FOR THE PEOPLE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT KjøbenhavD REDIGERET AF O. HELMS 1917-1916 \<^.n'^'=l<^0 - otJr-»0 H H. THIELES UOGTKVKKKUt KØUKNHA INDHOLD AF AARGANG 12. HÆFTE I -II. studier over Fuglefald ved danske Fyr og Fyrskibe. I. Lærken (Alaiida arvensis). Med 1 Kort og 12 grafiske Fremstillinger. Af Sylvester M. Saxtorph 1 Nogle Ord om Silkehalen (Ampelis garriila) i Sverige Vintren 1913 — 14 Af Hjalmar Rendahl 62 Anmeldelser 69 Korrespondance '. 76 Foreningsmeddelelser I HÆFTE III— IV. Fuglene ved NakkebølleQord. Af O. Helms 77 t Carl Finnilå 157 Anmeldelser 158 Index 161 Foreningsmeddelelser V STUDIER OVER FUGLEFALD VED DANSKE FYR OG FYRSKIBE. I. LÆRKEN (ALAUDA ARVENSIS). MED 1 KORT OG 12 GRAFISKE FREMSTILLINGER. AF SYLVESTER M. SAXTORPH. Følgende Arbejde gør ikke Krav paa at regnes som noget afsluttet og absolut gyldigt; dertil kommer jeg ind paa altfor mange Theorier og Gaader, man endnu ikke kan løse med den Viden, der hidtil haves om Fuglenes Træk. Arbejdet har jeg selv kun betragtet som et Forsøg paa at faa et Resultat ud af længere Tids Syslen med disse Spørgsmaal, og jeg beder ogsaa Læserne opfatte det kun som et saadant. I de snart mange Aar, der er gaaet, siden man begyndte at indsamle Fugle, faldne ved vore Fyr og Fyrskibe, er der i de Beretninger, der er udkommet i »Videnskabelige Meddel- elser fra naturhistorisk Forening i Kjøbenhavn«, op- hobet et uhyre Materiale, der hidtil har ligget som noget i sig selv ganske vist meget værdifuldt, men dog forsaavidt ganske uoverskueligt og udenfor en snæver Kreds af Ornithologer vist næsten ukendt. Saavidt mig bekendt er der aldrig gjort noget virkeligt For- søg paa at bearbejde dette Materiale; det eneste, jeg har truffet paa, er en lille Oversigt over Kragetræk opstillet af H.Winge i Beretningen af 1902. Jeg føler mig derfor tilskyndet til nu at offentliggøre mit Arbejde, saa mangelfuldt det end paa mange Omraader er, væsentlig fordi det er mit Hovedformaal , om jeg ikke derved kunde tilskynde andre til ogsaa at tage fat med i €t alvorhgt Studium af Fuglenes Træk. Der vil i det følgende Gang paa Gang blive nævnt Spørgs- maal, der under mit Arbejde med dette Emne er kommet frem, og som jeg paa nuværende Tidspunkt ikke kan løse, men som ved fortsatte Studier og Bearbejdelser af andre Fugles Fald ved 1 Fyrene vil kunne løses og ogsaa bør løses. Jeg skal blot lige nævne, at en Sammenligning mellem Beretninger om Dag- træk af Fugle her i Landet, Fald af Fugle ved vore Fyr og Fald ved Fyr i vore Nabolande vilde være et yderst fortjenst- fuldt Arbejde og maaske vilde bringe Løsning paa meget af hele Trækspørgsmaalet, hvor man endnu kun svagt kan ane en Sammenhæng. Hele Spørgsmaalet om Fugletrækkets Afhængighed eller Uaf- hængighed af herskende meteorologiske Forhold melder sig, og man kan sikkert faa mere Klarhed herover ved videregaaende Undersøgelser. Et andet Spørgsmaal er det ogsaa, om Fuglene paa Flugten følger bestemte, begrænsede Trækveje eller over- flyver Landstrækninger med »bred Front«. Jeg er mig fuldt ud bevidst, at man i et Arbejde som dette beskæftiger sig med mange usikre Forhold; man ved intet om, hvorfra de faldne Fugle stammede, eller hvor de paa Trækket agtede sig hen; danske Fugle er sikkert kun en forsvindende Brøkdel af dem. Og man kunde spørge, om dette ikke var en helt gal Vej at gaa for at udforske Fugletrækket, thi er det ikke under fuld- stændig abnorme Forhold, at der sker Fuglefald, og hvem borger for, at ikke det normale F'ugletræk betinges af ganske andre Faktorer? Jeg vil senere faa Lejlighed til at vise, at dette vist ikke har saa meget paa sig, og om saa alligevel skulde være, vil jeg gerne drage en Parallel mellem dette og medicinske Forhold, hvor man netop ofte gennem Studiet af de pathologiske Forandringer i en Organisme naar til Forstaaelse af de normale Funktioner. Skulde imidlertid nogle af mine Anskuelser i det følgende vise sig forkerie, og det tør jeg ingenlunde bestemt benægte, tror jeg dog, at Tal og Kendsgerninger vil have sin store Interesse for Forstaaelsen af Lærkens Træk her over vore Egne. Det skal endelig paa dette Sted være mig en kær Pligt at bringe min bedste Tak til de Mennesker, der paa forskellig Maade har hjulpet med til, at dette Arbejde er blevet gjort. Først og fremmest bør der rettes en Tak til Personalet rundt paa Fyrene og Fyrskibene; det er kun ved deres ihærdige og energiske Arbejde, at et Materiale som dette kan samles. Der- næst vil jeg gerne takke D'Hrr. Mag. scient. H.Winge og. R. Hør ring for Tilladelse til at gøre Brug af Fyrberetningerne i dette Øjemed. Paa andet Sted i Afhandlingen citerer jeg nogle ikke offentliggjorte Arbejder af denne Forenings Formand, E. Lehn Schiøler, og for fuld Udnyttelse af dennes rige Er- faring er jeg megen Tak skyldig. Fil. kand. Hjalmar Rendahl, Stockholm, der har vist mig en enestaaende Velvilje ved at meddele mig om Lærketræk i Sverige, beder jeg ad denne Vej modtage min Tak. Endelig har paa mangfoldige Maader andre hjulpet mig ved stedse at vise den største Interesse for dette mit Arbejde og derved staaet mig bi med Raad og Daad ; herfor takker jeg Ingeniør, cand. polyt. Kuhlman, Hillerød, Overlæge Helm s, Nakkebøllefjord, Frøken E. Madsen, ibidem, mag. scient. Poul Jespersen og stud. mag. Å. Vedel Tåning, Kjøben- havn. En Forudsætning for en Omtale af Lærketræk hen over Landet, baseret paa Fyrberetningerne, er naturligvis, at denne Fugl overhovedet viser sig ved Fyrene, og at den falder i et nogenlunde rimeligt Antal. Mange Fugle trækker som bekendt kun ved Dagslys, hvorfor man ad denne Vej intet kan erfare om Trækket. Lærken hører ikke til disse Fugle. Derfor har jeg valgt at begynde med den, fordi den viser sig saa over- ordentlig talrigt ved Fyrene hvert Aar, baade Foraar og Efter- aar , optræder endog enkelte Aar i særlig store Mængder, hvad naturligt maa øge Interessen for Problemerne ved denne Fugls Træk. Endelig er Lærken ogsaa en saa almindelig kendt Fugl, at det maaske af den Grund ogsaa er berettiget at begynde med den. Med det Kendskab, man har til Lærkens Udbredelse i de europæiske Lande rundt om os, maa man paa Forhaand være berettiget til at antage, at der gaar et livhgt Træk over vort Land. Lærken er maaske en af de Fugle, der viser sig aller hyppigst ved Fyrene; paa Højde med den kommer i alle Til- fælde kun Sangdrosler og Vindrosler, og op derimod Stæren, Hvert Foraar paa Optrækket falder der Lærker ved Fyrene, af hvilke saa en Del indsendes til Museet; det samme sker natur- ligvis om Efteraaret paa Nedtrækket, ogsaa her falder og ind- sendes Fugle. Man skulde mene, at dette Materiale maatte kunne give en Del Oplysninger om Trækket: Hvor det fore- 1* gaar? Hvor Fuglene særlig trækker henV Om der findes særlige Trækveje? Trækkets Retning? Og ikke mindst Oplysninger om Trækkets mulige Afhængighed af meteorologiske Forhold. Mate- rialet er med denne Slags Problemer for Øje ordnet paa for- skellig Maade, idet jeg har samlet og opstillet de tørre Data, Tal og Fyrnavne fra Beretningerne. Jeg har kun taget Stoffet op til Bearbejdelse fra de sidste 20 Aar fra 1895 til 1914 begge in- clusive, dels fordi jeg mente at maatte begrænse mit Arbejde (Stoffet fra disse Aar alene er næsten uhyre, naar man vil trænge ind i det), dels fordi de første Aars Beretninger kun er saa spredte, at de ikke paa samme Maade som senere Aars Be- retninger kan give et udtømmende Billede; for det tredje mener jeg, at man fra disse 20 Aar naar op paa saa høje Tal, at man med Rette kan drage Slutninger og Middeltal ud af disse alene. Det er tidligere nævnt, at Lærken var en saare almindelig Fugl ved Fyrene paa Trækket; derfor kunde det være af Inter- esse at gaa lidt nærmere ind paa det Forhold, blot som en Orientering til at begynde med. Paa Tabel I har jeg i første Kolonne opskrevet det Antal Fugle, der er indsendt til Museet, et samlet Antal af 5395. Man vil straks se, at der er ret store Variationer i Antallet fra de enkelte Aar lige fra 95 til 906; men man vil særlig se, at der dog alligevel hvert Aar falder et ret stort Antal Fugle. Et virkeligt foreløbigt Indtryk faar man dog maaske nei)pe af disse Tal alene, men sammenholdt med 2. Kolonne, der er over det i Beretningen angivne omtrentlige Antal faldne Fugle, vil de dog nok have Interesse. Denne Talrække viser selvfølgelig et langt højere Antal Fugle end forrige; det er jo ikke alle faldne Fugle, der er indsendt. De Aar, i hvilke der er faldet forholdsvis faa, indsendes ogsaa omtrent alle; men, falder der en enkelt Nat ca. 1000 Fugle ved et Fyr, er de ikke alle indsendte. Der- for mener jeg, at disse sidste Tal maaske giver et bedre Indtryk af den Mængde Lærker, der er faldet ved Fyrene. Der er ialt i de 20 Aar faldet ca. 15540 Fugle; 4 Aar viser over 1000 faldne og 1914 endog indtil 5200. Læserne vil maaske allerede nu se, at Trækket er ikke noget ganske ligetil; Fuglene passerer ikke hvert Aar Danmark paa samme Maade. Der maa være særlige Forhold til Stede i de Aar, der bringer de store Fald, i hvert Tilfælde maa der være Aarsager , hvilke de nu er, som TABEL 1. Antal faldne os^ indsendte Lærker*. Indsendte. Faldne efter Beretningerne. 1895 103 196 189 239 262 144 174 190 256 243 337 317 282 155 95 239 144 289 635 906 1895 1896 1897 1898 230 1896 350 1897 1898 300 421 1899 1899 •449 1900 1901 1900 ■ 1901 256 305 1902 1903 1902 1903 1904 1905 1906 1907 205 323 1904 287 1905 479 1906 1907 1932 1535 1908 1909 1908 1909 577 176 1910 1910 1911 1912 1913 539 1911 1912 1913 306 364 1306 1914 1914 5200 lait... 5395 lait... 15540 ikke virker ens hvert Aar. Læserne vil ogsaa nu tænke, om Faldet væsentlig sker Foraar eller Efteraar, om et usædvanligt stærkt Fuglefald sker Foraar eller Efteraar, Ting vi ret snart skal beskæftige os med. Man kan vel af Tallene nok sige, at ca. 3 — 400 faldne Lærker om Aaret er det omtrentlige , kun enkelte Aar lidt færre, andre Aar meget mere. Disse Tal skulde altsaa blot rent foreløbig give et Indtryk af, hvad der menes med, at en Fugl falder hyppigt ved Fyrene. Ved Omtalen af en Fugls Træk melder det Spørgsmaal sig altid, om Fuglen trækker her over i lige høj Grad Foraar og Efteraar. Det er en Kendsgerning, at mange Trækfugle iagt- tages over en Landsdel paa Optrækket f. Eks., men ikke paa * I følgende Del af Beretningen er kun medtaget Tal paa faldne, men ikke indsendte, Fugle fra Nætter, hvorfra er indsendt Prøve. 6 TABEL 2. Lærker fra de 20 Aars forskellige Maaneder indsendte til Museet. 1-5 c3 3 u 'C < 4) S O, (/3 « o o E > o m S u v Q 1895 3 0 50 4 0 5 40 1 0 -^ 103 1896 19 42 66 2 0 0 54 12 1 = 196 1897 0 93 32 13 0 6 27 15 3 = 189 1898 7 59 64 6 0 0 50 53 0 = 239 1899 3 112 71 8 1 0 12 47 8 = 262 1900 6 52 22 4 0 3 20 37 0 = 144 1901 7 15 15 8 0 0 126 3 0 ^ 174 1902 4 10 110 2 0 0 41 21 2 = 190 1903 11 101 33 0 1 5 94 3 8 = 256 1904 16 40 129 2 0 0 42 14 0 = 243 1905 2 101 116 11 1 9 38 59 0 r= 337 1906 11 69 53 9 0 0 160 15 0 ^ 317 1907 3 23 16 42 1 0 177 20 0 ^ 282 1908 17 11 7 3 1 7 106 2 1 ::^ 155 1909 1 3 63 11 0 9 7 1 0 = 95 1910 6 44 41 2 0 2 142 2 0 = 239 1911 10 30 19 4 0 6 60 10 3 = 144 1912 0 155 66 4 0 3 49 12 0 = 289 1913 5 106 42 3 0 0 436 43 0 — 635 1914 4 83 72 7 0 0 640 100 0 = 906 lait... 135 1149 1087 145 5 55 2321 470 26 ^ 5395 Nedtrækket eller omvendt. Ogsaa om dette Forhold kan Be- retningerne give os Oplysninger. Ved at se paa Tabel 2 er det straks klart, at Lærken viser sig over Landet baade paa Foraars- og Efteraarstrækket. Af de 5395 til Museet indsendte Fugle er de 2521 Fugle fra Foraarstrækket, Resten fra Nedtrækket om Efteraaret. Af denne Tabel faar vi derimod ikke noget at vide om , hvorvidt An- tallet af de trækkende Fugle faktisk nogenlunde er det samme; det skal vi senere se, at det ikke er. Skemaet giver derimod en Forestilling om, paa hvilke Tids- punkter Trækket finder Sted. Det ses, at Optrækket sker væ- sentligt i Februar og Marts Maaned. Antallet af indsendte Fugle fra disse to Maaneder er jo næsten ens; vi skal paa næste Tabel (3) se, at Antallet af faldne virkelig ogsaa er det «amme. Der er noteret 135 faldne for Januar Maaned ; hertil maa jeg knytte et Par Bemærkninger. Det er tvivlsomt, om man med Rette kan regne disse Fugle som værende paa Op- træk, altsaa op mod Ynglepladserne. Det er en almindelig kendt Sag, at man ofte netop i denne Maaned ser Lærker, der utvivlsomt søger mod mildere Egne, altsaa er paa Nedtræk (se f. Eks. H. Winges egne Trækberetninger foran i Aarbøgerne). Dette Træks Retning er rimeligvis afhængig af meteorologiske Forhold. En mild November-December bringer maaske Lær- kerne til at blive, indtil saa en kold Vinter-Januar tvinger dem bort. Omvendt kan naturlig godt tænkes, at en mild Januar bevirker, at Foraarstrækket begynder tidligt. Disse Fugle maa imidlertid indregistreres et Sted, og jeg har ment det rigtigst at regne dem med til Optrækkets Fugle; nogen større Rolle spiller ■de faa Fugle naturligvis ikke i Forhold til de følgende Maane- ders mange. Med Marts Maaneds Udløb er væsentlig Trækket forbi ; nogle enkelte kommer til Fyrene endnu i April, og ganske faa viser sig undtagelsesvis i Maj. Juni — Juli viser ingen Fugle, August har 2. I September begynder Nedtrækket saa smaat, dog kun med ganske ringe Fald. I Oktober derimod kulminerer Nedtrækket. Denne Maaned har i de 20 Aar 2321 indsendte; Oktober viser altsaa lige saa mange indsendte som Februar- Marts tilsammen. I November er der endnu en Del Træk, dog i stærk Aftagende, og senere skal vises, at Faldet væsentlig sker i første Halvdel. I December kun ubetydeligt Fald. Man kan allerede her se, at der er en Væsensforskel i Foraars- og Efter- aarstrækket; mens det første strækker sig jævnt over 2 Maane- der, falder det sidste næsten udelukkende i Oktober. — Dette gjaldt imidlertid kun for de indsendte Fugle. Det er omtalt tidligere, at Oplysningerne om de faldne Fugle maaske gav et fyldigere Billede af Trækket. Derfor ses paa Tabel 3 samme Spørgsmaal belyst ved de opgivne Tal paa faldne. Her ses væsentlig det samme: Februar-Marts med samme Antal og jævnt Træk over de to Maaneder. Men vi ser her endnu tyde- ligere end paa Tabel 2, at Oktober har hele Efteraarstrækket samlet. Endelig viser den Tabel, hvad jeg tidligere har antydet, nemlig at der om Efteraaret viser sig langt flere Lærker ved Fyrene end om Foraaret. Tallene er jo saadanne, at Optrækket 8 TABEL 3. Antal af faldne Lærker de enkelte Aar. Aar es s c ea Februar Marts 'C < ■^ S e *■> & V u O o u S > o Z e a 1895 1896 1897 1898 1899 1900 1901 1902 1903 1904 1905... ... 1906 1907 1908 1909 1910 1911 , . 1912 1913 1914 3 38 0 7 3 7 7 4 11 17 2 11 3 17 1 6 19 0 5 4 0 42 102 84 142 62 50 10 129 45 101 70 32 12 3 45 30 173 153 85 105 97 34 71 100 30 15 121 33 129 136 75 16 7 125 52 21 66 41 98 4 2 13 5 8 4 8 2 0 2 11 22 74 3 11 2 4 4 3 8 0 0 0 0 1 0 0 0 1 0 1 0 1 1 0 0 0 0 0 0 5 0 6 0 0 5 0 0 5 0 9 0 0 7 9 2 6 3 0 0 103 146 51 115 12 57 164 41 105 67 102 1734 . 653 550 7 384 143 104 975 4681 1 16 87 89 142 87 11 21 3 13 92 15 730 2 1 4 12 12 65 123 0 1 3 0 10 0 0 2 10 0 0 0 0 1 0 0 3 0 0 0 lait... 165 1370 1372 190 5 57 10294 1516 30 viser 3102 faldne Fugle, hvorimod Nedtrækkel møder med 11899 med et rundt Tal 4 Gange saa mange. Paa Fig. 1 ses dette Forhold grafisk fremstillet. Man maa efter dette gaa ud fra, at der om Efteraaret virke- Hg gaar et langt stærkere Lærketræk over Landet end om Foraaret. Nu kunde man jo tænke sig forskellige Aarsager til dette Forhold. Uden at fordybe mig i Hypotheser, vil jeg dog gerne allerede her Hge antyde to Muligheder. Det kunde for det første tænkes, at Efteraarstrækket bragte hele Yngelen, altsaa alle de unge Fugle, med sig nordfra, saa at Be- standen af den Grund var forøget. I saa Tilfælde maatte det imidlertid kunne paavises, at Forøgelsen netop skyldtes Ungerne, hvad imidlertid ikke synes at kunne vises; hvis dette var Til- 9 fældet, maatte man ogsaa vente at finde det samme Forhold hos alle andre Trækfugle, hvad som bekendt ikke er Tilfældet. Den anden Aarsag kunde ligge i Fuglenes Trækvej e; man kunde tænke sig, at Foraarstrækkets Retning for mange Lærkers Ved- kommende var saaledes at de fløj op over andre Lande, medens //•< , Lodbjerg 227 Nætter med 23 Vo. Altsaa Lærkefald i ca.30 — 40^0 af alle Træknætter. Ganske anderledes stiller Tallene sig for de nordlige Vesterhavsfyrs Vedkommende, ved hvilke der er saa yderst ringe Lærkefald. Hanstholm har kun Lærke- fald i 7Vo, Rubjerg Knude i 18 Vo, Hirtshals i 57o og Skagen i 12*^/0 af alle Træknætter. Man kan alene heraf drage den fuld- stændige rigtige Slutning, at der ved disse Fyr nok sker Fugle- fald; men kun et yderst ringe Antal af faldne Fugle er Lærker; disse Fyr har f. Eks. ret ofte Massefald af Drosler, men aldrig af Lærker. Fyrene i det nordlige Kattegat viste imidlertid et rigt Lærke- fald, og her møder os det Forhold, at vi faar næsten de samme Procenttal frem, som gjaldt for »Esbjergfyrene«. Læsø Trindel har Lærkefald i 35 Vo af alle Faldnætter, Læsø Rende i 39 ^/o, Østre Flak i 43% og Kobbergrunden i 39 Vo. Noget lignende gælder for de sydlige Kattegatsfyr, der særlig opviser rigeligt Efteraarsfald ; saaledes møder Anholts Knob med Lærkefald i 31«/o, Schultz's Grund i 49 Vo, Anholt i 52%. Og gaar vi læn- gere Syd paa i Landet, hvor der er rigeligt Fald ved Fyrene, ses noget af det samme: Nakkehoved 31%, Drogden 31%, Stevns 28%, Sprogø 46%, Omø 25%, Vestborg 29%, Sejrø24%, Skjoldnæs 28%, Kjels Nor 30%, Gedser 20% og endelig Gedser Rev med Lærkefald i hele 54*^/0 af alle Faldnætter. Jeg tror, at det af dette maa være klart, at Lærken viser sig som en ret regelmæssig Gæst ved alle de Fjt her i Landet, 17 ved hvilke der i det hele taget er noget Fald af Betydning (Vest- kystens nordlige Fyr til Dels fraregnede). Om noget lignende kan siges om alle de ved Fyrene trækkende Fugle er noget ganske andet, og det maa forbeholdes kommende Undersøgelser at klare dette Spørgsmaal. Efter et hastigt Overblik i Beret- ningerne faar man i alt Fald ikke det Indtryk, og jeg har Hge nævnt, at Fugle som Vindrossel og Sangdrossel ofte er faldet i meget stort Antal ved Hirtshals og Hanstholm, hvor der som bekendt ikke er noget Lærkefald af Betydning. At der ved disse Fyr ikke finder noget Lærkefald Sted, har intet med Fyrenes Lysstyrke at gøre, thi disse Fyr hører til nogle af Landets stærkeste, og jeg skal fra »Aarbog for den danske Fiskerflaade 22. Aarg. 1915« meddele nogle Tal: Horns Rev, Vyl og Graadybs Fyr ses i en Afstand af 11 Kvart- mil, Bovbjerg i 21, Hanstholm i 21,5, Rubjerg Knude i 23 og Hirtshals i hele 27 Kvartmil. Disse faa spredte Bemærkninger om Trækket som Helhed kan man faa supplerede paa mangfoldige Maader ved at fordybe sig i de mere specielle Ting af Interesse vedrørende Trækket. Inden jeg gaar over til at omtale de to Hovedafsnit, nemlig Foraars- og Efteraarstrækket, bliver det nødvendigt at meddele lidt om de Arbejdsmetoder, jeg har benyttet for at søge at naa til et Resultat. Ved nøjagtigt at gennemgaa de enkelte Aarsbe- retninger fik jeg dannet mig et omtrentligt Billede af Trækket: Naar det begyndte, naar det kulminerede, hørte op, o. s. v. o. s. v. — Da der ganske naturligt er Variationer for de enkelte Aar, kunde jeg imidlertid ikke tage et enkelt Aars Beretning og sætte det op som Paradigma paa Trækket; jeg gik derfor den Vej at tage en Slags Middeltal for alle Aarene og paa den Maade belyse Trækket. Vilde jeg f. Eks. have at vide, om der den 20 Oktober viste sig nogle Lærker ved Fyrene, kunde det ikke hjælpe, at jeg nøje- des med at se i en enkelt Aarsberetning, for det kunde jo tænkes, at Vejret den ene Nat havde været klart og stille, altsaa ugun- stigt for at Fuglene skulde vise sig ved Fyrene. Derfor saa jeg alle de 20 Aars Beretninger igennem; der var da en Muhghed for, at en Del af disse Aars 20 Oktober havde bragt Fald, Jeg saa da, at der ialt var indsendt til Museet 120 Stkr. fra 20 Oktober i 20 Aar. Derfor gælder i det følgende dette altid: Naar der siges, at en eller anden Dato har haft saa og saa 18 I I I I L I I III I I I I I 11 s: »i^s stærkt et Fald, er det altid Tal sam- menlagt fra alle de 20 Aar, naar ikke andet er anført. Her- ved er i hvert Fald den store Fordel, at Tallene i Forhold til hinanden bliver rigtige, og man let og hurtigt vil faa et Overblik over Træk- ket, som det f. Eks. tydelig ses paa Fig. 2, der gælder Foraars- trækket. 1 nogle Tilfælde har jeg nøjedes med at tage Tallet over de indsendte Fugle som Grundlag for Be- regningerne; det har jeg f. Eks. gjort paa Fig. 2 rent af prak- tiske Grunde, da det ellers vilde blive saa høje Tal, om jeg reg- nede med de faldne. Andre Steder har jeg imidlertid regnet med Tallet paa de faldne, hvoraf kun nogle, ikke alle, er indsendte. Det er jeg sikker paa , at man er nødt til i mange Tilfælde, f. Eks. hvor man vil beskæftige sig med Massefaldene , fra 19 hvilke der kun indsendes faa Procent. Man kunde lier ind- vende, at jeg bevægede mig paa gyngende Grund, idet jeg stoler paa Fyrmestrenes Artsbestemmelse. Hertil skal jeg blot be- mærke, at Fyrmestrene ganske sikkert kender en Lærke lige saa godt, som en Ornitholog gør det; og saa har jeg endelig taget den Sikkerhed, at jeg kun har anvendt Tal for faldne Fugle fra de Nætter, da der er indsendt Prøve til Museet. Op- gives der f. Eks. at være faldet 40 Lærker, men kun de 20 er indsendt, saa mener jeg, at man med Sikkerhed kan gaa ud fra, at de øvrige 20 Stkr. ogsaa virkelig var Lærker. Havde det været en mindre let bestemmelig Fugl end Lærken f. Eks. Vindroslen, havde jeg ikke turdet stole paa Opgivelserne. Saa har jeg ofte brugt en anden Norm for Trækkets Størrelse end de faldne Fugles Tal, nemlig Antallet af Træknætter ^. Dette, mener jeg, har sin store Betydning, især naar man har en Be- regning udført paa begge Maader baade efter Antallet af faldne Fugle og Antallet af Træknætter. Det har selvfølgelig sin uhyre Betydning for Trækstudiet at vide, at der i én Nat er faldet 1000 Lærker; men nok saa stor Betydning har det at faa at vide, ved hvor mange Fyr disse 1000 Fugle er faldet. Jeg mener, at man faar mere at vide, hvis disse 1000 Fugle maaske er faldet ved 20 Fyr (altsaa i 20 Træknætter), end hvis de kun er faldet ved 1 Fyr (altsaa i én Træknat). Jeg skal nævne et Eksempel fra det foregaaende. Bovbjerg har paa Efteraars- trækket 141 faldne Fugle; man kunde af dette fristes til at tro, at der altsaa foregik et nogenlunde anseeligt Træk her; men naar man saa erfarer, at dette Sted i de 20 Aar kun har haft 2 Træknætter med Lærkefald om Efteraaret, forringes Værdien af det ellers ret høje Tal betydeligt. Derfor er ofte Antallet af Træk- nætter anvendt nok saa meget som Antallet af faldne Fugle. Begge Metoder, anvendt Side om Side, giver de bedste Resultater. ^ Begrebet Træknat maa forstaas saaledes, at er der paa en enkelt Dato faldet Fugle ved f. Eks. 20 Fyr, siger jeg, at denne Dato har 20 Træknætter. Paa denne Maade kan saaledes en Station i Marts Maaned højst have 31 Træknætter; men der er ikke noget i Vejen for, at der kan være 300 Træk- nætter i denne Maaned, hvis der blot er faldet Fugle ved tilstrækkeligt mange Fyr. 2* 20 FORAARSTRÆKKET. Om Foraarstrækket er det allerede sagt, at det strækker sig over Maanederne Januar, Februar, Marts, April (og Maj); nogen- lunde ligelig fordelt over Februar og Marts, og kun sjældent sker der stærkt Fald. Det har da sin Interesse at undersøge dette Træk lidt nærmere, om man nøjagtig kan sige, naar det begynder, kulminerer, ender, om det er ens hvert Aar, om Fuglenes sandsynlige Antal er det samme og sligt? Hvad nu først angaar Foraarstrækkets Begyndelse, vil jeg henvise til, hvad jeg tidligere har skrevet om Trækket i Januar. Jeg vilde tro, at det oftest i Januar er optrækkende Fugle, der falder, og kun undtagelsesvis de nedtrækkende. Et Par enkelte Aar, 1897 og 1912, har slet intet Fald i Januar, og det er ikke, fordi der maaske de Aar overhovedet kun var ganske faa Træknætter, saa man maaske kunde antage det for Grunden. Det højeste Antal Træknætter i denne Maaned er 12 i 1904. Som man kan forstaa, er det kun ringe Træk, af hvad Art det nu end kan være, der sker i Januar. Anderledes i Februar, der ser man Trækket rigtigt sætte ind. Man vil paa Fig. 2 se en gra- fisk Fremstillmg af Trækket i denne og Marts Maaned. Man kan paa denne Fremstilling se, hvor ganske ens Trækket maa være i de to Maaneder. Der er ikke Nætter i nogen af dem, der særlig udmærker sig; det højeste Antal faldne i F'ebruar er f. Eks. 61, 74, 79, 102; og i Marts ser vi Tal paa 60, 57, 92, 60; Tallene for Marts er knap fuldt saa høje; men til Gengæld er der ogsaa færre Nætter med saa ringe Fald som i Februar. De Data i de to Maaneder med højest Tal er i Februar 7., 12., 18. og 26., i Marts 1., o., 10 og 26. Der synes absolut ikke at være nogen bestemt Periode, i hvilken Trækket skulde kulmi- nere, saaledes som Tilfældet er for Efteraarstrækket. Hvad man ikke kan se paa denne Fremstilling er, om der for hvert Aar er Variationer i Trækket. Man kan ikke se, om Trækket det ene Aar foregaar i Februar, det andet i Marts. Da dette dog vilde være af betydelig Interesse, har jeg søgt at vise dette paa Fig. 3. Man ser her Foraarstrækket for hvert Aar i de 20 Aar fremstillet efter Antallet af Træknætter. Det ses klart, at der kan være betydelige Forskelligheder mellem Aarene. Nu straks 1895, det første Aar, har slet intet Træk i Februar. Dette Foraar har ialt 26 Træknætter, og de 21 falder 21 i Marts. Det samme ses meget tydeligt i 1909, hvor af 38 Træknætter de 35 falder i Marts. Paa den anden Side er der ogsaa Aar, hvor Hovedtrækket finder Sted i Februar, om det end ikke er saa ud- præget. 1903 har f. Eks. 37 Træknætter i Februar, kun 18 i Marts. Regelen er, som det var at vente, at begge Maaneder møder med de høje Tal. Noget andet ser man imidlertid ogsaa , nemlig at der de forskellige Aar er stor Forskel paa Træk- nætternes Antal lige fra 16 i 1908 og op til 87 i 1914. Hvis Træknætternes Antal giver et Billede af Trækkets virkelige Omfang, vil det altsaa sige, at vi møder Aar med livligt For- aarstræk og Aar med me- get ringe, og der synes endda at være en vis til- bagevendende Regelmæs- sighed i dette Forhold. Fra 1895 op til 1899 er Træk- nætternes Tal i Stigning, saa falder Antallet brat ned til 1901, stiger atter til 1905, falder saa igen til 1908 og stiger saa til 1914, hvor det naar usædvan- lig højt op. Til Fremstil- lingen paa Fig. 3 maa jeg knytte den Bemærkning, N N S 0- 0- <^ <^ ~ « O - _ a. 3 < 1 1 1 1 — < — - ■aij S^s:^"^^^^^^'^ 5 U. 22 TABEL 5. Antal indsendte Lærker fra forskellige Fj'r. For- Efter- aar aar 23 239 273 347 235 365 ! 12 240 0 2 i 10 107 1 118 14 114 3 3 0 8 0 1 27 •13 1 0 134 31 4 2 222 36 160 31 120 42 190 95 64 73 234 114 4 11 0 2 36 13 3 1 For- aar Efter- aar Graad3'b vyl Horns Rev Blaavands Huk . Skallingen Lyngvig Bovbjerg . Lodbjerg Hanstholm Rubjerg Knude Hirtshals Skagen Hirtsholmene. LæsG Trindel . . . Nordre Ron . . . . Læsø Rende .... Kobbergrund . . . Østre Flak Anholts Knob . . Anholt Schultz's Grund Hals Barre Fornæs Hjelm Thuno Sejrø ..... Vestborg . . . Refsnæs . . . Hesselø .... Nakkehoved Lappegrund Drogden . . Stevns .... Møen Romsø Sprogø Omø Helholm . . . Hov Æbelø Skjoldnæs . . Kjels Nor . . Helnæs .... Hyllekrog . Gedser Gedser Rev. Christianso. Hammeren . Dueodde . . . 64 7 3 6 9 7 81 36 O 6 55 17 1 3 6 21 110 2 6 11 270 1 2 6 23 14 1 83 16 O 36 74 2 1 84 16 O 9 4 12 176 6 7 7 252 3 21 1 at de Aar, der viser det høje Tal af Træknætter, virkeligt svarer til Aar med stærkt Træk, ikke alene fordelt over mange Nætter, men ogsaa saaledes, at der er stærkt F^ald enkelte Nætter; der er, kort sagt, de Aar gaaet usædvanligt stærkt Træk over Landet. Højst naar, som omtalt, Aarene 1899, 1905, 1909 og 1914. Noget af det, jeg paa Forhaand nærede Haab om, var om det skulde lykkes mig af Beretningernes mange Tal og Data at naa til et Resultat om Lærkernes Trækretning paa deres Flugt over Landet. Det er jo snart blevet en indgroet Tro, at Fug- 23 TABEL 6. Antal Træknætter ved forskellige Fyr. For- aar Efter- aar For- Efter- aar aar 6 9 5 6 2 1 4 7 6 7 7 0 34 12 10 13 0 2 6 1 35 18 8 7 1 0 3 4 4 2 18 11 17 20 1 2 3 3 11 6 75 65 1 1 2 9 2 1 Graadyb vyi . .' Horns Rev . . . . Blaa vands Huk . . Skallingen Lyngvig Bovbjerg Lodbjerg ....... Hanstholm Rubjerg Knude . . Hirtshals Skagen Hirtsholmene. . . Læsø Trindel .... Nordre Røn Læsø Rende Kobbergrunden . . Ostre Flak Anholts Knob . . Anholt Schultz's Grund . Hals Barre Fornæs Hjelm Tliunø 15 112 77 9 O 10 1 11 2 O O 11 1 95 5 87 70 46 95 19 71 2 O 27 3 14 117 87 51 1 40 2 36 2 6 1 7 O 26 2 29 18 23 35 21 44 3 2 10 1 Sejro Vestborg Refsnæs Hesselø Nakkehoved . Lappegrunden Drogden ... Stevns Møen Rømso Sprogø Omø Helholm Hov Æbelø Skjoldnæs .... Kjels Nor .... Helnæs ..... Hyllekrog .... Gedser Gedser Rev. . Christiansø. . . Hammeren . . . Dueodde lenes Træk over Danmark foregaar Sj'dvest — Nordøst og om- vendt, sikkert for Masser af Fugles Vedkommende rigtigt, men vel kun bevist for de færrestes Vedkommende (H. Chr. C. Mor- tensens Ringmærkninger!), og jeg tror, at man er tilbøjelig til at overføre Forholdet paa alle Trækfuglene uden at trænge til Bunds i Sagen. Hvad angaar Lærkens Træk skal jeg blot sige, at mine Undersøgelser i det store og hele bekræfter den almindelige Opfattelse i hvert Fald for Foraarets Vedkommende. Paa Tabellerne 4, 5 og 6 er angivet for alle F'yrene hen- holdsvis Antallet af faldne Fugle, af indsendte Fugle og af Træknætter. Jeg er da gaaet frem saaledes, at jeg undersøgte 24 først Fyreue med stærkest Fald, da det øjensynlig var dem, der kunde sige mest om Trækket. Jeg har tidligere omtalt, at disse Steder laa nede ved Jyllands sydlige Vestkyst, Kattegat og Ged- ser Rev. Det maa anses for sikkert, at over disse Steder trækker Lærkerne i alt Fald betydelig stærkere end over andre Egne med Fyr. Det ligger da lige for at undersøge, om disse Steders Træk staar i Forbindelse med hinanden ; altsaa om de Lærker, der passerer f Eks. Vyl Fyrskib, ogsaa passerer Fyrene i Katte- gat. Gennemgaar man en enkelt Aarsberetning, ser man hyp- pigt Fald ved Vyl, Horns Rev eller Blaavand, men ikke Fald i Kattegat, og man vil maaske straks være utilbøjelig til at tro paa en bestemt Trækvej over disse Egne. Gaar man dybere ind i Forholdene, er det i Virkeligheden anderledes. At der falder maaske 4 Fugle en Nat ved Vyl, uden at der falder nogen Fugl i Kattegat beviser intet, naar det drejer sig om saa faa Stkr. Hvis der mange Nætter var faldet f. Eks. 100 Lærker ved Vyl uden Fald i Kattegat, var Sagen anderledes. Det er ikke de smaa Fald, men de store, man skal bygge paa. For at undersøge de Nætter, ved hvilke der antagelig er foregaaet livligt Træk over Landet, har jeg optegnet dem, der viser Fald ved mindst 5 Stationer. Det er i alt 42 Nætter. I disse 42 Nætter er der altid sket Fald ved nogle af Fyrene i Kattegat; der gaar følgelig ikke noget større Træk over Landet, uden at det berører Kattegat. I de 21 af Nætterne har der samtidig været Fald ved Fyrene i Jyllands sydvestlige Hjørne, hvilket naturlig- vis synes at kunne tyde paa en vis Forbindelse. Dette Forhold er det imidlertid nødvendigt at undersøge nærmere, da Spørgs- maalet er af saa stor Betydning for hele Studiet af Trækket. Vi bliver da nødt til først at se paa de meteorologiske For- hold, da de sikkert spiller en betydelig Rolle. Hermed mener jeg ikke, at de absolut skulde spille saa overmaade stor en Rolle for det virkehge Træk; men de har stor Betydning for Trækket ved Fyrene. Det er almindelig kendt, at Vejret skal have en særlig Karakter, for at Fuglene viser sig ved Lyset. Klart, stille Vejr bringer meget sjældent Fald. Trækket fore- gaar sikkert nok; men Fuglene flyver saa højt, at de ikke iagt- tages. Er Vejret derimod blæsende, mørkt, helst Taage eller Regn, flyver Fuglene lavt og gaar mod Fyrene. Derfor har i denne Fremstilling af Trækket Vejret en overordentlig stor Be- tydning, især Vindretningen. 25 Der hersker sikkert store Uoverensstemmelser mellem Orni- thologerne om den Vindretning, Trækfuglene flyver med. Nogle holder paa, at Fuglene foretrækker Rygvind, da Modvind vilde svække dem altfor meget paa den lange, vedvarende Flugt. JK/TV ,jy jrv~. u/rr-. jrjro jro ,.--ojro oso I I I I I I I I I I I I' Fig. 4. Antal Træknætter med Lærkefald ved forskellige Vindretninger. — Foraarstræk. Andre mener, at de netop flyver med Modvind. Dette Strids- spørgsmaal er jeg overbevist om, at en Beretning paa Grundlag af Fyrmeddelelserne kan løse. Jeg beder Læserne se paa Fig. 4, der grafisk fremstiller Forholdet mellem Antallet af Træk- nætter og de forskellige Vindretninger. Fremstillingen taler egentlig tilstrækkeligt for sig selv. Den er lavet som en Art Vindrose, hvor jeg saa fra Centrum har afsat med en bestemt 26 Enhed Antallet af Træknætter om Foraaret. Vestenvinden bringer 117 Nætter med Fald, V.S.V. 114, S.V. 207, S.S.V. 89, S. 101, S.S.O. 74 og S.O. 105 Nætter. Alle de andre Vindretninger bringer forbausende lidt Fald. For en Nemheds Skyld kaldes i det følgende Vindretninger fra Nord til O. for Vind i 1. Kva- drant, fra O. til S. i 2. Kvadrant, S.— V. 3. Kvadrant, V.— N. 4. Kvadrant. Det ses tydehgt, at naar Vinden er i 3. Kvadrant, bringer den Fald, mindre i 2. og slet ikke (da ikke af Betyd- ning) med de øvrige Retninger. Kan man ikke se andet heraf, kan man dog se det, at Lærkerne paa deres Foraarstræk i alle Tilfælde ikke flyver med Modvind, for der er næppe nogen, der vil paastaa, at de flyver mod S.V. om Foraaret! Dermed være ikke paa dette Tidspunkt sagt, at de flyver med Rygvind altid, ligesaa lidt som al det skulde gælde alle Trækfuglene. Man kan mod denne Antagelse rette den Anke, at man næppe ud fra de Oplysninger, Fuglefaldene ved Fyrene giver, kan slutte noget om de virkelige Faktorer, der betinger Trækket. Til en vis Grad er det vel nok , for at bruge et medicinsk Udtryk, væsentlig det pathologiske ved Fugletrækket, man faar et Ind- blik i paa denne Maade, og maaske kunde det tænkes, at det normale Træk foregik paa en ganske anden Maade, som man altsaa ad denne Vej ikke kan erkende. Dertil er nu det at sige, at vel ligger det nær at antage, at de Vejrforhold, der betinger Fuglefaldet, nok til en vis Grad kan influere paa nogle af Trækkets Faktorer; det er bl. a. en Kendsgerning, at Fuglene i mørke, taagede Nætter flyver langt lavere end i klart Vejr; men man maa rent a priori gaa ud fra, at Fuglene gennem lange Tider paa deres Træk saa at sige er indstillede paa disse Vejrforandringer, saaledes at selve Træk- kets Karakter ikke væsentlig forandres. Man kunde under vort Klimas skiftende Vejrlig kun vanskeligt tænke sig noget ordnet, regelmæssigt Fugletræk passere Landet, hvis den mindste Vejr- forandring i et og alt skulde forandre det Billede, Trækket ellers frembyder under normale Forhold. Derfor mener jeg, at man nok kan have Lov til at drage Slutninger ud fra de Oplysninger, Fyrfaldene giver os, om det normale Træk. Under mit Arbejde med denne Afhandling er jeg ofte blevet bestyrket heri, og jeg skal paa dette Sted nævne et enkelt Eksempel. Ovenstaaende saas det, at Lærken paa Foraarstrækket faldt 27 væsentlig, naar Vindretningen var i 3. Kvadrant; det vil senere ses, at om Efteraaret sker Faldet ganske overvældende med Vindretning i 2. Kvadrant. Nu kunde man dertil sige, at man heraf ikke har Lov til at udlede noget angaaende den Vindretning, som det normale Lærketræk foregaar med. Thi det kan meget godt tænkes, at den hyppigste Vindretning om F'oraaret netop ligger i 3. Kva- drant og om Efteraaret i 2. Kvadrant, og at vi derfor paa disse Aarstider oftest har daarligt Vejr med disse Vindretninger og følgelig Fuglefald ved Fyrene. Men hvis dette Argument skulde være rigtigt, maatte man forlange, at det samme Forhold skulde gælde for alle Fugle,^ der falder ved Fyrene, og dette er ingenlunde Tilfældet. Jeg har netop af denne Grund foretaget nogle Undersøgelser og skal her nævne Resultatet angaaende Fald af Rødkælk (Erithacus rubeciila). For denne Fugl er det samlede Antal Træknætter fra For- aaret 130, og de fordeler sig procentvis saaledes: Med Vindretning i 4. Kvadrant 8,5 °/o af alle Træknætter _ . 3. __ 21,1 % - - — — - 2. — 43,7 Vo - - — — - 1. — , 17,7 <^/o - - - Det ses saaledes, at denne Fugl er faldet paa Foraarstrækket med en Vindretning, der hovedsagelig ligger i 2. Kvadrant, saa- ledes ganske forskellig fra Forholdet hos Lærker paa Foraars- træk. Jeg mener, at naar man derfor kan naa til saa for- skellige Resultater hos forskellige Fuglearter, maa man ogsaa have Lov til at drage Analogier mellem det Træk, der viser sig ved Fyrene, og det, der foregaar, uden at vi er i Stand til at iagttage det nærmere. Man kan imidlertid slaa fast, at den gunstigste Vind for Lærkerne paa Foraarstrækket, er Sydvestvinden. Sammenholder jeg imidlertid dette med den Antagelse, at der er en Trækvej mellem Vyl Fyrskib (og de øvrige F3'r deromkring) og Kattegatsfyrene, har vi en Trækretning Sydvest — Nordøst, i hvil- ken F'uglene fortrinsvis flyver og fortrinsvis har Rygvind. Der var 21 Træknætter, der bragte Fald ved begge Steder, hvor jeg altsaa antager, at Trækket af nogenlunde de samme Fugle er gaaet henover. I 10 af disse Nætter har der været samme Vind- 28 forhold ved Jyllands sydlige Vestkyst og i Kattegat (7 Nætter med Vind i 3. Kvadrant og 3 i 2.). I 7 Tilfælde er Vindretnin- gen kun ganske lidt afvigende, idet Vindretningen begge Steder ligger i samme Kvadrant (4 i 3., 3 i 2.). Kun i 4 af de 21 Nætter er der virkelig forskellig Vindretning. — Resultatet af dette er, at de Nætter, i hvilke der er Fald i Sydvestjylland og Kattegat, er Vindretningen næsten altid den samme. Der var imidlertid ogsaa andre 21 Nætter, der nok bragte Fald det ene Sted, nemlig i Kattegat, men ikke det andet. Hvorledes var Vindforholdene da de Nætter? Jeg vil blot igen minde om, at den bedste Vindretning for Trækket ubetinget er S. V., altsaa med den Vindretning foregaar Trækket mest nor- malt (om man kan bruge det Udtryk!). De 7 Nætter havde samme Vindforhold, 6 i 3. Kvadrant, 1 i 2. (de 3 Nætter af disse 7 saas der trækkende Lærker ved Vyl, uden at der skete noget Fald), 4 Nætters Vindforhold var lidet forskellige, alle i samme Kvadrant (1 i 4., 2 i 3., 1 i 2.). Helt forskeUig Vindret- ning havde 2 Nætter. Endelig er der igen 7 Nætter, hvor Vyl og de andre Fyr deromkring overhovedet ikke havde Fald af Fugle af nogen Art. Her havde Kattegat følgende Vindforhold : 2 i 3. Kvadrant, 4 i 2. og 1 i 4. Kvadrant. I de 20 Aar er der faktisk kun ca. 5 — 6 Nætter, i hvilke den for Trækket gunstige Vindretning har været til Stede, hvor der ikke har været Fald begge Steder samtidigt. Dette gælder som før nævnt kun de Nætter, om hvilke man kan skønne, at et større Træk er gaaet over Landet. Er da saa ogsaa de sydvestlige Vinde fremherskende ved disse Fyr med stærkt Fald? Ja, det viser tydeligt følgende Tal, der angiver Træknætter med forskellige Vindretninger ved Fyrene med stærkt Fald. Vyl: N. 1, N. N. V. 1, N. V. 1, V. N. V. 3, V. 11, V. S. V. 8, S. V. 20, S.S.V. 15, S. 10, S. S. O. 8, S. O. 13, O. S. O. 4, O. 7, 0. N. O. 1, N. O. 2. Horns Rev: N. 2, N. V. 1, V. N. V. 4, V. 7, V. S. V. (3, S. V. 12, S. S. V. 10, S. 11, S. S. O. 6, S. O. 19, O. S. O. 3, O. 1, O. N.O. 1, N.O. 1. Læsø Rende; N. V. 1, V. N. V. 5, V. 17, V. S. V. 9, S. V. 22, S.S.V. 3, S. 9, S. S. O. 4, S. O. 5, O. S. O. 3, O. 2, O. N. O. 2, N. N. O. 2. 29 Læsø Trindel: V. N. V. 3, V. 10, V. S. V. 11, S. V. 24, S. S. V. 11, S. 14, S. S. O. 4, S. O. 8, O. S. O. 5, O. 2, N. O. 2. Kobbergrund: N. 2, N. V. 2, V. N. V. 2, V. 13, V. S. V. 3, S. V. 11, S. S.V. 6, S. 7, S. S. O. 5, S. O. 6, O. S. O. 4, O. 4, 0. NO. 1, NO. 1. Anholts Knob: N. V. 3, V. N. V. 1, V. 12, V. S. V. 10, S.V. 17, S. S.V. 8, S. 10, S. S. O. 10, S. O. 11, O. S. O. 4, N. O. 1, N. N. O. 1. Schultz's Grund: V. 7, V. S.V. 11, S.V. 16, S. S.V. 7, S. 5, S. S. O. 8, S. O. 2, O. S. O. 3, O. 1, O. N. O. 1. Gedser Rev: N. 2, V. N. V. 1, V. 6, V. S. V. 15, S.V. 10, S. S.V. 10, S. 3, S. S. O. 5, S. O. 4, O. S. O. 2, O. 2, N. O. 1. Disse Vindretninger svarer ganske til det Indtryk, man fik ved at se paa den Vindrose, jeg har fremstillet over hele For- aarstrækket. Hvis der er en Forbindelse mellem Trækket i S5^dvestdanmark og Kattegat, maatte man ogsaa vente at finde en tilsvarende Overensstemmelse i Træknætternes Vindretning. Efter alt det foregaaende synes der at være al Grund til at tro, at Foraarstrækket virkelig har den ventede Retning over Landet og saaledes, at Lærkerne rimeligvis først kommer over Danmark i det sydlige Jylland og derfra imod N. O. ind over Kattegat. Har Trækket om Foraaret overalt denne Retning, for- klares det ogsaa, at det nordligere Jj'lland ikke viser noget Forbitræk; thi med denne Trækretning kan der ikke komme nogle F'ugle f. Eks. ind over Hanstholm, da Englands Lærker (som man naturligst tænker paa) kommer meget nordligere. — Gedser Rev viser stærkt Fald om Foraaret. Der er ingen som helst Grund til at antage, at dette Træk skulde staa i direkte Forbindelse med det øvrige Træk over Landet. Af de tidligere omtalte 42 Nætter, er der da ogsaa kun 12 Nætter, der viser Fald ved denne Station, mens Katlegat har Fald alle Nætterne. Jeg antager nærmest, at det her er et Østersøtræk, der lige har strejfet Gedser Rev; med Retning mod N. O. kommer det da slet ikke til at berøre Danmark. Kun Rornholm kunde der være Tale om; men der er saa ringe Fald herfra, at nogen Sammenhgning ikke kan foretages. Tilbage staar endnu at undersøge nogle enkelte Ting ved Foraarstrækket. Der er ganske vist ikke stor Sandsynlighed for, at nogle Stationer skulde have Træk væsentlig før andre, især ikke efter 30 hvad jeg lige har sagt om Trækket; men jeg har dog tænkt paa det og derfor talt Antallet af Træknætter sammen fra de forskellige Foraarsmaaneder for følgende Fyr. Vyl: Januar 19, Februar 49, Marts 39, April 5, Anholts Knob: Januar 6, Februar 30, Marts 44, April 10. Gedser Rev: Januar 5, Februar 29, Marts 35, April 6. Maaske Vyl har nogle Træknætter lidt tidligere end de andre to Stationer; men det er sikkert ikke af nogen Betydning. Endnu er der lidt at sige om de meteorologiske Forhold ud- over, hvad der er sagt om Vindretningerne. Der er fra For- aarstrækket meteorologiske Oplysninger fra 845 Træknætter. Vejret har været følgende : Klart Vejr 7 Nætter Overtrukket 358 — Dis . 157 — Taage 176 Regn 166 — Sne 47 — Hvad angaar Vindstyrkerne, er de beregnet efter Béauforts Skala: 1 = Let Brise, 9 — Storm og 12 — Orkan. Fra Foraarstrækket har jeg Oplj'^sninger herom fra 855 Nætter. Vindstyrke 0 26 Nætter — 1 19 — — 2 280 — — 3 309 - — 4 141 — — 5 43 — — 6 26 — — 7 4 — — 8 2 - — 9 1 — — 10 4 — Dette viser, som kendt, blot, at i de svagt blæsende, mørke Nætter kommer Fuglene til Fyrene. Endnu staar tilbage at undersøge ved Foraarstrækket, om der er nogen Forskel i Trækket hos Hanner, Hunner og unge 31 Fig. 5. Antal indsendte Hunner fra Foraarstrækket. 1911 — H. 60 55 50- 90 55- 50- 25 20- /5 /o- 6 o . . — ill i..IIIIiImiIII LiLiI ,1 I, , hil, ,1,111,1 /O' 'f ^0/ -SiY ^0/ ^ 9/ 'f /«/ 2¥/ Z9/ 5/ /O/ /s, 20/ 25/ iO/ V/ 9/ /f '9/ ^ 29/ Fig. fi. Antal indsendte Hanner fra Foraarstrækket. 1911 — 14. %9, Fugle. Man kunde nemlig godt tænke sig, at de kom i for- skellige Perioder hver for sig. Medens der indtil 1904 ikke var foretaget nogen anatomisk 32 Undersøgelse af de fra F'yrene indsendte Fugle for at kønsbe- stemme de Arter, hvor Kønnet kun ad denne Vej med Sikkerhed kunde afgøres, paabegj'ndte E. Lehn Schiøler nævnte Aar en Række j^derst omhyggelige og nøjagtige Undersøgelser af en Del af disse Fugle, der bl. a. førte det med sig, at H. Winge i Beretningen 1905 kunde meddele følgende om Lærketrækket: »Af Fortegnelsen, sammenholdt med den fra i Fjor, fremgaar det klart nok, at Hannerne gennemgaaende er de første til at komme og de sidste til at vandre bort.« E. Lehn Schiøler har med største Elskværdighed overladt mig Optegnelserne fra de nævnte Undersøgelser med Tilladelse til at gøre Brug deraf i denne Afhandling. Hans Undersøgelser førte naturligvis allerede det første Aar til det rigtige Resultat, at Hannerne om Foraaret trak først, og af Optegnelserne fremgaar det ogsaa meget smukt; jeg skal saaledes nævne, at 10 Marts 1904 bragte Fald af 49 J* og kun 9 $. Imidlertid hørte denne anatomiske Undersøgelse af Fuglene igen op og blev først fortsat i 1911, da R. Hørring overtog Ledelsen af Arbejdet dermed. Jeg har da fra de sidste 4 Aars- beretninger af den Aarrække, jeg har taget op til Undersøgelse, fremdraget Tallet paa faldne Hanner og Hunner, og Resultatet ses af de to hosstaaende Fremstillinger. Sammenlagt ser Tallene saaledes ud: Januar 18 c?, ingen ?, Februar 229 c?, »9 ?, Marts 56 ^, 141 5 og April ingen J*, men 16 5. Det ses tillige, at af de faldne Fugle er Hannerne i Over- vægt, et Forhold, der er endnu tydeligere om Efteraaret. Endnu skal jeg tilføje, at jeg har haft den MuHghed for Øje, at de gamle og unge Hunner muligvis trak paa forskellige Tider; jeg har i den Anledning gaaet ovennævnte Optegnelser omhygge- ligt igennem, men maa sige, at jeg ikke er naaet noget Resultat i den Retning. Det synes ifølge Schiølers Undersøgelser, som om de gamle Hunner med dybt nedsunken og bred Æggeleder trækker samtidig med Fugle med ungdommelig Æggeleder. 33 EFTERAARSTRÆKKET. Lærkefaldet om Efteraaret begynder i September Maaned, imidlertid kun svagt. Der er kun indsendt 55 Fugle fra 36 Træknætter, og dette Tegn paa svagt begyndende Nedtræk stam- mer kun fra sidste Halvdel af Maaneden. Oktober viser det store Fald: 2321 indsendte, 10294 faldne Fugle fra 534 Træk- nætter. November viser 470 indsendte, 1516 faldne fra 204 Nætter, og endelig Aarets sidste Maaned 26 indsendte, 30 faldne fra kun 17 Nætter. Det er altsaa ganske tydeligt, paa hvilken Tid Trækket foregaar. Saa tydeligt som vel tænkeligt ses dette Forhold paa Fig. 7. Tallene holder sig ganske lavt nede til 7 Oktober, stiger saa, idet Faldene bliver stærkere og stærkere og kulminerer endelig afgjort 27 Oktober, holder sig endnu den første Uge af November nogenlunde høje; men saa er i alt væsentligt Trækket forbi. Til denne Fremstilling maa jeg føje den Bemærkning, at havde jeg ikke taget de to sidste Aar 1913 og 1914 med, vilde Tallene ikke være naaet saa kolossalt op, thi netop i disse Aar har vi et umaadeligt Massefald paa denne Nat. Men jeg prøvede først at udelade disse to Aar, det visle sig alligevel, at Faldet naaede sit Højdepunkt 27 Oktober; og jeg synes da, at det netop er karakteristisk, at naar der en Gang kommer et saa voldsomt Fald, kommer det netop den Dato, paa hvilken man iforvejen kunde vente, at en stor Mængde af Lærker trak. Havde jeg lavet Kurven efter faldne, og ikke alene over de indsendte Fugle, vilde delte have været endnu tydeligere. Hvis man sammenligner denne Figur med Fig. 2 visende For- aarstrækket, ses Forskellen eminent. En direkte Sammenligning ses paa Fig. 8, hvor begge Træk er fremstillet ganske paa samme Maade, kun efter Træknætter- nes Antal. Her ses, hvor smukt disse to grafiske Fremstillinger i Virkeligheden aftegner Trækket lige saa godt som Kurverne over faldne og indsendte Fugle. Foraaret viser det jævne For- løb, Efteraaret den høje Stigning i Oktobers Slutning. Man ser, at trods den Omstændighed, at Efteraaret har et færre samlet Antal Træknætter end Foraaret , kommer vi dog i den rigtige Træklid op paa Tal, der langt overgaar Foraarets. Foraars- trækkel naar højst op 26 F'ebruar med 32 Nætter, hvorimod Efteraaret 27 Oktober møder med 56, næsten dobbelt saa mange. Og at der netop denne Dato er saa mange Træknætter er af 3 34 ^ »p <>i S; On :j$r-i — I — r-r— I — i—r ^ Q c>. o 5C. io 'O io 'O CO ,ro -io ,jo ,w .!j 'Co ,7c HO TrsknaUir Fifi. 'I- Antal Træknælter ved forskellige Vindretninger. lifteraarstræk. Er der nu en bestemt Vindretning, der begunstiger Efteraars- trækket? Ja, det ses saa tydelig som noget paa Fig. 9. Det er S. O. vinden, Fuglene trækker med; i hvert Fald er det Vindret- ninger beliggende i 2. Kvadrant. Jeg mente, at Lærkerne paa Foraarstrækket nærmest stræbte at have Rygvind, derfor pas- sede SV. vinden dem saa godt, da de netop fløj mod N.O. Hvis Lærkerne om Efteraaret flyver mod V. og atter skal have Ryg- 43 vind, skulde deres bedste Vindretning følgelig være Øst. Men hertil maa siges, at Vindretningen om Efteraaret kun sjældent er stik Øst, vist langt mere S. O., saa Fuglene tvinges til at flyve med disse mere eller mindre østlige Vinde, der i alle Tilfælde kun kan være dem til Støtte paa F'lugten. Ligesaa vel som man om Foraaret stadig maa tage Hensyn til Sydvestvinden, naar man vil betragte det normale Træk under gunstige Vejrforhold, bliver man nu om Efteraaret nødt til at tage Hensyn til Sydøstvinden. I det følgende skal jeg omtale en Træknat, hvor netop Vindforholdene spiller en stor Rolle. Af Forhold, der særlig karakteriserer Efteraarstrækket , er Faldet ved mange Stationer i én Nat. Og man kunde her tænke paa, om det kunde være muligt, at Lærkerne enkelte Nætter kunde trække i saadanne Masser, at de saa at sige omspændte Luften over hele Danmark. Om Foraaret saa vi, at der var ingen Grund til at antage noget saadant. Maaske der er en enkelt Træknat paa p]fteraarstrækket, hvor hele Landet har haft Lærker over sig. Det er 27 Oktober 1913, hvor følgende Fyr melder Fald: Graadyb, Blaavands Huk, Vyl, Horns Rev, Lyng- vig, Bovbjerg, Lodbjerg, Rubjerg Knude, Læsø Trindel, Østre Flak, Schultz's Grund, Drogden, Sprogø, Omø, Hou, Kjels Nor, Helnæs, Møen, Gedser Rev og Hyllekrog. Denne Nat er der Træk over alle de for Efteraarstrækket særlig karakteristiske Steder: Jyllands Vestkyst — Nordkattegat — Sydkattegat og Syd- danmark. Der er 3 Nætter paa Efteraarstrækket, som jeg mener frem- byder betydehg Interesse baade hvad Trækretning, Vindforhold og Trækstationer angaar. Den første er 20 Oktober 1906. Denne Nat har Fald ved 12 Stationer: Skagen, Læsø Trindel, Kobber- grund, Anholts Knob, Hjelm, Nakkehoved, Drogden, Stevns, Sprogø, Omø, Kjels Nor og Gedser Rev. Det er altsaa 3 Sta- tioner i Nordkattegat, 3 i Sydkattegat og 6 i Syddanmark. Man vil straks her se, at disse Stationer ikke helt er de typiske for Trækket, og Trækket kan denne Nat absolut ikke have den øst- vestlige Retning, som jeg lige har omtalt gjaldt for Efteraars- trækket. Er der da noget usædvanligt i Vejrforholdene denne Nat, eller er min Anskuelse om hele Trækket forkert? Det er gan- ske klart, at dette Træk kun har berørt det østlige Danmark; Fyen og Jylland paavirkes saa godt som slet ikke deraf Der er imidlertid det at sige om Trækket denne Nat, at vel har der 44 været en Mængde Fyr, der har Lærkefald ; men det er kun faa Fugle^ der er faldet. Alligevel maa man gaa ud fra, at der er gaaet et ikke ubetydeligt Træk over Landet. Men det, der er det ugun- stige denne Nat, er Vindretningen. Man huske, at Lærkerne foretrækker de øst-sydøstlige Vinde paa Nedtrækket. Men denne Nat er Vinden enten Syd eller Sydvest ved alle Stationerne. Det er sikkert dette Forhold, der baade bevirker det ringe Fald og den anormale Trækretning. Forholdene her i Slutningen af Ok- tober er jo, at nu skulde hele Lærketrækket til at foregaa, det skulde netop kulminere inden længe. Mange har sikkert begivet sig paa Vej; men ugunstige Vindforhold tvinger dem ud af deres sædvanlige Retning og holder det store Flertal tilbage. Derfor ser vi netop ogsaa, at da Omslaget i Vinden kommer den 22de^ har vi hele Trækket i fuld Gang. 22, 23, 24 og 27 Oktober er Vinden O. S. O. — S. O. Stationerne nede ved det sædvanlige Sted for stærkt Fald, Vyl, melder nu om Fald paa 758, 350, 150 og 305 Stkr. Jeg mener, at denne Nat med de følgende stærke Træknætter paa det smukkeste viser Rigtigheden af min An- skuelse. Saalænge Vejrforholdene er absolut ugunstige for Træk- ket, er det ikke normalt; men saa snart normale Vindforhold indtræder, kommer Trækket, som det var at vente. En anden Nat, 11 Oktober 1907, er der Fald ved følgende Fyr: Lyngvig, Rubjerg Knude, Hirtshals, Skagen, Læsø Trindel, Læsø Rende, Kobbergrund, Anholt Knob, Anholt, Hesselø, Schultz's Grund, Fornæs, Hjelm, Nakkehoved, Stevns og Sprogø. Det er 4 Fyr ved Vestkysten, 3 i Nordkattegat, 7 i Sydkattegat, Stevns og Sprogø i Syddanmark. Heller ikke her er de ellers saa hyp- pigt nævnte Slationer ved Vyl med. Imidlertid har denne Træk- nat sin store Interesse. Hvis nemlig den Mening er rigtig, at Efteraarstrækket væsentlig gaar mod Vest, kan der jo heller ikke komme nogle Fugle over det sydvestlige Hjørne af Landet, da der kun er saa yderst ringe Træk over det vestlige af Syddan- mark. Der er forholdsvis stærkt Træk over Kattegat, og der- med stemmer det ogsaa, at hele Jyllands Vestkyst viser Fald. Trækket er sikkert gaaet tværs over Kattegat og det stærkeste over Anholt, der melder 235 faldne. Vejret er denne Nat det typiske for Efteraarstrækket. Ved alle Stationer er Vinden øst- lig, nemlig S. O. ved 2, O. ved 3, O. S. O. ved 9 Stationer, og kun ved Stevns er den N. N. O. Vejret er mørkt, overtrukket med Dis, Taage eller Regn, enten stille eller højst Bramsejlskuling. 45 Saa er der endelig en tredie Nat, 27 Oktober 1913, som jeg omtalte Side 41. Denne Nat viser til Forskel fra de andre to Nætter Fald ved Stationerne om Vyl, og det er ikke til at undre sig over, for det stærkeste Træk gaar denne Nat saa ubetinget over Syddanmark, der jo melder Fald ved 9 Stationer. Katte- gat, ogsaa Nordkattegat, melder Fald, og følgelig melder Fyrene op ad Vestkysten ogsaa denne Nat Fald. Skal man overhovedet ud fra Fyrberetningerne kunne danne sig nogen bestemt Mening om Fuglenes Træk, er intet bedre egnet dertil end netop disse 3 Nætters Træk. Og saa maa man huske, at det er ikke 3 Nætter, jeg har taget frem for mange andre, fordi de netop passede til Theorien om Trækveje o. s. v. ; men jeg har taget dem, fordi det er de tre Nætter, der viser de antage- lig største Træk, der er gaaet over Landet, ialtfald de Nætter, der har flest Fald. En Ting staar endnu tilbage at omtale, nemlig Massefaldene af Lærker ved Fyrene. For at faa et Maal at regne med, anser jeg det for »Massefald«, naar der i Løbet af en Nat ved flere eller færre Fyr er faldet tilsammen 100 Fugle eller derover. Der er 15 saadanne Nætter i de 20 Aar. Af disse 15 Nætter er der kun en eneste Nat, hvor Vindretningen er S. V. — S. S. V., ellers er den altid østlig: S. S. O.— S. O.— O. S. O.— O.— O. N. O. Datoerne for Massefaldene er ^^/lo — Vu — ^Vio — "Vio — ^Vio — -''/io __ii/io -30/10 _2/ii_i Vio — ^Vio — ^Vio— "/10-2 Vio— 2 Vio. Som det var at vente, falder næsten alle disse Fugle i Oktobers Slutning, hyppigst i sidste Tredjedel. Gennemgaar jeg omhyggeligt hver eneste af disse 15 Nætter, er der ikke én, der afkræfter, hvad jeg tidligere har skrevet om Trækretning og Træk vej. Der er f. Eks. ingen Nat, i hvilken der kun er F'ald ved Vyl og omliggende Stationer og Stationer i Nordkattegat, hvilket unægtelig vilde have tydet paa en Retning mod S. V.; og vi saa jo netop denne Kombination saa hyppig ved Foraarstrækket, hvor Fuglene fløj S. V. — N. O. Det omtrentlige Antal af Fugle faldne disse Nætter fordeler sig saaledes: 130, 144, 775, 384, 170, 313, 346, 186, 713, 162, 272, 122, 860, 400, 4000. Forklaringen paa, at der enkelte Aar falder saa mange Fugle en enkelt Nat, er ikke saa let at give. Der kan dels tænkes det, at der paagældende F^fteraar trækker et større Antal Lærker end sædvanlig, dels kan det ogsaa tænkes, at Vejret netop er saa- 46 ^ '-^i <:::) '-^ «^ S~ -ir >->i '->) S ^-1 ^ ^ ^ ^1 31 TO > 3 K* S g. 3 0 3 w n 3 a > 2 ra =;! 1 \ Qo -0 Os Qc <5 Oo \ \ N vO "i ■V, -0 0 0: <3 N < ■;■ "■ ti — S I — r 75 -5 r^ 3 - 2 — to - -1 3r O IH w 2: Z 3 S 1 Ti = — 3 S B - o — o TO - a i: '■E; 1 — -i r li ^ ._ ^ ledes i de Nætter, i hvilke Hoved- massen af Lær- ker normalt trækker, at de flyver mod Fyre- ne. Er det klart, stille Vejr i de Nætter, i hvilke de passerer Lan- det, mærker vi dem ikke; er det mørkt, taaget, blæsende, kom- mer de ned mod Lysene. De Aar, disse Fald er sket, er 1896, 1899, 1906,1907, 1908, 1911, 1913 og 1914. Ser man paa Fig. 10, der viser Antallet af Træknætter de forskellige Efter- aarsmaaneder, ser vi, at det samlede Antal Træknætter for hvert af disse Aar er 1896: 32, 1899. 24, 1906: 43, 1907: 81, 1908: 42, 1911: 32, 1913: 67, og 1914: 87. Disse Tal sy- nes jo at tyde paa, at der i alt Fald de Aar, 47 i hvilke Efteraaret bringer el stort Antal Træknætter (og vi altsaa maa slutte os til, at der gaar et stærkt Træk over Landet) skulde linde Massefald Sted. Paa den anden Side kan man ikke gaa ud fra, at der de Aar, der viser et ret stort Tal Træknætter, altid er Massefald. Efteraaret 1903 har saaledes 51 Træknætter, men der er intet Massefald. Imidlertid er der altid Massefald de Aar, i hvilke der i det hele er faldet flest Fugle; dette synes at tyde paa, at Massefaldene ikke blot skyldes tilfældige meteoro- logiske Forhold; men at der virkelig de paagældende Aar fore- gaar et usædvanlig stærkt Træk over Landet. Det kunde af mange Grunde have særlig Interesse at under- søge Fuglefaldene Kdt nøjere fra nogle af de Nætter, i hvilke der har fundet Massefald Sted. Det vil være interessant at se, om der samtidig er sket Massefald af andre Fugle ved de samme Fyr; der vil jo i saa Fald være god Grund til at antage, at de Faktorer, der betinger det stærke Lærketræk, ogsaa betinger stærkt Træk af andre Fugle, og man vil kunne faa nogen Op- lysning, om Lærkerne flyver for sig selv i samlede Skarer, eller om Flokkene er blandede med forskellige andre Arter. Aaret 1914 har en Træknat netop i denne Henseende af stor Interesse; det er 27 Oktober, en Nat hvor der ved danske Fyr faldt ikke mindre end ca. 4000 Lærker, og da i det hele denne Træk- nat vel er en af de ejendommeligste i alle de 20 Aar, fra hvilke jeg har hentet Oplysninger, og som saadan giver et levende Ind- tryk af, hvad det virkelig er, der foregaar ved Fyrene en saa- dan Træknat, skal jeg efter Aarsberetningen meddele Fyrmestre- nes Iagttagelser. Graadyb. 0. S. 0. 2. Overtr. Hele Natten meget store Træk af mindre Fugle, særlig Lærker, mod S.; store Masser faldt over- bord efter at være tørnede mod Lygten; Luften genlød ustandse- lig af Lyd fra de mange Fugle; 170 Lærker, 10 Stære, 3 Gærde- smutter, 5 Fuglekonger, 1 Engpiber, 1 Sangdrossel, 4 Solsorter, 6 Rødkælke og 2 Rørspurve faldt paa Dækket. Blaa vands Huk. 0. 2. Taage. Store Flokke Smaafugle ved Fyret; 47 Lærker, 1 Stær, 2 Fuglekonger, 6 Vindrosler, 1 Sangdrossel, 2 Solsorter, 1 Rødkælk og 1 Rørspurv faldt. Vyl. 0. S. 0. 2. Graat. En uhyre Mængde Fugle ved Fy- ret; 578 Lærker, 2 Stære, 1 Engpiber, 1 Vindrossel, 1 Sangdros- sel, 1 Sjagger, 1 Solsort, 4 Rødkælke, 2 Kvækerfinker og 3 Rør- 48 spurve faldt paa Dækket; men over dobbelt saa mange faldt udenbords. Horns Rev. 0. S. 0. 3. Graat. Tusinder af Fugle ved Fy- ret; 650 Lærker, 8 Stære, 1 Munk, 2 Vindrosler, 1 Solsort, 1 Rødkælk og 1 Kvækerfinke faldt paa Dækket; mindst lige saa mange faldt udenbords. Lyngvig. 0. 2. Taage. Mange Lærker om Fyret; 36 faldt. Anholt Knob. 0. N. 0. 3. Overtr. 1 Fuglekonge faldt. Sejrø, 0. 2. Overtr. Dis. 5 Lærker, 2 Vindrosler og 2 Snepper faldt (intet indsendt). Kjels Nor. N. 0. 2. Dis. 2 Hedelærker, 117 Lærker, 1 Stær, 2 Gærdesmutter, 1 Rørsanger, 7 Fuglekonger, 8 Rødkælke, 1 Bogfinke, 3 Kvækerfinker, 3 Rørspurve og 1 Gulspurv faldt. Helnæs. 0. S. 0. 2. Overtr. Dis. Mange Lærker og Rød- kælke om Ruderne. Hammeren. 0. 4. Ca. 20 Kongefugle, 2 Rødkælke og 8 Stære paa Ruderne. Ugler sværmede om Lanternen. Gedser Rev. 0. 2. Overtr. Flere Tusinde Fugle om Fy- ret; 465 faldt paa Dækket, deraf ca. 400 Lærker; 1 Lærke, 1 Stær, 1 Munk, 2 Fuglekonger, 1 Rødkælk, 1 Kvækerfinke og 1 Rørspurv indsendtes som Prøver. Hyllekrog. N. 2. Overtr. Dis. 24 Lærker, 12 Gærdesmut- ter, 37 Fuglekonger, 1 Vindrossel og 19 Rødkælke faldt. Det er ejendommeligt, at dette stærke Fugletræk kun har be- rørt det sydlige Danmark, og medens der er faldet store Mæng- der af Lærker, har der absolut ikke været Massefald af andre Fugle, specielt ikke af Drosler. I 1913 viser 27 Oktober igen et meget betydeligt Fugletræk. Der er Fald ved ikke mindre end 29 Stationer, og ved de 20 af disse er der faldet Lærker. Der er nok ogsaa denne Nat faldet en Del Stære og Drosler, saaledes at man har Indtryk af, at de trækkende Fugleflokke maaske nok kan have været sammensat af forskellige Arter; men heller ikke her er der virkeligt Masse- fald af andre end Lærker. Man kunde saa ogsaa foretage den Undersøgelse, om der da ikke er noget Lærkefald af Betydning i de Nætter, der har bragt Massefald af andre Fugle. Her er det som oftest Droslerne, Vindrossel (Turdus iliacus) og Sangdrossel (Turdus musi- cus), der udgør Hovedbestanden af de mægtige Fald. 49 I sidste Halvdel af Oktober Maaned 1906 fandt der et kolos- salt Massefald af Drosler Sted ved en Del Fyr. Saaledes 14 Ok- tober ca. 100 ved Hanstholm, samme Sted 19 Oktober ca. 2000, 20 Oktober ca. 100 ved Rubjerg Knude, 140 ved Skagen og ved Hjelm 165. 22 Oktober 106 ved Vyl. Undersøger man nu, om der disse Nætter har været noget Lærkefald af Betydning, viser der sig følgende Ejendommelig- heder. Medens Lodbjerg, Hanstholm og Skagen 14 Oktober har stærkt Drosseltræk, er der den Nat overhovedet ikke faldet en eneste Lærke ved noget Fyr. 19 Oktober, der bragte saa uhyre Drosselfald, har imidlertid kun haft Lærkefald ved 2 Stationer med ialt 11 Stkr., og det er værd at lægge Mærke til, at der heller ikke denne Nat er noget Lærkefald i Syddanmark. 20 Oktober viser meget stærke Drosseltræk ved mange Sta- tioner; det fremgaar af Indberetningerne, at der er iagttaget be- tydeligt Træk ved Bovbjerg, Rubjerg Knude, Skagen, Læsø Trin- del, Anholt Knob, Hesselø, Fornæs, Hjelm, Nakkehoved og flere; der er imidlertid fra denne Nats Fald kun indsendt 92 faldne Lærker, og der har heller ikke nu været noget Fald ved de ellers saa fremragende Stationer ved Jyllands sydlige Vestkyst. 22 Oktober er der imidlertid ogsaa et stærkt Fugletræk over denne Egn, og her falder Masser af Lærker. Fra Vyl skriver Fyrmesteren: »En stor Mængde Fugle om Fyret hele Natten; de fløj saa tæt om Fyret, at de næsten helt formørkede det; set fra Fyret lignede Fuglesværmen et tæt Snefald; i Lysskæret syntes alle Fuglene hvide; paa Dækket faldt 903 Fugle, mest Lærker og Drosler; men omtrent 4000 faldt i Vandet; Vinden blæste tværs over Skibet.« Ved Horns Revs Fyrskib faldt 1600 Fugle. Over det øvrige Land var der denne Nat ikke Fuglefald af Betydning. Natten efter (23 Oktober) er der atter livHgt Fugletræk ved nogle Fyr. Ved Blaavand faldt saaledes 80 Drosler, men ingen Lærker. Ved Vyl faldt ca. 800 Fugle, hvoraf de allerfleste var La^rker, desuden nogle Stære, Drosler, 1 Solsort og 1 Skovspurv. 27 Oktober faldt der ved Vyl ca. 1200 Fugle, væsentlig Lær- ker og kun 5'derst faa Drosler. Disse Træknætter fra Oktober 1906 har jeg omtalt ret ind- gaaende, fordi de, sammenholdt med, hvad jeg tidligere har 4 50 skrevet om Efteraartrækket, er meget oplysende. Vindforholdene har disse Nætter været saaledes: 14 Oktober var Vindretningen over Nordkattegat og nordlige Vesterhavskyst N. og N. 0., og der faldt rigeligt med Drosler, men ingen Lærker. 19 Oktober var Vinden 0. og 0. N. 0. over de nordlige Vesterhavsfyr, og der var kolossalt Drosselfald; over det sydlige Danmark var Vinden S. eller S. V., og der var intet Lærkefald. 20 Oktober var Vinden S. eller S. V. over næsten hele Landet; der var stærkt Fald af Drosler, Stære og Rød- kælke, men kun moderat Fald af Lærker; blot Stevns viste et noget rigeligere Lærketræk. 22 Oktober er Vindforholdene ganske anderledes: Vinden er nu sprunget om i S. 0., og der kommer kolossalt Træk af Lær- ker nede over Vyl og Horns Rev, og samtidig falder der mange Drosler. Næste Nat, 23 Oktober, er Vinden den samme, og der træk- ker igen Mængder af Lærker ved Vyl og Horns Rev. Oppe over den nordlige Vesterhavskyst er der ogsaa stærkt Træk; men her er det hovedsagelig Drosler og Stære og kun faa Lærker. 27 Oktober er der ved sydøstlige Vinde stærkt Lærkefald ved Vyl, men intet Sted Drosselfald af Betydning. Disse Beretninger fra et Efteraar med overordentlig store Massefald viser ret tydeligt, at det maa være forskellige Fak- torer, der betinger i hvert Tilfælde Massefaldene ved danske Fyr af de forskellige Arter. Der er Massefald af Drosler ved den nord- lige Vestkyst uden samtidigt Lærkefald, vel nok fordi Vinden de Nætter har været ugunstig for denne Fugls Træk. Men ind- træffer Mørke og Taage samtidig med sydøstlige Vinde over Syd- danmark, er Betingelserne til Stede, for at vi kan se Lærkerne ved Fyrene. Disse Oplysninger giver ogsaa Grund til at for- mode, at Drosler og Lærker ikke har de samme Trækveje over Landet, og viser saa tydeligt som noget, at der ikke sker et Træk med saa bred en Front, at det omspænder alle Stationerne paa en Gang. Jeg kunde ud af Beretningerne fremdrage mange Eksempler af samme Slags som ovennævnte; der faldt f. Eks. 8 Oktober 1902 ca. 500 Drosler ved Hanstholm, medens der overhovedet kun faldt 2 Lærker den Nat, nemlig ved Læsø Trindel. Der har enkelte Gange været Massefald af Rødkælke ved nogle Fyr. 12 Oktober 1902 gik der et stærkt Træk af denne 51 Fugl over Kattegat, der faldt 23 ved Kobbergrunden, 115 ved Anholt Knob og 100 ved Anholt, og der faldt samtidig kun 16 Lærker ved Anholt Knob. Vinden var N. N. 0., altsaa en Vind- retning ugunstig for Lærketræk. Disse sidste Eksempler viser atter det samme, at forskelHge Fuglearter kræver forskellige ydre Omstændigheder, for at der skal indtræffe det Fænomen, vi kalder Massefald, ved Fyrene. Jeg skal imidlertid vel vogte mig for at benægte, at den vir- kelige, første Aarsag, primus motor, til disse til Tider ganske uhyre Træk ikke skulde være en fælles for mange af Træk- fuglene; det synes der megen Anledning til at tro, hvad jeg ret snart skal vise ; kun maa det siges, at det er Forhold, vi aldeles ikke kender endnu, som heller ikke kan udledes af Fyrberet- ningerne, men som sikkert ligger langt uden for vort Lands Grænser, maaske i særlig gode Forhold for Trækfuglene paa deres Ynglepladser, saaledes at der bliver Overproduktion af unge Fugle; men maaske ligger Aarsagerne ogsaa i meteorolo- giske Forhold ved Afrejsen eller maaske ogsaa i pludselig ind- Iraadte Ernæringsvanskeligheder for Fuglene. Spørgsmaal er det, som sikkert godt kan løses, men ikke uden meget vidtomfat- tende og internationale Undersøgelser, der for Øjeblikket ikke kan tænkes foretagne. Forholdet med Fuglefald ved de danske Fyr er nemlig saa- ledes, at der gennemgaaende falder flere Fugle de Aar, hvor der er Massefald af en enkelt Art, end de øvrige Aar, og det tyder jo i høj Grad paa en fælles første Aarsag til det usædvanlig stærke Træk. Gennemgaar man de 20 Aarsberetninger med dette for Øje, ses følgende : 1896. Massefald af Drosler, men ellers ikke særlig stærkt Fald og specielt ikke af Lærker. 1906. Massefald af Lærker og Drosler, ellers normalt Fald. 1907. Massefald af Lærker og Drosler og iøvrigt ret stærkt Fald af mange forskellige Arter som Stær, Rødkælk, Kvæker- finke og Rørspurv. 1908. Massefald af Lærker og Drosler, desuden ret stærkt Fald af Stær, Løvsanger, Fuglekonge, Rødstjert, Rødkælk og Kvækerfmke. 1909. Massefald af Drosler. Kun ringe Lærkefald. Stærkt 52 Fald af Stær, Løvsanger, Rødstjert, Rødkælk, Broget Fluesnap- per og andre. 1910. Stærkt Fald af Lærker, Stære og Drosler. 1911. Betydelige Massefald af Drosler. Ellers ikke Fuglefald ud over det sædvanlige. 1913. Massefald af Lærker og Stære, ellers intet særligt. If ZO/ 29 30' 5/ la- /5/ 2q ZS/ 30/ 'f/ 9/ '¥/ '9/ 2'f/ 29/ ^ 9/ /f /9/ 2f/ 29/ /9 /9 /9 /'9 /9 //O /^o ,4o //o h /o /// /// /// /li //i /'/ -'/Z /iZ h /iZ h i/Z Fig. 11. Antal indsendte Hunner fra Efteraarstrækket 1911 — 1914. 1914. Kolossalt Massefald af Lærker (over 5000). Betydelige Fald af Stære og af Fugle som Havesanger, Fuglekonge, Dige- smutte og Rødkælk. For blot lige at vende tilbage til det Spørgsmaal, jeg be- gyndte at drøfte Side 36, hvorfor Antallet af faldne Fugle er saa langt højere om Efteraaret, mener jeg nu efter alt det an- førte om Trækvejene Foraar og Efteraar at have Ret til at gaa ud fra som givet, at Fuglenes forandrede Trækvej bevirker Efteraarsforøgelsen. Der er næppe Tvivl om, at vi om Efter- aaret faar Fugle ind over os fra Lande, der ligger mere østlig for os end de Lande, hvortil Fuglene trækker op om Foraaret. Vi har rimeligvis en Mængde russiske og finske Lærker træk- kende over om Efteraaret, og deraf stammer det øgede Antal. Til Slut skal jeg for Efteraarets Vedkommende, ligesom tid- 53 ligere ved Foraarstrækket, kort omtale Hannernes og Hunner- nes Træk. I de sidste 4 Aar, altsaa 1911—1912—1913—1914, er der i September kønsbestemt 9 Hunner. I Oktober 394 Hunner og 662 Hanner, i November 52 Hunner og 123 Hanner, og endelig 2 Hanner i December. 5^7 1 1 60 55 - SO - ¥5 - ¥0 "'',11 . 55 - ' 30 - 25 - j 1 20 _ 1 ;;;;:;. . '■ ' ; ; 1 I . ; 1 ^ . J5 - JO 1 S 1. li. IIm i llrliJ 1 II' " // 5/ ^o/ /S' 2qf 2^ 30y S/ "^^ /S- 9.0/ 2 S/ 30/ '79 ^ Z'^/ /9/ 2W S9/ hi/ 9/ ^i/ /9/ ^^ ■?9/ ^9/9 '^9 /9 79 /9 A ^m //o Ao Ao ^ /o /Il /ii /ii /ii Ai /n Aa //z M //z //Z /n Fig. 12. Antal indsendte Hanner fra Efteraarstrækket 1911 — 1914. Paa Figg. 5 og 6 saas meget tydeligt, hvorledes Hannerne om Foraaret saa ganske afgjort trak først, og naar deres Træk havde kulmineret, kom Hunnerne. Del omvendte kan ikke siges om Efteraaret. Paa Figg. 11 og 12 ses begge Køns Træk at kulminere samtidig. Skønt en Afhandling som denne ifølge Sagens Natur væ- sentlig maa være af ren biologisk Art, er der dog ingen Grund til at afholde sig fra at hente Oplysninger ogsaa af anden Slags, naar saadanne kan hjælpe med til at uddybe Spørgsmaalet, hvorom det drejer sig. Jeg har tidligere nævnt E. Lehn Schiølers fortjenstfulde anatomiske Undersøgelser af de fyrfaldne Fugle for 1904, 1905 og 1906, og da det synes mig, at en Del af hans Resultater er af megen Interesse i denne Sammenhæng, skal jeg meddele noget 54 nærmere om de Slutninger, disse Undersøgelser førte til, idet jeg ordret citerer Ira de Optegnelser, der velvilligst er blevet mig overladte. Fra Foraarstrækket 1904 er foretaget Maalinger af 79 Hanner og 40 Hunner. Største Vingemaal for Han 121 mm, mindste 107 mm — — - Hun 110 mm, — 98 mm Gennemsnitsmaal af 79 Hanners Vinge 113,3 mm — - 40 Hunners Vinge 103,7 mm Den tungeste Han vejede 52,4 g ) Gennemsnitsvægt af Den letteste - — 33,b - j 79 c? 44,8 g Den tungeste Hun vejede 45,2 g j Gennemsnitsvægt af Den lettes-te - — 29,4 - | 40 ? 36,4 g Efter at Maalingen er foretaget Efteraaret 1904 skrives: »I Tidsrummet fra ^Vio — ^Vi2 faldt altsaa 64 Lærker; herat var 23 Hanner og 39 Hunner ; 2 kunde ikke kønsbestemmes. De 23 Hanner havde en gennemsnitlig Vingelængde af 114,9 mm, største Vingelængde 120 mm, mindste 107 mm. Ved en Sammenligning med de i Foraarstræktiden faldne Lærker ses det, at Vingelængden er 1,6 mm større (Gennemsnit af 79 Foraars-Han-Lærkers Vinge 113,3 mm), medens Yder- punkterne næsten ikke er rokkede. Mindste Vinge er i begge Tilfælde 107 mm, største er 121 mm fra Foraarstrækket, 120 mm fra Efteraarstrækket. At Vingelængden er større hos Efteraarstrækkets Fugle, be- ror muligvis paa en ren Tilfældighed; Antallet, som har været til Undersøgelse, er jo kun en Trediedel af det Antal, som faldt paa Foraarstrækket (23 mod 79); men det ligger paa den an- den Side ikke fjernt (se ogsaa senere under Hunnerne) at søge en Forklaring af Sagen i den Omstændighed, at Efteraarstræk- kets Fugle lige har gennemgaaet en Fældning og møder med ganske friske Svingfjer, medens Foraarstrækkets Fugle har slidt paa Vingerne Vinteren igennem; det kan vel nok tænkes, at der gennemsnitlig afslides en mm eller halvanden af Svingfjerenes Spids i Løbet af 5 — 6 Maaneder. Hannerne havde en gennemsnitlig Vægt af 43,7 g (kun 22 medregnede, da 1 Individ var ganske afmagret). Største Vægt 53 g, mindst 35,5 g. For Foraarsfuglenes Vedkommende var jo F'orholdet det, at 79 Hanner gennemsnitlig vejede 44,8 g, me- dens største og mindste Vægt var henholdsvis 52,4 og 33,5 g. Ogsaa denne Forskel, ca. 1 g, har muligen sin Rod i Tilfældig- heder; men det er fristende at antage, at den til Fældningen forbrugte Kraft har kostet 1 g i Legemsvægt. Det skal tilføjes, at hverken Foraars- eller Efteraarstrækkets Lærker har været fede, saaledes som det næsten altid ses hos andre Arter, der kan have hele Kroppen indhyllet i Fedtlag (Digesmutte, Broget Fluesnapper o. s. v.). De 39 Hunner havde en gennemsnitlig Vingelængde af 104,6 mm. Største og mindste Maal var henholdsvis 112 mm og 98 mm. For Foraarsfuglenes Vedkommende var Yderpunk- terne jo 110 mm og 98 mm, medens Gennemsnitsmaalet af Vinger var 103,7 mm. Det gaar altsaa med Hunnerne som med Hannerne, at Vingerne om Efteraaret er ca. 1 mm længere, og da det for Hunnernes Vedkommende drejer sig om et saa lige Antal (40 mod 39), er der ringere Grund til at tro paa Tilfældigheder; Antallet i sig selv er jo ogsaa betydeligt. Hunnernes Gennem- snitsvægt (38 Individer vejede; 1 var ganske afmagret) var 38 g, største Vægt 45 g, mindste 32 g, den afmagrede Fugl vejede 26,3 g. For Foraarsfuglenes Vedkommende var største og mindste Vægt 45,2 g og 29,4 g, dog er at bemærke, at letteste og næst- letteste Hun fra Foraarstrækket var ganske indtørrede og først blev vejede 1 Maaned efter Faldet; de vejede 29,4 og 29,9 g. Lades disse ude af Betragtning, stiller Forholdet sig paa det allernærmeste som hos Efteraarsfuglene, idet største og mindste Vægt bliver 45,2 og 31,5 g. Derimod er Gennemsnitsvægten 38 g, 1,6 g højere end for Foraarsfuglene, der havde en Gennem- snitsvægt af 36,4 g, altsaa omvendt af, hvad der synes at gælde for Hannernes Vedkommende. Skønt det ikke er let at se Grunden til dette Forhold, virker det med noget af en Kendsgernings Styrke ; Antallet af Indivi- der er jo i sig selv betydeligt og det samme for Foraars- og Efteraarsfuglenes Vedkommende. Men er dette ikke tilfældigt, maa Grunden vel ogsaa kunne findes. Fortsatte Undersøgelser vil forhaabentlig kunne give Svar paa i hvert Fald en Del af disse Spørgsmaal og Formodninger.« Resultatet af disse Undersøgelser skulde kort og godt være^ at baade Hanner og Hunner om Efteraaret havde længere Sving- 56 Qer, medens Hunnerne samtidig havde større Vægt, Hannerne mindre Vægt end om Foraaret. Unægtelig et besynderligt Forhold, og som man næppe vai- i Stand til at klare. Maalingen foretagen paa samme Maade (ogsaa af Schiøler) i 1905 viser imidlertid følgende; Hanner om Foraaret: Vingelængde 114,7 mm. Vægt 43,4 g — - Efteraaret: — 116,2 mm, — 40,5 - Hunner om Foraaret: Vingelængde 103,8 mm, Vægt 34,7 g — - Efteraaret: — 104,6 mm, — 38,9 - For Hannernes Vedkommende er det Gennemsnitstal af 124 og 63 Stkr. For Hunnernes er det af 100 og 34 Stkr. Dette Aars Maalinger viser saaledes ganske utvetydigt, at baade Hanner og Hunner har længere Svingfjer og vejer mere om Efteraaret, og man maa vel gaa ud fra, at dette er det normale (det er langt flere Maahnger, der er foretaget i 1905 end i 1906). En virkelig Forklaring paa dette Forhold tror jeg, at det er meget vanskeligt at give. Schiøler antyder selv nogle, og intet modbeviser Forholdet med Svingfjerenes Længde ; men Vægt- forskellen, der dog er mere forbløffende, kan ikke forklares som staaende i nogen Relation til Fældningen, thi P'uglene vejer jo efter Fældningen mere end om Foraaret! Man kunde jo tænke sig den simple Forklaring, at Efteraarslærkerne er bedre er- nærede; men det opgives udtrykkeligt, at Fuglene ikke var fede om Efteraaret. Imidlertid mener jeg, at der ogsaa paa dette Forhold kunde gives en anden Forklaring, uden at jeg dog skal vove at sige, at det skulde være den absolut rigtige, men kun lige antyde det som en Mulighed. Ved at undersøge Foraars- og Efteraarsfuglenes Trækretnin- ger kom jeg til det Resultat, at medens Foraarsfuglene fløj mod Nordøst og saaledes antagelig var Sveriges Ynglefugle, kom Efter- aarsfuglene sikkert mere østfra, saaledes at vi fik en Del af Fin- lands og Ruslands Ynglefugle her ind over. Nu er det jo en almin- dehg Antagelse , at der for mange Fugles Vedkommende i de forskelhge Lande findes, om ikke geografiske Racer af samme Art saa dog ret betydelige og maalelige Forskelligheder (se 57 f. Eks. E. Lehn Schiøler: »Lidt om Præstekraven, Aegialitis hia- ticiila L., og dens Racer«, dette Tidsskrifts Aargang 9, Pag. 161). Og i denne Henseende vilde det have sin overordentlig store In- teresse at faa gjort flere Undersøgelser over vore Vinterfugle; der er f. Eks. Grund til at antage, at vore Vinterkrager er be- tydelig større end vore Ynglek rager, og skulde det kunne paa- vises, hvad vist næppe vilde være vanskeligt, at Kragetrækket om Efteraaret har en Retning, der svarer til den af mig for Lær- kerne angivne, da havde vi en fuldstændig Analogi imellem disse Fugle. Der er jo i og for sig intet uantageligt i den Tanke, at et Land som Rusland, saa stort næsten som en Ver- densdel, kunde avle Lærker, der i nogen Grad afveg fra Vest- europas. Men det er som sagt kun en Mulighed, og maaske For- klaringen paa disse Størrelsesforskelligheder er en ganske an- den; men med vor nuværende Viden er der paa den anden Side intet, der modbeviser dens Rigtighed. OVERSIGT. Sanglærken trækker i store Mængder over Danmark, derom vidner de hyppige Fald ved Fyrene. Foraarstrækket strækker sig hovedsagelig over Maanederne Februar og Marts, er jævnt fordelt over dette Tidsrum. Fuglene trækker øjensynlig ikke i saa store samlede Skarer som om Efter- aaret, der er ikke Massefald ved Fyrene. De flyver helst med Vindretninger i 3dje Kvadrant, væsentligt Vinde om S. V. De fleste Fald er sket ved Vindstyrkerne 2—3 — 4, enkelte Fald i Storm. Fuglene har paa deres Optræk en ganske bestemt Retning over Landet, kommende fra S. V. mod N. O. — Der synes at gaa en vigtig Trækvej fra det sydvestlige Hjørne af Landet op over den nordlige Del af Kattegat. Et Træk over Østersøen uberørt af øvrigt Træk over Landet strejfer Gedser Revs Fyrskib. Born- holm har kun lidet Træk. Over det nordhge Jylland synes ikke at foregaa Træk. Trækket synes ikke at være lige stærkt hvert Foraar. Aar med ringe Fald ved Fyrene afløser Aar med stærkt Fald. 58 Der er ingen bestemte Egne af Landet, der viser Træk væ- sentlig tidligere end andre. Hannerne trækker gennemgaaende tidligere end Hunnerne. Efteraarstrækket begynder i Oktober, dog kun svagt i Maanedens første Halvdel; kulminerer i Dagene omkring den 27de, varer endnu med Styrke til Novembers Midte og er saa væsentlig forbi. Det er langt flere Fugle, der passerer Landet paa Nedtrækket. Sandsynligvis er det Fugle kommende østligt fra, fra Finland og Rusland, Fugle der paa Optrækket har passeret andre Egne end Danmark. Derfor er hele Efteraarstrækkets Retning mere øst— vestlig, hvorimod Foraarets var Sydvest — Nordøst. Fuglene kommer ofte i store Skarer, og er Vejret saaledes, at de tvinges mod Fyrene, kan der paa enkelte Nætter falde op til flere Tu- sinde Fugle ved et enkelt Fyr. Der synes ikke at være nogen udpræget Trækvej over Landet, men Trækket er dog livligst tværs over Sydkattegat og Syddanmark. Trækket over Nordkattegat er noget sparsomt; de Fugle, der trækker over her, passerer sand- synligvis Fyrene paa Jyllands nordligere Vestkyst. Vyl, Horns Rev og Blaavands Huk synes at have særlig stærkt Træk. Ogsaa nu berøres Gedser Revs Fyrskib af et livligt Østersø- træk. Fuglene flyver helst med Vindretninger i 2. Kvadrant (over- vejende O. S. O. og S. O.). Hannernes Træk falder væsentlig sammen med Hunnernes, fortsættes dog noget længere hen i November. De unge Fugle synes ikke at have noget særligt Tidspunkt, uafhængigt af de gamle Fugle, at trække paa. Paa Trækket synes Hannerne altid at være i Majoritet. SUMMARY. Skylarks (Alaiida arvensis) migrate over Denmark in great numbers as shown by the frequent down-falls at lighthouses and lightwessels. The spring-migration stretches itself chiefly over the months of February and March and is evenly extended d uring this period. The hirds evidently do not migrate in so vast num- 59 bers as in the autumin, there are no immense falls at the "lights". They prefer to fly with directions of wind in the 3rd quadrant, chiefly with winds from S. W. Most of the falls have taken place by the forces of wind 2 — 3 — 4 (Beauforts scale), a few falls in storms. During the spring-migration there is a particular migratory direction over the country coming from S.W. towards N. E. An important route of passing seems to go from the south-western corner of the country across the northern part of the Kattegat. A special migration over the Baltic un- touched by the other migrations over Denmark strikes the lightwessel of Gedser Reef. The isle of Bornholm has but little migration. The migration is not of equal strength every spring, years with only few falls at the "lights" succeed years with a great many falls. No particular part of the country shows migration earlier than others. Male birds as a rule migrate earlier than females. The autumnal-migration begins in October, however only slightly in the first part of the month, culminating in the days about the 27th and going on with importance to the middle of november being nearly over by this time. Far more birds pass the country on this westward migration. Evidently these are birds coming from the Kast, from Finland and Russia, birds w^hich on the spring-migration have passed other regions than Denmark. Consequently the direction of the entire autumn- migration is more east-western, whereas that of the spring was Southwest — northeast. The birds often migrate in immense num- bers, and the weather being so that they are forced against the "lights", there may in a single night be killed up to several thousands of birds at a single light-wessel. No particular road of passing over the country is prevalent, but still the migration is most lively across southern Kattegat and southern Denmark. Migration over northern Kattegat is somewhat scarce; birds migrating here evidently pass the "lights" ^ on the northern westcoast of Jutland. Vyl, Horns Reef and Blaavands Huk seem to have a particularly abundant passing. Also now the light-vessel at Gedser Reef is struck by a lively Baltic-migration. The birds preferably migrate with directions of winds in the 2ncl quadrant, (chiefly E. S. E. and S. E.). The migration of the male birds mainly coincides with 60 that of the female ones, l)ut is continued somewhat later in november. The young birds do not seem to have any special lime, independeiit of the old ones, for migrating. On the migration the male l)irds always seem to be in maj o ri ty. ZUSAMMENFASSUNG. Feldlerchen (Alauda arvensis) ziehen zu grossen Haufen iiber Danemark hin, was auch die hiiuhgen Abstiirze bei den Leucht- thurmern bezeugen. Der Zug im Friihhng fmdet hauptsåchhch in Februar und Miirz statt und ist innerhalb dieser Zeit gleichmiissig verteiit. Die Vogel ziehen augenscheinlich nicht in so grossen Haufen jetzt wie im Herbst, Massenabstiirze bei den I.euchttiirmern giebt es zu dieser Zeit nicht. Sie fliegen hauptsåchlich mit Wind- richtung im driften Quadrant, am liebsten wenn der Wind siid- westlich ist. Die meisten Abstiirze sind bei einer Windslårke von 2 — 3 — 4 (Beauforts Skala) geschehen, nur selten in Sturm. Die Vogel haben wahrend des »Auf«-Zuges eine ganz bestimmte Richtung iiber dem I.and hin, von siidwest kommend gegen nordost. YÅn wichtiger Zugweg scheint von der siidwestlichen Ecke des Landes iiber dem nordlichen Teil des Kattegats zu gehen. Ein Zug iiber der Ostsee, von dem iibrigen Zug des Landes unberiihrt, streift das LeuchtschitT bei Gedser Riff. Uber Born- holm ist nur ein spårlicher Zug. Der Zug scheint nicht jeden Friihling von der gleichen Stårke zu sein, Jåhre mit wenigen Abstiirzen bei den Leucht- tiirmern werden von Jahren mit starkem Abstiirz abgelost. Keine bestimmte Teile des Landes zeigen Ziige wesentlich friiher als die anderen auf. Die Månnchen ziehen durchwegs friiher als die W^eibchen. Der Herbstzug fiingt in Oktober an, jedoch nur schwach in der ersten Hiilfte des Monats, kulminiert dann in den Tagen um den 27ten, dauert noch mit Stårke bis an der Mitte Novem- bers nnd ist dann wesentlich voriiber. Weit zahlreicher sind diejenigen Vogel, die im Herbstzuge das Land passieren. 61 Wahrscheinlich kommen diese Vogel von Osten her, von Fin- land und Russiand und sind solche, die im Friihlingzuge andere Gegende als Danemark passiert haben. Deshalb ist auch die ganze Richtung des Herbstzuges mehr ost — westlich, vvåhrend die des Friihlingszuges siidwest — nordostlich war. Die Vogel kommen oft zu grossen Scharen, und wenn das Wetter derart ist, dass sie gegen die Leuchttiirmern gezwungen werden, konnen in einer Nacht bis mehrere Tausend Vogel bei einem einzelnen Leuchtturm niederfallen. Kein bestimmter Zugweg scheint iiber dem Lande zu gehen; der Zug aber ist jedoch besonders lebhaft iiber Siidkattegat und Siiddånemark. Der Zug uber Nordkattegat ist ziehmlich spår- lich , diejenigen Vogel, welche hier voriiberziehen, passieren wahrscheinlich die Leuchttiirmer von der nordlichen Westkiiste Jiitlands. Vyl, Horns RitT und Blaavands Huk scheinen einen besonders lebhaften Zug zu haben. Auch jetzt wird das Leucht- schiff am Gedser Riff von einem starken Ostseezug gestreift. Die Vogel fliegen haupsåchlich mit Windrichtung in zweiten Quadrant (iiberweigend O. S. O. und S. O.). Der Zug der Månnchen fållt im grossen mit dem der Weib- chen zusammen, wird aber etwas weiter in November hinein fortgesetzt. Die jungen Vogel scheinen nicht unabhångig von den alten Vogeln zu fliegen. Auf dem Zuge scheinen die Månnchen immer in Majoritåt zu sein. 62 NOGLE ORD OM SILKEHALEN (AMPELIS GARRULAJ I SVERIGE VINTEREN 1913—1914. HIALMAR RENDAHL. S. M. Saxtorph har tidligere her i Tidsskriftet givet en særdeles værdifuld og udtømmende Skildring af Silkehalens Forekomst i Danmark under den store Invasion i Vinteren 1913 — 1914 og tillige givet en god Oversigt over dens Træk i det øvrige Europa. Emnet er ikke uden Interesse; denne Fugls gaadefulde Vandringer er endnu i store Træk et uopklaret biologisk Problem. Men hvad den rent geografiske Side af Sagen angaar, er der vel neppe nogen Sinde tilvejebragt et saa righoldigt Materiale som fra ovennævnte store Trækperiode. Det er ogsaa klart, at Kendskab til Fuglens Optræden i Sverige under nævnte Invasionsperiode maatte være af ganske særlig Betydning, da den som bekendt er Ynglefugl i Laudets nordhg- ste Egne, og en Del af de mod Syd dragende Skarer maa saa- ledes være brudt op derfra. I de hvert Aar til Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm indsendte Iagttagelser over Fuglenes Træk fandtes fra Vinteren 1913 — 1914 en Del Meddelelser om Silkehalens Forekomst. Ved min første Gennemgang af Mate- rialet fandt jeg dem imidlertid lovlig faatallige til Offentliggørelse; senere optog andre Sager min Tid, og først nu, da jeg, efter at de forskelhge Landes Iagttagelser om den store Invasion er blevet offentliggjorte, atter har taget Spørgsmaalet op til Be- handling, mener jeg mig berettiget til at give en samlet Over- sigt over det svenske Materiale. Dette og Trækket ned gennem Landet, synes jeg, at man særlig bør belyse, da de hidtil fore- liggende Beretninger fra Sverige er ret faatallige, og man vil derigennem kunne fuldstændiggøre hele Billedet, saaledes som vi har dannet os det af omtalte Invasions Forløb i de fleste øvrige Lande, der berørtes af det. Først maa jeg dog kortelig omtale et Par Afhandlinger om dette Emne, der er kommet frem i »Fauna och Flora« af James Maule (1914 p. 97) og Sigurd Hanstrom (1915 p. 133). Den førstnævnte, der kun har ganske faa Meddelelser til sin Raadig- lied, kommer til det Resultat, at det »synes saaledes ret an- 63 tageligt, at Silkehalerne ankom paa 2 forskellige Tidspunkter; en mindre Fortrop i Begyndelsen af November, og saa skulde derimod det egentlige Hovedtræk først i Midten eller Slutningen af November være begyndt.« Hanstrom har i sin Afhandling omhyggeligt optegnet alle af ham iagttagne Flokke paa Øland, samt i Kalmar og nogle andre Steder i Kalmar Len. Hans Af- handling bliver værdifuld derved, at den synes ret fuldstændig at belyse Silkehalens Træk 1913 — 14 gennem det nævnte Omraade. Hans Iagttagelser har han sammenstillet i en interessant Tabel, som jeg her tillader mig at gengive. Tidspunkt Iagttagne Flugtretning Flokke Middelantal i Flokkene Samlet Antal Syd Andre Retninger Oktober 1913 November 1913 December 1913 1 15 33 28 36 20 22 500 1000 450 80 1 17 1 500 j — 600 ! 400 400 50 Januar 1914 Februar 1914 Marts 1914 7 1 1 10 17 60 1 20 17 lait... 72 29 2048 1561 487 Hertil bemærker Hanstrom, at Flokkene kom tæt efter hin- anden i Boda Sogn paa det nordligste Øland i Slutningen af Oktober og da kun flyvende mod Syd, »medens de paa Fast- landet var forholdsvis faatallige i første Halvdel af November.« Som det i denne Artikel vil fremgaa af det følgende, havde paa dette Tidspunkt Hovedtrækket allerede naaet at strække sig over hele Sverige, og Invasionen i Danmark var begjaidt. Hvad angaar Maules Formodning om en mindre Fortrop i Begyndel- sen af November, mener Hanstrom, at dette ikke synes at blive bekræftet af hans Iagttagelser, »disse Flokke viste sig nemlig allerede i sidste Uge af Oktober i hvert Fald i de nordligere Dele af Øland«. Hvorledes det kunde tænkes at forholde sig hermed, skal jeg berøre i det følgende. Inden jeg imidlertid gaar over til almindeligere Betragtninger, vil jeg give en Oversigt over de Data, der har staaet til min Raadighed. De fleste af disse Meddelelser er indsendt til Natur- (U historiska Riksmuseet fra deltes frivillige Iagttagere (Skovembeds- mænd og lignende); hvor jeg har Meddelelserne fra andre Iagt- tagere, angives de i Parenthes; de, der er forsynede med *), er hentede fra Lileraturen. F'ørst maa jeg imidlertid bemærke, at der er en Fejl, der klæber ved disse Meddelelser; de gælder nemlig i al Almindelighed kun Optræden af den første Flok. Dette maa jo selvfølgelig i ret betydelig Grad indskrænke An- vendelsen af disse Meddelelser; dog tror jeg, saaledes som det vil blive anført videre i det kommende, at der alligevel kan ud- ledes en Del heraf. Hvor intet nærmere er angivet, gælder Meddelelserne kun Flokkens Ankomst, og ved Meddelelser om borttrækkende har jeg markeret dette med tr: August 19i:i Bonås, Gellivare Sogn, Nb., tr. 21 — Yttri Rissjo, Åsela Sogn, Vb., tr. 28 — Såter, Kp., 30. September. Arbrå Sogn, Gf, *) 11 — Ryssby, Kl., 14 — Djurstens Fyr, St., 17 — Vanhatalo, Gellivare Sogn., Nb., tr., 29^ — Sundo, Degerfors S„ Vb., tr. 29. Oktober. Vårmland, *) (efter Saxtorph), 12 — Almvik, Kl., 16 — Kalmar *), 17 — Jonkoping, (Doc. S. Ekman), 19 — Bonås, Gellivare, Nb., tr. 19 — Åsela, Vb., tr. 20 — Riis, Nr S., Vm., 22 — Wattrangi, Såvsnås, Kp., 24 — Ormsjo, Vb., tr. 26 — Stavby, Up., 30 — Soderarms Fyr, St., 30 — Måseskårs Fyr, Bh., 30 (en dræbt, den eneste i Løbet af Vinteren) — Sårna, Kp., 30 — Torp, Boda, 01. ■■% 25, 27, 28, 30, 31. November. Ry da S., Sb. , *) 1 (senere saas næsten hver Dag nye Flokke, flest 23 November, næsten 200 Eks.) — Torp, OL, *) 1 — Gellivare, Nb., tr. 3 — Sundo, Degerfors S., Vb., tr. 3 — Håno, Sm., 5 — Kråkenås, Doderhult S., Kl. *) 5 — Fåro Fyr, Gt., 6 — Fammarp, Hl., 7 — Ås, Sm., 8 (Store Flokke 15—30 November) — Sore, Lit, Jt., tr. 9. — Hålsingborg, 9 og 10 — Hotagen, Jt., tr. 10 — Åby, F'lisaryds S., Kl., '■•) 11 — Bastutråsk, Norsjo sodra, Vb., tr. 11 — Gåddtråsk, Lycksele S., Vb., tr. 12 — Skårsnås, Vånga, Kr., 15 — Malmo, *) 15 — Vadstenaegnen, *) 16 (de forblev paa Egnen omtrent 8 Dage) Kalmar *), 16, 17, 18, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30 — Norra Dalsland, 20 — Altuna S., Vs., *) 21 — Alvesta, Kb., 21 — Starfors, Vs., *) 22 — Enkoping og Våsterås, *) 22 (omtrent samtidig ved Uppsala og Nynåshamn *)) — Sandhammars Fyr, Kr., 25 — Korsnås, Kp., 28. December. Haverovallen, Vn., tr. 1 — Borgholm, *) 1, 2^ ()5 4, 5, 6 — Torup, Ml., *) 2 - Mariefred, 5 — 11 Stenkyrke- huks Fyr, Gt., 8 — Hogby S., Ol, *) 11 — Alboke S., Ol, *) 15 — Kalmar, *) 19, 26, 27, 28, 29 — Sålebo, Norra Vi S„ Og., 20 — Vilhult, Granhult S., Kb., 21 — Torslunda, Ol., *) 23. Januar 1914. Kalmar *) 1, 4, 6, 8, 16 — Burgsvik, Gt. *) 26 eller 27. Februar. Edefors, Nb., 2 — Regnsjo, Gf. , 6 — Stjårnorp, Og, 10 — Smedby, Dorby S., Kl.. *) 15 — Norderon, Jt. 18. Marts. Kalmar *), 1 — Bredsele, Ålvsby, Nb. 2 — Våster Fårnebo, Vs., 26 — . April. Kali, Jt. 7 — Gronsinka, By S., Kp. 8 — Salebo, Norra Vi S., Og., 10 — Lamsjo, Åsela S., Vb., 15 — Kalmar, 19 — Långo, Hofmantorp, Kb., 20 — Ribbfors, Jorn, Vb., 23 — Arvidsjaur, Nb., 24 — Haverovallen, Vn., 25 — Vilhelmina, Vb., 27 — Långtråsk, Piteå S., Nb. 30. Maj. Piteå By, 1 — Åtråsk, Piteå S., Nb., 1 — Ribbfors, Jorn., Vb., 1 — Lycksele, Vb., 1 og 5 — Rådmanso Fyr, St., 7 — Bonås, Gellivare, Nb., 13 — Vilhelmina, Vb,, 13 — Fam- marp, Hl., 14 — Overkalix, Nb., 16 — Åsela, Vb., 18 — Yttre Rissjo, Åsela, Vb., 21 — Pajerim, Nb., 23 — Soråsela, Vb., 23. Juni. Pajala, Nb., 1 — Hallen, Jt., 3. Til disse Data kommer følgende, mere almindelige Meddelelser: Svenska Hogarnas Fyr, St. , store Flokke i Oktober— November og December. Kårrboda, Bergshammar S., Sm., Slutningen af Oktober og Begyndelsen af November. Gotska Sandon, Novem- ber. Lur, Bh., Flokke i December og Januar. Nu vil jeg først og fremmest efter ovenstaaende koncentrere mig om tre Spørgsmaal: 1) Naar skete Opbruddet fra Norrland? 2) Hvorledes var Forekomsten i Mellem- og Sydsverige, kom Fugleflokkene i en jævn Strøm eller periodevis'? 3) Berørtes forskellige Egne af Landet paa forskellig Maade af de gennem- trækkende Fugle? 1) Af særlig Betydning for dette Spørgsmaal er Datoerne fra Norrbottens, Våsterbottens, Våsternorrlands og Jåmtlands Len, da de jo indeslutter eller støder nærmest op til Fuglens sandsynlige Sommertilholdssteder. De første Meddelelser om bortdragende er fra 21 og 28 August. Derpaa gaar Tiden lige til 23 September, saa Oktober 19, 20, 26 og November 3, 9, 10 11, 12.; December finder endnu Borttræk Sted. Af Datoer fra Begyndelsen af 1914, der forøvrigt er meget sparsomme, lader der 5 m sig ikke afgøre noget, om Fuglene i liegyndelsen har været syd- eller nordtrækkende. I hvert Fald tyder disse Tal paa, at, fra- regnet tidlige Forløbere sidst i August og i Slutningen af Sep- tember, den egentlige Bortrejse, om jeg kan bruge det Udtryk, maa have fundet Sted i Tidsrummet fra Oktobers Midte til Midten af November. 2) Det andet Spørgsmaal forudsætter egentlig et mere alsidigt Materiale, hvis man skal kunne besvare det absolut. Dog synes del, som om man virkelig kan spore visse Invasions- perioder. Det første Opbrud i Slutningen af August skulde saa- ledes kunne spores ved følgende Ankomstdata sydligere: Såter 30 August, Arbrå 11 September, Djurstens Fyr 17 September og Ryssby 14 September. Nu kan man selvfølgelig ikke afgøre, om Borttrækket er fortsat jævnt, eller om de senere Data fra Norr- land betyder, at der sker et nyt Opbrud. Det sidste synes mig dog sandsynligst, naar der, efter at der i en hel Maaned ikke har været Meddelelser fra Sydsverige, saa atter kommer Med- delelser fra Midten af Oktober: Almvik 16, Kalmar 17, Jonko- ping 19, og disse Data kan da meget godt tyde paa et saadant Opbrud Nr. 2. Saa kommer Opbruddet i Oktobers sidste Halv- del, og dets Virkninger er aldeles tydelig at spore længere syd- paa : Riis 22 Oktober, Såvsnås 24 Oktober, Slavby, Soderarms Fyr og Måseskars Fyr 30 Oktober, Boda 25—30 Oktober, 1 No- vember, Ryda 1 November, Håno 5 November, Ås 8 November, Fammarp 7 November, Hålsingborg 9 November, Fåro Fyr 6 November, Skårsnås og Malmo 15 November. De i dette Tidsrum fremad rykkende Flokke øges lidt efter lidt; i øvre Norrland har vi Meddelelse om Borttræk endnu indtil Midten af November; sydpaa vokser Antallet af Stationer, hvor Fuglene er iagttagne indtil Begyndelsen af December. Dette Forløb af Sydtrækket, angivet paa Kortskitse 3 og 4, viser et jævnt For- løb, forøget gennem nye Mængder nordfra; men samtidig maa det bemærkes, at Flokkene allerede i Periodens første Halvdel, Midten af November, er naaet saa langt som til Skåne, Hal- lands og Bohuslåns V'estkyst. I December synes der at have fundet en Aftagen i Mængderne Sted inde i Landet, skønt der stadig vedbliver at være Træk over Oland og den lige overfor liggende Del af Fastlandet; i Januar 1914 er det ogsaa spar- sommere her. Efter al Sandsynlighed maa vi hermed betragte Sydtrækket som afsluttet. 67 3) Hvad angaar dette Punkt, kan der med Sikkerhed kun siges meget lidt. Hvad der alligevel med Bestemthed kan fast- slaas er, at der langs Østkysten er foregaaet et ganske særlig stærkt Træk. Herfor taler Hanstroms Notitser og ogsaa Oplys- ninger fra Svenska Hogarnas Fyr. Ejendommeligt er jo ogsaa det ganske særhge Præg af syddragende Trækfugle, som ud- Silkehalens Træk gennem Sveiige August— December 1913. ( August, d September, O Oktober, O November, fJ December, mærker en stor Del af de Flokke, der er iagttaget paa Oland. 1 det hele taget er jo Sydtrækket langs Kysten ikke Resultatet af en langsomt fremadskridende Søgen efter Næring, men synes langt snarere at være et virkeligt Træk. Det lader sig over- hovedet ikke afgøre, om Flokkene lige talrigt er pa.sseret det indre af Landet; mærkværdigt er det, at der kun er meddelt om et eneste Eksemplar fra Måseskårs Fyr. Der synes saaledes ikke at være foregaaet noget Træk fra Bohuslåns Kyst ud over Havet. Hvad nu angaar Invasionen i Danmark, er der det at be- mærke, at samtidig med, at Silkehalen i Begyndelsen af Novem- ber i Sverige er naaet ned til Hallands og Skånes Kyst, begyn- der Forekomsten i Danmark, saa hvad det angaar, kan vi med al ønskelig Tydelighed følge Forløbet fra Sverige til Danmark. Ogsaa paa Bornholm viser Fuglene sig paa dette Tidspunkt for 68 første (iang. Jeg paapegede ogsaa, at i Løbet af November fortsættes og øges Antallet af trækkende Flokke, og delle stem- mer særdeles godt med, at Fuglenes Antal i Danmark kulmi- nerer i sidste Halvdel af November. Ligeledes aflager den i Antal i December. Hermed har jeg, saavidt mit Materiale tillader, i Korthed søgt at give et Billede af Syd trækket. Vil vi nu undersøge Nordtrækket og Tilbagekomsten til Norrland, er dette langt vanskeligere. Saxtorph bemærker gan- ske rigtigt, at »Nordtrækket er selvfølgelig langt vanskeligere at følge end Sydtrækket, fordi det er forelaget langt mere spredt . . . .« Efter hvad S. mente at konstatere, gik der ikke noget Nordtræk af Betj^dning gennem Danmark. I Tyskland begyndte Optrækket i sidste Halvdel af Januar og fortsattes ind- til Aprils Midte. Naar det egentlige Nordtræk begyndte her i Sverige er ikke aldeles let at afgøre. Naturligvis blev i det mindste enkelte Flokke tilbage i Landet, og det er vel ret sandsynligt, at An- komsttiderne i Februar (Edefors 2, Norderon 18) er at tyde som saadanne. Fra Marts foreligger kun tre Meddelelser, af hvilke man ikke kan slutte noget. I Begyndelsen af April er der noteret et Par Data i Syd- og Mellemsverige, endvidere en i Jåmtland, og sidst i Maaneden har vi flere Ankomstdata fra Norrland (20 — 30 April). Endnu i Slutningen af April blev der imidlertid set Flokke i det sydlige Kronobergs Len. I Maj findes kun 2 Med- delelser, de sidste, om iagttagne Fugle flyvende mod Syd; iøvrigt synes de nu lidt efter lidt at have naaet deres nordlige Hjem- stavn, hvortil de ankom under hele F'orløbel af denne Maaned. De sidste Meddelelser Nord fra er fra de første Dage i Juni. Saaledes synes den egentlige Ankomst til det øvre Norrland at have fundet Sted i Tidsrummet fra Aprils Midte til de første Dage i Juni Maaned. De Forkortninger i Lensnavnene, som er anvendt i Teksten, er følgende: Bh. = Bohus; Gf. =^ Gåvleborgs: Gt. ^ Gottlands; Hl. =^ Hallands; Jt. = Jåmt- lands; Kb. - Kronobergs; Kl. =^ Kalmars; Kr. = Kristianstads ; Kp. = Koppar- bergs; Ml. =^ Malmohus; Nb. ^^ Norbottens; Sb. =; Skaraborgs; Sm. = Soder- manlands; St. ^= Stockholms; Up. ^^ Upsalas; Vb. Våsterbottens ; Vm. := Vårmlands. 69 ANMELDELSER. VORE NATURHISTORISKE MUSEER OG BIRLIOTHEKER. FORSLAG TIL ET CENTRALINSTITUT. AF CARL WITH OG SVEND DAHL. (I. L. Lybecker 1918.) En Zoolo« " ganske vist senere gaaet over til Lægevidenskaben — og en Bibliotheksmand har i Fællesskab udarbejdet et lille Skrift paa 30 Sider, hvis ene Afsnit handler om Flytning og Omordning af vore naturhistoriske Samlinger, medens det andet va'sentlig be- skæftiger sig med Forholdet mellem vore to store offentlige Biblio- theker, og indeholder Forslag til deres Omdannelse. Forff. er over- beviste om det heldige, ja nødvendige i gennemgribende Ændringer paa begge Omraader, og her vil de sikkert let faa andre med; van- skeligere vil det maaske falde dem at overbevise de interesserede om Belimeligheden af, at Reformer paa de to Omraader absolut knyttes sammen. Men for enhver, der giver sig af med naturviden- skabelige Studier, er Forslaget interessant selv i dets nuværende skitsemæssige Form. Hovedtanken i Bogens første Afsnit, der handler om de natur- historiske Museer, er følgende: Zoologisk, Botanisk og Mineralogisk Museum har, som Forholdene nu er, alt for ringe Plads til at løse deres Opgaver; de bør flyttes, saaledes at de kommer til at ligge i Nærheden af hinanden. Garderkasernen og Rosenborg Eksercerplads udpeges som et passende Sted, hvorved bl. a. er den Fordel, at Bygningerne i Botanisk Have stadig kan høre med til Komplekset. Museernes Administration skulde omordnes saaledes, at de dannede »en administrativ, af Universitetet reelt uafhængig Helhed«, direkte sorterende under Staten. 1 det andet Afsnit, der hedder »Det natur- videnskabelige Centralbibliothek«, gennemgaas Forholdet mellem vore to store Bibliotheker, og der paapeges bl. a. det urimelige i, at de arbejder væsentlig efter de samme Linjer. Der foreslaas en Ændring, der hovedsagelig skulde bestaa i, at Universitetsbibliotheket skilte sig af med en Del af sit Stof, særlig Haandskrifter og Afdelingerne for de humane Videnskaber, hvilket Stof skulde overgaa til det kgl. Bibliothek, medens Universitetsbibliotheket i sig optog en Del af de naturvidenskabelige Specialbibliotheker fra Zoologisk og Mineralogisk Museum, Botanisk Have, Kemisk Laboratorium og Observatoriet saaledes, at det for en væsentlig Del blev et »naturvidenskabeligt Centralbibliothek«. For dette Tidsskrifts Læsere er det Forslagets første Del, der har mest Interesse og særlig Tanken om Zoologisk Museums Om- dannelse. Paa Omtalen af dette Museum har Forff. ogsaa anvendt mest Plads. Efter en historisk Indledning følger et Afsnit om et naturhistorisk Museums Opgaver og Betydning. Forfl". hævder, at vort Museum paa alle Punkter er for lille til at opfylde sin dobbelte Op- gave: at tjene til Opbevaring af de Samlinger, der skal danne Grund- 70 laget for Videnskabsmændenes Arbejde og at virke i Folkeoplys- ningens og Folkeopdragelsens Tjeneste ved sin Udstilling af de for- skellige Dyreformer m. m. Hvad Forff. skriver herom, kan man i alt væsentligt give dem Ret i. Et naturhistorisk Museum kan nutildags ikke blot være et Sted, hvor de forskellige Dyreformer opbevares — mere eller mindre godt — til Brug for Videnskabsmænd. Der maa ogsaa være let Adgang til i større Udstrækning at bese de forskellige opstillede Dyr, der helst endda for en Del maa opstilles i nogenlunde naturlige Omgivelser og ikke som et Regiment Soldater; ved Præparater af forskellig Art og ved Billedstof maa Adgangen lettes til at høste Belæring ved et Besøg paa Museet. Herpaa lægges der nutildags Vægt overalt i zoologiske Museer. De smukke og ret storslaaede nye Museer i vore skandinaviske Nabolande, i Stockholm, Christiania og Bergen, viser, hvilken Forstaaelse der her raader af denne Del af Museernes Virksomhed, og man behøver ikke at foretage en Rejse længere end til Malmø for at se Typen paa en moderne naturhistorisk Samling. Nu er de to Forff. jo ikke — hvad de sikkert heller ikke selv mener — den lille Dreng i Eventyret, der opdager, at Kejseren ingen Klæder har paa; der har været mange før dem, der har set det samme, eller rettere sagt alle, der har givet sig lidt af med Natur- kundskab og færdedes noget paa Zoologisk Museum, har været enige om, at de Forhold, der herskede, var uheldige og ikke tidssvarende. Udtalte man sig heroin til Museets Ledere, fik man Svaret: »Plads- forholdene er umulige«. Til dette Svar bemærkede Anni. en Gang, at saa maatte der sørges for mere Plads og bj'gges et nyt Museum. Udtalelsen blev forebragt en anden af Museets Videnskabsmænd, der hertil havde bemærket: »Forhaabentlig bliver det ikke i min Tid«. Trangen til det nye burde dog maaske føles stærkest af dem, der daglig arbejder ved Museet. — For nogle Aar siden drøftedes Sagen livligt i Ornithologlsk Forening i Anledning af de Planer, der var oppe, om at indrette et Biologisk Museum i Lighed med de fortrin- lige Museer i Stockholm og Uppsala; et saadant Museum skulde netop indeholde Dyr og Dyregrupper i naturlige Omgivelser, være et Slags Supplement til Zoologisk Museum. Planen kom ikke længere end til Forarbejderne; men de, der har set den Udstilling, der i Sommer var i Tivoli under Navnet »Danmarks Aarstider« vil have faaet en Forestilling om, hvad Tanken var. »En stor Del af Museets Publikum udgøres af Amatører, som navnlig studerer Insekter, Fugle Snegle og Muslinger, og sammen- ligner deres egne Fund med sikkert bestemte Eksemplarer; disse Mennesker bør utvivlsomt opmuntres og vejledes paa enhver Maade.« Sikkerligt en af Museets Opgaver, og hos dets Embedsmænd skorter det ikke paa Velvilje over for dem, der søger Oplysning; men det er manges Ønske netop selv at kunne gaa og gøre Iagttagelser og anstille Sammenligninger uden at behøve at ulejlige andre, og hertil er Forholdene for Øjeblikket absolut ugunstige. Forff. nævner bl. a. 71 den danske Fuglesamling; den er nu ogsaa saa stedmoderlig behandlet som vel tænkeligt, om Vinteren behøver man ikke at ulejlige sig for at se paa den; der er nemlig ganske mørkt, hvor den staar. Ogsaa Anvendelsen af Centralhallen som Knoglehal kritiseres med Rette, og enhver vil samstemme i, at »alle de gamle Knogler virker trist og dødt«; man ser det ogsaa, naar man færdes paa Museet; Publikum føler sig hensat til en Begravelsesplads, naar de træder ind, og dæmper uvilkaarlig Stemmen. »Naturhistoriske Fænomener, som drøftes i Dagspressen bør kunne forevises,« siger Forfl. ; ja det vilde være en ypperlig Ting, og sikkert i høj Grad fremme Besøget. For en Del Aar siden var der Forslag fremme i Rigsdagen om at frede Storkjoven paa Færøerne (en Del af Publikum delte Ordet forkert og kaldle den Storkjoven); samtidig klagedes fra det nordligste Norge over Optræden af vældige Flokke af Storkobber (Sæler), som i det sidste Aar havde vist sig og formentes at skade Sildefiskeriet; de skulde selvfølgelig fordrives. Intet Under at en god Ven en Dag kom til Anm. og bad om lidt nærmere Underretning om disse to Dyr, hvis Navne lignede hin- anden saa stærkt, og hvoraf det ene skulde fredes og det andet ud- ryddes; her havde en lille Udstilling med Forklaring været glim- rende paa Plads. Ja gid det fremkomne Forslag kunde føre til, at vi fik et nyt Zoologisk Museum lagt paa et passende Sted med god Plads til det videnskabelige Arbejde og god Plads til dets folkeopdragende Formaal, med elektrisk Lys, saa der kunde være aabent om Aftenen, med Foredragssal, hvor Museets Videnskabsmænd og andre kunde oplyse og vejlede ved Brug af Museets Skatte. At de forskellige natur- videnskabelige Museer og Institutioner knyttes nær sammen, hvis det lod sig gøre, vilde vel ingen have noget imod. Det er jo heller ikke noget utænkeligt eller ukendt; hvis den til Behandling af disse Spørgsmaal foreslaaede Kommission blot gjorde en Rejse i de skandi- naviske Lande, vilde den kunne se disse Idealer virkeliggjorte. O. H. BORTOM POLCIRKLEN. AF CARL FINNILÅ. (Holger Schildts Forlag, Helsingfors 1917, Kr. 13,50 ) Forf. har gentagne Gange besøgt de nordligste Egne af Finland og Norge og har ogsaa tidligere skrevet derom. (Se Anmeldelse i 9. Aarg. Hefte IV, Pag. 277). Med største Interesse læser man om mangfoldige ornithologiske Rejser ved de laplandske Elve og Søer, hvor man lærer at kende det saa særlig tillokkende højnordiske Fugleliv. I forskellige Kapitler gives malende Skildringer af Naturen, saaledes som den tager sig ud i Dalene, paa Fjeldene, ved Søer eller Elve; og alle de forskellige Steder viser Forf., hvad der bydes af ornithologisk Interesse; snart er dette rugende Sædgæs ved Tanas Bredder eller Loddenbenet Musvaage højt oppe i Fjeldenes Sne. Oftest er det det høj nordiske Foraar, P'orf. viser os, med jublende 72 Sang gennem Birkeskoven al Vindrossel, Rødstjert, Nordisk Løvsanger og mange andre; selv Silkehalen vises os med flere smukke Foto- grafier af Rede og Unger. Der er ikke sparet paa Illustrationer i Bogen. Forf. gør selv en Undskyldning for, at ikke alle Fotografierne er lige gode, og det er de heller ikke; dog er Flertallet af dem sær- deles smukke og interessante. I det hele er det en overordentlig tiltalende og for enhver Naturven fornøjelig og fængslende Bog. S. M. S. MIN VAN FJÅLLPIPARP:n. af BENGT BERG. (P. A. Nordstedt og Sønners Forlag, Stockholm 1917, Kr. 15,00.) Man kan vel nok sige, at dette er en Bog om et Venskab mellem Menneske og Fugl. Forf. træffer o|)pe i Laplands Fjelde den lille »Lahol« alias Pomeransfuglen (Hndromias morinelliis) , og der ud- vikles mellem disse to et Forhold saa inderligt, kan man næsten fristes til at sige, at man ikke godt kan tænke sig, to saa forskellige Væsener overhovedet kan komme hinanden nærmere. Pomerans- fuglen er, som bekendt, noget af det mest tillidsfulde, naar den træff'es rugende paa sine Æg, og heraf benyttede Forf. sig paa en ret original Maade. Da han saa, hvor tam Fuglen var, mindedes han en Legende om en Eneboer, der var saa from, at Fuglene kom og byggede Rede i hans Haand. Hvad om han fik »Fjiillpiparen« til at ruge i sin Haand! Og hvor vidunderligt det end lyder, blev Fuglen tilsidst saa tillidsfuld, at den samt Rede og Æg kunde tages op 1 hans hule Haand, medens Fuglen glad lod sig fodre med Orme af den anden Haand. Om dette Venskab fortæller Teksten og de mange smukke Fotografier. Man ser hele Udviklingen, fra Fuglen lod sig berøre med en Finger, og til den ligger i Forf.'s Haand. Samtidig med denne specielle Skildring faar man flere smukke Beskrivelser af Naturen og de Fugle, som Forf. og Lahol sammen saa oppe i det øde Fjeld. Forholdet mellem de to blev afbrudt af en Snestorm , under hvilken Fuglen fik udklækket sine Unger, og hermed var det, der bandt Fuglen til Mennesket, brudt, og F'orf. saa ikke Lahol mere. S. M. S. FAUNA REGNI HUNGARIÆ. AVES. AUCTORE JACOB SCHENK. Budapest 1917. 1 Anledning af Ungarns Tusendaarsfest har det kgl. ungarske naturvidenskabelige Selskab udgivet en ungarsk Fauna, skrevet paa ungarsk og Latin, hvoraf nærværende Arbejde udgør en Del. Der gives en indgaaende Oversigt over den ungarske Ornilhologis Historie, hvis Nutid regnes fra Fe le ny i 's første Afhandling i 1830; den senere meget livlige ornithologiske Virksomhed i Ungarn behandles udførligt med Omtale af Otto Her m a n's Virken, og Oprettelsen af den kgl. ungarske ornithologiske Central, hvis Arbejde gennemgaas. En Fortegnelse paa 1816 Numre over Litteratur, der behandler 73 ungarsk Ornilhologi, slutter sig hertil. Arbejdets sidste Del udgøres af en Fortegnelse over de i Ungarn trufne 381 Fuglearter; ved hver Art meddeles, om den er Trækfugl, Standfugl eller tilfældig Gæst; man faar Oplysning om Artens Udbredelse i Ungarn, Tiden for Ankomst, Afrejse og Yngletid. O. H. FUGLENE VED DE DANSKE FYR I 1916. VED R. HØRRING. (Særtryk af Vidensk. Medd. fra Dansk naturhisl. Foren., Bd. 69.) Faldet af Fugle ved Fyrene i 1916 har omtrent været normalt; der har ikke været de store Massefald, der i saa høj Grad har præget andre Aars Træk, f. Eks 1914. Der menes i alt at være faldet ca. 2000 Fugle. Som sædvanlig møder Fyrene i Sydvestjylland med stærkest Fald, og dernæst kommer Kattegat. Krigen har øvet sin Indflydelse ogsaa her; mange F3'r er slukkede og viser følgelig intet Fuglefald. Fugle som Lærker, Stære og Drosler møder ogsaa i Aar med de højeste Tal paa faldne. Af Fugle, der ikke tidligere er faldne ved Fyrene nævnes Stormfugl (Fiilmarus glacialis), Graadyb 19 Sep- tember og Turteldue (Turtiir auriliis), Vyl 9 Maj. Af Interesse er ogsaa Faldet af Sort Rødstjert (Riiticilla titys), Vyl 30 April. Et ret stærkt Træk af Broget Fluesnapper (Muscicapa atricapilla) synes at være gaaet over Landet sidst i August og først i Septem- ber, 26 August faldt der saaledes 9 ved Kjels Nor og 21 ved Hylle- krog. Derimod synes Drosseltrækket efter Faldene at dømme at have været svagt. Det væsentligste Fald af Lærker (Alaiida ariwnsis) paa Foraarstræk er sket i Marts, dog er der allerede i Januar Fald af 41 J* og 3 5, ja 30 Januar møder endog med 110 faldne ved Horns Rev. Efteraarstrækket er paafaldende svagt. Som en Kuriositet kan nævnes, at en Spurv (Passer domestiens) 4 Maj faldt ved Skjoldnæs; man skulde jo næsten forsværge, at Spurve ogsaa begav sig ud paa »Mørketræk«. Blandt »Meddelelser om mindre almindelige danske Fugle« findes en Meddelelse om Fund af en død Dværghornugle (Scops gin) 3 Januar 1917 ved Brønshøj; da Fuglen ikke bar Præg af at have været i Fangenskab, og den heller ikke var kommet fra Zoologisk Have, formenes det, at det er et Eksemplar, der har forvildet sig hertil fra deres Ynglesteder i Sydeuropa. Det er første Gang, at denne Art er iagttaget her i Landet. S. M. S. FUGLELIVET I RANDERS FJORDDAL. AF M. KLINGE. (Særtryk af »Randers Fjords Naturhistorie«. Bianco Lunes Bogtrykkeri 191S. i Som et Led i det nylig udkomne store Værk om Randers Fjords Naturhistorie, har Forf. givet en Skildring af Fuglelivet, saaledes som det former sig paa selve Fjorden og i dens mest umiddelbare Nærhed. Man maa sige, at denne Opgave er løst særdeles smukt; det er en Fornøjelse at læse den klare og livlige Fremstilling, der overalt bærer 74 det sikre Præg af at hvile paa egne Iagttagelser. Forf. har tydelig nok haft en dobbelt Hensigt med dette Arbejde, det har dels været Me- ningen at give en almindelig faunistisk l^eretning; men det har ogsaa været ham om at gøre at vise, hvorledes Fuglelivet tidligere har været, og hvorledes nu Jagt, Ægplyndring og lignende Indgreb har virket ødelæggende jiaa store Dele af Fuglebestanden; og samtidig hermed fremhæves, hvorledes Fredning af et enkelt Sted har skabt et næsten utroligt rigt Fugleliv indenfor et meget begrænset Omraade. Det er navnlig ved disse Beretninger, at Værket faar sin betydelige Interesse ogsaa udenfor den sikkert ret snævre Kreds af Ornitho- loger, der faar det samlede Værk i Hænde. Hvor hensynsløs Ægplyndringen foregaar i Hættemaagekolonierne faar man et levende Indtryk af ved at læse Beretninger herom. Igen- nem lange Tider har H æt te m a age n (Lams ridibiindiis) beboet for- skellige Lokaliteter i F"jorden. Kareholm og Ska 1 m st r u p Vig er de oprindelige Kolonipladser, hvorfra igen andre Kolonier har taget deres Oprindelse. I 1915 blev Kolonien paa Kareholm, der talte »Hundreder af Maagepar«, bogstavelig talt fuldstændig plyndret. »Kun ganske faa naaede at faa Unger og endnu færre at faa Glæde af deres Yngel, thi næppe var Ungerne vokset til, for Liebhavere meldte sig; de blev et let Bytte, saa længe de havde Vanskelighed ved at hæve sig paa Vingerne.« Forholdene i 1916 skildres saaledes; »Da Yngletiden 1916 nærmede sig, færdedes den som sædvanlig talrigt ved Kareholm ; men det var næsten, som om den var tvivlraadig om, hvorvidt den skulde bosætte sig eller ikke. Dog blev Forsøget gjort, et lille Selskab paa 15 — 20 Par slog sig ned i Rørene paa Hol- mens søndre Ende, Rede blev bygget og Æglægning paabegyndt, men næppe var det sket, før Indsamling fandt Sted. Dermed var Fuglen klar over Stillingen, den gjorde ikke noget yderligere Forsøg paa at yngle, men trak bort, og Holmen laa nu øde for Maager til Skuf- felse og Forbavselse for de mange Samlere, der gav Møde. Senere hen ventede jeg at se dens Tilbagevenden i større Tal, men det blev kun 5 Par, der indfandt sig i Begyndelsen af Juni og byggede paa Holmens Nordende Dybere inde i Fjorden gik det ikke bedre. Der optog Maagen sin gamle Yngleplads ved Stenalt Møllebæk i sædvan- ligt Omfang; men der blev ingen Fred, og tilsidst forsvandt den ogsaa derfra. Mere standhaftige var Fuglene i Skalmstrup Vig, hvor Kolonien omfattede ca. 500 Par. De døjede Ufreden gennem flere Uger; men hen i Juni Maaned blev det dem for broget, og de for- trak alle som en. Foruden de 5 Par paa Kareholm kunde Fjorden indenfor Udbyhøj da kun opvise en lille Koloni paa 7 Par, der havde Boplads paa Odpold ud for Raaby Kær.« Hele den øvrige Maagebestand søgte ud til Fjordmundingen til M el lem |)old e ne, og her optraadte saa Ejeren Godsejer v. Buchwald resolut, idet han forbød ikke alene Ægsamling, men ogsaa enhver Færdsel, og Resul- tatet blev, at der ynglede ca. 3—4000 Par Hættemaager. Storm maage (Lams caiuis) findes ikke ynglende i Fjorden. Hætteterne (Sterna himiido) er Ynglefugl paa Kareholm og Mellem- 75 poldene. Kystterne (Sterna macroiira), der tidligere baade af Fencker og Hedin er angivet som ynglende, har Forf. aldrig truffet som saadan. Derimod synes Dv er giern en (Sterna miniita) at være ny som Ynglefugl i Fjorden; den yngler nu regelmæssigt paa Kare- holm og Mellempolde. Ny som ynglende er endelig ogsaa Split- terne (Sterna cantiaca), om hvis tidligere Forekomst i Fjorden kun vides, at der i 1871 blev skudt 1 Eksemplar; nu anslaar Forf. den til at ruge i et Antal af 3—400 Par paa Mellempoldene, der som nævnt er fredede. Moseterne (Sterna nigra) er kun en enkelt Gang fundet ynglende. Blev der for Maagernes Vedkommende gaaet hensynsløst frem med Ægindsamling, er det for Ændernes Vedkommende Jagten, det er galt med, og Forf. anfører da ogsaa ret gruopvækkende Eksempler paa, hvorledes al Fred i Fjorden er forbi den Morgen tidlig, da Andejagten gaar ind; men den Slags Erfaringer er vel nok gjort hele Landet over; men at slige Forhold bringer Ødelæggelse over de forskellige ynglende Ænder (og mange andre Fuglearter med!) er jo indlysende. Gravand (Tadorna corniila) findes endnu ret talrig som ynglende. Som »vistnok ynglende« anføres Allingand (Anas qaerquednla) og Skeand (Anas clypeata). Af Lappedykkere yngler almindeligt Top- pet Lappedykker (Podicipes cristatus) og sparsomt Lille Lappe- dykker (Tachybaptes minor). Blandt Vadefuglene synes Præs tekra ven (^Æf/m/zV/s hiaticiila) at være tiltaget ganske betydeligt i Antal. Paa Fenckers Tid (1866—72) kendtes den kun fra Mellempoldene; nu er den ret talrig ogsaa paa andre Steder. Om Hejrens (Ardea cinerea) Forekomst i Skovene nær Randers Fjord gives en meget udtømmende Beretning. Paa Fenckers Tid fandtes Hejren ikke ynglende nær Fjorden; det nærmeste Sted var Øster Velling Skov, 4 km fra Gudenaaen. Den første Forandring skete midt i Halvfjerdserne, hvor der kom en Koloni i Lundberg Skov, 5 km Sydvest for Randers, herfra flyttede Fuglene imidlertid snart igen, og fra det Tidspunkt at regne kendes den som ynglende i Skovene langs Fjorden. Den første Koloni her var i Floes Skov, hvor de boede til midt i Halvfemserne, da Redetræerne blev fældede. Hvornaar Kolonien i Stenalt Skov opstod vides ikke bestemt; men i 1898 var den ret betydelig; nu er Antallet imidlertid aflaget meget stærkt, og de faa Par, der endnu findes, fredes fuldstændig af Ejeren Hofjægermester Bruun. I 1886 kom Hejrerne til Gjessinggaard Skov, og her var Kolonien i 1916 paa ca. 70 Par. I Holbækgaard Skov findes en lille Koloni paa 5—6 Par. Endelig nævnes endnu en Koloni, og den yngste, i Støvringgaard Sønderskov, hvortil Fuglene kom i 1910; Koloniens Størrelse her er paa ca. 50 Par. Alt i alt maa det saaledes siges, at der er en ganske betydelig Hejrebestand langs Randers Fjord; Forf. anslaar Tallet til ca. 130 Par. Derimod er det gaaet Storken (Ciconia alba) som alle andre Steder. Der findes nu kun 2 Par i Tjæreby, 3 i Albæk og 5—6 Par i selve Randers. Forf. siger: »Hvor Aarsagen end ligger til denne 76 stærke Tilbagegang, saa skyldes den i hvert F"ald ikke Mangel paa Føde, ejheller Mangel paa Gæstfrihed.« (Se iøvrigt: Å. Vedel Tåning: »Storken i Danmark, dette Tidsskrifts Aargang 11, Pag. 59). Sort Stork (Ciconiti nigra), der paa Kjærboll i ngs Tid ynglede i Sødringholni, Gjessinggaard og Sløvringgaard Skove, er nu ganske forsvundet. De sidste forsvandt omkring Aarhundredskiftet. Som ny Fugl for Randers Fjord nævnes Rørhøne (Gallinula chlo- ropiis), der ikke var set af F'enckcr, men nu har bredt sig overordentlig stærkt her som mange andre Steder. Noget lignende er Forholdet med Bli shø n e ('Fu//ca atra), der var sjælden i Halvfjerdserne, men nu er at træffe overalt. Om Rovfuglene har Forf. kun det sørgelige at meddele, at Rør- høgen (Circus æriiginosus), der for ca. 40 Aar siden »ynglede i alle større sivbevoksede Bredninger« nu er ganske udryddet, og det sidste Par Havørne (Haliéliis albicilla) boede indtil 1905 i Sødringholni Skov. Man vil af dette korte Referat af Afhandlingen faa saa meget Ind- blik i Fuglelivet paa Randers Fjord, at man kan være ganske enig med Forf., naar han i en »Slutbemærkning« slaar til Lyd for, at der bør gøres noget for at bevare og udvikle Fuglefaunaen i Randers Fjord, der har saa udmærkede Betingelser for at være et godt Hjem- sted for en Mængde Arter; og man maa saa meget inderligere haabe, at dette maa finde Sled, naar man ser, hvilke Resultater de enkelte isolerede Fredningssteder har at opvise. S. M. S. KORRESPONDANCE. Hr. Overlæge Otto Helms. I Anledning af Deres Omtale af »Dansk Tidsskrift-Index«, i sidste Hefle af »Dansk ornilhologisk Forenings Tidsskrift« tillader jeg mig at anmode Dem om at bringe til Deres Læseres Kundskab, at naar Tidsskrift-Indexen ikke registrerer de i Aarets Løb udkomne Bøger, er det, fordi denne Opgave allerede løses af den paa G. E. C. Gads Forlag udgivne aarlige « Dansk Bogfortegnelse«, og at »Meddelelser om Grønland« findes registreret i denne. Til Begrebet »Tidsskrifter« kan rettelig kun henregnes de regelmæssigt udkommende Periodica, ikke saadanne tvangfrit udkommende Serieværker som »Meddelelser om Grønland« eller f. Eks. »Kommissionen for Havundersøgelser« s Publikationer. Ærbødigst Svend Dahl. Det vilde næppe have været urimeligt, om der dog i Forordet til de to Aargange af Index var bemærket, at der i Forvejen fandtes en »Dansk Bogfortegnelse«. Naar »Meddelelser om Grønland«s tvang- frit udkommende Hæfter ikke medtages i Tidsskrift-Index, forbavses man noget over, at »Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet« medtages, endda de udtrykkelig opføres med Tilføjelsen »Tvangfri Hæfter«. Red. FUGLENE VED NAKKEBØLLEFJORD. AF O. HELMS. INDLEDNING. Hvad jeg i det følgende skal berette, er de Iagttagelser, jeg har gjort i de 10 sidste Aar paa en meget begrænset Plet af den lille Klode, som hedder Fjm. Min Bopæl har været ved Nakke- bøllefjord paa Sydfyn, i Luftlinje ca. 10 km S. 0. for Faaborg, 15 km V. for Svendborg; den geografiske Beliggenhed er 55*^ 3' n. Br. , 10 <* 23' ø. L. Paa vedføjede Kort angiver den op- trukne Firkant Grænserne for den Egn, der har været mit lagttagelsesomraade i videre Forstand, en Strækning af ca. 40 km^, i gammelt Maal V4 Kvadratmil, hvoraf henved Halvdelen Vand ; indenfor dette Omraade ligger det Stykke, den afsatte Trekant, hvor jeg daglig, Sommer og Vinter, har færdedes og gjort Iagt- tagelser, eller som jeg i hvert Tilfælde har haft indenfor min Kikkerts Omraade. For at faa et Overblik over hele den paa Kortet afsatte Egn gør man rettest i at begive sig op paa et af de Højdepunkter, hvorpaa den vestlige Del er saa rig, og hvoraf det højeste rager ca. 50 m op; man ser sig da omgivet af frodige, veldyrkede Marker i Aastrup Sogn med spredte Gaarde og Huse uden større sammenhængende Bebyggelse; mod Syd ses Kysten og Farvan- det med den lille 0 Svelmø ret for, i Baggrunden Avernakø med Korshavn, østligere Drejø og længst mod Syd, lukkende for Synskredsen, Ærø, ca. 18 km borte. — Lidt østpaa drejer Kystlinjen mod Nord, idet Nakkebøllefjord skærer sig ind i Landet, paa en Del af det inderste Stykke begrænset af Skov- strækningen ved Sanatoriet; nu er den lukket inderst ved en Dæmning, medens den tidligere strakte sig op mod Hovedgaar- den Nakkebølle, hvis prægtige gamle Bygninger, omgivne af Grave, ses i nordøstlig Retning midt i de vidtstrakte Marker. Mellem Nakkebølle og Fjorden er dels lave Engstrækninger, dels et nu 6 78 Kort 1. Arealet indeni Trekanten er mit daglige lagttagelsesfelt, indeni Kirkanten et Omraade, hvor ieg jævnlig færdes. inddæmmet Stykke, tidligere det inderste af Fjorden, et Parti, som siden skal nærmere beskrives. Øst herfor hæver Landet sig atter, op mod Landsbyen V. Aaby, hvis Marker strækker sig ned til den lille Handelsby Fjellebro paa Fjordens Østside. Herfra strækker den ubeboede Kystlinje sig mod Syd for ved Fjordens Munding at bøje ret brat om i Øst. 79 Det Stykke indenfor det hele Omraade, hvor mine Iagt- tagelser særlig er gjorte, er det, som paa Kortet ligger indenfor den afsatte næsten ligesidede Trekant, et beskedent Omraade paa ialt næppe 400 ha, hvoraf Halvdelen Vand; af den tilovers- blevne Halvdel er de 100 ha dyrket Land, omtrent de 60 ud- gøres af det inddæmmede Areal og 40 af Skoven Nakkehølle Enemærke med Sanatoriets Park og Bygninger. Omraadet er ikke stort, men unægtelig findes paa denne Strækning ualminde- lig afvekslende Jordbunds- og Bevoksningsforhold, som skaber gunstige Betingelser for et rigt og forskelligartet Fugleliv. Her er en Skov, ikke stor, men med Bevoksning af mange Slags Træer, en stor Bygning, Sanatoriet, en Park og Køkkenhave, et stort Moseareal med en Aa, flade Engstrækninger, dyrkede Marker, en lang Strandlinje, paa et Sted med en Strandmose indenfor og endelig et aabent Vand, fladt med dybere Løb imellem. Disse forskellige Dele skal jeg gennemgaa noget nær- mere, da de i det følgende stadig vil blive nævnte. SANATORIKT. Det Omraade, Sanatoriet indtager med sine Bygninger, Veje, Park og Køkkenhave er 8 ha. Den vestlige Del af Grunden var tidligere en Mark paa henved 2 ha, hele det øvrige Stykke udgjorde en Del af Skoven Nakkebølle Enemærke, var bevokset paa nogle Steder med benved 70 Aar gammel Egeskov, andre Steder med Høj- skov af Bøg; en Bevoksning med smukke, høje Birke brød Ens- formigheden, og tæt ved laa paa Mosebund en Pilekultur, me- dens der flere Steder var Opvækst af unge Bøge; rundt om fandtes Mosestrækninger med Grøfter igennem; kun faa Stier gennemskar Skovstykket, der paa mange Steder var tæt over- vokset af et frodigt Brombærkrat. Fjorden strækker sig langs et Stj'kke af Sanatoriets Grund, paa nogle Steder af denne kantet med en Bræmme af Strandeng, medens andetsteds Skoven gaar lige ned til Vandet undertiden med en brat Klint, der paa det højeste Sted naar 6 — 7 m. Bølgeslaget aad stadig væk af Klinten, saa Jorden blottedes om Rødderne, og Træerne styrtede ned i Strandkanten; lige paa Brinken staar endnu gamle Træer med Rødderne strittende ud, et Vidnesbyrd om, hvad Søen har fortæret. — Nu ser Stedet anderledes ud, end da det laa hen i uforstyrret Ro. Vældige Bygninger er rejste, og det uvejsomme Terrain er gennemskaaret af brede Køre- og Spadsereveje. Mose- 80 Fig, 1. San.atoriet ved NakkebøUefjord set fra Syd. hullerne er drænede. Pilekrattet delvis ryddet; Haveanlæg er lagt omkring Hovedbygningen, mange Steder er der plantet, og Brombærrene faar kun Lov at brede sig paa et bestemt Stykke; Brinken ved Stranden er beskyttet mod yderligere Overlast fra Havets Side. Kultiveret og civiliseret er Stedet vel nok blevet, men for Fuglene har det af den Grund ikke mistet sin Tiltræk- ning, tværtimod turde jeg næsten sige. De forskellige Byg- ninger giver, som det vil vises ved Omtalen af de enkelte Arter, god Redeplads for adskillige Fugle; en Park, selv om der er Fig. 2. »Gaden« ved Sanatoriet. 81 rigeligt med Veje, giver altid god Lejlighed for en Mængde Arter til at yngle, blot der er lidt Underskov; og der er iøvrigt nok af sumpede og fredelige Steder, hvor Fuglene kan holde til; at der færdes mange Mennesker, skræmmer absolut ikke Fig. 3. Udsigt langs Kysten mod SanatoriesUovcn. Fuglene, som det vil ses mange Steder i det følgende. Betingel- serne for Smaafugle er gode, og der er ogsaa gjort et og andet for at gøre Stedet yderligere tiltrækkende for dem, hvorom sidenhen skal berettes lidt nærmere. — I den nordøsthge Del af Sanatoriets Grund ligger min Bolig , bygget inde i Højskov, hvoraf der er ryddet noget omkring Huset til et Haveanlæg, der fortsætter sig over i Skoven. Mellem Haven og Stranden ligger en lille Engstrækning; fra Vinduerne i Bj'gningen er der Udsigt baade over det inderste af Fjorden og dens Munding. 82 skovp:n. Bøgehøjskoven med de smukke, ranke, lige Stammer, Lan- dets Pryd og Forstmandens Glæde, den vi beundrer paa Malernes Billeder med det lysegrønne Løv og Solglimtene ned paa det hvide Anemonetæppe, er ikke noget for Ornithologen ; de store Fuglearter er udryddede fra den, og for de mindre egner den Fig. 4. Overlægeboligen. sig ikke; saa er langt bedre et Stykke Skov som Nakkebølle Enemærke, hvor der findes noget af alt ogsaa Bøgehøjskov, men hvor store Stykker er bevoksede med Eg, der tillader en rig Undervækst af Hassel, Tjørn, Stikkelsbær, Hindbær og Brom- bær at dække Jorden. Skovens sj'dvestlige Del indtages af Gran og Birk, ung Bøgeopvækst findes rundt om, paa fugtige Steder er der Aske- og Elleplantninger; ind i Skoven strækker sig øst- fra Engdrag og Rørmoser, en Bæk løber igennem, og nogle smaa Skovsøer yder det for næsten alle Fugle saa uundværlige Drikke- og Badevand. I den østlige Udkant ligger Ruinerne af det gamle Nakkebølle, d. v. s. en kralbevokset Jordhøj med nu ud- tørrede Grave omkring; men Rester af Munkesten stikker frem af Jordskorpen og viser tydelig nok, hvad Højen gemmer. Man 83 kan nok sige, at Skoven yder saa megen forskellig Jordbund og Bevoksning, at den vil kunne tilfredsstille de fleste i Træer ynglende Fuglearter; dog har den det tilfælles med alle forstligt drevne Skove, at den ikke byder Betingelser for Hulebyggerne ; ingen gamle udgaaede Træer byder Redelejlighed for Mejser, Spætter, Broget Fluesnap- per og de andre i hule Træer ynglende Arter. Skoven ligger udenfor alfar Vej , og Færdslen i den er ringe. Stor er den ikke, og langt er der Kort 2. Sanatoriets Grund og Skoven Nakkebøllc Enemærke. 1 Højskov af Eg , 2 Hojskov af Bøg, 3 Gran, 4 Birk, 5 Ahorn, 6 Blandet Bevoksning af Eg og Bøg, 7 Eg med Underskov af Ahorn og Hassel. til andre Skove, 3—4 km til de nærmeste Smaaskove nord- paa og dobbelt saa langt til de store sammenhængende Skov- arealer omkring Holstenshus og Brahetrolleborg; sydpaa er der ikke Skov nærmere end i Holsten. En saadan isoleret Skov er lidt vanskeligt stillet med Hensyn til sin Fuglebestand. Forsvinder en Art fra den, kan der gaa lange Tider, før den kommer igen. I Almindelighed tænker Folk altfor lidt paa den 84 nii|iM| . . . ■ 1 1 g-. l::ii 7*;:-* * • ■ »#^* *• * ^ ^v.--^^ Fig. 5. Foraarsbillede fra NaUkebøUe Enenia'rke. Kendsgerning, at de unge Fugle holder sig til den Egn, hvor de er udrugede og vender tilbage til den for at yngle, en Regel, der næsten kan kaldes en Lov; men naar man gaar ud herfra, forstaar man ogsaa bedre, hvorfor det er saa fordærveligt at udrydde en eller anden Art paa et Sted; selv om Arten ellers findes rundt om, kan det tage lang Tid før Ynglefugle atter Fig. 6. Vej gennem un!4 liirliesUov; Underva-Ust af Oi lubiegner og Brombær. 85 indfinder sig. Naar alle Rovfugle er udryddede paa en lille Strækning som Nakkebølle Enemærke, saa er og bliver de borte, og man kan kun lidt trøste sig med, at der i Træktiderne dog af og til viser sig nogle; det er Fugle, der har deres Hjem andetsteds, maaske i Sverige, maaske i Rusland; de slaar sig ikke hed og fæster Bo hos os; i Omtalen af Kragen og Gærde- smutten giver jeg betegnende Eksempler paa Lovens Gyldighed selv indenfor et ganske snævert Omraade. — Ogsaa for Besøg af de Fugle, der om Vinteren kommer nordfra og en kortere eller længere Tid opholder sig her i Landet, er en isoleret Be- liggenhed af en lille Skov ved Kysten ikke gunstig; det er mest et Tilfælde, om disse StrejfTugle naar hertil; undertiden hører jeg om de Mængder af nordiske Vintergæster, der findes andetsteds i Egnen, medens Skoven her paa samme Tid kun besøges af nogle Graasiskener og Dompaper. For de regelmæssigt træk- kende Arters Vedkommende, der For- og Efteraar gør Holdt undervejs i vort Land, tror jeg derimod ikke Skovens Beliggen- hed har stor Betydning; af dem kommer der vist jævnthen ligesaa mange her som andet Steds i Egnen. NAKKEBØLLEFJORD. Landet her omkring har Menneskene allevegne sat deres Præg paa, har ryddet, pløjet og dyrket, bygget, revet ned igen og plantet paa Tomterne; kort sagt, noget, der ligger i sin op- rindelige Tilstand, finder man ikke mere her. Anderledes med det vanddækkede Areal; her sker ogsaa Forandringer gennem Aarhundrederne, men væsentligst dem. Naturen selv frembringer ved Hævning og Sænkning af Bunden, Tilsanding hist og Bort- skylning her; iøvrigt vokser ved Fjorden vel de samme Planter, i den findes de samme Fisk til Dels vel ogsaa de samme Fugle, som der har gjort i umindelige Tider. Nogle Forandringer, endda ret indgribende, er dog sket; helt har Menneskene ikke kunnet holde deres Hænder borte fra Fjorden , men inddæmmet dens inderste Del, som nu er brat afskaaret ved en Dæmning og delvis forvandlet til tørt Laivi; hvorledes Forholdet tidligere har været, viser Kort 3. Fra det udfor Kysten liggende Farvand, der officielt er Lillebælt, skærer Fjorden sig ind i en Dybde af næppe 2 km, en Bredde ved Mundingen af godt 1^2 km; i den inderste Del snævrer den sig stærkt ind, saaledes at den lige udfor min 86 Bolig næppe er 400 m bred. Vandet, kun lidet saltholdigt Østersøvand, er lavt; vidtstrakte Grunde skyder sig ud overalt^ og mellem dem gaar det bugtede Sejlløb ind. Bredderne skraa- ner de fleste Steder jævnt ned mod Kysten , saa de dyrkede Marker beg3aider lige ved den uden synderlig Forstrand; et en- kelt Sted er der lidt højere Klinter paa indtil 6 m. Bunden i Fjorden er mest Sand, bevokset med Tang: Dynd findes kun lige i den inderste Del. Tang driver hver Vinter op paa Stran- den med Paalandsvind, un- dertiden i svære Masser; en Fralandsstorm med Højvande kan tage det igen; inderst i Fjorden bliver dog ofte lig- gende en Del, der gaar i For- raadnelse. I stille Sommer- vejr dækkes hele den inder- ste Del af Fjorden med et grønt Tæppe af bredbladede Havalger. Regelmæssig Ebbe og Flod kendes kun lidt ; Vand- standen er afhængig af Vind- forholdene. Vestenvind bringer Lavvande; ved en Vestenstorm ligger Grundene ude i Fjord- mundingen tørre, saa Knortegæssene gaar og græsser her paa Tangen, medens i hele den inderste Del kun to smalle Løb hindrer mig i at gaa tørskoet over paa den modsatte Side. Østen- og Nordenvinden presser Østersøens Vand herind og bringer Højvande, saa vilde Bølger kan vælte sig paa den frede- lige Engstrækning nedenfor min Bolig. Den lille Fjord besøges selvfølgelig af en Mængde Fugle, selv om den ikke byder dem alle de bedste Betingelser. Dens Bredder er dækkede af Sand og Smaasten; her er intet blødt Dynd for Vadefuglene at stikke Næbbet i, og de kommer ogsaa kun sparsomt hertil; naturligvis ses der en Del i Aarenes Lob, Ryler, Klirer, Brushøns, Præstekraver o. s. v. , men i Forhold til, hvad man andet Steds kan træffe, er det ikke meget. Og Vandet er lavt, saa de Flokke af Svømmefugle, der holder til paa dybere Vand, søger ikke herind, og ses kun i det fjerne. Kort 3. Den inderste Del af Fjorden for Inddæni- ningsl'oretagcndet. 87 Men for en Del Arter yder Fjorden ved sin Rigdom paa Fiske- yngel og talrige lavere Dyr saa tilstrækkelig Næring, at de i stort Tal besøger den; ude i Mundingen ligger Vinteren igennem' Hvinænder og ved Foraarstid Knortegæs i Mængde. Toppet Skallesluger fraadser i de Myriader af Hundestejler, som bebor det inderste af Fjorden, og for Maager og Terner er den en Fig'. 7. Den inderste Del af I'jorden. yndet Fiskeplads. Her hentede Terne og Dværgterne, da de endnu ynglede paa Svelmø, Føden til deres Unger og oplivede Fjorden i Sommertiden. Det meste af Aaret findes Hættemaager i Hundredvis, Stormmaager og Havmaager i Smaaflokke og enkelte ensomme, majestætiske Svartbag. Paa Efteraarstrækket kommer regelmæssigt Gæster ind i det inderste af Fjorden, Pibeænder og Lille Lappedykker f. Eks.; en anden Gang slaar en Flok Blishøns sig til Ro her om Vinteren, og enkelte for- nemme Gæster som Sangsvane og Odinshane tinder ogsaa en Gang Vej til den fredelige F'jord. Lejlighedsvis søger de egentlige Dybvandsfugle , Lommer, Alkefugle og Havlitter herind, men det er ikke for det gode; det er Fugle, der er syge eller saarede. Ofte frister de Tilværelsen 88 her en Tid, kan formodentlig paa det lave Vand lettere skatTe sig Føde end ude paa Dybet, men sluttelig gaar de vist alle til Grunde. Selvfølgelig synes man altid, at der kunde og burde være flere Fugle netop paa det Sted, man daglig har for Øje, men hvordan man end vender Sagen: Sommer og Vinter, aaben eller islagt, i Stille eller Blæst, altid giver Fjorden Anledning til at iagttage Fugle og yder en Afveksling, som nødig skulde und- væres. En Gang bragte særlige Omstændigheder et ualmindelig rigt Fugleliv samlet paa en lille Plet i Mundingen af Fjorden. I sidste Trediedel af Januar 1917 frøs det ret stærkt, og den 29 Januar var Fjorden helt islagt kun med enkelte Striber aabent Vand strækkende sig ind i Isen. Ude i det frie Vand var der et Fugleliv, som jeg ingensinde har set Mage til her- inde ved Kysten. Der laa 6 Sangsvaner, 3 Gamle og 3 Unge; de gamles gule Næb saas tydeligt i Kikkerten; de søgte ustan- seligt Føde staaende paa Hovedel, og de gamle havde lige saa meget Hovedet under Vandet og Bagkroppen over som omvendt. Sammen med Sangsvanerne laa en Mængde andre Fugle, flest Troldænder, af hvilke der var langt over 100, omtrent lige mange Gamle og Unge. Imellem dem laa en Del Bjergænder, vel 30 — 40 Stykker, en Art, som ellers ikke plejer at komme herind. Desuden var der nogle Hvinænder, nogle Toppet Skalle- sluger og et halvt Hundrede Graaænder, som laa i en Klump oppe paa Isen. Mellem alle de andre Fugle laa en Del Blis- høns mindst 50; enkelte Svartbag og Stormmaager laa mellem de øvrige Fugle. En Mængde Mennesker færdedes paa Isen, men Fuglene laa uanfægtede, ganske vist ogsaa nogle hundrede Alen borte. Saaledes som her er anført efter min Dagbog, holdt Fuglelivet sig i 3—4 Dage til 1 Februar; 30 Januar siger Dagbogen: »De 6 Svaner laa der i Dag igen stadig med Næbbet nede under Vandet og Bagkroppen oppe. Af Fugle var der ellers de samme som foregaaende Dag, nemlig Masser af Trold- ænder, en Del Bjergænder, Hvinænder, Graaænder, Toppet Skallesluger og en Mængde Blishøns. Men en yderligere Til- trækning var kommen til i Dag, idet der laa 2 Par Lille Skalle- sluger; først saa jeg de 2 Hanner i deres pragtfulde Dragt længe ligge og svømme omkring, stadig dykkende; senere saa 89 jeg 2 Hunner. Foruden de andre Fugle saas i Dag Svartbag, Havmaage, Stormmaage og Hættemaage.« KYSTEN OG p:SKEMOSE. Følger man Fjordens vestre Bred fra Sanatoriet sydpaa, gaar det langs en stenet Strandlinje , der kun ved en lille skraa- Fig. 8. Dskemose. nende Forstrand er skilt fra de dyrkede Marker. Stranden er ret lige, kun i selve Fjordmundingen dannes smaa Pynter tæt bevoksede med Rør. Et Aar gaar under en Vinterstorm Søen op, slikker et Stykke bort af Landet og blotter Forsiranden for Muld, Sand og Plantevækst, saa kun Stenene ligger tilbage; et andet Aar kaster en Paalandsvind vældige Tangmasser op paa Land; de faar Lov til at ligge, gennemgroes af Strandplanter og danner nyt Muldlag paa Forstranden; men alt i alt er det ingen rigtig Fuglestrand, dertil er den for haard og for lidet næringsholdig. Bedre bliver det, naar man kommer lidt Vest for Fjordens Munding; en fladvandet Bugt skærer sig ind her og inden- for den ligger en lav Strandeng, Eskemose, med disses sædvan- lige Karakter, græsbevoksede Partier med talrige Huller med stillestaaende Fersk- eller Brakvand; enkelte Steder større rør- eller sivbegroede Sumpstrækninger, gennemskaarne af bredere Grøfter eller Vandløb; alt i alt et godt Ynglested for adskillige Arter som Viber, Rødben, Dobbeltbekkasiner og Graaænder. 90 Men foruden Ynglefuglene byder denne lille Strandeng, der næppe er 600 m i Retning Nord — Syd og halvt saa bred, ogsaa C ^"' ,,,".i:H"-Sr ;-■;.'•;: ?;- Fig. 18. Blishønsereder. 1 Reden tilhøjre ligger foruden de 4 Blishonseæg et Hættemaageæg. mæssigt; først i Juni kan man finde nogle Reder med nyud- klækkede Unger, andre øjensynlig nybyggede. — Morsomt er det at se de ganske smaa Unger; en sælsom Tilskikkelse giver dem næsten en Tropefugls Pragt med de stærkt røde Dunfjer paa Hovedet, og de nøgne blaa Parlier, saa lidt lignende den voksne Fugls sorte og hvide Farver. — I Juli holder de Gamle og Ungerne sig skjult mellem Rørene, og i August forsvinder Familien, an- tagelig ogsaa fordi der ofte om Eftersommeren er for tørt i Inddæm- ningen ; de gaar vistnok paa denne Tid op i de større Søer; i Gravene ved Nakkebølle ligger ofte en Del til langt hen paa Efteraaret. Undertiden kan det hænde, at Fuglene holder til her paa Fjorden, maaske naar Frosten driver dem ud fra Søer og Grave. Saaledes laa der i Januar og Februar 1914 stadig nogle paa Fjorden udfor mine Vinduer. Det begyndte med, at der Nyt- aarsdag var 1, og den laa her alene i 3 Uger; saa kom der nogle flere, saa der ialt blev en lille Flok paa 8, der snart blev 121 til 10. Nogle gik bort igen, men hele Februar holdt der sig 6 i Flok; saa fløj de antagelig over i Inddæmningen, hvor der 5 Marts laa el halvt Hundrede; ogsaa i Februar 1915 saa jeg enkelte herude; 29 og 30 Januar 1917 laa der i Vaager i Mun- dingen af den ellers tilfrosne Fjord et halvt Hundrede, sammen med en Mængde andre Fugle. Ankomsttider om Foraaret betyder selvfølgelig ikke meget hos en delvis overvintrende Fugl; i Inddæmningen saas de første paa følgende Tider: 1910. 27 Februar, 2. 1911. 3 Marts, 2. 1912. 8—2. 1913. 8 — enkelte. 1915. 24 — en Snes. (Inddæmningen havde hidtil været til- frosset). 1916. 19 — en halv Snes. 1917. 6 April, enkelte (det havde frosset stadig i Marts). RØRHØNE (Gallimila chloropiis). Skønt Rørhønen over- vintrer mange Steder her i Egnen, kommer den oftest ret sent i Inddæmningen, viser sig i denne ikke før i Begyndelsen af April; der kan paa den Tid være op til en halv Snes. Mærker den sig iagttaget, søger den gerne ind i Rørene, men den er i langt højere Grad end nogen af dens Slægtninge tilbøjelig til at tage til Vingerne, saa man hyppigt ser den stryge lavt hen over Rørene. Inde fra disse lyder dens vredt klingende, kraftige Skrig og — især henad Aften — dens mange forskellige mærke- lige Parringslyd. Nogle Par yngler i Inddæmningen; jeg har adskillige Gange fundet dens Rede her, og ved Andejagterne sidst i Juli tager Hundene gerne en Del unge Fugle. Oppe ved nogle Vandhuller ved Nakkebølle yngler den ogsaa, lige ved Vejen. Hen paa Efteraaret i Oktober— November ses jævnlig nogle, og i et Mosedrag N. V. herfor har jeg set en Del i De- cember. Den synes i langt højere Grad end Blishønen at være Standfugl eller i hvert Tilfælde kun at lade sig fordrive af stærkere Kulde. 9 Januar 1917 blev jeg meget forbavset ved at se en Rørhøne inde i en aflaaset Indhegning nede ved Stranden, der var brugt til Maagebur; det var højst mærkeligt, at den var kommen her- 122 ind, da der kun fandtes et enkelt Sted, hvor den kunde slippe igennem, endda var dette Hul under Vandet; ud kunde den heller ikke komme, og den opholdt sig her i den meget rumme- lige Indhegning i en 8 Dages Tid og blev fodret; jeg slap den saa ud og saa den ikke mere. TRANE (Grus cinerea). Kun en Gang har jeg set den her, 5 September 1913, da en gik i Inddæmningen sammen med 4 Hejrer. VIBE (Vanelliis cristatus). Blandt de større Fuglearter er der ingen, der ses i saa stort Tal og yngler i saa stor Mængde som Viben, naar man fraregner den i de senere Aar saa talrige Hættemaage; og Viben ses og høres en stor Del af Aaret; jeg har iagttaget den her i alle Aarets Maaneder, men dens Fore- komst i December og Januar er dog ganske undtagelsesvis. Naar man fraregner de beplantede og bebyggede Steder, er Viben at træffe overalt ; den færdes langs Fjordens Bredder og paa Svelmø, bygger i Inddæmningen, hvor den For- og Efteraar fin- des i Tusindtal, den søger jævnlig Føde paa Græs- og Brak- marker,', paa Enge og i Moser. I Luften ses ofte Flokke, der drager fra det ene Sted til det andet, og For- og Efteraar ses af og til trækkende Flokke, selv om det ikke er meget hyppigt. Saasnart det bliver den mindste Antydning af Foraar, har vi Viben her. Som jeg tidligere har paavist, er det umuligt selv for et lille Land som Danmark at sige om en Trækfugl, at den ankommer til den og den Tid; det ses saa tydeligt med Viben. Efter H.Winges mangeaarige Optegnelser i Fyrberetningerne viser den sig ved Hellerup oftest først hen i Marts; i Haslev saa jeg den gerne de sidste Dage af Februar, men herovre er den oftest langt tidligere paa Færde, som det vil ses af føl- gende Ankomsttider: 1910. 22 Februar, en Flok paa over 100. 1911. 21 — 3 saas. 1912. 28 — en Flok paa 9 og en paa henimod en Snes. 1913. 8—2 saas. 1914. 10 — en Flok paa 25. 1915. 14 — en enkelt saas. 1916. 4 Marts, en Flok paa henved 20. 1917. 27 Februar, en halv Snes. 123 Det er med Viben som med de allerfleste andre Trækfugle, at der først ses enkelte eller mindre Flokke, der saa efterhaan- den vokser; i Løbet af Marts forøges Tallet, og de kan paa den Tid ses i Inddæmningen i Flokke paa Hundreder; der kan være flere eller færre, men Viber er man altid sikker paa at se. Saa- længe det er koldt, holder de sig sammen i Flokke, sidder paa de høje Steder i Inddæmningen, gaar paa Engene eller oppe paa Markerne; i den kolde Marts i 1917, da Inddæmningen var tilfrossen , kunde man stadig se dem gaa og søge Føde paa Markerne; de var ganske frj'gtløse, saa man kunde komme dem faa Skridt nær, øjensynligt var de stærkt medtagne af Sult. BUver det varme Dage, opløses Flokkene, Fuglene holder sig parvis og hele Inddæmningen lyder af deres Skrig; kommer der atter Kulde, samler de sig paany i Flokke. I første Halv- del af April ser man dem dels parrede, dels i Flokke; i Maane- dens sidste Halvdel er Flokkene sjældnere men kan dog endnu træffes. Paa denne Tid begynder Æglægningen, og Rederne findes i ret stort Tal i Inddæmningen og paa Engslrækninger i Nærheden, ellers overalt paa Marker og Enge, inde i Landet og ved Stranden; hen i Maj træffes stadig Reder. Nu tier Fuglene, og Omsorgen for Ungerne optager dem. Hen i Juni er en stor Del af Ungerne flyvefærdige; nogle Familier slaar sig sammen og strejfer rundtom efter Føde, søger ofte ud til Kysten; om Aftenen sent hører jeg dem flyve over Fjorden ; de Unges hæse Skrig er let kendeligt fra de Gamles. I Juli bliver de sidste Unger flyvefærdige, men der er en lang Tid tilbage inden Afrejsen; de selskabelige Fugle samles nu i større Flokke, og i August — Ok- tober ser man allevegne større Skarer, der drager rundtom efter Føde; snart er der mange Hundrede i Inddæmningen, en an- den Dag slet ingen, men saa kan de træffes paa Svelmø, i Eskemose eller et Sted paa Markerne. Ofte ser man dem i denne Tid i Luften, paa Vej fra det ene Sted til det andet. Størst og mest samlede bliver Flokkene i Oktober henimod Af- rejsens Tid; der kan da ses Tusinder sammen. Viben er ret tavs paa denne Tid, men er Vejret smukt og varmt, kan den endnu faa Foraarsfornemmelser, og en Del lader Parringsskriget høre som paa en Martsdag. Paa denne Tid er ofte Stære, Hjejler og Maager blandede i Flokkene. Hvorlænge Viben bliver, afhænger af, hvornaar den første Nattefrost kommer; den har gerne en mægtig Evne til at forjage 124 Fuglene, men dens Indtræden er højst forskellig. Medens det under mit 14aarige Ophold i Haslev var almindeligt, at der kom Nattefrost de sidste Dage af September, fryser det sjældent her før langt hen i Oktober, undertiden først hen i November. I de fleste Aar rejser Hovedmængden af Viber sidst i Oktober; jeg mener en Dag at have set noget af Afrejsen, 30 Oktober 1912; der staar herom i min Dagbog: »Efter nogle Dages stærk Blæst var det nu ret mildt og stille Vejr med Tp. op til 11*^. Om Formiddagen trak adskillige Vibeflokke paa vel ialt 100 højt til Vejrs lige mod Syd; de var smukt ordnede i Linjer og Kiler.« I November er de fleste borte, men der kan, særlig i Maanedens første Halvdel, endnu ses Flokke paa et Par Hun- drede, undertiden langt flere; i Maanedens sidste Halvdel er kun faa tilbage, og kun en Gang har jeg set nogle holde sig ind i December. Maaske kan det have nogen Interesse at se de Tidspunkter, paa hvilke Viben sidst er bemærket de enkelte Aar: 14 November, endnu en Flok paa 100. — nogle Flokke. — nogle. — en Flok fløj lavt over Fjorden. — en Flok paa henimod 100. — en Flok paa mindst 5 — 600. 22 Oktober, nogle fløj over. — nogle Flokke paa omkring 100; 26 Novem- ber 1 saas. 1917. 28 — en Flok paa hen ved 1000. — 3 December, 3 saas. Egentligt Træk af Viber ses ikke meget, men af og til kan man dog sidst i Marts og i April paa klare Dage se Vibeflokke bevæge sig højt oppe mod Nord, i deres hurtige, støtte Rejse- flugt, ligesom jeg ogsaa blandt de Fugle, der paa gode Træk- dage i Oktober ses dragende mod Syd, har set Viber. Af min Dagbog for 1914 har jeg uddraget nedenstaaende Op- tegnelser: 10 Februar. StiUe, Solskin, let diset, nærmest som en Aprildag. I Haven blomstrer Vintergæk, Dorothealiljer, tidlige Crocus (susianus). I Inddæmningen kun Is paa enkelte Steder, ellers aabent Vand. Vibe saas i Flok paa 25 sammen med Stære. 1909. 14 1910. 9 1911. 14 1912. 3 1913. 2 1914. 14 1915. 22 1916. 29 125 11 Februar. Vejret som igaar, Tp. op til +6°. Viber i langt større Tal end igaar, spredte i Inddæmningen; en enkelt Flok paa 70. 19 — Vejret stadig mildt; talrige Viber spredte i Ind- dæmningen; desuden en Flok paa mindst 150. 22 — talrige saas, enkelte med Parringsskrig og -Flugt. 27 — en yældig Flok sammen med Stære. 15 Marts, overalt i Inddæmningen i Masse. 31 — ses overalt i Inddæmningen, for en Del i Flokke. 3 April, i Flokke og parvis, nogle vistnok rugende. 29 — 4 Reder med 4 Æg i hver. I Maj anføres væsentlig, at den saas talrig. 15 Juni, viser sig nu i mindre Flokke. 20 August, i hundredevis paa Svelmø. 19 September, i Eskemose vældige Flokke paa mange Hundrede. 8 Oktober, i Inddæmningen Flokke paa mindst 1000. 10 — en Flok paa ca. 20 trak mod S. 0. 28 — i Inddæmningen i hundredevis, ikke samlede i Flokke, men spredte over det hele, til Dels skrigende som paa en Foraarsdag. S November, stille, noget diset; første Gang godt Vejr efter længere Tids Regn og Storm. I Inddæmningen fandtes de i saa stor Mængde, som jeg endnu ikke har set dem dette Efteraar; da der et Sted blev løsnet et Skud, fløj alle Flokkene op, og jeg prøvede løseligt at tælle; der var mindst 800 i Luften paa en Gang. De fandtes spredt over hele Inddæmningen, skreg som om Foraaret. 14 — paa Marken en Flok paa 5—600. 29—3 saas. 30 December, 3 i Inddæmningen. STRANDHJEJLE (Charadriiis sqvatarola). Den er en sikker, om end ikke meget talrig Gæst i Eftersommeren. Hen i August ses enkelte i Eskemose og paa Svelmø, ofte gamle Fugle i fuld Sommerdragt med den pragtfulde sorte Underside. I September og første Halvdel af Oktober ses ligeledes nogle, nu kun unge Fugle, oftest kun faa Stykker, undertiden en halv Snes sammen, jævnlig i Flok med Ryler. Efter Midten af Oktober €r dens Forekomst en Undtagelse, dog har jeg set den 1 No- 9 126 vember. Enkelte høres undertiden i August — September, flyvende over om Aftenen. Ind i Fjordens indre Del kommer den kun undtagelsesvis. Strandhjejlen kan man ofte let nærme sig, uden at den flyver; den er en af de Fugle, som man lettest lokker til sig ved at efterligne dens Skrig, og jævnlig kan man faa den ganske nær. En Dag laa jeg skjult i min Have og fik ved at fløjte, i lang Tid en til at flyve frem og tilbage langs Strandkanten nedenfor Haven, søgende efter den formodede Kammerat. I de unge Fugles Dragt kan de undertiden være vanskelige at skelne fra Hjejlen; hører man Skriget, er det let nok, og faar man dem paa Vingerne, røbes Strandhjejlen af dens i Hugten let kendelige sorte Fjer paa Vingens Underside nærmest Kroppen (Axillarfjerene). HJEJLE (Charadriiis pluvialis). Den viser sig om Efteraaret ligesom Strandhjejlen, men mindre regelmæssig, træffes i enkelte Aar ved Foraarstid. Det er næsten udelukkende i Inddæmnin- gen og paa Markerne og Engene der omkring, at den liøres. Om Foraaret ses af og til enkelte trække over, og i Inddæm- ningen kan undertiden Smaaflokke ses i April, oftest sammen med Viberne; i 1914 saas nogle allerede 11 Marts. — Saa træffes den først hen i September, men ikke hvert Aar; nogle Aar kan der paa den Tid ses enkelte i Vibeflokkene, røbende sig ved deres Skrig, andre Aar ses Smaaflokke. Kun i 1912 saas den i større Tal, idet der sidst i September og i første Halvdel af Oktober saas Flokke paa 10—20—40, en enkelt Dag (17 Oktober) en Flok paa henved 100. PRÆSTEKRAVE (Ægialitis hiatlciila). Her som vel ved det meste af Danmarks Kyster er Præstekraven en hyppig Fugl baade i Yngle- og Træktiden. Den kommer lidligt, sidst i Februar eller først i Marts. Flere Aar har jeg set de første paa et Stykke Pløjemark ved Inddæmningen, hvor den ellers ikke ses paa andre Aarstider. Paa Svelmø var den i tidligere Aar almindelig; der ynglede adskillige Par, men nu er den ligesom de andre Ynglefugle næsten forsvunden derfra. I Foraarsmaa- nederne kunde man altid træffe den derovre; i Juli saas den i Flokke og i August— September i mindre Selskaber, oftest sam- men med dens trofaste Kammerat, Rylen, undertiden med en 127 Del andre Smaavadere. Der vedblev saa at være nogle til sidst i September, medens jeg aldrig har truffet den i Oktober. I 1917 ynglede øjensynligt adskillige Par i Eskemose. De to andre Præstekravearter har jeg aldrig truffet her i Egnen. STRANDSKADE f//cp/rja/ojD«s ostreologiis). I de Aar, jeg har boet her, har Strandskaden stadig holdt til som Ynglefugl paa Svelmø; herind i Fjorden kommer den saa at sige aldrig. Den indfinder sig først i Marts, undertiden maaske før, og træffes saa hele Foraaret igennem paa Svelmø, ofte staaende paa Stenene ude i Stranden; her ruger altid enkelte Par, og Reden har jeg fundet næsten hvert Aar, som et Kuriosum en Gang midt i et Hjulspor paa Kørevejen gennem Øen, der dog langtfra be- færdes hver Dag. Endnu i August ses enkelte paa Svelmø, men de trækker forholdsvis tidligt paa Eftersommeren ud til de aabne Kyster. STENVENDER (Strepsilas interpres). Jeg har kun set den en Gang ved Foraarslid 3 Gange om Eftersommeren paa Svelmø, altid i Selskab med andre Vadere. LILLE REGNSPOVE (Numeniiis phæopas). Den ses og høres de fleste Aar, men aldrig i synderlig stort Tal. Det er en af de sene Trækfugle, der først viser sig i første Halvdel af Maj; allerede hen i Juh vender de første tilbage paa Trækket sydefter, træffes af og til i August— September. Stundom ses nogle paa Svelmø, men de fleste berører ikke Landet her, trækker kun over, let kendelige ved deres Skrig; det er oftest om Dagen, man hører dem trække, ikke om Aftenen som Stor- spoven. STORSPOVE (Numenius arqvatiis). Den hører til de faste aarlige Gæster, viser sig paa For- og Efteraarstrækket. Den høres, naar den trækker over om Natten, ofte i stort Tal, under- tiden om Dagen, den ses ved Stranden, paa Svelmø og i Ind- dæmningen, men Tallet, hvori den viser sig, er sjældent ret stort og naar ikke op til de Mængder, hvori Fuglen kan træffes andetsteds her i Landet; oftest er det nogle faa Stykker, man ser sammen; en Flok paa 10 er allerede stor, og de største 9* 128 l"ig. Hl. Æg af Strandskade i Sand. Foroven tilhøjre ses Fuglens Fodspor. Fig. 20. Æg af Strandskade med Underlag af Smaasten. 129 Flokke, jeg har set, var paa omkring en Snes. Tiden, hvor den høres paa Foraarstrækket, er April; 11914 fløj en Del over om Aftenen 31 Marts, medens jeg allerede 21 Marts havde set nogle paa Drejø; endnu i første Halvdel af Maj kan nogle ses og høres. Arten hører til dem, der indleder Efteraarstrækket ; i 1911 og 1917 hørte jeg den allerede 2G Jmii; i Juli — August ses de ret hyppigt; enkelte Aar træffes nogle i September; 17 Oktober 1913 fløj en skrigende over Fjorden, og 28 November 1915, efter at det havde været Frost ned til -^10*^, fløj en om- kring nede ved Stranden. At Storspoven hører til de Fugle, man kan fløjte til sig, ved alle Jægere. I min Dagbog staar for 27 Juli 1915: »Igaar hørtes en Storspove over Haven; ved at efterligne dens Skrig fik jeg den til at standse, og den samt 2 andre fløj i nogen Tid kredsende over Haven«, og for 18 August 1916: »For nogle Dage siden fløj en lille Flok forbi, medens jeg sad i min Have; jeg fløjtede dem til mig, saa de kom nær ind over mit Hus.« KOBBERSNÆPPE (Limosa lapponica). Det er sparsomt, den ses, og altid kun paa Efteraarstrækket; oftest er der faa sammen; en Gang har jeg set et større Antal, en Flok paa 20, trækkende over. Svelmø er væsentlig det Sted, hvor jeg trælTer den; her gik 9 September 1917 tre lidt ude i Vandet, ustandse- lig søgende Føde i Sandbunden; det, de fangede, saa ud som lange Orm, var rimeligvis Sandorm; de var forbausende lidt sky , lod mig rolig komme dem paa 10 m Afstand og fløj saa endda kun et lille Stykke. STOR KOBBERSNÆPPE (Limosa ægocephala). Kun 2 Gange har jeg set den, begge Gange i Inddæmningen, begge Gange ved Foraarstid. 21 April 1913 saa jeg den her sammen med en Rødben, 16 April 1916 sammen med 4 Rødben og 1 Brushane. MUDDERKLIRE (Actitis hypolenca). Den er en regelmæssig Gæst paa Trækket, kommer til bestemte Tider og opholder sig paa bestemte Steder. Den horer til de Arter, der viser sig om- kring 1 Maj, er set paa følgende Tider: 1910. 29 April, en enkelt. 1912. 12 Maj, 2 ved Aaen. 1915. 30 April, 1 ved Aaen. 1917. 1 Maj, 1 saas. 130 Om Foraaret ses den ret sparsomt; der er ved Aaen langs Inddæmningens Østside enkelte Steder Bugler med Dynd; her kan man næsten sikkert træffe den. 14 Maj 1912 havde en lille Flok paa 7 sat sig til Ro ved Stranden lige ud for mit Hus. I Juli begynder den at vise sig paa Efteraarstrækket, træffes saa i August og ind i September, kun enkeltvis i sidste Halvdel af Maaneden. Ved Sanatoriets Strand holdt en til i lang Tid sidst i September og først i Oktober 1917, saas sidste Gang 11 Ok- tober.f Paa Efteraarstrækket ses den jævnlig ved Aaen men ogsaa langs Stranden, i Eskemose og paa Svelmø. De sidder skjult under Brinker, mellem store Sten eller i Læ af Rør, gaar undertiden ogsaa frit ved Stranden. Oftest træffes nogle Stykker sammen, undertiden slaar de Følge med andre smaa Vadere; i større Flokke ses de aldrig, men enkelte Dage kan godt træffes en hel Del, naar man f. Eks. gaar rundt om Svelmø. TINKSMED (Totanus glareola). Det er kun enkelte Gange, jeg har truffet den paa Svelmø, i Inddæmningen og i Eskemose, altid paa Efteraarstrækket. SVALEKLIRE (Totanns ochropiis). Den ses noget hyppigere end foregaaende men alligevel kun sparsomt, ogsaa kun paa Efteraarstrækket; den er bekendt for at være en af de Vadere, der paa Nedtrækket viser sig tidligt og kan holde sig længe; jeg har truffet den saa tidligt som 16 Juni (1916) og saa sent som 6 Oktober (1912). SORTKLIRE (Totanus fasens). Der skal være Steder her i Landet, hvor den paa Efteraarstrækket er ret almindelig, men i det hele maa den dog regnes blandt de sjældnere Fugle. De Gange, jeg har truffet Sortkliren her, har det altid været i Eske- mose. To Gange har jeg her om Foraaret set den i dens skønne Pragtdragt, 5 Maj 1911 og 10 Maj 1917. I 1912 opholdt den sig her fra 10 August til midt i September, og jeg saa den ad- skillige Gange i den Tid. 17 August laa jeg skjult og iagttog en, der gik omkring ved Vandhullerne; ved Fløjten efterlignede jeg dens Skrig for at prøve, om jeg kunde lokke den til mig; det lykkedes ikke, men ude fra Stranden kom en anden flyvende og satte sig i Strandkanten tæt ved mig. RØDBEN (Totanus calidris). Næst efter Viben er Rødbenen den hyppigste af Egnens Vadefugle, en Fugl ingen, der færdes 131 en Smule ude og har lidt Interesse for Naturen, kan undgaa at lægge Mærke til. Den hører ogsaa til de tidlig ankommende Arter; jeg blev forbavset over at se, hvor tidlig den var paa Færde herovre, idet den jævnlig viser sig allerede før Midten af Marts. Det er i Inddæmningen, den først træffes ; men ofte gaar der adskillig Tid, fra man ser de første, til det fulde Tal viser sig. De første Ankomstdage er følgende: 1910, 11 Marts, 2 saas i Inddæmningen. 1911, 23 — en enkelt saas. 1912, 8 — en saas. 1913, 12 — mindst 4 saas. 1914, 15 — jeg mente at høre den. 1915, 24—2 saas. 1916, 19 — en enkelt saas. 1917, 1 April, enkelte hørtes. Efterhaanden tiltager Antallet i April, men stort flere end Ynglefuglene ses ikke i Inddæmningen. Den holder her til overalt, særlig paa de fugtige Steder, hvor Vandet ikke gaar helt bort, og paa Engene Nord for Inddæmningen; ialt yngler her mindst en halv Snes Par, og det er en af de Fugle, der ved sit Skrig og sine Flyvekunster stadig gør sig bemærket. Fra Ind- dæmningen foretager den i Skumringen Flyveture rundt om, og i de stille Foraarsaftener lyder ofte dens Skrig her inde over Sanatoriet; ved Stranden træffes den ogsaa jævnlig; saaledes gik der sidst i April 1917 en Tid lang et Par lige udfor min Bohg. I Maj og Juni ses og høres den stadig i Inddæmningen, mere højrøstet og skrigende end nogensinde, særlig naar man nærmer sig dens Rede eller Unger. I Eskemose yngler nogle Par, og paa Svelmø er eller rettere var den en almindelig Ynglefugl, en af de Arter, der med høje Skrig hilste Baaden, der nærmede sig. Den holdt til paa de græsbevoksede Dele af Øen, og i Aarene 1909 — 14 var der vel nok her 10—20 ynglende Par; Rede har jeg jævnlig fundet, oftest hen i Maj, undertiden liggende ret aabent, underliden godt gemt i en Tot Græs. I Juli er alle Ungerne flyvefærdige, og fra Inddæmningen forsvinder de helt; sidst i Juli og i August træffes en Del, vistnok trækkende Fugle inderst inde i Fjorden, overalt langs Stranden, i Eskemose og paa Svelmø. Oftest holder de sig nu i Smaaflokke undertiden sammen med andre Vadere. I Slutningen af Juli 1909 laa der 132 i Fjorden lige ud for mine Vinduer et tæt Dække af Bladalger, vistnok Søsalat (Uha); her færdedes Rødben i Flokke paa 10—15. Ofte faldt de igennem det skrøbelige Dække og svøm- mede saa omkring en lille Tid. Om Eftersommeren ses de jævnlig i Flok med Hvidklirer, Præstekraver og Rylearter; de Fig. 21. Rede af Rødben. Billedet tilvenstre er taget saaledes, som Reden virkelig viser sig; paa Billedet tilhøjre er Græsstraaene, der skjuler Æggene, bojet til Side. forsvinder tidligt, allerede sidst i August; først i September træffes nogle, men i Maanedens sidste Halvdel er den kun set en en- kelt Gang. HVIDKLIRE (Totanus glottis). Dens metalklingende Skrig høres af og til om Foraaret sidst i April og først i Maj, naar Fuglen trækker nordpaa; enkelte Gange er den ogsaa paa den Tid set i Inddæmningen. Ellers er det ved Eftersommertid, den træffes, en enkelt Gang i Juni, sparsomt i Juli, medens August — September er den egentlige Tid for dens Optræden. Den ses da ret hyppigt i Inddæmningen, inderst i Fjorden, langs Kysten, i Eskemose og paa Svelmø, i Smaaflokke eller enkeltvis, ofte i Selskab med andre Vadere. I Modsætning til Rødbenen træffes den ofte September Maaned igennem, af og til ogsaa i Oktober. Saaledes gik 25 Oktober 1917 en ved Stranden tæt ved min Bolig; den var i sin smukke Vinterdragt, i hvilken den paa Afstand ser meget hvid ud. At den var bleven tilbage, var nu ikke saa mærkeligt, thi den havde et beskadiget Ben. Men ogsaa helt uskadte Fugle kan holde sig til langt hen paa Efteraaret. 133 I 1910 var der hen i September en Del inderst i Fjorden og i Inddæmningen, hvor de ofte holdt til mellem Vibeflokkene. I Oktober havde en lille Flok paa 6 — 7 Stj^kker fundet en frede- lig Plads i Strandkanten nedenfor min Have; her gik de ellers sky Fugle ganske tillidsfuldt, og jeg iagttog dem daglig. De gik i det lave Vand og skummede Vandfladen med Næbbet, ofte lod de deres metalklingende, to-tonede Fløjten høre, men des- uden havde de en sagtere Lyd, næsten som en Snakken, som lød, naar de gik sammen i Flok eller fløj. Fra midt i Oktober var der kun 2 tilbage, der blev ved at holde sig paa samme Sted; de var meget tamme, og jeg kunde gaa dem ganske nær. Fra November var der kun en tilbage, den gjorde paa ingen Maade Indtryk af at være beskadiget; den lod jævnlig sit Skrig høre, hvad der lød ganske ejendommeligt paa den sene Aarstid; 6 November frøs det om Natten 3°, men Fuglen holdt sig stadig; 9 November saas den sidste Gang. BRUSHANE (Machetes piignax). Sidst i April og først i Maj, naar Kabelejerne blomstrer i Inddæmningen, kommer de vidunderlige Brushaner og blander deres Pragt med Blomsternes. Deres Forekomst er dog ret uregelmæssig; er man heldig, kan man se en broget Flok paa henimod en Snes Hanner; 19 Maj 1917 fløj en Han ledsaget af en Snes Hunner forbi mig; nogle Aar ses kun ganske enkelte; tidligst paa Aaret har jeg set en 16 April 1916 og 18 April 1915. Endnu i Juni kan de træffes i Inddæmningen, saaledes saa jeg seks 22 Juni 1912, men yngle her gør de ikke. I Juli og August ses enkelte paa Svelraø og langs Stranden. DVÆRGRYLE (Tringa minuta). Den er kun set her faa Gange. 7 August 1915 saa jeg 3 paa Svelmø, og 20 September 1914 og 1915 saa jeg nogle i Eskemose, sidste Dag var det stærkt Højvande, saa Vandet stod over Engen. Adskillige Ryle- flokke fløj omkring og søgte Føde, blandt dem var der ikke faa Dværgryler; jeg saa mindst 5—6 unge Fugle, men en syntes at være en Gammel i Sommerdragt med tydelige Længdestriber paa Ryggen. ISLANDSK RYLE (Tringa caniitiis). Paa Foraarstrækket har jeg aldrig set den, derimod er den ret almindelig paa Efteraars- trækket fra sidst i Juli; paa Svelmø træftes jævnlig nogle i Au- 134 gust — September. Adskillige Gange har jeg set den her i Som- merdragt med den pragtfulde brunrøde Underside; 17 August 1912 var der paa Svelmø en Flok paa 8 i Sommerdragt, 31 Juli 1912 en Flok paa 10. Ogsaa inderst i Fjorden har jeg truffet den. RYLE (Tringa alpina). Den yngler vistnok af og til i Ind- dæmningen og paa Svelmø, men det er kun i meget ringe Tal, den ses i Yngletiden; i Træktiderne er den hyppig. Den er truffet saa tidlig som 11 Marts, men ellers er det i Foraaret mest i April — Maj, den ses. Paa Svelmø kan der paa den Tid træffes Flokke paa op imod 50 men oftest langt færre; i Inddæmningen og ved Stranden ses ogsaa nogle paa den Tid. Saa er den atter at se paa Efteraarstrækket fra sidst i Juli gennem August — September, hyppig flokkevis paa Svelmø, ofte sammen med andre Vadere; her som andetsteds slutter den sig ofte til Strand- hjejlen, færdes ogsaa i Følge med Præstekraver; 3 September 1911 saa jeg 20 — 30 Ryler i Flok sammen med Krumnæbbet Ryle, Islandsk Ryle, Stenvender, Mudderklire, Vibe og Præste- krave; en saadan Sammenblanding af Arter er forøvrigt ikke almindelig, skyldes antagelig, at der paa det bestemte Sted paa Svelmø, hvor Flokken opholdt sig, var rigelig Føde; endnu i Oktober kan den træffes flokkevis, og i 1910 saas 6 November en Flok paa 30. KRUMNÆBBET RYLE (Tringa subarqiiata). Kun et enkelt Aar, 1911, har jeg set den; 3 September var der 3 — 5 unge Fugle mellem en Flok andre Vadere paa Svelmø og 22 September en blandt en Flok Ryler. SELNING (Calidris arenaria). Jeg har kun set Arten en Gang, 21 August 1911 paa Svelmø, hvor den var sammen med en Del andre Smaavadere; den er jo ogsaa i udpræget Grad de aabne Kysters Fugl, saa det er intet Under, at den ikke ses herinde. ODINSHANE (Phalaropns hyperborensj. Omkring 1 Oktober 1916 hørte jeg, at en var skudt inderst i Fjorden. 7 Oktober s. A. gik jeg her paa samme Sted, og i Vandet nedenfor Dæm- ningen laa en Odinshane og skinnede hvidt i det klare Solskin. Den var alene, svømmede og vadede i det flade Vand. Den var travlt beskæftiget med at søge Føde, stak ustandseligt Næbbet ned i Vand og Dynd og førte det undertiden parallelt med Vand- 135 fladen, som om den skummede Overfladen. Den var ganske ftygtløs, lod aldeles ikke til at bryde sig om, at jeg nærmede mig, skønt jeg til tilsidst sad i kun 10 m Afstand og saa paa den gennem min Kikkert. Jeg kunde sikkert have gaaet adskilligt nærmere, men jeg vilde nødig skræmme den, da jeg haabede, den skulde holde til her i nogen Tid; jeg saa den imidlertid kun den ene Dag. — Fuglen var i fuldstændig Vinterdragt, der som bekendt saa lidt ligner Sommerdragten, at man næppe tænker sig, det er den samme Fugl, der kan se saa forskellig ud. DOBBELTBEKKASIN, HORSEGØG (Gallinago scolopacina). Det er en af de Beboere, som præger Fuglelivet i Inddæmnin- gen, selv om den ikke i Størrelse og Farvepragt kan maale sig med Ænderne, i Tal med Hættemaagerne; men den hører med til de faste Beboere, og selv om den er Trækfugl, er den dog truffet i alle Aarets Maaneder, idet enkelte undertiden overvintrer. De første viser sig tidligt, allerede i Marts, og jeg har optegnet følgende Ankomsttider: 1910. 6 Marts, 1 saas. — 13 — atter 1. — 24 — 5 fløj op. — 5 April, synes nu at være kommen i større Tal. 1911. 23 Marts, 12 saas. 1912. 4 April, 4 — 1913. 20 Marts, 3 — — 30 — 10 fløj op samlede. 1914. 15 — 1 saas. — 31 — 12 laa sammen. 1915. 21 — 3 fløj op. 1916. 2 April, 2 saas. 1917. 1 — 1 — Hen i April kommer der saa nogle flere, tildels Fugle paa Træk, hvilket ogsaa ses af, at de ofte opholder sig i Smaaflokke, der flyver samlede op. I det tidlige Foraar findes Bekkasinerne altid paa bestemte Steder mest paa Engdrag, der delvis er oversvømmede, og hvor en Del lave Rør rager op; her kan man næsten være sikker paa at træffe de første. Efterhaanden drager Trækfuglene bort, Ynglefuglene spreder sig i Mosen, og der bliver nogle Par tilbage. 136 I April og Maj undertiden ogsaa i Juli hører man saa deres Brægen, den besynderlige Lyd, som frembringes af Halefjerene, der bredes ud, idet Fuglen under Parringsflugten lader sig falde skraat nedad. Ligner Lappedykkernes Stemme et Svins Skrigen, saa ligner Dobbeltbekkasinens Lyd endnu mere slaaende et Gedekids Brægen; Tyskernes Navn »Himmelsziege« er derfor ■ ^EUttKt * IBiBJi^^^BiHBB BB Fis. 22. Rede af DobbeltbekUasin. betegnende nok; det danske Navn »Horsegøg« (den, der spotter eller efterligner en Hest) hentyder til, at den omtalte Lyd ogsaa kan minde om en fjærn Vrinsken. — Det er næppe mange Par, der yngler, vel højst 4—5. En Rede fandt jeg 17 Maj 1917; Fuglen fløj af Reden ved, at en af mine Ledsagere sprang over en Grøft og dalede ned lige, hvor Fuglen laa. I Juli— August træffes saa nogle Fugle dels i Inddæmningen dels i Eskemose, men det rigtige Efteraarstræk kommer først i Oktober ofte ved Maanedens Midte. Paa den Tid kommer Bekkasinen i stort Tal til Inddæmningen, og man kan ved at gaa omkring den jage 10—20—50 Stykker op, ja jeg har et Par Gange blot ved at gaa Inddæmningen rundt oppe paa Volden faaet omkring 137 100 til at flyve op; paa en Gang kan der i Luften ses en halv Snes. I November er Antallet ringere, men en Del holder sig dog, lige til det begynder at fryse; saaledes saas ti — femten 7 November 1911, 17 November 1913 mindst en Snes og 30 No- vember s. A. mere end 15. I sidste Halvdel af November ses de sparsomt, men nogle holder sig dog, og enkelte kan endnu ses i December og Januar. SKOVSNÆPPE (Scolopax rnsticnla). Egnen her ligger i Snæp- pernes Trækrute, og i Skovene ved Brahetrolleborg skydes en Del, ligesom den ogsaa har ynglet der. Her i Skoven har jeg iildrig set den, men 13 Oktober 1914 saa jeg 3, der var skudte her. DVÆRGMAAGE (Lams miniitiis). Mange Gange har jeg ved Stranden og i Inddæmningen spejdet efter, om der dog ikke blandt Hættemaagernes Hundreder og Tusinder skulde vise sig €n eneste Dværgmaage; min Spejden var forgæves til 26 Oktober 1917. Da kom i Inddæmningen flj^vende en enkelt lille Maage; den var mig straks paafaldende, og i Kikkerten viste det sig, at det var den saa eftertragtede Dværgmaage. Den fløj i ikke stor Afstand fra mig, saa jeg fik god Lejlighed til at se den. Sving- fjerenes sortagtige Udseende paa Undersiden viste, at det var en gammel Fugl. HÆTTEMAAGE (Lams ridibiindiis). Den hører til de Fugle, som præger Egnen her; den ligger i Mængde i Fjorden, gaar langs Stranden, flyver ind over Parken og yngler i Inddæm- ningen i større Tal end nogen anden Fugl. Der er kun én Tid af Aaret, den mangler her, og det er i August — September. Ungerne er udvoksne hen i Juli; de er paa den Tid i deres brogede første Dragt, medens de Gamle endnu har den sorte Hætte. Saa forsvinder baade Gamle og Unge en Tid herfra; de Gamle fælder og faar deres Vinterdragt; de Unge faar ogsaa deres første Vinterdragt men ikke ved Fældning derimod ved Omfarvning. De holder sig i denne Tid ude omkring paa Øerne; herinde kan der træffes enkelte; i nogle Aar er de helt borte, saaledes som Tilfældet var i 1917; i andre Aar — saaledes i 1916 — blev nogle ved at holde sig i det inderste af Fjorden ; muligvis var det, fordi der i et stort Bur, som gik ud i Vandet, holdtes nogle Hættemaager i Fangenskab; sikkert er det i hvert Tilfælde, at disse fangne Maager interesserede de vilde stærkt; 138 de laa svømmende udenom Buret og vilde gerne ind at besøge deres Kammerater; en Dag gik en af dem ogsaa ind i Buret gennem en aabenstaaende Laage. — Men som Regel er Hætte- maagerne borte paa denne Tid og viser sig først inde i Fjor- den sidst i September eller først i Oktober. I de sidste af Aarets Maaneder holder de saa til herinde, siddende paa Stenene, gaa- ende langs Bredden eller liggende ude paa Vandet; af og til flyver de ind i Inddæmningen, men ikke i stort Tal paa denne Aarstid. Føden søger de oppe paa Markerne eller i Fjorden og langs dens Bredder. Ofte holder de til helt ude i Mundingen af Fjorden, ses jævnlig sammen med Stormmaager; ligeledes ligger de ofte sammen med Ænder og Toppet Skallesluger, saa- ledes som det er berettet under Omtalen af denne Art. Hen- imod Skumringen drager Maagerne ud af Fjorden for at over- natte ude paa Vandet eller siddende paa Svelmø. I Januar- Februar er deres Adfærd ogsaa væsentlig som her beskrevet. Er der isfrit, ses de stadig i Flokke paa op imod et Par Hun- drede; kommer der Is, fortrækker de, efterhaanden som Fjorden lægger til, og holder sig ude i det aabne Vand; er der islagt overalt, viser der sig Hættemaager, saasnart Tøvejret indtræder, og Aaens Udløb har skaaret den første Revne i Isen. I Februar begynder de at faa den sorte Hætte; det tidligste Tidspunkt, jeg har optegnet dette, er 5 Februar 1911, da der staar i Dagbogen, at nogle begynder at faa sort Hoved; 10 Fe- bruar 1913 havde af over 100 kun 3 begyndt at faa Hætten, ligeledes 14 Februar 1912; 22 Februar 1916 staar, at ingen endnu har fuldstændig sort Hætte og 28 Februar 1913, at ca. 10 Vo har faaet den. I første Halvdel af Marts faar de fleste Hætten, men endnu hen sidst i Maaneden er den langt fra udfarvet hos alle. Hen i Marts tager Antallet til; nu kommer Hovedstyrken, der i Vintertiden har været sydpaa, tilbage til Ynglepladserne, og hvor der før var Hundreder, kan der nu være Tusinder. Samtidig begynder de i større Tal at trække ind i Inddæmnin- gen om Dagen, medens de om Natten ligger ude i Fjorden. I Begyndelsen af April har alle faaet den sorte Hætte, og de op- holder sig om Dagen inde i Inddæmningen, flyver om Aftenen for en Del ud paa Fjorden. I de første Aar, jeg boede her, indtil 1912 var der i Inddæm- ningen kun en mindre ynglende Koloni paa nogle faa Hundrede, 139 der holdt til et Sted midt i Mosepartiet, hvor der paa lidt dybere Vand var en tæt Rørvækst. I 1912 blev der paa Sundet ved Faaborg sidst i April samlet Æg af de der meget talrigt rugende Hættemaager; de tog dette saa fortrydeligt op, at de forlod Sundet, og samtidig voksede Kolonien her i Inddæmnin- gen saaledes, at der fra den Tid i Stedet for nogle Hundrede er kommen nogle Tusinde ynglende Fugle; det er dog sikkert en Del af Skarerne fra Sundet, der er draget herud. — Fra hen i April ses de allevegne parvis og i Færd med Redebygning i Inddæmningen. En Del overnatter herinde, medens andre om Aftenen flyver bort herfra; henimod Skumringen kommer ustand- seligt Smaaflokke paa indtil en Snes højt skrigende fra Inddæm- ningen ud over Fjorden og lægger sig her paa Vandet, saa Vandfladen kan se ganske hvidplettet ud. Herude ligger de saa Natten over ustandseligt skrigende, medens de, der er blevne inde i Inddæmningen, opfører en ikke mindre øredøvende Koncert, i hvilken Blishønsenes og Lappedykkernes Skrig gan- ske forsvinder. Kun et Par Timer midt om Natten tier de, for længe før Solopgang at begynde paa Larmen igen. Ved tidlig Daggry drager Maagerne saa fra Fjorden tilbage til Inddæmningen, men nu ikke i Smaaselskaber; det synes, som om hele Flokken letter paa en Gang og flj'^ver af Sted under uhyre Larm. Æglægningen begynder normalt næppe før omkring 20 April; i 1913 har jeg ganske vist allerede 13 April anført, at efter Maagernes Adfærd at dømme var Æglægningen vist begyndt, medens de 21 April laa paa Rederne i tusindvis; men jeg havde den Gang ikke LejHghed til at komme ud til dem. I 1914 var jeg gennem Inddæmningen i Pram 26 April og fandt da paa et enkelt Sted ca. 30 Reder, men kun med 1—2 Æg; rundt om var der en Mængde færdigbyggede Reder, men uden Æg. I Maj er Æggene for største Delen lagt, og Fuglene ses nu over- alt rugende, ligger ganske aabenlyst, til Rørene vokser op over dem. Antallet er i de sidste Aar stadig tiltaget, saa at der vel nu er 3 — 4000 Par. Oprindelig holdt Maagerne sig i den mid- terste, ret utilgængelige Del af Inddæmningen, hvor der var for- holdsvis dybt Vand. Efterhaanden har de bredt sig ud over det hele, og Reder ses nu overalt, adskillige Steder saa man kan gaa tørskoet til dem. Naar Rederne Hgger paa fugtige Steder, er de ofte ret høje; de bygges af Rør, fores med Græs- straa og Rodtrevler. Tallet af Æg er hyppigst 3, ofte 2. I Maj 140 1914 var et enkelt Sted 4 Æg almindeligt. Hvorledes Blis- hønsene lægger Æg i Maagerederne, har jeg omtalt under denne Art. I 1916 var Maagerne begyndt at bygge Reder i Begyndelsen Fig 23. Parti fra Inddæmningen med Hættemaagereder byggede spredt i Vandet. af April, og de fandtes i det Antal, hvori de sædvanlig fore- kommer i de senere Aar. 10 — 12 Maj blev det køligt med vold- somme Regnskyl, og i Inddæmningen steg Vandet stærkt. Møllen, der skal pumpe Vandet ud, var under Reparation og stod stille; det meste af Inddæmningen og de allerfleste Maagereder blev sat under Vand. Da jeg 12 Maj om Aftenen gik omkring Ind- dæmningen, sad der Maager i tusindvis paa de højereliggende tørre Strækninger paa Østsiden, medens kun en mindre Del op- holdt sig ude omkring paa Rederne, af hvilke kun et ringe Tal var undgaaet Katastrofen. Maagerne fortrak dog ikke, fordi 141 det første Kuld Æg var ødelagt; de spredte sig over hele Stræk- ningen , byggede dels omkring paa Sivtuer, dels flyttede de op paa tørt Land. Paa det høje Engdrag i Mosens sydøstlige Del byggede adskillige, medens nogle Hundrede ynglede paa en Holm, ved en Kanal adskilt fra Engen. Om Aftenen den I-ig. '2i. Hoj Hæltemaagercde, bygget i Vandet. 31 Maj gjorde jeg en Tur med Pram omkring i Inddæmningen; rundtom paa Tuer laa Reder, som man kunde sejle hen til; en Del var nyopbyggede, men havde sikkert været under Vand ved det store Regnskyl ; de laa enkeltvis eller faa sammen højst en halv Snes. De gjorde Indtryk af at bestaa af 2 Dele, en nederste større Del, som laa i Vand, halvt svømmende, og en øverste Del ovenfor Vandet, bestaaende af friske Rør og Rod- trevler. Jeg fik det Indtryk, at den øverste Del var bygget ovenpaa de tidligere, oversvømmede Reder, og jeg prøvede at løfte den nybyggede Del af for at se, om jeg under den kunde fmde Æg fra det førstlagte Kuld, hvad jeg dog ikke fandt. Re- 10 142 derne var i mange Tilfælde benyttede af mere end et Par Fugle. 4 — 5 — 6 Æg var almindeligt, oftest tydeligt nok ved Farven vidnende om, at de tilhørte 2 Hunner; i en Rede laa 4 Unger og 2 Æg. Hele dette Fænomen med de overtallige Æg var saa almindeligt, at der ikke kunde være Tale om nogen Tilfældig- hed, og en Omordning af Æggene ved Menneskehaand var ude- Fig. 25. Holmen med Hættemaagekolonien ; i Luften flyvende Hællemaager. lukket. Forklaringen maa antagelig søges i den herskende Bolignød; hvorledes de to Par enes om Rugningen, unddrog sig nærmere Iagttagelse. Jeg omtalte ovenfor en lille Holm, der ved en Kanal var skilt fra det øvrige Engdrag, og hvor der ynglede Maager. Den var næppe 50 m paa hver Led, men paa denne lille Strækning havde Maagerne samlet sig i saa tætte Skarer, at der var mindst 2 — 300 Reder. Rederne laa overalt, oppe i Grønsværet, lige nede ved Vandet, paa Rørknipper, der laa henkastede, kort sagt, paa enhver tænkelig Plads; man maatte have Øjnene med sig for ikke at træde paa Æg og ny- udklækkede Unger, af hvilke der fandtes Masser rundt om i Græsset. Her var det almindelige Tal af Æggene 3, kun i gan- 143 ske enkelte Reder fandtes 4. Den Sky af Maager, der stod over den lille Holm, indeholdt langt flere Fugle end svarende til Tallet af Reder. — løvrigt vedblev Hættemaager at bygge i lang Tid i Inddæmningen i dette Aar; endnu 16 Juni fandtes frisk- lagte Æg. I den Tid, Maagerne yngler, ser man en Del Fugle om Aftenen trække ud i Stranden, og om Dagen flyver de i Mængde ind over Sanatoriet og strejfer rundt om i Egnen, er overhove- det den større Fugl, som hyppigst ses her omkring. Sidst i Juni og i første Halvdel af Juli ses de gamle Fugle med halv- og helvoksne Unger skarevis omkring paa de tørre Dele af Ind- dæmningen. Hen i Juli trækker de ud i Fjorden, og langs Bredderne af denne færdes i hele Juli en Del, Unge og Gamle sammen, for saa først i August at forsvinde ud til de mere aabne Kyster, saaledes som det foran er nævnet. Mange Fjender har en Fugl som Hættemaagen ikke, og man kunde tænke, at Tallet af dem, der yngler i Inddæmningen, vilde øges mægtigt efterhaanden ; Æg samles ikke her, og vel gaar en Del af Fuglene til Grunde om Vintren, men Flertallet vilde dog vel blive i Live. En Fjende af ejendommelig Art har dog Hættemaagen her, en Sygdom, vistnok særhg knyttet til Inddæmningen; i hvert Tilfælde har jeg aldrig set den optræde andetsteds. Sygdommen, for hvilken Ungerne, halv- voksne og flyvefærdige, bukker under i hundredevis, saa at Inddæmningen i Juli ligger fuld af døde Fugle, er en Bakterie- sygdom, der bl. a. angriber og ødelægger Leddene; paa Svømme- huden viser sig ogsaa ofte Vædskeansamlinger under Overhuden. S. M. Saxtorph har undersøgt nogle af de døde Fugle og fun- det Bakterier, Staphylokokker, i de angrebne Dele. Hos en ung Hun, funden død i Juli 1916, fandtes en Betændelse i Leddet mellem Haandrodsknogler og Spoleben og en Svulst af sidste med Ødelæggelse af Vævet (Nekrose). Svømmehuden var Sæde for en Betændelse, der viste sig ved Blærer, som indeholdt en stærkt plumret Vædske; under Mikroskopet saas den at indeholde talrige Staphylokokker. Hos en anden Unge var Albuleddet stærkt opsvulmet og indeholdt en Mængde gulligt, fedtagtigt Væv, som strakte sig ud i de tilstødende Seneskeder; Lidelsen mindede om Ledlidelsen hos den første Fugl ; der var Ødelæggelse af Knogleenderne. Ved Mikroskopi lykkedes det her ikke at finde 10* 144 Bakterier, hverken ved simpel Methylenblaatfarvning, ved Gram- farvning eller ved Ziehl — Neelsenfarvning. STORM M AAGE (Lams canus). Den er den almindeligste Maageart her efter Hættemaagen, men den findes dog kun i Smaaflokke, hvor Hættemaagen forekommer i Skarer. Paa Fjorden findes den paa de fleste Tider af Aaret; sammen med Hætte- maagerne viser den sig om Vintren af og til i Inddæmningen, hvor den jævnlig ses ved Foraarstid , men aldrig yngler. Paa Svelmø fandtes tidligere en Del; paa Store Svelmø var de al- mindelige i Strandkanten, men j'nglede ikke; paa Lille Svelmø fandtes ikke faa Reder. I 1917 var der kun en Snes Fugle til- bage, og nogle faa Reder fandtes. HAVMAAGE (Lams argentatiisj. Den yngler ikke her, men hører til Fjordens faste Gæster; i August begynder den at vise sig paa Svelmø, noget senere paa Fjorden. I Vintermaanederne til hen sidst i Marts eller først i April ses den stadig paa Svelmø, langs Kysten, i Mundingen af Fjorden eller helt inde. I de første Aar, jeg boede her, var den mere sparsom, er i de senere Aar taget til, saa at det nu er almindeligt at se en Flok paa 20 eller flere, mest gamle Fugle. Jævnligt søger den ind i det inderste af Fjorden, staar her paa Stenene sammen med de mindre Maager. Særlig om Foraaret høres dens kraftige, vidt lydende Skrig; paa den Tid flyver den ogsaa jævnligt ind over Sanatoriet, hvorimod den kun sjældent ses i Inddæmnin- gen. Medens den ellers plejer at være borte om Sommeren, saas den i 1917 flere Gange paa Svelmø midtsommers, saaledes 12 Juni en Flok paa 30, mellem hvilke kun enkelte udfarvede Fugle. — Havmaagen er vist ikke god for Fiskeriet, en Snes Stykker af disse store Fugle kræver rigelig Næring, og det er ikke ganske smaa Fisk, den binder an med. Skønt lyder heller ikke dens Skrig, men den er en smuk og statelig Fugl, som man nødig vilde undvære. SVARTBAG (Lams mariniis). Den holder sig ofte sammen med Havmaagen og viser sig paa de samme Tider og Steder som denne, men er mindre selskabelig. Ofte glæder jeg mig ved fra mit Vindue at se en eller to, der i langsom Flugt af- patrouillerer det indre af Fjorden. Undertiden viser den sig dog i ret stort Tal. 7 August 1915 sad paa Svelmø en Snes, 145 i- ■■■■;. ^ . i^^^Hfe ^ml^- *^c^> \ jK^ ■ ør .- 'iff-'" >Æ*? 4^ "• 4'- i 1 » ■ - mI^I ^ ^ --;^* 't''^^ 4\4 -i Fig. 26. Stormmaagerede paa Grønsvær. hvoraf 6 gamle Fugle. 16 September 1917 var der her en vældig Flok af Havmaager og Svartbag, mindst 10 gamle Fugle af denne; 6 Februar 1913, da der begyndte at vise sig Antyd- Fig. 27. Stormmaagerede mellem Sten. Reden b3'gget af Tang. 146 ning af Foraar, hørtes straks om Morgenen Svartbagens Skrig fra Fjorden, og da jeg gik herned, fløj der en Flok paa 40, Gamle og Unge. Om Eftermiddagen hørtes den ogsaa overalt ved Fjorden, først en Flok paa hen ved 40, dernæst en Flok paa 30 sammen med nogle Havmaager, I Inddæmningen ses den undertiden tidligt om Foraaret. Hen i Marts forsvinder den fra Fjorden; dog kan enkelte træffes endnu i April. DVÆRGTERNE (Sferna mimita). Den ynglede tidligere hvert Aar paa Svelmø, og selv om det ikke var i stort Tal, fandtes der dog altid en Koloni paa 10 — 15 Reder. Æggene laa altid paa det samme Sted, paa Ryggen af den Tange, som fra St. Svelmø skyder sig over mod Lille Svelmø; her er et nøgent Parti med Sand og Smaasten , hvor Æggene laa anbragte i smaa Fordybninger, ofte tæt ved hinanden. Men det gik med Æggene af Dværgternen som med Æggene af alle andre Fugle herovre, at de blev tagne; senere hen paa Sommeren kunde man saa atter finde Æg men spredt over hele Øen. I de senere Aar er det gaaet sørgeligt tilbage med Tallet af Ynglefugle; i 1917 saas vel enkelte Dværgterner paa Svelmø og nogle Fordj^bninger i Sandet, lignende de Reder, Fuglene laver, men der fandtes kun et eneste Æg, besynderligt nok liggende midt imellem 4 Æg af Rødben, saaledes som det ses paa hosstaaende Billede (Fig. 29). Dværgternen kom sidst i April eller først i Maj, saas i Yngle- tiden mest paa Svelmø og i dennes umiddelbare Omgivelser. Saasnart Ungerne var udklækkede, kom den flyvende herind i Fjorden udfor min Bolig og hentede Føde til dem af den Fiskerigdom, her fmdes. Dagen igennem kunde j.eg saa se den flyve til eller fra Svelmø eller fiskende udfor mine Vinduer. Det er en utrolig behændig og yndefuld Fugl, den alm. Terne er næsten plump ved Siden af den; naar den holder sig fly- vende over Vandfladen, spejdende efter Bytte, bevæger den Vingerne saa hurtigt, at de enkelte Vingeslag ikke kan skelnes, og som et Lyn skyder den ned i Vandet, altid dog med et lydeligt Plask. I Juli kom den ofte med sine udfløjne Unger herind i Fjorden; i første Halvdel af August forsvandt de gerne; 17 August er det seneste Tidspunkt, jeg har set den her. . I 1916 og 17 ynglede den næppe paa Svelmø, selv om nogle kunde ses der; derimod var der begge Aar i Juni og Juli en Del gamle Fugle, maaske en halv Snes, der holdt til inderst i 147 Fig. 28. Æg af Dværgterne. p'ig. 29. Dværgterneæg i Rodbenrede 148 Fjorden og daglig kunde ses her men uden noget Tegn paa, at de havde Unger. Det er sørgeHgt, at selv Æggene af denne lille Fugl ikke undgaar Ødelæggelse, og Fuglen saaledes fordrives. Blandt alle vore Svømmefugle er den ikke blot den mindste men ogsaa en af de smukkeste og mest tiltalende. Fig. 30. Ternerede med to Æg" og en Unge. TERNE (Sterna hiriindo). Paa Svelmø ynglede Ternen i de første Aar, jeg var her, ret almindeligt; sejlede man til Øen i Forsommeren, fløj skrigende Terner altid i ret stort Tal omkring, naar Baaden nærmede sig. Den ynglede spredt over hele Øen, mellem Smaasten paa Stranden og oppe paa Grønsværet; der var nok henimod en Snes ynglende Par. Ligesom Dværglernen kom den herind i Fjorden og søgte Føde til Ungerne; i Juli førte den saa de udvoksede Unger herind, og man saa da de Gamle made Ungerne, der sad paa Stenene eller skrigende fløj efter Forældrene. Som Dværgternen er den i de sidste Aar ogsaa forsvundet fra Svelmø som Ynglefugl men har i Juni og Juli holdt til hermde i P'jorden. I 1916 saas dog et Par Gamle med Unger, i 1917 ingen. 149 Ternen kommer omkring 1 Maj ; jeg har optegnet følgende Tidspunkter, hvor de første er set: 1910. 21 April, 3 fløj ude over Fjorden. 1911. 22 — 2 sad paa Bundgarnspælene. 1912. 22—2 ved Svelmø. 1913. 30 — en herinde i Fjorden. 1914. 5 Maj, den hørtes idag. 1917. 1 — 2 sad herudfor paa Bundgarnspæle. Den trækker tidlig bort, allerede henimod Midten af August; hvad man ser efter den Tid, er kun ganske enkelte. Dog har jeg nogle Gange i September, endda langt henne i Maaneden set nogle; saaledes saa jeg 18 September 1912 to unge Fugle, 20 September s. A. en inderst i Fjorden. 3 September 1917 saas her en, og i Dagene fra 17 — 25 September holdt der sig her 3, alle i Vinterdragt; den ene var en gammel Fugl, let kendelig paa de lange Halefjer, de to Unge. Det er vist sjældent, at Ternen faar sin Vinterdragt med den hvide Pande, endnu medens den opholder sig hos os. HAVTERNE (Sterna macriira). Den forekommer maaske ikke helt sjældent paa Svelmø, men det er ikke altid let at skelne den fra Ternen. I nogle Tilfælde har jeg dog kunnet bestemme den med Sikkerhed; saaledes fandt jeg 6 August 1912 en død Fugl paa Øen; 12 Juni 1917 saa jeg 3 Par herovre. Rede fandt jeg ikke, men jeg havde god Lejlighed til at iagttage Fuglene, der opførte sig en Del anderledes end den alm. Terne. De var langt mere tillidsfulde end denne, saa jeg ofte kunde komme dem paa 10 — 20 m Afstand, uden at de fløj op. De fulgtes stadig parvis og sad ganske nær hinanden, ogsaa en Forskel fra Ternen, hos hvilken Sammenholdet ikke er saa udpræget. SPLITTERNE (Sterna cantiaca). I Maj 1909 saa jeg ved Svelmø en sidde paa en Sten, den eneste Gang, jeg har iagt- taget den her. MOSETERNE (Sterna nigra). Jeg har kun set den 2 Gange her, 27 Maj 1912 og 12 JuH 1917. TEJSTE (Cepphus grylle). En gammel Fugl laa drevet død i Land 15 Oktober 1909. 150 LOMVIE (Uria troile). Kun en Gang har jeg set den her, 25 Januar 1914, da en laa i Fjorden hge udfor min Bohg. ALK (Alca torda). Ved Vintertid, særhg i Aarets første to Maaneder, kommer der jævnhg Alke i Mængde ude omkring i Farvandene, og der skydes en Del. Herind i Fjorden kommer kun enkelte, vistnok anskudte Fugle. Saaledes har jeg set en 28 November 1909 og en anden 11 Januar 1914. Den sidste var anskudt, sad oppe paa Land og lod sig tage med Hænderne. HEJRE (Ardea cinerea). De Tider er forbi, da Hejren yng- lede her i Egnen, men endnu for en Snes Aar siden var der en Koloni en Milsvej herfra, i Skoven ved Brahetrolleborg. Om det er fra den Tid, at Hejren har faaet for Vane at tilbringe Vin- tren her, ved jeg ikke, men der kommer med stor Regelmæssig- hed nogle hver Eftersommer og bliver Vintren over, holder til dels i Inddæmningen dels paa Svelmø. Deres Optræden be- gynder med, at der hen i Juli eller først i August, et enkelt Aar allerede sidst i Juni, viser sig en eller nogle faa Stykker fl^'vende over eller holdende til paa Svelmø. Saa tager Tallet efterhaanden til, og i September kan der være en Flok paa en halv Snes eller mere i Inddæmningen og paa Svelmø. Det er vistnok de samme Fugle, der findes snart det ene snart det andet Sted. Midt paa Dagen ser man dem næsten altid staaende stille i deres besyn- lige Stillinger med Halsen indtrukket eller Næbbet lige i Vejret, kun en Gang imellem overrasker man nogle paa Fiskefangst ved Vandløbene; antagelig søger de mest Føden Morgen og Aften. Af og til ser man dem flyve over, og det er vistnok Regel, at de om Aftenen trækker ud til Svelmø. Her er der et bestemt Sted, hvor de har haft Nattekvarler i de 10 Aar, jeg har boet her; det er oppe paa Ryggen af Lille Svelmø, hvor der paa Grønsværet vokser nogle vilde Rosenbuske; her ligger altid fuldt af Fjer, som de piller af sig ved Morgentoilettet. Lidt senere paa Aaret vokser Flokkens Størrelse ; der kan være 15 — 20, det højeste, jeg har talt, er 22. De holder sig Dagen over i Inddæmningen eller paa Markerne omkring denne; i Skumringen høres undertiden deres kraftige Skrig, naar de drager til Svelmø, men det hænder vist ogsaa, at de overnatter i Skoven. Saalænge der er isfrit i Inddæmningen, bliver de her; selv om der kommer Islæg, kan dog et mindre Antal holde sig, ofte kun en enkelt. Bliver det atter Tøvejr, kommer de tilbage 151 og forsvinder fra Egnen hen i Marts; i enkelte strænge Vintre er de set til ind i April. Hvor de Hejrer, som nu ses her, hører hjemme, ved jeg ikke, men jeg nærer ikke Tvivl om, at det er Fugle fra en enkelt Koloni, og at deres Vane at komme her om Vintren stammer fra, at de føres af gamle Fugle, som i sin Tid har ynglet her i Nærheden, eller at de i hvert Tilfælde i Begyndelsen blev det; maaske er alle Veteraner fra den Tid nu uddøde. RØRDRUM (Botaurus stellaris). Ofte har jeg ved Foraarstid lyttet efter, om ikke en Rørdrum skulde lade sin Stemme høre i Inddæmningen, men forgæves. Fra »Sundet« ved Faaborg, hvor den forhen ynglede, er den nu forsvundet, men at den dog kan vise sig her i Egnen ses af, at en blev skudt i Inddæm- ningen i Oktober 1916. STORK (Ciconia alba). Det er her som andetsteds i Landet, at Storken i de senere Aartier er aftaget betydeligt som Yngle- fugl. Den har tidligere ynglet paa Nakkebølle, hvad den ikke mere gør; dens nærmeste Ynglepladser er vistnok nu V. Aaby ca. 3 km herfra. Hver Sommer ses af og til enkelte gaaende i Inddæmningen eller flyvende over. ANDET AFSNIT. ROVFUGLE. Det er kun sørgeligt at skrive Kapitlet om Rovfugle her i Egnen. Skoven kunde vel nok give Ophold for adskillige, men hvad der har været er udryddet ved Efterstræbelse ; af de egent- lige Rovfugle yngler nu maaske en Gang imellem en Taarnfalk. — Denne Mangel paa ynglende Rovfugle opvejes heller ikke af det fornøjelige Syn af forbitrækkende Skarer. Egnen her ligger øjensynligt udenfor Rovfuglenes Trækvej; maaske foregaar der en Del Rovfugletræk i kort Afstand herfra, men her paa mit lagt- tagelsesfelt er det yderst sparsomt i Forhold til, hvad jeg har oplevet andre Steder. TAARNFALK (Falco tinniincuhis). Den er udenfor Yngle- tiden ingen sjælden Fugl her, ses ret almindehg fra Juli til hen i Marts, ofte søgende Føde i Inddæmningen; blandt Rovfuglene er Taarnfalken ubetinget den, som hyppigst træffes her, oftest enkeltvis, undertiden 2 sammen. 15 August 1916 saa jeg paa 152 en Gang ved Sanatoriet 4, sammen med en Spurvehøg; de holdt uafladelig Flyveøvelser og tumlede omkring efter hinanden. Den var dette Aar ikke sjælden i Parken her i Juli og August, saa jeg fik en Mistanke om, at den ynglede her; i 1917 saa jeg den flere Gange i Maj og Juni flyve fra Skoven ud over Inddæm- ningen; jeg tror, den ynglede i Skoven, men det lykkedes mig ikke at finde dens Rede, DVÆRGFALK (Falco æsalon). Den er just ikke hyppig, ses af og til om Vintren. 16 December 1915 saa jeg i Ind- dæmningen 2, der kæmpede med en Taarnfalk. LÆRKEFALK (Falco subbiiteoj. Hernede ved Sanatoriet har jeg ikke set den men et Stykke herfra oppe i Landet. I April 1909 overværede jeg sammen med et helt Selskab ovre paa Svelmø en Lærkefalks Forfølgelse og Fangst af en Lærke. Sidst i Juni 1916 blev der bragt mig en, der var fundet paa Jorden i en Skov et Par Mil herfra; dens ene Vinge var beskadiget, antagelig ved at Fuglen var fløjet imod noget. Den blev sat i Bur og blev ret tam, tjente Gerhard Heilmann som Model til flere Billeder og blev, da den havde genvundet sin P^lyveevne, sat i Frihed. VANDREFALK (Falco peregrinus). Den gæster os af og til om Vintren fra September til April. Enkelte Gange har jeg set den over Sanatoriet, men ellers er Inddæmningen dens Opholds- sted. Det maa ogsaa passe godt for den. Skoven støder lige op hertil, og ude i Inddæmningen er Spisekammeret fuldt. I Vinter- maanederne er adskillige skudt her for Ugle; forøvrigt ser jeg ikke saa meget til den; den har vist sine bestemte Tider at jage paa, som ikke falder sammen med de Tider paa Døgnet, hvor jeg færdes i Inddæmningen. 13 September 1910 saa jeg ved Stranden en Vandrefalk forfølge en Flok Hvidklirer og derpaa slaa ned efter en Hættemaage, som sad paa en Sten; nu kom en Svartbag til og forjog Falken. 30 November 1913 saa jeg den i Inddæm- ningen forfølge 2 Graaænder; den slog først efter den ene, der med et mægtigt Plask styrtede sig i Vandet og dykkede under, derpaa efter den anden, som bar sig ganske ligesaadan ad. Havde den nu ventet, til Ænderne kom op, vilde de have været et let Bytte for den, men den fløj bort. Paa Volden, der gaar omkring Inddæmningen, træffes ofte Levninger af dens Maaltider; 13 April 153 1912 fandt jeg Rester af 5 — 6 Graaænder, 1 Bjærgand og 1 Blis- høne, 14 April friske Rester af Stær, Dobbeltbekkasin og Krik- and, 17 Maj 1917 af nogle Hættemaager, en Blishøne, en Graa- and og en Graastrubet Lappedykker. MUSVAAGE (Biiteo viilgaris). I September — Oktober ses af og til en trækkende over eller i nogen Tid opholdende sig i Skoven ; en enkelt Gang er den set paa Foraarstrækket. 1 Yngletiden har jeg kun truffet den et enkelt Aar, i Maj 1917, men jeg tror iøvrigt ikke, den yngler her. VINTERM USVAAGE (Biiteo lagopus). Tre Gange ialt har jeg set den her, hver Gang i Oktober. HVEPSEVAAGE (Pernis apivonis). Den trækker vistnok herover hvert Foraar, men Trækket sker i Løbet af faa Dage, saa den kan let undgaa Opmærksomheden. I 1914 og 15 saa jeg, begge Aar 22 Maj, 3 trække over mod Nordøst; i 1915 gik de ganske lavt over Sanatoriet. RØRHØG (Circiis æruginosusj. Jeg har set den nogle enkelte Gange i Inddæmningen. SPURVEHØG (Astiir nisus). Selv om den enkelte Gange er set her i Yngletiden, tror jeg dog, aldrig den har bygget Rede her. Det Tidspunkt, hvor den hyppigst ses, er under Efteraars- trækket i September — Oktober; paa denne Tid er den ret al- mindelig, og nogle bliver her Vintren over, ses ret jævnlig i Parken, Skoven og Inddæmningen. En Dag kom Pigen op fra Køkkenet og fortalte, at en Ørn var fløjet mod Vinduet, sikkert for at faa fat i nogle Kanariefugle, der sad indenfor i et Bur; bedøvet af det stærke Slag, den havde faaet ved at flyve mod Ruden, laa den hdt paa Jorden, hvorfra jeg saa den flyve op i et Træ; helt tydeligt kunde jeg ikke skelne Arten, men sikkert har det været den dumdristige Spurvehøg. KIRKEUGLE, MINERVAS UGLE (Athene noctua). Den er næppe sjælden som Ynglefugl her i Egnen; jeg ser den af og til og hører jævnlig om Foraaret dens vidt lydende Skrig, der slet ikke ligner Natuglens. Et bestemt Sted ved Landevejen til Faaborg træffes den stadig ved Foraarstid, holder til i Piletræerne ved Landevejen, i hvis hule »Hoveder« den har sin Rede;, her- fra fik jeg i JuH 1916 en næsten flyvefærdig Unge, der i lang Tid blev holdt i Bur. Naar man er vant til at se paa de unge 154 Natuglers noget langsomme og stilfærdige Maade at være paa, forundres man over den helt forskellige Maade, hvorpaa den unge Kirkeugle optræder. Den er langt mere Dagfugl end Natuglen, er langt livligere og hurtigere i alle sine Bevægelser, og dens Stillinger er helt andre; ejendommelig er saaledes den Maade, hvorpaa den stadig retter sig op, medens Natugleungerne kryber sammen; i det hele var den fangne Kirkeugle en munter og fornøjelig lille Fugl. Den blev fodret med Kød, Spurve og Mus, men, skønt indespærret, formaaede den at skaffe sig en ekstra Ration; dens Gylp viste tydeligt, at den i Skumringen flittigt fangede Skarnbasser og andre Biller, der kom flyvende gennem Burets Masker. SNEUGLE (Nydea nivea). I min Dagbog staar der for 15 No- vember 1916: »Det var i Nat blevet Frostvejr, iøvrigt klart og smukt; i Skumringen cyklede jeg ud ad Landevejen, og da jeg kom forbi de unge Birke i Skoven, fløj der noget hvidt mellem Stammerne; havde, det blæst, vilde jeg have tænkt, at det var et Stykke hvidt Papir, men det var ganske stille; da jeg kom forbi Skoven ud paa den aabne Mark, fløj en vældig Ugle op foran mig, satte sig igen noget fra mig og fløj derpaa i lang Tid omkring i Luften, tegnende sin Silhuet tj'delig mod den klare, vestlige Himmel; men Farven kunde jeg ikke se. Imidler- tid nærer jeg ikke mindste Tvivl om, at det var en Sneugle, og at det var den, som først fløj op mellem Birkene.« SLØRUGLE (Strix flammea). Almindelig er den næppe her paa Egnen; jeg har en Gang faaet den bragt levende og en Gang fundet en død Fugl paa Landevejen. NATUGLE (Syrnium aliico). I mange Aar har vi haft Uglen her ved mit Hus som en kær Nabo, lyttet med Glæde til dens mange forskellige Lyd og med Interesse fulgt dens Familieliv, hvorom jeg skal berette lidt nærmere. I Foraaret 1910 hørte jeg stadig fra min Have Uglens Skrig, men det var mig umuligt at opdage, hvor den ynglede ; der var absolut ingen passende Redelejlighed til den. Saa hørtes en Morgen først i Maj en frygtelig Skrigen af Raager og Krager oppe over nogle forladte Raagereder i de høje Bøge i min Have, og det viste sig da, at Uglen i Mangel af et hult Træ eller lig- nende havde taget til Takke med en gammel Raagerede. Midt i Maj blæste under en stærk Østenvind, der fik Trætoppene til at 155 svaje, to, kun halvvoksne, Unger ud af Reden; den ene holdt jeg nogen Tid i Bur, og Fodringen var let; thi den blev overtaget af Forældrene, som om Aftenen opholdt sig i Nærheden af Buret og gennem Maskerne i Traadvævet, som dækkede dets Forside, bragte den Mus og Fugleunger ^ I 1912 satte jeg 2 Uglekasser op i Bøgetræer nærved min Fig. 31. Unge af Natugle. Bolig, den ene 20, den anden 100 m derfra. Aaret efter byggede Uglen i den ene, og siden har hvert Aar en af Kasserne været beboet. I Januar høres af og til Uglens Skrig her ved Huset; hen i Februar bliver Fuglene livligere, er det mildt om Aftenen, un- derholder de sig stadig med hinanden. Hannen skriger oftest det kendte »hu — hu — hu — huu« og lader desuden høre en sagte Kurren, medens Hunnens Svar er et skarpt »vik — vik — vik« ; men adskillige andre Lyd høres ind imellem. Uglens Skrig har jo et daarligt Lov paa sig som uhyggeligt og varslende onde Ting; selv lytter jeg altid gerne til denne Aftenkoncert, et af de første Varsler om det kommende F'oraar. Marts Maaned igen- nem høres Uglerne stadig; hen i April bliver de mere tavse, et Tegn paa, at de er begyndt at ruge. Saalænge de ruger, og Un- ^ En nærmere Meddelelse herom findes i Tidsskriftets fjerde Aargang S. 104. 156 gerne er smaa, hører og ser man kun lidt til Uglerne rent lejlig- hedsvis; hvis man f. Eks. passer paa en maaneklar Aften, kan man se en af de Gamle komme med Føde til Ungerne; ellers kan man længe gaa i Uvished, om Uglen overhovedel ruger i Kassen. Skaller af Æggene, Ungernes Gylp, Rester af Maalti- derne o. lign. kaster den ikke ud, men bringer længere bort; under Kassen findes aldrig noget, der tyder paa Beboelse. Ved Midten af Maj viser Ungerne sig; et Hoved stikker op af Kassen og viser sig i Indgangshullet som paa et Mester Jakel Theater; det kan hænde om Dagen, men ses sikrest om Aftenen; en anden Gang kommer en Unge ud og sidder oven paa Kassen. Har de nu et Par Dage kigget ud i Verden, forlader de Kas- sen, flagrer ud og sidder omkring paa Grene, ude af Stand til at flyve, og lette at tage. Et Aar bar de sig anderledes ad; en Aften saa jeg første Gang en Unge stikke Hovedet op af Kassen; pludselig fløj den ud og dalede ned et Stykke fra mig; straks efter foretog en anden den samme Luftrejse, ligesom den første tilsyneladende uden ydre Paavirkning. Man skal være varsom, hvis man gaar hen og tager en saadan udfløjen Unge, thi den Gamle flyver uforfærdet ned og planter sine Kløer i Fredsfor- styrreren. Unger har jeg ofte haft i Bur i nogen Tid; staar Buret ude, opholder de Gamle sig trofast i Nærheden, om Dagen er begge Parter tavse, men Aften og Nat underholder de uophørlig hin- anden, og de Gamle bringer Ungerne Føde. Stor Glæde havde vi i 1916 af 2 Unger, som tjente Gerhard Heilmann til Modeller; han fik dem overord enthg tamme, og de var meget medgørlige, indtog villigt den Stilling, han anbragte dem i. Naar Ungerne, en halv Snes Dage efter at de har forladt Reden, er bleven flyvefærdige, drager Familien bort fra min Nærhed ud i Skoven, hvor jeg da undertiden træfFer dem. Her opholder de sig saa en Del af Sommeren; i August eller Sep- tember vender de tilbage til min Bolig og høres saa jævnlig her Resten af Aaret. Jeg har Indtrykket af, at Fuglene meget hol- der til omkring Kasserne, men herfra strejfer omkring i Parken og Skoven. 157 t CARL FINNILÅ. Det gjorde et ejendommeligt Indtryk paa mig i Foraaret at modtage nogle Særtryk, hvor udenpaa var skrevet med Carl Finnilås ejendommelige Haandskrift, umiddelbart efter at jeg havde læst Meddelelsen om hans sørgelige Død. Forklaringen var, at Hæfterne havde ligget paaskrevne, da Carl Finnilå begav sig paa sin sidste Rejse, og af en Ven senere blev sendt mig. Carl Finnilå, af Fødsel svensk, naaede kun en Alder af 26 Aar; ved sin Død var han Assistent ved Universitetets zoolo- giske Museum i Helsingfors. Saa ung han var, havde han alle- rede en ikke ringe ornithologisk Forfattervirksomhed bag sig. Resultaterne af sine Rejser nordpaa havde han nedlagt i »Orni- thologiske lakttagelser under en Resa inom Sodankylå Lapp- mark, Sommaren 1913« og »Studier over Fågelfaunan i Salla Lappmark, Sommaren 1914«. Begge Afhandlinger, der udkom i »Acta soc. pro Fauna & Flora Fennica«, giver Vidnesbyrd om hans Ihærdighed og Evner som Ornitholog. Fra samme Tur stammer de mere populære Skildringer, der udkom kort før hans Død som et ret stateligt Værk »Bortom Polcirklen«, og adskillige mindre Artikler, hvori han har givet Bidrag til Kund- skaben om Laplandsfuglenes Udbredelse og Biologi. Under de sørgelige Tilstande i Finland ved Aarets Begyndelse var han sammen med en Kollega i Slæde taget fra Helsingfors for at slutte sig til de »Hvides« Tropper i Nordfinland; undervejs blev de to ubevæbnede Mænd overfaldet af de »Røde«, som skød dem. Hvad Carl Finnilå i saa ung en Alder havde udrettet paa Ornithologiens Omraade, berettigede til store Forhaabninger for hans fremtidige, nu desværre saa brat afbrudte Løbebane. O. H. 11 158 ANMELDELSER. SVENSKA FÅGLAR EFTER NATUREN OCH PÅ STEN RITADE AF M. OCH W. VON WRIGHT. MED TEKST AF PROF. EINAR LONNBERG. (Ivar Baarsen, Stockholm 1917). I Tidsskriftets Aargang 11 S. 176 omtales det udsendte Prøve- hæfte; der er nu kommet ialt 5 Hæfter, og man kan danne sig en Forestilling om Værket. Billederne af Fuglene i Farvelitografi paa Foliotavler fremtræder overordentlig klart og smukt, saaledes at Enkelthederne kommer frem, og den ypperlige Gengivelse af Fjer- klædningen fuldt ud kommer til sin Ret; det er vel næsten saa godt, som den Slags Ting kan blive. Et Savn er det selvfølgeligt, at der kun er et enkelt Billede af hver Art, men herved er jo intet at gøre. Professor Lonnbergs Tekst giver alt, hvad der med Rimelighed kan forlanges. Der lægges mindre Vægt paa Fuglenes Beskrivelse, medens deres Udbredelse og Livsforhold udførligt behandles. Fug- lenes saavel svenske som systematiske Navne forklares indgaaende. Det er en Fornøjelse at læse, hvad Professor Lonnberg beretter om de svenske Fugle, og Teksten præges af, at den er skrevet af en Mand, der ikke blot kender Litteraturen, men ogsaa i Værket har nedlagt en stor Del af sine egne Erfaringer. O. H. OM STORKENS FOREKOMST I SKÅNE. AV WALDEMAR BULOW. (Ystad 19171. I mit lille Arbejde »Storken (Ciconia alba) i Danmark« i »D. o. F. T.« 1917 har jeg i en Fodnote hentydet til, at »Skånes Naturskydsfor- ening« havde indsamlet Oplysninger om den hvide Stork i Skaane. Dette Arbejde foreligger nu af Redaktør Wald. Biilow i Lund, dels i Foreningens Aarsskrift for 1917, dels som et selvstændigt lille Hæfte (pp. 1-32). Det er en Fornøjelse at læse dette lille Arbejde, der meget ind- gaaende behandler de enkelte Reders Historie, saa vidt som det er lykkedes at faa denne oplyst. Forf. antager, at det er meget faa be- boede Reder, som ikke er kommet med i Skriftet, og dette er ogsaa særdeles sandsynligt, idet der i 1917 kun fandtes 34 Reder med Storke (hvoraf kun 25 med Unger) i Malmøhuslen og Kristianstads- len, og Storken altsaa allerede er saa sjælden, at det vil være usand- synligt, at nogen beboet Rede bliver overset ved en saa omhyggelig Undersøgelse, som Redaktøren øjensynligt har anstillet. Jeg skal her gengive Forf.s Oversigt over det vundne Resultat: »Ovan låm- nade uppgifter bestyrka den almånna uppfatningen att storken så- som håckfågel i Skåne med åren allt raera avtagit i antal. Av med- delandena fremgår att i provinsen funnos 1917 endast 34 av storkar bebodda bon, dårav 29 i Malmohus och 5 i Kristianstads lån. 159 Ungar utklåcktes i 23 av bona i Malmohus och i 2 av bona i Kri- stianstads lån. Inalles utklåcktes i år 79 ungar, dårav 74 i Malmo- hus og 5 i Kristianstads lån. Sanimanlagde antallet storkbon i Skåne, vilka under alla, några eller något av de senaste 10 åren varit av storkar bebodda uppgår — såvitt jag dårora lyckats in- håmta uppgifter — till 67, dårav 51 i Malmohus og 16 i Kristian- stads lån.« Som man vil se, stemmer dette ganske overens med det Re- sultat, meget sørgelige Resultat, hvortil jeg kom efter Undersøgel- serne her i Landet i 1911 — 12 og 1915. Storken synes efter dette at være dødsdømt i Sverige-Danmark. Biilows Arbejde ledsages af fem Fotografier af Storkereder i Træer o. 1. Steder; af disse viser et Par, hvor interesseret endnu nogle Ejere af Storke heldigvis er; jeg skal her anføre en af disse Storkereders Historie: »Sedan mera ån 60 år tillbaka finnas storkbo vid Hyby gård. Till en borjan var det belåget i en gammal ask, men då detta tråd holl på att fortorka , flyttades boet over till en i nårheten stående storre pil. Då åven denna efter en del år holl på att skatta åt for- gångelsen, låt gårdens dåvarande ågare overste kammarjunkaren frih. W. Wrangel von Brehmer for storkarnas råkning uppfora en grundmurad pelare, troligen for sitt åndamål enastående i vart land. På denna pelare ha sedan dess storkar bott år for år och tyckas trivas dår utmårkt.« Den store Koloni af Storke i Orup, som omtales af Sv. Nilsson 1858 (nævnt i mit Arbejde p. 73) beskrives saaledes: »På Orups gamla gods har sedan mycket lang tid tillbaka bott storkar. Enligt flera uppgifter skulle for ett 40tal år sen »20—25« (!) storkbon ha funnits å gamla avsågade tråd i den till gården horande mårkliga almskogen. Uppgiften beror naturligvis på forvåxling med hager. Såvitt jag kunnet få tillforlitlig uppgift fanns det i almskogen for ett 30— 40-tal av år sedan ett enda storkbo, uppe på en avsågad alm.« Da Sv. Nilsson omtaler Kolonien omstændeligt, vilde det være af Interesse at faa undersøgt, om der her har eller ikke har været en Skovkoloni af Storke. Det anses vist oftest for givet, at Hanstorken kommer først om Foraaret, for som god Ægtemand at ordne Boet lidt til Madammens Ankomst; hvorvidt dette er Tilfældet trænger til nærmere Under- søgelse; følgende lille Iagttagelse er i hvert Tilfælde værd at lægge Mærke til i denne Forbindelse: »Lantbr. Per Persson, som foljt sina storkar med ett mårkligt intresse, anfor att storkmamman oftast kommer några dagar fore pappan. Under ett par år har han iakt- tagit att en halt stork kommit forst av makarna. Och vid parnin- gen har han lått kunnat konstatera att den halta var honan.« De elektriske Ledninger har i Skaane som her i Landet ofte forvoldt Storkes Død. Om Efteraaret træffes endnu i Skaane ret store Flokke af Storke, umiddelbart før Bortrejsen finder Sted; oftest er dette Flokke paa 20—30 Stkr., meget sjældent nu over et halvt hundrede Stykker. 11* 160 Nedenfor har jeg sammenstillet Antallet af store Unger ^ i de skaanske Reder i 1917 med Antallene fra danske Reder i 1915. Man ser, at der disse to Aar ikke synes at være nogen særlig stor Forskel mellem det gennemsnitlige Antal Unger pr. Rede i Skaane og her. Kvotient Antal Unger pr. Rede I II III IV V lUnger pr. Rede). Antal Reder i Skaane 1917.. 6 11 6 1 3.08 Antal Reder i Danmark 1915 1 24 51 36 4 3.16 Forf. angiver, at om den sorte Stork som Ynglefugl i Nutiden i Skaane, har han ikke kunnet faa nogle sikre Ophsninger. Der kunde være Anledning til her at medtage adskilligt mere fra Hr. Bulows Arbejde, men da dette vilde føre altfor vidt i denne Anmeldelse, maa jeg henvise de interesserede Læsere til selve Aa- stedet; man vil ikke fortryde at anvende lidt Tid der. Å. VEDEL TÅNING. ^ Som altsaa maa formodes at være blevne flyvefærdige; Beretningen om- taler dog ikke dette nærmere. INDEX. Accipiter nisus 98, 153. Acredula caudata VII Acrocephalus arundinaceus 48, VII — phragmitis III, VII. Actitis hypoleuca 129. Agerhøne 114. Alauda arborea 48 — arvensis 1, 47, 48, 73, 98, VII, VIII. AIca torda 150. Alk 150. Ampelis garrula 62, 72. Anas acuta 95, 102. — boscas 88, 89, 90, 92, 95, 96, 97, 102, VIII. — clypeata 75, 95, 96, 97, 103. — crecca 95, 96. 97, 98. — penelops 87, 95, 96, 97, 100. — querquedula 75, 95, 96, 99. Anser cinereus 95, 111. — cygnoides VII. — segetum 71, 113. — torqvatus 87, 92, 113. Anthus arboreus VII. — pratensis 47, 90, 95, 98. Ardea cinerea 75, 91, 95. 150, VII. Athene noctua 154. Atling 75, 95, 96, 99. Bekkasin, enkelt, 36. Bjergand 88, 106. Blishøne 76, 87, 88, 95, 96, 97, 118, VII, VIII. Bogfinke 48, VII, VIII. Bomlærke VII, VIII. Botaurus stellaris 151. Brunsvenske VI. Brushane 86, 90, 92, 95, 133. Buteo lagopus 71, 152. Buteo vulgaris 152, VII. Bynkefugl VII, VIII. Bysvale VII, VIII. Calidris arenaria 134. Cannabina linaria exilipes VI. — — hornemannii VI. — linota VII, VIII. Carduelis elegans 98, VII, VIII. Cepphus grylle 149. Charadrius pluvialis 96, 126. — squatarola 90, 92, 125. Ciconia alba 75, 151, 159, VIII. — nigra 76. Circus æruginosus 76, 153. Clangula glaucion 88, 92, 95, 106 Columba oenas VIII. — palumbus VII, VIII. Colymbus arcticus 117. — septentrionalis 117. Corvus cornix 85, VII, VIII. — frugilegus VII. Crex pratensis 118. Cuculus canorus VII. Cygnus musicus 87, 88, 105. Cypselus apus VII, VIII. Digesvale VII, VIII. Dobbeltbekkasin 89, 90, 95, 96, 135, VIII. Dompap 85. Dvergfalk 151. Dverghornugle 73. Dvergmaage 137. Dvergryle 133. Dvergterne 75, 87, 92, 146. Ederfugl 92, 108. Emberiza citrinella 48. VII, VIII. 162 Emberiza schoeniclus 47. 48. 95. 98, VIII. Engpiber 47. 90, 95. 98. Engsnarre 118. Erithacus rubecula 27, 47. 48. Eudromias morinellus 72. Falco aesalon 151. — peregrinns 152. — subbuteo 151. — tinnunculus 151, VII. Fluesnapper, broget, 73. Forstuesvale VII, VIII. Fringilla coelebs 48, VII, VIII. — montifringilla 47, 48. Fuglekonge 36, 47, 48, VII. Fulica atra 76, 87, 88, 95, 96, 97, 118, VII, VIII. Fuligula cristata 88, 95 97, 106. — ferina 95, 106, VIII. — marila 88, 106. Fulmarus glacialis 73. Gallinago scolopacina 89, 90. 95, 96, 135, VIII. Gallinula chloropus 76, 95, 121, VIII. Graaand 88, 89, 90. 92, 95, 96, 97, 102. Graagaas 95, 111. Graasisken, nordlig, VI. Gravand 75, 104. Grus cinerea 122. Gulbug VII. Gulspurv 48, VII, VIII. Gærdesanger VIII. Gærdesmutte 48, 85, VII. Gøg VII. Halemejse VII. Haliaétus albicilla 76. Havesanger VII. Havlit 87, 92, 106. Havmaage, graa, 87, 89, 144. Havørn 76. Hedelærke 48. Hejre 75, 91, 95, 150. VII. Hirundo riparia VII, VIII. — rustica VII, VIII. — urbica VII, VIlI. Hjejle 96, 126. Huldue VIII. Hvepsevaage 152. Hvidklire 132. Hvinand 88, 92, 95, 106. Hypolais icterina VII. Hæmatopus ostreologus 92, 127. Hættemaage 74, 87, 89, 95, 96, 97, 137, VII. VIII. Irisk VII, VIII. Kirkeugle 154. Knortegaas 87, 92, 113. Kobbersneppe 92, 129. — , stor 129. Krage 85, VII, VIII. i Krikand 95, 96, 97, 98. Kvækerfinke 47, 48. Kystterne 75, 149. Lanius collyrio VII. Lappedj'^kker, graastrubet 95, 97, 115, VIII. — , lille, 75, 87, 115, VIII. — , toppet 75, 115, VII, VIII. Larus argentatus 87, 89, 144. — canus 74, 87, 88, 89. 92, 144, VII, VIII. — marinus 87, 88, 89, 144. — minutus 137. — ridibundus 74, 87, 89. 95, 96, 97, 137, VII, VIII. Ligurinus chloris VII, VIII. — sinicus VI. Limnocryptes gallinula 36. Limosa lapponica 92, 129. — aegocephala 129. Lom, rødstrubet 117. — , sortstrubet 117. Lomvie 150. Lærke 1, 47, 48, 73, 98, VII, VIII. Lærkefalk 151. Løvsanger 12, VII. — , grøn VII — , nordisk 72. Machetes pugnax 86, 90, 92, 95, 133. Mergus albellus 88, 108. — merganser 95, 111. 163 Mergus serrator 87, 88, 92, 109. Minervaugle 154. Moseterne 75, 149. Motacilla alba 97, VIII. — flava VIII. Mudderklire 129. Munk 48, VII. Mursvale VII, VIII. Muscicapa atricapilla 73. Musevaage 152, VII. — , loddenbenet 71, 152. Musvit VII, VIII. Natugle 155. Nucifraga carj'ocatactes macrorhyn- ch'us VI. Numenius arquatus 90, 92, 96, 127. — phæopus 127. Nyctea nivea 154. Nøddekrige VI. Odinshane 134. Oidemia nigra 13, 92, 107. Pagonetta glacialis 87, 92, 106. Parus major VII, VIII. Passer domesticus 73, VII, VIII. — montanus VII, VIII. Perdix cinerea 114. Pernis apivorus 152. Phalaropus hyperboreus 134. Phyllopseustes borealis' 72. — sibilatrix VII — trochilus 12, VII, VIII. Pibeand 87, 95, 96. 97, 100. Pica caudata VII. Podicipes cristatus 75, 115, VII. VIII. — griseigena 95, 97, 115, VIII. Pomeransfugl 72. Porzana maruetta 118. Praticola rubetra VII, VIII. Præstekrave 75, 86, 90, 92, 126. Pyrrhula vulgaris 85. Raage VII. Rallus aqvaticus 13. Regnspove, lille 127. Regulus cristatus 36, 47, 48, VII. Ringdue VII, VIII. Ruticilla phoenicura 13. 72. — titys 73. Ryle 90, 96, 134. — , islandsk 13, 92, 133. — , krumnæbbet 134. Rødben 89, 92, 95, 97, 98, 130. Rødkælk 27, 47, 48. Rødstjert 13, 72. — , sort 73. Rørdrum 151. Rørhøg 76, 153. Rørhøne 76, 95, 121, VIII. Rørsanger 48, VII, VIII. Rørspurv 47, 48, 95, 98, VIII. Rørvagtel 118. Sangdrossel 12, 47. 48, 97, VII. Sangsvane 87, 88, 105. Saxicola oenanthe VII. Scolopax rusticula 137. Scops giu 73. Selning 134. Silkehale 62, 72. Sivsanger VII. Sjagger 12, 47. Skade VII. Skallesluger, lille, 88, 108. — , stor 95, 111. — , toppet 87, 88, 92. 109. Skeand 75, 95, 96, 97, 103. Skovpiber VII. Skovsneppe 137. Skovspurv VII, VIII. Slørugle 155. Sneugle 154. Solsort 12, 47, 48, VII, VIII. Somateria mollissima 92, 108. Sortand 13, 92, 107. Sortklire 90, 130. Spidsand 95, 102. Splitterne 75, 149. Spurv 73, VII, VIII. Spurvehøg 98, 153. Stenpikker VII. Stenvender 92, 127. Sterna cantiaca 75, 149. — hirundo 74, 87, 148. 164 Sterna macrura 75, 149. — minuta 75, 87, 92, 146. — nigra 75, 149. Stillids 98, VII, VIII. Stork 75, 151, 159. — sort 76, 161. Stormfugl 73. Stormmaage 74, 87, 88, 89, 92, 144, VII, VIII. Storspove 90, 92, 96, 127. Strandhjejle 90, 92, 125. Strandskade 92, 127. Strepsilas interpres 92, 127. Strix flammea 155. Sturnus vulgaris 12, 47, 48, 95, 97, 98,VII. Stær 12, 47, 48, 95, 97, 98, VII. Svaleklire 130. Svanegaas VI. Svartbag 87, 88. 89, 144. Svenske VII, VIII. Sylvia atricapilla 48, VII. — cinerea VIII. — curruea VIII. — hortensis VII. Syrnium aluco 155. Sædgaas 71, 113. Taarnfalk 151, VII. Tachybaptes minor 75, 87, 115, VIII. Tadorna cornuta 75, 104. Taffeland 95, 106, VIII. Tejste 149. Terne 74, 87, 148. Tinksmed 130. Tornsanger VIII. Tornskade VII. Totanus calidris 89, 92, 95, 97, 98, 130. — fusens 90, 130. — glareola 130. — glottis 132. — ochropus 130. Trane 122. Tringa alpina 90, 96, 134. — canutus 13, 92, 133. — minuta 133. — subarqvata 134. Troglod3'tes parvulus 48. 85, VII. Troldand 88, 95, 97, 106. Turdus iliacus 12, 47, 48, 72. — merula 12, 47, 48, VII, VIII. — musicus 12, 47, 48, 97, Vil. — pilaris 12, 47. Turteldue 73. Turtur auritus 73. Uria troile 150. Vandrefalk 152. Vandrikse 13. Vanellus cristatus 89, 95, 96. 98. 122, VII Vibe 89, 95, 96, 98, 122, VII. Vindrossel 12, 47, 48, 72. Vipstjert, gul VIII. — , hvid 97, VIII. Ægialitis hiaticula 75, 86, 90, 92, 126- FORENINGSMEDDELELSER. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS GENERALFORSAMLING. Den 15. Oktober 1917 afholdtes Generalforsamling paa Forman- dens Bopæl. Til Dirigent valgtes Hr. Kontorchef O. F. Jansen, der fastslog, at Generalforsamlingen var lovlig indvarslet og derefter gav Ordet til Formanden, der aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar. Der var paa Grund af Foreningens vanskelige pekuniære Forhold ikke afholdt saa mange Møder som i tidligere Aar, hvorimod Eks- kursionernes Antal havde været normalt. Der var fra »Dansk Jagt- forening« og »Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark« sket Henvendelse til Foreningen om Medvirken i Forarbejder til en Be- vision af Danmarks Jagtlov. Bestyrelsen havde forhandlet med nævnte Foreninger om denne Sag, og for sit Vedkommende til Be- præsentanter i et Fællesudvalg bestaaende af 9 (ni) Medlemmer — 3 fra hver Forening — valgt Docent B. H. Stamm, Konservator A. L. V. M a n n i c h e og Formanden. Ved de allerede stedfundne For- handlinger havde man hos Jagtforeningens Bepræsentanter fundet en saadan Forstaaelse af Nødvendigheden af at skaane forskellige Fuglearter — saaledes navnlig Bovfuglene, for hvilke Præmieudbe- talingen jo alt for flere Aar siden er afskaff"et, — at der var den bedste Udsigt til, at den foreslaaede Bevision af Jagtloven vilde for- bedre Livsvilkaarene for Fuglene her i Landet. Det var iøvrigt Talerens Overbevisning, at der allerede var nogen Fremgang at spore for flere af vore ynglende Bovfugle. Formanden gav derefter Oplysninger om Forarbejderne til Ud- givelsen af et Værk om Danmarks Fugle, og fremhævede bl. a., at det tidligere nærede Ønske om, at »Dansk ornithologisk Forening« skulde være Udgiver af Værket, af praktiske Grunde var opgivet, idet Ansvaret for Udgivelsen ikke kunde paalægges Foreningen. Dette vilde man derfor søge lagt andetsteds, men selvfølgelig var det at haabe, at Medlemmerne til sin Tid vilde give Tanken om Udsen- delsen af et saadant Værk deres Støtte ved at subskribere paa det. Værket vilde antagelig udkomme i 1000 Ekspl. og komme til at inde- holde ca. 220 farvetrykte Tavler, hvoraf en Del allerede forelaa og senere vilde blive forevist Forsamlingen. Det kunstneriske Arbejde udførtes af d'Hrr. Gerhard Heilmann, Johannes Larsen og Henning Scheel; ogsaa Arbejdet med Teksten var paabegyndt, men endelig Bestemmelse om Medarbejderne var endnu ikke trulTen. Man gik derefter over til næste Punkt paa Dagsordenen: Frem- læggelse af Foreningens reviderede Begnskab, der udviste et Over- skud paa Kr. 305.23 Øre. Da forrige Aargangs Hefter imidlertid ikke var betalt, gik Foreningen i Virkeligheden ud af Aaret med et Under- skud paa ca. Kr. 900. At Overskuddet var væsentlig mindre end ved II Udgangen af forrige Aar (ca. 1300 Kr.) skyldtes en Gave paa Kr. 500 fra Diretør Heilbuth, for hvilken Formanden paa Foreningens Vegne takkede, og meddelte, at to andre af Foreningens Medlemmer havde lovet at dække den øvrige Del af Underskuddet. Foreningens Kasserer, Kontorchef A. Koefoed, fratraadte som saadan, og i hans Sted havde stud. med. S. M. Saxtorph paataget sig Hvervet. Formanden rettede en varm Tak til Hr. Koefoed for det store Arbejde, han i Aarenes Løb havde udfort for Foreningen. Medlemmerne sluttede sig hertil ved at rejse sig. Til Bestyrelsen genvalgtes Docent R. H. Stamm, og det overlodes til Bestyrelsen selv at supplere sig med et Medlem i Stedet for mag. scient. P. Jespersen, der ikke ønskede Genvalg. Fra tre forskellige Sider havde Formanden modtaget Forslag om en Forhøjelse af Foreningens Kontingent. Forslaget blev forelagt Generalforsamlingen og affødte en livlig Diskussion. Der sj^nles imellem de tilstedeværende Medlemmer at være overvejende Stem- ning for en Forhøjelse af Kontingentet, der maatte betegnes som sær- deles lavt, naar Hensyn toges til det, der leveres Medlemmerne. Efter en længere Diskussion vedtoges det at overlade til Bestyrelsen at indvarsle til en ekstraordinær Generalforsamling med Dagsorden: Forhøjelse af Kontingentet til 5 Kr. — Under Diskussionen fremkom en Kritik af Foreningens Love. Læge Th. N. Krabbe foreslog en Udvidelse af Foreningens Love, der i den nuværende Form ikke forekom Forslagsstilleren tilstrækkelig udførlige. Andre Medlemmer fandt derimod netop Lovenes knappe Form særlig tiltalende. Det overlodes Best5'relsen at tage Spørgsmaalet om Lovændringer under Overvejelse og eventuelt udarbejde Forslag til saadanne. Foreningens Revisor, Forpagter A. Valentine r blev genvalgt, og Formanden rettede en Tak til Hr. Valentiner for det Arbejde, han som Revisor i Aarenes Løb havde udført for Foreningen. Endelig aflagde Docent R. H. Stamm Regnskab for Foreningens Rejse- og Studiefond. Fondets Kapital udgjorde 771,80 Kr., hvortil kom 51 Kr., der var tegnet som aarlige Bidrag af forskellige Med- lemmer. Med 5*^/o Rente vilde der aarlig kunne udbetales 80—90 Kr. som Understøttelse til ornithologiske Undersøgelser. Fondets Bestyrelse havde imidlertid ikke i det forløbne Aar modtaget An- søgninger om Understøttelse, Forstkandidat O.Fabricius, paa hvis Initiativ Fondet som bekendt blev oprettet, fremførte forskellige Bemærkninger vedrørende Fondets Virksomhed. Det var Hr. Fabri- cius' Mening, at Fondets Bestyrelse burde være mere aktiv ved at foreslaa Opgaver, der trængte til Undersøgelse og henvende sig til Medlemmer, der var kvalificerede til at paatage sig saadanne Under- søgelser. Endvidere burde ikke alene Kapitalens Renter anvendes i dette Øjemed, men ogsaa Dele af Kapitalen, naar Undersøgelserne krævede større Summer, end Renterne kunde dække. Fondets Be- styrelse lovede at tage disse Udtalelser under Overvejelse. Derpaa hævedes Generalforsamlingen. Efter at en stor Del Tavler til Værket om Danmarks Fugle var III forevist Medlemmerne, fremviste Formanden Sommerdragter hos Hunnerne af vore danslte Svømmeænder og knj^ttede dertil forskel- lige interessante Bemærkninger; der er ikke tidligere herhjemme paa- vist særlige Sommerdragter hos Hunnerne af vore Ænder. P. J. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS REJSE- OG STUDIEFOND. I indeværende Aar kan der af Grundfondets Renter i Forbindelse med de aarlige Bidrag stilles en Sum til Raadiglied i Overensstemmelse med Fondets Formaal. De Medlemmer, der herved maatte ønske at komme i Betragtning, bedes indsende Ansøgning, ledsaget af nøjere Oplysninger om den Opgave, der søges løst, og de Bekostninger, delte maatte medføre, til undertegnede inden 15. April. Det tilføjes, at Foreningen forbeholder sig Ret til i sit Tidsskrift at offentliggøre de Resultater, der maatte fremkomme ved Under- søgelsen, ligesom under alle Omstændigheder en foreløbig Beretning om denne inden Aarets Udgang maa afleveres til Indrykning i Tids- ^'^"flet. j^ H STAMM Docent Larslejstræde 9^, Kbhvn. K. NY KASSERER. Opmærksomheden henledes paa at Hr. Ko nto rchef Koefoed er fratraadt som Kassserer og at Kassererposten er overtaget af Hr. stud. med. S. M. Saxtorph, Jens Juelsgade 6^ 0, til hvem alle Indbetalinger fremtidig sker. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler, Uraniavej 14—16 V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- tøren, Overlæge O. Helms, Nakkebøllefjord pr. Pejrup. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Stud. med. S. M. Saxtorph, Jens Juels- gade 6^ 0. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Konservator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskur- sioner bedes sendte til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Ny tiltrædende Medlemmer kan, naar det ønskes, faa Tidsskriftets 1. og 2. Aargang (forsaavidt de haves) for 10 Kr. hver, de øvrige Aargange for 5 Kr. hver. IV Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestj'relsens Medlemmer, til Redaktøren eller Kassereren. iMedlemsbidraget er 4 Kr. aarligt, heri indbefattet Betaling for Tidsskriftet, for udenlandske Medlem- mer 5 Kr. E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED. Formand, Næstformand. Smallegade 56", F. Uraniavej 14—16, V. Kolding. R. H. STAMM, Larslejstræde 9^. K. NYE MEDLEMMER. Albrecktsen, Fritz, Forstelev, Emmedsbo Plantørbolig, Gjerrild. Begtru p- H ansen, Th., Overlæge, Dr. med., Silkeborg Sanatorium. pr. Silkeborg. Borne mann, C. von, stud. art., Birkerød Kostskole, Birkerød. Heegaard, Anker, Inspektør, Frederiksværk. Helms, Georg, Overretssagfører, Vestervoldgade 117, Kblivn. K. Hel w eg-Larsen, Frøken, Roskilde. Kirschner, Fru Inspektør, Gentofte. Klocker, A., Laboratorieforst., Mynstersvej 19^, Kjøbenhavn V. Kristiansen, Joh., Forststuderende, Hersegade 7, Roskilde. Larsen, Johs., Konservatormedhjælper, Herning. Lehn, E. Liitchen, Ass. i Landmandsb., Colbjørnsensgade 14 M., Kjøbenhavn K. Lindholm, Emil, Forstelev, Emmedsbo Plantørbolig, Gjerrild. Liitken, Ove, stud. art., Engskiftevej 4, Kjøbenhavn Str. Nielsen, Andreas, Forstelev, Emmedsbo Plantørbolig, Gjerrild. Oldenburg, Th., Overlæge, Julemærkesanatorict, Kolding. Pals by, L., Vekselerer, Svanemøllevej 43, Kjøbenhavn Str. Pirtzel, Karen, Frøken, Helsingør. Poulsen, H., Prokurist, Dosseringen 24^, Kjøbenhavn 0. Rasmussen, C. A., Kommunelærer, Østre Fasanvej 246^ Kbhvn. L. Rendahl, Hjalmar, Fil. kand. Riksmuseum, Vetenskapsakademien, Stockholm. Saxild, Erik, stud. polyt., Holbergsgade 17'^, Kjøbenhavn K. Skjold, Carl, stud. mag., Læssøesgade 3^, Kjøbenhavn N. Teisen, Carl, Etatsraad, R. af Dbg., Amaliegade 27, Kjøbenhavn K. Warnaa, P., Fotograf, Nykøbing F. FORENINGSMEDDELELSER. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 5 MARTS 1918. Denne ekstraordinære Generalforsamling, der blev afholdt i For- mandens Bopæl, var Følge af en Beslutning, vedtaget paa den or- dinære Generalforsamling 15 Oktober 1917, og havde følgende Dags- orden: Forhøjelse af Aarskontingentet til 5 Kroner. Ca. 50 Med- lemmer var mødt, da Formanden aabnede Mødet og foreslog at vælge Kontorchef Jansen til Dirigent, hvilket Forslag enstemmigt blev vedtaget. Dirigenten konstaterede, at Generalforsamlingen var lovligt ind- varslet, og gav derefter Ordet til Formanden, der i Korthed gjorde Rede for Foreningens Status og paaviste, hvor absolut nødvendigt det var at forhøje Kontingentet, hvis Foreningen skulde kunne fort- sætte sin Virksomhed blot nogenlunde paa samme Maade som hid- til. Forslaget var jo ikke Medlemmerne ubekendt, idet Emnet var blevet debatteret paa den sidste Generalforsamling; man havde da ment det rigtigst at give Medlemmerne Lejlighed til at afgive deres Stemme for eller imod Forhøjelsen, og der var da ogsaa udsendt Stemmesedler til alle indenlandske Medlemmer. Der var til Sekre- tæren indkommet 67 Svar, hvoraf de 63 var for, kun 4 mod For- højelsen. Et Medlem havde indsendt en Skrivelse, hvori han udtalte, at Forhøjelsen var for ringe til at kunne dække de forøgede Ud- gifter, og Vedkommende foreslog, at Medlemmerne frivillig burde yde et større Aarsbidrag end de 5 Kroner. Over et saadant Forslag kunde Formanden selvfølgelig kun udtale sin Glæde, men da Spørgs- maalet ikke kunde diskuteres paa denne Generalforsamling, vilde det atter blive forelagt paa kommende ordinære Generalforsamling til Efteraaret. Dirigenten lod derpaa foretage Afstemning blandt de tilstedeværende Medlemmer, og af disse stemte 32 for Forhøjelse, ingen imod. Det var saaledes vedtaget, at Aarskontingentet fra 1 Oktober 1918 var forhøjet fra 4 til 5 Kroner. Da ingen Medlemmer havde noget yderligere at bemærke, hævedes Generalforsamlingen. Derefter blev der afholdt Auktion over en Del af de Hæfter og Bøger, der ved Bjtteforbindelse var kommet i Foreningens Besid- delse; som tidligere var Overlæge Helm s den fornøjelige Auktiona- rius, og Salget indbragte P'oreningen et Beløb af 36 Kr. 25 Øre. S. M. S. VI Endelig gav Formanden en Meddelelse om to for Danmarks Fauna nye Fugle og fremviste Eksemplarer af disse. Det drejede sig om Graasiskenens nordøstlige Race, Cannabina linaria exilipes og Svanegaasen Anser cygnoides. L. Førstnævnte, en ung Han i Vinterdragt, var skudt paa Amager i de første Dage af Januar Maaned af Gaardejer Jørgensen, der vel- villigst havde overladt Foredragsholderen Fuglen. Racen exilipes kendetegnes ved sine meget smaa Fødder, uplettet hvide Overgump og fremherskende lyse Farvetone; den er hjemmehørende i Lapland, Nord-Rusland, udbredt over den nordligste Del af Asien og Amerika, om Vintren dragende sydligere og saaledes skudt i Øst-Preussen ; men her i Landet er den ikke tilforn truffet. Taleren gennemgik derefter kort Graasiskenens forskellige Racer, idet han henledede Op- mærksomheden paa, at den i Grønland nordligst forekommende Form Cannabina linaria hornemannii (Holb.) af mange regnes for en Art, hvortil Formen exilipes skulde slutte sig som Race. De forskellige Former fremvistes. Af Svanegaasen forelaa to Stykker, begge gamle Hunner, skudte af en Pramskytte i Kalvebodstrand 12 Januar 1918. Den heldige Jæger havde afhændet Fuglene til en Vildthandler paa Gammel Kongevej, hvor de fandtes og købtes af Konservator Manniche til Foredragsholderen. Den ene af Fuglene er skænket til Zoologisk Museum. Svanegaasen er hjemmehørende i Siberien; Grænsen for dens Udbredelse mod Vest skulde dannes af Floderne Obj og Tobol, men Kundskaben herom synes ikke at være fuldstændig. Den holdes tam mange Steder, ogsaa her i Landet, saa det laa nær at tænke, at de to paagældende Fugle var forvildede og ikke virkelig vilde; der var intet i Fuglenes Ydre eller Indre, der kunde tjene til Støtte for en saadan Mistanke; de var i Muskulatur og Fjerdragt ganske som vilde Fugle, i ingen Henseende mærkede af Indespærring; ingen af dem havde Knold ved Næbroden, saaledes som det ses hos den tamme Form (ogsaa hos Hunner); begge havde brede, nedsunkne Ægledere, der viste, at Fuglene havde ynglet. Fuglen er ikke tilforn truffen i Europa, men har altsaa nu som andre siberiske Gæster, Rrunsvenske (Liguriniis sinicus), Nordlig Graasisken (Cannabina linaria exilipes), Nøddekrige (Nucifraga caryo- catactes macrorhynchiis) aflagt Besøg i Vesteuropa. Naturligvis kunde man tvivle om, at Fuglene frivilligt var naaede hertil, og Taleren havde først besluttet at tilbageholde Meddelelsen om Fuglenes Forekomst, indtil han havde haft Lejlighed til nærmere at gøre sig bekendt med Forholdene, hvorunder Fuglene var skudte, om de havde været i Flok, eller kun to i Følge, om de havde været meget sky osv., men da det havde vist sig umuligt at opspørge den paagældende Jæger og faa ham i Tale, havde han bestemt sig til at fremsætte Sagen i det Haab, at yderligere Oplysninger derved maaske kunde fremkomme. E. L. S. VII UDFLUGT TIL GANDLØSE EGET, KROGELUND HEGN OG UGGELØSE HEGN 2 JUNI 1918. Fra Slangerupbanens Station paa Nørrebro afgik man om Mor- genen Kl. ca. 8^4 med Tog til Lynge Station. Efter at have spist Frokost i Lynge Kro begav man sig til Badstrup Sø, langs denne og derpaa gennem Gandløse Eget, Krogelund Hegn og Uggeløse Hegn. Turen endte ved Lindholm Station, hvorfra man med Tog ved 3^/2 Tiden vendte tilbage til København. Kunstmaler V.Kongs- dal, som var lokalkendt, havde anvist Turen og ledede den. Del- tagernes Antal var 22. Vejret var fint, det ornithologiske Udbytte tilfredsstillende, dog uden særlige Mærkeligheder. Følgende 44 Arter iagttoges med Sikkerhed: Stor Lappedykker (Podicipes cristatus), 2 Par sammen. Blishøne (Fiilica atra) 1, Vibe (Vanellus cristatus) nogle, Hættemaage (Larus ridibundas) nogle, Stormmaage (Larus canus) 4 sammen, Hejre (Ardea cinerea) enkelt- vis Par Gange, Taarnfalk (Falco tinnunculus) enkeltvis Par Gange samt et Par ved en Rede, Musevaage (Buteo vulgaris) nogle, Ring- due (Columba palumbus) en Del, Mursvale (Cypselus apus) en Del, Gøg (Cuculus canorus) Par Stk., Skade (Pica caudald) 1, Raage (Corvus frugilegus) Par Stk., Krage (Corvus cornix) nogle, Tornskade (Lanius collyrio) 1, Digesvale (Hirundo riparia) et Sted mange, By- svale (Hirundo urbica) 1, Forstuesvale (Hirundo rustica) mange, Lærke (Alauda arvensis) mange, Stær (Sturnus vulgaris) en Del, Gærdesmutte (Troglodytes parvulus) 1, Musvit (Parus major) Par Stkr., Halemejse (Acredula caudata) nogle. Munk (Sylvia atricapilla) nogle. Havesanger (Sylvia hortensis) nogle, Gulbug (Hypolais icterina) nogle, Rørsanger (Acrocephahis arundinaceus) Par Stk., Sivsanger (Acrocephalus phragmitis) Par Stk., Løvsanger (Phyllopseustes tro- chilus) en Del, Grøn Løvsanger (Phyllopseustes sibilatrix) Par Stk., Fuglekonge (Regulus cristatus) nogle, Skovpiber (Anthus arboreus) Par Stk., Sangdrossel (Turdus musicus) 2 , Solsort (Turdus merula) en Del, Stenpikker (Saxicola oenanthe) Par Stk., Bynkefugl (Praticola rubetra) nogle, Husspurv (Passer domesticus) en Del, Skovspurv (Passer montanus) en Del, Bogfinke (Fringilla coelebs) mange, Stillids (Carduelis elegans) 1, Svenske (Ligurinus chloris) Par Stk., Irisk (Cannabina linota) 2 sammen. Gulspurv (Emberiza citrinella) mange, Bomlærke (Emberiza miliaria) nogle. Kl. ca. 5 om Eftermiddagen var man atter i Kjøbenhavn. TH. N. KRABBE. UDFLUGT TIL DAMHUSSØEN OG SØBORG (UTTERSLEV) MOSE 25 AUG. 1918. Om Morgenen Kl. 8^/2 mødtes de fleste af Deltagerne, hvis fulde Antal senere blev 19, paa Raadhuspladsen, hvorfra man pr. Sporvogn kørte til Vanløse. Man gjorde herfra først en Tur omkring Dam- hussøen og spadserede derpaa langs den fra Søen førende Kanal og VIII videre ad Vejene til Brønshøj. Her spistes Frokost i en Restaura- tionshave, hvorefter man begav sig ned til Søborg Mose. Man besaa noget af Mosens vestlige Del, hvorpaa man lejrede sig hyggeligt i en af Militærvæsenet indrettet Udgravning og paahørte her Konser- vator A. L. V. Manniches udmærket orienterende lille Foredrag om Mosens Fuglefauna. Derefter begav man sig tilbage til Brønshøj, hvorfra man pr. Sporvogn vendte tilbage til Kjøbenhavn. Vejret var fint; dog generedes man ikke lidt af den stærke vestlige Vind, som sikkert ogsaa ved at vanskeliggøre Observationer nedsatte det orni- thologiske Udbytte kendeligt. Følgende 40 Arter iagttoges med Sikkerhed: Stokand (Anas boscas) en Del, Taffeland (Fuligiila ferina) 3 sammen i Damhussøen, Lille Lappedykker (Tachybaptes minor) 1 i Damhussøen, Graastrubet Lappedykker (Podicipes griseigena) 3 sammen i Søborg Mose, Stor Lappedykker (Podicipes cristatus) nogle i Damhussøen, Rørhøne (Gallinnla chloropns) Par Stk. i Damhussøen, Blishøne (Fulica atra) ca. 200 spredte i Damhussøen, ca. 10 sammen i Søborg Mose, Hvidklire (Totanus glottis) 2 i Søborg Mose, Horsegøg (Gallinago scolopacina) 1 i Søborg Mose, Hættemaage (Lams ridibundns) en Del. Stormmaage (Lams caniis) nogle, Stork (Ciconia alba) 2 sammen ved Søborg Mose, Huldue (Columba oenas) 13 sammen. Ringdue (Co- lumba pahimbns) 1 , Mursvale (Cypselns apus) 1 , Krage (Comus cornix) nogle, Digesvale (Himndo riparia) nogle, Bysvale (Himndo iirbica) nogle, Forstuesvale (Himndo mstica) Mængde, Lærke (Alauda amensis) en Del, Stær (Shirnus valgavis) en Del, Musvit (Pams major) Par Stk., Tornsanger (Sylvia cinerea) 1, Gærdesanger (Sylvia curmcd) 1, Rørsanger (Acrocephalus amndinaceiis) 1, Sivsanger (Acrocephalus phragmitis) nogle. Løvsanger (Phyllopsenstes trochihis) nogle. Gul Vip- stjert (Motacilla flava) en Del, Hvid Vipstjert (Motacilla alba) Par Stk., Solsort (Turdus merula) Par Stk., Bynkefugl (Praticola rubetra) Par Stk., Husspurv (Passer domesticus) en Del, Skovspurv (Passer montanus) nogle, Bogfinke (Fringilla coelebs) 1, Stillids (Carduelis elegans) nogle Unge sammen, Svenske (Ligurinus chloris) Par Stk., Irisk (Cannabina linota) en Del, Rørspurv (Emberiza schoeniclus) 1, Gulspurv (Emberiza citrinella) nogle. Bomlærke (Emberiza miliaria) Par Stk. Kl. ca. 3 om Eftermiddagen var man atter i Kjøbenhavn. TH. N. KRABBE. 12. AARGANG HÆFTE I-II DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT Æjøbeohavn REDIGERET AF O. HELMS Februar 1918 I alle Boglader faas: 8ALM0N8EN8 KONVERSATIONS LEKSIKON Udkommer i ca. 20 Bind å 15 Kr. indbundet i Skind. 1ste— 6te Bind er udkomne; derefter vil der udkomme 2 Bind om Aaret. Overlæge 0. HELMS er ornithoiogisk Medarbejder ved Værket. A.-S. J. H. Schultz Forlagsboghandel Havnegade 15. København. ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCR ORGAN FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET. „ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1918 sin 29. Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2V2 — 3 Ark, Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- handelen 12 Rmk, Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- rekte Henvendelse), Prøvenummer sendes gi-atis og franko. Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa Tånnenhof bei Hallein, Østrig. Bemærk Kassererskiftet. NATUREN ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT FOR POPULÆR NATURVIDENSKAB Utgit af Bergens Museum. — Redigeret af Prof. Jens Holmboe med Bistand af Prof. Dr. August Brinkmann, Prof. Dr. Bjørn Helland Hansen og .Prof. Dr. Carl Fred. Kolderup. Pris 5 Kr. aarlig. Kommissionær for Danmark: Lehmann & Stage, Kbhvn. INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 12, HÆFTE I-II. Sylv. M. Saxtorph : Studier over Fuglefald ved danske Fyr og Fyr- skibe 1 Hj. Rendahl : Nogle Ord om Silkehalen (Ampelis garriila) i Sverige Vinteren 1913—1914 62 Anmeldelser 69 Korrespondance 76 foreningsmeddelelser . i F.HENDRIKSENS T^e pro du kl ton s -/^telter * -KieBENHAVN- * STORMGADE 12. K. »^ \.«.& DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang iaas for 10 Kr., de øvrige Aargange ior 5 Kr, pr, Stk, ved Henvendelse til Kassereren, S. M, SAXTORPH, Jens Juelsgade 6^, 0, H, H. THIKLSE BOaTRTKKEBI. EeBINHATX 12. AARGANG HÆFTE IlI-IV DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT Ejøbenhavn REDIGERET AF O. HELMS Oktober 1918 I alle Boglader faas: SALI0NSEN8 KONVERSATIONS LEKSIKON Udkommer i ca. 20 Bind å 15 Kr. indbundet i Skind. 1ste— 6te Bind er udkomne; derefter vil der udkomme 2 Bind om Aaret. Overlæge 0. HELMS er ornithologisk Medarbejder ved Værket. A.-S. J. H. Schultz Forlagsboghandel Havnegade 15. København. NATUREN ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT FOR POPULÆR NATURVIDENSKAB Utgit af Bergens Museum. — Redigeret af Prof. Jens Holmboe med Bistand af Prof. Dr. August Brinkmann, Prof. Dr. Bjørn Helland Hansen og Prof. Dr. Carl Fred. Kolderup. Pris 8 Kr. aarlig. Kommissionær for Danmark: Lehnjann & Stage, Kblivn. Artiklen »FUGLENE VED NAKKEBØLLEFJORD« vil blive fortsat i næste Hæfte og afsluttet i et af de følgende Hæfter af Aargangen 1918—19; den vil blive illustreret med ca. 100 Billeder efter Fotografier, for den langt overvejende Del tagne hertil. Af Billederne i dette Hæfte er Fig. 29 taget af Frk. Marie Helms, Fig. 1, 2 og 5 af Sygeplejerske Frk. Elisabeth Lange, Fig. 11 af Hr. stud. med. S. Teisen, Fig. 12, 13 og 25 af Hr. Docent R. H. Stamm, de øvrige af Hr. /. P. Caspersen. Kort 2 er tegnet af Hr. Apotheker Kn. Jørgensen. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler, Uraniavej 14—16 V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- tøren, Overlæge O. Helm s, Nakkebøllefjord pr. Pejrup. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Stud. med. S. M. Saxtorph, Jens Juels- gade 6^ ^. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. K rabbe, Kon- servator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Eksktirsioner bedes sendte til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Ny tiltrædende Medlemmer kan, naar det ønskes, faa Tidsskriftets 1. og 2. Aargang (forsaavidt de haves) for 10 Kr. hver, de øvrige Aargange for 5 Kr. hver. Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer, til Redaktøren eller Kassereren. Medlemsbidraget er 5 Kr. aarligt, heri indbefattet Betaling for Tidsskriftet, for udenlandske Medlem- mer 6 Kr. E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, Formand, Næstformand, Smallegade 50^, F'. Uraniavej 14—16, V. Kolding. R. H. STAMM, Larslejstræde 9^, K. INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 12, HÆFTE III-IV. O, Hei.ms: Fuglene ved Nakkebøllefjord 77 Cari^ Finnilå 157 Anmeldelser 158 Index 16] Foreningsmeddelelser V Indhold af Aargang 12 ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. ORGAN FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET. „ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med den europæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1918 sin 29, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarHg i 6 Hefter paa 2'/2 — 3 Ark. Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- handelen 12 Rmk. Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa Tånnenhof bei Hallein, Østrig. F.HENDRIKSENS T^eprodul<(ions -y^ telter • -KIOBENHAVN- * STORMGADE 12 K Wår^ST^ tI2£%^^^11%^^ -^ DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang faas for 10 Kr., de øvrige Aargange for 5 Kr. pr. Stk. ved Henvendelse til Kassereren, S, M. SAXTORPH, Jens Juelsgade 6". 0. / H. H. THIBLSe BOOTtlTRKERT. KØBKNHAVM