l:^^6(o (M-g.^; 1 < FOR THE PEOPLE FOK EDVCATION FOK SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT ■-i 1 Musvit 3 1 Blaamejse 3 » Sumpmejse » 1 Mejse (Arten usikker) » » Rødhals '. 1 » Graa Fluesnapper 2 » Skovspurv 4 2 lait... 68 50 Nybygget el. forladt Rede laU T> 1 6 6 » ca. 10 10 25 9 15 > 2 i> 2 > 3 1 7 3 6 » 3 2 6 1 3 2 4 3 16 1) 1 T> 1 » 4 10 17 1 2 s 1 1 12 1 1 1 5 3 1 2 1 2 10 56 174 *) Ynglede i en Mejsekasse med stor Indgangsaabning. 21 FJERDE AFSNIT. FUGLE PAA MARKEN, I SKOV OG PARK SAMT VED ROUGERNE. RINGDUE (Cohimba paliimhus). Ringduens Kurren hører med til Sommerens Poesi her paa Sanatoriet, og Fuglen selv ser man Aaret igennem hyppigt nok. Saasnart det bliver den mindste Antydning af Foraar, faar ogsaa Ringduen Foraarsfor- nemmelser, og Almanaken er den ligegyldig; den kan høres kurre hen i Februar eller i Begyndelsen af Marts; 12 Februar er den første Gang, jeg har hørt den. Saa høres og ses den al- mindeligt Foraaret igennem i Skoven, hvor den iøvrigt yngler i meget forskelligt Tal; et Aar har jeg anført, at der ynglede en halv Snes Par, andre Aar er den kun sparsom som ynglende. Foruden i Skoven ses den jævnligt paa Markerne og flyvende over Inddæmningen paa Vej ud til Omegnen for at søge Føde. Ringduen er, som bekendt, en af de Fugle, der yngler over del længste Tidsrum af Aaret; den kan have Æg i Marts og hen i September; hermed stemmer det ogsaa, at dens Kurren kan høres i hele dette Tidsrum; hen i August lader den jævnlig Stemmen høre, af og til i September; 12 Oktober 1910 fandt jeg i Parken en Unge, der øjensynligt lige havde forladt Reden. I Skoven ruger den vel mest i Granerne, dog ogsaa jævnligt i Løvtræer; besynderligt nok kommer den saa at sige aldrig ind paa Sanatoriets Omraade for at yngle, og om Foraaret høres den aldrig i Parken, selv om adskillige lader Stemmen høre fra de nærliggende Dele af Skoven; en Gang har den ynglet i min Have i en forladt Raagerede, en anden Gang i en høj Bøg tæt ved. I August — September ses Smaaflokke rundtom, hen i Okto- ber kan der træffes større Flokke paa 20—30—50 op til 100, det største Tal jeg har set her. De færdes paa denne Tid i Sko- ven og Inddæmningen, kommer af og til i Parken og jævnligt i min Have, hvor de samler Bog op og færdes ganske tamme i Træerne og paa Jorden. Nogle Vintre forsvinder Ringduerne, i andre bliver de og ses rundtom i større og mindre Flokke. Er der Frost og Sne, kni- ber det sikkert tidt med Føden for dem, og de hjemsøger paa den Tid flittigt Grønkaalen i Sanatoriets Køkkenhave. Det er hændet, at enkelte findes døde i haarde Vintre, muligvis fordi de ikke kan finde tilstrækkelig Føde. 22 MURSEJLER (Cijpselus apiis). Man skulde synes, at Sanato- riets høje Bygninger maatte give god Yngleplads for Mursejleren, men endnu har ingen forsøgt at slaa sig ned her. Paa Nakke- bøllegaard jingler den vistnok, ellers er dens nærmeste Yngle- plads Faaborg, hvor der hvert Aar yngler en Del i det gamle Klokketaarn. I 1912 saa jeg den der 15 Maj, i 1914 13 Maj og i 1916 15 Maj. Paa Foraarstrækket viser den sig kun gan- ske spredt og enkeltvis; jeg har set den her paa et saa abnormt tidligt Tidspunkt som 26 April (1910), da en enkelt fløj frem og tilbage mellem Bygningerne; ellers er den kun set her en sjælden Gang i Juni. Saa meget mere forbavset blev jeg ved 13 og 14 Juni 1916 at se en Flok paa henved 100 kredsende over Skoven og Sanatoriet; de var øjensynligt ikke paa Træk men fløj begge Dage frem og tilbage højt i Luften paa Insektfangst. Paa Efteraarstrækket er de derimod regelmæssige, omend sparsomme, Gæster; i de enkelte Aar har de første vist sig paa følgende Tider: 22 August, 30 fløj over Skoven. — en Flok paa en halv Snes saas. — saas over Sanatoriet. — 2 fløj over. — 4 trak over mod Vest. — nogle fløj over. Har saa de første vist sig, kan der senere i August ses nogle trækkende over eller flyvende omkring Sanatoriet; i 1917 var der endnu nogle 3 September og en enkelt 9 September, men det er Undtagelser. Indtræder der køligt og fugtigt Vejr under deres Efteraars- træk, døjer de øjensynlig meget, vel fordi det saa bliver dem vanskeHgt at skafle sig Føden; jeg ser dem da holde til om Sa- natoriets Skorsten, hvor Varmen antagelig tiltrækker en Del In- sekter. Under Flugten hviler de sig af og til paa Skorstenen^ fæster Kløerne i Fugningen mellem Stenene og breder Vinge og Hale ud. Af og til overnatter enkelte inde i Bygningerne, og jævnligt findes nogle om Morgenen liggende paa Jorden, for- komne og ude af Stand til at flyve. 6 August 1912 viste der sig en Flok paa en halv Snes Stykker ved Sanatoriet ; 8 August øsregnede det hele Dagen, henimod Aften fløj en Flok paa hen- ved en Snes omkring Bygningerne, holdt sig mest oppe omkring 1911. 22 1912. 6 1913. 17 1914. 20 1915. 7 1917. 10 23 Skorstenen ; den næste Morgen bragtes mig 4, fundne forskellige Steder i og ved Bygningerne; den ene var død, de tre andre meget forkomne; de rettede sig dog hurtigt ved omhyggelig Pleje, som det hedder. Noget lignende men kun med enkelte Fugle hænder næsten hvert Aar. ISFUGL (Alcedo ispida). For de fleste Mennesker her til Lands er der noget af Eventyret over Isfuglen, den pragtfuldeste blandt vore Fugle, saa lidt i Form og Farve lignende nogen anden nordisk Fugl; dette er nu heller ikke saa underligt, da den er den eneste nordiske Udløber af en tropisk Fuglefamilie. Og man skal ikke lade sig narre af Fuglens Navn; det har ikke noget med Is at gøre, men er det gamle Ord »Isen«, Jærn eller Staal, hentydende til den staalblaa Farve. Om Efteraaret er Isfuglen en sikker Gæst her; i August eller September viser den sig ved Stranden, ved Bækken i Skoven eller ved Hundstrup Aa; der kan være en eller flere; et Aar var der i lang Tid 3. Stedet, hvor de opholder sig, kan være for- skelligt; et Aar holdt en stadig til paa en bestemt Pæl ved Bæk- ken langs Skovens Østrand, et andet Aar kunde man træffe den ved Møllen, men oftest er Stranden foretrukket. De sidder her paa Bundgarnspæle, paa Baadebroen eller paa tilfældige Pæle ved Vandet. — Aldrig har jeg haft bedre Lejlighed til at iagt- tage dem end i 1911; 8 September viste sig en, snart efterkom to til, og de var derefter stadig at se hele Efteraaret og Vintren, idet dog hen paa Aaret de to forsvandt. De havde det Aar været saa elskværdige at vælge som et af deres Hovedkvarterer Stranden udfor min Bolig, og mange Gange har jeg staaet i mi Vindue eller i Haven og iagttaget dem siddende paa Pæle ved Stranden, som jeg havde slaaet ned til dem. Nu maa man sige, at udover Skønheden er Isfuglen ikke noget særligt taknemme- ligt Objekt for Iagttagelse; dertil er den i for høj Grad ensidig udviklet som Fiskemaskine med det lange stærke Næb, det kraftige Hoved og de smaa Fødder. Den sidder lange Tider fuldstændig rolig paa sin Pæl, flyver af og til lynsnart ned i Vandet efter en Hlle Fisk, og saa straks tilbage igen op paa Pælen; forstyrres den, flyver den et Stykke langs Stranden, ud- stødende sit skarpe Skrig, hen til en anden Pæl; skønnest tager den sig ud, naar den som en Terne holder sig over Vandfladen, spejdende efter Bytte. — Hen paa Vintren forsvinder Fuglene 24 gærne fra mit lagttagelsesfelt; om Foraaret er de kun set enkelte Gange. Medens Isfuglen i en Del af Landet er en ret ukendt Art, er den her paa Sj'dfj^n en nogenlunde almindelig og velkendt Fugl, som vistnok yngler alt andet end sjældent. En Mand, der boede i Nærheden, fortalte mig, at den om Sommeren stadig saas ved ■j5w-> l-'ig'. 44. Skrænt ved en Skovbæk, Isfuglens Yngleplads hans Bolig, hvor en Aa løber forbi; han hævdede, at den ikke A'^nglede hos ham, da han aldrig havde fundet dens Rede; men det viste sig rigtignok, at han havde søgt efter Reden i Buske. Som bekendt yngler Isfuglen paa samme Maade som Digesva- len i Bunden af et Rør, den graver vandret ind i en Brink; men Isfuglen kræver, at Brinken skal vende ud til et Aaløb eller i hvert Tilfælde til Vand. Her i Tidsskriftet er i Aargang 4, S. 131 berettet om Fundet af den første sikkert bestemte Isfuglerede her i Landet, i Brahetrolleborg Park. Indenfor mit lagttagelses- omraade yngler Isfuglen ikke, men ved en Skovbæk lidt Nord 25 derfor har den ynglet gennem en Aarrække. Sammen med Forstkandidat Fabricius, som viste mig Reden, har jeg haft det pragtfulde Syn af den rugende Fugl oplyst af en elektrisk Kig. 45. Isfuglens Redehuller ; i Centrum af Billedet det Hul, som blev benyttet det Aar, Billedet blev taget; tilhøjre ses gamle Redehuller. Lommelampe; Røret var den Gang kun ca 50 cm dybt, men det er sjældent, at Reden er saa tilgængelig; i 1915 ynglede Fuglen paa det samme Sted, men Reden laa dybt og Gan- gen bøjede lidt, saa jeg kunde ikke faa oplyst til Bunden. I 1917 besøgte jeg igjen Stedet 13 Juni; et Hul var friskt udgra- vet, men jeg kunde hverken se Æg eller Fugl; det var sikkert 1911. 6 1912. 11 1914. 9 1915. 9 1916. 8 26 et af de gamle Huller, den benyttede, thi det udgravede Grus indeholdt mange smaa Fiskeben. GØG (Ciiciihis canorus). Nogen meget talrig Fugl er Gøgen ikke her; der er hver Sommer nogle faa i Skoven. Inddæmnin- gen skulde man synes, efter hvad man ser paa lignende Mose- strækninger andetsteds, maatte være et ypperligt Sted for den, men her ses den saa at sige aldrig. Dens Ankomst om For- aaret er ret regelmæssig, som det vil ses af nedenstaaende: 1910. 12 Maj, saas og hørtes i Skoven. — hørtes første Gang. — kukkede om Morgenen. — to hørtes. — en saas. — hørtes flere Steder i Parken og i Skoven. VENDEHALS (Jynx torqvilla). Den yngler ikke her; derimod ved jeg, at den yngler i Skoven ved Brahetrolleborg, hvorfra jeg har faaet dens Rede eller rettere en Træstamme, hvori den havde ruget. Jeg har kun hørt den her en enkelt Gang, 23 Juni 1911, da der Kl 5 om Morgenen sad en og skreg udenfor mit Vindue. GRØNSPÆTTE (Piens viridis). Om den yngler her i Egnen, ved jeg ikke, jeg har ingensinde hørt derom. Kun to Gange har jeg truffet den her som en rent tilfældig Gæst, 21 Juli 1909 og 22 Marts 1913, begge Gange her i Parken; det var begge Gange dens skingrende Skri^, som henledte Opmærksomheden paa den. STOR FLAGSPÆTTE (Piciis major). I denne Art har vi her et sørgeligt Eksempel paa, at naar først en Fugl, hvoraf kun et enkelt Par yngler, er fordrevet fra et Sted, saa kan det vare lang Tid, før den atter viser sig som Ynglefugl. Men i Flag- spætten har vi tiUige et ganske mærkeligt Eksempel paa den Udholdenhed, hvormed en Fugl Aar efter Aar kan vende tilbage til det samme Sted. I de første Aar, jeg var her, ynglede den i Skoven tæt ved min Bolig, havde sin Rede højt i en udgaaet Træstamme. Rede- hullet var foroven skærmet paa en ganske besynderlig Maade, idet en stor Svamp dannede et Fremspring hen over det; om det var et Tilfælde, at Svampen var vokset frem over Hullet, 27 eller Fug en med Forsæt havde hugget Hullet under den, tør jeg ikke afgøre. Men de udgaaede Træer blev fældede, og Spætten holdt op med at yngle; sidste Gang var vist i 1910. Siden har Flagspætten kun været Vintergæst, — men ganske vist trofast — hos os. I Yngletiden viser den sig kun meget sjældent. Saa ses den hen paa Sommeren, ofte allerede i JuH, derefter f og til Efteraar og Vinter igennem, men altid kun en enkelt. Den har øjensynhgt hele Skoven og Parken til Tumle- plads, sidder og hakker i døde Grene eller løber bankende op ad Stammerne. Om Aftenen smutter den ind i en Stærekasse og boer der om Natten; det er kun tilfældigt, man faar det at se. Jeg mindes meget tydeligt første Gang, jeg saa det; det var Fig. 46. Egegren bearbejdet af Flagspætte ; den mørke Ring paa Midten viser Grenens oprindelige Tykkelse. 13 December 1914; jeg havde et Møde i min Stue og sad selv henne ved Skrivebordet ved Vinduet. Det var begyndt at skumre, og da jeg tilfældigvis kastede et Blik ud af Vinduet, faldt mit Øje netop paa Flagspætten, der kom flyvende og uden at standse gik lige gennem Hullet i en Stærekasse, der sad ret højt oppe i et Bøgetræ; den Maade, hvorpaa den fløj ind, gjorde Indtryk af, at det var noget, den var vant til. 13 Oktober 1917 saa jeg den i Skumringen sidde udenpaa en Stærekasse med Hovedet inde i Kassen; hvad den tog sig til, kunde jeg ikke se, men jeg kunde tænke mig, at den fjærnede Stærenes eller Spurvenes Reder for selv at søge Natteleje. Vintren igennem høres dens Hamren og Skrig af og til, og man ser Fuglen selv, der med sine brogede Farver liver op i Vinterlandskabet. Nu ved jeg ganske vist ikke, om det er den samme Fugl, (den jeg har set, har altid været en Han) der findes hver Vinter, men det er dog rimeligt. I Vintren 1916 — 17 syntes den dog at bære sig noget anderledes ad end sædvanligt, idet den i en ganske usædvanlig Grad sønderflængede alle udgaaede Egegrene i Par- ken og Skoven. Splinter laa der overalt under Egetræerne, og 28 de hvide splintrede Grene lyste langt bort; det var vel Insekt- larver, Fuglen søgte. ^SKOVSKADE (Garriilus glandarius). I Sommertiden ses den af og til i Skoven; jeg har aldrig kunnet overbevise mig om, at den yngler, men usandsynligt er det ikke, at der lindes et en- kelt Par. Ved Efteraarstid er den derimod en sikker Fugl, og jeg har rig Lejlighed til at se, at det ikke er med Urette, den bærer sit latinske Artsnavn (af (//ans = Agern); sidst i September eller først i Oktober høres dens hæse Skrig her omkring i de fleste Aar, og derefter ses den jævnligt Efteraar og Vinter igen- nem. Men der er stor Forskel paa Tallet, hvori den forekommer de forskellige Aar; enkelte Aar ses den saa at sige ikke, andre Aar er den her Vintren igennem, ses daglig. Den træffes ofte i Smaaflokke paa 5 — 10, der drager omkring i Skoven og Parken, ofte holder til omkring min Bolig og bliver ret tamme. I Efter- aaret 1910 viste de første sig 1 Oktober, fandtes saa i Mængde hele Vintren igennem, saa man ofte kunde se 3 — 4 Stykker ad Gangen; hen i Marts forsvandt de, men midt i April kom der en Flok paa 11, der holdt sig til hen i Maj, dog næppe ynglede her; i 1912, 14 og 16 var der adskillige Efteraaret igennem, i 1913 og 15 næsten ingen. I Efteraaret 1917 var der atter godt med Skovskader, der i en Flok paa en halv Snes holdt sig til Nytaar, ofte færdedes omkring mit Hus. NØDDEKRIGE (Nucifraga caryocatactes). Under den sidste store Indvandring i 1911 saa jeg den ikke her, medens den skulde være almindelig i Omegnen; i Sommeren 1912 hørte jeg, at den saas flere Steder i Egnen, og mener selv, at jeg saa den en Gang i Skoven. SKADE (Pica caudataj. Ynglefugl her paa Egnen er Skaden ikke, men der kommer af og til enkelte strejfende hertil; dog har jeg i det hele kun set den 5—6 Gange i de Aar, jeg har været her. ALLIKE (Coruus monediila). Den yngler ikke her i Nærhe- den, i hvert Tilfælde næppe indenfor en Mils Afstand, ses der- for om Sommeren kun sjældent. Ved Foraarstid hænder det, at nogle trækker over mod Nord eller Øst, men det er ikke hvert Aar; undertiden slaar en enkelt sig til Ro en kortere Tid; 12 April 1913 saa jeg 2 sidde paa en Skorsten paa Sanatoriet, og — 12 1911. 10 1912. 6 1913. 12 1914. 7 1915. 11 1916. 12 1917. 10 29 25 April 1917 sad der nogle i Skoven. Men det er som sagt ganske sparsomt, hvad der ses paa den Tid; Efteraaret er her Tiden for Allikens Optræden, og saa er der ogsaa nok af dem. Oktober er Allikernes Maaned, og Tiden, naar de viser sig, er ret regelmæssig, som det vil ses af følgende : 1910. 5 Oktober, begyndte at vise sig. — findes massevis. — nogle Flokke kom om Morgenen over mod V. N. V. — ret store Flokke. — Alliker er begyndt at optræde i Flokke de sidste 5 — 6 Dage. — Flokke af Alliker trak i ret stort Tal over. — om Morgenen lige i Daggry hørtes 3 Gange Flokke trække over. — om Morgenen hørtes nogle flyve over Sana- toriet. — hørtes trækkende tidligt om Morgenen lige i Daggry. (Dog var der hørt nogle allerede 25 September). Saa ser og hører man jævnligt i Resten af Oktober Alliker trække over; Trækket sker fra Daggry til henimod Middag, sjældent senere paa Dagen. De flyver over i nordvestlig, vestlig eller sydvestlig Retning, højt eller lavt; undertiden stryger de lige over Trætoppene, undertiden lyder deres Raab højt oppe fra Luften. De holder sig. næsten altid i Flokke, flyvende tæt sammen; der kan være 10 — 20—50 — 100 og langt derover i en Flok; oftest holder de sig for sig selv, kan dog ogsaa blande sig med Raager og Krager. For at give en Forestilling om, hvorledes et saadant Træk kan forme sig, anfører jeg følgende fra min Dagbog for 18 Oktober 1916: »Det havde frosset et Par Grader om Natten; om Formiddagen smukt Solskin, ganske klart; Vinden svag, østhg. Som man kunde vente, var der stærkt Kragetræk idag; Alliker trak ligeledes i meget stort Tal ; der kunde være enkelte eller faa sammen, undertiden blandede med Kragerne, men ellers mest i større, tætte Flokke, der kom med meget uregelmæssige Mellemrum. Flokkene talte fra 30 til flere Hundrede Individer. Fuglene fløj skrigende over, gik i Almindelighed noget højere end Kragerne. En enkelt Gang saa jeg en lille Flok, hvor Kra- 30 ger, Raager og Alliker var sammen.« Saaledes som Trækket viste sig den Dag, fortsattes det den følgende. En Ting er der, som paa Trækket skiller Allikerne fra deres Slægtninge, og det er deres ustandselige Snakken. Flyver Kra- gerne over, hører man kun sjældent et Skrig. Raagen er mindre tavs, men Allikerne pludrer ustandseligt under Flugten; det hæn- ger formodentlig sammen med, at de trækker i saa tætte Flokke, men derfor er det dog uklart, hvorfor de stadig skal bruge Stemmen. Men det er ikke blot paa Trækket, man ser Allikerne i Ok- tober Maaned. En Del slaar sig ogsaa en kortere Tid ned her i ikke ringe Mængde; man hører dem, naar de flyver over, man ser dem i Parken og Skoven samlende Agern eller ude i Inddæmningen og paa Markerne. Tallet paa dem, der saaledes slaar sig til Ro, er forskelligt; af og til synes det kun at være en enkelt Flok, men i nogle Aar kan det være langt flere, saaledes at Dagbogen taler om »Masser« og »Tusinder«. De holder sig saa i Selskab med Raager og Krager. — Med Udgan- gen af Oktober forsvinder de; i November og December kan vel ses enkelte Smaaflokke, men det er kun undtag sesvis og ingenlunde hvert Aar. KRAGE (Corviis cornix). Nogen meget yndet Fugl er Kragen jo ikke her tillands og vel ikke helt med Urette, Den er Alt- æder, og der gaar ned i den baade, hvad der passer, og hvad der ikke passer os Mennesker. Men den liver dog op i et øde Vinterlandskab, og interessant at iagttage er den. I Skoven yngler den hvert Aar ret talrigt, tiltrods for at den efterstræbes, og at der betales Skydepenge for den. I Parken ynglede der, før Sanatoriet blev bj-^gget, nogle Par, og i de første Aar, jeg boede her, var der stadig et enkelt Par ; da der klagedes stærkt over deres Æggerøveri, skød jeg den ene Fugl, og dermed var deres Ynglen i Parken forbi i 4 Aar; skønt der ynglede temmelig mange i Skoven, var det dog først det femte Aar, at et Par atter fandt Vej til Parken for at bygge. — I Skoven bygger de spredt, dels i høje Bøge, dels i Elletræer i den østlige Udkant; der kan være opimod en halv Snes Reder i det Hele. Dagen igennem er Kragerne paa Færde for at søge Føde, paa Marken, ved Stranden, i Parken og i Køkkenhaven. Alle mulige spiselige StolTer fra Dyre- og Planteriget gaar i dem; 31 for den langt overvejende Del af Fødens Vedkommende gaar Kragerne ikke Menneskenes Interesser for nær; det ses bedst af, at deres Yndlingsplads er ved Stranden ; her søger de med yderste Ihærdighed Dagen igennem Føde, vel mest i Snegle og Muslinger, der er skyllede op. Kragerne beskyldes — og ikke uden Grund — for at være slemme Æggerøvere; gaar man om Foraaret omkring Inddæmningen, vidner de talrige tomme Skaller af Vibe-, Hættemaage- og Blishønseæg herom. Et Aar vilde en af Sanatoriets Kalkuner ruge i det fri, men det blev ikke til ret meget; hver Gang, den forlod Reden efterat have lagt et Æg, kom en Krage, der havde siddet og passet paa i et nærliggende Træ, ned og tog det. Tømte Hønseæg er heller ikke ualmindehge at se rundtom i Parken, og i et nærliggende lille Skovstykke har jeg fundet et Sted, hvor en Krage havde Standkvarter med sine røvede Æg; det var ikke helt Smaating, hvad der laa af Skaller paa Jorden. Hen i April begynder Æglægningen; og i Juni ses de ud- fløjne Unger; derefter ser man Kragerne i mindre Selskaber, vel familievis, rundtom i Skoven, Køkkenhaven og ved Stranden, og disse Smaaflokke holder sig saa her til hen i Oktober, paa hvilken Tid deres Tal betj^deligt forøges ved dem, der kommer trækkende andetsteds fra. Ingen Fugl ses paa Træk herover i saa stor Mængde som Kragen; og medens der for adskillige Arters Vedkommende er betydelig Forskel paa det Antal, hvori de trækker over om Foraaret og om Efteraaret, er Kragerne næsten lige hyppige at se paa begge Aarstider. Foraarstrækket foregaar fra de første Dage af Marts til lidt ind i April. Vejret skal helst være klart uden for stærk Blæst; stiller man sig saa ned ved Stranden, ser man Kragerne komme fra Sydvest ofte lavt over Vandet; saa- snart de naar Skoven, hæver de sig noget i Vejret men ofte ikke mere, end at de gaar lavt over Trætoppene; undertiden ser man dog en Del gaa betydeligt højere til Vejrs. De ses al- drig i Flokke, mest enkeltvis eller faa i Nærheden af hinanden; men paa gode Trækdage ser man stadig nogle i Luften, hvorhen man end vender Øjet, og det bliver sikkert adskillige Tusinder, der paa en Dag trækker over den lille Strækning, jeg kan overse. Retningen er altid den samme fra S. V. til N. 0. Trækket be- gynder tidligt om Morgenen og varer ved til henved Kl. 4, under- tiden Hdt længere. — I Oktober begynder Trækket igen, men 32 saa gaar det den modsatte Vej, fra Nordøst til Sydvest, foregaar iøvrigt paa samme Maade som om Foraaret. Samtidigt med, at Trækket foregaar om Efteraaret, ses der rundtom i Egnen vældige Skarer af Krager sammen med Raager og Alliker. De fleste forsvinder hen i November, men i Modsætning til Forholdet hos de andre Kragefugle bliver der altid en Del tilbage Vintren igennem. Der dukker saa det Spørgsmaal op, om de Krager, der findes her om Vintren, er dem, der er udrugede her om Sommeren, eller om de trækker bort, og de overvintrende er nordligere Fugle. Jeg var tidligere tilbøjelig til at tro, at det sidste var Tilfældet, men forskellige Ting har vist mig, at i hvert Tilfælde en Del af de Krager, der udruges her, bliver om Vintren; utvivlsomt er det, at der ogsaa kommer en Del til andetsteds fra. — Hvor man færdes om Vintren, ser man Krager her, i Inddæmningen, paa Marken og ved Stranden; omkring Sanatoriets Hønsegaard holder altid en Flok til. Om Dagen er Kragerne spredte over hele Egnen, om Aftenen samler de sig regelmæssigt paa bestemte Steder for at søge Nattehvile. I 1909 har jeg optegnet, hvordan de om Aftenen kom flyvende over Fjorden fra Sydøst mod Nordvest for at overnatte i Skoven her; paa deres Vej krydsede de Hættemaagerne, som paa samme Tid fløj fra Inddæmningen ud for at overnatte paa Vandet. I Vintren 1917 — 18 overnattede en Del i Parken, men ellers har det i de senere Aar været Reglen, at Kragerne fra hele Egnen Vest for NakkebøUefjord om Aftenen flj'ver over Fjorden i nordøstlig Retning for at søge Nattekvarter i Skove, som ligger mindst en Milsvej borte; i Skumringen ser man dem da enkeltvis eller i Smaaflokke give sig paa Vej over Fjorden for næste Morgen i Daggry at komme tilbage; man skulde sjmes, de ligesaa godt kunde overnatte i Skoven her. Det er en kendt Sag, at der foruden den almindelige Graa- krage findes en anden Form af Krage, Sortkragen, der adskiller sig ved at være ensartet sort, iøvrigt i Levevis, Størrelse, Stemme og andre Forhold ligner Graakragen saa meget, at der vel ingen Tvivl er om, at man ikke er berettiget til at betragte den som andet end en Race, tilmed da Graa- og Sortkrage meget villigt parrer sig og faar yngledygtigt Afkom. Danmark ligger ganske vist væsentligt udenfor Sortkragens Udbredningskreds, men en- kelte trælles dog her, og selv har jeg haft Lejlighed til at gøre nogle Iagttagelser over Sortkragen. OPTEGNELSER VEDRØRENDE ISLANDS FUGLE, TILDELS EFTER EGEN IAGTTAGELSE I EN LÆNGERE AARRÆKKE. AK l\ NIELSEN. MED INDLEDENDE OG ANDRE HENLERKNINGEH AF ADJUNKT BJARNI SÆMUNDSSON. Nærværende Afhandling al" den af mange Ornithologer og Ægsamlere godt kendte, forhenværende Faktor i Handelsstedet Eyrarbakki (Ørebak) paa Islands Sydkyst, P. Nielsen, har allerede i flere Aar ligget færdig fra hans Haand og burde der- for være blevet publiceret for længe siden. Men flere Omstæn- digheder, deriblandt den af Krigen foraarsagede mangelfulde og usikre Postforbindelse mellem Danmark og Island, har bevir- ket, at den først nu er kommet saavidt. Det havde været P. Nielsens Mening for 2- 3 Aar siden at give mig Manuskriptet til disse Optegnelser til Gennemlæsning og videre Befordring; men først efter at jeg havde besøgt ham sidste Sommer, blev det besluttet, at jeg skulde tage mig af det og om mulig faa det trykt, hvorpaa jeg fik det til Gennemsyn med den Anmodning fra Forfatteren, at jeg vilde gøre de Be- mærkninger eller Tilføjelser, som jeg maatte anse for ønskelige eller nødvendige, da der nemlig i disse Optegnelser findes omtalt tiere Tilfælde af sjældne Fugles Forekomst, som jeg allerede for flere Aar siden har berettet om i mine »Zoologiske Meddelelser fra Island IX og XIII« i »Videnskabet. Meddel, fra den Naturhist. Forening i København«, henholdsvis 1905 og 1913 (65. Bd.), (nedenfor citeret som Vid. Medd. 1905 og 1913). Som det vil ses, er der givet en Mængde Oplysninger om flere Fugles Udbredelse og Yngleforhold paa Island , og de an- gives som Regel efter Sysler og Sogne (Isl.: hreppar). Det har sin Grund deri, at Forfatteren for mange Aar siden (han er dansk af Fødsel, men har boet paa Eyrarbakki i snart et halvt 3 - 34 Hundred Aar) udsendte til alle Sogneraadsformænd (Isl.: hrepp- stjorar) Skemaer med Spørgsmaal vedrørende de i Landet yng- lende Fugles Forekomst, Hyppighed og Yngleforhold i vedkom- mende Sogn. Han iik liere af disse Skemaer igen i udfyldt Til- stand og fremskaffede saaledes et betydeligt Materiale til Bedøm- melsen af mange islandske F^ugles Udbredelses- og Yngleforhold m. m. (Nielsen har været en ivrig Ægsamler, som har forsynet flere udenlandske Samlere og foræret til Museet i Reykjavik en smuk og næsten komplet Samling af islandske Æg). Det glæder mig, at det nu er kommet saa vidt, at P. Nielsen har faaet sine Optegnelser publiceret, fordi de, efter mit Skøn, indeholder mange gode Oplysninger angaaende den islandske Fuglefauna, som utvivlsomt fortjener at blive offentliggjorte, og de Iagttagelser, Forfatteren har gjort personlig, er paalidelige nok. Han har været en ivrig Sportsmand og Jæger og haft For- bindelser med alle fugleinteresserede Folk paa Island. Efterfølgende Optegnelser af P. Nielsen omhandler 104 Arter (hvoraf to Syrniiim aluco og Corvus corone sikkert aldrig er fun- det paa Island), altsaa Størstedelen af de ca. 120 Arter, som var kendte som islandske eller fundne paa Island, da Forfatteren var færdig med Manuskriptet. Senere er der, saavidt jeg ved, kom- met 11 Arter til, saaledes at Antallet nu er steget til ca. 130. HAVØRN; isl.: Ørn, Sæørn (^/ia//a(''7ns albicillaj. Havørnener Standfugl paa Island, men forekommer ingen Steder talrig, og det synes, som om den i de senere Aar er i stærk Aftagende, hvorfor den for ikke helt at udryddes burde fredes ved Lov. Dens Ynglepladser er fortrinsvis ved store fuglerige Indsøer, saasom: l'ingvallavatn, Fiskivotn paa Arnarvatnsheidi og My- vatn, hvor der aarlig yngler 2 — 3 Par. I August 1884 fandt jeg dens Yngleplads paa en lav Klippe- ryg, der adskiller 2 fiskerige Søer i den sammenhængende Gruppe Fjeldvande, der er beliggende ca. 5 Mile Nordøst for Hekla, mellem Tungnaa og I'jorsa. Paa en Strækning af ca. 25 Meter lindes der 7 Redesteder, der alle har en anseelig Højde og tydelig bærer Spor af vekselvis at have været benyttede Aar efter Aar, rimeligvis i Aarhundreder. Ungerne havde forladt Reden og saas ikke: men den gamle 35 Hun opholdt sig i Nærheden og lilkjendegav sin Nærværelse ved høje Skrig. Mr. Pearson fandt den ynglende samme Sted 1894 og traf 18 Juni 2 Dunuliger i Reden (»The Ibis«, April 1895, Pag. 238). I Arnes Syssel yngler Havørnen foruden ved Mngvallavaln ogsaa ved Purå i Ølfus, ved Stakkavik i Selvogur og indtil for faa Aar siden paa en lille Holm i Alftavaln i Grafinngar. Paa Vestlandet yngler den ved Stykkisholm ved Hvamms- fjord og i Mosvallahrepp i Isafjord Syssel. Paa Østlandet ses den sjældent, og det vides ikke, om den yngler der. I Slutningen af April eller i Begyndelsen af Maj lægger Hun- nen 2 hvide Æg, hvoraf i Reglen kun det ene er befrugtet. Den 8 Maj 1911 fandtes dog ved Pingvallavatn en Rede med 3 Æg. Æggets Længde og Bredde: 76,5 mm 60 mm. 80 » 62 » En af Aarsagerne til Havørnens Aftagen kan rimeligvis søges i, at den æder forgiftede Ryper og Aadsler, der flere Steder ud- lægges for at dræbe Ræve. JAGTFALK; isl.: Fålki, Valur (Falco gyrfalco). Jagtfalken yngler ret almindelig over hele Landet, dog ikke paa Vestmann- øerne og Grimso, ved hvilke Øer den dog ikke saa sjældent ses, især ved Grimso. Sent om Sommeren, naar Smaafugle saa- som Ryler, Engpibere, Vipstjerter og flere Arter samler sig ved Stranden, før de trækker bort fra Landet, ses ofte unge Falke i Nærheden, hvilket ogsaa er Tilfældet, naar disse Trækfugle kom- mer tilbage om Foraaret. Dette lader formode, at de unge Jagt- falke følger med over Havet. I Reglen lægger Hunnen i Midten af April 4, sjældnere 5 Æg Naar det første Kuld Æg borttages, lægger F'uglen sædvanlig et nyt Kuld, dog ikke i samme Rede. Æggets Længde og Bredde: 52,5 mm 40 mm 65,5 » 49 » DVÆRGFALK; isl.: Smirill (Falco æsalon). Ligesom de unge Jagtfalke indfinder Dværgfalken sig ved Stranden, naar Smaa- fuglene om Efteraaret samler sig til Borttræk, og forsvinder med disse. Sammen med Smaafuglene kommer den tilbage om For- 3(i aaret, sædvanlig i Begyndelsen af April; dog overvintrer en Del paa Island. I de sidste Dage af December 1877, da der herskede stra'ng Vinter paa Sydlandet med 12—15*^ Frost, saas liere ved E^yrar- bakki, hvor store Flokke Snespurve (Emberiza nivalis) samtidig opholdt sig. Paa Syd-, Vest- og Nordlandet yngler den ret talrig; men paa Østlandet er den ikke almindelig; dog yngler den enkelte Steder i Mula-Syslerne. Paa Grimsø ses den ofte om Sommeren; men paa Vestmannøerne ses den kun For- og Efteraar. Skønt den oftest tager sit Bytte i Flugten, kan det dog træfTe, at den forfølger det løbende paa Jorden. Jeg har saaledes en Gang set den forfølge en Vipstjert (Motacilla alba) paa en inde- lukket Gaardsplads, indtil denne søgte Skjul i et mørkt Kul- skur, hvis lukkede Dør forneden tillod Gjennemgang. Uden Be- tænkning fortsattes Forfølgelsen ind i det mørke Rum. Røveren kom dog snart ud igjen, uden at have fundet det attraaede Bylte. Naar den flyver ind mellem en F'lok Smaafugle for at gjøre Bytte, bevæger den sig med fremstrakte Ben og griber en Fugl med Kløerne. I Slutningen af Maj lægger Hunnen o, sjældnere 6 Æg, af Længde og Bredde: 37 mm 29,5 mm 43,5 » 34 » TAARNFALK; isl.: Turnsmirill (Falco tinnimcuhis). I Mid- ten af Oktober 1903 opholdt en Taarnfalk sig nogle Dage ved Gaarden Oseyrarnes i Nærheden af Eyrarbakki, hvor den 21 Oktober blev funden død i et Udhus, meget udmagret og øjen- synlig død af Sult. Skindet blev sendt til Naturhistorisk Mu- seum i Reykjavik ^). SNEUGLE; isl.: Ugla, Snæugla, Kattugla (Nyctea nivea). Kon- sul \. V. Havsten, Oddeyri , fra hvem jeg har erholdt flere vigtige Oplysninger om den islandske Fuglefauna, har meddelt mig, at Sneuglen er Standfugl paa Nordlandet, og at den om Sommeren ofte træffes ved Ederfuglevarpene. Han har dog ikke truffet den ynglende, og saavidt mig bekendt er dens Æg endnu ^') Dette forste kendte Tilfælde af Taarnfalkeiis Forekomst paa Island blev omtalt i Vid. Medd. 1905. S. 13 (B. Sæm. . 37 ikke fundne paa Island. Den er to Gange skudt ved Gegnis- hola, en god Mil Øst for Eyrarbakki, nemlig i Oktober 1874 og 4 November 1882; sidste Gang af Konsul D. Thomsen. Vinteren 1879 blev den truffet flere Steder paa Island; saaledes blev den i Januar skudt i Nærheden af Akureyri (Havsten), i Februar ved Myrar paa Vestlandet, i Marts i Nærheden af Reykjavik og ved Tjornes paa Nordlandet (Grøndal). Samme Aar saas den i Mosvallahrepp i Isafjord Syssel (Tor fa son). Af andre Opgivelser om dens Forekomst kan anføres : Styk- kisholm, Grimsø, hvor den kaldes Kattugla, og Myvatn. NATUGLE (Syrnium aliico). I mine Optegnelser findes en ældre Meddelelse fra Konsul Havsten om, at denne Ugle fore- kommer ved Øfjord, og at 2 smaa gule Ugler blev skudt i Nær- heden af Akureyri i Oktober og December 1878. Jeg maa dog antage, at Havsten har forvekslet S. aliico med Otiis brachyotiis, der ogsaa senere er skudt ved Akureyri. SUMPHORNUGLE; isl. : Brandugla, Myriugla (Otiis bracliy- otus). Denne Ugle er ikke ualmindelig paa Island, og den er enkelte Gange fanget levende. Del vides dog ikke endnu, om den yngler her, men dette er langtfra udelukket, eftersom den ses baade Vinter og Sommer. Den er 2 Gange bragt mig levende, fanget ved Hranngerdi 5 Oktober 1877 og ved Eyrarbakki 30 September 1879. Begge Gange blev den forfulgt af Ravne. I Februar 1892 blev en fan- get levende ved Pingvellir (Grøndal), og i Begyndelsen af No vember 1895 fik jeg den fra Rangarvalla Syssel, hvor den var skudt i Slutningen af Oktober. Konsul Havsten sendte mig i September 1893 et Skind af denne Fugl til Undersøgelse med Bemærkning om, at han endnu havde et Eksemplar skudt i Juli. I Eggert Olafsons »Rejse gjennem Island« (Soroe 1772), hvilken Rejse foreloges i Aarene 1752 — 1757, findes Pag. 705 følgende Udtalelse om en da iagttagen Ugle: »Om den Ugle, som er bleven bekjendt i Nordlandet, ved det Anderson har ladet den stikke i Kobber, ved man endnu ikke med Vished, hvilken Art det er; thi bemeldte Skribent giver ingen Beskri- velse over den. En anden liden Ugle er bleven set paa Sønder- og Vesterlandet, skjønt ikkun sjælden. Den er af Farve guulbruun, hvid- og sortspraglet overalt«. 38 At dømme efter den horizontale Stilling, Fuglen har faaet paa Tegningen i Olafsons Bog, kan der næppe være Tvivl om, at paagældende Fugl er Otus brachyotns. STÆR; isl.; Stari (Stiirnus viilgaris). Eftersom der i de senere Aar næsten hvert Efteraar ses Stære i Smaaflokke paa 6—10 Individer her ved Eyrarbakki, er jeg af den Formening, at den yngler paa Island; dog vistnok kun i ringe Antal endnu. Ankomsttiden er sædvanlig i Midten af Oktober; dog ses ofte enkelte Individer i December og Januar. PIROL (Oriohis galbiila). Foruden det enestaaende Tilfælde, der anføres i Kjærbølling »Skandinaviens Fugle« Side 143, at afdøde islandsk Kjøbmand Gudmann, midt i December 1843, saa en dødfrossen smuk, gammel Han i Skagefjord-Syssel, vides ikke noget om denne Fugls Forekomst paa Island. HÆRFUGL; isl.: Herfugl (Upiipa epopsj. I »SkVrslu um hid islenzka nåttiiru-fræf^isfélag« 1901 — 02 og 1902—03, anfører Ad- junkt Bjarni Sæmundsson, at en Hærfugl er skudt ved Mwatn 18 September 1901. Skindet opbevares paa Museet i Reykjavik ^). Ceryle alcyon. I Museet i Reykjavik findes en ung Han af denne nedennævnte Isfugleart, skudt paa Vestmannøerne i Sep- tember 1901. Inspektør H. Winge, hvem den paa Island ukjendte Fugl sendtes til Bestemmelse, bestemte Arten og viste Museet den Velvillie at tilbagesende Fuglen opstillet, tilligemed Oplysning om, at Artens Hjemsted er Nord-Amerika, og at den j'derst sjæl- dent ses i Europa ^). RAVN; isl.: Hrafn, Krummi (Corviis corax). Ravnen er al- mindelig udbredt over hele Island, hvor Landet er bebygget, især ved Kysterne. Om Vinteren opholder den sig om Dagen ved Gaardene og ved Stranden for at søge Føde, men trækker om Aftenen til Fjeldene for at overnatte. I Yngletiden og om Sommeren ses den sjældent ved Søen, men den strejfer paa disse Tider omkring paa Moserne og ved Indsøerne, hvor den, naar Lejlighed gives, plyndrer andre Fugles Reder for Æg og Unger. De røvede Æg fører den bort i Næb- ') Omtalt i Vid. Medd. 1905, S. 10 (B. Sæm.). ') Omtalt i Vid. Medd. 1905. S. 12 (B. Sæm.). 39 bet til sin egen Rede eller skjuler dem mellem et Par Tuer, hvor den ikke altid finder dem igjen. Jeg har saaledes paa en Jagttur i Oktober Maaned fundet Andeæg skjult paa den Maade, og for nogle Aar tilbage blev der bragt mig 8 Stokandeæg, fundne i en Ravnerede. Paa Fuglebjergene og ved Ederfugle- varp er Ravnen en stadig, men ikke velset Gæst, og paa flere Steder betales der Præmie for dens Udryddelse; saaledes paa Vestmannøerne, hvor der for et Kuld dræbte Unger og 1 gam- mel Fugl betales 2 Kroner; for Ungerne og begge de gamle Fugle betales der 3 Kroner (Dr. Jonsson). Dens Rede, der of- test anlægges paa stejle Klipper, er rigelig udforet med Uld, Hestehaar og andet blødt Materiale. Æggene 4 — 5, sjældnere 6, lægges i 1ste Halvdel af April og maaler i Længde og Bredde: 45 mm 32 mm ) . , „^ Normal. o4 » 36 » I 60 » 39 » Et Par Ravne gjorde 1910 Forsøg paa at bygge Rede paa Kirketaarnet ved Gaulverjabær, ca. 14 km. Øst for Eyrarbakki. Forsøget mislykkedes, idet den færdige Rede blæste ned under en Storm. 1911 gjenoptoges Redebygningen paa samme Sted og med større Held. Hunnen lagde i Begyndelsen af Maj 2 Æg i den da færdige Rede, der var anlagt med stor Omhu. Begge Æg blev udrugede og Ungerne forlod Reden i Midten af Juli, hvorefter de en Tid strejfede omkring paa Engene og ved Søen. Efter omtrent en halv Maaneds Forløb kom Forældrene med begge Unger tilbage til Ynglestedet, hvor de siden har opholdt sig om Natten, medens de om Dagen strejfer omkring i Omegnen for at søge Føde, hvilken iøvrigt ogsaa gives dem af Bonden i Gaulverjabær og Beboerne paa de omliggende Gaarde. KRAGE (Coruiis cornixj. Graakragen forekommer kun til- fældig paa Island. Den blev skudt i Mossvallahrep i Isafjord- Syssel 1879 og ved Stokkseyri i Arnes-Syssel 18 Februar 1889^). SORTKRAGE (Coruiis corone). I G r 6 n d a 1 s » Islenzkt-fuglatal 1895« Pag. 35, anføres den som skudt 16 Januar 1881, uden dog at Lokalitet opgives, og der anføres tillige, at den kom i Flokke 1893. Den sidste Angivelse kan næppe være rigtig, og ') Museet i Reykjavik har et Eksemplar af Kragen taget i Seydistjord (B. Sæm.). 40 jeg antager, der foreligger en Forveksling med C. frugilegiis, der netop ankom talrig i Flokke 1893. Det islandske Navn »Fæ- reyja hrafn«, der ogsaa forekommer hos Jonas H all grim s- son og Henry I. Pearson, tilkommer ikke C. corone men C. friigilegus^). RAAGE; isl. : Blahrafn, Færeyjahrafn (Corvus frugilegiis). Raagen ankommer ikke saa sjælden til det sydlige Island, ofte i store Flokke. I Marts 1879 skød jeg en ung Han ved Eyrar- bakki, og der saas samtidig flere. I Slutningen af November 1880 ankom den i større Skarer til Sydlandet, lige fra Ingolfs- hofdi til Cap-Reykjanæs. De saas næsten ved enhver Gaard, ikke alene langs Kysten men ogsaa ved Gaarde, der ligger 2 — 3 Mil inde i Landet. Den 26 Ngvember slog en Flok paa ca. 20 Stykker sig ned ved Eyrarbakki, og 8 December var Antallet vokset til ca. 30. I mildt Vejrlig holdt de sig spredte, men trak sig sammen ved indtrædende Frost og saas da ofte i Selskab med Ravne, med hvilke de forligedes ganske godt. Da December Maaned dette Aar var meget kold (Middeltemperatur ved Eyrar- bakki -f- 7 ° C.), omkom en Flok, der opholdt sig ved Eyrar- bakki af Kulde og Sult, og samme Skæbne har sikkert ramt de fleste af dem, der samtidig har opholdt sig andre Steder paa Sydlandet. Den 18 April 1881 saas igjen et enkelt Individ ved Eyrar- bakki; den sad i nogle Timer paa Toppen af en Flagstang, hvorefter den forsvandt. I November 1884 optraadte Raagen atter i stor Mængde i Arness og Rangårvalla-Sysler; og det samme var Tilfældet 1893. Førstnævnte Aar (1884) saas den ogsaa ved Raufjisåndur i Bar- dastranda Syssel, Ripurhrepp i Skagafjord Syssel; ved Mvvatn, hvor den opholdt sig fra Begyndelsen af December 1884 til ind i Februar 1885, Prostholahrepp i Hngeyjar Syssel, Beruneshrepp i Mula Syssel og talrig i Skaptafells-Syssel. Paa Vestmannøerne. ses den engang imellem om Vinteren, men mærkelig nok saas den ikke Vinteren 1884—85, hvor den dog som anført forekom talrig paa hele Sydlandet. Paa Grimsø er den set en enkelt Gang. Den 8 Marts 1901 traf jeg en Flok paa omkring 20 Stykker ^) Jeg deler ganske Forfatterens Mening og har sogt at begrunde den i Vid. Medd. 1905. S. 11 ff. ^B. Sæm.). 41 ved Stokkseyri, en lille Mil Øst for Eyrarbakki. Jeg skød et Individ for at konstatere Identiteten. SILKEHALE; isl.: Silketoppa (Ampelis garriila). Ifølge Med- delelse fra Adjunkt Bjarni Sæmundsson, saa han 14 Ok- tober 1903 en Silkehale i en Have i Reykjavik, og den 18 s. M. blev et Eksemplar fanget levende paa Vestmannøerne^). Den 28 November 1910 blev en Silkehale fanget levende i Reykjavik af Bankassistent Tomas Hallgrim sson. Fuglen blev holdt i Bur til 23 Februar n. A., da en Kat forskrækkede den og foraarsagede dens Død. Skindet blev givet til Museet i Reykjavik -). FORSTUESVALE; isl.: Svala ( Hiriindo riistica). Næsten hver Sommer ses der Svaler ved Eyrarbakki, og de Eksemplarer, jeg har haft Lejlighed til at iagttage paa nært Hold, har alle været H. nisfica. Om Tiden for dens Forekomst ved Eyrarbakki har jeg no- teret følsende: 1878 20 Juni 1879 25 Maj 1880 30 Juni 1881 9 Maj — • 26 — — 22 August 1882 3 Maj — 6 Juni 1883 6 Maj 1885 1890 1894 29 Juni 23 Maj 27 April 1895 1 Juni 1899 14 Maj — 5 Juni (6) 1901 2 Maj 1902 1 Maj 1904 22 Maj Opholdet er kort; i Reglen kun 1 a 2 Dage. En Hun blev funden død ved Eyrabakki 25 Maj 1879, og dens Mage vedblev i flere Dage at kredse omkring Stedet, hvor den døde Fugl blev fundet. I de 3 næstfølgende Aar saas kun et enkelt Individ ved Eyrarbakki. Ved Akureyri paa Nordlandet ses enkelte Aar 1 a 2 Svaler i Juni (Havsten). Den 30 April 1878 ankom den til Vest- mannøerne med sydhg Vindretning (Dr. Jonsson). Ved Styk- kisholm paa Vestlandet saas der 2 Sommeren 1885 (D. Thor- lacius). Desuden er der set Svaler i Bæjarhrepp i Strandar- >) Begge Tilfælde meddelt i Vid. Medd. 1905. S. 8 (B. Sæm.). *) Ogsaa dette Tilfælde blev omtalt i Vid. Medd. 1913, S. 37 (B. Sæm.). 42 Syssel, Lodmundarfjoid i Mule-Syssel, ved Seydisfjord, Dyrholar i Skaptafells-Syssel og Landeyjar i Rangarvalla-Syssel. Den 17 Maj 1907 saas 2 Svaler (Han og Hun) ved Eyrar- bakki. De sad paa en Tagrende i længere Tid, og Fjerdragten kunde derfor tydelig ses. Hunnen var mest aarvaagen, hvorimod Hannen saa dvask og forkommen ud. Sommeren 1911 ynglede et Par Svaler paa Kirken ved Gaul- verjabær. Redebygningen fandt Sted i Maj, og der udklækkedes 4 Unger, meddeler en af mine Iagttagere. En anden Meddelelse, som jeg anser for den mest paalidelige, gaar ud paa, at Un- gerne, 9M i Tallet, forlod Reden i Begyndelsen af September og forblev ved Ynglestedet til hen i November. Hvis den sidste Meddelelse er riglig, hvad jeg har Grund til at tro, maa det an- tages, at Parret har ynglet 2 Gange samme Sommer, hvad jo ogsaa er almindeligt i andre Lande. SJAGGER; isl.: GraJ)r6stur (Tiirdiis pilaris). B. Grøndal an- fører i »Islenzkt fuglatal 1895«, at den 2 Gange er fanget levende ved Reykjavik, 6 December 1885 og 15 December 1894. Den 6 Januar 1909 blev en Han fanget levende ved Eyrarbakki og Skindet sendt til Samlingen i Reykjavik ^). VINDROSSEL; isl.: Sk6gart)r6stur (Tiirdiis iliaciis). Overalt paa Island, hvor der findes Birkekrat, yngler Vindrosselen al- mindelig. Den kommer til Landet de første Dage i April og op- holder sig en Tid omkring Gaardene langs Kysten, indtil den i Midten af Maaneden trækker til Ynglestederne. I Oktober ind- finder den sig igjen ved Kysterne, hvor den opholder sig indtil Borttrækket, der foregaar i den første Halvdel af November. En- kelte forbliver Vinteren over. I første Halvdel af Maj lægger Hunnen 5—6 Æg, der maaler: Længde og Bredde: 24 mm 18,5 mm 28 » 20,8 » SOLSORT; isl.: Svarlt)rostur (Turdiis merula). Den 22 De- cember 1877 blev en Solsort fanget levende ved Eyrarbakki, og omtrent samtidig fik Skole-Museet i Reykjavik et Eksemplar fra FljolshliO i Rangarvalla-Syssel. Efter Meddelelse fra Dr. *) Som bekendt faar Arten aldrig 9 Unger (Red.). -) Dette Fund blev omtalt i Vid. Medd. 1913, S. 34 (B. Sæm.). 43 Jonsson ankom den i Mængde til Vestmannøerne 10 Decem- ber 1890. Samtidig og indtil Udgangen af Januar 1891 saas den tiere Steder i Arnes-Syssel, særlig langs med Havkj^sten. Den 10 Januar blev der bragt mig en udmagret, levende Han, fanget ved Gaulverjabær. Den havde en Svulst mellem højre Øje og Næbroden, der forhindrede den i at aabne Næbet. Skindet blev sendt til Museet i Reykjavik. Den 10 December 1897 blev en Hun fanget levende ved Ger- diskot i Nærheden af Eyrarbakki, og samtidig saas der flere ved de omliggende Gaarde. Under en Snestorm i Januar 1902 søgte en gammel Hun Ly i et Udhus paa Eyrarbakki, og i Midten af December s. A. saas en anden ved Eyrarbakki. Grøndal anfører i »Islenzkt fuglatal« 1895, Side 36, al der i Museet i Reykjavik opbevares en Svart[)r6stur, fanget levende i et Hus i Rangarvalla-Syssel i December 1877, og at der i Juli 1893 bragtes ham et rent hvidt Eksemplar, der dog ikke blev opbevaret. Den 15 December 1894 blev en Solsort funden død i en Kar- toffelhave ved Reykjavik. Den 14 December 1902 saa jeg et In- divid ved Eyrarbakki, hvor den flere Dage regelmæssig deltog i Duernes Maaltider, der bestod af Byg og smaa Ærter. I Marts og April 1908 saas flere Solsorter ved Eyrarbakki. I Be- gyndelsen af Januar 1909 søgte en Hun Tilflugt for Uvejr i Forstuen til Paktorboligen. Den blev straks sat i Frihed igen; men 2 Dage senere søgte den samme Fugl Tilflugt i en Hestestald, hvorfra den for anden Gang blev sat i Frihed, da Uvejret stilnede. Den 20 November 1909 blev en Hun funden død ved Handelsstedet paa Eyrarbakki; den var dræbt ved at flyve mod en Telefon- traad. Den 5 Januar 1912 saa jeg igjen en Hun ved Eyrar- bakki. løvrigt er der i de senere Aar aarlig set Solsorter flere Steder her paa Sydlandet, men kun om Efteraaret og Vinteren. HVID VIPSTJERT; isl.: Marierla, Mariatla (Motacilla alba). 1882 saas den ved Eyrarbakki 3 April og 1883 1 April; men i Reglen ankommer den ellers i Slutningen af denne Maaned. Den lægger Æg i Begyndelsen af Juni, og Ungerne er flyvefær- dige i Slutningen af Juli, ved hvilken Tid den samler sig i Flokke ved beboede Steder i Nærheden af Havet. Sine Ynglepladser paa Nord- og Vestlandet forlader den i August, og Borttrækket fra Sydlandet foregaar i Midten af Sep- 44 tember. Reden anbringes i Stengærder, Fiskebaade, Udhuse, Høgaarde og lignende Steder. For nogle Aar siden byggede et Par sin Rede i Takkelagen paa et Sejlskib, der laa paa Ørebaks Havn. Æggene (7~^ 30 » 40 >> 29,5 » 51 STRANDSKADE, isl.: Tjaldur (Hæmatopiis ostreologusj. Strandskaden er dels Trækfugl dels Standfugl og ses flere Ste- der paa Syd- og Vestlandet hele Aaret. Som Trækfugl kommer den til Landet sidst i Marts og Begyndelsen af April. Ved Eyja- fjorftur paa Nordlandet ses den i April, men ikke efter 1 Septem- ber, og ifølge Meddelelse fra Etatsraad I. V. Hav sten yngler den sjeldent paa Nordlandet. Ved Myvatn forekommer den ikke og er i det hele taget faatallig i Mngeyjar-Syssel. Paa Østlandet er den heller ikke talrig, men yngler dog enkelte Steder. Der- imod er den ret hyppig i Skaptafells-Sj'ssel, hvor ogsaa enkelte ses om Vinteren. I Rangarvalla-Syssel er den temmelig almindelig som yng- lende, men ses ikke der om Vinteren. I Begyndelsen af August ses Flokke paa 10 til 15 Stykker ved Strandbredden, samlede til Borttræk. Ved Ederfuglevarpene er Strandskaden en velset Gjæst, idet den ved sin heftige Forfølgning af Rovfugle bidrager til al værne Varppladsen. Dens 3 Æg, der maaler i Længde og Bredde: 55 mm 38 mm 66 >- 43,5 * er fundne henholdsvis 5 Maj og 20 Juni. HEJRE: isl.: Hegri (Ardea cinereaj. Vinteren 1872 blev en Fiskehejre skudt i Grimsnes, og 1 September 1876 saas der paa Stranden ved Akureyri en Flok paa 4 Stykker, hvoraf den ene blev skudt (I. V. Havsten.) Ved Stykkisholm ses den under- tiden For- og Efteraar (D. Thorlacius). Paa Grimsø er den ikke set; men til Vestmannøerne kommer den stundom om Ef- teraaret og opholder sig da hist og her ved Stranden hele Vinteren (Dr. Jon sson). I Efteraaret 1881 saas en Flok paa 7 Stykker ved Stokkseyri. Sammesteds opholdt 3 Stykker sig i længere Tid Sommeren 1894, og i Begyndelsen af Februar 1895 blev et Individ funden død i Halt i Rangarvalla-Syssel. Den er endvidere skudt ved Hvaleyrartjørn i Oktober 1889, paa Vest- mannøerne 1891 og ved de varme Kilder i Nærheden af Rey- kjavik 17 December 1892. Den 12 Februar 1905 bragtes der mig et levende Eksemplar 52 fanget mellem Husene paa Eyrarbakki. Den var yderst forkom- men af Sult og døde den paafølgende Nat. AMERIKANSK RØRDRUM (Botaunis lentujinosiis). En Rør- drum blev 12 November 1904 fanget levende i Forstuen til et beboet Hus i FljotsbliO i Rangarvalla-Syssel. Skindet af denne for Island ny Art, der blev bragt mig 12 December s. A., findes nu opstillet i den naturbistoriske Samling i Reykjavik. Rev. Francis C. R. Jourdain, CJifton Vicarage, Ahs- burne, der i Juli 1912 besøgte Reykjaviks Museum og saa den opstillede Fugl, har meddelt mig, at han anser den for at være den amerikanske Art B. lentiginosiis, der er mindre end B. stellaris. Efter velvillig Meddelelse fra Adjunk B. Sæmundsson har den opstillede Fugl følgende Maal: Totallængde 625 mm, Vinge- længde 280 mm, Tarsus 92 mm, Mellemtaa (til Taaspids) 82 mm, Næbbets Længde 71 mm, Næbbets Højde 19 mm. Da jeg ingen Beskrivelse har af amerikanske Arter, kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt her foreligger den almindelige europæiske Art eller en amerikansk, — men nægtes kan det ikke, at den foreliggende Fugl har en vis Lighed med den af Walter Raine i »Bird-Nesting in North-West Canada« S. 120 afbildede Rørdrum ^). — STORSPOVE {Niimeniiis arqvatus). Den store Regnspove kommer ikke saa sjældent i mindre Flokke til Sydkysten af Is- *) Denne Fugl blev omtalt af mig i Vid. Medd. 1907, S. 39, som den al- mindelige nordeuropæiske Art B. slcUaris. Men da Hr. Nielsen gjorde mig op- mærksom paa Jourdain's Mening om Artsidentiteten selv var jeg vistnok bortrejst, da han besøgte Museet og saa Fuglen opstillet dér), undersøgte jeg Fuglen nærmere, og det viste sig da, at hverken dens Størrelse eller Farve passer videre godt til Beskrivelsen af B. slellaris. Størrelsen er for ringe {de Maal, som Nielsen opgiver, blev taget paa den opstillede Fugl og er derfor ikke særlig nøjagtige), og Farven er paa liere Punkter afvigende. Saaledes er f. Eks. Svingfjerene ensfarvet morkcbrune. kun med en lysere Bræmme i Spidsen (som det skal være Tilfældet med den nordamerikanske Art): Struben er næsten hvid, med et smalt, rustgult Baand nedad Midten; Halsens Forside, Bryst og Bug har brede, gulbrune Længdestreger, og paa Siden af Halsen er der en stor langstrakt-oval, sort Plet. Ryg- og Vingedækker er vatrede af rustgult og mørkebrunt. Det lader nitsaa til, at Jourdain har Ret i, at Fuglen virkelig er B. lenticjinosiis, og altaa ny for Islands Fauna, men da jeg mangler en udfor- lig Beskrivelse af denne .Art. maa jeg, ligesom Forfatteren, lade Sagen forelø- big staa hen J3. Sæm.). 53 land, hvor den træffes ved Strandkanten, og jeg har engang set en Flok paa 10 Stykker her ved Eyrarbakki. Paa Vestmannøerne ses den ligeledes engang imellem. Dr. Jo- nassen skød den paa Alptanes ved Reykjavik 1876. hvor der da opholdt sig en slørre Flok. Den er ogsaa senere skudt paa Alptanes, og paa Museet i Reykjavik er opstillet et Eksemplar derfra. Den 8 September 1907 saas 3 Stykker ved Gamlahraun, ^A Mil øst for Eyrarbakki, hvoraf den ene blev skudt af Bager N. C. Bach. LILLE SPOVE; is!.: Spoi (Niimenius phæopiisj. Den lille Regnspove forekommer særdeles talrig paa Syd- og Vestlandet, især i Arnes og Rangarvalla Sysler og er ret almindelig, skønt mindre talrig, i de andre Landsdele. Til Sydlandet ankommer den i de første Dage af April, hvorimod den først i Maj ind- træffer paa Vest- og Nordlandet. Den yngler i Mængde i Grimsnes i Arnes-Syssel, hvor man i Midten af August ser Flokke paa 80 til 100 Stykker, ved hvil- ken Tid de ogsaa begynder at trække bort fra Landet. Under Borttrækket ordner Flokkene sig ligesom Vildgæssene i en vin- kelbøjet Linie. I sidste Halvdel af Maj lægger den sine 4 pæreformede Æg, der maaler i Længde og Bredde: 56 mm 40 mm 64,5 » 45 » Et Kuld unormale Æg i min Samling maaler i Længde og Bredde: 65 mm 43 mm 64 * 43 » 63,8 » 42 » 71,8 » 47 » ISLANDSK RYLE; isl.: Rauabrystingur (Tringa camitns). Træk- ket til og fra dens arktiske Ynglesteder foregaar for Islands Vedkommende over Syd- og Vestlandet, navnlig over Halvøen Reykjanæs, oftest i Plokke paa flere Tusinder. Til Sydlandet an- kommer den i første Halvdel af Maj og hviler sig et Par Uger ved Kysterne, især hvor der ved Lavvande findes Overvands- skær. I Midten af August kommer den tilbage med Ungerne i 54 uhyre Flokke; men opholder sig da kun nogle Dage, hvorefter Flokkene trækker helt bort fra Landet. Selv har jeg ikke haft Lejlighed til at iagttage, hvorvidt nogle forbliver i Landet som ynglende; men jeg har enkelte Gange erholdt Æg, der af Finderne bestemt er angivne som Æg af Rau5bryslingur, og som Følge af disse Ægs væsentlige Forskel i Grundfarve og Tegning fra andre paa Lsland ynglende Fugles Æg, er jeg tilbøjelig til at tro, at de er ægte, og at det saaledes kan forekomme, at enkelte Par under Trækket til Yng- lestederne, bliver tilbage for at yngle her i Landet. Min For- modning bestyrkes ved, at man stundom i September kan se enkelte Rau5brystingar i Selskab med andre Strandløbere. En Rede med 4 Æg blev funden' ved KaldaOarnes i Arnes- Syssel 20 Juni 1889. Æggenes Grundfarve var bleggrøn, bestrøet med smaa brune Punkter. 2 Æg af dette Kuld er afbildet i Walter Raines »Bird-Nesting in North- West Canada«, S. 56 {Toronto 1892). Æggets Længde og Bredde : 34 mm 25 mm 39,8 » 30 » Paa en gammel Fugl, der 17 August 1880 blev skudt ud af en Flok paa ca. 300 Stykker (gamle og unge), afskallede den gamle hornagtige Hud paa Benene i Løbels hele Længde. — SORTEGRAA RYLE; isl.: Sendlingur (Tringa maritima). Denne Art er Standfugl paa Island, og opholder sig om Vin- teren i store Flokke ved Kysterne omkring hele Landet, I Begyndelsen af Maj trækker den op i Landet for at yngle og kommer igen tilbage til Kj'sterne med Ungerne i Midten af September. Æggene, der findes i Juni, maaler i Længde og Bredde: 36 mm 25 mm 41 » 29 » Dens Kød og Indvolde er en fortrinlig Madding for Torsken {Gadlis callarias L). RYLE; isl.: L6u[jræll (Tringa alpina). Denne Ryleart, der er Trækfugl, forekommer ret almindelig over hele Landet, dog mindre talrig paa Nordlandet end i de andre Egne. Ankomst- 55 tiden er i April, stundom i Marts. Den opholder sig i Flokke ved Strandbredderne, indtil den i Maj trækker op i Landet for at yngle. Dens 4 Æg findes i Reglen i sidste Halvdel af Maj. I Slutningen af Juli ses den igen sammen med Ungerne i store Flokke ved Havkysterne, hvor den opholder sig til Borltrækket finder Sted i September og Oktober. Æggets Længde og Bredde: 28 mm 21 mm 40,5 » 25 » SELNING (Calidris arenaria). Selv har jeg ikke truffet den paa Island, men nu afdøde Pastor G ud mund s son paa Grimsø, har i sin Tid meddelt mig, at den enkelte Gange er set der paa Øen. Ved Akureyri paa Nordlandet ses den, ifølge Meddelelse fra Etatsraad Havsten, ligeledes engang imellem om Som- meren. Den yngler næppe paa Island, og dens Forekomst er vistnok kun tilfældige). RØDBEN; isl.: Stelkur (Totaniis calidris). Ankommer til Landet i Begyndelsen af April, stundom i Marts. Den er ret talrig paa Sydlandet, især i Arnes og Rangarvalla Sysler, mindre talrig i de andre Landsdele. I Skaptårfells-Syssel, hvor den tid- ligere har været almindelig forekommende, er den nu temmelig sjælden. Borttrækket finder i Reglen Sted i Slutningen af Sep- tember, men i milde Vintre bliver enkelte Individer tilbage. Æggene, der findes i Begyndelsen af Maj, maaler i Længde og Bredde 45 mm 29 mm 49 » 32 » SORTHALET KOBBERSNEPPE; isl.: JaSrakan (Limosa ægo- cephala). Paa Island yngler den sorthalede Kobbersneppe kun i Arnes og Rangarvalla Sysler. Dens Ynglepladser er bestemt begrænsede af to Fjeldrækker, mod Øst af Eyjafjoll og mod Vest af den Fjeldrække, der omslutter den vestlige Side af Ølfushrepp. ' Der er i de senere Aar fremkommet forskellige Oplysninger, som lader formode, at Selningen ikke er saa sjelden, som man skulde tro af det her an- førte. Den er til Tider ret hyppig i den nordøstlige Del af Landet, hvorfra Museet har et Par (Husavfk), og man mener, at den skulde yngle i Myrdalur (Sydkysten); dog er det hidtil ikke lykkedes at faa dens Æg til Museet. Jvfr. ogsaa Hantzsch, S. 246. (B. Sæm.). 56 I Arnes Syssel forekommer den talrigst paa de store Græs- sletter mellem I^jorså og Ølfuså, men ogsaa i Grimsneshrepp og Biskupstungahrepp har jeg truHet den ynglende. I Rangårvalla Syssel yngler den ret talrig i Austur-Landeyjahrepp, men er iøvrigt almindelig i de øvrige Dele af Syslet med Undtagelse af Flj6tshli6 og Eyjafjol, hvor den ikke er truffet ynglende. Den sædvanlige Tid for Ankomsten er de første Dage af Maj, stundom i April, og Borttrækket foregaar i Begyndelsen af Sep- tember, efter at den i Slutningen af August har samlet sig i Flokke paa 20—30 Stykker. I Slutningen af August 1909 saa jeg c. 40 Kilometer Nord for Eyrarhakki en Flok paa mellem 80 og 100 Stykker. Dens 4 Æg, der findes i de sidste Dage af Maj og Begyn- delsen af Juni, maaler i Længde og Bredde: 50 mm 35,5 mm 60 » 40 » KOBBERSNEPPE (Limosa lapponica). En ung Han blev 2 November 1908 skudt ved Eyrarbakki. Skindet blev skænket til Naturhistorisk Museum i Reykjavik^). HORSEGØG: isl.: Myrispita, Hrossagaukur (Gallina Vikingavatn«, i det nordøstlige Island. Disse 7 Ægs mindste og største Maal er i Længde og Bredde : 49,8 mm ;i6 mm 52,8 » 38 » Uden Tvivl yngler den flere Steder paa Island, f. Eks. i Ølfus, hvor der findes flere utilgængelige Sumpe og varme Kilder (Lau- gar). Adjunkt Bjarni S æmundsson har skriftligt meddelt mig, at han 8 December 1914 i Reykjavik saa 3 Fulica atra, der sagdes at være skudte paa en kogende »Hver« (varm Kilde) ved Reykir i Ølfus, hvor de dykkede ned i det kogende Vand, ja skulde ogsaa have opholdt sig en længere Tid dernede, og dog saa de ganske uskadte ud. Sæmundsson tror dog næppe selv paa disse Udsagn, idet han i sit Brev tilføjer: »det er den gamle Historie om ,Hverafugle', som Eggert Olafsson flere Steder omtaler.« Fortællinger om >'H verafugle«, der skulde besidde den Egen- skab at kunne svømme i kogende Vand (varme Kilder), ja og- saa dykke deri, har længe været almindelis[e paa Island og kan føres saa langt tilbage i Tiden som Begyndelsen af det syttende Aarhundrede. Desværre har ingen af de mange, der har skrevet om disse mystiske Fugle, selv set dem, men har maattet nøjes med andres Udsagn, der har været ret afvigende, hvad Fuglenes Størrelse og Farve angaar. De fleste angiver dog Størrelsen som »smaa Ænder« og Farven »sort« eller »mørkebrun«. Blefkenius (1607) anfører »rød« Farve. Halfdan Jansson, »Descriptio Ølfushrepp« (1703), anfører ogsaa Størrelsen som »smaa Ænder« og Farven »kulsort med hvide Buer eller Ringe omkring Øjnene«. Set i Frastand kan dette godt passe paa Fiilica atra. Hidtil har jeg betragtet Historierne om »Hverafugle« som opdigtede Fabler og derfor ikke anstillet nærmere Undersøgelser om disse Fugle. Adjunkt Sæmundsson s Meddelelse har imid- lertid rokket min Mening derom, og jeg tør ikke længere helt forkaste Muligheden af saadanne Fugles Tilværelse. Naturligvis 59 maa Fortællingerne om, at de svømmer og dykker i »koghedt« Vand, ikke tages alt for bogstavelig. Varme Kilder betegnes nemlig ofte af den islandske Almue som »kogende« (sjoSandi), skønt Temperaturen er langt under Kogepunktet. De mange varme Kilder ved Reykir i Ølfus, hvor »Hvera- fugle« især skal have Tilhold, er nøjagtigt undersøgte af Profes- sor Thoroddsson, der i Juli 1883 maalte Varmen i forskeUige Kilder og fandt den at være fra 60 til 90° C. Man kan imidlertid ikke godt tænke sig, at levende Væsener i længere Tid kan opholde sig i Vand med en Temperatur af G0°; men rimeligvis bliver denne lavere om Vinteren, naar Kil- derne har overjordisk Tilløb af smeltet Snevand. Eftersom Tho- roddsson har fundet levende Vandsnegle i Kilder med over 50*^ varmt Vand, tør man næppe forkaste Muligheden af, at en Fugl som F. atra kan opholde sig i Vand af samme eller endog højere Temperatur. Muligvis kan den grønbenede Rørhøne (Galliniila chloropus) ogsaa henregnes til »H verafugle«, eftersom dens Forekomst paa Island næppe er tilfældige). ') Angaaende det her af Forf. omtalte Tilfælde fra de varme Kilder ved Reykir i Ølfus, hvor de 3 Fugle, som jeg fik at se, blev nedlagte, skal jeg op- l}'se, at jeg ikke fik talt med de Folk, som havde skudt Fuglene, da de alle- rede var rejst bort igen. De havde solgt Fuglene til et Fryseri, og Bestyreren fortalte mig, at de havde paastaaet at have set dem dykke ned i Kildens kog- hede Vand. Jeg undersøgte alle Fuglenes nøgne Hudpartier, men de viste ikke ringeste Tegn paa at være kommet i Berøring med kogende Vand. Forf. gætter sikkert rigtig, naar han ovenfor mener, at- jeg næppe tror paa de forskellige Udsagn om disse »Hverafugle^s (o: Springkildefugles) Ophold i kogende Vand; det vilde jo nærmest være unaturligt, for ikke at sige overnaturligt. At visse Fugle, deriblandt Blishønen og Vandriksen, jævnlig søger Ophold ved varme Kilder, især om Vinteren, er naturligt: Vejret er da ikke altid saa hyggeligt, at det var til at undres over, at de stakkels Fugle søgte til Steder udenfor Menneskeboligerne, hvor der var lidt Varme at faa. Men naar Folk mener at have set dem dykke ned i, ja opholde sig i længere Tid i kogende Vand, saa maa dette bero paa unøjagtig eller fejlagtig Iagttagelse. Muligvis kan det hænde, at en Fugl et Øjeblik dykker ned, hvor koldere Vand har samlet sig under Kildens Overflade ved Siden af det varmere, men et længere Ophold nede i det vilde vel altid blive farligt. For saa vidt kunde man tænke sig, at der var noget om Sagen. Paa den anden Side maa man huske, at de varme Kilder, ikke mindst om Vinteren, er omgivet af Damp, som godt kan skjule en Fugl i længere Tid, eller give den Lejlighed til ubemærket at smutte bort. Det har ogsaa været en almindelig Anskuelse blandt Menigmand paa Island, at Vand- riksen skulde kunne dykke ned i den bløde Mosebund og forsvinde. 60 ODINSHANE; isl.: 6(Mnshani (Phalaropus liijperboreus). An- komslliden er noget forskellig; stundom kommer den til Sydlan- det i de sidste Dage af April, men som oftest ikke før efter Midten af Maj. Borttrækket finder Sled i Slutningen af August. Saavel i Nærheden af Havet som langt inde i Landet træMfes den yng- lende ved Indsøer, og der lægger den sine 4 Æg i første Halvdel af Juni. Paa Vandet er den hurtig i sine Bevægelser og ikke sky. Den 10de August blev en gammel Hun skudt ved Landgangs- broen [)aa Ørebak; den havde lys, askegraa Overkrop med hvide Fjerkanter; Hætten, Overhalsen og Nakken ligeledes askegraa og hele Underkroppen hvid. Den blev skudt i en Flok paa ca. 300 Stykker, der søgte Føde blandt svømmende Tang i Strandkanten. Normale Æg maaler i Længde og Bredde: 27 mm 20 mm 33 » 22 » Desuden har jeg i min Samling 3 Kuld, der maaler: 30,8 mm 22,5 mm 32,8 mm 21 mm 27 mm 19 mm 31 » 22,2 » 33,5 » 21 » 27 » 19 » 30,5 » 22 * 34 » 21 » 26 » 18,5 » 30 » 22 » 33 » 21 » 26 » 19 » THORSHANE; isl.: torshani (Phalaropus f'iiUcariiis). Skønt ikke talrig er Thorshanens Forekomst paa Island næppe saa sjælden som almindelig antaget , og Antallet af ynglende Fugle formerer sig aarligt. 18(S(S ynglede der kun et Par ved Eyrar- bakki og 2 a 3 Par ved Stokkseyri, hvorimod der 1908 ynglede 4 Par ved Eyrarbakki og ca. 20 Par ved Stokkseyri. Foruden fra Eyrarbakki og Stokkseyri har jeg paalidelige Meddelelser om dens Forekomst paa følgende Steder: Alftanes i Gullbringa- Syssel, hvor den yngler ved (laarden BessastaiMr, Akureyri, en lille Holm ved Indløbet til Reykjaviks Havn, hvor der aarlig yngler 2 a 3 Par; Sandgerdi i Nærheden af Reykja- vik, hvorfra jeg for nogle Aar siden lik Æggene; Stykkisholm Hele Historien med »Hverafiigle« maa i det hele ta{?et behandles med Forsigtighed og trænger til en kritisk Undersogelse , naar Lejlighed gives, og det af en kvalificeret Iagttager; men det omtalte Tilfælde er dog af særlig In- teresse, fordi det vel er forstc Gang, man har faaet fat i virkelige >H vera- fugle«, og Blishonen passer jo ret godt til de gamle (meget mangelfulde) Be- skrivelser af saadanne, men muligvis er der liere Fugle, som f. Eks. Vandrikscn og maaske mindre Ænder (B. Sæm.). 61 paa Vestlandet, hvorfra jeg ligeledes har faaet et Kuld Æg, der maaler: 32,5 X 23, 31 X 23, 31,5 X 22,5, 31 X 23 mm. Paa en lille Holm i Mundingen af Elven Blanda, hvor denne løber ud i Hunafloi, yngler aarlig 2 å 3 Par. Fra Skagestrond paa Nord- landet erholdt jeg i 1904 et Kuld Thorshaneæg, der havde føl- gende Maal: 31,2 X 21,2, 30,6 X 22,6, 32,2 X 22, 32,5 X 21,5. løv- rigt ses den sjældent paa Nordlandet, men er dog iagttaget i Laxårdal i tingeyjar-Syssel. Paa Grimsø ses den en Gang imel- lem, men yngler der ikke. Paa Vestmannøerne er den ikke iagt- taget. I Størrelse er Æggene ikke lette at skelne fra foregaaende Arts, men som oftest er de sortbrune Pletter større hos Ph. fuH- carins og Grundfarven i Reglen mørkere. De 4 Æg, der findes i Midten af Juni, maaler i Længde og Bredde: 28,2 mm 21 mm 34 » 23 » STORMSVALE (Procellaria pelagicaj. Æggene af den lille Stormsvale har jeg enkelte Gange erholdt fra Vestmannøerne, og det er mig ikke bekendt, at den yngler andre Steder paa Island. De Æg, jeg har erholdt, maaler i Længde og Bredde : 27 mm 20 mm 28 » 21 » STOR STORMSVALE (Procellaria Leachii). Stor Stormsvale yngler ligeledes paa Vestmannøerne og i større Antal end fore- gaaende Art. Æggene, der maaler i Længde og Bredde: 30 mm 22,5 mm 35 » 25,2 r> findes i Slutningen af Juli. SKROFE; isl.: Skrofa (Puffinus anglorum). En mindre Koloni yngler paa Vestmannøerne, og det er mig ikke bekendt, at den yngler andre Steder paa Island; dog er det meddelt mig, at den ogsaa yngler ved Gap Nord i Isafjord-Syssel. Ifølge Meddelelser fra Dr. I>. Jonsson ankom den 1880 til sine Redepladser paa Vestmannøerne 19 Marts, lagde Æg 30 Maj 62 og trak bort fra Øerne al August. Æggene, som jeg kun har faaet fra Vestmannøerne, maaler i Længde og Bredde: • 56 mm 38 mm 68 » 45 » Paa Grimsø har den tidhgere været ahnindeligere end nu for Tiden. STORMFUGL; isl.: F'.vH (Fulmarus glacialisj. Dens vigtigste Ynglepladser er: Vestmannøerne, Vik i Myrdalur, Eyjafjoll og Austur Skaftafells Syssel. Paa disse Steder er den ogsaa Gen- stand for Fangst, og det aarlige Udbytte er gennemsnitlig 50,000 Fugle (Maksimum 60,000, 1900; Minimum 29,000, 1908). Ifølge Meddelelse fra Dr. 1*. Jonsson ankommer den til Vestmannøerne omkring 12 Oktober og trækker bort i Begyn- delsen af September. Det er altsaa kun en 3 Ugers Tid af Aaret, at den ikke ses ved Øerne. Paa Fuglebjergene lægger den i Midten af Maj 1 Æg og har Unger i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli. Æggenes Længde og Bredde : 66 mm 43 mm 83 » 55 >^ HAVTERNE: isl.: Kria (Sferna macriira). Ankommer til Landet i Midten af Maj, lægger Æg i Midten af Juni og trækker bort i Slutningen af August og Begyndelsen af September. Den træffes ynglende i alle Landsdele, saavel ved Havkysterne som længere inde i Landet ved Indsøer, hvor den kan tinde Føde. Som oftest lægger den kun 2 Æg, stundom 3, der maaler: Længde og Bredde: 36 mm 28 mm 47 » 30 » HÆTTEMAAGE; isl.: Hettunnifur (Lams ridWiwdns). Den 28 April 1910 blev en gammel Hun skudt ved Stokkseyri, og samme Sommer ynglede et Par Hættcmaager ved Møhus i Nær- heden af Stokkseyri. Æggene kom til Reykjaviks Museum^). ») Jvfr. ogsna Vid. Medd. 1913, S. 46. 63 ISMAAGE; isl.: Ismåfur (Larus eburneiis). Grøndal me- ner, at han i April 1879 har set en død Ismaage i en Butik i Reykjavik, men kunde ikke faa den købt. I December 1903 saas ved Kaldadarnes, ca. 1 Mil nord for Eyrarbakki, en lille hvid Maage, der efter Beskrivelsen at dømme havde stor Lighed med denne Art^). TRETAAET MAAGE, RIDE; isl.: Rita, Skegla (Larus tridac- tylas). Denne Maageart yngler i Mængde rundt omkring Lan- det, hvor der findes Fuglebjerge, navnlig paa Vestmannøerne, Grimsø, Drangey i Skagafjorden, samt i Snæfellsnes Syssel, I>ing- eyjar Syssel og begge Mula-Sysler. Paa de fleste Steder ses den hele Aaret, men dog i ringere Mængde om Vinteren. Ved stærke Paalands vinde drives den ofte i store Flokke ind over Land, og dersom den af Vinden bliver forslaaet saa langt, at den ikke kan se Havet, finder den ikke altid tilbage igen. Deraf kan det forklares, at der er fun- det Skeletler af Fuglen ved Kverkfjoll og i OdåSahvann , Nord for den store Vatnajokel. Den aarlige Fangst er gennemsnitlig 19,000 Fugle (Maksimum 25,000, 1908; Minimum 13,000, 1902). I Begyndelsen af Juni lægger den 2 å 3 Æg, der maaler i Længde og Bredde: 50,5 mm 37 mm 60,8 » 44 » STORMMAAGE (Larus camis). Latinskolen i Reykjavik fik 1878 2 Skind af Stormmaagen, og Vinteren 1892 blev et Individ skudt ved Akureyri paa Nordlandet. HVIDVINGET MAAGE; isl.: Hvitmåfur (Larus leucopterus). Det vides ikke, at den hvidvingede Maage yngler paa Island, men den ses af og til om Vinteren ved Kysterne, navnlig i Bredebugten og ved Grimsø, dog langt sjældnere end L. glaucus. GRAAMAAGE; isl.: GvÅmåhiv (Larus glaucus). Denne Maage- art ses hele Aaret paa Havet og ved Kysterne omkring Island. Dens Æg har jeg erholdt fra Vestmannøerne, og det er mig meddelt, at den ogsaa yngler paa Grimsø dog i ringe Antal. ') Jvfr. ogsaa Vid. Medd. 1905. S. i;i (B. Sæm.\ 64 Æggene, der lægges sidst i Maj, maaler i Længde og Bredde: 72.5 mm 51 mm 84 » 55,5 » SVARTBACi; isl. : VeiOibjalla, Svartbakur (Lnriis marinnsj. Svartbagen yngler i Mængde i alle Landsdele, især paa Holme og Øer, der ligger i de større Elve og Indsøer; desuden paa de mange Fuglebjerge, der findes omkring Landet. Paa en Holm i Pingvalla-Søen yngler aarlig en Koloni paa 5—600 Par, og paa nogle Holme i Ølfuså og Pjorsa yngler den ligeledes i mindre Kolonier. Stundom lægger den Æg i de sidste Dage af April, men som oftest ikke førend i Begyndelsen af Maj. Eftersom den om Foraaret ved Ynglestederne dræber en Del svage Lam og ved Ederfuglevarpene røver Æg og Unger — og desuden fortærer en Del Fiskeyngel, opvejer den Fordel, enkelte har ved at samle Æggene, ikke Skaden, den forvolder, hvorfor der ogsaa nogle Steder, f. Eks. i Bredebugten , betales Præmier for dens Udryddelse. De 3 Æg maaler i Længde og Bredde: 67,0 mm 48,6 mm 83 » 57 » STORKJOVE; isl.: Skumur (Lestris catarrhactes). Den an- kommer til Landet i April og trækker bort i September. Dens vigtigste Ynglesteder findes i Skaftefells Syssel, navnlig paa nogle Sandholme i Ku5aflj6t, hvor der aarlig yngler en Koloni paa 3 å 400 Par, og paa SkeiQararsandur i Rangarvalla Syssel yngler den ogsaa ret talrig paa Sandholmene i Markarfljot, og enkelte Steder i Landeyjahrepp og Holtamannahrepp. Paa nogle Græs- holme i Ølfusa i Nærheden af Ivaldadarnes ynglede for nogle Aar siden 15—20 Par aarlig, men Sommeren 1914 ynglede der kun 9-12 Par. Desuden yngler den enkelte Steder paa Nordlandet i mindre Kolonier, f. Eks. i Kelduneshrepp i I^ingeyjar Syssel og ved Eyjafjordur. Om Vinteren opholder den sig paa det aabne Hav og større Havbugter. Paa Hunatloi ses den saaledes fra Begyndelsen af 65 Oktober og til Slutningen af Marts. Ved Grimsø ses den næsten hele Aaret, men yngler dog ikke paa Øen. Den er en dristig Æggerøver og skyer intet Middel til at faa de rugende Fugle til at forlade Reden for derefter at bemægtige sig Æggene, og kan det ikke lykkes paa anden Maade, tager den med Næbbet den rugende Fugl om Halsen og flyver et godt Stykke Vej bort med den, hvorefter den plyndrer Reden — hvad jeg selv har været Øjenvidne til. De 2 Æg, der lægges i Midten af Maj, maaler i Længde og Bredde: 61 mm 45 mm 77 » 53 » MELLEMKJOVE (Lestris pomatorhina) . Jeg har ingen paa- lidelige Optegnelser om denne Arts Forekomst paa Island, og det er mig ikke bekendt, at den yngler her i Landet. Fabers Angivelse, at den yngler i Nærheden af Eyrarbakki, beror rime- ligvis paa en Forveksling med L. parasitica. KJOVE; isl. : Kjoi (Lestris parasitica). Ankommer sædvanlig til Landet i Begyndelsen af Maj, stundom i April, og trækker bort i September. Skønt ikke meget talrig, forekommer den dog ynglende over hele Landet. I sidste Halvdel af Maj lægger den sine 2 Æg. - - Æggets Længde og Bredde: 50 mm 37,0 mm 65 » 48 » SANGSVANE; isl.: Alft (Cygniis miisicus). Sangsvanen er Standfugl og yngler i Mængde ved de store Fjeldvande i det Indre af Landet. Om Vinteren opholder den sig især ved de aabne Havbugter paa Sj'd- og Vestlandet, hvortil den drager i September og Oktober. I April trækker den igen ind over Lan- det til Ynglepladserne og lægger 5 — 7 Æg i Begyndelsen af Maj. Normale Æg maaler i Længde og Bredde: 105 mm 67 mm 126 » 78 » Dvergæg: 75,5 » 54 » 94,2 » 66 » Ved de større Fjeldvande inde i Landet, hvor Sangsvanen op- 66 holder sig i Fældetiden, opsamles en stor Del Svingfjer, der sælges ved Handelsslederne til Eksport. I Tyveaaret 1889—1908 blev der eksporteret 360,000 Svanefjer til Værdi 6,600 Kroner, og i samme Tidsrum ca. 1600 Stkr. Svaneskind til Værdi 3,300 Kr. BLISGAAS; isl. : Grågæs (Anser albifronsj. Paa For- og Efter- aarstrækket er den meget almindelig paa Syd- og Vestlandet. Paa Foraarstrækket, der foregaar i Marts og April, standser den i Reglen ikke, hvorimod den om Efteraaret opholder sig i Mængde paa Fladlandet i Arnes- og Rangårvalla Sysler fra Midten af Sep- tember til Midten af Oktober. To Gange har jeg erholdt dens Æg fra det nordlige Island, hvor den yngler ved Laxå og Kraka i Nærheden af Mwatn. Æggene, der er hvidere og mindre grovkornede end Æg af Anser segefnni, maaler i Længde og Bredde: 77 mm 50 mm 83 » 55 » SÆDGAAS; isl.: Grågæs (Anser segetmn). For- og Efteraars- trækket falder sammen med foregaaende Arts; men den yngler mere almindelig i Landet end denne. De vigtigste Ynglepladser findes paa Græsholme i de større Vandløb, der udspringer i det indre af Landet, fornemmelig Skjalfandafljot og Laxå paa Nord- landet, Pjorså og Hvitå paa Sydlandet. Æggene, der findes i Maj, maaler i Længde og Bredde: 82 mm 53 mm 98 » 61,5 » GRAAGAAS; isl.: Grågæs (Anser cinerens). Den yngler paa en lille 0 i E^jorsa i Nærheden af Stornnupi og rimeligvis flere Steder ved Jøkelelvene. Den 13 Maj 1895 blev en Hun funden død paa Reden, der kun indeholdt 1 Æg, paa fornævnte 0. Henry L Pearson fandt i Begyndelsen af Juli 1894 flere Kuld Æg, tilhørende denne Art, paa den samme 0, og skød den 3 Juli en Him paa Reden. Æggets Længde og Bredde: 81 mm 56 mm 88,5 » 63 » 67 BRAMGAAS; isl. : Helsiiigi (Anser leucopsis). Denne Gaas yng- ler næppe paa Island, men er iøvrigt almindelig baade Foraar og Efteraar, navnlig paa Syd- og Vestlandet. Om Foraaret kom- mer den til Landet i Midten af April og trækker bort tidlig i Maj. Den kommer igen i Midten af September og trækker bort i Begyndelsen af Oktober. KNORTEGAAS; isl.: Margæs (Anser torqvatnsj. Den er skudt ved Eyrarbakki 20 Oktober 1878, 28 September 1880, 3 April 1881, 21 September 1908 og 15 April 1909. Ved Selvog 8 Maj 1881 og 20 Oktober 1903. GRAVAND; isl.: Brandgæs (Tadorna cormita). Ifølge Grøn- dal er den skudt ved Havnefjord 27 Januar 1894, og i August s. A. blev den set paa Mvrar paa Vestlandet. I December 1908 saas 3 Gravænder ved E3Tarbakki, og 9 Oktober saas atter 3 samme Sted, hvoraf den ene — en ung Hun — blev skudt og Skindet skænket til Naturhistorisk Museum i Reykjavik^). Begge Gange var den i Selskab med Ederfugl. RUSTAND; \?>\.: ^anhonå (Tadorna casarca). Tre Rustænder, der i August 1892 opholdt sig ved Hraunså i Nærheden af Ey- rarbakki, blev skudte. Et af Skindene blev skænket til Zoolo- gisk Museum i Kjøbenhavn, et andet til Naturhistorisk Museum i Reykjavik. Det tredie Skind var spoleret af Skuddet og blev ikke opbevaret. Omtrentlig ved samme Tid blev to Rustænder skudte ved Øfjord paa Nordlandet. Da jeg Vinteren 1892 — 93 opholdt mig i Kjøbenhavn, saa jeg daglig i længere Tid en Rustand mellem Svanerne i Ørsteds- parken^), muligvis det samme Individ, der 25 Juni 1893 blev skudt ved Stranden under Stensby Skov af Forstkandidat Holten. Efteraar 1893 saas igen 3 Rustænder ved Hraunså, men ingen af disse blev skudt. STOKAND; isl.: Stokkond (Anas boscas). Stokanden, der er Standfugl, er den paa Island mest udbredte Andeart. Alminde- lig yngler den over hele Landet, men er dog ikke talrig ved MVvatn, hvor ellers de fleste paa Island ynglende Andearter forekommer talrig. Iøvrigt er Stokanden mere almindelig paa Syd- og Østlandet, end paa Nord- og Vestlandet. 1) Omtalt i Vid. Medd. 1913, S. 48- (B. Sæm.). ^) Mon det var en »vild« Rustand? „ ^ 68 Æggene, der lægges i Begyndelsen af Maj, maaler i Længde og Bredde: 54 mm 40,5 mm 65 » 46 » SPIDSAND; isl. : Grafond (Anas aciita). Foruden ved My- vatn yngler den ved Stykkisholm, EyjafjorQur, i Kelduneshrepp i I^ingeyjar Syssel og ved Ladmundarfj6r9ur i Mula Syssel. Vinteren 1881 fik jeg en Hun fra Selvog, skudt 18 Februar paa den grønlandske Drivis, der dette Aar mod Sædvane ind- fandt sig ved Islands Sydkyst. Den 15 Oktober 1888 blev lige- ledes en Hun skudt ved Eyrarbakki. Æggene, der ved Myvaln lægges i Juni, maaler i Længde og Bredde: 48 mm 36 mm 60 » 43 » KNARAND; isl.: Litla Gråond (Anas sireperaj. Til M.watn, hvor den vistnok er mere almindelig, end man tidligere har troet, ankommer den i Begyndelsen af Maj og trækker bort i Midten af September. I Begyndelsen af Juni lægger den 8 — 9 Æg. Ofte lægger 2 Hunner Æg i samme Rede, og jeg har flere Gange erholdt Kuld med 15 — 16 Æg. 1881 ankom den til Eyrarbakki 29 April, og dens Æg blev samme Aar fundne ved Skipar 13 Juni. Æggets Længde og Bredde: 49 mm 36 mm 59,5 » 40,5 » ATLING; isl.: Taumond (Anas qvernvedula). Fuglen har jeg ikke set, men Navnet Taumond er almindeligt paa Island. 1889 fik jeg fra Mjvatn 4 Kuld Æg, fundne 8, 9, 17 og 20 Juni, der af Finderen angaves at være Æg af denne Art. I Størrelse og Farve var disse Æg dog ikke forskellige fra Æg af A. crecca. KRIKAND; isl.: Uriond (Anas crecca). Denne And ankommer til Sydlandet i sidste Halvdel af April og trækker bort i Okto- ber. Den j'ngler almindelig over hele Landet, men er ikke tal- rig. Til M\vatn kommer den omkring 20 April, lægger Æg i de første Dage af Juni og trækker bort derfra i Midten af Septem- ber; den er i Forhold til flere andre Andearter ikke videre talrig. (39 Æggets Længde og Bredde: 42 mm 31 mm 49 » 35,5 » PIBEAND; isl. : Rau5h6f5a-6nd (Anas penelops). Paa Syd- landet er den temmelig almindelig som ynglende. Ankomsttiden er sidste Halvdel af April, og Borttrækket foregaar sidst i Okto- ber; dog ses enkelte om Vinteren. 28 Oktober 1880 blev en Han i Vinterdragt skudt i Ølfus. 15 Februar 1883 blev en Han skudt ved LaptastaSir, og 24 November 1892 blev ligeledes en Han skudt sammesteds. Til Myvatn ankommer den de første Dage af Maj, lægger Æg i Begyndelsen af Juni og trækker bort i September. Paa Sydlandet lægger den Æg i Slutningen af Maj. Æggets Længde og Bredde : 48 mm 35 mm 61 » 50 » TROLDAND; isl.: Skufond (Fiilignla cristataj. 1886 fik jeg et Kuld Troldandeæg fra Myvatn, fundne 1 Juni, og 1896 fik jeg et enkelt Æg derfra, fundet 20 Juni. Dette Æg maalte 60 X 41 mm. — En engelsk Naturforsker Mr. Charles Jefferj's, der opholdt sig ved M>vatn i Juni 1895, har i Brev blandt an- det meddelt mig følgende om Troldanden: ». . . While I was, at Myvatn a lovely specimen of an adult male of Anas cristata was picked up dead and brought me. I expect they breed in the district . . .« Eftersom Mr. Jefferys Ophold ved Myvatn netop var beregnet paa at samle Andeæg og faa Kundskab om, hvilke Andearter der fandtes ynglende, tyder Meddelelsen snarest paa, at Troldanden dengang har været næsten ukendt ved Myvatn. Dette bestyrkes ogsaa ved, at Dr. Rie m Schneider, der i Juni og Juli 1895 ligeledes opholdt sig ved Myvatn for at iagttage Fuglelivet, kun erholdt 1 Eksemplar af Troldanden (Han i Pragt- dragt), skudt 1 Juli. I de senere Aar forekommer Troldanden ret almindelig som ynglende ved Myvatn, ligesom den ogsaa trælles ynglende flere Steder paa Sydlandet, hvor Mag. scient. R. Hørring var den første, der opdagede den. Æggets Længde og Bredde: 52 mm 37,5 mm 63 » 41,5 » 70 BJERGAND; isl.: Diikond (paa Nordlandet), Hrafnsond (paa Sydlandet) (Fiiligiila luarila). Ved Mwatn, hvortil den ankom- mer sidst i April, og hvorfra den trækker bort i Midten af Sep- tember, yngler den i stor Mængde og er den almindeligste af alle der ynglende Andearter. løvrigt lindes den ynglende i alle Landsdele. Ofte lægger 2 eller flere Hunner Æg i samme Rede, og det er ikke sjældent ved M\vatn at linde Kuld med indtil 20 Æg i Reden. Til Syd- og Vestlandet kommer den stundom i sidste Halv- del af Marts, men la^gger dog ikke Æg før i Juni. Æggets Længde og Bredde : 58 mm 40 mm 69 » 46 » SORTAND; isl.: Hrafnsond (Oidemia nujra). Til M.watn, hvor den er ret talrig, ankommer den i Midten af Maj og tra^k- ker derfra i Begyndelsen af September. Den lægger Æg i Juni. Paa Sydlandet har jeg i Aaret 1880 truffet et Par ynglende ved Skipar i Arjies Syssel, og ved Gamlahraun i Nærheden af Eyrar- bakki blev et Individ skudt 12 Oktober s. A. Foruden ved My- vatn angives den at yngle i Presthalahrepp i det nordøstlige Is- land, dog kun faa. Æggets Længde og Bredde: 58 mm 40 mm 70 » 47,5 » ISLANDSK HVINAND; isl.: Husond (Clangiila islandica). Foruden ved Mwatn, hvor den yngler i stor Mængde, fhides den ynglende i Ripurhrepp i Skagafjor5ar Syssel, t>6roddssta5a- hrepp, Prestbolahrepp og Kelduneshrepp i Pingeyjarsyssel, Skri5- dalshrepp i Myrarsyssel, Pingvallavatn og Ullljotsvatn i Arnes- syssel og muligvis liere Steder paa Island. En Del overvintrer i Fjorde og Havbugter, og i milde Vintre træffes den ogsaa paa Indsøerne, ved hvilke den yngler om Sommeren. Den lægger Æg sidst i Maj og Begyndelsen af Juni. Æggets Længde og Bredde: 55,5 mm 40 mm 67 » 46,5 » 71 STRØMAND; isl.: Straumond, Brimond (Cosmonetta histrio- nica). Strømanden, der flere Steder paa Island er Standfugl, yngler talrig paa Holmene i Laxå i l>ingeyjarsyssel; iøvrigt yng- ler den flere andre Steder paa Island, ved Aaer og Elve med stærk Stromløb, saaledes ved Elven Sog, der er det eneste Afløb fra I'ingvallavatn. Det synes som om Kønnene, i den Tid Hun- nerne ruger Æggene, og indtil Ungerne er flyvefærdige, holder sig adskilte. Jeg har saaledes oftere paa den Tid set 20 — 30 Hanner i Flok ved Sog, ligesom jeg ogsaa samme Sted ofte har set flere Hunner med flyvefærdige Unger uden at være ledsa- gede af Hanner. Ved en lille Aa, der løber igennem en Kløft eller »Gjå« Nord for Gaarden Skri5ufell i Arnessyssel, saa jeg 24 Juni 1893 en Hun med halvvoksne Unger og desuden en gammel Hun uden Unger. Hannen saas ikke. Til de Vandløb, ved hvilke den yngler, ankommer den i Reglen sidst i April og forbliver der, indtil Isen tvinger den til at trække bort. Hvor Ynglepladsen derimod er ved Vandløb, der som Følge af stærk Strøm ikke tilfryser, forbliver den hele Vinteren. De 6 — 8 Æg findes i Reglen i sidste Halvdel af Juli og altid i kort Afstand fra rindende Vand. Æggets Længde og Bredde: 53 mm 39 mm 63 » 44,5 » HAVLIT; isl.: Håvella, Fovella (Pagonetta glacialisl Om Vin- teren er den almindelig ved Havkysterne omkring Landet, naar Ferskvandssøerne er belagte med Is. I Slutningen af April ind- linder den sig ved Ynglestederne og lægger i Begyndelsen af Juni 5 — 8 Æg, der maaler i Længde og Bredde : 48 mm 35 mm 57 » 42 » EDERFUGL; isl.: ÆSur; ÆSarfugl, Æ9arbliki (Hannen), Æ5arkolla (Hunnen) (Somateria moUissima). I økonomisk Hen- seende er Ederfuglen den, der af Fugle bringer Islænderne mest Fordel ved Indsamling af Dunene. I Tyveaaret 1889 — 1908 eks- porteredes der ifølge Statistiken 128,733 Pd. renset Ederdun til en Indkøbsværdi af 1,344,618 Kroner, eller gennemsnitlig aarlig ca. 6,436 Pd. til Værdi 67,230 Kroner. Da den gennemsnithge 72 aarlige Indsamling al renset Dun i Tolvaaret 1897 — 1908 udgør 6,637 Pd., Maksimum 7,464 Pd. (1900), Minimum 5,942 Pd. (1902), anvendes der altsaa ca. 200 Pd. aarlig af Landels egne Beboere. Det er først fra Aarel 1897, at der haves lovbefalet Statistik over det indsamlede Kvantum Ederdun i hver enkelt Kommune over hele Landet. Mærkeligt nok overstiger Eksporten i Syv- aaret 1897 — 1903 Indsamlingen med 2,474 Pd., uden at tage i Behagtning, hvad der i dette Tidsrum er forbrugt i selve Landet, som vel nok kan anslaas til mindst 1,400 Pd. Dette Forhold lader formode, at de til Sysselmændene indsendte Opgivelser er for lave, i det mindste for adskillige Kommuners Vedkommende. Et modsat Forhold gør sig imidlertid gældende i Femaaret 1904 — 08, idet Indsamlingen i dette Tidsrum overstiger Eksporten med 3,814 Pd. Dette Misforhold kan dog muligvis hidrøre fra, at Prisen paa Ederdun i dette Femaar var lav, hvorfor enkelte Købmænd havde opsat Afskibning i Forventning om Prisstigning. Gaaende ud fra Statistiken over indsamlet Dun og ved at regne, at der af ca. 35 Reder kan indvindes 1 Pd. renset Dun, skulde Antallet af de ved Varpene ynglende Ederfugle udgøre 230 — 250 Tusind Par, foruden de Fugle, der yngler udenfor Varp- landet, hvilke dog ikke er ret mange.. Ederfuglene yngler kolonivis i Nærheden af Havet overalt paa Island, hvor de naturlige P'orhold er tilstede, navnlig paa Holme i Elvmundingerne, hvorfra de har let Adgang til Havet, hvor Føden hentes. * I Begyndelsen af Maj indfinder de sig ved Ynglepladserne og lægger i sidste Halvdel af Maaneden 5—6 Æg. I sidste Halvdel af Juni ses Hunnerne at komme drivende med Elvstrømmen ud til Havkysterne, ofte med Ungerne paa Rygge'n. Saalænge Ungerne er smaa, opholder Moderen sig med dem, hvor der er Skær; mellem disse søger de Føden blandt løsdrivende Tang- planter. Om Vinteren opholder Ederfuglene sig paa Havet langs Kysterne og søger kun ind til Skærgaardene ved Indtrædelse af Storme og uroligt Vejrlig. Æggets Længde og Bredde: 66,5 mm 46 mm 81,5 » 51,5 » KONGE EDERFUGL; isl.: ÆSarkongur (Somateria spectabilis). Det er ikke bekendt, at Konge-Ederfuglen yngler paa Island: 73 men der ses stundom paa Vest- og Nordlandet enkelte Par sam- men med den almindeige Ederfugl. Ved Skipar, hvor der aar- lig yngler c. 200 Par S. mollissima, opholdt et Par 5. spectahilis sig nogle Dage i Juni 1887. 21 November 1888 blev en Hun, der sad fast i Isen, fanget levende ved Litlahraun i Nærheden af Eyrarbakki. Nogle Aar tidligere var en død Hun drevet iland ved Eyrarbakki. STOR SKALLESLUGER ; isl. : Stora Toppond, Gulond (Mer- giis merganser). Skønt ikke talrig træffes den store Skallesluger ynglende flere Steder paa Island og maa betragtes som Stand- fugl, eftersom den ogsaa ses i smaa Flokke paa Fjordene. I Reglen lægger den ikke Æg før i Juni; dog har jeg engang er- holdt dens Æg fundne 17 Maj. Æggets Længde og Bredde: 65,5 mm 46,5 mm 74 » 49 » TOPPET SKALLESLUGER; isl.: Litla Toppond (Mergus ser- raior). Den toppede Skallesluger træffes ikke sjældent om Vin- teren ved Havkysterne og paa Fjordene; men de fleste trækker dog bort fra Landet i Oktober og November. Om Sommeren forekommer den ynglende over hele Landet, og er betydeligt tal- rigere end foregaaende Art. Æggene, i Antal fra 7 — 12, findes i Juni og maaler i Længde og Bredde: 61 mm 44 mm 66 » 47 » Fra Myvatn, hvor den yngler i Mængde, har jeg enkelte Gange erholdt dens Æg og Rededun, sammenblandet med Andeæg og Andedun, hvilket kan tyde paa, at den engang imellem bemæg- tiger sig en Anderede og jager dennes oprindelige Ejer bort — maaske af Pladsmangel. SULE; isl.: Sula; Hafsula (Sula hassana). Paa en isoleret KHppe S. V. for Gap Reykjanes ved Navn Eldey, ogsaa kaldet »Melsækken«, yngler der ifølge velvillig Meddelelse fra Skibs- fører Hjalti Jonsson aarlig omkring 10,000 Havsuler. En stor Del af Ungerne omkommer dog aarlig ved at vælte ud af Re- derne, forinden de er flyvefærdige, og drukner i de imellem Re- derne værende Møddingpøle.- 74 Hjalti .1 onsson, der flere Gange har været oppe paa Eldey for at fange Havsuler, opgiver, at Klippens Overflade er ca. 12 000 Kv. Alen, og at enhver Plet, hvor der kan anbringes Reder, er oplaget af Suler. Foruden paa Eldey yngler en Koloni Havsuler paa Siilasker ved Vestmannøerne, men at Kolonien skulde tælle ca. 5,000 Par, hvad 2 Englændere, der for nogle Aar siden besøgte Yngleplad- sen, mener, er efter Meddelelse fra Hjalti Jonsson, der nøje kender Øernes P'uglebesland, meget overdrevet. At der dog ved Vestmannøerne yngler en større Koloni, er utvivlsomt, eftersom der aarlig fanges fra 500 til 1,000 Suleunger. Rimeligvis yngler Havsulen ogsaa paa Drangey i Skagafjorden, paa Grimsø og ved Langanes i iMngeyjarsyssel, men kun i ringe Antal. Dr. P. Jonsson har meddelt mig, at Sulen ved Vestmann- øerne begynder at lægge Æg i Midten af April. De Æg, som jeg har erholdt fra Vestmannøerne og Eldey, er dog ikke fundne før i Maj og Juni. Æggets Længde og Rredde: 70,5 mm 44 mm 79 » 50,5 » SKARV, AALEKRAGE ; isl. : Dilaskarfur (Phalacrocorax carho). Aalekragen er Standfugl og træffes rundt hele Landet, hvor der findes høje Skær og Klippekyst, paa hvilke Steder den i Be- gyndelsen af Maj lægger sine 3 Æg, der er overtrukne med et blødt Kalklag. Det er en meget graadig Fugl, der i kort Tid kan nedsluge et større Kvantum Fisk, hvad jeg engang har været Øjenvidne til. En smuk Sommerdag i August, da jeg stod og fiskede ved en større Indsø (Ulfljotsvatn), der ligger 5 å 6 Mil fra nærmeste Havkyst, blev jeg meget forbavset ved at se en Skarv slaa sig ned i Søen i Nærheden af, hvor jeg stod, og efter at have dyk- ket under Vandet, straks komme op paa Overfladen med en Forel af Vægt mindst V^ Pd. i Næbbet. F'uglen havde grebet Forellen lidt ovenfor Haleroden, men ved nogle behændige Ma- nøvrer flyttedes Næbbet til Fiskens Hoved, hvorefter hele Fi- sken nedslugtes med Hovedet foran. Ved at dele min Opmærk- somhed mellem Fiskestangen og Skarven, saa jeg, at dette gentog sig mindst 6 Gange i Løbet af ca. ^2 Time, hvorefter Skarven, da 75 den var bleven mæt, lod sig drive bort med Strømmen, med Halen af den sidst nedslugte Forel hængende udenfor Næbbet; 2 af mine Folk, der daglig fiskede i Søen, sagde mig, at de i over fjorten Dage daglig havde set denne ene Skarv fiske paa samme Sted og paa samme Maade, og at den var vedblevet der- med en Ugestid, efter at jeg var afrejst. Hvis denne Skarv daglig har sat et lige saa stort Kvantum Fisk tillivs som den Dag, da jeg iagttog den, har den i Løbet af 3 Uger fortæret mindst 100 Pd. Foreller. Den burde naturligvis have været skudt, men det blev den ikke den Gang. Hvor Fiskebestanden er saa rige- lig som i Ulfljotsvatn, der gennemstrømmes af den fiskerige Sog-Elv, er del af mindre Betydning, at en forvildet Søfugl en- gang imellem fortærer nogle smaa Foreller. De store, der er Genstand for Fangst, lader den nok gaa fri — men det forstaar sig, de smaa, der gaa i Løbet, kunde jo rigtignok have vokset sig store. Dette har vel nok været et Individ , der af Stormen er for- slaaet saa langt ind over Land, at den ikke igen har kunnet finde ud til Havet. Æggets Længde og Bredde: 58,5 mm 38 mm 65 » 42 » TOPSKARV; isl.: Toppskarfur (Phalacrocorax graciilus). Top- skarven opholder sig paa de samme Steder som Aalekragen; men er næppe saa talrig som denne. Æggene findes i Slutningen af April og maaler i Længde og Bredde: 58 mm 37 mm 67 » 41 » Da jeg i November 1898 var Passager med Dampskibet »Ve- sta« til Kjøbenhavn, kom en Topskarv ombord paa Skibet mel- lem Island og Færøerne. Den satte sig først paa Skibets Løn- ning, men kom siden helt ind paa Dækket, hvor den slog sig til Ro, indtil jeg traadte frem fra mit Skjul, hvorpaa den skynd- somst forsvandt. GRAASTRUBET LAPPEDYKKER (Podicipes griseigena). 1909 købte jeg en Graastrubet Lappedykker, Han, der var skudt ved Hjalli i Ølfus 13 Januar. Den maalte 24 Tm. fra Næb til Taa- 76 spids. Fuglen er nu opstillet i Naturhistorisk Museum i Rey- kjavik^). HORNET LAPPEDYKKER; isl. : Sefond, Flc3rgo5i (Podicipes anritiis). Ankommer til Landet først i April og trækker bort i September — Oktober. Ved Myvatn yngler den i Mængde, og flere Hunner lægger stundom deres Æg i samme Rede; saaledes blev der i Juli 1891 funden en Rede, der indeholdt 24 Æg, og samme Aar flere Re- der med 7 og 8 Æg i hver. Paa Sydlandet, hvor den ogsaa er ret almindelig som ynglende, er det normale Antal Æg, den lægger, 4 — 5. Æggene findes i første Halvdel af Juni og maaler i Længde og Bredde: 40 mm 29 mm 48,5 » 33 » ISLOM; isl.: Himbrimi, Brusi (Colymbus glacialis). Islommen findes ynglende ved alle større Indsøer, saasom : Myvatn, Mng- vallavatn, Ulfljotsvatn i Grafninga, Hestvatn i Grumsnes, Hruts- vatn i Haltamannahrepp, HlySarvatn i Selvog og andre lignende Indsøer, hvor der findes rigelig af Fisk. I Begyndelsen af Maj ankommer den til Ynglestederne og lægger 2 Æg i Slutningen af samme Maaned. I September — Oktober forlader den Indsøerne, og største Delen trækker bort fra Landet, dog ses enkelte Par om Vinteren ved Havkysterne, især paa Sydlandet. Paa Nordlandet ses den ikke om Vinteren. Æggets Længde og Bredde: 81 mm 52 mm 97 » 60 » RØDSTRUBET LOM ; isl. : Lomur (Cohjmbiis septentrionalis) . Til Sydlandet ankommer Lommen i Begyndelsen af April, stun- dom i Marts. Den yngler ved Indsøerne over hele Landet, men nærmere ved Havkysterne end C. glacialis og er langt talrigere end denne. I første Halvdel af Maj lægger den sine 2 Æg, der i Farve ligner foregaaende Arls, men er betydeligt mindre. Æggets Længde og Bredde: 70 mm 42 mm 85 » 48,5 » Et unormalt Æg i min Samling maaler 88 X 50,2 mm. *) Omtalt i Vid. Medd. 191;^, S. 48. (B. Sæm.). 77 LOM VIE; isl.: Långvia, Svartfugl (^t/r/a /rozVe;. Af Alkefuglene er Lomvieii langt den talrigste paa Island. Den gennemsnitlige aarlige Fangst udgør ca. 81,000; men Antallet kan variere mel- lem 45,000 og 130,000. De fleste fanges paa Drangey i Skaga- fjorden, hvor Antallet enkelte Aar kan løbe op til 90,000 (1900 og 1901). Skønt der under Navnet »Svartfugl« eller »Bjergfugl« ogsaa menes U. arra og Cepplms grylle, er det dog hovedsagelig U. troile, der er Genstand for Fangst. Fuglen fanges nærmest for Fjerenes Skyld, og disse bruges for det meste i selve Landet. Eksporten af Fjer er gennemsnit- lig omkring 3,000 Pd. aarlig; men største Delen af disse er vist- nok af Lunden (Fraterciila arctica) , hvoraf der aarlig fanges ca. 220,000 Stk. Paa Fuglebjergene rundt omkring Landet findes Lomvien ynglende. I Slutningen af Maj eller de første Dage i Juni læg- ger Hunnen ét, i Forhold til Fuglens Størrelse meget stort Æg, der ofte varierer saavel i Grundfarve som Tegning. Æggets Længde og Bredde: 70 mm 46 mm 91 » 56 » KORTNÆBBET LOMVIE; isl.' Stuttnefja (Uria arra). Denne yngler ligesom foregaaende Art paa Fuglebjergene, men kun i ringe Antal. Til Vestmannøerne kommer den i Midten af Fe- bruar og forlader igen Øerne i Slutningen af August. I Begyn- delsen af Juni lægger den ét Æg. Æggets Længde og Bredde: 75 mm 46 mm 82 » 53 » TEJSTE; isl.: Teista, Teistukofa (Ungerne) (Cepphiis grylle). Denne Art forekommer ligeledes ynglende paa mange af Landets Fuglebjerge og nogle Steder ret talrig, saaledes i Snæfellsnes Syssel, ved Reykjafjord i Isafjords Syssel, Broddaneshrepp i Stranda Syssel, Hofshrepp og Ripurhrepp i Skagafjord Syssel, paa Grimsø og Vestmannøerne. * Til Vestmannøerne kommer den i Midten af Marts og træk- ker bort i August. I Begyndelsen af Juni lægger den 2, sjæld- nere 3 JEs. 78 Æggets Længde og Bredde: 51,5 mm 36,5 mm {)3 » 42,5 » SØKONGE; isl.: Haftir5ill (Mergiilus allej. Om Vinteren op- holder den sig paa det aabne Hav rundt omkring Landet. Paa- landsstorme driver den dog ofte ind til Kysterne og ikke sjæl- dent langt ind paa Land. Pifter en orkanagtig Storm af Sydvest blev et forslaaet Individ fanget levende ved Gaarden Vindas paa Landi, der ligger ca. 7 Mil fra nærmeste Kyst. Paa Nord- landet tvinger Drivisen den om Vinteren til at nærme sig Lan- det. Det eneste Sted paa Island, hvor den for Tiden vides at 3^ngle, er paa den Nord for Landet liggende 0 Grimsø. Rime- ligvis yngler den dog flere Steder paa Vest- og Nordlandet, saa- som ved Låtrabjerg paa Nordsiden af Bredebugten og paa Orangerne Vest for Snæfellsnes Jøkel, hvor den ofte ses om Sommeren. I Begyndelsen af Juni lægger den ét Æg af blaalig- hvid Farve. — Æggets Længde og Bredde: 46,5 mm 32,5 mm 51 » 34 ^ LUNDE; isl.: Lundi (Fraterciila arctica). Lunden yngler i Mængde ved Kysterne rundt omkring Landet, og af alle Fugle er det den, hvoraf der dræbes flest paa Island. Den aarlige Fangst er gennemsnithg 221,500 Stk., Maksimum 250,300 (1905), Minimum 214,500 (1899). Den aarlige Fangst er størst i Snæ- fellsnes Syssel, 71,000; dernæst kommer Vestmannøerne 43,000, Bardastranda Syssel 37,000, Dala Syssel 28,000, Myra Syssel 27,000. I de andre Sysler er Fangsten mindre, men alligevel ret betydelig flere Steder. Fuglene efterstræbes mest for Fjerenes Skyld, der afgiver en fortrinlig P'yld til Sengedyner. For det meste bruges Fjerene i selve Landet, og Prisen varierer fra 1 Kr. til 1 Kr. 50 Øre pr. Pd. efter Kvalitet. Brystfjerene er de bedste. Ogsaa Kødet spises, enten ferskt eller nedsaltet. Til Ynglepladserne kommer Lunden i Midten af April og trækker bort derfra i August og September. I Slutningen af Maj eller tidlig i Juni la^gger den ét Æg. Æggets Længde og Bredde: 60,5 mm 41 mm 69,5 » 47 » 79 ALK; isl. : Ålka, Klumba (AIca torda). Alken, der er Stand- fugl, yngler flere Steder paa Fuglebjergene og paa stejle Klipper ved Kysterne; navnlig yngler den i Mængde paa Vestmannøerne og Grimsø, Rau5asandshrepp i Bardarstranda Syssel og flere andre Steder. Ved Vestmannøerne træffes den fra Midten af Februar til Slutningen af August og lægger Æg i Begyndelsen af Juni. Æggets Længde og Bredde : 67 mm 44 mm 77 » 50 » EN MUSVAAGEUNGE. AF - MØHL HANSEN. MED FOTOGRAFIER AF C. RUBOW. Den kom til Verden i en høj Gran i Tisvildehegn — et Redested for Musvaagen gennem mange Aar. Engang — i sidste Halvdel af Maj — var vi deroppe og saa de to hvide næsten uplettede Æg; vi bestemte at komme igen senere for at se Un- gerne, og 2 Juni nærmede vi os da atter Redetræet. En Natravn, som vi havde jaget op fra en gammel Træstub, drev netop sit sære Spil, slog ned over os, forsvandt og dukkede atter op. Maaske har den sovet i den hule Træstub, og pludse- lig vækket har den været blændet af det stærke Sollys, og selv blændet har den søgt at undre og vildlede os, der trængte ind paa dens Enemærker. Den sad nu smukt forstenet langs en lavbehængt Grangren, da vi ved at nærme os den kom over en vildfarende Musvaage- unge i lysegraat Pelsværk med et kongeligt Blik, men højst hjælpeløs og overgaaet af Myrer. Den laa vel en Snes Alen fra Reden; vi pillede den ren for Myrer, og den blev baaret op i et Lommetørklæde for at gives tilbage til sine Forældres Omsorg. Men nu viste det sig, at Reden var tom og et Valfartssted for den røde Skovmyre (For- mica riifa), hvis kæmpemæssige Tuer er saa karakteristiske for Tisvildehegn. Vi afventede en Tid lang de gamle Fugles An- komst, men ingen Musvaage var at se eller høre. Det var en stille, varm Dag, kun Fuglekongerne puslede i de tunge ned- hængende Grangrene, stod som Kolibrier i Luften og peb saa fint som Spidsmus i Grøftegræsset. Det blev os mere og mere klart, at Musvaageungens Opdragelse vilde komme til at hvile paa os. Hvorfor var Reden forladt og Ungerne faldet ud? Hvad var der sket deroppe i det store gamle Rovfuglebo? Ingen kunde fortælle os det. En Slags Løsning — men lidt for dramatisk til at virke sandsynlig — kunde der udledes af en soltørret Hugorm, der 81 laa paa Redekanten. Den har været bragt Ungerne som Føde. Kan den forinden have faaet LejHghed til at sætte Gifttanden i begge de Gamle? I saa Fald vilde Ungerne vel instinktmæssig søge ud over Redekanten og være havnet nede paa det bløde Dække af Grannaale. Det er alt kun Gisninger. En levende Virkelighed med øjeblikkelig Krav paa tilfreds- stillet Appetit var Musvaageungen med det taagede og vilde Blik. Jeg var klar over Vanskelighederne ved at skaffe den Mad; jeg havde i levende Erindring et Par Vandrefalke- Unger, som jeg en Sommer paa Kullen skulde holde Liv i ved Hjælp af en Salonbøsse; jeg husker deres vrede Blik, naar jeg kom hjem uden Bytte, og aldrig har jeg følt Graaspurven som et saa attraa- værdigt og sjældent Bytte som dengang. Men Musvaagens Ap- petit var skærpet, den var nøjsom. Den første Ret, jeg bød den, var Dammuslinger; dåden havde slugt 6, frisk udtagne af Skallen, var jeg klar over, at den vilde kunne leve hos os. Ramløse Aa, der danner Skellet mellem vor Jord og Tisvildehegn, er rig paa Dammuslinger; vader man ud i den og lader Haanden glide rundt i dens Tørvebund, støder man paa den ene Musling efter den anden. I Løbet af kort Tid kan man faa fyldt en Spand. Muslingerne blev den Ret, som Musvaagen maatte falde tilbage paa, naar alt andet glippede. I en Ruse, jeg har anbragt nær Aaens Udløb i Arresøen, kunde jeg gærne hver Morgen hente den lidt frisk Fisk, smaa Gedder, Aborrer, Skaller eller Flirer; til at begynde med skar jeg det ud i smaa Bidder, senere fik den hele Fisken og begyndte da gærne med Hovedet — fristet af de røde Gæller. I det hele blev dens Ernæring lagt lidt om, mere i Retning af en Fiskeørns Tilbøjeligheder. Den var straks parat til at tage den Mad, man rakte den — dog gjorde den Forskel. Fisk og Muslinger kedede den i Længden, og ofte tog den det først til Naade, efterat man havde lagt det paa dens Redekant og fjærnet sig lidt. Til Bolig havde den faaet en Kasse med Lyng og Kviste, og der blev sørget for, at der altid var friske Gran- og Birkegrene, overensstemmende med dens Instinkt og Behov. Om Dagen stod dens Redekasse i fri Luft ved Husets Indgangsdør kun faa Alen fra Skoven ; den gjorde ingen Forsøg paa at forlade Kassen, som den snart lærte at opfatte som sit rigtige Hjem. Om Aftenen blev den flyttet ind i et Skur, hvor den til Selskab havde en Dværghøne, der rugede Lappedykker-Æg ud. (5 82 Dens Oplevelser var kun sniaa, i bedste Fald en lille Æn- dring i Spiseseddelen — en Kanin, en Pattegris, et Par Krage- unger. Den tog altid med større Lidenskab mod Kød end mod Fisk, dækkede for det med Vingerne og søgte at se frygtindgy- dende ud. Engang fik den en selvdød Høne, som nær havde gjort p]nde paa dens Tilværelse. Den blev meget syg kort efter at have spist af dens Kød, laa stille hen med matte Øjne og led øjensynligt meget. Vi prøvede med en Skefuld amerikansk Olie, og Virkningen var udmærket; den næste Dag allerede var den helt i Orden. Man kan tænke sig, at dens Tilværelse i Kassen har været lidt ensformig. Vi Mennesker snakkede jo nok med den, og jeg tror, den syntes om os ; den kunde allerede tidligt lægge Hovedet forstaaende paa Siden, dog rystede den alle Kærtegn af sig. Hus- katten misbilligede en Smule denne Tilvækst til F'amilien, sljal til Tider dens Fisk, hvis den lod dem ligge for længe paa Rede- kassen, men lod den forøvrigt i Fred. Katten havde et Par Kil- linger, og ikke sjældent kom den hjem fra Marken med hævet Hoved, slæbende paa en stor Studsmus med ravgule Tænder; det kunde hænde, at jeg engang imellem tog Musen fra den og gav den en Fisk i Stedet, for at skaffe Musvaagen lidt ekstra Fornøjelse. Den spiste den med Hud og Haar og foragtede en Tid lang Fiskefoderet. Da den blev lidt ældre og Misforholdet mellem den og Katten ikke saa stort, kastede jeg undertiden om Morgenen Fisken for dem begge to; de gik gensidig lidt af Vejen for hinanden og nærmede sig uhyre forsigtigt Fisken. Katten lærte dog snart, at den ikke havde noget at frygte og trak resolut Fisken til sig med Poten. En Dag begyndte det jo at gaa op for Musvaagen, at Vin- gerne var andet end besværlige Prydelser: den baskede højst kejtet omkring i Luften, men Begyndelsen var gjort, og en skønne Dag sad den udenfor paa en Tørveskrue, lidt fortumlet og be- ruset af sin egen Evne til at komme frem. Den søgte dog endnu Aargang 5, Side 212, havde jeg begyndt ogsaa her at spejde efter Fuglen; første Gang, jeg saa den, var 9 Januar 1912, da der sad en i Køkkenhaven imellem Snese af Graa- krager; tidligere havde Arkitekt Ha ger up en Gang, han var her paa Besøg, fortalt mig, at han havde set en her i Nærheden. Saa gik der imidlertid nogle Aar, lige til 1915, før jeg saa den igen; 4 April saa jeg da nogle gaa ved Stranden. Bastarder mellem Graa- og Sortkrage mente jeg at have set nogle Gange; 11 Maj 1915 fik jeg Beviset i Hænde. Ved Stran- den nedenfor min Have gik to Krager om Middagen ; nu er Kragen, foruden Spurvene, den eneste Fugl, jeg jager her, og fra Vinduet i min Bohg skød jeg paa den ene; allerede da jeg skød, havde jeg en Fornemmelse af, at den saa noget anderledes ud end dens Kammerat, og da jeg gik ned for at tage den op, saa jeg allerede paa Afstand, at det var en Bastard mellem Sort- og Graakrage, endda en særdeles veludtalt Bastard med meget sort. Paa Undersiden var der et graat Parti paa et Par cm bagved de sorte Brystfjer, men bag dette blev de sorte Skaft- streger paa Fjerene bredere, og Bugen var helt sort. Paa Over- siden var der i Nakken ligesom paa Halsens Sider et graaligt Parti, men det sorte fik snart Overhaand, saa at hele Ryggen, Skulderfjerene og Overhaledækfjerene var sorte. Fuglen kom til E. Lehn Schiølers Samling. Nu fortsatte jeg naturligvis ihærdigt at kigge efter Sortkrager eller Bastarder. I Skoven fandtes paa denne Tid en Flok Krager paa en Snes Stykker, der øjensynligt ikke ynglede, maa- ske fordi Rederne var forstyrrede; 3 Juni gik jeg om Aftenen en Tur i Skoven, og det forekom mig da, at der var en Sortkrage mellem Graakragerne ; lidt efter saa jeg en sidde i en Trætop ved Siden af en Graakrage og præsentere sig ganske tydeligt. Jeg havde nu faaet Vished i min Formodning om Sortkragens Forekomst her i Yngletiden og mønstrede stadig i min Kikkert 7 94 de Flokke af Krager, jeg kunde faa Øje paa, for at se, om der var Indblanding af Sortkrageblod, hvad jeg dog aldrig saa. I 1916 saa jeg fra først i Marts og Aaret igennem Sortkrage i Skoven, paa Marken og i Køkkenhaven; jeg saa den flyve og gaa sammen med en Graakrage, og ofte var jeg den ganske nær. Trods mine Anstrengelser lykkedes det mig ikke at finde dens Rede i Skoven, men da den holdt til her i hele Yngletiden, var det vel udenfor Tvivl, at den ynglede der. I 1917 saa jeg Sortkragen første Gang 31 Januar, og hele Foraaret igennem saas den jævnligt; i April, Maj, Juni traf jeg den ofte, men altid kun den ene. Den havde sit Jagtdistrikt paa et bestemt Sted, kom inde fra Skoven, fløj ned over Køkken- haven og ned til Stranden. I Juni saa jeg den flyve med Føde i Næbbet, saa der var ingen Tvivl om, at den ynglede, men den og de andre Krager havde Rede i nogle høje Ege, hvor- under der var tæt og høj Bøgeopvækst, saa det var mig umu- ligt at se op i Egetoppene. Jeg ventede imidlertid at se et Kuld Bastarder, og blev derfor noget skuffet, da jeg 28 Juni saa den sorte Krage gaa paa Marken med 4 — 5 Unger, af hvilke ingen, efter hvad jeg kunde se, havde mindste Antydning af Sortkragetendenser — noget, som iøvrigt gentog sig i 1918. Senere saa jeg jævnligt Familien, og det var ganske morsomt at iagttage, hvorledes den stadig holdt sig paa det samme Sted, paa en Mark Vest for Sanatoriet, medens den Kragefamilie, hvis Unger var bleven udrugede paa Sanatoriet, holdt til nede i Parken og Køkkenhaven; de to Familier mødtes dog en Gang imellem og gik sammen. I Aarets sidste Maaneder saa jeg jævnlig Sortkragen. Af det ovenstaaende mener jeg da at kunne slutte, at der i Skoven her yngler en Sortkrage — men ogsaa kun en — parret med en Graakrage, at den er Standfugl, bliver her hele Vintren, og at dens Afkom, i hvert Tilfælde i nogle Aar, bliver normale Graakrager. Forskellige Træk lader mig formode, at Sortkragen er en Hun. I 1919 kom der lidt Nyt til; i Vinter- og Foraarsmaanederne saa jeg jævnligt Sortkragen. 4 Maj Høj der en sammen med en Graakrage over Inddæmningen og derfra ind i Skoven; det var øjensynligt et Par. Men nu begyndte der at tales om 2 Sort- krager; nogle af Patienterne paa Sanatoriet, som jeg havde bedt om paa deres Spadsereture se efter Sortkragens Rede, paastod, at der var 2, og 9 Maj fik jeg Vished herfor, idet jeg i Ind- 95 dæmningen paa en Gang saa 3 eller 4 Sortkrager. I Maj saa jeg jævnligt en i Skoven og i Køkkenhaven, og 16 Juni saa jeg paa Marken Graakrage og Sortkrage med lige udfløjne Unger; disse saa paa Afstand ganske ud som Graakrager^). Hvorledes det staar til i en fjærnere Omegn med Sortkragen, tør jeg ikke sige, udover at jeg nogle Gange har set den paa Vejen ind til Faaborg. Skovrider Errboe paa Brahetrolle- borg meddelte mig en Gang, at der af og til om Foraaret blev skudt Bastarder af sorte og graa Krager i Skovene paa hans Distrikt og sendte mig en saadan 3 Maj 1916; det var godt nok en Bastard men af overvejende Graakragetype med kun sorte Fjer paa Bugen og den bageste Del af Ryggen. RAAGE (Cormis fragilegus). Hvor jeg sidder og skriver dette, var der, før mit Hus blev bygget, en ret stor Raagekoloni med nogle Hundrede Reder, dels i Ege, dels i Bøge. I 1908, da Bygningerne her blev opførte, j'nglede Raagerne endnu trods den megen Larm og Færdsel; nogle af de Træer, hvor de yng- lede, blev fældede, da de stod i Vejen. Med nogen Spænding afventede jeg i 1909, om Raagerne vilde komme tilbage til deres gamle Reder, der laa i meget betænkelig Nærhed af min Bolig og Funktionærboligen; de kom ogsaa tidhgt paa Foraaret for at se til de gamle Reder, men de indlod sig ikke paa at yngle der mere. Rederne var ret solidt byggede; i flere Aar holdt de sig temmelig uforandrede, tjente bl. a. til Bolig for Natugle, Skovdue og Skovspurv; efterhaanden ødelagdes de og dryssede ned. Endnu i 1911 staar der i min Dagbog for 28 Januar: »Om Morgenen var Raagerne nede at se til deres gamle Reder ved Funktion ærboligen . « Men de prøvede som sagt ikke paa at yngle her mere; den nærmeste Koloni, jeg kender, er i Dyreborg ved Faaborg, hvor der yngler en Mængde; i Faaborg ser og hører man dem ustandseligt flyve over. Derimod hører Raagen til de Fugle, der trækker herover og det endda i overordentlig stort Tal og meget regelmæssigt. Om Foraaret ser man af og til nogle trække over imod N. 0. fra Februar til April. Tydeligst ses det, hvis det har været Vintervejr med Frost i nogen Tid, og der saa pludseligt kommer en smuk Dag. Senere hen paa For- aaret og i Sommeren kan der af og til ses Raager i større ^) Senere paa Sommeren saa jeg af og til flere Sortkrager paa en Gang. 7* 96 eller mindre Flokke paa Markerne her i Nærheden eller fly- vende over. Hvad der ses paa Foraarstrækket, er dog altid mere spredt og uregelmæssigt; mere regelbundet og i langt større Udstræk- ning viser Trækket sig om Efteraaret, og for Raagen som for Alliken er det Oktober, der er Trækmaaneden. Det er i Maa- nedens første Trediedel, at Raagerne begynder at vise sig, i Dagene fra 3 til 12 Oktober. Saa ses Oktober Maaned igennem en Mængde enten trækkende eller opholdende sig her i Skoven, Parken eller Inddæmningen. Paa Træk ses den navnlig paa kolde, klare Dage, i størst Antal, naar det har været Frostvejr om Natten; de flyver da over, højt eller lavt, i Flokke eller spredt, ofte trækkende samtidig med Alliker og Krager uden dog i Almindelighed at blande sig med dem. Retningen, de trækker over i, er gerne imod Sydvest. Særlig udprægede Trækdage var 17 — 20 Oktober 1916, saaledes som jeg har beskrevet det ved Alliken; den sidste Trækdag i Oktober, jeg har iagttaget, er 28de (1917). Men foruden de Raager, der trækker over paa denne Tid, træffes der mange, der opholder sig her en kortere Stund. Man ser dem i Skoven, i Parken, i Inddæmningen og paa Marken i større og mindre Flokke; i Parken ser man dem oftest i Ege- træerne i Færd med at plukke Agern. De færdes paa denne Tid ofte sammen med Alliker og Krager; særligt i Efteraaret 1909 og 1910 var der saa mange, at Dagbogen taler om »Masser« og i »Tusindvis«. Det var ganske mærkeligt i disse to Aar at se, hvorledes Inddæmningen kunde være helt sortplettet af vældige Flokke af Kragefugle, som ikke senere har vist sig i saa store Masser. — Med Udgangen af Oktober forsvinder Raagerne, Trækket ophører, og de Skarer, der findes her, drager bort, men Vintren igennem kan der ses enkelte større og mindre Flokke. TORNSKADE (Lanius collyrio). I mine nærmeste Omgivelser, Parken eller Skoven, findes Tornskaden ikke, skønt man skulde synes der var mange velegnede Pladser til den. Men man skal ikke langt bort for at træffe den; gaar man fra Sanatoriet vestpaa, træffes den ved den første Gaard, og rundt om i Tjørnehækkene langs Vejene her i Sognet er den ikke sjælden. Paa Landevejen fra Aastrup Kirke til Faaborg er man om Sommeren sikker paa at træffe den; Hannen sidder da gerne paa Telefontraadene, og der ruger flere Par paa denne Strækning. Som bekendt er Torn- 97 skaden en af vore allersenest ankommende Trækfugle, og de Tider, paa hvilke jeg første Gang har set den, men som ikke kan gøre Fordring paa megen Nøjagtighed, er ogsaa sene. I 1917 saa jeg den 9 Maj, men i andre Aar har jeg først trullet den omkring 20 Maj. Den bliver her saa til hen i August, idet det Fig. 47. Mus spiddet paa en Torn og halvt fortæret af Tornskade. andet Kuld af Unger ofte først er flyvefærdigt omkring Midten af Maaneden. Tornskaden er en Fugl, alle kender — af Navn vel at mærke. Dens skønne rustrøde Rygfarve, det askegraa Hoved med den sorte Kindstribe og Rosaskæret paa den hvidlige Underside har de færreste Kendskab til; men alle har i Skolen læst om dens mærkehge Vane at spidde sit Bytte paa Torne og derefter plukke det itu. Det gør den ganske vist ogsaa, hvad jeg jævnlig har set, men jeg tvivler om, at den gør det meget almindeligt; i hvert Tilfælde har jeg ofte afsøgt Tjørne i Nærheden af dens Bo- plads uden at finde noget spiddet Dyr. Den 8 August 1917 kom jeg, i Følge med nogle andre, cyklende fra Faaborg. I en Tjørne- hæk sad en Tornskade, Han; hdt længere fremme saa jeg 2 lige udfløjne Unger sidde inde i Hækken; jeg stod af for at se paa dem, og de blev da siddende ganske uforstyrrede ved deres Ar- bejde, som bestod i at fortære en Mus, der var spiddet paa en 98 Torn (Fig. 47) og allerede var halvt opædt. Jeg afskar den tørre Tjørnegren med Musen paa for at tage den hjem til Fotografe- ring, og Ungerne blev ganske roligt siddende, medens jeg tog den; Hannen satte sig op paa Telefontraaden lige overfor, hvor den gav sig til at kvidre sin ejendommelige og saa sjældent hørte Sang. STOR TORNSKADE (Laniiis excnhitor). Det er kun ganske enkelte Gange, jeg har set den her i Egnen. 24 Februar 1912 saa jeg en i Skoven, og 28 Februar, da jeg sad og spiste i Sa- natoriets Spisestue, saa jeg den sidde paa det højeste Sted, den overhovedet kunde komme til indenfor en vid Omkreds, nemlig paa Lynaflederen paa Sanatoriets Skorsten; det er jo et Kende- mærke for denne Art, at den næsten altid sætter sig paa et højt Sted, vel sagtens for at kunne spejde ud ; derfor gav Linné den ogsaa det latinske Artsnavn Excnhitor — Vægteren. PIROL (Oriolus galbula). Den skønne, gyldne og sorte Pirol, Biilowslægtens Vaabenmærke, træffes her af og til, men i det hele sparsomt. Dog tror jeg, at den paa Egnen ikke er helt ualmindelig; der er berettet mig om dens Forekomst fra flere Steder, og først i August 1916 saa jeg en ganske ung Fugl, der var skudt V2 Mils Vej herfra, ved Lindevads Mølle. Nogle faa Gange har jeg hørt den her omkring; tre Gange ganske tidligt om Morgenen, da den satte sig fløjtende udenfor mine Vinduer, men straks efter drog bort igen. I 1915 fejrede jeg Grundlovsdagen ved at gaa en Tur i Skoven for at se paa Fugle; bedst som jeg gik, hørte jeg Pirolen fløjte fra Toppen af en Eg nær ved, og det lykkedes mig to Gange at faa Øje paa en Hun; senere blev den i et Par Timer ved at fløjte paa samme Sted, men var derefter borte ^). Pirolens smukke to- eller tretonede Fløjt, der i Klangen min- der om Solsortens Stemme, er vel en af de lettest kendelige Fuglerøster, som jeg mange Gange har haft Lejlighed til at høre i Skovene i Berlins Omegn, hvor Fuglen er almindelig. DIGESVALE (Hiriindo riparia). Saavel ved Sanatoriet som i den nærmeste Omegn er Digesvalen en meget talrig Fugl. Steder, hvor den kan yngle, findes der nok af; paa Store Svelmøs Klinter bygger den i Hundredevis, har en Koloni ved Stranden paa Fjordens Østside, bygger i Sanatoriets Grusgrav ') I 1919 opholdt den sig her i Skoven hele Sommeren, ynglede sikkert. 99 og i en anden Grusgrav tæt herved, kort sagt, Bolignød hersker der ikke her paa Egnen for denne Art. Den har endog en saadan Overflod paa Bopladser, at den ikke hvert Aar bygger paa alle de Steder, hvor dens Kolonier sædvanlig findes, men enkelte Aar udebliver fra det ene eller det andet Sted. Paa selve Sanatoriets Grund hører den til de faste Gæster og er en af de talrigste Arter. Den viser sig om Foraaret omtrent samtidig med Forstue- svalen i sidste Trediedel af April, idet det snart er saaledes, at enkelte kommer først og flere efterhaanden, snart saaledes, at en stor Mængde ankommer paa en Gang; nogle af dem, der ses om Foraaret, er vel paa Gennemrejse, men blandt de første, der viser sig, er ogsaa de, der bor her. Ankomsttiderne er saa- ledes for de enkelte Aar: 1910. 22 April, stærk nordvestlig Vind med Hagl- og Snebyger -1- 4'^; en saas ved Mosen. — 23 — en halv Snes ved Stranden. — 28 — ses stadig i ret stort Tal flyvende ved Stranden, men ses endnu ikke ved Ynglepladserne. — 2 Maj, ved Ynglepladserne i ret stort Tal, har allerede gravet Reder. 1911. 27 April, nogle ved Stranden mellem Forstuesvaler. — 30 — endnu ikke kommen til Ynglepladserne. 1912. 2 Maj, nogle fløj ved Inddæmningen. 1913. 25 April, ved Inddæmningen mindst 20 mellem Forstue- svaler. — 2 Maj, i Hundredevis over min Have og ude over Vandet. 1914. 23 April, medens jeg sad og saa ud over Bugten, viste sig paa en Gang en ret stor Flok Digesvaler og Forstuesvaler. 1915. 30 — adskillige saas i Inddæmningen. — 6 Maj, en Del saas ved Redepladserne. 1916. 29 April, 30—40 Stykker saas oppe ved deres Redepladser i Grusgraven. — 3 Maj, saas i stor Mængde allevegne. 1917. 1 Maj, det havde frosset om Natten, var nu 4-10°; 5 Digesvaler saas i Inddæmningen. 100 1917. 4 Maj, ved Blinkerne paa Svelmø Digesvaler i Hun- dredevis. — 5 — saas i Mængde ved Redepladsen her paa Sa- natoriet. De først ankomne holder ligesom Forstuesvalerne i Begyn- Fig. 48. Grusgrav paa Sanatoriet med Redehuller af Digesvaler. delsen oftest til ved Vandet, i Inddæmningen eller over Fjor- den; saasnart Vejret bliver stille og mildt, søger de til deres Yngleplads. Men selv om de begynder at grave Redehuller, bliver de dog ofte afbrudte heri: hen i Maj kan det blive koldt, regnfuldt og blæsende; saa kniber det for Svalerne at finde Føden, og man ser dem da i Mængde sammen med Forstue- svaler holde til allevegne, hvor der er Læ, ofte omkring Byg- ningerne, ustandseligt jagende efter Insekter. Her paa Sana- toriet er deres Yngleplads en stor Grusgrav i Køkkenhaven. Da jeg første Gang saa den, var der kun et Hul, hvoraf der var taget nogle Læs Grus, nu er der en mægtig Fordybning, hvorfra der er kørt Tusinder af Læs. Østfra gaar man ind i den, mod Vest begrændses den af en stejl Brink paa 6 Meters 101 Højde, fremkommen ved det efterhaanden bortgravede Grus. Digesvalerne er nu højst uregelmæssige i deres Ynglen her; nogle Aar yngler de overhovedet ikke, og naar de ruger, er Tallet meget forskelligt i de enkelte Aar; jeg skal give en kort Oversigt over Forholdene for hvert Aar. Fig. 49. Redehuller af Digesvaler. 1909. 1910. 1911. 1912. 1913. 1914. 1915. 1916. En Del rugede. Yngler i stor Mængde i Grusgraven. En stor Koloni. Ingen ynglende. Yngler ikke i Aar paa Sanatoriet, men i Mængde i en Brink paa Fjordens Østside, hvor de ellers ikke plejer at ruge. Til først i Juni ynglede ingen, saa indfandt sig en Del omkring 5 Juni, og der ynglede 30 — 40 Par. En hlle Koloni paa 20—30 Par. Ingen byggede før 12 Juni, da der indfandt sig en halv Snes Par, som anlagde Reder. 102 1917. En Koloni var begyndt at bygge fra først i Maj, ialt 25 — 30 Par; saa kom der omkring 20 Juni en Tilvækst, idet en nykommen Flok anlagde et halvt Hundrede Re- der; 26 Juni tælles der 90 Huller, som Fuglene i den nye Koloni har gravet. Grunden til denne uregelmæssige Optræden er sikkert, at Fig. 50. Digesvale i Færd med at flyve ud af Redehullet. Digesvalernes Reder rundt om ofte forstyrres ved, at der tages Grus uden Hensyn til de ynglende Fugle; de søger saa et nyt Sted hen. Hos os ødelægges ofte i Vintrens Løb deres gamle Reder ved Grusgraven, hvad Svalerne sikkert ikke holder af, thi de vil gærne benytte dem igen. Det er for den lille Fugl et ikke ringe Arbejde at grave det 50—100 cm dybe Rør, der fører ind til Reden, og det anlægges endda ikke i det løseste Sand, men i ret fast; en Sten, der kommer i Vejen, maa Fuglen uden- om, og derved kan der komme Krumninger paa Gangen; inderst udvides denne saa, og her bygges Reden, der er foret med ret store Hønse- og Andefjer, der staar op omkring Redens Kant. I Sommerliden ses saa Svalerne oppe omkring Grusgraven, ofte som en hel lille Sky; naar Ungerne er udrugede, er der en ustandselig Travlhed med at bringe dem Føde; hen i Juli flyver Ungerne ud, men i hvert Tilfælde enkelte Aar lægger mange af Svalerne et Kuld til. Saaledes saa jeg 22 August 1915 en Mængde Svaler komme ud af Hullerne og 2 September nogle 103 fodre deres næsten flyvefærdige Unger. For Bysvalens og For- stuesvalens Vedkommende er to Kuld noget meget almindeligt, men hos Digesvalen var det, i hvert Tilfælde for mig, noget Nyt. I August — September færdes Digesvalerne allevegne her om- kring med deres udfløjne Unger, ofte forøgede af Skarer, som kommer trækkende nordfra og slaar sig ned en kort Tid. Man ser dem, hvor man færdes, paa Svelmø, i Eskemose, paa Markerne, ved Stranden og i Inddæmningen. Om Morgenen sidder de sammen med Forstuesvaler og enkelte Bysvaler i Mængde paa Sanatoriebygningens Tag; er det Regnvejr, sidder de tæt samlede paa Telefontraade; i Vestenvind stryger de frem og tilbage over Engen nedenfor min Bolig, hvor der er Læ, og er det stille Vejr, færdes de ude over Bugten i store Skarer, sætter sig undertiden i lange Rækker til Ro paa Baadebroen eller paa Fiskegarn. Af og til har jeg set Svaleflokkene, hvad der ser ganske ejendommeligt ud, sætte sig i Træerne, ikke blot paa udgaaede Grene, hvilket er hyppigt nok, men i selve de løvbærende Bøgetræer. Tallet, hvori Digesvalerne viser sig paa denne Tid, er forskelligt, men der nævnes ofte Hundreder, un- dertiden Tusinder. Begynder det saa at blive køligt hen i sidste Trediedel af September, forsvinder Hovedmassen , men et min- dre Tal bliver tilbage i Oktober, som det vil ses af følgende: 1911. 3 Oktober, ved Stranden saas en stor Flok. — 8 — saas i ret stort Tal. — 29 — enkelte saas mellem Forstuesvaler. 1912. 6 — Efteraaret er kommet ualmindelig pludse- ligt; Natten mellem 2. og 3. frøs det et Par Grader. Svalerne er borte, dog saas imorges en Digesvale. 1913. Forsvandt allerede sidst i September. 1914. 4 Oktober, en halv Snes saas. 1915. Ingen i Oktober. 1916. 7 Oktober, enkelte i Inddæmningen. 1917. 3 — de fleste nu borte. BYSVALE (Hirnndo iirbica). Blandt de 3 Svalearter er By- svalen den, som træff"es sparsomst her, hvilket dog ikke vil sige, at den er sjælden. I Faaborg yngler den i stort Tal, bygger ogsaa i Landsbyerne her omkring. 104 Ved Foraarstid ses nogle paa Gennemrejse her paa Sanato- riet, men det er spredt og højst uregelmæssigt, man ser dem; 26 Maj 1909, en regnfuld Dag, saa jeg henimod Aften en Mængde her; jeg talte 70, der sad og trykkede sig opad hinanden paa en Gesims paa Funktionærboligen; ellers er det mest enkeltvis, de ses paa denne Tid imellem de andre Svaler. 1908. 7 Maj, set. 1912. 9 — 2 ved Inddæmningen. — 11 — en Del. — 16 — enkelte ses imellem de andre Svaler. 1914. 10 — nogle fløj i Læ af Skoven. — 26 — en stor Flok færdes omkring ved Sanatoriet. 1915. 30 April, enkelte i Inddæmningen. — 16 Maj, enkelte ved Stranden. 1916. 11 — en halv Snes sammen med Forstue- og Bysvaler. — 16 — en Del fløj omkring Skorstenen. 1911, 1913 og 1917 saa jeg ingen her i Maj. Under Sanatoriebygningens fremspringende Tag løber hele Vejen en indskaaren Gesims (ses paa Figur 1 og 2), som man skulde synes var ideel for Bysvalerne at kline deres Rede paa. Aar efter Aar spejdede jeg derfor efter, naar Bysvalerne viste sig om F'oraaret, om ingen skulde falde paa at slaa sig til Ro her, og mit Ønske gik ogsaa i Opfyldelse, selv om det varede nogle Aar. Først kom de for at se paa Lejlighed. I min Dag- bog staar for 3 Juni 1914: »Bysvalen ses i disse Dage flyvende omkring ved Bygningerne, ofte sættende sig paa en Gesims, som om den havde i Sinde at bygge,« og for 15 Juni: »By- svaler viste sig igen omkring ved Sanatoriet 10 Juni, men de er alle forsvundne herfra uden at bygge.« Først i 1915 efter at Sanatoriet havde staaet i 7 Aar, blev Redebygningen til Virke- lighed. 30 Juni staar der herom: »Bysvalen yngler i Aar for første Gang paa Sanatoriet. Efter at der hen i Maj var set nogle Stykker, der igen forsvandt, saa jeg først en 16 Juni, og i disse Dage bygger vistnok 3 Par her; det ene Par bygger i Vognporten, hvor de har bemægtiget sig en Forstuesvalerede og fuldstændiggiort den med Mos og Kviste, saa at der kun er et lille Indgangshul øverst paa Siden, et ejendommeligt Syn; to andre Par bygger udenpaa Sanatoriet; hver Dag ser jeg dem 105 sidde paa Jorden, et Sted, hvor der daglig spildes lidt Vand; her er det eneste Sted paa Sanatoriet, hvor de kan faa noget Dynd til at kline Reden med.« Hen i Juli byggede 3 Par; da jeg saa, hvor ivrige de var for at faa Redemateriale, lagde jeg lidt Ler paa det Sted, hvor de plejede at samle Dynd, og de mange smaa Huller i Lerfladen viste snart, at de havde benyttet sig heraf. Spurvene tog den ene Rede, i de 2 andre kom Un- gerne ud; 13 August rugede de for anden Gang, og 29 August var Ungerne flyvefærdige. I 1916 byggede Bysvalen atter; 30 Maj havde de begyndt, men ikke naaet videre end paa en lang Strækning af Gesimsen at anbringe nogle smaa Dyndklatter; 9 Juni saas henimod en Snes, og de byggede flittigt, men hvert Par prøvede 20—30 forskellige Steder; Resultatet blev iøvrigt sørgeligt; 4 Reder blev byggede, men Spurvene bemægtigede sig de 3; kun i den ene fik Svalerne Lov til at yngle, og 4 August havde de Ungerne udfløjne. I 1917 kom de igen og begyndte at bygge, men ikke et eneste Par fik Held til det for Spurvene. Paa Efteraarstrækket faar Sanatoriet jævnligt Besøg af nogle. Fra hen i August til ind i September ses de blandt Flokkene af Forstue- og Digesvaler paa Sanatoriets Tag, mellem Bygnin- gerne, ved Stranden, kort sagt, overalt, hvor de andre Svaler holder til ; der kan være enkelte, en halv Snes, og en Gang, 30 Au- gust 1916, saa jeg over 100, der efter en regnfuld Nat sad og krøb sammen paa Gesimserne. Kun sjældent bliver den noget kuldskære Bysvale ind i Oktober, dog hænder det; 7 Oktober 1914 fløj 5 omkring ved Sanatoriet, og saa sent som 19 Oktober 1917 saas en blandt Forstuesvalerne. FORSTUESVALE (Hiriindo rustica). Hvis det passer, hvad der staar i Wergelands Digt: >Nu blev mit Hus velsignet, en Svale fløj derind« saa maa der hvile en rig Velsignelse over Sanatoriet. Forstue- svalen er bleven Husfugl hos os — i altfor høj Grad. Den be- buder os Foraarets Komme, vi iagttager med Interesse dens Redebygning og hele dens Familieliv, lægger Mærke til dens Afrejse om Efteraaret og følger de sidste Efternølere, der kan holde sig helt til Vintrens Begyndelse. Der findes vel heller ingen Fugl lettere tilgængelig for Iagttagelse. Selv de fleste af 106 de Arter, der bygger rundt om vore Boliger, gemmer sig dog for en Del i Træer og Buske. Svalen færdes altid paa aabne Steder, flyver højt i Luften eller lavt over Jorden eller Vand- spejlet, hviler sig paa Telefontraadene og bygger i vore Boliger; dens Færd Dagen igennem ligger aaben for os. Som Tilfældet er for saa mange Arters Vedkommende, er der foruden de ynglende Forstuesvaler mange, der opholder sig her en kort Tid paa Træk For- og Efteraar; iøvrigt kommer vore egne Svaler, der bliver og ruger, gerne tidligt. Det er nemt nok at sige Tidspunktet, naar man ser den første Svale; det er i sidste Trediedel af April, kun et Aar har jeg set den saa tid- ligt som 19 April. Ofte ses den første Dag kun en enkelt eller nogle faa, men Tallet tiltager hurtigt. De første Ankomsttider er følgende: 1908. 25 April, 2 saas. — 1 Maj, nogle hist og her. 1910. 20 April, 1 saas. — ■ 21 — en Flok paa en halv Snes. — 22 — en Del ved Stranden. 1911. 26 — de første saas ved Stranden. — 30 — en Flok paa henimod 30. 1912. 26 — 1 saas ved Sanatoriet. 1913. 21 — 1 _ . _ — 25 — nogle. — 29 — jævnt tiltagende. 1914. 23 — en ret stor Flok sammen med Digesvaler. 1915. 27 — enkelte saas. — 30 — saas i ret stort Tal. 1916. 19 — 1 saas. — 25 — nogle. 1917. 30 — 5—6 saas. Hvad der saaledes ses i April, er Fugle, der mest holder sig ude omkring ved Stranden og i Inddæmningen; den gamle Folketro er jo, at de har ligget nede paa Bunden af Vandet og overvintret. I de første Dage af Maj viser der sig saa gærne Svaler i større Tal, og de begynder at indfinde sig ved Rede- pladserne, ser til de gamle eller tager undertiden allerede fat paa at bygge en ny. Omkring 10 Maj er i de fleste Aar an- kommet Hovedmængden af de Svaler, der bor her, og ved 107 Midten af Maaneden er Trækket væsentligt forbi; at der dog kan vedblive at være Træk til langt ind i Maj, saa jeg i 1909, idet der 26 og 27 Maj under voldsom Regn optraadte Svale- flokke paa ialt henved 1000 omkring ved Sanatoriet, holdt sig et Par Dage for saa fuldstændigt at forsvinde (nærmere omtalt her i Tidsskriftet, Aargang 4, Side 27). Men selv om nu Fuglene er komne i Begyndelsen af Maj og har paabegyndt Rede))ygningen, saa kommer der ofte en Af- br^'^delse deri. Majs første Halvdel er meget lunefuld, har de berygtede Jernnætter; der kan indtræffe ondt Vejr, som med- tager Svalerne haardt. Dagbogen fortæller ofte herom: »29 April 1913 begyndte et Par at bygge; i første Uge af Maj blev det koldt og regnfuldt. Redebygningen indstilledes og paabegyndtes først igen 11 Maj.« Værre endnu gik det i 1915: »6 Maj var de Svaler, der hørte til ved Sanatoriet, komne og havde taget fat paa Redebygningen; 11 Maj havde de adskillige Steder faaet Rederne færdige, men saa indtraf der en Katastrofe. 14 Maj gik Temperaturen ned til 5°, det blev stærk nordøstlig Blæst med voldsom Regn, der hen paa Eftermiddagen var blandet med Sne. Kl. 5 gik jeg en Tur for at se efter Fuglene. I saa- dant Vejr plejer Svalerne gærne at holde sig paa Steder, hvor der er Læ, men jeg saa til min Forbauselse ingen. Digesvalerne var helt borte, sad maaske i deres Huller. Først traf jeg en Snes Forstuesvaler med en enkelt Bysvale imellem paa et Halv- tag, hvorover var et aabent Vindue, ind ad hvilket flere Svaler var fløjne. Inde i Sanatoriebygningen saa jeg Svaler nok; hist og her paa Gangene sad et Par sammen, nogle Steder smaa Forsamlinger, et Sted tæt ved Siden af hinanden paa et Rør 10, et andet Sted 15. To Steder i en Krog ovenpaa et Rør, hvor en Rede var paabegyndt, klumpede de sig bogstavelig sammen; der sad 20 ganske tæt pressede op ad hinanden, ja for en Del i to Lag; et andet Sted fandt noget ganske lignende Sted. Ialt saa jeg mindst 100 Forstuesvaler inde i Bygningen, ynkelig for- komne af Sult og Kulde. Føde havde de øjensynlig ganske op- givet at skaffe sig, tænkte nu kun paa at holde Varmen ved at søge et nogenlunde lunt Sted og klumpe sig sammen der. Utænkeligt var det ogsaa, at Svalerne skulde kunne fange et eneste Insekt; alt var pisket til Jorden af Regnen. Det kolde, blæsende Vejr vedblev næste Dag og fortsattes et Par Dage, omend mindre slemt. Al Redebygning ophørte, og Svalerne 108 holdt de følgende Dage til nede ved Stranden og i Inddæmnin- gen, begyndte først at bygge Rede omkring 20 Maj«. Ødelæg- gelsen blev dog ikke saa slem, som jeg havde ventet; de fleste klarede sig, men en Del gik til Grunde; jeg fandt ialt 9 døde i og ved Bygningerne. I 1916 skete noget lignende: »Efter at det 4 — 9 Maj havde været sommerligt med Temperalur op til 19^, næsten altid tørt og Solskin, faldt Temperaturen i Dagene fra 10 — 12 Maj til en halv Snes Grader midt paa Dagen og 3 — 4 om Natten, medens der samtidig kom voldsom Regn. 11 Maj var det koldt og stærkt Regnskyl, Blæst af S. V. Svalerne døjede meget med at finde Føde; Forstue- og Digesvaler fløj i Hundredevis, hvor der var Læ. Paa en aaben Plads i min Have, begrændset af Træer paa de tre Sider, aaben ud imod Vejen, fløj en Del Forstue- og Digesvaler sammen med en enkelt Bysvale; bevæbnet med en Gren gik jeg omkring paa Pladsen og jagede de Tusinder af Myg op, der sad rundt om i Buskene, saaledes at de sværmede ud paa Pladsen; de sultne Svaler ind- fandt sig i et Tal af flere Hundrede og gjorde snart rent Bord blandt Myggene.« — Man kan altsaa sige, at først omkring Midten af Maj begynder i de fleste Tilfælde Redebygningen for Alvor; hvorledes den gaar for sig, skal senere beskrives. Svalerne fandt hurtigt til Sanatoriets store Bygningskompleks og begyndte at indrette sig. I 1908, da Sanatoriet var færdigt, ved jeg ikke, om nogen byggede, i 1909 ynglede nogle Par i Udhuse og i Taarnet, i 1910 holdt de deres Indtog i selve Sa- natoriebygningen. Et Par byggede Rede paa en af Gangene, anbragte den ovenpaa en lille Kasse med et Batteri til en elektrisk Klokke, der lød mange Gange om Dagen. 1911 byggede der adskillige Par rundt om i Sanatoriebygningen, og i 1912 var de allerede blevne ret hyppige; de byggede nu ikke blot paa Gange, men inde i Stuerne; selv havde jeg den bedste Lej- lighed til at iagttage dem, idet der, besynderligt nok, byggede et Par lige over Skrivebordet i mit Arbejdsværelse hjemme i min Bolig, et andet Par over Skrivebordet i min Undersøgelsesstue paa Sanatoriet. Siden er Tallet stadig tiltaget; de Fugle, der har bygget en Gang, vender trofast tilbage, og deres Unger sikkert ligeledes. I Juni 1916 taltes 25 Reder omkring paa Sa- natoriet, det følgende Aar var der henimod 40. Foruden alle- vegne i selve Boligerne bygger de nu ogsaa enkelte Steder uden- paa Husene, men de foretrækker afgjort at komme inden Døre. 109 Det er en utrolig Ihærdighed, de viser, naar de har sat sig i Hovedet at ville yngle et Sted; man kan rive Reden ned Gang paa Gang, uden at de anfægtes deraf, man kan lukke Vinduerne Dage og Uger igennem; saasnart de atter aabnes, kommer Svalerne igen til den Plads, de har udset sig. I mange Tilfælde er det uden Tvivl de samme Svaler, der Aar efter Aar kommer og 3'ngler; man ser det af, at de straks ved deres Ankomst uden Betænkning flyver ind ad et Vindue og søger til det Sted, hvor Reden sad Aaret før, selv om der ikke mere er Spor af den. — Det er naturligvis ikke overdrevent renligt at have Svalerne byggende inde i Stuerne, men det er nu heller ikke saa slemt, naar man vil tage fornuftige Forholdsregler. Der er to Tidspunkter, hvor det gælder at passe paa, det er, medens Fuglene bygger, og naar Ungerne er store. Imidlertid er det let nok at undgaa væsentlige Ulemper ved at slaa en Papplade eller lignende op under Reden. Da jeg nu i 1912 havde haft saa udmærket en Lejlighed til at iagttage Svalerne i mine Stuer, bestemte jeg mig til i 1913, hvis de kom igen, at jeg saa vilde føre daglige Optegnel- ser over deres Redebygning og Ynglen, og jeg begyndte herpaa, saaledes som det vil fremgaa af nedenstaaende Uddrag af min Dag- bog: »18 Maj. I Dag er Svalerne begyndt at bygge over Skrive- bordet i mit Arbejdsværelse nøjagtigt paa samme Sted som ifjor, hvor Panelet oppe under Loftet støder til Mur; foreløbig har de anbragt nogle Dyndklatter paa det malede Panel. 21 Maj : Svalerne bygger løs, men Materialet falder ned saa hurtigt, de faar det sat op; det er en underlig, kun Hdet klæbrig Masse^ bestaaende af Sand, grønne Alger og Kogødning, stærkt blandet med lange Straa og Tang; Ler er der slet ikke i den. Trods uafbrudt Arbejde hele Dagen er de ikke naaet videre. 22 Maj : Svalerne har bygget videre i Dag, aldeles utrætteligt med noget mere Held; de har begyndt paa et nyt Sted, ca. 8 cm. længere tilhøjre, kliner afvekslende med Dynd, Græsstrå a og Tang; de to sidste Bestanddele har vel samme Bestemmelse som Rørene, man bruger at pudse paa i Bygninger. — Der er nu bygget en Vold paa ca. 3 cm. Højde. Svalerne kommer ind, selv om man sidder i Værelset, holder dog ikke af, at man sidder lige under Reden. 26 Maj : Svalerne over mit Bord vedbliver ihærdigt at bygge med det samme Materiale, Dynd, Kogødning, Bladalger, Straa, Tang og Sand. En Del falder ned, men Reden er dog 8 110 begyndt at antage Form. 1 Juni: Reden er nu fuldstændig bygget op med en Mængde Straa, der hænger ned udenpaa den. 2 — 4 Juni : Svalerne llyver stadig frem og tilbage til og fra Re- den, men ligger kun paa den ganske kort Tid ad Gangen, af og til jager de efter hinanden og flyver lidt omkring inde i Stuen. 5 Juni : Der er 4 Æg i Reden, og Hunnen ligger nu stadig, men flyver, saa snart man kommer hen under den; naar den ligger paa Reden, sidder Hannen ofte paa det aabne Vindue lige uden- for og kvidrer lidt. 12 Juni: Vejret har i de sidste Dage været koldt med Storm af Vest og Nordvest samt Regn; det har været ondt for Svalerne, der øjensynlig har haft Besvær med at finde Føde og har holdt sig paa beskyttede Steder i Skoven og Parken. I morges var Svalerne ikke ved Reden, som de plejer, og først op ad Formiddagen kom Hannen ene tilbage, saa meget forpjusket og medtaget ud, satte sig paa Vinduet og kvidrede lidt; dette gentog sig adskillige Gange i Dagens Løb, men kun en enkelt Gang fløj den ind i Værelset og op til Reden, som den straks igen forlod; den sad derefter paa Vinduet og krøb sammen, udstødte et Skrig, naar en anden Svale fløj hen over den. Uden Tvivl er Hunnen gaaet til Grunde i Regnen og Kulden. 14 Juni : Igaar var Svalehannen her mange Gange, sad paa Vinduet og kvidrede noget stærkere end Dagen før men kom slet ikke ind i Værelset; i Formiddag havde den øjensynlig atter fundet sig en Mage; den kom sammen med en anden Svale, og de sad først paa Vinduet udenfor, fløj dernæst op i Reden, hvor de sad skiftevis, højlydt udtalende noget, maaske Betænkelighed over Æggenes Tilstand; dette gentog sig nogle Gange i Dagens Løb, — 16 Juni: Svaleparret var igen igaar ved Reden, stærkt skændende, naar de sad oppe paa den; det samme gentog sig i Dag, og jeg lod da Æggene tage bort fra Reden; det var øjen- synlig for sent. Fuglene viste sig ikke siden.« (Fra 2 til 16 Juni laa jeg syg i mit Arbejdsværelse og havde derfor rig Lejlighed til at iagttage Svalerne). Jeg har omtalt Materialet, Svalerne bygger af; naar det ud- venilige er færdigt , fores Reden med flne Græsstraa og tilsidst med et Lag bløde, ret store Fjer, mest af Ænder. Disse P'jer ligger ikke blot i Bunden af Reden, men staar op omkring Kanten; paa dette Underlag lægges saa de 4 — 5 Æg. At Svalen absolut vil bygge inde er af gode Grunde. Tager man en Rede i Haanden, er den vel tung og haard, men smuldrer let; en 111 Regnbyge vilde faa den til at falde fra hinanden og løsnes fra Stedet, hvorpaa den er klinet. Svalen slipper ikke saa let til at bygge Rede som f. Eks. de smaa Sangere ; de kan bygge Reden færdig paa 2 Dage og saa begynde at lægge Æg med det samme. Svalen derimod er mindst 8 Dage om sin Rede- Fig. 51. Rede af Forstuesvale set ovenfra. bygning, og saa gaar der endda nogle Dage med Husets Tør- ring. Man kunde derfor tænke sig, at de gærne gjorde Brug af de gamle Reder, hvis disse var bleven siddende Vinteren over, endnu mere, at de benyttede den samme Rede til det andet Kuld. Begge Dele sker ogsaa, men hos os er det Undtagelser; i de fleste Tilfælde bygger de en ny Rede op. Naar nu Redebygningen ofte først begynder for xVlvor midt i Maj og tager en halv Snes Dage, Reden derpaa skal tørres nogle Dage, og Æglægningen varer 4 — 5 Dage, er det klart, at normalt kan Rugningen først tage sin Begyndelse omkring ved 1 Juni; den varer som hos de fleste Smaafugle 12 — 14 Dage, men saa gaar der en lang Tid, inden Ungerne forlader Reden, betydeligt længere end hos de fleste andre Spurvefugle, mindst 3 Uger, ofte mere. Gang efter Gang finder jeg i min Dagbog 112 udtrykt Forbauselse over, hvor længe Ungerne bliver i Reden. Ved en Rede anstillede jeg nøjagtige Iagttagelser; Ungerne kom ud af Ægget 5 og 6 August og Høj først af Reden 26 August, men i mange Tilfælde bliver de adskilligt længere Tid. Og selv om de er llyvefærdige og forlader Reden, vender de dog Kig. 52. Unge Forstuesvaler paa Reden. om Aftenen, særlig i daarligt Vejr, tilbage og overnatter i den. I 1912 var der 18 Juli fuldvoksne Unger i Reden i min Under- søgelsesstue, og jeg skrev netop i Dagbogen, at det undrede mig, hvor længe de blev; endnu 8 August kom om Aftenen i Regn 3 af Ungerne og krøb ind i Reden. I 1916 staar der for 1 August: »Svalerne, som yngler i min Stue, og hvis Unger er udtløjne for liere Dage siden, bor stadig om Natten i deres Rede,« og for 8 August: »I min Stue er Forstuesvalens Unger af og til inde om Aftenen. Et Par Aftener havde de været borte, men igaar Aftes kom de tidligt ind; de maa øjensjailig have haft Fornemmelsen af det Regnvejr, som kom et Par Timer efter.« Omkring 1 Juli kan man sige, at de fleste Unger af første Kuld er flyvefærdige, nogle før, andre senere. Saa er Reglen, i hvert Tilfælde her nede, at Fuglene tager fat paa det andet Kuld ret snart efter, naar de udlløjne Unger kan klare sig selv. Det er ikke alle Par, der faar et andet Kuld frem — nogle er sent paa Færde med det første — men jeg vil regne, at det er ca. Halv- 113 delen, der yngler anden Gang og oftest bygger ny Rede; nogle yngler i den gamle Rede. Det tager Tid, inden de sidste Unger kommer ud; efter min Dagbog er Reglen, at de er flj^vefærdige i sidste Halvdel af August, men en Del flyver ogsaa først ud i første Halvdel af September. 28 August 1916 staar der i Dag- gp A ^i ^ ^^■^ ^-m > ^:|>||| i^' j^F py \ ^^^^^^K' ..-I .,1^^ tt^ ^^BS' ^: , - ,_:^ - .. ycoelebs« den ugifte, fordi de Flokke, han saa overvintrende i Sverig, næsten kun bestod af Hanner; i Vinter- flokkene her er Hannerne vel ogsaa overvejende, men der findes dog talrige Hunner. Nu er det ikke blot i Skov og Park, Bog- finkerne findes hen paa Efteraaret; de træfles ogsaa i Hække langs Vejene, omkring Boligerne og ved Stranden, hvor man altid kan være sikker paa at se nogle. Paa denne Tid holder 189 de sig blandede med Kvækerfinkerne, af hvilke der nogle Aar findes faa, enkelte Aar ingen, andre Aar særdeles mange. Føden, Bogfinkerne søger om Efteraaret, bestaar af alle Slags Bær og Frø, men Fuglen bærer ikke sit Navn med Urette; er det et Aar, hvor der er Bog, saa udgør dette dens Hoved- og Yndlings- næring; ganske vist er det noget besværligt for den at komme igennem Skallen ind til Kærnen, men det gaar dog. Vintren igennem bliver Bogfinkerne saa her omkring og søger meget ivrigt til Fodringspladsen. Egentlig Træk af Bogfinker har jeg aldrig set her lige ved, men jeg har iagttaget det et Par Mil Vest herfor, paa Lyø og i Farvandet der omkring, om Foraaret. At Bogfinkerne kan blive meget frygtløse, er en kendt Sag; jeg har dog af og til set noget i den Retning, der gaar ud over det almindelige. Det varede ikke længe, før Bogfinkerne fandt paa at komme ind ad Sanatoriets stadig aabne Vinduer og af- lægge Besøg hos de sengeliggende Patienter, som selvfølgelig fodrede dem. En Dag stod jeg selv fjerde ved en Seng paa en af Stuerne, da en Bogfinke fløj ind, satte sig paa Sengen og sang uden at bekymre sig om os. Forestillingen med at lade Bogfinken tage Føde af Haanden er bleven mig beredvillig vist, saa tidt jeg ønskede det, og det gik ogsaa godt, naar jeg selv prøvede paa det ved Bordet i min Have; dog var de ikke nær saa villige til det som de tamme Gulspurve. En Dag, jeg stod hos en Patient, kom en Bogfinke-Han flyvende ind ad Vinduet, satte sig paa Sengen og udstødte et kraftigt, meget udfordrende Skrig. Jeg spurgte, hvad dens Mening var, og fik den Besked, at det skulde jeg faa at se. Patienten rejste sig op og tog paa sit Bord en Blikdaase; saasnart Bogfinken saa dette, fløj den hen imod hendes Hænder og holdt sig svævende her med hur- tige Vingeslag; hun tog et Stykke Kiks ud af Kassen, og det huggede den ud af Fingrene paa hende og satte sig hen at for- tære det. Inde i Sanatoriets Dagligstue staar nogle Palmer; en Vinter havde en Bogfinke fundet paa at tilbringe Natten her, og jeg saa den flere Aftener sidde i en Palme Hge ved Spisestuedøren, hvor der var stadig Færdsel ud og ind. Tændte man det elek- triske Lys i Stuen, var den Haand, der rørte Kontakten, ikke en halv Meter fra Bogfinken; jeg prøvede at faa den fotograferet, men den holdt ikke af den dertil nødvendige Opstilling og flyt- 13 190 tede saa hen til en anden Palme. Det var morsomt at se om Morgenen ved 8 Tiden, naar Patienterne kom ned i Stuen, og der blev tændt Lys, hvorledes den saa vaagnede og fløj omkring; udenfor var der mørkt, saa den ikke kunde finde ud ad Vinduet, før Lyset blev slukket. — En Dag i Julen saa jeg en anden Bogfinke midt om Dagen inde i Dagligstuen, hvor den hjemme- vant hoppede omkring i det pyntede Juletræ uden at lade sig skræmme af Træets dog noget ejendommelige Udseende. Forskellige Reder, jeg har faaet undersøgt, viste følgende Forhold: 1. Vægt 19,5 g. Det yderste af Reden bestaar væsentlig af Mos, Lav og Hestehaar, en enkelt lille Fjer, nogle Bomuldstraade. Derefter følger et Lag af grovt Mos og tykkere Plantedele, væ- sentlig en Snes indtørrede Plantestængler, næsten alle lige lange, ca. 5 cm, desuden nogle Uldtraade, hvoraf den længste var 43 cm. Udforingen er næsten udelukkende smaa Fjer, de fleste af Høns, men ogsaa et Par af Paafugle. Umiddelbart under Fjerene er et Lag næsten kun af Hestehaar med ganske fine Dun og Uld- traade imellem. 2. Vægt 20 g, indvendigt Maal 6,5 cm, største udvendige Maal 11 cm. Det yderste Lag bestaar af Mos, Lav, Rester af Bøge- blomster, Plantetrævler, enkelte Tangtrævler og et Par Smaafjer; særlig i nederste Del findes hele Klumper af Bøgeblomster. Ingen skarp Grænse imellem Yderlaget og Udforingen; selve Udforingen der bestaar af Smaafjer, vist af Høns, og i rigehg Mængde sam- menfiltrede Hestehaar, vejede knapt 5 g. Af Yderlaget udplukke- des ialt 3 g tørre Bøgeblomster. 3. Vægt 23,7 g, yderst Mos og Lav, vævet ind imellem hin- anden, enkelte Hestehaar, et Par Bomuldstraade og nogle smaa Paafuglefjer, enkelte Knopskæl af Bøg, et lille Stykke »Sølvpapir«. Vægt af Yderlaget 12,5 g. Et mellemste Lag bestaar af Mos, fine Plantetrævler, ganske lidt Lav, en Del korte Hestehaar og et enkelt langt, nogle korte Uldtraade, nogle smaa Paafuglefjer. Selve det inderste Lag af Udforingen bestaar væsentlig af smaa Fjer, alle af Paafugl ; man ser tydeligt den grønne og blaa Farve af disse overalt. Desuden findes en Del fine og korte Hestehaar, der danner et sammenhængende Lag lige under Dunene; der er kun faa fine Plantetrævler i dette Lag, men foruden dette findes nogle faa korte Bomuldstraade, sorte, hvide og brune, de største 10—11 cm. 191 4. Vægt 19,5 g, kun lidt Lav udvendig, ellers Mos, Uldgarn, Knopper af Bøg, enkelte Smaafjer, fine Plantetrævler. Bunden er meget fast, en hel Plade af Mos og Plantedele. Hele Yder- laget er meget jævnt i sin Sammensætning og skilles let fra Ud- foringen; denne bestaar mest af Hestehaar, paafaldende faa Dun- fjer af Høns. 5. Vægt 7,5 g, gør et lille og slet bygget Indtryk, er meget løs. Yderst findes kun ganske lidt Lav eller Mos, Uldtraade, Plantetrævler og Dun, nogle brede Basttrævler flettede løst ind i hinanden; ingen skarp Adskillelse imellem et Yderlag og Ud- foringen. Selve Udforingen er udelukkende Dunfjer, sammen- holdte med Hestehaar og enkelte røde Uldtraade, nogle Knop- skæl af Bøg og et lille Stykke Papir. KVÆKER (Fringilla montifringilla) . De findes nogle Aar i vældige Flokke, i andre Aar saa at sige ikke. De plejer at vise sig i første Halvdel af Oktober; et enkelt Aar (1910) saas en 27 September. Naar saa de første er komne, kan der nogle Aar følge store Skarer efter, medens der andre Aar overhovedet ikke kommer flere. I 1909, 11 og 13 var der Efteraaret igennem Kvækere i stor Mængde, medens de i Efteraaret 1912 slet ikke saas, 1910, 14, 15 og 16 kun enkeltvis eller i spredte Flokke. Selvfølgelig venter man dem særlig de Aar, da Bøgen bærer rigelig Frugt, og det slaar i Almindelighed ikke Fejl, at de saa kommer, men i 1915 var der Masser af Bog, og kun meget faa Kvækere; dog kom de efter Nytaar 1916. Nu er det naturligvis ikke saaledes, at Kvækerne oppe i det nordlige Norge og Sverige har paa Fornemmelsen, at der er godt med Bog her i Danmark og saa drager herned. Forholdet er vel det, at de hvert Aar henimod Efteraaret trækker sydpaa og slaar sig ned paa de Steder, hvor Føden er rigelig. Findes der ikke nok i Sydsverige eller Danmark, drager de længere sydpaa for saa hen imod Foraaret at trække imod Nord igen. De tiltager i Almindelighed i Tal hen paa Efteraaret, og til Tider kan der ses Flokke paa Tusinde eller mere; jeg har dog aldrig her set saadanne Kæmpe- skarer, som jeg saa i sin Tid ved Haslev. Efter Nytaar tager de gærne af i Tal, saa at der ofte kun bliver nogle faa tilbage. I 1916 viste de store Flokke sig som nævnt ikke før i Januar, men var allerede borte i Februar; i Begyndelsen af Marts er de gærne helt borte, saa ses af og til nogle i April, øjensynligt paa 13* 192 Tilbagetrækket imod Nord; den sidste Dato, jeg har set en, er 21 April (1916). 12 April 1912 under det flere Gange tidligere omtalte stærke Snefald viste der sig adskillige i min Have, sø- gende Føde omkring Huset: 13 April saas endnu nogle i Haven, deriblandt paa en Gang 4 Hanner i pragtfuld Sommerdragt; 14 April var de borte. Kvækerne kan holde sig alene, men i de allerfleste Tilfælde er de i Flok sammen med Bogfinker, og Blandingen kan veksle paa enhver Maade, saaledes at der kan være enkelte Kvækere i en stor Flok Bogfinker og omvendt, eller ogsaa saaledes at der omtrent kan være lige mange af begge Arter i Flokken. 8 December 1909 staar der følgende i min Dagbog: »I Dag var der kommen store Flokke af Kvækere i min Have paa flere Hundrede; det var første Gang, at de havde Overvægten over Bogfinkerne. De søgte ivrigt Føde i den nedfaldne Bog under Træerne ved Stranden, og det var morsomt at se, hvorledes de bar sig ad; med Næbbet kastede de det ene Blad til Side efter det andet, indtil de fandt en Bøgenød, som passede dem; saa tog de den i Næbbet, saa det saa ud, som om de vilde synke den hel, hvad de imidlertid ikke forsøgte paa, men de »tyggede« paa den, idet de øjensynlig bestræbte sig for at knuse den ; der- paa vendte og drejede de den og havde den flere Gange ude af Næbbet, før det lykkedes dem at faa Bugt med Skallen og komme ind til Kærnen. Forøvrigt var det ganske interessant at se, at medens Bogfinkerne ligesaa gærne hopper omkring paa Gangene og paa Bedene som inde under Træerne, bliver Kvæ- kerne næsten altid inde mellem Løvet, som jo ogsaa passer saa godt til deres egne Farver«. Til Fodringspladsen kommer Kvækerne ret villigt. KÆRNEBIDER, KIRSEBÆRFUGL (Coccothraustes vulgaris). Jeg har kun to Optegnelser om den, 6 Marts 1915 og 7 Juni 1917, hvilken Dag jeg saa den i Egetræerne i Skoven. Tidspunktet kunde jo tyde paa, at den ynglede, men jeg saa den ikke siden. SISKEN (Chrysomitris spiiuis). Ogsaa denne Art finder kun sjældent herned; jeg saa en i Skoven 11 Januar 1914 og 5 Fe- bruar samme Aar en Flok paa 10 — 15 Stykker i nogle Elletræer. STILLIDS (Carduelis elegans). Blandt alle Spurvefugle her i Danmark findes vel ingen pragtfuldere end Stillidsen, som i det 193 hele maa siges at være en af de mest tiltalende Fugle, vi har; dens Ydre er skønt, dens Sang smuk og dens Rede et lille Kunstværk; hertil kommer, at der hersker det vidunderligste Sammenhold mellem Magerne. Man kan se Bogfinker i Snesevis, men vil kun sjældent se Han og Hun følges; hos Stillidsen er derimod dette Reglen, de følges ad, er altid sammen; sidder den ene paa Jorden, er den anden lige ved, kommer de til Drikkekarret, er de altid i Følge. Jeg kender ingen anden Fugl, hvor Sammenholdet er saa udpræget som hos den. — Den er ikke nogen sjælden Fugl her; der yngler i Almindelighed 2 — 3 Par her ved Sanatoriet, og de yngler 2 Gange aarlig. Reder findes i Maj og senere paa Sommeren, de sidste er fundne i Begyndelsen af August, og Sangen høres ligesaa længe. Rederne bygges højt oppe i gamle Træer eller ret lavt i Frugttræer, unge Bøge eller lignende, oftest i Træer, der staar alene. I 1917 ude- blev den ganske som Ynglefugl. I September — Oktober ses de i Smaaflokke langs Veje og paa Marker; det, som de altid søger, er Frø af Tidsler og Burrer, der er deres Yndlingsføde; det er gerne i smaa Selskaber, de ses, 4 — 20 sammen, kun en Gang har jeg set en større Flok paa henved 60; ogsaa i November og December ses de ret hyppigt, kommer af og til herind i Parken; 22 December 1915 staar der i Dagbogen: »En Stillids sidder stadig i Parken og har meget travlt med at pille Frø ud af Birkekogler; den har efterhaanden vænnet sig til Menneskenes Nærhed og lader sig ikke forstyrre, selv om man staar umiddelbart ved den; hele Jordbunden, hvor den sidder og arbejder, er efterhaanden over- saaet med Birkefrø. Ellers har den travlt med de Burreplanter, som staar tilbage fra Sommeren; det er en Fornøjelse at se, hvorledes saadan et Par enkelte Burreplanter kan holde Stil- lidserne til«. 14 Januar 1916 staar der: »Ved Fodringslunden havde jeg opstillet nogle Burreplanter, som jeg havde hentet hjem fra Marken for om muligt at faa Stillidsen til at komme. Eksperimentet lykkedes godt, der sad i Dag 6 og spiste af Burrefrøet«. Hvad der ses i Januar er ellers kun sparsomt, og i de føl- gende Maaneder ses Fuglene saa at sige slet ikke; i Februar og Marts er de praktisk talt borte, hen i April ses nogle enkelte, men ellers kommer de først tilbage sidst i April eller i Begyn- delsen af Maj. Jeg tror, det forholder sig saaledes, at hen paa 194 Vintren er Føden for sparsom for dem her; alle Tidsler og Burrer er afpillede, og Fuglene drager da længere sydpaa, hvor der er rigeligere Føde. GRØNIRISK (Ligiirimis chloris). Der er noget besynderligt uregelmæssigt over (irøniriskens Optræden her baade om Som- meren og om Vintren. Den kan yngle talrigt eller helt udeblive, den kan findes i Mængde om Vintren eller ganske mangle. Det almindelige er nu, at der yngler adskillige i Skov og Park, un- dertiden endda mange. I Februar og Marts ses den som Regel kun sparsomt; til Ynglestederne kommer den først efter Midten af April og begynder da paa sin Sang; dog har jeg hørt den synge 6 Marts (1913); saa har vi dem syngende og bj'ggende i Maj, Juni, Juli og ind i August, og deres metalklingende Toner høres paa denne Tid rundt om. Grønirisken er en af de Arter, der holder aller længst ud med Sangen, og jeg har optegnet som de sidste Datoer, hvor jeg har hørt den synge, følgende: 1 August 1917, 3 August 1913, 9 August 1909, 11, 12, 15, 18 August 1916. Den yngler to Gange aarlig, og Reden findes fra sidst i April til ind i August; 7 September 1915 fandt jeg en Unge, som langt- fra var udvoksen ; den maa være kommen ud af Ægget de sidste Dage af August. Reden bygges paa forskellige Steder, i gamle Bøge i en Grenkløft opad Stammen, i Ege hvor friske Skud gaar ud fra Stammen og danner Understøttelse, i unge Løvtræer, i Graner og i stedsegrønne Prydbuske. I min Have bygger jævnlig nogle; et Aar var der en Rede i en gammel Bøg; en Dag skød jeg ved en Fejltagelse Hunnen i den Tro, at det var en Graaspurv, men Hannen fik madet Ungerne, som var ganske smaa, og de blev store og fløj ud. I September forsvinder de fra Parken og Skoven og ses nu i Efteraarsmaanederne ude omkring paa Marken. Det Sted, hvor de særlig holder til, er Inddæmningen; her kan man se dem enkeltvis i større og mindre Flokke paa 20 — 50 — 100 — 150, det største samlede Antal jeg har set, men ogsaa heri kan der være stor Forskel, saa at der nogle Aar slet ingen ses i Inddæmningen. Enkelte Aar forsvinder de fleste henved Nyt- aarstid, og ingen ses saa før i April, andre Aar holder der sig nogle ogsaa i Aarets første Maaneder. En Vinter holdt der sig en Flok i min Have; de søgte deres Føde rundt om paa Jorden men kom aldrig hen til Foderpladsen. 195 I Vintren 1912—13 var deres Forhold i Inddæmningen saa- ledes, at der 27 Oktober begyndte al indfinde sig mindre Flokke; 1 December saas her en Flok paa henimod Hundrede, og senere i Januar, Februar og Marts holdt der sig en Flok paa omkring 30, altid paa det samme Sted. Volden, der gaar om Inddæm- ningen, danner et Sted en Krumning, og i dens Hulhed var Grøniriskerne stadig at træffe, sad i Græsset og søgte Føde her. Naarsomhelst man kom, kunde man finde dem, og morsomt var det at staa lige ved og betragte hele Flokken; de var højst forskellige, nogle ganske uanseelig brunlige med kun ringe An- tydning af gult eller grønt, og derfra alle Overgange til de aller kraftigst farvede grønne, gamle Hanner. Marts Maaned var smuk og mild, men Grøniriskerne holdt sig stadig her i Flok; endnu 6 April saas en 30 — 40 Stykker her, nogle saas 21 April, og de sidste 25 April. Den følgende Vinter var Forholdet ganske det samme; fra i November til ind i Marts holdt sig en Flok paa det samme Sted, hvor de saa ikke siden har været at træffe. To Reder viste følgende Forhold: 1. Yderst et Lag Rodtrævler af et Træ, her indenfor Mos iblandet fine Rodtrævler, inderst et Lag Fjer. 2. Rede i Gran, Æggene rugede men Reden var forladt. Vægt 34,5 g. ; indvendig Diameter 6,5 cm. Yderst et Lag af grove Pinde og grønt Mos, derefter kun Mos. Vægt af Mos 17,6 g, af Pinde, Rodtrævler og Plantestængler 7,5 g. Inderst et Lag af fine Plantedele, Rodtrævler, enkelte Fjer og Traad, Vægt 7,6 g. IRISK (Cannabina linota). Den er her i Egnen en yderst almindelig Ynglefugl. I Modsætning til Grønirisk og Stillids, der ses til langt hen paa Vintren og saa først viser sig ret sent paa Foraaret, trækker den tidlig bort, forsvinder allerede i Oktober, men vender saa tilbage som en af de tidlige Foraarsfugle. Dens Ankomst om Foraaret er alt andet end regelmæssig; den kan vise sig først i Februar, naar Vejret er mildt, eller vente til hen i Midten af Marts, men naar den kommer, er den altid i Flok, undertiden endda en ret stor, og synger saa straks. 1910. 2 Marts, Irisk sang. 1911. 9 — saas for første Gang iaar, 4 Stykker sammen. 1913. 17 — i Skoven nogle Flokke paa ialt henved Hun- drede Stykker. 196 1914. 5 Februar, Stille, Solskin, Isen næsten borte. I en høj Bøg i Skoven sad kvidrende en Flok paa mindst 50. Hannerne havde, set paa Alstand, et rødligt Skær paa Brystet, men havde endnu ikke faaet deres smukke Sommerdragt. — 19 — i Skoven en Flok paa mindst 50. 1915. 1 April, det er bleven Tøvejr, Inddæmningen næsten isfri, Irisk i Flokke paa henved Hundrede. 1916. 10 F'ebruar, Vejret noget skiftende, af og til let Frost. I Toppen af et højt Træ sad en Flok paa imellem 30 og 40. — 21 — en Flok paa et halvt Hundrede sad i nogle høje Bøge og sang flittigt. 1917. 24 Marts, (stræng og langvarig Frost) en F^lok paa om- kring 50 sad henimod Aften i Træerne i Skovens vestre Udkant. I den første Tid, de er komne, holder de sammen i Flokke, er oftest om Dagen paa Markerne efter Føde; henimod Aften samler de sig i nogle høje Træer, næsten altid de samme Dag for Dag, Aar for Aar; sammen med dem flokkes andre af deres Slægtninge, Grønirisk, Stillids, Gulspurv og enkeltvis Bogfinker, og her sidder de syngende en Stund, før de søger deres Natte- kvarter. Hen paa Foraaret findes de parvis i Hække langs Vejen, i Haver og i Skoven; her findes et Stykke bevokset med Graner; da disse havde en passende Størrelse, 2 — 4 Meter, var de fulde af Iriskreder, og man kunde stadig se Fuglene sidde i Toppen af dem. Paa Sanatoriets Grund er den mindre talrig som yng- lende, har haft Rede i Hindbærrene, i Graner og en Gang i en stedsegrøn Busk udenfor Havetrappen lige ved den allerlivligste Færdsel. Paa Lille Svelmø er den almindelig Ynglefugl i de enkelte Tjørne og Rosenbuske, der findes. Den yngler 2 Gange aarlig, om ikke mere, hører til de Arter, hvis Reder findes aller- senest; 17 August 1912 fandtes paa Svelmø en Rede med 4 Æg, 5 August 1915 en Rede med 5 frisklagte Æg. I August — September ses de flokkevis omkring paa Markerne, ofte Hundrede eller flere sammen, undertiden sammen med Grønirisk, Stillids og Bogfinke. Hen i Oktober kan Flokkene endnu træfl"es i enkelte Aar, efter Oktober har jeg ingen set. 197 GRAASISKEN (Cannabina linaria). De Flokke af Graa- siskener, der om Vintren besøger vort Land, viser sig ogsaa en- kelte Gange her, men ofte kun paa saa flygtigt Besøg, at jeg ikke med Sikkerhed har turdet optegne dem. 30 Oktober 1910 saa jeg paa Svelmø en Flok paa henved 50; de sad og fortæ- rede Frøet af en Del Tidsler, som voksede i en Lavning. 5 No- vember 1913 fik jeg Øje paa en Flok paa mellem 100 og 150, der havde slaaet sig ned i de høje Birketræer i Sanatoriets Park. De pillede ivrigt Frøet af de talrige Kogler, som fandtes dette Aar, og stod man under Træet, var det som en hel Regn af Frø, der dryssede ned under Fuglenes ihærdige Arbejde; af og til fløj hele Flokken kvidrende bort for snart at vende tilbage igen; siden har jeg kun en enkelt Gang set nogle Stykker her. DOMPAP (Pyrrhula uulgaris). I November og December 1910 var her nogle; jeg saa en Gang en Flok paa en halv Snes; siden har jeg selv kun set dem en enkelt Gang, men der er af og til meddelt mig om nogle, som er trufne hernede. RØRSPURV (Emberiza schoenichis). I Inddæmningen er Rørspurven en ret almindelig Ynglefugl. Den er Trækfugl, men det hænder, at enkelte overvintrer, saa jeg har set den i alle Aarets Maaneder, i December og Januar dog kun enkeltvis. Efter Midten af Februar kan nogle begynde at vise sig, men den almindelige Træktid er i Marts og første Halvdel af April. Det er oftest saaledes, at Hannerne kommer først, og at der til at begynde med er nogle Stykker, først senere et større Tal; i Træktiden findes Fuglene altid paa et ganske bestemt Sted: paa Engene Nord for Volden om Inddæmningen er der et Stykke, som om Foraaret staar under Vand, og i Aaløbet tæt ved vokser en Del Rør; her ses Rørspurvene siddende paa Rørene eller gaaende paa Tuerne paa den oversvømmede Eng sammen med Engpiber, Skærpiber og Hvid Vipstjert. Der kan ses en halv Snes, 20—30, ja en enkelt Dag, 4 April 1912, har jeg talt mindst 50, men de større Mængder er Undtagelserne; efter Midten af April er de Fugle, der opholdt sig her under Trækket, borte, og det er væsentlig Ynglefuglene, der er tilbage. Tallet, hvori de yngler, er iøvrigt ikke særlig stort; der findes næppe 10 Par i hele Inddæmningen, men det kan veksle noget de enkelte Aar; 23 Juni 1916 saa jeg mindst 7—8 Hanner, hvoraf en sang, en anden ængsteligt flagrende henad Jorden, vel for at lokke mig 198 bort fra Ungerne. Den yngler vist 2 Gange; jeg har fundet Rede med Æg 19 Maj (1916) og Rede med halvvoksne Unger 30 Juli Fig. 85. Rede af Rorspurv. (1911). I September — November træffes de enkeltvis eller faa sammen i Inddæmningen, i Eskemose, paa Svelmø og langs Stranden; paa denne Tid ser man dem ret jævnligt sidde i Buske. GULSPURV (Emheriza citrinella). Naar man rigtig skulde tælle efter, vilde det maaske vise sig, at Gulspurven er den aller- hj^ppigste Ynglefugl indenfor mit lagttagelsesomraade. Lærkerne er her næppe saa hyppige som mange andre Steder i Landet, Spurv, Stær og Svale er almindelige nok men holder sig til Menneskenes Boliger, og Bogfinken yngler væsentligt i større Haver og nogle Dele af Skoven; Gulspurven kan langt bedre 199 tage til Takke med Yngleplads, bygger overalt i Skoven, hvor der er en Smule Undervækst, lige godt paa Jorden eller i unge Træer, hvad enten det er Løvtræer eller Naaletræer, paa Marken, hvor der fmdes lidt Krat eller Plantning, og i de mange levende Hegn, som begrænser Vejene. — Standfugl er Gulspurven vist helt, men noget uregelmæssig kan den være i sin Optræden^ som det vil fremgaa af det følgende. Paa mit tidligere lagttagelsesomraade. Haslevegnen, regnede jeg altid Gulspurven som en af Februarsangerne; var der en rigtig smuk Dag efter Midten af Februar, kunde man høre den, undertiden før; jeg var derfor forbavset over, at den herovre, hvor ellers alt er tidligere paa Færde, er senere med sin Sang. Sidst i Februar farves Hannernes Hoved pragtfuldt gult, og saa kan man begynde at lytte efter Sangen, men ofte høres den ikke før i Marts. 1910. 2 Marts, klart Solskin, stille. Temperatur op til 5*^^ Gulspurv sang. 1911. 3 — stille, klart Vejr, let Frost. Hørtes første Gang synge paa flere Steder i Skoven og Parken; det er mærkeligt, saa sent de altid begynder at synge her, men der kan ikke være nogen Fejltagelse mulig, da her er saa mange af dem. 1912. 29 Februar, klart Solskin, Gulspurv sang. — 3 Marts, nogen Regn, +5^, synger nu overalt. 1913. 24 Februar, sang første Gang. — 28 — høres stadig. 1914. 10 — stille, let diset, nærmest som en Aprildag,. sang for første Gang iaar. 1915. 14 Marts, hørtes første Gang. 1916. 12 Februar, klart Solskin, let Frost; sang svagt. Gulspurven hører ikke til Sangens store Mestre, men der er noget jævnt og tiltalende i dens Sang, som gør, at man gærne hører den; og lytter man lidt nøjere efter, kan der nok være et og andet at lægge Mærke til. Sangens Bygning er saa simpel som vel tænkeligt, en 7 — 8 korte Toner af ens Højde, efterfulgte af en lang Tone af anden Højde. Jeg mindes, at der en Gang paa en af ornithologisk Forenings Udflugter blev en Diskussion om, hvorvidt Gulspurvens Slutningstone gik op eller ned, var 200 højere eller lavere end Begyndelsestonerne. Nogle holdt paa, at den var lavere, andre, hvoriblandt jeg selv, hævdede, at den var højere; at den var dette i de fleste Tilfælde, vidste jeg nok, men begyndte nu at studere Sagen lidt nøjere; jeg fandt da ud af, at det var forskelligt; hos nogle — de fleste — var Slutnings- tonen højere, hos andre lavere; men jeg fandt endvidere, at det kunde variere hos samme Individ. I Sanatoriets Køkkenhave sad hver Dag paa en Stenbunke en Gulspurv og sang; jeg lyt- tede mange Gange til den, og morsomt var det at høre, hvor- ledes den vekslede ganske regelmæssigt med Slutningstonen, saaledes at denne hver anden Gang var højere, hver anden Gang lavere end Begyndelsestonerne. — I 7 af Aarets Maaneder kan Gulspurvens Sang høres, og det er ikke som hos Stær og Lærke, at der er Ophold; den synger uafbrudt Juli igennem til ind i August, og holder næsten op paa Dato; i 1911, 12, 15 og 17 hørte jeg den synge sidste Gang 9 August, i 1916 10 August, 1913 12 August, 1911 13 August. Med Redebygning er Gulspurven ikke særlig tidlig paa Færde; det tidligste Tidspunkt, jeg har fundet en Rede paa, er 21 April; den yngler to, maaske tre Gange aarlig, og hele Sommeren igen- nem fra hen i Maj tindes der talrige Reder i Skoven og Parken. Det sidste Kuld er sent paa Færde, endnu hen i August findes mange Reder. I 1916 havde et Par 28 Juni faaet Unger udfløjne af det andet Kuld, saa der var rigelig Tid til et Kuld til. Neden- staaende er en lille Oversigt over lidt af, hvad jeg har fundet af Reder i August: 1913. 3 August, for et Par Dage siden Rede med store Unger. — der findes endnu Rede med Æg. — et Sted Rede med en stor Unge, et andet Sted Rede med 2 Æg, hvor Fuglen fløj af; den var altsaa endnu ved at lægge Æg. — i min Have Rede med 3 Æg. — jeg har i de sidste 10 Dage fundet 7 Reder med Æg eller Unger. — 4 — jeg fandt en Rede til i Dag og saa en Gul- spurv, der slæbte store Straa sammen til Rede. 1917. 29 — En Gulspurv fodrede lige udfløjne Unger. Et Aar mindes jeg at have fundet Rede med Æg eller Unger i September men har ikke faaet Datoen optegnet. — 12 1915. 29 1916. 3 1917. 1 201 Med Redeplads er Gulspurven særdeles nøjsom; den anbringer Reden paa Jorden, hvor der blot er en lille Smule Dækning over, nogle Kviste, lidt Plantevækst eller lignende, eller den b\^gger lavt i Buske; i unge Bøge findes den ofte, ligeledes i Graner. Der er en ejendommelig Forskel paa den Maade, hvor- paa den anbringer Reden til forskellige Aarstider, og jeg har nu lagt saa meget Mærke dertil i Aarenes Løb, at jeg har overbe- vist mig om, at der ingen Fejltagelse kan være; det første Hold Reder, som bygges sidst i April eller i Maj, anbringes for den langt overvejende Del paa Jorden, medens senere hen paa Aaret Rederne saa at sige udelukkende findes i Buske. Der staar i Dagbogen for 4 August 1917: »De 9 Reder, jeg har fundet i de sidste 14 Dage, sidder alle oppe i Buske, ingen af dem paa Jorden«. Hvad Grunden er til denne P'orskel, ved jeg ikke, da der dog ogsaa ved det første Hold Reder er tilstrækkeligt Løv paa Buskene. Naar det sidste Kuld Unger er udfløjet, drager Gulspurvene en Overgang ud paa Stubmarkerne for at leve højt af Kornet, der ligger tilbage, og her ses de i store Flokke, ofte sammen med Bogfinker. Efter Midten af Oktober vender en Del tilbage her til Sanatoriet, men Vintren igennem søger de Føden alle- vegne, hvor den er at faa, paa Veje, ved Gaarde og i Haver; ved Stranden holder de aldrig til i Modsætning til Bogfinkerne. Det er en ganske besynderlig Forskel, der kan være paa deres Optræden om Vintren her ved Sanatoriet og ved min Bolig; i nogle Aar ses de i Mængde, i andre slet ikke. Ved Fodrings- pladsen er de meget vilhge til at komme; det, som lokker dem der, er Fodring med Korn; alt andet Foder stiller de sig ret afvisende overfor. I Vintren 1908 — 09 og 1909 — 10 var der ingen her om min Bolig; de kom saa i 1910 — 11 i ret stort Tal; men iaar {Vintren 1918—19) ser jeg aldrig nogen, hverken ved min Bolig eller omkring ved Sanatoriet. I Vintren 1915 — 16 var her en Del rundt om; hvor de op- holdt sig om Aftenen og formodentlig havde Nattekvarter, fik jeg ogsaa at se; lige Nord for Sanatoriet er der et Krat af unge Bøge, 3 — 4 m høje, om Vintren delvis med Bladene paa; her saa jeg i Februar henimod Aften store Masser samle sig, saa at Bøgene sad fulde; det saa ud, som om alle Egnens Gulspurve her var samlede. 29 December 1915 staar der i min Dagbog: »Gulspurv ses rundt om i Parken; medens det ellers plejer at 202 være Graaspurve og Bogfinker, der holder til inde paa Sanatoriet, har jeg et Par Gange i Vinter truITet Gulspurve om Natten inde paa Gangene og siddende i Liggehallen; en Aften tog jeg en, der var kommen ind paa en Gang, med Haanden; en Morgen sad der paa en af Gangene en Gulspurv og hoppede foran mig, efterhaanden som jeg gik henad Gangen«. Men noget endnu ejendommeligere oplevede jeg et Par Aftener senere 1 Januar 1916: »Vinden Sydvest, Taage, Regn. laftes, da jeg kom ud af mit Hus, fløj der mod Muren udenfor en Gulspurv. Det var taaget, og den hvide Mur oplystes af en elektrisk Lampe; Gul- spurven flagrede mod Lygten og Muren, og lod sig villigt tage med Haanden; jeg satte den i Bur sammen med 2 Kanarifugle, hvad den roligt fandt sig i. Men besynderligt var det, at iaften fandt akkurat det samme Sted; en Gulspurv blev atter taget her, medens den flagrede mod den oplyste Mur; havde den første ikke siddet nede i Buret, vilde jeg have tænkt, at det var den samme, som bar sig saaledes ad; nu tog jeg ogsaa den sidste og satte ned til Kammeraten: den næste Dag slap jeg dem ud, og senere er sligt ikke hændet«. Jeg antager, at de Gulspurve, som bærer sig saadan ad, er nogle, som er komne til andetsteds fra, da vore egne er saa vante til Lyset og den hvide Mur. — 3 December 1912 kom en flyvende ind ad Vinduet paa en Stue paa Sanatoriet, hvor vi stod en Del Mennesker og arbejdede. Jeg tog den med ned i Parken og slap den ud der; lidt efter kom den flyvende ind paa en anden Stue; i Nattens Løb maa den imidlertid have ønsket Forandring, thi den var fløjet ind paa en tredie Stue, hvor den sad om Morgenen. At det var den samme Fugl, var sikkert nok, thi jeg havde be- stemt Kendemærke paa den. Men ogsaa paa anden Maade end blot ved at komme ind i Bygningerne træder Gulspurvene i Forhold til os. I et Par Aar havde vi megen Fornøjelse af nogle, som holdt til sammen med os i Haven og deltog i vore Maaltider. Det begyndte i Som- meren 1915, da der fra hen i Juni hver Dag kom et Par, der havde Rede i min Have, og ved Bordet, hvor vi spiste, søgte Føde til Ungerne: de satte sig ugenert paa Bordet, spiste af Tallerkenerne, der stod foran os, men var endnu ikke at formaa til at spise af Haanden. I 1916 ynglede der i Maj og Juni flere Par i Haven; midt i Juni fandt jeg her en Rede med Æg, og to med udfløjne Unger. Da vi i Begyndelsen af Juni flyttede 203 Fig. 86, Gulspurv paa Reden. Fig. 87. Rede og Æg af Gulspurv. 204 ud i Haven og spiste til Stadighed, kom en Hun straks og tog Føde af Haanden; den proppede saa meget i Næbbet, den kunde have for at bringe det til de udlløjne Unger og kom straks til- bage igen. Hannen Høj ogsaa op paa Bordet men turde ikke spise af Haanden. Dens Frygt varede ikke længe; i Begyndelsen af August forsvandt Hunnen, rugede rimeligvis igen. Hannen var nu bleven dristig, kom ogsaa og spiste af Haanden, og havde faaet en anden Han med. De tog Brødet ud af Fingrene paa os, og fløj med det hen til Ungerne, som holdt sig skjult mellem Buskene og kun nu og da kom frem. Den ene Han — den oprindelige — var meget pragtfuldt farvet og let kendelig paa en rød Plet paa hver Kind, en Tegning som forholdsvis sjæl- dent ses hos vore Gulspurve; i hvert Tilfælde har jeg ikke op- daget den paa nogle af de andre Gulspurvehanner, jeg træffer her omkring; lidt hen i August forsvandt den ene Han, men Hunnen kom igen, medens den sidste Han ogsaa forsvandt sammen med Ungerne; endnu 28 August er optegnet, at Hunnen kom og spiste af Haanden. Saa blev det Efteraar, vi flj^ttede fra Haven ind i Stuerne og saa foreløbig ikke mere til Gulspur- vene; der kom en Del til Fodringspladsen i Vintrens Løb, men om de tamme var imellem, tør jeg ikke sige. Kan Fuglene huske? læste jeg forleden som Overskrift over en lille Beretning, som netop viste, at en Fugl kunde huske fra det ene Aar til det andet. Nu kan man jo høre, hvordan det gik med de tamme Gulspurve! De første tre Maaneder af 1917 var sure og barske; det frøs stadig, og Is laa der, saa langt Øjet rakte. Den 15 April var den første Foraarsdag med stille Vejr + 9° og Solskin; saaledes holdt det sig nogle Dage. En Dag, jeg kom hjem, sad min Datter paa Verandatrappen ud mod Haven, fløjtende efter Gulspurvene med lidt Franskbrød i Hænderne. Parret kom øjeblikkelig og tog Brødet ud af Haan- den paa hende, og siden holdt de sig stadig til ; det var tydeligt nok dem fra ifjor, thi det var Hannen med den stærkt røde Kindplet; en anden Han kom undertiden ogsaa, turde ikke selv spise af Haanden, men var meget fornærmet over Kammeratens Dristighed og søgte at jage den væk. Den tamme Han kom nu ikke blot til Bordet, men fulgte os, naar vi gik omkring i Haven; 15 Maj gik jeg her sammen med to af Sanatoriets Patienter for at vise dem noget Arbejde, der skulde gøres, og Gulspurven hoppede hele Haven rundt efter os. Saaledes havde jeg Parret 205 hele Sommeren igennem, undertiden kun Hannen, naar Hunnen rugede, undertiden begge, naar Ungerne var store. Hannen var yderst nærgaaende, kom øjeblikkelig, blot man satte sig ved Bordet, hoppede op i min Haand og tog Føden der (Fig. 32) og fløj op paa min Avis, naar jeg læste. Saa kom Efteraaret, Spis- ningen i Haven ophørte, Gulspurvene drog ud paa Marken, og det tamme Par har ikke vist sig siden. Nogle undersøgte Reder viste følgende Forhold: 1. Rede i lav Busk, forladt før Æglægning. Vægt 37,6 g, indvendig Diameter 7 cm. Yderst et Lag af tørt Rajgræs, Vægt 18,5 g, nærmest bestemt til at danne Underlag for den egentlige Rede. Dette Yderlag var let adskilleligt fra et indre Lag, som var løst flettet af Blade og tørre Plantestængler, Vægt 13,6 g. Tydelig adskilleligt var endelig et inderste Lag, selve Udforingen, bestaaende af tine Plantedele og Rodtrævler, Vægt 4,5 g. 2. Forladt Rede, Vægt 34,5 g; indvendig Diameter 7 cm. Et ydre løst Lag af Tang, Blade, grove Plantedele af Vægt 12,6 g; et indre Lag af finere Plantetrævler og Blade løst vævet, Vægt 12,5 g. Endehg et inderste Lag af ganske fine Plantestængler og Rodtrævler, enkelte Hestehaar, Vægt 4V2 g. 3. Et tæt Yderlag af grove Plantestængler; Laget tildels be- regnet paa at udfylde Pladsen paa Grenvinkelen, hvorpaa Reden var anbragt. Nogenlunde adskilt herfra en indre Del af korte, fine Plantestængler og nogle Rodtrævler; inderst et Lag Heste- haar, der danner en sammenhængende Udforing, af Vægt l,i g. BOM LÆRKE, KORNVÆRLLNG (Emberiza miliaria). Den er en af de faa virkelige Standfugle, vi har, findes Aaret rundt, om Sommeren paa Markerne og ses paa denne Tid hyppigt langs Vejene; Efteraar og Vinter træffes den flokkevis alene eller sam- men med Gulspurve. Ofte kan Flokkene naa en ret anseelig Størrelse. SNESPURV (Emberiza nivalis). Kun 2 Gange har jeg set den her, begge Gange i September. 22 September 1911 sad paa Svelmø en gammel Fugl i Vinterdragt paa en Sten tæt ved mig; den fløj saa op, steg højt til Vejrs og var borte med det samme; 20 September 1912 saa jeg en i Eskemose siddende paa et Gærde; 2 Dage efter saa jeg den igen; det var en ung Fugl i Vinter- dragt; den var ganske tam, flyttede sig kun smaa Stykker ad Gangen og vendte stadig tilbage til det samme Sted. 14 206 EFTERSKRIFT Oprindelig havde jeg tænkt at slutte mit Arbejde med en lille Beskrivelse af Trækforholdene her i Egnen; forskellige Omstændig- heder har bevirket, at jeg foreløbig har opgivet dette; maaske vil der senere følge en Artikel herom. Af de Billeder, som ledsager Afhandlingen, er de fleste tagne ud- trykkelig med den for Øje; jeg har kun benyttet faa Billeder, som var tagne i andet Øjemed. Blandt de gengivne Fotografier er 1, 2, 5, 34 og 42 tagne af Sygeplejerske Frk. Elisabeth Lange, 29 af Frk. Marie Helms, 44 og 45 af Forstkandidat Fabricius, 73 af Fotograf M. Mikkelsen, 11 af stud. med. Svend Teisen, 12, 25 og 37 af Docent R. H. Stamm. Jeg skylder de paagældende Tak for velvillig Tilladelse til Gengivelse af Billederne. Samtlige øvrige 74 Billeder er tagne af Fotograf J. P. Caspersen, som i de sidste 3 Aar har taget et meget betydeligt Antal Billeder for mig af Fugle, deres Reder og Æg. Dette Arbejde har ikke udsat Optageren for Anstrængelser og Farer, som naar man skal fotografere Løver og Næshorn i vild Tilstand, men det har krævet megen Øvelse og Taal- modighed og en ikke ringe Interesse og Forstaaelse overfor de stillede Opgaver. Det kostede 5 Timers Arbejde, adskillige Magniumsbomber og brændte Fingre, før det første Gang lykkedes at faa taget et Bil- lede af Musvitunger, der laa dybt nede i en Redekasse under skyg- gende Træer. Og faa tænker vel paa, hvor besværlig Optagelsen af et Billede som Fig. 50 (Digesvale i Færd med at forlade Redehullet) har været. Det er kun paa Billedet, Fuglen sidder ganske rolig, i Virkeligheden kom den hurtig ud af Redegangen og var borte i et Nu, maatte tages i det Brøkdel af et Sekund, den sad i Indgangs- aabningen, noget, der mislykkedes adskillige Gange. Det Lysskær, der omgiver Fuglen, stammer fra Sollys, tilbagekastet fra Spejle, som to Medhjælpere haandterede i nogen Afstand. — Alle Fugle, Reder og Unger er, hvor andet ikke udtrykkelig angives, tagne i deres naturlige Omgivelser, men for nogle af Redernes Vedkommende har man maattet fjærne dækkende Kviste og Blade. Kort 1 er gengivet efter Generalstabens, Kort 3 efter Søkortarkivets Kort. Kort 2 er tegnet af Apotheker Kn. Jørgensen. Gengivelsen af Kort og Billeder er foretaget af F. Hendriksens Reproduktionsatelier. OM DEN ISLANDSKE RØDBEN (TOTANUS CALIDRIS ROBUSTUSJ E. LEHN SCHIØLER Da C. L. Brehm i 1831 i sin »Handbuch der Naturgeschichte aller Vogel Deutschlands« beskrev saa mange forskellige Former af evropæiske Fugle, opførte han ogsaa tre Former af den al- mindelige Rødben; men medens mange af hans andre Former virkelig ere til at genkende, kan dette ikke med Sikkerhed siges for Rødben-Formernes Vedkommende. Brehm nævner først »der deutsche Meeruferlåufer«, Totanus littoralis, Brehm; dernæst »der nordische Meeruferlåufer«, Tota- nus calidris Bechst — Scolopax calidris, Linné, og endelig »der gestreifte Meeruferlåufer« Totanus striatus, Brisson^, hvilken sidste han dog kun har set i Ungedragt; af hans Beskrivelse lader sig derfor intet udlede. Af Beskrivelsen af de to førstnævnte Former fremgaar, at hans »littoralis«^ skulde være lidt mindre end den typiske o: den af Linné beskrevne Rødben, og have »den Scheitel kaum hoher als die wenig erhohte Stirn«, medens »calidris« skulde have »den buckelartigen Scheitel weit hoher als die stark aufsteigende Stirn«. Den typiske Rødben er den af Linné »Syst. Nat. Ed. X« Side 145 beskrevne Scolopax totanus; hvis da en Forskel mel- lem den svenske og mellemevropæiske Rødben kan paavises, skulde Navnet littoralis tilkomme sidstnævnte. Om »den nordi- schen Meeruferlåufer« siger Brehm: »er lebt an den Kiisten der nordeuropåischen Lander bis Island hinauf, wandert durch Deutschland, und åhnelt in seinen Sitten, seiner Nahrung und Fortpflanzung dem vorhergehenden« (littoralis). Men den Rødben, der bebor Island er ikke den typiske. Dens Hoved, Baghals, Vinger og Ryg har en mørkere mere graabrunlig end graalig Farvetone; Forhals, Bryst og Bug ere 1 Se Noten Side 211. 14* 208 DANSKE TOTANUS CALIDRIS Hanner (j* c? Hunner $ $ Lokalitet c > H Z 1 S Si E 1 Lokalitet c > Z 1 1 ■3 a a S ii Saltholm. ^74 1917... 160 42 53,5 32 Tim. Ve 1913 162 44 50 34 Avedøre. »ValDlS... 157 41 47 33 Saltholm. »V4I9I6... 161 45 52 34 - -Vs 1913 . . . 156,5 43 50 32 Saltbæk Vig. '•/4 1917 160 43,5 51 33 Skjern. ^Vs 1919 156 40,5 52 33,5 Skjern. iV6l903.... 160 43 51 34,5 Norre Nebel, "/e 1911 155 41 50 33 Saltholm, ^s/, 1917... 160 42 51 32 Saltholm. 2V6 1911... 155 41 49 33 Roskilde Fjord. i»/6l911 158 44 53 35 Avedøre. i«/7 1912 ... 154 44 52 33 Saltholm 23/^1914... 158 44 52 33 Thisted Omegn Vol 903 154 44 50,5 — — "/4I9I6... 158 40 52 34 Saltholm, -^/i 1917... 154 41 51 31 Bro Mølle.Thy.-Vs 1905 157 44 50,5 35 Thisted Omegn.'»/5l906 153 43,5 52 33 Saltholm. '3/4 1916... 157 40 49 30,5 Æbelø. N.-Fyn. 8/8 1904 152 42 47 32 Fæggesund. ^^s 1898. 156 46 49,5 33 Saltholm. Vf, 1903 ... 152 41 50 32 Gundsømagle -^/4 1912 154 43 52 35 Ulfborg. Vr, 1918 .... 152 40 49,5 31,5 Saltholm. 28/^1917... 154 42 49 35 Biskjær. Mors. 24/51898 151 42,5 52 31,5 Bro Mollc.Thy. 23/5 1905 153,6 43 52 32 Tim. Ve 1913 151 42 52,5 34,5 Saltholm. ^8/^1917... 153 42 51,5 34 Bro Mølle. Thy. 23/61905 151 41 49 31 _ _ — 153 41 49 32 Jørsby. Mors. 20/5 i898 151 39,5 45 32 Avedøre, i"/- 1912 153 40 49,5 33 Avedøre, ^^/i 1914 . . . 150,5 41,5 49 32 Nørre Nebel, "/s 1911 153 40 46 32,5 Nord Fyn. 20/4I902.. 150,5 41 49 33 Saltholm, "/s 1900... 152 40 50 33 Avedøre, »»/s 1913 ... 150 40 49 32 — '6/^1916... 152 40 48 31 V^estervig. V9 1914 . . , 150 39,5 44 32 Bøtø. Falster. 'It 1901 J49 44 50 32,5 Tim. 1^5 1917 149 41,5 48 31,5 Estruplund Randers. , "/s 1905 149 148 39 42 45 46 30,5 32 Eskildø. ^Vs 1912.... 1 Biskær. Mors ^Vs 1898 148 40 46 30,5 Boskilde Fjord. "/61895 147 41 50 31 Saltholm. Ve 1913 ... 145 40,5 50 33 Gennemsnit. . . 151,8 41,4 49,2 32,2 Gennemsnit. . . 156,2 42,8 50,4 33,8 stærkere og tættere stribede og plettede, og Kroppens Sidefjer have mere fremtrædende Tværtegninger; særlig Brystsiderne ere stærkt plettede, og det paa en graabrunlig, ikke lys Grundfarve. Hos de foreliggende 39 Stykker ser ogsaa Halen mørkere ud, idet dens mørke Tværstriber oftest ere bredere end de hvide, medens det omvendte er Tilfældet hos danske Rødben, af hvilke 4cS Stykker — alle gamle Fugle hgesom de islandske — 209 SKANDINAVISKE TOTANUS CALIDRIS Hanner c? ^ Hunner^^ Lokalitet S, c > Næb Mellem- fod S S Lokalitet B > Mellem- fod Mellem- taa Gøteb. Skærg. ^V^ 1886 — — ^Vs 1862 Varangerfjord Gøteb. Skærg. ^Vs 1849 Kalmar. 'Vs 1908 Gøteb. Skærg. Ve 1905 Sodra Øland. ^Vt 1901 155 154 - 151 i 150 148 147 141 44 39 39,5 39 38 38 38 49 49 46 45 46 45 46,5 31 30 31,5 30,5 32 31 31 Gøteb. Skærg. '«/5 1849 Kalmar, ^^/e 1908 .... Gøteb. Skærg. ^Ve 1878 — — iVe 1882 Abisko. 2^8 1906 Gøteb Skærg. Ve 1905 Varangerfjord 161 160 160 159 155 152,5 152 44 44 43 41 42 41 42,5 49,5 49 51 51 45,5 45,5 45 31 33,5 31 33 33,5 33 31 Gennemsnit... 149,5 39,4 47,7 31 Gennemsnit ... 157, i' 42,5 48, i 32,3 1 1 ISLANDSKE TOTANUS CALIDRIS Hanner cfcT Hunner??^ Lokalitet c > Næb Mellem-' fod E V a S Lokalitet I > 1 z 1: Husavik. ^Vs 1910 ... 171 41,5 52,5 34 Husavik. Ve 1913 ... 170 43 50 34 — 18/5 1913 . . . 166 42 50,5 33,5 Reykjavik. i«/4l913.. 169 43 50 34 — Vs 1910 ... 165 43 50,5 33 Husavik. i^/s 1911 ... 167 43,5 51 35 — ^Vs 1913 . . . 165 42,5 51 31,5 — 24/5 1913 _ 167 42,5 51 33 — -/s 1909 . . . 165 38 47 31,5 - «/5 1913 . . . 167 41 48 33,5 — "/4 1909 . . . 164 39,5 49 33.5 — 18/5 1913 . . . 167 40,5 49 34 — i«/6 1913 . . . 164 38,5 49 35 — 24/^ 1910 . . , 165 43,5 50 34 Rofarhafn. "/6 1911.. 163 41 49 33 — ='V5 1913 . . . 165 42 49,5 34,5 Husavik. ^-^4 1909 ... 163 40 50 33 — 27/. 1913 .164 42 52 35 — "/5 1909 . . . 163 38 49,5 35 — 2/g 1909 162 45 46 33,5 — 18/5 1913 . . . 163 37 48 33 — »Vs 1913 . . . 162 40,5 49 33 — 29/5 1913 . . . 162 43 51,5 33 — i»/s 1910 . . . 161 41 47 35 — ^5 1909 . . . 162 41 50,5 32,5 — 18/5 1909 . . . 161 38 — — — 23/^ 1909 . . . 161 41,5 47 34 — 26/^ 1909 , . . 160 44 48 33 — 23/5 1913 ... 161 41 52 35 — ' 2/g 1909 _ _ _ 158 42,5 50 34 — Ve 1913 , . . 161 41 47 32,5 — 24/. 1913 _ 161 40 48,5 32,5 — 29/^1913 _ 160 42 51 32 — 21/5 1913 160 40 49 33,5 — 29/5 1913 160 39,5 49 32,5 — .25/4 1909 ... 159 41,5 48 34,5 — 19/7 1913 ... 158 41 51 34 — 18/5 1911 ... 158 39 52 33 Rofarhafn. 24/5 1911.. 157 36,5 45 31,5 Gennemsnit. . . 162,2 40,3 49,4 33,2 Gennemsnit. . . 163,7 42,1 49,3 34 210 have foreligget til Sammenligning. Disse svare i Henseende til Farve og Tegning næsten ganske til Beskrivelserne hos svenske Forfattere, Nilsson, Kolthoff og Jiigerskiold og Lonnberg; ^■^ c>^^ Brystben, Overarme, Laar og Ravneniebsben af dansk og islandsk Rodben. Til venstre g ^/^ 1917 Saltholm. Vingen 160 mm. Til hojre Q si/,_ 1913 HusaviU. Vingen 162 mm. Nat. Størrelse. Professor Jiigerskiold har venligst sammenlignet en Del tilsendte islandske og danske Skind med Goteborg Museets svenske og skriver: »Ingen af disse viser ved Brystets Sider den mørke Grundfarve. Derimod viser en Del af vore mellemsvenske en noget mørkere Tone paa Ryggen end de af Dem sendte danske Fugle. Halen og Brystsiderne er dog ligesom hos de danske«. Paa hosstaaende Maaloversigt gives de af Prof. Jågerskiold god- hedsfuldt meddelte Maal af svenske Fugle, hvoraf ses, at disse ogsaa i Henseende til Størrelse ere næsten ganske som danske 211 Rødben, der gennemsnitlig have Vingen (28 (^ ^) 151,8 mm og (20 ?$) 156,2 mm; største og mindste Maal for (^^ 160 og 145 mm, for ^5 162 og 152 mm, jfr. hosstaaende Maaloversigt. Islandske Rødben ere noget større, idet Vingen hos 2A ^ ^ gennemsnithg er 162,2 mm (største Maal 171, mindste 157 mm), hos 15 ?$ gennemsnitlig 163,7 mm (største Maal 170, mindste 158 mm); Forskellen i Næb og Benmaal synes ubetydelig, men Mellemfod og Tæer se dog gennemgaaende — saavidt efter tørre Skind kan dømmes - — noget grovere ud. Hele Fuglen synes da gro- vere, og det kommer tydeligst til Udtryk ved Sammenligning af Brystben og Lemmeknogler, se Fig. Side 210. Til Sammenligning er valgt: dansk $ fra Saltholm -^4 17, hvis Vinge er 160 mm og islandsk ^, Husavik ^Vs 13, hvis Vinge er 162 mm. Unge islandske Rødben ere større og brunere i Farve end danske i samme Alder. For den islandske Form foreslaas Navnet Totanus calidris robiistiis. Hantzsch skød c? og $ ved Hjalteyri 18 Juni 1903 og op- giver (Beitrag zur Kenntnis der Vogelwelt Islands (1905) Side 250) Vingemaalet til 160 og 169 mm. Mellemfod 45,5 og 50 mm, Mellemtaa 32 og 35 mm , som det ses godt svarende til foran- staaende Maal. Vægten af de friske Fugle opgiver Hantzsch til 146 for (^ og 164 g for $; af danske Fugle er tilfældigt kun nogle faa vejede, men de synes til Gengæld at oplyse Forholdet godt; to $9 og en (^ skudte "Vs 1905 ved Bro Mølle, Thy, vejede 127,4, 132 og 95,5 g; en ? fra Saltholm "Vé 1914, 132 g. For ydet Bistand bringer jeg Professor Jågerskiold min bedste Tak. ^ I Brissons Ornithologie (Paris 1760) Tom. V. Side 132 o. f. nævnes le che- valier rouge, som er Linnés Rødben (Henvisning til Syst. Nat. Ed. X), le che- valier rayé, Totanus striatus og le chevalier tacheté, Totanus naevius. Om de to sidste siges, at de er mindre end de forstnævnte og son les trouve sur les bord de la mer« ; efter Beskrivelserne kunde man næsten tro, at striatus var ung og naevius udfarvet Fugl, men Afbildningerne af bægge (Tavle XVIII) vise to gamle Fugle, den ene (naevius) noget mere plettet end den anden ; For- billederne have vist været dels en Fugl i Foraarsdragt (striatus), dels en Fugl i slidt Yngledragt (naevius); at Brisson skulde have haft islandske Rødben for sig, synes efter det foreliggende ikke sandsynligt. SKADEGØG (COCCYSTES GLANDARIUS (L)) i DANMARK JOHANNES FERDINAND Den 27 September 1917 skød Forpagter H. Hertz, Herlufs- holm, et Eksemplar af denne Fugl i Klitterne ved Lodbjerg i Thy. Ved en beklagelig Fejltagelse kom kun Kropskelet og nogle Lemmeknogler mig i Hænde. Om Skeletdelene, som overlodes til Zoologisk Museum, har Hr. Inspektor Herluf Winge i Brev velvilligst meddelt mig følgende: »I min afdøde Broders Sam- hng findes nogle Knogler, udtagne af et Skind af Coccystes glan- darius, blandt dem Spoleben, Albueben og Skinneben; tilsvarende Knogler findes mellem dem, som De har sendt, og Overens- stemmelsen mellem Knoglerne af de to Sæt er saa fuldkommen i Form og Størrelse, at der ikke kan tvivles om, at de er af samme Art«. Forinden havde Forpagter Hertz efter Hukommelsen givet følgende Beskrivelse af Fuglen: Størrelsen som »en lille Skade«, Halen smal, sort og fuldkommen saa lang som en Skades. Hovedet sort, til under Næbroden; Næb som en Drossels; Struben med et trekantet (?), skidengult Parti eller Krave, som gik jævnt over i det hvide Bryst og den hvide Bug; Vingerne forholdsvis korte, mørkebrune; Fødder sortblaa. Denne Beskrivelse passer ganske godt med Beskrivelserne hos Naumann og Brehm. Naar der i den intet nævnes om de hvide Pletter, som skal være saa karakteristiske for Fuglen, formoder jeg, at det skyldes, at Fjerdragten har været meget slidt. Naumann skriver desangaaende (Side 412): »Fjerdragten er, som hos alle sydlige Fugle, meget udsat for Slid og Farverne for Afblegning; ved Afslidning af Fjerspidserne bliver de hvide Pletter paa de øvre Dele mindre eller forsvinder til Dels helt«. Angaaende Fuglens Alder skriver Hr. Museumsamanuensis mag. se. R. Hør ring velvilligst i Brev følgende: »Knoglerne er af en udvokset Fugl, ikke af en Unge, o: Knogleoverlladen er blank og haard. Kammene vel udviklede, coccygis helt sammen- 213 vokset o. s. V. Efter alt foreliggende er det altsaa sandsynligt, at det er en gammel Fugl, som har forvildet sig her til Landet«. Slægten Coccystes, Glog. (Skadegøge), som omfatter Fugle af vor almindelige Gøgs Størrelse, karakteriseres ved et smalt, slankt Næb og spids Top paa Hovedet; Halen er trappeformet, længere end Vingerne; Løbet omtrent saa langt som Mellemtaaen; Næse- bor runde eller ovale. Hertil regnes 9 Arter, som bebor Afrika, Indien og Sydeuropa. Arten Coccystes glandarius (L.), (Skadegøg) er paa Oversiden brun; Overhovedet med Fjertop graat (eller sort); Vingerne hvid- plettede, korte; Undersiden og Under vingedækfjerene hvide eller gullige; Spidsen af Styrefjerene hvide. Ved Hjælp af disse Skelnemærker skal den være let at kende fra de øvrige Slægtninge. Den er paavist som Ynglefugl i hele Nordafrika, som er dens egentlige Hjemland; desuden i Dele af Spanien og Portugal, Cypern, Lilleasien, Palæstina og Persien. Den er truffet flere Steder spredt i Sydeuropa, tre Gange i Tyskland (den ene Gang i Mecklenburg i 1837) og fire Gange i England. Skadegøgen er en sky Fugl, som holder til i Skove eller i store Haver (i Ægypten (Brehm)). Den lever af alle Slags store Insekter og Larver. Æggene, som i den Grad ligner Skadeæg, at det skal være næsten umuligt at se Forskel, lægges i Reden hos forskellige Arter Kragefugle: Skade (Pica caudata) i Spanien, Lilleasien og Cypern; Pica mauritanica i Algier; Blaaskade (Cyanopica Cooki) i Spanien og Portugal; Ravn (Corvus corax) i Spanien; Krage (Corvus cornix) i Ægypten; Skovskade (Gar- rulus melanocephalus) i Palæstina; Carine glaux i Nordafrika. Den benyttede Litteratur : Naumann: Naturgeschichte der Vogel Mitteleuropas. Sidste Udgave ved Dr. Carl Hennicke. I IV Bind omtales Fuglen S. 411—414. Af- bildning af 1^ ad. og c? juv. paa Tavle 44. Brehms Tierleben; 4de Udgave ved Prof. Dr. O. zur Strassen. Die Vogel, II Bd. 1911 (S. 447-450); kolor. Tavle, formodentlig af ung Fugl. Brehms Beskrivelse af C. gland. skal efter Naumann være af en Hun. Anton Reichenow: Die Vogel, Handbuch der systematischen Ornithologie. Stuttgart 1911—14. II Bd. S. 21— 22. 214 RETTELSER TIL P. NIELSENS AFHANDLING => OPTEGNELSER VEDRØRENDE ISLANDS FUGLE« I HÆFTE I— II Side 34 L. 27 fuglerige læs fiskerige * — 35 - 7 Grafinngar læs Grafningar — 37 - 1 Gegnishola — Gegnishéla — - - 22 HranngerSi — HraungerSi — 40 - 19 7.0 læs 7,3" — - - 28 Raul)isån9ur læs RauQisandur — - - 29 Prosth61ahrepp læs Prestholahrepp — 45-11 Log læs Sog — 51 - 34 Halt læs Holtum — 56 - 11 40 Kilometer læs 4 Kilometer — 58-32 Jånsson læs Jonsson — 63 - 17 OdåSahvann læs Odå5ahraunn — 64-28 efter 3>Skei5arårsan9urt mangler Punktum og næste Sætning begynder med stort I — — 67 - 14 efter »9 Oktober« tilføjes 1909 — 69 - 9 Laptasta9ir læs Loptstaåir — 70-20 Presthalahrepp læs Prestholahrepp — 73 - 2 almindeige læs almindelige — - - 11 efter »ogsaa« tilføjes — om Vintren — -76-18 Grumsnes læs Grimsnes — - - 19 Haltamannahrepp læs Holtamannahrepp INDEX Aadselfugl I. Aalekrage 74. Accenter modularis 129. Acredula caudata typica & var.rosea 141. Acrocephalus arundinaceus 150. - — palustris 150. — phragmitis 151. — turdinus 151. Actitis hypoleuca XIV. Aegialitis hiaticula 49, XV. — minor XIV. Agerhøne XV. Alauda arvensis 116, XIV. XV. — cristata 118. Alca torda 79. Alcedo ispida 23. Alk 79. Allike 28. Ampelis garrula 41. Anas acuta 68. — boscas 67, XIX, XV. — clypeata XIV. — crecca 68, XIV. — penelops 68. — querquedula 68, XIV. — strepera 68. Anser albifrons 66. — cinereus 66. XIV. — leucopsis 67. — segetum 66. — torqvatus 67. Anthus arboreus 155. — campestrus I. — obscuris 155. — pra tensis 44, 154, XIV, XV. Ardea cinerea 51, XV. Atling 68, XIV. Bjergand 70. Blaamejse 20, 138. Blaaskade 213. Blisgaas 66. Blishøne 57, XIV. Bogfinke 20, 46, 184, XV. Bomlærke 205, XV. Botaurus lentiginosus 52. — stellaris 52. Bramgaas 67. Brokfugl 48. Brunelle 20, 129. Bynkefugl 169, XV. Bysvale 20, 103, XV. Calidris arenaria 55. Cannabina linaria 197. — linota 195, XIV, XV. Carduelis elegans 192, XV. Carine glaux 213. Cepphus grylle 77. Certhia familiaris 128, XV. Ceryle alcyon 38. Charadrius pluvialis 48. Chrysomitris spinus 192. Ciconia alba XIV. Cinclus aqvaticus var. melanogaster 129. Clangula islandica 70. Coccothraustes vulgaris 192. Coccystes glandarius 212. Columba palumbus 21, 47, XV. Colymbus glacialis 76. — septentrionalis 76. Corvus corax 38, 213. — cornix 30, 39, 213. var. corone 34, 39, 93. — frugilegus 40, 95. 216 Corvus monedula 28. Cosmonetta histrionica 71. Cuculus canorus 26, XV. Cj'anopica cooki 213. Cygnus musicus 65. Cypselus apus 22, XV. Digesmutte 44, 168, XIV. Digesvale 20, 98, XV. Dompap 197. Drosselrørsanger 151. Dværgfalk 35. Dværgterne XV. Ederfugl 71. — , Konge-, 72. Emberiza citrinella 198, XIV, XV. — miliaria 205, XV. — nivalis 45, 205. — schoeniclus 197, XIV, XV. Engpiber 44. 154, XIV, XV. Erithacus rubecula 171, XV. Falco aesalon 35. — gyrfalco 35. — subbuteo XV. — tinnunculus 36. Fjældrype 47. Flagspætte, stor 26. Fluesnapper, broget, 176. — graa, 20, 178, XV. Forstuesvale 20, 41, 105, XV. Fratercula arctica 78. Fringilla coelebs 46, 184, XV. — linaria 46. — monti fringilla 191. Fuglekonge 154, XV. Fulica atra 57, XIV. Fuligula cristata 69, XIV. — ferina XIV. — marila 70. Fulmarus glacialis 62. Gallinago scolopacina 56, XIV. Gallinula chloropus 57, 59, XIV. Garrulus glandarius 28. — melanocephalus 213. Graagaas 66, XIV. Graamaage 63. Graamejse 140. Graasisken 46, 197. Graaspurv 181, XIV, XV. Gransanger 154. Gravand 67. Grønirisk 20, 194. Grønspætte 26. Gulbug 20, 149, XV. Gulspurv 20, 198, XIV, XV. Gærdesanger 20, 45, 143, XV. Gærdesmutte 20, 126. Gøg 26, XV. Halemejse 141. Haliaétus albicilla 34. Havesanger 20, 147, XV. Havlit 71. Havmaage, XV. Havterne 62. Havørn 34. Hejre 51, XV. Hirundo riparia 98, XV. — rustica 41, 105, XV. — urbica 103, XV. Hjejle 48. Horsegog 56, 14. Husspurv XIV, XV. Hvinand, islandsk 70. Hypolais icterina 147, XV. Hæmatopus ostreologus 51. Hærfugl 38. Hættemaage 62, XIV, XV. Irisk 195, XIV, XV. Isfugl 23. Islom 76. Ismaage 63. Jagtfalk 35. Jernspurv 129. Jynx torqvilla 26. Kirsebærfugl 192. Kjove 65. Knarand 68. Knortegaas 67. Kobbersneppe 56. 217 Kobbersneppe, sorthalet 55. Kornværling 205. Krage 20, 30, 39, 213. Krikand 68, XIV. Kvæker 191. Kærnebider 192. Kærsanger 150. Lagopus alpina 47. Lanius colh'rio 96, XV. — excubitor 98. Lappedykker, graastrubet, 75, XIV. — , hornet, 76. — , lille, XIV. — , sorthalset, XIV. — , toppet, XIV. Larus argentatus XV. — canus 63, XV. — glaucus 63. — eburneus 63. — leucopterus 63. — marinus 64. — ridibundus 62, XIV, XV. — tridactylus 63. Lestris catarrhactes 64 — parasitica 65. — pomatorhina 65. Ligurinus chloris 194, XV. Limosa aegocephala 55. — lapponica 56. Lom, rødstrubet 76. Lomvie 77. — , kortnæbbet, 77. Lunde 78. Luscinia philomela 174, XV. Lærke 116, XIV, XV. Lærkefalk XV. Løvsanger 20, 151, XIV, XV. — , grøn, 154. Maage, hvid vinget, 63. — , tretaaet, 63. Markpiber I. Mellemkjove 65. Mergulus alle 78, Mergus merganser 73. — serrator 73, XV. Motacilla alba 36, 43, 157, XIV, XV. Motacilla tlava 156, XV. — — borealis 157. Mudderklire XV. Munk 20, 145. Mursvale 22. XV. Muscicapa atrlcapilla 176. — grisola 178, XV. Musevaage 80. Musvit 20, 130, XIV, XV. Nattergal 20, 174, XV. Natugle 20, 37. Neophron percnopterus I. Nucifraga caryocatactes 28. Numenius arquatus 52. — phæopus 53. Nyctea nivea 36. Nøddekrige 28. Odinshane 60. Oidemia nigra 70. Oriolus galbula 38, 98. Otus brachj'otus 36. Pagonetta glacialis 71. Parus ater 140. — coeruleus 138. — major 130, XIV, XV. — palustris 140. Passer domesticus 181, XIV, XV. — montanus 183, XIV, XV. Perdix cinerea XV. Phalacrocorax carbo 74. — graculus 75. Phalaropus fulicarius 60. — hyperboreus 60. Phyllopseustes rufus 154. — sibilatrix 154. — trochilus 151, XIV, XV. Pibeand 69. Pica caudata 28, 213, XIV. — mauritanica 213. Picus major 26. — viridis 26. Pirol 38, 98. Podicipes auritus 76. — cristatus XIV. — griseigena 75, XIV. 218 Podicipes nigricollis XIV. Praticola rubetra 169, XV. Procellaria Leachii (>1. — pelagica 61. Præstekrave 49, XV, — , lille, XIV. Puffinus anglorum 61. Pyrrhula vulgaris 197. Raage 40, 95. Rallus aqvaticus 56. Ravn 38, 213. Regulus cristatus XV. — flavicapillus 154. Ride 63. Ringdue 21, 47, XV. Rustand 67. Ruticilla phoenicura 169. Ryle 54, XV. — , islandsk, 53. — , sortegraa, 54. Rødben 55, XIV, XV. — , islandsk. 207. Rødhals 20, 171, XV. Rødstjert 169. Rørdrum, amerikansk, 52. Rørhøne 57, 59, XIV. Rørsanger 150. Rørspurv 197, XIV, XV. Sangdrossel 20, 160, XIV, XV. Sangsvane 65. Saxicola oenanthe 44, 168, XIV. Scolopax calidris 207. Selning 55. Silkehale 41. Sisken 192. Sitta europæa 115. Sivsanger 151. Sjagger 42, 162. Skade 28, 213, XIV. Skadegøg 212. Skallesluger, stor, 73. — , toppet, 73, XV. Skarv 74. Skeand XIV. Skovpiber 155. Skovskade 28, 213. Skovspurv 20, 183, XIV, XV. Skrofe 61. Skærpiber 155. Snespurv 45, 205. Sneugle 36. Solsort 20, 42, 162, XIV, XV. Somateria mollissima 47, 71. — spectabilis 72. Sortand 70. Sortkrage 39, 93. Sortmejse 140. Spidsand 68. Spove, lille, 53. Spætmejse 115. Sqvatarola helvetica 49. Stenpikker 168, XIV. Stenvender 50. Sterna hirundo XV. — macrura 62, XV. — minuta XV. Stillids 20, 192, XV. Stokand 67, XIV, XV. Stork XIV. Storkjove 64. Stormfugl 62. Stormmaage 63, XV. Stormsvale 61. — , stor, 61. Storspove 52. Strandhjejle 49. Strandskade 51. Strepsilas interpres 50. Strømand 71. Sturnus vulgaris 38, 118, XIV, XV. Stær 20, 38, 118, XIV, XV. Sula bassana 73. Sule 73. Sumphornugle 37. Sumpmejse 20, 140. Svaleklire XV. Svartbag 64. Svenske XV. Sylvia atricapilla 145. — cinerea 143. XV. — curruca 143, XV. — hortensis 147, XV. Sj'rnium aluco 34, 37. Sædgaas 66. Søkonge 78. 219 Taarnfalk 36. Tachybaptes minor XIV. Tadorna casarca 67. — cornuta 67. Taffeland 14. Tejste 77. Terne XV. Thorshane. 60. Tinksmed XV. Toplærke 118. Topskarv 75. Tornsanger 143, XV. Tornskade 96, XV. — , stor, 98. Totanus calidris 55, 207, XIV, XV. robustus 207. — glareola XV. — littoralis 207. — ochropus XV. — striatus 207. Tringa alpina 54, XV. — canutus 53. Tringa maritima 54. Troglodj'tes parvulus 45, 126. Troldand 69, XIV. Træløber 20, 128, XV. Turdus lliacus 42, 59. — merula 42, 162, XIV, XV. — musicus 160, XIV, XV. — pilaris 42, 162. Upupa epops 38. Uria arra 77. — troile 77. Vandrikse 56. Vandstær 129. Vanellus cristatus 49, XIV, XV. Vendehals 26. Vibe 49, XIV, XV. Vindrossel 42, 159. Vipstjert, gul 156, XV. — , hvid, 20, 43, 157, XIV, XV. Zanthocephalus icterocephalus I. FORENINGSMEDDELELSER. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS GENERALFORSAMLING. Den 26 Oktober 1918 afholdtes Generalforsamling i »Grundtvigs Hus'<. Der var mødt ca. 30 Medlemmer. Formanden meddelte først, at det havde været under Overvejelse at udsætte Generalfor- samlingen paa Grund af den herskende Influenzaepidemi; men da man nu alligevel havde bestemt sig for Mødet, vilde Formanden henstille til de eventuelle Talere at fatte sig i al Korthed, at Mødet ikke skulde vare for længe. Som sædvanlig overtog Kontorchef Jansen velvilligst Dirigent- hvervet, konstaterede Generalforsamlingens Lovlighed og gav derpaa Ordet til Formanden, der fremlagde det reviderede Regnskab og af- lagde Beretning om Aarets Virksomhed. Aaret var i alt væsentligt forløbet som de tidligere. Der havde været afholdt nogle Ud- flugter og en ekstraordinær Generalforsamling. Foreningen havde i Aarets Lob modtaget forskellige ikke ubetydelige Pengegaver fra Velyndere af Foreningen, og 3 Medlemmer havde indmeldt sig i Foreningen paa Livstid og herfor hver betalt et Beløb af 100 Kroner. Regnskabet viste et Overskud paa Kr. 128,82, men som sædvanlig var Trykning af Aarets sidste Dobbelthæfte ikke endnu betalt, og Fore- ningen havde derfor i Virkeligheden et Underskud paa ca. 900 Kroner. Docent R. H. Stamm ailagde Beretning om Rejse- og Studiefon- dets Virksomhed. Der var uddelt et Beløb af 100 Kr. til Lærer C. A. Rasmussen til Undersøgelse af Markpiberens (Anthiis campe- stris) Udbredelse langs Sjællands Kattegatskyst. C.A.Rasmussen havde til Fondets Bestyrelse indsendt en foreløbig Meddelelse om denne Ekskursions Resultat, der ikke var uden Interesse; en udførligere Beretning vil senere fremkomme i Tidsskriftet. Der var ikke fra Medlemmerne indkommet Forslag til Behand- ling paa Generalforsamlingen; men Formanden gav en Meddelelse, der fra Forstkandidat H. Weis var indsendt tidligere, gaaende ud paa, at under disse for Foreningen saa vanskelige økonomiske Tider burde Medlemmerne frivilligt tegne sig for et højei'e Kontingent end de 5 Kroner. Weis' Forslag havde Bestyrelsens fulde Sympathi, og man enedes om, at der i førstkommende Hæfte af Tidsskriftet burde rettes en Henvendelse til Medlemmerne om at yde et større Kontingent end det paa sidste Generalforsamling fastsatte. Inden Generalforsamlingen sluttedes, rettede Formanden paa Foreningens Vegne en hjertelig Tak til Overlæge O. Helm s for det store Arbejde, denne som Tidsskriftets Redaktør stadig yder Foreningen. Til Revisor genvalgtes som tidligere Forpagter A. Valen tiner. Efter Generalforsamlingen fremviste Formanden 2 for Danmark nye Fuglearter, en Grib, Aadselfuglen (Neophron percnoptenis) og en amerikansk Trupialart (XanUwcej)haliis icterocephaliis), hvorom nær- mere Meddelelse vil fremkomme senere. S. M. S. medlemsfortegnp:lse. Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Hofjægermester, Greve, Riulme. Albrechtsen, Fr., Forstelev, »Stengaardsniinde«, Nøddebo pr. Fre- densborg. Ancher, R., Hotelejer, Rønne. Andersen, Plantør, Bøtøgaard, Gedser. Andersen, C. E., Pastor, Gyrstinge, Ringsted. Andresen, K., Student, Ullerup Sundeved. Anthon, E., Frøken, Helgolandsgade 9^, B. Arctander, H., Kredslæge, R. af Dbg., Storehedinge. Balslev, H., cand. theol., Ubberup pr. Værslev St. Balslev, V., cand. mag., H. C. Ørstedsvej 27^, V. Bang, A., Billedskærer, Falkonerallé 46, F. Bang, T., Overlærer, Nykøbing F. Bangert, C, Kassekontrollør, R. af Dbg., Henningsvej 10, Hellerup. Bardenfleth, K. S., mag. scient. , Adjunkt, Elmehuset, Hasseris,. Aalborg. Barfod, A., cand. jur., Sagasvej 6*, V. Barfod, K., Sognepræst, Hjørlunde pr. Slangerup. Bauder, Carl, Veksellerer, GI. Torv 10—12, K. Begtrup, A., stud. polit., Webersgade 13^, 0. Begtrup, G., stud. agric, — — Begtrup-Hansen, Overlæge, Dr. med., Silkeborg Sanatorium. Bendixen, A. P., Postmester, Vestervig. Berner- Schilden-Holsten, Baron, Kammerherre, Holstenshus, Faaborg. Bertelsen, Realskolelærer, Glumsø. Bertelsen, A., Distriktslæge, Umanak, Grønland. Blangstrup, C, Kaptajn, Strandvejen 83 A.. Str. Bloch, O., Professor, Dr. med., Ny Toldbodgade 57, K. Boldt, R., Trafikassistent, Skelskør. Borch, S., Distriktslæge, Allinge. Bornemann, C. v., stud. mag., St. Annæplads 11, K. Brandt, J., Gaardejer, Frejlev. Branth, W., Skovrider, S. Elkær pr. Sulsted St. Brev en, P., Brygmester, Vodrofsvej 25, V. Brock, J., Kontorchef, Dr. Tværgade 8^, K. Brodersen, H., Tømrermester, Østersøgade 10^ 0. B røn niche, J., Forvalter, Sanat. v. Nakkebøllcfjord, Pejrup St. Bryndum, E., cand. theol., Thyborøn. Buus, Proprietær, Dr. Abildgaards Allé 9, V. Bølling, O. V., Skovrider, Hanneslund pr. Millinge. Cammermeyers Boghandel, Kristiania, Norge. Carstensen, E., Manufakturhandler. Magasin du Nord, Østerbro- gade 25, 0. III Christensen, H. Chr. , Maskinmester, Sanatoriet ved Nakkebølle- fjord, Pejrup St. Christensen, R., Dyrlæge. Vesterbrogade 79^, V. Christensen, R., Lærer, Stenhus, pr. Holbæk. Christensen, \V., fhv. kgl. Skovrider, Gilleleje. Christiani, A., Direktør, Toldbodgade 17, Kristiania, Norge. Christiani, Chr., Forpagter, Bølling Sø pr. Moselund. Christiani, O., Kaptain, Villa Quisiana, Nyborg. Christiani, R., Forpagter, Ostenfeldtsvej 14, Næstved. Christiansen, Chr., Læge, Skelskør. Christiansen, H., Købmand, Faaborg. Christiansen, J. P., Telegrafist, Shanghai, Kina. Christiansen, M., Dyrlæge, Dr. Abildgaards Allé 14*, V. Christiansen, N., fhv. kgl. Portner, Dbg. M., Anemonevej 38, Gen- tofte. Christiansen, N. G., Kedivi, Ned-Indie. Christiansen, O. Tiye, Veksellcrer, Classensgade 17, 0 Clausen, J. Chr., Sognepræst, R. af Dbg., Korinth. Clausen, J., Sagfører, Esbjerg, Clausen, V., Skovrider, Planteskolen, Korinth. Clausen, V., Kaptain i Marinen, Rosenvængets Sidealle 3, 0. Cleaver, G. E., Sproglærer, Gothersgade 149, K. Copmann, P., Forstkand., Leonisgade 4, Viborg. Cridland, Chr., Dyrlæge, Holbæk. Cridland, R., Kassei'er, Kochsvej 11^, V. Dahlgreén, H. R., Tandlæge, Holtensgade 18. Dalsgaard, Sygehuslæge, Fjerritslev. Damkier, J., cand. jur., Faaborg. Damkier, E., Frue, Faaborg. Dannes kjold-Samsøe, Greve, Klosterskovgaard, Stege. Dannes kjold-Samsøe, Aage, Greve, Barritsskov, Barrit. Dircks, A., Præparent, Ny Stensbakke 4, Trondhjem, Norge. Dircks, J., Præparent, Gyldenløvesgade 10, Trondhjem, Norge. Ditlevsen, A., mag. scient., Hellerupgaards Allé 8, Hellerup. Ditlevsen, T. H., mag. scient., Annasvej 14, Hellerup. Drejler, Postmester, Faaborg. Drewsen, CC, Fabrikant, Pileallé 53% F. Dulau & C o.. Antikvarboghandel, Soho Square 37, London W., England. Dyrlund, L. C, Overretssagf., Østerbrogade 88", 0. Eckardt, K., cand. phil., Violvej 6, Gentofte. Edwards, E. F., Ingeniør, Vestergade 3, B. Eibe, Ingeniør, Overgade, Odense. Ellinger, A., Frk., Skodsborg St. Errboe, Skovrider, Ditlevslyst, Korinth. Errboe, B., Havearkitekt, Frederikkevej 4, Hellerup. Estrup, A., Godsejer, Enebo pr. Pindsirup. Estrup, J., cand. phil., Kastelsvej 23^, 0. IV Fabricius, O., Forstkandidat, Nøddebo pr. Fredensborg. Falbe-Hansen, A., Fuldmægtig, Cort Adelersgade 1^, K. Ferdinand, J., Adjunkt, Herlufsholm, Næstved. Feveile, W., Østerbrogade 96 '^ 0. Fischer, C. W., Politibetjent, Fasanvej 24", Odense. PMscher, M., Assistent, Aagade 98^, N. Fløystrup, Prof., Dr. med., R. af Dbg., Stockholmsgade 41,0. Freuchen, P., Kap York, Grønland. Fr iderichsen, J. D., Godsejer, Høvængegaard, Nysted. Fri de ri ch sen. E., SkolebestN^rer, Kalkbrænderivej 12, 0. Frijs, M. Krag-Juel-Vind-, Lehnsgreve, Frijsenborg, Hammel. F rydenlund, .1. N. S., Ingeniør, cand. i)olyt., Godthaabsvej 77, F. Gad, A., Grosserer, (il. Kongevej 64, V. Gad, C. A. J., Grosserer, Nøjsomhedsvej 9\ 0. Gad, G., Boghandler, Vimmelskaftet 32, K. Galle, K., cand. polyt., Viborg. Gammelgaard, T., Banken, Frederikssund. Gengler, J., Dr., Konigl. Bayr. Oberstabsarzt z. D., Friderichsstrasse 1, Erlangen, Bayern. Gjelberg-H ansen. Reservelæge, St. Hans Hospital, Roskilde. Gjellerup, J., Boghandler, Sølvgade 87, K. Gleerup, P., Randers. Godske-Nielsen, Direktør, Papirfabrikken, Silkeborg. Gottlieb, E., stud. med., Vesterbrogade 33, V. Gram, C, Jågmåstare, Vindeln, Sverige. Gram, E., cand. mag.. Statens plantepatologiske Forsøg, Lyngby. Gram, R. S., Højesteretsjustitiarius, Kastelsvej 19, 0. Gran stedt, C. E., Konservator, Engelholm, Sverige. Granvik, H., Amanuensis, Spårviigsg. 60, Malmo, Sverige. Grevenkop-Castenskiol d, H., dansk Ministergesandt, London. Grill, Th., Læge, Vinderup. Grundtvig, M., Frk., N. Farimagsgade 72^, K. Grønbeck, J., cand. pharm., GI. Mønt 12, K. Guldberg, O. Høegh, Læge, Meilgade, Aarhus. Gylling, O., Konservator, Museet, Malmo, Sverige. Gøtzche, H., cand. theol.. Kommuneskolen, Rudkøbing. Haase, O., Unter den Linden 39, Eingang Charlottenstr. , Berlin, N. W. 7. Hage, C, Boghandler, GI. Mønt 1, K. Hage, G., Grosserer, Jernbanevej 20, Klampenborg. Hag er up, A., Arkitekt, Kolding. Hansen, Justitsraad, Apoteker, R. af Dbg., Hobro. Hansen, CF., Stabslæge, Bredgade 4 2, K. Hansen, E., Sigridsvej 16, Hellerup. Hansen, E. H., Typograf, Thisted. Hansen, H. P., Konservator, Herning. Hansen, J., Seminarieelev, Søndergade, Haslev. Hansen, L., Ingeniør, Marievej 15, Hellerup. Hansen, S., Godsejer, Bredeløkke, St. Hedinge. Hansen, V., Lærer, Svaneke. Havmøller, R., Forstassistent, 0. K., Bandon, Siam. Hartert, E. J. O., Zoological Museum, Tring, Herts, England. Heegaard, A., Fabriksinspektør, Frederiksværk. Heiberg, P. W., fhv. Stiftsfysikus, Dr. med., Viborg. Heilbuth, H., Direktør, Vintappcrgaarden, Lyngby. Heilbuth, A., Fru, Lyngbyvej, Hellerup. Heilmann, A., Forstkand , 0. K., Holbergsgade 2, K. Heilmann, Chr., Proprietær, Tammestrup, Skanderborg. Helm s, G., Overretssagf., Vestervoldgade 117, B. Helms, J., Professor, R. af Dbg., Landbohøjskolen, V. Helm s, O., Overlæge, Sanat. v. Nakkebøllefjord, Pejrup St. Helms, T., stud. med., Forchhammersvej 16 \ V. Henriques, G., Grosserer, Nyhavn 63, K. Henriques, L., Sortedamsdosseringcn 25, N. Hertz, R., Overlæge, Kysthospitalet, Kalundborg. Hilarius-Kalkau, H. A., Oberstløjtnant, R. af Dbg. og D. M., Dr. Priemesvej 7, V. Hiller up, Th., Overretssagf, Gyldenløvesgade 16^, K. Hill er up. Godsejer, GI. Kristineberg, Nykøbing F. Hinrichsen, E., Bestyrer, Ullerødgaarden, Hillerød. Hjorth, Chr., stud. mag., Carit Etlarsvej 7^, V. Hoffmeyer, Proprietær, Jægermester, Kulhusene, Værløse. Holstein-Rath lou, C. F. E. v.. Godsejer, R. af Dbg., Bredgade 65, K. Holstein, V., Forstkandidat, Næstved. Hornemann, A., Skovrider, Dalgaard pr. Tolne St. Hvass, Birkedommer, Faaborg. Hvass, J. A., Forststuderende, N.Farimagsgade 11*, K. Hviid, P., Snedker, Jeberg pr. Laurberg St. Hvidberg, V., Forpagter, Søholm, Klippinge. Hørring, O. F., Læge, Hauchsvej 20"^, V. Hørring, R., mag. scient., Rahbeks Allé 32 St., V. Høst, Fr., Sognepræst, Sølvested Pfæstegaard, Glamsbjerg. Jacobsen, A., Naturaliehandler, Frederiksborggade 5, K. Jacobsen, A., Ingeniør, cand. polyt., N. Farimagsgade 65^, K. Jacobsen, Professor, Dr. med., Frederiksberg Allé 42 A., V. Jacobsen, E., Landmand, Skovgaard, Hjøi'lunde, Slangerup. Jahn, K. R., Læge, Sejrø, Kalundborg. Jansen, O. F., Kontorchef, R. af Dbg., Tordenskjoldsgade 3, K. Jensen, A., Professor zoologiae, R. af Dbg., Dosseringen 45, N. Jensen, C. Govertz, Redaktør. Mynstersvej 12, V. Jensen, M., Skovrider, Skovridergaarden pr. Rude. Jensen, O. Chr., Læge, Sorø. Jeppesen, J. K., Lærer, Sejerslev Skole, Nykøbing M. Jespersen, L., stud. agric, Henrik Steffensvej 4*, V. Jespersen, P., mag. scient., Jens Juelsgade 6^ 0. Johannsen, G., Købmand, Axeltorvet, Næstved. VI Johannsen, K., Herredsfuld mægtig. Lille Maglckildevej O, Roskilde. Johnsen, S., Konservator, Bergens Museum, Bergen, Norge. Irminger, J.. Stationsforstander, Assens. Jiigcrskiold, L. A., Professor, Dr.. Museet. Goteborg. Sverige. Jørgensen, A., ])rakt. Læge, Bramminge. Jørgensen, J. P., Tune Landboskole, Taastruj). Jørgensen, Kn., Apothcker, Bønne. Jørgensen, Th., Skorstensfejermester, Horsens. Kali, R., Oberstløjtnant, B. af Dbg., Prinsesse Maries Allé 17. V. Kihl strøm, W., Fotograf, Østerbrogade 27, 0. Kindt, S., Forstkandidat, Thurebylund. Thureby. Kirsch ner, A., Inspektør, Gentofte. Kirschner, Fru, Gentofte. Kirkegaard, J., Lærer, cand. phil.. Allégade 27 A. St.. F. Klem, O., Apoteker, Hammel. Klinge, M., Forretningsfører, Tøjhushavcvej 6, Randers. Klockei-, A., Laboratorieforstander. Mynstersvej 19 \ V. Knudtzon, N. H., Grosserer, Zoar, Fredensborg. Knuth, E. C., Lehnsgreve, Knuthenborg, Bandholm. Knuth, H., Greve, Bosendal, Fakse. Koch, L., (ieolog, Ubberup, Kalundborg. Koefoed, A., Kontorchef,, Smallegade 56, F. Koefoed, E., mag. scient.. Jernbanevej 2, Charlottenlund. Koefoed, J. P., Sagfører, Svaneke. Koefoed-Hansen, Forstmester, Reykjavik, Island. Konradsen, O. G., Skovrider, Søgaard, Vesterborg pr. Nakskov. Kornerup, L., Frk., Gammeltoftsgade 20*, K. Krabbe, Th. N., Læge, Geysers Allé 2, S. Krarup, L., Forstkandidat, Kongedybet 8, C. Kristiansen, J., Forststud., Hersegade 7, Roskilde. Krog, A., Professor, R. af Dbg., Smallegade 4o, F. Kriiger, Chr., Onsgaardsvej 5, Hellerup. Kriiger, K., stud. art., Viggo Rothesvej 27, Charlottenlund. Landbrugsministeriet, Kancellibygningen, K. Landmark, Fiskeriinspektør, Kristiania, Norge. Lakjer, T., stud. mag. Schlegels Allé 6'', V. Lange, H., stud. theol.. Artillerivej o8\ C. Lange, J. E., Husmandsskolen, Odense. Langhoff, B., Læge, Ringsted. Larsen, B. H., Frk., Højbrøndstræde S, Roskilde. Larsen, C. S., Forstkandidat, Faaborg. Larsen, J., Godsejer, Gaardbogaard, Aalbæk. Larsen, J., Kommunelærer, Villa Korlunds Aalborg. Larsen, J., Konservatormedhjælpcr, Prinsessegade 89. Fredericia. Larsen, J., Kunstmaler, Kerteminde. Larsen, J., Grosserer, Villa »Skovbo«, Holte. Larsen, L., Brygmester, Bryggeriet »Rahbeks Allé«, V. Larsen, V., Skovrider. Rørdam pr. Eiby. VII Larsson, Fr., Godsforvalter, Christinehof, Lofvestad, Sverige. Lassen, A., Frk., Vejlø Præstegaard, Næstved. Lassen, Skovrider, Glorup, Svindinge St. Lasson, G., Læge, Guldsmedegade 22^, Aarhus. Lauritzen, H.. Overretssagf, Dyvekes Allé 9, S. Lehn, C. L., Sognepræst, Hørby, Holbæk. Lehn, E. L., Ass. i Landmandsbanken, N. Farimagsgade 58', K. Leth, H., Inspektør, Ebberødgaard, Birkerød. Lerche-Lerchenborg, cand. jur.. Hofjægermester, Lehnsgreve, R. af Dbg., Lerchenborg, Kalundborg. Liebmann, P,, Læge, Korinth. Lindebod, cand. pharm., Holstebro. Lindhardt, Tandlæge, Rønne. Lindholm, E., Forstelev, Villa Stengaardsminde, Nøddebo, Fredens- borg. Lippert, CL., Lærer, Musse, Nysted. Lotz, P., Forsistuderende, Rungsted. Lund, A., Ingeniør, Randers. Lund, G., Skovrider, Borgergade 32, Horsens. Lund, N., Skovrider, Frijsenborg, Hammel. Liitken, O., stud. art., Engskiftevej 4, Str. Liittichau, H., Hofjægermester, Tjele, Viborg. Løvengreen, P., Direktør, Dr. Olgasvej 30 St., F. Madsen, A., Frue, Harsdorffsvej 13, V. Madsen, C, cand. polyt., Harsdorffsvej 13, V. Madsen, P., Læge, Landet, Taasinge, Svendborg. Madvig, E., Arkitekt, Frederiksberg Allé 12', V. Mai re, D. F. le. Godsejer, Frederiksdal pr. Harpelund. Malling, O., prakt. Læge, Stubbekøbing. Malssen, J. T. M. v., Obrechtstraat 518, Haag, Holland. Manniche, A. L. V., Konservator, Nyelandsvej 69. F. Meyer, C, Læge, Rosenvængets Parallelvej 3, 0. Meyer, J., Frøken, Kastelsvej 9^, 0. Michaelsen, C., Lærer, Skibby. Michelsen, P. U., Premierløjtnant, Kronprinsessegade 36, K. Mogensen, J., »La Corana«, Concepcion, F. C. N. O. A. Tucuman, Argentina. Mogensen, P., Grosserer, 0. Farimagsgade 75^, 0. Monrad, F. D., Skovrider, Selund, Skanderborg. Mortensen, H. Chr. C., Overlærer, Viborg. Mortensen, R. C, Skoleinspektør, Enghaveplads 21, B. Mourier-Petersen, Godsejer, Sallerupgaard, Lundbj^ St. Mundt, Skovrider, Fredskovsminde, Sorø. Museum A. Koenig, Koblenzerstrasse 162, Bonn, Tyskland. Museum, Zoologisk, Kristiania, Norge. Møhl Hansen, Kunstmaler, Ramløse, Frederiksværk. Møller, E., Frue, Jeppes Allé, Bispebjerg. Møller, J., Fuldmægtig, Sodafabrikken, Odense. VIII Moller. J. M.. Adjunkl. Pontoppidan sj^ade 24^, Aarhus. Naturhistorisk Forening for Aalborg ved Adjunkt Bøje, Aalborg. Neergaard, Kdv., Godsejer, Førslevgaard, Fuglebjerg. Neergaard-Petersen, .stud. art.. Fælledvej 14'\ N. Neergaard-Petersen, C, Kontorchef, Peder Skramsgade 23*, K. Nielsen, A., Forststud., Strandvej l)(i, Hellerup. Nielsen, A., Købmand, Strandgaarden, Rudkøbing. Nielsen, A., Forststud., Sæbyholni, Nakskov. Nielsen, C, Kapelmester, Frederiksholms Kanal 28 A, K. Nielsen, L. ?., Direktør, Fabrikken »Degras«, Øselsgade 25, Amager. Nielsen, V., Skovrider, Katlcrød. Nielsen, V., Forpagter, Gjorslev, Storehedinge. Nielsen, Edv., Grosserer, Farvergade 10, B. Nielsen, R., Lærer, Realskolen, Tranekjær. Nielsen, Th., Direktør, Rønne. Nielsen, P., Faktor, Eyrarbakki, Island. Nordiska Bokhandeln, Stockholm, Sverige. Ny q vist, H., Regimentslæge, Jonkoping, Sverige. Nørgaard, J. P., Boghandlermedhjælper, Vesterbrogade 79\ B. Oberholser, H. C, 2805, 18th St." N. W., Washington D. C., U. S. A. Oldenborg, Th., Overlæge, Julemærkesanatoriet, Kolding. Olsen, C, Plantør, Emmedsbo, Gjerrild. Olsen, K., Lærer, Asaa. Olsen, C., Typograf, Kohavevej 26^, Nykøbing F. Olsen, R. J., Fuldmægtig, Københavnsvej 1, Hellerup. Oppermann, H. G., Skovrider, Visborggaard, Skelund. Ottosen, R. F., Forstkandidat. Frederiksværk. Palsby, L., Veksellerer, Svanemøllevej 43, Str. Pedersen, A., Gaardejer, Risegaard pr. Lou St. Pedersen, Kr., Kommunelærer, Viborg. Pedersen, L., cand. mag., Højskolehjemmet, Hillerød. Permin, A., Forpagter, Klosterskovgaard, Stege. Petersen, A., Rothesgade 15, 0. Petersen, C, Nørrevang, Skelund St. Petersen, E., Strandvej 169\ Hellerup. Petersen, H., Hørkræmmer, Istedgade 50, B. Petersen, J. W., kgl. Bygningsinspektor, R. af Dbg., Odense. Petersen, J., fhv. Kolonibestyrer, R. af Dbg., Farum. Petersen, J. T., Ørnfeldt pr. Kiølstrup. Petersen, N., Maskinassistent, Sakskøbing. Petersen, O. G., Professor, Dr. phil., R. af Dbg.. Martensens Alle 3^ V. Petersen, P., cand. pharm.. Haderslevgade 28, B. Petersen, S. P., .\ssistcnt, Smallegade 20 13^, F. Pirtzel, .\., Apotheker, Helsingør. Pirtzel, K., Frøken, Helsingør. Pors, V., stud. med., St. Kongensgade 40*, K. Poulsen, C. A., Direktør, cand. polyt., Smallegade 45, F. Poulsen, H., Prokurist, Dosseringen 24*, N. IX Poulsen, V., Overlæge, Dr. med., N.Farimagsgade 1\ K. Ral fe, P. G., The Parade, Castletown, Isle of Man. Randløvj R. P., Gaardejer, Skanderborg. Rasmussen, cand. pharm., Hadsund. Rasmussen, C. A., Kommunelærer, Østre Fasanvej 246^, L. Rasmussen, H. P.. Konservator, Maricndalsvej 80 St., F. Reedtz-Thott, K. T. O., Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Stor- kors af Dbg., D. M., Gaunø, Næstved. Reimer, Chr. L., Købmand, Viborg. Rendtorff, E., Lærer. cand. phil., Korsør. Rendtorff, G., Læge, Fischersgade 2, Randers. Rendtorff, J., Frk., Boghandelen, Fjerritslev. Ren da hl, H., Fil. licent., Riksmuseum, Stockholm, Sverige. Richelieu, L. de, Landbrugskandidat, Kokkedal, Kokkedal St. Riis, H., Tandlæge, Hobro. fUis, J. A., Postkontrollør, Horsens. Rosenius, P., Dr., Malmo, Sverige. Rosenkran tz, H., Baron, Guldborg, N. Alslev. Rosen ørn-Lehn, Lehnsbaron, Oreby, Sakskøbing. Rottbøll, J., Frue, Stockholmsgade 45, 0. Rubow, C., Direktør, Strandvejen 182, Charlottenlund. Rø mel in g, C. W., Toldass., Løjtnant, Vardegade 19, 0. Salomonsen, C. J., Professor, Dr. med., Rigshospitalet, 0. Saxild, E., stud. polyt, Østersøgade 32*, 0. Saxkjær, G., Løjtnant, Nørrebrogade 25, N. Saxtorph, S. M , stud. med., Jens Juelsgade 6^, 0. Saxtorph, V., Dr. Abildgaardsallc 7^ V. Scavenius, S., cand. jur., Klintholm, Borre. Schaaning, H. Tho. L., Konservator, Høvik, Kristiania, Norge. Schaarup, C, Afdelingschef, Jacob Danefærdsvej 12", V. Schalow, H., Professor, Berlin-Griinewald, 50 Hohenzollerndamm, Tyskland. Scheel, H., Kunstmaler, Carit Etlarsvej 5 St., V. Scheel, O., Kaptain, Greve, 5te Artilleriafdeling, Holbæk. Schiøler, E. D., Fru, Uraniavej 14—16, V. Schiøler, E. L., Veksellerer, Uraniavej 14—16, V. Schiøler, E. Th., Student, Uraniavej 14—16, V. Schiøler, I. L., Overretssagf., Holmens Kanal 22, K. Scholten, G. v., Premierløjtnant, Helgaarden, Vordingborg. Schou, S., Kunstmaler, Havnø, Hadsund. Schougaard, S. N., Skovkasserer, Vidtskue, Bryrup St. Schåffer, E., Læge, Nørrebrogade 168\ N. Schaffer, K., Overlæge, Faxinge Sanatorium, Præstø. Seedorf, M., fhv. Stiftsfysikus, R. af Dbg., Odense. Sehested -Juul, Hofjægermester, Ravnholt, Ørbæk. Sib bernsen, Apotheker, Vesterskerninge. Sixhøi, J. C., Adjunkt, Viborg. Skibsted, A., Overretssagfører, Frederiksberggade 2, B. Skjold, C, stud. mag., Rørholmsgade 20^. K. Skovgaard, E. N., '>Bakkcbo«, PYederiksdalsvej, Lyngby. Skovgaard, P., Kunstmaler, Mogensgade 32, Viborg. So nn en borg. O.. Slagtermester, Faaborg. Si)anding, H., Bankdirektør, Thygcslund, Hadsund. Si)ur, E., Højskolelærer, Roskilde Højskole, Roskilde. Spåth, J., Fuldmægtig, GI. Kongevej 125, V. Staggemeier, Læge, Faaborg. Stamm, R. H., Docent, mag. scient., Larslejstræde 9, K. Steenstrup, E., cand. polyt., Borgnæsdal, Ærøskøbing. Stein, J., Overlæge, Alm. Hospital. Kjøbenhavn. Stokkebye, P., Grosserer, Puggaardsgade 4, B. Strange, T., Rentier, Fjordsgade L Horsens. Strubberg, A., cand. mag.. Havnegade 49*, K. Strøj'er, A., Konservator, GI. Kongevej 89^, V. Suhr, H. O., Veksellerer. Annasvej 7, Hellerup. Suhr, S., Fru, Annasvej 7, Hellerup. Suomalainen, E. W., mag. phil., Pori, Bjorneborg. Finland. Svanholm, Overretssagfører, Aalborg. Svendsen, .J., Konsul, Ahlmans Allé 2, Hellerup. Sæmundsson, B, Adjunkt, Reykjavik, Island. Tåning, A. V., stud. mag.. Regensen, K. Teisen, K., Etatsraad, R. af Dbg., Amaliegade 27, K. Thomsen, Th., Lærer, Udbyneder, Havndal. Thorsøe, H., kgl. Skovfoged, Lille Bøgeskov, Ringsted. Thorup, V., Kriminalretsassessor, Sortedamsdosseringen 79 A*, 0. Toftgaard -Hansen, Købmand, Kjøge. Toftgaard-Hansen, Lærer, Dalby, Kolding. Tr au stedt, Læge, Gjedsled. Treschow, H., Hofjægermester, R. af Dbg., St. Annæplads 7, K. Trier, .1., Overretssagf., Clausensvej 24, Gentofte. Trier, S., Frk., Linnésgade 6^, K. Trier, Th., Veksellerer, Hojbroplads 6, K. Tulstrup, N., Andelsbanken, Nykøbing, M. Tvede, K., Frk., Carit Etlarsvej 11, V. Valentiner, A., Forpagter, Margrethenlund, Fakse. Valeur, Skolebestyrer, Faaborg. Vedel, P., Notarius publicus, R. af Dbg., Classensgade 34, 0. Vahl, Vald., Sognepræst, Arninge, Nakskov. Wandall, A., Kontorchef, Nørregade 6*. K. Wandall, J. S., Overlæge, Nørregade 28, K. Warnaa, P., Fotograf, Nykøbing F. Wedege, S., Bogtrykker, Walkendorfsgade 7, K. Wedell-Wedellsborg, G., Baron, Kanmierherre, Kmdr., D. M, Hel lerupgaard, Hellerup. ArVegge, H. C, Læge, Gasværksvej 10, B. Weibull, Inspektør ved Kvindefængslet paa Christianshavn. Weis, H., F"orstkandidat, Kathrinevej 15, Hellerup. XI Weismann, C, Skovrider, Skørping. Wesenberg-Lund, Dr. phil., Hillerød. Wilhjelm, M. H., kgl. Fuldmægtig, Nørregade 20 ^ K. Wilmann, B., Tandlæge, Florø, Norge. Windeballe, C. N., Konservator, Fredericia. Winge, H., mag. scient., Viceinspektør, Lemchesvej 21, Hellerup. Winkel, P., Ingeniør, cand. polyt., Milnersvej 8, Hillerød. Win kel. S., Godsejer, Hillerød. Zoologisk Have, Direktør Dreyer, Valby. Østergaard, L. J., Førstelærer, Blenstrup pr. Skørping. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler, Uraniavej 14—16, V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- tøren, Overlæge O. Helm s, Nakkebøllefjord pr. Pejrup. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Stud. med. S. M. Saxtorph, Jens Juels- gade 6 2, 0. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Kon- servator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendte til Udvalgets Formand, Læge Th. N Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar del ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Ny tiltrædende Medlemmer kan, naar det ønskes, faa Tidsskriftets 1. og 2. Aargang (forsaavidt de haves) for 10 Kr. hver, de øvrige Aargange for 6 Kr. hver. Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Best^'relsens Medlemmer til Redaktøren eller Kassereren. Medlemsbidraget er 5 Kr. aarligt heri indbefattet Betaling for Tidsskriftet, for udenlandske Medlem- mer 6 Kr. E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, Formand, Næstformand, Smallegade 56^, F. Uraniavej 14-16, V. Kolding. R. H. STAMM, Larslejstræde 9^, K. XII OPFORDRING TIL AT YDE DANSK ORNITHOLOGISK FORENING« ØKONOMISK STØTTE. Den Forhøjelse af det aarligc Kontingent med 1 Kr., som blev vedtaget paa forrige Generalforsamling, har desværre ikke formaaet at bringe Foreningen ud af dens økonomiske Vanskeligheder; end- skønt der fra enkelte Medlemmers Side er ydet endog meget betyde- lige Tilskud, kan det forudses, at Regnskabsaaret vil ende med et stort Underskud. Det er de høje Priser paa Papir, Trykning o. s. v., der foraarsager Underskudet, og man har ikke villet gribe til det nærliggende Middel at forringe Papirets Kvalitet og Tidsskriftets Omfang. Der er stadig rigeligt Stof til at fylde Tidsskriftet, og Medlemslisten viser, at der ogsaa stadig er Interesse nok for Fore- ningen. Men Penge savnes der. En yderligere Kontingentforhøjelse vil man nødig skride til, men man tillader sig at anmode de blandt Medlemmerne, som har Evne og Lyst til at hjælpe Foreningen over en vanskelig Tid, om at yde et ekstra Bidrag. Et eventuelt Bidrag bedes tilstillet Kassereren, et af Bestyrelsens Medlemmer eller He- daktøren; sendes der Meddelelse om, at et saadant Bidrag vil blive ydet, vil Beløbet blive opkrævet. Bestyrelsen. XIII FORENINGSMEDDELELSER. MODE I DANSK ORNITHOLOGISK FORENING Møde afholdtes 7 April 1919 i Grundtvigs Hus, Studiestræde 38. Ca. 50 Medlemmer var tilstede. Overlæge O. Helms holdt Foredrag om »Røntgenfotografering i Ornithologien«, omtalte først kort Røntgen- fotograferingens Indførelse og Betydning for den medicinske Videnskab og gik derefter over til at omtale Forsøg paa Fotografering af for- skellige Fugle af de forskelligste Arter fra Maager, Ænder og Rov- fugle til Duer og Papegøjer. Paa en Række smukke Lysbilleder saa man de foreløbige Resultater af dette Arbejde. Knoglerne tegnede sig meget skarpt paa den fotografiske Plade, men desuden fik man ogsaa ofte andre Dele af Dyrene at se saaledes indre Organer som Lever, Dele af Fordøjelseskanalen, Luftrør og lignende. Paa Bille- der af unge Fugle saas tydeligt Epiphysebrusken, ligesom de blod- fyldte Fje^rposer gav tydelig Skygge. Foredragsholderen var begyndt paa et Arbejde om Paavisning af Respirationsorganerne særlig de forskellige Luftsække ved Indsprøjt- ning af en Blyopløsning i Luftrøret. Da Blyopløsningen paa Røntgen- pladen giver skarp Skygge kunde man maaske ad denne Vej naa til klart at vise de forskellige Luftsække og deres Forbindelser med Lungerne. En Del Undersøgelser havde Foredragsholderen gjort sammen med S. M. Saxtorph, væsentlig drejende sig om at paavise Forhold vedrørende Fordøjelsen; der vistes Billeder af nogle Hejre- maver indeholdende Aal og Aalekvabber, og Skelettet af Aalen saas tydeligt ligge sammenrullet i Maven. Der var ogsaa gjort Forsøg med Indhældning af Vismuthopløsning i Fordøjelseskanalen paa levende Duer, og man saa Billeder af, hvorledes Kroen først var ganske ud- spilet af Opløsningen, mens denne allerede 2 Timer efter var naaet hele Fordøjelseskanalen igennem. Taleren betonede dog, at det maatte opfattes som rent foreløbige Forsøg, der maaske vilde blive fortsatte og kunde give smukke Resul- tater. Endelig vistes en Del smukke Lysbilleder af Fugle, taget ved Foredragsholderens Bopæl og visende Fuglene i Naturen. Efter Foredraget afholdtes Auktion over en Del Tidsskrifter og Bøger, der var indkommet gennem Bytteforbindelser. S. M. S. UDFLUGT TIL SØBORG (UTTERSLEV) MOSE 27 APRIL 1919. Om Morgenen Kl. 9 mødtes de fleste af Deltagerne, hvis fulde Antal senere blev 17, ved Apotheket i Utterslev. Stærk Regn om Morgenen havde holdt flere anmeldte Deltagere hjemme; i Løbet af Turen bedredes Vejret og blev meget behageligt. Konservator A. L. V, XIV Manniche ledede Turen, Fra Modestedet begav man sig ned til den sydlige Bred af Mosens sydvestlige Del, hvor man fra Bredden iagttog de forbitrækkende Fugle, efter at disse var bragte til at flyve op derved, at Mosens Opsynsmand stagede en Baad gennem en Del af Rørene. Efter nogen Tids Forløb gik man op i Utterslev, hvor man i et Traktørsted nød sin Frokost, hvorefter man atter gik ned i samme Del af Mosen, hvorpaa man, efter at være færget over til den nordre Bred, langs denne spadserede til Brønshøj, idet Manøvren med al opjage Fuglene ved Hjælp af Baaden blev gentaget. Enkelte af Deltagerne havde været i Baaden paa begge dens Ture gennem Hørene. Fra Brønshøj tog Deltagerne pr. Sporvogn tilbage til Kø- benhavn. Fuglene var til Stede i overordentlig stort Individantal, men for Størstedelen saas de paa Afstande, der kun tillod dem, der iiavde gode Kikkerter, at se Enkeltheder. Det ornithologiske Ud- bytte frembød ikke Mærkeligheder, men maatte alt i alt kaldes til- fredsstillende. Følgende 34 Arter iagttoges med Sikkerhed : Krikand (Anas crecca) mange, Atling (Anas qverqvedula) en Del, Stokand (Anas boscas) mange. Skeand (Anas clypeata) en Del, Troldand (Fulignla cristata) en Del, Taffeland (Fulignla ferina) mange, Graagaas (Anser cincreus) 2 ved Rede med Æg, Lille Lappedykker (Tachijbaples minor) nogle, Sorthalset Lappedykker (Podicipes nigricollis) nogle, Graastrubet Lappedykker (Podicipes griseigena) en Del samt 4 Reder med Æg, Stor Lappedykker (Podicipes cristatus) nogle. Rørhøne (Gallinnla chloropns) 1, Blishøne (Fulica atraj Masse samt 5 Reder med Æg, Vibe (Vanelins cristatus) mange samt 8 Reder med Æg, Lille Præste- krave {Aegialitis minor) 2 sammen. Rødben (Totanns calidris) nogle. Horsegøg (Gallinago scolopacina) enkeltvis 3 Gange, Hættemaage (Lams ridibundns) mange, Stork (Ciconia alba) 1, Skade (Pica can- data) enkeltvis 3 Gange, Lærke (Alauda arvensis) en Del, Stær (Stur- mis vnlgaris) mange. Musvit (Pams major) 1, Lovsanger (Phyllopseu- stes trochilns) Sang hørt en Gang, Engpiber (Anthiis pratensis) nogle, Hvid Vipstjært (Motacilla alba) 2 sammen. Sangdrossel (Turdns mu- sicns) 1, Solsort (Turdns mcrula) nogle. Stenpikker (Saxicola oenanthe) 1 J*, Husspurv (Passer domeslicus) en Del, Skovspurv (Passer mon- tanus) nogle, Irisk (Cannabina linota) Par Stk., Rørspurv (Emberiza schoeniclns) 2 sammen (J* og $), Gulvspurv (Emberiza citrinella) 1. Kl. henad 3 var man atter i København. TH. N. KRABBE. UDFLUGT TIL AMAGERS SYDKYST 13 JULI 1919. F'ra Amagerbro Station, hvor man mødtes om Morgenen, afgik Deltagerne med Tog 8*" til St. Magleby Station. Deltagernes Antal blev kun 8. Da Hovedformaalet var at træffe høj nordiske Vade- fuglearter paa begyndende Sydtræk, og da der tillige maatte tages Hensyn til den et Par Dage senere begyndende Strandjagt, havde man set sig nødsaget til at fastsætte Udflugten til dette, med Hen- XV blik paa Sommerferien, uheldige Tidspunkt. Hovedformaalet glippede nærmest ganske, men den ringe Deltagelse i Turen vil vel afholde fra at gentage Forsøget midt i Ferietiden. Fra St. Magleby Station gik man, efter at have spist Frokost i en Restaurationshave tæt der- ved, ud til Sj'dkysten, som man derpaa fulgte mod Vest indtil et Stykke forbi Aflandshage. Man forlod saa Kysten og gik op til Kongelunden, hvor Turen med Fasanjægcren, Hr. Albrechtsen's velvillige Tilladelse gik gennem en Del af Skoven. Efter et lille Hvil med Maaltid i Kongelundens Kro gik man ad Landevejen tilbage til St. Magleby Station og derfra med Tog o*^^ tilbage til Amagerbro. En Albino-Forstuesvale var det mærkeligste, som Turen frembød ; men iøvrigt maatte Listen over sikkert sete Arter kaldes anselig, idet den naaede op til Tallet 5L Disse var følgende: Stokand (Anas boscas) 2 sammen, Toppet Skallesluger (Mergiis serralor) 1, Agerhøne (Perdix cinerea) 2 sam- men, Vibe (Vanellus crisiatus) mange. Præstekrave (Aegialitis hiaticula) mange. Mudderklire (Actitis hijpolcuca) en Del, Tinksmed (Totanus glareola) mange. Svaleklire (Totanns ochropus) en Del, Rødben (To- tanus calidris) mange. Ryle (Tringa alpina) nogle samt 2 ikke flyve- færdige Unger, Hættemaage (Lams ridibundns) en Del, Stormmaage (Lams canus) mange, Havmaage (Lams argcntatns) 3 sammen. Dværg- terne (Sterna minnta) nogle, Terne (Sterna hirundo, dog muligt ma- cnira) nogle. Hejre (Ardea cinerea) 1, Ringdue (Columba palumbus) Par Slk., Mursvale (Cypselus apus) en Del, Gøg (Cuculus canoms). Par Stk., Tornskade (Lanins collyrio) Par Stk., samt 1 Rede med 5 Unger, Digesvale (Hirundo riparia) en Del, Bysvale (Hirundo urbica) en Del, Forstuesvale (Hirundo rustica) Mængde samt en ung Albino (hvid eller maaske tildels graalighvid, uden nogetsomhelst mørkt), Lærke (Alauda arvensis) Mængde, Stær (Starnus vulgaris) mange, Træpikker (Certhia familiaris) 1, Musvit (Pams major) Par Stk., Tornsanger (Sylvia cinerea) Par Stk., Gærdesanger (Sylvia curruca) Par Stk., Havesanger (Sylvia horlensis) Par Stk., Gulbug (Hypolais icterina) Par Stk., Løvsanger (Phyllopseustes trochilus) nogle. Fugle- konge (Regulus cristatus) Par Stk., Engpiber (Anthus pratensis) mange. Gul Vipstjært (Motacilla flava) en Del, Hvid Vipstjært (Motacilla alba) nogle, Sangdrossel (Turdus musicus) Par Stk., Solsort (Turdus merula) nogle. Bynkefugl (Praticola rubetra) nogle. Rødkælk (Erithacus rube- cula) Par Stk., Nattergal (Luscinia philomela) 2, Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) 1, Husspurv (Passer domestiens) mange, Skov- spurv (Passer montanus) nogle. Bogfinke (Fringilla coelebs) en Del, Stillids (Carduelis elegans) 2 sammen. Svenske (Ligurinus chloris) Par Stk., Irisk (Cannabina linota) mange. Rørspurv (Emberiza schoe- niclus) 2, Gulspurv (Emberiza citrinella) Par Stk.. Bomlærke (Embe- riza miliaria) nogle. — Endvidere saas en lille Rovfugl [vistnok en Lærkefalk (Falco subbuteo)]. Ved 5^/2 Tiden var Halvdelen af Deltagerne atter i København, Resten først med et lidt senere Tog. TH. N. KRABBE. XVI DEN NORDISKE KOMMISSION FOR TRÆKFUGLESTUDIER Som en Del Medlemmer sikkert har erfaret, er der dannet en Sammenslutning væsentlig al" yngre fuglctrækinteresserede under ovenstaaende Navn; og det vilde maaske være paa sin Plads her gennem Tidsskriftet at give lidt nærmere Oplysning om Formaalet med denne Kommission. Sammenslutningen er sket med det Maal for Øje at søge at bringe en vis Ensartethed til Veje i Studiet af Fuglenes Træk her over de nordiske Lande. Der søges at naa det ved at have en Del Iagttagere i hvert Land, og disse skal hver fra deres Egn paa ensartede Skemaer søge at give et Hillede af de al- mindeligste Fugles Træk; disse Fugle er med ganske faa Undtagelser de samme i Landene. Af mere specielle Opgaver skal nævnes, at der fra i Foraaret og nu i Efteraaret er indsamlet og bliver ind- samlet Materiale om Skovsnæpi)ens Træk. Ligeledes er der under Forberedelse en Ringmærkning i slørre Stil i alle de nordiske Lande af Graakragen for muligt at faa et Indtrj'k af denne i saa mange Henseender interessante Fugls Træk. Kommissionen repræsenteres i Sverige af Dr. phil. Hjalmar Rendahl, Stockholm, i Norge af Konservator Sigurd Johnsen, Bergen og her i Danmark af mag. scient. P. Jespersen, København, i Finland er der indledet Samarbejde med Mag. Suomalainen, Pori, og der haabes paa en nærmere Forbindelse ogsaa her. Skulde nogle af Tidsskriftets Læsere have Interesse af at erfare de nærmere Enkeltheder Kommissionen vedrørende, kan Henvendelse ske til Mag. scient. Jespersen, Dr. Dagmars Allé 22, Valby. S. M. S. NYE MEDLEMMER Bartholin, Th., cand. mag. Uraniavej 19, V. Blædel, H., eksam. Faglærerinde, Hostrupsvej 6^, V. Caspersen, J. P., Fotograf, Vester-Aaby. Christensen, P., Bankassistent. Jernbanevej 15, Frederikssund. Christensen, Th., Kontorchef, Hartmannsvej 11 A, Hellerup. Dybwad, Jacob, Boghandler, Kristiania, Norge. Einarsson, M., Dyrlæge, Reykjavik, Island. Fibiger, Joh s., Dr. med.. Professor ved Universitetet, Fr. V.s Vej, 0. Fogtmann, Th., Lærer, Gislinge Skole, Gislinge. F"riis, Jobs., Proprietær, Skramsø pr. Trustrup St. Groothoff, A., Kammerherre, fhv. Amtmand, Sorø. Griiner, M., Underinspektrice, Frederiksberg Hospital, F. Hansen, Joh s., Kontorhjælper, Kronprinsensgade 16, Nyborg. Harboe, J. Chr. , Stenlængegaard pr. Mern. Høier, Ingeborg, Præstøvej 15, Næstved. Jacobsen, Chr. S., Tapethandler, Bredgade 36, K. Jensen, M., Fabrikant, Vesterbrogade 82, V. XVII Jerk, O., cand. phil., Kregome. Kirchhoff, C, Frederikssund. Knudsen, L. , Kontorassistent, Ndr. Fasanvej 40^, F. Kongstad, Chr. , Hovedkasserer i Landmandsbanken. O g sirup, F., Forststud., Smallegade 36 D., F. Olesen, R., Sagfører, Møgelbjerg pr. Vodskov. Petersen, Lærer, Bogense. Skovgaard, S., GI. Kongevej 68-, F. Strange, F. V. Snedkermester, Horsens. Wil le, A., Forvalter, Rosenholm, Holstebro. TIL MEDLEMMERNE. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler, Uraniavej 14—16, V. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- tøren, Overlæge O. Helm s, Nakkebøllefjord pr. Pejrup. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendte til Kassereren, Fuldmægtig J. Spiith, Sparekassen for København og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, K. Meddelelser om Flytning bedes tilstillet Kassereren. Eksku rsionsud valget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Kon- servator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendte til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, Geysers Allé 2, S. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 25 Særtryk gratis. Ny tiltrædende Medlemmer kan, naar det ønskes, faa Tidsskriftets 1. og 2. Aargang (forsaavidt de haves) for 10 Kr. hver, de øvrige Aargange for 8 Kr. hver. Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer til Redaktøren eller Kassereren. Medlemsbidraget er 8 Kr. aarligt heri indbefattet Retaling for Tidsskriftet, for udenlandske Medlem- mer 10 Kr. E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, Formand, Næstformand, Smallegade 56^, F. Uraniavej 14—16, V. Kolding. R. H. STAMM, Larslejstræde 9'*, K. NY KASSERER Fuldmægtig J. Spiith har paa Grund af Læge S. M. Saxtorphs Bortrejse fra Kobenhavn overtaget Kassererposten. Henvendelser til Kassereren bedes sendt under Adresse: Sparekassen for København og Omegn, Niels Hemmingsensgade 24, K. 13. AARGANG HÆFTE I-II DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT KjøbenhaTD REDIGERET AF O. HELMS Februar 1919 I alle Boglader faas: 8ALM0N8EN8 KONVERSATIONS LEKSIKON Udkommer i ca. 20 Bind å 15 Kr. indbundet i Skind. 1ste— 7de Bind er udkomne; derefter vil der udkomme 2 Bind om Aaret. Overlæge 0. HELMS er ornithologisk Medarbejder ved Værket. A.-S. J. H. Schultz Forlagsboghandel Havnegade 15. København. NATUREN ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT FOR POPULÆR NATURVIDENSKAB Ulgit af Bergens Museum. — Redigeret af Prof. Jens Holmboe med Bistand af Prof. Dr. August Brinkmann, Prof. Dr. Bjørn Helland Hansen og Prof. Dr, Carl Fred. Kolderup. Pris 8 Kr. aarlig. Kommissionær for Danmark: Lehmann å Stage, Kbhvn. Artiklen »FUGLENE VED NAKKEBØLLEFJORD« vil blive afsluttet i næste Hæfte. Af Billederne i dette Hæfte er Fig, 34 og 88 tagne af Sygeplejerske Frk. Elisabeth Lange, Fig. 37 af Hr. Docent R. H. Stamm, Fig. 44 og 45 af Hr. Forstkandidat O. Fabricius, de øvrige af Hr. 7. P. Caspersen. INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 13, HÆFTE I-II. O. Helms: Fuglene ved Nakkebøllefjord (Fortsat) 1 P.Nielsen: Optegnelser vedrørende Islands Fugle, tildels efter egen Iagttagelse i en længere Aarrække 33 MøHK' Hansen : En Musvaageunge 79 Forslag til en ny Jagtlov 89 foreningsmeddelelser i ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. ORGAN fOr das palåarktische faunengebiet. „ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med den europæiske, henholdsvis palæarkliske Fuglefauna, begynder med 1919 sin 30, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2'/«— 3 Ark. Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- handelen 12 Rmk. Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa T&nnenhof bei Hallein, Østrig. F.HENDRIKSENS 1^ c pro cl u I« J ion s -^ I dier •KieBENHAVN- * STOR MGADE 12 . K. "wm^^''"'^ Må^ mm '^*^ DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang iaas for 10 Kr., de øvrige Aargange for 6 Kr. pr. Stk. ved Henvendelse til Kassereren, S. M. SAXTORPH, Jens Juelsgade 6'-. 0. U. H. TBIKLKS UOaTKTKKKBI. K«BKNHtVI< 13. AARGANG HÆFTE III -IV DANSK ORNITHQLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT •J^-m^ •C \i '^ '-{*■■'■ 'ii|*: EjøbeohavD REDIGERET AF O. HELMS Oktober 1919 I alle Boglader faas: 8ALM0N8EN8 KONVERSATIONS LEKSIKON Udkommer i ca. 20 Bind å 15 Kr. indbundet i Skind. 1ste— 7de Bind er udkomne; derefter vil der udl