FOR THE PEOPLE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT Kjebenbavn 17. AARGANG 1923 Redaktionen af foreliggende Bind er besørget af Docent R. H. STAMM. 2 S1- »01 9, (o 5*-^^^- INDHOLD AF 17. AARGANG HÆFTE I. MAJ 1923. S. Rasmussen : Hadsund Egnens Fugle 11)06 — 22 1 E. Schufter: Yendehalsen, lynx torqvilla, som Ynglefugl i Danmark 29 C. Rubow: Nogle Rodkælke som Gæster i Huset. 34 H. Arctander: Fuglefristedet Jordsand 40 HÆFTE [I— III, JULI 1923. A. Koefoed: Fuglelivet i Holte og Omegn 41 O. Helms: Nogle ornithologiske Oplevelser fra de senere Aar 71 O. Helms: Nogle Optegnelser om Vendehals som Ynglefugl i Danmark . . 85 T. Strange: Fuglelivet paa Helnæs 87 A. Landmark : Om Bogfinkens Æg 93 Anmeldelser 95 HÆFTE IV, DECEMBER 1923. J. Ferdinand : Nogle danske Dagrovfugles Føde 97 A. Koefoed: Nye Oplysninger om Fuglelivet i Holte og Omegn 113 A. Jørgensen: Bartrams Klire (Barlramia longicauda) og Brushane (Ma- chetes pugnax) i Grønland 118 P. G. Løvengreen: Et Søskendepar af Hvepsevaagen (Pernis apivorus) . . . . 119 P.Nielsen: Havørnen (Haliaetus albicilla) paa Island, en Tilføjelse 130 A. Fløgstrup: Om Lille Fluesnappers Forekomst i Danmark 131 Anmeldelser 136 Foreningsmeddelelser 138 Index 155 HADSUND-EGNENS FUGLE (1906—1922) AF S. RASMUSSEN, CAND. PHARM. Egnen omkring Hadsund, der er beliggende i den sydøstlige Del af Himmerland, har altid haft Ord for at være meget smuk, indrammet, som den er, af Fjord og Skove. Da jeg har op- holdt mig her i ca. 16 Aar, har jeg tænkt mig at ville forsøge at give et Billede af Fuglefaunaen her. Den er jo, som man kan vente, ret mangfoldig, idet saavel Hedens som Skovens Fauna findes repræsenteret; naar dertil kommer, at Fjorden navnlig om Vinteren huser en Mængde fremmede Gæster af Svømmefugle, synes det at kunne være af Interesse at skildre Fuglelivet paa denne Egn, hvad, saavidt mig bekendt, ingen tidligere har forsøgt. Først et Par orienterende Bemærkninger : Hadsund ligger paa begge Sider af Mariager Fjord, over hvil- ken der her fører en Jernbanebro; dog bestaar den paa Syd- siden af Fjorden beliggende Bydel kun af nogle enkelte Huse, hvorimod den egentlige By, der tæller ca. 2000 Indbyggere, ligger Nord for Fjorden. Umiddelbart Vest for Byen ligger Thygeslund Skov, længere borte i samme Retning Vivebrogaard og Ovegaard Skove. Mod Øst har man i ca. 4 km. s Afstand de store Skove ved Havnø og Visborggaard. Mod Nordøst strækker sig store Hedestrækninger, hist og her med en lille Granplantage. Syd for Fjorden ligger mod Øst Havkjær Skov samt Overgaards store Skovstrækninger; mod Vest kommer man i 8 km. s Afstand fra Hadsund først til Hov Skov og dernæst til Skovene omkring Mariager, hvor der ligger Krat ved Krat og Skov ved Skov i en næsten uafbrudt milelang Kæde. Landskabet er særdeles bakket og karakteristisk med sine mange Gravhøje, hvis Kupler man ser alle Vegne, ofte 4 — 5 i umiddelbar Nærhed af hinanden. i Jordbunden er langs Fjorden stærkt kridtholdig, og disse hvide Brinker, skinnende i Sommersolen, bidrager stærkt til at give Egnen sit Særpræg. Store Engstrækninger findes mange Steder mellem Skovene og Fjorden og bebos om Sommeren selvsagt af en Mængde forskellige Vadere, saasom Præstekraver, Ryler, Rød- ben og først og sidst Viber, hvis tumlende Flugt man alle Vegne bemærker paa denne Aarstid. Paa de vidt udstrakte, lavvandede Strækninger i Fjorden staar Hejrerne gravitetisk og spejder efter de Smaafisk, der kommer inden for deres sylspidse Næbs Række- vidde. Er man heldig, ser man højt oppe i Luften en, ja under- tiden to prægtige Havørne, som med stive,' spændte Vinger sejler i milevide Kredse, medens Kravlet underneden skyndsomt søger Skjul, hvor et saadant er at finde. Den sorte Stork spanker agtværdigt omkring i Strandkanten, undertiden, hvad jeg selv har set, Side om Side med den hvide, tilsyneladende i bedste Forstaaelse. Paa Stenene i Fjordkanten sidder Maager og Terner, og rundt omkring i Vandet svømmer Gravænderne, af hvilke der er mange her i Fjorden. — En Sommerdag i Skoven byder ogsaa paa mange interessante Ting. Foruden de mangfoldige Smaasangere ser og hører man ofte Spætterne, navnlig Stor Flag- spætte, men ogsaa hyppigt Grønspætten, hvis gjaldende Skrig lyder vidt og bredt. Over Træerne kredser undertiden Musevaage og Spurvehøg samt Taarnfalk, som alle yngler her paa Egnen, om end ret sparsomt, navnlig for Musevaagens Vedkommende. Et andet Billede faar man at se, naar man færdes ude om Vinteren; men ogsaa denne Aarstid har et righoldigt Liv at fremvise. Kvækerne forekommer som Regel hver Vinter, ofte i store Skarer. Korsnæb, Grønsisken, Mejser og Fuglekonge op- liver Granskovene. I Byens Haver flammer Dompappernes Farve- pragt dobbelt straalende mod Sneens hvide Baggrund. En enkelt Gang er man saa heldig at se de nydelige Silkehaler, som navn- lig holder til, hvor der er Bær og Hyben. Men mest er det dog Fjorden, der tiltrækker sig Opmærk- somheden. Naar den Mil efter Mil strækker sin hvide Flade, bunden i Frostens Lænker, kommer de tusindtallige Flokke af Svømmefugle og kaster sig i de enkelte Vaager, som stadig holdes aabne af Strøm eller Kildevæld. Der forekommer navnlig Trold- ænder og Hvinænder, endvidere Mængder af Graaænder samt sjældnere Taffeland, Bjergand, Fløjlsand, Sortand og Skalle- slugere, hvis tre Arter alle findes repræsenterede. Ikke saa sjældent ser man den eksotisk prangende Isfugl svirre af Sted ved Bække og Sluser, og Vandstæren aflægger ogsaa nu og da en fransk Visit. Svanernes klangfulde Malmtoner klinger højt og tydeligt i den frostklare Luft, naar de stolte Fugle kommer dragende forbi. I det hele taget er det en Nydelse til enhver af Aarets Tider at færdes i Naturen i denne Egn for hver den, der har Øjet opladt for det Liv, der rører sig derude. Efterfølgende har jeg dels selv set paa mine Ture, dels har jeg Oplysningerne fra Folk her paa Egnen, og da jeg, som sagt, har boet her i ca. 16 Aar, mener jeg at kunne give et nogen- lunde fyldestgørende Billede af denne Del af Danmarks Fugle- fauna. Selv om efterfølgende Oversigt langtfra er fuldstændig, tror jeg nok at have faaet det væsentligste med. KRIKAND, Anas crecca. Ret almindelig paa Fjorden om Vinteren. ATLING, Anas querqvedula. Saa jeg Sommeren 1921 i en Eng ved Fjorden. Den opførte sig paa en saadan Maade, at det tydede paa, den havde Rede i Nærheden. Dog lykkedes det mig ikke at faa dette nærmere konstateret. PIBEAND, Anas penelops. Ret almindelig om Vinteren. SPIDSAND, Anas acuta. Yngre ikke udfarvede Individer skydes jævnligt i August og September. GRAAAND, Anas boscas. Almindelig ynglende i Rørene langs Fjorden. SKEAND, Anas clypeata. Ses undertiden, men ikke ofte, hos Vildthandlerne. GRAVAND, Tadorna comuta. Almindelig Ynglefugl her paa Egnen. Den yngler i gamle, forladte Rævegrave, ofte langt fra Fjorden. Naar Ællingerne da skal føres ned til denne, over- raskes de ofte af Mennesker og Hunde. For ca. 10 Aar siden kom en gammel $ gaaende ved højlys Dag med sit Kuld smaa Ællinger midt igennem Byen. De blev selvfølgelig forstyrrede i* og for en stor Del ødelagte. En tam J levede i flere Aar i en Bondegaard, hvor den gik frit omkring sammen med Gaardens øvrige Fjerkræ. Den var indfanget som Ælling. PIBESVANE, Cygnus minor. Forekom temmelig hyppigt paa Fjorden Vinteren 1914. Ellers ikke set. SANGSVANE, Cygnus musicus. Almindelig hver Vinter fra November Maaned. TROLDAND, Fuligula cristata. Forekommer flokkevis om Vinteren sammen med Hvinanden, men knap saa talrig som denne. BJERGAND, Fuligula marila. Forekommer undertiden om Vinteren, men ikke talrigt. To meget smukke Hanner blev skudt her den 13A> 1922 og 17/2 1922; desuden saas ofte i Februar nogle Hunner hængende hos Vildthandlerne her i Byen. TAFFELAND, Fuligula ferina. Forekommer, men ikke tal- rigt, om Vinteren. En gammel J i Pragtdragt blev skudt den 13/2 1922. HVINAND, Clangula glaucion. En af de hyppigste Vinter- gæster blandt Ænderne. HAVLIT, Pagonetta glacialis. Forekommer en enkelt Gang om Vinteren, dog ikke i selve Fjorden, men i Kattegat uden for samme. SORTAND og FLØJLSAND, Oedemia nigra & fusca. Ses sammesteds som foregaaende, men hyppigere. En smuk rf af Sortand blev skudt her den 6/* 1922. EDERFUGL, Somateria mollissima. Almindelig Vintergæst ved Indløbet til Fjorden. HVID SKALLESLUGER, Mergus albellus. En gammel J og to unge ? blev skudt paa Fjorden den 21/i 1922. Endvidere er et Eksemplar skudt den 18/2 1919. STOR SKALLESLUGER, Mergus merganser. Temmelig al- mindelig paa Fjorden om Vinteren. Gammel J skudt 16/,> 1910. Gammel $ skudt den 13/,> 1922. TOPPET SKALLESLUGER, Mergus serrator. Ret almindelig om Vinteren. SÆDGAAS, Anser segetum. Almindelig paa Træk. BLISGAAS, Anser albifrons. Skudt paa Fjorden den 20/3 1922. GRAAGAAS, Anser cinereus. Almindelig paa Træk. KNORTEGAAS, Anser torqvatus. Meget almindelig paa Træk; ses ofte i Flokke paa Tusinder. VAGTEL, Coturnix communis. Har jeg kun konstateret en Gang, idet der i Juni 1914 blev fundet en Rede af denne Fugl i en Kløvermark ved Als, 16 km Øst for Hadsund. Desværre blev Reden ødelagt, idet en Slaamaskines ene Hjul kørte igen- nem den og knuste de fleste af Æggene, hvis Antal var 10 å 12. Selve Fuglen saas ikke. AGERHØNE, Perdix cinerea. Er her som andre Steder al- mindelig. Den 19/6 1914 fandt jeg en Rede med 18 Æg og den 22/5 1921 ligeledes en Rede med 18 Æg. URFUGL, Tetrao tetrix. Forekommer hist og her i den lille Vildmose ca. 20 km. Nordøst for Hadsund. LILLE LAPPEDYKKER, Tachybaptes minor. Ikke sjælden. Yngler hist og her i Tørvemoser. Dens Rede med 4 Æg har jeg blandt andet fundet den 19U 1914 i en Mose. Da jeg kom i Nærheden, saa jeg gennem en Kikkert Fuglen travlt beskæftiget med at tildække Æggene, hvad jo er Lappedykkeres Sædvane. GRAASTRUBET LAPPEDYKKER, Podicipes griseigena. Er skudt et Par Gange, men er ikke almindelig. TOPPET LAPPEDYKKER, Podicipes cristatus. Ses af og til paa Fjorden. To Par yngler aarligt i en lille Sø her i Nærheden. ISLOM, Colymbus glacialis. Gammel £ skudt paa Fjorden den 7/2 1922. Den opbevares paa Hadsund Realskole. POLARLOM, Colymbus arcticus. En ung Fugl blev skudt ved Indløbet til Fjorden November 1918. Den havde en Fiske- krog siddende fast i Ryggen. 6 RØDSTRUBET LOM, Colymbus septentrionalis. En ? blev skudt ved Mariager den ll/i 1920; den opbevares i min Samling. RØRVAGTEL, Porzana maruetta. Sjælden. 12/io 1917 fløj en c? imod Telefontraadene ved Hadsund og dræbtes, og omtrent samtidig dræbtes en paa samme Maade ved Udbyneder, en Landsby ca. 16 km. Sydøst for Hadsund. > VANDRIKSE, Rallns aqvaticus. Ikke almindelig. Skudt ved Koldbæk, en Dam i Byens Udkant, den 30/i 1922. GRØNBENET RØRHØNE, Gallinula chloropus. Maa betragtes som ret almindelig. Yngler flere Steder, blandt andet i Koldbæk. Æggenes Antal i de Reder, jeg har set, har varieret fra 8 til 11. Sidstnævnte Antal kun fundet en Gang, 16/s 1922. BLISHØNE, Fulica atra. Ses af og til paa Fjorden, samt forekommer ynglende i stort Antal i Kielstrup Sø, samme Sted som den toppede Lappedykker. Det største Antal Æg, jeg har set i en Rede, er 12, fundet den 13/s 1921, hvilken Dag jeg fandt 12 beboede Reder i omtalte Sø. VIBE, Vanellus cristatus. Meget almindelig langs Fjorden som ynglende. Æggene findes som Regel i Slutningen af April, dog har jeg i Juni 1921 fundet en Rede med 4 frisklagte Æg. STRAND HJEJLE, Charadrius sqvatarola. Forekommer nu og da om Efteraaret. Et Eksemplar i fuld Sommerdragt blev skudt her ved Fjorden den 23/s 1914 og et i samme Dragt den 24/s 1922. HJEJLE, Charadrius pluvialis. Træffes jævnligt om Efter- aaret, men ikke i større Antal. PRÆSTEKRAVE, Ægialitis hiaticula. Er meget almindelig. Frisklagte Æg (altid 4 i Kuldet) har jeg fundet 26/4 1912, 29/5 1919, 8/5 1921 og 21/s 1921. STRANDSKADE, Hæmatopus ostreologus. Forekommer baade som Ynglefugl og paa Træk. Frisklagte Æg (3 i Kuldet) har jeg fundet 26/6 1910, 7/s 1920, 29/5 1920 og 19/6 1920. Dununger fundet 29/s 1919. STORSPOVE, Numenius arqvatus. Træffes om Efteraaret paa Træk, saavel langs Fjorden som paa Hederne. KOBBERSNEPPE, Limosa lapponica. Forekommer jævnligt paa Træk om Efteraaret. MUDDERKLIRE, Actitis hypoleuca. Forekommer ret jævnligt om Efteraaret. 25/s 1907 saa jeg 5, hvoraf jeg skød de 2. SVALEKLIRE, Totanus ochropus. Træffes af og til langs Fjorden, men ikke almindeligt. Den 10/s 1922 havde et Eksem- plar et Øjeblik slaaet sig ned i min Have, der ligger ca. 135 m fra Fjorden. RØDBEN, Totanus calidris. Særdeles almindelig som Yngle- fugl i Engene langs Fjorden. Tidligste frisklagte Kuld Æg (4) fundet 29A 1912. HVIDKLIRE, Totanus glottis. Temmelig almindelig om Efter- aaret. BRUSHANE, Machetes pug nax. Ses en enkelt Gang paa Engene langs Fjorden. Yngler kun sjældent her paa Egnen. En Rede med 4 frisklagte Æg fundet den 21/5 1921 paa Fuglsø Enge. Samme Dag saas i Nærheden 3 <$ og 2 . ISLANDSK RYLE, Tringa canutus. Ses paa Træk om Efter- aaret. Selv har jeg skudt en ung Fugl i Efteraarsdragt den V9 1912. RYLE, Tringa alpina. Meget almindelig langs Fjorden som ynglende og i store Flokke paa Træk om Efteraaret. ENKELT BEKKASIN, Limnocryptes gallinula. Forekommer om Efteraaret, men ikke i større Antal. HORSEGØG, Gallinago scolopacina. Meget almindelig i Moser og langs Fjorden. Frisklagte Æg (4 i Kuldet) har jeg fundet 13/5 1910 og stærkt rugede 25/4 1909. Sommeren 1919 saa jeg en Horsegøg komme flyvende og sætte sig paa Toppen af en Telefonpæl, hvor den blev siddende i ca. 10 Minutter, inden den atter fløj bort. 8 SKOVSNEPPE, Scolopax rusticula. Forekommer almindeligt Foraar og Efteraar paa Træk; men enkelte yngler dog hvert Aar i Skovene ved Visborggaard og Havnø. Sidstnævnte Sted blev dens Rede med 4 frisklagte Æg fundet u/4 1918 i Bøgekrat paa fugtig Bund. HÆTTEMAAGE, Lams ridibundus. Meget almindelig. I en lille Sø midt i Heden 4 km Sydvest for Hadsund yngler der aarligt ca. 300 Par. I denne Koloni fandt jeg 13/s 1919 et Æg, der var ganske hvidt, hvorimod de to andre i samme Kuld var normalt farvede. STORM MAAGE, Lams canus. Almindelig. Yngler ikke her paa Egnen. HAVMAAGE, Lams argentatus. Temmelig almindelig, men ikke ynglende. SILDEMAAGE, Lams fusens. Ses en sjælden Gang, navnlig om Vinteren. SVARTBAG, Lams marinus. Almindelig Vintergæst. DVÆRGTERNE, Sterna minuta. Forekommer enkeltvis langs Fjorden, næppe ynglende. HAVTERNE, Sterna macrura. Yngler i en stor Koloni paa en lille 0 i Fjorden. Paa samme 0 findes ynglende Hætte- maager, Rødben, Præstekraver, Engpibere og Lærker. MOSETERNE, Sterna nigra. Træffes en sjælden Gang ved Moser og Søer. KJOVE, Lestris parasitten. En ung £ med hvide Skuldre og hvidplettet Bug blev skudt paa Fjorden 2/io 1921. En ung Fugl blev skudt ud af en Flok paa 10 ved Als Odde 2/9 1922. LOMVIE, Uria troile. Skudt paa Fjorden 22/i2 1907. SØKONGE, Mergulus alle. Skudt paa Fjorden 20/i2 1916 og 12/i 1922. 9 ALK, Alca torda. Træffes i Vintermaanederne, men ikke al- mindeligt. TEJSTE, Cepphus grylle. Som foregaaende. HEJRE, Ardea cinerea. En Koloni findes i Visborggaard Skov i høje Elletræer samt i en enkelt Eg, i hvilken jeg for nogle Aar siden talte 8 Reder. Kolonien vokser stadigt og er nu paa ca. 125 Reder. Højeste Antal Æg i de Reder, jeg har set, er 5. Æglægningen begynder i sidste Halvdel af Marts, selv om Sneen ligger højt paa Jorden. Under hele Rugetiden staar der en stadig Kamp mellem Hejrerne og Krager, som stjæler Æggene, saa snart de kan se deres Snit. STORK, Ciconia alba. I selve Hadsund findes ingen Reder; men i Veddum, en By ca. 12 km Nordøst for, findes der en Del. For ca. 5 Aar siden fandtes i denne By ca. 25 beboede Reder, men, som andre Steder, formindskes Antallet stadigt, saa der nu næppe findes Halvdelen. SORT STORK, Ciconia nigra. Denne i Danmark saa sjældne Fugl forekommer til Stadighed paa Hadsund-Egnen. Den yngler hvert Aar i Skoven ved Havnø. I 1917 rugede der 2 Par. I 1919 kun 1 Par. I 1921 derimod var der 4 beboede Reder, hvis Unger alle blev ringmærkede, og da Rederne fredes meget strengt, er der Haab om, at denne prægtige Fugl kan bevares for Egnen. For ca. 20 Aar siden ynglede den flere Steder her i Nærheden, blandt andet i Hov Skov og Voldstedlund Skov, begge ved Mari- ager. Den 8'6 1920 saa jeg 4 km uden for Mariager om Efter- middagen den sorte og den hvide Stork gaa Side om Side i Fjordkanten og fiske i bedste Forstaaelse. Jeg nærmede mig dem i Skjul af nogle Buske, og i ca. 100 m.s x\fstand laa jeg i 20 Minutter og betragtede dem gennem Prismekikkert. I Sand- hed et sjældent stolt Syn, som man næppe oplever oftere. Den sorte var en gammel Fugl med udpræget Metalglans paa Ryg og Skuldre. Da jeg til Slut rejste mig og gik nærmere, fløj de bort hver til sin Side. SKARV, Phalacrocorax carbo. Et udstoppet Eksemplar findes her i Byen. Det er skudt her paa Fjorden for ca. 20 Aar siden. 10 SULE, Sula bassana. I Hadsund Realskoles Samling opbe- vares et udfarvet Eksemplar af denne Fugl, forsynet med føl- gende Paategning: »Fundet død ved Stranden ved Badestedet Als«. Køn og Aarstal findes desværre ikke opgivet. TAARNFALK, Falco tinnunciilus. Maa betragtes som Egnens almindeligste Rovfugl, baade som ynglende og paa Træk. Den yngler oftest i gamle Kragereder, da Kirketaarnene her paa Egnen ikke rigtig egner sig for denne Fugl. Frisklagte Æg har jeg fundet 19/5 1910 (5 Æg), 16/5 1918 (6 Æg) og 20/5 1921 (6 Æg). DVÆRGFALK, Falco æsalon. Gammel $ skudt paa Visborg- gaard 12/9 1917. Et Eksemplar set i Vester- Skovmark, 8 km Syd for Hadsund 22h 1919. J skudt paa Visborggaard 9/9 1920. LÆRKEFALK, Falco subbuteo. Gammel $ skudt 5/9 1918 ca. 8 km Vest for Hadsund. Gammel $ skudt paa Visborggaard Efteraar 1918. Samme Sted blev en gammel $ skudt 20/5 1919, en J 12/9 1919 og en gammel $ 24/5 1922. VANDREFALK, Falco peregrinus. 2 Eksemplarer blev i April og Maj 1918 jævnligt set i Visborggaard Skov, men forsvandt derpaa. Selv saa jeg en den 17/io 1918 tæt uden for Hadsund. 8/9 1919 blev der skudt et Eksemplar paa Visborggaard. MUSEVAAGE, Buteo vulgaris. Findes her paa Egnen som Ynglefugl i de fleste større Skove, og skydes jævnligt for Schuhu ved Kragehytterne paa Egnens Godser. 24/3 1921 blev der saa- ledes paa Visborggaard skudt et ringmærket Eksemplar, og ved Gennemsyn af Jagtjournalen træffer man stadig Beretninger om dræbte Musevaager. Dens Rede har jeg fundet med friske Æg 17/4 1919 og 28/4 1919; begge Gange 3 Æg. VINTERMUSEVAAGE, Buteo lagopus. Forekommer ikke sjæl- den i Træktiden om Efteraaret. Skudt paa Overgaard Vs 1920. Selv har jeg set et Eksemplar i Oktober 1916. Jeg var den saa nær, at jeg tydelig saa de fjerklædte Løb. HAVØRN, Haliaetus albicilla. Denne mægtige Rovfugl fore- kommer her, omend sparsomt. Jeg har set den mindst 3 Gange i Aarene 1908—09. Den ene Gang sad der en gammel $ paa 11 en Sten i Fjorden, medens en Flok Ænder, vistnok Anas boscas, tilsyneladende uanfægtet laa paa det lave Vand, ca. 50 m fra den. Da jeg sejlede nærmere, fløj den sin Vej, og jeg saa da tydeligt den hvide Hale. I Vinteren 1909 blev der dræbt en <$ og en $ ved Indsejlingen til Fjorden. $ maalte 2 m 60 cm i Vingefang. Begge blev udstoppede og findes i private Samlinger her i Byen. Efteraaret 1916 blev en ung <$ skudt ved Vivebro- gaard, hvor den nu opbevares. Marts 1920 blev der ligeledes skudt en ung g ved Overgaard og sammesteds en ung $ i Som- meren 1921. En gammel $ blev i Aaret 1916 dræbt med Gift ved Visborggaard. Nu forekommer der til Stadighed en g her paa Egnen. Den opholder sig hovedsagelig i Havnø Skov, hvor der for ca. 20 Aar siden ynglede Havørne. Reden findes endnu, og da den omkring 1900 blev beboet hvert Aar, antog den efterhaanden kæmpemæssige Dimensioner. Nu staar den altsaa ubeboet, men formaar dog alligevel at fastholde den over- levende Han til Egnen. GLENTE, Milmis idinus. Først nu i Aar har jeg haft den Glæde at kunne faa sikre Oplysninger om denne Fugls Fore- komst her paa Egnen. Den 1 April 1922 blev der set et Eks- emplar paa Overgaard, og den 4 April 1922 Kl. 4,30 Eftm. saa Skytten paa Visborggaard en Glente komme flyvende og sætte sig i et Træ ca. 35 m fra ham, hvor den blev siddende, medens han omhyggeligt betragtede den gennem sin Kikkert. Der blev ikke skudt efter den, men den fløj bort, da han bevægede sig, og er ikke set siden. Det har sikkert været samme Fugl, der har vist sig paa Overgaard og Visborggaard. Disse to Godser ligger nemlig ikke mere end ca. 8 km fra hinanden. HVEPSEVAAGE, Pernis apivorus. Skydes en Gang imellem ved Kragehytterne paa Visborggaard og Overgaard. BLAA KJÆRHØG, Circns cyanens. Gammel $ skudt paa Overgaard 14/io 1919 og ligeledes en sammesteds 25/io 1919. Endvidere er der i November 1921 skudt et Eksemplar paa Havnø. SPURVEHØG, Accipiter nisns. Ret almindelig som Ynglefugl. Rede med 5 Æg fundet 30/5 1915 i en Gran ca. 2 m over Jorden. En gammel $ fløj 9/i 1910 imod et af Vinduerne paa Hadsund Apotek, hvorefter den i bedøvet Tilstand faldt ned paa Fortovet. 12 Den blev saa dræbt og findes nu i min Samling. Den har sand- synligvis været efter et Bytte, da den tørnede mod Ruden. DUEHØG, Astur pahimbarius. Sjælden Gæst paa Træk. Ung $ skudt paa Overgaard 10/i2 1919. Gammel $ skudt paa Vis- borggaard 25/io 1921. FISKEØRN, Pandion haliaétas. Skudt af en Lods ved Ind- sejlingen til Mariager Fjord Eftersommeren 1918. Den opbevares udstoppet hos Lodsen. Omtrent samtidigt saas en ved Over- gaard, sandsynligvis den samme. Et Eksemplar blev set ved Villestrup Fiskedamme for ca. 3 Aar siden. KIRKEUGLE, Athene noctua. Findes faatalligt ynglende ved Overgaard. NATUGLE, Syrnium aluco. Nogenlunde almindelig. Yngler i Kirketaarne og hule Træer. En Gang er dens Rede med 3 Æg fundet i en forladt Rævegrav i Visborggaard Skov, Foraar 1920. 31/3 1920 fandt jeg. den ynglende i en Skorsten ved Mariager. Jeg har aldrig set over 4 Æg i en Rede. I Aaret 1919 ynglede den i en hul Poppel ved Mariager Kirke og havde da 4 flyve- færdige Unger den 10 April. Æggene maa altsaa være lagt i Slut- ningen af Februar til Trods for, at det ved denne Tid frøs ca. 10 Grader hver Dag. MOSE-HORNUGLE, Otus brachyotas. Skudt 3/n 1912 mellem Landsbyerne Thisted og Glerup og 16A 1919 paa Visborggaard. Træffes desuden hvert Aar paa Heden ved Udbyneder. SKOV-HORNUGLE, Otus vulgaris. Ikke sjælden i Skovene. Rede med 4 Æg fundet i en gammel Kragerede 18 4 1920 ved Overgaard. SNEUGLE, Nyctea nivea. Er ikke set siden 1901, da der om Vinteren blev skudt et ungt Eksemplar her ved B}^en paa Fjord- isen. Nogle Aar før blev der skudt et gammelt helt hvidt Eksemplar i Heden Vest for Hadsund. Begge er udstoppede og findes her paa Egnen. 13 SLØRUGLE, Strix ftammea. Sjælden. En gammel £ blev fanget 10U 1921 i Visborg i et Køkken, hvortil den havde faaet Adgang gennem en Lem i Loftet. RINGDUE, Columba palumbus. Forekommer overalt i Skovene som Ynglefugl, foruden at den navnlig i strenge Vintre kommer i Flokke som Trækfugl fra nordligere Egne. Æg fundet fra Slut- ningen af Marts til Slutningen af Juni. NATRAVN, Caprimulgus enropæus. Ikke sjælden. Dens ka- rakteristiske Snurren høres hyppigt i Skoven og Heden paa stille Sommeraftener. Naar man gaar efter Lyden, ser man pludselig faa Alen foran sig Fuglen staa i Luften med flagrende Vinger for et Øjeblik efter atter at forsvinde lydløst, som den kom. Hannen er altid let kendelig i Flugten paa de 4 hvide Pletter paa Undersiden. En ejendommelig Fugl i al sin Færd. En ung $ blev skudt i en Mose her i Nærheden 4/9 1914. Et Eksemplar skudt paa Visborggaard 21/i 1919. Sommeren 1919 ynglede der mindst to Par ved Mariager. Sommeren 1921 hørtes hver Aften i Juli Maaned tre forskellige Hanner snurre i Skoven her ved Byen. Æggeskaller blev i August fundet i Lyngen i Nærheden. Ved 9 — 10 Tiden om Aftenen saa man 1 å 2 Fugle omkring sig, hver Gang man gik op i Skoven. MURSVALE, Cypselus apus. Ankommer hvert Aar i Begyn- delsen af Maj og yngler under Tagstenene paa nogle af Byens Huse. Endvidere yngler den hist og her i Omegnens Landsby- kirker samt paa Visborggaards Hovedbygning. En Rede, jeg fandt, var bygget udelukkende af Elmens vingede Frø, sammenlimede med et klæbrigt Spyt. Æggenes Antal er som Regel to, kun en enkelt Gang har jeg set tre i en Rede. Ofte benyttes gamle Graaspurve- og Stærereder, hvor disse findes under Tagstenene. 15/6 1922 fandtes i Visborg Kirke en Mursvale rugende paa to raadne Stæreæg foruden sit eget Kuld paa to. ISFUGL, Alcedo ispida. Denne ejendommelige tropefarvede lille Fugl kan egentlig ikke betragtes som nogen Sjældenhed her paa Egnen, selv om den selvfølgelig langtfra er almindelig. Den har i 1921 ynglet i en Lerbrink ved Overgaards Mølle, hvor begge Fuglene dagligt saas i Nærheden af Redehullet, som var 14 anbragt i Skjul af en nedhængende Busk. Desværre blev i Januar 1922 begge Fuglene skudt, en Skæbne, der overgaar de fleste Isfugle, som viser sig her, hvad man ser af efterfølgende Optegnelser. 13/i 1907 blev en Isfugl fundet død under en Busk her ved Byen. l0/i 1908 blev der set en Isfugl ved en her- værende Bæk. 6/6 1911 skudt en Isfugl ved Vraa Fiskedamme, 8 km Nordvest for Hadsund. 1j\ 1912 blev der skudt en Isfugl ved Hadsund. 10/i 1912 ligeledes. 13/i 1912 set en Isfugl her. 15/i 1912 blev en Isfugl fundet i delvis raadden Tilstand ved Vraa Fiskedamme. 29/i 1912 saas en her ved Hadsund. 2/9 1919 set ved Aa Mølle. 2/io 1921 skudt ved Hadsund. 10/i2 1921 skudt ved Hadsund. 15/i 1922 skudt to Eksemplarer ved Overgaards Mølle, og endelig blev der 12/2 1922 skudt en ved Vraa. At den ikke er helt udryddet fremgaar dog af, at der i Februar 1922 her ved Fjorden paa én Gang blev set 5 Isfugle i umiddelbar Nærhed af hinanden, ligesom jeg jævnligt i November 1921 saa to flyve sammen om Aftenen her ved Fjorden. GØG, Ciicuhis canorus. Træffes fra Maj til August paa alle dertil egnede Steder i Skov, Hede og Eng. 22/s 1921 saa jeg en Han flagre hen over en Hedestrækning her ved Byen. Den brugte saavel Vinger som Hale ligefrem som Koste til at feje Lyngtoppene med, antageligt for at jage Smaafuglene op for paa denne Maade at finde Reder til at anbringe Æg i. Mærkværdigt at det var en Han, der bar sig saaledes ad. 3/s 1922 fandt jeg en ca. 8 Dage gammel Gøgeunge i en Tornsangerrede, anbragt nogle faa Tommer over Jorden i et Hindbærkrat. Den var alene i Reden og fyldte denne fuldstændigt. Naar man bøjede sig ned over den, rejste den sig op paa Bagenden, hvæsede og huggede kraftigt fremefter med Næbbet. Begge Tornsangerne var i uaf- brudt Aktivitet med at skaffe Føde til Slughalsen, som, naar den blev madet, udstødte en Lyd, der skuffende mindede om de store, grønne Græshoppers gnidrende Musik paa stille Sommer- aftener. Dette fik dog en brat Afslutning, thi da jeg Dagen efter saa til den, var den faldet ud af den skrøbelige Rede og havde begaaet Selvmord, idet den havde faaet et Græsstraa viklet om- kring Halsen. 15 VENDEHALS, Iynx torqvilla. Ved et ejendommeligt Skæbne- lune har jeg truffet denne ellers sjældne Fugl adskillige Gange. De to første Gange vedrører ganske vist ikke Hadsund; men jeg medtager dem dog alligevel. Første Gang, jeg saa Iynx, var et Eksemplar, som var skudt ved Grenaa 2/s 1903. 6/s 1906 skød jeg paa en Fugl, som sad i en Busk, idet jeg troede, at det var en Hun af Lanius collyrio; men da jeg tog den faldne Fugl op, viste det sig at være en Iynx. 4/5 1907 traf jeg i Skoven ved Hadsund en Iynx. Den sad i en Busk, og jeg stod i flere Mi- nutter ganske nær og betragtede den. Foraar 1915 traf jeg den næste; den laa paa Gaden i Hadsund. Den var knust af en Vogn, men ved Undersøgelse af Vinger og Ben viste det sig, at jeg igen stod over for min gamle Bekendt. 5/5 1916 løb der en Iynx ganske tæt foran mig paa Kirkegaarden i Udbyneder. 7/5 1920 saa jeg en Iynx i et Krat ved Langesodde ved Mariager, og 18/5 1920 traf jeg atter en. Den sad i en gammel Vejpoppel ved Landsbyen Hou ved Mariager. Ved denne Lejlighed hørte jeg for første Gang dens Stemme, dette stadigt gentagne: »Gøk- Gøk«, der saa meget minder om Grønspættens Lyd. Endelig saa jeg en den 24/s 1920 i Mariager Apoteks Have. Af disse Eks- empler synes jo at fremgaa, at denne Fugls Foraarstræk for største Delen foregaar i de første otte Dage af Maj. GRØNSPÆTTE, Gecinus viridis. Begyndt i de senere Aar at vise sig ret jævnligt. Et Redehul af denne Fugl var hugget i en frisk Bøgestamme og var ca. 1 m dybt. Forbavsende Kraft- udfoldelse. Rede med 7 Æg fundet 10/5 1921 ca. 2 m over Jorden i en Bøg ved Mariager. STOR FLAGSPÆTTE, Dendrocopus major. Maa kaldes ret almindelig her. Dens Redehuller har jeg truffet i Bøg, Fyr, Poppel og hyppigst i El. En Gang kun 1 m over Jorden, saa man kunde staa og se ned i Hullet; ellers plejer disse som Regel at være anbragt temmelig højt oppe. Æggenes Antal er 5 — 7; findes omkring Midten af Maj. SKOVSKADE, Garruhis glandarius. Temmelig almindelig, navnlig hvor der er Egetræer, hvis Frugter den ynder meget. 12/5 1912 overværede jeg en Kamp mellem to Skovskader og en Krage, som vilde stjæle Skovskadernes (7) Æg i Reden, der var anbragt i Toppen af en meget tæt og høj Gran. 16 NØDDEKRIGE, Nucifraga caryocatactes. 2/io 1913 skød jeg et Eksemplar her i Skoven ved Hadsund. Samme Aar blev der skudt et i Landsbyen Vive. I Visborggaard Skove saas samme Vinter et Eksemplar flere Gange. Ellers ikke truffet her paa Egnen. SKADE, Pica caudata. Er meget almindelig. Bygger saavel i Skove og Haver som i enligt staaende Træer ved Gaardene, undertiden et Par Alen over Jorden, men som Regel langt højere. Ægantal: 5—8. En Varietet, som er hvidbroget paa de Steder, hvor Skaden ellers er sort, blev skudt i Udbyneder Sommeren 1915. ALLIKE, Corvus monedula. Yngler almindeligt i Kirketaarnene og i hule Træer i Skovene. Den holder meget af at polstre sin Rede med Uld, som jeg undertiden har set den plukke af Ryggen paa de græssende Faar, der ganske roligt finder sig i, at de ubudne Gæster spadserer paa dem. Den yngler ligeledes i en Mængde Skorstene her i Byen. Paa tre af Byens Bygninger: Apoteket, Afholdshotellet og Realskolen, er samtlige Skorstene, ialt 16, beboet af hvert sit Par. En ung Fugl blev i Forsom- meren 1917 fanget og blev i Løbet af faa Dage saa tam, at den fulgte sin Ejermand overalt som en Hund. Naar den blev lukket ud om Morgenen, fløj den gerne en Tur op i Skoven, hvorfra han da kunde kalde den tilbage ved at raabe dens Navn: »Klaus«. Naar han cyklede gennem Byen, fulgte den ham enten flyvende eller siddende paa hans Skulder, saa den vakte almindelig Be- undring. Til sidst blev den saa fortrolig med Situationen, at den selv mødte til Spisetiderne og da gav sin Nærværelse til Kende ved at banke paa Vinduerne med Næbbet, naar den vilde ind og æde. Desværre var den slem til at stjæle baade Brød og Kød, og da han havde haft den et halvt Aars Tid, forsvandt den pludseligt, vel sagtens skaffet af Vejen af en eller anden, der har følt sig brøstholden over dens Rapserier. Dagen før den forsvandt, sad den i en halv Times Tid uden for mit Vindue paa en elektrisk Lysmast og kvidrede uafladeligt. Det var vir- keligt som en Slags Sang at høre. Det kan maaske ogsaa deraf sluttes, at den har fundet sig en Mage, thi jeg har lagt Mærke til, at Allikerne skiller sig ud Par og Par i Oktober-November Maaned. 17 RAAGE, Corvus frugilegus. Yngler i flere store Kolonier her paa Egnen. Den største findes ved Vivebrogaard og tæller i Tusindvis af Reder. Selv forholdsvis smaa og lave Træer er fyldt med Reder. I et stort Bøgetræ har jeg talt 56 Reder. Hvert Aar, naar der holdes Jagt paa de flyvefærdige Unger, bliver der skudt nogle faa Stykker mer eller mindre hvidbrogede. En fuldstændig Albino, fuldvoksen ?, blev skudt 10/7 1917. Selv Næb og Kløer var hvide. KRAGE, Corvus cornix. Meget almindelig. Efterstræbes ivrigt paa Godserne og skydes navnlig ved Kragehytten. I April Maaned 1922 blev der saaledes paa Visborggaard paa en Formiddag af en Mand skudt 86 Stkr. Et ejendommeligt Eksemplar, der var næsten sort overalt, kun med svag Antydning af graat paa Bugen, blev skudt paa Visborggaard 29/9 1918. Et andet ejendommeligt Tilfælde har jeg set hos Kragen, idet der i Aaret 1915 blev skudt et Eksemplar, hvis Over- og Undernæb krydsede hinanden om- trent som hos en Korsnæb. TORNSKADE, Lanius collyrio. Almindelig overalt, hvor der findes Tjørnekrat. 7/e 1918 hørte jeg en Han af denne Fugl synge ustandseligt i ca. 1 Time, medens den sad i en lav Enebær- busk. Det er den eneste Gang, jeg har hørt denne Fugleart synge. Dens Rede har jeg hyppigst fundet i Tjørn, en Gang i Vrietorn, en Gang i Hyld og en Gang i Rodskuddene af en Elm. I Juni 1921 fandt jeg dens Rede med 4 Æg, hvoraf det ene var ca. dobbelt saa stort som normalt, mens de øvrige tre havde almindelig Størrelse. Det almindeligste Antal Æg er 5; kun tre Gange har jeg set 6 i Rederne, idet jeg nemlig 14/e 1919 og 10/e 1922 har fundet Reder med 6 Æg i hver. 26/e 1921 fandt jeg en Rede med 6 flyvefærdige Unger. Denne Rede var den oven- for nævnte i en Elm, der stod som Landevejstræ og havde stærkt udviklede Rodskud. Da jeg nærmede mig dette Træ, fløj begge de gamle Fugle betænkeligt nær til mig, og da jeg som Følge deraf begyndte at søge efter Reden, fløj saavel Han som Hun gentagne Gange paa og bed mig i Ansigt og Hænder, ganske som man hører, at Natuglen kan gøre. Resultatet blev, at jeg fangede den gamle Hun med Haanden, hvorefter jeg dræbte saavel hende som samtlige Unger, og hele Familien opbevarer jeg nu udstoppet sammen med Reden. Ungernes Stilling i denne, 2 18 da jeg fandt den, var fuldstændig symmetrisk, med Næbbene lod- ret i Vejret, med Ryggene indad mod Midten af Reden, Kløerne fasthagede i Kanten af denne og de smaa Haler samlede som en Krans i Bunden af Reden. Det hele dannede et komplet Billede som en seksstraalet Stjerne. Den gamle Han lykkedes det mig desværre ikke at faa fat paa. Ofte har jeg i Nærheden af Tornskadernes Bo fundet Insekter spiddet paa Torne og en enkelt Gang en Bagkrop med vedhængende Ben af en lille Fugle- unge, ogsaa sat fast paa en lang Torn. STOR TORNSKADE, Lanius excubitor. Skudt ved Als Odde Aar 1908. Ellers ikke set. SILKEHALE, Ampelis garrula. 17/i2 1918 blev der i Vive skudt nogle Stykker af en Flok paa ca. 25, som havde opholdt sig i en Tjørnehæk en fjorten Dages Tid og delikateret sig med de derværende Bær. 2S/i-7 1919 saa jeg selv for første Gang levende Silkehaler, idet der i et Hybenkrat tæt uden for Mariager opholdt sig 5 Stykker, der var travlt beskæftigede med at spise Hyben, som de slugte hele. De var meget lidt sky, saa jeg kunde gaa dem ganske nær, uden at det anfægtede dem. Det var et særdeles smukt Syn at se dem flagre omkring, skiftevis hæve og sænke den lange Top, og jævnlig udstøde en svag, fin Trille. De opholdt sig paa dette Sted det meste af en Maaneds Tid, hvorpaa de forsvandt. I Januar 1922 blev der set en større Flok paa ca. 30 sammesteds, og omtrent samtidigt saas 7 i Toppen af en Gran en enkelt Gang i Skoven ved Hadsund. DIGESVALE, Hirundo riparia. Yngler overalt i Sandgrave og Brinker. I en stor Koloni paa ca. 100 var flere af Hullerne beboede af Skovspurve. BYSVALE, Hirundo urbica. Yngler ofte kolonivis under Husenes Tage. En ejendommelig Sammenhobning af denne og efterfølgende Art, som jeg iagttog i Maj 1915, har tidligere været omtalt her i Tidsskriftet (Bd. XI, 1916—17, S. 128). FORSTUESVALE, Hirundo rustica. Overalt almindelig. Yngler blandt andet paa Lofterne i flere af Byens Huse. Ca. 2 km Øst for Hadsund passerer Toget over en Træbro, der er bygget over en lille Bæk. Under denne Bro havde et Par Forstuesvaler 19 bygget Rede og lagt 5 Æg i Begyndelsen af Juni 1922, til Trods for at der dagligt passerer 8 Tog umiddelbart oven over. SPÆTMEJSE, Sitta europæa. Forekommer ret almindeligt i Skovene. LÆRKE, Alauda arvensis. Er jo naturligvis almindelig over- alt. Sommeren 1917 fandt jeg en liggende død under en Tele- fonledning, som den maa være fløjet imod. 13/e 1920 fandt jeg dens Rede med 5 friske Æg i en Vejgrøft, kun et Par Tommer fra Vejen, hvor Vogne dagligt færdedes. Et meget udsat Sted, skulde man synes, og meget underligt, da der umiddelbart ved Siden af Grøften var en Kløvermark og paa den anden Side af Vejen en Rugmark. TOPLÆRKE, Alauda cristata. Temmelig almindelig, ogsaa som ynglende, men ses oftest om Vinteren, naar der er Sne paa Markerne, idet den da kommer ind paa Byens Gader. STÆR, Sturnus vulgaris. Yngler overalt, baade i Kasser, i Husenes Tage og i hule Træer i Skovene. I et saadant hult Træ fandt jeg 9/5 1909 dens Rede med 8 Æg. Ellers har 7 Æg været det højeste Tal i en Rede. GÆRDESMUTTE, Troglodytes parvulus. Almindelig som yng- lende. Reden findes hyppigst under udhængende Trærødder ved Kanten af Sandgrave. En gammel Rede af denne Fugl blev senere taget i Besiddelse af Humlebier. TRÆPIKKER, Certhia familiaris. Er ikke almindelig, men ses dog ret jævnligt. 23/5 1919 fandt jeg første Gang dens Rede med 7 friske Æg i en Spalte i en El i Skoven ved Mariager. Aaret efter byggede et Par Rede i en Revne i et Pæretræ i Mariager Apoteks Have. Denne Rede indeholdt 6 Æg, der var færdiglagte n/5. VANDSTÆR Cinclus aquaticus. Forekommer samme Steder som Isfuglen, men langt sjældnere. En £ blev skudt ved Vraa Fiskedamme 23/i 1908. En meget smuk gammel g blev 3i2 1921 fundet død paa Landevejen ved Aa Mølle, hvor den var set levende nogle Dage i Forvejen. Den var tilsyneladende ganske ubeskadiget, saa Dødsaarsagen kendes ikke. 2* 20 JERNSPURV, Accentor modularis. Er almindelig her. Yngler som Regel omkring Midten af Maj i smaa tætte Graner. Rederne, jeg har fundet, har alle været byggede yderst af visne Gran- grene og forøvrigt af grønt Mos. Ægantal 5, kun en Gang fundet 6. (Se under Havesanger). MEJSER. Slægten Pams, som jo tæller 5 danske Arter, er meget talrigt repræsenteret her paa Egnen, og alle 5 Arter har jeg faaet til at yngle i ophængte Mejsekasser. Disse, som er lavet af udhulede Birkestammer med paasiddende Bark, er i det hele taget en meget kærkommen Boplads for mange forskellige Fuglearter, og jeg har haft mine Kasser beboede af Musvit, Blaamejse, Sortmejse, Graamejse, Topmejse, Broget Fluesnapper, Skovspurv og Graaspurv. Ja, en enkelt blev om Vinteren brugt som Bolig for en Markmus, som havde indrettet sig en polstret, lun Rede deri, I en anden blev Indgangshullet hamret større af en Flagspætte, som benyttede Kassen til Opholdsrum, uden at den dog ynglede deri. Det er en ganske forbavsende Mængde Mejser, man kan skaffe en Egn ved Udhængning af saadanne Kasser. Jeg havde i 1920 ophængt 11 Kasser, og disse gav et Resultat paa 123 Æg, fordelt saaledes: Nr. 1. Musvit 10 Æg 3% 1920. - 2. Musvit 4 — 2/5 — (Senere forladt). - 3. Blaamejse.. 12 — 15A — - 4. Musvit 10 — 30/4 — - 5. Skovspurv.. 5 — 17/5 — - 6. Musvit 10 — 4/5 — Dernæst beboet af: - 7. Musvit 12 — 5/5 — Blaamejse.. 9 Æg 15/e 1920 - 8. Musvit 10 - 2/5 — - 9. Sortmejse . . 8 — 4/5 — Musvit 8— 12/e — - 10. Graamejse.. 9— 4/s — Musvit 9— 20/e — - 11. Sortmejse.. 7 — 28/5 — 97 Æg 26 Æg lait 123 Æg; et storslaaet Resultat. — Angaaende Top- mejsen som ynglende i Kasse henvises til nedenstaaende Be- skrivelse af denne Art. MUSVIT, Pams major. Som en Ejendommelighed ved Valget af Yngleplads kan jeg nævne, at jeg har fundet denne Fugl 21 ynglende i Taget paa et Hønsehus, i Bunden af et tomt Ølanker, samt i en gammel Skaderede. BLAAMEJSE, Parus coeruleus. Almindelig særlig om Efter- aaret. 14/s 1919 blev en Mejsekasse beboet af Blaamejser, som byggede Rede og lagde 5 Æg, men saa blev fordrevet af Mus- vitter, som i samme Rede (uden at bygge en ny) lagde 8 Æg. Da Blaamejserne byggede deres Rede, stjal de deres Redemateriale fra en i Nærheden siddende Bogfinkerede, som blev plyndret af Mejserne lige saa hurtigt, som Bogfinkerne kunde bygge, indtil sidstnævnte endelig blev kede af det og forlod Stedet. SORTMEJSE, Parus ater. Bliver i de senere Aar mere og mere almindelig. Dens Rede har jeg to Gange fundet i dybe Huller i Jorden, foruden ret jævnligt i hule Træer og i Mejse- kasser. GRAAMEJSE, Parus palustris. Ses nogenlunde hyppigt. Reden med 9 Æg har jeg fundet 8/s 1918 i et Hul i en Bøgestamme ca. 7 m over Jorden. Endvidere 20/5 1921 i en hul Ask, 3 m oppe (ogsaa 9 Æg). Desuden et Par Gange i Mejsekasser. TOPMEJSE, Parus cristatus. Breder sig stærkt i de senere Aar. Denne Mejse adskiller sig fra alle de øvrige Mejser derved, at den som Regel selv hugger sit Redehul, som hyppigst findes i en trøsket Træstub mellem Barken og Veddet, hvad efter- følgende vil vise. 18/5 1919 fandt jeg i Skoven ved Mariager i en gammel, raadden Ledstolpe en Rede med 6 halvt flyvefærdige Unger. Begge Forældre var travlt beskæftigede med at hente Føde til Ungerne, medens jeg stod og saa paa det. Da jeg 20/s 1919 igen saa til Reden, var denne ødelagt og Ungerne borte. Det var vistnok en Ilder, der havde forøvet Ødelæggelsen, da en saadan Dagen i Forvejen var set der i Nærheden, og rundt omkring paa Jorden laa spredt Mængder af Fjer af en Sangdrossel, hvor- imod der ikke var mindste Spor af Topmejserne. 7/5 1921 fandt jeg i en trøsket Granstub i Skoven ved Hadsund en Rede med 7 friske Æg af Topmejsen. Denne Stub var tydeligt udhulet af Fuglen selv, og i samme Stub er der i Aar (1922) udboret et nyt Hul ved Siden af det fra i Fjor. I dette nye Hul havde Fuglen 2lb lagt 4 Æg; men Reden blev da ødelagt af Regn, hvor- for Fuglen forlod den. I en anden raadden Granstub ogsaa her 22 ved Hadsund fandt jeg 19/é 1922 en Topmejse rugende paa 6 Æg, hvoraf det sidste var lagt samme Dag. Ogsaa denne Stub var udhulet af Fuglen. Ca. 35 m derfra fandtes 14/5 1922 en anden Rede ogsaa i en raadden Stub (ligeledes med 6 Æg). Endelig fandt jeg 10/5 1921 Topmejsen ynglende i en Mejsekasse i Hou Skov. Kassen, der indeholdt 5 stærkt rugede Æg, hang i et Bøgetræ i en Hønsegaard, beliggende umiddelbart ved et Hus i Udkanten af Skoven. HALEMEJSE, Acredula caudata. Ikke almindelig som yng- lende, derimod ret almindelig om Efteraaret og Vinteren i Flokke paa ca. 15, rimeligvis et Par Forældre med deres store Kuld Unger. Rede har jeg fundet i en Gran 1,3 m over Jorden 4/s 1920 med 11 friske Æg, og 6/s 1921 i en lignende Højde i en Enebærbusk, ogsaa 11 Æg, begge Gange i Hou Skov. 27/3 1922 fandt jeg en Rede af Halemejse; den var halvt færdig, og begge Fuglene var ivrigt beskæftigede med at udfore den med Fjer, som de stadigvæk kom flyvende med. Men det ejendommelige var, at Reden var anbragt ca. 10 m oppe mellem Stammen og en Sidegren af et Elletræ, der stod midt i Visborggaard Skovs Hejrekoloni. I Toppen af samme Træ fandtes en Hejrerede, og alle Træerne rundt omkring var ogsaa besat med disse Reder. Da jeg 8 Dage senere saa til den, var Kuplen over Reden om- trent færdig, saa jeg antager, at Halemejserne har haft fuldtalligt Kuld omkring 20/4, vistnok et meget tidligt Tidspunkt i saa koldt et Foraar som i Aar. TORNSANGER, Sylvia cinerea. Temmelig almindeligt yng- lende i Nælder og Hindbærkrat. Ægantal hyppigst 5, sjældnere 6. GÆRDESANGER, Sylvia curruca. Mindre almindelig end fore- gaaende. Ægantal hyppigst 6, sjældnere 5. Reden altid kende- lig paa, at den hist og her i Kanten er pyntet med hvidt. MUNK, Sylvia atricapilla. Yngler temmelig hyppigt her paa Egnen, navnlig i Udkanten af Krat. Ægantal 4 — 5. HAVESANGER, Sylvia hortensis. Yngler lignende Steder som foregaaende, men mindre hyppigt. Ægantal 4 — 5. 8/6 1922 fandtes i en lille Busk, dannet af Rodskuddene fra en Bøgestub, 23 en Havesanger rugende paa 5 Æg og ca. 1 m derfra i den mod- satte Side af samme Busk en Jernspurv rugende paa 6 Æg. HØGESANGER, Sylvia nisoria. Forekommer sparsomt. Jeg har kun set den to Gange, nemlig 10/6 1919 i Tjørn ved Jomfru- bakken uden for Mariager og 5/e 1922 i Tjørn i Nærheden af Hadsund, hvor den havde Rede med 5 Æg. Begge Steder yng- lede der i umiddelbar Nærhed et Par Tornskader, saa det er uden Tvivl den for et flygtigt Blik saa tilsyneladende Lighed, som disse Fugle har med hinanden, der faar denne Sanger til at yngle saa nær ved en Tornskade, da andre Smaafugle som bekendt skyer denne Røvers Naboskab. GULBUG, Hypolais iderina. Temmelig hyppig, især i Haver. Dens nydelige og let kendelige Rede har jeg 3/t 1915 fundet i Toppen af en Gran ca. 7 m oppe, hvad jo ikke er nogen al- mindelig Byggeplads for denne Fugl, som ellers næsten altid yngler i Hyld. Sommeren 1919 havde jeg Lejlighed til at følge denne Fugls Udrugning af Unger, og jeg hidfører her de for- skellige Data : Redebygning paabegyndt 10/6. Første Æg lagt 17/6. Sidste Æg lagt 22/6. Æggenes Antal 5. Ungerne fremkom i/i. Ungerne bortfløjne 18/7. Denne Rede var bygget i en Syrenbusk i Mariager Apoteks Have og bestod delvis af Strimler af Gaze- bind og hvidt Papir. En anden Rede, som indeholdt 5 Æg 30/5 1918, var bygget hovedsagelig af Bøgeblomster og Insektspind og sad i en Tjørn i Udkanten af Bøgekrat. KÆRSANGER, Acrocephalas palusiris. Rede med 4 Æg fundet 16/e 1922 i en Grøft bevokset med Hindbær uden for Skoven ved Hadsund. Ellers ikke truffet her paa Egnen. RØRSANGER, Acrocephalus arundinaceus. Findes almindeligt her. Mærkelig nok har jeg ikke fundet dens Rede før i Som- meren 1918, da jeg 21l& fandt ikke mindre end 5 Reder, hver med 4 Æg, i en lille Rørholm i Byens Udkant. SIVSANGER, Acrocephalus phragmitis. Ses og høres ret jævnligt. LØVSANGER, Phyllopseustes trochilus. Ret almindelig i Skovene. 24 GRØN LØVSANGER, Phyllopseustes sibilatriæ. Mindre al- mindelig end foregaaende. Ve 1920 fandtes Rede med 6 svagt rugede Æg paa en Skrænt i Bøgeskov ved Mariager. FUGLEKONGE, Regulus cristatus. Almindelig baade Sommer og Vinter i Granskovene. 2% 1921 fandt jeg tre Reder uden Æg af denne Fugl. Disse Reder blev alle ødelagte af Regn. 1(s 1921 fandt jeg derimod dens Rede med 10 Æg i en lille Gran i 1,3 m.s Højde og 20/5 1921 en anden Rede med 8 Æg, lige- ledes i Gran. ENGPIBER, Anthus pratensis. Særdeles almindelig paa Enge og Heder. SKOVPIBER, Anthus arborens. Temmelig almindelig. SKÆRPIBER, Anthus aqvaticus var. obscurus. En lille Flok paa ca. 20, hvoraf et Par blev skudt, holdt til ved Fjorden her ved Byen det meste af Januar Maaned 1922. GUL VIPSTJERT, Motacilla flava. Temmelig almindelig Yngle- fugl i Engene. HVID VIPSTJERT, Motacilla alba. Meget almindelig. Ynder navnlig at bygge sin Rede i Fiskerbaade, som ikke benyttes til Stadighed. Den bygger da paa Tofterne op mod Baadens Sider. Naar Fiskerne da sejler ud, følger Fuglene med, flyvende i Luften eller siddende paa Mastetoppen. Den bygger hvert Aar i Træ- værket paa Jernbanebroen over Fjorden. Ligeledes holder den meget af at bygge i Bræddestabler paa Tømmerpladserne. VINDROSSEL, Turdus iliacus. Temmelig almindelig paa Efteraarstræk. SANGDROSSEL, Turdus musicus. Almindelig Ynglefugl. Kliner altid sin Rede indvendig med en glat Masse af trøsket Træ, sammenholdt af en klæbrig Substans, uden andet Underlag for Æggene. SJAGGER, Turdus pilaris. Træffes i store Flokke paa Marker og Enge hvert Aar i September, Oktober og November. Under- tiden ogsaa om Foraaret; saaledes saa jeg 2% 1920 en Flok paa ca. 300 Stkr. i Skoven ved Mariager. 25 RINGDROSSEL, Turdus torqvatus. Kun set en enkelt Gang, Efteraar 1916. SOLSORT, Turdus merula. Meget almindelig som ynglende baade i Skovene og i Haverne. Æggenes Antal oftest 4 eller 5. Kun et Par enkelte Gange har jeg set 6 i en Rede, begge Gange sildige Kuld, nemlig: 12/6 1912 og 28/5 1920. STENPIKKER, Saxicola oenanthe. Almindelig paa Marker og ved Stengærder. Yngler i Jordhuller og under Stendynger. Æg- genes Antal 6 — 7. BYNKEFUGL, Praticola rubetra. Almindelig i Engene. RØDSTJERT, Ruticilla phoenicura. Ses nu og da i Træk- tiden, Foraar og Efteraar, men ikke ofte. SORT RØDSTJERT, Ruticilla titys. Sjælden. En Han set i min Have 27/s 1922, hvor den opholdt sig ca. 10 Minutter. RØDKÆLK, Erithacus rubecula. Almindelig. Dens Rede har jeg hyppigst fundet inde under Rødderne paa store Bøgetræer og næsten altid med 7 Æg. BROGET FLUESNAPPER, Muscicapa atricapilla. Ses jævn- ligt paa Foraarstræk, omkring 8 Maj. 19/s 1919 fandt jeg den ynglende i en Mejsekasse i Mariager Apoteks Have. En Musvit havde først bygget Rede og lagt 3 Æg, men blev saa fordrevet af Fluesnapperen, som oven paa Musvittens Rede og Æg byggede en ny Rede, i hvilken den lagde 7 Æg. Den fordrevne Musvit var imidlertid ikke mere forknyt, end at den fra Mejsekassen i Træet ved Siden af fordrev et Par derboende Blaamejser, hvor- efter den tog disses Rede i Besiddelse. (Se under Blaamejse). Er det ikke et ret enestaaende Tilfælde, at Fluesnapper fordriver Musvit? Det omvendte Tilfælde har Pastor Barfod skildret i »Sydsællands Fugle«. GRAA FLUESNAPPER, Muscicapa grisola. Almindeligere end foregaaende. Reden har jeg en Gang fundet bygget oven paa en Harve, en anden Gang paa et Aalejern, begge hængende paa Mure under Tagskægget. Som et Bevis paa denne Fugls trofaste Vedhængen ved sin en Gang valgte Yngleplads kan anføres, at 26 et Par Graa Fluesnappere i 3 Aar i Træk (1920, 1921 og 1922) har ynglet hver Sommer paa samme Sted paa samme Gren i et Pæretræ, der staar i Maler Riis's Have i Mariager. SPURV, Passer domesticns. Yngler alle Vegne her i Byen under Tagstenene, ligesom den ofte fordriver Bysvalerne fra deres Reder, som den derpaa udforer og bruger saavel til Yngleplads som til Vinterkvarter. I Sommeren 1920 var jeg Vidne til en saadan Kamp om Bolig mellem Spurve og Svaler. Jeg skød da Han-Spurven; men Dagen efter stillede Hunnen med en ny Ægte- fælle, som ligeledes blev skudt. Dagen efter fik Han Nr. 3 samme Skæbne, men da den letsindige Dame derpaa stillede med Nr. 4, blev hun selv skudt, hvorpaa Svalerne endelig fik Fred til at benytte deres egen Rede. En hvidbroget Spurv blev skudt i Hadsund 12/9 1915. SKOVSPURV, Passer montanus. Almindelig. Yngler i Straa- tage og Mejsekasser. I en af Byens Bygninger er der i Yder- murene indsat Drænrør med ca. 26 mm. s Diameter. Hvert af disse Rør (ca. 20) er aarligt beboet af Skovspurve. BOGFINKE, Fringilla coelebs. Er saare almindelig. Dens Rede findes saavel i smaa tætte Buske som i store fritstaaende Træer, altid særdeles smukt forarbejdet og meget lig Omgivel- serne. Særlig ynder den at bygge i Grenkløfter. En Ting, som jeg intet Steds har set omtalt, har jeg lagt Mærke til hos Bog- finken, nemlig at der forekommer to skarpt adskilte Typer af Æg: den ene med blaagrøn Bundfarve og skarpt fremtrædende, sorte Pletter; den anden med lys graabrun Bundfarve og større, ligesom lidt flammede, mørkebrune Pletter. Mellemformer fore- kommer, men kun saaledes, at de altid kan henføres til en af Hovedtyperne. KVÆKER, Fringilla moniifringilla. Træffes i Tusindvis i Vintertiden i Bøgeskove, dog ikke hvert Aar. Særligt stort Træk saa jeg i Vintrene 1915—16 og 1920—21. KERNEBIDER, Coccothraustes vulgaris. Forekommer, om end sjældent, navnlig i Kirsebærtiden. Jeg har set den Aarene 1910, 1914, 1915 og 1919, hvert Aar en enkelt Gang; men det sidste Aars Tid har den vist sig langt mere almindeligt end sæd- 27 vanligt, saa man er delvis sikker paa at kunne faa den at se, naar man gaar en Tur i Skoven. I Sommer har den ynglet i Nærheden, idet et Par Forældre med deres tre Unger aflagde en kort Visit i min Have 1&ji. SISKEN, Chrysomitris spinus. Ret sjælden Vintergæst. Set enkeltvis Januar 1913, December 1918 samt Februar 1920 og 21; oftest opholder den sig i Elletræer og i Graner. STILLITS, Carduelis elegans. Er ret almindelig. Bygger oftest i Frugttræer. En enkelt Gang, 2/e 1909, har jeg set dens Rede i Toppen af en Fyr, ca. 4 m høj. SVENSKE, Ligurinus chloris. Ret almindelig. Tidligste Kuld (5 Æg) fundet i en lav Gran 3% 1909. Seneste Kuld (6 Æg) fundet 6/7 1921 i et Æbletræ. IRISK, Cannabina linota. Meget almindelig. Dens Æg, oftest 5, sjælden 6, findes allerede i April, som Regel i tætte, smaa Graner, hvor Reden hyppigst sidder et Stykke ude paa Grenene, ikke direkte ind mod Stammen. BJERGIRISK, Cannabina flavirostris. Temmelig sjælden. Set et Par Gange i Vinteren 1921—22. GRAASISKEN, Cannabina linaria. Nogenlunde hyppig Vin- tergæst. DOMPAP, Pyrrhula vulgaris. Der gik adskillige Aar, inden jeg bemærkede denne Fugl her paa Egnen. Først i 1913 saa jeg nogle ganske enkelte i Oktober og December; men i de sidste tre Vintre har de været faste Gæster, endog i ret stort Tal. De kommer allerede i Slutningen af Oktober og ses daglig alle Vegne i Krat og Haver til henimod April. Navnlig i December og Januar træffer man dem overalt, ligesom man stadigvæk hører deres dybe, bløde Fløjten. Et skønnere Syn end saadan en Flok Dompapper, siddende paa de is- og snedækkede Grene, sindigt bøjende sig ned efter en Knop nu og da, gives der vist næppe for en Ornitholog her i Landet. Denne musegraa Ryg, denne i blaat skinnende, blanksorte Kalot, den blændende hvide Over- gump og først og fremmest Brystet, hos Hannen flammende rødt, 28 hos Hunnen med et ganske svagt rosa Skær over det graa, alt danner tilsammen et saa fint afstemt Hele som vel muligt. Saa- vel i 1921 som 1922 opholdt et Par sig her i Byen i en Have til Midten af April, og begge Aar saas de en enkelt Gang med fine Straa i Næbbet, som om de tænkte paa at bygge Rede. Men det blev kun til Forsøg; en skønne Dag var de forsvundne. KORSNÆB, Loxia curvirostra. Efteraaret 1909 og Efteraaret 1910 var der temmelig store Flokke af disse Fugle, hvoraf jeg fik en Han og en Hun til min Samling. Disses Næb krydses til hver sin Side. Siden den Tid har jeg kun set en enkelt nu og da med Aars Mellemrum. Senest saa jeg dem i afvigte Januar, da en lille Flok paa 6 viste sig en enkelt Gang. RØRSPURV, Emberiza schoeniclus. Findes i Moser og Enge, dog ikke i større Mængde. GULSPURV, Emberiza citrinella. Almindelig overalt. Tidligste Kuld Æg (5) fundet 30/4 1909. Seneste Kuld (3) fundet 28/8 1922. Om Efteraaret og Vinteren ses den flokkevis sammen med Irisker, Bogfinker og andre frøædende Fugle. BOMLÆRKE, Emberiza miliaria. Meget almindelig. SNESPURV, Emberiza nivalis. Denne har jeg set et Par Gange om Vinteren i Smaaflokke i Engene langs Fjorden, men ikke i de senere Aar. VENDEHALSEN, IYNX TORQVILLA, SOM YNGLEFUGL I DANMARK AF EINAR SCHÅFFER, LÆGE. I Midten af Maj 1920 hørte jeg ved mit Sommerhus i Dron- ninggaardkvarteret i Holte Vendehalsens karakteristiske Parrings- skrig. Nogle Dage senere lykkedes det mig at faa Øje paa Fuglen; den sad i timevis paa samme Sted, i Toppen af et Grantræ, og udstødte ustandselig sine Skrig, 6 å 8 i Træk med en lille Pause imellem hver Periode. Den begyndte allerede Kl. 4 om Morgenen og bidrog sammen med Gøg og Nattergal til at gøre Familiens Morgensøvn urolig; ved Solnedgang holdt »Sangen« op. Kort Tid efter opdagede jeg til min Glæde, at Fuglen havde taget Bolig i en af mine Redekasser, ca. 4 m over Jorden i et Egetræ. Terrænet bestaar af en høj og ret stejl Skrænt, som vender lige mod Syd og er bevokset med en blandet Bestand, temmelig aaben, af store Bøge, Ege, Aske og Graner samt en Del mindre Løvtræer som Røn, Elm og Fuglekirsebær med Underskov af Hassel, Hyld og andre Buske. Skrænten gaar ned til en Mose med Pilekrat og Elletræer. Netop et saadant »Nattergaleterræn« yndes, ifølge Naumann, af Vendehalsen. Redekassens Hul, som vendte lige mod Syd, var 3 cm i Diameter. Kassen befandt sig kun ca. 6 m fra Husets Veranda, hvor jeg kunde sidde i timevis og iagttage Fuglene. I Ruge- tiden saa jeg dem ikke ofte, men der er ikke Tvivl om, at de skiftedes til at ruge. Naumann angiver, at Hannen afløser Hun- nen i Middagstimerne, medens denne søger Føde. Jeg har iagt- taget, at de skiftede flere Gange i Dagens Løb. Ungerne var udklækkede den 10. Juni, og det var en uhyre Travlhed, der udfoldedes af Forældrene, særlig da Ungerne blev større. Jeg har set dem fodre indtil 12 Gange i Timen. Saavel Hannen som Hunnen deltog i Fodringen, tilsyneladende lige flittigt. 30 Naar de kom med Føden, satte de sig et Øjeblik, ganske som en Spætte, ved Redehullet, inden de gik ind. Hvis den ene var nede i Reden, ventede den anden som Regel ved Hullet, men undertiden var de begge paa en Gang nede i Redekassen. Hvor- dan der har været Plads baade til dem og det store Kuld Unger, er mig en Gaade. Naar Fuglen havde fodret Ungerne, sad den som oftest lidt i Redehullet, strakte Hals og saa sig forsigtig om, inden den fløj bort. Den lange Hals og det spidse Hoved lignede fuldstændig en Slanges, men jeg har aldrig iagttaget dens meget omtalte Drejninger af Hovedet. Vendehalsen lever hovedsagelig af Myrer, men hvad den bragte i Næbbet, kunde jeg ikke se; dog saa det ud, som om der hang Fryndser ud af Næbbet paa begge Sider. Næsten hver Gang, de gamle fløj fra Redekassen, havde de Ekskrementer fra Ungerne i Næbbet; de fløj langt med dem, inden de lod dem falde. Dette stemmer ikke med, hvad Naumann anfører. Han skriver, at Vendehalsens Redehul, naar Ungerne har forladt det, ligner »en stinkende Pøl«, fordi de Gamle ikke fjærner Eks- krementerne. Denne Redekasse var, da jeg undersøgte den, efter at Vendehalsfamilien var borte, fuldkommen ren, og der var intet som helst andet Underlag for Æggene end lidt Jord og Træsmuld. Dette stemmer med de fleste andre Reretninger om Vendehalsens Redehuller, fraset en enkelt, som jeg anfører neden- for. Ekskrementerne skal være meget karakteristiske: krumme, let slyngede Dannelser, bestaaende af de ufordøjelige Chitindele af de fortærede Myrer (H. Winge). Trods megen Søgen lykkedes det mig ikke at finde dem; de laa i alle Tilfælde ikke under Redetræet. Den 29. Juni saa jeg 3 fuldvoksne Unger sidde paa en Gren i Nærheden af Redekassen; der sad de i 3 Dage og blev fodrede af Forældrene, medens disse stadig havde travlt med at made de øvrige Unger inde i Kassen. Min Hustru saa ialt 7 Unger paa en Gang uden for Kassen; muligvis har der været flere. Den 1. Juli var hele Familien borte, og jeg saa dem ikke senere. I 1921 saa jeg ikke Vendehalsene, men i 1922 kom de igen. Om det var det samme Par eller mulig en af Ungerne med sin Mage, kan jeg naturligvis ikke afgøre. Den Redekasse, hvor de havde ruget forrige Gang, var optaget af en Musvitfamilie, hvorfor de valgte en anden ca. 8 m fra den forrige og noget højere oppe, ca. 6 m over Jorden i et stort Røgetræ. Redehullet, som var 31 2,5 cm i Diameter, vendte mod Sydøst. Denne Kasse var Aaret før beboet af en Broget Fluesnapper. Det var sent Foraar, og Vendehalsen kom ca. 1 Uge senere end i 1920. Jeg saa den første Gang den 23. Maj; den sad ved Redehullet og hakkede i Kanten af dette som for at udvide det, ganske som en Spætte. Mærkelig nok hørte jeg ikke en eneste Gang dens Stemme. Den 16. Juni var Ungerne udrugede, hvad jeg sluttede af, at de Gamle fra den Dag begyndte at fodre. Kuldet var sikkert stort, da de havde overordentlig travlt. Un- gerne blev længe i Reden; endnu den 4. Juli var de ikke fløjne, men jeg saa fuldvoksne Unger stikke Hovederne ud af Rede- hullet. Jeg rejste bort den Dag og kan derfor ikke meddele, hvilken Dag de forlod Reden. Jeg undersøgte senere Redekassen; den indeholdt som sidst kun lidt Jord og Træsmuld. Adskillige Medlemmer af ornithologisk Forening — A. Koe- foed, Th. N. Krabbe, R. Jul. Olsen m. fl. — besøgte i Sommerens Løb Reden og havde Lejlighed til at iagttage den interessante Gæst og bekræfte Bestemmelsens Rigtighed. Vendehalsen blev som bekendt allerede for omtrent 100 Aar siden anført som dansk Ynglefugl af Ch. Teilmann, som i sin »Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle«, Ribe 1823, ganske kort anfører om den: »Yngler i Jylland og Holsteen«. Denne Angivelse bekræftes Aaret efter af vor berømte Ornitholog Fr. Fa- ber, der i sine »Ornithologiske Noticer«, Aarhus 1824, bemærker, at den »yngler ikke alene af og til i Jylland og Holsteen, men ogsaa i Sjelland omkring Kjøbenhavn«. Ikke desto mindre er den jo uden Tvivl en af vore sjældneste Ynglefugle, og jeg har derfor ment, at det kunde have Interesse at samle paa et Sted, hvad der i den mig tilgængelige senere Litteratur foreligger om dens Forekomst som saadan; desuden har jeg anført nogle pri- vate Meddelelser. Pensionist N. Christiansen meddeler, at der i hans Samling findes et Kuld Æg af Vendehalsen paa 11 Stk., taget den 15. Juni 1880 i Jægersborg Dyrehave ved Klampenborg. Æggene stammer fra Wellers Samling. Nærmere Oplysninger kan ikke gives. Kontorchef Axel Koefoed har meddelt mig, at han den 12. Juni 1912 fik et Kuld paa 11 noget rugede Æg af Vende- halsen, taget i Grib Skov ved Maarum af nu afdøde kgl. Skov- foged A. T. Ejlertsen. Reden var anbragt i et hult Bøgetræ ca. 5 m fra Jorden. Underlaget i Reden var kun lidt Træsmuld. 32 Partikulier H. Petersen meddeler, at Vendehalsen i 5 å 6 Aar har ynglet i et gammelt Postetræ ved Skovfogedhuset »Spaanilshus« i Nøddebo Skovdistrikt. Indgangen til Reden var gennem Hullet, hvor den manglende Postetud havde siddet. Reden, som laa ca. 40 cm under Indgangshullet, kunde ses fra oven og indeholdt 11 Æg, 9 lige store, 1 lidt mindre og 1 be- tydelig mindre. Brønden, som ikke havde været benyttet i mange Aar, skulde fyldes og Posten tages bort, saa Fuglen maatte for- lade Reden. Æggene blev taget den 13. Juni 1919 og var ikke rugede. Redematerialet bestod af Ko- og Dyrehaar samt lidt Mos. At Fuglen hvert Aar bygger en ny Rede fremgaar af, at der laa mange gamle Reder oven paa hinanden og dannede et Lag paa ca. 50 cm. Skovfogedhuset ligger uden for Skovhegnet, og Redepladsen er ca. 40 m fra Landevejen. En Markvej, som dog kun er lidet benyttet, gaar mellem Redepladsen og Huset. Samme Aar ynglede i ovennævnte Distrikt 2 andre Par Vende- halse, begge i store Bøgetræer 4 å 6 m over Jorden. Disse ynglede uforstyrret. Redehullerne var ved en raadden, afbrækket Gren. Denne Meddelelse er interessant ved den Omstændighed, at Fuglen har maattet bygge Rede. Den kan maaske være tvunget dertil ved, at Postetræet jo er »bundløst«; men rimeligere er det vel, at f. Eks. en Musvit har været den første Beboer og saaledes lagt Grunden til Reden. Ellers er det — ogsaa ifølge Nau- mann — Reglen, at Vendehalsen lægger sine Æg umiddelbart paa Bunden af Redehullerne uden andet Underlag end lidt Af- fald fra Hullets Vægge. Om Fund af Reder har jeg samlet følgende: I D. o. F.'s T., 6. Aarg., 1911—12, S. 179, nævnes den som ynglende ved Aalborg. Ungerne var udklækkede den 10. Juni. Sammesteds, 9. Aarg., 1914 — 15, S. 238, anføres Vendehalsen som sjældent bemærket paa Møen. Dens Æg (9 Stk.) fundne i en hul Pil i Hattemagervænget den 3. Juni 1863. Sammesteds, 10. Aarg., 1915 — 16, S. 27, angiver Overlæge O. Helm s at have fundet Vendehalsens Rede med Æg ved Haslev 1894, samt i de følgende Aar i Yngletiden jævnlig at have hørt dens Skrig i Haslev Orned. Sammesteds, 13. Aarg., 1918—19, S. 26, meddeler samme, at Vendehalsen har ruget ved Brahetrolleborg. I J. D. Christiansen: »Viborg Omegns Fugle«, Viborg 1890, 33 meddeles: Vendehalsens Rede er funden i Viborg Krat den 5. Juni 1889. 10 Æg. — Ynglede i 1879 ved Ulstrupgaard (Rossen). I A. H. Faber: »Vejle og Horsensegnens Fuglefauna«, Aar- hus 1898, anføres: »Vendehalsen er ofte set og hørt i April- Maj. Reden er ikke fundet. I Jonas Collin: »Faunistiske og biologiske Meddelelser om Danske Fugle«, Kbhvn. 1895, meddeles: 3 Par Vendehalse yng- lede i Viborg Plantage 1890 (I. G. E. Christiansen). Skovrider Møhl Hansen fandt en Rede i Omegnen af Odense i 1890 i en hul Pil, i 1891 i et hult Pæretræ. Museumsamanuensis R. Hørring har velvilligst meddelt mig, at der i Zoologisk Museum findes et Kuld paa 10 Æg af Vende- halsen, taget i Dyrehaven den 12. Juni 1874 (stammende fra Bangerts Samling). — Endvidere findes der 2 Unger, den ene fra Dallund paa Fyen (29. Juli 1858), den anden fra Jægersborg Hegn (17. Juli 1866). Dette er de overmaade sparsomme Meddelelser, jeg har kunnet samle om Vendehalsens Forekomst som Ynglefugl her i Landet. Den ses og høres dog ikke sjældent i Yngletiden; et Par er bl. a. set af Ornithologisk Forenings Medlemmer paa en Eks- kursion til Grib Skov den 3. Maj 1914. Overlæge K. Schåffer, Juelsminde, har meddelt mig, at han, medens han var Reservelæge paa Vejlefjord Sanatorium ved Fakkegrav, et Foraar maatte skyde en Vendehals, hvis ustandse- lige Parringsskrig forstyrrede Kurgæsterne i deres Morgensøvn. Den sad hver Dag paa samme Sted — paa en Blomsterstok i et Rosenbed lige foran Sanatoriet; hvis den blev jaget væk, kom den snart efter igen og satte sig paa den samme Pind. Som Trækfugl er den ikke sjælden hverken Foraar eller Efter- aar, og den falder ofte ved Fyrene; fra disse er der i Aarenes Løb indsendt ca. 300 Eksemplarer til Zoologisk Museum. 136 af disse er i Museets Besiddelse. Vendehalsen er, naar den ikke skriger i Parringstiden, en overmaade stilfærdig Fugl, som ikke gør sig meget bemærket. Derfor er det jo rimeligt, at den ofte undgaar Opmærksomheden, og at den mulig forekommer hyppigere end almindelig antaget. Enhver Oplysning om dens Forekomst som Ynglefugl her i Landet kan derfor have Krav paa Interesse, og hvis denne lille Meddelelse kunde fremkalde andre lignende, er Hensigten naaet. NOGLE RØDKÆLKE SOM GÆSTER I HUSET. AF C.RUBO W. I Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift, 7. Aarg., Hft. IV, 1913, fortalte jeg lidt om to Rødkælke (Erithacus rubecula), som jeg havde haft om Vinteren, flyvende frit rundt i Huset. Jeg kalder dem Nr. 1 og Nr. 2. Jeg har siden hen haft flere af disse Fugle som Gæster om Vinteren, og det kan inaaske interessere Læserne at høre lidt mere om disse Fugle, idet man derved kan danne sig et Begreb om deres Sædvaner, Karakter og Intelligens. Nr. 1 havde vi fra December 1911 til Foraaret 1912; Nr. 2 fra December 1912 til 27. April 1913. Nr. 3 fik vi foræret af en bekendt i Ny Taarbæk i December 1913; den blev ringet med Kanariefuglering Nr. 91. Den blev tillidsfuld i Løbet af 4 — 5 Dage og begyndte at kvidre lidt i Løbet af en Uge. Det var en stor, smuk Fugl med stærke Farver; vi dømte den derfor til at være en Han. Da der var gaaet 2 Uger, sang den højt, navnlig naar den saa en Rødkælk uden for Vinduet. Siddende paa en Plante i Vinduet sang den løs saa højt som en Bogfinke, og dens Sang mindede iøvrigt om Bogfinkens første Forsøg paa Foraarssangen i Februar. Se- nere genfandt man i dens Sang ikke saa lidt af Droslens og Solsortens Strofer, uden at det dog blev afsluttet til en Melodi, men Slægtskabet var tydelig at spore. Om Aftenen ved Lampelys sang den ikke, men kvidrede eller fløjtede dæmpet, ofte en halv eller hel Time i Træk med korte Afbrydelser. Siddende paa Kanten af en Stole^g, paa Hjørnet af et Møbel eller paa Gulvet knap en Meter fra mig, fløjter den saa indsmigrende ligesom talende til mig, snart betragtende mig med det ene Øje, snart med det andet. Inden 3 Uger var gaaet, tog den Melorme af Haanden. Saa kom Nr. 4 som Logikammerat den 15. Januar 1914, og denne blev mærket med Ring Nr. 72. Nr. 3 blev meget forbavset 35 ved Synet, ikke Spor af glad. Vi troede, det skulde blive til Slagsmaal, men det blev kun til, at Nr. 3 jagede efter Nr. 4 nogle Gange om Dagen rundt i Stuerne, idet den udstødte en knækkende Lyd, der kunde tyde paa Vrede. Efter en halv Snes Dages Forløb holdt Forfølgelserne dog omtrent op, men gode Venner blev de aldrig. Nr. 4 opholder sig helst i en anden Stue end Nr. 3; den synes ikke at ville blive tam; den hverken synger eller kvidrer og opholder sig mest paa Gulvet. Nr. 3 synger og kvidrer som før ; naar jeg læser Avis, sætter den sig paa Kanten af Avisen som for at se, hvad jeg bestiller; naar Husmoder spiller Klaver, sætter den sig paa Nodestolen og kvidrer ned til hende. Af en Rødkælk at være synes den at have en rolig Natur, langt roligere end de andre, vi før har haft. Endelig begynder Nr. 4 at kvidre lidt. Uden for Vinduerne kommer nu og da en Rødkælk, som faar Myreæg, Universalfoder og knuste Nøddekærner serveret i en lille Skaal; snart kommer der en til. Da de mødes, etablerer de et vældigt Slagsmaal, som Nr. 3 inden for Vinduet følger i største Spænding, idet den giver nogle mærkelige, gennemtræn- gende Lyde fra sig. En Eftermiddag ser den en Kat udenfor i Haven; hele Aftenen har den tabt Humøret, den vil ikke en- gang tage Melorme. Naar den atter ser en Kat, giver den en stærk Varsellyd fra sig, saa at vi altid kan høre, naar der en Kat i Sigte. Om Aftenen bliver de ledet op i Soveværelset efter den sæd- vanlige Metode ved Slukning af Lyset i Dagligstuerne og Tæn- ding af Lys paa Trappegangen. I Soveværelset synes mærkeligt nok Nr. 4 at have Overtaget. Den tager sit Nattesæde paa det ene Hjørne af Gardinstangen, og skønt denne er over 2 m lang, maa Nr. 3 ikke ogsaa sidde paa den, men maa finde sig en anden Soveplads, som Regel paa en Lampet paa Væggen. Saa længe der er Lys, holder Nr. 4 uafladeligt Øje med Nr. 3, parat til at forsvare sin Gardinstang. Om Dagen i Opholdsstuerne har Nr. 3 annekteret Dagligstuen, Nr. 4 er forvist til Herrevæ- relset. Vover den at vise sig i Dagligstuen, bliver den straks jaget ud, men gaar Nr. 3 paa Visit i Herreværelset, sidder Nr. 4 stiv og angst og vogter den og maa endda finde sig i en lille Jagetur. Nr. 3 bliver tammere og tammere og mere og mere nysgerrig, eller, man kan maaske sige, interesseret eller videbe- gærlig. Naar to eller flere Personer sætter sig ved Bordet for 36 at se paa en Ting eller breder Papirer ud, kommer den straks hen paa Bordet og ser Tingene efter. Er det noget, den ikke forstaar sig paa — det vil sige noget ikke spiseligt — flyver den bort igen, men er det Frugt, Nødder, Kage eller lignende, hopper den omkring paa Bordet, til den faar lidt. Sidder jeg med en Avis for Ansigtet, kommer den hen paa Bordet for at se, hvad der skjuler sig bag Avisen. Det er tydeligt, at den betragter baade mig og Avisen gentagende, ligesom for at undersøge, hvad der foregaar. En af Børnene skriver Stil ved mit Skrivebord, paa hvilket der staar en Brevvægt; den sætter sig paa denne for at se, hvad Barnet bestiller, og vi konstaterer, at den vejer 20 Gram. Efter en Maaneds Ophold begynder Nr. 4 at blive lidt tam- mere; den vover sig til at tage en Melorm af Husmoderens Haand eller at sætte sig paa Kanten af en Bog, som jeg læser i. Den begynder at kvidre lidt; synge gør den ikke. Rødkælkens sagte Kvidren eller Fløjten er en saa spæd og fin Lyd, at man næppe vil kunne høre den i det fri; det er den blødeste og mest indsmigrende musikalske Lyd, jeg kender. Siddende paa en Stoleryg, fuldstændig i Hvile, lidt sammen- krøben, med slappe Fjer, hængende Vinger og Hale, lader den høre en sagte Fløjten; intet rører sig paa Fuglen end ikke Næ- bet. Det er som en drømmende Enetale, den fører med sig selv, eller som hviskede den en sød Hemmelighed til Mennesket i Stuen. Den gør det kun, naar der er fuldstændig stille i Stuen. Om Morgenen er de ivrige efter at komme ud af Soveværelset, særlig Nr. 3. Naar Døren til Børnenes Værelse aabnes, flyver den straks derind, først en lille Tur hen til Vinduet for at se, hvorledes Vejret ser ud derfra, eller om maaske Kammeraten i Haven skulde vise sig. Saa et Svip ned til Skildpadden, der ligger i en flad Kurv og sover Vintersøvn under noget tørt Græs, som den søger at skjule sig under. Barnet, som ejer den, har sat en lille Skaal Vand ned i Kurven, for det kunde jo være, at Skildpadden vaagnede og vilde drikke; hun vaagner jo selv somme Tider om Natten og er tørstig. Rødkælken tager sig en Drik Vand af Skaalen — fremmed Mad smager bedst — ; lidt efter tager den sig et Bad deri, hopper op paa Ryggen af Skild- padden, ryster sig, lægger maaske en lille Klat paa den; Skildpadden sover urokkelig. Nr. 4 sætter sig nu ofte paa Kanten af Bogen, jeg læser i. 37 Den sidder ganske rolig og betragter mig. Hvad vil den egentlig? Er det blot for at se paa mig eller er det for at bede om noget? Er det, fordi der ikke ligger dens sædvanlige Kagekrummer paa mit Bord? Husmoderen siger, det er fordi den er forelsket i mig (Undskyld! hun er romantisk). Jeg siger, at den vil kræve mig for Kage, eller at det kun er af Nysgerrighed, thi den kom- mer altid fra et Sted, hvorfra den ikke kan se mit Ansigt. Den 24. Februar 1914 forsvandt Nr. 3. Døren til Forstuen og Indgangsdøren havde staaet aabne et Øjeblik, og den var altsaa smuttet ud. En tidligere anvendt Metode, at gaa udenfor med Melormeglasset og raabe »Bibi, blev anvendt, men forgæves. Det var den Dag en Storm af Øst, saa den er vel blæst et Stykke ind i Landet, før den har besindet sig. Paa Nr. 4 havde det den Virkning, at den blev meget tam- mere. I Løbet af en Uge er den fuldstændig tillidsfuld. Den foretrækker nu Krummer af Tvebakker og Kiks fremfor Myreæg og Universalfoder. Undertiden kan den ikke finde Ro om Natten, men flagrer rundt i Mørket. Saa bliver den lukket ind i et lille Skabsrum et Par Nætter. Det hjælper, og den forholder sig rolig om Natten paa sit sædvanlige Sovested. Om Morgenen er den som de tidligere meget ivrig efter at komme ud af Sove- værelset. Men den er saa udspekuleret, at blot man nærmer sig Døren, flyver den med, og naar den hører Trin udenfor, ved den, at der er en Chance for, at Døren kan blive lukket op, og flyver hen til den for at være parat til at smutte ud. Den har i høj Grad kastet sin Kærlighed paa Husmoderen; den kommer hen til hende, naar hun kalder paa den paa en bestemt Maade, og morsomt er det at se den lillebitte Skabning hoppe paa Gulvet hen til hende og kigge op paa hende. Men hun er jo ogsaa Hersker over alle Melorme, og naar hun vil traktere med denne Lækkerbidsken, kalder hun paa den bestemte Maade. Om Foraaret blev den sluppet ud. Den 18. November 1914 paastaar to af Familiens Medlemmer, at de har set en Rødkælk med Ring om Benet i Haven. Nr. 5 blev den 7. Januar 1915 lokket ind i Forstuen. Vi op- dagede, at den var ringet, og at Ringen havde Nr. 72; det var altsaa vor gamle Ven Nr. 4. Ringen er lidt slidt; den faar der- for en ny Ring Nr. 71. Endelig oplever vi Æventyret fra de engelske Børnebøger om Robin, som kommer igen og pikker paa Vinduet for at komme ind, fordi det er saa koldt derude. 38 Den var tydeligt nok huskendt, og optog straks de sædvanlige Vaner. Den 11. Marts om Formiddagen var den borte. Et Par Timer efter stillede den uden for Køkkenvinduet. Indgangsdøren blev lukket op, og uden Lokkemad hoppede den ind i Huset, skøndt Pigerne stod lige indenfor ved Døren. Man maa vel have Ret til at drage den Slutning, at denne Fugl efter Over- vejelse har besluttet sig til at søge at komme ind i Huset igen. Den er meget tam; naar jeg kommer hjem om Aftenen, følger den efter mig, formodentlig for at kræve sine Kagekrummer; den hopper meget nærgaaende om paa Bordet, hvor jeg ar- bejder. Vi har hverken Melorme eller Universalfoder eller My- reæg paa Grund af Krigen, saa Kosten er lidt sløj. Den faar lidt Talg, knuste Nøddekærner og knust Hampefrø; for Resten afsøger den Spisebordet efter Maaltiderne og kan godt lide Rug- brød. Den vejer paa Brevvægten den 28. Marts 1915 18 Gram. Det lykkes at opdrive lidt tørre Myreæg og tarveligt Universal- foder, og jeg prøver at veje, hvor meget den spiser. Jeg faar det til 2 Gram Universalfoder og 2 å 3 Gram Myreæg (i fugtig Stand o å 6 Gram), men desuden spiser den en Del, som ikke kan vejes, nemlig hvad den redder sig under og efter Familiens Maaltider; den synes altid at kunne finde lidt spiseligt paa Gulvet. Et Møl har jeg set den fange og spise. Som det er iagttaget ved nogle af de tidligere, kommer der ogsaa over denne undertiden en uforklarlig Uro; den flagrer omkring om Aftenen og om Natten, særligt naar det er Maaneskin. Den 13. April, en Solskinsdag, blev den sluppet ud. Maden blev stillet i et aabent Vindue; den spiste af den, men fløj ikke ud. En halv Time efter var den dog forsvundet. Hen paa Dagen kom den tilbage gennem et aabent Vindue paa første Sal, fløj lidt rundt i Værelserne, ned i Stueetagen og ud af et Vindue. Den 14. April kom den igen ind af et Vindue, opholdt sig længe i Stuerne og fløj saa igen. I et aabent Vindue lader vi dens sædvanlige Mad- skaal og Vandskaal staa. Den kommer og tager sig et Bad, — og saa kommer den ikke mere. Nr. 6 kom den 19. Januar 1917. Gennem et aabent Vindue var den gaaet ned i Kælderen, blev fanget og bragt op i Stuerne. Den flagrer lidt mod Vinduerne, men finder hurtigt sin Mad- skaal i Vindueskarmen. Om Aftenen gaar den som de tidligere med op i Soveværelset. Det er altid lidt spændende, hvor hurtigt de vil sætte sig til Ro den første Aften. Jeg ligger i Sengen og 39 ser paa, at den prøver forskellige Sovepladser. Naar den har fundet et Sted, som jeg synes, den kan lide, slukker jeg Lyset, og den bliver som Regel siddende og anvender senere det samme Sted. Allerede den 21. Januar smultede den ud, viste sig lidt efter uden for Køkkenvinduet, men fløj bort igen. Den 23. Januar kom den igen ind, gennem Entredøren, men fløj kort efter ud gennem et Vindue paa første Sal. Et Par Timer efter kom den atter ind gennem Entredøren, og saa bliver den i Huset. Den blev allerede den 19. Januar ringet med Nr. 72 paa højre Fod og Nr. 26 paa venstre Fod. Den interesserer sig for sit Spejlbillede og flagrer lidt imod det. Mine Optegnelser om denne Fugl er meget knappe ; det var i den bevægede Blokadetid. I Paasken var Familien bortrejst; en nærboende Bekendt gav Fuglen hver Dag frisk Vand og Mad, men da vi kom tilbage den 10. April, var den forsvundet. Ved Eftersøgning fandtes den død bag nogle Bøger paa en Bogreol, hvor den maa være faldet eller gledet ned, og hvorfra den saa ikke har kunnet klare sig op igen. Nr. 7 blev den 24. November 1918 fanget i Udhuset; jeg har ingen Optegnelser om den. Nr. 8 blev fanget i Udhuset den 6. November 1921 og blev mærket med Ring Nr. 81. Den er noget vild og flyver et Par Gange haardt mod Vinduerne, saa den besvimer. Det varer et Par Timer, inden den finder Vandskaalen og Madskaalen i Vindueskarmen. Efter 2 Ugers Forløb er den tam og nysgerrig; det sidste blev dens Død. Naar nogen gik gennem Dørene, fløj den med. En Dag fulgte den med fra Dagligstuen til Forstuen, og fra Forstuen vilde den videre med til Køkkenet. Vedkommende Person lagde ikke Mærke til, at den fulgte med, men lukkede Køkkendøren hurtigt; Rødkælken var ikke hurtig nok og blev klemt ihjel mellem Døren og Karmen den 8. December 1921. Nr. 9 hoppede den 5. Januar 1922 af sig selv ind gennem Døren til Forstuen. Det er en stor, kraftig bygget Fugl med svage Farver. Den er fornuftig og stilfærdig og lærer let at rette sig efter sine Omgivelser. Allerede efter en Uges Forløb er den ret tam og flyver hen paa Bordet, naar vi spiser. Den døde des- værre allerede den 21. Januar paa en mærkelig Maade. Dens Vandskaal var en almindelig lille Urtepotteskaal. I en ganske lignende var der hældt lidt klar Paraffinolje. Den Person, som gav den frisk Vand, kom til at ombytte Skaalene, og hældte Vand i den forkerte Skaal uden at lægge Mærke til Oljen. Det 40 gjorde Fuglen heller ikke, men badede sig deri med det Resultat, at Fjerene gennemfedtedes og klæbede sammen. Vi prøvede at stryge det af, dels med varmt Vand, dels med Benzin, men næste Morgen laa den død. Nr. 10 blev fanget i Udhuset den 26. Januar 1922. Det var en smuk Fugl med stærke Farver, meget sky i Begyndelsen. Den blev ringet paa begge Fødder med Ringe Nr. 55 og 56. Den synger ualmindeligt højt. Den havde en stærk Interesse for sit Spejlbillede. Om Morgenen, saa snart det er lyst, flyver den fra Gardinstangen hen foran Toiletspejlet, ser paa sit Bil- lede et Øjeblik, flyver tilbage til Gardinstangen, sidder et Par Sekunder, farer atter hen foran Spejlet, drejer lidt til højre for at se med det venstre Øje, drejer sig til venstre for at se med det højre Øje, og farer tilbage til Gardinstangen for straks efter at gentage Manøvren. Over 30 Gange i Træk har den automatisk gjort dette. Den 27. Februar forsvandt den, rimeligvis ud af et aabent Vindue. FUGLEFRISTEDET JORDSAND. Resultatet af 1 Aars Fred paa Jordsand er jo meget opmun- trende. Men, skønt Amt og Stat har givet Tilsagn om Hjælp med Penge, saa er det endnu kun et Tilsagn, og de vanskelige Pengeforhold Lan let lade dette Tilsagn komme paa Finanslovens »Nedskrivning«. Og om vi opnaar Tilskuddet, er dette ikke nok til en effektiv Fredning — fra Midten af April til Midten af August. Jeg kan ikke tro andet, end at mange af Foreningens Med- lemmer har Lyst til at give deres Skærv til Fredningen. Gør det derfor, og gør det med det samme, ellers glemmer De det. Indsend 1 eller 2 Kr. i Frimærker til Kontorchef Axel Koe- foed, Holmens Kanal 22, Kbhvn. K., saa skal de nok blive anvendte. H. Arctander, forlienv. Kredslæge Udsist fra Frederikslund mod Furesø. R. H. STAMM FUGLELIVET I HOLTE OG OMEGN AF AXEL KOEFOED Da jeg nu i godt 20 Aar hver Sommer fra sidst i April til først i Oktober har boet i denne Egn, dels i Søllerød og i Øve- rød, dels, i de sidste Aar, i Nærheden af Skovridergaardens Villaby, og da jeg samtidig har interesseret mig meget for det forskelligartede Billede, vor Fuglefauna fremviser i Landets for- skellige Egne, har jeg i det følgende forsøgt at give en Lokal- beskrivelse af Fuglelivet omkring Holte. Det er mit Haab, at denne Skildring er blevet saa udtømmende, at den dels kan benyttes som en Hjælpekilde for dem, der giver sig af med hele Landets Fuglefauna, dels ogsaa i Fremtiden, naar Bebyggelse og andre Forandringer har frembragt deres som Regel ikke saa glædelige Virkninger, kan staa som et paalideligt Sammenligningsmateriale. Holte er, som bekendt, beliggende 15 km N. for Kjøbenhavn, og naar man tager i Betragtning, at dette kun svarer til ca. en halv Times Jernbanekørsel fra Hovedstaden, forbauses man unægtelig over den Rigdom af Fugle, der findes her; enhver 4 42 Fugleven vil derfor have stor Glæde af at færdes i de sjældent smukke Omgivelser med de herlige Skove: Rudeskov og Gelskov med tilstødende Ravneholme, Paradisskoven, Frydenlundskov, der gaar ned til Furesøen, og de mange andre mindre Skovholme. Det, der giver Egnen særlig Tillokkelse for Fuglene, er de store Skovstrækninger med den rige Underskov, bestaaende af Hindbær, Brombær og Nælder, de utallige Moser og Vandhuller, der omtrent findes i hver Mark, de mange levende Markhegn, Bakkedrag, gamle Grusgrave og Lerbrinker, dyrkede Agre, veks- lende med utallige Skovholme, Haver, og endelig Furesøen med dens store Rørbevoksning; Stedet er, kort sagt, et fuldstændigt Eldorado, navnlig for alle vore herlige Sangere, der her finder rigelig Føde og gode Skjulesteder for Rederne. Det, der hovedsagelig karakteriserer Holte og Omegns Fugle- liv, er derfor følgelig Spurvefuglene; i sin Tid var dog ogsaa Rovfuglene godt repræsenterede, og bedre Ynglepladser kunde vel næppe tænkes, ligesom der ogsaa var rigeligt med Føde. Som alle andre Steder her i Landet er Rovfuglene dog taget meget betydeligt af Aar efter Aar og snart ved helt at forsvinde fra Egnen; dette føles saa meget mere, som det, der giver en Skov dens rigtige Karakter, dog er at høre de forskellige Rovfugle ud- støde deres kendte Skrig og se dem svæve over Mark og Skov. Vade- og Svømmefugle findes der ikke mange Arter af som Ynglefugle, da Stederne, som rimeligt er, ikke egner sig for disse. Med Hensyn til den Orden, hvori Fuglene opregnes, har jeg fulgt den af H. Winge i Tidsskriftets I Bind givne Fortegnelse. Mine Iagttagelser vedrørende Rovfuglenes Yngleforhold har jeg beskrevet noget udførligt, fordi de paa liere Punkter afviger fra Beskrivelsen i »Skandinaviens Fugle« af A. Kjærbølling. Om end jeg haaber, at jeg har været saa heldig at samle et saa stort og navnlig paalideligt Materiale som muligt, kan der følgelig godt have opholdt sig endnu flere Fuglearter der i Eg- nen; da jeg endvidere desværre ikke kender saa meget til Fugle- livet om Vinteren, har Direktør A. L. V. Manniche venligst givet mig forskellige Oplysninger, navnlig med Hensyn til Fugle- livet paa Furesøen; endvidere har Pensionist N. Christiansen og Kontorchef Vi Ih. Weibiill med flere givet mig forskellige Oplys- ninger. Jeg udtaler herved min bedste Tak for disse Meddelelser. Samtidig vil jeg rette en Tak til Landbrugsministeriet, som har givet mig Dispensation fra Jagtlovens Fredningsbestem- 43 nielser, hvorved jeg uhindret har kunnet gøre mine Iagttagelser gennem Aarene. Endelig skal jeg bemærke, at det, kort efter at jeg havde fuldendt dette Arbejde, kom til min Kundskab, at der paa Zoo- logisk Museum opbevaredes en Række Optegnelser af afdøde Læge H. C. Wegge, tildels vedrørende Holteegnens Fugle; et Uddrag af disse, der paa mange Punkter giver interessante Op- lysninger, har jeg ladet følge med som et Tillæg. STOKAND, Anas boscas, har jeg ofte truffet ynglende ved de mange Moser, der findes i Holte; i Kollemose bygger op til 8—10 Par. Saalænge Furesøen er aaben for Is, er der mange Stokænder, der om Dagen holder til langt ude til Søs, men i Skumringen søger ind til de rørbevoksede Bredder (Manniche). KNOPSVANE, Cygnus olor. I en nærliggende større Mose, Kollemose, forsøger et Par Svaner hvert Aar at yngle, men det bliver desværre aldrig til mere, da der ikke er Fred nok. Di- rektør Aug. Bagge, Dronninggaard, har meddelt mig, at Knop- svanen sikkert ikke yngler i F'uresøen; i det tidlige Foraar ses gerne nogle Svaner ved Stavnsholt, men han mener, de kun er der en kort Tid, og Direktøren har aldrig set Svaneunger i Søen. Om Vinteren ses den af og til paa Furesøen enkelt eller par- vis, sjældnere flere sammen (Manniche). TROLDAND, Fuligula cristata. Tusinder af Troldænder holder til i Furesøen, saa længe aabent Vand findes; er Søen helt tillagt, søger de ind til Sortedamssøens østre aabne Bassin. Fuglene ankommer i Efteraarstiden og forlader Søen i Marts og April, enkelte Individer endnu senere. Ved Mørkets Frembrud forlader Troldænderne Furesøen, og man ser dem i store Skarer trække ud mod Sundet, hvor de overnatter. I de aarle Morgen- timer vender de tilbage til Søen (Manniche). BJERGAND, Fuligula tnarila, er ikke tilnærmelsesvis saa talrig til Stede som Troldanden, men der findes dog om Vinte- ren hist og her Smaaflokke af den, undertiden i Selskab med Troldænder (Manniche). TAFFELAND, Fuligula ferina. Ogsaa en Del Taffelænder er at træffe om Vinteren i Furesøen (Manniche). 4* 44 HVINAND, Clangula glaucion, er nok almindelig paa Fure- søen, dog vist sjældent i rigtig stort Tal (Manniche). LILLE SKALLESLUGER, Mergus albellus, ses, om ikke hvert Aar, saa dog af og til i Furesøen; den 23. November 1913 saa jeg 3, og den 21. November 1918 2 ude paa Furesøen; og den 15. Januar og den 31. April 1922 saa Hans Pedersen henholds- vis én <$ og en $. Manniche har meddelt mig, at den i Vintertiden ikke er en helt sjælden Gæst paa Søen, dog aldrig i mere end nogle faa Stykker. STOR SKALLESLUGER, Mergus merganser, træffes især i Januar, Februar og Marts, hvis Furesøen da er isfri, men ses ogsaa i det sene Efteraar. Ofte ligger der Smaaflokke paa indtil en halv Snes Stykker tæt inde under Land, hvor de tit tager Sæde paa Stenene ved Søbredden. Baade unge og udfarvede Individer træffes i Flok sammen (Manniche). TOPPET SKALLESLUGER, Mergus serrator. Manniche har ikke iagttaget denne Art, men den indfinder sig dog sikkert nu og da om Vinteren; selv har jeg saaledes i Furesøen set 2 den 23. November 1913. GRAAGAAS, Anser cinereus, omtales i dette Tidsskrifts 8. Aargang som ynglende i Bagsværd Sø; selv har jeg kun en Gang, den 24. Maj 1913. set 5 i Furesøen, formentlig Fugle, stammende derfra. AGERHØNE, Perdix cinerea, er ret almindelig som ynglende. ÆDELFASAN, Phasianus colchicus. Denne indførte Fugl er blevet en ret almindelig Ynglefugl i Holte; jeg har, i de Aar jeg har boet der, set den flere Steder, saaledes yngler der altid to til tre Par ved Kollemose, og flere Par i og ved Malmmose. LILLE LAPPEDYKKER, Tachybaptes minor, har jeg set nogle Gange i Vejlemose i Yngletiden, og da Stedet med de mange smaa Mosehuller og Rørholme egner sig godt til dens Trivsel, er det rimeligt, at den har Rede der. STOR LAPPEDYKKER, Podicipes cristatus, er en af de al- mindeligste Ynglefugle i Furesøen; de fleste Par har Rede ved 45 Dronninggaard og ved Frederikslund, men træffes iøvrigt meget almindeligt over hele Søen. Manniche har meddelt mig, at en- kelte Individer ses langt hen paa Efteraaret. ENGSNARRE, Crex pratensis, hører ogsaa til de almindelige Ynglefugle paa Markerne og ved Moserne; dens Yngel er imid- lertid vanskelig at finde; det er jo en Fugl, man i det hele taget sjældent ser, men hvis ejendommelige, skærende Lokketone ofte høres om Aftenen og ud paa Natten. VANDRIKSE, Rallus aqvaticus, er her som alle Steder paa Sjælland tiltaget meget i Antal i de senere Aar og maa siges at være bleven en ret almindelig Ynglefugl. RØRHØNE, Gallimila chloropus, tager til Aar for Aar og fin- des omtrent ved hvert eneste Vandhul; saaledes har et Par om- trent hver Sommer Rede i et Gadekær i Virum. Den yngler sikkert to Gange om Aaret, da man ofte finder dens Rede med frisklagte Æg baade i de første Dage af Maj og sidst i Juni Maaned. BLISHØNE, Fnlica atra, er meget almindelig som Ynglefugl; man ser og hører den alle Steder ved Moser og Søer. Vandrikse, Rørhøne og Blishøne er meget almindelige paa Furesøen, saa længe aabent Vand findes. De to førstnævnte holder, til mellem Rørbevoksningerne, den sidste ofte i store Flokke ude paa Søen (Manniche). VIBE, Vanellus cristatus, yngler ikke almindeligt paa Egnen; man træffer kun enkelte Par hist og her paa Markerne; om Efteraaret ser man derimod ret store Flokke, formentlig Fugle, der har slaaet sis sammen fra andre Steder. is LILLE REGNSPOVE, Numenius phæopus og STORSPOVE Niimenius arqvatus, har jeg hørt hvert Aar paa Foraars- og Efter aarstræk. MUDDERKLIRE, Actitis hypoleuca, optræder ret ofte paa Gen- nemrejse om Foraaret, f. Eks. i Kollemose og ved Furesøen. SVALEKLIRE, Totanus ochropus, har jeg hvert Aar i Yngle- tiden set flere Par af ved Furesøen, men de opholder sig kun der nogle faa Dage. 46 HVIDKLIRE, Totanus glottis, ses af og til ved Vejlesø og Kollemose paa Træk om Efteraaret, men kun enkelte Individer. ENKELT BEKKASIN, Limnocryptes gallinula. Weibull saa, den 13. April 1913. et stort Antal at* denne Art ved Vaserne. HORSEGØG, Gallinago scolopacina, yngler hvert Aar i en- kelte Par ved bestemte Moser; i Kollemose er der saaledes altid to til tre Par, og i Engdraget i Frederikslund Skov yngler lige- ledes nogle Par. Som Kuriosum har Statsskovrider Chr. Irminger meddelt mig, at Horsegøgen to Gange er skudt i Bøgepurrerne i Ravne- holmene Skov — et mærkeligt Opholdssted for denne Fugl. SKOVSNEPPE, Scolopax rusticula. Statsskovrider Chr. Ir- minger har venligst meddelt mig følgende om Skovsneppen i Holteskovene : I Foraaret 1922 blev der paa 1ste Kjøbenhavns Skovdistrikt skudt ca. 90 Skovsnepper og i Efteraaret ea. 20, hvilket regnes for et særdeles godt Sneppeaar. Gennemsnittet er ellers 30—40 om Foraaret og oftest det halve Antal om Efteraaret. De første Snepper kommer i Reglen den 10. — 15. Marts, og det sidste Træk en Maanedstid senere; Efternølere ses dog helt hen i Slutningen af April og træffes da ofte parvis; det var jo meget at ønske, om nogle af disse vilde slaa sig til Ro og yngle her i Skovene, hvor de nu ifølge den nye Jagtlov er fredede fra den 15. April. Efteraarstrækket falder som Regel fra Midten af Oktober til Midten af November, men der træffes ogsaa Efternølere midt i Vinterens Hjerte; der blev saaledes midt i Januar 1922 skudten Sneppe i Trørød Hegn. Selv har jeg meget ofte om Foraaret stødt Skovsnepper op i Frederikslund Skov, samt enkelte Gange i Rude- og Gelskov. HÆTTEMAAGE, Lams ridibundus, er en ret almindelig Sommergæst, dog ikke som ynglende. Lystfiskerne ere ikke saa begejstrede for dens Besøg paa Furesøen; det menes at den ska- der Fiskebestanden, idet den ved sine Ekskrementer gør en Del Fisk blinde. Magister C. V. Otterstrøm skriver herom i Lyst- fiskeri-Tidende for August 1922: »Blindheden skyldes en Ikte, Hemistomum spathaceum, der lever i Maagernes Tyndtarm, men 47 hvis Larver, almindelig kaldet Diplostomnm volvens, lever i Øjet hos Ferskvandsfisk og særlig i Øjenlinsen; Larverne kan ses udvendig fra som smaa Pletter inde i Øjet«. Ved et Forsøg, som Sekretæren i Fiskeriforeningen, Ingeniør Otto Wolff gjorde med at sætte Garn ud i Furesøen, fangede han blandt andet en blind Gedde, en blind Aborre og en blind Skalle. STORM MA AGE, Lams canus, HAVMAAG E, Lams argentatus, og SVARTBAG, Lams marinus, er alle at træffe ude paa Fure- søen om Vinteren. Hyppigst er dog selvfølgelig Storm maagen (Manniche). TERNE, Sterna hirundo, ses ofte om Sommeren ved og paa Furesøen i Flokke paa 20 — 30 Stk., navnlig opholder de sig tit paa Pælene ved Indløbet til Frederiksdal Kanal. Den er ikke Ynglefugl i Holte. ALK, Alca torda. Det hænder nu og da, at store Flokke af Alke kaster sig i Furesøen om Vinteren: Manniche har flere Gange iagttaget saadanne Invasioner. Fuglene bliver hurtig syge og svage i det ferske Vand, og der er fundet Mængder af døde og døende Individer langs Søbredderne ved slige Lejligheder. Som en ren Undtagelse kan endelig anføres, at et nyligt dødt men ganske uskadt Eksemplar blev fundet ved Søbredden ud for Virum i Juni 1898 (R. H. Stamm). HEJRE, Ardea cinerea, yngler ikke i Holte-Skovene, men af og til har jeg set enkelte fiske i Furesøen; dette er formentlig Fugle fra Kolonien ved Arresø. STORK, Ciconia alba, var i sin Tid en sikker Ynglefugl paa Søllerød Kirketaarn; den havde sin Redeplads der til Aaret 1904 og var, efter hvad Skovløber Jens Larsen, Søllerød, har fortalt mig, bleven saa tillidsfuld, at han mange Gange, naar han gik i sin Eng og slog Græs, har kastet Frøer hen til dem; han var dem saa nær, at de greb Frøerne i Luften med Næbbet; Tudser forsmaaede de derimod. Nu er den desværre forsvundet derfra som fra saa mange andre Steder. Jægermester Tvermoes i Søllerød har venligst meddelt mig, at efter 1904 kom der nu og da et Par Storke, som sad noget paa Reden og opførte Kampe om denne — han antog, det var 48 Hanstorke — men det blev ikke til videre, og senere har Reden staaet øde og forladt. TAARNFALK, Falco tiniuinculus. er taget en Del af i de senere Aar, men nogle Par yngler dog endnu i Rude og Gelskov, Weibull har endvidere fundet dens Rede med smaa Unger i Frederikslund Skov, den 14. Juni 1907. Taarnfalken benytter i Reglen gamle Skade-, Krage- eller Musevaagereder og lægger i de sidste Dage af Maj eller først i Juni 4 til 6, meget sjældent 7 Æg. Dersom det første Kuld Æg bliver taget, lægger den ofte kort efter i samme Rede et nyt Kuld. DVÆRGFALK, Falco æsalon, holder til i Skovene og i Be- plantningerne langs Furesøen om Vinteren (Manniche). LÆRKEFALK, Falco subbuteo, ses og høres nu meget sjæl- dent i Skovene, hvilket maaske kommer af, at deres gamle Redepladser er omhugget af Forstvæsenet; jeg tror ikke, den bygger der nu. Lærkefalken forlanger altid bestemte aabne Redepladser helst paa et højtliggende Sted i Skoven med enkelte spredte høje Træer med Underskov, og saadanne Ynglepladser findes ikke nu. Den bruger i Reglen gamle Krage- og Muse- vaagereder og lægger først i Juni 2 til 3 Æg, oftest 3, men meget sjældent 4 Æg. Jeg har kun set dette Antal en Gang, nemlig det Kuld Dununger der findes paa Zoologisk Museum. I Gelskov har jeg fundet dens Rede den 9. Juni 1905 med 3 Æg, og samme Sted den 28. Juni 1907 med 3 Unger. Weibull har ligeledes fundet dens Rede der den 18. Juni 1909 med 3 Æg. Lærkefalken er meget forsigtig med at gaa af og paa Reden, nnar den har Æg; har den derimod Unger, forraader den selv Reden ved sit hæse Skrig. VANDREFALK, Falco peregrinus. Manniche har meddelt mig, at den er en forholdsvis hyppig Vintergæst ved Furesøen. Falkens Jagt gælder fortrinsvis Ænderne, og mere end en Gang har han iagttaget dens Manøvre ude over Søen, hvor dens Be- stræbelser for at tilegne sig en And kronedes med Held. MUSEVAAGE, Buteo vulgaris typicus, er desværre aftaget ganske betydeligt: man ser den ikke nær saa ofte som i tidligere Tid, da den var en meget almindelig Ynglefugl i Skovene; i 49 Rudeskov yngler der dog endnu mindst 2 — 3 Par. Den begyn- der sidst i Marts eller først i April at udbedre eller bygge sin Rede. Denne er snart anbragt højt oppe, snart lavt nede i Træerne, og belægges gerne, først med friske Grangrene, senere med grønne Grene af Løvtræer. Fuglen lægger i Reglen midt i April eller først i Maj 2—4, oftest 3 Æg. Weibiill har bl. a. den 26. April 1907 fundet dens Rede i Rudeskov med 2 Æg, og den 8. x\pril 1909 saa han flere Par ved Rederne der, samt en- delig den 4. Juli 1915 en Rede med Unger — formentlig et om- lagt Kuld. — HAVØRN, Haliaétus albicilla. I tidligere Aar traf Manniche den ikke saa sjældent om Vinteren ved Furesøen, hvor dens Jagt øjensynlig gjaldt Ænderne: endvidere saa en Del af Foreningens Medlemmer paa en Ekskursion den 12. Februar 1911 et Eksem- plar ud for Nørreskov (R. H. Stamm). HVEPSEVAAGE, Pernis apivorus, yngler der i det mindste stadig 2 Par af i Rudeskov. Den 25. Maj 1922 Kl. 7 Aften saa jeg 6 Hvepsevaager kredse ude over Markerne ud for Virum Ry, men pludselig delte de sig i 3 Par og fløj spredt i forskellige Retninger ind over Gel- skov; dette har sikkert været Ynglefuglene, der ankom til Rude- skov eller nærliggende Skove. Hvepsevaagen bygger eller udbedrer sin Rede de sidste Dage af Maj eller først i Juni, og den er altid belagt med friske Grene. Er det en ny Rede, er den helt igennem bygget af grønne Grene. Reden findes i Reglen anbragt i Løvtræer, men træffes dog ogsaa i Naaletræer, og Fuglen benytter da friske Grene af Lærk og Gran til at bekranse Reden med. Reden er dybere end Musevaagens og Glentens, men ikke saa dyb som Ravnens. Fuglen lægger midt i Juni 2, meget sjældent 3 Æg. N. Christiansen har fundet dens Rede med 2 Unger i et Grantræ den 28. Juli 1904, og Weibiill i samme Skov i et Bøge- træ den 12. Juni 1910 en Rede med 2 Æg. RØRHØG, Circns æruginosns. Indtil 1902 ynglede hvert Aar et Par ved Furesøen, men efter den Tid forsvandt de, idet begge de gamle Fugle blev skudt; se Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 5. Aargang. 50 BLAA KJÆRHØG, Circus cyanens, ses omtrent hvert Aar paa Efteraarstræk i Malmmose. SPURVEHØG, Accipiter nisns, er endnu en ret almindelig Ynglefugl i Skovene ved Holte; saaledes yngler der stadig 2 Par i Gelskov, ligesom den heller ikke er sjælden i Rudeskov. Den bygger sin Rede først i Maj, som Regel i Gran eller Lærketræer; i Lovtræer har jeg aldrig fundet den. Oftest findes Reden her ved Veje eller Skovstier, sjældnere helt inde i en Grantykning. Den brede, flade Rede er anbragt paa et Par vandrette Grene lidt fra Stammen, og i Reglen lige hvor de friske Grene begynder; indvendig er den belagt med tynde Kviste og Rødder. Er Rugningen lidt fremskredet, findes der i Reden og i dennes Omkreds en Mængde Dun, som let kan ses fra Jorden. Æggenes Antal er 4 til 6, i Reglen 5. Ødelægges første Kuld, bygger Fuglen en ny Rede; den lægger sjældent Æg igen i samme Rede. DUEHØG, Astnr pahimbarins. I Rudeskov yngler heldigvis endnu 1 Par; jeg har ofte set dem kredse ud over Mark og Skov om Sommeren. Sidst i Marts eller først i April udbedrer eller bygger Due- høgen sin Rede; denne er meget stor og bred, ca. 1 m, og be- lægges indvendig med Grankviste. Midt i April lægges 2 til 4, meget sjældent 5 Æg; tages første Kuld, lægger den i Løbet af 4 Uger et nyt Kuld, men da sjældent paa mere end 1 til 2 Æg, der findes i en nybygget eller gammel udbedret Rede. Forstyr- res den ikke, benytter den samme Rede flere Aar i Træk eller har to Reder at skifte med. I 1904 blev Ungerne skudt fra Reden. N. Christiansen fandt den paa Reden den 16. April 1904 med 3 Æg, den 17. April 1909 med 3 Æg. Weibull fandt 7. April 1907 en Rede med 4 Æg, den 7. April 1908 en Rede med 4 Æg, og s. A. den 2(>. April med 1 Æg, samt endelig den 4. Juli 1915 med 2 Unger, formentlig andet Kuld. Den ses ogsaa om Vinteren ved Fure- søen, men forholdsvis sjældent (Manniche). FISKEØRN, Pnndion haliaetns, har jeg set en Gang ved Furesøen den 25. August 1913 og senere den 20. August 1920 paa Malmmosevej, hvor den var kommet ind i et større Tele- fonnet, og havde vanskeligt ved at komme fri af dette. Manni- 51 che har derimod adskillige Gange set den ved Furesøen om Vinteren. NATUGLE, Syrniu.m aluco, er en ret almindelig Ynglefugl i Holte; der findes flere Par i Rude- og Gelskov, og den synes nærmest at være tiltaget i de senere Aar. Natuglen lægger ofte sine Æg allerede i Begyndelsen af Marts, men der findes ogsaa frisklagte Æg til langt ind i April; den bygger ingen egentlig Rede, men benytter enten gamle Krage- eller Musevaagereder, eller helst hule Træer, hvor saadanne findes. Den lægger i Reglen fra 3 til 5, sjældnere fra 2 til 6 Æg. Tages det første Kuld Æg, lægger den et nyt, men da ofte med et mindre Antal. Undertiden kan træffes Æg med røde Snirkler, hvilke dog let lader sig vaske af; ofte kan der gaa flere Dage mellem hvert Æg, som lægges, hvilket ellers ikke er Reglen. MOSE-HORNUGLE, Otus brachyohis, ses i Reglen hvert Aar paa Træk om Efteraaret, navnlig har jeg ofte set den i Malmmose. SKOV- HORNUGLE, Otus vulgaris, yngler hvert Aar i enkelte Par i de forskellige Skove i Holte; i Gelskov høres om Aftenen ofte dens underlige Tuden, som er let at skjelne fra Natuglens Til Redested benytter den gamle Skade-, Krage- eller Muse- vaagereder, og heri lægger den fra først i Marts til ind i Maj fra 4 til 6, men oftest 5 Æg; tages det første Kuld, lægger Fug- len kort efter igen et andet, men da sjældent paa mere end 4 Æg. Ogsaa hos denne Ugle kan træffes rødsnirklede Æg, del- let lader sig vaske rene. HULDUE, Columba oenas, har jeg flere Gange set i Træk- tiden i Rude- og Gelskov, men jeg tror, at kun enkelte Par yngler der; jeg har en Gang, den 14. Maj 1904, i Rudeskov i en gammel hul Eg fundet dens Hede indeholdende 2 formentlig rugede Æg. Reden var bygget af Mos, Løv og enkelte Kviste og var anbragt kun IV2 m fra Jorden; til Reden var der tilfæl- digvis to Indgangshuller. RINGDUE, Columba palumbus, er derimod almindelig i alle Skovene og i alle de smaa Skovholme, der findes omkring Holte; den yngler mindst to om ikke tre Gange om Aaret, da man 52 finder dens Rede med Æg fra sidst i Marts til langt ind i Sep- tember; bl. a. har jeg fundet dens Rede med 2 Æg den 15. Sep- tember 1910. NATRAVN, Caprimulgus europæus, forekommer hvert Aar paa Træk i September, men da jeg aldrig har set den om For- aaret eller Sommeren, tror jeg ikke, den yngler der. MURSVALE, Cypselus apus, yngler almindeligt i Holte, saa- ledes findes hvert Aar en ret stor Koloni paa ca. 20 Par i Sølle- rød Kirketaarn. Reden indeholder i Reglen 2, enkelte Gange 3 Æg. Denne Fugls Parring sker ofte i Flugten. ELLEKRAGE, Coracias garrulus, har jeg set en Gang den 14. Maj 1902 i Rudeskov ved en lille Granholm. ISFUGL, Alcedo ispida, findes omtalt i Dansk ornith. Foren. Tidsskr. 4. Aarg., idet Cand. med. K. Hammer i Vinteren 1908 — 09 har fundet en gammel Rede ved Furesøen. Selv har jeg omtrent hvert Aar i Yngletiden set den det paagældende Sted meget tidligt om Morgenen, saa det maa for- modes, at den Aar efter Aar bygger Rede der. Skrænten, den har valgt, egner sig ogsaa godt til dens Redeplads, da den er godt skjult under nedhængende Tjørnegrene. Den 15. September 1921 saa jeg 3 Isfugle ved Kollemose, hvor de opholdt sig 4 til 5 Dage. GØGEN, Cueulus canorus, er meget almindelig i alle Skovene, dog særligt ved de mange Mose- og Vandhuller, og ved de mange levende Markhegn. Bedre Lokaliteter kan heller ikke tænkes, og Smaafugle er der nok af til Plejeforældre for dens Yngel. Navnlig var Gøgen meget almindelig i Sommeren 1922; man hørte den alle Steder. Den synes at betro sin Yngel til Tornsangeren (Sylvia cine- rea), men dog ogsaa til Rørsangeren (Acrocephalus arundinaceus)', en enkelt Gang har jeg fundet dens Æg, sammen med 2 Redeæg, hos Sivsangeren (Acrocephalus phragmitisj , nemlig den 13. Juli 1905 paa Øverød Mark, og samme Sted, den 15. Juni 1908, traf jeg i en Rede af Gulspurven (Emberiza citrinella) 1 Gøgeæg sam- men med 5 Redeæg. I en Rede af Tornsangeren fandt jeg i et Markhegn ved 53 Øverød den 13. Juni 1904 1 Gøgeæg og 1 Redeæg. Reden sad saaledes, at en Gøg umuligt kunde komme ind til den og lægge sit Æg, idet den var omgivet af saa mange smaa, stive Grene, at Gøgen først maa have lagt sit Æg paa Jorden, og derefter med Næbet lagt det op i Reden. I en anden Rede af Tornsangeren fra samme Sted, hvor Gøgehunnen havde let Adgang, fandt jeg den 30. Juni 1905 1 Gøgeæg, 1 Redeæg og 3 smaa Unger. Paa Gøgeæget var der et Hul, som efter et Fuglenæb, men underlig nok indeholdt Ægget en stor død Unge; her har enten Gøgen lagt sit Æg paa Jorden — hvad Gøgehunnen ofte maa gøre — og derefter med sit Næb lagt dette op i Reden, hvorved den mulig har frembragt det Hul, der fandtes paa Ægget, eller mulig har Tornsangeren villet fjerne Ægget, efter at dens egne Unger var udrugede. Samme Sted fandt jeg den 12. Juni 1906 Kl. 7 Aften en tredje Rede af en Tornsanger med 3 Æg; i Nærheden opholdt sig 3 Gøge, vist 2 Hanner og 1 Hun, saaledes som man ofte ser. En Time ef- ter kom jeg tilfældig forbi samme Rede, og da jeg saa ned i den, opdagede jeg, at den nu indeholdt 2 Tornsangeræg og et Gøgeæg; formentlig havde altsaa Gøgehunnen fjernet 1 Redeæg, idet den havde lagt sit eget Æg i Plejeforældrenes Rede. I en fjerde Rede af Tornsangeren, fundet ved Gelskov, traf jeg den 28. Juni 1910 en ca. 8 Dage gammel Gøgeunge. Paa Kanten af Reden laa 3 smaa døde Tornsangerunger, som Gøge- ungen sikkert havde skubbet ud af Reden. Jeg lagde nemlig nu forsigtigt de tre døde Unger ned i Reden igen for at se, hvil- ken Virkning dette vilde gøre paa den tilsyneladende dorske og rolige Gøgeunge; men næppe havde jeg gjort dette, før den med sin Gump og smaa Vinger ved forskellige Stød og Puf fik dem anbragt paa sin Ryg og derfra atter fik dem kastet op paa Kan- ten af Reden. Jeg prøvede denne Manøvre tre Gange og lod saa Fuglen være i Fred. Underligt maa det være for Plejefor- ældrene at se deres døde Unger ligge paa Redekanten, naar man ved, hvor nænsomme Fugle ellers er over for deres Unger. Og hvem fjerner senere Ungerne? Den næste Dag, da jeg tilsaa Reden igen, var de døde Unger der ikke mere, og paa Jorden under Tjørnebusken, hvori Reden var bygget, eller i Nærheden var de ikke til at finde, om end jeg søgte længe efter dem. Gøgeungen laa stadig velbehagelig stille i Reden. Kun een Gang har jeg fundet den samme Rede afbenyttet af 54 to Gøgehunner, idet jeg den 10. Juli 1913 i et større Mosedrag nogle Mil fra København i en Rørsangers Rede fandt to Gøge- unger, den største 2 å 3 Dage gammel, den mindste lige kom- met ud af Ægget; den største dækkede til Dels den mindste, der laa helt nede i Reden. Men 20. Juli var der kun een Unge tilbage, som laa paa Kanten af Reden; formentlig har den stør- ste Unge skubbet den svagere ud, idet der absolut ikke kan blive Plads til to saa store Unger i samme Rede. Den 26. Juli var Reden tom. Enkelte Gange har jeg fundet et Gøgeæg uden Redeæg, saa- ledes den 19. Juni 1920 i et Markhegn paa Øverød Mark i en Rede af Tornsangeren. Ved flere Lejligheder har jeg bemærket, at Gøgen kukker under Flugten. VENDEHALS, hjnx torqvilla, er ret almindelig i Træktiden om Foraaret; navnlig har jeg ofte set den i Markhegnene ved Rudeskov; derimod har jeg ikke set den om Efteraaret. Læge E. Schåffer har nylig givet en Beretning om dens Ynglen i hans Have i Holte, hvor den i 1920 og 1922 havde Rede i en Mejsekasse; se dette Bind S. 29. LILLE FLAGSPÆTTE, Dendrocopus minor. Af denne ret sjældne Fugl blev der den 7. Januar 1920 skudt en °. i Gelskov; den findes opstillet i Zoologisk Museum som det eneste Eksem- plar af denne Art. MELLEMFLAGSPÆTTE, Dendrocopus medius, findes mig bekendt ikke i Holte og Omegn, derimod yngler der enkelle Par af dem i Dyrehaven ved Klampenborg. STOR FLAGSPÆTTE, Dendrocopus major, yngler der enkelte Par af i Rude- og Gelskov, men den synes at være i Aftagen, hvilket maaske noget ligger i, at dens gamle Ynglepladser er omhuggede, og nye dertil egnede Træer ikke findes. Tages før- ste Kuld, der i Reglen er paa 6 — 8, oftest 7 Æg, lægger den kort efter i samme Rede — om ogsaa Redehullet derved er blevet noget ødelagt — et nyt Kuld paa et lignende Antal. SKOVSKADE, Garrulus glandarius, er meget almindeligt yng- lende alle Steder i Skovene. Jeg har fundet dens Rede i fra lVs til 10 Meiers Højde over Jorden. NØDDEKRIGE, Nucifraga caryocatactes, synes al være optraadt 55 ret spredt over Nordsjælland under den store Indvandring i 1911 ; jeg saa den af og til i Efteraaret det Aar i Gelskov; se iøvrigt Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 7. Aargang, III Hæfte; derimod saaes den kun sparsomt under den anden store Indvandring i 1913 i Holte og Omegn; se sammesteds, 9. Aargang, II og III Hæfte. SKADE, Pica caudata, er meget almindelig over hele Egnen, og er taget meget til i de senere Aar. Denne smukke Fugl, som meget betegnende kaldes »Nordens Paradisfugl«, er imidlertid en slem Røver og en meget kedelig Nabo til ens Have, naar man ønsker at værne om Sangfugle og andre mindre Yngle- fugle, man har faaet til at bygge. Som Eksempel skal jeg an- føre, at jeg i 1922 fandt 24 Smaafuglereder i min Have, hvoraf Skaden ødelagde de 10 ved at fortære Redernes Indhold enten af Æg eller Unger. Den er heller ikke bange for at dræbe voksne mindre Fugle; det saa jeg en tidlig Morgen med et Par Musvitter, Pams major, der havde Rede med Unger i en ophængt Mejsekasse uden for mit Sovekammervindue; jeg vaagnede nem- lig ved en forfærdelig Opskræppen af forskellige Fuglestemmer, ikke mindst af Solsorten, og saa da, hvorledes nede i Haven en Skade forfulgte en Musvithun paa Havegangen og tilsidst fik Held til at dræbe den. Noget saadant kom den nu ikke til at at gøre oftere, thi jeg skød den med det samme paa Gernings- stedet. Underlig nok klarede Musvithannen alene Opdrætningen af de 9 Unger, Reden indeholdt; men den saa ogsaa noget med- taget og forpjusket ud, da de var flyvefærdige. Det var godt gjort af saa lille en Fugl at fodre alle de Unger Resten af Tiden, nemlig godt 8 Dage. Jeg lagde nogle opblødte Melorme i en Skaal og anbragte denne oven paa Mejse kassen, men den lod ikke til at ville fodre Ungerne med disse. ALLIKE, Corvas monedula, er ligeledes meget almindelig som Ynglefugl i Holte; navnlig findes en stor Koloni af denne smukke og kloge Fugl i Skovridergaardens Villaby, hvor den til mindre Glæde for Husejerne benytter Skorstenene til Redeplads og der- ved stopper disse til med sit ret store Redemateriale. RAAGE, Corvus frugilegus, findes, mig bekendt, ikke som Ynglefugt i Holte; derimod ses den ofte ude paa Markerne, navn- lig om Efteraaret. 56 KRAGE, Corvus cornix, er her, som de fleste Steder, almin- delig som ynglende. Denne kloge og forsigtige Fugl er desværre ogsaa en slem Fjende mod de mindre Fugle i Yngletiden. Kra- gen er ogsaa Fisker; det saa jeg den 7. Februar ved Furesøen. Idet jeg kyste efter en Krage, der sad oppe i et Træ, saa jeg, da den fløj, til min store Forbauselse en levende Gedde paa ca. 15 cm falde ned derfra, hvor den havde siddet; Gedden havde den formentlig fanget i Furesøen. TORNSKADE, Lanius cotigrio, var i tidligere Aar meget al- mindelig Ynglefugl ved Øverød Markhegn , men ses desværre ikke mere der; den lindes nu kun spredt meget faa Steder og kun i enkelte Par. STOR TORNSKADE, Lanius excubilor, ses af og til paa For- aarstræk; jeg skød bl. a. ved Kollemose den 29. Marts 1921 en Han, der findes i E. Lehn Schiølers Samling. Desuden ses den oftere paa Efteraarslræk og om Vinteren ved Furesøens Skrænter. PIROL, Oriolus galbula. Den 5. Juni 1920 hørte Driftsbe- styrer Breyen og jeg i Frederikslund Skov ved Furesøen flere Gange den kendte Fløjtetone, som Pirolen har i Parringstiden, og der var ikke Tale om Fejltagelse, da Sangen stadig blev ved at gentage sig. Rreyen kendte godt dens Stemme fra den Tid, han var i Tyskland, hvor den jo mange Steder er en meget almindelig Ynglefugl. Da jeg senere i 1921 og 1922 har hørt den i samme lille Skov, kan det sikkert antages, at den yngler der, men heldigvis er dens meget kunstfærdige Rede meget vanskelig at finde, efter- som den er bygget i Kronen af høje Bøgetræer ; den faar derfor nok Fred. Kun en Gang, i 1920, har jeg i Nærheden af Fure- søen set en ung Pirol, som formodentlig slammede fra nævnte Par. Det var interessant, om denne smukke Fugl ogsaa vilde brede sig her i Nordsjællands Skove; i Sydsjælland, paa Lolland, Falster, Langeland, Fyen og ved Ribe, synes den nu ikke at være sjælden som Ynglefugl. SILKEHALE, Ampclis garrula. I Vinteren 1913-14 og i 1921 — 22 var denne smukke Fugl meget almindelig i Holte, som over det meste af Landet; jeg saa den ofte ved Vejtræerne i Flokke paa 20 — 50 Stk., og der frembød sig ogsaa gode Betin- 57 gelser for den, da der var rigeligt med Bær de Steder. Umid- delbart efter Ankomsten var de meget tillidsfulde, men senere blev de vanskelige at komme nær. DIGESVALE, Hinindo riparia er meget almindelig Ynglefugl i Holte; der er saaledes to ret store Kolonier af den i Grusgra- vene ved Ny Holte. At den, navnlig i daarligt Vejr, ofte ses i større Antal flyvende lavt over Furesøens Overflade, er omtalt af C. Wesenberg-Lund (Internat. Revue der ges Hydrobiolo- gie, II, 1908), som mener, at den ved den Lejlighed snapper visse i de øverste Vandlag drivende Pupper af en Myg (Chironomus). BYSVALE, Hinindo urbica, er meget faalallig og ses derfor ikke meget i Holte; dog yngler enkelte Par paa Banegaarden og paa Raadhuset i Søllerød. FORSTUESVALE, Hinindo rnstica, er ret almindelig og yng- ler mange Steder; jeg har prøvet at hænge kunstige Svalereder op paa mit Hus, men desværre er de ikke blevet benyttede. SPÆTMEJSE, Sitta europæa, hører ikke til de almindelige Ynglefugle; dog findes enkelte Par i Skovene; om Vinteren er den derimod ret talrig. Tages første Kuld, der er paa 7 — 9 Æg, og Redehullet derved bliver ødelagt, kliner den kort efter Hullet til igen med Ler og lægger da atter i samme Rede et lignende Antal Æg. HEDELÆRKE, Alanda arborea, ses nu og da paa Træk, saaledes iagttog Henning Scheel den 9. Marts 1922 en Flok paa ca. 50 Stk., der senere spredte sig i mindre Flokke. LÆRKE, Alanda arvensis, findes ynglende overalt paa Mar- kerne og er meget almindelig. TOPLÆRKE, Alanda crislata, fandt jeg første Gang i Søllerød den 28. April 190(5; Reden indeholdt 3 Æg; senere er den tiltaget i Antal og yngler nu flere Steder i Holte. Denne Lærke, der næsten kan kaldes en Byfugl, færdes ofte paa Veje og Gader; den anbringer sin Rede forholdsvis aabent, og tit, hvor der stadig færdes Mennesker. STÆR, Slumns milgaris, yngler overalt og er altid en kær Foraarsgæst. Den gør en Del Skade paa Kirsebær, og Jordbær 5 58 synes ogsaa at være dens Føde; jeg har saaledes ofte set den fodre sine Unger med Jordbær; men dette bærer jeg gerne over med i Yngletiden. Naar Stæren har ruget sine Æg ud, og Un- gerne er flyvefærdige, forlader i Reglen hele Familien Egnen og drager rundt i Landet i store Flokke. Saaledes har jeg hen paa Sommeren ofte set 1000 og atter 1000 af Stære paa Vest- kysten af Jylland, hvor de holder til ude paa de store Hede- strækninger, og der gør sig til gode med de mange Blaabær, Tyttebær og Revlingebær. Sidst i September er det rørende at se de gamle Fugle vende tilbage til deres Redekasser for at gøre disse rene til Foraaret. Hannen sidder da ofte og synger paa Taget ligesom om Foraaret, men dens Stemme er ikke saa kraf- tig som i Yngletiden. Første Gang, jeg saa det, tænkte jeg ikke videre over det, men det følgende Aar tog jeg mine Stærekasser ned for at se, hvad de gamle bestilte ved Reden. Ungernes Ekskrementer var aldeles fjernede, og Underlaget af Straa m. m. var ligesom løftet op med Næb eller Klør, saaledes at Reden var hævet lige op til Redehullet; der kunde altsaa komme frisk Luft under den, og den stod saaledes parat til Foraaret. Med andre Ord en saare praktisk Efteraarsrengøring. Reden har jo som bekendt en meget stram Lugt i Yngletiden. GÆRDESMUTTE, Troglodytcs parvulus, er en meget almin- delig Ynglefugl i alle Skovene; man ser saaledes ofte saavel Han- som Hunreder; de sidstnævnte er Ynglerederne og er lette at kende, da de altid er foret med Fjer, Haar og Uld, og i det hele taget er af et blødere Stof, end Hannens Opholdsrede. Denne Fugl yngler sikkert 2 Gange om Sommeren. TRÆPIKKER, Certhia familiaris, er ikke en saa almindelig Ynglefugl, som man kunde vente i de store Skovstrækninger i Holte; der findes kun enkelte Par. Den yngler to Gange; første Kuld lægges midt i Maj eller først i Juni og er paa 6—8 Æg; andet Kuld lægges sidst i Juni og er kun paa 4 — 5 Æg. VANDSTÆR, Cinclus cKjvaticus, ses regelmæssigt ved Fure- søens Bredder hvert Aar umiddelbart før Søen lægger til. Den tager Sæde paa Stene, Pæle og Baadebroer (Manniche). En smuk Skildring af dens Færden i Brændingszonen er givet af C. Wesenberg- Lund (anf. Sted). 59 JERNSPURV, Accentor modularis, findes almindelig som Ynglefugl saavel i Have og Skov som i Markhegnene; denne Fugl yngler mindst to Gange om Aaret. MUSVIT, Parus major, er den almindeligste Mejse i Holte og er meget let at faa til at yngle i Haver; man behøver kun at hænge Mejsekasser op og anbringe disse ca. 1 m fra Jorden, saa kan man være sikker paa, at de bliver benyttede. Saaledes var, af mine 8 Mejsekasser, de 5 beboede af Musvit; i to Tilfælde var der kun ca. 6 m mellem hvert Par. Denne Mejse er den af samtlige Fugle, der mest bruger mine Fuglebadekar i Haven. Jeg har tidligere fundet Musvit- Reder i Stendiger, Jordhuller, gamle Solsortreder og i Postkasser ved Markveje, selv om disse var i Brug. BLAAMEJSE, Parus coeruleus, yngler ret faatalligt; i Øverød har jeg saaledes den 17. Maj 1905 fundet dens Rede med 15 Æg, og i min egen Have den 15. Maj 1922 med 14 Æg. Weibiill fandt dens Rede i Gelskov den 10. Maj 1907 i en gammel Skov- skaderede med 1 Æg. SORTMEJSE, Parus ater, yngler sjældnere i Holte, men paa Træk er den meget almindelig, navnlig om Efteraaret Weibiill saa den bygge Rede i Frederikslund Skov den 14. April 1907. GRAAMEJSE, Parus palustris, har jeg kun enkelte Gange fundet Reder af; disse har som Regel været anbragt i gamle Træstød lige ved Jorden. Paa Træk om Efteraaret og om Vin- teren er den derimod ret talrig. HALEMEJSE, Acredula caudata, synes at være ret almindelig, jeg har hvert Aar set nogle Reder af den, saasom ved Furesøen og i Gelskov. En Rede med to Indgangshuller og 12 frisklagte Æg fandtes den 4. Maj 1902; den opbevares nu i Zoologisk Mu- seum. Halemeisens Rede, den kunstfærdigste og smukkeste af alle vore Fuglereder, ødelægges ikke saa sjældent; man finder saaledes ofte Reder, der ere flængede fra hinanden, og dette har sikkert Skovskaden og mulig Uglen paa Samvittigheden ; ofte indeholder en saadan ødelagt Rede enkelte Æg. Om Efteraaret ser man tit Flokke paa 15 til 20 Stk.; disse er overvejende helt hvidhovedede og kun enkelte har sorte Stri- ber paa Hovedet. 60 TORNSANGER, Sylvia cinerea, MUNK, Sylvia atricapilla og HAVESANGER, Sylvia hortensis, hører til de almindeligste Sangere; man finder deres Reder mange Steder, dog navnlig i Skovene og i Markhegn, sjældnere i Haver. Disse tre Arter yng- ler sikkert altid to Gange i Løbet af Sommeren. Af Tornsange- ren finder man utallige færdiglavede Reder, hvori der aldrig kommer Æg. GÆRDESANGER, Sylvia curruca, er langtfra saa almindelig som de tre foregaaende Arter; medens disse sidste altid yngler i Skovene og i Markhegn, har jeg hyppigst fundet Gærdesange- rens Rede i Haver eller i Nærheden af Huse. Den yngler sik- kert i Reglen ogsaa 2 Gange, saaledes har jeg i min Have hvert Aar et Par, der første Gang altid bygger i en bestemt Thujabusk og lægger 6 Æg, anden Gang i en bestemt stor nedhængende Rosenbusk og lægger 4 — 5 Æg. HØGESANGER, Sylvia nisoria, yngler kun periodisk i Holte; se saaledes Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 16. Aarg., S. 129. GULBUG, Hy polais icterina, findes sikkert kun paa Træk, og kun i ringe Antal; dens Rede har jeg aldrig fundet i Holte. Dog har jeg midt i Juni 1923 hørt den tre forskellige Steder ved Furesøen, saa det synes, som den nu vil yngle ved Holte. KÆRSANGER, Acrocephalus palustris, var i sin Tid faatallig Ynglefugl i Markhegn ved Øverød, men i de senere Aar har jeg hverken set den der eller andetsteds i Omegnen af Holte. RØRSANGER, Acrocephalus arundinaceus, og SIVSANGER, Acrocephalus phraymitis, ere begge yderst almindelige i Holte; man finder begge Arter ved omtrent hver Dam eller Mose. I tidligere Tid, da jeg samlede paa Æg, har jeg flere Gange bemærket følgende: Tages Æggene af Rørsangerens Rede, lægges 2det Kuld ofte i samme Rede faa Dage efter. N. Christian- sen har meddelt mig, at han har gjort den samme Iagttagelse, og at han saaledes den 27. Juni 1919 fandt en Rørsangerrede i Ermelunden med 1 Gøgeæg og 1 Redeæg, og at han i samme Rede den 7. Juni atter fandt 1 Gøgeæg med 2 Redeæg; ligeledes traf han den 13. Juli 1922 ved Vedbæk en Rede med 1 Gøgeæg og 1 Redeæg og den 17. Juli i samme Rede 3 Redeæg, hvoraf der blev 3 Unger; endelig fandt han ved Ermelunden den 23. 61 Juni 1922 en Rede med 1 Gøgeæg og 2 Redeæg, og i samme Rede den 28. Juni 3 Redeæg, hvoraf der ligeledes blev 3 Rør- sangerunger. Saa vidt jeg ved, er dette ikke Tilfældet hos andre Smaafugle, men har mulig sin Grund deri, at Hørsangeren først kan bygge sin Rede i Juni Maaned, naar Rørene har opnaaet en passende Størrelse, og allerede derved er sent paa Færde; ydermere er dens Rede vanskelig at bygge og tager længere Tid at faa færdig. Som en enkelt Undtagelse kan jeg dog anføre, at jeg en Gang, den 1. Juni 1910 paa Øverød Mark har fundet en Rede af Jern- spurven, Accentor modularis, med 6 Æg, som jeg tog til min Samling; den 6. Juni var der atter 4 Æg i samme Rede. Af Rørsangeren finder man ofte frisklagte Æg langt ind i August. LØVSANGER, Phyllopseustes trochilns , er meget almindelig Ynglefugl i alle Skovene, ligesom der baade om Foraaret og om Efteraaret gaar et betydeligt Træk af den over Holte. GRANSANGER, Phyllopseustes ru fus, kender jeg navnlig fra Foraarstrækket, under hvilket jeg flere Gange har hørt den synge; den tager da altid Plads i Toppen af de højeste Bøge- træer. Dens Træk falder i Reglen omkring den 18. — 20. April; enkelte Gange har jeg hørt den sidst i September og først i Ok- tober. Den yngler sikkert ikke i Holte. GRØN LØVSANGER, Phyllopseustes sibilatnx, er en ret hyp- pig Ynglefugl, navnlig var den meget almindelig i alle Skovene i Sommeren 1920. FUGLEKONGE, Regulus cristatus, er sikkert meget almindelig som Ynglefugl, da man ser og hører den alle Steder i Skovene i Parringstiden, og jeg ofte har set de gamle Fugle med Ungerne. Weibull fandt den 2. Maj 1907 i Rudeskov en færdigbygget Rede, som den 28. Maj indeholdt Unger; ligeledes fandt han samme Sted den 7. Maj 1908 en Rede med 9 Æg. ENGPIBER, Anthus pratensis, er faatallig som Ynglefugl; paa Træk om Foraaret og om Efteraaret ses den derimod ofte. SKOVPIBER, Anthus arboreus, hører derimod til de almin- deligste Ynglefugle; den var ligesom Grøn Løvsanger særlig tal- rig i Sommeren 1920. Den ynder ligesom Lærkefalken aabne 62 højtliggende Steder i Skoven med enkelte høje Træer. Sin Rede- plads vælger den helst, hvor der paa Jorden er lidt Skraaninger, paa hvilke den meget skjulte Rede kan bygges. GUL VIPSTJERT, Motacilla flava typica, samt HVID VIP- STJERT, Motacilla alba, ses mest paa Træk, og kun i meget ringe Tal; af begge xArter yngler enkelte Par spredt over Egnen. VINDROSSEL, Turdus iliacus, og SJAGGER, Turdus pilaris, ere begge meget almindelige paa Træk Foraar og Efteraar. SANGDROSSEL, Turdus musicus, og SOLSORT, Turdus me- rula, er her, som alle Steder, meget almindelige Ynglefugle; sidstnævnte yngler sikkert ofte tre Gange om Sommeren, da man finder dens Rede med Æg fra midt i Marts til sidst i Au- gust Førstnævnte yngler derimod sikkert kun to Gange. STENPIKKER, Saæicola oenanthe, er ret almindelig paa Foraars- og Efteraarstræk, men kun faa Par findes spredt som ynglende. BYNKEFUGL, Praticola rubetra, er derimod en almindelig Ynglefugl; man ser den ved mange Grøfter og Engdrag. RØDSTJERT, Ruticilla phoenicura, er meget almindelig paa Træk Foraar og Efteraar; den kommer altid i Følge med den brogede Fluesnapper. Rødstjertens Rede med 5 Unger blev den 20. Juni 1921 funden i en privat Have ved Furesøen; ellers yng- ler den sikkert kun sjældent i Holte. Den 14. August 1922 Kl. 10 Aften, bankede det megel stærkt paa Ruden i mit Soveværelse, der ligger paa 1. Sal; da jeg trak Gardinet til Side, saa jeg, at det var en mindre Fugl, der flag- rede mod Ruden; jeg lukkede saa Vinduet op, og ind fløj en smuk gammel tf af Rødstjerten. Det var en meget mørk Aften, saa Fuglen er formentlig fløjet efter det tændte elektriske Lys; Rovfugle var der ikke at se. Da den havde sundet sig lidt, lukkede jeg den ud af et andet Vindue, der vendte mod Skoven. RØDKÆLK, Erithacus rubecula. Denne yndige, lille Fugl er meget almindelig, og er vel nok over for Mennesket den mest tillidsfulde blandt Sangerslægten. Den yngler sikkert to Gange om Aaret, da man finder dens Rede med frisklagte Æg fra først i Juni til sidst i Juli Maaned. 63 NATTERGAL, Luscinia philomela, er ligeledes en almindelig Ynglefugl over hele Egnen ; navnlig er der mange Par omkring Furesøen, og da især i Frederikslund Skov og Dronninggaards Allé; man hører den alle Steder, og Lokaliteter, passende for den, findes der nok af alle Vegne. Den ankom meget tidligt i Aaret 1922, idet jeg allerede den 4. Maj hørte flere Hanner synge; ellers er dens almindelige Ankomsttid omkring den 12. — 14. Maj. Nattergalen lægger i Reglen 5, sjældnere 6 Æg, og i saa Fald er de grønlige; er de derimod af den brunlige Farve, finder man oftest 4, og kun meget sjældent 5 Æg. Hvoraf kommer dette? BROGET FLUESNAPPER, Muscicapa atricapilla, hører til de ret almindelige Ynglefugle; jeg har fundet dens Rede flere Steder i Skovene, og ikke mindst i private Haver. Hvor der ophænges Mejsekasser, er den meget villig til at yngle; i min Have bygger der hvert Aar 1 å 2 Par. Ankomsttiden for Hannen er i Reglen 2. Maj; i 1922 kom den lidt tidligere, nemlig den 29. April. Hunnen kommer altid 3 til 4 Dage senere. Jeg har hvert Aar bemærket Hannens rø- rende Maade at optræde paa, idet den kort efter, at den er an- kommen, Gang paa Gang flyver hen til det Redehul, hvor den i tidligere Aar har bygget, og med sin lille spæde Stemme synger ned i dette. Saaledes bliver den ved, til Hunnen kommer. Senere hen, naar Hunnen ligger paa sine Æg, gentager denne Scene sig mange Gange om Dagen, ligesom Hannen ofte fodrer Hunnen i den Tid, den har Æg, og navnlig i Rugetiden. Paa Foraars- og Efteraarstræk er den meget talrig. GRAA FLUESNAPPER, Muscicapa grisola, er derimod ikke almindelig som Ynglefugl; der yngler sikkert ikke mange Par i Holte: jeg har kun enkelte Gange fundet dens Rede i Dronning- gaards Allé. SPURV, Passer domesticus, er her som overalt en yderst al- mindelig Ynglefugl. SKOVSPURV, Passer montanus, synes derimod at være ret sjælden; den ses meget lidt paa Egnen. BOGFINKE, Fringilla coelebs, er nok en af Landets alminde- ligste Skovfugle, og er ligeledes meget hyppigt Ynglefugl i Haver. Den 15. Juni 1904 fandt jeg i Gelskov dens Rede med 7 Æg; ellers er det almindelige Antal 5, sjældnere 6 Æg. 64 KVÆKER, Fringilla montifringilla, kan optræde i meget store Mængder; saaledes var der det meste af Vinteren 1906 store Flokke paa flere Tusinde; iøvrigt er den en ret almindelig Vin- tergæst hvert Aar. KERXEBIDER, Coccothraustes vnlgaris, yngler hvert Aar i Holte-Skovene og i private Haver; jeg har flere Gange ved Fure- søen fundet dens Rede med Æg eller Unger; man ser den ogsaa ofte om Vinteren. SISKEN, Chrysomitris spinus, har jeg kun en Gang hørt og set om Sommeren, nemlig den 12. Maj 1922. da den sad og sang i Toppen af et Grantræ i min Have; om Vinteren ser man den derimod flere Steder. STILLITS, Carduelis elegans, yngler sikkert kun sjældnere i Holte; jeg har aldrig fundet dens Rede eller set Fuglen i Yngle tiden; men om Efteraaret ses den ret ofte i mindre Flokke. SVENSKE, Ligurinus chloris, hører til de almindeligste Yngle- fugle; den findes mange Steder baade i Skove og private Haver; den 31. Juli 1921 skød jeg i Kollemose en udvoksen <$, en al- deles gul Varietet, som nu findes i E. Lehn Schiølers Samling. IRISK, Cannabina linota, er vel nok, næst Husspurven, en af de almindeligste Ynglefugle i Holte. GRAASISKEN, Cannabina linaria tgpica, er en ret almindelig Vintergæst. DOMPAP, Pyrrhula vnlgaris, var navnlig i Vinteren 1910—11 og 1913 — 14 en meget almindelig Gæst her i Landet, hvor en Indvandring af denne Fugl fandt Sted; man saa den alle Steder i Holte, hvor der fandtes Føde til den. Den ses iøvrigt hvert Aar i Holte, saaledes holder altid mindre Flokke til i Kollemose. KORSNÆB, Loxia cnrvirostra typica, var i Vinteren 1909—10 ligeledes ret almindelig, og man saa den flere Steder i mindre og større Flokke i Granplantagerne. Ellers kan man omtrent hvert Aar iagttage den i mindre Flokke paa 2 til 5 Individer. Weibull saa den 24. Marts 1907 et Par bygge Rede i Rudeskov. RØRSPURV, Emberiza schoenichis, er en ret almindelig Yngle- fugl, navnlig er der ikke saa faa Par i Kollemose. 65 GULSPURV, Emberiza citrinella, hører her som overalt til de almindeligste Ynglefugle. BOMLÆRKE, Emberiza miliaria , findes almindeligt som ynglende paa Markerne; navnlig findes ikke saa faa Par paa de sandede Jorder omkring Højbjerg. Som det af ovenstaaende fremgaar, er Rovfuglene, med Und- tagelse af Natuglen, i Holte-Egnen taget ganske betydeligt af i de senere Aar; det maa meget ønskes, at de faa Ynglepar, der endnu er tilbage, maa have Fred i Fremtiden. Enkelte Vadefugle, saasom Grønbenet Rørhøne og Vandrikse er taget en Del til; til Gengæld er desværre Storken forsvundet fra Egnen. Blandt Spurvefuglene er det en Glæde at bemærke tre nye Arter som ynglende, nemlig Isfuglen, Vendehalsen og forment- lig Pirolen ; endelig maa fremhæves Toplærkens ret store Ud- bredelse i de faa Aar, siden den i 1906 første Gang bemærkedes i Søllerød. Udsigt fra Hojbjerg. R. H. STAMM 66 TILLÆG. UDDRAG AF H. C. WEGGE'S OPTEGNELSER OM HOLTEEGNENS FUGLE I TIDSRUMMET 1870—1902 VED AXEL KOEFOED. Da det, som ovenfor meddelt, er tydeligt nok, at Fuglelivet i denne Egn allerede i det forholdsvis korte Tidsrum siden Aar- hundredskiftet har nndergaaet visse, let paaviselige Forandringer, er det let forstaaeligt, at de her nævnte Optegnelser af afdøde Læge H. C. Wegge1 maatte fange min Interesse; det laa jo nær at formode, at der heri kunde findes Oplysninger om Arter, der i Nutiden enten var helt forsvundne fra Egnen eller i alt Fald meget sjældne. Mine Forventninger i saa Henseende hlev ikke skuffede; paa mange Punkter afgiver disse Optegnelser et værdi- fuldt Supplement til mine egne Iagttagelser. Jeg har derfor anset det for rigtigt i det følgende at give en Række Uddrag af Op- tegnelserne, idet jeg dog gennemgaaende har indskrænket mig til Arter, der enten er sjældne, eller som i de senere Tider er taget væsentlig til eller af i Antal. Oftest er desværre det sidste Til- fældet, hvad der sikkert tildels hidrører fra de store Forandringer — som Regel ikke til det bedre — , der stadig er sket i Skovene og ikke mindst i disses Omgivelser. TJUR, Tetrao urogallus. En $ blev set den 14/i2 1872 ved Stubbedam i Rudeskov. Efter Opfordring af Skovrideren, Forst- raad Ulrich blev Sagen nøjere undersøgt, og efter nærmere Op- lysning havde den opholdt sig der i godt 8 Dage, men forsvandt saa efter den Tid; muligvis var den sluppen løs fra Fangenskab2. 1 Hans Christian Wegge. f. 10. Juli 1848, d. 1. Maj 1919. praktiserende Læge i Kjøbenhavn,* nærede hele sit Liv igennem en ualmindelig Interesse for Naturvidenskaben og anvendte næsten al sin, ret knapt tilmaalte Fritid paa litterære og praktiske Studier, navnlig o\er Pattedyr og Fugle. Hans store Samling Optegnelser om disse Dyr opbevares nu paa Zoologisk Museum. - Af vor Forening var han Medlem gennem en lang Række Aar. 2 Det er samme Stykke, som omtales i Kjærbol li ng: Skandinaviens Fugle, 2. Udg.. Kbhvn. 1875—77, S. 413. 67 ÆDELFASAN, Phasianus colchicus, omtales aldeles ikke i hele Beretningen. RØRHØNE, Gallinula chloropus. Om denne Fugl meddeles følgende fra Aaret 1875: Den kendes overhovedet kun fra Mo- serne i Omegnen af 1. Københavns Skovdistrikt. Den synes i denne Egn at være bleven hyppigere i de allersidste Aar, thi i mange Aar hørtes der aldeles intet til den før end i Aaret 1901, og det uagtet Egnen grundigt gennemsøgtes Aar ud og Aar ind for Jagtens Skyld. BLISHØNE, Fnlica atra. Et Eksemplar af denne Fugl fra Furesø anføres den 22/9 1872, og et fra samme Sted den 2/io 1891 ; endelig er den set neden for Højbjerg i Kobbermosen den 21/9 1895. STORK, Ciconia alba. »Ved Søllerød fandtes den i det mindste til 1896 og saaes hyppigt i Omegnen, saaledes paa Enge og Marker, i den udtørrede Skovrødsø i Rudeskov og ved Søllerød- gaards Mose. En Gang er den set staaende i en Birkemose i Udkanten af Gelskov«. SORT STORK, Ciconia nigra, er skudt den 29/8 1880 ved Løgsø i Rudeskov; Eksemplaret indsendtes til Zoologisk Museum. TAARNFALK, Falco tinniinculus, anføres som yderst alminde- lig Ynglefugl i samtlige Skove. LÆRKEFALK, Falco subbuteo. Enkelte Par ynglede i Gel- skov, i Rudeskov og i Ravneholmene; ogsaa Søllerød Kirkeskov nævnes som Ynglested. VANDREFALK, Falco peregrinus, er skudt i Gelskov den 26/9 1896; det eneste Ekspl. i mange Aar. MUSEVA AGE, Buteo vulgaris, anføres som den hyppigste af vore Rovfugle der i Egnen; den yngler meget almindeligt hvert Aar i samtlige Skove: ogsaa her nævnes Kirkeskoven som Ynglested. KONGEØRN, Aqvila fulva. En ung Fugl blev skudt i Gel- skov af Forstkandidat G. Ulrich, vist i 1860; siden er den ikke set. 68 HVEPSEVAAGE, Pernis apivorus, blev af Læge Wegge første Gang set i Gelskov 1879, efter hvilken Tid den synes at yngle der hvert Aar; derimod omtales den ikke som ynglende i Rude- skov. GLENTE, Miluus ictinus. Den 27/s 1872 blev Glenten set over Markerne mellem Rude- og Gelskov; ligeledes blev den set i Gelskov den lu ,4 1873, hvor et Par byggede Rede, og en Unge blev taget fra Reden. Den 16/a 1874 saas en Glente i Gel- skov, den 3% 1876 og den 2/4 1877 blev den ligeledes set der. Efter den Tid synes den at være forsvundet fra Egnen. RØRHØG, Circus æruginosus, anføres som ynglende ved Furesø i sin Tid; en ung Fugl blev fanget der i Juli 1872. BLAA KJÆRHØG, Circus cyanens. En $ blev skudt ved Trørød den u -9 1880 og en J* ved Gelskov i Foraaret 1875. SPURVEHØG, Accipiter nisus, er næst Musevaagen den al- mindeligste Rovfugl i Skovene ved Holte. DUEHØG, Astur palumbarius, er bemærket nogenlunde kon- stant hvert Aar i Skovene og er anført som ynglende i Gelskov i 1872 og i Udkanten af Sækkedam ved Dronninggaard i 1895. PERLEUGLE, Nyctale funerea, er skudt i Rudeskov den 29/9 1898. NATUGLE, Sijrnium aluco, anføres som ret almindelig Yngle- fugl i alle Skovene. SKOV-HORNUGLE, Otus vulgaris, nævnes som ikke saa ganske sjælden Ynglefugl i samtlige Skove. HULDUE, Columba oenas, ynglede i Reglen hvert Aar i Gelskov, i Ravneholmene, i Søllerød Kirkeskov, samt ved Holte- gaard, men kun i enkelte Par. NATRAVN, Caprimulgus europæus, er skudt i Rudeskov den 15A 1877 og i Gelskov den 2T 5 s. A.; den synes at være sjælden. MURSVALE, Cgpselas apns, havde Redeplads paa Søllerød Kirketaarn i 1870, og, i 1882, i det den Gang forfaldne Næsseslot. 69 ELLEKRAGE, Coracias gar ruins, er skudt i Gelskov den sle 1886 samt den 31/s 1886; sidstnævnte blev skudt fra sin Mage; Kønsangivelse mangler. GRØNSPÆTTE, Gecinus viridis, er skudt i Gelskov 1866 eller 1867. MELLEMFLAGSPÆTTE, Dendrocopus medius, er skudt i Gelskov den 2/i 1872, den 13/n 1874, den 13/i 1878, den 24/i2 1878 og den 21, io 84; som ynglende anføres den ikke. NØDDEKRIGE, Nucifraga caruocatactes. Af denne Fugl var der et betydeligt Træk over Holte saavel som over hele Landet i Aarene 1887, 1893 og 1900. RAAGE, Corvus frugilegus, anføres som ikke ynglende i Egnens Skove. RAVN, Connis corax. I April 1873 byggede den Rede i Gel- skov i en mægtig Bøg i Skovstykket Vest for Jernbanelinien, og den 10 Maj blev to store flyvefærdige Unger taget fra Reden. Dette er det eneste Tilfælde, der kendes af ynglende Ravn i Gelskov. Den er skudt i Gelskov den 27/g 1881 og den 6/g 1885; end- videre er den ofte set i Rudeskov, Søllerød Kirkeskov og i Ravne- holmene, oftest parvis. SILKEHALE, Ampelis garrula, gæstede i store Mængder Køben- havn og nærmeste Omegn sent i Efteraaret 1866; ligeledes var der i 1886 og 1893 en mindre Indvandring. GULBUG, Hypolais icterina, nævnes som aldrig set ved Holte. GRANSANGER, Phyllopseustes rnfus, blev skudt den 9/5 1873 og den u/5 s. A., samt den 18/s 1879 i Gelskov. Fuglen fra 11/s 1873 var en J\ og Testes var saa store som Ærter. MISTELDROSSEL, Turdus viscivorus. En fjerklædt, men ikke flyvefærdig Unge fangedes i Gelskov den 15/e 1873, Reden stod temmelig lavt i ung Bøgeskov; ellers er den kun ganske enkelte Gange skudt i samme Skov. 70 HVIDVINGET KORSNÆB, Loxia lencoptera. Af denne ret sjældne Art blev der i Rudeskov den 9u 1889 set 5 til 6 Stykker, hvoraf en blev skudt. STOR KORSNÆB, Loxia pityopsittacus, er skudt ikke saa faa Gange i Gelskov og Rudeskov, hvor den i enkelte Aar ikke synes at være saa ganske sjælden; den anføres f. Eks. som ret almindelig i Aarene fra 1872 til 1894. I 1872 i April blev enkelte set. 1 1876 fra den 15/iu tii 24/i2 blev den set mange Steder og var i det hele taget meget almindelig. I 1877 fra den 26/2 til 23 ,'s blev den set nogle Steder hist og her. I 1878 fra den 13/io til 8/i2 var der atter mange. I 1879 fra den 9/i til H/i var den ret almindelig. I 1894 i Maj var der atter ikke saa faa, og de skulde have været set hele Sommeren. I 1898 var den at se i Juli og August, men kun enkelte. Stor Korsnæb saa man saavel i større som i mindre Flokke, baade af Hanner som af Hunner, men ofte var de vanskelige at faa Øje paa, da de færdedes højt i Toppen af Træerne, især i Lærketræer. De her anførte Meddelelser fra H. C. Wegge viser, at nogle Arter i Nutiden helt er forsvundne som Ynglefugle i Holte- Skovene; dette gælder saaledes Glenten og Ravnen; ligeledes er det desværre ubestrideligt, at Rovfuglene — saavel som Hulduen — er taget ganske væsentligt af i de senere Aar. Helt underligt er det for den nuværende Slægt at læse om de mange Yngle- pladser for Rovfuglene, i Gelskov, Ravneholmene og Søllerød Kirkeskov; dette kunde jo daarligt tænkes nu efter de store For- andringer, der har fundet Sted saavel i som uden for Skovene. Misteldroslen har en enkelt Gang ynglet i Gelskov, nemlig i 1873, ligesom Gransangeren mulig har haft Rede sammesteds 1873 — 1879; de kan dog sikkert kun betragtes som tilfældige Ynglefugle. Endelig er det ganske afgjort, at Rør- og Blishøne samt Vandrikse er taget ganske betydeligt til i Omegnen af Holte siden den Tid. 71 NOGLE ORNITHOLOGISKE OPLEVELSER FRA DE SENERE AAR FOREDRAG HOLDT I DANSK ORXITHOLOGISK FORENING AF O. HELMS Naar jeg tænker paa de Foredrag, der nu i en lang Aarrække har været holdt her i Foreningen, saa mindes jeg, at det ikke altid er de i videnskabelig Henseende mest interessante, der har fanget Tilhørerne mest; ofte har nogle i og for sig beskedne Meddelelser om Fugle og deres Forekomst omkring i Landet øjensynlig anslaaet Strenge, der gav Genklang hos Tilhørerne, og vakt en livlig Diskussion. Derfor har jeg tænkt, at jeg kunde tillade mig at komme frem med nogle — ganske vist meget spredte — Bemærkninger om, hvad jeg i de senere Aar har oplevet af ornithologisk Interesse. Store Sager er det vel ikke, men maaske findes der et og andet heri, som kunde fornøje nogle af de tilstedeværende. Med alt det ornithologiske Arbejde, der i de senere Aaringer er gjort her hjemme, er der et Punkt, hvor vi ikke er kommen til noget Resultat, og hvor der endnu er grumme meget at gøre; det er Trækspørgsmaalet. Vi ved alle, at der over vort Land gaar et mægtigt Træk af Fugle, og god Besked herom har vi faaet ved de gennem saa mange Aar fortsatte Fyrmeddelelser. Men der er alligevel noget, vi mangler at vide. Der er ingen Tvivl om, at der gaar forskellige Trækveje over Danmark, og at ingenlunde hele Danmark har de samme Trækfugle. Jeg behøver blot at minde om de interessante Iagttagelser, Ha ger up i sin Tid gjorde i Kolding, og den Mængde Fugle, han saa trække der over, tildels store Arter, som Lommer og Knortegæs, noget jeg ingensinde ser her, hvor jeg bor. Det Træk, der foregaar for vore Øjne om Dagen, har altid særlig Interesse. Vi ved, at der mange Steder rundt om i Europa, f. Eks. ved Rossitten, paa Helgoland, ned imod den hollandske Grændse og mange andre Steder, sker et mægtigt Træk af større og mindre Fugle, ogsaa om Dagen. Nogle Steder her i vort Land ses ogsaa et saadant, 72 men gennemgaaende er det ikke stort og ikke konstant. Her, hvor jeg bor, i en af de sydligste Egne af Fyen, umiddelbart ved Vandet, ser jeg kun sjældnere Træk af Smaafugle; men da jeg en Foraarsdag kom kun et Par Mil herfra over til Lyø, var der et ret stort Træk af mange forskellige Smaafugle, bl. a. Bog- finker, Stillidser og Hvid Vipstjert. Saa hænder det enkelte Gange om Efleraaret i Oktober, at der kommer en smuk, klar Dag med køligt, stille Vejr, og at der gaar en Strøm af Krager, Alliker og Raager over i sydvestlig eller vestlig Retning. Krage- trækket er Foraar og Efteraar stort herover og varer i lang Tid, men kun enkelte Dage kommer der samtidig mange andre Fugle. En god Trækdag var det den 30. Oktober 1921. Vinden var svag, V. N. V. ; om Morgenen var det 4- 2° og klart Solskin. Fra den tidlige Morgenstund gik der en Strøm af Krager (Connis cornix) over imod Vest, og dette vedblev hele Formiddagen igennem, saaledes at der til henad Kl. 11 næsten stadig var Krager at se i Synsfeltet, undertiden enkeltvis, undertiden i Smaa- flokke, men oftest dog saaledes, at man saa en Del spredt paa en Gang. Foruden Krager var der Flokke af Alliker (Connis monedala) ; de begyndte Kl. 8 om Morgenen, da der kom 2 Flokke hver paa over Hundrede; senere om Formiddagen fortsattes det med Smaaflokke, enkelte Fugle og Flokke paa 50, 100 å 200 Stykker. Dette vedblev lige saa længe som Kragetrækket. Da jeg havde mærket om Morgenen, at det vilde blive en god Trækdag, satte jeg mig, forsynet med Kikkert og Notebog, op i Sanatoriets Taarn, hvor jeg kunde se til alle Verdens Hjørner og bekvemt gøre Iagttagelser. Foruden Krager og Alliker kom der to Gange Ringduer (Columba palumbus) paa Træk, en Gang en Flok paa 10, en Gang en større Flok. BogfrnkerfFW/H/zV/a coclebs) trak der en Del af imod Vest, ligeledes en Del Gulspurve (Emberiza citrinella), men begge Arter kun i mindre Tal. For- uden dem kom en Del Lærker (Alauda arvensis), en Sjagger (Tnrdns pilarisj og 1 Spurvehøg (Astur nisusj. Selvfølgelig fløj ogsaa en Del andre Fugle over, Maager af flere Arter, Graaænder (Anas boscas) o. s. v., men det var ikke Træk. Trækket ophørte henad Kl. 11 samtidig med, at Vinden drejede sig og gik om til Sydvest, og Temperaturen steg til en halv Snes Graders Varme. Dette er en af de større Trækdage, jeg har haft hernede, og sandt at sige var der jo ikke meget mærkeligt paa den. Det fandt jeg derimod, der var ved Trækket en anden Oktoberdag, 73 den 19. Oktober 1918. Det havde stadig været smukt og mildt Vejr med sydlig Vind og Temperatur op til -f 14°. Den 17. Oktober har jeg noteret: »Et Vejr man skal lede om Magen til paa denne Tid; sydøstlig Vind, klar Sol, Tp. op til 4- 14°; Skoven staar i sin herligste Pragt«. Den 19. var Vinden østlig, Himlen overtrukket, Tp. + 13°, Barometerstanden 763 mm. Om Morgenen ved 8-Tiden iagttog jeg, at der lavt over Parken uafladelig trak imod Øst smaa Flokke af Bogfinker. Senere gik jeg op i Taarnet og satte mig for at iagttage, og det samme Træk vedblev. Flokke af Bogfinker trak stadig over mod Øst, med kun Sekunders eller Minutters Mellemrum. Flokkene var kun smaa, enkelte Fugle, 10, 20 å 50 Stykker, men hele Antallet maatte gaa op i mange Tusinder. Det var ikke blot Bogfinker, der denne Dag trak imod Øst, men ogsaa Lærker (Alauda arvensis) og Sang- drosler (Turdus musicus) samt nogle større Drosler, vistnok Sjaggere, i Smaaflokke. Ogsaa andre Arter saas, deriblandt en Fugl, som jeg mente var Nøddekrige (Nucifraga caryocatactesj; en Flok Alliker trak ogsaa imod Øst. Henad 9-Tiden mindskedes Trækket, og senere paa Dagen saas en Del Krager, der paa sædvanlig Maade trak over imod Sydvest. Dette østliggaaende Træk er mig ganske uforklarligt. Jeg ved meget vel, at der f. Eks. om Foraaret kan findes tilbagegaaende Træk, naar Vejret heroppe er meget barskt, men det er dog noget andet, end om Fuglene om Efteraaret skulde trække til- bage igen. Jeg skal dernæst gaa over til at berette, hvad jeg har set paa nogle Smaaudflugter omkring her i Landet i de sidste Par Aar. I Dagene fra den 6. — 9. Juni 1921 var jeg cyklende en Tur i Sønderjylland, fra Sønderborg over Graasten til Tønder og Højer Sluse. Hvad der var at se i Sønderjylland, var naturligvis for største Delen, hvad vi ogsaa har her, men ganske morsomt var det at iagttage Kragerne. Det var ikke just, fordi de var særligt talrige, men de fandtes overalt, og viste sig at være, dels Graakrager (Corvus cornixj og Sortkrager (Corvus coronej i om- trent lige stort Tal, dels, og i langt overvejende Antal, Bastarder mellem disse to Former. Saa stærk havde jeg dog ikke tænkt mig, at Blandingen var, og her synes mig at foreligge et Spørgs- 6 74 maal, som er ganske interessant at løse, nemlig hvor langt Sort- kragen og Graakragen findes sammen. Spørgsmaalet har før været oppe, men jeg har aldrig set, at der er gjort virkelige Forsøg paa at komme til et Resultat. Herovre paa Sydfyen er Sortkragen ingenlunde sjælden, og parrer sig ogsaa her med Graa- kragen. Ellers var der ikke noget særlig mærkeligt paa det meste af Turen; jeg hørte Huldue (Columba oenas) i Skoven ved Graasten. Lige ved Landevejen midtvejs imellem Graasten og Tønder ligger der en lille Hedemose, ikke stort mere end 70 m paa hver Led, hvor der var gravet Tørv. Da jeg cyklede forbi, blev min Opmærksomhed først vakt af en Tinksmed (Totanus glareola), som meget ivrigt forfulgte en Vibe; jeg stod af Cyklen, og Tinksmeden kom og satte sig paa en Pæl kun faa Alen fra mig, og jeg kunde nærme mig den, uden at den flvttede sig; Magen kom straks efter og satte sig paa Pælen ved Siden af, begge ivrigt skrigende, baade medens de sad, og naar de en Gang imellem fløj op. Der vilde have været den ypperligste Lejlighed til at fotografere dem. Da jeg senere gik ind i Mosen, saa jeg Grunden til deres Ængstelse, idet jeg fandt en lille Dununge, der saa ganske mærkelig ud med sine høje Ben; hvis Forældrene ikke havde været nærgaaende før, blev de det nu. En anden Ting fangede i høj Grad min Opmærksomhed; det var et Par Sortterner, som havde deres Rede paa en lille Tange, der skød sig ud i Mosen, et Sted, hvor de stadig søgte ned til. Da jeg gik der hen imod, fløj de ustandselig over mig, den ene holdende sig i nogen Afstand, den anden yderst nærgaaende ; den blev ved pilsnart at skyde ned lige over Hovedet paa mig, saa jeg flere Gange greb efter den. Naar jeg fjernede mig noget, gik den ned paa Reden. Reden laa, som Sortternernes plejer, paa et utilgængeligt Sted; jeg kunde komme i en Snes Alens Afstand, men saa var der Hængedynd. Af andre Fugle var der ved Mosehullet Viber (Vanellus cristatusj og Rødben (Tolanus calidris); en Grønirisk (Ligurinus chlorisj kom ned og drak af Vandet, en Bysvale (Hirundo urbicaj og 2 Storke (Ciconia alba) kom flyvende lavt over. Ude ved Vesterhavet ved Højer Sluse var der et mægtigt Fugleliv. Ude i Stranden stod Maager i Hundredevis, Svartbag (Lams marinus), Havmaager (Lams argentatus), Hættemaager (Lams ridibundusj og ganske sikkert 2 Dværgmaager (Lams mimitus). En Flok Hejrer (Ardea cinerea) paa en halv Snes 75 stod i deres mærkelige Stillinger lige i Strandkanten, Vibeflokke fløj omkring, og Flokke af Storspover (Numenius arqvatus) stod ude i Vandet. Inde paa Marsken ved noget fladt Vand gik en Flok Viber, en Del Rødben, 3 Strandhjejler (Charadrius sqvatarola) i deres pragtfulde Sommerdragt og 1 Klyde (Recurvirostra avocetta). I selve den inddigede Marsk var ellers Rødbenen den hyppigste Fugl. Om Aftenen, da jeg cyklede til Tønder over de flade Engstrækninger, saa jeg to Steder Mosehornuglen (Otus brachyotus) paa Fangst. Solen var lige gaaet ned, men det var endnu ganske lyst. Det var morsomt at se, hvorledes den stod svævende i Luften, ganske som en Taarnfalk, og ligesom denne pilsnart styrtede sig ned paa Jorden; det var saa lyst, saa man kunde se hver Fjer paa Vingerne. En anden Tur, der gjaldt den lille 0 Manø, foretog jeg sam- men med A. Christian i fra den 7.-9. September 1922; dens Formaal var rent ornithologisk. Det er nu ikke saa helt let at komme til Manø; den natur- ligste Vej er ved Ebbetid at køre de 8 km, der er over, men saa skal man selvfølgelig være klar over, hvornaar Ebben er og have bestilt Køretøj iforvejen. Man skal ikke lade sig vildlede af det Ord Kro, der paa de ældre Generalstabskort staar tværs over Manø; en saadan findes nemlig ikke, og vil man overnatte, maa man iforvejen sikre sig Nattelogis, som man faar hos Tele- fonbestyreren. Selve Øen er ikke ret stor, ialt ea. 600 ha; det dyrkede Land og Husene med ialt ca. 200 Indbyggere, der nu mest er Landmænd, ligger inden for en Vold, der dels bestaar af en Klitrække, dels af et kunstigt Dige; hvad der ligger uden for Diget, er store, græsbevoksede Strækninger, kun tjenlige til Græsning og Høavl. Men Havet gaar ogsaa af og til ind her og anretter mange Ødelæggelser. I 1922 skulde det saaledes have taget et Par Hundrede Læs Hø bort. Inde i Græsmarkerne ligger paa mange Steder Brakvandspytter, de saakaldte »Loer«; ser man ud over det flade Land, er det mest en grøn Strækning, man ser, men mange Steder ses desuden en rødlig eller lilla Farve; det er Strandasters og den smukke Hindebæger (Statice scanica), der her findes i store tætte Bevoksninger. Det ser smukt ud med de lilla Blomsterflader, som dannes af Hinde- bægeret, men det er en Plante, der ikke vurderes højt af Befolk- ningen, der kalder den »Skrub«; Kreaturerne vil ikke æde den. Omkring Husene er der ganske gode Haver, ogsaa med Frugttræer; 6* 76 et Sted er der gjort Forsøg med lidt Plantning, mest af Hvid- gran; synderlig vellykket er det just ikke blevet, men det er øjensynligt, at Fuglene holder af at være der; det fik vi tydeligt nok at se under vort Ophold. Turen over det flade Vand til Øen var interessant nok. Det var en graa Morgenstund; ude i Vesterhavet saas det flade Manø, nordpaa Fanø og Esbjerg, medens Ribe Domkirke hævede sig inde i Landet. Man saa ud over milevide Flader af Sandbund, der laa tør ved Ebben og med Pytter imellem, hvor en Mængde Vadere søgte Føde, Ryler (Tringa alpina), Rødben og nogle Spover. Maager sad ligeledes rundt om, og i Luften saas Flokke af Ænder, ikke paa 20 eller paa Hundrede, men nogle af dem paa adskillige Tusinder, virkelig lignende smaa Skyer; vi fik senere disse mæg- tige Flokke at se liggende i Vandet. Da vi var lige ved Manø, sad der paa en af de Rirkestammer, der bruges til at afmærke Ebbevejen, en Vandrefalk (Falco peregrinus), der først fløj op, da vi var den paa ca. 30 Meters Afstand; den satte sig saa henne paa Engen, hvor den rolig lod os betragte sig i nogen Afstand; vi saa den forøvrigt ikke senere under vort Ophold paa Øen; den eneste Rovfugl, vi saa foruden den, var en Taarnfalk (Falco tinnunculus) . I de to Dage, vi opholdt os paa Øen, strejfede vi den rundt fra Morgen til x\ften, og jeg tør nok sige, at vi fik set, hvad der var at se. Det var jo Eftersommer, saa de ynglende Fugle fik vi intet Indtryk af. Det blev os fortalt, at der ynglede mange Terner og Maager, samt at Ederfugle i stigende Tal rugede i Klitterne; man samlede Dunene, naar Fuglene havde forladt Reden. Hvad der ynglede af Spurvefugle tør jeg derfor ikke udtale mig med Sikkerhed om ; Stære (Stnrnus valgavis) var der sikkert, i hvert Tilfælde holdt de til paa Huset, hvor vi boede, og hilste os om Morgenen med deres Sang; en Solsort (Tnrdus merula) var der ogsaa i Haven, og 2 Skader (Pica caudata) saa vi omkring ved Husene. Men dette var noget nyt, de skulde først have ind- fundet sig i 1921; i 1922 holdt de til i Præstens Have, men havde næppe ynglet; Unger var i hvert Tilfælde ikke set. Spurve (Passer domesticus) var der selvfølgelig her som andet Steds. Hvad vi ellers saa af Smaafugle, var for den overvejende Del paa Træk. Oppe ved Klitten i den lille Granplantning holdt sig et helt lille Selskab af trækkende Fugle; de hørte øjensynlig sammen. Der var mange Løvsangere (Phijllopseustes trochilusj, 77 mange Rødstjerter (Ruticilla phoenicura) af forskellig Alder og Køn, nogle Brogede (Muscicapa atricapilla) og nogle Graa Flue- snappere (Muscicapa grisola) samt 1 Tornskade (Lanius collyrio); nogle Tornirisker (Linota cannabina) saas i Nærheden, samt enkelte Sangere, blandt andet med Sikkerhed Gærdesangeren (Sylvia curruca). Forøvrigt var der omkring paa Øen, særlig i Klitten, Masser af Løvsangere, nogle Blodstjerter og en Mængde Digesmutter (Saxicola oenanthe). Lærker fandtes overalt i stort Tal; naar jeg saa har nævnet nogle Engpibere (Anthus pratensis) og nogle Hvid Vipstjert (Motacilla alba), er det væsentlige taget med af, hvad der fandtes af Sangfugle. Af Vadere var der vel en Del, men for dem er der vist selv ved Højvande saa vidtstrakte Flader rundt om Øen, at de ikke behøver absolut at søge ind til denne; det blev derfor ikke saa umaadelig mange, vi saa her. Der var mange Præstekraver (Ægialitis hiaticala), en Del Strand hjejler, Rødben, Hvidklirer (Totanus glottis) og Mudderklirer (Actitis hypolenca), et Par Bek- kasiner (Gallinago scolopacina) samt nogle Kobbersnepper (Limosa lapponica). Af Ryler var der nogle i Sommerdragt paa Engene, og ved Stranden saa vi Flokke paa Tusinder. Maager var der egentlig kun faa af; de stod ude omkring i Stranden; ogsaa en Flok Hejrer saa vi gaa ude i det flade Vand. Hvad der mest impo- nerede, var Flokkene af Ænder. Der var nogle Gravænder (Tadorna cornnta) og Toppede Skalleslugere (Mergus serrator), men de var kun ganske faa i Tal. De vældige Andeflokke, der fandtes omkring Øen, og forøvrigt først var ankomne for en 8 Dages Tid siden, bestod af de 3 Arter : Spidsand (Anas acata), Pibeand (Anas penelops) og Krikand (Anas crecca). De laa ved Øens sydøstlige Side ca. 150 m fra Land, stadig flyttende sig. Der var ikke Tale om Tusinder af hver Art, men om Titusinder, en saadan Rigdom af Fugle, som man ellers kun faa Steder i vort Land har Lejlighed til at iagttage. Færdes man ved Vesterhavet, kan man jo foruden de levende Fugle ogsaa have nogen Interesse af at studere de døde, som Havet skyller op. Mange af de tilstedeværende erindrer sikkert de Meddelelser, P. Skovgaard i sin Tid gav i Tidsskriftet om, hvad han havde truffet af opskyllede Fugle paa Stranden ved Fanø og Esbjerg. Vi blev snart klare over, at der herovre paa Manø heller ikke fandtes saa lidt. Der havde ikke længe ifor- vejen været et stærkt Højvande, og oppe paa Engene laa der paa 78 hele Øens Nord- og Vestside en sammenhængende Bræmme af Tang, Træstumper, Koks og Kokosfibre, hvilke sidstes Oprindelse vi iøvrigt ikke var ganske klare over. Inde i denne Bræmme laa Rester af en Mængde Fugle i mere eller mindre opløst, ind- tørret og skeletteret Tilstand. En Del af disse Lig var vel nok af anskudte Fugle; derpaa tydede det høje Tal af Ænder; de andre var vel mere tilfældigt omkomne, en Del formodentlig under Trækket. Af Andefugle var der 2 Knortegæs (Anser tor quatus), 13 Graaænder, 1 Ederfugl (Somateria mollissima), 8 Sortænder (Oidemia nigra), 2 Bjergænder (Fuligula marila). Saa var der 1 Blishøne (Fulica atra), 1 Skarv (Phalacrocorax carboj, 1 Toppet (Podicipes cristatus) og 1 Graastrubet Lappedykker (P. griseigena). Af Vadere var der kun faa, 1 Islandsk Ryle (Tringa canutus) og 2 Storspover; af Maager var der 1 Svartbag, 2 Havmaager, 1 Hættemaage, 1 Ride (Rissa tridactyla); endelig en Søkonge (Mergulus alle). Af Landfugle var der ikke meget, 1 Stær og 1 Turteldue (Turtur auritus) ; at afgøre hvilken af de to hos os trufne Former sidstnævnte tilhørte, vilde være vanskeligt, da den var i en meget miserabel Forfatning, men iøvrigt let kendelig, da Fjerene paa Vinger og Hale var bevarede. Tredje Dags Morgen tog vi fra Manø og kørte atter til Fast- landet, hvorfra vi gik til Ribe. Her forsøgte vi at finde Resterne af afdøde Konditor Bjerrums Samling. Bjerrum boede, som det vil være en Del af de tilstedeværende bekendt, i en lang Aarrække i Ribe, drev Virksomhed som Konservator og havde Held til her at faa fat i en Mængde af Danmarks sjældnere Fuglearter. Efter hans Død blev hans Fuglesamling spredt og hans Optegnelser, som jeg har søgt at faa fat i ved Henvendelse til hans Efterladte, er forsvundne. I Ribe Stiftsmuseum søgte vi forgæves at finde noget; til Stiftsmuseerne plejer jo at høre en Fuglesamling, men en saadan fandtes ikke her; derefter prøvede vi paa, om der ikke skulde være noget i Kathedralskolens Sam- ling, og fandt her af sjældnere Ting, stammende fra Bjerrum og fra Egnen her, blandt andet Dværgrørdum (Ardetta minuta) og Ko hej re (Ardea bubulcus). I den sidste halve Snes Aar har jeg nogle Gange været paa Lolland. Ved flygtige Besøg synes Fuglefaunaen paa denne 79 flade 0 i alt væsentligt at være den samme som i Landets øvrige Egne. Noget ejendommeligt oplevede jeg dog her i Foraaret 1922, idet jeg den 15. April saa nogle Forstuesvaler (Hirundo rustica): paa et saa tidligt Tidspunkt har jeg aldrig før set dem ; den 16. var der endda en hel lille Flok. Den 13. April saa jeg i Nakskov Fjord en Terne (Sterna), hvad der ogsaa er meget tidligt. Naar jeg er kommen sejlende fra Langeland til Nakskov, er der en Ting, som altid har interesseret mig, og det er at iagttage Stor- skarverne, som holder til paa Bundgarnspæle lige ved Indløbet til Nakskov Fjord. Man skal passe godt paa og være paa Dækket, naar Damperen nærmer sig, thi sidder de nogenlunde nær Sejl- løbet, flyver de bort; sidder de i længere Afstand, bliver de siddende opret og ligner en Forlængelse af Pælen. Ejendomme- ligt nok ser det ud for os, som ikke er vant til at iagttage disse vældige og mærkeligt byggede Fugle. Jeg har set dem her paa alle Aarstider, dog færrest om Sommeren; ved Efteraarstid har jeg set et halvt Hundrede Stykker paa en Gang. Farvandet her er et af de tre Steder, hvor man med nogenlunde Sikkerhed kan træffe Skarver ved Danmarks Kyster; de to andre Steder er ved Samsø og i Limfjorden. E. Lehn Schiøler har for kort Tid siden indgaaende her i Tidsskriftet beskrevet, hvad det er for Racer af Storskarver, man træffer her til Lands. Skarven yngler ikke mere hos os, ej heller i Sverige; der var jo altsaa Mulighed for, at de Fugle, der træffes hos os, er norske Skarver af den typiske Form, men helt typiske synes de ikke at være. Fra Nakskov Fjord findes i Schiølers Meddelelse kun omtalt en gammel Han, ret lille og ikke særlig typisk. Men det er jo ogsaa ret langt, de norske Fugle skal for at komme herned; det ligger nærmere at antage, at de kommer fra Nordtyskland, hvis her da overhovedet yngler Skarver; det gør der ganske vist, omend kun i ringe Tal, saa ringe, at man ogsaa der har talt om den som en næsten udryddet Fugl. Den nærmeste Koloni, kun faa Mil fra Lollands Kyster, er paa Rygen, hvor der i 1922 ynglede 40 Par. Længere Øst paa i Jassenersøen i Bagpommern yngler paa en 0 en Koloni paa ca. 80 Par. Spredt omkring yngler enkelte, men andre større Kolonier kender man ikke. Det var naturligvis tænkeligt, at det er Fugle, som hører til de nordtyske Kolonier, der har slaaet sig ned ved Nakskov. En anden Hypotese er opstillet, nemlig at det skulde være Rester fra Kolonierne her i Danmark. Skarver skal kunne blive meget gamle, over hundrede Aar, og det kunde 80 jo da tænkes, at det var Fugle, som en Gang havde ynglet her i Landet, og nu stadig holdt til her i Nærheden; meget sand- synligt mener jeg dog ikke, dette er. Forøvrigt maa jeg sige, at det forekommer mig, at Antallet af Skarver i de senere Aar er aftaget noget ved Nakskov Fjord, men det er muligt, at det kun er et Tilfælde. Paa min Tur videre hen over Lolland, besøgte jeg Stifts- museet i Maribo, der indeholder en meget smuk Samling af Old- sager og Genstande fra ældre Tid, belysende Folkets Liv. I et Par af Museets Lokaler staar en ret stor og vel udstoppet Fugle- samling; næsten alle Fuglene er kønsbestemte og har Sted- betegnelse. Desværre er en stor Del af dem blegede, ved at Lyset ikke har været holdt ude. Den danske Fauna er godt repræsenteret, selv om en Del af Stykkerne er fra Udlandet, hvad udtrykkelig er angivet. Efter Kustodens Udsagn stammer Størstedelen af Samlingen fra afdøde Sekretær Friis. Foruden den danske Samling og en Del grønlandske Fugle er der ret smukke Typer af udenlandske Former, men selvfølgelig er det noget mere tilfældigt, hvad der findes heraf; en lille Kolibri- samling er ogsaa ganske bleget. Pladsen er i det hele godt ud- nyttet, Fuglene er let tilgængelige og synes i Almindelighed at være rigtigt bestemte. De daarlige Ekemplarer er udrangerede af Skabene og stillede oven paa disse; alt i alt maa man sige, at Samlingen egner sig meget godt som Forevisningssamling. Paa de udstoppede Fugle findes ofte Navnene Bølling, Fischer og Friis. Daniel G. M. Bølling, født den 16. Maj 1827, død den 15. Februar 1912, ligger tæt op til vor Tid, idet han døde for ikke saa mange Aar siden som Læge i Ringsted; i dette Tids- skrift har der været optaget nogle af hans ornithologiske Op- tegnelser. J. C. H. Fischer, født den 3. December 1814, er kendt nok som Politiker og Kultusminister; han døde den 16. September 1885 som Direktør for Frederiks Hospital. Mere end hans politiske Virksomhed, som iøvrigt ingenlunde var ringe, vil maaske Mindet om ham blive bevaret ved hans ornitholo- giske Arbejder om danske Fugle, nogle af de ypperligste fauni- stiske Arbejder, der findes her hjemme. Niels Fritz Friis, født 1810, død 1884, er et Navn, som De sikkert ogsaa vil kende, blandt andet fra Kjærbølling; han anføres oftest som »Sekretær«, hvilket imidlertid var en Titel; han var Landmand og ejede Lille Købelevgaard paa Lolland. Han lod her bygge et stort Hus 81 i Haven til sin betydelige Samling af Oldsager, Mineraller og udstoppede Fugle. Denne Samling, hvortil han villig gav Om- egnens Befolkning Adgang, beskæftigede ham vist adskilligt mere end Landbruget; efter hans Død skænkede hans Søn den til Stiftsmuseet i Maribo. — Foruden Fuglene er der en smuk Æg- samling, skænket af Kontorchef Bangert. Der var Navne ved alle Æggene, men desværre var disse den første Gang, jeg saa dem, blevet i høj Grad forbyttede, saaledes at Fuglekongeæg kaldtes Kærnebider, Terneæg for Vagtel, osv. ; jeg tror dog, der senere er kommen bedre Orden i det. Af særlig bemærkelsesværdige danske Fugle findes der ikke meget, men naturligvis finder man i en saadan ældre Samling gode Typer af virkelig danske Fugle. Da jeg stod og betragtede Hærfugle (Upupa epops) og Ellekrager (Coracias garrula), fortalte Kustoden, en ældre nu afdød Mand ved Navn Olsen, hvis Specialitet iøvrigt var Oldsagssamlingen, at i hans Barndom i Fyrrerne af forrige Aarhundrede havde begge Arter været al- mindelige i Vintersbølle Skov ved Vordingborg. Ellekragen havde Huller i Elletræerne, hvorfra han jævnlig saa dem komme ud; jeg spurgte ham selvfølgelig, om de byggede der, hvad han ikke vidste. Hærfuglen var ogsaa ret almindelig i Skoven der; dens almindelige Lyd var »pop, pop«, hvorfor Befolkningen kaldte dem »Popser«. Der findes snart ikke mange nulevende, der selv har iagttaget disse to Fuglearter som almindelige her i Landet, saa jeg synes, denne lille Oplysning, som ubetinget bar Sandhedens og Vederhæftighedens Præg, fortjener at opbevares. Blandt de udenlandske Arter er der en Lammegrib (Gypaétus barbatus), mærket Schweiz, der jo sikkert vilde være i høj Grad attraa- værdig for de schweiziske Ornithologer. Men en Ting, som maa regnes for baade en stor Sjældenhed og en højst værdifuld Be- siddelse for Museet, er to amerikanske Vandreduer (Ectopistes migratorius), Han og Hun, meget smukt udstoppede og mærkede »Wisconsin«. Jeg spurgte Kustoden, om han kendte dem, men han anede ikke, at der var noget som helst mærkværdigt ved dem. Jeg gjorde Museets Bestyrelse opmærksom paa, hvilken Skat de her ejede, og foreslog at opbevare dem særligt under en Glaskasse, hvilket ogsaa er sket; som nævnt er det meget smukke og velbevarede Eksemplarer, bedre end de to, der staar opstillede paa Zoologisk Museum i Kjøbenhavn. Vandreduens Skæbne er jo ret velkendt, og jeg skal blot med 82 et Par Ord genopfriske nogle af Trækkene i dens Historie. Den ynglede i uhyre Mængde i det østlige Nordamerika, fra Hudson- bugten til Mexikos Golf, fra Rocky Mountains til Østkysten. Den omtales fra Slutningen af det 17. Aarhundrede, faldt da i saa store Mængder over Kolonisternes Afgrøde i Canada, at en Biskop maatte ud at lyse den i Band, uden at der dog forlyder noget sikkert om, at det hjalp. De bedste og mest malende Beskrivelser har vi fra A ud u bon s Tid; han fortæller om, hvorledes dens Skarer bogstaveligt formørkede Solen, hvorledes milestore Skove blev ødelagt af Fuglenes Skarn og af Grene, der brækkedes, naar de sad paa dem, hvordan man kunde se Sværme, der efter Ud- regning strakte sig over 11 danske Kvadratmil, og talte en å to Milliarder. Han fortæller tillige, hvorledes han selv overværede en uhyre Nedslagtning af Fuglene i de Skovstrækninger, hvor de hver Aften kom for at søge Hvile. Hvorledes Hundredevis af Mennesker fra en vid Omkreds drog hen til Skoven, slog Lejr og ventede paa Vandreduerne, hvoraf de første kom henad Mørk- ningen, medens nye Flokke vedblev at komme til hen imod Midnat. Grene brækkede under Vægten af Duerne og dræbte Masser af de nedenunder siddende Fugle; Bøsserne glimtede uafbrudt op i de tætte Skarer, men Larmen var saa stærk, at man ikke kunde høre Knaldet. Paa samme Maade gik man frem i de Skove, hvor Fuglene ynglede kolonivis, og naar man bærer sig saaledes ad, er der egentlig ingen Grund til at forbavses over, at Fuglene udryddes. Men overalt, hvor en Fugl gaar til Grunde, sker det samme, at det ikke gaar gradvis, men den tager voldsomt af paa en Gang. Endnu i 1869 bortsendtes fra Byen Hartford 12 Millioner, og i 1872 saa R. W. Shufeldt endnu Flokke, der for- mørkede Solen. Men hen i Halvfjerdserne forsvandt Fuglene. Man har opstillet Hypoteser om, at umaadelige Skarer skulde være gaaet til Grunde ved Drukning i de store Søer eller i Havet; man har forklaret deres Tilgrundegaaen ved Sygdomme iblandt dem osv., de samme Aarsager, som man altid opstiller, naar en Fugl forsvinder; det kunde maaske være rimeligt at tænke sig, at den samtidige Indførelse af Bagladehaglbøsserne kunde have haft nogen Virkning. Man var nok klar over, at de store Skarers Tid var forbi, men egentlig tænkte ingen paa, at Fuglene ganske skulde for- svinde. I Halvfemserne iagttoges nogle Smaaflokke forskellige Steder, saaledes i 1896 i Staten New York en Flok paa ca. 300, 83 som vandrede imod Vest; samme Foraar ynglede endvidere adskillige Par i Michigan. I August 1897 skal der endnu være set Flokke paa flere Hundrede i Wisconsin, og en Flok paa henved Hundrede i Nebraska. Men saa gik det hurtigt nedad, og i de senere Aaringer er der kun af og til kommet Underretning om, at man hist og her mener at have set dem, det samme som sker med alle udryddede Fugle. I Chicago søgte man at holde en lille Vandreduer (Ectopistes migratorius) i Maribo Stiftsmuseum. Flok i Fangenskab, ligeledes i Cincinnatis zoologiske Have, hvor den sidste levende Vandredue døde den 1. September 1914. Hvorledes det forholder sig med det Antal udstoppede og skind- lagte Vandreduer, der overhovedet findes i Verden, ved jeg ikke, ej heller om man har nogen Rede paa alle de kendte Eksem- plarer, men uden Tvivl er et velkonserveret Skind af en Vandre- due nu en værdifuld Ting, og Maribo Stiftsmuseum kan være glad ved at være kommen i Besiddelse af sit Par. Fra Maribo tog jeg videre til Nysted. Det vil sikkert være mange bekendt, at der fra gammel Tid paa Grev Raben- Levetzaus Slot Aalholm er en Fuglesamling. Samlingen er anbragt i Haven i en særskilt lille Bygning, hvis indvendige Rum er 7 x 14 m. Fuglene staar i Skabe langs Væggene og er ret let til- gængelige. Øjensynligt bestaar Samlingen af 2 Dele, en ældre og 84 en yngre. Den ældre Del mangler Stedangivelser, men antagelig er det Fugle, der for en Del er skudt paa selve Godset ; der skal findes en Katalog over dem. Samlingen er ikke særlig velbevaret, der findes en Del mølædte Eksemplarer, men den kunde danne et smukt Grundlag for en offentlig tilgængelig Samling af danske Fugle, og Bygningen, der rummer Samlingen, har i Virkeligheden ganske Mu- seumskarakter. Skønt der ikke har været hængt for Vinduerne, er Samlingen ikke videre afbleget. Her findes gode Eksemplarer af danske Rovfugle, saa- ledes 4 Flodørne (Pandion haliaetus) og et Par Hav- ørne (Haliaetus albicilla), skudte i Petersvæift Skov i Marts 1889, formodent- lig et ynglende Par. End- videre er der Nathejre (Nucticorax griseus), med Angivelsen April 1897, og Dværgrørdrum , mærket Vestervig, den 27. April 1896. Adskillige grønland- ske Arter findes ogsaa. Der er øjensynlig i sin Tid gjort Forsøg paa at danne en fuldstændig Samling af danske Arter, og en af de tidligere Ejere har sat sig i Forbindelse med en Udstopper og Samler, som var ret vel- kendt, og som jeg selv ogsaa i sin Tid har truffet, Th. Juul, Stokket. Han har øjensynlig ikke været uvillig til at komplettere Samlingen og skaffe sjældnere Fugle, og har unægtelig haft Held dermed. Jeg nævner blot, at der fra ham er kommet: Top- hejre, Skehejre, Purpurhejre, Sort Ibis, Jomfrutrane, Dværgrør- høne, Dværgtrappe, Braksvale, Turteldue, Dværgugle, Rødfodfalk og Sortstrubet Digesmutte. Hvor Fuglene stammer fra, staar der Gejrfugl (Alca impennis) paa Aalholm. 85 ikke, kun Mandens Adresse: Th. Juul, Stokket. Nu kan man vist rolig gaa ud fra, at det ikke er Fugle, der er skudt i Stokket og nærmeste Omegn, og navnlig bestyrkes Tanken herom ved, at det alle er gamle Fugle i Pragtdragt. Vel kendt er det ogsaa, at der paa Aalholm findes en ud- stoppet Gejrfugl (Alca impennis), en af de 3, vi har her i Landet; de 2 andre findes paa Zoologisk Museum, hvor vi desuden har et Æg og, i Spiritus, Indvoldene af Han og Hun fra Island, de eneste Gejrfugleindvolde, der findes i Verden. Gejrfuglen, der er velkonserveret og godt opstillet, findes nu i Slottets Bibliotek, hvor jeg havde Lejlighed til at se den. Det er en gammel Fugl, antagelig bragt hjem fra Island omkring 1819. Gejrfuglens Under- gang og sørgelige Skæbne er jo ogsaa velkendt. Vi havde dem her i Nordeuropa, særlig ved Island, i ret stort Tal og ved Nord- amerikas Kyst i uhyre Mængde. Men den store, tamme Fugl, der var ude af Stand til at flyve, var naturligvis dømt til Under- gang, og den sidste sikre Beretning, man har om den, er om de to, der i 1844 blev dræbte paa Island. Tilbage findes nu heri Verden ca. 80 Skind, 70 Æg, en halv Snes Skeletter og Indvoldene af 2 Eksemplarer. Ikke saaledes at forstaa, at der ikke findes langt flere Skeletdele, thi fra Funk Island ved New Foundland er der i Aarenes Løb skaffet Masser af Skeletdele af Fugle, der her ligger indlejret i Øens Tørvelag. Hvad en udstoppet Gejrfugl er værd, ved jeg ikke ; det er vist meget længe siden, nogen har skiftet Ejer. Æg derimod er af og til blevet solgte; før Krigen var Prisen paa et velbevaret Æg ca. 5000 Kr. NOGLE OPTEGNELSER OM VENDEHALS SOM YNGLEFUGL I DANMARK AF O. HELMS. I Tidsskriftets sidste Hæfte har Læge E. Schåffer i Tilslut- ning til Beskrivelsen af en Vendehalses Ynglen i Mejsekasse sam- let de Tilfælde, der var kendte tidligere af Vendehalsens Ynglen her i Landet, og han mener, at den er en af vore sjældneste Ynglefugle. Det kan man have Ret til at sige, naar Tallet af de fundne Reder ikke gaar op til en Snes, men jeg maa dog 86 tilstaa, at jeg egentlig aldrig har troet, at Vendehalsen saa over- maade sjældent ynglede hos os. Da der imidlertid i Litteraturen kun findes yderst sparsomme Meddelelser, kan maaske Beret- ningen om et hidtil ikke offentliggjort Tilfælde og lidt nærmere om to af de i S ch af fers Artikel nævnte have nogen Interesse. Med Hensyn til den Rede, jeg i 1894 fandt ved Haslev, for- holder det sig saaledes: Den 22. Maj 1894 saa jeg i Udkanten af et lille Skovstykke, der ligger paa Marken Øst for Haslev, en Vendehals; den sad i et Træ og lod sit gennemtrængende Parringsskrig høre. Den 25. Maj saa jeg samme Steds to komme ud af et Hul i et gammelt, trøsket Piletræ, og den 28. fandt jeg i Træet Reden med 8 Æg. De laa temmelig dybt nede, vel ca. 70 cm under Indgangshullet, men jeg fik Øje paa dem ved Hjælp af den Undersøgelsesmetode, jeg da lige havde angivet og arbejdede flittigt med, nemlig Undersøgelse af Reder i hule Træer med tilbagekastet Lys paa samme Maade, som bruges ved Strubeundersøgelser. Vendehalsen satte desværre ikke Pris paa min videnskabelige Iver, men forlod Reden; jeg tog senere Æggene og sendte dem til Arkitekt Ha ger up, i hvis, senere til Pastor Barfod overgaaede, Samling de nu findes. Det Tilfælde, der er anført i min Artikel om Fuglene ved Nakkebøllefjord, skyldes Meddelelse fra nuværende Skovrider O. Fabricius; han fandt Fuglen ynglende i Skoven Stenhusløkker ved Brahetrolleborg, vistnok i 1910. Den ynglede i en udgaaet Stamme i en El; da Ungerne var udfløjne, bragte Fabricius mig hele Redestedet, en ret tynd, hul Ellestamme, med Indgangs- aabning i den opad afbrækkede Del, saaledes at Fuglen gik ind ovenfra. I 1889 fandt jeg Vendehalsen ynglende i Dyrehaven ved Kjø- benhavn. Naar man fra Klampenborg Station gaar op ad Køre- vejen til Raavad, staar der, eller stod der den Gang, til Venstre for Vejen, lige ved Sydranden af Eremitagesletten, en Bevoks- ning af gamle Elle. Den 27. Juni saa jeg her — for øvrigt første Gang i den Tid, jeg havde færdedes i Dyrehaven — en Vende- hals, der kom op fra Græsset, fløj op i et udgaaet Træ og der- paa fløj bort. Den 30. Juni traf jeg den igen; jeg saa den komme flyvende op til et Hul i et Elletræ ca. 12 m over Jorden. Her sad den udenfor, klamrende sig til Stammen, og stak Næbbet ind i Hullet med Føde. Den fløj bort, kom igen, og snart saa jeg begge de gamle paa en Gang komme med Føde. Undertiden 87 fløj Fuglen straks fra Hullet bort over Sletten, undertiden satte den sig først paa en af Grenene i Elletræet. I 20 Minutter iagt- tog jeg Fodringen og klatrede saa op i Træet. Stammen var brækket midt paa, saa at den stak lige i Vejret uden Krone; ca. 50 cm fra det afbrækkede Sted fandtes Indgangsaabningen. Diametralt modsat denne var hugget to mindre Gange ind i Stammen; øjensynligt var det en gammel Spætterede, Vende- halsen beboede. Ved at lægge Øret til Stammen hørte jeg en stærk, blød Pusten og Hvæsen, der vedblev, saa længe jeg sad der oppe; ned i Reden kunde jeg ikke se. Da jeg et Øjeblik havde siddet rolig, kom en stor fjerklædt Unge ud af Indgangs- hullet med den halve Krop, trak sig tilbage, men kom snart igen og fløj, stadig dalende, hen i Græsset ca. 100 m borte; Vingerne kunde øjensynlig ikke bære den til Flugt lige ud. Faa Sekunder efter kom en til paa samme Maade; den tog Retning efter et Egetræ en Snes Meter borte og dalede ved Foden af dette. Hvæsningen var nu ophørt, og idet jeg frygtede, at der ikke var flere Unger tilbage, steg jeg ned af Træet. Snart efter kom de to gamle igen, og jeg saa med Glæde, at de stadig fodrede, saa der maatte være flere Unger i Reden. Den 2. Juli saa jeg jævnlig en Unge stikke Hovedet ud; skønt jeg var ved Reden ca. 1 Time, saa jeg kun en Gang en af de gamle bringe den Føde. 11. Juli var der ingen at se. FUGLELIVET PAA HELNÆS AF T. STRANGE f. Den smukke Halvø Helnæs, der ligger paa Fyens Kyst mellem Assens og Faaborg, har paa flere Steder ud imod Stranden stejle, undertiden næsten lodrette Klinter af en Højde paa indtil 25 m; midt paa Halvøen imod Vest findes derimod en ca. 220 ha stor Strandeng, »Maen« kaldet. Af dette Areal har i flere Aar ca. 90 ha været dækket af fra nogle faa cm indtil et Par m Vand. Bunden bestaar dels af Sand, dels af Mudder, og da der flere Steder findes større eller mindre Rørholme, var her før Udtør- ringen af »Maen«, der blev paabegyndt i Foraaret 1914, et rigt 88 og interessant Fugleliv, som jeg har haft god Lejlighed til at iagttage, da jeg bor umiddelbart i Nærheden. Gaar man en Vinterdag, naar alt er belagt med Sne og Is, en Tur ud over »Maen«, kan man træffe paa større eller mindre Flokke af Snespurven (Emberiza nivalis); hist og her ser man ogsaa nogle Krager spanke om eller en enlig Stormmaage komme flyvende, men ellers er alt øde og trist. Saa snart Sneen og Isen begynder at smelte, hører man Graagæssene (Anser cinerens) komme trækkende for at slaa sig ned paa »Maen«; det er kun, saa længe de flyver og da navnlig i det Øjeblik, de kredser omkring i Luften, før de sætter sig, at man hører dem gække; saa snart de har sat sig til Ro i Vandet eller paa Land, hører man ikke en Lyd fra dem. Flere af Gæssene forbliver her for at ruge; jeg vil antage, at der yngler ca. 4 — 5 Par her om Aaret. Lidt senere end Gæssene kommer Stæren, dernæst Viben; men den Fugl, der her paa Helnæs regnes for den rigtige Foraarsbebuder, er dog den smukke Graa- strubede Lappedykker (Podicipes griseigena), der her kaldes »Vræl- anden«; sin Ankomst sidst i Februar eller først i Marts holder den ikke hemmelig, idet man kan høre dens Skrig paa lang Afstand. Samtidig eller lidt senere kommer Blishønen (Falica atraj: af dem er der her en Mængde; gaar man efter dens An- komst en Aften langs en af Rørholmene, hvori der opholder sig »Blisænder«, genlyder dens ejendommelige Skrig stadig. Efter- haanden indfinder de forskellige Ænder og de mange Vadefugle sig; naar endelig den store Flok Hættemaager (Lams ridibundus), der her kaldes »Strandmae«, er ankommet, er der fuld Koncert ude paa »Maen«, ikke alene om Dagen, men tildels ogsaa om Natten; man kan da høre den Dobbelte Bekkasin snurre oppe i Luften, Viben skrige og de forskellige Ænder rappe; Lappe- dykkerens Stemme høres viden om, og i Maagekolonien, der antagelig tæller c. 150 Par, er der Kiv og Strid hele Natten. Naar alle Fuglene er ankommet, kan man til forskellige Tider foretage interessante Ture ud over »Maen«; stager man sig saa- ledes i en fladbundet Pram langs Rørholmene, kan man træffe paa den rugende Graagaas ("Anser cinereus). Jeg har to Gange fundet dens Rede, den 11. April 1915 og den 22. April 1916, begge Gange bygget paa en lille Tue, ikke større, end at den lige kunde finde Plads der. Rederne var aldeles ikke skjulte, men laa i Udkanten af Rørene og kunde let ses paa en Afstand af en Snes 89 Alen; de var dog vanskelige at komme nær, idet de var omgivet af Vand eller dybt Mudder; den ene var iøvrigt ikke mere end c. 250 m borte fra selve Byen og Bygaden. Den 25. Maj 1913 saa jeg to gamle Gæs komme svømmende med deres smaa Gæslinger ud af Rørene. I Foraaret 1918, altsaa efter at »Maen« var tørlagt, ynglede et Par Graagæs i en lille sivbegroet Tørve- grav tæt ved Stranden; Reden var anbragt ude paa en lille Siv- holm, aldeles omgivet af Vand. Naar Gaasen fløj af Reden, hvad der altid sker med høje, skingrende Skrig, kunde man oppe fra Land skimte Æggene. Gaasen fik Æggene godt udruget og gik straks ud i Stranden med sine 6 smaa Gæslinger. Inde mellem Rørene yngler en Del Stokænder (Anas boscas), nogle faa Par Skeænder (Anas clypeaia), en Mængde Blishøns (Fulica atra) og Rørhøns (Gallinula chloropus), en Del Horsegøge (Gallinago scolopacina) og ikke saa faa Par Vandrikser (Rallus aquaticus) . Jeg har flere Gange ved at liste mig ind imellem Rørene set en Del Bekkasiner og Vandrikser færdes aldeles ugenert om paa de store Dyndholme mellem Sivene. Inde mellem Rørene yngler endvidere nogle faa Par Moseterner (Sterna nigra), og her findes ogsaa den store Koloni af Hættemaager (Larus ridibundas) . Stager man langs Udkanten af Rørene, ser man ofte nogle smaa Dynger af raadne, vaade Plantestumper, og selv om man stager helt hen til en saadan, ser man ikke andet; pirrer man derimod op i Bunken, vil man i Reglen finde 3 — 5 mere eller mindre snavsede Æg af den Graastrubede Lappedykker (Podicipes griseigena) ; undertiden ser man et helt rent, hvidt Æg i Reden ; det er et nylagt Æg. Jeg har aldrig opnaaet at se Fuglen ligge paa Reden eller forlade denne, og dog er Æggene altid tildæk- kede, naar man kommer til Reden, som aldeles ikke er skjult, men kan ses paa lang Afstand. Reden af den Lille Lappedykker (Tachybaptes minor) har jeg kun fundet en Gang her, den 29. Juni 1913, under følgende Forhold. Søndag den 22. Juni 1913 blev der bragt mig to smaa Æg, som viste sig at være Æg af den Lille Lappedykker; jeg bad da vedkommende, der havde taget dem, om ikke at for- styrre Reden mere. Søndag den 29. Juni stagede jeg selv ud til Reden og fandt i denne 6 Æg; heraf var de 4 allerede gule, 1 nogenlunde rent og 1 helt hvidt. Fuglen havde altsaa i Løbet af 7 Døgn lagt sine 6 Æg. Reden var bygget paa samme Maade 90 som den Graastrubede Lappedykkers og bestod af vaade, raadne Plantedele; Æggene var helt tildækkede. Gaar man i den Tid, Fuglene yngler, en Tur ud paa selve »Maen«, vil man straks se en Mængde Viber, Stære, Rødben, Ryler og Præstekraver (Ægiqlitis hiaticula). Træfter man paa Ryler eller Præstekraver, som har smaa Unger, er det morsomt at se, hvor ejendommeligt disse Fugle kan opføre sig for at af- lede Opmærksomheden fra Ungerne; de slæber sig, lige foran en, hen ad Jorden, som om de var dødelig anskudte, og under- tiden vælter de sig helt om paa Siden, saa den, der ikke er kendt med disse Forestillinger, maa antage, at nu er Fuglen let at fanse; har den imidlertid først faaet en narret et Stvkke bort, O ml I forsvinder den i en stor Bue bagud. Nogle faa Par Engsnarrer (Crex pratensisj har Rede herude og paa de tilstødende smaa Enge, og af Ænder yngler her 4 — 5 Par Spidsænder (Anas acutaj og nogle faa Par Krikænder (Anas crecca); Rederne af disse er altid anbragt i en Græstot eller ved Siden af en Tue; jeg har derimod aldrig fundet dem inde mellem Rørene. Kommer man længere ud ad Stranden til, kan man træffe nogle faa Par Strandskader (Hæmotopus ostreologusj og nogle enkelte Par Dværgterner (Sterna minuta), her kaldet »Eilemae«. Den Hvidbrystede Præstekrave (Ægialitis cantiana) har jeg først set og fundet ynglende her, efter at »Maen« var tørlagt. Reden var anbragt paa det opkastede Sand fra Kanalerne. Den Fugl, der liver mest op paa »Maen«, er ubetinget den smukke Gravand (Tadorna cornuta), der i Reglen kommer hertil først i Marts Maaned; jeg regner, at her er ca. 20 — 30 Stykker. Dens Stemme har en ejendommelig dirrende Lyd, ikke ulig en ældre Mands Latter, og er let kendelig fra de andre Ænders. Gravænderne opholder sig ikke i Flokke, men staar mest parvis sammen ved et eller andet Vandhul, og ofte helt nede ved Vand- kanten. Naar Rugetiden indtræffer, trækker de alle ud til de høje Klinter, hvor de i Reglen anbringer Reden højt oppe i de saa godt som lodrette Brinker. Hvorledes de faar deres smaa Ællinger bragt derfra ned i Vandet, har en af mine Naboer haft Lejlighed til at iagttage. Anden, vel sagtens Hunnen, stod i det yderste af Hulen, og efterhaanden som den fik de smaa Ællinger lokket ud til sig, fik disse et lille Puf, saa de trillede ned ad Skrænten, en nem og praktisk Maade at faa den Sag ordnet paa. 91 Gravanden gaar straks i Stranden med Ællingerne og kommer aldrig1 ind paa selve »Maen« med dem. Destoværre bliver der fra Motorbaade dreven en hensynsløs Jagt paa disse smukke Fugle, da ikke alle Ællingerne er flyvefærdige, naar Jagten gaar ind. Jeg har en Gang fundet Gravandens Rede i en lille Fordyb- ning helt nede ved Jorden og kunde, naar jeg stod udenfor, tydelig se den rugende And; da denne fløj ud af Hulen, stod der en afskyelig Stank ud af denne, en underlig Modsætning til de smukke snehvide og bløde Dun, som Æggene var tildækkede med. Den 16. Juni 1913 blev der paa »Maen« skudt en Bjergand (Fnligula marila), her kaldet den »store Blaaryg« eller »Lysanden«. Hele Foraaret 1913 laa der iøvrigt en Flok Bjergænder, 10 å 12 Stykker, inde paa »Maen«, men ellers opholder Fuglen sig i store Flokke ude paa Stranden. I Reglen er den meget sky af sig, men indfinder Frosten sig, og Stranden bliver tillagt, medens der hist og her findes aabne Vaager, søger Bjerganden til disse og bliver skudt i Mængde ; den er da en af de fedeste og bedste af alle Ænderne. Bliver Frosten stærkere, saa hele Forstranden er tillagt med Is, som driver Ænderne ud paa dybere Vand, lider den Sult og afmagres hurtigt, idet den ikke gerne vil have Vand dybere end 2 å 4 m at dykke paa. Lidt SØ for Helnæs i Horne Bugt ligger den lille 0 Ilumø, der er beboet, og de to smaa Græsholme : Horsehoved og Vigø. Paa Horsehoved yngler der en Mængde Stormmaager (Lams canus), der anlægger Rederne op ad de høje, græsklædte Skrænter. Et smukt Syn er det, naar man kommer sejlende, at se den ene Maage ligge rugende oven over den anden. Af Havternen (Sterna macruraj yngler der ogsaa en Del herovre. Paa Syd- siden af Øen er der en Del Tjørnekrat; under dette anlægger den Toppede Skallesluger (Mergus serrator), her kaldet »Busk- anden«, sin Rede. Som ovenfor anført blev Tørlægningen af »Maen« paabe- gyndt i Sommeren 1914; alle Fuglene var da ankommet, men heldigvis var Rugningen ikke paabegyndt. Den Fugl, som først forlod Stedet, var den Graastrubede Lappedykker, som ikke vil have mindre end 1 m Vand under sig for at føle sig tilpas. De forskellige Slags Ænder og Gæssene fortrak ogsaa temmelig hur- tigt herfra. Maagerne vilde nødig forlade Stedet; de blev ved at flyve fra det ene Vandhul til det andet, men maatte jo til sidst drage bort. Den Fugl, der holdt længst ud, var Blishønen; 92 tilsidst saa man den i større eller mindre Flokke vade omkring i det bare Dynd, men omsider maatte ogsaa den fortrække, og kun de egentlige Vadere var da tilbage. Ved Udtørringen blev der indvundet et Areal af ca. 80 ha, men samtidig gik vi jo destoværre tabt af et smukt og interessant Fugleliv, som ofte savnes. Om Efteraaret kommer der en Del Trækfugle til »Maen«; Storspoven (Numenius arqoata) og Hjejlen (Charadrius pluvialis) er her saaledes hvert Aar i større eller mindre Flokke, ligesom en Del forskellige Klire- og Rylearter. Den 4. Oktober 1913 blev der saaledes skudt en Selning (Calidris arenaria) ud af en Flok paa 10—12 Stk. Hejren (Ardea cinerea) ser man ofte spanke om i det lave Vand, og i Efteraaret 1915 aflagde 2 Sorte Storke (Ciconia nigra) en lille fransk Visit. Den Hvide Stork (Ciconia alba) har i flere Aar ikke ynglet her paa Helnæs, og man ser kun enkelte af dem om Foraaret komme trækkende herover. Klyden (Recurvirostra avocetta) er flere Gange bleven set paa »Maen«; den 23. August 1913 blev her skudt en Kobbersneppe (Limosa lapponica). Bramgaasen (Anser leucopsis) indfinder sig hvert Efteraar i større eller mindre Flokke; den 2. November 1917 saa jeg inde paa »Maen« ca. 30 Stk. Et prægtigt Syn er det, naar en saadan Flok staar og vender det smukke sorte Bryst imod Iagttageren. Havlitten (Pagonetta glacialis) ser man ofte inde i Vandhullerne paa »Maen«, hvilket aldrig sker med Hvin- anden (Clangula glancion), der her kaldes »Glarmesteren«. Om Efteraaret har jeg flere Gange set Skarven (Phalacrocorax carbo) sidde paa Fiskernes Bundgarnspæle. Ude i selve Stranden er der om Efteraaret og Vinteren en Mængde Svømmefugle. De Fugle, som her træffes i størst Antal, er Knortegaas, (Anser torqvatus), Ederfugl (Somateria mollissima), Bjergand (Fuligula marilaj og Sortand fOedemia nigra) Den Store Skallesluger (Mergus merganser) bliver ofte skudl her, lige- som den Lille Skalleslugei (Mergus albellus) og Søkongen (Mer- (jalus alle). Sangsvanen (Cygnus niusicus) ser man ikke mange af; enkelte snma Flokke kan dog komme trækkende herover. 93 OM BOGFINKENS ÆG AF A. LANDMARK. I S.Rasmussens interessante Artikel om Hadsundegnens Fugle i sidste Hæfte anføres der om Bogfinken (Fringilla coelebs) blandt andet: »En Ting, som jeg intet Steds har set omtalt, har jeg lagt Mærke til hos Bogfinken, nemlig at der forekommer to skarpt adskilte Typer af Æg: den ene med blaagrøn Bundfarve og skarpt fremtrædende sorte Pletter; den anden med lys graabrun Bund- farve og større ligesom lidt flammede, mørkebrune Pletter. Mellemformer forekommer, men kun saaledes, at de altid kan henføres til en af Hovedtyperne. » I Anledning heraf skal jeg — maaske til Overflod — oplyse, at det nævnte Forhold forlængst er kendt og omtalt. I R.Colletts »Oversigt av Christiania Omegns ornithologiske Fauna«, Chra. 1864, anføres saaledes om Bogfinkens Æg: »Med Hensyn til Farven dele de sig i to indbyrdes temmelig forskjellige Varieteter, hvoraf der aldrig findes Overgange, eller blandede i samme Rede. Enten er Bundfarven mørkt graaagtig og ujevn, og de mørkebrune Pletter og Aarer temmelig store og gjerne strøede ligeligt ud over det hele Æg; eller ogsaa er Bundfarven jevnt lys, blaagrøn (ved Tørring endnu lysere, næsten blaahvid), og Ægget næsten alene i tykkere Ende forsynet med smaa sorte Punkter og Prikker.« Og i en Note under Teksten tilføjer For- fatteren: »Paa et Sted i et udenlandsk Tidsskrift, jeg tror i »Naumannia«, har jeg seet den Paastand fremsat, at »Æggene i de Reder, der ligge i lave Buske, altid er af dem med den blaa- grønne Bundfarve « Jeg vil ikke undlade at omtale, at de eneste 2 Reder, som jeg har fundet i lave Buske (1860 i en Enebusk ved Ljabro, 1862 i ei Stikkelsbærbusk ved Taasen) begge netop have indeholdt Æg med den blaagrønne Bundfarve, og ere tilmed noget nær de eneste, som jeg har fundet med denne. Dette be- synderlige Phænomen lader sig, hvis det er constant, vel neppe forklare paa anden Maade end ved en ubetinget Tro til de Brehmske Subspecies.« I R. Colletts efter hans Død udgivne store Værk »Norges Fugle«, Kria. 1921, omtales Forholdet saaledes: »Der forekommer 94 to indbyrdes temmelig forskjellige varieteter av æg, mellem hvilke der dog findes overgange, men som aldrig findes blandede om hverandre i det samme rede. Hos den ene er bundfarven mørkere eller lysere brun, ofte ujevn, med temmelig store mørkebrune eller sorte, tildels ligesom indbrændte pletter og aarer, som gjerne er nogenlunde jevnt strøede ud over hele ægget. Hos den anden er bundfarven jevnt lysblaa eller graablaa (ved tørring endnu lysere, næsten blaahvid), og ægget som oftest sparsomt forsynet med flere eller færre, ofte store, violette eller leverbrune flækker. Man vil have bemerket, at reder med blaa æg ligger i tætte busker, men de brune æg i større træer; men denne distinktion holder ikke stik.« Ogsaa i Kolthoff og Jågerskiold »Nordens Fåglar« omtales Forholdet kortelig. Der anføres her: »Aggen .... åro antingen ljust blågrona eller grå, ofta med rodbrun anstrykning, altid med bruna och svarta eller grå flåekar och punkter. Alla aggen i en kuli tilhora antingen det grå eller det blågrona slaget.« Allerede i S v. Nilsson »Skandinavisk Fauna, Fåglarna«, Lund 1858, er de to forskellige Varieteter af Bogfinkens Æg berørt, om end ikke saa stærkt fremholdt som af de ovenfor gengivne Forfattere. Han anfører: »Aggen ... blekt gråaktiga eller blåaktiga med glesa svarlbruna storre punkter och streck .... eller grundfårgen blekt grågron med streck ok flåckar, mest runda, svarta, stundom med rostfårgad omgifning.« Min personlige Erfaring stadfæster, at man næppe nogensinde vil finde Æg med blaa og Æg med brun Bundfarve i samme Rede. Men Forskellen mellem de to Varieteter er undertiden saa forsvindende, at et Kuld stundom, om end sjældent, med omtrent samme Føje kan regnes til den brune som til den blaa Form. Den sidste synes efter mine Iagttagelser at være den almindeligste i Norge; men ogsaa den brune forekommer meget hyppig. Men om der i denne Henseende kan være nogen Forskel mellem de forskellige Landsdele, tør jeg ikke udtale mig. Teorien om, at de blaa Æg ligger i Buske, de brune i større Træer, er absolut uholdbar. Skønt maaske af mindre Interesse for danske Læsere skal jeg tilføje, at ogsaa Æggene af Bjergfinken eller Kvækeren (Fringilla montifringilla) — som jo i det Hele har meget til- fælles med Bogfinkens — frembyder en lignende Farveforskel. * 95 Men hos Bjergfinken er den brune Form ulige hyppigere end den blaa, der snarere maa betegnes som sjælden og næppe nogensinde fremtræder med saa klare Farver, som man ofte finder hos Bogfinken. Krislianiq, den 26. Februar 1923. ANMELDELSER. Henning Weis: KÆRHØGE. iagttagelser fra vestjydske ynglepladser. G. E.C.GADS FORLAG, KØBENHAVN 1923. Udgivet med Understøttelse af Carlsbergfondet ved P. JESPERSEN og Å. VEDEL TÅNING. I en af D. O. F.'s første Udflugter deltog en ung 15aarig Discipel Henning Weis, der straks tiltrak sig de Ledendes Opmærksomhed ved den glødende Interesse, han lagde for Dagen over for Studiet af Fuglene. Gennem hele sin tidligste Ungdom anvendte han al sin Fritid til at studere Fuglene baade i Bøger og i Naturen, og da han var Skolen kvit, færdedes han saa at sige altid ude og skaffede sig en saadan Viden om vor Fauna, at den Opmærksomhed, han fra første Færd tiltrak sig, hurtigt forvandledes til noget andet og mere hos de faa, der fik den Glæde at lære ham nærmere at kende og oplevede at færdes med ham ude. Beskeden og mandig i Kraft og Sind, aarvaagen og kritisk i Iagttagelser og Slutninger var han saa tiltrækkende og indtagende, som kun ganske enkelte, og skønt intet laa ham fjernere end at søge at virke tiltrækkende, har Henning Weis blandt sine Venner efterladt et Minde om sin Personlighed, der stadig vil faa Billedet og Savnet af ham til at træde frem for dem, naar det forundes dem at se de Syner og opleve de Glæder, som kun Naturen kan give, og som de have nydt sammen med ham. Vanskeligheder syntes ham kun til for at overvindes, men han kæmpede helst ene; saaledes ogsaa i den sidste Kamp med den langvarige Sygdom, der sluttelig tog hans Liv. Det var Weis saa ligt, at han i den lukkede sin Dør af for alle undtagen sine aller- nærmeste. Man forstaar godt, at de to Venner, der nænsomt have besørget Udgivelsen af hans efterladte Manuskript, fristes til at sammenstille hans Virken og Navn med Fabers, og uvilkaarligt mindes man Brehms Ord ved dennes Død: Er starb zu fruh fur seine Familie, zu fruh fiir sein Amt, zu friih fiir seine Freunde und viel zu fruh fiir die Wissenschaft. Er vereinigte was sich bey wenigen Menschen zusammenfindet, einen scharfen Blick, einen unermudlichen Fleiss, 96 eine Verachtung alier Gefahren und Beschwerden und eine seltene Folgerichtigkeit. Damit verband er eine grosse Bescheidenheit, un- gewohnliche Achtung gegen die Verdienste Anderer und ein geduldiges Ertragen fremder, seiner Ansicht widersprcchender Meynungen. Als Freund war er gefållig, dienstfertig, uneigennutzig, treu und zart, und als Schriftsteller in seinem Ausdrucke bestimmt und in seinen Schilderungen gern ausfiihrlich, aber lebendig und anziehend. Jedes Blatt dieses Mannes ist ein deutlicher Beweis seines grossen Geistes, der noch viel geleistet haben wurde. Warum es der Vorsehung gefiel, einen solchen Mann sobald aus unserer Mitte abzurufen, kann der menschliche Verstand nicht ergriinden. Die gottliche Weisheit weiss es allein.« Ikke blot Weis' Venner, men alle Venner af dansk Natur have skellig Grund til at glæde sig over, at det er lykkedes at faa denne Bog frem, og det paa en Maade, der gør baade Forlægger og Frem- stillere af Tekst og Billeder lige megen Ære. Det er en Nydelse at se dens Billeder og en Nydelse at læse den. Kun de, der vide, hvor uendelig vanskeligt det er at gøre indgaaende Studier over Fuglenes intime Liv, kunne værdsætte det Arbejde, det har kostet at skrive disse Sider; kun erfarne Fotografer kunne forstaa, hvilken Udvælgelse der kræves for at frembringe saadanne Billeder som de her foreliggende; men den Omstændighed, at de fremtræde med en vis Selvfølgelighed, gør ingenlunde Bogen mindre indtagende. Skildringer som denne af Fugleliv have naturligvis set Lyset ogsaa i andre Lande, til Eksempel i England, Amerika og vore Nabolande Sverig og Norge, men Weis' Bog staar i saa fuldt Maal paa Højde med Udlandets, at dansk ornithologisk Litteratur nu med Rette kan siges at være jævnbyrdig med Verdenslitteraturens bedste Frem- bringelser paa dette Omraade. Weis' Minde vil leve videre blandt hans Venner, og hans Bog vil blive staaende i dansk ornithologisk Litteratur som et Minde om en mandig og dygtig ung Forsker og som Eksempel paa, hvor- ledes biologiske Studier skulle drives. E. Lehn Schiøler. NOGLE DANSKE DAGROVFUGLES FØDE AF JOHS. FERDINAND Som bekendt er der i mange Aar rundt omkring i Landet aarligt blevet skudt i Hundredevis for ikke at sige i Tusindevis af Dagrovfugle, som bortkastedes og derved blev uden nogen- somhelst Betydning for Studiet af disse Dyrs Levevis og Ud- seende. Da der fra Aaret 1917 paa Grund af stedlige Forhold blev Lejlighed for mig til at faa en Del Rovfugle, især Muse- vaager, blev disse alle indlemmede i Samlinger, nemlig Zoologisk Museum, Herlufsholm Skoles Samling samt — et Mindretal — i en privat Samling. En Del Maveindhold blev undersøgt straks, Resten opbevaredes i Formalin. Imidlertid ophørte heldigvis Bortskydning af Musevaager her paa Godset efter Skolens For- standers Beslutning for et Par Aar siden. Mine Forsøg paa andetsteds fra at faa dræbte Rovfugle gav kun ringere og ringere Udbytte, hvorfor jeg nu har bearbejdet det indsamlede Materiale. Da dette syntes mig for ringe til Offentliggørelse, har jeg hen- vendt mig til forskellige fugleinteresserede og beredvilligt faaet tilsendt Optegnelser over Maveindhold. De paagældende, som jeg er megen Tak skyldig, har derved foranlediget, at jeg tør fremkomme med efterfølgende Oversigter over Maveindhold for Almindelig Musevaages, Laaddenbenet Musevaages, Hvepsevaages og Taarnfalks Vedkommende. For adskillige Læsere vil den Tanke sikkert være nærliggende, om en Undersøgelse og Offentliggørelse som denne er nogen Nytte til, da disse Fugles Ernæringsforhold maa formodes at være vel- kendt. Dertil maa bemærkes, at en saadan Undersøgelse, saavidt jeg ved, hidtil ikke er offentliggjort her i Landet, samt at en Bevisførelse for disse Fugles Ernæringsforhold antagelig vil kunne retlede adskillige, hvis Opfattelse i saa Henseende mer eller mindre hviler paa Enkeltiagttagelser i Naturen. Naar Resultaterne endvidere sammenlignes med nogle mere indgaaende tyske Undersøgelser, formoder jeg, at disse yderligere kan paa- kræve Interesse. 8 98 ALMINDELIG MUSEVAAGE (Buteo vulgaris, Bechst.) I efterfølgende Fortegnelse over 102 Musevaagers Maveindhold er de første 79 fra Aarene 1917 — 1922, Resten fra tidligere Aar. Nr. 30-48, 78, 79, 82-95 og 99 er undersøgte af mag. se. R. Hør- ri n g , Zoologisk Museum ; 64 og 70 af Kunstmaler P. Skovgaard, Viborg; 72 af N. E. Lawaetz; 80, 100 og 101 af f Overlærer H. Chr. C. Mortensen, Viborg; 102 af Driftsbestyrer Godske- Nielsen, Silkeborg; 81, 96, 97 og 98 af Veksellerer E.Lehn- Schiøler. Resten er undersøgte af mig, for en Del med Bistand af Disciplene L. Hansen, A. Schleisner og M. Winge. MAVEINDHOLD 1. 19-9-1917, Han, Herlufsholm: 2 Markmus, mange Knogler af 1 Springpadde. 2. 21-9-1917, Han, Herlufsholm: 12 Knogler af Springpadde, 1 stor Sommerfuglelarve. 3. 21-9-1917, Hun, Herlufsholm: 2 Bagben af Frø. 4. 22-9-1917, Han, Herlufsholm: 1 Markmus. 5. 22-9-1917, Han, Herlufsholm: Haar af Mus, Rester af Skarnbasser. 6. 22-9-1917, Hun, Herlufsholm: 15 Lemmeknogler af Springpadder. 2 Sommerfuglelarver, 8 Løbebiller, 1 ubestemt Insekt, 1 Snegl. 7. 22-9-1917, Han, Herlufsholm: 2 Dværgspidsmus, 2 Skarnbasser, ca. 20 Myrer, 4 smaa Biller, 1 stor Sommerfuglelarve. 8. 23-9-1917, Han, Herlufsholm: Bækken og Ben af 1 lille Spring- padde, 2 Løbebiller, 2 Skarnbasser, 1 Fluelarve, 1 Sommerfugle- larve, 1 Puppe af Aarevinge. 9. 23-9-1917, Hun, Herlufsholm: 1 stor Skrubtudse, 2 smaa Spring- padder, 1 Regnorm. 10. 25-9-1917, Hun, Herlufsholm: Smaa Stumper af Regnorme, Jord, 1 Stykke Plantestængel. 11. 4-5-1918, Han, Herlufsholm: Musehaar, mange Fjer, Hale af Snog, Hale af Snog?, 1 Paddeknogle, 7 Løbebiller, Grus. 12. 25-9-1918, Han, Herlufsholm: 1 Skovmus. 13. 25-9-1918, Hun, Herlufsholm: Musehaar, mange Paddeknogler, 7—8 Ørentviste, ca. 15 smaa Biller, 5 smaa Larver. 14. 25-9-1918, Han, Herlufsholm: 2 Knoporme, faa Rester af Skarn- basser og Løbebiller, 1 Billelarve, 2 Vaarfluer, nogle Stumper af Regnorme. 15. 25-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 stor Bille. 16. 25-9-1918, Hun ad., Herlufsholm: 1 Muldvarp, 3 Myrer, faa smaa Biller, 1 Sommerfuglelarve, Stumper af visne Blade. 17. 25-9-1918, Han ad., Herlufsholm: 1 alm. Spidsmus. 1 Dværg- spidsmus, 1 Markmus, 1 4 Skarnbasser, 1 stor Løbebille. 99 18. 25-9-1918, Herlufsholm: 1 stor Frø, 3 Regnorme, Grus, en Del Planterester. 19. 25-9-1918, Han, Herlufsholm: 1 Skarnbasse, 3 store Løbebiller. 2 røde Myrer. 20. 25-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Knoporm, 2 Skarnbasser, 1 Løbebille, 1 ubestemt Insekt, lidt Jord. 21. 25-9-1918, Han, Herlufsholm: 1 Skarnbasse, 2 Regnorme, megen Jord. 22. 25-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 8 smaa Biller, 1 Skarnbasse, 1 stor Sommerfuglelarve, 1 Mariehøne, 1 Edderkop, lidt Grus. 23. 25-9-1918, Hun ad., Herlufsholm: 1 Vandspidsmus, 1 Snegl med Hus. 24. 25-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Dværgspidsmus, Knogler af Tudse, 11 store Sommerfuglelarver, 1 Fluelarve, 1 Skarnbasse, 5 store og 8 smaa Biller, megen Jord og Grus, mange smaa Plantestumper og Plantetrævler. 25. 25-9-1918, Han, Herlufsholm: 2 Musetænder, faa Rester af Skarn- basse, 1 Løbebille, 4 store Sommerfuglelarver, Masser af Øren- tviste, megen Jord. 26. 1-10-1918, Han, Herlufsholm: 1 alm. Spidsmus, ca. 20 smaa Biller. 27. 10-10-1918, Han, Herlufsholm: 2 Fjer og Dun, maaske fra Op- skæring af Musevaagen, ingen Knogler, ca. 25 Regnorme, Jord. 28. 29-10-1918, Han, Gaunø: 1 Mus, 4 Ørentviste. 29. November 1918, Hun, Rønnebæksholm: 14 Skarnbasser, 1 Regn- orm, Græsblade. 30. 29-9-1918, Hun ad., Herlufsholm: 2 Skarnbasser, 2 Natsværmer- larver. 31. 29-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Skarnbasse, 1 stor Løbebille. 32. 26-9-1918. Hun ad., Herlufsholm. 34 smaa Biller (2,5—5 mm), 8 smaa Billelarver, 12 Myrer. 33. 29-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Muldvarp, 1 Skarnbasse, 2 store Løbebiller. 34. 29-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 lille Tudse, 1 stor Regn- orm, megen Jord og »Grød«. 35. 29-9-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Dværgspidsmus, 1 Mark- mus, 4 Skarnbasser, 1 Ørentvist, 2 Natsværmerlarver. 36. 29-9-1918, Hun, Herlufsholm: 1 hel Rødstjerthan, 1 Skarnbasse, 1 Natsværmerlarve. 37. 1-10-1918, Hun ad., Herlufsholm: 1 Muldvarp, 1 Fjer fra Bag- ryggen af Gøg, 1 lille Frø (2 Knogler), 2 Skarnbasser, 2 smaa Løbebiller. 38. 1-10-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Skarnbasse, 1 Ørentvist, 3 Natsværmerlarver, mindst 4 store Regnorme. 39. 1-10-1918, Han, Herlufsholm: Stærkt fordøjede Regnormerester, Jord. 40. 1-10-1918, Hun ad., Herlufsholm: 1 lille Frø (Knogler), 2 Biller. 41. 1-10-1918, Han, Herlufsholm: 1 Skovmus. 42. 1-10-1918, Han, Herlufsholm: 1 stor Skrubtudse, 1 Skarnbasse. 8* 100 43. 1-10-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 stor Skrubtudse, mindst 4 Regnorme. 44. 4-10-1918, Han (juv.), Herlufsholm: 3 alm. Spidsmus, 1 Markmus. 45. 4-10-1918, Hun ad., Herlufsholm: 1 alm. Spidsmus. 46. 4-10-1918, Han, Herlufsholm: 1 Dværgspidsmus, 1 Skarnbasse, 1 Natsværmerlarve. 47. 4-10-1918, Hun juv., Herlufsholm: 1 Markmus, 3 Skarnbasser. 48. 4-10-1918, Hun (juv.), Herlufsholm: 2 Markmus, 2 Løbebiller, 1 Græshoppe. 49. 31-8-1919, Han, Herlufsholm: 1 alm. Spidsmus, 1 Dværgspids- mus, 3 Markmus. 50. 1-9-1919, Han, Gaunø: 1 Markmus, korte Fjer samt Rester af Hoved og Hals af Ringdue, Paddeknogler. 51. 4-9-1919, Han, Haslevegnen: 1 Fjer (ca. 5 cm lang), 1 stor Skrub- tudse (parteret), 1 Skarnbasse, 3 Riller (ca. 1 cm), 1 Græshoppe, 1 stor Sommerfuglelarve. 52. 4-9-1919, Han, Haslevegnen: 1 Markmus, 1 Skovmus, 1 stor Frø, 1 stor Løvgræshoppe, 1 Løbebille, 1 Stump af Regnorm, 1 Græsblad, lidt Grus. 53. 11-9-1919, Han, Herlufsholm: 2 Markmus, 1 Skovmus. 54. 22-9-1919, Han, Herlufsholm: 2 Markmus, 1 lille Stump af Fjer, enkelte Dun, ingen Knogler eller Kød, 1 lille Skrubtudse, 1 Rille- larve, 27 Stykker af Regnorme, megen Jord, Plantetrævler. 55. 22-9-1919, Hun juv., Herlufsholm: Faa Paddeknogler, 3 Skarn- basser, 1 Skolopender, 7 Snudebiller, 1 Rygkorn. 56. 23-9-1919, Han, Herlufsholm: 1 Markmus, 1 stor Springpaddes Knogler, lidt Grus. 57. 2-10-1919, Han, Herlufsholm: 12 Løbebillelarver, 1 Skolopender, en Del Jord, Plantetrævler. 58. 2-10-1919, Han, Gaunø: 1 lille Springpadde, lidt Jord, Rrud- slykker af raadne Rlade. 59. 2-10-1919, Han, Herlufsholm: 1 Skovmus, 1 Markgræshoppe, 2 Skarnbasser, 1 stor Sommerfuglelarve, 2 andre Insektlarver. 60. 2-10-1919, Han, Gaunø: 2 Mus, 6 Markgræshopper, 7 Skarn- basser, 1 lille Edderkop, 1 lille Larve, faa Rladstumper. 61. 30-9-1919, Hun juv., Herlufsholm: Faa Haar af Mus. 62. 2-10-1919, Hun juv., Gaunø: Mange Paddeknogler, 1 Sommer- fuglelarve, 1 ubestemt Larve, 3 smaa Rovbiller, 2 Myrer, 1 lille Rille, 8 andre Insekter. 63. 29-10-1919, Han, Gaunø: 2 store Sommerfuglelarver, 2 Skarn- basser, 1 Maalerlarve?, lidt Jord og Plantetrævler. 64. 25-8-1919, Stoholm, Viborg: Frøer. 65. 3 9-1920, Gaunø: 5 smaa Fjer (fra Musevaagen? Fuglen ikke aabnet af mig!), ingen Knogler, ca. 150 Stankelben, 1 Rladhveps, 4 store Sommerfuglelarver, 4 Markgræshopper, 1 Flue, 2 smaa Riller, 1 Skarnbasse. 66. 13-9-1920, Han, Herlufsholm: 1 Muldvarp. 101 67. 19-9-1920, Hun juv., Herlufsholm: Faa Knogler af Padde, 5- 6 Stykker ca. 1 cm lange Regnormestumper, megen »Grød«, en Del Jord, mange Plantedele (fra Regnormene?), 1 grenet Rod. 68. 26-9-1920, Hun ad., Herlufsholm: 5 større og mange smaa Knoglestumper af Padde, 1 stor Flue. 1 ubestemt Insekt, 2 smaa Biller, 1 Myre, 4 Bænkebidere, lidt »Grød«. 69. 1-10-1920, Hun juv., Gaunø: 2 Markmus. 70. 12-10-1920, Egaa ved Aarhus: 1 Muldvarp, 1 Markmus, Frø, Skarnbasse, Løbebille. 71. 2-9-1921, Herlufsholm: 1 alm. Spidsmus, 3 Markmus, 1 lille Springpadde, 1 stor Løbebille, 1 Ørentvist. 72. 11-9-1921, Han, Holmegaard pr. Olstrup: Mængder af Musehaar. 2 Knogler af Mus?, 1 Staalorm, 1 Hugorm, 2 Firben, 8 Skarn- basser, enkelte Plantetrævler. 73. 18-9-1921, Han, Herlufsholm: 2 store Løbebiller. 1 stor Græs- hoppe. 74. 25-9-1921, Orehoved: 4 Læderløbere, 1 stor Bille, 2 Skarnbasser, 2 Markgræshopper, 2 Løvgræshopper, 4 store Sommerfuglelarver. 8 Ørentviste. 75. 28-9-1921, Han, Herlufsholm: 1 Markmus, 1 lille Frø, 1 stor Frø, 1 lille Bille. 76. 20-11-1921, Hun juv., Gunderslevholm: 2 Skovmus, 1 Løbebille- larve. 77. December 1921, Herlufsholm: Blev skudt i Færd med at tage en Kylling, iøvrigt ikke undersøgt. 78. 20-9-1922, Kongens Enghave: 1 Firben, 4 store Græshopper. 4 Skarnbasser, 7 grønne Natsværmerlarver. 79. ca. 25-9-1922, Hun juv., Hellebæk: 1 Spidsmus, 2 brune Frøer. 2 Natsværmerlarver. 80. 13-8-1886, Jonstrup: 2 Markmus, 1 Lærke, 1 Firben. 81. 12-9-1894, Han, Hellerupgaard: 1 ung Stær. 82. 12-2-1895, Han, Lystrup: 1 Rødmus, 1 Bogfinke (Han). 83. 7-9-1895, Han, Lerchenborg: 1 Husmus, 2 Skarnbasser, 1 Maaler- larve, talrige smaa Biller. 84. 17-9-1895, Herlufsholm: 1 Frø, 1 Løbebille. 85. 16-10-1895, Hun, Vaar pr. Nibe: 3 brune Frøer. 86. 26-10-1895, Gyldenholm: 1 alm. Spidsmus, 1 Dværgspidsmus, 1 Markmus, 1 Frø. 87. 9-11-1895, Lystrup: 2 Markmus, 1 Mus. 88. 25-1-1896, Han, Dania, Jylland: 1 Skovmus. 89. 1-9-1896, Han, Herlufsholm: 3 brune Frøer, 2 smaa Biller. 90. 13-9-1896, Hun, Søborggaard: 2 brune Frøer, 1 Kaaluglelarve. 1 Viklerlarve, 1 Løbebillelarve. 91. 15-9-1896, Han, Hesselhøj: 4 Markmus, 1 brun Frø, 1 Skarn- basse. 92. 21-9-1896, Hun, Hesselhøj: 1 Markmus. 1 Frø. 1 Natsværmer- larve, flere Smaabiller. 102 93. 21-9-1896, Hun, Hesselhøj: 1 Snog, 1 Frø, 1 stor Græshoppe, 7 Sommerfuglelarver, 1 Guldsmed, 2 smaa Løbebiller. 94. 22-12-1896, Hun, Frydendal: 1 afskaaret Hoved med Ring- og Taphvirvel af tam Høne. 95. 11-9-1898, Han, Kjøbenhavns Omegn: 1 Markmus, 1 Graaspurv, 4 brune Frøer. 96. 11-9-1898, Han, Ourupgaard: 1 Larve af Ligustersværmer. 97. 22-9-1899, Han?, Glorup: Kaalorme. 98. 25-5-1896, Han, Hesselhøj: Mus. 99. 17-9-1900, Han, Hvalsøe: 1 Skovmus, ca. 25 store Græshopper, ca. 10 Larver af Kaalugle. 100. 6-9-1902, Margretelund. Viborg: 1 Skarnbasse, Ørentviste, Biller (Snudebiller?). 101. 30-8-1908, Han?, Viborg?: 1 parteret Muldvarp. 102. Sidst i August, Aar?: 1 Firben, 56 alm. Græshopper. De 102 Musevaager havde i det mindste ædt 19 Spidsmus, 6 Muldvarpe, 59 Mus, 8 Fugle, 10 Krybdyr, ca. 51 Frøer og Tudser, 300 Biller, 79 Sommerfuglelarver, 105 Græshopper, ca. 50 Ørentviste, 226 forskellige Insekter samt ca. 50 Regnorme og enkelte andre Dyr (Snegle, Bænkebidere m. m.). I denne Op- tælling er »Musehaars« Tilstedeværelse alene opført som 1 Mus, »Paddeknogler« som 1 Padde o. s. v. For Fjerenes Vedkommende hos Nr. 27, 37, 54, 65 var de for at medregnes til Stede i for ringe Mængde og under Forhold, som tydede paa, at de var komne tilfældigt i Maven ligesom Plantestængler, Bladstumper og lign. Nr. 37, som var dræbt den 1. Oktober, indeholdt saaledes en Rygfjer af Gøg. I den Anledning skriver Museumsamanuensis R. Hørring i et Brev: »Særlig bemærkelsesværdig er vel nok Gøgefjeren; den er den (Musevaagen) da kommet til paa ærlig Maade, enten 1) fra Aadsel eller 2) opplukket fra Jorden eller 3) gemt fra i Høsten, det sidste dog ganske usandsynligt; Fjeren giver et Fingerpeg om, at man skal være varsom med Slutninger fra Maveindhold; nogle faa Fjer kunne ikke afgørende vidne imod en Rovfugl! Intet andet Spor af Fugl fandtes i dens Mave.« Nr. 94 indeholdt 1 afskaaret Hoved af en Høne, aabenbart taget paa en Mødding. Nr. 50 havde Rester af Hoved og Hals af Ringdue, og Nr. 77 blev skudt i Færd med at fortære 1 Kyl- ling, — det er de 2 eneste af de 102 undersøgte Muse- vaager, som havde forgrebet sig paa Dyr, som har direkte Interesse for os. Kun 6 havde ædt Smaafugle, som vel næppe alle kan være tagne levende af Musevaagen selv; det kan f. Eks. være Bytte, som er taget fra en anden Rovfugl. 103 I hosstaaende Tabel ses det Antal Musevaager af de om- talte 102, som indeholdt vedkommende Dyr. Til Sammenligning ses de tilsvarende Tal fra en Undersøgelse af 1237 Musevaage- maver, foretagen i Tyskland af Prof. Dr. Rorig ved den kejser- lige biologiske Anstalt for Land- og Forstvæsen*). Insektædere Gnavere (Mus) Vildt og Fjerkræ Smaafugle Krybdyr Springpadder (Frøer, Tudser) Leddyr (Insekter m. ni.) 1 o c o PC V c Antal Musevaager ^af 102) Antal Musevaager (af 102) % 19 40 2 19 39 2 6l 6 6 6 39 38 65 14 64 142 2 2 Antal Musevaager (af 1237) Antal Musevaager (af 1237) °/o 219 890 3 18 72 88 7 44 3,6 72 6 1864 15 245 5 20 1 Nr. 11, 36, 80, 81, 82, 95. 3 Forekommer sammen med Jord, stammende fra Ormenes Tarm- indhold; kun paaviste af R. Hør ring og mig, muligvis overset af andre. 3 Foruden Mus (hos 820) tillige Blindmus og Hamster samt Rotter. 4 Hos nogle baade Fisk og Padder. s Kun Insekter. Følgende Dyr i Ro rigs Oversigter er ikke medtagne her, nemlig: Væsel (9 Tilfælde), Egern (4) og Fisk (6). Hvad Prof. Ro rigs Undersøgelser angaar, maa bemærkes, at hans Musevaager stammer fra alle Aarets Maaneder. Paa føl- gende 8 nær: 11, 29, 76, 77, 82, 88, 94, 98 stammer mine fra Efteraarstræktiden fra de sidste Dage i Au'gust til og med første Halvdel af November. Disse otte forrykker ikke væsent- ligt Billedet af Ernæringsforholdene, hvorfor jeg ikke har ud- skudt dem i Tabellen. Af Rorigs 1237 Musevaager havde, som ovenfor nævnt, 820 taget Mus. Ved at dele disse i to Grupper, den ene omfattende dem fra September til April og den anden fra Maj til August, viste det sig, hvad man havde betvivlet, at Fangsten af Mus omtrent var ens Sommer og Vinter, idet 67,5 °/o af Musevaagerne om Vinteren og 62 °/o om Sommeren *) Prof. Dr. Rorig: Magen- und Gewolluntersuchungen heimischer Raub- vogel. Arbeiten aus der kaiserlichen biologischen Anstalt fur Land- und Forst- wirtschaft, Bd. VII, 4. Berlin 1909 104 havde været optaget af Muse fangst. Om Vinteren havde en Musevaage gennemsnitlig 2,4 Mus i Maven, om Sommeren 2 Mus. Dette staar naturligvis i Forbindelse med, siger Ro rig, at der om Sommeren er lettere Adgang til at tage Muldvarpe, Spidsmus, Frøer, Firben og Insekter. Jagt vildt og Fjerkræ tages saavel Vinter som Sommer undtagelsesvis. Af de om Sommeren skudte Musevaager havde kun 5,6 °/o og af de om Vinteren skudte 7,6 °/o forgrebet sig paa Jagtvildt og Fjerkræ. At Tallet for Vinterens Vedkommende er størst, staar i Forbindelse med, at Musevaagen tager svage, anskudte eller skudte Dyr. Blandt de 88 i Tabellen nævnte Tilfælde var saaledes 4 Raadyr og 14 gamle Harer fra December til Marts. Ingen mistænker vel en Fugl med saa ringe Styrke som Muse- vaagen for at have dræbt sunde Dyr af disse Arter, — adskillige (Raadyrene i ethvert Tilfælde) maa have været Aadsler. Sammenlignes nu Tallene her fra Landet med Rorigs, er det mest paafaldende, at kun 39 °/o af Musevaagerne havde fanget Mus, og man kunde maaske vente, at det der- for var gaaet mere ud over Jagtvildt og Fjerkræ; men det er aldeles ikke Tilfældet, idet kun 2 forsyndede sig! Føden har derimod i højere Grad bestaaet af Padder (for 38 °/o's Vedkom- mende), samt Leddyr og Orme (henholdsvis 64 °/o og 1 4 °/o). Uden at generalisere i højere Grad end forsvarligt, kan det fastslaas, at Undersøgelsen tyder paa: 1) at Musevaagen i Mangel af Mus, som er dens Hovedføde, som Erstat- ning tager Insekter, Padder og Orme, samt 2) at Muse- vaagen her i Landet i Efteraarstræktiden absolut ingen Rolle spiller for Jagtvildt og Fjerkræ, idet kun een af 94 havde ædt af en Ringdue. Prof. Ro rig slutter sin Omtale af Musevaagen i sin Bog: Wild-, Jagd- und Bodenkultur (Neudamm 1912) saaledes: Gid der maa blive vist Musevaagen Skaansel i de Kredse, som ene kan forhindre den hidtidige hensigtsløse Bortskydning. LAADDENBENET MUSEVAAGE (Buteo lagopns, [Briinn.]) I efterfølgende Fortegnelse over Maveindhold skyldes Nr. 1 j Overlærer H. Ghr. C. Mortensen, Viborg, Nr. 4, 7 og 8 E. Lehn- Schiøler samt Resten R. Hør ring. 105 MAVEINDHOLD 1. 25-12-1883, Jonstrup: 9 Markmus, 1 Frø. 2. ca. 16-10-1895, Lønnede, Gaunø: 2 Markmus. 3. 26-10-1895, Hun, Lerchenborg: 1 Markmus, 1 Muldvarp. 4. 15-12-1895, Hun, Heslehøj: 3-4 Mus. 5. 6-10-1896, Hun, Bøtø, Falster: 1 Markmus. 1 Tudse, 2 brune Frøer, 1 Mariehøne. 6. 6-10-1896, Han, Bøtø, Falster: 4 Markmus. 7. 20-10-1896. Hun, Bøtø, Falster: Mus. 8. 21-10-1896, Han, Bøtø, Falster: Mus. 9. 28-10-1896, Hun, Kongelunden: 2 Markmus. 10. 29-11-1896, Han, Frederikssund: 1 almindelig Spidsmus. Uheldigvis er mit Materiale af denne Musevaage ringe. Prof. Ror i g fremhæver med Rette, at denne Fugl er endnu mere »uskyldig« end den Alm. Musevaage, idet hans Undersøgelse af 386 Laadden benede Musevaager gav følgende Resultat: 355 = 92 °/o havde fanget Mus. Hos 27 fandtes Muldvarp, hos 12 fandtes Spidsmus, hos 6 Væsel, hos 15 Rester af Jagt- vildt, hos 10 forskellige Fugle — Krager, Smaafugle — , hos 2 Rester af Frøer og Insekter. Jagtvildtet bestod af 2 unge Harer, 1 gammel Hare, 3 Kaniner, 8 Agerhøns, 1 Fasan. Kun 3,9 °/o af 386 Musevaager havde altsaa ædt Jagt vildt. Da denne store Art jo kun findes hos os som Vintergæst, var det maaske at vente, at den gjorde stor Skade paa Jagt- vildtet, men dette er netop ikke Tilfældet, — den er i endnu højere Grad end Taarn falken Museæder af Rang. HVEPSEVAAGE (Pernis apivorus, [L.]) I efterfølgende Fortegnelse over Maveindhold skyldes Nr. 1 og 2 f O. Winge, Nr. 4 og 7 E. Lehn-Schiøler, Nr. 3, 5, 6, 9, 10, 11 og 21 R. Hørring, Nr. 17 P. Skovgaard. Museums- amanuensis mag. se. K. Henriksen har velvilligst undersøgt Resten. MAVEINDHOLD 1. 4-11-1885, Han. uden Findested: Maven temmelig fuld af Insekt- stumper. 2. September 1888, Landskrona: Maven fuld af Hvepse og Hvepse- yngel. 3. 23-8-1896, Hun. Ourupgaard : 1 Gedehams (Vespa crabro). 106 4. 11-9-1898, Hun, Ourupgaard, Nykøbing F.: Hvepse. 5. ca. 20-9-1899, Kongelunden. Amager: ca. 400—500 Hvepse og Hvepselarver. 6. 16-9-1900, Han, Kathrinebjerggaard pr. Glostrup: Maven tom, med lidt ufordøjede Planterester. 7. 11-7-1909, Dununge (ca. 12 cm lang), Store Dyrehave, Hillerød: i Kroen Snegle. 8. 4-9-1918, Hun, Herlufsholm: ca. 20 Hymenopter-Larver1. 9. 28-8-1919. Hun ad., Herlufsholm: Maven tom. blot lidt ubestem- melig spinatgrøn Grød. 10. 28-8-1919, Hun ad., Gaunø: en Del Hvepse og mange Hvepse- larver. 11. 28-8-1919, Han, Gaunø: Rester af 2 Hvepse. 12. 28-8-1919, Hun ad., Herlufsholm: ca. 5 Hymenopter-Larver, Resten ganske ubestemmelig. 13. 28-8-1919, Hun virgo, Herlufsholm: Rester af 2 Larver, vistnok af Biller og i saa Fald vistnok den i Hvepseboer levende Metoecus paradoxus. 14. 30-8-1919, Han, Herlufsholm: ca. 4 Hymenopter-Larver, Rester af en Hveps, ca. 10 Rundorme (Snyltere). 15. 31-8-1919, Hun virgo, Herlufsholm: 2 Hymenopter-Larver; ube- stemmelige Rester af voksne. 16. 31-8-1919, Han, Herlufsholm: 8 Hymenopter-Larver, ubestem- melige Rester af voksne. 17. 2-9-1919, Han, Herskind: 12 Ekspl. af en lille gul Humlebi, hvoraf 1 Ekspl. fuldt udviklet, Resten i Kokonstadiet, det hele i gulligt Fyldstof, vist af Kokonrester og koaguleret Nærings- masse. 18. 6-9-1919, Gaunø: 5 Hymenopter-Larver og Rester af en udviklet Hveps {Vespa saxonica, ¥.). 19. 18-9-1919, Hun juv., Herlufsholm: ca. 120 Larver, ca. 20 Pupper og ca. 16 unge (bløde) udviklede Hvepse (Vespa vulgaris). 20. 6-9-1920, Hun ad., Herlufsholm: ca. 70 Hymenopter-Larver, 2 Rundorme (Snyltere). 21. 18-9-1920, Hun juv., Herlufsholm: i Maven blot lidt spinatgrøn Grød. Der er altsaa i 21 undersøgte Hvepsevaagemaver ikke fundet fjerneste Spor af Hvirveldyr af nogen Art. Hos Nr. 7, en meget lille Dununge, fandtes Snegle. Hos de øvrige var de bestemmelige Bestanddele altid Insekter, mest Larver. Paa een Undtagelse nær (Nr. 13) tilhørte Insekterne og Larverne de aare- 1 K. Henriksen skriver i Brev: I de fleste Maver var der flere eller færre Huder af Hymenopter-Larver — vel nok Hvepse, men med Sikkerhed kan det ikke siges, uden hvor der er Imagines (udviklede Insekter) med — , for Larver af alle Bier, Gedehamse o. s. v. ligner jo hinanden til Forveksling. 107 vingede (Hymenoptera) og var vel sagtens Hvepse; i Nr. 17 fandtes dog Humlebi. Prof. Rorig har undersøgt Maveindholdet hos 107 Hvepse- vaager, hvis Næring overvejende bestod af Insekter. Af varmblodede Dyr fandtes kun: 2 Mus, 1 Muldvarp, 1 ung Agerhøne, 3 smaa Fugle. Krybdyr og Padder fandtes 19 Gange. Af Insekter fandtes der Hvepse og Hvepseyngel hos 48 Individer. Det fremgaar heraf, at Hvepsevaagen ingen Skade gør paa Jagtvildt og Fjerkræ, — hvorfor den bør skaanes. TAARNFALK (Falco tinnunculus, L.) I efterfølgende Fortegnelse over Maveindhold skyldes Nr. 1, 13, 14, 41 og 42 E. Lehn-Schiøler, Nr. 2-12 R. Hørring, de øvrige er undersøgte af mig med Bistand af Disciplene S. Bang, J. Hansen, K. Lindberg, M. Winge og A. Hovmand. 1. MAVEINDHOLD 1. 24-1-1895, Hun, Lyngbj'gaard: 1 Grønsidsken, 2 Markmus. 2. 10-3-1895, Han, Søborggaard: 1 Musvit. 3. 11-4-1895, Han, Birkendegaard: 1 Aadselgraver, 1 Vandkalv, 2 Larver, Skarnbasse, ingen Hvirveldyr. 4. 6-6-1895, Hun, Oxholm pr. Aabybro: 1 Markmus, 1 Mejse"? 5. ca. 1-9-1896, Hun, Dania, Mariager: 1 Markmus, 4 Sommerfugle- larver. 6. 21-9-1896, Hun, Søborggaard: 1 Markmus. 7. 10-9-1896, Han, Ballerup: 1 Markmus. 8. 29-1-1897, Han, Lerchenborg: 1 Markmus. 9. 25-8-1897, Han, Læsø: 2 Husmus, 2 Græshopper. 10. 25-9-1897, Han, Vemmetofte Strandskov: 1 Markmus, 3 Skarn- basser. 1 Vandkalv, 2 Løbebiller, l Billelarve, 14 tommelange glatte Natsværmerlarver, 12 store Løvgræshopper. (Undersøgelsen foretaget af R. H. Stamm). 11. 2-9-1898, Hun, Nysted: 10 Løvgræshopper, 1 alm. Spidsmus. 12. ?-1898, Danmark?: 1 Skovmus, 1 Markmus, 1 Bille. 13. 24-7-1899, Hun, Bøtø, Falster: Mus. 14. 15-8-1899, Han, Glorup, Fyn: Mus. 15. 4-9-1918, Han juv., Herlufsholm: 1 hvid Vipstjert. 16. 25-8-1919, Hun juv., Herlufsholm: Rester af 27 Skarnbasser 1 Bolle Haar med Kæbe og løse Tænder af 1 Markmus. 17. 25-8-1919, Hun juv., Herlufsholm: Lemmer, Kæber, Kød og Hud- stykker af 1 Markmus, Rester af 1 Græshoppe. 108 18. 30-8-1919, Han juv., Herlufsholm: Rester af 8 Skarnbasser. 19. 31-8-1919, Hun juv., Herlufsholm: Rest af 1 Græshoppe, 32 Æg af samme (skyldes sikkert den fordøjede Græshoppe), enkelte Rester af Biller (Skarnbasse). 20. 3-9-1919, Han juv.. Bregentved: 2 parterede Markmus, 1 Græs- hoppe?. 21. 3-9-1919, Hun, Bregentved: 1 Bolle Musehaar og Billerester. 22. 4-9-1919, Hun juv., Bregentved: 1 parteret Markmus, Tænder og Knogler af 2 Markmus, 1 Stankelben. 23. 4-9-1919, Hun juv., Bregentved: Haar og Skindstykker samt Bag- lemmer og enkelte Knogler af 1 Markmus og 1 Mus, Skarn- basseæg?. 24. 4-9-1919, Hun juv., Bregentved: Haar og Skindstykker, Lemmer og Lemmeknogler af 3 Mus (heriblandt 1 Markmus), Æg af Skarnbasse?, 1 Æg af Græshoppe. 25. 6-9-1919, Hun juv., Herlufsholm: Dele af 1 alm. Spidsmus, Stykker af 1 Skarnbasse, 1 Løbebille, 1 stor Græshoppe. 26. 11-9-1919, Hun juv., Bregentved: Masser af Skind og Haar samt Knogler af mindst 6 Mus (heri Hoved af 1 Markmus), Rester af 1 Bille, 1 meget stor Sommerfuglelarve. 27. 14-9-1919, Han juv., Herlufsholm: Skind, Kød, Fødder og Over- kæber af 2 Markmus. 28. 14-9-1919, Han, Herlufsholm: Masser af Musehaar og Museskind, Knogler og Tænder af 2 Mus. 29. 17-9-1919, Han, Herlufsholm: 3 stærkt parterede Mus, 1 stor Græshoppe, 5 tildels hele Vaarfluer. 30. 21-9-1919, Han juv., Næstved?: Mængder af Haar, Skind og Kød m. m. af 3 Mus (heraf mindst 1 Markmus\ 1 Insekt. 31. 23-9-1919, Hun ad., Herlufsholm: Bagpartier, Lemmer og 2 Ho- veder af 3 Markmus, Stumper af Kitin samt Vinger af 5 Skarn- basser. 32. ca. 23-9-1919, Han juv., Falster: Masser af Haar i Boller, Rester af 2 Mus sp., Vinger og Kindbakker af 2 Græshopper, ca. 30 Græs- hoppeæg. 33. 2-11-1919, Han juv., Gunderslevholm: faa Rester af 1 Markmus, Masser af Haar i halvfærdig Bolle. 34. 27-8-1920, Hun ad., Gunderslevholm. 3 levendefødende Firben, Rester af Skarnbasse og Græshoppe. 35. 10-9-1920, Hun ad., Gaunø?: Haar, Knogler, Kæbe, lidt Kød af 1 Markmus. 36. 11-9-1920, Hun juv., Lou?: 1 Bolle: Knogler og Haar af 1 Mark- mus. 37. 13-9-1920, Hun ad., Høvængegaard, Lolland: 1 stor Haarbolle med Rester af 1 Firben, 1 Dværgspidsmus, 2 Mus (Mus sp.) og 1 stor Sommerfuglelarve. 38. 24-9-1920, Hun juv., Gaunø: faa Musehaar, 1 Skarnbasse. 39. 1-10-1920, Hun juv., Gaunø: Masser af Haar og Skindstykker, Kæ- ber af 2 Markmus og 1 Skovmus, 1 Dun og 1 lille Taarnfalkefjer. 109 40. 1-10-1920, Hun juv., Gaunø: Haar, Knogler, Kæber og Tænder r ethvert Fald af 2 Markmus, Vinger og Ben af 3 Skarnbasser. 41. 10-4-1914, Han, Benzon pr. Gjerrild: 1 Mus. 42. 20-9-1914, Hun ad., Horsens Omegn: Mus. Af de undersøgte 42 Taarn falkemaver s Indhold fremgik, at der fandtes Spidsmus hos 3, Mus hos 34, Smaafugle hos 4, Firben hos 2 og Insekter hos 25. De 42 Falke havde mindst ædt 61 Mus. Af de 516 Taarn falke, hvis Maveindhold Prof. Ro rig — i det under Musevaagen omtalte Arbejde — har undersøgt, havde 456 = 89 °/o fanget Mus, ialt 642 Stkr. Desuden var følgende Hvirveldyr blevet deres Bytte: 1 (een) Hare (Killing), 3 Spids- mus og 20 Smaafugle. Hos 9 Falke fandtes Firben og hos 125 fandtes Insekter. Ifølge dette kan det ikke nægtes, at en mere nyttig Dagrov- fugl end Taarnfalken ikke findes hos os. »Skaden«, den gør paa Jagtvildtet, er ikke værd at tale om — een Harekilling paa 516 Falke, og hvad Smaafuglene angaar, var det knap 4 °/o af Falkene, der havde taget saadanne. 2. GYLP Som Supplement til ovenstaaende Maveanalyser kan jeg med- dele en Oversigt over Indholdet af 215 Gylp af Taarnfalk. Disse er samlede og undersøgte af Kunstmaler P. Skovgaard, Viborg, som velvilligst har stillet disse Oplysninger til min Raadighed. Da disse er fra Foraaret i Modsætning til Maveindholdet, har de særlig Interesse, fordi de fleste af Maverne var fra Efter- sommer og Efteraar. PORTION I 75 Gylp fra Ved Sø Plantage 21-4-1916. Hovedmateriale: Musehaar; øvrige Indhold: 3 Spidsmus, 49 Mark- mus (A. agrestis), 4 Dværgmus, 3 Skovmus, 6 spurveagtige Fugle (vist Tornirisk, Spurv, Bogfinke), en Del Skarnbasser, flade, sorte Aadsel- gravere og andre Biller, enkelte Firbenskæl. PORTION II 85 Gylp fra Ved Sø Plantage 21-4-1916. Hovedmateriale: Musehaar; øvrige Indhold: 7 Spidsmus, 6 Dværg- spidsmus, 3 Skovmus, 1 Husmus, 6 Dværgmus, 2 Rødmus, 23 Mark- mus, 2 Fugle (vist Lærke og Tornirisk), mange Skarnbasser og store graa Snudebiller. 110 PORTION III 25 Gylp fra Ved Sø Plantage 1-5-1916. Hovedmateriale: Musehaar; øvrige Indhold: 2 Spidsmus, 1 Skov- mus, 11 Markmus, 1 Syd-Markmus, 3 spurveagtige Fugle, Skarnbasser, store graa Snudebiller og andre Insekter. PORTION IV 16 Gylp fra Købkes Plantage, April 1916. Hovedmateriale: Musehaar; øvrige Indhold: 5 Spidsmus, 3 Dværg- spidsmus, 3 Dværgmus, 5 Markmus, ingen Fugle!, ingen Insekter! PORTION V 8 Gylp fra Henne Kirke. Hovedmateriale: Musehaar; øvrige Indhold: 2 Skovmus, 1 Hus- mus, 2 Rødmus, 1 Fugl, Skarnbasse, Smelder, Aadselgraver, Snudebille PORTION VI 6 Gylp fra Neckelmanns Plantage 20-4-1921. Hovedmateriale: Musehaar; øvrige Indhold: 1 Spidsmus, 2 Skov- mus, 3 Markmus, nogle Firbenskæl, 1 Skarnbasse. I disse 215 Gylp fandtes altsaa: 122 Mus = 76 o o 27 Spidsmus = 27 °/o 12 Smaafugle= 7,5 °/o Sum: 161 varmblodede Dyr. Da der heller ikke i Gylpen fandtes Rester af Jagtvildt eller Fjerkræ og kun faa Fugle i Forhold til den samlede Fødemængde (hvor Insekterne ikke er talt sammen, ifølge Sagens Natur) faas som ovenfor af den lille Rovfugls Levevis det samme Billede, som i højeste Grad berettiger fuldstændig Fredning af denne. 111 EFTERSKRIFT. Idet ovenstaaende Meddelelse, som først fremkom paa et vanskeligt tilgængeligt Sted — i »Indbydelsesskrift til de offent- lige Afgangs- og Aarsprøver paa Herlufsholm i Juni 1923« — , herved genoptrykkes, finder jeg Grund til at tilføje lidt om Rov- fuglenes Stilling her i Landet før og nu. Efter Lov af 8. Maj 1894 var Ørne, Høge, Falke og Glenter fredløse hele Aaret, Musevaager og Ugler derimod fredede fra den 1. Februar til den 15. September. Hvorledes denne Lov virkede i Forbindelse med Dansk Jagtforenings og privates Præ- miering for Nedlæggelse af Rovfugle, skyldige og uskyldige, er desværre altfor velbekendt1. Imidlertid ophørte Dansk Jagt- forening med Udgangen af Aaret 1910 at betale Præmie for Ned- læggelse af Rovfugle. Dette var et Resultat, som Fuglevenner var glade for, idet man haabede, at den værste Forfølgelse var forbi. Private Jagtejere vedblev imidlertid stadig i stor Udstræk- ning at betale Præmie. Skydelisterne i Fagblade viser frem- deles, at det ikke er smaa Tal, det drejer sig om aarligt. De egentlig skadelige Fuglearter er nu sjældne, og man kan roligt gaa ud fra, at Hovedparten af nedlagte Rovfugle er Spurvehøge, Taarnfalke og Vaager. Samtidig med, at enkelte Ornithologer herhjemme snart i en Menneskealder har hævdet disse Fugles ringe Retydning for Jagten, er i Udlandet den samme Erken- delse bleven bekræftet ved indgaaende Undersøgelser. Saaledes skriver f. Eks. Prof. Dr. Rorig i »Wild-, Jagd- und Bodenkultur«, en Bog, i hvilken der stedse tages berettigede Hensyn til Jagt og Kultur, følgende om Musevaagen: »Dens Næring bestaar for- trinsvis af Mus, ofte ogsaa af forskellige Insekter og deres Larver; over for Jagtvildtet bliver den kun i ganske ubetydelig Grad skadelig«. I »Nutzen und Schaden der Vogel« (Gera-Untermhaus 1903), udgivet af den kgl. ungarske, ornithologiske Central med Understøttelse af det ungarske Landbrugsministerium, erklæres Musevaage og Taarnfalk for nyttige. Det var derfor en Selvfølge, at man i den nye Jagtlov af 30. Juni 1922 tog Hensyn dels til denne Erkendelse og dels til de »skadelige« Arters Sjældenhed: Ugler (undt. Sneugle) samt Glenten, som næppe findes ynglende mere i Danmark, er fre- dede hele Aaret; Musevaage, Hvepsevaage og Taarnfalk er fre- 1 Se Dansk ornith. Foren. Tidsskr., I, II, V og VII. 112 dede fra den 1. Februar til og med den 14. September; Sneugle, Due- og Spurvehøge samt Vandrefalk er fredløse hele Aaret. De ikke særligt nævnte Dagrovfugle er fredede fra den 1. Fe- bruar til og med den 31. Juli. Denne Lov er set fra en Natur- vens Synspunkt et Skridt i den rigtige Retning, selv om et og andet kunde ønskes anderledes, f. Eks. Fredning af Taarnfalk hele Aaret og Musevaage under hele Efteraarstrækket samt Fred- ning af vort sidste ynglende Par Vandrefalke, som forresten vistnok fredes af Jagtejeren, til stor Ære for denne. Hvis vore Jagtejere vilde vise den Velvilje fordomsfrit at overveje det uhensigtsmæssige ved fortsat Præmiering for Nedlæggelse af de foran nærmere omtalte Arter, i Særdeles- hed, naar det sker paa Efteraarstrækket, er jeg sikker paa Resultatet, og paa, at disse Medborgere vilde erhverve sig alle Fuglevenners Taknemlighed. Vore Efterkommere vil da, lige- som vi, kunne nyde Synet af Taarnfalkens Flagring paa Muse- jagten samt Vaagernes kredsende Foraars- og Efteraarssejlads hen over vort Land. Hvad de sjældnere Rovfuglearter angaar, kunde vore Jagt- ejere ligeledes i høj Grad vinde Naturfredningsvenners Paaskøn- nelse og Tak, hvis man i større Udstrækning end hidtil lod Naade gaa for Ret og viste Resignation. Ja, man vilde oven- ikøbet derved være loyal over for vore Naboer. I Sverige, hvor Vandrefalk er fredet et enkelt Sted, er nemlig Havørn og Kærhøg, samt Glente, helt fredede, og i Tyskland gælder det samme Kongeørnen. Naar derfor en dansk Jæger f. Eks. nedlægger en Havørn, kan den let tilhøre de knap 20 Par, som af denne Fugl endnu yngler i Sverige. Hvad et saadant enkelt Skud nutildags kan betyde for Indskrænkning af en Fugleart er altsaa uhyre meget. Her er i Sandhed et Omraade, hvor vore Jægere, til liden Skade for dem selv, med nogen Selvovervindelse kan bidrage til Bevaringen i Nordeuropa af en faatallig Bestand af nogle af de herligste Skabninger blandt Fuglene: de tre Ørne- arter, Jagtfalk, Vandrefalk, Kærhøge samt Duehøg og Lærkefalk. HERLUFSHOLM MUSEUM i September 1923. NYE OPLYSNINGER OM FUGLELIVET I HOLTE OG OMEGN AF AXEL KOEFOED Efter Fremkomsten af den i forrige Hæfte trykte Beretning om Holte- egnens Fugle har jeg fra forskellige fugleinteresserede Mennesker modtaget en Række Oplysninger, der nedenfor skal meddeles; endvidere har jeg tilføjet enkelte Angivelser, der vedrører denne Egn, og som findes i de saakaldte Fyr- beretninger1. KNARAND, Anas strepera. En Knarand blev skudt paa Furesø den 16. August 1912 (Kai Hammer). SPIDSAND, Anas acuta. To Spidsænder opholdt sig i Furesø den 23. April 1921 (C. V. Otterstrøm). KNOPSVANE, Cygnus olor. I 1923 har et Par Knopsvaner igen forsøgt at yngle i Kollemose; de begyndte at bygge Rede de første Dage af Maj inde i en større Rørholm og fik ogsaa lagt to Æg; af en eller anden Grund blev de dog forjagede derfra, og jeg har ikke siden set dem. Desværre er der i Aar bygget flere smaa Sommerhuse i det Hjørne, hvor de plejede at holde til, og dermed er sikkert Svanens Saga forbi her i Mosen. HVINAND, Clangula glaucion. Den 1. Maj 1887 saa Oluf Winge større og mindre Flokke af Hvinænder i Furesø, og den 11. December samme Aar var der adskillige smaa Flokke samme Sted og i Bagsværd Sø; se V. Fyrberetning for 1887, S. 33. EDERFUGL, Somateria mollissima. Den 22. April 1919 saa C. V. Otterstrøm en £ i Furesø, og den 22. April 1920 en Flok paa ca. 50 samme Sted. Tre Ederfuglehanner opholdt sig en Morgen sidst i Oktober 1921 i Vejlesø (Ludvig Hammer). 1 Chr. F. Lutken: I. Jahresbericht (1883), II. Jahresbericht (1884) iiber die ornithologischen Beobachtungsstationen in Danemark. Ornis, Wien 1885 — 1886. — O. Winge: III., IV., V. Report on Birds in Danmark. Ornis, Wien 1887-89. — H.Winge, fra 1911 R. Hørring: Fuglene ved de danske Fyr i 1888 — 1920. Vid. Meddel, fra naturhist. Foren.. Kbhvn. 1891 - 1922. 9 114 GRAAGAAS, Anser cinereus. I April 1915 iagttog Hr. Paul Hude en Flok Graagæs, der spiste paa en nysaaet Havremark ved Nordenden af Furesøen ud for Bidstrup Hegn. Gæssene, en Flok paa 50 — 60 Stykker, satte fire paa Vagt omtrent i Mar- kens Hjørner, medens Resten roligt forsynede sig forholdsvis tæt samlede i Markens Midte. De fire Vagtposter spiste ikke, medens de stod i Hjørnerne, men stod og spejdede til alle Sider. Hr. Hude saa dem blive afløst efter en Stunds Forløb af fire andre. Da han en Tid havde iagttaget dem i Ro, gik han lidt ned imod dem, men da den nærmeste Vagtpost opdagede ham, hørte han den skræppe op, hvorpaa hele Flokken øjeblikkelig gik til Vejrs og forsvandt imod Nordøst. Hr. Hude har et Par andre Gange samme Sted om Foraaret set Flokke af Graagæs, der fløj saa lavt, at han antog, de kom fra en Mark. TRANE, Grus cinerea. En Flok Traner passerede om Efter- middagen, den 22. April 1909, med høje trompetstødlignende Skrig over Bistrup Hegn i Retning mod Nordøst. En Kile trane- lignende Fugle trak om Formiddagen, den 11. Oktober 1911, mod Nord over Holte, men paa for lang Afstand til sikker Be- stemmelse; S. Saxtorph meddelte senere, at der i de Dage var skudt en Trane ved Farum (Kai Hammer). RØDBEN, Totanus calidris. Den 18. og den 27. Maj 1912 var der et Par Rødben paa Vaserne ved Furesø; endvidere blev en enkelt Rødben set den 27. April 1914 paa Engen ved Fre- derikslund Skov (Kai Hammer). ALK, Alca torda. Den 7. og den 10. April 1920 holdt ca. 50 Alke til i Furesø; de var let kendelige under Flugten og syntes delvis at optræde parvis. Den 16. April saaes ingen paa Søen, medens derimod den 22. og den 28. April ca. 10 og den 8. Maj 10 til 20 blev iagttagne. Endelig saaes den 25. Maj atter en Flok paa 10; Søens Overfladetemperatur var da ca. 12,5°. Bøgen begyndte at springe ud allerede den 15. April, og det virkede ejendommeligt med Alkene i Søen, omgivet af den udsprungne Skov, men Grunden til, at Alkene blev her saa længe, er vel den, at den dybe Furesø opvarmes meget langsomt, saa de dybt dykkende Fugle kommer ned i meget koldt Vand. Efter 25. Maj kom Hr. Otterstrøm paa Grund af Bortrejse ikke paa Søen i længere Tid. Andre Aar end 1920 husker Hr. Otterstrøm ikke 115 at have set Alke i Furesø; om Vinteren er her dog sikkert nogle, men Vinterfugle har han kun sjældent haft Lejlighed til at stu- dere nærmere. RØRDRUM, Botaurus stellaris. Den 28. Maj 1917 opholdt en Rørdrum sig neden for Hr. Otto Wolffs Have i et større Rør- bælte, stødende op til Kollemose. Dens underlige Lyd hørtes flere Dage i Træk, og han troede først, den stammede fra, at der blev banket paa en Baad, der laa trukket op paa den anden Side af Mosen. STORK, Ciconia alba, har i flere Aar, men dog ikke siden ca. 1912, ynglet paa Hestkøbgaard ved Birkerød; derimod har et Par Storke i 1923 haft Rede paa en Skorsten paa Teglværket lidt Nord for Birkerød Jernbanestation, hvor de fik Unger. Det er første Gang, de har bygget der, og man havde ikke forsøgt, saasom ved at lægge et gammelt Vognhjul eller lignende Rede- materiale op paa Skorstenen, at tiltrække dem (Paul Hude). SORT STORK, Ciconia nigra. En ung ? blev set i Rude- skov, den 28. August 1880. Se I. Fyrberetning for 1883, S. 48. SKARV, Phalacrocorax carbo. En Eftermiddag, sidst i April 1920, blev et Par Skarver set flyvende over Terrænet mellem Vejle- og Furesø i Retning nordefter (Ludvig Hammer). LÆRKEFALK, Falco subbuteo. En udvoksen J blev skudt paa Furesø den 13. August 1912. Ligeledes blev den 21. August 1913 en Lærkefalk skudt samme Sted; den indeholdt i Maven en Digesvale samt en Del Gedehamse (Kai Hammer). KONGEØRN, Aqvila fulva, har E. Myhlertz kun set en Gang i Rudeskov; det var en taaget Martsmorgen 1911 ved Stubbesø. Nævnte Dag gik han, som saa ofte, en Tur gennem Rudeskov og hørte da ved Fiskebakken Duehøgen, Astur palumbarius, skrige mere op end sædvanligt, hvorfor han gik efter Lyden: han saa da en Kongeørn flyve op fra den gamle Eg, som endnu staar der i Kanten af Granerne. Ørnen fløj over imod Lollike- gaarden, men vendte om, da den var kommet noget uden for Skoven, og kom atter op til Fiskebakken, hvor to Musevaager, Buteo vulgaris, skreg op mere end almindeligt; han saa da Ørnen komme sejlende langs Vejen i Kanten af de gamle Bøge lige imod sig kun ca. 20 m oppe. Da den var kommet paa korteste 9* 116 Afstand, sprang han frem og forskrækkede den derved saadan, at den kastede begge Fangerne fremefter og slog fuld Kraft bak med de mægtige Vinger — et herligt Syn paa saa kort en Af- stand. Den slog nu i nogle store Kredse ned langs Mosen og forsvandt over en høj Gran ved Planteskolen. Da den havde passeret Toppen af Granerne, fløj den ellers saa modige Duehøg ud fra en Gran lige saa forskræmt, som kunde det have været en Due, den selv var efter. Siden har han ingen Ørne set i Rudeskov, ej heller Glenter paa Træk, sikkert fordi Terrænet desværre har skiftet saa meget Karakter i de senere Aar. HAVØRN, Haliaétus albicilla. Ved Lillekalv i Furesø for- fulgte en Havørn den 8. August 1911 en stor Flok Terner, Sterna hirundo; der skal iøvrigt i det Aar være iagttaget et Par Hav- ørne ved Furesøen flere Gange i Sommerens Løb (Kai Hammer). SORT GLENTE, Milvus migrans, saa R. Jul. Olsen, den 20. Marts 1904 Kl. 1, flyvende hen over Nørreskov ved Furesø; se 22. Fyrberetning for 1904, S. 221. GLENTE, Milvus ictinus, havde Rede i Frederiksdal Skov ved Furesø, den 9. Maj 1880 (Cand. pharm. Faber); se I. Fyrberet- ning for 1883, S. 5. Glenten saa Hr. E. Myhlertz omtrent hvert Aar fra 1903 til 1910 — særlig i Foraarstiden — trække over Holteskovene. Kai Hammer saa den 30. Marts 1909 to Glenter flyve over hans Have i Holte. DUEHØG, Astur palumbarius, iagttog E. Myhlertz første Gang i 1903 i Rudeskov, men naturligvis havde den været der mange Aar før. Ofte har han set baade Han og Hun i Yngletiden sidde paa en væltet Birkestamme ved Sækkedam i nævnte Skov. Reden havde Høgene i en gammel Birk ca. 5 m over Jorden midt ude i nævnte Dam. FISKEØRN, Pandion haliaétus, var næsten en daglig Gæst i Løgsøen i Rudeskov i 1903 og nærmest følgende Aar (Erik Myhlertz). PERLEUGLE, Nyctale funerea, blev set i Nørreskov ved Furesø den 25. Oktober 1881; se I. Fyrberetning for 1883, S. 10. HULDUE, Columba oenas. I Firserne byggede Hulduen al- mindelig i Skovene ved Furesø (Cand. pharm. Faber); se I. Fyr- beretning for 1883, S. 42. 117 MURSVALE, Cypselus apus. Om Mursvalen kan jeg tilføje, at en Koloni paa 12—14 Par i 1923 har ynglet i Vandtaarnet paa Virum Skole. LILLE FLAGSPÆTTE, Dendrocopus minor. En Hun iagt- toges den 5. Januar 1919 af Læge Kai Hammer paa ganske nært Hold i et Eliekrat ved Furesøens Kyst; se 37. Fyrberetning for 1919, S. 220. MELLEMFLAGSPÆTTE, Dendrocopus medius. En ung Fugl blev skudt i Rudeskov, den 15. August 1895, af afdøde Knud Andersen; ligeledes er en g juv. skudt i samme Skov, den 11. August 1919, af R. Hørring. Begge Fuglene findes paa Zoolo- gisk Museum. RAAGE, Corvus frugilegus. I en Lund, stødende op til Hest- købgaards Have ved Birkerød, har der i de sidste 20 Aar været en Raagekoloni paa 100 å 125 Reder; der skydes hvert Aar ved Løvspring ca. 500 Unger (Grosserer Andreas Hansen). RAVN, Corvus corax. En Ravn blev set den 18. November 1912 paa en Mark ved Dronninggaard; to Ravne fløj mod Syd over Holte om Formiddagen, den 16. Marts 1914 (Kai Hammer). DIGESVALE, Hirundo riparia. Den 13. August 1912 var der et mægtigt Træk paa mange Tusinde Digesvaler over Furesøen (Kai Hammer). GRANSANGER, Phyllopseustes rufus. En Rede med 6 Æg af Gransangeren blev fundet i Gelskov den 29. Maj 1914. Loka- liteten var en henved 2 ha stor Bevoksning af 13 m høje Fyrre- træer, staaende spredt i tæt Underskov. Reden sad ca. 60 cm over Jorden i en lille Bøg; Indgangshullet var i øverste Kant af nordre Side (Kai Hammer). STOR KORSNÆB, Loxia pituopsittacus. Otte Individer op- holdt sig den 8. Marts 1911 i Vejtræerne i Dronninggaards Allé; de sad og pillede Frøet ud af Fyrrekogler, som de hentede i en Plantning i Nærheden (Kai Hammer). RETTELSER: Side 42. Linie 3 f. o. : Frydenlundsskov, læs Frederikslundsskov. — 60, — 4 f. n.: Juni, læs Juli. 118 BARTRAMS KLIRE (BARTRAMIA LONGICAUDAJ OG BRUSHANE (MACHETES PUGNAXJ I GRØNLAND. AF A. JØRGENSEN, Bramminge. Blandt en Del Fugleskind, som jeg modtog i September Maaned fra Fotograf John Møller i Godthaab i Grønland, fandtes en Bartrams Klire, Bartramia longicauda (Bechst.), Hun, skudt ved Godthaab 21. Maj 1923. I den karakteristiske Tegning af Svingfjer og Halefjer er den ganske overensstemmende med et Skind fra Venezuela i min Samling. Denne Art, der er en talrig Fugl i Nordamerika, men ikke gaar op i de arktiske Egne, er, saavidt mig bekendt, ikke tid- ligere truffet i Grønland; i Europa har den vist sig adskillige Gange som tilfældig Gæst, især i England, der jo har haft Be- søg af mange andre amerikanske Arter; som ny for Danmark er den paavist af E. Lehn Schiøler fra Tim i Vestjylland (Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 15. Aarg., p. 46.). Hr. Møller har ved tidligere Lejlighed sendt mig en Brus- hane, Machetes pugnax (L.), ung Han, skudt i Efteraaret 1919 ved Kangek ved Godthaabsfjordens Munding. Da Arten kun tilfældigt forekommer i Amerika og ikke yngler paa Island samt er forsvunden som fast Ynglefugl i England, maa man vel nær- mest antage, at det paagældende Individ stammer fra Norge. Brushanen er tidligere truffet ved Nanortalik i det sydligste Grønland (se H.Winge: Grønlands Fugle, 1898, p. 162.). ET SØSKENDEPAR AF HVEPSEVAAGEN ( PERNIS APIVORUSJ AF P. G. LØVENGREEN I Slutningen af Juni 1921 fødtes ved Cortina dAmpezzo i Syd-Tyrol to Hvepsevaager, hvis Ungdom ikke blev almindelig, idet de som ganske smaa Dununger i Begyndelsen af Juli blev hentet ned fra Reden af nogle italienske Soldater (Alpinere). Reden fandtes i Skoven ved Cortina ca. 15 m oppe i en høj Gran. Den første Søndag, efter at jeg havde stiftet Bekendtskab med Soldaterne, gik fire af disse med mig ud i Skoven, og to klatrede op og fotograferede Reden, hvori der kun fandtes det ene Ben af en Fugl, vistnok en Lærke; tillige laa der en hel Del Stykker af gamle Hvepseboer. Jeg fik en af Soldaterne til at lægge sin store Alpinerhat i den ene Side af Reden, saa man let kunde bedømme dennes Størrelse. Soldaterne havde Fuglene hos sig en Tid paa Kasernen, inden jeg kom paa Spor efter dem. Der skulde rejses et Monument over en italiensk General, som faldt ved Cortina, og Soldaterne tog 120 Fuglene med paa Arbejdspladsen, hvor jeg saa dem og begyndte at indlede Salgsforhandlinger med Soldaterne. Til at begynde med forlangte de en urimelig Pris, men til Slut blev vi dog enige, og jeg fik den 16. August Hvepsevaagerne hjem i Hotellets Have; her sad de hele Dagen bundne ved lange Kæder, saa de havde det ret frit i den dejlige Park, og om Natten sov de i et lukket Lysthus. Den 14. August havde jeg mærket dem med Ringe fra det ornithologiske Institut i Salzburg, og de fik Nr. 899 og 900. Jeg kunde nu glæde mig over dem mange Timer daglig; vi blev svært gode Venner, og jeg tog en hel Række Fotografier af dem. Da jeg havde haft dem et Par Dage, maatte jeg give dem Navne og kaldte først den ene Garibaldi; men det syntes Italienerne ikke om, og jeg benævnte dem da efter et Par fra Verdenskrigen kendte Personligheder og vil benytte Forbogstaverne til Navnene i min fremtidige Omtale af dem. Nr. 899 fik Navnet L. (Lu- dendorfT) og Nr. 900 Navnet H. (Hindenburg). H. var ældre end L., hvilket jo altid er Tilfældet med Hvepsevaagerne, som be- gynder at ruge, naar første Æg er lagt. Paa en Del af de tid- ligste Fotografier ses tydeligt, at H. har faaet fuld Fjerklæd- ning, medens L.s Hoved endnu er helt dunklædt; denne saa i den første Tid ret pudsig ud med det laadne Hoved, men det varede ikke ret længe. H. var meget mørkere end L., som var et meget lyst Eksemplar, med næsten cremefarvet Hoved og Overkrop. L. var langt den kønneste, idet H. næsten var hale- løs; L. havde nemlig, medens Fuglene endnu var hos Soldaterne, hvor de ofte længe ad Gangen sad alene i en lille Kasse, moret sig med at pille Halefjerene af H. Jeg fodrede dem med Kød, udblødt Brød, Kartofler, og som en ekstra Delikatesse fik de ofte Druer og Melon etc. De var i det hele taget ikke Kostforagtere og derfor meget nemme at have. Vand havde de altid, men drak saa at sige intet. Parken laa lige ud til Alfarvej, og der var ofte mange Til- skuere, naar de blev fodrede eller jeg paa anden Maade beskæf- tigede mig med dem. Der var ofte livlig Diskussion om, hvad det var for Fugle, og Italienerne vilde absolut have, at det skulde være »Aquila«. Naar jeg sagde til Italienerne, at jeg vilde give Fuglene Friheden, naar jeg syntes, de var modne dertil, blev de helt vrede; de mente ikke, man kunde give saadanne »skadelige Rovfugle« Friheden; de vilde tage altfor mange Smaafugle, som 121 Italienerne helst vilde beholde for sig selv. Hotelværten, hvem jeg ellers stod mig særlig godt med, blev meget ked af at høre, at han ikke kunde vedblive med at have dem i Haven; det var saa god en Reklame. Da Cortina ligger 1224 m o. H., begyndte det at blive koldt om Natten, og den 31. August besluttede jeg saa at slippe dem løs ude i Skoven i Nærheden af Reden, hvor de for tørste Gang saa Dagens Lys. En Del af Hotellets Gæster fulgte saa interesseret med ud i Skoven, og den store Dag var inde. Jeg tog Frokost med i Rygsækken for rigtig at kunne have Tid til at observere dem, og Gæsterne fortrød, at de ikke havde gjort det samme, da H. og L. ikke vidste, at de havde den gyldne Frihed og derfor blev siddende hos os, efter at de havde nydt deres Maaltid fri for Kæder etc. Jeg tog saa til Slut en af Gangen og smed dem op i Luften, og Flyvefærdigheden var der ikke noget i Vejen med, da de fik prøvet det. L. gik til- vejrs i et Lærketræ og opholdt sig der hele Dagen. H. fløj ogsaa op i en Lærk og derfra til en Gran, saa ned at æde igen og langt hen i et andet Træ, hvor den blev om Natten. Det morede mig at se den Maade, hvorpaa H. kradsede op i den første Kokasse, den saa. En Musevaage oppe i Luften fik de 122 straks Øje paa, og de fulgte interesseret de skrigende Musevaager i Luften. Fra denne Dag førte jeg Dagbog over deres Færd, hvorfor jeg i det følgende vedføjer Datoen. 1. September. Jeg kom Kl. 7 Morgen ud til Stedet, hvor jeg havde forladt Fuglene Dagen i Forvejen. H. sad i samme Træ, L. var nede paa Jorden, men fløj lidt efter temmelig højt op i et Træ. Alt Kød fra den foregaaende Dag var ædt. Lidt efter kom H. ned, og jeg saa den meget optaget af noget; det viste sig, at den havde fundet et Humlebo i Jorden. Først iagttog den det meget nøje, derefter begyndte den at bearbejde det med Kløerne omtrent som Hønsene, naar de skraber ihærdigt. Imid- lertid kunde den ikke rigtig komme til Bunds i det paa Grund af Trærødder, men det viste dens Evne til at finde sig Føden selv. Ved Hjælp af min medbragte Mad fik jeg lokket begge til mig og fodret og fotograferet dem. Derefter smed jeg H. op i et Træ, da dens Lyst til at vagabondere paa Jorden var stor, og jeg helst vilde have den i Nærheden. Ved 9x/2 Tiden tog de begge Solbad ved at sætte sig med Ryggen til Solen og sprede Vingerne ud, noget de ofte havde brugt i Hotelhaven til stor Gene, naar de skulde fotograferes en face. L. kradsede i Jorden forskellige Steder og fløj saa op i et Træ ret lavt. Det var inter- essant at se, hvor de mange Grene i Træerne generede dem, naar de fløj eller vilde sætte sig. Morsomt var det ogsaa at lægge Mærke til, hvor umuligt det var dem at beregne, hvor de kom hen, naar de fløj. Det var øjensynligt, at L. et Par Gange vilde ned til mig og Maden, som jeg lokkede med, men den fløj for langt og havnede oppe i et andet Træ for først senere at komme ned. Kl. 11 gik jeg hjem og vendte tilbage igen Kl. 12. L. var fløjet hen i et andet Træ højt oppe. H. saa jeg ikke, hvorefter jeg paany forlod mine Venner og kom igen Kl. 31/*. L. var ikke mere i Træet. Efter at jeg i et Kvarter havde ledt efter den og fløjtet mit bestemte Signal, som jeg havde vænnet dem til i Fangenskabet, kom L. flyvende lige ned til mig fra en ganske anden Kant, end hvor den sidst havde siddet. Jeg gav den lidt Brød, Kartofler og et Stykke Ost, der var til Rest fra min Frokost, og da den endnu ikke var mæt, rev den rask en Rørhat om og aad af den, uden at det dog rigtig syntes at smage den; med Hensyn til Kosten var de jo lidt forvænte. Efter endt Maaltid fløj den et temmelig langt Stykke og satte sig i et Træ. Jeg gik en god Runde for at se efter H., men uden Resultat. 123 Da jeg kom tilbage, sad L. et andet Sted, hvorfra den lidt efter fløj bort, og det gentog sig nogle Gange, indtil den endelig syn- tes at være falden til Ro i et ret lavt Fyrretræ, hvor jeg forlod den Kl. 6. 2. September. Jeg mødte i Skoven Kl. 8. Da jeg var kom- men lidt ind i Skoven, opdagede jeg H. siddende i et Træ; jeg kaldte paa den, men den syntes straks ret ligeglad; lidt efter snakkede den dog med mig, idet den knurrede, som de plejede, naar vi hilste paa hinanden, og de glædede sig til Mad. Ved at lokke med Maden fik jeg den til at komme ned, men den be- tænkte sig længe, inden den kom hen til mig og tog Føden af min Haand. Det glædede mig at se, at den ikke var slet saa dristig som før; thi jeg indsaa, at Faren for dem ligger i deres Dristighed over for Mennesker, som de jo endnu kun kender fra den gode Side. Da der af de italienske Soldater er særlig mange i Byen for Tiden, og de er slemme til at dræbe alle Dyr, især Fugle, kan Hvepsevaagernes Stilling være ret truet. Med Hensyn til at skaffe sig Føde er jeg ikke saa bange for dem, det gaar nok; jeg saa jo, hvor flinke de var til at finde Humle- boet etc, saa Sulten skal nok lære dem det, de mangler i den Retning. Da H. havde faaet et rart lille Maaltid, fløj den langt bort, saa jeg tabte den af Syne og derfor gik for at lede efter L. Medens jeg gik og saa efter den, hørte jeg Musevaager skrige 124 og saa lidt efter 5 kredse i Luften. Da Klokken var 9V2, gik jeg hen til det Sted, hvor jeg havde givet Fuglene Friheden, hvilket Sted jeg i Fremtiden vil kalde Fodringssted I. Herfra var der et langt Stykke til det Sted, hvor jeg sagde Farvel til L. Aftenen forud. Her satte jeg mig saa til at fløjte efter den, og to Minutter efter hørte jeg Vingesus i Luften, og den fløj lige ned til mig, stillede sig foran mig og baskede med Vingerne og fik saa som Løn et godt Maaltid Mad. Da den omtrent var færdig, spejdede den ivrigt op i Luften, og det viste sig, at der fløj en Duehøg forbi. Efter endt Maaltid og et Hvil i Solskinnet i det grønne fløj den op i et Træ, og jeg gik ned for at se, om jeg kunde finde H. igen. Paa Vejen nedad saa jeg den straks et Stykke derfra, hvor den havde sat sig efter Maaltidet. Den sad og nød Tilværelsen i et Træ lige ved en lille Lysning i Skoven. Klok- ken var nu 11, og jeg gik ned i en lille Alperestaurant for at indtage et Maaltid. Medens jeg sad der, drog en Musevaage i ret lav Højde hen over Hovedet paa mig. Kl. 12 vendte jeg til- bage for at se, om H. endnu sad i samme Træ, men det gjorde den ikke, hvilket jo tyder paa, at den allerede har faaet Smag paa den gyldne Frihed. Fra Luften kom uafladelig herlige Musevaageskrig, som glæ- dede mig paa Plejebørnenes Vegne. I Løbet af et Kvarter af- søgte jeg uden Resultat de nærmeste Træer og gik hjem. Kl. 3 ankom jeg igen til Stedet, hvor jeg sidst saa H. Jeg saa efter den og fløjtede uden Resultat. Jeg gik saa op mod Fodrings- stedet og fløjtede, og L. kom mig i Møde, lidt før jeg kom dertil og fulgte flyvende med derop til. Den knurrede af Glæde og nød igen et Maaltid. Lige da den var færdig, blev den bange for noget, fløj et godt Stykke bort og satte sig i et højt Træ. 3. September. Kl. 9 kom jeg til Skoven og gjorde Holdt der, hvor jeg sidst saa H. Jeg fløjtede godt, men H. kom ikke. Da jeg vilde til at gaa op til Fodringssted I, kom L. pludselig sej- lende lige ned til mig. Jeg gav den lidt Mad til Belønning og gik derpaa helt op til Fodringstedet, fordi vi ellers vilde staa lige ved Alfarvej. Da jeg fløjtede deroppe, kom den V2 Minut efter og fik sin Mad. Naar jeg bruger Udtrykkene: »gik op« og »gik ned«, saa er det, fordi Terrænet steg meget op mod Fod- ringsstedet, og Skoven i det hele taget var meget kuperet. Klok- ken 5 gik jeg derhen, hvor jeg sidst saa H., og derfra en Tur paa tre Kvarter rundt i Skoven; jeg lod være med at fløjte for 125 at se, hvordan det vilde gaa, og endte ved Fodringsstedet, hvor jeg satte mig, og i samme Øjeblik kom L. Det begyndte imid- lertid at regne; jeg gav ham derfor Maden og gik og overlod ham til sig selv. Paa Hjemvejen saa jeg igen efter H. og fløjtede, men uden Resultat. 4. September. Var jeg ikke derude. 5.' September. Gik jeg op i Skoven ved 4-Tiden, ledte først resultatløst efter H., gik ad en stor Omvej til Fodringsstedet, hvor jeg fløjtede, og øjeblikkelig var L. der og fik sit Maaltid. Gik tilbage og ledte efter H., som ikke var at øjne. 6. September. Var jeg i Skoven Klokken 10 og begyndte ret tidligt at fløjte for eventuelt at hidlokke H., som jeg jo ikke havde givet Mad i 3 Dage. Intet Resultat. Da jeg kom lidt længere ind til en stor Lysning, fløjtede jeg stærkt for at hidkalde L. og se den flyve i det aabne Terræn, som jeg havde udset til fremtidigt Fodringssted, og som jeg vil kalde Fodringssted II. Jeg hørte saa dens Glædesskrig i Skoven, og lidt efter kom den flyvende ned til mig, men drejede i sidste Øjeblik af og satte sig i et Træ i Nærheden. Lidt efter fløj den ned til mig, og jeg klappede den og talte venligt til den, men den fløj straks igen. Derefter kom den atter ned, men forlod mig paany. Tredie Gang blev den siddende lige tæt ved mig, og jeg kastede et Stykke Kød hen til den, hvorpaa den kom helt hen til mig og fik mere. Det var interessant at se, hvor sky den var blevet for mig; der var en øjensynlig Forandring til Stede, som glæ- dede mig, da min Hensigt jo var den, hurtigst muligt at bringe dem til at leve deres frie Liv i Overensstemmelse med deres Natur. Da vi havde siddet lidt sammen, fik jeg pludselig Øje paa H. i et Træ i Nærheden og fik den hurtigt lokket ned ved Hjælp af Mad; den nød i høj Grad Maaltidet. Straks var den lidt ængstelig, men efterhaanden gik det, og den blev helt den gamle. De to Fugle lod til at være ganske ligegyldige for hin- anden, hvad jeg ogsaa før havde iagttaget; det var mærkeligt nok, da de dog havde været sammen lige fra Fødslen. Jeg havde Vand med til dem i Dag, men ingen af dem drak; det havde de kun gjort en enkelt Gang, medens jeg har set derpaa, men deres Næ- ring var jo ogsaa overvejende vegetarisk. Derimod tog L. et Par Gange Bad i et stort Badekar, medens de var i Hotelhaven. Efter Maaltidet sad de lige ved Siden af hinanden, og jeg gik stille bort for at se at faa dem til at holde sammen. 126 7. September. Jeg gik op i Skoven Klokken 9 til Fodrings- sted II. Da jeg havde fløjtet nogle Minutter, gav L. sig tilkende ved Skrig, og noget efter fik jeg Øje paa den og begyndte at lokke den med Føden. Flere Gange fløj den ned mod mig, men bøjede af i sidste Øjeblik, og først efter at have forsøgt otte Gange fløj den ned til mig og fik et lille Stykke Kød, men idet 2 Herrer, der havde ledsaget mig, nærmede sig, blev den bange og fløj. Jeg gik hen i Nærheden af, hvor den satte sig, og fik den igen ned, og den fik et Par Stykker Kød og tre smaa Styk- ker Rævebov, som jeg havde faaet af en Jæger, der havde skudt Ræven Dagen forud. Disse slugte den ganske vist, men bag- efter syntes det ikke at smage den; den blev ved at synke og ligesom smage efter; det har nok været en ram Mundfuld. Da jeg havde siddet lidt, nærmede mine Ledsagere sig paany, og L. fløj straks; fremmede vilde den altsaa absolut holde sig paa Afstand fra. Jeg lagde et Par Stykker Kød og gik. H. mener jeg bestemt, at jeg hørte, og det samme gjorde mine Ledsagere, men vi saa den ikke. 8. September. Var Klokken 9 i Skoven ved Fodringssted II, hvor jeg Dagen før forlod L. Det Rævekød, jeg havde efterladt i Græsset, var ikke rørt. Fodringssted II var beliggende ved en stor Lysning meget højt i Skoven. Efter at have fløjtet stærkt saa jeg langt borte en Musevaage flyve over Trætoppene. Da jeg vel havde tabt den af Syne, kom L. flyvende lidt foran mig og satte sig i et Træ. Straks efter kom den ned til mig og fik sin Løn; den var meget sulten. Dagen før havde den kun faaet ganske lidt. Da den nu straks kom ned, vilde den jo ogsaa have gjort det, da jeg begyndte at fløjte, men da har den sikkert været langt borte; det tyder jo paa, at den begynder at blive kry paa det. Jeg lagde al Maden foran den og gik et Stykke bort for at se, hvor længe den vilde være om at æde. Da jeg havde ventet et Kvarter, gik jeg tilbage for at snakke lidt med den, men den vilde helst have Madro; den nappede efter Hæn- derne og bed i mine Bukser, hvad den aldrig før havde gjort. Jeg gik atter et godt Stykke bort; den aad nu ikke mere, men fulgte mig stadig med Øjnene. Efter at have siddet saadan i 10 Minutter, begyndte den at æde igen, men lidt efter skræppede nogle Skovskader frygteligt op og gjorde den bange, saa det varede lidt, inden den tog fat paa Maden igen. Et Par Gange syntes jeg at høre Knurren fra H. i Træerne, men fik ikke Øje 127 paa den. Da L. havde siddet en lille Time, kom H. pludselig flyvende og satte sig ca. 4 m fra den. Jeg tror ikke, den saa mig, der sad i Skygge under nogle Træer. Der sad den i 5 Minutter, men spankede saa paa sin pudsige Maner forsigtig hen for at æde med. L. ligesom dækkede straks over Føden, men lod dog H. tage fat med. H. var tilsyneladende ikke nær saa sulten, som L. var, da den begyndte, saa jeg haaber, at den, som den ældre, er saa vidt, at den forstaar at finde Føde selv, hvilket jo ogsaa bestyrkes ved, at den ikke var kommet ned paa et tidligere Tidspunkt. Da jeg havde siddet og set paa dem ialt 1 Time og 10 Minutter, gik jeg hen for at underholde mig lidt med dem. H. var aldeles ikke bange, snarere tillidsfuld; den havde dog mere Lyst til at passe sit Maaltid, tog et Stykke Kød og gik lidt fra mig for at æde i Ro, og den aad sindigt og lang- somt uden at forsluge sig. I det hele taget er der stor Forskel paa H.s og L.s Temperament; H. er ganske anderledes kold- blodig og rolig. L. var efter at have siddet ved Maden l1/-' Time (Kødet var meget senet) endnu ikke mæt, og jeg gik saa fra de to ædende Fugle. 9. September. Var jeg ikke i Skoven. 10. September. Gik jeg op til Fodringssted II, hvor jeg sidst forlod Fuglene. Jeg fløjtede og hørte straks L. svare, og 1 Mi- nut efter kom den og fik sin Mad. Da den lige var begyndt at æde, satte den sig pludselig i Kampstilling med Fjerene rejst, med udspilede Vinger og aabent Næb, og jeg saa da, at H. kom flyvende og satte sig lidt fra os ; lidt efter kom den hen og aad med. Jeg gik noget bort fra dem for at lade dem æde i Ro og saa dem lidt efter begge kigge ivrigt efter noget, som viste sig at være en Mand, der gik forbi i Nærheden. Jeg talte lidt med ham om Fuglene og bad ham gaa hen imod dem for at se, hvad de vilde gøre. Da han var ca. 8 m fra dem, fløj L. op, og da han kun var ca. 4 m borte, fløj H. op; saa bad jeg ham gaa lidt bort og gik selv hen til Maden og fløjtede, og straks kom H. og noget efter L., som imidlertid igen blev bange for Manden og fløj op i et Træ. H. blev siddende at æde, og jeg kaldte noget efter L. ned igen. Det var tydeligt at se, at de var bange for den fremmede, og denne lille Tildragelse illustrerede paa en ganske pudsig Maade, hvor forskelligt de to Fugle rea- gerede over for Farer. En Gang spejdede de svært efter noget, 128 og lidt efter kom en Spurvehøg ret lavt hen over vore Hoveder. Efter endt Maaltid fløj de begge op i Træer tæt ved hinanden. 11. September. Klokken 9 var jeg i Skoven et Stykke fra, hvor jeg i Gaar forlod dem. Et Par Musevaager kredsede ret lavt i Luften. Nogle Minutter efter at jeg var begyndt at fløjte, kom H. og satte sig paa Jorden i Nærheden. Lidt efter kom L. ogsaa. L. kom først hen til mig og lige derefter H. Da de var i Gang med at æde, gik jeg hen under nogle Træer i Nær- heden. Efter at H. i 40 Minutter og L. i 55 Minutter havde gjort sig til Gode med Maden — jeg maa sige, at Køkkenjom- fruen, maaske i Anledning af Søndagen, havde givet mig en mægtig Portion med — var de tilfredse, og jeg besluttede ikke at gaa op i Skoven til dem før efter 3 Dages Forløb. 10 Mi- nutter efter at H. var færdig, fløj den bort, og 15 Minutter efter at L. var færdig, fløj den op i et nærstaaende Træ, men fløj efter mig, da jeg gik ned til et Vandhul i Nærheden, hvori jeg smed Resten af Maden for ikke at forvænne dem. L. satte sig i et Træ lige ved Vandet og snakkede paa sin kendte knurrende Maade ned til mig. Men jeg hørte Lyd lidt nærmere og saa da H. sidde paa en stor Sten i Nærheden af Vandet. Jeg under- holdt mig lidt med den og satte mig lige ved Siden af den. Straks efter fløj den ned til Vandet og drak nogle Gange. Jeg troede, at den vilde bade, men det gjorde den ikke. Pludseligt kom et Egern til Syne lige tæt ved mig, og det saa med sin smukke rødbrune Farve nydeligt ud i Solskinnet. Lige efter gik et Par Musevaager skrigende ganske lavt hen over vore Hoveder, og en Sortmejse var nede at drikke Vand, saa der manglede ikke Liv i Skoven. Tre Personer gik forbi, og især L. blev meget urolig og var lige ved at flyve. Lidt efter hørtes atter Musevaagernes Skrig, og jeg glædede mig over, at H. og L. havde Selskab, selv om det kun var Fætre. H. sad stadig paa Jorden ikke langt fra Vandet og L. i Træet lige ved, og jeg gik hjem efter det morsomme 2 Timers Besøg i den henrivende kuperede Skov med de store Lærketræer og den enestaaende Luft; Skoven ved Cortina og denne By med Omgivelser er noget af det dej- ligste, man kan tænke sig, idet Dolomiterne viser sig til alle Sider, saa saare man er ude af Skoven, eller en Lysning aabner fri Udsigt. Jeg havde ikke behøvet at tage Beslutningen om at lade Fuglene være alene i tre Dage, thi den 12. September blev jeg 129 syg og kom ikke mere i Skoven, saa jeg desværre mangler en rigtig Afslutning paa Æventyret, som jeg helst vilde have set endt med, at Fuglene ikke vilde komme ned til mig. Men jeg tror absolut, at de var i Stand til at klare sig, og at de i Løbet af de nærmeste Dage vilde have betragtet mig som Luft, selv om de selvfølgelig endnu længe vilde kunne huske mig. Men jeg er helt sikker paa, at de var ret selvstændige, hvilket jo var mit Maal. Et Par Bekendte i Cortina har jeg senere spurgt, om de havde hørt eller set noget til mine to Venner, men det havde de ikke. Nu lever jeg i Haabet om en Gang før eller senere gennem Lederen af Institutet i Salzburg, Dr. Tratz, at høre fra mine Plejebørn Nr. 899 og 900, der var et Par let om- gængelige og interessante, morsomme og kloge Fugle at leve sammen med. Jeg har ofte sendt dem en venlig Tanke, naar jeg siden har været paa Ekspedition i Naturen, det herligste af alt. ~^^B 1 & :Jl ''■"' ti r JH w^^\ 1 1 10 130 HAVØRNEN (HALIAETUS ALBICILLAJ PAA ISLAND EN TILFØJELSE AF P. NIELSEN, Eyrarbakki Som Supplement til min Afhandling om Havørnens Udbre- delse paa Island (Dansk ornith. Foren. Tidsskr., XV, 1921) kan jeg berette, at en forsinket Meddelelse bragte Oplysning om endnu 2 Par rugende Havørne i Dala-Syssel. Ifølge de til mig opgivne Beretninger ynglede der altsaa 5 Par Havørne paa Island i 1920. Ved en paa Regeringens Foranstaltning af Sysselmændene i Sommeren 1921 paa Tingrejser foretagen Optælling af rugende Ørne fandtes foruden disse 5 Par endnu 1 Par ynglende i Kjosar- og Gullbringusyssel, og 1 Par i Borgarfjar5arsyssel. Desuden havdes Formodning om, at 2—3 Par muligvis ynglede i Om- egnen af Siglufjar5arkaupsta5 paa Nordlandet, hvor de tidligere skal have ynglet, men dette betvivles dog fra kyndig Side. Med fuld Vished kan altsaa fastslaas, at mindst 7 Par Hav- ørne har ynglet paa Island i 1921. Dette, skulde man jo synes, spaar godt for Ørnens Fremtid, eftersom den er fredet til 1940. Men vedbliver Giftudlægningen som hidtil, er jeg dog bange for, at næste Optælling vil give et mindre gunstigt Resultat. 131 OM LILLE FLUESNAPPERS FOREKOMST I DANMARK AF ANTON FLØYSTRUP. LILLE FLUESNAPPER (Muscicapa parva, Bechst.) har sit Hjem i Sydøsteuropa og tilgrænsende Dele af Asien. For Europas Vedkommende er dens Forekomst dog ikke indskrænket til det nævnte Omraade. Den træffes saaledes ikke alene i Mellem- europa, særlig mod Øst, men ogsaa i Vesteuropa (Frankrig og England) og sporadisk ogsaa i Middelhavslandene. Endelig er den observeret i Finland, Sverige og Danmark, men hidtil ikke i Norge. I alle disse Lande — uden for Sydøsteuropa — er den dog en mere eller mindre sjælden Gæst; men det er almindelig antaget, at den ogsaa paa disse Steder er hyppigere, end man faar Indtryk af, fordi den fører en ret skjult Tilværelse og der- for ikke er let at opdage. Foruden at være en af vore mindste Fugle — ikke meget større end Gransangeren — er den nemlig uden stærkt iøjnefaldende Farver, og dertil kommer, at den i Yngletiden færdes, ofte højt tilvejrs, i Kronerne af de store Skov- træer, af hvilke den særligt ynder de gamle Bøge. Kun Hannens flittige Sang kan i denne Periode røbe dens Nærværelse; men det er de færreste Mennesker, som kender denne Sang, der vel er karakteristisk, men dog har saa megen Lighed med flere andre Smaafugles Sang (Løvsanger, Broget Fluesnapper), at en Forveksling let kan finde Sted. Det er derfor maaske ikke saa besynderligt, at der fra det Tidspunkt, hvor Lille Fluesnapper saas første Gang her i Landet, 1829, gik omtrent 30 Aar, før den atter blev iagttaget, 1858, og derfra atter gik godt 20 Aar til den næste Iagttagelse, 1879. Omtrent 10 Aar senere, 1888, faldt Lille Fluesnapper første Gang ved et af vore Fyr (Obs. 4); men derefter blev den ikke observeret oftere i det nittende Aarhundrede. Efter Aarhundredskiftet er den imidlertid iagttaget oftere, og for at faa et Skøn over dens Forekomst her i Landet har jeg da i nedenstaaende Oversigt samlet i kronologisk Orden de Til- 10* 132 fælde, som jeg har fundet hidtil offentliggjort i vor hjemlige, ornithologiske Litteratur: 1. En ung Han fanget i Søndermarken ved Kjøbenhavn den 24. September 1829 af Kobberstikker Walther, der skænkede den til Det kongelige Museum, hvor den blev opbevaret i Spiritus. (Kjærbølling: Skandinaviens Fugle). 2. I Juni 1858 skød Pastor Theobald en Lille Fluesnapper i Almindingen paa Bornholm. (Kjærbølling: Skandinaviens Fugle S. 204, cfr. 3. Supplement til samme, S. 46 og Fischer: Nogle Iagttagelser over Bornholms Fugle i Naturhist. Tids- skrift, 3. R., 2. Bd., 1863, S. 67.) 3. 14. Juni 1879 iagttog O. & H. Winge en Han i Skoven ved Liselund paa Møen under Forhold, som gjorde det sandsyn- ligt, at den havde Rede der. (Fuglene ved de danske Fyr i 1888, ved H. Winge)1. 4. En Han i Efteraarsdragt, uden rød Strube, faldt ved Anholt Fyr 10. Oktober 1888. Sammesteds. 5. En Lille Fluesnapper i graa Dragt, udstoppet, med tilhørende Krop i Spiritus, kom til Zoologisk Museum. Skudt ved Ribe (M. Clausen) den 2. Oktober 1901. (Winge: Fyrberetning for 1901). 6. Lille Fluesnapper set paa dens Gennemrejse ved Ribe i Maj 1903. (Winge: Fyrberetning for 1903). 7. 16. September 1903 saa M. Clausen en Lille Fluesnapper i sin Have ved Ribe. Sammesteds. 8. 21. Oktober 1903 blev, ifølge R. Jul. Olsen, en Lille Flue- snapper skudt ved Eskildstrup paa Falster. Sammesteds. 9. I Oktober 1906 saa M. Clausen en Lille Fluesnapper ved Ribe. (Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 1. Aarg., S. 113). 10. I Tidsrummet 5. Juni til 18. Juli 1908 observerede A. Christiani en Han i Jægersborg Dyrehave ved Kjøbenhavn. Sammesteds, 2. Aarg., S. 213; cfr. Winge: Fyrberetning for 1908. 11. I 1909 saa H.Winge den 21. Maj og senere sammesteds en Lille Fluesnapper paa Ynglested i Dyrehaven ved Kjøben- havn. (Winge: Fyrberetning for 1909). 12. Den 20. September 1909 faldt en Han ved Østre Flak. (Winge: Fyrberetning for 1909). 1 I det følgende kaldes disse Beretninger for Kortheds Skyld blot Fyrbe- retninger. 133 13. Den 6. Oktober 1915 faldt en Han ved Horns Rev. (Hør- ring: Fyrberetning for 1915). 14. Den 10., 11. og 12. Oktober 1918 saas en Han i Botanisk Have i Kjøbenhavn. (Fløystrup: Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 14. Aarg.). 15. Den 13. Oktober 1918 faldt Lille Fluesnapper ved Læsø Trindel. (Hørring: Fyrberetning for 1918). 16. Den 13. Oktober 1918 blev en Lille Fluesnapper skudt paa Amager. (Jørgensen: Dansk ornith. Foren. Tidsskr., 16. Aarg.). Det ses heraf, at medens Lille Fluesnapper, som nævnt, i forrige Aarhundrede, fra 1829 at regne, kun var observeret 4 Gange, er den alene i de sidste ca. 20 Aar iagttaget ikke mindre end 12 Gange. Denne hyppigere Forekomst i disse Aar kunde maaske forklares ved , at der i den samme Periode er kommet en forøget Interesse herhjemme for Fugleiagttagelser; men det ligger ogsaa nær at formode, at Forøgelsen af obser- verede Individer kunde være en Følge af, at Iagttagelserne paa Fyrene, der begyndte midt i Firserne af forrige Aarhundrede, er kommet til. Denne Faktor er ganske vist ikke helt uden Betydning i denne Henseende; men Hovedgrunden til Stigningen i Observationernes Antal er den dog ikke, idet Lille Fluesnapper — foruden som nævnt i 1888 — senere kun er faldet ved Fyrene 3 Gange (Observation 12, 13, 14), altsaa i alt kun i en Fjerdedel af de observerede Tilfælde. Ved de øvrige 12 Iagttagelser har Observationsmaaden været forskellig. I et enkelt Tilfælde (Obs. 1) angives Fuglen at være fanget; 4 Gange er den skudt (Obs. 2, 5, 8, 16); medens den i de resterende 7 Tilfælde kun er bleven set, men af saa kyndige Folk og under saa gunstige Forhold, at der ikke kan herske Tvivl om Iagttagelsens Paalidelighed. Det har ved hver Observation som Regel kun drejet sig om et enkelt Individ, kun et Par Gange skal der have været to. Der er ikke i disse ca. 20 Aar observeret Lille Fluesnapper hvert Aar, og i de fleste af Aarene er der kun observeret et enkelt Individ. Kun i 1901 saas 2, i 1903 endog 3, i 1909 2 og i 1918 atter 3, i dette Tilfælde omtrent samtidigt (Obs. 14, 15, 16), men dog ikke paa samme Sted. En med Aarene jævnt tiltagende Hyppighed kan ikke konstateres, og nogen større Indvandring i et enkelt Aar har heller ikke fundet Sted. Betegnelsen faatallig i H. Winges Fortegnelse over Danmarks Fugle, 1906, passer saaledes fremdeles for Lille Fluesnappers Vedkommende. 134 Observationerne er langtfra fordelt jævnt over Landet, de er begrænset til visse Regioner. Man faar det bedste Overblik over den ejendommelige Fordeling ved at markere Observatio- nerne paa et Danmarkskort. Man ser da straks, at Lille Flue- snapper kun er truffet i de alleryderste Dele mod Øst og i de alleryderste mod Vest eller rettere Sydvest, medens den ikke er observeret i hele den øvrige Del af Landet. Af disse 2 Grupper, en østlig og en vestlig, omfatter den førstnævnte, den østlige, det største Antal Observationer, nemlig 11 af de 16, altsaa næsten de tre Fjerdedele, medens den vestlige kun har 5. Den østlige, der har en stor Udstrækning, nemlig fra Læsø til Bornholm, falder atter naturligt i 2 Afdelinger, en mere nordlig, som kun omfatter Observationerne fra de 3 Kattegatfyr, Læsø Trindel, Østre Flak og Anholt (Obs. 15, 12 og 4), ved hvilke det ude- lukkende drejer sig om Fald af Lille Fluesnapper paa Efteraars- vandringen (fra det nordlige Jylland? fra Sverige?), og en mere sydlig Afdeling, omfattende de 8 Iagttagelser fra Sjælland (Obs. 1, 10, 11, 14, 16), Møen (Obs. 3), Falster (Obs. 8) og Bornholm (Obs. 2). Denne Gruppe indbefatter Individer, der baade er truffet paa Foraars- og Efteraarsvandringen, samt Individer, som maa antages at have ynglet her. Af de 8 Observationer, som denne Gruppe omfatter, skyldes de 5 alene Kjøbenhavn og Om- egn (Obs. 1, 10, 11, 14, 16). At der er saa mange Observationer paa dette lille Omraade, kan vel nok være en Følge af, at der har været flere opmærksomme og kyndige Iagttagere end paa andre Omraader af tilsvarende Udstrækning. Derimod skyldes de forholdsvis talrige Observationer — 4 — fra Ribeegnen (Obs. 5, 6, 7, 9) alle en enkelt interesseret Iagttager (M. Clausen, Lu- strupdal ved Ribe), og de udgør i Forbindelse med det Individ, som faldt ved Horns Rev (Obs. 13), den vestlige Gruppe. Alle de i Danmark observerede Individer af Lille Fluesnapper er saaledes truffet dels i Landets østlige, dels i dets sydvestlige Del, omtrent som i Sverige, hvor den ogsaa kun er iagttaget i dette Lands sydlige og østlige Provinser. De 4 Fyriagttagelser (Obs. 4, 12, 13, 15) har alle fundet Sted under Efteraarsvandringen, i Overensstemmelse med den for- længst gjorte Erfaring, som ogsaa er let forstaaelig, at de om Foraaret senest ankommende Smaafugle, de, der kommer efter de lyse Nætters Indtræden, ikke eller kun sjældent falder ved Fyrene. I det Hele taget er Flertallet af de her meddelte lagt- 135 tageiser — ikke alene Fyriagttagelserne — gjort om Efteraaret. Af de 16 Observationer falder saaledes alene de 11 paa denne Aarstid, de færreste i September (Obs. 1, 7, 12), tidligst 16. Septbr., de fleste — ialt 8 — i Oktober (Obs. 4, 5, 8, 9, 13, 14, 15, 16), senest den 21. Oktbr. (Obs. 8), saaledes at Lille Fluesnappers Af- rejse her fra Landet foregaar temmelig sent, hvilket stemmer med Erfaringerne fra England, Helgoland og til Dels Sverige. Skønt dens Rede ikke vides at være fundet her til Lands, maa Lille Fluesnapper antages at have ynglet her flere Gange. Det er saaledes sandsynligt, at den ynglede i Jylland (ved Ribe?) i 1903 (Obs. 6), hvor den var iagttaget baade paa Foraars- og paa Efteraarsvandringen, ligesom at den havde Rede paa Møen i 1879 (Obs. 3); men det kan betragtes som saa godt som sikkert, at den ynglede i Jægersborg Dyrehave, baade i 1908, hvor en syngende Han blev iagttaget i 6 Uger paa et begrænset Omraade (Obs. 10), og i 1909, hvor den saas paa samme Sted den 21. Maj og senere (Obs. 11). De her meddelte Tilfælde er jo ikke særdeles mange, kun 16 i henved hundrede Aar; men naar man betænker, at 75 °/o af Iagttagelserne falder inden for de sidste 20 Aar, er der forment- lig Grund til at antage, at Lille Fluesnapper heller ikke her til Lands er saa sjælden, som man efter de tidligere Erfaringer skulde tro. 136 ANMELDELSER. A.BERTELSEN: FUGLENE I UMÅNAQ DISTRIKT. (Særtryk af Meddelelser om Grønland LXII., København 1921.) Saa længe Grønland har været koloniseret, har Studiet af Fugle- livet haft ivrige Dyrkere blandt de Danske, som har boet eller rejst der oppe, og der er vel næppe nogen anden Dyreklasse, om hvis Udbredelse og Forekomst i Grønland man ved saa god Besked. Nu er det jo slet ikke saaledes, at Grønlands Fugleverden i og for sig er meget righoldig; Arterne er faa, selv om nogle af dem findes i stort Tal, og ligefrem fristende for en Ornitholog synes Nordgrøn- land ikke at være om Vinteren, naar Havet er tillagt, og de eneste Fugle, der træfTes paa Landjorden, er Ravne og Ryper. Bertelsens Afhandling beskriver Fuglelivet i Umånaq Distrikt, der ligger mellem 70 og 72° n. Br., et Bjergland, indskaaret af Fjorde, med et Klima, der egentlig ikke minder om Rivieraens, idet Aarets Middeltemperatur er -5- 6° og Antallet af Frostdage ca. 275. Om Vin- teren ses Solen ikke i 65 Døgn; til Gengæld lyser Midnatssolen i 73 Døgn. I denne ugæstfri Landsstrækning er truffet 57 Fuglearter, hvoraf 21 er almindelig ynglende, medens 23 mest er tilfældige Gæster. Ved Omtalen af de enkelte Arter anføres, foruden det danske og det systematiske, tillige det grønlandske Navn med en velkommen Over- sættelse. For Ynglefuglenes Vedkommende er der afsat nøje An- givelser af Ynglepladserne paa et Bogen ledsagende, større Kort; des- uden viser talrige, mindre Kort Ynglepladserne for den enkelte Art; fremdeles er i en Liste angivet Navnet paa Ynglepladserne og Tallet af de paa hvert Sted jmglende Arter, noget som næppe nogensinde før er sket i en saadan Udstrækning hverken i Grønland eller andet Steds; dette bet\der en overordentlig Lettelse for alle kommende Ornithologer, som vil studere Fuglelivet i det samme Distrikt. Der er altsaa herigennem givet en fuldstændig oraend selvfølgelig skønsmæssig Optælling af, hvor mange Ynglefugle der i det hele findes i Distriktet; man faar at vide, at der 3mgler ca. 50,000 Par Stormfugle og 150,000 Par Rider (Tretaaet Maage), hvoraf de 100,000 paa et enkelt Fjeld, medens Lomviens Tal gaar op over 500,000 Par, hvoraf den halve Million yngler paa et Sted. Sagdleqøen, en Yngleplads om- talt for over hundrede Aar siden; Beskrivelsen af dette Fuglefjeld er højst fornøjelig. Der er mange interessante Enkeltheder at læse om i Bertelsens Afhandling; han behandler Spørgsmaalet om, hvorvidt Graamaage og Hvid vinget Maage er den samme eller to forskellige Arter, og kommer, omend med forsigtig Udtryksmaade, til det Resultat, at de er artsforskellige , men ikke har noget konstant Skelnemærke ud over Størrelsen, særlig Næblængden. Maalene, der viser, at den mindste Graamaagehun har større — ganske vist kun lidt større — Næb end den største Han af Hvidvinget Maage, ser bestikkende ud; 137 man kunde ønske, at der havde været flere af dem. Mon der i den ivrige Fugleverden findes noget tilsvarende, at to Arter, der lever samme Sted, ligner hinanden i alle Henseender, i Ydre og i alle Dragter, endog i Levevis, men kun er adskilt i Størrelse? Bedrøveligt er det at erfare, at der nu ogsaa kan tales om en mulig Forsvinden af ynglende Arter i Grønland, at Skarven skulde være truet, og at Lunden maaske kan følge efter; naar der antydes, at Ederfuglen mulig vil blive Nr. 3, bidrager dette unægtelig til at forstaa, hvorledes Fugle, der, som Vandreduen, har eksisteret i uhyre Masser, har kunnet gaa fuldstændig til Grunde; for 30 Aar siden vilde en saadan Tanke, som at Ederfuglen skulde blive udryddet i Grønland, have været umulig, selv om man nok vidste, at dens Tal var aftaget. Hvidsiskenen, et Navn Forfatteren bruger under Billedet men ikke i Teksten, regner han for en Race af Graasiskenen; den er dog vist en rigtig god Art og skiller sig baade i Udseende og Levevis meget stærkt ud fra den i Sydgrønland almindelige Form af Graa- siskenen; man tænke blot paa, at de sydgrønlandske Graasiskener alle forsvinder om Vinteren, medens i hvert Tilfælde et stort Antal Hvidsiskener overvintrer i Nordgrønland; nyere systematiske For- fattere som Reichenow og Hartert regner ogsaa Hvidsisken og Graasisken som artsforskellige. Af Forfatterens Optegnelser fremgaar det, at Trækfuglene besyn- derligt nok ikke kommer saa meget senere til Nordgrønland end til Sydgrønland, og at Yngletiderne i de to Landsdele ikke synes at afvige meget, ja endda at være fuldt saa tidlige i Nordgrønland som længere Syd paa. Hvidsisken og Snespurv yngler først i Juni, og af Ravn har Forfatteren faaet Æg den 8. April, paa en Dag, hvor Temperaturen var ~ 22°, et Standpunkt, den holdt sig paa Maa- neden ud. De, der blot kender noget til Fugle og særlig lidt til Grønlands, vil have Glæde af mange Enkeltheder i Afhandlingen; de overordentlig smukke Fotografier, der i saa rigelig Mængde ledsager Teksten, vil gøre, at andre end Ornithologer vil kunne have Fornøjelse af den. Der er Billeder, hvor det landskabelige spiller Hovedrollen, og andre, hvor Fuglene er det overvejende; en stor Del af Billederne er Hel- sidesbilleder, bl. a. visende Fuglenes Ynglen paa Fuglefjeld; Repro- duktionen af Billederne er fortræffelig. O. Helms. C.A.RASMUSSEN: DANSKE FUGLE. ET HALVT HUNDREDE BILLEDER AF DANSKE FUGLE FOTOGRAFERET I NATUREN. G. B. N. F., KØBENHAVN 1923. Lærer C. A. Rasmussen i Faaborg har udsendt en nydelig, lille Bog med Fotografier af forskellige Fugle. Forbilledet for Bogen har været de bekendte, engelske Smaabøger »Gowans's Nature Books«, og 138 saavel Format som Udstyr er meget tilsvarende. Der er Billeder af følgende Arter: Vibe, Rødben, Ryle, Dobbelt Bekkasin, Præstekrave, Engpiber, Bynkefugl, Lærke, Spætmejse, Svane, Tornirisk, Gærde- sanger og Stær. Fotografierne er udmærkede og Reproduktionen er, særlig naar Hensyn tages til Bogens billige Pris, gennemgaaende upaaklagelig. Billederne vidner om, at Forfatteren er i Besiddelse af stor teknisk Færdighed og af den Taalmodighed, der er nødven- dig for at fremskaffe saadanne Fuglefotografier. Den foreliggende Række Billeder af Vibe afgiver saaledes et smukt Bevis i saa Hen- seende. Bag i Bogen findes en kortfattet Tekst, der paa en for- nøjelig Maade beretter lidt om de forskellige Arters Levevis. Den tiltalende, lille Bog kan varmt anbefales enhver Naturven, og man maa ønske den størst mulig Udbredelse, saaledes at den snart kan blive efterfulgt af andre Bøger af lignende Art. Forfatte- rens Dygtighed som Fotograf og Erfarenhed som Ornitholog bevirker, at en Fortsættelse maa imødeses med Interesse. P. Jespersen. A. KLØCKER: DANSK ORNITHOLOGISK EXKURSIONSFAUNA. KBHVN. 1923, G. E. C. GADS FORLAG. Det foreliggende, lille Hæfte, der ikke er noget originalt Arbejde, indeholder i Nøgleform en Bestemmelsesliste over de danske Fugle, med Undtagelse af enkelte meget sjældent optrædende Arter; des- uden giver det ved de enkelte Arter korte Beskrivelser af de karak- teristiske Dragter, men samtidig desværre ingensomhelst Oplysning om vedkommende Fugls Forekomst og Hyppighed. Det synes nær- mest beregnet som Vejledning for de første Begyndere og kan, som Følge af vor hjemlige Litteraturs Mangelfuldhed paa dette Punkt, sikkert ogsaa i saa Henseende være til adskillig Nytte. For videre- komne, der navnlig ønsker nærmere Oplysning om de forskellige Dragter og Racer, frembyder det derimod næppe synderligt af In- teresse. R. H. Stamm. FORENINGSMEDDELELSER. MØDER. I Tidsrummet Januar— April 1923 samledes Foreningens Med- lemmer 5 Gange; de egentlige Møder afholdtes i Universitetets zoo- logiske Studiesamling, Nørregade 10, der, ligesom tidligere Aar, ved Professor, Dr. Ad. S. Jensens Velvilje, var stillet til Foreningens Raadighed. 139 Søndag den 7. Januar fremviste Museumsamanuensis, Magister R. Hørring i Zoologisk Museum den nyordnede danske Fuglesamling. Med stor Interesse besaa Foreningens Medlemmer Zoologisk Mu- seums Udstillingssamling af danske Fugle efter den nylig fuldendte Revision og Omordning, og der var sikkert almindelig Enighed om, at det meget betydelige Arbejde, der af Foreviseren var nedlgat i denne Sag, havde bragt et lige saa smukt som i videnskabelig Hen- seende tilfredsstillende Resultat. Forholdene var jo unægtelig ogsaa tidligere langtfra tilfredsstillende; ofte og med Rette havde der, bl. a. ogsaa her i Foreningen, været klaget over, at denne Samling stod paa et særdeles uheldigt og mørkt Sted, hvor den kun var til ringe Glæde og Nytte for de Besøgende; lige siden Museets Indflytning i Bygningen i Krystalgade havde nemlig den danske Fuglesamling haft sin Plads paa første Sal i Galleriet ind mod Hallen, og navnlig paa mørke Dage kunde her være saa skummelt, at de Studerende kun ved Hjælp af Lommelamper kunde benytte Samlingen. Den syste- matiske Fuglesamling havde derimod Plads i 6 store, lyse Værelser ud mod Gaden, og skønt det ikke kunde nægtes, at ogsaa denne Samling med sine mange exotiske og smukke Former kunde gøre Fordring paa gode Lokaler, blev det dog efterhaanden Museets Be- styrelse klart, at vore egne Fugle burde have Fortrinsretten, og at en Omordning burde finde Sted, selv om denne maatte blive baade langvarig og bekostelig. Til Brug for den danske Samling blev da udvalgt 2 store, lyse Lokaler ud mod Gaden; disses Skabsplads, maalt i løbende Meter, var op mod en Femtedel større end Galleriets. Man gik da igang med de vidtløftige Omflytninger, der paa Grund af den herskende Pladsmangel blev et sandt Puslespil, særlig da man for Publikums Skyld søgte at afspærre saa faa Lokaler ad Gangen som muligt; trods forceret Arbejde kunde det hele Foretagende ikke gennemføres paa mindre end et Aar. Selve Samlingen maatte reduceres meget, idet altfor mange Indi- vider af samme Art gennem Tiderne var opstillede, hvorved Fuglene var kommet til at staa meget sammenpakket i Skabene; navnlig var altfor mange »sjeldne« Fugle opstillede, hvorved Publikum let kunde faa et forkert Indtryk af den danske Fuglefauna; naar der saaledes stod 24 Steppehøns opstillet, blev dette Tal reduceret til 5 o. s. v. Tillige fjernedes alle Monstrositeter, saaledes de mange mere eller mindre hvidfødte Fugle (Albinoer). Man tilstræbte, saa vidt Pladsen kunde række, at opstille Eksemplarer af Fugle i alle de vigtigste Dragter, bl. a. Hanner og Hunner, Sommer- og Vinterdragter samt Ungfugle og Dununger. Hvert enkelt Stykke blev grundigt efterset og vasket i Benzin, hvorved bl. a. de hvide Fugle, Maager o. 1., atter helt genvandt deres oprindelige Skønhed; mange friske Fugle blev endvidere udstoppede til Udfyldning af Lakuner i Samlingen. Endelig blev alle Præparaterne ometiketteret og forsynet med danske Navne og ensartede systematiske Benævnelser, alle i Overensstemmelse med Winges Fugleliste i dette Tidsskrifts 1ste Bind; for Begyndere var 140 det nemlig ofte forvirrende, at Individer af samme Art i de skif- tende Tider i Samlingens hundredaarige Tilværelse var mærkede med mange forskellige Navne. Som Samlingen nu fremtræder, let overskuelig i sine hvidlake- rede Skabe, vil den formentlig i en Række Aar kunne gøre god Fyldest som en smuk og righoldig Oversigts- og Studiesamling for danske Ornithologer, og man maa inderlig ønske, at den maa blive brugt i saa stort Omfang som muligt og derved hjælpe til Udbre- delsen af Kundskaben om de danske Fugle. Lørdag den 2 0. Januar gav Overlæge O. Helm s sin i dette Bind trykte Meddelelse »Nogle ornithologiske Oplevelser fra de se- nere Aar«. Lørdag den 17. Februar holdt Stationsforstander R. Jul. Olsen et Foredrag om Gøgen. Lørdag den 17. Marts holdt Stationsforstander R. Jul. Olsen et Foredrag om de danske Spætter. Lørdag den 21. April holdt Læge Th. N. Krabbe et Fore- drag om nogle udvalgte grønlandske Fuglearter (Tretaaet Maage, Almindelig Kjove, Havørn, Ravn og Snespurv), idet han særligt skil- drede deres biologiske Forhold. GENERALFORSAMLING 1923. Lørdag den 2 0. Oktober afholdtes Foreningens Generalfor- samling i Zoologisk Studiesamling, hvor godt en Snes Medlemmer var mødt. Til Dirigent valgtes Fuldmægtig J. Spåth. Formanden, Veksel- lerer E. Lehn Schiøler aflagde Beretning om Foreningens Virk- somhed i det forløbne Aar. Som særlig interessant bør fremhæves, at Foreningen har faaet dannet sit eget Bibliotek. Dette bestaar for det første af forskellige, store og kostbare Værker, som Foreningen har modtaget fra sine Bytteforbindelser eller som Gave fra Forfat- teren eller Forlæggeren ; dernæst har de forbedrede økonomiske Forhold muliggjort Anskaffelsen af en Række værdifulde Bøger, der tilfældigt kunde købes til meget billig Pris; endelig har Foreningen haft den Glæde at faa overdraget, som et varigt Minde om den nys afdøde, lovende unge Ornitholog, Forstkandidat H. Weis, dennes ornithologiske Bogsamling. Der vil senere i Tidsskriftet komme en Katalog over Bøgerne samt en Meddelelse om de nærmere Betingel- ser for Udlaan. Formanden fremlagde derefter det nedenfor gengivne reviderede Regnskab, for hvilket der gaves Decharge. Endvidere oplæstes Regn- skabet for Foreningens Rejse- og Studiefond, der udviste en Sum * ^t© C O C 5 iO lO c 0000 c > LO _ oc CO Q t^. t- O CO I> CM 00 0 LO O IO O 0 l> LC3 G5 ' 1-H O O iO N rn O CO — LO O CN 0 0 00 IO er CM ri lO © rH CM O 1 1— 1 co • • g-j " C CX ; 2 09 . , « c : is > r" r+ • T« h_ * 5 "0 1 g c - tf C3 73 • es CC & . C C3 K 0 23 -5 • .2 < ^ s HH H4 c ) 73 H C/2 • h*S •- DE C - i, 4 u 3 1 C '5c •r s <~ «~ > '5 b V 0 C P o ~ 57 c 7: < TZ C 73 S CN SS IH ' E o 73 fv* C .,i 73 Q- C 1 ) 1 c, H 7 C s ^ 73 ^-1 . cu cs • - ctf w 1 re h, O E -- N "'""' ti M c^ 73 CU ^ c c il c c. r2 CU ' CC c c - — *- 'OD C CC -* cc i: y. CC -3 — 7: c £ -c c - CC ni pa CC C c O th ol HH :_ 'Eh Q CC .5 c -S a >>* X 'C Cv — H, Cv •_ - 7 - z •1— s CC? C o c CU > z d - .2 G C - cu tt ^~ E HH X < ^ tf tf s H^ pq o o O o c c > O c cc CO Q iO o O o c lo O c 1-H ^ Tf OC o o \r. CN CC c Tf CM C I> Ol Tf O T- CN ro Tf CO ^ CO I> CM CM 1— 1 T— T— co 00 0 H.' I 1^ OS O cri oc Tf C5 E— LO cd o < U o^ H*" o" «_' . o o o o O CC CU 4-1 H OC O 'CC c c cc - | 53 CZ - — O) 5 cv cu ■ CC O cn cn SS ^ S c n ~C "c T™ : 1 z ldo fra forrige 1 Medlemmer * , g g s- < Cv c ' H 0. ) S Æ O O 1 Tf CC ■*- i « 5 E 73 C > 7 3 £ H Ti 0. c 0 M HH "g — CU fH cu 0 q CC 'CC — 0 c; C 1 7 £ CC - CU c C C c 'C cu "C c^ 03 CC "C c cu C3 tJ« CM > g cu cu "« T2 ir. CC < c/: tf tf ^ ^^ T3C H. -Hl 0) T3 S •— 0) A* J3 w 1=0 /^ 0 M H 0) X. u w -c H-l > < 0 > -* ^ « OJ - te >> O Oh S c; cu — j£Z oo © © 00 © 1- a '■*-> ■CO J-1 +j 0) T3 — 01 rV Æ a te z o H CU Z ~ a T3 a > < cu o o c h < tf tC cu a G ej O* £ PC ao "& ^j a m o, a O CM CM re ro ro re re ro ro ro O CM CM n ri ri ri M ri ri ri o e» o 1 co t- T, 09 -^ H 1 I* 1 T ii J> Ci~~ O a ea Cl H Cl m C V © © ~ © © © S © © © © o ~ _ — © © O CM m 00 a Q r— C; c; © © © o C: O — © o -8*1 ~ O er © © oo CNI © < © CO o M O .o t> -+ © ri Ti p* OS a m U3 o © © 00 o *} CO T-C rH »— ro ^ *— CN ri CM O T— 1 o © 00 00 1—1 re ro © 1 o O -J o o CO O . o S lO g . O O £ O «2 t- © O) CN i. Ol j_ co fl o 5 io C T3 e o> ti -c 0) O -— r. ^ h- - 3; 5 o ^ 55 43 » < « -< & 3 » 8, ?:%>« CB « CO 2 £ a o t*-H tC • ^j O tf Z s T3 a . *-s wSPsc -5 ^ rS 8' o c3 S-i ^ Jj'S S 2 « r ,' iS " S JE • f- S « ^ c <: rt a |,sa •C N 8 a r- lO ©' « « fil a tn a u rH - — O o O) DhO< a se ' :C3 ca y: © . 00 ^ Hl o * C c °~a 2 i8- o c o •H ^H ^ te t« tn fl 0> Q O) C ►— i c« ©~8 i—1 iO cu S 8 -3 r^ lO C3 "o g „^ es „ — 1 -r y: O) C5 to • 'r w cu Z 8 es <; — Q Z te - ^ s S to O O "^ CO o'a w © r- g <« 1-1 "S •— C r; r"3 -r cu S CM y ej ^^ «S — '7* to k> o c <= o> ■^ -C Fh cu Z ^ Ih "S . • C3 aa u CU -1 cu £ SS to qj O j-j C3 •• u -* te -^ - tcc/2 ■*-> "c cu C C cu tS ^ ^.5 > r, > o O W O CU S CU RÉj bC a O CU iO bc O CU co te 1 00 *" w bC 1 ^ C5 CM c c D CO • c ei C 1 6 = 1 i— 1 uO 6 O «D CM °D °S D i— i O 1-H C5 bc ^ fe s fe eo bO |2 bD CO C ^ C 1 1 o fe CO bC o C oo fe CM toC CN cu '-' bC -3 bO 1^ bO B3 1-H co j D oD op S °D UD 1— 1 •* 1— 1 1— 1 C5 ttJD * ^ 1 bC o fe co tx u O CU CO bC bD CN i— i F^ bC bo C5 i-< 1 oo -S w*5 o co CN CN i— i CU ci CN T-. c. 4000 Unger c. 210 Unger CU bD c 1 1 O S- In Sh S CU 00 CU uo CU i: te cm te •<* bo CN CU i-i bD CU CC o 1— 1 CN bD 05 1 1 culD o 5 »D op CN CO 1— 1 Ci 1-H c. 3800 Unger c. 200 Unger CU bD c o r-l 1 1 c. 75 Unger c. 70 Unger bD bD CO ^ s CM CM es c. 2600 Unger, 400 Æg c. 160 Æg bO bo ^ 1 CO 30 Æg, 45 Unger c. 41 Æg, 3 Unger c. 18 Æg bD i— i CO bo h wi bO - cu bC tee bl cu bC CM o o 1-H «9| C CM os « ,; 1-H CO CM T—l i« i— i bD bO bD £- u CO CM lO o CO 3 Æg 13 Æg 66 Æg 5 Unge bC te W S CM l 1 CO l— 1 r- 1 CO CU u IT. T— 1 i ~~~ o ' •S "C b, CO s C u •S "kJ c i c b, C «0 _ i SS V) 3 3 CU si <4-> „ •M - 33 4C 3 •S •2 [3 cu • > • a • c« c 3^ CJ 3 3 3 3^ 3 u 3 t, 3 S O v — '— , top g — V C te ! fe C H CU ! Ih C f g£ s C C b, S~l CU 3 u CU ■M 'E, oo b, CU bo C3 -. C3 v Ec i: = Q 00 & c« C ' ? & ! C3 % +-> > S > ^ c ) CU •- ! w t ! gi Hvidbrystet Pr (Ægialitis can 3 C C Sm C CU ^a -3 O' CC «o 3 C 3 u oo 3 "3 3 3 cu M u ti J ir 148 Levnedsmidler; men Jordsands gunstige Beliggenhed inden for Lister- dybet med let Adgang til rigelig Føde for saavel de gamle Fugle som Ungerne er naturligvis Grundbetingelsen for, at en saa talrig Fuglebestand kan trives der. Det er glædeligt, at Interessen for Fristedet »Jordsand« efter Bi- dragydernes voksende Antal at dømme ogsaa er i Vækst, saaledes at det har været muligt uden at stifte Gæld i Sommer at bekoste den højst nødvendige Istandsættelse af Vogterhytten. Det viste sig nemlig ved Istandsættelsen, at den Del af Pælene, der stod i Jorden, var ganske raadden, og det hele var utvivlsomt faldet sammen og skyllet væk under de stærke Storme, der fra August gentagende Gange har hjemsøgt Vestkysten. Ved den stærke Storm sidst i August Maaned var hele Jordsand oversvømmet, og Vandet stod helt op til Hyttens Gulv, der er ca. 2 m over Jorden. Da Istandsættelsen var fuldført, skete der intet ud over, at Trappen blev slaaet løs og skyllet bort. Som ovenfor nævnt er Bidragydernes Antal vokset, men er dog endnu ret lille; det maa derfor formodes, at adskillige flere har In- teresse for Opgaven at oprette Fuglefristeder. Som det tydeligt kan ses af »Jordsand«, er saadanne Fristeder af største Betydning for Bevarelse af vor Fuglefauna, og »Jordsand« skulde jo nødigt forblive det første og sidste Fristed i Danmark, hvor Fuglene i Yngletiden virkeligt er beskyttede mod Ægindsamling og anden Forstyrrelse fra Menneskehaand. Vis derfor Interesse for Fugleverdenen ved at være med til at opretholde Fuglefristedet »Jordsand« og om muligt at tilvejebringe andre- R. Jul. Olsen. EKSKURSIONER. UDFLUGT TIL SKOVENE VED FURESØEN OG FARUM 4. MARTS 1923. Om Morgenen Kl. 73/* afgik man fra Hovedbanegaarden med Tog til Lyngby. Deltagernes Antal var 18. Turen gik som sædvanlig fra Lyngby ad Prinsessestien og langs Aaen i Frederiksdal Skov til Frederiksdal Kro, hvor man holdt Frokosthvil. Man begav sig der- efter til den tæt ved Kroen liggende Hjortholm Ruin, hvor man nød Synet af en Flok Svaner paa 14 Stk., som trak over højt til Vejrs. De gav ingen Lyd, og Afstanden tillod ikke at bestemme Arten. Derfra gik Turen videre gennem Aasevang, Nørreskov og Fiskebæk for at ende ved Farum Station, hvorfra de fleste med Tog tog til København. — Vejret havde været fint med stille, noget tyk Luft og Temperatur lidt over Nul, men desværre var Furesøen isdækket uden en eneste Vaage og ganske blottet for Søfugle; ikke engang siddende paa Isen saas nogen Fugl. Fuglelisten blev derfor lidt mager. Med Sikkerhed iagttoges følgende 24 Arter samt 2 kun slægts- bestemte Former: Stokand (A nas boscas) 1, Svane (Cygnus sp., musicus eller olor) Flok paa 1 4, Vibe (Vanellus cristatus) Flok paa c. 15 samt nogle, Hættemaage (Lams ridibundus) nogle, Spætte (Dendrocopus sp., major eller medius) l, Skade (Pica caudata) 4 Gange enkeltvis, Allike (Corvus 149 monedula) mange, Krage (Corvus cornix) en Del, Spætmejse (Sitta enropæa) nogle, Lærke (Alauda arvensis) nogle, hvoriblandt flere syngende, Stær (Sturmis vulgaris) 1, Træpikker (Certhia familiaris) en lille Flok, Musvit (Pams major) Mængde, Blaamejse (Pams coemleus) nogle, Graamejse (Pams palustris) nogle, Fuglekonge (Regulus cristatus) nogle, Sjagger (Turdus pilaris) en Flok paa ca. 10, Solsort (Turdus merula) nogle, Rødkælk (Erithacus rubecula) Par Stk., Husspurv (Passer domesticus) faa, Bogfinke (Fringilla coelebs) en Del, hvoriblandt flere syngende, Grønsisken (Chrysomitris spinus) en Flok paa ca. 10, Svenske (Ligurinus chloris) nogle, Irisk (Cannabina linota) Par Stk., Dompap (Pyrrhula vulgaris) 1, Gulspurv (Emberiza citrinella) en Del, hvor- iblandt flere syngende. Om Eftermiddagen ved 4V4-Tiden var Størsteparten af Deltagerne atter i København. „,, XT .. ,, Ih. N. Krabbe. UDFLUGT TIL SØBORG (UTTERSLEV) MOSE 27. APRIL 1923. Om Morgenen ved 9-Tiden mødtes Deltagerne, hvis Antal var 24, ved Apoteket i Utterslev. Under Direktør A. L. V. Man niche' s Le- delse begav man sig ned til Mosen, langs hvis sydlige Bred man gik omtrent hen til Søborghus Kro, derpaa tilbage til Utterslev, hvor man spiste Frokost i Kroen. Derefter gik man atter ned til Mosen, passerede den nye Bro over Aaen i Mosens midterste Del og gen- nemgik nu den vestlige Del af Mosens nordre Bred, idet man endte ved Brønshøj. Paa Grund af det stormende Vejr var der kun nogle faa af Deltagerne, der af Mosens Opsynsmand lod sig stage en Tur gennem Rørene især for at iagttage Lappedykkerreder. Ved ^/2-Tiden opløstes Selskabet i Utterslev, hvorfra man tog tilbage til København fraregnet nogle faa Deltagere, som forlængede Turen til Damhus- søen. — Vejret var ikke det bedste; det var uroligt med skiftende Solskin og Graavejr og med stormende Blæst, som i høj Grad gene- rede Brugen af Kikkert. Det ornithologiske Udbytte blev ikke desto mindre meget tilfredsstillende. Løvsanger, Stork, Stor og Sorthalset Lappedykker var vel det mest bemærkelsesværdige. Følgende 31 Arter iagttoges med Sikkerhed: Krikand (Anas crecca) 2 sammen, Atling (Anas qverqvedula) nogle, Stokand (Anas boscas) mange, Skeand (Anas clypeata) en Del, Troldand (Fuligula cristata) mange, Taffeland (Fuligula ferina) en Del, Sorthalset Lappedykker (Podicipes nigricollis) 2 sammen, Stor Lappedykker (Podicipes cristatus) nogle, Rørhøne (Gallinula chloropus) 1, Blishøne (Fulica atra) mange, Vibe (Vanellus cristatus) en Del, Rødben (Totanus calidris) Par Stk., Horsegøg (Gallinago scolopacina) Par Stk., Hættemaage (Lams ridi- bundus) mange, Stormmaage (Lams canus) en Del, Stork (Ciconia alba) 1-hl, Skade (Pica caudata) 1, Krage (Corvus cornix) 2 sam- men, Digesvale (Hirundo riparia) nogle, Forstuesvale (Hirundo rustica) en Del, Lærke (Alauda arvensis) nogle, Stær (Sturnus vulgaris) en Del, Løvsanger (Phyllopseustes trochilus) 1, Engpiber (Anthus pratensis) Par Stk., Solsort (Turdus merula) 1, Husspurv (Passer domesticus) 150 mange, Skovspurv (Passer montanus) nogle, Svenske (Ligurinns chloris) nogle, Irisk (Cannabina linota) nogle, Rør spurv (Emberiza schoeniclus) nogle, Gulspurv (Emberiza citrinelia) 2 sammen. Om Eftermiddagen ved 2-Tiden var Størsteparten af Deltagerne atter i København. m K Kmbbe UDFLUGT TIL HARESKOV OG SØNDERSØ 27. MAJ 1923. Deltagerne, hvis Antal var 19, mødtes om Morgenen paa Slangerup- banens Station paa Nørrebro og afgik herfra med Tog 920 til Hare- skov Station. Efter en større og udb}7tterig Ronde i Hareskov spiste man Frokost i Skovløberhuset nær ved Vandværket ved Søndersø og gennemgik derefter Terrainet syd for Søen og tilsidst Terrainet langs dennes østlige Bred. Terrainet syd for Søen gav især et for- nøjeligt Udb3'tte. Fra Søens østlige Bred begav man sig omsider til Værløse Slation, hvorfra man med et Tog ca. 53/i vendte tilbage til København. — Vejret var fint med stille, mild Luft, dog uden Sol- skin; det ornithologiske Udbytte særdeles tilfredsstillende. Med Sikkerhed iagttoges følgende 52 Arter: Agerhøne (Perdix cinerea) 2 sammen, Stor Lappedykker (Podicipes cristatus) nogle, Vibe (Vanellus cristatus) nogle, Hættemaage (Larus ridibundus) Par Stk. , Terne (Sterna hirundo) 1 + 1, Stork (Ciconia alba) 1 samt 2 sammen paa Rede, Musevaage (Buteo vulgaris) 1 + 1, Ringdue (Co- lumba palumbus) nogle, Mursvale (Cypselus apus) mange, Gøg (Cu- culus canorus) en Del, idet dens Kukken hørtes særdeles ofte, ligesom Fuglen gentagne Gange saas, Flagspætte (Dendrocopus major) 1 + 1, Skovskade (Garrulus glandarius) 1 + 1, Skade (Pica caudata) Par Stk., Krage (Corvus cornix) en Del, Tornskade (Lanius eollyrio) nogle, Digesvale (Hirundo riparia) mange, Forstuesvale (Hirundo rustica) mange, Spætmejse (Sitta europæa) nogle, Lærke (Alauda arvensis) nogle, Stær (Sturnus vulgaris) mange, Gærdesmutte (Troglodytes par- vulus) nogle, Sang hørt flere Gange, Jernspurv (Accentor modularis) nogle, Musvit (Parus major) en Del, Blaamejse (Parus coeruleus) nogle, Graamejse (Parus palustris) Par Stk., Halemejse (Acredula cau- data) 3 sammen, Tornsanger (Sylvia cinerea) nogle, Sang hørt enkelte Gange, Gærdesanger (Sylvia curruca) 1, Munk (Sylvia atricapilla) nogle, Sang hørt Par Gange, Havesanger (Sylvia hortensis) en Del, Sang hørt flere Gange, Rørsanger (Acrocephalus arundinaceus) en Del, Sang hørt flere Gange, Sivsanger (Acrocephalus phragmitis) nogle, Sang hørt flere Gange, Løvsanger (Phyllopseustes trochilus) en Del, Sang hørt mange Gange, Grøn Løvsanger (Phyllopseustes sibilatrix) nogle, Sang hørt flere Gange, Fuglekonge (Regulus cristatus) nogle, Skovpiber (Anthus arboreus) Par Stk., af hvilke én syngende, Gul Vipstjert (Motacilla flava) Par Stk., Hvid Vipstjert (Motacilla alba) 1, Sangdrossel (Turdus musicus) en Del, Sang hørt flere Gange, Solsort (Turdus merula) en Del, Sang hørt flere Gange, Bynkefugl (Praticola rubetra) 1, Rødkælk (Erithacus rubecula) en Del, Sang hørt flere Gange, Natter- gal (Luscinia philomela) mange. Sang hørt mange Gange, Broget Flue- 151 snapper (Muscicapa atricapilla) 1, Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola) Par Stk. , Husspurv (Passer domesticus) en Del, Skovspurv (Passer montanus) en Del, Bogfinke (Fringilla coelebs) mange, Sang hørt mange Gange, Svenske (Ligurimis chloris) nogle, Irisk (Cannabina linota) nogle, Rørspurv (Emberiza schoeniclus) Par Stk., Gulspurv (Emberiza citrinella) mange, Sang hørt mange Gange. Om Eftermiddagen ved 61/2-Tiden var man atter i København. Th. N. Krabbe. UDFLUGT TIL SALTHOLM 26. AUGUST 1923. Deltagerne mødtes om Morgenen paa Amagerbro Station og tog derfra med Tog 840 til Kastrup, hvorfra man med lejet Motorbaad satte over Drogden og ankom til Saltholm ved 1 O-Tiden. Delta- gernes Antal var 22. Som sædvanligt indtog man først Frokost i »Holmegaards« Have og begav sig derefter først ud til Øens Nord- ende, hvor man bl. a. iagttog en Svartbagflok paa ca. 120 Stk. — hovedsagelig gamle udfarvede Fugle — , som laa paa Søen ret nær ved Land. Turen gik derefter langs Øens Østkyst sydpaa til »Jægerly«, derpaa tværs over Øen lidt nord for Plantagen og derpaa langs Vest- kysten tilbage til »Holmegaard«. Saavel i »Skoven« som i Træerne i den lille Have ved »Jægerly« syd for »Skoven« saas nogle Sang- fugle (Rødkælk og Broget Fluesnapper samt nogle Løvsangere) paa Træk og ganske utilbøjelige til at lade sig fordrive fra de smaa Be- plantninger. Efter et Hvil med Maaltid i »Holmegaards« Have gik man til Baaden og forlod Øen omtrent Kl. 61/* og vendte over Ka- strup og derfra med Tog tilbage til København. — Vejret havde været mildt, men stærkt blæsende og med tyk Luft, saa at Brugen af Kik- kert hæmmedes en Del. Dertil kom, at man ikke var saa heldig at staa over for noget Træk af Vadefugle; især vakte det Forundring, at der af en saadan Art som Almindelig Ryle kun saas nogle faa Stykker, af Vibe kun én og af Brokfugl ikke en eneste. Det ornitho- logiske Udbytte blev derfor ikke særlig glimrende, men dog nogen- lunde tilfredsstillende. Følgende 31 Arter iagttoges med Sikkerhed: Spidsand (Anas acuta) Par Stk., Skeand (Anas clypeata) 1, Ederfugl (Somateria mollissima) nogle, Toppet Skallesluger (Mergus serrator) en Hun svømmende med ca. 10 Unger, Vibe (Vanellus cristatus) 1, Præstekrave (Ægialitis hia- ticula) nogle, Strandskade (Hæmatopus ostreologus) nogle, Storspove (Nnmenius arqvatus) 1, Svaleklire (Totanus ochropus) 1, Rødben (To- tanus calidris) nogle, Ryle (Tringa alpina) nogle, Hættemaage (Lams ridibundus) Par Stk., Stormmaage (Lams canus) nogle, Svartbag (Lams marinus) en stor Flok (se ovenfor), Mursvale (Cypselus apus) nogle, Tornskade (Lanius collyrio) 1 , Digesvale (Hirundo riparia) Mængde, Bysvale (Hirundo urbica) 2 sammen ved Rede med Unger, iøvrigt ingen, Forstuesvale (Hirundo rustica) en Del, Lærke (Alauda arvensis) nogle, Stær (Sturnus vulgaris) en Del, Løvsanger (Phyllo- 152 pseustes trochilus) nogle, Engpiber (Anthus pratensis) nogle, Hvid Vip- stjert (Motaeilla alba) 3 sammen, Stenpikker (Saxicola oenanthe) nogle, Bynkefugl (Praticola rubetra) 2 sammen, Rødstjert (Ruticilla phoeni- cura) 1, Rødkælk (Erithacus rubecula), 1, Broget Fluesnapper (Musci- capa atricapilla) 1, Husspurv (Passer domesticus) Par Stk., Irisk (Cannabina linota) mange. Om Aftenen Kl. ca. 8V2 var man atter i København. Th. N. Krabbe. NYE MEDLEMMER. Aarhus' naturhistoriske Museum, ved Lektor V. R. Møller, Ny- borggade 6, Aarhus. Barfod, Knud, stud. art., Jensløvs Tværvej 11, Charlottenlund. Christensen, Olav, Seminarieelev, Jonstrup Seminarium, Ballerup. Hansen, C. G., Lærer, Middelfart. Hartmann, F. J. C, Sekretær, Kastelsvej 11, 0. Hegermann-Lindencrone, F. , Generalmajor, Kammerherre, K. DM., Holsteinsgade 5, 0. Hofman-Bang, N. O., Forstander, Rolighedsvej 25, F. Jørgensen, Hans, Lærer, Aahøjrup, Brenderup, Fyen. Kjeldsen, Frederik, stud. art., Hørsholm, Rungsted. Løppenthin B., stud. med. Adr.: Maskinmester Fabricius, Sund- holm, S. Madsen, Harry. Præparator, Zoologisk Museum, Krystalgade 23, K. Olufsen, P., Godsejer, Quistrup, Struer. Pedersen, Julius M., Arrestforvarer, Raadhuset, Skanderborg. Rannje, F. , Bogtrykker, Falkoneralle 15, F. Rasmussen, Caius, Tømrermester, Langgade 81, Valby. Salomonsen, Finn, Skolediscipel, Uraniavej 18, V. Steinbach, Axel, cand. pharm., Apotheket, Hadsund. Tranekjær, F., Kasserer, cand. phil., Reassuranceforeningen, Vester Boulevard 40 St., B. Windeballe, A. R., Conservator, Zoologisk Museum, Krystal- gade 23, K. DANSK ORNITHOLOG1SK FORENINGS BYTTEFORBINDELSER. Danma rk: Universitetets zoologiske Museum, Krystalgade 23, K. Det kgl. danske geografiske Selskab, Østergade 1, K. »Den internationale Katalog«, Polytechnisk Læreanstalt, Sølvgade, K. »Flora og Fauna«, Silkeborg. »Naturens Verden«, Botanisk Museum, Gothergade 130, K. Dansk Jagtforening, Mynstersvej 12, V. Dansk Skovforening, Brogade 3, C. 153 Norge: »Naturen«, Bergens Museum, Bergen. Stavanger Museum, Stavanger. Tromsø Museum, Tromsø. Sverige: »Fauna och Flora«, Vetenskapsakademien, Stockholm. Svenska Jågareforbundets Tidsskrift, Rittmestare O. v. Mentzer, Uppsala. Svenska Naturskyddsfdreningen, Stockholm 14. »Från Jaktmarker och Fiskevatten«, Hornsberg. Tyskland: »Ornithologische Monatschrift zum Schutz der Vogehvelt«, Johannis- platz 7, Gera, Reuss. Vogelwarte Rossitten, Rossitten, Kurische Nehrung. Biologische Anstalt, Helgoland. Ornithologische Gesellschaft in Bayern, Neuhauserstrasse 51, Munchen. Dr. Erwin Stresemann, Zoologisches Museum der Universitåt, Inva- lidenstrasse 43, Berlin. »Zeitschrift fur Oologie und Ornithologie«, Forsthaus Råumde, Post Crampe, Kreis Arnswalde, N.-M. 0 s t e r r i g : Naturhistorisches Museum, Burgring 7, Wien, I. »Ornithologisches Jahrbuch«, Villa Tånnenhof, Hallein. Ungarn: Det kongelige ungarske ornithologiske Institut, Budapest 2, Debroi-ut 15 Szam, Ungarn. Holland og Belgien: Club van Nederlandsche Vogelkundigen. Adr. . Baron Snauckaert van Schauburg, 65 Rue du Prince Royal, Bruxelles, Belgien. »Le Gerfaut« Revue Beige d'Ornithologie, Square Prince Charles 21, Laeken, Bruxelles, Belgien. England: British Museum of Natural History, South Kensington, London. »The Ibis«, 10 Sloane Court, Chelsea, London S. W. 3. »British Birds«, Messrs. H.F.&G.Witherby, 326 High Holborn, London. Frankrig. Museum d'Histoire Naturelle, Rue de Buffon, No. 55, Paris. 154 Schweiz: Schweizerische Gesellschaft fur Vogelkunde und Vogelschutz, Alb. Hess, Spitalgasse 28, Bern. U. S. A. Smithsonian Institution, U. S. National Museum, Washington, D. C. University of California, The exchange departraent, University Li- brary, Berkeley, California. American Museum of Natural Histop, 77 The street and Central Park West, New York City. United States Department of Agriculture, Library, Washington, D. C. HENVENDELSER TIL MEDLEMMERNE. Da det er meget vanskeligt for mig at faa Materiale til fortsatte Undersøgelser over Dagrovfuglenes Næring, anmodes Medlemmerne om Bidrag i Form af Optegnelser, friske Fugle, flaaede Kroppe eller Gylp. Ethvert Bidrag modtages med Tak og uden Udgift for Bi- dragyderen. Johs. Ferdinand, Lektor, Herlufsholm. Det franske Landbrugsministerium har gennem »Institut des re- cherches agronomiques« udsendt et detaljeret Spørgeskema angaaende de franske Krage- og Ravnefugles Forekomst, Biologi og Føde. For at faa Besvarelsen saa fyldig som mulig ønskes samtidig gerne Be- svarelser fra andre Lande. Medlemmer, der maatte have Lyst til at yde deres Hjælp til dette Foretagende, vil, ved Henvendelse til Mr. A. Chappellier, 42 bis, Rue de Bourgogne, Paris 7e, kunne faa det omtalte Skema tilsendt. »SYDSJÆLLANDS FUGLEVENNER«. Under dette Navn stiftedes den 4. Febuar 1923 en Forening i Næstved. Formaalet er »at udbrede Kendskab til Fuglene samt at virke for Bevaring og Fredning af disse«. Dette Formaal søges naaet ved Afholdelse af Udflugter og ved Møder med Foredrag eller Fremvisninger. Der er i Aar afholdt 2 Møder og 2 Udflugter. Medlemstallet er c. 75; Kontingentet 3 Kr. Bestyrelsen bestaar af Læge Chr. Chri- stiansen, Skelskør, Redaktør Thureholm, Næstved, samt Lektor Johs. Ferdinand, Herlufsholm; sidstnævnte er Foreningens For- mand. INDEX TIL 17. AARGANG I. SYSTEMATISKE NAVNE Accentor modularis 20, 59, 61. Accipiter nisus 11, 50, 68, 72. Acredula caudata 22, 59. Acrocephalus arundinaceus 23, 60. — palustris 23, 60. — phragmitis 23, 60. Actitis hypoleuca 7. 45, 77. Alauda arborea 57. — arvensis 19, 57. 72, 145. — cristata 19. 57. Alca impennis 85. — torda 9, 47, 114. Alcedo ispida 13. 52. Ampelis garrula 18, 56, 69. Anas acuta 3, 77, 90, 113. — boscas 3, 43, 78, 89. — clypeata 3, 89. — crecca 3, 77, 90. — penelops 3, 77. — qverqvedula 3. — strepera 113. Anser albifrons 5. — cinereus 5, 44, 88, 114. — leucopsis 92. — segetum 5. — torqvatus 5, 78, 92, 144. Anthus aqvaticus 24. — arboreus 24, 61. — pratensis 24, 61, 77. Aqvila fulva 67, 115. Ardea bubulcus 78. — cinerea 9. 47, 74, 92. Ardetta minuta 78, 84. Astur palumbarius 12, 50, 68, 116. Athene noctua 12. Bartramia longicauda 118. Botaurus stellaris 115. Buteo lagopus 10, 104. — vulgaris 10, 48, 67, 98. Calidris arenaria 92. Cannabina flavirostris 27. — linaria 27, 64. Cannabina linota 27, 64, 77. Caprimulgus evropæus 13, 52, 68. Garduelis elegans 27, 64. Cepphus grylle 9. Certhia familiaris 19. 58. Charadrius pluvialis 6. 92. — sqvatarola 6, 75. Chrysomitris spinus 27, 64. Ciconia alba 9, 47, 67, 74, 92, 115, 149. — nigra 9. 67, 92, 115. Cinclus aqvaticus 19, 58. Cireus cyaneus 11. 50, 68. Circus æruginosus 49, 68. Clangula glaucion 4, 44, 92, 113. Goccothraustes vulgaris 26, 64. Columba oenas 51, 68, 74, 116. — palumbus 13, 51, 72. Colymbus arcticus 5. — glacialis 5. — septentrionalis 6. Coracias garrulus 52, 69, 81. Corvus corax 69, 117. — cornix 17, 56, 72. — corone 73. — frugilegus 17, 55, 69, 117. — monedula 16, 55, 72. Coturnix communis 6. Crex pratensis 45, 90. Cuculus canorus 14, 52. Cygnus minor 4. — musicus 4, 92. — olor 43, 113. Cypselus apus 13, 52, 68, 117. Dendrocopus major 15, 54. — medius 54, 69, 117. — minor 54, 117. Ectopistes migratorius 81. Emberiza citrinella 28, 65, 72. — miliaria 28, 65. — nivalis 28, 88. — schoeniclus 28, 64. Erithacus rubecula 25, 34, 62. Falco peregrinus 10, 48, 67, 76, 112. — subbuteo 10, 48, 67, 115. — tinnunculus 10, 48, 67, 76, 107. — æsalon 10, 48. Fringilla coelebs 26, 63, 72, 93. — montifringilla 26, 64, 94. Fulica atra 6, 45, 67, 78, 88. Fuligula cristata 4. 43. — ferina 4, 43. - marila 4, 43, 78, 91. Gallinago scolopacina 7, 46, 77, 89. Gallinula chloropus 6, 45, 67, 89. Garrulus glandarius 15, 54. Gecinus viridis 15. 69. Grus cinerea 114. Gypaétus barbatus 81. Haliaétus albicilla 10, 49, 84, 116, 130. Hirundo riparia 18, 57, 117. — rustica 18, 57, 79. — urbica 18, 57, 74. Hypolais icterina 23, 60, 69. Hæmatopus ostreologus 6, 90, 144. 157 Iynx torqvilla 15, 29, 54, 85. Lanius collyrio 17, 56, 77. — excubitor 18, 56. Larus argentatus 8. 47, 74. 145. — canus 8, 47, 91. — fuscus 8. — marinus 8, 47, 74. — minutus 74. — ridibundus 8, 46, 74, 88, 145. Lestris parasitica 8. Ligurinus chloris 27, 64, 74. Limnocryptes gallinula 7, 46. Limosa lapponica 7, 77, 92. Loxia curvirostra 28. 64. — leucoptera 70. — pit3ropsittacus 70, 117. Luscinia philomela 63. Machetes pugnax 7, 118. Mergulus alle 8, 78, 92. Mergus albellus 4, 44, 92. — merganser 4, 44, 92. serrator 5, 44, 77, 91. Milvus ictinus 11, 68, 116. — migrans 116. Motacilla alba 24, 62, 77. — flava 24, 62 Muscicapa atricapilla 25, 63. 77. — grisola 25, 63, 77. — parva 131. Nucifraga caryocatactes 16, 54, 69. Numenius arqvatus 7, 45, 75, 92. — phæopus 45. Nyctale funera 68, 116. Nyctea nivea 12. Nycticorax griseus 84. Oedemia fusca 4. — nigra 4, 78, 92. Oriolus galbula 56. Otus brachyotus 12, 51, 75. — vulgaris 12, 51, 68. Pagonetta glacialis 4, 92. Pandion haliaétus 12, 50, 84, 116. Pams ater 21, 59. — coeruleus 21, 59. — cristatus 21. — major 20, 59. — palustris 21, 59. Passer domesticus 26, 63, 76. — montanus 26, 63. Perdix cinerea 5, 44. Pernis apivorus 11, 49, 68, 105, 119. Phalacrocorax carbo 9, 78. 79, 92, 115. Phasianus colchicus 44, 67. Phyllopseustes rufus 61, 69, 117. — sibilatrix 24, 61. Phyllopseustes trochilus 23, 61, 76. Pica caudata 16, 55, 76. Podicipes cristatus 5, 44, 78, 149. — griseigena 5, 78, 88. — nigricollis 149. Porzana maruetta 6. Praticola rubetra 25, 62. Pyrrhula vulgaris 27, 64. Rallus aqvaticus 6, 45. 89. Recurvirostra avocetta 75, 92. Regulus cristatus 24, 61. Rissa tridactyla 78. Ruticilla phoenicura 25, ti2, 77 — titys 25. Saxicola oenanthe 25, 62, 77. Scolopax rusticula 8, 46. Sitta evropæa 19, 57. Somateria mollissima 4, 76, 92, 113, 144. Sterna cantiaca 145. — hirundo 47, 145. — macrura 8, 91, 145. — minuta 8, 90, 145. — nigra 8. 74, 89. Strix flammea 13. Sturnus vulgaris 19, 57, 76, 147. Sula bassana 10. Sylvia atricapilla 22, 60. — cinerea 22, 60. — curruca 22, 60, 77. — hortensis 22. 60. — nisoria 23, 60. Syrnium aluco 12, 51, 68. Tachybaptes minor 5, 44, 89. Tadorna cornuta 3, 77, 90. Tetrao tetrix 5. — urogallus 66. Totanus calidris 7, 74, 90, 114. 145. — glareola 74. — glottis 7, 46, 77. — ochropus 7, 45. Tringa alpina 7, 76. — canutus 7, 78. Troglodytes parvulus 19, 58. Turdus iliacus 24, 62. — merula 25. 62, 76. — musicus 24, 62. 73. — pilaris 24, 62, 72. — torqvatus 25. — viscivorus 69. Turtur auritus 78. Upupa epops 81. Uria troile 8. Vanellus cristatus 6, 45, 74. Ægialitis cantiana 90, 145. — hiaticula 6. 77, 90, 147. 158 II. DANSKE NAVNE Agerhøne 5, 44. Alk 9, 47, 114. Allike 16, 55, 72. Atling 3. Bekkasin, Enkelt 7, 46. Bjergand 4, 43, 78, 91. Bjergirisk 27. Blaamejse 21, 59. Blisgaas 5. Blishøne 6, 45, 67, 78, 88. Bogfinke 26, 63, 72, 93. Bomlærke 28, 65. Bramgaas 92. Brushane 7. 118. Bynkefugl 25, 62. Bysvale 18, 57, 74. Digesvale 18, 57, 117. Dompap 27, 64. Duehøg 12, 50, 68, 116. Dværgfalk 10, 48. Dværghejre 78, 84. Dværgmaage 74. Dværgterne 8, 90, 145. Ederfugl 4, 76, 92, 113, 144. Ellekrage 52, 69, 81. Engpiber 24, 61, 77. Engsnarre 45, 90. Fiskeørn 12, 50, 84, 116. Flagspætte, Lille 54, 117. — Mellem- 54, 69, 117. — Stor 15, 54. Flodørn, se Fiskeørn. Fluesnapper, Broget 25, 63, 77. — Graa 25, 63, 77. — Lille 131. Fløjlsand 4. Forstuesvale 18, 57, 79. Fuglekonge 24, 61. Gejrfugl 85. Glente 11, 68, 116. — Sort 116. Graaand. se Stokand. Graagaas 5, 44, 88, 114. Graamejse 21, 59. Graasisken 27, 64. Gransanger 61, 69, 117. Gravand 3, 77, 90. Grønirisk, se Svenske. Grønspætte 15, 69. Gulbug 23. 60, 69. Gulspurv 28, 65, 72. •Gærdesanger 22. 60, 77. Gærdesmutte 19, 58. Gøg 14, 52. Halemejse 22, 59. Havesanger 22, 60. Havlit 4, 92. Havmaage (Sølvmaage) 8, 47, 74. Havterne (Kystterne) 8, 91, 145. Havørn 10, 49, 84, 116, 130. Hedelærke 57. Hejre 9, 47, 74, 92. Hjejle 6, 92. Hornugle, Mose- 12, 51, 75. — Skov- 12, 51, 68. Horsegøg 7, 46, 77, 89. Huldue 51, 68, 74, 116. Husspurv 26. 63, 76. Hvepsevaage 11, 49, 68, 105, 119. Hvidklire 7, 46, 77. Hvinand 4, 44, 92, 113. Hærfugl 81. Hættemaage 8, 46, 74, 88, 145. Høgesanger 23, 60. Irisk 27, 64, 77. Isfugl 13, 52. Jernspurv 20, 59, 61. Kernebider 26, 64. Kirkeugle 12. Kjove 8. Klire, Bartrams 118. Klyde 75, 92. Knarand 113. Knopsvane 43, 113. Knortegaas 5, 78, 92, 144. Kobbersneppe 7, 77, 92. Kohejre 78. Kongeørn 67, 115. Korsnæb 28, 64. 70, 117. — Hvidvinget 70. Krage 17, 56, 72. Krikand 3, 77, 90. Kvæker 26, 64, 94. Kærhøg, Blaa 11, 50, 68. Kærsanger 23, 60. Lammegrib 81. Lappedykker, Graastrubet 5, 78, 88. — Lille 5, 44, 89. - Sorthalset 149. — Stor (Toppet) 5. 44, 78, 149. Lom, Is- 5. — Bødstrubet 6. — Sortstrubet 5. Lomvie 8. 159 Lærke 19, 57, 72, 145. Lærkefalk 10, 48, 67, 115. Løvsanger 23, 61, 76. — Grøn 24, 61. Maage. Tretaaet 78. Misteldrossel 69. Moseterne 8, 74. 89. Mudderklire 7, 45. 77. Munk 22. 60. Mursvale 13, 52, 68, 117. Musevaage 10, 48, 67, 98. — Laaddenbenet 10, 104. Musvit 20, 59. Nathejre 84. Natravn 13, 52, 68. Nattergal 63. Natugle 12, 51, 68. Nøddekrige 16, 54, 69. Perleugle 68, 116. Pibeand 3, 77. Pibesvane 4. Pirol 56. Præstekrave 6. 77, 90, 147. — Hvidbrystet 90, 145. Raage 17, 55, 69, 117. Ravn 69, 117. Regnspove, Lille 45. Ringdrossel 25. Ringdue 13, 51, 72. Ryle 7, 76. — Islandsk, 7, 78. Rødben 7. 74, 90, 114, 145. Rødkælk 25, 34, 62. Rødstjert 25, 62, 77. — Sort 25. Rørdrum 115. Rørhøg 49, 68. Rørhøne 6, 45, 67, 89. Rørsanger 23, 60 Rørspurv 28, 64. Rørvagtel 6. Sangdrossel 24, 62, 73. Sangsvane 4, 92. Selning 92. Sildemaage 8. Silkehale 18, 56, 69. Sisken 27. 64. . Sivsanger 23, 60. Sjagger 24, 62, 72. Skade 16, 55, 76. Skallesluger, Lille (Hvid) 4, 44. 92. — Stor 4, 44, 92. — Toppet 5, 44, 77, 91. Skarv 9, 78, 79, 92, 115 Skeand 3. 89. Skovpiber 24, 61. Skovskade 15, 54. Skovsneppe 8. 46. Skovspurv 26, 63. Skærpiber 24. Slørugle 13. Snespurv 28, 88. Sneugle 12 Solsort 25, 62, 76. Sortand 4. 78, 92. Sortkrage 73. Sortmejse 21, 59. Spidsand 3, 77, 90, 113. Splitterne 145. Spurvehøg 11, 50, 68, 72. Spætmejse 19, 57. Stenpikker 25, 62, 77. Stillits 27, 64. Stokand 3, 43, 78, 89. Stork 9, 47, 67, 74, 92. 115, 149 — Sort 9. 67, 92, 115. Stormmaage 8, 47, 91. Storspove 7, 45, 75, 92. Strandhjejle 6, 75. Strandskade 6, 90. 144. Stær 19, 57, 76, 147. Sule 10. Svaleklire 7, 45. Svartbag 8, 47, 74. Svenske 27, 64, 74. Sædgaas 5. Søkonge 8. 78, 92. Sølvmaage (Havmaage) 8, 47, 74, 145. Taarnfalk 10, 48, 67, 76, 107. Taffeland 4. 43. Tejst 9. Terne (Soterne) 47. 145. Tinksmed 74. Tjur 66. Toplærke 19, 57. Topmejse 21. Tornsanger 22, 60. Tornskade 17, 56, 77. — Stor 18, 56. Trane 114. Troldand 4, 43. Træpikker 19, 58. Turteldue 78. Urfugl 5. Vagtel 5. Vandredue 81. Vandrefalk 10, 48, 67, 76, 112. Vandrikse 6, 45. 89. Vandstær 19, 58. Vendehals 15, 29, 54, 85. Vibe 6, 45, 74. Vin drossel 24, 62. Vipstjert, Gul 24, 62. — Hvid 24, 62, 77. Ædelfasan 44, 67. DANSK ORNITHOLOGISK FORENING STIFTET DEN 15. OKTOBER 1906 VIRKER FOR UDBREDELSEN AF KENDSKABET TIL DEN NORDISKE FUGLEVERDEN GENNEM UDGIVELSEN AF ET TIDSSKRIFT SAMT AFHOLDELSEN AF FOREDRAGSMØDER OG EKSKURSIONER Indmeldelse i Foreningen kan ske gennem et af Bestyrelsens Med- lemmer. Medlemsbidraget, hvori er indbefattet Betaling for Tidsskrif- tet, er aarligt for indenlandske Medlemmer 8 Kr., for udenlandske Medlemmer 10 Kr. Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendt til Forman- den, Veksellerer E.Lehn Schiøler. Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendt til Redaktøren, Docent R. H. Stamm. Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen bedes sendt til Kassereren, Kontorchef Axel Koefoed. Meddelelser om Flytning samt om eventuelle Fejl i den sidste Medlemsliste bedes tilstillet Kassereren. Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Di- rektør A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Ekskursioner bedes sendt til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe. Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, faa 40 Særtryk gratis. Angaaende Køb af ældre Aargange eller Hæfter af Tidsskriftet, for hvilke Prisen findes anført paa Hæfternes Omslag, bedes man henvende sig til Kassereren, Kontorchef Axel Koefoed. E. LEHN SCHIØLER, Formand, Uraniavej 14 — 16, V. A. KOEFOED, Kasserer, Smallegade 56, F. R. JUL. OLSEN, Næstformand, Vedde, Sjælland. TH. N. KRABBE, Geysers Allé 2, S. R. H. STAMM, Redaktør, Hovmarksvej 26, Charlottenlund. P. JESPERSEN, Sekretær, Dr. Dagmars Allé 22, Valby. Tidsskrifter, trykte Afhandlinger o. 1., der sendes til Foreningen, bedes adresseret til Redaktøren. 17. AARGANG HÆFTE , DANSK ORNITHOLOGISK An die Tauschverbindungen. Alle 4 Hefte jedes Jahrganges dieser Zeitschrift werden kunftig auf einmal am Ende des Jahres den Tauschverbindungen zugehen. Man wird gebeten, die Zusendungen fur den Verein kunftig an DOCENT R. H. STAMM, Stormgade 5, Kopenhagen B, adres- sieren zu wollen. Aux relations d'échange. Les 4 livraisons, formant un volume de notre journal, seront distribuées dans la suite simultan ément vers la fin de l'année. On est prié d'adresser å Mr. R. H. STAMM, Stormgade 5, Copenhague B, les livres destinés pour notre société. ~in*5**v* In future the 4 parts of each volume of this journal will be sent together at the end of the year. Papers, sent in exchange to the society, are to be adressed to R. H. STAMM, LECTURER, Stormgade 5, Copenhagen, B. DANSK ORNITHOLOGISK FORENING KJØBENHAVN, DANMARK. / »-» » 4-&1TA1V1 DANSK ORNITHOLOGISK FORENING STIFTET DEN 15. OKTOBER 1906 17. AARGANG HÆFTE I DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT WÆ\ ^ { 4*r m Kjøbenhavn REDIGERET AF R. H. STAMM Februar 1923 MT- OU FISKERI MAGASINET SPORTSFODTØJ - GUMMISTØVLER PRISMEKIKKERTER BILLIGE PRISER - RATEBETALING KAN INDRØMMES TIDSSKRIFTET »JAGT- OG FISKESPORT« SENLES GRATIS TIL VORE KUNDER KØBENHAVN Studiestræde 48 Hj. af Vester Boulevard Telefon 12648 - 12663 AARHUS Søndergade 17 Telefon 3600 rou Frou DE LINDEBOOMS FINESTE HOLLANDSKE BISCU1TS FÅAS I ENHVER VELASSORTERET FORRETNING ,De Lindeboom' <«— AMSTERDAM ... F.HENDRIKSENS 1^ e p r o d u li l i o n s • fi I e 1 i e r •MOB EN HAVN- STOR MGADE 12 . K. afijÉafeJ sjt* » ':0L KRONDYR, RAA- OG DAADYR, HARER, FUGLEVILDT, GÆS, ÆNDER, KALKUNER, HØNS, KYLLINGER OG DUER KØBES A. KORSGAARD-JENSEN IMPORT-, EKSPORT- & PLADSFORRETNING EN GROS BROLÆGGERSTRÆDE 3, KØBENHAVN K Telefoner: 2998 Kontor — 1536 - 11536 Lager Telegr.-Adr.: DRAAGSROK AKTIESELSKABET AF 1864 AKTIEKAPITAL 6 MILLIONER KR. HOVEDKONTOR: STORMGADE 2, KJøBENHAVN. TLP. 642 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT m AARGANG 17, HÆFTE I. S. Rasmussen: Hadsund-Egnens Fugle 1906—22 1 E. Schåffer: Vendehalsen, Iynx torqvilla, som Ynglefugl i Dan- mark 29 C. Rubow: Nogle Rødkælke som Gæster i Huset 34 H. Arctander: Fuglefristedet Jordsand 40 NATUREN ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR POPULÆR NATURVIDENSKAP Utgit av Bergens Museum. — Redigert av Prof. Jens Holmboe med Bistand av Prof. Dr. August Brinkmann, Prof. Dr. Bjørn Helland Hansen og Prof. Dr. Carl Fred. Kolderup. Pris 10 Kr. aarlig. Kommissionær for Dan- mark: Lehmann & Stage, Løvstræde 8, Kjøbenhavn K. H H.Thieles Bogtrykkeri. København 17. AARGANG HÆFTE II— III DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT af* yp Ejøbenhavn REDIGERET AF R. H. STAMM Juli 1923 JAGT- OG FISKEBI MAGASINET SPORTSFODTØJ - GUMMISTØVLER PRISMEKIKKERTER BILLIGE PRISER - RATEBETALING KAN INDRØMMES TIDSSKRIFTET »JAGT- OG FISKESPORT« SENDES GRATIS TIL VORE KUNDER KØBENHAVN Studiestræde 48 Hj. af Vester Boulevard Telefon 12648 - 12663 AARHUS Søndergade 17 Telefon 3600 ROU FROU DE LINDEBOOMS FINESTE HOLLANDSKE BISCUITS FAAS I ENHVER VELASSORTERET FORRETNING De Lindeboom" _ AMSTERDAM F.HENDRIKSENS ^cproclaktiofjs-^tclier •KIGBENHAVN- STOR MGADE 12 . K. KRONDYR, RAA- OG DAADYR, HARER, FUGLEVILDT, GÆS, ÆNDER, KALKUNER, HØNS, KYLLINGER OG DUER KØBES A. KORSGAARD-JENSEN IMPORT-, EKSPORT- & PLADSFORRETNING EN GROS BROLÆGGERSTRÆDE 3, KØBENHAVN K Telefoner: 2998 Kontor — 1536 - 11536 Lager Telegr.-Adr.: DRAAGSROK AKTIESELSKABET AF 1864 AKTIEKAPITAL 6 MILLIONER KR. HOVEDKONTOR: STORMGADE 2, KJØBENHAVN. TLP. 642 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 17, HÆFTE II— III. A. Koefoed: Fuglelivet i Holte og Omegn 41 O. Helms: Nogle ornithologiske Oplevelser fra de senere Aar 71 O. Helms: Nogle Optegnelser om Vendehals som Ynglefugl i Danmark 85 T. Strange: Fuglelivet paa Helnæs 87 A. Landmark: Om Bogfinkens Æg 93 Anmeldelser 95 DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT kan ved Henvendelse til Foreningens Kasserer, Kontorchef Axel Koefoed, Holmens Kanal 22 \ Kjøbenhavn K, faaes til Købs til følgende Priser pr. A årgang: 1.— 2. Aargang. . 20 Kr. 3.— 4. 5.- 9. 10.— 16. 15 - 10 - 8 - Desuden sælges, for 50 Øre pr. Stk. — plus Porto — følgende Hæfter: 4. Aargang, Hæfte III og IV. 5. — I, II og IV. 6. - , — I og IV. 7. — III og IV. 8. — III og IV. 9. — I. 10. - , — I og II. 11. , — III og IV. 12. — I og II. 13. — , — III og IV. 14. — — I og II. 15. — III og IV. H. H.Thieles Bogtrykkeri. København 17. AARGANG HÆFTE IV DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT ... / . w HU'/f REDIGERET AF R. H. STAMM December 1923 Udstopning og Montering cf Fugle og Pattedyr samt Krybdyr og Fisk ud/øres i smukke og naturtro Stillinger. Samlinger til Skoler og Samlere leveres mod Forudbestilling. A. R. WINDEBALLE, Conservator ved Universitetets zoologiske Museum, København. Træffes Hverdage paa Værelse Nr. 25 mellem Kl. 9-5. Opus meum commendet me. MT- OG FISKERI MAGASINET SPORTSFODTØJ - GUMMISTØVLER PRISMEKIKKERTER BILLIGE PRISER RATEBETALING KAN INDRØMMES TIDSSKRIFTET »JAGT- OG FISKESPORT« SENDES GRATIS TIL VORE KUNDER KØBENHAVN AARHUS Studiestræde 48 Søndergade 17 H.r. af Vester Boulevard Telefon 3600 Telefon 12648 - 12663 rou Frou DE LINDEBOOMS FINESTE HOLLANDSK.E BISCUITS FAAS I ENHVER VELASSORTERET FORRETNING ..De Lindeboom6' ■™ AMSTERDAM _ IAGTTAGELSER OVER SYDSÆLLANDS FUGLE MED SÆRLIGT HENSYN TIL VORDINGBORG OG OMEGN ved KRISTEN BARFOD, præst AALBORG 1892 kan faaes ved at tilsende Forfatteren, Hjørlunde Præstegaard pr. Slangerup, 1 Kr. + 20 Øre i Porto- Beløbet modtages ogsaa i Frimærker. KRONDYR, RAA- OG DAADYR, HARER, FUGLEVILDT, GÆS, ÆNDER, KALKUNER, HØNS, KYLLINGER OG DUER KØBES A. KORSGAARD-JENSEN IMPORT-, EKSPORT- & PLADSFORRETNING EN GROS BROLÆGGERSTRÆDE 3, KØBENHAVN K Telefoner: 2998 Kontor - 1536 - 11536 Laser Telegr.-Adr.: DRAAGSROK AKTIESELSKABET AF 1864 AKTIEKAPITAL 6 MILLIONER KR. HOVEDKONTOR: STORMGADE 2, KØBENHAVN. TLF. 642 INDHOLDSFORTEGNELSE. DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT AARGANG 17, HÆFTE IV. Johs. Ferdinand: Nogle danske Dagrovfugles. Føde 97 A. Koefoed : Nye Oplysninger om Fuglelivet i Holte og Omegn 113 A. Jørgensen : Bartrams Klire (Bartramia longicauda) og Brus- hane (Machetes pugnax) i Grønland 118 P. G. Løvengreen : Et Søskendepar af Hvepsevaagen (Pernis apivorus) 119 P. Nielsen: Havørnen (Haliaétus albicilla) paa Island, en Til- føjelse 130 A. Fløystrup: Om Lille Fluesnappers Forekomst i Danmark 131 Anmeldelser 136 foreningsmeddelelser 138 Index 155 DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT kan ved Henvendelse til Foreningens Kasserer, Kontorchef Axel Koefoed, Smalleg ade 56, Kjøbenhavn F, faaes til Købs til følgende Priser pr. Aargang: 1.— 2. Aanz 20 K r. 3.- 4. — 15 - 5.- 9. 10.-17. Desuden sælges, for 50 ( 10 - plus Porto — 8 - 5re pr. Stk. — følgende Hæfter: 4. Aargang, Hæfte III og IV. 5. — I, II og IV. 6. — I og IV. 7. — III og IV. 8. — III og IV. 9. - — I. 10. — I og II. 11. — III og IV. 12. — I og II. 13. — III og IV. 14. — — I og II. 15. •> III og IV.