— herrer BETAL ESSENSEN. ETT REE G SED GS SS GG ES G — ESS FEAT PS JR IS ET SLS PIN URL ITT ARN OR "LIBRARY OF CONGRESS, | | Chun Sad | pr å & Fu | GUHNDT]I i JY0, | VW 18 — El 4 | | | UNITED STATES OF AMERICA. æn —— ig Or Den Hrattiſke Raadgiver for Farmeren, indeholdende: I. Flere Hundrede Raad og Forſftrifter til > gorædling, Opbevaring og Benpyttelſe af Landbrugsprodukter; II. Kortfattet Sundhedslære; III. Anvisning til den bedſte Bornepleie; IV. Beſtrivelſe af de almindeligſte Syg— domme og deres Behandling. 415 Se C SE % . ie NAV OL ENE i 187% / Chicago. Chr. Treiders Forlag. 1879, — [3 U! sg" * 4 er USTA ——— kaj y 9 J LY . ir — BA? * — 8 —8 Pntered according to Act of — in the year of our r Lord j " By CHR. TREIDER, w er ER — L2D- in the Office of Librarian of Congress, at Vnnehn D. J— Indledning. Farmerlivet i Nordamerika og da navnlig i Unionens veſtligere Stater, hvor ſaamange af vore ffandinaviffe Landsmænd er tyet hen, har faavel morke ſom lyſe Sider. Til de ſidſte fan vel forreſt i Rekken regnes ben betydelige Karakterudvikling og Selvſteendighedsfolelſe, ſom Kampen An— ſigt til Anſigt med en ſtorſlaget Natur altid fremkalder, og dernæft ogſaa be heldige Rejultater i pefuniær Henfeende, der med Aarene følger af en frugtbar, forholdsvis let opdyrfelig Jords Behandling, famt den lyſe Fremtid for fig og Efterkommere, ſom den arbeidſomme og nøifomme Ny. bygger med en vis Sikkerhed fan ffue hen til. De mørfe Sider fremfaldes hovedfagelig ved Menneſketomheden, ved de ſtore Afſtande fra Nabo til Nabo. Sikkert nof forſvinder denne Ubeha— gelighed mere og mere, da hver Dag tilfører Veſtens Stater hele Skarer af Emigranter, og Nyhyggerne felv almindeligvis møder med ſtore Borne— floffe; men det vil dog vare adſkillige Aar, inden de uhyre uopdyrkede Arealer bliver befolfet blot faa tæt fom de ſletteſte og ufrugtbareſte Lande i Curopa. Af denne Adſkilthed, af dette Cneboerliv følger dels Ubekvem— meligheder med Henſyn til Afjætningen af Produkterne, dels ligefremme Farer under det daglige Livs Forelſer, f. Er. i Sygdomåtilfælde. Hvor Byboeren fan ſoge Hjælp, Raad eller Oplysning i faa Skridts Afſtand fra fin Bolig, er Farmeren hyppigſt udelukkende henviſt til at ftole paa fig felv, og det ofte med Henſyn til Forhold, om hvilfe han gjennem Erfarin— gen ved Lidet eller Intet, men hvor desuagtet et Feilgreb fan blive af ffjæbnefvanger Betydning for ham og Hans. Intet ſynes derfor mere naturligt, end at han efterhaanden af Nod— vendigheden maa drives til at ſoge efter Hjælp mod disſe med hans Stil— ling forbundne Ubehageligheder og Farer. Men da Erfaringens Vei er lang, og den lidte Skade vel, efter bet gamle Ordfprog, gjør klog, men fjelden rig, er det rimeligt, at han gjør bedſt i at foretrekke andre og hur— tigere Midler, og disſe fan efter Omitænbighederne iffe godt bejtaa i an— det end ſaadanne Kundſkaber og Oplysninger, ſom det er muligt at er— hverve gjennem gode Bøger. Forſtaar nu Farmeren Engelſk eler Tydſk, ba vil han ſnart kunne hjælpes, efrerſom ber i disſe to Sprog allerede foreligger talrige Verker, der fvecielt er afpasſede efter hans Behov; men er han Skandinav, da har ——— han fun et ringe Udvalg, og be, der findes, er ikke ſtrevne med færligt fyn til amerikanſte Forhold. En Undffyldning for, at nærværende Bog, Den praktiſte Raadgiver for Farmeren”, fremfommer, mener vi ſaaledes at være unødven- big. Hvi $ Bogen virkelig opfylder, hvad Titlen lover, da maa den abſo— lut være velfommen. Sporgsmaalet bliver altjaa fun, om de Oplysnin— ger, ben indeholder, i Sandhed er nødvendige og nyttige, navnlig for vore agerbrugende Landsmænd, og dette tror vi at kunne godtgjøre. Det er naturligt, at jo nærmere Farmeren befinder fig ved ftørre Byer eler idetmindſte ved Jernbaneſtationer, deſto værdifuldere vil hans Produkter være, thi deſto lettere fan han finde Affætning for den. Men beftoværre har det været Tilfældet, og er tildels endnu, at Jernbanernc ved uforholdsmæsfige Fragttarter næjten berøver Raaprodukterne al Værbi, naar Produktionsſtedet ligger langt mod Veſt Der har været Tider, ba Farmeren flet iffe kunde blive af med fine Produkter og maatte brænde Ult, hvad han ikke ſelv forbrugte, eler anvende det til Gjødning. Det ſamme fan endog indtræffe nu, naar han boer langt fra Jernbanerne i ſparſomt befolfede Egne. Spørger vi da om, hvorledes dette Onde fan afhjælpes eller bog for— mindffes gjennem Bøger, faa bliver Svaret: ved at meddele gode Anvis— ninger til Raaſtoffernes Benyttelſe enten til ſelve Hu'ets Brug eler til induftrielle Diemed. Det er jo nemlig en given Tinz, at forarbeidede Pro— dukter fan taale at give en høiere Fragt end Raaprodukter, og hertil kom— mer endvidere, at ſaadanne forvandlede Raaprodukter endog kan vente at finde et Marked i Farmerens umiddelbare Nerhed, mellem de andre Far— mere. — Denne Opgave har vi føgt at løje i Bogens førfte Afdeling. Kjendffabet til vort Legemes Bygning og dets forffjellige Organers Sammenfætning og Virkeart, Kjendſkabet til, hvilfe Handlinger, hvilfen Fode, hvilken Klæbdebragt oſv., der er ſund eler ufund for 0%, ſamt Kjend— jfabet til, hvorledes vore Børn ffal behandles i legemlig og aandelig Hen— feende, er til alle Tider og af alle indſigtsfulde Mænd anfet fom noget af det Vigtigſte for et Menneſte at være paa det Rene med. En berømt romerſt Forfatter, ved Navn Cicero, der levede før Chrifti Tid, figer ſaaledes 1 fin Bog "Om Pligterne“: “Sundheden opretholdes ved Kjendſtaben til Lege— met og Jagttagelſe af, hvilfe Ting, der er det til Gavn og hvilfe til Skade — — ſamt ſidſt af Alt ved deres Kunſt, til hvis Videnſkab Sligt henhører (a: Legernes).“ Og fra nulevende Læger kunde Udtalelſer anføres i Mas— jevis, ber gjør ovmærffomme paa, hvor betydningsfuld en ſundt indrettet Levevis er. Saaledes holdt, for at nævne et nærliggende Exempel, Dr. Hewett, Sekretæren i Minneſotas Sundhedskommisſion, i Januar 1879 et Foredrag i St. Paul om, hvad Folk i Almindelighed fan gjøre for at for— hindre Sygdomme og en fortidlig Død. Der fandtes, bemærkede han, i Minneſota omtrent 90 forffjellige Slags Sygdomme. Hver 10bde Perſon, ſom doer i Staten, døer af Tæring, hver 18de af Nervefeber, hver 16de af Bornekolera, hver 13de af Sygdomme, ſom ſlager ud, og hver 20de direkte eller indirekte ved ulykkelige Hendelſer. De flefte af bigje Sygbomme fan man holde fig og Sine fri for ved at iagttage —— be ſimpleſte Forſigtighebsregler. Mange Slags Sygbdomme foraarſages nemlig ligefrem ved Urenlighed, uren Luft, urent Vand, urene Mad- oq Drikkevarer og Legemets Urenhed. Sygdomsſpirerne er overordentlig ſmaa, men ogfaa overordentlig talrige og frugtbare Plante- eller Dyre— celler. En ſmiſſom Sygdom fylder Luften med Millioner af ſaadanne Smaatingeſter, fom vi da enten indaander eller paa anden Maade faar ind i Legemet. Sygdomsſpirerne behøver nu naturligvis, ligeſom andre Spi— rer, en vis Slags Jordbund, en vig Temperatur og en vis Fugtighed for at kunne udvikle fig. Men disſe Betingelſer fan vi foren ſtor Del ſelv være Herrer over. Der er i dette Land i Almindelighed Overflod af ren Luft, rent Vand og ſund Føde, og der er Faa, ſom ikke fan ffaffe funde Klo— ber, fund Legemsbevegelſe og tilftrætfeligt Solſkin, derſom de vil indrette fig lidt fornuftigt. Og Erfaringen vifer, at disſe Midler er tilftræftelige til Sundhedens Bevarelje. Halvdelen af de Sygdomme, fom i 1878 bort- rev 6,599 Menneſker i Minneſota, funde ved fornuftig Brug af disſe Mid— (er været forhindret. Men hvor Mange gaar ikke ſyge fra Aar til Aar, fordi de enten ikke fjender eller ogjaa forſommer at iagttage de ſtore, ſimple Sundhedslove! Og naar be jaa endelig ffal rette paa det, faa gaar de over Bekken for at hente Vand — de ſmorer fig eller fylder fig med alffens Pa— tent”-= og andre Mediciner, medens de fremdeles undlader at ffaffe fig ſund, veltilavet Føde, fund Luft, ſunde Klæbder og pasſende Bevægelfe 0|v. Sandheden af, hvad Dr. Hewett her har udtalt, ſynes dog nu omfider at blive indlyfende enkelte Steder, og den Literatur, der omhandler de vig— tigite Sundhedsregler for Børn og Voxne, er i jævn Tilvært. Men naturligvis fan det ffe, enten ved Uforfigtighed eller til Trods for alle Sundhedsregler, at Folk bliver jyge. Hvis nu Lægen bor langt borte, eller man har daarlig Raad til at hente ham, eler der maaſke, — hvad hyppigt er Tilfældet,— flet ingener i Omegnen, da gjælder det at kunne felv vide be rette Midler eller ofte endog at funne tilberede dem. Til de " biætetiffe Regler, der ffal forebygge Sygdommen, flutter fig derfor ganffe naturligt Reglerne for allerede udbrudte Sygdommes Behandling. Saaledes falder "Den praktiſke Raadgiver“ fornuftigft i fire Afdelin— ger. Forſt meddeler vi en Ræffe: (I) Raab og Forſkrifter til Forædling, Opbevaring og Benyttelſe af Landbrugs— produkter, fom vi trov det vil være Farmeren til uberegnelig Pen— gefordel og Nytte at følge. Dernæft giver vi ham, i en fortfattet (II) Sundhedslære, Anvisninger til at føre fit og Familiens Liv ſaaledes, at han og de fan undgaa Sygdomme, der jo er de farligſte Fiender af den huslige Lykke og Velſtand. Endelig lader vi medfølge de nodvendigſte og tilforladeligſte Regler for (III) Børnepleien, der navnlig er beſtemt til Husmoderens Brug, og flutter med en (IV) Beſkrivelſe af de al— mindeligſte Sygdomme og deres Behandling. For at berolige Leſeren yderligere med Henſyn til Noiagtigheden og ben praktiſte Brugbarhed af det i denne Bog Fremſtillede, vil vi anføre be Kilder, hvoraf vi har øft. Til Grund for førfte Afdeling er lagt Høeg h— Guldbergs fortræffelige tekniſte Haandboger i Forbindelſe med flere ftore — — amerikanſte Samlinger af Raad og Anvisninger (Moore, 20,000 Industrial Facts; Kensley, Circle of useful Knowledge; Dr. Chaſe, 800 Recep— ten; etc.). For anden Afdeling er Grundlaget ben “Sundhedslere“, der forrige Aar udgaves af Profesſor og Rektor ved Borgerdydſtolen i Kjø=- benhavn, Jean Pio i Forening med Dr. med. Jul. Peterſen, Læge ved Ballø Klofter og en af Danmarks meſt anerkjendte lægevidenffabelige Autoriteter. Bogen er allerede indført i flere lærde Skoler og har nydt en jtærft rojende Omtale i Presſen; for fpecielt amerifanffe Forholds Ved— kommende har vi imidlertid fonfereret den med Dr. med, R. T. Tralls be: kjendte Popular Physiology”, Combes Principles of Physiology” o. A. Kor tredie og fjerde Afdeling har vi benyttet Dr. Thornams Bøger "Om Bornepleien“ og ”Sundhedslerifon”, medens bog Reymanns Sund— hedshaandbog, Shews Family Phy-ician“, Combes ""Management of Infancy”, flere engelſte Sundhedslexikoner o. A. er blevet delvis benyt⸗ tede. Alle Maal: og Vægtbejtemmelfer, ſamt Navne paa anbefa— lede Stoffer ofv. er angivne i Overensſtemmelſe med, hvad de amerikanſke Forhold udfræver. Slutteligen ffal vi fun tillade 03 ben Bemærkning, at naar vi i det Foregaaende fpecielt har anbefalet denne Bog til Farmernes Ormerkſom-— hed, da er det aldeles ikke, fordi vi antager, at den fun har Verdi for dem. Tvertimod er det vor beſtemte Mening, at enhver Landsmand her i Amerika, uden Henſyn til Beffjæftigelfe eler Stilling vil finde tilftræffe- ligt Værdifuldt heri til at holde ham mange Gange ffadesløs for den ringe Sum, fom Bogen koſter, og ffulbde det færligt glæde 0%, hvis den op— vorende Ungdom kunde blive godt befjendt med den anden Afdeling. J Slutningen af Bogen er indfat en Lifte over alle Ord, Benævneljer paa Stoffer etc., fom det maatte være nødvendigt for Brugeren at faa over= jat. Dertil henvifer vi altjaa Læferen. Og hermed være Bogen anbefalet til det ffandinavijf-amerifanffe Publikums Velvillie. I. Frugters og Kornſorters Opbevaring eller Anvendelſe. *— 1. Sufat af Græskar eller Agurker. Græsfar eller ftore Agurker, begge Dele endnu grønne, ffjæres i ftore Stykker, faar et Opkog i Band, og lægges paa et rent Klæde at tørres. Den yderſte STal fan fidde paa, hvor den ikke paa Græsfarret er altfor tyk og haard. Mørkt Pudderſukker vædes med faa megen Eddike, at det fan fmelte ; det koges, til det er ffummet og flart, med 1 Theſke ſtodt In— gefær til 2 På. Nu faar Stykkerne et godt Opfog i Sukkeret, hvorpaa de optages, nedlægges i en Krukke, og Saucen hældes lunken over, Skulde den iffe ſtaa over, da maa der koges mere. Da Stykkerne gjerne vil flyde op, trykker man dem ned med en Theſkaal eller en liden rund Afjet, der lægges ned i Krukken med lidt Tungt paa. Efter 8 Dage tager man dem op, for at lægge de øverfte nederſt. Naar de faa har ftaaet, til man fan ſmage, at de er gjennemtrufne af Sukkeret, opta- ges de og lægges i en tør Krukke eller dybt Fad, og beſtryges mellem hvert Lag med tørt Pudderſukker. Dette bliver ogſaa til Saft, og baade denne og den førfte fan benyttes til at fylte andre Græskar med. Sukatſtykkerne lægges nu i ſvag Pres imellem to Spegefjele med Papir over og under. Naar de er presſede, træffer man en Snor igjennem dem og lader dem hænge paa et luftigt Sted at tørres, men iffe i Solen, Til: fidft nedlægges de i en Krukke med ftødt hvidt Sukker mellem hvert Lag. — Frugten maa ikke koges for mør. — 2. Sukat af Meloner. En Melon, der ikke er fuldkommen moden, ffrælles, ud- hules og ffjæres i fingerlange Stykker, omtrent en Tomme brede og halvt faa tykke, veies, lægges i en Lage, der er faa ftærk, at den netop fan bringe et Æg til at flyde, og ftaar deri i 4 Dage. Da tages den op og lægges 3 Dage i koldt Vand, fom hver Dag fornyes ; derefter fættes den paa Ilden i koldt Vand og koges under Laag, indtil den netop er faa mør, at der fan ſtikkes en Pind i den; da tages den op og tørres godt i et Klæde. Til 1 På. Melon tages 1Pd. hvidt Sukker, ſom koges til en Sirup i en Trediedel Pint Band. Melonen kommes deri, koges i 5a 6 Minuter, hvorpaa det Hele hældes i Krukken og ftaar tildekket i 4 Dage; derpaa hældes Saften fra, foge3 i irogle Minuter og hældes varm paa Melonen, der atter ftaar i tre Dage; den flaaes da op i et Dørflag, hvor den maa ftaa nogle Timer, for at Saften fan rende af, og lægges derfra paa et Fad. Saften koges nu igjen til den er faa feig, at den netop fan hældes over Melonen, fom vendes omfring deri og ftaar nogle Dage paa et luftigt Sted, for at blive tør; depaa gjemmes den paa et tørt Sted. Graskar fan fyltes paa famme Maade, men maa iffe koges [aa møre og bliver ikke faa velſmagende. 3. Potetesſtivelſe af ſyge Poteter. Vi gjør opmærkffom paa den mange Steder intførte Fremgangsmaade ved at benytte de fordærvede Poteter. Sti— velfen bliver nemlig iffe berørt af Sygdommen. De ftrællede Boteter rives paa et Rivejern over en Beholder med rent, foldt Band. JF faa Minuter ſynker Stivelſen tilbunds, me- dens alle beffadigede Dele fvømme ovenpaa og fan fjernes med Bandet. Tre ſaadanne Udvaffninger er tilſtrækkelige til at ffille Stivelſen fra alle uvedkommende og beffadigede Dele. Reſten behandles fom anden Potetesſtivelſe og fan, naar den er godt tørret, opbevares til videre Brug. Sr — 4. Maltertraft. Grovt ſkaaret Malt udblødes i 3 Timer med en lige Mængde foldt Band, blandes derpaa med den firdobbelte Por— tion Band og degereres i en Time ved en Temperatur, der iffe maa overftige 150 Grader Fahrenheit, Det heldes nu gjennem en Sigte, og Væffen fættes foreløbig tilfide. Den i Kjedelen værende tilbageblevne Maltreft overJældes med den tredobbelte Portion hedt Band og foges dygtig i 4 Time. Kjedelen fjernes fra Ilden, Indholdet affjøles til 160—170 Grader Fahrenheit, fies gjennem en Sigte og blandes med den tidligere erholdte Ertraft ved Omroring. Reſten paa Sigten, der nu næften fun beftaar af loſe Skaller, fan befries ved Ud— rensning fra den indeholdte Bæffe, der derved endnu fan indvindes. Denne Fremgangsmaade har Følgende til Hen— figt: Den førfte til 150 Grader Fahrenheit ophedede Bæffe indeholder endnu virkſom Diaſtas, den anden til Kogning op- hedede indeholder faa meget fom muligt af det tilftedeværende Stivelſemel. Heldes begge Væffer ſammen, faa erholdes en Blanding af 120—130 Grader, ved hvilfen Temperatur Sti— velfen hurtig forvandles, og inden 4 Time erholdes en fu ferholdig Veſke, fom er fri for Stivelfemel. Ved en fvag Kogning afdampes nu Masſen tilen 4 Del, hvorved de ægge- hvideholdige Legemer udifiles fom et fmudfigt Skum. Det afkjoles Natten over, filtreres gjennem en ulden Spidspofe, og faaledes erholdes en klar, honningſod Vælfe, hvilfen ved videre Inddampning i et Dampbad giver en upaaklagelig Er- trakt. Udbyttet varierer alt efter Godheden af det anvendte Malt mellem 75 og 85 Procent. 5. Brød uden Malning. Den Sezilleſke Tilberedningsmaade af Brød ffal give 33 Brocent mere Brød af 100 Pd. Korn, end naar det ſom fædvanlig males, og desuden ffal dette Brød ogfaa være mere — —— nærende ved en bedre Bevaring af Plantelimen. Fremgangs— maaden er følgende : Sæden kommes i en med Vand fyldt Beholder og om— røres nogle Minuter, for at fjerne Støv og Urenligheder, hvorved de flette Korn, der fvømmer op paa Overfladen, af- ffummes. Efter omtrent 4 Times Udblodning er Skallen udboldnet paa Kornene, og Bandet, der er blevet plumret, bortkaſtes. Iſtedetfor ſaaledes at udbløde Sæden, fan den ogjaa udſettes for Virkningen af en Vandſtraale. Den fug— tige Sæd pasſerer da en Blifcylinder eller et Kør med indven— dig raspeagtig Overflade, og hvorved Kornenes udvendige ru Skal fjernes. Den anden: indvendige Hud, der indeholder Farveſtoffet, fjernes, idet Sæden pasſerer gjennem en anden Blifcylinder, ligeledes med indvendig raspeagtig Overflade, og hvori bevægelige ftive Børfter indvirker paa Kornene, og gjør dem faa hvide fom Ris. 100 Pd. af den faaledes af- ſkallede Sæd kommes i et Kar, fom indeholder 200 Pd. Band med omtrent 10 Pd. Surdeig af 68—75 Grader Fahrenheit Varme, og hvoraf Sæden aldeles maa dæffes. Den gjærende Væfte ffal være tilberedt 24 Timer før Sæden kommes deri, og denne ſkal være udſat for Virkningen deraf i 7—8 Timer, i hvilfen Tid Fermentet trænger ind i Kornenes Indre og udtrætfer Farveftoffet, fom fidder under Sfallen. Den rod— lig farvede Væffe hældes nu af, man lader Sæden afdryppe, og den kommes i en Slags Kværneindretning, hvorfra den ved et Slags Fordelings-Apparat føres til et eller flere Var roterende Cylindre, der forvandler den til en Deig, fom i et Bagetrug æltes ſammen med den i Vand opløfte fornødne Mængde Salt. Den formes da ſom fædvanlig til Brød, der jættes til Gjæring, og bages derpaa i Bagerovnen. 6. Tilberedning af Grød af blandet Mel. For at fpare paa Rugen har man forføgt at blande Mel af Byg, Bønner og ZÆrter i Rugmel til Bagning. Et ſaadant Brød fan paa Grund af fit Gehalt paa virkelige Neringsmidler fun erfjendes ſom meget henfigtsmæsfigt, men det bliver ſom bekjendt tykt og fvært, derfor kuu lidet fordoie— ligt og efter fort Tid bliver det tørt og ſprodt. Efterſtaaende Sammenfætning har imidlertid vift fig at levere et porøft, løft og let fordøieligt Brød: til 2 Del Rug tages + Del Bønner eler Ærter, og 2 På Salt til 100 Pd. Mel er anerkjendt for at være meget godt. Et ſaadant Brød har ved mange Prøver holdt fig faftigt, ev porøjt, og maa foretrekkes for Rugbrod, fom det iffe fan ffjelnes fra, 7. At forhindre Poteter fra at ſpire. For at ſikre Poteter fra at ſpire i Kjælderen, kommes en ikke altfor ftor Portion i en Tønde, hvori et Stykke Svovl- traad afbrændes. Naar Svovldampen har gjennemtrængt Indholdet tilbørligt, faa er de deri opbevarede Poteter berø- vede deres Spirekraft i fan lang Tid, at enhver Husholdning ved denne ſimple Fremgangsmaade fan opbevare velfmagende Poteter til næfte Høft. 8. Almindelige Regler for Tørring af Frugt. Som almindelig gyldige Regler for Tørring af Frugt, er følgende de bedfte i Praxis: 1) Al Frugt, der ffal tørres, maa være fuldkommen mo— den og have opnaaet fin tilbørlige Uddannelſe, hvis der ønffes god, tørret Frugt. - 2) Deigagtig og overhovedet al Frugt, der har overlevet fin Modenhedsperiode, duer Fun undtagelſesvis til Tørring. Haarddeigede Pæreforter, der har et meget haardt roeagtigt Kjød, lader man overmodne, inden de tørres, og ſaadanne giver da ofte meget velfmagende tørret Frugt. 3) Ormſtukken Frugt bør, om muligt, undgages; den er ubehagelig at nyde. Lader man Frugter, iſer Blommer og: Svedſkeblommer, blive rigtig længe paa Træerne, faa falde alle ormſtukne forud af, og man harda fun ſunde Frugter til Høften. 4) Ren fur Kjernefrugt, ligeſom ogſaa ren fød, giver langtfra faa velfmagende tørret Frugt, fom den, hvorved Sukker og Syre er blandede i pasſende Forhold. 5) De flefte af vore ſode Wbler bliver ſeige ved Tørringen og fan ikke koges bløde, men bliver læderagtige. De fuld- kommen føde og tillige meget ſaftfulde Pærer, giver vel meget god, fin tørret Frugt, men dog ikke af en faa pikant, kraftig Smag, fom de flefte fur- eler bitterſode Pærer. 6) Alle Æbler, der ffal tørres, maa befries fra deres Kjærnehus, ligeſom det ogfaa ubetinget er nødvendigt at ffrælle dem. Wblernes Kjærnehus er pergamentagtigt, derfor ufor- døieligt, og fan ikke foges blødt, medens det af Paererne er hudagtigt, og Skallen heraf fan koges temmelig blød og fan nydes, hvorfor Bærerne ogfaa fan tørres uffrællede og med deres Kjærnehus, og meget hyppigt ogſaa findes faaledes. Skallen af Wblerne er feig og ufordøielig, med Undtagelfe af nogle faa Sorter, fom det røde Binter-Drueæble og nogle zartſkallede Fofenæbler. 7) Smaa og næften middelftore Wbler bliver henfigts- mesſigſt blot ffrællede, fom f. Er. Borsdorfer, Kjærnehufet udſtukket og iffe ituffaaret; [maa Pærer tørres uffrællede og hele; ftørre Frugter bliver efter Sfrælningen ffaaret i 4—6 Dele, og ved Wblerne Kjærnehujet tillige udffaaret. 8) Ved Sfrælningen og Jtuffæringen af Frugten er den ftørfte Renlighed nødvendig; Frugt, der høftes ſmudſig, ftal afvaffes førend den kommes i Ovnen eller før Sfrælningen, og aftørres derpaa igjen; Knivene til Sfrælningen maa ofte afpudſes. 9) Den ſkrellede Frugt ſkal faa hurtig ſom mulig kom— mes i den forud opvarmede Tørreovn, for at erholde en ſmuk, lys Farve. 10) Svedffeblommer bør førft tørres, naar de er fuld- modne, det vil fige, naar de bliver rynkede ved Stilken; lige- ledes ogſaa Kirſeber, der længe holder fig gode. Ved Tørringen felv maa Følgende iagttages. 11) Kjærnefrugten gives i Begyndelfen en høi Tempe— —— ratur (160—200 Grader Fahrenheit), og ſenere en mere læmpet Varme (130—140 Grader). Frugt, der fan foges i dens Damp, hvilfen i Begyndelſen udvikler fig hurtig, om endog fun i fort Tid, tørrer bedre og bliver fødere og mere velſmagende og koges fenere ogfan meget bedre end den, der ikke er afdampet. Saaſnart denne Dampning bemarkes, idet Frugten ev blevet faa blød, at den let fan gjennemftiftes med et Halmſtraa, fortfættes Tørringen ved 130—140 Grader, hvortil det er bedſt at have to fuldkommen adffilte Torrerum, et hedt og et middelvarmt. Da ſaadanne Indretninger fun fjelden findes, hvor Sagen ikke netop drives i det Store ſom Erhverv, er det henſigtsmasſigſt forſt at foge den til Tørring forberedte Frugt i en Kjedel i Damp i 5—15 Minuter, og derpaa førft ut bringe den til Tørring. Denne Afdampning udføres paa følgende fimple og prak— tiffe Maade: JF en ſimpel men ren Vidiekurv, der pasſer ned i en ſtor Vaſkerkjedel, kommes den ffrællede, ituffaarne Frugt ; i Kjedelen fyldes 6 Tommer fogende Band, en Trefod med 8 . Tommer høie Ben fættes i Midten deraf, Kurven med Frug— ten fættes derpaa, Kjedlen lukkes med et tætfluttende Laag, ſom dekkes med flere fugtige Klæder, for at holde paa Dam— pen, og det maa bemærkes, at Bandet maa koge i Kjedelen, førent Kurven fættes paa Trefoden. J denne Damp koges Frugten nu faa mør, at man let fan gjennembore den med et Halmſtraa lige til Kjærnehufet. Ved Wbler, navnlig fyrligføde, indtræder dette Punkt fnart, ofte allerede efter 6-8 Minuter, fom de tilbringer i den fulde Damphede; ved Pærer og føde Æbler fædvanlig efter 10—15 Minuters Forløb. Der ſtal Pvelfe til at iagttage det rigtige Tidspunkt til at udtage Kurven. Efter denne Afdampning bringes Frugten paa Hylder, helſt af flettede Vidiekviſte, hvor de bliver i nogle Timer, ofte endog fun 4 Time, for at tørres noget i Luften, hvorpaa de kommes i Tørreovnen, hvor Tørringen gaar meget hurtigere og bedre for fig end uden denne Afdampning. Ved denne Fremgangsmaade kryſtalliſerer Sukkeret fig paa Overfladen, ifær ved Pærerne, og Frugten modtager der- ved et halvt gjennemfigtigt, meget ſmukt Udſeende; man fan endog falde det et ædelt Produkt, der er regelmasſigt tørret, ber holder fig længere og faar et meget tiltalende Udfeende, naar det ſenere koges i Mad. Svedffer maa naturligvis ikke behandles paa den Maade, da Huden fpringer derved og der tabes for megen Saft. . 12) For langſom Tørring, ligeſom ogfaa vedvarende Tørring ved for lav Temperatur giver fur Frugt. De i Luf— ten tørrede Wbleſtykker ffal derfor endnu eftertørres en fort Tid i Bagerovnen, hvorved de vinder i Sødme. 13) Ingen Frugtſort maa affjøles langſomt ved Tør- ringen i Ovnen, den taber derved alt Udfeende og den høie Glands; den fidfte erholder Frugten, naar den kommer rigtig hed ud af Ovnen og afkjoles hurtig i Luften. 14) Flere Gange gjentagen Tørring og hurtig Affjøling befordrer Frugtens Sodhed, men er upraktiſk paa Grund af de forøgede Omfoftninger. 15) De til Tørring beftemte Frugter, hvad enten det er Kjærne- eller Stenfrugt, hel eler ituſkaaren, maa aldrig ligge opbunfet paa hverandre paa Tørrehylderne, men fun ved Siden af hinanden. 16) Svedffer, alle Slags Kirſeber og ſmaa, uffrællede, hele Pærer, fættes til Tørring. paa Hylderne altid faa meget ſom muligt med Stilfene opad. 17) For ftærft tørret Frugt bliver feig og fan iffe mere foges blød, Tørringen maa ifær ikke fortfættes, til Frugten brændes eller brankes. Ved for raſk Tørring bliver den Frugt, der ligger nærmeft Heden, blæret og derpaa ubrugelig: ved Fyringen til Tørring maa det derfor nøie efterſes, at der ikke benyttes noget Material, der fom Fyrrebrænde giver en meget raſk Ild. Grenebrænde af Frugttræer eller benyttet og tørret Bart er det henſigtsmasſigſte Material til Hedematerial ved Frugttorring. —— 18) Ved Stenfrugten maa der i Forſtningen kun torres fvagt, for at forhindre Aflobning af Saft; men faafnart Stilkhullet er udtørret, maa der fyres ſtarkere. 19) Af al halvtørret Stenfrugt lader Stenen fig let ud- ffyde ved et fagte Tryk, og paa denne Maade erholdes der en meget værdifuld, tørret Frugt. 20) Til Tørring egner der fig fun tør Luft, men ikke med Dampe mættet Luft; man maa derfor være betenkt paa at tilføre tør, varm Luft og at ifaffeden fugtige Luft ud af Tor— rerummet. Dette ffer ved Lufttroek, der efter Behag fan aab⸗ nes eller lukkes, eler ved Rør, der fan aflede Dampen. 21) Al tørret Frugt maa, efterat Tørringen er fuldendt, endnu ligge nogle Dage i Luften for at eftertørres. 22) Frugt der ffal pakkes ved næfjten aldeles Udelukkelſe af Luft, behøver ikke at tørres faa ſterkt ſom hin, der ſkal op- bevares paa fædvanlig Maade; dette gjælder ifær for de paa franſk Maade pakkede Blommer og Pærer; thi de fra Frank rig forſendte tørrede Frugter, indeholder altid endnu $ af deres Vægt Band. 23) Fuldftændig tørret Frugt bør, naar den bræffes fra hverandre og man ſammentrykker den med Neglene, ikke vife en eneſte Draabe Vaſke. 24) Torret Frugt maa aldrig indpakkes varm, eller endnu varm nedlægges i lukkede Kasſer. 25) Viſer der fig ſenere Sfimmel eller indfinder der fig Orme, faa maa Frugten. faa fnart fom muligt kommes i en hoi Temperatur, fom i en Bagerovn idet Brødet er udtaget, for at tørres gjentagende. Ved Opbevaring paa tørre, luftige Steder, ſom i Kasſer med halvaabent Laag, i Sæffe, ophængt paa tørre, folde Steder, holder de tørrede Frugter fig meget godt i bedfte Kvalitet i 5—6 Aar. 9, Overſigt over forſtjellige Opbevaringsmethoder for Frugt. Den forſte Betingelſe for Opbevaring af Frugten, er ube- tinget at den ikke ryſtes af Træerne, men afpluffes. Man ——— ſkal overhovedet undgaa ethvert Tryk og enhver Beſkadigelſe, navnlig ved Frugtſorter med tynd Skal og blødt Kjod. Førend Frugten bringes i fit Vinterlokale, ſkal den aftørres omhygge— ligt og al beffadiget frapilles og fjernes. Hoſtfrugten ſkal ligge to Uger i et føligt Kammer, Binterfrugten fan derimod efter 2—3 Dages Forløb bringes paa fit Overvintringsfted. Til Frugtens Nedtagelfe ffal der altid vælges en flar Dag; Frugten maa aldrig bringes vaad i Hus. Vinterlokalet bør altid have en nogenledes ensartet Temperatur, og hvis det fan ffe, maa den aldrig blive over 55 og aldrig fynfe under 45 Graders Varme. Opbevaringsſtedet ffal være faa tørt ſom muligt og tilbørligt udluftet. Ale ildelugtende Gjenſtande, fom f. Er. gamle Brædder, urent Halm eller deslige, maa bortſkaffes. Frugten ſtal desuden aflages, førend den er aldeles mo— den, da den holder fig bedft, naar den erholder fin Modenhed i Opbevaringsſtedet. Har man megen Frugt, der ffal opbe- vares, maa man oprette et Frugtkammer eller en Frugtkjelder, og det ffer paa følgende Maade: Paa hver Væg opftilles 4 eller 6 Stolper med Tværræt- fer, 1 Yard fra hinanden. Paa disje Tværræffer fættes en Slags Kasfer uden Laag, 14 Yard lange, 13 Yard brede og 4 Vard høie, af lette, gjennemffaarne Brædder. J disſe Kasſer lægges førft et Lag kortſkaaret Rugſtraa og deri ordnes 1 Lag Wbler, der ikke maa røre ved hinanden, og ſom ſettes paa Blomſtenden; naar Laget er fuldt, dekkes det med Straa, og deri fættes et nyt Lag, og ſaaledes fortſettes med Fyldningen, til Kasſen er fuld, den dekkes med 14 Tomme ffaaret Straa, fætteg op paa Tværræfferne og mærkes med en Seddel, hvor- paa Wbleforterne nævnes. Saaledes fyldes alle Kasſerne, og har man ſtort Forraad af Frugt, fan der ogſaa opſtilles Stolper til Rekker i Midten af Kjælderen. Et ſaadant Lo- fale fan rumme en overordenlig ftor Portion Frugt, og den vil holde fig fortrinlig paa denne Maade. Nogle bruger at lægge Halm paa brede Hylder og lægge 3—4 Lag Æbler ovenpaa hinanden, og da dærfe dem med ——— Halm, men den forſtnevnte Maade maa anbefales fremfor denne, thi den udelukker næjten aldeles al Luft, og det er Ho- vedfagen ved enhver Opbevaring. Rotter og Mus maa alde- les ikke kunne faa Adgang til et Frugtkammer. J Sydtydfiland opbevares al Frugt i hvælvede Kjæl- dere paa en Slags Frugthylder. Der benyttes en Slags Kas— fer, 13 Yard høie og dobbelt faa brede, der er anbragte over hin- anden og forſynede med et Lag af ftærke Lifter, men disſe er ſaa nær ved Siden af hinanden, at end ikke den mindfte Mus fan komme derigjennem, og Laagene fan tillaafes. Frugten ud- føges meget omhyggeligt, og ethvert plettet Able fjernes; de lægges 14 Fod tykt over hinanden; hver 3die eller 4de Uge underſoges de med megen Opmarkſomhed, de beffadigede fjernes og de funde aftørres paa Klæder. De i ſaadanne Frugtfifter opbevarede Sorter maa forud i det mindfte have ligget 2 Uger - i et Frugtkammer, for at noget af deres Band fan bortdunfte, da enhver Fugtighed paa denne Opbevaringsmaade ellers let giver Anledning til Forraadnelſe. Man finder ofte i de Egne Frugtfifter, der fan rumme 70—80 Bufhels Frugt, og naar denne blot i Løbet af Vinteren efterſes tilbørligt, behand— les forfigtigt uden Stød eller Tryk, og aftørres ved hvert Ef- terſyn, holder den fig meget godt. Paa nogle Steder i de ftore Frugtegne opbevares Frugten i det Frie i en Slags Kuler eller Stakke ovenpaa Jorden. Der udføges nemlig et vandfrit Sted i Haven, der tillige er høitliggende ; her bedekkes en ftor Plads med Nod— deløv og i Midten fættes en Stang i Jorden, 2 Yard høi, der omvikles tæt med Halm. Pladſen belægges tyft med Halm, der ogſaag opftilles paa Siderne, og deri ordnes Frugten for- figtigt over hinanden, efterat den forud i et aabent Lofale har udfvedet i nogle Uger. Den ordnes nphøieti Midten, og maa udvendig ſynke ned til Jordens Overflade. Naar den faale- des er fordelt paa hele Pladſen, dekkes den med god, tør Lang— halm, der gaar op i en Top omkring Stangen i Midten og ned i Jorden omkring Pladſen i en udgravet Rende, der ffal have godt Afløb; tilfidft tekkes den med Langhalm, og maar —— Froſten indtræffer, dekkes den med et 1 Yard tykt Lag af Jord, ſom faſtklappes. (Efter alle Beretninger holder Frugten fig udmærfet paa denne Maade, men den angribes ftundom af flere Sorter Utøi og Dyr. J Ungarn opbevares alle de finere Frugter i Stenkruk— ker eller de ftore Krukker, hvori Oliven forſendes, nedpakkede i udvaſket og tørret Sand. Det fammenfjøres i Bunker om Foraaret og lægges i fri Luft paa ſtraa Bræddeunderlag, hvor det i den vaade Aarstid giennemregnes og udffylles. Naar den tørre Tid kommer, udſpredes det i Solen, og naar det er aldeles tørret, figtes det gjennem ſtore Sold og opbevares i Tønder og Kasſer paa tørre Steder. Naar Frugten næften er moden, afpilles den forfigtig, lægges udſpredt paa et luftigt Sted i 3 Dage og fyldes derpaa i Stenkrukkerne lagvis med Sand, faa at intet Wble berører hinanden, og de fættes alle paa Blomſtenden. Pverft fyldes Krukken helt op med Sand, dæffes og tilbindes med Blærer, og Krukkerne fættes i tørre folde Kjældere, hvor Frugten holder fig aldeles frift til Mid— ſommer næfte Aar, og naar den optages, er den ligefaa friſk og ſmuk, fom da den blev nedpakket, ligefom den har fin fulde Aroma. Ved det rusſiſke Hof konſerveres al fin Frugt paa en egen Maade, der ffal være opfunden af en af Storfyrftens Hushovmeſtre. Saadanne Frugter har et Foraar været ud- ftillet paa en Haveudſtilling, og vakte almindelig Beundring. Fremgangsmaaden er følgende: Nybrændt Kalk overftænfes med Kreoſotvand, der beftaar af 4+—5 Draaber Kreoſot, ryftet ſammen med 1 Pot Vand, til den falder hen i Støv, dog maa det iagttages, at Kalken hverken bliver for tør eller for fugtig. En meget tæt, ikke for ſtor Kasſe belægges paa Bun— den med et Lag af dette Kalkpulver, dette dekkes med hvidt Papir, og derpaa ordnes et Lag Frugt, ligemeget om det er Wbler, Pærer, Ferffener, Aprikoſer, Blommer etc., og paa nogle Steder mellem Frugterne lægges [maa Kræmmerhufe med Kulpulver. Over dette Lag dakkes atter hvidt Papir, hvorpaa man igjen begynder med et Lag Kalkpulver, derefter — —— Papir, Frugter og Kulpulver, da atter Papir og Kalk, og ſaaledes fyldes Kasſerne, der øverft faar et Lag Kalt. J Hjørnerne nedfættes lidt efter lidt Kræmmerhufe med Kulpul- ver. Kasſen tillukkes faa tæt fom mulig med et faſtſluttende Laag, alle Spræffer overkliftres med Staniol, hvorpaa Kas— ferne opbevares paa et tørt, fjøligt Sted. Saadanne Kas— jer er aabnede i Mai og Juni næfte Aar, og Frugterne har været prægtige. J Mofelegnene har man en ganffe eiendommelig Maade til Opbevaring af Æbler og Pærer, og den anbefales meget der paa Stedet. Frugten opbevares paa Hylder i Kjæl- deren indtil December Maaned, hvorpaa al den ubeffadigede Frugt ordnes i ftore Tønder med en Træhane ved Bunden. Tønderne fyldes med Frugt, til paa 4 Tommer nær, derover lægges et tyndt Lag af Enebarris, efterat der hift og her mel— lem Frugten er lagt ſmaa Portioner af grove knuſte, nybrændte Kul, og over Rifene lægges en Træbund, der gaar villigt ned i Tønden og den dæffes med Vægt af Sten. Tønderne fyldes nu med friſkt, foldt Vand, og de er forud fatte i en Kjælder, hvor Temperaturen i Løbet af Vinteren uforandret er mellem 34—41 Graders Varme. Ved PVaaffe eler Pintfe, naar Frugten ffal fælges, aftappes Vandet, den aftørres og udmær- fer fig ved fin Friſthed og eiendommelige Vinſmag. Heri Landet har mangjort den Opdagelfe, at al Slags Frugt allerbedft opbevares lagvis mellem Bomuld, hvor den holder fig aldeles uforandret mindft et hel Aar; men tages der uvaſket, oppillet Faareuld, faa fremleder den Modenheden paa nogle faa Dage. Farmeren nedpakker faaledes Pærer, fom han om nogle Dage vil fælge i Markedet, og ønffer at give et modent, gult Udfeende, i Kasſer lagvis mellem Faare— uld, og 4 Dage efter fælger han dem ſom modne, ihvorvel de, hvis de var blevne paa Træerne, vilde have behøvet mere end 14 Dage for at faa et ſaadant Udſeende. Modenheden ved Aprikoſer og Ferffener fan fremledes paa ſamme Maade. NONE 10. Opbevaring af fine Vindruer. Naar man har meget fine Vindruer, fom man ønffer at opbevare i bedfte Stand hele Vinteren, afffjæres de faaledes i Oktober, eler endog fenere, at der under Klasſen endnu bli- ver ſtagende 3—4 Led og over den to Led af Kanten. Den øverfte Snitflade overftryges med Podevox, den underſte Ende fættes ned i en Apothekerflaſke, der er fyldt med Band, hvori der er kommet to Theſkeer Kulpulver, og hvor Halſen tilklines aldeles lufttet med Podevox. Disſe Klasfer med vedhæn- gende Flaſker ophænges i et froftfrit Rammer, hvor Tempera- turen aldrig ſynker under Fryſepunktet, og fra Tid til anden maa de enkelte beffadigede Druer afklippes med Forfigtighed. 11. En anden Maade. Ved mange forffjelige Forføg er det godtgjort, at Bom— uld udøver en ganffe egen, konſerverende Kraft paa forffjelige Stoffer, faaledes er det blandt andet udfundet, at naar man tilftopper Halſen paa en Flaffe, der er fyldt med friſk kogt Kjødfuppe, med løft ſammentrykket Bomuld, fan Suppen holde fig uforandret mere end et Aar, og denne Fremgangs— maade er almindelig befjendt og benyttet her i Amerika. Denne Erfaring med Suppe har man her i Amerifa allerede i længere Tid og med den bedfte Følge benyttet til Opbevaring af Vindruer og alle andre fine Frugter. Fremgangåmaaden er følgende: . Druerne maa blive faa længe fom muligt paa Ranken, og i ethvert Tilfælde indtil den førfte lette Froft indtræder. De afffjæres derpaa med en ffarp Kniv, og efterat alle beffa- digede Bær er fjernede med en Sar, ffal de ligge nogle Dage i et fjøligt Kammer, Derefter pakkes de i Blikdaaſer, Sten— krukker eller ftore Sylteglas mellem Lag af almindeligt Bom— uld. Der maa iffe lægges for mange Lag, Beholderne maa derfor ikke være for ſtore, da der eller kommer for ſterk Tryk paa de underſte, og Druerne maa i det Hele behandles meget forſigtigt. Beholderen lukkes derpaa godt med en dertil dan- net Prop, ſom tilfidft overftryges med ſmeltet Flaſkelak. Dette bidrager naturligvis meget til Druernes gode Vedlige— holdelfe, men Farmerne gjør fig end ikke denne Uleilighed og dog leverer de i April og Mat de allerprægtigfte Druer, ned- lagte i Bomuld. Beholderen fættes paa et kjoligt Sted, hvor Temperaturen aldrig maa være under Fryſepunktet. 12. Opbevaring af Valnødder og Nødder. Naar Valnodder og Nodder er afpillede, lægges de paa et luftigt Loft, hvor de forbliver, til de er aldeles tørrede paa Skallerne; de nedlægges derpaa lagvis i Krukker, Glas eler Flaſker med fuldfomment tørret Sand imellem, og naar Be— holderne er fyldte lige til Overfladen, overbindes de med Blære og fættes paa et Fjøligt Sted. Nødder, der behandles paa denne Maade, bliver altid fuldfjærnede, og fan holdes aldeles friffe helt hen i næfte Mars Sommer. 13. Opbevaring af Xbler, Fintmalet Gips har efter megen Erfaring vift fig ſom et fortræffeligt Middel til at opbevare Æbler i et længere Tids- rum og med deres fulde Velſmag. Det imidlertid temmelig betydelige Arbeide og Omkoſtningerne derved gjør det tilraa— deligt, fun at anvende god, fin og værdifuld Frugt hertil, idet felvfølgeligen fuldfommen modne, tørre og ubeffadigede Æb- ler benyttes. (Er deres Skal overtrukken med en fugtig og flæbrig Aande, faa aftørres de paa et tørt Klæde, hvilket be- tydelig vil ſpare Arbeidet ved Udpakningen, da Gibsftøvet ikke hænger fig faft ved den glatte, renſede Skal, ſaaledes fom det vil ffe, hvis den er fugtig, flæbrig og ru ved Indpakningen. Paa Bunden af Karret, der er beftemt til Indpakning, flaaes forſt to Krydstræ udvendig, for at hæve det fra det Kjælder- gulv, hvorpaa det mulig fættes. Nederſt i Karret lægges et en Tomme tykt Lag af Gips, deri fættes WÆblerne, uden at be- 833 51) fre røre hverandre med Stilfen opad. Naar et Lag faaledes er fyldt, dekkes alle Mellemrummene med Gips, hvorpaa der atter kommer et nyt Lag Æbler og ſaaledes fortfættes, til Fa— det er fyldt med Frugt og Gips; øverft ender naturligvis et Lag Gips. Dette Sidfte virker rent mekaniſk, Wblerne fan ikke trykke hverandre, Gipſen udelukker Fugtigheden, den ydre Luft kan ikke bevirke nogen Temperaturforandring, og paa denne Maade konſerveres Wblerne friſke og velſmagende til langt ind i det folgende Foraar, hvorved man er iſtand til at faa de hoieſte Prifer for dem, Maaden betaler fig fortrinlig og det anbefales fun at bruge et froftfrit Kammer eller en tør, lun Kjælder til Opbevaringsſted. i 14. At fremſkynde Frugtens Modenhed. År. Statt i Elden meddeler en ufeilbar Maade, hvor— paa Modenheden af Frugten fan fremffyndes, og bemær- fer i den Anledning : Idet han var gaaet ud fra, at Fornyeljen af det Jordlag, der umiddelbart omgiver Rødderne af en Plante, maa yde en fremffyndende Indflydelfe og maa derved ogfaa frembringe en tidligere Modenhed af alle Plantens Dele og ſaaledes og- faa indvirke paa Frugterne, [od han omtrent 8 Uger før den normale Modenhed af en tidlig Pareſort Jorden borttage omkring Træet i et Gjennemſnit af 4—44 Yard og i en faa- dan Dybde, at der fun blev et Jordlag af 3 Tommer tilbage over Rodderne og at Solen derpaa kunde virke opvarmende paa Reſten. Reſultatet var ganffe forbauſende. Frugterne blev ikke alene modne i Midten af Juli, men de var tillige faa faftfulde og velfmagende, fom de aldrig før havde været. For videre at fortfætte Forſoget bortgravedes Jorden ved et Blommetræ paa ſamme Maade og i ſamme Tykkelſe, men fun paa Nordſiden. Ogſaa her var Følgen, at Frugterne paa Nordſiden modnedes tidligere end paa Sydfiden. For at forhindre Udtørringen af Rodderne maatte der imidlertid vandes temmelig hyppigt. ——— 15. Torring af Gronſager. Gartner Masſon i Frankrig var den Forſte, der ud— fandt at tørre alle Gronſager ved Varmen, presſe de tørrede Sager i en hydrauliſk Presſe, og da bringe dem i Handelen. De egner fig ifær til Søreifer, hvor de fuldkommen har fvaret til Henfigten, nemlig, at man beftandig fan være i Befiddelfe af Gronſager, der, efterat de før Bruget bliver udblødte i Vand, aldeles har Udfeende, Smag og Lugt af friffe Gron— fager. Derimod har Chr. Dollfuß og A. Morel-Fattio op— fundet en anden Fremgangsmaade ved Tørring af Grønfager, idet disfe førft udfættes for overhedede Vanddampe og tørres derefter ftrar. Disſe Herrer har nemlig gjort den Erfaring, at de paa Masſons Maade tørrede Gronſager har antaget en hølignende Lugt, der gjør, at de med Tiden erholder en ftram Smag. G. Warnede i England har faaet Patent paa en Frem- gangsmaade, der grunder fig paa det ſamme Princip, ſom Dhrr. Dollfuß og Morel-Fattios, idet han udfætter alle Gronſager i fort Tid for Dampene af et kogſaltholdigt Vand— bad, udſkyller dem derpaa i foldt Band, og tørrer dem ved Middelvarme. Naar de er tørrede, ſammenpresſes de, og har da vift fig fortrinlige i enhver Henſeende. Vil man felv tørre fine Sager til Husholdnings brug, foretages Operationen i en almindelig Dampkogekjedel, hvor der blot i en ſaadan Kjedel er anbragt en gjennemboret Blik bund over Bandfladen, og hvor der under Blikbunden fyldes 2 Tommer faltet Band. Naar Vandet koger, kommes Gron— fagerne i det tomme Rum over Bandet, Laaget, der maa flutte godt, ſettes paa og Sagerne udfættes for de ſterke Vand— dampe fra 5—18 Minuter, alt efter deres Størrelfe eller Tykkelſe. Naar denne Tid er forbi, kommes de ftrar i koldt Band, idet de hældes paa en Sigte, der gjentagende Gange dyppes i koldt Band, og atter løftes, hvorved de afſkylles godt og ffilles ved den Albumin, Kæfein, Korophyl og Basſorin, Der ved Dampene er brevet ud paa Overfladen og nu afſtylles ” ⸗ —— i Vandet. De ſtaar derefter paa Sigten, til de har afdryp⸗ pet, ſpredes ud paa Fade, Plader, Papir eller deslige og tor— res i Ovnvarme, der omtrent maa være 113 Grader Fahren— heit, altſaa en halv affjølet Ovn, eller en varm Ovn, der ftaar aaben. Saaſnart Sagerne er aldeles tørre, pakkes de ſammen i Stenkrukker, overbindes med Blære eller Perga— mentpapir og opbevares paa et tørt Sted. Ved Brugen udblødes de ligeſom Maſons tørrede Sager i lunket Band, men det er rigtigt, at de ftaar en Nat over deri, de fan da anvendes og behandles fom friffe Grønfager og ligner dem aldeles. De ſaaledes tørrede Gronſager og Frugter beholder de— reg Farve og Smag, ſamt holde fig meget længe. Opmarkſomheden maa endnu henledes paa, at Grønfa- gerne tiltager betydelig i Volumen og Vægt, ved at udblødes i Vand, og der ffal her anføres et Exempel paa en Prøve, der er foretaget dermed, og ſom udvifte, at Tørringen af Gronkaal gav et fortrinligt Refultat. 7 Ouncer tørret Grøn- faal blev udblødt i lunkent Band i 1 Time, og vifte, at den havde indfuget 29 Ouncer Band og veiede 36 Ouncer; den blev derefter fogt i 2 Timer, tilberedt med Smør og Salt, og denne Portion af 7 Ouncer tørret Gronkaal leverede et Maal: tid paa 44 Ouncer, og den ſmagte, fom den var tilberedt af ganſke friff Kaal. Det fan anvendes ved alle Slags Bønner, Gronnegrter, Roer, Selleri, Porrer, Syrer, Spinat, Peter- file, Kjørvel, etc. etc., og er lige fortrinligt ved dem Alle. Tørring af grønne Bønner. Prof. Dr. Artus i Jena har meddelt nedenftanende Maade at tørre Bonner paa; den er opfunden af ham felv, og han anbefaler den til Handlende og Husmodre. Denne Maade er fun lidt afvigende fra Warneckes Maade i England. Denne Torringsmaade fan udføres med Snittebønner og Berlebønner, idet begge Sorter forſt ffiles ved Trævlerne, og kaſtes da paa engang i en Kjedel med fogende Band, hvor— bd ved dette gaar af Kog, men ſaaſnart det atter begynder at koge, hældes det Hele paa en Sigte, ſom ſtrax dyppes gjen— tagne Gange i koldt Vand. Snittebonnerne fnittes nu ſom almindelige Snittebonner, Perlebonnerne ffjæres i Stykker paa 3 Tommes Længde, udjpredes paa Fade, eller deslige og fættes i en aaben, men varm Ovn, til de er aldeles indtørrede, i hvilfen Tilftand Snittebønnerne fer ud fom brune Travler. De pakkes da i Krukker, ſom tilbindes med Blære eller Per— gamentpapir, og opbevares paa et tørt Sted. Bed Brugen kommes den nødvendige Portion Aftenen forud i en Sigte, der dyppes i koldt Band, hvori Bønnerne afvaſkes, og kommes derpaa i en emailleret Kjedel, hvori de næfte Dag ffal koges, ſamt tilfættes det fornødne lunkne Vand, dækkes, fættes Natten over paa et lunt Sted, hvor Bonnerne udboldner, og antager da ſamme Udſeende, ſom friſke, fnittede Bønner. De koges derpaa i det ſamme Band, Snittebon— nerne jævnes med noget Mel, tilfættes det fornødne Fedt eller Smør Time før de er færdige, og vil da faa aldeles ligne friff kogte Bønner, at den fineſte Kjender ikke ffal kunne ſmage, at det er tilberedt af tørrede Bønner. Perlebonner koges blot i ſaltet Band, og nydes med udrort Smør, hvori der er lidt Muſkatblomme. Dr. Artus har opbevaret ſaadanne Bonner i mange Aar, og naar de behandles paa den nævnte Maade, bliver de altid lige fortrinlige og færdeles velfmagende. Tørrede grønne Ærter. WErterne maa hverken være for ftore eller for fmaa; de udpilles og kommes i en Kjedel med kogende Band, hvorved dette gaar af Kog, og ſaaſnart det atter begynder at foge, hældes det Hele paa en Sigte, ſom ſtrax dyppes i koldt Vand. WErterne bliver ſtagende paa Sigten, til de har afdryppet, og udfpredes da, ligeſom Bønnerne i forrige Meddelelſe, paa Fade og deslige, famt tørres i en aaben, varmet Ovn, til de le tørre, hvorpaa de opbevares i luftede Krukker. Ved Brugen udblødes de paa famme Maade ſom Bøn- nerne og tilberedes ſom friſk pillede, grønne rter. Tørrede Afparges. Tørrede Afparges fan fun bruges til. Ragout og Suppe, da det er nødvendigt, at ffjære dem i Stykker paa 4 Tommes Længde, efterat de førft er ffrabede og pudſede. De behandles ligeſom rterne, og udblodes paa famme Maade ved Brugen. Tørret Blomkaal. Blomkaalen renfes og pudſes, famt ffjæres i ganſke [maa Hoveder, hvoraf den egentlig er ſammenſat, kommes paa en- gang i kogende Vand, og naar dette atter koger, hældes det paa en Sigte til Afdrypning, hvorpaa den tørres paa ſamme Maade, ſom de foregaaende Sorler. Tørret Gronkaal. Stilfene pilles ud af Bladene, hvorpaa den kommes i kogende Vand, og behandles fom de Andre. Tørret Rod- og Hvidkaal. De yderfte, grove Blade aftages, hvorpaa Kaalen deles i flere Dele og ffjæres i faa fine Strimler, ſom det er muligt at faa den; den kommes derefter i kogende Vand, og behand— les og tørres ligeſom de foregaaende Sorter, ——— Sellerier, Gulerødder, Peterfillerødder og andre Roer. Disſe ffrælles og ffjæres hver for fig i 15—3 Tommer lange, ſmalle Styffer af en Blyants Tykkelſe, kommes i ko— gende Band, og behandles videre paa famme Maade, fom de Andre. Tørrede Porrer. De afpvaſkes, ſkilles ved Rødderne og ffjæres i tynde Ski— ver paatværs, hvorpaa de kommes i kogende Vand etc. etc. EB; SE Tørret Kjørvel. Kjorvel pilles fra Stilfene, ffoldes et Dieblik i kogende Vand, optages, afdryppes ved Ryſtning og tørres. Tørret Peterſille. Behandles paa famme Maade, ſom Kjørvel. Begge disſe Sorter har været prøvet i det Smaa, og naar de ſenere ved Brugen er udblodte og ligger i den Ret, hvor de ffal benyttes, maa Enhver antage, at det er nylig pillet Grønt. Tørrede Urter til Viſk paa Suppe. Selleriblade, Porreblade etc. tørres hver for fig, og be— handles aldeles ligefom de Foregagende. Tørrede Syrer og Spinat. Begge Dele pilles fra Stilfene, hvorpaa Bladene, hver for fig, ffoldes i fogende Vand, og behandles da ganffe paa ſamme Maade, ſom de Øvrige. Tørrede Artiſkokſtole. Stolene udffjæres af Artiffolferne, tilſtjeres ligeſom Rødder, og behandles da ſom disfe. Tørrede Poteter. Gode, ſunde Poteter koges helt møre, ffrælles og rives paa et Rivejern, hvorpaa Masſen vedholdende æltes med Hænderne, til den bliver fammenhængende, og presſes da gjennem et Dørflag med temmelig ftore Huller ; de udfpredes derpaa tyndt paa Plader, og tørres i en aaben, varm Ovn. Masſen pakkes da i Stenkrukker, der tilbindes med Blære, og opbevares paa et tørt Sted. Ved Brugen udblødes de førft med Vand, Suppe eller Malk, alt efter den Ret, de ffal bru— ges til. Her i Amerika, hvor denne Tørringsmaade meget benyttes, tilberedes Poteterne ifær med Mælk, Smør og Kry— deri i en Buddingform, og er ſom ſaadan meget yndet ſom Biret til Kjødfpife. IJ tørret Tilftand indtager de, ſom næ- ften alle Gronſager, fun 1 Sjettedel af deres friffe Vægt. U — 8 — Tørrede Pærer og Wbler. De ffrælles hver for fig, ffjæres i lignende Stykker, ſom ved Rodderne, faftes paa engang i fogende Band, og naar dette atter foger, optages de, afdryppes i Sigter, og tørres, fom alle andre Gronſager. Trykkede Pærer. Tilberedningen af flade, trykkede Pærer udfordrer vel en Del Arbeide og omhyggelig Behandling, men det fan med Lethed udføres, hvor der ofte er Mangel paa Arbeide for ube- ffjæftigede Hænder. Parerne vælges af de ſaftfuldeſte; de af- plukkes førend de er fuldftændig modne og ffrælles omhygge— ligt, men man lader Stilken blive fiddende paa Frugten. De ffrællede Pærer lægges paa ftore, flade Jernplader, der er forfy- nede med opftanende Kanter og Hanke; de lægges med opret- ftaaende Stilke lige ved Siden af hinanden, til hele Pladens Grundflade er belagt. Derpaa lægges et andet Lag og flere Lag pyramideformigt over hinanden, dog med den Forſigtig— hed, at Stilfene, ſom Pærerne ſkal beholde, bliver ubeffadi- gede. Naar Pladerne er tilftræffelig fyldte, det vil fige, naar der ligger faa mange Lag pan dem, fom der fan anbringes, hældes der et Olglas Band over Pærerne, for at det underſte Lag ikke ffal klæbe ved Pladen, alle Skallerne lægges over Pererne, hvorved disfe modtageren eiendommelig Lugt. Pla— derne fættes derpaa i en Bagerovn famtidig med Brødene ved Brødbagning, og udtages atter med Brodene. Skallerne fjernes fra de øverfte Perer, disſe dyppes Stykke for Stykke i den dannede rigelige Sauce eller Saft, og lægges i Vidie- furve, der indfættes i Ovnen, efterat Brødene er fjernede. Ovnen fan vel varmes færffilt til Perernes Tørring, men Udgiften forøges derved, ligeſom man vanffelig fan træffe den rigtige Temperatur for Ovnen, fom den netop har, naar Brø- det er bagt. J de følgende Dage fættes de atter ind i Vidiekurven ved Brødbagningen, hvorved de modtager en faadan Fafthed, at de enkeltvis fan tryffes flade mellem Hænderne, og hvorved de erholder den Form, der har givet dem deres Navn. Naar de ſaaledes er trykte aldeles flade, tages de en for en ved Stilken, dyppes i den dertil opbevarede Saft og bringes end- nu en Gang i Ovnen, hvorved de maa ligge flade og tæt ſam— menpakkede i Kurvene. Tilſidſt fættes de endnu næfte Dag i Ovnen, og erholder derved den nødvendige Faſthed. De har da en glinfende brunrød Farve, et faft, født Kjød, og fan en— ten uden videre Tilfætning bruges ſom Deſert eller til Mad. Saadanne Pærer har den tredobbelte Bærdi af, hvad Pærer fofter i raa Tilſtand. Pakningen ffer i firkantede Kasſer, hvor Værerne er tætpalfede, med alle Stilfene ſamme Bei, dog uden at Frugten knuſes, naar Laaget fættes paa. Pulveriſerede, tørrede Gronſager. Naar tørrede Gronſager, ſom grønne Wrter, Aſparges, Blomkaal, Sellerier, Gulerodder, Peterſillerodder, Porrer, Kjorvel og Peterſille er færdig fra Torringen, fan de ſtodes fine i en Morter og ſigtes, ſamt hver for fig opbevares i ikke for ftore, godt proppede Glas, og naar dette Pulver udblødes i den Ret, hvortil det ffal anvendes, fom f. Cr. Suppe eller Ragout, faa erholder denne en meget aromatiſk Smag af det Grønne, ſom Pulveret er tildannet af. Disfe Pulvere finder megen Affætning flere Steder i Ud— landet og det vil altid være en ftor Behagelighed, at være for- fynet med den Slags Sager paa de Aarstider, hvor Gronſa— gerne felv er uerholdelige, eller man ved, hvor man fan faa dem i Handelen. 16. Agurkers Nedlægning. Surfer" Agqurfer- Pr. 1. 3. Po, Agurker, 1595. Sukker, 4 Pint Vineddike, FOunce i glatte Stykker ſkaaren Kanel, FOunce hvide Peberkorn og et Par Stykker tørt In— gefær. Aldeles udvaffede grønne Agurker (Slangeagurker er bedſt dertil) ffrælles, gjennemffjæres efter Længden, Kjærner og Marv udtages med en Sølvffe, og de ffæres enten i finger- lange og =brede Styffer eller udſtikkes i forffjelige Skikkelſer med Udſtikningsjern, hvorpaa de veies og vaffes. De fættes paa Ilden med almindelig Eddike, men maa neppe koges halv møre, kommes paa en Sigte til Afdrypning og lægges i den med Sufferet og Kryderiet kogende Vineddike. De toges nogle Minuter, men maa ikke koges møre, hvorpaa de ordnes i Syltekrukker; Væffen indkoges noget og hældes ikke kogende, men varm paa Agurkerne. Efter 3 Dages Forløb afhældes Eddiken, der atter koges, men hældes fold over Agurkerne. Dette gjentages endnu en Gang, hvorpaa Krukkerne, naar Indholdet er foldt, tilbindes med Pergamentpapir. Søde Glas-Agurker Nr. 2. 3 Po. Agurker, 1 Pd. Sukker, 14 Pint ren, god Eddike, + Ounce Kanel, ſkaa⸗ ret i Stykker, FOunce Nelliker, en Sextendedel Ounce hel Muſkatblomme. Hertil tages Slangeagurker, der allerede er noget gule, de behandles fom ved No. 1, Eddike, Sukker og Kryderi koges, og de i almindelig Eddife halv møre, kogte Agurker koges noget deri, dog uden at blive haarde. De be- handles derpaa ſom No. 1. Oprullede Agurker med Sukatſmag. 3 Pd. Agurker, 1 Pint Eddike, 1 På. Sukker, JOunce Nelliker, F Ounce Kanel i lange ſpidſe Stykker, en Sextendel Ounce Muſkatblomme. De længfie Slangeagurker ffrælles, ffæres korsveis paa langs, ffilles ved Kjærnerne og koges, efterat de er veiede, halv møre i almindelig Eddike. Den friſke Eddike toges med Sukkeret, Agurkerne rulles fra den ene Ende faft ſammen, gjennemſtikkes paa flere Steder med Kryderiet, faa at Rullerne holder fammen og dæffes, nedlagte i Krukker, med den kogende Eddike. Efter 3 Ugers Forløb indtoges Ed- difen ſterk, og hældes lunken over Agurkerne, der tilbindes med Pergamentpapir. Smaa Eddike-Agurker. Saa mange ſmaa Agur— fer, der fan fylde en Kruffe paa en Gallon, 4 Pd. Salt, 3 Bo. Berleløg eller andre ganſke ſmaa Løg (de førfte lægges i Salt med Agurkerne), 3 På. Peberrod, ſkaaren i glatte regel— — rette Skiver, 1 Ounce tørt Ingefær, F Ounce Peberkorn, helſt hvide, 3 Ounce Allehaande, 12 Stkr., helſt friſke, Laur— bærblade, 2 Haandfulde Dild og 1 Haandfuld Eſtragon eller lignende Krydderurter; der kan ogſaa bruges umodne Vin— druer. Agurkerne udføges, de plettede og beffadigede fjernes, de afvaſkes i rent Vand, overftrøs med Salt og henfættes faa- ledes i 12 Timer. Dildbundterne flætteg i 3 Dele lige til Froet, eler, hvilfet er finere, afffæres fort og lægges ved An— retningen zirligt omkring Aſietten. Agurkerne aftørres paa et rent Klæde, lægges med Kryderi og Urter lagvis i en Sten- krukke, der maa være ny eller fun brugt til Nedlægning af Agurker. Agurkerne dakkes derefter med raa Vineddike, hvor- ved de beholder en grøn Farve. Efter 14 Dages Forløb af— hældes Eddiken, men koges og ſkummes, hældes fold paa Agurkerne, der dælfes med en Skiferplade eller Sten, tilbindes og ftaar paa et koldt, luftigt Sted. Lægges en Poſe med hel Sennep ovenpaa Agurkerne, behøver Eddiken ikke mere at koges. Store Eddike-Agurker. Dertil bruges ſtore Agur— fer, der endnu ikke har Kjærner, de ſkal være faſte og friſke, og de behandles fom de foregagende. Følgende Anvisning giver gode Eddike-Agurker. Til 12 Bo. Agurker bruges 6 Ouncer Salt, 8 Ouncer Charlotter, 6 Ouncer Dild ell. Lign., 5 Ouncer Peberrod, 1 Ounce Pe: berforn og 1 Haandfuld Eſtragon el. Lign. Gode Salt-Agurker. Til en Keg Salt-Agurker tages omtrent 3 Gallons Brøndvand, jo haardere defto bedre, og for hver Kvart 14 Ounce Salt. Følgende Urter fan an- vendes i rigeligt Maal: Dild, Peberrod, Eſtragon, Blade af jure Kirſeber, finbladet Baſilikum, Vindrueblade, Ranker og Druer, Peber, Nelliker og Allehaande. Hvad der ikke ha— ves deraf fan udelades, Ret rigelig Dild, Peberrod og Blade af fure Kirjebær er allerede tilftræffelig til at erholde gode Salt-Agurker. Det er en Hovedbetingelfe at bruge fmaa Tøn- der, der fan tilflaas af Bodkeren. J Familier, hvor der hyp- pigt bruges Salt-Agurker, er det rigtigft, at tage mindre Tøn- der dertil, for at de ved Brugen ikke ſkal ftaa for længe aab— — 32 — nede. De maa være godt renfede og udfoldede. Agurkerne til dette Brug fan være aldeles udvoxede, dog tages ogſaa faadanne, der ikke endnu har anſat Kjærner, og ſom er fafte, friffe og uden Pletter. De grønne Agurker maa foretræffes for de gule, De afvaffes godt, lægges 24 Timer i Brønd- vand, og pakkes da lagvis med Urterne og Kryderiet ſaaledes i Fadet, at der ingen Aabninger bliver. Nederſt og øverft kommes et Lag Urter. Imedens opløfes Saltet aldeles i koldt Band, det omrøres godt og hældes paa Agurkerne, der maa være rigeligt dæffede deraf. Fadet tilflaas derpaa af Bødferen. Det maa have et lukket Spundshul i Bunden, for at det imellem fan aabnes og efterfyldes med Saltvand, da dette lidt efter lidt træffer ind i Agurferne. Fadet fætteg i Kjælderen, og hver Uge vendes den nederfte Ende opad. Ved Brugen udtages Bunden og en flad Sten lægges foroven, betynget med en lille Sten, for at Agurkerne blot netop fan trykkes ned i Saltvandet. Den mulig dannede Skimmel aftages og Fadet holdes rent. 17. Eddike-Fabrikationen. Eddike er et Produkt, der indvindes ved fur Gjæring af ſukkerholdige Bæffer. God Eddike, der er uforfalffet, giver fig let tilfjende ved dens ydre almindelige Egenſkaber, den ffal være klar og gjennemſigtig; dens Lugt ffal være behagelig, ftær i og forfriffende; dens Smag ren fur, hverken bræn- dende, ffarp eller bitter; naar den kommes i en klar Apothe— ferflaffe, der fyldes og proppes, maa den ikke, felv efter at have ftaaet i flere Dage, belægge Glasſet, eller gjøre det mat, og der maa ikke dannes Bundfald. Uægte eller forfalſket Ed— dife har en mørt Farve, en ffarp, ftiffende Lugt, Efterbræn- den i Halfen, Brænden paa Læberne, naar man lader en Draabe fordampe derpaa, den bliver uklar ved at ftaa i lukket Flaffe, efterlader nogen Reft ved Afdampning, og Syren deri fan. mattes ved Tilfætning af en lille Portion ren Kali. Betingelferne ved Eddifegjæringen er: 1) En tilbørlig Mængde Band ; 2) en ſukkerſtofholdig Subſtans, der er ſtikket til Vin— gjæring ; 3) forhoiet Temperatur ; 4) et Gjæringsftof, og 5) Luftens Tilgang. Udfættes t. Er. en Frugtfaft, eler en Væffe, fom inde— holder Sukker og Gjæringsftof, for en Temperatur af 75— 100 Grader Fahrenheit, faa begynder Væffen at komme i en indvendig Bevegelſe, den bliver plumret, frembringer Luft- blærer, der famler fig ſom Skum paa Overfladen, og der op- ftaar et ſpiritusholdigt Produkt ; lader man denne Gjcring ved- vare længere, bliver Masſen fur, der høres en hvislende Lyd, der dannes en ffimmelagtig Hud og en ſlimet Masſe, indtil endelig Klaring af Veſken indtræder, og Eddiken er færdig. Den af Vindruſkaller indvundne Vineddike er den Eddike, fom lugter og ſmager behageligſt; Frugt: og Oleddiker er mindre yndede og er traadte i Baggrunden, fiden Hurtiged- dikefabrikationen er kommet almindelig i Brug. Hurtigeddike-Fabrikationen. Hertil benyttes egne, opretſtaagende Træfade, foroven videre end forneden, 4—7 Fod høie, 3—4 Fod vide og for- arbeidede forholdsvis tykke Siderne. Indvendig ved den øverfte Rand maa der være en Fals, der pasſer til et aftage ligt Laag, hvori der er et 4—5 Kvadrattommer ftort Hul, ſom ffal lukkes med en pasſende Skyder. Lige, over Bunden er der boret Hul, hvori der fan indfættes en Hane, eller en Prop med et Glasror, hvorigjennem Væffen fan aftappes. Der maa aldrig anvendes Mesſinghane, ligeſom alle andre Metalredffaber maa undgaaes, da de angribes af Eddiken og fan gjøre den uren med ffadelige Tilblandinger. Det faa vidt færdige Fad ſkal udjfylles nogle Gange med hedt Band, for at det fan tabe Farve og Smag af Træet, og ikke ſenere meddele dem begge til Eddiken. Naar Udffoldnin- gen er fuldftændig færdig, bores der rundt omkring paa Fa— 3 dets Side, omtrent 10—12 Tommer fra Bunden, 8—9 Aab⸗ ninger af en Tommes Vidde ffraat nedad mod den indvendige Side, for paa den Maade at danne Luft-Trekhuller, ſom fenere Tan ſettes i Virkſomhed, naar den anbragte Skyder paa Laaget aabnes. Da faa ſtore Fade fædvanlig maa være forfynede med Jernbaand, faa ftryges disſe med Oliefarve eller Fernis. Fadene er derpaa brugbare tilden følgende Fa— brifation, og der ftaar da fun tilbage at fylde dem, naar de ffal retfærdiggjøre det dem tillagte Navn af: Eddike-Dan— nere. Dertil udfordres der endnu et Materiale, der ved fin ydre Beffaffenhed frembringer en ganſke mekaniſt Virkning, nemlig, at fordele den paahældende Vaſke overalt, og ſamti— dig at ffaffe Luften Tilgang paa alle Punkter, for at den fan virke paa Alfoholen og omdanne den til Eddikeſyre. Et ſaa— dant Middel, der med Nytte fan anvendes i Eddike-Dan— nerne, er Høvlfpaaner, det vil fige, ftore Spaaner, meft 9 Tommer lange, 1—2 Tommer brede og temmelig fnoede, faa- ledes fom de ved Høvlingen plejer at fno fig. Disſe Spaa— ner maa, af famme Grund fom Fadene, udffoldes dygtigt og tørres derefter godt. Der fan ogfaa anvendes mindre Fade, ſom Oxehoveder og deslige til Eddike-Dannere, og man fpa- rer Udffoldningen af dem, naar de forud har været benyttet til Vin eller Spiritus. Den ene Bund udtages og anvendes til Lang, der indrettes ſaaledes, at det pasſer nøiagtigt. Naar nu de vedkommende Fade, ſtore eller fmaa, er fær- dige, og der haves den tilbørlige Mængde præparerede Spaa— ner, fættes hine i de ſaakaldte Eddikeſtuer, eler de til Fabri— fationen beftemte Rum, fom fan opvarmes, paa Lagre af Bjælfer og Brædder, omtrent 1 Fod høit over Gulvet, og der ffrides til Fyldning med de tørre Spaaner paa den Maade, at disſe lidt efter lidt kommes deri og trykkes temmeligt faft, dog fun faa meget, at Bæffe og Lugt endnu tilftræffelig fan trænge derigjennem. Naar Fyldningen er udført, tilbere- des der en Blanding af 24 Dele færdig qod Eddike med 1 Del Spritus, hvorved det endnu er nødverdigt at varme Ed— difen temmelig, idet de dermed fyldte Flaffer, Dunfe eler ——— Krukker fættes forfigtigt i varmt Band; denne Blanding hal— des derpaa endnu varm paa Eddike-Dannerne, faa at den re- gelmæsfig fordelt fan dryppe over Spaanerne og ogſaa fugte Siderne, der derved forberedende varmes og fyres. Bæffen vil meget hurtig famle fig paa Bunden af Fadet, den aftap- pes gjennem Hanen, og hældes atter fom tidligere paa, under forudgaaende Tilfætning af noget Spiritus, hvilfet Arbeide maa gjentages, til der i Fadet udvikles en bemerkelig Varme og fure Dunſter. Strax efter hver Paahældning lægges Laa- get faft paa, men Sfyderen maa aabnes lidt, for at tilftaa Luften Gjennemtræf, En faaledes forberedt Eddike-Dan— ner antyder nu, ved at der indfinder fig en ftørre Varme og Uddunftning, at den er iftand til at modtage en anden ftørre Blanding og at forvandle den til Eddike; man maa derfor ftrar, eller endnu bedre, man maa forud have tilberedt en ſaa— dan. Men dertil tages meget mindre Eddike end førfte Gang, hvorimod betydelig mere Band, da Henfigten ved den hele Fremgangsmaade netop er at forvandle dette Band ved den nødvendige Tilfætning til Cddife, efterat den anvendte Spiritus er bleven til Syre. En ſaadan god Eddikeblanding tilberedes efter følgende Angivelfe, der altid maa forandres efter Fadenes Storrelſe og andre Omſtandigheder. 45 Galloner varmt, blødt Vand blandes i et ftort Fad med 6 Galloner god Eddike, og 5 Galloner Spiritus af 50— 54 Grader Tralles, og hældes endnu varm i visſe Mellemrum paa Spaanerne i Eddike-Dannerne, idet nogle Kvart ad Gangen fordeles rundt om paa Qverfladen. Hver halve Time hældes ſaaledes 5—6 Kvart deri, hvorpaa Fadet til- dælfes, men Sfyderen maa dog være halv aaben. Naar der ved flere Ganges Paahældning har famlet fig Bæffe forneden, faa fættes dette Afhældte tilfide, til det hele Kvantum er løbet igjennem, og det vil allerede være temmeligt furt. Naar man har ſamlet Alt, altſaa næften 56 Galloner, faa blandes paany 7 Kvart Spiritus deri, og denne Blanding hældes for anden Gang paa Eddike-Dannerne, og, ligeſom førfte Gang, fun lidt efter lidt, og iffe for meget pan engang, hvorved det — — Gjennemlobne atter ſamles, og naar hele Blandingen er lo— bet igjennem, tilfættes der endnu noget Spiritus, men fun 3 Kvart, hvorefter nu hele Masſen af Vaſten, altfaa nøiagtig 581 Gall., for tredie Gang, og paa famme Maade hældes pan Eddike-Dannerne. Naar det er ſket, vil ogſaa Alt være forvandlet til en god og brugbar Eddike; fulde det mod For- ventning ikke være Tilfældet, maa der blot endnu tilfættes noget Spiritus og det Hele da ſamlet endnu en Gang hæl- des igjennem; men tre Øjennemhældninger er fædvanlig tilftræffelige. Efter nogle Anvisninger tilfættes ftrar det hele Kvans tum Spiritus i den førfte Blanding, der da hældes tre Gange igjennem; men det er bedre, hver Gang at tilfætte noget Spi- ritus, da denne dog ikke fønderlægges aldeles ved Gjennem— hældningen, en Del deraf bliver altfaa uforandret, faa at ved formegen Spiritus vil der tilfidft i den færdige Eddike endnu være noget tilftede deraf, hvilket fan forhindres ved den ſuk— cesſive Tilfætning af 20, derpaa 7 og tilfidft 3 Kvart ved hver Baahældning. Har Eddike-Danneren førft engang frembragt et godt Fabrikat, gjøres der fremtidigt ikke andet end ftadigt at have ny Blanding parat, for paa den angivne Maade at hælde den paa, hvorved den begyndte Virkſomhed i Fadene ikke forſtyrres. Den Maade, hvorpaa Eddiken dannes ved denne Ope— ration, er folgende: Den paahældte Blanding af Spiritus og Band fugter de fyrede Spaaner og flyder langfomt ned til Bunden; derved kommer den i Berøring med den gjennem Sidehullerne for— neden indſtrommende Luft, hvilket foranlediger, at dens Ilt gehalt afgives til Spiritusſen, hvorved der dannes Eddike— fyre. Ved Forvandlingen udvikler der fig temmelig høj Tem— peratur, fædvanlig 100—105- Grader Fahrenheit, hvorfor den i Fadet indftrømmende Luft meget hurtigt udvides, altſaa bli- ver lettere, ftiger iveiret, og undviger fom ubrugbar gjennem Aabningen i Laaget, medens der ſtrommer ny Luft ind forne- den, og udøver den ſamme Virkning, faalænge der endnu er Her alen en friff Blanding med Spiritus tilftede; af denne Grund maa Paahældningen ikke fie for fjælden, Om Natten ind- træder der rigtignok en Afbrydelſe, men man hjælper fig ved, at Skyderen i Laaget førend den ſidſte Vaahældning næften lukkes aldeles, for at der iffe ffal undvige for megen Varme af Eddike-Danneren, og dens Virkſomhed forringes. Mange Fabriker lader ogfaa arbeide hele Natten igjennem, hvorved flere Arbeidere afføfer hinanden, ifær naar der er Trang dertil og der mangler Forraad. Den erholdte Eddike fyldes nu i ftore Lagerfade, hvori den klarer fig og udvifler endnu mere Sfarphed med Tiden. Ved den mindſte øiebliffelige Trang maa der derfor ftadigt arbeides, for altid at have Forraad, da den gamle, klare, kraftige Eddike førft tages i Brug eller kommer i Handelen, hvor den fører Navnet Eddikeſprit, dob- belt Eddike, tredobbelt Eddike eller ogſaa Vineddike. Den fvagere, tyndere Eddike bliver ſedvanlig fremftillet af hin ved Fortynding med Band, hvortil man efter dens Styrfe fan tage en lige Mængde eller endog den dobbelte. Eddiken for- langes meft noget gulagtig, hvilfet let fan lade fig gjøre ved en Tilfætning af en lille Smule brunt, brændt Sukker. For: uden denne gulagtige Farve udvifer enhver god Eddike en ftærk, iffe ubehagelig, jur Lugt og en ren, mild Smag. Eddikens Styrke, det vil fige, dens Gehalt af egentlig ren Eddikeſyre, underføges ved Maaling med den ſaakaldte Eddifevægt eler Eddifeprøver, ogſaa ved Blanding af blaa Lakmustinktur, indtil denne begynder at blive rødagtig, hvor— ved den forbrugte Mængde af begge Subftanfer afgiver Maa— leftoffen for Syren. Syregehaltet af Eddiken erfares dog ſikreſt og nøiagtigft ved at neutralifere Syren med Kali. J denne Henſigt afveies 2 Duncer af den prøvende Eddike og kommes i et ftort Glas eller Skaal, da der udvikles meget Skum ved Operationen, og det ellers flyder over ; derpaa af- veies ligeſaa noie + Ounce ren, kulſur Kali (Vinſtensſalt, ren Potaſke) og deraf kommes ganſke ſmaa Portioner, omtrent en Knivſpidsfuld, i Eddiken, hvorved der hver Gang viſer ſig en ſterk Opbrusning, ſom førft maa falde, førend en ny Por- 5 Øre tion tilfættes. Fra Tid til anden ſmages paa Blandingen, om den endnu fmager fur, eller om en Strimmel blaa Lak— muspapir begynder at blive rød, i hvilfet Tilfælde der maa ophøres med at tilfættes Kali. Har man ikke helt opbrugt den Fjerdedels Ounce, eller udfordres der endnu mere, faa maa man i begge Tilfælde nøiagtig veie den medgaaede Kali, thi dertil ſtaar Syrens Gehalt i beftemt Forhold. Cleve Gran (grains) af den til 2 Ouncer Eddike forbrugte Kali udvifer nemlig 1 Procent ren Eddikeſyre, faa at man deraf altfaa har faa mange Procent i Eddiken, ſom Bægten af Ka— lien i Gran lader fig dele med 11. Naar f. Er. den + Ounce Kali var helt forbrugt, altfaa 120 Gran, faa udvifer Eddiken 11 Procent Syre, med 100 Gran 9 Procent Syre, med 90 Gran 8 Procent Syre, med 70 Gran 64 Procent Syre, med 60 Gran 54 Procent Syre etc. Den ved Forfø- get opftaaede neutrale Blanding maa altjaa ikke mere ſmage fur, heler ikke alkaliſt, men mild og fvag faltagtig, opvar- mende, og ligejaa lidt ffarp og brændende, naar den benyt— tede Eddike [fal erklæres for god og anvendelig. God Ed— dike ſtal mindft have 5 Procent Syre, men ofteft indeholder den 8, 10—12, eller endog mere. Skadelige Tilfætninger, ſaaſom Salpeter- eller Svovlfyre, opdages meget let og ſik— fert ved Hjælp af femiffe Midler og lader fig altſaa ikke ſtjule. Ligeſaa Benyttelfen af ffarpe Planteftoffer ſom Pe— ber og Sennep for at frembringe Skarphed og Kraft; ogſaa disſe Forfalffninger fjendes ftrar paa Smagen af Blandin— gen, der opftaar ved Prøven med Kali, thi den vil da være ffarp og brændende, iftedetfor mild og fvag faltagtig; naar en ſaadan Eddike bliver indfogt til Sirups Tykkelſe og ſtry— ges paa Læberne og Kinderne, modtager man en- brændende Folelſe, og man fan da ogfaa regne paa fremmed Tilfætning, da ren Eddike ved lang Kogning netop taber i Styrke og til- ſidſt iffe fan ytre en faa tydelig Virkning. En lille Tilfæt- ning af Cddifeæther er iffe alene uſkadelig men endog tilladt, for at gjøre Lugten rigtig behagelig og vinagtig, hvilket ogſaa fan opnaaes ved længere Lagring. — 8— For at kunne følge Gangen i Operationen rigtig nøie, maa man være opmærffom paa Højden og Fegelmæsfigheden af Temperaturen, faavel i Eddike-Danneren, ſom i hele Rum— met udenfor. For at Thermometret bekvemt fan anbringes idet virkſomme Fad, maa der omtrent i Midten. deraf gjøres et ffraat Hul nedefter med en Aabning paa 14 Tommes Vidde, hvori et 6 Tommer langt og 1 Tomme vidt Trærør pasſer, hvis udvendige Aabning i Almindelighed er lukket med en Prop. Bil man iagttage Varmen i Fadet, aabnes Proppen, og et lille Thermometer ſtikkes gjennem Roret, idet en dertil faftgjort Snor faſtklemmes nogle Minuter med Proppen, hvorpaa Thermometret forfigtigt træffes faa vidt op ved Sno— ren, at man paa Sfalaen fan fe Barmegraden. I de fleſte Tilfælde vil det viſe 102—106 Grader, der er den gunſtigſte for Eddikedannelſen; 93 Grader ffal være Minimum, naar Arbeidet ikke ffal gaa langſomt og uſikkert fra Haanden. Skal Fadene eller maaſke et af dem have en lavere Tempera— tur, og tillige danne mindre kraftig Eddike, maa der oftere hældes paa, og Laaget maa næften ikke lukkes; noget hed Ed— dike vil ogfaa være iſtand til igjen at fremme og underholde Eddikedannelſen. En ftørre Varme end 106 Grader maa Ligeledes undgaaes; den hede Eddike-Danner maa da blive ſtaaende aaben i nogen Tid, da en Del af Spiritusfen ellers vil fordampe i Blandingen, og Forholdet vilde derfor blive urigtigt. Gode Eddike-Dannere maa kunne gjøre deres Tje- nefte i aarvis, efter hvilfen Tids Forløb en ny Fyldning af Spaaner og en Rensning mulig fan være nødvendig, men fun derſom en forandret Beffaffenhed af den leverede Eddike antyder Arbeidets Nødvendighed. Hvad Udbyttet angaar, da vil man temmelig nøiagtia erholde ligefaa megen færdig Ed— dike, [om man har anvendt Blanding, naar. Spaanerne og det Indre af Fadene førft tilbørlig er giennemtrukne deraf. Hvad der fordamper af Band ved den opftaaende Varme fan man uden Fare erftatte igjen for iffe at lide Tab. Tages den forud anførte Mængde eller Blanding i Brug, altfaa 583 Gallon, faa vil disſe i 16—18 Arbeidstimer, naar der hver ——— halve Time paahældes omtrent 6 Kvart, der gjentages 3 Gange, funne gjøres færdige den tredie Dag; men derfra maa der fraregnes de 23 Kvart, fom man tog med fra Begyn— delſen af, og man erholder altfaa 52 Galloner ny Eddike. Eddikefabrikationen efter en ny Methode, famt Midler til at gjøre Hurtig-Eddiken holdbar. Et faa ftort Fad fom muligt, 4—5 Yard høit og 2—3 Yard bredt, uden Lufthuller, men dækket foroven med et tem- meligt lukkende Laag (lufttæt maa dette ikke lukke, da det dels er uudforligt, dels vil være ffadeligt, da det er godt, at den i Fadet fortærede Luft bliver erftattet ved den eftertrykkende ydre Luft), fyldes med Træfpaaner eller med temmelig grove Træful, eller med Bomuld, eller med ethvert andet porøft Le- geme, med den Forfigtighed, at det ikke fammenfætter fig for faft, men har Luftrum. Fadet og Fyldningen fyres derpaa med Eddikeſyre, fom ved den ovenfor beffrevne Hurtig-Eddi— kefabrikation. Det Aflobne aftappes gjennem en noget over Bunden værende Hane, hvorpaa Blandingen, der ffal dannes til Eddike, aftappes. Kunſtig Opvarming er iffe nødvendig her, da Gjæringen i ftore Fade felv frembinger tilſtrækkelig Varme. Men det vil være nødvendigt, at Eddiken blot gjø- res af Brændevin og Band, da en Tiljætning af føde Dele frembringer for megen Slim. Blandingen maa iffe være for ſvag, men det er bedft at fabrifere Dobbelteddike, og det af Grunde, der fenere ffal nævnes. Egentlig er denne Maade ingen Hurtigfabrifation ved Luftſtromning, men den ligner den ældre Maade ved Eddikefabrikationen. Eddikedannelſen ffer paa følgende Maade: Spaanerne, Kullene eller de andre porøfe Legemer, der er i Fadet, har indſuget ſterk Eddike, og er derfor ligeſom en “Eddikemoder af ftærfefte Slags”. Den paahældte Væffe gjennemtrænger dem, driver en Del af Eddiken ſterkt ud, og flyder ud med den eller bliver i dens Sted i Spaanerne. Det Afflydende fyres, da det under Afløbningen fommer i Berø- relfe med Luften, og det i Spaanerne blivende fyres endnu fuldkomnere, da det rundt omkring er omgivet med Luft. Den næfte paahældte Væffe finder derfor igjen ſterk Eddike i Spaa— nerne, og den famme Proces foregaar paany. Dog maa, fom allevede bemærket, Forholdet af Væffen og Luften, og derfor ogſaa Mængden af den paahældte Vaſke være rigtig bereg- net, thi hældes der for meget paa, eller løber Væffen for hur— tigt igjennem, faa er det Afløbne ikke fuldkommet fyret, og maa endnu en Gang hældes paa. For at afhjælpe denne Mangel, lader man Væffen blive længere i Fadet end nod— vendig, thi egentlig er Syringen endt paa en halv eller hel Time, naar Gjæringen er i god Gang; man aftapper derfor fun hver 12te eller 24de Time for at give de endnu ikke fyrede Dele Tid til at fyres paa Bunden af Fadet, og tfær ogfaa for at give den i Spaanerne værende Del Tid til at fyres. Det ſidſte er et færdeles vigtigt Punkt. Er nemlig den Væffe, der er i Spaanerne, iffe fyret, naar en ny Paahældning ffer, faa vil den ikke virke tilbørlig paa den ſom Eddikemoder, og Fa— brifationen vil da ſtandſe eler blive uregelmæsfig. Den vil Ligeledes iffe virke fuldfommen, naar den er for vandholdig, og derfor fan der lettere gjøres ſterk Eddike paa denne Maade, end fvag. Men naar denne Fabrifation fordrer mere Beregning, Opmærffomhed og Orden end Hurtig: Eddife- fabrifationen ved Luftftrømning, faa fordrer den mindre Ar— beide og giver ftærfere Eddike. At gjøre Hurtig-Eddike mere holdbar. Paa mange Steder foretræffes den paa den gamle Maade dannede Eddike for Hurtig-Eddiken, da der paaftaaes, at denne ikke indeholder Syre nok, det vil fige, taber den ved Kogning eller længere Henftaaen. Begge Dele er fandt, naar Eddiken blot gjøres af Brændevin og Vand, da den da hverken indeholder flimede Dele, der tilbageholder Syren, og endnu mindre føde og ikke fønderlagte fpirituøje Dele, der gjør Syring mulig ved Cftergjæring. Er den tillige vandholdig, og al Spiritus er forvandlet til Eddike, faa er der ingen an— den Gjæring tilbage end den flimede og raadne Gjæring, hvori den ogfaa gaar over, naar Omftændighederne tillader det, hvorved den naturligvis taber fin Syre. Disſe Feil fan imidlertid meget let afhjælpes, naar Eddiken, idet den er fær- dig, tilfættes noget Sukker eller Sirup. Dette forandrer fig lidt efter lidt i Syre, og forhindrer Eddikens Sønderlæggelfe. Af den Grund er det rigtigt, hvor Eddiken anvendes til Nedlægning af fure Sager, ſom Agurker eller deslige, at til: fætte noget Sukker, hvorved Eddiken tiltager i Styrke, og Sa— gerne vil da holde fig. Eddike af Stivelfemel. 100 Pd. Stivelfemel udrøres med 400 Po. foldt Vand, Blandingen bliver under Omrøring hældt i 200 Pd. kogende Band, hvorpaa den afkjoles til 156 Grader Fahrenheit; der røres 2 Pd. Maltffraa ud i 20 Pd. Band, der blandes i Mas— fen, og i 24 Time holdes den paa 151 Gr. Fahrenheit, hvor— paa der tilfættes endnu mere Band og den hældes paa et Fad, hvor den ſnart har dannet fig til Eddike ved at ligge. Simpel Eddiketilberedning for Husholdninger. Hr. Spitaler anvender iftedetfor Træfpaaner og med ud- mærket Følge, Træful, der er mættede med Eddikeſyre, i hans patenterede Eddike-Dannere; til Brug i det Smaa tjener Glasbeholdere og til Anvendelfe i det Store, Eddikedannere af Egetre, indvendig udftrøgne med Bor. Dr. Schweinberg benytter denne Tilberedning i fit Hus, anbefaler den meget og har indrettet den paa følgende Maade: Han har en Glas: cylinder, 10 Tommer høi, 8 Tommer i Gjennemfnit, der rummer 6 Kvart Band, og den er helt opfyldt med grove Treækul; foroven er den let dekket med et Laag og har et Hul forneden til en Trehane. Kullene lægges forſt i ren Vin— eddike og fyldes da deri. Han benytter en Blanding til Ed— dikedannelſe, der beftaar af 1 Kvart Spiritus af 34 Grader Beaumé og 11 Kvart Band. Hermed fyldes Cylinderen og ftaar i en Varme af 63—77 Gr. Fahrenheit i 3 Dage, hvor: ——— paa Aftapningen begynder. Han aftapper hver Aften 6 Oun— cer farveløs Eddike, hvis Syre neutraliſeres af 1 QOunce 344 Gran femiff ren, vandfri fulfur Kali, og hælder ftrar efter 6 Ouncer af Blandingen i en tynd Straale over Kullene. Den aftappede Portion er ftadig af ſamme Styrke, den er holdbar og uforanderlig, bliver aldrig uflar eler ffimlet, og har alle Egenſkaber af en Blanding af ren Eddikeſyre og Vand. Eddike af Vin. Vin udfat for Luften bliver af fig felv til Eddike, og denne bliver faa meget bedre, jo mere ſpirituss Vinen er; er den for ſpirituss, maa den fortyndes med Band. Svovlet og fvag, flau Vin giver flet Eddike. For at fremſkynde Eddike— dannelſen, tilfættes der Eddikegier. Vindruſkaller og Vin— ranker tilſammen overhældt med Band, tilſat noget Gjær, Vinſten og Honning, giver en god Eddike, der fan anvendes i mange Maaneder. Den fortrinligſte Orleans-Vineddike. Denne Eddike fabrikeres i Frankrig paa folgende Maade: Eddikebryggerne i Orleans bruger ftore Fade, der om- trent rummer 400 Kvart; Fadene lægges over hinanden, og Spundshullet udvides til to Tommer og forbliver aabent. J hvert af disſe Fade hældes 100 Kvart god, kogende Eddike og lader den ftaa deri i 8 Dage, derpaa tilfættes endnu 10 Kvart Bin, og dermed vedblives daglig, indtil Fadene er fulde. Ed— diken ftaar nu i 14 Dage og fan da fælges; men der aftap- pes ftadigt fun Halvdelen, hvorimod der daglig tilfættes Bin. Dette fortfættes uafbrudt. Man fan arbeide i 50 Mar med de ſamme Fade, uden at de renſes. Vinen, der ffal omdan— nes til Eddike, opbevares i Tønder, hvori der er Spaaner af Bøgetræ. Paa disſſe affætter Gjæren fig, og Vinen bliver klar aftappet. Temperaturen i Eddikeſtuen ffal omtrent være 73 Gr. Fahrenheit. Den tilbørlige livlige Gjæring af Ed— diken fjender Codifebryggeren paa Skummet (Eddikeblom— — ſten), der fætter fig paa Træ, ſom dyppes i Fadet. Alt efter— fom der bemærfes mer eller mindre Blomſt, formeres eller formindſkes Tilfætningen af Vinen, Mousſerende Vineddike. 10 Pd. Melis eller Pudderſukker opløfes i 100 Pd. varmt Vand og tilfættes Saften af 10 Citroner, famt de itu— ffaarne Sfaller, FOunce Ceylon-Kanel og 4 Vd. godt ud- vaffet Ølgjær. Det hele kommes paa et Fad, bliver tilbørligt om- ryftet, og underkaſtes Gjæring paa et Sted, hvor Tempera— turen verler fra 54 til 66 Grader Fahrenheit. Efter endt Gjæring filtreres den vinholdige Bæffe og blandes med 20 Pd. af den bedfte, forud kogte Vineddike og 2 fulde Sker Gjær. Vaſten fordeles nu i Ler- eller Stenkrukker, og udfættes faa længe for en Temperatur af 77—88 Grader, til den er over- gaaet til en fyrerig Eddike. Den færdige Eddike blandes, medens den endnu er i Krukkerne, med 4 Po. Franffbrændez vin, og efter 2 Dages Forløb aftappes den paa fmaa Flaſker. Til hvert Pund af denne Eddike, tilfættes endnu 60 Gr. fry- ftaliferet, pulveriſeret Vinſtensſyre, og 30 Gr. tvefulfur Kali, Flaſkerne lukkes hurtigt, efterat disſe Stoffer er komne deri, med godt pasſende Propper, og Eddiken opbevares paa et foldt Sted. Paa denne Muade erholdes en ganſte fortrinlig, mousſerende, færdeles behagelig lugtende og ſmagende Ed— dife, der fædvanlig ferveres paa de fyrftelige Tafler. Eddike af Frugt. Al Frugt og alle ſukkerholdige Frugter, der Tan gaa over i VBingjæring fan benyttes til Eddikefabrikation. Melet og blød Frugt, ſamt ſaadan, der endnu ikke er raadnet faa vidt, at Sukkerſtoffet er ødelagt deri, giver mere Eddike, end den bedfte friffe Frugt. Fremgangsmaaden er meget fimpel. Frugten udpresſes ſom fædvanlig, Moften ftaar et Par Dage udſat for Luften, det Klare afhældes da, og der tilfættes no- get Gjær eller Surdeig, og for at gjøre Eddiken rigtig god, endnu nogle Kvart Brændevin, hvorpaa den henfættes til SAS se. Gjæring. Det lykkes ikke faa godt at tilberede Eddike af fær- dig WÆblevin, fom af Moſt. Skal Vinen gjæres til Eddike, maa ber ved Begyndelſen af Gjæringen tiljættes noget Bræn= devin, og for at udffille Slimen deri, bør der i nogle Uger blandes en Del uſkoldede Boge- eller Egeſpaaner med den. Eddike af mat og furt Ol. 50 Kvart af dette PI blandes med 40—50 Kvart blødt Vand, 14 Kvart Spiritus og 3 Kvart ſtark Eddike, og det henfættes paa et varmt Sted for at fyres. Naar Pllet er meget dovent, faa er det rigtigft, at tilfætte noget Sukker og mere Spiritus. Selvtilberedning af Eddike for Husholdnings: brug. Der anvendes hertil 2 Kegs af haardt Træ, beflaa- ede med Jernbaand. Den ene er paa den forreſte Side over Hanen, men 43 Tomme fra Overkanten, forfynet med et Hul, fom Lufthul, paa J Comme. Begge Kegge lægges faſt i Kjælderen, der om Vinteren maa være lun. J den Keg med Lufthullet kommes 15 Kvart rigtig god Eddike, der dog ikke maa være renfet Træeddife, da den er ffadelig for Eddikedan— nelfen. Efter 14 Dages Forløb aftappes 3 Kvart deraf, og kommes i en Keg eller Anfer, Forraadsankeret“, og iftedetfor disſe 3 Kvart tilfættes 2% Kvart fogende Vand, hvori der er blandet 4 Pint fufelfri Spiritus. Efter 14 Dages For- løb gjentages denne Operation, og ſaaledes fortfættes hver 14de Dag at aftappe 3 Kvart, der fyldes i Forraadsankeret, medens der hver Gang tilfættes 2% Kvart fogende Band, blandet med F Pint Spiritus. Naar denne Eddike tilfættes lidt i Band opløft Vinſten, og den farves med lidt brændt Sukker, faa ligner den aldeles Vineddike. Ved denne Frem— gangsmaade erholdes ſtadigt 3 Kvart Eddike hver 14de Dag, og det fan uafbrudt fortfættes. — ig — Eddike af Poteter. Dertil benyttes frosne Poteter, der udvaffes med koldt Band, og foges, helft ved Damp; naar de er møre, ſtodes de med en Træfølle. Masjen mæffes med Tilfætning af noget Maltſkraa og varmt Vand, hvori det bearbeides 2—3 Timer, ftaaende varmt, og bringes til Gjæring med noget Gjær. Efter Gjæringen fies Veſten og fyldes paa et Syrefad, hvor den tilfættes noget Eddike og bliver liggende faa længe i et hedt Bærelfe, til Eddiken er færdig. For at Behandlingen fan ſte uden Feil, ffal den her blive fremſtillet fuldftændig. Hvis Poteterne ikke er frosne, udſattes de for en Kulde af ikke under 364 Grader Fahrenheit, til den ſedvanlige jøde Smag har indfundet fig hos dem. Øe udvaſkes derpaa med koldt Band, koges enten umiddelbart i Band eller ved Damp, der fra et Deftillerapparat ledes ned i et Kar. Bandet, hvori de er fogte, bortkaſtes, hvorpaa de knuſes med en Træfølle, og de endnu varme Poteter mæffes med 3 Gange faa meget Vand af 144—156 Grader Fahren— heit; der røres + Del af Poteternes Bægt Maltffraa, fom $ Time i Forveien er udblødet i lunkent Band, deri, tilfættes noget Kogſalt, ſtodte Eneber, ituſtaarne Løg, ituffaaren friff Peberrod og lidt Kalmus; det omrøres oftere, og den ovenfor nævnte Varme vedligeholdes ved Tilfætning af fogende Vand. Efter 11 Times Forløb affjøles det Hele ved Tilfætning af foldt Vand, til det er lunkent, hvorpaa der tilfættes en Sex— tendedel af Poteternes Vægt Gjær; man lader det nu ftaa ien Dag, tilſetter IDel af Poteternes Vægt god Vineddike, øg lader det gjære. Naar Gjæringen er endt, hvilfet fan ſes paa, at Masſen flarer fig, fyldes den klare Eddike paa Fade, hvori der har været Eddike eler Vin, og den er da færdig. Eddike Tilberedning af Poteter eller Ris. 350 Pd. Poteter vaffes og rives, blandes og koges med 250 Po. Band og 2 Pa. Svovlfyre i 6 Timer, hvorpaa Bæd-= ſken fies i et Affjølingsfar, hvorved Bundfaldet bliver tilbage. — — Vadſken fyldes derpaa i et andet Kar, der ſtaar i et opvarmet Vecelſe af 79 Grader Fahrenheit, blandes ned 1 Ounce i Band oploſt Potaſke og 20 Kvart Gjær, og efter 3 Dages Forløb tilfættes endnu noget Gjær, for at Gjæringen fan gaa fra Haanden. Naar Bædften er klar, og Gjæringen ſaaledes er endt, filtreres den gjennem et Fad, fyldt med de omtalte grove Bøgetræsfpaaner, der forud er mættede med ftærk Ed— dike, idet der hver Morgen og Aften hældes 15 Kvart lang- fomt derover, og til ſamme Tid aftappes en lignende Portion. Den aftappede Portion fyldes i et andet Fad, hvori der er noget Eddike, og naar den er aftjølet og flaret, lader man den endnu en Gang gaa igjennem Eddike-Danneren. 50—60 Po. malet Ris behandles aldeles paa ſamme Maade, og leverer en god Eddike, der ligner den af Poteterne. Krydereddike. Af friffe Blade tages: 12 Ouncer Eſtragon, 8 Ouncer Pimpernelle, 24 Ouncer Hyldeblomſter, 1 Ounce Timian, 6 Ouncer Kjørvel, 4 Ounce Kruſemynte, FOunce hvide Løg, 1 Ounce Laurbærblade, og af Kryderier: 2 QOunce fort Peber, FOunce Kanel, famt 2 Ouncer Kogfalt, der Alt ffæres ſmaat, ftødes grovt og kommes paa 10 Kvart ftæri Eddike. Det ftaar i en lukket Stenkrukke eler ſtor Flaffe i 14 Dage, og omrøres eller ryjtes dagligt. Eddiken hældes derpaa gjennem et Klæde, udpresſes og filtreres gjennem godt Filtrerpapir, og den fan, om man vil, farves med Kochenilletinktur og op— bevares paa godt proppede Flaſker, der bør ligge ned. Fin franſk Eſtragon-Eddike. Denne Eddike har en ganſke fortrinlig Smag og en be— hagelig Lugt, og paa Grund af dens Styrfe maa der fun an— vendes lidt deraf. Priſen paa denne Eddike er meget høi i Frankrig, men man fan felv tilberede den af ſamme Godhed og til meget billigere Pris. 21 Ounce Eſtragonblade, 4 Ounce Bafilifumblade, 4 Ounce Pomerantsſkaller, F Ounce friffe Citronffaller, % — — Ounce Lavendelblomſter, en Sextendedel Ounce Kanel, J Ounce Peber og 8 Krydernelliker, ffæres fint og ftødes grovt ; det Hele kommes paa en Flaffe og overhældes med 1 Kvart god Eddike. Det ryftes ſammen, Flaſken lukkes med Blære, hvort der ſtikkes et Hul, og det ftaar ved en varm Ovn is Dage; Flaffen affjøles derpaa, det ſſaas gjennem et Klæde, udpresſes, filtreres gjennem Filtrerpapir, og tilfættes 1 Pint koncentreret Eddike, der erholdes paa Apotheferne, hvorpaa den aftappes paa meget ſmaa Flafter. VINAIGRE A LA RAVIGOTE. 6 Ouncer Eſtragonblade, 3 Ouncer Laurbærblade, 3 Ouncer Andiovis, 3 Ouncer Kapers og 2 Ouncer Charlotter haffes fint og udtrekker i 8 Dage i 2 Kvart ftærk Eddike, hvorpaa den ſies gjennem et Klæde, udpresſes, filtreres gjen- nem Filtrerpapir og aftappes paa ſmaa Flafter. Mange til- fætter endnu flere Charlotter. Hindbæreddikfe, fom holder fig i flere Mar. Hindbærrene knuſes med en Træfølle i et Kar og fyldes ftore Lerkrukker, der fun fyldes godt halv fulde. De fættes paa et temmeligt varmt Sted for at gjære; naar Luljyreblæ- rerne har ophørt at ftige, og Masſen er klar foroven, hældes den gjennem et udfpændt Klæde, fyldes i Flaſker, der, omvik— lede med Hø, koges i 4 Time i en Kjedel med Band, hvorpaa Flaſkerne fyldes helt, proppes godt og opbevares i Kjælderen. Naar 1 Del af denne Eddike blandes med 3 Dele god Eddike, erholdes der en meget velfmagende Eddike til Salater. Jordbereddike. Den tilberedes paa ſamme Maade ſom Hindbareddike. Almindelig Eſtragoneddike. 2 Ouncer Eſtragonblade afpilles af Planten før den blomftrer og kommes paa 1 Kvart god Eddike famt 1 Ounce Spiritus (fufelfri), og ſtaar tilproppet i 3 Dage, hvorpaa Eddiken afhældes, Reſten afvrides, og Eddiken fan enten ftaa for at klare, eler filtreres gjennem Filtrerpapir. Krydereddike til Salater. 6 Ouncer friffe Eſtragonblade, 2 Ouncer Bafilifum, 1 Ounce Charlotter, 1 Ounce Sellerirod, 4 Ounce Selleri— blade og FOunce Peterſille hakkes fint, kommes paa 2 Kvart ftærf Eddike og tilfættes 4 Ounce Peber, FOunce Allehaande, + VDunce ftødt brun Senep, FOunce Kanel, 6 Nelliker, 6 Ouncer Anchovis, 2 Ouncer Kapers, 1 Ounce Pommerants- ffal og F Ounce friſk Citronſkal; Kryderierne ftødes og de fire fidfte Dele bliver knuſte. Det ſtaar i 8 Dage, Eddiken afhældes, Reſten udtrykkes og det Hele filtreres gjennem Fil- trerpapir. Grünebergers bekjendte Vineddike. 4 Ouncer Betramsrod (rad. pyrethri), 2 Ouncer Gal- gantrod (rad. Galgangae), 1 Ounce Alantrod (rad. He- lenii), 1 Dunce langt Peber, 1 Ounce hvidt Peber og 2 Ouncer Paradiskorn ftødes og kommes paa 1 Pint god Spi— ritus og 1 Pint Band, hvorpaa det ftaar i 8 Dage, ryftes ofte, udpresſes og filtreres. Denne Tinktur kommes paa et Oxehoved Eddike. 18. Soya af Agurker. Denne tilberedes af ſtore Agurker, og de maa gjerne være modne og gule. De ffrælles, ffjæres i tynde, lange Skiver med den indvendige Marv og Kjærner, og kommes i en Be— holder lagvis med Salt, overhældes med noget Eddike, dokkes og ftaar Natten over, Hele Masſen ſettes paa Ilden og ko— ges, til Agurkerne er udfogte, hvorpaa de ſies gjennem en Sigte, og Reſten afvrides gjennem et Klæde, og denne Saft ſtaar 2—3 Dage tildæffet. Den koges med noget Eddike, mange Løg, der er ffrællene og ffaarne i tynde Skiver, Peber— rod, Dild, fort Peber, ſpanſk Peber, Ingefær, Muſtath omn — og Nelliker. Alt grovt ffaaret og grovt ſtodt, ſamt noget Sirup og koges, til det begynder at blive tykt. Det hældes gjennem en Sigte, og til hvert Pd. af denne Saft brændes $ Pd. Suffer, ved at ſettes over Ilden med lidt Band til det bliver næjten fort eller til en Draabe paa en Tallerken vil blive ftiv, men iffe mere ſmager ſod. Saften kommes lidt efter Lidt deri, og blandes godt, fættes paa Ilden, gives et Opkog, affjøles og aftappes. 19. Frugtertrakt. Citron-Extrakt. En Pint af bedſte Vinaand; Citronolie IDunce; Sfal- len af 2 Citroner. Skallen brydes i Stykker og lægges for nogle Dage til de andre Ting. Derefter optages de, og Ex— trakten er færdig og ligefaa god, fom den, der kjobes til 25 Cents pr. Flaſke. Rhabarber-Drik. En behagelig, fund Bin laves af den udpresſede Saft af Have-Rhabarberen. Til hver Gallon Saft fættes 1 Gallon Regnvand, i hvilfet der er opløft 7 Ød. brunt (brown) Sukker. Hermed fyldes en Keg eller et Anker, Spundſet lades borte, og det holdes fyldt med ſukret Band, medens det afgjærer, indtil det er klart. Da ſpundſes det til eler fyldes paa Flaſker. Stænglerne giver faa megen Saft, at den udgjør I af deres Vægt, eller med andre Ord: man faar fra 1600—2000 Galloner Bin af huer Acre med godt dyrket Rhabarber. Tomato-Drik. Saften af rene, modne Tomatoes udpresſes, og til hver Gallon Saft fætteg 4 Pd. brunt (brown) Sukker. En Bresfe omtrent ſom en Oftepresfe og klart, tæt Tøi er det bedfte til Saftudpresniug. Vinen ftaar i en Leg eler et An- fer 2 a 3 Maaneder og tappes da paa Flaffer, idet man om⸗ hyggeligt undgaar Bundfaldet. ——— 20. Cider efter forſtjellige Opfkrifter. Ablevin No, 1. Saavel Æbler fom Pærer fan til: beredes til god Æblevin, naar de blot er tilftræffelig føde. De rives, og Saften udpresſes let. Til 1 Kvart Saft bru- bes 1 Kvart Vand og 12 Ouncer Sukker. Saften kommes paa et udſtjoldet Rom-Anker, hvori der forud er afbrændt en Muffatnød paa en boiet Staaltraad. Vandet foges ; deri op— loſes Sukkeret og 14 Ounce ſtodt Vinſten, fom derefter kom— mes paa Ankeret. Dette lægges paa et lunt Sted til Gjæ- ring, og naar denne er endt, tilflaaes Spundſet, og bet ligger tilt Marts, hvorpaa Vinen aftappes. Den er fin og velſma— gende. WÆblevin No. 2. Det Tilbageblevne af det Udpresſede fra No. 1 udpresjes faa ftærft, ſom muligt, og til den derved erholdte Saft tilfættes 4 Del ſaameget kogende Band; til 30 Kvart af denne Saft tilfættes altfaa 10 Kvart Band, men fun 54 Pd. hvidt Sukker, hvorimod der blandes 4 Ouncer Binften deri. Den tilberedes paa ſamme Maade, fom No. 1, men efter Gjæringen kommes endnu 1 Kvart Drueſprit deri. Wblevin paa engelſk Maade. De finefte, modne Wbler lægges 14 Dage i et aabent Skur med Tag over, frit udfat for Luften, og de beffadigede borttages den Tid. De knuſes derpaa og udpresſes i grove Klæder af Heftehaar i en Bresfe, og Saften ledes i Fade. Til 30 Kvart Saft bruges 8 Kvart Band og 14 Ounce Humle. Saften hældes paa ct udſkoldet Anfer, Bandet koges og hældes pan Humlen, der ftaar tildæffet paa et varmt Sted i 2 Timer, hvorpaa 12 Pd. Suffer oploſes deri, og derefter hældes det i Anferet tillige: med 4 Spifeffer brændt Sukker. Keggen lægges til Gjæring med en Murften paa Spundſet i 2 Maaneder, huorpaa det tilſpundſes og lægges 6 Maaneder i Kjælderen, førend Vinen aftappes. WÆbleviniNormandiet. Fine Wbler knuſes og af- presſes, hvorpaa Saften kommes paa Ankere, der lægges til kr Hg rens Gjæring, men ſaaſnart Gjæringen begynder, træffes Vinen over paa et andet Anker, og dette gjentages 3 Gange. Skum— met af disſe 3 Gjæringer kommes i Pofer af Uldtoi og hænges over et Kar; den klare, afdryppede Saft hældes til den anden Saft i Keggene, og derefter tilfpundjes de. Vinen aftappes efter 2 Maaneders Henliggen. Den har en udmærket Smag og holder fig meget længe. 21 BTS, Skotſke Mixed-Pickles. Dertil benyttes Blom— kaal, ſmaa Hoveder af Roſenkaal, meget ſmaa, unge Gule— rødder, unge Salatbønner, udpillede grønne rter, ſmaa Agurker, Frø af Nafturtium, den yderfte farvede Skal af Ra— difer, ffaarne i ensartede Stykker, Perleløg og fmaa Char— lotter, nogle efter Længden delte hele Citroner og Peberrod, Peber, Eſtragonblade, Dild, Laurbærblade og Vineddike. De fem forſte Dele renſes og ituffjæres, hver paa fin Maade, Rødderne deles fun en Gang, Salatbønnerne bliver hele, og Alt koges helt mørt i Vand med noget Salt, dog maa de ikke koges for bløde, og hældes paa en Sigte til Afdrypning. Agurkerne vaffes Aftenen forud, overftrøs med Salt og af- tørres næfte Dag. Det ordnes alt verelvis i firkantede Glas med hvid Hals og lagvis med Kryderiet imellem, hvorpaa de fyldes med kogt og affjølet Vineddike. Disfe ſmukke og yndede Pickles bruges overalti England, fom Biret til Suppefjød og Steg. Smukke Fiqurgræsfar overffjæres paa Halvdelen, udhules og nedlægges i Eddike ſom Agurker, og ved Middagsbordet lægges et ſaadant Græstar paa en Asſiet, og det fyldes med ſmukt ordnede Pidles oq fættes paa Bordet. | Tydſke Mixed-Pickles. Hertil tages unge, friffe Aſparges, ſmaa Karotter, udpillede Blomkaalshoveder, grønne Bonner, Artiſkokker, hvide Bonner, tyrkiſk Hvede eller Mais, Charlotter, unge Peterſillerodder, gronne, ſpanſke Pe— berfornsbælge, Perlelog, Roſenkaal og ſmaa Agurker, ſamt ganſke ſmaa, hele Figurgreskar. Alle disſe Dele bliver til— beredte og pudſede, Aſpargeſerne ffjæres i forte Stykker, Ka— rotterne og Peterſillerodderne beholder en lille Duft af Hjerte- bladene, Blomkaalen ffilles ved Huden, Bonnerne afrankes og ffjæres i Stykker, hvis de er ſtore, Artiſkokkene ffjæres i Skiver, de ftore Bønner ffoldes og ffilles ved Huden. Mai: jen, der ffal være af den mindfte, og de afvaffede Agurker jaltes og lægges i Band Natten over, Charlotterne og Perle— løgene ffilles ved den yderfte Hud og Roſenkaalen befries for de yderſte loſe Blade. Det foges Alt, hver for fig, med Ed— dike og Band, idet de førft overftrøes godt med Salt, lægges paa en Sigte til Afdrypning, og ordnes derpaa efter Farverne med Bælge af rødt, ſpanſk Peber i Glas. Franſtk Eſtragon— eddike, der er kogt med en Del Kryderi og affjølet, hældes der- over, fan at Glasſene fyldes, hvorpaa de lukkes med Prop og Blære, ſamt dyppes i Harpixlak. vine engelſke Pickles. 5 Kvart Eddike, 2 Pd. Sennepskorn, 1 Pd. langt Veber, 1Pd. fort Peber, 1 Kvart Vineddike, en lille Flaffe Kayennepeber, 6 Stykker Peberrod ffaarne i Skiver og 2 Stængler Hvidløg. Alle disfe Dele koges og kommes i en ſtor Krukke, hvorpaa den ftaar tildækket til Affjøling. Der kommes derpaa faa mange renfede og flæb- kede Gulerodder deri, der er nødvendige, for at farve Eddiken qul. De forffjellige Grønfager, ſom Kaal, ffaaren Blom— kaal, Roſenkaal, grønne Bønner, ſmaa Mais, ganffe unge Stængler af Hyldebarbuſken, Selleri, Sfiver af bler, Agurker, fmaa hele, ffrællede Champignons og deslige, renſes og pudſes girligt, og overhældes faa gjentagende med kogt Ed— dike, hvori de hver Gang affjøles, til de er møre, hvorpaa de hældes paa en Sigte til Afdrypning, ligger Natten over og kommes derefter i de dertil beſtemte Pickleglas, der fyldes med den førftnævnte Eddike, proppes, overbindes med Blære og dælfes med Harpixlak. J hvert Glas kommes 1—2 Bælge af ſpanſk Peber og en Theffe hele Sennepskorn. —— 22. Tilberedelſe af Stivelſe. Den i Handelen forekommende Stivelſe indvindes fæd- vanlig af Hvede, eler af den ved Malningen deraf tilbagevæ- rende Reft. Hvede, der har taget Sfade, fan med Fordel an- vendes dertil, ligeſom ogſaa den Slags, der er blandet med fremmed men ikke farvende Frø. Dog giver den Sæd, der er høftet godt, hvor Kjærnerne er fulde og fin ffallede og ikke blandede med Jord eller Støv, det ſmukkeſte og rigefte Udbytte. Bed lige Kvalitet fortjener den fra de foldere Lande og paa leret Bund høftet Hvede, ligeſom ogfaa de faafaldte hvide Va— rieteter, Fortrinnet, de giver nemlig mere Stivelfe, men der— for ogfaa mindre Plantelim. Hveden indeholder Plantelim og Sukkerſtof; begge Dele tilligemed en betydelig Del Sti- velfemel gif tabt ved den tidligere Tilberedningsmaade. 100 Dele fædvanlig god, tørret Hvede giver i runde Tal 70 Dele Stivelfemel, 10 Dele Plantelim, 5 Dele Sukker, 6 Dele Klid og 9 Dele Band, Gummi og Wggehvide. Alle Dele af Hveden, der indeholder Stivelfemel, fan behandles efter føl: gende Fremgangsmaader: Der fan arbeides : i) med Hvedemel af enhver Kvalitet ; 2) med ikke figtet Hvedemel ; 3) med Gryn, der er blandet med Klid ; fa 4) med Affald af Gryn; 5) og med fed Klid. Disſſe forffjelige Stoffer maa aldrig blandes ſammen; men de maa adffilles og forblive adffilte efter deres Størrelfe. Den til Hjælp ved Stivelfefabrifationen malede Hvede maa derfor løbe gjennem en Melſigte, for at det fine Mel fan ud— files; dette Sidfte fan vel, naar man vil, ligeledes benyttes til Stivelfe, men det maa altid udføres for fig felv med nogle Forandringer, fom længere frem ffal angives. Fremgangs— maaden er meget fimpel og let udførlig; den beftaar i Kort— hed deri, at den Subftants, hvoraf man vil udvinde Stivelfe- mel, dannes til en Deig, og at denne Deig udvaſkes i en uaf- — brudt Strøm paa en ſtor, oval Dobbeltſigte, og hvis Kanter ftaar 8 Tommer høit op over Staaltraadsgitteret. Paa denne Maade erholdes dels Stioelſemel og Sukkerſtof og dels ren Plantelim, naar der arbeides med rent Mel eller rene Gryn, og Plantelim blandet med Klid, naar man betjener fig af en anden Masſe, og denne Sidfte bliver da tilbage paa Sigten. Med Henfyn til de forffjelige Operationer, ffal Enkelt— hederne derved her beſkrives nøiagtigere. 1) Om Deigen. Deigen tildannes, idet den behand— (ende Masſe kommes i et ſtort Deigtrug og bearbeides med Band, eller ogfaa paa en anden lignende Maade. Den maa ikke indeholde Klumper, og maa have ſamme Konſiſtents ſom Broddeig, faa at man fan holde 3—10 Pd. mellem Hænderne, uden at noget falder fra, og uden at flæbre for faſt ved dem. Det er ikke al Deig, der egner fig til Udvaffning paa famme Tid; Plantelimen maa førft fugtes helt igjennem, uden atder dog indtræder Gjæring i den. Den af figtet Mel tilberedte Deig maa udvaffes 20 Minuter, efterat den er tilberedt, og maa i Gjennemſnit aldrig opbevares over 12 Timer; om Bin- teren fan der tilſtaas en længere Tid hertil end om Somme— ren, Den af Gryn, Grynklid og faſt Klid tilberedte Deig fan forarbeides 6 Timer efterat den er tildannet og opbevares henimod 20 Timer. Er Grynene meget grove, faa er det end- ogfau godt, naar Deigen tildannes 10 Timer tidligere. Naar Den anvendte Subſtants er rig paa Stivelfe, fan det til Ud— vaffning af Deig meft pasſende Tidspunkt let Ejendes. Naar man nemlig fra Tid til anden tryffer med Haanden derpaa, faa vil man finde, at Deigen i Begyndelſen i længere eller fortere Tid bliver haard ; at den da i en vis beftemt Tid bliver uforandret, og at den endelig bliver blød. Den gunftigfte Tilftand for Udvaſkningen er, naar Deigen ikke mere bliver tyk. 2) Udvaſkningen af Deigen. Paa et Murværf af 1 Yards Hoide anbringes en ſtor Vandbeholder, der er af- pasſet efter det Antal Arbeidere, man vil beffjæftige, og ind— rettes Haner 6 Tommer over Bunden og i pasſende Afftand — fra hinanden. Disſe Haner ſkal være F Pard lange; betje- ner man fig af den Slags Haner, hvormed man i Alminde— lighed aftapper Bin, faa forlænges de ved Hjælp af et Træ- eler Metalrør til den angivne Længde. Hovedet af Hanen ender i et T-formigt cylindriſk Rør, i hvis underfte Side der ev boret omtrent 10 ſmaa Huller, hvorudaf Bandet fprøiter over 3 Del af Overfladen af den før nævnte ftore Sigte. Un— der denne Indretning ftilles en lille Bøtte, over hvis Kanter lægges to Stokke, hvorpaa Sigten ſettes. Denne maa være faa langt fjernet fra Hanen, at Arbeideren fan bevæge fine Arme frit. Naar alt dette er ordnet ſaaledes, og Bøtten er fyldt med rent, friff Band, (der om Sommeren ikke maa have væ- ret indledet for længe forud), faa tager Bafferen, eller ogfaa Bafferinden, da Fruentimre godt fan udføre dette Arbeide, en Masſe Deig af omtrent 10 Pd.s Vægt, for at bringe den un- der den aabne Hane og derefter at lægge den paa Sigten. Paa denne begynder han derpaa at bearbeide den med begge Hænder, hvorpaa han i Begyndelfen arbeider langſomt, men beftandig hurtigere, paa den Maade, at Plantelimen træffer fiq ud i Traade. Denne Operation, der maa fortfættes faa længe, til det fra Deigen flydende Vand ikke mere fer mælfe- agtigt ud, medtager omtrent 8—10 Minuters Tid. Reſten, der bliver tilbage paa Sigten, er, efter den Masſe, man har behandlet, enten ren Plantelim, eller Plantelim blandet med Klid. Naar den til Fabrifationen anvendte Subſtans ikke er faa righoldig, at den danner en godt bindende Deig, der faavel formaar at modftaa Vandſtraalen, ſom Bearbeidelfen, hvilfet f. Er. er Tilfældet, naar der arbeides med Grynaffald og fed Klid, faa tager Arbeideren, ſaaſnart Deigen er ffilt ad paa Sigten, hvilfet iøvrigt maa undgaas faa længe fom mu: ligt, en blød Borſte, fom fan føres om paa Sigten, for at det tilftrømmende Vand, der flyder ud over hele Masſen, fan drive den gjennem Sigten. Naar denne Operation er endt, lukkes Hanen, og Arbeideren ſamler Reften i Hænderne, og faar Bandet til at dryppe af ved et let Tryk, og efterat han har kaſtet det i et beftemt Kar, begynder han en ny Operation. HØ 3) Opfamlingen af Stivelfen. Det gjennem Sigten lobende Vand river alt den i Deigen indholdte Stivelfe med fig, og derved opnaaes en fuldkommen mælfehvid Farve, hvis det anvendte Material var gehaltrigt. Naar Bøtten er fuld, kommes det i denne mælfeagtige Tilftand i egne dertil indrettede Sætterfade, hvori det fnart flares, idet Stivelfen udffiller og fætter fig paa Bunden. Naar Udſkilningen næ- ften er udført, hvortil der omtrent medgaar 24 Timer, bort- tages det overſtſtaaende klare Band med en Hævert eller en anden pasſende Indretning, og opbevares til det ſenere angiv— ne Brug. Dei to Sætterfade dannede Bundfald forenes, uden at der føges at udffille noget deraf, og det overhældes om Sommeren med Bund, der 1 den Henfigt varmes lunkent ved at lade det ftaa i Luften i 24 Timer, udfat for Solen, men om Vinteren derimod med Band, hvor der til 5—6 Spande koldt Vand tages 1 Spand kogende Vand, eller ſom varmes paa en eller anden Maade. Naar Sætterfadet næften er fuldt, omrøres det med en Ske eller Sfraber, hvorved man atter bringer Væffen i Ko ved Optagning af Sfeen, idet man førft fører denne en Gang omkring deri i modſat Retning. 24—36 Timer fenere lader man den klare Læffle flyde af, og der vil da, hvis der er arbeidet tilbørligt, blive i 1) en hvidagtig Væffe, 2) et ſmudſet, hvidt, halvflydende Bundfald, og 3) et fuldkommen hvidt, faft, af Stivelſe beftaaende Bundfald tilbage i Sætterfadet. Det førfte af de to tidligere omtalte Bundfald bliver rørt ud i det hvidagtige Band ved Hjælp af en blød Børfte eler en grov Penſel, hvorved Sætterfadet fra Tid til anden løftes til den ene Side, for at underføge, om man netop er fommet til det aldeles hvide Bundfald. Naar dette bemærkes, hører man op med Borſten, og idet Fadet løftes til den ene Side, afhældes den hele flydende Del i et Kar og reiſes hurtigt igjen, uden at Stivelfemelfagen fommer til at glide. Efterat det nederfte hvide Stivelſemel derpaa er fjernet, kommes det Af- hældte atter i Sættefadet, hvorefter det overhældes med det — 4—5-dobbelte Volumen frift Band og omrøres godt dermed. Efter 24 Timers Ro fan ved den ſamme Fremgangsmaade famles et Bundfald No. 2, og naar det er ffet, faa forenes to Fades Indhold i et, hvor man da fan indvinde et Bundfald No. 3, der fædvanlig er det fidfte. Naar man dog, efter at have erholdt Bundfaldet Wo. 3, fierdet tiloversblevne fede og hvide Vand gjennem en Silkeſigte, faa erholdes der altid et ſmukt Stivelfemel, ifær naar der er arbeidet med Mel; thi " grovt malede Stoffer, ſom Gryn og Grynaffald, lader altid Stivelfen hurtigere falde tilbunds, end det er Tilfældet, naar der arbeides med fint Mel. Stivelfebundfaldet bliver, faafnart det optages af Sæt- tefadene, udrørt med Band og presſes gjennem en Silfefigte. Den bedfte Fremgangsmaade herved er, at komme Vaſken i Smaaportioner paa Sigten, og da bevæge den frem og til- bage paa to ved Enderne ſamlede Tøndeftaver, der er faft- gjort over et lille, fuldkomment rent Kar. Denne Sigte la— der fig ogfaa fætte i Bevægelfe ved en eller anden mekaniſt Indretning. Det til Optagelfe af Stivelſen beftemte Kar maa, naar det beftaar af nyt Træ, førft udffoldes med ko— gende Band; Boge- og Fyrretræ egner fig bebre dertil. Naar Stivelfemelet den næfte Dag har fat fig paa Bunden fom en faft Kage, der ſynes fuldkommen hvid, naar Overfladen er tilbørlig afvaſket, faa kommes det til Afdrypning i Kasſer eller Forme med gjennemboret Bund, eller i Kurve, der er udfo- rede med løft Toi. Den næfte Dag bringes det fra Formene paa et gipſet Gulv eler paa Træplader, hvor det ffjæres eller bræffes i regelmæsfige Stykker af 3 Tommers Tykkelſe og 8 —10 Tommers Bredde. Disſsſe Stykker lægges paa Hyl— derne af et Tørreapparat, hvor de bliver, til de begynder let at afffalle paa Overfladen. Bil man fabrifere det ſaakaldte Stivelfemel i Naale, faa er dette det rigtige Tidspunkt hvor det kommes i Torreſtuen, efterat Overfladen er afvaffet. Men fommer det iffe an paa Formen af Fabrifatet, og ar— beides der i en gunſtig Aarstid, faa er det tilfiræffeligt, at fordele Kagerne efter Afkradsningen i Stykker, ſom en knyt⸗ —— tet Haand, og udfætte dem, fordelte paa Hylderne af Tørre- apparatet eller paa et Bord af hvidt Træ, idet de vendes nogle Gange, for Træf paa et luftigt Sted, til de fynes tilftrætte- lige tørre. Forſt i denne Tilftand kommes de paa en Gang i Tørreftuen, hvor de udtørres fuldftændigt. Ved Fabrikatio— nen af Stivelfemel i Naale, maa man vente faa længe med Sigtningen paa Silfefigten, til man har famlet faa meget Stivelfe, ſom ev nødvendigt til Udfyldning af Torreſtuen. Temperaturen i denne fidfte ffal for de to førfte Dage være 95—105 Grader Fahrenheit og forftærkes lidt efter lidt ſaa— ledes, at der paa den fidfte Dag finder en fuldftændig Tør- ring Sted. Naar Kagerne, førend de kommes i Tørreftuen, indvikles i Papir, bliver de fmuffe hvide. God Hvede giver ved god Behandling 50 Procent ſmukt Stivelſemel; ſmukt Mel giver 55 Procent; desuden bliver der endnu det ſaakaldte fede Stivelfemel, det vil fige et Bundfald, hvoraf Stivelfen ikke mere lader fig udvinde, ihvorvel det indeholder en bety- delig Del deraf, og fom dog fan anvendes. Denne Reft kommes paa flettede Hylder, der er dekkede med Toi, for at afdryppe i 2—3 Dage. Det maa fun udbredes tyndt, i det høiefte 2 Tommer tykt, og fan hurtigt opnaa en ſaadan Kon— fiftents, at det fan ſtjeres i Stykker, og da enten tørres i Tørreftuen eller i den frie Luft. Det paa denne Maade ind- vundne Stivelfemel, der er noget graaagtig, og hvoraf man af 100 Pd. behandlet Stof faar omtrent 10 Pd., egner fig ypperligt til Appretur for farvet Toi, navnlig af mork- og graaagtig Schattering. Det fan ogfaa i denne Tilftand ved Hjælp af Bygmalt behandles til Sirup til Brug ved Bræn- devinsbræending. 4) Plantelimen. Det friffe Kliſter, der erholdes ved Udvaſkning af den Deig, der er tilberedt af figtet Mel, udgjør fædvanlig omtrent + Del af det anvendte Mel; dette Forhold verler dog efter Landet og efter Hvedens Kvalitet; i det fydlige Frankrig er det meget ſtorre; paa Sicilien og i Ber— beriet ftiger det endnu til 3 Del. Plantelimen ffal, ligefom den kommer fra Metalfigten, befries fra det vedhængende — 60 Klid og endnu nogle andre Urenligheder ved en anden Ud— vaſkning, der foretages paa en mere aaben Haarſigte, hvis man vil have den aldeles ren til det Brug, hvortil man har beftemt den. Ved Tørringen taber den 3 Dele paa 5. Den, der erholdes af Mel, ſom ikke er figtet, er faa blandet med Kliden, at den neppe fan adffilles derfra, uagtet man let kjen— der dens Trævler, der dannes af hvide, talløfe Net. Den anvendes ligeſom den ved Udvaffningen kommer fra Sigten. 5) Om Plantelimens Egenſkaber og dens Be— nyttelſe. Plantelimen er den af alle vegetabilffe Stoffer, der befidder den meſte Neringskraft. Kvælftoffet, der dan— ner en af dens Hovedbeftanddele, giver den en animalſk Na— tur, og faar derved med Henſyn til Næringsfraften et ftort Fortrin fremfor Gummien, Statsmelet, Sukkeret og mange andre vegetabilffe Stoffer. Plantelimen er forøvrigt uund— gaaelig nødvendig til Tilberedning af Brødet. J friff Til ftand fan man tilfætte den til den af Hvedemel tilberedte Deig i en Sjettedel og felv i en Femtedel af det anvendte Mel, naar man vil opnaa et Brød, ſom endog i Sommerens Hede ſkal holde fig friff og velfmagende. Ved Anvendelſen af blandet Mel, hvori der omtrent er 4 Del Hvedemel, fan Plan— telimens Tilfætning ftige til 2 Oel, og ved Anvendelſe af Rug— og Bygmel, ligeſom ogfaa ved at benytte Havre- og Maismel, fan den felv ftige til 3 Del. Med Potetesmel og Plantelim alene erholdes et flaut og fvært gjærende Mel; men tilfættes der en betydelig Mængde i Damp kogte og knuſte Poteter, faa erholdes der et fortrinligt Brød, der meget godt lader fig op— bevare, men fom (mager for ftærft af Poteter; en Feil, der fun mærkes faa længe, fom man ikke ev vant til den. Naar Potetesmelet tiljættes Plantelim og Rugmel, faa erholdes der et godt Brød. Da den mindfte Mængde Ferment eller Olgjer gjør Plantelimen meget blød, faa er det til enhver Tid meget let, at blande den 1 Deigen, fun maa man tage den Affjøling med i Betragtning, fom den bevirker. Det Kvantum Brød, ſom Plantelimen giver, ligner dens egen Bægt. Ren, frit Plan— ——— telim lader fig ogſaa benytie til Tilberedning af Nudler etc., naar der tilfættes faa meget Mel og Stivelfemel, fom er nød: vendig, for at hærde den tilbørlig. Paa denne Maade fan der ogfaa fabrikeres Nudler af Ris, Mais etc. Friſk Plan- telim fan om Sommeren opbevares i 24—36 Timer, og om Binteren i 2—3 Dage, uden at lide nogen Forandring ; efter denne Tids Forløb bliver den fur og flydende. J friſtk Til ſtand giver den ogfaa et fortrinligt Kvægfoder. Til denne Henfigt æltes den fammen med Klid, og deraf bages Kager, der nogle Timer før Bruget udblødes i Band. Den af 1000 Pd. Mel indvundne Plantelim giver 400 Pd. ſaadanne Ka— ger, hvori der indeholdes henved 150 Pd. Klid. Disfe Kager Fan efter Aarstiden og efter den Grad, hvori de er bagte, opbevares i 10—15 Dage uden at ffimle; vil man opbevare dem længere, maa de ffjæres i Snitter, der tørres i Ovn eler i fri Luft. Svin, Faar, Oxer, Heſte og Fjerkreaturer æder Denne med Fornøielfe, ifær naar den endnu tilfættes noget Salt og Runkelroemasſe; de tiltager derved i fort Tid i Kjød og Fedt, naar de forreften egner fig til Fedning. Den af figtet Mel eler Grynaffald indvundne Plante: lim, der indeholder meget Klid, fan ftrar ti friſk Tilſtand an— vendes til Kvægfoder; det er imidlertid altid bedft, naar man giver den en vis Tilberedning, enten ved paa den anførte Maade at danne Brød eller Lager af den, eller ved at koge den i en Dampkjedel. Den enefte Maade, hvorpaa Plante— limen lader fig opbevare i længere Tid, faa at den egner fig til Brødtilberedning og ſom Naringsmiddel for Menneſker og Dyr, beftaar deri, at den tørres. J dette Tilfælde maa den til Torringen anvendte Temperatur ikke overftige 105— 125 Graders Varme. Den bedfte Maade, at udføre denne Tørring paa, ev, at den friffe Plantelim æltes ſammen i lige Mængde med fuldkomment tørret Stivelfemel i et opvarmet Bæffen, at Blandingen derpaa affjøles, hvorved den bliver faſt, og at man derefter bræffer den itu paa Hylderne i en Torreſtue, eler paa et varmt og godt udluftet Torregulv. — Deigen vil i denne Tilftand blive tør fra Morgen til Aften, faa en hvid Farve, og have en ren, aldeles ikke fyrlig Smag. For at forhindre, at den ikke ffal flæbre paa Hylderne, fan den overftrøs med noget Stivelfemel. Den paa denne Maade behandlede Deig lader fig let forvandle til Pulver, hvoraf 400 Pd. vil være fuldkommen tilftræffeligt for at forvandle 600 Pd. Potetesſtivelſemel, Mais- eller Havremel, eller overhovedet ethvert andet pluntelimfrit Mel til Brød. JTil— fælde af Hungersnod vil man kunne udrette meget med dette Pulver; det fan ogſaa forfendes til ſaadanne Lande, hvor Hveden iffe fan gro. Bil man derimod ikke beſtemme Plan— telimen til Brød, faa er det bedft, uden Tilfætning af Vand, at koge den i en Kjedel, ftryge den paa Blikplader og tørre den i en Ovn. Naar den males til Mel i denne Tilftand, gi— ver den, tilſat enhver Slags Mel eler blandet med Grønfa- ger, en meget behagelig og nærende Suppe. Naar den kom— meg ten Ovn, der er ophedet noget ftærfere, end det er nødven= dig til en fimpel Tørring, faa antager den en ſmuk, gul Farve, og naar den pulveriferes grovt, fan den anvendes fom Brod— fforper. Plantelimen fan desuden faavel friff fom tørret benyt— tes meget fordelagtigt af Brændevinsbrænderne, dels for at forvandle Sættemelet til Sukker, dels for hurtigere at over— føre Stivelfemelfirupen, Molasfen ofv. i Gjæring, og derved opnaa et Produkt, der er righoldigere paa Spiritus ; Farve- rierne har godtgjort, at Plantelimen, er den væfentligfte Sub— ftans ved Gjæringen. Plantelim, der overlades til fig felv ved en Temperatur af 60 —65 Grader i 8 Dage, bliver fur og taber fin Claftifitet; den forbinder fig da med Vandet og lader fig ftryge paa med Penſel, og danner et luftfrit Kliſter, der fan opbevares i 8—10 Dage, og lader fig benytte i denne Tilftand til Paakliſtring af Papir, Kort, Pergament, Pap, Træ, Porcelain etc. Dette Kliſter fan tørres paa Tallerke— ner i en Tørreftue og opbevares til: Brug. 6) Vaſkevandet fan anvendes faavel til Oxer ſom Heſte, fom en nærende Drik, da det foruden Sukkerſtof ogſaa inde- holder WÆggehvide og Gummi. — 65 Tilberedning af Stivelſe og Stivelſeſukker af Poteter paa en ſimpel Maade. De godt udvaffede Poteter maa førft rives faa fine fom muligt. Ved ſmaa Kvantiteter betjener man fig af et Rive— jern, men ffal Sagen drives i det Store, faa fan man for- fyne fig med en hurtig arbeidende Rivemaſkine, fom fan er- holdes hos alle Mekanikere. Den revne Deig ſlaaes førft igjennem en grovere Staaltraadfigte, for ut befri den fra de grovere Dele, den kommes derpaa i en finere Haarfigte, og udvaſkes faa længe over et Kar, med overhældende Vand, ſom der vedbliver at flyde Stivelſemeldele derfra. Disfe fætter fig ftrar paa Bunden af Karret fom en hvid Sats, der udvaffes flere Gange med friſk Vand, og bliver ftaaende nogle Dage under Band, udvaſkes da atter, hvorpaa alt Bandet afhældes og Stivelſemelet behandles da enten fugtigt, eler, hvis dette ikke fan ſke ſtrax, tørres det i Luften og opbevares til Brug. Alt dette er faa let og fimpelt, at det iffe fan mislykkes, og følgende Fremgangsmaade vil være ligefaa let for Enhver at udføre : Arbeidet ved Stivelſens Forvandling til Sukker, er føl gende: F en blank ſkuret Kobberkjedel kommes 50 Kvart Band, der foges over Træild og tilfættes, under Omrøring, 14 Pd. Svovlfyre, der forfigtigt er blandet i 14 På Band og om— rørt med en Glasſtang i en Stenkrukke. Derefter blandes lidt efter lidt gjennem en Haarſigte den friſk tilberedte, endnu fugtige, og med foldt Vand deigagtig udrorte Stivelfe af 600 Bo. Poteter, deri, og hvoraf en Tiendedel kommes i ad Gan— gen under Omrøring. Kogningen maa ikke afbrydes derved, og der maa ikke danne fig Klifter, der tilfjendegiver, at der er blandet for meget Stivelje deri paa engang. Naar al Sti- velſe paa denne Maade er tilfat, fortfættes Kogningen i 1— 14 Time, eller faa længe, til Væffen har antaget en ren ſyr— lig Smag, eller, til en filtreret Portion deraf bliver plumret, naar den blandes med ſterk Spiritus, Væffen affjøles nu til 190 Grader Fahrenh., og derpaa tilfættes faa længe, under uaf- — — brudt Omrøring, Smaaportioner af pulveriſeret Kridt, til der ikke mere opftaar nogen Opbrusning derved. Til den anvendte Portion Syre vil der omtrent medgaa 14 Pd. Kridt pulver. Dette Kridt binder Syren, der med Kalken i Krid- tet danner meget fvær opløfelig, fvovlfur Kalk. En filtreret Prøve af Væffen maa nu allerede have en ren, ſod Smag, være fuldkommen tyndflydende, gjennemſigtig og i det høiefte være noget gulagtig farvet. For at faa den fuldkommen far- veløs, udrøres den endnu hede Bæffe med 4—5 Pd. pukveri- feret Benkul (Benſort, eller ſaakaldt brændt Elfenben), og Omrøringen fortfættes i nogle Minuter. Derefter ſtal det Hele ftaa 4 Time i Ko, hvorved Gipfen og Benkullet let for Størftedelen fætter fig paa Bunden, Der udfpændes et frift udvaffet og endnu fugtigt Klæde paa en Træramme, og deri- gjennem hældes Bæffen og Bundfaldet, og det filtreres flere Gange igjennem, til det er aldeles klart. Tilſidſt udffylles Reſten med noget hedt Band. Den klar filtrerede Væffe kom— mes i den blanke Kjedel, eler bedre, i en ftor, bred Kobber— pande, og indkoges til Sirupkonſiſtents. Den faaledes ind- vundne Sirup kommes i en temmelig dyb Træbeholder, hvor den ftaar rolig i 24 Timer, og derefter afhældes den klare Masſe fra Bundfaldet, der indeholder den fidfte Del af Gip— fet. Naar dens Konfiftents er truffet rigtig, vil denne Sirup i Løbet af 5—8 Dage ftivne i en hvid, EryftalinfÉ, kornet Masſe, der udgjør det egentlige Stivelſeſukker. FJ Reglen erholdes af 100 Pd. tør Stivelfe 100 Pd. Stivelſeſukker; da der nu i 600 Pd. Poteter meget nær er 100 Pd. Stivelfe, jaa erholdes der 100 Bd. Stivelſeſukker af den angivne Por- tion. ; Det tørre Stivelſeſukker ſmager melagtigt født, men i Sirupsform rent født. Sødheden deraf forholder fig til det almindelige Rorſukker fom 1 til 21, og man vil have 23 Pd. Potetesſtivelſeſukker nodig, for at opnaa det ſamme, ſom fan udføres med et Bd. Rorſukker. Men i dets kemiſke Kvalite- ter, navnlig hvad Omdannelſen deraf ved Gjæring til Spiri- tus angaar, fan det ikke alene fættes ved Siden af Rorſukker, — — men maa endogſaa foretrækkes derfor paa Grund af dets Lig⸗ hed med Drueſukker. Det betager Binen dens Syre, og med- deler den en eiendommelig Mildhed, uden at ftaa tilbage i Styrke. Stivelfetilberedning af umoden Frugt. De umodne, affaldne Wbler behandles paa følgende Maade: De renſes førft ved at vaſkes, ſkilles ved Skaller og Kjærner, og rives paa en Riveindretning eller knuſes med Træføller. Deigen kommes i et høit Kar, der er 2 Del fyldt med koldt Band og omrøres med en Mæffegaffel, for dels at fremlede en tilbørlig Blanding og Gjennemblodning af de t Bandet værende Dele, og dels for at bringe de lettere og grovere Dele op paa Overfladen, medens den finere, fvære, indvendige Marv fætter fig paa Bunden. Ved Omrøringen med Mæffegaflen maa Bunden derfor ikke berøres. Naar den ſamlede Frugt er revet og blandet med Van— det, gjennemarbeides den endnu dygtig og overlades derpaa til Ro for at bundfalde. Dette vil allerede begynde efter 4 Times Forløb, faa at det flare Band, der ftaar foroven, fnart fan hældes af. Til dette Arbeide betjener man fig af et Sæt- terfad, der er forfynet med flere Haner ned ad Siden. Der hældes endnu nogle Gange friff Band derpaa, Stivelſen om— røres dermed, Fadet ftaar ftille i nogle Timer, og hver Gang aftappes det flare Band. Efter Udvaſkningen viſer Bund— faldet fig med et trævlet Lag foroven, og en fin, grønagtig, næften geleeagtig Masſe forneden. Begge ffilles ad, optages forfigtigt af Karret med en ſtor, flad Ske og fyldes i en me— get fin Sigte, der anbringes over et Sætterfad, halvt fyldt med Band, og vaſkes endnu engang derigjennem, dels med Haanden, og dels med en ſedvanlig, blød Børfte. For at befordre Adſkillelſen, hældes Bandet i.Sætterfa- det fra Tid til anden paa Masſen i Sigten. Efter et Par Ti- mers Forløb tappes Bandet ligeledes fra Sætterfadet, Bund- faldet udtages med en Ske og udlægges til Tørring. a Van⸗ det fra de to førfte Udvaffninger kommes i et friſk Kar, det danner ligeledes et Bundfald, der fenere fan ſamles og be— handles paa jumme Maade. Stivelfetilberedning af Mais. Kornene udvaſkes førft i Band, udblødes derpaa en Tid— lang, til de er udboldnede, hvorpaa de knuſes og forarbeides til Deig. Denne fortyndes ftærft med Vand, og idet Blandingen omrøres, lader man den løbe gjennem ftore, flade, lange Pender, der hælder ganſke lidt; her affætter Stivelfen fig, medens de lettere Plantelims- og Trævleftofdele løber videre til ſtore An— ſamlingskar. Efterat Bandet ber er klaret ved at ſtaa, af- hældes det, Bundfaldet optages og tørres, hvorpaa det tjener til et Foder, der er i høj Grad nærende. Den i de glatte Render ſamlede Stivelfe bliver renjet ved flere Gange at ſlem— mes eller udvaffes med Vand, tørres og pakkes. Et Par Bemærkninger. J Balget af det foranſtagende Stof har vi lade: 08 lede af et dobbelt Henſyn; dels har vi nemlig, fom i Fortalen al- lerede bemærfet, føgt at give faadanne Anvisninger, hvorved Raaprodukterne fan forvandles til letfælgelige Handelsvarer, dels er vi gaaet ud fra, at Farmeren fnart vil foretræffe faa- vidt muligt felv at fabrifere alle de Stoffer, fom han brugeri Husholdningen, i Stedet for at fjøbe dem. Det vifer fig fra Dag til Dag mere, at det ftørre Kjend— ffab til Kemien og til de forſtjellige Neringsſtoffers Sammen— jætning, ſom bliver almindeligt mellem Fabrikanter, leder til de afſkyeligſte Forføg fra disſes Side paa at forfalffe alle gjængje Handelsartifler endog med giftige Stoffer, for at funne levere dem billigere. Vidtloftige Underføgelfer, hvis Refultater er offenliggjorte i alle ftørre Dagblade, vifer, at ſaadanne Husholdningsartikler fom The, Kaffe, Sukker, Mel, Stivelſe, Frugtjafter ja felv Brød, Smør og Malk, - foruden alle Drikkevarer, blandes med Subſtanſer, fom er i høiefte ——— Grad farlige for Sundheden. Om enkelte Ting, f. Er. Ed⸗ dike, figer endog en bekjendt Kemiker, at alt Stof, der for- handles her i Unionen under dette Navn, maa betragtes ſom ligefrem Gift, og med Bagepulver forholder det fig ligeſaa. Under disſe Omftændigheder er det af Nødvendighed ſaa— vidt muligt at vende tilbage til den gamle Husholdnings— maade, hvorefter man tilberedte alle nødvendige Neringsmid— ler felv; og ffulde det endog falde lidt dyrere eller befværli- gere, faa tror vi dog, at Enhver, der har fine Nermeſtes og fit eget Liv og Helbred Fjært, ikke vil ffy nogen Uleilighed eller lidt Bekoſtning for at fibre fig mod den ved usſel Vinde— ſyge fremfaldte ſtrafbare Forfalffning af vor Føde. Bi fø- [er 08 overbevifte om, at de, der benytter vore Anvisninger, rigelig vil blive gjengjældte for deres Moie ved at beholde en fund og blomftrende Familie, foruden at de i mange Tilfælde vil funne realifere betydelige Kapitaler ved at bringe deres uforfalffede Produkter paa Markedet i deres Omegn. II. Anvendelfe og Opbevaring af Pro— dufter fra Hönſegaarden og Stalden. 1. Fedning af unge Hons. Foderet beftaar i en Deig af Klid og kogte Poteter, hvor— af der daglig forbruges 2 Bufhels til 60 Stykker. Med denne Masſe fodres de daglig 3 Gange, om Morgenen KL. 6, Middag KI. 12 og Aften KI, 6. Efter begge de førfte Fo— dringer indefpærres de 1 Time enkeltvis i Morke, for at de fan fove, men efter Aſtenfodret og til neſte Morgen forbliver de al- deles i Morke. Det maa omhyggeligt iagttages, at de altid om Morgenen erholder deres Foder. Om Vinleren træffes Fodringstiderne noget mere ſammen, hvorved de fommer til at fove længere, men hvorved Fedningen begunftiges i høi Grad. 2 Ut fede Kalkuner. Pulveriſeret Trokul blandet i Mel og kogte Poteter vil fede Kalkuner (turkeys) i meget fort Tid. 3. Opfodning af unge Kalve. Hvad Anvendeljen af Bønnefuppe til Opfødning af unge. Kalve angaar, fan vi meddele følgende Angivelſe, der er prø- vet ved Erfaring. Friherre v. Rothenham paa Rent- weinsdorf i Baiern, har i Løbet af 2 Mar anvendt denne Suppe med god Følge. Blandingen for en Kalv beftaar af 1 Kvart Vand, 1 Kvart afffummet Mælk, 70 Gram ſkraaet Malt, 70 Gram Hvedemel, anden Sort, og 90—100 Draaber af tve- kulſur Kali (2 Dele tvefulfur Kali opløft i 11 Dele Vand.) Den hele Blanding bliver omrørt, ftaar i 14 Time, gi- ves et Opfog under Omroring og efter Kogningen filtreres det gjennem tæt Tøi, for at Maltfpidferne og det uopløfte Hvedemel ikke ffal foranledige Opblæsninger og andre Ulem— per. Den holder fig i 24 Timer og maa derfor tilberedeg hver Dag. Kalven erholder de førfte 6 Uger hele Koens Mælk; der— efter affortes ſukcesſivt paa Mtælfen, der erſtattes med Suppe, indtil den pr. Dag erholder 8 Kvart Suppe og ingen Mælf mere. J Forening dermed gives Kløver og Enghs, faa me— get ſom Kalven vil æde. (Efter 3 Maaneders Forløb faar Kalven fun Halvdelen af Suppen, og denne Suppe tilfættes hver Dag + Pd. Hørfrøfager, om Efteraaret ogſaa nogle kogte Poteter. Værten af Kalven beløber fig gjennemfnitlig til 2 Pd. pr. Dag. En Kalv, der erempelvis blev afvænt den 22de Februar f. A., havde gjennemfnitlig til November f. A. tiltaget 24 Pd. daglig. Taaler Kalvene iffe Modermalken, faa gives de ftrar Suppe. Efter denne Fremgangsmaade har Suppen aldrig havt nogen ffadelig Følge. Diarrhoe er aldrig forefaldet. Sup— pen virker ogfaa ganffe fortræffelig til Opfodning af unge Svin, og har navnlig fifret mod Diarrhoe, fom faa hyppigt dræber disſe. J. v. Liebig angiver efterfølgende Forſkrift til denne Suppe: 1) 280 Gram Hvedemel foges flar med 4 Kvart Band og 2 Kvart Malk, til det danner en ſedvanlig Malkedeig, 2) derpaa tilfættes 2 Kvart Malk og 3) 36 Gram Kalioplosning, hvorpaa tilfidft 4) den ffraaede Malt tilfættes den hede Meldeig, ftaar paa et varmt Sted under Omnøring i 4 Time, opfoges endnu en Gang og filtreres efter Opfogningen. —— 4. Out Fodring af Svin. Foderets Indflydelſe paa Svinekjodets Godhed er bleven underſogt paa forffjelige Steder i England. Det fremgaar heraf, at Yorkſhire Svin, fom fra Begyndelſen af Fedetiden indtil Slagtningen hovedfagelig fodres med Mælt og Malke— affald, gav det finefte og meſt velſmagende Flaſk, ligeſom de i forholdsvis korteſt Tid opnaaede den hoieſte Slagtevægt. Næft derefter var det Svin af ſamme Race, fodrede med Byg, der gav den forholdsvis hoieſte Slagtevægt og meget velſma— gende, fint Fleſt. Ogſaa Svin, der var fedede med en lige Blanding af Havre og WÆrter gav et godt Reſultat; Kjødet var vel neppe faa mørt fom de førftnævnte to Hold, men Fle— flet var faft og godt. Svin, fom var fodrede udelukkende med Mais, gav Flaſt af blød og løs Kvalitet, men opnaaede ved Siden deraf en forholdsvis hoi Slagteveegt. Svin, der var fodrede udelukkende med Poteter, gav ſvampet, let og ſletſma— gende Flæff, der ved Kogning faldt ſterkt fammen. Svin, fodrede hovedfagelig med grøn Kløver, gav et eiendommelig gult, ſſetſmagende Flæft. Bed ſterk Fodring med Oliefager og Linfrø fammen med Bygftraa danner der fig løft, fedtet Vlæff med en ſterk, meget ubehagelig Biſmag. Bonnefodrede Svin giver faft, tungt fordøieligt Flæft af ikke færlig behage— lig Smag. Oldenfedede Svin gav ikke noget færligt godt Reſultat, og Kjødet var af en ubehagelig Smag. 1) Det bedfte Flæff i Smag og det fværefte i Vægt giver de Svin, der er fodrede med Melk. Dette ſtaar Fodringen med Korn, nemlig Mais, Byg, Havre og Xrter nærmeft. 2) Poteter giver et løft, let og ſmagloſt Flæff, der taber meget i Vægt ved Kogning. 3) Flæffet af Svin, der er fodrede med Klid, bliver gult, uden Fafthed og flet i Smag. 4) Oliekager og Oliefrø frembringer et løft, fedtet Fleft af en ubehagelig Smag. 5) Agern giver et let veiende, haardt, uſundt Fleft. — — 5. At fan Hong til at lægge Æg hele Aaret igjennem. Hver Høne ffal have en Ounce friſk Kjød hver Dag, og om Vinteren blandes lidt rød Peber i deres Føde. Giv dem tilftræffeligt Korn, Band, Græs og Kalk. 6. Hvor mange Xg fan en god Høne lægge? En Høne har i dens Wyggeſtok i et rundt Tal omtrent 600 Wg, fom den udvifler og fan lægge. Af disfe 600 ſmaa Wg lægger den, naar det gaar godt, i det førfte Mar omtrent 20 Stykker, i det andet 120, i det tredie 135, idet fjerde 114; i de følgende fire Aar aftager Lægningen ca. 20 Wg aarlig og i det niende Mar lægger Hønen i det heldigfte Tilfælde fun 10 Wg. Den, der altfaa vil have en rigtig Overensftemmelfe mellem Foderet og den Nytte, man har af Hønen, ffal aldrig holde en Høne længere end til det femte Aar, med mindre den er af en værdifuld eler fjelden Race. 7. Ut opbevare Wg. Til hver Spand Band ſettes 2 Pint friſk, læffet Kalt og 1 Pint almindelig Salt. Det Hele omrøres vel. En Balle fyldes halvt med denne Blanding, og Æggene lægges ned deri naarſomhelſt efter Juni Maaned. 8. Ny Opbevaringsmethode af g. Et Shanghai Blad beffriver en nys oprettet Induftri i nævnte By. Henſigten er at præfervere Wg paa en faadan Maade, at de fan vedblive at være friffe og pasſende for Brug eller rettere brugbare til at foge for faa lang en Tid, ſom det |fal være, og uden Henfyn til Klimaet. Aggene indſam— les af Wggehandlere, der drager rundt til Farmerne, og de kjobes af Kompagniet paa gode Vilkaar, undertiden billigere, undertiden dyrere, men ftedfe til en lavere Pris end de vilde —— kunne kjobes for andetſteds. Kvantiteten, der præferveres daglig, afhænger naturligvis af Tilførflen, og der fan behand— les indtil 500 Duſin om Dagen, hvis de blot fan ſtaffes. Fremgangsmaaden er overordentlig fimpel. Eggene ſlaages itu, og baade Hviden og Blommen udtømmeg i et ftort, fladt Trug, omfat med Bly og i Skikkelſe fom et vældigt Billiard— bord. Truget er fun faa Tommer dybt; men under det gaar en Masſe Rør, gjennem hvilke der ledes Damp fra en Damp— kjedel, hvorved ggene tørres, indtil de antager Udfeendet af en Slags Wggedeig. Lidt Sukker og Salt blandes deri, og derpaa tages Wggedeigen af og pakkes i Tindaaſer, ſom her— metiſk tillukkes. Forretningen er udelukkende Exportforret— ning, og næften fun paa England. Fremgangsmaaden er en amerikanſk Opfindelſe, og Kompagniet driver ogſaa en lig- nende Forretning her i Landet. 9, Et virkſomt Middel til at vedligeholde Æg. Mir. M. Violette har i en franff Journal for Kemi og Fyſik anbefalet Linolie, fom det virkſomſte og paalideligfte Middel til at opbevare Æg i lang Tit. De overſtryges der- med, fættes i ſerſtilte Smaarum paa inddelte Lifter, til de er tørre, og.nedpatfes derpaa i Smaatonder. Porerne lukkes aldeles, og Æggene bliver uforandrede i utrolig lang Tid, ſom om de var hermetiſk opbevarede. En anden Maade. Hver Aften tager man de Æg, der er famlede i Dagens Løb, og gnider dem omhyggeligt ind med Smør eller fint og rent Svinefedt, faaledes at enhver Pore i Skallen bliver fuld- kommen fyldt, da Luften ellers ikke fan holdes fuldftændig ude, Dernæft lægges et Lag Salt paa Bunden af en lille Kasſe, og heri ſettes Wggene ræffevis paa Enden, men det er ligegyldigt, enten den ſpidſe eller den brede Ende fættes nederft; ovenpaa lægges et nyt Lag Salt, heri fættes ogſaa Ag, og faaledes vedbliver man indtil Kasſen er fuld. Pverft — lægges et Lag Salt, og Laaget maa ſlutte godt paa Kasſen. Paa denne Maade fan Wg opbevares i lang Tid og er lige faa friffe og velſmagende, naar de tages ud efter flere Maa— neders Forløb, fom da de pakkedes i Kasſen. Befrugtede Æg gaar lettere i Forraadnelſe end ubefrug— tede. 10. Sengefjærs Behandling og Brug. AT Dunet Tær. Naar man ſtal forfærdige Sengeflæder til en hel Seng, ønffer man gjerne den finefte og meſt dunagtige Fjær til Ho— vedpuder, og tager hellere den grovere i Underdyner. Den adffilles paa følgende Maade: Man vælger et tomt Værelfe, helſt et, der er rappet eller beflædt med Bord. Her hænger man tvende Læredslagener for det ene Hjørne paa en Snor eller en Stang, og et tredie befæftes høiere oppe lige ind i Hjørnet og hænger ud over de andre, faa at det Hele danner et lidet Telt, Derunder placerer man en Pige, der iffe maa have uldne Klæder paa; hun har et høit, glat Træfpand, fom hun fylder halvt fuldt med ribbet Fjær, og rører deri med en lang, ftiv Viſp (et Ris), da flyver al Dun og fin Fjær op og falder ned paa Gulvet, medens den grove bliver tilbage i Spanden. Naar der iffe flyver mere op, faa tømmes Span— den og hun tager en ny Portion deri, og naar det bliver en ftor Hob paa Gulvet, tømmes den i et Var, For dem, der ikke har et ledigt Verelſe, fan det lade fig gjøre at tage et høit Kar, fætte en lavere Spand med Fjær ned deri og tildæffe ng tilbinde Karret med et Lerredslagen, faa at der fun e" et Hul til Pigens Arm. Wen dette er meget befværligt, da La— genet maa loſes af for hver Ombytning, og det er fent, fordi man ikke med Lethed fan bevæge Armen. At renſe Fjær og Dun. Naar Dynerne bliver gamle og undertiden har været ud— fatte for Fugtighed, faa klumper Fjærene fig deri; Dynerne bliver da ubehagelige at ligge paa, og lader til at være tyn⸗ —— dere, end de virkelig er. For at afhjælpe dette, maa man have et forſigtigt Menneſke, der fan pasſe, at en ftor Jern— gryde eller Bryggekjedel beftandig holdes godt lunken, men aldrig bliver hed. Deri kommes 3 a 4 ftore Haandfuld Fjær ad Gangen, og der røres fagte deri med blottet Haand, til Yjæren er giennemlunket. Da fvæller den ud og bliver ſom ny og levende. Alt Grus og Sand, fom er i Fjæren, ſynker tilbunds i Gryden; dette tømmes ud for hver tredie eller fjerde Gang. Man maa have en Fuftage ved Siden af Gryden for— uden den Fjæren er i, for at tømme den rene Fjær i. En Dyne fer næften dobbelt faa tyk ud efter denne Operation, og Varret vaſkes da med det ſamme. Dynevar. Cr Underdyne maa være 2 a 3 Kvarter længere end den Seng, hvortil den ffal høre — Sengen maalt indeni — og mindft 1 Fod bredere end Sengen; thi dette tager Fylden op, og det er godt, naar Dynen fan lægges lidt op imod Sengens nederſte Ende. Til Underdyner bør man vælge Linbolfter, da Bomuldsbolſter faa let vil revne, naar Dynerne ſtal ven— des i Sengen. Til Hovedpuder derimod — ifær til de øverfte, hvori man har Gun eller fin Fjer — fan Bomuldsbolſter bedre gaa an, ja næften være ligefaa tjenligt. Alle Hjørner paa Puder og Underdyner beſyes med femffet Skind. Ale ny Bar maa gnides paa Brangen, før Fiæren kom— mes i, enten med gul Vor eller med gul Stangfæbe; dog undtager man den øverfte Hovedpude. Er det Bor, da maa Stykket, hvormed man gnider, varmes ofte; Saben er det ikke nødvendigt at væde. Den er billigere end Vor, gjør det ſamme Gavn, nemlig at hindre Sengeflæderne fra at give Støv fra fig, og er langt bedre for Varrene, naar de ffal vaſkes. Det lugter viſtnok ſterkt af Sæben i Førftningen, men naar Varrene luftes godt efter Gnidningen, før man har Fjer i, faa er det iffe værre end Bor. Nogle laver en Køre af qult Bor, opløft i kogende Vand og jævnet med Hvedemel, hvilken Røre bliver ftrøget paa med en Malerkoſt; men dette EPE HER vil fees paa Retten, naar det ikke er paaftrøget med deſto ftørre Forfigtighed ; det ſmuldres af ved Brug og lægger fig i Fjæren fom Støv, og ſaadanne Dyner er meget udfatte for Beſkadigelſe af Rotter og Mus, naar de ligger i ubenyttede Varelſer. Til Overdyner bruger man ingen Smorelſe, men det er godt at have et Undervar af Shirting, for at det øverfte Var lettere fan aftages og vaffes. Til Gjæftefenge bruges meſt Dun, og 7 a 8 Po. er da pasſende til en Dyne paa en dob- belt Seng. Duntæpper. Man fyer det øverfte Betræt i Striber, der er et Kvar- ter brede, og fætter mellem hver ſaadan Aabning et bredt. Bændel eller en Toiſtrimmel af en Fingers Bredde efter Ind- bretningen, ſaaledes at Baandet er fyet til Overſiden paa den ene Kant og til Underfiden paa den anden, og derved gives Teppet et Slags Hoide. Dette maa fyes med Kafteføm, men ikke træffes. Af Shirting fyes lange Poſer, der pasſer til disſe Huller, men fom heller maa være rundelig vide end for ſmale, da det iffe fer godt ud, at der bliver tomme Rum i Overtræffet. Er Tæppet 12 Yard langt, faa er 10 Ouncer Dun pasſende i hver Poſe; men vil man have det faa langt, at det ffjuler Sengen, faa maa man tage forholdsvis mere. Poſerne fan nu ſtikkes ind og tages ud, naar Trakket ffal va— ffes, De maa ſyes faſt med nogle Sting i begge Ender, Dette er tykke Vintertepper; Sommertæpper behøver fun 4 a 5 Ouncer i hver Poſe. 11. Kondenſeret Melk og Fløde til Opbevaring. ; For at kunne indkoge Malken ſaaledes, at den tilbørlig opbevaret fan holde fig i aarevis, udfordres der to Hovedbe— tingelfer, nemlig : 1) At det Band eller de vandholdige Beftanddele, fæd- vanlig 88 Procent, der findes i Malken, bliver fjernede faa — meget ſom muligt, uden at Malkens Natur ſelv væfenlig for= andres, og 2) famtidig at overføre den kondenſerende Malk i en ſaa— dan Tilſtand, at den fan modſtaa Fordærvelje. Hovedarbeidet derved beftaar af følgende Punkter: Malken, der ffal anvendes hertil, maa malkes af renfede og vaſkede Ypere; Den ffal ſtrax ſies med megen Noiagtighed; Den ffal derpaa ſtrax ophedes til Kogepunktet over fri, røgfri Ild; Den ſies derpaa endnu en Gang gjennem et ſtort Blik— dørflag med mange, færdeles fine Huller ; Den afdampes derpaa i et ſaakaldet Vandbad, og under Tiljætning af 3—4 Ouncer almindeligt raffineret Sukker for hver 1% Kvart Mælf under uafbrudt Omrøring, til den har en Konfiftents fom tykflydende Sirup. Det nævnte Vandbad beftaar iffe af andet, end af en al- mindelig ftor Jernkjedel, eler en almindelig Kobbervaſtekje— del, hvori der anbringes en anden, fladere Kjedel, der fan gjøres af fædvanligt tyft, hvidt Blik. Gjennemfnittet af den mindre Kjedel maa omtrent være 2—3 Tommer mindre end den udvendige. Den maa ogfaa være forfynet med en egen, ringformig 5—6 Tommer bred Rand, fom maa anbringes jaa høit, at Kjedelen omtrent naar 3 Del af fin hele Hoide ned i den udvendige Kjedel, og at denne Rand, der hviler paa Kanten af den udvendige Kjedel, efter at denne Kant er be— lagt med Tøi eller Lærred, og endnu fan fæftes med egne Klemmer, altfaa bærer Afdampningskjedlen. Idet Tilfælde, at den indvendige Kjedel er faa ftor, at den maa være forſynet med Hanke, maa disſſe felvfølgeligen anbringes ovenfor be— meldte Rand. Naar der nu i den yderfte Kjedel kommes iaa meget Vand, at dets Overflade endnu er nogle Tommer fra Afdamp— ningskjedlens Bund, og naar der da, efter at begge Kjedler er fat i hinanden, gjøres Ild under den udvendige Kjedel, faa erdet til dette Arbeide nødvendige Vandbad færdigt. Temperaturen SE, HEER af den i den indvendige Kjedel værende Malk fan følgelig al- brig blive højere end Bandets Temperatur i den udvendige Kjedel, og følgelig fan der aldrig være Tale om, at Mælken fan brænde paa. Toertimod, Temperaturen af Malken ved dette Vandbad holder fig i Reglen 20—30 Grader Fahrenheit lavere end den ved fogende Band. Grunden dertil maa fø- ges i den ſtadige Omrøring af Malken, men ogfaa for endel deri, at noget af Dampen i den indvendige Kjedel undviger ved Kanterne. Der fan felvfølgelig heler ikke være nogen— ſomhelſt Fare for for ftæri en Spænding ved Vanddampene. Ut Temperaturen af den indfogende Malk ikke ftiger højere, end ovenfor anført, er netop en Omftændighjed, der ijær bidrager til Fabrikatets Godhed. Hvad Størrelfen mellem Afdampningskjedlen og Vand— fjedlen angaar, faa retter den Førftes Omfang fig altid efter den Sidftes. Den indvendige Kjedel maa altid være mere flad end dyb, da Fordampningen af en Vædffe ved lige Tem— peratur altid er ftørre, jo ftørre Overflade den frembyder til Luftens Indvirfning. Er den indvendige Kjedel 2 Fod i Gjennemfnit, ka vil Bædjfen, naar den ftaar en Tomme høit deri, omtrent udgjøre 8 Kvart, 2 Tommer 16 Kvart og 4 Tommer 32 Kvart. Det maa imidlertid bemærkes, at der ved dette Forhold af Kjedlen maa være et 4 Tommer tomt Spillerum foroven, for at der ved Vedſkens Omroring ikke ffal gaa noget tabt derved. Under Mælfens Afdampning maa Dampen i Vandkjed— [en være i uafbrudt Virkſomhed, for endnu engang at kunne koge den affiede Malk deri, og denne ffal uafbrudt og regel- mæsfigt røres under hele Tiden. Sker dette ikke, faa danner der fig uoploſeligt Skind, der mere eller mindre bidrager til at ødelægge Fedt- og Smørfuglerne i Melken. Omroringen ffal ved mindre Portioner ſke med en Træfpartel, ved ftørre derimod med en ſaakaldet Træffraber. Forend Sukkeret tilfættes, bliver det renfet lidt; dette ſker fimpelt paa den Maade, at det med Halvdelen af dets Vægt Vand koges, ffummes, og den hede Vædffe fies gjennem —— Flonel. Efterat det flydende Sukker er afkjolet til mindſt 167 Grader Fahrenheit, hældes det til Mælfen i Vandbadet. Sukkeret virfer fun ſom Konſerveringsmiddel; thi at det til- lige meddeler en fød Smag, er fun en Bifag, og det faa meget mere, da Malken allerede iforveien indeholder Sukker, nemlig det ſaakaldte Malkeſukker. Tilfætningen af det raffinerede Sukker til den kondenſe— rede Malk gjør vel denne koſtbarere, men uden denne Tiljæt- ning fan ſaadan Malk iffe ſikres fra Fordærvelfe, om der endog anvendes alle befjendte Konſerveringsmaader derpaa. Ligeledes har Erfaringen vift, at Forholdet af Sukkeret til Malken ikke bør formindſkes ſynderligt. Under den videre Inddampning af Malken har man blot at iagttage, at Temperaturen aldrig ftiger over 190 Grader Fahrenheit. En høiere Temperatur virker ffadelig paa Fa— brifatets Godhed. Man maa derfor ftadigt have et Thermo— meter i Brug, og hvis det bliver nødvendigt, maa Tempera— turforholdet reguleres ved Ildens Forftærfning eler Formindſk— ning, ſamt ved flittig Omroring. Naar Mælfen har opnaaet den behørige Grad af Ind— kogning, hvilket blandt andet fjendes derpaa, at den ikke mere løber i tynde Straaler eller draabevis fra Spartelen, men derimod falder af i ftore fammenhængende Masſer, faa ffri-z des der ftrar til Fyldningen af de pasſende Beholdere. Disſe ſidſte beftaar i intet andet, end ſimple Blitdaafer,. hvilfe har viſt fig bedre hertil end Flaffer. De har et Laag, der pasſer nøie, og Sideranden ffal gaa 4 Tomme ned over Daaſen. Størrelfen af Blikdaaſerne er vilfaarlig, men det er henſigts— mæsfigt, at have dem iffe under 1 Pd. og iffe over 2 95.3 Indhold. Hvad Formene angaar, da gjøres de fædvanlig runde, og Forhold mellem Gjennemſnit og Høide er ſom 2% til 4. Det maa fun bemærkes, at Daaſerne og Laagene for— ud udkoges i Sodalud, afſkylles godt, og fættes nogle Minu— ter før Brugen i en hed Ovn, der dog ikke maa være faa varm, at Tillodningen fan fmelte. Naar de vedkommende Daafer er fyldte til Randen med indkogt Malk, bliver de rolig ſtaa— — 79 ende til deres fuldkomne Affjøling, dog ikke ved fædvanlig Temperatur under 66 Grader. J denne Tid ſammentrakker Indholdet fig 1—2 Linier; det ovenover Malken frembragte tomme Rum fyldes aldeles med hed, foncentreret, renſet og kogt Snfferopløsning, hvorpaa Daaſen ftrar dæffes med Laaget, der, fom tidligere fagt, maa pasſe nøie nedover Daa— fen, hvorpaa Fugen mellem Laaget og Sidefanten af Daaſen tilflines med en Deig af Mel og hedt Band. Derved maa Daafen aldrig bringes ud af fin opretftaaende Stilling. Naar denne Deig er tørret, overkliſtres den med en Papirftrimmel, der er godt ftrøget med ſterk Klifter. Naar dette Luffe er til— børligt tørret, fan Daaſen lægges i hvilkenſomhelſt Stilling. For at der ikke ffal anvendes nogen Kraftanftrængelfe med at aftage Laaget ved Aabningen af Daafen, er det retteft, at ftryge Daaſens yderſte Rand, faa langt Laaget gaar ned, med friſk, fmeltet og atter affjølet Smør, førend Laaget fættes paa. Den paa ſaadan Maade fondenferede og opbevarede Malk holder fig ganſke fortrinlig, og naar den er tilberedt med noiagtig Jagttagelſe af alle de her meddelte Regler, dan— ner den et Fabrifat, der let lader fig blande i alle Forhold med koldt ellev varmt Vand, men en faadan Blanding fan ikke adſkilles fra frifÉ, forud kogt og afkjolet Melk, naar det undtages, at den har en fødere Smag. Dog dette fan aldrig være til Stade; Indkogt Fløde J den nyefte Tid har man flere Steder leveret indfogt Flode, der behandles aldeles paa famme Maade ſom Mælken, fun maa følgende iagttages : Til 1 Del Fløde tages 1 Del nymalket Mælk, hvorved Fabrikationen lettes endel. For at erholde Floden, ffal den nymalkede Mælk fun ſtaa i 12 Timer, hvorpaa Floden af— ffummes og blandes med lige Dele nymalfet Melk. Malke— fadene ffal være tildæffede og for hver 12 Potter nymalket Mælk, der henfættes til at anfætte Fløde, kommes der førft en Opløsning af 3—2 Ounce tvefulfur Natron deri, ſom omrøres godt i Mælfen. Denne maa ved hele Arbeidet behandles med den hoieſte Grad af Renlighed. 12. Fortættet Melk. J New Pork bejtaar der en Fabrik til Fortætning af Mælt; Cieren hedder Blatchford. 112 Pd. nymalfet Mælk, 28 Pd. hvidt Sukker og en Theffefuld tvekulſur Natron blan- des, kommes i emaillerede Jernpander og inddampes i et ved Damp ophedet Mariebad. For at lette denne Inddampning, er her ved Hjælp af Vinger og andre findrige Indretninger frembragt et Lufttrek mellem Laaget af Banden og den for- tættende Mælk. Ved Dampmaffinen bevæges der nogle Om— rørere, for let at bevæge Mtælfen under Inddampningen, hvil- fet imidlertid ffer faa forfigtigt, at der iffe dannes Smør. Omtrent i 3 Timer gaar Malken over i en deigagtig Tilftand. Ved ſtadig Omrøring og Opvarming bliver Malken tilfidft forvandlet til et Pulver af ſamme Farve fom Fløde, Den udfættes derpaa for Afkjoling i Luften, afveies i Pund, og ved Hjælp af en Presfe af 20—30 Centners Tryk, bringes den i Form af Plader, der er jaa ftore, ſom fmaa Murften, i hvil Ten Tilftand de overtræffes med Staniol og kommer i Han— delen. En af disfe revne Mælfeplader, der opløfes i Vand, afjætter Natten over en fed Fløde, der fan forvandles til for- trinligt Smør. En anden Opløsning fan hurtig forvandles til Balle ved den for fædvanlig Mælk anvendte Fremgangs— maade. 13. At forøge Mængden og Godheden af Malken. Koerne ffal fodres med Potetes eler andre Rødder og giv dem desforuden 2 Kvart Hvedeklid i 6 Kvart Balle Mor: gen og Aften. 14. At holde Mælk fød og gjøre fur Mælk ſod. Kom lidt "Carbonate of Magnesia” i Mælfen. — 5 a 6 Gran Potaſke til hver Kvart Mælk eler Fløde, vil forhin— dre, at den “ſtilles“ under Kogningen. ES RES 15. Ny Methode at til uditille Floden fra Melken. Hr. Edvard Murneth i Southboro har paa en ny Maade løft dette faa vigtige Problem i Meierifaget. Hidtil har det været den almindelige Mening, at for at udffille Flo— den med det bedfte Reſultat, ſtulde Mælfen være fuldftændig i Ro. Mr. Murneth gaar ud fra det lige modſatte Princip og vedligeholder en ftadig ftrømmende Bevægelfe i Malken. De Mælfefade, han anvender, er 6 Tommer i Gjennemfnit og 20 Tommer dybe. Disſe er indfattede i Bunden af et ftort Trætrug faaledes, at Mælfefadene med 12 Tommer af deres Dybde rager nedenfor Truget. Truget bliver fyldt med Jåvand, og ovenpaa Fadene, der er forſynede med Laag, læg ge3 ligeledes Is. Dette virker altfaa affjølende paa de øverfte Lag, medens Malken i Bunden af Fadene bliver holdt i den ſamme Temperatur, fom Luften i Lokalet, 79 Gr. Fah— renheit. Mlælfen paa Overfladen ſynker følgelig nedefter ef- terhaanden ſom den bliver affjølet, medens den varmere Malk forneden ftiger opad, og paa denne Maade er der alt- faa tilveiebragt en ſtadig Stromning i Malken, faalænge der i denne er nogen Temperaturforftjel. Paa denne Maade ſkal Flødens Udſondring foregaa meget hurtigere og fuldkom— nere end efter nogen anden Methode. 16. Subftitut for Fløde. Tag to eller flere WÉg og piff dem vel. Held derpaa fogende hed The over dem, men langfomt for at hindre dem fra at ſtilles. Ingen vil kunne ffjelne dette fra tyk Fløde. 17. At holde Smør haardt i varmt Veir, En ſimpel Methode til at bevare Smorret fra at blive flydende i: Sommerheden er at fætte en omvendt Lerkrukke uden Glaſur eler, hvis man ikke har andet, da en Blomfter- potte over Smørfadet eller Smorkrukken, ſaaledes at denne — —— bliver helt dekket. Til ftørre Sikkerhed fan man omgive Lerkrukken med et fugtigt Klæde og hælde lidt Band paa Smørfadet. Smorret vil ved denne Fremgangsmaade holde fig aldeles koldt. 18, At forbedre fordærvet Smør. Smorret fmeltes i to Gange dets Bægt af fogende Vand og det Hele ryftes godt. Det fmeltede Smør hældes derpaa i koldt Band for at blive faft. En anden Maade er at udvaffe Smørret i god, nymal- Tet Mælk. Harſk Smør fan gjøres brugeligt ved at bruge 1 Pint Band til hvert Pund Smør efterat der førft er tilfat Bandet 20 Grains af ”Chloride of Lime” til hver Pint. Smor— ret vaffes vel i denne Blanding og udſkylles bagefter i foldt Band og Salt. 19. En anden Maade at gjøre harſtk Smør brugbart. Det fordærvede Smør ſmeltes ved ganſke fvag Ild; til 10 Pund Smør tiljættes 5 Ouncer friff brændte og ftødte Træful, FOunce ftødt Kridt, 1 Spifeffe Honning og nogle gule Gulerødder, der er ffaarne i Sfiver, Denne Blanding holdes fmeltet i 4 Time over godt varmt Band og omrøres vedvarende, ligejom det dannende Skum ofte afſkummes. Det hældes derpaa i en aaben Ovn gjennem en fin, forzinket Staaltraadsſigte. Smør, der er behandlet paa denne Maade, er efter Afkjolingen lugtfrit og af en behagelig Smag. Til: fætningen af Træful har til Henfigt at optage den i Smorret værende Gas, det ftødte Kridt neutraliſerer den tilftedevæ- rende Smorſyre, Honningen forbedrer Smagen, og Gule- rødderne meddeler Smorret en gulagtig Farve. Ved Sigt- ningen fjernes de tilfatte grove Beſtanddele. De finere Dele fætter fig under Afkjolingen paa Bunden. Efterat Smørret er affjølet, optages det af den Behol- der, ſom det er i, Bundfaldet ffjæres af, Klumpen ſtæenkes rundt om med friſk, foldt Band, og det opbevares paa et kjo— ligt Sted. Det paa Overfladen værende Band fordamper meget fnart og maa ofte ftænfes paa igjen. Det har vift fig fordelagtigt, naar Beholderen, hvori Smørret opbevares, altid ftaar i koldt Vand, der daglig fornyes. 20. At gjøre Smør holdbart. Tag 2 Dele af det bedſte Salt, 1 Del helt, hvidt Suk— fer, 1 Del Salpeter og bland det godt, Til hvert Pund Smør tages 1 Ounce af denne Blanding; det arbeides godt ind deri, og Smorret bevares paa et kjoligt Sted i tæt Ind- pakning. Det fan holde fig to Mar. 21, Uld at blege uden Svovl. Den loſe Uld eler Uldgarn vaffes førft paa den bekjendte Maade med Soda og Sæbe, udffylles godt og kommes der- paa i et foldt Bad, hvori der for 100 Pund Uld er opløft 2 Pund fvovlfur Natron, hvori den bliver 1 Time, Den op— tages, og i det ſamme Bad tiljættes 6 Bund Saltfyre, ſom omrøres godt deri, Ulden kommes deri og bliver der endnu 1 Time. Karret, hvori dette foretages, ffal være godt tildæt- ket, og der maa iffe anvendes mere Vand dertil, end der netop er nødvendigt for at kunne bearbeide Ulden godt i Vaſken. Bagefter maa det udſkylles gjentagende i flere Gange fornyet Vand. Den lyſe Uld eler Garnet erholder derved et meget hvidere Udfeende, end om det var bleget ved Svovlning og holder fig længe hvidt uden atter at erholde et gulagtigt Skjcr. 22. Faareulds Vaſk. Det er en bekjendt Erfaring, at friſk, vaſket Faaruld la— der fig blege hvidere og leverer altſaa ogſaa renere Farver i — — lyſere Toner, end naar den bringes i Handelen med Faarenes Sved og forſt bliver vaffet af Fabrikanten. Den Sidſte fer derfor med Rette paa vaſket Uld og foretræffer denne. Men derved ftilles den Fordring, at Ulden vaſkes før Klipningen og altſaa paa Faarene, hvilket Landmanden trykker fig ved, fordi han frygter for at ffade Dyrenes Sundhed. (En Udvei herved er fimpel. Det fommer nemlig iffe derpaa an at vaffe den endnu levende Uld, men fun paa, at Sveden ikke faar Tid til at indtørre, thi ved Luftens Indvirkning bliver den faa forandret, at den bagefter ved Blegningsmidlerne fun viger vanffelig eler flet iffe mere. Den afflippede Uld vaſkes derfor ftrar, og begge Parter" tilfredsftiles. Kjoberen fan gjerne bære Tabet ved BVaffelønnen, thi han fparer den paa mange Maader. z 23. Rensning af Talg. 100 Dele Talg kommes i 100 Dele fogende Band, faa at det ſmelter og tilfættes en Opløsning af 4Dele kryſtalliſeret fulfur Natron i 20 Dele Band, hvorpaa Blandingen omrø- res, idet Temperaturen deraf holdes over Talgens Smelte— punkt, til den fuldftændig er gaaet over i en flydende Masſe, hvorpaa den ophedes til Kogning. Der tilfættes nu 400 Dele Band, idet der fortfættes med Omroringen. Det ſtal derpaa fætte fig, den nedenftaaende vandholdige Veſke aftap- pes, og den ovenover fvømmende Talg famles. Da denne endnu indeholder kulſur Natron, faa blandes den igjen til en flydende Masſe og udvaffes atter med 400 Dele Vand ved Koghede. De bedfte Talgforter ffal ſaaledes behandles to Gange, men de flefte Sorter i Handelen derimod tre Gange. Ved den anden Behandling anvendes 2—4 Procent, ved den tredie 2—3 Procent kryſtalliſeret, kuſſur Natron. Herpaa udvaſkes Talgen enten blot med Vand alene, eller med Vand, fom er tilſat 1 Procent Saltſyre, og udvaſkes derpaa med rent Band, Alle disfe Vaſkninger maa udføres med hedt Vand, og Blandingerne ffal holdes kogende i $—3 Time. SUR RER Ved Anvendelfe af denne Fremgangsmaade i det Store fan der benyttes et Træfar med Roreapparat, og Ophedningen be- virfes ved Indledning af Damp. For at forhindre Dannel— jen af Kalffæbe, anvendes der bedſt deftileret Vand, eller Vand, der forud er befriet for Kalken ved Tiljætning af kul— fur Natron. Den fra Behandling af Talgen med fulfur Natron tiloversblevne Væffe mættes med Saltſyre eller Svovlfyre, hvorved den opløfte Fedtſyre tilligemed de i denne Væjfe endnu værende Fedtdele opløfer fig. Det ſamles og anvendes ſom Material til Tilberedning af Sæbe eller af Stearinfyre. Det paa den nævnte Maade renfede Fedt har aldeles tabt fin ubehagelige harſte Talglugt. Det er faa godt, at det fan anvendes til Stegning af Kartofler og Kjød etc. 24, Fire prisbelonnede Fremgangsmaader for Indſalt— ning og Rogning af Skinker. Landveſensſelſkabet i Maryland havde udfat fire Belon— ninger for den bedſte Maade at falte og røge 1000 Po. Skin— fer, der ffal holde fig i Længden. Disſe fire Belonninger blev tilfjendte efterftaaende Methoder: 1) 23 Bo. Salpeter blandes med + Bufhel Salt, begge fint pulveriferede, tilfættes 3 Pd. brunt Sukker og 22 Kvart Molasſes, Flæffet indgnides godt med denne Blanding og nedlægges i et Saltekar. Hver Uge ompakkes det og tilfættes en Smule Salt. Efter 3—4 Ugers Forløb optages det, af- vaffes og hænges 2—3 Uger til Tørring. Det røges derpaa med Hidory i 3—4 Uger, hvorpaa Skinkerne lægges paa et kjoligt Sted og nedpakkes i Hø eller Hakkelſe. 2) Efterat Flæffet er løft fra Benene indgnides det Stykke for Stykke med ſtodt Salpeter paa Kjødfiden og da ifær hvor Benene har været, en Spifeffe Salpeter til hver Skinke og en Theffe paa hvert Skulderſtykke; til Midterſtyk— Tet bruges halvt ſaameget. Ved Nedpakningen indgnides det med Salt og paa hvert Lag Flæff lægges 1 Tomme tykt Salt- — — lag, idet Flæffet ved neſte Lag lægges med Kjodſiden paa Salt⸗ laget. Flælfet lægges paa et Træftilads eller paa tykke Bræ- deunderlag i en fold Kjælder og opbunkes ſaaledes mellem Brædelag. Flæffet legges med Hudfiden nedad og ordnes paa følgende Maade: førfte Log Skinker, andet Lag Forſtyk— fer, tredie Lag Mellemſtykker og fjerde Lag de mindre Styk— fer, Alt uden Ben. Paa denne Maade ligger Flæffet ved mildt Veir i 6 Uger og ved koldt Veir i 8 Uger; Lagen lader man uhindret flyde af. 3) + Bufhel fin Salt, 2 På. brunt Sukker, 25 Pd. Salpeter og 28 Pd. bedfte Sirup blandes, Flæffet indgnides dermed, til Blandigen er forſvundet, hvorpaa det nedlægges i et Saltefad. Hver Uge optages det, nedlægges atter og efter 6 Ugers Forløb er det færdigt. Begge de førfte Gange det optages, maa der tilfættes en lille Vortion Alun. N 4) 21 Pd. tørret og fintſtodt Salpeter, 4 Bufhel finefte tørret Salt, 3 Pd. brunt Suffer og 22 Pd. bedfte Sirup blandes ſammen, Flæffet indgnides dygtigt dermed og nedlæg= ges i Saltefadet. Efter 3—4 Ugers Forløb optages det, af— vaſkes, tørres og hænges i Røg. Efter 3 Ugers Forløb, idet det er røget med Hidory, er det færdigt og indpakkes i Lærred, pakket i Hø eler Hakkelſe og opbevares. Fra Tid til anden efterſes Flæffet; er Indpakningen blevet fugtig, maa den fornyes. 25. Udtrekning af dyriſt Fedt, naar det ffal bruges ſom Neringsmiddel eller til Parfumeri. Det friffe, raa, dyriffe Fedt bliver faa meget ſom mu— ligt befriet fra alle kjodagtige og hudagtige Dele, ffæres i tynde Strimler eller ſmaa Tærninger, og vaſkes faa længe i koldt, falffrit Vand, til dette løber farveløft af og iffe mere indeholder nogle Bloddele. Efter Afdrypningen kommes det udvaſkede raa Fedt i en cylindriſk, tondeformig Stentøis- krukke, lige op og ned, af 1 Yards Hoide og % Yards Vidde i Lysningen; den fættes i et Vandbad, der ophedes med Damp til Smeltepunktet af Fedtet. Paa Bunden af denne Krukke ——— er der anvendt en Hane af Træ eller Stentøi, ſaaledes at Krukken fan tømmes uden at optages af Vandbadet. Ef— terat den er fyldt $ fuld med det ran Fedt, lægges en ſigteag— tig, gjennemboret Stentøisffive, der flutter i Krukken, paa Overfladen af Fedtet, der tilfættes 10 Procent høift fortyndet, kemiſk ren Saltfyre (3 Pund femiffren Saltſyre af 1,12 ſpe— cifik Vægt paa 100 Pund Vand), og Beholderne dætfes med et tilflebet, godt fluttende Laag af Stentøi . Ved Opvarmningen fmeltes Fedtet i Cellerne. Hudde— lene, der løsnes af den fortyndede Saltſyre, lader Fedtet flyde ud, og det ſamler fig ovenover den gjennemborede Stentøis- ffive, hvorved denne lidt efter lidt ſynker tilbunds; alle hud— agtige og endnu ikke fmeltede Dele trykkes nedefter og føres ned i den fortyndede Syre, fom har famlet fig der. Naar alt Fedt er ſmeltet, og alle Huddele forftyrrede, faa aftappes den ſure Veſke, og Fedtet udvaffes 2—3 Gange i hedt Vand. (Denne ſure, limholdige Væffe giver en fortrinlig Gjodning, efterat den er tilſat pulveriferet Phosphorit). Det fidfte Vaſkevand tilfættes en lille Portion kulſur Magneſia, for at Fedtet fuldjtændigt ſkal ffilles fra Syredelene. Det udvaffede Fedt oploſes derpaa i en lignende eller den halve Maaldel Svovlæther, hvorved Bandet og en flimet, kvcelſtofholdig Beſtanddel fraffiles. De tidligere nævnte tvende Dele fjernes ved Dekantering. Den klare Fedtoplos— ning kommes i et fortinnet Kobber: Dampbdeftillationsappas rat, og Oplosningsmidlet indvindes atter ved Deſtillationen. Det renſede Fedt er fuldftændigt lugt: og ſmagfrit og har næften ingen Farve. Det indeholder intet Spor af Vand eller nogen fvæljftofholdig Subſtans, hvorfor det fan opbe— vares i aarevis, er ikke underkaſtet Harſkhed og egner fig for— trinlig foruden til Husholdsningsbrug ogfaa i Var: fumeriet, Det ftørre Udbytte af Fedt og den fortrinlige Kvalitet deraf, fom der opnaaes ved denne Fremgangs— maade, belønner rigeligt de dermed forbundne Omſten— digheder. — 8— 26. Stangfæbe. Til 10 Pund Fedevarer, Fleſk, Talg ofv. tages 6 Pund Soda og 3 Pund læffet Kalk. Dette kommes i et Kar, og blandes vel; faa kommes 15 Kvart fogende Band paa lidt efter lidt under beftandig Omroren, og faa ftaar det ftille for at klare. Naar den klare Lud er øft af, kommes atter 15 Kvart fogende Band paa Bundfaldet under ſtadig Omrøren, hvilfet atter ftaar ftile at flare. Den førft opløfte Lud og Fleſket fættes paa Ilden og ffal foge i 4 Timer, medens man lidt efter lidt hælder den ene Halvdel af den ſidſte Lud til, alt under ſtadig Omrøren, faa det ikke fommer af Kog. Derpaa fommer man 14 Kvart grovt Salt i og lader det foge i 14 Time. Man maa iffe hælde mere Lud til, efterat Saltet er kommen i; thi da vilde Sæben ikke ffiles fra Luden. Der— paa løftes Masſen af Ilden og henftaar til næfte Dag; Sæ- ben ligger da ovenpaan. Man ffærer den af faa langt ſom Den findes, og fætter den atter paa Ilden med den anden Halodel af den fidfte Lud og lader den koge henimod en Time. Saa henfættes det til næfte Dag. Sæben vil da være ftiv og fan ffæres i Stykker, der henlægges paa Hylder at tørres. Der bliver en Mængde Sæbe af denne Portion. Hvis en Gris ved et Tilfælde ffulde dø, inden den bliver flagtet, fan man tage Alt, Ben og Sfind, fun ikke Børfterne; det foger ud i Luden. Er det et ftort Svin, faa bør be ftørfte Ben fratages. Man fan aldrig benytte et ſaa— dant ſtyrtet Svin bedre end til den beffrevne Stangfæbe; thi man faar indtil en Trediedel mere Sæbe end Svinets Vægt. 27. Blegning af Svineborſter. Svinebørfterne udvaſkes førft dygtigt i en Opløsning af Smørfæbe i varmt Band, udſtylles derefter godt med koldt Band og lægges i 2—3 Dage i en mættet Opløsning af Svovlfyrling, hvorpaa de udvaffes dygtigt i flere Gange for— —— nyet rigeligt Vand og tørres. Borſterne beholder derved de— res Clafticitet, har en ſmuk Glands og er fuldfommen hvide. 28. At farve hele Lammeſtind med Ulden til Jodtæpper foran Senge, Vognteæpper ofv. Den Behagelighed fom et langhaaret, blødt Lammeſkind frembyder ved det ovennævnte Brug, har, i Forbindelfe med det ſmukke Udfeende, ſom et ſaadant Skind yder, da det fan farves i enhver Uldfarve, foranlediget, at den Slags Tæpper nu begynder at indtage en fremragende Rolle i Handelen, De Vanſkeligheder, ſom Farvningen af et ſaadant Skind med Ulden paa, har frembudt, er nu overvundne, og Arbeidet der— ved fan udføres paa følgende Maade. Sfindene vaffes i rindende Vand, ffrabes paa Kjodſiden, Fødder og Hovedſtykke afffæres, de udfpændes i Ramme, Kjodſiden overſtryges med en Garveopløsning af 1 Pund Sumad og 3 Pund Vand, for at blive garvet paa ſedvanlig Maade; derefter behandles Uldfiden med en ſtoerk, alfaliff Sæbe og udvaſkes; Kjødfiden behandles endnu en Gang med Garveaffogningen og derefter farves det endnu vaadt. For at forhindre, at Sfindet ikke ſkal blive krollet, og for at opnaa, at Farven ffal blive ens- formig fordelt, maa det førend Farvningen udfpændes paa ei tilftræffeligt ftort Brædt, der pan Underfiden er forfynet med Tværlifter, for at det ikke ffal flaan fig. Ved Skindets Ud— fpænding maa det iagttages, at det Hele, der lægges med Kjodſiden paa Brædtet, ſlutter faa faft og regelret dertil fom muligt. J denne Henfigt fugtes Brædtet, det med Garveafkogningen behandlede Sfind lægges derpaa med Kjodſiden, og faftftrammes med (maa Som. Brædbtet er des— uden forſynet i de fire Hjørner med Oſkener, hvori der er an— bragt fire, lige lange, tynde Kjæder, fom i Midtpunktet for- enes i en Ring, hvori der er faftgjort en længere Kjæde, ſom gaar over en Valſe for at funne hæve og fænfe Brædtet alde— — 90 — les vandret, Uldhaarene hænger faaledes nedefter, naar Sfin- det er udfpændt paa Brædtets Underfide. Farvningen ffal udføres i flade, 12 Tommer dybe Me— talpunder, der er ftørre end Brædtet, fortinnede og forſynede med en dobbelt Bund, for at funne ophedes ved Damp. En faadan fyldes med Vand, tilſat et Farveafkog efter Farvens Beſkaffenhed, men det ffal være temmelig koncentreret for at undgaa Sfindets for lange Ophold i Badet, hvorpaa det op- hedes til Kogning ved Damp. Over Panden er der anbragt den nævnte Valſe, Brædtet hænges derunder, og ved Hjælp af den enkelte Kjæde, fan det hæves og ſenkes. Det fæntes indtil Overfladen af Farvevæffen og et Dieblik ned i Farven, hvorved Skindet felv faar et Farveffær, men det hæves ftrar noget for fun at farve Ulden, hvilfet fler meget let, Farvevæ- ſken ffal holdes fogende under Arbeidet, men den maa ikke boble, fun perle, og det fordampende Band maa vedvarende erftattes, for at det rigtige Forhold bliver tilſtede. Det er ofte nødvendigt at give mere end et Bad. Efter at Farven er fremftaaet, bliver Skindet afffyllet og tørret, efterat det førend Tørringen er tilflippet med en Sar. Enhver fan foretage denne Farvning med behørig For: figtighed, og naar Hovedpunkterne iagttages, nemlig: regel- ret Udfpænding, vandret Sænfning i Farvevæffen, et roligt kogende, ikke boblende men temmeligt ſterk Farvebad og Er— ſtatning af det fordampede Band. Alle Anilinfarver er ud- merkede dertil, og de meſt brugelige Farver er: Ponceau, Gul, Grøn, Bronze, Blaa, Orange, Brun, Penfée og Sort. At alle ſmukke Uldfarver ogſaa fan benyttes er en Selvfølge. . 29. Fabrikation af Sundhedsſaaler for folde Fødder. Dr. Winterfeldt, der længe har havt fin Opmærkſomhed henvendt paa det bedfte Stof til Sundhedsſaaler, har be- kjendtgiort de Erfaringer, han har indvundet, og han medde- ler Følgende i den Anledning : Der anbefales i Almindelighed mange forſtjellige Maa— der til Opvarmning af Fødderne, og de fan ogfaa for en Del udøve god Virkning; dertil hører navnlig Indlægningsfaaler i Fodtøiet, og dertil anbefales der mange forſtjellige Stoffer, faaledes fjendes Saaler af Filt, Kork, Hundehaar, Bæver: haar og deslige Fabrifater, der ved Begyndelſen af den folde og fugtige Aarstid lovpriſes i de offentlige Blade til Publi— kums Afbenyttelſe. Antages det, at den Ubehagelighed, man foler, naar man har folde Fødder, ſkriver fig fra de fugtige Uddunſtnin— ger ved det almindelig brugelige Fodtøi, og ſom tilbageholdes af Læderet famt ſamles paa Foden, faa moa man have Op— merkſomheden henvendt paa, at hæve denne Ulempe ved det Materiale, hvoraf Indlægningsfaalerne dannes, og derfor kun vælge ſaadant Stof dertil, ſom tiltræffer de fugtige Ud— dunſtninger. Det er indlyfende, at de nævnte Stoffer fun fan fvare dertil i ringe Grad. Skal der vælges et Materi— ale, der fvarer til denne Henfigt, faa maa der afviges fra det hidtil Anvendte. Et af de Stoffer, ſom er meſt ſtikket til i hoi Grad at tiltræffe Fugtighed, er tør, dyriſt Gelé. Der: ved vil det lykkes at opnaa, hvad der føges i det forudnævnte Tilfælde, og Erfaringen har nu godtgjort, at det anførte Stof er brugbart, og det anbefales færdeles meget dertil. Paa følgende Maade fan Enhver fremtidig let tilberede fortrinlige Sundhedsſaaler, der allerede er indførte og bru— ges mange Steder. Er helt, ikke for tykt Ark ulimet Pap befæftes med Smaaſom paa en fimpel Bordplade, hvorpaa der tilberedes en hed, temmelig foncentreret Limopløsning, idet der paa 1 Bund Lim tillige anvendes 4 Ounce fur, fromfur Kali. Li— men lægges nemlig Aftenen i Forveien iblød i faa meget Band, at den dekkes deraf; Vandet afhældes næfte Morgen, og den geleeagtige Lim koges i en lille Kjedel, der ftaar i ko— gende Band, og dertil tilfættes den nævnte Kali. Limen ſtryges varm og regelmæsfigt paa Pappet ved Hjælp af en bred Penſel, og efter nogle Minuters Forløb fornyes Paa— — "MER ftrygningen, og den gjentages faa ofte, efterat Pappet har indfuget faa meget fom det vil modtage, til der udvendig ftaar et rigtigt tykt Lag Lim, der, efterat det er tørret, omtrent vil udgjøre en Linie. Strax efterat det ſidſte Lag er paaftrøget, ſtros der fort klippet Lammeuld over det Hele, hvorpaa det tørres langfomt i tør, men ikke for varm Luft. Af denne Papplade ffæres Saalerne af Størrelje efter Fodtøiets ind— vendige Form, Den Lim, der anvendes, maa være af den bedfte Sort, og maa ikke koges for længe, da dens gode Egenfſkaber ellers aftager, idet den da vil klebre, naar den tørres, efrerat have været fugtig. Tilſetningen af den ſure, kromſure Kali bi— drager ikke alene til, at Limen ikke fan fordærves, men den betager den ogfaa den Egenſtkab at klebe i fold Tilſtand. En ſaadan Lim beholder desuden den Egenſkab, at modtage en ftor Portion Fugtighed og atter at tørres, uden at dens ke— miffe Sammenhæng eller ydre Beffaffenhed forandres. Disfe Saalers gode Birfning vil fnart erfares ved Bru— get. Saalerne modtager de fugtige Dunſter, og Fødderne bliver vedvarende tørre. Er man meget tilbøielig til at lide af folde Fødder, faa er det nødvendigt, at ombytte Indlæg= ningsſaalerne med andre, der er tørre, og blot tørre de af- tagne Saaler paa et pasſende, luftigt Sted. 30. Sammenpresſet Læder, JF England bliver Affald af Skomager- og Sadelmager— læder renfet for Støv og fremmede Stoffer og ffaaren i tynde Trævler, famlet med Affald af Ore: og andre Huder i beftemt Forhold og blandet med Vand, fom indeholder 1 Procent Svovlfyre, til det Hele danner en ſtiv Deig, fom derpaa pres— ſes i Forme af den ønffede Storrelſe og Skikkelſe. Det tor— res derpaa ved Hjælp af Damp, de formede Stykker føres gjennem Valtſer, hvor de paa den ene Side gjøres glatte og paa den anden ru, hvorved Narvſiden og Kjødfiden efterlignes. Til 100 Pd. af dette funftige Læder anvendes 1 Bd. Glyce— — —— rin, for at gjøre det ſmidigt. Det ſtaar vel tilbage for nas turligt Læder, men fan dog godt anvendes til Saaler og Af- fatfer paa Støvler og Sko. 31. Konſervering af Kjod. Hr. H. Haighton i London har i 1870 erholdt Patent paa Konſervering af Klod ved gjentagende at dyppe bet i for— tyndet Saltſyre og derpaa at tørre det i Luften. Bed Bru— gen af det paa denne Maade behandlede Kjød behøves det blot at udblødes i en Opløsning af Soda, hvorved Saltfyren neutraliſeres. 32. En anden Maade. Hr. Georges i Montevideo fender det derværende billige ferffe Kjød efter en ftorartet Maaleſtok til Curopa, og hans Fremgangsmaade er følgende: Kjødet ffjæres i Stykker paa mindft 4 Pd., men ogfaa i meget ftørre Stykker, oq lægges ſtrax efterat det er tilhugget, i en Vodſke, der beftaar af 85 Dele Band, og 15 Dele af en Blanding af Glycerin, Salt fyre og tvefvovlfur Natron. Efterat det har ligget tilftræt- keligt deri, optages det, overſtros med pulveriferet tvefvovlfur Natron og nedpakkes i Daaſer af Hvidblik, ſom ſtrax tilloddes. Disſe Daaſer har varet aabnede efter et Aars Forlob, og Kjodet befandtes at være aldeles friſt og blodigt, ſom om det var ituhugget for 2 Time ſiden. Det har da antaget en Lugt af Svovlfyrling, og for at ffile det derved, udvaſkes der i Band, der tilftræffeligt er tilfat Eddike, hvorpaa det udfættes for Luften, og holder fig friff deri i 48 Timer. Det befidder alle Egenſkaber af Kjød, der er taget af friſk ſſagtede Dyr. Af de Dele af Dyrene, hvoraf Kjødet ikke fan nedlægges, koges der Kjodextrakt, idet Kjodet koges i ftore Kar ved Hjælp af Damp, udpresſes derpaa kraftigt og indkoges, ſamt fyldes ſom Kjødertraft i Daafer. Den udpresſede Kjodmasſe tør- res, benyttes ſom Brændemateriale, hvis Aſke blandes med Blod, tørres atter, og fælges da fom Guano til Gjødning. 33. Muftralift præferveret Kjod. Den Proces, ſom Kjødet i de auftraliffe Fabriker bliver underkaſtet, er overalt i det Veſentlige følgende: Efterat fun de bedſte Kjodſtykker af de flagtede Dyr er udføgte, og befri- ede fra alle Ben, kommes det i Portioner paa 2, 3, 4, 6 og 8 Pd. i pasſende ftore Blifdaafer og disſe tilloddes lIufttætte med Undtagelfe af en ubetydelig Aabning i Laaget. De ſaa— ledes tilberedte Daaſer kommes nu i et Vandbad, der beftaar i en Opløsning af Chlorcalcium, hvis Kogepunkt er over Vandets (fra 260—270 Fahrenheit). Daaſerne er fun halvt dæftede i den fogende Opløsning og bliver deri i 4 Timer, fil der iffe mere trænger Dampe ud af Aabningen, og til Bun— den og Laaget paa Blifdaafen er hvælvede fonfave indefter paa Grund af det udvendige Lufttryk. Aabningen bliver ſtrax tilfmeltet og Daaſerne forbliver F Time i det hede Bad. Naar de er afkjolede, ftryges de omhyggeligt med Oliefarve, beflæ- des med Papir og er da færdige til Forſending. Det deri inde— holdte Kjød er for det meſte kogt ftærkt og falder let fra hin— anden efter Kjødtrevlerne, naar det atter fommer i Luften og ffjæres med en Kniv eller opvarmes. Det indeholder dog alle nærende Beftanddele, er rigt paa Fedt og geleeagtigt ſammen— løbet Kjodſaft, ſamt fan ſaavel nydes koldt ſom fogt til Gron— ſager eller let ſtegt. Det har ikke den fulde Velſmag af friſk kogt eller ſtegt Kjod af forſte Kvalitet, men er dog betydeligt mere velfmagende end almindeligt faltet Kjød, og ubetinget mere nærende og lettere fordøielig end hette og er fuldkomment holdbart i aarevis ved en tilbørlig Opbevaring af Daaſerne. De til de auftraliffe Havne gaaende Pasſager- og Udvan— drefetlffibe, der fædvanlig er 1 Mar eller 10 Maaneder borte fra England, provianterer fig regelmæsgfig der for den næfte Afreiſe fra Europa og benytter ofte Daafer, der to Gange har pasſeret Linien, og hvis Indhold dog, hvilfet man let fan overbeviſe fig om i London, aldrig har lidt noget. Hertil føler endnu Forfatteren følgende Bemerkninger: J et Bomulds- fpinderi i Stadtbach ved Augsburg, ſom allerede i længere Tid —— i ſtor Masſe har brugt af dette Kjød til alle Arbeiderne, er- holdes det ftærkt faltet i ftore Fade, fra E. Le Gaullon & Co. i Antwerpen. Naar Kjødet anfommer til Augsburg, bliver det ſtrax røget noget, hvilket iffe alene giver det en behagelig Smag, men ogfaa letter dets Opbevaring og Behandling. Førend Kjødet røges, udblødes det 36—48 Timer i koldt Vand og røges da paa ſedvanlig Maade i 5—6 Dage. Det ſaale— des røgede Kjød behøver ikke før Kogningen at behandles i Vand, men koges blot ligefrem og Flæffet udblødes enten en Time i Vand eller koges ſtrax fammen med Urter. Oxekjo— det maa derimod alt efter Stykkernes Storrelſe koges i 3—4 Timer, ja endog 5 Timer, idet det forſte Kogevand bortkaſtes efter et Par Opfog og der tilfættes frifÉ, efterat der forſt er til- fat et lille Stykke Soda og nogle Urter, Begge Kjødforterne egner fig bedft til Surkaal eler Bælgfrugter, navnlig Ærter, Linfer, Bønner etc. i 34, Hvpidgarvning. Hvidgarveriet eller Alungarveriet, der leverer hvidt Skind til Handſkemagerne og Sadelmagerne etc., adffiller fig væfent- lig fra Barkgarveriet derved, at Skindene og Huderne ikke garves med Bark eller garveſtofholdige Plantedele, men gar— ves med Alun og Kogfalt, eler, ſom man udtrykker fig hvid- garves. Hvidgarverne forarbeider Oxe-, Heſte- og Kohuder, Faare-, Bukke-, Bede-, Kalve-, Gede- og Lammeſktind. Hvidgarveriet inddeles ſedvanlig i 1) almindelig Hvidgarv— ning; i 2) ungarſk Hvidgarvning og 3) i den franſte eller Erlanger Hvidgarvning. Den almindelige Hvidgarvning. Ved den almindelige Hvidgarvning bliver fun Bede=, Faare- og Gedeſtind forvandlede til hvide Skind, og det der— ved, at de forberedes i Kalkluden og hvidgarves derefter med Alun og Kogfalt, uden at mætte dem med Fedt. Hvidgarverens Varkſted. Voarkſtedet bør ligge ved rent, altid rindende Vand. Til den egenlige Garvning fan vel en Kilde, en Brønd eller en Pumpe være tilſtrækkelig, men til Vaſk af Ulden og Gedehaarene, ligeſom til Udſkylning af de af Kalken optagne Skind er rindende Band nyttigt i høt Grad. Som et Exempel beffrives her et lille Hvidgarveri, hvori der fun arbetder 4 Foli, Bygningen, der behøves, ffal fun være 1 Etage med Gulv; Varkſtedet er inddelt i 3 Afde— linger, og i den ene befindes 3 Kalkludkar, der beftaar af mu— rede Gruber, udforede med Planker. J et mindre Garveri er ogfaa 3 ftore Lar, der er nedgravede til Overkanten, tilſtræk— felige, og fom fan rumme 1000 Skind af ſedvanlig Storrelſe. J en anden Afdeling er 4 Stryge- eller Sfrabetræ opftillede, Der ffal derpaa være 8 Kar, hvoraf de 4 idetmindſte ffal kunne rumme mindſt 125 Galloner Band, de andre ffal være noget mindre; der ffal desuden være 4 Stødere og 8 Skrabeknive eller Strygejern, der fenere beffrives. J den tredie Afdeling behøves en ftor Kjetel og 5 Træfar af middel Størrelfe. JF. den ene Ende af Bygningen, paa et luftigt Sted, ffal der an= bringes et ſtort Bræddeffur, Hvori der er 4 ftore Kar, hvor de raa Skind fan udblodes. J disſe Kar fan ogſaa Ulden og Haarene vadffes, naar man har en Brønd 1 Nærheden. Loftet over Bygningen maa paa alle Sider være forfynet med Vinduer og Luger. Ved fugtigt Veir udbredes Haarene, Ulden og Sfindene her. É Ved den almindelige Hvidgarvning følger nedenſtagende Arbeider efter hinanden: 1) Udblodningen eller Udvaſknin— gen; 2) Sfrabningen og Udglatningen: 3) Kalkningen og Haarenes Aftagning; 4) Bearbeidelfen i Kalkludkarret; 5) Tilretningen; 6) Rensningen; 7) Stødningen eller Valk— ningen; 8) Baffen og Udffylningen; 9) Strygningen paa Kjod- og Haarfiden; 10) Behandlingen i Klidtbeitſen; 11) den egenlige Garvning; 12) Appreteringen af Huderne og Sfindene. ” 1) Udblødningen, Udblødningen gjør Begyndelſen. Skindene udblødes nemlig i Band og bedft i rindende Vand, —— idet de ven Snore befæftes ſaaledes i Bandet til Vaſkebenken, at de ſpommer i Bandet. Friſke Sfind behøver fun at udblø- des i en Dag, tørre derimod flere Dage, for at blive fuldkom— men ſmidige; og dog udblødes de ofte iffe paa flere Steder, men bliver plettede, det vil ſige, faſte og haarde paa enkelte Steder. Bliver de forlænge i Vand, ſaa raadner de let, hvil- fet da ikke fan afhjælpes. 2) Sfrabningen eller Udglatningen. Dette ſker paa Stryge- eler Afſtodningsblokken, der fun adſtiller fig fra Barkgarvernes ved at den ev kortere og ved at den op⸗ hoiede Ende er forſynet med en Slags Kasſe til at ftaa i, og er omtrent tildannet paa følgende Maade: Den beftaar af en Slags Kasſe med Bund, Forfide og to Sideftyffer; naar Arbeideren ftaar inden i den paa Bunden, er Bagfiden aaben, og Forfiden er forhøiet faa meget, at han fan lægge Bryftet derpaa, og mod dette Bryſtſtykke ftaar en foroven afrundet Bjælfe, der ftøtter den anden Ende pau Jorden, et Var Alen fra Kasſen, og over denne Blok lægges Sfindene, og med en Skrabekniv, der er dannet i en fvag Bue, med to Haandtag paa Enderne og fom er ffarp paa den indvendige Buefant, ffrabes Sfindene glatte paa Kjødfiden, der vendes opefter. Arbeideren lægger 10 Skind op paa Blokken, over hinanden, og ffraber det ene Skind efter det andet paa Kjødfiden, men Faareſkindene ogfaa paa Uldfiden, for at renſe Ulden. Naar han fommer til det ſidſte Skind, lægges 10 Sfind op igjen, for altid at have et Underlag at lægge Skindene paa. De ffrabede Skind udblødes en Nat over i rent, foldt Vand og udvaſkes derpaa. 3) Kalfningen og Haarenes Aftagning. Ef— terat Skindene er ffrabede, ffal de forberedes for at ffilles ved Haarene. Bed de Sfind, fom ved Faarejfind, hvor Ulden er afklippet, ffer det ved Kalkluden. Til 10 Skind fan der reg— nes en Spand Kalk. Efterat Kalkmalken er udrørt i Ludkarret, udbredes Skin— dene, et for et, og lægges paa Overfladen af Vandet og ftø- des ned med en Ludſtang. Efter to Dages Forløb ophænges —— Skindene paa Lægter, for at Kalkvandet fan afdryppe, Luden tilfættes endnu en Gang Kalk, omirent halv faa meget ſom førfte Gang, og Skindene lægges paa ſamme Maade deri, hvor de bliver faa længe, til Haarene eller Ulden ikke alene løsnes, men til de fedtagtige Dele paa Kjødfiden er tilſtrække— lig opløfte, hvilfet fædvanlig er Tilfældet efter 8—14 Dages Forlob, naar Luden i Mellemtiden oftere er omrørt. Til den førfte Lud tages fædvanlig den fra forrige Udludning ſvekkede Kalkmelk. Skindene bringes nu paa Skrabebokken, og for at ffaane Narvſiden ffrabes de ikke med Skrabejernet, men med en fort Træffraber for at befries for Haarene eller den forte Uld. : Ved det fædvanlige Hvidgarveri, hvor det fun drives med Faare⸗ eller Bedeſkind, maa der tages færligt Henſyn til Ul— dens Værdi, der fun bortfalder, naar Garveren ſtedſe faar flippede Skind, hvilfet bruges paa mange Steder. Men paa de Steder, hvor Garveren faar hele Sfindet, beror hans For- del mere paa Uldens Værdi, end paa den hvidgarvede Hud ; han lever da mere af Uldhandel end af Garvningen, og lægger iffe megen Bægt paa den Sidſte. Herpaa, ligeſom ogſaa paa den meget forſtjellige Beſkaffenhed af Skindene, der alt efter Faarenes Levemaade fnart er fede og fuampede, fnart faſte og fjærnefulde, grunder den ſtore Forſkjel i Skindenes Kvalitet fig. Den fine Narv, hvide Farve og betydelige Blødhed, for- uden Faſtheden, fom de hvidgarvede Skind ffal være i Befid- delfe af, ligejom ogfaa den ſtore Modtagelighed ved Alun— garvningen, betinger megen Omhyggelighed, Forfigtighed og Udholdenhed ved Rensningsprocesſen. De Faare- eller Bedeſkind, der endnu er forſynede med Ulden, ffal files ved Haarene paa en anden Maade, førend de kommes i Kalkluden, for at Ulden, der fordærves i denne Sidſte, endnu fan blive en værdifuld Vare. J denne Hen— figt udrores der en temmelig tyk Deig af brændt Kalk og Band, der ogfaa tilfæties figtet Træaffe, omtrent halvt faa meget ſom Kalken. Skindene udbredes derpaa paa Værfftedets Gulv, med Uldſiden nedefter, og overftryges tykt med en Penſel, der — er dannet af Haarene paa Oxehaler eller ſammenbundet af op- pillet Tovværk, og Deigen ftryges paa enhver Del af Kjødfi- den. Skindene lægges derpaa ſammen med Kiodſiden indef- ter og opbunket over hinanden i et Kar, hvor de bliver liggende faalænge til Ulden løsner fig. For at de iffe ved indtredende Gjæring ffal ophedes og tage Skade, er det godt, efter 2 Da— ges Forløb, at omlægge dem, faaledes at de øverfte kommer nederſt, hvorved de Skind udtages, der allerede er tjenlige til at ffilles ven Haarene, hvilfet efter endnu 2 Dages Forløb er Tilfældet med de øvrige. Man fan ogſaa udføre Arbeidet paa den Maade, at Skindene udbredes hele, Kjødfide mod Kjod— fide og Uldſide mod Uldfide, og opbunfe dem paa den Maade paa Gulvet, og fra Tid til anden underføge, om Ulden er tjenlig eler los. Paa mange Steder bruges følgende Maade for at ffille Sfindene ved Haarene, ng hvorved der anvendes et Giftbad. Skindene udblødes en Mat over i foldt Band, ffrabes paa Bokken, ligeſom ved den foregagende Maade, udblø- des igjen og kaſtes over hinanden i en Bunke til næfte Dag. Giftbadet, der nu tilberedes, bruges mange Stæder og er me- get henſigtsmesſig; det er en hurtigere Operation og den er færdeles god for Sfindene. Man figer, at Ulden bliver Lidt lettere derved, men der vindes faa meget i Tid og Arbeide, at Tabet er for Intet at regne. Fremgangsmaaden roſes meget, men naar den for enkelte Garvere iffe har udvift nogen god Folge, er det fun fordi den er udført feilagtigt. Den rigtige Fremgangsmaade er følgende: Uldffindene udbredes paa Gar— veriets Gulv eller andet pasſende Sted faaledes, at Ulden er godt beſkyttet ved at ligge nedad. I et dertil tjenende Kar kommes den fornødne ulæffede Kalk, 1 Spand til 10 Sfind, der leſkes med tilftræffeligt Band. Saajnart Kalken begyn: der at koge, ryſtes fint ſtodt eller malet rød Arſenik deri, faa- ledes, at der til 100 Skind altſaa bruges 10 Spande Kalk, men 3 Pd. Arſenik. Masſen arbeides godt igjennem, til Kalken er fuldkommen læffet, og Arbeidet er det ſamme, ſom naar der ellers læffes Kalk. Det Hele danner nu en graas — 100 — fort Masſe, der fortyndes faa meget med Band, til den bliver en tyfflydende Deig. Dermed overftryges nu Kjødfiden paa de til denne Henſigt udbredte Skind ved Hjælp af en Børfte pan Sfaft eller en felvdannet Baſtkvaſt, ſaaledes at Alt dæl- kes med Deigen; men det maa nøie iagttages at Intet kom— mer paa Ulden, da den paa vedkommende Steder itugnaves deraf. Efter Overftrygningen flaaes Skindene fammen paa Midten, den overſtrogne Sfindfide indad, faa at Bagben ven— der nøje mod Begben og Forben mod Forben, og at intet overftrøget Sted kommer til at ligge blottet. Saaledes ſam— menlagt lægges de i en Bunke over hinanden, men efter 1—2 Timers Forløb maa de forſt overftrøgne underføges, og disſe vil da fædvanlig allerede flippe Ulden godt. Altſaa fan de førfte allerede udvaffes medens de andre eler følgende endnu overſtryges. Ved Vaſkningen af Sfindene flaaes de ſaalenge frem og tilbage i Bandet, til Uldfiden er ren. Derpaa ven— des Kjodſiden udefter, der ogſaa vadſkes og ffylles ren. Det maa ijær iagttages, at ingen Uld gaar iabt, da den fædvanlig fidder meget løs paa Skindet. Efterat Skindene er rigtig ud— vaſkede, flaaes de op paa Bokken, for at Bandet fan løbe af. Naar det er ffet, flanes Ulden af ved Hjælp af en Stof eller Kile og forteres i forffjelige Sorter. Det vil nu fees, at Skindene, der er befriede fra Ulden, er meget ſmukke og glatte paa Narvſiden, og at de iffe har lidt ved denne hurtige Be— handlingsmaade. Det blaaagtige Sfjær taber fig fenere al- deles. Paa denne Maade fan Hvidgarveren. altfaa paa en Dag udvaffe Skindene og ffille dem ved Haarene, og den er ifær at anbefale, hvor der iffe haves megen Plads i Garveriet. Arſeniken er vel foftbarere, men der indvindes ſmukt, blødt Skind og hurtig Garvning. Naar Ulden efter den førft angivne Maade med Kalk og Uffe er løsnet paa Skindene, og disfe er færdige til videre Be- handling, fammenflaacs de med Uldfiden indefter, og Kjødfi- den afvaffes faa fuldkommen ſom mulig. De ophænges der- efter paa Kanten af Vaſkebæenken, for at Bandet fan løbe af, og derefter vaffes de ogfaa paa Uldſiden. Ulden aftages der- — 101 — efter med en Stof paa den nævnte Maade eller plukkes af med Hænderne. Sfindene uden Ulden fordeles derpaa atter regel: ret i Kalkluden, nedtrykkes og bearbeides med Ludſtokken, og ffrabes atter paa Bokken med Træffraberen. Faare- og Lammeffind fan ogſaa ſtkilles ved Ulden ved Svedning, hvilfet benyttes i nogle engelffe Verkſteder. De udblodes førft, ffiles ved det overflødige Kjod paa Kjødfiden paa Skrabebokken, og ophænges derefter i et lukket Rum, til Ulden løsnes. Efterat denne er aftaget, ordnes Skindene over hinanden og udpresſes i en hydrauliſk Presſe, hvorved en betydelig Portion Fedt og Talg bliver udtrykket. 4) Bearbeidelfen i Kalkludkarret. Under de Fiender, der virker imod en regelmæsfig Garvning og en ren Hvidhed, ftaar det i Skindene indeholdte Fedt i førfte Linie. De Sfind, der paa en eller anden Maade er ffilte ved Ulden, kommes endnu en Gang i Ludkarret, og det i en alle- rede fvæffet Lud. Derunder forſtages en Beholder med Kalk— mælf, der fun fra Tid til anden er omrort, eller Kalkmalk, der ved oftere Brug er ſterkt mæitet med dyriffe Dele. Disſe fønderlægges lidt efter lidt og under Indflydelfe af Kalken udvikles Ammoniak, hvilket tydeligt giver fig tilfjende under Brugen. Bed at komme Sfindene i Kalfluden, omrøres den førft, og ſtrax derefter udbredes det ene Skind efter det andet paa Overfladen, og en anden Arbeider ftøder dem ftrar til- bunds med Ludſtokken. Dette maa fie faa hurtigt, at de fommerderi, førend den omrorte Kalk igjen fætter fig tilbunds. Efter deres Forſkjel bliver de i Kalkluden fra 1—4 Dage. De optages derpaa og hænges paa Lægter over Gruben, forat Kalkvandet fan dryppe af. De kommes derpaa i den ſamme Kalklud, efterat der er tilfat friff Vand, der omrøres. Heri bliver de omtrent liggende i 8 Dage. 5) Tilretningen. Naar Lammeffindene fommer op af Ludkarret, tilvettes de paa Skrabeblokken, det vil fige, de ubrugelige Endeſtykker, ſom Spidferne ved Benene og Hove: det, Drene, Bryſtſnippen og Halen afffjæres og fælges til Limfabrifanterne. Den tilrettede Hud kommes derpaa i et — 102 — Sar med rent Band og maa forblive liggende deri Nat— ten over, 6) Rensningen. Efterat Sfindene er tilbørlig ud- blødet, overftryges de paa Kjødfiden paa Skrabebokken med en ſtump Strygefniv, hvorpaa de igjen udblødes i Vand og overftryges endnu en Gang paa den famme Side. 7) Stødningen eller Valkningen. Et Antal af disſe renſede Skind kommes i et rent Kar af Fyrretræ eller Grantræ, og bearbeides eler valkes deri med Træftødet; ler ogfaa faldet Pumpekoller omtrent i 4 Time; derpaa hældes noget Band paa dem, hvorpaa de valkes paany, til Skindene, alt efter deres Tykkelfe, er blevne valkede fra 11—3 Timer. 8) Vaſkningen og Udſkylningen. Karret fyldes da med Vand, hvorpaa Skindene vaſkes og udſkylles godt. De lægges derefter over hinanden paa Gulvet i Varkſtedet eller paa Bræddeunderlag, for at Bandet fan løbe af, og vaffes og ffylles derpaa i det famme Kar, men i temmelig lun— kent Vand. 9) Strygning paa Kjød-= og Haarſiden. Af disſe udvaſkede Skind lægges 10—12 Stykker over hinanden paa Sfrabebloffen, og det ene efter det andet ftryges med Sfrabejernet paa Narvſiden, hvorved famtidig foruden Ud— presningen af det tilbageværende Kalk og Kalffæbe, ogfaa Grundhaarene fjernes aldeles fra Sfindet, idet man dog maa vogte fig for iffe at heffadige Narverne. Tilſidſt udſkylles Sfindene for anden Gang i lunkent Vand og aftes paa Gulvet for at afløbe. 10) Behandlingen i Klidbeitfen. De faaledes renjede Skind kommes i en Klidbeitſe, hvilfen iffe alene vil forhindre en Ophovnen af Sindet, men ifær bortſkaffe den ſidſte Reſt af Kalken og Kalffæben, thi Tilftedeværelfen heraf fan ellers let aldeles hæve Virkningen af Alunbehandlingen paa Sfindtrevlerne. J den Tid Sfindene er i Klidbeitfen, opſtaar der førft en ſpiritusholdig Gjæring, hvorved der ud— vikles Spirituslugt. Paa dette Tidspunkt er det nødvendigt ofte at omrøre Beitſen, ſaavel for at forandre Skindenes — Stilling, ſom for at bringe Vaſken i Berøring med Luften, for at fremffynde Eddikedännelſen. Tilfættes der Surdeig eller Eddike til Væffen, indtræder den ſure Gjæring hurti— gere. For at danne denne Klidbeitfe, udrøres til 100 Faa— reffind omtrent 32 Kvart Hvedeflid i 200—250 Kvart lun- kent Vand i et Kar, og omrøres faa længe, til Kliddet flæber ved Haanden, naar den dyppes deri. Under Omrøringen tilfættes en Haandfuld Kogſalt. Arbeideren træffer hvert Skind to Gange igjennem Beitſen, hvorved det foreløbigt gjennemtrænges regelmæsfigt deraf, og ſom man pleier at fige, "at Sfindene fanger Beitſen“. De udblødte Skind faftes nemlig i det ſamme Kar, hvori de forud er udffyllede, og Klidbeitfen hældes da paa dem. Naar den er affjølet deri, opvarmes den igjen til 77 Gr. Fahrenheit ved at hælde hetd Band dertil. Skindene holdes nede i Karret med et Var Stænger og tildekkes med et rent Linned Klæde for at holde paa den til Gjæringen nødvendige Varme. Gjæringen ind- træder fædvanlig efter 12 Timers Forløb, men ogfaa tidli- gere, og maar den er indtraadt, maa Skindene omrøres fra Tid til anden, og det maa nøte iagttages, at ikke enkelte Ste— der af dem hæver fig op af Vaſken, da der ellers opſtaar blaa Bletter derpaa. Skindene bliver fædvanlig 48 Timer til 3 Dage i Beitfen, hvorpaa de optages, udffylles i Band, 3—4 over hinanden hænges over en Stang paa et Bar Stolper, og idet Arbeideren tager i begge Ender, træffes de frem og til- bage for at fjerne Klidbeitſen. Ethvert afvredet Skind ud— breder Arbeideren med Hænderne og fvinger det i Luften, hvor— ved det endnu vedhængende Klid falder af, udbreder det ved Foddelene, for at det ikke ffal indkrympe, og Skindene kaſtes derpaa fammen i Bunke. Umiddelbart efter denne Behand- ling kommes de til Garvning i Alunſuppen, det er derfor nødvendigt, at denne Behandling efter Klidbeitſen udføres hurtigt efter hinanden eller fuldføres paa famme Dag, thi Sfindene maa iffe ligge en Nat over, førend de kommes i Alunvæffen, da de ellers anløber blaa og bliver møre. 11) Den egentlige Garvning. SJhvorvel Alu— — 104 — net tor fig felv garver, faa frembringer det dog en haard Narv og leverer fjældent et godt Sfind. Der foretræffes derfor i Almindelighed en Blanding af Alun med Kogfalt: 1 Del Alun og 3 Dele Kogfalt, opløft famlede, giver 1 Del fuovl- fur Kali, 3 Dele fvovlfur Natron og 1 Del Kloraluminium . eller faltfur Lerjord. Dette fidfte er det egentlige Garvemid— del, medens de frovlfure Alfalier er til Befvær og maa ſna— rere anſes fom en ffadelig Tilgift. Af denne Grund maa den jernfri fvovljure Lerjord, der forefommer i Handelen, frembyde Fordele, fordi den ikke indeholder noget deraf. Idet— mindſte bør Hvidgarveren føge at fjerne Alfalifaltene faa me- get ſom mulig ved Udkryſtalliſation. Til en fuldftændig For— vandling af Alun i ſaltſur Lerjord, maa der, ifølge Theorien, til 100 Dele fryftalliferet Alun netop tages 37 Dele tørt Kog— falt. De beſtgaende Anvisninger faftholder intet beftemt Forhold; Nogle foreffrive 133 Procent, Andre 100 Procent, endnu Andre 55 Procent og de Flefte 34—40 Procent (alt: faa omtrent + Del), atter Andre 25, 22 indtil 19 Procent af Alun mod Kogfalt, Et Overſkud af Alun maa imidlertid anbefales. Den eddifefure Lerjord af 5 Dele Alun og 6 Dele Blyſukker, er mindre brugelig, men dog bedre end den forrige Blanding. Operationen ved Garvningen med Lerjordfalte er ulige lettere og fimplere end med Bark. Af den tilberedte kogende Opløsning af begge Saltene hældes hver Gang en lille Por— tion, lidt over 1 Kvart, i et Trug, hvor den affjøles, til den er haandvarm, og 1 Sfind træffes 2—3 Gange derigjennem, til det begynder at fange Væffen, det vil fige, til den paa alle Steder er trængt ind i Skindet, og ingen Steder er for lidt fugtet dermed. Der hældes endnu 1 Pint Opløsning deri, hvorigjennem et nyt Skind træffes paa ſamme Maade, og faaledes alle de øvrige Sfind. Det fugtede Sfind ophænges over Kanten paa Vaſkekarret, faa at den overflødige VBæffe lo— ber af deri. Naar det er udført, træffes hvert Skind endnu en Gang gjennem den allerede brugte Bæffe. Derefter ſam— menlægges hvert Skind, ſlaas eller klaſkes med Hænderne, RES |) one for at Alunbeitſen fan fordele fig regelmæsfig, og endelig ka— ftes Ale famlede i det forud renfede Klidfad. Her bliver de liggende i 24 Timer, optages, fammenlægges efter Længden, med Narvſiden indefter og ophænges derpaa paa Stænger over det ſamme Kar, for at den aflobne Væffe fan famles og benyttes til Tilberedning af den næfte Alunbeitfe iftedetfor Vand. De ophænges derpaa, fammenlagte, fom de er, paa Stænger eller Liner til Tørring. Paa denne Maade bliver foruden de med Sfindet forbundne Dele af Saltene ogfaa de iffe forbundne Dele i Sindet, hvilket ikke er godt for det. Det tilraades derfor at udvaſke dem let, hvilket fordrer For— figtighed, thi overdrives Udvaſkningen, og Skindene i længere Tid udtræffes eler udludes i Vandet, faa er de fordærvede og indtørrer til en hornagtig, ſtiv, gjennemfigtig, brun Masſe, hvor der vel endnu er en Forbindelſe mellem Lerjordfaltene og Skindet, og fom ved mekaniſk Bearbeidelfe vel fan antage Udfeende af hvidt Skind, men er iffe meget fmidigt og bræf- fer i Narven. J nogle engelffe Garverier, hvor man til Denne Garvning til 3 Pd. Alun anvender 4 Pd. Kogfalt, udvaſkes de mættede og afdryppede Sfind en Gang i koldt Band, hvorpau de fort Tid endnu lægges i Klidbeitfen, udvaſkes igjen og ophænges da til Tørring. 12) Appreteringen og Tilretningen af de hvid— garvede Skind. De tørrede Skind ffal nu ſom det faldes "ftolles” for at gjøres ſmidige og bløde; de bliver nemlig trufne efter Breden over den fonvere Del af et bueformigt Jern, den ſaakaldte “Stolle“ for at udvide Skindene og fjerne alle Rynker og Folder, hvorved de omtrent formeres 2 Del i Bred: den. Det bueformige Jern er i Form af en Halvcirkel, 8-12 Tommer i Diameter, er faſtgjort med Diameteren paa en paa et lavt, ſterkt Bord ftanende Jern-Opſtander og ſtaar altfaa med Halvcirflen lige i Veiret. For at Sfindene ved denne Operation iffe ſkal ſonderrives, lægges de forud paa et fug— tigt Sted eller ftænfes med noget Vand, faa at de bliver til- ftræffelig elaftiffe. Den konvexe Rand af Stolen er vel til- ffærpet, men ikke ffærende; dens Jernſkaft er befæftet paa en — 106 — Træopfats. Undertiden er Stollejernet anbragt paa en ſterk Bank, hvor der er en bred Opftander af en Planke, og paa Overdelen af den er Jernet faftgjort med Rundingen opefter. Efterat Skindene tilbørlig er behandlede og trufne frem og … tilbage over Jernet med Kraft, ophænges de til Tørring, hvil: ket i godt Veir udføres paa + Time. Skindene ffal nu fra: bes paa en Strygebof med et Slags Skrabejern førft efter Lengden og derpaa efter Bredden paa Kjodſiden paa alle Ste— der, for at fjerne alle Kjødtrævler og give dem et rigtigt glat og fint Udſeende. Skrabejernet er en oval Jernplade, der er ffærpet, dog uden at være ffærende ud til alle Kanter; midt paa Overfladen ſidder det paa faſte Bøiler, og dertil er faft- gjort et fort Skaft med et Haandtag; Skindene ſtrammes over Bokken, der med den ene (Ende er faftgjort i en Mur, og Arbeideren ffraber derpaa med Kraft de udſtrammede Skind overalt paa Kjodſiden. Dermed er de hvidgarvede Skind færdige. Denne Fremgangsmaade er omtrent eng i alle Lande, men i England bruges det, naar Skindene kommer op af Alunoplosningen, iftedetfor at tørre dem ophængte, at ud- ſpende dem paa Brædder eller Kammer. 35. Garvning af Lammeſtind med Ulden. Undertiden faar Hvidgarveren Skind med fin Uld af me— get unge Lam, der iffe er ftærfe nok til Handſkeſkind; de be- nyttes da ſom Pelsvark, enten for at fættes indeni Hand— fferne med Ulden indad eller til Befætning af Handſker. For at garve ſaadanne Skind med Ulden, behandles de paa føl: gende Maade: Skindene udblødes forſt, Kjodſiden afffrabes tilbørligt, de udblødes igjen, og Uldſiden vaffes omhyggeligt med meget Vand, hvilfet bedft udføres med en Børfte af ftive Haar, der dog iffe maa være altfor grov. Efterat man paa denne Maade har fjernet alle Urenligheder, kommes Skindene i en alfalift Lud eller ogfaa blot i Sæbevand. Ved dette Arbeide — 107 — fan man med god Følge betjene fig af gammel Urin, Potaſke eler Soda. Naar Veiret ikke er for varmt, fan Sfindene blive i dette Bad i 24 Timer, de gnides derpaa med Hæn- derne ligeſom ved Vaſk og udſkylles derefter i rent Band. De ffrabes derpaa for anden Gang paa Kjodſiden med et ffarpt Jern, faa at de bliver fuldkommen rene og glatte. Derefter erholder de Garvedeigen. Denne Deig for Skind med Ulden beſtaar paa de flejte Steder blot af Alun og Kogfalt, da man af Peltsverk ifte forlanger den Smidighed og Blodhed ſom af Handſkeſkind; derfor aluneres ſaadanne Skind imellem uden forud at underkaſtes den tidligere omtalte Behand— ling. Til det nævnte Brug er imidlertid Blodhed uundgaaelig nødvendig, og den opnaaes ved Midler, der ikke er ffadelige for Ulden. Til 1000 af den Slags Sfind tilberedes Garve— deigen af 30 Pd. finefte Hvedemel, 200 Wggeblommer, 14 Po. Alun og 8 Pd. Kogſalt. Kvantiteten af de enfelte Be- ftanddele ev meget mindre end de for hvidgarvede Skind an— førte, ba Skindene her er meget mindre, og de ogſaa optager mindre af Garvedeigen i fig; thi da de fun anftryges to Gange, beholder de i deres Indre endnu mange Slim- og Fedtdele. Da disſe Skind imidlertid ved deres Uld indtager et meget ftørre Hum end de garvede, maa Garvedeigen gjøres mere flydende, indeholder altſaa mere Band, hvilfet endnu har den Fordel, at Ulden lettere lader fig renfe for Garvedei— gen, end naar den var tykflydende. De behandles ellers lige- ſom ved Hvidgarvning, det vil fige, man lader to Arbeidere træde vedholdende paa Sfindene, der er ordnede i Garve- deigen. Efter denne Behandling ophænges Skindene med Uld— fiden nedad paa Tørreftænger, og naar de er tørre, bliver de ftolede, hvilfet imidlertid maa ffe med den ftørfte Forfigtig- hed, da de unge Skind fun har liden Konfiftents og iturives ved ben mindſte Anftrængelje, eller revner idetmindſte paa en— felte Steder. Efterat de er bearbeidede paa Stollejernet, overtrælfes Uldſiden med en tynd Deig af flemmet Kridt eler en anden fin Kalkjord, og dette Overtræk tørres derefter, Det — 108 — fjernes derpaa ogfaa fra Ulden ved førft at behandles med en fin Kradfer. Ved dette Arbeide fjernes Fedtet fra Ulden, der erholder en hvidere Farve og et bedre Udfeende, ligeſom de bliver blødere at føle paa, og Ulden holder paa Varmen. Ved at ffrabes paa Strygerammen, hvilket maa ffe, naar de ffal farves, bliver Kjødfiden fuldkommen jevn og glat; er det nødvendigt, fan man ogſaa afflibe Kjødfiden med Pimpe— ften. Naar disſe Skind er godt udftrøgne, og alle Kjødtræv- ler aldeles fjernede, fan de ogfaa farves ligefrem. Skind, der er tilberedte paa den Maade, finder megen Anvendelſe; til Handffer maa de farves paa Kjødfiden. Til Klæder egner de fig meget godt, da de er paafaldende varme og færdeles bløde, men der er to Omftændigheder, der ftiller fig iveien derfor: 1) Kogfaltet, der blandes i Garvedeigen, har nemlig den Egenſkab, at tiltrekke Fugtighed af Luften, og derved har ſaadanne Klædningsſtykker altid en ubehagelig Fugtighed. 2) Den Slags Kladningsſtykker maa altid med Om— hyggelighed ſikres mod Møl, der ſom bekjendt ifær er ffade- lige for Peltsvark. Disſe Ulemper fan imidlertid afhjælpes; man behøver nemlig fun at udelade Kogfaltet, thi ihvorvel Skindene der- ved bliver lidt mindre ſmidige, fan de dog godt benyttes, og for at afholde Mollene, tilfættes der Garvedeigen blot lidt ætheriff Birkeolie. Naar disſe Lammeffind er godt tilbe- redte, er de paa Grund af deres Skjonhed og Varme langt at foretræffe for mange andre Toier, og fortjener at anvendes mere end det ffer for Hieblikket. 36. Bentilberedning til Gjodning. Naar der handles om, at anvende Ben til Gjødning uden at fnufe dem paa en Benmølle, hvilket vel fan fore- komme hos Landmænd, faa fan Virkningen af de kemiſke og fyſikalſke Naturkrefter benyttes med Fordel. Iblandt de forffjelige Methoder, fom fan benyttes il — 109 — Opløsning af Ben, fortjener fremfor alle Blandingen med Træ-Affe at nævnes. Afſet derfra, at enhver ubehagelig Lugt og Uddunftninger af de gjødende Stoffer undgaaes, gaar Op— løsningen ogſaag raſk og fuldkommen for fig. Benene danner tilfidft et temmeligt fint Pulver, fom i Forening med Træ: affen afgiver et fortrinligt, paa Phosphorſyre og Kali rigt Gjødningsmiddel. Fremgangsmaaden er følgende: Alt efter Benforraadet udgraves en 3—4 Fod dyb Jordgrube af vil: faarlig Længde, hvori der dannes ufverlende Lag af 6 Tom— mers Tykkelſe af Træaffe og hele, ikke knuſte Ben. Underſt og øverft kommes Træaffe, og hvert Lag deraf mættes aldeles med Band. JMellemrum af hver tre og tre Fod nedram— mes der Stænger lige til Bunkens Grund; disſſe har, lige— ſom Pælene i Kompoſtbunker, til Henſigt at kunne tilføre Fugtighed til den i Gjæring værende Bunke, idet man vedbli- vende hver ottende eller tiende Dag træffer dem op og fylder Hulningen med faa meget Vand, fom er nødvendig til Mæt- ning af Affen. Efter 8 Ugers Forløb omſtikkes Bunken, Træaffen, og de allerede møre Ben blandes og overlades paa ſamme Maade til Gjæring, idet det nødvendige Vand, lige- fom tidligere, tilføres. Efter 3 Maaneders Forløb, i hvilfen Tid Masſen er omſtukken to eller tre Gange, er Oplosnin— gen af Benene fuldendt, og det faa fuldfomment, at fun de tykkeſte Laarben og ftørre Stykker af Hovedbenene bliver til- bage, hvilfe udføges og medtages i næfte Bunke. Denne fra Rusland ſtammende Methode til Benop— løsning anbefales herved til alle Fagmend. Virkningen deraf er ganſke overordentlig ved alle Markfrugter, jaa at det ſynes ſom om Saltene i Benene og Affen indgaar Forbindelſer, der bliver meget oploſelige og ftrar optages af Planterødderne. Hvor det mangler paa Træaffe, maa man tage fin Til: flugt til Heſtegjiodning. Benene lægges nogle Dage i Vand, hvorpaa de dannes verelvis til Lag i en firkantet Jordgrube med Heſtegjodning, og hvert Lag Ben dakkes med Heſtegjod— ning, overheldes med Luden, hvori Benene har ligget, og over⸗ heldes endnu rigeligt med Band. Benene lægges i 3 Tom: — 110 — mer tykke Lag og Gjødningen i 12 Tommers Lag, hvorpaa Gruben dakkes med et tyft Lag Jord. Efter 10 Maaneder Forlob er Opløsningen af Benene ligeledes endt og de fan Da anvendes. Begge Methoder har i Praxis vift fig fortrinlige, og for— tjener der, hvor der fan benyttes Ben til Gjødning, at tages i Betragtning. Opløsningen fan vel ffe hurtigere med for— tyndet Svovlfyre, end paa de anførte Maader, men den høie Pris derpaa, ligeſom de ſtinkende Uddunſtninger, der ialfald er fundhedsffadelige, gjør denne Maade af Bræpareringen mindre anvendelig og det ſaameget mere, da ASSER med Svovlfyre af uøvede Folk iffe er — Fare. 37. Gjødning, der har viſt fig bedre end Guano. En befjendt Landmand, Greichen ved Leipzig, anbefaler efterfølgende Kompoftgjødning, ſom noget af det virkſomſte i den Retning, han har kjendt: Alle de ſyge eler fordærvede Kartofler, fom man iffe har havt Mangel paa i de fenere Mar, knuſes med en Træfølle til en Deig, blandes med 4 Del fort Heftegjødning og $ Del god Havejord. Denne Bunke overhældes med friſk Gjødninge- vand, eller, hvis dette iffe haves, da med et Udkog af Rødder af den blaa Marklupin, der hældes hedt over Blandingen, hvorved den opvarmes og gaar hurtig i Gjæring. Efter 8 Dages Forløb omftiffes Bunken, og dette gjentages endnu nogle Dage, forat Luften fan indvirke derpaa. Efter 6—8 Ugers Forløb er denne ſaaledes tilberedte Gjodning færdig. Denne Blanding beſidder nemlig i fin kemiſke Virkning den Kraft at funne danne Salpeter, at træffe Ammoniak og Kvæl- ftof til fig af Luften, og at faftholde det, indtilden anvendes. Bil man ſenere tilfætte denne Gjodning noget Benmel og Luz pinffraa, overhælde den med Gjodningevand eller det nævnte Udkog, og derved atter lade den fomme i Gjæring, faa bliver den endnu kraftigere og har i fin Virkning vift fig fordelagti- — IT — gere end den ægte Guano. Kalk og Affe maa aldeles ikke be— nyttes dertil. 38. Karbolſyre til at konſervere friſte Huder, Ben etc. med. Karbolſyre ſynes at fpille en mere og mere vigtig Rolle faavel i Induftrien fom i Handelen. ""Chromcle de PIn- dustrie” indeholdt en Oplysning af Doktor Calvert, om at Karbolſyren foruden til Vedligeholdelſen af Træ, Disinficering af Kanaler etc., nylig ogſaa i Sydamerika og Auſtralien an— vendes ved Forfendeljen af Huder og Ben, der affet fra den farlige Lugt, deudbredte, ofte tidligere ankom halv forraadnede og ubrugbare til deres Beſtemmelſesſted. Tidligere maatte Huderne indfaltes ved en meget omjtændelig og koſtbar Ma— nipulation, nu dyppes de blot 24 Timer i en Opløsning, der holder 2 Procent Karbolfyre, og tørres derpaa, hvilket er fuld- kommen tilftræffelig, for at bringe dem ufortærede og aldeles frifte til Curopa. Benene behandles paa ſamme Maade, og de Ben, man tidligere erholdt 150 Frants pr. Ton af, op⸗ naar nu en Pris af 230—300 Frants, J England anvendes Karbolſyre ogfaa til at forhindre Dekomponering af Albu— min, ligefom ogſaa af Mel: og Stivelfeflifter, der bruges i Kalikotrykkerierne, Fabrikerne i Mancheſter og til andre Bom— uldsſtoffer. 39. Ny Methode at konſervere Kjod paa. Kjodet ffjæres i tynde Skiver, hvilfet fer meget let ved idelig at dyppe Kniven i kogende Band, og anbringes i et med varm Luft til 140 Grader Fahrenheit fyldt Rum, hvori Luften fun fan fomme ind og atter gaa bort fra, idet den filtre- res gjennem Ventiler fyldte med udpillet Bomuld. Ved raſk Luftverel fan Kjødet tørres faa vidt inden 3 Timers Forløb, at det fan males paa en Mølle. Pulveret lugter fvagt af riſtet Kjød, holder fig fortræffeligt, og da Wggehviden og Trævleftoffet deri iffe er løbet ſammen, optager det med Let- — 112 — hed atter Band. Til Tilberedning af Suppe bruges 60 Gran til fem Ottendedels Kvart Band og den koges med de bruge— lige Tilſetninger nogle Minuter; Suppen er faa kraftig, fom det var en Suppe af 4 Po. friff Kjød, fordi et faſt Stykke Kjod aldrig fan blive faa fuldftændig udtrukket, ſom i Pul- verform ved Band. Til Fremftilling af Steg anvendes til 1 Pd. Kjødpulver 2 Æg, tilligemed noget Vand, for førft at kunne fremftille det fom en faft Deig. Man har ogſaa blan- det det i Mel, dannet dette til Deig og bagt Kjeks deraf, hvilfe er meget nærende og holder fig i ubegrendſet Tid. Alle Til: beredninger af dette Pulver er meget nærende. 40. BPræjervering af ferſtk Kjod. Et andet Præferveringsmiddel er en Opløsning af et eller andet Kalkſalt og blandt disſe maa eddikeſur Kalk have Fortrinnet. Det vedkommende Kjød lægges i 4—12 Timer, alt efter Støvrelfen,. i en tilberedt Opløsning af 100 Dele Band og 2—6 Dele eddikeſur Kalk, og derefter tørres det en- ten i Luften eller i en Ovn. Saaledes tilberedt pakkes det i Beholdere, der iffe behøver at flutte lufttette, og fan opbeva- res meget længe. Naar Kjødet ffal foges eller ſteges, udblø- Des det førft i 12 Timer i foldt Band. 41. Krolhaar-Fabrikation af Svinebørfter. Svinebørfter er et fortrinligt Stof til Udſtopning af Madratſer og Møbler, naar de forſt tilberedes paa den rig- tige Maade. De koges førft i ſterk Sodalud, for at ſtille dem ved Fedt og Urenligheder, og derefter ſpindes de til tykke Toug paa et Hjul, der ligner det, Rebſlagerne bruge. Det rulles derpaa ſammen og koges flere Timer i Band i en Kje- del, og tørres da ophængt i en varm Tørreftue eller i en mid— delvarm Ovn. Naar det er aldeles tørt, oppilles det og leve: rer da et Stof, der iffe fan ſkilles fra Krolhaar, og det er li— gejaa fortrinligt til Udſtopning ſom disſe. III. Forſtjellige Anvisninger. 1. Svamp i Bygninger, Efter de hidtil gjorte Erfaringer er intet Middel mod Svamp i Bygninger faa virkſomt ſom Overſtrygning eller Overſproitning af Svamp, der vorer paa Vægge eller Træ- værf, med Petroleum. Herved bliver Svampen morkebrun eler fort og falder fort Tid efter af, Væggene, Lofterne og Plankerne bliver vel plettede af Anftrøget, men Petroleumen fordamper fnart og dermed forfvinder ogſaa Pletterne. 2, Træ at ſikre mod Fugtighedens Indflydelſe. Naar Træ nogle Gange overſtryges med hed Linolie, uden anden Tiljætning, eller, hvis det er gjørligt, lægges længere Tid deri og derpaa tørres, ſamt ſtryges med Olie- farve, bliver det overordentlig veirbeftandigt og modtager en meget ftørre Varighed, end ved blot at ſtryges med Oliefarve ; men Tørringen udfordrer lang Tid. 3. Jerufernis mod Ruſt. Naar 10 Dele ſmeltet Stenfkultjærebeg tilfættes 6 Dele let Tjæreolie af 0,95—0,97 ſpecifik Vegt, faa dannes der en ſmuk fort Fernis, der er godt egnet til at fifre Jern mod Ruſt og at give det en glindfende, fort Farve, ligeſom den fifrer Træ mod Forcaadnelſe. Fremfor Tjære har denne Fernis det Fortrin, at den føres fold paa og dog tørres hurtig. Naar den tilberedes godt, er den meget varig, ſpringer iffe af og beholder fin oprindelige Glands. Dens Pris er meget billig. — 114 — 4. Provede Anſtrog, der fifrer aldeles mod ID. Det er iffe nødvendigt at udvikle nærmere, hvor vigtigt et ildfaft Anſtrog er, ifær for Træ, der beftandigt er ud— fat for en højere Temperatur, eler i Nærheden af Flammer er udfat for den Fare, let at fænge Ild. Teknikernes Opmark— ſomhed har fra de ældfte Tider været rettet derpaa. Nylig har man til den Henſigt ifær anbefalet to Midler: Chlorzin— ken og Vandglasſet. Begge er lige godt egnede til at fibre det dermed anſtrogne Træværf mod Antæendelſe. Men Chlor— zinken har den Feil, at den i de Tilfælde, hvor dermed impræg- neret Træværk forbrændes, det vil fige, er udfat for en Tem— peratur, ved hvilfen det uden det beffyttende Anſtrog vilde brænde i Flamme, udvifler en utaalelig Taage af fordampet Chlorzink, hvorved Atmosffæren i Omgivelſen deraf bliver utilgjængelig for Wenneffer. J Bræddehuje, hvis Træ var ſtroget med Chlorzink, hvor der paa en anden Maade opftod Ildebrand, vilde Slukning eller Redning i det Indre eller i Omgivelſerne være aldeles umulig. Af disſe Grunde kunde Chlorzink fun anbefales i ganffe ſpecielle Tilfælde. Om Vandglasſet er Teknikernes Anſkuelſer for dette Brug meget forffjelige. For Træværk, Lærred etc. i indvendige Rum maa Vandglasanſtrog ubetinget anbefales; men ved Træ- vært, der er udſat for Beiret, har det vift fig mindre heldigt, da Vandglasſet med Tiden bortſkylles af Regnen. Under faa- danne Omftændigheder er det maaſke ikke uden Værd, at gjøre opmærffom paa to ældre Anvisninger, hvilfe tidligere blev benyitede med god Følge. Den ene beftaar deri, at Trævær- fet ftryges to Gange med en hed, mættet Opløsning af 3 Dele Alun og 1 Del Jernvitriol famt tørres. Slutteligen giveg et tredie Anſtrog med en fortyndet Jernvitriolopløs- ning, hvori der er udrørt hvidt Potteler, til ſamme Konſi— ſtents fom en god, jævn Vandfarve. Alt efterfom det er nød- vendigt, det vil fige, efter Graden af Træets Porpſitet, fan det fidfte Anftrøg endnu gjentages en til io Gange. Alun og Jernvitriol trænger dybt ind i Træ og forener fig delvis med — — 113 — Træbeftanddele til en uopløfelig Forbindelſe, der hæfter faft paa Trætrævlerne, og iffe i den Grad ſom Vandglas let fan udvaſkes. Anſtroget af det fede Ler beffytter desuden mod Jndtrængning af Fugtighed, hvorved Udvaſkning og Udfrys— ning undgaaes indtil en vis Grad. Leranſtroget maa felv- følgeligen fornyes fra Tid til anden. Efter en anden Methode overftryges Træet gjentagende med hedt Limvand, faa længe det træffer ind deri. Naar et Limlag bliver ſtagende paa Overfladen, gives der et Anſtrog med ftærk, fogt Lim og medens det endnu er fugtigt, over- ftrøes Træet med et Pulver, der beftaar af en omhyggelig Blanding af 1 Del Svovl, 1 Del Offer eller Ler og 6 Dele Jernvitriol. De nævnte Ingredientſer maa forud pulveri- ſeres fint og blandes. Begge Anvisninger giver meget gode Refultater, idet det dermed overftrøgne Træ ikke brænder i Flamme, felv i den ftærfefte Brand, og Forfatteren anbefaler af egen Erfaring disſe Anftrøg for ethvert Tilfælde, hvor Træværf ffal ſikres godt mod Ilden. 5. Beſtyttelſesmiddel for Toi mod Flammer. Lige Dele eddikeſur Kalk og Chlorkalcium oploſes i den dobbelte Bægt kogende Vand, afkjoles, kryſtalliſeres, og de i Band opløfte Kryſtaller bruges til dermed at imprægnere Tøiet. 6. Erftatning for Dobbeltvinduer. Efter en Afhandling om Sundhedspleie af Dr. Oidt— mann i Linnid fan man iftedetfor Dobbeltvinduer benytte fig af dobbelt Glas, der er betydeligt billigere og hvorved der omtrent opnages det ſamme. Paa Vindues-Rammen lader man ſom fædvanlig gjøre en Fals paa den udvendige Side af Sprosſerne til Glasſets Indfatning, men ligeledes en Fals paa den indvendige Side, og paa begge Sider indfittes Glasplader. Herved opftaar der mellem begge Glaspladerne — 116 — et aflukket, tørt Luftlag, der ſaavel er udelukket fra Stueluf- ten fom fra Gadeluften, Da dette Luftlag hverfen fan udvides eller fammentræffes mærfeligt, faa ſtoder den udvendige Glasffive Kulden og den indvendige Stuevarmen tilbage. — Til den Slags dobbelte Ruder maa der vælges en god, haard Glasſort. Ved Indfætningen af Ruderne maa det iagttages, at Fladerne iffe alene er renfede for Smuds og Støv, men at ogſaa den mellem Ruderne værende Luft er aldeles tør, og at altſaa Indſetningen fun maa udføres paa fuldkommen tør Tid. Isblomſter vifer der fig aldrig paa ſaadanne Vinduer. Omkoſtningerne ved den dobbelte Glasbefætning dæffes me— get fnart ved den Brændfelsbefparelfe, der opnaaes. Denne Indretning har desuden vijt, at man om Sommeren aldeles beffyttes mod den plagende Hede af de direkte Solftraaler. Et Værelje med Dobbeltglas i Vinduerne bliver ftadigt om Sommeren til Cr, ved 90 Grader Fahrenheits Varme, 8 Grader foldere, end med enkelte Ruder. For Drivhuſe har denne Indretning vift fig fortrinlig og den indføres overalt ved de ſtore Vexthuſe til Overvintring af tropiſke Planter. 7. At fibre Udpolſtring mod Mol. Det bedfte og aldeles probate Middel til at fifre alle Udpolftringer af Møbler etc, mod Møl er friſk, blomftrende Hamp. Denne ſamles i Begyndelfen af Juli Maaned, tør- res raff i Sfygge og kommes i Tang, Hø, Krolhaar etc. En enefte Stængel, naturligvis med Blade og Blomſter, er til- ſkrokkelig til at beffytte et helt Jernbanefæde mod dette Utøi. Ogſaa Udpolftringer, hvori Møllene allerede er tilftede, fan paa denne Maade ved en Reparation grundigt befries fra disſe ffadelige Gjæfter, For at gjøre Anbringelſen af Hamp mulig paa enhver Marstid, behøver man blot om Sommeren at indjamle Forraad deraf og opbevare dem omhyggeligt tør- rede. Opbevaringen ffer bedft i en med Laag forſynet Fyr— retræfagfe eller Tønde i et mod Fugtighed beffyttet Magazin. Ved Fabrikationen af nye Udpolftringer anbefales endnu føl- — 117 — gende Fremgangsmaade: Rummet til Metalfjerene paa Sæ- det overfpændes med Lærred, derover ordnes et flere Tommer tykt Lag af Skovuld eller andet fimpelt Udſtopningsmateriel, hvorimellem der lægges en Hampeftængel, dette Lag dæffes med Lærred og derover kommes det løfe Pudefæde, hvori der ligeledes er en Stængel Hamp. Ved Reparation maa en re— gelmæsfig, grundig Rensning famtidig finde Sted. 8. En brugbar Fluefmæffer. Ligefom faa meget Gammelt bliver ogſaa under mange Omftændigheder Fluefmæfferen taget i Brug, og den giver Mange en Underholdning, men imellem til Wrgrelfe, naar Slaget ffer omſonſt. Luftens Tryk redder Fluerne fra Do— den; forſynes Smæfferen med. fine Huller, faa tæt ſom mu- ligt, undgaar endog den mindſte Flue iffe Slaget. 9. Konſervering af Læder. Naar det brugelige Læderfedt tilfættes en lille Portion Glycerin, der endog forhoier Glandſen, vil Læderet vedva— rende holde fig ſmidigt og revner ikke. 10. Infeft = Pulver. Den allerede for mange Aar fiden førte Klage over den ſvage Virkning af det perfiffe Inſektpulver, der kjobtes, foranledigede Forfatteren til at kultivere Stamplanter for det nævnte Pulver, og til at forføge, om det var muligt i vort Klima derved at erholde et kraftigt Pulver. Den Plante, der ſkal anvendes til Indvinding af Inſektpulveret, betegnes botaniff Pyrethrum roseum og Frøet fan fjøbes i en- hver ftor Frøhandel. Planten har faavel i Løvet fom i Blomſterne ftor Lighed med Kamillearterne, navnlig ligner den meft den paa tørre Enge hyppig forekommende ftore Ka— mille, Chrysanthemum Leucanthemum, fun at Bladene — 118 — er mindre graagrønne og Tungeblomfterne iftedetfor hvide, er rofenrøde, og ogſaa ſynes noget mørkere farvede. Dyrkningen af den er meget fimpel. Frøet faaes i Mai paa et godt kultiveret Havebed; ved fugtigt Veir kommer det allerede op i 10—12 Dage, og ved god Rensning fra Ukrudt er Planterne til Efteraaret udviflede faa vidt, at de danner ftore Stokke, hvorfor Frøet ikke maa faaes for tæt. J det førfte Aar vifer der fig fjeldent Blomſter, men førft i det føl- gende, i Mat eler i Begyndelfen af Juni. Naar de enfelte Blomſter har udviklet fig fuldkomment, afplukkes de, de røde Tunge- og Straaleblomfter fjernes tilli- gemed det grønne Bæger, og fun den gule Sfiveblomft ſam— les fom det værdifulde Objekt, tørres godt i Skyggen og pul- veriferes faa fint ſom muligt. Dette ſaaledes fremſtillede Pul— ver yder noget ganſke Overordentligt mod Mol, Kakkerlakker, Veggetoi og navnlig mod de ſmaa, brune Mol; ſelv indven— dig, ved Hjælp af et ſvagt, kogt Udtrak, afgiver det et ſikkert Middel mod Indvoldsorme. . Bed den ſtadige Afplukning af Blomſter bliver Planten ligeſom tvungen til idelig at fremdrive nye Blomſter, hvor- ved de kunne ſamles lige til Høften, faa at man paa nogle Havebede fan indvinde en temmelig betydelig Portion, og da man har Vished for at opnaa et fraftigt Middel mod de nævnte Inſekter, faa er Gevinſten ved felv at dyrke den ikke ubetydelig, da man tillige fparer det dyre Indfjøb af et Pul: ver, hvis Virkning har vift fig meget tvivlfom. Det Inſekt— pulver, der nu forefindes i Handelen, bliver blandet med en hel Mængde andre Plantedele for at formere det, men derved bliver ogfaa dets Verd og Kraft forringet i høj Grad. Det er nemlig fun den gule Skiveblomſt, hvorfra det grønne Bæ- ger og de røde Blomſterblade fraffilles, der indeholder det Stof, der virker faa ffadeligt paa Inſekterne. Ved alle Fjerfræ hjælper dette Pulver ogſaa ubetinget, for paa de liggende Høns og Duer etc., at fjerne de plagende Inſekter, og det ifær, naar man itide ftrør noget deraf i Re— — 119 — derne, eller ogſaag indftrør noget mellem Fjerene paa de ru- gende Høns. Da denne Plante er perennerende, faa fan de gamle Stokke om Efteraaret nedlægges i Jorden, for at formere eller fornye Plantningen uden paany at ffaffe fig Planter ved Udfæb. Planten er ogfaa ufølfom mod Vinteren, da dens Hjem er Kaukaſus, hvor Binteren endog vifer en meget høi Kuldegrad. Da Tillægget af Planten ligeſom ogſaa Pulverets Frem— ſtilling ikke er Vanſkeligheder underkaſtet, ſaa anbefales Dyrk— ningen og Bruget af den til enhver Landmand. 11. At fjerne Iſen fra Vinduerne. Der oploſes faa meget Kogſalt eller Alun i hedt Vand, at et Ag fan fvømme i Opløsningen, omtrent en Haandfuld Salt eller Alun i 4 Kvart Vand, og dermed overſtryges Iſen ved Hjælp af en Svamp, hvorved den forfvinder meget hur— tig. Ved ftærft Froftveir er det nødvendigt ftrar at aftørre de fugtede Ruder, for at forhindre ny Dannelſe af Is. 12. Lammehaler ſom Pudſere for Lampernes Cylinderglas. Ved Rensningen af Lampe-Cylinderglasſet betjener man ſig af en af Fabrikanter tildannet Pudſer, der efter dens Storrelſe og Godhed i Butikerne betales mere eler mindre høit. Da Forfatteren fjøbte fin førfte Petroleum-Lampe og jaa Glasſet, kom han paa den Tanke, at Halerne af Faa— rene, der afftjæres og bortfaftes, maatte kunne anvendes til Rensning af Glasſet. Han forffaffede fig nogle Stykker af dem, ffrællene Skindet forfigtigt tilbage fra den indvendige Benhvirvel, fom noget fintſtodt Salt ind i den hule Hale og hang den i Træf, for at faa den tørret. Da dette var opnaaet, tildannede han et ſpidſt Sfaft, hvorpaa Halen blev truffet og fandt den fortrinlig til Glasrenſer. Han far benyttet den i 8 Mar, og naar den var bleven ſmudſet, vaffedes den i Sæ- bevand ſamt torredes, hvorved den atter blev fom ny, Han — 120 — har i Tidens Løb fun gjort den Forandring ved Tilberednin- gen, at benytte fint ſtodt Alun iſtedetfor Salt. En ſaadan Renſer, hvoraf han ſenere har tildannet mange Hundrede ti fine Befjendte, fofter fun et Bar Cent og er uopflidelig. — Han har givet denne Meddelelfe for at henlede Opmarkſom— heden derpaa, da han er overbevift om, at Enhver vil være tilfreds dermed ved Brugen, og at en Mand let vilhe være iftand til at danne en lille Induſtri deraf, naar det erfares, at Reſultatet er meget anbefalende. 13. Om Spiring af Frø. Følgende Erfaring er gjort og anbefales af en praktiſt Landmand, der i længere Tid har benyttet den ftadigt og med meget Held. Spiring af Gulerodsfrø. Saameget Frø, fom fan faaes paa to Dage, kommes i en Lærredspofe, der lægges i Vand og nedtrykkes deri med en Sten. Frøet bliver liggende roligt deri i 36—40 Timer, for at det tilbørligt fan blive giennemtrukket af Vandet, hvorpaa det blandes faa inderligt og ftærft fom muligt med fugtigt Sand, faaledes at 1 pb. Frø blandes med 14 Ottingkar Sand. Blandingen lægges derpaa ved en varm Ovn paa Gulvet eller paa ſammenſom— mede Brædder og udbredes 5 Tommer tykt, vendes zygtig en Gang og biandes og gjennemrives godt mellem Hænderne, for at iffe flere Frokorn ffulle hænge ſammen med hverandre ved deres Spidſer og Hager, da, ſom befjendt, Udfæden ſkal tyndes meget. Naar Sandet og Frøet ſaaledes har ligget i 7—8 Dage, pleier Frøet at udvikle fine Spirer, og det er da Tiden til at faa. Alle de Gulerødder, ſom Forfatteren har behandlet paa den Maade, ev fomne op i Løbet af 8 Dage, medens det ellers ligger 4—6 Uger og ofte flet iffe vifer fig. Selv den ſterkeſte Froft [fader ikke ſaaledes fpiret Frø; det er flere Gange faaet i Slutningen af Februar og der høftes jævnlig Rødder paa 4 Pd. Stykket. Runkelroefrs. Froet heraf blandes med friſke Koka— — 121 — fer, udbredes 1 Tomme tyft paa et varmt Sted, f. Er. i en Koſtald, og holdes fugtig i nogle Dage, til de forſte Spirer kommer frem, hvorpaa det udplantes, men ikke ſaaes. Plan— terne kommer frem paa nogle Dage, hvorimod iffe behandlet Fro ofte ligger længe i Jorden. Poteter kommes i Sæffe, der fættes i et ophedet Væ- relfe eler i en Stald, til de begynder at fpire, men man tør ikke lade Spirerne blive længere end 1—2 Linier. Denne Forudſpiring giver den ſenere Bært-et betydeligt Skub frem efter, iſer naar man forud lader Froknoldene indtørre eller indffrumpe faa meget ſom muligt. Mange Frøforter taale ikke denne Forudſpiring, me— dens det ved ſaadanne Sorter er Fordel at udbløde dem i Band og da ifær, naar der forud er ffaaret en Del Sfiver af Løg og Hvideløg i Bandet. Den faaledes frembragte Lugt og Smag holder fenere alle ffadelige Infefter derfra. Samtlige Sædforter ffal beitſes med Kobbervitriol, idet 160 Gran Kobbervitriol opløfes i hedt Vand, udrøres med fraftigt Gjodningsvand og blandes med hver 4 Tønder Sæd, der lægges i en Bunke og ſkuffes faa gjentagende ſam— men dermed, at hvert Korn fugtes. Saafnart dette er tørt, hvilfet omtrent er Tilfældet efter 4 Timers Forløb, fugtes det atter med kraftigt Gjodningevand og overftrøes med Gips, Træaffe, Sod og knuſte Oliekager, eler med et af disſe Stoffer, ſom ffuffes faa længe, til man fan fe, at Noget deraf hænger paa hvert Korn. Ved denne Fremgangsmaade forhindres ikke alene Ruſt, Brand ofv., men Kornene brin- ges hurtig til at ſpire, hvilket ifæv er en Fordel ved ſen Ud— fæd, eller meget tørt Veir, ligefom de førfte fine Smaarodder ſtrax forefinder en fraftig, let løsnende Nering, hvorved det lader til, at Planterne ftrar tiltager i Kraft. 14. Borar ſom Vaſtkemiddel. F nogle Bafferier bruges Borax iftedetfor Soda, og de bedfte Følger opnaaes derved; der bruges nemlig en ftor Haandfuld renfet Borar til 40—50 Kvart fogende Vand ; — 122 — det anvendes ligeſom Soda, og en meget vigtig Ting er, at der dertil fan fpares Halvdelen af Sæben. Til Kniplinger og andre fine Sager maa der bruges noget mere Borar, — Dette er et neutralt Salt, angriber ikke Toiet det mindfte, og beſidder dertil den Egenſkab, at gjøre haardt Band blødt. — Det anbefales meget til ethvert Toiletbord, ligeſom ogfaa til Enhver, der vaffer. Mange i Handelen forekommende Skjon— hedsmidler indeholder fun en fvag Opløsning af Borar med en Tilfætning af Glycerin. Det benyttes desuden til Rens— ning af Haarbunden og afgiver et fortrinligt Tandpulver, da Smagen deraf ikke er ubehagelig og Borax ikke er ffadelig. 15. At fjerne Ruſtpletter af Vaſketoi eller andet Toi. For at fjerne ofte tilftedeværende Ruſtpletter, der for- DdDærver enhver Slags Tøi, har man Følgende at iagttage: Noget Bitterfalt opløfes i hedt Vand, dog fun i nogle enkelte Draaber, hvorpaa Pletterne fugtes dermed og Toiet bliver lig— gende nogle Minuter, medens der fugtes Pletter paa et andet Stykke Toi. Senere bliver det gjennemrevet, fugtes endnu en Gang og henlægges. Derpaa tages en Tinjpand, der fyldes med fogende Vand, og den paa denne Maade ophedede Spand fættes nogle Minuter paa Pletterne, hvorpaa den bort- tages, og Pletterne udvaffes med blødt Vand, Er det meget forældede Pletter, der ikke let fjernes, maa Operationen gjen- tages endnu en Gang. Saafnart Pletterne er borte, maa Toiet ſtrax udvaſkes. 16. Den bedſte Fremgangsmagde til Vaſtk af hvidt Uldtoi. Man ſkulde tro, at den Behandling, der gives ſaadanne Toier i Almindelighed ved Vaſk i almindelig Sæbe, vilde være tilftræffelig, men det er ikke Tilfældet ; thi den Mælbe- fyre og Eddikeſyre, der forefommer i Sveden og hvoraf be- meldte Kledningsſtykker felvfølgeligen er gjennemtrubne, ſon— derlægger Sæbeopløsningen, faa at Sæbens Fedt for ftørvjte Delen nedflaaes paa Uldtrævlerne, og dette Stof fan førft ef- — 123 — ter længere Tids Forløb og meget vedholdende Behandling atter ffilles derved. Derfra ffriver det fig ogfaa, at de paa den Maade vaffede Tøier altid har en eiendommelig Fedt- lugt ved fig, hvilket ved efterfølgende Behandlingsmaade al- drig er Tilfældet. Der tildannes nemlig en ftærf Opløsning af Soda i fogende Band, og naar denne Opløsning er afkjo— let, til den ev Munken, kommes Uldtrøierne eler Uldſtrom— perne deri og udblødes i flere Timer dermed, og førft efter denne Tids Forløb, gjøres Bandet aiter lunkent ved Tilfæt- ning lidt efter lidt af varmt Band, hvori der til hver Spand tilfættes en Spifeffe Salmiakſpiritus, og i denne Blanding udvaſkes Tøiet, hvorpaa det atter udffylles i fvagt, rent Band. Uldtøi, behandlet paa den Maade, fryber aldrig ind og udvi- fer aldrig den ubehagelige Fedtlugt. 17. Mælfeforfalffning. Bousſingault har vift i en Afhandling, hvor let og fit: fert man under Mifroffopet ved fimpel Betragtning fan ad— ſkille Blandingsforholdet ved forfalffet Mælk, ligeſom af For: men af Smorkuglerne og derved gjør Forffjel paa normal Mælk, afffummet Mælf og Kjernemalk. For at befræfte disſe Erfaringer meddeler Fo fatteren Følgende: Normal Mælt bragt under Mikroſkop er næjten aldeles opfyldt med ſtore, middelftore og jmaa Smorkugler. J den med Land fortyndede Mælf er Smorkuglerne vel i Storrelſeforhold tilftede, fom i den normale Mælk, men alt efter Mængden af det tilfatte Vand dog mere eller mindre rykkede fra hverandre. Indeholder Mælfen ingen ftore, men fun middelftore og ſmaa Smorkugler, faa er der allerede udtrukket en Del af Smorret ved flere Timers Henftaaen. Ved en Mælf, der er ffilt ved Floden, efterat den har ftaaet i 24 Timer, fees under Mikroſkopet endnu fun enkelte fmaa Smorkugler. Mælf, der har ftaaet i 4 Timer under heldige Omftæn- — 124 — digheder og ved 70 Grader Fahrenheits Varme, taber 40 Brocent af dens Fedtgehalt, og ved 24 Timers Henſtaagen endog indtil 88 Procent. Efter Bousſingault fan man i det gunftigfte Tilfælde fun udtræffe 3 af Malkens Fedtgehalt ved Kjærning. Den i de førfte 4 Timer fraffilte Fløde beftaar i Sær- deleshed af de ftørfte Smorkugler, men er fattig paa Fedt. Den ved længere, cirfa 24 Timers Henſtaaen, famlede Fløde udvifer indtil den dobbelte Portion Fedt, og indehol- der ikke alene de ftore, men ogſaa Størfteparten af de middel- ftore og fmaa Smorkugler. Til det Foranftaaende maa endnu bemærkes, at det er rettejt ved den mikroſkopiſke Underſogelſe fun at bringe en lille Draabe Mælf paa Objektglasſet og lægge Dakglasſet ſaale— des paa, at man uden at fortrykke Smorkuglerne, fun fer dem gjennem et enfelt Lag og iffe bunfede over hverandre Den til Underſogelſen benyttede Forſtorrelſe var indtil 450 Gange. 18. Rensningsmaade af Gulvtæpper og Opfriſkning af deres Farver. Den følgende Fremgangsmaade opfylder bedſt alle For— bringer, og da den længe har været brugt i det Store, maa den i høj Grad anbefales, da den tillige bruges til Oplivning - af Farverne faa meget ſom muligt. Tæpperne renſes nemlig førft for Støv ved Udbankning, hvorpaa de udbredes i deres hele Storrelſe og overffufles med 1 Tomme tyft Lag af Saugſpaaner, der er fugtede faaledes med Sodaoplosning, at de endnu lader fig udftrø, og at Op— løsningen ikke drypper deraf af fig felv. Ved Hjælp af Jern- valjer, der netop er indrettede faaledes, fom man benytter dem til at tromle Plener og Gange i Haverne, overvalſes Saugfpaanerne nogle Gange Strimmel for Strimmel. Den derved opftaaede Virkning er, at Valſens Tryk presſer Op— løsningen, der er i Spaanerne, ud af dem, men at Spaa- — 125 — nerne, ſaaſnart Valſen triller videre, atter opſuger Op— løsningen. Det er paa en vis Maade en i det Store arbei— dende Svamp, der herved fremftiles. Vægten af Valſen maa pasſende reguleres efter Fugtigheden i Spaanerne, faa at der maa undgaaes en for ftærf Udpresning, hvorved Fugtigheden vilde presſes til Tæppets Bagſide. Naar Indvirkningens Varighed anſes for tilftræffelig, afborſtes og ſamles Spaa— nerne ved en Slags roterende Borſte der trilles over Tæppet, og de fan da opbevares for at benyttes igjen til det følgende Tæppe. Denne Borſte-Indretning ligner noget de ſmaa Maffiner, man har til at flippe Græsplæner; iftedetfor Cy— linderknive har disſe Børfter, der kaſter Spaanerne i en Be: holder bagved. i Derefter faftes der friffe Spaaner, der fun er mættede med rent Vand, paa Tæppet, de overvalfes paa ſamme Maade, og efter en kraftig Afborſtning vil ſaavel alle Uren: ligheder fom den Sodaopløsning, der var indtruffet i Tæp- pets Vævning, være aldeles fjernet. Tæppet er nu rent, men Farverne trænger til at opfriſkes. De allerede forud ved Lys og Luft forandrede Farver er blevne endnu uanfeligere ved Sodaen, Ponceau er faaledes blevet violetbrunt ofv. En Bearbeidning med Spaaner, der er fugtede med en Opløsning af Oxalſyre, vil i meget fort Tid atter give Farverne den tabte Livlighed og oprinde- lige Tone, for faa vidt, ſom det er muligt. Naar dette Ar— beide er udført, foretages endnu en Bearbeidning med Spaa— ner, der fun er fugtede med rent Band, og dermed er Tæppet færdigt. g j Ved alle disſe Operationer, der forreften udføres meget hurtigt, bliver Overfladen af Tæppet vel endel fugtet, men den faſte Grundvævning forbliver aldeles tør, faa at Tæppet efter meget fort Tids Bearbeidning eler Udbankning i Luf- ten, er fuldftændig udtørret, Torringen fan opnaages endnu hurtigere, naar Tæppet efter den fidfte fugtige Behandling, ſom der gjøres pan nogle Steder, dæffes med tykke, fimple, uldne Stoffer, og Valſerne, med ftor Vægt van, engang trilles — 126 — derover, hvorved disſe Stoffer aldeles udfuger al Fugtighe— den. Spaanerne udvaſtkes fra Tid til anden med rent Band, hvorpaa de tørres i en tilftedeværende Tørreftue, og præpare- res derpaa paany. 19. Pomadefedt. 28 Po. aldeles friſk Fedt, om muligt af et nylig ſlagtet Dyr, kommes i en godt glaferet Kjedel, der enten ophedes over kogende Band eller ved fpændte Vanddampe. Naar det er fmeltet, tilfættes 2 Duncer Kogfalt og 1 Ounce pulveriſe— ret Alun, og Heden vedligeholdes faa længe, til der paa Overfladen dannes Skum, hvilket beftaar af fammenløben Æg- gehvide, Hud ofv. Dette Skum aftages, og naar Fedtet er blevet aldeles klart og ensformigt, affjøles det. Det ffal nu udvaſkes, ved hvilfet Arbeide der fun tages Smaaportioner ad Gangen. Udvaffningen er et meget befværligt Arbeide, men ved det gode Reſultat bliver Uleiligheden fuldkommen erftat- tet. Omtrent 1 Pd. Fedt ad Gangen lægges paa en noget ffraa anbragt Skiferplade, og det rives vedholdende med en Sten, netop ſaaledes, ſom Malerne river deres Oliefarver, imedens rent, koldt Band flyder fra en Beholder over Pla- den ned paa Fedtet. Naar dette endelig er rent udvaffet, faa at Bandet uden nogen Afſmag løber derfra, faa fmeltes det, hvorved de i Fedtet tilbageblevne Vanddele fordamper, og der- efter er det færdigt til Brug. Ut renſe Fedt til Pomader paa italienſk Maade. 100 Pd. friſk Fedt ffæres i ſmaa Stykker, ſtilles fra al Hud og rives i en Morter, og naar det er blevet aldeles fint udrevet, vaſkes det faa længe og vedholdende ved Wltning i rent, koldt Band, til Bandet iffe har nogen Afſmag. Det fmeltes derpaa ved [av Temperatur, tilfættes 3 DuncerAlunpul- ver og en Haandfuld Kogſalt, ophedes til Kogning og ſies gjennem Lærred i en dyb Stenkrukke, der fættes paa et varmt Sted. Efter 2 Timers Forløb hældes det Klare af i Kjedlen — 127 — og ophedes, famt tilſettes 3—4 Kvart Roſenvand og omtrent 5 Ouncer Benzoépulver, hvorpaa det foges, idet det ſtum— mes, til der iffe dannes mere Skum paa Overfladen, Det affjøles derpaa roligt, det flare Fedt files forfigtigt fra det nedenftaaende Band, idet der maa drages Omſorg for, at der ikke følger det mindfte Band med Fedtet. Saal des behand— let Fedt fan holde fig i flere Aar uden at blive harſk. 20. Ny Glycerinjalve til at blødgjøre Huden. Hvedeftivelfe udrøres godt med ren Glycerin i en Porcel- lainmorter, hvorpaa Blandingen kommes i en Porcellain- krukke, ſom fættes i et fogende Vandbad og omrøres med en Glasſtang, til Stivelfen har opløft fig med Glycerinen til en gjennemfigtig Masſe af Gelékonſiſtents. Der tiljættes endnu nogle Draaber ætherift Olie efter Behag. 1 Del Stivelfe med 7 Dele Glycerin giver en meget blød, med 5 Dele Gly— cerin en Svinefedt lignende, med 3—4 Dele Glycerin en ftiv, ſalveagtig Masſe. 22. Forſtjellige Pomader. Grundſtof til Pomader. 200 Ouncer Gvinefedt, 100 Ouncer Oxetalg; Alun, Kogſalt og Roſenvand, af hver FOunce, ophedes i en flad Kjedel under Omrøring til fvag Kogning, og fies varmt gjennem Lærred. Den affjølede Masſe udvaffes godt med rent Land, kommes i en Kjedel, blandes med F Dunce ſtodt Benzoé, 4 Ounce flydende Storor og 10 Ouncer Roſenvand, hvorpaa det atter ophedes til jvag Kogning, idet det omrøres, og det dannede Skum fiernes omhyggeligt. Det fættes derpaa paa et varmt Sted for at fætte fig, det klare Fedt afhældes, og det filtreres gjen- nem Lærred paa et varmt Sted. Dette Fedt til Pomader fan gjøres haardere, naar der til 8 Dele deraf tilfættes 1 Del Bor, og blødere, naar der til 4 Dele deraf tilfættes 4 Dele Kakao-Olie og 1 Del Mandel— — 128 — olie, der Alt maa ſmeltes fammen dermed. Oxemarv ren— ſes og behandles paa famme Maade. Farvning af Pomader. Den røde Farve meddeles Pomaderne ved Alkannarod, idet der kommes lidt grovt ſtodt Rod i det ſmeltede Fedt, og naar det under Omrøring har antaget en tilftræftelig rød Farve, fies det Hele varmt gjennem Lærred. Gult farves med Orleans, der udrives med ſamme Vægt Spiritus, og tilfættes Fedtet; naar Farven er mørk not, fies det ſmeltede Fedt gjennem Lærred. Brunt farves meget ſmukt med Pilebark-Extrakt, ſom er afdampet til ſterk Sirupkonſiſtents, men man fan ogſaa farve Pomader meget ſmukt brune med ſmeltet Kakaomasſe, der lidt efter lidt rives fammen dermed. Grønt farves ofte med Indigo og gul Tinktur, men det ffer bedre med Planten Natſkygge (Solanum), der ituffjæres, knuſes med 4 Del Spiritus og tilfættes 10 Dele Fedt, der koges faa længe, til de vandholdige Dele er fordampede, hvor— paa det udpresſes og ſies varmt gjennem Lærred. Hvidt. Pomaden fan gjøres rigtig hvid og ffummende, ved at tilſette Borar, oploſt i Vand, og røre det vedholdende, Til 1Pd. Fedt regnes 1 Ounce Borar. Pomade med enkelt Plantelugt. Dette ſker bedft ved Udtrækning af Blomfterlugt i det renfede Fedt. Hertil bruges et Antal Glasplader, der er ind— lagte i Trærammer af 3 Tommers Hoide. Disſe Glaspla- der ftryges ved Hjælp af en Træfparter 3 Tomme tyft med Fedt, Blomfterne lægges enkelte med Blomfterbægeret nedad paa Fedtet, og Rammerne, med Glaspladerne imellem fig, dannes ovenpaa hinanden til ftore Stabler. Efter nogle Da— ges Forløb har Blomſterne afgivet deres Vellugt til Fedtet, Blomſterne fornyes, og ſaaledes gjentoges Operationen, ind— til Fedtet er tilſtrekkelig parfumeret. J Frankrig gjøres der Forffjel paa dette parfumerede Fedt; ved det fimplefte er Blomſterne fun fÉiftede 4 Gange, ved det fineſte 24 Gange. — — Ved mindre ſaadanne Portioner bruges kun en, to eller tre Glasplader, og paa den Maade fan man felv tilberede de finefte Pomader med Lugt af Violer, Reſeda, Heliotrop, Ro— fer etc., og det fun med lille Uleilighed og ubetydelig Om— koſtning. Bed vellugtende Olie ſker dette med Bomuldstot— ter, der mettes med Olien og lægges lagvis i ftore Glas med vid Hals, med Lag af Blomſter imellem; Glasſene dakkes, fættes i Solen, og hveranden Dag fornyes Blomſterne, indtil Olien er parfumeret ſterkt nok, hvorpaa den udpresſes af Bomulden. God vellugtende Pomade. 160 Dele renſet Pomade og 40 Dele Kakao-Olie fmel- tes ſammen og omrøres til Aftjøling, hvorpaa der tilfættes 16 Dele Neroli-Olie, 5 Dele Bergamot-Olie, 2 Dele Ci- tron-Olie, 1 Del Roſengeranium-Olie og en Tredivtedel Moſkustinktur. Stivere, vellugtende Pomade. 45 Dele Fedt, 5 Dele hvidt Bor og 1 Del Kakao-Olie ſmeltes ſammen, omrøres lidt efter lidt med 4 Dele Orange— blomftvand, og naar det næften er affjølet, tilfættes 1 Del Neroli-Olie, $ Del Roſen-Olie og 4 Del Citron-Olie. POMADE DIVINE til Forſtjonnelſe af Huden. 20 Dele af god Pomade (fe ovenf.), 1 Del Benzoépulver og 1 Del Perubalſam fættes tillukket paa et varmt Sted, maa omrøres ofte, hvorpaa det filtreres gjen- nem Lærred, og omrøres, til det er foldt. Vox-Pomade. Af Grundſtof til Pomader 120 Dele, ſe ovenfor, Gummiarabikum-Oplosning 20 Dele og gul Vox 10 Dele, blandes ſammen ved Varmen, omrøres til det er koldt, og tilſettes 4 Dele Bergamot-Olie og F Del Moffustinftur. POMMADE Au BouQUuUET. 200 Dele af Grundftof til Pomader, 100 Dele af Vox-Po— made, 10 Dele Bergamot-Olie, 1 Del Neroli-Olie Roſenge— ranium-Olie, Kanel-Olie, Nellike-Olie, ———— og Pe⸗ — 130 — rubalfam, af hver 4 Del, Ambratinktur, en Femtedel, og Mo— ffustinftur en Tiendedel. Denne Pomade forefommer i Han— delen i Paris under Navn af: å la corbeille fleurie Me- dulline Pommade fortifiante extrafine aux fleurs des Indes. POMMADE DE LA REINE OU DE LA SULTANE. 200 Dele Grundftof til Pomader, 10 Dele Roſenvand, 4 Dele Mokkabalſam, 1 Del Benzoétinftur, og 4 Del Roſen-Olie, famt + Del Neroli-Olie. Benzos6-Tinktur. FOnnce Benzoé degereres med 4 Ouncer Spiritus i 8 Dage og filtreres. Marv-Pomade. Grundſtof til Pomade + Pd., og renſet Oxemarv + Pd. ſmeltes ſammen, omrøres til det er koldt, og blandes med 4 Gran Limon-Olie, 2 Gran Bergamot-Olie og 10 Draaber Neroli⸗Olie. 23. Betydelig Beſparelſe ved Kaffebonner. Tolden paa Kaffe er i de ſenere Aar ſteget betydelig i hele Tydſkland, og det har bevirket, at flere Kemikere derfteds har foranftaltet en Rokke af Forſog for at udfinde, paa hvilken Maade dette Paalæg fan indvindes. Disfe Forſog har ud— vift, at jo finere Kaffen males, jo mindre Kaffe behøves der for at frembringe en Drik af ſamme Styrke, fom ved de bru- gelige grovt malede Bønner. Naar Kaffemøllen ffal male fint, gaar den meget trangt, og Malningen bliver da befvær- lig, men naar Kaffen førft males paa en almindelig Kaffe— mølle og derpaa enten ftødes i en god, ſtor Morter, eller bedft rives i en ſtorre Porcellainriveſkaal til et Pulver, fom er fuld- komment ftøvlignende, faa fan en Portion Kaffe, der fun ud- gjør 2 Femtedele af det almindelige Forbrug, levere den for— trinligfte Kaffe, der paa nogen Maade fan erholdes. Stodes den efter Malningen paa Kaffemøllen derimod i en fædvanlig — 131 — Morter, maa der bruges % Del af den fædvanlige Portion Bønner. Hvad Tilberedningsmaaden angaar, da har For: ſogene udvift, at det er ligegyldigt, om Bønnerne overhældes med kogende Band og ftaar varmt en Tidlang for at træffe, eller de koges noget i Kjedlen og filtreres gjennem en Kaffe— pofe; hvorimod Aromaen tiltager paafaldende ved blot at hælde fogende Band paa dem i en Kaffepoſe og da hælde Drik— ken flere Gange tilbage i Poſen, til den har den ønffede Styre, idet der i Bønnerne blandes en lille Knivſpidsfuld tvekulſur Natron i Poſen, førend Vandet ffjænfes paa. Naar disfe Anvisninger følges, vil Halvdelen af Om— foftningerne ved Kaffen fremtidig kunne ſpares, idet fun de fornødne Forarbeider forøges noget. 24, Tilberedning af Mjød. Alle Urenligheder fjernes førft fra Honningen; i den Henfigt blandes den med 50 Kvart Band ; 6 Wggehvider ud- røres i en Portion af dette Band, og Honningen udrøres med det øvrige Band. Denne hele Masfe kommes i en Kjedel, hvorunder der førft antændes en flammende Ild, der lidt efter lidt gjøres fvagere, fan at Blandingen opnaar en Varme af 180—190 Grader Fahrenheit, idet den iffe maa ftige til Ko— gepunktet. Saalænge den ftaar pan Ilden, ffal den hyppigt ffummes. Saafnart der iffe opftiger mere Skum, oſes Mas— fen af i Gjæringsfarret, og efterat den er affjølet indtil 90 Grader, bliver den maalt, hvorpaa der endnu kommes 40 Kvart Band i Kjedlen, for at opløfe den tiloversblevne Hon— ning, og naar dette Band er opvarmet til 100 Grader, kom— mes det til den førfte Portion i Gjæringsfarret, 13—21 Pd. raa Vinſten opløfes i 24 Kvart af Moften ved 160 Graders Barme, hvorpaa Moſten i Gjæringsfarret maales med en Sukkermaaler, og da den nu iffe vil udvife 120 Grader, til- fættes den faa meget Sukker, opløft i varmt Band, til dette Grademaal er naaet. Til Vinftensopløsningen tilfættes nu 3 Femtedele Kvt. tyk Olgjer, der omrøres godt deri, og ſaaſnart — 132 — denne Blanding er fteget over Halvdelen, udrøres den i den famtlige Moft ved en Varmegrad af 80—82 Grader Fahren— heit. Der maa anvendes den ftørfte Omforg for, at Gjæren er aldeles friſk, fød og god, idet den mindſte ubehagelige Smag ved den let fan ødelægge det Hele. Gjæringstarret tildekkes og ffal ftaa i en varm Stue. Den følgende Morgen omrøres hele Masſen godt, og den Gjær, der har dannet fig foroven, udrøres og blandes aldeles med Bæjfen. Denne Operation gjentages hver Aften og Morgen til den ſpecifike Vægt er reduceret 25 Procent paa Maaleren. En Moftportion optages daglig, veies med Suk— kermaaleren og det udfundne Tal noteres, for at man fan rette fig derefter ved en kommende Leilighed. Efterat Moften er fortyndet til den nævnte Grad afſtum— mes Gjæren, 44 Kvart Moft optages og varmes til 102 Graz der, hvilket ffer ved at komme den i en Blikſpand, der dyppes i en Kjedel med kogende Vand; lidt over 4 Pint god Plgjær opløjes deri, og blandes omhyggeligt i hele Masſen. Fadene eller Tønderne udfoldes med kogende Band, og Moſten fyl- Des deri, medens de endnu er varme, Disſe Fade lægges paa et tilftrælfeligt høit Underlag, faa at der fenere ved Aftapnin— gen fan fætteg et Kar derunder. En Skaal ffal altid ſtaa under dem, for at optage det Gjærffum, ſom Gjæringen uafbrudt opffyder, faalænge den er i Virkſomhed. Spundshullet ffal derfor dreies ſaaledes om ad Siden til, at Veſkens Overflade naar lige dertil, hvorved Gjæren uhindret flyder ud af fig ſelv. Den ſtorſte Opmært- ſomhed maa henvendes paa, at Fadene hveranden Time fyl— Des lige til Spundshullet i de førfte 2— 3 Dage og fenere faa ofte, fom det ev nødvendigt. Før hver Udfyldning efter disſe 2—3 Dage ſkal Fadgjæren omrøres med en Stok, for at blande den fuldkommen med den nu dannede Vin; thi ihvorvel &Gjæ- ringen driver Gjæren opad, faa vil dog altid en vis Portion fynfe tilbunds og blande fig med Fadgjieren. Ved Omrørin- gen bliver den fvage Gjæring forftærfet. Har Omrøringen iffe den ønffede Virkning, faa optages 2—3 Kvart af Fadet — 133 — i en Blikſpand, der varmes ftærkt i kogende Vand, til det har opnaaet 90—100 Grader, hvorpaa der udrøres noget over F Pint tyft Gjærffum, der tidligere blev afſkummet, deri, Denne Portion hældes atter i Fadet og blandes med al Vinen. Naar Fadene ligger i en varm Stue, faa vil Vinen gjære i 8—9 Uger, enten lidt længere eller fortere. Der maa anvendes al mulig Omſorg for at befordre Gjæringen. J denne Tid tilvandes det en Gang ugentlig at omrøre Vinen. Naar alle fynlige Tegn paa Gjæringen er ophørt, udtages en Portion til Underſogelſe. Fadene tilſpunſes, efterat ber i 1% Tommes Afſtand fra Spunshullet er boret et lille Hul, der fan lukkes med en Plok, men ſom endnu forbliver aaben i et Par Dage. Det lille Fad bruges fun til Efterfyldning i det ftore. Denne Bin tilberedes i Reglen i Februar og forſt i Fe— bruar næfte Mar træffes den klare Vin fra Fadgjæren over i et Kar; det brugte Fad udſkylles godt med koldt Vand, ſpovles fvagt og i hvert faadant Fad kommes 1 Flaffe rektificeret Spi— ritus, hvorved Fadet rulles, faa at alle Dele deraf fugtes dermed, men detbliver i Fadet. For at flare denne Vin med— gaar der 4 Ounce Gelatinc, der bankes godt og fommes i 1 Kvart af Vinen, og i Reglen opløfes den i 3 Dage deri, naar den daglig omrøres et Bar Gange. Sætteg den ved Varmen ſter Opløsningen hurtigere; naar Opløsningen er færdig, fortyndes den endnu med et Par Kvart af Vinen, fies gjen- nem en Sigte og hældes i hele Masſen, der omrøres godt, hvorpaa den fyldes i Fadet, der da tilſpunſes, men det lille borede Hul bliver endnu aabent i 2 Dage, hvorpaa det ogſaa tilflaaes. Fadet lægges pan Ladet ſaaledes, at det hælder lidt forover, og vil man have denne Vin fortrinlig, bliver den liggende i to Aur, men den bør i alle Tilfælde ikke aftappes pan Flaſker, førend efter 14 Aars Forløb. Duffer Fabrifanten, at denne Mjød ffal være lyſerod, faa ffer det paa følgende Maade: 10 Pd. Gullerødder afva- ſkes, ſtrabes udvendig, ffjæres i tynde Skiver, der kommes i Gjæringsfarret, idet den hede Væffe hældes fra Kjedlen deri, og de bliver faalænge deri, til den ffal fyldes i Fadene, idet — 134 — Gulerødderne da fies fra. Onſkes Farven noget lyſere, fan Skiverne fies fra, førend Gjæren tilfættes, Hvid mousſerende Mjød. Hertil bruges den udpresſede Saft af 9 Kvart hvide Ribs, 70 Kvart Vand, 30 Pd. Honning og 3 Duncer Vinften. Disſe Ingredienſer omrøres i + Time godt med hinanden og overlades da til Gjæring. Naar Gjæringen er forbi, og Tæ- ffen er klar, tilfættes 14 Kvart Kognak og efter Blandingen, aftappes Vinen ftrar paa Champagneflaſker, der proppes godt, og Proppen overbindes med Seilgarn. Efter tre Maaneders Forlob fan den drikkes, og vil mousſere i Glasſene. Rød Mjød. Denne Mjød tilberedes ligeſom den foregaaende fun med den Forffjel, at der iftedetfor de 9 Svart hvide Ribs, tages 7 Kvart røde Ribs, 2 Kvart Solbær og 1 På. Gulerødder, ffaarne i tynde Sfiver. Mange tilbereder Mjød i det Store til Salg, blot af Honning og Band, uden Tilfætning af Frugt, men en ſaadan Mjød er ſmaglos og tung, og er ikke yndet af Alle. Champagne-Mjod. Denne velſmagende Mjod erholdes ved folgende Frem— gangsmaade: Til et Anker bruges 22—24 Pd. ren og fin Honning, og i det Hele 52—56 Kvart helft rindende Kildevand. Dette Sidſte ophedes i en Kjedel, hvorpaa Honningen tilfættes og Blandingen bringes til at koge. Alt efterſom Sfummet vi- fer fig, ſamles det og kommes i en fin Sigte, hvor det Affly⸗ dende atter løber i Kjedlen. midlertid fættes en anden Kjedel paa Ilden med en Haandfuld Humle og 3 Kvart Vand og bringes til Kogning; naar Bandet lidt efter lidt fordamper deri, tilfætteg der Hon— ningvand fra den anden Kjedel, og begge Kjedler ſtal regel- mæsfig foge videre. Cfter 2—3 Timers Forløb, alt efter ſvagere eller ftærfere Kogning, hældes Humlevandet gjennem — 135 — Sigten i et rent Kar, der ogfaa tilfættes Honningvandet, ſaa— ſnart det er affjølet til 145—165 Grader. Naar BVæffen har faaet denne Temperatur, fyldes den paa et Anker, bæres ned i Kjælderen, og af Blandingen tilbageholdes 6—8 Kvart, der ffal benyttes til Efterfyldning. Dette maa ugentlig ffe nogle Gange, da den dannede Vin vil gjære. (Efter 5—8 Ugers Forløb vil Gjæringen blive ftærf, og da maa Efterfyldningen fle oftere, Saaſnart Brusningen ophører, hvilket efter Ste- dets Temperatur fan fie efter 6—8 Ugers Forløb, træffes den unge Vin klar af fra Undergjæren og kommes paa et rent An- fer, der igjen fyldes helt op; det Manglende maa enten er- ftattes med det opbevarede Honningvand, eller hvis det er for- brugt, med Band, eller bedre, med hvid Vin, J Ankeret hæn- ges der, indbundet i Lærred, en Blanding af 3 Gran Nelliker, 3 Gr. Kardemomme, 3 Gr. Muffatblomme og 3 Gr. Inge— fær, der Alt er grovt ftødt, hvorpaa Ankeret tilſpunſes. (Efter 4 Ugers Forløb aftappes Vinen hurtigt i koldt Veir paa Cham- pagneflaſker, der dog ikke fyldes længere end til Midten af Halſen, for at der fan blive Plads til Cftergjæringen, og at den udviklende Kulſyre ikke ffal ſprenge Flafferne. De prop— pes godt, overbindes med Seilgarn, dyppes med Halſen i Flaſkelak og fættes opreiſt i Kielderen i Sand. Jo længere denne Vin opbevares i Kjelderen ſaaledes, jo kraftigere og be— hageligere bliver den; den ligner aldeles hvid Champagne i Farve og Skumkraft. Bil man aldeles betage denne Vin den eiendommelige Honningſmag, fan man ved den førfte Kogning tilfætte no- get Kulpulver, og naar Kogningen er færdig, affjøle et glo— ende Jern deri, Smagen fan ogſaa forhøjes ved Tilfætning af Frugtfafter, naar Kogningen er endt. Honningvin (Mjød). 7 Bd, Honning og 24 Kvart Vand fættes pan Ilden og indkoges, til det udgjør 19 Kvart, idet det uafbrudt afſkum— mes, hvorpaa det fyldes paa et udffoldet Halvanker og lægges paa et lunt Sted for at gjære. Naar det er afgjæret, fyldes — 136 — Halvankeret med hvid Vin, tilſpunſes og lægges i Kjælderen i 2 Maaneder, hvorpaa Mjøden aftappes. Fin Honningvin (Mjød). 15 Pd. Honning og 30 Kvart Band koges i 4 Time og ffummes. Der ryſtes derpaa 2 Pd. ſtodt Kridt deri under Omrøring. Derved dannes paa Overfladen en ſeig Sub— ftants, der afffummes ſaalenge, fom den viſer fig. Det Hele hældes i et rent Træfar og affjøles, hvorved Kridtet bundfæl- des. Det Klare afhældes, Karret renſes, og det blandes med 1Pd. fintftødt, godt udbrændt Kul, og dermed koges Hon— ningvandet i 2 Timer. Masſen filtreres nu gjennem en Fil— trerpoje af Filt op i Karret, kommes atter i Kjedlen og ophe⸗ des til nærved Kogning. Imedens er' 15 WEggehvider piffede til Skum og piſkes lidt efter lidt ſammen med BVæffen i Kjed- len, hvorved den bliver aldeles renſet og far. Kridtet bort— tager Syren og Kullene Voxeſmagen. Efterat WÆggehviderne er tilfatte, ffal Væffen foges noget. Den filtreres derpaa, og kommes paa et Anker, hvor Spunshullet tilflaaeg med Lærred, og faaledes overlades den til Gjæring. Naar Gjæ- ringen er endt, tiljættes 1 Pint Spiritus, der i 8 Dage har- degereret med 4 Ounce grovt ftpdt Ingefær, 4 QOunce Kanel og FOunce Nelliker og er derefter filtreret gjennem Filtrer- papir. Ankeret ligger derpaa i 8 Dage, hvorpaa Mjoden af- tappes paa Flaffer, der lægges i Kjælderen i fugtigt Sand, fom imellem fugtes med faltet Vand. Den fan holde fig i mange Aar. Ungarſk Mjød, der ligner ſpanſk Vin. Deune Mjød tilberedes i Hundedagene paa følgende Maade: 6 Kvart Honning koges fagte med 36 Kvart Vand og koges og ffummes til det begynder at blive klart og flæb- rigt, 1Ounce Humle er forud overhældt med 1 Pint kogende Vand, og har ftanet tildekket et Par Timer paa et varmt Sted, hvorpaa det ſies gjennem Lærred og hældes i Honning- vandet, Naar det er afkjolet noget, hældes det paa et udſtol— ————— det Romanker, hvori der forud er afbrendt en Muſkatnod paa ophoiet Staaltraad, og Ankeret ſkal fyldes paa 3 Tommer nær, Reſten opbevares i en Krukke. Der tilfættes 6 Spiſe— ffer god Gjær; 1 Ounce ftødt Kanel, 4 QOunce Nellifer, $ Ounce Muſkatnod, 4 Ounce Muffatblomme og den gule, tyndt afftrællede Skal af 6 Citroner kommes i en langagtig Poſe, der fænfes ned i Midten af Ankeret, og bliver der, til Gjæringen er forbi. Naar det iffe bruſer mere i Ankeret, ſkal det ligge roligt i nogle Dage, Mjøden omſtikkes paa et andet udffoldet Romanker, tilfættes 1 Vint rektificeret Spi- ritus, fyldes med den tilfidefatte Mjød, tilfpunfes og lægges i Kjælderen i 3 Maaneder, hvorefter den aftappes. 25. Et billigt Isſtab. Tag to Drygoods- eller Grocery-Borer, af hvilfe den ene er faa meget mindre end den anden, at den efterlader et Rum paa c. 3 Tommer til alle Sider, naar den ſettes indeni den ftørre. Fyld Mellemrummet mellem de to med tatpakket Savſmul og bedak det Hele med et tungt, tæt Dakſel, der bringes til at pasſe godt ned i den yderſte Kasſe. Sæten Stump Rør igjennem Bunden, for at Bandet fan løbe bort fra den fmeltende Is. Dette Isſkab vil gjøre ſamme Nytte fom et af dem, der fjøbes til fra 8—12 Dollars. 26. Mod Snyltedyr pan Haveplanter. Hæld en Gallon kogende Vand paa et Pund Tobaks— blade og lad det ftaa i 20 Minuter, inden det filtreres. Dette Afkog dræber Orme og Utøi. 27. At fange Rave og lignende Vildt. Moskus-Rottens og Stankdyrets Moskus (musk of the musk-rat and the skunk) blandes ſammen. Det fan faaes hos enhver Druggiſt eller af Dyrene ſelv. Det ſpredes — 138 — paa Lokkemaden i Felden. — Dette Middel har tidligere væ- ret holdt hemmeligt og pleiede at fælges for $75. 28. At fordrive Rotter, Mun ftrøer Chlorkalk (chloride of lime) rundt om ved Hullerne, eller man hælder et Afkog af Kultjære ned deri. Rotterne vil ftrar forlade Stedet. 29, At bevare Frugttræer mod Mus. 1 Del Tjære blandes med 3 Dele Tælle. Det fmøres varmt paa Træets Bark med en Malerkoſt. 30. At fjende Heſtens Alder. Af Tænderne. En Heft har 40 Tænder, hvoraf 24 er dobbelte (Kind— t ænder), 4 Hjørnetænder og 12 Fortænder. Hopper har al: mindeligvis ingen Hjørnetænder, Naar Føllet er mellem to og tre Aar ffifter det fine fire underſte Fortænder, to foroven og to forneden. Mellem det tredie og fjerde Aar ffiftes atter fire, nemlig en paa hver Side af de foregaaende. . Føllet har nu 8 Føltænder og 8 Heftetænder. Naar Føllet har fyldt 4 Nar, faar det 4 nye Tænder. Ved 5 Aars Alderen mifter det de fidfte 4 Føltænder, og Hjørnetænderne kommer frem, Ved 6 Mars Alderen er Hjørnetænderne helt fremme, og en lille - Kreds af unge Tænder (Kindtenderne) bryder frem bagved dem. Ved 8 Mars Alderen er Tænderne udvorede, og Mun— den ſiges at være fuld. Af Dielaagene. Naar Heften er 9 Aar gammel, kommer der en Rynke i det øverfte Hjørne af det underfte Dielaag, og hvert Aar derefter faar den en tydelig Rynke til. Hvis ſaaledes en Heft har 4 Rynker, vil den være 13 Aar. — 139 — 31. At beregne Vægten af levende Kvæg. Forſt maa der fees efter, at Dyret ftaar ret. Derpaa tager man med en Snor dets Tykkelſe lige bag ved Skulder— bladet, og maaler den i Fod og Tommer. Dette er Om— fanget (the girt). Derpaa tages der et Maal fra det Hale: ben, hvorfra Halens nedadgaanende Stilling begynder og langs med Ryggen til den forreſte Del af Sfulderbladet. Dette er Længden. Derpaa regner man fom følger: Lad os antage Om— fanget af Oxen lig 6 Fod 4 Tommer, Længden 5 Fod 3 Tom— mer. Multipliceret med hinanden giver disſe to Størrelfer 33 Kvadratfod fom Dyrets Overflade. For hvert Kvadrat- fod Overflade anflaaes der at være 23 fb Kjød, hvis Dyret maaler fra 5—7 Fod i Omfang, hvilfet for ovenftaaende Tilfælde giver 759 P. Maaler Dyret fra 7—9 Fod i Om— fang, regner man 31 ib paa hver Kvadratfod Overflade. Og antag, at et lille Dyr maaler 2 Fod i Omfang og 2 Fod i Længde, da vil disſe to Maal multipliceret med hinanden give 4 Kvadratfod, fom igjen multipliceret med 11 fb, — ſom er Antallet, der regnes for Dyr med Omfang mindre end 3 Fod, — bliver 44 fb. Det Antal Vund endelig, der regnes for Dyr med fra 3—5 Fods Omfang, er 16 pr. Kva— dratfod. Denne Beregning vil viſe fig faa temmelig affu- rat; for Dyr, der er halvfede, maa der fradrages et Lund paa tyve fra fede Dyrs Bægt, og for en Ko, fom har havt Kalve, maa lægges et Pund til for hvert tyve. 32. At forøge Kvaliteten og Kvantiteten af Malken. Giv Køerne Kartofler eller andre Rodder og famtidigt 2 Kvart Hvedeklid i 6 Kvart Balle, Aften og Morgen. 33. Prisbelonnet Honning. Af godt, almindeligt Sukker kommes 5 Lund i 2 Bund Vand. Det bringes gradevis til at koge og ſkummes vel. — 140 — Naar det er koldt, -tilfættes 1 Pund ren Bi-Honning og 4 Draaber Pebermynte-Esſens. Derſom der onſkes en bedre Artikel, fan der bruges hvidt Sukker, 4 Pund mindre Band og + Pund mere Honning. 34, Vaſt for alle Slags farvede Toier. 1 Pd. Quillajabark og 4 Pd. Carraghenmos udkoges hver for fig dygtig i 10 På. Vand, ſies og blandes, og dette udgjør den Vaſkelud, hvormed farvede Toier behandles, idet de bagefter udſkylles rent Band. Denne Lud gjør fortrin- lig Tjenefte uden paa nogen Maade at ffade Farverne. Denne Sammenfætning hur vift fig fom et af de bedfte Vaffemidler, der for nærværende Tid fjendes, for ægte og nægte farvede Toier. 35. Billig glandsfuld Appretur til Toi og Vaſt. 1 Bo. bedſte Hvedemel udrøres fuldkommen jævnt med 3 Kvart foldt Vand til en Deig og under ſtadig Omroring tilfættes 30 Gran Salmiakſpiritus. Deigen farves derved gulagtig og boldner betydelig op. Den bliver endnu fortyn— det med 24 Kvart foldt Vand og ophedes under Kogning til Kogspunktet. Efter + Times Kogning er den overflødige Am- moniak bortdampet, og det gulagtige, gjennemffinnende Kli— ſter er nu et billigt Bindemiddel til Paparbeider, men egner fig ogſaa til Papirfabrikationen, til at grunde Træ med, der ffal poleres, og hvorved Porerne lukkes, ligefom fortrinligt til Appretur for Linned: og Bomuldsſtoffer og til Stivelfe ved Vaſk. Ved Ammoniaken opløfes det i Melet værende Plante- lim, hvorved Stivelfen efter Torringen bliver bøieligere end ved almindelig Stivelſe. Den dermed ftivede Vaſk erholder ikke alene en ftørre Stivhed, men ogſaa en fortrinlig paafal- dende Glands, faa at Tøiet modtager mindre Smuds og fan holdes længere rent. Det er betydelig billigere end almindelig Stivelfe, og vi — 141 — fan ikke nok anbefale denne Forbedring til Enhver, der har Brug for Stivelſe. 36. Efterligning af Politur paa Træ. Til Cfterligning af Politur paa Træ benyttes en Laf, der beftaar af 2 Pd. flydende Copalfernis og 15 Gran Lin: oliefernis. Masſen varmes under Omrøring, til den er fuldfommen ensartet. Det lakerende Træ overftryges med en Limopløsning, tørres langſomt og afflibes godt. For lyft Træ fættes der til Limen lidt fint pulveriſeret Kridt, der far- ves med rødt Oker. Træet overfiryges da med den angivne Fernis og poleres efter Tørringen med en Opløsning af Vor i ther, hvorved det faar en ſmuk Politur. Man fan ogſaa udføre Arbeidet ved at Træet overftryges med et Lag Lak, der efter Tørringen ſlibes, ferniſeres og poleres paa fædvanlig Maade. 37. Vedligeholdelſe af Blyants- og Tuſchtegninger. Saadanne Tegninger vedligeholdes paa udmærfet Maade ved at overhældes med Collodium, af famme Konſiſtents ſom Photograferne benytter, men hvori 2 Procent god Stearin er opløft. Tegningen lægges nemlig paa en Glasplade eller et Brædt og overhældes med den nævnte Collodium, ligeſom Photograferne behandler deres Plader. (Efter 10 —20 Mi— nuters Forløb er Tegningen tør og fuldftændig hvid, har en mat Glands og er faa godt fonferveret, at man fan afvaffe den med Vand uden at frygte for at ffade den. 38. Om Saltning af Kjød. Bi bejvarer i det Følgende to Sporgsmaal, der ofte er forelagt, ſaaledes: 1) J hvilfet Forhold til hinanden og i hvilken Mængde anvender man Salt, Sukker og Salpeter ved Saltningen af Kjødet ? — 142 — 2) Er det bedre at opløfe Saltet, eler Salt: og Suf- kerblandingen til en ſaakaldet Lage, eler at anvende det revne Salt tørt? En Blanding, der har vift fig ganſke god og ifær anven— des almindelig i England, beftaar til hver Centner Kjød af 6 Pd. Salt, 48 Gran Salpeter og 1 På. Sukker, Skal der ſaltes vev Hjælp af Lage, faa oploſes Blandingen i 36 Po. Band. Til 1 På. Salt regnes der altſaa 6 På. Band Salpeteret har den Egenffab at gjøre Kjødet fmuft rødt, men bidrager fandfynligvis desuden til Kjodets Holdbarhed. J Nordtydſkland anvendes imellem alene eller med anden Salt: lage en ſaakaldet Salpeterjaltlage, der beftaar af 64 Gran Salpeter og 21 Kvart Band. Ved den Portion Salpeter, fom anvendes til. Saltning, maa man være forfigtig, thi i medicinſk Retning er det aldeles ikke faa virkningsloſt, ſom man ofte antager. Enhver betydelig Mængde af dette Salt, der anvendes til Kjod, fan udøve en ſtkadelig Virkning paa den, der nyder deraf. Man har ofte fet tydelige Bevifer paa, at dette har fundet Sted. Af disſe Grunde er det heller iffe henſigtsmasſigt, hvil: fet imellem ſker, ſom ved Skinker at indgnide de Steder i Nærheden af Benene, der ſom bekjendt er udſatte meft for at fordærves, med altfor meget Salpeter, da der vil trænge for— meget ind der. Saafnart der anvendes for meget Salpeter, bliver Kjø- det desuden haardere og feigere, hvilket man dog ikke har til Henfigt i de flefte Tilfælde. Subkbkeret har ubetinget en god Virkning, idet Kjødet ikke bliver faa haurdt, men derimod faftigere. Sfal Kjødet blot indfaltes, eler ffal man opløfe hin Blanding i Vand og hælde den over Kjedet? Naar man vælger den førfte Fremgangsmaade, maa man være meget forfigtig. J de flefte Tilfælde dæffes Kjodet al- deles med Lage. Da denne Lage fra det øverjte Kjod beftan: dig og hurtig løber af, og da ſenere det Kjød, der ikke er i Be⸗ røring med Salt eller Lage, ikke bliver godt faltet og Vet for⸗ — 143 — dærves, faa maa man være meget omhyggelig for, ut Lagen igjen og ofte hældes paa; bliver denne fornyede Paahældning af Lagen udført efterladende, fan det let fremdeles tage Skade. Anvendes Saltet umiddelbart, det vil fige, hvis man ikke benytter en tilberedt Lage, fan udtræftes Saften af Kjødet ved Saltet. Denne Lage, der ſaaledes danner fig, er den allerſterkeſte Kjodſuppe, der for dette Brug fun er faltet for meget. Tildannes der en Lage, det vil fige, at man opløfer Sal- tene i Band, faa træffes der mindre Saft ud af Kjødet, og dette bliver dog faltet; desuden fan hin Ulempe, at Kjødet ikke ftadigt er i Lage, let afhjælpes derved, at man hælder mere Lage paa. 3 Almindelighed turde derfor Indfaltningen med Lage være henſigtsmesſigere, end Indfaltningen med Salt eller med en Blanding af Salt, Salpeter og Sukker, hvorved La— gen førft danner fig paa Bekoſtning af Suppen og Kjødet. Men den ſidſte Fremgangsmaade har imidlertid ogfaa en For— del. Ved den fenere Røgning er Hovedſagen nemlig at fjerne Fugtigheden, det vil fige, at udtørre Kjødet til en vis Grad. Anvendes der tørret Salt, faa bliver der allerede derved ud- trukket en temmelig Portion Band, Røgningen eller Udtør- ringen af Kjødet vil fenere gaa raffere for fig. Naar der altfaa ſaltes med Lage, maa der derefter ſorges omhyggeligere for en raſkere Udtørring, altfaa for godt Lufttrek under Rog— ningen. Baa en Tid, hvor man maa befrygte, at Kjødet allerede under Rogningen begynder at fordærves, maa det anbefales at forbinde begge Maader med hinanden, idet det aftørrede friffe Kjød indgnides med Salt og indfaltes tørt, lade det ftaa nogle Dage, til en Del af Bandet er udtrukket, og der dannes en Lage, hvorpaa der endnu hældes jaa meget af den angivne Lage, til Kjødet er dæffet aldeles deraf. Bed den tørre Indfaltning udtræffes Vandet af Kjøbdet. Af den af Salt, Salpeter, Sukker og Band tildannede Lage bruges endnu fun en mindre Portion, faa at Kjødet paa den — 144 — Tid, hvor det optages af Lagen, ogſaa fun indeholder lidt Vand, altſaa hurtigere udtørres tilftræffeligt i Røgen, end naar man fun indgnider Kjødet med Salt og ofte overhælder det med Lagen, Paa den anden Side bliver det opnaaet, ved Tilfætning bagefter af den manglende Lage, at Kjødet ftadigt er dæffet deraf, hvilket ikke er Tilfældet ved Indſaltning med tørt Salt alene. 39. Forbedret Methode til at [uffe Tondebaand paa Jade etc. Den hidtil brugte Methode for at forbinde Enderne af Trætøndebaand med hinanden, er tilſtræekkelig bekjendt, men ligefaa befjendt er det ogſaa, at Tildannelfen og Anlægget af Tøndebaand er tidsſpildende og derfor koſtbart uden tilfreds- ſtillende Sikkerhed for, at de jo atter fpringe af. Efter en ny Methode af H. VW. Cattin danner Enderne af Tøndebaandet et faſtere Lukke og medfører mindre Arbeide. Af bedfte Me— talblik udſtikkes der ſmag Plader og i dem hugges der to ho— rizontale paralelle Splitter, faa at Pladen ligner et Spænde. Enderne af Tøndebaandet træffes gjennem Splitten af Pla- den. Øjennemtræfningen af Enderne forud foraarſager in— gen Banffelighed ; men Tilbagetræfningen derimod er iffe jaa let, idet de ffarpe Kanter i den nedad i en lille Vinfel formede Split ffærer ind i Træet. Et Hammerſlag er tilftrætfeligt for at lægge Enderne af Tøndebaandet faft paa hinanden, faa at Lukket endog faar et glat Udſeende. 40... En fortrinlig ny Moltinktur. 45 Dele ren Carbolfyre, 30 Dele Kampher, 30 Dele Rosmarinolie, 5 Dele Nellifeolie, 5 Dele Anilin og 24 Del Spiritus. Alt opløfes og blandes ſammen. Ved Hjælp af en af de ſaakaldte Pulveriſateurs overbruſes Toier og Pelts- vært dermed, og naar de da nedpakkes i ſtore Papæfter, hvor Spræfferne tilfliftres, er de fuldkommen ſikrede en hel Sommer. — 145 — 41. At fibre polerede Metalgjenſtande for Anlobning. 16 Gran Paraffin ſmeltes i en Flaſke med vid Aabning med hedt Vand, der tilfættes 48 Or. Petroleum og Blandingen ryſtes faa længe, efterat Flaffen er tilproppet, til Masſen er ftivnet til en Salve. Metalgjenſtanden overftryges dermed og den ftørfte Del af Salven afviffes igjen, faa at Polituren faa godt ſom Intet har tabt derved. Luftens Ilt fan nu ikke indvirke paa Sagerne, og enhver Anlobning er umulig. 42. Giftige Handſter. JF en engelff medicinſk Journal er det fremhævet, at man har bemærket, at Damer ved Brugen af grønne Handſtker har faaet en ondartet Udſlet paa Hænderne, og en kemiſk Underfø- gelfe har godtgjort, at Farven indeholdt arſenikholdigt Grønt. Der advares af en kemiſk Profesfor mod Brug af grønne Handſker, ifær naar de har en ſmuk, lyſegron Farve. 43. Simpelt Middel til Rensning af anlobet Sølvtøt. Vand, hvori Kartofler er kogte, er et fortrinligt Middel til iffe alene at pudſe Sølvgafler og Sker, der er anløbne en- ten ved Brug til Nydelſen af Wg, eller paa anden Maade, men ogfaa graverede og cifelerede Sager, ſamt Nyſolv og pletterede Barer erholder en paafaldende Glands, naar de af- ſtylles bemeldte Band og derefter afgnides. Ved Prøver er man endog kommen efier, at Kartoffelvandet, efterat det har ftaaet noget og er blevet furt, med god Følge fan anvendes til Pudsning af Kobberkjedler og andre Kobbergjenſtande. 44, Ut gjøre Propper til Flaſker fuldftændig gastætte og uforgjængelige. Det er befjendt, at Paraffin er fuldkommen farve-, lugt: og ſmagfrit og hverfen opløfes i Vand eller Spiritus; 10 — 146 — det befidder desuden en overordentlig. felvftændig Natur, der endog gaar faa vidt, æt det iffe forraader nogenſomhelſt Til: bøielighed til at forene fig med et andet Legeme, Mod Band forholder det fig beſtemt fraſtodende og mere endnu end Vor eller Fedt; det har overhovedet, efter fit Ydre, megen Lighed med Fedt, uden i kemiſk Betydning paa den ringefte Maade at overensſtemme dermed. Man ved ogſaa, at Paraffinen allerede begynder at ſmelte ved 111 Gr. Fahrenheit og bliver derved aldeles tyndflydende fom Band, — Det vindes ved tør Deſtillation af Træ, Tørv, betuminøfe Skifer og raa ameri- kanſk Petroleum og er opløfeligt i kogende Vand, Vinaand, ther og flygtige Olier. Disfe Egenſtaber ved Paraffinen har ledet til at anvende den til Imprægnering af Kork for at meddele denne de oven— for nævnte Fortrin. Paraffinen fmeltes til den Ende i en pasfende Kjedel over fvag Ild og endel tørre Propper ryftes deri, De fvømmer naturligvis ovenpaa, hvorfor der lægges et mindre gjennemboret Laag paa, der trykkes ned med en glaferet Gjenſtand. Propperne trykkes derved ned i Væffen, der ftrar driver Luften ud af Porerne og indtager felv dens Sted. Efter ca. 5 Minuter er dette endt. Propperne fjer- nes derpaa af Vaſken og afkjoles. De udvifer nu meget gun— ftigere Egenffaber end ellers, De lader fig ſaaledes ffære og gjennembore fom Vor, de fan derved let drives ned i Flaſke— halſen og endnu lettere igjen fjernes deraf og derved bliver de ſmukt hele og glatte. Man fan fpørge, om de ogſaa flutter tæt nof til Glasfladen. Derpaa maa fvares, at ingen Propper fan ſammenlignes med disfe med Henfyn til tæt Lukning. De er blevne gastætte gjennem hele deres Masfe, hvorved de eg- ner fig ſaa meget mere til Luffe for Champagne-, Vin- og Olflaſker. Bil man endnu gjøre noget Overflodigt, fan Proppen gjennembores krydsvis foroven og træffes Seglgarn derigjen- nem, hvorved den fan faftbindes om Flaſkehalſen, og ſaaledes fan den benyttede Prop beholdes uffadt tilbage, hvilfet er en ikke ubetydelig Fordel. —— 45. At prøve Wygs Friſthed. Wg, ſom man kjober, fan prøves paa forffjelige Maa— der, om der ffulde findes raadne iblandt; men om de har ligget længe i Redet, og ſaaledes er mindre tjenlige til at gjemmes, fan man ikke komme efter, Eggene prøves enten ved at flippe et for et i koldt Vand, hvorved de gode fynfer, og de daarlige flyder; dog fan dette flaa feil, da de, hvori der er Begyndelſe til Kyllinger, ogſaa ſynker. Noget ſikrere er det at holde Wggene foran et Lys og fe, om Blomme og Hvide fees hver for fig. Ligeledes er det et ſikkert Mærke paa gode Wg, naar man, ved at jætte fin Tungeſpids mod Eggets Ende, føler den runde Ende lunken og den ſpidſe fold. De fan gjerne vaffes i koldt Vand førft; den runde Ende behol— der dog fin Varme, faalænge Ægget er godt. 46. At optø frogne Wg. Disfe fan "enten ſkyde Is, ſom Fiſk eler Kjod, i koldt Vand, eller de fan knokkes frosne; Skallet pilles fra, og faa arbeides de med en Kniv, ligeſom man ſlaar ggehvide. — Hvad Wggehvide angaar, der er frosſſet, efterat den er fra— ffilt, da er vi vis paa, at den bliver ligeſaa god ſom frifÉ, naar den ſaaledes flaaes. Mindre vis er vi paa, om Blom— men lader fig flaa ud til fine Ting. Hvis derfor Xg tilfæl- digvis fryſer, da er det ikke værd at lade dem tø op, men lade dem ſkyde Is, naar man har Tid dertil, og ellers bruge den ſidſte Maade, der er hurtigere. 47. Vinduesruders Pudsning. Vinduesruder bliver meget blanke ved at pudſes med fint Kridt og Band, ſom laves til en Røre, der fmøres over Ruden. Naar tet er indtørret, afgnides det med en tør Klud. Dette har ogſaa den Fordel, at man fan pudſe, medens So— Ten ſtinner paa Ruden, uden at flade den, hvilket ikke er Til- fældet med Brændevin og Vand. Hvis man forlader fine Væ- — 148 — relfer for Sommermaanederne, da er det godt at overfmøre Ruderne med en ſaadan Røre; Glasſet brændes da ikke af Solen, og de er lettere at faa rene, end om de har været bare og udfatte for Fluer. Vinduesruder bliver hurtig rene ved at gnides med et Stykke Vaſkeſtind dyppet i varmt Vand, og derpaa med et tørt. Bel bliver Skindet ftivt, men ved atter at blødes bliver det lige brugeligt. Dette er en meget nem Maade. 48, Skilderirammers Pudsning. Forgyldte Skilderirammer og andre lignende Sirater pudſes bedſt ved at overfmøres med en Røre af Potetesmel, udrort i en Blanding af Brændevin og Vand. Dermed over— ftryges de ganffe og gnides, hvor der er Pletter. Roren bli- ver fiddende, til den er aldeles tør; derpaa gnides den af med en Linnedklud, og fiden tages en liden blod Børfte for at faa Melet ud af alle Fordybninger. Herved holder det fig læn- gere blankt end ved at pudſes med mere vande Ting. — Endnu bedre er det at tage en Wggehvide, flaa den lidt ſam— men med en Theſke finſtodt Salt, dyppe en Uldklud deri og gnide paa Rammen. Det tager piblikkelig alt Smuds væl, men maa dog gjøres med lidt Forfigtighed, da det ogſaa let tager den fvage Forgyldning med fig. 49, Blekpletter paa hvidt Toi. Man lægger forſt Tøiet i Urin og vaffer derefter Pletten i tyk, jur Mælk og fiden i Sæbevand. Alle Slags Pletter bør aftages ſnareſt mulig; de bliver ellers værre at faa bort. 50. Fedtpledter paa Klæde, Man tager en ren Linnedflud og dypper i koldt Vand ; deri lægges en hed Glod, og man maa tage flere Lag Toi om, for at kunne holde den i Haanden; men den Side, der vender mod Klædet, maa fun være bedæffet med det enkelte vaade — 149 — Toi. Nu gnider man raff paa Pletten, og hjælper det ikke med en Gang, fan maa man væde et nyt Stykke Tøi og tage en ny Glod. Er Pletten gaaet igjennem, faa maa den gnides paa begge Sider. Pletten gaar ſom ofteft aldeles bort, og Klædet taber ikke fin Farve. 51, Om Træplantning. Af de Forenede Staters Forft-Kommisjær Houhgs fidfte aarlige Indberetning gjengtver vi følgende interesſante Ud— tog: Naar unge Træer begynder deres Liv t vild Tilftand, beffyttes de af Modertreets Grene og Løv. Naar man for— føger at dyrke ſamme Slags Træer i en Planteſkole, bør man derfor vogte fig for at udfælte dem for de varme Solftraaler. En omhyggelig Træplanter beffytter de fpæde Spirer ved at ſprede Grene af Løvtræer over dem og fun lidt efter lidt bort- tage Grenene efterſom Planterne voxer. Mange Træforter f. Er. Valnut, Hickory, White Oak, hvis Rodder gaar meget dybt, bør plantes, hvor man ønffer dem at vore, me— dens andre Træforter helft bør plantes i Planteſkoler og ud— plantes ſom Skud. Naar Frø plantes, lønner det fig bedſt at plante det ſammen med Mais; denne vil da baade betale for Dyrkningen det førfte Aar og tillige tjene de fpæde Spirer ſom Beffyttelfe. Naar man ønffer at plante flere Træforter, bør disſe ſtilles en faadan Orden, at Lunden faar det ſmuk— keſt mulige Udfeende. Hvid Gran (white pine) bør da plantes i Midten, og nogle Hader Maaletræer udenfor. Til at beffytte Lunde mod Storme er en Rad Cottonwood yp- perlig, indtil Træerne er fuldvorne, hvorpaa denne Fad fan nedhugges. Naar man ønffer at plante en Lund Løvtræer, bør man plante europæiff Lærfetræ (European larch) i Midten og derpaa Rader af amerikanſk Lærfetræ, blød Løn (soft maple), Honey Locust, fort Eg, vildt Kirſebæer (wild cherry), Hickory ofv. Wtan behøver naturligvis iffe at plante alle disſe Træforter; man fan udvælge dem, der tri— veg bedſt i Omegnen, eller ſom man ſynes bedft om. Mange — 150 — af de før opregnede Sorter Naaletræer ſaavelſom Lærketræer er ypperlige til at plante i Rader paa Nord-, Veſt- og Syd— veftfiden af Frugthaver for at beffytte Træerne mod de folde Nordenvinde, de bitre Veſtenvinde og de brændende Sydveft- vinde. Ved Omplantning af Træer er det af ſtor Vigtighed at medtage faa meget fom muligt af Mulden omkring Træer- nes Rodder, for at ikke den nye og uvante Jordbund ffal ftandfe deres Vært. Om muligt bør Jorden, hvor et Træ ffal plantes, opgraves længere Tid iforveien, faa at den ved Luftens og Regnens Paavirkning fan gjøres ſtikket til Næ- ring for Træets Rødder. Naar man planter et Træ i en ny— lig gravet Grøft, bør man brænde en hel Del Halm i ſamme og hvis Jorden er tør, bløder man den godt ved at fylde Grøften med Vand. Træets Rødder bør omgives af fin Muldjord, der er pasſende fed; hvis det er nødvendigt at til- fætte Gjødfel, bør denne blandes vel med Mulden; i intet Tilfælde bør Gjodſel lægges paa Træernes Fødder. Man bør aldrig plante et Træ, hvor et gammelt, dødt Træ har ftaaet, med mindre Grøften har været længe udſat for Luf- tens Paavirkning og ny Muldjord er fyldt i Grøften. 52. Gift i en Silketraad. Som bekjendt tager Syerſker, Skraddere og overhovedet Enhver, der beffjæftiger fig med Syning, ofte Traaden i Munden og lader den i længere Tid blive i Berøring med Mundveſkerne. Hvor høift ffadelig denne Adfærd fan være for Perſoner, ſom allerede iforveien paa Grund af deres fid- . dende Beffjæftigelfe er tilbøielige til at blive angrebne af ga- ftriffe Sygdomme, fan man faa en Ide om, naar man erfa- rer, at der ved Underføgelfer er paavift ca. 18 Procent Bly— oxid i fort Silfe. Man mætter nemlig i mange Fabriker Syſilken med Blyſalte for at gjøre den tungere. Enhver, ſom ved, hvor ødelæggende de ved Blyforgiftninger fremfaldte Tilfælde af Blykolik ofv. virker paa det menneſkelige Legeme, vil funne beregne den Skade fom følger af den ofte gjentagne Nydelfe af ſmaa Portioner Blyoxid. — 151 — 53. Pudsning af Bordſervice. Nyſolv- og Solv-Sager pudſes bedſt med den ſaa— kaldte Sølvfæbe, der laves af 1 Del hvid Sæbe og 3 Dele ſlemmet Kridt, der er ſmeltet fammen og formet. En ulden Klud dyppes i Vand og ſtryges paa Sæben til der opftaar Skum, hvorpaa Sfeerne eller den anden Service poleres der- med, aſte i Vand og: tørres. Kniveſog Jerngafler befries fra Fedt ved at — ti varmt Vand og aftørres. Men at polere dem udfordrer en anden Fremgangsmaade: Baa et Brædt faſtſlages en tynd Plade Kork, hvorover der ftrøes tør, fin Trippelſe (ſtrabet Murſten) eler figtet Kalt. To Knive lægges med Ryggen mod hinanden og begge Knivbladene træffes frem og tilbage paatværs over Brædtet, hvorved de meget hurtigt vil blive blanke. For at polere Jerngafler fyldes en Bøtte til Cr. en An— chiovistonde med fin Teglſtensmel, der blandes med lidt ført Mos, og fom altid holdes noget fugtigt. Gaflen ftødes ned i Pulveret og vil derved holdes blank. (En lille flad Treſtok, af Tykkelſe fom et Knivblad, overtræffes med Skind og med den poleres ind imellem Tænderne paa Gaflen. Kobbertøi poleres ſmukt med finefte Teglſtensmel og Bomolie, eller med ſtodt Trekul og Band. Den fidfte Po— litur gives med flemmet Trippelſe og Bomolie, indgneden med blødt Skind. Tintøi poleres med Hattefilt dyppet førft i fed Aſkelud og derpaa i meget fint Sand, eller ogſaa med Hvedeflid, hvorefter det afſkylles og tørres. For andre Metaller ev 2 Dele Jernilte og 1 Del flem- met Kridt, fugtet med Alfohol, det bedfte Polermiddel. 54, Fortrinlig Anvendelſe af Karbolſyre i Hvidgarveri, Skindtilberedning og Handſtefabrikation. J Hvidgarveriet forekommer det iſer om Sommeren un— ber Uveir, at Klidbeitſen forderves, og at de deri liggende — 152 — Skind, naar de ikke hurtigft fjernes, bliver møre, idet Træv: Ievævet lider under en begyndende Sønderlæggelje. Ved en Tilfætning af z—4 Gran Carbolfyre til hver Kvart Klid- beitje forebygges dette Uheld, og Sfindene fan endog om Sommeren blive liggende tilftræffelig lang Tid i Beitfen uden at tage Skade. Er Skind i fædvanlig Beitfe allerede nær ved at fordærves, faa er det tilſtrekkeligt at bearbeide dem dygtigt med Vand, idet der til hver Kvart tilſettes 153—2 Gran Carbolſyre, for ftrar at ftandfe den begyndende raadne Til: ſtand. Karrene maa da ved længere Opbevaring holdes luk— fede. J lignende Henſigt ffal den ved det franffe Hvidgar— veri brugelige ”Næring” til Skindene tilfættes to Tuſindedel —tre Tufindedel Carbolfyre, for at modvirke den ſterke Op— hedning af de med Naringen forſynede Skind ved Lagringen, og ligeledes ffal det tørre Skind førend det ffoldes, fugtes med carbolfyreholdigt Vand. J Samsgarveriet bliver desuden endnu det Fedt, der meddeles Sfindene, blandet med fire Tufindedel til fyv Tuſin— dedel Carbolſyre. Pelsvark bliver ligeledes garvet ved Hjælp af Carbolfyre; enten dyppes Skindene i en enprocentholdig Carbolfyreopløsning, eller man udfætter dem i Svedefasfer for Dampene af Carbolſyre; herved forebygges ogſaa de ffa- delige Ormſtik. Garvefærdigt Læder, ifær det tykke Saale- og Selelæder, opbevares i Bunker og er imellem udfat for Bedærvelfe, ſom ved Skimmel og Fugtighedspletter. For at undgaa det, ſkal det, naar det er blevet tørt og ffal bankes, førft imprægeneres med en fire Tufindedel til otte Tuſindedel ſterkt vandholdig Carbolfyreopløsning, hvorved det gjøres holdbart, og erhol— der desuden derved en formeret Bægt paa Grund af dets Fug— tighedsgehalt, hvilket altid er en Fordel for Fabrikanten. Handffeffind bliver ved Tilfætning af Carbolſyre til de forſtjellige Garvevæffer, iffe alene ſikret mod Fugtighedsplet— ter ofv., men det bliver ved Tørringen ogſaa meget ſmidigt og blødt. Sort Glaceeffind bliver ved Behandling med Carbolfyre — 153 — rent glindfende, uden fedtet Udſeende, opnaar fløielsagtig Blodhed og erholder felv ved Søtransport eller ved anden fugtig Opbevaring, hverfen Fugtigheds- eler Skimmelplet— ter. Skindvarer, til Exempel Handſker, der ikke er behand— lede med Carbolſyre, ſkal paa Søtransport eller paa fugtige Opbevaringsſteder idetmindfte indpakkes i Stoffer, der er "mættede med Curbolfyreopløsning og atter tørrede. Ogſaa ved Tilberedning af Guldbronce-Skind fan Car: bolſyre anvendes med Held, for paa det færdige Sfind at forhindre de flemme Udflag, det vil fige, Fremfomften af en morkerod eller fort Farve paa Bronceringen. J alle Tilfælde er Virkningen den, at den dræber eller tilintetgjør det dannede Ferment, Skimmelſvamp og Infuforier. 55. Pudſepulver for Metal. Pulveret er ſammenſat af fineft pulveriferet kulſur Kalk, 4 Dele, og Jernilte 1 Del; det fugtes med lidt Spiritus, kommes paa Sfind og dermed erholder Mesſing, Allumini— umbronce, Britanniametal (Thekander og deslige), Nyfølv Sølv etc. ftrar en udmarket Politur. 56. Kopierblæek, der uden Medvirkning af Presſe, giver en ſtarp Kopi. Et fort Kopierblæfb, ſom flyder let af en Ven og hvorved der erholdes meget ffarpe Kopier uden nogenſomhelſt Pres— ning, tilberedes paa følgende Maade: 30 Gran grovt ftødt Kampechetræ-Extrakt og 8 Gran fryftalliferet kulſur Natron overhældes i en PorceMainffaal med 4 Pd. deſtilleret Band, ophedes faa længe, til Veſken har antaget en dyb, rød Farve og Extrakten er opløft, Skaalen tages da af Ilden, Indhol— det tilfættes under ſterk Omroring 30 Gran Glycerin af 1,25 ſpecifik Vægt, desuden 1 Gran i noget Band opløft neu- tral chromſur Kali og 13 Centigran fin pulveriferet arabiſk Gummi, der forud med foldt Band er udrørt til Slim, hvor: paa Blækfet er færdigt til Brug. J lukkede Flaffer holder — 154 — det fig ubegrendſet længe uden at ffimle, angriber ikke Staal- penne det mindfte og frembringer SÉrift, der nok faa gam— mel desuagtet med Lethed lader fig fopiere uden al Medvirk— ning af Presfe, paa den Maade, at den dæltes med et godt fugtet, tyndt Kopierpapir, hvorover der lægges et glat Ark Sfrivpapir, ſom overftryges under temmeligt Tryk med et . fædvanligt Horn-Falsben, eler i Mangel deraf med Neglen paa Tommelfingeren. Det er iøvrigt mærkeligt derved, at den med det nævnte Blæt frembragte Skrift iffe lader fig fopiere med en ſedvan— lig Kopierpresſe. i 57, Skimlet Læder. Naar Læder længe ligger paa Lager, vil det imellem ffimle; for at fjerne denne Ulempe, ffal det blot indgnides med Glycerin, der er tilſat 1—2 Procent Carbolfyre. 58, Konſervering af Frugter og Blomſter. Doktor Piesſe har fornylig bragt en Fremgangsmaade i Erindring, hvilfen beftaar deri, at Frugter eler Blomſter blot fimpelt dyppes i ſmeltet Paraffin og hurtig optages igjen, hvorved de overtræffes med en tynd Hud af Parafin, der ude- lukker Luften og følgelig fifrer dem fra at forderves. Blom— fter, der ffal behandles ſaaledes, maa være friſkt plukkede og fri for Regn- eler Dugdraaber. Paraffinen maa heller ikke ophedes ftærfere, end der netop er nødvendigt for at gjøre den flydende. Blomſterne dyppes enfelte deri, idet de holdes i Stilken og bevæges noget, for at undgaa, at iugen Blærer hefter fig ved dem. Dele, der iffe ffal konſerveres, klippes før Neddypningen af med en Sar. 59. Pulveriſering af Kamfer. — Dette Arbeide lykkes paa en overordentlig let Maade, naar man til den Spiritus, der benyttes til Pulveriſeringen, — 155 — tilfætter en Fireogtyvende å en Tredivte Del af Kamferets Vægt af Ricinusolie. Paa denne Maade erholdes et fun lidt fammenhængende, meget fint Kamferpulver, der let lader fig blande med andre Sager og iſar væfentlig letter Tilberednin— gen af et fint Kamferkridtstandpulver. 60. Godt nyt Klæbemiddel til Papirvignetter paa Standflaſker. Gelatine udblodes i koldt Band, tilfættes Dextrin, blan— des med mere Vand og opkoges. Papirvignetter, der er paa— flæbede med denne Blanding, hefter meget faſt paa Glas og Porcellain. Skal de lakeres, da ffer det med Dammarlak, efterat Papiret førft er overftrøget med Gummi- eller Gela= tineopløsning. Denne Fremgangsmaade anvendes meget i Apotheker, hvor Flafferne ofte kommer i Hænderne. 61. Nyt Polervor til Polering af Tremeubler. 8 Dele hvidt Bor, 2 Dele Kolofonium og + Del veneti- anſk Terpentin ſmeltes over en fvag Ild, og naar det er fuld- kommen ſmeltet, hældes den varme Masſe i en tilſtrakkelig ftor Potte af Stentsi, og medens det endnu er varmt, udrø- reg 3 Ouncer reftificeret Terpentinolie deri. Efter 24 Ti- mers Forløb har Masſen antaget Beſkaffenhed af blødt Smør og er færdig til Brug. De Meubler, der ſtal poleres, afvaſkes omhyggeligt med Sæbevand, og itaar Overfladen atter er tør, ſtryges en ulden Klud paa Polermasſen og indgnides over hele Meublet. J Begyndelſen gnides der fun fagte, men fenere ſterkere. Naar Masſen er ensformig paaført, ventes der 4 Time, hvorpaa hele Fladen afgnides ftærft med en ren Klud. Paa denne Maade faar Meublet en ſmuk Glands, der dog ikke er faa fuldkommen brillant fom ved god Schellakspolitur. Imid— lertid har Polervoxet den Fordel, at Anvendelſen deraf er let, at den uden Banffelighed fan benyttes af Enhver, og at Po— — 156 — lituren ikke taber fig ved Udflag af Olie, hvilket jaa hyppigt ffer ved almindelig Politur. Voxet har endnu et Fortrin, og bet er, at Beſkadigelſer meget let fan afhjælpes. 62. Kridt for Sfræddere. For nærværende Tid er der i Udlandet kommet et Kridt for Sfræddere i Handelen, til Tegning paa Toi og deslige ; det er fedtet at føle paa, fmitter let af paa Tøi og uden at det let fan fjernes deraf igjen, idet det dog lader fig børfte af. Jfær udmærker det Kridt fig, der kommer fra A. Maisfon i Paris, ved en pasſende Form af forffjeligfarvede Stykker, med flade, ſkarp tilfantede trekantede Skiver, der har afrun— dede Hjørner, er 2 Linier tyffe og 2 Tommer lange paa hver af de tre Sider. Til befvemt Hold paa Stykkerne tjener det i Midten fordybet anbragte Fabrikſtempel. Saadant Kridt erholdes, naar almindeligt Pibeler ud— blødes i Vand og udarbeides med pasſende Farver, til Mas— fen ev ensformig blandet, Til Blaat benyttes Ultramarin, til Gult reven Offer, til rødt brændt Okker, til Grønt en pasſende Blanding af Blaat og Gult. Det formes til pas— ſende Stykker og presſes i olierede Træ- eller Metalforme. Efter Formningen tørres de langſomt i Luften eler i fvagt ophedede Rum, hvorpaa de er færdige til Brug. Imellem er de ogſaa før Presningen belagte med tilſkaarne Stykker Tøi, der da flæbe fammen dermed efter Tørringen. 63. Vandtæt Papir. Naar Lim tilfættes lidt, omtrent en Femtiendedel af dets Vagt i tør Tilftand, af tvechromſur Kali, faa gaar den over i en uopløfelig Tilftand, og naar Papir eller andre Gjenſtande overtræftes dermed, bliver de aldeles uigjennemtrængelige for Band. — 157 — 4. Vajf af ran Uld ved Hjælp af Vandglas. Den raa Uld fyldes ikke for faft i en Hokurv, der derpaa i flere Minutter ſenkes i og hæves op af en Opløsning af 1 Del Vandglas, faa neutral fom mulig, i 40 Dele Band af "140 Grader Fahrenheit Varme. Naar man kan je, at Ulden er renfet, udffylles den i Kurven paa ſamme Maade førft i lunkent Band og derpaa i koldt Band, hvorpaa den udtrykkes og udfpredes til Tørring. 65. Vaſt af levende Faar ved Hjælp af Vandglas. Ulden paa levende Faar vaſkes med megen Lethed ien lignende Bandglasopløsning, fom ved den foregaaende Med— delelfe. Man binder førft Pinene til med et Bind omkring Hovedet og vaffer derpaa Faarene ved Hjælp af en ftor Vogn— fvamp. Bagefter udffylles de bedft i et ftort Kar med lun— fent Vand. Ulden bliver ſnehvid deraf og aldeles renſet fra Fedtet. Det maa fun bemærkes, at Opløsningen aldrig maa blive under 130 og aldrig over 140 Graders Varme, hvis Vaſkningen ffal give et rigtig godt Reſultat. 66. Forſtæœrkning af Klæbefraften ved arabiſt Gummi. Den foncentrerede Opløsning af arabiſt Gummi ſom Klæbemiddel har mange Ulemper; paa Tryfpapir eller for fvagt limet Papir har den den ubehagelige Egenffab, at den gjennemtrænger det indtil Gjennemſigtighed og fan desuagtet ikke hefte det til andet Papir. Man fan ligeledes iffe hefte Papir derved paa almindeligt Pap eller Træ paa Træ. Papir heftet paa Metalflader derved pleier meget ofte igjen hurtigt at ffille fig derfra. At anvende Gummi fom Kit for Glas, Porcellain, Leer etc. er aldeles ugjorligt og henfigtsløft. Alle disje Ulemper og Mangler ved Gummioplosninger fan let hæves, naar der tilfættes en vandholdig Opløsning af — 158 — fvovlfur Alunjord. Til 250 Gran af foncentreret Gummi— opløsning, tilberedt af 2 Dele arabiff Gummi og 5 Dele Vand, er 2 Gram fryftalliferet Lerjordſulfat tilftrætfelig. Dette Salt opløfes i den 10dobbelte Portion Band og blan- des direfte med Gummioplosningen, fom i denne Tilftand med Rette fortjener Navn af vegetabilft Lim. Alunopløs- ningen opfylder Henfigten med Lerjordfulfatet paa en mindre tilfredsſtillende Maade. 67. Det bedſte Middel mod Vaggetoi. Dette Middel har vift fig at være Eddikeſyre, der erhol- des hos enhver Materialift. Revner og Spræffer i Senge- fteder etc. overftryges dermed, Dyrene fommer frem og fan dræbes, men enhver Vaggelus, der berøres deraf, er ftrar efter død. 68. Krøllet Haar for Damerne. Paa en Tid, da frøllet Haar er faa yndet af Damerne, vil det iffe være uden Interesſe at fan et paalideligt Middel, hvormed Haaret indgnides eller fugtes let, og ſom har den Folge, at Krøllerne holder fig paafaldende længe, uden at falde ud. Det er en Vaſtke, der tilberedes paa følgende Maade: En Theffe pulveriferet Borax opløfes i 4 Pint fogende Vand, tilfættes 4 Spifeffe Gummiſlim og 2 Spifeffer Kam— pherſpiritus, der ſtrax hældes i en Flaffe, der er opvarmet i Vand, proppes og ryftes godt ſammen. Før hvert Brug ry: ſtes Flaffen ſterkt. Noget af Kampheret fætter fig kryſtalli— feret paa Bunden, men det gjør ikke noget, og Kampherlug— ten i Haaret forfvinder, idet det tørrer. Om Aftenen redes Haaret ſom fædvanligt, fugtes med lidt af Bandet og krolles. Naar det opfættes om Morgenen, vil man ſtrax bemærke den følelige ſtivere Tilftand, det er i, Er re og Enhver vil ſaare fnart overbeviſes om Fortrinligheden ved dette Krollevand. 69. Selvvaſt af Damehandſter paa en hurtig Maade. Handſkerne trykkes ned i en Overkop, der hældes faa me— gen Benzin derover, til de netop er dækfede, de ftaar et Par Timer tildæekket, udtrykkes, afgnides med Vat og ophænges i Luften for at tørres. 70. Fin Hud for Damerne, Før Vedkommende gaar tilſengs indgnides Anfigt, Arme og Hænder med en Opløsning af 1 Del Glycerin og 1 Del Borar i 20 Dele Band. Virkningen vil meget fnart viſe fig. 71. Sæbe til Forſtjonnelſe af Huden. 30 Gran god Sæbe fmeltes med 30 Gran Citronfalt, 15 Gran friſk Mandelolie, 15 Gran Glycerin, og naar det ev omrørt, uden at blive altfor hedt, tilfættes en Tiendedel Gran Moffus, der er revet ſammen med 10 Gran Violrod— pulver, 30 Gran udmærket Roſenvand og 8 Draaber Roſen— olie, og naar disſe Parfumer er blandet godt, og Sæben næ- ften er fold, røres det lidt efter lidt deri, kommes i en Krukke, der ſtrax dekkes, og dermed indgnides Huden hver Aften med en lille Smule, der førft udgnides i Hænderne. 72. Behandling af Slibeftene. Om Behandling af Slibeftene gives følgende Regler : 1) Slibeftenen maa ikke løbe i Vand, eler, naar det ſker, maa man idetmindfte ikke lade den blive i Band paa den Tid, den iffe benyttes, thi eMers vil den blive blød paa den ene Side, der er under Bandet, og derved lidt efter lidt flibes ffjæv, — — 160 — 2) Stenen fugt es fun ved at lade Vandet dryppe ud af en Potte, der er anbragt over Sienen, men Bandets Afløb ffal ſtandſes, naar Stenen iffe benyttes mere. 3) Stenen maa ikke flibes oval, men naar man marker, at den begynder at ſlibes mere paa den ene end paa den an— den Side, faa maa den vendes paa Axen og naar dette gjøres regelret paa visſe Tider, vil den altid vedblive at være cirkel— rund, uden at det bliver nødvendigt at afflibe den med et Stykke Glasror. 4) Før Slibningen ſtal Varktgiet renſes omhyggeligt for alt Fedt, da Fedt og Olie gjør Stenens Korn ſtumpt. 5) Ved Overſtrygning med Carbolfyre paa Stenen vil denne angribe Staalet i en paafaldende Grad under Slib— ningen. 73. Forbedring ved Fremſtilling af Knaphuller. Ved Knaphuller paa Støvler, Sko, Gamaſcher etc., har J. Glew faaet en Forbedring patenteret, der beftaar deri, at imellem Læderet eller andre Stoffer, hvoraf de nævnte Artik— ler er fabriferede, indlægges Styffer af vulkaniſeret Gummi. JIndlæggene har paa de Steder, hvor Knaphullerne findes i Læderet, Splitter eler Huller, faa at Knapperne ved at pas— ſere gjennem de fidfte, fommer gjennem Hullerne paa Gum— mien og faftholdes der ved Sammentræfning af Gummien. Gummi: Jndlæggene ſamles med begge Tøiforter eller Læder- lag ved Kliſter eler ved Syning, fan at Læder og Gummi udgjør et famlet Helt. 74. Kit til Tælning af Korkpropper. En i Varmen tilberedt, ſiruptyk Opløsning af Schellak og en lignende Kautſchuk i Benzin, tilberedes hver for fig og blandes derpaa. Korkproppen overftryges dermed flere Gange ved Hjælp af en Penſel, dog med den Forſigtighed, at det fore- gaaende Anftrøg er aldeles tørret, førend et nyt paaſtryges. — 161 — 75. Anvendelſen af Saugſpaaner. Saugſpaaner blandes med tyk Tjære, Reſter fra Petro— liumdeſtillationen og lignende Subſtantſer, til en ſtiv, deig— agtig Masſe, og formes i en Presſe ſom en Slags Murſtens⸗ maſkine. Det giver et ganffe fortrinligt Material til Fyring under Dampkjedler og den Slags Ildſteder. De ganſke fine, melagtige Saugfpaaner, blandet med Lim, fan anvendes til Sfilter og Forziringer paa Meubler og Kammer, og man har endog mange Steder benyttet dem til Skillerum indvendig i Hufene. Fine, pulverijerede og farvede Saugfpaaner giver et for- trinligt Materiale for Tapet- eller matfarvet Anftrøg. 76. Giennemboring af Glas. Huller i Glas fan bores med enhver Slags Haandboer eller anden Boreindretning af godt flebet og haardt Staal, naar Spidſen af Boret blot dyppes i en Opløsning af Kam— fer i Terpentinolie, Et ſaadant Hul udvides bedſt ved Hjælp af en rund Fil. Vinduesglas fan gjennemffjæres med en Saug af Ubrfjedre, naar den blot dyppes i den nævnte Op⸗ løsning. i 77. At ſikre Værftøi i Vaerkſteder mod Ruſt. For at bevare Verktsi mod Ruſt anbefales Paraffin; den oploſes i Benzin og ſtryges paa Varktoi af alle Slags med en Penſel, hvorved den ubehagelige Ruſt aldeles undgaas. 78. Fremſtilling af god og billig Gelatine. Efter den befjendte Fremgangsmaade for at tilberede ſmuk, lys Gelatine benytter man fædvanlig tynde Huder, Se- ner, Bruſk og Ben, der, førend de udkoges, præpareres med g Uu — 162 — Saltſyre og Kalk. Denne Methode har altid leveret en god, upaaklagelig Gelatine, men til temmelig høi Pris. Denne høie Pris har netop ledet Hr. F. Heuze i Berlin til ved Prø- ver at fabrifere en billigere Gelatine, men af ſamme Godhed. Bed hans førfte Forføg benyttedes en meget flet og ſim— pel brun, næften fort Lim, der tilberedtes i en Oxefodsoliefa— brif, ſom et Biprodukt, og ſolgtes meget billigt. Den er- holdtes fom en i foldt Vand oploſende, gummiagtig, tyk, fun lidt flæbende, firupagtig Væffe, der fandt Anvendelſe i Papir: fabrikkerne og til Appretur for meget mørffarvede Toier. For at producere denne Lim, efterat de egentlige Ben og hele Horn er fjernede, vaffes Reſten i Band, og med de vedhængende Haar udfættes det i en lukket Beholder for overhedede Vand— dampe ved 3 Atmosfærers Tryk i en Time, hvorpaa Væffen afhældes ; det koges atter 1 Time, afhældes og koges endnu for fidfte Gang 1 Time, hvorpaa Reften afhældes, og denne ſamlede Bæffe ftaar 1 Time, for at Fedtet fan ſamle fig paa Overfladen; dette fjernes og Masſen filtreres varm gjennem Lærred. Det udrøres da med 3 Dele friffbrændte, grove Træ- ful og 1 Del Dyrekul, fom omrøres godt og ftaar til næfte Dag. Naſte Morgen fmeltes det ved en Varme af 77 Gra— der Fahrenheit, for at faa Gelatinen flydende, hvorpaa det atter filtreres og inddampes til den nødvendige Tykkelſe. Hele Kulmasſen, der behøves dertil, ffal omtrent udgjøre en Femogtyvendedel i Vægt mod den ſamlede Limmasſes Vægt. Efter Rensningen med Kul udvikler der fig nu ved Inddamp— ningen en meget behagelig Lugt, fom erindrer om Bouillon, medens det efter den tidligere Maade formelig frembragte en modbydelig Stank. Den paa denne Maade fremſtillede Ge- latine opfylder alle Fordringer, der fan ſtilles til den bedfte Vare. Bed den felv i tykke Plader neppe vingule Farve, be: ſidder denne Gelatine den høtefte Grad af Elaſticitet og Lim— evne. Da den hverfen har Lugt eller Smag, og der al— tid anvendes friſk Raamaterial dertil, faa fan man, naar den ffjæres i tynde Plader, felv anvende den iftedetfor den finefte Gelatine til Mad. leg == 79. Bormælk til Polering af Meubler. 9 Ouncer Potaffe koges i 32 Kvart Vand, til det er op⸗ løft, og tilfættes 12 Ouncer itujfaaret, gult Bor, ſom omrø- res, til det er ſmeltet, hvorved der finder en Udvikling af Kul— fyre Sted, efter hvis Ophør der endnu tilfættes 33 Kvart Band, ſom foges faa længe, til det Hele danner en ensformig, mælfeagtig Væfte. Den færdige Voxmalk opbevares paa Flaſker, og ved at komme lidt deraf paa en ulden Klud, hvor- med et poleret Bord afgnides, erholder dette en ſmuk, varig Glands. 80. Fabrikation af Stenpap til Dæfning af Tage. Et fortrinligt Stenpap, der lader ſig anvende til mange forſkjellige Gjenſtande, og ſom ifær egner fig til Fremſtilling af arkitektoniſke Forziringer, tilberedes paa følgende Maade: 8 Dele Lim og 1 Del arabiff Gummi opløfes i 12 Dele Vand, og Opløsningen ophedes indtil Kogning. Under Kog— ningen tilfættes endnu 12 Dele Papirdeig under uafbrudt Omroring. Denne Papirdeig beftaar af Papirſtrimler f. Ex. fra Bogbinderne, hvilfe er udblodte i kogende Vand og har ftaaet paa et varmt Sted i 24 Timer. Det Hele tilfættes derpaa fint Kridtpulver, til Blandingen lader fig forme. Masſen udtrykkes derpaa i Forme, udtages, tørres førft noget i Luf- ten og derpaa fuldftændig i Torreſtuer. Naar den er aldeles tørret, mættes Pappene med Linoliefernis og tørres igjen, hvorpaa de fan ftryges eler males efter Behag. Til ftørre Gjenftande bruges det ofte at alte Jernfilfpaaner ind i den bløde Masſe. — — —ñ—— — — — Barnepleien. RPorneis Pleie i dets førfte Leveaar har en afgjørende Indflydelſe paa dets hele Fremtid. En Forſommelſe i den Tid fan foraarfage en Svaghed, der aldrig forlader bet, og det maa derfor være Forældres uafvifelige Pligt at gjøre fig befjendt med de Fordringer, Naturen ftiler til det nydannede Liv. Det førfte Aar er den farligfte Alder, da det fvage og ømfindtlige Legeme er modtageligt for alle ydre Indtryk og disponeret til mange forffjellige Sygdomme, faa at man end— og regner, at en Fjerdedel Børn døer i det førjte Aar, og det er iffe at fomme Sandheden for nær, naar vi paaftaar, at de flefte af disſe Dødsfald hidrører fra Forfømmelighed og Sfjø- desløshed, Overtro og gammel Slendrian, Uvidenhed og Ufornuft. Da ikke altid en Gjordemoder er tilftede ved Fodſelen, vil vi førft give Mødrene og deres nærmefte Omgivelfer en Anvisning, hvorledes de har at forholde fia. Naar Barnet er traadt ud af Livmoderen, endnu hænger ved Navlefnoren, og endnu ffriger og bevæger fig, maa Navlefnoren afflippes ftrar efter Fødflen. Dette ffer efter førft at have bragt et Baand om den 3 a 4 Tommer fra Barnets Underliv, flaa en Knude paa den ene Side og derefter en Knude paa den mod— fatte Side. Det maa bindes faſt for at Barnet ikke ſtal for- bløde fig, dog ikke faa faft, at Navleſnoren gjennemfnøres. Derefter overflippes den omtrent en Tomme foran Knuden, mellem denne og Moderen. Naar Barnet ikke ffriger, og man føler Pulſen i Navleſnoren, maa man vente, og hvis — 165 — Barnet er Slaaligrødt, med opſvulmet Anfigt, naar det fun yttrer fvage Livstegn, og Navleſnoren er mork og fuld af Blod, da overklipper man den, lader en eller to Spiſeſker Blod løbe ud, og underbinder den derpaa. Naar dette er flet, maa Barnet bringes i et lunkent Bad, 91—95 Grader Fahrenheit, for at renſe Huden, hvilket bedft ffer med lidt Sæbe eler Olie, Derefter aftørres det vel med et blødt og varmt Haandflæde og bringes i en opvarmet Seng. Dette Bad er den meft pasſende Overgang fra Moderlivet til Den nye Temperatur, Svøbningen maa foretages med Op- markſomhed, for at Intet ffal trykke Barnet eller tvinge det til en udſtrakt, uvant Stilling, forhindre Aandedrättet eller indffrænfe Lemmernes Brug. Den tilbageblevne Del af Nav— leſnoren indfvøbes i en Linnedlap, dyppet i Olie, bedakkes med en Linnedklud og holdes ind til Underlivet ved Naple— bindet, der iffe maa bindes for faft. Den fjette Dag falder Navlen bort, men man vedbliver endnu nogen Tid med Bindet. Svøbet aflægges jo før jo heller, naar Barnet er et Var Maaneder; fun om Natten fan man beholde det noget læn: ger; Barnet faar nu lange Klæder, for at holde Benene varme, og fun Benene indvikles i Bleen. Hovedet maa hol- des kjsligt og derfor iffe bedekkes med altfor tykke, varme eller fvære Huer, der begunſtiger Udflet i Hovedet, Dienſyg— dom, Hjernebetændelfe ofv. Det førfte man efter Barnets Paaflædning tænker paa, er dets Ernæring. 4—6 Timer efter Fodſlen fan det alles rede lægges til Bryftet, og hvis det endnu ikke fan tage fat, fan man give det lidt lunkent Sukkervand. Det er en Uſkik, der ffriver fig fra gammel Bane, at give ftrar et Laxativ, da den førfte Modermalk virker afførende. Forfaavidt Barnet opammes af Moderen eller en Amme, henvifer vi til ”Diegiv- ning”, og beffjæftiger 08 fun her med den kunſtige Opam— men eller Opflaſken, fom man falder det. Den er fommen i ftørre Miskredit end den fortjener. Man har anført ſom Bevijer for dens Sfadelighed, at ſaamange Børn døer ved denne Opfoſtringsmaade, men man har da hentet Exempler — 166 — fra Fodſelsſtiftelſer, Fattighuſe ofv., uden at betæenke, at Grundene til Dødeligheden der ligger i faa mange Forhold: uren Luft, Forſommelighed, Fattigdom, Urenlighed, fort fagt i Mangel paa Pleie, og vi fer paa den anden Side utallige Børn funde og ftærke, der har maattet undvære Modermalken. Men man løber unægtelig et ftørre Riſiko, thi, for at det fÉal lykkes, hører der en utrættelig Omhu og Udholdenhed, en høi Grad af Renlighed og Paapasſenhed til, og det vilde være taabeligt, hvis en Moder af Magelighed iffe vilde give Bryft, thi hun faar et langt ftørre Befvær., J de førfte Uger maa Barnet fun nyde flydende Ting, en Blanding af Malk og kogt Vand, 2 Dele Band til 1 Del Mælt. Malken maa være tagen af en fund Ko og helft be- ftandig af ſamme Ko, og iffe opbevares fra den ene Dag til den anden, men daglig hentes, og i Byerne maa man paaſe, at Koen faar fund Føde. Barnet drikker af Patteflaffer eller de ſaakaldte Næb. Patteflaſkerne er af forſtjellig Konſtruk— tion, ofte de ſedvanlige Eau de Cologne Flaſker; i Mun— dingen af disfe anbringer man en Svamp og vifler Linned derom, faa at den ligner en Bryſtvorte. Bedſt er de Patte- flaffer, hvor der i Glasſet er angivet Maal, hvorefter man fan blande Melken med Vand. De ſaakaldte Pattehætter af Kautſchuk maa iffe være hvidgraa, da disfe fan indeholde Zink, og maa funne flyde ovenpaa Band, da de ellers fan in— deholde Bly. J begge Tilfælder fan de afſtedkomme For— gijtninger. Mindre henſigtsmasſig er en almindelig Prop med et Benrør igjennem, da Malken fiver ind i Proppen, eller en gjennemboret Bentold, da den let fan beffadige Gum— merne. Hvis man vil bruge Svamp, maa den, for hver Gang Barnet har drukket, udvaſkes. Reſten af Malken faftes bort, og Flaſken ffylles, fort ſagt den ftørfte Renlighed iagttages, for iffe at fordærve Mælfen. Blandingen af Mælfen maa have famme Temperatur ſom Modermælfen, men for at ved- ligeholde Varmen, maa man iffe opvarme Malk og Band til- fammen, men hver Gang hælde varmt Band i Mælken. Den fogte Mælk fordøies i Almindelighed bedft, men mange Børn — 6 taaler bedſt raa Melk. Efterhaanden, ſom Barnet bliver ældre, gjør man Blandingen ſterkere, og naar det er 6 Maa— neder gammelt, fan det godt drikke ublandet afffummet Malk. Allerede efter nogle Ugers Forløb trænger Barnet til an— den Næring. Dertil er den bekjendte Bakkemad tjenligft ; det er en tynd Brødvelling, der tillaves af reven eller ſtodt Tvebak, fogt med Vand og lidt tilfat Sukker. Smor maa ikke blan— des deri, men naar Barnet er fvagt, fan man udrore en Wg— geblomme deri; desuden Havreſuppe, Sagoſuppe, Semoule kogt i Vand eller Mælk, og Salep. Senere fan man give Ollebrod af lige Dele almindeligt PI og Vand med Hvedebrød og Sukker. Naar Fordøieljen er god, fan det halvaarsgamle Barn faa Kjødfuppe, vel afſkummet, i Begyndelſen nogle Gange ugentlig, fenere hveranden eller hver Dag, og tillige begynde med lidt faftere Spifer, fom Kjodmad. Man giver Barnet dets Mad 2—3 Gange daglig, og førger for, at det altid faar den til beftemte Tider. J Begyndelfen giver man det Drikke, faa ofte det vaagner, men fenere maa man ogſaa heri vænne det til beftemte Tider. Hvor meget Barnet maa ſpiſe eler driffe er iffe muligt at beftemme ; Barnets Inſtinkt vil nof gjøre fig gjældende, og hvis man har overfyldt Bar- net, vil Naturen ved Opkaſtning raade Bod derpaa, naar det ikke fler altfor ofte. Overgangen fra den ene Spiſe til den anden maa fle efterhaanden, da den ſvage Organisme ikke taaler pludfelige Forandringer og heller ikke altfor forffjel- lige Neringsmidler. — Alle de Kar, hvori Maden tillaves, maa holdes yderſt renlige, Maden være godt tillavet, ikke gjem- mes fra den ene Dag til den anden, og altid gives Barnet lunkent. Skadelige Spiſer for Barnet er Melſpiſer, Melgrod og Poteter ofv. At give Barnet en Sut, for at berolige det, er en ſlem Uſkik, der aldrig burde finde Sted. Det er faa nemt at ftoppe det Noget i Munden og faa lade det ligge, men denne Magelighed hævner fig, da det vil koſte megen Umage igjen at vænne Barnet fra den, og den vil give Anledning til mange Sygdomstilfelde, Syredannelfer i Maven, Trodſke, — 168 — da de i Sutten indeholdte Dele (Brodmad og Sukker) let hli- ver fure, ikke at tale om at man har Exempler paa, at Børn er bleven kvalte af deres Sut. J Forbindelſe med Barnets Ernæring ſtaar naturligvis dets Fordoielſe. Naar Barnet mangler fin daglige Aabning, eller naar denne har en ufædvanlig Lugt eller Farve, fan man give det en Theſkefuld Rhabarberſaft, Mannafaft eller ameri- kanſk Olie, eller et Barnepulver. Hvis det faar Diarrhoe, fan Salep undertiden hjælpe, men ofte er Diarrhoen gavnlig, fom en Beftræbelfe af Naturen for at bortffaffe Slim og an— dre for Barnet ffadelige Stoffer. Naar den varer for længe, er meget flimet, grøn eller blodig, maa Lægen kaldes. Ofte finder man ingen Grund til Barnets uregelmæsfige Udtom— melſer; da er rimeligvis en Feil i Dieten tilftede, og denne maa da forandres. Opkaſtning af Malk er ofteft Følgen af, at Maven er overfyldt, og fan findes hos de fundefte Børn; men vedvarer den altfor længe, eler indtræder altfor hyppigt, maa der være en Feil i Føden eler Fordøielfen, fom man maa raade God paa. Kolik fjendes paa, at Barnet pludfelig ffriger og krym— per fig og træffer Benene op til fig. Afforingen pleier at være grøn blandet med hvide Stumper. Herimod fan fore- lobig gives Fennikelvand, Kamillethe, eller 1—2 Hoffmans- draaber med 10 Rhabarberdraaber i Fennikelvand; varm Olie indgnides paa Maven. De øvrige Sygdomme, der er almindelige for den tid- ligſte Barnealder, vil andetſteds blive omtalte. En faare vigtig Betingelfe for Barnets Helbred er Hu— dens Pleie. Barnet maa vaffes hver Morgen og Aften med Svamp og lunfent Band over Hele Kroppen. Efterhaanden fan man gjøre Bandet kjoligere, men ſtrax at bruge koldt Band, ”for at hærde Barnet”, er en Modeſag, der ofte fan have ffadelige Følger. Denne Rensning af Huden er nøb- vendig baade for at undgaa Hudløshed (derfor vaffer man i alle Hudfolderne), og for at vedligeholde Hudens Uddunſtning. Den maa foretages paa en Del af Legemet ad Gangen, der — 169 — ftrar aftørres for at undgaa Forkjolelſer. Desuden ex et lunkent Bad et Bar Gange om Ugen at anbefale, helft om Morgenen, eler, hvis Barnet er uroligt om Natten, om Af— tenen, da Badet har en beroligende Virkning, men det maa gives Barnet med Forfigtighed i et varmt Verelſe. JBadet holdes Barnet omtrent 5 Minutter, aftørres derpaa vel og lægges hen, indfvøbt i uldne Klæder. — Saa ofte Barnet har gjort fig urent, maa det ſtrax aftørres og have Tørt paa, und— tagen i de folde Vinternætter. Klædedragten maa være henſigtsmasſig, rettende fiq efter Barnets Alderog Aarstiden. Man fer Børn løbe om med bare Fødder om Vinteren; atter en forkaſtelig Modeſag, oven— iljøbet en fornem Mode! Kladerne maa iffe være altfor ſtramme, ikke trykke Bryft eler Underliv eler hindre Lemmer— nes Bevegelſe. Et bredt ſtrikket Bind om Livet er at anbe— fale for at give den fvage Ryg Støtte. Under Søvnen udvikles og ernæres Barnet. Derfor fover det nyfødte Barn næften 20 Timer om Dognet, men efterhaanden, naar det ligeſom vaagner til Livet, bliver Tran— gen til Søvn mindre. Det er derfor nødvendigt, at vi lader Barnet fove faalænge det vil, men paa den anden Side maa vi ikke lade os forlede til at fremfunftle en Søvn ved idelig Vuggen, og endnu fordømmeligere er den Skik hos nogle Am- mer at give Barnet Spiritus i Malken ”for at berolige det”, For at befordre en velgjørende og rolig Søvn, er det nødvendigt, at Luften i Soveværelfet er ren, iffe for varm eler beklumret, fri for Røg, Fugtighed eller Uddunſtninger af Blomfter. Sengen maa ikke være for fold, ikke ftaa for nær Ildſtedet og ikke ſtillet ſaaledes, at Daglyſet falder det vaagnende Barn lige i Dinene (hvoraf Pienfygdomme). Væ- relſet maa ſtadig udluftes, være rummeligt, og ikke, ſom paa mange Steder være det daarligfte i hele Hufet. Barnet maa lægges paa en af Siderne, men afverlende ſnart paa den ene fnart paa den anden, for at Legemet ligelig fan udvikles; det maa ikke tages for pludjelig ud af Søvne, og iffe være altfor varmt tildekket, iſer om Hovedet. — 170 — Om Barnet ſtal ligge i Bugge eller Seng er et Sporgs⸗ maal, der ofte gjøreg, men er temmelig ligegyldigt. Barnets Bevægelfer maa indrettes henfigtsmæsfigt. J de førfte 3—4 Maaneder bør det altid bæres i den liggende Stilling, da den fvage Underfrop iffe fan bære Overkroppen, faa at der let fan opſtaa Skjevheder i Ryggen; af ſamme Grund maa man heller ikke lade det ftøtte for tidlig paa Be— nene, og naar det fan ſidde paa Armen, maa man ffifte med Urmene. J de ſmaa Barnevogne maa Barnet helft ligge, da den fammenbøiede fiddende eller hængende Stilling er farlig. Forreſten lader man det tidlig ligge paa Puder og Tæpper paa Gulvet, for at det fan bevæge Lemmerne faa frit ſom muligt. Paa den Maade lærer det fig felv at krybe, Naar det fan begynde at gaa, maa man ikke bruge Gangvogn eller Gang— furve, men med Hænderne ftøtte det om Siderne, iffe løfte det i den ene Arm o. d. JF den frie Luft erholdes de bedfte Kræfter, derfor daglig ud i det Frie, om Sommeren naar det er 4 Uger gammelt, om Vinteren naar det er 2 Maaneder, hvis Veiret tillader det. Naar det førft er vant til Luften, ffal man ikke altfor ængftelig undgaa lidt Regn eller Blæft. — Paa Landet fan Børn næften hele Dagen taale at være i friſk Luft. Forældrene vil gjerne, at deres Børn ſkal være fremme— lige, at de tidlig fan ffjønne og gjøre Smaakunſter. Derfor animerer de dem, leger for meget med dem, dresſerer dem ofv. Derved anftrænges deres Aandsevner, Hjernen lider og det fremmelige Barn ſloves. Derfor maa Sligt fraraades. Lad Naturen førge for Mandens Udvikling ſom for Legemets; vi. har fun at iagttage og følge Naturens Vink. For ſelve Børnefygdommenes Vedkommende henvifer vi til Bogens fidfte Afdeling, “Sundhedshaandbogen“ under de forſkjellige Rubriker. —— — — — — Sundhedslære. fe Forſte Kapitel. Vi bør alle efter bedfte Cune ſoge at bevare vort Helbred for at kunne være iftand til at opfylde Livets Pligter, nyde dets Goder og være til Nytie for Andre, iftedetfor at falde Dem til Byrde. Faa Menneffer fan være rigtig lykkelige eller rigtig nyttige for Andre, hvis de er fyge eler fvagelige. En— hver har fin Gjerning at gjøre i Verden, Ingen er ffabt til Lediggang. Nogle man arbeide med deres Hænder, Andre med deres Hoved; men intet Arbeide fan gjøres godt uden med et fundt Legeme og en fund Sjæl. Vore Legemer vilde ligeſag lidt felv funne bevare deres Helbred, fom de fan holde fig felv ilive. Vi ved, at for at holde 03 felv ilive, maa vi optage to Ting i vort Legeme, — nemlig Luft og Føde; men vil vi være raffe, maa Føden være den rette Slags, Luften være ren, vi maa være renlige og maadeholdne, vi maa have rigelig Bevegelſe om Dagen og rigelig Søvn om Natten. Derſom vi ret forſtaar Nytten af de forffjellige Dele af vort Legeme, — ſaaſom Lungerne, Hjertet, Maven og Hjær- nen, — vil vi bedre vide, hvad der hjælper til at holde dem i Orden, ligeſom en Mand bedre fan tage Vare paa fit Uhr, naar han forftaar Nytten af de forffjellige Hjul, Fjedre og Lodder i Værket. Mange bliver fyge og dør, fordi de iffe til- ftræffelig fjender deres egne Legemer, og de for Livet uund- værlige Fornodenheder. Et Menneſkes Sygdom fan foranledige Sygdom hos Andre: et Barn, fom er befængt med Bornekopper, fan * ig — 172 — fmitte Andre og faaledes blive Aarſag til Manges Død; og hvis en Mand faar en ondartet Feber, fan han bringe Smitte til fine Omgivende. Barnet funde nu maaffe have undgaaet Sygdommen, hvis det var blevet vakcineret, og Manden kunde mulig have undgaaet iveberen, derſom han havde vidft at drage Omſorg for fit Helbred; og ſaaledes kunde maaſte lidt Kund— ffab og Omhu have fparet ikke blot disfe to Liv, men mange Andres. Bi fan umulig være fyge uden at volde vore Nærmefte Bekymring og foraarſage dem Udgifter og Tidsſpilde. Alt— faa maa vi faavel for Andres fom for vor egen Skyld ftræbe, faa meget fom vi formaa, at undgaa Sygdom. Bi fan nu ikke aldeles forebygge Sygdomme og Ildebefindender; men ſikkert er det, at en ftor Del af disſe fan undgaaes, naar Foli lærer at førge for deres Helbred paa den rette Maade, Endogſaa Børn maa forſtaa og fjende deres Legemers vidunderlige Bygning; naar de bliver ældre, fan de lære mere herom; og jo mere de lærer, defto bedre vil de fatte Hans Godhed, fom har ffabt 08, og deſto bedre vil de føle, at det er vor Pligt at bevare og rettelig benytte Livet, Han har ffjæn- ket 08. Andet Kapitel. "Naar man ſporger, hvorfor Folk tager Føde til fig, vil man fvare: fordi vi vilde fulte ihjel om vi ikke gjorde det. Men hvorfor er vi fultne? Og hvoraf kommer det, at derſom vi ikke fil Føde, vilde vore Legemer blive magrere og magrere, alt vort Kjød [vinde bort, og vi fnart fun være Skind og Ben? Hvor gaar Kjødet da hen? Bliver en Tredukke eller en Stendysſe mindre og mindre, fordi man ikke giver den Føde? Grunden til, at vi behøver Føde ag bliver magrere, der- fom vi iffe faar den, er den, at enhver Del af et levende Legeme beftandig flides for at opholde Livet, omtrent paa ſamme Maade ſom Kullene i Opnen fortæres for at holde — 173 — Ilden vedlige. Kullene fvinder, idet de holder Ilden vedlige, og vore Legemers Stof fvinder, idet de opretholder Livet i 03. Derſom vi forfømmer at lægge friffe Kul paa Ilden, dør Il— den ud; og derſom vi iffe tager Naring til os, vil Livet blive fvagere og fvagere, efterhaanden fom Legemet fvinder hen, og vil tilfidft fuftes af Mangel paa ny Næring. Jo klarere Ilden brænder, defto hurtigere forbruger den Kullene; og jo mere Liv der er i Legemet, — det vil fige, jo virkſommere Legemet er i alle dets Dele, deſto hurtigere op- bruger det fin Føde, og deſto mere Føde udfordres der. Fø- den er derfor det famme for det levende Legeme, ſom Brænd- fel for Ilden. Derſom vi kunde fe ind i vore Legemer, vilde vi fe, at der nødvendigvis maa være et ftadigt Slid af de forffjelige Dele, efterſom disſe er i en ſtadig Bevægelfe. Lægger vi vor Haand paa vor venftre Side, vil vi føle vort Hjerte ſſaa; læg- ger vi vore Fingre pan vort Haandled, vil vi føle Blodet ile afſted, og omendffjøndt Bevægeljen i enkelte Dele er altfor Lille til at føles eller ſees, er der intetſteds Hvile i et levende Legeme, og Forandringen og Bevægelfen inden i os gaar be— ftandig for fig, hvad enten vi vaager eller fover, hvad enten vi ftaar ftille eller bevæger 03. Hvorfomhelft der nu er Bevægelfe, maa der være Slid og Svinding, Jen Maftine flides Redſkabets Dele beftan- dig ved at gnides mod hverandre; og jo hurtigere de bevæger fig, defto hurtigere flides de. Det ſamme ſker i det levende Legeme; jo hurtigere Delene bevæger fig, jo mere vi bevæger vore Legemer og anftrænger vore Lem— mer, deſto hurtigere gaar Slidet og Svindingen for fig, og deſto mere Føde udfordres der for at erftatte Tabet. Sliddet, der gaar for fig i et levende Legeme, er derfor dels lig Sliddet i et Maffineri og dels lig Brændfelets Fortæring i Ilden. En Del af de Kul, fom brændes og forbruges, bliver til Gas og gaar op i Sforftenen; og omtrent paa ſamme Maade — 174 — bliver adffillige af de afbrudte Beftanddele af vore Legemer til Aande og Sved og forlader ſaaledes vore Legemer igjen. Folgelig udfordres der en beftemt Mængde Føde hver Dag "for at holde os i Live. Derſom den Føde, vi tager, fvarer til, hvad vort Legeme forbruger, da har vi nof; hvis ikke, da har vi iffe nof, og vor Helbred bliver fvag, vor Kraft mindre. Tredie Kapitel, Sveden kommer frem gjennem de fmaa Huller eler Po— rer i Huden, fom for Størftedelen er faa ſmaa, at de ikke fan ſees uden gjennem et Forftørrelfesglas, og fom ligger tæt ved hverandre paa hele Legemets Overflade. Hold Fingerſpidſen tæt hen til et Glas, men uden at røre Glasſet, og J vil da je Glasfet blive dugget og fugtigt. Det er fordi Sveden er kommet ud af Eders Fingre til Glasſet. Derſom Glasſet holdtes hen til en hvilkenſomhelſt anden Del af Huden, vilde det blive dugget og fugtigt af Sveden paa ſamme Maade. Naar vi er meget varme, kommer Sveden meget hurtig, og da fan vi ſe den ganffe tydelig paa Huden ſom Vanddraa— ber. Sveden beftaar dels af Vand, dels af et fedtet, urent Stof, fom bliver tilbage paa Huden, efter at Vanddelene er tørrede bort i Luften. Det er dette fedtede Stof, fom bevir- fer, at vore Klæder og Hud bliver ſmudſige ligefom af fig jelv, uden at vi foretager noget for at gjøre dem ſmudſige, og vi ved, af med mindre vi ofte vaffer vor Hud og ffifter vore Klæder, bliver dette Smuds modbydeligt haade at fe og lugte. Desuden er det nødvendigt for vort Helbred at holde vor Hud ren; thi derſom Smudſet bliver tilbage paa Huden, tiljtop- per det Porerne, og Huden fan da ikke faa let befri fig fra det afbrugte Stof. Dette ubrugelige Stof er meget ffadeligt for Sundheden, derſom det forbliver i Legemet; derfor er Folk, ſom ikke vaffer fig godt og holder deres Legeme rent, mere modtagelige for Forkjolelſer og andre Ildebefindender end de, ſom gjør det. Nogle mener, at de er rene nok, naar — 175 — de vaffer deres Anfigt og Hænder hver Morgen, men da Sve- den beftandig fommer frem gjennem enhver Del af Huden, fan ingen være virkelig ren, ſom ikke regelmæsfig vaffer den hele Krop. De Kladningsſtykker, fom vi har nærmeft Huden, indfu- ger altid den urene Del af Sveden, og dette Smuds paa disſe Kloedningsſtykker er næften lige faa ffadeligt, ſom om det fad paa Huden felv. Enhver ved, hvor behagelig en Fø- lelfe det er for Huden, naar den er bleven vel vaffet og tørret, og man har faaet rent Tøi paa. - Denne behagelige Fornem— melſe fommer hovedfagelig af, at alle Porer og Smaahuller er blevne vel aabnede baade i Huden og i Toiets Vævning. Naar man betragter Huden igjennem et ftærft Forftør- relſesglas, finder man, at der fan være henved 3000 af disſe Porer paa en Kvadrat-Tomme Hud. Nogle af de ftørfte af disſe Huller fan ſees endog uden Forſtorrelſesglas; ſaaledes i den flade Haand, hvor de ligner ſmaa Pletter, fom ligger langs med de fine Rynker i Huden. Fierde Kapitel. | Manden fommer ud fra Legemet igjennem Munden og Neſen; den beftaar dels af Vand og dels af daarlig Luft. Bandet fan vi let fe, hvis vi aander paa et Glas. Varmen inden i 03 forvandler Bandet til Damp, men Luftens Kulde gjør den ſnart igjen til Vand, og deraf kommer det, at hvad— ſomhelſt vi aander paa bliver vaadt. Den daarlige Luft i Manden fan ikke fees, men den er tydelig nof at mærke, naar mange Menneffer er indelukkede i et Verelſe, hvor ingen aabne Vinduer eller Døre tillader den daarlige Luft at ftrømme ud og den friffe at ftrømme ind. J et ſaadant Bærelje vil Folk ſnart begynde at føle fig matte og utilpas, fordi de maa indaande en Del af den daarlige Luft, jom de før har udaandet, altſaa det urene Stof af Aanden. Derſom man luffede et Menneſte inde i en tæt Kasſe, vilde — 176 — han dø i faa Minutter, fordi Kasſen vilde blive faa fuld af hans Aande, at han maatte indaande det ſamme igjen, uden at tilſtrekkelig friff Luft blandedes dermed. Paa en Reife med et Dampftib fra Irland til Liverpool tilfatte en Del Menneffer Livet, fordi Skibets Fører ikke be- tænkte, hvor farligt det er at indaande den forbrugte Luft igjen. Da han markede, at en Storm vilde til at bryde løs, beordrede han alle Pasſagererne ned i Kahytten ; denne Kahyt var nu altfor lille for de mange Menneſker, fom blev fammen- ftuvede i den, og da de alle var nede, befalede Kapteinen at lukke alle Lugerne og aflaaſe Indgangen. Følgelig kunde ingen friff Luft ftrømme derind, og de Ulyffelige maatte nu i længere Tid ftadig indaande den ſamme Luft. Deres Lidel- fer var forfærdelige, og de focſogte ale Midler for at flippe ud. Tilfidft banede en af dem fig Vei op paa Dakket og for— talte Styrmanden, hvorledes de andre dernede var nær ved at fvæles, Da Styrmanden fom ned, fandt han 72 Døde og mange Døende. De, fom levede, var i lang Tid derefter fyge og fvagelige. Værelferne, hvori vi lever, er heldigvis ikke faa lufttætte fom denne Kahyt, og den friffe Luft udenfra fan godt finde Vei ind ad Spræfferne ved Døre og Vinduer eller ned gjen- nem Skorſtenen; men dog fan et Bærelfe aldrig være ganffe fundt, naar Menneſker længe har draget Mande derinde, med— mindre Vinduer og Døre ofte aabnes for at lade den friffe Luft ftrømme ind. Ilden i Ildftedet hjælper til at forny Luf- ten, men i Soveværelfer, hvor der ikke er Ild, og hvor vi luk⸗ fer ethvert Vindpuſt ude for at holde os varme, medens vi fo- ver, bliver Luften meget forpeftet henad Morgenen, og Sen— geflæderne bliver ogfaa fulde af dyriffe Beftanddele, fom er udfondrede gjennem vor Huds Porer. Saaſnart fom vi derfor er paaflædte om Morgenen, bør vi luffe Vinduerne helt op og flaa Tæpperne tilbage for til- gavns at udfætte Sengeflæderne for den friffe Luft, førend Sengen after redes. Ude i den frie Luft bliver vor Aande faa hurtig ført bort — 177 — og blandet med den friffe Luft omkring 08, at der ingen Fare er for at indaande den igjen. Og dette er en af Grundene, hvorfor det er faa ſundt for 08 at være meget ude i det Frie. Folk, ſom meſt arbeider uden Døre, er i Almindelighed raffere end de, hvis Arbeide foregaar i indelukkede Rum. Bi vil fenere fe den egenlige Grund til den rene Lufts Nødvendighed for Liv og Sundhed. Femte Kapitel. Efterſom enhver Del af vort Legeme ſtadig fvinder bort, maa enhver Del ftadig have friſk Næring, da den ellers vil visne og dø, Men hvorledes fan den Føde Maven faar, nære enhver Del af vort Legeme? og hvorledes fan den Føde, vi nyder to eller tre Gange om Dagen, bringe Naring til hver enkelt Del i hvert Dieblik og faaledes beſtandig nære det hele Legeme? JF ved, at der flyder Blod ud, naar J ſtikker eller ffjærer i nogen Del af Legemet; men maaſke ved IJ iffe, at dette Blod indeholder Dele af den Føde, fom I nylig har fpift, en Del af det Smørrebrød, J ſpiſte til Frokoſt, eler af det Kjod og de Poteter, J fpifte til Middag. Førend Føden, fom vi fpifer, fan ernære 03, maa den forvandles til Blod og dette løber i alle Retninger gjennem lange, grenede Hør, der hedder Blodkar, og bringer Næring med paa fin Vei til hver enfelt Del af Legemet. Disſe Blodfar er to Slags: Pulsaarer og Blod— aarer. De forgrener fig fra Hovedſtammen midt i Legemet i [nævrere og fnævrere Rør, ligeſom et Træ forgrener fig i Grene og Kvifte, indtil de tilfidft ender i et Net af Kar (de ſaakaldte Haarkar), fan fmaa og fine, at de næften er uſynlige. Vi fan tildels forſtaa Maaden, paa hvilfen Føden bliver omdannet til faa fin en Bæffe, at den let fan løbe gjennem disſe fmaa Kar, og derfom vi kunde je ind i vort Legeme, vilde vi kunne fe hele det vidunderlige Maſkineri, ved Hjælp af hvil- Let dette foregaar. 12 — 178 — Sjette Kapitel. Den førfte Del af Arbeidet ved vor Fodes Forvandling til Blod, beførges af Munden, ſom modtager Føden. og for— bereder den for Maven ved at omdanne den til en blød Masſe, der let fan ſynkes og fordøies. Dette gjør den ved Hjælp af Tænderne og Kjæberne, Tungen og den Bæffe i Mun— den, fom faldes Spyttet, Tænderne er ſmaa, haarde, kileformede Benredffaber, der ret er ſtikkede til at ffjære, ſon— derrive og knuſe Føden. Af disſe har det vorne Menneffe 32, 16 i de to Overfjæbeben og 16 i Underfjæben. Foran i Mun- den fidder de 8 Fortænder eller Sfjæretænder, 4 foroven og 4 forneden; ved Siden af disſe erde4 Hjørnetænder, nemlig 1 i hver Kjæbehalvdel; de 2 øverfte hedder ogfaa Di— entænder. Derefter fommer 20 Kindtænder, 5 paa hver Side af Hjørnetænderne i begge Kjeber. Paa hver Tand ſtjelner man mellem Koden, der fidder i en Hulhed i Kjæbebenet (og ſom hos Kindtænderne fan dele fig i indtil 4 Grene), Halſen, der omfluttes af Tandkjodet, og Kronen, fom rager frit frem i Munden. Navnlig Kind— tænderne er ujævne paa Overfladen der, hvor Overtænderne gnides mod Undertænderne, og det er mærfeligt at fe, hvor nøiagtig disſe Ujævnheder fraoven og forneden pasſer ind i hinanden, hvorved Føden bedre fan ftjæres og knuſes. Benftoffet, hvoraf Tænderne er dannede, er meget haar- dere end almindeligt Ben, og for at forhindre Tænderne fra at opſlides ved at gnides mod hinanden, er Kronen overtruk— ket med et overordentlig haardt og glat Stof, ſom vi falder Glaſuren eller Emaillen. J det indre af hver Tand er en Hulhed, hvortil Indgungen findes paa Rodens Spids; denne Hulhed gjemmer den haarde Tandkim, fom optager fra Kjæberne de Blodkar og Nerver, der giver Tænderne Ernæ- ring og Følelfe. Emaillen har ingen Følelfe, men det indvendige af Tan— den har Følelfe; faa at vi vilde føle Smerter i Tænderne, hver Gang vi brugte dem, derſom Emaillen ikke bedekkede — 179 — dem. Børn, fom fnæffer Nødder og andre haarde Ting med deres Tænder uden at være forfigtige, afbræffer undertiden ſmaa Stumper af Emaillen uden at mærfe det; og naar Luften derved finder Vet til Benet, vil Tanden begynde at gjøre ondt og hurtig ganſke forderves. Madlevninger, fom bliver tilbage imellem Tænderne, bliver ſnart raadne og giver en ildelugtende Aande, men i de forraadnede Levninger opſtaar der tillige mikroſkopiſke*) Svampe, der odelegger Tænderne og ofte volder os ſtor Smerte. For at forhindre Forraadnelſen af Madlevninger, og for at der ikke paa Tænderne ffal fætte fig en grønlig eller ſortag— tig Masſe, den ſaakaldte Vinſten, maa Tænderne renſes med en Tandbørfte og lunkent Band hver Aften og Morgen, ialfald hver Morgen. ” Børn ødelægger ofte deres Tænder ved ftadig at gnaſke ufunde Ting, ſaaſom Kager, Sukkergodt og umoden Frugt. Derſom man nemlig fpifer for mange af disfe Sager, for- dærver man fin Mave, og en fordærvet Mave ødelægger gjerne Tænderne. Mange Menneffer lider meget af Tandpine og er fygelige og ffranter deres hele Liv, fordi de mangler en Rokke gode Tænder til at tygge deres Mad med, uden i mindfte Maade at tænke paa, at det har været deres egen Feil, fordi de ikke, medens de var unge, førgede for deres Tænders Pleie. Tænderne fommer ikke alle frem paa ſamme Tid; førft naar vi er blevne Borne, har vi faaet alle vore 32 Tænder. Det nyfødte Barn har ingen Tænder; de bløde Gummer er alt, hvad de har Brug for ved fin Ernæring, og de haarde Tænder vilde fun volde det ftor Uleilighed. Wen naar Bar— net vover til og forlanger faft Føde, begynder de fmaa hvide Tænder at komme tilfyne gjennem Gummerne og bliver ſtorre og ftærkere, efterhaanden fom Barnets Føde behøver ftærfere Tænder til at tygge denne med; og naar den førfte Barndom er forbi, i det 7de eller 8de Leveaar, falder de førfte fmaa Tænder (Mælfetænderne) ud og giver Plads for de ftørre og *) Det vilfige: faa ſmaa, at de fun fan ſes igjennem et Forſtorrelſesglas. — 180 — jtærfere, ſom helſt ffal vare Livet ud, da Tændernes Gjerning er faa vigtig for Fordøielfen; jo omhyggeligere man nemlig tygger fin Mad, deſto lettere fordøielig bliver denne, og defto mere Næring fan Blodet faa af den. Syvende Kapitel. J hver Kjæbe er der Hulheder, hvori Tænderne er faft- gjorte; Kjæberne er ligefom to Benbuer med en Rakke Hul ler i. Tandrodderne er faft befæftede i disſe Tandhuler, og da hver Tandhule nøiagtig pasſer til den Tand, ſom vorer deri, fidder denne ligefaa faſt fom et Som, drevet ind i et Bræt. Gummerne hjælper ogſaa til at holde Tænderne faft i deres Pladfer og beffjærmer Halſen af Tanden imellem Tandhulen og Emaillen. Overfjæben er faft og fan ikke bevæge fig, undtagen naar Hovedet bevæger fig; men Underfjæben er befæftet til Hove» det ven Hengſler og Sammenføininger, ſom tillader den at bevæge fig baade opad og nedad og frem og tilbage eller til Siden. Bed disfe Bevægelfer gnides Undertænderne imod VOvertænderne paa den Maade, fom er nødvendig, for at Ma— den fan tygges godt imellem dem. Tungen er en lille Klump rødt Kjod, fom er faftvoret til Mundhulens Bund og til Tungebenet. J ved alle, at vi ikke fan tale uden vor Tunge, og den yter 03 tillige uundvær- lig Hjælp ved Spisningen. Læg Mærke til, naar J ſpiſer, hvor overordentlig flittig og virffom Tungen er; hvorledes den farer om fra den ene til den anden Side og forandrer fin Form hvert Dieblik. Den hjælper Tænderne med at tygge ved at ffubbe Maden hen under de forffjelige Tænder; den knuſer [elv de blødere Dele deraf imod Ganen og blander det helt godt med Spyttet eller Mundvandet. Hvis vi ingen Tunge havde til Hjælp ved Spisningen, vilde vore Kjæber ſmerte meget, længe før vi havde fpift tilftræffeligt til at ſtille vor Hunger; og uden Tungen. vilde vi finde det næften — 181 — umuligt at fynfe Maden ; thi Tungen ſamler Maden ſammen, naar den er tygget, og ffubber den ned gjennem Svælgets Aabning. Alt dette er Tungen iſtand til at udrette ved fine Bevæ- gelſers Hurtighed og ved fin vidunderlige ASvne til i et Nu at forandre Skikkelſe; ſnart ffyder den Spidſen frem og gjør fig lang og ſmal; ſnart træffer den Spidfen ind og bliver fort og bred, ſnart krummer den fig ſammen ligeſom til en Ske, fnart rullev den fig tilbage, og trods disfe hurtige Bevægelfer tager den fig faa godt iagt, at den fjelden bliver bidt af Ten— derne, Men Tungens mærfeligfte Egenſkab er Smagen, idet færlig den er iftand til at underrette 03, om en Ting er ſod eller bitter, fur eller ffarp. Smageſanſen gjør Spisningen til en Behagelighed iftedenfor til en ftor Uleilighed, men navn— lig hjælper den til at fjende ſkadelige Stoffer fra gavnlige. Tungen med fin fine Smag forhindrer 08 ofte fra at fynfe Ting, jom vil ſkade Maven; thi Ting, fom er giftige og ikke egner fig til at fpifes, har ſom ofteſt en ubehagelig Smag, medens Frugt, Brød, Kjod, Malk, Grønfager og alle Ting, fom er gavnlige for 05, har en Smag, der ev os behagelig. Smageſanſen ligger fornemmelig i den bageſte Del af Ganen og fremgaar fra Nerverne af de ſaakaldte “Smags— løg”, Vorter eler fmaa ophøjede Punkter, ſom J fan fe, naar J ræffer Eders Tunge langt ud. Nerver er bløde Traade eller Strænge, ſom findes i alle Dele af Legemet, hvor der er Folelſe eler Bevægelfe, og fom er Kilden dertil, Saaledes giver Smaglogenes Nerver Smagen, Hiets Nerver Synet, Drets Nerver Høreljen, og det øvrige Legemes Nerver fætter os iſtand til at føle Hede og Kulde, og hvad der ellers er be- hagelig eller ubehagelig for Følelfen. | Ottende Kapitel. Foden fan ikke blive ordentlig tygget og beredt til For— døtelfen i Maven, medmindre den bliver vædet og blandet med en Væffe, faldet Spyt. — 182 — Enhver, fom har været fyg af Feber, ved, hvad det vil fige at lide af en tør Mund, og hvor vanfkeligt det er at ſpiſe, naar Munden er i denne Tilftand. Vore Munde vilde altid være t denne tørre ubehagelige Tilſtand, derfom der ikke fand— tes en Mængde høift mærkelige Redſkaber ved Navn Kjert— ler, fom ligger under Huden i Kinderne, Tungen, Gum— merne, Læberne og Ganen, og ſom beftandig frembringer en Veſke, fom løber "ind i Munden gjennem et lille Hør eller en Ledning. Naar vi iffe ſpiſer, fremkommer Spyttet fun i ringe Mængde, netop tilftrækfelig til at holde Munden beha— gelig fugtig; men faafnart vi begynder at ſpiſe og behøver en rigelig Forfyning til at blande med Føden, frembringer Kjert- lerne Spyttet meget hurtigere og lader en meget ftørre Mængde ſtromme ind i Munden. Bi fer altfaa, hvor vel Munden er bleven forfynet med Midler til at forvandle Føden til en blød, grødagtig Masſe, hvilfet er den forſte Del af det mærfelige Arbeide, hvorved den forvandles til Blod. Men det afhænger af os felv at gjøre Arbeidet godt. Hvis vi fpifer og ſynker vor Føde for hurtig, ftopper for meget i Munden paa en Gang og ikke tygger den godt, bliver den ikke let at fordøie, og vi vil tidlig eller ſent fomme til at bøde derfor. Føden gaar ned gjennem Spiferøret, fom er en Fort— fættelfe auf Svælget. Det er et fædvanlig lukket eler ſam— menfaldet, men meget udvideligt Rør, hvis Væg beftandig er ſlimet og glat. Føden falder iffe ned derigjennem ved fin egen Vægt, men ſkubbes affted ved en eiendommelig Bevægelje af Spiferøret, omtrent ſom Bevægeljen af en Orms Krop, naar den kryber. Derfom Føden faldt ned ved fin egen Vægt, maatte vi reife vort Hoved op hver Gang vi ffulde ſynke; og Dyrene fom al- tid ſpiſer med Hovedet nedad, vilde finde det vanffeligt at faa Føden ned i Maven, da de maa ſynke opad iftedenfor nedad. Selv om et Menneffe ftaar paa Hovedet, fan han ſpiſe og drikke, og Intet falder under denne Stilling fra Maven ned i Munden. Kun ved Opfaftning eller Opftød drives Stoffer — 183 — fra Maven op igjennem Spiferøret. Dettes Beftemmelfe er at ffubbe Føden affted langſomt og gradevis, en lille Del ad Gangen; og derfom vi forføger at ſynke altfor meget paa en Gang, og for hurtigt, bliver Spiferørets Bevægelfe for vold- fom og foraarfager en ftiffende Smerte eler Krampe. Det fynes faa let at ſpiſe og fynfe, at Ingen, hvem det ikke er blevet fortalt, fart foreftille fig den overordentlige For— ſynlighed, der udfræves til ved Dannelſen af Svælget at fætte 93 i Stand til at foretage dette med Sikkerhed. Men Sand- heden er, at uden denne færegne Dannelſe vilde vi være i Fare, for en øiebliffelig Død, hver Gang Føden gif ned igjennem vort Svælg. Faren er den, at der aabner fig bag i Munden et andet Kør foruden Spiferøret, — thi vi ved jo, at det er lige faa nødvendigt at aande Luft i vore Lunger, fom at ſtaffe Føde ned i vor Mave — og det andet Rør, Luftrøret, er beſtemt til Gjennemgang for Luften. Luftrøret fidder foran i Svælget og aabner fig inde i Munden netop der, hvor Fø- den ffal forbi, før den naar Aabningen i Svælget. Derſom nu Maden faldt ned gjennem Luftrøret iftedetfor gjennem Svælget, og vi ikke ſtrax funde faa den flyttet, vilde vi kvæles og Intet kunde redde 02 fra Døden, Men for at forebygge denne Fare fidder der ved Luftrørets Aabning et lille Kjodlaag, faldet Strubelaaget, fom i det Dieblik, Maden gaar for— bi, luffer til og flutter tor Luftrøret, og ſaaſnart Føden er gaaet over det, aabner det fig igjen for at give Adgang til Luften. Derfor er vi nødte til at ſtandſe Aandedrættet faa længe vi ſynker Maden. Men under Talen aabner Luftrøret fig ligeſaavel ſom ved Aandedraget; derfor tvinges undertiden, hvis vi taler eller ler, medens vi ſpiſer, Strubelaaget til at aabne fig i Utide, og en lille Krumme fan da nemt flippe ned i Luftrøret (Brangftruben). Heldigvis fommer vi til at hofte voldfomt ſtrax, naar dette hænder, og vi fan faa i Almindelighed tvinge Den op igjen. Men Krampen og Smerten, fom denne lille Krumme volder 08, vifer 09, hvad vi maatte doie, derſom vor Føde var udfat for at gaa ned ad den forkerte Vei. — 184 — En farlig Bane er den at holde Naale, Tandſtikkere, Knapper og lignende fmaa glatte Gjenftande i Munden; thi disſe fan let ved en pludſelig Indaanding drages ned i Stru— behovedet og Luftrøret, hvilket ikke faa fjælden har Døden til Folge. Svælget maa bevares for Forbrændinger ved for hede og ſkarpe Stoffer famt for Beſkadigelſer ved nedfvælgede haarde, ſpidſe Legemer (Benſplinter, Fiffeben), da disſe let fan blive fiddende faſt og anrette Skade. Niende Rapitel. Saafnart Føden er kommen ind i Maven, begynder Arbeidet med dens Fordøielfe. Wt fordøje Føden er at udſondre dens nærende Beftand- dele og forvandle disſe til en Væffe, der fan blive til Blod. Brød, Kjod og lignende Stoffer kunde ikke løbe igjen— nem Marerne og ernære Legemet, om de ogſaa tyggedes nok faa fint; og en ſtor Del af hvad vi fpifer, er ikke nærende og vilde befvære Legemet iftedetfor at nære det. Denne unyttige Del af Føden maa derfor føres ud af Legemet gjennem Ind— voldene, medens den nærende Del efter mange Forvandlinger og efter Tilfætningen af adffillige Stoffer bliver til den Livs- Saft, vi falder Blod. Maven begynder Fordøielfesværket med at forvandle Føden til en graalig, grodagtig Subſtans, faldet Mave: vælling. Maven fer ud omtrent fom en ftor Læderflaffe med to Uabninger, den ene (Mavemunden) danner Indgangen fra Spiferøret og den anden (Maveporten) Udgangen til Tarm-Kanalen. Et Menneffes Mave fan ved jevn Fyldning rumme 6—12 Bund Vand. Strax naar Føden fommer ned i Maven, ftrømmer en Vaſke faldet Mavejaften ind deri fra de Kjertler, der ligger under Huden, netop paa ſamme Maade ſom Spyttet løber ind i Munden, — 185 — Men Mavefaften er en hel anden Væffe end Spyttet og har Evne til at oploſe Føden i den graa Deig vi falder Ma— vevælling. Hvad Slags Føde det end er, eller hvilfen Farve den end har, gjør Mavefaften det alt til den ſamme graa Val— ling. Alt hvad Mavefaften iffe fan opløfe i Mavevælling, fan ikke gjøres til Blod og egner fig ikke til Føde for 08. Derſom vi faaledes fyldte vor Mave med Saugfpaan eller Grus, vilde dette ikke blive til Mavevælling og kunde følgelig iffe nære 03. Derſom en Ko ffulde forføge at leve ved Kjod, vilde det iffe nære den mere, end Græs og Hø vilde nære os, fordi dens Mave ikke er flabt til at fordøje Kjod. Det er derfor iffe det, vi fpifer, men det, vi fordøier, ſom nærer 08. Sund Føde er den, fom hurtig og let bliver til Mave— vælling, og ſom indeholder meſt af den Slags Næring, der behøves for Blodet. Uſund Føde er den, ſom det volder Maven megen Bejvær at opløfe, og ſom fun indeholder liden Næring. Enkelte Menneffer er faa taabelige at lege med deres Mave ved at fluge Ting, fom iffe fan fordøies. Man har ſaaledes ſet Folk ifølgeVæddemaal fluge Knive og Stene. Én lille Pige holdt meget af at fpife Kulſtumper, en anden Pige ſank Synaale og Knappenaale, og mange taabelige Børn propper fig, blot for at fpife noget eller for at væffe deres Kammeraters Forundring, med uſundt Toieri, der blot vol- der Maven ftor Befvær uden at indeholde den mindſte Næ- ring. "Naturligvis vil Maven ikke længe taale denne Mis— handling; alt, hvad der af ufordøielige Ting kommer i Ma— ven, maa ſvokke og ffade den, og hvis man ofte gjentager den Slags Løier, vil den ſnart miſte Cvnen til at fordøte felv den funde Føde, og faa er det forbi med Sundhed og Velvære. Mad, ſom pasſer for En, pasſer ikke altid for en An— den, men de flefte raffe Folk hertillands har let ved at fordoie Ting ſom Brød, Kjod, kogte Grønfager, moden Frugt, Æg, Mælf, Ris ofv. Saadanne Ting fan altſaa kaldes fund — 186 — Fode, og de er vel ftillede, der hver Dag fan have disſe Sa— ger at mætte fig ved. Men der er faa Menneffer, ſom fan taale at ſpiſe me- get af ſaadanne Ting fom raa Gronſager, umoden Frugt, flæget Brød, varme, ſmorrede Boller, Sodekager og Suk— kergodt (hvilket desuden ofte er farvet med giftige Stoffer), eller fom fan drikke hidſende Drikke uden at føle fig ilde til— pa3 derved. Saadanne Sager er altfaa ufund Føde. Bi maa nu førge for, at den væfentligfte Del af vor Føde er af den ſunde Slags; og naar vi undertiden nyder de uſunde Ting, maa det fun ffe i ringe Mængde. Derſom Maven behandles godt, vil den gjøre fin Gjer— ning med vidunderlig Regelmæsfighed og Dygtighed. Den frembringer Maveſaft faa hurtig og rigelig der heraf behøves til Fodens Opløsning. Derſom vi fun fpifer lidt, frembrin— ges der lidet Maveſaft; derſom vi tager os et dygtigt Maul: tid, frembringes der en betydelig Mængde; nogle Slags Mad behøver til Opløsning mindre Mavefaft end andre, og fpifer vi faadan Mad, fremfommer Maveſaften i ringere Mængde. Wen derfom vi fpifer mere, end vi hargodtaf, eller mere, end vi behøver for at ſtille vor Sult, afflaar Maven at gjøre alt til Mavevælling og danner ikke mere Mavefaft. Og da forbliver en Del af Føden i nogen Tid ufordøiet, fremkal— der Bind og Syre i Maven og bliver ved Halsbrynde eler Mangel paa Fordøielfe Aarſag til Ildebefindende og ubeha— gelige Fornemmelſer. Det er godt, at vi ſaaledes underret— teg om, at vi har faaet mere end nok; ellers vilde maaſke mange, fom har rigelig Mad at ſpiſe, vedblive med at for— ſpiſe fig, indtil Mavens Fordøtelfesevne var aldeles ødelagt. Derfom vi fun tygger vor Føde halvt og fender den ned i ftore Stykker, beffadiger vi Maven derved, at vi giver den mere at gjøre end dens Del af Arbeidet, idet den maa fønder- bryde Maden, førend den begynder at oploſe den, og Fordøi- elfen vil følgelig vare længere og meget vanffeligere gaa for fig. — 187 — Tiende Kapitel. Strax naar vi ſynker Foden, foregaar der endnu noget merkeligt i Maven foruden Indſtromningen af Mavefaften. Naar vi ikke har fpift i nogle Timer, ligger Mavens Sider loſelig fammenfaldne ligefom en tom Soek; men ſaa— fnart vi begynder at fpife, ftræffer Mavens Sfind fig ud for at give Plads for Føden og begynder faa at bevæge fig fvagt med en bølgende eller flangeformig Bevægelfe, der fører Fø- den rundt, fom om den blev fjærnet. Denne Bevægelfe er i Begyndelſen ſvag og langſom, men bliver hurtigere og hurtigere, efter ſom Fordøielfen ſkri— der frem. Henſigten med denne fjærnende Bevægelfe er at ælte de Stoffer, der befinder fig i Mavehulen, om imellem hverandre og derved lette Mavefaftens Blanding med dem, ligefom naar man i en Flaffe ryfter to Ting fammen, fom man ønffer at blande. Alt hvad vi har fpift og drukket, maa, naar det bliver til Mavevælling, gaa ud af Maven i Tarmene, hvor det un— dergaar nogle andre Forandringer; og den nævnte mærkelige fjærnende Bevægelfe af Maven blander derfor iffe alene Ma— den med Mavejaften, men ffubber den, ſaaſnart den ev ble- ven til Mavevælling, til den Side af Maven, hvor der er en Udgang til Tarmene. Det vilde nu være til ſtor Skade for 08, derſom Maden gif gjennem Maveporten ud i Tarmfanalen uden at være for- døjet, og for at node Maden til et længere Ophold i Maven er der faa en Klap, fom er indrettet ſaaledes, at enhver Føde, der forſoger at flippe for tidlig ud uden at være tilſtrækkelig fordøiet, ſendes tilbage igjen, og fun Mavevællingen faar Lov at flippe ud. Bilde vi nu iffe falde den Snedker meget dyg— tig, fom havde lavet en Dør, der felv funde aabne og luffe fig i rette Tid og fun lod de rette Folk flippe ind, men de urette ſtaa udenfor? Wen denne lille Klap indeni 0% er lige faa mærfelig, fom faadan en Dør vilde være. Thi efter hvert Maaltid bevarer den 03 for Lidelfer og maaffe for Døden ved — 188 — fun at lade den bløde Vælling gaa ud i Tarmene og ved i længere Tid at holde de haarde Stykker af Føden tilbage, ind— til de er bedre fordøiede. Derſom vi er ubetænffomme not til at ſynke noget, ſom flet iffe fan fordoies, fremfalder det ofte Sygdom og bliver faftet op igjen; men hvis dette ikke fler, er denne trofafte Dørvogter tilfidft nødt til at lade det gaa igjennem efter at have fendt det tilbage flere Gange, og faa faar vi til Straf Smerter i Maven og i Tarmene. Ellevte Kapitel. Naar vi har ſpiſt et godt, ſolidt Maaltid, tager det i Al— mindelighed fire eller fem Timer at faa det fordøiet og ud af Maven; og naar faa denne har været tom og rolig en lille Stund, kommer Gulten igjen og underretter os om, at det er paa Tide atter at tage nogen føde til fig. Derfom vi fpifer, førend vi er fultne, det vil fige, førend Maven ev tom, gaar den friffe Føde ind og blander fig med den halvtfordøiede, forftyrrer Maven og gjør Fordøielfen mere vanffelig. Det er derfor bedre, derſom vi fan, at ſpiſe et fraftigt Maaltid paa en Gang og derpaa at vente nogle Timer, end beſtandig at gaa og ſmaaſpiſe. Mængden af de Næringsftoffer, vort Legeme kraver til fin Ernæring, retter fig efter dettes Omfang og Vægt, efter Klima og Aarstid, men navnlig efter det ftørre eler mindre Slid paa Legemets forffjellige Dele fom Følge af disſes Arbeide. Ved ftore le— gemlige eller aandelige Anſtrengelſer behøver vort Legeme derfor mere Næring, end naar det hviler, og ligeledes naar man fommer fig igjen efter en Sygdom og ſtal ſoge at vinde de tabte Kræfter tilbage. Børn behøver oftere Føde end fuldvoxne Folk, fordi de baade ſkal vore og leve, men det er ogſaa for dem bedft at afholde fig fra at fpife, indtil de er fultne; og det er en grim Vane altid at give fmaa Børn noget at ſpiſe for at føle deres Lyſt til Slikkeri eler for at beffjæftige dem og faa dem til at — 189 — være rolige, faaledes fom nogle Mødre og Ammer gjør, der ikke vil have den Uleilighed at holde dem i godt Humør ved bedre Midler. Ved denne idelige Spiſen vil Barnet mifte fin Appetit til de rigtige Maaltider, dets Mave fvætfes, det bliver fræfent, ilde tilpas og gnavent, og vil ſaaledes volde fin Moder eller Amme en hel Del mere Bryderi, end derſom hun ikke havde fordævet det ved fin Ligegyldighed eller over— drevne Eftergivenhed. En fattig Kone med et Barn paa Armen tiggede en Gang ved Døren om noget Mad og fortalte, at hendes Barn var nær ved at dø af Sult, Fruen i Hufet bragte Barnet et Stykke Smørrebrød, men Barnet ffød det fra fig og begyndte at græde. Fruen fpurgte, hvad der var i Veien. ”Aa, rue”, fagde Konen, ”det ftaffels Barn fpijer aldrig Smor— rebrød uden med noget Sukker paa”. Fruen ftrøede faa no— get Sukker paa det, men hun beflagede, at en Kone, ſom var nøbt til at tigge fit Brød, havde gjort fit Barn faa fræfent. Tolvte Kapitel. Tørft er meget værre end Sult. Om vi end iffe fil fraf- tig Føde, kunde vi leve i nogle Uger; men hvis vi intet havde at drikke, og der fun var en meget ringe Fugtighed i vor Føde, vilde vi fandfynligvis dø efter faa Dages Forløb. Det kom— mer af, at omtrent de to Trediedele af vort Legeme beftaar af Vand, og derfor trænger vi mere til Band end til noget andet for at holde 08 i Live. Derſom en Mand, fom vetede 150 Bund, fif alt Bandet tørret ud af fig, vilde han fun komme til at veie noget over 50 Bund. Hver Dag forbruges der meget Band alene til Sved og Mandedræt; og naar vi ikke drikker tilſtrekkeligt Vand til at erſtatte Forbruget, melder der fig en Følelfe af Tørhed og Brænden i Svælget, fom under- retter 03 om, at vore Legemer har for lidt Vand i fig. Ved Sved og Hududdunſtning udffilles ſtadig Band af Blodet, hvorved dette renſes (omtrent 2 Pund Vand i 24 Timer). == Derimod fan fun med ſtor Vanſtelighed flydende og luftfor— mige Stoffer udenfra trænge ind gjennem Huden, fordi dens Overflade er overtrukken med et Slags Hornpantſer (Over— hud) og med et fedtagtigt Dælfe (Hudtalgen). J varmt Veir fveder vi mere og behøver derfor mere Drikke til at erftatte Forbruget end i koldt Veir; og de Men— neſker, ſom arbeider ftrængt og derfor ſveder mere, ev meget tørftigere og trænger mere til at drikke, end de, fom fan holde Legemet Fjøligt. : tørre Klimaer lider man mere af Tørft og maa drikke mere Band end i fugtige Klimaer, da jo Hududdunſtningen i hine Klimaer er ftærfere. Det er ikke alene ved at drikke, at vi optager Band i vore Legemer. Der findes en betydelig Del Band næften i al den Føde, vi tager til 03. Brød f. Er. beftaar omtrent halvt af Band. Nogle Frugter indeholder faa meget Band, at de ſluk— fer Tørften næften ligefaa godt ſom Vand; og alle flydende Sager, fom vi nyder, f. Er. Malk, The, PI og Suppe, be- ftaar meft af Band. Siden det er Band, vi behøver, naar vi er tørftige, hvor taabeligt er det da ikke at vænne fig til at fluffe Tørften med ſteerkt PI (beer) eler andre endnu ffadeligere Drikke, ſaale— des fom mange Folk gjør? Band er den ſundeſte og bedſte Drik for os alle, derſom vi fun onſker at tilfredaftile den naturlige Tørft; og Han, fom har ffabt 0%, og ved, hvad vi behøver, har forſynet Jor— den med en Overffødighed af denne ſunde, forfriffende Drik, gavnlig for det indvendige og udvendige af vort Legeme, Gom Drikkevand pasſer bedft Kilde: og Brondvand, ikke alene fordi det ſmager bedft, men ogfaa fordi det indeholder Kalk— falte, fom er gavnlige for Legemet. Ligeſom ren Luft frelfer 03 for mange dræbende Sygdomme, ſaaledes ogfaa rent Drik— kevand. Man har mange ſikre Exempler paa, at en hel Egns eller et Stadkvarters Indbyggere er blevne hjemføgte af visſe beftemte Sygdomme, faalænge de drak af urent Flod- eller Brondvand, men at disſe Egne atter blev ſunde Opholdsſte— — 191 — der, ſaaſnart der ſorgedes for en anden og bedre Vandforſy— ning. Bandet, fom vi ffal nyde i vor Mad og Drikke, fan nemlig være i højt Grad ufundt, naar det har gjennemløbet Jordlag, ſom indeholder henraadnende Dyrelevninger eller andre Urenligheder. Forſaavidt ſom altſaa Bronde har de— res Tilløb fra Kirkegaarde, Losſepladſer eller Møddinger, maa de anſes for meget uſunde, fordi der ofte udvikler fig giftige Luftarter og andre ffadelige Stoffer, ſom da drikkes opløfte i Vandet. : Mange af vore Indvoldsorme gjennemløber en Del af deres Liv udenfor os i andre Dyr eller i Bandet; man bør derfor helſt undgaa at drikke mudret og uklart Band, da disſe Skabninger fan befinde fig deri; ligeſaa overhoved alt Band, der henftaar under fri Luft og er tilgjængeligt for Hunde eller Rotter, da det af disſe Dyr fan befænges med Æg af Indvoldsorme, der vilde være meget farlige for 03, hvis de kom ind i 03. (Man ffal derfor heller ikke kysſe Hunde paa Snuden eller lade dem ſlikke os i Anfigtet, da der gjennem deres Neſe og Mundflim let fan overføres Indvoldsorme i vor Mund.) 2 Mælt, Kaffe, The og tyndt, vel udgjæret PÅ nyder vi mere ſom Nærings- og Forfriſkningsmidler end for at ſlukke Tørften. Men der gives en anden Slags Torſt, ſom iffe er na- turlig, og ſom ingen Drik fan ſlukke. Det er den Tørft, hvoraf Drukkenbolten lider; jo mere ſterkt PI og Spiritus han drikker, defto mere tørfter han. Denne Slags Tørft er en Sygdom; og det enefte Middel til at ſlukke den er at hel— brede Sygdommen. Banen at drikke Spiritus eler for me- get PI frembringer denne falffe Tørft ved at forftyrre For— doielſen og ophidſe Blodet, og det enefte Middel til at blive af med den er at ophøre med at drikke disſe hidſende Drikke, og gjenoprette Helbreden ved fund Føde og kjolende Drikke. Der fan vel næppe tankes ftørre Daarffab end at op- hidſe Blodet, ødelægge Helbreden og ffabe Sjælen ved dette Brændevin og lignende ſpiritusſe Drikke, ſaaledes fom vi fer — 192 — de mange ſtakkels Menneſker gjøre, der øder deres Penge paa at blive elendige, medens de kunde anvende dem til at gjøre lig Livet behageligt. Foreldre bør vel vogte fig for ut lade Børnene vænne fig til ſterke, hidfende Drikke. Den ſlingrende Drukkenbolt, ſom ſulter fin Kone og fine Børn hjemme, for til fig felv at kunne kjobe mere af den giftige Drik, der berøver ham Sands og Samling og gjør ham værre end et umælende Dyr, blev maaffe fra førft af ledet til den førgelige Vane af en taabelig gader eller Moder, ſom, da han var lille, lærte ham at fore- træffe ſterkt PL, Bin eller Spiritus for rent Band, Mælt eler tyndt PI. Folk, fom er vante til at drille, fan gjøre det længe uden at mærke, hvad Fortræd de volder fig felv. Men tilfidft vil de fillert faa det at fornemme. Cn eler anden ffræftelig Sygdom vil en Dag viſe dem deres Indres ødelagte Tilftand, eller de vil gradvis fvælfes baade paa Sjæl og Legeme. Op— fynsmændene og Lægerne ved Galehuſe fan fortælle os, hvor mange Menneffer, der her er indefpærrede, fordi de har gjort fig felv vanvittige ved Drik; og Folk begaar i Drukkenſkab Mord og andre Forbrydelfer, fom de i ædru Tilftand aldrig havde funnet gjøre fig fyldige i. Trettende Kapitel. Naringsſtoffer er for vort Legeme alle de Stoffer, der ikke alene fuldſtendig ligner dem, hvoraf vort Blod og vort Legeme er ſammenſat (f. Er. Wggehvideſtoffer, Fedtar— ter, Sukker, Kogſalt, Jern o. a. L.), men ſom ogfaa er ſtik— fede eler ved Fordøielfe fan gjøres ſtikkede ſaavel til Opta— gelfe i Blodet fom til at danne Vævene, d. v, f. er fordøielige. Næppe et eneſte af Næringsftofferne nydes ublandet, men næ- flen alle i visfe naturlige Forbindelfer, ſom ſtammer fra Dyre— og Planteverdenen, og disſe falder vi da Neringsmidler. Jo flere Neringsſtoffer et Neringsmiddel indeholder, deſto mere — 193 — nærende er det; jo lettere Næringsftoffet lader fig bearbeide af Fordøielfesredffaberne, defto lettere fordøieligt er det. Et Næringsmiddel fan være meget nærende, men meget vanſkeligt at fordoie, og omvendt. For det mefte blandes flere Neringsmidler ſammen ved Kunſt og tilberedes paa forffjelige Maader, dels for at forøge deres Næringsværdi og Fordøielighed, dels for at gjøre dem mere velſmagende. Saadanne tilberedte Forbindelfer af Næ: ringsmidler falder man Mad eller Spifer. Lad 03 nu fe, hvorledes vore almindelige Næringsmidler forfyner os med det Nodvendige til Livets Ophold, thi det gjælder for os om at tvæffe et rigtigt Udvalg blandt de for— ſtjellige Slags. Dette fan vi alene gjøre, naar vi ved, hvilfe og hvor meget af de uundværlige Næringsftoffer, der indehol- des i ethvert Neringsmiddel. Bi er nødte til at blande flere og forffjeligartede Neringsmidler ſammen, baade af Dyre— riget og Planteriget, fordi vor Føde da indeholder den rette Mængde af de forffjelige Neringsſtoffer, navnlig Æggehvide- ftoffer, Fedtarter, ftivelfe- og ſukkerholdige Stoffer; i dyriſk eler animalſk Føde er der nemlig for faa fede, ſtivelſe- og ſukkerholdige Stoffer, i Plantefode for faa æggehvideholdige Stoffer. Bore Fordøielfesredjfabers Indretning henviſer 08 ogſaa til Nodvendigheden af blandet Naring, ligefom det er tilſtrekkelig beviſt, at vi til et fundt, fraftigt Liv behøver Af- verling i Maden; thi Hiftorien lærer, at de Folkeſlag, der har ydet Menneffejlægten de ftørfte Tjenefter, har levet og lever af blandet Føde. Kjødet indeholder meſt Wggehvideſtoffer og afgiver, nydt paa rette Maade, fortrinlig Nering. Ved det Kjod, vi fortærer, kommer ifær to Ting i Betragtning, nemlig Mus— feltrevlerne og Kjodſaften, der findes i og mellem Trevlerne ; fun naar begge disſe Dele bliver ſammen, har Kjødet hele fin Næringsværdi. Stegning, hvorved mindft Kjødfaft gaar tabt, er derfor bedre end Kogning. Hvad de forffjellige Kjodſorters Fordøielighed angaar, da følger de omtrent paa — i —— denne Orden: Kjød af Fiſk, Fugle, Pattedyr, Krebs og Hum— mer, Vildt er lettere at fordøie end Kjodet af Husdyr, Oxe— kjod og Lammekiod fordøieligere end Svinekjod og Gaaſekjod, og Kjødet af unge Dyr fordøieligere end Kjødet af ældre. For funde og kraftige Menneffer er Oxekjod og Lammefjød det meft nærende. Indvoldene af Dyrene (fom Lever, Nyre, Hjerte) og Hjerne, Tunge o. desl., indeholder lignende Ne— ringsſtoffer ſom Kjødet og er derfor ogfaa nærende, men for- detmefte ikke faa let fordøielige; Ben afgiver et Fedtftof, Marven; Bruſk, Sener og Hinder er limgivende og vanffe- lige at fordøie. Blodet er et ſerdeles godt Næringsmiddel, men anvendes fun fjelden ſom faadant. Mælk indeholder i fig ſelv alle de Stoffer i deres rette Forhold, fom ev nødvendige til Legemets Ernæring og Bært. Den er for det ſpede Barn aldeles uundværlig fom det enefte pasſende Neringsmiddel. Den indeholder WÆggehvideftof i Form af Ofteftof, Blodets Salte, olieagtige og fede Stoffer (Smørftoffer) i Fløden, Sukker (Malkeſukker) og en betyde- lig Del Band, Den om Morgenen malede Malk indeholder mindre Smor- og Ofteftoffer end Aftenmælfen og er derfor mindre nærende og ikke ſaa let fordøielig fom denne. Sa— muel Baker, den bekjendte Reiſende, fortæller 03, at medens han levede i det indre Afrika, maatte han ofte tilbringe an— ftrængende Dage med at jage vilde Dyr til Føde for Solda— terne, han havde med fig, og han fandt da, at intet var faa godt ſom Mælk til at opholde Livet ved under en hel lang Dags Arbeide, navnlig naar han blandede den med to Dele Band. En ſaadan Drik, tilføter han, er langt at foretræffe for Rum eller andre ftærfe Drikke, ſom fun opliver for en liden Tid. Smør og Oft ſtammer begge fra Mælfen, fom har dem at takke for fit ftore Neringsverd. Oſten er et Wggehvide— ftof og fvarer til Hviden i Ægget, Smørret er Fedt og fan træde i Stedet for Blommen; begge danner altſaa førft ſam— men et henfigtsmæsfigt Næringsmiddel ifær i Forening med Brød. — 195 — US er ved Siden af Kjød og Malk ikke blot det meft nærende, men ogſaa, ifær raa eller blodkogte, et letfordoieligt Næringsmiddel. Blommen beftaar hovedfagelig af Fedt, ſom er ſukker-, jern- og fosforholdigt, Hviden af WÆggeftof ; denne fidfte er derfor færlig nærende og let at fordøie. Hvedemel og Rugmel, fom i Form af Brød tjener os til ſtadig Næring, indeholder Glutén (eller Blanteæggehvide), Stivelſe, Sukker og nogle olieagtige fede Stoffer, famt mi: neralſke Beftanddele, der ligner Blodets Salte. Glutén er et hvidt, limagtigt WÆggehvideftof og udgjør den meft nærende Del af Melet; Stivelfe er et hvidt, kornet Stof, der bliver geleagtigt i kogende Band; det ligner i fin Sammenfætning Sukker faa meget, at det ene let fan blive til det andet: Sti— velfen i Byg forandres til Sukker af Spyttet, Mavefaften og andre Safter i Indvoldene. Hveden indeholder en ftørre Mængde Glutén end Rugen og enhver anden Sædart, men da ved Kornenes Afſkalning en ftor Del af Glutén hænger ved den afløfte Skal (Kliddet), er grovt (klidholdigt) Rug— brød mere nærende end Brød af fint Hvedemel. Wrter, Bønner ogandre Bælgfrugterer blandt Gron— eller Haveſager de meft nærende, da de er rige paa Wggehvi- deſtof; de flefte andre Gronſager, ſom Gulerødder, Raddiker, Løg, Kaal, Salat o. f. v., har derimod fun liden Nærings: værdi (omtrent de ni Tiendedele er Band); de har væfenlig Betydning for deres Velſmag og ſom krydrende Tilfætning til Maden. Poteter, fom desvarre er en ftadig Føde for mange fattige Menneſker ifær i Curopa, og Ris, Hinduernes Ho— vednæringsmiddel, beftaar næften fun af Stivelfe og Band og indeholder faa liden Nering, at halvandet Pund Hvede: brød antages at indeholde omtrent famme Mængde af Næ- ringsſtof fom ii Pund Ris eler Poteter. Disſe bør derfor helft tillaves og nydes med Mælk, Wg, Fift, Kjød eler Fedt. De flefte Frugtforter (Blommer, Kirfebær, Wbler, Porer, Ribs, Stikkelsber, Druer, Græsfar 0. ſ. v.) fan næs ften ikke kaldes Nerings midler. Sin behagelige Smag — 196 — og forfriffende, fjølende Virkning fylder Frugten det Band, ſamt Sukkeret og Syren, fom findes i den. Hvor lidet Frugt er ffitfet til Legemets kraftige Ernæring, har man ofte bragt i Erfaring. Saaledes gjorde man i Bourgogne en Gang det Forſog at ernære Arbeiderne under Vinhoſten med Druer og lidt Brød og Suppe; men Folkene miftede hurtigt deres Kræfter, faa at man maatte vende tilbage til Kjodſpiſe og ind- faa, at denne i Virkeligheden var den billigſte. — Olieagtige Frugter, ſom Kaſtanier, Mandler og Oliven, er derimod ri— gere paa eggehvideagtige Beſtanddele og Fedtſtoffer og anven— deg derfor i de ſydligere Lande ſom gode Næringsmidler. En hel Del fafte og flydende Stoffer anvendes ſom gavn- lige Tilfætninger til Maden, navnlig Kogſalt, Suk— ler, Olie og Eddike; disſe er ſelv Næringsmidler eller bidrager ialfald tilBefordring af Fordøielfen. Krydderierne er fun Pirringsmidler for Smags- og Fordøielfesredffaberne ; de ſterke, ſom Peber, Kryddernelliker, Vanille o. L., maa ny: deg med Maade og helft iffe af Børn og unge Kvinder. Fiortende Kapitel. De forffjellige Slag Spifer og Drikke fan felv virke ſka— delige ved at nydes i Overmaal, for varme eller folde, eller ved at være af flei Beffaffenhed. Wen ifær bør man vogte fig for Gifter. Et Stof er giftigt, naar det overført i Legemet bevirker en ſygelig Tilftand eller Død. Hvis man dypper en Knivsod i den indianſke Pilegift (Curare) og ridfer fig der- med, eller — hvad ethvert Menneſke ved af egen Erfaring — hvis man er faa uheldig at komme i for nær Berørelfe med en Brændenælde, overføres der Stoffer i vort Blod, ſom bevir- fer visſe Onder: Pilegiften [lammer fuldftændig det ſaarede Lem, Naldens Væjfe bevirfer blot en ubetydelig, til et enkelt Sted indffrænfet Ophovning og Kløe. Paa lignende Maader fan nu mange andre Stoffer virke, naar de ligefrem overfø- res i Blodet, ſaaledes Giften fra Hugormens og andre Gift- — 197 — flangers Bid, ſaavelſom Moskitoens og Hvespens Stik. Nedfvælger vi ſaadanne Giftftoffer, har vi, efter hvad Erfa— ringen lærer 08, ingen Skade deraf; forføger man derimod at nyde Skedevand, Svovlfyre, Blaaſyre, Arſenik o. m. A., angribes vi i vor Fordøielfesfanal af disſe ffadelige Stoffers Virkninger, ofte faa voldfomt, at alt Haab om Helbredelfe maa opgives, Marrkeligt er det, at ſaaledes nogle Gifter fan virke, naar de ligefrem overføres i Blodet, andre blot, naar de nedfluges — begge Slags, fordi de forandrer Blodets Sam— menfætning ellev umiddelbart virfer paa Nerveſyſtemet. Nu gives der en Del Stoffer, fom nydes i det daglige Liv, ofte i iffe ringe Mængde, ſtjont de egentlig er meget far— lige; men man fan vænne fig til ſaadanne Stoffer ved ftadig fun at indtage (maa Dele ad Gangen. Tobaksplanten indeholder en meget farlig Gift (Nikotin), fom i ren Tilftand virker dræbende paa mindre Dyr. At tygge Tobak og ryge Cigarer er de ſkadeligſte Maader, hvorpaa Tobak benyttes ; for Børn og unge Menneffer er enhver Brug af Tobak for- dervelig, da den fvælter Fordøielfen og flapper Nerveſyſtemet. Kun fuldt udviklede Menneffer fan lidt efter lidt vænne fig til at taale Tobak, faaledes at den, nydt med Maade, iffe foraarfager paaviſelig Skade. De gamle Græfere afbilder Sovnens Gud, Morfevs, med en Valmue i Haanden, idet de fjendte denne Plantes ſovndysſende Egenſkaber. Dens hvide Malkeſaft ſtorkner i Luften til en brun, ſeig Masſe, ſom kaldes Opium, og ſom indeholder flere forſkjellige Giftſtoffer, af hvilke iſer Morfi— nen anvendes ſom et ſovndysſende og beroligende Middel i fmertefulde Sygdomme. Denne Morfin er, naar den anven— des i ftørre Mengder en dræbende Gift; men iffe defto min— dre fpijer eler ryger mange Menneſtker, ja hele Folfeflag (f. Er. Kineſerne) Opium for at berufe fig, og forforter faale- des deres Liv gjennem en langſomt tærende Sygdom. Spiritus af Korn, Poteter, Sukkerror (Rum), Druer (Kognak) oſv., en Drik, der anvendes ſom Berusningsmid— del, er ligeledes en farlig Gift, ſom hurtig overføres i Blodet — 198 — og fan bevirke meget alvorlige Sygdomstilfelde. At Spiri- tus brugt fom Medicin, fan virke oplivende for et fort Dieblik og inciterende paa Livsorganerne, er ganffe viſt, og den har derfor Betydning i enkelte Sygdoms- eller Ulykkes— tilfælde, men ligefaa vift er det, at den desværre altfor hyp- pig nydes ud over det Nodvendige og anretter ubodelig Skade for Legeme og Sjæl. : Til Farvning af Sukkergodt og andre fpifelige Sager bruges ofte giftige Stoffer; ligeſom ogfaa Børn maa vogte fig vel for at tage farvet Legetøi af Træ, Papir o. £. i Munden. Stor Opmarkſomhed bør altid henvendes paa de Kar og Redſkaber, der benyttes til Næringsmidlernes Tilberedelfe eller Opbevaring; navnlig vogte man fig vel for graat Træl- papir, Blypapir, farvede Trekasſer, Kobberkar og Lerfar med daarlig, let afffallende Glaſur (thi Glafuren indeholder Bly). Endvidere har Menneſkenes Havefyge medført mange ffadelige Forfalſkninger af vore Levnetsmidler for at give billige eller fordærvede Barer Udfeendet af dyrere og fund Føde. Saa- danne Bedragerier bør efterfpores og ſtraffes ftrengt, da de, fom gjør fig ffyldige deri, udfætter deres Medmenneſker for Svæffelje eller endog dødelige Sygdomme. Er et Forgiftningstilfælde imidlertid indtruffet, maa man føge at anvende en Modgift. Dennes Virkning beror væjentlig derpaa, at den ved at forbinde fig med Giften inden i os, gjør dennes Stof uffadeligt, eller den ffal bevirke en Opfaftning af det Medfvælgede, ſaaledes at Giften ikke kom— mer til at pasſere Tarmkanalen. Varmt Band eller et Bræt: pulver anvendt i rette Tid frelfer ofte fra Døden. Men for mange af de forſtjellige Forgiftninger er tillige færlig Behand— ling nødvendig, og vi ffal derfor næfte Gang nærmere omtale disſe. Femtende Kapitel. Naar Føden er bleven fuldftændig opløft i Maven, er det næfte, der ſkal gjøres, at udſkille alle de grove Dele, ſom ikke — er til nogen Nytte for Legemet, og gjøre den nærende Del i Stand til at forvandles til Blod. Saaſnart Mavevællingen er gaaet igjennem Maveporten, træder den ind i en Kanal, faldet Tarmen, fom paa et udvoret Menneſke er henved 30 Fod lang; den førfte og længfte Del af denne Kanal hedder Tyndtarmen; den nederfte Del, Tyktarmen, har om— trent en Fjerdedel af Tyndtarmens Længde. Dette lange Rør er foldet fammen og optager faa liden en Plads ſom muligt i Legemet. Væggene af dette Kør har den ſamme ormeagtige Bevæ- gelfe fom Væggene af Spiferøret har, og Mavevællingen ffub- bes ved Hjælp af denne Bevægelje lempelig fremad. Paa fin Vei optager Mavevællingen tre Væffer i fig, nemlig Galden, fom affondres af Leveren, Bugfpyttet, fom dannes i Bugſpytkjertlen, der ligger lige under Maven, og Tarmfaften, ſom affondres fra Tarmens indvendige Be- kledning. Disfe tre Veſker har den eiendommelige Virkning at ad— ſkille den nærende Del af Mavevællingen i Form uf en Væfte, fom er tynd og fin nof til at løbe gjennem de mindfte Kar; og tillige foretager de nogle Forandringer dermed, fom gjør den endnu mere ſtikket til at blive til Blod. Galden hindrer ogſaa en hurtig Forraadnelſe af Tarmindholdet. Den fine, nærende Vedſke, ſom faaledes er udffilt af Mavevallingen, kaldes Mælfefaften eller Næringsfaften, og langs med Tarmene findes der da fine Kar, rede til at modtage denne nærende Vaſke, ſaaſnart den er færdig. Bed at tilbagelægge den hele Stræfning af det 30-Fods Rør er ſaaledes efterhaanden alle de gode og opløfelige Stof- fer i Mavevællingen blevne opløfte og i Form af Mælfejaft førte til de ftore Marer, fom tømmer det ud 1 Blodet i Nærhe- den af Hjertet. Kun de uopløfelige og ubrugbare Stoffer føres gjennem den nederfte Del af Tyktarmen, den ſaakaldte Endetarm, ud -af Legemet. Vi har nu ſet, hvilken Vandring Føden har foretaget gjennem Legemet, og hvor forandret den er bleven under — BD denne Vandring. Hvilfen Slags Mad man end fpifer, frem- bringes den ſamme fine, hvide Mælfefaft deraf, ſom fenere forvandles til det røde Blod, der løber gjennem alle Legemets Aarer. Malken, fom er det ſpede Barns eneſte Næring, bliver til Blod paa felv ſamme Maade fom Brødet, Kjødet, Often og ale de mange andre forffjellige Ting, der udgjør det vorne Menneſkes Næring. Hvalens Fedt og det raa Sælhundefjød, fom Grønlænderen ſpiſer, bliver ligeſaa vel til Blod, ſom Hinduernes Ris og Frugt. De bedfte Middagsretter, ſom Fan faaes for Penge, og de dyreſte Vine gjør iffe den rige Mands Blod forffjeligt fra den Fattiges, der maa noies med Brød, Fedt og Boteter til fin daglige Næring. Tufinder af fattige Irlændere lever af Poteter og ffum= met Mælf, og Millioner af Hinduer hovedſagelig af Ris og Frugt. Den vandrende Mraber ftiller fin Sult med Dadler og Brød, bagt af Lotus-Plantens Frø; Folk paa Kamſchatka lever næften udelukkende af Fiſt, de fom bebor Sydamerikas Pampas af Boffelkjod; og blandt Indvaanerne paa nogle af de oftindiffe Per betyder Ordet Sago Brød, fordi Sago, der er Marven i Stammen af et Balmetræ, er et af deres Hoved— næringsmidler; Eſkimoerne, ſom bebor tilfrosne Egne, hvor det er for foldt for Korn og andre Planter at gro, maa nøies med Hvalens Spak og hvilketſomhelſt Dyrs Kjod, de fan faa. Saaledes fan Menneffene, hvis Beftemmelfe det er at befolke hele Jorden, finde Føde i ethvert Land og under hviltetfom- helft Klima, naar de fun bruger deres Hoved og deres Hæn- Der paa den rette Maade for at faa den. De flefte Dyr lever i naturlig Tilftand af en enkelt Slags Føde og findes derfor fun paa de Dele af Jorden, hvor der er ſtorſt Overflødighed af de for dem beſtemte Næ- ringsmidler. Men Menneffet finder fin Føde overalt paa Jorden og under Jorden, i Havet og i Luften; i en talløs Forſtjellighed af Frugter og Blade, af Frø og Rødder, af Landdyr, Fugle og Fiſk; og de ſtiftende Aarstider og den uendelige Afverling i Formerne og Farverne af Træer, Plan— — 201 — ter og Dyr, fom gjør denne Verden faa ſtjon at betragte og faa fornøielig at leve i, forſyner os med tuſind forftjellige Slags Næringsmidler til Livets Ophold. Sertende Kapitel. Nogle mener maaffe, at det vilde være bedre for os, om Føden blev givet os uden nogen Anftrængelfe fra vor Side, ligeſom Græsfet vorer for Koen og Bladene for Larverne, og faaledes vilde det vel ogfaa være, derſom vi var beftemte til at leve Dyrenes Liv, ſpiſe, ſove og dø. Men vi har legemlige og aandelige Evner, fom Dyrene ikke har, og jo flere af disſe Evner vi anvender paa rette Maade, defto lykkeligere og bedre er vi. Sult har til alle Tider lært Menneſkene at arbeide, be- Dre end noget andet, Middel har formaaet. Da de ikke fandt Foden færdig, hver Gang de behøvede den, maatte de udtænke Midler til at fifre fig en ſtadig Forſyning. De lærte at fange Skovens og Markens vilde Dyr, Fuglene og Fiffene; lærte at pløje Jorden og at faa Sæden, ſom funde blive til Brød ; de opfandt Værftøi og Maffiner, ſom kunde hjælpe dem til at gjøre dette Arbeide lettere; de udfandt, hvorledes Jorden funde frembringe de ftørfte Ar, og hvorledes de paa bedfte Maade funde opflæffe de Dyr, fom er tjenlige til Føde. Ved Hjælp af Ilden frembragte de en fund Spiſe af Ting, fom i den naturlige Tilftand neppe vilde have tjent til Ernæring. Naar deres eget Land ikke ydede dem tilftrækkeligt, op— fandt de Skibe til at hente tet fra andre Lande; og ſaaledes har al den Beſver, Menneſkene maatte døie for at føde deres Legemer, bragt deres Aand til at vore, faa at de er blevne tænffomme og opfindſomme og fatte iftand til at udføre andre Ting godt ved Siden af af fjæmpe for Føden. Kunde den Almægtige have opdraget fine Børn paa en bedre Maade, end ved at tvinge dem til at anvende de Kræf- ter og Evner, han har givet dem, og ſamtidig belønne deres — 202 — Unftrængelfer ved at lade Jorden frembringe Føde i Forhold til deres Arbeide ! Israels ftore Pſalmiſt, der for næften tre tufind Aar fiden ſtrev de herlige gamle Sange, fom vi endnu læfer til vor Opbyggelſe, ſynes at have anſet Arbeidets Nødvendighed ſom et af de ftørfte Bevifer paa Guds Godhed: "Han lader Græs gro for Fæ og Urter til Menneſkets Tjenefte for at fremføre Brød af Jorden.” “Menneſtket gaar ud til fin Gjerning og til fin Tjenefte indtil Aftenen.” “O, Herre, hvor mange er dine Gjerninger! Du gjorde dem alle viſelig; Jorden er fuld af dine Eiendomme.“ Syttende Kapitel. Derſom vort Aandedræt ſtandſede blot i nogle faa Mi— nutter døde vi. Hvad gjør vi da, hver Gang vi drager Aande, fom er vigtigt for vort Liv? Bi gjør to Ting, naar vi aander: vi indaander noget og vi udaander noget. Bi bringer ved Indaanden et for Livets Bevarelſe ganſtke uundværligt Stof, fom findes i Luften, ind i vort Blod, og ved Udaandingen fjerner vi en ffadelig Luftart fra Blodet. Bi har ſet, hvorledes Blodet, ſom nærer 08, er fremkommet af Maden, vi fpifer; men efter at have modtaget Malkeſaften af Føden og være bleven tilført Hjertet, behøver Blodet end- nu noget andet for at blive til rigtig rent Blod. Dette andet udgjør en Del af Luften omkring os og kal—⸗ des Ilt, og alt Blodet i vort Legeme maa udfættes for Luften, for at det fan paavirkes af Ilten den. Inde i Bæ- vene og Blodſtrommen forvandler (forbrænder) Ilten de op⸗ tagne Stoffer ſaaledes, at Legemets Ernæring og Liv vedlige- holdes, og de afbrugte Stoffer udſkilles. Kulſyren er et Hovedprodukt af denne Forbrænding. — 203 — Blodet bliver ligeſom til en dødbringende Gift og dræ- ber gieblikkelig, naar det iffe ved Mandedrættet udfættes for Ilten og Luften. Naar altſaa et Menneffe drukner, dør han, fordi Bandet hindrer Luften i at gaa ned gjennem Luftrøret, og derfor ingen Ilt fan naa Blodet; og Blodet, fom maa rinde gjennem Legemet uden at være bleven renfet, ftandfer Hjertets og Hjernens Virkſomhed og foraarſager Døden i faa Minutter. Naar et Mennefte bliver fvalt paa anden Maade, finder Døden Sted af den ſelvſamme Grund. Bi fan ikke fe denne Ilt mere, end vi fan fe Luften, hvor- af den er en Del; og dog er Kemikerne, uden at fe den, iftand til at udffille den af Luften og fylde den paa Flaffer eller an— dre lufttætte Kar og at udfinde paa hvad Maade den er for- ffjelig fra den almindelige Luft omfring 08. Bi ved, at uden at fe Luften fan vi alligevel tidt mærke dens-Tilftedeværelfe, naar en Storm driver den imod vort Anſigt, naar den ryfter Skovens mægtige Træer og oprykker Egen, naar den piſker Oceanets Bølger og knakker Sfibets ftore Maft. J har maaffe alle fet Bolde af Blære eller Kautſchuk udfpilede ved Luft; og Luft anvendes ogfaa under— tiden i Stedet for Fyld i Puder ved at puftes i lufttætte Be- holdere. Paa famme Maade fom vi fan føle, at Luften er en vir— kelig Gjenſtand, uden at vi fer den, fan vi bemarke Iltens Virkning paa andre Ting uden at fe den ſelv. Derſom faa- ledes en Flaſke er fyldt med Ilt, erden tungere, end naar den er fyldt med almindelig Luft, og hvis man fætter et tændt Lys i en Flaſke med Ilt, vil den brænde klarere end i almindelig Luft; blæfer man Lyfet ud og fætter det i Jlt, medens Tan— den er rød, blusſer det øiebliffelig op til Flamme igjen; og jelv et Stykke rødglødet Staaltraad brænder i Ilten fom en Træpind. Men bringer man et tændt Lys ind i Luft, fom ikke inde- holder Ilt, gaar det øiebliffelig ud. Det er Ilten i Luften, fom frembringer Ild, thi Ilden frembringes ved Brændjelets hurtige Forening med Ilt. Bi er iftand til at tænde en Ild — 204 — og holde den vedlige ved Hjælp af Luftens Ilt; og naar vi blæfer til Ilden med en Puſter, blusfer den bedre op, fordi vi forfyner den hurtigere med Jlt. Ilt er ſaaledes nødvendig baade til Liv og Forbrænding. Bi fer altſaa, at den ftore Verden, hvori vi lever, forfy- ner os med to Ting, ſom er nødvendige for Livet: Føden, fom bliver til Blod, og Luften, fom holder Blodet rent ved at forſyne det med den til Livet nødvendige Ilt. Attende Kapitel. Naar alt Blodet er inde i Legemet, hvorledes kan det ſaa udfættes for Luften? Dette fer ved Hjælp af Hjertet og Lungerne. Lun— gerne er to poroſe, fuampede Redſkaber, hvoraf den ene ligger i høire, den anden i venftre Halvdel af Bryfthulen ; Millioner af [fmaa Huller eler Celler dem fyldes ved Indaandingen med Luft, ligefom en Svamp fan fyldes med Vand. Luften ftrømmer ned i Lungerne gjennem Luftrøret, hver Gang vi aander. Luftroret deler fig i to Grene, ſom gaar ned hver i fin Lunge. Naar disſe to hule Grene naar Lungerne, deler de fig i mange mindre Rør, fom fører Luften til Luft-Cellerne. Disſe fmaa Luftrør eller Grene af Luftrøret kaldes Bronchierne. Naar vi har en ſlem Forkjølelfe, og vort Bryſt gjør ondt, er det fordi disſe Ror er angrebne. Hjertet fender Blodet ind i Lungerne, for at det fan mø- des med Luften i disſe Celler. Hjertet, en ſekformig Muſkel omtrent af Størrelfe fom en knyttet Haand, ligger i Bryft- hulen over mod venſtre Side; det driver Blodet uafladelig fremad ligejom en Trykpumpe. Det indeholder fire Huller eller Kamre, ſom hele Livet igjennem ſtedſe er fyldte med Blod og afverlende uddriver en Del deraf og atter optager en ny Del. For at holdes fugtigt er Hjertet indefluttet i en Slags Poſe med tynde Vægge, Hjærtepofen, fom indeholder en Veſke. — 205 — Bi har tidligere ſagt, at ftrar efter at Malkeſaften fra Føden er bleven blandet med Blodet, løber dette ind i Hjertet gjennem ſtore Aarer. Enderne af disſe to ſtore Aarer udmun- der i det forſte Hiertekammer, faldet det højre Forkammer. Blodet, ſom disſe Aarer fører til Hjertet, er af en mørk Purpurfarve, næften fort; dette forvandles til lyſerodt Blod ved Luftens (Iltens) Paavirkning i Lungerne. Saaſnart fom dette morkt-udſeende Blod fra Blodaarerne er løbet ind i del førfte lille højre Forkammer, gaar det gjen- nem en Klap eller Aabning ind i Kamret underneden, ſom faldes det højre Hjertefammer. Denne Klap er en lille Kjødlap, løs ved den ene og faft ved den anden Side, omtrent fom en Dør paa fine Hængfler. Disſe ſmaa Døre aabnes fun den ene Vei og luffer fig altid oieblikkelig igſen. Naar derfor Blodet er løbet gjennem den lille Klap net i det højre Hjertekammer, lukkes den lille Dor efter det, og det fan da ikke løbe tilbage igjen; og Hjertekam— ret flemmer fig ſammen ved Hjælp af de ftærfe Fibre af Kjod, fom omgiver det, og tvinger faaledes Blodet op gjennem Bulsaaren, der forgrener fig til hoire og venftre ind i de to Lunger. Denne Pulsaare, ſom kaldes Lunge-Aaren eller Lunge- Pulsaaren, er den enefte i Legemet, fom fører det ifte iltede og morke Blod fra Hjertet, og Lunge-Blodaarerne er de enefte Aarer, fom fører rødt og iltet Blod til Hjertet. Saafnart Blodet mødes med Luften i Lungerne, foran: drer det fig fra den morke Purpur Farve til en flar rød. De røde Blodlegemer indſuger Ilten og fører den i uforandret Tilſtand omfring til de Steder, hvor den atter ffal afgives for at benyttes; men famtidig gaar Kulſyren, fom er bleven ind- fuget i Haarfarrene, ud igjennem Lungecellernes Vægge. Blodet felv undergaar herved en Farveforandring, idet det med Kulſyre, altfaa med “Affald“ eller Urenheder befængte Blod er mørft, medens detved Indſugningen af Ilt atter bliver lyſt. Naar Blodet ſaaledes er renfet og gjort Iyft, bliver det fendt tilbage til Hjertet gjennem andre Aarer. Men det lyfe — 206 — Blod vender ikke tilbage til det famme Kammer i Hjertet, hvorfra det mørfe Blod er fendt ud. Det ftrømmer ind 1 et tredie lille Kammer, faldet det venftre Forkammer; der- paa løber det ned i det fjerde eler venftre Hjertekammer, ſom ftrar træffer fig ſammen og fender Blodet ind i den ftore Pulsaare eler Aorta, gjennem hvilfen det ftrømmer ind i de andre Pulsaarer i alle Dele af Legemet. Hver Gang Hjer- tet banker, omtrent 70 Gange i Minuttet — mere end 4000 Gange i Timen — er dette Arbeide blevet gjennemgaaet med at gjøre Blodet rede til Brug i Legemet. Omtrent 15 Gange i Minutet naar vi aander paa den fædvanlige Maade, ſtrækker Lungerne fig ud for at modtage Luften; Ilten forlader Luf- ten, optages i Blodet og gjør det lyſt, den daarlige Luft er fat i Frihed og udfondret, og det rene lyſe Blod vender tilbage til Hjertet, færdigt til at blive fendt ud gjennem Legemet. Derſom Hjertet et Hieblik blev træt og forſomte at ſende Blodet til Lungerne, derfom Lungerne nægtede at udvide fig og modtage Luften, — vilde vi dø ligefaa vift, fom hvis vi druknede eller kvaltes. Hvor hjælpeløfe maa vi ikke føle os i den Almagtiges Haand, der opholder vort Liv, naar vi ved, at vort Liv hvert Dieblik beror paa de indvendige Deles regelmæsfige Bevægel- jer, fom foregaar aldeles uafhængig af vort Herredomme og Billie! Men lader det os føle hjælpeløfe, faa lader det os tillige føle, hvor trygt vi fan ftole paa den uforanderlige Magt, fom lader vort Hjerte banfe og vore Lunger aande uden nogen Tanke eller Bekymring fra vor Side. Foden fan vi vente lidt paa; det er derfor overladt til 05 felv at gjøre Udveie for den. Men Luft maa vi have hvert Minut, og vi er derfor overalt omgivne af det rene, bløde, forfriffende Stof, og vore Lunger aabner fig af fig felv for at indfuge det. Nittende Kapitel. Naar Hjertet har gjort den førfte Del af fit Arbeide, nemlig fendt det mørfe Blod ind i Lungerne for at renſes, — 207 — maa det dernæft fjende det lyſe Blod affted gjennem Legemet. — Der er to Slags Rør, fom fører Blodet omkring i Lege- met. De faldes Pulsaarer og Blodaarer. Pulsaa— rerne fører det rene lyſe Blod fra Hjertet til alle Dele af Le— gemet, Blodaarerne bringer det mørke, urene Blod fra alle Legemets Dele til Hjertet. Naar man lægger fin Haand paa fin venftre Side, vil man føle Hjertet banke. Og lægger man fit Dre til et an- det Menneſkes Side, fan man høre den Lyd, det giver, naar det banker. Denne Banken foraarſages af Hjertets Bevæ- gelfe, naar de to nederſte Kamre træffer fig ſammen og tryt- fer Blodet ud. Det høire Hjertekammer fender det mørke Blod til Lun- gerne (fom vi faa i det fidfte Kapitel), medens det venftre Hjertekammer paa den anden Side tvinger det lyſe Blod, ſom er bleven fendt tilbage fra Lungerne, ind i den ſtore Pulsaare, fom udgaar fra Hjertet. Denne ſtore Pulsaare kaldes Aorta. Den forgrener fig i mindre Pulsaarer, ligeſom Stammen i et Træ forgrener fig i Grene og Kvifte, og der er et faa umaade— ligt ftort Antal af disſe Side-Pulsaarer, og de flefte af dem er faa tynde og (maa, — meget tyndere end det finefte Haar, — faa at de fan gaa ind i hver enefte Del af Legemet. De flefte har vel fet en Brand- eller Havefprøite, ud af hvilfen Bandet pumpes gjennem Læder- eller Guttapercha— Slanger; Hjertet ligner en ſaadan Pumpe, og Pulsaarerne ſaadanne Slanger eler Rør. Hjertet driver Blodet med en ſaadan Kraft ind i Aorta, at derſom den blev prikket, vilde Blodet fprøite ud ligeſom et lille Springvand; og Pulsaaren vilde fpringe ved Blodets Indſtromning i den, hvis den ikke var meget ſterk. Zi fer derfor, at Aorta er den jtærkefte af alle Pulsaarerne og Blod⸗ Marerne. Pulsaarerne er fammenfatte af tre Lag af forffjellige Slags Hud, ſom alle tilſammen danner et Rør faa faft og ftærft ſom Bruſk, men mere elaftiff end Viſkeleder. Det er fordi Pulsaarerne er aa elaſtiſke, at de hjælper Blodet til at — 208 — cirkulere. Hjertet vilde ikke have Kraft nok til at ſende Blo— det til de fjernere Pulsaarer, naar disſe ikke felv hjalp til med at holde det i Bevægelfe, men naar Blodet ſtrommer ind i dem udftvrætfer Pulsaarernes Vægge fig førft for at modtage det og presſer fig ſtrax derefter ſammen igjen; og dette tvin- ger Blodet fremad. Blodet fan ikke flyde tilbage til Hjertet, fordi der er anbragt en Klap til at forhindre dette, og da hver Del af Pulsaarerne førft træffer fig ud og derpaa træffer fig ſammen igjen, naar Blodet er kommen derind, holdes Blodet faaledes i beftandigt, hurtigt Omlob. Det er altid meget farlig at ſtikke eler ffjære fig i en Pulsaare, fordi Blodet løber faa haftig igjennem den, at vi Tan forbløde 08, før det fan ftandfes. Men Pulsaarerne er vel beffyttede mod Beſkadigelſe. De ftørre af dem ligger al: drig umiddelbart under Huden, ſaaledes ſom enkelte af Blod- aarerne gjøre; nogle erindefluttede af Kjød, nogle ligger end- ogfaa inden i Knogler, fom i Tonderne og Kjæben, og nogle ligger i ſerlige Gruber, hvor de er vel ſikrede for Stik og Saar. Det er derfor fjeldent, at en ſtor Pulsaare bliver be- ſkadiget ved en ulykkelig Hendelſe. Naar man ffjærer eller ſtikker fig et eler andet Sted, faa at Blodet kommer frem, er det næften altid en lille Blodaare, fom er ſaaret, og da Blo— det løber langſommere gjennem Blodaarerne, har det ikke me— get at betyde. : Naar man betragter Underfiden af Haandledet vil man fe Blodaarerne lige under Huden med det mørke, purpurrøde Blod i fig; og hvis man trykker med Fingeren lidt nedenfor Haandledet paa Tommelfingerens Side, vil man føle en Puls- aare banke eller ſſaa. Dette Slag faldes Pulſen, og det for- aarſages ved Pulsaarens pludfelige Bevagelſe, naar den ud— vider fig, hver Gang den modtager en ny Blodftrøm fra Hjertet. Bulsaarerne banker ligefaa ofte ſom Hjertet banker, fordi Hjertet flaar hver Gang det træffer fig fammen og fender Blodet ind i Pulsaaren, og Pulsaaren flaar, hver Gang der flyder friſt Blod ind i den. Hjertet og Pulsaarerne hos de — 209 — flefte kraftige, vorne Menneffer flaar omtrent 70 Gange i Minuttet, noget hurtigere hos Børn. J nogle Sygdomme flaar de hurtigere — det vil fige, Blodet løber hurtigere, — i andre Sygdomme flyder Blodet langſommere; og ved at beføle Pulſen i vort Haandled, naar vi er fyge, fan Lægen tidt afgjøre, hvad der feiler 0%, af den Maade, hvorpaa Blo— det løber, og den Haftighed, hvormed det flyder. Denne hurtige Bevægelje af Puljen vifer 03 Hurtighe— den, hvormed den ene Blodbølge følger den anden. Men vi maa vel betænfe de to vigtige Ting, Blodet har at gjøre, me— dens det iler med denne Haſt: det optager og bortfører alle gamle og ubrugelige Stoffer fra hver Del, og paa ſamme Tid giver det hver Del friff Næring. Det er ligefom om man lagde Kul paa Ilden og førte Affen bort i det ſamme Hieblik. Denne vidunderlige Livs-Væffe fører alle de Stoffer med fig, ſom fræves til at frembringe alle de forffjelige Subſtan— fer i Legemet. Til Kjødet giver Blodet det, ſom fan blive til Kjød, til Hjærnen giver det, hvad der fan blive til Hjærne, til Benet, hvad der fan blive til Ben, til Huden, hvad der fan blive til Hud; og iffe alene fornyer det og holder ilive enhver faſt Del af Legemet, men fornyer tillige Veſkerne (fom Ma— vefaften, Galden, Spyttet og Taarerne), fan at Blodet efter endt Vandring gjennem Pulsaarerne iffe indeholder mere Næringsftof, men er bleven bebyrdet med overflødige Ting ; det har tabt fin røde Farve og er blevet næften fort; det fan ikke længere føde Legemet og opholde Livet og vilde, derſom det i denne Tilſtand ſkulde forblive i Legemet, virke ligeſom Gift og dræbe os. Hvad bliver der da gjort med det? Nu fer vi Nytten af de andre Rør, Blodaarerne. De [maa haarlignende Ender af Pulsaarerne, Haarrør, flutter til de fmaa haarlignende Ender af Blodaarerne,. og Blodet fly- der gjennem disſe ind i Blodaarerne, indtil det naar de ftore Blodaarer ved Hjertet. Ind i disſe ftore Blodaarer kommer ogſaa den frifte Mælfefaft eler Næringsftoffet fra Føden og blander fig med Blodet, fom derefter bliver ført ind i te: — 210 — Derpaa fender Hjertet, fom vi ved, Blodet til Lungerne, hvor det urene Stof, hvormed det er befværet, bliver aandet bort fra det, og hvor det bliver godt lyſt Blod igjen, færdig til fin næfte Reiſe gjennem Legemet. Blodets Løb førft til Lungerne og fenere rundt i hele Le- gemet kaldes Blodomlobet eler Blodeirkulationen. Man an— tager, at denne Reiſe, ſom Blodet foretager gjennem Hjerte, Lunger'og Legeme, fuldføres i omtrent et halvt Minut; Hjer- tet maa flaa mere end fire tufind Gange i Timen, for at Blo— det fan blive iftand til at reiſe med denne Haftighed"). Og hvor rolig flyder ikke desuagtet denne hurtige Strøm inden i os og ftandfer aldrig et HDieblik fra Fodſel til Død! Saa rolig flyder den, at vi intet fer og føler derved uden vort Hjertets fvage Slag og Pulſens Banken ; og det varede mange hundrede Mar, førend endogfaa lærde Læger anede Hjertets virkelige Beſtemmelſe, og hvorledes Blodomlobet foregaar. Omtrent for tre hundrede Mar fiden udfandt en oppakt og lærd Spanier ved Navn Michael Servet, at Hjertet fender Blodet til Lungerne for der at udfættes for Luften; og nogle Mar efter opdagede en Englænder, ved Navn Harvey den an— den Del af Omløbet omfring i Legemet, at Hjertet fender Blodet ind i Pulsaarerne og at Blodaarerne fører det til- bage til Hjertet igjen. Kundſkabsrige og kloge Mænd har ſaaledes lidt efter lidt udfundet Nytten af dette vidunderlige Maffineri inden i os; men den ftore Hemmelighed er endnu ſtedſe ffjult for 03 Menneſker — hvorledes Maſtineriet fættes i Gang. Tyvende Kapitel. Nu da vi har fet, hvorledes Blodet behøver Ilt fra Luf- ten ſaavel ſom Malkeſaft fra Føden for at blive til den *) De famme Dele af Blodet vender ikke øiebliffelig tilbage til Lun— gerne. De forbliver i nogen Tid i Haarkarrene, hvor Blandingen med det tidligere indfomne Blod v— medens andre Dele af Blodet nu er paa ” BVeien tilbage til Hjertet. (De fire Femtedele af Kjødet er Væffe; altfaa er fun en lille Del af Legemets hele Veſke indeholdt i Blodfarrene). — 211 — BVæffe, fom opholder vort Liv, vil det blive lettere at forftaa, hvor ffadeligt det er at indaande uren Luft. Vi aander omtrent 15 Gange i Minuttet, naar vi træf fer Veiret paa den fædvanlige rolige Maade; og hver Gang vi brager Aande, tager vi omtrent faa megen Luft ind i vore Lunger, fom vilde fylde et Pint-Maal, og vi udaander om— trent en Pint daarlig Luft. Ilten fommer i tilftræffelig Mængde til at renfe det Blod, ſom pumpes ind i Lungerne. Derſom den Luft vi indaander, ikke indeholder Ilt, ftandfer Livet og Bevægelfen, og vi dør. Det venftre Hjertefammer, fom pumper det lyſe Blod ind i Pulsaarerne, nægter at pumpe og ftandfer med Arbeidet, derfom det Blod, ſom kom— mer ind deri, er mørkt iftedenfor lyſt. Derſom Luften, vi indaander, indeholder for lidt Ilt, løber Blodet langt mindre livlig tilbage til Hjertet; Hjertet pumper det fvagt ud, og idet det løber gjennem Legemet, fan det ikke give dette det Liv og den Styrke, det fulde. Nu er det klart, at naar mange Menneffer er ſamlede i et Verelſe, og hvert Menneſke indaander omtrent 74 Kvart i Minuttet og udaander næftenligefaa megen daarlig Luft, maa den gode Luft i Værelfet fnart være brugt op. Og længe før den gode Luft er brugt op, bliver den i den Grad blandet med daarlig Luft, i Særdelshed med Aande og animalſk Damp fra Huden, at den er uſtkikket til at indaandes; og de fom vil ved— blive dermed maa blive meget fyge. Farlige Sygdomme er blevne foranledigede herved, og meget ofte er ved en faadan Mangel paa friff Luft Sygdomme blevne dødelige, ſom ikke engang vilde være blevne farlige, derfom den friffe Luft ikke var bleven udelukket fra Lungerne. Det er derfor intet Under, at Folk ofte flager over Mat— hed og Ildebefindende, naar de har fiddet nogle Timer i over- fyldte Rum, ſom Theatre, Koncertſaler eller Læfeværelfer, iſer om Aftenen, naar der ſammeſteds brænder Bas-Blus eller Lys. J huffer jo nemlig nok, at Ild behøver Ilt til fin Er— næring ligefaavel fom Legemet, og følgelig bidrager Lamperne ligeſaavel ſom Lungerne til at berøve Luften dens Ilt. — 212 — Længere tilbage i Tiden, førend man rigtig forſtod, hvor— for den friffe Luft ev nødvendig for os, led Folk betydelig mere end nu af Mangel herpaa i de Huſe, hvori de boede, i de Varkſteder, hvor de arbeidede, og i Skolerne, hvor Børnene blev undervifte. Men endnu fer desværre Fabrifarbeidere og Sypiger blege og fygelige ud, fordi Rummene, hvori de ar— beider hele Dagen, iffe bliver godt udluftede, og en Mænghe Menneſker ſaaledes atter og atter indaander den ſamme daar— lige Luft; og ſtakkels fmaa Børn fidder endnu ofte i det gamle Land fammenftuvede i en Skoleſtue, der ikke er halvt ftor nof til dem, og hvor man forlanger de ffal være opmært- fomme og lærvillige, medens de indaander en Luft, fom hvert Minut gjør dem dorſke og føvnige. Hvor glade maa disſe Børn ikke være ved at løbe ud i den friffe Luft, naar Skole— tiden er forbi! Inden de naar deres Hjem, bliver de rimelig— vis frifte og livlige igjen af Bevægeljen ude i Luften. Men de er grumme meget til at beklage, derfom de nu tillige hjemme maa bo og fove i Stuer, der fjelden bliver udluftede og er overfyldte af Dunfter og Urenlighed. Saadanne Børn fan neppe faa en fund Udvikling. Sikkert er det, at vi ikke Tan vænne os til daarlig Luft, medmindre vore Lunger er blevne for fvage til at udføre deres Pligt. J har nok lagt Mærke til, hvormeget mere J føler Mangelen paa friff Luft ſtrax, naar fommer ind i et overfyldt Rum, end naar J har op- holdt Eder nogen Tid derinde, De, fom raaber paa at faa Vinduerne lukkede op, er gjerne de, fom fidft ev komne ind ude fra; men de, fom har fiddet længe derinde, bryder fig ikke ſaa meget om den trykkende Luft i Bærelfet. Grunden hertil er ikke alene den, at de, fom netop fommer ude fra den friffe Luft, mærker mere Urenheden end de, ſom er blevne vante til denne, men ogfaa fordi deres Lunger er i bedre Orden; de aander frit og ftærkt og finder det ligefaa flemt at undvære den fædvanlige Portion Ilt, fom et fultent, ſundt Barn vilde finde det flemt at jfulle berøves Halvdelen af fin Middagsmad. Men naar de har været nogen Tid i Varelſet bliver deres Lunger ogſaa fvage af den daarlige Luft, og de føler iffe mere — 213 — Ubehagelighed ved Mangelen paa tilftræffelig Ilt, end et ſygt Menneſke, ſom ikke har Madlyſt, føler ved at favne Føde. Men der er dog tilfoiet Lungerne Skade, ffjøndt det iffe mær: kes i Dieblikket. Den Skade, ſom er ſket ved Indaandingen af daarlig Luft, vifer fig tidt meget ſent. Fattige Folk, ſom ſkal arbeide for Brødet i overfyldte Arbeids-Stuer, og ſom i deres egne Hjem neppe fan holde fig varme uden at luffe ethvert frifÉt Vindpuſt ude, faar ofte et daarligt Helbred uden at ane Grun— den, Ce fan ikke fordøie deres Føde, de har tidt Hovedpine, bliver ofte forkjolede; og naar de bliver ſyge, har de ikke til- ftræffelig Styrke til at komme fig, ſaaledes ſom et fundt Menneſke vilde kunne. En Grund til denne Svæffelje er nu rimeligvis den, at Blodet iffe har faaet tilſtrækkelig Ilt til at gjøre det rent og ſtikket til at vedligeholde Legemet. Derfor fyldes det blege og afmagrede Udſeende hos mange Folk, der arbeider i overfyldte Fabrikker, oftere Mangel paa friſk Luft end Mangel paa Naring. Den farlige Lungefygdom, vi falder Tæring, fom bort- river flere unge Menneffer end nogen anden Sygdom, bliver hyppig foraarjaget ved ſtadig Indaanding af daarlig Luft. Vi fer ofte ſtakkels unge Kvinder, fom engang var raffe, rød: musſede Børn, blive meget magre og blege, plagede af en ſlem Kriller-Hoſte og med Lungerne faa forftoppede af Syg: Dom, at de neppe fan træffe Veiret. Derſom vi fpørger dem, hvoraf de blev faa fyge, vil de rimeligvis fvare, at det fom af en ſlem Forkjolelſe, de havde paadraget fig. De ved ikke, at Skaden er ffet, førend de blev forkjolede, og at Forkjolelſen vilde gaa over igjen og iffe vilde medføre Tæring, derfom de ikke havde været fvage iforveien. Naturligvis er daarlig Luft ikke den enefte Grund til Sygdom, men den er en af Grundene, fordi meget færre Men- neſker bliver fyge og dør unge, naar de lever i Huſe, hvor Luften er ren og fund. For mange Aar fiden var der et Hofpital i Dublin for Mødre og disſes nyfødte Børn, hvor der ikke blev draget fyn- — 214 — derlig Omforg for at holde Luften ren. Blandt de ftatfels fmaa Børn var der en forfærdelig Dødelighed i dette Hoſpi— tal; af 7950 Børn, fom i 4 Aar fødtes der, døde omtrent 2900. De næfte 4 Mar anvendtes bedre Midler til at holde Luften ren, og da døde der fun 279 af det famme Antal. Saaledes blev over 2500 Børns Liv reddet ved, at man lod deres fmaa Lunger faa ſaamegen friſk Luft, fom de behøvede. F de fenere Aar har mange dygtige Mænd færlig gjort fig det til Opgave at udfinde, hvorledes de Fattige fan ſpares for faa mange Lidelier og Sygdomme, og de har da opfundet Midler til at bygge Huſe ſaaledes, at den friffe Luft fan blive lukket ind uden at gjøre dem folde og fugtige. Fabrik— fer, Skoleſtuer og Hofpitaler, byggede paa denne Maade, er iffe de lumre, trifte Steder de pleiede at være. Man beftræ- ber fig for at ffaffe ogſaa de ubemidlede Familier billige Bo— liger, hvori Luften fan holdes ren paa famme Tid, fom de er lune og hyggelige. Bi fer heraf, hvor nyttige Kundſkaber er, og hvor meget Mænd, fom tænfer og gjør Opfindelfer, fan hjælpe dem, der arbeider mere med Hænderne end med Hove— det. Der var en Tid, da Folk noiedes med at bo i Lerhytter uden Ovne, Sforftene eller Vinduer, og med et Hul i Taget til at lade Røgen flippe ud af ſamt en Aabning i Væggen til Indgang og Lufthul. Nuomſtunder er den fattige Mands Hytte ofte bekvemmere indrettet end en Ridders Slot var for nogle hundrede Aar fiden. Men Hvorledes end Hufene er byggede, og hvadenten Hjemmene tilfører Rige eler Fattige, beror Velvexet og Sund— heden derinde for en ftor Del paa, hvad Slags Menneſker, der bebor dem. Vi gaar ind i mangen fattig Mands Bolig og finder den ſmukkere, renere og fornøieligere at bo i end mangt et ftort Hus, hvor der er Overflod af Tjeneſtefolk til at gjøre Arbeidet og Overflod af Penge at ødfle bort. Og vi fan gaa ind i mange Hufe, baade ftore og ſmaa, hvor den daarlige Luft og de ſygelige Dunſter næften jager os ud igjen, fordi Beboerne er urenlige i deres Levemaade og uvidende om den friffe Lufts Værdi. — 215 — Luften gjøres uren ikke alene af vort Mandedræt, men ofte i langt højere Grad af fint Fabrifsftøv eler af giftige Luft— arter, der har dannet fig enten ved en Forraadnelfe eller ved en Forbræending af visſe Stoffer. Man fan paaviſe fine Kul— dele i Lungerne hos ſaadanne Menneffer, ſom opholder fig Dag ud oq Dag ind i ſtark Kulrøg eller arbeider ved Spræng; ninger i Kulminer, og de Folk, der er anfatte ved Sliberier, faar paa lignende Maade deres Lungevæv ødelagt af fine, ſpidſe og ſtikkende Flintſtumper, ſom er løsrevne fra Slibe- ftenene. Paa en ganffe anden Maade virker andre Stoffer, hvoraf Luften i vore Bærelfer eller Fabriksſtuer fan være op- fyldt, nemlig de, der trænger ind i Blodet og virker ſom Gift. Dette er f. Er. Tilfældet med de Kviffølvdampe, ſom Speil- fabrifanterne idelig maa indaande, og med de Bly- og Arfe- nikſtoffer, mange af vore ſmukkeſte Farver indeholder, og ſom let opløfes i Stovform og indaandes af os og da vifer fig at være frygtelige Gifter (den fmertelige Sygdom Malerkolik og Blykolik ſtammer herfra). Det er altſaa af ftørfte Vigtighed beftandig at holde Luf— ten i vore Stuer faa ren ſom muligt: uren Luft hidfører en— ten ligefrem Sygdomsſpirer eller forbereder vort Legeme til at modtage dem. Mange ſmitſomme Sygdomme ffriver fig nem— lig fra uendelige ſmaa, levende Væsner, ſom findes i Luftens Støv, og ſom, naar de indaandes, fan frembringe de alvor- ligſte Tilfælde ; dette er fuldfomment godtgjort for visſe Syg— Domme, og det er fandfynligt for andre. Fen Luft vil imid— lertid aldrig Funne andet end virke godt paa os, hvorfor vi maa udfætte 08 faa meget fom muligt for den. Det er en Misforftaaelje, naar man tror, at Mæsdlinger og mange an— dre Sygdomme hurtigere helbredes ved, at den Syge indpal- kes i Tæpper og Dyner og udelukkes baade fra Lys og frift Luft; en lang hurtigere Helbredelfe vil opnaaeg, naar den Syges Legeme ikke ophedes altfor meget, og Luften, han ſtal indaande, ikke er uren af Kulſyre og andre farlige Beftanddele. Foruden ved Udluftning gjennem Ventiler, aabne Vin— duer og Døre, fan man undertiden føge at renſe flet Luft ved — 216 — Udvifling af visſe Gasarter (Klor-, Svovl-, Salpeter- og Eddikedampe) eller ved at lade gasoptagende Subftancer ſtaa inde i Bærelfet (ſom friff udglødede Kul, koldt Band med Is 0. desl.); men Rogning med vellugtende Stoffer er ikke no— get Middel til at renfe Luften. Etogtyvende Kapitel. Efterdi Luften i vore Huſe ſaa hurtig bliver uren ved vor Ind- og Udaanding, undrer J Cder maaſke over, at den ſtore Atmosfære felv, det vil fige Luften omkring hele Jorden, ikke bliver befmittet af den Mængde levende Bæfener, ſom beſtan— dig forbruger dens Ilt og udaander deres Lungers fordærvede Luft i den. Thi det er iffe alene Mænd, Kvinder og Børn, fom maa have Ilt for at opholde Livet, men ogfaa ethvert Dyr. De ſmaa Orme fom bor i deres Huller i Jorden, behøver Ilt fra Luften ligeſom Køerne, Faarene og alle de andre ftore Dyr paa Jordens Overflade, og de vilde dø, derſom Luften ikke funde trænge ned til dem gjennem Jordens Porer; og Fi— ffene kunde iffe leve under Bandet, derſom Bandet ikke inde- holdt rigelig Luft til dem at indaande, Tenk altfaa paa den Mængde, ſom beftandig ffal forfy- nes med Ilt, — de Millioner af Mænd, Kvinder og Børn, de Myriader af firfoddede Dyr, Fugle, Fiffe og Inſekter, ſom har hjemme paa denne Klode! Og dog flipper Ilt-Behold— ningen aldrig op. Det almægtige Forfyn har gjort Atmos— færen faa ftor, at man aldrig behøver at befrygte, at Ilten ikke ſkulde være tilftræffelig for alle. Man antager, at At- mosfæren naar omtrent 9 Mile opad fra Jorden, der er en ftor Kugle paa 25,000 engelffe Miles Omfang. Saa umaa- delig ftor er altfaa Luftforraadet, at man har udregnet, at alle Menneſkene og Dyrene kunde fortære af Ilten i ti tuſin— de Aar, uden at der vilde kunne mærkes den mindfte Foran: bring i Lu'ten, — 217 — Men der er endnu en Grund, hvorfor Jlt-Forraadet al- drig fan flippe op. Planterne lever og vorer faa vel ſom Dy⸗— rene, og ligeſom Dyrene opholder de Livet ved at tage Næring til fig og ved at indaande en Slags Luft og udaande en an— den. De indfuger deres NMæring gjennem Rødderne, og de aander gjennem de ſmaa Porer eller Huller i den fine Hud eller Hinde, fom bedekker Bladene. En Del af den Luft, fom de behøver til Liv og Vært, er juft den ſamme, fom vi udaander af Lungerne og ønffer at befries for; faaledes at hvad der er daarlig Luft for Dyrene, er god Luft for Planterne. Derfor bliver Dyrenes Aande, fom har blandet fig med Luften, optaget af Planterne, og den Luft, ſom Planterne til Gjengæld udfender, er den ſelvſamme Ilt, ſom Dyrene begjærer. Saaledes er Dyrene og Plan- terne ffabte til at hjælpe hverandre til at leve; og Gronſager og Frugt hjælper, foruden til Føde, tillige til at ſkaffe os den Jlt, fom vi indaander. Luften omkring os holdes ren ved Hjælp af Vinden, ſom vi undertiden finder faa ubehagelig; den forandrer beftandig Luften og gjør den fund og ren; og derfom Luften etſteds er bleven daarlig, fan en Strøm af friſk Luft fra Søen. eller an— denſteds fra, hvor der ikke er bleven aandet faa meget deri, hurtigt bortveire den daarlige Luft. Naar Luftens Strømme er jaa ftærfe, at de fan føles, falder vi dem Blæft, og det ev ved denne ftadige Bevægelfe, at Luften undgaar at blive ftilleftaaende og ffadelig at ind— aande. Foruden at være nødvendigt for vort Liv, hvor ffjønt er faa ikke dette ftore LuftOcean! Hvad er ſmukkere end en klar Dag med den blaa Himmel udfpændt fom et Telt over Jor— den? Eller hvad ev mere ſtorartet end en ſtormfuld Dag med de ftore mørke, guld- og følvfantede Skyer, ſom jager hen over Himmelen? Og dog er denne vidtſtrakte og i oprørt Tilftand faa frygtelige Luft fædvanligvis faa blid og rolig og føielig, at den fnapt hindrer den mindſte Fugls Flugt; og alle de levende Veſener, hvis Liv den opretholder, marker — 218 — neppe dens Tilverelſe. Bringer ikke denne ſtore uſynlige og dog liv-opholdende Atmosfære os til at tænfe paa den uſyn— lige Skaber, uden hvis ſtadige Nærværelfe intet i Luften eler paa Jorden vilde formaa at bevare vort Liv et enefte Dieblik? — — — Toogtyvende Kapitel. Derſom vi kunde kige ind i vort eget Legeme og ſealt, hvad der gaar for fig, vilde vi neppe falde paa, at Bevegelſe fan være gavnlig for 08. Hvis vi jaa Hjertet pumpe, Lungerne blæfe, Blodet fare afſted, Senerne træffe, Klapperne aabnes og lukkes, Kjodet eler Muſtlerne ſpulme op og træffe fig ſammen, vilde vi rimeligvis føle os halvt forffræffede og tænke, ”vi maa være ganſke ftille for ikke at rive noget i Stykker eller ſtandſe noget ;” og vi vilde iffe antage, at det kunde gjøre 08 godt at løbe og hoppe omkring mere, end vi vilde tro, at det kunde være godt for et Uhr at blive kaſtet eler trillet henad Jorden. Men hvilfen elendig Tilftand vilde det ikke være for os, om det var faa, og om vi var nødte til at ſidde eler ftaa ganſke ftille paa et Sted hele Livet igjennem. Nei, vi er blevne til for at arbeide og være virkſomme og ikke for at ftaa ftille; og derfor er Maſkineriet i vort Legeme, fom er mere fint og ffrøbeligt end noget Maffineri gjort af Mtenneftehænder, ſaaledes lempet efter vort Behov, at det har bedft af Bevægelfe. — Se Drengene fpringe Bulk eller løbe omfap eller flaa Kolbøtter, fe Pigerne med deres Gynge og deres Hoppetoug, — hvor de alle fafter, ſnor og puffer deres Legemer omfring paa alle mulige Maader; og dog vedbliver det lille Hjerte hele Tiden med fit regelmesſige Tik-Tak, og Lungerne og alle de andre Dele fortfætter ftadig deres Ar— beide, aldeles uberørte af alle disſe mærkelige Stød og Puf, og derſom Bevagelſen bringer dem til at arbeide lidt hurti— gere, gjør det dem Gavn og ingen Skade. Netop fordi de arbeider hurtigere under Bevægelfen, gjør denne os faa godt, — 219 — og det er altid bedft, naar Bevægelfen finder Sted i fri Luft. Gymnaſtiſke Pvelfer er derfor i høj Grad ſunde; dog maa de udføres med Maade, ikke til Overanftrængelfe, og ſaaledes, at ved pasſende Afvexling af de forffjelige Bevagelſer alle Muſkler øves, navnlig Aandedrets- og Bugmuſklerne. Under Dvelferne maa man fjerne alle trange Kladningsſtykker, ifær paa Halſen, Bryftet og om Livet; man maa under og efter Bevægeljerne have god, friſk Luft og aande kraftig, ikke ſpiſe lige forinden og lige efter, famt vel vogte fig for hurtig Afkjoling af den ophedede, fvedende Hud. Folk, ſom bliver inde hele Dagen og fidder meget ftille, lider ofte af Sygdomme, ſom næften aldrig plager dem, der faar rigelig Bevægelfe i friff Luft. Der er mangen Rig, ſom knap ved, hvad god Helbred vil fige, fordi han fun bevæger fig ved at kjore ud og ved at fpadfere fra Varelſe til Bærelfe. Og der er mangen Fattig, hvis Helbred er ligeſaa daarlig, fordi han maa tjene fit Brød ved ftillefiddende Arbeide hele Dagen i en og ſamme Stue. Begge disſe lider af den famme Sygdom. Oeres Blod rinder for langſomt, og derfor er alle Deres Livsfunktioner langſomme og dorffe. Deres Fordøi- elfe er flet, og de har ingen eller liden Madlyſt; de fan ikke fove om Natten og er derfor fun halvvaagne om Dagen. De fryfer altid og har folde Fødder eller Ledeverk. Den Rige fender Bud efter fin Læge, for at han fan give ham Medicin til at blive raff af, og han vil forføge at pirre fin Madlyſt med alle Slags læfre Sager; den Fattige, ſom hverfen har Raad til Læge eller til Delikatesſer, forfalder maaſke til Drik for at varme fit ſtakkels, forfrosne Legeme. Begge gjør Uret. Spirituſen vil i Længden fiffert flade, og Medicinen alene vil iffe gavne; hvad de begge mangler, er Bevægelfe i den frie Luft. Bondekonen, fom har en lang Vet at gaa til Torvs med fin Kurv fuld af Wg eller fin Bøtte med Smør, lider derfor fjælden af Madlede oq daarlig Fordøielfe eler af Kuldegysninger og Værk i Lemmerne, medmindre hun er en gammel Kone. Hun fan blive træt og overanftrængt ; men i det hele har hun bedre Helbred end den rige Dame, der ikke — 220 — vil bevæge fig, fordi hun ikke er nødt dertil, eller den fattige Kone, fom iffe fan faa Motion, om hun ogfaa vilde. Men hvorledes fan Bevægelfen faa Blodet til at løbe hurtigere? En af Grundene er den, at Legemets Bevægelje faar Muſklerne eler Kjødet til at trykke paa Blodkarrene, fom ligger indenfor Kjødet, og dette Tryk lader Blodet inde i Karrene løbe hurtigere, ligeſom Vandet i en Laderſlange lø- ber hurtigere, naar man trykker paa Slangen. Blodet fan ikke løbe tilbage til Hjertet, faa al det ved. Bevægelfen bliver tvunget affted i den rigtige Retning gjennem Aarerne. Naar Blodet nu løber ftærfere, gaar alt det andet ogſaa ſtarkere. Hjertet maa banke ftærfere, Lungerne maa aande ftærkere, for at Luften fan være rede til at møde Blodet. Det røde Blod gaar hurtigere tilbage til Pulsaarerne, og det renſes hurti- gere for alt det ubrugelige og giver hurtigere hver Del fin Næring, mens det farer afſted. Denne hurtige Bevægelje giver hver Del af Legemet mere Liv og Styrfe: Maven for- døier bedre, Indvoldene adffiller bedre Mælfefaften fra Ma— vevællingen, Huden fveder bedre; og Appetiten er ftærtere, fordi Maaltiderne bliver faa hurtig og godt fordøiede. Der— for behøver Arbeidsfolk, ſom har ftrængt Arbeide i det Frie hele Dagen, meget mere Mad og Driffe end de, fom fører et ftilefiddende Liv; de aander og fveder mere og ftærkere; de bliver hurtigere igjen fultne og behøver en ftørre Mængde Føde til at erftatte det tabte. — Bevægelje i fri Luft hjælper Blodomlobet bedre end den Bevægelfe, man gjør fig inden Døre; da Blodet modtager mere Ilt fra den friſke Luft, faar det mere Livskraft og fly- der hurtigere. Doelſe og Bevægelfe ſtyrker alle Legemets Dele; thi derhen, hvor der er Bevægelfe og Virkſomhed, -fen- des ftrar et forøget Kvantum Blod, og i Tidens Løb vil dette gjøre, at vedkommende Legemsdel bliver ftor og ſterk. Se paa Grovſmedens Arme, — hvor ftore og ftærfe de er, fordi han beftandig bruger dem; fe paa Sfrædderens Ben, — hvor tynde og fvage de tidt er af at lægges overkors hver Dag og ikke bruges meget; og fe paa Soldaterne og Matroferne og — 221 — dem, fom bruger alle deres Lemmer lige meget, hvor ranfe og velvorne de er. Der er fun faa af 03, ſom felv fan vælge den Haandte— ring eller det Kald, der tiltaler 05 meft, og ſom meſt pasſer for vor Helbred, Men vi maa opfylde vor Pligt og forrette vort Arbeide faa godt fom vi fan, hvor vi faa er ſtillede, og hvad vi faa har at gjøre. Der er mange, hvis Forretninger noder dem til at gaa faa meget, at man ikke behøver at minde dem om at ffaffe fig Bevagelſe, da de maaffe har mere deraf, end der er gavnligt for dem. Men der er andre, hvis Gjer- ning det er at fidde eler ftaa ved den ſamme Beffjæftigelfe hele Dagen. Derſom Arbeidet er af den Beffaffenhed, maa man bøde derpaa ved, faavidt muligt, at foretage Spadſere— ture i den friffe Luft; og derfom man felv fan vælge Tiden, bør man gaa, medens det er lyft, og iffe om Aftenen, naar Luften er klam og fugtig, helft noget forinden Hoved— maaltiderne. Treogtyvende Kapitel. Naar vi en Vinteraften lagde os i en fold Seng, har vi ſikkert ofte tænkt, at det var underligt, hvor hurtig vort Le- geme funde opvarme Sengen, og at, hvor folde vi end følte os ſtrax, kunde Varmen inden i vore Legemer ligeſom en ſta— dig brændende Ild frembringe og vedligeholde Varmen i Sengen, der gjør, at vi ligger fan behagelig der til næfte Morgen. Der vilde behøves en god Ild til at opvarme Sen— gen og Sengeflæderne faa godt, ſom vort Legeme gjør det. Og denne indvendige Varme er væfenlig den ſamme baade Vinter og Sommer, enten vi fryfer eller fveder. Hvis vi derimod døde om Natten, vilde vort Legeme iffe længer op— varme Sengen, men blive lige faa koldt ſom Luften i Verel— fet. Dette vifer, at Varmen afhænger af den vidunderlige Kraft, vi falder Liv. Hvor der er Liv, der er ogſaa Varme; og denne Varme foraarſages ved Iltens Indvirkning paa Blodet og Vavene, — 222 — ligeſom Ildens Hede foraarfages ved Iltens Indvirkning paa Brændflet. Legemets Varme vedligeholdes altſaa dels ved Luften, vi indaander, og dels ved Maden, ſom danner Blo— dets Subftans. Denne Barme, der fremfommer i Blodet, bliver af dette ført omfring i Legemets Dele; naar vi dør, op⸗ hører Iltens Indvirkning paa Blodet, dets Løb ftandfer, og Lemmerne bliver folde. Hvis vi fryfer, er det væfentlig fun vor Hud, fom er fold; vi fryfer iffe indvendig, for der er Varmen næjten altid den ſamme. Naar vi fidder ved Ilden og varmer 03, er det fun Yderfiden af 08, fom bliver varmere, og naar vi fpringer i Vandet, er det fun Huden fom føler Kulden; Blodet bliver iffe mærkelig ophedet eler afkjolet der— ved. Mænd, fom arbeider mellem ftore Ovne, fom Smede, Maſtinfolk eler Arbeidere i Jernftøderier og Glasvarker, er ikke varmere indvendig end Dykkerne og Fifferne, ſom næften lever i det folde Band. Derſom dette var anderledes, og derfom vort Blod kunde ffifte fra Varme til Kulde, ligeſom vor Hud gjør, kunde vi ikke holdes ilive ved nok faa ſtor Forøgelfe af Klæder, Tildæt- ning eler Ild; vi vilde dø af Sommerens Hede fom af Vin— terens Kulde; en god Ild i Stoven eller et koldt Bad vilde blive vor Undergang; thi man har udfundet, at naar Heden eler Kulden i Blodet bliver meget forøget, volder dette Dø- den. — Blodets Temperatur er omtrent 100 Grader Fah— renheit. Blodet kan blive noget hedere eller koldere af indvendige Aarſager; Feber gjør det f. Er. hedere, Mangel paa Næring gjør det foldere; men det har en ſaadan Evne til at modſtaa Heden og Kulden udenfra, at Folk har opholdt fig nogle Mi- nuter i Ovne, der var hede nof til at bage Brød i, og deres Blod beholdt fin ſedvanlige Varmegrad, ffjøndt de følte He— den paa Huden; og vi ved, at Foli, der reifer i de Egne, hvor Aanden øiebliffelig fryfer til Is, aldrig har Fornem— melfe af, at deres Blod derfor bliver foldere. Det er, fordi Blodet altid bevarer omtrent den famme Varmegrad, enten det er hedt eller koldt udenfor, at Folk er i — 228 — Stand til at leve allevegne og i alle Klimaer og Aarstider. Eſkimoerne, fom bor mellem Is og Sne i Polaregnene, har lige faa megen Varme i Blodet, fom vi har paa en Sommer⸗ dag, medens Negrene, der lever under Tropernes brændende " Sol, iffe har varmere Blod, end vi har en Vinterdag. Dog antager man, at naar Veiret og Klimaet er koldt, er Blodets Varme lidt ftørre, og denne lidt ftørre indvendige Varme bhjæl- per Folk til bedre at kunne taale den udvendige Kulde. Fireogtyvende Kapitel. Det menneſkelige Legeme ev baade udvendig og indvendig overtrukket med Hud; paa dets ydre Overflade danner den ydre Hud det almindelige Overtrak; indvendig, det vil fige, i de Hulheder, til hvilfe man fan komme gjennem de ſaakaldte naturlige Aabninger (Munden, Næfen ofv.) beflæ- der Slimhinden Hulhedens Bægge. De beſtaar begge af flere Lag. Den ydre Huds Lag hedder Overhuden, hvori Hudfarven fidder, men fom er uden Folelſe, Lederhuden, der i fit Væv ſtjuler Følelfesredffaberne og flere Afſondrings— redſkaber (nemlig Svedtjertler, Talgfjertler og Haarbælge), og Underhuden eler Fedthuden. Indgangsmundingerne til Svedkjertlerne eller de fmaa Gruber, ſom findes paa Hu— den, og over hvilke Sveden ved ftærk Hede ſtaar i Perler, fal- des Svedporer. J disſe Kjertler foregaar Svedens Afſondring. Foruden at være Foleſandſens Hovedfæde tjener Huden ſom en Bedækning, der beffytter vort Indre mod Beſkadigel— fer eler ffadelige Paavirkninger, og dernæft bliver ved dens Hjælp en Mængde overflødige og ubrugbare Stoffer i fly- dende og luftformig Tilſtand — Sved og Hududdunftninger — ftadig udffilte af Blodet, hvorved da dette renſes. Det ev nu flart, at naar Hududdunſtning og Sveddannelſe under— trykkes, holdes ubrugbare og ffadelige Stoffer tilbage i Blo— det, og dette giver da Anledning til mer eler mindre farlige Sygdomme. Som vi faa i et af de førfte Kapitler, tilſtop— pes Hudens Porer, og hindres Svedens og Uddunſtningernes — 224 — "frie Gjennemgang ved Smuds og Urenlighed, men hyppigt ffer det ogſaa derved, at Huden i længere Tid udfættes for Kulde og Træf eller navnlig ved en pludfelig, ſterk Over: gang fra Barme til Kulde. Paa denne fidjte Maade frem— kommer ſaaledes Forkjolelſer. Man mærke fig derfor fol— gende. Vi bliver iffe let forfjølede, naar vi gaar hurtigt, fordi Blodet da flyder faa ſterkt, at det fan modſtaa Kulden; deris mod ſtkal vi ikke udfætte os for Kulde, naar vi er ophedede og trætte, Den folde Blæft gjør 08 ingen Skade, naar vi bevæ- ger 03 rafft ude i fri Luft, medens vi derimod, naar vi ſidder ftile hjemme, bør undgaa ſterk Træfvind indad en Dør eller et halvtaabent Vindue”). Af ſamme Grund fan vi blive gjennemblødte uden at det ffader 05, faalænge vi gaar eller løber ſterkt; men derſom vi fætter os ned i de vaade Klæder, vil vi føle Gyſen i Kroppen, ſaaſnart Varmen fra Bevægel- fen gaar bort, og hvis vi ikke er meget ftærke, bliver vi for— kjolede eller maaſke endogfaa alvorlig fyge. Fugtige Klæder, vaade Sko og Strømper maa vi derfor ombytte med tørre, faafnart vi kommer hjem, og hvis vi er meget forkomne, maa vi endog helft lægge os til Sengs og føge hurtig at bringe Legemet i Sved. Nogle er meget bange for foldt Vand, og tænker, at et foldt Bad nødvendig maa forfjøle dem. Men et foldt Bad fan tvertimod aldrig forkjole os, derſom vi er raffe og varme, naar vi ſpringer ud, iffe bliver forlænge i Bandet, hurtig tør- rer 03 af og ifører 03 vore Klæder og derpaa bevæger 03 rafft i Luften eller opholder og en Stund i et lunt Verelſe. At udfætte fig pludſelig for koldt Band eller fold Luft gjør nem— lig ingen Sfade, naar man er varm og rafk iforveien; thi felv om Blodet for et Dieblik drives tilbage ved Gysningen, farer det ftrar fremad igjen og fremfalder herved en fund Varme. Kun ved en langvarig Kulde, der længe holder Blodet fra Legemets Overflade, bliver vi forkjolede og maaſke +) Paa Grund af Prairieluftens almindeligvis ringe Grad af Fug= tighed er Træt dog minbre farlig her i Landet. — 225 — fyge, derfom vi ikke er af en meget kraftig Natur. Naar et Menneſte er raſkt og ftærft, ev der intet fundere end regelmæs- fig Overffylning af foldt Band eller folde Bade i den varme Aarstid, forudſat at Badningen foretages paa den ovennævnte Maade. Men de, fom pasſer ſmaa Børn, maa huffe paa, at ikke alt, hvad der er godt for ftærfe, vorne Menneffer, pasſer for hine, og at deres ſmaa Legemer ikke fan taale Kulden faa godt fom de Voxnes. Jo mindre Barnet er, defto mindre Styrke har det til at modſtaa Kulden. Mange Mødre tror imidler- tid, at det gjør deres Barn ftærft og hærder det at bade eller vaffe det i altfor koldt Vand, at føre det ud i Luften, felv om Veiret er nok faa ſtrengt, og at lade det, ſelv i den folde Aars- tid, gaa meget tyndt flædt. Hermed bør man imidlertid være yderſt varſom, da forffjelige Sygdomme fan udvikle fig ved en ſaadan for vidt dreven Hærdelfe. Det lille Barn behøver ganſke vift friſk, ren Luft til fine Lunger, endog i højere Grad end de Borne, og det behøver rigelig Vaſkning, for at Huden fan holdes ren, men det lille Legeme maa være vel beffyttet mod Kulden, og dets fine Hud bør vaſkes i kuldſlaget Band iſer om Vinteren. Femogtyvende Kapitel. En og anden af Læferne har maaffe hørt en Fortælling om en ung Pige, der pludſelig ftyrtede død om, og om hvilfen den tilkaldte Læge erklærede, at hun havde dræbt fig ſelv ved at ſnore fig for ſtramt. Hun er imidlertid ikke den enefte Pige, fom har forfortet fin Levetid ved den mærkelige Tro, at en ſmakker Midie fer godt ud, og ſom iffe har tæntt paa, hvil: ken Fortræd hun gjorde fig ved ftadig at fnøre fig ftærfere og ſtœorkere. Vi undrer os og ler, naar vi horer, hvorledes de kineſiſke Kvinder tvinger deres Fødder ind i faa ſmaa Sko, atde ingen Plads har til af vore og derved efterhaanden bliver til to ſmaa Klumpfodder, der næften iffe er til at gaa paa. Hvis vi faa — 226 — Kineſerinderne hinke affted pan disſe ſtakkels forkroblede Fød- der, vilde vi vanſkelig kunne fatte, hvorledes det er muligt, at man kan beundre noget ſaa hosligt, og at Kvinderne ville ind— lade fig paa at ødelægge deres Fødder og pine fig paa denne Maade, blot fordi det er Mode at gjøre det. Men i vort eget Land fan vi finde Tufinder af unge Da— mer, ſom indfnevrer og forkrobler Dele af Legemet, der er me— get finere end Fødderne; de ſnapper efter Veiret, hver Gang de løber hurtigt; de er plagede med Beſpimelſer og Bryftli- delſer, fom tidlig lægger dem i Graven; og hvorfor? blot for at faa deres Liv til at fe lidt tyndere ud, end det er af Na— turen ! Naar man betænker, hvor nøie Hjertet og Lungerne er indpasſede i det Rum, hvor de befinder fig, vil man let forftaa, at en ſtadig Indſnevring af dette Hum er farligt, Det ban— fende Hjerte, fom hænger frit i fin bløde, beffyttende Sek, ligger mellem de to Lunger og har dog Plads nok til at uds folde og ſammentrekke fig for at modtage og udfende Blodet ; de aandende Lunger har netop Rum nok til at udſtrokke fig og indtage den Mangde Luft, fom ev nødvendig for at holde Blodet rent. Men det mindfte Tryk paa Hjertet hindrer dets Bevægelfer, det mindſte Tryk paa Lungerne vil lukke for nogle af Luftcellerne, faa at de ikke fan indtage tilftræffelig Luft. For at disſe ædle Dele fan beffærmes mod ſkadelige Tryk, indefluttes de af en ſterk Ben-Kasſe; denne flutter nøiagtig over dem med fine glatte, afrundede Ribben og er dog iftand til at bevæge fig opad og ſaaledes gjøre Rummet inden i ſtorre, hver Gang Hjertet og Lungerne udvider fig, og det pan en ſaadan Maade, at Knoglerne aldrig trykker paa disſe. Læg nu vel Marke til denne ffjønne Omſorg for at holde de Dele, af hvilfe vort Liv afhænger, ſikre mod Beſkadigelſe, og tænf faa paa disſe tætfluttende Hylſtre af Fiffeben og Staal, fom mange Kvinder hver Dag fpænder over deres Hjerte og Lunger faa ftramt, at de b.ffyttende Ribben med Tiden bøjes ud af deres Stilling og vorer ind i de blode Dele, der ligger neden under. — 227 — Det er Tet at fe, hvad denne Uſkik maa føre til. Lun: gerne bliver gradvis mindre og fvagere af det ftadige Tryk og fan ſaaledes ikke indtage tilftræffelig Luft til at renſe Blodet. Blodets Omlob bliver fvagere, og det fan derfor ikke ernære Legemet fom det burde. Helbreden er altſaa jvætket og Lege- met gjort fygeligt; og det ev meget rimeligt, at ved Paadra— gelfen af en almindelig Forkjolelſe, ſom ikke vilde have no— get at betyde for et ſterkt Menneſke, de ſtakkels forklemte Lun— ger iffe vil kunne ftaa imod, og Følgen bliver da den fryg— telige Lungefygdom, Tæring. Klædedragten er altid for ftram, naar den forhindrer Lungerne fra at ſtrokke fig i deres natur— lige Vidde, hver Gang vi aander, og naar den hindrer det frie Blodomlob. Dertil fommer, at Klæderne er varmere om Vinteren og fjøligere om Sommeren, naar de flutter faa loſe— ligt, at Legemet ikke paa nogen Maade trykkes af dem; og der ev langt mere Ynde og Sfjønhed i den naturlige Skikkelſe og i den frie Brug af Lemmerne, end i den vanffabte, indeklemte Figur, de høie Skuldre og de ftive keitede Bevægeljer, ſom Fiſkeben og Staal frembringer. Serogtyvende Kapitel. Den tænfende Del af Menneffet er paa en for os uforftaaelig Maade knyttet til en hvidagtig, blød Subſtans, jom ligger i et halvkugleformet Ben-Hylſter, der noiagtig om— futter den og forvarer den mod Beſkadigelſe. Denne Sub— ftans er Hjernen; det er Hjerneffallen, ſom omflutter den, og i Menneſket er den anbragt overſt oppe i Legemet. Benyt⸗ tet paa rette Maade hæver Tænfeevnen os langt over Dyrene ; benyttet feilagtig ftiller den 08 langt under dem. Bi iffe alene tænfer, men ogſaa føler med Hjernen. Naar Hjernen er bedøvet, er der ingen Følelfe i nogen Del af Legemet. Stik og Saar af enhver Slags vilde iffe volde 03 Smerte, derfom Hjernen ikke var vaagen. For at give de Steder, fom trænger dertil, Foleſans og Bevegelſesevne, er Traade eller Fibre af en hvidlig, blød — 228 — Subſtans, Nerver, forbundne med Hjernen, og disfe fører ligeſom Telegraftraade Budffab fra Hjernen til de forſtjellige Dele, og bringer igjen tilbage til Hjernen Underretning om, hvad der foregaar. Naar vi ønffer at bevæge vor ene Arm, fender Hjernen Bud gjennem de Nerver, fom gaar ned i Armen, og denne bevæger fig efter Pnſte. Hvis Nerverne i Armen blev over— ffaarne, funde Hjernens Onſke iffe bevæge Armen, lige faa lidt ſom Telegrafen fan ſende Bud, hvis Traadene er iſtykker. Derſom noget har gjort os Skade, fører Nerven i den befta- digede Del Efterretning derom til Hjernen, og denne giver os Bevidſthed om Smerte i denne Del. Derſom Nerverne blev overſkaarne mellem den ſaarede Del og Hjernen vilde vi ingen Smerte føle af Saaret. ; J har ſikkert hørt Tale om, at Folk bliver apoplektiſke og mifter deres Lemmers Brug af Lamhed. Dette ffer, naar Hjernen eler Nerverne er faa fyge eller beſkadigede, at de ikke fan meddele fig til hinanden. Rygmarven ligger inden i Rygraden. Den udgaar fra Hjernen; gjennem Aabninger i Rygraden forgrener den fig i mange Merver, og i de Dele af Legemet, ſom meſt behøver Fole- eller Bevægeljfesevne, findes de flefte Nerver. Stjønt vi iffe ved, hvorledes det gaar til, at Sjælen tænker ved Hjælp af Hjernen, ved vi, at Sjælen iffe fan tænke godt, medmindre Hjernen er fund. Ligeſom de andre Dele af Legemet holdes Hjernen i naturlig fund Stand ved Tilfør=' fel af rent Blod, ved Arbeide og ved Hvile, Uafbrudt, an— ftrængende aandeligt Arbeide er ffadeligt for Hjernen. Navn— lig maa Børn og unge Menneffer have en regelmæsfig ordnet Ufverling af Spisning, livlig Bevægelfe i friſk Luft og Un— dervisning. Derfor afbrydes Undervisningstimerne i Sko— len af Lege paa den frie Plads eler gymnaſtiſke Pvelfer, og den af Skolen frævede Forberedelfe i Hjemmet bør iffe være for langvarig, fauledes at der fan være den fornødne Tid til Leg og anden gavnlig Adſpredelſe eller nyttigt legemligt Ar— beide, der pasfer for Barnets Kræfter. Man ffal fra Ung— — 229 — dommen af vænne fig til at gaa tidlig i Seng og ſtaa tidlig op. Børn behøver mindft 9 til 10 Timers Søvn, medens et Menneſke i fin fraftigfte Alder fan nøies med at ſove 6—7 Timer. Naar vi nødes til at indaande daarlig Luft i overfyldte, lukkede Væreljer, fporer vi ſnart de flemme Virkninger deraf i Hjernen. Hovedet begynder at ſmerte eller at blive tungt og dorſkt, og Tenkningen forekommer os et haardt Arbeide. Er Luften, vi indaander, meget uren, paakommer der os imellem— ftunder Afmagt, og Hjernen fan ikke længer virke. Derfor bør Sfoleftuer iffe alene være rummelige og lyfe, men ogfaa hyppig udluftes og Undervisningen af og til afbrydes ved Op- hold i fri Luft. J overfyldte Forſamlingsſteder, ſom Thea— tre og Balfale, hænder det jo ofte, at Kvinder maa bæres ud i bevidftløs og afmægtig Tilftand, navnlig hvis deres Snor— liv er faa ſtramt, at det forhindrer Lungerne i at indfuge den Smule Ilt, fom endnu findes i Rummet. Naar disfe befvi- mede Perſoner bringes ud i den frie Luft, og deres Dragt løsnes, begynder deres Hjerne igjen at arbeide med Bevidft- hed, fordi den friffe Luft ftrar forfyner Blodet med Ilt og gjengiver Hjernen dens naturlige Kraft. Men derfom man beftandig opholder fig i Bærelfer, hvor Luften er ufund, og hvor Hjernen fjelden eler aldrig bliver forſynet med frifft Blod, fan der tilføies denne ubodelig Stade. Nervelidelſer vil faa rimeligvis indfinde fig, ifær hos Børn og Kvinder, fom bliver ſvaghovede og ængftelige, hjemføges af ondartede Hovedpiner og Anfald af forffjelig Art, eler de bliver ude af Stand til at beherffe deres Luner og Lidenffaber. De ſamme Lidelſer indfinder fig, naar Blodet, ſom gaar til Hjernen, ikke indeholder tilſtrekkeligt Neringsſtof. Folk, ſom ikke ſpiſer nok, lider ofte af nervoſe Tilfelde. Daarlig Lune fan komme af Forſtoppelſe oq af at ſpiſe uſund Føde. J begge Tilfælde er der iffe bleven blandet tilftræffelig Mave— ſaft i Blodet til at gjørg dette ffiffet til at tilfredsſtille Hjer— nens Trang. — 230 — Naar vi fer, hvor ofte en hel Families Fred og Lykke for— Ddærves ved et nervøft og pirreligt Medlem, fan vi fige 03 felv, at det er vor Pligt, af alle Kræfter at beftræbe os for at holde Hjernen raff. Naturligvis kommer onde Luner ikke altid af en daarlig Helbred; nogle Menneffer har fra Barndommen aldrig lært at beherffe deres Sind, og andre er fan egenfjær- lige, at de aldeles ikke betenker, hvor megen Sorg de volder deres Medmenneſker ved deres Pirrelighed eller Lidenffaber. Men de, ſom ønffer at gjøre, hvad ret er, og at ffabe Lykke og Hygge om fig, vil ftræbe at ſtyrke ſig paa Legem og Sjæl for at bevare Herredømmet over deres Sind. Hjernen behøver Bevægelfe ligefom enhver anden Del af Legemet; vore Arme og Ben vilde jo ikke blive ftærke, hvis vi iffe brugte dem, lige faa lidt fan Hjernen blive ftært, hvis vi ikke giver den regelmæsfigt Arbeide at udrette. Lige jaa vift fom altfor tidlig anftrængende Undervisning er ffadelig for Barnets Hjerne, ligefaa nødvendigt er det tid— lig at øve det i at bruge fine Sanſer og i at tænfe fornuftig. Naar Barnet fættes i Skole, og den mere alvorlige Undervis— ning begynder, fau er Henſigten ogſaa dermed iffe alene at give det mange nyttige og for dets fenere Liv nødvendige Kundffaber og Færdigheder, men tillige at vænne dets Hjerne til regelmæsfig Tænfning og udvikle dens Evner, faa at den fan blive arbeidsdygtig og iftand til at fige 05, hvad det er rigtigt at gjøre, og hvorledes vi ffal handle paa bedfte Maade hele Livet igjennem. Læger og Lærere figer, at mange aandsſlove Menneſker kommer fra Steder paa Landet, hvor Børnene iffe gaar i Skole, men driver omfring hele Dagen, og. hvis Arbeide, naar de vover til, ikke nøder dem til fynderligt at bruge Hjer— nen; derimod findes der færre ſaadanne paa Steder, hvor Børnene. beffjæftiges vel, hvor deres Aandsevner udvikles, og hvor de fættes til Arbeider, ſom nødfager ſaavel Hovedet ſom Hænderne til at være flittige. Den bedſte Pvelje af Tankeevnen er at vænnes til at lægge Eftertanke og fund Sans i Alt, hvad vi tager 03 for. — 231 — En Kone fan være vel oplært i at læfe og ffrive og være dygtig til Haandarbeide, og alligevel fan hun være tanfeløs og uvidende i Alt, hvad der frembringer Hygge i Hjemmet. En Mand fan have et godt Hoved og forftaa fig paa hundrede jnilde Ting; han leſer maaffe mange Bøger og Avifer, hol: der mange ſmukke Taler ved offentlige Møder og drøfter Fæ- drelandets Tarv, og dog pasſer han flet fine egne Sager og bringer fin Familie i Nød, fordi han ikke bruger fin Hjerne paa rette Maade der, hvor det er meft nødvendigt. De Fattige, fom er nødte til at gjøre meget ud af lidt, har mere Brug for Dygtighed i Husvaſenet end de Rige, der har Overflodighed i Alt. En Kone, fom ved at gjøre det bedſte ud af enhver Ting, ſom forftaar at kjobe de billigfte og dog fundefte Fødevarer og at tilberede dem paa den bedfte og dog fparfommeligfte Maade, fom holder fit Hus og fine Børn og Alt i Orden, fom forſtaar med Blidhed og Kjærlighed at lære fine Børn at være flinfe og nyttige, faa at hun bringer dem til at adlyde med Glæde — en ſaadan Kone, hun være nok faa fattig, vil dog forftaa at gjøre Hjemmet lyſt og hyg— geligt. Tiden til at lære og til at vænne fig til et Arbeide er, medens vi ev unge. Alle, fom bliver opdragne til et Haand— vært, maa begynde deres Læreaar, førend de er udvoxede, me— dens deres Lemmer og Muſkler er unge og ſmidige; Vaveren, Sypigen, Snedkeren og Muſikeren vilde ellers finde det me- get bejværligt fenere i Livet at bøie deres Fingre paa den Maade, deres Haandværk fræver. Ligedan gaar det med Hjernen, ſom vedbliver at vore indtil en vis Alder og ſenere ſjelden forandrer fig meget. Følgelig afhænger det ſaare me— get af den Maade, hvorpaa vor Hjerne øves i Ungdommen, hvilfen Evne vi vil faa til at bruge den ſenere Livet. Me— dens vi er unge, lærer vi hurtigere og lettere, end naar Hjer— nen er helt dannet og udviklet; og derſom vi begynder Livet med fun at følge vore Lyfter og Tilbøieligheder, iftedenfor tidlig at vænnes til at bruge vor Forftand til at lede vore Handlinger, er det meget muligt, at vi, naar Livets Bryderier — 232 — og Befværligheder kommer, og vi behøver et Klart, ſterkt Ho— ved til at Fjæmpe 03 igjennem, da vil bukke under, juft for- di vor Opdragelfe blev forfømt, da vi var unge. Derfom Børn funde fe ind i Fremtiden, hvor megen Sorg og Fortræd der fan voldes dem fenere i Livet af Uviden— hed og Mangel paa Tænfeevne, vilde de neppe undlade at be- nytte Tiden i Barndommen, men ftræbe af al Magt at ud- vikle deres Aandsevner til nyttig Gjerning. Man behøver juft iffe at fortælle de Unge, at Hjernen trænger til Hvile ligeſaavel fom til Pvelfe; de er nemlig fjel- den tilbøielige til at ftudere for meget, og de er for Størfte- delen altfor glade ved deres Seng til ikke at give deres Hove— der Overflodighed af Hvile hver Nat. Dog er det godt for Dem at vide, at der er en Tid paa Dagen, paa hvilfen de helft ikke ffal arbeide, og det er lige efter de har fpift deres Ho— vedmaaltid. Erfaringen vifer nemlig, at alt anftrængende Arbeide, der foretages ſtrax efter Bordet, meget ofte frem— bringer Forftyrrelfe i Fordøielfen. Naar vi derfor tager os en lille Hviletid i Dagens Løb, er det bedft at dette ffer lige efter Dagens Hovedmaaltid. Syvogtyvende Kapitel. Vi har nu faaet en Foreſtilling om de forffjellige Dele af det menneſkelige Legeme og har fet, hvorledes de alle arbei- der ſammen for at gjøre 08 til levende, tænfende og handlende Væjener. Bi vil nu føge at faa et Overblik over Legemets hele Bygning. : Legemet beſtaar af Hoved, Krop og Lemmer; det hele fafte Grundlag er et leddet Skelet af Knogler. Til Hovedet hører Hjerneffallen med ydre Beflædning af Kjød, Hud og Haar, famt Hjernen indvendig, og Anfigtet med fine Redffaber til at fe, høre, lugte, ſmage og tygge, og en Del af Taleredffaberne. Hovedets Benmasſe (Kraniet) beftaar af 22 Knogler, hvoraf otte hører til Hijernekasſen — 233 — og fjorten til Anſigtet. Alledisſe Knogler undtagen Un— derfjæben (ſ. Kap. 7) er ubevægelig loddede til hverandre ved en forbindende Subſtans; Kraniets Sammenføininger har takkede Kanter, ſom pasfer ind i hverandre. De 32 Tænder er ftrengt taget ikke af Knogleſubſtans, men beftaar af to Stoffer, faldte Dentin (Tandben) og Emaille (Glafur) . Kaps 6). Til Kroppen hører de to ftore Hulheder: Bryſtkas— fen og Underlivet, ffilte fra hinanden ved Mellemgul: vet. Bryſtkasſen indeholder Aandedrætsredffaberne, (d. v. f. Lungerne) ſamt Hjertet og de ftore Blodkar. Underlivet in— deholder Fordøielfesredffaberne, nemlig Maven, Leveren, Ny— rerne, Tarmene m. m. Fordoielſes-Kanalen — det er: hele Roret gjen- nem hvilfet Føden gaar og gjennemløber fine mange Foran— dringer, — begynder ved Munden og ftræffer fig derfra gjen— nem Halſen, Bryſtkasſen og Underlivet og gjennenffjærer alt- faa Mellemgulvet. Det beftaar af Mundhule, Svælg, Spi- ſeror, Mave, Tyndtarm og Tyktarm. Hele dets Længde i Menneſket er 30 Fod. Knoglerne i Kroppen er: Rygradens 33 Hvirvler ; Skulderblade 2; Ribben 12 paa hver Side; Nøgleben 2 ; Bryſtbenet; Bakkenben 2; De ſidſte ni Hvirvler forener ſig tidlig til to Knogler, nemlig de fem øverfte (Bakkenhvirvlerne) til Korsbenet, de fire nederſte (Halehvirvlerne) til Halebenet. Lemmerne er to Par: to Arme og to Ben. Armen be— ſtaar af Overarm, Underarm, Haandrod, Mellemhaand og Fingre. Benet beſtaar af Laar, Skinneben, Fodrod, Mel— lemfod og Tæer. Der er 30 Knogler i hver Arm og 30 i hvert Ben: i Overarm 1; i Laaret 1; i Underarm (Albu- og Spo- i Sfinneben og Lægben 2; leben) 2; i &næet (Knaſkal) 1; i Haandroden 8; i Fodroden 7 ; — 234 — i Mellemhaanden 5;3 — i Mellemfoden 5; i Fingrene 14; i Tæerne 14; Der er over 200 Knogler i Legemet, forenede i Leddene fnart ved ſterke fenede Baand, ſnart ved en faſt elaſtiſt Sub— ſtans, faldet Bruſk. Det hele Knogleſtillads kaldes Skelet— tet; dette baade beſkytter og ſtotter Legemets blode Dele. Antallet af Knogler, ſom er adſkilte i de unge Aar, voxer ſam— men, naar vi bliver ældre. Dette ftore Antal Knogler er nødvendigt for at give os tilſtrekkelig Bevægelighed ſamtidig med tilftræftelig Beffyttelje for de blødere Dele. Saaledes vilde vi iffe kunne bukke Ryg— gen uden at beffadige den i Rygraden liggende Rygmarv og derved volde os Lamhed eller Død, hvis de mange Hvirvler ikke var der, fom gjør os det muligt at bøje Ryggen i en jævn Krumning. Bi vilde ikke funne bruge vore Arme og Hænder til at holde, gribe og trekke med famt udføre alle de utallige Ting, vi ønffer at udføre med dem, derſom de to Ben i Un— derarmen og de utallige fmaa Ben i Haandledet og Fingrene iffe var. Otteogtyvende Kapitel. En Tings Beſtanddele er de Stoffer, ſom forener ſig for at danne den; Brods Beſtanddele er ſaaledes Mel, Vand og Salt. Naar vi nu ved, hvilfe Beftanddele er i de forſtjellige Dele af vore Legemer og i det Blod, fom ernærer dem, og til- lige fjender Beftanddelene af den Føde, fom ernærer Blodet, formaar vi bedre at forftaa den vidunderlige Forvandling, ved hvilfen Føden ftadig fornyer vort Legeme, og ſom vi falder Sfofftittet: Vi vil begynde med Knoglen, fom er en færegen ſam— menſat Subſtans, der iffe findes hos de laveſte Dyrearter, men fun hos Hvirveldyrene. Knoglen er fammenfat baade af dyriffe og mineralffe Stoffer. Naar man brænder en Knogle i en Kulild, faa at den hvidgløder, og derpaa affjøler — 235 — den, beholder den nof fin form, men ligner forreften et Stykke hvidagtig Kalf og er faa fprød, at den ſmulrer ved at berøres. Den er meget lettere i Vægt end den var, forinden den blev brændt; alle de dyriſke Beftanddele er brændte bort i Ilden, og fun de mineralffeer blevnetilbage. Derſom man lægger en Knogle i en ſterk Syre, ſom opløfer de mineralſke Stoffer og Fun efterlader de dyriſke, vil Knoglen ligeledes beholde fin Form og Størrelfe, men den vil nu blive faa blød og bøielig, at man fan binde en Knude paa den. Saaledes fan vi fe de to forffjelige Slags Stoffer, hvoraf Knoglen er ſammenſat. omtrent en Fjerdedel af Knoglemasſen ev Band. De mine- valjfe Beftanddele er navnlig Kalkſtoffer; de dyriffe Beſtand— dele i Knoglerne er hovedſagelig Wggehvide og limgivende Stoffer. Eggehvideftoffer udgjør paa de flefte Steder Ho— vedmasſen uf Legemets Beftanddele; derfor fan Hviden af Wgget, ſom næften udelutfende er Wggehvideſtof, ernære Kyllingen, førend den er udruget, og forfyne den med Stof til Ben, Muſkler, Blod, Nerver og isjer. Bruſket, ſom dæffer Enden af Knoglerne der, hvor den ene pasſer til den anden, beſtaar næften udelukkende af et Stof, der ved Kogning med Band opløjes til Lim; over Halvdelen af Bruſket er Band. Et lille Barns Knogler er næften fun Bruſk. Naar Menneffet vorer til, opfylder det mineralffe Stof mere og mere Bævenes Celler, indtil felve Ledemodene i den gamle Alder bliver benede og haarde. Knoglerne er bande lette og ftærfe. Hos Oldinge er Knoglerne mindre ſtoerke og fønderbrydes lettere end i den yngre Alder. De lange Knogler, f. Cr. Laarbenet, er hule og indeholder en fedtet Subftans, faldet Marv. — Sætter vi et fuldvoxent Menneſkes Gjennemſnitsvagt til 154 Pund, vil Skelettets Knogler fun veie omtrent 24 Pund. Niogtyvende Kapitel. Det ſynes meget let at ftaa opreift; og dog fan et dødt Legeme ikke bringes til at ftaa opreift et Dieblik. Dette vifer, — 236 — at vi fun ſtaar ved Hjælp af en Livsfraft i vort Legeme. Denne Livskraft bor i Muſklerne eller Kjødet, og vi kunde hverken ſtaa, gaa eller bevæge vore Lemmer paa nogen Maade uden Hjælp af Mufflerne, fom er befæftede til vore Knogler. Betragt et Stykke raat Suppekjod; det er væjentlig Dy— rets Muſkler. JF vil da fe, at disſe beftaar af en Mængde røde Traade, tæt og nøie forbundne til hverandre. Paa et Lammelaar fan J fe Muſklernes fædvanlige Form: den er et Bundt af ſaadanne Traade, tykkeſt paa Midten og endende i to ſtrengformede, glinſende Sener, ved hvilke det er befæftet til de to Ben paa hver Side af et Ledemod; disſe Muffel- Traade har Evne til at træffe fig ſammen eller forforte fig Jelv paa vor Befaling. Naar J altſaa ønffer at løfte eders Haand op til eders Mund, bliver Hnſtet gieblikkelig ført fra eders Hjerne til Overarmens Muſkel, hvis ene Ende er gjort faft til Skulderen og den anden Ende til Forarmen lige under Ulbu-Leddet. Denne Muffel træffer fig ſammen og bøier derved Albuen, og ſaaledes bliver Haanden iftand til at naa eders Mund. Der er omtrent 400 Muſkler i det mennefle- lige Legeme. Den ſimple Handling at ſtaa opreift er Reful- tatet af Gammentræfningen af en Mengde Muſkler, fom hol der hverandre i Ligevægt. Spørger man, hvad der giver Mufflerne denne Sammen— trokningsevne, da ved vi det ikke; vi ved fun, at Mufflerne er rigelig forfynede med Blodkar og Nerver, af hvilke Hand— leevnen beftandig fees at afhænge. Mußſklen beſtaar væfentlig af et WEggehvideftof, ſom kal— des Kjodſubſtans, og en ftor Mængde Vand. Gjennemſnits— vægten af Mufflerne i en fuldvoxen Mands Legeme er henved 70 Bund. Tredivte Kapitel. Bi ſaa i det 26de Kapitel, at Tenke- og Taleevnen er - knyttet til Hjernen, og at Nerverne paa en gaadefuld Maade bærer Budſkab til og fra Hjernen. — 237 — De Nerver, fom bringer Bud fra Hjernen, kaldes Be— vægelfesnerver. Naar vi ønffer at bevæge en eller anden Del af Legemet, fender vi Bud ved en Bevagelſesnerve til Muſklerne, fom arbeider paa dette Sted; dette bevirker, at Muſklerne træffer fig ſammen og bevæger det Lem, vi ønffer at bevæge. Disfe Bevægelfesnerver er af en hvid Farve. Nerverne, fom bringer Bud til Hjernen, kaldes Sanſe— nerverne. Naar disfe Nerver berøres eller pirres i en Del af Legemet, fører de denne Pirring til Hjernen, og frembrin— ger der en Fornemmelſe. Disfe Nerver er ligeledes af en hvidlig Subſtans og er ofteſt forenede med Bevægeljfesnerver til Nerveſtammer, hvorfra faa Grene udgaar dels til Muſk— lerne, dels til Huden og andre Dele. Der findes en ftor Mængde fine Nervetraade i Huden, ifær i Fingerfpidjerne, hvor vi behøver ſtor Noiagtighed i Følelfen. Nerverne udgaar dels fra Hjernen, dels og for Størfte- delen fra Rygmarven (fom ligger inden i Rygraden og udgaar fra Hjernen) ; ſaaledes at den forbinder de fva den ud— gaaende Nerver med Hjernen. Hjernen er Midtpunktet i Nerveſyſtemet, fordi alle Ind— tryk af Glæde og Sorg, Hede og Kulde, Former og Farver, Smag, Lyd eller Lugt førft maa optages i Hjernen, førend vi fan faa Bevidſthed om dem. Hjernen faa vel ſom Rygmar— ven beftaar af to Slags Nerveſtof, det graa og det hvide. Fra Hjernen udgaar til hver Side af Legemet gjennem Huller i Hjernejfallen 12 Nerver, fra Rygmarven ligeledes gjennem Aabninger mellem Hvirvlerne 31 Nerver til hver Side, med— bringende Folenervetraade til Huden og alle øvrige folſomme Dele og Bevægelfesnervetraade til Muſklerne. Blandt dem, der udgaar fra Hjernen, er ogſaa Syns-, Hore-, Lugte- og Smagsnerverne. Diet er Synsorganet. Men man vilde ikke kunne ſe med det, naar ikke Synsnerven fandtes, ſom fører Intryk af Gjenftandene omfring os til Hjernen; og man vilde iffe funne bevæge Pinene, naar Bevagelſesnerverne ikke virkede paa Diemuſklerne. ret er Høreorganet. Men man vilde — 238 — ikke kunne høre med det, naar Høreevnen ikke forplantede Lyd- indtrykkene til Hjernen. Næfen er Lugteorganet. Men vi formaaede iffe at lugte, hvis ikke Lugtenerverne førte Indtryk— kene af Lugt fra Neſen til Hjernen. Lige faa lidt formagede vi at (mage uden Smagsnerver. Medens Bevægelfesnerverne ſaaledes fun have en Slags Arbeide, nemlig at faa Muſtlerne til al træffe fig ſammen og herved foraarſage Bevægelfe, har Sanfenerverne flere Slags Arbeide at ud øre. De lader os lugte, fe, høre, ſmage og føle; og er altfaa Kilden til de fem Sanſer, ſom ikke alene fætter 03 i Kundſkab om, hvad der foregaar med 0% felv, men ogſaa giver os Evne til at vide, hvad der foregaar uden om 03. Foruden disjeto Slags Nerver findes der en tredie Slags, nemlig de ubevidfte eler ſympathiſke, fom er forbundne med Rygradsnerverne, og fom danner et ſtort Net omkring Hjertet, Maven og de andre indvendige Organer i Bryſtkas— fen og Underlivet. Disfe Nerver fynes at give vore Aande— Drætå- og Fordoielſesredſkaber Virkekraft, men de fører ingen Sanſeindtryk til Hjernen, ſaaledes ſom Rygradsnerverne gjør, og derfor er vi uvidende om de indvendige Deles Virkſomhed. Nerveſyſtemet beftaar altfaa af: Hjernen, Rygmarven og tre Slags Nerver: de bevægende, de følende og de ubevidfte. Nervevavet eller -ftoffet er en blød, grodet Subſtans, meſt beftaaende af Band, Wggehvideſtoffer og Fedtſtoffer med en ringe Tilfætning af Fosfor. Hjernens Vægt er gjennem- fnitlig omtrent 3 Pund hos en voren Mand. Enogtredivte Kapitel. Blodet fan vi falde Livs-BVæffen, fordi det opholder Livet overalt ved at tilføre hver Del af Legemet nyt Stof og ved at fjerne det afbrugte. Saaſnart Blodets Kredslob ſtandſer, ophører Livet. Bi har fet, at de vigtigfte Beftanddele i Knogler, MufÉ= ler, Bruſk og Nerver, er Band, Kalkforbindelſer, Wggehvi— * — 239 — deſtof, Lim- og Kjodſubſtans; men desforuden er der mange Subftanfer, ſom indgaar i Legemets Sammenfætning, faa- fom fede og olieagtige Stoffer, Sukker, adſtillige Salte, Jern, Svovl o. a. Jern, Svov! 0. desl. findes ikke i Lege- met i uſammenſat Tilftand; de er der i Forbindelſe med an— dre Stoffer og ffifter derved Natur og Udfeende. Men en Kemiker fan udfinde deres Nerverelſe og fan uddrage dem ved en Fremgangsmaade, fom vi falder kemiſk Analyſe, det vil ſige Adſkillelſe af Ting i deres oprindelige Beftanddele. Endſtjondt Blodet fer ud ſom en fimpel rød Bæffe, in— beholder det dog alle de Subſtanſer, fom er nødvendige til hver Dels Ernæring. Naar man fer Blodet gjennem et meget ftærft Forſtor— relſesglas, ſynes det at være en næften farveløs Væffe med en Mængde ſmaa Legemer flydende om deri. Nogle af disſe er røde, andre er farveløfe, De røde Smaadele giver Blodet dets røde Farve; de er ffiveformede og faa talrige og ſmaa, at omtrent 7 Millioner af dem fan ligge paa en Flade af en Kvadrattommes Størrelfe, og de er faa bløde, boielige og ela- ftiffe, at de fan tryffes gjennem Aabninger, der er fnævrere end de felv er. De farveløje Smaadele er ftørre end de røde og mindre talrige og ffifte ſom ſmaa Dyr idelig Form i det levende Blod. Alle Hvirveldyrene eller de med Rygrad forſynede, — det vil fige alle Pattedyr, Fugle, Krybdyr, Padder og Fiff, har rødt Blod ligeſom vi, og deres Blod indeholder baade røde og farveløfe Smaadele. Men næften alle rygradsløfe Dyr, eller de, fom ingen Knogler har, ſaaſom Inſekter, Snegle og HPſters, er hvidblodede Dyr, fordi de fun har far— veløje Smaadele i deres Blod. BVæffen, hvori disſe Smaadele flyder, beſtaar af Band, et WÆggehvideftof, ſom kaldes Fibrin (Trevleftof), andre Wg— gehvideſtoffer, Salte og i det hele en Mængde andre Stoffer, fom er nødvendige til Legemets (Ernæring. Smaadelene, de jaafaldte Blodlegemer, indeholder et Stof, der faldes Kalt, Jern o. fl. a. Stoffer, Det er navnlig disſe Blodle— — 240 — gemer, der optager den Ilt, der findes i Blodet, og [om da med dem føres om i Legemet, og vi huffer jo nok, at der be- hoves Ilt fra Luften til at renſe Blodet og gjøre det til lyſt Blod. Selv uden Forftørrelfesglas fan vi fe, at Blodet er fammenfat af forſkjellige Subſtanſer. Naar man opfamler Blod i et Vandfad, vil det lidt efter lidt file fig i en gul— agtig Væffe og en rød Masſe eller Klump ; Bæffen beftaar af USggehvideftof, Kalk, Salte og andre Stoffer, ſamt en betydelig Mængde Vand; Klumpen eller Blodkagen beftaar af Fibrinen og Blodlegemerne; det er netop Fibrinen, der ftørfner og derved danner Blodkagen. Blodets hele Mængde fynes at være omtrent en trettende Del af Legemets Vagt. Naar en Mand veier 154 Bund, vil Blodet omtrent veie 12 Pund. Toogtredivte Kapitel. Naar vi tænker paa alle Bevægelferne i den vidunderlige Maſkine, vi falder det menneffelige Legeme, — paa alt hvad der ftadig gaar for fig inden i os, enten vi vaager eller fover, enten vi hviler eller bevæger os, enten vi tænker derpaa eller ikke, fan vi neppe undgaa at føle, af der maa være en ſtjult Kraft i 08, fom leder enhver Bevagelſe, og ſom til ethvert Dieblik vaager over vor Sikkerhed. Bi lægger os hver Aften til at ſove og har ikke mindfte Frygt for, at Hjertet ffal ophøre at banke og Lungerne at aande under vor bevidftløfe Tilftand. Og dog ved vi ikke, hvad der faar Hjertet til at banke og Lungerne til at aande. Vi ſpiſer og tilfredsftiller vor Sult og tænfer ikke videre der— over; og tufinde og atter tuſinde Menneſker ſpiſer og bliver mætte uden engang at vide, hvordan det gaar til, at Maden ernærer dem, De tænfer fun lidt paa, at den Fabrikation, ſom gaar for fig inden i dem for at frembringe Blod af Mad, er langt mærkværdigere end den at lave Gas af Kul, Papir af Klude og Sukker af Saften af en Plante, — og at deres Liv og Belvære i hvert Pieblif beror paa Aabningen og Luk— — 241 — ningen i rette Tid af (maa Døre eller Klapper, f. Er. af Luft- rørslaaget, fom forhindrer Maden fra at gaa ned ad den urette Bei; af Maveporten, ſom forhindrer den ufordøiede Føde fra at gaa ind i Tarmene, af Klapperne i Hjertet og i Aarerne, fom holder Blodet i dets rette Løb og forebygger, at det flyder tilbage. Vi træffer Veiret hvert Pieblif og føler, at vi vilde dø, derſom vi iffe gjorde det; men faa af 03 ved, hvorfor vi aander, og hvad der er i den ufynlige Luft, ſom op— holder Legemets Varme og Liv. Hvad ffulde der blive af 03, hvis vi felv ffulde ſtyre alle disſe Bevægelfer inden i os? — derſom Hjertet ventede paa vor Befaling for at flaa, eller hvis Lungerne ophørte at aande, naar vi glemte at udvide dem for at modtage Luften. Det er overladt 03 ſelv at bevæge vore Lemmer, fom vi felv vil, fordi Livet ifte afhænger af disſes Bevægelfe, men hvis vi fulde lede de Deles Bevagelſe, af hvilfe Livet afhæn- ger, vilde dette da have noget Værd for 02? Kunde vi et enefte Dieblik tænke paa andre Ting? Kunde vi hjælpe hver— andre eller gjøre det Arbeide, fom det er vor Pligt at gjøre, eller glæde os ved de Velfignelfer, det er givet 03 at nyde godt af? Men hvad er faa denne vidunderlige, ffjulte Kraft, ſom holder alt i Bevægelfe? Ja, vi falder den Livet, men vi fan ikke fige, hvad Li- vet er; vi ved fun, at det er en Guds Gave, at ”i Ham leve, aande og rores vi” ! Det er ikke blevet overladt os at fætte dette Maſtineri i Gang, lige faa lidet ſom Uhrmageren overlader til Cieren af Uhret at dreie og bevæge ethvert Hjul og enhver Fjeder, der bringer Uhret til at gaa; men ligeſom ex Mand pasſer fit Uhr og faar det til at gaa godt ved at træffe det np regelmæs- fig og ved at holde det vel renfet og i Orden, ſaaledes har Gud givet os denne Maffine, vort Legeme, til at pleie og holde i Orden, — og om den arbeider godt eller ilde, afhæn- ger faare meget af den Omhu, vi felv har for den. 16 — 242 — Som en Opſummering af det hidtil Udviklede, ffal vi flutteligen give en fort Overſigt over de veſenligſte Sund— hedsregler, fom bør iagttages af alle, der ønffer at undgaa Sygdomme og legemlige Ufuldkommenheder. 1. Renlighed bør iffe alene gjælde ſom Regel for Perſonen felv, men ogfaa for Omgivelſerne. Hvor Kjøffen- affald faar Lov at raadne, hvor der er ftilleftaaende Vand, hvor Afledningsrorene fra Boligerne til Kloakerne ikke er for— ſynede med de nødvendige Ventiler og dette giver fig tilfjende ved flet Lugt, — der er den til Indaanding beſtemte Luft op- fyldt med Sygdomsſpirer. Diphteritis, Kopper, Mæslin- ger, Kighoſte, Sumpfeber og den gule Feber ſtammer udeluk— kende fra Urenlighed i Atmosfæren og vilde følgelig forſvinde med Aarſagen. Paa Landet bør man derfor anbringe Af- fald o. £. paa Møddinger, der ligger faa langt fom muligt fra Boligerne; i Byerne maa det dels brændes, dels desin— ficeres med visſe Mellemrum ved Hjælp af Jord eler kemiſke Midler. . 2. Føden ffal være jevnt afverlende, uforfalſket, nydes til beftemte Tider, ikke umiddelbart før haardt Arbeide, Bad— ning eller Søvn, og aldrig indtages i faa ftor Mængde, at man føler fig befværet deraf. Bed Kogning af f. Er. Gron— fager bruges faa lidt Vand fom muligt, Frugter bør fun ſpiſes, naar de er fuldmodne, 3. Stærke Oriffe er abſolut ffadelige og bør aldeles undgaaes, Med jevnt Arbeide og fund Føde behøver et Men— neffe i det Hele taget meget fjeldent at drikke, men bliver man tørftig, er godt Band den bedſte Drik. Fornuftigt vil det al- tid være at underføge eller fade underſoge Drikkevandet ke— miſk, da daarligt Band ofte har været Aarſag til Epidemier. 4. Friſk Luft i Boligerne ffaffes bedft ved en god Ventilation, Renlighed, hyppig Udluftning af Klæder, Tæp- per, Madratſer o. L. og daglig Udffylning af Vadſkeren— der etc. 5, Temperaturen t Varelſerne om Binteren bør hol⸗ des mellem 60 og 65 Grader Fahrenheit, eller, naar man — 243 — fidder meget ſtille, mellem 65 og 68. Ventilationen bør ikke afbrydes for ”at holde paa Varmen“. 6. Klædedragten retter fig naturligvis efter Beffjæf- tigelſen. Den maa imidlertid aldrig befvære eller hindre Mufflernes og Lemmernes frie Brug. For fmaat eller ſtramt Fodtoi, ftive Hatte og høie Kraver paa Overfrakkerne er uhen— figtsmæsfige; endnu mere dog Damernes falffe Haar, høi: hælede Støvler og fvælende fnævre Korſetter. 7. Lyſets rigelige Adgang til Boligerne er velgjø- rende faavel for Dinene ſom for Sundheden i det Hele taget. De ſaakaldte ”mørfe Mellemrum” burde aldrig vælges til Dagligftuer. Hvor Blomſter iffe vil trives, er der ogſaa ufundt for Menneſker. Man bør aldrig fove med Anfigtet mod et ſterkt Vindueslys og helſt undgaa at bruge Slor; begge Dele ødelægger Dinene. 8. Søvn er en nødvendig Hvile for Hjernen, og der: for udfordrer ftrængt aandeligt Arbeide en længere Natteſovn end legemligt. Et ſundt Menneffe fan iøvrigt ikke let fove for meget; thi naar Søvnens Diemed er opfyldt, vil han vaagne. Under Søvnen dannes Legemets Vav af den Føde, ſom er indtaget, fordøiet og forvandlet om Dagen. Derfor er rigelig Søvn meſt nødvendig for Børn og magre Perſoner, mindre heldig for fede. : 9. Senge maa helft ftaa frit ud i Værelfet for at und— gaa de folde Luftftrømme, der ftedfe bevæger fig langs Væg: gene. En haard og jevn Madrats med en lav Skraapude og en meget tynd Hovedpude er at foretræffe til Underlag, me— dens Tæpper er det bedſte Dekke. Man bør undgaa at ligge mere end en i Sengen. Længden maa være rigelig. Et af de rummeligſte og bedfte Gærelfer bør vælges til Sovekammer, og man maa vogte fig for Ovnvarme deri om Natten. 10. Bevægelfe er altid fund, naar den ikke overdri— ves, De Dele af Legemet, de Muſkler, fom øves meft ved Arbeidet, udvikler fig ſterkeſt. Men al Bevægelfe eler alt Arbeide, der foraarfager en Grad af Træthed, ſom Hvilen — 244 — ikke hurtig forjager, er ufund. Fører man et ftilefiddende Liv, da fan man anvende kunſtige Bevægelfer til at bøde der— paa, ſaaſom Spadſereture, Rideture, Roning, Boldfpil, Gymnaſtik ofv. Man maa da vel tage fig iagt for at be— gynde for voldfomt, og man bør førge for Afverling i Be— vægelfen. Børn behøver fun Plads og Legefamerater; de vil da nok felv ffaffe fig den fornødne Bevægelfe, Tilftræffelig Hvile er lige faa nødvendig ſom tilſtræk— felig Bevægelfe. Sovnen har vi allerede omtalt; hvad an— gaar Hvilen om Dagen, da maa denne jo for en ftor Del rette fig efter Beffjæftigelferne, men fan man vælge Tiden, da bør man tage den efter Hovedmaaltiderne. Aandeligt eller legemligt Arbeide umiddelbart før Natteſovnen gjør denne uvolig og fremfalder Drømme. Otte Timers Arbeide burde være Maximum i Dognet. Én Fridag om Ugen er nødvendig, idetmindfte for Ale, der har ſtrengt Arbeide de fer Dage, for at Legemets Organer fan gjenvinde den ved Overanftræn- gelfe tabte Ligevægt. Selvfølgeligt er det dog ikke Menin— gen, at Dagen ffal hendrives i Dovenſkab, tvertimod bør En— hver paa den Dag øve de Organer, der har faaet for lidt Dvelfe den øvrige Del af Ugen. Den, der ellers har legem— ligt Arbeide, bør paa denne Dag udvikle fine aandelige Ev— ner, fra Beffjæftigelfen i Ugens Løb med denne Verdens Ting bør man vende fig til Selvtænfning over Religionen, og en— delig bor den, der tjener fit Brød ved aandeligt Arbeide, føge at forfriffe fig ved Spadſereture og Ophold i fri Luft. Med Henſyn til Børnene, da vogte man fig for at tvinge dem til unaturlig Stilleſidden eller Taushed paa denne Dag, da man let derved gjør dem Søndagen til en frygtet i Stedet for til en med Glæde imødefet Dag. 11. Lidenffaber og Tilbøieligheder bør holdes indenfor Maadeholdets Grendſer. De er udmarkede Tje— nere, men forfærdelige Herrer. Som de gamle Filoſofer, Stoiferne, at føge at fvæle al Sindsbevægelje, vilde være at SSG SE berøve Livet dets Farveſpil og luge Glæden bort ſamtidig med Sorgen. Dyden beſtaar iffe i Tilbøielighedernes Udryd— delſe, men i deres Beherffelfe. Sorgen fpiller med Henſyn til Menneſkets Udvikling undertiden en nok faa velgjørende Polle fom Glæden; Haabet vilde iffe være et Gode, naar Frygten var ufjendt. Kun igjennem de vexlende, fnart opli— vende, fnart nedtrykkende Sindsſtemninger forberedes vi for en bedre, en høiere Exiſtens. 12. Arbeide er Menneffehedens Grundlov ligefom Forandring og Bevegelſe er Verdens. Uden Arbeide er der intet fandt Velvære. Menneffet maa have et Formaal at ftræbe efter, og dette Formaal maa omfatte en Forbedring, et Fremſkridt i en eller anden Retning. Wen Alt fan overdri- ves, og Den nuværende Samfundsorden overlægfer Flertallet med Arbeide, medens Enkelte gaar helt fri. Ligeledes er det udførte Arbeide meget hyppigt unyttigt eller endog ffadeligt. Krigslyſten, Druffenffaben, Moden og Rangſygen fordobler næften det nødvendige Arbeide. At virke for disfe Sygelig— heders Forſvinden er derfor Pligt for enhver ſand Menneſke— ven; thi da vil pan ſamme Tid Hovedaarſagerne til Elendighe— den og Uvidenheden være bortfjernede. — Og lad os flutte- ligen mindes, hvad den viſe Sirach figer: "Sundhed og Karfkhed er bedre end alt Guld, og et ftærkt Legeme bedre end meget Gods.“ "Rigdom er iffe bedre end Legems Sundhed, og ingen Lyft er over Hjertets Glæde.” Kortfattet Lægebog. Aande, ildelugtende, er ofteſt fra fordervede Tænder, Syg— domme i Tandkjodet eller fra en fvæffet Fordøielfe. Ofte er den fun tilftede under visfe Sygdomme. Midlerne derimod er en omhyggelig Pleie af Munden, Tendernes Rensning og Plumbering, Mundens Udffyling med Vand efter ethvert Maaltid, og, hvis Fordøieljen lider, en regelmæsfig og tarve— lig Levemaade, efter Omftændighederne Afføringsmidler, og maadeholdende Mydelfe af Bitter. Hvis Tandkjodet lider, er Udffylling af Band med Myrrhatinktur at anbefale. Er Grunden Luftanfamlinger i Underlivet (Vinde og Opſtod), da er Kulpulver et godt Middel. At tygge Nellifer eller andre Krydderier, Pebermyntekager o. d. for at forjage Lugten, er fun at gjøre Ondt værre; den kryddrede Lugt væffer desuden ftrar Mistanke. Mare, overſkaaren. Det er ikke vanffeligt ai fjende, om en Blodaare eller en Bulsaare er overſkaaren. Naar det er en Blodaare, udflyder Blodet i en mørk uafbrudt Strøm, af Pulsaaren derimod i en lyſerod ffummende Straale i afbrudte Satfer, overensſtemmende med Pulsflaget. Naar Blodſtrommen ftandfer ved et Tryk mellem Hjertet og det læ- derede Sted, da er det en Pulsaare, der er beffadiget; ſtand— fer derimod Forblodningen ved et Tryk mellem Periferien og Stedet, da har vi en beffadiget Blodaare at gjøre med. Heri er antydet den foreløbige Hjælp ti det ulykkelige Tilfælde, naar — 247 — en Pulsaare eroverffaaren, nemlig ftrar at føge at blive Herre over Blodet ved at anvende et ſaadant Tryk enten med Finge— ren eller med et andet faft Legeme, indtil Lægen fommer. Stedet, hvor dette Tryk ffal anvendes, er: paa Armen den indvendige Side af Overarmen i den Fordybning, fom let findes mellem Muſklerne; — paa Benet den indvendige og forrefte Side af Laaret imod Skambenet eller i Knehaſen, — paa Bryſtet ovenover Kravebenet mod det øverfte Ribben. Da man imidlertid let bliver træt af dette Tryk, bruger man her— til de ſaakaldte Tourniketter, hvis Henſigt er at udøve et uaf- brudt Tryf paa Maren mod det underliggende Ben. Hvis man ikke fan faa Lægehjælp hurtig nof, maa man desuden fammentræffe Saaret med Hefteplafter, bedekke det med et Lag fammenlagte Linnedlapper og derpaa indvikle hele Lem— met i et faft anlagt Bind, Naar en Blodaare er overffaaren, udffyller man Saaret med foldt Band, og fan da ftandfe Blodningen ved med Fingeren at trykke umiddelbart paa Ste- det, indtil man fan faa Charpi, Linned eller deslige, hvilfet man lægger over Stedet og faſtgjor med et Bind eller et Tør- flæde (kfr. Forblodning). Aareknuder, Aareſpulſt, Krampeaarer. Blodaa— rerne fan let overfyldes med Blod, naar Noget hindrer dets frie Pasſage. Hinderne udvides da og ſlappes, og der dan— nes Aareknuder, ifær paa Underertremiteterne, hvor de da en— ten fees ſom blaalige Svulfter eller blaalige ſnoede Aarer, el- ler de ligger dybere under de bløde Dele og fmerter ved Tryk paa disſe og ved Bevegelſe. Naar ſaadanne Knuder udfpæn- des for ftærft, fan ved Briſtning opſtaa en farlig Blødning, og under alle Omftændigheder er de til Hinder for Bevægelfen, og ledſages ofte af Hævelfe i Fødderne. Aarſagerne til dem er Alt, hvad der hindrer den frie Circulation af Blodet, enten en ſtilleſiddende Levemaade, for megen Staaen, visſe Profes— ſioner, hvor Muſklerne anftrænges i en ensformig Retning, f. Er. hos Sfræddere, Dreiere (kfr. Haandværferfygdomme), eller mefaniffe Tryk, f. Cr. ved ftramme Strømpebaund, for ſmaat Fodtøi, under Svangerffabet ojv. De forebygges bedft — 248 — ved at undgaa Marfagerne, og naar de er opſtaaede, ſtyrkes Aarerne ved fpirituøje Indgnidninger og ved et nogenlunde faft og jevnt Tryk af et godt anlagt Bind eller bedft ved en elaftiff Strompe. Naar en ſaadan Marefvulft brifter, ſtand— ſes Blodningen foreløbig paa den Maade, vi har omtalt ved overſkaaren Blodaare. Ogſaa Pulsaarerne fan udvides, og danner da en eien— dommelig Svulft, Pulsaarefvulft (ffr. denne). Abort er den Fødfel, hvorved Foſteret kommer til Ver— den, før det er fuldbaaret og livsdygtigt, hvorimod en Fodſel kaldes ”for tidlig”, naar Fofteret kommer til Verden før Svangerffabets niende Maaned, men dog er faa udviklet at det fan leve, hvilfet man regner efter den fyvende Maaned. Aarſagerne til den naturlige Abort fan være høift forffjellige. Tegnene paa, at en Abort foreftaar, er: Ildebefin— dende, Folelſe af Tyngde og Smerter i Underlivet og over Lænderne, og iſer Afgang af Blod fra Fødfelsdelene. En ſaadan Blødning maa altid gjøre den frugtfommelige Kone opmarkſom og yderft forfigtig. Jo tidligere det er i Svan— gerffabet, defto ringere Blodtab og Smerter. Den indtræder hyppig i Svangerſkabets førfte Maaneder, og da gjerne paa den Tid, da ellers Menſtruationen ffulde indfinde fig, og ofte bliver den da fun anfet for den maanedlige Renſelſe. For at forebygge Aborten maa alle de ovennævnte Aarſager undgaaes, forfaavidt man er iftand til det; Leve- maaden være fornuftig, uforfigtige Bevægelfer undgaas, Klæ- dedragten være henfigtåsmæsfig ofv. — Naar der indfinder fig Tegn paa begyndende Abort, da er det ved ſtreng Rolighed, fjølig Levemaade, Sindsro oſv. endnu undertiden muligt at tilbageholde Fofteret. Ofte maa Konen finde fig i at holde Sengen i flere Maaneder. Lykkes det imidlertid ikke, da overlades Fodſelen til Naturen, og ſamme Forfigtighed maa iagttages ſom ved en anden Fodſel (kfr. Barſelſeng). — Ko— ner, der ofte har aborteret, maa ifær være forſigtige og helft holde Sengen paa den Tid, da de fidft aborterede. — 249 — Abortivmidler faldes de Midler, der ffal bevirke en Abort eler "fordrive Fojteret”. At Anvendelſen af ſaadanne Midler er en Forbrydelfe og ftraffes efter Loven, vil Enhver kunne fige fig ſelb. — Intet af de ſaakaldte Abortivmidler er paalideligt, og naar en Abort med Bold ſkulde frem— bringes, følger Straffen ofte umiddelbart efter Forbrydelſen, da Sundheden altid lider derunder, og Livet ofte fættes paa et endnu farligere Spil end ved den naturlige Fødfel ved Svan— gerſkabets Slutning. Afforende Midler (Purgermidler, Laxermidler, Laxati⸗— ver), er Medikamenter, der fremkalder Stolgang. Naar den daglige Udtommelſe udebliver enkelte Gange i nogen Tid, be— høver man ikke altid ſtrax at ty til Afforingsmidler; en for— andret Levemaade er ofte tilftræklelig til at bringe Ordenen tilbage. Er Grunden et ftillefiddende Liv, da vil Bevægelfe og Arbeide ſtyrke Underlivsmuſklerne, der var for ſlappe til at virke ved deres Tryk paa Tarmens Indhold, og forøge Le- verens Galdeafſondring. Kjendes ikke Marjagen til den til: fældige Forftoppelfe, vil ofte en ubetydelig Forandring hæve den, f. Cr. Rugbrød til Kaffen. J alle Tilfælde vil en rige- lig Nydelfe af Band hjælpe til; 1—2 Glas Vand efter hvert Maaltid letter altid Fordøieljen, — Endvidere har Frugt, iſer Kompotter, Svedſker ofv. famme Birfning. Naar imidlertid Forſtoppelſen forener ſig med Mangel pan Appetit, ubehagelig Smag i Munden, belagt Tunge ofv., da fan et Afføringsmiddel være nødvendigt og længere end 3 Dage bør man iffe lade gaa hen. — Almindeligſt bruges amerikanſk Olie, Ricinusolie, der ifær er at anbefale, naar Forſtoppelſen er forbunden med Kolikſmerter eller Følge af Overfyldning. Engelſk Salt, der er henſigtsmasſigſt for fuloblodige Perſoner, og om Foraar og Sommer, da det til: lige Føler Blodet. Rhabarber, enten ſom Draaber eller ſom Pulver, eller ſmaatſkaaret, theſkefulddis. Sennesblade en— ten alene med paagydt kogende Vand eller med Svedffer, der er fogt møre. Til Børn giver man helſt Barnepul— ver, amerifanff Olie eller Mannaſaft; men hos Børn, der — 250 — endnu die, maa man erindre, at Feilen ofte ligger i Moderens Malk, og hendes Fordøielfe og Levemaade maa da førft regu— [eres (kfr. Diegivning). Af Piller er Brandraths at fore: træffe; de faaes hos enhver Druggiſt. Afmagring er et formindffet Omfang af Legemet eller dets enkelte Dele, idet Fedtet fvinder bort, faa at Mufflerne fommer mere tilfyne. Naar den indtræder uden nogen Syg— Dom, uden Febertilfælde, ikke pludfelig, har den Intet at be- tyde og er ofteft Folgen af anftrængende legemligt eller aan- deligt Arbeide, Nattevaagen, Sorger og Sindslidelſer, Ar— beide ofv. JF faadanne Tilfælde vil Afverling af Arbeide og Hvile, en nærende og fornuftig Levemaade rande Bod paa den. Naar den indtræder i Udviklingsperioden fom Følge af en hur— tig Vært, vil Tiden enten hjælpe, eller Legemet vil altid blive magert, og Magerhed fan fom befjendt færdeles godt forenes med en fortrinlig god Sundhed. Dog maa man i den Alder være opmærffom paa alle de fygelige Tilfælde, der fan følge med Afmagringen. Afvænning 2: at vænne Barnet fra Modermalken. Li- geſom det er enhver Moders Pligt felv at opamme fit Barn, hvis det er hende muligt, ligeſaa ftor Pligt er det for hende iffe at vænne Barnet for tidlig fra, enten af Magelighed, eler fordi det volder hende nogen Smerte eller lægger Baand paa hendes felffabelige Liv. Den rette Tid at vænne Barnet fraer, naar det har faaet Tænder, dadet derefter felv lettere fan tygge de faſte Neringsmidler. Dog menes her— med ikke, at, ſaaſnart Barnet har faaet de forſte Tænder, det da er Tiden; thi det kommer meget an paa, om det er et fvagt eller et ſterkt Barn, om det trives ved Modermalken eller ikke, om det er paa en ugunſtig Aarstid eller ikke. Paa den anden Side maa man heller ikke opfætte Afvæn- ningen altfor længe, da Modermalken i Barnets ældre Alder ikke bliver en pasſende Næring, og da det tillige gaar ud over Moderens Kræfter. Dette er ſommetider Tilfældet hos den fattige Befolkning, for at ſpare Udgifterne til anden Ernæring, — 251 — for at undgaa et nyt Svangerſkab (hvilket Henfyn man for- reſten ikke fjelden ogfaa træffer paa i de hoaiere Klasſer); ofte ogfaa af Magelighed og Frygt for den Uro, den førfte Tid fø- rer med fig, før Barnet vænnes til at undvære Modermælfen, eler af utidig Moderfjærlighed, eler fordi det er Skik og Brug der i Egnen ofv. Den pasſende Tid bliver mellem den ade og 12te Maaned. Barnets hele Pleie og Opdragelfe ffal gaa gradevis frem, den fvage Organisme taaler ikke pludfelige Spring. Derfor maa ogſaa Barnet lidt efter lidt vænnes fra, hvilket ogſaa er gavnligft for Moderen, der paa denne Maade letteft bliver Uffondringen kvit. Man giver derfor Barnet efterhaanden andre Fodemidler ng fjeldnere Bryſtet; vænner det førft til at undvære Bryftet hele Dagen og lægger det fun til om Natten, og berøver det endelig aldeles Modermalken. Agurker hører til de ſkadeligſte Spiſer af Vegetabilerne. Agurkeſalat har fremfaldt mangen Sommer-Kolera og vel og- faa aſiatiſk Kolera, da den fun taales af meget ftærfe Maver. Fordøieligere er de, kogte med Eddike eller faltede, Lageagur— fer. Syltede Agurkers ſmukke grønne Farve maa gjøre os mistenkelige, da den fan hidrøre fra, enten at Eddiken er kogt i Kobberkar, eller at af de Handlende Spanffgrønt er fat til, for at falde Kjøberne i Dinene. J begge Tilfælde er altfaa Agurkerne giftige. ; Amerikanſt Olie, Ricinusolie, er et almindelig brugt, mildt Afforingsmiddel, ifær anvendt mod Forftoppelje, Kolik med Diarhoe, Blodgang og Ormefyge. Olien bør være næften farveløs, med en flau Lugt og ikke for ſterk Smag, og opløfelig i Vinaand (ellers er den forfalffet). Den maa ifte bruges, naar den er harff. Den almindelige Doſis til Børn er en Theſkefuld, og til en Voxen en Spife'fefuld, eler en Theſkefuld hver anden Time indtil Virkning. Da den for Mange er et ubehageligt Lægemiddel at tage, fan man komme lidt Vin eler Saft i Skeen, før man helder Olien i den, eler tage den udrørt med Malk eller Kaffe i en Kop. Den maa ſom afforende Midler hverken tages fort før eler efter Maaltidet. — 252 — Anſigtsſmerte, tic-douloureux, er en eiendommelig Smerte, der følger de overfladiſke Nervers Løb i Anſigtet, en— ten over Kinden til Næfen og Qverlæben, under Piet henimod Næfen, i Tindingen over Banden, eller over hele Siden af Unfigtet. Smerten opftaar fom en electriſk Gniſt, fædvanlig fun paa den ene Side af Anfigtet, er hæftig og utaalelig, fom en brændende Glod, eller jagende og ffjærende, forbunden med Hede og ofte med krampagtige Trokninger, og forøges ved en- hver Bevægelfe, ved Tygning, ved Tale. Den er ofte perio— diff, men under Mellemrummene mellem Anfaldene fjelden ganffe forfvunden. Sygdommen har fit Sæde i ſelve Ner— verne og er fædvanlig langvarig, og opſtaar hyppig efter For— kjolelſer, Gigt, eller ſtammer i de allerflefte Tilfælde fra en bedærvet Tand. Mange Midler er brugte mod den, men ofteft uden varig Nytte. Rusſiſke Bade har dog i Almin— delighed en god Virkning, og undertiden Elektricitet. Blandt Ddiætetiffe Midler er ifær anvendt ſterk Kaffe. At overffjære Nerven, hvori Sygdommen har fit Sæde, fynes at være et probat Middel, men maa foretages af en dygtig Læge. Fin— des en bedærvet Tand, hvilket faa ofte er Tilfældet, maa denne udtrekkes, og ofteft hæves da Sygdommen. Apoplexi, Stifflod eler Slagflod viſer fig forffjelligt, og fan enten opftaa pludfelig, eller begynde med Svimmel, Sovnighed, Hovedpine, Kvalme, Hjertebanken. Derefter ta- ber Patienten Bevidſtheden og falder om, Mandedrættet bliver fnorfende, Munden er ſadvanligvis trukken til den ene Side, en fold Sved udbryder over hele Legemet, Urin og Exkremen— ter afgaar uvilkaarligt. Disſe er de almindelige Tegn, men Vatientens Udſeende under Anfaldet retter fig efter hans Konftitution. Hvis det er et fraftigt bygget, blodrigt Sub— jekt, bliver Anfigtet rødt eller blaaligt, Dinene fremſtagende, Aarerne ſtaar ſpendte af Blod; dette er det ſaakaldte Blod— ſlag. Er Perſonen derimod af Naturen mager og bleg, ner— vos, ſenſibel, bliver hans Udſeende ligblegt, Aandedrættet fort og afbrudt; det er det ſaakaldte Nerveflag. Fra Beſpimelſe fjendes Sygdommen paa det fnorfende Aandedræt, fra Kram— — 253 — peflag ved Manglen af Krampetræfninger, fra en ſterk Rus ved Mangel af Spirituslugt. Med Anfaldet følger gjerne en Lamhed i Arme eller Ben, undertiden fun paa den ene Side, eller i Tungen, faa at Malet er borte, eller i enfelte Muffler, eler Dovhed og Blindhed. Disſe Lamheder taber fig ofteft efterhaanden, naar Anfaldet er overftanet, men for— frinder dog fielden aldeles. Tabet af Hufommelfen er iffe ſjeldent. Anfaldet fan vare i Hieblikke eler i Timer, endog "Dage, men Følgerne være meget langvarige; det fommer let tilbage, ofte faa Dage efter, men ogfaa førft efter Maaneder og Aar, og jo hyppigere Anfaldene gjentager fig, deſto farli- gere er de, Aarſagen til Apoplexien ligger i Hjernen, naar Blodet ſtrommer for ftærft til Hovedet, eller et Blodkar briſter, og det udtraadte Blod trykker Hjernemasſen, efter megen Ny— delfe af Spirituofa eller ved overfyldt Mave, efter heftige Bevægeljer eler Lidenffaber, ved altfor fnevre Halsbind, naar Blodet ikke frit fan ſtromme tilbage fra Hjernen, i en ftærk Varme; eller ogfaa linger Grunden i en Udtommelſe af Hjer— nens Livskraft, fom efter ſterke Blodtab, efter Sindsbevæ- gelfer i en hoi Alder, efter overdrevne Anftrængeljer og ifær efter Udfvævelfer. — Anlæg til Sygdommen har Perſoner med fort Hals og Hovedet dybt nede mellem Skuldrene, under- fætfige, forpulente og blodrige, der fører en altfor luxurios Levemaade med Vindrikkeri eller Udfvæveljer. Den er hyp— pigſt i den fremrykkede Alder. Hvad Behandlingen under Anfaldet angaar, da er den fædvanlig overladt til Omgivelſerne i Begyndelſen, da det fommer pludſelig. Man maa ftrar løsne Halsbindet og alt, hvad der fan trykke, ſom Veſt, Seler, Benflæder, og ſkaffe friff Luft. Hvis det er en blodrig Perſon, maa han øieblif- felig aarelades, helft paa den Side, der ikke er Ilam; man lægger folde Omflag paa Hovedet, fætter Igler i Tindingerne, lægger ftærfe Sennepskager paa Læggene, lader ham give et Lavement, og hvis han fan ſynke, et Afføringsmiddel. Er derimod Patienten under Anfaldet bleg, maa han ikke aare- — 254 — lades. Man ftænter ham da fraftigt med koldt Band i An— figtet, gnider ham i Tindingen med Eddike, Hoffmanns— draaber 0. d., lægger Sennepskager i Nakken, og hvis han fan ſynke, en Snes Hoffmannsdraaber eller noget Spiritus. Altid førge man for, at Luften i Værelfet er friff og fjølig, og lade ham ikke ligge for varmt tildekket i Sengen. Saafnart Patienten fommer til fig felv, give man ham koldt Vand at driffe, men foretage forreften Intet, før Læ- gen fommer, og om det end ſynes, at Alt er overftaaet, maa man ikke lade fig forlede til at undlade at ſoge Lægehjælp, da Sygdommen fan medføre mange forffjelige Tilfælde og ial- fald fræver en nøiagtig foreffreven Diæt og Levemaade. Naar man beftemt ved, at Aarſagen til Anfaldet har været et for rigeligt Maaltid, fan man føge at fremfalde en Bræfning, men ikke før Anfigtet iffe længere er rødt, og Blodtilløbet til Hjernen ikke længere er faa ftærkt. Den, der engang har havt et apopleftiff Anfald, maa anfe det for en uafvifelig Pligt at føre et i enhver Henſeende maadeholdent og frugalt Liv, undgaa Alt, hvad der giver An— ledning til Kongeſtioner af Blod til Hovedet, og ftedje førge for at Fordøielfen er i Orden og for en regelmæsfig Stolgang. Armbind er til at bære Armen i, naar den ikke fan taale at bæres frit, efter Benbrud, Forvridninger, ftærfe Betændel- fer ofv. Man bruger fædvanlig en Serviet eller et Tørflæde, der er lagt i en Trefant og bindes i Nakken, faa at Spidfen ligger under Albuen, hvor den fan hæftes om Leddet med Knappenaale for at give bedre Støtte. Man førge for, at Haanden og Albuen ligger i lige Linie, og at Binder gaar lige ud under Haanden for at ftøtte hele Underarmen. Arp fjender enhver Moder. Det er det ſmudſige Over— træf i Smaaborns Hoved, der undertiden fan være tilftede i ftor Mængde. Det er Overtro, at det iffe maa røres. Det fan vaffes med lunkent Sabevand eller Olie, og med Forſig— hed løsnes. — Ofteſt opftaar Arp af Urenlighed. Arſenik forekommer ofteft fom et hvidt, glindfende, tungt Pulver, der ligner Sukker, uden Lugt, med en førft fød, fiden — 255 — ſtarp og metalliſt ætjende Smag. Naar det faftes paa Glø- der, udbreder det en hvidlig Damp, der lugter af Løg. Forgiftningerne dermed yttrer fig ved heftige, ſammen— fnørende Smerter, Brænden i Hals, Mave og Tarmfanal, hvilke Dele betændes og gaa over i Koldbrand; der indfinder fig Kvalme, Bræfninger af Blod, Befvimelfer, Kramper, fold Sved, Lamheder ofv., Alt fort efter Nydelſen; men Forgiftningen fan ogſaa opftaa langſomt, naar man i længere Tid maa være udfat for Virkningen deraf. Dette er ſaaledes Tilfældet ifær hos Fabrikarbeiderne, der arbeider i de ſaakaldte Gifthytter. Disſe maa undgaa de opftigende Dampe, der op- fanges i Røghætter, hvori de affjøles og affættes paa Siderne. Urbeiderne har derfor Voxdugsmaſke for Anfigtet med Glas— huller til Dinene, drikker flittigt Mælk og holder hyppig en vaad Svamp for Munden. Opſtaar Forgiftningstilfælde, har de Jernoxydhydrat ved Haanden, ter er den bedfte Mod— gift og drikkes faa varmt Band ſom muligt. Ligeledes er alle de, der har med Arſenik i mindre Kvantiteter at gjøre, udfat for langſom Forgiftning, f. Er. Malere og Farvere i Metalfabriker, i Katuntrykkerier ofv. Den langſomme Forgiftning yttrer fig ved Madlede, Kolikſmerter, lugtende Aande, Spytten, Torſt, Diarrhoe af— verlende med Forſtoppelſe, tør Hofte, befværligt Mandedræt, tiltagende Kraftløshed og Afmagring, Huden bliver tør og ofte beſat med Raadſaar, Anſigtstræekkene forandres, blaa Ringe om Pinene, blaa Læber; der indtræder Lamheder og krampagtige Cræfninger ofv. Naar Forgiftning pludfelig er indtraadt, maa der ydes en hurtig og kraftig Hjælp. Hvis Patienten fafter op, maa man give ham i rigelig Mængde lunkent Band, Wggehvide i Band, Sukkervand, Olie eller Smør i Band eller Malk, for at befordre Brekningen. Hvis han ikke fafter op giver man ham Sæbevand (1 Del Sæbe til 4 Dele Band), hvoraf fan drikkes en Thekopfuld hver Ste Minut, eller en Blanding af to Trediedele Sukkervand med en Trediedel Kalkvand. Naar der er tydelige Tegn paa Betændelje i Hals eller Underliv, — 256 — paalægger man varme Omflag, giver Lavement, fætter Igler eller aarelader, naar Patienten er meget hed i Hovedet og ta— ler vildt, foruden folde Omſlag paa Hovedet. — Forbindel- ferne af Arſenik og andre Metaller fan være ligefaa farlige Gifter, "Den uforfigtige Brug af Arſenik imod Fnat og andre Hudſygdomme, ſom meget bruges blandt Almuen, fan frem— falde Forgiftningstilfælde og maa meget fraraades. Uagtet Arſenik er en faa farlig Gift, bruges det dog ikke fjelden fom et virkſomt Lægemiddel, ſaavel indvendig ſom ud— vendig. Fagvært eller Kager er en uſund og ufordøielig Spiſe, der aldrig burde gives Børn eler nydes af Perſoner med en ſvag Fordoielſe. Dette gjælder ifær om de fede Kager og fremfor alle om Pier og Boghvedekager“. De enefte Kager, der er uffadelige for Børn og Syge, er de ſaakaldte Sukkerbrod. Naar Kager nydes varme, er de endnu fværere at fordøie. Barnepulver eler det tidligere ſaakaldte Kinderpulver beftaar af ligemeget Rhabarber og Magneſia. Det bruges ſom befjendt hos Børn imod Syredannelſe i Maven, For— ftoppelfe, Kolik, Vinde ofv., enten i Vand eller Fennikelvand, fædvanlig et af de i Apothekerne afmaalte Pulvere. Ogſaa hos Vorne bidrager det til at ſtyrke Fordøielfen og regulere Stolgangen. Hvormeget det end fan være at anbefale, maa man dog ikke bruge det for ofte paa egen Haand. Barſelfeber. Naar Konen den 2den eller 3die Dag ef- ter Fødflen faar lette Febertilfælde med en ringe Kulde, Ho— vedpine, mild Sved og en Følelfe af Spænding over Bry— fterne, da maa hun ikke ængfte fig; det er fun Mælfefebe- ren, der er en fædvanlig Følge af, at ”Mælfen løber til”, Barſelfeberen, Puerperalfeber, er den farligfte Syg— Dom for Barſelkoner og fræver mange Ofre. Ofte herffer den epidemiſk, ifær i fugtige Efteraar og om Vinteren, og da — 257 — fornemmelig i Fødfelsftiftelfer. Den anfalder Barfelfonen fædvanlig 8 a 10 Dage efter hendes Nedkomſt, men fan og— faa indtræde tidligere, og jo nærmere Fødflen, defto farligere er den i Reglen. Den begynder med heftige Kuldegysnin— ger, Feber, Torſt, Sovnloshed, Galdebræfning — hvormed er forbunden en lokal Smerte i Underlivet, der er fpændt og meget ømfindtligt, ofte faa ſmertefuldt, at det ikke taaler Vasgten af Sengetæppet og iffe tillader nogen Bevagelſe, og ofte forbunden med Smerte og Svulft i Laarene. Ofte for— mindſkes eler forfuinder ſamtidig ganſke Barſelrenſelſen og Mælfeaffondringen. — Sygdommens videre Forløb behøver vi iffe at beſkrive, da det bliver en uafvifelig Pligt at falde Læge, naar hine Tilfælde indtræffer, felv i en ringere Grad. Ingen Sygdomme fræver nøiagtigere Tilfyn, og den efterla- der de forſtjelligſte Cfterfygdomme. Aarſagen til Barfelfeberen er Ernæringsftoffets Over— gang fra Livmoderen til Bryfterne, der let betinger Betæn- delſer i Underlivets Organer, ſom Bughindebetændelje, Liv— moderbetændelfe, Venebetendelſe ojv. Leilighedsaurſager er foruden den epidemiſke Konftitution, hyppigſt Diætfeil, for hidfende og nærende Spifer og Drikke, Forfjølelfe, Sindsbe— vægelfer, uforfigtig Brug af Lægemidler, ſom gammel Vane og Slendrian anfer for abſolut nødvendige ftrar efter Fod— flen. — Behandlingen maa aldeles overlades til Lægen. For at forebygge Sygdommen, være man opmærffom paa et— hvert Tilfælde og følge de Forfigtighedsregler, fom under “Barſelſeng“ ffal angives. Vgafaa i denne Henſeende er det heldigjt, naar Konen felv fan give Die. Naar Sygdommen er udbrudt, raader vi, aldrig ai lade den. Syge høre Navne pan Sygdommen, da enhver Barfelfone har en uovervindelig Rædfel for ”Barfelfeber”, og hvis den herffer epidemiſk un— der hendes Svangerffab, bør man faa meget fom muligt holde det hemmeligt for hende, da Angften fan bitrage til dens Udvikling. Barſelſengen kaldes det Tidsrum, der behøves for Liv— moderen til, efter det forudgaaende Svangerſkab og Fodſel, — 258 — atter al vende tilbage til fin naturlige Tilftand. Der behø- ves i Reglen 4 a 6 Uger. Da hele denne Periode er af yderfte Vigtighed baade for Barnet og for Moderen, er det nodven— digt, at hun iagttager Forfigtighed i enhver Henfeende, og forbereder fig dertil med den faſte Villie, i Alt at følge Gjor— demoderens og Lægens Forffrifter. Enhver Kone bør allerede før Fodſelen være betænft paa at ”indrette fin Barſelſeng“, foruden at hun bør iagttage en diætetiff Levemaade under Svangerffabet (kfr. Svangerffab). ” — Barſelſtuen bør være luftig og rummelig, helſt ſaaledes beliggende, at Barfelfonen fan have faa megen Ro ſom mu— ligt; derfor ligge hun alene, helft til Gaarden, fjernt fra Støi og Larm. Der maa iffe være for lyft i Værelfet. Sengen bør ftaa frit, faa at man fan komme til Konen fra begge Si— der, og Sengeflæderne være de fædvanlige, hverken for faa eller for varme. Konen bør endvidere have Alt paa rede Haand, hvad der behøves, for at hun ikke ſtrax efter Fodſlen ſtal bryde fit Hoved med at ſkaffe det nødvendige tilveie; Tje— neftetyendet og Omgivelſerne bør itide være vel inſtruerede. Konen forſkrækkes ikke, naar Fodſlen er overftaaet, og der fort efter indfinder fig Smerter, fom en ny Fødjel ffulde begynde, Det er Cfterveerne, der hos Koner, der ofte har født, fan vare temmelig længe, endog flere Dage. Naar Konen efter Fødflen er bragt i et faa bekvemt Leie ſom muligt, trænger hun fremfor Alt til Rolighed, og Intet virker faa gavnligt for at gjenvinde de tabte Kræfter. fom en rolig Søvn, og den fan hun uden Fare hengive fig til, naar blot Omgiveljerne er opmærffomme paa, at ikke noget Blod- tab eller lignende Tilfælde indtræder. Man bør derfor iagt- tage hendes Anſigtstrek, Aandedrættet ofv., og hvis noget Mistankeligt viſer fig, ftrar underrette Lægen eller Gjorde— moderen derom. ; Da Transpirationen ligeledes er en væfenlig Betingelfe for en heldig Barſelſeng, bør hun blive i Sengen de førfte 8 a 9 Dage, for at Huden fan være i en ligelig Temperatur, og Sveden befordres ved varme Drikke, Havreſuppe, The o. — 259 — d. Det horisontale og rolige Leie paa Ryggen forebygger tillige Fremfald af Livmoderen, Blodftyrtning ofv. Hun bør i denne Tid ikke beffjæftige fig med Husvæfenet, undgaa alle Sindsbevægelfer, bande Sorg og Glæde, iffe modtage Beføg af de mange nysgjerrige Befjendte, ikke tale for meget, ikke læfe, fort ſagt — blot fjede fig, hvis ikke Tanken om den Nyfodte er hende Adſpredelſe nok. Den ſtorſte Renlighed bor iagttages, Fodſelsdelene dag— lig vajfes med varmt Band 2 a 3 Gange. Linnedet ffiftes hver 2den eller 3die Dag, men altid være godt afdampet. Sengen fan redes om den 4dc eller dte Dag, og Konen fan da i den Tid flyttes over i en anden opvarmet Seng. Luften holdes faa ren ſom muligt, ved at luffe Døren op til det til- ftødende Verelſe. Rogelſer og vellugtende Sager forbydes. Om Binteren bør Bærelfet ikke være altfor varmt, da den alt- for ſterke Transpiration er ffadelig. Den Forandring, der er foregaaet i Konens Organisme, beftaar i, at Fofteret, der tidligere i fm Forbindelfe med Livmoderen erneredes gjennem dennes Blodkar, nu er løsrevet fra denne, og ffal hente fin Ernæring anden: ftedsfra. Livmoderens Blodkar er overrevne; de ſkal atter læges, og Næringsftoffet for Barnet ffal nu afſondres gjen- nem det fvindelige Bryft. Derfor kommer tvende nye Afſondringer til ide førfte Dage efter Fødflen. Den ene er Affondringen af Mælk til Barnets Ernæring; den anden er den ſaakaldte Barſelren— ſelſe“. JBegyndelſen er Malken tynd og vandet, men bli- ver efterhaanden federe og mere nærende. Ofte er den til- ftede ftrar efter Fodſelen, men ofte indfinder den fig ikke før den anden eller tredie Dag, og da kommer lette Febertilfælde til, idet Bryfterne udfpænder fig, den ſaakaldte Malkefeber. Hvorledes Konen har at forholde fig, efterfom hun felv vil give Die eller ikke, kfr. Diegivning. Barſelrenſelſen er en i Begyndelſen blodig, ſenere flimet Afſondring fra Fodſelsdelene. Allerede efter den førfte Uge taber det Røde fig, efterſom Livmoderen efterhaanden — 260 — ſammentrekker fig til fit naturlige Omfang. Den flimede Uffondring vedvarer endnu i flere Uger; dog i fortere Tid hos dem, der giver Die. Efter den førfte Uge fan Barſelko— nen forlade Sengen, men 1 de førfte Dage fun være oppe nogle faa Timer, og efterhaanden vænne fig til fin forrige Le- vemaade. For Forkjølelfer maa hun i denne Tid ſardeles vogte fig. Naar hun fan fomme i Luften, retter fig natur— ligvis efter hendes Kræfter og Befindende og efter Luftens Beffaffenhed — om Sommeren efter henved tre Ugers og om Vinteren ikke før efter fire Ugers Forløb, men endnu i læn- gere Tid maa hun afholde fig fra anftrængende Arbeider. Hvad Barſelkonens Diæt angaar, da maa hun i denne Henſeende være yderft forfigtig. Almindeligvis har Konen, hvis der har været Tid dertil, fort før Fødfelen faaet et Lave— ment, og de to førfte Dage efter Fodſelen behøver derfor i Reglen Tarmfanalen iffe at udtømmes. Men fra den Tid maa der førges for en daglig Stolgang, der i Begyndelſen fjældent indfinder fig af fig felv. Hun bør fun nyde lette Spifer og Drikke. Havreſuppe, Bygfuppe, tynd The, fint Brød uden Smør, — efter nogle Dages Forløb noget mere nærende Spifer, fom Æg, Kjødfuppe paa Duer, Kyllinger, Høns ; Bandgrød, Gele paa Kalveſkank — efterhaanden kogt Fiſk, Honſekjod, letfordeielige Grontſager. Hun maa und: gaa alle ffarpe, oppuſtende, ſure, hidſende og fværtfordøielige Spifer og Drikke (ſom Kaal, Roer, Kartofler, Bønner ofv.). Skal Konen give Die, drikke hun flittigt, og hvis hun ikke har rigelig Mælf, fan hun driffe PI og Malk kogt ſammen og fiet (Dloſt). — Paa Landet og i den lavere Klasfe er det al: mindelig Skik at give Barſelkoner ſtrax en Kop ftære Kaffe, et Glas Spiritus, ofte endog med Krydderier o. d. At det er en fordommelig Uſkik, behøver vi ikke at bemerke. — At Barſelkonen i flere Uger maa afholde fig fra at tilfredsftille Kjonsdriften er en Selvfølge. Efter Fødflen anlægges fædvanlig et Belte eller Bind om Konens Underliv, dels for at underftøtte de indvendige Organer, dels for at forebygge et ſtort Underliv. Dette — — 261 — Mavebælte maa iffe anlægges for faft, hvortil Forfængelighje- den let tilraader, men dog faa faft, at Henfigten opnaages. Det maa helft være af bløde og lange Haandflæder eler La— gener, eler ftriffede, brede Bind. Desuden er det henfigts- maesſigt at vaffe Underlivet daglig med Spiritus, Rum, Ed— dike Benbrud opſtaar efter Fald eller Slag. Det er ofte van— ffeligt med Beſtemthed at vide, om et Ben er bræffet eller ikke, men af følgende Tegn vil man i Reglen funne formode det — 1) naar der findes en ſtikkende Smerte paa et beftemt Sted, ofte med Svulft — 2) naar Lemmets Form og Ret— ning er forandret, forkortet, boiet eler af ftørre Omfang paa det mistænkelige Sted — 3) naar den frie Bevægelfe er fer: hindret, eller man ei fan ftøtte paa Benet — 4) naar man, ved at fatte med Haanden nvenfor og nedenfor det fmertefulte Sted og gjøre en dreiende Bevægelje, fan høre eler føle en knirkende Lyd, der opftaar ved at Benenderne guider mod hin: anden. Dette fidfte er naturligvis det ſikreſte Tegn paa, at et Brud er tilftede. Patienten maa førft med Forfigtighed afflædes, Klæderne helft opklippes, Stovlerne fønderffjæres, naar Benet er bræf- fet. Under en mulig Transport maa den lidende Del have et faa roligt Leie, fom muligt og godt underſtottes. Deref— ter føger man at bringe Benet i fin naturlige Retning og Længde ved at udftræffe det. Denne Udftræfning ffer ved at man lader en Anden fatte om Skulderen, hvis det er Over— armen, om Albuen, hvis det er Underarmen, om Hoften, hvis del er Laaret, og om Knæet eller Foden, Derpaa udftræffer man til hver Side, men førft i det nederſte Benſtykkes Ret— ning. Er Bruddet i Midten af Benet, maa Lemmet ligge lige udftraft, medens man ftrælfer det; er det derimod i Nær: heden af Leddet, maa det være noget bøiet, for at Muſtlerne fan ſlappes og ikke altfor meget modftaa den anvendte Kraft. Naar Lemmet har faaet fin naturlige Længde, trykker man med Haanden Benenderne tilbage i deres Leie, og nu gjælder det at holde Lemmet i denne Stilling, for at Patien— — 262 — ten ikke hele fit Liv ffal blive Krobing. Dette ffer ved Ban— dager. Hvis Benenderne ſtikker frem gjennem Huden, eller der er ſterk Knusning tilftede, maa man, indtil en Kyndig kommer, fun anvende folde Omflag. Efterat have iagttaget de omtalte Forholdsregler maa man føge at bringe Delen i et roligt og henſigtsmasſigt Leie. Man fan dertil tage en Hovedpude eller Dyne, hvorpaa De— [en vil funne hvile blødt og ved fin Vegt danne en Fordyb ning, hvori den ligger nogenlunde underftøttet fra Giderne. For at forøge denne Støtte, binder man desuden et Bar Tør: flæder, lagte i Trefant om Puden og Lemmet. Har man ikke en Pude eller Sligt ved Haanden, maa man hjælpe fig med Hø, Halm, Mos, Heftehaar, Uld, Klædningsjtykfer og deslige, fom man fan fomme i en Sæf eller indvikle i Tørflæder, faa at de danner en Slags Pude. Hvis Patienten ev urolig, fan man ſikkre fig den brekkede Dels Rolighed, ved f. Er. under Puden at lægge et ſmalt Brædt og lade Tørflæderne ogſaa gaa udenom dette, eller ved paa begge Sider at lægge Sfin- ner (fe nedenfor). De ſammenbundne Tørklæder maa iffe trykke Bruddet, og mellem Lemmet og Skinnerne lægges Uld, Linned-e. desl., for at Trykket overalt fan være ensformigt. Har man aldeles Intet af dette ved Haanden, maa man fe at hjælpe fig med Lommetorklader, Halstørflæder eller itu— revne Skjorter. Er Armen brakket, omvifles blot Tørklæder, der er bredt ſammenlagte; — er det Underarmen, bæres denne i et Armbind (fr. Armbind), og er det Overarmen, bindes denne tillige ind til Kroppen med et bredt Haandklede. Er Benet bræffet, omvikles det ligeledes og bindes faft til det funde Ben. J disfe to Tilfælde tjener Kroppen og det ſunde Ben paa en Maade ſom Skinner. Ligefom Armen bæres i fvævende Stilling i et Armbind, faaledes fan ogſaa Sfinnebenet anbringes, naar Patienten er meget urolig, Man maa da under det før omtalte Brædt lade gaa 2 eller 3 Snore, der befæftes til Sengehimlen eller i Loftet over Sengen, faa at det bræffede Sfinneben ligger noget høiere end det funde, dog ſaaledes at Knæ og Fod ligger — 263 — i lige Linie. Hvis den Syge ffal transporteres i en Vogn, fan man befæjte Snorene til en tværs over Vognen faftgjort Stang, faa at Benet i fin Bandage fvæver og ikke udfættes for Stød imod Siderne af Vognen. Dog hviler Benet i Reg— len godt i rigeligt Halm. Sfinner fan man forfærdige af Pap, Læder, tyndt Træ eller Guttapercha. Bil man bruge dem af Pap eller Gutta- percha, maa de blødgjøres i varmt Band, før de anlægges, for bedre at flutte til Lemmet. De maa være faa brede ſom Lemmeis Tykkelſe og faa lange ſom Lemmet. De forſtjellige Brud vil vi kun kortelig omtale, for at give en foreløbig Anvisning, der er forſtjellig efter Stedet. Brud af Overarmen fjendes i Reglen let ved den knirkende Lyd, der opſtaar, naar man dreier Albuen. Hele Overar— men omvikles med et faft anlagt Bind, dog ikke faa faft, at det ſnurrer i Fingerenderne; udenom deli Skinner (4 eller 2) og udenom dem atter et Bind. Dernæft Armbind, og uden: om dette et Haandklede om Bryſtet. Slutter Armen ikke godt til Kroppeit, fan man udfylde Rummet med et fammen- lagt Haandklede. J Underarmen fan være et Ben bræk: fet eller begge, Den knirkende Lyd høres, naar Haandledet dreies. Samme Bandage fom ved Overarmen, og 2 Skin— ner. J Haanden lægges et ſammenrullet Bind, for at den ei ffal trættes. Kan Battenten for Smerter iffe bære Armen i et Armbind, fan den hvile paa et Bord eller paa Puder, og man førge for, at Albue og Haand ligge i lige Linie. Ved Brud af Laaret fan den Syge ikke bevæge eller ftøtte paa Benet — heftige Smerter, ofte Svulft og Forfortning af Benet. Her er Lægehjælp ifær ønffelig, da det vanffelig fjendes og paa Grund af de flærfe Muſtler vanſkelig holdes i roligt Leie, og indtil Lægen kommer maa man hjælpe fig ſom ovenfor anført. Ved alle Brud maa de inderſte Bandageſtykker over Bruddet befugtes med koldt Band, Blyvand eller Eddike og Vand, og hvis der er Smerter, Spænding og Svuljt, an— bringer man førft et iffe ringe Antal Igler. For at beffytte — 264 — Sengflæderne, omgiver man de fugtige Bandageſtykker med et Stykke Voxdug eller Guttapercha-Papir. Brud af Rib- benene er ofte vanffeligt at fjende. Almindeligvis er en heftig ſtikkende Smerte tilftede, der tiltager ved Aandedrættet og ved Hofte. Den fnirfende Lyd bemærkes, naar man leg— ger den flade Haand paa det ſmertende Sted-og laver Patien— ten hofte. Man lægger et bredt Bind eller langt Haandflæde faft rundt om hele Bryftet, for at forhindre Ribbenenes Be— vægelje under Aandedræettet, hvorved Benenderne let fan irri— tere Lungerne. Stedet bades med koldt Vand, og i Reglen er Igler nødvendige. Ved Brud af Kravebenet er det ofte tilftræffeligt at befæfte Armen til Kroppen, og bære den et Armbind. — Brud af Overarmbenets Hals, Laarbenets Hals, Brud i ſelve Leddene eler tætved dem er altfor vanffe- lige at behandle og Fjende, til at vi her fan omtale dem. Ef— ter et voldſomt Stød eller Fald og ved heftige Smerter i disſe Dele maa man indtil videre nøjes med Igler og folde Omſlag. Ét ſimpelt Benbrud bruger fædvanlig 4—8 Uger til at hele; Laarbenet bruger 8 Uger, og de vanſkeligere Brud end— nu længer. Imellem den 2den og 4die Uge fan man i Reg— len mærke, at Benenderne holder fammen. Efter Brud af Underertremiteterne maa i længere Tid bruges Krykke. I den høie Alder læges Benbrud langſommere, ligeſom ogfaa naar Bruddet er forbundet med betydelige Læfioner af de bløde Dele, eller naar Benet er fplintret i Bruddet, hvorefter indtræder en mere eller mindre langvarig Suppuration. Beuedder, Edder, er en ſygelig Tilftand, der ligner den, der findes ved Raadſaar i de bløde Dele, en Suppura- tion i Benmasſen. Den begynder med en Betændelfe i den Hinde, der omgiver Benmasſen, Benhinden ; derefter opftaar Saar i Benet, der afſondrer en ildelugtende Materie, Benet ſmuldrer hen eller ftødes ud i ftørre eller mindre Stykker. Aarſagerne er udvendig Bold, Stød, Saar, der trænger lige til Benet, ſom Skudſaar, Benbrud, Splinter, Svulfter, der trykker paa Benet, Saar, der fuppurerer tæt op til Benmas— jen, Boldenffab ofv. Følgerne af Benedder er altid et Sub— — 265 — ftanstab, hvorved den lidende Del bliver enten deform eller ftiv, ifær naar Sygdommen er i Leddene. Mangen Finger er bleven ftiv eller gaaet tabt, fordi man ikke endſede en ”bol- den Finger”, eller manglede Mod til itide at lade den ffjære, for at ſtaffe Materien Udflod og bevare det nærliggende Ben. Beſpimelſe er den Tilftand, hvori alle Livsyttringer er formindſkede, iſer Bevidſthed, Bevægelfe, Aandedræt og Varme. Under den virkelige Beſvimelſe mangler Bevidſtheden aldeles, Mandedræt og Puls er neppe at høre og føle. Den begynder fædvanlig med Mathed, Svimmel, Patienten fan ikke holde fig opreift, ”det bliver fort for hans Pine,” han bliver bleg og fold, faar Zittren i Kroppen og falder om. Anfaldet va- rer i Reglen i nogle Minutter. Aarſagerne er enten ſaadanne, der nærmeft angriber Bevidſtheden eller Hjernen, ſom Sfræt, Sindsbevægeljer, Antipathi, Smerter, Overraſkelſer, Svæf- felfe efter langvarige Sygdomme, Aandsanftrængelfer ofv. ; eler ſom nærmeft virke paa Mandedrættet, ſom uren og kvalm Luft, hvor Mange er forſamlede paa et lile Rum; ved Druk— ning, Hængning, Krampe i Bryftet, Sammenſnoring af Luft- veiene, ofv.; eller paa Blodcirkulationen, ſom organiſke Feil i Hjertet eller de ftore Blodkar, eller ſterke Blodtab, ved Kon— geftioner til Hovedet ofv. Irritable og nervoſe Perfoner, hyfteriffe Damer, er meft udfatte for Beſvimelſer. Fra Skin— død ffjelnes Befvimelfe ved, at ved denne endnu høres Aande— brættet og føles Hjerteflaget. Behandlingen beftaar i, ftrar at bringe den Befvi- mede i friſk Luft, [uffe Vinduer og Døre op, bringe ham i liggende Stilling med lidt hævet Overfrop, løsne Alt, hvad der ſtrammer, Halsbind, Seler, Snøreliv og øvrige Baand, ftænfe Anfigtet med foldt Vand, gnide Tindingerne med Ed— dike, Hoffmansdraaber, Eau de Cologne eller deslige, og holde disſe Ting for den Syges Næje, eller Salmiakſpiritus, Hjortetafsfpiritus o. desl. Hvis Patienten fan ſynke, giver man en Snes Hoffmansdraaber i Vand, et Glas Vin o. d. Indtreffer Bejvimelfe hyppig, er der Mistanke om en indre Aarſag. — 266 — Betændelje, Inflamation, fan opftaa i næften alle Dele af Legemet. Det er en ſygelig forhøiet Livsproces i den angrebne Del, betinget af Blodſyſtemet, idet der altid findes forøget Tilløb af Blod. Derfor er Betændelfen forbunden med og Fjendes paa Rodme, Hede, Svulft, Smerte, og en forſtyrret Funktion af det angrebne Organ, enten med Hen— fyn til Afſondring, Bevægelfe eller til den øvrige Rolle, ſom Organet fpiller i Legemets Husholdning. Sædvanlig er Fe— ber forbunden med enhver iffe altfor ringe Betendelſe. Be— tændelfens Varighed er hoiſt forſkjellig, ligeſom dens Heftig— hen. Dens Farlighed afhænger af, hvilket Organ der er an— grebet, og dens Udfald beror meget paa Behandlingen. En— ten fan den fordeles eller gaa over i Forbolning, ende med Forherdelſer eller andre Sygdomme, give Anledning til Sam— menvoxninger og Deformiteter, eler gaa over i Koldbrand og Døden. Den fan opſtaa pludfelig under heftige Tilfælde, eller fnigende, og i fidfte Tilfælde er ofte Faren ftørre, fordi Sygdommen overſees og forſommes. Aarſagerne er utallige: Hede, Kulde, Veirforandringer, Forkjolelſer; — udvortes Vold, Stod, Slag, Saar, Forvridninger; — uforſigtig Le— vemaade; — Overanſtrengelſe, baade legemlig og ſſelelig; Forgiftninger, Forbrendinger; Standsningen af fædvanlige Udtommelſer, Fodſved, Hæmorrhoider, maanedlig Renſelſe; undertrykte Hudſygdomme; epidemiſke Forhold ofv. — Med Henfyn til Behandlingen maa vi henvife til de fpecielle Be- tændeljfer, Hjernebetændelfer, Lungebetændelje ofv. De Mid- ler, der anvendes imod Betændelfe i Almindelighed, kaldes betændelfesftridige eler antifogiſtiſte Midler, og er ſaadanne, der bidrager til at fvætfe eller aflede Blodtillobet, Aarelad— ning, Igler, Blodkopper, folde Omflag, kjolende Afførings- midler, kjolig Diæt ofv., foruden dem, der i ethvert Tilfælde er indicerede. — Enhver Betændelfe i de indre Organer kom— mer let tilbage; derfor tilraader vi en ftor Forfigtighed baade under Sygdommen felv, og efterat den er hævet. Bid af gale Dyr fan fremfalde en af de ffrætfeligfte Sygdomme, Bandſkrek. De Dyr, hos hvilfe Galftab — 267 — eler Raſeri vifer fig, er Hunde, Hefte, Ulve, Ræve, Katte, Svin ofv., men ofteft hos Hunden. Biddet af en gal Hund frembringer et Saar, der fer ud fom ethvert andet bidt Saar; det læges paa famme Maade og ligefaa hurtigt, og der fan gaa Maaneder hen, inden Vand— ffræffen udbryder, ja man vil endog paaſtaa at have fet Ex— empler paa flere Aars Forløb forinden. Forreſten er det ikke nødvendigt, at den, der er bidt af en gal Hund, altid ffal faa Vandſkrok. Hvis imidlertid Ulykken ffal ffe, da føles enten uden foregaaende Grund eller efter et tilfældigt Stød en ſtik— fende Smerte i Saaret eller Arret, der udbreder fig videre og videre, og en Rodme i Omfanget. Arret bryder op, og der danner fig et Raadſaar, der affondrer en ildelugtende Mate— rie. Dertil kommer almindeligt Ildebefindende, Febergys— ninger og en ſammenſnorende Fornemmelſe i Halſen. Pa— tienten bliver urolig, ængftelig, ſovnlos; Aandedrättet bliver befværligt, Synkningen vanſkelig; Tørften bliver heftig, men han tør ikke tilfredsftille den; han faar Sfræf og Afſky for alt Flydende eller hvad der ligner Flydende, f. Er. Glandſen af Vinduesruder og Speile; han fpytter uafladelig; betages af Kramper, der tager til i Heftighed og Hyppighed; fÉriger og raſer i Paroxysmer, faar en uovervindelig Lyft til at bide. Bevidftheden beholder han indtil det Sidfte, beder felv fine Omgivende at tage fig iagt, at binde ham og gjøre ham uffa- belig. Denne frygtelige Tilftand varer fædvanlig mellem 3 og 7 Dage, og ender fædvanlig med Døden under de vold: ſomſte Krampeanfald. Behandlingen maa ſte ſaa hurtig ſom muligt, men deſtoveerre modſtaar Sygdommen, naar den er udbrudt, næ- ften enhver Behandling. Jo dybere Saaret er, deſto farli- gere er Tilſtanden. Det gjælder fornemmelig at forebygge Sygdommens Udbrud. Man maa derfor ſtrax føge at til- intetgjøre Giften i Saaret, før det optages i Legemet. Man udvaſker da ſtrax Saaret med Saltvand, Eddike, Bogeaſke i Band, Urin ofv. Blodningen maa man befordre faa meget fom muligt, dels ved at trykke Saaret fra alle Sider, dels — 268 — ved at udfuge Blodet med Glas, der er gjorte lufttomme ved at holde et tændt Lys under dem og derpaa hurtigt fætte dem over Saaret. Bedſt er det at udffjære hele Saaret og lade det bløde, og hvis det ikke fan lade fig gjøre, da ut udbrænde det med et Stykke glødende Jern, eller beftryge det med Hel— vedften. Naar Brandfforpen da er falden af, maa man i lang Tid vedligeholde Suppurationen, hvilken man fan be- fordre ved at lægge Ærter eller Pomerantfer i Saaret, en Slags Fontanelle. Ingen nof faa ubetydelig Rift maa over- fees, men behandles paa ſamme Maade, og de Klædnings- ſtykker, hvorigjennem Biddet er gaaet, eller fenere er fomne i Berørelfe med Saaret, maa omhyggelig udvaffes. — Hvis Saaret er lægt, og der vifer fig mistænkelige Tegn, maa Ar— ret ſtrax udffjæres og Saaret behandles ſom omtalt. å At en gal Hund eller enhver, der antages for at dære det, flaaes ihjel, er i fin Orden. Aadſelet af det dræbte Dyr maa graves dybt ned i Jorden, for at iffe andre Dyr ved at ſpiſe deraf ffal ſmittes, endffjøndt dette langtfra altid er Tilfældet. Ligeledes fræver Forfigtigheden, at Væggene paa det Sted, hvor Dyret opholdt fig, og alle de Kar, hvoraf den fif de, omhyggelig udvaſkes med Kalkvand eller Eddike og Band. Bid af giftige Slanger fremkalder livsfarlige Saar, fordi Giften fra Dyrets Gifttænder udgydes i Saaret. Der fan opftaa heftige øiebliffelige Smerter ſom elektriſke Stød, Svulft og Betændelfe i hele Lemmet, med Feber, Bildelfe, Træfninger og Ængftelfe. Saaret maa vel udvaffes med foldt Band eller Saltvand, udbrændes med et glødende Jern eller beftryges med Helvedften, og hele Omfanget bades med varm Bomolie eller Melk. — J Almindelighed fjendes paa Stedet en eller anden Modgift, en Urt, der enten knuſes og lægges paa Saaret, eller hvis Saft gives Patienten. Blegſot, Chloroſe, er en Sygdom, hvis betydeligfte Symptom er den blege Farve, der ofte, naar Sygdommen er i høj Grad, fpiller i det Gule eller Grønne. Bed at betragte * — 269 — den Blegſotige faar man uvilkaarlig den Tanke, at Grunden til den blege Farve er Mangel paa Blod, og det er ogſaa Til— fældet, idet Blodet ikke indeholder Næringsftof nok til Lege- mets Forbrug, men er altfor vandholdigt. — Pinene er matte, Dienlaagene mørfe og fvulne, Læberne og Tandkjodet hvid— lige, Muſklerne flappe, Legemet magert, Huden tør, Teinten fin men ſmudſig. Til disfe ydre Kjendetegn kommer Mat— hed, ofte Ildebefindende, Dvaſthed og Ulyft til Beffjæftigelfe, Kortaandethed, Svimmel, Hjertebanfen, nedflaaet Humør, Mangel paa Appetit eller Lyft til unaturlige Spiſer, ſom Kridt, Kul, Kalk ofv., træg Stolgang. Sygdommen op— ftaar ofte hos de unge Pige i Udviklingsperioden, i hvilfen Legemet iſer trænger til beſtandig Tilførfel af nye Nærings- ftoffer fra Blodet, og fættes gjerne i Forbindelfe med at den maanedlige Renſelſe enten ikke har indfundet fig elev er ure- gelmæsfig, hvilket dog iffe altid er Tilfældet. Aarſagen til Sygdommen, til det urigtige Blandingsforhold af Blodet ligeſom til den uregelmæsfige muanedlige Renfelfe i denne Livsperiode, er ſom ofteft en forkert Opdragelſe og Leve— maade, altfor megen Stilleſidden i indeſluttet Luft, naar unge Piger ffal være for tidlig voxne, Nattevaagen, faſte Snørliv, Mangel pan Beffjæftigelje, Sindslidelſe, daarlig Føde, ſterk The og Kaffe og fornemmelig ufunde Boliger. Behandlingen er meft diætetifi; jevnlig Kjodſpiſer, WWg, Malk etc., Bevægelfe i friſk Luft, fjøre, ride, ſpadſere; Beffjæftigelfe i Huſet, legemligt Arbeide, dog maa den Syge ikke overanftrænges. De unge Damer maa ikke give efter for deres Mathed og Ulyſt til at tage fig Noget for, men til Gjengald er det ogſaa tilladt og gavnligt at deltage i Adſpre— delfe, Landture, Bade, Sobade. vForkjolelſe maa de undgaa og altid holde Fødderne varme. Altfor megen aandelig Be— ffjæftigelfe maa fraraades. — Det vigtigſte Lægemiddel mod Sygdommen er ſom befjendt Jern i forffjellig Form, og man maa ikke trættes ved den Kur, ſom foreffrives, da den vel fan være langſom, men dog ofteſt fører til Maalet. — 270 — Blodbrekning er Opfaftning af Blod fra Maven, enten ſom ftyrfnet Blod eller i Forbindelfe med Fødemidler, enten i enkelte Klumper eller i ftørre Portioner, indtil flere Kvart. Den fan være farlig, men ofte er Faren mindre, end man ffulde flutte efter de medfølgende Tilfælde, da Blodbræfnin- gen nfte er ligeſom Stedfortræder for andre Blodflod, f. Er. for den gyldne Mare eller den maanedlige Renſelſe. Har Sygdommen derimod fin Grund i organiffe Feil, da er Fa— ren ftørre, om den end iffe ev overhængende. De ledfagende Tilfælde fan være meget alvorlige: Beſpimelſer, fold Sved og folde Lemmer, WÆngftelfe ofv., og man maa da føge at ftandfe den, indtil Lægen kommer, med koldt Band, Isvand, Eddike og Vand, en Theffe- eller Spiſeſkefuld Kjokkenſalt med Vand, og hvis Patienten befvimer, da bruge de for Beſpimel— fer anvendte Midler. Patienten maa holde fig i ſtorſte Ro— lighed, fun nyde fold Havrefuppe, Band, Limonade, og und: gaa megen Tale og Sindsbevægelfer. Blodgang, Dysſenteri, fan være Følgen af langva— rige Diarrhoer, eller opſtaa hos Enkelte ſporadiſk, men ofte herſker den epidemiff, og Epidemierne fan være faa ødelæg= gende, at næften Alle, der angribes af Sygdommen dør. — Kjendetegnene paa Sygdommen er en overordentlig hyppig Trang til Stolgang med Smerter i Maven og Endetarmen, Ildebefindende, Mathed, Tørft, ofte hidfig Feber. J Begyn— delfen er Exkrementerne ſlimede, ſenere med Blodftriber, og endelig afgaar Blodet alene. Sygdommen grasſerer hyppigt i de varme Lande paa Grund af den hurtige Temperaturverel, varme Dage og folde Nætter; efter Forkjolelſe, efter uforſig— tig Nydelſe af raa, umodne Frugter, daarligt Band, fordær- vede Fodemidler. Den opftaar ofte, naar man har været nødt til at tilbringe Nætter under aaben Himmel paa fugtig Jord, og er hyppig ombord i Skibene fra nordlige Egne til varme Himmelſtrog, da paa disſe Reiſer findes jaa mange af de omtalte Betingelfer for Sygdommen. Sygdommen er ſmitſom, og Smitten befordres i ſum— pig og fugtig Luft, ved at mange Syge er famlede paa et — 271 — Sted, og ved Exkrementerne. Derfor maa Exkrementerne altid faa hurtig fom muligt ffaffes bort, og Karrene vel ud- vaſkes med Cddife og Band. De Syge maa ikke pakkes ſam— men i et Rum, og for at undgaa Sygdommen maa Luften være ren, Forkjolelſer forebygges, og paa Kroppen bære man uldne Klæder og Uldftrømper, og hyppig ffifte Linned. (I Skibene maa Sfibsrummene. daglig flere Gange vaffes og ftænfes med Eddike). Desuden Forfigtighed i Mad og Drilke for iffe at fordærve Maven. — J farlige Cpidemier fan Døden allerede i de førfte Dage indtræffe. Naar Syg— Dommen opftaar uden Epidemi og i en mild Grad, fan en Spiſeſkefuld amerikanſk Olie ofte hæve den, men ellers fan den fræve en langvarig Behandling, da der let opſtaar tyfoſe Febre, og Rekonvaleſcentſen bliver lang. Dieten maa være den ſamme ſom ved Diarrhoer; Risvand, Salep, Havrefuppe oſv. — At det bedſte Middel for at undgaa Smitten er at fjerne fig fra de Steder, hvor Epidemien rafer, er en Selv- følge. Blodrenſende Midler faldes de Midler, der ffal for— bedre Blodblandingen. Derefter fan de flefte Lægemidler regnes hertil, men i Almindelighed bruges Benævneljen ”blod- renfende” fun om de Medikamenter, der anvendes, naar Blo— det er uſundt“ eler ”hidfigt”, ſom man figer, hvilfet man an— tager ved Hudfygdomme, ved Tilbøielighed til Bylder, Fi- lipenſer ofv. Det er ifær bitter The, Karſe, Bukkeblade o. d., jaavelfom afførende Salte, man da benytter. Som ofteft har de iffe den tilfigtede Virkning, og vi maa ſom de bedfte blodrenfende Midler anbefale Indaanding af ren Luft, Band og Legemsbevægelfe. Blodſpytning, Blodhoſte, fan ligeſom Blodbræfning yttre fig enten ved enkelte Blodſtriber eler ved Udtommelſe af en ftørre Kvantitet Blod, indtil flere Pund. Det opho— ſtede Blod er i Begyndelſen rødt, tyndt og ffummende, men bliver fiden mørkt, tyft og ſammenlobet. Enten kommer Blodet med et Anfald af Hofte eler uden dette, efter foregaa— — 272 — ende Trykken for Bryſtet, Hjertebanken, ngftelfe, Hede og Blodſmag, og ledſages, naar der udtømmes en betydelig Mængde Blod, af Mathed, Befvimelfer, fold Sved og folde Extremiteter. — Aarſagen er Alt, hvad ber fan foraarfage Briftning af et Blodkar i Lungerne, ſom Skrigen, Syngen, Blæfen paa Inftrumenter, ftærfe Bevægelfer, Løben, Dands; Slag og Stød for Bryſtet, voldſom Hofte, ſtramme Klæbder oſv. Eller hvad der virker forſtyrrende paa Blodets Cirkula— tion i Lungerne. Derfor er enkelte Profesſioner fortrinlig udfatte for Blodſpytning, ſom Sfræddere, Bævere og Mollere. Naar de nævnte Marfager har fremfaldt Sygdommen, er Faren ikke faa ftor, naar Sygdommen fun ikke vender tilbage. Men ofte ligger Grunden i en tilftedeværende Sygdom i Lun— gerne, Lungefvindfot, og da er Blodſpytning et meget ugun— ftigt Tegn. — Endvidere fan Grunden være undertrykt eller ſtandſet Gyldenaare eller maanedlig Renſelſe, og da vil Syg— dommen hæves, naar Blodet atter finder fin rette Udvei. Under Anfaldet maa Patienten ſidde opreift og forholde fig faa rolig ſom muligt, hverken tale eller bevæge fig. Han maa ikke tildekkes for varmt og undgaa Alt, hvad der fan for— aarfage Hofte. Luften i Værelfet maa være ren og fjølig. Han drikker foldt Vand eller Eddike og Band, og Alt, hvad han nyder, Mad og Drikke, maa ligeledes være koldt. — At Kaffe, Vin, ſterk Ol, ftærfe og varme Spifer og Krydderier er forbudne Sager, er en Selvfølge. Blodſtyrtning falder man fædvanlig ethvert ſterkt Blod- tab, hvorved Livet er i Fare, hvad enten det er tra Næfen, Munden (Blodfpytning og Blodbrækning), Endetarmen eller Livmoderen dog almindeligſt fra denne Sidfte, Da Faren fan være overhængende, maa Hjælp ydes ſtrax, og den oven— for anførte midlertidige Forſigtighed paa det Strængefte over— holdes, foruden folde Omſlag paa Fodſelsdelene, naar Blod— tabet ev fra Livmoderen. Blykolik, Malerkolik, opftaar ved at Bly i længere Tid indbringes i Legemet, ifær ved Aandedrættet, og er derfor — 273 — ikke ualmindelig hos alle de Haandværkere, der har med Bly elev dets Præparater (Bleghvidt) at gjøre, ſom Malere, Skriftſtobere, Orgelbyggere, Blytæffere, Glarmeſtere, Potte- magere, Lakerere og Andre. Den fan ogſaa opſtaa ved Fode— midler oſv., men den kaldes forſt Blykolik, naar Tilfældene bliver alvorligere, Kolikſmerter, Forſtoppelſe, haardt og til bagetrukket Underliv, Svæffelfe og Lamhed i Benene og Ar: mene, undertiden Hjernelidelfer og Kramper. — Naar Syg: Dommen er meget udviklet, følger en langvarig Rekonvale— fcents og ofte Døden. — De ovenomtalte Arbeidere, ifær i Fabrikerne, maa, for at undgaa Sygdommen, holde Svampe, Dyppede i fuovlfure Bande, for Neſe og Mund, aldrig gaa faftende til deres Arbeide, ofte vaffe fig og ſkylle Munden, ikke nyde deres Maaltider i Værkftederne, overhovedet have en nærende og kraftig Føde og flittigt bade. Saaſnart der er mindfte Spor af, at Sygdommen er i Anmarſch, maa man ſtrax holde op at arbeide, tage en Doſis engelſk Salt og drikke rigeligt Brøndvand. Blyvand tilberedes af eddifefurt Blyoryd, Vand og BVinaand, eller ved at oploſe et Kvintin Blyſukker i en halv Flaſke kogt Vand. Det er et almindelig brugt Badevand imod Kontufioner, Stød og Slag, friffe Saar, Hudloshed og inflamatoriſke Havelſer (Tettiteljvulft, Ledevand i Knæet), og anvendes enten fom folde Omſlag, ved at dyppe Linned— lapper i Blyvand, eller ved at blande revet Rugbrød med Blyvand, der lægges mellem Linned, og hvorved Kulden og Fugtigheden i længere Tid vedligeholdes. Mod Hudloshed paa Bryftvorter og hos Børn er Havrefuppe med Blyvand et godt Middel, hos Børn 3—4 Gpifejfefulde til en Kop Hav— refuppe, hos Borne ftærfere. Det ſamme Middel anvendes i forffjellige Hudſygdomme. Bolden Finger begynder med en Smerte, der tager til, Rodme og Svulft, og naar Forbolningen indtræder, bliver Smerten bankende og nagende, ofte neppe til at udholde. Aarſagen er ofteſt Stod, Stik, fremmede Legemer, — 2 — e. d., eler Mangel paa Renlighed, men ofte opſtaar Syg— dommen af fig ſelv. — Man maa føge at befordre Forbol- ningen ved varme Havregrodsomſlag, Rugmel og Honning, tygget Brød. Almindeligt Husmiddel ev Beg- og Gummi— plafter. Naar man er ſikker paa, at der er Suppuration, og der iffe vil gaa Hul af fig ſelv, bør man ikke opfætte at lade gjøre et Indſnit i Fingeren, og bliver Smerterne altfor hef— tige, Fan man gjerne felv gjøre det. Man ffal iffe frygte for at ffjære altfor dybt, men maa altid gjøre Indjnittet paa Længden af Fingeren. Bil man iffe bekvemme fig til denne forte, men ofte ſmertefulde Operation, refiferer man let Ben- edder med Følgerne deraf. — Brandbyld er en Betændeljfe i Huden og Celevævet, med betydelig Svulft og en brændende Smerte, og ſom i hele Omfanget gaar over i Koldbrand. Den opſtaar hyppigft hos uſunde Subjefter, enten hos Fattige, der lever i Mangel, Urenlighed eller paa ufunde Steder, eller hos velnærede Rige, der lever i Vellevnet. Det almindelige Sted pan Legemet, hvor Brandbylder vifer fig, er i Nakken og paa Ryg— gen mellem Skulderbladene. — Det er en alvorlig Sygdom, der ofte ender med Døden, faavel paa Grund af den medføl- gende Feber og Kræftetab, fom fordi Patienten almindelig er af en ufund Konſtitution. Brok er den fygelige Tilftand, hvor et Indvold træder ud af fin Hulhed og frem i Bindevævet eller i en anden Hul: hed, medens det vedbliver at bedækfes af Huden. Det fan ffe fra alle Hulhederne, og derfor har vi baade Hjernebrok, Bryſtbrok og Underlivsbrok, hvilke fidfte, ſom de alminde— ligſte, vi her vil omtale. Det er enten Tarmene, Nettet, Maven eller Urinblæren, der "falder frem”. De tvende førfte er de hyppigſte, og be træder almindeligit frem i Lyffen, paa den øverfte Del af Laaret eler gjennem Navlen. Lyſkebrokket føles fom en Svulft i Lyſken, der er af forffjelig Størrelje, efterſom en hel Tarmſlynge eller fun en Fold af Tarmen eller Nettet in— — 275 — deholdes deri. Det er elaſtiſk at føle paa, bliver ftørre, naar Batienten hofter, ved voldſomme Bevægelfer, Springen, Løf- ten paa Byrder, fan træde helt ned i Pungen (Pungbrok), men bliver mindre, naar man ligger paa Ryggen. J denne Stilling fan man ofte felv ffyde det tilbage i Underlivet, og man hører da en Rumlen. Det er enten medfødt eller fenere opſtaaet, og fan være paa begge Sider eller fun paa den ene. Aarſagen til at et Brok faaledes fan opſtaa, er en Slaphed i Underlivsmuſklerne, og en altfor ſtor Aabning i en i Lyffen liggende Kanal (altfor vid Bugring), og Grunden til at det endelig trænger frem, fan være Stød og Slag paa Underlivet, voldfomme, uvante Bevægelfer, ftærf Hofte, Bræfning ofv. — Det er nødvendigt, ſtrax at je at faa det tilbage, da det ellers let indeklemmes, og Patienten maa ta underkaſte fig en farlig Operation. Det bringes let tilbage, naar man lægger fig paa Ryggen med Benene bøiet op imod Underlivet. Med Haanden maa man da trykke Svulften op imod Underlivet ffraat nedenfra opad og udad, men dette Tryf maa ſke lang- fomt og vedholdende, og paa ſamme Tid ligefom ælte Svul- ften mellem Fingrene. Lykkes det iffe, da maa man itide føge Lægehjælp. Naar det endelig er bragt tilbage, maa man an— lægge et Brokbaand (kfr. Brofbaand). Naar Brokket i længere Tid er ude, fan de indeholdte Dele vore fammen, faa at de ikke mere lader fig bringe tilbage, og Mange gaar ſaaledes med et ſtort Tarmbrok hele deres Liv. De maa noies med at bære det i et Suſpenſorium. Efterhaanden fan flere Dele komme til, der fan opſtaa Betændelje, det indeklemmes, der opſtaar voldſomme Smerter, haardnakket Forſtoppelſe, Un— derlivsbetændelje, Brekninger, Koldbrand og Døden. Dette fan ffe ved gamle og ſtore Brok, naar de i Brokket indeholdte Tarme overfyldes (derfor maa Brokpatienter førge for dag— lig Afføring og iffe nyde altfor rigelige Maaltider), men de ſamme Tilfælde fan opftaa ved ſmaa Brok pludfelig eler ved en eller anden Foranledning. Her er hurtig Hjælp en Betingelfe for Helbredelfen og Livet. Laarbrok fjendes ikke faa let af Lægfolf, men naar —— man efter en anftrængende Bevagelſe føler en Svulft, ofte ikke ftørre end en Kjertel, tæt under Lyſken, midt paa Laaret, og denne fmerter og ftrammer ved at ftaa opreiſt eller ved at ftræffe Laaret, naar denne bliver ftørre og trænger fig frem ved Hofte, da er der Mtistanfe om Sygdommen, og man ftaar ſamme Fare ſom ved et Lyſkebrok. Da det let fan forverles med en Kjertelfvulft og faaledes forfømmes, bør man iffe undlade at lade Svulften underføge. — Nav: lebrok træder ud igjennem Navlen. Den er ofte medfødt eller opftaaet fort efter Fodſlen i de førfte 4 Maaneder, ijær efter beſtandig Sfrigen hos Barnet. Det fan være af for— ſtjellig Størrelfe, ofte faa lille, at det ganffe overſees, og fjendes let paa, at der trænger figen næften gjennemfigtig Svulft frem ved Barnets Sfrig, og at man let fan tryffe den til- bage, hvorved man med Fingeren føler ligeſom en aaben Ring, Navleringen. Der fan i Almindelighed raades Bod derpaa, da det let bringes tilbage, og da Navlen under Bar— nets Vært luffer fig. Det holdes tilbage ved at lægge en lille Trebrik, Navlebrik, indfvøbt i Linned, paa Navleringen, og befæfte den med Hefteplaſter og derover anlægge et bredt Bind. Træbriffen er flad paa den ene Side og med en Op— høining paa den anden; denne Side bringes ind imod Brot fet. Naar man tager den af, hvilfet for Renligheds Skyld maa ſke daglig, maa man forfigtig holde Brokket inde med Fingeren, indtil man igjen fan anlægge Bindet. Hos Borne fan dette Brok opnaa en betydelig Størrelfe; det fan inde- klemmes og gjøre en Operation nødvendig. Ogſaa paa andre Steder af Underlivet fan Indvoldene træde frem, ifær paa den forrefte Side af Underlivet, ofteft i Nærheden af Navlen, og kaldes da falff Navlebrok. De træder ud imellem Muſklerne og er fædvanlig meget ſmaa, men foraarfager Stramning og Smerte, Hikke, Bræfning og Kvalme, og ligner i Behandlingen de omtalte Brok, ifær Navlebrok. Brok er en ubehagelig Géne for den, der lider af det, da han altid maa være opmærffom paa fine Bevægelfer og for- — ku — 277 — figtig i fin Levemaade. Det hindrer ham ved mange Leilig- heder, forftyrrer ham paa Spadfereture, ved Dands, og for: byder ham Springen og Løben, ofte Ridning og Svømning. Alle disſe Ulemper, fun iffe ved Soomningen, fan han dog for en Del hindre ved Anvendelſen af et godt og henfigts- mæåsfigt Brofbaand. Brokbaand er enten elaftiffe eler uelaftiffe. De ſidſte beſtaar fun af en Rem omkring Livet og en Pelotte“, der anbringes paa det Sted, hvor Brokket er bragt tilbage, men de giver iffe nok efter for Underlivets Bevægelfer, kommer let ud af deres Leie og trykker for ſterkt. Derfor bør de iffe bruges, naar man fan faa og har Raad til at anffaffe fig et elaftiff Brofbaand. Disſe beftaar af Femme, en Fjeder og en Pelotte. Fjederen er Staal, overtruffen med Sfind og gaar omfring den fyge Side. J Forbindelfe med den ftaar en Jernplade, der indvendig er udftoppet med Krolhaar, faa at den danner en faft Pude, der anbringes paa Brofftedet, Fra den anden Side af Fjederen er en Fem, der gaar om den funde Side, og fan fæftes til en Knap paa den udvendige Side af Pelotten. Desuden en Fem fra BVelotten under Laaret til Baandet over Lenderne. — Man maa lade en Bandagiſt tage Maal, førend man anffaffer et Brofbaand, Da det er af høiefte Vigtighed, at det ligger faft, at Pelotten udøver et tilſtrekkeligt Tryk, for at forhindre Brokket fra atter at træde frem, og at Fjederen ikke trykker. De førfte Gange maa man lade Lægen anlægge Brofbaandet, men man vænner fig fnart til det felv. Man maa altid gjøre det, me— dens man ligger paa Ryggen, og prøve om det flutter godt ved at ſtaa op. Hver Aften fan man tage det af, men maa anlægge det igjen om Morgenen, medens man endnu er i Sengen. Naar Fjederen taber fin Kraft eler trykker, hvis Patienten bliver fed eller mager, maa man anffaffe et nyt Baand. Undertiden fan Brokket aldrig bringes tilbage; da maa, hvis det iffe er for ſtort, Pelotten gjøres udhulet, faa at Brokket fan hvile deri. Derved hindres Broffet i at blive — —= ſtorre. — Den, der engang har anlagt Brokbaand, maa ikke aflægge det igjen uden Lægens Tilladelſe. Bryſtſygdomme. Da Bryftet indeholder de ædlefte Or— ganer, er det en Selvfølge, at de Sygdomme, der angriber disſe, altid maa være af ſtor Betydenhed. De Bryſtſyg— domme, vi paa dette Sted vil omtale, ev Betandelſer, hvilke er de almindeligfte og forefomme meget hyppig. De er for- ſtjellige efter det O gan, der angribes, Lungerne, Hinderne eller Luftrørets Forgreninger, men de gaar alle under Be— nævnelfen ”Bryftbetændelfe”, og foranlediges ved Forkjolel— fer, Veirforandringer, Overanſtrengelſe af Organerne, ved udvortes Bold, ved uforfigtig Levemaade ofv. J Lungebetændelfen er en trykkende Smerte, be- fværligt og hurtigt Aandedræt, vanſkeligt Leie paa den ſunde Side, hvis fun den ene Lunge er angrebet, da den fyge Lunge tryffer den funde, fort Hofte med Opſpytning af brun— ftribet og feigt Slim, Feber og WEngftelje. Den fan ſom enhver Betændelfe fordeles eller ende med Suppuration i Lun— gerne eller Forhærdelfer eller gaa over i Koldbrand. Den er hyppigſt hos Børn, gamle Folk og mellem det 20de og 30te Uar, famt i de nordlige Lande. Betæendelſen i Lungeſekken fjendes paa ſtikkende Smerter, Sting paa et enkelt Sted, der tiltager ved Hofte og Dyb Indaanding; Aandedrættet er fort, da Patienten iffe tør indaande af Frygt for Smerten ; Leiet befværligt paa den fyge Side; Opfpytning ubetydelig og uden Farve, Feber. Den er hyppigft i Ynglings- og Manddomsalderen, efter Forfjø- lelſer, og ender enten ved Fordeling, eller der opſtaar For— tykkelſer af Hinden, Sammenvoxning med de tilliggende Dele, eller ved Udfvedning i Hulheden af en vandagtig Veſtke (”Vand i Bryftet”) eler af Materie. Denne Betændelfe fan ogfaa have et langſomt fnigende Forløb, hvorved Band efterhaanden affondres i Lungefæffen og derved bevirfer et ftedfe tiltagende Tryk paa Lungen (Bryttvatterfot). Denne Tilftand fjendes paa den ftadig tiltagende Kortaandethed, ifær — 279 — efter Bevægelfe og ved at ftige opad Trapper. Patienten maa ligge ſtedſe højere med Overkroppen, og faar i Sygdom— mens fenere Forløb Anfald af Aſtma. Naar ikke den anſam— lede Veſke fan bortſkaffes, bliver Døden efter kortere eller længere Tid Følgen, da Lungen tilfidft aldeles forftyrres i fin Funktion. Den enefte Frelfe er da at udtømme BVæffen, og denne Operation, der er bleven mere og mere almindelig, er temmelig farefri, naar den foretages itide. Betendelſe i Luftrorets Forgreninger, Lungekatarrh eller Bronchitis, er ligeledes ofteſt Folgen af Forkjolelſer, og ſtjelner fig fra de tvende foregaaende Betændelfer ved den hyp⸗ pige Hofte med Kildren i Halſen, ifær Morgen og Aften, ved rigelig Opfpytning af Slim, hvorefter Smerten lindres. Man fan høre og føle Slimrallen i Bryſtet; Forfjøleljestil- fælde, Snue, Feber; Letet er eng paa begge Sider. Den er hyppigſt hos Børn og Gamle, og meget almindelig om For: aar og Efteraar. Ofte er den formelig epidemiſk og faar da Navn af Influenza eller Grippe. Betændeljen har fit Sæde i den Slimhinde, der beflæder Luftrøret og dets For— greninger; deraf den ftærfe Affondring af Slim. En Ka— tarrh er i Reglen uden Fare, naar den tages under Behand- ling itide, men naar den forſommes og bliver chroniſk, fan den fremkalde uhelbredelige Tilfælde og forkorte Livet ved Kræftetab efter de rigelige Udtømmelfer. Den faafaldte “Gammelmandshoſte“ er Følgen af en ſaadan chroniſk Be: tændelje. Med Henfyn til Behandlingen maa denne ofte være indgribende, og fan fun foretages af en Læge. Tidligere var man ofte paa rede Haand med en Aareladning. Erfaringen har imidlertid lært, at denne ofte er overflødig og. ligefaa ofte ftadelig, hvorfor vt fraraader den. Er Aandedrættet meget befværet (ſterk Aandenod), fan ialfald Blodkopper eller Ig— ler tilraades. Forreſten fan vi fun give diætetiffe Forffrifter, og vi vil da i Almindelighed tilraade en Hølig Diet, kjolig Luft i Sygeværeljet, et temmelig høit Leie med Overkroppen, overhovedet et faa befvemt Leie fom muligt, Rolighed paa — 280 — Sjæl og Legeme, ren Luft, fri for Røg, Lampeos, Rogelſer etc., hvilfe Ting irritere til Hofte; iffe for mange Menne— ffer om den Syge; ikke for mange Sengeflæder; ikke Tilla— delſe at tale for meget, J Lunge: og Lungefæfbetændelfen er det godt, før Lægen fommer, at indgnide Bryftet med varm Olie og lægge et Flonelſtykke paa eller et varmt Omſlag paa det ſmertende Sted, almindeligft paa Ryggen, at give Pa— tienten et Fodbad, for at lede Blodet fra Bryftet, et kjoligt Larativ af engelff Salt i ſamme Henſigt. Til at driffe gi- ver man koldt Vand, Citronvand, Limonade, Sukkervand, Brødvand etc. Appetiten mangler i Almindelighed, og, hvis den er tilftede, tilfredsftiles den med Havreſuppe, Vandgrod, Lidt Fiſk eler lignende let Mad. Imod Katarrh pleier det at være tilftræffeligt at holde Sengen, tage et Svedemiddel, Indgnidning af varm Olie eller Kampherolie, drikke Havre- ſuppe, Salep eler Bryſtthe, men det er iffe altid der— med gjort. For at forebygge Bryjtfygdomme, undgaa man Alt, hvad der betinger Forkjolelſe, og dette ſker bedft ved en hen— ſigtsmæesſig Klædedragt, afpasſet efter Aarstiden. En ulden Trøie eller blot en ulden Lap paa Bryſtet er meget at anbe- fale, men paa den anden Side maa man heller iffe forfjæle fig felv ved en altfor ſtor Forſigtighed (kfr. Forkjolelſe). Jevnlig Brug af Søbade i Sommerens Løb forebygger man: gen Forfjølelfe om Cfteraaret, idet den ftyrfer Huden. Gom Refonvalefcent maa iagttages megen Forfigtighed, og hvis Veiret er ugunftigt, er det tilraadeligt at bruge en Reſpira— tor, for at gjøre den ſkarpe Luft mindre ffadelig. Bryſtſygdomme er de Sygdomme, hvis Natur er letteft tilgængelig for Lægen, i Sammenligning med andre indven- dige Sygdomme. Bort Kjendffab til dem og vor Evne til beftemt at ffjelne dem fra hinanden indbyrdes og bedømme deres Betydning i hvert enfelt Tilfælde, ffylder vi den ſmukke Yde, med Øret at lytte til Bryftet, for at efterſpore Aande— brættets mere eller mindre abnorme Tilſtand. Denne Lytten —1281 — ffer ved et tragtformigt Rør, faldet Stethoffopiet. Den atmosfæriffe Lufts Gjennemgang gjennem Lungerne er befværlig og forhindret i Lungebetændelfe paa Grund af, at Lungecellerne er opfyldte med Blod, i Lungeſekbetandelſe, fordi Lungerne iffe fan udvide fig, og i Lungekatarrh paa Grund af den Slim, der opfylder Luftrorets Forgreninger. Bygkorn kaldes en Sygdom, der beftaar i en enkelt el- ler flere Blegne eller fmaa Bylder, der fremkaldes ved en Betendelſe af Kjertlerne paa Dielaaget. Den hæver fig of- teft af fig felv, men vil man fremffynde dens Helbredelſe, bruge man Omflag af Havregrød eller af Hvedebrød og Mælf, med eller uden Safran. Et Husmiddel er at paa-⸗ lægge et overſkaaret haardkogt Æg. Byld, Abſces, opftaar altid efter en foregaanende Betæn- delfe, naar denne gaar over i Forbolning eller Suppuration. For at fordele eller bringe Bylden hurtigere til Moden— hed, faa at den enten fan aabnes eller aabne fig felv, bruge man varme Havregrodsomſlag alene eller med blødgjørende Urter, der maa være tilftræffelig ftore og hyppig ſtiftes. J Omſlaget fan man foge et Løg, hvorved Bylden træffer hur— tigere til. Et godt Middel er ogſaa fammenrørt Rugmel og Hon— ning, der lægges umiddelbart paa Stedet, og paa Landet bru— ges meget et Begplajter. Smaa Bylder bedekkes med Gum— miplafter. Naar Bylden er faa vidt, at man fan føle Mate: rien i den, bør den aabnes med et ikke altfor lille Snit, Ma— terien udtryffes, og man vedbliver med Havregrødsomflag (uden Løg), faalænge der udflyder Materie, hvorefter paalæg- ges Charpi med Salve, fom ved andre Saar, Blandt de fpeciele Bylder vil vi fun omtale Byld i Svælget eller Halſen, der ofte er forbunden med heftige Til- fælde, Feber og Kvælningstilfælde, paa Grund af at Svol— get lukkes af Soulſten. Man gurgle fig flittig med varm Havrefuppe eller Mælk, fogt med Hyldeblomfter, lægge Hav— regrodsomſlag udenom Haljen, og lade Bylden aabne, hvis — 282 — den er moden, Sædet for Bylden er almindeligft Mand— lerne i Halfen. — Bylder i det fvindelige Bryft, der er jaa almindelige under Diegivning, maa ikke aabnes for tidlig, og behandles ligeſom andre Bylder. Bornekopper, Kopper, begynder med Febertilfælde, Kuldegysninger, Mathed, urolig Søvn, Smerte over Ryg— gen og Lænderne og med Forfjølelfestilfælde. Huden bliver hed og tør — efter omtrent 3 Dages Forløb bliver Feberen heftig, Huden rød med ſmaa røde Pletter, i hvis Midte en lille haard Knude, førft i Anfigtet, derefter paa Hals, Bryft, Arme, Underliv, ſidſt paa Benene, ofte i Munden. Dermed udbryder der Sved, der lugter af muggent Brød, Feberen tager af, og faaledes bliver Tilftanden i to a tre Dage. — Derefter atter Feber; de røde Knuder hæver fig og fylder fig med en Vælfe, der førft er gjennemfigtig, men bliver til Mate— rie. De bliver faa ftore ſom en lille rt, og ifær Anfigtet foulmer op aldeles bedæffet med Kopper, hvorefter Feberen igjen aftager. Derefter tørrer de hen og danner Skorper, der efterhaanden falder af under en rigelig Sved med en ube- hagelig, muggen og vammel Lugt. Dette er det regelmæsfige Forløb, men Tilfældene, der følger med, fan være af forſtjel— lig Heftighed, Delirier, Hjernebetendelſe, Kramper, ſtinkende Diarrhoer oſv. Kopperne fan ſtaa enkelte eler flyde ſammem. Deraf afhænger Faren, idet Livet trues enten af den medføl- gende Feber eller Tab af Kræfter, ſom Følge af den ftærfe Suppuration. Af Folgeſygdomme er de værfte forffjelige Feil i Pinene, hvorved Synet mere eller mindre forringes ellev aldeles gaar tabt, hvorfor man under Sygdommen maa være yderft forfigtig og famvittighedsfuldt følge Lægens For— ffrifter. Børn over to Mar gaar i Reglen Sygdommen let- tere igjennem end Borne. At der efter Sygdommen efterla- Des Ar paa ale de Steder, hvor Kopperne har ftaaet, er en befjendt Sag; men nu, da Bafcinationen (fe denne) er al- mindelig, fer man fun fjelden koparrede Menneffer. Da Sygdommen er i faa høi Grad fmitfom, bør Pati— enten altid afſondres fra Andre, Huſet fpærres af, og de Syge — 283 — bringes til egne Koppehoſpitaler. De, der beføger Patien- ten, maa efter Beføget gjennemryges med Klor. Luften i Sygeſtuen maa holdes ren, og hvis Patientens Bryſt taaler det, renfes med Klordampe. Den Syges Linned gjennem- ryges ligeledes, naar han fommer fig, og udluftes i flere Uger ; Sengeflæderne, Stuen, Møbler og Alt gjennemryges med Klor. Hos Vakcinerede opftaar dog ofte Kopper, men de er i Reglen mildere end de naturlige, ”mobdificerede Kopper“. De ſaakaldte falffe Kopper, Svinekopper, Skaalkopper, Varicel— ler opſtaar uden fynderlig Feber, i ringe Antal, uden rød Omkreds, fyldte med en klar Vaſke, der indtørres til Skorper; ofte kommer de ud i flere Dage efter hinanden, ofte med Kløe, hyppigſt i Anfigtet, under Haaret, men ogfaa over hele Lege- met. Det er en mild Sygdom, der næften iffe trænger til Behandling: blot at man holder Patienten inde. Cholera optræder enten pludſelig eller efter foregagende Diarrhoer, Ildebefindende, Spænding og Trykken i Underli- vet, Kvalme, Bræfning (Cholerine). Naar den opftaar pludſelig, fjendes den paa, at med Diarrhoer og Bræt: ning udtommes en Vaſke, der ligner Risvand og Havre fuppe. Udtommelſerne er meget hyppige og forbundne med Trængfler, Undertiden findes fun Diarrhoer og Bræfninger. Dertil kommer Kolikſmerter og Smerter ved Tryk i Hjertefu- len, Kramper i Fødderne og Læggene, og fenere over hele Legemet. Samtidig med dem Kulde førft i Arme og Ben, fenere udbredende fig videre, endog til Tungen, der fan være iskold. Med Kulden følger en blaalig Farve i Anfigtet, om Dinene, der fynfer tilbage og fer bruftne ud, paa Hænderne, Armene og Fødderne. Huden bliver mat og flap, og naar man folder den, bliver Folden ftaaende. Der er heftig Torſt efter koldt Vand; Urinen udtømmes i ringe Mængde eller flet ikke. Brugen af Arme og Ben er dog iffe hindret, Patien— ten fan fidde overende, afte endog gaa omfring. Endvidere — 284 — er det karakteriſtiſt, at Stemmen hurtig taber fin Klang, Pa— tienten bliver hæs, Bevidſtheden pleier at være uforftyrret. Pulſen er lille, hurtig og mat, ofte iffe at føle. Patientens hele Udfeende forandres i en paafaldende fort Tid, og han ligner fnart en Doende. Sygdommens Varighed er forffjellig; ofte dræber den efter faa Timer, men undertiden varer den flere Dage, og gaar da enten hurtig over i Helbredelfe, eler i andre Syg— Domme, ifær Tyfus, eller ender med Døden. J Alminde— lighed regner man i Epidemierne 50—60 Procent Døde. — Den angriber uden Forſtjel alle Aldere, men er farligft for Oldinge og Børn, og hos Perſoner, der nylig har giennem— gaaet alvorlige Sygdomme eller har ført en uordentlig Leve- maade, ifær Drankere. Den retter fig efter Marstid og Klima, men begunſtiges fornemlig ved lokale ugunſtige Be- tingelfer, hvor Mange lever ſammenſtuvede, i daarlige Boli- ger, i Urenlighed, i uſund Luft, paa en daarlig opfyldt Jord— bund, og hvor der er Neringsſorger. Derfor er det ifær den fattige Befolfning, der under en Epidemi hjemføges. Med Henſyn til dens Udbredelſe er det vanffeligt at følge dens Spor. Rigtignok følger den i Reglen Vinde og Floder og gaar ofte fra Oſt til Veſt, men ofte fpringer den ogfaa Ga— der, Byer og hele Landftræfninger nver. J Familier og Huſe, hvor den førft har angrebet Nogen, tager den i Reg— len flere Ofre. Iblandt gode Tegn under Sygdommens Forløb er tilba- gevendende Urin og Hudvarme; iblandt flette Tegn er fold Tunge og mat Hornhinde. Oen almindelige Leilighedsaar- fag, hvor Epidemier herffer, er Diætfeil og Forfjølelfer ; des: uden Wnaftelfe, Nattevaagen, Overanſtrangelſe i legemlig og aandelig Henfeende, men Grundaarſagen til Sygdommen er endnu en Gaade. For at forebygge Cholera, maa de Betingelſer und: gages, der begunftiger dens Udbrud. Fra det Offentliges Side maa der derfor førges for, at Befolkningen ikke bor alt— for ſammenpakket, at deres Boliger har fund og ren Luft, — 285 — uden at fordærves ved Uddunſtninger fra Latrinerne i et ſne— vert Gaardsrum, eller fra ftilleftaaende Sumpe, fra raadne Vandrender i Kjelderne, fra Rendeſtene ofv. Derfor er det faa vigtigt, iſer i flørre Byer, at Renligheden overholdes i alle de nævnte Henſeender, at Renovation paaſees, at Kloak— væfenet reguleres, at Gaderne feies og Rendeſtenene udſkyl— les, og fremfor alt, at Bandet er drikkeligt og ſundt. Lige— ledes bør Sundhedspolitiet vaage over, at ikke Fødevarer fal- bydes, der har en farlig og ffadelig Indflydelfe paa Fordøi- elfen; og naar Epidemien er udbrudt, bør al Tilførfel af ellers ujfadelige, men under de Forhold mistænkelige Fode— midler og Drikkevarer forbydes. At det ligeledes er det Of— fenliges uafvifelige Pligt itide at førge for Lazarather, hvor— hen de Syge fan bringes, er en Selvfølge, ſamt at Alt, hvad angaar Ligenes Bortflytning og Begravelfe, reguleres og kommer til Alles Kundſkab. Under en Cholera-Epidemi paa- hviler der det Offenlige et uhyre Anfvar, og det er Enhvers Pligt at fontrollere dets Virkſomhed, ligeſom ogſaa at over- holde Alt, hvad der maatte befales og tilraades. At en ftræng Karantaine bør regnes til de almindelige Forebyggelſesmid— ler, er felvfølgeligt. Man har under Epidemien lovpriſt mange Præfervativ- midler, Draaber, Elixirer, Esſentſer, Eddiker, Rygninger oſv., men der gives fun et Præfervativmiddel, xemlig at føre en fornuftig Levemaade under Epidemien. Det bliver derfor en Hovedregel, at man vedbliver med den Levemaade, hvor: ved man i den fidfte Tid har befundet fig vel; felv at aflægge en ellers uſkadelig Bane, er iffe at tilraade. Diarrhoe bør fremfor Alt undgages, og faar man Diarrhoe, maa man føge ſnareſt muligt at blive helbredet. Naar Sygdommen felv er udbrudt, naar Kulde og Kramper har indfundet fig med Diarrhoe og Bræfning, da føge man førft og fremmeft at bringe Patienten i Sved med Hyldethe, Chamillethe, Camferdraaber, meget varm Port- vin og Band, lige meget af hver. Man varme Sengen og Legemet med varme Sandpoſer, varme Murſten, fom lægges — 286 — op til Patienten mellem Arme og Bryft, mellem Benene ofv. Desuden anvende man ftærfe Gnidninger med Børfter, . Flonel eller Lærred, med Brendevin, Campherolie eller Sæ- beſpiritus. Jfær gavner de imod Kramperne. Paa den Maade førger man at bringe Blodeirkulationen igjen i Gang, indtil Lægen kommer. Imod Tørften giver man koldt Band eler bedft Isvand, der drikkes afverlende med den varme The. At ſynke fmaa Stykker Is er ogſaa godt imod Bræt ninger, Endvidere lægger man en ſtor Sennepskage i Hjerte- fulen og paa Underlivet. Dette er de foreløbige Midler, man fan anvende. For den Syges Omgivelfer fan ikke nok anbefales Ro— lighed og Beſindighed. Man tænke iffe alene paa den Syge, men ogfaa paa de Andre i Huſet; Børnene ſtaffes bort, og man maa inddele Tiden og Arbeidet faaledes, at Ingen over— anftrænger fig, førge for, at der er de ſedvanlige Maaltider oſv. Hvis Patienten dør, bør man i dette Tilfælde fætte an— dre Henfyn tilfide og jo før jo heller ffaffe Liget bort. Om derimod den Syge ffal beholdes i Hufet eler bringes til et Cholera-Lazareth, afhænger af de huslige Forhold. Kan han faa tilbørlig Pleie og Lægetilfyn, lade man ham helft blive hjemme, og hvis han ffulde transporteres en lang Vei, bør man ikke udfætte ham derfor. Efter Døden udlufter man Bæreljet og Sengklederne, og opholde fig iffe i ſamme Værelje. Det er et ofte gjentaget Spørgsmaal, om man ffal tage bort fra det Sted, hvor Cholera rafer. Vi tror, at dette er en tilgivelig Flugt. Bel er det muligt, at man tager Spiren til Sygdommen med fig, on Døden lader fig ikke undfly, men de forandrede Forhold giver dog Sindet en Ligevægt, der fan være af en uberegnelig Nytte, det vil fige, hvis man ikke ta— ger Frygten med fig eller ængftes endnu mere ved at være adſkilt fra fine Kjere. Jalfald er det tilraadeligt at flytte hort fra Hufe eller Gader, hvor Choleraen ifær fynes at rafe. Cholerine forekommer hyppig paa Landet efter Nydel- fen af fordærvede og forraadnede Fodemidler, efter flet Vin — 287 — og furt PI, ifær i Høftens Tid. Den ytrer fig ved Diarrhoe, Bræfninger, Colikſmerter og ofte med Krampe i Benene. — Ofte fan den være farlig og optræde epidemiſt. J Byerne findes den ogfaa og fan i meget ligne den afiatiffe Cholera, naar den forefommer med voldſomme Symptomer, efter For: kjolelſer eler Diætfeil. - Det bedſte Middel imod den er en Deſertſkefuld amerikanſk Olie, at holde Sengen og driffe en fveddrivende The, foruden at indgnide Underlivet med varm Campherolie og bedakke det med varmt Flonel eller varme Servietter. Saadanne Cholerinetilfælde opftaar ofte efter Nydelſen af giftige Subſtanſer, fom giftige Svampe, Muslinger, Meldroie o. d. Colik eler Mavekrampe, Colikſmerte, Kneb, er Smerter i Underlivet, iſer om Navlen, der ikke er vedhol— dende, men kommer ſtodvis, ffjærende, knibende. Ofte er de forbundne med Opſtod, Vinde, Diarrhoe, Forſtoppelſe, fur Smag oſv. Aarſagen til dem er enten Forkjolelſe eller Diætfeil, Overfyldning af Maven eller langvarig Forſtop— pelſe, flette Neringsmidler, ſure Drikkevarer, Udvikling af Luft i Maven ofv. Hos ſmaa Børn er Colik meget almin— delig, naar Modermalken ikke er god, eller Fodemidlerne ikke omhyggelig tillavede. Den fan ogſaa være Følge af Orm, Betændelfe, den foreftaaende maanedlige Renſelſe, Sten, Brot ofv. Derfor er det faa vigtigt at fjende Aarſagen til Smerterne, da derefter Behandlingen er faa forffjelig. Kun hvor man ved med Beftemthed, at Forkjolelſe eller haardnak— ket Forſtoppelſe er Grunden, fan man felv forſoge at anvende midlertidig Hjælp. Efter Forfjølelfer gaar man til Sengs, drikker varm Camillethe og indgnider Maven med varm Cam— pherolie. (IJ alle Tilfælde fan man med Nytte lægge varme Servietter paa Maven.) Congeſtion faldes ethvert forøget Tillob af Blod til et enkelt Organ. Det er betinget af en forandret Tilftand i Blodeirkulationen, og fan ofte være Følgen af tilfældige og forbigaaende Aarſager, f. Er. naar Blodet ftiger til Hovedet — 288 — efter ſterk Bevægelfe eller Sindsbevagelſer; det er da for- bunden med Tyngde i Hovedet, Sufen for Drene, Næfeblod ofv. Eller naar man efter et overdaadigt Maaltid føler Spænding i Underlivet. Overhovedet vil Tilfaldene rette fig efter det Organ, der lider ved det forøgede Blodtillob, fom Hjernen, Leveren, Milten (ftrar efter ſterk Løben), Kjons— organerne, Lungerne. Strømmer Blodet faaledes til Bry— ſtet, mærkes beklemt Aandedret, Kortaandethed, Hofte, og i højere Grad Blodſpytning. Trykker Blodet i hoi Grad, fan opftaa Svimmelhed og Apoplexi. Naar ſaadanne Congeſtio— ner varer i længere Tid, fan Følgen blive Betændelfe eller en Forandring i Organets Struftur og Funktion, organiffe Sygdomme. Derfor er det af Vigtighed itide at ſoge Midler mod ſaadanne Congefttoner, der ſynes at ffulle blive en Vane. Imod de mere forbigagende Congeftioner anvender man afledende Midler, ſom Fodbade, Surdeig; mod Congeftioner til Hovedet Igler, Træfmidler, folde Omſlag, Styrtebade ofv. Ofte hæves de af fig felv uden Følger. Men naar de jevnlig indfinder fig og er forbundne med Tegn paa det an- grebne Organs forftyrrede Funktioner i længere Tid, da maa man omhyggelig opføge Aarſagen dertil. Maaffe ligger den blot i feilagtig Diæt, f. Er. for megen Spiritus eller DI, altfor fede Spiſer, altfor kraftig Føde, eller i for ſtorke Le- gemsanftrængelfer eler Aandsarbeide, eller maaffe i altfor lidt Arbeide og Bevægelfe, eller maaffe i en uhenſigtsmesſig Klædedragt, ved Strammen og Snøren, ved for varm Ho— vedbedekning ofv. Det er da Ting, fom man jo før jo heller maa raade Bod paa; men hvis Grunden er en organiſk Feil i Hjertet, i Blodeirkulationens Centrum, da er Udſigten min— Dre gunſtig. " Congeſtioner til Hovedet er almindeligſt hos Børn og i Ynglingsalderen, hvorfor Hjernen i den Tid ikke maa an— ftrænges for meget. Til Bryſtet er de hyppigſt i Ynglings— alderen, netop i Udviklingsperioden, hvorfor Levemaaden maa indrettes derefter. Congeſtioner til Underlivet er derimod — 289 — iſer i den modnere Alder, derfor Hemorrhoider, Blodſtyrt— ninger fra Livmoderen ofv., hvorfor Diæten maa reguleres, da i den Alder Fraadferi og Vellevnet er hyppigere end i de andre Aldere. Delirium tremens, Drankergalſkab, er et eiendomme- ligt Delirium, der fremkaldes ved Misbrug af fpirituøfe Drikke. De medfølgende Symptomer er Sovnloshed, Fan⸗ tafier og forffjelige Syner, Zittren i alle Lemmer, ifær Hæn- derne, Uro, med eller uden Feber. Enten er Patienten lyftig og godmodig, eller raſende og malicieux; Fantaſierne dreier fig ofte om Mordere og Politi, der forfølge ham; han gjør de Bevægeljer, ſom han er vant til ved fit daglige Arbeide, og er uhyre aktiv. Han fer Fluer, Myg, Fugle, Mus og andre Dyr rundt omfring fig og griber efter dem; han piller paa Klæderne eller i Luften; han hører Muſik eller Lyden af Blæft og Regn 0. desl. Som ofteft fjender han fine Nær: meſte, men fun forbigaaende. Udfeendet er forftyrret og vildt. Men de væfentligfte Tegn er Søvnløshed, der ofte fan vare" uafbrudt i flere Døgn, og Ryſten paa Hænderne. Aarſagen til Sygdommen er ſom fagt overdreven Ny— delfe af Spiritus, iſer Brændevin, Whiſky, Brandy 0. Lign., og det er fjeldent, at Sygdommen opftaar uden Forløbere i flere Dage eler længere Tid. Omgivelſerne mærker nok, at der foreftaar Noget. Sygdommen udbryder derefter pludſe— lig, enten efter en Sindsbevægelfe eller Forkjolelſe, eller efter en ufædvanlig Dofis Brændevin. Ofte optræder den, naar Drankeren tilfældig angribes af en alvorlig Sygdom eller efter en legemlig Læfion. — Bin og Ol pleier fjeldnere at fremkalde Sygdommen, og i Vinlandene er den næften ukjendt; derimod er den hyppigere ide Lande, hvor Brændevin nydes almindeligt, i denordiffe Lande og her. Jo bedre Bræn- devin Drankeren er forfalden til, defto fenere pleier han at angribes af Sygdommen. Naar Drankergalſkaben udbryder hos Vindrikkere eller hos dem, der er forfaldne til Rum eller Cognak, pleter den ogfaa at optræde med mildere Cympismet. — 290 — Efter de anførte Tegn paa Sygdommen er det tydeligt, at det ev Hjernen, der lider, og deraf er det klart, at Syg— dommen maa have en ſtor Indflydelfe paa Menneſkets hele Perſonlighed. Hans Aandsevner fløves, hans Hukommelſe taber fig, hans Arbeidslyſt bliver mindre, og efter et ſaadant Anfald reiſer han fig fjelden igjen. Sygdommen vender let tilbage, naar Patienten ikke ved det forſte Anfald har faaet en faa alvorlig Paamindelſe, at han aflægger fin Bane. Dog raader vi, at han i Almindelighed ikke pludfelig opgiver alle Spirituoſa, men heller efterhaanden, for at vænne fin Natur dertil, da man har Exempler paa, at Delirium tremens er udbrudt ſom Følge af den pludfelige totale Afholdenhed. Un— dertiden træffer vi Drankere, fom vi friftes til at tro ſtedſe har Delirium tremens i en ringere Grad; de har aldrig nogen rolig Søvn, deres Hænder ryſter, de befinder fig ilde, er aandsfløve ofv, Saadanne Perſoner undgaar maaffe et hef- tigt Anfald, men lider virfelig af en chroniſt Delirium tre- mens eller ”gaar i en ſtadig Rus”, der ender med Vatterfot eller komplet Fjolethed og Døden. Naar Drankergalſkaben helbredes, er det altid under en fritiff Søvn. Naar der efter flere Dages Forløb indfinder fig en flere Timers Søvn, fan man være vis paa, at Patien— ten vaagner ſom et andet Menneffe, og derfor gaar hele Ku— ren hovedfagelig ud paa at fremkalde denne, for derved at give Hjernen en Hvile ovenpaa den foregaaende Storm. Naar vi ovenfor fagde, at Vindrankerne ſſeldent fif Delirium tremens, vil vi dog iffe garantere dem, og for at de iffe af den Grund ffal lade Fem være lige, henvife vi dem til Artiklen: Drukkenſkab og Drikfeldighed, hvor de vil finde, at denne Laft altid har Straffen lige efter fig. Hos Fruentimmerne er Sygdommen vel fjeldnere, men den opftaar lettere hos dem, da de taaler mindre og, naar de for— falder til Drik, altid berujer fig i Brændevin. Da Brændevi- nen er den hyppigfte Aarfag, er det ogfaa den fattigere Be— folkning, der ofteft afgiver denne Slags Patienter. Blandt de RigesPrærogativer er ogſaa det, at kunne forfalde til Bin, — 291 — Diarrhoe, Durklob, er en altfor hurtig og altfor rigelig Afføring. Ofte er det en gavnlig og kritiſk Udtom— melfe, hvorved Naturen føger at bortffaffe ſkadelige Stoffer, f. Er. efter ffadelige Fodemidler og Drikke, og i flere Syg— Domme vender Sundheden førft tilbage efter en rigelig Affø- ring. Aarſagerne er utallige, almindeligſt Diætfeil, efter Nydelſen af ffadelige Ting, umoden Frugt, fur Melk, furt Ol, altfor uensartede Spifer, der ellers hver for fig taales godt. Ofte hæves denne Diarrhoe af fig ſelv; hvis ikke, giver man et Afføringsmiddel, for at udtømme de ffadelige Stoffer. Lægfolf undrer dem tidt, naar der imod Diarrhoe anordner amerikanſtk Olie eller deslige, fordi de ikke ved, at der netop findes Stoffer i Maven, der vedbliver at virke Di— arrhoe, naar de ikke ffaffes bort. Derefter lader man Pa— tienten drikke Salep, Risvand, Havreſuppe, ſpiſe Vandgrod, Wg oſv. Helſt maa Diaten indffrænkes til Havreſuppe eller Salep og fint Brød; ingen Rugbrød og hverfen The eller Kaffe. Naar der med Diarrhoen er forbunden Kolikſmerter, Kneb, er Camillethe henfigtåsmæsfig, eller 30 Rhabarberdraa— ber med 10 Hoffmannsdraaber ofv., fom under Colik er om- talt, At bruge en bitter Snaps ftrar, naar Diarrhoe ind- finder fig, er utilraadeligt. Naur Forfjølelfe har fremfaldt Diarrhoen, maa Pa— tienten holde Sengen, drikke Hyldethe eler Camillethe og føre ſamme Diæt fom ved en anden Diarrhoe. Naar Diar— rhoen hyppig indfinder fig, tilfyneladende uden nogen Grund, maa man ikke forſomme at bruge ftræng Diet. Diæten maa i enhver Henfeende reguleres; maaffe ligger Feilen i For: doielſen eler i en ſygelig Tilftand af Tarmkanalens Slim— hinde, og da maa Patienten underfafte fig en længere Kur. Han maa gaa med Flanels Mavebind og felv være opmærf- ſom paa, hvad han fan taale. — Ved forandret Opholdsfted er man ofte udſat for Diarrhoe, da den forandrede Levemaade og det uvante Vand betinger den. Ligeledes paa Søreifer, hvor man da maa undgaa enhver Forfjølelfe. — Hos Børn har Diarrhoe i Reglen Intet at betyde, naar Barnet ellers — 292 — befinder fig vel; ofte er den endog gavnlig. Men naar Bar- net taber Kræfter, er uroligt, ikke vil patte, da maa man tage Henſyn til Moderens eler Ammens Melk (kfr. Diegivning og Tandbrud). Diegivning. Det er i Naturens Orden, at Moderen felv ammer fit Barn, og hun bør fun lade fig afholde derfra, hvis hun mangler Melk, eller Bryftvorterne er for ſmaa og ubrugelige, eler naar hun lider af faadanne Sygdomme, der efter Lægens Mening vil have ſtadelig Indflydelſe paa det diende Barn. Da Modermelken altſaa bliver Barnets førfte Næring, er det en uafvifelig Pligt for Moderen, at hun for- bereder fig til Diegivningen og, faalænge den varer, iagttager Alt, hvad der fan gjøre Mellen faa velgjørende for Barnet fom muligt. . Før Fodſelen bør hun i flere Maaneder vaffe Bryftet med Band eller Spiritus og Band, henimod Borten, og hvis Borten ligger tilbagetruffen, jevnlig føge at træffe den frem, enten ved at lade en Anden fuge den frem, eller felv gjøre det ved egne dertil indrettede Apparater. Bryſterne maa holdes varme og beſkyttes mod Tryk af Klader eller Snørliv, og Bryſtvorterne bedekkes med Bortebriffer af Træ eller Horn. Efter Fodſlen fan hun, ſaaſnart hun er kommen lidt til Kræfter, efter nogle Timers Forløb ſtrax forføge at lægge Barnet til. Vel er det ofte forgjæves, men Barnet vænnes dog til Bryftet, og jo før det tager fat, deſto bedre er det, da den førfte Modermalk virker afførende. Der hører i Begyn— delfen lidt Taalmodighed til, inden Moderen faar det rette Haandelag, men det lærer Pvelfen fnart, og naar Barnet førft nogle Gange har fuget, gaar det fenere af fig felv. J de førfte Uger maa Barnet lægges til, faa ofte det vaagner, men ſenere maa man indføre en vis Regelmasſighed, f. Ex. 3die eller 4de Time, fjenere fun 3 a 4 Gange om Dagen, for at Bryſterne fan faa Tid til at fylde fig, og itide ſoge Konen at vænne det til fjældnere at patte om Natten. Naar Barnet falder i Søvn ved Bryftet, maa man lægge det fra fig, da det er ufundt for det at beholde Vorten i Munden, idet Mælfen — 293 — løber til, bliver fur i Munden og forvolder Kolik og Diar— rhoe. Helſt lægges Barnet ned i fin Vugge, da man iffe fjældent fer Exempler paa, at Moderen falder i Søvn og ta- ber Barnet ud af Sengen eller trykker det ihjel. — Hun maa pasſe ftadig at ſtifte Bryſterne, ſelb om den ene Bryftvorte fulde fmerte paa Grund af Hudløshed, for at ikke Mælfen ffal anſamles for ftærft i det ene Bryſt, og give Anledning til Knuder, Betendelſe og Bylder. — Den bedfte Stilling under Diegivningen er, naar Moderen lægger fig halvt paa Siden og halvt paa Ryggen, ftøttende fig paa Armen, og naar Barnet ligger horisontalt ved Siden af hende. Naar Mo— deren er oppe, bøier hun fig forover, men maa have Støtte i Ryggen, og lader Barnet ligge paa Sfjødet. Hun maa førge for, at Barnets Næfe er fri, for at det fan faa Luft. Før Barnet lægges til, maa det have Tørt paa, hvis det er vaadt, for ikke at forkjole fig, og det maa ikke vokkes, for at komme til Bryſtet. Ofte hører der megen Udholdenhed og Taalmodighed til, inden det vil gaa, men ofteft naar man dog Maalet. Et af de værfte Tilfelde, naar der forreften ikke er noget i Veien med Malken, er hudløfe eler fprufne Bryſtvorter. De dermed forbundne Smerter fan ftige til en næften uudholde— lig Heftighed, og der hører unægtelig Overvindelfe til des— uagtet af vedblive at give Bryſt, ifær naar det ikke bliver ved Hudloshed, men der tillige kommer dybe Revner og Saar. For at forebygge disfe Tilfælde maa man flittig vadſke Vor— terne, baade før og efter Barnet lægges til, og altid iforveien aftørrre Barnets Mund og Tunge med en Svamp eller en Linnedlap for den vedhængende Slim og Trøffe. Kan det ikke forebygges, bruger man Vaſkning af Havreſuppe og Blyvand eller pensler med en fin Olie, Kollodium eller Perubalſam, og hjælper det iffe, maa Lægen afgjøre, hvorvidt Diegivnin- gen fan fortfættes, hvis den af ham anvendte Kur heller ikke frugter. Da Mælfen altſaa er Barnets enefte Næring, er det nod⸗ vendigt, at denne bevares faa fund fom mulig, men dette fan — 294 — fun fle, naar Moderen fører en fornuftig Diæt. Med Hen- fyn til Mængden af Mælfen fan der være for lidt tilſtede; hun maa da drikke flittig Havreſuppe i de førfte Dage, ſenere DI og Ploft, ao: Pl og Malk fogt ſammen og fiet, og imid- lertid give Barnet lidt Sukkervand eller Havreſuppe foruden Bryſtet. Er der for meget Malk, mere end Barnet fan nyde, maa hun drikke mindre, og hvis hun tillige er, hvad man kal— der ”blødmælfet”, maa hun lade fig af en anden ſtundom patte ud, Vigtigere endnu er Diæten. Hun maa afholde fig fra alle fværtfordøielige Ting, oppuftende, ffarpe, falte og jure Spifer; derimod nyde Mælfemad, Vandgrod, Byg— ſuppe, Ollebrod, Kjødfupper ikke for ſterke, kogt Fiſk og ferſk Kjod. Af Drikke undgaa hun alle de hidſende, og ikke fjæl: den har Barnets Død været Følgen af beruſende Drikke; der— imod holde hun fig til Band, Malk, The, PÅ og Havreſuppe. Chokolade, der er krydret, fan gjerne nydes. Hendes øvrige Levemaade maa være beregnet paa at ffaffe Kræfter, men hun vogte fig for at overanftrænge fig. Hun maa være mere Moder for fit Barn end Husmoder. Hun fan vel tage Del i de huslige Sysler, men med Forſig— tighed og fremfor Alt med Sindsro. Sindsbevægelfer, Wr— grelfer taaler hun ikke, Mælfen fan blive fordærvet, og hvis hun umiddelbart efter lægger Barnet til, rififerer hun Alt; hun maa ikke, fom faa mange Mødre, leve i en evig WEngz ftelfe for fit Barn. Efter Sindsbevægelfer bør hun derfor lade Bryfterne udmalke, og førft efter flere Timer atter lade Barnet tage Bryftet. Hun maa førge for ren Luft i Værel- ferne og ftadig føge den frie Luft, hvor hun bedft gjenvinder fine Kræfter; hun førge for at faa tilſtrekkelig Søvn og be- nytte Tiden, naar Barnet er roligt. Adſpredelſer maa hun vel nyde, men iffe tage Del i lange Aftenfelffaber. Endelig vogte hun fig ved alle Leiligheder for Forfjølelfer, holde Bry— fterne varme og tildekkede, og beffutte dem mod Tryk, ikke altfor fnart anlægge Snørliv ofv. Ethvert Ildebefindende maa Moderen ſtrax for Barnets Skyld føge Hjælp imod. Den daglige Stolgang maa hun ifær pasſe paa at holde ved- VW — 295 — lige. J Begyndelfen maa hun derfor bruge Lavement eller afførende Midler, fenere er det iſer Diæten, der ffal regu— lere den. Naar Moderen ikke fan eller vil felv give Bryft, maa hun forebygge Mælfens for ftærfe Tillob, bedætfe Bryſterne med Vat og indgnide dem med varm Olie, tage Lavement, føre en ſparſom Diet, drikke fun lidt og iøvrigt følge Læ- gens Forſkrifte. Naar Moderen ffal vænne fit Barn fra, har vi omtalt under „Afvenning“. Hun felv maa i den Tid nyde en meget letfordøielig Koſt, tage lette Afførings- midler, og paa denne Maade førge for, at Malkeafſondringen formindſkes. Tillige binde hun Bryſterne op, men pasſe, at de ikke lider noget Tryk; indgnide dem med varm Olie eller Kamferolie og bedæffe dem med Vat. Hun maa bevæge fig meget i fri Luft, undgaa Forfjølelfer og Sindsbevægelfer, ikke overanftrænge fig. Hvis Bryfterne ſkulde fvulme ſtarkt op, blive haarde, og Smerterne ftræffe fig op under Armen, fan hun lade noget Malk fuge ud. Vi maa endnu omtale en Forfængelighedsfag, der ikke er fiælden, naar der er Spørgsmaal, om en ung og ſmuk Mo— der ffal give Bryſt eller iffe. Baade Moderen og ofte Fa— deren frygter, at Ungdom og Skjonhed ffal gaa tabt under Diegivningen. Det er en almindelig Tro, og ofte høres Man: den forbyde fin Kone det. Hun fan være ganffe. rolig, og han fan være ganffe rolig, og han fan være mere ftolt af fin Kone, der foretræffer at være Moder for fit Barn fremfor at bevare hele fin Skjonhed. Bi fan forfifre de unge ſmukke Koner, at de ikke ffal komme til at bøde for deres Moder— fjærlighed. Det forftaar fig, naar hele deres Ungdom til- bringes med at være frugtſommelig og give Bryft, bliver For— holdene noget anderledes (kfr. ”Barnepleie”.) Diphtheritis, kfr. Halspine. Driffældighed, Drukkenſkab. Man behøver fun at have ſet Menneſket i beruſet Tilftand, eller felv engang følt Virkningen af en Hus, den ſaakaldte Katzenjammer, for at —— kunne begribe, hvor ſkadelig Indflydelſe en gientagen Beru— ſelſe og den ſtadige Brug af Spirituoſa maa have paa den menneſkelige Organisme. Den Berufede faar Kongeſtioner til Hovedet, Bevidſtheden tabes mere eller mindre, Tankerne forvirres, Stemmen fvigter, Legemet lyſtrer ikke Villien, Be— nene vafler, Hjernen lider; undertiden Kvalme, Opkaſtning, Beſpimelſe, Krampet, Raſeri, Apopleri ofv. Naar Ruſen er fovet ud, føler man en ubehagelig Smag, har Hovedpine, Mangel paa Appetit, er døfig og nedflaaet, øm i Lemmerne. Naar Ruſen gjentages hyppigere, bliver Tilfældene hyppigere og langvarigere, faa at Legemet maa lide mere og mere der— under, — Den Drikfaldige ødelægger lidt efter lidt fit Hel: bred. Hans Udfeende faar et eiendommeligt Udtryk, Anſig— tet bliver rødt og opdunſtet, iſer Næfen, eller gulblegt og ſmudſigt; Sveden ildelugtende, Mangel paa Appetit, Opſtod og Kvalmer, fun Lyft til pirrende Spiſer. Hovedet tungt, doſigt; Ulyſt til Beffjæftigelfe, Aandsevnerne fløves, Tem— peramentet forandres, han bliver vranten, trættekjeer, melan— folff. Efterhaanden fvigter Krefterne ham, uagtet han ofte bliver fed. Hænderne ryfter, og hans Laſt ender ofte med Drankergalſkab (kfr. Delirium tremens). Alle disſe Tilfelde er Folgen af den Indflydelſe, ſom ſtadig Brug af Spirituoſa har paa Organismen. De virker hidfende og inciterende paa Maven og Tarmkanalen, hvoref- ter Blodcirkulationen forſtyrres, Fordoielſen fvæltes, der op- ftaar chroniſke Underlivsfygdomme, fom Leverſygdomme, Hæ- morrhoider, Forfliminger ofv. Paa ſamme Tid afficeres Hjernen og Wervefyftemet. IJ Begyndelfen virker Spirituoſa i denne Henſeende oplivende og animerende, og Mange er forfaldne til Drik efterat have føgt paa denne Maade at vælte Aandsevnerne og Fantafien, men den næfte Følge deraf er en Dveranftrængelje, Mathed, Sløvhed, Tomhed, og det gaar jnart raff ned ad Bakke. Naar man førft er kommen ſaa— vidt, at man paa faftende Hjerte maa have fin Morgenſnaps for at fomme i Orden, da er man fnart færdig. Overhove— det er Intet farligere end den ſaakaldte Minutſnapſen, hvor — 297 — de fpirituøfe Drikkes ſtadelige Virkning ikke mildnes ved be- horige Fodemidler dertil. Imod den almindelige Rus er det bedſte Middel kolde Overgydninger. Man har forſogt Midler imod ſaavel at blive berufet fom imod Drikfaeldighed. Man be— rufes letteſt ved at drikke mange forffjelige Vinſorter imellem hinanden, ifær uden at fpife til. For at vænne Drik— fældige af med denne Laft, maa anvendes en moralſk Tvang, og der er ingen Tvivl om, at Afholdenheds- og Maadehol- denhedsſelſkaberne har ftiftet megen Nytte. Fra det Offent— liges Side maa kunne virkes Noget i den Henſeende ved Be- lønninger og Straffe, ved Tilfyn og Opmarkſomhed for Ung: Dommen og den arbeidende Klasſe; men fremfor Alt gjælder det, at ben Oriffældige lærer at indfe, at han ikke alene un— dergraver fit Helbred ved en dyriſk Lyſt, men at han gjør fig ſelv uſkikket til at opfylde de Forpligtelfer, der paahviler ham ſom Statsborger og Familiefader og nedværtiger fig felv i fine Medmenneſkers Agtelſe. — Man har forføgt at gjøre den Drikfeldige modbydelig for al Spiritus, ved at blande Brekvinſten i Spiritusſen, eler ved at lade en Mal eller Snog løbe fig ihjel deri, men det er Midler, der fun fan have en fortvarig Virkning. Hvor Wresfsolelſen ikke fan paavir- kes, bliver Laſten uhelbredelig. å Drukning. Den Druknedes Død er fremfaldt ved, at Bandet forhindrer Luften i at trænge ind i Lungerne. Om Døden forreften er fremkaldt ved Apoplexi, f. Er. ved Beru— fede, der falde i Vandet, eller ved en Befvimelfe ſom Følge af Sfræffen, eller ved at den Ulykkelige i fin Angſt har flugt en Masſe Vand, er et andet Spørgsmaal. Døden fan ind: træffe hos Nogle efter faa Minuters Forløb, medens Andre kunne bringes tillive efter endnu længere Tid. Kommer. der itide Hjælp, og Vedkommende endnu fun er ffindød, er Red— ning ofte mulig. Han maa da øiebliklelig tages under Be: handling, endogſaa under Transporten til et bekvemmere Sted. Hurtigft muligt befrier man Hals og Strube fra — 298 — Tryk. Man lægger ham paa helft høire Side, bøjer Hovedet lidt forover, for at Bandet fan løbe ud, og underftøtter Pan— den. Man fan flere Gange med Forfigtighed vende Legemet fra den ene Side til den anden med forte Mellemrum, efterat have renfet Munden for Slim, Mudder o. d. med Fingeren eller en Pennefjer eler med ſammenſnoet Halm. Herved bliver til- lige Svælget irriteret til Brekning. Kladerne maa aftage, Legemet aftørres, indhylles i varme Klæder og gnides med Børfter, Flanel, Linned, Eddike, Brændevin ofv. Undertiden fan en Aareladning være gavnlig, naar Patienten har været blodrig, men noget af det Nodvendigſte er at bringe Aande— Ddrættet i Gang. Det ſter bedft ved at efterligne Bryftets Bevægelfer,. Man lægger en flad Haand paa hver Side af Bryſtets nederfte Del og trykker Ribbenene ſammen og noget opad med nogle Sekunders Mellemrum, og afverlende løfter en Medhjælper begge Armene op, faa at de ligge paa hver fin Side af Hovedet, og fører dem udad ned til Siderne af Bry— ftet. Dette gjentages i længere Tid. Desuden fan man prøve at indblæfe Luft i Lungerne enten gjennem et Rør eller ved at ſette Munden til Patientens Mund. Naar Aande- brættet begynder, holder man op med disſe Tryk, Desuden holder man Salmiakſpiritus for Næfen o. d. Oplivelſesforſogene maa fortfættes endog i flere Timer, hvis der iffe findes Tegn paa virfelig Død, og man har Exempel paa Druknede, der er bragte tillive efter 5 Timers Forløb. JF Almindelighed antager man, 'at den Druknede, der fun har været indtil 5 Minuter under Bandet, fan frel- ſes, men at der ſaagodtſom intet Haab er, naar han har væ- ret over 15 Minuter i Vandet. Den gamle Skik at hænge den Druknede op ved Benene, rulle ham over en Tønde eller ryfte ham dygtig, for at faa Vandet til at løbe ud, er med Rette gaaet af Brug. Hvis den Druknede er taget op af iskoldt Vand og er frosfen, maa han ikke bringes i varm Luft. Dryppert, Gonorrhoe, fjendes paa Udflod af en tynd Materie fra Urinrøret, der pletter Linnedet grønt, for— — 299 — bunden med en vanſkelig og ſmertefuld Urinladning. Smer— ten taber fig dog fnart, naar Betændelfen er hævet, men der— for flaa man fig ikke til Ho, da Udfloddet fan blive meget langvarigt, fvælfende og ffadeligt. Den fremfaldes efter urent Samleie ved Smitte, og fan være af en godartet eller ondartet Natur. Foruden Lægebehandlingen, fom man iffe jelv ffal paatage fig, er Dieten af ftor Bigtighed. Man undgaa al Spife og Drikke, der irriterer Urinen; derfor nyde man ikke fede, fure, falte og kryddrede Spifer, Spiritus, PI, Kaffe, undgaa for megen Bevægeljfe, men nyde derimod me— get Mælf, The, Havrefuppe o. d. Man vaffe desuden Lege— met flittig med koldt Band. For at forebygge Svulft i Pun— gen bærer man Pungbind. Kommer der Hævelfe eller Svulft i Lyffen, maa man holde fig i Sengen. — For at undgaa Smitten, raader man, før og ftrar efter Samleiet at bade Lemmet med foldt Band, Brændevin, Blyvand eller deslige. Dryppert-Materien fan ofte ved Uforſigtighed fremkalde en far— lig Dienbetendelſe, der fræver hurtig og kraftig Legebehand— ling. Den faafaldte Efterdryppert er meget langvarig, og man har Exempler paa Patienter, der formelig er blevne hy— pochondriſke af WÆngftelfe under denne haardnaftede Sygdom. Ofte har Drypperten iffe fit Sæde i Urinrøret, men be- ftaar i en rigelig Affondring af Materie under Forhuden. Denne har ofteft fit Udſpring fra Urenlighed, og hæves i Reg— Ten let ved Vaſkninger med koldt Band eller Blypvand. Un— dertiden fvulmer Forhuden ftærft op; da maa iagttages Ro— lighed og flittigt vaffes med Koldt eller bades med lunken Paagydning af ”fordelende Urter”. Dyspepſi, dyspeptiſk, Indigeſtion, faldes en— hver Forſtyrrelſe af Fordøieljen, der varer i længere Tid. De almindelige Symptomer er Mangel paa Appetit, Ildebefin— dende efter Maaltiderne, Forftoppelfe eller Diarrhoe, flet Smag i Munden, Opftød, Vinde, Kneb og Følelfer af Tryk— fen, Kvalme ofv. Hos Dyspeptiſke faar Anſigtet let en ufund Farve, og Udtrykket bliver lidende, og ofte forandres disfe Patienters Temperament; de bliver hypochondriſke, — eR gnavne, uomgjængelige og overdrevent ængftelige for deres Helbred. Det bedfte Middel derimod pleter at være en ftræng Diæt og Bevægelfe i Luften, Afverling i Arbeidet ell. Lign. Engelſt Syge, ſaaledes faldet, fordi den førft blev bekjendt i England i Begyndelfen af det 17de Aarhundrede, ytrer fig ved en fygelig Udvikling i Benfyftemet. Den begynder at ud- vikle fig hos Barnet i det andet eMer tredie Mar efter Fødflen, og vifer fig førft ved alle Tegn paa en flet Ernæring ; Bar: net trives ikke, det bliver blegt, Muſklerne flappe, Kræfterne mangler, Fordøielfen er forftyrret, enten ingen eller overdre- ven Appetit. Derefter begynder Benene at blive deforme, førft tykke om Fod- og Haandleddet (dobbelte Ledde), Benene boies udad eller indad, Armene ſynes lange, Benene forte, Rygraden bliver ffjæv, Bryſtbenet fremſtagende, Bakkenet fladt; Kroppen afmagres, Underlivet bliver derimod ftort. Alle disſe Feil kan dog med Aarene tildels hæves under en fornuftig Opdragelſe og Lægehjælp; Benene retter fig, eler Barnet bliver fun hjulbenet eler kalvekneet; men værre er — bet, naar Rygraden har lidt. Hvis Stjævheden har været i Bryſtet, fan Lungerne lide og give Anledning til Lungefvind- fot; har Bæffenet lidt, fan en tilkommende Fodſel blive be- fværlig eler umulig. Aarſagen til Sygdommen fan være Alt, hvad der i Bar— nets førfte Leveaar forhindrer dets Nering og Udvikling, daar— lig Opfoftring, forſomt Pleie, Moderens ufornuftige Leve- maade, Urenlighed, for mange Melſpiſer, Melpap, flette og fugtige Boliger, Mangel paa Luft ofv. Men Sygdommen Tan ogfaa være arvet af Forældre, der lider af ſamme Syg: dom eller have i høj Grad Kjertelfyge, er fyfilitiffe Mer har debaucheret ſterkt. Kun naar Aarfagerne fan hæves, vil Sygdommen kunne helbredes. Derfor er det ofte nodven— digt at ſtifte Amme, forandre Fodemidlerne, ſtifte Bolig, lade Barnet komme i Luften, bruge Bade, Maltbade og Søbade, Renlighed fremfor Alt, — nærende Koſt, Kjødfpifer, FifÉ, — 301 — Ris, Salep, Gemyſe, PI, Ollebrod, Hvedebrød, — Klæde dragten varm, uldent Toi — legemlig Bevægelfe, men uden at overanftrænge Barnet; det maa ikke forceres til at gaa, førend Benene fan bære; det maa bæres, kjores i Luften ; fpi- rituøfe Gnidninger over hele Kroppen; — ligge paa Ma— dratſer af Mos, Bregner eller aromatiffe Urter — Adſpre— delfer og ikke for megen Aandsanſtrengelſe. Den øvrige Lægebehandling maa overlades Lægen, men det er nødvendigt, at Forældre har et ſtedſe vaagent Pie for Barnet, hvis de vil vente at fe det ftærkt og fundt jom Voxen. Er Sygdommen forbunden med SKjerteljyge, veneriſk Syge ofv., er Udſigten til Helbredelfe mindre gunftig. Epilepſi, Slag, Krampeflag, Fang, ytrer fig ved, at Patienten taber Bevidſtheden, ſtyrter om, kaſter Hovedet til alle Sider; Anſigtet bliver rødt og opfvulmet, eller blegt, Dinene ruller eler ftaar ftive, han ffjærer Tænder, Fraaden ftaar for Munden, Arme og Ben kaſtes voldſomt om, Hen— derne knyttes; Patienten fan ofte ikke holdes af Flere; Aan— dedrættet befværligt, fnorfende eller rallende. Et ſaadant Anfald varer 10—20 Minuter, undertiden endnu længer ; det har ofte Forløbere, ſom Svimmel, Sufen for Prene, Gni- fter for Dinene, Trykken for Bryſtet, Angſt, og ofte en eien- dommelig Fornemmelſe op til Hjernen, ligeſom en elektriſk Strøm, en Vind eller Træfning. Det er deftoværre en ofteft uhelbredelig Sygdom, der fun giver Haab om Helbredelfe, naar man fjender Aarſagen, og naar denne fan hæves. Ofte er den arvelig og da ofteſt uheldbredelig. Naar den gjentager fig — undertiden fan den Ulykkelige faa Anfald daglig eler flere Gange om Dagen — da efterlader den Lamhed i Lemmerne, Slovhed, Aandsſpvok— kelſe, Fiollethed, ſom en Følge af Hjernens Lidelſe. Naar Den derimod fun kommer en enkelt Gang, efter Skrok, Sinds⸗ bevægeljer, i en Rus ofv., da er den mindre farlig. Efter Udfvævelfer, iſer Onani, er Haabet om Helbredelſe ringere. Sindsbevægelfer, legemlig og fjælelig Overanftrængelfe, Overfyldning af Maven, Udfvævelfer i Kjønslivet fan frem- — 302 — falde et Anfald. Derfor maa disſe Leilighedsaarſager undgaaes. Under Anfaldet maa man, inden der kommer Lægebjælp, førge for, at Patienten ikke under fine voldſomme Bevægel- fer fommer til Skade, men paa den anden Side maa man dog heler iffe holde ham altfor faft, eler ved Magt føge at vrifte Hænderne op, For at han ikke ſkal bide fig i Tungen, maa. man bringe Noget ind mellem Tænderne, en Ske, helft en Træffe, Linned, en Prop e. d. Man ftænfe ham med foldt Vand, eller hælde ham det over Hovedet, loſe Alt op, der ftrammer, Halsbind, Benklæder, Seler, Snøreliv 0. d., førge for frift Luft. Hvis Anfigtet blusſer, Mandedrættet er meget befværligt, Dinene udfpilede, fan man førge for en hurtig Aareladning. — Hos ſmaa Børn maa lægges Koldt paa Ho— vedet, man holder dem hen for et aabent Vindue, loſer Alt op om dem og føger jo før jo heller Lægebjælp. Epilepſi er en af de førgeligfte Sygdomme, da den, der lider af den, vanffelig kommer i nogen Stilling og vanſkelig fan paatage fig noget Anſvar; Aandsevnerne ſloves, og des— uden har han den førgelige Udfigt at forplante Sygdommen paa fit Afkom, hvorfor det aldrig burde tillades Epileptiſke at indgaa Wgteſkab. Iblandt Landalmuen kaldes Krampeſlag almindelig Fang, og man anvender der mange kunſtige og taabelige Midler imod ”den faldende Syge”, fom den ogſaa kaldes. Saale— des er det f. Er. Brug at drikke en Henrettets varme Blod, eller fpije Lus paa Smørrebrød, iffe at tale om Signen og Maalen, der forreften af alle Overtroiffe bruges mod næften alle Sygdomme. Faareſyge herſter ofte epidemiſk, ifær Foraar og Efteraar i fugtigt Veirligt. Den beſtaar i en Havelſe af Kjertlerne foran Oret; Svulften fan udbrede fig over hele Halſen og Hagen og ajøre Anfigtet uformeligt. Den er ofte forbunden med Feber og vanffelig Tygning og Synkning, da Kjertlerne inde i Halſen famtidig fan fvulme, Den opſtaar ofteſt — 303 — pludfelig og varer fra faa Dage til 14 Dage, men er i Reg— len uden Fare og ender ofte af fig felv, naar Patienten op— holder fig i Varme. Jalfald fan bruges Krydderpoſe og fveddrivende Midler, ſom Hyldethe; men ved Uforfigtighed fan den blive alvorlig ved at flytte fig til Pungen, Bryfterne eller endog medføre Hjernebetændelfe, i hvilket Tilfælde Svul⸗ ften da pludſelig forfvinder og afloſes af heftig Feber, Sovn— løshed, Fantafier og Bildelfer. Feber giver fig tilfjende ved hurtig Puls, Kuldegysnin- ger og forøget Varme, Torſt, Tørhed i Munden, Hovedpine, Mathed, urolig Søvn, Mangel paa Appetit og almindeligt Ildebefindende. Disje Tilfælde er fælles for alle Febre, men foruden dem fan Feberen være forbunden med utallige Tilfælde, der afhænger af de Organer, der nærmeft er an- grebne, af de Aarſager, hvoraf den er opftaaet, og af Patien— tens Konftitution. Den fan være let og forbigaaende eller langvarig og tærende; den fan komme tilbage til beſtemte Ti— Der med frie Mellemrum (Koldfeber); den fan viſe Tegn paa Forſtyrrelſe af Fordøielfesorganerne (gaftriff Feber, Galde— feber), af Hjernens Funktion (Nervefeber), af Hudſyſtemet (Maslinger, Sfarlagensfeber, Rodlinger, Kopper o. fl.). Den fan følge med Betændelfe i de enkelte Organer fom et Tegn paa, at hele Organismen lider. Den fan opftaa af Forkjolelſe, af Sindsbevægelfer, af overdreven Varme, af Alt, hvad der fætter Blodet i en unaturlig Bevægelfe, og Blodets “Opbrusning“ er netop Grundaarſagen til Feber. Den fan ofte betragtes ſom en Beftræbelfe af Naturen for at udſkille ffadelige Stoffer af Legemet ; derfor ender den of— teft med en kritiſt Afſondring, ſom Sved, Bundfald i Uri- nen, Diarrhoe, Opfaftning o. d. Alle disfe Forſtjelligheder fommer vi til at omtale under de nævnte Arter af Feber; her Can vi fun omtale Feberen i Almindelighed, naar den er til- ftede uden nogen Forbindelfe med Sygdommen i de ædlere Organer, fun ytrende fig med de før omtalte Symptomer, hvilfet f. Er. er Tilfældet i den ſaakaldte Saarfeber, eller hvor der iffe fan opvifes nogen beſtemt Aarſag. — 304 — Paa Landet er det en almindelig Skik, ſaaſnart man "føler Feberen i Kroppen”, ftrar at krybe i Sengen, pakke fig ind i et Bjerg af Dyner, tage Nattrøier og Nathue paa, luffe Binduer og Døre, drikke en dygtig Snaps, en Portion ftærk Kaffe, Brændevin og PI ſammen, Aloe paa Brændevin, eller fpife fraftige Supper med Krytderier paa. Alt dette er tvertimod en ufornuftig Behandling. Luften bør være ren og kjolig, Driffen bør være kjolig og læeſkende, ſom koldt Vand. De mange Dyner gjør Hovedpinen værre, iftedetfor at Hovedet ffal være blottet. É Ide flefte Tilfælde helbreder Feberen fig felv ved Natu— rens Beftræbelfer, fom ovenfor er omtalt, men derfor er det nødvendigt, at man underftøtter Naturen, for at befordre kri— tiff Udtommelſe. Patienten maa holde Feberdiæt, det vil fige, drikke koldt Vand, Limonade med Citron, Appelſin eller Saft, Brødvand, Havrefuppe, tynd The med Citronſaft; ſpiſe Grynſuppe, Vandgrod, Ollebrod, Frugtſupper, Honſe— kjod, Duer og Suppe paa disſe, Fuglevildt, blodkogte Æg; af Frugter Appelfiner og Vindruer, og Frugtfompotter. — Naar man vil fremkalde Sveden, nydes Drikkene varme. Man undgaa hidſende Drikke, Brændevin, Vin, Kaffe, ftært The; og ligeledes hidſende Spiſer, ſom Krydderier, ſterke Kjødfpifer, Wrter, Kaal, Flæff og Sligt. Patienten maa holde fig i Sengen, Varmen i Bærelfet maa ikke overftige 12 Grader. Han maa have legemlig og fjælelig Ro; Værelfet maa iffe være altfor lyſt. Denne Diaet fan i alle Febre og Betændelfer følges med enkelte Forandringer efter Tilfældene, fom i Tyfus, Gigtfeber o. a. | Af Medifamenter man man, hvis man maa undvære Lægehjælp, give en Theſkefuld fjølende Pulver 3 Gange om Dagen, eller Salpeter opløft i Band, en Spiſeſke hver anden Time (et halvt Lod Salpeter i en PVægel Band) eller ”fur Mixtur“ i ſamme Doſis. Hvis Hovedpinen er meget ſtark, Anſigtet blusſende, Vildelfer, fan man fætte et Par Igler i hver Tinding, og derefter lægge folde Omſlag over Banden med koldt Vand eler Eddike og Vand, og Surdeig under Fod— — 305 — derne eller Sennepskager paa Læggene. J Reglen gjør man bedft i at give ſtrax et Afføringsmiddel, ſom engelſk Salt, ijær naar der er gaaet en Dag uden Stolgang. Naar der i Omegnen herffer en Epidemi af Skarlagens— feber, Mæslinger eller deslige, maa man vente, at enhver Fe— berpatient, der iffe har havt Sygdommen før, ogfaa faar den. Paa Landet bruger man da ofte ſtrax at give den Syge, ifær Børn, varmt Ol eller Mjød i ftore Portioner for at drive Sygdommen frem, og naar faa Udflettet har viſt fiq, at lade dem gaa ud, ſom om nu al Fare var overſtaaget. Mu er netop Faren forhaanden, og Mange har maattet bøde med Livet for en ſaadan Taabelighed. Man lade den Syge blive i fin" Seng, og ialfald lade ham faa en fvag, fveddrivende The, førge for Aaabning og behandle Feberen fom fædvanlig. Fedme er vel iffe nogen egenlig Sygdom, men dog en Sygelighed, der er betinget i en abnorm Stofverel og hindrer Organerne i d reg normale Funktioner, Den meget Korpu— lente er i Reglen meget fortaandet, transpirerer meget og har ſteerk Appetit; Blodet ftiger ham til Hovedet. Aarſagerne er Nydelſen af for mange og for fede Spifer og Driffe, PI, Magelighed og Dovenſkab, Mangel paa Arbeide; men ofte er Anlægget medfødt. Ugifte Fruentimmer og Koner uden Børn bliver let fede, For Mange er det en hel Livsopgave at blive af med deres Korpulence, og ofte uden at naa Maalet. Det Eneſte, der undertiden fan hjælpe eler ialfald forebygge endnu ftørre Fedme, er en frugal og ftræng Diæt, Vand i ftor Mængde, dygtig Bevegelſe og legemligt Arbeide, aande- lig Beffjæftigelje, fort Søvn, tidligt op om Morgenen og aldrig ligge paa den lade Side; Gymnaſtik; Søbade flittigt. Den befjendte Bantings-Kur, der beftaar i at undgaa alle fede, mel: og ſukkerholdige Spiſer, fom Brød, Melſpiſer, Poteter oſv., og derimod holde fig næften udelukkende til Kjød og Fiſk, fan vel i Reglen fremkalde en endog betydelig Afta- gen af Fedmen, men den angriber ofte Fordøielfen, og ialfald har den ikke varige Følger, At drikke Eddike og ſpiſe ſure Sager fan vel gjøre mager, men det giver et ſygeligt Udfe- — 306 — ende, fordærver Fordpielfen og giver ofte Anledning til Tæ- ring. Det er altfor dyrt betalt, da det ofte endog fun gjælder hos de unge Damer om en ſmakrere Taille, Flod, det hvide, er en fygelig Afſondring fra de fvin- delige Kjonsdele, der fan være ti ftærfere eller mindre Grad, enten medførende Hudløshed eller ikke. Naar det er i høi Grad tilftede, er det fvæffende, og det maa ikke betragtes med Ligegyldighed, da Grunden til det ofte fan være en organift Fetl, hvorpaa der itide maa raades Bod. Under almindelig Svæftelje, i Blegfot, efter alvorlige og langvarige Syg— domme, efter Blodftyrtninger, efter Udfvævelfer, Uregelmæs- fighed i den maanedlige Renſelſe ofv., er det almindeligt. — Ofte findes ingen ſpeciel Grund at opdage, men Lægen vil i Reglen funne opdage og hæve den. En fornuftig Opdra— gelje, fund Levemaade, Bevægelfe i fri Luft og Renlighed i den tidlige Ungdom vil ofte funne forebygge det, og de ſamme Betingelfer er det nødvendigt at opfylde, for at hæve det. Fornemlig er Søbade, Bevægelfe i Luften at anbefale, og indvendig bruges de almindelige Jernmidler. Cr det i høi Grad tilftede og gjør hudløs, vil det være godt at fidde over Dampent af Kamilleblomfter, paagydte kogende Band eller Malk. Bi fan ikke andet end alvorlig fraraade Vedkommende, af falſk Undfeelfe at ffjule denne ſygelige Tilftand, der ved itide at behandles ofte let fan afhjælpes. Fnat kjendes paa ſmaa Blegne med en gjennemfigtig Bæffe, omgiven af en rød Rand og forbunden med ftært Kløe, ofteft paa Haandleddet, Knæleddet og mellem Fin— grene. J hver Puftel findes et lille Inſekt, den ſaakaldte Fnatmidde. Det er en fmitfom Sygdom ved Berørelje, men er let at hæve, naar den ikke har varet for længe eller er for udbredt, ved Indgnidning af Tjærefalve Morgen og Aften paa de angrebne Steder, eler af ſterk Sæbe hver Aften faa længe, til man føler en Brænden i Huden, og førft den føl- gende Morgen afvaffes den — eller ved en Blanding af 1 Del Svovlblomfter med 2 Dele Sæbe. Fnat er iffe, — 307 — ” fom man ofte tror, en ”indvendig” Sygdom, og fan iffe helbredes ved indvendige Midler. Den Syge maa naturlig; vis afſondres, og hans Sengklader fenere udluftes og afdam— pes. Helſt maa Patienten behandles i et Hoſpital, for ikke at fmitte fine Omgivelfe, tilmed da Kuren der fan tilende- bringes i faa Dage. Det nyere Middel mod Fnat, Petro— leum, har ikke fvarer til Forventningen, da det ikke ſikkert dræber Fnatmidden, og da mangen Hud ikke taaler det. Paa Landet pleier Befolkningen at være meget ligegyl— dig med denne Sygdom, fom den anfer for ”en fund Syg— dom”, og fom udbredes ved Urenhed. Let bedfte Middel til at forebygge Smitten er Renlighed i Huſet, flittig Vaſken og Skiften Linned. Fnat er ogfaa en af de Sygdomme, der paa Landet behandles eller rettere mishandles af Kvaflfalvere, idet disſe Kunſtnere anordner f. Er. Salver med Merkurial eller Arſenik, hvorved de kan fremkalde Sygdomme, der er langt værre end Fnat. Fodſped er et af de Onder, der har deres gode Sider for den, der lider deraf, men er ubehagelig for Omgivelſerne, og Fan ved at undertrykkes, give Anledning til farlige Syg— domstilfelde, fom Lamheder, Epilepſi, Dovhed, Betændel- fer, Gigt ofv. Som ofteſt er de, der lide af Fodfved, raſke og ſterke, fom om denne Afſondring var en Afleder for Syg— Domme, men de er daarlige Fodgjængere, da Fødderne Tet bliver hudloſe. De maa være meget forfigtige, for iffe at for: kjole Fødderne. De maa altid bære uldne Strømper, ſom hyppig maa fliftes, baade Vinter og Sommer, bruge Fodbade med Forfigtighed, og iagttage Renlighed. Al bruge folde Fodbade mod Fodfved, maa alvorlig fraraades. Forblodning, Hæmorrhagi, naar en ſtorre Pulsaare eller Blodaare er overffaaren, har vi omtalt tidligere, men ofte fan et mindre betydeligt Saar bløde ufædvanlig ftærtft og længe. Man maa udfætte Saaret for den folde Luft, bade det med foldt Band eller Eddike og Vand, eler ſtro Pulver af Allun, Harpir eller Gummi arabicum paa ; eller paalægge — 308 — Fyrfuamp, MWyggehvide, Spindelvæv eller, hvad man ofteft har ved Haanden, Tryfpapir og anbringe et Tryk paa Saaret ved en ſammenlagt Kompres. Et godt Middel er Bomuld, dyppet i Kollodium. Dette maa igjen opblødes, før det ta- ges af. Naar en Blødning ftandfer af fig felv, ffer det ved at Blodet ved Luftens Indvirkning ſtyrkner og ftopper de fmaa Mareaabninger. Man maa derfor iffe for tidlig borttage Blodſkorpen. Med Henjyn til Forblødninger af indvendige Organer kfr. Blodſtyrtning. Forbrending fremkalder en Betændelfe, og denne er mere eller mindre heftig, ligefom den dermed forbundne Smerte, og mere eller mindre udbredt i Omfang eller Dybde, i Forhold til det brændende Legemes Natur. Faſte Legemer, glødende Jern o. d. fremkalder en dybere Betændelfe; fly: dende en mere overfladiff, men ogfaa mere udbredt, og af disſe fogende Vand en ringere Grad end kogende Olie. — Enten indffrænfer Forbrændingen fig til en let Rodme eller Svulft, eller er forbunden med Blaſer, eller Overhuden er ødelagt og Brandfaar tiljtede, eler Delen forfuller, f. Er. ved at iræde i ſmeltede Metaller. Naar Forbrændingen er i meget ftor Udftræfning, over det halve Legeme, er den farlig og fan ofte være dødelig. Behandlingen i førfte Dieblik beftaar i en hurtig An— vendelfe af foldt Vand, der hyppig ffiftes, Eddike og Vand, Blak; eleriat bedekke Stedet med Bomuld eller mid Kollo— dium; eller med ffrabede, raa Poteter eller Gulerødder. — Helvedften, opløft i Vand, er et fortrinligt Middel, men det fan fun af Lægen ordineres. Hvis der er ſtore Blafer, op— klippes disſe, og Fugtigheden udtømmes, men Overhuden ffaanes. Er der eller kommer ſenere Supporation, da er det bedfte Bademiddel Linolie og Kalkvand, ligemeget af hvert, eller det befjendte Husmiddel, WÆggehvide, der tilberedes ved at ſammenrore WÆggeblommer med Linolie; men i ſaadanne Tilfælde er Lægehjælp ofte uundværlig, da Forbindingen ofte maa være meget omhyggelig, fordi Arrene let ellers blive uformelige, og man rififerer at Delen forvorer, Det ſamme 2 300— er nødvendigt, naar Forbrændingen er i ftort Omfang, da den medfølgende Saarfeber fan være farlig. Bed indvendige For— brændinger, ved at drikke koghede Drikke, giver man bedft Mandelolie eler anden ren Olie. Ved Forbrændingen efter Krudterplofioner maa Krudtkornene omhyggelig udtages med Spidfen af en Naal. Hvis dette ikke lader fig gjøre, vil Bad— ning med varm Havreſuppe elev Havregrodsomſlag bidrage til, at de lettere kan tages ud. Forfrysniug. Naar man i langere Tid er udſat for en ſteerk Kulde, bliver man let doſig og føvnig, idet Nervekraf— ten lammes. Hvis man da giver efter for fin Doſighed, iſte— detfor at forcere fine Bevægelfer, eller at rande Bod paa Kul: Den ved varme Drikke, Brændevin og kraftig Spife, da tabes ſnart Bevidſtheden, og hvis ikke tilfældig Hjælp er ved Haan— den, fan denne bevidſtloſe Tilftand gaa over i Døden, idet Legemets Bæffer formelig fryfer til Is. Denne ſamme be- dovende Tilſtand fan ogſaa indtræffe pludfelig, naar man udfættes for en ſterk fold Blæft. Der er i Almindelighed iffe lidet Haab om at bringe en ſaadan ”Jhjelfrosfen” eller Skin— Død igjen tillive, men det maa ffe med Forfigtighed. Lege— met maa lidt efter lidt opvarmes, og derfor maa Patienten faa fnart ſom muligt bringes ind i et koldt Varelſe og gni- des med Sne, eller med Klader, Lagener, Linned o. d., der er dyppede i isfoldt Vand. Transporten og Gnidningen maa [fe med Varſomhed, for ikke at knakke de ffjøre, frosne Lemmer. Der dannes en Jsfforpe om Legemet (ligeſom naar man lægger et frosſent ble i koldt Band), og naar denne begynder at tø, da vender Varmen tilbage. Derefter gnides han med mindre foldt Vand, hvortil fan ſertes Bræn- devin. Naar Lemmerne bliver bøielige, bringes han i en fold Seng, hvor man vedbliver at gnide ham, holder ham Salmi— affpiritus for Neſen, og ftænfer koldt Vand i Hijertekulen. Naar Livet vender tilbage, bringes han i en varmere Tempe— ratur, man giver ham lidt Vin og en mild, fveddrivende The. Han bør holde Sengen, og hans Søvn ikke forftyrres. Man — 310 — har Exempler paa, at Menneſter efter flere Timers Skindod er gjenoplivede. por at ſikre fig mod den Fare at fryfe ihjel, maa de, der er nødfagede til at udfætte fig for Kulde, flæde fig varmt, i Uldent, beftryge Næfe og Pren med Olie eler Fedt. Skal man være til Heft, maa man helft omvifle Arme, Fødder og Stigboiler med Halm. Førend man gaar ud, nyde man næ- rende Fodemidler, drikke fig en Snaps og føge fenere ved raft Bevægelfe at holde Varmen vedlige. Børn, Oldinger og fva- gelige Perſoner er meſt udſatte. Enkelte Lemmer, der er meſt udfatte for Kulden, ſom Hænder, Fødder, Neſe, Kinder og Pren, fan let forfryfe, og der opftaar da, ligeſom ved Forbrændinger, en Betændelfe, der fan være faa heftig, at den gaar over i Koldbrand. Saa- danne frosne Lemmer er ftive og i høiere Grad bliver de blaa— røde, violette, marmorerede og vifer Tegn paa Koldbrand. — Fremfor Alt maa et frosſent Lem ikke bringes i Varmen eller i varmt Band, men derimod indgnides med Sne, iskoldt Vand, indtil Følelfen vender tilbage. Derpaa indgnides med foldt Vand og Brændevin, hvorefter Patienten fan bringes i et koldt Værelfe. Hvis det frosne Lem er blevet flet behand— let, med Varme, og derefter blevet rødt og opfvulmet, fan man fun ved Anvendelſen af Kulde forebygge Koldbrand. Forgiftning, kfr. Gift. Forkjolelſe er en af de hyppigſte Sygdomsaarſager, og fremkaldes ved en pludſelig Temperaturforandring, enten i Atmoſféren eller ved at det ophedede Legeme eller dets enkelte Organer udfættes for en Forandring i Temperatur, fom ved Træfvind, i ſterk Blæft, ved at blive vaad om Fødderne (me— get hyppig), ved fugtigt Linned eller fugtige Sengeklader, ved fold Drik og Spiſer, fom Is, naar man er varm ofv. Forkiolelſer opſtaar pludſelig; en ubetydelig Uforfigtighed fan fremfalde den, og Følgen fan blive farlige Sygdomme, naar Forkjolelſen ringeagtes. Sygdommen beftaar i Standsning af Hudens Virkſomhed, pludſelig undertrykt Sved, og dette har — 311 — tilfølge, at andre Organer maa overtage Hudens Funktion og derved lide. Hyppigſt er dette Tilfældet med Slimhin— derne, hvis Afſondring da forøges. Er det Naſens Slim— hinde, da opſtaar Snue; er det Luftrøret, da har vi en Bryſt⸗ fatarrh med Hofte, Opſpytning, befværligt Aandedræt ofv. (fr. Bryftfygdomme), og er det Mavens og Tarmkanalens Slimhinde, da opftaar Diarrhoer, Kolikſmerter, Betændelfer. Iſer er Forfjølelfer farlige, naar allerede en eller anden Syg— Dom er tilftede, enten i Huden ſom Skarlagensfeber, Mæs- linger 0. a., ba Sygdommen da vil fafte fig paa de indre Or— ganer, eller i Bryſtet ſom Lungefvindfot, elev under Men— ftruationen og Barſelſengen. Almindeligſt ytrer Forkjolelſe, Catarrh, fig ved Snue, Hoſte, nogen Feber, Slim for Bryſtet, ofte Smerter i Lem— merne, Hede i Hovedet, Ildebefindende og Madlede. Naar ikke alvorlige Tilfælde er tilſtede, kan vi fun tilraade Patien— ten at gaa tilſengs, drikke varm Havreſuppe, Bryſtthe, Hyl— dethe, et Glas Punſch, varmt PI med Sukker eller deslige, for igjen at fremfalde den forſtyrrede Hudvirkſomhed. Ikke Ale er i lige høt Grad udfatte for Forkjolelſer. Har man forfjælet fig allerede fom Barn, iffe været vant til Bevegelſe i fri Luft, til Bade og til at holde Huden ren, og fom ældre været altfor omhyggelig med at paffe fig ind eller holde fig inde, naar Veiret var lidt ugunftigt, da vil man ikke let taale Temperaturforandringer, naar man engang bliver nødt til at udfætte fig for dem. or at undgaa Forkjolelſer, maa man klade fig efter Aarstiden, men ikke altfor pludfelige Forandringer i Klæde- dragten, fornemmelig førge for altid at være tør og varm om Fødderne, ofte ffifte Strømper og (tørt) Linned, bevæge fig langſomt i Heden og raſk i Kulden, iffe have det for varmt eller foldt i Bærelferne. Naturligvis vogte man fig for Træt- vind i aabne Porte, for aabne Vinduer, ikke nyde for meget Is og Koldt, være forfigtig i Aftenluften, eler naar man ffal tilbringe Natten under aaben Himmel. Hvis man er tilbøielig til Forfjølelfer, er det ſedvanlig de ſamme — 312 — Organer, der ſtedſe angribes, og derfor maa disſe fortrinsvis beffyttes ved Halstorkleder, Flonel paa Bryftet, uldent Ma— vebelte, uldne Sokker, Galofder'o. d. Forkjolelſer er almindeligft i For: og Cfieraar og fan ofte herſke epidemiſk; de antager da fædvanlig en alvorligere Karakter, der udfordrer en ſeregen Behandling (kfr. In— fluenza). Forſliming kaldes den Tilſtand, hvori Slimhindens Af⸗ ſondring er forøget i en uſedvanlig Grad. Da Slimhinder beflæder den hele Vei fra Munden gjennem Bryſtet og Under- livet, og da Afſondringen fra dem iffe fan være ſygelig for- øget, uden at Grunden maa ligge i Blodblandingen, er det naturligt, at en forøget Afſondring maa have en iffe ringe Indflydelſe paa vort Befindende, ifær paa Fordøielfen, Det yttrer fig ved flimet Smag, belagt Tunge, Slim for Bryftet og Opfpytning, Mangel pan Appetit, Diarrhoe, Kraftloshed ofv. Naar iffe en ſaadan Tilftand itide raades Bod paa, li— der let hele Organismen derunder og giver Anledning til tæ- rende Feber, Slimfeber (kfr. Slimfeber), eller til langvarige Sygdomme i enkelte Organer. Aarſagerne fan være et i læn- gere Tid fugtigt og raat Veir; derfor er Slimfebre ofte epi— demiſke i fugtige Egne; endvidere flet og uſund Koſt, ifær Melſpiſer og ſſimholdige Neringsmidler i overdreven Grad, fugtige Boliger, Urenlighed, Udfvævelfer, Orm ofv. Sinds- ſtemningen og Temperamentet har ogſaa ſtor Indflydelſe. Sangvinikeren vil ſjelden lide af Forſliminger, hvorimod de hyppig findes hos den Phlegmatiſke. Forſtoppelſe, Obſtruktion. Der er ikke nogen be— ſtemt Regel for, hvor ofte et Menneſke ſkal have Stolgang. Medens Nogle har daglig 1—2 Udtømmelfer, ſynes det hos Andre at være Naturens Orden fun hveranden eller tredie Dag. En tilfældig Forftoppelfe, naar imod Sædvane en Dag eller to gaar over, har Intet at betyde, naar ikke andre Tilfælde kommer til, ſom Madlede, belagt Tunge, Underlivs— fmerter o. d. J den ældre Alder, hvor alle Funktioner gaar — 313 — langſommere for fig, er Obſtruktionen almindeligere end hos den Yngre. Ofte ligger Grunden i en feilagtig Levemaade, hvorfor denne førft og fremmeft maa forandres. — Underti— den fan Obſtruktionen blive faa jevnlig og haardnakket, at der hyppig maa ved Afføringsmidler raades Bod paa den. Forſommes den, fan den give Anledning til Betændelfer, Tarmſlyng o. A., jaa at man aldrig maa være altfor ligegyl- dig, naar den varer længer end hoiſt 3 Dage. Forſtuvning og Forvridning. Naar Ledforbindelfen mellem tvende Lemmer ophæves og forftyrres, faldes deten Forſtu v- ning i de Tilfælde, hvor Lemmet enten blot forffydes i Leddet eller virkelig træder ud, men ſtrax tilbage i fit naturlige Leie, ogen Forvridning, Luration, naar hele Ledfladen er. traadt ud af fin fædvanlige Forbindelfe med det tilftødende Lem, naar Lemmet er ”gaaet af Led”. (Forreſten bruges ofte Forvridning iflæng om Forſtuvninger). Aarſagerne er hæftige Sammentræfninger af Muſklerne, udvortes Vold eller Fald. Gamle er fjeldnere udfatte for Lurationer, da Ledene hos dem er ffjørere og derfor lettere brekker. Forſtuvningen fjendes let paa den pludfelig opftanede Smerte (ved et Feil- trin, en uſedvanlig Armbevagelſe oſv.), paa den indſkrenkede Brug af Delen og formindffede Bevægelighed, ligeſom man i ſamme Pieblif føler, at Noget kommer ud af Lave. Ved Luxationer eller komplette Forvridninger er Lemmet ofteft al— deles ubrugeligt og ubevægeligt, Stillingen forandret, enten er Lemmet længere eller fortere eler fordreiet. Armen fan f. Ex. ſtaa ud fra Kroppen, Knæet træffes indad eller udad. Dette kommer an paa, hvilfe Muffler der virkede i det Die— blik, da Ledhovedet traadte ud af fin Forbindelfe, og derved enten træffer det opad, nedad eller til Siden. Endvidere bli- ver Leddets Form forandret. Skulderens Hvælving f. Cr. taber fig, medens man føler det kugleformede Ledhoved i Arm— hulheden eller ved Skulderbladet. Naar Lurationer er fomplette, overrives famtidig de Baand, der tjener til at befæfte Leddet, hvoraf Følgen er, at — 314 — der efterlades en Svakkelſe og Tilbøielighed i Leddet til atter at luxere, hvorfor Vedkommende maa anvende ſtor Forſigtig— hed i det daglige Liv. Det fommer naturligvis an paa, at Leddet atter bringes i Orden, og jo hurtigere efter Beffadi- gelſen denne Ledfætning fan ffe, defto lettere er den og for— bunden med færre Smerter, Der behøves, for at iværffætte Ledfætningen noiagtige Kundſkaber til Leddets Bygning og egne Haandgreb, faa at denne Operation i Reglen maa over— lades i Kyndiges Hænder, men for dog iffe muligvis at ftille en Forulykket i den førgelige Situation at vide alle fine Om— givelſer ubefjendte med, hvorledes der ffal funne hjælpes ham, vil vi angive Fremgangsmaaden ved Luxation af Skulderen, Da denne forekommer hyppigit (ved Fald eller ved Stød paa Skulderen), og fædvanlig bringes temmelig let i Orden. Sædvanligvis er ved Luration af Skulderen Ledhovedet traadt ud nedad og indad i Armhulheden; Armen er længere end den funde, Albuen ftaar ud fra Kroppen, Underarmen holdes bøiet og Skulderen har tabt fin naturlige Hvælving, fammenlignet med den ſunde Sfulder. (Enhver Bevægelfe af Armen ev fmertefuld, undtagen lidt udad. For at bringe Skulderen i Led, lader man Patienten fætte fig paa Gulvet. En Medhjælper fatter om den ſyge Skulder og tryffer den faaledes nedad; en Anden fatter om Haandledet og Underar— men, udftræffer Armen med Kraft og fører den udftraft i en Bue langfomt udad og over den Syges Hoved. Nu træffer han i den, fom om han vilde løfte Patienten fra Gulvet, og i dette Dieblik pleter Armen at gaa i Led, hvilfet den Syge let ſelb mærker, da alle Smerterne ophører i ſamme Hieblik; ialfald fan man med Tommelfingeren hjælpe til ved at trykke mod den runde Ophøining i Armhulden. Naar Ledfætningen faaledes er bragt iſtand, maa Armen forfigtig og langſomt i en Bue igjen føres ned til Kroppen, medens man ſtedſe hol— der Tommelfingeren ftøttet mod Armhulheden. — Man fan ogſaa lade Patienten ligge udftraft, og da enten lade Armen med al Kraft ftræffe noget udad, og med Haanden ſkyde Led— hovedet tilbage, eler felv udftræffe Armen med Haanden, og — 315 — med Foden flyde Ledhovedet tilbage. J dette Tilfælde maa man fidde ved Siden af den Syge. En Regel er det ved enhver Ledfætning, at man med Kraft udſtrekker Lemmet, førend man klan vente at bringe def t LED. Naar Ledfætningen lykkes, bader man Leddet med Ed— dike og foldt Vand, Blyvand, Arnika, og Armen maa i læn- gere Tid bæres i et Armflæde (kfr. Armbind) tæt ind til Krop⸗ pen. Naar Smerterne har tabt fig, fan Leddet indgnides med Kamferſpiritus, Kamferolie, Opodeldok, Fordraaber o. d., for at gjengive det fin forrige Styrke og Bevægelighed. Ofte er der ftrar efter Forvridningen ſtor Svulft, og Smerten fan være jaa betydelig, at man nodſages til, før man forſoger Led- fætningen, at anvende Igler i ftort Antal, hvilke man lader … bløde i varmt Omſlag. Undertiden er Luxationen faa voldſom, at de bløde Dele er fønderrevne, eller den fan være forbunden med et ſamtidigt Benbrud. — Ved enhver Ledfætning gjør det ſtor Nytte at kloroformere Patienten, da derved Muffel: kraften flappes, og Smerterne undgaaes, men Kloroformen maa fun anvendes under Lægens Tilſyn. Forftuvninger behandles ligeſom Kontuſioner. Fremfald kaldes, naar et Organ træder ud af fir Hul: hed, faa at det er udſat for Luften; altſaa forffjeligt fra Brok, hvor et Organ er traadt ud af fit Leie tilligemed fine Beflædninger. De almindeligfte Fremfald er af Endetarmen og Fodſelsdelene. Fremfald af Endetarmen er hyp— pig hos Børn og gamle Perſoner, almindeligvis fremkaldt ef— ter Forftoppelfe ved ſterk Trængen (ved haardt Liv), efter langvarige Diarrhoer, i Blodgang, Ormeſygdomme, Stenz ſygdomme, hos Koner efter fvære Fodſler o. d. Enten træder hele Tarmen, den omfrængede Tarm eller fun en Fold af den frem. Sædvanligvis lader den fig let bringe tilbage ved An— vendelfen af foldt Band og Tryt af den flade Haand. Naar det lykkes maa man bringe en Finger efter for at bringe Tar— men højere op. Naar Endetarmen falder frem ved enhver — 316 — Leilighed, maa man ſtyrke den ved folde Bade, ved Badning med Rødvin eler et Afkog af Egebark. Lægehjælp, ofte Ope ration er nødvendig, da Patienten, der lider af denne Svæt- felfe, maa føre en Diæt, der bevirker en daglig og jevn Stol gang. Fremfald af Fødfelsdelene, Livmoderen eller Moderſkeden, forholder fig omtrent ſom Fremfald af Ende— tarmen, og foraarſages ved fvære og hyppige Fodſler, Udfvæ- velfer, fvært Arbeide, voldſomme Bevagelſer, Blodſtyrtnin— ger ojv. Behandlingen bør overlades til Lægen, og indtil han kommer, maa Patienten forholde fig i fuldkommen Ro— lighed. groft er en fædvanlig Plage i Hænder og Fødder. De— Ten bliver rød, ſmertefuld og opfvulmet, ofte forbunden med Revner i Huden og Saar, ber er urene og vanffelige at læge. Ut Hænder og Fødder angribes, er en Følge af, at disſe Dele er længft fra Hjertet, og Cirkulationen i dem er langſommere. For at forebygge Froft raader vi dem, der pleier hver Binter at plages deraf, ftor Renlighed om Fødderne, og henad Vin— teren daglige Indgnidninger af Spiritus, Eau de Cologne eller Sligt. Er Ondet udbrudt, da haves en Mængde Mid— fer, men intet probat. Indgnidninger af Sne, Brændevin, Allunvand, Sæbefpiritus, Salmiakſpiritus o. A. er de meft almindelige, Froftfaar maa behandles ligefom andre Raad— faar, med Omſlag og forffjellige Salver. At en fornuftig Fodbedæfning, hverfen for varm om Sommeren eller for let om Vinteren, meget vil forebygge Froft, er en Selvfølge, og at det er ufornuftigt at varme fine folde Fødder ved Ilden, er ligefaa vift. Furunkel, den ſaakaldte Svinebyld, begynder ſom en lille haard, rød og ſmertefuld Svulft, der har fit Sæde i Bindevævet under Huden ; den udbreder fig, dog fjeldent ftørre end et Dueæg, Smerterne tager til og er brændende. Huden paa Spidſen af Svulften bliver mørf, bryder op, og, efterat lidt blodig Materie er udtømt, følger fnart en faftere Klump — 317 — efter, der almindelig faldes “Byldemoder“ og beftaar af for- bolnet Bindevæv. Naar denne førft ev udtømt, ophører Smerterne, Saaret bliver rent og læges. Ofte følger Feber— tilfælde med. Den Slags Bylder opftaar almindeligft paa de Steder, hvor der findes meget Bindevæv, ſaaledes ifær paa Ryggen og omfring Sædet. Aarſagerne til dem er ofteſt ube- kjendt, undertiden efter foregaaende Stød og Gnidning; ofte opftaar de fom en Krifis efter fvære Sygdomme, og alminde- lig har de Ord for ”at være funde”, det vil fige man tror, at de forebygger andre Sygdomme, idet Legemets uſunde Stoffer udffilles ad den Vei. De opftaar hyppigft hos unge Menne— ffer, hos Perſoner, der fører et uordentligt Levnet, og i fug— tigt og raat Klima, Ofte findes flere Furunkler famtidig. Behandlingen af disſe ”godartede Brandbylder“, ſom de ofte kaldes, beftaar i at fremffynde deres Forbolning. Denne befordres ved varme Havregrødsomflag, hvori man fan for Smerternes Skyld blande narfotiffe Urter, Bulme— urt, Valmuehoveder e. d. eller ved Plaſtre, Gummiplaſter eller Begplaſter, naar Patienten er nødfaget til at være oppe. Ofteſt aabner Bylden fig af fig ſelv; hvis ikke maa den aab- nes, Er Smerterne meget heftige og Spændingen i Svul- ften ftor, fan man gjennemffjære hele Svulſten. Den Haard— hed, der tidt er tilbage, fordeles i Reglen af fig felv. I Reg— len er det at anbefale, at tage et Afføringsmiddel af engelſk Saft, iſer naar der opftaar flere Furunkler og at holde Diæt. Fodſel. Naar Alt under Svangerffabet er gaaet fin na— turlige Gang, vil Fødflen indtræde efter den 9de Maaned, eller efter 40 Ugers Forløb fra Undfangelfen. Den begynder med periodiſke Smerter over Lænderne, der ftræffer fig nedad og fortil. Disſe Smerter, Veer, tager til i Hyppighed og Styrke. De bløde Fodſelsdele udvider fig, Hinderne om Fo— fteret brifter, "Bandet gaar”, og Fofteret ſtydes ned og udaf Livmoderen, med Hovedet forſt, Nakken fortil og Anfigtet bag— til. Naar det er udenfor Livmoderen, hænger det endnu ved Navlefnoren. Denne overflippes (ff. Barnepleie) ; der ind- finder fig nye Veer, og fort Tid efter fødes Moderkagen og — 318 — Hinderne, og dermed er Fødflen fuldendt. Det er den na— turlige Fodſel, der fan vare i fortere eller længere Tid, fra mindre end en Time indtil over 24 Timer. Betingelferne for den er 1) at Baekkenet har fin normale Rummelighed og Bygning, at 2) Fodſelsdelene er funde, og fremfor Alt at 3) Foſteret har fit naturlige Leie. Hvis dette nemlig ”byder andre Dele for”, det vil fige, naar Sædet, Arme eller Ben, Siden eller Hovedet i en forkert Stilling ligger forreſt, eller Bokkenet er for ſnevert, eler Fødfelsdelene abnorme, da maa Kunſten komme til Hjælp. Dette ffer enten ved at Lægen med Haanden forandrer Foſterets Leie og fuldender Fødflen (ved Vending“), eller ved “Tangens“ Hjælp træffer det ud. Naar Fodſlen iffe fan gaa naturligt for fig, maa man ikke opfætte at ſoge Lægehjælp, og det ev Gjordemoderens Pligt, iffe at befatte fig dermed. Naar Moderen underrettes derom, ſkal hun derfor ikke tabe Modet; maaffe tilendebrin- ges den kunſtige Fødfel langt hurtigere end den naturlige, ikke at tale om, at Gjordemoderen ofte fan have gjort blind Al— larm. Angaaende Forberedelſerne til Fodſlen kfr. Svanger— ſkab. — Konens Forhold under Fodſlen maa være reſigneret; hun maa ſtrengt rette ſig efter Gjordemoderens eller Legens Forſkrifter, og disſe bør iforveien forberede hende paa, hvad der møder hende, for at hun ikke ſkal ængftes ved uventede Smerter, ved Bandets Afgang og ſenere ved Moderkagens Fodſel. Svage og magre Koner, uden mange Kræfter, fryg: ter ofte, men det er uden Grund, da Naturen nok giver Kræf- ter i det afajørende Hieblik. Hvorledes Barfelftuen bør være indrettet, har vi omtalt under Artiklen “Barſelſeng“. Hvad Konens Klædedragt an— gaar, mau hun under Fodſlen Intet have paa, der trykker eller forhindrer Mandedrættet, ſom Snørliv, Baand ofv., og vi raade Fodende til iffe at tilbageholde deres Sfrig. Spiſe og Drikke behøves i Reglen iffe, med mindre Fødflen ffulde være ufædvanlig langvarig, og da fun meget letfordoielige Sager og i ringe Mængde, lidt Bouillon eller Vin og Vand, for at holde Kræfterne oppe, hvis det behøves, hvorimod det er en — 319 — taabelig Uſkik hos Mange, at fylde den Fodende med forffjel- lige Sorter The, Kaffe, Brændevin o. d. Det bør være en almindelig Regel at udtømme Tarmene ved Lavement, naar Fodſlen foreftaar, for at lette denne. Dog alle faadanne Regler giver Gjordemoderen, og det vilde være vanfkeligt her at omtale Alt, hvad der i paakommende Tilfælde bør gjøres. Den naturlige Fødfel var altfaa den, der frembragtes ved Naturens Hjælp, i Modfætning til den kunſtige; men den naturlige Fødfel er derfor ikke altid regelmesſig. Den fan være altfor tidlig, naar den indtræffer inden den 40de Uge, i hvilfet Tilfælde Barnet fan leve, naar det er født efter den 30te Uge, men jo nærmere denne Tid, deſto uſikkrere er det. Aarſagerne fan være: en eiendommelig Dispofition hos Ko— nen, forffjelige Sygdomme, heftige Sindsbevægelfer, Fald og Stød, anftrængende Bevægelfer, Springen, Dands, ftærfe Ufføringsmidler og Vomitiver — eller ogſaa ligger Aarſa— gen hos Fofteret, naar dette er ſygt eler død. Behandlingen og Forebyggelſesmidlerne er de ſamme ſom ved Abort (ffr. Abort). — Endvidere fan den naturlige Fødfel være altfor hurtig, det vil fige, tilendebringes ti altfor fort Tid. Denne fan være farlig, da den ledſages af Blodftyrtninger fra Liv— moderen eller af dennes Fremfald og Sprængning af Mellem- kjodet, Beſvimelſer ofv., og for Fofteret ligger Faren i, at det ved en faa uventet Fødfel fan falde til Jorden og lide Skade, eller Navlefnoren fan brifte, hvorved det fan forbløde fig. Den altfor hurtige Fødfel er Følgen af, at Bakkenet er for vidt eller Fofteret altfor lille, og dertil forholdsvis altfor ftærfe Veer. Moderen maa under disſe Omftændigheder holde fig aldeles rolig i Sengen, naar Fodſlen begynder (ifær naar hun tidligere har født altfor hurtigt). Gjordemoderen maa naturligvis ftrar hentes. Er Navlefnoren briftet bærer man fig ad, hvis Gjordemoderen ikke er tilftede, fom under ”Bar- nepleie” er angivet. — Den naturlige Fødfel fan ogſaa være altfor langſom, naar Veerne er altfor ſvage, Modftanden i Bætfenet eler Fodſelsdelene altfor ſtor, eler Foſteret ufæd- — 320 — vanlig ſtort. Den er iffe faa farlig ſom den altfor hurtige, idetmindfte iffe for Moderen, hvorimod Barnets Liv fan komme i Fare. Gjordemoderen maa, naar hun ikke felv fan befordre Fødflen, falde Læge, og denne vil enten kunne frem— falde ſterkere Veer eller maa ty til Kunſtens Hjælp. Galdefeber, bilios Feber, er en Feber, der er ledſaget af Symptomer paa en abnorm Afſondring af Galde. Derfor er foruden de fædvanlige Febertilfælde tillige bitter Smag til— ftede, gult belagt Tunge, Modbydelighed for Mad, ijær Kjod— fpifer, bitre eler fure Opſtod, Bræfninger, Tørft, Smerter i hoire Side i Leverregionen, ofte en gul Farve i Huden, Kolik, Diarrhoe, almindelig nedflaaet Sindsftemning og Mathed ofv.; desuden Hovedpine, iſer over Banden, og Svimmel. Sygdommen fan ofte let hæves, men for at forebygge den maa iagttages Forfigtighed iDiæt og Levemaade og-man maa ikke udfætte fig for altfor hurtige Temperatur-Forandringer. Naar Bræfninger er tilftede, fan man hjælpe paa disſe ved at give lunkent Vand at drikke. Galdeſten udvikles hyppig i Galdeblæren og fan ofte blive der i lang Tid uden mindfte Tegn paa nogen forftyrret Funktion, men ofle forftyrver eler undertrykker de Galdens Afſondring, og virfer derved ffadeligt paa den hele dyriſke Dkonomi. Desuden fan de ved Irritation, naar de ikke fan pasſere Galdegangen og indeklemmes i den, fremfalde heftige Smerter og Betændelfer, der ikke hæves, før Galde— ftenen udtømmes i Tarmkanalen. Lagehjelp er nødvendig, og indtil denne fan erholdes, vil varme Havregrodsomſlag mildne Smerterne. Saadanne Paroxysmer fommer let til- bage, og Lægen vil kunne anordne en forebyggende Kur. Gaſtriſk Feber er en Feber, fremkaldt ved Urenligheder i Tarmkanalen, forbunden med Ildebefindende, Trykken og Spænding, Halsbrønde, lidt Madlede og øvrige Tegn paa en forftyrret Fordøielje. Disfje Urenligheder fan være ufor- doielige eller fværtfordøielige Fødevarer, for ſterk Afſondring — 321 — af Galde eller af Slim, for fede Maaltider, fure eller flet gjærede- Drikke, efter Forfjølelfer, Svir ofv. Feberen fan efter Omftændighederne blive til Galdefeber, Slimfeber, Ty— fus. Den har ofte et meget fnigende Forløb, faa at man ikke ændjer den, idet den da fun ytrer fig ved Madlede og al- mindeligt Ildebefindende. Man maa iffe paa eyen Haand tage Ufføringsmidler eler Bræfmidler, hvortil man funde fynes, at der fan være god Grund, men faa meget fom muligt afholde fig fra al Spife og Drikke, indtil Lægen kommer. Kun hvor det er tydeligt, at flere Dages Forſtoppelſe har fremkaldt de fygelige Tilfælde, fan man udtømme Tarmkana— Ten ved et Larativ eller et Lavement. Gigt. IJ Almindelighed falder man iflæng rheumatifte Smerter Gigt (kfr. Rheumatisme); men den virkelige Gigt er fun den Sygdom, hvis Hovedſymptomer er mere eller mindre heftige Smerter i Leddene efter en længere Tids fore- gaaende Tegn paa en forſtyrret Fordøielfe. Patienten fan i lang Tid, have lidt af forffjelige Tegn paa denne ſygelige For— doielſe. Derefter faar han Smerte med Feber, ofteft i Fod— bladet, Knyſten og den ſtore Taa (Podagra), i Haanden, eller i Knæet, der vedvarer indtil en Kriſis indtræder, enten ved en ſteerk Sved, eler gjennem Urinen ved et ſterkt Bundfald, eller ved Diarrhoe. Naar Anfaldet er forbi, fædvanlig i Løbet af 14 Dage, befinder han fig bedre, end han i lang Tid har be- fundet fig, men Anfaldene gjentager fig derefter fædvanlig of- tere og oftere og bliver ftedje langvarigere. For at forebygge Gigtanfald maa man leve tarveligt, bo i funde og tørre Bo— liger, bevæge fig i fri Luft, ſkaffe fig flittige Legemsbe— vægelfer, itide vænne fig til Cemperaturforandringer ved Bade og Svømning, ved henſigtsmasſig Klædedragt (fr. Klæde: bragt), men vogte fig for Forkjolelſer. Da det heftige Tem— perament meſt ev tilbpielig til Gigt, maa man føge et roligt, ulidenffabeligt Liv. Alt dette ev faa meget nødvendigere, naar man ved, at man har det arvelige Anlæg eller allerede har havt tidligere Anfald. Hvad Behandlingen angaar, da vil vi raade —— — 322 — at gaa tilſengs, og forelpbig indhylle det ſmertefulde Sted med Uld eller Vat og derover lægge Voxtaft. Podagrifterne maa ifær holde Fødderne varme ved Filtſaaler, Bomuld, Hun— dehaar ofv. Naar Podagraen forlader fit Sæde, bør man tage Svedemidler og anbringe Sennopskager paa Tagen. Forreſten anbefales Bade, baade varme og folde, Søbade, mineralffe Bande, Slambade. Naar Gigtanfaldene efterla- der en Svæffelfe og Stivhfed, vil ifær Bade være fortrinlige, foruden Indgnidninger af Olie eler Spirituofa. De meget udſkregne Gigtfjæder, galvaniſke, hydro-elektriſke ofv., Gigt- plader 0. a., er nærmeft beregnede paa Flyvegigt og Rheu— matisme, men bruges ogfaa mod Gigt — ofteft uden Nytte! De er nærmeft beregnede paa Folfs Overtro og paa pekunicer Fordel. Forſkjellen mellem Gigt og Rheumatisme vi! være tyde— lig, ved at ſammenligne Ovenftaaende med Beffrivelfen over Rheumatisme, fun vil vi endnu bemærke, at begge Syg— Domme ofte er famtidig tilftede ſom rheumatiſk Gigt. Gigtfeber, kfr. Rheumatisme. Grus er Sand eller Smaafryftaller, der udſtilles af Urinen og gaar bort gjennem Urinrøret, og er ſom ofteſt Be- gyndelſen til Stenſygdomme. Ofte er Grus tilftede, uden at Patienten har mindfte Befvær deraf; der affondres, ofte fun én Gang om Aaret, en Portion, fom han førft opdager i den afſondrede Urin, og marker ialfald fun en ftærfere Hede ved Urineringen, men ofte er Sygdommen forbunden med heftige Smerter over Lænderne, i Nyreegnen, Feber, Wng— ftelfe, fmertelig Urinering, der førft ophører, naar Grufet er udtømt. Enten er Gruſet faa fint fom Pulver eller i ſmaa Kryſtaller, enten rødt, hvilket er almindeligſt, eler hvidt, gul— agtigt eler mørkebrunt. Det anſamles i Nyrerne, og det kommer an paa Mængden af Urinaffondringen, om det fan bortſkylles gjennem Urinveiene, eller om det bliver tilbage, hvorved de enkelte Kryſtaller fan vore, ved at der dannes ftedfe nye Lag, faa at der dannes “Sten“. — 323 — Aarſagen til Grus er i Almindelighed at føge i en Levemaade, der befordrer Dannelfen af Urinfyre og famtidig formindſker Kvantiteten af Urin. Denne bliver derved ikke iftand til at oploſe de indeholdte fafte Stoffer, der altſaa, ſom i alle lignende Tilfælde, bundfældes. Hos Perſoner, ſom fornemlig lever af kvalſtofholdige Fødemidler, Kjodſpiſer, Vildt, Fiſk, Wg, ftærfe Vine ofv., udvikler fig let Urinfyre i Urinen, ifær naar de er Fraadfere. Naar man tilmed fun drikker lidt til denne Diæt, da er Urinens Mængde og dermed følgende oploſende Kraft formindſket. Hertil bidrager ogfaa Mangel paa Bevægelfe, længe Ophold i Sengen, hvorved Le- gemet holdes i Transpiration, eller varme Drikke og hyppige Svedemidler, hvilfe ligeledes formindffer Urinafſondringen. Endelig begunftiger ogſaa Legemets og Urinens lavere Tem— peratur hos Wldre Dannelſen af Grus. — Sygdommen findes ofteſt fugtige og tempererede Egne, hvorimod den fjælden findes i de varme Lande, muaffe fordi Levemaaden der er mindre animalſk. Da Sygdommen fan have betænkelige Følger, er det nødvendigt itide at behandle den, og da Diæten har en faa ftor Indflydelfe, ftaar det i Reglen i Enhvers Magt at fore- bygge alvorlige Følger. Den, der lider af Grus, maa faa meget fom muligt afholde fig fra Kjødfpifer og andre fvæl- ſtofholdige Spifer, fornemlig holde fig til Vegetabilier, be— fordre Urinens Afſondring ved urindrivende Drikke (kfr. mi— neralſke Vande), drikke flittigt Vand eller idetmindſte Drikke, hvori meget Vand, DI, lette Vine, hvorimod ikke ſtarkere Vine, Lifører eler varme Drikke. Et almindeligt og be- fjendt Husmiddel er Honning, hver Morgen et tykt Lag paa 2 a3 Styffer Rugbrød til fin Morgenkaffe. Patienten maa gjøre fig ſtadig Bevegelſe og undgaa Forkjolelſer, der let fremkalder de ovennævnte Tilfælde. Naar der opſtaar Smerter i Nyreegnen paa Grund af en ftor Mængde Grus, der iffe fan afſondres, befordres Ud— drivningen ved at drikke meget Band, Enebærthe, ved varme Omſlag og Frotteringer med varm Olie, eller varmt Bad, — 324 — Undertiden er det Tilfældet, at en af de ſmaa Kryſtaller iffe fan pasſere det fnevre Urinrør; der maa da bruges Læge- hjælp, og indtil denne fan fages, raader vi varmt Bad eller varme Omſlag paa Stedet. Gulſot har fit Navn af den gule Farve, der forſt viſer fig i det Hvide af Piet, derefter om Neſen og Munden og ſe— nere over Halſen og hele Huden; Urinen bliver ſafrangul, Exkrementerne graa eller hvide. Undertiden følger der ikke fygelige Tilfælde med, men ofteft er tillige Smerte og Omhed i Leveregnen, nedſlaget Sindsſtemning, Fordoielſes— befværligheder, Forſtoppelſe, treg Stolgang, Madlede, bitter Smag, Kvalme og Bræfning, Omhed i Lemmerne, men fjæl- den Feber, Undertiden gaar Farven over i brunt eller gron— ligt. Aarſagen til den gule Farve ligger i en forkert Afſon— dring af Galden, faa at der er for meget Galdeſtof i Blodet, eller i at Galden ikke udtømmes i Tarmkanalen, men tilbage- holdes i Galdeblæren og derfra opfuges i Blodet. Sygdommen foranlediges derfor ved alt, -hvad der fan virke forftyrrende paa Leverens Funktion, der netop er at af- ſondre Galde, eller hvad der forſtopper Galdegangen, ſaale— des Forfjøleljer, heftige Sindsbevægelfer, ifær Vrede og Wr⸗ grelje, ufordpielige Spifer, meget Fedt, Driffældighed, For— ftoppelfe, Leverbetændelfe ofv.; — eller Galdeften, Slim i Galdegangen, Tryk af omliggende Organer 0. d. — Den va: rer i flere Uger, ofte Maaneder; det kommer an paa Aarſa— gen. Er Aarſagen Galdeften, kommer den let periodiſk, og gaar bort, naar Galdeftenen udtømmes. Den er i Reglen uden Fare, naar den ikke er Symptom paa en anden Syg—⸗ dom, ſom Galdefeber eller Leverſyge og helbredes ofte, over— ladt til ſig ſelb, kun ved en ſparſom Diæt og rigelig Drikken Band. Man undgaa Forkjolelſe, holde fig nogen Tid inde, førge for daglig Stolgang, iſer ved Rhabarber, tage Svede— midler, hvis Forfjølelje har været Grunden, undgaa Sinds— bevægelfer, Men hvis der tillige er tydelige Tegn paa, at Leveren lider, maa man ikke forſomme Lægehjælp. - Nofødte Børn faar ofte Gulſot, ofteſt efter Forkjolelſe. — 325 — Den er i Reglen uden Fare. Bed omhyggelig Pleie, varme Bade og afførende Midler hæves den let; men undertiden kan den dog ledſages af Hjernetilfætde, Halebrynd er en ubehagelig, brændende, kradſende Følelfe fra Maven igjennem hele Spiferøret, med Opſtod, der er ſure, bitre, harffe, og med en klar Veſke i Munden. Det er altid Tegn paa en forftyrret Fordøielfe, og derfor følger gjerne Ko— likſmerter, Vinde, Forftoppelfe med. Enten opſtaar den ganffe forbiganende efter Diætfeil, ifær efter rigelig Nydelſe af fede Spiſer, ſure Gine, Champagne, Brændevin, og er en temmelig filter Ledſager af Katzenjammer, eller den fan være mere ftadig, naar Patienten jevnlig lider af en fvæffet For: doielſe, ifær hos Fraadſere og Drankere, ogſaa hos hyſteriſke og blegſotige Perſoner. J førfte Tilfælde hæves den fædvan- lig af fig felv, eller man fan ialfald tage en Theffefuld Mag: nefia, Kridt, Pebermyntekager, og drikke koldt Band. Un— dertiden hjælper en Kop Kaffe, en bitter Snaps, eller et Glas ftærft PI. J fidfte Tilfælde maa hruges Midler imod den fvæffede Fardøielje. Halspine ytrer fig med Smerte i Halſen, der forøges ved Bevægelje af Hovedet, Tygning og Synkning, ofte ved Tale, undertiden ved udvendigt Tryk. Enten er hele Svæl- get betændt og rødt, eller Mandlerne og Droblen opfvulmede ; ofte er Kjertlerne udvendig paa Halſen fvulne. Naar det er en Betændelfe, der ofteſt opftaar efter Forkjølelfe, da er der tilige Hovedpine, Feber, Uro, Drepine; men ofte fremfalder Forfjølelje fun en Svulſt i Mandlerne, der undertiden gaar over til en Byld. J dette Tilfælde tager Smerterne til, — Synfningen bliver næften umulig, og Patienten frygter for at fvæles. Naar Halspinen er i let Grad, og Forfjølelfen er Aar— fag, er det ofte tilſtrekkeligt at holde fig i Sengen, drikke en fveddrivende The, af Hyldeblomſter eler Kamilleblomſter, udvendig gnide Halſen med varm Olie eller Kamferolie og — 326 — bedekke den med Flonel eler Bat. Vedbliver desuagtet en tør Ømfindtlighed, fan man bruge Gurglevand af Salvie- vand, fom man tilbereder ved at ffjænfe en halv Flaffe ko— gende Band paa to Haandfulde Salvieblade, hvortil man fan fætte lidt Eddike eller et halvt Lod Alun. Et andet Gurgle— vand af et Par Spifeffefulde Eddike, 1 Theftefuld Salt, en Pris Kajennepeber til et Glas Vand, er ogfaa et godt Hus— middel. Af god Nytte, endog i haardnakkede Tilfælde, er et i foldt Vand aforedet Tørflæde om Halſen, hvorover ombin— des er tørt Stykke, og ffiftes hver anden Time. Naar Mandlerne er meget betændte og opſvulmede, fan Igler paa Halſen gjøre god Nytte; man lader dem bløde i ftore Havregrodsomſlag, fom man vedbliver med efter Blød- ningen, Er der Tegn til en Byld, lader man Patienten des— uden holde varm Havreſuppe i Munden eller Hyldeblomſter eller Kamilleblomſter med paagydt kogende Malk, indtil Byl— den aabner fig. Er der tilſyneladende Fare for at fvæles, maa Lægen aabne Bylden. De, der har havt Byld i Halſen, er let udfatte for Tilbagefald; de bør i foldt og uſtadigt Veir gaa med varme Tørklæder om Halfen og iffe udfætte fig for Forkjolelſe. Svælget og dets Dele fan ogſaa udfættes for andre Sygdomme, ſom Trøffe, veneriffe Saar, andre ondartede Saar, og tillige være angrebet i andre Sygdomme, fom i Skarlagensfeber (kfr. disfe Sygdomme). Farligſt er den faafaldte Diphteritis, der er en Betændelfe i Svælget, ſom ſes befat med hvide eler graa Pletter, der fan udbrede fig videre og danne dybe Saar, Da Almenbefindendet i høi Grad lider ved denne eiendommelige Betændelfe, og den un— dertiden i fort Tid fan blive dødelig, fræver den hurtig og kraftig Lægehjælp. Den herffer epidemiſk og er ſmitſom, og man maa derfor, naar den grasſerer, være opmærffom paa ethvert Onde i Halfen, og omhyggelig underføge Svælget. Den angriber ſaavel Voxne ſom Børn, og efterlader underti: den langvarige Folgeſygdomme, ifær Lamheder. Hedetoi ytrer ſig med ſmaa rode Pletter eller Skjolder, — 327 — eller fmaa Blærer og Blegne, ifær hos Børn, i ſterk Varme, hvad enten denne er i Atmosfæren eller i Væreljer, og naar Børn holdes for meget i Sengen og er for ſtarkt tildekkede; efter ftadig Transpiration. Renlighed og fjølig Levemaade forebygger og forjager det. Helvedsild begynder med røde Pletter, der inden 24 Ti- mer forandrer fig til fmaa Vandblegne, der fidder i Grupper, fun paa den ene Side af Legemet, fædvanligft paa den høire. De fan ftræffe fig ſom et Belte helt om Siden, forbunden med en utaalelig Svie og Brænden, hvoraf Sygdommen har fit Navn. Naar Blegnene har ftaaet flare i nogle Dage, aabner de fig eller falder fammen og danner Skorper, der fal- der af, men ofte vedbliver en Ømfindtlighed længe efter paa Stedet, Undertiden gaar forud for Udbruddet gaftriffe Til: fælde, og ofte er Sygdommen en Følge af Diætfeil, ifær efter altfor fede og ſalte Spiſer; undertiden fan den herffe epide- miſk. Cen har i Reglen Jntet at betyde, varer 8 a 14 Dage og gaar ofte bort af fig felv. Man fan fmøre en mild Salve eller bedft Kollodium paa Stedet, og undgaa Tryk paa de an— grebne Steder af Seler, Benklæder ofv. Er Smerterne me- get heftige, fan Havregrodsomſlag eller Badning med Hav: reſuppe ffaffe Lindring. Hjernen. Af de forffjellige Sygdomme, der fan træffe Hjernen, vil vi omtale Hjernebetændelfe, Hjerneryſtelſe, og blandt organiſke Feil i Hjernen fun Hjerneblødheden. Hjernebetændelfe ytrer fig ved heftige Hovedſmer— ter, der tager til ved enhver Lyd. Anſigtet er fortrukket, blegt eller rødt, Dinene glindſende og ømfindtlige for Lyfet, ofte ffelende, Pupillerne ſammentrukne, heftig Feber. Smer— terne afløfes af Bevidftløshed, Søvnløshed, Fantaſier, Deli— rier, Raſeri, Kramper, og disſe igjen af Bedøvelje, fløve Dine med udvidede Pupiller, Patienten ”ligger hen”, og un— der denne Tilftand indfinder Døden fig, hvis ikke denne Til- ftand atter afløfes og ender med heftige Kramper. — Børn, hos hvem Hjernebetændelje er hyppigft, pleier før Anfaldet i — 328 — nogen Tid at være dorffe eller gnavne, har urolig Søvn og Ulyſt til deres fædvanlige Lege. Smerterne i Hovedet røber Barnet ved at bore Hovedet ned i Puderne og kaſte det til alle Sider; det ffriger flere Gange pludfelig op, har af og til Bræfninger, har hverken Appetit eler Torſt. Herefter Tommer Bedovelſen, ned Kramper i Lemmerne og Træfnin= ger i Anſigtet, Pupillerne er udvidede, Dinene ſteler; det lig— ger med halvaabne Pine, Sfrigene vedbliver, og Kramper pleier førft at ende Livet. Naar Bedøvelfen i Hjernebetæn- delſen indtræder, er det Tegn paa, at Sygdommen er gaaet ind i et nyt Stadium, idet Betændelfen er gaaet over i en vandagtig Udfvedning, der famler fig i Hjernens Hulheder eler under dens Hinder. Den pludſelig indtrædende Ro ef- ter Vildelſerne ſkal derfor ikke altid give og Haab. — Det er dette, man falder den hidfigeHhjerne-Vatterfot. Men Betændelfen fan ogfaa være ſnigende og i Begyndelſen ube- mærket affondre Band; det er det, man almindelig falder "Band t Hovedet”, hvilket forreften ogfaa fan være medfødt, kfr. Vatterſot. Hjælpen maa være faa hurtig ſom muligt og kraftig. Er Sygdommen tydelig tilftede hos Vorne, bør man anvende en Aareladning af 3 a 4 Kopper, lægge folde Omſlag (med 98) paa Hovedet, og give en Portion engelff Salt (1 Ounce), foruden Sennepskager pan Læggene. Hjerneryſtelſe fremfaldes ved udvendig Vold, der enten træffer umiddelbart Hovedet, eler f. Cr. ved et Fald paa Fødderne. J Reglen bør man tage Blod af Patienten, da man ſtedſe maa befrygte Kongeftioner af Blod og Betæn-= delſe, men fun Igler eler en lille Aareladning, og ikke, hvis Patienten ligger uden Puls eller med en lille Puls og bleg. For at forebygge Betændelfe maa man desuden holde fig aldeles rolig, tage Afføringsmidler, holde ftræng Diæt, undgaa Sindsbevægelfer, og bade Hovedet med Koldt. Hjerneblodhed er den Tilſtand, hvori en Del af Hjerneſubſtantſen er blødere end i normal Tilſtand, ofte faa — 329 — blød, at den er ganſke flydende. Det gjælder da at forebygge Sygdommen og ftandfe dens for hurtige Udbredelfe ved en reguleret Levemaade, og ved at undgaa Blodets Strømmen til Hovedet, men om at helbrede Sygdommen fan der neppe være Tale. Hjertejygdomme karakteriſerer fig i Reglen ved Smerter i Hjertet, Hjertebanken, det vil fige, et altfor hyppigt og ftærft Hjerteflag, faa at det ofte fan føles over hele Bryftet og høres endog i Afſtand, — WEngftelfe, Kortaandethed efter enhver Bevægelje, Befvimelfer, Hjerteflaget uregelmæsfigt, men det fan ogfaa være regelmasſigt, undertiden Blodſpyt— ning, Hofte, Beklemmelſer. or at ſtandſe Sygdommens Udvikling er det nodven— digt paa det Strængefte at undgaa Alt, hvad der fan bidrage til at forøge Blodets Mængde og dets altfor ftærfe Tilftrøm- ning til Hjertet. Derfor fremfor Alt fjælelig og legemlig Ro, ingen Sindsbevægelfer, intet anſtrengende Arbeide og en ftræng Diet. Blodudtommelſer maa i Reglen oftere anvendes. Hoftejfade faldes en chroniſk fygelig Tilftand i Hofte— leddet, der begynder med ubetydelige Smerter, Træthed i Laa— ret, lidt Stivhed i Hoften om Morgenen, der taber fig op ad Dagen. Man ændfer fædvanlig ikke disſe Tilfælde, for— end man mærker, at Gangen bliver flæbende, og at man no⸗ des til at dreie Foden enten lidt udad elerindad. Hvis man nu ikke itide føger Hjælp, riſikerer man, at Ondet griber om fig, at man kommer til at halte, at man lider af utaalelige Smer— ter, at hele Benet fordreies, idet Ledhovedet træder ud af fin Forbindelſe, og endog at der danner fig Benedder i Hoften, dermed følgende Bylder og Suppuration, hektiſk Feber og Død. Naturen hjælper iffe, og en kraftig og tidlig Læge: hjælp er nødvendig, men ofte langvarig. Hofte er enten et Symptom paa en eller anden Bryft- ſygdom, Bryſtbetendelſer, Svindfot o. d., eler blot Følgen af en Forkjolelſe, uden Feber og andre Tilfælde. J dette Til- — 330 — fælde fan den enten være tør eller fugtig, hvilket man i dag— lig Tale falder ”Tøs”. Den fan vare Dage, Uger, Aar, end- og hele Livet, og er i og for fig ikke farlig, men fan, naar den forfømmes, give Anledning til Blodſpytning, Betændelfer, Svindfot, og man regner, at to Trediedele “Bryſtſyge“ ſtyl— der en almindelig Forfjølelfeshofte deres Sygdom. Naar der derfor med Hoften følger af og til Feber, jevnlig Heshed og Kildren i Halſen, Kortaandethed, Stikken i Bryſtet, da be- gynder Tilſtanden at blive betenkelig. Den tørre Hofte er ikke forbunden med Opſpytning, eller fun med meget lidt Opſpytning. Den er derfor befvær- ligere og mere anftrængende for Bryſtorganerne, herffer ifær om Vinteren, og fan da være meget langvarig. Den ifær maa ikke betragtes med Ligegyldighed. Hvis den fædvanlige Bryſtthe, rigelig Nydelſe af Havrefuppe og Husmidler ſom Ingefær og Honning 0. d. ikke hjælper, bør man iffe forſomme Lægehjælp, der ofte bliver nødvendig ſtrax, naar den er ipien- faldende frampagtig. — Den fugtige, løfe Hofte er der- imod forbunden med Opfpytning af Slim, der i Begyndelfen er tyndt, men fenere bliver af en faftere og ſeigere Konſiſtents. Den er mindre anftrengende end den tørre Hofte, men Op— fpytningen fan blive faa rigelig, at den Syges Kræfter med— tages, og Følgerne fan blive meget betænkelige. Den er hyp- pigit om Foraaret og Efteraaret; den generer vel i mindre Grad og fan hurtig gaa over, men den fan ogfaa blive lang- varig, hos Wldre den ſaakaldte “Gammelmandshoſte“, eller fom den ofte kaldes ”Slimhofte”, — Den hyppigſte Aarfag til Hofte er Forkjolelſer, og da er der i Reglen Snue tilftede, Det bedfte Middel er da Sengevarme, varme og flimede Drikke, ſom Havrefuppe og Salep, Bryſtthe, og ſveddrivende Midler ſom Hyldethe, Minderers Draaber o. d. Er der tillige lidt PD mhed eller Spænden over Bryſtet, er Indgnidning af varm Bomolie eller Hjortetælle og derover et Flonelſtykke eller Bat det bedſte Middel. Det almindelige Middel, ifær blandt Al— muen, ved enhver Forkjolelſe at drikke en Portion dygtig varm DI, Punſch, Grog ofv., fan, ved at fremkalde Sved, ofte være — 331 — gavnligt, men hvis der er mindſte Feber eler andet Ildebefin— dende tilftede, da fan man let paa denne Maade fremkalde en forværret Tilftand. Den faafaldte Mavehoſte har en egen Lyd, hidrører fra Uorden i Fordoielſen, fremkaldes ifær efter Maaltiderne og fjendes fra anden Hofte ved, at Aandedrætsorganerne ikke angribes; efter Bevægelfe og Talen kommer ikke Kortaandet— - hed, efter dybt Aandedrag ikke Hofte. Kighoſte begynder ofte fom en fædvanlig Forkjolelſes— hofte, men derefter optræder den voldfommere i enkelte Anfald; Patienten faar krampagtige Sammentræfninger i Luftrøret ; under Anftrengelferne for at hofte og fpytte op, ftrømmer Blodet til Hovedet, han maa ftøtte Hovedet imod Noget, An— figtet bliver rødt, der fommer Næfeblod, Bræfninger, og en eiendommelig pibende Lyd følger med Indaandingen. Saa— danne Anfald varer fra nogle Minutter til et helt Kvarter og fommer igjen med faa Timers Mellemrum, undertiden fjeld- nere eller hyppigere. J Melemrummene pleier Patienten at befinde fig vel. Børn tager igjen fat paa deres Lege indtil et nyt Anfald; men naar Sygdommen har varet længe, udtom— mes Kræfterne. Sygdommen angriber ifær Børn under 7 Mar, men ogſaa Borne, endog i den høie Alder, og varer i Neglen 8—10 Uger, tiltagende i de førfte Uger; men den gamle Tro, at den ffal tage til i 9 Uger og tage af i 9 andre, holder ikke Stil. Den pleier fjelden at angribe ſamme Per— fon mere end engang. Den herffer epidemiſk, og Aarſagen maa føges i et eiendommeligt Smitteftof i Luften, næften til alle Tider, dog iſer om Efteraar og Binter; den maa anſees fom fmitfom, og fjelden gaar de andre Børn i famme Familie fri, naar førft et er angrebet. De enfelte Anfald kommer ofte uden nogen Anledning, og ubetydelige Aarſager fan frem— falde dem, ifær folde Drikke, Træfvind, for rigelige Maalti— der, ſterke Bevægeljer, Graad. Kighoſten er i Reglen ikke farlig, naar Barnet er ſundt, og naar man anvender den be— hørige Forſigtighed, ifær vogter den Syge for Forkjolelſer. Om Sommeren fan man gjerne lade Barnet komme i Luften, — 332 — men ikke om Morgen og Aften, flæde det varmt, ifær paa Bryſtet og om Fødderne, give det lette, flimede Drikke fom i anden Hofte, iffe for megen Spife og fun varme og lunkne Drikke. Dog bør man iffe forſomme Lægehjælp, da dels ofte Bræfmidler fan være nødvendige, dels Barnets øvrige Befin- dende maa iagttages. J den nyefte Tid er det meget roſt, at bringe de angrehne Børn ud i Gasvarker for at indaande de ved Gasrensningen fremkomne Luftarter. Derved ffal For— løbet af Sygdommen forkortes, men Erfaringen ſynes ikke at tale derfor. — For at forebygge Sygdommen, maa man holde Børn borte fra dem, der er angrebne af Sygdommen, og fremfor Alt vogte dem for Forkjolelſer under tilftedeværende Epidemier. i Farligere end Kighoften er Strubehoſte, Kroup, der har fin Grund i en Betændelfe af Luftrøret og Luftrørs- hovedet (Struben). Den anfalder hyppigſt Børn indtil det 7de Mar og fommer i Reglen pludfelig, ifær om Natten. Bar— net faar pludfelig et Hoſteanfald, Stemmen bliver hæs, Ho— ften har en egen klingende Lyd ſom en Hunds Gjøen, med pi- bende Indaanding; Barnet fafter Hovedet tilbage, bliver mørkerød eller bleg i Anfigtet, fynes i Fare for at kvæles, og dette gjentager fig med fortere eller længere Mellemrum; i Mellemrummene er Barnet uroligt og Stemmen hæs. Den omtalte Lyd er dog ofte eiendommelig for enkelte Børn, faa at man ikke ſkal ffræffes ved den, naar de andre Tilfælde ikke kommer til. Det hofter intet op i Begyndelſen, men fenere enten hofter eler opfafter det under gunſtige Omftændigheder hele Stykker, der har Form af Luftrøret, ofte ligefom hule Rør. Halſen er fmertefuld ved udvendigt Tryk, og Barnet griber fig ofte til Haljen. Den herffer ofte epidemiſk, ifær i raat og fugtigt Veir. JF ingen Sygdom er hurtig Lægehjælp faa nødvendig fom i Strubehoſte. Det gjælder at hæve Be- tændelfen faa hurtig ſom muligt, og at hjælpe Naturen med at bortſkaffe Luftrørets ſygelige Overtræfb, der, hvis det ikke bort— ffaffes vil fvæle Barnet. Førend Lægen fan komme, bør ſtrax anbringes Igler foran paa Halfen, 4 til 8 efter Barnets — 333 — Alder, og Havregrødsomflag. Hos fvage Børn alene Om— flagene. Hvis man er forberedt derpaa, hvilket de fleſte For— ældre under en tilftedeværende Cpidemi pleier at være, giver man et Bræfmiddel. Har man Jntet ved Haanden, fan man lægge folde, vande Tørflæder eller Linned rundt om Halfen og ffifte dem med faa Minutters Mellemrum. — Et fædvan- ligt Forebyggelſesmiddel, ſom Alle fjender, er et Baand om Halſen, fom Barnet ftadig bærer. Det er muligt, at det vir— fer ved en ftadig Irritation udvendig paa Halſen, men om det er præpareret med Eddike eler ikke, er en aldeles ligegyldig Sag. Hovedpine har altid fin Grund i, at Hjernen paa en eller anden Maade lider, enten naar den overanſtrenges ved overdrevne Studeringer, Nattevaagen, Udfvæveljer, eler tryk— kes af det tilftrømmende Blod, hos Fuldblodige, efter Slag paa Hovedet ofv., eller naar Hjernen, paa Grund af dens nære Forbindelſe gjennem Nerveſyſtemet med alle Organer i Legemet, paavirkes ved disſes Sygdomme. Naar “Blodet ſtiger til Hovedet”, hos Fuldblodige, i Febre, naar Hæmorrhoider eller den maanedlige Renſelſe un— dertrykkes ofv., da er Hovedet varmt, Anfigtet rødt, Aarerne i Tindingerne pulferer, banfer; der er Svimmel, Pinene er røde, i højere Grad Syngen og Suſen for Orerne. Bed Næ: jeblod hører Smerterne op. Midlerne imod den er anført under Congeftion og Feber. — I Følge med andre Sygdomme er Hovedpinen fædvanlig fun i en Del af Hovedet, f. Er. i Un— derlivsſygdomme i Almindelighed over Banden, i Sygdomme i Fodſelsdelene i Tindingerne, og den forfvinder da, naar disje Sygdomme hæves. — Den faa almindelige nervøfe Hovedpine (Migraine) er ofte arvelig, og hyppigſt hos Fruen— timmer. Enten fommer den periodiſk med ubeftemte Mellem— rum, ved den mindfte Anledning, Forkjolelſe, Diætfeil, Sinds— bevægelje, Lidenffabelighed ofv., eler den er regelmæsfig pe- riodiſk (fom en maſkeret Koldfeber), eler mere ftadig og ved— holdende. J førfte Tilfælde er den uden Fare, naar den ikke kommer altfor hyppig, og hæves bedft ved legemlig og fjælelig — 334 — Ro; Patienten maa helft lægge ſig hen i Stilhed, rulle Gar— dinerne ned, og naar han har fovet, pleier Hovedpinen at være forbi. Ofte fan en Kop ftærk Kaffe hjælpe. — Naar der— imod Hovedfmerter er vedholdende i lang Tid, uden at man fan tilffrive dem nogen anden tilftedeværende Sygdom, da maa man ofte befrygte en organiſtk Feil i Hjernen, tjær Blod— hed i Hjernen. Men ofte er Grunden at hele Konftitutionen er angreben, f. Ex. i Syfilis, hvor Smerterne føles i Hjerne- ffallen, borende og rivende, ofte forbundne med Benfvulfter. — Den Hovedſmerte, der føles paa et enfelt Punkt fom et Som i Hovedet, er fædvanlig hos hyfteriffe Perfoner. Naar den nervoſe Hovedpine ftiger til en høi Grad, ledſages den gjerne af Bræfninger. Gigt er den Sygdom, der hyppigft faar Skylden for Ho— vedpine, og ofte med Uret; men vift er det, at denne dog ofte er gigtiſt; da er den heftigft ved Veirforandringer og om Af- tenen, efter at man er fommen i Seng. Kun imod denne Hovedpine vil det være at anbefale, at bedekke Hovedet med noget Varmt, Uld, Vat, en Silfehætte eller deslige; men ellers bør det i Almindelighed være en Regel at holde Hove- det kjoligt, og dette gjelder iſer om fuldblodige Perſoner. Hudloshed hos ſmaa Børn opſtaar let mellem Folderne af Huden paa Laarene, under Armene, paa Halſen, i Lyffen ofv. Flittig Vaſken med lunkent Vand eller Havrefuppe, varme Bade, Indgniden med Mel, pleter at hæve Sygdom— men, Blymidler (Bleghvidt, Blyvand) maa iffe bruges hos Børn, derimod vel Heremel, og et godt Middel er at paalægge det af gammelt Linned afſkrabede Fnug. Hudſygdomme vil vi her iffe- omtale, men henvifer til Artiklerne om de fpeciele Sygdomme i Huden, ſom Fnat, Skurv ofv. Hunde, røde, eler Rodlinger, er en Afart af Mæs- linger og ligner disſe, men er ofteft uden Feber, og de røde Bletter gaar bort uden nogen regelmæsfig Afffalning. En— ten følger ingen eler blot lette Forfjølelfes-Tilfælde med. — 335 — Sygdommen herffer epidemiſk, men er uden Fare, og hæves ofteft af fig felv, naar Patienten holder Sengen nogle Dage. Hemorrhoider eler ”den gyldne Aare” er begrun— det i en feilagtig Cirkulation af Blodet i Underlivet, hvorved Blodet ftrømmer for ftærkt til Blodaarerne omkring Endetar- men. Deraf følger en Følelfe af Trykken i Underlivet, Smerte over Lænderne, Trængfler ved Stolgangen, Kløe om Endetarmen; Blodaarerne udvider fig, og hvis det er i den yderfte Del af Endetarmen, danner de Knuder, der trænger ud af Endetarmens Aabning, er blaa og røde, glatte, lidt fpændie, af Størrelfe fra en Art til et Duecg, ømfindtlige, iſer fmertefulde ved Stolgangen, naar de indeklemmes, hvor- efter de fan blive betændte og gaar over i Bollenffab. Dette er de ſaakaldte Takker, der ogſaa kaldes Hemorrhoider, og altfaa er Blodaareknuder“ omkring Endetarmen. Naar Haemorrhoider bliver flydende, flydende Hæ- morrhoider, affondres Blod, der enten blot viſer fig med Exkrementerne eller gaar bort i ftørre Masſe, i hvilket Tilfælde Takkerne brifter og forfvinder, og de øvrige fygelige Tilfælde taber fig. Sygdommen er i og for fig ikke farlig, tvertimod er dens fritiffe Udtommelſer ofte gavnlige, Dog fan Tilfældene ofte blive betænkelige, dels naar det i paakommende Tilfælde ikke lykkes ”at bringe Hemorrhoiderne til at flyde”, dels naar Blodningen er faa ftærk, at det gaar ud over Patientens Kræf- ter, og endelig naar Takkerne ved forſomt Pleie med Tiden Danner ondartede Saar, Endetarmfiſtler o. d. Endvidere fan farlige Tilfælde opſtaa, naar Blodningen pludſelig ved Ufor- figtighed ftandfes, hvorved andre Organer kommer til at lide, f. Cr. ved folde Vaſkninger, Forkjolelſer o. d. J disfe Til- fælde er det, det iſer kommer an paa at falde dem frem. Som Midler derimod maa færligtanbefales Bevægelfe, ijær Spadferen og Ridning, dog ikke forceret Ridt. Patien— ten maa ikke fidde i for magelige Leneſtole eller fove i for varme Senge. Hans Diæt maa være fparfom og indrettet paa en daglig, jevn Stolgang; derfor fun let fordøielige Sa- — 336 — ger, ikke hidſende Drikke, ſterk The eller Kaffe, Vand bekom— mer ham bedft. Gronſager befommer ham godt, ligeſom Frugtkompotter. — Naar der er Takker tilftede, da er vel Stolgangen fmertelig, men han bør ikke holde den tilbage af Frygt for Smerten; men han fan gjerne forinden bade Knuz derne med koldt Vand, ligefom folde Vaſkninger overhovedet lindrer Omfindtligheden; men disſe maa iffe bruges, naar man er meget varm, ligeſom Forfjølelfer i det Hele maa und— gaaes. Paa egen Haand at tage afførende Midler eller an— bringe Igler om Endetarmen, naar man føler Blodet ftrømme til de Dele, eler bruge folde Klyfterer, maa man være forfig= - tig med, ffjøndt disſe Midler ofte fan være meget henſigts— mæsfige. Det ſamme gjælder om de ofte fortrinlige folde Sadebade. i Den nedtrykte Sindsſtemning, der ofte findes hos bem, der lide af Hemorrhoider, har fin Grund i Blodets uordent⸗ lige Cirfulation i Underlivet, idet Leveren, Milten og andre Organer overfyldes med Blod. Paa den Tid Blødninger finder Sted, vender det gode Humør tilbage; et Bar Draa— ber Blod fan ofte næften virfe Mirakler. Hengning er den Dodsmaade, hvorved Livet udſlukkes ved at Luftrøret fammenfnøres, faa at Luftens Adgang til Lungerne er forhindret. — Hvad Hjælpen angaar henvifer vi til Artiklen om “Drukning“, og bemærfer fun, at, naar man træffer en ſaadan Ulykkelig, da maa man, før man ffjæ- rer Strikken over, løfte ham eller holde ham faft, faa at han ikke ffal falde ned, famt at ved denne Art Skindod er Aare— ladning ofteſt henfigtsmæsfigft, paa Grund af de ſterke Kon— geftioner til Hovedet. Af famme Grund maa altid Hovedet lægges høit, og Patienten bringes i frit Luft. Kjertelſyge, Skrophler, er en Sygdom i Konſtitutionen, hvorved fornemlig Kjertelſyſtemet lider. Ofteſt er Spiren til Sygdommen medfødt, naar Forældrene enten har været ffrophuløjfe (kjertelſyge), eler har lidt af en eler anden fonftitutionel Sygdom, ifær Syphilis, eler endelig, naar —— — 337 — Forældrene har været udfvævende, gamle og fvæffede (eler er nærbeflægtede). Anlæget til Sygdommen hos ſmaa Børn vifer fig enten ved en ufædvanlig fin og gjennemfigtig Hud— farve, røde Kinder, tykke Læber, ifær Overlæben, flappe Muſk— ler og Børnene er fædvanlig blonde og med ſmukke blaa Dine, livlige, irritable — eller ved en færgen bleggul Anſigtsfarve, uforholdmæsfigt ftort Hoved, tykke Læber, tykt og fremſtaa— ende Underliv, de er dorſke og dvaffe, har fede men ſlappe Muſkler. Børnene er tilbøielig til Udflet, iſer i Hovedet, deres Fordøielfe kommer meget let i Uorden, der lide af Kolit- fmerter, Syre i Maven, Forfliminger; de faar almindelig filde Tænder og kommer forſt ſent til at gaa. Naar Sygdommen udvikler fig, angribes ijær Kjertel- jyftemet, Huden og Slimhinderne. Paa Huden i Anfigtet omfring Munden og Hrene vifer fig forffjelige Udflet, der ofte fan udbrede fig over hele Anfigtet med hæslige Sforper. Slimhinderne i Næfen og Ørerne affondrer altfor ftærkt, der— for Dreflod og Næfeflod. De Aarſager, der fremkalder Kjertelfyge, er foruden det arvede Anlæg fornemlig en ufund, fugtig, fold og mørt Luft, naar Børneneer opdragne i ſnevre, urenlige Gader, i uſunde, ſmudſige Boliger, hvori Luften fun fjeldent fornyes, hvor mange Menneffer lever fammenftuvede, i lave fugtige Leilig- heder. Hvad Klimaets Indflydelſe angaar, da ſynes Kjer- telfygen at være fjeldneft i det tørre og varme Klima, hvor- imod hyppigft i det fugtige og tempererede; faaledes træffer man den fjeldent i Oft- og Beftindien, hvorimod Børn, der kommer derfra og hertil, let bliver fcrophuløfe. Paa flere Steder er Kjertelfygen næften endemiſk, ifær i Holland og i Landſkaber med fugtig Jordbund. Men felv om Luften er nok faa fund, og Boligerne nok faa ſunde, fan Kjertelſygen dog udvikle fig, naar Barnet faar en meget uhenfigtsmæfig Koſt og Pleie. Saaledes bliver det Tilfældet, naar Ammen er fcrophuløs ; naar Barnet opammes med Malken af en Ko, der ftaar paa flet Foder; naar det overfyldes med Melſpiſer, "Melpap”, og vegetabilſk Føde og maa undvære —— — 338 — naar det proppes med Kager og Slikkerier. Endvidere naar Hudens Pleie og Renlighed forſommes; naar Barnet ikke kommer i friſk Luft, men altid holdes indefpærret i de kvalme Borneſtuer; naar det overhovedet holdes for varmt og for- Tjæles. Sygdommens Behandling gaar ifær ud paa at indrette Barnets Levemaade og de øvrige Forhold ſaaledes, at Aar— fagerne forhindres eller forebygges i deres fortſatte ugunftige Indvirkning. Derfor maa Luften være fund, tør, lys og ren. Med Henfyn til Ernæringen undgaa man Melfpifer, Rugbrød, Kage, The, Kaffe, hvorimod Kjødfuppe, Ollebrod Morgen og Aften, Ol, Melk, Gemyſer, ſom Spinat, Peter- filie, Roer er at anbefale. Frugtkompotter er ikke aldeles forbudte, naar de nydes med pasſende Kjodſpiſer, dog ikke til ganſte ſmaa Børn. Bevægelje er nødvendig, baade i Hjemmet og i den frie Luft; Renlighed i alle Henſeender maa ftrengt iagttages, og fremfor Alt maa anbefales Bade, ifær Søbade enten i Stranden eller hjemme i Søvand, ialfald Vadſkninger med Søvand, og hvis man iffe har det, maa man hjælpe fig med Kjokkenſalt i Band; men Sobade maa dog iffe anvendes uden Lægens Tilladelſe, da de vil være ffadelige, hvis f. Cr. Lun- gerne lide. Med Henfyn til Brugen af Medifamenter, er det be- kjendt, at Levertran og Agernkaffe ſpiller en ſtor Rolle. Sø- vand, hvoraf drikkes daglig et Par Vinglas, er et ſerdeles godt Middel, men man faar ikke let Børn til at driffe det. Hvis man iffe har Kjokkenſalt, fan man ſpiſe en Theffefuld Kjøffenfalt paa Brød 3 Gange daglig. Valnsdddeblade, brugte ſom The, har undertiden en meget gavnlig Virkning. Af andre bekjendte Midler mod Kjertelfyge vil vi blot nævne Jod, der bruges baade indvendig og udvendig, i Salve til at indgnide Kjertelfvulfter eler det foulne Underliv med. Knusning, Kontuſion, opſtaar efter Fald eller ved Stød og Slag, hvorved de bløde Dele beffadiges enten uden — 339 — eller med Saar. — De umiddelbare Følger af en Knusning er Smerter, Svulft, formindffet Bevægelighed og en rødere eler mørkere Farve, der er fremkaldt af ”underløbet Blod”, det vil fige Blod, der er traadt ud i det under Huden lig- gende Celevæv fra de briftede Blodaarer. Behandlingen gaar ud paa at forebygge Betændelfe, eler at fordele den. Strax bruge man folde Omflag af Band, Eddike og Band eller Blyvand, der idelig maa ſtiftes, og man lade den ſyge Del hvile i Ro og i en bekvem Stil: ling. Af fortrinlig Virfning er ofte Omſlag af et Infus af Arnica, en 4 Kvart fogende Band paagydt 2 Gpifeffefulde af Urterne, hvori dyppes Linnedlapper, eller ogſaa de frafiede varme Urter fom et Omflag. Er Knusningen betydelig, og Smerterne heftige, ifær naar et Led er læderet, fætter man Igler, fom man lader bløde længe, og derefter de folde Om— flag. Naar Hovedet, Bryftet eller Underlivet er truffet, og der opftaar betænkelige Tilfælde, ſom Hjernetilfælde, Kort— aandethed og Blodſpytning, Beſpimelſe 0. d., ev en Aarelad— ning ofte nødvendig, men man maa ikke forfømme at føge Læ- gehjælp. — Førfi naar Betændelfen er hævet eller Intet tyder paa, at en Betændelfe vil opſtaa, og fun en Svæffelfe, Svulft og forandret Farve af Huden er tilbage, fan man bruge Indgnidninger af Sabeſpiritus, Arnicaſpiritus, Opo— deldoc, Campherolie, Fordraaber o. d., og hvis Svæffelfen bliver langvarig, varme Bade, Douchebade, Dyrebade, Bar— mebade, Bind og Bandager, for at ſtyrke og ſtotte Delen. Koldfeber (intermitterende Feber), kaldes den Feber, der vender tilbage paa beſtemte Tider og har Mellemrum, hvori Patienten befinder fig fuldkommen vel eller idetmindſte er fri for Feber. Feberanfaldene kaldes Paroxysmer. Disſe fan indtræde hveranden Dag, hvorefter Feberen kaldes“ Hver— dagsfeber“, ”Andendagsfeber”, “Trediedagsfeber“. Under— tiden komme Paroxysmerne to Gange daglig eller to Gange hver anden Dag, eller med andre beſtemte Afvexlinger. Sæd- vanlig indtræder de til ſamme Tid, eller hver Gang lidt tidli- gere end den foregaaende Gang, faa at man med temmelig — 340 — Sikkerhed fan beregne dem, Undertiden er Feberen ligeſom dobbelt, f. Er. hveranden Formiddag og hveranden Efter— middag. Koldfebrene herſker fædvanligft epidemiſk, ifær om For⸗ aaret og Efteraaret, naar Luften er kold, taaget og fugtig, iſer i Egne, hvor der findes ſtore Sumpe og Moradſer. Man paadrager fig den let ved Forfjølelfer, i Aftenluft, ved fugtige Klæder o. f. v. og ved Diætfeil, og de, der allerede engang har havt den, ere meget udfatte for atter at faa den. Det er en af de faa Sygdomme, mod hvilfe man fjender et ſaagodtſom ſikkert (fpecififf) Middel, nemlig Chinin, der faaes med fornøden Anvisning paa enhver Drugſtore, men undertiden har det fun en fortvarig Virkning. Under An— faldet maa man holde den Syge i Sengen; faalænge Kulden varer, gives ham varme Drikke; faalænge Heden varer, Fjølig Feberdrik, og under Sveden atter de varme Drikke, hvis Sveden ikke er rigelig. por at forebygge Koldfeberen, naar Epidemien herffer, gjør man vel i at nyde bitre Sager, en bitter Snaps eller Bitterthe; hvorimod man foruden at vogte fig for Forfjølel- fer ifær i Aftenluften, maa undgaa folde Bade, ufordøielige Spifer, og faa meget fom muligt Sindsbevægelfer. Det ſikkreſte Middel er at forandre Opholdsſted og reife bort, ja felv en Forandring af Bolig og Varelſe fan ofte forebygge Recidiv. Krampe (Convulſion) er uvilkaarlige og uordentlige heftige Sammentrakninger af Muſklerne; enten fun enkelte forbigaaende Træfninger eller mere vedholdende; enten for— bundne med fuld Bevidſthed eller Bevidſtloshed; enten i de udvendige eller i de indvendige Muſkler. Det er altid Muſtk— lerne, der uvilfaarlig bevæges, men Grunden til denne krampagtige Muffelbevægelfe ligger i Nerveſyſtemet, i de Ner— ver, der gaa til de angrebne Muftelpartier, og hvis vi ville jøge Kilden endnu dybere, da i Hjernen, der er hele Nerve— fyftemets Centrum. Hos nervoſe Perſoner opftaar letteſt Kramper, ofte efter — 341 — meget ubetydelige Aarſager, f. Er. efter Skrak, ftært Lugt o. ſ. v. ſaaledes fom hos Hyſteriſke; men ofte ligger Grun— den i organiſke Feil i Hjernen, eler Aarſagen fan være til— fældig, f. Er. naar en Nerve beffadiges, irriteres eler tryk⸗ kes, ved Forvridninger, Benbrud o. d. — Derfor er det nød- vendigt, i hele fin Levemaade at føge at ſtyrke fine Nerver, ved Legemsbevægelfer, friff Luft, Sobade o. ſ. v. og ved en beftemt Billie og Agtpaagivenhed. — Ved Opdragelfen maa man pasſe, at Børnene ikke forfjæles, ikke altid ſperres inde i varme Stuer, at de iffe nyder hidſende Ting eller fordærves ved Beffjæftigelfer, der angriber Hjernen og Fantaſien. Hvad Udftræfningen og Graden af Kramperne angaar, da fan hele Legemet angribes, eller blot enkelte Dele, ofte blot en enkelt Muſkel i Anfigtet, i Fingrene (Skrivekrampe), i Pielaaget, i Læggene. Indvendig fan Muſklerne ligele- des krampagtig ſammentrakke fig, og vi har allerede omtalt Mavekrampe og Aſthma. — Under ſelve Anfaldene fan man give 15—20 Hofmansdraaber, eller 25—30 Kampherdraa— ber, eller 40 Draaber Dyvelsdræf, ftænfe den Syges Anfigt kraftig med foldt Band, hvis han er bevidſtlos, og gnide de Lemmer, der er angrebne, ſamt førge for fold og friſk Luft. Kramper hos Børn er meget hyppige, ifær paa den Tid de faar deres Tænder. Af indre Marfager er de alminde- ligſte: Feil i Fordøielfen, Syre i Maven, Vinde, Ormeſyge, Kolik — Sindsbevægelfer hos Moderen eller Ammen, naar Barnet faar Bryſt — eller ogfaa ligger Grunden i Syg: domme i Hjernen, i hvilfet Tilfælde Krampen er et betænfe- ligt Symptom. Man give det varm Kamillethe og et Kly— fter af Kamilleblomſter eller med Dyvelsdræek, lægge Tørflæ- der, dyppede i koldt Band, paa Hovedet, hvis dette er hedt, og Surdeig under Fødderne. Alt Faſt om Barnet løsnes ; Luften i VBærelfet maa være Fold, og Barnet ikke tildekkes for varmt ; derfor luffe man Vinduerne op og holde Barnet i den folde Luftftrøm ſtrax naar Anfaldet kommer. “Krampe i Læggene”, Leggekrampe, der er meget almin— delig, kaldes en pludfelig pinlig Smerte i Læggemufflerne, — 342 — uden fammentræffende Bevægelje, men forhindrende Bevæ- gelighed. Den opſtaar hpppigſt om Natten og fædvanlig fun i liggende Stilling, eller i enkelte anftrengende Stillinger, f. Er. ved at træffe Støvler paa. Det undgaues bedft ved at bære et Bind om Læggen, og om Natten ved at have godt Fodſtotte, og hæves i Reglen ved at gnide Læggen med den bare Haand eller Spiritus og ftøtte paa Foden. Lamhed, Paralyſe, er enten komplet, naar ſaavel Folelſe ſom Bevægelfe mangler i en Del af Legemet, eller ogfaa har den [lammede Del endnu vedligeholdt enten Følelfe eller Be vægeligheden. Aarſagen til Lamheder fan foruden i Apoplexi, Epi— lepſi og organiffe Forandringer i Hjerne og Rygmarv ligge i, at Nervekraften overhovedet er formindſket, fom ofte efter Udfvævelfer, fornemlig Onani, overdrevne Aandsanftrængel- fer, langvarige Sindslidelfer, Sindsſygdomme, efter For— giftninger, ifær med Bly, Arſenik, Blaaſyre og Opium; efter heftige Sindsbevægeljer, efter pludſelige Forkjolelſer, efter tilbagedrevne Hudſygdomme, i den høie Alderdom, naar et Muffelparti i lang Tid ikke bruges, naar Blodtilløbet, der ftaar i Berelforhold til Nerverne, ſtandſer ved Underbinding af en Aare, ved Tryk o. d. Lamhed opſtaar enten pludfelig eler lidt efter lidt. Ud— figten til Helbredelfe retter fig efter Aarſagen til Sygdom— men. Hvis denne fan hæves, vil i Reglen Sundheden vende tilbage eler ialfald en Forbedring i Tilſtanden. En ſtreng diætetiffLevemaade er nødvendig, Afholdenhed fra alle Udfvævelfer, fra fpirituøfe Drikke o. f. v., friſk Luft, Bevægelfe, aftiv eller pasfiv, men denne maa ikke være over— anftrengende. Indvendig bruges Lægemidler, ber virker ſtyr— fende paa Nervefyftemet, og paa den lamme Del anvendes forffjelige JIndgnidninger, Bygninger, Bade, Svovplbade, Dryppebade, Doudjebade o. a., Elektricitet, Træfmidler 0. fl. Naar Bedringen virkelig er forhaanden, maa man være hd — 343 — forfigtig under hele Rekonvaleſcentſen, ved ikke paany at fremfalde de tidligere Aarſager, ved ikke at overanftrenge den ſyge Del, ved pasfende Klædedragt og en fornuftig Diæt. Leddevand er en Anſamling af en vandagtig Vædffe i en Leddehulhed, almindelig i Knæleddet, hvor den viſer en Svulft paa begge Sider, ifær fremtrædende, naar Knæet bøies. J udftraft Stilling af Benet fan man tydelig føle den an— ſamlede Vædffe; Knæffallen er bevægelig, fan trykkes ned, men ftiger ſtrax igjen tilbage i fin fædvanlige Stilling. Kneets Bevægelighed er indffrænfet og mere eller mindre fmertefuld, og Gangen befværlig. Sygdommen, der beftaar i en Betændelje af den Hinde der beflæder hele Knæleddet, og er forbunden med Affondring af Vand, opſtaar fædvanlig ef- ter udvortes Bold, Stød, Slag, Fald, Forvridning o. ſ. v., men ogfaa ofte uden nogen kjendelig Grund. Kun naar den er opftaaet hurtigt, fan man vente ſnart at fordele den, ved at Vædffen opſuges; men hvor den er op- ftaaet langſom og uden udvortes Vold, er den vanffeligere at helbrede. Den fommer let tilbage, naar man engang har havt den, ofte ved ubetydelige Foranledninger. Naar den er opftaaet efter udvortes Vold, og der er tydelige Tegn paa Be— tændelfe, ifær Smerter, maa ſtrax anbringes et ikke for ringe Antal Igler (12—14), og naar disſe har afblødt i varmt Omſlag, bruges folde Blyvandsomſlag i Forening med et jevnt Tryk af et omviklet Bind eller Tørklæde, og fremfor Alt er Rolighed uundgaaelig nødvendig. Knæet maa hvile bekvemt og ftøttes fra begge Sider. Ofte er ſenere ſmaa fpanffe Fluer nødvendige. Naar den anſamlede Vadſke er opſuget, man Knæet ſtyrkes og ftøttes ved anlagte Bind, ved Indgnidninger, Bade, Douchebade, Dryppebade o. d. Bind bæres i længere Tid og i det Hele anvendes Forſigtighed. — Lægehjælp bør ikke forſommes, dels fordi Sygdommen ikke altid let fjendes, og endelia fordi det iffe er let at vide, naar ben er hævet, og for Efterbehandlingens Skyld. Man fryg- ter nu ikke jaa meget ſom tidligere for at aabne Kiræfapflen og udtømme Vædffen, en Operation, der i de fenere Mar har — 344 — givet ſmukke Refultater, og hvorved Kurens Langvarighed forkortes. Luftrørgbetændeljen, naar den er akut, er forbunden med et meget befværligt og hurtigt Aandedret, Smerter ved Tryk paa den forrefte Del af Halſen, en fmertefuld og hyppig Hofte, ftor Angft, Opfaftning og Febertilfælde. Indtil man fan faa Lægehjælp, fan man anvende 12—15 Blodigler, fom man lader bløde i et ftort varmt Havregrodsomſlag, og lade Pa— tienten indaande varme Dampe, dog ikke altfor varme. Om Strubehofte, der er en eiendommelig Betændelje af Luftrøret, fee ”Hofte.” Lynſlagen. Den Lynflagne fjendes paa de fvedne Haar eller Klæder, og paa brændte Sieder og røde Striber hiſt og her paa Legemet. Han er ftiv og bevidftløs, med fvagt Hjer= teflag, enten med opfvulmet rødt og blaat Anfigt og under— løbne Dine, med Blod fra Næfe og Mund, eller bleg og ſam— menfalden. Haabet om Øjenoplivelfe er bedft, naar Lynet har truffet ham fra Siden og gaar nedefter ; derimod mindre, naar det har truffet Hovedet, hvilfet er det almindelige, Man maa aarelade ham, hvis der er Kongeſtioner til Hovedet, overøje ham med koldt Vand o. ſ. v. og anvende de øvrige Oplivelfesmidler, der under ”Sfindød” ffal angives. Lendeſmerter. Smerter over Lænderne er ſom ofteft Følger af Forkjolelſe og Rheumatisme, eller de opftaar efter Forløftelfer, efter længere Tids bøiet Stilling og efter ufæd- vanlige Bevegelſer. Man nødes til al holde fig forover, en- hver Bevægelje er fmertefuld, men Smerten forfvinder ved Rolighed og forøges iffe ved udvendig Tryk, Ved Forkjolel— fer hæves Smerterne i Almindelighed ved Sengevarme, Gnidninger og den øvrige Kur imod Forljøleljer, og ved Forløftelfer o. d. ved Frotteringer, Indgnidninger med Kam— pherolie, varme Sandpofer o. d. Ofte ere Lændefmerterne Tegn paa den ſtandſede, uregelmasſige eller foreftaaende maa— nedlige Renſelſe eller paa ſtandſede Hemorrhoidalflod, og for— fvinder, naar disſe Afſondringer atter kommer iſtand; men — 345 — man maa i disſe Tilfælde iffe forfømme Lægehjælp, ligeſom man overhovedet iffe bør være ligegyldig ved disſe Smerter, da de maaffe fan have andre Grunde, fom fun Lægen fan opdage, f. Er. Nyrefygdomme, Grus, Sygdomme i Rygra— den, Nerveſygdomme o. a.d. Varme Bade, Styrtebade, Igler, Blodkopper, Træfmidler anvendes imod dem, og Leg— folk ville gjerne felv erperimentere med Midler, men de ftaar let Fare for at vælge det Urette. Maanedlig Renſelſe, GPerioder, Regler, Men— JMelige worardringer, Tider) er en Afſondring af Blod fra de fvindelige Kjons— organer, der vifer fig til beftemte Tider fra Mandbarhedens Jndtræden indtil mellem det 4556—50de Aar, og fun i Reg— Jen udebliver under Svangerffabet og Diegivningen. Menſtruationen begynder i den Alder, hvor Pigen bli- ver moden eller mandbar, ſtkikket til Undfangelſe, men denne Periode er ogfaa forffjelig efter de forffjelige Klimater, Le— vemaade og Opdragelfe. Hos Nordboerne er den fædvanlige Alder mellem det 14de og 16de Mar, medens i de varme Lande allerede Pigen paa 11—12 Aar menftruerer. Efter Dens førfte Indtræden vender den regelmæsfig tilbage (und— tagen undertiden i de forſte Maaneder) hver 4de Uge, hos Mange faa regelmasſigt, at Dagen fan forud beſtemmes, og den pleier da at vare 3—4 Dage, undertiden fun en enkelt Dag og undertiden længere Tid, i 6—8 Dage. Den vedva- rer ſaaledes hele Livet, indtil den Tid, da Kvinden ikke læn- gere fan undfange, hvilfet i Norden er mellem det 45de og 50de Mar; men herfra ffer mange Undtagelſer. Kun under Svangerffabet og under Diegivningen ophører i Reglen den maanedlige Renſelſe. Naar Menftruationen fommer altfor hyppig og altfor rigelig, eret roligt Liv og en frugal Levemaade nødvendig ; men da der undertiden fan ligge organiffe Feil til Grund for den altfor rigelige Afſondring, maa Lægen eller Gjordemo— deren underføge Kjonsorganerne. Den fan være faa rigelig, — 346 — at den ganffe ligner en Blodftyrtning; da maa Patienten holde fig rolig, fun nyde folde Spifer, drikke Citronvand, undgaa hidfende Drikke, løfe Alt op, der hindrer Blodets Cirfulation o. ſ. v. Jfær være man forfigtig i de klimakte— riffe Aar, da Blodſtyrtningen let kommer tilbage og ofte va— rer i Uger. Naar Menſtruationen, der ellers kommer regel- masſig, udebliver, bør man ikke altfor længe ”fe det an”, men bruge Fodbade med Affe, Frottering af Underlivet, til— ſtrekkelig Bevægelje. De ofteft brugte Husmidler er ofte farlige. Af andre Grunde bør fornemlig Koner være for— figtige, da den maanedlige Renſelſes Udeblivelſe maaffe har fin Brund i et begyndt Svangerffab. Naar de iffe er alde— leg ſikkre deres Sag, bør de hverken anvende Fodbade eller noget af de andre Midler, der ellers fan være henfigtsmæs- fige, men ſom under dette Tilfælde fan foranledige en Abort. Naar Menſtruationen pludſelig ſtandſer eler undertryk— kes, kan opftaa farlige Tilfælde, iſer Betændelfer og Kram— per, og man maa føge atter at bringe Blodet frem, Det un= . dertrykkes fornemmelig ved Uforfigtighed, Forfjølelfer, folde Bade, folde Vaſkninger, efter Sindsbevagelſer, ifær Sfræt. Man maa da føge at gjøre fin Uforfigtighed god igjen ved ftærfe Fodbade, varme Drikke i Sengen, Sennepskager paa Læggene, Igler paa den indvendige Side af Laaret, Frotterin— ger af Underlivet 0. d. Mandel faldes den mandelformede Hævelfe, fom vi fan fe inde i Svælget paa hver Side af Drovelen, og ſom er overtruffen med famme Slimhinde jom Munden. Deer” udfatte for forffjelige Sygdomme, ifær Betandelſer af for- ftielig Natur. Disſe fan ſaaledes opſtaa efter Forkjolel— fer; Mandlerne fvulmer da op og foraarſager Halspine (fr. "Halspine”), hindrer Talen og Synkningen, og er fmerte- fulde ved Tryk udvendig paa Halſen. Betændelfen fan en— ten være akut, da er Smerterne heftigere, og der maa anven— des Igler udvendig paa Siderne af Halſen, — eller den fan være langvarig, kroniſk, eller hyppig fomme igjen. Naar — 347 — Mandlerne vedbliver at fvulme, hvad der ſker temmelig hyp- pig hos Emigranter til dette Klima, maa man ofte gjøre Ind— ſnit i dem eller endog ganſke bortffjære dem, hvilket maa fle med ſtor Forfigtighed, da Halſens ſtorſte Blodkar ligger lige bagved dem. Imod de almindelige Hævelfer af Mandlerne efter For— kjolelſer pleier Gurgelvande af Salvie alene elev med Ed— dike, af Band med Eddike, Salt og Peber eller deslige at være tilftræffelige, foruden den øvrige Behandling mod For: Fjølelfen. Mareridt, "Maren", er fom befjendt en Følelfe, ſom om man i Søvne ffulde fvæles, fom om en Vægt laa paa Bryftet, med urolige Drømme om en indbildt Fare; man fan ikke bevæge fig, ikke ffrige, før man under et krampelignende Anfald vaagner, og disſe Anfald indfinder fig ijær hos unge Menneffer efter aandelige Anftrængelfer, fornemlig ved Leiet paa Ryggen eller med Hovedet lavt. — Grunden til dem lig— ger rimeligvis i en ſvokket Fordoielſe, overlesſet Mave og Luftanſamlinger i Underlivet, eler i nervøfe Lidelfer i Un— derlivets Nerveſyſtem. — For at forebygge Anfaldene, der forrveften fan have en organiſk Grund, bør man undgaa at ligge paa Ryggen og med for lavt Hovedgjærde. Man bør ikke nyde Noget fort før Sengetid, fun tage ſparſomme og frugale Maaltider, undgaa oppuſtende Spifer, iffe nyde Spi— rituofa, og fremfor lt førge for, at Maven ftedfe er i Or: den. — Kommer Anfaldene hyppige, maa man lade Omgi— velferne vekke Patienten, naar han begynder at blive urolig iføvne. Mavebetendelſen, naar den er akut, er forbunden med en heftig Smerte over Maven, der forøges ved Tryk, hvor— ved den ffilles fra Kolik, og ved Alt, hvad der nydes; Op— faftninger, Feber, Torſt, Beſpimelſe, Hiffe og folde Lemmer. Den er farlig, ofte dødelig, men fun fjelden, undtagen efter Forgiftninger. Angagende Behandlingen kfr. ”Forgiftnin- ger”. Men Mavebetændelfen fan ogſaa være froniff, uden — 348 — faa heftige Tilfælde; da er der Smerter ved Tryk og ftrar efter Maaltider, hyppige Opftød, Forſtoppelſe, Afmattelſe, Bræfninger ; mange Spiſer taales flet ikke. Det er ijær Til fældet hos Fraadſere og Drankere, efter hyppigt Brug af hid— fende og ſterkt krydrede Spiſer, efter hyppige “Spiſegilder“ og uforfigtig Diæt, Den fan vare i flere Aar, men er dog helbredelig. Dog fan man ikke vente Helbredelfe af Hus— midler, bittre Snapſe, Mavedraaber, idelige Afforingsmid— lev o. d., men fun efter en i længere Tid fortſat Behandling og ved en forandret og reguleret Diæt. Melkeflod er en altfor rigelig Affondring af Modermel— ken, Melken løber af fig felv ud, ofte i faa ftor Mængde, at Konen har en ſtor Géne deraf. Det fan finde Sted, faavel medens Barnet dier, ſom eftevat det er vænnet fra. Aarſa— gen ligger fom ofteft i en altfor længe fortfat Diegivning, i altfor fed og nærende Levemaade, men ofte fan ingen Aarfag opdages. — For at hæve Sygdommen maa Barnet fjeldnere lægges til eller ogſaa vænnes fra. Fremfor Alt maa Leve- maaden reguleres, fun nydes milde, nærende Spifer, og disſe ligeſom Drikke indffrænfes i Mængde. Vedbliver Melkeflo— det, efterat Barnet er vænnet fra, maa ſoges Lægehjælp. Et andet Melkeflod er det, der undertiden vifer fig uden foregaaende Fodſel, f. Er. allerede hos det diende Barn i de førfte Dage, hvor en melkelignende Vadſke flyder ud af Bry— ftet, der tilige er foullent og haardt. Herimot bruger man Olie og Bomuld. Ligeledes hos Jomfruer og hos Koner, efterat den maanedlige Renſelſe er ophørt, og ſtundom endog hos Mandfolk. Melkeknuder opftaar let i det fvindelige Bryft baade un= … der Diegivningen og naar Barnet er vænnet fra, hos Koner, der ikke felv giver Die eler har for hurtigt vænnet Barnet fra. Aarſagen ligger i, at Melfen holdes tilbage i Melke— gangene eller ſom man i daglig Tale falder det Melken [nytter fig.” Knuderne er runde, glatte og bevægelige, ſom ofteft midt i Bryftet, ofte forbundne med Smerter, men ofte — 349 — ogſaa ganffe uden Smerte, De fan betændes og gaa over i Bylder, hvormed da følger Smerte og Feber; de fan blive faa ſtore, at de indtager hele Bryſtet og aldeles forhindrer Die— givmngen. Men ofteft henfvinder de ved en pasſende Be— handling, naar Melkens Affondring er i Orden. Ofte for— fvinder de førft, naar den maanedlige Renſelſe atter indfinder fig, eler undertiden under et nyt Svangerffab. Mange Ko— ner frygter at fe Kræftfvulfter i disfe Knuder, men de fjendes i Reglen Vet derfra; dog bør man iffe behandle dem med Li— gegyldighed, da de fan blive ondartede. De fremfaldes efter Forfjølelfer, Sindsbevægelfer, ifær Sfræf, ved hudloſe Vorter, ved Stød og Tryk, f. Er. ved altfor tidlig at bruge Snørliv og Blandet; endvidere naar Barnet ikke lægges tidt nok til, fan at Bryſtet overfyldes af Melken, f. Er. naar Mødre deltager i lange Aftenfelffaber etc., uden at tenke paa, at Barnet venter dem hjemme, For at fordele dem, maa man udfuge Bryftet, indgnide dem med varm Olie eller Kamferolie, anvende varme Havregrodsom— flag med fordelende Urter eller med Skarntyde, undgaa alt Tryk, og hvis de betændes, behandle dem med Igler etc., ſom ved Bylder i Bryſtet. For at forebygge Melkeknuder efter Ufvænningen, maa Barſelkonen holde ſtreng Diæt i alle Hen— feender, tage afførende Midler og opbinde Bryſterne (ffr. "Diegivning”). Melkeſkorpe er en ikke fjelden Sygdom hos Børn. Den begynder med ſmaa Blærer i Anfigtet, paa Hagen, Kinderne og Panden, der ere forbundne med Kløe, brifter ogudgyder en ſeig Bædffe, der tørrer. ind og danner Skorper. Sygdom— men fan udbrede fig, og Skorperne bedakke hele Anſigtet, endog paa Halſen og Bryſtet, og fan vare i flere Maaneder, men i Reglen ender den i faa Uger. Naar Sforperne Igåne fig og falde af, er der intet År i Huden under dem. — Børn angribes tfær i det førfte Aar; ofteft er Aarſagen Kjertelfyge, Feil i Melken, hvis denne er for gammel, Overnaring og Proppen med Melſpiſer, Syredannelfe og Forfliminger i Maven 0. ſ. v. Derfor maa under Behandlingen Melfen — 350 — og Diæten forandres; man giver afførende Midler, Barne— pulver, og Udflettet vadffer man med varmt Band, Melet eller Havrefuppe, milde Olier o. d. — Ét almindeligt og anbefa- leligt Husraad er et Afkog af Bladene af Stedmoderblom— ſter. Disſe maa være friffe og tørrede, og koges med Melk eller Vand, et halvt Lod med en halv Pinte, der drikkes dag— - lig, det Halve Morgen og Aften. Naar Sygdommen bliver altfor haardnakket, maa man gribe til en mere indgribende Lægebehandling. Mundklemme ev en Krampe i Tyggemuſklerne, fom vi vil komme til at omtale under Artiklen “Stivkrampe“, da denne begynder med Mundklemme. Her vil vi fun omtale den Mundklemme eller Mundkrampe, fom angriber nyfødte Børn fort efter Fodſlen, fjælden fenere end den førfte Uge, ofte allerede faa Timer efter, og fom næften uden Undtagelfe . gjør Ende paa deres Liv. Aarſagen føger man i ftærfe Tem— peraturforandringer, og desuden maa vi antage Urenlighed og flet Luft for en vigtig Aarſag. Hvorvidt en urigtig Behand— ling af Navleftrengen er Aarſagen, maa vi lade ftaa hen, og den egentlige Grundaarſag er ligefaa vanſkelig at angive til Mundklemme fom til enhver Krampe. Sygdommen begynder med, at Barnet ikke tager Bryſtet og ſkriger, og at Munden er ubevægelig, i Begyndelſen aa— ben med nedhængende Mundviger, men fenere faft fammen- presſet, forbunden med befværligt Aandedræt og krampagtige Sammentræfninger af Hænder og Fødder. Anſigtet er blaat ; Kroppen boies bagover; Barnet døer enten under et Krampe— anfald eller falder forinden hen i en føvnlignende, udmattet Tilftand, i Reglen 24—36 Timer efter det førfte Anfald. — For at forebygge Sygdommen maa iagttages alle Forſig— tighedsregler med Henfyn til Temperaturen, faa at denne iffe bliver altfor afverlende, og fremfor Alt maa førges for Ren= lighed og fund Luft. Naar Sygdommen førft er udbrudt, er der deftoværre fun lidet Haab om Redning, men man fan, inden Lægen fommer, foreløbig anvende varmt Bad. — 351 — Muſtel, overrevet eler briftet. Ved Ovenanſtrengelſe fan en Muſtel eler enkelte af dens Fibrer let brifte, f. Cr. i Læggen eler Achilles-Senen ved Spring. Kuren er langva— rig, Delen maa holdes i et ſaadant Leie, at Muſklen ikke træffer fig ſammen, og ved Hjælp af Bandager maa Enderne nærmes hinanden for at ſammenvoxe, og, naar det er op— naaet, ftyrfe man Muſtklen ved Indgnidninger af Fordraaber, Sæbefpiritus o. d., og ved forffjelige Bade, iſer Dyrebade. Mæslinger er en Feber, der begynder med Forkjolelſes— tilfælde, Nyſen, Snue, Hofte, Hæshed, Smerte i Pinene, Kulde og Hede, og hvortil fenere kommer et eiendommeligt Hududſlet ſom ſmaa, lyſerode, fremſtagende Pletter, førft i Anſigtet, ſenere paa Halſen, Bryſtet og Lemmerne. Det bryder i Reglen frem den tredie eller fjerde Dag, og derefter pleier Feberen at aftage. Det blomſtrer i 3—4 Dage bliver da blegere, indtil det forſoinder. Derefter indfinder Affſkal— lingen fig i Form af ſmaa, hvide, klidagtige Sfjæl, og varer omtrent 8 Dage, men ofte finder flet ingen Afſkalling Sted. Sygdommen herffer epidemiſk, er ſmitſom, angriber of- teſt Børn, og er en af de ſaakaldte Børnefygdomme. Vel er den i Reglen ikke faa farlig ſom Skarlagensfeber og Kopper, men enkelte Epidemier fan dog være ondartede, og ledſages da ſedvanlig af Bryſtbetendelſer, undertiden af Hjernebe- tændelfe og Tyfus. Under alle Omftændigheder, om end Sygdommen har et nok faa mildt Forløb, maa man dog iagt— tage Forfigtighed ; Børnene maa holdes i Sengen, men ikke altfor varmt, indtil Rodmen er forbi, og iffe fomme i Luften, før Afſkallingen aldeles er ophørt, og hvis denne ikke har indfunden fig, iffe før Lægen har tilladt det. Varelſet maa være dunfelt eller mørft, efterſom Pinene er angrebne, og man give rigelig Havreſuppe, Bryſtthe og Bryſtſaft for Hoſten, lidt fveddrivende The, og behandler forreften Syg— bommen fom enhver anden Feber. — For at forebygge Smitte, medens Epidemien herſker, gives intet paalideligt Middel; fun maa man undgaa Forfjølelfer og holde Diæt. Naar Forfjølelfestilfælde indfinder fig, og man frygter for — 352 — Mæslinger, maa man holde Børnene i Sengen, da Senge- varmen ofteft vil være nof, hvorimod det er en Uſtik, ſaaledes fom ofte ffer paa Landet, at ville drive Udſlettet frem ved hid— fende Drikke, fom Spiritus, Vin, Mjød 0. d. Derved be- virkes ofte alvorlige Sygdomme i Følge med Mæslingerne. Neldefeber er ei Udſlet, der viſer fig ſom ftørre eller mindre røde Pletter eler Vabler over hele Legemet, noget frem— ftaaende over Huden, undertiden blegere end Huden, og for— bunden med ftært Kløe, ofte uden Feber. Det fan ftaa i me— get fort Tid, ofte i faa Minuter, i Timer; men ofte er det haardnakkent og vedvarer hele Uger eller kommer hyppig igjen efter Diætfeil og Forkjolelſer. Udſlettet ligner det, der op— ftaar, naar man har brændt fig paa Nelder. Aarſagerne er fædvanlig ukjendte, men hyppigſt Forkjolelſe, ogfaa efter Nys delfen af Krebs, Hummer, Muslinger, Jordbær, og efter Medikamenter, ſom Kopaivabalſam, Kvikſolv o. a. Den er uden Fare og hæves ofte uden Behandling, men hvor der er de omtalte Tilfælde, maa dog bruges afførende Midler eller Bræfmidler, og hvor der er Feber, maa denne behandles fom andre Febre. — Kløen fan formindſkes ved varme Bate eller Klidvaffninger. Undertiden hører man Sygdommen benæv- net ”Borcellænsfeber”. Nervefeber, fe Tyfus. Nerveſmerter. Endffjøndt enhver Smerte har fin Grund i Nervefyftemet, falder man dog ikke alle Smerter Nerve— fmerter, men fun naar Smerten har fit Sæde i felve Ner— vens Subſtants, ikke i de Nerven omgivende Dele; det er de ſaakaldte ”Neuralgier”. De hyppigſte Neuralgier er Anfigts- ſmerter i de forffjelige Anſigtsnerver (tic douloureux), og netop fom disſe ytrer fig ogſaa Smerterne i Hoftenerven. Dette er den ſaakaldte Hoftegigt, Ichias, hvor Smerten ſtrekker fig fra Hoften langs. Nervens Løb indtil Foden, for- bunden med mere eller mindre Ubevægelighed af Benet. End— videre i Teſtiklen, og ofte mellem Ribbenene, hvorved Aan— dedrættet befværes ved den Smerte, ſom Bryſtkasſens Bevæ- — 353 — gelſe foraarjager. Mange Midler er forſogte og ofte med lidet Held mod disſe Lidelfer, f. Er. varme Bade, forffjellige Indgnidninger (Kloroform), Terpentin o. fl., gjentagne Træfmidler ofv. Den bedſte Lindring og undertiden Hel— bredelfe opnaaes ved Indfprøitninger under Huden af Mor— phin i Nærheden af den angrebne Nerves Løb. Af famme Natur er ogſaa indvendige Neuralgier, ſaaſom Aſthma, Ko— lik, Hierteſygdomme o. fl. * EJ Neuralgi 2: Nervefmerte. Nyfodtes Skindod. Naar Barnet, ſaaſnart det er kom— met udenfor Fodſelsdelene, ikke giver Livstegn fra fig, men dog har. et friſk Udfeende, og Tegnene paa virkelig Død, ifær Forraadnelſe, mangler, maa det anſes for ffindød, og man maa anvende Oplivelſesforſog. Den hyppigſte Aarſag til Barnets Skindod er en befværlig og langvarig Fødfel, hvor— under Hovedet eller Navleftrengen i længere Tid har været udfat for Tryk. Barnets Udfeende fan under disſe Omftæn- digheder være forſkjelligt. Enten er det blegt og fer ud ſom død, og Muſtklerne er flappe; man fan hverken føle Hjerte- flaget eller høre Aandedrættei, og der er enten ingen Pulſeren (Banfen) i Navleftrengen, eller denne tøles endnu. Føler man ingen Pulſeren, underbindes Navleſtrengen ſtrax; men hvis der er Puls, maa man vente. Denne Tilſtand findes iſer, naar det er Navleſtrengen, der har været udſat for Tryk. — Eller Barnets Anfigt er blaat og opfvulmet, Huden mør: kerod, Navleſtrengen mørk og fpændt af Blod, og forreften intet Livstegn. Denne Tilſtand forekommer ifær, hvor Ho— vedet under Fodſelen har været udſat for Tryk. J dette Til fælde maa Navleftrengen ſtrax overklippes, men man under: berbinder den førft, efterat man har ladet et Par Spifeffe- fulde Blod løbe ud (kfr. Barnepleie). Derefter ffrider man til Oplivelfesforføgene. Strax lægger man Barnet i et lunkent Bad af 95 Gr. Fahrenheit, og Bandets lige Temperatur vedligeholder man ved at komme nyt varmt Band til. Munden renfer man for Slim med 93 — 354 — Fingeren eller med en Pennefjer, holder Salmiakſpiritus, Nafta eller i Nodsfald et overffaaret Løg for Næjen, ftænfer med Kraft koldt Vand i Anfigtet og lader det falde i en Straale ned paa Hjertefulen; guider Myggen, Bryſtet og Fodſaalerne med Hænderne, med varme Klæder eller bløde Børfter; tager Barnet af og til ud af Badet og ryfter det.i Luften. Kommer Blodløbet paa denne Maade iffe i Gang, forſoge man at indblæfe Luft. Dette ffer ved, at man om— flutter Barnets Mund med fine Læber og blæfer fagte Luft - ind, og paa famme Tid fatter man med Haanden om Bar— nets Nakke faaledes, at man ſammentrykker lidt fra Siderne det bag Luftrøret liggende Spijerør, for at iffe den indblæfte Luft ffal flippe ned i Maven. Ved de førfte Jndblæsninger udpuſtes Slimen af Næjen, og derefter ſammenklemmer mar med den anden Haands Fingre Næfeborene, for at ikke Luften ffal gaa den Vet. — Naar man mærfer, at Luften er kommen ind i Lungerne, hvilfet formodes, naar Bryſtet udvider fig, ſammentrykker man afverlende Bryſtet og Underlivet, for at efterligne det naturlige Mandedræt, Derved uddrives igjen den indblæfte Luft, og man gjentager da Indhlæsningerne. Med alle disfe Forſog maa man vedblive taalmodig, endog i flere Timer, uden at opgive Haabet. Naar Livet vender tilbage, mærfer man forſt en ſvag Zitren om Læberne og i Hjertekulen, Barnet “giſper“, Slapheden i Muſklerne taber fig, og i Reglen følger de øvrige Livsytringer fnart efter, indtil Barnets Skrig bebuder det gjenvundne Liv. Deref— ter indfvøber man Barnet i varme Klæder og lægger det i Sengen. — J Almindelighed er Haabet om Gjenoplivelfe ftørft, naar Barnet er rødt og fuldblodigt. At det fuld- baarne Barn lettere bringes tillive end det Barn, der er født for tidlig, er en Selvfolge. — Da alle Oplivelfesforføg maa anſtilles ſtrax, er det nødvendigt, at man i Huſet har alt det Fornodne i Beredſkab. Nyrebetændelje er forbunden med ſtikkende, trykkende eller borende Smerte over Lænderne og ned imod Blæren (langs med Urinlederen) enten alene paa den ene eller paa — 355 — begge Sider. Disſe Smerter forøges ved Bevægelfe, Tryk, dyb Indaanding, Stolgang, Latter oſy. Urinen afgaar fun draabevis, rød og blodig, eler flet iffe; undertiden er den klar. Indtil Lægehjælp fan faaes, fan man anvende Ind— gnidninger af varm Olie eller Kamferolie, paalægge varme Omflag eller varmt Sand, undertiden bruge Blodigler. Man maa helſt drikke foldt Vand, da de varme Drikke maaſke vil virfe altfor ſterkt paa Urinafſondringen. Neſeblod opftaar enten efter Slag og Stød paa Næfen eller af fig felv. Hvad Behandlingen angaar, da behøves ofteft ingen Behandling, da den i Reglen ftandfer af fig felv, og naar man ved Naſeblod føler Lindring for andre Syg— domåtilfælde, bør man ikke føge at ftandfe det, — Naar Blod: tabet derimod medtager Patientens Kræfter, naar han befvi- mer, bliver fold, ofv., da maa det ſtandſes. Man lader ham da opfnufe foldt Vand, Eddike og Band, Blyvand, eller Al— lun ſom Pulver med Gummi arabicum eller opløft i Vand; bade Tindingerne, Panden og Nakken med foldt Band, holde hænder og Fødder varme med opvarmede uldne Klæder, lader ham drikke iskoldt Band, og fremfor Alt bringer ham i fold Luft, holder Hovedet opad, løsner Halsbind og Alt, hvad der trykker. FJ Reglen vil disſe Midler ftandfe Blødningen ; hvis iffe maa man tilftoppe Næfen med Charpi eler Fyrſvamp, indtil Lægen fan efter Kunſtens Regler ved mekaniſk Hjælp ftandfe den. Det ev iffe fjældent, at man hører Nogen flage over, at de om Morgenen fpytter Blod. Det fan meget ofte være Folgen af et ubetydeligt Noſeblod i Nattens Løb, hvor— ved Blodet ved den tilbagebøiede Stilling har famlet fig bag Nælen i Svælget, og førft om Morgenen hoftes op. Oxrmeſyge. Indvoldsorme afſtedkommer mere eller mindre alvorlige Sygdomstilfælde, der er forſtjellige ved de forſtjel— Orme, de faafaldte ”Ormetilfælde”, Ormeſyge findes hyp- pigft hos Børn indtil deres tiende Aar, og er ofte arvelig. Den begunſtiges ved flet Ernæring, mange Meljpifer, uſunde — 356 — Boliger ofv., iſer hos Fjertelfyge Børn. Kun Bændelormen vijer fig i Reglen hos Wldre. Hvad Behandlingen angaar, da gjælder det at dræbe og bortffaffe Ormene, famt forebygge, at de gjenfødes. Hvad Springere og Spolorme angaar, da er Diæten færdeles vig— tig. Den maa i det Hele være ftyrfende, Krydderier, Løg, Sennop, bittert PI, mere Kjødfpifer end Mælfemad og Mel: fpifer, og jevnlig nyde man Ting, der er Ormene ubehagelige f. Er. Salt, en Theffefuld et Par Gange daglig i Rødvin, Løg, meget foldt Band, Kaffe. Imod de ſmaa hvide Spring- orme i Endetarmen, fom man fer i Exkrementerne, er det bedſte Klyfterer med Hvidlyg eller af Mælk med Malurt (1 Ounce til 1 Pint), og Dagen efter amerifanft Olie. Ogfaa . imod Spolorme er disfe Klyſterer nødvendige. Indvendig bruges en Mængde Ormemidler, fornemlig ”Ormefrud” (Reinfan), der enten gives i Subſtants, udrørt i Syrup eller Honning (1 Del med 3 Dele) to atre Gange daglig, eller fom Pulver, ligeledes i Syrup, eller med paagydt fogende Band. Ogſaa gives ofte Malurt, Strandmalurt eller Hvid: løg indvendig, det ſidſte haffet og med Sukker. Dertil maa jevnlig bruges Afføringsmidler, amerikanſk Olie eller Sen— nesblade. Spolorme trænger ofte til en kraftigere Kur, ſom Lægen maa anordne. Imod Bændelorm har man tidligere brugt meget gjen— nemgribende Kure, ofte uden Reſultat; nu fordrives de tem— melig let og hurtigt, men man eraldrig fiffer paa at have ud— drevet den, førend man har faaet Hovedet med bort. — Helſt tages Ormemidler om Morgenen paa faftende Hjerte, Da imidlertid de med Ormefygen forbundne Tilfælde ofte træder alvorligt op, maa man ikke forſomme Lægehjælp, baade for at formilde den og for at ftyrfe Patientens Kræfter, og man bør ikke af utidig Kjærlighed eller Skaanſomhed unddrage de ſmaa Patienter en ubehagelig Kur, og endnu mindre tro, at Or— meſyge altid er en ubetydelig Sygdom. Hvad Bændelorme ifær angaar, bør man vogte fig for Husraad, der i dette Til- fælde altid maa være af en indgribende Natur, — 357 — Philipenſer opſtaar fædvanlig i Anſigtet, meſt paa Panden, paa Halſen og Ryggen mellem Skuldrene. Behandlingen beſtaar i kjiolende og afførende Midler, en frugal og ftræng Diæt, Afholdelſe fra hidfende Drikke, Renlighed, Bade, So— bade, Bevægelfe i fri Luft, iffe altfor megen Sengevarme og fornemlig Nydelſen af koldt Band, 3 a 4 Glas daglig. Til Vaſkning bruge man bløde Sæber, hvorimod de ſaakaldte Sfjønhedsvande fjælden vil gavne, men ofte gjøre Ondt værre. Pollution kaldes den uvilkaarlige Udgydelſe af den mand— lige Sæd, der ofteſt finder Sted om Natten. De forekom— mer hos ganſte forſtjellige Konftitutioner, enten hos unge, fraftige og ſterke Menneſker, der fører et afholdent Levnet, eller hos irritable og enerverede Subjekter, der har tilbragt deres Ungdom og Liv i Udfvævelfer og har været forfaldne til Selvbefmittelje. Behandlingen er vigtigft i diætetiff Hen— ſeende. Hos kraftige Perſoner maa følges en frugal og kjo— lende Levemaade ; hos fvæflfede Subjefter er derimod en ſtyr— [ende og nærende Diæt nødvendig. Sengen maa ikke være altfor varm eller altfor blød; man ligge ikke og læfe i Sen— gen om Aftenen, elev dovne i den om Morgenen; nyde fru- gale Aftensmaaltider og ifte altfor nær Sengetid; gjøre fig flittig Bevægelfe i fri Luft, iſer Spadſereture; bruge Bade, fornemlig Søbade, Styrtebade, Sædebade; beffjæftige Lege- met med Arbeide og Sjælen med fund Lefture og Adfpredelfe ; undgaa altfor mange ſandſelige Adſpredelſer; iffe give Fan— tafien altfor frit Spillerum. Polyp er en Udvært paa Slimhinden i en af Legemets Hulheder. Enten er de bløde, graalige, halvt gjennemfig- tige og beftaar af fint Bindevæv, der indeholder en gulagtig Væffe; i fugtigt Veir bliver de fædvanlig ftørre, i tørt Veir derimod mindre, brifter undertiden uden nogen Forblødning, og udgyder da den indeholdte Væffe. Det er de faafaldte Slim- eller Blærepolyper. (Eller de ev mørkere, haarde og meget blodrigere, beſtaar af faſt Cellevæv, brifter ikke, men — 358 — bløder undertiden og er ofte ſmertefulde. Det er de ſaakaldte Kjødpolyper. Behandlingen beftaar i en operativ Frem— gangsmaade, fom naturligvis alene Lægen fan ordinere og foretage, og Ingen bør undflaa fig for at underkaſte fig den. Proppeſyge (Emboli — Blodprop) er ikke i mange Aar kjendt, og tidligere fagde man altid om den, der døde pludfelig, enten at han var død af Apoplexi, eler aten Aare var ſprungen“. Førft i de fenere Aar har man lært, at Blo— det fan ved at ſtyrkne i Aarerne danne en Prop, der følger Blodſtrommen, og naar den pasſerer Hjertet (eler trykker Hjernen), bevirker en hurtig eler pludſelig Død. Pulsaareſpulſt, Aneurisma. Ligeſom Blodaarerne kan ſygeligt udvide ſig og give Anledning til Blodaareſpulſt, ſaaledes fan ogſaa Arterierne eller Pulsaarerne udvide fig og fremfalde en Pulsaareſpulſt. Behandlingen af Pulsaareſpulſter maa overlades Lægen. JF Reglen er det en betænfelig Sygdom. Operatio— nen, naar denne ffal og fan foretages, beſtaar i Reglen i, en— ten at underbinde Pulsaaren over Svulften, eller i at under- binde den over og under Svulften og derpaa aabne denne. Henſigten dermed er at tvinge Blodets Cirkulation igjennem Bulsaarernes øvrige Forgreninger til den Del, der ſtal forfy- nes med Blod, og det heldige Udfald af Operationen afhæn- ger af, hvorvidt dette Maal fan opnaaes. Rheumatisme er en Sygdom, hvori eiendommelige Smerter ev det Karakteriſtiſke, jagende, ſtikkende og rivende Smerter, der pludfelig fan opſtaa, og ligeſaa pludſelig forfvinde eller flytte fra et Sted til et andet, fra det ene Ben til det andet, fra Benene til Skuldrene eller Hovedet oſv., der ofte forøges i meget hoi Grad ved enhver Bevægelfe, der kommer tilbage ved en Forfjølelfe eler Temperaturforandring, der ifær tager til om Aftenen, naar man er fommen i Seng; ofte forbundne med Feber. De har deres Sæde i Muffelhinderne og Se- nerne, ofte omkring Leddene; fan enten beholde ſamme Plads — 359 — eler flyve omfring i Legemet, Flyvegigt. — Naar der er Feber tilftede, rheumatiſk Feber eler Gigtfeber, er Pulſen fuld, rigelig Transpiration, Søvnløshed, jagende Smerter i alle Ledde, og karakteriſtiſk er Urinen, der er mere eller min— dre rød med et teglftensrødt Bundfald. — Ofte er en ſmerte— fuldt fpændt Svulft tilftede, ifær naar Leddene er angrebne. Aarſagen ligger ſom fagt i en Forftyrrelfe af Hudens Virkſomhed, ved pludſelige Forandringer i Temperaturen, naar det ophedede Legeme udfættes for Kulde, ifær Træfvind. Hvad Behandlingen angaar, gjælder det igjen at bringe Hudens naturlige Virkſomhed tilvete. Undertiden vil Smer— terne hæves ved Legemsbevagelſer, en Spadſeretour eller des— lige. Ellers gaar man tilfengs. Sengen maa være opvar- met, Luften i Værelfet varm; man dækker fig godt til. Som ofteft tager Smerterne til i Begyndelſen i Sengevarmen, men man maa ikke lade fig afffræffe. Man nyder varme Drikke, almindelig The, Kamomillethe eller Hyldethe, eller tager Kam— ferdraaber. Tillige holder man den fyge Del i Rolighed, be- dælfer eller omfvøber den med Vat, Flonel 0. d., eller binder Filt om den; desuden frotterer man Stedet med Børfter eler med et uldent Stykke med Kamferolie, Sabeſpiritus o. d. Eller man fan lægge varmt Sand, varme Krydderpoſer, Sen— nepskager, endog jpanffe Fluer o. d. paa Delen. Naar Sve- den bryder frem, lindres Tilfældene gjerne, og naar man at- ter forlader Sengen, bør man bære Uld, Vat eller Filt i no- gen Tid. — Er der derimod tydelig Feber (Gigtfeber) tilftede, da forjømme man ikke Lægebjælp, ijær naar tillige føles indvendige Smerter. Roſen er en overfladiſk Betændelfe i Huden, Fjendelig paa en let Rodme, der forfvinder ved Tryf med Fingeren, men ſtrax fommer tilbage, med Fornemmelſe af Hede og Kløe. Enten opftaar den ved ydre Aarſager, efter Stød, For— brændinger, og er da uden Feber, eller med foregaaende Ilde— befindende, Feber, belagt Tunge, Madlede, Kvalme ofv., og fylder da en indvories Aarſag fin Oprindelfe. Dens Udſe— ende fan være forffjeligt, enten blot Rodme eller forbundet — 60 med Hævelfe, vatterſottig Svulſt, Blærer, der fan løbe ſam— men, fuppurere, danne Raadſaar og Skorper. Ellers fordeler den fig under Afffalling, og undertiden ved Krifis gjennem Sveden og Urinen. De hyppigfte Steder, hvor Roſen udbry- der, er i Anſigtet, hvor den ofteft er forbunden med Febertil- fælde, og paa Underextremiterne, men den fan opſtaa paa alle Dele af Legemet. Mod den- almindelige lette Roſen er det ofte tilftrætfeligt at holde Sengen, og bedæffe den fyge Del med en Krydder- poſe, Flonel eler bedft med tørre, folde Linnedſtykker, der ofte ffiftes. Er det i den varme Aarstid erholder man de folde Linnedſtykker ved at lægge dem over tildekkede Blikfade med Is i. Cr der Forfjølelfe tager man et fveddrivende Middel, Hyldethe eller Kamomillethe; har man begaaet Diætfeil et Ufføringsmiddel, helft engelſt Salt. — Naar alvorligere Til- fælder er forbundne med Roſen, er ofte Bræfmidler, Aarelad— ninger eller andre mere gjennemgribende Kure nødvendige, men maa helft overlades Lægen. Kan denne iffe faaes beti- melig, fan man imidlertid lægge en Sennepskage paa det Sted, der før var angreben af Roſen. Rygmarvsteæring er hyppigſt Følgen af Udfvævelfer i Kjonslivet, Selvbefmittelfe, men fan ogfaa opſtaa uden disfe Aarſager. — Saaſnart det mindfte Tegn paa en ſaadan Li— delſe yttrer fig, gjelder det at ftyrfe Nerveſyſtemet, fornemlig ved folde Vaſkninger af Ryggen, Søbade, Regnbade, Styrte- bade, foruden indvendige ſtyrkende Midler. Hele Levemaa— den maa reguleres. Saar er en Adſkillelſe af de organiffe Dele, fremkaldt ved en mefanift Vold, og er enten ſtukket, revet, knuſt, ſkaaret eler hugget, efter den forffjellige mefaniffe Vold. — Tilfældene ved ethvert Saar er: ftørre eller mindre Smerte, Gaben af Saaret, mere eller mindre ſterk Blødning, og hertil kommer ofte Betendelſe, Feber og andre Tilfælde efter de Deles Be- ffaffenhed, der er beſkadigede. == Ut holde Saarenderne ſammen er nødvendigt for Saa- rets hurtige Heling, og dette opnaar man dels ved at bringe Delen i et ſaadant Leie, at Saarenderne fan nærmes hinan- den, dels ved at holde disfe ſammen. Dette fidfte ſker ved Strimler af Hefteplafter, der lægges tværs over Saaret, en- ten lidt fra hverandre, for at Materien fan flyde ud imellem dem, eller de klippes ſmalleſt der, hvor de anbringes lige over Saaret. QOvenover disſe Strimler fan man lægge et Lag Charpi, ſom man holder faft til Stedet ved flere Strimler Plaſter. — Har man ikke Plafter ved Haanden fan man fo- reløbig hjælpe fig med et Baand, et i Trekant ſammenlagt Tørklæde e. d., der bindes over Delen. — Naar der hænger en Lap ved Saaret, maa denne nøiagtig pasſe til Saarrandene. Da den førfte Forbinding væfenlig bidrager til Saarets hurtigere eller langſommere Helbredelfe, maa den anlægges med Omhyggelighed og helft af en øvet Haand. Ofte heler da Saaret uden nogen Forbolning og Betændelfe, og Forbin- delfen fan da ligge i flere Dage. Forbolner (ſuppurerer) der— imod Saaret, maa Forbindingen ffiftes, — Er Saaret meget gabende eller i Dele, hvor Randene vanſkelig fan holdes ſam— men paa Grund af Delenes Bevægelighed, og hvor det er vig- tigt at undgaa vanzirende Ar, f. Er. i Anſigtet, er det ofte nødvendigt med nogle Sting at fy Saaret fammen. — Før enhver Forbinding er det nødvendigt, at Saaret førft godt ud— vaſkes med foldt Band og renfes for Smuds, ſtyrknet Blod og fremmede Legemer. Disſe f. Er. Splinter, Glasffaar, Torne oſv. maa udtages med Forfigtighed, faa at de ikke bræfte, ved Hjælp af en Tang ellev med Neglene. En anden Følge af Saarer Blødningen. J Almin— delighed ſtandſer Blodningen af fig felv, idet Blodet vet at udfættes for Luften ſtyrkner og tilftopper Aabningen i Blod— karrene; ialfald ftandfer den i Reglen let ved folde Omſlag eler ved andre Midler, ſom vi har omtalt under Forblod— ning”. Naar ftørre Blodfar er beffadigede, gaar man frem fom vi hav omtalt under ”Aare”, indtil Lægehjælp fan faaes. — GSaalænge Blodningen vedvarer, fan det iffe hjælpe at an- — 362 — bringe Hefteplafter, da dette fnart af Blodet vil opløjes og ffylles bort, Ubetydelige Saar med ringe Blødning fan man penfle med Kollodium eler bedæffe med et tyndt Lag Charpi, dyppet deri, Seneknude. De ſaakaldte Seneknuder eller Overben opſtaar hyppigt ved Leddene, og har deres Sede under den Hinde, der overalt beflæder Senerne. Efter foregaaende ud— vortes Bold og Tryk, efter ſterk Boining eller Udftræfning fan nemlig anfamles en Vaſke under Senehuden, der danner en Svulft eler Knude, der i Begyndelſen ikke hindrer Bevæge- ligheden, men ſenere, naar den voxer, fan være til ftor Hinder, men er uden Smerter. Hyppigſt træffer man den paa Ryg— gen af Haandledet og paa Koden. Svulften har tynde Vægge og indeholder en geleeagtig Væffe. — J Begyndelfen fan man haabe at funne fordele den ved Indgnidninger af Opo— deldok, Kamferolie eler deslige, ſamt ved et jevnt Tryk af en haard Gjenftand, der holdes faft imod Knuden ved Hjælp af et Bind. Lykkes det ikke, fan man lade Lægen aabne Svul- ften, eler føge at knuſe den ved et ftærft, pludfeligt Tryk, en— ten med Tommelfingeren eller ved at lægge Haanden paa et Bord, og anbringe en flad og haard Gjenftand over Knuden og anvende Trykket paa denne. Svulften brifter da ofteft let; den indeholdte Veſke udgydes i Bindevævet og fordeles i fort Tid ved Indgnidninger. Skarlagensfeber, forekommer epidemiſk og fjendes paa, at Udflettet er udbredt og rødt ſom Ribsfaft, ikke fom Maes— linger i ſmaa Pletter, i Begyndelſen paa Halſen og Bryftet, ſenere i Anfigtet og over hele Kroppen, faa at Patienten er “ſkarlagenrod“. Huden ev brændende varm, Feberen heftig, og dermed er forbunden Halspine af de opſpulmede Mandler. — Sygdommen er meget fmitfom under Afffallingen, og an- griber meft Børn, fjelden oftere end engang. Saafnart man faar Mistanke om Sygdommen, lader man Patienten komme i Seng, og ofte er Sengevarmen alene — 363 — tilftræffelig til at falde Udflettet frem. Dog maa man ikke holde Patienten i en altfor varm Seng, heller ikke lade So— veværelfet være altfor varmt. Imod den tilftedeværende Hals— pine fan man indtil videre anvende Gurglevand af Eddike og Band. Altfor varme Drikke maa man helft undgaa; langt hellere give Patienten rigelig foldt Vand og overlade Reſten til Lægen. — Naar Feberen er forbi og Afffallingen i Gang, fan Patienten fomme op, men han maa undgaa enhver Leilig- hed til Forkjolelſe, ved aabne Vinduer og Sidden ved Vinduer. Indtræeder nogen Svulft i denne Tid i Anfigtet, ifær under Dinene eller i Halskjertlerne eller andetſteds, maa han ftrar bringes i Seng og fan da drikke noget Varmt, indtil Lægen fommer. — Før 6 Uger efter Sygdommens Udbrud, fan den Syge i Reglen iffe tænke paa at komme ud. Skindod. Det Førfte, man har at gjøre, for at bringe en af Gasarter Bedøvet tillive, er at bringe ham i friſk Luft, lægge Hovedet høit, løsne alle Baand og Klader, overgyde ham med foldt Vand ifær over Hovedet, ftænfe foldt Vand i Hjertekulen. Man holder ham Salmiaffpiritus for Næfen eller hvad andet ſterkt Lugtende, man har ved Haanden; børfte Hænder og Fodfaaler, indgnider hele Legemet med Flonel med Eddike, Brændevin o. d., med Lærred og Halm. — Oplivel— ſesforſogene maa fortfættes i flere Timer. Livet vender til- bage med en ringe Vibreren om Læberne, en fvag Hjerteban- fen, ofte med Suk, Gaben, lette Krampetræfninger, Brak— ninger; men fordi Mandedrættet vender tilbage, er derfor iffe altid Livet frelſt. Indtil videre lægger man Patienten i en varm Seng, giver ham en let fveddrivende The og Senneps— fager paa Læggene. Skjorbug, Scorbut, yttrer fig i Begyndelfen med Mathed og almindelig Kraftloshed, nedflaaet Humør og Bleg- hed, og derefter kommer to karakteriſtiſke Kjendetegn, nemlig fvullent Tandkjod med Blødninger og ildelugtende Aande, og blaarøde Pletter paa forffjellige Steder af Legemet, fremkaldte ved Udfivning af Blod under Huden. — 364 — Helbredelſe opnaaes fun ved forandrede Livsforhold, for— bedret Luft og forandret Koſt, Plantefoft, hvis Aarſagen har været for mange Kjodſpiſer og omvendt, bedre Boliger, Ad— ſpredelſe, Lys ofv., Citroner, Appelfiner, al Slags Gemyſe, ifær Surkaal, Salat, Peberrod, Reddiker, Ol, Malt, godt Band, Mælk. Skurv er et Udflet paa den behaarede Del af Hovedet, der begynder med Svie og Kløe, hvorefter dannes Materie— blegner, der udfveder en ildelugtende Veſke, fom danner Sfor-=" per og jammenflæber Haarene. Behandlingen beftaar ti at afklippe Haarene og i Renlig— hed. Hovedet vaffes med Havrefuppe eller bedekkes med Havregrodsomſlag; naar Sforperne falder af, vaſkes med Sæbevand. — Ofte er den uhelbredelig. — Tidligere bedæt- fede man Hovedet med Strimler af Begplafter, fom man af- rev med Hud og Haar. Det var dette man kaldte, ”at fpringe fra Beghetten“. Snue, kfr. Forkjolelſe. Solſtik. Ved at udfætte det blottede Hoved i lang Tid for Solens Straaler, opftaar Hovedpine med Feber, Roſen, og i hoiere Grad Vildelſe, Krampe og alle Symptomer paa Hjernebeteendelſe. Patienten maa ſtrax bades eller overgy— des med koldt Vand paa Hovedet, over Hals og Bryft, lægges i Is, i Almindelighed aarelades eler have Igler i Tindin— gerne, i Forhold til Tilfældenes Heftighed, og overhovedet be- handles Solſtik ſom Hjernebetændelje. Sommerſyge, kfr. Diarrhoe. Stenſygdomme. Aarſagerne til Stendannelſen i Blæren eller i Nyren ligger i Urinens forandrede chemiſke Forhold. Ofte er Sygdommen arvelig, og ofte maa vi tilſkrive hygie— niſke og diætetiffe Forhold en ſtor Indflydelfe. J folde og fugtige Lande findes Stenfygdomme langt hyppigere end i de varme Lande, men Grunden dertil er maaſke iffe faa meget Klimaet fom den forffjellige Levemaade. Kjodſpiſer nemlig, — — 365 — . fom ifær nydes i de folde og fugtige Lande, gjør Urinen rigere paa Urinfyre, medens Planteſpiſer gjør den fattigere derpaa og ſamtidig forøger dens Kvantitet. Derfor bidrager over— dreven Nydelſe af Kjødfpijer til Stendannelſen, ligeſom og— faa ufordøielige Melſpiſer, altfor mange ftærfe Gine og Lifø- rer, iſer Rhinſkvin, flet PI ofv., overhovedet en altfor lux— uriøs og magelig Levemaade. Hvor man træffer Sten, fan man være temmelig vis paa, at den beftaar af Urinfyre, hvis Patientens Koft har været animalſk, hvorimod den hos dem, der næften har levet udelukkende af Plantefoft, ſnarere vil være af fosforſurt Kalk o. L. Hvad Behandlingen angaar, da gjælder det at oploſe Stenen, og hvis dette ikke lykkes da at ffaffe den bort. For at kunne oploſe den, ev det nødvendigt at fjende Stenens Be- ftanddele, og dette erfares ved at underføge dels Urinen, der vil vife, om den er altfor fur eler altfor alkaliſk, dels enkelte løsnede og udſkyllede Stykker. Den Levemaade, der har havt Indflydelſe paa Stendannelſen, maa forandres. En altfor animalſk Koſt afloſes af mere Plantekoſt; altfor mange Kjod— ſpiſer, iſer rogede og ſaltede, ſure Vine, ſurt Ol og overhove— det alt ſurt undgages; eler de ufordøielige Melſpiſer forby— des, Dertil førger man for Bevægelje og daglig Stolgang, og forſommer iffe Hudens Pleie. En tilftedeværende for— ſtyrret Fordoielſe ſoges hævet. Har man Vished om urinſure Sten, gives Patienten Alkalier for at mette Syren, ſaaſom kulſurt Natron, Magne— ſia, Kridt, Kalkvand, Sodavand ofv.; finder man for megen Alkalesſcents, fulfure eler fosforſure Salte, bruge Patien— ten Syrer, ifær Saltſyre, Citronſyre o. a. — Man har og— faa forſogt at oploſe Stenen ved Indſproitninger i Blæren fra Urinrøret. " Qyffes det iffe at forebygge den videre Stendannelfe, maa man føge at ſtaffe den bort enten ved at udtrække Ste— nen igjennem Urinrøret, eller ved at knuſe den inde i Blæren ved egne dertil indrettede Inſtrumenter, eller ved det faafaldte — 366 — Stenfnit, hvorved man gjennemffjærer Blæren, og bringer Stenen ud gjennem denne Aabning. Imod Nyreſten anvendes ſamme Behandling og føl- ges ſamme Diæt ſom imod Nyregrus. De heftige Tilfælde, ſom de fan medføre, ſoger man at mildne ved Igler eller Blod— Topper over Lenderne, hvis der er Tegn til Betændelfe, varme Omſlag, og varme Bade. Ved at drikke ftørre Kvantiteter af milde Drikke, Havreſuppe, Malk eller Band, bidrager man til at befordre Stenens Pasſage ud i Urinlederen, og hvis den her bliver fiddende og volder Smerte, bruger man ogſaa der— imod varme Bade og desuden almindelige Klyſterer. Sukkerſyge, Sukker-Urin, Diabetes, farafteriferer fig ved en ufædvanlig rigelig Afſondring af Urin, der fun in— deholder lidt Urinfyre, men derimod et fufferagtigt Stof. Mængden af Urinen fan ftige indtil en halv Snes Kvart dag— lig, ialfald mere end der drikkes, og af det ſukkeragtige Stof fan findes indtil flere Quncer i en Kvart. Behandlingen maa overlades en Læge, og det er nød- vendigt, at den Syge ftrengt følger den foreffrevne Diæt. Denne gaar ofteſt ud paa at undgaa Alt, der fan forvandles til Sukker. Derfor er forbudt alt Sukker, alle Melfpifer, Brød af enhver Slags, Poteter, Roer, Kaal, Bonner og al Frugt, og af Drikkevarer Ol og tildels Melk. — Tilladt er alt Kjod, Æg, Oft, Smør, Fløde, af Drikke The, Kaffe, Chokolade uden Sukker. — Mineralffe Bande er at anbefale. Svaugerſkab kaldes den Periode, der forløber fra Und— fangelſen indtil Foſterets Forbindelfe med Livmoderen ophø- her, hvilfet er et Tidsrum af 40 Uger eller 280 Dage. Kjen— detegnene paa Svangerffabet er i Begyndelſen temmelig uſik— fre, og fun ved Underſogelſe af Fodſelsdelene fommer man til — ——— Vished. De almindeligſte Tegn er: Ildebe⸗ findende, den maanedlige Renſelſe ophører, Bryſterne foran— dres ofte allerede i Svangerffabets anden Maaned, Underli— vet tager til i Omfang, men førjt fra den tredie Maaned og — 8367 — derefter, fra neden opad, hvilket ſjeldnere er Tilfældet med andre Sygdomme i Underlivet, ſom Vatterſot, Trommeſyge 0. a. — Mavlen forandrer fin Form efter Underlivets Udfpi- ling; fra den ſjette Maaned begynder den at udflettes, og i den ottende Maaned er den ganſke glat. Huden forandrer fig ofte, idet Koner ofte faar regelmæsfigt under hvert Svan- gerffab gulbrune Pletter i Anfigtet, ifær paa Panden og over Neſen. Alle disſe Tegn er dog upaalidelige og maa førft befræf- tes ved Underføgelfer, der dog i de førfte Maaneder heller ikke altid er aldeles tilforladelige. Et ſikkert Tegn er Fofterets Bevegelſe, der fan føles, naar Halvdelen af Svangerffabet er forløben, i 20de Uge, ſom forte Stød hyppigft i hoire Side af Underlivet. Det fifrefte Tegn er, naar man med Øret eller Stethoſcopet fan høre Foſterets Hjerteflag. Dette fan efter den 24de Uge høres, faalænge Foſteret er ilive, mellem Nav— len og Lyſken, hyppigſt paa Underlivets venftre Side, og ly— Der ſom et Uhrs Dikken. Da det gjelder Foſterets Liv og fremtidige Helbred og tillige Fødfelens naturlige Fremgang, at Svangerffabet for— løber naturligt, er det Konens Pligt at indrette hele fit Liv og Levemaade under Svangerffabet ſaaledes, at det ikke forſtyr— res, Avis hendes Levemaade tidligere har været regelmæsfig og fornuftig, maa hun ikke forandre den. Hendes Klædedragt maa ikke trykke, hendes Beſtjeftigelſe iffe være for anftrængende, hun maa undgaa Sindsbevægel- jer, bruge Bade. Naar Fofteret opholder fig i Livmoderen, kaldes det et naturligt Svangerffab. Men der erifterer ogſaa, ffjøndt yderſt fjeldeni, Svangerſkab udenfor Livmoderen, det er det unaturlige, Af en eller anden Grund naaer Ægget nemlig iffe Livmoderen, men forbliver i Wggelederen eller falder ud i Underlivet, hvor det fæfter fig, og paa disſe Steder udvikles det, Bed et ſaadant Svangerffab dør i Reglen Fofteret i de forſte Maaneder, naar det er i Wggelederen, men i Underli— vet fan det fuldt udvikles, men dets Fødjel er livsfarligt — 368 — baade for det og for Moderen ved den nødvendige Operation. Med Henſyn til fortere eler længere Svangerffab, til Foſterets Udvikling og Andet, der hermed ſtaar i Forbindelſe, henviſer vi til: Abort, Fodſel og Diegivning. Svindjot, Phithiſis, kaldes enhver tærende Sygdom, der er forbundeu med Forbolning eller foregaaende Betæn- delſe i et af Legemets indvendige Organer, med Afmagring, Uffræftelfe og en eiendommelig heftiff Feber, Svindſot fan faaledes ſtamme fra Maven og Tarmfanalen, Leveren, Nyren, Luftrøret ofv., men i Almindelighed mener man Lungefvindfot. Lungeſpvindſoten har fin Grund i en Forbolning af Lungerne, og denne opſtaar enten efter foregagende Betændelfe af Lungevævet eller Luftrørforgreningens Slimhinde, naar det ikke lykkes at fordele den, eler efter Betændelfe i de ſaa— kaldte Lungekjertler, Tuberkler, og denne ſidſte, Tuberkelſvind— ſoten, der er den hyppigſte, har vi her navnlig for Die. — Sygdommen yttrer ſig ved Smerter i Bryſtet, (dog ikke altid), enten trykkende eler ftiffende gjennem Bryſtet ud i Ryggen; Kortaandethed efter Bevægelfer, Loben, Stigen op ad Trap- per, ved at tale meget, ved at ligge paa Siderne; — Hofte, der i Begyndelſen er fort og tør om Aftenen og forhindrende Søvnen, og om Morgenen forbunden med flimet Opſpytning uden Lindring, undertiden blandet med Blod. — Febertil- fælde kommer ofte til, men agtes i Reglen for ringe, med en begrændfet Rodme paa Kinden, og medførende Afmattelſe og Afmagring. Senere bliver Feberen ifær om Aftenen heftigere, med Nattefved, brændende Hede i Hænderne, og antager efterhaan— den alle Tegn paa en hektiſk Feber. Hoſten bliver hyppigere, Opſpytningen bliver rigeligere, tykkere med gulagtige eller graalige Klatter, fenere ildelugtende, blandet med Blod og Materie. Hoſten tager til ved enhver Bevægelje, ligeſom Kortaandetheden. Patienten bliver magrere og magrere, Di— nene ligger dybt i Hovedet, Huden bliver bleg og guften; Kræfterne tager mere og mere af; Appetiten og Fordøieljen, der i lang Tid vedblev at være i Orden, forſtyrres nu ogfaa ; — 369 — der indfinder fig Diarrhoer, Trodſke, Tørhed i Munden. Syg— dommens fidfte Periode er en fuldkommen Udtæring og Kraft— losſshed, Feberen hører op, Fødderne fvulme, Opſpytningen fan ikke komme iftand, ofte uvilfaarlig Afgang af Exkrementer. Under alt dette pleter Patientens Sindsſtemning at være god. J Begyndelfen fan han vel være lunefuld, ømfindtlig og van- ſkelig, men beſynderlig nok fatter han mere og mere Haab, jo længere Sygdommen ffrider frem, og om end alle Forbud paa Dødens Nærmelfe er tilftede, er han dog ofte ſangvinſk og lægger Planer for fin Fremtid. Spiren til denne Sygdom, der er en af de farligſte og meft ødelæggende, ligger i fygelige Fie ber dannes i Lungerne og kaldes Tuberkler. Aarſagerne til Tuberkeldannelſen maa føges i for- ſtjellige Betingelſer. — Sygdommen er arvelig. — En egen legemlig Dispoſition til den findes hos kjertelſyge, blonde, zarte og fintbyggede Perſoner, med ſmalt og fladt Bryft, ifær indſunket under Kravebenet, fremragende Skulderblade. Naar en ſaadan Perſon let forfjøles og faar Hofte, der vanffelig helbredes, Kortaandethed, bliver rød i Kinderne, bliver mager, da vokker det Mistanke, ifær naar han tillige fpytter Blod eler har bryftfvage Forældre. (Stethoſcopien giver Lægen Vished). Af hygieniffe Forhold maa ifær nævnes fold og fugtig Luft; derfor er Bryſtſyge hyppigere i de nordlige Lande; endvidere utilftræffelig Koft, uren Luft og ſmudſige Boliger, overhovedet de famme Marfager, der foranlediger Kjertelſygen, der ftaari nær Forbindelſe med Tuberkeldannelſen. Sygdommens Forløb er meget forſtjellig. Undertiden bryder den pludfelig frem og fan ende med Døden inden 1 eller 2 Maaneder; det er den ſaakaldte ”galopperende Svind— fot”, i hvilket Tilfælde man maa antage, at Tuberklerne længe har været ffjulte tilſtede. Eller den fan vare i flere Aar. Ofte ftaar Sygdommen ligeſom ftille endog i nogle Aar. — Dejtoværre er Døden den fandfynligfte Følge, naar Tuber— klerne førft er begyndte at modnes; men man har dog Exem— ler paa Helbredelſe felv i denne Periode af Sygdommen, — 370 — Tuberklerne danner da fafte, kalkagtige Stoffer, iftedetfor at gaa over i Forbolning. Hvad Behandlingen angaar, gjælder det fornemlig ved hygieniffe og diætetifte Forholdsregler at forebygge Tuber— klernes Udvikling, og dobbelt vigtigt bliver det, naar man har Mistanke om Dispofition til Sygdommen. Kan Luften, hvori Vedkommende opholder fig, forandres, da maa det fle; den raa fugtige Luft ombyttes med en mildere og varmere, og man undgaar Blæft, der angriber Lungerne, og de øvrige om- talte Betingelfer for Sygdommens Udvikling. Med Henfyn til Klima og Temperatur, er det vigtigt, at den Syge opholder fig i ensartet Temperatur. Colorado og det veftlige Kanſas, Californien, og af fremmede Steder Pen Madeira, Syd Frankrig og det nordlige Afrika anbefales. De almindeligfte Midler mod Sygdommens Udvikling beftaar enten af nærende og milde Stoffer, der tillige fan be— fordre Slimens Opſpytning og formindſke Lungernes Irrita— tion, f. Ex. Levertran o. a., undertiden en Malkekur, eller udvendige, afledende Midler. — En egen Kur er at lade Pa— tienten gjøre dybe Indaandinger, enten blot af Luft (Lunge— gymnaſtik) eller af forffjelige Dampe, ſom af Humle, Kamo— milleblomfter, Tjære, Helvedsften o. a., ved Hjælp af dertil indrettede Apparater, hvorved Lungerne udvides og vinder Styrke eller Tuberklerne bortætfes. Strubeſvindſot, Strubetæring, pleier at følge med Lungejvindfoten eller at gaa forud for denne, eller er i fjeldne Tilfælde tilftede, uden at Lungerne er eler bliver an— grebne. Her findes Tuberkler og Raadſaar i Luftrøret og Struben, der udvikles af ſamme Aarſager og har ſamme For: løb og Udfald fom i Lungefvindfoten, men Tegnene paa den er noget forffjellige, og Forløbet i Reglen noget langſommere. Patienten føler nemlig en Stikken og Kilbren i Halfen; ved udvendigt Tryk og undertiden ved Synkning er den forrefte Del af Halſen ømfindtlig; Hoften er fort og tør, med en ſli— met, fenere blodig og materieagtig Opſpytning, der er ilde— lugtende; man hører, at Hoften ikke kommer fra Lungerne, — 371 — men fra Jrritationen af Luftrøret; Stemmen bliver hæs og Hangløs, fenere næften uhørlig paa Grund af den rigelige Afſondring fra Luftrorets Slimhinde og dennes fygelige Til: ftand. Den almindelige Behandling er den famme fom af Lungeſvindſot. — Den lokale Anvendelfe af forffjellige Dou— djebade paa Luftrorets Slimhinde er i de ſenere Aar meget anvendt og ofte med Held. Søvnløshed hæves ofte ved en frugal Diet, pasſende Fordeling af Arbeide og Hvile, ved Sindsro, fjern fra al Larm, ved god og friſk Luft i Soveværelfet og en pasſende Temperatur, ved et henfigtsmæsfigt Sovefted ofv. Mange, ijær fuldblodige Perſoner, har Nytte af ved Sengetid at drikke foldt Vand eller et Glas Sukkervand og at undgaa The og rigelige Aftensmaaltider, og tilraadeligt er det at beffjæftige Tankerne i enſidig Retning om ligegyldige Ting, f. Er. ved at tælle, eller at læfe uinteresfante Bøger. Har man førft overvundet Søvnigheden paa den fædvanlige Tid, falder vi ſom befjendt ſenere vanffelig i Søvn; vi har derved overan— ftrengt Hjernen og Nerveſyſtemet. Ut ville fremkalde Søvnen ved narkotiſke Midler, almin- deligft ved Opium eller Spirituofa, har altid en ffadelig Folge og gjentager man faadanne Experimenter, ødelægges Helbredet. Fandbyld er en Byld, der opftaar i Tandfjødet, forbunden med ofte meget heftige Smerter, Hede, Spænding og Svulft. Hvad Behandlingen angaar, føger man at befordre dens Modenhed ved varmt Havregrodsomſlag udenpaa Kinden og ved at holde i Munden varm Havrefuppe eller Melk ſtjenket paa Kamomilleblomſter eller Hyldeblomſter. Et godt Hus— middel imod ſmaa Tandbylder er en flakket Figen, kogt i Melk. Naar man tydelig foler en Anſamling i Bylden, maa den aabnes ved et Stik eller et Indſnit, hvorefter Svulften og Smerten taber fig. Naar ofte paa famme Sted vifer fig en Tandbyld, er fædvanlig den nærmefte Tand ømfindtlig, og det bør da ikke — 372 — forſommes at lade denne træffe ud, da Grunden rimeligvis ligger i Tandens Rod. Tandpine er af meget forffjelig Natur. Hyppigft hid røre Smerterne fra det, man falder en ”ormædt Tand”, det vil fige en Tand, hvori er Benedder. Det radifale Middel er at udtræffe Tanden, hvorved Nerven overrives, eller at lade den plombere, udfylde, men man griber dog fjelden til bette Middel, før man har forføgt at dulme Smerterne ved andre Midler, Saadanne Midler er Nellikeolie, Kreoſot, Opiumsdraaber, Kloroform o. fl., hvilke paa Bomuld ind— bringes i den hule Tand, eller man gnider Tandfjødet med Kloroform, eller holder en Snes Opiumsdraaber i en The— ffefuld lunkent Vand i Munden, eler bringer en Pille af Opium ind i Munden. Alle disfe Midler ſtal bedøve Nerven. Ligefaa ofte er Tandpinen aldeles rheumatiſk; den er da ofteft tilftede i flere Tænder og ffifter Plads, ofte i Forbin— delſe med en ”ormftuffen” Tand, hvorfra den da fædvanlig begynder. J ſaadanne Tilfælde vil Varme ofteft hjælpe, om end Smerterne fynes i forſte Dieblik at forværres; f. Ex. varm Melk med Kamomilleblomſter eller Hyldeblomfter, Kognak, Kamferdraaber til Indgnidning, og undertiden vil ſpanſke Fluer bag Ørerne, paa Armen eler i Nakken kunne gavne, ligeſom ogſaa en Krydderpoſe eler Bat, gjennemvar- met Flonel 0. d. om Kinden. Tandſkifte begynder i Reglen i det fjette Mar. Under dette maa man være opmærffom paa Barnets Gummer, da den nye Tand ofte iftedetfor at ffyde den gamle (Melketand) op, voxer foran eller bagved den og derved faaer en ffjæv Stilling i Munden. Melketanden maa da udtræffes for at giøre Plads, og, naar det ffer itide, faaer den nye Tand nok fin naturlige Plads. De løfe Melketander behøver iffe at udtræffes, før den nye Tand vijer fig. Tarmbetændelfe fjendes paa heftige Smerter enten paa et enkelt Sted eler over hele Underlivet, der forøges ven Be- J — 373 — vægelfe, Tryk, dybt Aandedret, Hofte o. d.; Underlivet er udjpændt, Forſtoppelſe eller Diarrhoe, grønne Bræfninger, ſteerk Torſt, folde Extremiteter, WÆngftelfe, hidſig Feber. Den opſtaar ofteſt efter Forkjolelſer og Forgiftninger, efter inde— klemt Brok og Tarmſlyng, forbindes let med Betandelſe i Bughinden og fan ikke undvære Legehjelp. Det er en far— lig Sygdom, der hurtig kan ende med Doden, og efterlader en langvarig Rekonvaleſcents. Før Lægehjælp fan faaes, fan anvendes Igler og varme Havregrodsomſlag, og rigelig Nydelſe af koldt Band eller Is. Tarmſlyng faldes den Tilftand, hvor et Parti af Tar— men ffyder fig ind ien af Slyngningerne og ſammentrykkes, eller hvor en Tarm ffyder fig ind i en anden, eller overhove— det hvor en Tarm ſammentrykkes, faa at Fodemidlerne ikke kunne pasſere videre. Følgen deraf er en haardnakket For— ftoppelfe, Betendelſe med heftige Smerter baade i Tarmene og Bughinden, Bræfning af Alt, hvad der nydes, tilſidſt Op- faftning af Exkrementer (Miſerere). Skaffes iffe Pasſagen fri, udbreder Betendelſen fig; der opſtaar Koldbrand, Saar paa Tarmene og Død. Aarſagen til en faadan livsfarlig Tilſtand er ofte Overfyldning af Maven ifær-af ufordøielige Ting, eller Anſamling af forhærdede Exkrementer eller f. Er. Svedffeftene, eller Sygdomme i Tarmene, der har bevirket en Forſnevring. Behandlingen maa naturligvis overlades en Læge. Trodſke er en almindelig Sygdom hos Børn i de- res Levealders 3 forſte Maaneder, ofteft efter Diætfeil i Barnets eller Ammens Levemaade, og af Mangel paa Ren— lighed med Patteflaſker, Sut 0. ſ. v., faa at Melken eler an— dre Fodemidler ev blevne ſure; endvidere naar Barnet op— holder fig i flet Luft, i uren Seng og mangler den behørige Pleie, almindelig i Pleiehuſe og Fattigſtifteſſer. J Almin— delighed er Barnet, for Trodſken udbryder, uroligt og gna— vent, afmagrer lidt, Maven er i Uorden og Tungen hvid og tør. Paa Tungen vifer fig fnart hvide Pletter, der bliver — 374 — efterhaanden ftørre og ligner ſammenloben Mælt eller Sfim- mel; borttages Pletterne, der fidder temmelig faft, er Tungen nedenunder rød. Den fan udbrede fig i Munden, Svælget og over hele Spiſekanalen. Afforingen er fædvanlig grøn, ildelugtende og blandet med hvide Klumper, der ligner Oſte— klumper eller hakkede Æg. Hvad Behandlingen angaaer, da maa man ved Renlig— hed, pasſende Diæt, en god Amme, friſk Luft etc. føge at fo- rebygge den. Er Trodſken allerede tilftede, maa man for- uden ovennævnte diætetiffe Midler aftørre Tungen med rent Linned, vel aſvadſke Bryftvorten, før Barnet lægges til, give Ufføringsmidler af Barnepulver eller amerikanſk Olie, famt pensle Tungen og de Steder i Munden, hvor Trødffen findes, med en eller anden Saft, almindeligſt Morbarſaft, eller med den ſedvanlige Trodſkeſaft, der beftaar af Borax og Honning. Tyfus. Det er vanffeligt at give et Billede af tyfoid Feber, da den optræder under fan utallige Former og i fit Forlob er underfaftet aldeles uventede Forandringer. Ingen Sygdom er maaffe faa forffjelig i fin Fremtreden og For— løb, og ofteſt er det umuligt at forudfige dens Udfald. Hvad Behandlingen angaar maa den overlades en Læge. Vi vil fun gjøre opmærfjom paa, at maaffe i ingen Syg— dom er en god Sygepleie faa nødvendig fom i denne, En paalidelig og erfaren Sygevogterſke er af ligeſaa meget Værd ſom Lægen, og naar denne maa undvære hin, har han tabt et af fine bedfte Midler mod Sygdommen. Den Tyfusfyge trænger uafbrudt til Hjælp og krever Paapasſenhed. At holde Hovedet koldt ved Omſlag, Is 0. d., og Fød- derne varme med Surdeig, varmt Sand, at aftage i rette Tid Sennepskager, at pusle den Syge og indrette hans Leie be- kvemt, at holde Sengeflæderne rene, at udlufte Stuen og ved- ligeholde friff Luft, at holde Stoi borte fra den Syge o. ſ. v. Alt dette er Noget, ſom fun den fan overkomme, der er me— get paapasſende. — 375 — Om Sygdommens Smitfomhed fan der næppe være Tvivl, fornemlig naar Tyfus herffer epidemiſk, da Luften faa er mere fvangret med Smitteſtof. Derfor maa den Syges Sengflæder og hvad han iøvrigt har været i Berørelfe med, desinficeres, hans Udtømmelfer hurtig bringes bort, og Sy— geværelfet efter Helbredelfen godt udluftes, før det atter bruges Vatterſot er en naturlig Anſamling af en vandagtig Bædffe i Legemets Hulheder eler i Bindevævet. En Art Hudvatterfot har vi omtalt under ”hovne Fødder”, og Bryft- vatterfot under ”Bryftfygdomme”. Her vil vi endnu om— tale Hjernevatterfot og Bugvatterſot. De almindelige Aarſager er Forkjolelſer, Ophold i fug— lig Luft og i fugtige Boliger, jevnlige Kongeſtioner af Blod, der fremfalder'en betændelfesartig Tilftand, undertrykte og til- bagedrevne Hudſygdomme, Roſen, Hudfeber (Skarlagensfe— ber), — Fodfved, ſtandſet Urinafſondring. Sygdommen fjendes zlet, hvor Syn og Følelfe fan lede os, ved den hurtige eler lidt efter lidt opftaaede Svulft, der i Huden er deigagtig at fole paa (ffr. ”hovne Fødder”), og i Hulhederne udfpiler disfe, og hvor man undertiden fan føle Vandets Bevægeljer. Desuden lider naturligvis de for- ffjellige Organer ved Trykket af Vandanſamlingen og for ftyrres i deres Funktion, ſaaledes Aandedrættet ved Bryſt— vatterfot, Fordøieljen ven Bugvatterfot o. ſ. v. Udfaldet er vanffelig at beftemme, og Sygdommen ofteſt vanſkelig at hel- brede, Er den opftaaet pludfelig efter foreggaende Betœn— delfe, helbredes den lettere, men er den en Følge af en Svæf- kelſestilſtand eler begrundet i en uforſigtig Levemaade, van— ſkeligere. Hjernevatterſoten. Vand i Hovedet” er en Følge af Betendelſe i Hjernens Hinder, der ender med en Udfved- ning i Hjernens Hulheder eller under dens Hinder, det er en farlig og ofte dødelig Sygdom. Ved Bugvatterſot (det der almindeligſt forftanes ved "DBatterfot”) er det anſamlede Band enten udbredt i Underli- Ed vets Hulheder eller i enkelte Saekke. Lidt efter lidt tager Underlivet til iOmfang, førft i den nederfte Del og fenere overalt; man fan føle Bandets Bølgen ved at lægge en Haand paa hver Side af Underlivet; dertil kommer alle de Forftyrrelfer, der maa følge af Tryk baade paa Underlivets og Bryſtets Organer; fædvanlig er Fødderne og Benene hovne. Urinens Affondring er formindſket og Urinen plum— ret, Leiet, Gangen, enhver Bevægelje er beſperlig. Ofte ſtadig Torſt. Det anſamlede Bands Mængde fan beløbe fig indtil 40 Potter. Naar Vandet er anfamlet i Sakke, det vil fige i naturligt dannede Hulheder i Cellevevet, da er Anſam— lingen begrændfet. Hvad Behandlingen angaaer, gjælder det naturligvis at ſkaffe Vandet bort, Dette ffer enten ved indvendige Midler eller ved Operation. Naturen fan undertiden helbrede eller idetmindfte for en Tid hæve Sygdommen ved en rigelig Ud— tømmelfe gjennem Huden ved Sved, gjennem Nyrerne i Uri- nen, eller gjennem Tarmkanalen ved Diarrhoe. Dette føger man at efterligne ved Medikamenter og ved at følge Naturens Vink, ved efter Omftændighederne at give afførende, urindri— vende eller fveddrivende Midler. Ofteſt føger man at virke paa Urinen, der, naar den bliver kritiſk, bliver flar og rige- lig. Dertil bidrager ogſaa Diæten meget, hvilfen Lægen maa beftemme. Den fvælfede Konftitution ſtyrker man ; er Hudens Virk— ſomhed forftyrret, ſoger man at gjenoprette denne; er Blod— blandingen abnorm, føger man at forbedre den; er organiſke Feil i et eller andet Organ tilftede, behandles disfe; tilftede- værende Svulſter, Tryk 0. d. føger man at fjerne — fort jagt, man føger at hæve Aarſagen, at gjengive det Organ, hvis Rolle de indvendige Organer har overtaget, dets Funk— tion. Naar Tilfældene tager til og man ikke ved Medikamen— ter er iftand til at formindffe Bandfamlingen, fan man fun lindre Patientens Lidelſer ved en fimpel og let Operation, hvorved Bandet udtommes. Denne Lindring er desværre ofte fun kortvarig, og maa oftere gjentages med ſtedſe kortere — 377 — Mellemrum. Den fpeciele Behandling imod de forftjellige Arter af Vatterfot fan vi iffe omtale. Lægehjælp er altid nødvendig. ; Vorter er Udværter i Huden, af forffjellig Form og Størrelfe, ſnart fiddende ſom paa en Stilk, fnart furede og tykke, morkere end Huden, uømfindtlige, ſnart overfladiſke paa Huden, ſnart med dybere Rodder. Enten forſpinder de af fig felv eller maa borttages. Dette ſter enten ved at af- binde dem, naar de har en tynd Stilk, eller ved at ætfe eler boriffjære dem. Man kan ætfe dem bort med Helvedften, Skedevand, Spanfffluedraaber o. d. Diets Sygdomme, Diets forfkjellige Dele er let udſat for Betændelfe. Randene af Dienlaagene fan ſaaledes være røde og opſvulmede, afſondre Slim, fliftre ſammen om Mor: genen og overtrekkes med en Skorpe ifær hos Kjertelfyge. Flittig Vaſken med koldt Vand eller lunkent Thevand er det bedſte Middel derimod; er Kjertelfygdom Grunden, da vil Ondet hæves, naar denne helbredes. Mod Betændelfer af Bindehuden fan foruden Babning anvendes fpanffe Fluer bag Prene og et Dienvand af Kvædeflim og Roſenvand. Er Betændelfen ſterk, bruges 2 a 3 Igler tæt over den ud- vendige Dienkrog. Hornhinden bliver ved Betændelfe mat og araalig, og der fan danne fig Saar paa den. Syg— dommen fordrer en Læges Behandling; Igler vil alminde: ligvis være fornødne. Med Regnbuehindens Betaän— delſe følger en heftig, ftiffende eller borende Smerte i Diet jelv og dets omgivende Dele, ſamt ofte Feber og Sovnlos— hed. Ogſaa denne Betændelfe er for farlig at behandle uden Læge. Den'graa Stær er en Fordunfling af Lindfen, graa- lighvid, marmoreret eller ftribet, der efterhaanden fan opda— ges i Diets Dybde bag Pupillen. Synet bliver mer og mer taaget, indtil fun Forffjellen mellem Lys og Mørfe fan ad— ffiles. Den graa Stær er ofteſt helbredelig, men fun ved en — 378 — Operation, hvorved Lindſen borttages. Den forte Stær er en Lamhed i Nethinden, o: Synsnervens Udbredning i Diet. Patienten fer førft utydeligt, ofte fun det Halve af en Gjenſtand, ofte dobbelt, og ofte med forte Pletter eler Fun— fer for Pinene. Behandlingen gaar ud paa at ſtyrke Nerven og hæve Aarſagen, der ligger i Overanftrængelje, flet Diæt, langvarigt Ophold i Mørke eler Beffjæftigelje i daarligt Lys, Hjernebetændelfer, Hjernevatterſot, Hyſteri, Udfvævel- fer, narkotiſte Gifte, undertrykt Menſtruation eller Hudſyg— domme. Nyfodtes Dienbetændelfe fræver hurtig Behand— ling. Øen begynder med Rodme i Dielaagene, der fnart jvulmer op; hele Bindehinden betændes, baade paa Pielaa- gene og Dieæblet ; der afſondres Slim, der hurtig bliver Ma— terie; hver Gang Hiet aabnes, flyder Materie ud, og i faa Dage fan Piet og Synet være — Aarſagerne til den er ofte flet Pleie, iſer Forkjolelſe, Trekvind, Uforſigtighed ved Vaſkningen, Urenlighed og flet Luft, og altfor ſtoerkt Lys. Derfor maa Daglyſet holdes ude fra Barnekammeret. Saa- fnart Sygdommen vifer fig, maa man ſtrax bedæffe Dinene med flere Gange ſammenlagte Linnedklude, dyppede i foldt Band eller Blyvand, der idelig ffiftes, ſaaſnart de bliver tørre, Er der allerede Udflod af Piet, maa det hyppig ud- ffylles med lunkent Band eller Malk ved Hjælp af en fin Sprøite eller paa anden Maade, eller med Malk fra Mode— rens Bryft. Til Pienfalver bruges gjerne en Penſel. De holder fig i Reglen iffe længe og maa opbevares paa et kjoligt Sted. Af Dienvande, der ffaldryppes i Piet, tager man nogle Draa— ber i en Theffe, lader Patienten lægge Hovedet tilbage og lukke Dinene, hælder Draaberne 1 den indvendige Diekrog, lader Patienten blinfe med Dinene, hvorved Pienvandet lo— ber ind. Eller man fan bruge en Penſel eler Svamp. Bil man hjælpe fig felv, er en Penſel bedſt. Dienſpiritusſer ind- gnides over Dienbrynene og maa ikke komme ind i Øiet, eler man benytter Dampene af dem. J dette Tilfælde hælder man — 379 — nogle Draaber i Haanden, gnider Hænderne lidt ſammen, og holder de hule Hænder for de aabne Pine. Igler maa ikke anbringes paa ſelve Dielaagene, men i Tindingerne tæt ved Diet og paa Næfen tæt ved den indvendige Diekrog. Orets Sygdomme. Betændelfe i Pret er iffe ualmin— delig, Enten er den i Ørebruffen eller i Høregangen eller i Trommehulheden. Naar den er i Høregangen, den udven— dige Prebetændelfe, ev den forbunden med Krillen, Kløe og Brænden, [om om der fad et fremmed Legeme i Øret, hvorfor man er iilbøtelig til med Fingeren at bore i Øret, eller Smer— terne er heftigere, med Dreſuſen og Tunghørighed. Hore— gangen er meget ømfindtlig og ſvullen, faa at den næften er lukket. Enten affondres fun rigeligere, ſeigt Drevox, eller der dannes en Byld, Ørebyld, eller der er Udflod enten af Slim ellev blodig Materie. Betandelſen varer fædvanlig fun fort Tid, fjælden over 3 Dage. Igler, varme Omflag af Havregrød og Indfprøitninger af lunkent Vand eller Malk pleier at hæve den. Betenkeligere er den indvendige Ørebetændelfe, i det in- dre Øre. Den er forbunden med yderſt heftige Smerter, der forøges ved enhver Larm, Feber, Hovedpine, Sovnloshed. Hvis Betændelfen ikke fordeles, fan den anſamlede Materie ikke faa Udflod; den fpænder og ſtrammer Trommehinden, indtil denne brifter, hvorefter Materien flyder ud af Øret; eller den fan angribe Benet, ved Benedder, og bane fig Vei derigjennem udad. Lykkes det ikke at fordele Betendelſen ved Igler ofv., gjelder det at ffaffe den anſamlede Materie ſnareſt mulig bort, Patienten maa indaande og holde varme Dampe i Munden, eller gurgle fig med varm Havreſuppe eller Kamomillethe. "Drepine” er en af de heftigfte Smerter, og er enten Folgen af en Ørebetændelje eller Nerveſmerte (fe Nerve— fmerte), der hyppigft er af rheumatiff Natur, En mulig Lindring giver Krydderpoſer eller Omſlag med narfotiffe Urter. 02 — — Indholds-FJortegnelſe. roen ESS SEERE SE SE SE EN ES EET EN SE ES Es Side 2—6 —III Afdeling: Raad og Forſkrifter til Foredling, Opbevaring og Benyttelje af Landbrugsprodukter. ...... ...........5. —163 Agurkers Nedlægning ......... 20 Flode at idſöggg 79 Agurker, jøde Glas⸗ .......... 30 90. nt ondee 75 Do. "ore ER 30 så at ftille fra Melken ...... 81 Do. faa Edbbike 30 Sübſtitur fee 81 55 RR Te RER SSD SIR 31 sed at bes 15 Sößß 31 Frugtens Modenhed at fremſtynde 22 Appretux, glandsfuld, til Toi... 140 Frugter at konſervere .......... 154 Artiſtokſtole at rreee 26 Frugtextrakt af Citron ....... 50 Aparges at rreeee Frug eee sr sr ERE REE 16 Ben af Kreaturer at fonfervere….111 Frugtkrukker ……..............- 18 Bentilberedning til Gjøbning...10S Frugtkuler 2... 17 Benzo⸗Tinktur at Laven seen 130 — opbevaret i Bomuld ..... 19 Blonfaalsnt eeeeee 20 20. do 1 SKE 18 Beenn 11 Frugttønder TERE —— 19 Slmſte 154 —— —— 11 Blætpletter at fjerne fra Tøi ...148 Frø, Spiring af ..............- 120 Blæf til Kopiering uden Presfe 153 Gelatine at SAD. SKEER 161 Borax ſom Vaſkemiddel ........ 191: G SDS 150 Bordſervice at pudſe ............ 151 Gjedning at beree 110 Brod af blandet Well 11 Glas at gjennembore .........- 161 Do. uden Malning ... ...... 9 Glucerin)alve for Huden 2... 127 Sennerx 24 Gronhſager at pulverifere — 24 Gider OU 51 Gronſagers Tørring .......... 23 Dobbeltvinduer, Erſtatning for .115 Grønfaals do. ......... 26 Duntæpnersat Tove 5357 skrælles io. Grønærters» ddd. 25 DONE BT JADE PEERS 74 Guleroddersdd 26 Eddike-Fabrikation ........... 32 Gulutæpper at renſe ........... Eieee 33 Gummis Klæbefraft at forøge ...157 0. af Stwelſeml 4 6Gaar at kroͤlllee 1158 DOSER es DEERE 43 Handffer at vaſke hurtigt ....... 159 Do. Orleans Vin-.P........ 438. Do. iftiggg 145 Do. mouſſeren de 4 — Alder at kjende ........ 138 SDR RET DT 44 Honning, — —— 139 Do. af mat og jurt Ol ...... 45 — fin; at bergre 159 Do. for Husholdningen ..:.. 45 Huder at konſervere ........... LTR Do. al Seeeeee 46 Huber under Garvning at bevare 151 SYD Bat DRS wibgarvüingnggg 95 47 Hvidfaals Yørring — 26 Do. fin franſk Cjtragon=..…. 47 Hons, Fedning af .........4 68 Sss 48 Ild i Træ, Unftrøg 0 5570 114 Do. af Ainbeer 48 Ild i Toi, Middel mod ........ 15 SYD or 48 Inſektpulver, Recept 10 Do. almindelig Eſtragon-... 45 Is at fjerne fra Vinduer ....... 119 Do. Kryder⸗, til Salater 2: 149. Iſtab et billigt 552 eres 37 Do. Griinebergers befjendte .. 49 Kaffebonner, Beſparelſe ved....130 gaar — at vaſke med Vand⸗ Kalkuner, Fedning af ......... 68 — MSN EAR Es SEN 157 "Kalve, Kebning af 2820 << 0 SE AEN 68 Farvede — TE ae SEKT 140 Kamfer at pulverifere FSR ÆT 154 svedt uraggee 56 Kit til Tetning af Korkpropper . 160 ———— at erne fra Klæde ..148 Kjød, aujftrali)t, at FOER Ses . 94 ETIENNE ENE DOGS SLERE 43 Do. at fonjervere ....93, — 12 Sler RE ER Ra SD, FSR REE lueſmekker, en Babar —— 117 Gervels n 3 É — II — Klæbemiddel for Etiketter ...... 155 Ruſtpletter af Vaffetøi ........ 122 Knaphuller at forfærdige varige .160 Ræve at fange ................ 137 Sør for — i LS RER An Rodkaals Tørring ............. 26 rølhaar af Srineborſter ...... Saugſpaaner at anvende ....... 161 fvæg, — — SEE te Eelleriers 7 ra FREE ESREEEDDEE 26 SEES Skilderirammer at pudſe .......148 Lammehaler ſom Lampepubfere .119 Skinker at jalte og røge ....... 85 Lammeſkind at farve med Ulden 89 Sübeſtene at behandle .…..…... 159 Do. at garve med Ulben.106 Smor, at forbedre fordærvet ..…. 82 Læder at fonfervere .........….- 117 %9. "at gjøre holdbart ...….... 3 Do. ſammenpresſet .......... BP 30. harjt, at forbedre ..…..….. 82 ereenſe 154 99. at holde haardt i Varmen 81 Sl altertra Eat Tae es moeese eee 9 Snyltedyr fra Haveplanter, at Wetalgjenſtande at holde blante.145 J.. mere ne ae 137 Mjød, — — AS FØRES ry 134 Soya if Agurker ..........* 49 SIDSE RE TNS er erne 36 Spinats Tørring 26 Do. hvid, mousſerende ...... 134 Stenpap at lave RRS LE ØR SES seE 134 Stivelſetilberedning 54 So, "Tilberedning af eros 131 Do. JJ 66 J SERRREDE SSR SESNER 36 Do. af Poteter ........ Se Mus at holde fra Frugttræer....138 Do. af ſyge Poteter . RDL EO E SES nats arm eres 80 Do. af umoden Frugt .. rr Do. at forøge Kvantiteten aj.. 80 Sundhedsſaaler at lave ........ 90 DO at Holder Fødderne 80 SvampiBygninger, Middel mod 113 ee 75 Svineborſter at blege .......... 88 Do. at ffille fra Floden ...... 81 Gvin, Fodring af ............ 10 Mælfeforfalffning at opdage....123 Sufat AF Agurkeee 7 SRælt, fur, af gjøre (ØD 20 ses SUS 7 MøL, at ſikre Udpolftring mod ..116 Do. af Meloner ...……......... 8 Do. Tinfiur mod …….....….. 144 Syrers —— — * d — 91 Sæbe; at tilberede 4 — — Do. til Forſtjonnelſe af Sue Tee 5 ande FESTE nes 156 Sølvtøi at polere 145 eterſilles Tørring — 26 ES LEGEDE Peterſillerodders Torring....... BB Salg at rene HESTE eds 84 BEES engel Le. rs tartdde rets eler efetars 53 Tegninger at opbevare ......... 141 SL — SSESETE 52 Tomato-Drif at lave ........... 50 Do. tydſke mired ........... 52 Træ at fifre mod Fugtighed ....113 Polervox tilTræmøbler ........ Sreer at DINE sas Denon 149 — paa — ure ane LE Tondebaand at luffe ........... 144 omade au bouquet .........- Borde tar sie 129 kg —— eg Re VRE 129 uld, raa, at vaſke med Vandglas 157 Pomade, Farvning af .......... 128 Uldtøi hvidt, at vaſte 122 Pomadefedt at tilberede ........ 126 SND AREAS: Pomade, Grundftof til ……...… 126 Valnodders Opbevaring ....... 21 150 Vindruers Opbevaring ....... 20 Do. med enkelt Plantelugt. .128 Vinduesruder at pudſe 144 DERE ENN 129 BVormælt at lave ....... REMEE 136 129 Væggetøi, Middel mod ......... 158 FREE IE SA en "1929 Værftøi at ſikre mod Ruſt ...... 161 Porrers Torring ............. 26 26bler at opbevare ...... rr RR DE RE Voteter, at forhindre Spiring af Æ. Wblevin, Tilberedelfeaf........ 51 Boteters Bør ss —— Do fRormandieri sele BL Pudſepulver for Metal .......- 133 DO, Pa BL Perers Tørring ......... … PT Wßg, at faa Søns il at lægge .. HE UODAT DETS o ee 71, 73 DETS BØLLER aars DSE DRESS SEES REE 147 Rotter at fordrive Do "hnormange enDøne fan lægge 71 Ruſt Sernernis ü0ddd 113 gg Friſthed at prøve —— — III — TV. Afdeling atmap benene 164—170 V Afbeling: need bæres ; AS set 171—245 1 Kap. Vet er vor Pligt at drage Omforg for vor Helbred.......- E 2171 2: — Hvorfor ffalvi tage Føde til DS? …….. mare 172 38 — vorfor ſtal ivpaſeeeeee 1— 174 4 — vorfor bør vi holde vore Verelſer vel udluftede? .......…- 175 5 — Hvorledes ernæres alle Legemeis Dele? .............. 177 68 — FEendenneee 1 178 7 — KiEberneg Tunegeeg 11— 180 8 — [Sr SS ES 11111816 181 9 — "Fødens Forſſſ RRS SR RRS ERNE 184 10: — Mapns ss ELSKE SER REE RE SE SENE 187 11 — Hvorfor A bet bedſt fun at ſpiſe, naar man er fulten?....... Hs 12 — BENE SES SISSE REE EN eee EEN 3 —Om vor Fedes Beſtanddeieee ER SEERE 192 14 — Om Giftſtoffee SE SEE SERENE — —* 196 15 — Om de nærende Deles Udſondring fra Mavevallingen...... 198 — "ultr nnttig font bærer EN SS SSU ER SEEDEDE ERSES — 17 — ODDO ENDEN DER SES REST RØR NE ze GE 202 18 — Hvorledes udfættes Blodet for Luften? ....... ...22*4 204 19 — —— fan Blodet ſendes ud gjennem alle Dele af bort åg Legee TE HEEL ER ED INS Bvorlebes holder man Blodet rent og ſundt? .........44 210 21 — norledes Holdes Den FL uftreee 216 22 — Hvorledes fan Bevegelſe hjælpe til Blodets Omlob? ....... 218 Næ "ON eh Bare as — 221 ENEDES SEE ßſß STENE SE DRE TERE ea 223 5 — Om det ffadelige ved at have for ſtramt Toi .............. 225 ßñ— Omaane Eb DE 3 SEE 227 27 1" Det menneſte ige legenes Bygning LA SNERRE ERE RE 232 8— GKnoglernes Matitt og Bejlattenhed' duo senere ...234 29 — Muſtlerne, deres Nytte og Beſtanddele .. 235 30 — FMETVElD HEDIEE oa snarere . 236 311 — "Sa Bone eſtanbeee NE REE RENE 238 — Olin sans anses en 240 VE Afbeling: Lortfhattet eres .» 246—384 (ordnet alfabetift efter Sygdommene). — — Danfk-engelfk Operſättelſe — af — de her i Bogen forekommende Benævneljer paa Stoffer, Mineralier, Mediciner etc. Aareladning, bleeding. Arnica, arnica. Agurk, cucumber. Arſenik, arsenic. Alant, elecampane. Artiſkok, artichoke. Alkali, alkali. Aſke, ashes. Allehaande, allspice. Aſparges, asparagus. Alun, alum. Bandage, bind. Ammoniak, ammoniac. Beitsning, staining. Ambra, ambergis. Benkul, bone-coal. Amerikanſk Olie, Ricinus oil. Benzoe, benzoin, gum Benjamin, Ananas, pineapple, Bergamotolie, bergamot. Armbind, sling. Berlinerblaat, Prussian blue, SKIVE Bitter, bitters. Bitterjord, magnesia. Bitterjalt, Epsom salts. Blomkaal, cauliflower. Bly, lead. Blyglands, galena. Blyglas, leadglass. Blyhvidt, white lead. Blykalk, oxyd of lead. Blyſukker, sugar of lead. Blyvand, Goulard's extract. Bomolie, olive oil, sweet oil. Bomuld, cotton. Borar, borax. Brokbaand, truss, suspensory. ——— camomile tea, Charpi, lint. Chinin, quinquina, cinchona. her chlorin. Chlorkalk, chloride of lime. Chlorſolv, muriate of siiver, Citron, lemon. Citronſyre, citric acid. Coqnak, brandy. DEN, crucible. Dild, dill. Dorſlag, sieve, colander. Eddike, vinegar. Enebær, juniper. Engelſk Salt, epsom salts. Fennikelvand, fennel-water. Fernis, varnish. Ferſken, peach. Filtrexpapir, filtering papir. Flonel, flannel, Fordraaber, first running of astill. Garverbark, owse. Gibs, gypsum. Gjær, yeast. Glycerine, glycerine, Guano, guano. Gulerødder, carrots. Gummi, gum-ara ic. Guttapercha, Guttapercha. amp, hemp. avrejuppe, gruel. eliotrop, heliotrope, turnsole. elvedesſten, lunar caustic. lodkop, cupping glass. onning, honey. umle, hops. Husblas, gelatine. vedeklid, wheat-bran. See, garlic. yldeblomſter, elder flowers, Igle, leech. Ilt, oxygen. Ingefer, ginger. Jern, iron. Jernfilſpaan, iron filings. Jernilte, oxide of iron, — green vitriol. akao, cacao. Kali, potassium. Do. fulfurt, carbonate of potash. Kalmus, kalmia. Kampher, camphor. Kamferolie, camphor oil. Kamferſpiritus, spirits of damphor. Kanel, cinnamon. Karbolfyre, carbolic acid, Kardemumme, cardamome. Karſe, pepper-wort, cress. Klid, bran. Klifter, paste. Kløver, clover. Kobbervitriol, blue vitriol. Kognaf, brandy. Kogfalt, common salt. Kreofot, creosote. Kridt, chalk. É Krufemunte, curled mint. Kulpulver, char-coal powder. Kulſyre, carbonic acid. Kultjære, coal-tar. Kvæljtof, nitrogen. Lak, lac. Lafmus, litmus. Lavement, injection, Laurbærblade, bay leaves. Ler, clay. Lim, glue. Linolie, linseed oil. Lub, lye. Ludkar, letch. Walt, malt. Malurt, wormwood. Mariebad. Margarin, margarine. Moskus, musk. Moſt, must. Muſkat, nutmeg. Natron, soda. Do. kulſur, carbonate of soda. Nelliker, cloves. Offer, ocher. Ofie, oil. Omſlag, cataplasm. Opodeldok, opodeldoc. Oxemarv, ox-marrow. Paradiskorn, paradise-seed. Parrafin, paraffine. Peber, pepper. Peberrod, horse-radish, Petroleum, kéerozene. Phosphor, phosphorus. Pibeler, pipe-clay. Pilebark, willow-bark. Pimpernelle, pimpinella, Pimpſten, pumicé. Potaſke, potassium. Paſtinak, parsnips. —— Pomerants, bitter orange. Volervor, polishing-wax. Quillajabark, er HILSER Rhabarber, pie-plant Reſeda, mignonette. Ribs, currant. Rofenvand, rose-water. Safran, saffron. Salep, arrow-root. Salmiak, sal ammoniac. Salpeterfyre, nitrous acid. Saltſyre, muriatic acid. Saltvand, salt-water, Saugfpaaner, saw-dust. Schellak, shellac. Selleri, celery. Semoule, semolino. Sennep, mustard. Stinne, splint. Soda, soda. Spanffpeber, Guinea-pepper. Sprit, spirit, Vægt af en Buſhel af Boghvede ........ Ib42 Hørfrø … BUE ISG 48 Kløverfrø Bønner SST 60 Løg... Ferſkener tørr...... 28 Mais .... rare SEEREN EG 4 — = — 5 32 ⸗Mel J Rens E ne 60 Poteter .. Hvedemel, 1b — 1 Kvart. Maismel, 1b2 Oz. = 1 Kv. Smør, 1 b 1 Kv. Loaf sugar, 1 b —1 fv. — og pulv. Sukker, 1b 1Oz3. — Kv. 10 Wg — 1. Mel, 8 Kv.=1 Ved, 4 Ved —1 Buſhel. Staniol, stannine. Styrtebad, shower-bath. Sumach, sumach. Surdeig, leaven. Surfløver, oxalis. Surfløverjurt Salt, oxalate. Surſtof, oxygen. 2 Gvinefedt, lard. - Svovljyre, sulphoric acid. Svovljurt Salt, sulphate. Terpentin, turpentine. Tobaf, tobacco. Torjfelevertran, cod liver oil. Trippelſe, brick-dust. Træful, charcoal. Valle, whey. Vandglas, water-glass. Vinaand, spirit of wine, Vineddike, vinegar. Vinſten, tartar Vinſtensſyre, tartaric acid, Vitriolſyre, vitriolic acid. forſtjellige Produkter. SETE 56 FRug 60 Ruge rss SEE SE DØMTE S SOREN Se 56 Timothefrø ........45 Ege VE GDET NE 68 Træful(hard wood)30 ——— 50 Eller TS) — 60 Wrier 16 ſtore Spiſeſkefulde — Pint. 8 bo. do. —l] Gill. Ét almind. Glas = 14 Pint. Et alm. Vinglas = 14 Gill. En Thefop = 1 Gil. Et ſtort Vinglas — 2 O3. En Spiſeſkefüld = 14 O3. 40 Oraaber = 1 Theſtefuld. 4 Theſkefulde = 1 Spijeffefuld. TNT