er u re see > ae rn RT et en, ye ; Pia dei M " 4 in (byte " it i i ‘iy nin Ken EEE HUE i rs Hin ANAL Ki , y ” y Lo ne he rte 4444 ig Sars Saris « Um) +| À N LA HI Nat N UL tb be Kalle 5 pee { HU: RNA tt RARE NER hat mM KB {N IE: i in tel! M FOUR Wale, IPE OPPE FOR EDVCATION FOR SCIENCE LIBRARY OF THE AMERICAN MUSEUM OF NATURAL HISTORY DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS SKRIFTER SYVENDE RÆKKE NATURVIDENSKABELIG 0G MATHEMATISK AFDELING NIENDE BIND KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1913 Loken ne “ ot AD i i N Zu 3 i Hen A gaye 0 A ii ae eS INDHOLD Fortegnelse over Selskabets Medlemmer Marts 1913................... ERBE SE TORS DE We 12 Mollgaard, Holger: Studier over det respiratoriske Nervesystem hos Hvirveldyrene. Avec unpresumertensfrançais me Medaow hia) wleksteny opm omliav] cliente ties ies Hansen-Ostenfeldt, Carl: De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. III. Phyto- plankton og Protozoer. Avec un résumé en francais. Med 7 Figurer, 75 Tabeller i ihekstengogmlomlabellersud entorad enn Caer ty eee EEE CCC | ig as i i Ree aan itty ae D ach F Hi ai FAY aie SARA ga tel oni a dre CAM Mo SEN NBA FORTEGNELSE OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS. MEDLEMMER Marts 1913 Protektor: Hans Majestæt Kongen. = So Præsident: Vilh. Thomsen. Formand for den hist.-filos. Klasse: Z. F. A. Wimmer. Formand for den naturv.-math. Klasse: S. M. Jørgensen. Sekretær: H. G. Zeuthen. Redaktør: J. L. Heiberg. Kasserer: W. L. Johannsen. Kasse-Kommissionen. P. E. Holm. J. P. Gram. H. Høffding. O. T. Christensen. Revisorer. H. Valentiner. Martin Knudsen. Kommissionen for Registrering af litterære Kilder til dansk Historie i Udlandet. ‚Joh. Steenstrup. K. Erslev. H. O. Lange. Udvalg for den internationale Katalog over naturvidenskabelige Arbejder. C. Christiansen. L. Kolderup Rosenvinge. H. G. Zeuthen. S. M. Jørgensen. Th. Thoroddsen. H. Jungersen. V. Henriques. Medlemmer af det staaende Udvalg for den internationale Association af Akademier. H. G. Zeuthen. J. L. Heiberg. Indenlandske Medlemmer. Holm, Peter Edvard, Dr. phil., fh. Professor i Historie ved Københavns Universitet, Stor- kors af Danebrog og Danebrogsmand, Kommander af St. Olafsordenen. Rørdam, Holger Frederik, Dr. phil. & theol., Sognepræst i Lyngby, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand. Zeuthen, Hieronymus Georg, Dr. phil. & math., fh. Professor i Mathematik ved Københavns Universitet og den polytekniske Læreanstalt, Kommandør af Danebrog og Dane- brogsmand, Kommandør af Nordstjernen, Selskabets Sekretær. Jørgensen, Sofus Mads, Dr. phil., fh. Professor i Kemi ved Københavns Universitet og den polytekniske Læreanstalt, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand, Formand i Selskabets naturvidenskabelig-mathematiske Klasse. Christiansen, Christian, Dr. med., fh. Professor i Fysik ved Københavns Universitet og den polytekniske Læreanstalt, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand. Krabbe, Harald, Dr. med., fh. Professor i Anatomi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøj- skole, Kommandør af Danebrog og Dannebrogsmand, Ridder af St. Olafsordenen. Thomsen, Vilhelm Ludvig Peter, Dr. phil., Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, Ridder af Elefanten, Storkors af Danebrog og Dane- brogsmand, Kommandør af den preussiske Røde Ørns Orden, dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld og med den preussiske Orden Pour le Merite, Selskabets Præsident. , Wimmer, Ludvig Frands Adalbert, Dr. phil. & litt., fh. Professor i de nordiske Sprog ved Kobenhavns Universitet, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld, Formand i Selskabets historisk-filosofiske Klasse. Topsoe, Haldor Frederik Axel, Dr. phil., Direktør for Arbejds- og Fabriktilsynet, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand, dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld. VIII Warming, Johannes Eugenius Bülow, Dr. phil. & sc., fh. Professor i Botanik ved Køben- havns Universitet, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand, Kommandør af den storbritanniske Victoriaorden, Ridder af den brasilianske Roseorden. Goos, August Herman Ferdinand Carl, Dr.jur., Gehejme-Konferensraad, extraord. Assessor i Højesteret, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, dekoreret med Majeste- ternes Guldbryllups-Erindringstegn, Storkors af den belgiske Leopoldsorden. Kom- mander af den russiske St. Annaorden, Nordstjernen og den italienske Kroneorden. Steenstrup, Johannes Christopher Hagemann Reinhardt, Dr. jur. & phil.. Professor Rostgardianus i nordisk Historie og Antikviteter ved Københavns Universitet. Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand, Kommandør af Nordstjernen, _ Ridder af Æreslegionen. Gertz, Martin Clarentius, Dr. phil. Professor i klassisk Filologi ved Københavns Univer- sitet, Kommander af Danebrog og Danebrogsmand, Kommander af den italienske Kroneorden og af Nordstjernen. Heiberg, Johan Ludvig, Dr. phil., litt., med. & sc., Professor i klassisk Filologi ved Keben- havns Universitet, Ridder af Danebrog, Selskabets Redaktør. Hojjding, Harald, Dr. phil., jur., se. & litt., Professor i Filosofi ved Københavns Universitet, Kommander af Danebrog og Danebrogsmand, Kommander af St. Olafs Ordenen og Nordstjernen, Officier de l'instruction publique. Kroman, Kristian Frederik Vilhelm, Dr. phil., Professor i Filosof ved Københavns Universitet, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand. Miller, Peter Erasmus, Dr. phil.. Kammerherre, Hofjegermester, fh. Overforster for anden Inspektion, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand. dekoreret med Majesteternes Guldbryllups-Erindringstegn, Kommander af St. Olafsordenen, af den russiske St. Annaorden, af den spanske Carl Ills Orden, af den græske Frelserorden og af den preussiske Rede Orns Orden. Gram, Jorgen Pedersen, Dr. phil., Formand i Forsikringsraadet. Ridder af Danebrog og af St. Olafsordenen. Valentiner, Herman, Dr.phil., Direktør for Forsikringsselskabet «Dan» i København. Erslev, Kristian Sofus August, Dr. phil. Professor i Historie ved Københavns Universitet, Kommander af Danebrog og Danebrogsmand. Christensen, Odin Tidemand, Dr. phil., Professor i Kemi ved den kgl. Veteriner- og Landbohøjskole, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af St. Olafsordenen. Boas, Johan Erik Vesti, Dr. phil.. Professor i Zoologi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Ridder af Danebrog og St. Olafsordenen. Ix Petersen, Otto Georg, Dr. phil., Professor i Botanik ved den kgl. Veteriner- og Landbo- højskole, Ridder af Danebrog. Prytz, Peter Kristian, Professor i Fysik ved den polytekniske Læreanstalt, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand. Salomonsen, Carl Julius, Dr. med. & sc., Professor i Pathologi ved Københavns Universitet, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand, Kommandør af den preussiske Krone- orden, af den russiske St. Stanislausorden og af den svenske Vasaorden, Ridder af Nordstjernen og af St. Olafsordenen, Officier de l'instruction publique. Sorensen, William, Dr. phil., Privatlerer. Moller, Hermann, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Københavns Universitet, Ridder af Danebrog. Pechüle, Carl Frederik, Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium, Ridder af den russiske St. Annaorden. Jonsson, Finnur, Dr. phil., Professor i nordisk Filologi ved Københavns Universitet, Ridder af Danebrog og af den norske St. Olafsorden. Miller, Sophus Otto, Dr. phil., Direktør for Nationalmuseets første Afdeling, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af Æreslegionen. Bergh, Rudolph Sophus, Dr. phil., fh. Docent i Histologi ved Københavns Universitet. Johannsen, Wilhelm Ludvig, Dr. med. & phil., Professor i Plantefysiologi ved Københavns Universitet, Ridder af Danebrog, Selskabets Kasserer. Jespersen, Jens Otto Harry, Dr. phil. & litt., Professor i engelsk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet. Nyrop, Kristoffer, Dr. phil., Professor i romansk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, Officier de l'instruction publique, Ridder af den italienske Kroneorden og af Æreslegionen, dekoreret med rumensk Fortjenstmedaille i Guld. Bang, Bernhard Laurits Frederik, Dr. med., Veterinerfysikus, Professor i Veterinær- Lægevidenskab ved den kgl. Veteriner- og Landbohøjskole ved København, Kom- mander af Danebrog og Danebrogsmand, Kommander af Nordstjernen, Kommandor af St. Olafsordenen. Juel, Christian Sophus, Dr. phil., Professor i Mathematik ved den polytekniske Læreanstalt i København, Ridder af Danebrog.. : Buhl, Frantz Peter William, Dr. phil. & theol., Professor i semitisk-orientalsk Filologi ved Kobenhavns Universitet, Kommandor af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af Nordstjernen og af Kongeriget Sachsens Civil Fortjeneste Orden. Kalund, Peter Erasmus Kristian, Dr. phil., Bibliotekar ved den Arnamagnæanske Haandskriftsamling paa Universitetsbiblioteket i København, Ridder af Danebrog og af den norske St. Olafsorden. Rosenvinge, Janus Laurits Andreas Kolderup, Dr. phil., Docent i Botanik ved Københavns Universitet. Troels-Lund, Troels Frederik, Dr. phil., Professor, Ordens-Historiograf, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af den greske Frelserorden. Dreyer, Johan Ludvig Emil, Dr. phil., Director of the Armagh Observatory, Irland, Ridder af Danebrog. Jungersen, Hector Frederik Estrup, Dr. phil., sc. & jur., Professor i Zoologi ved Koben- havns Universitet, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand. Levinsen, Georg Marius Reinald, Inspektor ved det zoologiske Museum i København, Ridder af Danebrog. Lehmann, Alfred Georg Ludvig, Dr. phil., Professor i experimental Psykologi ved Køben- havns Universitet. Rubin, Marcus, Generaldirekter for Skattevæsenet, Historiker, Kommandør af Danebrog og Danebrogsmand, Storkomtur af den meklenburgske Grif-Orden, Kommandør af den Tussiske St. Stanilausorden. Raunkiær, Christen, Professor i Botanik ved Københavns Universitet. Steenstrup, Knud Johannes Vogelius, Dr. phil., Geolog, Ridder af Danebrog. Drachmann, Anders Bjorn, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Københavns Universitet, Ridder af Danebrog. Hude, Karl, Dr. phil., Rektor ved Frederiksborg lærde Skole, Ridder af Danebrog. Christensen, Anders Christian, Professor i Kemi ved den farmaceutiske Læreanstalt i København. Henriques, Valdemar, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Københavns Universitet. - Jensen, Carl Oluf, Dr. med., Professor i almindelig Pathologi og pathologisk Anatomi ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ved København, Ridder af Danebrog, af St. Olafsordenen og af Nordstjerneordenen. Pedersen, Holger, Dr. phil., Professor ekstr. i slavisk Filologi og sammenlignende Sprog- videnskab ved Kobenhavns Universitet. Lange, Hans Ostenfeldt, Overbibliotekar ved det kongelige Bibliotek i København, Ridder af Danebrog og St. Olafsordenen. ER Sørensen, Søren Peter Lauritz, Dr. phil., Professor, Forstander for Carlsberg-Labora- toriets kemiske Afdeling, København. Olrik, Axel, Dr. phil., Docent i nordiske Folkeminder ved Københavns Universitet, For- stander for Dansk Folkemindesamling. Jensen, Johan Ludvig William Valdemar, Telefoningeniør, Ridder af Danebrog. Andersen, Dines, Dr. phil., Professor i indisk-østerlandsk Filologi ved Københavns Uni- versitet. Knudsen, Martin, Professor i Fysik ved Københavns Universitet og den polytekniske Læreanstalt. Thoroddsen, Thorvaldur, Dr. phil., Professor, Geolog, Ridder af Danebrog. Olsen, Bjørn Magnusson, Dr. phil., Rektor og Professor i isiandsk Filologi og Kultur- historie ved Universitetet i Reykjavik, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand. Madsen, Thorvald Johannes Marius, Dr. med., Direktør for Statens Seruminstitut, Ridder af Danebrog, af den preussiske Røde Ørns Orden og af den svenske Nordstjerne- orden. Winge, Adolph Herluf, Viceinspektør ved Københavns Universitets zoologiske Museum. Udenlandske Medlemmer. Lord Avebury, John Lubbock, D.C.L., LL.D., Præsident for Society of Antiquaries i London, High Elms Down, Kent. Retzius, Magnus Gustav, Dr. med. & phil., fh. Professor i Histologi ved det Karolinske mediko-kirurgiske Institut i Stockholm. Conze, Alexander Christian Leopold, Dr. phil., Professor, Generalsekretær ved Direk- tionen for det tyske arkæologiske Institut, Berlin. Meyer, Marie-Paul-Hyacinthe, Medlem af det franske Institut, Direkter for Ecole des Chartes, Professor i sydeuropæiske Sprog og Litteraturer ved College de France Paris. 3 Sievers, Eduard, Dr. phil., Professor i germansk Filologi ved Universitetet i Leipzig. Wundt, Wilhelm, Dr. phil., Professor i Filosofi ved Universitetet i Leipzig. Leffler, Gösta Mittag-, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Højskolen i Stockholm Kommandør af Danebrog og dekoreret med Fortjenstmedaillen i Guld. 2 Nathorst, Alfred Gabriel, Dr. phil. Professor, Intendant ved Riksmuseets botanisk-palæ- ontologiske Afdeling i Stockholm. Darboux, Gaston, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences, Professor i højere Geo- metri ved Faculté des Sciences i Paris. Sars, Georg Ossian, Professor i Zoologi ved Universitetet i Kristiania. Tieghem, Philippe van, livsvarig Sekretær ved Académie des Sciences, Professor i Botanik ved Muséum d’histoire naturelle i Paris. ad’ Ancona, Alessandro, Professor i italiensk Litteratur ved Universitetet i Pisa. Bréal, Michel-Jules-Aljred, Medlem af det franske Institut, Professor i sammenlignende Sprogvidenskab ved Collége de France, Paris. Brefeld, Oscar, Dr. phil., Professor i Botanik, Direkter for det botaniske Institut i Breslau. Tegnér, Esaias Henrik Vilhelm, Dr. phil. & theol., fh. Professor i østerlandske Sprog ved Universitetet i Lund. - au Brøgger, Valdemar Christofer, Professor i Mineralogi og Geologi ved Universitetet i Kristiania, Ridder af Danebrog. Hammarsten, Olof, Dr. med. & phil., Professor i medicinsk og fysiologisk Kemi ved Uni- versitetet i Upsala. Klein, Felix, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Göttingen. Schwartz, Carl Hermann Amandus, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Berlin. Storm, Johan Frederik Breda, LL.D., Professor i romansk og engelsk Filologi ved Universitetet i Kristiania. Comparetti, Domenico, fhv. Professor i Græsk, Firenze. Schwendener, Simon, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Berlin. Söderwall, Knut Frederik, Dr. phil., Professor i nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. Dörpfeld, Wilhelm, Professor, Dr. phil., første Sekretær ved det tyske arkæologiske In- stitut i Athen. Pfeffer, Wilhelm, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Leipzig. Fries, Theodorus Magnus, Dr. phil., fh. Professor i Botanik ved Universitetet og Direktor for dets botaniske Have i Upsala. Wittrock, Veit Brecher, Dr. phil., Professor Bergianus og Intendant ved Rigsmuseet i Stockholm. Backlund, Albert Victor, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Lund. Hittorf, Wilhelm, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet i Münster. Lord Rayleigh, John William Strutt, Dr. phil., D.C.L., Professor i Fysik ved Royal Institution, London. Wilamowittz-Moellendorff, Ulrich von, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Uni- versitetet i Berlin. Duner, Nils Christoffer, Dr. phil., Professor i Astronomi ved Universitetet i Upsala. Schmoller, Gustav, Dr. phil., Historiker, Professor i Statsvidenskaberne ved Universitetet i Berlin. Hertwig, Oscar, Dr. med., Professor i sammenlignende Anatomi og Direktør for del 2det anatomisk-biologiske Institut ved Universitetet i Berlin. Dastre, Albert-Jules-Frank, Professor i Fysiologi ved la Faculté des Sciences, Paris. Picard, Charles-Emile, Medlem af det franske Institut, Professor i højere Algebra ved la Faculte des Sciences, Paris. XIV Ehrlich, Paul, Dr.med., Direktør for det kgl. preussiske. Institut for experimentel Therapi i Frankfurt a. M., Kommandør af Danebrog. Helmert, Friedrich Robert, Dr. phil., Professor ved Universitetet i Berlin, Direktør for det geodetiske Institut og den internationale Gradmaalings Bureau i Potsdam, Kommander af Danebrog. Henry, Louis, Professor i Kemi ved Universitetet i Louvain. Vries, Hugo de, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Amsterdam. Pettersson, Otto, Dr. phil., Professor i Kemi ved Stockholms Højskole, Kommandør af Danebrog. Brugmann, Friedrich Karl, Dr. phil., Professor i indo-germansk Filologi ved Universi- tetet i Leipzig. Engler, Adolph, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Berlin. Goebel, Karl, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i München. Ramsay, Sir William, Professor i Kemi ved University College i London. Hasselberg, Klas Bernhard, Professor, Fysiker ved Vetenskapsakademien i Stockholm. Diels, Hermann, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Berlin. Mohn, H., Professor i Meteorologi ved Universitetet i Kristiania. Pavlov, Ivan Petrovic. Professor i Fysiologi ved det kejserlige militermedicinske Akademi i St. Petersborg. Rhys Davids, T. W., Professor i Pali og buddhistisk Litteratur ved University College i London. Arrhenius, Svante, Dr. phil., Professor i Fysik ved Hojskolen i Stockholm, Kommander af Danebrog. Kock, Axel, Dr. phil., Professor i nordiske Sprog ved Universitetet i Lund. Noreen, Adolf Gotthardt, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet i Upsala. Torp, Alf, Dr. phil., Professor i Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab ved Univer- sitetet i Kristiania. Meyer, Eduard, Dr. phil., Professor i Historie ved Universitetet i Berlin. Wellhausen, Julius, Dr. phil., Professor i semitisk Filologi ved Universitetet i Géttingen. Hildebrandsson, H.-H., Professor i Meteorologi og Geografi ved Universitetet i Upsala, Kommandør af Danebrog. Törnebohm, A. E., Dr. phil.. Professor, Chef for Sveriges geologiske Undersøgelse i Stockholm. Wille, N., Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Kristiania. NV Vogt, J. H. L., Professor i Metallurgi ved Universitetet i Kristiania. Boveri, Theodor, Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet i Würzburg. Suess, Eduard, Dr. phil., Professor i Geologi ved Universitetet og President for Viden- skabernes Akademi i Wien. Wiesner, Julius, Dr. phil., Professor i Botanik ved Universitetet i Wien. Theel, Hjalmar, Dr. phil., Professor, Bestyrer af Rigsmuseets Evertebratafdeling i Stockholm. Tullberg, Tycho F., Dr. phil., Professor i Zoologi ved Universitetet i Upsala. Hilbert, David, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Göttingen. Ostwald, Friedrich Wilhelm, Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Leipzig. Amira, Karl Konrad Ferd. Maria v., Dr. phil., Professor i tysk Ret og Retshistorie ved Universitetet i München. Viollet, Paul-Marie, Professor ved Ecole des Chartes, Overbibliothekar ved Ecole de Droit i Paris. ; Widman, Oskar, Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Upsala. Dewar, Sir James, Professor i Kemi ved Universitetet i Cambridge. Noether, Max, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Universitetet i Erlangen. Penck, Albrecht, Dr. phil., Professor i Geografi ved Universitetet i Berlin. Segre, Corrado, Dr. phil., Professor i højere Geometri ved Universitetet i Turin. Omont, Henri- Auguste, Konservator ved Manuskript-Departementet i Bibliothéque Natio- nale i Paris. Eriksson, Jakob, Dr. phil., Professor, Forstander for den plantefysiologiske og landbrugs- botaniske Afdeling af Landbruks-Akademiens Experimentalfält ved Stockholm. Hiortdahl, Thorstein Hallager, Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Kristiania. Tigerstedt, Robert, Dr., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Helsingfors. Fischer, Emil, Dr. phil., Professor i Kemi ved Universitetet i Berlin. Langley, J. N., Dr., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Cambridge (England). Schück, J. Henrik E., Dr. phil., Professor i Æsthetik samt Litteratur- og Kunsthistorie ved Universitetet i Upsala. Taranger, Absalon, Dr. jur., Professor i Retsvidenskab ved Universitetet i Kristiania. Lavisse, Ernest, Professor i moderne Historie, Direktor for Ecole normale supérieure, Medlem af Académie Francaise, Paris. Leo, Friedrich, Dr. phil., Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Gottingen. Vinogradoff, Paul, Corpus Professor i Retsvidenskab ved Universitetet i Oxford. Dreyer, Georges, Dr. med. Professor i Pathologi ved Universitetet i Oxford. Kossel, Albrecht, Dr. med., Professor i Fysiologi ved Universitetet i Heidelberg. Montelius, Oscar, Dr. phil., Professor, Riksantiquarie, Stockholm, Kommandør af Danebrog. Cederschiéld, Gustaf, Dr. phil., Professor i nordiske Sprog ved Göteborgs Højskole. Erman, Adolf, Dr. phil., Professor i Ægyptologie ved Universitetet og Direktør for det Ægyptiske Museum i Berlin. Saussure, Ferdinand de, Professor i Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab ved Universitetet i Genéve. Geikie, Sir Archibald, Geolog og Mineralog, Præsident for Royal Society i London. Voigt, Woldemar, Dr. phil., Professor i Fysik ved Universitetet og Bestyrer af det fysiske Institut i Göttingen. Goldziher, Ignacz, Dr. phil., Professor i semitisk Filologi ved Universitetet i Budapest. Bertrand, Gabriel, Professor i biologisk Kemi ved Sorbonne og Direktør for det biolo- giske Laboratorium ved Institut Pasteur i Paris. Haller, Albin, Professor i organisk Kemi ved Sorbonne i Paris. Nernst, Walter, Dr. phil., Professor i fysisk Kemi og Direktor for det fysisk-kemiske Institut ved Universitetet i Berlin. Rosenbusch, Heinrich, Dr. phil., fh. Professor i Geologi ved Universitetet i Heidelberg. Griffith, Francis Llewellyn, Reader i Ægyptologi ved Universitetet i Oxford. Hunt, Arthur Surridge, Dr., Lecturer i Papyrologi ved Universitetet i Oxford. Scott, Dunkinfield Henry, fh. Honorary Keeper of the Jodrell Laboratory, Royal Botanic Gardens, Kew, President for Linnean Socicty of London og for Microscopical Society of London, East Oakley House. Warburg, Emil, Dr. phil., Professor, President for den fysisk-tekniske Rigsanstalt, Char- lottenburg, Berlin. STUDIER OVER DET RESPIRATORISKE NERVESYSTEM HOS HVIRVELDYRENE AF HOLGER MOLLGAAR AVEC UN RESUME EN FRANCAIS MEDS! EIG. TEXTEN OGAISTZEAVEER D. Ker. DANSKE VIDENSK. SELSK. SKRIFTER, 7. RÆKKE, NATURVIDENSK. OG MATEM. AFD. IX. 1 OBERES KØBENHAVN HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1910 | f HA ÆRE: en N | D Lot TE ENE or a Les à Ne ES ER AR 1 la Ie É i 7 ag 7 : b “¢ & % 7 Nil win it | IN I. HISTORISK OVERSIGT. Rene mellem Respirationsorganerne og Nervesystemet er et Spørgsmaal, der i det sidste Aarhundrede har beskæftiget den fysiologiske Verden stærkt, og som lige indtil vore Dage stadig har været Genstand for fornyede Undersøgelser. Da Spørgsmaalet desuden hører til den Kategori af Problemer, der hviler i Grænse- gebeterne mellem flere forskellige biologiske Fagvidenskaber, er der fra mange for- skellige Sider gjort de største Anstrengelser for snart paa en snart paa en anden Maade at bidrage til Løsningen af det vanskelige Problem; og Antallet af Under- søgelser, der vedrører dette Spørgsmaal er da ogsaa ,legio“. En udtømmende Fremstilling af den herhen hørende Litteratur vil derfor alene paa Grund af Pladsforholdene ikke være hensigtsmæssig i en Afhandling som denne, og hører vel ogsaa snarere hjemme i de fysiologiske Haandbøger end i et Arbejde, der beskæftiger sig med en bestemt afgrænset Side af Problemet: En rent anatomisk-histologisk Analyse af det til Respirationsorganerne henhø- rende centrale og perifere Nervesystem. Da det imidlertid for Forstaaelsen af Grundlaget for den efterfølgende Undersøgel- sesrække er nødvendigt at være helt klar over Spørgsmaalets nuværende Status, vil jeg i Korthed søge at give en Fremstilling af de almindelige Anskuelser og Synspunkter, hvorudfra Problemet nutildags betragtes. De Undersøgelser, der er foretagne har i alt væsentligt fulgt to forskellige Ho- vedveje, den experimental-fysiologiske og den rent histologiske. For Klar- hedens Skyld vil jeg i den følgende Fremstilling bibeholde denne Adskillelse og hellere risikere Gentagelser end Sammenblanding og Forvirring af Begreber. Første Hovedafdeling: Experimental Fysiologi. Kap. I: Aandedrætscentret. De experimental-fysiologiske Forsøg gjaldt fra første Færd hovedsagelig det saakaldte Aandedrætscentrum. Allerede GALEN vidste, at en Overskæring af Halsmarven. virkede dødeligt. Spørgsmaalet blev imidlertid først optaget til rationel Undersøgelse af LEGALLOIS 1812 (1). Han søgte at vise, at Aandedrætscentret, ,le premier mobile de la respira- tion", laa paa et bestemt Sted i Nærheden af Vagus's Udspring fra Medulla oblon- gata. CH. BELL (2) bekræftede disse Forsøg, og med Frourens antog Datidens Til- bøjelighed til at henlægge Evnen til at udføre coordinerede Bevægelser til bestemte Centralpunkter en fast Form for Aandedrætscentrets Vedkommende. FLoureEns (1851) henlagde det omtalte Centrum til Spidsen af Calamus scrip- torius. Senere udvidede han dets Betydning til at gælde ikke blot Aandedrætsbe- vægelserne, men overhovedet Koordinationen af alle for Dyrets Liv betydningsfulde Bevægelser. Heraf Benævnelsen ,næud vital", Livsknuden (3), en Betegnelse, der trods al Modstand mod Vitalismen har fulgt Fysiologien og præget Undersøgelserne helt op til de sidste Aartier, idet de efterfølgende Undersøgere, under Anerkendelse af Aandedrætscentrets bullære Beliggenhed, stadig søgte at lokalisere det til et mere eller mindre circumscript Punkt i Medulla oblongata. SCHIFF (1852) (4) antog, at hver Legemshalvdel havde sit Aandedretscentrum, og at dette laa lidt bag Udspringsstedet for Vagus i Sideranden af 4. Ventrikel. MISLAWSKY (5) henlagde det til Cellegrupper i Nærheden af Hypoglossusrødderne. Gan (6 og 7) og MaRINEscu henlægger det i Formatio reticularis, og CHRISTIANI (8 og 9) og andre antager det endelig for beliggende i Firhøjene. Imidlertid havde man i Slutningen af forrige Aarhundrede begyndt at tvivle paa Muligheden af en bestemt Lokalisation af koordinerede Respirationsbevægelser. Grunden hertil var vel til Dels den stærke indbyrdes Modstrid mellem Resultaterne af de foregaaende Undersøgelser, og Gads og Marinescus Antagelse af et diffust Aandedrætscentrum i Formatio eek er vel nærmest at opfatte som et Skridt i Retning af at opgive den bestemte Lokalisation. Tvivlen fik dog forst fastere Grundlag, efterhaanden som man ved fornyede Undersøgelser fik bedre Oplysninger om et Fænomen, der i Virkeligheden havde været kendt siden Midten af det 19de Aarhundrede. Dette Fænomen var den saakaldte Spinale Respiration. Allerede BROwN-SÉQUARD (1855) havde benægtet, at en uskadt Medulla oblongata var nødvendig for Aandedrættets Fortsættelse. Ved fornyede Undersøgelser af v. SCHROFF (10), ROKITANSKY (11) og navnlig Mosso (12), WERTHEI- MER (13, 14, 15) 08 LANGENDORFF (16) har det nu vist sig: At de fra Medulla oblon- gata isolerede Udspringskærner for Nerverne til Diaphragma og Intercostalmusklerne kan virke automatisk og koordineret. 5 Hermed er der rokket stærkt ved Grundpillerne for den gamle Legallois—Flou- renske Lære, Aandedrætscentrets bulbære Beliggenhed; og Spørgsmaalet drejer sig nu, om der overhovedet behøves et bestemt overordnet Centrum for at der skal være Mulighed for Udførelsen af koordinerede Respirationsbevegelser. Mossos (12) og senere GROSSMANNS (18) Paavisning af den relative Uafhængighed mellem de forskellige til Respirationen henhørende Bevægelser taler ikke for Eksistentsen af et saadant samlende Centralpunkt, og det spinale Aandedræt er et Bevis paa, at de segmentale Kærner i Rygmarven er i Stand til at udløse samlede, koordinerede, automatiske Aandedrætsbevægelser. Det er desuden meget vanskeligt at forstaa, hvorledes og i hvilken Grad de enkelte Afsnit af den ved Respirationen medvirkende Muskulatur skulde være re- præsenteret i et saadant Centralpunkt. Især volder det Besvær at forklare de saa- kaldte „accessoriske Aandedretsbevegelser“, Bevægelser, der optræder, hvor der af en eller anden Grund stilles større Fordringer end sædvanlig til Respirationen, og hvor denne derfor tager i sin Tjeneste en hel Række af Muskler, der normalt ikke deltager i Respirationen. Endvidere maa enhver Lokalisationstheori, hvis den da vil være konsequent, for de samme Aandedretsmuskler antage en hel Række Koor- dinationscentrer for de „modificerede Aandedrætsreflexer“, altsaa, et Hostecentrum, et Nysecentrum, et Breekningscentrum o.s.v. Men Existentsen af en saadan Sam- ling „anatomiske“ Centrer er paa Forhaand meget lidt sandsynlig. Af disse og flere andre Grunde er Respirationsfysiologien da ogsaa mere og mere gaaet over til den Antagelse, at de Nervekærner, der har med Respirationen at gore, altsaa væsentlig Facialis-, Vagus-, Phrenicus- og Intercostalnerve-kærnerne, er at betragte som selvstændige, men unctionelt forbundne Cellegrupper og Aande- drætscentret er da at opfatte som en fysiologisk, ikke histologisk Enhed. Som et Forsøg paa en Slags Tilnærmelse til Lokalisatorerne antager LANGEN- DORFF (16), at Vaguskeernerne indtager en førende Stilling -— ,primus inter pares" — blandt de omtalte segmentale Kærner, en Theori, der vinder i Sandsynlighed derved, at denne Kernegruppe, som det siden skal udvikles, modtager den altover- vejende Del af den sensible Ledning fra Lungerne, og Langendorff antager da ogsaa, at denne Forstestilling netop beror paa, at Kernegruppen stadig er udsat for centripe- tale Paavirkninger fra Lungen, saaledes at den i Reglen danner Udgangspunktet for Irritationsbolgen. Endnu holder imidlertid mange paa Existentsen af et Aandedrætscentrum i Ordets virkelige anatomiske Betydning. Saaledes søger i den nyeste Tid pu Boıs-REymonD og KATZENSTEIN (26) at le- vere et Bevis for dets Tilstedeværelse ved kunstig Irritation i den Egn, hvor det skulde ligge. De angiver, at de derved kan frembringe koordinerede Inspirations- bevægelser og Udvidning af Stemmeridsen. Hvad det sidste Fænomen angaar, kan det jo ligesaa godt bero paa en Medirritation af Larynxkernerne og de koordinerede Inspirationsbevægelser kan ligesaa vel forklares efter Langendorff's Theori, beviser i alle Fald intet om Existentsen af et samlende Centralpunkt. 6 Hvad angaar CHRISTIANIS Angivelse af et Aandedrætscentrum i Firhøjene eller nøjagtigere i Thalamus og Firhøjene skal hermed sammenholdes det af NIkoLar- DES (28) fundne Inspirationshæmningscentrum i Firhøjene, ligesom Opmerksom- heden maa henledes paa Mauraxis og DonTas (29) Angivelse af et Centralpunkt for Aandedrætsbevægelser i Gyrus centralis anterior hos en Hund. Sammenholdes disse Angivelser, ses det jo let, at hver enkelt af de fundne Centralpunkter ikke kan være et Aandedretscentrum „za®’ =£0y7,“, men at den sandsynligste Betragt- ningsmaade dog er den, at vi har at gøre med en Række Nervecentrer, der alle lig- ner hinanden deri, at de har med Respirationen at gøre, og hvoriblandt kun Va- guskernerne indtager noget af en Særstilling, og netop fordi de modtager den cen- tripetale Ledning fra Lungerne. Kap. II: Nervus Vagus. Gennem ovenstaaende Udvikling føres vi nu over til et andet Spørgsmaal, der har optaget den eksperimentelle Fysiologi omtrent ligesaa meget som Aandedrets- centret. Spørgsmaalet årejer sig nu om Nervus Vagus og dens Forhold til Respirationen. Som bekendt fandt HERING og BREUER (1868), at en kunstig Opblæsning af Lungerne reflektorisk udløste en Expiration, medens en ved Kunst frembragt Lun- gekollaps frembragte en Inspiration. Begge disse Fænomener faldt bort, naar begge nervi vagi var gennemskaarne. Paa Grundlag heraf udviklede de to Forskere deres Theori om „Selbststeuerung der Atmung durch die nervi vagi“, idet de antog to Slags centripetale Traade i Vagus, af hvilke den ene Slags blev irriteret ved den Udspi- ling af Lungen, der frembragtes ved hver Inspiration, og derved hæmmede Respi- rationscentrets inspiratoriske Virksomhed, medens den anden Slags Traade omvendt blev irriteret ved den exspiratoriske Sammenfalden af Lungen og saaledes udløste en inspiratorisk Impuls fra Aandedrætscentret. I den følgende Tid har et stort Antal Undersøgere beskæftiget sig med Spørgs- maalet om Forholdet mellem Vagus og Respirationen. Gan (22) indførte den saa- kaldte „reizlose Vagusausschaltung“, og sluttede sig nærmest til den Hering—Breuer- ske Theori om Existentsen af inspiratoriske og exspiratoriske centripetale Traade i Vagusstammen. LewanpDowsky, BORUTTAU (23) og andre mener derimod kun at kunne antage Tilstedeværelsen af inspirationshæmmende Traade, og LoEwy (24) har sandsynliggjort, at disse Traade befinder sig i en stadig Irritationstilstand — Tonus des Lungenvagus —, og at denne Irritation udøver en Hæmning paa Respi- rationscentrets inspirationsinnerverende Virksomhed. Dog medgiver Boruttau, at der under visse særlige Forhold kan udløses en inspiratorisk Vagusvirkning. Discussionen er derfor langt fra til Ende endnu. At fordybe sig videre i de enkelte Forfatteres Anskuelser, vilde imidlertid falde fuldsteendig udenfor dette Ar- bejdes Rammer, idet Problemet om exspiratoriske og inspiratoriske Nerver jo ikke faar nogen væsentlig Indflydelse paa Spørgsmaalet om Lungenervernes anatomiske Forløb, hvorom det i dette Tilfælde drejer sig. Vagusforskningen har imidlertid affødt en hel Række af Undersøgelser, der ligger Themaet for denne Afhandling betydeligt nærmere. Da man var bleven klar over, at Overskæringen af Vagus i alt Fald har en fremtrædende Virkning paa Respirationen, faldt det jo ganske naturligt at undersøge, hvilke Traade i Vagus, der førte denne Virkning, og hvorledes de forholdt sig til Centralnervesystemet. Analysen af Traadforløbet i Vagus blev derfor det næste Spørgsmaal, der maatte tages under Behandling. Det har imidlertid kostet et ganske betydeligt Arbejde at udrede Forholdene her, og naar vi nutildags er nogenlunde klare over, hvilke Dele af Vagus’s Udspringsrødder, der tilhører de enkelte fra Stammen udspringende Nerver, skyldes det især en Række Undersøgelser af GRABOWER (25), BEER (21), KREIDL (20, 21), KOHNSTAMM, GROSSMANN (18, 19) og andre. Resultaterne af disse Undersøgelser er da følgende. i Som bekendt udspringer sammen med Vagus to andre Nerver fra Medulla oblongata, nemlig Glossopharyngeus og Accessorius. Disse Nerver, der er vel ad- skilte i deres perifere Forløb, er i Rodgebetet saa tæt sammensluttede, at det i Virkeligheden ikke er muligt at afgøre, hvilke Rødder, der tilhører Vagus, hvilke Glossopharyngeus og hvilke Accessorius; og skønt der har været discuteret meget frem og tilbage om Spørgsmaalet, har det dog ikke været muligt at naa til nogen Afgørelse.: Det maa derfor betragtes som en Vinding, naar Grossmann, Kreidl og Beer i deres Arbejder over dette Emne opgiver enhver Adskillelse af de tre Nerver i Rod- gebetet. Efter Grossmanns Mønster inddeles da Rødderne for IX., X. og XI. Hjerne- nerve i 3 Hovedbundter. Om disses fysiologiske Værdi vides med nogenlunde Sikkerhed følgende: Efter samstemmende Undersøgelser af Grossmann, Beer og Kreidl giver en Overskæring af øverste Bundt (a) samme Form for Respirationen, som Over- skæring af den perifere Vagusstamme, altsaa langsommere og dybere Respiration, forlænget Inspiration og sjældnere Aandedræt. Ved centripetal Irritation af samme Bundt (a) faas Stilstand af Diaphragma, og den Virkning paa Respirationen, der frembringes ved Irritation af centrale Vagusstump, udebliver efter Overskæring af Bundt a. (Beer og Kreidl). Heraf slutter de omtalte Forfattere, at i dette øverste Bundt forløber de Traade, ,welche die Reflexe zu leiten haben, die Hering und Breuer bei ihrer Lehre über die Selbststeuerung der Atmung durch die nervi vagi nachgewiesen haben!“ (Grossmann). Beer og Kreidl har endog søgt at iso- lere de Hering—Breuerske Traade indenfor det øverste Bundt. De angiver at disse Traade løber i det nestoverste Parti af Bundt a. Af Irritations- og Overskæringsforsogene fremgaar endvidere folgende: I øverste Bundt (a) findes foruden de Hering—Breuerske Traade tillige motoriske Nerver for musculus cricothyreoideus, og efter Kreidl (20) frembringer en Overskæring af 8 dette Bundt desuden en Lammelse af Øsophagus og bagerste Svælgvæg (Constric- torerne). Endvidere indeholder Bundtet Laryngeus sup. og medius og nervus glossopharyngeus. En Overskæring af Bundt (b) frembringer ingen Virkning paa Respirationen eller Øsophagus, men bevirker udtalt Recurrensparese, og efter Grossmann forløber de motoriske Traade til alle Larynxmusklerne undtagen cricothyreoideus i dette Bundt. Det svarer altsaa til nervus recurrens. Nederste Bundt (c) er de omtalte Autorer enige om svarer til nervus acces- sorius spinalis og altsaa fører motoriske Traade til de af denne Nerve innerverede Hals- og Nakkemuskler. Endelig angiver Grossmann, at Irritation af de nederste Bundter i b og øverste i c, giver samme Virkning paa Hjertet, som perifer Vagus- irritation. Han antager derfor, at disse Traade er identiske med de hjertehæm- mende Traade i Vagusstammen. Som det ses, besidder vi efterhaanden ret gode Oplysninger angaaende Forløbet af Traade i Vagusstammen selv. Spørgsmaalet drejer sig nu om, hvor i Medulla oblongata de enkelte Traade i Stammen har deres Udspringskerner. For at løse dette Problem er der ad experimental-fysiologisk Vej gjort en Del Undersøgelser. Man har forsøgt ved kunstig Irritation at lokalisere de primære centrale Kerner for de forskellige af Vagus innerverede Organer. Saaledes fandt Semon og Horstey ved elektrisk Irritation af Medulla oblongata paa hver Side af Midtlinien ved øverste Rand af Calamus scriptorius et lille concentreret Focus, hvorfra udløstes: bilateral Adduction af Stemmebaandene, altsaa Lukning af Glottis. Lige udenfor dette Punkt fandtes en Area, der ved Irritation gav unilateral Adduc- tion af Stemmebaandet paa samme Side. Ovenover disse Punkter, men mere ud- bredt, strækkende sig helt op til Begyndelsen af Aqueducten, fandtes en Region, hvorfra de to Undersggere kunde udløse bilateral Abduction. Unilateral Abduction er ikke observeret. Det er jo imidlertid indlysende, at den Slags Forsøg aldrig, naar de anvendes paa en Hjernedel bygget som Medulla oblongata, kan give andre Oplysninger, end at der findes visse mere eller mindre circumscripte Punkter eller Regioner, hvor- fra man ved kunstig Irritation kan udløse visse fysiologiske Virkninger. De op- lyser intet om, hvorvidt de omtalte Punkter svarer til de søgte Nervekærner eller ej. De siger intet om, hvorvidt det, man irriterer, overhovedet er Nervekærner, eller blot Bundter af Axecylindre, om det in casu er primære eller sekundære, sensible eller motoriske Kerner eller Nervebaner. Alt dette kan i Virkeligheden kun afgøres ved den histologiske Analyse. Der hører Spørgsmaalet med Rette hjemme, hvorfor da ogsaa en videre Udvikling maa opsættes, for at genoptages, naar vi kommer til Afsnittet om de rent anatomisk-histologiske Undersøgelser og deres Resultater. Kap. III: Lungens egne Nerver. I det foregaaende har vi behandlet en Samling Fænomener, der i al Alminde- lighed har med Respirationen at gøre. Vi rykker nu i det følgende Kapitel nær- mere ind paa Livet af det Spørgsmaal, hvorom den efterfølgende Undersøgelses- række drejer sig: ,Innervationen af Lungen selv". Undersøgelserne samler sig da her væsentlig om 3 forskellige Problemer: For det første: Lungenervernes centrale Udsprings- og Endepunkter. For det andet: Den architektoniske Bygning af Ledningsbanen fra Cen- tralorganet (Med. oblongata el. Rygmarven) til det perifere Organ; hvor denne løber, og hvor den ender; om den er direkte eller indirekte, afbrudt af en eller maaske flere Celler undervejs, eller endelig om den gaar over bipolare Celler, og da i hvilken Retning. For det tredie: Bygningen af Nervetraadenes sidste Forgreninger og deres Forhold til det Organ, de innerverer; om de ender frit, kølle- eller knopformet, under eller mellem Epithel- eller Endothelceller; eller om de endelig har sær- ligt formede og udviklede Endeorganer. Om det første Spørgsmaal oplyser de foreliggende fysiologiske Undersøgelser i Virkeligheden intet. Spørgsmaalet er i sin Karakter i Grunden anatomisk, og dets endelige Afgørelse kan næppe træffes ad experimental-fysiologisk Vej. Det sidste Spørgsmaal er i alle Fald et rent og skært histologisk Problem, der maa løses ved den mikroscopiske Undersøgelse af Vævet. Vi opsætter derfor Omtalen af disse Spørgsmaal til siden. Det andet Problem er derimod af mere blandet Natur og maa løses ved et Samarbejde mellem den experimentelle Fysiologi og Histoløgien. Sporgsmaalet er hidtil kun undersøgt ad experimental-fysiologisk Vej, og Undersøgelserne er talrige. Naar man imidlertid foreløbigt ikke ved stort om Forholdene, er det nærmest paa Grund af den gamle kendte Vanskelighed, at de samme Nerveirritations- og Overskæringsforsøg, udført af forskellige Undersøgere, saa ofte giver forskellige Re- sultater, saasnart det ikke drejer sig om de aller elementæreste Forhold; og i Be- tragtning af Nervesystemets uhyre komplicerede Bygning, og at denne Bygning ovenikøbet er underkastet ret betydelige individuelle Variationer, især for det peri- fere Systems Vedkommende, er det jo ikke til at undre sig over, at den første Betingelse for at faa samme Resultater, nemlig at arbejde under samme Forhold og med samme Materiale, at netop dette er det aller vanskeligste at opnaa i den neurologiske Verden. Og dette er en Vanskelighed, der afficerer den fysiologiske Undersøgelse langt mere end den histologiske. Aberrerende Nervetraade, Plexus- dannelse, Omlejring af Ganglierødder o.s.v. vil altid være nogle af den fysiolo- D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidenks. og mathem. Afd. IX, 1. 2 es Ue giske Undersogers værste Fjender. For den histologiske Undersøgelse har de min- dre Betydning, fordi den ikke skal benytte dem til at finde de eftersøgte Central- punkter. Degenerationsforsoget opleder i Reglen det primære Centralpunkt direkte, og fra dette kommer man igen videre til det næste uden at blive afficeret af de til — eller fraforende Nervers perifere Forløb. Yderligere har Fysiologen den store Hindring, som ligger i Vanskeligheden af at holde de enkelte Nervevirkninger ude fra hinanden, en Hindring, der, som det straks skal ses, desværre har gjort sig rigeligt gældende under Forsggene bas ad fysiologisk Vej at lose netop det foreliggende Problem. 1. Afdeling: Centripetale Lungenerver. Under Afsnittet om Nervus vagus er omtalt de saakaldte Hering—Breuer- ske Traade, der repræsenterer en centripetal Ledning fra Lungerne gennem Vagusstammen til Medulla oblongata. Det er omtalt, hvad vi ved om disse Traade og deres Virkning paa Respirationen; og yderligere Oplysninger om centripetale Lungenerver haves i Virkeligheden ikke. Den følgende Udvikling vil derfor komme til at dreje sig om centrifugale Nerver til Lungen og falder i 3 naturlige Grupper: Vasomotorer, Bronchomotorer og Sekretorer. 2. Afdeling: Centrifugale Lungenerver. I. Lungevasomotorer. Undersøgelserne over dette Thema begyndte først rigtigt i Slutningen af Halv- fjerdserne. Men siden da har Sporgsmaalet stadig optaget Respirationsfysiologien stærkt, og en hel Række af Undersogere har gennem de sidste 30 Aar arbejdet med Lungekarrenes Fysiologi. Man har væsentlig benyttet to forskellige Metoder: For det første: Quantitativ Sammenligning af Trykforholdene i det store og det lille Kredsløb. For det andet: Forsøg paa at fremkalde samtidige, men i modsat Retning gaaende Forandringer i Arteria pulmonalis paa den ene Side og venstre For- kammer eller Aorta paa den anden Side. ' Hvad den første Metode angaar, maa det erindres, at Trykket i det lille Kredsløb ikke alene er afhængig af Modstanden i Lungekarrene, men bliver ganske væsentlig paavirket af andre Faktorer: Blodtilførslen fra højre Hjertekammer og Afløbet fra venstre Forkammer. Disse to sidste Faktorer er imidlertid paa deres Side stærkt afhængige af Kontraktionsgraden af Karrene i det store Kredsløb. Finder man nu, at et vist Indgreb fremkalder en Trykstigning i baade det store og det lille Kredsløb, ligger det jo nær at tænke sig, at Trykforhøjelsen i det sidste er en ren Følge af Trykforhøjelsen i det første. Om dette er Tilfældet eller ej kan kun afgøres ved Sammenligning af Trykkene i de to Kredsløb, men er 11 selvfølgelig meget vanskeligt at oplyse, da det her stadig vil dreje sig om quanti- tative Forskelle, og en Beregning af alle medspillende Faktorer i Virkeligheden næppe er mulig. En bestemt Afgørelse af Spørgsmaalet kan derfor ikke træffes ad denne Vej. Men vigtige Oplysninger kan dog naas, og ikke faa Undersøgere, som LICHTHEIM (35), BRADFORD og DEAN (31) og OPENCHOWSKI (34) 0. a. har da ogsaa benyttet den omtalte Metode. Til at fremkalde Trykforhøjelsen i de to Kredsløb anvendte de ovennævnte Forfattere Kvælning af Dyret eller Irritation af Halsmarven. LICHTHEIM (35) fandt, at Pulmonalistrykket steg parallelt med Aortatrykket ved Irritation af Halsmarven, medens ved Kvelningen Trykstigningen i Lungearterien indtraadte senere end i Aorta. Lichtheim betragtede Trykstigningen i Pulmonalen som Resultat af en Kontraktion af Lungekarrene; og for yderligere at sandsynlig- gøre denne Antagelse gjorde han følgende Forsøg. Han gennemskar Rygmarven midt i Thoracalregionen og overskar den ene nervus splanchnicus. Herved ude- lukkedes den største Del af det store Kredsløbs Vasomotorer fra Paavirkning fra Halsmarven, og Irritation af denne gav derfor kun en meget ringe Stigning i Aorta- trykket. Ikke desto mindre steg Trykket i Lungearterien betydeligt. Heraf og paa Grundlag af Forsøg med Kompression af Aorta thoracica, sluttede Lichtheim, at Lungekarrene var udstyrede med vasomotoriske Nerver, og, da Vagusirritation paa atropiniserede Dyr ikke gav nogen Forandringer i det lille Kredsløb, antog han, at de tilhørende Nervebaner forløb ned gennem Halsmarven. OPENCHOWSKI (34) gjorde nu disse Forsøg efter, føjede en Del flere til og kom til det modsatte Resultat. For det første lykkedes det ham ikke at faa Pulmonalis- trykket til at stige uden at Aortatrykket steg samtidigt; tværtimod viste det sig, at Trykkene i de to Arterier steg parallelt, og steg Trykket i Aorta ikke, kom der heller ingen Stigning i Pulmonalen. Endvidere fandt han, at en Irritation, der frembragte en Karkontraktion i det store Kredsløb vel bevirkede en Stigning af Trykket i Pulmonalen, men at denne Stigning alene beroede paa formeret Tilstrøm- ning af Blod til højre Hjerte; og endelig gjorde han den lagttagelse, at under Kvælningsprocessen lammedes venstre Ventrikel efterhaanden, dels paa Grund af den ved Karkontraktionen frembragte stærke Modstand i det store Kredslobs Arte- riesystem, dels paa Grund af den stadig stigende Desarterialisering af Blodet. Allerede Lichtheim havde nu angivet, at Trykket i Pulmonalen under Kvæl- ning steg endnu en Tidlang efter at Aortatrykket var begyndt at falde. Dette for- klarede Openchowski derved, at højre Ventrikel lammedes senere end venstre. Naar derfor Aortatrykket var sunket paa Grund af Lammelsen af venstre Ventrikel, vedblev højre Ventrikel endnu i nogen Tid at pumpe Blodet ind i Lungerne, hvil- ket naturligvis medførte en Stigning af Trykket i Lungearterien, da tillige Aflobet fra venstre Forkammer var hindret. Paa Grundlag af disse Forsøg stillede Open- chowski sig skarpt afvisende over for Tanken om vasomotoriske Nerver til Lun- gerne, og andre Forskere sluttede sig til ham. I Begyndelsen af Halvfemserne traadte saa BRADFORD og DEAN (31) stærkt i DE 12 Skranken for, at der, som antaget af Lichtheim, virkelig fandtes Karnerver til Lungen. De støttede sig væsentlig til Forsøg, der lignede Lichtheims. De overskar Rygmarven ved 7de Thoracalhvirvel og fandt, at trods ringe Stigning i Aorta, steg Trykket i Pulmonalen ved Kvælning ligesaa meget, som naar Rygmarven var uskadt. De overskar nu splanchnici og fik lignende Resultater. De foretog Irri- tationsforsøg af Halsmarven kombinerede med Overskæringer og viste, at efter Overskæring ved 7de Thoracalhvirvel steg Pulmonalistrykket ligesaameget som før Overskæringen, medens der kun kom en ringe Stigning i Aortatrykket. Overskares Rygmarven ved 3die Thoracalhvirvel, var Virkningen paa Trykket i Pulmonalen mindre, og paa samme Maade forholdt det sig, naar der før Irritationen var fore- taget Overskæring af de øverste Thoracalnerver, til Trods for at Aortatrykket i dette Tilfælde steg betydeligt. Heraf sluttede de, at Lungen var udstyret med karkon- traherende Nerver, og at disse traadte ud af Rygmarven i dens øverste Thoracal- region. Ved Irritationsforsøg af Thoracalnerverne viste det sig, at den maximale Virkning paa Blodtrykket i Lungearterien faldt paa 3die til dte Thoracalnerve. Disse antoges da at føre vasomotoriske Nerver til Lungen. Omtrent samtidig med disse Forsøg udførtes imidlertid en Række Undersøgelser paa den anden af de to ovennævnte Metoder: direkte Maaling af Trykket i Arteria pulmonalis og venstre Forkammer eller Aorta og Forsøg paa at fremkalde mod- satte og samtidige Forandringer i Trykforholdene paa hver Side af Lungen. De vigtigste Undersøgelser er her gjort af FRANCOIS-FRANCK (30) og HENRIQUES (36). FRANCOIS-FRANCK skilte Ganglion stellatum fra Rygmarven og Halssympaticus, irriterede det og maalte samtidigt Trykkene i Arteria pulmonalis, venstre Aurikel og Aorta. Han fandt da, at en Irritation af Gangliet frembragte samtidig en Tryk- stigning i Arteria pulmonalis og en Tryksænkning i venstre Aurikel og Aorta. Han mente, at dette kun kunde bero paa en Kontraktion af Lungekarrene, og søgte at fastsætte det videre Forløb af de Nerver, der førte den omtalte Virkning. Ved Irritationsforsøg paa Dorsalnerverne kom han til omtrent samme Resultat som Bradford og Dean: at de vasomotoriske Nerver til Lungen stammede fra de øverste Thoracalnerver og hovedsagelig fra 2den og 3die Herfra gik de til ganglion stellatum og videre gennem Ansa Vieussenii til Lungen (30 b.) HENRIQUES (36) fandt ved Irritation af Vagus paa en curariseret Kat og Maaling af Blodtrykket i a. pulmonalis og venstre Aurikel, at en Stigning af Trykket i a. pul- monalis kombineredes med en Sænkning i venstre Aurikel. Virkningen viste sig ca. 8 Sekunder efter Begyndelsen af Irritationen og hørte op omtrent 7 Sekunder før Irritationens Ophør. Desuden kunde den fremkaldes paany ved gentagen Irritation ca. 20 Sekunder efter, at Virkningerne af den foregaaende Irritation var svundne. Heraf mente Henriques sig berettiget til at drage den Slutning, at der løb vasoconstrictoriske Nerver til Lungen i Vagus. Paa Hunde og Kaniner fik Henriques det modsatte Resultat, Sænkning af Trykket i Arteria pulmonalis og Trykstigning i venstre Aurikel. Heraf sluttedes, at nervus vagus hos disse Dyr førte vasodilatatoriske Nerver til Lungen. 13 Begge de to Forfatteres Forsøg lider imidlertid stærkt under Umuligheden af at udrede, hvilken Indvirkning Nerveirritationen har paa Hjertet. Værst stillede er i den Henseende Henriques Forsøg med Irritation af Vagus, fordi Trykkene her kun er maalt i a. pulmonalis og venstre Forkammer, og ikke i Aorta, saaledes at man ikke er i Stand til samtidig at kontrollere Tilstanden i ven- stre Ventrikel. Som bekendt frembringer Irritation af Vagusstammen alt efter Irritamentets Styrke et forøget eller formindsket Slagvolumen af Hjertet. Et forøget Slagvolumen vil nu i alle Fald i de første Øjeblikke af let forstaaelige Grunde give en Tryk- stigning i a. pulmonalis; men da samtidig venstre Ventrikel fylder sig stærkere og tømmer sig bedre, vil der derved frembringes en Sænkning af Trykket i venstre Aurikel. Vi faar da i den første Tid efter Irritationen en Tilstand, der nøjagtigt svarer til den, der vilde fremkaldes ved Kontraktion af Lungekarrene. Denne Forklaring passer saa meget desto bedre paa Henriques Forsøg paa Katte, som Virkningen af Vagusirritationen holder op førend Irritationen er sluttet og overhovedet varer meget kort, ikke over 10 Sekunder. Var det en virkelig Vasoconstriction, der her var Tale om, maatte man vente, at den i det mindste holdt sig, saalænge Irritationen vedvarede. Er Trykforskellen derimod af cardial Oprindelse, vil den netop forsvinde uafhængig af den fortsatte Irritation, saasnart der er indtraadt en ny Ligevægtstilstand, og højre Hjerte befordrer netop saa meget mere Blod gennem Lungerne, som er nødvendigt for at tilfredsstille venstre Ven- trikels Fordringer. At Forsøget kan gentages efter 20 Sekunders Forløb, behøver kun at betyde, at Hjertet skal have en vis Tid til at vende tilbage til sin gamle Tilstand igen. Paa ganske analog Maade kan Resultaterne af Forsøgene paa Hunde og Kani- ner, den vasodilatatoriske Virkning forklares ved, at Vagusirritationen her har frembragt et formindsket Slagvolumen af Hjertet og derved givet lavt Tryk i a. pul- monalis og Stase i venstre Forkammer. Ogsaa disse Forandringer udligner sig og holder sig, naar Ligevægten er naaet, fra nu af uafhængige af den fortsatte Irritation. Henriques Forsøg kan derfor ikke siges at have paavist Tilstedeværelsen af Karnerver til Lungen i Vagus. Rent anatomisk set vilde en vasoconstrictorisk Function af Vagus ogsaa være meget vanskelig at forstaa. Naar hele den øvrige Del af Organismen forsynes med vasomotoriske Nerver gennem Sympaticus, og disse som bekendt udspringer fra 1ste Dorsalsegment til 3die eller 4de Lumbalsegment i Rygmarven, er det dog det sandsynligste, at en Udbugtning fra Fortarmens Ven- tralside ikke indtager en saa enestaaende Stilling, men ogsaa modtager sine Kar- nerver, om den har nogen, fra nogle af de omtalte Segmenter, og da de 5 øverste Dorsalsegmenter plejer at afgive Karnerver til Hovedet, er det det rimeligste at søge ogsaa Lungevasomotorerne der. Dette har da, som ovenfor anført, Franck ogsaa gjort. Franck maalte, som omtalt, ikke blot Trykkene i a. pulmonalis og venstre Aurikel, men ogsaa i Aorta. 14 Derved indførte han den meget vigtige Kontrol af Forholdene i venstre Ventrikel, og hans Resultater bliver derved betydeligt sikrere. Han finder at Irritation af 2den og 3die Dorsalnerve, ganglion stellatum og Ansa subclavia frembragte en Tryk- stigning i a. pulmonalis, en Tryksænkning i venstre Aurikel og ligeledes en Senk- ning i Aorta. Dersom Francks Resultater skulde være af cardial Oprindelse paa samme Maade som Henriques's, skulde de, som det ses, bero paa et forøget Slagvo- lumen af Hjertet, da dette vilde simulere en Kontraktion af Lungekarrene. Men i saa Fald maatte Trykket i Aorta stige og ikke som i Francks Forsøg synke. Denne Sænkning af Trykket i Aorta tyder i Virkeligheden stærkt paa, at de fundne Trykforskelle skyldes en Vasoconstriction i Lungen. Skulde Hjertet kunne frembringe noget saadant, maatte det, som Franck selv bemærker, ske ved en modsat Forandring af Slagvolumen eller Frequents af de to Ventrikler, saaledes at højre Ventrikels Frequents eller Slagvolumen tiltog, medens venstre Ventrikels tog af. En saadan Irrigularitet i Ventriklernes Koordination er paa Forhaand ikke sandsynlig og forklarer desuden ikke Tryksænkningen i venstre Aurikel. Sandsynligheden taler derfor i Virkeligheden stærkt for, at Francks Forsøg er rigtige, at Lungevasomotorer existerer, og at de løbe i de omtalte Dorsalnerver. I den nyeste Tid er der imidlertid igen udkommen nogle Arbejder over det samme Emne, men Resultaterne staar desværre atter i fuldstændig Modstrid med hinanden. Det ene Arbejde er af BRoDIE og Dixon, det andet af Kroau. BRODIE og Dixon (32) har gjort Bradford og Deans og Francks Forsøg efter og angiver at have faaet de samme Resultater. Men da det ikke var muligt at ude- lukke Hjertevirkninger gik de over til Gennemledningsforsøg paa overlevende Lun- ger, idet de antog, at de eventuelle Karnerver i Lungen kunde leve i nogen Tid efter Dyrets Død. naar Lungen blev gennemstrømmet kunstigt med Blod. De mente at have Ret til at gøre denne Antagelse, fordi alle andre af dem undersøgte Orga- ner (Muskler, Tarme, Nyrer o.s.v.) viste sig i Besiddelse af ledningsdygtige Karner- ver længe efter Døden, saaledes at det var muligt at frembringe Kontraktion af Karrene i Organet flere Timer efter, at Dyret var dræbt. De maaler nu paa en Metode, jeg ikke skal komme nærmere ind paa, da den er udførligt beskrevet i den citerede Afhandling, Trykket i vena pulmonalis. De irriterer nu alle de Nerver, som efter Franck, Bradford og Dean skulde indeholde vasoconstrictoriske Nerver til Lungerne, men fik i alle Forsøg negativt Resultat. De antager derfor, at Lungen overhovedet ikke har vasomotoriske Nerver, medgiver, at det kunde tænkes, at disse Nerver var bleven funktionsudygtige straks efter Dy- rets Død, men anser dette for lidet sandsynligt, dels fordi alle andre Vasomotorer kan overleve længe, og dels fordi Irritationsforsøgene ligeledes gav negativt Resultat, naar de blev udført saa kort som 2 Minutter efter Dyrets Død. For imidlertid at skaffe yderligere Støtte for deres Betragtning, har de under- søgt Virkningen af Adrenalin og Baryumklorid paa Lungekarrene. Det viser sig da, at Adrenalin enten er fuldstændig uvirksomt overfor Lunge- karrene eller ogsaa frembringer svag Dilatation, medens Baryumklorid giver Kon- 15 traktion af Karrene. For det sidste af disse to Stoffers Vedkommende er man, som bekendt, enige om, at det virker direkte paa Muskulaturen. For Adrenalinets Vedkommende hævder nu Brodie og Dixon mod OLiver og ScHÄFER (37), at det virker paa Nerveenderne i Karrene, dels fordi det overhovedet i Reglen frembringer de samme Virkninger som Irritation af Sympaticus, og dels fordi Stoffer som Curare og Apocodein, der paralyserer de motoriske Nervers Endeapparater, helt eller delvis ophæver Adrenalinvirkningen. Lungekarrene skulde altsaa normalt forholde sig overfor Adrenalin som Truncuskar, hvis Vasomotorers Endeorganer er paralyserede. Heraf sluttes, at Lungen ikke er i Besiddelse af vasomotoriske Nerver. Slutningen hviler altsaa, som de to Forfattere selv medgiver, hovedsagelig paa Eftervisningen af, at Adrenalin paavirker Nervernes Endeorganer og ikke Musku- laturen. En Vanskelighed for denne Antagelse fremkommer derved, at, som LEVANDOWSKY og LANGLEY har paavist, og Brodie og Dixon bekræfter, Adrenalinet frembringer Kontraktion om end i mindre Grad af Kar, hvis Nerver kunstigt er bragt til at degenerere. Konsequentsen heraf er enten, at Adrenalin virker paa Muskulaturen, eller at Karnervernes perifere Endeorganer fører en ret seivstændig Tilværelse og kan over- leve den tilførende Nerves totale Degeneration i 2 til 3 Maaneder eller længere. Vanskeligheden ved denne sidste Antagelse har Brodie og Dixon Opmærksomheden fuldt ud henvendt paa, især da de selv tidligere har faaet negativt Resultat ved Forsøg paa Paavirkning af Bronchomotorerne et Par Maaneder efter en Vagotomi paa Halsen. Dette Spørgsmaal maa derfor i alt Fald først afgøres, inden man med Sikker- hed kan slutte, at Lungen ikke er forsynet med Vasomotorer. Men selv bortset herfra, er vi stadig ikke ude over Spørgsmaalet, om de eventuelle Lungenervers Endeorganer ikke afdør hurtigere end vasomotoriske Endeorganer andre Steder i Legemet, saaledes at de negative Resultater ved Gennemstrømningsforsøgene kunde være en Følge heraf. Det andet af de to nævnte Arbejder foreligger kun som en kort foreløbig Med- delelse i Zentralblatt. KROGH (38) har experimenteret med Skildpadder og indlagt Kanyler i begge Retninger i venstre Pulmonalvene. Han maaler Hastigheden af Blodet i Venen ved at spærre for Tilløbet til Hjertet og i nogle Sekunder lade Blodet fra Lungerne løbe gennem et inddelt Rør, i hvilket Trykket holdes konstant lig Trykket i Venen. Samtidig maales Blodtrykket i Carotis. Krogh studerer nu Virkningen af eensidig og dobbelsidig Vagotomi. Det viser sig da, at Overskæring af venstre Vagosympaticus forøger Blodets Hastighed i venstre Lunge stærkt, og at Hastigheden fra nu af svinger med Blodtrykket. Overskæring af højre Vagosympaticus nedsætter derimod Hastigheden gennem venstre Lunge, skønt Blod- trykket holdes konstant. Efter successiv Gennemskæring af først venstre og derpaa højre Vagosympaticus taber den ved første Overskæring frembragte Hastighedsfor- øgelse sig igen. Samtidig synker i Reglen Blodtrykket stærkt. Men lykkes det 16 ved Kunst at faa det i Vejret, bliver Hastigheden af Blodet gennem venstre Lunge straks forøget for igen at falde med Blodtrykket. Heraf slutter nu Krogh, at Vago-sympaticus hos Testudo græca er vasomotorisk Nerve til Lungen paa samme Side, og at den normalt er underkastet konstrictorisk Tonus. ,Overskærer man da Vago-sympaticus til den ene Lunge, lammes Karrene i denne, og Blodet løber hurtigere igennem, medens Karrene i den modsatte Lunge kompensatorisk kontraheres, hvilket giver sig Udtryk i, at det samlede Stofskifte, omtrent bliver det samme, som før Overskæringen. Kun det quantitative Forhold, i hvilket de to Lunger deler det respiratoriske Stofskifte, forandres, saaledes at Stofskiftet stiger i den Lunge, hvis Kar er lammede, og synker i den modsatte". Den videre Betydning af dette sidste skal omtales senere. Hvad derimod selve Spørgsmaalet om Vasomotorerne angaar, synes jo her at foreligge en Række Resul- tater, der direkte efterviser Lungekarnerver, og mod hvilke det i alt Fald i Øjeblikket ikke synes muligt at gøre reelle Indvendinger. At Karnerverne her synes at løbe i Vagus er som ovenfor omtalt anatomisk set ret underligt. Enten er det noget specielt for Reptilierne, eller ogsaa drejer det sig her, hvad der er sandsynligere, om aberrerende sympatiske Traade i Vagusstammen. Hvorledes disse nærmere løber, er os foreløbig fuldstændig ubekendt. Trods alle Anstrengelser er det da tydeligt, at Spørgsmaalet om Lungevasomo- torer endnu langtfra er tilstrækkelig oplyst og kræver flere og mere indgaaende Undersøgelser. At tage et Standpunkt i Sagen er paa det nuværende Tidspunkt i Virkeligheden ganske umuligt. Bradford og Dean og Franck kan ikke med Bestemt- hed udelukke, at deres Resultater beror paa Hjertevirkning. Brodie og Dixon kan ikke vide, om Lungevasomotorerne ikke er døde før Irritationen, om Adrenalinet virkelig virker paa Nervernes Endeorganer, og om disse i Muskler, Tarme o.s.v. er i Stand til at overleve Nervens totale Degeneration. Sporgsmaalet staar derfor foreløbigt aabent. Et Overslag over de hidtil vundne Resultater synes mig dog nærmest at tale for Existentsen af Lungekarnerver med et Forløb omtrent som Franck angiver det. ll. Bronchomotorer. De første Undersøgelser over dette Problem daterer sig fra Midten af forrige Aarhundrede. Wırrıams fandt, at Irritation af selve Lungen med konstant Strom frembragte en sterk Stigning af Trykket i Trachea. Ved Indklip i Lunge- vævet kunde han ogsaa direkte iagttage, at Bronchierne kontraherede sig stærkt. LongEr (1842) (39) var imidlertid den første, der opdagede, at Vagus førte bronchoconstrictoriske Traade til Lungen. Han iagttog direkte Bronchierne ved Indsnit i Lungen og irriterede Vagus med konstant Strøm. Han fik da Kontrak- tion af Bronchierne ud til de fineste Grene, han kunde iagttage. Et Par Aar senere gjorde VOLKMANN (40) Longets Forsøg efter. Fik negativt Resultat, men forandrede sin Metode saaledes, at han bandt et udad tilspidset Rør 17 i Trachea og anbragte Rørets Ende i Nærheden af et Lys. Han fik da en Bøjning af Flammen, hvergang han irriterede Vagus. I den følgende Tid beskæftigede et stort Antal Forfattere sig med Spørgsmaalet. Nogle fik negativt Resultat, andre svagt positivt Udslag. Alt i alt syntes Forsøgene at tale imod Bronchomotorer, indtil Paur Brrr (41) viste, at Grunden til de nega- tive Resultater laa i, at de tidligere Forfattere næsten alle havde arbejdet med stærkt opblæste Lunger. Lod man Lungerne være sammenfaldne, fik man altid positivt Resultat. Bert viste endvidere paa Reptilier, at det var Vagus selv og ikke den sammen med Vagus løbende n. sympaticus, der førte de bronchomotoriske Traade; desuden at Irritationen var samtidig; højre Vagus innerverede højre Lunges Bronchier og omvendt. Paa Grundlag af disse og tidligere Forsøg var det imidlertid ikke muligt at af- gøre, om det alene var de større Bronchier, der kontraherede sig, eller om ogsaa Bronchioli og Alveoler deltog i Kontraktionen. SCHIFF (42) søgte at komme Sagen til Livs ved at lukke Trachea paa de ud- tagne Lunger, anbringe en Metalskive paa Lungen og irritere Vagus. Metalskivens Bevægelser iagttoges med Kathetometer, og Schiff fandt, at en Irritation af Vagus frembragte Sænkning af Metalskivens Niveau. Han gik ud fra, at dersom det kun var Bronchierne, der kontraherede sig, maatte, naar Trachea var lukket, Lunge- alveolerne blive opblæste, og Metalskiven skulde da løftes i Vejret. Nu sank den, og dette tydedes som en Kontraktion af selve Parenchymet. Schiff antog, at Aveoleveeggene besad kontraktile Elementer. Udslagene var imidlertid saa smaa (kun nogle faa Brokdele af en Millimeter), at man i Virkeligheden ikke kan slutte noget af Forsøgene. Desuden er det ikke sikkert, at en Kontraktion af Bronchierne under alle Forhold vil blæse Alveolerne op. Dette vil afhænge, dels af Alveolernes Elasticitet, dels af den Grad af Opblesning, hvori Lungen befinder sig under For- sogene. Schiff betragter det da ogsaa kun som en Mulighed, at Alveolerne er kon- traktile, men søger dog delvis at forklare det ,vesiculære Emfysem“ efter dobbelt- sidig Vagotomi ved en Lammelse af de motoriske Nerver til Alveolevæggens Muskler. Efter Bert og Schiff fulgte igen en hel Række Undersogere, som væsentlig gjorde de gamle Forsøg om igen. GERLACH (43) fik svagt positivt Resultat paa curarise- rede Hunde, og det lykkedes ham reflektorisk at frembringe Bronchoconstriction (Laryngeus sup.) Mac GILLAVRY (45) indførte derimod en ny Metode: „Gennem- blæsning af Lungen". Han paaviste, at en Kontraktion af de smaa Bronchier paa collaberede Lunger kun kunde give en ringe Forhøjelse af Trykket i Trachea. Han maalte derfor Modstanden i de smaa Bronchier ved fra Trachea af at blæse Luft gennem Lungen, efter at der var prikket Huller i den over hele Overfladen. Han fandt da, at Trykket i Trachea steg fra 70 til 120 mm. Vandtryk ved Irritation af Vagus. Forsøget gjordes efter paa levende Dyr, men med daarligere Resultat. Videre Undersøgelser over dette Thema er udført af Franck, Chauveau og flere D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1, 3 18 andre. Det betydningsfuldeste Arbejde er dog den af EINTHOVEN i 1892 (46) udgivne Undersøgelsesrække. EINTHOVEN curariserede sine Dyr og gav dem kunstig Respiration, idet han sør- gede for, at der stadig ved hver Indblæsning blev indført et constant Volumen Luft i Lungen. Han undersøgte nu Forandringerne i Trachealtrykket ved Hjælp af et Kvægsølvmanometer og indrettede sig saaledes, at Passagen fra Trachealka- nylen til Manometret kun blev aabnet i en bestemt Fase under hver Inspiration. Han maaler altsaa Inspirationstrykket under denne Fase og kommer da til føl- gende Resultater: Perifer Irritation af Vagus.frembringer en Stigning af Inspira- tionstrykket. Denne Stigning kan ikke skyldes Forandringer af Cirkulations- forholdene i Lungerne; for det første fordi den perifere Vagusirritation giver samme Resultat, efter at Dyret er dræbt ved Forbledning og Hjertet udskaaret; for det andet fordi kunstigt frembragte Blodtryksforandringer hverken i Form af Sænkning eller Stigning har nogen Indflydelse paa Inspirationstrykkets Størrelse. Han slutter derfor, at Stigningen beror paa en Kontraktion af Bronchier og Bronchioler i Lungen. Den Indvending, at Stigningen skulde skyldes, at Alveolerne blev stivere i Væggene (Lungenstarrheit), afviser han ved at vise, at der samtidig med Stigningen af Trachealtrykket kommer en Forøgelse af Lungens Volumen, altsaa en yderligere Opblæsning af Alveolerne, hvilket jo ikke godt var tænkeligt, dersom Trykstignin- gen i Trachea skyldtes en forøget Stivhed i Alveolernes Vægge. Einthoven. slutter derfor, at Vagus fører bronchoconstrictoriske Traade til Lungen. Endvidere fremgaar nu af Einihovens Undersøgelser, at disse Bronchoconstric- torer kun paa nogle Dyr er i Besiddelse af constrictorisk Tonus. I Aimindelighed findes en saadan ikke (i alt Fald ikke for Hundens Vedkommende). Tonus kan frembringes eller forøges ved Inhalation af Coz. Bronchocontraktion kan frem- bringes reflektorisk (fra central Vagusstump eller fra nervus isciadicus). Hvad Sporgsmaalet om Bronchodilatatorer angaar, stiller han sig afvisende og mener ikke at kunne finde nogen Grund til en saadan Antagelse. Samme Aar publicerede TH. BEER (47) en stor Undersogelsesrække, i hvilken det samme Spørgsmaal behandles. Beer anvender væsentlig 3 forskellige Metoder til sine Undersøgelser: 1) Maaling af Trachealtrykket under Afbrydelse af den kunstige Respiration, 2) Maaling af Trachealtrykkets Maximum under kunstig Respiration, og 3) Maaling af Exspirationsstodet, d. v.s. den Forøgelse af det intratracheale Tryk, som fremkommer, naar Lungen under Exspirationen tommer sig ud i en Beholder med en relativ stor Aabning ud til den omgivende Luft. Hovedresultaterne af Undersøgelserne er væsentlig de samme som Einthovens. Irritation af den perifere Vagusstump giver Stigning af Trachealtrykket. Denne Stigning kommer ogsaa til Syne, naar Forsøget udføres paa Dyr, hvor Hjertet er 19 fjernet efter Underbinding af Karrene. Gores Lungerne blodtomme ved Obturering af højre Forkammer, stiger vel det intratracheale Tryk lidt, menived Irritation af Vagus fremkaldes en yderligere Stigning. Endelig viser det sig, at Exspirations- stodet formindskes ved en Vagusirritation. Af disse Grunde slutter Beer ligesom Einthoven, at Lungen er forsynet med Bronchoconstrictorer, og at disse løber i Vagus. Bronchodilatatorer kan heller ikke han eftervise og stiller sig afvisende overfor Antagelsen af saadanne Nerver. Imidlertid er der nu for kort siden (1903) af Dixon og Bropie (48) udgivet en Undersogelsesrække, hvis Resultater tyder paa Tilstedeværelsen af saadanne Nerver. De to Forskere har indesluttet en Lungelap i et Oncometer og undersøgt Volumen- forandringerne under Vedligeholdelse af kunstig Respiration, d. v.s. de undersøger hvormeget Luft der ved konstant Tryk passerer gennem de smaa Bronchier under forskellige Forhold. At give en udførlig Fremstilling af det omfattende Arbejde tillader Pladsen ikke her. Hovedpunkterne skal derfor kun fremhæves. Ved Irritation af Vagus formindskes. Lungevolumenet. Da det samme er Til- fældet, naar der arbejdes med døde Dyr, og efter at de hæmmende Hjertenerver er bragte til Degeneration, anser de det for bevist, at Vagus forer bronchoconstricto- riske Traade til Lungerne. De har søgt efter saadanne Traade i ganglion stella- teum og dets Grene, men med aldeles negativt Resultat. Saavidt er Brodie og Dixon altsaa i Overensstemmelse med de to ovennævnte Forfattere. I Modsætning til disse mener de derimod at have paavist Bronchodilatatorer i Vagus hos Katten. De frembringer tonisk Kontraktion af Bronchialmusklerne ved Injection af Muskarin eller Pilocarpin i Blodet. En paafolgende Irritation af Vagus giver en sterk Forggelse af Lungevolumenet. Ved Degenerationsforsog mener de desuden at kunne adskille de to modsat virkende Nervearter i Vagus, idet Bronchoconstrictorerne degenererer forst, saaledes at man ca. 14 Dage efter en Vagotomi paa Halsen faar tydelig Volumenforogelse ved Irritation af Vagus, efter at Kontraktion er frembragt ved Injection af Pilocar- pin, medens Bronchoconstriction ikke lengere kan opnaas eller i alle Fald kun i meget ringe Grad. Paa Grundlag heraf mener de sig berettiget til at antage, at der i Vagus Side om Side med Bronchoconstrictorerne ogsaa løber Bronchodila- tatorer til Lungen. De sidste skal forøvrigt vere særligt udviklede hos Katten. Dette er da det væsentligste, man paa Grundlag af fysiologiske Forsøg ved om Innervationen af Luftrorssystemet. Skal man kort sammenfatte Hovedresultatet af Undersøgelserne, maa det, saa vidt jeg kan se, blive følgende: Vagus forer bronchoconstrictoriske Traade til Lungen. At den til- lige indeholder Bronchodilatatorer, synes meget sandsynligt efter Dixon og Brodies Forsøg, men Angivelsen er omtrent enestaaende og trænger derfor til Bekreeftelse. 20 fll. Sekretoriske Nerver. Vi har nu for at fuldstendiggore vor Oversigt over den experimentelle Lunge- nervefysiologi tilbage at omtale den tredie af de tre ovennævnte Arter af specifike Lungenerver, de sekretoriske Nerver. Er Lungefunctionen i Hovedsagen en activ Proces, er der jo god Grund til at antage, at saadanne Nerver kunde findes. Om deres Existents vides imidlertid i Virkeligheden intet bestemt. De eneste Under- søgelser, hvis Resultater kunde tyde i denne Retning, er HeENRIQUES's (49) og Maars (50) Forsøg over Vagusirritationens Virkning paa det respiratoriske Stof- skifte. Til Forsøgene er benyttet en Metode, der tillader at irritere Nerven i korte Tidsrum (10—20 Sekunder) og at tage en Række umiddelbart paa hinanden føl- gende ligesaa kort varende Bestemmelser af Exspirationsluftens Sammensætning. Det viser sig da, at en Vagusirritation for det første frembringer en Stigning af den respiratoriske Quotient, idet denne nærmer sig til 1 og ved kraftig Irritation naar denne Værdi; for det andet stiger hele det respiratoriske Stofskifte, naar Hjertefrequentsen ikke nedsættes altfor meget paa Grund af Irritation af de hjerte- hæmmende Traade i Vagus. Synker Hjertefrequentsen stærkt, falder Stofskiftet in toto, men det mærkelige er, at Quotienten ogsaa i saa Tilfælde nærmer sig nær til Værdien 1. Der synes altsaa her virkelig af være Forsøg, der taler for, at en Vagusirrita- tion har en specifik Virkning paa Forholdet mellem Udskillelsen af Oz og Co: i Lungerne. Af hvilken Art denne Virkning er, og hvorledes den skal for- klares, staar foreløbigt uafgjort hen. Naar man har Forholdet hos Svømmeblæren in mente, vilde det jo imidlertid være en ret naturlig Tanke at forestille sig, at de omtalte Fænomener beror paa Forandringer af Lungens Function, fremkaldte ved en Nervevirkning med Lungeepithelet eller Karendothelet i alt Fald som Mellemled. Indgaaende Undersøgelser tiltrenges imidlertid i høj Grad paa dette Omraade, især da Spørgsmaalet hører til den Kategori af Problemer, der er saa indviklede, at det bliver nødvendigt at udrede alle komplicerende Forhold, inden det er muligt at dømme om Hovedsagen. Anden Hovedafdeling: Histologi. Af den nu afsluttede Fremstilling fremgaar det da, at den experimentelle Fysiologi ikke endnu har været i Stand til at løse Spørgsmaalet om Lungernes Innervation. Den har skaffet en Samling betydningsfulde Kendsgerninger til Veje, men Vurderingen af disse er vanskelig, da man ikke har noget fast Grundlag at støtte sig til. Vi gaar nu over til at undersøge, hvilke Oplysninger der da er vundet ad den anden Hovedvej for Undersøgelserne over det foreliggende Thema, den anatomisk- histologiske Metode. Vi undersøger her først, hvad man ved om de nervøse Organer, hvor vi kunde vente at finde Lungen paa en eller anden Maade repræ- senteret, for derpaa, efterhaanden som vor Undersøgelse skrider frem, at forsøge, om det er muligt paa Grundlag af vor nuværende Viden at afgøre, hvorvidt de enkelte Cellegrupper elier Nerver eller Ganglier, vi træffer paa vor Vej,’ har noget med Lungen at gøre eller ej. Det drejer sig her væsentlig om 3 forskellige Problemer: For det første: Den centrale Beliggenhed og histologiske Bygning af de Cellegrupper, der danner Udsprings- eller Endekerner for Nerver til Lungen. For det andet: De eventuelle Ledningsbaners centrale og perifere Forløb og Banernes histoarchitektoniske Bygning. For det tredie: Det histologiske Forhold mellem Nervernes sidste Ende- forgreninger og de Organer, de innerverer. Som det ses, i Virkeligheden de selvsamme Spørgsmaal, som vi i forrige Kapi- tel gjorde til Genstand for vore Betragtninger under vor Fremstilling af de experi- mental-fysiologiske Undersøgelser og deres Resultater. Kap. I. Centrale Kerner, Første Afdeling: Medulla oblongata; centrale Kerner fra Vago-glossopharyngeo-accessorius. Berettigelsen af at behandle de ovennævnte 3 Nerver under eet ligger deri, at det hidtil trods alle mulige Anstrengelser ikke er lykkedes og næppe overhovedet 22 er muligt histologisk at afgrænse den enkelte Nerve, hverken i Kerne- eller Rodge- betet. Først i det perifere Forløb samler de ud af Medulla oblongata trædende Nervebundter, der tilhører alle 3 Nerver, sig til 3 velafgrænsede Nervestammer. Det er derfor det mest praktiske at behandle de 3 Nerver som et samlet System og kun antyde Adskillelsen paa de Punkter, hvor der kunde være Tale om en saadan. Undersøgelserne. over det foreliggende Thema er nu meget talrige, idet ikke blot Histologerne, men ogsaa Pathologerne og Klinikerne hver fra deres Side har søgt at give Bidrag til Løsningen af det vanskelige Problem. Det er imidlertid først i den nyere Tid, det er lykkedes at faa udarbejdet et fast Grundlag for videre Betragtninger, og naar vi nutildags ved ganske godt Besked om de histologiske For- hold i Kernegebetet, skyldes det især Arbejder af KOLLIKER (52), DEES (53), BEcH- TEREW, VON MONAKOW (56), GOLGI (57), Casa (54) og EDINGER (55). Til Undersøgelserne er som alle andre Steder i Centralnervesystemet benyttet to forskellige Arter af Metoder: Degenerationsforsøget og den direkte histologiske Undersøgelse paa normalt Materiale. Til Undersøgelsen af Resultaterne af Degene- rationsforsøget benyttes i den nyere Tid næsten altid Nissl’s Cellefarvning med Methylenblaat og Marchis Sværtning af degenerede Marvskeder med Osmiumsyre. Man lader, som det senere skal ses, den ene Metode kontrollere den anden, og naar der er Tåle om større Degenerationer, tager man undertiden Weigerts Metode til Hjælp. Den histologiske Undersøgelse raader derimod over en stor Samling af Metoder, af hvilke imidlertid især 4 har spillet en fremtrædende Rolle: Weigerts Hæmatoxylinlakfarvning, Erlichs vitale Methylenblaatfarvning, Golgis og endelig Cajals Imprægnering af Nervesystemets Elementer med Metalsalte, in casu Sølv- og Kvæg- sølvsalte. Resultaterne af Undersøgelserne med de nævnte Metoder giver os da omtrent følgende Billede af Forholdene hos de højere Dyr. I Overensstemmelse med de fleste nyere Forfattere kan man inddele Kernegebetet for de 3 Nerver i 3 forskel- lige Kernegrupper: ; 1). Dorsale Vagoglossopharyngeuskerne, 2) Tractus solitarius, 3) Ventrale Kernegruppe, der omfatter nucleus ambiguus og Accessorius- kernen. 1. Dorsale Kernegruppe begynder lidt cranialt for den nederste Ende af Hypoglossuskernen, udfor nederste Halvdel af Pyramidekrydsningen, og strækker sig omtrent op til striæ acusticæ. I lavere Afsnit af Medulla oblongata (KOLLIKER (52)) med lukket Centralkanal ligger Kernen dorso—lateralt for Hypoglossuskernen. Naar Centralkanalen aabnes, kommer den til at ligge lige lateralt for Hypoglossus- kernen, ganske overfladisk i Bunden af 4de Ventrikel og svarende til Al@ cinerew. Efterhaanden som man rykker mere cranialt, bliver Hypoglossuskernen mindre, men samtidig skyder den dorsale Vestibulariskerne Vaguskernen medialt over mod 23 Raphe, saaledes at den tilsidst, naar Hypoglossuskernen er helt forsvunden, kommer til at ligge i dennes Forlængelse klods paa Raphe lige over (dorsalt for) Fasciculus longitudinalis medialis (Tavle I). Medens nu DEEs (53) og von MONAKOW (56) anser denne Kerne for aderdk lente motorisk Udspringskerne for Vago-glossopharyngeus, hævder EDINGER (55), CAJAL (54) og KOLLIKER (52), at Kernen er blandet og overvejende sensorisk, en Anskuelse, der som bekendt ogsaa stemmer med de morfologiske Forhold. Dees's Angivelse af, at Kernen degenererer totalt ved, Vagotomi paa Halsen, tillader desuden ikke at drage den Slutning, at den ikke er sensibel, fordi sensible Endekerner ofte degenererer hos saa unge Dyr, som Dees har anvendt til sine Forsøg. Kernen bestaar altsaa af en sensorisk og en motorisk Del. Den sensoriske Del modtager efter Edinger (55) for største Delen Traade, der stammer fra Vagus, d.v.s. fra ganglion nodosum og ganglion jugulare. Kun i den øverste craniale Ende af Kernen findes en daarligt afgrænset Cellehob, der optager Traade fra Glosso- pharyngeus. Om den fysiologiske Værdi af den sensoriske Del af Kernen kan kun siges saameget, at den i alt Fald hos de højere Dyr, hvor den er Hovedende- kerne for sensible Vagustraade, maa have et meget stort Innervationsgebet, idet den under disse Forhold modtager centripetale Traade, ikke blot fra den af Vagus innerverede Del af Fordøjelsesorganerne, men ogsaa fra Hjertet og Lungerne (Hering—Breuerske Traade). Om den til Glossopharyngeus hørende øverste Del af Kernen vides mig bekendt intet. Midt inde i Kernen findes nu en Cellegruppe, hvorfra udgaar centrifugale Traade. Den svarer altsaa til von Monakows dorsale motoriske Kerner fra Vagus og Glossopharyngeus. Dens Axecylindre blander sig med de centripetale Traade til Kernens sensoriske Del og gaar med dem i lateral og ventral Retning enten dorsalt for eller tværs gennem den nedadstigende Quintusrod for at naa frem til Overfladen af Medulla oblongata. En Del af dem krydser Raphe og slutter sig til de tilsvarende Nervebundter paa den modsatte Side. Det videre Forløb af disse centrifugale Traade er i Virkeligheden ganske ube- kendt. Irritationsforsøg taler for, at de besørger den motoriske Innervation af Hjærtet og maaske Respirationsorganerne (Edinger). Maaske forløber en Del af Traadene perifert i glossopharyngeus. Efter von Monakow afgiver den craniale Del af Kernen motoriske Traade til denne Nerve. Vanskeligheden ved Undersøgelsen af Forholdene her ligger i den Omstændighed, at denne Kerne er i Besiddelse af en meget høj Grad af Resistance overfor Følgerne af Overskæring af dens Axecy- lindre. Et saadant Indgreb frembringer i Reglen ikke Degeneration i Kernen, hvis det ikke udføres paa nyfødte Dyr, som daarligt taaler saa indgribende Operationer som de, der her kan blive Tale om. 2. Tractus solitarius begynder paa Højde med de cranialeste Rødder af Glosso- pharyngeus, løber som et skarpt afgrænset Bundt dorso—medialt for den store Quintusrod og ventro—lateralt for dorsale Kerne ned gennem Medulla oblongata forbi Pyramidekrydsningen og taber sig endelig i Basis af Baghornet, uden at det 24 er muligt nærmere at bestemme, hvor den hører op. Dorsalt og medialt omgives Bundtet af en Kernesøjle, der ligner den graa Substants i den nedadstigende store Quintusrod. Den graa Substants slutter sig cranialt tæt til den dorsale Kerne. Caudalt er det ikke muligt at afgrænse den fra Bagstrængskernen for Tractus Burdachi. Kernen er udelukkende sensibel. Efter Edinger er den væsentlig Ende- kerne for Smagstraade. Den optager cranialt Smagstraadene for Trigeminus (n. ling- valis), derpaa nervus intermedius (corda tympani), og nu svulmer Kernen op, fordi den herefter optager den allerstørste Del af de perifert til glossopharyngeus hørende centripetale Axecylindre,.der altsaa udspringer fra de bipolare Celler i Ganglion petrosum. Kun den allernederste Del af Kernen skal modtage Traade fra Vagus- stammen og for Menneskets Vedkommende er dette endog ret tvivlsomt. Dog be- tragter Kölliker, von Monakow og flere andre Kernen som hørende til de fælles Rødder og ikke som udelukkende eller næsten udelukkende Endekerne for Glossopharyngeus.!) Hos de fleste gyrencephale Pattedyr danner nu, som beskrevet i det foregaaende, den dorsale Kerne og Tractus solitarius to fra hinanden vel afgrænsede Cellegrup- per. Hos lavere Dyr findes derimod i Virkeligheden kun een sensibel Endekerne, idet de to Cellegrupper her er smeltet sammen, saaledes at den øverste Del af Kernen optager de cranialeste Rødder og nærmest svarer til dorsale Kerne, den nederste Del de caudale Rødder, der danner Fasciculus solitarius. Saaledes er Forholdene for Eks. hos en Mus, og her har CAJAL (54) underkastet den samlede Kerne en nøjere histologisk Undersøgelse, hvoraf folgende fremgaar: De sensible Vago-giossopharyngeusrodder krydser den nedadstigende Quintusrod, gaar transverselt op mod Bunden af 4de Ventrikel og bøjer nedad og caudalt dannende Fasciculus solilarius. Ved Indtrædelsen ses ingen Bifurcation af Axecy- lindrene, saaledes som Tilfældet er med Spinalnervernes dorsale Rødder. Vago- glossopharyngeus danner altsaa en Undtagelse fra den almindelige Regel om de sensible Rodtraades Dicotomi; de to Nerver mangler opadstigende Traade. Dorsalt og medialt for Fasciculus solitarius ligger en Søjle af graa Substants, i hvilken Bundtet stadig indsender talrige Collateraler. Længere nede nærmer de to Siders Kernesøjler sig til hinanden og lige caudalt for Calamus seriptorius tæt under Ependymet smelter de sammen til een stor Cellegruppe: Ganglion com- misurale. Her ender de 3 Fjerdedele af Traadene i Tractus solitarius. Resten fortsættes i et tyndt Bundt paa hver Side til lidt caudalt for Pyramidekrydsningen. Bundtet ligger først i en graa Masse foran (ventralt for) Kernen fra Tractus Bur- dachi, senere i den mediale Del af Basis af Bagstrængen i Cervicalmarven. Herfra ') Saavidt man kan dømme paa Grundlag af Degenerationsundersogelser efter Overskering af .Vagusstammen over ganglion nodosum, synes det hos alle højere Dyr med adskilte Kerner i alle Tilfælde at være en meget ringe Del af Vagustraadene, der ender i Tractus solitarius. Benæv- nelsen: ,Det Krauseske Respirationsbundt* er derfor i hvert Fald ikke betegnende. 25 sender det paa begge Sider Collateraler til en daarligt afgrænset Kerne, der ligger lige dorsalt for commissura grisea posterior. Hvad Ganglion commissurale angaar, ligger Tractus solitarius langs Gangliets lo Sider. Collateraler og Endetraade gaar straaleformigt ind i Kernen, krydser Midt- linien og forgrener sig til et tæt Plexus i modsatte Halvdel. Commissurkernens Celler er smaa, ovoide. Axecylindrene er fine og strækker sig for største Delen ikke udover den bagerste Del af Substantia reticularis grisea. En Del kan dog følges til en Region, der svarer til den sensible, centrale, sekun- dære Trigeminusbane. Sandsynligvis danner disse Traade da en sekundær cen- tral Vago-glossopharyngeusbane. Dette staar dog foreløbigt uafgjort hen. Axecylindrene fra Kernen er overhovedet meget vanskelige at følge. Heller ikke hos de højere Dyr med adskilte Kerner er det lykkedes at blive klar over For- holdene. Baade KÔLLIKER og von MoNAaKkowW angiver, at der fra Nucleus tracti solitarii kommer Axecylindre, der som Buetraade gaar gennem Formatio reticularis, krydser Raphe og gaar over i den sensible mediale Sløjfebane paa modsatte Side. Hvorvidt denne Angivelse er rigtig eller ej, maa videre Efterforskninger vise. 3. Den ventrale Kernegruppe. I 6te Cervicalsegment i Rygmarven be- gynder en Kernesøjle, der ligger i den dorsale-laterale Del af Forhornets Basis. Den danner en Fortsættelse af Nucleus paracentralis og strækker sig op gennem Cervicalmarven ind i Medulla oblongata og giver i hele sin spinale Del, helt op til Begyndelsen af den forlængede Marv, Udspring til en Nerve, der i Almindelighed kaldes Accessorius spinalis. Dens Axecylindre gaar fra Kernen først cranialt, danner saa et Knæ og bøjer lateralt ud for at komme frem paa Lateralsiden af Medulla oblongata mellem de forreste og bagerste Spinalrødder i Cervicalmarven. Den craniale Fortsættelse af denne Nerves Kerne er Nucleus ambiguus og højere oppe Facialiskernen. Nucleus ambiguus ligger hos Dyr i den ventrale Del af Me- dulla oblongata mellem Oliva inferior og Sidestrængskernen og mere cranialt mel- lem Oliven og den store Trigeminuskerne. Hos Mennesket ligger Kernen noget nærmere ved 4de Ventrikel midt i Associationsgebetet, dorsalt for dorsale Parolive og medialt for Trigeminuskernen. Medens den her danner en nogenlunde samlet Kerne, bestaar den hos mange Dyr af Celler, der ligger saa spredt, at det navnlig i mere craniale Snit er umuligt at afgrænse den fra Formatio reticularis’ store Celler. Saaledes er det for Eksempel Tilfeeldet hos Hunden, medens Kernen hos Katten dannes af en ret vel afgrænset Cellegruppe, der ligger dybt i den forlængede Marv. Kernen bestaar af store multipolare Celler, hvis Axecylindre gaar dorsalt, for- enes til tynde Bundter, der stiger frem til lidt under Tractus solitarius. Her bojer de i et Knæ lateralt om og slutter sig til de fra dorsale Kerne og Tractus solita- rius kommende Nervebundter. En Del krydser Raphe og gaar ud med Rodderne paa modsatte Side. Saaledes er i alt Fald Forholdene hos de lavere Dyr, som det er klargjort af Casar. Hos de højere Dyr og Mennesket synes Kernen imidlertid at forholde sig i D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem, Afd. IX. 1. 4 26 alt væsentligt paa samme Maade. Baade KOLLIKERS, EDINGERS og VON MONAKOWS Angivelser gaar i denne Retning, og mine egne Undersøgelser med Cajals Solvmetode giver lignende Billeder for Kattens Vedkommende. Fig. 1 forestiller en Tegning af et saadant sølvimprægneret Snit, og viser meget tydeligt Nucleus ambiguus med dens opadstigende og ombøjende Rødder. Kun vanskeliggøres Undersøgelsen hos højere Dyr derved, at Axecylindrene fra Kernen har en Tilbøjelighed til at forløbe spredte og ikke i samlede Bundter. Den ventrale Kernegruppe er udelukkende motorisk. Der har imidlertid staaet en stærk Strid om, hvormeget af Kernen der tilhører Accessorius og hvor- meget Vagus. KOLLIKER skelnede mellem Accessorius spinalis fra den Del af Kernen, \ i Radix n XII W4 Nucleus ambiguus Fig. 1. Centrale Vaguskerner. der ligger i Rygmarven og Accessorius bulbaris eller Accessorius vagi fra Kernens craniale Ende; og han angav tillige, at baade Vagus og Glossopharyngeus ogsaa modtog Traade fra den craniale Del af Kernen (Nucleus ambiguus). Nu er imidlertid, som allerede omtalt, alle enige om, at den caudale Cellesgjle i Kernen fra 6te Cervicalsegment til lidt over Calamus scriptorius danner den motoriske Udspringskerne for en Nerve, der innerverer Dele af Halsmuskulaturen (Cuccularis og sterno-cephalica), og som man benævner Accessorius spinalis. Sporgs- maalet drejer sig altsaa væsentlig om Nucleus ambiguus. 27 De fleste er enige om at betragte denne Kerne som Vaguskerne og kun regne med een Nervus accessorius, nemlig Accessorius spinalis (EDINGER, VON MONAKOW 0. a.). Derimod hersker der stadig ret divergente Anskuelser om Kernens fysiologiske Function. Medens EDINGER, GLAESNER (62), GRABOWER og andre paa Grundlag af Degenerationsundersogelser betragter den som Udspringskerne for alle de centri- fugale Axecylindre i Nervus recurrens, altsaa som motorisk Kerne til de smaa Larynxmuskler og lig med Köllikers Nucleus accessorii vagi, anser von Mona- kow det for det sandsynligste, at ikke Nucleus ambiguus, men dorsale Kerne be- sørger den motoriske Innervation af Strubehovedet. Et Par nyere Forfattere, Kosaka og YAGITA (58), angiver, at Cellerne i den cra- niale Del af Nucleus ambiguus degenererer efter Overskæring af Nervus cardiacus hos Hunden. De anser derfor den paagældende Cellegruppe i Kernen for Ud- springspunkt for de centrifugale Hjertenerver i Vagusstammen. Undersøgelserne kræver imidlertid yderligere Bekræftelse, især da der efter Forfatternes egne ,nøj- agtige“ Gengivelser er fremkommet et saa stort Antal utvivlsomme Kunstproduk- ter i deres Præparater, at det er vanskeligt at afgøre, om de Degenerationer, de finder i Nucleus ambiguus, virkelig skyldes en Overskæring af Cellernes Axe- cylindre. Sporgsmaalet om Kernens fysiologiske Functioner er saaledes ikke helt oplyst endnu. Af de nyere Undersøgelser synes det mig dog at fremgaa med en til Sik- kerhed grænsende Sandsynlighed, at Kernen i alt Fald er Recurrenskerne. At den tillige har andre Functioner, er muligt, men os forelobigt ganske ubekendt. De foreliggende Fakta taler nærmest imod en saadan Antagelse. Hele den foregaaende Udvikling har nu drejet sig om de centrale Kerner for IXde, Xde og Xlte Hjernenerve, idet jeg har ment, at en nogenlunde indgaaende Skil- dring af Forholdene i et stort System af Kerner, hvor man paa Grund af dets Forhold til Xde Hjernenerve maa vente at træffe centrale Kerner for Lungenerver, er nødvendigt for Forstaaelsen af Grundlaget for denne Undersøgelsesrække og for de senere følgende theoretiske Fremstillinger. Som det ses, er der jo imidlertid talt meget lidt om ,Lungekerner“; og Grun- den er, at man for Øjeblikket i Virkeligheden ikke ved noget om Beliggenheden af saadanne Kerner i Medulla oblongata. Det eneste, man ved i saa Henseende, er, at den dorsale Kerne hos de højeste Dyr modtager næsten hele den sensible Ledning i Vagus og derfor sandsynligvis ogsaa modtager de centripetale Hering—Breuerske Traade. Om den motoriske Del af Kernen eller Nucleus ambiguus skulde have noget at gøre med Lungerne, er man paa det nuværende Tidspunkt i Grunden fuldstændig ude af Stand til at udtale sig om. Kun saameget kan siges, at Chancen for Nucleus ambiguus er meget ringe. Anden Afdeling: Medulla spinalis, centrale Kerner for Nervus phrenicus og Intercostalnerverne ; Processus lateralis thoracalis. Rygmarvens Forhorn kan i Almindelighed hos de højere Pattedyr deles i 5 mere eller mindre afgrænsede Cellegrupper: 1) ventro-laterale, 2) dorso-laterale, 3) ventro-mediale, 4) dorso-mediale Cellegruppe, og endelig 5) Cellerne i Hornets Midte („Mittelzellen“: Waldeyer). Disse Grupper er ret vel adskilte i Cervical- og Lumbalmarven, medens Dorsalmarven vel nærmest paa Grund af Pladsforholdene frembyder daarligere Differentiation. Indenfor disse Grupper har man saa igen søgt at lokalisere Kerner for enkelte Organer, Muskler, Viscera o.s.v. Det er her ikke lykkedes at afgrænse bestemte Cellehobe, der tilhører det ene eller det andet Organ, men ved et energisk Sam- arbejde mellem iagttagende Leger, pathologiske Anatomer og fysiologiske Experi- mentatorer er man kommen saa vidt, at man kender de omtrentlige Udsprings- kerner for ikke faa af de fysiologisk velkarakteriserede Nerver, der forlader Ryg- maryen gennem de forreste Rødder. Af disse Lokalisationer har følgende særlig Interesse for vore Undersggelser: Intercostalmusklernes Kerner ligger iden ventro-laterale Del afForhorneti Dorsalmarven. Cellerne ligner almindelige motoriske Forhornsceller 1 Rygmarven. Phrenicuskernen dannes af en lille Cellesgjle, der ligger omtrent midt i Cer- vicalmarvens Forhorn ner ved dets Basis. Den strekker sig fra 3die til 6te Cervicalsegment. Cellerne ligger ret isoleret, er lidet talrige og noget mindre end Forhornscellerne. I dorso-laterale Del af Forhornet ligger endelig en Cellegruppe, der i Alminde- lighed betragtes som Udspringspunkt for sympatiske Nerver. Den er mest distinct udtalt i Dorsalmarven, hvor den danner det saakaldte ,Sidehorn*, Processus lateralis, men baade i Lumbal- og Cervicalmarven findes en større Cellegruppe med en lignende Beliggenhed. Degenerationsforsgg taler for, at denne Cellegruppe fra öde Cervical- til 6te Thoracalsegment giver Udspring til de sympatiske Traade i Hals og øverste Brystsympaticus, altsaa til de precellulere Traade for Ganglion cer- vicale superius, Ganglion cervicale medium og Ganglion stellatum. Fra 6te Cervicalsegment danner Gruppens dorsaleste Del Udspringskerne for Nervus accessorius. Dette er de vigtigste anatomiske= Data angaaende de Cellegrupper i Rygmarven, hvor vi kunde vente at træffe Lungerne repræsenterede. Sporgsmaalet drejer sig nu om, hvorvidt det er muligt blot med nogenlunde Sandsynlighed indenfor de om talte Kerner at udpege Cellegrupper, der i særlig Grad har med Lungen selv at gøre. Hvad de første to Nervekerner angaar, er deres fysiologiske Function jo vel- kendt, idet de begge danner almindelige ventrale Udspringskerner for motoriske Nerver til Respirationsmuskler, Phrenicuskernen for Diaphragmas Nerver og Inter- 29 costalnervekernerne for Intercostalmusklernes Nerver. Skal vi søge efter Lunge- kerner, maa vi altsaa soge i den tredie Kernegruppe, Processus lateralis. Her ved vi i Virkeligheden intetsomhelst om Tilstedeværelsen af saadanne Kerner. Man kan kun sige, at dersom FRANCK og BRADFORD og DEAN har Ret i, at Lungen har Vasomotorer, og at disse gaar ud gennem nogle af de øverste Dorsalrødder, er det det sandsynligste, at disse Nerver har deres Udspring et Steds i Processus lateralis i Dorsalmarven, ligesom de sympatiske Vasomotorer til Lege- mets andre Organer. Foreløbig ved vi jo imidlertid ikke, om Lungen har Vaso- motorer. De fysiologiske Resultater kan derfor ikke endnu anvendes som Grund- lag for videre Slutninger, giver derimod et Fingerpeg om, hvor man særligt skal concentrere sine Undersøgelser. Vi gaar nu over til at betragte det andet af de 3 Hovedproblemer: Spørgs- maalet, om der existerer Ledningsbaner, der har med Lungen at gøre, og i bekræf- tende Fald, hvor de ligger, og hvorledes de er byggede. Vi vil da først undersøge, hvilke Baner der hører til det oven omtalte System af Kerner, hvor vi maa vente at træffe Cellegrupper, der har med Lungen at gøre, for derpaa at undersøge, om det paa vor Videns nuværende Standpunkt er muligt at udpege enkelte Baner som havende en til Respirationen hørende Function. Kap. II. Ledningsbaner. Forste Afdeling: Medulla oblongata, Ledningsbaner hørende til Systemet Vago-glossopharyngeo-accessorius og deres histoarchitektoniske Bygning. Som alle andre Steder i Nervesystemet falder ogsaa her de paagældende Led- ningsbaner i to Hovedafsnit, af hvilke det ene forlober i de perifere Nerver, det andet i Centralnervesystemet selv. For Sammenhængens Skyld omtaler vi først de i Centralnervesystemet løbende og til de omtalte Kerner hørende Baner. I. Centrale Ledningsbaner. Opmerksomheden skal da forst henledes paa den saakaldte Formatio reticularis, der paa begge Sider optager Pladsen mellem Oliva inferior, Trigeminusroden, ‘dor- sale Kerner for Vagus og Oktavus, og Hypoglossuskernen og medialt begrænses af Raphe. Denne Dannelse bestaar dels af krydsende eller sammesidet forlobende Axecylindre fra de omliggende Nervekerner (fibræ arcuate interne), dels af kortere og længere Ledningsbaner, der stiger op fra Rygmarven eller løber fra og til Cerebellum og højere liggende Hjernedele (Cortex, Nucleus lentiformis, Thalamus, Firhojene). Axecylindrene fra de store Nervekerner danner til Dels samlede Bundter, der som Baner af anden Orden stiger op gennem Hjernestammen eller ned gennem Rygmarven. Nogle af disse Bundter slutter sig sikkert til den sensible Sløjfe- bane paa modsat Side (Buetraade fra Tractus solitarius, von Monakow, KOLLIKER), men en stor Del af dem samler sig i den dorso-laterale Del af Formatio reticularis. Her ligger mest lateralt paa Højde med dorsale Rand af den nedadstigende Quin- tusrod et temmeligt afgrænset Bundt, der rimeligvis indeholder en sekundær, sensibel, opadstigende Vago-glossopharyngeusbane (Axecylindre fra Commissurkernen og dorsale Kerne), og den sensible centripetale Trigemi- nusbane fra sammesidede og modsatte Quintusrod. Længere medialt ligger ventro-lateralt for Abducenskernen Systemer der tilhører Vestibulariskernerne (sekundære descenderende Bane fra Deiters- og dorsale Vesti- bulariskerne), og endelig finder man klods paa Midtlinien paa hver Side Fasciculus longitudinalis medialis det dorsale Længdebundt. Dette Bundt strækker sig gennem hele Medulla oblongata og Pons helt op under Aquæducten, hvor det ender dels i en speciel Kerne i Væggen af Aquæduc- ten cranialt for Oculomotoriuskernen (Epincer: Nucleus fasciculi long. medialis), dels midt inde i Thalamus opticus. Dette Bundt bestaar af korte Ledningsbaner, der løber i begge Retninger, som vesentlig udspringer fra Celler i Hjernenervernes Kerner, og som i hele deres Forløb sender talrige Collateraler til disse Kerner. Dets fysiologiske Betydning er derfor sikkert ogsaa væsentlig den at danne et Bindeled, muliggøre et Samarbejde mellem de enkelte Hjernenervekerner. Det forbinder Abducens med Oculomotorius og Trochlearis Det forbinder Trigeminus og Facialis indbyrdes og disse med Vaguskernerne og samler derved de 3 Kerner til eet „fysiologisk“ System, der er i Stand til at udløse koordinerede Bevægelser for Eks. i Respirationens Tje- neste. Nedadtil fortsætter Bundtet sig i det saakaldte Fasciculus sulco-marginalis i Rygmarven, men bestaar her hovedsagelig af længere Baner fra højere liggende Hjernedele (Nucl. commissuræ post. og dybe Firhøjsmarv via fontaineagtige Tegment- krydsning og Tractus tecto-spinalis medialis). Sammenslutningen mellem de bulbzre respiratoriske Kerner (Trigeminus, Facialis og Vagus) og de spinale (Phrenicuskernen, Intercostalkernerne) sker sik- kert hovedsagelig gennem det saakaldte Associationsgebet i Rygmarvens Sidestreng. Dette fortsættes op i Formatio reticularis og fører hovedsalig op- og nedadstigende Axecylindre, dels fra Strengceller i Rygmarvens Sidehorn og dels fra Formatio reticularis egne store, multipolare Celler. De første for- holder sig som alle andre Strengceller, idet deres Axecylindre gaar ud af den graa Substants og deler sig i en opad- og nedadstigende Gren, som begge i hele deres Forløb sender Collateraler ind i den graa Substants, der tilhører ovenfor og neden- for liggende Segmenter. De multipolare Celler (Fig. 2) iFormatio reticularis er stjerneformede med lange Dendriter, der ofte krydser Raphe (.Commissura proto- plasmatica“) og svære Axecylindre, der forløber paa forskellig Maade. Undertiden krydser de Raphe og fortsættes i Formatio reticularis paa modsat Side. Oftere løber de dog dorsalt, lateralt eller ventralt, løber et Stykke longitudinalt, idet de afgiver Collateraler, og ender med enten at dele sig i en opad- og nedadstigende Gren, eller med simpelt hen at bøje om i caudal eller cranial Retning. Allerede K6LLIKER udtalte den Tanke, at Formatio reticularis væsentlig bestod af sen- sible Baner af tredie Orden, der var be- stemte til at brede Irritationen i de sensible Endekerner over et videre Gebet og til andre Kerner. Dette er saameget desto sandsyn- ligere, som de store Celler i Formatio reticu- laris aldrig træder i Forbindelse med direkte sensible Collateraler, men derimod i stor Ud- strækning modtager Collateraler fra sensible Baner af anden Orden (Cajal). De danner et stort Associationsgebet, der paa uendelig mange komplicerede Maader sammenkæder Medulla oblongatas Kerner ind- byrdes og disse igen enkeltvis eller som Sy- stemer med højere og lavere liggende Hjerne- dele. Man forstaar, naar man betragter dette, hvor vanskeligt det er at slutte noget af Irri- tations- eller Destructionsforsøg. Man forstaar, at det aldrig har været muligt at lokalisere et bestemt Aandedrætscentrum, netop fordi det ikke er muligt at afbryde al Forbindelse med de spinale Centrer uden ved fuldstændig De- struction af Bunden af 4de Ventrikel. For- matio reticularis har sikkert en fremragende Betydning for Respirationen. Den danner i alt Fald en Formation, hvor blot en enkelt lille ikke destrueret Cellegruppe er i Stand til at holde Forbindelsen ved- lige mellem Rester af respiratoriske Hjernenervekerner indbyrdes og mellem disse og de spinale Kerner. Kun en Overskæring af Halsmarven afbryder al Forbindelse nedadtil, og er derfor ogsaa det for Livet farligste Indgreb. Tilbage har vi nu kun at omtale to lange Banesystemer, der forbinder de sen- sible og motoriske Hjernenervekerner med Cerebellum og direkte eller indirekte med Cortex. Hvad Cerebellumsystemet angaar skal vi ikke ofre det større Omtale, da det ikke har saamegen Betydning i denne Sammenhæng. Det bestaar af to i mod- sat Retning løbende Systemer, en Tractus nucleo-cerebellaris og en Tractus cere- bello-nuclearis. Det første repræsenterer et fylogenetisk urgammelt System, der hos de lavere Dyr med meget svagt udviklet Cerebellum danner den største Del af U Fig. 2. Multipolare Celler fra Formatio reticularis. 32 crura cerebelli (Hos Selachierne er Cerebellum væsentlig kun Endeapparat for Dele af sensible Hjernenerver). Hos de højere Pattedyr findes det i den saakaldte „indre Del af corpus restiforme* (det Meynertske Crus). Det kaldes i Almindelighed efter Edinger for „den direkte sensoriske Cerebellumbane“ og bestaar 'af Axecylindre, der kommer dels direkte fra de sensible Hjernenervers Rødder (Trigeminus, Vestibula- ris), dels og hovedsagelig fra de sensible Endekerner. Om det videre Forløb vides intet. Bedre kendt er det andet System, der gaar under Navnet Tractus cerebello- nuclearis. Dog er Systemet vistnok sammensat af modsat løbende Traade. Det udspringer eller ender for største Delen i Vermis’ Ventralganglier, især Nucleus fastigii, og forløber i det Meynertske Crus ned i Medulla oblongata, hvor det ender i Kernerne for Trigeminus, Vestibularis og Vagus. Vi vender os nu til de corticale Systemer. Disse er dels direkte, dels indi- rekte, og bestaar ligesom de cerebello-nucleære Baner af modsat løbende Systemer. Som allerede omtalt i det foregaaende, danner Axecylindrene fra de sensible Endekerner i Medulla oblongata opadstigende Baner af anden Orden, som forløber dels sammesidet i laterale Del af Formatio reticularis, dels krydset i sensible Sløjfebane eller dorsale Længdebundt. I Pedunculus cerebri ligger de som den saakaldte „sensible Fodsløjfe" ventro-lateralt for Brachium conjunctivum, dorso-medialt for Pyramidebanen og lateralt for røde Kerne. Det videre Forløb er kun daarligt kendt. Vestibularisbanerne er hidtil kun fulgt til op under Firhøjene. Den sekundære Trigeminusbane og sandsynligvis ogsaa Vagus- banen ender for største Delen i Thalamus (Centralkernen og ventro-laterale Celle- gruppe) sammen med den sensible Sløjfebane. En Del gaar maaske gennem Tha- lamus direkte til nederste Trediedel af forreste Centralvinding. Noget bedre Besked ved man om den motoriske Ledning fra Cortex til Hjerne- nervernes Kerner, det cortico-nucleære System. Forholdene er imidlertid ogsaa her meget indviklede, og herfra stammer de mange forskellige Navne for disse Led- ningsbaner. Saavidt man kan skønne paa Grundlag af de foreliggende Undersø- gelser, kan følgende betragtes som nogenlunde sikkert. De nedadstigende Baner til de bulbære motoriske Nerver (5, 7, 9, 10, 11, 12) udspringer hovedsagelig fra nederste Trediedel af forreste Centralvinding og bagerste Del af 3die Frontalvinding. Derfra gaar de med Stavkransen til Capsula interna, hvor de passerer gennem Knæet og dorsale Del af Kapslens bagerste Crus. I Pedunculus cerebri ligger de som „Tractus fronto-bulbaris‘ (EDINGER) medialt for Pyramidebanerne mellem disse og det Arnoldske Bundt (frontale Storhjerne-Brobane). Det videre Forløb er vekslende. Største Delen løber ned i Medulla oblongata sam- men med Pyramidebanen; en Del skydes af de transverselle Brotraade op i den ventrale Del af Tegmentet, hvor de løber sammen med den sensible Sløjfebane („Bündel von der Schleife zum Fusse,“ BECHTEREW). Begge Bundter afgiver stadig Axecylindre, der krydser Raphe og ender i de motoriske Hjernenervekerner i Medulla oblongata. Nedenfor Hypoglossuskernen forenes Resten af det aberrerende Bundt i Reglen med Pyramidebanen igen. Foruden disse Baner findes et andet System, der ligeledes udspringer fra nederste Del af 3die Frontalvinding og maaske fra en Del af Brocas Vin- ding. Det løber gennem Capsula interna's Knæ ned i den lateraleste Del af Pedunculus cerebri. Under sit Forløb heri forskyder det sig medialt (EpInGER) og kommer til at ligge dorso-medialt for Pyramidebanen. Dette Bundt har mange Navne. EDINGER og DEJERINE anser det for en aberrerende Del af den oven om- talte Tractus fronto-bulbaris. Frecnsıs kalder det „den motoriske Fodslajfe*. TscHERMAK betegner den mediale Del af Bundtet som „Sprogbanen“ og angiver. al dette i Almindelighed er stærkest udviklet paa venstre Side og besorger den moto- riske Innervation af Facialis, Recurrens og Hypoglossus, for saavidt de bruges i Talens Tjeneste. Sporgsmaalet er saaledes meget indviklet og omdebatteret. Det naturligste synes: mig dog at vere at betragte Tractus fronto-bulbaris og motoriske Fod- sløjfe som eet System: Tractus cortico-nuclearis, hvis Forløb er noget vekslende, og som paa Grund af den venstresidige Beliggenhed af Sprogcentrene paa denne Side faar en Tilvækst, Sprogbanen, der i Almindelighed findes i den Del af Bundtet, der løber sammen med den sensible Slojfebane. Foruden de omtalte direkte Baner fra Cortex til de motoriske Hjernenerve- kerner, synes disse ogsaa indirekte at staa i Forbindelse med Hjernebarken. For Trigeminus’ og Facialis’ Vedkommende gaar den indirekte Bane sikkert over Thalamus. Meget taler imidlertid for, at der ogsaa findes en lignende Ledning til Vaguskernerne dels via Thalamus og dels via Firhøjene og Fasciculus longitudinalis medialis. Vi har nu givet en Fremstilling af de vigtigste Lednings- og Associationssyste- mer, der paa en eller anden Maade hører til de bulbære Kerner, hvor vi maa vente at træffe Cellegrupper, der staar i Respirationens Tjeneste. Sporgsmaalet er nu, om det da er muligt at udpege nogle af disse Baner som i særlig Grad hørende til Respirationen. Paa anatomisk Grundlag er dette selvfolgelig umuligt, forend det lykkes at fastslaa, hvilke Nervekerner der har respiratoriske Functioner. Der er dog een Ting, som Opmerksomheden skal henledes paa, fordi vi kommer tilbage til det senere. Den dorsale Vaguskerne modtager, som allerede nævnt, den allerstørste Del af de sensible Vagustraaade (hos Mennesket rimeligvis dem alle) Den maa altsaa ogsaa modtage i hvert Fald storste Delen af den sensible Ledning fra Lungen. Nu har vi jo imidlertid i det foregaaende set, at der ikke lader sig paa- vise nogen nedadstigende Bane fra denne Kerne. Forsaavidt dens Axecylindre ikke bliver i Kernen, samler de sig til en ascenderende Vago-glossopharyngeusbane, der stiger op gennem Hjernestammen sammen med Trigeminusbanen. Sammenknytningen med og Spredningen af Irritationen til de spinale Kerner maa derfor sandsynligst foregaa alene ved Hjælp af Associationsgebetets D.K.D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd, IX, 1. 5 34 Strengceller. Histologisk betyder dette, at man ved Extirpationsforsøg maa være forberedt paa kun at finde opadstigende Degenerationer. Fysiologisk set skabes herved en Mulighed for en paa uendelig komplicerede Maader og fra uendelig mange Sider ledet Paavirkning af den functionelle Sammenhæng mellem den dorsale Kerne og de spinale Centrer, hvortil ogsaa svarer det kendte Fænomen, at Irritation af saa at sige alle centripetale Hjernenerver paavirker Respirationen paa forskellig Maade og vel at mærke saaledes, at det i Reglen er den samlede koordinerede Respirationsbevægelse, der forandres enten i Retning af Hæmning eller Fremskynden. Det samme er forøvrigt, som bekendt, Tilfældet med en Mængde af Kroppens sensible Nerver. Udløsningen af en saadan Paavirkning, en ,koordineret Reflex“, tyder altid paa Tilstedeværelsen af Strengceller, der spreder Irritationen fra det ene Segment over en hel Samling. Uden Strengceller bliver Reflexen kun segmental eller naar i alt Fald kun over faa Segmenter. En koordineret Reflex forudsætter sikkert altid langt talrige Forbindelser, end en sensibel Axecylinders talrige Collateraler er i Stand til at frembringe. I Overensstemmelse hermed er da ogsaa Associationssystemet stærkest udviklet netop i Dorsalmarven, nederste Halsmarv og Medulla oblongata. Vil man derfor endelig søge efter et samlende Centralpunkt, et Respirationscentrum, hvor alle Paavirkninger og Irritationer samles og bearbejdes, gør man sikkert ret- test i at henlægge det til Associationsgebetet i Sidestrengen. Dette er netop saa udstrakt, at det anatomisk dækker Begrebet „det fysiologiske Aande- drætscentrum“, hvortil den moderne experimentelle Respirationsfysiologi jo efter- haanden er naaet. Til Slut skal nævnes, at NIKOLAIDES’s oven omtalte Undersøgelser over den centrale Respirationsinnervation i høj Grad taler for en Forbindelse mellem Fir- højene, vel især bagerste Firhøje, og de bulbære Respirationskerner. Hvor Led- ningen gaar, vides foreløbig ikke. Man kunde i den Henseende tænke paa Tractus tecto-bulbaris eller Banerne fra den dybe Marv via fontaineagtige Tegmentkryds- ning og Fasciculus longitudinalis medialis til Bulbus. Dette er da i Hovedsagen, hvad man ved om de intrabulbære Ledningsbaner til og fra det System af Nervekerner, hvor vi, som tidligere omtalt, maa søge de forste centrale Kerner for Nerver til Lungerne. Vi skal nu se, hvorledes de perifere Nerver, der tilhorer det samme Kernesy- stem, forholder sig dels i deres Forløb i Almindelighed, dels og navnlig i deres Forhold til Lungerne. II. Perifere Ledningsbaner. Vi kan imidlertid her fatte os i Korthed, da der ovenfor under Afsnittet om den experimentelle Fysiologis Bidrag til Studiet af Nervus vagus er sagt adskilligt om den fysiologiske Værdi og Forløbet af de enkelte Bundter i Stammen, og da tillige en nøjagtig Beskrivelse af de paageldende perifere Nerver og deres Forløb 35 vilde føre os altfor langt ud i topografisk-anatomiske Udviklinger, som ikke hører hjemme her, skal jeg kun kortelig minde om de vigtigste af de Forhold, der har særlig Interesse i denne Sammenhæng. Forholdene i Rodgebetet er beskrevne ovenfor, saalangt man kender dem. Naar de fælles Rødder træder ud gennem foramen jugulare, er de samlede til 3 adskilte Nervestammer: Accessorius, Vagus og Glossopharyngeus. Accessorius betyder her Accessorius spinalis og innerverer cucullaris og sternocephalicus. Nerven er ude- lukkende motorisk. Vagus er derimod baade motorisk og sensibel. De motoriske Traade dannes dels af Axecylindre, der kommer fra Nucleus ambiguus, repræsenterer Nervus recurrens (= Accessorius vagi) og følger i cranial Retning lige efter Acces- soriusbundterne, dels af Traade fra dorsale Kernes motoriske Del, om hvilke man intet ved, men kun ad Eksklusionens Vej kan antage, at de forer den moto- riske Vagusinnervation til Tarmkanalen, Hjertet og Lungerne. De sensible Vagus- traade kommer fra de unipolare Celler i Ganglion nodosum. De centrale Axecylindre ender som omtalt, hos de hejere Dyr vesentlig i den dorsale Kernes store sensible Gruppe. Paa sin Vej gennem Halsen ledsages Vagus hos de fleste Dyr af Halssympaticus, med hvilken den ofte er loddet saa stærkt sammen, at de makroscopisk udgør een Nervestamme: Nervus vago-sympaticus. De vigtigste Grene under Halsforløbet er Laryngeus superior, Grene til Plexus pharyngeus, og en Nervus cardiacus superior. Ved Indgangen til Thorax skilles Vagus fra Sympaticus, idet den dog stadig anastomoserer stærkt med denne og dens Ganglier (se nedenfor). Den fortsætter ned over Aorta paa venstre Side og Arteria subclavia paa højre, afgiver Nervus recurrens og splittes op under Dannelsen af Plexus cardiacus og pulmonalis. Ho- vedstammen fortsættes derefter, som bekendt, udbredt i Bundter over Oesophagus ned til Tarmkanalens øverste Afsnit. Paa Grund af Anastomoserne mellem Vagus og Sympaticus efter Delingen bli- ver Adskillelsen af de Traade, der tilhører Vagus, og de, der tilhører Sympaticus ofte meget vanskelig. En Del af Vagustraadene kan godt gaa over i Sympaticus før eller efter Delingen for saa enten senere at slutte sig til Vagus igen gennem Anastomoser nede i Brystet eller ogsaa forløbe til sit Bestemmelsessted sammen med Sympaticus og dens Grene. Disse Forhold illustreres af Figurerne 3 og 5, der begge er tegnede efter Dissektionspræparater af Organerne i øverste Thoraxaabning. Hvad nu angaar Analysen af de enkelte Nervebundter i Stammen, er der jo i det foregaaende under Afsnittet om Rodgebetet talt udførligt om dette Emne. Ana- lysen er væsentlig gjort ad experimental-fysiologisk Vej. De enkelte Vagusnervers anatomisk-histologiske Forhold kendes imidlertid kun rigtigt, forsaavidt det drejer sig om de store Grene til Halsens Organer. Man ved, som omtalt saa ofte, at at Recurrens er motorisk Nerve og kommer fra Nucleus ambiguus. Man ved, at Laryngeus superior er sensibel og udspringer fra de bipolare Celler i Ganglion nodosum. Saasnart det imidlertid drejer sig om Analysen af de talrige viscerale Grene, ne a Fig. 3. Plexus vago-sympaticus i Apertura Thoracis superior. (Hund.) n. X. s. = Nervus vago-sympaticus. A.c. = Arteria carotis. C. 6-7-8 =6te, 7de, 8de Cervicalnerve. @.c.m. = Ganglion cervicale medium. A.s.= Arteria subcla- = Ansa Vieussenii. stellatum. n.X. = Nervus Vagus thoracalis. via. n.Ph. = Nervus phrenicus. p.a. = Plexus pulmonalis anterior. G. st. = Ganglion n. card. = Nervus cardiacus. der gaar fra Vagus til Hjertet og Fortarmens forskellige Derivater, og som netop interesserede os mest i denne Sammen- hang, er vor Viden om de anatomiske og histolo- giske . Forhold desværre meget ringe. Bedst bekendt blandt de viscerale Grene er den af Cyon og Lupvic opdagede Nervus depressor. CYON 0g Lupvie (68) fandt, som be- kendt, i 1866 hos Kaninen en Nerve, gennem hvilken man ved Irritation af dens _ centrale Stump, altsaa reflectorisk, kunde frembringe en stark Senkning af Blodtrykket i hele Kredsløbet. Blod- trykssænkningen skete un- der Kardilatation og ledsa- gedes af en Formindskelse af Hjertefrequentsen. De betegnede den fundne Nerve som „Depressor“ og antog at den endte i selve Hjertet og irriteredes ved Trykstigning i venstre Ventrikel, saaledes at Hjer- tet selv blev i Stand til at regulere den Modstand, mod hvilken det skulde arbejde. Om Udspringet og For- løbet af Nerven angav Cyon og LunviG, at den hos Kaniner udspringer med to Rødder, en fra Nervus laryngeus superior og en fra selve Vagusstammen. Dog angav de, at der var nogen Variation i Udspringet, og de senere Arbejder over denne Nerve har godtgjort en Mængde forskellige Udspringsforhold, som jeg ikke skal komme nærmere ind paa 37 her. En Discussion om disse Forhold findes hos Köster og TSCHERMAK i det citerede Værk (60). KÖSTER og TSCHERMAK har selv gjort et stort Antal Undersøgelser over Nervens makroscopiske Udspringsforhold, og de vigtigste Oplysninger angaaende Nervens Histologi skyldes dem. Som Hovedresultaterne af de talrige Undersøgelser frem- gaar da følgende: Depressor udspringer makroscopisk i Almindelighed med de to ovennævnte Rødder fra Laryngeus sup. og Vagus eller fra Laryngeus sup. alene. Hos Kaninen løber den i Reglen frit som selvstændig Nerve, til deni Apertura thoracis superior slut- ter sig til Nerverne fra Gang- lion stellatum og forlober vi- dere uadskillelig fra disse ned mod Hjertet. Hos Hunden og Katten ligger den inde i Vagusskeden selv, dog i Reglen reissleissalssuddissecere,s NAAL NE rr reel panied sili man aabner Skeden. Ved Ind- gangen til Brystet gaar den enten over i Vagus selv og følger med Stammen, eller den slutter sig til Sympaticus og forløber som hos Kaninen sam- men med Nerverne fra Gang- lion stellatum. Om Nervens histologiske For- hold ved man nu fra KÔSTER og TscHERMAK’S Undersggel- ser (60), at den udspringer fra de bipolare Celler i øver- ste Pol af Ganglion no- dosum. Nerven fører marv- til øverste Lungelap Yi holdige Traade, og de to x nævnte Forskeres Degenerati- Fig. 4. Skema af Plexus vago-sympaticus (Hund.) onsforsog viser, at den ender i Aorta, hvor de degenererede Marvskeder er fulgt til et Stykke indi Media. Længere er det ikke lykkedes at følge Nervens Endegrene, da de aabenbart taber deres Marvskede ide yderste Lag af Media. Paa Grund af disse Resultater, og fordi det ikke er muligt at efter- vise Degenerationer i Hjertet selv, anser KÖSTER og TscHERMAK Depressor for sensibel Aortanerve i Modsætning til de fleste andre Undersogere, der ligesom Cyon og Ludvig antager, at den ender i Hjertet selv og da enten i Myocardiet (KazEm-BECK) eller i Endocardiet (Smirnow). At den i alt Fald sender Grene til Aorta, er Ansa Vieussenii. til Pleura parietalis n sympalicus til Plexus cardiacus | 38 sikkert; om den imidlertid udelukkende er Aortanerve og ikke tillige sender Grene til Hjertet, er foreløbig ikke ganske afgjort. Sandsynligheden taler dog stærkt for, at de til Hjertet løbende marvløse for Depressortraade antagne Nerver tilhører Sym- paticus og ikke den af Cyon og Ludvig opdagede Nervus depressor. Foruden denne centripetale Hjertenerve findes, som velbekendt, ogsaa centrifu- gale Hjertenerver i Vagusstammen, og, saavidt man kan dømme af de fysiologiske Overskerings- og Irritationsforsøg, rimeligvis flere functionelt forskellige Nerver. Om disses anatomiske Forhold vides saa at sige intet med Sikkerhed, udover at de forløber i Vagus og ender et Steds i Hjertet. Om deres Udspring ved man intet; og hvor de ender i Hjertet, i dets Muskulatur eller om dets Ganglieceller, er fore- løbigt- et staaende Stridsspørgsmaal inden for Fysiologien, som der i Øjeblikket ikke synes at være Udsigt til at faa afgjort saa snart. At fordybe sig i videre Ud- viklinger om disse Forhold vilde imidlertid føre os ind i en Discussion, der falder helt udenfor vort Arbejdes Rammer. Standpunkterne i Striden er væsentlig tagne paa Grundlag af fysiologiske Undersøgelser. Ad histologisk Vej er der, saavidt mig bekendt, ikke skaffet Oplysninger, der kan tjene til virkelig Begrundelse for en Mening om Sagen. Hvad de øvrige viscerale Vagustraade angaar, kan vi ikke her beskæftige os med de talrige fysiologisk paaviste Nerver til Tarmens øvre Afsnit, ej heller kan vi indlade os paa at discutere Vagus’s Forhold til de sympatiske Ganglier i Abdo- men eller Plexus myentericus i Tarmen. Dette udgør et stort velafgrænset fysiolo- gisk-histologisk Spørgsmaal for sig, der især paa Grund af dets Størrelse ikke kan discuteres her, og som jo desuden paa Grund af de anatomiske Forhold ligger ret fjernt fra det foreliggende Hovedemne, Lungenerver, idet det i Grunden kun ved- rører dette, forsaavidt som man under alle Degenerationsforsøg stadig maa være klar over, at saadanne viscerale Nerver findes, og sikre sig mod Forvekslinger med andre i Stammen løbende Nerver. | Vi springer derfor hele dette Afsnit over og har nu kun tilbage at omtale de i Vagus løbende Lungenervers histologiske Forhold under Forløbet mellem Me- dulla oblongata og Lungen. Vi er her inde paa Hovedemnet for vore Betragtninger, og ligesom vi overalt i det foregaaende, naar vi har talt om Lungenerver, har maattet indrømme, at vi i Grunden intet sikkert ved om de histologiske Forhold, saaledes er de Oplysninger, vi besidder om dette Afsnit af Lungeinnervationens Anatomi kun yderst spar- somme. Spørgsmaalet er overhovedet meget lidt undersøgt. Man har søgt ad patholo- gisk-anatomisk Vej (Horm (61)) at skaffe Oplysninger om Forholdene paa Menne- sker. Resultaterne af disse Bestræbelser er imidlertid, som næsten alle andre Re- sultater, der er vundne gennem Forsøg, hvor man lader den pathologiske Proces udføre Degenerationsforsøget og undersøger Sektionsmaterialet, saa vanskelige at bedømme, at man i Øjeblikket gør bedst i at se bort fra dem og først tage dem i Betragtning som udfyldende de experimental-histologiske Undersøgelsers Resultater. 39 Disse er imidlertid meget sparsomme. Saavidt mig bekendt findes der ingen udover den af IkEGamr og YAGITA (63) i 1907 udgivne korte Meddelelse: Uber den Ursprung des Lungenvagus. De to Forfattere har for det første extirperet nederste Lap af højre Lunge og undersøgt Ganglion nodosum og Medulla oblongata. Som Følge af Operationen degenererer en stor Del af Cellerne i Ganglion nodosum. De dege- nererede Celler indtager et Bælte gennem Midten af Gangliet, udgør ca. '/20 af alle Gangliets Celler, og findes væsentlig blandt de store Celler. Under den Forudsæt- ning, at Lungevævet overalt har samme Tæthed og er ligelig forsynet med Nerve- traade, beregner de to Forfattere Antallet af Celler, der tilhører den sammesidede Lunge, til ca. ‘/s af alle Celler i Ganglion nodosum. Ved Undersøgelse af Medulla oblongata finder de ingen Forandringer af Cellerne, hverken i den dorsale Kerne eller Nucleus ambiguus. For det andet har de overskaaret Vagus henholdsvis under og over Ganglion nodosum og undersøgt Lungegrenene ved Hjælp af Marchimetoden. Det viser sig da, at en Overskæring under Ganglion nodosum giver stærk Degeneration i Vagus’ Lungegrene, medens en saadan slet ikke indtræder, naar der overskæres oven over Gangliet. Af disse Forsøg slutter Forfatterne: For det første, at de motoriske Vagus- traade ikke direkte innerverer Lungen, og at dennes glatte Muskulatur faar sine motoriske Nerver ikke fra Vagus, men fra Sympaticus. For det andet, at Lunge- vagus bestaar af sensible Traade, der udspringer i det sammesidede Ganglion nodosum. Hvad den første Slutning angaar, er den ikke berettiget. Manglen paa Degeneration i den dorsale Kerne siger intet om denne Kernes Forhold til Lun- gerne, naar Forsøgene som her er udført paa voksne Dyr. Kernen er nemlig, som allerede tidligere omtalt, i sig selv saa resistent mod Følgerne af Axecylinderover- skæringen, at den end ikke degenererer efter en Vagotomi paa Halsen, naar denne ikke udføres paa nyfødte Dyr. Hvad Forholdene med Marvskededegenerationerne angaar, taler de ganske vist noget for Rigtigheden af første Del af Forfatternes første Slutning. Derimod siger de intet om, hvorvidt de motoriske Lungenerver gaar i. Vagus eller Sympaticus. Det kan først afgøres, naar man er klar over, hvad Slags Celler der findes i Ganglion nodosum. Dette Spørgsmaal kommer vi nu siden tilbage til. Kun saameget skal siges her, at naar de to Forskere antager, at Bronchierne innerveres af Sympaticus, findes der foreløbigt ingen hverken histo- logiske eller fysiologiske Holdepunkter for en saadan Antagelse. Hvad Forfatternes anden Slutning angaar, maa den derimod sikkert betragtes som berettiget og rummer, i Fald den er rigtig, en værdifuld Oplysning om Lunge- nervernes Histologi. Jeg skal ikke komme ind paa nogen Discussion af de her angivne Talstørrelser. Kun saameget maa siges, at alle den Slags Tællinger aldrig er overbevisende for andre end Forfatteren selv, fordi de arbejder med alifor kolossale Fejlkilder, der desuden er aldeles ukontrollerbare. De kan kun bruges til at jugere, hvor stor en Del af et Ganglies Celler der tilhører et eller andet Organ, naar man i Forvejen er klar over, at de paagældende Celler overhovedet 40 har med Organet at gøre; medens de derimod ikke, som de to Forfattere gør det, kan bruges til at afgøre, om et Antal „degenererede“ Celler i et Ganglie tilhører det extirperede Organ eller ej. Om Celler viser „axonal reaction“ eller ikke, skal af- gøres ad mikroscopisk og ikke ad statistisk Vej. Præparater, der indeholder saa mange Kunstproducter, at man maa tage sin Tilflugt tH Statistiken, bør kasseres, som uegnede til at danne Grundlag for videnskabelige Konklusioner. Bedre end alle Tallene og den vigtigste Støtte for Rigtigheden af det forøvrigt ret naturlige Forhold, at den sensible Lungevagus udspringer i G. nodosum, er derfor Forfatter- nes Angivelse af, at det er de store Celler i Gangliet, der degenererer, naar Basis- lappen extirperes, medens normale Ganglier væsentlig kun viser Degeneration af de smaa Celler. Vi har nu i dette Afsnit omtalt de vigtigste Forhold angaaende det fra Medulla oblongata kommende perifere Nervesystem, paa hvilket vi maa rette vor Opmærk- somhed under vore Undersøgelser over Lungenerver. Naar vi har viet Afsnittet større Interesse, end det maaske paa Forhaand kunde synes at behøve, og omtalt forskellige Forhold, som maaske synes at ligge Hovedemnet noget fjærnt, er det, fordi vi under vore experimentelle Undersøgelser stadig faar at gøre med de om- talte Nerver og derfor stadig maa være klar over deres Forhold, for at kunne ad- skille dem fra Lungenerverne. Det væsentligste angaaende vort Kendskab til de omtalte bulbære Nerver turde nu imidlertid ogsaa være sagt, og vi kan gaa over til en kort Omtale af de Ledningsbaner i, til og fra Medulla spinalis, som falder inden for vor Interessesphære. Anden Afdeling: Medulla spinalis, | Ledningsbaner tilhørende Phrenicuskernen, Intercostalkernerne og Processus lateralis thoracalis. Vi gør her ligesom i det foregaaende bedst i at begynde med de centrale, i selve Rygmarven løbende Baner. I. Centrale Baner. Forbindelsen mellem de enkelte Respirationskerner i Rygmarven tilvejebringes, saavidt man kender Forholdene, efter de almindelige Principper i Rygmarven. Vi kan dog her paa Grund af Pladsforholdene ikke indlade os paa en Udvikling af Rygmarvens Bygning. Som de vigtigste Momenter skal derfor kun fremhæves, at Forbindelsen mellem Kernerne væsentlig sker ved Kollateraler fra sensible Axecylindre og ved Strengceller. De sidste er, som allerede omtalt ovenfor, særligt talrige netop i den Region af Rygmarven, vi her har at gøre med, og deres Axecylindre løber især i Rygmarvens Sidestreng. Angaaende deres Histologi kan 41 henvises til Afsnittet om intrabulbære Ledningsbaner. Hvad Forbindelsen med højere liggende Hjernedele angaar, er vor Viden herom foreløbig kun ringe. Cu. BELL udtalte, uden egentlig at have nogen virkelige Beviser for sin Opfattelse, den Mening, at Sidestrengene i Rygmarven indeholdt de bulbospinale Respirations- baner, som knyttede det bulbære ,Aandedrætscentrum“ sammen med de spinale Respirationskerner. SCHIFF angav, at en Overskæring af Sidestrengen uden Læsion af den øvrige Marv totalt ophævede Aandebevægelserne paa den Side, hvor Læsionen laa. Saavel den costale som Diaphragmarespirationen var fra nu af kun eensidig. Gan og MARINESCU (6 og 7) henlagde den bulbo-spinale Respirationsbane til Processus reticularis, og endelig er i den nyere Tid RoTHMANN (64) traadt i Skran- ken for den Anskuelse: ,at de spinale Aandedretsbaner for største Delen løber i Forsidestrengen og især i dens ventrale Del. De for Diaphragmainnervationen bestemte Traade løber næsten udelukkende gennem Forsidestrengen. De for Thorax- respirationen bestemte Traade løber for en stor Del i det laterale Afsnit af For- strengen.“ Overskæring af begge Sidestrenge alene ophæver efter ROTHMANN ikke Respirationen. Derimod standses den ved Overskæring af begge Forstrenge og For- sidestrenge. Som det ses, er Divergentsen mellem de enkelte Angivelser stor, og det er i Virkeligheden paa det nuværende Tidspunkt ikke muligt at afgøre, hvem der har Ret. Spørgsmaalet er saa meget vanskeligere, som man ved Forsøg, der gaar ud paa at undersøge, hvormeget man kan destruere, inden Respirationen holder definitivt inde, aldrig er sikker paa, hvor stor en Del af de indtrædende Fænomener der skyldes Irritation eller Diachise, og hvormeget der virkelig kan betragtes som Defektsymtoner. For dem, der ikke antager et anatomisk Centralpunkt for Respirationen, et Aandedrætscentrum, vilde det jo være det naturligste, som ovenfor omtalt, at hen- lægge den bulbospinale Bane til Rygmarvens Associationsgebet, den caudale Fort- sættelse af Formatio reticularis grisea i Medulla oblongata. At der foruden denne i Forstrengene og Forsidestrengene findes Baner, der har en saadan Betydning for Respirationen, at en Overskæring medfører definitiv Respirationsstandsning, er muligt, men i saa Fald forekommer det mig naturligst at betragte denne Stands- ning som Resultatet af en Diachisisvirkning. Sporgsmaalet kræver i alle Fald fornyede Undersøgelser. Som vi staar nu, ved vi i Grunden ikke engang med Bestemthed, om en Hemisection af Cervical- marven ophæver Respirationen paa den læderede Side eller ej. - II. Perifere Baner. Vi har nu tilbage at omtale det perifere Nervesystem, der fører til og fra de ovennævnte Rygmarvskerner. Hvad de to første Kernegrupper angaar, behøver de jo ikke videre Omtale. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 1X. 1. 6 De danner det velbekend- LN te Udspring for de moto- riske Nerver til Diaphrag- ma og Intercostalmusk- lerne. Derimod maa vi be- Gcm handle Nerverne, der hø- rer til den 3die Gruppe, Processus lateralis, noget mere udførligt, da vi se- nere . kommer tilbage til denne Kernegruppe og dens perifere Nerver. Som allerede omtalt i det foregaaende, anses Processus lateralis fra 8de Cervicalsegment til 6te Thoracalsegment for Ud- RpericV springskerne for Hals- og overste Thoracal- sympaticus. Det vil sige, den danner Ud- springspunktet for de præ- cellulere Traade til Gang- lion stellatum, Ganglion cervicale medium og Gang- lion cervicale superius. Disse 3 Ganglier kommer vi nu til at beskæftige os med i det følgende. Da deres makroscopiske Anatomi i alt Fald i Ho- vedtrækkene er velbe- kendt for alle, skal jeg ikke komme ind paa de- ) ” Fig. 5. Plexus vago-sympaticus i Apertura Thoracis superior. (Kat.) n.X.s. = Nervus vago-sympaticus. G.c.m. = Ganglion cervicale medium. 5 > G. st. = Ganglion stellatum. n.X. = Nervus vagus. G. s. = Ganglion sympati- taillerede Beskrivelser, cum thoracale prim. R.p. = Ramus pulmonalis. R. peric. V. = Ramus peri- cardiacus fra Ansa Vieussenii. n. Ph. = Nervus phrenicus. A.c. = Arteria Men kun give nogle orien- carotis sinistra. T. = Trachea. 4 terende Bemærkninger om Forholdene hos de to Slags Dyr, jeg væsentlig har benyttet til mine Forsøg, Hun- den og Katten. Fælles for begge Dyr er, at Halssympaticus løber i fælles Skede med Vagus, dog fastere indloddet hos Hunden end hos Katten. Ganglion cervicale superius 43 ligger hos begge Dyr fast sammenloddet med Ganglion nodosum (stærkest igen hos Hunden). I eller lidt over Apertura thoracis superior skilles de to Nerver igen, og paa Bifurcaturstedet findes hos Hunden konstant et stort, veludviklet Ganglion cer- vicale medium (se Fig. 3 og 4). Det er fastloddet til Vagusstammen, der løber langs dets mediale Side. Gangliet staar i Reglen med et Par fine Traade i For- bindelse med 7de og 8de Cervicalnerve (se Fig. 4). Gennem dets nederste, laterale Spids fortsættes (se Fig. 4) Sympaticus ned til Ganglion stellatum, med hvilket Gang- lion cervicale medium tillige forbindes ved Ansa subclavia (Vieussenii). Foruden disse Grene udgaar der tillige fra Gangliet i Reglen flere Grene til Hjertet. Disse ses ikke paa Fig. 3. Tilfældet er ri- Gæerv medium meligvis en Variation, og de paagældende Traade forløber her i Vagus. Den med N. cardiacus betegnede Nerve er sandsynligvis Depressor. Hos Katten (se Fig. 5 og 6) er Ganglion cervicale medium en meget variabel Stør- relse. Det er saagodt som altid lille og daarligt udvik- let. Ofte mangler det totalt. Findes det, kan det vere an- bragt enten lige paa Delings- stedet eller noget længere til Plexus cardiacus nede "paa Sympaticus. Det forholder sig da altid ganske som det tilsvarende Ganglie hos Hunden. Ganglion stellatum staar hos begge Dyr ved Rami communicantes albi et grisei i Forbindelse med 7de og 8de Cervicalnerve og iste og 2den, undertiden ogsaa 3die, Thoracalnerve. Nedadtil fortsættes det i Dorsalsympaticus. Dets øvrige For- bindelser, der er noget forskellige hos de to Dyr, behøver ikke nærmere Omtale. De fremgaar tydeligt af de to Figurer 4 og 6. Hvad nu disse Gangliers og de derfra udgaaende Nervers fysiologiske Functio- ner angaar, ved man en Del om deres Forhold til Overekstremiteternes og Hove- dets glatte Muskulatur og Kirtler, hvilket vi imidlertid ikke kan omtale her, da 6* n.vago-sympaticus Z Se \ nervus recurrens — Ganglion stellatum R.communicans Truncus sympaticus a Vagus abdom Plexus pulmonalis S Fig. 6. Skema af Plexus vago-sympaticus (Kat.) 44 de falder helt udenfor vor Horizont. Om de viscerale Grene og deres Forhold til Brystorganerne vides meget lidt. Det maa vel betragtes som nogenlunde sikkert, at Nervus accelerans udspringer et Steds i Rygmarvens Ventralhorn (vel sandsyn- ligst Sidehornet), passerer Ganglion stellatum og gaar gennein Ansa Vieussenii til Hjertet. Angaaende Forholdet til Lungen vides intet med Bestemthed. I Afsnittet om den experimentelle Fysiologi er omtalt Forsøgene paa Eftervisning af Lunge- vasomotorer netop i denne Del af Sympaticus; men det er tillige omtalt, at Uenig- heden om Spørgsmaalet er stor, og at de foreliggende fysiologiske Forsøg ikke er tilstrækkelige. Man ved derfor ikke andet end, at der makroscopisk (se Fig. 5) gaar Nerver til Lungen dels fra Ganglion stellatum og dels fra det Nerveplexus, som dannes mellem Vagus og Sympaticus i Apertura thoracis superior. Hvor i Lungen disse Nerver ender, og hvad de betyder, er foreløbigt et aabent Spørgsmaal. Dog forekommer det mig, at Francks ovenfor omtalte Forsøg i denne Sammen- hæng bør skænkes betydelig Opmærksomhed, og at Sandsynligheden for en vaso- motorisk Function i Virkeligheden er meget stor. Kap. III. Nervernes sidste Endeforgreninger i Lungen. Det Spørgsmaal, der skulde omhandles i dette Kapitel, er i Virkeligheden et meget stort Afsnit af Lungenervernes Histologi. Vore Oplysninger om Spørgsmaa- let er i alt Fald for Pattedyrenes Vedkommende meget sparsomme; men Underso- gelsernes Antal er stort. At gaa nærmere ind paa Spgrgsmaalet kan der derfor alene paa Grund af Pladsen ikke vere Tale om. Kun Hovedtrekkene skal derfor omtales og i al Korthed. Nerverne til Lungen kommer, som bekendt og flere Gange omtalt i det fore- gaaende, dels fra Vagus og dels fra Sympaticus. Nerverne følger væsentlig med Bronchierne og Karrene ind i Lungen. Under deres Forløb er de udstyret med talrige smaa Ganglier, og Nerveceller ligger ofte spredte langs Traadene. Bronchierne innerveres af marvholdige Traade (Vagus). Efter Rerzıus løber Nerverne langs Bronchiernes Grene lige til Halsen af Alveolerne. Her ender de i Reglen med kglleformet opsvulmede Ender. Undertiden udbreder de sig ogsaa over den tilstødende Halvdel af Alveolen. Bunden af denne er derimod næsten altid fri. Rerzıus og flere med ham antager, at de fleste af disse Nerver er be- stemte for den glatte Muskulatur i Bronchier og Bronchioli. Om Nervernes For- hold til det respiratoriske Epithel vides intet. Sensible og sekretoriske Nerver til Alveolerne er foreløbig Theori; Beviset for deres Existents mangler. Hvad Kar- nerver angaar, er man ogsaa her meget uklar over Forholdene. Det angives, at marvlgse Traade følger Karrene og ender i deres Vægge, hvor de danner Plexus. 45 Angivelserne er imidlertid meget usikre, og Spørgsmaalet trænger stærkt til videre Undersøgelser. Kap. IV. Slutning og Opgørelse af Status præsens. Vi har nu søgt at give en Fremstilling af vor nuværende Viden om de Spørgs- maal, vi kommer til at beskæftige os med i den følgende Undersøgelsesrække. Naar jeg under min Udvikling egentlig snarere har talt om ,respiratoriske Nerver“ end strengt taget om Lungenerver, skønt mine Undersøgelser væsentlig drejer sig om disse, er det, fordi det af let forstaaelige Grunde ikke er muligt at holde Lungeinnervationen og Innervationen af Respirationsmuskulaturen ude fra hinanden, i alt Fald ikke fysiologisk. Sensible Lungenerver er ligesaavel Respira- tionsnerver, som de er iStand til at overføre alle fra Lungen kommende Irritamen- ter paa Respirationsmuskulaturen og regulere dennes Bevægelser; motoriske Respi- rationsnerver er ligesaavel Lungenerver, som deres Function er knyttet til Lungens og omvendt. Man kan derfor ikke tale om Lungenerver for sig og Respirations- nerver for sig, men kun om et respiratorisk Nervesystem, hvor de Systemet udgørende Led er kædet saadan ind i hinanden, at det ikke er muligt at fjerne et enkelt, uden at bringe Forstyrrelse i det hele, et System, der repræsenterer en fysiologisk, functionel Enhed overfor Omverdenen, hvis talrige Paavirkninger det alt efter Omstændighederne er i Stand til at udelukke, eller optage, bearbejde og omsætte, fungerende „in toto“ som et ,Aandedrets- centrum", indenfor hvilket saa en enkelt eller snarere nøgle faa Komponenter for saa vidt indtager en førende Stilling, som Associationsarbejdet i særlig Grad paahviler dem. Dette System og vor Viden om dets fysiologiske og histologiske Forhold er det, vi har beskrevet i det foregaaende, og Status præsens er da i Korthed følgende: 1) Aandedrætscentret betragtes som fysiologisk, ikke histologisk Enhed. En Forstestilling indrømmes de sensible Vaguskerner som Endepunkter for centripetale Lungenerver og Formatio reticularis som Associationsgebet. 2) De centrale Kerner for Vago-glossopharyngeo-accessorius falder i 3 Hovedgrupper: a) ventrale Kernegruppe b) dorsale Kernegruppe c) Tractus solitarius. 3) Ventrale Kernegruppe, motorisk, bestaar af: a) Nucleus ambiguus — Recurrenskerne. b) Nucleus accessorii spinalis. 4) 6) 46 Dorsale Kernegruppe: hos højere Dyr hovedsagelig Vaguskerne; falder i en sensibel og en motorisk Del (craniale Ende tilhører muligvis Glosso- pharyngeus). Fysiologisk Function: ukendt. Tractus solitarius: sensibel; hos højere Dyr væsentlig Smagskerne. Hos lavere Dyr gaar den i eet med dorsale Kerne og hører baade til Vagus og Glossopharyngeus. Om bulbære Lungekerners Beliggenhed haves Gisninger; der vides intet. Om intrabulbære og intraspinale Respirationsbaner vides intet. Formatio reticularis antages at have stor Betydning for Udførelsen af koordinerede Aandedrætsbevægelser. Forstreng og Forsidestreng har Krav paa Opmærksomhed. Vago-glossopharyngeo-accessorius inddeles i Rodgebetet i 3 Hovedbundter, om hvis fysiologiske Functioner en Del vides. De Hering-Breuerske Traade føres af øverste Bundt (a). De sensible Lungenerver i Vagus udspringer sandsynligvis i Gang- lion nodosum. i Her udspringer tillige Depressor og Laryngeus superior. Vagus fører bronchomotoriske Traade til Lungen. Forsøg er gjort paa at paavise Lungevasomotorer i Vagus. Resul- taterne beror sikkert kun paa Forandringer i Hjertets Kontraktionsvolumen. Dersom Lungen har Vasomotorer, kommer de sikkert fra Dor- salsympaticus. Sekretoriske Lungenerver kan theoretisk antages, og en Del fysiolo- giske Forsøg taler for en saadan Antagelse. Om de existerer, vides ikke. Nerverne til Lungen er marvholdige og marvløse. Begge fører Gang- lier. Om deres sidste Forgreninger er Angivelserne saa usikre, at Standpunkt ikke kan tages. : II. EGNE UNDERSØGELSER: Første Hovedafdeling: Celledegenerationsforseg. Naar man kaster et Blik paa den anforte Statusopgorelse, er det jo klart, at det Problem, der allerforst paakræver ens Undersøgelse, naar man vil arbejde histologisk med Lungernes Innervation, er Sporgsmaalet: om der i Medulla ob- longata eller Rygmarven findes Nervekerner, som giver Udspring til Nerver, der lober direkte uden Afbrydelse til Lungen. Løsningen af dette Spørgsmaal afgør Centralnervesystemets Stilling til Lun- gerne, og det maa besvares saa bestemt som muligt, da det nødvendigvis kommer til at danne en Grundpille for ens videre Syn paa Sagen. Jeg har da ogsaa aller- først optaget dette Spørgsmaal til Undersøgelse, og da jeg ikke blot af Omtale, men ogsaa af egen Erfaring kendte Vaguskernernes store Resistance overfor en Axecy- linderoverskæring, har jeg, for at sikre mig mod Fejltagelser paa Grund af denne Omstændighed, udført mine indledende Forsøg paa ganske unge Dyr, om hvilke man ved, at en Vagotomi paa Halsen frembringer total Degeneration af alle Vagus- kernerne paa samme Side. For desuden at gøre den eventuelle sekundære Degeneration saa stor, saa ud- bredt, saa tydelig som muligt, nøjedes jeg ikke med som Ikegami og Yagita at fjerne en enkelt Lungelap, men jeg gjorde Totalextirpation af den ene Lunge paa to fem Dage gamle Hundehvalpe. Jeg valgte at extirpere venstre Lunge, fordi jeg ventede, hvad der ogsaa viste sig at være Tilfældet (Møllgaard (51)), at den tilbageblevne Lunge vilde udvide sig og skyde Mediastinum ind i den tomme Pleurahule. I Fald dette skete, vilde Hjertet kun have en ganske kort Vej at passere mod venstre Side og saaledes ikke blive forrykket videre ud af sit naturlige Leje, og udsat for alle de dermed fol- gende Farer. Denne Tanke er nu bagefter saa meget desto mere naturlig, da, som jeg i ovennævnte Afhandling (51) har vist, Prognosen for den totale Lungeex- tirpation paa sunde Dyr ene og alene er afhængig af Hjertets Styrke og Ydeevne. Hvad Formen for Degenerationsforsøget angaar, har jeg i disse indledende Forsøg ikke benyttet den ellers almindelig anvendte Nissiske Metode, hvor man kun lader Dyrene leve i kortere Tid og undersøger de kromatolytiske Forandringer i de paagældende Celler. Jeg har tværtimod ladet mine Forsøgsdyr være i Live 48 2 til 212 Maaned, altsaa ret længe efter Operationen. Grunden hertil er den, at man udfra samstemmende Erfaringer om den sekundære Degenerations Forløb maa vente i Løbet af et Par Maaneder at faa næsten total Resorption af de Cellegrup- per, hvis Axecylindre er overskaarne, naar Forsøgene udføres paa nyfødte Dyr. Man er derfor ved Anvendelsen af denne Metode for det første saa sikret, som muligt, mod at faa negative Resultater paa Grund af forhøjet Resistance af de paa- gældende Celler, og da nu desuden Lungekerner i Medulla oblongata eller Ryg- marven maatte have en ret betydelig Udstrækning, naar de skulde innervere Lun- gen direkte, var det jo berettiget at vente, at en Totalresorption maatte præsentere sig med al ønskelig Tydelighed, og ligesaa berettiget maatte man være til at be- tragte det negative Resultat som sikkert i saa stor Udstrækning, som det overho- vedet er muligt ved den Slags Forsøg. Det er en selvfølgelig Sag, at saadanne Operationer, som her er Tale om, ikke med Held kan udføres uden lagttagelse af den strengeste Aseptik. Det er saame- get desto mere nødvendigt for Lungeoperationernes Vedkommende, som den tomme Pleurahule meget let fyldes med Adhærencer, dersom der kommer den mindste Antydning af Betændelse af dens serøse Beklædning. Degenerationsforsøgets Gen- nemførelse fordrer nu imidlertid, at Pleurahulen skal holde sig frit aaben. Adhæ- rerer Mediastinum til Pleura costalis, er Forsøget, i Fald det giver positive Resul- tater, i Virkeligheden ganske ubrugeligt, da det ikke er muligt at afgøre, hvormeget af Celledegenerationen der kan skyldes Adhærencernes Træk og Tryk og over- hovedet Betændelsesprocessens Indflydelse paa de i Mediastinum løbende Nerver (Vagus, Phrenicus). Overholder man sin Aseptik, kommer der i Reglen aldrig Adhærencer i Pleurahulen. En enkelt Gang hænder det, at den underbundne Lungerod eller Pericardiet adhærerer til Pleura costalis. Der dannes da altid et tyndt Krøs, der maaske hjælper til at fixere Hjertet, men forøvrigt ikke giver An- ledning til nogensomhelst Betænkeligheder angaaende Vurderingen af Degenerati- onsforsøget. For at være helt sikker, har jeg paa alle de Dyr, hvor jeg har gjort Lungeextirpation, ved Sektionen nøjagtigt undersøgt N. vagus's, phrenicus's og sympaticus's Forløb i Forhold til den underbundne Lungerod og Thoraxsaaret (specielt Kallusdannelsen mellem de to sammensyede Ribben), og i alle de anførte Forsøg forløb de paagældende Nerver fuldstændigt frit og i normale Omgivelser. Kap. I. Extirpationsforsog efter Guddens Metode. Hund Ia og Ib. Født °°/11 07. (6/12 07. Totalextirpation af venstre Lunge. Æthernarcose, Overtryksrespiration (Møllgaard (51)). Operationsteknik: Der lægges et Lapsnit i Huden fra Angulus scapulæ svingende ned til Pleuragrænsen. Basis af Lappen vender mod Columna. De underliggende Muskler spaltes med et en- 49 kelt Snit langs 4de Intercostalrum. Muskulaturen i dette Intercostalrum gennemskæres nu med et Snit, der strækker sig fra et Punkt ca. 1 cm. lateralt for columna langs Intercostalrummet helt frem paa Brystet til omtrent 1 cm. fra Mammaria interna. Man arbejder sig herved forsigtigt ind til Pleura og denne spaltes nu i samme Udstrækning. De to begrænsende Ribben (4de og 5te) trækkes fra hinanden med et Par Saarhager, og ved Hjælp af en Hagepincet drages hele venstre Lunge ud gennem den saa- ledes frembragte Aabning i Thoraxvæggen. Man trækker frem i Lungen saa vidt, at man har Lunge- roden liggende helt udenfor Dyret, og Hjertet fremme i Thoraxaabningen. Derpaa underbindes Roden in toto med stærk Silke. Lungen afklippes og Stumpen forsænkes sammen med Hjertet. Ved denne Fremgangsmaade undgaas alle mulige unødvendige Manipulationer med Fingrene inde i Pleurahulen, og Infektionsfaren formindskes betydeligt. Efter endt Lungeextirpation sys de to Ribben sammen ved en stærk, omkring begge løbende Silke- eller Metaltraadssutur. Derpaa lukkes Mu- skelsaaret i to Etager med Silke- eller Metaltraad, hvorpaa Hudsaaret forenes i Reglen med en Alumi- niumbronzesutur. Som Forbinding anvendes kun en Vatkollodiumsforbinding, lagt inderst med almindeligt hygroscopisk Vat og Kollodium elasticum, hvor udenpaa lægges en ny Forbinding af hy- drofobt Vat og Kollodium. En saadan Forbinding holder godt, naar den lægges omhyggeligt, og Dyrene generes ikke af den. En halv Time efter Operationen, da Dyrene var vaagnede af Narkosen, lagdes de straks til Mode- ren, og det var forøvrigt forbavsende at se, hvor lidt denne Operation paavirkede de unge Dyr. Saaret helede reaktionsløst for den enes Vedkommende. Den anden fik, efter at Suturerne var fjernede paa 14de Dag, en subcutan Abces, som opspaltedes, udtamponeredes og helede rask. “lz 08 dræbes Hund Ia; 1/2 08 dræbes Hund Ib. Dyrene dræbes begge ved Forblødning. Til Præparation og Undersøgelse ud- tages: Medulla oblongata fra Decussatio pyramidum til Striæ acusticæ og Medulla spinalis fra 4de Cervicalsegment til 10de Thoracalsegment. Endvidere paa begge Sider G. nodosum og G. cervicale sup., Ganglion cervicale medium og G. stellatum. For Hund Ia’s Vedkommende fixeres alt i 96°/o Alkohol. For Hund Ib’s Vedkommende fixeres alt i 20/0 Formol. Medulla oblongata skæres efter kort Tids Ophold i Fixationsvædsken i ca. "a ctm. tykke Stykker. Medulla spinalis deles efter Segmenter. Stykkerne anbringes i nummererede Glasskaale (for Medulla spinalis Vedkommende med Nunirene paa de udtagne Segmenter) og nedsænkes i denne Stilling samlede i en stor Glasbehol- der med 400 ccm Fixationsvædske. Der fixeres i 24 til 48 Timer alt efter Stør- relsen af Objekterne. Derpaa afvandes hurtigt i absolut Alkohol og indstobes i Celloidin under Udeladelse af Behandlingen med Æther-Alkohol. Ganglier skæres i Seriesnit paa 10—15 x, og alle Snit undersøges. Medulla oblongata skæres ligeledes i Seriesnit, og hvert andet Snit indlejres. Medulla spina- lis opskæres under Bortskæring af 100 x for hvert 4de Snit. Paa samme Maade behandles Med. oblongata og de tilsvarende Ganglier og Rygmarvssegmenter paa et Kontroldyr af samme Alder og samme Kuld. Til Farvning er anvendt den Heldske Modification af Nissl’s Metode. Kroma- tinkornene farves med Methylenblaatsæbe (ikke med Thionin eller Toluidinblaat). En enkelt Gang er tillige anvendt Hematoxylin-Picrofuchsin til Farvning af mulig til Stede værende Scleroser. Som samstemmende Resultater af disse to Forsogsrekker fremgaar nu folgende: Medulla oblongata (Tavle II): Den venstre dorsale Vaguskernes Celler er D.K.D. Vidensk. Selsk, Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 7 50 skarpt farvede. De smaa tenformede Celler viser diffust stærkt farvet Proto- plasma uden tydelige Kromatinkorn. Som Figuren viser, er dette imidlertid ogsaa Tilfældet paa højre Side, og Farvninger paa det helt normale Kontroldyr giver samme Resultat. De store Celler i venstre Kerne viser derimod ligesom paa højre Side tydelige Nisslkorn. Kernen danner baade paa venstre og højre Side en kon- tinuerlig Cellesøjle. Ingen Steder er der større Celledefekter og Antallet af Celler i Snittene svarer fuldstændigt til Antallet i Snit fra det helt normale Kontroldyr af samme Alder og samme Kuld. Nucleus ambiguus viser i alle Snit fuldstændig normale Forhold, baade paa højre og paa venstre Side. Dens store Celler er distinct kromatinfarvede, og An- tallet og Beliggenheden den samme som paa Kontroldyret. Tractus solitarius er ens paa begge Sider. Den synes, saavidt den anvendte Farvemetode tillader at dømme, ikke paa nogen af Siderne at være fattigere paa Nervetraade end hos normale Dyr. Medulla spinalis: De undersøgte Segmenter viser ingensomhelst Abnormi- teter, hverken paa højre eller venstre Side. Der er ingen Celledefekter i For- eller Sidehornene, og Cellerne er overalt farvede som hos Kontroldyret, for de store Cellers Vedkommende med distincte Kromatinkorn. Venstre Ganglion nodosum synes i sit Midterparti mere cellefattigt end Gangliet paa højre Side og Kontroldyrets tilsvarende Ganglie. Ved Farvning med Hæmatox- ylin og Picrofuchsin viser det sig, at der tværs gennem Midten af Gangliet løber et Strøg, der indeholder ret rigeligt Bindevæv, men næsten ingen Celler. I enkelte Snit træder dette tydeligt frem ved Sammenligning med Kontroldyrets Ganglie, i andre synes Defekten derimod ikke saa stor. Ganglion cervicale superius viser baade paa venstre og højre Side normale For- hold. Venstre Ganglion cervicale medium: Den nederste Del af dette Ganglie bestaar af fuldstændig normale Celler. Denne Del svarer imidlertid i Størrelse ikke til mere end ca. %3 af det tilsvarende Ganglie hos Kontroldyret. Hele øverste Tre- diedel af Gangliet indtages af en Vævsmasse, der bestaar af Celledetritus, Rundceller og Bindevæv. Nogle Steder synes Cellerne fuldstændigt forsvundne og har veget Pladsen for nydannet Bindevæv. Men ikke faa Steder ses endnu Konturerne af de fuldstændig kromatinløse og saa godt som ufarvede Celler. De ligger da i Reglen i en Hob, hvor Rundcelleinfiltrationen er stærkere, og mellem dem ligger Bindevævstraade, der navnlig viser sig stærkt, naar Snittet farves med Hæmatoxylin-Picrofuchsin. Af og til ser man endnu i det ene Hjørne af en saadan Celle en skrumpet uregelmæssig, svagt farvet Kerne. Ganglion stellatum viser baade paa venstre og højre Side fuldstændig normale Forhold. Ganglion nodosum dextr. og Ganglion cervicale medium dextr. frembyder ingen synlige Celledefekter. 1) 2) 3) 4) 5) 6) 51 Af disse Undersøgelser maa drages følgende Slutninger: Da Medulla oblongata efter Extirpation af venstre Lunge paa et nyfødt Dyr, efter saa lang Tids Forløb at Totalresoption af sekundært degenererede Celle- grupper med Rette kunde ventes, ikke fremviser hverken totale Celledefekter eller Grupper af sclerotiske Celler i nogen af de til Vagus hørende Nervekerner, saa indeholder Lungevagus ingen Nervetraade, der løber direkte uden Afbrydelse fra Medulla oblongata til Lungen. Fører Vagus motoriske Traade til Lungen, maa disse altsaa afbrydes af Gang- lier undervejs. Da Rygmarven fra 4de Cervical- til 10de Thoracalsegment overalt viser nor- male Forhold, findes der i den Del af Organet, der antages at give Udspring for Hals- og øverste Brystsympaticus, hverken i For- eller Sidehornene Nervekerner, hvis Celler giver Udspring for direkte til Lungen gaaende Axecylindre. Ganglion nodosum paa samme Side synes at indeholde Celler, der hører til Lungeinnervationen. Dette stemmer med de af IKEGAMI og YAGITA fundne Forhold. Men da Celledefekten og den efterfølgende Sclerose ikke er saa tyde- lig som ønskeligt var, tiltrænges en nærmere Undersøgelse af Gangliets Forhold til Lungen. Ganglion cervicale medium paa samme Side viser en meget stor og tydelig Celledefekt i sin øverste Ende. Heraf fremgaar, at den øverste Trediedel af dette Ganglie i alt Fald væsentlig bestaar af Celler, der tilhører Lungen. I hvilket Forhold de staar til denne, og hvilken fysiologisk Function man maa tillægge dem, derom kan foreløbig intet sluttes. Da Ganglierne paa højre Side ikke frembyder nogen større Celledefekter, er Innervationen af Lungen fra G. nodosum og cervicale medium i alt Fald hovedsagelig sammesidet. Om en ringe Del af de paagældende Nerver kommer fra den modsatte Sides Ganglier, kan ikke afgøres paa Grundlag af disse Forsøg, da en ringe Celledefekt ikke er mulig at opdage, naar Total- resorption er foregaaet. Da Ganglion cervicale superius er helt normal paa begge Sider, har det intet med Lungen at gøre. De vigtigste Oplysninger, vi har faaet gennem disse Forsøg, er utvivlsomt dem, der gælder Medulla oblongata og Rygmarven. Disse maa betragtes som fuldt ud sikre, og om vi end, som det siden skal ses, for al Sikkerheds Skyld vil søge dem bekræftede ved Kontrolforsøg, vil de dog alligevel danne et Grund- lag for videre Undersøgelser. Man maa nu søge Lungenervernes primære Centrer ikke i Centralnerve- systemet, men i perifere Ganglier, in casu først og fremmest Ganglion nodo- sum, Ganglion cervicale medinm og Ganglion stellatum. Om disse Ganglier har de anførte Experimenter jo allerede givet en Del Oplysninger. Da disse imid- lertid, som omtalt, netop paa Grund af Forsøgets Art paa flere Omraader og 7" 52 navnlig for Gangl. nodosums Vedkommende er en Del usikre, er jeg gaaet over til Forsøg, anstillede efter den Nisslske Metode, som nu, da vi har et fast Grundlag at arbejde paa, maa ventes at give de smukkeste Resultater. Kap. II. Extirpationsforsog efter Nissl’s Metode. Denne Metode er da nu i den følgende Undersøgelsesrække anvendt overalt, hvor der er Tale om Celledegenerationsforsøg. Da Metoden imidlertid frembyder en Del Forhold, som det er nødvendigt at være paa det rene med for Forstaaelsen af det efterfølgende, er det naturligt, at vi paa dette Punkt af vor Fremstilling i Korthed vier den de nødvendigste Bemærk- ninger. Metodens Princip er velkendt: Overskæring af en Celles Axecylinder frem- bringer ,akut* Kromatolyse i Cellen. Dette gælder for næsten alle store Celler med tydelige Kromatinkorn. . Kromatolysen begynder med en .,Forstøvning" af Kromatinet. Efterhaanden svinder dette fra Centrum af Cellen udefter. Langs Periferien holder en Del af Kromatinkornene sig længere Tid. Kernen rykker i Reglen ud mod Periferien, og vi faar et Billede som det, der fremstilles paa Fotografiet paa Tavle III, nederste Billede. Naar en Celle har et Udseende som Cellerne paa Tavle III, kalder vi dem „degenererede, kromatolytiske Celler“, og disse Billeder lægges til Grund for Be- dommelsen af Resultaterne af de efterfølgende Undersøgelser. Hvad Sporgsmaalet om Cellernes videre Skæbne angaar, skal jeg ikke her komme nærmere ind derpaa, for det første fordi det ikke direkte falder inden for vor Interessesphære, og især fordi vore Oplysninger om disse Forhold endnu er en Del usikre. Den højeste Grad af Kromatolyse naas i Reglen i Løbet af ca. 14 Dage efter Operationen. Paa unge Dyr noget tidligere, paa ældre undertiden noget senere. Mine Forsøgsdyr blev derfor dræbte ca. 15 Dage efter Operationen for de ældre Dyrs Vedkommende; for de yngres har Levetiden gennemsnitlig været ca. 12 Dage. For at være sikker mod Indførelsen af Kunstprodukter, har jeg til Fremstillingen af Præparaterne benyttet en saa skaansom Metode som mulig. Dyrene, der skal undersøges, dræbes ved Forblødning (der anvendes aldrig Narkotica). Gang- lier, Rygmarv o.s. v. udtages saa hurtigt efter Døden som muligt og fixeres i 96 °/0 Alkohol i ca. 4 Dage under daglig Skiften af Alkoholen. De afvandes derpaa kort i absolut Alkohol (ca. 2 Timer) og indstøbes i Celloidin under Udeladelse af Behandlingen med Æther-Alkohol, da denne erfaringsmæssig skader Cellerne mest. Selve Indstøbningen sker i Isskab. Celloidinen hærdes i 96 °/o Alkohol, og Snit- tene, der har en Tykkelse af ca. 20—25 », overføres ligeledes i 96 °/o Alkohol. Snittene er altid farvede med Methylenblaatsebe uden Kontrafarvning. Der differentieres med Anilinalkohol og indesluttes i neutral Kanadabalsam efter Gen- nemforing af Snittene gennem Cajeputolie, Benzin og Xylol. Naar normale Ganglier behandles paa denne Maade, viser de efter min Erfaring 53 i Reglen saa godt som ingen kromatolytiske Celler, og det har ved de nu følgende Undersøgelser ogsaa stadig vist sig, at de degenererede Celler altid adskiller sig tydeligt fra de omgivende normale. Hund XXVI (voksent Dyr). Totalextirpation af venstre Lunge. Æthernarcose, Operation uden Overtryksrespiration. Operationsteknik: Teknikken er den samme som ved la og Ib, kun er i dette Forsøg og i alle senere indført den Forandring, at Hudsnittet ikke er lapformet, men et enkelt lige Snit under Angulus scapulæ. Saaret helede primært i Løbet af 8 Dage, efter hvilket Tidsrum Suturerne fjernedes. 15 Dage efter Operationen dræbes Dyret ved Forblødning. Til Undersøgelse udtages paa højre og venstre Side: G. nodosum med G. cer- vicale superius, G. cervicale medium og G. stellatum. Der fixeres i 96 °/o Alkohol og indstobes i Celloidin. Undersøgelsen af de udtagne Ganglier viser følgende: Ganglion nodosum sinistrum frembyder en Mængde degenererede Celler. De strækker sig i et Bælte tværs gennem Midten af Gangliet, men er navnlig samlede i dets nederste Ende. Herfra er Fotografiet paa Tavle IV øverste Billede taget. Man ser til højre en Gruppe stærkt kromatolytiske Celler. Til venstre ses nogle faa ligeledes kromatolytiske Celler, der ligger i Række. De øvrige store Celler til venstre i Fotografiet er normale. Antallet af degenererede Celler i Forhold til alle Gangliets Celler jugeres til ca. !/s (Middeltal). Ganglion nodosum dextrum viser spredt gennem sit Midterparti en Del kroma- tolytiske Celler, navnlig blandt de store. Antallet af disse i Forhold til alle Gang- liets Celler jugeres til 1/25. Ganglion cervicale medium sinistrum: Dette Ganglie har givet en ganske kolossal Reaktion. Som siden nærmere skal udvikles, bestaar Gangliet væsentlig af ret store Celler. Af disse Celler findes ca. 300 degenererede i hvert Snit. De degenererede Celler ligger i Reglen samlede i større Grupper i Gangliets øverste Ende. Kroma- tolysen er stærkt fremskreden. Hvad angaar Antallet af store kromatolytiske Celler i Gangliet, er, som tidligere omtalt, en Tælling, især naar Kromatolysen er saa ud- bredt som her, umulig at udføre blot med nogenlunde Nøjaglighed; men jeg vil jugere, at de store degenererede Celler udgør ca. !/s (snarere derover) af alle Gang- liets store Celler. Foruden de store Celler findes der i G. cervicale medium en Del smaa Celler af Størrelse og Type som Gangliecellerne i G. stellatum og andre sympatiske Gang- lier. Af disse Celler er et ret betydeligt Antal kromatolytiske. De smaa Celler er imidlertid til Stede i mindre Antal, end de store, hvorfor Degenerationen ikke imponerer saa stærkt i Snittet. Jeg jugerer Antallet af degenererede smaa Celler 54 til ca. 144 (maaske lidt under) af alle Gangliets smaa Celler. De ligger mere spredt i Gangliet, end de store, saa Formodning kunde opstaa om, at en Del var Kunst- produkter. Da imidlertid Farvningen teknisk set er lykkedes meget smukt baade for dette Ganglies og de øvrige paa samme Maade behandlede Gangliers Vedkom- mende, og Forskellen mellem de normale og de forandrede Elementer træder skarpt frem, kan en saadan Antagelse betragtes som udelukket. Forøvrigt er der jo heller ingen absolut Grund til, at functionelt sammenhørende Celler altid skal ligge klods op ad hinanden. Ganglion cervicale medium dextrum viser ingen Fænomener, der kan tydes som sekundær Degeneration af dets Celler. Ganglion stellatum sinistrum viser fuldstændig normale Forhold. Snittene er smukt farvede, og saa at sige alle Celler har skarpt tegnede Kromatinkorn og cen- tralstillet Kerne. Ganglion cervicale superius: viser ingen Kromatolyse. Hund XXXIV (ældre Dyr). Totalextirpation af højre Lunge. Æthernarcose, Overtryksrespiration. Operationsteknik som foran. Saaret helet primært. 3 Maaneder efter Operationen dræbt ved Forblødning. Til Undersøgelse udtages og fixeres i 20 pCt. Formol: Ganglia stellata og Gang- lia cervicalia media dextr. et sinistr. Medulla oblongata fra Calamus scriptorius til Striæ acustica fixeres i 4 pCt. Kaliumbichromat, for at behandles efter Marchi. Af Undersøgelsen fremgaar følgende Resultater: Ganglion cervicale medium dextrum: Hele øverste Pol (Tavle III øverste Billede), d.v.s. ca. ++ af Gangliet, bestaar af degenererede Celler. Disse findes ogsaa i stort Antal i hele øverste Halvdel af Gangliet, spredt mellem normale Celler. I nederste Halvdel findes derimod gennemgaaende faa degenererede Celler, dog helt nede i Spidsen igen en større Hob, hvor Degenerationen er stærkt fremtrædende. Antallet af de degenererede Celler kan anslaas til ca. ‘/: af alle Gangliets Celler. Degenerationsstadiet er et meget vidt fremskredet. Flere Steder er Cellerne totalt nekrotiske. Degenerationen har især ramt de store Celler, men ogsaa mange smaa er inddragne i Processen. Ganglion cervicale medium sinistrum: 1 øverste Pol findes en betydelig Hob degenererede store Celler (Tavle III nederste Billede). Spredt i Gangliet i smaa Hobe findes en Del store og smaa Celler, som viser Degeneration. I nederste Pol igen en større Hob. Det samlede Antal er vanskeligt at anslaa. Det er ikke bety- 55 deligt; men da Farvningen er lykkedes ganske fortræffeligt, og Forskellen mellem de normale og de forandrede Celler derfor træder grelt frem, tør jeg nok gaa ud fra, at det ikke drejer sig om Kunstprodukter. Medulla oblongata viser efter Behandling med Marchis Metode ingen Tegn til Fedtdegenerationer af Nervetraade. Ganglion stellatum sinistrum: Paa Snit farvede efter Nissl viser alle Celler godt farvede Kromatinkorn. Ingen Degenerationer. De anstillede Undersøgelser stemmer altsaa, som det ses, i Virkeligheden i Hovedsagen med de Oplysninger, de to første Forsøg Ia og Ib gav os om Lungens Forhold til de nævnte Ganglier. Resultaterne tager sig da saaledes ud: 1) Omtrent ‘/s af alle det sammesidede Ganglion nodosums Celler innerverer Lungen hos Hunden. Tallet stemmer meget smukt med det af IKEGAMI og YAGITA beregnede (1/s,3 og 1/7,5), og vi kan da paa Grundlag af deres og mine samstemmende Undersøgelser med saa stor Sikkerhed, som den Slags Forsøg overhovedet kan give, antage: »at der udspringer Lungenerver i det sammesidede Ganglion no- dosum og væsentlig fra Cellerne i Midten og nederste Ende af Gangliet.“ Da vi desuden fra fysiologiske Forsøg ved, at Vagus indeholder sensible Lungenerver, og histologiske Undersøgelser af G. nodosum har vist, at det i alt Fald hovedsagelig er bygget som et Spinalganglie med overvejende uni- og bipolare Celler, har vi ogsaa Ret til at antage: „at den sensible Lungevagus udspringer i Ganglion nodosum.‘ Om alle de Lungen tilhørende Celler i Gangliet er sensible eller ej, siger Forsøget naturligvis intet om. Afgørelsen heraf træffes kun gennem videre histologiske Undersøgelser. Dette Spørgsmaal kommer vi imidlertid tilbage til siden. Foreløbig maa det opsættes. 2).I Modsætning til IKEGAMI og YAGITA maa jeg hævde, at en Del af det modsatte Ganglion nodosums Celler ogsaa innerverer Lungen. Antallet er ikke stort (ca. 4/25), men da det er de store Celler, som ellers aldrig er forandrede i normale Ganglier, der her er kromatolytiske, maa jeg hævde Resultatet som reelt. Som siden skal ses, bekræftes min Anskuelse ogsaa ved yderligere Undersøgelser. Gaaende ud fra den samme Overvejelse angaaende de sensible Lungenerver som ovenfor, opstiller vi da som andet Hovedresultat: »Den sensible Vagusinnervation til Lungen er hos Hunden væsent- lig sammesidet, men for en ikke ringe Del krydset.” 3) Svarende til den store Celledefekt i Forsøg Ia og I b indeholder Ganglion cer- vicale medium paa samme Side et meget stort Antal Celler, der hører til Lun- gen. De repræsenteres for største Delen af store Celler, der hovedsagelig ligger 56 i øverste Halvdel af Gangliet (sml. Forsøg Ia og Ib). En stor Del smaa Celler (ca. '/4) innerverer ogsaa Lungen. De ligger i Modsætning til de store mere spredte i Gangliet. Men, som ovenfor omtalt, ændrer dette Forhold ikke noget i vor Anskuelse. Som 3die Hovedresultat fremgaar da: „Det sammesidede Ganglion cervicale medium hos Hunden danner et primert Centralpunkt for Lungenerver, og disse kom- mer væsentlig fra Celler i Gangliets øverste Trediedel.“ Om disse Cellers fysiologiske Function siger de omhandlede Forsøg naturlig- vis intet, end ikke om de er motoriske eller sensible. Paa Forhaand taler dog Sandsynligheden for, at det i alt Fald veesentlig er motoriske, sympatiske Celler, vi har at gore med. Sporgsmaalet vil blive drøftet senere. 4) Saavidt man har Ret at grunde en Antagelse paa et enkelt, om end tydeligt Forsøg, maa Ganglion cervicale medium paa venstre Side antages at indeholde Celler, der hører til Lungen paa højre Side. At dette Forhold ikke er opdaget i det første korivarige Forsøg hidrører sikkert fra, at de degenererede Celler er til Stede i ringe Antal og derfor let overses paa tidligere Stadier, medens de let opdages paa et saa sent Stadium, som i sidste Forsøg, fordi Forskellen mellem de normale og forandrede Celler her træder saa grelt frem, som over- hovedet muligt. At det drejer sig om Kunstprodukter, anser jeg for udelukket. De degenererede Celler ligge som omtalt i Grupper, og Reaktionen er meget udtalt — perifert stillet atrofisk Kerne og næsten totalt forsvundne Kromatin- korn —. De normale Celler viser derimod alle tydelige smukt farvede Nisslkorn. Under fuldt Hensyn til Forsogets enestaaende Art, tor vi derfor nok som 4de Hovedresultat opstille: „Den sympatiske Lungeinnervation over ganglion cervicale medium er hos Hunden hovedsagelig sammesidet, men til Dels krydset.” 5) Da Ganglion cervicale sup. og stellatum i ingen af de 4 Forsøg frembyder For- andringer, maa vi som bte Resultat antage, at disse Ganglier hos Hunden heller ikke har noget med Lungen at gøre. De fire citerede Forsøg stemmer jo altsaa i Hovedsagen overens. For den kryd- sede Innervations Vedkommende behøves dog yderligere Undersøgelser. Førend vi imidlertid overhovedet fastslaar de vundne Resultater, bør vi, som allerede tidligere omtalt, for Sikkerheds Skyld især for de positive Resultaters Vedkommende gøre det omvendte Forsøg: at extirpere de Cellegrupper, vi før fandt degene- rerede efter Lungeextirpation, og undersøge de til Lungen løbende Nerver for Marvskededegenerationer efter Marchis Metode. Disse Kontraforsøg lader sig imidlertid paa Hunden kun udføre for G. nodo- sums Vedkommende. G.cervicale medium kan ikke extirperes paa dette Dyr, uden at Vagusstammen læderes, hvorved Forsøget selvfølgelig bliver ubrugeligt. Til dette 57 Forsøg maa derfor vælges et Dyr, hvis Sympaticus skiller sig fra Vagus, førend Gangliet optræder. Saaledes er Forholdet hos Katten. Som det imidlertid vil erindres fra den tidligere anførte anatomiske Beskrivelse af Kattens Thoraxganglier, er Ganglion cervicale medium hos dette Dyr en ret in- konstant Størrelse, og, selv naar' det er til Stede, meget ringe udviklet. Det var derfor naturligt at tænke sig, at en Del af de Celler (eller undertiden alle), der degenererer, naar Lungen extirperes, hos Katten ligger i gangl. stellatum. Dette Spørgsmaal maatte jo imidlertid først besvares, inden Kontrolforsøgene kunde ud- føres, og da det tillige vilde være af stor Interesse at faa Forholdet hos de andre Ganglier undersøgt ogsaa paa dette Dyr, fordi det har været anvendt saameget af de fysiologiske Experimentatorer, har jeg først anstillet en Række Lungeextirpations- forsøg paa Katte, ganske analoge med de sidst beskrevne Forsøg paa Hunde; kun at der i en Del af disse Forsøg foruden de nævnte Ganglier er undersøgt Segmenter i Medulla spinalis og en Del Spinalganglier. Disse Undersøgelser vil vi da discutere først, inden vi omtaler de anstillede Kontrolforsøg. Materialet til Forsøgene omfatter 5 Dyr. Paa de to af disse er kun de to øverste Lapper paa venstre Side extirperede. Paa de øvrige 3 er der gjort Totalextirpation af venstre Lunge. Kat IX og X (voksne Dyr). Exstirpation af de to øverste Lapper af venstre Lunge. Æthernarcose, Overtryksrespiration. Teknik som sædvanlig (se foran). Saaret helet primært paa 7de Dag. 14 Dage efter Operationen dræbes Dyrene ved Forblødning. Til Undersøgelse udtages: Gangl. stellatum sinistr. et dextr. (Gangl. cerv. med. mangler totalt). Medulla spinalis fra 4de Cervicalsegment til 4de Thoracalsegment. Fixation i 96 °/o Alkohol, Indstobning i Celloidin. Undersøgelsen af det udtagne Materiale giver følgende Resultater: Ganglion stellatum sinistrum (Tavle IV nederste Billede) bestaar af to Kategorier af Celler. Den ene dannes af store Celler med ret smaakornet Protoplasma, den anden af smaa Celler med ret store Kromatinkorn. De store Celler ligger, som Fotografiet udviser, samlede i en stor Gruppe, der indtager den nederste Ende af Gangliet (til højre i Fotografiet). De er i dette Tilfælde, som Billedet viser, ret skarpt adskilte fra de smaa Celler (til venstre i Fotografiet), der indtager den øvrige Del af Gangliet. I den storcellede Gruppe findes nu en Mængde store kromatolytiske Celler. Tavle V øverste Billede viser et Fotografi fra Midterpartiet af denne Cellegruppe. Fotografiet er meget skarpt og smukt, og som det ses, adskiller de kromatolytiske Celler sig meget tydeligt fra de omgivende normale Ganglieceller. De frembyder D.K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX, 1. 8 58 alle det typiske fuldt udviklede Degenerationsstadium med randstillet, atrofisk Kerne og næsten totalt Svind af Protoplasmaets Kromatinkorn. Af saadanne degenererede Celler findes i den storcellede Del af Gangliet mellem 50 og 80 i hvert Snit. Som Middeltal af flere Tællinger kan Antallet af kromatolytiske Celler i Gangliet jugeres til ca. 4410 af alle Gangliets Celler. Da de to øverste Lapper udgøre omtrent Halv- delen af Lungen, kan vi uden at begaa store Fejl skønne, at omtrent *s eller maaske +/+ af Gangliets store Celler tilhører Lungen paa samme Side. I den smaacellede Del af Gangliet findes vel en Del kromatolytiske Celler, men meget faa. Da vi kun har extirperet ca. Halvdelen af Lungen, vil vi imidlertid vente med at udtale vor Dom om dette Fund, til vi har set, hvad de andre Forsøg vil give. Ganglion stellatum dextrum er bygget som Gangliet paa venstre Side (Tavle V, nederste Billede), men viser hverken i sin storcellede eller smaacellede Del nogen degenererede Celler. Som Fotografiet udviser, er Cellerne overalt farvede skarpt. Kun to eller tre Celler i hvert Snit kan vise en let Forstøvning i Protoplasmaet. Medulla spinalis: De udtagne Segmenter frembyder hverken paa højre eller venstre Side i nogen af Ventralhornenes Cellegrupper degenererede Celler. Cellerne er normale baade i Forhorn, Sidehorn og Phrenicusgebetet. Tavle VI viser et Snit fra iste Thoracalsegment og 4de Cervicalsegment paa venstre Side. Billedet er taget fra Processus lateralis, hvor man jo snarest maatte vente at finde degenere- rede Celler, dersom de overhovedet skulde findes. Som det ses, er i begge Seg- menter de paagældende Celler skarpt farvede og af normalt Udseende. Kat XIII og XVII (unge Dyr). Totalexstirpation af venstre Lunge. Æthernarcose, Overtryksrespiration. Teknik, se foran. Dog skal det bemærkes, at nederste Lungelap hos Katten er adhzrent til Mediastinum posterius ved et tyndt, men ret sterkt Kres. Dette maa sprenges, inden man kan faa Lappen ud af Thorax. Herved nodvendiggores en Del flere Manipulationer i Pleurahulen, hvorfor Asep- tikken maa overholdes meget strængt. Ger man dette, lykkes det imidlertid ogsaa altid at undgaa Infektion. Saarene helede primært i Løbet af 6—8 Dage. ; 15 Dage efter Operationen dræbtes begge Dyrene ved Forbledning. Til Undersøgelse udtoges for begge Dyrs Vedkommende: G. nodosum og cervicale sup. dextr. et sinistr.; G. stellatum dextr. et sinistr. For XIIFs Vedkommende udtoges tillige det her tilstedeværende, men meget lille G. cervicale med. (Hos XVII manglede det). Af Kat XIII udtoges endvidere 7de og 8de Cervicalspinalganglie og 1ste og 2det Thoracalspinalganglie. Af XVII: I, II og III Thoracalspinalganglie. Fixation og videre Behandling foretoges som sædvanlig. 59 Undersøgelsen af de vundne Præparater giver følgende Resultat: Ganglion nodosum sinistrum viser paa Længdesnit en Mængde store kromatoly- tiske Celler. Kromatolysen er ret stærkt fremskreden, og Cellerne indtager en Zone, der strækker sig paa langs gennem Midten af Gangliet fra den ene Ende til den anden. De er omtrent ligeligt fordelte i Zonen, maaske noget talrigere i neder- ste Ende af Gangliet. Antallet af degenererede Celler jugeres af flere Tællinger til ca. ‘/9 af alle Gangliets Celler. Ganglion nodosum dextrum: Lige i Midten af Gangliet ses en Del kromatolyti- ske Celler af den mindre Kategori. Spredt i Gangliet findes desuden en Del store degenererede Celler. Alle Gangliets ovrige Celler er derimod normale med tydelig Kromatinfarvning. Ganglion cervicale medium sinistrum (XIII) er meget lille; indeholder foruden en Del smaa Celler faa temmelig store Celler af samme Type som de store Celler i Ganglion stellatum. Der findes en ret udbredt Degeneration i Gangliet, især blandt de store Celler. Antallet af degenererede Celler er omtrent 1/15 af alle Gangliets Celler. Ganglion stellatum sinistrum: Ligesom hos Dyr IX bestaar dette Ganglie ogsaa hos disse to Dyr af 2 Kategorier af Celler, der ved Udseende og Størrelse tydeligt adskiller sig fra hinanden. Medens imidlertid hos Dyr IX de store Celler laa som en ret skarpt afgrænset Gruppe for sig i nederste Ende af Gangliet, er den ,stor- cellede* og ,smaacellede* Del af Gangliet hos disse to Dyr ikke saa vel adskilte. Den nederste spidse Ende af Ganglierne optages af næsten udelukkende store Celler. Disse strækker sig tillige et Stykke ned langs Truncus sympaticus. Opadtil stræk- ker det storcellede Gebet sig i en skraa Linie over mod den mediale Side af Gang- liet og fortsættes især hos XVII som en Bræmme et Stykke langs den mediale Side til omtrent helt op mod Gangliets øverste Ende. Grænsen mod den smaacellede Del af Gangliet dannes af et blandet Gebet, hvor der findes baade store og smaa Celler mellem hverandre. ' Af Reactionen i dette Ganglie giver nu Præparaterne følgende Billede. I Gang- liet fra XIII findes en meget udbredt Degeneration i hele den nederste Trediedel. De store Celler frembyder et endnu mere fremskredent Degenerationsstadium, end Cellerne i Ganglion cervicale medium hos Hund XXVI. De talrigste degenererede Celler findes i øverste Del af den storcellede Region. I et Parti midt i denne Re- gion er Cellerne totalt destruerede, og Stedet opfyldt med Detritusmasser. I det tilstødende Parti af den smaacellede Region findes ret talrige kromatolytiske smaa Celler. De degenererede Celler er til Stede i stort Antal, men Kromatolysen er ikke saa fremskreden, som blandt de store Celler. At foretage Tællinger er paa Grund af den fremskredne Degeneration i dette Tilfælde ganske umuligt. For XVII’s Vedkommende er Forholdene omtrent de samme. Kromatolysen af de enkelte Celler er ikke saa fremskreden, og de degenererede store Celler er her samlede langs Gangliets mediale Side i mindre Grupper med Mellemrum af normale Celler og ikke som i XIII væsentlig i nederste Ende af Gangliet. Ogsaa 3° 60 de degenererede Celler af den mindre Kategori ligger hos dette Dyr mere diffust i Gangliet end hos XIII. Tavle VII stammer fra dette Ganglie og illustrerer Forholdene bedre end Ord. Billedet giver en Forestilling om Kromatolysens Udbredning, der navnlig imponerer ved Sammenligning med Billedet fra højre Ganglie paa Tavle VIII. Ganglion stellatum dextrum er bygget paa samme Maade som venstre. Hos ingen af de to Forsøgsdyr er der nogen Reaction i Gangliet. Cellerne er meget smukt farvede og viser overalt tydelige Kromatinkorn og centralt stillet Kerne. Tavle VIII er taget fra dette Ganglie hos Dyr XVII og illustrerer et normalt G. stellatum. Ganglion cervicale superius viser baade paa venstre og højre Side normale Forhold. Spinalganglier: 7de og 8de Cervical- og 1ste Thoracalspinalganglie viser ganske enkelte kromatolytiske Celler. Fundet er ens paa begge Sider, og Kromatolysen er ikke stærk. Den maa derfor betragtes som et Kunstprodukt. 2det Thoracalspinalganglie paa venstre Side viser hos begge Dyr en ret udbredt Degeneration. Den indtager især smaa Celler og Celler af Middelstorrelse. Kun enkelte større Celler er kromatolytiske. Antallet af degenererede Celler anslaas til 4/15 af alle Gangliets Celler. 2det Thoracalspinalganglie paa højre Side viser ogsaa en Del kromato- lytiske Celler, smaa og middelstore. Efter flere Tællinger faas ret konstant For- holdet 1/32. 3die Thoracalspinalganglie paa venstre Side viser en Mengde kromato- lytiske Celler af samme Type som i de nævnte Ganglier. Antallet er jugeret til omtrent ‘12 af Gangliets Celler. 3die Thoracalspinalganglie paa højre Side viser ikke faa kromatolytiske Celler. Forholdet er omtrent 1/25, altsaa ca. halvt saamange degenererede Celler som i Gangliet paa venstre Side. Cellerne tilhører samme Type som i de tidligere omtalte Ganglier. i Kat XIV (ældre Dyr). Totalexstirpation af venstre Lunge. Æthernarcose; Overtryksrespiration. Teknik, se foran. Saaret helet primært. 15 Dage efter Operationen dræbt ved Forblødning. Til Undersøgelse udtoges: Gangl. nodosum sinist. et dextr.; Gangl. stellatum sin. et dextr.; Gangl. cervicale med., sinistr. Fixation og Behandling som sædvanlig.. Undersøgelsen giver følgende Resultat: Ganglion cervicale medium, der findes veludviklet paa venstre Side, men mangler paa højre, indeholder ret talrige store Celler og en Del flere mindre. 61 Der er talrige kromatolytiske Celler i Gangliet, men Processen er i de enkelte Celler ikke særligt stærkt fremskreden. Antallet af degenererede Celler er mellem ly og ‘10 af alle Gangliets Celler. Heraf kommer ca. Halvdelen paa de store Celler. Resten udgøres af Celler af den mindre Type. Ganglion stellatum sinistrum: Dette Ganglie synes bygget paa samme Maade som hos XIII. Ved et Uheld er nederste Spids gaaet tabt, saa Forholdene i denne Del af Gangliet kendes ikke i dette Tilfælde. Imidlertid er hele den øverste Halv- del af den storcellede Region tilbage, og her findes som sædvanlig store kromato- lytiske Celler. De smaa Celler forholder sig som i XIII’s og XVII’s Ganglier. Naar man imidlertid sammenligner dette Ganglie med de tilsvarende Ganglier hos XIII og XVII, viser det sig, at, medens Ganglion stellatum hos Dyr XVII, der totalt mangler Ganglion cervicale medium, er meget stort og indeholder særlig mange store Celler, der strækker sig helt op i den øverste Ende af Gangliet, er der hos XIII og især hos XIV, hvor Gangl. cervicale medium er udviklet (hos XIV endog ret stærkt), færre store Celler i G. stellatum, som ogsaa makroscopisk synes mindre hos begge disse Dyr. Det er derfor det naturligste at antage, at en Del af Cellerne i Ganglion stellatum i XIII og XIV er rykket op langs Sympaticus efter at have skilt sig fra G. stellatum, for i Nærheden af Sammenlodningsstedet mellem Vagus og Sympaticus at danne et Ganglion cervicale medium, der saa ligesom hos Hunden frembyder degenererede Celler efter en Lungeexstirpation. Ganglion stellatum dextrum viser samme Bygning som de tidligere Ganglier. Ingen Reaction. Ganglion nodosum sinistrum et dextrum indeholder som i de to foregaaende Forsøg kromatolytiske Celler. Degenerationen behøver ikke nærmere at beskrives, da den for begge Gangliers Vedkommende aldeles ligner Forholdene hos XIII og XVII; kun er Reactionen i dette Tilfeelde ikke saa vidt fremskreden som i de til- svarende Ganglier fra Dyr XIII og XVII. Kap. III. Opgørelse af Resultater. Som det fremgaar af de anførte Forsøg, er Forholdene hos Katten, som man kunde vente, hovedsagelig de samme som hos Hunden: 1) Ganglion nodosum indeholder Celler, der tilhører Lungen. Disse ligger væsent- lig paa samme Side, men en Del findes paa modsatte Side. Dog er Antallet her mindre, end hos Hunden. ,Lungecellerne“ ligger som et Bælte gennem Midten af Gangliet og ikke som hos Hunden hovedsagelig i dettes nederste Ende. Deres Antal er ca. Yo af alle Gangliets Celler. Paa Grundlag af den samme Betragtning, som vi anlagde under vor Vurde- ring af Fundet i G. nodosum hos Forsogsdyr XXVI, antager vi da: 3) 1 62 „at den sensible Lungevagus ogsaa hos Katten udspringer i G. nodosum, og at Traadene væsentlig kommer fra Gangliet paa samme Side, men for en Del ogsaa fra det modsatte Ganglie.“ Om alle Lungecellerne i Gangliet er sensible eller ej, kan derimod ligesaa lidt som for XXVI’s Vedkommende afgøres paa Grundlag af disse Forsøg. Ganglion stellatum er et ret stort Ganglie, der i Reglen svarer baade til G. stel- latum og G. cervicale medium hos Hunden. I visse Tilfælde udskiller en Del af Cellerne sig fra den samlede Gangliemasse og lejres et Stykke oppe paa Hals- sympaticus som et Ganglion cervicale medium’). Begge Ganglier beståar af store og smaa Celler, der i Stellatum i Reglen lig- ger i ret adskilte Regioner, i G. cervicale medium (om et saadant existerer) derimod mere blandet mellem hverandre. Ganglion stellatum paa samme Side fører talrige Celler, der innerverer Lun- gen. De fleste af disse repræsenteres af de store Celler i Gangliet. En ret anselig Del udgøres dog af smaa Celler. Naar Gangl. cerv. medium findes, hører mellem 1/10 og 4/15 af dets Celler til Lungen paa samme Side. Findes ingen selvstændigt udviklet G. cervicale me- dium, repræsenteres dets Lungeceller af Celler i nederste Ende eller langs Medialsiden af Gangl. stellatum. — Hos Katten danner altsaa Ganglion stellalum og Ganglion cervicale medium primære Centralpunkter for Nerver til Lungen paa samme Side. Ligesom hos Hunden antager vi det for det sandsynligste, at i alt Fald en veesentlig Del af disse Celler er motoriske. Om de to Ganglier ogsaa sender Nerver til Lungen paa den modsatte Side, vides ikke. Forsøgene taler derimod, da højre Ganglie i alle Tilfælde er nor- malt. At en ringe krydset Innervation kan være til Stede uden at give sig tydeligt tilkende paa Degenerationspreparaterne, tor jeg ikke benægte. Men den er i alt Fald sikkert ringe. — At Innervationen derimod kunde vere krydset i en anden Forstand, de to Lunger knyttet sammen paa en anden Maade, det er muligt, men maa afgøres gennem direkte histologiske Undersøgelser af de paagældende Ganglier. Hvad Undersggelsen af Spinalganglierne angaar, kan man paa Grundlag af det foreliggende Materiale, selv om Undersøgelserne er foretaget meget om- hyggeligt, ikke med Rette drage bestemte Slutninger. Dertil er Forsøgene for faa, Kontrollen for ringe. Med stor Sandsynlighed kan man dog udtale følgende: En meget smuk Illustration til dette Forhold fandtes i det senere omtalte Forsøg XV. Her var Sympaticus over G. stellatum lige fra det Sted, hvor den skiller sig fra Vagus, helt ned til Gang- liet overalt gennemvævet med Ganglieceller, der laa i direkte Fortsættelse af Cellerne i G. stella- tums øverste Pol. Her havde Cellerne altsaa skilt sig ud fra Gangliet, men havde ikke faaet samlet sig til et velafgrænset G. cervicale medium, hvorfor de laa tæt udsaaede langs nederste Del af Halssympaticus. 63 I 7de og 8de Cervical- og 1ste Thoracalspinalganglie findes ingen Celler, der tilhører Lungen, hverken paa samme eller modsat Side, og med nogen Sandsynlighed kan antages at: 2det og 3die Thoracalspinalganglie sender sensible Traade til Lungen. Innervationen er hovedsagelig sammesidet, men muligvis ogsaa for en Del krydset. 4) Undersøgelsen af Medulla spinalis bekræfter Resultaterne fra Hundeforsogene. Heller ikke hos Katten findes Lungenerver, der har deres direkte Udspring i Medulla spinalis. Vi er da nu klar over de undersøgte Cellegruppers Forhold hos Katten, saa- vidt det lader sig gøre paa Grundlag af de citerede Forsøg. Vi kan derfor nu gaa over til at betragte Kontrolforsøgene og se, om de giver Resultater, der stem- mer med de alt vundne. Anden Hovedafdeling: Marvskededegenerationer (Marchi). Præcision af Fordringer til Kontrolforsøgene. Kontrolforsøgene drejer sig udelukkende om Cellegrupper paa samme Side, altsaa in casu paa venstre Side. For de tilsvarende Cellegrupper paa modsat Side har jeg paa Grund af manglende Tid og Materiale endnu ikke faaet udført Kon- trolforsøg. Dette maa selvfølgelig gøres og vil ogsaa blive gjort under en senere Genoptagelse og Fortsættelse af disse Undersøgelser. Det samme vil blive Tilfældet for Spinalgangliernes Vedkommende, for hvilke jeg heller ikke endnu har faaet Lejlighed til at udføre de navnlig her saa nødvendige Kontrolforsøg. De nu følgende Undersøgelser drejer sig derfor udelukkende om de to store Ganglier paa samme Side, Ganglion stellatum og Gangl. nodosum; desuden om Medulla oblongata; og endelig er et af Kontraforsøgene benyttede til ved Hjælp af Nissl-Metoden at føre Ledningen over G. stellatum endnu et Skridt videre. Tillige er i næsten alle de Forsøg, der angaar G. nodosum, Nervus vago-sympa- ticus undersøgt omhyggeligt med en Tanke for Øje, som vi imidlertid maa vente med at fremstille til siden for ikke at antecipere Udviklingen. Om Præparations- og Farveteknikken, som er anvendt til disse Forsøg, behøver jeg kun at sige, at jeg har anvendt den velbekendte Marchi-Metode til Sværtning af degenererede Marvskeder med Osmiumoversyre efter Fixation og Henstand i længere Tid (mindst 8 Dage) i Millers Vædske eller 4 °/o Kaliumbichromat. De undersøgte Nerver og Ganglier er indstøbt hurtigt i Celloidin uden Behandling med Æther-Alkohol. Indstøbning var nødvendig, da det ellers ikke var muligt at skære de tynde Nerver. Af samme Nerve skæres baade Længde og Tværsnit, gennemgaaende af en Tykkelse paa 20—30 w. Snittene indlejres i neutral Kanadabalsam paa sædvanlig Maade. Vi gaar nu over til at betragte vore Undersøgelser med denne Metode. Førend vi citerer Forsøgene, vil det dog være naturligst at klargøre os, hvad vi maa vente at finde efter Exstirpationen af de omtalte Cellegrupper, dersom de Resultater, vi er komne til gennem de alt beskrevne Forsøg, er rigtige: Vi maa da vente følgende: {) Exstirpation af Ganglion stellatum maa, hvis dets Celler sender Axe- cylindre til Lungen paa samme Side, frembringe Degenerationer i Nerverne, der gaar ind i denne Lunge. Denne Degeneration kan imidlertid kun paavises ved Marchi-Metoden, for saa vidt Axecylindrene fra Gangliet er forsynede med Marvskeder. Saavidt man ved, er nu største Delen af Gangliets efferente Traade, som de fleste efferente sympatiske Traade marvløse Axecylindre (Remakske Traade). En Del plejer imidlertid for de fleste sympatiske Gangliers Vedkom- mende at være marvholdige. Vi maa da vente som det sandsynligste, at vi finder en ringe Marvskededegeneration i Lungegrenene efter Exstirpation af dette Ganglie. Da den allerstørste Del af de fra Gangliet kommende Nerver paa deres Vej ned gennem Brysthulen gaar over i Vagusstammen, (se Figur 4 og 6), har jeg hovedsagelig undersøgt de fra Vagus ind i Lungen gaaende Nerver. 2) Exstirpation af G. nodosum skal give Marvskededegenerationer i Vagus’s Lungenerver. Efter samme Operation skal Vagus degenerere totalt over G. stellatum, medens Nerven under dette Ganglie skal indeholde normale Nervetraade (Axecylindre fra Gangliet til Vagus). Efter samme Operation maa Vagus's Lungegrene kun degenerere partielt. 3) Dersom man skiller Medulla oblongata fra Vagus uden at lædere G. no- dosum, maa der ikke komme Marvskededegenerationer i Vagus’s Lunge- grene (da Medulla oblongata ikke viser Celledefekter efter Exstirpation af ven- stre Lunge paa nyfødte Dyr). Kap. I. Ganglion stellatum. Kat XV og XX (unge Dyr). Resektion af Ganglion stellatum sinistrum. Æthernarcose. Operationsteknik: Der lægges et Snit langs Basis scapulæ. Muskulaturen, der binder Scapula til Truncus gennemskæres. Scapula skydes nu frem over Siden af Thorax, saaledes at øverste Intercostalrum ligger frit i Operationsfeltet. Derpaa gøres subperiostal Resektion af bagerste Del af første Costa. Man arbejder sig nu stumpt i Dybden, skydende Pleurakuplen foran sig, idet man stadig passer paa ikke at lædere iste Intercostalnerve. Gangliet findes lige caudalt for Plexus brachialis og strækker sig med sin Spids et Stykke ind under Costa II. Man trækker Gangliet frem paa en Hage, og alle dets Grene uddisseceres omhyggeligt. Man overklipper først Dorsalsympati- cus. Derpaa exstirperes Gangliet, idet man overklipper dets enkelte Grene hver for sig, stadig passende ikke at lædere andre Nerver. Saaret lukkes nu, idet Muskulaturen sutureres i 3 Etager med Silke, hvorpaa Hudsaaret forenes med Metaltraad og dækkes paa sædvanlig Maade med Collodium og Vat. Saaret helede primært uden Reaktion. Efter henholdsvis 20 og 17 Dages Forløb dræbtes Dyrene ved Forblødning. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 9 66 Til Undersøgelse udtoges: For begge Dyrs Vedkommende: Lungegrenene til de to øverste Lapper. (Disse Nerver løber nemlig i Reglen som en temmelig tyk Stamme fra Vagus langs Lungeroden, for først, naar de træder ind i selve Lungen, at dele sig i flere mindre Grene). Præpareres efter Marchimetoden. For XV’s Vedkommende: Rygmarven fra 6te Cervicalsegment til 3die Thoracalsegment. Disse Segmenter behandles som tidligere omtalt efter Nisslmetoden. De farves med Methylenblaatsæbe uden Kontrafarvning. Som Resultater af Forsøgene fremgaar da følgende: Lungegrenene viser paa Længdesnit for største Delen gule, usværtede, til- syneladende normale Nervetraade. Mellem disse ligger der Rader af sorte Korn, der ved nøjere Undersøgelse ligger indenfor de endnu, skønt svagt, fremtrædende Konturer af marvholdige Axecylindre. Kornrækkerne ligger hos XX især samlede i den ene Side af den paagældende Lungegren. I Nerven fra XV ligger Korn- rækkerne mere diffust spredt mellem de usværtede Nervetraade. De er ikke til Stede i saa stort Antal som hos XX. Imidlertid har Dyret rimeligvis gaaet noget for længe. Flere Steder viser Præparaterne nemlig Billeder, der maa tydes som Totalresorption af de degenererede Nervetraades Marvskeder. Var det bleven dræbt paa et tidligere Tidspunkt, vilde det derfor sandsynligvis have vist et ligesaa tydeligt Billede som XX, hvor der ikke kan være Tvivl om, at vi har med degene- rerede Marvskeder at gøre. Muligvis kan der ogsaa være individuelle Forskelle i Fordelingen af marvholdige og marvløse sympatiske Traade i Lungenerverne. Rygmarven (XV) viser for Halssegmenternes Vedkommende ingen For- andringer i sine Celler. I de tre Thoracalsegmenter er i Processus lateralis paa venstre Side en Del af de store Celler kromatolytiske. Antallet af saadanne Celler er ikke stort. Men da de findes i alle Snit gennem alle tre Segmenter, maa man anse Degenera- tionen for hidrørende fra Ganglieexstirpationen. De smaa Celler i Processus late- ralis viser som ventet ingen Forandringer, hvilket dog som bekendt intet siger om deres Forhold til Gangliet. Paa højre Side fandtes hist og her i nogle af Snittene en enkelt større Celle med nogen perifer Forstøvning i Protoplasmaet, ellers intet abnormt. Forhornsceller normale paa begge Sider. De Resultater, der kan udledes af disse Fund, tager sig saaledes ud: 1) Da Lungegrenene viser Marvskededegenerationer efter Resektion af Ganglion stellatum og alisaa opfylder den første af vore Fordringer, maa vi ved denne Operation have overskaaret marvholdige Axecylindre. der gaar fra Gangliet til Lungen. Man vilde nu maaske sige, at de degenererede Traade kun gaar tværs gen- nem Gangliet og intetsomhelst har med dets Celler at gøre. Dette kan de 67 citerede Forsøg selvfølgelig ikke modbevise. Imidlertid synes jeg ikke, at Sand- synligheden for noget saadant er stor. Fra Rygmarven kan disse Traade nemlig ikke komme, da vi ved, at denne ikke sender direkte Nerver til Lun- gen. Der kunde da være Tale om aberrerende sensible Vagustraade, der skulde skille sig fra Vagus, løbe gennem Gangliet for længere nede at forenes med Vagus igen. Dette er imidlertid meget vanskeligt at tænke sig, da jeg, som det senere skal ses, aldrig nogen Sinde ved Overskæring af Vagus paa Halsen eller Resektion af G. nodosum har fundet Marvskededegenerationer inde i Gang- lion stellatum, skjønt jeg af andre Grunde har søgt efter dem med stor Energi. En anden Sag er derimod, at Marvskededegenerationerne kunde hidrøre fra sensible Traade fra II og III Spinalganglie i Dorsalregionen. Dersom disse Ganglier nemlig virkelig innerverer Lungen, hvad jeg jo som sagt ikke tor fastslaa endnu, er det vanskeligt at tænke sig, hvorledes de paagældende sensible Nerver skulde komme til Lungerne uden at passere G. stellatum paa Vejen. Dersom de gor dette, bliver de selvfolgelig overskaarne ved Exstirpationen af Gangliet. Dette Spørgsmaal maa vi imidlertid lade staa hen, til fornyede Undersøgelser har klargjort de omtalte Spinalgangliers Forhold til Lungen. Den Opfattelse, at G. stellatum sender Nerver til Lungen, stottes imidlertid ogsaa af et andet, hidtil ikke omtalt Fund. Ved flere Dissektioner af Kattens Lungenerver, udforte dels af mig selv, dels af Assistenter, har det vist sig, at der ganske konstant gaar en Nerve fra Ansa Vieussenii ind i øverste Lungelap. Denne Nerve lader sig folge helt ind i Ganglion stellatum og be- staar næsten udelukkende af marvlose Traade. Disse kan ikke komme andre Steder fra end fra Ganglion stellatums Celler. Enhver anden Antagelse modsiges ikke blot af alle mine Forsøg, men af alt, hvad vi indtil Dato ved om Sympaticus’s histologiske Bygning. Dette Fund maa derfor betragtes som en væsentlig Støtte for Rigtigheden af de Resultater, vi vandt ved Undersøgelsen af G. stellatum efter Lungeextirpation. I Processus lateralis i øverste Thoracalmarv findes, som det var at vente, en Del store Celler, der degenererer, naar Ganglion stellatum extirperes. En Del af disse hører vel i alt Fald til dette Ganglie. En Del giver derimod Udspring til Nervetraade, der forlober i Halssympaticus. Bestemte Udsprings- kerner for Nerverne fra Rygmarven til Ganglion stellatum er ikke fundet ved dette Forsøg. Vi er derfor i den Henseende ikke videre end for; vi ved kun, at de precellulere Traade, der forløber i Hals- og øverste Dorsalsympaticus, kommer fra Celler i Processus lateralis i de øverste Thoracalsegmenter, hvoraf jo forøvrigt med Rette kan sluttes, at sympatiske precellulere Traade til Lungecellerne i Gangl. stellatum kommer fra Processus lateralis i nogle af de omtalte Thoracalsegmenter. Dette Sporgsmaal kommer vi igen tilbage til siden og vil da have bedre Grundlag for at danne os et Standpunkt. Vi gaar nu over til Kontrolforsogene over Ganglion nodosum. Kap. II. Ganglion nodosum. Kat XIX (ungt Dyr). Overskering af Vagus under Ganglion nodosum. Æthernarcose. Operationsteknik: Der lægges et Snit fra Underkæbevinklen svingende op langs bager- ste Rand af Processus mastoideus. Den derved dannede Hudlap klappes opad. Nederste Del af Parotis skydes opad. Glandula submaxillaris trækkes frem efter at dens Bagflade er løsnet fra Omgivelserne. Man gaar nu ind lige bag Glandula thyreoidea, blotter Processus mastoi- deus og soger Ganglion nodosum lige ud for Midten af denne. Gangliet præpareres frit og skilles ved sin nederste Ende fra Sympaticus, hvilket gaar ret let. Derpaa overklippes Vagus under Gangliet, og der exstirperes ca. 14/2 em af Nerven. Der sutureres i 3 Etager. Forbinding som sædvanlig. Paa 10de Dag fjærnedes Suturerne i Huden. Der var da let Suppuration i en Del af Hudsaaret. Men Muskelsuturen var intakt. Saaret rensedes og helede hurtigt. 20 Dage efter Operationen dræbtes Dyret ved Forblodning. Til Undersøgelse behandledes efter Marchi: 1) Vagus Lungegrene; 2) et Stykke af Vago-sympaticus fra Halsen; 3) et Stykke af Vagus under G. stellatum; 4) Sympaticus under Delingsstedet for Vago-sympati- cus; 5) Medulla oblongata fra Calamus scriptorius til Striæ acusticæ. Undersøgelsen viser: 1) Lungegrenene paa venstre Side er paa Længdesnit gennemløbet med Strøg af sorte i Rader liggende Korn. De ligger i Reglen samlede i Bælter i Mid- ten eller oftest langs Randen af de enkelte Nerver. Enkelte af de fineste Grene synes at være hjemfaldne totalt til Degenerationen, idet de overalt er opfyldt med smaa sorte Korn, og deres Structur næsten helt udvidsket. 2) Det udtagne Stykke af Vago-sympaticus viser Sympaticus uskadt. Vagus selv dannes af en næsten structurløs Streng (Længdesnit), der over- alt er opfyldt af sorte Korn, som undertiden flyder sammen til større Kugler. 3) Vagus under Ganglion stellatum (lige over Plexus pulmonalis) er for største Delen hjemfalden til Degenerationen. Men Længdesnit gennem Nerven viser, at den indeholder Bundter af tilsyneladende ganske normale Nerve- traade (gult farvede, uden Marchikorn). Om disse alle er marvløse eller ej, er svært at se paa saadanne Præparater. Dog synes de fleste af dem at være ganske tynde Nervetraade uden Marvskede. 4) Sympaticus under Delingsstedet viser spredt en Del fine sorte Korn; men intet der kan tydes som Marvskededegenerationer. Medulla oblongata viser ingen abnorme Forhold. Hverken i Tractus solitarius eller i de indtrædende Vagusrødder findes Marvskededegenerationer. © 69 Kat XXVII (ungt Dyr). Overskering af Vago-sympaticus under Ganglion nodosum. Æthernarcose. Operationsteknik som sædvanlig. Baade Vagus og Sympaticus er her overskaaren et Stykke længere nede paa Halsen. Saaret helet primært. 14 Dage efter Operationen dræbes Dyret ved Forblødning. Til Marchifarvning præpareres: 1) V. Vago-sympaticus (et Stykke fra Hals- forløbet); 2) V. sympaticus under Delingsstedet; tilligemed dette Stykke præpareres G. stellatum; 3) V. Lungegrene; 4) H. Vago-sympaticus (til Kontrol). Undersøgelse: 1) Paa Tværsnit af Vago-sympaticus viser Vagus sig spaltet i et større og et mindre Bundt. Begge er baade paa Tværsnit og Længdesnit overalt op- fyldt af Marchikorn. Der ses ingen normale Nervetraade i nogen af de to Bundter. Sympaticus er derimod fuldstændig normal. Indeholder ingen Marchikorn. 2) Sympaticus under Delingsstedet er spaltet i to Nerver, der begge ender i G. stellatum. Ingen af disse viser degenererede Marvskeder, hverken paa Tværsnit eller Længdesnit. 3) Hovedgrenen til de øverste Lungelapper viser baade paa Tver- og Længdesnit en udbredt Marvskededegeneration. Tavle IX øverste Fotografi giver et Billede af dette Forhold. Som det ses, indtager Degenerationen væsent- lig et bredt Bælte langs den ene Rand af Nerven. Desuden findes (se Foto- grafiet) ogsaa spredte Marvskededegenerationer i Midten af Nerven. De dege- nererede Partier kan tilsammen anslaas til lidt under Halvdelen af Nerven. Denne deler sig, før den træder ind i Lungen i to Grene. Af disse er den ene totalt degenereret, den anden i mindre Grad. 4) Højre Vago-sympaticus viser intet, der kan tydes som Marvskededegenerationer, heller ikke efter Behandling af de osmerede Snit med Garvesyre. Samler vi nu de Resultater, vi har vundet gennem de to sidste Forsøg XIX og XXVII, ses det jo let, at disse Forsøg i Virkeligheden meget smukt opfylder baade lste, 2den og 3die Del af Fordring 2. Resultaterne svarer nøjagtigt til dem, vi for- langte at finde. ,,Naar Ganglion nodosum exstirperes fremkommer der Marvskede- degenerationer i Vagus's Lungegrene“. Inden vi imidlertid definitivt siutter, at de degenererede Lungenerver udspringer i G. nodosum, maa vi naturligvis tilfreds- stille den 3die Fordring og føre Kontrolbeviset for Rigtigheden af vor Opfattelse af Medulla oblongatas Forhold til Lungen. Endvidere har vi fundet: Naar Ganglion nodosum exstirperes, degenererer Vagus 70 totalt over G. stellatum, men kun partielt under dette Ganglie. Ogsaa Lunge- grenene degenererer kun partielt. Dette betyder, at Vagus under G. stellatum modtager Nervetraade af fremmed Oprindelse, og at en stor Del af disse forløber i Vagus's Lungenerver. Da i alt Fald en stor Del af dem er marvløse, kan de kun delvis hidrøre fra de omtalte Spinalganglier, og Opfyldelsen af Fordring II b og c afgiver derfor et værdifuldt Bidrag til Bevismaterialet for Rigtigheden af vor Anskuelse om Ganglion stellatums Forhold til Lungen, idet vi har Ret til at slutte „at i alt Fald en stor Del af de Nervetraade i Lungenerverne, der holder sig normale trøds den totale Degeneration af Vagusstammen over Ganglion stellatum, har deres Udspring fra Celler i dette Ganglie=. am Vi gaar nu over til at beskæftige os med den 3die af vore Fordringer og under- søge, hvorledes Lungenerverne forholder sig, naar Medulla oblongata skilles fra Vagus uden Lesion af Ganglion nodosum. Kap. III. Medulla oblongata. Kat XVIII og XXIX. Overskering af Vago-sympaticus over Ganglion nodosum. Æthernarcose. Operationsteknik som i XIX. Kun overskæres Vagus her over G. nodosum i Stedet for neden- under dette Ganglie. Dette nedvendigger en større Blottelse af Processus mastoideus, da Ganglieis øverste Ende Jigger helt oppe under denne Proces. Ellers er Operationen som foran beskrevet. Saaret helet primært. Henholdsvis 20 og 14 Dage efter Operationen dræbes Dyrene ved Forblødning. Til Undersøgelse med Marchimetoden præpareres: 1) V. Vago-sympaticus (fra Hals- forløbet); 2) V. Lungegrene; 3) V. Sympaticus under Delingsstedet af Vago-sym- paticus; 4) Medulla oblongata fra Calamus scriptorius til Striæ acusticæ. Efter Nissl behandles for XXIX’s Vedkommende G. nodosum sinistrum. | De to Forsøg giver følgende Resultater: 1) Vagus paa Halsen er gennemlebet af Strøg af degenererede Marvskeder. De ligger i Bælter, der afveksler med normale uskadte Nervetraade. Sympati- cus er normal, uden Marchikorn. 2) Lungegrenene er ganske normale. Tavle IX, nederste Billede, viser en Lungegren fra XVIII. Som paa Fotografiet er Lungenerverne overalt fri for sværtede Korn. 3) Sympaticus under Delingsstedet, viser for XVIII’s Vedkommende saa godt som overalt normale Forhold. Den indeholder spredt faa sværtede Korn, som 71 imidlertid for største Delen maa anses for Kunstprodukter. Enkelte Steder ligger de dog i Rader og repræsenterer maaske enkelte degenererede Marvskeder. For XXIX’s Vedkommende er Forholdet følgende: Sympaticus fører et Stykke under Delingsstedet et ret udviklet G. cervicale medium. Ovenover dette Ganglie findes en typisk Marvskededegeneration, der indtager ca. !/s af Nerven. Den holder imidlertid op et Stykke over Ganglion cervicale medium. Lige cau- dalt for nederste Pol af dette Ganglie findes atter et nyt degenereret Parti. Men dette hører straks op igen, og skønt Nerven er skaaren i talrige Længde- snit, er det ikke muligt paa nogen af disse at følge degenererede Marvskeder ned til Ganglion stellatum. De hører op et langt Stykke over dette, og i Gang- liet selv ses der heller ikke nogensomhelst Antydning til en Marvskededege- neration. 4) Medulla oblongata: Paa Tveersnit ses, især i det midterste Segment af den forlængede Marv, Rækker af Marchikorn, der følger langs de indtrædende Vagusrødder tværs gennem Trigeminuskernen. Der findes altsaa Marv- skededegenerationer i Vagus's Rodgebet. Tractus solitarius er især i sin craniale Ende gennemsaaet med ret talrige sorte Korn, og herfra udgaar (se Tavle X, øver- ste Biliede) straaleformigt Rækker af fine Korn, der naar helt ind i den dor- sale Vaguskerne. En Del af Rækkerne naar Raphe, hvor de forsvinder i det dorsale Længdebundt paa samme Side. En anden Del krydser Raphe og forsvinder paa modsat Side. Det af Dyr XXIX udtagne G. nodosum viser paa Nisslpræparater enkelte kromatolytiske Celler spredt i Gangliet. Ellers overalt normale Forhold med skarpt kromatinfarvede Celler. or = Hund XXXI. Overskering af Vago-sympaticus over Ganglion nodosum. Æthernarcose. Profylaktisk Tracheotomi og Tamponade af Larynx. Operationsteknik: Operationen udfores som i det foregaaende. Kun begyndes med de to anførte Hjælpeoperationer til Sikring mod Aspirationspneumoni. Jeg har nemlig under mine Forsøg med Hunde haft flere af disse ubehagelige tidsspildende Tilfælde, og ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at det beroede paa, at Hundene i de første Dage efter denne Operation havde en meget stor Tilbøjelighed til Brækninger, og da man ved Operationen frembringer en Parese af Pharynxkon- strictorerne paa samme Side, faar Dyrene meget let Maveindholdet ned i Lungerne. For at sikre mig mod dette, har jeg siden stadig begyndt alle mine Forsøg af den Art med en Larynxtamponade. Denne lades liggende i 3 Dage. Man maa da fjerne den for ikke at faa Dyret inficeret. Samtidig fjernes saa ogsaa Trachealkanylen. — Saarene helet primært. 11 Dage efter Operationen dræbes Dyret ved Forblødning. Til Marchifarvning fixeres i 4 °/o K, Cr, O,-Oplosning: 1) Ganglion cervicale medium, tilligemed et Stykke af Vago-sympaticus over og under Gangliet. 2) Lunge- grene fra Vagus til øverste Lapper. 3) G. nodosum fixeres i 96 °/o Alkohol til Nisslfarvning. 72 Undersøgelsen af de præparerede Dele giver følgende Resultater: 1) Snit gennem Ganglion cervicale medium med tilhørende Vago-sympaticus viser i Vagus et bredt, skarpt begrænset Bælte af degenererede Marvskeder. Det ligger langs Randen af Nerven i den Side, der vender bort fra Sympaticus og Gangliet. Paa to af de talrige Længdesnit, hvori Gangliet tilligemed Nerverne skæres, ses et lille Strøg degenererede Marvskeder, der synes at gaa ind i den øverste Pol af G. cervicale medium. Sympaticus er fuldstændig normal, og paa ingen af Snittene er det muligt at folge uskadte Vagustraade over i Gangliet eller blot over i Sympaticus. De to Nerver synes at ligge helt adskilte fra hinanden. 2) Lungegrenene til de øverste Lapper er fuldstændig normale undtagen een. I den findes et ganske ringe Strøg af degenererede Marvskeder. 3) Ganglion nodosum sinistrum viser sig at være lidt lederet i øverste Ende, hvor en Del Celler er gaaet til Grunde. Dette forklarer den isolerede ringe Degene- ration i den ene Lungegren: en Følge af Lesion af Gangliet under Operationen. At Degenerationen er saa ringe, stemmer jo ogsaa med, at vi kun fandt faa Lungeceller i Gangliets øverste Ende. Altsaa opfylder de anstillede Kontrolforsog i Virkeligheden vor 3die Fordring. I de to Forsøg viser Lungegrenene sig aldeles normale, efter at Vagus er over- skaaren over G. nodosum. I det 3die Forsøg er alle Grenene normale undtagen en, hvor der findes en ringe Degeneration, men i dette Forsøg var ogsaa øverste Ende af G. nodosum let lederet ved Uforsigtighed under Operationen. Alt i alt kan vi derfor fastslaa: „at der ved en Overskering over Ganglion nodosum ikke overskeres nogen direkte til Lungen løbende Nerver.“ Kap. IV. Sammenfatning af Resultater. Vi er da nu naaet til et Punkt i vor Fremstilling, hvor det bliver nødvendigt for os at samle vore Resultater; og vi maa da først se at blive klar over, hvor- meget vi kan fastslaa som Grundlag for videre Betragtninger. Da Resultaterne af de anstillede Kontrolforsøg har vist sig at stemme fuld- stændigt overens med de ved Celledegenerationsforsøgene vundne Oplysninger, idet de har fremvist netop de Fænomener, som vi paa Grundlag af Celleforsøgene for- drede skulde være til Stede, kan vi opstille følgende 8 Hovedsætninger: I. Ingen Celler i Medulla oblongata sender Axecylindre direkte til Lungen. II. Ingen Celler i Medulla spinalis sender Axecylindre direkte til Lungen. III. Motoriske Lungenerver, saavel bulbære som spinale maa afbrydes af Celler undervejs. IV. Ganglion cervicale medium hos Hunden og Ganglion stellatum hos Katten dan- ner et primært Centralpunkt for Nerver til Lungen paa samme Side. V. Sensible Lungenerver udspringer i det sammesidede Ganglion nodo- sums midterste og nederste Del. Med stor Sandsynlighed kan vi tillige antage: VI. En Del af den sensible Lungeinnervation er krydset (hos Hunden en ret stor Del; hos Katten en ringe Del). VII. En Del af den sympatiske Lungeinnervation er hos Hunden krydset, hos Katten er rimeligvis den alt overvejende Del sammesidet. VIII. Da Degenerationen i Tractus solitarius efter Overskæring af Vagus over G. nodosum væsentlig indtager dens øverste Del, og vi har fulgt talrige dege- nererede Marvskeder ind i dorsale Kerne, ender den allerstørste Del af de sensible Lungenerver i dorsale Vaguskerne eller craniale Del af Tractus solitarius. Disse 7 Sætninger danner da det Arbejdsgrundlag, som er skabt gennem de hidtil omtalte Forsøg, og paa hvilke vi nu helst skulde arbejde videre. Det drejer sig da væsentlig om at udfinde den histo-architektoniske Bygning af de Ledningsbaner, hvori de fundne primære Centralpunkter indgaar. For den sensible Lungevagus's Vedkommende er dette saa at sige allerede gjort, for saa vidt som denne Bane er ført udover Ganglion nodosum til det næste Cen- tralpunkt, som efter al Sandsynlighed repræsenteres hovedsagelig af dorsale Kerne (muligvis ogsaa øverste Del af Tractus solitarius). Vi lader derfor denne Lednings- bane hvile foreløbigt, og vender os til Ganglion cervicale medium resp. stellatum for at undersøge disse Gangliers videre Forhold. Det drejer sig her væsentlig om to Ting: 1) I hvilke Ledningssystemer indgaar Gangliets Lungeceller? 2) Hvor ligger de sekundære Centralpunkter for disse? I den historiske Oversigt og Statusopgørelse fastslog vi jo paa Grundlag af talrige samstemmende fysiologiske Forsøg: „at Vagus fører bronchomotoriske Nerver til Lungen‘. Dette maa i Virkeligheden ogsaa betragtes som et Faktum, man ikke kan komme udenom, og som derfor maa indgaa som et Led i Grundlaget for yore Overvejelser. Naar vi nu har fastslaaet: for det første, at Medulla oblongata ikke sender direkte motoriske Nerver til Lungen, og for det andet at Ganglion cervicale medium resp. stellatum indeholder talrige Celler, hvis Axecylindre innerverer Lungen, laa det jo meget nær at antage, at Vagus kunde innervere Bronchierne over dette Ganglie. For at skaffe Oplysninger om dette Spørgsmaal, er det da netop, at vi i fire D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem, Afd. LX. 1. 10 74 af de citerede Forsøg saa omhyggeligt har undersøgt Sympaticus under Delings- stedet hos Katten og Vagus Forhold til G. cervicale medium hos Hunden. Dersom nemlig den anførte Antagelse skulde være rigtig, maatte man efter Overskæring af Vagus over G. nodosum finde Marvskededegenerationer, der fortsattes ned til de omtalte Ganglier. Nu er imidlertid i de af de allerede omtalte Forsøg. hvor Sympaticus er under- søgt, Resultaterne i denne Henseende fuldstændigt negative. I Forsøg XVIII og XXIX, der begge hidrører fra Katte, er Vagus overskaaren over G. nodosum. Hos XVIII er der kun ganske enkelte Spor af en Degeneration i Sympaticus. Hos XXIX fandtes en Marvskededegeneration over og under det her ret vel udviklede G. cer- vicale medium, men trods alle Anstrengelser var det ikke muligt, at følge nogen Degeneration blot ned i Nærheden hverken af G. cervicale medium eller G. stellatum. I Forsøg XXVII er Vago-sympaticus skaaret over under Gangl. nodosum, og her er Fundet aldeles negativt. Sympalicus under Delingsstedet er fuldstændig nor- mal baade paa Længde- og Tværsnit. Endelig gav Forsøg XXXI, der anstilledes paa en Hund, ikke blot helt negativt Resultat, men det lykkedes ikke engang at finde den for Theorien nødvendige Overgang af Vagustraade i Sympaticus eller G. cervicale medium. Ganske vist fandt vi i et Par Snit et lille Strøg af degenererede Marvskeder, der syntes at gaa ind i øverste Pol af Gangliet. Dette betyder imid- lertid selvfølgelig intetsomhelst. Hvis Vagus skulde innervere Bronchierne over G. cervicale medium hos Hunden, maatte den sende et ret stort og nogenlunde konstant Bundt ind i Gangliet, og netop dette har vi ikke kunnet opdage. Da imidlertid Spørgsmaalet er af meget stor Vigtighed for vor Forstaaelse af Forholdene, har jeg viet det mere indgaaende Undersøgelser, som først og fremmest gik ud paa at faa fastslaaet, om der overhovedet kan være Tale om, at Vagus innerverer nogetsomhelst Organ over Ganglion cervicale medium hos Hunden og Ganglion stellatum hos Katten? Bliver dette Spørgsmaal besvaret negativt, er Problemet jo ogsaa afgjort for Lungernes Vedkommende. Jeg er da her gaaet to forskellige Veje. For det første har jeg yderligere ud- ført to experimentelle Forsøg; for det andet har jeg direkte histologisk undersøgt Ganglion cervicale medium hos Hunden og dets Forhold til Vagus. Dette sidste lader sig gøre, fordi baade Gangliet og Sympaticus hos Hunden, som tidligere omtalt, er loddet fast sammen med Vagus. Snit gennem Gangliet kan derfor give alle Oplys- ninger, naar de behandles paa hensigtsmæssig Maade (Weigert—Farvning). Vi omtaler først de experimental-histologiske Forsøg. De er begge udførte paa Katte, og det drejer sig om en Overskæring henholdsvis under og over G. nodosum. Meningen hermed var, at jeg tænkte mig Muligheden af, at en Del af de lette Marvskededegenerationer, der var fremkommen i enkelte af Forsøgene paa Katte, kunde hidrøre fra sensible aberrerende Vagustraade, der havde deres Udspring oven over Overskæringsstedet. Det er nemlig ikke helt ualmindeligt, at der ligger Celler ind- vævede i Vagusstammen lidt ovenover G. nodosum; og da man i Reglen ikke kan 75 komme til at skære over uden tet oven over Gangliet, var det muligt, at der kunde ligge Celler oven over Overskzeringsstedet. Deres Axecylindre vilde da blive over- skaarne. For derfor at faa en Forestilling om, hvor vidt og i hvilken Grad saa- danne aberrerende Vagustraade overhovedet kunde findes, resecerede jeg Gangl. nodosum paa det ene Dyr og skar Vagus over godt højt op ovenover Gangliet paa det andet. 1) 2) 3) 1 ) ) Kap. V. Vagus og Ganglion cervicale medium og stellatum. Kat XXII (eldre Dyr). Resektion af venstre Ganglion nodosum og G. cervicale superius. (= Overskering af Vago-sympaticus under G. nodosum). Æthernarcose. Operationsteknik som i XIX. — Saaret helet primært. 14 Dage efter Operationen dræbtes Dyret ved Forbledning. Til Undersøgelse præpareres efter Marchi: V. Vago-sympaticus (et Stykke fra Halsen). Sympaticus under Delingsstedet tilligemed G. stellatum. Højre Vagusstamme (til Kontrol). Tavle X og XI viser nu Resultaterne af denne Undersøgelse: Paa Tavle XI, øverste Billede, ses et Tværsnit af Vago-sympaticus. Man ser paa Billedet tre Tværsnit. De to til venstre tilhører Vagus. Det store Tvær- snit til højre tilhører Sympaticus. De to Tværsnit, der tilsammen udgør Vagus, er omtrent structurløse og overalt opfyldt med Degenerationskorn. Sympalicus er fuldstændig norm al. Tavle XI, nederste Billede, viser et Tværsnit af Sympaticus under Delings- stedet. Nedad og til højre ses et ovalt skarpt begrænset Felt, der i Areal ganske svarer til det lille Tværsnit paa øverste Billede. Feltet er stærkt op- fyldt med Degenerationskorn. Et Snit paa langs gennem Nerven (Tavle X, nederste Billede) viser et degenereret Nervebundt langs den ene Side af Nerven. Ingen af de degenererede Strøg lader sig følge blot ned i Nærheden af G. stellatum, end sige ind i dette Ganglie. 3) Højre Vago-sympaticus er normal. (Kontrol). 10= 76 Kat XXIII (ungt Dyr). Overskæring af Vago-sympaticus over Ganglion nodosum. Æthernarcose. Operationsteknik: Se foran. Der overskæres saa ho jt over G. nodosum som muligt. — Saaret helet primært. 10 Dage efter Operationen dræbes Dyret ved Forbledning. Efter Marchi prepareres: 1) V. Vago-sympaticus (fra Halsen). 2) Sympalicus under Delingsstedet. Undersøgelsen viser: 1) Længdesnit af Vago-sympaticus viser Degenerationer i Vagus indtagende ca. !/s af Nerven. Sympaticus viser en Del fine sorte Korn, men intel, der kan tydes som Marvskededegenerationer. 2) Sympaticus under Delingsstedet viser ingen Marrekedederenceaitenen hver- ken paa Længde- eller Tværsnit. Det sidste af de to Forsøg giver, som det ses, atter fuldstændigt negativt Resultat. For det førstes Vedkommende kunde det jo imidlertid for en overfladisk Be- tragtning synes, som om man her havde erhvervet et positivt Resultat. Degene- rationen er her stærkere udtalt end i nogen af de andre Forsøg. Hvad der imid- lertid straks gør mistænkelig overfor Degenerationens Natur og Aarsag er, at det heller ikke i dette Forsøg har været muligt at følge de degenererede Bundter ned til G. stellatum. Som allerede bemærket, er det nu det sandsynligste, at det degenererede Bundt i n. sympaticus under Delingsstedet, svarer til det tynde Bundt, der over De- lingsstedet forlober sammen med Vagus, og hvis Tversnit ses paa Tavle XI, øverste Billede. Dette Tværsnit repræsenterer imidlertid ganske utvivlsomt Nervus Depressor (Cyon-LunviG). Det svarer til et tyndt Nervebundt, der forløber i den fælles Stamme, men let kan uddisseceres fra Vagus og Sympaticus, saasnart Skeden er aabnet. Da vi af Kosrers og TSCHERMAKS Undersøgelser ved, at Depressor ud- springer i øverste Pol af G. nodosum, er det jo ganske selvfølgeligt, at den degene- rerer efter Resektion af dette Ganglie. Da desuden Forløbet af Depressor, nøjagtigt svarer til Forlobet af det degenererede Bundt, idet Nerven ofte skiller sig fra Vagus, for paa et Stykke af sin Vej ned til Brystorganerne at lobe sammen med Sympati- cus, er det dog det sandsynligste at antage, at det degenererede Bundt i Sympaticus virkelig er den Cyon-LupviaskKE Depressor og intetsomhelst har at gore med G. stellatum, især da det, som sagt, ikke har været mig muligt at følge Degenerationen 77 blot ned i Nærheden af dette Ganglie. I Virkeligheden stopper den op et Stykke oven over Gangliet for der at forsvinde fra Sympaticus. Denne sidste Omstændighed er afgørende. Begge Forsøgene giver i Virkelig- heden ligesom alle de foregaaende negativt Resultat. Der foreligger intetsomhelst, der kan tyde paa en histologisk Forbindelse mellem Vagus og Ganglion stellatum. Hermed stemmer nu ogsaa de Undersøgelser, jeg har anstillet paa Gangl. cer- vicale medium hos Hunden. I talrige Tilfælde har jeg, dels ved Hjælp af den WEIGERT'ske Metode, dels ved Hjælp af Metalimprægnation, undersøgt dette Gang- lies Forhold til den forbiløbende Vagusstamme. Ingensinde er det, trods nøjagtige og omhyggelige Undersøgelser, lykkedes mig at konstatere nogen Overgang af Vagustraade til G. cervicale medium eller til det Stykke af Sympaticus, der ligger nærmest over Gangliet. At en Overgang skulde ske højere oppe. i Stammen, er meget usandsynligt, fordi de to Nerver let lader sig skille helt op til Ganglion nodosum, naar Skeden aabnes, og desuden taler alle Degenerationsforsøgene mod en saadan Antagelse. En Overskæring over G. nodosum maatte i saa Fald give Dege- nerationer i Sympaticus paa Halsen, og dette er aldrig set, hverken hos Hund eller Kat. Der bliver derfor intet andet tilbage end at opgive enhver Tanke om at ind- rangere Ganglion cervicale medium, resp. siellatum i Lungevagussystemet. De fore- liggende Undersøgelser tvinger os til at fastslaa, ,at Vagus ikke innerverer noget Organ gennem G. cervicale medium eller stellatum, idet denne Nerve overhovedet ikke træder i histologisk Forbindelse med Celler i de omtalte Ganglier.“ Hermed er imidlertid i Virkeligheden ogsaa alle motoriske Lungevagusnervers Skæbne afgjort i alt Fald for det perifere Forløbs Vedkommende. Vi ved fra alle de foregaaende Undersøgelser, baade mine egne og IKEGAMIS og YAGITA'S, at motoriske Lungenerver i Vagus maa være afbrudte af Ganglier under Vejs til Lungen, og har nu set, at ingen af de sympatiske Ganglier kan være indskudte i Lungeledningen'). Da Ganglierne i selve Lungen og omkring dens Hilus fjernes samtidig med Lungen selv under Totalexstirpationen, kan heller ikke disse komme i Betragtning. Desuden taler jo alle Degenerationsforsøgene imod en Indrangering af Hilusganglier alene i den motoriske Lungevagus. Naar der efter Overskæring over G. nodosum ikke kommer Degenerationer i Vagus's Lungegrene, maa der selvfølgelig være en Afbrydelse af Ledningen højere oppe end Lungens Hilus. Denne Afbrydelse kan da kun ligge i Ganglion nodosum, og vi har da ad Eks- klusionens Vej reduceret de primære Centralpunkter for alle bulbære motoriske Lungenerver til Ganglion nodosum Vagi. !) I det foregaaende er maaske ikke fremhævet tilstrækkeligt, at Gangl. cervicale superius heller ikke kan indgaa i Lungeledningen. Dette følger jo imidlertid ligefrem af alle de vundne Forsøgsresul- tater. Dels har vi aldrig set Degeneration i dette Ganglie efter Lungeexstirpation, og dels maatte en Overskæring under Gangliet fremkalde Degeneration i Sympaticusstammen paa Halsen, da saa at sige alle Gangliets postcellulære Traade er marvholdige. Dette er, som flere Gange omtalt, aldrig set. 78 Det gælder da nu at levere et positivt Bevis for Rigtigheden af det ad Nega- tionens Vej naaede Resultat. Dette Bevis kan føres ad to forskellige Veje, dels ved Undersøgelser, der angriber det eventuelle sekundære Centralpunkt, dels ved histologiske Undersøgelser af Gangl. nodosum selv. Vi formulerer da vore Fordringer til den positive Bevisførelse i følgende Sæt- ninger: 1) Dersom vi skal antage, at Gangl. nodosum indgaar i den centrifugale Vagus- ledning til Lungen, maa Exstirpation af det sekundære Centralpunkt give Degenerationer, der kun viser sig i Vagusstammen oven over Ganglion nodo- sum, men kan følges ind i dette Ganglie. 2) Dersom Ganglion nodosum afbryder en motorisk Vagusledning, maa man ved direkte histologisk Undersøgelse finde dels Celler, om hvilke det kan antages, at de kunde lede centrifugalt, men navnlig Kontaktkurve eller pericellulære Fletværk udgaaende fra Axecylindre, der løber ind i Gangliet gennem dets craniale Ende. Kap. VI. Dorsale Vaguskerner. Vi begynder med det første Punkt. Det til Ganglion nodosums eventuelle motoriske. Celler svarende sekundære Centralpunkt maa vi søge i Medulla oblongata og nærmere bestemt først og fremmest iblandt de Kernegrupper, der representerer de centrale Vaguskerner. Her er i Virkeligheden ikke meget at vælge imellem. Tractus solilarius er helt igennem sensibel, altsaa udelukket, og om nucleus ambiguus blev vi allerede i den historiske Oversigt enige om, at alt tyder paa, at den hovedsagelig er Recur- renskerne. Tilbage er da kun den dorsale Kernes motoriske Del, hvis fysiologiske Function da ogsaa, som omtalt, er ganske ukendt, men som man paa Grundlag af Irritationsforsog kan antage har noget med Respirationen at gøre. Den le!teste Maade at skaffe sig Oplysninger om denne Kernes Forhold til G. nodosum vilde jo vere at undersøge dens Celler for sekundær Degeneration efter Overskering over og under Gangliet. Som flere Gange omtalt, lader imidlertid den Nıssr’ske Metode sig meget daarligt anvende overfor de centrale Vaguskerner paa Grund af deres store Resistance overfor Axecylinderoverskeringer. Der er der- for ikke andet at gøre, end at anvende Marcui Metoden, der jo desuden har den Fordel, ved nogenlunde kyndig Behandling at give betydelig sikrere Resultater, end Nısst’ Metoden. Det bliver da altsaa vor Opgave: at exstirpere den dorsale Vaguskerne paa venstre Side af Medulla oblon- gata og undersøge, om denne Operation fremkalder Degenerationer i Vagusstammen, og om disse Degenerationers Forhold opfylder de under Punkt 1 opstillede Fordringer. 79 Det siger sig jo imidlertid selv, at denne Operation maa frembyde meget bety- delige Vanskeligheder. Rent bortset fra, at det altid er et kolossalt Indgreb at ud- skrælle Kerner af Medulla oblongata, medfører denne Operation, selv om det akuteste Stadium overstaas, saa mange for Dyrets Liv farlige Forstyrrelser, at det ikke er underligt, at jeg har maattet udføre dette Indgreb paa en hel Række af Dyr, inden det lykkedes mig at overvinde de værste Vanskeligheder. Endnu er det ikke lykkedes mig at komme ud over alle Vanskeligheder, og at omsider et af Dyrene levede tilstrækkeligt længe maa nærmest betragtes som et stort Held. Den værste Fare, som jeg har kæmpet haardest med, er den efter Operationen næsten uundgaaeligt indtrædende Aspirationspneumoni. Denne indtræder gennemgaaende en 3 til 4 Dage efter Operationen, naar Dyret allerede er begyndt at rette sig. Saavidt jeg kan skønne, fremkalder Exstirpationen af Kernen en halv- sidig Parese af Pharynxkonstrictorerne, og da Dyrene (især Hunde) konstant faar en Række stærke Brækninger efter Operationen, selv om de sultes i det sidste Døgn før denne, løber der meget let Maveindhold ned i Larynx, hvorfra det aspi- reres saameget desto snarere, som Dyrene i de første Dage efter Operationen ligger halvt komatøse hen og reagerer meget trægt paa enhver Irritation. Denne Fare har jeg søgt at afværge ved som i Forsøg XXXI at anlægge Trachealkanyle og Larynxtamponade før den virkelige Operation. Denne Forholdsregel, der gjorde saa god Fyldest ved Overskæringen af Vagus, har imidlertid vist sig at være utilstrækkelig i dette Tilfælde, idet Brækninger kan indtræde indtil 4 eller 5 Dage efter Operationen, og saalænge kan man ikke uden Fare for Infektion lade selv den mest aseptisk anlagte Larynxtamponade ligge. Der bliver vel derfor intet andet at gøre, end profylaktisk i en første Sceance at overskære Trachea paa tværs, lægge øverste Ende frem i Saaret og anlægge per- manent Trachealkanyle. Desværre har jeg maattet opgive at arbejde videre efter denne Plan paa Grund af manglende Tid og Materiale. Jeg har derfor kun eet Forsøg at møde frem med. Men da det har givet ret betydningsfulde Oplysninger, skal det anføres til Trods for dets enestaaende Stilling, idet jeg dog selvfølgelig er mig bevidst, at det bør bekræftes ved videre Undersøgelser. Inden jeg imidlertid gaar over til at citere det omtalte Forsøg, maa jeg med faa Ord repetere den dorsale Kernes topografiske Forhold, da disse jo til syvende og sidst er afgørende for, om Operationen overhovedet kan udføres eller ej. Kernen begynder cranialt for nederste Ende af Hypoglossuskernen og strækker sig opad til lige under Striæ acusticæ. I nederste Del af Medulla oblongata (med lukket Centralkanal) ligger Kernen dorso-lateralt for Hypoglossuskernen, kun skilt fra Ependymet ved et tyndt Lag graa Substants (Kernen for Tractus Burdachi). I Begyndelsen af 4de Ventrikel ligger den lateralt for Hypoglossuskernen, ganske overfladisk svarende til Ale cinereæ. Højere oppe, naar Hypoglossuskernen er for- svunden, ligger den klods paa Midtlinien delvis overlejret af det mediale Parti af den dorsale Vestibulariskerne (,acustisches Hôhlengrau“). Lidt caudalt for 80 Striæ acustice forsvinder den. Ventralt for den ligger her det dorsale Lengde- bundt. Kernens egen ventrale Grænse ligger ca. 2mm under Ependymet. Det ses altsaa, at en Exstirpation af Kernen er mulig i den midterste Tre- diedel uden Læsion af andre Kerner, i nederste med Læsion af den ene Bag- strængskerne og endelig i øverste Trediedel under Læsion af det media- leste Parti af den dorsale Vestibulariskerne. Begge de to Kerners Histo- logi er nu ret velkendt, i alt Faid har ingen af dem med Vagus at gore. Læsionen kan derfor ikke give Anledning til nogen Mistydning angaaende Aarsagen til en eventuel Marvskededegeneration 1 Vagus. Fra histologisk Side kan der derfor med vort nuværende Kendskab til Medulla oblongatas Bygning ikke gores nogen reel Invending mod Anvendelsen af denne Metode til Løsning af det vanskelige Problem, vi beskæftiger os med. Kat XXIV (ældre Dyr). Exstirpation af dorsale Vaguskerne paa venstre Side. ZEthernarcose. Operationsteknik: Der lægges over Dyrets Nakke i Huden et stort Lapsnit, hvis øverste convexe Rand følger Linea nuchæ suprema, og hvis nederste (bageste) Saarvinkler ligger ca. 4 ctm caudalt for bageste Spids af Processus mastoideus. Nakkemuskulaturen spaltes nøjagtigt i Midtlinien med Paquelin indtil det dybeste Lag, som spaltes videre stumpt, til man naar Benet og Membrana occipito-atlantis. Derpaa gennemskæres de overfladiske Nakkemuskler paa tværs ca. !/ı ctm fra Tilfæstningen til Linea nuchæ superior, og begyndende fra Midtlinien ruginerer man til begge Sider al Muskulaturen subperiostalt fra os occipitis og Membrana occipito-atlantis tillige med forreste Rand af Aflasbuen. Den tynde centrale Del af os occipitis (som dækker vermis cerebelli) mejsles nu bort, og Hullet i Kraniet udvides med en Luers Hulmejseltang. Der dannes paa denne Maade en pæreformet Defekt i Kraniet, naaende opad til ca. 3 mm fra sinus transversus og nedadtil kun ved en smal Benbro skilt fra Foramen magnum. Nu løsnes Membrana occipito-atlantis forsigtigt (uden Læsion af Dura) fra sin Tilhæftning til øverste Rand af Foramen magnum, skydes tilbage over Dura og fjernes i hele sin Ud- strækning. Benbroen, der skiller Foramen magnum fra Defekten i os occipitis mejsles bort over Dura (uden Læsion! ellers let stærk Blødning). Derpaa udvides hele Aabningen i Kraniet nedadtil, idet man bider af, til sinus transversus ligger blot paa den nederste Del af sit Forløb. (Denne Udvidning er nødvendig for senere at faa Plads til at løfte Cerebellum’. Al Blødning fra Benet (ofte stærk) stand- ses med sterilt Voks. Nu spaltes Dura i Midtlinien og fjernes totalt i samme Udstrækning, som den er blottet ved Kraniedefekten (total Fjernelse er nødvendig, da man ellers ikke undgaar Adhærencer, Betændelse, Nekrose og Status epilepticus). Ved nederste Ende af Vermis cerebelli rives Pia i Stykker med en fin Pincet. Man gaar ned under Cerebellum med en stump Hage, løfter denne Hjernedel i Vejret og udvider nu forsigtigt Hullet i Pia ved stumpt Debridement til Siderne. Naar man har løsnet tilstrækkeligt ud til Siderne, kan man skyde Cerebellum opefter og fremad, og idet man forsigtigt skyder Plexus chorioideus bort, blottes Bunden af 4de Ventrikel til paa Højden af Tuberculum acusticum. (Under denne Løsning af Plexus chorioideus kommer det gerne til en stærk Blødning fra dets store Vener. Blodningen standses let ved forsigtig Tamponade af 4de Ventrikel. Man venter 5 min., Blødningen staar da altid). 81 Selve Exstirpationen af Kernen udføres nu paa følgende Maade: Narkosen ophører. En Assi- stent er parat til at give Dyret kunstig Respiration. Med en meget skarp lille Diffenbachs Tenotom lægges et 2 mm dybt Snit lige lateralt for Midtlinien af Medulla oblongata, og 2 mm lateralt for dette Snit lægges et andet Snit af samme Dybde. Begge Snit strækker sig fra et Punkt ca. 1—11/2 mm caudalt for strie acusticæ til ca. 3 mm under Calamus scriptorius. Snittenes øverste og nederste Vinkler forbindes ved en lille 2 mm dyb Tværincision, og det saaledes afgrænsede rektangulære Stykke af Medulla oblongata udskrælles med en skarp Recamiers Curette, hvis Ringkniv netop er 2 mm i Tværdiameter. Hele denne Procedure maa foregaa meget hurtigt, da Dyret omtrent straks holder op at trække Vejret. Saasriart Kernen er fjernet, dækkes Saaret, og der gives straks kunstig Respiration, hvormed man fortsætter, til Dyret trækker Vejret alene, uden Hjælp. Naar dette er indtraadt, forenes Saaret omhyggeligt, Musklerne sys i 3 Etager hen over Defekten i Kraniet, og opadtil forenes de meget om- hyggeligt med deres Tilhæftning til Linea nuchæ superior ved Hjælp af Metaltraad. Hudsaaret forenes med Aluminiumsbronze. Saaret helede primært i Løbet af ca. 8 Dage. Det siger sig selv, at der under hele Operationen er iagttaget den pinligste Aseptik. Dette er selvfølgelig aldeles nødvendigt under disse Forhold. Den rin- geste Infektion i Hjernesaaret vilde give Emollition i Omegnen og dermed gøre Forsøget totalt ubrugeligt. I hvor høj Grad det virkelig er lykkedes at operere aseptisk i dette Tilfælde, derom oplyser Tavle XII, øverste Billede, bedre end Ord. Billedet (Nisslpræparat) hidrører, som det ses, fra nederste Trediedel af Medulla oblongata (lukket Centralkanal). Man ser Defekten, ser at den dorsale Kerne mangler totalt paa den ene Side. Men, som det tydelig ses, viser Saarranden en Demarkationslinie, der ligger højst ‘2 mm fra Overfladen (Billedet er taget med ca. 40 Ganges Forstørrelse). Det vil sige, at der faktisk ikke er gaaet andet Væv til Grunde end det, der er fjernet ved Operationen, et Moment, der, som sagt, i høj Grad forøger Forsøgets Betydning. Paa Fotografiet ses intet af den dorsale Kerne paa venstre Side. I højere liggende Planer er Kernen dog ikke overalt bleven fjernet totalt. Der resterer flere Steder Dele af den, men over Halvdelen af Kernen er dog bleven fjernet. For Anvendelsen af Forsøget spiller det nu, som vi senere skal se, ingen Rolle, om der har resteret noget af Kernen eller ej. Til Undersøgelsen udtages: 1) Medulla oblongata svarende til Læsionens Udstrækning (Fixation i 96 °/o Alk.). 2) V.N. vagosympaticus + G. nodosum og cervicale sup. (Behandling efter Marchi). 3) V. vagosympaticus paa Halsen (Marchi). De præparerede Snit giver følgende Oplysninger: 1) Medulla oblongata: Til det allerede sagte skal tilføjes, at der ved Operationen ikke er læderet andre Vagus tilhørende Kerner end den dorsale. Saavel Tractus solitarius som de udgaaende Rødder er fri. 2) Paa Længdesnit gennem Vago-sympaticus og de to tilhørende Ganglier ses i Vagusstammen over Ganglion nodosum Strøg af degenererede Marvskeder. De indtager for storste Delen et Bundt langs den ene Side af Nerven (bagerste bort fra G. cervicale superius vendende Side). Dette ses paa Tavle XII, nederste Billede. Men det fremgaar tillige af Fotografiet, at der spredt inde i Vagus- D. K. D, Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd, IX. 1. 11 82 stammen findes Strøg og Rader af sorte Myelinkorn. Degenerationen befinder sig paa et noget senere Stadium end i de tidligere anførte Tilfælde, saaledes at de fine Korn har faaet Tid til at samle sig til større i Rækker liggende Kugler. Paa en Del af de vundne Præparater ser man Rader af smaa sorte Korn, der løber ind i G. nodosum forat tabe sig mellem dets Celler. Under Gangliet ses ikke paa nogen af Præparaterne blot Spor af Marvskededegene- ration, hverken i Vagus eller Sympaticus. Nervus jugularis er ganske normal og man ser ingen Degenerationer i G. cervicale superius. 3) Tværsnit gennem Vago-sympaticus længere nede i Halsforløbet viser intet abnormt, ligesom Sympaticus under Delingsstedet er normal, uden Sværtninger. Sammenholder man nu disse Resultater med de Fordringer, vi opstillede, førend vi gik til Forsøget, ses det jo straks, at den første Fordring er sket fuldt ud Fyl- dest. Vi forlangte Degeneration over og kun over Gangl. nodosum. Netop dette har vi fundet, og vi har ovenikøbet kunnet følge Degenerationerne ind i selve Gangliet; men aldrig tværs gennem dette; og Vagus under Ganglion nodosum er fuldstændig fri for Degenerationskorn. Dette betyder, at alle de Axecylindre, hvis Marvskeder er degenererede efter Operationen, ikke naar længere end til Gangl. nodosum, standses her, og opbrydes rimeligvis omkring Gangliets Celler. Det ses nu tillige let, at det ikke faar nogen Betydning, om Kernen er bleven exstirperet totalt eller ej. Det vi havde Brug for var, at der fra dorsale Kerne skulde udgaa Axecylindre, som standsede i Gangl. nodosum. Netop dette maa man slutte af det citerede Forsøg, og om der saa fra den resterende Del af Kernen skulde udgaa Axecylindre, der gik udenom eller tværs gennem Gangliet, er i denne Sammenhæng ganske ligegyldigt, da vi ved, at saa- danne Axecylindre i alt Fald ikke kan gaa til Lungen. Vel vidende, at det omtalte Forsøg er enestaaende og derfor kræver yderligere Undersøgelser, kan vi altsaa slutte: »at den dorsale Vaguskernes motoriske Del danner et sekun- dært Centralpunkt for en centrifugal Ledning, der gaar over Ganglion nodosum‘. Kap. VII. Ganglion nodosum; finere Bygning. Er den ovennævnte Slutning imidlertid rigtig, maa den histologiske Under- søgelse af Gangl. nodosum opfylde vor anden Fordring og vise os for det første Kontaktkurve, udgaaende fra bulbære Axecylindre, for det andet Celler, hvis Function kunde antages at vere motorisk. Nu maa jeg straks tilstaa, at mine Undersogelser over dette Punkt ikke er fort 83 tilstrækkeligt vidt. I nederste Del af Ganglion nodosum, svarende til det Areal, der indtages af Gangliets Lungeceller, ses paa sølvimprægnerede Snit en utallig Mængde fine pericellulære Netværk; men hvorfra disse udgaar, kan jeg paa Grundlag af de Præparater, jeg hidtil har vundet, ikke udtale mig nærmere om. Hvad derimod Cellerne angaar har jeg hos Katten viet dem mere indgaaende Undersøgelser. Rent a priori kunde man jo godt antage, at en Del af de uni- og Fig. 7. Celletyper fra Ganglion nodosum vagi. bipolare Celler i Gangliet indgik i en centrifugal Ledning. At en Celle er unipolar siger selvfølgelig ikke med Bestemthed, at den altid leder centripetalt. Imidlertid er dette dog som bekendt saa almindeligt, at man nødes til at undersøge Forhol- dene mere indgaaende, inden man gaar ind paa en saadan Antagelse. De fore- løbige Resultater af mine Undersøgelser angaaende dette Spørgsmaal foreligger paa Figur 7. De afbildede Nerveceller og Axecylindre er tegnede med Abbes Tegne- apparat efter Præparater imprægnerede med Sølv efter den Casarske Metode. Præ- paraterne stammer alle fra Katte. 11° Cellerne af Type II viser forskellige Varianter af den almindelige unipolare Celletype, der findes i alle Spinalganglier (DocıErs: ,Cellen des ersten Typus“ 65 og 66). Type III viser Axecylinderforgreninger af Celler, der ojensynligt svarer til DoGiers bekendte Associationsceller i Spinalganglierne („Cellen des zweiten Typus“ 66). Det er i alt Fald intraganglionære Axecylinderforgreninger. Foruden disse kendte Celletyper findes imidlertid en 3die Type, der repræsen- teres af de to Celler, der paa Figuren er mærkede la. Begge er de karakteriserede ved, at de foruden den sædvanlige T-delte Axecylinder er i Besiddelse af en Celle- udløber, der ofte er meget lang, og som, saa vidt jeg kan se, altid løber ud mod den perifere Ende af Gangliet. Hvorledes denne 3die Type, der ikke er saa helt sjælden i Gangliet, skal forklares, ved jeg foreløbig intet bestemt om. Lignende Dannelser er observerede af andre Undersøgere (Spirlas 67) og antaget for Celler, der endnu ikke er bleven unipolare, men er bleven staaende paa det bipolare Stadium, og hvis ene Axecylinder da er spaltet i 2 Grene. Om dette er rigtigt eller ej, skal jeg foreløbigt lade staa hen. Da imidlertid den enkelte udelte Celle- udløber (Ia, a) altid synes at søge ud af Gangliet, og jeg aldrig har set Overgangs- former, der kunde antyde, at disse Cellers to Hovedudløbere kunde smelte sammen til een, forekommer det mig, at en anden Forklaring er mulig. Morfologisk set er der intet i Vejen for at tyde de omtalte Dannelser som uni- polare Celler, der har faaet en extra Udløber. Den delte Udløbers to Grene (La, Ø og 7) repræsenterer da den centripetale (#) og centrifugale (7) Axecylinder. Cel- len har saa en 3die Udløber (a), der forløber centrifugalt sammen med den centri- fugale Axecylinder (7). Vi faar da en Celletype, der ikke saa lidt ligner den af DociEL i de sympatiske Ganglier fundne „anden Type“ (sympatische Cellen des zweiten Typus 65). DOGIEL anser disse Celler for sensible sympatiske Celler. Dette er dog næppe Tilfældet her. Muligt er det imidlertid, at disse Celler indgaar i en centrifugal Ledning. De forekommer nemlig, saavidt jeg kan skonne, talrigst i den nederste Del af Gangliet, hvor der findes talrige Kontaktkurve. Leder Cel- lerne imidlertid centrifugalt, splittes den centripetale Gren (f), der næsten altid er temmelig tynd, rimeligvis op i Gangliet, og det helt udviklede Stadium kunde dannes af Type Ib, der kun har to Celleudlobere, der begge søger ud af Gangliet. Om hele denne Tydning er rigtig, er det forelobig umuligt at afgore. Jeg har kun anført den, fordi den forekommer mig rimelig, og en Del taler derfor. Selv- folgelig er jeg mig fuldt bevidst, at den maa underbygges med meget mere ind- gaaende Undersøgelser, inden den kan gore Fordring paa at antages for andet end en ret rimelig Forklaring, man kan ty til, naar man har Brug for den og ikke for Øjeblikket kan finde en bedre. Vi vender nu tilbage til vort Udgangspunkt og maa jo saa desværre indrømme, at det ikke er lykkedes os at opfylde den anden af vore Fordringer. Vi har ikke paavist Kontaktkurve udgaaende fra bulbære Axecylindre, og vi har ikke fundet = cs 85 Celler, hvis morfologiske Forhold med Sikkerhed tillod at slutte, at de ledede centrifugalt. Da vi imidlertid ad Eksklusionens Vej ved talrige og omhyggelige Undersøgelser har ført de motoriske Lungenerver i Vagus tilbage til Gangl. nodosum, og vi des- uden har fundet en centrifugal Ledning fra den dorsale Kerne til dette Ganglie, tør vi nok slutte: „at Ganglion nodosum afbryder den motoriske fysiologisk paaviste Led- ning fra Medulla oblongata til Lungerne, eller mere specielt den bron- chomotoriske Ledning fra dorsale Kerne". Muligvis kunde de omtalte Celler med 3 Udløbere indgaa i Ledningen. Det maa imidlertid bemærkes, at Antallet af disse er ringe, og at Degenerationen over Ganglion nodosum efter Exstirpation af dorsale Kerne ikke er saa stor, som ventet. Dette sidste beror naturligvis til Dels paa, at Kernen ikke er bleven exstirperet helt. Dog er der fjernet en saa betydelig Del af denne, at man maatte have ventet en større Degeneration, hvis da den bronchomotoriske Ledning hos Katten alene skulde gaa over multipolare Celler i Ganglion nodosum. Men netop her ligger sikkert Losningen paa Problemet. Som det vil erindres fra den historiske Oversigt, fandt Dixon og BRoODIE, at Vagus forte Broncho- dilatatorer, at disse netop hos Katten var særligt udviklede, medens hos Hun- den Bronchoconstrictorerne var overvejende. Bronchodilatatorernes Histologi er os ganske vist fuldstændigt ubekendt. Der- imod kender vi en Del: til Forløbet af nogle andre dilaterende Nerver, nemlig Vasodilatatorerne. Om disse antages, som bekendt i Almindelighed, at Led- ningen løber „antidromt“ over unipolare Spinalganglieceller. I Modsætning hertil gaar Ledningen i alle hidtil kendte Nerver, der kontraherer glat Musku- latur, over multipolare sympatiske Celler. Om den bronchomotoriske Ledning hos Katten vides nu: 1) at den maa gaa over Gangl. nodosum, af hvilken Qualitet den saa end er; 2) at den ikke kan indeslutte et stort Antal multipolare Celler i sin Ledning, dels fordi der overhovedet ikke findes mange af den Slags Celler i Gangliet, og dels fordi Degenerationen over Gangl. nodosum quantitativt set ikke var særligt fremtrædende ; 3) at dens fysiologiske Function sandsynligvis væsentlig er en dilaterende, uden dog helt at mangle den kontraherende Virkning. Sammenholder man disse 3 Punkter, ses det jo let, at de i Virkeligheden i høj Grad sandsynliggør, at den bronchomotoriske Ledning er bygget ganske analogt med de vasomotoriske Baner. Vi ved, at Ledningen skal gaa over Gangl. nodosum, og hos det Dyr, hvor den efter al Sandsynlighed væsentlig fører Dilatatorer, finder vi netop meget faa multipolare Celler i G. nodosum. Dette bestaar her aldeles overvejende af uni- polare Celler af Spinalganglietypen. Alene af den Grund nodes vi til at antage, at en Del af Ledningen virkelig gaar over unipolare Celler. Naar da dette tillige kan stemme med de fysiologiske Undersøgelser, og det jo dog maa anses for det sandsynligste, at den dilaterende og kontraherende Ledning udspringer samme Sted i Medulla oblongata, tør vi nok anlage: »at den bronchomotoriske Ledning fra dorsale Kerne over Ganglion nodosum bestaar af to fysiologisk og histologisk forskel- lige Baner, en bronchoconstrictorisk Bane, der afbrydes af multi- polare Celler (Celler med 3 Udløbere) og en bronchodilatatorisk Bane, der leder antidromt over unipolare Celler, og som dominerer hos Katten”. Hermed er da ogsaa Forklaringen givet paa den forholdsvis ringe Degeneration over G. nodosum efter Exstirpation af dorsale Kerne. Efter denne Operation dege- nererer naturligvis kun Bronchoconstrictorerne, medens de dilatatoriske Nerver for- bliver uforandrede i alt Fald indenfor saa korte Tidsrum, som jeg har arbejdet med. Nermere kan vi imidlertid heller ikke forelobigt komme Problemet, og yder- ligere Spekulationer bor opsættes, til fastere Grundlag foreligger. Kap. VIII. Opgørelse af Forsøgsrækkens samlede Resultater. Skema af Lungenervesystemet. Med de sidstnævnte Undersøgelser er den foreliggende Forsøgsrække udtømt, og, for kort at recapitulere alt, foreligger da følgende som dens Resultater: I. I Medulla oblongata findes ingen Nervekerner, hvis Axecylindre løber direkte uden Afbrydelse til Lungerne. II. I Medulla spinalis findes ingen Nervekerner, der sender Axecylindre direkte uden Afbrydelse til Lungerne. Lungerne staar altsaa overhovedet ikke i direkte Forbindelse med Central- nervesystemet. II. Motoriske Lungenerver saavel bulbære som spinale, maa afbrydes af Ganglier, inden de naar Lungen. IV. Ganglion stellatum (hos Katten) og Ganglion cervicale medium (hos Hunden) danner et primært Centralpunkt for Nerver til Lungen paa samme Side (hos Hunden ogsaa for Nerver til modsatte Lunge). V. Det til Lungecellerne i Ganglion stellatum og cervicale medium svarende sekundære Centralpunkt ligger i Processus lateralis thoracalis. VI. Andet og tredie Thoracalspinalganglie sender rimeligvis sensible Traade til Lungerne. Innervationen er dels sammesidet, dels krydset. VII. Ganglion nodosum danner et primært Centralpunkt hovedsagelig for Nerver til Lungen paa samme Side, men for en Del ogsaa for Nerver til den mod- satte Lunge. VII. Ganglion nodosum indgaar som primært Centralpunkt i 2 Systemer af Lungenerver: a) centripetale Lungevagus. b) centrifugale Lungevagus. IX. Det sekundære Centralpunkt for den sensible Lungeyagus ligger i dorsale Kerne (eller muligvis øverste Del af Tractus solitarius). X. Et sekundært Centralpunkt for en centrifugal Ledning over Ganglion nodosum findes 1 dorsale Kernes motoriske Del. XI. Den centrifugale Ledning fra dorsale Kerne via Ganglion nodosum maa i alt Fald delvis vere en bronchomotorisk (om Ledningen indeslutter motoriske Nerver af anden Art, vides foreløbig ikke). XII. Den bronchomotoriske Ledning over Ganglion nodosum bestaar efter al Sandsynlighed af to fysiologisk forskellige Baner: en bronchoconstric- torisk Bane over multipolare Celler og en bronchodilatatorisk Bane over unipolare Spinalganglieceller. Kombinerer man nu disse 12 Sætninger, ses det, at Lungenervesystemet hos de varmblodede Dyr falder i to naturlige fra hinanden vel afgrænsede Systemer: Det spinal-sympatiske System og Vagussystemet. Det spinal-sympatiske System har sit sekundære Centralpunkt i Pro- cessus lateralis, sit primære i Ganglion stellatum (hos Hunden G. cervicale medium). I dette Ganglie findes jo aabenbart et meget stort Centrum for Lungenerver. Af hvilken Art disse Nerver er, hvilke fysiologiske Functioner dette Centrum repræsen- terer, kan forelobig ikke siges med Bestemthed. Som 'omtalt i den historiske Oversigt kom imidlertid BRADFORD og DEAN og især FRANÇOIS—FRANCK ved deres Forsøg til Resultater, der i høj Grad talte for Eksistentsen af Lungekarnerver. Efter Francks Angivelser skulde disse Vasomoto- rer netop gaa over Ganglion stellatum og videre gennem Ansa subclavia til Lungen. Dette vilde jo stemme udmærket med Resultaterne af mine histologiske Under- sogelser over Ganglion stellatum. Hertil kommer imidlertid desuden, at jeg har fundet en Ledning fra Lungen over andet og tredie Spinalganglie, d.v.s. gaaende netop til de Segmenter af Dorsalmarven, hvorfra efter FRANGOIS—FRANCKS Angivelser Lungevasomotorerne i særlig Grad skulde tage deres Udspring. Det er derfor meget naturligt, trods Bropies og Dixons Undersøgelser, at antage, at Lungen har Vasomotorer, og at disse dannes af en sympatisk Ledning over Ganglion stellatum (vesp. cervicale medium). Ledningen over Spinalganglierne kunde i saa Fald være en centripetal Bane fra Karrene i Lungen (eller maaske en vasodilata- torisk Bane!). Om nu denne Tydning er rigtig eller ej, maa selvfølgelig afgøres ved senere 88 fysiologiske Undersøgelser. Et er imidlertid sikkert: vi er ved Opdagelsen af dette Centrum og dets Uafhængighed af Vagussystemet i Virkeligheden rykket lige ind paa Livet af Spørgsmaalet om Existentsen af Lungevasomotorer. Da Ganglion stellatum (cervicale med.) ikke kan indgaa i den bronchomotoriske Ledning, maa en centrifugal Bane over dette Ganglie repræsentere enten en vasomotorisk eller ogsaa en specifik (sekretorisk?) Innervation. En tredie Mulighed kan kun tænkes som en Kombination af dem begge. Om en specifik Innervation af Lungerne gen- nem Sympaticus vides intetsomhelst. Derimod taler FRancots—Francxs Forsøg stærkt for Existentsen af Lungevasomotorer. Det sandsynligste bliver derfor fore- løbig at antage, at Lungekarrene virkelig innerveres af det sympatiske System, hvis primære Centralpunkt er Ganglion stellatum (resp. G. cervicale medium). Om denne Ledning skulde have andre fysiologiske Værdier, er det foreløbig ikke muligt at discutere. Det andet System, Vagussystemet, bestaar af to modsat løbende Banesyste- mer, der begge har Ganglion nodosum til primært Centralpunkt. Den centripetale Ledning gaar over Ganglion nodosums unipolare Celler til dorsale Kerne (eller øverste Del af Tractus solitarius). Denne Ledning repre- senterer i alt Fald de Hertnc—Breverske Traade; om den ogsaa fører andre centripetale Lungenerver, er foreløbig uvist. Den centrifugale Ledning har sit sekundære Centralpunkt i dorsale Ker- nes motoriske Del. Som flere Gange tidligere omtalt, maa man paa Grundlag af de foreliggende fysiologiske Undersøgelser betragte det som bevist, at Vagus fører broncho-motoriske Nerver til Lungen. Da direkte centrifugal Innervation af Lungerne overhovedet ikke findes, og Vagus intet har med Ganglion stellatum at gore, maa den bronchomotoriske Ledning, ligesom alle motoriske Ledninger 1 Lunge- vagus, afbrydes af Celler i Ganglion nodosum, med andre Ord vere repræsenteret af en .sympatisk* Ledning over dette Ganglie (af hvilken fysiologisk Værdi Ledningen saa end er). Om hele Systemet udgøres af Bronchomotorerne, eller om der ogsaa indgaar Ledninger af anden fysiologisk Qualitet, kan foreløbig ikke afgøres. Saa- meget kan dog siges: Da Vagus slet ikke synes at have noget at gøre med Lunge- karrene, kan disse Ledninger ikke vere vasomoloriske. Tilbage er da kun den Mulighed, at der kunde findes specifike Nerver i den centrifugale Lungevagus. For denne Antagelse taler ganske vist de omtalte Forsog af Maar og HENRIQUES. Resultaterne af disse Forsøg er imidlertid af saa kompliceret Natur, at det er van- skeligt at afgøre deres Verdi. Man kan kun sige, at de foreløbig er uforstaaelige og ikke kan forklares ud fra vor nuverende Viden om disse Forhold. Den exakte Afgørelse af Sporgsmaalet maa overlades Fremtiden. Som Hovedsum af vore Undersøgelser kan følgende da gælde: -Lungenervesystemet bestaar af 2 adskilte Systemer, der begge indeholder baade centripetale og centrifugale Led- ninger, og som efter al mulig Sandsynlighed hver har sine bestemte, for det enkelte System karakteristiske fysiolo- giske Funktioner". En Plan over Bygningen af disse to Systemer, udarbejdet paa Grundlag af de histologiske Data jeg har vundet ved mine Forsøg, angives i nedenstaaende Skema og anskueliggøres gennem Tavle XIII. Det opstillede Skema kan selvfølgelig kun give Grundtrækkene af Lungenerve- systemet, saavidt disse maa siges at være fastslaaede ved mine Undersøgelser. Muligvis vil videre Undersøgelser forandre en Del i dette System, og sikkert er det hele langt mere indviklet, rummer langt flere Detailler; men i Hovedtrækkene danner det dog et ret vel funderet Arbejdsgrundlag for videre Undersøgelser. Skema af Lungenervesystemet. I. Spinal-sympatiske System (n. branchialis profundus). 1) Centrifugale Ledning: Processus lateralis via Rami communicantes albæ til G. stellatum; derfra via Ansa subclavia — via Vagus til Lungen paa samme og modsatte Side. Vasomotorer. 2) Centripetale Ledning: Sammesidede og modsatte Lunge — via Vagus — via Ansa subclavia — via G. stellatum — via Rami commu- nicantes til II og III Thoracalspinalganglie; derfra via bagerste Rød- der til Rygmarvens Baghorn. (Reflexbue til processus lateralis!). II. Vagussystemet (Branchiogastricus). 1) Centrifugale Ledning: Dorsale Kerne — via Vagus til Gangl. nodosum. Derfra via Vagus til Lungen paa samme Side (maaske krydset). Bronchomotorer: a) Konstrictorer over multipolare Celler. b) Dilatatorer over unipolare Celler. Sekretoriske Nerver? 2) Centripetale Ledning: Sammesidede og krydsede Lunge — via Vagus til Gangl. nodosum. Derfra via indtrædende Rødder til dorsale Kerne (og øverste Del af Tractus solitarius). HERING—BREUERSKE Traade. Andre sensible Lungenerver ? D.K.D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX, 1. 12 Tredie Hovedafdeling: Morfologi. Med den ovenanførte Skitse af Lungenervesystemet kunde jeg nu standse og opsætie videre Overvejelser, til jeg senere faar Lejlighed til at genoptage mine Studier over det respiratoriske Nervesystem. Jeg kan dog ikke undlade at gaa lidt videre i mine Udviklinger, selv om jeg derved kommer over paa Omraader, hvor jeg foreløbig ikke overalt kan føre et stringent Bevis for Rigtigheden af mine Anskuelser. Hvad jeg ønsker, er blot at gøre opmærksom paa, at den Anskuelse, vi nu har vundet om Lungenervesystemet, ganske sikkert bærer noget videre, end man straks skulde tænke. Den fører os i Virkeligheden nærmere ind paa Livet af Respirationsorganernes Morfologi, og dersom mine Forestillinger derom er rigtige, giver de en langt bedre og dybere Forstaaelse af Forholdet mellem Respirationsorganerne og Nervesystemet, end det hidtil har været muligt at danne sig. Da det nu desuden er lykkedes mig at paavise en Del af de Forhold, hvorom det her drejer sig, anser jeg det for berettiget at udkaste en Skitse af mine Forestillinger om Lungenervesystemets Morfogenese, saaledes som de former sig paa Grundlag af de Resultater, jeg har vundet for de varmblodede Dyrs Vedkommende. Kap. I. Lungenervesystemets Morfogenese. Første Afdeling: Vagussystemet. For Vagussystemets Vedkommende kom vi gennem den foregaaende Udvikling til det Resultat, at den bronchomotoriske Ledning i Vagus gik over Ganglion nodo- sum, at dette Ganglie altsaa indeholder Celler, der leder centrifugalt, hvis cen- trifugale Axecylindre innerverer Muskulaturen i Bronchiernes Vægge, og som mod- tager deres centrale Impuls fra Medulla oblongata, specielt dorsale Kerne. Som bekendt er nu Ganglion nodosum at homologisere med Epibranchial- ganglierne hos de laveste Hvirveldyr. 91 Hos Cyclostomerne (Petromyzon, Ammocoetes ...) er Epibranchial- ganglierne adskilte og lejrede hver for sig dorso-caudalt for den tilsvarende Gællespalte. Første post-orale Ganglie tilhører Facialis, 2det Glossopharyngeus, de øvrige tilhører Vagus og ligger som en Række Fortykkelser ned langs dens Ra mus branchio-gastricus i et Antal svarende til Antallet af Gællespalter. Hos Notidaniderne er der 6 Vagusganglier, hos Heptanchus og Hexan- chus henholdsvis 4 og 3. Allerede hos de pentabranche Selachier (Squalida) finder en Sammenskydning af Epibranchialganglierne Sted. Hos Teleostierne er Forholdet noget varierende. Blandt de lungeaandende Hvirveldyr har f. Eks. Tropidonotus adskilte Ganglier, der ligger svarende til 3die, 4de og 5te Bran- chialbue. Hos Lacerta er Ganglierne i Vagusstammen forenede til et ,Ganglion nodosum“, der ligger udfor de sidste Branchialbuer. Det samme er Tilfældet hos Fuglene. Hos Padder og Pattedyr ligger det fælles Ganglie højere oppe mod Hovedet og danner det velbekendte Ganglion nodosum vagi. Morfologisk set maa dette Ganglie altsaa betragtes som sammenskudte Epibranchialganglier. Dersom imidlertid dette Synspunkt skal være bindende, maa der være en vis Overensstemmelse mellem Ganglion nodosum og de lavere Dyrs Epibranchialganglier, ogsaa i den finere Bygning, i alt Fald i Grundprincipperne. Hos de højere Dyr har vi nu, som omtalt, to histologisk forskellige Ledninger over Ganglion nodosum: en centripetal og en sympatisk centrifugal Led- ning. Begge disse skulde, hvis vort morfologiske Synspunkt er rigtigt, have deres Analoga i Epibranchialganglierne. Den første findes ganske sikkert. De fra Gang- lierne udgaaende Rami pretrematici er vesentlig sensible. Men findes der i Epibranchialganglierne en centrifugal sympatisk Ledning, hvis sekundære Centralpunkt ligger i Medulla oblongata? Hermed er vi inde paa et meget omdiscuteret Spørgsmaal i Morfologien, nemlig Sympaticus’s Forhold til Branchio-gastricus. JOHANNES MULLER mente, at Petromyzon i Grunden ikke havde nogen Sym- paticus, men at denne var repræsenteret af Branchiogastricus. Allerede Born (1827) hævdede imidlertid, at Vagus anastomoserede med Spinal- nerver. AHLBORN (71) citerer Born og mener sig berettiget til at antage, at der hos Petromyzon findes en Forbindelse mellem Spinalnerver og Hjernenerver, og at denne Forbindelse svarer til Sympaticus hos de hgjere Dyr. Ved Overgangsstederne findes Gangliecellehobe i Branchiogastricus. Ransom og THOMPSON (70) gaar endnu et Skridt videre, idet de betragter Epibranchialganglierne i Branchiogastricus som sympatiske Ganglier og Anastomoserne med Spinalnerverne som Rami communi- cantes. Efter disse to Forfattere anastomoserer baade forreste og bagerste Rødder med Branchiogastricus. Denne Nerve bestaar efter Ransom og THOMPSON af 3 Slags Traade: 1) Meget tykke Traade, der er identiske med de fra de ventrale Spinalrødder 12" 92 kommende Nerver. De træder ikke i Forbindelse med Ganglieceller, forlader tvertimod Branchiogastricus kort efter, at de er traadt ind i den, og gaar til Musku- laturen paa Siden af Hovedet. 2) Et tykt Bundt af tyndere Traade, der ligner Traadene i en bagerste Spinal- rod. De kommer fra bipolare Celler, hovedsagelig i Vagusstammen. En Del tager dog deres Udspring fra Celler i Spinalganglier. 3) Meget tynde skedeløse Nervetraade. De kommer dels fra de bagerste Spinal- rødder, dels fra Celler i selve Branchiogastricus. Cellerne er smaa, mangler Kapsel og anses af de to Forskere for at være sympatiske Celler, deriverede fra Spinal- ganglier og indført i Branchiogastricus med de omtalte Anastomoser. Disse Celler kommer da til at ligge svarende til Epibranchialganglierne og indtagende en seg- mental Ordning. Hovedets Sympaticus skulde altsaa være deriveret fra Spinal- ganglierne, men ligge totalt indesluttet i Branchiogastricus. JuLın (74) forkaster denne Anskuelse. Benægter, at de dorsale Rødder anasto- moserer med Branchio-gastricus, og mener, at denne Nerve ikke fører sympati- ske Traade i sine Grene. V. Kurrrer (69) mener imidlertid, at der fra et anato- misk Synspunkt ikke er noget til Hinder for, at Branchialnervernes interne Grene kunde føre sympatiske Traade, og at det Faktum, at disse Grene til Forskel fra de andre indeholder meget fine Traade og fører Ganglieceller, snarere taler for end mod en saadan Antagelse. Desuden anfører v. KupFFER en Del Fakta, der synes at tyde paa, at der findes særlige intestinale Nerver i Hovedet. For det første findes hos ganske unge Ammocoeter en Nerve, der udspringer lige i Nærheden af Oculomotorius og gaar til den præorale Tarm og der- næst ser man paa unge Larver (6 mm) i Vago-glossopharyngeusgebetet imellem Segmentets Myotom paa den ene Side, og Chorda og Aorta paa den anden Side Cellehobe, til hvilke der kommer spinale Strænge, og fra hvilke der udgaar Nerver, der dels anastomoserer med den tilsvarende Branchialnerve og dels afgiver Grene, som slutter sig til Aortabuen og følger ud med de store Gællekar. Paa et noget ældre Dyr kan disse Cellehobe ikke mere eftervises. Men svarende til dem finder man. da paa hver Side langs hele Gælletarmen en Nerve- stamme uden samlede Ganglier i Stammen, men med mange smaa Ganglieceller i sine Grene. Nerven ender opadtil i det Facialis tilhørende 6te Epibranchial- ganglie og kaldes af v. Kuprrer Nervus branchialis profundus. Dens Grene forholder sig aldeles som de fra de omtalte Cellehobe udgaaende Nerver og v. KuPFFER betragter disse som sympatiske og anser nervus branchialis profundus for væsentlig vasomotorisk Nerve for Gællekarrene. Nerven er foreløbig kun konstateret hos Ammocoetes; men efter A. DoHRN (75) findes hos Selachier paa den mediale Side af flere af Hovedets Somiter, mellem disse og Chorda Cellestrænge, der danner tydelige Spinalganglier og efter deres Herkomst maa regnes til Ganglielisten. Fra Cellestrængene udgaar Nerver, der løber til den mediale Lamel af den tilsvarende Somit. Dybere ned naar de ikke. De fleste af disse ,Vagusspinalganglier“ forsvinder siden. En Del uddannes til 93 typiske Nerver. De maa sikkert anses for homologe med v. Kupffers Spinalganglier hos Ammocoetes og med nervus branchialis profundus. Som det ses, er Discussionen endnu staaende. Meget taler dog for, at Petro- myzon har en selvstændig Sympaticus. At denne anastomoserer med Branchial- nerverne, er jo i og for sig ret naturligt. Sporgsmaalet drejer sig imidlertid om, hvorvidt Branchio-gastricus sely indeholder en sympatisk Ledning, eller om hele dens sympatiske Bestanddel er deriveret fra Spinalganglier? Dette Problem kan bedst løses ved en histologisk Undersøgelse af de udvoksede Dyrs Branchialganglier. Man maatte da vente i Vagusstammen at finde Axecylindre, der kom fra Medulla oblongata og i Branchialganglierne dannede Kontaktkurve om en eller flere Celler paa lignende Maade, som vi kender det fra de spinal- sympatiske Ganglier hos højere Hvirveldyr. En saadan histologisk Undersøgelse har jeg nu paabegyndt over Branchial- ganglierne hos Selachierne. Undersøgelserne er ikke fuldførte endnu, men de ind- Fig. 8. Kontaktkurve og pericellulære Fletværk i Branchiogastricus (Acanthias vulgaris). til nu vundne Resultater findes gengivne paa Fig. 8. Figurerne er tegnede med Abbes Tegneapparat efter Præparater, vundne ved Sølvimprægnation af Ganglierne i Branchiogastricus hos Acanthias vulgaris. Fig. A viser tykke Axecylindre, der kommer fra Medulla oblongata'). Paa deres Vej ned gennem Branchio-gastricus deler disse Axecylindre sig i Almindelighed i flere Grene (Fig. C). Hver af disse Grene ender med et fint Fletverk (Fig. B), der omspinder visse smaa Celler i Gangliet. Ikke sjældent dannes et saadant pericellulert Fletværk, en Kontakt kurv, af flere fra forskellige Sider kommende Axecylindre (Fig. A, Aa). Imellem de smaa Celler findes et fint intercellulert Fletværk (Fig. A, A). Dette sam- men med Cellernes Kontaktkurve bevirker, at hele den Region af Gangliet, der 1) Vagus er ved Udtagelsen skaaren over helt inde i Kraniet, saaledes at der ikke kan være Tale om, at disse Axecylindre er tilforte ved Anastomoser med Spinalnerver. 94 indtages af de smaa Celler, stikker skarpt af mod den øvrige Del af Gangliet, der bestaar af store blæreformede Celler uden virkelige Kontaktkurve og fremfor alt uden Spor af intercellulært Fletværk. Disse store Celler ligner i Virkelig- heden complet de store unipolare Celler i Ganglion nodosum og ligger lejret paa samme Maade som disse, spredt mellem længdeløbende Nervetraade. Som det ses, stemmer disse Iagttagelser i Virkeligheden ret godt med, hvad vi havde ventet. Der findes altsaa netop i det til Rami branchiales svarende fælles Ganglie i Branchio-gastricus hos Acanthias vulgaris en Ledning, der kommer fra Medulla oblongata og bestaar af Axecylindre, som standser i Gangliet for der at danne Kontaktkurve om bestemte karakteristiske Celler inden for dette. Med andre Ord: »Der findes i Branchialganglierne hos Acanthias vulgaris en histologisk ægte, sympatisk Ledning, hvis sekundære Cen- tralpunkt ligger i Medulla oblongata‘. Men netop dette var det vi sogte. Homologien mellem Ganglion nodosum og Branchialganglierne finder da altsaa ogsaa sit Udtryk i en Lighed i finere Bygning. Siden GEGENBAUR (76) ved vi nu imidlertid, at det primære Larynx og Luftrorssystemet er dannet paa Grundlag af Cartilago lateralis hos Amfibierne, og man antager i Almindelighed, at dette Bruskstykke er dannet af 5te Bran- chialbrusk (muligvis 5te og 6te). Der sker en opadstigende Reduktion af Visceralbuerne fra Notidaniderne gen- nem de lavere Haiformer til de pentabranche Selachier, og herfra en videre Reduc- tion gennem Teleostier til Amfibier, hvor vi kun har 4 Gellebuer. Ste Bue er eenleddet, uden Forbindelse med det øvrige Gælleskelet, og er her gaaet helt over i Respirationsorganernes Tjeneste, idet den som Cartilago lateralis danner det forste Anlæg til et Larynx. Fra Cartilago lateralis uddifferentieres opadtil Cartilago aryte- noidea og nedadtil Cartilago cricoidea og de øvrige Thrachealringe, der, efter- haanden som Bronchier uddannes, følger med disse ud i Lungen og udstyrer alle deres Forgreninger med Bruskstykker, saaledes at vi tilsidst faar de fra Pattedyr- lungen velkendte anatomiske Forhold. Dette er i Korthed GEGENBAURS Theori. Angaaende videre Enkeltheder kan henvises til den citerede Afhandling og GEGENBAURS Haandbog (77). Nu er det jo imidlertid klart, at naar vi maa antage, at hele Luftrarssystemets bruskede Del er deriveret fra Ste Branchialbue, vilde det være ret naturligt at tænke sig, at ogsaa andre til denne Gællebue hørende Bestanddele og Organer (Muskler, Nerver) var traadte i Tjeneste hos de ny Respirationsorganer. GEGENBAUR selv paaviser Homologien mellem muscul. hyotrachealis (Dilatator laryngis) hos Am- fibierne og mm. constrictores arcuum. Men er Muskler i det primære Larynx dannet paa Grundlag af en fra 4de til 5te Bue gaaende Constrictor, er der intet til Hinder for at tænke sig, at ikke blot Larynx — men ogsaa Tracheal- og Bronchiemusku- 95 laturen er deriveret fra den til 5te Bue hørende Muskulatur, ligesom Luftrors- systemets bruskede Bestanddel er dannet af 5te Branchialbrusk; og den Tanke ligger meget nær, at ogsaa Nerverne til Luftrorssystemet er Derivater af de til de nederste Gellebuer svarende Nerver og Ganglier. Som en naturlig Folge af sin morfologiske Udvikling skulde altsaa Luftrors- systemet hos de lungeaandende Hvirveldyr innerveres gennem Ganglier og Nerver, der paaviseligt er Derivater af Epibranchialganglierne og Rami branchiales hos de gælleaandende Hvirveldyr. Netop dette er det jo imidlertid, vi har konstateret: Bronchialmusklerne i Pattedyrlungen innerveres af Celler i Ganglion nodosum, og dette er, som omtalt, et Homologon til de lavere Dyrs Epibranchialganglier. Der forlanges nu kun, at Epibranchialgangliernes histologiske Bygning skal være af en saadan Art, at den ikke gor dem vesensforskellige fra Ganglion nodosum. Ogsaa denne Fordring er vi kommen udover ved Paavisningen af, at der i Selachiernes Epibranchialganglier findes en fra Medulla oblongata kommende sym- patisk Ledning, der ganske gengiver det Billede, som de experimentelle Under- sogelser har givet os af den bronchoconstrictoriske Ledning til Pattedyrlungen. Sensible Bronchialnerver og Bronchodilatatorer finder deres Homologa hos Selachierne i Vagusgangliernes bipolare Nerveceller og deres Udlobere. Anden Afdeling: Spinal-sympatiske System. Vi fandt ved vore experimentelle Undersøgelser, at dette System var fuldstæn- digt adskilt fra Vagussystemet og dannede en Enhed for sig. Vi ansaa det des- uden for det sandsynligste, at det havde sin egen, fra Vagus forskellige, fysiologiske Function, og vi betragtede denne som hovedsagelig vasomotorisk, idet vi trods alt antog, at Lungens Kar var underkastet Nervesystemets Paavirkning og innerveredes netop gennem det sympatiske System. Som bekendt er nu Karsystemet i Lungerne deriveret fra det gamle Gællekar- system. Arteria pulmonalis dannes fra 4de Gællevene. Anlegger vi den samme Betragtning som ovenfor, kunde man jo tænke sig, at Innervationen af det nye Kargebet var et Derivat af de nervøse Organer, der tilhørte det gamle Karsystem, som har givet det Udspring; med andre Ord, at Nerverne til Lungekarrene udgik fra et System, der var homologt med det Nerve- og Gangliesystem, der innerverede Gællekarrene. Nu er Gællekarrenes Innervation jo langtfra oplyst endnu. I det foregaaende omtalte vi imidlertid, at v. Kuprrers Undersøgelser paa Ammocoetes havde gjort det sandsynligt, at der i Hovedet existerede et særligt visceralt Nervesystem, der i sin Oprindelse var uafhængigt af Branchialnervesystemet, og hvis væsentligste Bestemmelse var at føre vasomotoriske Nerver til Gællekarrene. V. KuPFFER be- 96 nævner dette System n. branchialis profundus og anser det for et sympatisk, fra Ganglielisten deriveret System. Dourns Undersøgelser paa Selachier bekræfter denne Anskuelse (Vagusspinal- ganglier). Om Innervationen af Gællekarrene paa andre Fisk ved vi foreløbigt intet. Er det imidlertid rigtigt, at n. branchialis profundus er vasomotorisk Nerve til Gællerne hos Ammocoetes, saa er det rimeligvis et gennemgaaende Princip, at Gællekarrene innerveres fra Spinal-sympaticus og ikke fra Branchio-gastricus. Dette er saameget mere sandsynligt, som et spinalagtigt sympatisk System, hvis Ganglier ligger mellem Chorda og Myotomet, jo egentlig ikke var at vente i Hovedet. Der- som altsaa et saadant System findes hos Petromyzon og her har en bestemt fysio- logisk Function, er der meget lidt Sandsynlighed. for, at det skulde være et ene- staaende Tilfælde, et Slags Artsmærke. I saa Fald er det sikkert et gennemgaaende Princip, og hvor det ikke er selvstændigt, kunde det vel repræsenteres af de tid- ligere omtalte Anastomoser mellem Branchiogastricus og Spinalganglier (Born, Ransom og THOMPSON). Som det ses, er der en Del, der taler for, at Gællekarrene virkelig innerveres af Spinalsympaticus. I saa Fald vilde vi faa akkurat det samme Billede af For- holdene, som for Luftrorssystemets Vedkommende, og den sympatiske, og kun sym- patiske, Innervation af Lungekarrene vilde da fremgaa som en naturlig Følge af Lungekarsystemets morfologiske Udvikling. Hermed skal ikke vere sagt, at jeg absolut vil homologisere n. branchialis profundus med Halssympaticus hos de højere Dyr. Jeg mener kun, at Lungekar- systemet innerveres af Nerver, der tilhører et System, som er morfologisk homologt med det Nervesystem, hvorfra de Gællekar innerveres, som har givet Udspring til Arteria. pulmonalis og dermed til det nye respiratoriske Karsystem. Tredie Afdeling: Grundrids af Phylogenesen. Sammenfattes nu alt, kommer den phylogenetiske Udvikling da til at tage sig saaledes ud: Lungerne dannes som en Udbugtning fra Fortarmen, paa dennes Ventralside. Som ventralt liggende Organer har de Muligheden for at komme i Forbindelse med Gællebueapparatet (GEGENBAUR (79)). Dette er paa det Tidspunkt, da Lungerne dan- nes, reduceret betydeligt. Der findes kun fem Gællebuer, og den sidstes Skelet er repræsenteret af en Bruskstav, der er eenleddet og ganske uden al fast Forbindelse med det øvrige Gællebueskelet. Denne Bruskstav træder som Cartilago lateralis i det nye Respirationsorgans Tjeneste (GEGENBAUR) og udstyrer efterhaanden dette med det for Lungen saa nødvendige bruskede Luftrorssystem. Samtidig træder. ogsaa femte Bues Muskulatur i Luftrorssystemets Tjeneste. Constrictores arcuum danner Muskler i det primære Larynx (Hyotrachealis), og fra Buens Muskulatur deriveres ogsaa Muskulaturen i Trachea og Bronchier. 97 Det til nederste Bue (maaske baade 5te og 6te) svarende Epibranchial- ganglie, der jo indeholder en cranial- sympatisk Ledning, overfører dennes Nerver paa det fra samme Bue dannede Luftrorssystem, og Nerverne følger da med dette, efterhaanden som det udvikles, ind i Lungen, stadig forende Nerver til dets Muskulatur. Hos Pattedyrene repræsenteres Epibranchialganglierne af Ganglion nodosum, hvor vi da ogsaa finder den cranial-sympatiske, bronchomotori- ske Ledning. Samtidig med Udviklingen af Luftrorssystemet, udvikles Karsystemet i Lungen paa Grundlag af Forbindelsen med 4de Gellevene, og den spinal-sympatiske Innervation af Gællekarrene overføres paa det ny Karsystem. Hertil svarer en sympatisk Innervation af Lungekarrene hos de højere Dyr, saaledes som BRADFORD og DEANS og særligt FRANÇOIS—FRANCKS Forsøg gor det sandsynligt. For kort at rekapitulere alt: Lungenervesystemets Morfogenese afspejler tyde- ligt Lungens dobbelte Herkomst. Ligesom, Lungen er sammensat af to morfologisk forskellige Organer: Luftrorssystemet og Udbugtningen fra Fortarmen, saaledes falder ogsaa dens Nervesystem i to fra hinanden anatomisk og morfolo- gisk forskellige Systemer, der i alt Fald uden for Lungen er fuldstændigt adskilte fra hverandre, og som hver innerverer en af Lungens to Hovedbestanddele: Vagus Luftrørssystemet og Sympaticus Karsystemet. Tilbage har vi saa den 3die Faktor, selve Lungeparencymet. Om det har nogen Innervation, af hvad Art denne i saa Fald er, og i hvilket af de to Systemer den findes, derom ved vi foreløbig meget lidt. Et Par Forsøg tyder paa Vagus- systemet som Bærer af denne Function. Om dette er Tilfældet eller ej, maa Frem- tiden afgøre. Vor nuværende Viden tillader os ikke at tage Standpunkt i denne Sag. D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. : 13 LITTERATURFORTEGNELSE. Denne Litteraturfortegnelse gør ikke Fordring paa at være fuldstændig. Pladsforholdene tillader kun at anføre de vigtigste af de Arbejder, der vedrører det Thema, jeg har behandlet i denne Afhandling. De opførte Afhandlinger opføres derfor i den Rækkefølge i hvilken de er citerede i Oversigten. 1. LEGALLOIS: Oeuvres I. Paris 1824. 2. CH. BELL: Physiol. und patholog. Untersuch. des Nervensystems. Berlin 1876. 3. FLOURENS: Journal de la physiologie 2. 1859. 4. ScHIFF: Lehrbuch der Physiologie des Menchen. 5. Mistawsky: Zentralblatt f. d. med. Wissenschaft. 1885 Nr. 27. 6. Gap: Archiv für (Anatomie und) Physiologie. 1893. 7. Gan et Marınescu: Compte rendu. Academ. des sciences 115. 1892. 8. CHRISTIAnI: Archiv für (Anatomie und) Physiologie. 1880. 9. CHRISTIANI: Monatsschrift der Berliner Akademie der Wiss. Febr. 1881. 10. v. SCHROFF: Wiener med. Jahrbücher. 1875. 11. v. Roxiransky: Wiener med. Jahrbücher. 1874, 12. Mosso: Archiv für (Anatomie und) Physiologie 1886. Supplement. en co . WERTHHEIMER: Archive de physiologie I. 1889. 14. WERTHHEIMER: Journal de l'anatomie et de la physiologie 22, 1886 og 23, 1887. 15. WERTHHEIMER: Compte rendu. Academ. des sciences 1905, 2. 16. O. LANGENDORFF: Nagels Handbuch Bd. IV. Erste Halfte 1905. 17. O. LANGENDORFF: Archiv für (Anatomie und) Physiologie. 1893. 18. GROSSMANN: Sitzungsberichte d. Wien. Akad. d. Wiss. 98, 1889. 19. Grossmann: Pflugers Archiv 59. 20. KRrREIDL: Pflugers Archiv 59. 21. BEER und KreıpL: Pflugers Archiv 62. 22. Gan: Archiv für (Anatomie und) Physiologie. 1880. 23. Borurrau: Nagels Handbuch, Bd. I. Erste Hälfte 1905. 24. Loewy: Pflugers Archiv 42. 25. GRABOWER: Archiv f. Laryngolog. u. Rhinologie V 1896. 26. pu Bois—REYMOND u. KATZENSTEIN: Archiv für Physiologie. 1901. 27. SEMON and Horstey: Philosoph. Transact. vol. 181. 1890. 28. NIKOLAIDES: Archiv f. Physiologie 1905. 29. Mavraxis und Donras: Archiv f. (Anatomie und) Physiologie. 1905. 30. Francoıs— Franck: Archives de Physiologie Serie 5 (a) Tome 8. 1896. (b) Tome 7. 1895. (c) Tome 2. 1890. 31. BRADFORD and DEAN: Journal of Physiology XVI. 1894. 32. BRODIE and Dixon: Journal of Physiology XXX. 1904. 33. TIGERSTEDT: Ergebnisse der Physiologie 1903. Jahrg. II. Abth. II. 34. OPENCHOWSkI: Pflugers Archiv 27, 1882. 35. LicHTHEIM: Die Störungen des Lungenkreislaufes und ihr Einfluss auf den Blutdruck. Berlin 1876. 36. Henriques: Det kgl. danske Vidensk. Selskab. 1891. 37. OLIVER and ScHAFER: Journal of Physiology XVIII. 1895. 38. KROGH: Zentralblatt f, Physiologie, Bd. XX. 76. . LonGet: Compte rendu. Acad. des sciences. XV. 1842 Pag. 500. VOLKMANN: Wagners Handworterbuch der Physiologie, Bd. II. 1844 Pag. 586. . Paut BERT: Lecons sur la Physiologie comparée de la respiration, Paris 1870 Pag. 369. . Scuirr: Pflugers Archiv IV. 1871 pag. 226. . GERLACH: Pflügers Archiv XIII. 1876 pag. 491. . SANDMANN: Archiv f. (Anatomie und) Physiologie. 1890 pag. 252. Mac Gizcavry: Archive Néerlandaise des Sciences, Bd. XII, 1877 pag. 445. . EINTHOVEN: Pflügers Archiv LI. 1892 pag. 367. . Tu. BEER: Archiv f. (Anatomie und) Physiologie. 1892. Supl. pag. 101. Dixon and Bropie: Journal of Physiology XXIX pag. 97. . HENRIQUES: Scand. Archiv 4. 1892 (134). Maar: Skand. Archiv 13. 1902. . MØLLGAARD: Skand. Archiv 22. 1909 pag. 102. KOLLIKER: Handbuch der Gewebelehre 1896, Bd. II. . Dees: Archiv f. Psykiatrie u. Nervenkrankheiten. Bd. 20 1889. . Casar: Beitrag zum Studium der Med. oblongata. Leipzig 1896. . Epincer: Vorlesungen über den Bau der nervesen Centralorgane, Bd. I 1904. Bd. II 1908. . von Monakow: Gehirnpathologie: Nothnagels Samml. Bd. IX, 1ste Theil. 1905. . Gorsı: Untersuchungen über den feineren Bau des centralen u. perif. Nervensystems. Jena 1894. Kosaka und Yacıra: Mittheil. der medicin. Gesellschaft zu Okayama. Nr. 211. 1907. . Capman: Journal of Physiology. Vol XXVI. . Köster und TSCHERMAK: Archiv f. (Anatomie und) Physiologie. Supl. 1902. . Horm: Archiv Virchow., Bd. 131. 1893. . GLAESNER: Die Leitungsbahnen des Gehirns und... 1900. . IKEGAMI und YAGITA: Mittheil der med. Gesellschaft zu Okayama. Nr. 206. 1907. . M. Rorumann: Archiv f. (Anatomie und) Physiologie 1902. . Docier: Anatom. Anzeiger, Bd. 11. 1896. . DoGieL: Anatom. Anzeiger, Bd. 12. 1896. A. SPIRLAS: Anatom. Anzeiger, Bd. 11. 1896. . Cyon und Lupvie: Berichte über die Verhandlungen der sachs. Gesellschaft der Wissenschaften 1866. . v. KUPFFER: Studien zur vergleichende Entwickelungsgeschichte des Kopfes der Kranioten. . Ramson and THOMPSON: On the spinal and visceral nerves of Cyclostomata: Zool. Anzeiger. 1886. Jahrg. 9. . AHLBORN: Zeitschrift f. wiss. Zoologie, Bd. 40. 1884 pag. 305. L. NeyMayer: Hertvigs Handbuch, Bd. II. Theil III. Pag. 553—554. ScHLEMM und d’Arron: Müllers Archiv. 1838 pag. 270. JuziN: Archive de Biologie. Tome VII. 1887. ANTON DoHurn: Mittheilungen aus der Zool. Stat. zu Neapel. Bd. XV 1902. Stud. zur Urgeschichte des Wirbelthierkôrpers 19. GEGENBAUR: Die Epiglottis. 1892. GEGENBAUR: Vergleichende Anatomie der Wirbelthiere, Bd. I og II. 13° Første Hovedafdeling: Anden Hovedafdeling: Første Hovedafdeling: INDHOLD. I. Historisk Oversigt Indledning. Experimen falkkysiolo see EN SER 'Aandedrætscen bre FE eee eee Kap. I. Kap. II. Kap. II. Nervus Vagus Lungens egne Nerver 1ste Afdeling: 2den Afdeling: I. Vasomotorer II. _Bronchomotorer Ill. Sekretoriske Nerver. Histolosiis. paris Jess he See RR to bc ahi. BRGY Indledning. Kap el eentrales henner pennant eer ere iste Afdeling: Medulla oblongata........ 2den Afdeling: Medulla spinalis ......... Kapsallsledningsbanenger rer SES iste Afdeling: Medulla oblongata........ 2den Afdeling: Medulla spinalis ......... Kap. III. Kap. IV. Nerveender i Lungen Slutning og Opgørelse af „Status præsens” II. Egne Undersøgelser. Celledegenerationsforsøg Indledning. Kap. I. Kap. Il. Kap. III. Exstirpationsforsog efter Nissl’s Metode... Slutning og Opgorelse af Resultater....... centripetale Lungenerver. . centrifugale Lungenerver. . Exstirpationsforseg efter Guddens Metode . Pag. 47 48 52 61 101 Pag. Anden Hovedafdeling: Marvskededegenerationer (Marchi) .......................,........... a Indledning. Precision af Fordringer til Kontrolforsogene........................ 64 hein, Ib Ganglionsstellatumn My 65 Ke IL Ganglionknodosu meer er dde noce de orconmodrobces 68 Key, MC Melo Ion NE SE: og edoo doscocoooscococnocebe 70 KapiVeRSammentatnineeaMResnItAteR ER PRES CEE PE a 12 Kap. V. Vagus og Ganglion cervicale medium og stellatum ......... 75 Kap meals DOTS Ale SED yer see en era ed EEN ee 78 Kap. VII. Ganglion nodosum; finere Bygning.......................- 82 Kap. VIII. Opgørelse af Forsogsrækkens samlede Resultater: Skema af LRO EN EE ee EN 85 ikrediesHovedakdelin EMO OIO SEERE PE et Luce cerner ccm 90 Indledning. Kapaa PunrenenvesvstemetseMOrn ol IEEE rer CCE 90 Herste Adeline Vacussystemet PEN ea ee 90 Anden Afdeling: Spinal-sympatiske System ................ 95 Tredie Afdeling: Grundrids af Phylogenesen ............... 96 RÉSUMER ee RE En Ce ee a Eee ayers 102 RED PE ES ER: Side 5: 24de Linie fra oven: unctionelt — læs: functionelt. Side 16: 10de Linie fra oven: samtidig — læs: sammesidig. Side 24: 2den Linie fra neden: fra — læs: for. Side 96: 9de Linie fra neden: (GEGENBAUR 79) — læs: (GEGENBAUR 77). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 14 RESUME. Nos connaissances actuelles sur l’innervation centrale et périphérique des organes respiratoires sont très défectueuses. En dépit de nombreuses recherches dans le domaine de la physiologie expérimentale, les rapports entre les poumons et le système nerveux central restent obscurs. Or, les recherches purement anatomico-histologiques ayant été très peu employées pour la solution de ce problème, la présente série de recherches a pour but de contribuer, précisément par cette voie, à résoudre le dit problème. Dans mes recherches, je suis parti des résultats que, selon moi, les recherches antérieures ont établis ou au moins rendus probables. 1) IS As Ces résultats peuvent se résumer ainsi: Le centre respiratoire est considéré comme une unité physiologique et non pas histologique. Une importance prépondérante est accordée aux noyaux sensitifs du pneumogastrique comme points extrêmes des nerfs pulmonaires centripetes, et a la formation réticulaire comme région d’association. Les noyaux centraux du pneumogastrique se partagent en trois groupes principaux: a) Noyau ventral, moteur, qui comprend le nucleus ambiguus, considéré comme noyau du nerf récurrent, et le nucleus accessorii spinalis. b) Groupe dorsal de noyaux, dans les animaux supérieurs principalement noyau du pneumogastrique; partie sensitive et partie motrice (le bout cranial du noyau appartient peut-éire au glosso-pharyngien). c) Faisceau solitaire, sensitif, dans les animaux supérieurs essentiellement noyau gustatif; dans les animaux inferieurs il se confond avec le noyau dorsal et appartient å la fois au pneumogastrique et au glosso-pharyngien. Les fibres de Hering-Breuer sont conprises dans le faisceau supérieur des radicules de l'ensemble du pneumogastrique. Le pneumogastrique contient des fibres bronchomotrices du poumon. Les nerfs pulmonaires sensitifs naissent probablement dans le ganglion plexiforme. Si le poumon a des nerfs vasomoteurs, ceux-ci partent du sympatique dorsal. Les nerfs allant au poumon sont des fibres 4 myéline ou sans myéline. Les uns et les autres ont des ganglions. Recherches sur la degeneration ascendante des nerfs du poumon. Dans mes recherches j’ai procédé principalement par la voie de l’experience sur la dégénération. Pour la coloration des cellules dégénérées j’ai employé la methode indiquée par Nissl. Pour la plupart des expériences, les résultats ont été contrôlés par des recherches 103 de dégénération descendante, pour lesquelles, suivant la méthode de Marchi, j'ai teint les gaines de myéline dégénérées avec de l’acide d’Osmium, après traitement préalable avec du bichromate de potasse. Dans un certain nombre de cas, l'étude histologique directe d’animaux normaux m’a été utile, et les méthodes que j'ai suivies sont principalement celle de Weigert pour la coloration des gaines de myéline et celle de Cajal pour limprégnation avec du nitrate d’argent. Quant aux procédés d’opération, je me bornerai à indiquer que dans toutes les recherches jai procédé suivant les regles ordinaires de la chirurgie, observant strictement les lois de Vasepsie. Toujours cicatrisation primaire. Les animaux n’ont jamais donné le moindre signe dinfection ou d’inflammation a la place des organes extirpés. Tous Jes ganglions et toutes les particules du cerveau d'un animal normal ont été examinés suivant la méthode de Nissl. Les recherches ont pour premier but d'établir les rapports entre le poumon et la moelle allongée. A cet effet, j'ai extirpé Tun des poumons de deux petits chiens âgés de 5 jours. Jai extirpé le poumon gauche entier, et j’ai fait vivre les chiens 63 et 73 jours après l'opération pour obtenir la résorption totale des groupes cellulaires dont les cylindres-axes avaient été coupés par l’extirpation du poumon. Un noyau pulmonaire de la moelle allongee devait alors se présenter avec toute la netteté désirable comme une grande défectuosité. Voici les résultats de ces recherches: Chien Ia, opéré le 6 décembre 1907, tué le 7 février 1908 Chien Ib, — - 6 — 1907, — - 17 — 1908 Moelle allongée: Noyau dorsal du pneumogastrique: normal tant du côté droit que du côté gauche. Pas de défectuosité cellulaire. Forme une colonne cellulaire continue (voir planche ID. Nucleus ambiguus: normal, comme dans l’animal de contrôle. Faisceau solitaire: egal des deux cötes et d’aspect normal. Moelle epiniere: pas de défectuosité cellulaire, ni dans la colonne antérieure ni dans la colonne laterale. Ganglion plexiforme gauche, partie centrale: peu de cellules, beaucoup de tissu conjonctif. Le ganglion droit correspondant ne montre pas de défectuosité cellulaire. Ganglion cervical moyen gauche: les */s inférieurs du ganglion: cellules normales. Le reste (‘/s supérieur): détritus cellulaire et tissu conjonctif. Le ganglion droit correspondant semble normal. Ganglion cervical inférieur: tout à fait normal tant du côté gauche que du côté droit. De lå on peut conclure, d’abord que ni la moelle allongée ni la moelle épiniére ne donnent naissance à aucune fibre nerveuse allant directement et sans interruption au poumon: ensuite que le "3 supérieur du ganglion cervical moyen appartient, selon toute probabilité, au poumon du même côté; et enfin que les cellules du ganglion plexiforme donnent naissance, probablement, à des nerfs pulmonaires. La première conclusion doit être considérée comme sûre, puisque le résultat, ici, est tout à fait négatif. Plus loin nous tâcherons de la confirmer par des expériences de contrôle, mais cependant elle formera dès à présent la base de nos recherches ultérieures. Maintenant il faut chercher les centres primaires des nerfs pulmonaires dans les ganglions périphériques, et principalement dans le ganglion plexiforme, le ganglion cervical inférieur et le ganglion cervical moyen. Les expériences déjà faites ont donné quelques renseignements à ce sujet. Mais ces ren- seignements n'étant pas très sûrs quant aux ganglions périphériques, vu la nature des ex- périences, et surtout faute de détails, j'ai été amené à faire des recherches de dégénération 14" 104 et å examiner les ganglions périphériques en vue de la chromatolyse primaire des cellules, procédé dont on serait en droit d’attendre des meilleurs résultats. Jai extirpé respectivement tout le poumon droit et tout le poumon gauche de deux chiens. L'examen des ganglions périphériques suivant la méthode de Nissl a donné pour résultats: Ganglion plexiforme (planche IV, gravure supérieure): environ */s des cellules de ce ganglion appartient au poumon du même côté. Une partie, surtout des grandes cellules du ganglion (env. !/ss de toutes les cellules du ganglion) appartient au poumon du côté opposé. Ganglion cervical moyen: eny.!/s des cellules de ce ganglion innerve le poumon du même côté (planche III, gravure supérieure). Une partie (assez petite d’ailleurs) des cellules du ganglion appartient au poumon du côté opposé (planche III, gravure inférieure). Le ganglion cervical supérieur et le ganglion cervical inférieur n'ont rien à faire avec le poumon. : Les quatre expériences que je viens de décrire s’accordent, on le voit, assez bien. Si nous n’avons trouvé, dans les deux premières expériences, aucune ligne croisée, cela est du naturellement a ce que cette ligne est faiblement représentée et quune legere defectuosite cellulaire est difficile à découvrir lorsqu'il y a eu résorption totale. Mais avant de considérer les résultats obtenus comme definitifs, il faut faire une série d’experiences de contrôle visant à extirper les groupes de cellules que nous avons trouvés précédemment dégénérés, et 4 examiner les nerfs pulmonaires en yue de dégénérations descendentes, suivant la méthode de Marchi. Ces expériences de contrôle, cependant, ne sauraient être faites, quant aux ganglion cervical moyen, avec des chiens, parceque chez ces animaux le nerf pneumogastrique et le nerf sym- pathique sont tellement soudés l'un avec l’autre, qu'une lésion du premier est inévitable lors de l’extirpation du ganglion. Pour les expériences de contrôle, j'ai donc pris des chats, chez lesquels le nerf sympathique se sépare du pneumogastrique avant que les ganglions se présentent dans le tronc. Chez les chats, cependant, le ganglion cervical moyen est très faiblement développé (quelque fois même tout à fait absent), tandis que le ganglion cervical inférieur est d'autant plus grand. Il serait donc à supposer que les cellules pulmonaires, chez cet animal, se trouvent dans le ganglion cervical inférieur ou dans les deux ganglions, lorsqu'il y a un ganglion cervical moyen. Mais il fallait sen assurer avant de passer aux expériences de contrôle, et comme, d’ailleurs, l'examen des autres ganglions périphériques des chats n’est pas sans intérêt, puisque ces animaux ont dü servir tant de fois aux recherches physiologiques des expérimentateurs sur l'innervation des poumons, j'ai entrepris sur des chats une série d’extirpations de poumons avant de passer aux expériences de contrôle. Les expériences ont porté sur 5 animaux, Voici, très sommairement, les résultats: Ganglion plexiforme: env.‘ des cellules de ce ganglion appartient au poumon du même côté. Une partie (plus faible que dans le chien) appartient au poumon du côté opposé. Ganglion cervical inférieur: cest un grand ganglion qui correspond généralement au ganglion cervical inférieur et au g. cervical moyen du chien. Dans un certain nombre de cas, quelques cellules se sont séparées du ganglion cervical inférieur et se trouvent plus haut sur le tronc du nerf sympathique comme un ganglion cervical moyen. L'un et l’autre ganglion ont de grandes et de petites cellules qui, dans le ganglion cervical inférieur, sont couchées en groupes séparés (voir planche IV, gravure inférieure) et, dans le g. cervical moyen, sont entremélées. Env. J: des grandes cellules et une assez grande partie des petites cellules du ganglion cervical inférieur 105 appartiennent au poumon du même côté (voir planche V, gravure supérieure, et pl. VID. Lorsque le ganglion cervical moyen s’y trouve, !!ı—!lıs de ses cellules ap- partient au poumon du même côté. Contrairement aux résultats obtenus avec les chiens, les ganglions opposés ne présentent jamais aucune réaction après l’extirpation du poumon (voir planche V, gravure inférieure, et pl. VII). A côté des ganglions mentionnés, j'ai examiné, dans 2 expériences, les ganglions spinaux (7e cervical — 3% thoracique), et j'ai trouvé que ni le 7e et le 8e ganglion cervical spinal, ni le ler ganglion thoracique spinal n’ont rien à faire avec le poumon. Par contre, le 2e et le, 3e ganglion thoracique spinal innervent le poumon, principalement celui du même côté, mais, en partie, aussi celui du côté opposé. Nous connaissons maintenant ce qui a lieu chez les chats; nous pouvons passer aux expériences de contrôle. Notre tâche sera de séparer des poumons ou d’extirper les groupes de cellules sur lesquelles ont porté nos recherches. Je n’ai pas encore eu le temps de faire cette opération pour tous les groupes de cellules en question. Les recherches de contrôle comprennent les plus importants: le ganglion cervical inférieur et le ganglion plexiforme du même côté, et la moelle allongée. Les exigences auxquelles ces recherches doivent satisfaire sont les suivantes: 1) L’extirpation du ganglion cervical inférieur doit produire des dégénérations descendantes dans les nerfs allant au poumon du même côté. La plupart des fibres du ganglion postcellulaires étant sans myéline, nous ne devrons nous attendre qu à une faible dégénération descendante dans les nerfs qui partent du tronc commun pneumogastrico- sympathique et vont au poumon. | i) I L’extirpation du ganglion plexiforme doit produire des dégénérations descendantes dans les ramifications pulmonaires du pneumogastrique. Apres cette operation, le pneumo- gastrique doit degenerer totalement au-dessus du ganglion cervical inferieur, tandis que le nerf situé au dessous de ce ganglion doit avoir des fibres nerveuses normales (cylindres- axes du ganglion au pneumogastrique). Les ramifications pulmonaires du pneumo- gastrique ne doivent dégénérer que partiellement. 3) Si l’on sépare du pneumogastrique la moelle allongée, sans lésion du ganglion plexiforme, il ne doit apparaître aucune dégénération des gaînes de myéline dans les ramifications pulmonaires du pneumogastrique. Le ganglion cervical inférieur gauche. Dans deux de mes expériences, j'ai extirpé ce ganglion. Voici les résultats, qui sont les mêmes dans les deux cas: les ramifications pulmonaires partant du pneumogastrique du côté gauche montrent des dégénérations manifestes des gaines de myéline—satisfaisant ainsi aux conditions demandées. La dissection des ramifications du ganglion cervical inférieur montrait, dans le chat, un nerf conduisant toujours de l’ansa Vieussenii dans le lobe supérieur du poumon. On peut suivre ce nerf jusque dans le ganglion; il est fait, presque exclusivement, de fibres sans myéline. Il faut donc qu’il parte du ganglion lui-même. Les 2 segments cervicaux inférieurs et les 3 segments thoraciques supérieurs de la moelle épinière ont été coupés par tranches en séries et colorés suivant la méthode de Nissl. Le résultat était négatif quant aux segments cervicaux. Dans les 3 segments thoraciques j'ai trouvé du côté gauche dans le processus latéral un assez grand nombre de grandes cellules dégénérées. 106 Le ganglion plexiforme gauche. Dans deux de mes expériences, jai coupé le pneumogastrique au-dessous du ganglion plexiforme. Voici les résultats: Les ramifications pulmonaires du côté gauche montraient une dégénération assez étendue des gaines de myéline. Cette dégénération comprend env. la moitié du nerf allant aux lobes supérieurs. Des autres ramifications, quelques-unes sont destinées inévitablement a une dégénération totale; d’autres sont traversees par de larges bandes de gaines de myéline dégénérées (voir planche IX, gravure supérieure). Le pneumo- gastrique au-dessus du ganglion cervical inférieur est entierement destiné a la dégénération. Il forme une corde presque sans structure. Le sympathique au contraire parait tout à fait normal tant au-dessus qu’au-dessous du point de détachement du pneumogastrico-sympathique. Le pneumogastrique au-dessous du ganglion cervical inférieur (que j'ai examiné seulement dans l’une des recherches) contient de nombreuses fibres nerveuses d'aspect normal. Bulbe rachidienne. Dans trois expériences, j'ai coupé le pneumogastrique au-dessus du ganglion plexiforme. Deux de ces expériences ont été faites avec des chats, la troisième avec un chien. Pour les chats, j'ai trouvé ceci: Les ramifications pulmonaires tout à fait normales (voir planche IX, gravure inférieure) et sans aucun noircissement. Le pneumogastrique du cou est traversé par un trait de dégénération des gaines de myéline. Le tronc cervical du nerf sympathique est intact. Au-dessous du point de séparation du pneumogastrico-sympathique, le nerf sympathique est normal dans l’un des animaux: dans l’autre il y a une dégénération typique des gaines de myéline au-dessus et au-dessous du ganglion cervical moyen qui, ici, est bien développé. Les fibres dégénérées, cependant, disparaissent du nerf sans gagner ni le ganglion cervical moyen ni le ganglion cervical inférieur. La moelle allongée montre, surtout dans son segment moyen, des dégénérations typiques des gaines de myéline dans les racines du pneumogastrique et dans le faisceau solitaire (voir planche X, gravure supérieure). De ce dernier des files rayonnantes de graines fines passent dans le noyau dorsal. Une partie des ces files, croisent le raphé et disparaissent dans le faisceau longitudinal moyen du côté opposé. (Le ganglion plexiforme, coloré d’après la méthode de Nissl, était tout à fait normal) Pour le chien, voici ce que j'ai trouvé: Les ramifications pulmonaires étaient normales, excepté une, où jai noté une très faible tache de dégénérations. En examinant le ganglion plexiforme, d’après la méthode de Nissl, jen ai trouvé le point supérieur légèrement lese par l'opération, de sorte que la faible dégénération des gaines de myéline, dont je viens de parler, dont être censée provenir de là. Les autres nerfs paraissent dans le même état que ceux du chat. Les expériences de contrôle décrites ci-dessus satisfont ainsi en réalité aux trois exigences que nous avons posées. Il est donc permis de considérer comme définitifs les résultats donnés par les expériences sur la dégénération des cellules, en tant qu’elles ont été contrôlées. Voici un exposé sommaire des résultats trouvés: 1) Aucune cellule de la moelle allongée n’envoie directement des cylindres-axes au poumon. 2) Aucune cellule de la moelle épinière n’envoie directement des cylindres-axes au poumon. II faut donc que les nerfs pulmonaires moteurs, tant bulbaires que spinaux, soient in- terrompus, entre l'organe central et le poumon, par des cellules. 3) Le ganglion cervical moyen, dans le chien, et le ganglion cervical inférieur, dans le chat, forment un centre primaire des nerfs allant au poumon du même côté. 107 4) Les nerfs pulmonaires sensitifs naissent dans le ganglion plexiforme du pneumogastrique du coté correspondant (partie moyenne et inférieure du ganglion). En outre, nous pouvons admettre, avec une trés grande probabilité, que: 5) Une partie de l’innervation sensitive du poumon (via le pneumogastrique) est croisée (chez le chien une assez grande partie, chez le chat une faible partie seulement). 6) Chez le chien, une partie de l’innervation sympathique du poumon est croisée. Chez le chat la plus grande partie de cette innervation appartient au côté correspondant. 7) La plupart des nerfs sensitifs du poumon finissent dans les noyaux dorsaux et dans la partie supérieure du faisceau solitaire. (Degeneration dans ces noyaux après coupure au-dessus du ganglion plexiforme.) Nous avons ainsi déterminé les centres primaires des nerfs pulmonaires. Quant å la ligne sensitive du pneumogastrique, nous savons, en outre, où il faut chercher le centre secondaire: dans le noyau dorsal (et peut-étre dans la partie supérieure du faisceau solitaire). Dirigeons done tout d’abord notre attention sur la voie nerveuse conduisant au poumon par le ganglion cervical inférieur (resp. g. cervical moyen). Nous aurons alors à examiner deux choses: 1) De quels systemes conducteurs font partie les cellules pulmonaires du ganglion, 2) Où se trouvent les centres secondaires de cette partie du conducteur pulmonaire. Dans le résumé de l’etat actuel de nos connaissances, j’ai exprimé comme une chose désormais certaine que le pneumogastrique contient des nerfs bronchomoteurs allant au poumon. Or, sachant que la moelle allongée n’envoie pas directement des nerfs moteurs au poumon, et que le ganglion cervical inférieur contient un trés grand nombre de cellules qui appartiennent au poumon, il est naturel de supposer que le pneumogastrique innerve la musculature des bronches par ce ganglion. Si cette supposition était vraie, il faudrait qu'une coupure du pneumogastrique au-dessus du ganglion plexiforme produisit des dégénérations des gaines de myéline et qu'on put suivre ces dégénérations jusqu'au ganglion cervical inférieur (resp. le ganglion cervical moyen). Dans une série des expériences précédentes, le nerf sympathique au-dessous du point de division du pneumogastrico-sympathique a été examiné en vue d’une dégénération secondaire, et le résultat a été négatif. Plusieurs autres recherches de même nature ont été faites, et malgré un examen scrupuleux, je n’ai jamais réussi à suivre les dégénérations des gaînes de myéline jusqu'aux ganglions en question. Dans la plupart des expériences il n’y a eu aucune dégénéra- tion du tout dans le sympathique. Dans deux cas seulement il y en avait, mais dans ces deux cas les fibres dégénérées disparaissaient du sympathique bien au-dessus du ganglion cervical inférieur. Dans des cas nombreux j'ai examiné en outre soit au moyen de la coloration de Weigert, soit par imprégnation avec du nitrate d'argent, les rapports entre le ganglion cervical moyen et le tronc du pneumogastrique soudé au ganglion, mais je n'ai jamais pu constater le passage — nécessaire pour la justesse de l'hypothèse — des fibres du pneumogastrique au sympathique et au ganglion. Il n’est guère possible que le passage eût lieu plus haut puisque les deux nerfs peuvent être séparés jusqu'au ganglion plexiforme et puisque nous n'avons jamais observé de dégénérations dans le sympathique du cou après coupure au-dessus du ganglion plexiforme. En conséquence de ces recherches, il faut abandonner toute idée de faire entrer le ganglion cervical inférieur (resp. le g. cervical moyen) dans le système du pneumogastrique pulmonaire. Le pneumogastrique ninnerve même aucun organe via ganglion cervical inférieur ou g. cervical moyen. Maintenant le sort des nerfs moteurs du pneumogastrique pulmonaire est déterminé quant à la partie périphérique. Nous savons que tous les nerfs pulmonaires moteurs du pneumogastrique doivent étre interrompus sur leur route par des cellules. Les ganglions situés dans le hile du poumon ou autour de lui étant enlevés par l’extirpation, il faut que l'interruption ait lieu plus haut, et il ne nous reste alors d'autre point central pour y placer l'interruption que le ganglion plexiforme. Par voie dexclusion nous avons réduit les centres primaires de tous les nerfs moteurs bulbaires du poumon au ganglion plexiforme du pneumogasirique. Il sagit donc maintenant de démontrer positivement que les résultats trouvés par la voie négative sont justes. Cette démonsiration peut se faire de deux manières, soit par des recherches concernant le point central secondaire supposé. soit par des recherches histo- logiques sur le ganglion plexiforme lui-méme. Ce qu'il faut demander à la démonstration positive, nous le formulons dans les pro- positions suivantes: 1) Sil faut admettre que le ganglion plexiforme entre dans la voie centrifuge du pneumo- gastrique conduisant au poumon. l'extirpation du point central secondaire doit donner des dégénérations qui ne paraissent que dans le tronc du pneumogastrique au-dessus du ganglion plexiforme mais qu'on peut suivre jusque dans ce ganglion. 15 Si le ganglion plexiforme interrompt un conduit pneumogastrique moteur, on doit trouver, par des recherches directement histologiques. soit des cellules qu'on peut supposer pouvoir conduire centrifugalement, soit, et surtout, un réseau péricellulaire, partant de cylindres-axes qui entrent dans le ganglion par l'extrémité craniale de celui-ci. Voyons d’abord le premier point. Le centre secondaire qui correspond aux cellules motrices du ganglion plexiforme doit être cherché dans les noyaux pneumogastriques cen- traux. Le faisceau solitaire étant exclusivement sensitif et le nucleus ambiguus devant être considéré comme noyau du nerf récurrent, il ne nous reste que le noyau pneumogastrique dorsal. Comme la méthode de Nissl ne saurait être appliquée pour les noyaux pneumo- gastriques centraux, parce que leurs cellules, chez les animaux supérieurs ne degenerent pas toujours après la coupure des cylindres-axes, nous aurons pour tâche d’extirper le noyau pneumogastrique dorsal du côté gauche de la moelle allongée et d'examiner si les dégénéra- tions des gaines de myéline produites par l'opération satisfont aux exigences que nous avons formulées à leur égard. i A cause de la difficulté de cette opération, je nai réussi à la mener à bonne fin que pour un seul animal. mais cet animal a donné de irés bons résultats. La planche XII, gravure supérieure, montre la moelle allongée vingt jours après l’operation. La planche XII, gravure inférieure, montre le résultat de l’extirpation du noyau. On y voit le pneumogastrique au- dessus du ganglion plexiforme. Le long de l’un des bords du nerf on constate une dégénération typique des gaines de myéline, et dans le tronc lui-même on trouve des files éparses de grains noirs de myéline. Dans quelques-unes des préparations, on peut suivre les files de grains jusque dans le ganglion plexiforme. Au-dessous du ganglion on ne voit pas même la plus legere trace de dégénération des gaines de myeline, ni dans le pneumogastrique ni dans le sympathique. De 1a il est permis de conclure (sous toute réserve, 4 cause du caractére unique de l'expérience) que la partie motrice du noyau pneumogastrique dorsal forme un centre secondaire pour une voie centrifuge passant par le ganglion plexiforme. L'examen histologique du ganglion plexiforme, au point de vue des conditions posées sous le numéro 2, ont montré que ce ganglion contient. dans le chat, des cellules multipolaires, mais peu seulement. Par contre, on trouve dans la partie inférieure du ganglion, là justement ou les expériences de dégénération nous ont montré que les cellules pulmonaires devaient se trouver, un réseau serré péri-et intercellulaire. Jusqu'ici je nai pas réussi à constater d'où part ce réseau. Nous ne pouvons donc pas satisfaire entièrement à la deuxième exigence. 109 Mais puisque des recherches scrupuleuses nous ont permis de réduire par voie d'exclusion les nerfs pulmonaires moteurs du pneumogastrique au ganglion plexiforme, et que nous avons trouvé, en outre, une voie centrifuge partant du noyau dorsal via ce ganglion, nous osons maintenir la conclusion exposée ci-dessus, qui, maintenant, pourra être formulée plus spécialement comme suit: Le ganglion plexiforme interrompt le conduit broncho-moteur partant du noyau dorsal. Nous avons indiqué cependant que les cellules multipolaires du ganglion, chez le chat, se trouvaient en très petit nombre. Cela est dû, sans doute, à la fonction physiologique du trajet. Selon Brodie et Dixon, la voie broncho-motrice est, chez le chat, essentiellement broncho-dilatatoire. Or, Vhistologie des broncho-dilatateurs est tout à fait inconnue, mais nous savons des vaso-dilatateurs que la voie est antidrome, passant via les cellules de ganglions spinaux. Le problème peut donc probablement se résoudre ainsi: les broncho- moteurs, eux aussi, passent via des cellules qui ressemblent aux cellules de ganglions spinaux. Dans un animal où les constricteurs sont en minorité, on trouvera donc peu de cellules multipolaires, et le conduit passera via les cellules bipolaires, essen- tiellement comme un conduit dilatateur. Il en est ainsi chez le chat. Chez le chien, les constricteurs sont en majorité. Ici, on devrait donc trouver beaucoup de cellules multipolaires et une dégénération étendue après l’extirpation du noyau dorsal. J'avais commencé à ce sujet de recherches, mais malheureusement je n’ai pas pu les mener à bonne fin parce qu'il est extrêmement difficile de faire vivre assez longtemps les chiens après l’extirpation du noyau; ils meurent presque toujours de pneumonie 3 ou 4 jours après l'opération. Nous demeurons donc dans l'ignorance à cet égard, quant aux chiens. Voici terminée la série des expériences, dont les résultats peuvent se résumer ainsi: 1) Dans la moelle allongée il n y a pas de noyau dont les cylindres-axes conduisent directe- ment et sans interruption au poumon. 2) Dans la moelle épinière il n’y a pas de noyau qui envoie des cylindres-axes directe- ment au poumon. 3) Il faut que les nerfs pulmonaires moteurs, tant bulbaires que spinaux, soient inter- rompus par des ganglions avant d'arriver au poumon. 4) Le ganglion cervical inférieur (chez le chat) et le ganglion cervical moyen (chez le chien) forment un centre primaire pour les nerfs conduisant au poumon du même côté (chez le chien aussi pour les nerfs conduisant au poumon du côté opposé). 5) Le point central secondaire correspondant aux cellules pulmonaires du ganglion cervical inférieur et du g. cervical moyen se trouve dans le processus latéral thoracique. 6) Les deuxième et troisième ganglions spinaux thoraciques envoient probablement des fibres sensitives aux poumons. L’innervation est soit correspondante soit croisée. 7) Le ganglion plexiforme constitue un centre primaire, essentiellement pour des nerfs conduisant au poumon du même côté, mais en partie aussi pour des nerfs conduisant au poumon opposé. 8) Le ganglion plexiforme entre comme centre primaire dans deux systèmes de nerfs pulmonaires: a) Pneumogastrique centripète du poumon, b) Pneumogastrique centrifuge du poumon. 9) Le centre secondaire pour le pneumogastrique sensitif pulmonaire se trouve dans le noyau dorsal (et peut-être dans la partie supérieure du faisceau solitaire). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 1. 15 110 10) Un centre secondaire pour la voie centrifuge via le ganglion plexiforme se trouve certainement dans la partie motrice du noyau dorsal. 11) Le conduit centrifuge partant du noyau dorsal et allant via le sanglion plexiforme doit étre broncho-moteur, au moins en partie. 12) La voie broncho-motrice via le ganglion plexiforme est composée, selon toute pro- babilité, de deux trajets qui sont différents au point de vue physiologique: un trajet broncho-constricteur allant via des cellules multipolaires, et un trajet broncho-dilatateur via des cellules unipolaires du ganglion plexiforme. En combinant ces 12 propositions, on voit que le systeme nerveux pulmonaire des animaux à sang Chaud est composé de deux groupes naturels, nettement séparés l'un de l'autre: le système sympathico-spinal et le système du pneumogastrique. Le systeme sympathico-spinal a son centre secondaire? dans le processus latéral, son centre primaire dans le ganglion cervical inférieur (g. cervical moyen dans le chien) Dans ce ganglion il y a donc un très grand centre de nerfs pulmonaires. D'après les recherches de Bradford, Dean et François Franck, le poumon aurait des vaso-moteurs et ceux-ci passe- raient justement par ce ganglion et, plus loin, par l’anse subelave, jusqu au poumon. Ceci s’aecorderait très bien avec mes recherchés, d'autant mieux que nous savons que les broncho- moteurs sont compris dans le pneumogastrique et qu’il n’y a aucune raison pour supposer une innervation spécifique partant du sympathique. Ajoutez à cela que j'ai trouvé un con- ducteur partant du poumon et passant par le deuxième et le troisième ganglion spinal thoracique, c’est à dire un conducteur centrifuge qui va justement aux segments d’où, selon Vindication de Franck, les vaso-moteurs prendraient leur origine. Tout cela, en effet, porte à croire à l’existence d’un conducteur vaso-moteur allant du sympathique spinal au poumon — mais la démonstration positive de son existence doit être faite, naturellement, par la voie de l’expérience physiologique. L'autre système, le système pneumogastrique, est composé de deux systèmes de voies conduisant en sens opposés et qui ont pour centre primaire, tous les deux, le ganglion plexi- forme. La voie centripète passe via les cellules unipolaires du ganglion plexiforme et va au noyau dorsal (et à la partie supérieure du faisceau solitaire) En tout cas, ce conduc- teur représente les fibres de Hering-Breuer. Sil comprend aussi d’autres nerfs pulmonaires sensitifs, c’est ce que nous ne savons pas. Le conducteur centrifuge a son centre secondaire dans la partie motrice du noyau dorsal. Dans le ganglion plexiforme il est interrompu par des cellules. Il forme donc un conducteur «sympathique» indirectement innervant, passant via ce ganglion. Pour le moment, nous ignorons si le système entier est composé de broncho- moteurs ou sil y entre aussi des conducteurs dune autre qualité physiologique. Quelques expériences faites par MM. Maar et Henriques pourraient être interprétées en faveur d’une innervation spécifique du poumon par le pneumogastriqne. Mais les résultats de ces expériences sont d’une nature si compliquée qu'il est impossible d’en déterminer la valeur. En attendant, cette question reste donc ouverte. Le système nerveux du poumon comprend deux systèmes distincts, qui, l’un et l’autre, contiennent des conducteurs centripètes et centrifuges et qui ont probablement, chacun, ses fonctions physiologiques tout à fait caractéristiques pour le système particulier. Le tableau suivant donnera une vue d'ensemble de ce systeme avec ses deux parties principales. Voir, en outre, la planche XIII. en u Tableau du systeme nerveux du poumon. I. Systeme spinal-sympathique. II. 1) Conducteur centrifuge: Processus latéral via rami communicantes albae au ganglion cervical inférieur. De là, via l’anse subelave, au poumon du même côté et à celui du côté opposé. Vasomoteurs! Conducteur centripète: poumon du même côté, poumon du côté opposé — via le pneumogastrique — via l’anse subclave — via le ganglion cervical inférieur — via rami communicantes au deuxième et au troisième ganglion spinal thoracique, de 1a, via les racines postérieures, aux cornes postérieures de l’épinière (arc de réflexe au processus latéral !). Système pneumogastrique. 1) Conducteur centrifuge: noyau dorsal — via le pneumogastrique au ganglion plexiforme. De là, via le pneumogastrique, au poumon du même côté (peut-être croisé). Broncho-moteurs: a) Constricteurs via des cellules multipolaires. b) Dilatateurs via des cellules unipolaires. Nerfs sécrétoires? Conducteur centripete: poumon du méme coté et croisé — via le pneumogastrique au ganglion plexiforme. De lå, via des racines entrantes, au noyau dorsal (et partie supérieure du faisceau solitaire). Fibre de Hering-Breuer. Autres nerfs pulmonaires sensitifs? RS | ad | > + tr sit: tos 1h gab, | 3 Dot de CA ina PRIT es Tee PE Vo mont “agra: fan Tank \ SÅ AY nab, a) ae ERE NES: a = ne ft Los à hate MN ui ir me ere £ gm KOR à wish en) ‘iat a Cac WOR Bre ale = ul inf i a 5 a u vil vate Pg SE à by m N ap ar ath brid PME La eh EN vi i : ze. Do à 4 BE NE Din QU nin: mal tar De ee SE I me iene WT: FE Men [ Re Der. | um) OU Pe Tg new u er så SE nk BENN tog ao xt) i ad cots > 5 Ho A Pr por dat. ir i wg sd Aula, 4. i ne | BT UE ørken 4 eh or se | I ‚(teleg) uogeusældwragøs "ey ('sm119710s snjoDa] faoppølsnøen opuopaziypn) ‘OPUS 2]DIUDI9 :ıbpa sıjDs1op snojanN TAVLE rn 7 STN ae =] . D. K. D.Vipensk. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. AFD. IX. 1 [H. MØLLGAARD] D.K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURY. OG MATH. ÅFD. IX. 1 [H. MOLLGAARD] TAVLE II Forsøg Ia. Nucleus dorsalis vagi sinister. Hundehvalp. Nissl. "9/1. Forsog Ia. Nucleus dorsalis vagi dexter. Hundehvalp. Nissl. 9/4, D.K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. AFD. IX.1 [H. MOLLGAARD] Forsøg XXXIV. Ganglion cervicale medium dextrum. Hund. Nissl. #04. Forsog XXXIV. Ganglion cervicale medium sinistrum. oO Hund. Nissl. #0: TAVLE III D.K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. AFD. IX. 1 [H. MØLLGAARD] TAVLE IV Forsøg XXVI. Ganglion nodosum sinistrum. Hund. Nissl. 16/1, Forsøg IX. Oversigtsbillede over Ganglion stellatum. Kat. Nissl. Smaa og store Celler. D. K. D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. AFD. IX. 1 [H. MØLLGAARD TAVLE V Forsøg IX. Ganglion stellatum sinistrum. Kat. Nissl. 4/1. Forsøg IX. Ganglion stellatum dextrum. Kat. Nissl. 10/1. D.K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. Arp. IX.1 [H. MØLLGAARD] TAVLE VI Forsøg IX. Processus lateralis sinister. 1ste Thoracalsegment. Kat. Nissl. 10/4, Forsøg IX. Processus lateralis sinister. 4de Cervicalsegment. Kat. Nissl. 1. . + ? = £ h Pa ‚ 1 ~ = ‘ a < Fr D.K.D.VIDENSK. SELSK.SKR., NATURY. OG MATH. AFD. IX. 1 [H. MØLLGAARD] TAVLE VII 160/4, Ganglion slellatum sinistrum. Nissl. Kat, Forsog XVII. TAVLE VIII D.K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. AFD. IX. 1 [H. MØLLGAaARD] “UT TRY “Voor ISSIN ‘mil ap wmj»]]0]5 uonbung "IIAX Fosıo J D. K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. AFD. IX. 1 [H. MØLLGAARD] TAVLE IX Forsøg XXVII. Ramus pulmonalis vagi sinistri. Kat. Marchifarvning — Karmin. Forsøg XVIII. Ramus pulmonalis vagi sinistri. Kat. Marchi. D.K.D.VIDENSK. SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. Arp. IX. 1 [H. MØLLGAARD] TAVLE X Forsøg XXIX. Tractus solitarius sinister, craniale Del; nucleus dorsalis vagi sinister. Kat. Marchi. Forsøg XXII. N. sympaticus sinister under Bifurcaturstedet for vago-sympaticus. Kat. Marchi. % D.K. D.VIDENSK SELSK. SKR., NATURV. OG MATH. Arp. IX. 1 [H. MørLLGaann] Forsøg XXII. Vago-sympaticus sinister. Tværsnit fra Halsforlobet. Kat. Marchi. Forsøg XXII. Sympalicus under Bifurcaturstedet. Tværsnit. Kat. Marchi. TAVLE XI ty D. K.D.VIDENSK. SELSK.SKR., NATURV. OG MATH. Arp. IX.1 [H. MøLLGaann] TAVLE XII Forsøg XXIV. Medulla oblongata, caudale Del. Kat. Nissl. (Billedet er vendt galt; højre Side paa Fotografiet er venstre i Præparatet.; Forsøg XXIV. Vagus over ganglion nodosum. Kat. Marchi. ” Pau JPIOUUOIULUES zoyeynsay sasjagøstapun UTP je Sejpunig ved qosonaysuoy ‘yourazsKsoaaauasuny] JauloyapiS L ou vay u23uæns -IPIS I DUBASUONLIDOSSY (surupat apaspäÄus) snonedwuässdun ofeurds (SurupaT apapisowues) snoyedurssosun] apeurds staupnoaa ONLULIO,T I 2[[EISUOTJLIOOSSY (Surupa'yT apasp£r4) snsevaosun’y] afrjodtıuad (Sutupay] ap>pısaurtuvs) snsvaesuny o[ejodiiyuao EJIER) -SUOTJPIDOSSY I@afoNu.la} UL (aueq -snweleyL-sloq.«utg SPAIN 30 Jjopisawwæs) sueqsns -UA PTeJPdLNU99 ‘atapunyes (SIPIVIOAIN :uauegsloy II) Joueg 21æq{[nq-0)92] 2p2SPÂIH 30 apapisawwæes SuruspÄuıy uso], asySeauxjuoj TX FAVE ‘BulusAg astjapurwype syautajsAsa A Tou eu) WO UOPIA OA [auvv9TIoN H] L'XI AV ALVIN DO 'AHNLYN SANG ASTAS "M je ewoyg BET -mwusäy Ta Zurupaf SUN, afejodımuso ‘ayeurds snoneduAsagun apeurds (10}911]SUODOYIUOI) snsraagun] apesnyajueo (10}8)B[Ipoyouo.asg) snøvaasun] a[esnjiajuao (SuluparT apaspAuyı) snsvassuny ofejodımuad (SulupaT apapisoutures) snsvsogunT ajejadıyuad N (aueqsnur -UIUUIL-Slouirx) oueqsns “VA o[UJodrnuo9s ‘oræpunyxes ANA Hd ” DE DANSKE FARVANDES PLANKTON I AARENE 1898—1901 PHYTOPLANKTON OG PROTOZOER 1. PHYTOPLANKTONETS LIVSKAAR OG BIOLOGI, SAMT DE I VORE FARVANDE IAGTTAGNE PHYTOPLANKTONTERS OPTRÆDEN OG FOREKOMST CARL HANSEN-OSTENFELD MED 9 FIGURER, 75 TABELLER I TEKSTEN OG 18 TABELLER UDENFOR DENNE AVEC UN RESUME EN FRANÇAIS D. KGL. DANSKE VIDENSK. SELSK. SKRIFTER, 7. RÆKKE, NATURVIDENSK. OG MATHEM. AFD. IX. 2 + ERKI — KØBENHAVN HOVEDKOMMISSIONÆR ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1913 SER II. III. IV. INDHOLDSFORTEGNELSE. ROOLES Loi aes oot Soe AB aed SEE EET ee Indledning we et ae Fasern Reben Tidligere Undersogelser. AwsUndersegelsennudanskesbanvand eur ern eee CC Pah Goi EE 00 T0 0 b. Skager Rak ( ON OC SAC EEN ee Phytoplanktonets Livskaar i Havet, med særligt Hensyn til de danske Farvande, tillige kort Udsigt over disses hydrografiske Forhold. 1. Lysets Betydning for Phytoplanktonet............................... N te 2. Vandets Saltholdighed og Temperatur i de danske Farvande........................ (Den egentlige Østersø. Beltsoen. Store Belt. Øresund. Sydlige Kattegat. Aalborg Bugt. Østlige Kattegat. Nordlige Kattegat. Skager Rak. Nordsøen udfor Tyboren. Limfjorden) Sab emivandetuindeholdtembuttarteryios: „er anerkennen re (It. Kulsyre. Kvælstof) 4. De i Vandet opløste Næringsstoffer for Phytoplanktonet . .......................... Bemærkninger om Phytoplanktonternes Biologi. AS PıvseykluskosWHRosmeringsto 11 older Fr (Diatomeerne. Peridineerne. Flagellater. Halosphæra og Botryococcus. Schizophyceer) BSERilpassethedktileRlanktonlivetiges re EINES wri RE EP NT erat ae ner C. Planktonternes periodiske Optræden: Planktonsamfund ............................ De i de danske Farvande i 1898—1901 (og senere) iagttagne Phytoplanktonter, deres sæsonale Optræden, Forekomst og Afhængighed af de hydrografiske Forhold. Schizophycee ........ LS ERE ORECAST RO Rea Tle eee ee N ee Oe mere eee Chlonophiy CE EN De gst anton Beta apenas Bacillariales (Diatomaceæ) [Chætoceras, S. 126 (240)] ............... TORLELOSPELNATAC es ET rs i tees mile nn oe ie Ne te ee ee FR AA TE Au te BAS ellatau PP RME RE ERA SEA ERREUR SE PERRET Pr ce en. Silieoflagellat ag Dt near an Bo age ders DO Dear eee OBEN. er re ER ER name ciate eN cries serene . Tabellarisk Oversigt over de i vore Farvande iagttagne EHyioplenktonters Onde. : see N TR En EN ONE an Tabellen nn ee sede ae NE DEE HR Oo AR. fret bo wb 5 (117) 6 (118 10 (122) 8 (130) 19 (131 26 (138) 37 (149) 40 (152) 52 (164) 59 (171) 66 (178) 78 (190) 82 (194) 85 (197) 87 (199) 90 (202) 90 (202 185 (299) … 186 (300) . 189 (303) . 191 (305) 226 (340) 232 (346) 239 (353) 299 (413) Nogle vigtige Rettelser og Tilføjelser. S. 53 (165). Linje 6 fra neden: 50—60°/o0, læs 50—60 °/o. - 63 (175). — 13 fra oven: 0,88, læs 0,088. - 88 (200) og følgende. Paa Teksttabellerne 1—18 er det første Observationsaars „April II“ (Kolonnen længst til højre) udfyldt med Prikker (..); denne Kolonne skulde have været helt tom, da den kommer igen som første Kolonne (længst til venstre) i andet Observationsaar. - 108 (220). Linje 10 fra neden: Maximumsperiode, læs Minimumsperiode. - 112 (226). — 17 - — : efter Her indsæt er. = 119) (es); = IQ = — :merkverdigt nok udgaar. - - — mile — : Nordvest-, les Vest- - 129 (243). — 9 - oven: Ved Skagen o.s.y. rettes til: Ved Skagen er den i 1899 kun hyppig i Midten af September (ligeledes noteret i September 1898) og viste SIG coos 77 (291). Linje 19 fra neden: Foraaret 1900, les Foraaret 1899. 26 (340). Acanthoica trispinosa n. sp. er i Dec. 1912 bleven beskrevet af H. LOHMANN (Intern. Revue d. ges. Hydrobiol. u. Hydrogr., Bd. V, Heft 2—3) under Navnet A. acanthi/era Lohm., hvilket Navn følgelig har Prioritet (cfr. S. 363). Afhandlingen er bleven trykt i Tiden fra Februar 1912 til Februar 1913. FORORD. I Aaret 1903 publiceredes i Videnskabernes Selskabs Skrifter en Række Stu- dier over de danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. Det var Direktøren for den danske biologiske Station, Dr. C.G. Jon. PETERSEN, som havde sat de Undersøgelser i Scene, hvis Bearbejdelse var Indholdet af de nævnte Studier. Dog manglede Resultaterne af Undersøgelserne af vore Farvandes Phytoplankton og Protozoplankton, der var betroet mig. Under forskellige Ophold i 1898—1900 paa den danske biologiske Station (en Del af Tiden som Assistent) havde jeg deltaget i Organisationen af Planktonunder- søgelserne og i Prøvernes Indsamling og havde derved faaet Lejlighed til at gøre talrige Analyser af det levende Plankton og i det hele til at danne mig en foreløbig Opfattelse af Phytoplanktonet i vore Farvande. Endvidere var Undersøgelsen af det indsamlede og konserverede Materiale allerede da paabegyndt, og med dette Ar- bejde vedblev jeg i de to nærmest følgende Aar, saaledes at Materialet forelaa be- stemt og de foreløbige Resultater opgjorte i Listeform allerede for omtrent en halv Snes Aar siden. Forskellige Omstændigheder — blandt andre ogsaa Lysten til at uddybe Arbejdet saa meget som muligt — forhindrede mig den Gang i at føre Sagen til Ende, og først nu er det lykkedes mig at bringe Partier af Bearbejdelsen til Afslutning. Med den rivende Udvikling, som Planktonforskningen har haft i det sidste Decennium, er det derfor naturligt, at adskilligt i det foreliggende Arbejde, særlig Artsbestemmelserne af Peridineerne, er forældet; men da Hovedformaalet for Undersøgelsen har været at studere de enkelte, særlig de almindeligere Arters Optræden og følge deres sæsonale Skiften i vore forskellige Farvande, derimod kun i mindre Grad at skaffe en floristisk Liste over alle de Former, der kunde findes hos os, er denne Mangel forhaabentlig ikke særdeles følelig. Det er i alt Fald mit Haab, at nærværende Afhandling, til hvilken jeg haaber snart at kunne føje en anden, ikke maa være uden Betydning for vor Kundskab om de danske Farvandes Phyto- plankton og ej heller for Kundskaben om Havets Phytoplankton i Almindelighed. Jeg bringer Dr. C. G. JoH. PETERSEN min oprigtige Tak, fordi han i sin Tid overdrog mig dette Arbejde, som jeg har omfattet med levende Interesse, og fordi han taalmodigt har ventet+paa dets Tilsynekomst. Manuskriptet til Afhandlingen er afsluttet i Juni 1911. København, 1. November 1911. C. H. OSTENFELD. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 17 INDLEDNING. Enter at Dr. C. G. Jon. PETERSEN ved sine „Planktonstudier i Limfjorden i 1897* (PETERSEN 1898)*) var bleven fort ind paa Studiet af Planktonets Optreden i vore hjemlige Have, udstrakte han sine Undersøgelser til alle vore Farvande, idet han i Aarene 1898—1901 organiserede Togter og faste Stationer til Indsamling af Planktonprover med regelmæssige Tidsintervaller paa forskellige Punkter i Havet fra Nordsøen til Østersøen. I sin Afhandling „De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901- (PETERSEN 1903) har han gjort Rede for Undersøgelsernes Udvik- ling og Methodik, samt bearbejdet det indsamlede Materiale i Henseende til dets Kvantitet og dets Indhold af Fiskeæg og Fiskeunger. De øvrige flercellede Dyr, Metazoer, er behandlede af Soren JENSEN, A. C. JOHANSEN og I. CHR. L. LEVINSEN (1903) i en særlig Afhandling. Det samme Materiale har jeg undersøgt for dets Planteorganismer, dets Phytoplankton, samt for dets Protozoer, og det er nogle af Resultaterne af denne Undersøgelse, der her endelig offentliggøres. Det vil være nødvendigt ganske kori at rekapitulere de vigtigste Oplysninger om Fangstmaaden og Materialets Omfang, idet jeg for en nærmere Redegørelse af disse Forhold henviser til Dr. Petersen’s Afhandling, hvis vigtigste Resultater for- øvrigt refereres i det følgende. 1. For at skaffe at vide, om Planktonet paa et vist Tidspunkt var nogenlunde ens over større Omraader, blev der foretaget Expeditioner med Dampere i vore forskellige Farvande til forskellige Aarstider og i forskellige Aar. Paa disse Togter blev der taget Plankton-Prøver med visse Afstande, og derved indvandtes Kund- skab om, hvilke Arealer der maatte antages at have ens Plankton. Prøverne blev indsamlede ved lodrette Træk af Planktonposer med fin Silkegaze (Møllergaze Nr. 19) fra Vandets Bund til Overflade, saakaldte Vertikalfangster. For at holde Planktonet fra de hydrografisk forskellige Vandlag adskilt, foretoges Træk med et Lukkenet, som Dr. Petersen konstruerede, da det viste sig, at der meget ofte var en betydelig Forskel paa Planktonet i det øvre, mindre salte Vandlag og det i det nedre saltere Vandlag. De Expeditioner, paa hvilke der samledes Plankton til herværende Arbejde, omfattede følgende Farvande: *) Forfatternavne og Aarstal i Parenthes henviser til Literaturfortegnelsen. a 7 119 a. Skager Rak og Nordlige Kattegat i April, Juni—August 1898 (45 Prøver). Ta- bel XII. b. Limfjorden fra Kattegat til Tyboron, April og Juni 1898 (32). — Tabel XIII—XIV. c. Limfjorden fra Kattegat til Tyboron, April—Maj 1900 (12). — Tabel XV. d. Farvandet Syd for Sjælland og Fyn samt Lille Belt, August 1899 (33). Tabel XVI—X VII. e. Farvandet omkring Fyn og Syd om Sjælland, April—Maj 1900 (17). — Tabel XVII. 2. Paa forskellige Punkter i vore Farvande indrettedes Indsamlinger af Plank- ton to Gange maanedlig. Der benyttedes til Indsamlingen smaa koniske Plankton- net!), som blev trukket lodret gennem Vandet fra Bund til Overflade. Til Indsam- lingssteder valgtes dels Fyrskibe, dels besørgedes Indsamlingen af Fiskere eller paa anden Maade; saaledes overtog f. Ex. Redningsdamperen „Vestkysten“ (ført af nuværende Fiskeriinspektor F. MORTENSEN) Indsamlingen i Nordsøen ud for Tybo- røn Kanal. Et Par Steder foretoges Indsamlingen af Biologisk Stations Mandskab, og ellers blev Indsamleren instrueret fra Biologisk Station (se PETERSEN 1903, S. 12 —17, hvor der er en detaljeret Redegørelse for disse Indsamlingers Metode). Indsamlingerne holdtes i Gang i det mindste i to Aar (med to Undtagelser: d og i) og omfattede følgende Steder — se iøvrigt Kortet paa næste Side —: a. Nordsøen udfor Tyborøn (ca. 19 m.’s Dybde), Maj 1898—April 1901 (60 Prøver). — Tabel II. b. Limfjorden ved Nykøbing (ca. 7,5 m.), Maj 1898—April 1901 (72). — Tabel I. c. Skagens Revs Fyrskib (ca. 38 m.), April 1899—April 1901 (50). — Tabel III. d. Udfor Frederikshavn (ca. 7,5 m.), Maj 1897—September 1898 (51). — Tabel X. e. Læsø Rendes Fyrskib (ca. 21 m.), April 1899—April 1901 (49). — Tabel IV. f. Anholt Knobs Fyrskib (ca. 26 m.), April 1899—April 1901 (49). — Tabel V. g. Schultz's Grunds Fyrskib (ca. 26 m.), April 1899—April 1901 (49). — Tabel VI. h. Store Belt S.S.O. for Knudshoved (ca. 19 m.), Septbr. 1898—April 1901 (62). — Tabel VII. i. Udfor Lyø Trille (ca. 21m.), Oktober 1899—April 1901 (36). — Tabel VIII. J. Udfor Rødvig (ca. 11 m.), April 1899--April 1901 (48). — Tabel IX. Prøverne fra d—g omfatter Kattegats forskellige Afdelinger, i repræsenterer Beltsøen (Lille Belt) og j den egentlige Østersø. 3. Endelig anvendtes i 1897—99 en Metode, der imidlertid opgaves, da den ikke var heldig for Indsamling af Zooplankton og ubrugelig for kvantitative Under- søgelser, nemlig Pumpning af Havvand gennem en finmasket Planktonpose ombord paa en Rutedamper, S./S. „Baldur“. Det indsamlede Materiale viste sig at være noget forurenset af Pumperørets Maling o. lign., men var iøvrigt særdeles brugeligt til Studiet af Microplanktonets Kvalitet. Indsamlingen foretoges paa tre Steder: !) Med Møllergaze Nr. 19, 120 8 Horsens Flensborg -----.------- (0 Favne Kurven @ “arklon Stationer Fig. 1. Kort over de danske Farvande med 10 Favne (=, 18,8 M.) — Kurven og Indsamlingstederne for Plankton. 9 121 a. Ved Skagens Revs Fyrskib, Maj 1897—April 1899 (29 Prøver). b. Midt i Aalborg Bugt, Maj 1897--April 1899 (25). c. Øresund udfor Taarbæk, Maj 1897—Oktober 1899 (37). — Tabel XI. De her givne Data vil godtgøre, hvor omfattende Undersøgelsen har været. Ingen større Del af de danske Farvande har været uberørt af den. Ialt er der ved Mikroskopet blevet gennemgaaet 756 Planktonprøver, hvortil kan føjes 9 Prø- ver fra April 1900, hvis Indhold efter mine Bestemmelser er offentliggjort hos FORCH, KNUDSEN 0g SØRENSEN (1902). ' Totalsummen af de undersøgte Prøver løber saaledes op til 765. Naar dertil lægges, at siden 1902 er der aarlig blevet undersøgt et stort Antal Prøver fra vore Farvande, tør man nok sige, at Kendskabet til Phytoplank- tonets Optræden hos os er særdeles indgaaende, selvom mange Forhold endnu staar tilbage at løse eller i alt Fald at uddybe. Indholdet af Phytoplankton og Protozoer fra alle de ovenfor nævnte Prøver er sammenstillet i tabellarisk Form og indeholdes i de Afhandlingen ledsagende Tabeller (I—XVIII) alene med Undtagelse af Tabellerne af det med S./S. „Baldur“ indsamlede Materiale fra Skagens Rev og Aalborg Bugt; jeg har anset disse Tabel- ler som overflødiggjorte ved de senere 14 Dages Indsamlinger fra Fyrskibe; der- imod er Tabellen for Baldur's Prøver fra Øresund medtaget, da der ikke foreligger andre Indsamlinger fra dette Farvand. Det bør maaske pointeres, at Undersøgelsen er baseret paa Materiale, som er fanget med finmaskede Silkenet og konserveret i Alkohol, saaledes at de mindste Organismer og de, der ikke kan kendes i konserveret Tilstand, ikke er komne med. Da der er forløbet saa lang Tid mellem Undersøgelsen af Prøverne og Resul- taternes Udgivelse, har jeg anset det for formaalstjenligt at medtage de senere Aars Undersøgelser, saaledes at Afhandlingen ogsaa giver Oplysninger om Phytoplank- tonet i vore Farvande efter 1901. I. Tidligere Undersøgelser. A. Undersøgelser i danske Farvande.!) Det siger sig selv, at Undersøgelser over de danske Farvandes Plankton i den Forstand, hvori man nu tager Planktonundersøgelser, ikke kan være ældre end Be- grebet Plankton, der som bekendt skabtes af V. HENSEN i Kiel i hans banebry- dende Arbejde fra 1887 (HENSEN 1887); men forud for denne Epoke foreligger der dog enkelte Arbejder over danske marine Planktonorganismer, omend Phytoplank- tonet i ældre Tid har været Stedbarn. Det er saaledes værdt at omtale, at den vigtigste af alle marine Peridineer, Ceratium tripos, blev beskrevet af O.F. MÜLLER i 1786 som Cercaria tripos. Uden iøvrigt at forsøge paa at finde eventuelle spredte Notitser angaaende frit- svævende marine Planteorganismer i vor ældre Literatur skal jeg nævne, at en af de vigtigste Milepæle i Kendskabet til Peridineerne er R. S. BERGH's Arbejde fra 1881: „Der Organismus der Cilioflagellaten*. Arbejdets Hovedformaal var Under- sogelser over Peridineernes Bygning og Organisation, samt descendens-teoretiske Studier (Peridine-Slegternes og -Arternes Fylogenese), men ved Siden deraf inde- holder det Beskrivelser af alle de af Forf. fundne Arter, af hvilke folgende er ma- rine og alle iagttagne i Lille Belt i Juli—August 1880: Prorocentrum micans Ehbg. Dinophysis acuta |D. norvegica Clap. & Lachm.). Dinophysis Michaelis |? D. acuminata Clap. & Lachm.]. Dinophysis laevis [D. rotundata Clap. & Lachm.]. Protoperidinium pellucidum n. sp. [Peridinium pellucidum (Bergh) Schütt]. Protoperidinium Michaelis |Gonyaulax spinifera (Clap. & Lachm.) Diesing). Peridinium divergens Ehbg. |Peridinium, subgen. Euperidinium Gran]. Protoceratium aceros n. gen. et sp. [P. reticulatum (Clap & Lachm.) Bütschli]. Ceratium furca (Ehbg.) Clap. & Lachm. Ceratium fusus (Ehbg.) Clap. & Lachm. Ceratium tripos (O. F. Müll.) Nitzsch [sens. lat.]. Diplopsalis lenticula Bergh, n. gen. et sp. Glenodinium Warmingii Bergh, n. sp. !) Se ogsaa under B. 11 123 Gymnodinium gracile Bergh, n. sp. Gymnodinium spirale n. sp. [Spirodinium spirale (Bergh) Schütt]. Polykrikos auricularia n. sp. |P. Schwartzii Butschli]. I Parenthes har jeg tilføjet Artens nugældende Navn. I alt har BERGH fundet 16 Arter, der ogsaa senere er kendte fra vore Farvande (nogle af dem endog af stor Betydning for Planktonets Sammensætning) med den ene Undtagelse, at Gleno- dinium Warmingü ikke er fundet af senere Forskere hverken her eller i Udlandet; muligvis skjuler der sig under dette Navn Glenodinium obliquum Pouchet (kendt fra Middelhavet og Bretagnes Kyst) eller maaske Peridinium punctulatum Pauls. (kendt fra Nordsøen og Kattegat). For den anden Hovedgruppes, Plankton-Diatomeernes, Vedkommende har vi ingen danske Arbejder forud for Hensen's Epoke; men da flere af Plankton-Diato- meerne ogsaa forekommer som Litoralformer, og da deres Skelet findes i Bundaf- lejringer, er adskillige af dem angivne i Diatomeafhandlinger her fra Landet (LyNne- BYE, HEIBERG, C. HANSEN). Vor hjemlige Literatur om de danske Farvandes Phytoplankton, efterat Plank- tonundersøgelsernes Æra var begyndt, er ikke omfattende, men saa meget desto mere er der publiceret i vore Nabolande, Sverige og Tyskland, samt Norge, om Phytoplankton fra de Have, der støder op til de danske Farvande, d. v. s. Øster- søen, Skager Rak og Nordsøen; og det vigtigste af denne Literatur vil, da dens Resultater staar saa nøje i Forbindelse med vore egne Farvandes Forhold, blive gennemgaaet i det folgende Aisnit. Naar vi begynder med den specielt om de danske Farvande handlende Litera- tur, træffer vi først et lille Arbejde af P. T. CLeve, idet han i 1889 publicerer, i „Kanonbaaden Hauch’s Togter“, sine Bestemmelser af Diatomeer i 6 Planktonpre- ver, som Dr. C. G. JoH. PETERSEN havde indsamlet i 1887 i Maj— Aug. fra Fænø til Lese. Da denne lille Afhandling er det forste Bidrag til Kundskaben om de marine Planktondiatomeer i Kattegat, og da den ligger 7 Aar forud for CLEvE’s egentlige Planktonstudier, kan det have sin Interesse at nævne de deri opførte For- mer, idet jeg ser bort fra en Del Bundformer, som alle var meget sjældne i de undersøgte Prøver og utvivlsomt aldeles tilfældigt til Stede. Ogsaa her tilføjes de nugældende Navne, hvis der er sket nogen Ændring. Rhizosolenia alata Btw., var. gracillima Cleve. Rhizosolenia setigera Btw., f. gracilis, n.f. |Rh. hebetata Bail., f. semispina (Hen- sen) Gran]. Rhizosolenia (?) Castranei, n. sp. [Guinardia flaccida (Castr.) Perag.]. Leptocylindrus danicus Cleve, n. gen. et sp. Zygoceros (?) pelagicum n. sp. |Cerataulina Bergonii Perag.|. Chaetoceras boreale Bail. Chaetoceras compressum |Ch. contortum Schutt]. Chaetoceras pelagicum |Ch. laciniosum Schütt|. 124 12 Chaetoceras decipiens, var. concreta [Ch. decipiens Cleve]. Chaetoceras mamillatum n. sp. [Ch. didymum (Ehbg.) Cleve]. Chaetoceras curvisetum Cleve, n. sp. Chaetoceras danicum Cleve, n. sp. Thalassiothrix Frauenfeldü [Th. nitzschioides Grun.]. Coscinodiscus radiatus Ehbg. [sens. lat.]. Coscinodiscus decipiens | Thalassiosira decipiens (Grun.) Jörgens.]. Alle disse Arter er nu kendte som almindelige Planktondiatomeer i vore Farvande. Fra denne lille Afhandling og til den neste er der et Spring paa 9 Aar — et Tidsrum, i hvilket Planktonundersogelserne udvikler sig overordentlig —, og der er ogsaa et mægtigt Spring i Henseende til Indhold. Thi medens de to nævnte Ar- bejder har været af systematisk og floristisk Art, moder vi i C.G. Jon. PETERSEN’S „Planktonstudier i Limfjorden i 1897* (PETERSEN 1898) et Arbejde med udpræget biclogiske (økologiske) Synspunkter. Phytoplanktonet i de Prøver, hvorpaa PETER- sEN har baseret denne Afhandling, er bearbejdet af Nordmanden H. H. Gran, me- dens Zooplanktonet næsten helt er ladt ude af Betragtning; derimod indtager kvan- titative Undersøgelser og deres Betydning en berettiget stor Plads. Da dette Ar- bejde staar i saa nær Forbindelse med mine Undersøgelser, vil det vere paa sin Plads at give en kort Oversigt over dets Resultater. En Liste over de talrige Ar- ter af Planteorganismer, der er fundne af H. H. Gran i Prøverne og opførte i Ta- bellerne, er der derimod ingen Grund til at meddele, da det er de samme, som nævnes senere her i Afhandlingen. De Spørgsmaal, der dannede Udgangspunktet for C. G. Jou. PETERSEN’s Stu- dier, var: 1) om det finere Planktons (Phytoplanktonets) Forandringer i Limfjorden skyldtes Indvandring ved Strømmen øst eller vest fra (i 1895 og 1896 havde han hver Høst iagttaget en utvivlsom Indvandring vest fra af Protozoen Noctiluca mili- aris Surir. og Goplen Pilema octopus Gmel.) eller ej, og 2) om hvorledes det for- holdt sig med Planktonets Tæthed, d. v. s. Kvantitet, i Fjorden. Det sidste Sporgs- maal var fremkommet ved at se, hyor ringe Planktontetheden tilsyneladende var i Bohuslen’s og Norges dybe Fjorde. i Der gjordes for at løse disse Spørgsmaal tre Togter i 1896 og 1897 fra Nord- søen udfor Limfjorden, gennem denne og ud i Kattegat og med visse Mellemrum fiskedes der med Hensen'ske Vertikalnet. Planktonets Kvantitet bestemtes dels ved Fortrængning i Vand, dels ved Vejning af halvtørret Materiale. Resultatet af disse Undersøgelser var: .at den vestlige Limfjord i sit Hovedløb fra Foraar til Efteraar, i det mindste til de tre undersøgte Tidspunkter, havde et Plankton, hvis Vægt pr. m? Havoverflade endog uanset Fjordens ringe Dybde var større end Planktonets i Vesterhavet og i den smalle østlige Del af Limfjorden. Dette den vestlige Lim- fjords tætte Plankton kan derfor ikke, eller i hvert Fald meget vanskeligt, tænkes i sin nuværende Skikkelse at være bragt ind i Fjorden med Strøm vest eller øst 13 ; 125 fra, men det er ejendommeligt for Fjorden paa Grund af sin store Tæthed (PETER- SEN 1898, p. 8—9). Ogsaa Planktonets Arter tyder paa, at „Diatome-Planktonets Optræden i den vestlige Limfjord ikke kan forklares simpelt hen ved Indstromning med Vandet fra Vesterhavet eller fra Kattegat” (1. c., p. 9); men „Diatomeerne kunne naa at danne selvstændige Floraer i Vandet, medens dette bevæger sig gen- nem Fjorden" (1. c., p.11). Disse for Forstaaelsen af Planktonets Optræden og Van- dringer meget betydningsfulde Resultater havde deres særlige Interesse netop paa det Tidspunkt, de fremkom; thi kort før havde CLEvE i flere Afhandlinger frem- stillet Teorier om Planktonorganismernes vidtrækkende Vandringer med Hav- strømme. Bl. a. havde han postuleret, at nordlige Arter hvert Aar indførtes med Strømme fra de arktiske Egne til Skager Rak, en Hypotese, som PETERSEN med Rette tager Afstand fra. PETERSENS Afhandling indeholder imidlertid betydeligt mere end Titlen lover, idet den ogsaa beretter om nogle særdeles vigtige Undersøgelser over det forskellige Indhold af Plankton i de forskellige Vandlag i Kattegat. Ved Hjælp af et Lukke- net, som han havde konstrueret, undersøgte han i Maj 1897 Kattegat og fandt, at det øvre, mindre salte Vandlag havde et Plankton, som var hvidt og bomuldsag- tigt, medens Planktonet i det nedre, saltere Vandlag var stærkt brunt; begge Ste- der var Kvantiteten stor og viste sig hovedsagelig at skyldes de samme Årter (Chaetoceras boreale og Thalassiothrix Frauenfeldii [= T. nitzschioides]), men Diato- meerne var døde i det øvre Vandlag'). Da det nedre, salte Vandlag strømmer ind fra Skager Rak var det naturligt at antage, 1) at Planktonet ligeledes førtes ind, og 2) at det, naar det kom op i det øvre, mindre salte Vandlag, dræbtes der. Medens den sidste Antagelse maa anses for at være rigtig, slog den første ikke til; ved Undersøgelser N. for Skagen i Skager Rak fandtes det rige Diatomeplankton slet ikke, ,;man maa derfor sammenligne den stærke Opblomstren af Diatomeer i i det nordlige Kattegats salte Vand med den ligeledes lokale Diatome-Flora i Lim- fjordens vestlige Bredninger“ (Petersen, I. c., p. 15). For at kunne følge Planktonets Vexling efter Aarstiden etablerede PETERSEN en fast Station i Limfjorden ved Nykøbing fra Oktober 1896 til Oktober 1897. Det viste sig, at Planktonets Mængde aftog stærkt fra Oktober til November og var ringe hele Vinteren igennem, først om Foraaret blomstrer det atter op; Peridine- erne senere end Diatomeerne. Han citerer en Del Udtalelser af GRAN, der under- søgte Prøverne, og af disse kan nævnes følgende: Limfjordens Plankton ligner vel i det hele mere Kattegats end Nordsøens, men er dog meget forskelligt fra begge, idet ,de almindeligste Kattegatsformer næsten fuldstændig mangler, nemlig Rhizo- solenia alata, Chaetoceras constrictum, Ch. curvisetum og Leptocylindrus danicus* (PE- TERSEN, l.c., p.18). I April er der et meget rigt „neritisk“°) Plankton, som i Maj— Juni afløses af et fattigere med overvejende ,oceaniske**) Former; i Juli optræder 1) Dette Fænomen har PETERSEN korteligt omtalt allerede i 1897 (i Dansk Fiskeriforenings Medlems- blad, Nr. 22, 3. Juni 1897). >) Disse Udtryk er dannede af HaEckEL (1890, p. 22), der definerer dem paa følgende Maade: D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2, 18 126 14 igen et artsrigt, neritisk Plankton; fra Juli til Oktober er Forandringerne meget kontinuerlige, ligesaa fra Februar til April. Det fremgaar heraf, at der den meste Tid af Aaret var et rigt Plankton i Limfjorden, og at det primære Minimum laa i Vintertiden, medens et svagere Minimum var til Stede i Maj—Juni. GRAN gør op- mærksom paa, at der kun findes faa „oceaniske“ Former i Limfjorden, og at de »neritiske" Former smukt afløser hverandre efter Aarstiden. — Disse Angivelser af Planktonets Vexlinger har deres særlige Interesse, naar de mere.i Detaljerne sam- menlignes med Forholdene i de følgende Aar. PETERSEN slutter sin værdifulde Afhandling med en Del Betragtninger over Grundene til Limfjordens Rigdom paa Plankton, men paa disse skal vi ikke komme ind her. — De mange Spørgsmaal, som havde rejst sig for ham ved disse Studier, foran- ledigede en Fortsættelse og Udvidelse af hans Undersøgelser. Resultaterne af disse er publicerede i hans Arbejde over „De danske Farvandes Plankton i 1898—1901*, til hvilke mine her meddelte Studier, der baseres paa Undersøgelser af de samme Prøver, nøje er knyttede som en Fortsættelse. Det er derfor naturligt at meddele en Oversigt over de Partier i PETERSEN's Afhandling (PETERSEN 1903), som vedrører Planktonets Mængde, medens derimod hans Behandling af Planktonets Fiskeæg og Fiskeunger ligger udenfor mine Undersøgelsers Omraade. Som Resultater af en Række Undersøgelser med lodrette Træk af Lukkenet i Skager Rak og Kattegat hovedsagelig i Foraar og Sommer 1898, men med enkelte „Stationer“ ogsaa i Vinteren 1898—99 kan nævnes: (1) Den største Tæthed opnaar - Planktonet i det baltiske Vand i Kattegat. (2) Den er altid knyttet til Diatomemas- serne og findes hyppigst paa lavere Vand og derfor mest nær Kysterne. (3) Det 34—35 "/00 saltholdige Vand i Skager Rak og det østlige Kattegats. dybere Dele (under ca. 30 m.) er altid overmaade planktonfattigt. (4) Diatomeernes Forekomst synes at være overmaade vexlende efter Aarstiderne. (5) Peridineerne optræder i Almindelighed som underordnede Bestanddele, og kun i de mere aabne Dele af Kattegat samt i Skager Rak findes ved Midsommer nogenlunde rent Peridineplank- ton (PETERSEN 1903, p. 11 (229)). I 1899 fortsattes Undersøgelserne paa en mindre kostbar Maade, idet der som foran nævnt etableredes faste Stationer (Fyrskibe o. lign.), hvorfra der to Gange maanedlig foretoges Indsamlinger ved Vertikaltræk gennem hele Vandsøjlen uden at tage Hensyn til de hydrografisk forskellige Vandlag. Hovedformaalene med denne Undersøgelse var, (1) at faa Rede paa, hvilke Planktonorganismer der var hjemmehørende, og hvilke der aarlig indvandrede (endogenetiske og allogene- tiske Arter efter C. AurıvirLıus’s Terminologi), (2) at folge Vexlingerne i Plank- tonets Mængde og Indhold efter Aarstiden. Indsamlingsmetoden med aabne koni- ske Net frembød mange Fejlkilder; men Resultaterne er i alt Fald indbyrdes Oceanisches Plankton ist dasjenige des offenen Weltmeeres, mit Ausschluss des schwim- menden Küsten-Bios. — Das neritische Plankton umfasst die schwimmende Fauna und Flora der Küsten-Regionen, sowohl der Continente, als der Archipele und Inseln. 15 127 sammenlignelige og tillader ogsaa i store Træk et sammenlignende Skøn over Planktonmængden paa de forskellige Steder og til forskellige Aarstider i vore Far- vande. Jeg kan fuldstændig slutte mig til PETERSEN's Ytringer om, at til saadant Brug er disse let overkommelige Undersøgelser anvendelige og har mange Fordele fremfor de tyske Planktologers omstændelige, besværlige og kostbare Tællemetode, ved hvilken der uagtet dens teoretiske Fuldkommenhed alligevel hefter saa mange Fejlkilder (cfr. H. Lonmann’s og C. A. Koroıp’s Kontrol- og Kritikarbejder). Jeg har foran opregnet Stationerne og givet lidt Detaljer angaaende Indsamlingen (S. 7). Her skal nævnes, at PETERSEN ved Studiet af Planktonets Kvantitet i de forskellige Serier af Prøver konstaterede, at en stærk Dominans af Diatomeer ikke fandtes ved Tyboron (i Nordsøen) og Skagen, men var ,karakteristisk for Blan- dingsvandlagene, „det baltiske Vand“, i Kattegat, Store Belt og den sydvestlige Østersø", medens Østersøen ved Rødvig (Præstø Bugt) „kun indeholder overmaade lidt Plankton til alle Aarstider“; der synes at være „en overmaade stor Forskel paa Planktonets Optræden øst og vest for Gedser, netop hvor Grænsen i hydrogra- fisk Henseende ligger mellem den østlige og vestlige Østersø" (PETERSEN, I. c., p. 22 —23). Med Hensyn til Aarstidens Indflydelse paa Planktonets Kvantitet kan det siges, at i December—Februar, „den mørkeste og en Del af den meget kolde Tid“ (PETERSEN), er der overalt i vore Farvande meget lidt Plankton. Kattegatsstationerne viser ,en Foraars- og en Efteraarsperiode i Diatomeernes Opblomstring, hvilke ad- skilles ved en Peridineperiode i de egentlige Sommermaaneder“, dog er der udfor Frederikshavn og vel ogsaa i Læsø Rende egentlig talt Diatomeperiode hele Som- meren igennem. Paa Grund af Undersøgelsernes Kortvarighed kan der ikke ud- siges noget nærmere om periodiske Vexlinger i Planktonets aarlige Cyklus (Sæson- perioden), men adskilligt viser dog, at „Diatomemassernes Optræden aabenbart er en Del forskellig i de forskellige Aar" (PETERSEN, I. c., p. 28). De her kortelig gengivne Resultater af Undersøgelserne over Planktonets Kvan- litet og over Diatomeernes aarlige Periode kommer jeg nærmere ind paa senere. — Hvad der iøvrigt er at sige om Literatur vedrørende dansk marint Phyto- plankton er ikke ret meget. I 1901 meddelte jeg nogle „lagttagelser over Plankton- Diatomeer“ (OSTENFELD 1901); det er spredte Undersøgelser af systematisk Natur fremkomne ved Gennemgangen af PETERSEN's Planktonmateriale. Af biologisk Inter- esse er Opdagelsen af Hvileposer hos flere Plankton-Diatomeer (Stephanopyxis turris ; Bacteriastrum varians, var. borealis; Chaetoceras anastomosans; Ch. subtile og Ch. crinitum), hos hvilke de tidligere ej var kendte. En Oversigt over alle vore marine Peridineer med Beskrivelser af en Del nye Arter gav Ove PAULSEN 1 1907 (PAULSEN 1907). Artsantallet er nu steget til 66. Plankton-Indsamlingerne fra de faste Stationer er fortsatte siden 1902 af den danske Kommission for Havundersogelser') og foregaar stadig, men Under- søgelserne af dette store Materiale er ikke offentliggjorte endnu. Nævnes kan dog, at 1) De af Centralbureauet for internationale Havundersøgelser publicerede omfattende og vidtløftige Planktonlister er omtalte senere, 18” 128 16 jeg (1908) har publiceret en detaljeret Undersøgelse over den pludselige Indvandring i vore Farvande i 1903 af en subtropisk Diatomé, Biddulphia sinensis, en Art, der tid- ligere aldeles ikke var kendt fra Atlanterhavet og dets Fjorde og Bugter, og altsaa ikke forekommer i det Materiale, hvorpaa herværende Afhandling er bygget. Endelig maa omtales to ganske nye Arbejder af Nordmanden Hs. BrocH. I det første (1908) redegør Forf. for nogle Planktonundersøgelser, han som Åssi- stent ved den svenske hydrografisk-biologiske Kommission havde Lejlighed til at anstille under et Havundersøgelsestogt gennem Kattegat, Beltsøen og ind i Øster- søen i Juli 1907. Til Indsamling af Prøverne benyttedes et af O. PETTERSSON kon- strueret „Universalinstrument“, der tillige er Strømmaaler: Et lille Planktonnet med 25 cm. Aabningsdiameter af Silkegaze (Møllergaze Nr. 20) er anbragt i vandret Stilling paa Apparatet; det kan sænkes ned i lukket Tilstand, men saasnart Appa- ratet er i den ønskede Dybde og Strømmaaleren sættes i Gang ved Hjælp af et Faldlod, aabnes Nettet ogsaa og begynder at filtrere Vandet, der strømmer igennem det; ved Nedsendelse af et andet Faldlod lukkes Nettet, samtidig med at Strøm- maaleren standses. Man raader saaledes over en Planktonprøve, som er indsamlet i en bestemt Tid, ved en bestemt Strømhastighed og ved Filtration gennem et Net med bekendt Overfladedimension, og kan følgelig beregne Individantallet af hver Planktonform i en vis Vandmasse, naar man tæller de i Prøven fundne Individer og behandler Tallet med de givne Værdier. Der er dog visse Indskrænkninger i Metodens Brugbarhed; de kan sammenfattes i, al man ikke kan anvende den over- for større Organismer (vel egentlig alle Plankton-Metazoa) og ej heller for de mind- ste, der gaar gennem Nettets Masker. Endvidere er der flere Fejlkilder, der be- virker, at det beregnede Tal er for lille, f. Ex. fordres der en nogenlunde stærk Strøm for at faa et tilstrækkeligt talrigt Materiale at arbejde med. Metoden har imidlertid den Fordel, at den giver Oplysning om, hvorledes en Organisme forhol- der sig (d. v. s. i hvilke Mængder den forekommer) i de enkelte, hydrografisk karakteriserede Vandlag. En anden Sag er, at man ved saadanne Horizontalfang- ster intet faar at vide om Planktonets Kvantitet i en Vandsøjle fra Bund til Over- flade paa et bestemt Sted i Havet, d. v. s. om Havets Produktion af Plankton be- regnet pr. Overfladeenhed. Man faar Stikprøver, som viser Planktonets Forhold i et vist Antal Horizonter, men véd intet om de mellemliggende Lag. Sikkert er det dog, at naar man tager Hensyn til disse Mangler, vil man med Udbytte kunne be- nytte denne Metode til at studere enkelte vigtigere Planktonarters Optræden. BROCH har nu undersøgt de paa det nævnte Togt indsamlede Prøver og be- stemt og talt deres Organismer; i en Tabel, der er hosfojei Afhandlingen, er alle Tallene opførte. Der er egentlig kun tre større Prøveserier, nemlig fra Store Belt ved Refsnæs, Store Belt ved Korsør, og Lille Belt ved Snoghøj; men desuden er der taget nogle faa Prøver ved Helsingborg (Øresund), Gedser Rev, Fehmern Belt og Arkona, samt i Kattegat udfor Gøteborg. Fem vigtigere Planktonarter er udtagne til mere indgaaende Studium, medens de øvrige blot er opførte i en Liste, ledsaget af Bemærkninger om deres Udbredelse o. s. v. Blandt disse fem er en Diatomé 17 129 (Guinardia flaccida) og to Peridineer (Ceratium tripos og C. longipes). Af disse Ar- ter er Kurver indtegnede paa Diagrammer, der har Dybden som Ordinater og In- dividantallet pr. Volumenenhed som Abscisser, og som tillige indeholder Kurver af Vandets Temperatur og Saltholdighed. Paa denne Maade faas en oversigtlig Frem stilling af Arternes Maade at optræde paa, paa det givne Tidspunkt. Ved Refsnæs og Korsør ligner Forholdene hinanden; der findes et mindre salt Overfladelag og et salt Underlag. Ceratium tripos har sin Hovedudbredelse i Overfladelaget med Maximum ved Overfladen, C. longipes derimod synes at holde sig i Underlaget, men med Maximum i dettes øvre Del, og Guinardia flaccida endelig er endnu tyde- ligere hjemmehørende i Underlaget og med Maximum længere nede. Begge Arter synes saaledes at maatte betragtes som Indvandrere følgende med den salte Under- vandsstrøm fra Skager Rak gennem Kattegat"), medens Ceratium tripos snarere kommer fra Østersøen. Ganske anderledes er det ved Snoghøj; ligesom Vand- lagene er saa stærkt indbyrdes blandede, at de danner en ret homogen Masse fra Bund til Overflade, saaledes er øjensynlig Arterne ogsaa førte med og viser alle et Maximum lidt over Midten af Vandsøjlen, d.v.s. herfra kan slet ingen Forstaaelse hentes, om hvor en Årt egentlig har sit Optimum, og om den kommer vandrende med de salte indstrømmende Lag eller er hjemmehørende i de ferskere, udstrøm- mende. Som BROCH selv siger, er hans Materiale meget lille og ufuldstændigt, saa han har ikke kunnet drage ret mange Slutninger; Afhandlingen har sin største Be- tydning ved at vise, hvorledes en ny Metode kan anvendes og sikkerlig give inter- essante Resultater. BrocH's andet Arbejde (1909) er en Fortsættelse af det første, og baade Ind- samlingen af Materialet og Bearbejdelsen er foretaget paa ganske samme Maade. Materialet stammer dels fra et Sommer-Togt i Juli 1908 i Kattegat, ved Indgangen til Sundet og i Store Belt, samt ved Bornholm, dels fra et Vinter-Togt i Januar— Februar 1909 i Skager Rak og i Kattegat udfor Bohuslen's Kyst. De samme Orga- nismer, der blev udførligt behandlede i den første Afhandling, er ogsaa i denne Fortsættelse studerede særligt indgaaende, nemlig af Phytoplanktonter: Guinardia flaccida, og tre Ceratium-Arter, endvidere tilkommer som ny Thalassiosira Norden- skiöldii, der under Vinter-Togtet havde sin Blomstringsperiode udfor den svenske Vestkyst og særlig holdt til i de kolde og lidet salte Overfladelag. Guinardia er mest indgaaende undersøgt, idet det ved at benytte en særlig Konserveringsvæske blev muligt at adskille de ved Fangsten levende Celler fra de døde. Atter i Sommeren 1908 havde den sit Maximum i de nedre, salte Vandlag i Kattegat og Store Belt. Ved den ny Undersøgelse viste det sig, at i de øvre Lag med varmt, mindre salt Vand var Hovedmassen af Individerne døde (Cellerne var tomme). Arten synes at være „eine stenohaline Form, die in Wassermassen von mehr als 30/00 gehört“ (p. 4). Dens ret sparsomme Forekomst under Vinter-Tog- tet viste forskellige, foreløbig ikke klargjorte Forhold. Hvad angaar Optræden af !) Jeg vil ikke her komme ind paa Kritik af dette Resonnement, som næppe er helt rigtigt. 130 18 døde og levende Celler, gjordes den interessante lagttagelse, at medens de var sær- deles lette at kende fra hinanden i Vintertiden, blev det vanskeligt i Sommertiden» thi „die Chromatophoren der Gui. fl. werden besonders im Sommer kleiner und blasser, je weiter die Art in die warmeren und weniger salzhaltigen Wassermassen hineindringt“ (p. 4), altsaa jo længere ind mod Østersøen man kommer. Som Resultat af Undersøgelserne over Ceratium-Arterne siger Forf., at de i biologisk Henseende danner en Række: -Ceratium macroceras hat sein Optimum bei einer Salzgehalt von 30° 00 oder mehr und bei mittleren Temperaturen. C. longipes zieht niedrigere Temperaturen vor, hat aber dann sein Optimum bei demselben Salzgehalt. C. iripos scheint zwei Optima zu haben, von welchen das eine mit dem des C. longipes übereinstimmt — niedrige Temperaturen und Salzgehalten von 30°00 oder etwas mehr —; das an- dere, das im Sommer die quantitativ sehr grossen Maxima bewirkt, findet sich bei hohen Temperaturen in Wasserschichten von etwa 20 "oo Salzgehalt; letzteres scheint das absolute Optimum der Art zu sein“ (p. 6). Jeg skulde tro, at Forkla- ringen paa de to Optima for C.iripos snarest ligger deri, at der er to Racer, hvoraf den ene omtrent følger C. iongipes, den anden er en Karakterform for Beltsgens Hgjsommerplankton. Dette BrocHs sidste Arbejde indledes med en Del interessante Betragtninger over Vertikal- og Horizontal-Treks Verdi. B. Undersøgelser i de til de danske Farvande stødende Have. Vi gaar nu over iil at betragte de Undersøgelser, der er udførte i Naboomraa derne til de danske Farvande. Her vil dog blot de vigtigere Bidrag blive omtalte, og kun de Partier, som behandler Phytoplanktonets almindelige Karakter, blive berørte. Adskillige Betragtninger af almindelig Art, saaledes f. Eks. vedrørende Phytoplanktonets Livsbetingelser o.a. vil blive omtalt andetsteds, og iøvrigt vil der senere paa flere Steder blive Lejlighed til at tage enkelte Punkter af Afhandlin- serne op til Drøftelse. : Det vilde maaske være korrektest at gennemgaa Afhandlingerne i kronologisk Orden, men jeg tror, at der faas en bedre Oversigt ved at ordne dem efter de Hav- omraader, de behandler, idet dette i alt Fald for største Delen falder sammen med de Retninger indenfor Planktonforskningen, som repræsenteres af Forfatterne til disse Afhandlinger. Der findes nemlig to hinanden ret modsatte Skoler, som tager meget forskelligt paa Planktonundersøgelserne. Den ene — Kieler-Skølen — be- staar af V. HENSEN og hans Medarbejdere C. ÅrSsSTEIN, K. Branpt, H. Lonmann, F. SCHÜTT o.fl., og dens Hovedformaal med Planktonundersøgelserne er den kvantita- tive Forskning støttet til Tællinger. hvorved Produktionsevnen og Produktionsbe- tingelserne for Havets Plankton taget som et Hele skulde klargøres. I anden Række kommer Undersøgelser over Organismernes specielle Biologi og deres Forhold til Havstrømmene. i Til den anden Retning — CLeEve’s Skole — hører først og fremmest P. T. 19 131 CLEVE og C. W. ÅURIVILLIUS, endvidere delvis OvE PAULSEN og nærværende Forf., idet de sidste dog nærmer sig meget til den Mellemretning, der repræsenteres af H. H. Gran, J. Hjort og C. G. Jon. PETERSEN. CLEVE og AURIVILLIUS søgte en- sidigt at anvende Planktonundersggelserne i Hydrografiens Tjeneste til Studiet af Havstrommene, medens den mere alsidige Mellemretning tillige studerer Plankton- organismernes Biologi og, hvad Planktonets Kvantitet angaar, gerne har nøjedes med Volumenbestemmelser og Skon. De forskellige Forskeres Nationalitet har bevirket, at Beltsoen og Østersøen hovedsagelig er bleven undersøgt af Kieler-Skolen, medens Skandinayerne har ar- bejdet i Skager Rak, Nordsøen og Nordhavet. Denne Adskillelse er dog kun om- trentlig, hvad det folgende vil vise. a. Østersøen og Beltssen. Som naturligt er, begynder vi med Hensen’s flere Gange nævnte grundleg- gende Afhandling (HENSEN 1887), der kan siges at have fremkaldt hele Plankton- forskningen. Den indeholder forst og fremmest en Fremstilling af den Metodik, som HENSEN indførte, d. v. s. en Beskrivelse af de af ham konstruerede Redskaber og teoretiske Betragtninger og Beregninger af deres Fangstevne; thi hans Hoved- hensigt var jo kvantitativt at udfinde Havets Produktion af Plankton som Neerings- stof for større Dyr, særlig Fisk. Endvidere redegør han i sin Afhandling udførligt for Anvendelsen af denne Metodik ved Undersøgelser i Beltsøen (den vestlige Østersø) i 1884—86 og paa Togt fra Kiel gennem Kattegat og Skager Rak over Nordsøen til vest for Hebriderne i Juli 1885. Med denne Redegørelse faar vi den første Oversigt over en stor Mængde Planktonorganismers Udbredelse og Forekomst i Beltsøen og de øvrige Farvande omkring Danmark. Foruden Metazoer omtales Protozoerne, hovedsagelig Tintinnider, og Phytoplanktonet. For Beltsøens Vedkommende strækker Undersøgelserne sig over forskellige Aarstider, hvorved det bliver muligt at give Oplysninger om Arternes sæsonale Op- træden. Af særlig Interesse er hans Undersøgelser over Ceratiernes Optræden i Beltsøen. Der findes et Minimum i det tidlige Foraar; fra April Maaneds Slutning foregaar en langsom Tiltagen til Begyndelsen af August, da denne bliver meget raskere; Maximum ligger midt i Oktober, og nu begynder en meget rask Aftagen, som varer en Maanedstid, hvorefter den bliver langsommere Vinteren igennem til Minimet i April. Ved Behandlingen af Spørgsmaalet om Formernes Artsvaerdi kommer han ind paa C. tripos’s Mangeformethed og omtaler de afvigende Former — hans saakaldte „junge Formen" (l.c., p.73) —, der senere af LoHMmann (1908) er paaviste at være Sæsonformer (se senere). Han har øjensynlig været nær ved For- staaelsen af disse mærkværdige Forhold, men har ikke rigtigt kunnet klare Gaaden. For Diatomeernes Vedkommende har han ikke forsøgt at adskille Arterne indenfor de to store Slægter Chaetoceras og Coscinodiscus, men vel for den tredje store Slægts, Rhizosolenia’s Vedkommende. Han peger paa, at nogle af Arterne af Chaetoceras frembringer Hvilesporer. Af Rhizosolenia omtaler han 6 Arter, hvoraf 132 20 to opstilles som nye: R. semispina (= R. hebetata Bail., f. semispina) og R. obtusa. Deres sæsonale og regionale Forekomst angives, og angaaende den vigtigste Art, — R. alata, peges der paa, at den i Beltsøen synes at optræde forskelligt i de forskel- lige Aar, idet den havde et mindre Maximum i Vinteren 1884—85 (December—Fe- bruar) og et stort Maximum i Slutningen af Maj 1885, hvorefter den aftog til Au- gust, medens den i August 1884 og 1886 var til Stede i ringe Mængde. Som en særlig Slægt optages Pyxilla, af hvilken tre nye Arter opstilles; disse Arter er alle nu henførte til andre Slægter, og da de hører til de fremtrædende Planktondiatomeer i vore Farvande, skal de nævnes her: P. baltica Hens. er Guinardia flaccida (Castr.) Perag.; den angives at have et Maximum i Januars Slutning og et nyt Maximum i August med derpaa følgende Minimum i Septbr.—Oktober. P. rotundata Hens. er efter min Opfattelse Cerataulina Bergonii Perag.; den fandtes bl.a. talrig i Kattegat i Juli. P. stephanos Hens. er Rhizosolenia Stolterfothii Perag.; den forekom kun i den vestlige Nordsø. Ogsaa for adskillige andre Planktondiatomeer findes der Angivelser om Fore- komst og Optræden; men det vil føre for vidt at gaa ind paa disse; ligesom det ej heller vil være nødvendigt at omtale nærmere de faa Schizophyceer, der opføres for Beltsøen, da der vil blive Lejlighed til at komme tilbage til disse senere. De almindelige Betragtninger hvormed HENSEN slutter sin Afhandling, hører ikke hjemme her, hvor det kun er Hensigten at give en Oversigt over, hvad man ken- der til Phytoplanktonets Optræden i de til Danmark grænsende Have. I det samme Hefte, som indeholder HEnsen’s Afhandling, offentliggør K. Mö- BIUS (1887) en systematisk Liste over Planktondyrene fra de samme Omraader. I denne findes af Protister opregnet Tintinnider, Peridineer og Silicoflagellater samt nogle Radiolarer og Cyster, og hver Art ledsages af korte Bemærkninger, hoved- sagelig vedrørende deres Udbredelse. Der nævnes 9 Tintinnider, hvoraf to nye (Tintinnus serratus [Cyttarocylis serrata (Möb.) Brandt] og T. fistularis [= C. helix (Clap. & Lachm.) Jôrg.]), 12 Peridineer, 3 Silicoflagellater (ny er Dictyocha fornix [= Ebria tripartita (Schum.) Lemm.]), nogle Radiolarer og 2 Cyster (,Xanthidium“). I 1887 udstrakte HENSEN (HENSEN 1890) sine Undersøgelser til den egentlige Østersø og opnaaede derved en Sammenligning mellem denne og Beltsoen. Hoved- sagen for disse i September udførte Undersøgelser var Studiet af Østersøens Sild; men HENSEN fik ogsaa Lejlighed til omfattende Planktonindsamlinger. Det viste sig, at saavel Peridineerne som Diatomeerne aftog stærkt baade i kvalitativ og kvantitativ Henseende, naar man kom øst for den undersøiske Tærskel mellem Ged- ser og Darsserort. Optrædende i Mængde var egentlig kun Chætoceras boreale [skal være Ch. danicum Cleve, ikke Ch. boreale Bail.] og Coscinodiscus (deri er sikkert medregnet Thalassiosira baltica). Derimod spiller Schizophyceerne en større Rolle, særlig Limnochlide |— Aphanizomenon] flos aquae. Den optraadte i Hafferne i enorme Mængder og førtes derfra ud over hele Østersøen, men HENSEN mener dog, »dass die Limnochlide im Salzwasser nicht mehr gedeiht, sondern héchstens nur vegetirt* (1. c., p. 121), saaledes at hele Massen af denne Art er produceret i 21 133 Hafferne, Flodmundingerne o. s. v. Derimod anser han den anden Schizophycé, Nodularia spumigena, for en ægte Østersøform, ligesaa Grønalgen Botryococcus pela- gicus Engl. [= B. Braunii Kütz.] — „ich halte ihn für eine specifische Form des schwach salzigen Wassers“ (l. c., p. 121). Efter min Opfattelse har han Ret for den forstes Vedkommende, medens derimod Botryococcus er en Ferskvandsalge, der paa Grund af sin store Svæveevne og sine Koloniers store Modstandseyne overfor forandrede ydre Kaar, kan fores vidt om, altsaa ogsaa langt ud i Havet. Taget som Helhed mener HENSEN at kunne fastslaa, at Østersøen er betydelig fattigere paa Plankton end Beltsoen, og vilde være det endnu mere, hvis ikke „einenteils die engen Zuflüsse aus den süssen Gewässern, anderenteils die westliche Ostsee und das Kattegat . . . . der sonst wohl recht grossen Armuth zur Hilfe kommen. Dementsprechend hat die Untersuchung fortwährend sich mit dem Gang der Strömungen beschäftigen müssen, unter denen namentlich der salzige Unter- strom eine grosse Bedeutung für die Verteilung der Organismen gewinnt“ (I. €. p- 121). Disse Undersøgelser over den egentlige Ostersos Plankton har for vort Vedkommende Betydning, fordi de vedrorer det Omraade af vore Farvande, der strækker sig fra Gedser til Amager, og hvori den faste Undersogelsesstation Rødvig ligger; iøvrigt har et Par af vore Undersogelsestogter ogsaa strakt derhen. — I en kort Oversigt over Østersøens Fauna har K. BRANDT (1897) resumeret HENSEN’s Undersøgelser over Planktonet og tilføjet en Del egne Undersøgelser over dettes Kvantitet samt dets kemiske Sammensætning, eftersom Diatomeer, Peridineer eller Copepoder danner Hovedmængden. HENSEN’s Undersøgelser i Østersøen er senere fortsatte af C. ÅPSTEIN (1900 og 1902 samt 1905 og 1908), H. Driver (1907), F. KRAEFET (1908) og H. MERKLE (1910). Alle disse Forskere bekræfter i Hovedsagen Hensen's Resultater, særlig med Hen- syn til den store Forskel, der er paa Planktonet i Beltsøen og den egentlige Østersø. Kun faa Diatomeer og blot et Par Peridineer synes at være hjemmehørende øst for Linjen Gedser-Darsserort, medens en hel Række af disse Grupper optræder i Mængde i Beltsøen. APSTEIN (1902, p. 105) udtrykker dette klart i følgende Sætninger: „Zwei grosse Gebiete sind in der Ostsee zu unterscheiden. Das erstere, die westliche Ost- see mit einem Salzgehalt über 10/0, bis an die Rügener Schwelle, ist charakteri- siert durch eine starke Produktion von Chaetoceras die in verschiedensten Arten zu finden sind. Ferner in dem zahlreichen Vorkommen verschiedener Ceratienformen. Das zweite Gebiet östlich von Rügen mit einem Salzgehalt bis 8 °/oo ist auffällig durch das starke Zurücktreten der Chaetoceras, welche Gattung fast nur durch eine Art vertreten ist, das Fehlen von Ceratien'). Dafür ist das Becken aber erfüllt von Limnochlidefäden‘. Ogsaa ApsTEIN mener, at Aphanizomenon føres ud fra Haff’erne, medens MERKLE (1. c., p. 331) synes at antage, at den er i Stand til at formere sig ogsaa i den aabne Østersø, i alt Fald i den østlige Del. Interessant er APSTEIN’s (1902) Paavisning af, at Ceratierne, særlig den hyppigste Art C. tripos, 1) „Ich spreche natürlich nur von dem Zustande während der Expedition 1901“ (i September Oktober). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skv., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 19 134 99 ved at føres med Strømmen ind over Darsserort-Tærskelen dræbes, saaledes at man østligere hovedsagelig træffer tomme Skaller i Planktonprøverne. ÅPSTEIN's Afhandling (ApsTEIN 1905) om Volumina af Planktonet paa de tyske Østersø- og Nordsø-Terminfarter i 1903 (de internationale Havundersøgelsers Ter- minfarter foretages i Februar, Maj, August og November), saavel som DRIVER's (1907) om Østersø-Terminfarterne i 1905, giver værdifulde Bidrag til Kundskaben om Østersøens og Beltsøens Plankton til forskellige Aarstider, medens HENSEN’s og ÅPSTEIN's ældre Afhandlinger hovedsagelig har vedrørt Sommertiden alene. Der er oftest meget tættere Plankton i Beltsøen end i den egentlige Østersø, særlig i Maj Maaned, naar de store Chætoceras-Maxima findes i Beltsøen, medens i August Aphanizomenon’s store Masser kan bringe Overvægten over til Østersøen. Det nor- male er jo, at Phytoplanktonet findes tættest i det øverste Lag, men paa Overgan- gen mellem Østersø og Beltsø fandtes undertiden mere i de nedre Lag end i Over- fladen, hvad der skyldes Strømforholdene, idet det saltere Beltsøvand strømmer ind langs Bunden, medens det ferskere Østersøvand løber ud i Overfladen. I Apsteın’s lille Oversigt over Planktonundersøgelserne 1902—07 (ApsTEIN 1908) resumeres ganske kort de mest fremtrædende Træk i Planktonets Optræden, dets Kvantitet og dets Karakterformer i Østersø og Beltsø. F. KRAEFFT's Afhandling (1908) omhandler Resultaterne af et tysk Togt i Marts— April 1906 fra Østersøen, gennem Beltsøen, Kattegat og Skager Rak til Nordsøen og indeholder ikke meget nyt for Østersøens og Beltsøens Vedkommende. H. MERKLE's Bidrag (1910), der behandler Prøverne fra et Togt i Østersø og Beltsø i Juli—August 1907, har sin Hovedinteresse ved, at de forekommende Phytoplank- tonter er bestemte efter de nu raadende Haandbøger, saaledes at vi her har f. Eks. Thalassiosira baltica, Chaetoceras danicum, Ch. Wighami, o.s. v. opførte som særegne Årter, der netop er karakteristiske for den egentlige Østersø. — Af en anden Art end den nu behandlede Række af Kieler Afhandlinger er to Greifswalder Disputatser af FRAUDE (1906) om Østersøens Grund- og Planktonalger og af ABSHAGEN (1908) om Greifswalder Bodden’s Phytoplankton. For saa vidt Planktonet i den aabne Østersø og Beltsø berøres, er det i begge Afhandlinger blot Referater af Kieler Skolens Undersøgelser, medens Forff.’s egne Undersøgelser alene vedrører Greifswalder Bodden, saaledes at disse Afhandlinger — deres øvrige Værdi ufortalt — egentlig ikke berører vort Emne, og de nævnes derfor mere for Fuld- stændighedens Skyld. Her kan maaske ogsaa indskydes et Par Ord om AURIVILLIUS og CLEVE’s lille Arbejde om Østersøens Plankton (AurıvıLLıus 1896)'); dette er Resultatet af Undersøgelsen af en Del Overfladeprover fra 1894 indsamlede fra fire: svenske Fyr- skibe, hvoraf de to ligger nord for Aaland og derfor i ringe Grad interesserer os her, det tredje (Kopparstenarne) ligger nord for Gotland og er en god Repræsentant for den egentlige Østersø, medens det fjerde, Kalkgrundet udfor Malmø, danner 1) I CLEVE's store Arbejde fra 1897 behandles omtrent det samme Materiale (p. 18). 23 135 Overgangen fra Østersøen til Kattegat og har et Plankton, hvis Karakter veksler stærkt efter Strømforholdene. Af Værdi udover det rent floristiske er AURIvILLIUS’s Inddeling af Østersøens Planktonorganismer i 4 Kategorier: 1) Brakvandsformer (Middeltal for Vandets Saltholdighed ca. 5,5 "/oo), hvortil bl. a. regnes følgende Planktonalger: Chaetoceras bottnicum [= C. Wighamii], Coscinodiscus balticus [= Tha- lassiosira b.] og Aphanizomenon flos aquae, samt af Protozoer: Codonella tubulosa [= Tintinnopsis t.|, C. bottnica [= Ttps. b.], C. Brandtii |= Tips. B.] og Tintinnus borealis [= Cothurnia maritima]. Chaetoceras danicum og Nodularia spumigena dan- ner en Gruppe for sig, der ikke trives i fuldt saa lidet saltholdigt Vand. 2) Salt- vandsformer, d.v.s. Arter, der trænger længere eller kortere ind i Østersøen, men har deres egentlige Udbredelse udenfor denne; af disse naar 26°/o til den finske Bugt, 62/0 kun ind i Beltsoen. 3) Euryhaline Former, d.v.s. Arter med stor Spændvidde i Henseende til at kunne trives i Vand af forskellig Saltholdighed; hertil regnes ingen af de fundne Phytoplanktonter. 4) Relikter, hvortil kun en enkelt Copepodart (Limnocalanus macrurus) fores. Disse Kategorier genfindes i en ændret Form i Forf.’s nedenfor nævnte store Arbejde om Skager Raks Plankton. Nogle Betragtninger over den udgaaende baltiske Stroms ringe Evne til at medføre Planktonorganismer til Kattegat og Skager Rak (1. c., p. 53—54) holder næppe Stik i deres hele Omfang. — Endnu staar tilbage at omtale de omhyggelige og yderst værdifulde Under- søgelser af H. Loumann (1908); de er udførte i Kieler Bugt og hører saaledes til her ved Behandling af Literaturen om Beltsøens Plankton. LOHMANN havde sat sig til Opgave at undersøge „das vollständige Gehalt des Meeres an Plankton“ paa et bestemt Sted et fuldt Aar igennem med korte Mellemrum, saaledes at han kunde faa klargjort Planktonets Vekslen efter Aarstiden og derved danne sig et Billede af Planktonorganismernes hele Livscyklus. I tidligere Afhandlinger havde han paavist, at kun en Del af Planktonorganismerne fanges i de sædvanlige Net af Silkegaze (No. 20), idet der findes en ikke ubetydelig Mængde Organismer, der er saa smaa, at de gaar gennem de fine Maskehuller. For at faa disse smaa Organismer med har han prøvet at anvende Papirfiltre, Silketaft, Appendikulariernes Fangetragte samt Centrifuge. I den her omtalte store Afhandling gør han først Rede for sin Metodik til Fangst af Planktonet og til Beregning af de Tal, han faar ved sine Tællinger, samt til grafisk Opstilling af Resultaterne"). Derpaa følger Værkets 1) Det vil vist være rigtigt at nævne lidt om Lommann’s Arbejdsmetode, bl. a. for at vise, hvilken Jærnflid og Energi og hvilken Mængde Tid har han ofret paa at gøre denne Undersøgelse til det, den er bleven: et Paradigma, som man maa haabe, at der vil blive Lejlighed til at følge mange andre Steder. Særlig ønskeværdigt vilde det være at faa en lignende udtømmende Undersøgelse i Gang i Troperne og ved det aabne Ocean. De ugentlige Indsamlinger — fra April 1905 til August 1906 — bestod i: 1) Vertikaltræk med Apsteins Planktonnet, Gaze 20, 2) Oppumpning gennem en Slange, der fra Bunden lang- somt og jævnt hæves til Overfladen, af 54 Liter Vand, som filtreres gennem hærdede Papirfiltre, 3) Optagning af 4 Vandprøver å 1 Liter i 0. 5, 10 og 15 Meters Dybde: af hver af disse centri- fugeres 15 ccm. og analyseres straks efter Hjemkomsten kvantitativt under Mikroskopet levende, 19° 136 94 Hovedafdeling: Fremstillingen af Planktonets Aarscyklus paa det til Undersøgel- serne valgte Sted, et Punkt i Kielerfjordens ydre Del ved Laboe, hvor der er godt 15 Meter dybt. Som Indledning hertil gennemgaar han de forskellige Faktorer, der betinger Planktonlivet i Kielerfjord. Næste Afsnit behandler de enkelte Organis- mers Optræden Aaret igennem; heri tager han først (1) Phytoplanktonterne, delte, eftersom de har selvstændig Bevægelighed ved Svingtraade (Flageller) eller ej, i euflagellate og aflagellate Former, dernæst (2) Protozoer (Rhizopoder, Flagel- later og Ciliater) og endelig (3) Metazoer. Ved sine forskellige Fangstmetoder har han kunnet paavise, at en hel Række meget smaa Protister spiller en stor Rolle i Planktonets Komposition; mange af disse har ikke veret kendt tidligere, da man alene fiskede med Silkegazenet; de tilhører dels Phytoplanktonet dels Protozoerne, og der er imellem dem saavel Diatomeer og Peridineer som nøgne eller skalklædte Protister med eller uden Kromatoforer. Resultaterne af alle Undersøgelserne samler han i et udførligt Slutningskapitel (p. 322—359) om Planktonets Optreden i Aarets Leb, og af dette skal vi nævne det vigtigste af, hvad der vedrgrer Phytoplanktonet. De forskellige Kurver for Arternes sæsonale Optreden viser, at der er forskel- lige Typer i denne Henseende. (1) Der er Arter, som kun har én Maximumsperiode i Aarets Lob, og denne ligger da i Reglen i August eller i Efteraaret; hertil hører nogle faa Diatomeer (Coscinodiscus Granii. Rhizosolenia alata, Rh. fragillima, Ditylium Brightwellii og Cerataulina Bergonii), mange Peridineer (13 Arter, deriblandt alle de vigtige Ceratier) og den eneste Coccolithophoride (Pontosphaera Huxleyi), som fore- kommer i Beltsoen. (2) En større Mængde Arter har derimod to Maximumsperi- oder om Aaret, et Foraars- og et Efteraarsmaximum, hvilket sidste omtrent falder sammen med den første Gruppes Maximum. Hertil hører Stedets mest dominerende Diatomeer: Sceletonema costatum og Chaetoceras-Arterne, hvilke sidste Forf. desværre kun delvis har kunnet artsbestemme. Ialt er til denne Gruppe at regne 23 Arter af Diatomeer og 19 Peridineer foruden en halv Snes andre Phytoplanktonter. (3) Endelig er der en lille Gruppe, som ikke har noget udtalt Maximum, saaledes en lille Diatomé, Thalassiosira nana, og maaske Rhodomonas pelagica (en nøgen Fla- gellat med røde Kromatoforer), som dog snarere maa siges at have et Maximum om Vinteren. Taget som Helhed er Vinteren den fattigste Tid, og dernæst er der en mindre udpræget Fattigdomsperiode i Højsommeren. — Efter de dominerende Arter kan Vinteren karakteriseres som Rhodomonas-Periode, Foraar og Efteraar som Sceleto- medens 250 cem., konserveret med Formalinoplesning, filtreres gennem Papirfiltre, centrifugeres og senere kvantitativt undersøges. Saave] Pumpningens som Vertikaltrekkenes Materiale under- søges naturligvis ogsaa kvantitativt — i alt Fald Stikprover af det; og kvantitativ Undersøgelse vil sige Telling af alle Organismerne i Proven! Da Prøverne Aaret igennem efter LOHMANN's Ta- beller har indeholdt ialt over 200 forskellige Arter af Organismer, hvoraf flere først maatte stu- deres og beskrives, har alene den kvalitative Undersøgelse af disse Masser af Prøver været et mægtigt Arbejde; hvor meget mere har det-ikke været at gennemføre ogsaa den kvantitative Be- handling! 25 137 nema-Chætoceras-Periode og Sommeren som Gymnodinie-Pontosphæra-Periode. Men helt andre Resultater faar man, naar man ser paa Planktonets absolute Kvantitet beregnet af Organismernes Mængde og deres Kubikindhold (Volumen). Saa faar Peridineerne en overvejende Betydning, idet de udgør c. 60° af Phytoplanktonets Masse, medens Diatomeerne kun naar c. 34 "/0 og de øvrige Phytoplanktonter c. 7 "vo. Videre Betragtninger viser nu, at en Kurve for Phytoplanktonternes samlede Volu- ”men i det væsentlige har samme Forløb som en Kurve, der er Produktet af Havets Temperatur og Lysmængden (Belichtung); dog har Volumenkurven et mindre Fald i Juli, d. v. s. paa den Tid, hvor der er den højeste Temperatur og den største Lysmængde, og hvor den anden Kurve har sit Toppunkt; analyseres dette Fald nærmere, fremgaar det med Tydelighed, at det skyldes Nedgang i Diatomeernes Masse alene, saaledes at man er berettiget til at slutte, at disse Organismer ikke kan taale den høje Temperatur (og store Lysmængde?). Langt de fleste Arter af de optrædende Planktonorganismer maa betragtes som hjemmehørende (,,einheimisch*), og dermed mener Forf. øjensynlig, at de er i Stand til at fuldføre deres hele Livscyklus i Omraadet. Men de forskellige af disse Arter er indvandrede fra forskellige Steder og viser derfor Forskelligheder i deres Optræden. Hovedmængden er kommen fra Nordsøen og Skager Rak, men en Del fra den egentlige Østersø, og disse sidste hører i Reglen til den første af de oven- for nævnte Grupper med ét Maximum. Som endogenetisk i strængeste Forstand be- tragter Forf. Ceratium tripos, balticum [= C.tr., var. subsalsum], der, som paavist af HENSEN, har sit egentlige Udbredelsescentrum i Beltsøen. Foruden de hjemme- hørende Former findes dog ogsaa flere, som hvert Aar indvandrer med Strømmen gennem Belterne uden at være i Stand til at fuldføre deres hele Livsløb i Beltsøen. Tilsidst forsøger Forf. at drage Sammenligning mellem Organismernes Optræ- den i det af ham udsøgte Aar og deres Optræden i tidligere Aar, saaledes som man kender den fra de tidligere omtalte Afhandlinger af HENSEN, APSTEIN, BRANDT 0. fl. I det hele og store er der god Overensstemmelse mellem de forskellige Aar, men i 1884—85, da HENSEN gjorde sine klassiske Undersøgelser, var der dog unormale Tilstande, idet Vandets Saltholdighed var højere end sædvanligt, og en Periode af ringe Saltholdighed, der plejer at optræde om Sommeren, var forsinket omtrent 2 Maaneder; endvidere dannedes Diatomeernes (Chaetoceras’) Høst-Maximum først om Vinteren, ja for Rhizosolenia alata’s Vedkommende endda først i Februar. Der er her saaledes en tydelig Sammenhæng mellem de forandrede hydrografiske Forhold og Diatomeernes Optræden; men denne Gruppe af Organismer er en Undtagelse. I Almindelighed varierer Planktonorganismernes sæsonale Optræden i Kieler Bugt kun lidt og er i høj Grad uafhængig af de vekslende Saltholdigheder. Dog bliver naturligvis, eftersom mere eller mindre salt Vand overvejer, Vestformernes [d. v. s. Nordsg-Arternes] Udvikling og Optræden befordret eller hæmmet, og vice versa for Østformernes Vedkommende. Der er hermed ret udførligt gjort Rede for visse Partier af LoHmann's Afhand- ling, fordi de solide og omhyggelige Angivelser deri har saa stor Betydning for 138 96 vort Æmne. De — saavelsom de tidligere nævnte Arbejder vedrørende Østersø og Beltsø — viser, hvor godt og indgaaende disse Vandomraaders Plankton er studeret. b. Skager Rak og Nordsøen. Saa metodiske og detaljerede Planktonundersøgelser som fra Beltsøen fore- ligger der ikke for Skager Raks og Nordsøens Vedkommende; men det vil dog fremgaa af det følgende, at ogsaa disse Havomraaders Plankton er godt kendt, sær- lig paa Grund af P. T. Creve’s talrige Arbejder. Det er især Skager Rak, hvis Plankton kommer i Betragtning ved Studiet af de danske Farvandes Plankton, thi dels beskyller jo en Del af Skager Rak det nordlige Jyllands Vestkyst og hører saaledes til vore egne Farvande, dels føres Planktonet fra den mere centrale Del af Skager Rak ind i Kattegat med den indgaaende salte Strøm. Hvad Nordsøen angaar, da er det jo kun en ringe Part af dette store Havomraade, som har direkte Berøring med Danmark, og jeg har kun haft til Disposition en enkelt Serie Prøver tagne i Nordsøen udfor Tyborøn, hvad der allerede er nævnt i Indledningen. Der er derfor ikke tilstræbt nogen Fuldstændighed med Hensyn til Gennemgangen af Literaturen over Nordsøens Plankton; kun de Arbejder, der kan siges at have nogen større Betydning for Forstaaelsen af de danske Farvandes Phytoplankton, er omtalte i det følgende. Vi bør begynde med at minde om, at der i HENSEN’s grundlæggende Arbejde (1887), som forøvrigt nævnt ovenfor (S. 19), foruden Beltsøen tillige er behandlet Udbyttet af et Sommertogt gennem vore Farvande og tværs over Nordsøen. Der findes derfor adskillige Bemærkninger vedrørende Nordsøens Plankton, men de an- gaar mest de fjærnere Dele af dette Hav, omend ogsaa lejlighedsvis vore Farvande berøres i Fremstillingen. Ogsaa i Mögıus’s Liste (1887) over Protozoerne findes en Række Angivelser af forskellige Protister's Udbredelse i Kattegat, Skager Rak og Nordsøen. CLEVE’s første egentlige Planktonarbejde (1894) behandler baade Planktonet i Gullmarfjorden paa den svenske Skager Rak Kyst (Bohuslen) og ogsaa det aabne Skager Raks Plankton og er Resultatet af Indsamlinger foretagne under de svenske hydrografiske Togter i 1893—94. Athandlingen bestaar hovedsagelig af en syste- matisk Liste over de fundne Peridineer og Diatomeer med Beskrivelse af en Række nye Arter og med udførlige Planktontabeller over Arternes Optræden. Af alminde- lige Betragtninger kan nævnes, at i November (1893) herskede Peridineerne i det aabne Skager Rak, endvidere at Planktonet i Gullmarfjorden „viser en päfallande olikhet vid olika årstider" (1. c., p. 10): i August var Overfladeplanktonet hovedsage- lig Krustaceer, i November var der mest Diatomeer og i Februar var Diatomeerne i Aftagende. CLEvE mener, at Planktonets Art afhænger af Strømningerne, idet navnlig Saltholdigheden spiller en stor Rolle. I et to Aar senere publiceret Arbejde (1896) om Planktonet fra det svenske hydrografiske Togt i Februar 1896 udvikler han nærmere sin Opfattelse af Plank- tonets Forhold til Havstrømmene. Han opstiller heri forskellige Plankton-,T y per“: 27 139 visse Arter optræder sammen som karakteriserende Planktonet i visse Strømme og derved igen kendetegnende disse Strømme og røbende deres Nærværelse. . De Plank- tontyper, han opstiller i dette Arbejde er følgende og karakteriseres paa følgende Maade: 1) Triposplankton, relativt fattigt paa Diatomeer, rigt paa Peridineer, af hvilke Ceratium tripos er overvejende. Af Diatomeer, som hører hertil, kan nævnes Coscinodiscus concinnus og Rhizosolenia alata, v. gracillima; endvidere i Vinterliden Gronalgen Halosphaera. Denne Type forekommer fortrinsvis om Sommeren ved Sveriges Vestkyst og tilhører den baltiske Stroms Vand. 2) Didymusplankton, meget rigt paa Diatomeer, af hvilke følgende frem- hæves: Chaetoceras commutatum [= Ch. laciniosum], Ch. contortum, Ch. curvisetum, Ch. didymum, Ch. Schiittii, Dilylium Brightwellii, Leptocylindrus danicus, Sceletonema og muligvis Ch. danicum. 3) Trichoplankton, ligeledes meget rigt paa Diatomeer, hvoriblandt Ch. atlanticum, Ch. boreale, Biddulphia aurita, B. mobiliensis, Coscinodiscus oculus iridis, Rhizosolenia styliformis, Thalassiothrix Frauenfeldi [— Th. nitzschioides] og Th. lon- gissima. Denne Type har ,troligen atlantisk ursprung“ (p. 6). 4) Siraplankton, ligeledes meget rigt paa Diatomeer, af hvilke folgende er Karakterformer: Ch. criophilum, Ch. groenlandicum [= Ch. diadema|, Ch. scolopendra, Ch. septentrionale, Ch. simile, Ch. sociale, Ch. teres, Coscinodiscus excentricus var. Nitzschia seriata, Thalassiosira gravida og Th. Nordenskiöldi. Dette Plankton „har en utprägladt arktisk karaktär, sa at intet tvifvel om ursprungel af de vatten, som fora dette plankton, förefinnes“ (l.c., p.7). Det optraadte i rigelig Mængde i Februar. Her er saaledes CLEVE’s ejendommelige Opfattelse af Planktonets store Betyd- ning som en Ledetraad for Hydrografien med Hensyn til Spørgsmaal om, hvorfra en vis Vandmasse stammer, altsaa om Haystrommenes Vej, fiks og færdig. Des- verre er der ikke i Afhandlingen nogen mere indgaaende Begrundelse af den hele Teori, og det uagtet han meddeler, at „Flerlalet prof utgöras af vexlande blandin- gar af de fyra ofvan uppslälda typerna“ (p. 9). Han nøjes med følgende Betragt- ning, som fortjener at anføres ordret: ,Jag har hår utan vidare antagit, att de i planktonprofven forekommande diatomaceerna tillhöra vatten af olika ursprung, som blandat sig i Skagerack och Kattegat, men man skulle möjligen kunna före- ställa sig, att dessa former utvecklat sig pa de stållen, dar de förekomma, af hvil. sporer, hvilka grott under den kalla arstiden. Det senare antagandet 4r icke det minsta sannolikt* (1. c., p. 10), thi Forudsætningen vilde være, at Diatomeerne var i Stand til at hæve sig fra Bunden til Overfladen, uagtet de ingen Egenbevegelig- hed har, hvilket er urimeligt at forudsætte; mod Antagendet af Udvikling paa Ste- det taler ogsaa, at der er fundet enkelte Eksemplarer af arktiske Litoralformer sam- men med Planktonformerne. Disse CLeve’s Betragtninger er imidlertid ikke uan- gribelige, og hans Teorier, som forøvrigt undergaar adskillige Modifikationer i hans forskellige senere Afhandlinger, kan ikke siges at holde Stik. Afhandlingen indeholder iøvrigt en Sammenstilling af Variationsvidden i Hen- seende til Temperatur og Saltholdighed for de fire Typer. Desuden er der en 140 28 systematisk Liste med Beskrivelser af nye Arter og Planktontabeller for Februar for indenskærs og udenskærs Skager Rak, samt for Østersøen ved Bornholm (Marts 1896), hvor Planktonet er „af totalt annan art“ end i Skager Rak (karakteriseret ved Chaetoceras bottnicum [= Ch. Wighamiül, Ch. danicum, Coscinodiscus [= Tha- lassiosira] balticus, Dictyocha |= Ebria] tripartita og Aphanizomenon). Aaret efter (1897) udsendte CLEVE sit Hovedarbejde (hvad Plankton angaar): „A Treatise on the Phytoplankton of the Atlantic and its Tributaries, and on the periodical Changes of the Plankton of Skagerak". Jeg har med Vilje anført Vær- kets hele Titel, thi for os har særlig den Del, der svarer til Titlens sidste Part, Interesse, da han i denne Afhandling har samlet alle Oplysninger om de periodiske Vekslinger i Skager Raks Plankton i 1895—97. Set fra et almindeligt Synspunkt har derimod Værkets første Del størst Verdi, da CLEvE her nøjere karakteriserer sine Planktontyper, der er blevne til 11, nemlig 6 oceaniske: Triposplankton (Hjemsted: Nordsø, Norske Hay), Stylipl. (atlantisk), Chætopl. (nord-atlantisk ved Færøerne), Desmopl. (tropisk atlantisk), Trichopl. (Irminger Hav, Davis Stræde) og Sirapl. (arktisk); endvidere 5 neritiske: Didymuspl. (sydlige Nordsø, Sensommer), Nordligt neritisk Pl. (langs Norges Vestkyst), Arktisk neritisk Pi. (Baffins Bugt, N@.-Gronland, Spitsbergen), Concinnuspl. (Nordsø, Vinter) og Halosphærapl. (rundt om Storbritannien). Skager Rak-Planktonets sæsonale Vekslinger behandles ud fra det Synspunkt, at der til Skager Rak til visse Aarstider strømmer Vand fra visse fjærntliggende Have, og at disse forskellige Stromninger karakteriseres ved hver sin Planktontype eller ved Blandinger af flere Typer. 1895 deler han i 6 Perioder, 1896 i 8, men i det hele og store er der stor Parallelisme imellem Vekslingerne i 1895 og dem i 1896, saaledes at han kan give følgende Resumé af dem: I Slutningen af Februar hersker i Skager Rak Plankton fra det arktiske Ocean, noget blandet med Plank- ton fra det vestlige Atlanterhav og fra den norske Kyst. Dette vedbliver til Marts’ Udgang og efterfølges undertiden af en Indstromning fra den midterste Del af Golf strømmen (Chætopl.). Fra April—Maj til Juli's Slutning hersker Plankton fra den sydlige Nordsø, hvorefter der kommer Vand fra den nordlige Nordsø, afbrudt igen i September af Plankton fra sydlige Nordso og i Oktober af neritisk norsk Plank- ton. Midt i November eller lidt senere erstattes dette sidste af vest-atlantisk Plank- ton, og i Februar har vi atter den arktiske Type (Sirapl.) dominerende. Saaledes som CLEvE skildrer Planktonets Vekslinger, bæres det hele oppe af hans Teori og har under den Form kun ringe Værdi, naar man ønsker at vide, hvilke Planktonorganismer der findes i Skager Rak og Tidspunkterne for deres Optreden. Men naar man ser bort fra det hypotetiske — serlig de formodede Hjemsteder for Typerne —, finder man i Afhandlingen med dens store Tabeller et omfattende og værdifuldt Materiale, der vil blive meget benyttet i nærværende Ar- bejde. Værket indeholder forøvrigt ogsaa en systematisk Liste, hvor man for hver enkelt Arts Vedkommende faar opgivet dens Forekomststeder og -Tider. CLEVE's senere Arbejder vedrørende Skager Raks og Nordsøens Plankton kan 29 141 behandles meget mere kortfattet, da de egentlig blot er videre Udvikling af det her fremstillede Uddrag af hans Arbejder fra 1896 og 1897. Inden vi gaar over til dem, er der imidlertid Grund til at dvæle ved et særdeles vigtigt Bidrag til Kund- skaben om Skager Raks Plankton, nemlig Cart W. S. AurıvırLıus’s Afhandling (1898) om Skager Raks Zooplankton i Aarene 1893—97. Dels medtager han Peridi- neerne som Zooplanktonter foruden de animalske Protister, dels fortjener hans al- mindelige Betragtninger over Planktonet at anfores, saa der er to Grunde til at be- handle dette fortrinsvis zoologiske Arbejde. Forf. deler de i Skager Rak — og forøvrigt i ethvert Havomraade — fore- kommende Planktonorganismer i to Kategorier: endogenetiske, d.y.s. i Omraa- det hjemmeværende Organismer, og allogenetiske, d. v.s. Organismer, der op- treeder i Omraadet til visse Tider, indvandrede fra andre Omraader; de sidste kan man ogsaa med K. BRANDT kalde Gæster („Gäste“). De allogenetiske Arter kendes i Reglen paa, at de optræder pludselig i større Mengde og omtrent samtidig paa forskellige Punkter indenfor Omraadet, saaledes at man faar det Indtryk, at de er fulgte med en Indstrømning af nyt Vand. Uden Tvivl er denne af AuriviLLius indførte Betragtningsmaade rigtig og af fundamental Betydning for Forstaaelsen af et Havomraades Plankton. Derimod kan det næppe siges, at hans Anvendelse af den paa Skager Raks Plankton er uangribe- lig i alle Enkeltheder. Ligesom CLEvE og de svenske Hydrografer antager han, at der i Skager Rak til forskellige Tider af Aaret foregaar Indstrømninger af Vand fra vidt adskilte Egne. Med hver af disse Indstrømninger følger visse Planktonorga- nismer, som derfor betragtes som karakteriserende for dem. Efter AurıvirLıus har vi folgende allogenetiske ,Planktontyper* — han anvender ikke dette Ord, men »Planktonklasser“, uagtet hans Opfattelse er meget nær den samme som CLEVE’s, dog klarere og mere distinkt: 1. Den jydske Strøms Plankton. Hertil hører Gæster med overvejende sydlig Udbredelse; de optræder i Skager Rak i Juni— Februar, med Maximum i September—Oktober. Af Protister føres hertil Acanthonia quadrifolia, Noctiluca miliaris, Ceratium tripos var. macroceras, C. tr. var. bucephala, Pyrophacus horolo- gicum, Dinophysis spherica, Polycricos auricularia [= P. Schwartzii], Cyttarocylis cassis [= ?] og C. annulata [= C. pseudannulata?|*). For hver af disse Arter, og for alle de nedenfor nævnte Arter, anføres: Findesteder og -Tider i Skager Rak, Ydergrænserne for Vandets Temperatur og Saltholdighed, Findesteder og -Tider udenfor Skager Rak, Udbredningsomraadets Grænser og den biogeografiske Karakter. 2. Plankton fra Blandingsvandet mellem Golfstrommen og Kyst- vandet paa begge Sider af Nordhavet. Arterne af denne Kategori kommer ind i Nordsøen og derfra i Skager Rak nord fra; de optræder i September—Februar, med Maximum i November—Januar. Hertil folgende Protister: Globigerina bulloides, Lithophus arcticus, Plagiacantha arachnoidea, Dictyocha fibula (med var. pentagonalis), 1) Tintinnide-Navnene i Parenthes er efter K. Branpr's Tintinnide-Monografi 1907. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 20 142 30 Distephanus speculum, Peridinium divergens var. depressa, P. ovatum, Ceratium tripos var. arctica [= C. longipes], Tintinnus {= Cyltarocylis] denticulatus, Tintinnus [= Ptychocylis| urnula og Codonella [= Tintinnopsis] beroidea var. acuminata. 3. Nordligt Golfstrøms Plankton. Arterne - antages at komme ind i Skager Rak i Kjolvandet af de forrige og først optræde fra November af og til Fe- bruar. Hertil af Protister blot Acanthostaurus pallidus. 4. Arktisk Plankton i indskrenket Betydning. Ogsaa Arterne af denne Klasse kommer nordfra ind i Skager Rak, men først i December og med Maximum i Januar—Februar. Hertil ingen Protister. 5. Baltisk Plankton. Arterne kommer fra Østersøen med den lidet salte Overfladestrom og optræder hovedsagelig i Februar—Juni, med Maximum i April— Maj. Hertil ingen Protister'). Som Modsætning til disse 5 Kategorier af allogenetisk Plankton stilles saa det endogenetiske. Arterne kan vere til Stede i Planktonet hele Aaret rundt eller kun til visse Aarstider, idet de da tilbringer den øvrige Tid paa Bunden, hvilket for Protisternes Vedkommende vil sige Hviletiden, hvorunder de existerer som Sporer el. lign. AurıviLLıus gor med Rette opmærksom paa, at Individer af endogenetiske Arter godt kan vere allogenetiske, idet der intet er i Vejen for, at en Del af de forekommende Individer er forte ind med Strømmen, medens den øvrige Del er hjemmeverende. Til de endogenetiske Arter regner han følgende Protister: Prorocentrum micans, Diplopsalis lenticula, Peridinium divergens med var. oblonga, P. globulus, P. Michaelis |=? P. conicum], P. pellucidum, Goniodoma acumi- natum |=? G. polyedricum], Gonyaulax spinifera, G. polyedra, Ceratium tripos, C. furca, C. fusus, Dinophysis acuta, D. Michaelis [= D. rotundata], Tintinnus subulatus, T. Claparedei |= Tintinnopsis helix], T. Ehrenbergii [= Tips. helix]. T.|= Cyttarocylis] serratus, T. acuminatus, T. Steenstrupti, Codonella |= Tintinnopsis| ventricosa, C. annulata [= Tintinnopsis baltica], C. lagenula [= Tintinnopsis sp.], C. [= Tintinnopsis] campanula, C. campanella [= foregaaende], C. cincta [ligesaa] og C. Bütschlii [= Tips. camp., var. Bütschlii]. Jeg har anført alle de af AurıvıLLıus nævnte Arter af Protister, fordi der senere vil blive Lejlighed til at vende tilbage til de fleste af dem. Det vil da fremgaa, at det med vort nuværende større Kendskab til disse Organismer vil være nødvendigt at flytte adskilligt om paa dem i Henseende til Spørgsmaalet, om de er hjemmehørende i Skager Rak eller ej. Enkelte er ikke senere genfundne, og om andre er det ikke muligt at vide, hvilken Art Forf. har haft for sig. I et senere Kapitel behandler Forf. Skager Raks Planktonfauna fra hydrogra- fisk Synspunkt, idet han diskuterer de ,fysikalske* Betingelser for resp. det allogenetiske og det endogenetiske Plankton. Det gøres for det allogenetiskes Ved- kommende ved at søge at besvare de to Spørgsmaal: 1) Falder de Strømningsperi- oder, der har Indvirkning paa Skager Raks Vand, sammen med de biologiske, d. v. s. *) Det maa erindres, at AurıvırLLıus ikke medtager Diatomeerne og de andre aflagellate Protophyter. 31 143 plankton-faunistiske?, og 2) Er de for hver Indstrømning karakteristiske fysikalske Egenskaber i Overensstemmelse med de samtidig optrædende Organismers biogeo- grafiske Natur? Det første Spørgsmaal behandles indgaaende med Benyttelse af de af PETTERSSON og EKMAN (1891) gjorte hydrografiske Undersøgelser og besvares be- kræftende. Vedrørende det andet Spørgsmaal henviser Forf. til de for hver Art opførte Ydergrænser for Temperatur og Saltholdighed og peger paa, at de fleste Planktonorganismer er i Stand til at udholde ret store Vekslinger i disse Henseen- der, men at man dog ved at tage Hensyn til Hyppigheden af vedkommende Orga- nismes Optræden naar til at kunne trække snævrere Grænser for den passende Temperatur og Saltholdighed og derved til at besvare det opstillede Spørgsmaal be- jaende i alt Fald i Hovedsagen. For det endogenetiske Planktons Vedkommende gør Forf. opmærksom paa, at dette maa være udsat for mangfoldige og indgribende Vekslinger i de Kaar, hvor- under det lever. Særlig er dette Tilfældet, 'hvor der — som i Skager Rak — er Tale om talrige periodiske Vekslinger i Havstrømmene, hvorved dels nyt Plankton tilføres udefra, dels Vand af. ganske anden Temperatur og Saltholdighed bliver raa- dende. Det er klart, at sligt maa indvirke betydeligt paa det endogenetiske Plank- tons Trivsel og ofte fremkalde store Forandringer i dets Sammensætning. Forf. slutter sin idérige og grundige Afhandling med endnu en Gang at betone, hvilken enorm Betydning Strømmene har for Forstaaelsen af det marine Planktons Udbredelse og forøvrigt ogsaa for de Bundformers, der har fritsvævende Larveformer. I en stor Mængde Tabeller, der ledsager Afhandlingen, er alle Data, der tjener til Basis for den, offentliggjorte. ÅURIVILLIUS har endnu i samme Aar (1898 b) publiceret en mindre Afhandling om de marine Evertebraters Udviklingstider og Periodiciteten i Larveformernes Op- træden ved Sveriges Vestkyst. Af almindelige Betragtninger, der ogsaa kan inter- essere her, indeholder denne Afhandling ikke meget udover det fra Hovedafhandlin- gen allerede anførte. Her er ganske samme Opfattelse af Strømmens Betydning og samme Inddeling i endogenetiske og 5 Klasser af allogenetiske Former. Dog kan der maaske være Grund til at anføre nogle Slutninger, som vist ogsaa kan antages at gælde for Protisterne. Han siger saaledes, at ,den hvilotid i reproduktionen som åfven hos dessa [endogenetiske Former] eger rum, synes i flertalet fall intråffa under den mörkaste delen af året og Skageraks kallaste period (Jan.—Marts)* (I. c., p. 51), og at „för de i Skagerak endogenetiska djurformerna utöfva de ärliga vex- lingarne i ytlagrens hydrografiska förhällanden, men i synnerhet i temperaturen, et bestämmande inflytande pa tiden för fortplantningen“ (p. 52), medens „för de i Skagerak allogenetiska djurformerna — vare sig de tillhöra botten- eller plankton- faunan — torde fortplantningen vare oberoende af der rädande hydrografiska för- ändringar och följa samma tider som inom det område, hvarifran de dit inkommit* (p. 53). Disse Betragtninger har sikkerlig ogsaa deres Gyldighed — mutatis mutan- dis — for Phytoplankton. Det vil fremgaa af det her givne Referat af AuRriviLLius's Afhandlinger, at 20" 144 32 han i Hovedsagen indtager samme Standpunkt som Creve. Denne sidstes Plankton- typer svarer ret godt til AurıvırLıus’ Klasser af allogenetisk Plankton, men medens der hos CLeve finder en Sammenblanding Sted af to Synspunkter, idet hans Typer dels er Ledeformer, dels Karakterformer, d.v.s. de almindeligste Former, for visse Vandmasser, er der hos AuriviırLıus kun Tale om Ledeformer; endvidere er der den Forskel, at AurıvırLıus klart har fremdraget de endogenetiske Former som en vigtig Bestanddel af Planktonet, medens disse slet ikke har nogen Betyd- ning for CLEVE. Paa den anden Side har denne lagt mere Vægt paa Adskillelsen i oceaniske — Højsø — Former og neritiske — Kyst — Former, et særdeles vigtigt Forhold, som AurıvıLLıus kun mere forbigaaende omtaler. I 1900 udgav JoHan Hjort og H. H. Gran (1900) et Arbejde over Skager Raks og Kristianiafjords Hydrografi og Plankton, i hvilket de opfordrer til stor Forsigtighed ved Anvendelsen af Planktonorganismer som Indikatorer for Hav- strømme og navnlig tager stærkt Afstand fra Creve’s dristige Paastande om Ind- vandring af Plankton langvejsfra, fra det vestlige Ailanterhav o. s. v. Uden Tvivl træffer disse Forff. det rette ved at sige i deres Résumé: „We believe that this plankton [Skager Rak pl.] may be regarded as consisting, first of the neritic spe- cies which annually are developed in the shallow water near the edge of the shore, and, secondly, of extraneous (.allogenetic*) organisms which arrive, mainly, by the Jutland and Baltic currents“ (1. c., p.51). Afhandlingen bestaar af to Dele, af hvilke den forste behandler Skager Rak, den anden Kristianiafjord. De hydrografiske Undersøgelser særlig med Henblik paa Sildens Optreden er Hovedformaalet, men Planktonstudierne benyttes til Hjælp for dette. I Skager Rak var i hydrografisk Henseende Efteraaret 1896 unormalt, og netop derfor havde det sin Interesse at undersøge Planktonet og at sammen- ligne det med Indsamlinger foretagne i det folgende Efteraar (1897), hvor de hydro- grafiske Forhold ligeledes blev undersøgte. Desværre er Undersøgelserne ikke saa omfattende, at de tillader at drage sikre Slutninger, men det fremgaar dog af dem, at der ikke er gennemgribende Forskelligheder i Planktonet i de to Efteraar, dog synes i 1897 den baltiske Chetoceras danicum at vere mere fremtrædende. End- videre fandtes i 1897 i ikke ringe Mengde den store Rhizosolenia robusta, som er en udpræget sydlig Form, der hidtil var kendt som hjemmehørende i Middelhavet og fundet udfor Europas Vestkyst saa langt nord paa som til Plymouth; denne Organismes Nærværelse viser tydeligt en Indstromning fra Syd (den jydske Strom). Medens der saaledes var utvivisomme Tilfælde af Indvandring, var der andre Veks- linger i Planktonet, som ikke kunde forklares ved Indvandring, men maatte for- staas som fremkommet ved Opblomstring af endogenetiske Former. Resultatet af Undersøgelserne i Kristianiafjorden var, at de forskellige Orga- nismer har deres Maximum til forskellig Tid, og at Tidspunkterne for deres Op- træden passer godt med CLeve’s Undersøgelser ved Bohuslens Kyst; det maa derfor antages, at Kristianiafjordens Plankton (ialt Fald ved Drøbak, hvor Undersøgelserne er foretagne) er „closely connected“ med Skager Raks og ikke er et eget neritisk 33 145 Plankton opstaaet paa Stedet saaledes som det er Tilfældet i Limfjorden: This fiord [Kristianiafjord] is not. . . ., as is the Limfiord, a suitable centre for the develop- ment of neritic organisms‘ (p. 50), fordi Udvikling af neritiske Planktonorganismer for en stor Del afhænger af Bunden, og i Kristianiafjord findes store stationære, næsten sterile Undervandslag. Paa den anden Side er de oceaniske Former, som hyppig føres ind udefra, ikke i Stand til at taale de hyppige Forandringer i de hydrografiske Forhold og formaar saaledes ikke at holde sig i Fjorden i længere Tid. Denne Afhandling og andre Afhandlinger af Gran (1900, 1902) i de følgende Aar maner i høj Grad til Forsigtighed og til at studere Planktonorganismernes Op- træden og Forhold til de hydrografiske Kaar nøjere uden at være bunden af forud- fattede Teorier, men desværre tog CLEVE ikke Hensyn hertil. I sine forskellige senere Arbejder kommer han blot én Gang (1903) ind paa at forsvare sit Stand- punkt nogenledes udførligt; iøvrigt vedbliver han med — ganske vist med stadige Modifikationer — at opretholde Teorien om sine Planktontypers lange Vandringer med Oceanets Strømme. Der foreligger 5 Afhandlinger om Planktonundersøgelser i Nordsøen, den engelske Kanal og Skager Rak i Aarene 1897—1902, ialt seks Aar (CLEVE 1899, 1900 a, 1900 b, 1902 a, 1903). Materialet til disse Undersøgelser er dels Prøver indsamlede af Rutedampere over Nordsøen, dels Prøver tagne fra faste Sta- tioner (for Skager Raks Vedkommende Måseskår og Väderöbod i Bohuslen, 2—4 Gange maanedlig). Behandlingsmaaden er den samme som i hans Afhandling fra 1897. Skager Raks Plankton i Aarets Løb deles i Perioder, og det viser sig, at der i det hele og store er samme Rækkefølge („succession“) i Arternes Optræden i alle de seks Aar. I de fleste af Afhandlingerne findes der et særskilt Kapitel om Arter- nes sæsonale Udbredelse") i Skager Rak og Nordsøen, indeholdende de af de givne Data følgende Oplysninger om hver enkelt Aris Forekomststeder og -Tider inden- for Omraadet. Naar dette Indhold af seks Aars Undersøgelser tages sammen med CLEVE's tidligere Arbejdere samt med et Par senere nedenfor nævnte, vil det frem- gaa, at vi har et meget stort Materiale vedrørende Planktonorganismernes sæsonale Udbredelse i Skager Rak og Nordsøen. Foruden disse Oplysninger har CLEVE imidlertid andetsteds (CLEvE 1900 c, 1902 b) samlet et righoldigt og værdifuldt Materiale til Kundskaben om disse Organismers sæsonale Udbredelse i hele Atlanter- havet og dets Bihave. Vi skylder ham fremfor nogen anden, at vort Kendskab til Planktonorganismernes Udbredelse er saa omfattende som Tilfældet er. I den sidste af de her omtalte Afhandlinger (CLEvE 1903) findes der, som ovenfor nævnt, nogle almindelige Bemærkninger, i hvilke CLEVE forsvarer sin Teori eller rettere polemiserer mod de af Gran hævdede, afvigende Anskuelser, saaledes som de navnlig har faaet deres prægnante Udtryk i dennes Afhandling om det norske Nordhavs Plankton (Gran 1902). Det er navnlig Spørgsmaalet, om hvilken Teori: „Oversomringshypothesen“ eller ,Stromningshypothesen“, der er 1) Ved sæsonal Udbredelse forstaas Sammenfatningen af geografisk Udbredelse og Tidspunkterne i Aarets Løb for vedkommende Organismes Optræden, altsaa — Forekomststeder — Forekomsttider indenfor et Tidsrum af et Aar. 146 34 den rette, som debatteres. GRAN mener, at en stor Del af Planktonorganismerne (de neritiske Former) i et Havomraade er endogenetiske og overlever den ugunstige Tid som Hvilesporer (eller lignende), der synker til Bunden og bliver liggende der for, naar gunstige Kaar igen indtræder, atter at blomstre op, og da det for de fleste Diatomeers Vedkommende er Sommeren, som er den ugunstige Tid, „over- somrer“ de som Hvilesporer. Denne Teori, som er i god Overensstemmelse med Vegetationens sæsonale Veksling paa Landjorden, mener CLEVE er uholdbar, 1) da endnu ingen har dyrket pelagiske Diatomeer fra Sporer, der var fundne i Havbun- dens Dynd, 2) da Sporerne er smaa og bliver længe siddende i Modercellerne, hvorfor de ligesom disse maa kunne drive med Strømmen og føres langt bort, og 3) da Sporerne ofte er forsynede med Torne, Børster og lign., hvorved de let fæst- nes ved ,drifting objects". 4) Man kan lige saa godt, siger CLEVE, tænke sig, at Sporerne driver med Strømmen, til de træffer nye Strømme med Livsbetingelser, der er gunstige for deres Opblomstring, og 5) Grunden til, at netop de neritiske Former har Hvilesporer, er den, at de er udsatte for de i Kystfarvande „frequent changes of the quality of the water". De her anførte Grunde er imidlertid ikke overbevisende eller holdbare. Gran har ikke senere haft Lejlighed til at beskæf- tige sig med denne Side af Planktonstudiet, saa der foreligger ingen direkte Gendri- velse af dem fra hans Side udover den, der allerede findes i hans Arbejde fra 1902. I sine videre Betragtninger anfører CLEvE Eksempler paa, hvor langt littorale Diatomeer kan føres ud i det aabne Ocean, og hvilke Mængder af neritiske Diato- meer der til Tider optræder derude. Et andet Forhold, der efter hans Mening ogsaa fordrer Drift med Strømmene, er de saakaldte Relikter i Østersøen; da det er Saltvandsformer, kan de nemlig efter CLEVE’s Opfattelse ikke have overlevet Ancylussøens Tid, men maa være indvandrede senere med indstrømmende arktisk Vand, og „the hydrographical data make the existence of an arctic fauna in South Cattegat, Oresund and the southern Baltic quite natural“ (1. c., p. 7), idet der stadig [aarlig?] kommer nyt arktisk Vand ind. CLEVE gaar saa vidt i sine „Stromningsideer“, at han egentlig slet ikke aner- kender Eksistensen af endogenetiske Former, idet han siger ,Each current system carries its own plankton-flora and -fauna. But as the currents touch each other, on the coast banks, their plankton becomes modified. Euryhaline and eurytherm species pass from one current to another, remain for a longer or shorter time in currents to which they do not properly belong and give the impression of „indi- genous“ species. The same is the case with neritic forms which are poured out from the fjords and mix with the oceanic forms“ (l. c., p. 7). Overfor saadanne Betragtninger fristes man rigtignok til at tænke: zavra bei, thi det er et outreret Standpunkt ført ud i dets yderste Konsekvenser. Det vil jo bl. a. være umuligt at kende Forskel paa en Form, som hører til en eller anden Stromnings særegne Plankton — altsaa er endogenetisk der —, og en anden (euryhalin og eurytherm?), der er gaaet over fra en Strom til en anden og bliver der „for a longer time", alt- 35 147 saa med andre Ord er indvandret og nu blevet ,indigenous“, thi ogsaa den første maa Vel antages at være indvandret en Gang. I Efteraaret 1902 begyndte de internationale Havundersøgelser, og siden da foreligger der jo et udførligt Raamateriale i Form af Planktonlister fra vore egne Farvande, saavelsom fra dem, der grænser op hertil (se BuLLerın 1903—1909). CLEVE fortsatte imidlertid sine Undersøgelser ved de svenske Kyststationer uafhæn- gigt. heraf, og i hans to sidste Arbejder (1905 a og b) offentliggøres Resultaterne af disse omtrentlig ugentlige Indsamlinger fra August 1902 til Juli 1904. I disse Ar- bejder og ogsaa i det fra 1903 forsøger han en ny Metode for Karakteriseringen af Planktonet, idet han fordeler de iagttagne Arter i Grupper, eftersom de er af nord- lig eller sydlig Herkomst, og eftersom de er neritiske eller oceaniske — altsaa 4 Kategorier i alt. For hver Maaned angives Antallet af Arter indenfor disse 4 Kate- gorier, adskilte i „remnants“ fra forrige Maaned og nytilkomne Arter; disse Tal benyttes nu til Sammenligninger over den nye Tilførsel pr. Maaned og de tilførte Arters Hjemstavn, idet det hele fremstilles grafisk. Kurverne viser en Overvægt af sydlige Former i Juli—November og af nordlige i Januar—Juni. I Arbejderne fra 1905 optages endvidere for første Gang hos CLEVE en Rede- gørelse for Maalinger af Planktonets Volumen. Kvantiteten angives i cm”; denne Metode giver, uagtet den som CLEVE siger, er „far from exact“, dog nogen Idé om Variationen af Planktonmængden. Et Diagram i Afhandlingen 1905 a viser Maxima i April 1902 og 1903 samt i November 1902, Minima i August 1902 og Januar— Februar 1903, og i Afhandlingen 1905 b findes Maxima i Oktober—November 1903!) og i April 1904, Minima i Januar og Maj 1904, endelig et sekundært Maximum i . Juni (Rhizosolenia alata, v. gracillima). Fremdeles har CLEVE i disse Arbejder over- sigtligt samlet Resultaterne af disse Kyststationsundersogelser, som nu havde været i Gang siden 1896, for alle Aarene og grafisk fremstillet Antallet af Arter samt Procenttallet af Arter indenfor de 4 nysnævnte Kategorier for hver Maaned. Kur- verne viser ret regelmæssige Svingninger fra Aar til Aar efter Aarstiderne. Flest Arter optræder i Foraarstiden (April—Maj) og i November, færrest i Hojsommeren (og undertiden i Februar—Marts). Der findes ogsaa en Opregning af de vigtigste Arters Forekomsttider for Tidsrummet 1896—1903 og fordelt paa de sædvanlige Kategorier. De sidste Ord i Afhandlingen 1905 b, CLEvE’s sidste Planktonarbejde, er: „It thus seems fully proved that the seasonal appearance of the different plankton- types is bound by laws" (p. 6). Og disse Ord indeholder, i alt Fald naar man setter „Organismer“ eller ogsaa „Associationer“ i Stedet for „Typer“, in nuce det vigtigste Resultat af CLEvE’s mangeaarige, ihærdige Arbejde i Planktologiens Tjeneste. Ved CLEVE's Ded i Juni 1905 — Cari W. S. AurivirLıus var ded i 1899 paa Hjemrejsen fra en Forskningsrejse i det malayiske Arkipelag — ophørte de sven- ske Planktonundersogelser, fraset Indsamlingerne under Terminfarterne til de inter- !) Usædvanligt stort Maximum paa Grund af enorm Opblomstring af Biddulphia sinensis, som op- træder for første Gang i Farvandet. 148 36 nationale Havundersøgelser. Planktonlisterne fra disse er offentliggjorte i den internationale „Bulletin“, oftest bearbejdet af den norske Zoolog Hs. Brocu, hvis to Arbejder om Belternes Plankton er omtalt tidligere (se S. 16). — Under Behandlingen af Østersøen og Beltsøen har vi ovenfor (S. 22) nævnt, at ApsTEIN (1905) har publiceret nogle Undersøgelser over Kvantiteten (Volumina) af Planktonet fra Terminfarterne i Østersøen og Nordsøen i 1903, samt en kort Oversigt over Planktonundersøgelserne 1902—1907 (ApsTEIN 1908). Det tyske Ud- forskningsomraade i Nordsøen strækker sig fra Elbmundingen i Syd til Sydvest- Hjørnet af Norge i Nord og saa langt vest paa som til ca. 2° østl. Længde. Af Re- sultaterne for Nordsøens Vedkommende skal her nævnes følgende: Kvantiteten er altid størst i de øverste 5 Meter og aftager raskt nedad; særlig i November Maaned er der en enorm Overvægt i Overfladen, hvad der sættes i Forbindelse med den relativ ringe Lysmængde paa den Aarstid. Denne Forklaring, mener Forf., gælder især Peridineerne, medens for Diatomeerne, der først optraadte i Mængde, hvor Vandets Saltholdighed var under 32 °/oo, baade Lysmængde og Saltholdighed er ind- virkende Faktorer. Den ligeledes tidligere nævnte Afhandling af F. KRAEFFT (1908) indeholder Resultatet af et Undersøgelsestogt i Marts—April fra Kiel gennem Store Belt, Katte- gat, Skager Rak og ud i Nordsøen og vedrører derfor direkte vore Farvande. De Dele af Afhandlingen, der interesserer os her, er de kvantitative Undersøgelser og Udbredelsen af de vigtigste Planktonter — for saavidt som det er Protister — i Undersøgelsesomraadet i Marts og April. Efter at have fremhævet, at kun ved Tællemetoden kan mere exakte Forestillinger om Planktonets Kvantitet vindes, be- handler Forf. Volumenbestemmelserne, der, naar man blot er sig deres Mangler bevidst, yder et bekvemt og let opnaaeligt Overblik over Planktonmængden. Hoved- sagelig paa Grund af Chetoceras-Arternes enorme Masser var Fangsterne i Kattegat meget større end dem i Nordsøen og Beltsøen. De forskellige Arter af denne Slægt har forskellig Udbredelse, og de foreliggende Data peger paa, at denne bestemmes af den større eller ringere Saltholdighed: saaledés forklares f. Ex. bedst Østersø- Arternes (Ch. danicum, Ch. holsaticum og Ch. Wighamii) Grænser i Kattegat. For Nordsøens og Østersøens Vedkommende bekræfter Forf. ApsTEIN’s Paavisning af, at der er størst Mængde i Overfladelaget, medens Forholdene i Kattegat paa Grund af de store Forskelligheder i Saltholdighed i de øvre og de nedre Lag er ander- ledes; her var gærne størst Mængde i Mellemlagene, og Saltholdighedsdifferencerne synes saaledes i dette Tilfælde at spille større Rolle end Lysmængden. I Kattegat var foruden Chætoceras ogsaa Rhizosolenia semispina, Rh. setigera og Rh. faeroensis [non rigtig bestemt ”] hyppige, ligesaa Sceletonema, der iøvrigt var almindelig i hele Undersøgelsesomraadet. — Hvad Peridineerne angik, da havde de deres største Ud- vikling i Nordsøen og var stærkt tilbagetrængte i Kattegat og Østersø. Ejendomme- ligt for Ceratierne var, at de fandtes — omend i forskellig Mængde — i Prøverne fra næsten alle Stationer, medens Diatomeerne ikke havde saa regelmæssig og vid Udbredelse. Af Protozoerne er Tintinnidium mucicola bemærkelsesværdig for sin 37 149 Hyppighed i Kattegat. — Hovedparten af KRAEFFT's Afhandling er imidlertid en indgaaende Undersøgelse af Kopepoderne fra Undersøgelsestogtet og vedkommer saaledes ikke nærværende Arbejde. — Som Afslutning paa dette Afsnit om den foreliggende Literatur over de dan- ske Farvandes og Nabofarvandenes Phytoplankton (Protistplankton) bør omtales de flere Gange i Forbigaaende nævnte Planktonlister, som de internationale Hav- undersøgelsers Centralbureau i en Aarrække har publiceret i deres ,Bulle- tin" (1903—1909). Ved saakaldte Terminfarter i Februar, Maj, August og Novem- ber er der foretaget Planktonundersøgelser fra dansk, svensk og tysk Side i disse Farvande, og Lister over de paa hver Station fundne Organismer — oftest tillige med relative Hyppighedsbestemmelser — er opgjorte fra hvert af de tre Lande. Disse Listers Indhold er sammenfattede i to Kataloger, ligeledes udsendte fra Central- bureauet (CATALOGUE 1906, 1909). Endelig har dette foranstaltet en Bearbejdelse af dette vidtløftige Materiale, og af denne foreligger første Del afsluttet, indeholdende — af Protister — nogle Tintinnider bearbejdede af K. Branpr (1910) og Halosphæra og Flagellata bearbejdede af nærværende Afhandlings Forf. (OstENFELD 1910). Disse Bearbejdelser og andre Specialafhandlinger (f. Ex. APSTEIN's Studie over Ceratium tripos (1910), og andre Arbejder), vil blive behandlede i den specielle Del under de respektive systematiske Grupper. Il. Phytoplanktonets Livskaar i Havet, med særligt Hensyn til de danske Farvande, tillige kort Udsigt over disses hydrografiske Forhold. De Organismer, der danner Havets Phytoplankton, — ligesaavelsom alle andre levende Væsener — paavirkes jo af de ydre Kaar, hvorunder de lever. Det vil derfor være naturligt at meddele, hvad vi ved om disse Kaar, inden vi gaar over til Behandlingen af selve Phytoplanktonternes Optræden i vore Fårvande. Kaarene repræsenteres hovedsagelig af to forskellige Grupper af Faktorer, nemlig Lyset og Vandet, af hvilke den sidste er en meget omfattende Samling af Enkeltfaktorer. 1. Lysets Betydning for Phytoplanktonet. Hvad Lyset angaar, da ved vi, at alle autotrofe Planter kræver Lys til deres Assimilation af Kulsyren, enten det saa er Luftens eller den i Vandet opløste Kul- syre. Lyset trænger jo ret dybt ned i Vandet, men svækkes lidt efter lidt paa Grund af Absorption og Tilbagekastning dels fra selve Vandet, dels fra de i dette svævende faste Legemer: Detritus og levende Plankton. Deraf følger, at Phyto- D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 21 150 38 planktonet kun kan findes levende i Havets øvre Lag. Spørgsmaalet bliver nu, hvor langt ned det kan trives. Vi ved fra Undersøgelser i Verdenshavene (se f. Eks. G. KARSTEN 1905—07, p. 10, p. 444 og p. 451), at de øverste 100—150 (200) Meter indehclder næsten hele Massen af Phytoplankton, men at der fra 100 til henimod 400 Meters Dybde lever et fattigt Phytoplankton, en saakaldt ,Skyggeflora“, for en stor Del bestaaende af særegne Arter. Nu er imidlertid Verdenshavenes Vand langt mere gennemsigtigt end de Dan- mark omgivende lavvandede Kyst-Farvandes, og følgelig maa Phytoplanktonet hos os antages at være mere indskrænket i sin vertikale Udbredelse. Det kan saaledes anføres, at i Kattegat kan en hvidmalet Skive (20 x 15cm.) i Sommertiden i det højeste ses til ca. 10 Meters Dybde (OSTENFELD 1908 b, p.19), medens den i Middel- havet kan ses til ca. 35 Meters Dybde efter mine Maalinger i Sommeren 1910; altsaa er Middelhavets Vand mere end tre Gange saa gennemsigtigt som yore Far- vandes. Der foreligger for disse sidstes Vedkommende ogsaa en Del Undersøgelser fra tysk Side. Saaledes har O. KRÜMMEL (1908) offentliggjort nogle Iagttagelser anstil- lede paa de tyske Terminfarter; som Middeltal af ca. 280 Maalinger opgiver han, at en hvid Skive kunde ses til 9,0 M. i Beltsøen, til 9,6 i Østersøen og til 13,3 M. i Nordsøen. Han benyttede en Skive paa 45 cm. i Diameter, altsaa betydeligt større end min Skive, og deraf forklares vel ogsaa, at hans Tal (der er Middeltal!) er næsten lige saa store eller — i Nordsøen — større end mit (Maximumstal). Gennem- sigtigheden var størst i August og mindst i Februar, hvad der staar i Forbindelse med Solens Højde paa Himlen, Vejrliget (Skydække) o.s. v. Endvidere har i nyeste Tid A. C. REICHARD (1910) meddelt en Række Gennem- sigtighedsundersøgelser fra Helgoland foretagne i 1893—1908. Hans Tal er meget mindre end KrtMMEL’s, men baserede paa et stort Antal Observationer. Gennem- sigtigheden stiger fra et Minimum i Januar—Februar (Maanedsmiddeltal: 2,5 M.) til et Maximum i Juli (Middeltal: 7,5 M.) og synker saa til Minimum igen (December- Middeltal: 3,1 M.). Han har anstillet en Del Undersogelser for at udfinde Grunden til, at hans Maalinger afviger saa meget fra KRUMMEL’s (hans Tal er kun halvt saa store som dennes); en af Hovedgrundene antager han at vere den, at Vandet ved Helgoland er mindre saltholdigt end i den aabne Nordsø og derved mindre hurtigt afsætter de opslemmede fine Detrituspartikler, som maa antages at svække Gennem- sigtigheden. Planktonmængden — i alt Fald det Plankton, som fanges med endog de tætteste Net, Gaze 20 — spiller ingen Rolle, hvad Forf. viser ved en Række Tal. Iøvrigt mener han, at det ikke er muligt at finde tilfredsstillende Forklaringer for Gennemsigtighedsforholdene („Der Versuch, die mittleren Sichttiefen bei Helgoland aus bekannten Faktoren zu erklären, scheitert also vollkommen‘, I. c., p. 33). Som en af Aarsagerne til den større Gennemsigtighed om Sommeren peger han paa, at Temperaturen er betydeligt højere og følgelig Vandets indre Gnidning (Viskositet) ringere, hvorved de opslemmede Partikler lettere bundfældes. Omend der saaledes ikke er særlig god Overensstemmelse mellem de forskel- lige Undersggere, fremgaar det dog tydeligt, at Vandets Gennemsigtighed i vore cn... 39 151 Farvande er ret ringe, og i Overensstemmelse dermed findes Planktonet ide øvre Lag. Efter ArstEın’s Undersøgelser (1905, p. 13—23) findes der under 75—100 Me- ter i Nordsøen næppe levende Phytoplankton, i alt Fald kun ganske enkelte Celler; Hovedmængden træffes endda i de allerøverste Lag (0—40 M.), for saa vidt som ikke særlige hydrografiske Forhold gør sig gældende. Imidlertid spiller dette For- hold ikke saa stor Rolle for os her, thi det af mig undersøgte Materiale stammer i langt overvejende Grad fra Steder, hvor Dybden ikke overstiger 40 Meter; i det hele træffes Dybder paa over 40 Meter i de danske Farvande egentlig kun i den dybe Rende i Kattegat øst for Læsø—Anholt—Samsø (fraset nogle smaa Huller i Store Belt). En Ting maa dog herved tages i Betragtning, nemlig den store For- skel paa Gennemsigtigheden efter Aarstiden, thi medens antagelig Lysmangel ikke kan tænkes at have videre Betydning om Sommeren i vore Farvande, bliver For- holdet sikkert anderledes om Vinteren, hvor baade Lysets Styrke og Dagens Længde er væsentlig formindsket. Illustrerende er ogsaa en af LoHMANN (1908, p. 232) anført Iagttagelse af Fyr- sten af Monaco, der viser hvilken Rolle Dybden spiller for Dagslængden. Fyrsten fandt, at paa Funchals Rhed (Madeira) maaltes Dagens Længde i de sidste Dage af Marts ved et Regnard’s Apparat til at være i ca. 20 Meters Dybde 11 Timer, i 30 M. kun 5 Timer og i 40 M. endog kun 15 Minutter, en enorm hurtig Aftagen, betinget af Solhojden og den med Dybden tiltagende Tilbagekastning og Absorption af Lyset. Denne stærke Aftagen af Dagslengden i Dybden maa jo variere efter Aarstid og geografisk Beliggenhed. Det kan derfor have sin Interesse at se lidt paa den af Aarstiden betingede Forskel i Lysstyrke og Lysets Varighed. I sin Publikation over Undersøgelserne i Kielerfjord har LoHmann (1908) givet en interessant Redegørelse for disse Forhold, og de deri fremførte Data og Beregninger kan jo ganske naturligt overføres paa vore Farvande, da Forskellen i Breddegrad er saa ringe. I en Aarrække havde en tysk Forsker, WEBER, maalt den Lysmængde!), der ved Kiel ved Middagstid træffer en horizontal, fuldstændig frit liggende Flade. Af WEger’s Publikationer herover har LOHMANN udregnet Maanedsmiddeltallet. Endvidere har han beregnet Dags- længden i Timer paa samme Maade, og endelig har han beregnet Produktet af disse to Værdier. Det er jo sikkert ogsaa berettiget at gøre dette, thi først derved faar man den Lysmængde samlet, som kan komme Phytoplanktonet til Gode. De absolute Tal har for os mindre Interesse; Hovedsagen er de relative Værdier, hvor- ved man kan danne sig en Forestilling om Variationens Størrelse. Jeg skal derfor anføre dem i omstaaende Tabel. For December, hvor Dagslængden er kortest og Lysmængden ringest, er Vær- dien af begge Faktorer sat til 1, og herfra er de andre Forholdstal afledede. Det er i højeste Grad lærerigt at se, at Forholdsværdien bliver endog 20 Gange saa stor i Juni som i December; disse Tal giver os en virkelig god Oplysning til For- 1) d. v. s. den optiske Styrke (i Meterhefnerlys) af det samlede Lys (Sol + Himmel). 21* Forholdstal for Dagslængde og Lysmængde. Maanederne ........ I JU |) Leg IV V VI VII | VIII IX x XI XII I.) Dagslengden’.... | 4;1 1003 ||| 5 ais M0 EG 210 EG 2063) 242 1128100 II. Lysmængde (Da- É i gens Klarhed)... | 15 | 30 | 50 | 7,0) 90| 100| 95! 80] 60] 40 | 20 | 10 Ill. Produktaflogil. | 15 | 35 | 7,5 | 12,5 | 17,5 | 20.0 | 190 | 150 | 100 | 5,0 | 20 | 10 staaelsen af det fattige Phytoplankton om Vinteren, særlig naar man samtidig husker 1) paa, at det her beregnede gælder for Landjorden og dermed for Vandets Overflade, og 2) paa de ovenfor gengivne Tal for Formindskelsen i Dagslængde med tiltagende Dybde. Forøvrigt har A. PÜTTER (1909, p. 142—143) hjulpet af Prof. HERTSPRUNG be- nyttet de WEBER'ske Iagttagelser til deraf at udregne den Lysmængde, der tilføres Kiel til Aarets forskellige Tider pr. Dag. Tallene er ganske slaaende, saa jeg skal anføre dem som Supplement til LoHMANN’s relative Værdier. Efter HERTSPRUNG's Beregninger finder man følgende Tal, der betyder Antallet af Time-Meterhefnerlys, for de følgende Dage fra Solopgang til Solnedgang: 225 JUN ae ae ee Oe ee 412000 PME WE ooocseseccccuocumed 367000 AA AUSUSE el A Dr] ee 270000 2» September elysManrisiy- sees eee 179000 22. Oktober el. Februar........... 97000 22. November el. Januar ........... 41000 222:4Decemberssr nee 10000 Som daglig Middel for hele Aaret faas 195000 og som Sum af Lysmengde for hele Aaret 71,300000. | Det, der særlig interesserer os, er den enorme Forskel paa Sommertid og Vintertid, en Forskel, som med den her benyttede Beregning stiger til 40 Gange, altsaa det dobbelte af Lommann’s Resultat, og det her meddelte er dog vist det rigtigste. Det fortjener ogsaa at nævnes, at der efter HERTSPRUNG’s Beregninger er om- trent dobbelt saa stor aarlig Lysmængde ved Ækvator (141 Millioner) og halvt saa stor ved Polen (35 Mill.) som ved Kiel. 2. Vandets Saltholdighed og Temperatur i de danske Farvande. Vandet er for Planktonet en hel Gruppe af Faktorer. De vigtigste af disse er Temperatur, Saltholdighed, Indhold af Luftarter samt de øvrige Indholdsstoffer, der har Betydning som Næringsstoffer for Planktonet. Af disse Faktorer er Van- 41 153 dets Temperatur og Saltholdighed de bedst kendte, da det hovedsagelig er ved Stu- diet af disse, at et Farvands Hydrografi undersøges, og det er derfor, at dette Ka- pitel, som handler om Phytoplanktonets Livskaar, tillige kaldes Udsigt over vore Farvandes Hydrografi. Her skal nu i det følgende gives et Resumé af vort Kendskab til Hydrogra- fien i de Danmark omgivende Farvande paa Basis af de senere Aartiers Undersøgelser hovedsagelig fra dansk og svensk Side. De vigtigste Afhandlinger vedrørende disse Forhold er skrevne af Svenskerne EKMAN og PETTERSSON og af Danskerne Martin KNUDSEN og I. P. JACOBSEN. Oversigtsafhandlinger er publice- rede af KnupsEN (1905) og fra de internationale Havundersogelsers Centralbureau (Bull. Suppl. 1909). Vore Farvande danner jo Forbindelsesleddet mellem den brakvandede Østersø og den salte Nordsø, der igen staar i Forbindelse med og reguleres af Atlanterhavet. Denne Beliggenhed mellem to vidt forskellige Have bevirker, at de hydrografiske Forhold bliver meget indviklede, og at der foregaar en livlig Vand-Udveksling igennem dem og en stærk Blanding af Vandmasserne i dem. Grundpillen for hele Forholdet er, at der gaar en Strom fra Østersøen udad og en Strom fra Nordsøen og Skager Rak indad; den første Strøm, den saakaldte baltiske Strom, er paa Grund af sit forholdsvis ferske Vand en Overfladestram, medens den indgaaende, mere saltholdige Strøm er en Understrom. Vi skal ikke her diskutere Aarsagerne til disse Strombevægelser; det vil være nok at sige, at de bl. a. skyldes Forskelle i Barometerstand og Vindene foruden Østersøens Tillob af Ferskvand. a. Den egentlige Østersø. Gaar vi nu over til at betragte de hydrogra- fiske Forhold i de enkelte Afdelinger af Farvandene og begynder vi indefra, har vi først den egentlige Østersø, hvis vestligste Parti beskyller Sjællands, Mgens og Fal- sters Østkyst. Som Grænse mod Vest tages i Almindelighed den Tzerskel, som gaar fra Gedser 1 en Bue mod Ost og Syd til Darsserort paa den tyske Kyst, og som intetsteds ligger dybere end 20 Meter; som Nordgrænse regnes en Linje over det lavvandede Parti: Sjelland—Amager—Saltholm--Skaane. Lige vest for Gedser— Darsserort-Tærskelen ligger den Fordybning, der kaldes Kadetrenden, hvor Dybden naar næsten 30 Meter, og ad denne trænger Hovedmassen af det saltere Vand ind i Østersøen. En Gang imellem kommer der dog ogsaa salt Vand til Østersøen gennem Øresund forbi Drogden. Af GEHRKE's nylig (1910) udkomne Arbejde ses, at i Overfladen er Saltholdig- heden i denne Del af Østersøen ret konstant, idet den kun varierer mellem ca. 7 og 11/00 (GEHRKE 1910, p. 12) og som Middeltal mellem 8 og 9°/«w; den har en svag Variation efter Aarstiden, idet den er højest om Vinteren (som Middeltal ca. 9°/oo mod 8°/oo). Den samme Variation strækker sig igennem hele det mindre salte Vandlag, og findes f. Eks. ved Gedser Revs Fyrskib ved Bunden (11 Meter), hvor Maanedsmiddeltallene (for 1880—1909) varierer fra ca. 13,5 "oo i December— Januar til 10,8°/oo i Maj— Juni. Disse sidste Tal viser tillige, at Saltholdigheden i det egentlige Østersøvand kun langsomt tiltager mod Dybden. Under dette findes 154 42 oftest paa de dybere Steder det ovenfor nævnte salte Underlag, hvis Saltholdighed varierer fra 15 °/oo til 23 °/oo; men dettes Forekomst synes at være ret lunefuldt og har for os ringe Interesse, da vore Undersøgelser ikke har naaet ud paa dybere Vand (de regelmæssige Planktonindsamlinger ved Rødby naar kun ca. 11 Meters Dybde). Dog skal det paapeges, at den sjældne Tilførsel af salt Vand gennem Sun- det giver et forholdsvis meget salt Vand, idet dette stammer fra Kattegats Over- fladelag, som især om Vinteren har ret høj Saltholdighed, medens Tilførslen gen- nem Kadetrenden bestaar af noget mindre salt Vand (Beltsøens Vand). Denne sjældne Optræden af saltere Vand kommende fra Nord og det, at det mest synes at indtræffe om Vinteren eller i det tidlige Foraar, har sin Interesse til Forstaaelsen af Planktonets Optræden udfor Rødvig. Hvad Temperaturen i Vandet angaar, da anfører vi efter GEHRKE’s Under- sogelser (1. c., p. 26) følgende: i Februar—Marts ligger Temperaturen gerne imellem 1° og 3°, og der er ikke større Forskel paa Overfladen og de dybere Lag; det er ej heller Tilfældet i Begyndelsen af Foraaret (i Beg. af Maj), hvor Temperaturen lig- ger mellem 3,5” og 6,5". Derimod er Forskellen større i Sommertiden, hvor Over- fladetemperaturen undertiden kan naa over 20°. Endelig i November er hele Vandmassen nogenlunde ens i Temperatur igen (mellem 8” og 11%). Der maa her- til bemærkes, at disse Tal gælder i det aabne Vand, men at inde under Land kan Værdierne for Minimum og Maximum selvfølgelig blive lavere, resp. højere, saa- ledes at der f. Eks. kan optræde Islæg udfor Rødvig. Resumérer vi de her givne Data for Saltholdighed og Temperatur i den egent- lige Østersøs vestlige Del, idet vi tager særligt Hensyn til det for vore Plankton- stationer værdifulde, kan vi sige: i denne Del af Østersøen træffes gærne en Salt- holdighed af 8—9°/oo i de øvre Lag; dog kan undtagelsesvis saltere Underlag være til Stede for en Tid endog i Dybder, som kun er lidt over 20 Meter; Temperaturen varierer stærkt i Aarets Løb og kan i Overfladen ved Vintertid synke til Fryse- punkiet og om Sommeren stige over 20°. b. Beltsøen. I. P. JACOBSEN har i sin Afhandling om Middelværdierne for Saltholdighed og Temperatur i de danske Farvande (1908 a) delt Farvandene inden- for Skagen i 10 Omraader, og omtrent den samme Inddeling (med enkelte mindre Ændringer) findes i L. KoLpERUP ROSENVINGE's Indledning") til hans store Arbejde over de danske Farvandes Bund-Alger (1909). Det er derfor rimeligt at benytte en lignende Inddeling her, dog med flere Simplifikationer og udskydende flere af Om- raaderne, da der foreligger for ringe Planktonmateriale (enkelte Steder slet intet) fra 1898—1901 til at behandle hvert af de 10 Omraader. Den egentlige Østersøs 1) Heri findes en kortfattet Oversigt over de danske Farvandes Hydrografi paa Basis af KNUDSEN's og JACOBSEN's Publikationer; den ligner i mange Punkter den i det følgende givne Fremstilling; men de senere udkomne Afhandlinger (Bull. Suppl., 1909 og GEHRKE 1910) foraarsager enkelte Ændringer, ligesom de forskellige Organismer som R. og nærværende Forfatter behandler, betinger Forskelligheder i Fremstillingen. 43 155 vestlige Del, som ovenfor behandles paa Grundlag af GEHRKE's Afhandling, genfin- des ogsaa hos JACOBSEN som et særskilt Omraade. Beltsøen (se Fig. 2), der mod Øst begrænses af Gedser—Darsserort—Linjen og mod Nord af en Linie fra Gulstav (Langelands Sydspids) til Albuen (Lollands Vestpynt), og som hos JACOBSEN indbefatter Lille Belt, deles af ham ved en Linje tværs over Fehmern Belt, i en østlig og vestlig Del. Dette er for vort Formaal overflødigt, da der kun er Planktonindsamlinger fra den vestlige Del, fra Havet udfor Lyø, og vi kan derfor nøjes med at betragte de hydrografiske Forhold i denne Del alene. I selve Lille Belt er Saltholdigheden nogenlunde ens gennem hele Vandmassen (se ogsaa Brock 1908) paa Grund af den stærke Bevægelse og det trange Farvand; men længere Syd paa i Beltsøens mere aabne Parti findes der et mindre salt Overfladelag og et saltere Underlag; dette sidste skyldes indstrøm- mende Vand baade fra Lille Belt og fra Store Belt. Imidlertid bliver dette indstrømmende Vand paa sin Vandring syd efter noget blandet med det udadgaa- ende mindre salte Vand, saaledes at det har en ringere Saltmængde, naar det er naaet ind i Belt- søen, end da det var ved Belternes nordlige Ind- gang. I Overfladen varierer Middeltallene for Salt- holdighed i Beltsgen fra 11 °/oo til 17 °/oo og Værdien er tiltagende mod vest; i selve Lille Belt er Tallene gerne 16—18 °/oo, medens de udfor Langelands Syd- spids er 11—15 °/oo ; Overfladesaltholdigheden er størst om Vinteren (November—Februar, 15—17 °/oo), rin- gest om Foraaret og Sommeren (Maj—August, 11— 15 °/oo), særlig Foraaret. I 20 Meters Dybde!) er derimod Saltholdigheden størst om Sommeren (Au- gust, 20—21°/oo), ringere den øvrige Del af Aaret fig 9 . Kort over de danske Farvande (18—19 0/00). visende disses forskellige Afdelinger 5 : a og Grænserne mellem dem (delvis Middeltallene for Temperaturen i Overfladen ~ efter I. P. Jacobsen 1908). er i Februar 1,5°—2,0°, i Maj 7,0°—7,5°, i August 16,5°—17,0° og i November ca. 9,0°; her er saaledes en aarlig Variation paa ca. 15°. I 20 Meters Dybde er Variationen naturligvis meget ringere, hvad følgende Middel- tal viser: Februar 2,0°-—2,5°, Maj ca. 5,0°, August 11,5°—12,0° og November ca. 10°. Maximumstemperaturen i Overfladen indtræffer gærne i de aller sidste Dage af Juli, medens den i 20 Meters Dybde forst naas omkring 10. September, altsaa næsten 11/2 Maaned senere, hvad der ogsaa antydes af, at Middeltallet for Novem- ber er saa højt. Denne Forskydning af Sommeren i Dybet er noget karakteristisk for vore indre Farvande. 1) „Stationen“ ved Lyø ligger paa ca. 21 Meters Dybde. 156 44 Til lignende Resultater er LoHMANN (1908, pp. 218—229) kommen for Kieler Bugts Vedkommende (Beltsøens sydvestlige Hjørne); han anfører som Resumé: „Somit würde also das Ansteigen des Salzgehaltes im Januar und Februar zur höchsten Höhe, ebenso das Minimum des Salzgehaltes in der ersten Hälfte des Sommerhalbjahres und die Steigerung im August—September als typische, mehr oder weniger deutlich jahrlich wiederkehrende Verhaltnisse angesehen werden müssen“ (I. c., p. 222). Den nævnte Stigning i August—September skal sikkerlig sættes i Forbindelse med Underlagets større Megtighed til denne Aarstid. Hvad Temperaturen angaar, viser LOHMANN’s Tal en aarlig Variation paa 19,4° (20,7? — 1,3°) i Overfladen, men forøvrigt byder hans Tal, som kun omfatter et Aar, ikke noget videre nyt overfor JACOBSEN’s meget rigere Materiale (Observationer i Aarene 1880—1905). c. Store Belt. Som Nordgrænse for dette Omraade sætter JACOBSEN en Linje fra Fynshoved til Refsnæs. Heri indbefattes saaledes selve Store Belt og Langelandsbelt, samt Smaalandshavet, hvis særegne hydrografiske Forhold desværre er ret ukendte, og som der derfor ses bort fra i den følgende Fremstilling; man ved, at Saltholdigheden i Smaalandshavet aftager mod Øst, medens den aarlige Temperaturvariation stiger, idet Sommertemperaturen i det indelukkede østlige Parti er højere, Vintertemperaturen lavere end i den vestlige, mere aabne Del. Store Belt er jo Hovedforbindelsen mellem Østersøen og Kattegat, og Vekslin- gerne i Vandmasserne er her betydelige og talrige, og følgelig er de hydrografiske Forhold meget variable og indviklede i Detaillerne. Saltholdigheden i Overfladen veksler stærkt, eftersom Kattegats saltere Vand eller Beltsøens mindre salte domi- nerer; ikke sjældent forekommer ved Sprogø Vekslinger fra- ca. 10/00 til 20 °/oo. Middeltallene for de fire Kvartalsmaaneder er: Februar 15—17 0 (Retning: Syd Nord)*), Maj 11—14°/oo, August 13—-15°/oo og November 15—17°%/oo; her er saa- ledes et udpræget Minimum i Foraarstiden (Maj), naar Østersøens Vandmasser efter Flodernes Opbrud strømmer ud i størst Kvantitet. Det salte Kattegatsvand, som danner Underlaget i Store Belt, opblandes som ovenfor nævnt paa sin Vej gennem Beltet med Ostersovandet; Kvartalsmiddeltallene i 20 Meters Dybde”) viser dette tydeligt: i Februar 19°/oo ved Gulstav, 23 udfor Fynshoved, i Maj 19, resp. 24, i August 23, resp. 26 og i November 18, resp. 21,5 °/oo. Det fremgaar endvidere af Tallene, at der er et Maximum om Sommeren, og at Forskellen paa Saltholdig- heden i Overfladen og i Underlaget er mindst om Vinteren (November—Februar). Middeltallene for Temperaturen afviger ikke meget fra Forholdene i Beltsgen: Februar ca. 2,0°, Maj ca. 7,0°, August 16,5°—17,0° og November ca. 9,0° i Over- fladen; i 20 Meters Dybde er Tallene følgende: 3,0°; 5,0°; 11,0°—12,0°; 10,0°. Maxi- *) Denne Betegnelse er ikke ganske korrekt, thi Isohalinerne gaar vel næsten i Nord—Syd, men har dog lidt Drejning mod Øst—Vest, saaledes at Vandet langs Fyn er betydeligt saltere end langs Sjælland, med andre Ord: Ostersevandet søger ud langs den sjællandske Side af Beltet. *) Plankton-Stationen udfor Knudshoved ligger paa ca. 19 M.’s Dybde. 45 157 maltemperaturen indtræffer paa samme Tid som i Beltsøen og har altsaa ogsaa den ejendommelige Forskydning paa 11/2 Maaned i Dybden. d. Øresund. Grænsen for dette lille Omraade er mod Syd en Linje fra Amager til den svenske Kyst over Drogden og Flinterenden og mod Nord Helsingør— Helsingborg. Forholdene her er analoge med dem i Store Belt, dog med den væsentlige Forskel, at det nordgaaende Vand er mere dominerende og ferskere, medens det indstrømmende salte nedre Vandlag har ringe Bevægelse, idet Tærskelen fra Amager til Skaane stopper det, saaledes at der kun ret sjældent. og ganske uden Regelmæssighed naar salt Vand over den. Det salte Bundvand kan derfor staa i lang Tid i de dybe Huller i Sundet, og der er her en meget stor Forskel paa Saltholdigheden i Overfladen og i Underlaget. Middeltallene for Overfladen er fra Syd til Nord: Februar 11—13°/oo, Maj 9—12°/oo, August 10—12°/oo og Novem- ber 11—15 °/oo, i 20 Meters Dybde: 25 °/o0, 29 °/o0, 26 °/oo, 25 °/oo (disse fire sidste Tal stammer alle fra Partiet nord for Hven). Altsaa ogsaa her er der Minimum for Saltholdighed i Overfladen om Foraaret og samtidigt Maximum i Underlaget. Temperaturen i Overfladen byder ikke noget usædvanligt; derimod har Under- laget den Ejendommelighed, at det er meget koldt om Sommeren: Middeltal i Au- gust ca. 10,0” i 20 Meters Dybde, ja i de dybe Huller paa 40 M. er der som Mid- deltal af 4 Maalinger i August fundet 7,1”. Desværre findes der ikke Planktonindsamlinger fra Øresund udover Pumpe- prøver tagne i det øvre Vandlag ud for Taarbæk, saaledes at Planktonet i Under- laget er ukendt for os. e. Sydlige Kattegat. Nordgrænsen for: dette Omraade sættes til Linjen Fornæs (paa Djursland)—Anholt —Kullen; Sydgrænsen udgøres af Sjællands Nord- kyst og Linjen Refsnæs—Fynshoved. Den vestlige Del af dette Omraade, vest for en Linje fra Fynshoved i ret Nord over Samsø til Ebeltofthalvøen, regner JACOBSEN som noget særligt, og dette indelukkede, lavvandede Farvand afviger ogsaa i ad- skillige Henseender fra det øvrige, men da der blot foreligger spredte Planktonprø- ver herfra, udelader jeg det her helt. De hydrografiske Forhold i det sydlige Kattegat er ganske ejendommelige, omend de ovenfor omtalte Forhold. i Store Belt og Øresund ligner dem en Del. Her er, som overalt i vore Farvande indenfor Skagen, et Overfladelag af ret ringe Saltholdighed og et saltere Underlag; dette sidste naar især i den dybe Rende, som fra øst for Anholt strækker sig ned i Store Belt, en betydelig Saltholdighed. Over- fladevandets Saltholdighed er ret ens over Omraadet, dog noget ringere ved Sveri- ges Kyst end længere vest paa, ligesom den er større i den nordlige Del end i den sydlige; dette forklares naturligt af, at den udgaaende baltiske Strøm særlig holder sig mod Øst, og at den paa sin Vej nord paa opblandes noget med det saltere Underlag. Fyrskibet Schultz's Grund, der er en af de faste Planktonstationer, ligger ret centralt i Omraadet, og de efterfølgende Talangivelser refererer sig hovedsagelig til denne Egn af Farvandet; Dybden her er ca. 26 M. Overfladevandet strækker sig D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 92 158 46 ned til mellem 10—20 M., saaledes at i alt Fald altid de 10 øverste Meter tilhører dette. Middeltallene for Saltholdighed i Overfladen for Kvartalsmaanederne er efter JACOBSEN’s Kort — fra hvilke alle de foregaaende og følgende Middeltal stammer — følgende: Februar 19—20°/oo, Maj 16—17 °/oo, August 16—17°/oc og November 19—20 °ioo; i 20 Meters Dybde derimod: 28 °/00, 30 7/00, 28—30°/oo og 27—28 °/oo; ved Bunden, 26 Meters Dybde, naar den ofte i Sommermaanederne 32—33 °/oo, men i Vintermaanederne kun 29—30°/oo. Disse Tal siger os, at der er stor Forskel paa Overfladevandet og Underlaget, og størst i Sommertiden, hvor de to Lag har en meget skarp Grænse overfor hinanden. Knupsen (1905, p. 37) har saaledes fundet, at der i August Maaned ner Hesselgen var fra Overfladen til 13 Meter nesten ens Saltholdighed, nemlig ca. 19°/oo; men i 13/2 M. var Saltholdigheden 32 °/oo — altsaa steg denne ca. 13°/oo paa en halv Meter, et slaaende Bevis for, hvor skarpt de to Vandlag kan staa overfor hinanden, aldeles som Olje og Vand. Underlagets Vand stagnerer ofte lenge i de dybe Render, og herved bevirkes den Forskydning af Temperaturen, der som nævnt er saa karakteristisk for vore indre Farvande, og om hvilken vi talte allerede ved Behandlingen af Beltet og Sundet; men her i det sydlige Kattegat er den mest typisk, hvad de af JACOBSEN anførte Tal vedrørende Temperaturer vil vise: Han meddeler, at ved Bunden, 26 M., ved Schultz’s Grunds Fyrskib indtreffer Maximumstemperaturen (12°) forst ca. 1. Oktober; Forskydningen er saaledes 2 Maaneder, da Maximumstemperaturen i Overfladen plejer at indtræffe et Par Dage for 1. August. Som Middeltal for Tem- peraturen i Overfladen har vi forøvrigt følgende Kvartalstal: Februar ca. 2°, Maj ca. 7°, August ca. 17° og November ca. 9°; i 20 Meters Dybde 4°, 5°, 10° og 10,5°; de sidste Tal peger jo ogsaa tydeligt paa en sen Sommer i Dybet. f. Aalborg Bugt (Vestlige Kattegat). Det midterste Parti af Kattegat deles naturligt ved en Linje fra Anholt til Læsø i en østlig og en vestlig Halvdel; den østlige Del indeholder de mere dybvandede Partier, medens den vestlige, ofte kal- det Aalborg Bugt, er lavvandet. Nordgrænsen for det østlige Kattegat dannes af en Linje fra Læsøs Nordøsthjørne til Vinga paa den svenske Kyst, og Nordgrænsen for Aalborg Bugt af en Linje fra Læsøs Nordvesthjørne til Frederikshavn; Sydgrænsen for begge er det sydlige Kattegats Nordgrænse. Aalborg Bugt i den her tagne Begrænsning har ikke Dybder paa 20 Meter undtagen i det nordlige Hjørne, hvor Læsø Rendes Dyb skærer ind. Læsø Rendes Fyrskib er en af de faste Planktonstationer (dens Dybde er 21 Meter); foruden Ind- samlingerne herfra har vi regelmæssige Indsamlinger udfor Frederikshavn og Pumpeindsamlinger tagne midt i Farvandet. I Overensstemmelse med den ringe Dybde mangler det salte Bundvand i hele Omraadet undtagen i Læsø Rende. Salt- holdigheden tager af syd efter, dog er den paa samme Bredde stedse større ved Jyllands Kyst end østligere. Middeltallene for Overfladesaltholdigheden i Kvartals- maanederne er følgende — det første Tal svarer til det sydøstligste Hjørne og det sidste til Læsø Rende —: Februar 24—27 °/oo, Maj 19—24 9/00, August 19—25 °/0 og November 22—26 °/oo; altsaa er Saltholdigheden størst i Vintertiden og mindst i 47 159 Forsommeren. I 10 Meters Dybde er den 2—3°/oo højere end i Overfladen, und- tagen i Læsø Rende, hvor den i denne Dybde er meget større, nemlig ca. 30 %/oo hele Aaret rundt. Hvad Temperaturen angaar, da. har vi omtrentlig de sædvanlige Middeltal i Overfladen; Middel-Maximaltemperaturen er ca. 16,5” og indtræffer omtrent ved 1. August, i 10 Meters Dybde er den 15°—16° og indtræffer 1/2 Maaned senere, og i Læsø Rendes Bund er den 14° og en hel Maaned forsinket. g. Østlige Kattegat. Omraadets Begrænsning er anført under forrige Om- raades Behandling. Det har en langstrakt Form med en betydelig Udstrækning omtrent i nord-sydlig Retning; i dets Midterparti ligger Fyrskibet Anholt Knob, hvorfra regelmæssige Planktonindsamlinger foreligger (Dybden er ca. 26 Meter). I Overfladen tiltager Saltholdigheden betydeligt fra Syd mod Nord, dog saa- ledes at det ferske Vand særlig holder til langs den svenske Kyst (Isohalinerne har Retningen SV—NO). Middeltallene for Overfladesaltholdigheden for de fire Kvar- talsmaaneder er: Februar 18—23,5—26 °/oo (det første Tal stammer fra Omraadets sydøstlige Hjørne, det andet fra Anholt Knob og det tredje fra det nordlige Parti), Maj 15—19—21 °/oo, August 17—20—23 °/oo og November 17—21,5—24,5 0/00; i 20 Me- ters Dybde er de tilsvarende Tal: 29—30—32 °/oo, 30—32—32 °/oo, 28—30—31 °/oo og 28—30—32°/oo. Der er saaledes i Overfladen som sædvanligt Maximum i Vinter- tiden og Minimum i Forsommeren, medens Maximum i 20 Meters Dybde indtræf- fer om Foraaret. Endvidere ses, at Overfladevandet er ferskere, Underlaget saltere end i Aalborg Bust. Middeltallene for Temperaturen i Overfladen er: 1,5°—2,0°; ca. 7,0°; 16,5°—17,0° og ca. 9,0°; i 20 Meters Dybde er de: 4,0°—5,0° ; 4,5°—5,0° ; 13°—16° (14°—15°) og ca. 11°. Sammenligner vi disse Tal med de for Aalborg Bugt anførte (se Tabellen S. 50), viser Overfladeforholdene ikke nogen videre Forskel, men i 20 Meters Dybde er det østlige Kattegats Vand lidt varmere. om Vinteren end Aalborg Bugts i 10 Meters Dybde og omvendt om Sommeren; sammenligner vi Tallene med det sydlige Katte- gats, Øresunds og Store Belts, ser vi, at den mærkelig lave Sommertemperatur i Dybet er meget karakteristisk for de tre nævnte Farvande i Modsætning til det midterste (og forøvrigt ogsaa til det nordlige) Kattegat (saavelsom til Østersøen). Den sædvanlige Forskydning af Sommeren i Dybet andrager ved Anholt Knob ca. 1/4 Maaned, tillige er her Forskydning af Vinteren hen til Foraaret (godt en Maaned). Middel-Maximaltemperaturen er i Overfladen ca. 17° og i 20 Meters Dyb ca. 15” (ved Anholt Knob). h. Nordlige Kattegat. Til Nordgrænse benyttes en Linje fra Skagen til Pater Noster paa den svenske Kyst udfor Marstrand: Sydgrænsen fremgaar af det foregaaende. Paa Grænsen mellem dette Omraade og Skager Rak ligger Skagens Revs Fyrskib (Dybde 38 Meter), hvorfra der haves regelmæssige Planktonindsamlinger ; til Trods for denne Grænsebeliggenhed er det dog naturligt at betragte dem som hidrørende fra dette Omraade, ikke fra Skager Rak. Derimod vil det være mest rimeligt — som ovenfor gjort — at føre Indsamlingerne fra Kystfarvandet udfor 22° 160 48 Frederikshavn (paa ca.7,5 Meters Dybde), som egentlig ligger paa Grænsen mellem det nordlige Kattegat og Aalborg Bugt sammen med Indsamlingerne fra det nær- liggende Læsø Rendes Fyrskib, altsaa behandle dem under Omraadet Aalborg Bugt. De hydrografiske Forhold ved Skagens Rev er meget varierende, eftersom det er Kattegats Vand eller Skager Raks Vand som forekommer, og Vekslingerne fore- gaar hyppigt og hurtigt. I det hele er Vandbevægelsen i dette Omraade livligere end i det øvrige Kattegat. Linjerne for lige Saltholdighed (Isohaliner) forløber paa sædvanlig Maade, og ogsaa de fleste andre Forhold ligner meget dem, vi har skil- dret for de foregaaende Omraader (saaledes Minimumssaltholdighed i Overfladen i Maj), men Middeltallene er alle noget højere: i Overfladen 27—31 °/o0, 22—-29 °/oo, 24—30 °/oo og 25—30 100 og i 40 Meters Dybde") 33—34 °/oo hele Aaret rundt. Her er altsaa stedse et Underlag af stærkt saltholdigt Nordsøvand tilstede. Middeltem- peraturerne er noget nær de samme som i det østlige Kattegat; Forskydningen af Tidspunktet for Maximaltemperaturens Indtræden er dog noget ringere: Middel- Maximaltemperaturen indtræffer: i Overfladen (ved Skagens Rev) ca. 4. August, i 20 Meters Dybde ca. 15. August og 40 Meters Dybde ca. 20. August. i. Skager Rak. Kun en ringe Del af Skager Rak kan siges at høre med til de danske Farvande, nemlig den Del, der grænser op til Jyllands Nordvestkyst fra Skagen til Hanstholm; det er et meget lavvandet Parti, som har ringe Betydning for Skager Raks hydrografiske Forhold, der jo især karakteriseres ved den dybe norske Rende med dens salte Vand. Da der ingen regelmæssige Planktonindsam- linger fra Skager Rak findes i det Materiale jeg har benyttet, men blot nogle spredte Fangster fra Togter i den Del af Farvandet, som ligger lidt nord og øst for Skagen, skal jeg ikke komme videre ind paa Skager Raks Hydrografi. Det vil være tilstrækkeligt at minde om Hovedtrækkene: Der løber langs Jyllands Vestkyst en nordgaaende Strøm, den jydske Strøm, som bøjer ind i Skager Rak og fra Skagen gaar øst paa mod den svenske Kyst. Paa denne Del af sin Vej mødes den af den udgaaende baltiske Strøm, der paa Grund af sin ringere Saltholdighed hol- der sig i Overfladen, og Hovedparten af den jydske Strøm bøjes derved mod Nord ved Sveriges (Bohuslens) Kyst og derefter videre mod Nordvest og Vest ud gennem Skager Rak langs med Norges Sydkyst; her er saaledes et Kredsløb, som dog ikke er sluttet. I de dybere Vandlag i Skager Rak staar derimod saltere Vand af anden Oprindelse (Atlanterhavsvand, der er kommet ind i Nordsøen nord om Skotland). En mindre Del af den jydske Strøm søger — i noget opblandet Tilstand — ind gennem Kattegat som Underlag og danner Kattegats salte Bundvand. Saltholdigheds- og Temperaturforholdene i Skager Rak nærmest Jyllands Nordspids har mest Interesse for os, og Oplysninger herom kan findes paa de Kort som det internationale Havundersøgelsesbureau nylig har udgivet (Bull. Suppl. 1909). Det fremgaar heraf, at i denne Egn er Saltholdigheden i Overfladen som Middeltal for Aaret 30—32 °/oo og i 20 Meters Dybde 32—34 °/oo. Temperaturmiddeltallene for 7) Denne Dybde er valgt, da Planktonindsamlingerne ved Skagens Revs Fyrskib naar ned til 38 Meter. 49 161 Kvartalsmaanederne er: 3°—4°, 8°, 15°--16° og 8°—9° i Overfladen og 4°—4,5°, 6°, 14°—15° og 9°—9,5° i 20 Meters Dybde. Der findes saaledes ikke stor Forskel paa Forholdene i Overfladen og i 20 Meters Dybde. Temperaturen ligner jo meget det nordlige Kattegats, medens Saltholdigheden ikke naar ned til saa lave Veerdier som der, d. v. s. den baltiske Stroms Indflydelse er meget ringere; den har sin største Betydning for Skager Rak i Farvandet udfor den svenske Kyst. j. Nordsøen udfor Tyborgn. I endnu højere Grad end for Skager Rak gælder det for Nordsøen, at kun en ringe Part af den beskyller dansk Kyst, og ligesom det blev sagt for Skager Raks Vedkommende, er det ogsaa her et meget lavvandet Bælte, som grænser op til vor Vestkyst. Der foreligger ret regelmæssige Plankton-Indsamlinger fra Egnen udfor Limfjordens Udløb ved Tyboren, tagne paa ca. 19 Meters Dybde, derimod desværre i 1898—1901 ingen fra Horns Revs Fyr- skib, der senere er blevet en regelmæssig Planktonstation. Disse Indsamlinger fra Tyborøn-Egnen har egentlig kun haft det Formaal at skaffe oplyst, hvilke Plankton- Organismer der fandtes i den jydske Strøm paa de Tider, paa hvilke der blev gjort Planktonindsamlinger i Farvandene indenfor Skagen, med andre Ord: Hen- sigten har været at udfinde, hvilke Organismer der med den jydske Strøm førtes ind i Kattegat. Strømforholdene i denne Del af Nordsøen er der gjort Rede for i Afsnittet om Skager Rak. Det vil derfor være tilstrækkeligt at tilføje, at den Vandmasse, som findes her, er ganske homogen i stærk Modsætning til Kattegats to yderst forskel- lige Vandlag. Dette vil fremgaa baade af Middeltallene for Saltholdighed, som i Overfladen er 33—34°/oo og i 20 Meters Dybde ca. 34/00, og af Middeltallene for Temperaturen i Kvartalsmaanederne, nemlig: i Overfladen for Februar ca. 3°, for Maj ca. 8,5”, for August 14,5°—15° og for November ca. 8°, og i 20 Meters Dybde resp. 4°, 6,5°, 14°—15° og 8,5°—9°. k. Limfjorden. Limfjorden danner jo et Vandkompleks for sig selv, om hvilket vi véd, at det i mange Henseender er højst ejendommeligt, bl. a. har jo C. G. Jon. PETERSEN (1898) vist det for Planktonets Vedkommende. Det er derfor naturligt, at de regelmæssige Planktonindsamlinger fra et bestemt Sted dér (udfor Nykøbing paa 7,5 Ms Dybde) er blevne fortsatte, ligesom flere Togter igennem hele Fjorden er blevne foretagne. Desværre er de hydrografiske Forhold ikke saa godt kendte i Detaillerne som ønskeligt, idet de internationale Havundersøgelser ikke har omfattet dette Farvand. Hovedtrækkene er imidlertid følgende: Dybderne er meget ringe, og dette i Forbindelse med ret stærke Strømninger, især i de snevre Partier, bevirker, at Vandmasserne er ret homogene fra Overflade til Bund. I den snevre østlige Del er Forholdene nærmest som i Aalborg Bugt og i den vest- lige Del nærmest som i Nordsøen; heraf fremgaar, at der er en jævn Stigning i Saltholdigheden fra Øst til Vest. De lavvandede Forhold giver sig endvidere til Kende ved en høj Sommertemperatur og en lav Vintertemperatur; den aarlige Temperaturamplitude er større her end i noget andet af vore Farvande. I Følge KoLDERUP ROSENVINGE (1909, p. 14) er Middelsaltholdigheden ved Oddesund, altsaa 162 50 noget vestligere end Nykøbing, for 1902—06 29,3 "oo (Maanedsmidlerne varierede fra 26,3 til 32,4 oo, eftersom Vand fra Øst eller Vest dominerede). Maanedsmid- lerne for Temperaturen varierede i samme Periode mellem —0,2° (Februar) og 18,5” (Juli). Der vil heraf bl.a. fremgaa, at Islæg oftest er Regel hver Vinter, og at Sommermaximum indtræder lidt tidligere end i de øvrige Farvande. Dette kan ogsaa siges paa anden Maade, nemlig, at Limfjordens Vandtemperatur følger Luf- tens Temperatur i højere Grad end Tilfældet er med vore andre Farvandes. — Naar vi nu her har gennemgaaet de hydrografiske Forhold i vore forskellige Farvande — de er oversigtligt sammenstillede paa hosstaaende Tabel —, saaledes Middel-Saltholdigheder og Middel-Temperaturer’). Dybde Saltholdighed (°/o0) Temperatur (C°) Meter In 27 A | E IS Febr. Maj Aug. | Nov. Febr. | Maj | Aug. | Nov. à ji 0 CD] EO | 8 810 1,52 6 16 9 Bee AE SEE Soy | Sra), BES Ge |S eo 8] 28 9 (|) Ossi | ESI ES FG re 9 Delle EEE 19) 18819) eo ee tee fi 0 | 15257 Mie | 18445 | 1517 2 a, © tr | 20 | 19-23 | 19-24 | 93-96 | 18-215|25-3 5 men | 30 fl 0 = 13410 92152 SOM || as 2185 7 17 8,5 de eesuund 2 N20 | 25 29 26 25 ANS le ad 10 10,5 Abie NO. ee) | PS | ee |e) || B |) a © er SKA ES BAHN ESS 30 | 28-90 lee | 4 | 5 10 10,5 0 || 24-97 | 19-24 | 19 55 | 92296 2 D ana © f Aalborg Bugt .. { | » alborg Bust es 10 | 25 50. | 2250 | 2330 | 24 29 3 6 1516 |9,5—10 N 0 || 18-26 | 1521 | 17-98 | 17 9515 2 parse | ea g. Østlige Kattegat! | | | een open Re cn ne en h. Nordlige Katte-f| 0 || 27-31) 229 | 24 30 25-30 | 23 7 16165) 9-95 Babes EN \ 40 | 33-34 | 38-34 | 33-34 | 33-34 | 4-45) 5 55| 1215 |10-105 i. Skager Rak ud-( 0 hele Aaret: 30—32 3—4 8 15—16 | 8—9 for Skagen..... Ul 20 | hele Aaret: 32-34 4—45| 6 14—15 9—9,5 j. Nordsøen udfor f 0 | hele Aaret: 33—34 3 8 14,5—15 | 8 Tyboren....... \| 20 hele Aaret: 34 4 6,5 14-15 8,5—9 *) Sammenstilling efter I. P. Jacobsen's Kort (1908a) og Bulletin supplémentaire (1909). som Hydrograferne ved deres omfattende Undersøgelser har gjort dem tilgængelige for os, maa det steerkt pointeres, at det stedse er Middeltal, det drejer sig om. De antydede Stromforhold er Resultanterne af alle de observerede Stromretninger; paa et givet Tidspunkt kan Strommen godt forholde sig helt anderledes, saaledes maa f. Eks. den indgaaende Understrom i Kattegat og Belterne ikke forstaas som en stadig Strom, kun som Resultanten af en hyppig Vekslen af ud- og indgaaende Stromme, af hvilke de sidste er de stærkeste eller hyppigste. Ligeledes er de an- forte Temperaturer Middelværdier, saaledes at de enkelte Observationer omfatter baade lavere og højere Tal. Man maa derfor vere varsom med at benytte de 51 163 generelle Forhold til Forklaring i konkrete Tilfælde, og som Kontrol ved Benyttel- sen bør man altid anvende Enkelt-Observationer, hvor det er muligt at fremskaffe saadanne. Jeg har derfor ogsaa paa alle Plankton-Tabellerne anført en saavidt gørligt fuldstændig Række af Temperatur- og Saltholdighedsobservationer for de regelmæssige Planktonindsamlinger fra Fyrskibe o. lign., idet et saadant Materiale forefindes i de tilsvarende Aargange af ,Nautisk Meteorologisk Aarbog" (1898—1901)!). Det er forøvrigt paa denne Aarbogs store Observationsmateriale for Aarene 1880—1907, at I. P. JACOBSEN hovedsagelig har baseret sine Beregninger, idet der dog dertil for Aarene fra 1902—07 kommer de mere omfattende hydro- grafiske Observationer fra de internationale Havundersøgelsers Side. Endvidere er der paa Plankton-Togterne i 1898—1901 gjort hydrografiske Ob- servationer, mere eller mindre omfattende, eftersom Forholdene førte det med sig. Og endelig er der benyttet Observationer fra nærliggende Punkter, saaledes at der foreligger hydrografiske Data for næsten alle Planktonprøverne, omend disse Datas Nøjagtighed ikke altid er lige stor. Det bliver derfor undertiden en Skønssag, hvor megen Vægt man i det enkelte Tilfælde vil tillægge dem. Selvfølgelig er de Ob- servationer de bedste, som er tagne samtidig med Prøverne; men ogsaa de Observa- tioner, der paa Fyrskibene o.s.v. er tagne samme Dag som Planktonindsamlingen, maa betragtes som i det hele taget anvendelige. — Vi har gennemgaaet de hydrografiske Forhold i vore Farvande saa udførligt, fordi Vandets Temperatur og Saltholdighed er de vigtigste Forhold, hvoraf Udbre- delsen af Phytoplanktonets Arter hos os afhænger. Medens Temperaturen ved sin aarlige Amplitude er Hovedgrunden til Phytoplanktonets aarlige Variation paa hvert Sted, fremkalder den forskellige Saltholdighed — stadig lavere Saltholdighed ind gennem Farvandene — de geografiske Grænser for Arternes Fordeling i vore Far- vande, idet først og fremmest Arternes Antal bliver ringere, efterhaanden som Van- det bliver mere brakt, men ogsaa idet særegne Brakvandsarter optræder. Iovrigt forholder de enkelte Arter sig meget forskelligt overfor Variationer i Saltholdighed, hvad allerede K. Mögıus har givet Udtryk i Betegnelserne euryhaline og steno- haline. En tysk Forsker Cur. BROCKMANN har gjort (1906) experimentelle Under- søgelser over dette Forhold for Planktondiatomeernes Vedkommende. Han nedsatte Saltholdigheden i Vandet ved Tilsætning af ferskt Vand i forskellige Mængder og iagttog Indvirkningen paa Planktondiatomeernes Plasma. Arterne (36 Arter blev undersøgte) kunde efter deres Forhold overfor Fortynding grupperes i 3 Afdelinger; de mindst modstandsdygtige var nogle Chætoceras-Arter og Rhizosolenia styliformis, som næsten ingen Nedsættelse i Saltvandets Koncentration taalte, men straks reage- rede ved Plasmaudtrædelse eller -Sammentr&kning og ved Grøntfarvning af Kromato- forerne. Det var især ægte Planktonformer (flere af dem ,oceaniske“), som var saa følsomme. De mest modstandsdygtige derimod var neritiske Former (Biddul- 1) Den lidt ringere Nøjagtighed i Henseende til Saltholdighedsbestemmelserne, der er en Følge af Be- nyttelsen af Flydevægt i Stedet for Titrering, har for vort Formaal ingen Betydning (cfr. I. P. Ja- cobsen 1908 a, p. 15). 164 52 phia-Arter). Forf. gør opmærksom paa, at det netop er udpræget neritiske Arter, som er Phytoplanktonets .Hauptvertreter~ i Brakvand. Sine Undersøgelser anstil- lede han dels ved Helgoland, altsaa i det sydøstlige Hjørne af Nordsøen, dels i Wesermundingens Brakvand. Senere har han (1908) nærmere studeret Phytoplank- tonet paa dette sidste Sted. Han finder, at Brakvandets Phytoplankton bestaar af marine Former og særlig af de neritiske Arter, der har stor Evne til at udholde betydelige Variationer i Saltholdighed, altsaa euryhaline Arter. Disse Undersøgelser har deres store Interesse, idet de giver os det eksakte Bevis for Phytoplanktonets Afhængighed af Forskelligheder i Vandets Saltholdighed, et Forhold, som indirekte fremgaar af Arternes forskellige geografiske Forekomst. Men naturligvis maa man ikke talmæssigt overføre Resultaterne fra BROCKMANN's Forsøg til de naturlige For- hold, hvor Variationerne foregaar ganske anderledes langsomt og gradvis, og hvor man derfor vel kan tænke sig Individer af en Art forekomme i Vand af en Saltholdighed, som Arten ikke vilde have kunnet leve i, hvis den førtes direkte derover fra en betydeligt saltere, resp. ferskere Vandmasse, i hvilken den egentlig hørte hjemme. 3. De i Vandet indeholdte Luftarter. I Havvandet findes der altid atmosfærisk Luft absorberet, og følgelig er de tre Luftarter: Ilt, Kulsyre og Kvælstof tilstede; men Forholdet mellem dem er ikke det samme som i den atmosfæriske Luft, idet Ilten og navnlig Kulsyren absorberes i forholdsvis større Mængde end Kvælstoffet. a. Ilt. Medens jo i den atmosfæriske Luft omtrent "> er Ilt, er Forholdet i Havvand saaledes, at ca. 1s af den absorberede Luft er Ilt.. Den absolute Mængde afhænger derimod af den Mængde Luft, som Vandet har absorberet, og Luftmængden staar 1 Afhængighedsforhold til Vandets Temperatur, idet Absorptionsevnen tiltager med aftagende Temperatur. I Overfladen er Havvandet gærne omtrent mættet med Ilt, da denne let optages ved Vandets direkte Berøring med Atmosfæren, og her er det, at de nævnte Forhold passer. Men under Overfladen bliver Forholdene ander- ledes, idet Ilten forbruges ved Dyrenes og Planternes Aandedræt og paa den anden Side Planterne ved Lysets Hjælp udskiller Ilt under Kulsyreassimilationen. Mængden af Ilt i Havvand, som ikke er i direkte Berøring med den atmosfæriske Luft, af- hænger altsaa af Planktonets Mængde og Art (ved Kysten og Bunden ogsaa af Bundalgevegetationen og Bunddyrene), og her kan der kun i de øvre Lag, hvor Phytoplanktonet kan trives, blive Tale om Forøgelse af Iltindholdet‘); under 300— 400 Meter vil derfor Vandet normalt”) være undermættet. I hvor høj Grad Iltindhol- dets Mængde nedsættes, staar i Forhold til Længden af det Tidsrum, i hvilket ved- kommende Vand har været borte fra Overfladen, og til Mængden af iltforbrugende *) Jeg ser her bort fra A. Pirrer’s mærkværdige Fund af Iltforsgelse i Mørke hos Havvand med Planktonalger (og Bakterier!;; thi denne Angivelse staar foreløbig uforklaret (Pitter 1907, p. 340. og 1909. p. 180). =) Se dog nedenfor om forandret Temperaturs Indflydelse. 53 165 Organismer. Til Forklaring af den første af de to Aarsager kan tjene: en vis Vandmasse har paa et givet Tidspunkt og ved en given Temperatur været Over- fladevand, men er derefter enten ved horizontale eller ved vertikale Strømninger sunket ned under Overfladen og er bleven overlejret af andet Vand, saaledes at den ikke kan faa tilført Ilt fra Atmosfæren; den tilstedeværende Iltmængde mind- skes nu ved Dyrenes Forbrug. Da Dyrenes Mængde er . varierende, kommer vi over til den anden Faktor. Imidlertid er i Almindelighed denne sidste — Varia- tionen i Mængden af Dyr — af meget ringere Betydning end den første, og derfor benytter Hydrograferne den relative Iltmængde i Vandet til Undersøgelser over Havvandets Strømninger. Man maa dog herved altid tage Hensyn til, at i de øvre Lag vil Phytoplanktonets Assimilation virke ændrende ind paa Iltmængden, og dette viser sig i Virkeligheden ogsaa, idet man ofte finder visse Vandlag overmæt- tede med Ilt, d. v.s. indeholdende mere Ilt end de efter Beregning —- naar Hensyn tages til Temperaturen — skulde. Forholdene er imidlertid ret komplicerede, idet man ikke kan vide, om et vist Vandlag, da det var ved Overfladen, havde samme Temperatur som senere, naar det findes i en vis Dybde; er Temperaturen steget, efter at det har forladt Overfladen, vil det kunne være overmættet, uden at dette har noget at gøre med Phytoplanktonets Assimilation; og omvendt, er Temperaturen aftaget, vil det være undermættet, selvom der ingen iltforbrugende Organismer var til Stede. Det vil heraf fremgaa, at Analyserne af Vandets relative Iltmeengde maa anvendes med Forsigtighed og Kritik. At de imidlertid kan give vigtige hydrogra- fiske Oplysninger, har N. BJERRUM (1904) og I. P. JACOBSEN (1908 b) vist for de danske Farvandes Vedkommende"). Deres Undersøgelser har ogsaa Interesse for os her, selvom vort Synspunkt er et andet, idet vi nemlig gennem dem faar Op- lysninger om, hvordan den relative Iltmængde forholder sig paa de forskellige Aarstider (Kvartalsmaanederne). Efter JAcOBSEN's Undersøgelser kan man sige, at Overfladevandet i vore Far- vande næsten altid indeholder saa megen Ilt, at Iltindholdet ligger omkring Mæt- ningspunktet; men i Underlagene er Forholdene anderledes. I November og Fe- bruar — altsaa i den mørke Tid — træffes ingen Mætning med Ilt i Vandet under Hav-Overfladen; den relative Iltmængde aftager med tiltagende Dybde. Hvor stærkt den aftager, er forskelligt til forskellig Aarstid og paa de forskellige Steder i vore Farvande. I det sydlige Kattegat, lærte vi ovenfor, var Underlaget ret stagnerende, og i god Overensstemmelse hermed staar, at Iltmængden her i November naar ned til 50—60°/oo af Mætning; Vandet har da længe været uden Berøring med Atmo- sfæren (ca. 11/2 Maaned i Følge andre Beregninger). I Februar, hvor Vandets Cir- kulation er livlig, findes derimod kun ca. 10°/o Undermætning. I Maj og August fandt JACOBSEN hyppigt i vore Farvande en endog ret be- tydelig Overmætning med Ilt (indtil 18/0) i de intermediære Lag, ja undertiden naaende fra Overflade til Bund paa enkelte Steder. Denne Overmætning maa, i alt 1) I. P. JACOBSEN (1910) har ogsaa nylig vist disse Undersogelsers store Værdi som Hjælp til For- staaelsen af Middelhavets Hydrografi. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 23 166 54 Fald delvis, tilskrives Phytoplanktonets Assimilationsvirksomhed. Efter JACOBSEN's grafiske Fremstillinger er Overmætningen i Maj Maaned (i Aarene 1905—07) stær- kest udtalt i det nordlige Kattegat fra Anholt nordefter; dette passer godt med, at paa denne Aarstid plejer Kattegat at befinde sig midt i sit store Diatomémaksimum, og følgelig maa der foregaa en meget intensiv Kulsyreassimilation og dertil hørende Iltudskillelse. I August Maaned er Fordelingen ikke saa regelmæssig i de tre Ob- servationsaar (1904—06); men det synes dog, som om Overmætningen paa denne Aarstid særlig er udtalt i Beltsøen, Store Belt og det sydlige Kattegat. Dette vilde ogsaa passe med Forholdene hos Phytoplanktonet, der i Højsommeren bestaar af Peridineer (Ceratier), som særlig i disse indre Farvande har en stærk Blomstrings- periode. I det hele synes der saaledes at være god Overensstemmelse mellem den rela- tive Iltmængde og Planktonets Optræden. Den ovenfor nævnte større Absorptionsevne hos Vand overfor Ilt bevirker, at der for vore Farvandes Vedkommende næppe kan blive Tale om Iltmangel i en saadan Grad, at den kan virke hæmmende ind paa Planktonets Trivsel, men det er dog værdt at huske paa, at den absolute Iltmængde i en vis Vandmængde er betydelig ringere end i den tilsvarende Luftmængde. Dens Størrelse afhænger jo af Vandets Temperatur og tillige af dets Saltholdighed, saaledes som det vil fremgaa af følgende Tabel, der er tagen fra O. Krümmer’s Oceanografi (1907, p. 296). Iltmængde i ccm. i 1 Liter Havvand. Saltholdighed (°/o0) 10 15 20 25 30 Temperatur 0°...... 9,65 9,33 9,01 8,68 8,36 — 1023 7,56 7,33 7,10 6,87 6,63 = US Or eee 6,83 6,63 6,43 6,23 6,04 — DOSE 6,22 6,05 5,88 5,70 5,53 Vi ser altsaa, at medens Ilten udgør ca. 1/5 af den atmosfæriske Luft, og der altsaa i en Liter Luft er ca. 200 ccm. tilstede, findes der-i den tilsvarende Mængde Havvand kun ‘/35—1/20 deraf (ca. 6—10 ccm.). Havets Organismer aander saaledes i et Medium, hvis Iltindhold er langt ringere end Luftens (Atmosfærens); men des- værre ved man kun lidt om, med hvilken Intensitet Aandedrættet foregaar hos dem"). For Dyrenes Vedkommende foreligger der en Del Forsøg, bl. a. af VERNON (if. STEUER’S Planktonkunde, 1910, p.40), hvoraf det fremgaar, at Intensiteten stiger med aftagende Størrelse af Organismerne, d. v. s. at de mindste Organismer har forholdsvis det livligste Iltforbrug; og hertil kan føjes, at netop de smaa Organis- mers relativt store Overflade letter Optagelsen af Ilten, da denne afhænger af Over- fladen, ikke af Volumenet. I 1896 anstillede M. Knupsen og nærværende Forf. paa Ingolf-Ekspeditionen et Par Forsøg med Planktonorganismers Stofveksel, og disse Forsøgs Resultater, som KNUDSEN (1898, p. 150—152) delvis har publiceret, skal gengives her med et 1) Iøvrigt er der i Atmosfæren langt mere Ilt end der behaves for Landorganismernes Aandedræt. 55 167 Par hidtil ikke offentliggjorte Bemærkninger om de dertil benyttede Organismers Mængde og Art. Til det ene Forsøg anvendtes den store Kopepod Calanus (hyper- boreus). Der anbragtes 1759 voksne Individer i en Literflaske med Havvand, hvis Luftindhold analyseredes efter 31/1 Times Henstand; derpaa analyseredes en Kon- trolflaskes Luftindhold. Herved viste det sig, at de 1759 Kopepoder havde forbrugt 3,91 ccm. Ilt pr. Liter, altsaa 0,00068 (ca. ‘/1500) ccm. Ilt pr. 1 Calanus i én Time. Til det andet Forsøg benyttedes et Plankton, som, efter at de større Organismer var filtreret fra, næsten udelukkende bestod af Diatomeen Thalassiosira bioculata; den var til Stede i Havet i stor Mængde, og til Forsøget anvendtes saa stor Kvan- titet, at der efter Volumenbestemmelse skønnedes at være ca. 300 Gange saa meget Phytoplankton (Thalassiosira) i Forsøgsflasken som i den tilsvarende Mængde Vand i Havet. Ved dette Forsøg undersøgtes baade Artens Assimilations- og dens Aande- dræts-Intensitet. For at prøve det sidstnævnte var Forsøgsflasken fuldstændig ind- hyllet i Staniol for at holde Lyset borte. KNUDSEN (l.c., p. 151) giver følgende Ta- bel over Forsøgets Gang: Forløben We! | CO, | N, | 0, | mellem Til- | = | 2 | : | cem. | ccm. | ccm. | SEES OS | pr. Liter | pr. Liter | pr. Liter Analyse | Flaske uden Diatomeer... | ang ff) - @in ior | 41,4 12,57 | 6,60 - uden Staniol | 7 : | à nen = D mare \| 2h20 | 322 12,12 17,60 — med — er fl «dia 42,6 12,00 | 4,19 — uden — J UI 6h | 12,34 6,53 Heraf fremgaar, at Diatomeerne i Forsøgsflasken i Løbet af 4 Timer i Mørke har udviklet 1,2 ccm. Kulsyre og forbrugt 2,38 ccm. Ilt. Desværre har jeg ingen Tal for, hvor stor Mængden af Thalassiosira-Celler har været, saaledes at en direkte Sammenligning med Kopepodforsøget ikke kan drages. Man maa nøjes med at konstatere, at ogsaa Diatomeerne forbruger kendelige Mængder Ilt til deres Aande- dreet'), og at de udvikler betydelige Mængder af Ilt ved deres Kulsyreassimilation i Lys. Dette Forsøg fra 1896 var i over en halv Snes Aar det eneste Forsøg over Phytoplanktonters Stofveksel (Iltudskillelse og Kulsyreoptagelse og vice versa); men i PÜTTER’s nylig udkomne Bog (1909) omtaler han (p. 128—129) en Forsogsrække fra Neapel over Iltomsætning i Lys i Prøver af ufiltreret og filtreret Havvand. Ved »ufiltreret Havvand“ forstaas Havvand med Phytoplanktonter (Diatomeer og Peridi- neer) + Bakterier, medens ,filtreret Havvand“ vil sige Havvand filtreret gennem tykt Filtrerpapir, saaledes at kun Bakterier o. lign. er til Stede i Vandet. Vand- 1) Dette Resultat, der stemmer med den almindelige Opfattelse af Phytoplanktonets Stofveksel, staar jo i stærk Modsætning til Purrer's foran (S. 52, Fodnote) nævnte Fund af Iltforøgelse i Mørke i Havvand med Planktonalger. Der maa vist i Pürrers Forsøg have været Fejlkilder, som har virket forstyrrende ind. 23* 168 56 prøverne blev opbevarede i godt tillukkede Glas i Lys, og Ændringerne i Iltindhol- det blev bestemte efter 24 Timers Forløb. Prøverne med filtreret Havvand giver Bakteriernes Iltforbrug, de tilsvarende Prøver med ufiltreret Havvand giver Bak- teriernes Iltforbrug formindsket med Phytoplanktonternes Iltproduktion”), som er Differensen mellem deres Iltudskillelse ved Kulsyreassimilationen og Iltforbruget ved Aandedrættet. I alle sine 17 Forsøg finder han, at Phytoplanktonterne har produceret ikke ubetydelige Iltmængder (som Middeltal ca. 1 mg. i 1 Liter Vand i 24 Timer), idet Iltomsætningen i ufiltreret Havvand har resulteret i enten en svag Iltproduktion eller et ringe Iltforbrug, medens den i filtreret Vand altid bestod i ret betydeligt Iltforbrug; af de to saaledes fundne Værdier beregner han saa Ilt- produktionen hos Algerne, d. v. s. Overskuddet af Iltudskillelsen, efter at Algerne har anvendt det, de kræver til deres Trivsel. b. Kulsyre. De Forhold, under hvilke Kulsyren forekommer i Havvandet, er ret komplicerede, og vi véd kun lidt om Phytoplanktonets Assimilationsbetingel- ser. Det er nemlig saaledes, at Havvandet i Almindelighed reagerer alkalisk, hvil- ket vil sige, at den tilstedeværende Kulsyre er knyttet til de opløste Salte, dels di- rekte bundet i Karbonaterne, dels i løsere Forbindelse (,halvt bunden") i Bikarbo- naterne; kun undtagelsesvis er der fri Kulsyre i Overskud. Ved Bestemmelsen af Havvandets Kulsyremængde har Kemikerne og Hydrograferne oftest ikke adskilt disse forskellige Slags Kulsyre, men blot angivet Mængden af „uorganisk Kulsyre“ i det hele taget. Dette strækker ikke til for os, naar vi skal se paa Kulsyren som Næringsstof for Phytoplankton. Gaar vi ud fra, at Phytoplanktonet assimilerer paa samme Maade som de højere Vandplanter, kommer nemlig blot den i snevrere Forstand frie (men sjældent forekommende) og den til Bikarbonaterne knyttede Kulsyre — begge Slags sammenfattes i det følgende som fri Kulsyre i Modsætning til Karbonaternes bundne — i Betragtning. Det er nemlig paavist af flere Forff., bl. a. af A. NATHANSOHN (1907), at Vandplanter assimilerer fortræffeligt i Vand med opløst Bikarbonat, men derimod ikke i en Karbonatopløsning. En ikke ringe Del af Kulsyren i Bikarbonatopløsninger frigøres nemlig paa Grund af Hydrolyse og giver Opløsningen en ikke ubetydelig Kulsyrespænding (Karbonatopløsninger har derimod en ringe Kulsyrespænding), og A. KROGH (1904, p. 334) har gjort opmærk- som paa, at det er mest sandsynligt, at Phytoplanktonets Assimilationsenergi staar i direkte Forhold til Kulsyrespændingen, hvad der ogsaa passer med, at Karbonat- opløsningen ikke duer for Planternes Assimilation’). Kulsyrespændingen definerer KROGH (1. c., p. 404) som den Procentmængde af Kulsyre, der ved Normaltryk er i 1) PUTTER synes ikke at have medtaget i sine Beregninger, at Phytoplanktonterne kun producerer Ilt i Lys, altsaa om Dagen, ellers vilde han have indskrænket sine Forsøgs Varighed til Dagen (den lyse Tid) og ikke have ladet dem vare 24 Timer (Dag — Nat). ?) For nylig har U. ANGELSTEIN (Beitr. z. Biologie der Pflanzen, Bd. 10, 1910) offentliggjort omfattende Forsøg over Vandplanters Assimilation. Han kommer til det Resultat, at Assimilationen afhænger paa den ene Side af Mængden af det i Vandet indeholdte Bikarbonat, som direkte benyttes af Planterne, paa den anden Side, men først i anden Linje, af Vandets Kulsyrespænding. Karbonater som saadanne er ikke assimilable for Planter, men først naar de omdannes til Bikarbonater. 57 169 Diffusions-Ligevægt med Vandet (,The tension of carbonic acid in natural waters is the percentage of the gas in air being at ordinary pressure in diffusion-equili- brium with the water“). I Stedet for ,Kulsyrespeending* kan vi dog vist — til vort Formaal — sætte det simplere forstaaelige „fri Kulsyre“, i den ovenfor nævnte ud- videde Betydning. Et Par Forsøg, som KROGH har anstillet af andre Grunde, viser tydeligt, hvilken stor Indflydelse en rig Bundvegetation i lavvandede Bugter har paa Kulsyrespændingen, idet denne da paa Grund af Planternes Assimilation under Lysets Indvirken, hvorved den frie Kulsyre opbruges, synker ned til meget lave Værdier (l.c., p. 389). Det er vel tilladt at slutte, at Phytoplanktonet forholder sig analogt, og at der er Rimelighed for, at dettes Trivsel til Tider hæmmes ved Man- gel paa „fri“ d.v.s. assimilabel Kulsyre, selvom der er betydelige Mængder af bun- den Kulsyre til Stede i Vandet. Imidlertid bevirker, som NATHANSOHN (l. c., p. 221) paapeger, Forbruget af assimilabel Kulsyre, at Ligevægtstilstanden i Vandet for- styrres, og at der for at genoprette den stadig nydannes „fri“ Kulsyre, saaledes at de opløste Karbonater tjener som en Slags Reservoir for Kulsyre. Vandets Assimila- tionsværdi for Phytoplanktonet beror saaledes ikke paa dets absolute Indhold af kulsure Salte, men paa Kulsyrespændingen. Uden at komme ind paa Alkalinitets- og Hydroxylionkoncentrations-Sporgs- maal, som jeg ikke anser mig i Stand til at diskutere, vil mine her givne Betragt- ninger dog vist have godtgjort, at Betingelserne for Kulsyreassimilationen hos Phytoplanktonet er et ret indviklet og endnu lidet oplyst Problem, som det var ønskeligt om Fysiologer vilde tage op til Behandling. Det ovenfor anførte Forsøg af KNUDSEN og mig viser, at det er ikke ubetydelige Kulsyremængder, Plankton- diatomeer forbruger ved Assimilation (9,2 ccm. pr. Liter i 21/4 Time) i Lys, medens de i Mørke udskiller en Del ved deres Aandedret (1,2 ccm. pr. Liter i 4 Timer). Mængden af Kulsyre i Havvandet afhænger saaledes bl. a. af Planktonets Art og Mengde, foruden af Vandets Temperatur og Saltholdighed. — I Tilslutning til Behandlingen af den „uorganiske Kulsyre“ vil det vist være paa sin Plads her at nævne et Par Ord om de opløste organiske Kulstoffor- bindelser i Havvandet. A. PÜTTER (1907 og 1909) mener at have paavist disse i saa betydelige Mængder, at de maa antages at spille en stor Rolle som direkte Næ- ring, ved Diffusion, for Havdyrene. Disse skal efter PÜTTER ikke kunne nøjes med den i Vandet tilstedeværende faste Kulstofkilde (Organismerne), da der er for lidt deraf, men skal skaffe sig en stor Del af deres Kulstof ved Optagelse af oploste or- ganiske Kulstofforbindelser. Denne Teori, som har vakt stor Opsigt og stærk Mod- stand, revolutionerer jo vor Opfattelse af de højere Havdyrs Ernæring som værende baseret alene paa direkte Optagelse af de lavere Organismer, i sidste Instans Phyto- planktonet, som jo gælder for Urneringen i Havet. Tænker man imidlertid Sagen igennem, er det kun ved den gængse Opfattelse af Metazoernes, især de højere or- ganiserede Krustaceers og Hvirveldyrs, Ernæring, at Teorien rokker, ikke ved Pro- blemet om Phytoplanktonet som Urneringen. Thi hvordan man end stiller sig til Sagen, bliver Phytoplanktonet den mest betydelige Kilde til Frembringelse af orga- 170 58 nisk Stof, og om saa Dyrene direkte æder Phytoplanktonterne og deres Affald eller de optager de opløste organiske Kulstofforbindelser, der dannes ved Phytoplank- tonternes Død og Henfald, kan i denne Henseende være ligegyldigt. Hvor udbredt Evnen til at optage opløste organiske Kulstofforbindelser er blandt Havets Organismer, er foreløbig ikke godt at vide. Det siger sig selv, at de ikke-autotrofe (heterotrofe) Phytoplanktonter (f. Eks. farvelose Peridineer) og Pro- tister, der ikke optager fast Næring, maa benytte denne Næringskilde alene, og for de autotrofe Phytoplanktonters Vedkommende er det rimeligt, at de delvis gør eller kan gøre det samme. O. RICHTER (1906) har paavist, at Bunddiatomeer er i Stand til at assimilere organiske Kulstofforbindelser i Lys, og det er vel tilladeligt at overføre dette til Planktondiatomeerne. Det er jo heller ikke for Protisternes Er- næring, at Pirrer’s Teori er saa dristig, men det er for de højere Dyreformers. Her foreligger dog allerede adskillige Forsøg, som taler til Gunst for Teorien, for- uden PÜTTER’s egne Forsøg. Saaledes har f. Eks. Max Worrr (1909) eksperimen- teret med en Dafnide (Simocephalus) og mener at have paavist som sikkert, at der hos denne kan ske Stofforøgelse („Stoffansatz“) ogsaa under fuldstændig Udelukkelse af fast (formet) Næring, naar der i Vandet er tilstrækkeligt opløst kulstofholdigt organisk Stof”). Spørgsmaalet bliver saaledes delvist ændret derhen: mon der er tilstrækkeligt af opløste organiske Kulstofforbindelser i Havvandet? og her er det, at der endnu hersker en betydelig Usikkerhed. PürTTEr’s Modstandere har nemlig vist, at hans Bestemmelser af Kulstofmængden ikke er korrekte, men altfor høje. E. RABEN (1909) f. Eks. kommer for Østersøens Vedkommende til det Resultat, at der kun findes minimale Mængder af opløste organiske Kulstofforbindelser i det aabne Havs Vand, men noget mere i Kielerfjord, som maa antages at faa tilført en Mængde henraad- nende Stoffer fra Land”). PÜTTER har selv indrømmet Rigtigheden af Kritiken, men mener alligevel,. at Mængden af de opløste Kulstofforbindelser selv med Ra- BEN's Tal maa være tilstrækkelig, idet den altid mange Gange overgaar Mængden af Plankton, altsaa af organiseret Stof, og at Dyrenes Stofforbrug er saa enormt, al den faste Næring absolut ikke kan levere den nødvendige Tilførsel til at erstatte Forbruget. Spørgsmaalet er saaledes endnu ikke definitivt afgjort, og selv om PÜTTER’s Teori ikke skulde vise sig holdbar, har den i alt Fald haft en særdeles gavnlig Virkning ved at fremkalde Undersøgelser over Betydningen af opløste Kulstofforbindel- ser i Havvandet, et Forhold, til hvilket man tidligere har taget alt for lidet Hensyn”). c. Kvelstof. Kvælstoffet udgør jo henved °/; af den i Havvandet opløste 1) Dette Forsøgsresultat er imidlertid for ganske nylig blevet modsagt af H. Kerp (1911), som viser, at Worrr's Forsøgsmetode ikke kan staa for Kritik, og som ved sine egne nøjagtige Forsøg, hovedsagelig med Daphnia pulex, ikke har kunnet paavise nogen Stofforøgelse, men tværtimod en Formindskelse. Vi er saaledes stadig uden sikker Kundskab om dette vigtige Forhold. ”) RABEN'S Tal er: ca. 11—14 mgr. , organisk Kulstof" pr. Liter Vand i Kielerfjord, ca. 3 mgr. i den aabne Østersø. ?) Se P. Boysen JENSEN, i Beretn. XX fra den danske Biologiske Station 1911. (Tilføjelse under Korrekturen). 59 171 Luft. Efter KRüMMEL (1907, p. 296) kan følgende Tal anføres for at give en Fore- stilling om Mængden: Saltholdighed °/o 10 30 Temperatur 0° C 18,18 15,63 \ Can Kevlstoti inter — 20° - 11,93 10,71 J : x Imidlertid er jo Kvælstoffet lige saa indifferent for de almindelige Phytoplank- tonter som for Landplanterne, saa det interesserer os ikke videre her. Der er dog paavist kvaelstofbindende Bakterier i Havvand, i alt Fald nær Kysterne, saaledes at, ogsaa i Havet, det rene Kvælstof kan komme med ind i det biologiske Kreds- løb. Ligeledes kender man denitrificerende Bakterier i Havvandet. 4. De i Vandet opløste Næringsstoffer for Phytoplanktonet. Til deres Trivsel kræver Phytoplanktonterne en Række uorganiske Næ- ringsstoffer, der alle findes som Salte i opløst Tilstand i Havvandet, men i meget forskellig Mængde. — For de højere Planter er det jo velkendt, hvilke uor- ganiske Stoffer der er nødvendige for deres Trivsel, nemlig Forbindelser af ialt c. 10 Grundstoffer; og det er rimeligt at antage, at i Hovedsagen vil Havets Planter — saavel Bundvegetationen som Planktonet — forholde sig paa samme Maade. Forbindelser af disse 10 Stoffer maa følgelig findes i Havvandet, der egentlig bliver at betragte som en stærkt fortyndet Næringsopløsning. Vi har i det foregaaende omtalt to Næringsstoffer, nemlig Ilt og Kulsyre, der repræsenterer de to Grundstoffer Ilt og Kulstof. Et tredje Grundstof Brint er Bestanddel af selve Vandet, men en nærmere Omtale af Vand som Næringsstof er jo i Følge Sagens Natur unødvendig. — De syv resterende Grundstoffer forekommer i Havvandet som opløste Salte. I forholdsvis rigelig Mængde og karakteriserende selve det naturlige Saltvand findes — foruden Kogsalt (Klornatrium) — Klormag- nium (ogsaa noget Brommagnium), Magniumsulfat, Kalciumsulfat (Gips), Kalcium- karbonat og Kaliumsulfat, saaledes at det for de fire Grundstoffer Svovl, Mag- nium, Kalcium og Kalium ikke er at vente, at Planterne i Havvandet skal kunne komme til at lide Nød. Hvad Jærnsalte angaar, da er Behovet rimeligvis saa lidet, at der ej heller for dette Grundstofs Vedkommende er nogen Fare for, at Hunger skal indtræde; men forøvrigt véd jeg ikke, at der overhovedet er anstillet Forsøg over Jærnets Nødvendighed — som man a priori maa antage — for Phyto- plankton’). Endnu staar tilbage de to Grundstoffer Fosfor og Kvælstof, og her er det, at Sporgsmaalet om Havvandets Indhold af tilstrækkelig Plantenæring bliver bræn- dende. Det er K. Branpr i Kiel, som har Fortjenesten af at have bragt dette Spergsmaal paa Bane; han har i det sidste Decennium med Iver arbejdet med dets Løsning, idet det udgør en integrerende Del af hans Teori for ,Havets Stofveksel*. 1) Sammenlign dog de senere anforte Forsog af ALLEN og NELSON (1910). 172 60 Hvad Fosfor angaar, da foreligger der meget lidt om dets Mængde i Hav- vand. Efter Branpt’s Opfordring har RABEN (BRaNDT 1905, p. 11) gjort nogle Ana- lyser af Østersøvand for at bestemme Mængden af Fosforsyre; den viste sig at være betydelig ringere, end ældre Angivelser lod formode, men forøvrigt ret varierende. I Februar og Maj var Mængden meget ringe: 0,14—0,25 mgr. pr. Liter, men i Au- gust betydelig større, nemlig indtil 1,46 mgr. pr. Liter"). Efter de paa BRANDT's Foranledning gjorte Undersøgelser over Phytoplanktonters (Ceratium og Rhizosolenia) kemiske Sammensætning er imidlertid Fosforsyreforbindelser kun tilstede i Orga- nismerne i ringe Mængde (fire Gange mindre end Kvælstofforbindelser), saa det er næppe rimeligt, at fosforsure Salte — undtagen maaske i rene Undtagelsestilfælde — forekommer i saa smaa Mængder i Havvandet, at Phytoplanktonets Trivsel hæmmes af den Grund. Dog skal det villig erkendes, at det blot er en Formod- ning, mod hvilken ALLEN og NELSon’s nylig publicerede Undersøgelser delvis taler. De har undersøgt Betingelserne for Kulturer af Planktondiatomeer, og viser, hvor nødvendig Fosforsyren er, og tillige at naturligt Havvand (steriliseret)”) hurtigt mister sin Evne til at kunne nære Diatomékulturer, naar der ikke tilsættes Fosfor- syre-Forbindelser (foruden kvælstofholdige). Deraf er man berettiget til at slutte, at næst Kveelstofforbindelser var Fosforsyreforbindelser ved disse Kulturforsøg de for Phytoplanktonets Trivsel kritiske Stoffer; men hvordan Forholdene er i Naturen i Havet, hvor Diatomeerne har langt mere Medium at leve i, kan jo ikke med Sikkerhed siges efter disse Forsøg. Inden vi behandler Spørgsmaalet om kvælstofholdige uorganiske Forbindelser, vil vi indskyde, at foruden de nævnte 10 Grundstoffer er der imidlertid endnu to, hvis Forbindelser synes at være nødvendige Næringsstoffer for visse Phytoplank- tonter, nemlig Natrium og Silicium. O.RıcHTEr (1906 og 1909) har vist, at i alt Fald for nogle Diatomeer er Klornatrium og Kiselsyre nødvendige Næringsstoffer, uden hvilke de overhovedet ikke kan leve. Det er ganske vist Bundformer af Slægterne Nitzschia og Navicula, han har benyttet i sine Kulturer, men der er næppe nogen Grund til at antage, at andre Diatomeer skulde forholde sig ander- ledes; Kiselsyren er jo en Bestanddel af alle Diatomeers Væg. At der skulde kunne blive Mangel paa Klornatrium i Havvandet, kan vel betragtes som udelukket, saa i den Henseende behøver man ikke at behandle Klor- natriums Forekomst. Men RIcHTER's Forsøg giver et ganske interessant Fingerpeg til Forstaaelsen af de forskellige Planktondiatomeers forskellige Forhold overfor Brakvand: nogle Arter er jo eksklusive Saltvandsformer, der kun trives i Vand paa over 30 °/oo Saltholdighed, andre er meget mere nøjsomme og taaler ret store Varia- tioner, og atter andre findes kun i Brakvand paa under 10—15 °/oo Saltholdighed. 1) Dette er dog ifølge velvillig Meddelelse af Prof. Dr. Fr. Weis meget store Mængder sammenlignet med Jordbundens Indhold af Fosfater, der her alene forekommer i tungt opløselige Forbindelser (i gode Jorder c. 19/00), hvoraf kun en meget ringe Del er opløselig i kulsyreholdigt Vand. *) Ved Sterilisering ved Kogning udfældes Fosforsyren som uopløselige Fosfater, fordi Kulsyren ud- drives; og disse opløses da meget vanskeligt igen. Sterilisering burde foregaa ved Filtrering gen- nem Chamberlandske Filtre. 61 : 173 De Bundformer, med hvilke RIcHTER eksperimenterede, havde deres Optimum ved 1—2°o Klornatrium'), Minimum ved 0,5°o og Maximum ved 4/0. Man har nu Lov at tænke sig, at analoge Forhold findes for Planktondiatomeerne, og at vi ved Kultur vil kunne udfinde Optimum, Minimum og Maximum for hver Art. Paa helt anden Maade, nemlig ved Studiet af Arternes Udbredelse i Forbindelse med Oplysninger om Vandets Saltholdighed, naar man jo til omtrentlige Besvarelser af de samme Spørgsmaal; men disse Besvarelser lider dog stedse af en vis Usikker- hed, som alene Kulturforsøg kan bortfjærne. Volder Spørgsmaalet om Mængden af Klornatrium som Næringsstof for Plankton- diatomeerne (mon det egentlig ikke vil vise sig at være nødvendigt Næringsstof”) for Peridineerne ogsaa?) ingen Vanskelighed, saa er det anderledes med Kisel- syren, der jo kun forekommer i ringe Mængde i Havvandet. RICHTER (1906) paa- viste, at Kiselsyren kunde optages som kiselsur Kali og kiselsur Kalk, og at uden Tilsætning af et af disse Salte lod Nitzschia palea (en Ferskvandsart) sig overhove- det ikke dyrke. I hvilken Form Kiselsyren forekommer opløst i Havvandet — den er jo meget tungt opløselig i Vand —, foreligger der ikke nærmere Undersøgelser over, men derimod har Rasen (1904, 1905 og 1910) paa Branpr’s Opfordring foretaget ret tal- rige Analyser af Havvand for at bestemme Mængden af den. Resultaterne af disse Analyser, der hovedsagelig vedrører Nordsøen og Østersøen (inkl. Beltsøen), har BRANDT (1908) korteligt og oversigtligt behandlet. Middeltallet for 60 Analyser af Østersøvand var 0,90 mgr. Kiselsyre pr. Liter, for 59 Analyser af Nordsøvand 0,75 mgr. pr. Liter, saaledes meget smaa Værdier (ældre Analyser udførte af for- skellige Forskere har gennemgaaende givet meget højere Værdier, men er ukorrekte, da Havvandet ikke har været filtreret og har været opbevaret i Glasbeholdere). Variationerne var især i Østersøen ret store: de to laveste Værdier var 0,20 og 0,40 mgr. og de to højeste 1,50 og 1,76 mgr. BRANDT antog, at Analyserne vilde vise, at Kiselsyremængden var særlig stor lige over Havbunden, idet dér foregik Opløsningen af den; men de fundne Forhold giver kun svage Antydninger i den Retning, hvilket BRANDT forklarer ved at henvise til Bølgebevægelse og Strømme, hvorved Vandet med den nys opløste Kiselsyre hurtigt føres bort og blandes. Der- imod gav Analyserne tydeligt nok det Resultat, at Mængden af opløst Kiselsyre varierede efter Aarstiderne og var ringest om Foraaret (Maj) lige efter (og under) det store Diatomémaximum, hvor øjensynlig Diatomeerne havde taget svært for sig af den forhaandenværende Kiselsyre. Som Middeltal for Aarene 1902—06 an- fører BRANDT (l.c., p. 30) for de fire Kvartalsmaaneder: Febr. Maj Aug. Nov. R : > » c i Østersøen... 1,01 0,66 0,86 1,09 | mm Weeks jan i lies Von i Nordsøen ... 1,72 0,65 0,88 0,82 J 1) Klornatrium udgør omtrent */, af de Salte, der danner Vandets ,Saltholdighed“. ?) RICHTER (1909) har undersøgt en Gronalge fra Havet (en Protococcacé) i denne Henseende, men for den var Klornatrium ikke nødvendigt Næringsstof. D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd, IX. 2. 94 174 | 62 Det er særdeles interessante Resultater, som maaske kan forklare Afslutningen af Diatomémaximet om Foraaret som fremkaldt delvis ved Kiselsyremangel !). BRANDT omtaler til sidst i sin Afhandling Analyserne af 6 Overflade-Prover tagne paa meget forskellige Steder i Pacifikhavet og med meget forskellige Tempera- turer (5°—29° C.); de er mærkværdig ensartede, idet Kiselsyremængden kun varierer mellem 0,77 og 0,86 mgr. pr. Liter, og stemmer jo saerdeles godt med Middeltallene af de mange Nord- og Ostersganalyser. Det synes saaledes, som. om Mængden af Kiselsyre i Havvandet ikke er afhængig af Temperaturen og ej heller af Havbun- dens Nærhed. — Vi kommer nu til sidst til Behandlingen af Spørgsmaalet om de i Havvandet opløste uorganiske Kvælstofforbindelser, d. v.s. Ammoniak, Nitrit og Nitrat. Det er allerede nævnt, at de kun forekommer i ringe Mængde, og f. Eks. ALLEN og Nerson’s Kulturforsøg (1910) viste, at det var nødvendigt at tilsætte et kvælstofhol- digt Salt til steriliseret Havvand, hvis en Diatomékultur skulde holdes i Live og Vækst udover en ganske kort Tid. RABEN's (1904, 1905, 1910) Undersøgelser over Mængden af de opløste uorgani- ske Kvælstofforbindelser i Østersøen og Nordsøen er meget omfattende, men Resul- taterne af hans mange Analyser varierer ret betydeligt; dog kan man som Middel- tal af dem alle anslaa Mængderne til: ca. 0,07 mgr. Kvælstof som Ammoniak pr. 1 Liter Havvand og ca. 0,12 - Nitrit + Nitrat — — baade for Østersøens og Nordsøens Vedkommende. BRANDT (1906, p. 30) omtaler i en lille Oversigtsartikel Resultaterne af RABEN’s Analyser for Aaret 1904 og Februar 1905 og paapeger, at Tallene for disse tyder paa en Periodicitet i Kvælstofforbindelsernes Mængde, idet Februar og Maj har be- Lydelig højere Værdier, især for Nitrit + Nitrat, end August og November. Des- værre slaar dette ikke til for Aarene 1905 og 1906, for hvilke RABEN for nylig (1910) har publiceret sine Tal. Af disse har jeg udregnet Middeltallene paa samme Maade, som det er gjort hos BRANDT, og Tabellen nedenfor vil vise, at der fore- løbig i alt Fald ikke kan ses nogen Periodicitet efter Aarstiderne. Middeltallene for hver Kvartalsmaaned er Resultatet af ca. 13 Analyser for Østersøens og ca. 15 for Nordsøens Vedkommende, og alle Prøverne stammer fra Overfladen. Det vil være tilstrækkeligt at anføre Tallene for Nordsøen som Eksempel: 1) Jeg kan ikke indse, at NATHANSOHN's Indvendinger (1908, p. 47) mod denne Tydning er overbevi- sende. Selvom Diatomeernes Antal ved Maximets Forsvinden gaar meget stærkere ned end Kisel- syre-Mængden aftager, saaledes at Forholdet mellem opløst Kiselsyre og i Diatomeerne bunden Kiselsyre bliver meget gunstigere, kan der være mange andre Forhold, der spiller med ind og forhindrer ny Optræden af Diatomeerne, og som fremmes ved den paa Grund af øjeblikkelig ringe Kiselsyremængde nedsatte Formeringshastighed. Vandet er blevet diatomé-træt (Toksiner ?). 63 175 Mgr. Kvelstof som Ammoniak pr. 1 Liter Vand. 1904 1905 1906 Febr. ... 0,063 0,061 0,066 Maj tr : 0,065 0,093 0,077 AUDE Jose one 0,061 0,062 0,058 Nov. : 2 0,044 0,068 0,065 0,058 0,074 0,067 Mgr. Kvælstof som Nitrit+Nitrat pr. 1 Liter Vand. Febr. 0,216 0,201 0,084 Ma coco de 0,217 0,117 0,088 TG oss ao ne 0,079 0,088 0,093 NONE 0,101 0,088 0,087 0,152 0,127 0,88 Tallene for 1904 er tagne fra BRANDT (1906, p. 30), og det bør bemærkes, at til Aug. 1905 inklusive er Analyserne udforte paa Prover, der var steriliserede med Sublimat, medens de senere stammer fra Prøver, som uden Forgiftning blev analy- serede straks om Bord; men RABEN mener paa Grund af en Række Kontrolana- lyser at kunne sige, at Steriliseringen (Forgiftningen) ikke influerer nævneværdigt paa Kvælstofmængderne (1910, p. 314). Jeg er ikke i Stand til at dømme om, hvor paalidelige de af RABEN benyttede Metoder er. RINGER og KLINGEN (1907) har anstillet lignende Undersøgelser i den sydlige Del af Nordsøen og har fundet Værdier for Ammoniak-Kvælstoffet, der sva- rer ret godt til RABEN's, medens de mener, at Bestemmelsen af Nitrit + Nitrat er mindre sikker. NATHANSOHN (1908) faar ved Analyse af Middelhavsvand ganske minimale Værdier for Nitrit + Nitrat; han fremhæver, at RABEN’s Analyser har den Mangel, at det benyttede Havvand ikke er filtreret, og at de store Værdier for Nitrit + Nitrat formodentlig skyldes den rigelige Tilførsel af salpetersyreholdigt Flodvand til Nord- og Østersøen. Hvordan det nu end forholder sig hermed, fremgaar det imidlertid med til- strækkelig Tydelighed, at de uorganiske Kvælstofforbindelser i Havvandet optræder i ret smaa Mængder, og at følgelig Mangel paa assimilable Kvælstofforbindelser er en Mulighed, som man maa regne med, naar man vil forstaa Phytoplanktonets Optræden. For nylig har GEBBING (1910) i en Afhandling, der behandler Kvælstofforbindel- serne i Vandprøver tagne paa den tyske Sydpols-Ekspedition (1901—03), undersøgt dette Spørgsmaal og kommer til følgende Resultat: ,dass Stickstoff im Meere nicht im Minimum vorhanden ist. Wie es in dieser Beziehung mit anderen Nährstoffen steht, weiss man einstweilen noch nicht. Es scheint mir jedoch viel zu weit ge- gangen zu sein, wollte man überhaupt die Gültigkeit des Minimumgesetzes für das Meer ablehnen, wie es AL. NATHANSOHN getan hat. ... Es ist ein Faktor, der mit 24% 176 64 vielen anderen gemeinschaftlich wirkt, an einem Ort vielleicht mehr, am anderen weniger in Erscheinung tretend*. — I forrige Afsnit pegedes paa, at de ikke-autotrofe (heterotrofe) Phytoplankton- ter nødvendigvis maa benytte opløste organiske Kulstofforbindelser for at opbygge Celler, og at rimeligvis ogsaa de autotrofe Former kan gøre dette. Endvidere forekommer der i Havvandet opløste organiske Kvelstoffor- bindelser, som ved Forraadnelses-Bakteriers Hjælp kan omdannes til uorganiske, og endelig spiller saavel nitrificerende som denitrificerende Bakterier en Rolle for Havvandets Indhold af de uorganiske Kvælstofforbindelser "). — Vi kan resumere Indholdet af dette Afsnit paa følgende Maade: af de i Hav- vandet opløste uorganiske Stoffer, der tjener som Næringsstoffer for Phytoplank- tonet, findes Kvælstof-, Fosfor- og Silicium-forbindelser i saa ringe Mængde, at den forhaandenværende Mængde maaske til Tider kan komme til at betyde noget for Phytoplanktonets Trivsel, medens de øvrige Stoffer altid vil være til Stede i til- strækkelig Mængde til at tilfredsstille Phytoplanktonets Næringsbehov. — I Tilslutning til dette Afsnit om Phytoplanktonets Næringsstoffer vil det være paa sin Plads at omtale de faa hidtil udførte Kulturforsøg med Phytoplank- ton, hvoraf der kan drages Slutninger om Phytoplanktonets Næringskrav. H. H. Gran har (1908) ganske foreløbigt omtalt nogle Forsøg med Dyrkning af Phytoplankton i Flasker med Havvand nærmest for at studere Formeringshastig- heden hos Organismerne. Det fremgaar af disse Forsøg: for det første, at man overhovedet er i Stand til at holde Phytoplankton i Kultur, omend kun i kort Tid; for det andet, at en Tilsætning af en Ammoniakforbindelse (Klorammonium) frem- mer Væksthastigheden, og for det tredje, at Formeringen, Væksten, bliver ringe, saasnart Forsøget varer mere end nogle Dage, men at Tilsætning af Klorammonium eller friskt Havvand kan .opfriske* ældre Kulturer, saaledes at Formeringen bliver betydelig bedre. Beretning om langt mere omfattende Kulturforsøg med Planktondiatomeer foreligger i nyeste Tid fra E. J. ALLEN og E. W. Netson (1910). Disse Kulturfor- søg var oprindelig paabegyndte for at skaffe Næring til planktonædende Lar- ver af Echinodermer o.a. Dyr, men efterhaanden som Forsøgene skred frem, førtes Forff. over til at undersøge Betingelserne for Kulturernes Trivsel. Det vil føre for vidt at omtale hele den vidtløftige Forsøgsanordning; vi vil derfor indskrænke os til at fremdrage nogle af de vigtigere Resultater. Den Forsker, der tidligere mest indgaaende har beskæftiget sig med Kultur af Diatomeer, men kun med Bundfor- mer, er P. MIQUEL, som har skrevet en lang Række Meddelelser om sine Forsøg (fuldstændigt citerede hos ALLEN og NELSON), og paa hans Undersøgelser baserer de engelske Forskere deres Forsøg. Det lykkedes dem at simplificere Sammensæt- 1) H. PRINGSHEIM har nylig i en Oversigtsartikel om „Die Bedeutung stickstoffbindender Bakterien“ (Biolog. Centralbl., Bd. 31, Nr. 3. 1911) anstillet en interessant Betragtning over de nitrificerende Bakteriers Sammenspil med de Agaragar-nedbrydende Bakterier og dettes store Betydning for For- øgelsen af Havets Kvælstofmængde. 65 177 ningen af Neringsvedskerne betydeligt i Sammenligning med Mıguer’s Recept. Der anvendes to Oplosninger, den ene blot indeholdende Kaliumnitrat, den anden en Blanding af fosforsurt Natron, Kalciumklorid, Jærnklorid og Saltsyre. Nogle faa ccm. af disse Oplosninger tilsættes en Liter steriliseret Havvand, og derved frem- kommer et Bundfald, hovedsagelig bestaaende af fosforsurt Jærntveilte, der fjærnes ved Dekantering. Det saaledes præparerede Havvand, MiqueL’s Havvand, er et udmærket Kulturmedium, i hvilket Planktondiatomeer kan trives i lang Tid, ja nogle Kulturer, der var over 4 Aar gamle, var endnu levende, da Afhandlingen blev skrevet. Det er saaledes lykkedes Forff. at skabe en temmelig sikker Methodik for Kultur af Planktondiatomeer, og ved Anvendelse af Fortyndingsmetoder o.s. v. har de kunnet isolere Arterne og har faaet „Renkulturer“, der dog ikke er bakteriefri. De opfører 18 Former af Diatomeer, som de har dyrket; det er næsten udelukkende neritiske Planktonformer, og det er muligt, at det vil volde mere Vanskelighed at holde oceaniske Arter i Kultur. En Folge af Kulturmediets Sammensetning med naturligt Havvand som Basis er, at Forsøgene over de enkelte Stoffers Nødvendighed ikke bliver absolut afgo- rende, men de giver alligevel særdeles vigtige Oplysninger. Kultur i steriliseret Havvand alene lykkes nogenlunde for ganske kort Tid, men Væksten er svag og hører snart op, og Cellerne ligger døde og tomme; heraf kan sluttes, at den til- stedeværende Næring er sluppet op. Ved Tilsætning af lidt af de to nævnte Oples- ninger kan derimod Væksten holdes i Gang i længere Tid. Nu varierede Forff. disse Oplosningers Mængde paa forskellig Maade: tilsattes saaledes kun det halve af Kaliumnitrat-Oplosningen, ophørte Væksten hurtigere; tilsattes betydeligt mere af Kaliumnitrat, var Væksten langsom til at begynde med, men blev bedre og varede længere. Udelodes den anden, den sammensatte, Opløsning, var Væksten lige saa ringe og hurtig ophørende, som naar der benyttedes steriliseret Havvand alene, og følgelig er det ikke blot Kvælstofkilden, som hurtig slipper op i naturligt Havvand, ja hel Udeladelse af Kaliumnitrat-Opløsningen var endog ikke af saa ødelæggende Virkning som af den fosfor- og jærnholdige Opløsning. Hvordan denne sidste egentlig virker, er ikke helt klart, da den, som nævnt, delvis bund- fældes og derved gaar ud af Spillet. Udelodes imidlertid ved den oprindelige Præ- paration af Vædsken saameget af Jærn- og Fosforforbindelserne, som under de sæd- vanlige Forhold bliver bundfældet, lykkedes det ikke at faa ordentlige Kulturer; der foregaar saaledes ejendommelige Virkninger, som Forff. henfører til saakaldte ,protektive“. Dermed menes, efter Lors, Virkninger, hvorved skadelige Substanser (Toksiner o. lign.) fjærnes eller neutraliseres; et ,Næring“-Stofs Virkning i et Kultur- medium kan nemlig være enten direkte nærende eller protektiv, og i be Tilfælde er Stoffet nødvendigt for Kulturens Trivsel. Lignende gavnlig Virkning udøvede Tilsætning af Brintoverilte (og af Benkul), saaledes at det ogsaa derigennem bliver klart, at den jærn- og fosforholdige Opløs- ning ikke alene optræder som direkte Næring. Indgaaende Forsøg over Kiselsyrens Nødvendighed. har Forff. ikke anstillet, da alle deres Kulturer blev foretagne i Glas- ooe 55° 178 66 flasker, men de har dog ved Tilsætning af Kalciumsilikat faaet Kulturer med bedre Udvikling af Cellernes kiselsyreholdige Skaller. For at være fuldstændigt Herre over Kulturmediets kemiske Sammensætning blev der lavet kunstigt Havvand af destilleret Vand og de nødvendige Salte; men Kulturforsøg med dette som Basis gav ikke gunstige Resultater, saaledes at det blev nødvendigt at holde sig til de ikke absolut exakte Forsøg med naturligt Havvand som Udgangspunkt. Er Forff.’s Resultater saaledes ikke fuldkomne i alle Henseen- der, betyder deres Arbejde dog et meget stort Skridt fremad mod Forstaaelsen af Planktondiatomeernes Livskrav. De bekræfter jo smukt, at Kvælstof- og Fosfor- Forbindelser er de Næringsstoffer, der er de kritiske for Planktonalgernes Ernæring, og at dertil kommer visse Forhold, hvorved protektive Stoffer og Vandets Alkalinitet faar Betydning. Ved Omtalen af Kulturforsøg med Phytoplankton vil der være Grund til atter at pege paa RICHTER's (1906, 1908) flere Gange nævnte, virkelige Renkulturer af Ferskvands- og Bunddiatomeer, hvorved det er lykkedes ham at paavise Nødvendig- heden af Natrium- og Silicium-Forbindelser som Næringsstoffer. Det er ogsaa værdt at notere — hvad allerede delvis er omtalt, men gentages her —, at han (1906) har fundet, at Diatomeer i Lys kan benytte organiske Kulstofforbindelser (Kulhydrater o. s. v.) som Kulstofkilde, og at de kan assimilere organiske Kvælstofforbindelser (men ikke frit Kveelstof), d.v.s., at de kan ernære sig ganske saprofytisk. III. Bemærkninger om Phytoplanktonternes Biologi. A. Livscyklus og Formeringsforhold. Vi har nu gennemgaaet enkeltvis de ydre Faktorer (Lyset, Vandet og dets Ind- hold af Næringsstoffer), som betinger Phytoplanktonets Trivsel. Det er disses Sammenspil i Forbindelse med Phytoplanktonternes indre Livsprocesser, der regu- lerer Planktonets Optræden, og det vil derfor være naturligt at henvende vor Op- mærksomhed paa, hvad man véd om disse indre Faktorer: Livscyklus, Formering, Hvilestadier o.s.v. Først naar disse Forhold tages med i vore Betragtninger, faar vi den rette Mulighed for Forstaaelsen af vore Farvandes Phytoplankton. Vi bliver her nødt til at tage de systematiske Grupper af Phytoplanktonter hver for sig. De to langt overvejende Afdelinger er Diatomeerne og Peridineerne; dertil kommer nogle faa Flagellater, Gronalgerne Halosphera og Botryoceccus og nogle faa Schizophyceer. Det kan siges forud, for alle Gruppers Vedkommende, at vor Viden desværre er meget ufuldstændig. Her er en stor, udbytterig Mark for fremtidige Specialundersogelser. Det vilde være i højeste Grad ønskeligt, om vor Kundskab om disse Organismers Biologi, deres Livscyclus, kunde blive større, og 67 179 det ikke blot fordi det vilde være af Interesse set fra et rent videnskabeligt botanisk Synspunkt, men ogsaa fordi det vilde have videre Betydning paa Grund af Phyto- planktonets afgørende Indflydelse paa Havets hele Stofproduktion. 1. Diatomeerne. Diatomeerne er jo omgivne af et fast, med Kisel imprægneret Hylster, der be- staar af to over hinanden gribende Skaller. Den gammelkendte Sammenligning med en Æske med Laag og Bund passer aller bedst for saadanne Former som Coscinodiscus-Slægten. De to Skallers mere eller mindre flade Del forbindes med et ringformet Parti, som kaldes ,,Baandet". Skallerne er lidt forskellige i Størrelse, saaledes at den størstes Baand naar lidt ind over den mindstes, hvorved Cellens hele Plasma er beskyttet mod Omgivelserne. Hos en stor Del Slægter, der næsten alle hører til Planktondiatomeerne, er der mellem Baandene og Skallernes Flader indskudt et større eller mindre Antal Ringe eller i Spiralrækker stillede Skæl (ufuldstændige Ringdannelser); herved bliver Cellens Længdeakse (Aksen fra Skal- flade til Skalflade) stærkt forlænget. Det er hovedsagelig i Gruppen Solenoideæ, at disse „Mellembaand“ optræder i større Antal. Det vil fremgaa af det her antydede om Diatomecellens Bygning, at den ikke synes at være i Stand til at vokse i Bredde (paa tværs af Længdeaksen); derimod kan den vokse noget paa langs, idet Baandene kan dække hinanden mere eller mindre. Endvidere maa der i alt Fald hos Solenoideæ ske Længdevækst ved Ind- skydning af nye ,,Meliembaand" (Skæl) mellem Skalfladen og de ældre Mellem- baand (KARSTEN 1905—07, p. 508). Formeringen foregaar jo hos Diatomeerne ved Tvedeling, idet der, naar Cellen har forlænget sig, saaledes at Baandene kun berører hinanden med Randene, midt i Cellens Plasma dannes to nye Skaller svarende hver til sin af den gamle Celles Skaller. Disse sidste bliver hver for sig til den større Skal i de to Døtreceller, og følgelig er den ene af disse lidt mindre i Bredde end Modercellen, den anden der- imod akkurat af Modercellens Bredde. Heraf følger nødvendigvis, at hver ny Deling formindsker Cellernes Bredde, og at der maa ske en Afbrydelse i Delings- maaden, hvis Arten skal kunne vedblive at eksistere. Hvor hurtig Formindskelsen i Bredde gaar for sig, afhænger af mange forskellige Forhold. Forudsat samme Delingshastighed sker Formindskelsen saaledes hurtigere hos tykskallede Former end hos tyndskallede, saaledes som de fleste Planktondiatomeer er. Noget opvejes Formindskelsen ved, at de smalle Celler gærne har længere Længdeakse (er højere) end de brede, saaledes at Rumfanget ikke forringes saa stærkt. Endvidere har O. MULLER (1883) paavist, at den største af de to Døtreskaller deler sig dobbelt saa hurtigt som den mindste (den MULLER’ske Lov), og ogsaa herved hæmmes For- mindskelsens Hastighed. Imidlertid kan disse forskellige Forhold vel bevirke, at Formindskelsen gaar langsommere for sig, men stoppe den kan de ikke’). Ser 1) Saaledes er den sædvanlige Opfattelse af Diatomeernes Delingsforhold, men fornylig har ALLEN og NELSON (1910) stillet sig meget tvivlende overfor Formindskelsen ved Delingen. Ved deres Kul- 180 68 man bort fra dem, afhænger Formindskelseshastigheden af Formeringshastigheden, og denne er selvfølgelig en variabel Størrelse, idet den dels maa antages at variere fra Art til Art, dels staar i Forhold til de forhaandenværende ydre Kaar. For en enkelt Planktondiatomés Vedkommende kender man Formeringshastigheden. G. Kar- STEN (1898) har nemlig ved Kultur af Sceletonema costatum kunnet beregne, at under normale Forhold (Vand i Bevægelse) bliver 1 Celle til 5 i 12 Døgn, hvilket giver en Formeringskoefficient af ca. 21° og en Formeringsfod paa 1,2 pr. Døgn. I stillestaaende Vand var Formeringsfoden endnu større (1,3—2,0). En Formerings- fod paa 1,2—1,3 synes at være det normale, og man har vist Lov til at betragte dette Tal, der iøvrigt stemmer med HexsEen's Beregninger af Formeringsfoden hos Ferskvandsdiatomeer og -Peridineer, som almengyldigt for Planktondiatomeer i alt Fald paa det Tidspunkt, hvor de befinder sig i deres egentlige Vegetationsperiode. Der maa følgelig paa et vist Tidspunkt ske en Forandring i Formeringsfor- holdene for at Arten kan holde sin Størrelse, og denne Forandring er den ejen- dommelige Form for Celleforyngelse, som er blevet kaldt Auxosporedannelse. Denne foregaar hos forskellige Diatomeer paa forskellig Maade, idet den kan være Resultatet af en Kopulation af to Celler eller kan foregaa fra en eneste Celle. Dette sidste er Tilfældet hos alle centriske Diatomeer — saa vidt man véd —, og til denne Hovedafdeling hører langt de fleste Planktondiatomeer. Hos de faa ægte Planktondiatomeer, der hører til den anden Hovedafdeling, Pennatæ, kender man ikke Auxosporedannelse. Hos Centrice foregaar Auxosporedannelsen oftest ved, at en Celles Indhold af- runder sig til et kugleformet Legeme — Auxosporen — med betydeligt større Dia- meter end den oprindelige Skals Tværakse og derved sprænger Skallen; i andre Tilfælde dannes Auxosporen ved, at Cellens Indhold poser sig ud gennem en Aab- ning et Sted paa Skallen og her former sig til et kugleformet Legeme. Auxosporen er omgivet af en tynd, ofte strukturløs, kiselholdig Skal og spirer straks. Indenfor Skallen dannes der ved Spiringen Skaller af den for Årten karakteristiske Form; undertiden sprænges Auxosporeskallen. Ved den derpaa følgende Tvedeling frem- kommer to Celler, hvoraf hver har to Skaller. i Reglen en normal og én dannet af Auxosporeskallen. Nu fortsættes Delingen paa sædvanlig Vis, men ved Auxo- sporens store Diameter er opnaaet, at de nye Celler er betydelig bredere end de gamle var inden Auxosporedannelsen. Hvilke Faktorer der betinger Auxosporedannelsen, er ikke kendt. Det er et Faktum, at ikke de allermindste Celler, saaledes som man skulde tro, skrider til Auxosporedannelse, men derimod oftest de, der er lidt under Artens Middelstør- relse (P. BERGON 1907, p. 336). Det er, som om de smaa Celler var naaede neden- for Grænsen for Evnen til at forny sig. turer, særlig en Kultur gennem en enorm Mængde Generationer af en lille Nitzschia closterium, f. minutissima, har de ikke kunnet spore nogen Aftagen i Størrelse hos Cellerne; de siger derfor (Le. p.462): „This seems to prove that the theory of gradual decrease in size with successive generations cannot be generally applied“. 69 181 Auxosporedannelse er kendt hos en hel Del af vore Farvandes Planktondiato- meer, nemlig hos Arter af følgende Slægter: Melosira, Sceletonema, Thalassiosira, Detonula, Coscinodiscus, Actinoptychus, Ditylium, Rhizosolenia, Chætoceras, Biddulphia og Eucampia'), — saaledes hos de fleste vigtigere Slægter, og det er vel tilladt at slutte, at den optræder hos alle. Det er imidlertid ikke et Fænomen, som optræ- der regelmæssigt til bestemte Aarstider; tværtimod, det er ret sjældent, og Forekom- sten synes at være ganske tilfældig og lunefuld; men dette staar maaske i Forbin- delse med, at dets Varighed maa antages at være meget kort, saaledes at dets Op- træden let kommer til at ligge mellem to Indsamlinger. Saavidt man véd, har Auxosporedannelsen ikke nogen Indflydelse paa For- meringshastigheden. Der er dog nogle Fingerpeg i Retning af, at den maaske oftere optræder ved Afslutningen af en Vegetationsperiode. Foruden Auxosporedannelse er der i det sidste Aarti gjort en Række Opdagel- ser vedrørende en anden Formeringsmaade hos centriske Diatomeer, nemlig den saakaldte Mikrosporedannelse. Denne bestaar i Dannelsen, ved gentagne Tve- delinger indenfor den enkelte Celle, af en stor Mængde smaa nøgne Celler, der i alt Fald hos Biddulphia er forsynede med 2 (1?) Svingtraade (P. BERGON 1907), og som maa antages at sværme ud af Skallen. Deres videre Skæbne er ukendt. G. KARSTEN (1904 og 1905—07) har tydet dem som Gameter, der skulde kopulere og gennem et Zygotestadium blive Udgangspunkter for nye vegetative Celler; men dette er foreløbig blot Hypothese. Hidtil er Mikrosporedannelsen efter Undersøgel- ser af P. BERGON (1907), H. H. Gran (1902), G. Murray, G. KARSTEN (1905—07, hvor den tidligere Literatur er udførligt behandlet) og J. SCHILLER (1909) kendt hos Coscinodiscus concinnus, Dactyliosolen sp., Corethron Valdiviæ, Chætoceras boreale, Ch. decipiens, Ch. Weissflogii, Bacteriastrum varians, Rhizosolenia styliformis, R. semi- spina, R. rhombus og Biddulphia mobiliensis — ialt 11 Arter, af hvilke de fleste forekommer i vore Farvande. Hovedparten hører til de „oceaniske“ Diatomeer, men andre, f. Eks. Chæt. Weissflogii og Biddulphia, er udpræget neritiske Former. Mikrosporedannelsen, som nærværende Forf. selv kun har set hos Chæt. boreale og Ch. decipiens, er saaledes et endnu sjældnere iagttaget Fænomen end Auxospore- dannelsen, og det uagtet en stor Del af de nævnte 11 Arter er meget almindelige og vidt udbredte. Dette har foranlediget J. ScHILLER (1909, p. 360) til at op- stille den Hypothese, at Mikrosporedannelse kun hos enkelte Arter foregaar i den vegetative Celle, men hos de fleste skulde optræde ved Spiringen af de nedenfor nævnte Hvilesporer. Denne Formodning synes mig lidet sandsynlig, naar der ses hen til, at der ialt Fald hos én Art (Chæt. Weissflogii) er kendt saavel Hvilesporer som Mikrosporedannelse i de vegetative Celler; Forudsætningen for ScHILLER’s Hypothese maatte dog være, al disse to Forhold udelukkede hinanden”). GRAN (1902) har pegt paa en anden Tydning af Mikrosporerne, en Tanke, 1) Endvidere hos den tropiske Slægt Hemiaulus og, som det vil fremgaa af denne Afhandling (se se- nere), hos Guinardia. ?) SCHILLER kalder den Art, hos hvilken han har fundet Mikrosporedannelse, for Ch. Lorenzianum, D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 25 182 70 som ogsaa BERGON (1907, p. 351) har haft, nemlig, at de var hanlige Gameter, der ved at kopulere med andre Celler foranledigede Auxosporedannelse. Til Fordel for denne Forklaring taler, at Mikrosporedannelse ofte er fundet samtidig med Auxosporedannelse. KARSTEN (1904, p. 547) afviser dog denne Hypothese, idet han siger, at det da maatte være lykkedes i det rige Auxosporemateriale, han har gennemgaaet, at finde Forhold, som kunde bevise den; men uagtet omhyggelige Undersøgelser har han intet fundet til Støtte herfor. Det er jo svært at have nogen bestemt Mening om denne Sag, men jeg maa tilstaa, at jeg ikke synes, KARSTEN helt har afkræftet Muligheden. Tanken er i sig selv saa tiltalende, at man nødig giver Slip paa den. Endnu staar tilbage at omtale Diatomeernes Hvilesporedannelse, der ligesom Mikrosporedannelsen og Auxosporedannelsen fra en enkelt Celle hoved- sagelig er knyttet til Planktondiatomeerne, særlig Gruppen Centrice. Hvilesporerne er ogsaa blevet kaldt Endocyster, og i dette Navn ligger egentlig Forklaringen af deres Dannelsesmaade, der oftest er folgende: Indholdet i en almindelig vegetativ Celle trækker sig tilbage fra de to Skalfladers Inderside, men derimod ikke fra Baandets, og der udvikles inde i den oprindelige Celle to nye Skaller af særegen Form og Struktur; disse omslutter det — om jeg saa maa sige — koncentrerede Plasma med Kærne og Kromatoforer. Hvilesporernes Skaller er gerne tykvæggede og ofte forsynede paa Ydersiden med Pigge, Torne, Børster, Hager el. lign.; i det hele viser de en stor Mangfoldighed i Skallernes Udstyr og frembyder ofte ypper- lige systematiske Skelnemærker. Hvilesporerne dannes gerne ret talrigt og optræder i Reglen ved Afslutningen af en Arts Vegetationsperiode. De er saaledes temmelig hyppigt og regelmæssigt forekommende Dannelser i Modsætning til de to andre omtalte ,Spore“-former; men de er ikke kendte hos alle Planktondiatomeer, ja, hos adskillige tor man med stor Sandsynlighed sige at de overhovedet ikke forekommer. Dette staar rimelig- vis 1 Forbindelse med vedkommende Formers Levevis. HæckerL (1890, p. 25) har delt Planktonorganismerne i to biologiske Grupper: holoplanktoniske, d. v.s. Former, der gennemgaar hele deres Livscyklus svævende som Plankton, og mero- planktoniske, d. v. s. Former, der en Del af deres Levetid tilhører Planktonet, men tillige har et Bundstadium (planktonisk som Larve og Bunddyr som voxen, planktonisk som vegeterende og Bundform som Hvilestadium, o. s. v.). For Diato- meernes Vedkommende falder disse Betegnelser delvis sammen med HÆCKEL's to andre Betegnelser: oceaniske og neritiske (Højsø- og Kyst-Planktonter). De forholdsvis faa oceaniske Diatomeer er holoplanktoniske, og hos dem forekommer, saa vidt man véd, Hvilestadier ikke; hos en stor Mængde af de neritiske, men ikke hos alle, er derimod Hvilesporer kendte, og da man antager, at Sporerne synker til Bunds og hviler dér, bliver disse følgelig meroplanktoniske Former. Jeg benytter forsætlig Udtrykket „antager, at Sporerne synker til Bunds“; man en neritisk Art, der ogsaa har Hvilesporer; men som J. PAVILLARD for nylig (Bull. Soc. Bot. de France, t. 58, 1911, p. 22) har vist, har han haft Ch. decipiens for sig. 71 183 véd nemlig meget lidt om Hvilesporernes Skæbne. De dannes som nævnt gærne ved Afslutningen af Artens Vegetationsperiode og forsvinder af Planktonet omtrent paa samme Tid som de vegetative Celler. Man ser derefter ikke noget til Arten før næste Vegetationsperiode, der altid begynder med vegetative Celler alene, og hvor Hvilesporer først senere kommer til, hvis de overhovedet optræder; thi det er for mange Arters Vedkommende ikke ved hver Vegetationsperiodes Ophør, at man finder Hvilesporer. Allerede HENSEN (1887, p. 82) siger: ,Von den Chætoceras werden bekanntlich Dauersporen gebildet, die, wie ich berichten kann, von der Oberflåche sehr bald verschwinden. Es kann keinem Zweifel mehr unterliegen, dass die zu Boden sin- ken und überdauern um zur Zeit der Wucherungsperiode wieder Zellen zu zeugen‘; og strængt taget er man ikke siden kommen videre mod Løsningen af Sporgs- maalet om Hvilesporernes Skæbne. I Almindelighed har Forfatterne betragtet det som en Selvfolge, at Hvilesporerne sank til Bunds, hvilede og derpaa spirede; men uagtet de sidste 25 Aars talrige Arbejder indenfor Planktologien har endnu ingen Forsker haft det Held at finde Spiringen af Hvilesporerne. Jeg har i 1900 anstillet et Forsøg, der desværre blev afbrudt og ikke forte til Maalet. I Store Belt var der i Begyndelsen af April Maaned et Plankton med Chet. holsaticum som dominerende Art; dens Cellekeeder var fulde af Hvilesporer. Jeg anbragte nu en Portion le- vende Plankton (efter at have fjærnet alle større Zooplanktonter) i et stort Glas (,Sylteglas“) med Havvand og stillede Glasset i en „Dam“ ombord paa Biologisk Stations stationære Fartoj, der laa i Nyborg Havn. Dammen var i aaben Forbin- delse med det omgivende Vand, saaledes at Glassets Indhold stedse havde den samme Temperatur som Vandet udenfor. Ved Forsøgets Begyndelse var der Mas- ser af Ch. holsaticum's vegetative Celler med normalt Indhold og desuden mange Celler med Hvilesporer. I Løbet af en Ugestid var imidlertid alle de vegetative Celler døde og tomme, medens Hvilesporerne var aldeles uforandrede med frisk gulbrun Kromatofor. Saaledes holdt de sig fra Foraaret Sommeren over, dog døde nogle af dem, hvad jeg ved Undersøgelser i Ny og Næ overbeviste mig om; men Hovedmassen var frisk endnu i August og havde altsaa kunnet taale en betydelig højere Temperatur end den, under hvilken denne udprægede Koldtvandsform vege- terer. Det vilde nu have været interessant at se, om Hvilesporerne spirede sent paa Høsten (Vinteren), naar Temperaturen var sunket tilstrækkeligt, eller de ven- tede til næste Foraar, naar baade den rette Temperatur og det rette Lys atter var til Stede, ligesom det vilde have været værdifuldt fra et rent botanisk-morfologisk Standpunkt at have fulgt Spiringens Forløb; men desværre, Uheldet vilde, at Glas- set ved en Fejltagelse blev taget op af Dammen om Efteraaret — og gjort rent! Senere har jeg ikke haft Lejlighed til at gentage Forsøget, og mærkeligt nok har, saa vidt jeg véd, ingen anden anstillet lignende Forsøg. Saa fragmentarisk mit Forsøg end er, siger det dog, at Hvilesporerne er meget mere modstandsdygtige overfor Forandringer i de ydre Kaar end de vegetative Celler, og at de er i Stand til at leve længere Tid i uforandret Tilstand og vel endog nødvendigvis skal hvile 258 184 72 en vis Tid, før de kan spire. Med andre Ord, man har vist Lov til at betragte Hvilesporerne som analoge med Frøene hos de enaarige Blomsterplanter: de er de Organer, ved hvis Hjælp Arten overlever den ugunstige Aarstid. — De neritiske Diatomeer, som ingen Hvilesporer danner, kan være enten holo- planktoniske (f. Eks. Guinardia flaccida) eller meroplanktoniske. De sidste lever i vegetativ Tilstand fastsiddende paa Alger, Stene o. a. Underlag i den litorale Re- gion i den meste Tid af Aaret, men til bestemt Aarstid — gærne om Foraaret, naar Vandet er koldt og klart -— løsnes Cellerne (Cellekæderne) og svæver som Plank- ton. Disse Former danner en Overgang fra de fastsiddende Arter til Planktonfor- merne og er som naturlig Følge af deres Maade at optræde paa i særlig Grad knyttede til Kystvandet (ofte kaldes de tychopelagiske); som Eksempler kan nævnes Biddulphia aurita og rimeligvis Thalassiosira baltica og T. decipiens. C. WESENBERG-LuND (1908) har i sit store Arbejde over de danske Indsøers Plankton omtalt dette Forhold, som skal være meget udbredt blandt Ferskvands- planktondiatomeerne, af hvilke jo ogsaa kun faa er i mere egentlig Forstand ægte Planktonformer (Asterionella, Fragilaria crotonensis, Attheya, Rhizosolenia og Melosira spp.). Han skriver (l.c., p. 48): „In most of the neritic freshwater diatoms a regular change takes place between a sessile bottom and littoral stage and a pelagic one, the latter occurs during a shorter or longer period in the spring . . . .. They are probably mainly raised passively by the action of the waves and are carried out into the pelagic region“. — Det vil af det her fremforte veere klart, at der endnu er store Huller i vor Viden om Planktondiatomeernes Biologi; vi kender endnu ikke den hele Livscyk- lus hos nogen Art med Mikro- eller Hvilesporedannelse — og egentlig vel heller ikke med Sikkerhed Livscyklus for de Arter, der ikke har disse to Udviklingsfor- mer, men ngjes med almindelig Celledeling Aaret rundt, kun afbrudt af Auxospore- dannelsen; thi vi véd ikke, hvor ofte denne optræder eller hvad der fremkalder den, — om der ikke muligvis er Mikrosporer eller andre Fænomener af kønslig Art med i Spillet. ; 2. Peridineerne. Den anden store Hovedgruppe af Phytoplanktonter er Peridineerne. I Mod- sætning til Planktonets Diatomeer har de aktiv Bevægelse ved deres to Svingtraade. De fleste af dem — og de, der spiller noget større Rolle i Planktonet — er om- givne af en fast, paa forskellig Maade skulpteret og af flere Stykker sammensat Væg (et „Panser“) af cellulose-agtig Substans. Saavel hvad Ernæringsmaade som hvad Delingsmaade angaar, er der betydelige Forskelligheder hos de forskellige Former af denne Gruppe. Den dominerende Slægt er Ceratium, og hos alle dens Arter findes gulbrune Kromatoforer; de er saaledes autotrofe Organismer. Formeringen hos Ceratier fore- gaar ved Tvedeling af Cellerne, mens de er i bevægelig Tilstand (hos en Fersk- vandsart er iagttaget Kopulation og Hvilesporedannelse); de er saaledes holoplank- 73 185 toniske Former. Delingen er en lidt skæv Tværdeling, hvorved hver Halvdel beholder sin Part af Panseret og regenererer den manglende Part, og ejendomme- ligt nok foregaar Delingen kun om Natten (i den mørke Tid af Døgnet). R. S. BERGH (1886) var den første, der paaviste dette interessante Forhold; senere er hans lagt- tagelser blevne bekræftede af andre Forskere. I nyeste Tid har C. APSTEIN (1910 a) udgivet en ,,Biologische Studie" over Ceratium tripos, den vigtigste (almindeligste) Art af Slægten. Han har kunnet paavise, at Tidspunktet for Delingens Indtræden veksler betydeligt efter Aarstiden, idet det ligger tidligere om Vinteren end om Sommeren — en naturlig Følge af, at om Vinteren er Dagen kortere og Solen staar lavere. I August begynder Delingen saaledes i Gennemsnit Kl. 10'/2 Em., i Oktober Kl. 5 Em. og i November—December omtrent Kl. 3 Em. Delingens Varighed er, efter ArsTEın’s Undersøgelser, ogsaa forskellig efter Aarstiden; den er kortest i Sommertiden, naar Ceratiam tripos er i fuld Vigor, og tiltager saa, efterhaanden som Lyset og Vandtemperaturen aftager. Da Arsteın’s Tabel for Efteraarsmaane- derne er ganske oplysende, gengives den her: Delingens Varighed. | Fr | | Nattens a mad | a | Varighed paa Kærne-Deling Celle-Deling Hele Delingen Undersegelses- | | | tidspunktet { | Klokkeslet | Timer | Klokkeslet | Timer | Klokkeslet | Timer | Timer ! ! == = = = = —= = — u — $$ | SN A A 0 | | Augustesen | 10-12 DEEE) er RE ON 88/4 Oktober ere | 4—7 2 NRC N art ah lll | 12% November........ | 3—8 5 | 9—5 20 | 3—5 | 26 | 14/4 December . . | 31/4—11 8 | 2 | 2 | 2 | 2 151/2 | | | (Klokkeslet mellem 6 Aften og 6 Morgen er understregede). Af APSTEIN's Undersøgelser har ogsaa hans Iagttagelser over Formerings- hastigheden særlig Interesse for os. Som nævnt under Behandlingen af Diato- meerne (S. 68) har HENsEN (1897) beregnet en Formeringsfod af ca. 1,2 for Fersk- vandsperidineer (Ceratium hirundinella), idet han tog Hensyn til Svind ved For- tæring fra Copepoders o.a. Dyrs Side, ved Ødelæggelse paa Grund af Parasiter, ved Bortdgen o.s.v. Dette Tal siger, at enhver Celle maa dele sig omtrent hvert 5te Døgn (altsaa ca. 20°/o Delinger hver Nat). Den første direkte Iagttagelse over For- meringshastigheden skyldes GouGH (1905), der for C. fusus’s Vedkommende i Juli (i Kanalen) finder et betydeligt højere Tal; han skriver (p. 333): „The rate of divi- sion for each cell would ... be once every two days under favourable circum- stances*. Han har Procenttallet 53,8"/o, hvad der jo svarer til en Formeringsfod paa godt 1,5. De sidste Ord i GouGH's citerede Sætning er det værdt at lægge Mærke til, thi selvfølgelig varierer Formeringhastigheden meget efter de ydre Kaar, hvad jo blandt andet ogsaa fremgaar afi Forskellighederne i selve Delingens Varig- 186 74 hed. H. H. Gran (1908) har saaledes i 1907 undersøgt Delingsprocenten hos Cera- tierne i Kristianiafjorden til forskellig Tid fra Begyndelsen af Juli til midt i No- vember. Han anfører en Tabel for Formeringshastigheden hos C. tripos, C. fusus og C. furca; den danner en Kurve med Maximum omkring Septembers Begyndelse og jævnt aftagende til begge Sider. De højeste Tal, han naar, er for C. fusus 38,6 °/o — altsaa betydelig lavere end GouGH's —, for C. furca 37,4° 0 og for C. tripos 28,8 %/o. Gran’s Tabel for Formeringshastighed (i ‘/0). Dato 5); 19]. 25 7 le 22/5 31/5 10 9 231g 6139 13 10 20150 3/11 Way Eftriposa | ED IS DANS 3 109 OS BI ORS eo OS AGT TREE TOR TD DØ CASSER 10 DT SCIE 20 96 MOTS TO RAT €. furca Nh Coil NET EN OR MIO En BE. © APSTEIN’S Tal for C. tripos Formeringshastighed stemmer ret godt overens med Gran’s; dog er der nogen Forskel. I Beltssens forskellige Afdelinger fandt APSTEIN i August som Middeltal 12,7, 13,5 og 20,3 °/o (Formeringsfod 1,13—1,2), i Kattegat, Skager Rak og Nordsø derimod kun 8,7, 7,1 og 5,6°o (Formeringsfod 1,06—1,09). I September (Artens Blomstringstid) har han desværre ingen lagttagel- ser, i Oktober i Beltsgen 10,0 og 11,8°/o (Formeringsfod 1,1—1,12), og derefter en rask Aftagen, saaledes at der i Januar, Februar og Maj næsten ingen eller slet ingen Delinger findes. Imidlertid maa der til Delingerne i Oktober føjes et betyde- ligt Plus, nemlig den Forøgelse i Antallet, som skyldes Knopskydning. APSTEIN har nemlig (1910 b) paavist, at C. tripos (var. subsalsum) i Efteraarstiden, naar den livligste Veekst foregaar, ikke blot har almindelig Deling, men tillige Knopskydning, hvorved fremkommer to smaa og i Udseende afvigende .Sæsonformer“ (f. lata og f. truncata), hvis videre Skæbne iøvrigt ikke kendes; de naar i Mengde op til 43— 382 ‘lo, altsaa meget store Masser. De afvigende Sæsonformer, som APSTEIN fandt kunde dannes ved Knopskydning, kan imidlertid ogsaa opstaa ved almindelig Deling. Det er LOHMANN (1908), som har vist, at i Efteraarstiden bliver C. tripos i Beltsoen stærkt varierende, idet der dannes 3 fra Typen afvigende Former, som han kalder Sesonformer, og som alle er mindre end Typen; den mest afvigende Sæsonform er den, som tidligere var sammenblandet med og af LOHMANN identificeredes med en habituelt lignende, sær- egen Art (C. lineatum [Ehbg.] Cleve), og som ogsaa betragtedes som en Varietet af C. furca (var. baltica Mébius); da den er fundet i Kæde med C. tripos f. truncata Lohm. maa den imidlertid hore til C. tripos og ikke til C. furca; den synes ikke at kunne dannes ved Knopskydning saaledes som de to andre. Om alle disse Former gælder, at man ikke véd noget om deres Betydning for Artens Livscyklus, udover at de opstaar om Efteraaret i Artens Blomstringsperiode. — Peridineslægterne Dinophysis, Prorocentrum og Exuviælla hører i biologisk Henseende sammen; de er holoplanktoniske, autotrofe Organismer og har Længde- 75 187 deling af Cellen i bevægelig Tilstand. De spiller kun en ringe Rolle i vore Far- vandes Plankton. LOHMANN (1908, p.336) angiver for Prorocentrum micans en For- meringsfod af 1,2—1,6 (Middel 1,4) og for den ikke hos os paaviste Eæuviælla bal- tica Lohm. 1,2—1,5. Slægten Gonyaulax er ligeledes autotrof. Celledelingen foregaar vistnok paa samme Maade som hos Peridinium (se nedenfor), men er kun ufuldstændig kendt; derimod træffer man hyppigt en Celleforyngelse, idet Plasmaet afrunder sig inden- for Skallen, frigør sig ved at sprænge denne og sværmer rundt som nøgen Celle med to Svingtraade; dens videre Skæbne er ukendt. Efter Ceratium er Peridinium den vigtigste Peridineslægt. De fleste af vore Årter er heterotrofe Organismer, der mangler Kromatoforer, men gærne har røde Oljedraaber i Plasmaet eller lyserød diffus Farvning af dette. Ogsaa hos denne Slægt kendes den samme Form for Celleforyngelse som hos Gonyaulax. Endvidere véd man, at Plasmaet kan dele sig indenfor Panseret, saaledes at to nøgne Sværme- celler frigøres, og man maa antage, at det er den normale Formeringsmaade, idet Sveermecellerne senere omgiver sig med Panser og derved to nye Individer opstaar !). Muligt er det jo ogsaa, at der finder en Kopulation Sted af de nøgne Sværmeceller. Der er endvidere fundet forskellige Cyster, hvis Form og Indhold tyder paa, at de er Hvilestadier af Peridinium-Arter (Paulsen 1908, p. 11); men man véd intet sikkert herom. De optræder i Planktonet enkeltvis og rimeligvis svæver de hele Hviletiden, men det er jo ogsaa muligt, at de synker til Bunds og hviler dér. Idet vi ser bort fra disse lidet kendte Forhold — særlig fra den sidstnævnte Mulig- hed —, maa ogsaa Peridinium-Slægtens fleste Arter antages at være holoplanktoni- ske. Imidlertid findes der nogle Peridinium-Arter, der er i udpræget Grad neritiske; i Modsætning til de andre Arter har de i Almindelighed Kromatoforer og er saa- ledes autotrofe, og da de endvidere kun optræder kort Tid i Planktonet, er det naturligst at antage, at de ligesom flere Ferskvands Peridineer er meroplanktoniske og har et Hvilestadium paa Bunden (hos Ferskvands-Peridinier dannes en kugle- rund, tykvægget Cyste indenfor Panseret, der afsprænges). — De heterotrofe Peridineer er af underordnet Betydning i vore Farvandes Plank- ton (idet Ceratierne er saa langt de vigtigste Peridineer), dog kan de være til Stede i ret betydeligt Antal, men de fleste er smaa, saaledes at den Stofmasse, de repræ- senterer, kun er ringe. LonmMann (1908, p. 336) angiver, at Massen af de hetero- trofe Peridinium-, Glenodinium- og Gymnodinium-Arter i Gennemsnit udgør 3,5 °/0 af alle Peridineer (højest 4,5—8,5 °/o) 1 Kieler Bugt. Forholdene i vore Farvande vil ikke afvige meget fra denne Beregning, og vi kan derfor have Lov til i al Al- mindelighed at betragte Peridineerne som Stofproducenter. — Vort Kendskab til Peridineernes Biologi og Udvikling er, hvad der vil fremgaa af det her meddelte, ret fragmentarisk; dog er Ceratium tripos, der er langt den 1) Lignende Maade for Formering har Heterocapsa triquetra og Pyrophacus horologieum (se Paur.- SEN, 1908 p. 11), men her dannes 8 eller 16 Sværmeceller. 188 76 vigtigste Art, nogenlunde kendt. Men heller ikke for dens Vedkommende er vor Viden uden Huller. 3. Flagellater.') Der findes, som navnlig LOHMANN (1908) har paavist, i vore Nabofarvande i Planktonet et ikke ringe Antal Flagellater (med og uden Kromatoforer); men om Forekomsten af de fleste af disse hos os kan der desværre ingen Oplysning gives, da de gennemgaaende ikke taaler Konservering og derfor ikke kan findes ved en Undersøgelse af de konserverede Planktonprover. Blot to Former kan undtages herfra, nemlig Dinobryon pellucidum og Pheocystis Pouchetii. Dinobryon danner buskede, frit bevægelige Kolonier; de nøgne Celler, som bærer to Svingtraade, er beskyttede af et Kitin(?)-holdigt, kremmerhus-lignende Hylster. Pheocystis’s Kolonier bestaar oprindelig af en Kugle, som under Væksten ved Udposninger bliver til en Samling af Kugler, saaledes at hele Kolonien faar en drueklase-lignende Form. Periferien af Kuglerne („Druerne“) indeholder Cellerne indlejrede i Gelé og ordnede 4 og 4 i et Lag, medens det Indre er vandfyldt. Cel- lerne omdannes ved Delinger til frie Sværmesporer med 2 Svingtraade og svær- mer bort. Fælles for begge Slægter er, at de har gulbrune Kromatoforer og altsaa er autotrofe Organismer, som kun forekommer kort Tid (tidligt om Foraaret) i Plank- tonet. Den ovrige Del af Aaret ved man ikke noget om dem; men det er sand- synligst, at de ved Afslutningen af deres Planktonperiode danner Hvileceller, som synker til Bunds; de er i saa Fald meroplanktoniske, hvad der er i Overensstem- melse med, at de er neritiske Former; Antagelsen af Hvilesporedannelse støttes ogsaa ved, at Ferskvandsarterne af Dinobryon danner tykvæggede Hvilecyster, og ved, at Ferskvands-Slegtninge af Pheocystis (f. Eks. Hydrurus og Chromulina) forholder sig paa samme Maade. I et lille Arbejde har nærværende Forf. for nylig (1910) samlet, hvad man véd om disse to Organismer; men det er meget ufuldstændigt og fragmentarisk. 4. Halosphæra og Botryococcus. Vort Kendskab til den vidt udbredte kugleformede, encellede Grønalge Halo- sphæra viridis har jeg kortelig resumeret sammesteds som Oversigten over de to lige nævnte Flagellaters Biologi og Udbredelse (OSTENFELD 1910). Halosphæra er en oceanisk, holoplanktonisk Form, som i vore Farvande kun optræder i Nordsøen, Skager Rak og Kattegat. Den har sin Maximumsperiode i Foraarstiden og forsvin- der næsten om Sommeren; dette staar rimeligvis i Forbindelse med dens Udvik- lingshistorie. Ude i Nord-Atlanterhavet og i Nordhavet bliver dens Celler hen paa Foraaret store og indeholder mange Kærner og udvikler da mange smaa Sværme- *) Om de lidet kendte Pterospermataceers og de saakaldte Silicoflagellaters Biologi (Diste- phanus speculum og Dictyocha fibula, samt den næppe herhen hørende Ebria tripartita) véd man næsten intet; de er holoplanktoniske autotrofe (undtagen Ebria) Organismer (se OSTENFELD 1910). 77 189 sporer, som vi ikke kender den videre Udvikling af; men i Juli—August optræder smaa enkærnede Halosphera-Celler i Mængde, og det er jo rimeligt at antage, al de skylder Svaermecellerne deres Dannelse. I vore Farvande er der dog næppe Tale om nogen Formering, hele Bestanden føres sandsynligvis ind med Haystrom- mene fra Nordsøen og Nordhavet. — Der er hos Halosphæra beskrevet saakaldte „Aplanosporer“, 8—16 ret tykvæggede Celler liggende indeni en sædvanlig Halo- sphera-Celle; men deres Betydning for Artens Livscyklus er aldeles ukendt. Jeg har ogsaa truffet dem i vore Farvande (i Maj). — Er Halosphera saaledes indskrænket til den ydre Del af vore Farvande, finder vi Botryococcus Braunii i de indre Farvande, dog aldrig i større Mængder, idet den hører til længere inde i Østersøen. Den er nemlig egentlig en Ferskvandsorganisme, der som tidligere (S. 21) omtalt fores ud fra Floderne og Hafferne, og som paa Grund af sine tykke, geléagtige Cellevægge er meget modstandsdygtig overfor For- andringer i de ydre Kaar. De mere eller mindre drueklase-lignende Kolonier er lettere end Vand og svæver derfor i Overfladen, naar Bolgebevægelse ikke driver dem ned. Deres Lethed er vel nok ogsaa en medvirkende Faktor til, at de kan fores saa langt bort fra deres egentlige Hjemstavn. I ferske Vande er Botryococcus en af de mest almindelige Planktonorganismer og optræder ogsaa som fastsiddende. Dens Formering foregaar dels ved Afsnoring af Dele af Kolonier, dels ved Sværme- sporer; men i vore Farvande finder Formering næppe Sted, selvom Sværmesporerne, hvad jeg har kunnet overbevise mig om, synes levende. De Botryococcus-Kolonier, som findes i vort marine Plankton, er de sidste hendgende Rester af den Heer, som fra Ostersolandenes ferske og brakke Vande er fort ud i Havet, hvor de for eller senere gaar til Grunde. 5. Schizophyceer. !) De faa Schizophyceer, som findes i vore Farvandes Plankton, forholder sig paa lignende Maade som Botryococcus. Det er Coelospherium sp., Anaboena baltica, Aphanizomenon flos aque og Nodularia spumigena. Af disse optræder de to sidste nogenlunde hyppigt og i Mængde i vort Ostersoomraade, men sjældnere i Beltsgen, Belterne og Kattegat; de to første er overhovedet kun sjældent iagttagne i Prøverne. Coelospherium er sikkert en Ferskvandsorganisme, der forholder sig aldeles som Botryococcus, som den ogsaa meget ligner i sin Kolonis Bygning. Anabena baltica omtales af LoHmAnn (1908) som en almindelig, i ret stor Mængde forekommende Planktont i Kieler Bugt om Sensommeren. Den har rime- ligvis sin Hjemstavn i Bugter og Vige med brakt eller svagt saltholdigt Vand og naar her i den varme Sommertid en saa stærk „Blomstring“, at den kan brede sig ud til det aabne Vand og føres bort med Strømmen. Den danner Hvilesporer, der i Analogi med Ferskvandets Anabena-Arter maa antages at synke til Bunds og overvintre. LOHMANN (l.c., p.336) har beregnet dens Formeringsfod (i Blomstrings- 1) Se JoHS. SCHMIDT 1899. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 96 190 78 perioden) til 1,4—1,5, hvad der jo er et ret stort Tal i Forhold til Diatomeernes og Peridineernes Formeringshastighed. Aphanizomenon og Nodularia er tidligere omtalte fra Østersøen og Beltsøen (S. 20). Rimeligvis stammer Hovedmassen af de enorme Mængder af Aphanizomenon, som findes i Østersøen om Sommeren og Efteraaret, fra Hafferne, hvor denne Art maa have en vældig Blomstringsperiode; men det er jo ikke udelukket, at der foregaar Delinger i dens Celletraade ogsaa, naar Kolonierne er naaet ud i Østersøen. I Ferskvand danner den Hvilesporer i Lighed med Anabena, men disse er aldrig fundne hos det marine Planktons Individer. Sikkerlig rekruteres Østersøens Aphani- zomenon-Bestand hvert Aar paany fra Hafferne, og de gamle Kolonier dør bort uden at efterlade Hvilestadier, der kan give Udspring til en ny Generation. Hvad endelig Nodularia angaar, da véd man, at den især lever i Vige og Bug- ter med brakt og svagt saltholdigt Vand, og det er sandsynligt, at den paa samme Maade som Anabena baltica derfra „blomstrer op“ og driver med Strømmene vidt om. Dens Hvilesporestadium er ikke kendt fra Planktonet. Fælles for alle de nævnte Schizophyceer er, at de oprindelig er Brakvands- eller Ferskvandsorganismer, og at deres Optræden i vort Plankton skyldes den store Udstrømning af lidet salt Vand, der foregaar fra Østersøen paa Grund af dennes mægtige Tilløb af ferskt Vand. De hører saaledes egentlig ikke til i Ha- vets Plankton og tilendebringer ikke deres hele Livscyklus dér; de Individer, der er komne ud i det marine Plankton, dør uden at reproducere Arten. B. Tilpassethed til Planktonlivet. De Kaar, under hvilke en Planktonorganisme lever, afviger jo i mangt og meget fra en Bundorganismes, og denne Forskel har naturligt nok sat sit Præg paa Planktonternes Bygning, idet enhver Organisme nødvendigvis maa være til en vis Grad tilpasset til de ydre Kaar, hvorunder den skal kunne existere. Det særlig ejendommelige for Planktonorganismerne er, at de skal være i Stand til at svæve i Vandet, eller rettere, at de maa have en meget ringe Faldhastighed i Vand. Af Phytoplanktonets Organismer har Diatomeerne, Schizophyceerne og de to ovenfor nævnte Chlorophyceer ingen aktiv Bevægelighed (fraset Sværmesporer hos enkelte); derimod har Peridineerne og de fleste andre Flagellater Egenbevægelse ved deres Svingtraade; men de Afstande, de kan tilbagelægge ved disses Hjælp, er sikkert saa korte, at deres Svæveevne i Vandet kun i mindre Grad skyldes disse Bevægelses- organer. Tilpassetheden til Planktonlivet ytrer sig paa mangfoldige Maader, og Studiet af disse har været en yndet og fristende Opgave; de er derfor blevne behandlede ofte og udførligt af en Række Forfattere, af hvilke der for det marine Planktons Vedkommende særlig bør nævnes F. Schütt, der i „Das Pflanzenleben der Hoch- see“ (1893) har givet en fængslende Fremstilling af Phytoplanktonets forskellige Svæveindretninger. Jeg kan derfor nøjes med nogle almindelige Bemærkninger og iøvrigt henvise til denne fortræffelige Afhandling. 79 191 Vandets Modstand mod et Legemes Synken er forskellig efter Vandets Tem- peratur og dets Saltholdighed. Der findes især for det ferske Vands Vedkommende en udførlig Literatur, der indgaaende behandler Spørgsmaalet om Planktonet Svæ- ven (se A. STEUER's Planktonkunde 1910, p. 229—238) fra et rent fysisk Standpunkt. Særlig W. Ostwarn (1902) har Fortjeneste af at have bragt Klarhed i denne Sag; han har bl. a. opstillet følgende, nu allerede ofte citerede Formel: : Vægt i Vand Ealdbastighed = On andere à Jeg anforer den her nærmest, fordi den indeholder de tre Faktorer, hvoraf Planktonternes Svæveevne afhænger: (1) Vægt, d.v.s. den Forskel, der er imellem Organismens Vægt og Vægten af det af Organismen fortrængte Vand. (2) Formmod- stand, d. v. s. den Modstand, som Organismen paa Grund af sin ydre Form gør mod at synke. (3) Viskositet (Vandets indre Gnidning), d. v. s. den Seighed, hvor- med Vandets Partikler holder sammen og derved gor Modstand mod fremmede Legemers Indtrængen. Saltvandets Viskositet er større end det ferske Vands, og endvidere er Viskositeten afhængig af Temperatur (Faldhastigheden er ved 25° dobbelt saa stor som ved 0°). Det fremgaar heraf, at jo varmere og ferskere Van- det er, desto storre Svæveevne kræves der for at holde sig fra at synke. Organismernes — her tænkes særlig paa Phytoplanktonets —- Tilpassethed til Formindskelse af Faldhastigheden gaar nu i to Hovedretninger: ringe Vægt og stor Formmodstand. Hvad den ringe Vægt angaar, da har vi flere Forhold, hvorved den begunsti- ges, nemlig: (1) Cellens ringe Størrelse (d. v. s. stor Overflade i Forhold til Volu- men), (2) tynde Vægge, (3) Plasmaet er kun væg-klædende, medens hele Cellens Midtparti er saftfyldt (d. v.s. Cellen har et stort Volumen i Forhold til sit Indhold), og (4) Oplagstoffer (Assimilationsprodukter), der er lettere end Vand (Olje), eller (5) indre Svævelegemer („Luft“) hos Schizophyceerne. i Formmodstanden fremmes ved (1) Overfladeforstørrelse, idet Cellen bliver strakt i Længden eller afflades, (2) Krumning eller usymmetrisk Udvikling af Cellen paa forskellig Vis, saaledes at den under sin langsomme Synken ændrer Stilling, til den naar en bestemt Ligevægtsstilling, der er den for Faldets Hastighed mindst gunstige (dette er f. Eks. vist meget smukt for Peridinéslægten Triposolenia's Ved- kommende af C. A. Koror, 1906), (3) Udvikling af Forlængelser eller Vedhæng paa Cellen (Svæveapparater), (4) Kolonidannelse, hvorved Kolonien (Kæden) viser Tilpassethed af lignende Art som ellers den enkelte Celle, og (5) Udvikling af et Slimhylster omkring Cellen eller omkring Kolonien. Disse forskellige Slags Svæveindretninger optræder nu varieret og kombineret paa mangfoldig Vis hos de forskellige Phytoplanktonter. Selvom ogsaa Peridineerne har en Rigdom af dem, er det dog vel nok hos Diatomeerne, at vi finder dem højest udviklede og mest varierede. Diatomeerne er jo ogsaa alene henviste til dem, medens Peridineerne har deres Svingtraade som et Plus. I Scntrr’s ovenfor 26” 192 80 nævnte Afhandling (1893) er der gjort smukt Rede for Diatomeernes forskellige sindrige Maader at svæve paa, men endnu er der sikkert mange nye lagltagelser at gøre i denne Henseende; derom vidner bl.a. L. Manetn’s interessante Studie (1909) over Planktondiatomeer, i hvilken han meddeler flere Eksempler paa Slimdannel- ser udenpaa Diatomékæderne og paa Myriader af smaa Torne og Børster paa Diatomeernes Skaller; begge Forhold er fortræffelige til at øge Modstanden mod Synken. — . Det ovenfor anførte Forhold mellem Vandets Viskositet og dets Temperatur gjør det a priori sandsynligt, at de varme Haves Plankton maa være bedre udru- stet med Svæveindretninger end de kolde Haves, og Forudsætningen slaar ogsaa i det store og hele til. Men det samme bør jo ogsaa være Tilfældet med Sommerens Plankton i Modsætning til Vinterens paa samme Sted, — naturligvis forudsat, at de andre indvirkende Faktorer ikke ændres. Vi skulde saaledes her i vore Farvande vente at finde et Sommerplankton, som i Henseende til Svæveindretninger var vort Vinterplankton overlegent; Forskellen skulde bestaa dels i, at Sommerindividerne af de Arter, der findes ogsaa i de koldere Aarstider, skulde være mindre eller have slankere Form, længere Vedhæng o.s.v., dels i, at de specielle Sommerformer, der kun optræder i den varme Tid, var i stærkere Grad tilpassede til Svæven. For det ferske Vands Plankton er der gjort mange Undersøgelser over disse Forhold, og f. Eks. WESENBERG-LuND (1900 og 1908) har paavist en udtalt Sæsonvariation sær- lig hos Dafniderne parallelt med Vandtemperaturens Variation og dermed med Varia- tion af Vandets Vægtfylde og af Viskositeten. For det marine Planktons Vedkom- mende foreligger der kun lidet i denne Retning; det er ovenfor (S. 74) nævnt, at de mærkværdige smaa Former af Ceratium tripos, som LoHMANN har studeret, kun optræder om Efteraaret (Vandets Sommertid), hvad der passer godt med Teorien; men paa den anden Side optræder der i Vintertiden en særlig Form af C. tripos, der ganske vist har normal Størrelse, men har længere Horn end den sædvanlige Sommer- og Høstform (f. hiemalis, PAULSEN 1907), hvad der staar i Strid med det, man skulde vente. Derimod omtaler R. MINKIEWIEz (1900), at i det sorte Havs Plankton optræder C. furca i en slankere Form om Sommeren og i en kortere og tykkere Form om Vinteren, altsaa i Overensstemmelse med Teorien. Iblandt vore mange Planktondiatomeer kender man, ialt Fald for Tiden, intet til særlige Sommerformer med stærkere Tilpassethed til Svæven; de eneste Antyd- ninger af, at Teorien skulde gælde ogsaa for dem, er, at der om Vinteren synes at være flere tykvæggede Former i Planktonet (Coscinodiscus, Actinoptychus, Paralia); men dette kan muligvis ogsaa forklares ved at henvise til, at om Vinteren er Bolge- bevægelsen gennemgaaende stærkere, saaledes at der lettere hvirvles Bundformer op. De faa Iagttagelser for det marine Phytoplanktons Vedkommende er saaledes ikke enstydige, hvad der stærkt opfordrer til at tage Spørgsmaalet op til nøjere Undersøgelse. Det gælder da om at møde med den nødvendige Kritik og fordre, at Undersøgelserne er saaledes anstillede, at der ikke bliver flere Forklaringsmulig- heder for samme Forhold. Denne almindelig gældende Advarsel anføres her, fordi 81 193 en interessant Iagttagelse fra den tyske Valdivia-Expedition over Ceratiernes for- skelligt udviklede Svæveindretninger i forskellige Havstrømme er bleven fejlagtig forklaret og i denne Form er gaaet over i Lærebøger o.s.v. CHun (1900, p. 73) om- taler nemlig, at i den varme og mindre saltholdige Guineastrøm (det tropiske At- lanterhav) var Ceratierne udstyrede med meget lange Horn og altsaa særlig godt indrettede til Svæven, medens de i den til Guineastrommen grænsende noget koldere og mere saltholdige Sydækvatorialstrøm var mere plumpe og korthornede, altsaa mere lignende dem fra de nordiske Have, og han giver følgende Forklaring (1. c., p. 74): „Bei geringerem specifischen Gewicht des Seewassers wird sich eine ausgiebigere Entwickelung der zum Schweben dienenden Fortsåtze des Körpers als sehr vorteilhaft erweisen, während bei grösserem specifischen Gewicht solche weniger in Betracht kommen. Auf Grund dieser Überlegung wäre es wohl ver- ständlich, wenn die Flagellaten des Guinea-Stromes durch die übermächtige Ent- wickelung ihrer Schwebevorrichtungen sich von den einfacheren und plumperen Formen der Äquatorialströme unterscheiden“. Dette synes umiddelbart at være en meget tiltalende og naturlig Forklaring, men saa lige til er Forholdet dog næppe. Allerede naar CHUN selv anfører, at de plumpere Former stemmer med de nordiske, opstaar der Vanskeligheder, idet de nordligere Have har betydelig ringere Salt- holdighed end det varme Atlanterhav; Sporgsmaalet bliver saa, om den lavere Tem- peratur i den Grad modvirker den ringere Saltholdighed, at Viskositeten alligevel bliver betydelig større, og det turde vist være tvivlsomt. Imidlertid har jeg selv gjort en anden lagttagelse, der viser lige det modsatte af CHun's. I Marmarahavet var der i August 1910 i de øverste ca. 20 Meter et Plankton, hvis Karakterorganis- mer var Former af Ceratium tripos, C. fusus og C. furca, der lignede Beltsøformerne meget — altsaa forholdsvis korte og plumpe —; fra ca. 25 Meter og nedad var der forskellige subtropiske langhornede Ceratier, saaledes som de er almindelige i Middel- havet. Nu var Temperaturen i Overfladelaget ca. 25° og Saltholdigheden ca. 22 oo, nedenfor var den i 30 Meters Dybde ca. 16° og Saltholdigheden ca. 38/00, — altsaa en meget ringere Viskositet i Overfladelaget og alligevel dér de korte, plumpe For- mer! Jeg synes dette Eksempel, der ganske simpelt forklares ved, at Overfladevan- det var kommet fra det Sorte Hav, hvor de korte, plumpe Ceratier forekommer, Underlagene derimod var Middelhavsvand, i høj Grad maner til Forsigtighed. Cuun’s lagttagelse er rigtig nok, men den skønne Tilpasningsteori vil jeg i alt Fald ikke paatage mig at forsvare. — Ej heller kan Karsten’s Teori (1905—07, p. 459) om, at de samme tropiske Ceratium-Arter har bedre udviklede Svæveindret- ninger i det indiske Hav end i det atlantiske, fordi det indiske Havs Temperatur er lidt højere og dets Saltholdighed lidt lavere end det atlantiske Havs, siges at være uangribelig. I alle de anførte Tilfælde tror jeg vi foreløbig maa nøjes med at sige, at vi har at gøre med geografiske Former (Racer), og maa være forsigtige med Forsøg paa at forklare, hvorledes Forskellighederne mellem Formerne er fremkomne. 194 82 C. Planktonternes periodiske Optræden; Planktonsamfund. De meroplanktoniske Organismer er i Følge selve Betegnelsens Definition (se S.70) kun til Stede i Planktonet en vis Tid af Aaret, og indenfor dette Tidsrum har de en Opgangsperiode, et Maximum og en Nedgangsperiode (nogle har to Maxima). De holoplanktoniske Organismer derimod findes altid i Planktonet, men ikke til Stadighed i samme Mængde; ogsaa disse har nemlig. en „Blomstrings- tid“ med et Maximum. Ved de senere Aartiers mange Planktonundersøgelser er disse Forhold slaaede fast, og man har samtidig udfundet Tidspunkterne for en stor Mængde af de vigtigere Planktonters Optræden. Det har derved vist sig, at de enkelte Arter stadig har deres aarlige Blomstringsperiode omtrent paa samme Aarstid, dog ikke kalendermeessigt, men biologisk set. Derfor udtrykkes Forholdet mere korrekt ved at sige, at Arternes Blomstringsperioder følger efter hverandre i samme Orden fra Aar til Aar. Thi naturligvis vil f. Eks. et sent Foraar (d. v.s. sen Stigning af Vandets Temperatur) bevirke, at Foraarsformerne optræder senere end sædvanligt, men saa bliver ogsaa Sommerformers Optræden forsinket. Navnlig for Phytoplanktonterne passer en Sammenligning med Planterne i en Skovbund fortræffelig; ligesom vi i en Bøgeskov har den ene Planteart afløsende den anden efter Aarstiden, saaledes har vi i Planktonet paa et bestemt Sted forskellige Arter i „Blomstring“ til forskellig Aarstid og holdende samme Rækkefølge Aar efter Aar. Det er naturligvis særlig i de bedst kendte, nordiske Farvande, at vi véd saa god Besked om Planktonets periodiske Vekslen. I vore egne og de omliggende Farvande skyldes Kundskaben herom i første Række CLEVE’s ihærdige Arbejde; og Oplysninger vedrørende Planktonternes ,,sæsonale Optræden" vil man finde i næ- sten alle hans Arbejder, særlig i de senere, hvor han har flere Aars Undersøgelser at bygge paa. Kender man saaledes selve Fænomenei godt, er derimod Aarsagerne dertil næsten helt uudforskede. Disse Aarsager er baade af ydre og af indre Art. Lige- som f. Eks. en Anemone skyder frem om Foraaret, naar Temperatur, Lys o. s. v. passer den, men derimod ikke om Efteraaret under ydre Forhold, der synes om- trent de samme som om Foraaret, saaledes ,blomstrer“ en Diatomé op til en vis Aarstid, forsvinder og kommer først igen næste Aar til nogenlunde samme Tid. Det er saaledes ikke nok, at bestemte ydre Kaar er til Stede; Organismens indre Tilstand maa ogsaa være af en vis Art, for at den skal kunne begynde at florere. Hovedmassen af vore neritiske Diatomeer har deres Blomstringsperiode. i Foraarstiden, en Del dog ogsaa i den sene Sommer og Efteraaret, medens forholds- vis faa har deres Maximum i den egentlige Sommer og Vinter. Peridineerne har gennemgaaende Sommermaximum, og vore to Flagellater har tidligt Foraarsmaxi- mum. Blandt Diatomeerne findes imidlertid adskillige, som har to Maxima om Aaret, Foraars- og Efteraarsmaximum, og da dette er Tilfældet med flere af vore vigtigste Former, betyder det en hel Del for vort Phytoplanktons sæsonale Optræ- den. Da det kan have sin Betydning at benytte en kort Betegnelse for dette Fæno- 83 195 men, foreslaar jeg at kalde disse Arter for diakmiske!), medens Arter med kun ét aarligt Maximum kaldes monakmiske. Dette ejendommelige Forhold er allerede tidligere (S.24) nzeynt ved Omtalen af LOHMANN's store Afhandling om Kieler Bugtens Plankton. Nogen nærmere For- klaring paa, hvorfor nogle Diatoméarter har to Maxima, andre kun ét, kan for Tiden ikke gives. Som en Formodning, der efter min Mening har en hel Del for sig, skal jeg nævne, at de diakmiske Arter muligvis bestaar af to ,biologiske* Racer, en Foraars- og en Efteraarsrace, analogt med de vaar- og høstlegende Racer af Silden. — Det er særlig i den artsrigeste Planktondiatomé-Slegt Chetoceras, at vi træffer diakmiske Arter, og jeg er ganske enig med Loumann, der (1908, p. 249) siger, at det her drejer sig ,im wesentlichen um das zweimalige Wuchern derselben Arten“, selvom jeg ikke synes, at han har leveret noget Bevis for sin Paastand, idet han desveerre ikke har adskilt de enkelte Arter. I en lille interessant Afhandling har W. BENECKE (1908) vist, at en Fersk- vandsalge, Spirogyra communis’s Optræden og Hvilespore(Zygote)-Dannelse regu- leres af Vandets Indhold af Kveelstofforbindelser, og at dette igen staar i Forbin- delse med Vandets Temperatur. Han drager nu en Parallel mellem disse Forhold og Chetoceras-Arternes Periodicitet og Hvilesporedannelse i Kielerbugt, saaledes som han kender det efter LoHmMANN’s Arbejde. Men hvor meget det har paa sig, er ikke godt at vide, da jo Kveelstofforbindelserne efter de seneste Undersøgelser (se S. 62) ikke viser nogen udtalt sæsonal Variation; derimod er sandsynligvis Vandets højere Temperatur om Sommeren en medvirkende Grund til, at Diatomeerne paa den Aarstid er saa tilbagetrængte, ligesom paa den anden Side den ringe Lysmængde i Vintertiden er Grunden til Vinterminimet. Jeg skulde tro, at Temperatur og Lys er de to ydre Faktorer, som har størst Betydning for Phytoplanktonets Periodicitet. At Temperaturen har en afgørende Indflydelse og er den Faktor, som først og fremmest regulerer Arternes Optræden, er almindelig antaget og fremgaar af saa mange Forhold, at det er unødigt paa dette Sted at gaa nærmere ind herpaa; derimod vil jeg nævne en Iagttagelse, der efter min Mening viser, at ogsaa Lyset har Betydning. I Dagene omkring 1ste April 1900 opblomstrede der i Store Belt og syd for Fyn et rigt Plankton hoved- sagelig af Chætoceras holsaticum og Ch. diadema; Vandtemperaturen var hele Tiden mellem 1° og 2°, og Lufttemperaturen var om Dagen lidt over og om Natten lidt under Frysepunktet; det var klart Solskin i flere Dage i Træk, og Planktonets liv- lige Udvikling kan efter min Opfattelse kun skyldes den af det klare Vejr frem- kaldte intensive Assimilationsproces. — I Tilknytning til Bemærkningerne om Planktonternes periodiske Optræden vil det være paa sin Plads at nævne de saakaldte Planktonsamfund. Da adskillige Arter har nogenlunde de samme Livskrav, vil Følgen være, at de gerne optræder samtidig, saaledes at Planktonet paa et vist Tidspunkt vil være karakteriseret af et 1) Af 4xzun, Top, Spids, højeste Flor og Kraft. 196 84 Antal Arter, der befinder sig i deres Blomstringsperiode. Disse Arter danner da et Planktonsamfund, og i Aarets Løb vil det ene Samfund følge efter det andet, lige- som, for at blive ved Sammenligningen med Skovbundens Planter, Anemone-Sam- fundet afløses f. Eks. af et Allium-ursinum-Samfund etc. Samfundenes Sammen- sætning og Rækkefølge bliver Aar ud og Aar ind omtrent den samme. I vore Far- vande har vi om Foraaret en hel Række af Diatomésamfund efter hinanden, dernæst om Sommeren Samfund af Peridineer, og saa atter om Efteraaret Diatomé- samfund. Disse Planktonsamfund har for de nordlige og tempererede Haves Vedkom- mende hovedsagelig været behandlede af H. H. Gran (1900 og 1902), OQ. PAULSEN (1904, 1909) og mig (1899, 1900), delvis ogsaa af CLEVE; men hos sidstnævnte For- fatter hersker der, hvad Gran (1902, p. 73) har gjort opmærksom paa, adskillig Uklarhed, idet han sammenblander Begrebet Plankton-Samfund med det helt for- skellige biogeografiske Begreb, som GRAN har kaldt „Plankton-Elementer“, og inde- slutter begge i Betegnelsen „Planktontyper“, for hvilke der er gjort Rede foran (S. 26 og følg.). Gran har (1902, p. 74) karakteriseret disse to forskellige Begreber, der kan anvendes som Inddelingsprinciper, fortræffeligt paa følgende Maade: „Ent- weder kann man..... als Einheiten für die Einteilung die Genossenschaften der Arten wählen, die oft und in einer charakteristischen Weise zusammen vor- kommen. Diese Einteilung bekommt besonders für die deskriptive Planktologie ihre Bedeutung ..... Oder man kann von den einzelnen Arten als Einheiten “ausgehen und diese nach biologischen oder geographischen Charakteren in Grup- pen zusammenstellen. Da die geographische Verbreitung in der Natur mit den biologischen Verhältnissen genau zusammenhängt, kann eine kombinirte biogeogra- phische Einteilung leicht durchgeführt werden . . . . .. Für diese Gruppen . . .. möchte ich aber eine neue Bezeichnung vorschlagen, damit ihre Natur deutlicher hervortreten kann. Ich nenne sie Plankton-Elemente nach Analogie von der pflanzengeographischen Nomenklatur“. „Plankton-Elementer* svarer til Aurıvırrıus’s (1898) Plankton-Klasser og til CreveE’s Planktontyper i hans senere Arbejder. I CLeveE’s ældre Arbejder betyder hans „Planktontyper“ derimod baade Pl-Elementer og Pl.-Samfund. Disse sidste har Gran (1900) kaldt communities: og (1902) „Genossenschaften“, medens jeg (1899, 1900) i dansk skrevne Afhandlinger har benyttet det tilsvarende Ord „Sam- fund*, saaledes som det er anvendt af WARMING (1895) indenfor Planteøkologien. Endelig har O. Paıursen (1904, 1909) benyttet Ordet „Association“ herfor. Mod disse Betegnelser har J. PaviLLarD (1905, p. 94) gjort Indvendinger, idet han øjen- synlig fordrer, at „une association végétale“ skal være .géographiquement localisée“, hvad jeg slet ikke kan se nogen Nødvendighed for. Et .Plantesamfund* kan ligesaa godt være bestemt af Aarstiden, saaledes at der paa samme geografiske Sted i Aa- rets Løb optræder flere Samfund efter hinanden, som efter den geografiske Lokali- tet, og man forbavses over PAvILLARD’s lange Udlægning herom, naar han saa 85 197 ender med at sige, at vi véd saa umaadeligt lidt om disse ,Samfunds* Økologi, og at det derfor vil vere rigtigst benævne dem Subformationer („sous-formations“, l.c. p.97). Det er rigtigt nok, at vi véd meget lidt om Planktonets Økologi, men vor Viden bliver ikke større ved at indføre en ny Betegnelse for akkurat samme Begreb. Jeg haaber ved en senere Lejlighed at kunne komme nærmere ind paa For- holdet mellem Plankton-Samfund, Plankton-Regioner og Plankton-Elementer; men da det førstnævnte Begreb hænger saa nøje sammen med Planktonets Periodicitet (Planktonternes sæsonale Optræden), har det været paa sin Plads korteligt at om- tale det her. IV. De i de danske Farvande i 1898—1901 iagttagne Phytoplanktonter, deres sæsonale Optræden, Forekomst og Afhængighed af de hydrografiske Forhold. I den efterfølgende Behandling af de i de danske Farvande i Aarene 1898 — 1901") iagttagne Phytoplanktonter er givet en Oversigt over alle de Data vedrørende Arternes Optræden hos os, som jeg har kunnet skaffe til Veje. Med Hensyn til Arternes Forhold overfor Temperatur og Saltholdighed har jeg beregnet et Middeltal for hver Art (fraset de sjældneste) paa følgende Maade: I Reglen er alene de Angivelser, hvor Arten er opført i Tabellen som c eller cc — almindelig eller meget almindelig —, benyttede. Da næsten alle Planktonprøver er indsamlede som Vertikaltræk, er der forskellige Værdier for baade Temperatur og Saltholdighed i de forskellige Dybder. Der kunde derfor være Tale om at benytte et Middeltal af de to Værdier for Temperatur og Saltholdighed ved et Træks Be- gyndelse og dets Ophør — altsaa den største og den ringeste Dybde; imidlertid har jeg i Betragtning af, at Phytoplanktonterne som Helhed er stærkt lyselskende, fun- det det rigtigst alene at anvende Værdierne for Temperatur og Saltholdighed i den ringeste Dybde (oftest Overfladen), da jeg tror, at man derved kommer de virkelige Forhold nærmest; men det bør dog fremhæves, at de paa denne Maade beregnede Middeltal — i alt Fald for Saltholdigheden — bliver noget for lave. Tallene for Temperatur og Saltholdighed er i Almindelighed tagne fra ,Nautisk Meteorologisk Aarbog". Dette er overalt Tilfældet for de faste Planktonstationers Vedkommende, medens Tallene fra Togterne rundt i Farvandene skyldes Observationer ombord. I Tilfælde, hvor Organismen kun enkelte Gange eller slet ikke har været til Stede i saadan Mængde, at den er betegnet som c eller cc, har jeg til Beregning af 1) Der er ogsaa en Del Iagttagelser fra 1897 og nogle faa fra 1896. Endvidere er de senere i vore Farvande fundne Arter ogsaa omtalte, saaledes at Fortegnelsen stræber efter at være en fuldstæn- dig Liste over de i danske Farvande fundne Phytoplanktonter. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem, Afd. IX. 2. 97 198 86 Middeltallene tillige benyttet Angivelser af + (9: hverken sjælden eller almindelig); derimod har jeg kun undtagelsesvis benyttet Temperatur- og Saltholdighedsangivel- ser, naar Organismen opføres som sjælden eller meget sjælden (r eller rr). Jeg har gjort denne Indskrænkning, fordi det meget ofte vil hænde, at enkelte Individer forekommer i Planktonprøver tagne i Vand af en Temperatur og Saltholdighed, ved hvilken Organismen ikke rigtig trives. Det kan være Forløberne for eller de sidste Rester af en ,Blomstring* eller enkelte af Strømmen vidt førte Individer, som nu er ved at dø bort, ja maaske allerede var døde, da Prøven toges, hvåd man ikke med Sikkerhed har kunnet afgøre paa konserveret Materiale. Under hver Art undtagen de sjældneste vil man finde Middeltallet for Tem- peratur og det for Saltholdighed samt i Parenthes Antallet af Prøver, hvoraf de to Tal er beregnede. Tillige er der i Reglen ved de hvilesporedannende Arter anført Middeltal for Temperatur og Saltholdighed af de Prøver, hvor Arten har været be- tegnet med c eller cc, og hvor der tillige er fundet Hvilesporer, enten disse har været talrige eller sjældne. Der er under hver Art fremdeles angivet de Aarstider, paa hvilke den op- træder, samt de Partier af vore Farvande, i hvilke den forekommer. For de hyppigere optrædende Arter er der ud af de store Tabeller (I—IX) udskrevet smaa Tekst-Tabeller, paa hvilke man ser den sæsonale Forekomst paa de faste Planktonstationer i 2 fulde Aar (April 1899—April 1901); men det maa erindres, at Skildringen af en Arts Optræden er bygget ikke alene herpaa, men ogsaa paa Prø- ver, samlede paa Stationerne før denne Periode, samt paa de forskellige Togter i Farvandene (Tab. X—XVIII)!). Disse Tekst-Tabeller giver imidlertid en kort og klar omtrentlig Oversigt over Arternes Udbredelse og Forekomsttider. Ud af disse Betragtninger er saa draget almindelige Slutninger vedrørende Ar- tens Optræden: om den er monakmisk eller diakmisk, neritisk eller oceanisk, endogenetisk eller allogenetisk, og om den i sidste Tilfælde kommer fra Østersøen eller ude fra Nordsøen. Der skulde ved alle disse Angivelser, hvortil de i Litera- turen forhaandenværende Oplysninger ogsaa er benyttede, dannes et Billede af Ar- tens Biologi og de Kaar, hvorunder den trives i vore Farvande, samt af den Rolle, den spiller i vort Havplankton, og oftest vil der til sidst være tilføjet nogle Ord om dens Udbredelse og Forekomst udenfor vore Farvande, for saa vidt disse For- hold har Betydning for Forstaaelsen af dens Optræden hos os. Arterne er ordnede systematisk indenfor de store Hovedafdelinger: Schizophy- ceæ, Chlorophyceæ, Bacillariales (Diatomaceæ), Pterospermataceæ, Flagellata, Silico- flagellata og Peridiniales. Kun ganske undtagelsesvis vil man finde systematiske Bemærkninger, thi Arterne af vort Phytoplankton (fraset de meget smaa, oftest nøgne Former) er nu gennemgaaende vel afgrænsede. For de to store Gruppers (Diatomeernes og Peridineernes) Vedkommende kan henvises til de to Bestemmelses- arbejder af GRAN (1905) og Ove PauLsen (1908) i „Nordisches Plankton“, hvor man 7) Iøvrigt vil alle Data være at finde paa disse udførlige Tabeller over Planktonet fra de forskellige Stationer og Togter, men de er paa disse ikke saa let overskuelige. 87 199 finder Arterne systematisk beskrevne og afbildede samt en udførlig Synonymik. De i det folgende benyttede Navne er næsten overall de samme som de, der anvendes i „Nordisches Plankton“, og jeg kan derfor med Hensyn til Synonymik henvise til dette Værk. A. Schizophycee. 1. Anabeena baltica Johs. Schmidt. Middeltal: Tp. 18,1° (6 +), Salth. 11,3 °/oo (6 +).') Denne Art er en uregelmæssig og ret sjælden Phytoplanktont i de danske Far- vande. Det er en udpræget Sommerform, som kun optræder i Prøverne fra Juli— August. I 1899 var den øjensynlig mere udbredt end i 1900 og fandtes saa langt ud i Kattegat som ved Anholt Knob og i Læsø Rende; ellers er det hovedsagelig i Store Belt og udfor Rødvig, at den forekommer, derimod ikke i Lille Belt ved Lyø. Som tidligere (S. 77) omtalt er Arten rimeligvis at betragte som en Form, der hører til i Bugters og Viges rolige Brakvand, hvor den i sin Blomstringsperiode optræder i stor Mængde, saaledes at en Del føres ud i det mere aabne Vand og følger med Strømmen. Det er en Østersø- og Beltso-Art, som har hjemme i svagt saltholdigt Vand og er monakmisk med Maximum i den varme Tid. LOHMANN (1908, p. 241) om- taler den som endogenetisk i Kielerbugt, hvor den har Maximum i Juli— August, altsaa aldeles overensstemmende med dens Forekomst hos os. I de internationale Havundersøgelsers Planktonkataloger (1906, 1909) opgives den for hele Østersøen, dog næsten udelukkende i August. 2. Aphanizomenon flos aquæ (L.) Ralfs. (Teksttab. 1.) Middeltal: Tp. 14,7? (15), Salth. 7,5 Yo (11). Dens Forekomst i vore Farvande er hovedsagelig indskrænket til den egentlige Østersø; ved Rødvig er den saaledes en af de karaktergivende Arter, der findes næsten hele Aaret rundt, kun manglende en kort Tid om Foraaret (i den kort- varige Diatoméperiode), men med udpræget og længe varende Maximum i Som- mer og Efteraar (se Teksttab. 1). Udenfor Østersøen træffes den kun ganske uregelmæssigt og sjældent i vore Farvande; enkelte Partier af Østersøens Aphani- zomenon-Vegetation driver en Gang imellem med den udgaaende Strøm over Ged- ser-Darsserort-Aabningen gennem Beltsøen og ud gennem Belterne og Sundet, hvor de er sikre Kendetegn paa den baltiske Stroms Nærværelse; de fleste Iagttagelser er fra Vintertiden og maa forstaas som Rester af foregaaende Høsts Blomstrings- periode. 1) Forkortelserne her og i det følgende er: Tp. = Vandets Temperatur, Salth. = Saltholdighed. Tal- lene i Parenthes angiver Antallet af Angivelser, hvoraf Middeltallene er beregnede; hvor r eller — er tilføjet, er Angivelserne efter Prøver, hvori Organismens Hyppighed var ansat til r eller +; hvor intet er angivet, betyder det, at Hyppigheden var ansat til c eller ce. = 27° 200 88 Teksttab. 1. Aphanizomenon flos aque (L.) Ralfs. Apr.) Maj | Juni) Juli | Aug. | Sept. Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. 'Marts April Ne EET born er ce ec nor und: er 1899-1900 | Nordsøen udf. Tyboren .-.. | .. IS) NN |. | Limfjorden udf. Nykøbing. . Skagens Rev Læsø Rende ANTONE Kano Der er rr) I SCRUIEZISSGLUNAEE PERS BETTS BEST EET evel Fer EEE ES, A ES A HEDE En AE ES ome St. Belt udf. Knudshoved... | .. |irrj.-||.-|-- ||. .|rrij.-|.-|]--|-- Ie <|-- 1-1. TT) SE & THNCNBelo ud ely ote eee . SNES) A NEA DE ES PP OR EAN AUS Østersø udf. Rødvig ....... — ll. =]... ee a e|r|e |-/rr|+|r leer. re alee 1900—1901 | | We Nordsøen udf. Tyboren .... | .. Se alee PE ollie SSNleelleailo alles lool! loelle c Limfjorden df Nykebings HE El leer je ea tele lee SkagenspReya EE EEE ee lle AE RAI EE | PRE A | le [ne Læsø Rende el ES SEN feted let bet Suet eel SM gel Me ease LK] ege SchultzzsäGrundeeegrer eee 28 eulies|kallae | eulleallaellas||bollas lnalloolliealloalian|lsellloc|icclliaclion joa oo | => St. Belt udf. Knudshoved … | .. |. .|../|.. a PA PO PL UE PR AC LAS LE helles ARS Lille Belt udf. Lyo........ So litle: otal RE OS OS A A PA A EE Østersø udf. Redvig....... |.. |r|r ejejejcciricej; cjcıt|ec/r|t|.. er ++ irrl..|...- Arten hører (se S.78) rimeligvis ikke egentlig til i Østersøen, men i Hafferne, og kan kun trives i svagt saltholdigt Vand; den er monakmisk og med Maximum i den varme Tid. Ifølge Lonmann (1908, p. 241) optræder den i Kielerbugt ganske sparsomt og uregelmæssigt, men fra HENSEN (1890), ApsTEIN (1902) og MERKLE (1910) véd vi, at den spiller en dominerende Rolle i Østersøens Sommerplankton, og i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) angives den fra hele Østersøen i alle fire Kvartaler, mindst hyppigt i Februar, hvor jo store Dele af Østersøen gærne er islagte. Som tidligere omtalt (S. 78) kender man i Østersøen ikke noget til Hvile- sporedannelse hos Årten, medens den i Ferskvand hver Høst danner sine Sporer, som anses for at være dens eneste Overvintringsorganer. 3. Nodularia spumigena Mertens. (Teksttab. 2.) Middeltal: Tp. 16,47 (12), Salth. 8,0 °/oo (8). I Hovedsagen forholder denne Art sig som den foregaaende; den har sin egentlige Udbredelse i vore Farvande i Østersøen; men den er videre udbredt og gaar adskilligt længere ud i vore ydre Farvande (se Teksttab. 2), idet den endog en enkelt Gang (Okt. 1898) er fundet ved Skagens Rev. Dens Blomstringsperiode synes at indtræffe lidt senere, nemlig i August—September, og er ikke saa længe varende som Aphanizomenon's. I Store Belt og Kattegat forekommer den i ringe 1) I betyder Maanedens Begyndelse, II dens Midte. 89 201 Teksttab. 2. Nodularia spumigena Mertens. |Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. |Sept.) Okt. | Nov. Dec. | Jan. |Febr. Marts April FE ERE ERE ERE and Ban BIER ERE 1899—1900 | | | Nordsøen udf. Tyboron .... DE. MAIL lee ES SE Limfjorden udf. Nykøbing.. | .. |... AA lg al Sens RE ococcoccccssne Hf est scl EE UE fet el Ee le WE NGM Le 0063001000 pe | eal CE er rel... leet. | est oe IEC AR AnholtikKn ob eee U.S ede We eelel..|er u |r mr Selle Schultz’s Grund........... I. We-Je-He- fe. te [+ rire) rorr fer rr) referer St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |... leer rl .|.. er. rr. Lille Belt udf. Lyo........ I | = SE ae FE RS cle LS LE Østersø udf. Rodvig ....... = | as elias |rjcc|c}e re leo | nel r ten MIE rr 1900—1901 FASTEN | | | Nordsøen udf. Tyborøn || .. |-.|..|— |... |..|.. li ||kellseillsollseileel—lleallee Limfjorden udf. Nykebing.. || .. |... NES EE ER ale Skagensph ev |. .| | Mies sllesillee Læsø Rende 642006020860 | ler | I: An NOIEMRNOD EE eee [rr |rr| rrr) r r || Nes Wo oll er Schultz’s Grund........... so salleellloe rs ES LHP] EA PER TPP allo oillle ole e (Se es St. Belt udf. Knudshoved .. ao |esil all alles) allie r |... |r IR al OI Lille Belt udf. Lyo........ ae =| kee DER [sx ec feet rs Pca ER AAA allen allerlei teen Østersø udf. Rodvig ....... her (Lee tele Eee e¢ ie) r+}. ra ker ERR ELITE ae Mengde i sin Blomstringsperiode og angiver den baltiske Stroms Nerverelse. Den mangler overalt i vore Farvande i Foraarstiden (Marts—Ma)). I Henseende til Hjemsted maa den antages at forholde sig som Anabena bal- tica og er saaledes en Brakvandsart, der hører til i rolige Vige og Bugter. Den er efter LoHMANN (1908, p. 241) i Kieler Bugt en regelmessig Phytoplanktont i den varme Tid, men findes iøvrigt den største Del af Aaret. I Østersøen hører den sammen med Aphanizomenon til Karakterplanterne i den varme Aarstids Plankton og er udbredt næsten over det hele. I Folge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) optreeder den i alle 4 Kvartaler, men hyppigst i August og November. Den naar i enkelte Tilfeelde saa langt ud som i Skager Rak og Nordsgen. Ogsaa CLEVE (1905 a) anfører den fra Skager Rak (i 1896, men ikke i andre Aar til 1903). Ligesom de to andre Schizophyceer er den en monakmisk Form med Maximum i Sommer og Host (den varme Tid). Hvilesporedannelse kendes ikke fra dens Op- treden som Planktont. 4. Coelospherium Naegelianum Unger. Syn. Gomphospheria Naegeliana (Ung.) Lemm. En Ferskvandsart, som blot en enkelt Gang er fundet meget sjældent ved An- holt Knob (Febr. 1900). Den forekommer efter de internationale Planktonkataloger 202 90 (1906, 1909) ret regelmæssigt i den finske og den botniske Bugt, uregelmæssigt og sjældent i den øvrige Del af Østersøen, samt enkelte Gange i Beltsøen og Kattegat. Den maa antages at leve i Østersøens inderste Bugter, og derfra føres Kolonier ud med den udgaaende Overfladestrøm. B. Chlorophyceæ. 5. Botryococcus Braunii Kitz. Syn. B. pelagicus Engler, nom. nud. Denne Art forholder sig akkurat som foregaaende; det er egentlig en Fersk- vandsart, der er almindelig i Indsgers Plankton og ogsaa forekommer regelmæssigt i den finske og botniske Bugts svagt brakke Vand; derfra driver den med Strom- men ud i Østersøen, hvor den synes at vere noget hyppigere end Coelospherium. Saa langt ud som i vore Farvande forekommer den dog kun sjældent; den er iagt- taget i 1897 i Aalborg Bugt (Juni) og i Oresund (August). 6. Halosphera viridis Schmitz. Middeltal: Tp. 6° 8 (9 r, + og c), Salth. 31,4 Yo (9 r, + og c). Det anforte Middeltal for Saltholdighed viser, at vi her har en Organisme af en helt anden Karakter end de foregaaende. Halosphæra forekommer i vore Far- vande blot i Skager Rak nogenlunde regelmæssigt, omend i Reglen kun i ringe Mængde; dens sæsonale Optræden omfatter den kolde Tid, fra Oktober til April. Enkelte Gange er den fundet længere ind i Kattegat ved Anholt Knob og Schultz's Grund, men kun i faa Individer, og efter vort øvrige Kendskab til Arten kan det med Sikkerhed antages, at den da alene har været til Stede i det salte Underlag. Det er nemlig en oceanisk Organisme, som hører til i Atlanterhavet og derfra nord om Skotland føres ind i Nordsøen og Skager Rak. Der er tidligere (S.76) omtalt, hvad vi véd om denne karakteristiske Alges Udbredelse og sæsonale Optræden (se ogsaa OSTENFELD 1910). Den er holoplanktonisk og monakmisk med Maximum i Foraarstiden (April—Maj). I vore Farvande er den allogenetisk, og dens Forekomst angiver, at Nordsøvand er til Stede. Efter CLEVE (1905 a) forekommer den i Skager Rak udfor Bohuslen hvert Aar (1896—1903), i Reglen mellem September og Marts, sjælden saa sent som April—Juni. | C. Bacillariales (Diatomaceæ). !) 7. Melosira Borreri Grev. Denne Art er en Bundform, der egentlig ikke hører hjemme i Plankton, men som paa grundt Vand og ved stærk Bolgebevægelse løsnes fra det Substrat, hvorpaa den sidder, og en Tid driver om i Planktonet. Den findes derfor oftest om Efter- 1) Det benyttede System for Diatomeerne er omtrent det samme som det hos Gran 1905 og ScHüTr 1896 anvendte; det samme er i Hovedsagen de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) ord- nede efter. 91 203 aaret, Vinteren og Foraaret, naar Temperaturen er ringe, og naar der ofte er uro- ligt Vejr. Som Følge af, at den ikke lever længere Tid som Planktont og ikke synes at formere sig i Planktonet, findes den aldrig i større Mængde. Den ynder ikke for stor Saltholdighed og er indskrænket til Prøverne fra Belterne og Sundet samt til Østersøen ved Rødvig, men er vist langt fra altid opført paa Listerne. I Kieler Bugt er den i Følge LoHmann (1908, p. 242) hyppigst i Januar, hvad der passer med det her anførte. Arten er en i Brakvand vidt udbredt Kystdiatomé og er i Følge Östrup (1910, p. 212) ikke sjælden ved vore Kyster. 8. Paralia sulcata (Ehbg.) Cleve. (Teksttab. 3.) Middeltal: Tp. 2,9? (16 + og c), Salth. 28,0 °/oo (16 + og c). Ogsaa denne Art er egentlig ikke nogen Planktonform; men den spiller en adskilligt større Rolle i vort Plankton end den foregaaende. Den lever hele Aaret rundt som Bundform, men i Vintertiden løsrives den og optræder da en Tid i Planktonet, hvor den dog næppe formerer sig i nogen videre Grad. At den er Vinterform, staar sandsynligvis i Forbindelse med, at til den Tid er Vandets Visko- sitet størst og Bølgebevægelsen som Regel heftigst; i den varme Tid af Aaret har den med sin tykke Skal Besvær med at holde sig .svævende. Saadanne Former har man mange af i Ferskvand, hvor de oftest benævnes tycholimnetiske (se Teksttab. 3. Paralia sulcata (Ehbg.) Cleve. Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April FEER ERE ER ERE TE | 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren .... r |. Ae ||: irr ls cle ol PASI lo b r +l..—|r'rr Tr... træt. Limfjorden udf. Nykebing.. | + ir |. ee ee rr er ir er or or + +... ./rriirr).. SENS INAV Go soneosteees Ios SER SES Ea ele) PRY Sallloaleall parte oe ele rire et ee lire Bzspnhenden ere er NE nn mn er]... er mr) er nr err ae Er ieelieri.. AnHOlEMOD REP ER EEE EE hoc else lc Ar, lee. EE EEE nr ec ford as Schultz’s Grund ........... EN EE EP A EN ES A EE ES er PE er ES Enr cn ter Een DIE St. Belt udf. Knudshoved .. | .. ler... ler eee. mr |... rr (rr brie irr rr. Lille Belt udf. Lyo ........ | ne ==! PS lie tee) Re Te rå Ste Østersø udf. Rødvig ....... | = leo }lo coffe 1900—1901 Te se Mie | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |..|.. SARA M onl (ee — |. .|TE|r|..||..— rr]. - + Limfjorden udf. Nykøbing. . | LETH ee LE! = oils BES IA ERE ua le nen I 1 SKATENSRR EVE EEE ee Re a a D EE AS OR ON Pr rer. rer ..r.... PæesoBRende Ferre een | rr (rr rr... |... ect. D reel free free fe ier) r fier An ALERT O DEEE ER ll llores hes : 8 rr Schultz's Grund........... 5.0 ee lei) EI test lors] EE esol fore Ion] fot sales volles | LS DRY OTE nn |i 5) Et EC St. Belt udf. Knudshoved .. || .. |..\.. Irrl..\..|..|-1..|..|.. Fol Pile ollac lic el oeil Lille Belt udf. Lyo ........ Ir SM NN AE erlleeieell. Ioeller.. Østersø udf. Rodvig....... 204 92 WESENBERG-LuND 1908, p. 43): de tilsvarende marine Former benævnes tycho- pelagiske. Den er vidt udbredt i vore Farvande, hvor den i Følge Osrrup (1910, p. 215) ej heller er sjælden som Bundform. Som foranstaaende Teksttab. 3 viser, er den hyppigst paa de mest lavvandede Stationer, hvor Kystens og Bundens Indflydelse gør sig mest gældende; dette er jo i god Overensstemmelse med det ovenfor sagte. Hyppigst synes den at være i Limfjorden ved Nykøbing og i Læsø Rende. Det er en Saltvandsform, der kræver en ret betydelig Saltholdighed for at kunne trives; derfor er den meget sjælden i Øresunds Plankton og mangler aldeles i Østersøen ved Rødvig. I denne Henseende forholder den sig altsaa forskelligt fra Melosira Borreri, som den ellers ligner i sin Optræden. Fra Kieler Bugt omtaler LOHMANN (1908, p. 242) den som optrædende i mindre Mængde hele Aaret rundt og stedse hyppigst i de nederste Vandlag. Paralia's Forekomst i en Prøve er altid Tegn paa Kystindflydelse. Som Plank- tont er den monakmisk, omend ikke udpræget, og større Betydning for Artens Livscyklus har denne Angivelse ikke i dette Tilfælde, hvor Organismen lever hele Aaret som Bundform. At saavel den som Melosira Borreri er endogenetiske hos os, følger af det her fremsatte. -— I de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes den opført fra hele Kystomraadet af den engelske Kanal, Nordsøen, Skager Rak o.s. v. og til næsten alle Kvartaler, men dog mest i Februar og November; det er saaledes en vidt udbredt Organisme, som hos os har sin Grænse indad mod Østersøen. 9. Stephanopyxis turris (Grev.) Ralfs. (Teksttab. 4.) Syn. S. turgida Grev. Middeltal: Tp. 12,2? (9 +), Salth. 28,4 °/oo (9 +). Stephanopyxis turris hører ikke til de fremtrædende Phytoplanktonter i vore Farvande. Den forekommer hos os nogenlunde regelmæssigt blot i de ydre Far- vande: Nordsøen, Skager Rak og det nordlige Kattegat, men ikke i Mængde. Med den indgaaende Undervandsstrøm føres den en Gang imellem længere syd paa i Kattegat, ja er en enkelt Gang fundet i Store Belt (December 1899) og i Øresund (Septbr. 1899); i Limfjorden optræder den en sjælden Gang i Efteraarstiden. Den omstaaende Teksttab. 4 giver bl. a. den Oplysning, at der er betydelig Forskel paa dens Optræden i 1899 og i 1900, idet den i 1899 optraadte som diakmisk (i April— Juni og i September—December), medens den i 1900 var monakmisk med Fore- komst alene i Efteraaret. Dette forklares rimeligvis af, at den er allogenetisk i vore Farvande, hvortil den kommer med den jydske Strom.’ Det er nemlig en sydlig neritisk Art, som er udbredt langs Europas Vestkyst og videre syd paa. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) forekom den i Nordsøen og Skager Rak til de fleste Kvartalstider, dog hyppigst i November. CLEvE (1905 a) omtaler den fra Skager Rak ved Bohuslen som forekommende i 1896—1903 aarlig, men sparsomt, i Reglen i September—December, men ogsaa i Foraarstiden i 1899, 93 205 Teksttab. 4. Stephanopyzis turris (Grev.) Ralfs. |Apr. | Maj Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. |Novb. Dec. | Jan. | Febr. Marts April elta) ae a pca Fabra Pape pabeal bar paprpanra bana papr 18991900 Ing Litre | Nordsøen udf. Tyboren .... | We ly ES Iai TE |) rr a ae ll heil Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |. selisellee4l| eater mall | (rer er UL ME SkagensaReyaa m rer | © MEE be ||. .|rr SS eb allow oe Serene irr} morr]. zesomRende!) eee || rr HT Selle. Ron Ph Es .. rrr. . INMIOWE ESTO); cooccacgocces ||| oo Hea) = = EX. - are | er Ha || oe ac .|..]..|-. Schultzis, Grunde | = =] ol] alle le 05 LS | GS be ee ao NES oval Ha FRESH aen oc St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |... 1... eel ioe ref" Lille Belt udf. Lyo........ | = |. |—|—| (= Østersø udf. Redvig....... | — EE PES |. .| |. 1900-1901 | | | u al Nordsøen udf. Tyboren .... | .. |..\..|—.-|.. r|. ler r | .. Ir. Limfjorden udf. Nykobing.. | .. Is] sellkalseuloellulkallse|kbel Bl: .| IT} see etes SkagenswRevasre erie ET ET . |. x3 ieollanı! | fre. „|| r®rrirrireirr). || |..|rrirrirr esothende peer SR IE LES 58] bel ES sa] sa ba FE HE r |. .| | |. | Anholt Knob.............. DE PQ fafa] eo} ele ol |. -| KIEL] ES) PO EI Schultzs Grund........... Hao EST RER) FSA RE 2 Ce LE ye RENE EN PE St. Belt udf. Knudshoved .. || .. |. |. ES PUS | LK ERE a= Lille Belt udf. Lyo........ lise cf ER) al hb | I ||. |. |. Østersø udf. Rødvig ....... | sal as | | | allel hs 2) a .|. | | | | | | | | | | 1901 og 1903. Foraarsforekomsten i 1899 og 1901 stemmer jo med vore Under- sogelser, og man bør vist betragte denne Optræden som en Afvigelse fra det nor- male, nemlig: at den er en Gæst, som optræder om Efteraaret. Da den, som Middeltallet for Saltholdighed ogsaa angiver, fordrer ret salt Vand til sin Trivsel, mangler den i Beltsoen og Østersøen. I 1899 optraadte den i Læsø Rende med Hvilesporer baade om Foraaret og Efteraaret, og i 1900 fandtes Hvilesporer en enkelt Gang ved Skagens Rev. Jeg har beskrevet Hvilesporerne, der ellers ikke er kendte, efter disse Fund (OsTEN- FELD 1901). 10. Sceletonema costatum (Grey.) Cleve. (Teksttab. 5.) Middeltal: Tp. 3,4° (37), Salth. 26,5 °/oo (37). Denne Art hører til de vigtigste af vore Planktonter; men dens Optræden er præget af en vis Lunefuldhed, hvad der rimeligvis skyldes den Omstændighed, at den ojensynlig vegeterer hele Aaret rundt som Bundform og derfra til Tider stiger op i Planktonet og danner vældige Maxima. Den hører sammen med Biddulphia aurita og nogle andre til en Kategori af neritiske Former, der karakteriseres ved, at de i en kortere eller længere Periode af Aaret, og gerne i den kolde Tid, hvor 1) En * foran en Hyppighedsangivelse i Tabellerne betegner, at Arten er fundet med Hvilesporer i vedkommende Prøve. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr.., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2, 28 206 94 Vandet har stor Viskositet, optræder. som Plankton og formerer sig livligt dér, men ellers lever paa Bunden. Denne Kategori afviger altsaa fra saadanne Arter som Paralia ved, at de under deres Planktontilværelse trives særlig vel og danner væl- dige Opblomstringer, hvad Paralia ikke gør. Det næste Trin repræsenteres af de neritiske Arter, der har henlagt (næsten) hele deres vegetative Optræden til Plank- tonet og kun som Hvilestadier opholder sig paa Bunden; saaledes forholder vore fleste neritiske Arter sig, f. Eks. en stor Mængde Chetoceras-Arter. Vi maa gennemgaa Sceletonema's Optræden i de forskellige Partier af vore Farvande hver for sig. I Nordsøen udfor Tyborøn var den tilstede i ret ringe Teksttab. 5. Sceletonema costatum (Grev.) Cleve. Apr. Maj Juni Juli | Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. 'Febr. Marts April | | | Ta baped papidbapiabapedpaprabaprapaprapaprapapiabapidbapiabpape 1899—1900 | hag BE Pl | | Nordssen udf. Tyboren -.-_ |... | I) ee ee ee ee de eee cr = Ee Limfjorden udf. Nykebing.. | ce |ce;rr)|.....)rrjrr|rirrjrrjrr|)rj)rj|icie ejrr|+|r |. rr]. mr |r}. SKATENSIREVE eee eres = | ee 20) | es ES | ee) PS es ES ES seat |e re Vl le Fe OS 0e ecco Rendess =e eee leo He |e We de We ete]. eda]. re | rrr “lee lec} © ||r|. Anholt Knob „er... Tees Kelle Rl lele eles | Schultz's Grund........... sb aa Re CIE Let el Late). „ee ecece+ +. St. Belt ud£. Knudshoved.. | rr rer ml | N | | | | | | |) || eet ede Hed. Lille Belt udf. Lye........ = —— — ec tær se eee rrrj-+|+jrr). Østersø udf. Rodvig ....... 2 ||bellsallesl ea te SES) Ales) PAIE SES | ere | Fer |r. 1900—1901 | | be) | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. \.....|—.. 1-1... 1/1. let LL Étrl re ce! c |c + Limfjorden udf. Nykøbing. . RE | es ee | ses | | Sea. fe Pe Pe De ES ES |. .|rr le | elec lec e Skagens Rev....... Sess e Paes |e feel Dr PD |p Ft |. rer || or irr}. . LæsotRende a an oe rr cree ee re. (rr er. rr tr (Ale. ANAOLERTOD ES Er EE DESIRE Eile ..|er|. rl... ere rele SCRULEZSIGEUNU == peer ee bab | ee | est ee A ist ea LPS A Heated | eves ten | ea) eae rere. |... rr |r] SE Belt udf. Knudshoved.. Er rr NE er sei rr a ee sa Fe fe EL Pal br» Lille Belt udf. Lye........ fer. NE deed de dee ele El Østersø udf. Redvig....... ERE fe Bee RES al feet SA ne TER LE A SE EGE oP | P| Fe Mængde i Marts—April 1899, forsvandt saa og kom igen i ringe Mængde i Februar— April 1900, viste sig saa med et mindre Maximum i Oktober og forsvandt for at komme igen med et stort Maximum i Marts—April 1901; her synes den saaledes at optræde som tidlig Foraarsform, men i meget forskellig Mængde i de forskellige Aar og undertiden med mindre Blomstringsperioder til andre Tider. I Limfjorden (udfor Nykgbing) er Forholdene mere komplicerede. Fra PE- TERSEN (1898) véd vi, at den i 1897 havde et stort Maximum i Marts—April og dernæst et mindre i Juli, hvad der er meget ejendommeligt, da den plejer at und- gaa den varme Tid. De fortsatte Indsamlinger viser i 1898 et stort Maximum i April, samt Forekomst i ringe Mængde i Juni—Juli. I 1899 viser den sig i Januar 95 207 og naar i Marts—Maj et stort Maximum, hvorefter den i ringe Mængde vedbliver at forekomme, til den i November—December danner et nyt Maximum. Dette er maaske egentlig det Maximum, der normalt skulde have indtruffet i Marts 1900, men som paa Grund af særegne Forhold er bleven fremskyndet 3—4 Maaneder. I alt Fald mangler Foraarsmaximum i 1900 helt; Arten forekommer i ringe Mængde og noget uregelmæssigt i 1900 fra Januar til April, forsvinder, kommer igen i Slut- ningen af Juni og bliver i Juli, men ikke i Mængde; derefter er den saa at sige borte Aaret ud, men viser sig i 1901 med et stort Maximum i Februar—April. Aaret 1900 er saaledes, hvad Sceletonema angaar, ganske unormalt, idet den næsten bliver helt borte; fraset dette Aar er der ellers et stort Maximum i det tidlige For- aar, undertiden kommer saa desforuden et mindre Maximum i Juli (1898) eller i November—December (1899). I hele Kattegatspartiet fra Skagen til Store Belt er dens Optræden i 1899— 1901 omtrent ens. Der har i 1899 muligvis været et mindre Maximum i Marts, hvad dens sparsomme Forekomst i Midten af April kunde tyde paa; den er saa borte fra Planktonet omtrent til December, til hvilken Tid den bliver mere eller mindre hyppig, og i 1900 danner den et stort Maximum i Februar—Marts, aftager saa og forsvinder i Løbet af Maj, kommer igen ved Aarets Udgang og danner i Februar—Marts 1901 et svagt Maximum. Hvad Lille Belt ved Lyø angaar, da er Forholdet dette, at der i November 1899 er et kortvarigt Maximum, dernæst i Marts 1900 et svagt Foraarsmaximum, der atter viser sig i Marts 1901. I Østersøen ved Rødvig er Arten af ringe Be- tydning; den forekommer i 1900 og 1901 i ret ringe Mængde om Foraaret. I alle vore Farvande indenfor Skagen er der saaledes en betydelig Forskel paa Aaret April 1899—April 1900 og Aaret April 1900—April 1901, idet det først- nævnte har en meget større Opblomstring af Sceletonema end det sidste. Dette staar rimeligvis i Forbindelse med, at det første Aar havde et mindre koldt tidligt Foraar (Februar—Marts) uden noget videre Isdække, hvad der synes at have be- gunstiget en Koldtvandsform som Sceletonema, medens i 1901, hvor der var en Del Is i Farvandene i Februar—Marts, Koldtvandsformernes Blomstring ligesom sprin- ges over. LOHMANN (1908, p. 241), omtaler, at i Kieler Bugt havde Sceletonema i 1905— 06 et stort Foraarsmaximum og et mindre Høstmaximum i September—Oktober, hvad der stemmer med Forholdene i Lille Belt og nogenlunde med dem i Nord- søen ved Tyborøn. CLEVE (1905 a) siger, at i Skager Rak ved Bohuslen har Arten Maximum fra November til Marts eller April; den forekommer Aaret rundt, men var i 1899 kun sparsom. Han slaar saaledes Høst- og Foraarsmaximum sammen til et længe varende Vintermaximum. Som almindelig Slutning af alle disse Iagttagelser kan der vel siges, at Scele- tonema har et udpræget Maximum i det tidlige Foraar (omkring Marts), men dette kan i enkelte Aar helt eller delvis undertrykkes, og foruden dette kan der undertiden være et sekundært Maximum om Høsten, men til meget 28° 208 = 96 varierende Tid. Den er saaledes monakmisk med Tendens til at blive diakmisk og er hjemmehørende (endogenetisk) i alle vore Farvande. Dens Optræden i Limfjor- den følger ikke Trop med dens Optræden i Kattegat, men gaar sine egne Veje. Middeltallene for Temperatur og Saltholdighed angiver, at den trives bedst ved lav Temperatur og nogenlunde høj Saltholdighed, men iøvrigt er den i høj Grad eurytherm og euryhalin. Det er en udpræget neritisk Art med stor Udbredelse, dog især i nordlige Have langs Kysterne. Thalassiosira Cleve. Denne Slægt er sammensat af ret forskellige Arter, som er hentede fra flere andre Slægter, særlig fra Coscinodiscus-Slægten, og Fremtiden vil sikkert bringe Forandringer i Slægtens Begrænsning; de af Gran (1900 b) foreslaaede Sektioner holder ikke Stik længere og er ogsaa udeladt i hans sidste Bearbejdelse af Plankton- diatomeerne (1905). Arterne anføres i det følgende i den Rækkefølge, der synes mig naturligst. 11. Thalassiosira baltica (Grun.) Ostf. (Teksttab. 6.) Middeltal: Tp. 2,8? (13 + og c), Salth. 8,0 %oo (7 +). Denne Art hører til samme biologiske Gruppe som Sceletonema: den lever Aaret rundt som Bundform og har saa en Planktonperiode i den kolde Tid; men Teksttab. 6. Thalassiosira baltica (Grun.) Ostf. Apr. Maj | Juni | Juli Aug. Sept. Okt. Noy. Dec. Jan. | Febr. Marts April II iluliloliuliuliulrnl: nina ln I I IU 1899—1900 | Nordsgenyudf. My borony 2 ESS sel eile ect steam ees ere eel SU N Nees re lle ea AE Limfjorden udf. Nykøbing. . SVG IO oc ocdceboacass [PEE INCI. co Er Re St. Belt udf. Knudshoved .. ES foment A ES PSI 21 | a Sol SEA erent (ese |e eset PA AS PE (Gea ellos! [sis Lille Belt udf. Lyø eur) I Ey SE [er ES PE Le ae lag Østersø udf. Rødvig ....... OS Se SA eee Ee eet ee eee apo A EA) St ice 4-4: 1900—1901 Nordsøen udf. Tyboren.... || .: |..1...1—1..- NE NE EN ee EE AN Wee Limfjorden udf. Nykebing.. SKASENS DR EVE CET cee BæsørRende EEE EEE En ce | eed EAN AS PESTE ÉRIC EP 'AnholtiKnob EE Er seere de Ne MEME A ER SE ER ET An A EE A Arr SChultzSIGEund er ce sg QE Peed | ees! PP | esol fect EC [SES PE evel RE) Weal AI belch LS BEES ee a LE EN ES Don EE | > St. Belt udf. Knudshoved .. Beal | HEE ere BOSE ed | (FEE eee | SE D fares FRE] EE SI EAN | (orc [eter EE feel ESS ll ci ee His sll Lille Beltiudf. Lys 2 5.2). - Os sles lkallestIballos||bolleallBalles||GelloollsallecilIsolkeoliGalls oliitmiee alt. c Østersø udf. Redvig....... r til rr er jl; |---|). rer er |r je}. SS URE ye | | rrr 97 209 den afviger fra denne ved at være en Brakvandsform og følgelig er dens Udbre- delse i vore Farvande en anden; i Henseende til Saltholdighed stemmer den om- trent med Melosira Borreri og har en lignende Udbredelse hos os. Det er nemlig kun i Østersøen ved Rødvig, at den optræder som en regelmæssig aarligt fremtræ- dende Phytoplanktont, idet den er en af Hovedarterne i den korte Diatoméperiode om Foraaret. Den har baade i 1900 og 1901 sit Maximum i Marts, til hvilken Tid den hører til de dominerende Arter; i den øvrige Del af Aaret findes den kun uregelmæssigt og i faa Eksemplarer. I sin Blomstringsperiode i Marts fandtes den i 1904 med Auxosporer (se Tekstfig. 3), der er dan- nede paa samme Maade som hos de andre Arter af Slægten. Foruden i Østersøen forekommer den en Gang imellem i enkelte Eksemplarer i Beltsøen og det sydlige Kattegat. I Smaalandshavet synes den at forekomme ret udbredt, men ikke i større Mængde. Efter LOHMANN (1908, p. 243) forekom den i 1905—06 til Stadighed i Kieler Bugt, men aldrig i særlig stort Antal; den havde 7,3. Auxosporer af Thalassio- sit Maximum i April, altsaa lidt senere end i Østersøen sira baltica. a, Auxosporen har i 1900—1901. endnu ikke trukket sig tilbage Arten er udbredt over hele Østersøen og hører til fr2 Modercellens to Skalhalvdele, b, Auxosporen er i Færd med at fri- dennes vigtigste Phytoplanktonter. Den maa betragtes gore sig fra Modercellens Skaller. som en udpræget neritisk Art, der hører hjemme i svagt noavig, 15. Marts 1904). Seib, 1 saltholdigt Vand og hos os som Planktont kun er endo- CBee genetisk i @stersoomraadet. Den fordrer lav Temperatur for sin Trivsel som Planktont og er monakmisk. 12. Thalassiosira gravida Cleve. (Teksttab. 7.) Middeltal: Tp. 4,2? (13 r og +), Salth. 31,8 °/oo (13 r og +). Denne Årt synes at være ret sjælden hos os i Aarene 1898—1901. Den findes i faa Individer og uden Regelmæssighed i vore ydre Farvande og gaar saa langt ind som til Anholt Knob. Dens Hovedforekomst falder i April, til hvilken Tid den viser et svagt Maximum i 1901 i Nordsøen ved Tyborøn og ved Skagens Rev. Middeltallet for Saltholdighed siger, at det er en Saltvandsform, og i Overensstem- melse hermed mangler den i det sydlige Kattegat, Beltsøen og Østersøen i 1899— 1901; dette er dog ikke altid Tilfældet, thi i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) angives, at den naar ind i Beltsøen i November 1904, 1905, 1907 og i Maj 1908. Disse Kataloger, der opfører den som forekommende hvert Majkvartal i 1903—1908 i Kattegat og ogsaa oftest i Store Belt, viser saaledes en betydelig større Udbredelse af denne Art i vore Farvande, end man skulde antage efter det her be- handlede Materiale. Ligeledes siger CLEVE (1905 a), at den forekommer udfor Bo- huslen hvert Aar i 1896—1903 i Tiden Oktober—April, men hovedsagelig Februar — Teksttab. 7. Thalassiosira gravida Cleve. I I I TE I Il i | || Apr.) Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.) Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April FE ERE ERE ERE ERE ER ou Nordsøen udf. Tyborøn .... Lee les Sa res le Em IE. Bim fjorden nee Naar | 548 API PE SIP AA) ECS NE AIS EU PS | OS PES SPA RER SKASENSEREVE EE CCE ce ladt | | | 28) : | liæsørRen de en En ee AE Gt APT SP ER PS OS OR A GA ON AU A GO le Anholtoknobeeeee see rr ||. .|rr}. | | | St. Belt udf. Knudshoved .. se EEN | |Isellse|kallse SEER GER SS Race Eee ollie Lille Belt udf. Lye........ Il tt...) Østersø udf. Rødvig ....... — | | | | 1900—1901 | bleak RE ca a A | Nordsøen udf. Tyboren .... ae LE the rer rie Limfjorden udf. Nykebing.. || .. |..|..||-.|--||--|--]]--|-- AE re le heat een SEN br Skagens Rev.............. HP Ibs |balselibelßelkölisslsaloelkelkellselseilselszskelselßellslls Re bEe&ssöRender. un ee re Papa) elsalkellea]bellsolleolles|helaslsellsej] irr St. Belt udf. Knudshoved .. |... |..|..|. |... Le DL LL DE feel fe Tale Led Lille Belt udf. Lys ........ BEA SEES loo EA PP AE AA SE SES ER EGE al | Østersø udf. Redvig....... | Marts. Alle disse Data synes at berettige den Slutning, at Th. gravida i vore Far- vande i Aarene 1899—1901 har befundet sig i en Depressionsperiode. Arten er en vidt udbredt neritisk Form, der dog hovedsagelig har hjemme i koldere Have og i de tempererede har sin Blomstringsperiode i den kolde Tid. Den er monakmisk og danner undertiden Hvilesporer; disse er dog ikke fundne i vore Farvande. Hos os maa den antages at vegetere Aaret rundt paa Bunden og er saaledes endogenetisk i alt Fald i de mere saltholdige Partier af Farvandene, ligesom følgende Art. 13. Thalassiosira Nordenskiöldü Cleve. (Teksttab. 8.) Middeltal: Tp. 2,3? (13), Salth. 27,9 °/oo (13). Denne og den foregaaende Art plejer oftest at følges ad i Henseende til Op- træden, og dette er for saa vidt ogsaa Tilfældet hos os, som Forekomsttiden er om- trent den samme; men Th. Nordenskiöldii var rigtignok i 1898—1901 anderledes hyppig. Den har et udpræget Maximum i Marts (April) og findes i det hele taget kun i Planktonet i den kolde Tid. I den mørke Tid (December—Januar) fore- kommer den i faa Individer og ret uregelmæssigt, men saa snart det bliver lysere (Februar—Marts), kommer den rigtig frem og naar snart et stort Maximum. Dette 99 211 Maximum var i 1899 og 1901 langt mindre end i 1900. Ved Tyborøn og ved Ska- gens Rev optraadte det i alle tre Aar, medens det i Kattegat og Store Belt egentlig kun fandtes i 1900; dens Optræden her korresponderer nøje med Sceletonema’s (se S. 95). I Limfjorden var den lidet fremtrædende i det hele taget og optraadte kun en kort Tid, og i Beltsøen og Østersøen fandtes den saa at sige slet ikke. Efter CLEvE’s Angivelser (1905 a) har den i Tidsrummet 1896—1903 vist en noget uregelmæssig Optræden i Skager Rak udfor Bohuslen. Den forekom hvert Teksttab. 8. Thalassiosira Nordenskiöldii Cleve. | | | | | | I] I | iP ol I Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug |Sept.| Okt. | Nov. | Dec. | Tan. | Febr. Marts April | | | | | | ER | IT 1| MW} 1) 10] an I III II I} IL} 1110] 1] | i aan lin) ı II 1899— 1900 | II ela | en ae 1) | | | | | Nordsøen udf. Tyboren.... | + |rr|..|.. wee de | ak [ee SEIN nice alla < Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |... |. NE LL Er ler |. |. Url. Skagens Rev .............. | lee dre) al AT A ALES Salle le lee ll. Lx&se Rende............... + |r D EE ERP EN EP PC OP OP CC SON GR Lo GS CS ..|rrj-+] e |lee Anholt Knob.............. I | rrr r + |ce ce || c| Schultz’s Grund........... pe ||sellae.loallenlioällee ole del ER Ed fl feel fe St. Belt udf. Knudshoved.. || .. a olla OPA | 7 AS OS ose alle cal rer TS ts Lille Bælt udf. Lyo........ L = =| -o|kalleellkuleeilkalkallkollssllenee Kelle: Østersø udf. Rødvig ....... = 7] HR NE VED 8 ERB RR ES KER HS SI IE GR ER EEN SER bak SA ES rs) FE pollo 1900—1901 Es | | | | | | | Nordsøen udf. Tyboren .... 56 EP PEN EE ES A OO CS HELE CC Limfjorden udf. Nykobing.. rr |TT|.. 88 HER KEN HEE |beja« ES 2 ES ES CS EE] SE Skagens Rev.............. CE AA OC NA RUN EU SSR las je tree + |A ¢ Leese Rende: .............. SP | Ls ES | ES EEN FR ERA] PSI sole helene le ed heller .. mir Anholt Knob.............. 1» PEN CE PE AE EN EEE AC APE Ho ele rr |rr| Schultz’s Grund........... SS EPA A reall RS ele SE ed olloopello Ro cr ep St. Bælt udf. Knudshoved.. | r |..\..|..... SE RE SE SAR HR RE Lille Bælt udf. Lye........ I 22 EE PR se EE PES ES ICS CS leo POI EE ele aller Østersø udfor Redvig...... so [Flo ello also llocloofecllac 202225 | |: | |. .| I 1 I Aar, i Reglen sparsomt fra November til Januar, rigeligere i Februar—Marts og derpaa sparsomt i April; dette svarer til Forholdene hos os, ligesaa, at den var usædvanlig sparsom i Vinteren 1900—1901, men desuden skal den have været spar- som i Vinteren 1901—02, derimod hyppig i November—December 1902. Her synes saaledes at have været en Depressionsperiode i to Aar og derefter et ekstra Maxi- mum ved den kommende Vinters Begyndelse. Arten viser altsaa ligesom Th. gra- vida til Tider Anomalier i sin Optræden. Ogsaa denne Art er en vidt udbredt neritisk Form, der hovedsagelig — og vist i højere Grad end Th. gravida — har hjemme i koldere Have og i de mere tempererede er indskrænket til den kolde Tid. Den er monakmisk, og Hvile- 212 100 sporer er hidtil ikke fundet. I Nordsøens Kystomraade, i Skager Rak og i Kattegat er den endogenetisk, derimod næppe i Beltsøen og Østersøen. 14. Thalassiosira decipiens (Grun.) Jørg. (Teksttab. 9.) Syn. Th. gelatinosa Hensen. Middeltal: Tp. 8,2° (17 + og ce), Salth. 26,2 °/00 (17 + og c). Denne Art ligner meget Coscinosira polychorda Gran og Coscinodiscus excentri- cus Ehbg., og jeg var, den Gang jeg undersøgte Planktonproverne, ikke helt sikker i Adskillelsen af disse tre Arter, saa der er Mulighed for, at nogle af Angivelserne af Thalass. decipiens skal henfores til en af de andre Arter og vice versa. Fra Limfjorden og fra Nordsøen ved Tyborgn foreligger kun faa Angivelser af denne Arts Forekomst, men dette skyldes maaske nok til Dels den mangelfulde Bestemmelse. Imidlertid tor jeg intet sige om dens Optreden der. I hele Kattegat- partiet er dens Optræden derimod ret godt karakteriseret. Det er nemlig en Bund- form, der i Vintertiden føres op i Planktonet ved Bolgebevægelsen. Sammenligner man nedenstaaende Tabel for dens Forekomst i 1899—1901 med Tabellen for Paralia’s, vil man finde stor Lighed; dog falder Th. decipiens’s Optræden lidt tidligere, idet den har et svagt og langvarigt Maximum i Oktober—December, medens Paralia snarere har sit i December—Januar. Dette giver sig meget tydeligt til Kende ved Teksttab. 9. Thalassiosira decipiens (Grun.) Jörg. | | I I | I | laps. Maj | sui | | Juli | |Aug. TER Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr. Marts April A en EEE | | [en |) | | u HE TT || x) BELLE BE BEBEL | 1| 0 ] T m I | ] | | | | | | I | 18991900 Parr] N | | | | | | | | | | leila Nordsøen udf. Tyboren .... | a ae) EDEN | I. |: sills alle Limfjorden udf. Nykebing.. | .. SEEN POS ES CE Lol] |") Seler. |] 90 \\lleolloc || ale Skagens REV ances). ee oD 05) PS Neste e Meee CS alte solls; |. [rey r ||. ale \|- BesonRendeme see ee | TEA Neo Fed KR) En oe | r rr ler. | |r |: ies es |. Anholt Knob.......... ni [EEE irr re) pr tr|.. |r|.. |r a ba Schultz’s Grund ........... Herel fecal ere Brel | lel | ORT. I ee rr|t|r fu. fer|r fer]... St. Belt udf. Knudshoved .. | .. ..|rrjer|.. re Pl, off ie |x| rrlr|ir| D [e| r |Ire[rr |. FREIN Lille Belt udf. Lyo..... AE eae ee cea eee) oil | Eee Østersø udf. Rødvig ....... L lle sole lee] | ee | ER | lær | x | 19001901 | | I) Il | | | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |..|. Me ll ER EL a Ey) el ye eal Limfjorden udf.Nykebing AE 4 "218081109200 UN MEN ER ER ALES SGA GE EN ÇA 0 SOA EP oul - Skagens Rev........ Isa 36 eellsellsells I else lle sion tleol © [AEH se: lI] re bra r]..|rejrri]..|.. |). rr Læsø Rende......... ee pig ele laser ri | || eae rye erin jr). hor SE lol Anholt Knob.......... ar 2000) | 02 ED 0 A LS A A OC Pr AN PE EP LS SA COS A SCOULEZISAGLUN APN ges 85 |bslholheleo looles belles VE ere Ve Le dae St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |..\.. er 4. |. [ze]. re. tr SUE | et SES) 0] gø Lille: Belt udf. Ly& 1". bella lee Et ERR PE AE ad balloallanlaslkeloonbulles ore, PR MR] PE Østersø udf. Rødvig . 101 213 den højere Middeltemperatur for Th. decipiens. I Foraars- og Sommertiden er den kun undtagelsesvis fundet i Planktonprøverne. I Beltsøen og Østersøen ved Rødvig er Arten sjælden. LOHMANN (1908) omtaler den ikke fra Kieler Bugt, da han ikke har bestemt de Coscinodiscus-lignende Former til Art; men den forekommer utvivlsomt dér. CLEVE (1905 a) siger om den, at den findes hvert Aar ved Bohuslen, men stedse sparsomt og i Reglen fra Oktober til Marts—-April. Efter de internationale Plankton- kataloger (1906, 1909) er den udbredt — foruden i vore Farvande — i Nordsøen og den engelske Kanal; men den findes ogsaa ved Norges Kyst (JORGENSEN 1905); derimod gaar den næppe langt ind i den egentlige Østersø, hvor Vandet bliver den for brakt. Det synes saaledes at være en vidt udbredt Form i nogenlunde tempe- rerede Have. Den er udpræget neritisk, ja vel nærmest tychopelagisk, da den lever sin meste Tid paa Bunden og vist kun i ringe Grad formerer sig i Planktonet. Den er monakmisk og endogenetisk hos os (maaske dog ikke i Østersøen ved Rødvig ?). 15. Coscinosira polychorda Gran. (Teksttab. 10). Middeltal: Tp. 3,0° (39 + og c), Salth. 26,7 °/oo (39 + og c). [Tp. 1,1? (5 c), Salth. 26,1 °%/00 (5 c)]. Som nævnt under foregaaende Art er maaske ikke alle Angivelser korrekte. Teksttab. 10. Coscinosira polychorda Gran. | | | | | | | | | | | ‘Apr! Maj | Juni | Juli | Aug. ‘Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr Marts] April | re | ce al cee | Elle TER RS | u EE loan] 1 ER EDEL xia] HEER LIT I ro | TA OO al ae 1899-1900 | |] Ll ll | Pe ee Nordsøen udf. Tyboron .... | 42 | OO ON NET. SE [p- ne Er EE Limfjorden udf. Nykebing. . | rr loolle er. Sale ..|erleriee ++ || r r|r|..|..|..| SkagensuRevae ET EE So 0 EPP EE PE ES) PS 2968 PRE ks HE sala PæesobRende rs PA TEE I De BE EA AR 1ER : rr} |r| “er | r | AO OP ee | | silo | |. | +4} i+] r te ee) rm Schultz’s Grund........... (RCE FE) SE SEERE PO RE hf [rer r tir +2 + r |..| St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |..|..|.......1..1.:..ı..|.. |... | | |. |..| r |er Lille Belt udf. Lye........ 22 ER RR RE NOE EDR NER IR hair La IE EX) Østersø udf. Rødvig ....... = | le | LE EE PP A ES] SO EL | | | | | | | || 19001901 | | a2 al. 1 | | Nordsøen udf. Tyboren .... | .. |.....|—.. |. .| | Le ul. | c IL rit. .|+ ele die | rr Limfjorden udf. Nykebing.. | rr |..1. 1.1.1. .| | |. SULLY. I. [2.2 Ierler|eri+ x... bre Skagens Rev .............. SAGEN ES EE Bats A EN ea Cale HEI SE AE r MzesopRende 566006060806 | BE AA PP CE PP elle] Zee el | .Imelre|..|. |. lrrl.. Anholt Knob.............. | =. EEE | |. .| ER EEE Koll rr Schultz’s Grund........... Hi eo ER PES CE EPA LE | 1... rr} r [rrlrr| rl St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |. | | PACE A AP LEE | A LEP l'E ER EE | |rjrriir|.. Lille Belt udf. Lyo........ | rr |.-|..| dle 300 ES] RES) SILK be PAP fille SE Eee all He Østersø udf. Rodvig ....... || oe ||bollaollkellsallion Ikea 7 151 fæl ac] SE leat | | D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem Afd. IX. 2. 29 214 102 Det er en udpræget Vinterform, der hos os findes regelmæssigt i Kattegat og Skager Rak samt Limfjorden, noget mindre hyppigt i Nordsøen ved Tyborøn og kun i ringe Mængde og sjældent i Store Belt og Beltsøen, slet ikke i Østersøen. Den har et Maximum i Februar—Marts, — altsaa lidt før Thalassiosira Norden- skiöldii og Sceletonema —; det var mest udpræget i 1900, mindre i 1901, hvor det omtrent manglede i Læsø Rende og ved Schultz’s Grund, medens det ved Anholt Knob var fremskyndet til December 1900. I Limfjorden var der Maximum i Marts 1899 og sekundært Maximum i November—December samme Aar, men intet i Februar—Marts 1900, hvad der rimeligvis maa forklares ved, at det sekundære Ef- teraarsmaximum i 1899 var et fremskyndet Foraarsmaximum for 1900; i 1901 var der et — ganske vist svagt — Maximum til sædvanlig Tid. 1900 var altsaa i Lim- fjorden et unormalt Aar ogsaa for denne Art, ligesom for Sceletonema (se S.. 95). Arten er kendt som en neritisk Form af nordlig Karakter; den forekommer langs Europas Kyst fra Hvidehavet til den Engelske Kanal. I Følge Plankton- katalogerne (1906, 1909) er den især noteret i de to Foraarskvartaler. Ved Bohuslen forekommer den efter CLEVE (1905 a) aarlig fra Oktober til Marts—April, men i Reglen sparsomt. I Østersøen findes den næppe, da den kræver større Saltholdighed til sin Trivsel. Den er endogenetisk i Kattegat, Skager Rak og Nordsgen og er monak- misk. Hvilesporer kendes ikke; den forholder sig som Sceletonema, idet den lever den øvrige Del af Aaret som Bundform. 16. Detonula confervacea (Cleve) Gran. Syn. D. cystifera Gran. Middeltal: Tp. + 0,1° (4), Salth. 29,4 °/o0 (4). I 1900 beskrev Gran (1900 b) Detonula cystifera paa Materiale fra Limfjorden fra 1897 (i PETERSEN'S Afhandling fra 1898 betegnes den som Lauderia cystifera) og omtalte, at den muligvis var identisk med en Art, som CLEVE (1896 b) havde be- skrevet fra Baffins Bugten under Navnet Lauderia confervacea. Dette er upaatviv- leligt rigtigt, og CLEVE har øjensynligt ogsaa været af den Mening, da han senere (1905 a) nevner sin Art fra Bohuslen, hvor den fandtes i Marts 1901. I vore Farvande er denne udprægede Koldtvandsart næsten indskrænket til Limfjorden. Den optraadte der i hele Marts Maaned i 1897 (PETERSEN 1898); fra 1898 er der ingen Foraarsprøver, men i 1899 var den atter til Stede i Marts og ligeledes i Februar—Marts i 1900 og 1901 i ret store Mængder. Udover denne kort- varige Blomstringsperiode ser man næsten ikke noget til den; dog er den fundet i ringe Mængde i enkelte Prøver fra December 1899, Januar, Februar, Maj og De- cember 1900. Udenfor Limfjorden er den iagttaget i Nordsøen ved Tyborøn i Januar—Marts 1901 med et stort Maximum i Slutningen af Februar, endvidere i ringe Mængde i Februar— April 1901 ved Skagens Rev, hvad der staar i god Overensstemmelse med CLEVE's ovenfor nævnte Angivelse; i December 1899 og Februar 1901 fandtes den i ringe Antal i Læsø Rende og i Marts i Aalborg Bugt. Alle disse Forekomster 103 215 lader sig let forklare som Udvandringer fra Limfjorden, hovedsagelig i Foraaret 1901. Arten synes saaledes hos os alene i Limfjorden at være endoge- netisk. Den danner Hvilesporer, der fandtes i Marts 1897 (GRAN) og Marts 1901 i rigelig Mængde, og den maa antages at overleve den ugunstige Aarstid ved Hjælp af disse. Arten er stenotherm (maaske ogsaa ret stenohalin) og monakmisk. Det er utvivlsomt en arktisk Art, der foruden de her nævnte Findesteder blot er kendt fra Norges Kyst. Den omtales ikke i de internationale Kataloger (1906, 1909), med mindre en Detonula n. sp. fra Murmanhavet (August 1903) er identisk med den. Lauderia Cleve. Vore to Arter er vanskelige at skelne fra hinanden, naar de ikke optræder kædedannende, men med enlige Celler. Der er derfor en vis Usikkerhed i Hen- seende til Angivelserne. 17. Lauderia borealis Gran. (Teksttab. 11). Syn. L. annulata Cleve ex parte. Middeltal: Tp. 8,6? (15 r og +), Salth. 30,7 °/oo (15 r og +). Under Forbehold af, at Angivelserne dog i Hovedsagen er korrekte, er L. bore- alis en ret sjælden Art i vore Farvande. Den forekommer ikke i Østersøen og Bel- terne. I Kattegat findes den ret spredt og stedse i ret ringe Mengde, hyppigst i Teksttab. 11. Lauderia borealis Gran. | BE ee Nov. | Dec. | Jan. |Febr.|Marts April a GE Hama DD Apr.) Maj | Juni | Juli | Aug. Sept. | Okt. | eel | ee a eee I | Ta Ba Banana payed PRE LC ILILL CGI T ] 1 1 1899 1900 | | IL | À | LE Nordsøen udf. Tyboren .... || rr |r|'r I+]. . I. | Ioalle ie IE |. Al Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |..|..1......)..l..l.. |... |]. ode dee] eee | SEEMS ke varmes reen | + || r | | | Læsø Rende | m | I m I II} I IL | TE) I IL 1} U1} I sales Eole (ee) re rene) ahollaedlisc | SM eae 5 alle o |... [Er rr| re irr). . irr Se St. Belt udf. Knudshoved .. | alee Alla es A JE AA AE ere. |... |...) Lille Belt udf. Lyø ........ SEES EEK Sle ee ei. | all ©) PAIE) Osterso udf. Rodvig ....... | — | | 1900—1901 | | Nordsøen udf. Tyborøn .... . |... Je. | |. = = u] Del Limfjorden udf. Nykøbing. . SkasenskRe reen rss ME MES æsler demens er mk elle EM] få | rr] r St. Belt udf. Knudshoved.. |... ENE NES EillesBelzudt Lyon... ea olla | Østersø udf. Rødvig 216 104 Efteraarsmaanederne og mest i de nedre Vandlag. Ved Skagen og Tyborøn optraadte den derimod i April—Maj i 1899, ligeledes i ringe Mængde i Læsø Rende. Den har neppe hjemme hos os, men føres med den jydske Strøm langs Jyllands Vestkyst og ind i vore Farvande. Det er en neritisk Art, som er udbredt i Nordsøen og den Engelske Kanal, hvor den ifølge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) optræder til alle Aarstider. 18. Lauderia glacialis (Grun.) Gran. (Teksttab. 12). Middeltal: Tp. 1,6° (37 r, + og oc), Salth. 25,9 ‘lo (37 r, + og c). Forekomsten af denne Art i vore Farvande er en ganske anden end L. bore- alis’s, og det er derfor meget beklageligt, at Adskillelsen af disse to Arter ikke altid er sikker, thi der er store Modsætninger mellem dem i Henseende til Udbredelse og Optreden, og L. borealis vilde ellers vere en god Indikator paa indstrammende Vand af sydlig Herkomst. L. glacialis findes i de fleste af vore Farvande, men mangler dog i Østersøen, hvor Vandet er for lidet salt: ogsaa i Belterne er den ret sjælden, men i Kattegat og Limfjorden er den en karakteristisk Phytoplanktont i det tidlige Foraar. Som Middeltallet for Temperaturen viser, er den en decideret Koldtvandsart, der har Maximum i Marts, og hvis Forekomst i Planktonet overhovedet er indskrænket til Teksttab. 12. Lauderia glacialis (Grun.) Gran. | | | i il | Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. | Nov. | Dec. Jan. 'Febr. Marts | April I | TI ID WII DIDI LIL LT LE Le TT LAIT | ı Im Im 1899—1900 I Eh Nordsøen ud£. Tyborm .._. | .. |...) NU OÙ DUR LR NÅ IN ded ele Limfjorden ud£ Nykebing.. | .. | | ME 1 |. EN ee ee cde © ce ee. Skagens Rey. Ne el) et fy a H--| VssarRendern. "#2. rir (+! Anholt Knob....... ea Mere HÆS! uc). RE EE Bee eas an es epee Peek) Bl eis Hl se Alrr.. Schultzs Grund EM IM I EH A eo rire rp SE Belt udf. Knudshoved .. | .- W--|--1-. -]--]- 1. 1-12. SE tee} te oie Te ch jeher Lille Belt udf. Lys ..._._.. ER A BEN DES) PE EE ee Ves (a en JERES fie le Østersø udf. Redvis.--.... | — |--| fe fe le Be eat Bi. 26 Gis] fae ieee 1900—1901 H | | | we Nordsøen udf. Tyboren .... | .. 1... I. |. 1.0 1. N ho Je | rer Limfjorden ud£ Nykebing.. | _Irl. MM 1.1 fete Tr er BE SÉASENS REV EE 7 er: T Tel. | A ey |e er aeseehendemerer ren ol | enh reir Anholt Knob........ Set Ba Be ES jes EC) |e CS) ae | a Be cl EN) en Sr ecm EE Schuliz’s Grund..... N ee el N onen el see lee, (ue (ree St. Belt nd£ Knudshoved .. |) .. |. MAN LV NE N te or cell eric Lille Belt udf. Lys......... os Re Er Bee) EE He Be Hos Mes ae tos Perce ge ea ae re a Østersø udf. Rødvig Ene, re Yee Ve) ES Fea! ese FRA FYRE open) ey ee ie Rae, | er PA he Df RE ed tat 105 217 Foraaret. I Kattegat optraadte den nogenlunde paa samme Maade i 1900 og 1901, men i Limfjorden var den meget mere fremtrædende i 1900 end i 1901, medens det omvendte, omend i ringere Grad, var Tilfældet ved Tyborøn. Det er en nordlig, neritisk Form, der er vidt udbredt i de kolde Have, men hvor langt den gaar mod Syd, er ikke godt at afgøre paa Grund af Bestemmelsernes Usikkerhed; i de internationale Planktontabeller (1909) angives den endog fra den Engelske Kanal i Februar 1907. CLEvE (1905 a) nævner den kun fra Marts—April 1901 fra Bohuslens Kyst, men hans talrige Angivelser af L. borealis's Optræden dér tyder strærkt paa, at han ikke har holdt de to Arter ude fra hinanden. L. glacialis danner Hvilesporer, hvad L. borealis ikke vides at gøre, og saa- danne er fundne i Marts 1899 i Limfjorden, i Marts 1901 i Læsø Rende og i Marts 1900 ved Schultz’s Grund og i Store Belt samt i April 1900 udfor Vedelsborg i Lille Belt. Den maa antages at vere endogenetisk i Kattegat og Limfjorden, men derimod næppe i Belterne og ikke i Beltsøen og Østersøen. Den er monakmisk og oversomrer sandsynligvis som Hvilesporer. 5 19. Leptocylindrus danicus Cleve. (Teksttab. 13). Middeltal: Tp. 8,6? (9), Salth. 31,8 °/oo (9). Middeltallet for Saltholdighed siger os, at denne Art kræver et temmelig salt Vand for at trives, og i Overensstemmelse hermed findes den hovedsagelig i vore ydre Farvande: Skager Rak og det nordlige Kattegat; i mindre Mængde og meget uregelmæssigt og sjældent forekommer den ogsaa i det sydlige Kattegat og Belterne, derimod slet ikke i Østersøen ved Rødvig. Den synes hos os kun at være endoge- netisk i Skager Rak og det nordlige Kattegat. Fra Kieler Bugt omtaler LOHMANN (1908), at den forekom ret talrigt i April 1908 og i ringe Mængde i Efteraaret (Septbr.—Decbr.). Tidspunkterne for dens Optræden er noget lunefulde, idet de varierer i de forskellige Aar. I Nordsøen ved Tyborøn forekom den næsten ikke i 1899 og 1900, medens den havde et Maximum dér i April 1898; i Limfjorden var den ingensinde hyppig i 1897—1901, dog fandtes den i nogenlunde Mængde i Nissum Bredning i April 1898, men dette skyldes sikkert Indvandring gennem Tyborøn Kanal fra det derværende Maximum. I Skager Rak havde den efter PETERSEN (1898) i Maj 1897 et udbredt Maximum, som naaede langt ind i Kattegat i det nedre Vandlag, men ikke i Overfladens svagt salte Vand. Et lignende Foraarsmaximum, men i April, fandtes i 1898 og efter- fulgtes, efter en Nedgang, af et sekundært, mindre udbredt Maximum i Juni, i 1899 faldt Maximum igen i Maj og i 1900 atter i Juni. Man har vist Lov til heraf at slutte, at de to Maxima i 1898 egentlig kun var ét, saaledes at vi kan sige, al Leptocylindrus i Skager Rak i Aarene 1897—1901 havde et Foraarsmaximum om- kring Maj (undertiden fremskyndet til April, undertiden forsinket til Juni). Dens Optræden i Kattegat i disse Aar er saa at sige et afsvækket Billede af Forholdene i Skager Rak. u 106 Tekstiab. 13. Leptocylindrus danicus Cleve. FARS | | | | FREE | ‚Apr. Maj ‚Juni | Juli | Aug: [Par ‘ont | Noy. | Dec. | Jan. |Febr.|Marts|April u Eck HE u] Im] a nu an nl) FEED PET N ar ee Aer Nana I 1899 — 1900 Pel | | | | | ne fl | | Ate ENE A he Lo A A RR 1 — Sallleesi=alloolls sll sales Limfjorden udf. Nykebing. | .. |..|..|........|..|r een AR) io [A | EE Salze Skagen suReya aea ene II os [Cl lh el). ha deal) alle Erlen Teesonkendenrerr is ener a Sel ol ul. | |..| “re ANNOLEKNOD EEE PRE | rr Kal | | ipa lle | | 150) ==) | ab Schultz's Grund......... | Era FSI | LP A LE | PES rr]. .| | lært Se BIE wale, Ronma@showedl oil 5 70] A EN Lille Belt udf. Lys... || — | — - | | =] ölealleolllonile« Østersø udf. Rodvig....... N || | Eee ES) FES || 19001901 Io ae | Pell | FLS) | Nordsgen udf. Tyboren.... || .. ||..|..]/—]..|--|-./ r|../—]— 4 —| | | Limfjorden udf. Nykøbing. . lh es lee ||. irr] | | | | | SkagenspRevas ers | AH. e ce rrr |. | | | LES RON: 66,6 4065 0000000 xe ||. fer ÆRE ||. rr |. en | ANNOLEERTODE EE PRES rr / + r|r|+ een eee EE FSR ERE EC EE) PE PE EME FER le loc SchultzsNGrunde "2: 2 88 |nelselleuullee CP ER BAR FE ER FEE FEE) FED BES AI lagt St. Belt udf. Knudshoved... | rr|rr|] . .| Es] | ll IE 26] Lille Belt udf. Lyo........ la eile sical Seal ee eae eae CR EN CR ek olla Østersø udf. Rodvig....... N RE Se ERA A lel lal Le AA A PQ A A elle GA A A EN SA Udenfor Blomstringsperioden er den næsten helt borte fra Planktonet, idet der kun en sjælden Gang imellem er iagttaget faa Individer af den i Prøverne. CLEVE (1905 a) siger, at den i Skager Rak ved Bohuslens Kyst i 1896—1903 fandtes hvert Aar, i Reglen fra Oktober til December og fra Februar til Maj—Juni, hyppigst i April—Maj; den var almindelig i 1896—98, men senere sjælden, indtil den igen i 1903 viste sig i Mængde. Ved Færøerne har jeg (OSTENFELD 1903) fundet den med Maximum i Juli 1897 og Maj—Juni 1898, men i de følgende Aar (1899—1902) meget sjældent. Ifølge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) var den ud- bredt i Kanalen og Nordsøen hvert Aar fra 1903-—1908 og ligesaa i Skager Rak, Kattegat og Beltsøen, omend i noget mindre Mængde; den oplræder til alle 4 Kvar- taler, dog regelmæssigst i Maj. Det fremgaar af disse forskellige Data, at denne Art i visse Aar er mere frem- trædende end i andre, men at man dog i Almindelighed kan vente et Maxi- mum af den i Tiden omkring Maj, i alt Fald — for vore Farvandes Ved- kommende — i Skager Rak og det nordlige Kattegat. Man kender intet til Hvilesporer hos den, men hele dens Optræden berettiger alligevel til den Slutning, at det er en neritisk og meroplanktonisk Art, som er monakmisk, og hvis Hjemstavn er tempererede Have. Den er som de fleste neritiske Arter ikke videre folsom for Temperaturforandringer, derimod maaske noget mere 107 219 for Forandringer i Saltholdighed, thi dens Saltholdighedsminimum ligger temmelig højt, hvorfor den har en tydelig Udbredelsesgrænse indadtil i vore Farvande og mangler (normalt) i den egentlige Østersø. 20. Guinardia flaccida (Castr.) H. Perag. (Teksttab. 14). Middeltal: Tp. 14,5” (8), Salth. 22,9 °/oo (8).!) Denne Art er en Sommerform, som er vidt udbredt i vore Farvande og spiller en ret betydelig Rolle dér. Den er hyppigst i Nordsøen og Skager Rak og vandrer Tekstab. 14. Guinardia flaccida (Castr.) H. Perag, |Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.) Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April == len else ARES === = == u | ME | Ly Bann ag ng Ilm DIE DIET TE MDN | T IT 1) — oT CB ae ae SS — 1899--1900 al I il | Nordsøen udf. Tyborøn .… | rr +++ er. ie lrr)-}e)r 4x Limfjorden udf. Nykøbing. . | er (I [ats ball; |: Penn |r) |r|}. en)... SkagenspRe veneer | + le {je |t|r Ar «| |. 2 |e ery =e ol EE Væsken de wre J. Pr jee tie COCO) CSC OR +'r ee She Ars Anholt Knob..... eh keller) 2 fe feel. her, weile $ EE] En |e Schultz’s Grund........... 26 hr alle o entente rr Sd [pole |) are IE} tr |r}... St. Belt udf. Knudshoved .. | rr |: ad ren! r Ir re RER Are elle WP lee lee pese Lille Belt udf. Lyo........ | IEEE ir KE. Østersø udf. Rodvig....... II bar. alsa! bela ERE FRA AL. | | | | | | || 1900 — 1901 | | | | | | Jo D | | Il a OS Nordsøen udf. Tyboren .... | | Lir | | T lee) | |. rr'rr rr FE ler}. . Ir]. . |). [rel Limfjorden udf. Nykøbing. . | Jer Le | |... ferler ln fir |r |.. Be SKASENS REV EEE eee |. well. | ER |+rr|r + + ++) r rire (+ rr] r LES IRON ose ee | oe Ho ellos Ie 1 ain iat |: - Ur |+/+ |r + ferirr |... fer Anholt Knob.......... SER | 5 rr ||... rr] rimer HEE |r | © jer Schultz’s Grund........... ES] ee ees le rr || rr | rir jr j+ | + + + rr Tune jene St. Belt udf. Knudshoved.. || .. |... |... ||-- tr r IT ir br er Tr |. irr ee Lille Belt uaf. Lye........ 2. |... Jey eee er ete EE rier Østersø udf. Redvig....... EEE ER EDEN (oral Pe ell olla | eal PAS EE lan | FOR ERA derfra med den indgaaende Understrom ind gennem Kattegat og Belterne til Belt- søen, derimod sjældent til Østersøen, hvor Vandet er for ferskt. Saaledes mangler den ved Rødvig; men at den dog føres ind over Darsserort-Tærskelen, viser bl. a. Prøver tagne syd for Møen i August 1899; den manglede her i 10—0 Meters Dybde, men var til Stede (+) i Fangsten fra 22— 15 Meter. Adskillige andre Undersøgelser paa de for- skellige Togter stemmer overens om, at Arten, hvor der er to adskilte Vandlag, næsten altid hovedsagelig findes i det nedre. Den naturligste Forklaring herpaa er, at den kun i Skager Rak (og det nordlige Kattegat) er endogenetisk, og al dens Optræden i vore andre 1) Da denne Art i højere Grad end de fleste andre Planktondiatoméer er knyttet til de nedre Vandlag, virker den foran anførte Fejlkilde ved Middeltallets Bestemmelse (at det er Overfladeangivelser) stærkt her. 220 108 Farvande indenfor Skagen skyldes stadig Indvandring. Arten maa nemlig siges at være i Stand til at holde sig længe svævende, efter at den er kommen udenfor sit egent- lige Trivselsomraade; den forholder sig i denne Henseende paa lignende Maade som Biddulphia sinensis (OSTENFELD 1908) og B. mobiliensis, og dens Celler føres vidt om, efter at de er døde. Brockmann (1906) henfører den til de Arter, der let dræbes ved en Nedsætning af Saltholdigheden, men hvis Død kun giver sig Udslag i Grøn- farvning af Kromatoforerne uden anden synlig Forandring i Cellens Plasma; det forstaas derfor let, at det vil være meget vanskeligt at erkende paa konserveret Materiale, om en Celle ved Fangsten har været levende eller nylig død. Naturligvis svinder det døde Plasma efterhaanden bort, og saa vil Cellen kunne kendes paa sin Tomhed. Denne Art har været Genstand for udførlig Behandling af Brocx (1908, 1909), der har studeret dens Optræden i vore Farvande i 1907 og 1908. Som nævnt foran (S. 17) finder han, at den er en stenohalin Art, der optræder i de nedre Vandlag; men iøvrigt er mange Forhold vedrørende dens Optræden saa komplicerede, at han ikke har kunnet danne sig et klart Billede af de Betingelser, hvoraf dens Fore- komst afhænger. Han er tilbøjelig til at antage, at den er en Skyggeplante, der om Natten findes nærmere Overfladen end om Dagen; men jeg synes ikke, han har bragt noget afgørende frem til Gunst for denne Paastand. Hans Argumenter kan lige saa godt forklares ved at antage, at den stadig føres ind af den indgaaende Understrøm. Interessant er hans Paavisning af, at Hovedparten, ofte alt, af de i Overfladelagene i Kattegat forekommende Individer er døde og tomme. Et andet vigtigt Forhold er, at det synes som om Guinardia bliver mere eurytherm og eury- halin, jo længere ind i vore Farvande man kommer, og samtidigt bliver, i alt Fald om Sommeren, dens Kromatoforer mindre og blegere. Hvorvidt her finder en Til- lempning til Kaarene Sted eller ej, lader Brocu foreløbig uafgjort, da hans Mate- riale er for lidet omfattende. I Aarene 1897—1901 var der meget lidt Guinardia i Limfjorden, hvor den vistnok kun forekommer som Indvandrer gennem Tyborøn Kanal. For Nordsøens Vedkommende (udfor Tyborøn) finder vi blot i 1900 et ud- præget Maximum i August, men ellers ret hyppig Optræden i Tiden fra Maj til Aaret ud. Som det fremgaar af foranstaaende Teksttab. 14, findes der gennemgaaende i Skager Rak og Kattegat en udpræget Maximumsperiode i det tidlige Foraar (Marts—April) og en langvarig og lidet udpræget Blomstringstid fra Maj-—Juni til December; jo længere Syd paa vi kommer, desto kortere bliver dog Blomstrings- perioden. I Tabellerne for de forskellige Togter i Skager Rak og det nordlige Kat- tegat vil man som nævnt undertiden finde Arten i de nedre Vandlag og ikke i de øvre, og det er naturligt at tænke sig, at den her overlever den ugunstige Tid i faa Individer. Den er nemlig efter alt at dømme en holoplanktonisk Form, uagtet den er neritisk, og dette Forhold hjælper til Forstaaelsen af, at den optræder i Planktonet næsten hele Aaret rundt. For Kieler Bugts Vedkommende siger LOHMANN (1908, p. 247), at den har 107 221 Maximum i Oktober, men hans Tabel (1. c., p. 244) viser September; iøvrigt spiller den kun ringe Rolle der. CLeveE’s Omtale (1905 a) af den fra Bohuslen er meget kortfattet; han siger, at den i 1896—1903 fandtes hvert Aar, i Reglen fra Juli til December, men ogsaa, omend sparsomt, i andre Maaneder. Af de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) fremgaar, at den er almindelig udbredt i Kanalen og Nordsøen, hvor den optræder regelmæssigt til alle Kvartaler og næsten i alle Dele af disse Farvande. Dens stadige Til- stedeværelse i Planktonet stemmer jo med, at det er en holo- planktonisk Form, som er endogenetisk i Omraadel. Den gaar ikke videre langt nord paa, kun til Sydranden af det norske Hav; det er saaledes en sydlig Art set fra vort Standpunkt og re vb Ernie: en Art, som har sin indre Grænse ved Indgangen til den cida, Celle fremkommet egentlige Osterso. ved Auxosporens første Auxosporer har hidtil ikke været beskrevne hos Guinardia. Pelins. Seib. oe I en Prøve fra Anholt Knobs Fyrskib fandt jeg imidlertid for (Anholt Knob, 1. XI. 1910). nylig en Celle af denne Art utvivlsomt fremgaaet af en Auxo- spores Deling: den havde nemlig den ene Skal af normal Form, medens den anden var halvkugleformet hvælvet, d. v. s. denne sidste Skal var den ene Halvdel af Auxosporen. Cellen var stor (70 x» bred og 110 „ lang) og havde tætstillede og veludviklede Kromatoforer med Pyrenoider. Den blev fundet i en Prove fra De- cember, der saaledes maa betragtes som Aarstiden for Auxosporedannelsen’). 21. Dactyliosolen tenuis (Cleve) Gran. I Perioden 1898—1901 er denne Art blot truffet én Gang (i November 1898) i faa Individer i Nordsgen udfor Tyborgn. Det er en atlantisk oceanisk Form, som ikke har hjemme hos os. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) at dømme kommer den ret ofte ind i Nordsøen nord om Skotland, hyppigst i August —November. I November 1902 og 1904 fandtes den i Skager Rak, men sjældent. CLEVE (1905 a) nævner den ikke fra Bohuslens Kyst. 22. Hyalodiscus stelliger Bail. Middeltal: Tp. 11,1° (7 r), Salth. 31,9 °/oo (6 r). Denne Art er en Bundform, som kun tilfældigt og i ringe Mengde forekommer i Plankton og som vist ikke formerer sig dér; den lever normalt fastsiddende paa Alger. Det er en udpræget Saltvandsform (se ogsaa Middeltallet), og følgelig træffes den hovedsagelig i de mere saltholdige Dele af vore Farvande: Nordsgen udfor Tyboron, Limfjorden og Skager Rak; en enkelt Gang er den set i Prøver fra Læsø Rende, Aalborg Bugt og Schultz’s Grund. Som Bundform er dens Optræden i Plank- tonet præget af Tilfældighed, men dog alligevel hovedsagelig knyttet til Efteraars- og Vintertiden (Oktober—Januar), naar Bølgebevægelsen ofte er stærk. Dens i TIV Gouen (1907, p- 170) nævner i Forbigaaende, at „it was observed with auxospores in January" i den Engelske Kanal. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 30 I bo N 108 * Maade at optræde paa falder nogenlunde sammen med Paralia’s (S. 91), men den er mere eksklusivt Saltvandsform og derfor langt mindre udbredt. Östrup (1910, p.218) nævner den i sine danske Diatomeer kun fra tre Steder, hyppigst i Prøver fra Fanø. Ifølge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) forekommer den til Stadighed i Kanalen og Nordsøen, derimod næsten ikke læn- gere nordpaa, og ind i Beltsøen og Østersøen gaar den ikke. Det er saaledes en tempereret, tychopelagisk Form, som er ret stenohalin; hos os er den næppe endo- genetisk indenfor Skagen. Coscinodiscus Ehbg. En tilforladelig Adskillelse af Arterne indenfor Coscinodiscus-Slægten er et hidtil uløst Problem; der hersker her en aldeles haabløs Konfusion. Dertil kommer, at Coscinosira polychorda og Thalassiosira decipiens er vanskelige at adskille fra Cos- cinodiscus excentricus og nærstaaende Former, naar man ikke har disse to Arters karakteristiske Keededannelser for sig; saa det vil let forstaas, at under disse For- hold kan de her foreliggende Bestemmelser, som er foretagne for omtrent 10 Aar siden, kun være meget lidet eksakte. Der er ogsaa senere end disse beskrevet flere Former, hvoraf nogle forekommer i vore Farvande. Sectio I. Lineati. 23. Coscinodiscus excentricus Ehbg. Middeltal: Tp. 7,3? (3), Salth. 33,5 ‘/00 (3). Specielt Coscinodiscus excentricus’s Begrænsning mod Coscinosira og Thalassiosira decipiens var, da Bestemmelserne foretoges, meget usikker. Der er næppe Tvivl om — saaledes som ogsaa anført under disse to Arter —, at en Del Angivelser skal overføres fra den ene til den anden. Under disse Forhold vilde det være urigtigt at indlade sig paa nærmere Drøftelse af C. excentricus’s Udbredelse og Optræden hos os. Dog kan der siges saa meget, som at denne Art kræver ret stor Saltholdighed til at trives, og at den næppe forekommer andet Steds end i vore ydre Farvande. Under Forudsætning af, at Bestemmelserne ikke er heli gale, har den sin Blom- stringsperiode i Nordsøen ved Tyboron, det eneste Sted, hvor den forekommer i nogenlunde stor Mængde, i Vintertiden (November—Marts); men muligt er det, at denne Blomstringsperiode skyldes Sammenblanding med Coscinosira og Thalassiosira decipiens. Under Hensyn til denne Usikkerhed i Artsafgrænsning kan man heller ikke helt lide paa de Udbredelsesopgivelser, der kan faas fra andre Arbejder, f. Eks. de in- ternationale Planktonkataloger, i Folge hvilke den er vidt udbredt i Nordsøen og Kanalen og gaar ind gennem vore Farvande. CLEVE (1905a) omtaler „Thalassiosira excentrica (Ehbg.)* fra Skager Rak ved Bohuslens Kyst som forekommende i Reglen i Oktober—December, i 1901 i Januar og i 1901 og 1902 ogsaa i Juni; han regner denne Form til sit Didymusplankton, altsaa neritisk Plankton af tempereret Karakter. Det er muligt, at CLEvE har Ret i, at vor som Cosc. excentricus betegnede Art fra Nordsgomraadet er en neritisk Art), der er ner beslægtet med Thalassiosira deci- *) Den kan ogsaa findes i Kæder, hvis Celler er forbundne med en central Slimstræng. 109 223 piens, og ikke identisk med den i Atlanterhavet forekommende oceaniske Art, der gaar under Navnet Cosc. excentricus. Sectio II. Radiati. (Teksttab. 15). 24—25. Coscinodiscus radiatus Ehbg. og Coscinodiscus oculus iridis Ehbg. Under Navnet C. radiatus indbefattes i vort Materiale i alt Fald to veladskilte Arter: den ægte C. radiatus Ehbg. og en Art (Artgruppe?), der benævnes C. oculus iridis Ehbg. eller C. subbuliens Jorg. C. radiatus Ehbg. er en oceanisk Art, som nærmest maa siges at være tempe- rerel. C. subbuliens Jorg. er ogsaa oceanisk, men boreal, altsaa set fra vort Syns- Teksttab. 15. Coscinodiscus radiatus Ehbg. (incl. C. oculus iridis Ehbg). |Jan. | Febr. Marts April |Apr.| Maj Juni Juli Aug. | Sept. (Okt. Novb. Dec. api ED papa Bar BE, i I I Ta 7 T T T ETTER ERE DE TH F5 I 1 T 1899 —1900 Nordsøen udf. Tyboren .... | r |.. Limfjorden udf. Nykobing.. | allls | SKAPENSRRE VE re. sms IEP Ie fæl æres]. | æsøRRende eres || oo Bell Ie He ole | | I I St. Belt udf. Knudshoved .. | ER 2. ER]. a ..[rrire| rr Lille Belt udf. Lyo HEE EP 5 frø kes Østersø udf. Rødvig ....…. == |: oe | edd EE AA AS ata ene ea 1900-1901 I" a ol Il |) Nordsøen udf. Tyboron .... r |r|rer)—|r|..\er. |.. es |r | Limfjorden udf. Nykebing.. | .. irr] Sar: zur. de: lle. mr. «| Skagens hey a NE PE | | | |] Læsø Rende............... SÆDER le rr... |. LEE à St. Belt udf. Knudshoved .. | .. based Le le Lille Belt udf. Lyo ........ A EE) al on lee lec Østersø udf. Rødvig ....... EEE SP ES VS ER ER ER punkt nordlig. Det er derfor beklageligt, at disse to Arter med forskellig geografisk Herkomst er blevet sammenblandede, hvorved Værdien af Bestemmelserne er bleven omtrent Nul. Den hosstaaende Tabel siger saaledes meget lidt. Arterne er vidt ud- bredte i vore Farvande, men optræder ingeusinde i store Mængder og har ingen udpræget Blomstringsperiode. For at faa lidt nærmere at vide om Arternes Optræden i vore Farvande maa vi gaa til andre Arbejder. Fra Bohuslens Kyst har vi CLEVES Sammenfatning (1905 a) for Aarene 1896—1903. Han siger deri om C. oculus iridis Ehbg., at den 30 224 110 forekommer hvert Aar i Tiden September—Marts (i 1903 til Juli); den har sædvan- ligvis Maximum i Februar—Marts, men i 1902 i Oktober—November; den optraadte i Mængde i Foraarene 1897—99, sparsomt 1900—01, men igen i Mængde i Efteraaret 1902 og i Marts 1903. Dette stemmer med Opfattelsen af Arten som en nordlig Form, hvis Blomstringsperiode falder omtrent sammen med Coscinosira’s og lidt før Thalassiosira Nordenskidldii’s og Sceletonema’s. Hvad C. radiatus angaar, da siger CLEVE blot, at den forekommer i Reglen fra September til Februar, somme Aar til Maj og 1902—03 til Juli; altsaa omtrent samme Tid som C. oculus iridis, men naar den ikke omtales nærmere, betyder det sikkert, at den aldrig optræder i større Mængde. I Følge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) optræder C. oculus iridis til alle Kvartaler i vore Farvande indtil Beltsøen, og det samme er Tilfældet med C. radialus; i Beltsøen og Østersøen er derimod begge meget sjældnere. Oplysningerne er saaledes ikke meget sigende. Vi har begge Arter vidt ud- bredte hos os og den ene, C. oculus iridis, kan til Tider optræde i ret store Mængder. Begge Arter er holoplanktoniske og oceaniske, men derimod tør jeg ikke afgøre, om de er endogenetiske hos os; det vil i alt Fald kun være Tilfældet i de ydre Farvande. 26—27. Coscinodiscus concinnus Sm. og (Teksttab. 16). Coscinodiscus Granii Gough, aff. Middeltal: C. Granii, aff.: Tp. 18,0? (10 + og c), Salth. 17,7 °/oo (10 + og c). C. concinnus: Tp. 5,3° (11), Salth. 31,6 ‘/00 (13). For C. concinnus’s Vedkommende stiller Forholdene med Hensyn til Bestem- melse sig noget gunstigere. Dog gaar sikkert en mindre Del af Angivelserne paa den senere beskrevne Art C. Granii Gough, som i de internationale Tabeller (1909) ogsaa anføres fra Kattegat og Beltsoen i November 1905—07. Denne Art er en ne- ritisk Form, der er kendt fra Kanalen og den sydlige Del af Nordsøen, hvor den forekommer hele Aaret rundt, dog mest i November Kvartal. LOHMANN (1908, p. 247) siger, at den optræder om Sommeren (især i August) i Kieler Bugt; men jeg er tilbøjelig til at tro, at den i Beltsøen forekommende Form er forskellig fra den ægte C. Granii, i alt Fald en geografisk Race, der trives bedst i svagt saltholdigt Vand, og har derfor betegnet den foreløbigt som: C. Granii aff. Det er øjensynlig denne Art, der har foreligget i Prøverne fra Togtet i Belterne og Beltsøen i August 1899, hvor den da havde en Blomstringsperiode, hvilket jo stemmer med LOHMANN’S Angivelse. Middeltal for Temperatur og Saltholdighed for Prøverne fra dette Togt, for saa vidt de indeholder Arten nogenlunde hyppigt (-- og c), er respektive 18,0? og 17,7 °/oo, hvilket karakteriserer den som en varmeelskende Form, der lever i svagt saltholdigt Vand, i stærk Modsætning til den ægte C. concinnus, der, som Mid- deltallene for den ogsaa siger, er en Koldtvandsform, der kræver ret stor Salthol- dighed til sin Trivsel. Hvor langt C. concinnus gaar ind i vore Farvande, kan jo, da begge Arter har været sammenblandede ved Bestemmelsen af Prøverne, ikke siges; men i ringe Mængde naar den sikkert langt ind, da den er i Stand til at 111 225 holde sig længe svævende; de internationale Kataloger angiver den ogsaa helt ind i Beltsøen, hvorimod disses Angivelser af dens Optræden i den egentlige Østersø rimeligvis er at overføre paa den anden Art. Det er kun i Nordsøen ved Tyborøn, i Limfjorden og ved Skagen, at C. con- cinnus optræder i større Mængde; i Marts—April havde den Maximum i Nordsøen 1900 og 1901; lidt senere, i Maj, faldt det i 1900 i Limfjorden (hvor der ogsaa i Følge PETERSEN (1898) var et svagt Maximum i April 1897 og ligeledes i Slutnin- gen af Marts 1899) og ved Skagen, og i Overensstemmelse hermed var der endnu intet rigtigt Maximum for 1901 naaet, da Undersøgelserne sluttede i April. Udenfor Blomstringsperioden er Arten ret regelmæssigt til Stede i ringe Mængde hele Aaret Teksttab. 16. Coscinodiscus concinnus Sm. (incl. C. Granii Gough. aff.). | | | | | eres | Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. Okt. | Nov. Dec. | Jan. | Febr. Marts April mm 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren .... roi... rl... re... Er Ia Limfjorden udf. Nykobing.. | .. |r...|r......r +rrirr .. er rr + |---| rr rater Skagens Rev .............. 20 EC) PE AN PP PPS ES sg Sr lee... eler Heel]... EG r |r LæsaghRende seeren | ATEN RON VS A SN PS Ea || nalen heise Ne] 3e Sole leer leo Uk i .. | rr rr] mr Toi fee er Se Schultz’s Grund ........... NI EE ry NN ne ne er er |er | rr/|rrl.« St. Belt udf. Knudshoved .. | .. ER MEE AR EN ERR Er PAR ERE loeb eg eel ES ART ease Lille Belt udf. Lyø — fe | | > Østersø udf. Rodvig....... HW PE fe. ler 1900—1901 Nordsøen udf. Tyboren.... ern je er ære ES OS + or jrrj—)..}.. )rri-t + ¢ ce Limfjorden udf. Nykøbing. . . leer. ye er jer. |. | lary). |r ier} Ei.) rj mr rr SARIN REV A PET EEE EE rr Ice lee|l..|..-.|.. |. .(eriar]..|).-lrriirricr| LOSE fe er nr + +- Læsø Rende......... shee hee | | AR alles ERA LSE colloo. [per ae PAIE Anholt Knob...........…... .. frrirr|rrirrirricr rr. KMS Seer ner EE rire Schultz's Grund........... co ER OPH PI PE vre REN PE EEE re ER. ro ene er) TEN)... St. Belt udf. Knudshoved | M NT EIRE EN NN NN hen — ER. a | ete lees Lille Belt udf. Lye ........ 56. [SPS LE ol olde Seite ER Sel el seen el ere ee) Dre MER Østersø udf. Redvig....... rundt, hvad der rimeligvis staar i Forbindelse med, at den er holoplanktonisk. Indenfor Skagen optræder den ret hyppigt i Prøverne, men ikke i større Mængde. 1 Skager Rak udfor Bohuslen er Arten i Følge CLEVE (1905 a) hvert Aar (1896—1903) til Stede og i alle Maaneder; Maxima er meget forskellige i de for- skellige Aar: Nov.—Dec. 1897 og 1902, Febr.—Marts 1899 og 1903 og April— Juli 1899 og 1900. C. concinnus er en af de mest karakteristiske tidlige Foraarsplanktonter i Nord- søen, hvor den optræder i uhyre Mængder, og at Maximum indtræffer saa uregel- mæssigt i Skager Rak, finder efter min Mening sin Forklaring deri, at Arten hvert 226 112 Aar føres ind fra Nordsøen med indgaaende Strom (nordligt Bankvand). Jeg be- tragter altsaa C. concinnus som en hos os!) allogenetisk Art af nordlig Herkomst, medens C. Granü aff. er en Østersø- og Beltso-Art, der er endogenetisk i vore indre Farvande, allogenetisk og følgende den udgaaende baltiske Strøm i de øvrige. De to Arters Udbredelsesomraader er altsaa vidt forskellige, men mødes netop i vort Havomraade. Begge er holoplanktoniske og monakmiske, men med Maximum til forskellig Aarstid, og begge er neritiske. — Foruden disse Arter af Coscinodiscus optræder der mere tilfældigt og i ringe Mængde flere Arter, som kun delvis er blevet bestemte, og som det ikke er muligt at sige noget nærmere om. Der kan saaledes nævnes C. subtilis Ehbg., som især synes at holde til i de indre Farvande, og der kan efter de internationale Plankton- kataloger (1906, 1909) tilføjes C. curvatulus Grun. og C. lineatus Ehbg. Men om alle disse og om flere ubestemte Former gælder, at de ikke spiller nogen Rolle i Plank- tonet; det er hovedsagelig Bundformer, der tilfældig føres op i Planktonet, i enkelte Tilfælde maaske dog sjældne Gæster. Usikkerheden med Hensyn til Bestemmelsen gør naturligvis ogsaa sit til disse Formers ringe Betydning for Forstaaelsen af vore Farvandes Phytoplankton. 28. Actinocyclus Ehrenbergii Ralfs. (Teksttab. 17). Middeltal (i Østersøen): Tp. 13,9? (15 +), Salth. 8,2 °/oo (13 +). Denne Art er i Reglen en Bundform, og som saadan findes den vidt udbredt langs Landenes Kyster. Fra Bunden kan Cellerne let løsrives og til en Tid svæve i Planktonet, saaledes at Arten kan betragtes som tychopelagisk; men i Almindlighed optræder den kun i faa Individer. Dette er saaledes Tilfældet i næsten alle vore Farvande. Anderledes er Forholdet i Østersøen. Her den en virkelig Planktont, der er af Be- tydning for Planktonets Sammensætning. Den følgende Teksttab. 17 vil give et Ind- tryk af dette ejendommelige Forhold; man vil let se, at dens Optræden i Havet udfor Rødvig er lovbunden: den har et Sommermaximum fra Maj til August og og et Foraarsminimum (Marts—April), hvor den er helt borte. Middeltallene for Temperatur og Saltholdighed svarer hertil; de viser et ret højt Temperaturtal og et meget lavt Saltholdighedstal. Det kunde synes meget mærkeligt, at en Art som Actinocyclus, der har tem- melig tykvæggede Skaller og ingen Svæveforlængelser el. desl., kan optræde som Planktont; men, som jeg har vist ved Behandling af Aral-Søens Phytoplankton (OSTENFELD 1908 c), er Cellerne omgivne af en omfangsrig Slimkappe, hvorved deres Vægtfylde maa nedsættes stærkt. Dette Forhold giver en Forklaring paa, at Arten overhovedet kan leve planktonisk, men derimod ikke paa, at det netop er i Som- mertiden og i brakt Vand — altsaa under Forhold, der er særligt ugunstige for Svæve- evnen —, den oplræder. Der er imidlertid her den Mulighed, at Slimkappen mangler hos Bundformen; desværre ved jeg intet herom. Det vilde være interessant at faa dette Spørgsmaal om en saadan Tilpasning til Planktonlivet nærmere undersøgt. } Indenfor Skagen ie 227 Teksttab. 17. Actinocyclus Ehrenbergii Ralfs. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. | Febr. Marts April NAN AMONT 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren.... | .. }..|.. |. He EEE = Bimfjorden udf. .Nyksbing | zei. 12. 1... leat. erinnerte. erir ASSER SkagenstRev erne ÉæsoRende ee St. Belt udf. Knudshoved .. een 3 LI JOO) Ae hcolirecelieecnie nn Lille Belt udf. Lyø .….. ys — = Ate ates Østersø udf. Rødvig ....... Er Er ee) rr per rrp re forærer 1900—1901 Nordsøen iudf, Tyborsn..... I... el... J poe die SE SS SES te t= HELI == Limfjorden udf Nykebing.. | -- I... ES Eire) PE NES "AR =, Wesel MRIS INA sc csccacanceas SAT reg leet | atc Fes [fe PCA | nel Lace | eel pee | Me Kel Sees Ica | eal LA | eed | eae Fenced | ep de St Dees ou endear eae es le | Race (ene | VAE | ete LA cca ae |More teed | Bate CSN Sl: er : ANDOIEKNOP= Sel | Mere | ove ead | ares El CALCD TEES: St. Belt udf. Knudshoved .. Pr El El: later NSSS | ees ER ER ee Lille Belt udf. Lys... a | ey | ØEN | i ath sh bad | sl ER veel en elle Be ee Østersø udf. Redvig....... N EI EI IS ile rr RI HH. ore Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) forekommer Arten i hele Omraadet fra Kanalen og Nordsøen til ind i Østersøens Bugter. Den er saa- ledes i Almindelighed en meget euryhalin Art. Som egentlig Planktonform er den derimod indskrænket til svagt saltholdigt Vand og hører hjemme i Østersøen. End- videre optræder den i Planktonet i det brakke Vand i det kaspiske Hav og i Åral- søen. Som Planktoni er den monakmisk og maa antages at leve paa Bunden i den ugunstige Tid; Hvilesporer er ikke kendte og findes næppe. 29. Actinoptychus undulatus Ehbg. (Teksttab. 18). Middeltal: Tp. 7,4° (20 r og +), Salth. 31,0 (20 r og +). Ogsaa denne Art er en Bundform, som kun tilfældig forekommer i Planktonet; men hos den findes ingen Ændringer i Levevis, naar den kommer i svagt salthol- digt Vand. Den er, som Middeltallet siger, en ægte Saltvandsform, som ikke trives i mindre salt Vand. Derfor mangler den i Østersøen ved Rødvig og har i det hele sin Hovedudbredelse i de salte Dele af vore Farvande. Som de fleste tychopelagiske Former træffes den i Planktonet hovedsagelig i det sene Efteraar og Vinteren, naar Bølgebevægelsen er stærk; hyppigst er den i Nordsøen ved Tyboron og i Skager Rak ved Skagen. Efter LOHMANN (1908) forekommer den i Kieler Bugt, efter Osrrup (1910) er 228 114 Teksttab. 1S. Actinoptychus undulatus Ehbg. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Febr. Marts April ERE tol ol 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren MP nn | ie eier Limfjorden udf Nykøbing | le lea A all A EN EE) ree EN Heel NN SkagensiRev 77" u De SE Elo RS ee EME er EE con NP le IAE Pees? IRGC. pre alle ES ESA LE D RSA ER SP (Ors ARE Er En Schultz's Grund........... Ba) er Peal | Been RR a Be el | [Seed tesco | Eten SEN rege AT EG St. Belt udf. Knudshoved .. rc Perm Re | IA een re TI] Lille Belt udf. Lys ........ | = = len Østersø udf. Redvig....... — 1900 —1901 Nordsgensud fy boron Peer IP) ee EN CS SE el Limfjorden udf. Nykebing.. er ; En er ters lave, [pees SER toe SkagenspRe Veer EE Er - ote alte TEE lebst shell Eee Ed eine HiessfRende Per PEE EC Er ee PE EE EE rc er ee SRE [LEE che Sonnitzs Grunde eee SEE | ees FRE | ses esac | tes ee | ess ese | se cecal She 06 tå ØER HERE] ESS OS ee Steele cr | St. Belt udf Knudshoved.. | .. 1... lec]. Wo. Ne lol tee el rer | le ola ce elle ae ilesBel Aude y Er CET EE Ne EMI eae Østersø udf. Rødvig ....... den ikke sjælden ved vore Kyster, og efter de internationale Planktonkataloger er den ret udbredt i Nordsøen og Kanalen. Det er i det hele en tempereret Art med meget vid Udbredelse langs Landenes Kyster, men som Planktont er den uden videre Betydning. Rhizosolenia (Ehbg.) Btw. Næst efter Chætoceras er Rhizosolenia vor vigtigste Planktondiatoméslægt; den er dog hos os ikke nær saa artsrig som hin, men de fleste Arter er almindelige og har stor Betydning for Phytoplanktonets Sammensætning. Gennemgaaende er Arterne vel karakteriserede og lette at skelne fra hverandre. Sectio 1. Annulosolenia Gran. 30. Rhizosolenia fragilissima Bergon. Middeltal: Tp. 14,8” (5 r og +), Salth. 23,8 "oo (5 r og +). Denne lille spæde Art, der habituelt ligner Leptocylindrus og ogsaa spinkle Cerataulina, og som vist derfor undertiden overses, er i Aarene 1899—1901 kun sjældent fundet i vore Farvande. Den blev først beskrevet i 1903, og i 1900 var en nærstaaende Art (R. delicatula Cleve) blevet beskrevet; før denne Tid kendte man slet ikke disse smaa korte Rhizosolenia-Arter, der i Udseende afviger saa meget 115 229 fra det sædvanlige Billede af en Rhizosolenia. Det er derfor først ved Undersøgelser af Prøverne fra 1899 og 1900, at der blev set efter dem. I 1899 er den iagttaget en enkelt Gang i Limfjorden (Juli), ved Skagen (Okt.) og ved Anholt Knob (Dec.); i 1900 var den lidt mere udbredt; den fandtes da i August—December i 6 Prøver fra Læsø Rende, i enkelte Prøver i Oktober—November fra Anholt Knob, Schultz's Grund og Store Belt, og i to Augustprever fra Lille Belt ved Lyø. Herefter synes den at være en Kattegat- og Beltsø-Art, hvis Blomstringstid falder i Sensommer og Efteraar. Denne Opfattelse styrkes og bekræftes af LoHmann (1908, p. 247), som for Kieler Bugts Vedkommende fandt, at R. fragilissima havde Blomstringsperiode i September og manglede helt i Tiden fra December til Maj (inclusive). Den er saa- ledes en udpræget Efteraarsform. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) optræder Arten i 1903—08 ogsaa i den sydlige Nordsø foruden i vore Farvande fra Skager Rak til Beltsøen; den angives for Maj, August og November Kvartaler, ja en enkelt Gang ogsaa for Februar; dog synes November at være det hyppigst opførte Kvartal. For Aarene 1907—08 bør muligvis de under den nærstaaende Art R. faeröensis Ostf. opførte Angivelser (fra tysk Side) fra Skager Rak, Kattegat og Bellso overføres paa R. fragilissima.') Saa vidt vort Kendskab rækker, tyder de forskellige Data paa at R. fragilissima er en neritisk Art, der har hjemme i ikke altfor salt Vand, og som findes langs Europas Vestkyst i Bugter og Indhave. Den er monakmisk og endogenetisk i vore Farvande indenfor Skagen og udenfor Darsserort-Tærskelen. Hvilesporer er ikke kendte. 31. Rhizosolenia Stolterfothii H. Perag. (Teksttab. 19). Middeltal: Tp. 12,0° (9 + og c), Salth. 30,5 °/oo (9 + og c). R. Stolterfothi's Udbredelse og Optreden hos os er meget karakteristisk. Det er nemlig en Efteraarsform, som kommer ind i vore Farvande med den langs Jyllands Vestkyst løbende Strøm, der fortsætter ind i Kattegat som Undervands- strøm. Arten er derfor hovedsagelig indskrænket til vore ydre Farvande og er længere inde kun sjældent til Stede og aldrig i Mængde. I Limfjorden fandtes den i Oktober 1896 (PETERSEN 1898), ligesaa i November 1898 og, omend i faa Eksemplarer, hele Efteraaret 1899, samt meget sjældent i Efteraaret 1900; den kommer .øjensynlig ind gennem Tyborøn Kanal. I Nordsøen udfor Tyborøn var den ikke sjælden i September—November 1898, men meget sjælden i 1899 og heller ikke hyppig i 1900; dog er der hvert Aar et svagt Maxi- mum omkring Oktober. Ved Skagen og i Læsø Rende er der stor Forskel paa Efteraarene 1899 og 1900; i det første var Arten meget sjælden, i det sidste havde den et udpræget Maximum i Oktober. I Sammenhæng med den meget større Ind- 1) Det samme er vist Tilfældet med Creve's Angivelser (1905) af R. delicatula Cl. fra Bohuslens Kyst; den ægte R. delicatula synes at være indskrænket til den sydlige Nordsø, Kanalen og videre syd paa og naar næppe nord paa til Skagen. D. K. D. Vidensk. Selsk, Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2, 31 230 116 Teksttab. 19. Rhizosolenia Stolterfothii H. Perag. 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |... (rel. - rr en ere SEE EA et = Limfjorden udf. Nykebing.. | .. | le. rr rs Er re hon EN iboats SkagenseR even LE LO oct lobe lolo lets ÉæsohRende ren PCR Te [REESE heller feo as sles EE EN EE ss]: | Anolis Km obs | | | ll. [2 | | | | Sons Grund 256800 AE) FE EE EE EE PS ES ES ES) a ES fetes CS GS 05 Be Pepe = dete teal St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |. .|..|..|..|. |. Bt allies RÉ AE exe EPS RC PES SOS FRR A og Lille Belt udf. Lyo........ IS ie EL EA ae FRED HR RER SR SR AR SR Østersø udf. Rødvig ....... | — |... Ma EE Be SE Be BE ae Be ES Er BES ES CS ES jo] 1900—1901 | Po | 2 ll a I || | Nordsøen udf. Tyborøn .... | .. aaa Salles Re or | SE] SE Br br rr — |..|rr| |. Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |--|-- pelea lps SE 0 EE PE SEN 2 PS LS RE SEE | |. SÉKASENSRR EVE EE | | lee |. |. [ER]. oe +4/r|rr mri}... [TI IeespRendel meer eee: SER RR RE pp ed | Ea ER dee An holbikn ob eee É | loll |. Mr | r|r |rrree)..|.. es lll NS SEA KS) Schultz’s Grund........... ESS ER en SE A DE ashe ale AA EE AO Peel elles St. Belt udf. Knudshoved .. | .. le EEN SEN A SE ke ; |. rr | FR ERE EAR ES Lille Belt udf. Lys ........ less 2 a A PA ra eis = SP Bee es Østersø udfor Redvig...... a et sete per as SE Ba KE FE estes Pees PRES FE 5) AE ECRIRE ES vandring i Efteraaret 1900 staar, at Arten iagttoges saa langt ind som Store Belt. I Beltsøen og Østersøen forekommer Arten ikke (LOHMANN har den heller ikke). CLEVE (1905 a) siger, at udfor Bohuslens Kyst forekom den hvert Aar (undtagen 1897) og i Reglen i September—November, men altid sparsomt; i Aarene 1901—03 blev den ogsaa fundet enkeltvis til andre Aarstider. Efter de internationale Plank- tonkataloger (1906, 1909) forekommer den til alle fire Kvartaler i Nordsøen og Kanalen. Her har den sin Hjemstavn, og herfra er det, at den føres med Strøm- men til vore Farvande; thi hos os er den allogenetisk og en Ledeform for den jydske Strøm. Den er iøvrigt en monakmisk, holoplanktonisk og neritisk Art af tempereret og subtropisk Karakter. Sectio II. Eusolenia. 32. Rhizosolenia Shrubsolei Cleve. (Teksttab. 20). Middeltal: Tp. 14,1" (9), Salth. 29,9 °/oo (9). I sin Optræden i vore Farvande har denne Art betydelig Lighed med R. Stol- terfothii; ligesom den kommer den udefra, fra Nordsøen; men den optræder i større Mængde, og dens Blomstringsperiode ligger gærne tidligere; dens Middeltal for Temperatur er jo ogsaa noget højere. 117 231 For Limfjordens Vedkommende har vi et tydeligt Maximum i Juni (Juli) 1897 (PETERSEN 1898), i Juli 1898 og i Juni—Juli 1900, derimod kun svagt i Juni 1899. Saa regelmæssigt synes Forholdet ikke at være i Nordsøen udfor Tyborøn. I Juli 1897 er den ret hyppig dér (ifølge PETERSEN 1898), ligesaa i Efteraaret 1898 (September—November) og i Maj—Juli 1899, hvorefter der er et kortvarigt Maximum i Januar 1900 og dernæst et stort Maximum i Juni—August. Her er saaledes en Del Forskel paa Artens Forekomst i de forskellige Aar, omend dens Hovedop- træden falder i Sensommeren; saadanne Uregelmæssigheder forstaas imidlertid uden Vanskelighed, naar man betænker, at den, som det fremgaar f. Eks. af de Teksttab. 20. Rhizosolenia Shrubsolei Cleve. = = 7 j ; = Apr. Maj ‚Juni | Juli Aug | Sept.) Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr. Marts April je |e || = | | | Saat | ee | lr aya) tila la [My 1 |u| I m 1 jun) ala) lan, oo) ol) oo en NE TEN in et nn a RE I...) Nordsøen udf. Tyboren.... r HH + ++ | erler re =) | Hoe Cll Wilsall salleci|lles Limfjorden udf. Nykobing. {rie} re r |... 0... ler] rrirr| rer) r|..)..|..)..|.. à lis ol Skagens Rev.............. r | ++] r\+) +). | rr rir bea LE rr or) rr)..jer +) reir] | | rr LEIS INCE. So anceavsoncc | se Wool MI) wary Le no) e|e|erl..)+..j..eier)..|..|..|..| Anholt Knob ............. rr! | rj]. .| DE | | | .|| I... | Schultz’s Grund........... EPA A | ER FED lol Tals alll oolleall collcelll collec AR St. Belt udf. Knudshoved .. 2 PE lett Shel a cel allel del easel fel A BUG orl sel QU Lille Belt udf. Lyo....... | | | II |—|—|-| as, 221 le) FEI EN se EE sel Østersø udf. Redvig....... els 22120) PP PS LSE PE PE SES ES ES ESS |. | 1900—1901 In | | | be) 0) | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |'rr|rr—'cc! +'cc) + rr] —|—|..| r!r/r|.. lee “pr Limfjorden udf. Nykøbing. | .. |... ..|e| err|..|rr|.. Je cirelrrl ll. D SKAeNSRReVA CEE ene |. re) cl) re Nr certe. rr. ll ir jr rr Læsø Rende……..........: leas re). (rr rr + r re Br ee... al... Anholt Kan ob | | rr rr | .| (rr). | | Schultz’s Grund........... nelle albellouloeleele il salloul| ocllosiiion Pall col | | Si AG mele rmeorcalos | sa a elle een Lille Belt udf. Lyø ....... I ce sale NE | | Østersø udf. Rødvig....... | |E | | I i internationale Planktonkataloger, findes til Stadighed i den sydlige Nordsø og Ka- nalen og derfra følger med Strømmen nordefter; det kan da skyldes særegne Strom- forhold, at den optræder til Tider, hvor den ellers ikke plejer at forekomme ved vore Kyster. I Skager Rak findes den i stor Mengde i Juli 1897 (PETERSEN 1898), ligesaa ret hyppig i August 1898 og Maj—Juli 1899. Den hosstaaende Teksttab. 20 viser tydeligt dens Vandring langs vor Vestkyst, idet det exceptionelle Maximum i Be- gyndelsen af Januar 1900 giver sig til Kende i Midten af Januar udfor Skagen; i Juni— August 1900 er der ogsaa Maximum her igen. 31* 232 118 Indenfor Skagen spiller Arten kun ringe Rolle, dog findes den endnu ret ofte og i nogenlunde Antal i Læsø Rende, men hyppigst i det nedre Vandlag. Kun sjældent og i faa Eksemplarer naar den ind til Anholt Knob og Læsø Rende, ja en enkelt Gang (September 1898) til Store Belt. Derimod mangler den helt i Beltsøen og i Østersøen. Ved Bohuslen synes den efter CLEvE (1905 a) at være af ringere Betydning end ved Skagen; den forekommer hvert Aar (1897—1903), men sparsomt. Arten er holoplanktonisk og vidt udbredt i tempererede Have, hovedsagelig nær Kysterne, men maa vist betragtes som oceanisk. Hos os er den en monakmisk Sommerform, der er allogenetisk og Ledeform for den jydske Strøm. 33. Rhizosolenia setigera Btw. (Teksttab. 21). Middeltal: Tp. 3,5? (7), Salth. 17,2 °/oo (8). N med Hvilesporer: Tp. 3,2° (4), Salth. 18,2 (4). Vi har her at gore med en Rhizosolenia-Art af helt anden Slags end de fore- gaaende. R. setigera er endogenetisk i alle vore Farvande fra Skagen til Gedser og er en Koldtvandsform med Maximum i Marts— April under almindelige Forhold, men der kan findes sekundære Maxima. Dette staar vist i Forbindelse med, at Arten er meroplanktonisk og lever paa Bunden i den ugunstige Teksttab. 21. Rhizosolenia setigera Btw. Il Il {| | | 1 | Apr. Maj | ‘Juni, ai | Aug.| Sept. Okt. I soe, Dec. | Jan. |Eebr. ole Be | UE N | i 2 | I | 1 Il | in um] Bane ELDELE om BEIGE 1899—1900 | | | | | | | | Ian) Nordsøen udf. Tyboren... | rr .. a eile ele natal = Heelers |—lealise Iie rr se Limfjorden udf. Nykøbing | #r |®rT | ..|....|. : [er]: rt tr > Ar Jel tir ri) a a Me + | el | Skagens Rev....... | AAC | Melle rr rr | r \rr|®r| zesosRendemere eee | lk aloe rrrr)..irr)r bel I+-Ir|r rr} r | r #r|+r | Anholtsknober 2.0202 | rr |... [> GE] ee |. |. (Erle ln | © eS | + lH Schultz’s Grund ......... | | Sole co REI. str r rel + ER St. Belt udf. Knudshoved. |) Ileal fr rirrirrirr rrjrr||r}.. | r |rr|rrjrr|| rr #2 | r | Lille Belt udf.-Lyo.. | FEE IE |— rr}. . | Jer rri+ | r | + |e Østersø udf. Rodvig...... ul. | les ios 1900—1901 | | I. | | Nordsøen udf. Tyboren... | .. |- - |. IE LS aline re ||) re Sl ER]. | rr Limfjorden udf. Nykøbing | ce | © |..|..|..|..|..|r/r\r/erir|r Ice. er ært færre mel. |r SkagenswReveeer eee ee ETAPE ER PE PE A EE +r|r|..|rrl.. des RR IesoaRendemgeree | STATE |... rT}. - rrr ierier| rr |-f| 4 irr). .||.. IT|... “rr alle: Anholtekn ober ee eey |) *r | a |e re ir COS Den eee Schultzisi Grun de Venere Sahel sl La SER GE orn | Go] EAR RR loc .. (err). St. Belt udf. Knudshoved. r +lrrl.. all er = fe Te We [er ier]. ter mr rr |r Lille Belt udf. Lye....... |" =e rr |_| |. .lrrje}r..|.. re | | I rr] rr rr Irı 119 239 Tid, i Reglen i Form af Hvilesporer, der dannes regelmæssigt under Foraarsmaximel; indtræffer der nu til andre Tider Kaar, der passer den, møder den op igen og faar en ny Blomstringsperiode. Foranstaaende Tabel viser saaledes foruden det nor- male af Hvilesporer karakteriserede Foraarsmaximum tillige et mindre udpræget Efteraarsmaximum i Limfjorden og Kattegat i November—December og et kort- varigt, men udpræget Maximum i Lille Belt i September 1900. Svarende til det sidste er LoHMANN’s Angivelser fra Kieler Bugt, hvor den i 1906 havde Maximum i August; men her synes Foraarsmaximet at have manglet. Som endogenetisk Art kan den optræde i Planktonet til næsten enhver Tid, men den skyer den varme Tid og er derfor helt borte fra Planktonet i Juni —Juli. Ejendommeligt er det, at Hvilesporerne kun synes at dannes én Gang om Aaret (i Foraarstiden), uagtet Arten nærmest maa karakteriseres som diakmisk. Der er nogen Forskel paa dens Optræden i de forskellige Aar: i 1899 ligger Foraars- maximet før Midten af April, i 1900 i hele April og 1901 synes det at være meget lidt udviklet. Vi har Paralleler hertil hos Sceletonema og Thalassiosira Nordenskiöldii (se S. 95 og 99) og maa rimeligvis søge Forklaringen i Vintrenes Forskellighed. Der var nemlig i Januar—Marts aldeles ingen Is i vore Farvande i 1899, lidt i Februar 1900, medens i 1901 de fleste af vore Kattegats Fyrskibe var inddragne paa Grund af Is i mindst 14 Dage (mellem 18.—21. Februar og 6.—9. Marts). Dette sidste Aars sene og ret strenge Vinter har virket hæmmende paa vort tidligste Foraarsplanktons Opblomstring, og ligeledes har Februar-Kulden i 1900 gjort Blomstringsperioden lidt senere end den var i 1899. — CLEVE (1905 a) synes mærkværdigt nok at antage R. setigera for en Art med sydlig Udbredelse, idet han regner den til sit Didymusplankton og siger, at den forekommer alle Aarene (1897—1903) fra Oktober til April— Maj, sædvanligvis spar- somt. Ifølge de internationale Planktontataloger (1906, 1909) findes den i Kanalen og Nordsøen til alle Kvartaler og er sikkert ogsaa endogenetisk dér; den er i det hele vidt udbredt langs Nordvest-Europas Kyster og er en udpræget neritisk Art, der er meget euryhalin; dog synes den ikke (eller kun undtagelsesvis) at gaa ind i den egentlige Østersø. 34. Rhizosolenia styliformis Btw. (Teksttab. 22). Middeltal: Tp. 11,1° (13), Salth. 30,2 °/oo (13). R. styliformis er en af de mest udbredte og talrigst forekommende oceaniske Planktondiatomeer. I vore Farvande minder dens Optreden om AR. Shrubsolers, naar Limfjorden undtages. Thi medens R. Shrubsolei i Meengde fores ind gennem Tyborøn Kanal, trives R. styliformis øjensynlig ikke i Limfjorden. Den kan findes i nogenlunde Antal i Nissum Bredning, men forsvinder saa (se f. Eks. PETERSEN 1898, Tabel I). Som ægte oceanisk Art taaler den ikke de Kaar, der bydes den i Kystfarvandene. I Nordsøen udfor Tyborøn finder vi den ofte og til forskellig Tid i Mængde: saaledes Oktober 1896; Juli 1897; Maj, September—November 1898; Maj, September 234 120 — Oktober 1899; Januar, Juli og November —December 1900, — altsaa gennemgaa- ende med to Maxima. Ved Skagen forekommer den i betydeligt ringere Antal, men hovedsagelig til de samme Tider; det er Resterne af Nordsøens store Maxima, der kommer drivende med Strømmen. I Farvandene indenfor Skagen er den ret sjælden og naar ikke længere ind end Anholt Knob. Den er saaledes alloge- netisk hos os og en Ledeform for den salte indgaaende Strøm; den findes ogsaa hovedsagelig kun i de nedre Vandlag i Kattegat. Teksttab. 22. Rhizosolenia styliformis Btw. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept.) Okt. Noy. Dec. | Jan. Febr. Marts April Ta Br Ban BEER ERE jo) jo) ERE 1899—1900 Nordsøen udf. Tyborøn .... roy rie). er ee el) --). reiten ¢|—] ricrirr|_- Limfjorden udf. Nykøbing. Se | ees KØN. ese ees): FEE ae) all lee een ol KAD gest ee SKASenS BR CVs eet ee + He} r |) reel i)... | ol) mre re Beesoghendeteer eee eee T i: Ælrri cl \r/r/r) rhrirrirr) - |. ATONE UG Nasco jsoe6 se Se nées Se] SEES ER isollss los mr lo St. Belt udf. Knudshoved .. Lille Belt udf. Lys..... : Østersø udf. Redvig....... = 1900—1901 Nordsøen udf. Tyboren.... rr |rr r —-+ ecce r|— r+— 4 - BT; Limfjorden udf: Nykebing:. Nr NS EME rr Skagens Rev....... ne nun aan zes ER ESS ue re) Pro) re else lo. ie ke | Leese) Rendes 2... 2. EEE EN Re ESIER | See SchultzisiGrond == ee Seele elle ARE ER ON ee AT el | ae en SEoBeltaudfiKnadshoved. | 2 ra el Eee | eee el | ee EN NEE Lille Belt udf. Lye...... | OS er on Østersø udf. Rødvig Den samme Uregelmæssighed i Optræden, som vi saa i Nordsøen ved Tyborøn, har CLEvE (1905 a) omtalt for Skager Rak ved Bohuslen. Han siger, at den op- treeder hvert Aar, men meget variabelt, og er aldrig iagttaget i August, ellers i alle de andre Maaneder. Den forekom blot sparsomt i 1897 og 1901—03; Maxima fandtes i September og November 1896, April 1899 og Juli 1900. — Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes den næsten til alle Kvartaler i Nordsøen og er iøvrigt vidt udbredt; det synes, som om den i Aarene 1903—05 og 1907 naaede længere ind i vore Farvande, nemlig helt ind i Beltsgen. Som oceanisk Art er den holoplanktonisk. Hvilesporer kendes ikke og fore- kommer neppe, derimod er baade Auxosporer og Mikrosporer fundne hos den. 121 235 35. Rhizosolenia calcar avis Schultze. (Teksttab. 23). Middeltal: Tp. 9,0° (10 + og c), Salth. 27,8 "oo (10 + og ce). I Kattegat er denne Art en udpreget Efteraarsform, der findes — gerne i ringe Mengde — fra August—September til Aarets Udgang. I Nordsgen udfor Tyboron og i Limfjorden er dens Optreden ikke fuldt saa regelmæssig; den var i Limfjorden hyppigere i Efteraaret 1898 end i de to næste Aar og forekom i det hele taget i 1900 næsten ikke paa disse Steder. Den gaar ikke længere ind i vore Farvande end til det sydlige Kattegat (en enkelt Gang iagttaget i Store Belt Teksttab. 23. Rhizosolenia calcar avis Schultze. Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. Sept.) Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr. Marts April (ea) oo en) fe ce eo or fo Joux x 1 Il | I 1 1899-1900 | | | | | Nordsøen udf. Tyboron .... er. En]. ol... oje — er Ne ex... Limfjorden udf. Nykøbing. . Se ES RON en æn SEES SSI SO ler Jerre |. mr mr. SKASENSRREVE PE EEE TE Salta ioe 56 ilo ofc OM ioc EE PP Er) EN | 0 EP |e br LEAS IRONS cococcacocdeos in Jet. æter æt IR |r re rr i}r + Anholt Knob.............. | |. | er... rr. crc. .jrr |r |_|. Schultz’s Grund ........... LÆSE HEDEN SE leela|l laden rr. |r) St. Belt udf. Knudshoved … | .. |... A A RTE ML] Lille Belt udf. Lyo........ | = Sl = [— Østersø udf. Redvig....... (EE 0 AS | 1900—1901 | | | Nordsøen udf. Tyboron .... ll sole ere ER PO RE altre x sole |llo ol Limfjorden udf. Nykabing.. | .. |... 2... A0) EE ONU NON TONER (ee OS EE Skagens Rev.............. Flee lea esl fo BE 0 [le TPM, ER Ile ol! li elec LEST ROUES ener eerie ESS ER SA |... ie} [ee H+ rer Anholt Knob.............. so halle |salkoi| aloe |Isalleo|IKolsel]i® Be Fe jl) 5 la Schultz’s Grund........... a illo oe A LL lee ele ete à St. Belt udf. Knudshoved ||". le... I. Lille Belt udf. Lyo........ Pallet Rett een ell eal Seal fetta Østersø udf. Rodvig....... ellie all] | og Øresund, Okt. 1899). Omend det ikke fremgaar saa tydeligt af hosstaaende Tabel, tør det dog nok betragtes som sandsynligst, at Arten er en allogenetisk Form hos os. Den maa komme med den jydske Strøm fra Nordsøen, og som denne Strøms fleste Former er den i vore Farvande en Efteraarsform. Efter CLEVE (1905 a) forekom den i 1896—1903 aarlig ved Bohuslen og i Reglen fra August til December, sjældent til andre Tider; dette stemmer med vore Data. I Følge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes den i 1903—1907 ret hyppigt, især i August og November, i Nordsøen og Skager Rak; i August 1907 naaede den endog gennem Kattegat til Beltsøen. Uagtet Katalogerne ikke indeholder Angivelser af dens Forekomst i den sydligste Del af Nordsøen og Kanalen, véd 236 122 man fra anden Kant, at den forekommer dér; det er en tempereret, holoplanktonisk og rimeligvis oceanisk Form, som er ret vidt udbredt længere syd paa, men som dog mest holder til i Nærheden af Landenes Kyster. 36. Rhizosolenia hebetata Bail., f. semispina (Hensen) Gran. (Teksttab. 24). Syn. R. semispina Hensen. Middeltal: Tp. 5,1? (26), Salth. 22,9 °/oo (26). Gran (1904) har paavist, at R. semispina Hensen kun er en Form af den nor- diske R. hebetata Bail., idet han har fundet Celler, nvis ene Halvdel svarede til den Teksttab. 24 Rhizosolenia hebetata Bail., f. semispina (Hensen) Gran. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Febr. Marts April II Oni banıdnanıa 0 Kahıunanıahanıanan:d Bahtı banı, 1899 — 1900 Nordsøen udf- Tyboren =: 4) ..- 1.1... 1.21 fe IEE) We alee ee leder Here Limfjorden udf. Nykøbing. . SE es ot eet ot) |e fr Bet NS I ZN ee SRASENSHREV EC CE eee D ee EE EN Se EE EE EM Em Er lesorRende ten... PORES reposts fete Wee Bet: Oe Seo a] Heel er ie: An hole: Knob eee NES EN ar Er EP FS | EM Mais eee We Pen sete r j++ Schultz’s Grund.......... = Se DES 0) a BE lee Re ON ee cle Se eS ll en une inne HE St Belt) udfKnudshoved "| == Veils. Wea che cn el let. les jr tea an Ag Lille Belt udf. Lye..... 5 Østersø udf. Redvig......- — 1900—1901 Nordsøen udf. Tyboren .... ou del in Do bonne LS Isat aol ESS ES ESS 24 Lies Los: Limfjorden udf. Nykebing.. Tr |... ..TrT.... SER (es Pole! et |e fee HE (ee, |e: lee 9-3 un lc SkagensüRevarrer 2 cn D rer 4-21 2 HO ed eo. lo. ler). Sheet le/irrir ler IE Teseößhendenr er DSR en ee Gales ebene ee ES AnholtiRnobar 2.30 ce je sære te {rl ce |] EE SchultzsiGrond seere See (ala ot lee tees |e 12.8... 1.22]. .|e eye ler EE St. Belt udf. Knudshoved .. U + EI el AR AS SAS EM MS Eu EEE He ee ee Lille Belt udf Lys........ Se Bede Bie ÉE Oo BASS Heal se DE lea ES ee Hee ue Oe eee eres ear Østersø udf. Redvig....... DRE cece ESS ESS le Pete ee DE en eine ene Arts Karakterer og den anden til den anden Arts. R. semispina skulde da mest være det sydlige og sommerlige Stadium. Hos os er hidtil kun denne Form iasgt- taget; men da den anden, R. hebetata, f. hiemalis Gran, skal være fundet i Skager Rak i Februar 1904 (Planktonkatalog 1906), kan den vel ogsaa optræde i vore Far- vande. Den synes imidlertid i det hele taget at være langt den sjzldneste ved Nord- vest-Europas Kyster; først længere nord paa, i de arktiske Have, bliver den hyppigere. Artens Optræden hos os er noget forskellig i de forskellige Farvande og de forskellige Aar. I Limfjorden spiller den kun ringe Rolle. Der findes en Del af den, dannende et svagt Maximum, i April 1897 og 1898, medens den derimod 123 237 næsten ikke iagttoges i 1899-—1901. Den er saaledes næppe hjemmehørende i Lim- fjorden, men kan til Tider føres ind med Strømmen. I Nordsøen udfor Tyborøn synes den ogsaa i Almindlighed at være sjælden, men den har dog i Maj 1900 et stort Maximum dér. Gaar vi videre til Skagen, da mærker man kun lidt til Arten i 1898—-99; men i April 1900 findes der S. ©. for Skagen et stort Maximum, som dog ikke ses tydeligt paa foranstaaende Tabel, da det ikke har naaet Skagens Revs Fyrskib undtagen som en svag Efterdonning. 1 December 1900—April 1901 er der derimod en langvarig og ret stærk Blomstringsperiode, der ligesom den forrige kommer fra Kattegattet. I Kattegat og Store Belt er Forholdene klarere. Der findes i April—Maj 1899 et udbredt Maximum; Arten forsvinder saa, men kommer igen i Foraaret 1900, hvor den i April—Maj danner et vældigt Maximum, som fylder hele Kattegat, og hvis Greense efter det ovenfor anforte laa ved Skagens Rey. Dei Indledningen (S. 9) omtalte Prøver, der blev tagne samtidigt med Vandprever til de internationale Salt- holdigheds Bestemmelser, indsamledes netop i April 1900 og viser alle en udpræget Dominering af R. semispina. Arten er atter borte om Sommeren 1900, men viser sig i November og har da en ny stor Blomstringsperiode, der varer fra December 1900 til Udgangen af April 1901. Ved Lyø og i Øresund forekommer Arten kun sjældent og endnu sjældnere ved Rødvig i Østersøen; alle disse Steder er den øjensynligt ført hen med Strømmen fra Kattegat. Fra Kieler Bugt nævner Lonmann (1908) den som forekommende i 1905—06 i ringe Mængde fra September til Maj, hyppigst i September og April, men ogsaa da kun i ringe Antal. I Skager Rak ved Bohuslen optræder den efter CLEVE (1905 a) aarlig i 1896 — 1903, undtagen 1900 og 1901 (netop de to Aar, hvor den dominerede i Kattegat !), i Tiden Oktober—Maj, hyppigst fra December til Marts. Han tilføjer derpaa: „This species was common from 1896 (spring) to 1898 (spring), but later it did not occur at all or only sparingly“. Sammenholder vi disse Meddelelser med vore egne Iagttagelser, fremgaar det heraf, at Artens Optreden er ret lunefuld. Jeg er nærmest tilbøjelig til at forklare den paa følgende Maade: Arten er en nordlig oceanisk (holoplanktonisk) Form; den vandrer til Tider ind i vore Farvande med Strømmen fra den nordlige Del af Nordsøen og er saa i Stand til at blomstre op og leve nogen Tid — d.v.s. nogle Aar — her, men dør tilsidst bort. Denne Hypothese kan forklare den ovenfor nævnte Optræden i Kattegat i 1899 1901, hvor den øjensynlig opfører sig som en hjemmehørende Art, og ligesaa den analoge Optræden i 1896—98 i Skager Rak ved Bohuslen. Jeg er altsaa tilbøje- lig til at sige om Arten, at den hos os i Kattegat er baade allogenetisk og endogenetisk, i Limfjorden og indenfor Belterne derimod vist altid allogenetisk. Det er en Koldtvandsform, hvis Blomstringsperiode ligger i Vinter- halvaaret fra November til Maj—Juni, og med et eller flere Maxima til meget varierende Tidspunkter indenfor Halvaaret. Arten er vidt udbredt i Atlanter- D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 32 238 124 havets forskellige Afdelinger fra Kanalen og nord efter og spiller især en stor Rolle i de nordlige Haves Plankton (Irmingerhavet, Grønlandshavet o. s. v.). 37. Rhizosolenia alata Btw., f. gracillima (Cleve) Cleve. (Teksttab. 25). Syn. R. gracillima Cleve. Middeltal: Tp. 15,4° (32), Salth. 21,8 °/oo (32). I vore Farvande optræder denne Art i Reglen i en tynd og spæd Form, der af CLEVE har været betragtet som en særegen Art, men sikkert blot er en Kystfar- vandsform af den oceaniske R. alata. Ved sin Auxosporedannelse, der indtræffer Teksttab. 25. Rhizosolenia alata Btw., f. gracillima Cleve. | | | | | | | | 7 Apr.|| Maj | juni Juli | Aug. |Sept. Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr. Marts| Apr. | | | [MUM] CL [ae cu 117 ee] Mey en Le ae 1] a re TU 7 1 I 18991900 | | | | | Nordsøen udf. Tyboron .... | .. EH Tr ? SP Iloolle — ||. .— 1... Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |..|....|....|....|..|..\....|.. léoloe belle SKagens Rev ee. || oo ..\erl..|+ le Je +) +r jer er l..|..|re+|r|.. BesapRendemsrser ee se Iboledls IP] r |e/rrirr r Er lrrrhrr+lr irr. .|.. AnholteRKnObD EFFET PCR Te | .. ..|....ı2 |..|+lcel+|..|r|rır \r|r + +|-+rr|..|..|.. Schultz’s Grund........... we defo eee] fe fee Poe AE Ir Er EE. St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |... |... .|r |..|r lcel+lelc|cl+le Lille Belt udf. Lyo........ || | II r |rrj|+ | r Østersø udf. Rodvig ....... — o.«loolllos Laaer | | | 1900—1901 Ht ll Ne ph Nordsøen udf. Tyboren.... | .. | |. las) lle se) Roos FE rr Limfjorden udf. Nykebing.. |... |..]..|..l......|..1..1..)..1..1.. |. LYT Skagens'Rev.............. Hh so Mele a fey le celee|.. |r|.. rire ++ |+|..] Leese Rende .............. … NN |e le +) or ff. er er |e He] rf. | | Anholt|) Knobs. se 00 | | [+ + "ec Jee |ee| | r\rr|er+ +] r (rr Hs allo ell | Sehultzis-Gzund 2.0.2... 1... er] x le [ce lec} ce + r |r ++|r |.) | | | le St. Belt udf. Knudshoved .. de || hae + I 2) r |r|+ cr. lrrl. |. =|, | |. Lille Belt udf. Lye........ | ve easel lee (ao ehr er jer |. loa | | Østersø udf. Redvig....... | > |elPePeleeeslet malice 22a be PE PE PE EE ES EG ECS hyppigt, vistnok hvert Efteraar, naar Formen samme Tykkelse som den typiske Art, og det er sandsynligt, at de faa Angivelser af R. alata typica, der foreligger fra vore og omliggende Farvande, refererer sig til saadanne af Auxosporer fremkomne Celler. Arten er en af de mest fremtrædende Planktondiatomeer hos os, men dens Optræden er forskellig i de forskellige Partier af vore Farvande. I Limfjorden er den meget sjælden; i Tiden fra Oktober 1896 til April 1901 er den kun i 1898 fundet i ringe Mængde nogle faa Gange (April, Maj, Juli). Den har øjensynlig ikke hjemme her, men kan tilfældigvis føres ind med Strømmen. Ogsaa i Nord- !) Auxosporer til Stede. 125 239 søen ved Tyborøn er den i 1899—1901 sjælden; den optraadte nogenlunde hyppigt i Juni og August 1899 og i Juli—August 1900, ellers fandtes den næsten ikke. I Skager Rak og Kattegat har vi derimod aarlig store Maxima af den. Saaledes var den omkring 1. November 1896 meget talrig i Kattegat (PETERSEN 1898). I 1897 var der en Blomstringsperiode over hele Kattegat til ind i Store Belt i Maj Maaned, et nyt Maximum fandtes i Skager Rak og det nordlige Kattegat samt Aal- borg Bugt i Juni—Juli, og i Oktober—November var den atter ikke sjælden. I 1898 var der Maximum ved Skagen og i det nordlige Kattegat samt Aalborg Bugt i Juni —Juli og sekundært Maximum i Oktober. Om 1899 og 1900 giver foranstaaende Tabel Oplysninger. I begge Aar er der ved Skagen og i Kattegat til og med Anholt Knob Maximum i Juli— August og svagt sekundært Maximum i Oktober—December. I det sydlige Kattegat (Schultz’s Grund) og i Store Belt er disse to Maxima smeltede sammen til ét, der i 1899 falder i September—November og i 1900 i Juli—Oktober. I Lille Belt ved Lyø er Arten sjælden, men har dog sin Blomstringstid paa omtrent samme Tid som i Store Belt; den var hyppig i hele Lille Belt i August 1899. I Øresund findes den sparsomt og sjældent fra Juni til November i 1897—99, og ved Rødvig i Østersøen er den slet ikke iagttaget. Samler vi disse Data, kan følgende siges om Artens Optræden hos os: i Oster- søen findes den ikke. I Beltsøen, Belterne og det sydlige Kattegat har den et Maximum om Efteraaret. Dette stemmer med Lonmann’s Undersøgelser (1908) fra Kieler Bugt, hvorefter den havde Maximum dér i August 1905 (med Auxosporer). I det meste af Kattegat og i Skager Rak indtræffer gerne et mægtigt Maximum i Juni—Juli (i 1897 allerede i Maj) og efter en Nedgangsperiode et svagere sekundært Maximum i Oktober—No- vember. Auxosporer synes kun at forekomme mod Afslutningen af det primære Maximum. Arten har overalt i vore Farvande et udpræget Minimum i Februar—Maj, til hvilken Tid den er helt borte fra Planktonet, og er saaledes en tydelig Sommer- og Efteraarsform. Fra Bohuslens Kyst omtaler CLEVE (1905 a) den som forekommende aarlig, i Reglen i Mængde, fra Maj til December, i de øv- rige Maaneder undtagelsesvis og sjældent. Disse Angivelser passer jo med yore Data. R. alata er holoplanktonisk og oceanisk og er vidt udbredt i tempererede Have. Dens Optreden hos os synes mig imidlertid at tyde paa, at den er endoge- netisk i alt Fald i Kattegat og Skager Rak og muligvis ogsaa i Belterne og Beltsoen, og jeg anser det for naturligt at betragte vor Form (f. gracillima Cleve) som en Race, der er tilpasset til at leve i Kystomraader og er meget mere eury- halin end Hovedformen. F. gracillima er i Belterne og Beltsoen monakmisk, men i Kattegat og Skager Rak monakmisk med Tillob til at blive diakmisk. Hvilesporer kendes ikke, derimod som nævnt Auxosporer. 38. Bacteriastrum varians Laud., var borealis Ostf. Middeltal: Tp. 15,3? (7 r og +), Salth. 32,2 oo (7 r og +). Den sydlige Del af Nordsøen er det egentlige Hjem for denne 32* 240 126 Form; her forekommer den hvert Efteraar i Planktonet (i de internationale Plank- tonkataloger angives den for August og November Kvartaler), og herfra føres den med den nordgaaende Strøm langs den jydske Halvøs Vestside til vore Farvande. I Aarene 1898—1900 finder vi den i Tiden fra August til Oktober aarlig i Nordsøen ud for Tyborøn, men kun i ringe eller temmelig ringe Mængde, hyppigst i 1898, da den ogsaa forekom med Hvilesporer (August—September). Ved Skagens Rev er ‘ den endnu sjældnere, blot faa Eksemplarer er iagttagne i August 1897, Oktober 1899 og August og Oktober 1900; endelig er den fundet udfor Frederikshavn i Oktober 1897. Normalt gaar den altsaa ikke ind i Kattegat, men standser paa Grænsen dertil. Fra Bohuslens Kyst omtaler CLEVE (1905 a) den som iagttaget i 1896, 1897 og 1900 (September—November) og 1901 (Januar). Vi har her at gøre med en udpræget Efteraarsform, der fordrer ret høj Tem- peratur og Saltholdighed og derfor ikke kan leve hos os. Den er en monakmisk og neritisk Form, der hos os er en Ledeform for Vand fra den sydlige Nordsø og kun allogenetisk og sjælden. Chætoceras Ehbg. Slægten Cheloceras er den arisrigeste Slægt af alle Planktondiatomeer, og især i Kystfarvande optræder dens Arter som de vigtigste Organismer i Phytoplanktonet. Saaledes er det ogsaa hos os; vi har mange Arter (34), og de viser mange forskel- lige biologiske Forhold i Henseende til deres Livskrav. Der er blandt dem Repræ- sentanter for snarl sagt alle Afskygninger af Planktondiatomeer i Henseende til deres Forhold overfor Temperatur og Saltholdighed etc. Arterne er nu i Hovedsagen vel karakteriserede og begrænsede — dog med enkelte Undtagelser — især ved CLEvE's og GRAN's Arbejder, saaledes at den i flere Slægter, særlig i Coscinodiscus, herskende Forvirring her i det store og hele er et lykkeligt overvundet Stadium, — for de nordiske og tempererede Arters Vedkom- mende. i For Oversigtens Skyld opføres her det af Gran (1897, 1905) og nærværende Forf. (1903) udarbejdede System med de til Grupperne hørende danske Arter, der i det følgende vil blive behandlede i den systematiske Orden. Subgenus I. Phæoceras Gran. Sectio 1. Allantica Ostf. 39. Ch. atlanticum Cleve. Sectio 2. Borealia Ostf. 40. Ch. densum Cleve. 41. Ch. danicum Cleve. 42. Ch. convolutum Castr. 43. Ch. criophilum Castr. 44. Ch. boreale Btw. 127 46. 49. 50. 51. 65. 67. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Ch. Subgenus II. Hyalochæte Gran. Sectio 3. Dicladia (Ehbg.) Gran. decipiens Cleve. (Ch. Lorenzianum Grun.). Sectio 4. Cylindrica Ostt. teres Cleve. 47. Ch. Weissflogii Schutt. Sectio 5. Compressa Ostf. contortum Schutt. Sectio 6. Protuberantia Ostf. didymum Ehbg. Sectio 7. Constricla Ostf. constrictum Gran. Sectio 8. Slenocincta Ostf. Schüttii Cleve. 52. Ch. Willei Gran. Sectio 9. Laciniosa Ostf. laciniosum Schütt. 54. Ch. breve Schütt. Sectio 10. Diadema Ostf., Gran emend. diadema (Ehbg.) Gran. 56. Ch. seiracanthum Gran. coronatum Gran. 58. Ch. holsaticum Schütt. Sectio 11. Subtilia Ostf. subtile Cleve. Sectio 12. Brevicalenala Gran. simile Cleve. 61. Ch. Wighamii Btw. perpusillum Cleve. 63. Ch. erinitum Schutt. preudocrinitum Ostf. (Ch. Ingolfianum Ostf.). Seclio 13. Curviseta Ostf., Gran emend. curvisetum Cleve. 66. Ch. debile Cleve. Sectio 14. Anastomosantia Ostf. anastomosans Grun. 241 242 128 Sectio 15. Furcellata Ostf. 68. Ch. scolopendra Cleve. Sectio 16. Socialia Ostf. 69. Ch. sociaie Laud. 70. Ch. radians Schütt. Sectio 17. Simplicia Ostf. 71. Ch. ceratosporum Ostf. 72. Ch. simplex Ostf. Subgenus I. Phe@oceras Gran. 39. Chetoceras atlanticum Cleve. Denne Art er meget sjælden i vore Farvande og er altid kun iagttaget i ringe Mængde. I Nordsøen udfor Tyborøn er den fundet én Gang (Marts 1900). Hyppigst er den i Skager Rak; den fandtes i 1897 (PETERSEN 1898) i Maj og i 1898 i Juni, begge Gange kun i de nedre Vandlag udfor Skagen og andet Steds i Skager Rak, i 1899 to Gange (Februar—Marts) og i 1901 fire Gange (Januar—April) ved Skagens Revs Fyrskib; endvidere én Gang i April 1898 i de nedre Vandlag udfor Vinga og udfor Hirtsholmene. Det er alle Data fra vort Omraade i 1897— 1901. CLEvE (1905 a) har noteret dens Forekomst ved Bohuslen i Maj 1902 og i Marts—April 1903, og efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) forekom den i Aarene 1903—1908 hvert Aar (mest i Maj Kvartal) i Skager Rak, ja i 1906— 07 endog i det nordlige Kattegat.') Det drejer sig vist her oftest om Fund fra de nedre kolde Vandlag. Arten er nemlig hos os en Koldtvandsform. Den har en vid Udbredelse i nordlige Have og maa antages at komme ind i Skager Rak med Vand fra den nordlige Del af Nordsøen og Nordhavet. Da den er stenohalin og fordrer høj Salt- holdighed, kan den ikke leve i vore Farvande. Det er en oceanisk, holoplanktonisk, nordlig Art, som hos os er allogenetisk. Dens Tilstedeværelse tyder altid paa Ind- strømning af oceanisk Vand. Iøvrigt er den ejendommelig ved, bedre end de fleste andre’ Chetoceras-Arter, at kunne leve ret dybt under Overfladen. 40. Chetoceras densum Cleve. (Teksttab. 26.) Middeltal: Tp. 10,6° (8 + og c), Salth. 27,0 °/oo (8+ og c). Arterne af Sektionen Borealia er ret vanskelige at skelne fra hverandre, og den Gang Undersøgelsen af Planktonproverne til denne Afhandling blev foretaget, var der endnu ikke naaet nogen sikker Karakterisering af de enkelte Arter. Derfor har der været en Del Usikkerhed i Bestemmelsen, og det er rimeligt, at ikke alle 1) LonMann (1908, p.249) omtaler en „Ch. atlanticum“ fra Kieler Bugt, hvor den var meget hyppig om Foraaret, saaledes at den dannede Hovedmassen af Fangsten under den største Opblomstrings- periode af Diatomeer; men dette kan næppe vere den ægte Ch. atlanticum, snarere Ch. boreale, 129 243 Dette Forbehold I vil Angivelserne for disse Arter, Nr. 40—44, er fuldt ud korrekte. gælder dog kun i meget ringe Grad Ch. densum, der er en vel afgrænset Art. vore Farvande er denne Art en udpræget Høstform, hvad hosstaaende Tabel vise. Arten kommer til os fra den sydligere Del af Nordsøen og dens Optræden minder meget om Rhizosolenia Stolterfothii’s og Stephanopyxis’s. I Farvandene indenfor Skagen findes den næsten blot i Maanederne September—December og med Maximum i den første Del af Perioden, dog uden at forekomme i større Mængder; men der er iøvrigt betydeligt mere af den i 1900 end i 1899. Ved Skagen er den ikke noteret i 1899 (derimod i September 1898), men viste sig Teksttab. 26. Chætoceras densum Cleve. er: | oa] mi ; | als ‚Apr. In Maj | Juni | Juli FE) | Sept. jo. Id) Dec. | Jan. |Eebr: Marts April || | || | | | Sr | W oan om ym ou un Im TE tn tn I! Il en Ur D ES DS PA Nordsøen udf. Tyboron .... ES llsalsollsallsellsz ==)... =I Limfjorden udf. Nykøbing. . |: lul..tr fer] r | me 553.) irr). |ræ Skagens Rev.............. ee ee p= |e} | fre Ernie ele Læsø Rende............... ee Kabel else lull ealletel ls reir/r!r|..|r|r Anholt Knob.............. AP EE A PS lel FEE] fl EM al baller Schultz’s Grund ........... aille el | |. | |-. | rrr, rr. fee]. St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |..|.. leo JE I). I. IR Ile I Lie BER WER ann | ee Fe a ET] ae |.) | Østersø udf. Rødvig ....... I = Is: Hee É IE | SE lsc \..| | | | | 1900—1901 li ee bal tbh ae ted | | Nordsøen udf. Tyboron.... | .. ....|—..).... {fer À | re rr — (rr rr |. Limfjorden udf. Nykebing.. | .. IeellealIee)lee leaf one sollen alles EST ES SER Nas Skagens Rev............... rr|. Ne iz res 08 rire) PA Ir) Leese Rende............... | || Sie Jr Hr [rr fer feel. |. | Anholt?Knob.............. fee}. |. foer ara]: Jo. PAR Schultz's Grund........... en (PE Er IE lrr|+ rr rrjrr}..|..|-.]]..|--| St. Belt udf. Knudshoved .. | .. CAE: U A loot el fe se NES Lille Belt udf. Lyo........ se [estes lee] [pelle EN EI EE PE FEI | EE) ES EP) PE le aI Østersø udf. Rødvig ....... | sr [>]; I | |. |. | Il | | | Il | i For Lim- i Mængde i 1900 i en enkelt Prove i Midten af August, ellers sjælden. fjordens Vedkommende har vi Iagttagelser fra 1897 (PETERSEN 1898), i Folge hvilke den forekom sparsomt i Juli; i 1898 viste den sig fra Juni til November, men uregelmæssigt og stedse meget sjælden; i 1899 var den lidt hyppigere og forekom fra Juli til December, og i 1900 var dens Forekomst mere kortvarig (Oktober— December), men dens Hyppighed storre end i de foregaaende Aar. Udfor Tyboron er den blot iagttaget i Juli 1897 (PETERSEN 1898) og i Efteraaret og Vinteren 1900. Den er allogenetisk i vore Farvande, og dermed stemmer, at den i Reglen optreder forst i Limfjorden, hvortil den kommer gennem Tyboron Kanal, dernzest ved Skagen og senest i Kattegat; en enkelt Gang er den endog naaet ned 244 130 i Store Belt, men først i December. Den hører hos os til den jydske Strøms Ledeformer og er en holoplanktonisk og oceanisk Art, hvis Hovedudbredelse dog ligger langs Europas Vestkyst. I Nordsøen og Kanalen er den efter de inter- nationale Planktonkataloger (1906, 1909) i Almindelighed tilstede til alle fire Kvartaler og her har den øjensynlig et Hjemsted, hvorfra den vandrer langt mod Nord og tillige ind i vore Farvande. Fra Bohuslen omtaler CLEVE (1905 a) den som forekommende, i Reglen sparsomt, fra Oktober til December, men i visse Aar ogsaa til andre Tider, f. Eks. almindelig i Maj 1903. Denne Uregelmæssighed i Optræden passer ogsaa godt med Antagelsen af, at den føres ind med den jydske Strøm, idet Anomalier i denne Strøms Intensitet vil medføre Anomalier i de medfølgende Organismers Optræden. 41. Chætoceras danicum Cleve. (Teksttab. 27.) Middeltal: Tp. 11,6” (38), Salth. 12,8 °/oo (33). Ch. danicum er en meget let kendelig Art, hvis Udbredelsesforhold er ganske interessante, idet den i Modsætning til alle andre Arter af Underslægten Phæoceras hører hjemme i Kystfarvande med ringe Saltholdighed, medens hine i Almindelig- hed er ægte oceaniske Former, der kræver salt Vand til deres Trivsel. Middeltallet for Saltholdighed anviser den Plads blandt Nodularia og Aphanizomenon, og i Virkelig- heden ligner dens Udbredelse i vore Farvande ogsaa disses; men den er mere euryhalin og kan føres langt med Strømmen, saa dens Udbredelse er betydeligt videre. Ser vi paa Teksttab. 27, falder det let i Øjnene, at den i Nordsøen udfor Tyborøn, i Limfjorden, i Skager Rak og i det nordlige Kattegat — altsaa i alle vore ydre Farvande — optræder sjældent, uregelmæssigt og altid i ringe Mængde. Den har øjensynlig ikke gunstige Kaar dér, og man kan vist roligt sige, at de dér fore- kommende Individer er faret vild og kommet udenfor deres egentlige Udbredelses- omraade. I det sydlige Kattegat og Beltsøen er den derimod en almindelig, til Tider dominerende Phytoplanktont med langvarig Blomstringsperiode, men op- trædende noget forskelligt i de forskellige Aar; i 1899 havde den saaledes et Maxi- mum i April—Maj, hvorefter den optraadte, med nogle Nedgangstider, ret hyppigt til langt hen paa Vinteren (Februar 1900), medens den i 1900 havde tydeligt Maxi- mum i Juni—Juli (Maj—August). I Østersøen ved Rødvig er den den hyppigste Diatomé i Planktonet; den har en lang Blomstringsperiode fra Juni—Juli til Aarets Udgang. Den mangler næsten ikke i Planktonet her til nogen Aars- tid, men har dog et tydeligt Minimum i Marts— April. Vi véd fra andre Undersøgelser, at den er en afde vigtigste Phytoplank- tonter i Østersøen, og dér har den øjensynlig sin Hjemstavn og derfra føres den med Overfladestrømmen ud over Beltsø, Belter, Kattegat til Ska- ger Rak. I April 1898 var den til Stede i de øvre, ferske Vandlag i det nordlige Kattegat, men manglede i det saltere Vand fra 10—20 Meters Dybde og nedad, hvad der tydeligt viser dens Herkomst. lovrigt forekommer Arten ogsaa i den sydlige Nordsø (van BREEMEN 1905) og 131 245 Teksttab. 27. Chætoceras danicum Cleve. 7 = = ; i ‚Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. (Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr.|Marts April | ee | ae ee N LER || JE Ll! | a je jaja la rf] my 1 I} 1/10] 1) 0} alu Ilm! 1) 1 || | | | | | | | 1899—1900 | | | | | Nordsøen udf. Tyboren.... | rr |Irr|.. |... |—..|..|....|....ı--|. '= sejlene cllool|l irr Limfjorden udf. Nykebing.. | rr \..\.. ..|rr|..|.. |. rr]. .'rr eee Aloo || FR en IR Skagens Rev .............. VE Url. | her |... rrr Læsp Rende...:........... | ar |r|r|r|r|.. EL MEERES | |.. lær rr | [er ler... | Anholt Knob.............. | + yx Ir |i r| x jar ı r rr rr rr er rr |... | rl Schultz’s Grund........... ce |eelee +++ fr] © Er fire) x rr |r + fir] freien I St. Belt udf. Knudshoved.. | ce |+-+|+ r |. ..|r/e|e|..|r +|r|r Ir |+ le ++ r | . Lille Belt udf. Lyo........ | = =| el date HEE HE] & fer Østersø udf. Rodvig ....... — |reler rrjce ec+ Ic |c ++ le | ec | virer HE |rrirr rr. rr 1900—1901 | | | | (ella | | Nordsøen udf. Tyboren..... | .. ....|—1.. |. .|..|..1.. |—|— |. .\..|..|.. ..—|eriee|e|erlelr |r r Limfjorden udf. Nykøbing.. gs DE jo. lreer)..|.. |... Sa a esl Pa el lees .|. |. .| I Skagens Rev .............. DE PE fe PR. fee fee}. firey. alle |" |r| rf. Læsø Rende............... a |ealloalleulacignleo (lo ollooillle allo | IRS | aie Anholt Knob.............. rr |... fr rr |+|+ ALL a ol | sd lse | |. Jer Schultz’s Grund........... also lie eee REN les "|: | reel le [relæer] r | St. Belt udf. Knudshoved .. Hirlrhiclelccl=)r |. .).. fie yr |- + |rrire r — Ir Lille Belt udf. Lye........ | + Iclel—-+!|r|c|c|c|+ +. |... reve rer) r Ir cel Østersø udf. Rødvig ....... |. +|-+ IALT Île lee lle |¢ jie +| ++] € je + rr | r\r [o> |irrjrr||..) r i Kanalens Kystomraade, hvor Vandets Saltholdighed paa Grund af udflydende Fersk- vand er nedsat. Den maa nemlig karakteriseres som en euryhalin Art, hvis Salt- holdigheds Optimum ligger lavt, altsaa en Brakvandsorganisme. Den er ogsaa ret eurytherm, men med forholdsvis hgjt Optimum, altsaa en Sommer- og Efteraars- form. Den er neritisk, men holoplanktonisk og er hos os en Ledeform for den baltiske Strom. 42. Chetoceras convolutum Castr. Denne Art blev ikke udskilt fra den følgende ved Undersøgelsen af Prøverne indsamlede for 1900; det er derfor kun faa Data, der foreligger om dens Fore- komst hos os i 1898—1901. Sikre Angivelser har jeg kun fra April—Maj 1900 og fra Marts—April 1901 fra Anholt Knob og Schultz’s Grund, men en stor Del af de som Ch. criophilum i Tabellerne opførte Angivelser fra 1898—99 burde sikkert have staaet under nærværende Art. Dette støttes af de senere Undersøgelser, hvis Resultater findes i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909), idet Ch. convolutum i Folge disse i 1902—08 optraadte i Skager Rak og Kattegat til de fleste Kvartaler, i nogle af Aarene i alle fire Kvartaler, medens der derimod kun foreligger én An- givelse (Febr. 1904) af Ch. criophilum fra Kattegat. Begge Arter er set fra vort Standpunkt nordlige og oceaniske Former, D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 33 246 132 der næppe har hjemme hos os, men føres ind med Strøm fra den nordlige Nordsø. De optræder hos os kun sjældent i nogenlunde stor Mængde, og begge trives bedst ved lav Temperatur og stor Saltholdighed. Af sidste Grund mangler de i Belterne, Beltsøen og Østersøen. 43. Chætoceras criophilum Castr. Som nævnt under foregaaende Art bør sikkert en stor Del af Angivelserne af Ch. criophilum overføres paa Ch. convolutum. Sikre Angivelser af Ch. criophilum har jeg kun fra Januar og Marts 1901 ved Skagens Rev og fra December 1900 ved Anholt Knob, alle tre Gange omfatter de blot enkelte Eksemplarer. I Maj 1899 var „Ch. criophilum“ ret hyppig i Prøverne fra Nordsøen ved Tyborøn og Skagens Rev og ligesaa fra sidstnævnte Sted i September 1899, men her er meget snarere Tale om Ch. convolutum (Middeltal af disse (5) Prøvers Temperatur er 7,9” og Saltholdighed 32,8 900). 44. Chætoceras boreale Btw. (Teksttab. 28.) Middeltal: Tp. 6,5? (12), Salth. 22,9 °/oo (12). Denne Art hører til vore almindeligste Planktondiatomeer og er udbredt i alle vore Farvande, men dog meget sjælden i den egentlige Østersø. Hos- staaende Teksttab. 28 viser meget tydeligt, at den næsten hele Aaret er til Stede i Planktonet; men den har dog tydelige Opblomstringstider og ligesaa en Minimums- tid i Eftersommeren (August—September), d.v.s. den varme Tid. Middeltallet for Temperaturen siger os ogsaa, at Arten trives bedst ved ret lav Temperatur. Dens Hovedmaximum ligger i Overensstemmelse hermed i Foraarstiden (April — Maj), men den har tillige, ialt Fald til Tider, et stort Maximum i Efter- aarel eller Vinteren (November—December); de to Maxima er ikke helt ad- skilte, og undertiden kan de næsten flyde sammen til et langvarigt Maximum, der omfatter hele den kolde Tid. | I Nordsøen ved Tyboron spiller den ret ringe Rolle. I Limfjorden er der ret stor Forskel paa de forskellige Aar: I April—Maj 1897 var der (i Følge PETERSEN 1898) et stort Maximum, men i Aarene 1898—1901 var Arten uden videre Be- tydning for dette Farvands Plankton; dog var der i Januar—April 1900 en svag Opblomstring. Ogsaa i Kattegat er der nogen Forskel efter Aarene. I Maj 1897 var der (PETERSEN 1898, p. 13—15) et meget stort Maximum i hele Kattegat; men kun i det nedre Vandlag var Cellerne levende, i det øvre var de døde og tomme. PETERSEN (I. c.) har paavist, at denne vældige Opblomstring dannedes paa Stedet og ikke kom ind fra Skager Rak. Saavidt det kan ses af de noget ufuldstændige Undersøgelser ved Skagens Rev, udfor Frederikshavn og i Aalborg Bugt, har der i 1897 ikke i disse Egne været noget Høstmaximum, og ligeledes viser de samme Undersøgelser blot et svagt Foraarsmaximum i 1898; men de mere omfattende Undersøgelser begynder jo først i 1899. Som Resultat af disse (se Teksttab. 28) kan siges, at der i 1899 kun var et svagt Foraarsmaximum, derimod et tydeligt Høst- 133 247 maximum, i 1900 et meget udpræget og stort Foraarsmaximum og ligesaa et ud- præget Høstmaximum (svagest ved Skagen og i Store Belt); hvad endelig 1901 angaar, da standser Undersøgelserne midt i April, men det synes dog som om Foraarsmaximet er svagt eller maaske blot forsinket paa Grund af det kolde Foraar (Is i Farvandene i Febr.—Marts). Det samlede Billede af Ch. boreale's Optræden i Kattegatpartiet i 1897—1901 bliver da, at den har haft to store Blomstringsperioder, nemlig i 1897 og i 1900, og mellem disse ligger to Nedgangsaar (1898 og 1899). Teksttab. 28. Chætoceras boreale Btw. | | | | ‚Apr. Maj em! Juli | Aug. | | Sept. Oke ho Dec. lan: Febr, 'Marts ‘April Il | | | | ef fe alte] TEEN ah nu in | wur) ı] m ERE 1899—1900 | | | | Ld lo] | | | | ie Nordsøen udf. Tyboren .... |... rer)... rire. .|.. |. |G... |e fer Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |..|..1.. se ES ERE Soe oll sele clés) so la Selm JL UL |r ler + || r Skagens Rev ee re rr |x| r er rr r |.) |: Tr rr | EC ner). free || LES RENE 20 60660000000 | rr irr, cho) rerler\er rel r|..|r|r| rir} rirejrrjr) x rr) r lc Anholt Knob.............. re |r) or (+ + rr irr rr ler) [4+ Sree] nn ir |r ee Schultz’s Grund........... rr} rr rrjr irr}... |..|..| (rire ++ rei +| r rr rr) r år St. Belt udf. Knudshoved .. | .. re r jr... rejrrjrrjrr fer! rr). ./rrjrr) rr 2... ER. re ler Lille Belt udf. Lye ........ | |- | | alco | ER): olf elle clloolliaelise {lk Østersø udf. Rodvig ....... | — Bebe |e cal kar ben 2 RE ea ES Base A PR OA eel be Ex 1900—1901 | | | | | | Nordsøen udf. Tyborøn .... | + |... =)... |). ||.) |. |. |. |. .|rr] Limfjorden udf. Nykobing.. | r mr... helge) AIRE soloer bel oe me lad Isa sa os sa] fo Iso] lp Skagens veere ce ||cc] rr]. . jer] ..|rriirr].. |r bill rie] een)... SØE fer) .| rr PesohRende et ne |+ ere] eler er...) 1... ef). |r]. | rr}. . |r) 05 Anholt Knob.............. | + 4} e |tinr | lle all ellen ll rel elelr. Ir fire} x |r| 3 Schultz’s Grund........... T It + "rr r | mr]. ler.) | rel... [2 ch rr LET. vr rr 1 St. Belt udf. Knudshoved .. | ır |r) r re rl rer la || Mere Jel. Lille Belt udf. Lyo ........ a Ile te SNE br rer fe | Østersø udf. Rodvig....... Ne: BE PS PE DS PS BE fie! | EX | RES ESS SR RS og Artens Optræden i vore Farvande tyder paa, at den er endogenetisk i Skager Rak og Kattegat, men vist allogenetisk i Beltsøen. I Østersøen naar den kun en sjælden Gang ind med Understrømmen; saaledes blev den f. Eks. fundet i 1899 (August) Syd for Møen i 22—15 Meters Dybde (sjælden), men ikke i 10—0 Meter. CLEVE (1905a) siger, at den forekommer hvert Aar ved Bohuslen, i Reglen fra Oktober til Juni og mest almindelig fra November til April; han slaar saaledes Høst- og Foraarsmaximum sammen til ét, og muligt er det, at Arten blot i Katte- gat er diakmisk. LoHmann (1908) nævner den ikke fra Kieler Bugt, men som an- tydet foran (S. 128, Note) er hans ,Ch. atlanticum* muligvis Ch. boreale. I Folge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er Arten vidt udbredt i Nordsøen og Kanalen (i Nordhavet og videre Nord paa er Undersøgelserne ufuldstændige) og 33" 248 134 forekommer til næsten alle Kvartaler. Det er øjensynlig en eurytherm og euryhalin Art, og den har en stor geografisk Udbredelse i nordlige Have. Den er oceanisk og holoplanktonisk; Hvilesporer forekommer, saavidt man hidtil har erfaret, ikke; derimod har man fundet Arten med Mikrosporer, hvad jeg ogsaa har truffet paa Materiale fra vore Farvande. Sin Grænse indadtil i Østersøomraadet har den netop i vore indre Farvande, idet selve Østersøen er for fersk for den. Subgenus II. Hyalochæte Gran. 45. Chetoceras decipiens Cleve. (Teksttab. 29.) Middeltal: Tp. 5,7° (13), Salth. 23,2 °oo (13). Denne Arts Optreden hos os har mange Lighedspunkter med Ch. boreale’s; Middeltallene for Temperatur og Saltholdighed er ogsaa omtrent de samme. De siger os, at det er en Art, der er bange for den varme Tid, og som er euryhalin’). Arten er lige saa udbredt og almindelig hos os som Ch. boreale, og dens Forekomst falder ofte sammen med dennes. Ligesom denne har den sin Hovedblomstring om Foraaret og ikke sjældent et sekundært Maximum om Efteraaret, og ligesom denne er den oceanisk og holoplanktonisk og findes næsten hele Aaret i vort Plankton, dog med tydeligt Minimum i Sommertiden; endelig er der ligesom hos Ch. boreale Forskel paa dens Forekomst i de forskellige Aar. En nærmere Gennemgang af dens Optræden paa de forskellige Stationer vil imidlertid vise, at de to Arter ikke altid følges ad, men tvertimod til en vis Grad supplerer hinanden. I Nordsøen udfor Tyborøn fandtes der en Del af den i September 1898, og i April—Maj 1899 var der et udpræget Maximum, medens den i Efteraaret 1899 kun viste sig igen i ringe Mængde; i 1900 og 1901 var der intet tydeligt Foraars- maximum, derimod et kendeligt Oktober-Maximum i 1900. Foraars- og Høstmaxima veksler saaledes i Intensitet fra Aar til Aar, og i de undersøgte Aar var der blot i Foraaret 1899 en større Opblomstring. I Limfjorden har vi allerede i 1897 (PETERSEN 1898) regelmæssige Under- søgelser, hvoraf det fremgaar, at der var et udpræget Maximum i Maj og et svagere sekundært i Juli. Væsentlig de samme var Forholdene i 1898; men i 1899 er der kun et svagt og forsinket Foraarsmaximum (Juni) og ligesaa Høstmaximum (No- vember), og i 1900 og Foraaret 1901 er Arten næsten forsvundet eller optræder i alt Fald kun sjældent og kun i faa Eksemplarer. Omend de to aarlige Blomstrings- perioder saaledes ogsaa kan skelnes i Limfjorden, falder den periodiske, men ikke sæsonale Variation meget mere i Øjnene: i 1897—98 var Ch. decipiens en vigtig Art i Limfjordens Plankton, i 1899—1900 (1901) var den uden Be- tydning. 1) Et Middeltal for Saltholdighed, der ligger i 20-erne (dog helst ikke for nær 30), viser sig oftest dannet af forholdsvis stærkt afvigende Enkelttal og tilkendegiver saaledes, at Organismen er i Stand til at trives ved meget vekslende Saltholdighed, altsaa er euryhalin. 135 249 Teksttab. 29. Chætoceras decipiens Cleve. FT Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. |Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April I gg | | | | Il 18991900 Il ll | Ol | Nordsøen udf. Tyboren.... | c Fe ee EPA AE AIS ri —|r = |rrer\rer—|..|..| rl. Limfjorden udf. Nykobing.. | .. ırır |+ re |. |. | Sire... rej |reiereeirj..|rrjl..|ee|er Skagens Rev.............. | = |. ie | | rr]. .| rjc terre r| r |+ Læsø Rende............... | rr rr [irr]. . | lea ll |ier ler rer. |relre]..|.. |r Anholt Knob.............. | r ly rr|jr|rr..|.. rr: . | Me rs | else] olf Re mr rr mr |r| r |r Schultz’s Grund........... |} + Er les eal en | A | r..|r|rr|..|..|..|.. \rr|rr\rr rr|r|r |irr St. Belt udf. Knudshoved .. | r | r| |. SER LENS ellos |. FEE) ts 2 EEE EPS EE ce Lille Belt udf. Lyo........ | — | | 1-14...) irr). | | | Østersø udf. Rødvig ....... || a pelea | JEG ALGER) rr ln. ra | Poa te | | | N es 19001901 Ilse ll) | | Hide | | Nordsøen udf. Tyboren .... | rr |- IM | —|. |. er rr] |= |+ +| Por |- rrr I 1 Limfjorden udf. Nykøbing.. | r (rire | rr Place] GE SE ee elle 108 Ba KE GE KE SER SES UE Skagens Rev.............. | + Ir |rm)) r {rr |er|. RE ES EEN SS ER rr J+ lee. ri tele LæsshRendes u .. |+|eell..|r Wella |. let. er er + ler lee Anholt Knob.............. r (4 or mie |. alle Al vr ||. Jes er... ære ære Nee Schultz’s Grund........... r fe} rir alle II |... tret. ler ef rr] + lire St. Belt udf. Knudshoved .. | rr er! r |r ele ale lær (rr. nr) xr | r|rr| rr|—|]..|.. ler Lille Belt udf. Lyø ........ Sele -ml..|..l..)..)..ee...)..io rr|..||..|.. male Br: Østersø udf. Redvig....... era) AE sl iles cleat de tel al lee RARE I Skager Rak og Kattegat er Undersøgelserne for April 1899 ret ufuldstændige, men det fremgaar dog af de foreliggende Data (PETERSEN 1898), at der var en kendelig Blomstringsperiode i Maj 1897 i Skager Rak og det nordlige Kattegat. I 1898 var der et svagt Maximum i Marts—Maj i det nordlige Kattegat og i Aalborg Bugt, hovedsagelig i det nedre Vandlag. I intet af disse Aar synes der at have været noget egentligt Maximum om Efteraaret. Aaret 1899 viser heller ikke noget større Maximum; som det fremgaar af Teksttab. 29, er der en svag, men tydelig Opblomstring paa Kattegat-Stationerne i April; derimod er Blomstringsperioden om Efteraaret næsten ikke til Stede. Lidt tydeligere er Blomstringsperioderne i 1900, men dog ogsaa her begge svage. Endelig i April 1901 har vi derimod et stort og udpræget Foraarsmaximum. Ogsaa for Kattegats Vedkommende kan vi derfor sige, at Arten er diakmisk, og at den har store periodiske Vekslinger i den Intensitet, hvormed den optræder: Aarene 1898—1900 har været ret ugunstige Aar for den, 1897 (?) og i særlig Grad Foraaret 1901 mere gunstige. Kattegat har saa- ledes ikke den samme Periode som Limfjorden. I Store Belt synes Forholdene nærmest at være en svag Afspejling af Katte- gats. Derimod forholder Beltsøen (Lille Belt ved Lyø) og Smaalandshavet sig øjen- synlig lidt anderledes, idet begge Steder har en tydelig og for dem særegen Blomstrings- periode i Maj 1900, medens der samtidigt i Kattegat og Store Belt kun var svagere 250 136 Opblomstring. Denne Blomstringsperiode skyldes det, at Arten endog har bredt sig til Østersøen og er fundet i Maj udfor Rødvig; iøvrigt hører den ikke hjemme i Østersøen. Jeg betragter Arten som endogenetisk i vore Farvande fra Beltsøen til Nordsøen; den er i Reglen diakmisk, men Maxima veksler i Stør- relse i de forskellige Aar. Hvilesporer forekommer næppe, derimod er Mikro- sporer kendte (undersøgte af GRAN og Forf.). Det er en Art med en vid Udbredelse i de nordlige Have, men derimod ikke i de varmere. Fra Bohuslens Kyst angiver CLEVE (1905 a), at den forekommer fra September til April—Maj og er hyppigst i Marts—Maj; disse Angivelser passer jo godt ind i vore Undersøgelser. 46. Chetoceras teres Cleve. (Teksttab. 30.) Middeltal: Tp. 3,7° (14 + og c), Salth. 25°/oo (14 + og c) 5 med Hvilesporer'): Tp. 3,8° (10 + og c), Salth. 24,2 °/oo (10 + og c). Med denne Art kommer vi til de talrige neritiske og meroplanktoniske Arter indenfor Slægten. C. teres er øjensynlig en ret stenotherm Art; det fremgaar bl.a. af, at den kun saa kort Tid optræder i Planktonet; derimod er den ret euryhalin, hvilket bl. a. dens vide Udbredelse i vore Farvande viser. Teksttab. 30. Chaetoceras teres Cleve. Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dee. | Jan. | Febr. Marts, April | lon ii mi ı mi 1) ait eae pra TI] ale mi 1) wt) Mm) 1 | | | | 18991900 | | I | Fr | | | Nordsøen udf. Tyboren .. | rr rl =" a |). ERE APE JE Limfjorden udf. Nykøbing .. |. lb ee PS PS) PS Kr net Sea We fee CSSS IPE] 2 ferier). r | >| Skagens Rev............. Se EE PE ER lle | | | belle |] le) I:2sonnendemem een BP Nor Riss EE PS 4 lees FA GERE een Er rr |rr|rr| *r | AnholtaRnober teks eee rr || | OA clos AN A ler rr*r| Fr | Schultz’s Grund ....... ES ol SNL | ele IE | | I, JET |. rr | T | St. Belt udf. Knudshoved. |*rr treer... ML | |...) |||. |. KR RE KE en Lille Belt udf. Lye....... I a ee aan le se Østersø udf. Rodvig...... Hh == SB PE FÅ] ES all Kalkan ace all re alle ARE 1900—1901 | | | | Nordsøen udf. Tyboren... | .. |. 1)... RE Pere er lé er Limfjorden udf. Nykebing |" |... 1.1... ER ER EE EN An El he SkagensNR eV ee ee ae | | hr nr ae Et Lens Ronde 363 ec THE MPAs sill clla NA SN EN ESS ES OUR ES QU A | BR LOG ER J fr fir] el tr Pe Anholtelknobieen eis eee = rl rr | (oir rr fr | fc Schultz's Grund ..... ll ao el. Wel a lol. EN er lan else St. Belt udf. Knudshoved. |,rr |r Er... N.L SE SNS A SNE ar] + Lille Beltjudf Lye....... gr Erle ee lees de ee We fea Meise Wiles Heals --|-- [er]. a, Østersø udf. Rødvig 1) Hvilesporer angives i Tabellerne altid ved en ” ved Hyppighedstegnet. 137 251 Af hosstaaende Teksttab. 30 vil man faa en klar Oversigt over dens Optræden hos os. I alle vore Farvande fra Nordsøen ved Tyborøn til ind i Store Belt finder vi aarlig en kortvarig Blomstringsperiode i Aarets første Maaneder med Maximum i Marts—April og stedse ledsaget af Hvilesporedannelse. I Limfjorden synes For- holdene ikke fuldt saa regelmæssige som i de øvrige Farvande, men det er kun tilsyneladende; thi det Foraarsmaksimum i 1899, som ikke findes paa Tabellen, eksisterede alligevel, men var allerede forbi med April Maaneds Begyndelse, altsaa før denne Tabels Begyndelse. Ogsaa i Foraaret 1897 og 1898 optraadte Arten i Lim- fjorden, saa. Uregelmæssigheden indskrænker sig til, at Blomstringsperioden er mere kortvarig og Tidspunktet for dens Indtrædelse kan veksle en Del. I Lille Belt (Belt- søen) ved Lyø er det derimod vistnok mere tilfældigt, om Arten optræder eller ej, da Forholdene peger paa, at den er allogenetisk dér og føres ind fra Kattegat. Endelig er den utvivlsomt allogenetisk i Østersøen. CLEVE (1905 a) nævner den fra Bohuslen som forekommende fra November til April—Maj, “least rare” i Marts og April. I de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes talrige Angivelser af dens Forekomst langs Europas Kyst fra Kanalen til Murmanhavet; om ikke nogle af disse Angivelser hørte rettelig hjemme under følgende Art, er et andet Spørgsmaal. Imidlertid er Ch. teres en Koldtvandsform, der foruden fra Europas Kyst er kendt fra de arktiske Have, altsaa en udpræget nordlig Form. Den er sikkert endogenetisk i vore Farvande indtil Beltsøen og er monakmisk med en usædvanlig lang Tid, i hvilken den er helt borte fra Planktonet, og med en kortvarig, men ret regelmæssig Blomstringsperiode i (Marts—)April (stærkere i 1901 end i 1899 og 1900). 47. Chætoceras Weissflogii Schütt. (Teksttab. 31.) Middeltal: Tp. 14,7° (13 + og c), Salth. 29,5°/00 (13 + og c) À med Hvilesporer: Tp. 15,9° (3 + ogc), Salth. 27,4°/00 (3 + og ©). Uden Sporer er denne og foregaaende Art næsten ikke til at kende fra hin- anden med Sikkerhed efter morfologiske Karakterer; men de optræder til ganske forskellige Aarstider, idet de saa at sige udelukker hinanden. Man behøver blot at sammenligne Middeltallene for Temperaturen for at faa en tydelig Forestilling herom. Ch. Weissflogii er nemlig en Sensommerform. Den kommer vist hvert Aar med den jydske Strøm langs Jyllands Vestkyst og drejer ind i det nordlige Kattegat. I Limfjorden fandtes den i Aarene 1897, 1898 og 1900 i Juli—August og i 1899 i August—Oktober. I Nordsøen udfor Tyborøn er Undersøgelserne ikke saa fuld- stændige; den fandtes kun i ringe Mængde i August 1898, derimod i noget større Mængde i 1899 i September og senere, og næsten ikke i 1900. I Kattegat er der iøjnefaldende Forskel paa 1899, hvor der var en stor Indvandring i den nordlige Del og tillige naaende langt ind, og 1900, hvor kun enkelte Individer er fundne ganske uregelmæssigt og sjældent. Forholdene indenfor Skagen peger jo ganske bestemt paa Indvandring udefra; 252 138 Teksttab. 31. Chaetoceras Weissflogii Schiitt. | | | | | Fa | | | | Apr. Maj | Juni) Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. Dec. | Jan. | Febr. Marts April | | | || | | || BE fo co oo ot | lot eal I N I | | 1899— 1900 | | | | | | Nordsøen udf. Tyborøn .. | .. |..|..|..|.. odlleallac Limfjorden udf. Nykøbing | .. |..|..||..|..|..|..|. |r ]# ure rr]. |.) Skagens Rev............. | | | Arr Er | PæsoRendeter "PC ELET ll. dee fe te [ere fre ere le {rr}. | A MOD : 55 0000 EE QC | Schultz’s Grund ......... I solle PAL PS AE | St. Belt udf. Knudshoved. || .. |..|..|..|..|..|..|..|.. | RE ASIE £ alls Ale: Lille Belt udf. Lye....... | a EEN ol. Østersø udf. Rodvig...... | — | | eo | | | 1900—1901 el Nordsøen udf. Tyboren... - |. Ål: Limfjorden udf. Nykøbing | .. I |-- el | | | | | | | II | | 5 ofPSP AALS || olleollaciloelllo lle lle - AAA Tr | ER ON ollie slo oll: Skagensshe Veneer EEE (ESP PEN EE EE EE Leso Rende............. | Anholteknobeeeeeee rece Schultz’s Grund ......... St. Belt udf. Knudshoved. salle lle olloaillleelta | Lille Belt udf. Lyo....... 20 |Iee|loo (55 BRS als 2 || co las Østersø udfor Rødvig .... | .. |. 52 |Iee]losj)lellas ||] las loo AIDE |. derimod er Arten maaske endogenetisk i Limfjorden; derpaa kunde i alt Fald den forholdsvis rigelige Forekomst her i 1900, mens der kun saas lidt til den udenfor Tyboron, tyde. Fra Bohuslen har CLEVE (1905 a) kun noteret den i Efteraaret 1898. Ogsaa i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er der blot faa Angivelser. Den synes derefter at dømme at være meget sjælden i Kanalen og Nordsøen, lidt hyp- pigere i Skager Rak og Kattegat samt Beltsø, og ellers ikke kendt. Den er imid- lertid uden Tvivl ofte overset i Nordsøens og Kanalens Plankton eller sammen- blandet med Ch. teres; thi det er sikkert en Art, der har hjemme dér. Hos os er den, som nævnt, maaske endogenetisk i Limfjorden, men øjensynlig allogenetisk indenfor Skagen og en Ledeform for den jydske Strøm. Den har sit Maximum i August i Limfjorden, ellers i September, og den er meroplanktonisk og danner Hvilesporer. I Aarets første Halvdel er den helt borte fra Planktonet. 48. Chætoceras contortum Schitt. (Teksttab. 32.) Middeltal: Tp. 8,5” (64), Salth. 23,400 (64) > med Hvilesporer: Tp. 7,7? (21), Salth. 23,7 °/00 (21). Denne Årt er en af vore vigtigste Chætoceras-Arter. Den findes næsten hele 139 253 Teksttab. 32. Cheetoceras conlorlum Schütt. ur ET | | | | | Apr.| Maj | Juni |Juli | Aug. |Sept.| Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr.| Marts April | | | | | ——|—— —— |} II— -|| een |S ——l | Se a ea a a fn = rl T SE TC Fo ma en TIRE EE ERIC == = = 1899 —1900 hl | | Nordsøen udf. Tyboren... || .. |.. (Fre). |..|—|..|.. : r Limfjorden udf. Nykøbing | r |... |...) r |..|+|..|+ Ten | sodil oe SkagenssRevAeeere ere eee od ari} © |e Eee I rr | r TE are Læsø; Rende............. ECC [ec] r|rır|r)|..|\rr) r|-.||.-| re Anholt Knob............ *cc ce ec | |. r | AA | iP = - | + Schultz's Grund ......... + | + | rit |= ail ler rr | r || mr | St. Belt udf. Knudshoved. | r | r TA .|| rr F atte: le | Lille Belt udf. Lyo....... KN | "EDER Østersø udf. Redvig...... |. al | ale else |: || | | | Hl || | | 1900— 1901 | | | EN | | | Nordsøen udf. Tyborøn. .. FE | — |. Irrirr leo l= |_| re — |... |. | Limfjorden udf. Nykøbing | + | a c| elle [ar] Ta tee ler] 0 || ESS HESS eo {Io eI ale a en Skagens Rev............. Se |i 3 . | + SF {fb ln PW ll Ie c | Licir rr] rr Læso Rende............. |fce Hele EEN rr] +le|+ | r He ler Anholt Knob ............ fæ fxr er er re |. rr ee + ce] ec | + +... |. r Schultz’s Grund ......... ue AE | rr |. | c|c|c |rr Ar I | r St. Belt udf. Knudshoved. ar Feel + |. .|— | rr |. re|r |. ce rr |... ‘rr. .|.. — | | Il Lille Belt udf. Lyo....... | ie. = oe] re ele hr jae] + Irre | Østersø udf. Redvig...... FP || oc | | (ir. |: || | SEGS | | I I Il | | Il Aaret rundt i vort Plankton og danner til Tider store Maxima i vore Farvande, Sit egentlige Arnested hos os har den dog i Kattegat, men den findes i alle Farvandene, omend kun som en sjælden Gæst i Østersøen. Imidlertid er dens sæsonale Optræden forskellig i de forskellige Afsnit af vort Havomraade, og jeg behandler derfor hvert af disse for sig. I Nordsøen udfor Tyborøn er den af ringe Betydning. I Aarene 1898—1901 er den kun fundet ret faa Gange og aldrig i Mængde, Den hører næppe hjemme her, men kan føres ud fra Limfjorden eller maaske komme andet Steds fra. I Limfjorden havde den et Maximum i Juli 1897, især i den vestlige Del. Udfor Nykøbing var der i 1898 Foraarsmaximum i April—Maj og derefter et svagt sekundært Maximum i Juli; i 1899 var der tre svage Opblusninger i April, Juli og Oktober, intet udpræget Maximum; i 1900 var der et Maximum i Januar (i Vand paa 0°!), en svag Opblomstring i en enkelt Prøve fra April — samtidig var der stærk Opblomstring af den længere Vest paa i Kaas Bredning —, og et nyt Maximum i Juli, og med dettes Forsvinden blev Arten borte fra Planktonet til midt i 1901, da jeg under et Ophold i Nykøbing i de første Dage af Juli konstaterede dens Til- stedeværelse i Planktonet i ringe Mængde. Forholdene i Limfjorden er saa- ledes meget vekslende fra Aar til Aar; Opblomstringerne er efter de fore- tagne Togters Resultater at dømme meget lokale og strækker sig ikke en Gang over D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 34 254 140 hele Fjordens vestlige brede Del. Forsøger man at finde de Aarstider, til hvilke Arten sædvanligvis blomstrer op, maa man vel sige, at det er i Alminde- lighed April og Juli, enkelte Gange Januar og Oktober; Arten er saaledes oftest diakmisk. Mærkeligt nok er den kun en eneste Gang fundet med Hvilesporer i Limfjorden, medens disse er hyppige i Kattegat. Artens Optræden ved Skagen og i det hele i Skager Raks sydlige Del er af- hængig af dens Forhold i Kattegat, idet den følger med den udgaaende Strøm fra Kattegat. Vi vil derfor blot se paa Forholdene i Kattegat. Gennemgaaende er Arten her diakmisk med Maxima i April-Maj og i Oktober-November (altsaa andre Tider end i Limfjorden!), og under begge Maxima danner den Hvilesporer, hvad der er en stor Sjældenhed; ja den og Ch. debile er de eneste Arter, hos hvilke jeg kender dette Forhold (fraset ganske enligt staaende Und- tagelsestilfælde). Gaar vi de enkelte Aar igennem, finder vi naturligvis nogen Veks- len. I April 1897 har der øjensynlig været en Opblomstring i det nordlige Kattegat (PETERSEN 1898), og i Oktober var der f. Eks. i Aalborg Bugt et stort Maximum. I 1898 var Arten tidlig paa det, idet den udfor Frederikshavn og ved Skagen havde en Blomstringsperiode i Januar—Februar; denne Periode gik mere eller mindre jævnt over i det sædvanlige Foraarsmaximum, som var udbredt over hele Kattegat og varede fra April til ind i Juni; om Efteraaret var der svagere Opblomstringer, saaledes at taget som Helhed var Arten i 1898 til Stede næsten hele Aaret rundt. I 1899 og 1900 har vi det sædvanlige Foraarsmaximum i April—Maj og, efter et tydeligt Minimum, Hostmaximum i November, altsaa klare Forhold. Hvad 1901 angaar, da fremgaar blot det af Undersggelserne, at Foraarsmaximet kommer meget sent. Store Belt ligner i Henseende til Artens Optreden mest Kattegat, men ikke alle Maxima er lige udprægede. I Lille Belt (Beltssen) ved Lyø har Arten, efter de ganske vist kun 11/2 Aar omfattende Undersøgelser, kun ét Maximum, om Efter- aaret. Arten er en vidt udbredt, udpræget neritisk Form, der kendes fra hele Europas Vestkyst fra Kanalen og nord paa til de arktiske Egne. Det er nærmest en nordlig Form, og hos os undgaar den den varmeste Tid paa Aaret, men dens to Maxima ligger dog paa Tider, hvor Temperaturen ikke er helt lav: den er saaledes mindre Koldt- vandsart end f. Eks. Ch. teres. Hvilesporedannelse finder normalt Sted henimod Slutningen af et Maximum og, som nævnt ovenfor, baade om Efteraaret og For- aaret. Temperaturen synes at være omtrent den samme under begge Perioder; Middeltemperaturen for alle de Prøver, hvor Arten var almindelig og hvor der til- lige fandtes Hvilesporer, er ovenfor angivet til 7,7”, og tager man alene Prøverne fra Efteraarsmaximet, faar man som Middeltemperatur 8,5”, hvilket praktisk set er det samme og forøvrigt nøjagtigt lig Middeltallet for Temperaturen ved alle de Prøver, hvori Arten var almindelig (64 Prøver). Ogsaa Middeltallene for Salthol- dighed er ens: 23,7 °/oo, resp. 23,6°/o0. En Faktor, der derimod maa være meget for- skellig paa Tidspunkterne for de to Maxima, er Lyset (se S.40); men Ch. contor- tum maa øjensynlig kun være lidet afhængig af den. 141 255 Jeg betragter Arlen som endogenetisk i alle vore Farvande indenfor Skagen undtagen i den egentlige Østersø, og den har altsaa sin Udbredel- sesgrænse mod Østersøen hos os. Middeltal: z med Hvilesporer: Ch. didymum er en Art, der 49. Chetoceras didymum Ehbg. Tp. 12,6° (46), Salth. 24,0 °/oo (46). Apes Den er baade eurytherm og euryhalin. (Teksttab. 33.) (19), Salth. 26,3 °/oo (19). som Middeltallet for Temperaturen ogsaa siger, trives i forholdsvis varmt Vand, og hvis Optræden hos os falder sammen med Van- dets varme Tid: fra August til November. planktonter i vort Hostplankton og er ofte dominerende i Prøverne. Teksttab. 33. Chetoceras didymum Ehbg. Den er en af de vigtigste Phyto- Dens Optreden | | | | | lave Maj | Juni | Juli | Aug. Soe | | Okt. | Noy. D Jan. | Febr. ar April Ia ala (tm Bora HE i ey | on I) in EE m ] 18991900 IS | | | | nea | Nordsøen udf. Tyboren. Poe SO) EE r| rir | +| r ll] | Limfjorden udf.Nykobing| rr | r r) ++ rrırr, c Fee 5) | el el Ar 5611) ie Skagens Rev........... Io en |. ert r |. jr] fr hr |*ej®r| r|.. fre]. Leese Rende........... Hc olfeolll col] il) Pie] rr) c IH cr!) ce + *e|*+] Fe *+ #r | So] EN] Anholt Knob .......... | ! ar | rrjrr} | | T| r | r | er *c | *cj*cc| *e fre. |*rr) Schultz’s Grund........ |. |: all 153) elle | Ela are | *e | *e | rr |*rr/*rr] rr St. Belt udf. Knudshoved ER) PE | | ler +! e lee lc) |®e | rr 5 | Lille Belt udf. Lye.... | | =|—] | | r|e| rjrr Østersø udf. Rodvig.... et :| |] 1 ie | alle SE 1900—1901 | Il | | Nordsøen udf. Tyboren. | .. |... — 122.2. || = Fe] + | + | er = IT |IT|.. Limfjorden udf. Nykebing lee „let © |*e) rr irr) Tr |... go sail Skagens Rev........... |. a: rr] . | | HI |e. | ri... CE Se es ILESS ROME: écocecuee : | rrjrr|| c r| +| "celle | "cl 7c} ECN EG rr Anholt Knob .......... | aller | DE CRC CEED ee Schultz’s Grund........ | ue Jr} +} + I+] © fe ++] tr St. Belt udf. Knudshoved "heel ke rr + +4 r Lille Belt udf. Lyø .... | _ Hole ee ler late Østersø udf. Rodvig.... er ret regelmæssig i Limfjorden og i Kattegat; dens Forekomst i Belterne og i Skager hængigt af Tilforslen fra Kattegat. Data for Opblomstringsperioder i Limfjorden er følgende: 1898 Juni—Juli, 1899 Juni—Septbr., 1898 Septbr.—Oktbr., 1898 Septbr., 1899 August—Decbr., Oktober (svagt), 1897 Juli—Septbr., i Kattegat: 1897 Aug.—Novbr. le Sone Beli: Septbr. ; 1900 Aug.—Novbr. ; Rak i derimod er der stor Forskel paa de forskellige Aar, øjensynligt af 1896 endnu i 1900 Juli— 1899 Aug.—Decbr., 1900 Aug.— 34* 256 142 Septbr.; i Lille Belt: 1899 Novbr., 1900 Okt.—Novbr. Det fremgaar af disse Data, ati Limfjorden findes Ch. didymum allerede i Juni—Julii Mængde, men at dens Blomstring dér gennemgaaende er forbi allerede i September. Derimod ligger Blomstringsperioden i Kattegat 1—2 Maaneder senere og varer i det mindste lige saa længe. I Belterne er Perioden lige saa sen eller senere end i Kattegat, men kortere. Den tidlige Blomstring i Limfjorden staar rimeligvis i Forbindelse med Fjordens højere Sommertemperatur, der indtræffer forholdsvis tidligt. Paa den anden Side viser dens kortvarige Forekomst i Belterne, at den kommer dertil med Strømmen fra Kattegat. Et Par Data fra et af de foretagne Togter vil illustrere dette: I August 1899 fik vi Øst for Æbelø i de øverste 10 Meter Ch. didymum i Antal betegnet ved +, men i 22—15 M. c, og ved Bagenkop (Lange- lands Sydende) manglede den i de øverste 15 Meter, men fandtes i Trækket fra 21—15 M. (r). Ligesaa vandrer den med Overfladestrømmen fra Kattegat ud i Skager Rak: I August 1898 var den udfor Skagen til Stede i de øverste 10 Meter i Antal c, i 25—13 M. +, og længere nede manglede den. Eksemplerne viser tydelig, at den begge Steder findes i det fra Kattegat strømmende Vand, som i Belterne er Underlag, men i Skager Rak Overlag. Udenfor sin Blomstringstid forsvinder den af Planktonet, og den har et ud- præget Minimum i Foraaret (Februar—Maj); den opholder sig da paa Bunden i Form af Hvilesporer eller svæver i de nedre Vandlag i enkelte Eksemplarer. Ud- for Skagen kunde man saaledes i April 1898 finde den (i Antallet r) i 50—20 Meters Dybde, medens den manglede i de øverste 10 Meter; ligesaa i Læsø Rende i 38—25 Meter (r), men ikke i de øverste 10 Meter. Dens hele Optræden i vore Farvande, synes mig, berettiger den Slutning, at den er endogenetisk i Limfjorden og Kattegat, allogenetisk i Skager Rak (nærmest Danmark) og i Beltsøen. I Østersøen i egentlig Forstand synes den kun undtagelsesvis eller slet ikke at forekomme. Det er en Art, som er vidt udbredt ved tempererede Kyster og f. Eks. fore- kommer regelmæssigt i Nordsøen og Kanalen (i Reglen til alle fire Kvartaler); derimod mangler den i de kolde Egne. Ved Bohuslen, siger CLEVE (1905 a), fore- kommer den hvert Aar, fra August til Januar, sjældent i andre Maaneder; den er talrigst fra September til November. Disse Data stemmer udmærket med vore Kattegatsdata. Arten er monakmisk og danner rigeligt med Hvilesporer, der paa Grund af deres særegne Form (forsynet med to af Modercellens omdannede Børster og hæn- gende sammen to og to) svæver længere i Vandet, end Hvilesporer plejer, og ved Vintertid ofte træffes alene, efter at de vegetative Kæder er forsvundne fra Plank- tonet; hvilesporebærende Kæders Middeltal for Temperatur er ogsaa noget lavere end de vegetative Kæders (se ovenfor). Det er en neritisk Form, som kræver nogenlunde høj Temperatur for sin Trivsel, men dog maa kaldes ret eurytherm; analogt er Forholdet til Saltholdighed. 143 257 50. Chætoceras constrictum Gran. (Teksttab. 34.) Middeltal: Tp. 7,4° (29), Salth. 21,2 °/oo (29). 5 med Hvilesporer: Tp. 7,8? (10), Salth. 17,2 oo (10). Denne Art har i sin Optreden hos os betydelig Lighed med Ch. conlortum ; men den er dog ikke fuldt saa almindelig og talrig som denne. I Nordsøen udfor Tyboren forekommer den kun meget sjældent og da i ringe Mængde. I Limfjorden optræder den ret talrigt i enkelte Aar, men er ellers lidet fremtrædende. Den angives saaledes i Følge PETERSEN (1898) slet ikke i Tiden fra Oktober 1896 til Oktober 1897. I 1897 forekommer den derimod flere Gange i Mængde, idet den har Blomstringsperiode i Maj og igen svagere i Juli. I 1899 findes en svag Opblomstring i Juni, men ellers er Arten sjælden, og i 1900 og Foraaret 1901 forekommer den kun i ringe Mængde og faa Gange. Et Togt igennem Limfjorden i April 1898 gav som Resultat for Ch. constrictum’s Vedkommende, at den var almindelig i Limfjordens smalle østlige Del (ligesom i Kattegat), men aftog i Mængde, efterhaanden som man kom vest paa; dog naaede den helt igennem Limfjorden til Nordsøen, hvor den endnu fandtes i ringe Antal (r). Denne Ud- bredelse giver Forklaring paa Artens Forekomst i Limfjorden; den har egent- lig ikke hjemme dér (der er vist i Almindelighed for salt for vor Ch. constric- tum), men føres med Strømmen fra Kattegat ind i Fjorden, hvor den til Teksttab. 34. Chætoceras constrictum Gran. lApr. Maj | Juni | Juli | Aug. Sept.) Okt. | Nov. | Dec. Jan. | Febr. ‘Marts April | |. Pre | ESE ES Enter) — | 2 | I aT 0 aan) ware) mr] vp mf) va I) II 1 I I | | | | T | | 199-1900 | I III | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |..\..|.. |. APR EE EE EE ES EN PE EE | Sn SE Limfjorden udf. Nykobing.. | .. |..|..|+|1| | er 7 A A A alle. ieetleattiellsl SUAGANS INOW castocooensooe Br | © erer]..|. .|rr}]. . SERIEN Pere DO TA ES 0 EE IE En ÆSOMR ED AE aarp ae === I *rirr|..|}. - 2 ene feelers fee AE) DO PC! ES ee Pl Pena es Anholt Knob.............. cc le .| r|..|..|..\..+leeirr rrr | | Sehultz’s Grund ........... | ce |. I. rer... een) + ært. fr St. Belt udf. Knudshoved .. + |” lerir..|..|..iel..|.|erl.. IS rs en oe Lille Belt udf. Lyo........ N | RE ER VER LE I es KR el EL VO AGES Østersø udf. Redvig....... ELDER 4 salen SER Bae (ele a lel EEN NED 1900—1901 | | Nordsøen udf. Tyborøn .... = |... 1 Limfjorden udf. Nykobing.. | .. |... |... Jr}. Pe en NI: Ska gense veere see "sæ | eee ee | mr]. .ıl. FE I | rl EI KæsørRende eee Ren Dal IEC rr er)... cle | fir ler Anholt Knob.............. rr) 4 | rer creer | een EE |b |] - Schultz’s Grund........... _. der] ee). le od ALLE SITE rjc |+t|-+ jr St. Belt udf. Knudshoved .. Sa hes rr! + ier ire rr rl. me) re r Lille Belt udf. Lyo........ se Wee sa Heal steel rs ae] Osterso udf. Rodvig....... sult Try. |. | Hoops eg | 238 ' 144 Tider kan trives ret vel, f. Eks. i Maj 1898, uden dog at slaa sig rigtig til Ro. Dette Togts Resultat siger os endvidere, at i sjældne Tilfælde kan en Kattegats- form med Strømmen vandre gennem hele Fjorden og ud i Nordsøen; sædvanligvis finder en saadan Gennemstrømning af Plankton ikke Sted (cfr. PETERSEN 1898). Gaar vi nu over til vore Farvande indenfor Skagen, finder vi, at ved Frederiks- havn havde Arten en Blomstringsperiode i Maj—Juni 1897, hvorefter den Resten af Aaret var sparsom. I 1898 indtræffer i Marts—Maj en Blomstringsperiode i hele Kattegat (dog ikke i Underlaget, se f. Eks. udfor Skagen: 10—0 Meter c, 50—20 Meter r); Angivelserne fra Efteraaret er for faa til at drage nogen Slutning af. Atter i 1899 har vi et betydeligt Foraarsmaximum fra Marts til Udgangen af Maj, og i det Aar findes tillige et svagt, men dog kendeligt Efteraarsmaximum i Oktober —December. Det sidste Aar, 1900, afviger derimod fra de andre ved, at Foraars- maximet er meget svagere og senere end sædvanligt, medens Efteraarsmaximet er bedre udviklet, og lignende synes 1901 at have artet sig. Som almindelig Regel kan vist for Kattegats Vedkommende siges, at Ch. constrictum har et Foraars- maximum (Marts—Maj) og et svagt sekundært Maximum i Åarets sidste Maaneder, men at de to Maxima's Størrelse i Forhold til hinanden kan variere noget. I Store Belt forholder Arten sig omtrent paa samme Maade. I Lille Belt (Beltsøen) er den meget lidet fremtrædende; den hører øjensynlig ikke til her, men føres ind fra Kattegat; og i Østersøen ved Rødvig er den kun fundet enkelte Gange; den kommer ind med Undervandsstrømmen (f. Eks. Syd for Møen i August 1899 10—0 M. ingen, 22—15 M. rr). Årten danner i Almindelighed rigeligt med Hvilesporer under Foraarsmaximet, men ikke under det sekundære Efteraarsmaximum. Den er saaledes — for Katte- gats Vedkommende — monakmisk med Overgang til Diakmi. CLEVE omtaler den (1905a) fra Bohuslen som forekommende hvert Aar fra Oktober til Juni, hyppigst fra November til Maj—Juni; han adskiller saaledes ikke de to Maxima. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den vidt udbredt i Kanalen og Nordsgen. I det hele er det en neritisk Art af nordlig- tempereret Karakter; den findes langs hele Europas Vestkyst, men ikke i de rigtige arktiske Egne. I Sammenhæng hermed staar, at den hos os undgaar den koldeste Tid: Januar—Marts, da den netop har sit Minimum, og den varmeste Sommertid, da den har et sekundært Minimum. Hos os er den endogenetisk i Kattegat og Skager Rak, allogenetisk i de øvrige Farvande. Den synes at vere baade eurytherm og ret euryhalin, men Østersøens Saltholdighed er dog for ringe for den, og dens Udbredelsesgrænse indadtil ligger derfor i vort Omraade. 51. Chetoceras Schüttii Cleve. (Teksttab. 35.) Middeltal: Tp. 14,8° (11), Salth. 21,2 °/oo (11). z med Hvilesporer: Tp. 14,8? (7), Salth. 20,4 Yo (7). Ch. Schiitlii er en Varmtvandsform, hvis Blomstringsperiode indtræffer om 145 259 Teksttab. 35. Cheloceras Schiittii Cleve. |Apr:| Maj Juni" Juli | Aug. Sept.) Okt. | Nov. | Dec. Jan. |Febr.|Marts/April ERE ERR ERE ERNE 1899—1900 | Nordsøen udf. Tyboren..| .. ||..|..)..)..|—\rr]..| r |. rr |) — |... ire ONE Limfjorden udf. Nykøbing! .. |..|..|rr'r fc. x! r | +|®rrrr |..|..\r Skagens Rev............ Fæsør Rend eres Ile sa AnholesKnobeeen-aeees rr}. Schultz’s Grund ........ Ile St. Belt udf. Knudshoved! .. |. .| .|:.|..|.... : Lille Belt udf. Lyo...... | = | *rr Østersø udf. Redvig..... | — 1900—1901 | Nordsgen udf. Tyboron..|| .. HE HERE EET EEN ar rer ME Limfjorden udf. Nykøbing! .. |...|..|..|..|r rrirr| Er rer Fre. 2 Skagens Rev............ RS SR TN SE TT re er Lzsss Rende............. Woe ede Hee Ed TE Lie rir rr Anholt Knob ........... | | | blærer | ce | oe Schultz’s Grund ........ Ele | sole el St. Belt udf. Knudshoved | .. ||... .|..|. |..|..|—|®r|rr/rrirr cr! r |rr\..|. Lille Belt udf. Lye...... | le le! le #el#-+) *c ltr Frrlfrr Østersø udf. Rodvig..... RE AE Perle fre ler Efteraaret. Den minder i sin Optræden meget om Ch. didymum, men findes ikke saa lang Tid af Aaret; thi fraregnet ganske enkelte Individer forekommer den kun i Aarets sidste Halvdel. De foreliggende Data tillader ikke at opstille nogen Regel for dens Forekomst i Nordsøen udfor Tyborøn; den forekommer dér uregelmæssigt, ret sjældent og aldrig i større Mængde. I Limfjorden havde den i 1897 (i Følge PETERSEN 1898), 1899 og 1901 en Blomstringsperiode i Juli— August, men i 1898 og 1900 var den kun meget sparsomt til Stede dér. Blomstringsperioderne synes saaledes at ind- træffe hver andet Aar. I Kattegat var der en, dog vist ret svag, Opblomstring i August—Oktober 1898, tydeligere i 1899 og mest udpræget i 1900. I Store Belt synes dens Blomstrings- periode at være længere, men ikke saa intensiv. Endelig viser Lille Belt (Beltsøen) navnlig i 1900 et stort og udpræget Maximum, der tyder paa, at Arten befinder sig vel her. LOHMANN (1908) har jo desværre ikke gennemført Artsadskillelsen for Chætoceras, saa vi kan ingen Oplysninger faa hos ham. Ind i Østersøen kommer Arten kun undtagelsesvis. Ved Bohuslen optræder den efter CLEVE (1905 a) aarlig fra Juli til November, nogle Aar ogsaa i Januar; hyppigst er den i September—Oktober. I Følge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den almindelig i Nordsøen og 260 146 Kanalen; mest regelmæssigt forekommer den i August og November Kvartaler, sjældent i Maj. Ch. Schüttii er en neritisk, tempereret Art, hvis Udbredelse set fra vort Stade hovedsagelig er sydlig. Den er monakmisk med Maximum i August—Ok- tober (i Limfjorden allerede Juli) og danner regelmæssigt Hvilesporer; i Tiden fra Januar—Februar til Juni mangler den i Planktonet. Hos os er den endo- genetisk undtagen i den egentlige Østersø, og følgelig er den euryhalin. Den er en af de karakteristiske Phytoplanktonter i Efteraarets varme Tid. 52. Chetoceras Willei Gran. Middeltal: Tp. 11,0? (8 ++), Salth. 31,1 °/oo (3 +). En med Ch. Schüttii nærbeslægtet Art, der vanskelig kan holdes ude fra den. I vore Farvande er den vistnok sjælden; den er noteret nogle Gange i Juni—August fra Limfjorden (1898—1900); i Marts, Maj, Juli—August, Oktober fra Nordsøen udfor Tyborgn (1899—1900); i Januar—April, Juli ved Skagens Rev (1899—1901), og et Par Gange (Juli 1898, Oktober 1900) i Læsø Rende. Disse Angivelser er saaledes meget spredte, og den forekom aldrig i Mengde. CLEvE (1905 a) nævner den ikke fra Skager Rak. I de internationale Planktonkataloger nævnes den fra det norske Hay, Nordsøen og Kanalen foruden fra Skager Rak, og efter Gran (1905, p. 82) er dens Udbredelse: „Küsten yon Nord-Europa, zuweilen mit Strömungen auf das offene Meer herausgetrieben; Azoren“. Den synes saaledes at være mindre strængt neritisk end Ch. Schütlii og er maaske, ret beset, blot en under mere oceaniske Forhold optrædende Form af denne. Den fordrer øjensynlig stærkere Saltholdighed for sin Trivsel og er derfor bange for yore Farvande indenfor Skagen. Hvilesporer er ikke fundne hos denne Art, og hvorvidt den er holoplanktonisk eller ej, tor jeg ikke udtale mig om. 53. Chetoceras laciniosum Schütt. (Teksttab. 36.) Middeltal: Tp. 8,6° (16 +), Salth. 24,5 °/oo (16 +). Den er en ret almindelig Art i vore Farvande, men i Reglen forekommer den ikke i større Mengde. Gennemgaaende hører den til Vinterhalvaarets Plankton; alene i Limfjorden forholder den — som saa mange andre Arter — sig noget af- vigende, idet den, foruden om Foraaret og i ringe Mengde om Efteraaret, ogsaa har uregelmæssige Blomstringsperioder i Sommertiden (1898 Juni, 1900 August). I Kattegatspartiet, hvor den øjensynlig er endogenetisk, har den en svagere Blomstringsperiode i Marts—April med Hvilesporedannelse og en stærkere i Oktober—December uden Hvilesporedannelse (en enkelt Gang er Hvilesporer fundne i November). Dens Optreden her er mærkelig ved, at Hostmaximet er det største; hos de fleste andre diakmiske Former er Vaarmaximet stærkest. Til Kattegat slutter Store Belt og vistnok ogsaa Beltsoen sig; til Østersøen ved Rødvig har den kun en enkelt Gang forvildet sig. CLEVE (1905 a) siger, at den ved Bohuslen forekommer aarlig, i Reglen fra 147 261 Teksttab. 36. Chætoceras laciniosum Schiitt. | | | | | Apr.|| Maj | Juni | Juli | Aug. |Sept.|Okt.| Nov. Dec. Jan. Febr: Marts! Apr. Re | HR Leg II jan a UL 1 I} IH) TI) LU I |} 1 | Tim] 1) 1 lin 18991900 NNE Nordsøen udf. Tyboron .... … NN. NL I AN AI... rr | . Limfjorden udf. Nykobing.. PSE TET, ols lll ag 288 ES PR EP PES TS EPL | cr | Skavens REV ana. 55 [leoloclleslfocilile elle ten)" (Bee) RNA OI) RE) Le Peel | LæsopRende re ee er Bo | eval SA EAP EE le cil FLE rm... re]. fer]... fer Anholt Knob.............. 5 sl Ness Pelé el ellselllsellsells alls ollle | Schultz’s Grund ........... se lo slfocllasieolfanttow ||| eee El ee) N12 |[ 221/22 bo alll olla allpae St. Belt udf. Knudshoved .. | . | ...|..\..|..|....|....|..Ir|r|®rerler..|..|....|....|* | Lille Belt udf. Lyo........ 1541'ERNE BEDES aen all es | el Østersø udf. Rødvig ....... NE ASIE OA SE ESS AA VS SES] SA A IS RER 0 A FE PES Sa ENG 1900—1901 | Nordsgen udf. Tyboren..... || .. |) A |... |... .|. eee |e le [aye] ele eee He 2 Limfjorden udf. Nykebing.. |*-+|..|..rr| r |er|.. | +]... |..|erl..|..)..|.. allée ei rr Skagens Rev.............. Pelle los | MERE Eee El PEN EE CSI ri. (rel r fer WeesopRende Fe ee SES EPA PP EAU EN AE PS EP OA PEN ASE re rr Anholt Knob.............. ry BER |-tlrr]..|..|..|..|.. tr) eri) ..]#r Schultz’s Grund........... En EE LE EE A UN EE SPAS ES OU OT A A SSP |e hae St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |rm..|..|..|..|.. | — Ir rr |r| 1 = Lille Belt udf. Lyo........ Puel Bee EE ES PS) ES ESS ESS ES GS ES CCC Østersø udf. Rødvig ....... so Is clo oleate ollllo alle alll ae 06 (flo olloalllooff sala ollooll- alloolllocifoclies|lac | | | September til Marts (i 1901 og 1902 til Juni) og talrigst i November. Efter de internationale Planktonkataloger findes den i hele Omraadet fra Kanalen til Mur- manhavet. Det er øjensynlig en vidt udbredt Art af nordlig Karakter, neritisk og mero- planktonisk med Hvilesporedannelse. I vore Farvande er den diakmisk. 54. Chetoceras breve Schütt. (Teksttab. 37.) Syn. Ch. hiemale Cleve. Middeltal: Tp. 5,4° (11), Salth. 19,0 °/oo (11). — med Hvilesporer: 3,5? (5), Salth. 16,6 °/co (5). Ogsaa denne Art er diakmisk, men dens Optræden afviger en Del fra Ch. laciniosum's; sammenligner man derimod den omstaaende Teksttab.37 med Tabellen for Ch. constrictum, vil man finde stor Lighed. Der er hos begge et Foraarsmaximum i April—Maj (med Hvilesporedannelse) og et Høstmaximum i November—December (uden Hvilesporer). Endvidere er der betydelig Forskel paa de forskellige Maxima i de forskellige Aar; i denne Henseende følges de to Arter ikke ganske, men dog omtrentlig i Aarene 1899 og 1900, derimod ikke i Foraaret 1901, da Ch. constrictum bliver helt borte, medens Ch. breve har et veludviklet Maximum. Her træder det D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 35 262 148 Teksttab. 37. Chætoceras breve Schütt. I Il | | | I | I Apr.| Maj Juni) Juli Aug. Sept. Okt. | Nov. | Dec. | Jan.|Febr.|Marts| April | | | | | | | | | | | FEE ER FEE RI I RI ET ET m | Il | ] I 1899—1900 || | | | | | Nordsøen udf. Tyboren..... || rr |rr| .. ||. . ee We Salles eels. |. |=] ll. Limfjorden udf. Nykøbing. . >| +] rr}. | | -||- |--|-- Ul er IT..|.. 'rr SkagenskR evnerne .. Hær! ||. | | rl. | |... referet #1... L.rrlrir LæsørRend e steer eee Tee r |r| + (+ |rrrr rr r | ar [++] re rr) rr ADROLEERNODEÉEEE EPA lé ir). ei IL r+ IL] r .err| r SchultzsiGrund = seeee eee | SF [ec al. Ir] rr rr} r I+ FEE .|rr| x irr St. Belt udf. Knudshoved .. | fc"! r Ir |rri.. er r)l..eeier r (++ lrr|rr|}..|..||..|.- |..| rr Lille Belt udf. Lyo........ | === | | | | Ll rt. er]... |. | Østersø udf. Rodvig ....... ia HV PE EN NE VAI AR LOS rer ES 1900—1901 | | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |..|.. —1..|:.1..]. li NE le]. er ered. - Limfjorden udf. Nykobing.. | r |. .| .. I-.|..|reizel.. alles fr |. fler rj. .| 5 tlie [GEN os SARIN ROW soosacesoodsss Tae Ne LE ele Er | rr r | Tr zesomixend Chee ere UD. rl. Ur TEE ES | bebe Pelle ET eir..|rrr |r +) + |*+ IAnholEBRTO DEREN | rr |rr| r Ir TITT|..|| |.) rr|..|rr|r FT |. rr IT| r | + |®e Schultzis Grund........... | © |r| x ri |r | : || rr! r (rr r -[rrirr | rr |*+- St. Belt udf. Knudshoved . |... |r|ır (Hr | .l..|..|eelerir + IE EI. — |. : + Lille Belt udf. Lyo........ | rr |..|.. +. rrj..|..||..|xrj.. + c (+ rrr}. .j..|.. rej rej rr} Østersø udf. Redvig....... iene HE ES FEE dee FE ES KER fe te fee fe] alleles iøjnefaldende frem, at Ch. breve kan optræde ved lidt lavere Temperatur end Ch. constrictum, hyad Middeltemperaturen ogsaa tyder paa. I Limfjorden og i Nordsøen udfor Tyboron er Forholdene ved Artens Fore- komst ikke lette at blive klar paa. Den er i Nordsøen kun en sjælden Gest; der- imod er den ret ofte til Stede i Limfjordens Plankton, men uden at danne ud- prægede Blomstringsperioder, i alt Fald ikke i Aarene 1897—1901; dog kan der skimtes en Foraars- og Efteraarsperiode i dens Forekomst. I Kattegat, Store Belt og vist nok ogsaa i Beltsgen er der i 1898 (1899)—1901 et Foraarsmaximum i April— Maj og et Efteraarsmaximum i Novem- ber—December, og disse Blomstringsperioder synes at indfinde sig ret regel- mæssigt. Arten lever lenge i Planktonet, saaledes at der ingen større Minimums- periode findes; denne ligger nærmest i August—September (den varmeste Tid!). I Østersøen ved Rødvig er Arten en meget sjælden og tilfældig Gæst. CLEVE (1905 a) siger om dens Forekomst ved Bohuslen, at den optræder hvert Aar i Reglen fra September til Juni og med Maxima i November—December og i Februar—April, i 1903 fra April til Maj. Arten er efter de internationale Plankton- kataloger (1906, 1909) vidt udbredt i Nordsøen og Kanalen, men ellers ukendt. Den maa saaledes siges at have nærmest en sydlig Udbredelse, hvad der er meget ejendommeligt, da den øjensynlig trives bedst ved lav Temperatur. 149 263 Det er en neritisk og meroplanktonisk Art, som er endogenelisk i vore Farvande (med Undtagelse af den egentlige Østersø), og den er baade euryhalin og eurytherm. 55. Cheeloceras diadema (Ehbg.) Gran. (Teksttab. 38.) Middeltal: Tp. 1,9° (44), Salth. 23,1 °/oo (44). = med Hvilesporer: Tp. 2,0° (23), Salth. 22,6 °/oo (23). Vi træffer her en udpræget Koldtvandsform, hvad Middeltallene for Tempera- tur tydeligt siger os. Dens Optreden i vore Farvande er ganske karakteristisk og forbavsende ens fra Aar til Aar. Som sædvanlig maa vi tage Limfjorden for sig. Vi finder her et Maximum i Marts—April 1897 (i Folge PETERSEN 1898), i Februar —Marts 1899,') i Januar—Februar 1900 og (svagt) 1901; der er saaledes en Del Forskel paa Tidspunktet for Maximets Indtræden, hvilket vistnok staar i Forbindelse med Isforholdene; ligesaa er der betydelig Forskel paa Maximets Intensitet og Varighed, f. Eks. i 1900 og 1901 (se Teksttab. 38); men som almindelig Regel kan man dog sige, at Ch. diadema har en aarlig Blomstringsperiode i Lim- Teksttab. 38. Chætoceras diadema (Ehbg.) Gran. | i i Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. Sept.|Okt.| Nov. || Dec. ‚Jan. \ Febr. Marts | April ET ET ETUI = i 1899—1900 I] | | | | | | | | | | Nordsøen. udf. Tyboren ... | *r||..|..|]..| ..|—1..|-.|..|..)....— “|= Er |] zr] “e - Limfjorden udf. Nykøbing. | .. |... \....|..--|....1....1..ı..|../-4-]4 le rit}el+|+]+|+] x | Skagens Re veneer SP ll oo loelle ll cell de des | rr) r/+i+j+ | c | *e ba Læso Rende ............. SEE [eae (lle RER 2 ER KL BE ED ED [2 le | re + || *c *e | Tel er |... jer |. J}. Elie lee Feet 4 (A EE SEA EE EE EE ER RR EE EE EN ICS LOS CES ar eel St. Belt udf. Knudshoved . | *r |*r r|r| rr|..|..|..|. Ale. rr) rr rrir HI] r+ mel | 0 ir | *c || *c Lille Belt udf. Lyo....... | - | 11. relæet. ar} ars} lle | eR Østersø udf. Rodvig...... | — 20 ER USS ED ED] SES ER FE ER HE) he En ea EG PS 1900—1901 | ll I) Nordsøen udf. Tyboron ... | .. | 2 |. I — | ele — We) He ler] rl er [x | e [Ft Limfjorden udf. Nykøbing. |*+ "+ ..|..|. | CAI ra ra lke |. le [BEER © [er | re! .. SkagenspBevpr ee DEEE) tante] PS Lente] et høre) ellsalkellaelisels cp] os || ney abit c|—+ | Felt *e| *e Lx&se Rende.............. | kr | er all a Pelee ne Sells | Ireller vr |e c| c + clic | *e| tcll*c |*- Anholt knob ERA EN |*pr vr |. ssl HAN VER [EL | | re}. fa rir|r lle | fc *e|* Schultz’s Grund.......... rr... ER |.) 60) PE SE SN ye teilte ce LEE LEO LE St. Belt udf. Knudshoved . |*+4-|*+\*r). |. |oallealiselleolll- |. JETER ry Le eeion ee GHNCEN ZEIT TC Lille Belt udf. Lyo ....... *c |*r|.. —*pp.. balle dell r ir freer |rc|cr |e CES) LEE Østersø udf. Rødvig ...... | OP ES PSP A A PR LUE EG RR HE taaifealllatal FSR Ms enn] RS ES kat een seine: ll || | | | | 1) I Foraaret 1898 var der ingen Indsamlinger, 264 150 fjorden i det tidlige Foraar (Januar—April) og mangler ganske i den varme Tid (Maj— September). Denne Regel gælder ogsaa for Farvandene indenfor Skagen, og vistnok ogsaa for Nordsøen ved vor Kyst og for Skager Rak; dog synes, i alt Fald i Aarene 1898—1901, dens Optræden her at være meget regelmæssigere end i Limfjorden, saaledes at man kan fiksere Maximet nøjere, nemlig til omkring Marts Maaned. Arten er udbredt over alle vore Farvande, alene i Østersøen ved Rødvig er den meget sjælden. Den er en af Hovedformerne i vor tidligste Diatoméperiode om Foraaret og danner mod Slutningen af sin Blomstring regelmæssigt og ofte i Mængde Hvilesporer. Ved disses Hjælp maa den antages at overleve den ugunstige, varme Tid (,oversomre“), hvor den helt mangler i Planktonet. Den er øjensynlig endogenetisk hos os og hører til samme biologiske Gruppe som Lauderia gla- cialis og vistnok ogsaa Sceletonema, derimod er den mere euryhalin end Thalassio- sira Nordenskiéldii, som den følger i Henseende til Temperaturkrav. Ved Bohuslen forekommer den efter CLEVE (1905 a) hvert Aar i Oktober til April, mest almindelig i November—December og i Februar—April; her synes saa- ledes at være to Maxima, hvad der ikke er Tilfældet hos os; en svag Tendens derhenimod er der i Følge Tabellen dog i 1900. Arten er iøvrigt en vidt udbredt nordlig Form, der findes saa langt syd paa som i Kanalen og den sydlige Nordsø, men som har sin Hovedudbredelse ved de arktiske Landes Kyster. Den er udpræget neritisk. 56. Chetoceras seiracanthum Gran. Middeltal: Tp. 16,6° (7 + og c), Salth. 24,6 °/oo (7 + og c). Middeltallet for Temperatur siger os, at denne Art er en Sommer- og Efteraarsform, medens Saltholdigheds-Tallet tyder paa, at den er eurytherm og saaledes kan være udbredt gennem vore forskellige Farvande. Det er den ogsaa, men den er ret sjælden og optræder kun i mindre Mængder. Angivelsernes Spar- somhed skyldes dog muligvis noget den Omstændighed, at Arten er ret vanskelig at kende, naar den ikke optræder med Hvilesporer. Dette er sikkert ogsaa Grunden til, at den er saa lidet kendt udenfor vort Havomraade. I vort Materiale foreligger der ingen Angivelser fra Nordsøen udfor Tyborøn. I Limfjorden er den fundet meget sparsomt i August—September 1899 og noget hyppigere i Juli—Oktober 1900 (hyppigst i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August). Ved Skagen noteredes den sparsomt i Septbr.—Okt. 1898 og Juni og August 1900, i Læsø Rende meget sparsomt i August 1898 og mere eller mindre sparsomt i 1900 i Tiden fra Midten af Juni til 1ste November (ret hyppig i August). I Aalborg Bugt er den fundet i Sept.—Okt. 1898. Ved Anholt Knob forekom den i Nov.—Dec. 1899 og i Sept.—Dec. 1900, altid meget sparsomt; ligesaa ved Schultz's Grund i August—Sept. 1899 og Sept.—Noy. 1900. I Store Belt ved Knudshoved blev den blot iagttaget 2 Gange (Aug.—Sept.) i 1899 og én Gang (August) i 1900; derimod var den i August—Sept. 1900 hyppigere i Lille Belt ved Lyø, hvor den 151 265 endog i en Prøve hørte til de almindelige Organismer. Endelig er den noteret fra Øresund i Sept. 1898 og Okt. 1899. Jeg har opregnet alle disse Data, da de var for faa til at opstilles i Tabel. Det fremgaar af dem, at Arten i 1898—1900 er optraadt i Efteraarsmaane- derne (Juli—December) overalt i vore Farvande indenfor Skagen og uden- for Østersøen, samt i Limfjorden, men stedse sparsomt og oftest kun i enkelte Prøver; gennemgaaende har den været hyppigere i 1900 end i de andre Aar. Dens Maximum synes at ligge i August. Hvilesporer findes sjældnere; de er iagttagne i August—November. Jeg betragter Arten som endogenetisk hos os (undtagen i Østersøen). CLEVE (1905 a) har fundet den ved Bohuslen alene i 1896 (Sept.—Dec.) og i 1899 (Marts og December), men anfører, at den muligvis er oversét de andre Aar. GRAN (1905) angiver som dens Udbredelsesomraade: „Küsten von Skandinavien". I de internationale Planktonkataloger findes der kun to Angivelser af Ch. seira- canthum udover dem, der hidrører fra vore Farvande, nemlig én fra den sydlige Nordsø (Nov. 1903) og én fra Kanalen (Febr. 1904). Saavidt vort ufuldstændige Kendskab til Arten tillader at slutte, synes den at være en neritisk Art af tempereret Karakter. Den vil rimeligvis findes langs Europas Vestkyst. Hos os er den monakmisk og mangler helt i Planktonet i den første Halvdel af Aaret. 57. Chætoceras coronatum Gran. Denne Art er endnu vanskeligere at kende uden Hvilesporer end Ch. seira- canthum, og derfor er Angivelserne om dens Forekomst meget ufuldstændige. Den synes iøvrigt hovedsagelig at forholde sig som Ch. seiracanthum, idet den er en sjælden Sommer- og Efteraarsform. De faa Data, der næsten alle vedrører spore- bærende Eksemplarer, fra vore Farvande i 1897—1900 er folgende: i Limfjorden i Juli og Sept. 1897 (PETERSEN 1898), Juni og Sept. 1898, August 1899, Sept. 1900; ved Skagens Rey Noy. 1897; udfor Frederikshavn Okt. 1897; i Læsø Rende Aug. 1899, Aug. og Okt. 1900; i Store Belt ved Knudshoved Sept. og Nov. 1899 og Sept. 1900. Den optræder saaledes sporadisk i vore Farvande indenfor Skagen i Aarets sidste Halvdel og findes aldrig i Mængde; hyppigst har den været i Juli 1897 i Limfjorden og i September 1899 i Store Belt (Hyppighedsbetegnelsen +). I Nordsøen ved Tyborøn og i Østersøen ved Rødvig er den ikke fundet. Ved Bohus- len har CLEVE (1905 a) blot noteret den i September og Oktober i 1896—98, og i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes kun en enkelt Angivelse af dens Forekomst i den sydlige Nordsø (Nov. 1904),') foruden mine Angivelser fra vore Farvande fra November 1902—1905. Det er saaledes ret faa Data, der fore- ligger; GRAN (1905) siger, at den findes i de skandinaviske Kystfarvande, men er tem- 1) Ogsaa omtalt af vAN BREEMEN 1905. 266 152 melig sjælden og maaske forvekslet med andre Arter, da den kun med Hvilesporer er let at kende. De forhaandenværende Fakta tyder alle paa, at det er en neritisk Art af tempereret Karakter; den er euryhalin og kræver ret høj Vandtemperatur. Den er monakmisk med Blomstringsperiode om Efteraaret og mangler helt i den kolde Tid. 58. Chetoceras holsaticum Schütt. (Teksttab. 39.) Syn. Ch. leve Schütt, Ch. balticum Cleve, Ch. Granii Cleve. Middeltal: Tp. 2,4° (41), Salth. 14,2 °/oo (37). — med Hvilesporer: 2,6” (36), Salth. 14,3 °/oo (33). Ch. holsaticum, der har været ret omtumlet fra Planktologernes Side, hvilket fremgaar af dens mange Synonymer, er en Brakvandsform, som især har hjemme i Østersøen. Det er en Koldtvandsform, der optræder i det tidlige Foraar; dens Maximums Størrelse og Tidspunktet for dets Indtræffen staar øjensynlig i For- bindelse med Isforholdene i Farvandene. Hosstaaende Teksttab. 39 viser betydelig Forskel paa dens Optræden i de tre Foraar 1899—1901. I 1899, da der ingen Is var i vore Farvande, optraadte Arten kun i ringe Mengde og tidligt (for Teksttabellen begynder): i 1900 var der ret megen Is, og Arten havde da et meget stort Maximum i April, og i 1901 var der nogen, omend kun lidt Is, og Arten havde et meget stort Maximum, men en halv Maaned tidligere end i 1900. Det synes, som om Arten kun naar til rigtig Blomstring i de Aar, hvor der paa Grund af kold Vinter er lav Vandtemperatur i Marts—April. Ser vi lidt nærmere paa dens Optræden i vore forskellige Farvande, fremgaar Artens baltiske Karakter tydeligt. Den er nemlig ikke fundet i Nordsøen ved Tyborøn og ej heller i Limfjorden.') Wed Skagens Rev er den i 1900 og 1901 iagttaget i enkelte Eksemplarer, sikkert nok de længst drevne Udvandrere fra vore indre Farvande; endnu i Læsø Rende er den uden Betydning undtagen i 1901. Ved Anholt Knob og Schultz's Grund optræder den derimod baade i 1900 og 1901 som Hovedform i to eller tre Prøver (en halv til en hel Maaned); i Store Belt ved Knudshoved har den et mindre Maximum (Hyppighedsbetegnelse +-) i Marts—April 1899 og er saa i 1900 og 1901 Hovedform i tre ‘eller fire Prøver. Paa et Togt i April 1900 syd om Sjælland og Fyn (Smaalandshavet, Store Belt, Svendborg Sund, Lille Belt, Samsø Belt) konstateredes den som Hovedform overalt. Og i Lille Belt (Beltsgen) er de to Aars Maxima endnu større og langvarigere. Det fremgaar heraf, at Maximum bliver større og varer længere, idet det ogsaa begynder tid- ligere, jo længere ind i Farvandene vi kommer. Dette kan efter min Mening bedst forklares ved at antage, at Arten kun er hjemmehørende i de indre Farvande, d. v. s. Beltsøen og Østersøen, og herfra føres ud med den 1) I Tabel I i PETERSEN’s Limfjords-Plankton (1898) anføres en „Ch. leve Schütt“ som fundet i ringe Mængde i to Prøver i Juli 1897, men det er sandsynligvis ikke Ch. holsaticum, 153 267 Teksttab. 39. Chætoceras holsaticum Schütt. | | | | | || | | | Apr.| Maj | Juni Juli | Aug. Sept. Okt.| Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April Il Il Il | in | rm ejm] ou FEDE cu EK 1m} 1) mw) 1 | 0 I es mein] | 1899 —1900 | | | | Vlas Wea ates Nordsøen udf. Tyboron.... | .. A FN HR EP AA Fan FS) GA QU all | Limfjorden udf. Nykøbing. . EE En |. | Skagens Rev.............. se PP 2 20 PP | Q QG A AC AS 0 ll | Leese Rende............... | | alle ISTO TRA: oo donee eco EC Im | |. LE Schultz’s Grund........... Se kare | Biel ha al AIS 1 adsl el UNE r|rrjrr| rr | *e St. Belt udf. Knudshoved .. || *r |... | |. | |. |. za ISS LENE late ace de de leer | r rl rr||*ee| Lille Belt udf. Lyo........ — —| I... LL LN | I] ce!l*ee| Østersø udf. Redvig....... = [hoe rn he BH Fase) FRB Ie PAIE rc 1900—1901 | hea | | | Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |... |... MM ET eee SES bd AE JES) EE Limfjorden udf. Nykebing.. | .. alt | | | à SENS RE ce 60000 “AP Ill seule lool] elloelllo alloslloofloalll à à PA A 1 feel 282] RE Læsø Rende............... Gell bo loalloulloallosilod|oalled|lo olodboleale als) la) elle) “else Anholt Knob.............. él] 12 {lo alllo alloclllo o lls RIPE "lege r e |*ce ec Schultz’s Grund .......... Ol ateel| 2 PP A SE EG GO M aR eel eg ae St. Belt udf. Knudshoved .. || *cc|/*ce|*r/. .|. |. =) | ET D |rrler)..|—|e| ec |*ce] fe Lille Belt udf. Lyo........ *ec |*--|*rj—|..||. | S| fe | PE |e) eee || fe ES | r |cc Ice "ce fee Fe Østersø udf. Rodvig....... *ce]#c |). 1 EEN SE SN ES fee) | far ar rr | + ce |*ce ze baltiske Strøm, som netop paa denne Tid er særlig mægtig. At dens Optræden i Østersøen ved Rødvig falder lidt senere end i Lille Belt, faar sin Forklaring ved, at Vandet om Foraaret er koldere i Østersøen. ') Arten er i Følge de internationale Planktonkataloger vidt udbredt i Østersøen, helt til den Finske og Botniske Bugt; den anføres hyppigst for Maj Kvartal, dog ogsaa, især i vore Farvande, for Februar. Den naar 1905 -07 helt ud i Skager Rak.?) Dette passer med Creve’s Angivelser (1905 a), at den i visse Aar findes ved Bohuslen (1897, 1900—1902), i andre ikke (1896, 1898, 1899). Gran (1905) angiver den endvidere fra Porsangerfjord i Finmarken, og rimeligvis vil den blive fundet flere Steder i det arktiske Omraade. Endelig har vAN BREEMEN (1905) med nogen Usikkerhed henfort en lille Chætoceras fra Zuidersøen til denne Art. Jeg betragter Arten som en nordlig Kyst-Form, der har fundet et Til- flugtssted i Østersøen, hvad der er Tilfældet med adskillige arktiske Former. Den er euryhalin med et lavt Optimum og nærmest stenotherm med meget lavt Optimum. Hvilesporer dannes i rigelig Mængde mod Slutningen af Blomst- 1) Denne Forklaring kan jo ikke benyttes for Kattegats Vedkommende, da Vandtemperaturen i Kattegat i Foraarstiden i alt Fald ikke er lavere end i Beltsoen, i Reglen lidt højere, ?) Et Par Angivelser fra den Engelske Kanal (1905 August og November) har Tilføjelsen ,,Détermina- tion incertaine" og hører næppe til Ch. holsalicum. 268 IE ringsperioden og oversomrer (se S. 71). Arten er hos os monakmisk med Maximum i Marts—April og mangler i Planktonet hele den sidste Halvdel af Aaret. 59. Cheetoceras subtile Cleve. For denne Arts Vedkommende er der i 1898—1901 kun meget faa Angivelser, nemlig i Limfjorden ved Kaas (April 1898), Kattegat udfor Frederikshavn (Febr. 1898), Lille Belt udfor Lyø (August 1900, med Hvilesporer) og syd for Fyn i Svendborg Sund (August 1899); alle fire Gange var Arten sjælden eller meget sjælden. Dertil kommer en Angivelse fra Limfjorden i Juli 1897 (PETERSEN 1898). For Bohuslen siger CLEVE (1905 a) at den er noteret i Marts 1896 og 1899, men: „This very small species is easily overlooked, so it may be possible that it occurred also in other years“. LOHMANN (1908) nævner den fra Kieler Bugt, og vAN BREEMEN (1905) fra Zuidersøen i Oktober—November. Endvidere har O. PAuLsen (1909) fundet den i Nord-Islands Fjorde, og Forf. (1908c) fandt den i Aralsøen. I de internationale Plankton- kataloger (1906, 1909) findes en enkelt Angivelse fra Nordsøen (Febr. 1907) og fra Skager Rak (Nov. 1905), to fra Kattegat (Nov. 1903 og 1905), et Par fra Beltsøen (Maj 1907—08) og adskillige fra den egentlige Østersø og den Botniske og Finske Bugt (alle i Maj Kvartal). Fælles for alle de her sammenstille Data er, at det er Brakvand, hvori Arten findes. Endvidere fremgaar det af dem, at den i Almindelighed undgaar Sommertiden og at den forekommer baade om Foraaret og om Efteraaret, i den indre Østersø, hvor den optræder i størst Mængde, dog hovedsagelig om Foraaret. Arten er øjensynlig en til forholdsvis lav Saltholdighed bunden Kystform, der er ret eurytherm; dens Udbredelse er antagelig ret vidtstrakt i de kolde og tempererede Egne, men den er paa Grund af sin Lidenhed ofte oversét. Hos os er den endo- genetisk i Limfjorden, Beltsøen og Østersøen og vil vel forøvrigt ogsaa findes i Kattegats Fjorde. Hvilesporer er sjældne, saavidt jeg véd kun kendte fra Lyø- Fangsten i August 1900 (OSTENFELD 1901). 60. Chætoceras simile Cleve. Middeltal: Tp. — 0,3? (3 +), Salth. 21,4 °/oo (3 +). = Tp. 2,9° (15 r og +), Salth. 22,2 °/oo (15 r og +). Ogsaa denne Art er en temmelig sjælden Phytoplanktont i vore Farvande, og i det hele taget hører den ikke til de massevis optrædende Arter. Det er en Koldtvandsform og hos os i Overensstemmelse hermed en Vinterform, som forekommer sporadisk og aldrig i større Mængde i Limfjorden, Skager Rak og Kattegat samt Store Belt i Tiden fra (Oktober) November til April, og som mod Afslutningen af sin Vegetationsperiode kan danne Hvilesporer (iagt- tagne nogle faa Gange i Marts—April). Den er fundet nogle Gange i 1897 (PETERSEN 1898) og en enkelt Gang i 1900 i Limfjorden, nogle Gange i 1898, 1899 og 1900 ved Skagens Rev, i Læsø Rende, ved Anholt Knob, ved Schultz's Grund og i Store Belt ved Knudshoved, flest Gange paa sidstnævnte Sted. De anførte Middeltal viser, 155 269 at den trives bedst ved Temperatur omkring Nul; hvad Saltholdighed angaar, er den øjensynlig euryhalin. CLEVE (1905 a) har fundet den aarlig i1896—1903 ved Bohuslen i November— Marts (1903 til April), men altid sparsomt. Efter de internationale Planktonkata- loger er den foruden i vore Farvande, fundet i de forskellige Dele af Nordsøen, ogsaa den sydligste; her mærkeligt nok i August (1904 og 1906)". Efter O. PAULSEN (1909) er den til Tider hyppig ved Island, og efter Gran (1905) findes den ved Skandinaviens Kyster. Det er saaledes en udpræget neritisk Form af nordlig Karakter. Dens Temperaturoptimum ligger meget lavt. Hos os synes den at være monakmisk; den kendes ikke fra den egentlige Østersø, hvor Vandet vist er for ferskt, og har altsaa sin Grænse indad hos os. Sydgrænsen ligger rime- ligvis ved Indgangen til den Engelske Kanal. 61. Cheetoceras Wighamii Btw. (Teksttab. 40.) Syn. Ch. bottnicum Cleve. Middeltal: Tp. 2,2° (22 + ogc), Salth. 12,7 °/oo (21 + og c). Hos os er Ch. Wighamii en trofast Folgesvend for Ch. holsaticum, men den optræder ikke i nær saa stor Mængde. Det er en Ostersoform, der lever tidligt Teksttab. 40. Chetoceras Wighamii Btw. Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. || Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr.|Marts| April Teac abcd Band apd banca nanıd Band nuBiananıd 1] namı U mus: = = 1899— 1900 Nordsøen udf. Tyboren .. ||... 1...) . À. EE EN NN |. Limfjorden udf. Nykobing Skagens Rev............. se SED ER SE Ren TE SEN SE BER SE tale lé) een See also) lkæsørkende ter. 7 St. Belt udf. Knudshoved. A en tes | reel Les sme SS Pees || aed te [ties LAN AN VERS AA SGA aces PR PR PRE cre hem Lille Belt udf. Lyo....... De | Eu feral iol lots || Ideal olla esl ELSKER NDS) Østersø udf. Rodvig...... SE ra OO REA ERA ESS AA A PA SNE Pen A A EE 1900—1901 | | | Nordseen udf. Tyboren... || pa ft) Ba Hee I | les Hee} ee]. eH. 2 Limfjorden udf. Nykebing | .. |..|....|..|..|..|..|....1..]..]..le.le. |... le) He] FETA or SKASENSPR EVE EE ET EEE ET EEE EE PA ER SES SES RS PQ PU SR A SR PE ON ESS RE sets] Es L&ss Rende............. 2 PE PA EE PA TP PE EP | ES PE AR SU CS SN A Er face St. Belt udf. Knudshoyved. | + Tr ||") anet SE et. Wee] Welles | Hl 1 Lille Belt udf. Lye....... Ar bodies false ele bols al ses RAR] Sn Østersø udf. Rodvig...... 2 LCA EC EC) PA EE IA A PES EE SP EN ES |. 1) Hvis Bestemmelsen er korrekt. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd, IX. 2. 36 270 156 om Foraaret i Vand med lav Temperatur. Middeltallene er, baade hvad Tempe- ratur og Saltholdighed angaar, nogenlunde ens for de to Arter, dog er Ch. Wighamii i endnu højere Grad Brakvandsform. Den findes heller ikke saa langt ud i vore Farvande som til Skagens Rev og er i det hele en sjælden og sparsomt optrædende Gæst i Kattegat. Derimod forekommer den undertiden i Limfjorden (Marts 1897, ifølge PETERSEN 1898, og Marts—April 1900), hvorfra Ch. holsaticum ikke er kendt. CLEVE (1905 a) nævner, at han har fundet den i August 1396 (mærkelig Aarstid!) og i Marts og Juni 1901 ved Bohuslen. I Store Belt, Beltsø og Østersø ved Rødvig optræder den talrigere og mere regelmæssigt, dog kun paa sidstnævnte Sted rigeligt. Dens Maximum ligger i Marts—April, og den mangler helt i Planktonet fra Juni til ind i Februar. Hvilesporer er ikke fundne i vore Farvande og er i det hele sjældent forekommende. Arten er kendt som en af de vigtigste Foraarsplanter i Østersøens Plankton, og den forekommer i den indre Østersø og dens Bugter endog til alle fire Kvar- taler, men med stort Maximum i Foraarstiden (se AURIVILLIUS 1896 og de inter- nationale Planktonkataloger). Den er endvidere fundet i den Engelske Kanal og sydlige Nordsø med Zuidersgen (VAN BREEMEN 1905), langs Norges Kyst helt nord paa til ind i det nordlige Ishav (Gran 1905) og ved Islands Nord- og Østkyst (PAULSEN 1909). Endelig er den en meget vigtig Planktont i det kaspiske Hav og Aralsgen (OSTENFELD 1908 c). Det vil heraf ses, at det er en vidt udbredt Kystform, der fordrer lav Saltholdighed for at trives og ogsaa lav Temperatur; den er saaledes en neritisk Brakvandsart af nordlig Karakter. I vore Farvande er den endogenetisk i Limfjorden og Østersøen, maaske ogsaa i Beltsoen. Den er monakmisk og lever kun kort Tid af Aaret i Planktonet. 62. Chetoceras perpusillum Cleve. En lille og lidet kendt Art, om hvilken der ikke er ret meget at sige. Den overses grumme let og gaar vel forøvrigt ogsaa for en stor Del gennem Nettenes Masker. Den er funden nogle Gange i Limfjorden (Novbr. 1899 og April 1900), en Gang udfor Frederikshavn (Juni 1898), et Par Gange i Aalborg Bugt (Sept. 1897 og 1898) og i Øresund (Sept. 1898 og Aug. 1899). CLEVE (1897) har beskrevet den fra Plankton fra Bohuslen i Juni—Juli 1895. Den var deri, som i alle vore Prøver, kun til Stede i ringe Mængde. LoHMANN (1908) nævner den fra Kieler Bugt. Endelig er den fundet i Kattegat (Nov. 1905) og Skager Rak (Nov. 1904), efter de inter- nationale Planktonkataloger. Alt, hvad der vides om denne Art, er altsaa, at den forekommer i ringe Mengde og meget sporadisk i alle vore Far- vande (undtagen Østersøen) paa forskellig Aarstid, dog hovedsagelig i den varme Tid. Det er sikkert en udpræget neritisk Form, og muligvis skyldes dens Sjældenhed i Planktonprøverne den Omstændighed, at dens Optræden er meget lokal: lavvandede Smaavige o. lign. Steder, hvor den maaske lever paa Bundens Plantevækst. Den er ikke kendt udenfor vort Omraade. Hvilesporer er ikke fundne. 157 271 CLEVE (l. c.) fremsætter den Formodning, at den skulde være en "small variety” af Ch. Wighamii, men det gør den efter min Mening ikke Indtrykket af. 63. Chætoceras crinitum Schütt. (Teksttab. 41.) Middeltal: Tp. 15,4? (15 + ogc), Salth. 19,5°/00 (14 + og c). Denne og den følgende Art ligner hinanden meget, saa det er ikke sikkert, at alle Angivelserne, særlig de fra 1899, er korrekte. Begge Arter hører til de sjæld- nere og er øjensynlig udpræget neritiske. Sammenligner man Middeltallene for Temperatur og Saltholdighed for de to Arter, vil man særlig lægge Mærke til, at Temperaturen er betydeligt højere for Ch. crinitum; endvidere er Saltholdigheden lidt lavere. Ch. crinitum er nemlig en Sommerform, der hører til i Fjorde og Bugter med ikke for høj Saltholdighed; men iøvrigt er den som saa mange Kystformer baade euryhalin og eurytherm. Hosstaaende Teksttab. 41 vil give en Forestilling om Artens Forekomst i vore Farvande. Hyppigst synes den at være i Limfjorden, hvor den i 1899 og særlig i 1900 havde et udpræget Maximum i Juni og Juni— August, tilsidst med Hvilesporedannelse; ogsaa i Juli 1901 iagttog jeg den ved Ny- købing med Sporer. I Nordsøen og Skager Rak er den ikke fundet, og i Kattegat og Belterne optræder den kun i ringe Mængde og sporadisk om Sommeren. Derimod Teksttab. 41. Chætoceras crinitum Schütt. | Il |Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr.|Marts April | | I | || | ju nan} oje) ale) sm | tm} 1) mit mr] mr] mr] 1 "mr mn 7 | Il | | 1899—1900 | | | | | Nordsøen! udf. Tyboren EMERSON Peale wwe | Limfjorden udf. Nykøbing | rr |rr|r |c|..|..|..|../rr|| r |rr|..\..|l.. sel eal vel lee loaloaliice | -| Skagens) Rev a SNS OA heel oS let ore ASE See ker Saul loci tore PU | PA | ES RP ERE SE lta zesomRende seer mg Solos) El lool ESS EE Sol eee 2e lle Anholt Knob ............ se Mo aloollestlocthesteolleal elles | soleil el Le fag |e || elton tee | real Schultz's Grund ......... relire. le |eeler)|..|..|..|..|.. | St. Belt udf. Knudshoved. | .. |..rr.|..|rr|..|..|..|..|..|..|—|.. Lille Belt udf. Lye....... | — Østersø udf. Rødvig...... has sat | hes [Revel era] eet Vee PRE - he + ler free er ES eee) | | | | 1900—1901 | | hat Teeth | Nordsøen udf. Tyboren... | .. |..|..|—|..1.. .|..|— | | || | Limfjorden udf. Nykøbing | r |. +|e | |*r] r le Fe KEE | EE Skagens Rev............. so |Ioelloe||6alloslieollec |aallea|| coll oa |ellse]eclasılseie: Læsø Rende............. sl... i |e irr}. . | St. Belt udf. Knudshoved. Eos so] Te | Fe le | LP AE SR ER RE ass AIR Lille Belt udf. Lyo....... so alles |=lla a || ollea |Isollos|Iee el. Hee | Østersø udfor Rødvig .... |. | | | | =: | 36* 272 158 er der i Østersøen ved Rødvig en ret betydelig Opblomstring af den i Oktober 1899, men næsten intet i Efteraaret 1900. Arten er i sin Tid beskrevet af Schürr fra Beltsøen og er ikke omtalt hos LoHmann (1908) og CLEvE (1905a); derimod angiver van BREEMEN (1905) den fra den sydlige Nordsø ved Helder, og i de internationale Planktonkataloger anføres den fra den Engelske Kanal (ret mange Angivelser) og fra Nordsøen (blot enkelte Gange) foruden fra vore Farvande. De fleste Angivelser er fra August, dernæst No- vember og Maj, og kun i Kanalen er den ogsaa fundet i Februar Kvartal. Årten har saaledes fra vort Synspunkt en sydlig Udbredelse; det er en Kyst- form af tempereret Karakter. Hos os har den nogle Steder Maximum i Juni—Åugust, andet Steds i Oktober (nemlig i Østersøen); et udpræget Mini- mum findes i den kolde Foraarstid (Januar—Marts). Hvilesporer er fundne i Lim- fjorden i Juli—August, men meget sjældent. Jeg har beskrevet og afbildet dem (OSTENFELD 1901) efter det her behandlede Materiale. Ch. crinitum forekommer i alle vore Farvande indenfor Skagen samt i Lim- fjorden. 64. Chætoceras pseudocrinitum Ostf. (Teksttab. 42.) Middeltal: Tp. 8,0? (18 + ogc), Salth. 21,1°/00 (18 + og c). I 1901 paaviste jeg (OSTENFELD 1901), at den af GRAN som Ch. crinitum be- skrevne og afbildede Form fra Norges Kyst ikke var denne Åri, men en nær- staaende, som jeg benævnede Ch. pseudocrinitum. Denne nye Art forekommer ret Fig. 5. Chætoceras pseudocrinitum Ostf. a Kæde af 6 Celler, b Kædefragment med Hvilespore, c ung Kæde af 3 Celler og en Celle set fra Skalfladen. a, b fra Skagens Rev, e fra Limfjorden. Zeiss. Komp. Ok. 8, Apokrom. Ob. 0,65 (a) og 0,95 (b og e). 159 273 hyppigt, men ikke i større Mængder, i vore Farvande. Da den først blev udskilt i 1901 og da Prøverne fra 1897—1899 den Gang var undersøgte, har jeg kun Oplys- ninger om dens Forekomst fra 1900 og senere. For 1900—1901 er de samlede paa Teksttab. 42. Det fremgaar af denne, at Arten havde en Blomstringsperiode i Kattegat i April—Juni 1900; forskellige Prøver tagne andet Steds i Kattegat i April viser ogsaa, at den har været meget udbredt paa det Tidspunkt. I Beltsøen ved Lyø iagttoges den blot i de to Augustprøver, og i Store Belt saa vel som i Øster- søen ved Rødvig forekom den slet ikke. Derimod fandtes den i Oktober—November i to Prøver fra Skagens Rev og her med enkelte Hvilesporer. Hvad Limfjorden angaar, da forekommer den efter Tabellen blot sparsomt ved Nykøbing i Marts— April 1901, men et Togt i April—Maj 1900 rundt i Bredning gav som Resultat, at den lokalt var til Stede i ret stor Mængde (Næssund). I Østersøen er den ikke fundet. Teksttab. 42. Chætoceras pseudocrinitum Ostf. NET | | | FRE SST | Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April Se a ne ee REINE 1900—1901 | | | | | LT lol IG Nordsøen udf. Tyboren.... | .. |..|.. |—..|..\.. |..\.. || lar | Limfjorden udf. Nykobing.. || .. |... lo. PAR AE TRE Te ; SKACENSSR EVE EE EE cee Beast EEN alloc [leclloc AP Eee delle) Eee seal lek al ALES Læsa-Rende. Cr tr.) | | | Anholt Knob.............. SE ferrées cer balle) ea sale Ile clicalfled|ioslliiectioe Schultz’s Grund........... |e seeds sea fect hio.o|lo-aul eal lo LN ene ea, | | | | | Lr} + ala Q Lr} St. Belt udf. Knudshoved .. | .. jj..|..|]..|..|]--|-.|--.- |... PA ES Lille Belt udf. Lyø ........ VE NP AE EET SE NE BE EU PERS VERSER EE ER ES GEI Bib alent Sa EE Østersø udf. Rødvig ....... Hoe 1-1 [== PE EE ER ES RE (| De faa øvrige Data om Artens Udbredelse er: Gran (1905) nævner den fra Norges Kyster, og i de internationale Planktonkataloger angives den med Tvivl fra Atlanterhavet øst for Island, hvor jeg i sin Tid (1896) har fundet den, og fra Ka- nalen og uden noget Forbehold fra Nordsøen samt fra vore Farvande fra Skager Rak til Beltsøen. De fleste Angivelser falder paa Maj Kvartal, hvad der ogsaa stemmer med Artens Optræden hos os i 1900. Efter disse Data at dømme har vi i Ch. pseudocrinitum en udpræget neritisk Art af nordlig Karakter; den synes at have sit Maximum omkring Maj Maaned, og som Kystform er den euryhalin og eurytherm. Hvilesporer har hidtil ikke været beskrevne, men som nævnt forekom de sparsomt ved Skagens Rev i Oktober 1900. De har et ret sædvanligt Udseende med tætstillede fine Børster paa begge Skaller. Jeg har her gengivet (Fig. 5) et Stykke af en Kæde med en enkelt Hvilespore og en hel Kæde, der viser det for Arten karakteristiske Forløb af Ende- cellernes Terminalhorn. — Chætoceras Ingolfianum Ostf. Denne „Art“ er meget ufuldstændig kendt, og jeg er ret tvivlende overfor dens Eksistensberettigelse. Paa den danske Ingolf-Eks- 274 160 pedition fandt jeg i en Planktonprøve fra en østislandsk Fjord en Chætoceras, hvis Celler ret hyppigt indeholdt Hvilesporer af en for Slægten fuldstændig fremmed Type. De var nemlig beklædte med Børster eller Smaapigge overalt, ogsaa paa Si- derne, hvor ellers alle Chetoceras-Arters Hvilesporer er glatte, da de støder tæt op til Indersiden af Modercellens Væg. Dette var ikke Tilfældet her; Hvilesporerne laa frit inde i Cellerne, som var udposede omkring dem. De almindelige Celler hos denne Form frembød intet afvigende eller ejendommeligt udover det, at Kæ- derne næsten altid var sønderbrudte; det var umuligt at finde nogen Kæde, hvor de hvile- sporebærende Celler havde Horn paa begge Skaller; de afsluttede altid Kæden, og den ene Skal var afrundet, medens den anden var nor- malt udviklet og stod i Forbindelse med de sædvanlige Celler. Den samme Form fandt GRAN (1902) i Plankton fra en Fjord i det nordlige Norge, og han paaviste (1904), at Spo- rerne var identiske med de piggede Cyster, han tidligere havde fundet i Mængde i Polar- Fig. 6. Chætoceras Ingolfianum Ostf. isen og beskrevet som Xanthiopyxis polaris; Kædefragmenter med de særegne Hvilesporer. senere er det lykkedes ham at opdage en Kæde, Til venstre optisk Snit af 2 Hvilesporer, „or en Endecelle med Terminalhorn var til visende deres protoplamatiske Indhold. Materialet stammer fra Seydisfjord (Island), Stede. De viser stor Lighed med Ch. pseudo- 1896. Zeiss. Komp. Ok. 8, Apokrom. Ob. 4,0. crinitum’s (se Figuren hos Gran i905). End- videre har O. Pausen (1909) fundet „Arten“ i Fjorde paa Islands Nord- og Østkyst; og endelig er den ogsaa fundet i danske Farvande, nemlig i April—Maj 1900 i Store Belt ved Knudshoved og i November 1905 i Kattegat (internationale Planktonkatalog 1909), men overalt sparsomt. Det er saaledes en nordlig Form. | De hosstaaende Figurer (Fig. 6) vil give en Forestilling om denne mærkelige Forms Udseende. Der er den Ejendommelighed ved dens Forekomst, at næsten overalt, hvor den er fundet, har den været i Folge med Ch. pseudocrinitum, og det er ikke muligt at se nogen Forskel paa de to Formers almindelige Celler; de er ganske ens i alle Karakterer. Jeg er derfor nærmest tilbøjelig til at betragte Ch. Ingolfianum som et pathologisk Fænomen, d. v. s. som Ch. pseudocrinitum angrebet af en Snylter (Chy- tridiacé?), der danner Hvilesporer med kiselholdig Væg. Derpaa tyder dels Hvile- sporernes fra alle andre Chetoceras-Hvilesporer afvigende Form, dels det, at Celle- kæderne altid er itubrudte og den hvilesporedannende Celle altid afvigende formet, hvad der ikke plejer at finde Sted ved Hvilesporedannelse hos Chetoceras. Endelig har jeg i forskellige Chetoceras-Arter fundet utvivlsomme Snyltere, Chytridiacéer, hvis Hvilesporer har adskillig Lighed med Formen her, men er glatvæggede. Frem- tidige Undersøgelser maa imidlertid afgøre dette Spørgsmaal. 161 65. Chæloceras curvisetum Cleve. 275 (Teksttab. 43.) Middeltal: Tp. 14,6” (78), Salth. 20,2"/00 (78). -— med Hvilesporer: Tp. 16,3” (25), Salth. 20,0°/00 (25). Med denne Art kommer vi atter til de Chætoceras-Arter, som hører til vort Phytoplanktons vigtigere Organismer. trædende Sommer- og Høstformer. har med en euryhalin Art at gøre. Farvande, men i Østersøen kun sparsomt. Ch. curvisetum er en af vore mest frem- Middeltallene for Temperatur henviser os jo ogsaa til den varme Tid, og Middeltallene for Saltholdighed tyder paa, at vi Ch. curvisetum forekommer ogsaa i alle vore Teksttab. 43. Chætoceras curvisetum Cleve. | | m Apr.|Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. Okt. Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April | | | | ni) cj} cpm je |e een] my r MH rn] 1] 1 1) mj) in 18991900 | | | HER RR ED Nordsøen udf. Tyboron .... rr/rr|—+| .. || — | T |. .|— — el. > |. |=] IT |. Limfjorden udf. Nykebing.. ar © ECC |) Set oc POINT] |rr|.. || 155 'SkagenseR'e vsere EEE AE | rijt+t)rir iS JL) +} rr}. .|-+| rr j+] © || 0 | ler Les@ Rende .............. | r Uri ce | cc || cc |*cc + ®e| ce | elie lele | + ||. |] |. Anholt Knob............ så r +lce +|+|r dL! + || + (Hi. lle | c * 14 fr ter |. |.. EA | Schultz's Grund........... | rr |..|rr! + |ce|cc| e |+ ce |*e|c|++1+]|c lc ler He oil ail [ale St. Belt udf. Knudshoved .. | ri+| ce | ce |*cc|*eel]c| e | er ++ | +]. |. HH ER Lille Belt udf. Lyo........ | as ler 4/4 |rr|. |. Ur. |... Østersø udf. Rødvig ....... IE HHI. | le || sole lle | | | | | 1900— 1901 | 0 | Nordsøen udf. Tyboren .... = .|erlr|)..|—|—|r|r) | IE | alli |. .| Limfjorden udf. Nykøbing. . soll col) ie en ch ec Ele el | lac cit | I 2 SEVIS THY soccuooeasepac | : mel Sole oe [er]. .| r |+ Ir [rr]. i. |: over Læss Rende .............. | rrørr rr] + || e | ec ce *cc| + HI ct AEM cleo | [la rr) Anholt Knobeeree ose: HAAS 0 r |..|..).. + | + Los ++ ere rreirr | de Schultz’s Grund ........... .|rr e|\r|cj*eelcce | ¢ |4-}+]4- Je] © |x |- St. Belt udf. Knudshoved .. | se r | |”cc "cceciec+ +!- AIRE Lille Belt udf. Lyø ........ | —|r +|r|e|r +Ir|celce) : | ile Østersø udf. Rodvig....... | rr + |. re ler). | E |: |---| | | | | I Nordsøen udfor Tyborøn findes den og heller ikke ved Skagens Rev er der Regelmæssighed i dens Optræden, selv om den dér undertiden kan være ret talrigt til Stede. Uregelmæssigheden leder Tanken hen paa, at dens Forekomst afhænger af Tilstrømning af Vand fra Kattegat, hvor der er rigelig Mængde af den; Arten er vist næppe hjemmehørende i denne Del af Skager Rak, saa lidt som i vort Nordsøomraade. I Limfjorden naar Ch. curvisetum oftest et stort, men kortvarigt Maxi- mum, der er noget vekslende i Tidspunktet for dets Indtræffen. I 1897 var den ifølge PETERSEN (1898) ret sjælden, mest var der i Juli; i 1898 faldt Maximet fra kun i ringe Mængde og sporadisk, 276 162 Midten af Maj til Midten af Juni, i 1899 i Juni og i 1900 i August—September. Den øvrige Del af Aaret mangler Arten helt eller næsten i Limfjordens Plankton. Anderledes er Forholdene i Kattegat og Beltsøen. Her er aarligt et stort og længevarende Maximum, og Årten mangler kun kort Tid af Aaret helt i Planktonet. Blomstringsperioden begynder i Juni eller Juli og kan vare Aaret ud. I 1897 var der udfor Frederikshavn meget af Ch. curvisetum fra Midten af Juli og, med nogle Svingninger i Mængden, til Midten af November. I 1898 synes Blomstringen først at være begyndt i August paa de to Steder, hvorfra der haves Iagttagelser: ved Frederikshavn og i Aalborg Bugt; efter et Togt i Slutningen af August at dømme har den da været meget fremtrædende i hele det nordlige Kattegat i de baltiske øvre Vandlag. I 1899 indtræffer Opblomstringen allerede i Juni og varer Aaret ud og i 1900 fra Juli til og med December (se foranstaaende Teksttab. 43). Man kan vel som det normale sætte, at fra Juli til hen i November—Decem- ber har Ch. curvisetum Blomstringsperiode i Kattegat og Beltsø. Dens Minimumsperiode ligger i Februar—April. I Østersøen ved Rødvig kan den enkelte Gange om Efteraaret vise sig i nogenlunde antagelig Mængde; dens pludselige Tilsynekomst dér tyder paa, at der er strømmet Vand fra Øresund over den lavvandede Tærskel ved Amager—Saltholm ind i Køge Bugt og syd paa. Iøvrigt kan den ogsaa føres ind i Østersøen over Darsserort-Tærskelen. Saaledes forklarer jeg i alt Fald, at den i August 1899 Syd for Møen manglede i de øverste 10 Meter, men var talrig (c) i et Træk fra 22—15 Meter. Den er imidlertid ikke endogenetisk i Østersøen; derimod er den endogenetisk i Beltsøen og Kattegat samt Limfjorden. Ved Bohuslens Kyst optræder den ifølge CLEVE (1905 a) hvert Aar (1896—1903) i alle Maaneder, men talrigst fra Juli til December (i 1903 talrig allerede i Juni), — altsaa aldeles overensstemmende med vore Undersøgelser. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) forekommer den i Nordsøen og Kanalen til alle Tider og er fundet saa langt nordpaa som til Island og i Nordhavet. CLEVE (1900) anser den for en neritisk Form af tempereret Karakter, og det er ogsaa min Opfattelse af den. I I vore Farvande er den monakmisk og danner ret hyppigt, men oftest kun i ringe Mængde, Hvilesporer i sin egentlige Blomstringstid (1899 i Kattegat i Juli, 1900 i August), i Nordsøen og Limfjorden saaledes allerede i Juni. Den er en Karakterform for Kattegat—Beltsgens Sommer- og Høstplankton og bliver i Skager Rak ofte Ledeform for baltisk Vand, ligesom i Øster- søen for indstrømmende salt Vand. 66. Chetoceras debile Cleve. (Teksttab. 44.) Middeltal: Tp. 6,9° (69), Salth. 26,1 °/oo (59). = med Sporer: Tp. 5,5° (34), Salth. 25,6 °/oo (24). Denne Art horer ogsaa til vore almindeligste Chetoceras-Arter, der til Tider optræder i stor Mængde og i Limfjorden og Kattegat spiller en stor Rolle. Dens 163 277 Optræden i de forskellige Dele af vore Farvande er noget forskellig, gaa de enkelte Farvande igennem hver for sig. I Nordsøen udfor Tyborøn er den uden videre Betydning; de Gange, den findes i nogenlunde Mængde (Sept. 1899 og Marts 1900), er det rimeligt at henføre dens Optræden til Opblomstring i Limfjorden eller andetsteds, hvorfra den saa er ført afsted med Strømmen. I Limfjorden fandt PETERSEN (1898) et stort Maximum i Oktober 1896, et mindre i April 1897 og et stort igen i Juli (August)—Oktober 1897. Efter vore Indsamlinger i Limfjorden findes der i 1898 et stort Maximum i Juli—November (hvordan det har været før April, vides ikke), i 1899 et mindre Maximum i Marts—April og et stort i September—November og i 1900 et ret stort Maximum i Marts—April (i hele Limfjorden i April efter et Togt derigennem at dømme) og et stort i September—Oktober; i Foraaret 1901 synes der kun at have været en meget svag Opblomstring. Forholdene i Limfjorden er saaledes, at der findes et mindre Foraarsmaximum (Marts—April) og et stort, ofte meget stort Efteraarsmaximum (størst i September—Oktober). Mod Afslutningen af begge Maxima er der fundet Hvilesporer. Paa alle Kattegats-Stationerne fra Skagens Rev til Schultz’s Grund findes ogsaa oftest to udprægede Maxima, nemlig et Efteraarsmaximum i Oktober—Decem- ber og et Foraarsmaximum i Marts—April; undertiden er Høstmaximet dog tidligere saa vi maa Teksttab. 44. Chætoceras debile Cleve. | | | | | | Il lapr| Maj |Juni| Juli Aug. | Sept. Ie Okt. de nee | Jan. |Febr. | Marts | April EE | I | ~ (ee. se — | u ja [ne je n.|m je u rn | a mie Dan EGE Il | | | | Il | II I | | 18991900 | | | | 102 PP EE an) Nordsøen udf. Tyboren..... | ASS O 0101 oe + ||. — de : IE CR lee Limfjorden udf. Nykøbing … || .. | ...\..\..|..|..|.. reel ce *cel*eclce |+|rrirrier Hr | | + |] + Skagens eve ne Wee ey | | | .. ehe. it} |e | eel] =e LæsshRende nen ees oe eee ee es sa | oo ES | PA | Wee | | e |-+] c]]4-|*e Eee le |*e|i*4 Anholt Knob .............. *r | rr ri | AR AE Ik lan H+ +|+lrir | + ce’ |" cc *r SchultzisuGiund ee ITS TE å Hd las rr | 1} tHe]. te |) r + |*cc|"cc|*+ St. Belt udf. Knudshoved .... | eos] aa ba] | r rt. a BE allen 0 ie BE Lille Belt udf. Lye......... | = I— DESI rer]. |: rr Østersø udf. Rodvig........ =| | |; | | SES E | | ale 1900 1901 LE | | | I. | | | Nordsøen udf. Tyboron..... 1.1.1 | ASI [ree NS bel = ER rj) r | rr Limfjorden udf: Nykebing... || *ce | rr| rr jrr|...|/rr |... |. .|. |r |*ee|*ee|*ee|--| rrr)... NI se Skagens BNC VEE eee *e || pr] ler). | 2 |. .| #| ar u +]... rfiicj|}clH ec | *e æsel eerie et |) SSR x | |. irr I ere) EE yy ee |e 2). ieee [ee Anholt Knob .............. | *rı = | old | | | ..|tleite|'e nl r rec | el *c SchultzisaGEunder ee | Sec acıloe BR || SIE, | | rr lettere EL. r | + a St. Belt udf. Knudshoved .... | #4 or rrr | —|rr|rr| rr let. |! - ye he Lille Belt udf. Lyø ........ | ®r ZAP |] oc | | rr | rr ee rr | Soi On EGE ra | ET Østersø udf. Rodvig........ | Kees feeb SE IO |. | |: | I I 1 Il | D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2, 37 278 164 — ligesom i Limfjorden —, idet det allerede optræder (begynder?) i August og September. Det synes efter de ganske vist mindre omfattende Indsamlinger i 1897—1899 at dømme, som om Foraarsmaximet har været mindre udpræget i disse 3 Aar end i Aarene 1900 og 1901; der var saaledes megen Lighed med Limfjorden. I 1900 og 1901 derimod er Foraarsmaximerne mindst lige saa udviklede som Efteraarsmaximerne i de tilsvarende Aar (1899 og 1900). Vi kan altsaa sige, at i Kattegat har Ch. debile to udprægede Maxima: Foraar og det sene Efteraar. Hvilesporedannelse synes at være rigeligst i Foraaret. I Store Belt er Tidspunkterne for Artens Optræden omtrent som i Kattegat; men den findes i betydelig ringere Mængde, og i Beltsøen ved Lyø i endnu mindre Mængde. Endelig er den slet ikke fundet i Østersøen ved Rødvig i Aarene 1899—1901. Middeltallene for Saltholdighed siger os ogsaa, at Arten ikke kan befinde sig vel i Beltsøen og Østersøen, og det er rimeligst at antage, at medens den er endogenetisk i Limfjorden og Kattegat, er den allogenetisk i Belterne og Beltsgen. Middeltallene for Temperaturen tyder paa, at den har Minima i den varmeste og den koldeste Tid, og det fremgaar ogsaa af Tabellen, selvom den Tid, denne meget hyppige Art helt mangler i Planktonet, kun er kort. Ved Bohuslen optræder den ifølge CLEVE (1905 a) fra Oktober til Maj, talrigst fra November til Maj; han synes saaledes ikke at skelne mellem to Maxima. Disse maa dog rimeligvis ogsaa findes dér. For Færøernes Vedkommende har jeg (OSTEN- FELD 1903) kunnet konstateret dem. Arten er iøvrigt en vidt udbredt nordlig Form, der findes helt op i Ishavet og ved Island hører til de fremtrædende Former. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den udbredt i Nordsøen og Kanalen til næsten alle Kvartaler. : Det er en neritisk og meroplanktonisk Art, som i alt Fald hos os er diakmisk og danner Hvilesporer under begge Blomstringsperioderne ligesom Ch. contorlum. 67. Chetoceras anastomosans Grun. Syn. Ch. externum Gran. — Middeltal: Tp. 14,3? (10 + og c), Salth. 30,5 °/oo (10 + og ce). — med Sporer: Tp. 17,0° (4+ og c), Salth. 32,0 °/oo (10 + og c). Ch. anastomosans hører til vore sjældnere Arter, og den er kun Gæst hos os. Dens Hjem er den sydlige Nordsø, og derfra føres den med den jydske Strøm langs Jyllands Vestkyst og kan en sjælden Gang fortsætte videre og naa ind i Kaltegat. I Juli 1897 var den efter PETERSEN's Tabel (1898) til Stede i Nordsøen udfor Tyborøn og lige indenfor i Limfjorden i Nissum Bredning, derimod ikke længere inde. I Juli— August 1898 var Forholdene lignende, men den naaede da helt til udfor Nykøbing, omend i ringe Mængde; samme Aar fandtes den i Kattegat i Aalborg Bugt i September, men sjælden. I 1899 var der usædvanligt meget af den i vore Farvande; den var i Juli almindelig i Nordsøen udfor Tyborøn og forekom i Limfjorden ved Nykøbing fra Juli til Slutningen af September, hyppig i Juli— August; i Oktober er de sidste udtyndede Rester af Invasionen naaede fra 165 279 Nordsøen ind i Kattegat til Anholt Knob og Schultz’s Grund. Fra 1900 foreligger der ingen Angivelser fra Nordsøen udfor Tyborøn, derimod var den ikke sjælden i Limfjorden fra Juli til Begyndelsen af November. Der er saaledes maaske Mulighed for, at den Optræden dér skyldes Opblomstring af Sporer fra det foregaaende Aar. Sikkert er det dog ikke, da der desværre mangler et Par Prøver i Nordsøserien fra August--September dette Aar, og ved Skagens Rev fandtes den i Begyndelsen af August, omend meget sjælden. I Juli 1901 saa jeg den igen i Limfjorden udfor Nykøbing. Medens Arten saaledes i Kattegat er en sjælden Gæst, der angiver Ind- strømning af Nordsøvand, erdet muligt, atden erendogenetisk iLimfjorden. Den er en udpræget Varmtvandsform, hvis Blomstringstid er Sensommer og Høst; den dannede ikke saa sjældent Hvilesporer i 1899 i Juli—September. CLEVE (1905a) omtaler den ikke fra Bohuslen i 1896—1903 (men Gran har fundet den dér i 1893); derimod findes der nogle Angivelser i de internationale Planktonkataloger (1909); efter disse er den i 1905 (ikke i de andre Aar i Tiden 1902—1908) fundet i Kattegat i August og November og i 1905—07 i Nordsøen i August Kvartal. Det er øjensynlig en udpræget neritisk Sommerform, der hos os har sydlig Karakter; den er monakmisk og meroplanktonisk og maa vel kaldes ret stenohalin og ret eurytherm. 68. Chetoceras scolopendra Cleve. (Teksttab. 45.) Middeltal: Tp. 5,8? (20 —), Salth. 25,6 °/oo (20 +). Denne ejendommelige Arts Optræden i vore Farvande er ikke ganske klar. Den forekommer nemlig til meget forskellig Tid og uden større Regelmæssighed, men paa den anden Side ret ofte (omend kun sjældent i stort Antal). I Limfjorden udfor Nykøbing var den i 1897 til Stede i Marts—April og i Oktober (PETERSEN 1898), i 1898 én Gang i Maj og én Gang i Juli; i 1899 optraadte den kun om Efteraaret og i 1900 én Gang i April og to Gange i August. Baade i 1898 og 1900 blev den fundet mangesteds i Limfjorden paa Togter i April Maaned ; men alle Angivelser fra dette Farvand vedrører Forekomst i ringe Mængde (r og rr). I Nordsøen udfor Tyborøn er der i Maj 1899 et virkeligt Maximum, det mest udprægede, der i det hele forekommer i vore Farvande i Undersøgelsesaarene ; men derefter er den kun fundet faa Gange og i ringe Antal. Paa Kattegats- Stationerne fandtes en svag Opblomstring i April—Juni 1899 og 1900 og ligesaa i Efteraarsmaanederne; men det hele er meget udflydende, hvad omstaaende Teksttab. 45 giver et tydeligt Indtryk af. I Læsø Rende er Ch. scolopendra fundet næsten hele Aaret rundt, sjældnest i Aarets 3 første Maaneder. For de andre Stationers Vedkommende er der mere udprægede Minima baade i Sommer- og i Vintertiden, hvor Arten helt mangler i Planktonet. Store Belt forholder sig omtrent som Kattegat; men i Lille Belt ved Lyø og i Østersøen ved Rødvig er den ikke fundet i 1899—1901. ww =] 280 Hvilesporer fandtes, (Febr.— men sjældent og i ringe Mængde, Maj) i 1898 og 1899, derimod ikke i 1900 og 1901. 166 i Foraarsmaanederne Fra Bohuslen nævner CLEVE (1905a) Arten som forekommende alle Aarene (1896—1903) fra (August—)November til Maj, sjældent senere. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) at dømme er den, foruden i vore Farvande, ret ud- bredt i Nordsøen, dog er der kun faa Angivelser fra den sydlige Del; i Kanalen er den fundet i 1903—05, men ikke i 1906—08 (mon fordi Planktonet er bearbejdet af forskellige Forskere”). Skotland, samt ved Færøerne. Den findes i det norske Hav langs Norges Kyst og ved Iøvrigt er den kendt fra Afrikas Vestkyst. GRAN Teksttab. 45. Chætoceras scolopendra Cleve. —— = 1 3 | : Apr.| Maj | Juni youl lane (Sept Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr. |Marts| April N 1 | | || | nu [tu 1 uli iim tnt ja [wem] [m] u| 1j] II Il | I | Il Der Tin ñ 1899-1900 | | | Hil Weald ol Nee NA Nordsøen udf. Tyboren.. | rr te 1 yr bis iin; |. | lr | r tr... — |... |—| = eal | Limfjorden udf. Nykobing | see il allies | P il, Allee: |. -rrirr å | Br er nv I BER el) | Skagensph ever | (rl r |®r ||. || Joe els ces) 2041) ls. ILEST ROME Jorcboocdeoe I ca Ik el leet. |. [|r fel. rr + |. ler re...) eI AnholEsknobice ere rr |rr| rrjj.. |.. .Jer Healt Joo || |) rer. |r SchultzissGrund sees ZT |. mr] mine Hole lee | rr St. Belt udf. Knudshoved | .. ler r | : Ah, alle | EN Fad rr || ma væ | É rr | Lille Belt udf. Lyo...... | | - | | == : | Sa Len Er [eet | alliocioe|l: Østersø udf. Rodvig..... == lh oll oll. SN | | 2 | | MIE En 1900—1901 | | | | || | | [ui] | Nordsøen udf. Tyborøn.. | .. |— |... | [rr]. == [er 155) sat FE | | Ale ll Limfjorden udf. Nykøbing | rr | -- PE RE Jr rr. ||) te allo Allein SkagensuReyaer ee ee rr ler... | a eee ee rr er rr|rr | r |. sae esopRendeeene ese ee +E] + x færeri rer rrler ter). (rr rr [rel arr | SDR bose] kan lse Anholieknobiee ra | + rr|. | eae ler. [rr | | CIS SchultzsiGrunde 2 a. - nel | Se .| ‘all IR rr |. lm! | alle St. Belt udf. Knudshoved SEE. hr. | EC “ll: = | Il: Lille Belt udf. Lyo...... | — 4-2). | AKER HE EE BES l= | [Else Østersø udf. Rodvig..... hese |: ec. | \sallias!les |: | |. |. : | | | | | I ll | (1905) betegner den som en neritisk Form, der findes ved „Küsten des Atlantischen Ozeans“. Dens Udbredelse hos os kunde tyde paa, at den var endogenetisk i Nordsøen og Kattegat; men sikker er denne Tydning ikke. Efter de ovennævnte Data om dens geografiske Udbredelse kunde man nemlig ogsaa tænke sig, at den kom ind i Nordsøen nord om Skotland og derpaa videre ind gennem Skager Rak til Katte- gat; det vilde være analogt med Halosphæra. Men da Ch. scolopendra uden Tvivl er en neritisk Form, antager jeg det første Alternativ for det sandsynligste. Den er øjensynlig baade eurytherm og euryhalin; dog taaler den ikke altfor lave 167 281 Værdier for nogen af Delene. Hos os synes den nærmest diakmisk med sparsom Hvilesporedannelse imod Afslutningen af Foraarsvegelationsperioden. 69. Cheloceras sociale Laud. (Teksttab. 46.) Middeltal: Tp. 1,9? (24), Salth. 23,2 9/00 (24). — med Hvilesporer: Tp. 3,0? (10), Salth. 21,1 oo (10). Ch. sociale er en Art, der kun kort Tid af Aaret er til Stede i Planktonet, men til Gengæld er denne Blomstringsperiode meget udpræget, og Arten danner da ofte Hovedmassen af Phytoplanktonet. Det er en udpræget tidlig Foraarsform, der trives ved lav Temperatur og ikke taaler Sommervarme. I Nordsøen udfor Tyborøn optræder den kun ret sparsomt, og dens Forekomst dér skyldes utvivlsomt Udvandring fra Limfjorden. I Østersøen ved Rødvig er den slet ikke fundet i 1899—1901, derimod spiller den en ret stor Rolle i Beltsøen, Belterne og især i Kattegat. Den har med andre Ord sit Tilhold i alle vore Farvande inden- for Skagen og udenfor Gedser—Darsserort. Som det klart fremgaar af Tabellen, ligger dens Blomstringstid i Marts(—April), og fra Midten af Maj til ind i Januar mangler den aldeles i Planktonet. Under sit Maximum danner den meget regelmæssigt og rigeligt med Hvilesporer, der øjensynlig over- somrer. Middeltallene for Temperatur er for talrig Forekomst af Arten ca. 2° og Teksttab. 46. Chætoceras sociale Laud. ! | FT ii | |Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.| Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr.|Marts) April | | aride ; = 1899—1900 | | Nordsøen udf. Tyboren... || = EE |: | el FIM + Limfjorden udf. Nykebing | .. |-.|...-.1-.. 1.1 SE ns SE |] By ce |. ce SAGITS ROW os oon socsoss Hr lathe a] allots lel set asa! eet ER (eee |S SO LOG A lol CS | se her LES ROMB 2202052000: I hello bella aa le SE A DE re reat rend fete ANNDON UOT 5.5 ccencocer | Ser rr jcc} ce ||*cc Scots Grundene |. | PS APS EPS ESC PSS SLA US EP OS elle | Be) ECC St. Belt udf. Knudshoved. Ieee 22 We fe se tes Weed CS) ES lee] GS) |e = fee fee GS) ES) 68) GS) CS Fe Rae Lille Belt udf. Ly®....... | =| — la ES NEO STEP A oll a te Østersø udf. Rodvig...... | ERR DR ES 1900—1901 | | | | Nordsøen udf. Tyboren... | oe PAP PO AE EC A TE se Limfjorden udf. (Nykøbing. || Fee er KE USE MS |. 1.1. EE AN ln EE Here. Skagens e væsener DNS EE EPL AS kalten IE] esl fa halle eral io of eel Ga] FOR c KO WEE) MONS 66006 | rr CIC Anholtikno beses | eil cc |)"=-)*2 SchultzisgGuundgsrrsg re 65 SE ES ESS N ; : SEN eee FRU) Pe c St. Belt udf. Knudshoved. || *r *r|.....|.. MEE NE EEE et CB EN ET EE SEERE AS Hr re Lille Belt udf. Lyo....... SE a MN EE I El se lee ee KØR Pee fecal LP AS SA En VE A DES Ga | de Østersø udf. Rødvig 282 168 for talrig Forekomst og tillige Hvilesporedannelse 3°, hvilket bedst forstaas saa- ledes, som at Hvilesporedannelsen først optræder mod Slutningen af Blomstrings- perioden, altsaa lidt senere paa Aaret, hvor Vandtemperaturen er lidt højere. CLEVE's Angivelser (1905 a) fra Bohuslen passer ikke helt med vore klare For- hold; men Grunden hertil er rimeligvis Sammenblanding med den nærstaaende, følgende Art: Ch. radians. Han angiver nemlig, at den forekom hvert Aar (undtagen 1898) i Reglen i Febr.—Marts (eller April), endvidere i 1899 i August (r) og November (c), i 1901 i Oktober og i 1902 i Oktober—November. Efteraarsangivelserne hører sandsynligvis alle til Ch. radians. Lignende Sammenblanding af de to Arter findes øjensynlig hos LoHmanN (1908). I Kieler Bugt havde Ch. radians i September 1905 en vældig Blomstringsperiode, hvorunder der dannedes rigeligt med Hvilesporer; dette passer med denne Arts sædvanlige Optræden (se nedenfor); men saa tilføjer Forfatteren, at „im Frühjahr trat Ch. radians auch auf, aber bei weitem nicht in dieser enormen Menge“ (l.c.p. 249). Desværre tilføjes der intet om, hvorvidt den da dannede Hvilesporer, thi disse Sporer er det bedste og sikreste Adskillelsesmærke paa de to Arter. De er hos Ch. sociale glatte, men hos Ch. radians forsynede med korte, fine Børster paa begge Skaller. LOHMANN nævner nogle Linjer senere, at de Chætoceras-Sporer, der dominerede i Planktonet om Foraaret, ,glichen zum grossen Teil denen von Ch. radians*. Dette tyder paa, at han ikke syntes, de var helt overens- stemmende, ellers vilde han vel have sagt, at Ch. radians dannede Sporer ogsaa om Foraaret. Saadanne Sporer har vi netop hos Ch. holsaticum, hvis Blomstringsperiode falder paa denne Tid. Jeg antager derfor, at Hvilesporerne i Foraarstiden tilhører Ch. holsaticum, men at den som ,,Ch. radians‘‘ benævnte Foraarsform er Ch. sociale, som LOHMANN efter sin Ytring om, at den optræder „an den Küsten des Ozeans“ at dømme, næppe venter at træffe i Kieler Bugt; derimod er hans Efteraars-Ch. radians den ægte. I de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes talrige Angivelser af Ch. sociale lige fra Murmanhavet til Udgangen af den Engelske Kanal, men des- værre kan man ikke stole ubetinget paa dem; dog tyder de paa, at Arten har en saadan Udbredelse. I nordlige og arktiske Egne er den vidt udbredt langs Kysterne, og ogsaa i andre Verdenshave forekommer den. Jeg betragter den som en neritisk Art af nordlig Karakter; den er euryhalin, men stenotherm og er hos os monakmisk med regelmæssig Hvilespore- dannelse. 70. Chætoceras radians Schütt. (Teksttab. 47.) Middeltal (med Hvilesporer): Tp. 12,6? (6 + ogc), Salth. 17,1°/oo (6 + og c). Ch. sociale og Ch. radians danner et Artpar paa lignende Maade som Ch. teres og Ch. Weissflogii. De to Arter i hvert Par ligner hinanden saa meget, at de sæd- vanlige vegetative Cellekeeder ingen mere iøjnefaldende Adskillelsesmærker har, men deres Hvilesporer er meget forskellige og Aarstiden for deres Optræden lige- ledes. De førstnævnte Arter i begge Parrene har glatte Sporer og er Foraarsformer, 169 283 de sidstnævnte har Sporer med Børster og Torne og er Efteraarsformer. I Hen- seende til Saltholdigheden af Vandet følges Arterne derimod ikke ad paa samme Maade, thi Ch. Weissflogii kræver højere Saltholdighed end Ch. teres, medens dens Makker i det andet Par, Ch. radians, er mindre saltkrævende end Ch. sociale. Ch. radians er saaledes en Efteraarsform, og Middeltallet for Saltholdighed siger os, at den trives bedst i svagt saltholdige og brakke Vande. Den er ikke vi- dere hyppig hos os. Foruden de paa hosstaaende Tabel opførte Angivelser er den i 1897 og 1898 fundet nogle faa Gange i August—September i det nordlige Kattegat. Af Tabellen ses, at den er fundet i alle vore Farvande indenfor Skagen undtagen i Store Belt udfor Knudshoved og i Østersøen ved Rødvig. Dens største Maximum har den i 1900 i Lille Belt ved Lyø. Blomstringsperioden ind- traf lidt tidligere og lidt mere uregelmæssigt i 1900 end i 1899. At Limfjorden, hvor den forøvrigt synes at være sjælden, som sædvanlig er tidligere paa det end vore øvrige Farvande, anføres blot for Fuldstændighedens Skyld. Det er under Ch. sociale omtalt, at det rimeligvis er Ch. radians, som CLEVE har fundet om Efteraaret ved Bohuslen (han neevner ikke Ch. radians), og ligeledes, at den ifølge LOHMANN dannede et vældigt Hostmaximum i Kieler Bugt i 1905. Da, som ogsaa nævnt, de mange Angivelser i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) af Ch. sociale ikke alle er lige paalidelige, men maaske delvis hører til Ch. Teksttab. 47. Chetoceras radians Schütt. Apr.) Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April BERT Bape BT pape In ml Pal or ban Hara apr 1] 0} 1] 1 | || | | | | | | | | | | | | 1899 —1900 | Nordsøen udf. Tyboren .... Limfjorden udf. Nykøbing. . Skagens even ne Læsø Rende St. Belt udf. Knudshoved .. Hille Belt udf. Lys... Østersø udf. Rødvig ....... 1900—1901 Nordsøen udf. Tyboren .... ENS | Limfjorden udf. Nykobing.. | | a SKASENS IR EVE EE EE |- | | rr = r | ILES RENE r ete se ee Il: |. “rr rr NWA UG. cososconocess EJER Sallie | rr = Schultz’s Grund........... | Kal Le Frr St. Belt udf. Knudshoved .. Allis oli elite = RE GE = Lille Belt udf. Lyo........ I ED *c || *c |*rı Østersø udf. Rodvig....... 284 170 radians, bliver de faa Angivelser, der anføres deri om den sidstnævnte, nok mere paa- lidelige, men meget ufuldstændige: I 1902—06 forekom den i vore Farvande i Novem- ber Kvartal; og endvidere fandtes den i den sydlige Nordsø!) i August og November i 1905—07 (at den ikke er nævnt for Aarene 1902—05, beror sikkert paa, at den har været overset eller sammenblandet med Ch. sociale); flere Angivelser findes ikke. Mærkeligt er det, at Ch. radians ikke synes at forekomme i den egentlige Østersø, særlig da den er fundet i det brakvandede Kaspiske Hav. Efter det her anførte kan vi betragte den som en udpræget neritisk Art af tempereret Karakter; den er eurytherm og euryhalin, men taaler dog ikke lav Temperatur og høj Saltholdighed. Den er endogenetisk i vore Farvande indenfor Skagen og monakmisk med rigelig Hvilesporedannelse. 71. Chætoceras ceratosporum Ost. Syn. Ch. gracile auctt., non Schutt. Middeltal: Tp. 1,7° (7 r og rr), Salth. 16,5°/oo (7 r og rr). Andetsteds vil jeg gore Rede for denne lille Arts systematiske Forhold”). Paa Grund af sin Spædhed gaar den gennem Nettenes Masker, naar ikke andre Planktonters Mængde stopper disse, derfor repræsenterer Fangsterne sik- kert kun en ringe Del af den virkeligt tilstedeværende Mængde. Desuden overses den meget let ved Undersogel- sen, da den er saa lille og saa hyalin. Begge Forhold med- virker til dens Sjeldenhed i Listerne. Imidlertid viser disse dog en vis Regelmæssighed i dens Optræden, idet den kun er fundet i det tidlige Foraar (400) (Marts—April), hvor Tempera- turen er lav (se Middeltallet for Temp.). Det er en udpræget neritisk Art, der kun findes i vore indre Farvande fra Læsø Rende til Østersøen, og Middeltallet for Saltholdighed henviser den ogsaa til de baltiske Planktonter. Under Navnet Ch. gracile Schütt opgives den af CLEVE (1905 a) fra Bohuslen i De- cember 1900 og Marts 1901 og af Loumann (1908) fra Kieler Bugt. I de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er „Ch. gracile“ opført fra Kanalen (Febr. 1903 og August og Novbr. 1905), fra Hollands Kyst (Nov. 1904) og fra det Norske Hav (Febr. 1903); men det er uvist, om disse Angivelser hører til vor Art. Derimod kan Angivelserne samme- steds fra Skager Rak (Nov. 1905), Kattegat og Bellso (Maj 1903, Novbr. 1907) og Østersø (August 1907, Februar 1908) snarere antages at vedrøre den, selv om der ogsaa for Fig. 7. Cheloceras ceratosporum Ostf., fra Beltsoen ved Lyo. ') En Angivelse fra Nordsøen for Maj 1903 skal vist overføres til Ch. sociale. ?) Note under Korrekturen: I Meddel. fra Komm. f. Havundersogelser, Serie Plankton, Bd. I No. 10, 1912, har jeg givet en Revision af de enlige Cheloceras-Arter, hvori bl. a. denne Art er udførligt behandlet. 171 285 disses Vedkommende maa regnes med en vis Forsigtighed. Ved Rødvig har jeg i 1903—1906 fundet den hvert Foraar undtagen i 1903, nemlig i 1904 i April, i1905 i Marts og i 1906 fra Midten af Januar til Midten af April, og i det sidstnævnte Aar forekom den i ikke ringe Mængde. I en Prøve fra Ålandshavet (Maj 1899), som Dr. K. M. LEVANDER har sendt mig, var den ogsaa tilstede. Den optræder i Marts—April med Hvilesporer, der er meget karakteristiske og betydelig letter Konstateringen af dens Tilstedeværelse (se Fig. 7). Alle disse Data peger paa, at vi har at gøre med en Art, der hører det tidlige, kolde Foraar til, og som lever i ret svagt saltholdigt Vand; den maa efter dette betragtes som en hovedsagelig baltisk Art, der er hjemmehørende langs Kysterne af Østersøen og vel ogsaa af Beltsøen og derfra vandrer ud med Foraarsstrømmen til Kattegat og Skager Rak. — ge Hermed er vi naaede til Ende med de mange Ti ———— Chetoceras-Arter, der er fundne i vore Farvande i Re Undersogelsesaarene 1897—1901. Foruden disse er der senere fundet et Par sjældnere Arter, der op- or ee fores her for Fuldstendigheds Skyld. BESS Chetoceras Lorenzianum Grun. er et Par Gange fundet i Nordsøen udfor Jyllands Kyst. 72. Chætoceras simplex Ostf. (Fig. 8). er en Form, som har hjemme i Fjorde, Bugter og a Br a Laguner og følgelig i svagt saltholdigt Vand; den er fundet et Par Gange i Østersøen og Kattegat og i Mængde i et lavvandet Bassin ved Frederikshavns Fig. 8. Chetoceras simplex Ostf., fra Havn (Juli 1909); det er en Sommerform. Sea er 73. Eucampia zoodiacus Ehbg. (Teksttab. 48.) Middeltal: Tp. 10,2° (11 + ogc), Salth. 30,9 (10 + og c). Nordsoens Kystfarvand er denne Arts Hjem; den findes derfor kun i de mere salte Dele af vort Havomraade, nemlig Nordsøen, Limfjorden, Skager Rak og det nordlige Kattegat, hvor den har sin Sydgrense ved Anholt Knob. I Nord- søen udfor Tyboron optræder den ret sporadisk og uden videre Regelmæssighed fra Foraar til Vinter og mangler i Februar—Marts; ved Skagen og i Læsø Rende var den i 1899 til Stede baade i April—Juni og i Oktober—December, men i 1900 kun i Efteraaret og da i større Antal i nogle Prøver; og i Limfjorden fandtes den kun i det sene Efteraar i begge Aarene. Gennemgaaende er Efteraaret den Tid, hvor den hyppigst findes i vort Plankton; men i Skager Raks dybere Lag træffes den ofte til andre Aarstider, mens den mangler i Overlaget (f. Eks. udfor Vinga April 1898 i 40—75 Meter, ikke i 0—30 M.; udfor Skagen Juli 1898 i30—80 Meter, ikke i 0—25 M.) Den holder nemlig hovedsagelig til i det salte Vand, og sandsynligvis kommer den ind i Skager Rak og Kattegat med den jydske Strom. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 38 Teksttab. 48. Eucampia zoodiacus Ehbg. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Febr. Marts Apr. TE PEPE DTU TPE KT UT TT OT IE a U IT IT 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboron .... form rr KL SN rm) I Nr lle Limfjorden udf. Nykøbing | .. ERE Cr Er | eee Skagens REV ET Te RE Ole RE ler) EN NS Er rl IE Be Fe EæsstRendet rene tree N. =) EREEEE rr). -- | ser. trier)" |" ADO SK OR pee EE tas Es SE Belt udk. Knudshoved | _. NI Lille Belt udf. Lys........ | Østersø udf. Redvig....... _— | 1900—1901 Nordsøen udf. Tyborøn .... | -- le... ll e leer ere ie. | IN eed Limfjorden udf. Nykebing.. {| -. MAE RSS Serre SE rr | 0) EAR SKASENS RE Vinee ie Nele. ur) eRe) reir |. po rey eye fe ieesap Render sera tee nm ape eq Eyer me Be EN IEEE AnholaRnob Fun r IT | St. Belt udf. Knudshoved == | .. 1.-|.-..|-..-1..1— |] -- 3: -\----1--1..-1 le SKÅL ML TE HS Lille Belt udf. Lys_....... 12-1 fle -1-- Østersø udf. Redvig....... Ved Bohuslens Kyst optraadte den efter CLevE (1905a) aarlig i September— Oktober til November—December og undertiden ogsaa i Foraarstiden, altsaa aldeles overensstemmende med dens Forekomst hos os. Ifølge de internationale Plankton- kataloger (1906, 1909) er den meget udbredt i Kanalen og Nordsøen, derimod findes den ikke nord paa. Det er saaledes en sydlig neritisk Form, der hos os er allogenetisk indenfor Skagen og har sin Grænse indadtil midt i Kattegat. Hvilesporer er ikke kendte hos den, derimod Auxosporer. 74. Sireptotheca thamensis Shrubs. Om denne Art gælder i endnu højere Grad end om den foregaaende, at den er en sydlig neritisk Form, der kommer til os med den jydske Strøm; men den er meget sjældnere. Den er nemlig i Undersogelsesaarene kun fundet to Gange i Nordsøen udfor Tyborgn (Sept. 1898, Dec. 1900) og to Gange ved Skagens Rev (Okt. 1899 og 1900). Creve (1905 a) omtaler den ikke fra Bohuslen. Efter de inter- nationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den i November 1903 fundet i Skager Rak, men ikke i de andre Aar (1902, 1904—08), altsaa kun en sjælden Gest. Iovrigt er den efter disse Kataloger en ret stadig og hyppig Planktont i Nordsgens og Ka- nalens Kystfarvande. De faa Angivelser fra vore Farvande falder alle i Efteraarsmaanederne, 173 287 hvad der gærne er Tilfældet med de sydlige Arter, der kommer til os fra den syd- lige Nordsø. Den er utvivlsomt allogenetisk ved Tyborøn og i Skager Rak, hvor den har sin Grænse mod Østersøomraadet. 75. Cerataulina Bergonii H. Perag. (Teksttab. 49.) Middeltal: Tp. 14,0° (8), Salth. 18,9 °/oo (8). Denne Art optræder hos os hyppigst i en lang og smal Form (saaledes som afbildet hos Scuürr 1896, Fig. 165, og hos CLEVE 1889), sjældnere i den korte og tykke Form, der findes ved Oceanets Kyster (afbildet hos PERAGALLO, 1892, Pl. 1, fig. 15—16, OsTENFELD, 1903, fig. 126, og Gran 1905, fig. 132); denne sidste træffes undertiden i Prøverne, uden at det har været mig muligt at finde nogen Regel for, hvornaar den ene og hvornaar den anden Form fremherskede. Cerataulina findes hos os til alle Aarstider, men i størst Mængde om Efter- aaret. I Nordsøen udfor Tyborøn er den ret sjælden og forekommer kun i ringe Mængde; heller ikke i Limfjorden er den af større Betydning for Planktonets Sam- mensætning; den synes dér at have én Blomstringsperiode i Forsommeren (Maj— Juli) og en anden i det sene Efteraar (Okt.—Dec.). I Kattegats Omraadet og Store Belt er der nogen Forskel paa dens Forekomst i de forskellige Aar fra 1898 til 1901; men som almindelig Regel kan vist siges, at der er et Maximum Teksttab. 49. Cerataulina Bergonii H. Perag. | TI Tom" | ie | lapr.| Maj [uni] aut: | Aug Sept Okt. | INDSE | Dec. | Jan. [Fee] Ree April | | I_ | == —— = Loin) ER mr] im To ETT a LE RE | | I | T: 1899 —1900 a a | | | | | | | | | |) || Nordsøen udf. Tyboren .... | r |r| elle)... | 6e | > alee er — ll... = | Limfjorden udf. Nykøbing. . | |+ le færlr lg | | Jer! | (er) I | I I Joc ll | Skavensw eve er | + [ey lle lle .|- AE irr Tr) |. fr | | | æsel | 38 er] || r|..ierlr|..|..|x var bel er lo © bodies olla ES Aho Kino bees farer... rfid | virer). | Hr | SchultzisuGzundeer er | Ir | |... rer De EE AA Et sal fe r|ı St. Belt udf. Knudshoved .. || .. fer! r Ir rer | r bag rit! elle |+}+|..} Lille Belt udf. Lyo........ IS a belle lan. Østersø udf. Rodvig ....... | — |..|.. |... ER REE REE ER Es alle: | | (mm | | | 19001901 | | I al | Nordsøen udf. Tyboron.... | 28 [P| JET tr SES SIL = I Limfjorden udf. Nykebing.. | .. IE Jarle trit... PS) D 0) ra ES CE) SSI a CE) GS) CS) CSI SKATENSER COVER scodocndcude | jer ore | rt... jer}... ej Ee) + Tr]... [ET + |. | Ir LENS RON, cocacanccesaos RE lær rr]. er Ar ere Een re nr ærter .. | rr | or An DOTE O beer | rir] I TI rr|rr| I IH} + | TI ri SchultzisiGrund@yesee eee rr rrr) 1 tern + ++ ce) ++ er jer St. Belt udf. Knudshoved rr || 1 rr||-— rr rr}. | rr r irr rl Lille Belt udf. Lyo........ = ++) +] rer). .| 38* 288 174 i det sene Efteraar (Okt.—Dec.) og en mindre Blomstringsperiode i Foraar eller Forsommer; denne sidste gaar ret jævnt over i Efteraarsmaximet, omend en Nedgang i Eftersommeren tydelig kan spores. Arten maa altsaa her regnes for diakmisk. I Lille Belt (Beltsøen) ved Lyø er den derimod, hvad og- saa fremgaar af foranstaaende Tabel tydelig monakmisk med Blomstrings- periode alene i Efteraaret og er borte fra Planktonet i Aarets første Halvdel. Det er Tilfældet med flere Arter, at de i Kattegat er diakmiske og i Beltsøen mon- akmiske; sé f. Eks. Chætoceras coniortum. CLEVE (1905 a) siger om Artens Forekomst ved Bohuslen: hvert Aar og i alle Maaneder, mest fra April til Januar, medens LoHmann (1908) omtaler, at den i Kieler Bugt kun forekom ganske enkeltvis i Nov. 1905. Efter Planktonkatalogerne er den udbredt til alle Kvartalstider i Kanalen og Nordsøen og naar mod Nord til Island (PauLtsen 1904) og det Norske Hav, mod Øst ind i Beltssen. I den egentlige Østersø optræder den derimod ikke, eller i alt Fald kun ganske undtagel- sesvis. Det er en sydlig neritisk Form, der kræver nogenlunde høj Temperatur for sin Trivsel, men dog er ret eurytherm, ligesom den er euryhalin. Den er hos os hjemmehørende i vore Farvande indenfor Skagen og udenfor Gedser— Darsserort og er karakteristisk for Kattegats Plankton. Hvilesporer er ikke kendte og forekommer næppe, men den maa antages at kunne leve i ufor- andret Form paa Bunden eller Plantevæksten paa lavt Vand, og forøvrigt er den næsten hele Aaret rundt til Stede i Planktonet, omend i meget vekslende Mængde. Biddulphia Gray. 76. Biddulphia aurita (Lyngb.) Bréb. (Teksttab. 50.) Middeltal: Tp. 1,0° (13), Salth. 28,5°/oo (12). Denne Art hører til vort tidligste Vaarplankton. Den optræder gerne i Plank- tonet sammen med Lauderia glacialis, Coscinosira polychorda og Sceletonema, men lever den meste Del af Aaret fastsiddende paa Bunden i lange Kæder. Det er saa- ledes nærmest en tychopelagisk Form, der om Foraaret bliver pelagisk; i denne Henseende forholder den sig som flere tidligere nævnte Arter, f. Eks. Thalassiosira baltica, der er dens Stedfortræder i Østersøens tidlige Foraarsplankton. Biddulphia aurita fordrer nemlig en nogenlunde høj Saltholdighed for at trives og findes der- for ikke i Østersøen og kun undtagelsesvis i Beltsgen. Iøvrigt fremgaar dens Udbredelse og Optræden meget klart af Tekstiab. 50’). Fra Nordsøen ved Tyborøn til et Stykke ind i Kattegat (Læsø Rende) træffes hvert Foraar i Februar—Marts en rig Opblomstring af den; i det sydlige Kattegat og Belterne forekommer den derimod kun i ringere Mængde. Den begynder at vise sig i Planktonet i December, naar Vandet bliver koldt, og har sit Maximum i det tidlige Foraar, naar Lyset er blevet stærkere, men inden Temperaturen er steget i 7) De fra Aarene 1897—1899 (Foraar) foreliggende Data stemmer godt med de paa Tabellen for 1899—1901 opførte. 175 289 Teksttab. 50. Biddulphia aurila (Lyngb.) Bréb. \Apr. Maj | Juni | Juli Aug. Sept. Okt. | Nov.) Dec. | Jan. | Febr. Marts | April | | | | | | | a I I PAL) D TT OT IT OT AT IN IN I OT III TU 1899 1900 petal | | | I NEN | | | Nordsøen udf. Tyboren ... | + As de At Nel cet. I | c "rr Limfjorden udf. Nykøbing. | r |. |... EJE Re ee il PAIE AE e [cc + | Ghagons REY 5000000000 Hoa | PA LEP Novell | ||: | | |r | + [+ |+ Leg RON ads see me ||. Lab: = RE) + |} 2 AnboltiKnob eee | wolfe feels eff == Si late Ilia | Schultz's Grund.......... less ze sal EE |r ee St. Belt udf. Knudshoved. | .. |..|..]..|-.].-|..]..[--. Flag) let r | Lille Belt udf. Lyo....... TÆVE te EE) Østersø udf. Rødvig ...... ENE. ella es DEERE LSE SLS ee eel 19001901 I | | I a ME ll) | | | Nordsøen udf. Tyborøn ... || r ls Noe | |: ==] I]: - rr. .|—]. |: Elers +ir Ir | Limfjorden udf. Nykøbing. | r || + |. | .|. |. | |. r|rr | cr cr Sragons TROY 424 eo vec + |. |. le a lode ler. .Irlcle | = rr WEBS ROM, se er | rx. | | elle 1 | | 1... feel oleel le ltr Irre ANROI knob reen | rr | | Ale |... lealle allloofts « A0 ÊE AS PE JE ES role ere SCHUIEZSRGRUNAEE EEE Hoe 9 EP BE ØE dhe | | sales de lee) As rr | rr St. Belt udf. Knudshoved . | rr |... |..\.. AE) Lu A RTE rr lie Lille Belt udf. Lyø ....... Sn re et A A A FR Jon he RER Østersø udf. Rodvig...... colle ee) ee | Un MA En 21a ele I al | I k A | nævneværdig Grad. Saasnart dette sker, forsvinder Bidd. aurita, senest ved Maj Maaneds Begyndelse. Ved Bohuslen optræder den ifølge CLEVE (1905a) aarlig fra November til Marts—April og er mest almindelig i de to sidstnævnte Maaneder. Det er iøvrigt en Art, som er vidt udbredt langs Europas Kyst fra Murmanhavet og Island til Kanalen. Den har en nordlig Karakter og er, hvad der følger af det ovenfor sagte, udpræget neritisk. Hos os har den sin Grænse indadtil mod Østersøen, idet den er endogenetisk i Limfjorden, Skager Rak og Kattegat, allogenetisk i Beltsøen. Den en tydelig monakmisk med en lang Periode (Maj— Juni til Oktober —November), i hvilken den helt mangler i Planktonet. 77. Biddulphia mobiliensis (Bail.) Grun. (Teksttab. 51.) Middeltal: Tp. 7,9° (11 + og c), Salth. 32,0 %/00 (11— og c). I sin Optræden afviger denne Art ret meget fra den foregaaende, selvom der kan være Prøver, hvori begge findes. Middeltallene viser os ogsaa, at den kræver højere Temperatur og Saltholdighed for at trives. Dens Cellevæg er i meget ringere Grad forkislet end B. aurita's, og følgelig kan den bedre holde sig svævende i Vandet; hermed passer ogsaa, at den, uagtet den fordrer højere Saltholdighed end B. aurita, kan findes lige saa langt ind i vore Farvande som denne, idet enkelte 290 176 Celler kan vandre langt med Strømmen udover Artens egentlige Hjemsted. I større Mængde optræder den hos os kun i Nordsøen og til Dels ved Skagens Rev, og den er sikkert kun endogenetisk i Nordsøen, men føres med Strømmen ind i Skager Rak og Kattegat, ja helt ind i Store Belt og Øresund; i disse indre Far- vande findes den ofte kun i det salte Underlag. Oktober—December er den Tid, til hvilken Arten har sin Blomstringsperiode i vort Nordsøomraade, men hele Foraaret igennem træffer man den i ringe Antal. Sin Minimumstid, hvori den næsten helt er borte fra Planktonet, har den i Maj— August. Teksttab. 51. Biddulphia mobiliensis (Bail.) Grun. | | T | I I i | I i Be Teal Juli | Aug. | Sept. | Okt.| Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts|April | | | | | | | | | | |e | Il FEEL EL Er FEER EL a pra pape Il | | | I I NN à | 18991900 bl | | | | | Nordsøen udf. Tyboren.... || r |... er. |... | ÆT e Je rer |r jeri. Limfjorden udf. Nykebing.. || .. |... |... |. |... mel ..|--[rr|rr| Bl GES. : Sevens IROY sconnceccanese | AP EEE PE EE PA let oo lll oc er... +|r|r | r re|r|r)+..)..er er Bxesoßhendeerr rer IE vallocileslle KÆRE EDGE rr|..jrrer)rirr) mr |. rr (rr. | 2 AnholtekKnob eee | rir]. | | SchultzjsaGrunde peer ee nee |r|r | r St. Belt udf. Knudshoved .. Be la PA RO or ECS - [ER]... rr... DES CSI ES |. Lille Belt udf. Lyo........ | — | | | Lol Østersø udf. Rødvig ....... |= allie | sll 1900—1901 I | Ian a | Nordsøen udf. Tyboren .... | rr [rr]. .|— sellsallaulsell sst == —|rr|-+| Fir rr —|..|r le. D PATATE Limfjorden udf. Nykøbing. | .. |--|--l--|-.|)..|--[--| -- er 2 ee Ess EE La ais SkagenseRe væres meeen lr |- -|- -| lee | las {or fre |r|r |r|r | rice LæssdRendeses [9 ll.) |. -|rr| r |rr rr|rir rr || jrr|rr ||: . Anholt EONS. s boson ssees = | el. az Irre) r | - le =| EP EI Sons Grontl, 54700 ab ele. eee dealer | -- |r] I. eel St. Belt udf. Knudshoved .. | .. "SE ES FS er sg re 22] o¢ ER HJK | = | |. |) Lille Belt udf. Lys........ LEES] ENE her RE PS | AA A 2 A OP PO A PA AS Østersø udf. Rodvig....... He Nee IE ASIE x ll | OR I oe lol: (lee | | | I | | | CLEVE (1905 a) siger om dens Forekomst ved Bohuslen, at den er fundet hvert Aar, men i Reglen sparsomt, fra September til Juni og undtagelsesvis i andre Maaneder. I Nordsøen og Kanalen, hvor ogsaa en nerstaaende Art (B. regia (Schultze) Ostf.) forekommer, synes den efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) at optræde i Planktonet hele Aaret rundt. I Modsætning til B. aurita er B. mobiliensis en sydlig Art (set fra vort Stand- punkt), og den sydlige Nordsø og Kanalen er dens rette Hjemsted nærmest os, men iøvrigt er den vidt udbredt ved tempererede og subtropiske Kyster. SE 177 291 78. Biddulphia sinensis Grev. Uagtet denne Art ikke fandtes i vore Farvande i Undersøgelsesaarene, mener jeg dog at burde tage den med, da den siden 1903 hører til vore vigtigere Plank- tonter, i alt Fald i de ydre Farvande. Jeg (OSTENFELD 1908 a) har i en særlig Afhandling gjort Rede for dens Indvandringshistorie i Nordsøen. Den viste sig pludselig i Oktober—November 1903 langs den jydske Halvøs Vestkyst og i Skager Rak i enorme Mængder og førtes derfra med den indgaaende Undervandsstrøm ind i Kattegat og Store Belt, ja enkeltvis ind i Beltsøen og den egentlige Østersø. Siden 1903 hører den til vore aarlige Efteraarsgæster, og dens Optræden hos os følger omtrent samme Regler som dem, der gælder for den foregaaende Art; den er saa- ledes ikke endogenetisk hos os, i alt Fald ikke indenfor Skager Rak. — Meget sjældnere, men gærne i Følge med de to foregaaende Arter findes i vore ydre Farvande Bidd. granulata Roper, og endvidere, mere tilfældigt, løsrevne Individer af Bundformerne B. alternans (Bail.) V. Heurck, B. favus (Ehbg.) V. Heurck og B. rhombus (Ehbg.) W. Smith; disse sidste var til Tider (i Vinterhalvaaret) ret hyppige i Prøverne fra Tyborøn, hvor den stærke Strøm hvirvlede dem op fra Bunden. Alle disse Arter er Saltvandsformer, der hovedsagelig findes i Nordsøen. 79. Ditylium Brightwellii (West) Grun. (Teksttab. 52.) Middeltal: Tp. 6,1° (10), Salth. 32,4 °/oo (10). Denne Art ligner i sin Optræden meget Biddulphia mobiliensis, men den har større Svæveevne og naar derfor længere ind i vore Farvande; endvidere er der den Forskel, at Ditylium i Foraaret 1900 havde et stort Maximum i Nordsøen ud- for Tyboren og ved Skagens Rev, medens det normale er, at den ligesom Bidd. mobiliensis har sin Blomstringsperiode i Oktober—December. Dette unormale Foraars- maximum i 1899 maa rimeligvis forstaas som en usædvanlig Forlængelse af Efteraars- maximet i 1898. Iøvrigt viser omstaaende Teksttab. 52 særdeles smukt dens Efteraars- blomstring og tillige, at dens Mængde aftager, jo længere ind i vore Farvande man kommer. Den har sikkert ikke hjemme hos os indenfor Skagen, men følger med den jydske Strøm paa dens Vandring og dukker med den ned i Under- laget i Kattegat. Den eksceptionelle Optræden i Nordsøen i April 1899 er for saa vidt lærerig, som man tydelig ser Strømmens Betydning for denne Arts Forekomst: naar der er et Maximum i Nordsøen ved den jydske Kyst, giver det sig ogsaa til Kende ved Skagen og i svagere Afskygning i Limfjorden (ved Nykøbing) og i Læsø Rende, samt endnu svagere ved Anholt Knob. Efteraarsmaximets sidste Rester naar ind i Store Belt og Øresund; derimod har jeg ikke fundet den i Lille Belt ved Lyø, uagtet den forekommer i Beltsøen ifølge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) og Lonmann (1908). Denne sidste meddeler, at Arten kun i September—November fandtes i Kieler Bugt, og at den først viste sig i Underlaget, hvor den ogsaa holdt længst ud; han mener, og sikkert med Rette, at den har sin Østgrænse i Beltsøen. 292 178 Teksttab. 52. Ditylium Brightwellii (West) Grun. | | | | | | "Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. || Febr. Marts April | | | | | | | | | | | | Axa IT | 1 ur | I) 1 || 1| 1} 1 | 1| m] 1 II || 1) IE I IL | I II I 1899—1900 | | | | Fae | | | | ed Nordsøen udf. Tyboren .. | ce |clce |. rl... |. Nr rl — =|KF e |r |—|rrjrr rr Limfjorden udf. Nykøbing | + |r!.. |. | 00) SE Ir |r |r ++ LIL r (EU Skagen skreven | ¢ le|r | | ært... || r{+ jrr}r [++ |r r PesopRender ee rr jirr|-+ |. - Belle: rer rer dele ele el er errer|r (ES Anholtaknobi seen eee rr ||. |. rr ire |+4|r jrr}.. | Schultz’s Grund ......... ale N Ballen rr|rr|r |r|.. rr).. St. Belt udf. Knudshoved. | =: |..|..|l..\.. |. lan ele e Niele rr |rr| r | r rr | Lille Belt udf. Lyo....... | |= al | Østersø udf. Rødvig...... — | | 1900—1901 Nordsgen udf. Tyboren... |. =). == er Ele jl..—||..| 2 rr| 1 Limfjorden udf. Nykebing ||... |..|..|..|..|./rr|..\..|..|.. |+|rrrr|rr rr | | ANSE es Skagens INOS scooascesads learn. ee PUS os Eee ri+ trr|i+-+|r|r WEE IRONS s6occoonocobs el. | lol). en eeleeleellaile r|TE..|.. lært... AnholtiKnob eee So llocllecliicclionliccllos|loalioe ||| 20 | Bello alien SES) een led Schultz’s Grund ......... se |elloeIsellaalliss lee elite EL el elle)... Rye, lake wishes Knuds els | "EEE Eee ea ee ollleol| dr: PEN era lee Fe loco Lille Belt udf. Lyo....... AA A PAIE] ERA ESA a EE tan LSE SERENE SES EEN leo Østersø udfor Rødvig .... |. |: Ved Bohuslen optræder den efter CLEVE (1905 a) aarlig fra Septbr.—Okt. til Dec.—Januar, altsaa omtrent ligesom hos os. Det er en neritisk Art af tempereret Karakter (sét fra vort Standpunkt: sydlig), og den er vidt udbredt i Nordsøen og Kanalen, hvor den synes at forekomme til alle Tider af Aaret. Ligesaa lidt som hos Biddulphia-Arterne kender man hos Ditylium Hvilestadier; den maa antages at leve ved Bunden i samme Skikkelse, i hvilken den optreeder i Planktonet. Ditylium, Biddulphia mobiliensis og B. sinensis er i Kattegat og Beltsoen Lede- former for indstrommende salt Vand. Thalassiothrix Cleve et Grun. 80. Thalassiothrix longissima Cleve et Grun. Med denne Art begynder vi Gennemgangen af de forholdsvis faa Plankton- Diatomeer af den anden Hovedgruppe: Pennal«. Thalassiothrix longissima er en Art, der spiller en stor Rolle i Plankton saa- vel i nordlige som i sydlige (subantarktiske) Farvande. Den er f. Eks. den vigtig- ste Phytoplanktont i Irmingerhavets kvantitativt vældigt rige Sommerplankton. Hos os har den kun ringe Betydning i kvantitativ Henseende, men dens Op- 179 293 træden frembyder ganske interessante biologiske Forhold. Creve (1905 a) har alle- rede gjort opmærksom herpaa ved sin Behandling af Bohuslens Kystplankton; den optræder dér, ifølge ham, hvert Aar fra 1896 til 1903, undtagen 1900 og 1901, i Tiden mellem Oktober og Maj, sjældent (1899 og 1903) endnu i Juni, og er hyppigst i December—Marts; men dens Optræden i de forskellige Aar viser en tydelig fler- aarig Periode, idet ,This species was common from 1896 (spring) to 1898 (spring), but later it did not occur at all or only sparingly“. Hvornaar den Blomstrings- periode, der varede endnu i 1896—1898, begyndte, véd vi desværre intet om; derimod er Depressionsperioden, der indledtes i 1898, endnu (1908) herskende, altsaa mindst tiaarig. Oplysningerne om dens Forekomst i vore Farvande er i god Overensstem- melse med CLEVE's. Efter PETERSEN’s Lister (1898) forekom den i nogenlunde Mængde i Kattegat i Maj 1897, og Indsamlingerne udfor Frederikshavn, ved Skagens Fyrskib, i Aalborg Bugt og i Øresund udfor Taarbæk (med Dampskibet ,Baldur“) viser os, at den i Vinteren 1897—1898 (Nov.—Jan.) var ret almindelig (Hyppighed +); den aftog saa gradvis og var borte fra Maj 1898. Siden da blev den i Under- søgelsesaarene kun fundet i enkelte Eksemplarer nogle faa Gange, nemlig i Store Belt (Dec. 1898), i Læsø Rende (Dec. 1899 og 1900) og ved Skagens Rev (April 1901); derfor eksisterer den saa at sige ikke i de mange Lister fra de faste Stationer i Toaaret 1899— 1901. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den fundet spredt i Skager Rak, Kattegat og Beltsøen i Aarene 1903—08, hyppigst i Maj Kvartal, men intetsteds dominerende, og der synes ikke at være nogen Tendens til, at man nærmer sig en Blomstringsperiode. Den maa med andre Ord betragtes som en Organisme, der i vore Farvande normalt er sjælden, men som med flere Aars Mellemrum kan blomstre op. ' Arten er iøvrigt, som det ogsaa fremgaar af de indledende Bemærkninger, vidt udbredt i koldere Have; den nordiske Form findes fra Murmanhavet, Grønland og Island til Nordsøen, hvor den dog er sjælden i den sydlige Del; derimod an- gives den ikke fra Kanalen i Planktonkatalogerne og har saaledes sin Sydgrænse i Nordsøen. I Almindelighed betragtes den som oceanisk, men jeg tror, det er korrektere at anse den for neritisk, da den dog har sin Hovedudbredelse langs Fastlandenes Kyster; paa Grund af sin enorme Længde og Tyndhed og den deraf betingede store Svæveevne kan den imidlertid i højere Grad end de fleste neritiske Former holde sig svævende i lang Tid ude i Oceanet og føres derved langt bort fra Kysterne. Dens sporadiske Optræden i vore Farvande passer bedst med Antagelsen af, at den sædvanligvis lever paa Bunden (mellem Alger), hvor jeg ogsaa har fundet den i lavvandede Bassiner ved Frederikshavns Havn, men til Tider kan gaa over til at blive Planktont. Jeg anser den i Overensstemmelse hermed for endogenetisk i vore Farvande til Beltsøen. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 39 294 180 81. Thalassiothrix nitzschioides Grun. (Teksttab. 53.) Syn. Th. Frauenfeldii auctt., non Grun. Middeltal: Tp. 3,7? (31), Salth. 23,6 °/oo (31). At denne Thalassiothrix-Art er neritisk, er sikkert nok, og det er ogsaa utvivl- somt, at den i uforandret Form lever paa Bunden i den Tid, den ikke findes i Planktonet. Forøvrigt er den næsten hele Aaret at finde dér, men i meget for- skellig Mængde og med et tydeligt Minimum i den varmeste Tid (Juli— Septbr.). Den er meget udbredt i vore Farvande, særlig indenfor Skagen, og hører til de mest fremtrædende Planktonter i den fattige Vintertid og det tidlige Foraar. Teksttab. 53. Thalassiothrix nitszchioides Grun. | | | | | | | | Apr.| Maj Juni | Juli Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr.|Marts April II |) III DJ IE 1) Wy I/II TUI WM) TNM] ri) ER: I/II 1) 1) III 1899—1900 | Nordsøen udf. Tyboron .... | .. |..|..|..|..|—..|..|.. |. .|+ [er] | r )— ||..|... rer — ie: Limfjorden udf. Nykebing.. || .. ..ı..|..\....|.. |. . rer] +++ +2 |e|r we Pilon ln Skagens Rev .............. ce letter lee r He) rl rife Ir BzssäRenderr.:. ar. re fie Se BP Me slls 0 Ve et fiery] rl +++ rr Anholtyuknobeees eee + iH) yr [x 5 5 ‚rent lle lelc jeje | dL {iL Schultz’s Grund........... rr |+|r|r r|..er|..ver|rr|.. |. Nr + ir le HE | r + + St. Belt udf. Knudshoved .. | + |4-|r | r|r|..\..|..|rr||..|.. br UKEN EF rr fr feeder}. | Lille Belt udf. Lyø ........ | = Ne vier | rire |r} rir} ri) r Østersø udf. Rodvig ....... A ee PAS [elles RES loelloe else 1900 —1901 Nordsøen udf. Tyboren .... | .. |... rie |e|r |r—|r|..|..|.. |. fr Limfjorden udf. Nykøbing. . oes peepee qe ES PRES LE EE En | EP PE A À 2 PS PS FE alle» Kas COS MIN EVE EE EC bee ||bellae ele ele rl ile + Hier ie | P| re DES RON ee + Vrir |r .|rr r|+le|c LH lle le + AnDOLEEKDOD ee e |c|+ nacre |e een ate el ate Schultz’s Grund........... + +1... .].. a ar I u a u © ye | fir SE St. Belt udf. Knudshoved .. | r || r |+J.. | r|r |—|.. |rr|....... |..|rr|er + re)... rer + |r jr) + Lille Belt udf. Lye........ SF aller la lieilleslllßolls. Holle | ror (r(r(rir (rer ire) Østersø udf. Rødvig ....... me elles elles ||bölles||Iealloellaalio.e|loo]l® || | Uge | | I Nordsøen udfor Tyboren optræder den ret sparsomt og sporadisk, og dens Forekomst staar sandsynligvis i Forbindelse med dens Optræden i Limfjorden. I dette sidste Omraade er dens Optræden noget forskellig i de forskellige Aar: i Marts—Maj 1897 havde den et Maximum og dernæst et kortvarigt, men stærkt Maximum i Juli; i 1998 var der atter Maximum i April—Maj (vidt udbredt i hele Omraadet), medens Efteraaret intet Maximum har; i 1899 mangler Foraarsmaximet helt, men der er et tidligt begyndende Efteraars-Maximum (Sept.—Dec.), og endelig i 1900 er den sjælden hele Aaret og ligesaa i 1901, til Indsamlingerne hører op midt i April. Her er saaledes en Del Lighed med foregaaende Art, idet Th. nitz- 181 295 schioides i Limfjorden havde en Blomstringsperiode i 1897—99 og en Depressions- periode i 1900—01. I Kattegat og Beltsoen er dens Optreden meget regelmæssig, saaledes som ogsaa hosstaaende Teksttab. 53 viser; den har en langvarig Blomstringsperiode fra November til April—Maj; ogsaa de mere ufuldstændige Data for Toaarel 1899—1901 stemmer hermed. Til Østersøen ved Rødvig naar den kun undtagelsesvis. LOHMANN (1908) meddeler, at den i Kieler Bugt forekommer hele Aaret; Aars- kurven for Hyppighed er meget flad, men viser dog tydeligt Foraars- og Efteraars- maxima, adskilte af en fattig. Vintertid; delte sidste passer ikke med Kattegat- forholdene, derimod med Limfjordens. Paa den anden Side er CLEve’s (1905 a) Angivelser fra Bohuslen i fuld Overensstemmelse med Forholdene i Kattegat, nemlig at den forekommer hvert Aar og i alle Maaneder undtagen Aug.—Septbr. og med Maximum fra Novbr. til Marts. Arten er vidt udbredt langt Europas Kyster og gaar ret langt mod Nord, dog ikke til de egentlig arktiske Egne. Den er endogenetisk i vore Farvande undtagen i Østersøen og er monakmisk, eurytherm (med lavt Optimum) og euryhalin. 82. Aslerionella japonica Cleve. (Teksttab. 54.) Middeltal: 10,4° (7 + og c), Salth. 31,5°/oo (7+ og c). Asterionella japonica forekommer kun i vore ydre Farvande; den har sit Hjem i den sydlige Nordsø og følger derfra med Strømmen langs den jydske Halvos Vestkyst; dens Optræden hos os ligner meget Eucampid's, Ditylium's, og Biddulphia mobiliensis’s; men den er sjældnere end disse. Som det fremgaar af Tabellen havde den i 1899 et Maximum i Limfjorden i November og en svagere Op- blomstring fandtes kort for (i Okt.) ved Skagens Rev, ellers er der kun faa An- givelser (og kun med ringe Mængde) i Tabellen. I 1898 forekom den dog adskil- lige Gange ved Frederikshavn, men ikke i større Mængde. Togterne i Skager Rak og det nordlige Kattegat i samme Aar gav endvidere den Oplysning, at den ikke sjældent var til Stede i Underlagene (baade i April og i August). Dette viser jo tydeligt, at den kommer til os med Nordsøstrømmen. I 1900 findes den slet ikke i Limfjorden, hvad der bedst tydes som, at Maximet Aaret før, der maa antages at have været en lokal Opblomstring af et fra Nordsøen indvandret Grundlag, ikke har været i Stand til at gøre Formen stationær, men at der stedse kræves ny Tilførsel fra Nordsøen. Den synes at optræde hos os til to Aarstider: i det sene Efteraar og i April —Maj. I 1898 naaede den i Underlaget ind til Kobbergrunden, i 1899 til Læsø Rende, men i 1900 ikke længere end Skagen. I Følge de internationale Planktonkataloger er den i 1902—1908 fundet nogle Gange og til forskellig Aarstid i Skager Rak og Kattegat. Ved Bohuslen har CLEVE (1905 a) i 1896—1903 blot noteret den i 1902 (Febr.). Foruden i Kanalen og Nordsøen forekom den i Mængde ved Islands Sydkyst 39* Teksttab. 54. Asterionella japonica Cleve. | N 3 az | | | Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr. Marts April FUE ERE IE ER FREE ERE 1899—1900 Nordsøen udf. Tyborøn .. | rr ||r|..||..|..\|-]|..|}..|.. ml =. Limfjorden udf. Nykøbing || .. |..|..|..|....|....|..|..[rr|r|rr lc SKASENS REV ee eee eer mn lloallodlllo olleollleollecllloalloc lool Se Wesomhende 0 0560000000 se aa NÉE alles testes dE delle mel alle. alles. Anholt Knob [Pes ate ell ct RAA OR AA sel gle (se | eee ee A PAS aL EA se ills olloolllaollo- +] ES St. Belt udf. Knudshoved. saledes A belles bette sell | Lille Belt udf. Lyø | Østersø udf. Rødvig = 1900—1901 Nordsøen udf. Tyboren... ol SE =| (eee sl NREN ES er ie NP IE Limfjorden udf. Nykøbing | .. AL bel lcd llelelbelestbele llaloell lee re | 0 Skagens Rev............. THR || EE ESP A A OO ol I RS EP EP |lloolloaliie alle o He || LHP ILES RENE Ce 00000000 St. Belt udf. Knudshoved. | .. |..l..|..1. | |. 1 NL D LL NN. Lille Belt udf. Lyo CR Østersø udf. Rødvig (PAULSEN 1904 og 1909), men maa sét fra vort Standpunkt alligevel betragtes som en sydlig Form. Den er kun Gæst hos os og en Indikator for den jydske Strøm. 83. Achnanthes leniala Grun. (?). Middeltal: Tp. 4,2° (3 +), Salth. 32,6 /o (8+). Det er muligvis tvivlsomt, om Bestemmelsen af vor Form er rigtig, thi den ægte A. tæniata er en arktisk Kystform og tillige en indre Østersø-Form. Imidler- tid er det øjensynligt den samme Form, som CLEVE (1905 a) opfører med dette Navn fra Bohuslen i Februar 1899 og GRAN (hos PETERSEN 1898) fra Limfjorden i Marts 1897. En Form med dette Navn er endvidere angivet i de internationale Planktonkataloger fra Nordsøen i Maj 1907, og i disse findes endvidere muligvis den samme Form opført som Achnanthes sp. fra den sydlige Nordsø i November 1902, August og Nov. 1903 og Febr. 1906. I vore Farvande findes „Ach. teniala“ kun ved Kysten af Nordsøen udfor Tyborøn, hvor den i nogle Prøver fra April 1899 og Marts—April 1901 optraadte i ikke helt ringe Mængde; derfra er den i 1899 naaet til Skagen (en enkelt Prøve i April), og paa lignende Maade forklares vel ogsaa Forekomsten i Limfjorden i Marts 1897 og ved Bohuslen i 1899. 183 297 Er Bestemmelsen rigtig, forholder Arten sig som adskillige andre nordiske ne- ritiske Former, nemlig at den i mere tempererede Egne er en tidlig Foraarsform (Thalassiosira-Arter, Chætoceras Wighamii). 84. Nitzschia seriata Cleve. (Teksttab. 55.) Middeltal: Tp. 10,1° (5 + ogc), Salth. 27,2"/00 (5 + og c). Nitzschia seriata har i sin Optræden hos os adskillig Lighed med Thalassiothrix longissima. Den var nemlig i 1898 meget mere udbredt og optraadte i større Antal end i 1899—1901, hvor den var grumme sjælden. Fra 1897 findes en enkelt Angivelse (PETERSEN 1898) fra Limfjorden, hvor den ogsaa saas en enkelt Gang i 1898 (Maj) ved Nykøbing og efter et Togt i April at dømme var ret udbredt i hele Omraadet, men kun i ringe Mængde; senere An- givelser foreligger ikke herfra. Et Togt i det nordlige Kattegat og Skager Rak i April 1898 fore- fandt den i temmelig ringe Mængde, men ret udbredt i det nedre Vandlag, ikke i det baltiske Overlag; og paa et andet Togt i Juni i Læsø Rende og Omegn konstateredes, at den var særdeles almindelig i hele dette Farvand, hvor den da havde en stor Blomstringsperiode. De stadige Indsamlinger udfor Frederiks- havn fortæller ogsaa om dette store Juni-Maximum, der varede en hel Maaned. Teksttab. 55. Nitzschia seriata Cleve. | i eae iat | ew | ees Maj | Juni | Juli | Aug. Sept.) Okt.| Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts April | | || || || | | || | I aed Faia fo] ul] BEER FS SLED eee Her Il al 1899 —1900 II | | | Nordsøen udf. Tyboron .... | shall: | |. PE Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |..|..!..\..|..|....1..l..1..l..|.. | | | I I | Wi 1| a elılo)ı | noir | | | | SKATENSRR EVE EEE oe [ee 2 EX VE A SA es Læsø Rende NE A A EN AR cllls.alls aI St. Belt udf. Knudshoved .. A | RES LE PE A A EA Halles Lille Belt udf. Lyo — ==). Østersø udf. Rødvig | — | A EE else lee 1900—1901 | I AA a yl ey | Nordsøen udf. Tyboren .... we [ae] NE eee fai RENE ES TE ES Limfjorden udf. Nykøbing. . | | | | | lle Alea\ ie 64a] loc SKASEUS ER ROLE AP A ES RS AA GA Sd se RS føste falas CS ose) GENS LES ROMGLs sen mens be |e! 20) ER SEN RO EI EE OI AS OS SG AS NON LEO 55 SO ES) ES 86) BG OS ue Ann LEERN ob EEE I" 35 EE PC SES LEES EP PA EPS ÊTES SP EE ER EE ES ND EE Schultz’s Grund........... AR Sci) {6 oll ate St. Belt udf. Knudshoved .. .. Jer... LIL |= Lille Belt udf. Lyø sl EE Østersø udf. Rødvig 5. als 298 184 Endnu ned i Aalborg Bugt forekom den paa den Tid. I de øvrige Undersøgelses- aar er det meget smaat bevendt med dens Optræden hos os; der findes nogle faa Angivelser fra vore Kattegat Stationer, fordelte paa Maanederne Januar—Maj, og alle lydende paa sjælden eller enkeltvis. Fra Bohuslen har CLEvE (1905 a) blot anført, at den forekommer hvert Aar (1896—1903) i Nov.—Dec. og mindre sjældent i Febr.—April. Han nævner intet om, at der er større Forskel paa de forskellige Aar; men Angivelsen „less rare in the spring“ tyder paa, at den i det hele har været ret sjælden. LoHmann (1908) siger, at den forekommer i Kieler Bugt, men er uden større Betydning; den var hyppigst i August. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den bleven hyppigere igen i vore Farvande i Aarene 1903—1908, idet den hvert Aar angives fra Skager Rak og Kattegat og oftest ogsaa fra Beltsøen; den optræder hyp- pigst i Maj Kvartal. I øvrigt er Arten vidt udbredt langs Atlanterhavets nordlige Kyster og kan til Tider være dominerende i Prøverne; den synes at forekomme Aaret rundt i Kanalen og den sydlige Nordsø. Dens Optræden hos os er jeg tilbøjelig til at forklare paa samme Maade som Thalassiothrix’s: den er endogenetisk i vore Farvande og lever i Almindelighed paa Bunden, men kan til Tider træde over i Planktonet og undertiden danne store Opblomstringer. Den kræver højere Temperatur end Thalassiothrix for at trives og har derfor sin Blomstringsperiode senere, nemlig i Maj-—Juni. 85. Af andre Nitzschia-Arter er N. delicatissima CLEVE, der meget ofte er N. serialas Folgesvend, fundet et Par Gange i Skager Rak. — Nitzschiella closterium (Ehbg.) Rabenh. er en almindelig lille Bunddiatomé, som ikke saa sjældent ogsaa forekommer i vort Plankton i ringe Mengde, men paa Grund af sin Lidenhed og sin Form gaar den oftest gennem Nettets Masker; den er udbredt i alle vore Farvande. — At adskillige Bunddiatomeer tilfældig forekommer i enkelte Prøver, særlig naar det har været daarligt Vejr med oprørt Vand, er en Selvfølge; men til saadanne Forekomster har jeg intet Hensyn taget. Derimod er der Grund til at nævne nogle faa Planktondiatomeer, der er fundne i vore Farvande udenfor Undersøgelsesaarene — det drejer sig altid blot om enkelte Fund og om Sjældenheder — idet jeg er- indrer om, at der ved nogle Slægter (Chætoceras, Biddulphia, Coscinodiscus) i det foregaaende er nævnt saadanne. 86. En Art, der hører til i den sydlige Nordso’s Kystomraade, er Lithodesmium undulatum Ehbg.; den er angivet i PETERSEN’s Lister 1898 fra Limfjorden. Ligeledes fra den sydlige Nordsø stammer, som tidligere (S. 115) nævnt, Rhizo- solenia delicatula CLEvE, der er fundet ved Horns Rev i Nov. 1907; dér vil man i det hele kunne vente adskillige sydlige Former. Endelig foreligger der fra tysk Side en Angivelse af Corethron criophilum Castr. fra Kattegat (Febr. 1908); det er et interessant Fund af en atlantisk Art, der maa antages at vere kommet til os over Nordsgen (nord om Skotland). 185 299 D. Pterospermataceæ. Pterospermalacee er en Gruppe af lidet kendte encellede Phytoplanktonter. Cellerne er gærne kugleformede og omgivne af en fast, ikke forkislet Væg, paa hvilken der findes lodret udstaaende Sveevemembraner af forskellig Form og Arran- gement. Cellerne indeholder gulbrune Kromatoforer og har en Forsyning af Olje- draaber. Gruppen har en ganske stor Udbredelse i Oceanerne; mest kendt er den fra Atlanterhavet. JORGENSEN (1899), Gran (1902) og nærv. Forf. (se f. Eks. OsTEN- FELD 1903) har flere Gange omtalt den, og senest har LoHMANN (1904) behandlet den. Han har delt den oprindelige Slægt Pterosperma Pouchet (Syn. Pterosphera Jorg.) i flere, adskilte fra hverandre ved Forskelligheder i Svævemembranerne; men jeg synes foreløbig ikke, der er nogen Grund til denne Sønderdeling blot paa en eneste Karakter, og det saa meget mindre, som det blot drejer sig om en halv Snes Arter alt i alt. Jeg har stillet Pterospermatacee mellem Diatomeerne paa den ene Side og Peri- dineerne og de andre med Flageller forsynede Phytoplanktonter paa den anden Side, da de maa antages at have deres Plads i Nærheden af disse Grupper. Man véd intet som helst om deres Formering, og muligt er det, at de er Hvilesladier af andre Organismer, f. Eks. Peridineer. Men det sandsynligste er vel dog, at det er selvstændige Organismer, hvad ogsaa LoHMANN (1904, p. 39) antager. Det er ægte oceaniske Planktonter, som kun undtagelsesvis forekommer i vore Farvande. Begge de to nedenfor nævnte Arter maa sandsynligvis føres ind i vore Farvande fra Atlanterhavet nord om Skotland og videre over Nordsgen til Skager Rak. De folger altsaa samme Vej som Halosphera viridis (se ovenfor S. 90). 87. Pterosperma Moebiusi (Jorg.) Ostf. Denne Art er truffet i 16 Prøver i Undersogelsesaarene; deraf er Halvdelen (8) fra Skagens Rey, 2 fra Læsø Rende, 4 fra Anholt Knob, 1 fra Schultz’s Grund og 1 fra Nordsøen udfor Tyborgn. Tallene viser tydeligt, at Arten kommer fra Skager Rak og med det indstrommende salte Vand føres ind i Kattegat. Den var altid sjælden i Prøverne (med én Undtagelse var Hyppighedsgraden rr). Hvad Forekomsttiden angaar, da fordeler Angivelserne sig paa de fleste af Aarets Maaneder, dog er den hyppigst i Dec.—Marts og mangler i April—Juni. CLEVE (1905) har noteret denne Art fra Bohuslens Kystfarvand i 1900—03; den forekom altid sparsomt og saas i Tiden fra April til Februar; altsaa ogsaa han an- giver spredte Forekomster fra næsten hele Aaret. I de internationale Plankton- kataloger (1906, 1909) finder vi ogsaa en Del Angivelser fra vore Farvande, en en- kelt helt ned i Store Belt (Febr. 1903). Efter disse Lister at domme er Arten hyp- pigst i den nordlige Nordsø, altsaa nærmest Atlanterhavet, hvor den som ovenfor nævnt hører til. Den er allogenetisk hos os og er, efler al Rimelighed, oceanisk og holoplank- tonisk. 300 186 88. Pterosperma Vanhôfjenii (Jørg.) Ostf. Denne Art er endnu sjældnere i vore Farvande end den foregaaende. I Under- sogelsesaarene blev den fundet i 1 Prøve fra Nordsøen udfor Tyborøn (Sept. 1900), 2 fra Skagens Rev (Septb. 1898, Marts 1901) og 1 fra Anholt Knob (Febr. 1901), og overalt kun enkeltvis. Hvad der er sagt om den foregaaende Art, gælder ogsaa for denne. CLEVE (1905 a) siger om den: meget sparsom fra August til Februar ved Bo- huslen, og i de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) findes spredte Angivelser fra vore Farvande helt ind i Beltsøen. . 89. En tredje Art, P. dictyon (Jörg.) Ostf., angives af CLEVE (l.c.) fra Skager Rak og i Planktonkatalogerne fra Skager Rak og Kattegat, men meget sjældent. E. Flagellata. Vore to Planktonflagellater med gulbrune Kromatoforer har været kortelig om- talte foran (Se S. 76), og deres Udbredelse ved Nord- og Vest-Europas Kyster (de internationale Havundersggelsers Omraade) er for nylig behandlet af mig (OsTEN- FELD 1910) andetsteds. 90. Dinobryon pellucidum Levand. (Teksttab. 56.) Syn. D. balticum (Schütt) Lemmerm. Middeltal: Tp. 6,1° (14 + ogc), Salth. 16,8°/oo (14 -+ og c) '). Dinobryon pellucidum er en Organisme, som kun forekommer kort Tid af Aaret i Planktonet. Den er fundet i alle vore Farvande, dog kun sjældent i Nord- søen udfor Tyborgn (April 1898) og i Limfjorden (April 1898). Ofte findes den i Mængde, især i vore indre Farvande (Østersøen), hvor den egentlig har hjemme, og hvorfra den gennem Belterne føres ud i Kattegat og Skager Rak. Dens Op- træden falder i April—Maj Maaned; men der er ret store Forskelligheder fra Aar til Aar; i 1898 var den saaledes almindelig i Kattegats Overfladelag i April,?) men i 1899 var den sjælden, hyppigere derimod i 1900 og 1901. Den er en ud- præget Overfladeorganisme, hvad der fremgik meget tydeligt af Fangsterne paa Togtet i Kattegat og Skager Rak i April 1898; den var da almindelig i de øverste 10 Meter, men manglede helt eller var meget sjælden fra 20 Meters Dybde og nedad. Det er en strængt neritisk Form, som er stenotherm og euryhalin med ret lavt liggende Optimum. Den er monakmisk, og man maa antage, at den overlever den 1) I min Afhandling fra 1910 anfører jeg som Middeltal af 74 Observationer med Hyppighedsan- givelsen c eller cc Temperatur 6,3? og Saltholdighed 16,2°/0, altsaa næsten de samme Verdier, ?) Rimeligvis ogsaa i April 1897, da den var dominerende i en Prøve taget ved Hals (Aalborg Bugt) i Følge PETERSEN's Tabel (1898). 187 301 ugunstige Tid ved Hjælp af Hvilesporer, der ligger paa Bunden. Saadanne er imid- lertid ikke kendte hos den, derimod hos mange Ferskvandsarter af Slægten. CLEVE (1905 a) siger, at den ved Bohuslens Kyst forekommer i de fleste Aar i (Januar) Marts—April, men i 1896 mærkeligt nok i Juni og August. Ogsaa LOHMANN (1908, p. 286) emtaler fra Kieler Bugt, at Dinobryon-Kolonier fandtes i 1905 i August, hvorefter de forsvandt fra Planktonet, medens de i 1906 optraadte i April—Juli. Disse Teksttab. 56. Dinobryon pellucidum Levand. Il N I l | | | | I Apr.| Maj Juni | Juli | Aug. Sept.| Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr. Marts April LE es | | I = N = en | SS ESTES u | 1] mi] 1) ER ERE [mo oOo] Io] ı u | I PT Too ats III | 1899—1900 | | | | | | | | | | | Wile | Nordsøen udf. Tyboren... | .. |..|.. _ ..|— || las ll, FANEN ON ee Limfjorden udf. Nykøbing | .. hule | | | Label lee Skagens Rev..." Be Al 3} ts SENDER as Holla k-lls el se | Ikzeseäkender are rr |. |. | JES) ak alles} Anholt Knob ............ rr [rr]... salloo llloclles fl eal eae ee Be re eel ee | eat Mer | Schultz's Grund ......... ARR alles lec lfoallacHleslles | AA = ||| te St. Belt udf. Knudshoved. || .. Vesela ee oral eval ae Hie ere teal ketal eee loess as 01 cale mile Lille Belt udf. Lyo....... = = DE ARR AE A Fez teal Sl Østersø udf. Rodvig...... ale leere = leer | 1900—1901 | | À | Nordssen udf. Tyboren... | .. ||. .).- |—1....|..|..|.. | —|..|....|.. 22 en Ka ea EE EE peepee EEE Limfjorden udf. Nykebing | .. |.-\.. |..|.. --|-. -.1-- |... SN feet lee). Heed == fl = |. Skagens Rev............. all! ea ae PP PS ae PS Kae fede ES Be CS GS a DEER Ba Peed -[-- TE |.. Lxzsse Rende............. A SEE PE PE EE SE LES SEE SE AR EU SES | | Anholtgkmobe ge r | | |. | r Schultz’s Grund ......... © |Aleallscllec|laclloollleclleotte | I. |... [+ St. Belt udf. Knudshoved. EDEN RE use Float sallse elelr est IDE bel sell] sole Lille Belt udf. Lyo....... oe ed ENES ER SER SER SR] Fee Eee FE I SI A LE El ee CE Østersø udf. Rodvig...... aa le el. Isles rets slotte PSE het eee | |. I | I (a Angivelser af Sommeroptræden maa være ganske usædvanlige; jeg kender ikke noget dertil, og det fremgaar ogsaa af de internationale Havundersogelsers Materiale, at Maj Kvartal hos os er Artens Blomstringstid, medens den derimod ved Murman-Kysten saavel som i andre arktiske Egne er en Sommerform. Arten er vidt udbredt i Østersøen og langs de arktiske Kyster, og den maa be- tragtes som en nordlig Form, der hos os er Ledeform for baltisk Vand. Den hosstaaende Teksttabel 56 for 1899—1901 er paa Grund af Artens Sjældenhed i 1899 fattigere end normalt; men ogsaa i andre Aar er der store Forskelligheder; saaledes omtaler jeg i min Bearbejdelse af Arten for de internationale Havunder- søgelsers Omraade, at 1903 og 1905 var „rige“ Aar, 1906 , fattigt". D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2, 40 302 188 91. Phæocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. (Teksttab. 57.) Middeltal: Tp. 3,5? (15 + ogc), Salth. 27,500 (15 + og c).*) I sin Optreden minder Pheocystis Pouchetii en Del om foregaaende Art. Den er ogsaa en udpræget Foraarsform, der ikke lever lenge i Planktonet, og den er ogsaa neritisk. Men den kræver en Del saltere Vand for at kunne trives, saaledes som ogsaa Middeltallet siger os, og i endnu højere Grad fremgaar det af det af de internationale Havundersggelsers Materiale beregnede Middeltal (84,8° 00), som er nævnt i nedenforstaaende Anmerkning. Arten træffes derfor ikke i Østersøen og Beltsgen (i Undersogelsesaarene), men dog saa langt ind som i Store Belt (i 1904 naaede den helt ind i Beltsoen syd for Store Belt). Den har sikkert ikke hjemme i Beltsoen og næppe heller i det sydlige Kattegat. Marts—April er Artens Blomstringstid hos os, og den kan da undertiden findes i Mengde, omend aldrig i de enorme Kvantiteter, hvori den optræder længere nord paa, f. Eks. i Danmarksstreedet og Davisstrædet. Hyppigst er den hos os i Læsø Rende. I Limfjorden er den ikke fundet, og om dens Forekomst i Nordsøen se under neeste Art. Teksttab. 57. Pheocystis Pouchetii (Hariot) Lagerh. og Ph. globosa Scherffel. Apr. Maj | Juni Juli Aug. Sept. Okt. | Nov. | Dec. | Jan. Febr. Marts April Wy LTE] LTE | YE Ee | AT Lu) run m 1899—1900 | | | | ja Nordsøen udf. Tyboren.. | .. | le? | El ler Re --[—]}-- Limfjorden udf. Nykebing (ee ee (et ee SEaigenstRev.. 2-27. DEA | real I I EE LS feet A PE | Peel ed EPA PSS LOS VE PE DES ES AP MARS AE AL LES Beseäßkende meer TT : I: SESBelfiudf Knudshoyedsll .... | 22 [ehe Bee Nele fee ehe le Ne PA EE ren recall eve ee) cen tis Lille Belt udf. Lys...... = Østersø udf. Rødvig — 1900—1901 | Nordsøen udf. Tyboren.. |) ER SE ry pt rede Limfjorden udf. Nykøbing [eel Se HR) HEL) se poe Hol) Wee ee sb) ere free] ER ell eer PA DRÆN ees es eT Oe NG SEasenssReve EEE ET EE a | es) In GES Peel SA) QI fee | celal PA SA Peed LEO say RCE Le SL CS) balle LENS EGMEE: 020288 Boe | SC] RENSE 125 154 balled ES Bella 182 SE GEI EN Tees ICS EC) ESS Te al hos mr te Schultz's Grund ........ ERE | fee Al ae elle (Sees) à Pol fore) fo) ot) IE) PES ER Peet ES ferent Neral lovee! (Mee leet en Le al EE St Belt udf. Knudshoved "HVEN SEER ER heal a ee ale Lille Belt udf. Lye...... NES olla ol led te | Østersø udf. Rødvig 7) I min Afhandling fra 1910 anføres en Del Middeltal, der sammenlagte giver en Middelværdi for Tempe- ratur paa 6,0? (af 103 Observationer) og for Saltholdighed paa 34,8 °Jo (af 95 Observationer). 189 303 Ph. Pouchelü er efter det her anførte at betragte somendogenetisk i Skager Rak og det nordlige Kattegat. CLEVE (1905 a) har ved Bohuslen kun iagtlaget den, og ikke i Mængde, i 1897 og 1900 i Marts—April. Af de internationale Hav- undersøgelsers Materiale fremgaar imidlertid, at den dog forekommer ikke saa sjældent, om end langt fra noteret i hvert Aar, i vore Farvande. 92. Phæocystis globosa Scherffel. (Teksttab. 57.) I Kanalen og den sydlige Nordsø til Helgoland erstattes Ph. Pouchetii af den nærbeslægtede Ph. globosa Scherffel, der blev beskrevet i 1900. Ved Undersøgelsen af Prøverne til nærværende Afhandling har jeg ikke skelnet mellem de to Arter, da Ph. globosa ganske nylig var beskrevet og dens Udbredelse kun var lidet kendt- Først ved Bearbejdelsen af de internationale Havundersøgelsers Materiale er dens Udbredelse bleven bedre oplyst, og desuden har jeg fundet den i Plankton fra Horns Rev. Den føres nemlig med Strømmen fra Helgolandsbugten nordpaa langs den jydske Halvø, og der er derfor Sandsynlighed for, at Angivelserne af Phæocystis udfor Tyborøn hører til Ph. globosa. Den har sin Blomstringsperiode omtrent paa samme Tid (maaske lidt senere) som Ph. Pouchetii, i April—Maj, men udenfor den Tid findes den sporadisk og i ringe Mængde i Planktonet i Nordsøen (se OSTENFELD 1910), og en Angivelse af Phæocystis udfor Tyborøn i Oktbr. 1900 og en fra Skagens Rev (Nov. 1900) hører med ret stor Sikkerhed hertil. Ikke fuldt saa sikkert er det med den Opblomstring af Phæocystis, som i (April—Maj) 1898 og 1899 fandtes udfor Tyborøn; dog taler følgende til Fordel herfor: i disse to Aar var der ingen Blomstringsperiode for Phæocystis i Skager Rak og Kattegat, og Blom- stringen ved Tyboron skete i Maj, altsaa senere end Ph. Pouchetits sædvanlige Blomstringsperiode hos os. Middeltemperaturen for de 4 Prøver, hvori Phæocystis var hyppig (+ og c) var 8,0”, hvad der er højere end Middeltemperaturen for Ph. Pouchetii, men stemmer godt med, at jeg (OSTENFELD 1910) har 8,6” som Middeltal af 60 Observationer (under de internationale Havundersøgelser) for Ph. globosa’s Optræden i Maj Maaned. Jeg er af disse Grunde tilbøjelig til at henføre alle An- givelser af Phæocystis fra Nordsøen udfor Tyborøn til Ph. globosa. — Det vil vist her være paa sin Plads at nævne, at Lonmann (1908) meddeler, at en Repræsentant for den vigtige oceaniske Planktongruppe Coccolithophoridæ naar helt ind i Kieler Bugt, nemlig Pontosphæra Huxleyi Lohm. Paa Grund af sin Lidenhed gaar denne Organisme gennem Silkenettenes Masker, og jeg har derfor ikke set den i Prøver fra vore Farvande; men da det er en vidt udbredt oceanisk Form, kan man a priori gaa ud fra, at den findes hos os, naar den forekommer i Kieler Bugt. Den optræder dér kun i den varmeste Tid: viser sig i August, naar hurtig sit Maximum og forsvinder igen ganske i Begyndelsen af November. F. Silicoflagellata. Ogsaa for disse ejendommelige Flagellaters Vedkommende kan jeg henvise til min Bearbejdelse af de internationale Havundersøgelsers Materiale (OSTENFELD 1910). 40% 304 190 Kun en ringe Mængde af Individerne fanges i Prøverne, da de er saa smaa, at de ikke tilbageholdes af Nettenes Masker, med mindre disse stoppes af andre Organis- mer; derfor svarer Angivelserne næppe til den virkelige Hyppighed af disse Phyto- planktonter. 93. Distephanus speculum (Ehbg.) Haeckel. (Teksttab. 58.) Naar Østersøen ved Rødvig undtages, forekommer denne Art i alle vore Farvande, men ikke i større Mengde, selvom Angivelserne, som lige anført, giver et for ringe Indtryk af dens Hyppighed. Hosstaaende Teksttab. 58 viser meget tydeligt, at det er en Høstform, der har sit Maximum i Sept.— Dec. og kun sjældnere fanges til andre Aarstider. CLEVE (1905 a) siger om dens Optræden ved Bohuslen’s Kyst: Sept. til Dec. i de fleste Aar, sjældent Jan.—Maj, altid sparsomt. LOHMANN (1908), der jo som ofte omtalt har benyttet Filter og Centrifuge til sine Undersøgelser og derfor har fanget ogsaa de meget smaa Organismer fuldstændigt, angiver, at den i Kieler Bugt fandtes hele Aaret rundt og var sjældnest i Februar, talrigst i September. Denne Angivelse er sikkert mere paalidelig end den, der fremgaar af Tabellen, hvorefter den helt skulde mangle om Sommeren. Distephanus speculum er nemlig en holoplanktonisk Form af oceanisk Ka- Teksttab. 58. Distephanus speculum (Ehbg.) Haeckel. M | kål Maj ui Juli | Aug. saul Nov. = sau Fe Marts April || | | | | II oo I m jl} [| I el al ETES af ‚In I |i] I pig I [nr] IL | II || | f I || | || 1899—1900 | hid i 1 || IL ke nella PE | a Nordsøen udf. Tyboren..... el Eee = RE PA PILE | Limfjorden udf. Nykøbing .… | .. |... - |..|..|. |. I DAT EEE |A | 5) RETIRE A ER APRES ER SkagenskR EVE eee eee ree I el feel Jal fee sl esd fel nal be GG ella RAR ned a zesomRendes ine re | | ONS jer}. er lerierier| 2 rr | |... | An hole knobs PERRET [32 ke SES EJE sea allo o er ss] Noe SchultzisiGrond) epee ee JAI EE Ike] |. . er + TE) E ere NEM St. Belt udf. Knudshoved .... | .. |..|.. | le alaın alse 5 rr ES) EL AAA: BES | ES Lille Belt udf. Lyo..... | | | | æn | | | Østersø udf. Redvig........ u | Wee læ; | | 39 ae || 1900—1901 || HER Ira) | Nordsøen udf. Tyboren..... se | BP) (oe pe PE 22 = “JE 0 POP SI ES DS fe |e || | -- Eimfjordenudf.Nykebing: == |... 12a lee ER A BR 22 Erlen lese es EN PR ee SKABCIISHREVE CPC E EEE Eos l|Eslise EUR. FS NES PSE Bol fae red alee ea EN ESS USR) ra ILES RENE tese 2600: SEERE EE SE ER A EE Er EP AO PO LC || oe MANGE TON ee G64 PRIE EIRE REA ei Perf Pal eee ECIEe El ScehultzisiGrund een (EE | Jet le bella fe cles | St. Belt udf. Knudshoved.... | .. |. .|. |. .|..|-|erl..|. re NE | NS EE WANS yon one ent | | PER PAM cree | Er) AS | Østersø udf. Rodvig........ ER (ae (oe LIL lle 2 RE | Il [| | I [| I 191 305 rakter; den er, som jeg har vist i min ovenfor nævnte Bearbejdelse, vidt udbredt i Oceanerne og har hjemme saavel i Atlanterhavet som i Nordsøen, Skager Rak, ja helt ind i Beltsøen. I Overensstemmelse med sin vide Udbredelse er den eurytherm og euryhalin, men med ret højt Optimum for begge Faktorer. 94. Dictyocha fibula Ehbg. Ligesom Distephanus er denne Art holoplanktonisk og oceanisk, men den er ikke fuldt saa euryhalin, og dens Optreden i vore Farvande er derfor mere ind- skrænket. Den fanges lige saa ufuldstændigt som Disiephanus, saaledes at alle An- givelserne fra Undersogelsesaarene lyder paa: enkeltvis (megel sjælden). Den er ikke fundet i Limfjorden og kun en enkelt Gang udfor Tyboron; hyppigst optraadte den i Prøverne fra Skagens Rev, hvor den flest Gange saas i Okt.— Febr.; herfra vandrer den med Strømmen ind i Kattegat og er noteret fra Læsø Rende, Anholt Knob og Schultz’s Grund, men kun faa Gange hvert Sted. I Belterne og Beltsoen iagttoges den ikke. CLEVE (1905 a) angiver, at den ved Bohuslen forekom fra Okt. til Dec. (sjældent til Jan. og Febr.), og LoHManN (1908) har den ikke fra Kieler Bugt; men den er dog en enkelt Gang fundet i Beltsoen (de internationale Havundersogelser). Som jeg har anfort i min Bearbejdelse (OSTENFELD 1910), er dens Hjem Atlanter- havet og rimeligvis ogsaa Nordsgen og Skager Rak, derimod er den allogenetisk i Kattegat og Beltsgen. Dens sæsonale Optræden er vist omtrent som Distephanus’s. G. Peridiniales. Medens Kendskabet til Planktondiatomeerne den Gang, Prøverne, hvorpaa nærværende Afhandling hviler, blev undersøgte (1899—1902), var saa vidt fremme, at Artsopfattelsen var omtrent den samme som nu, gælder dette ikke Peridineerne. Disse Phytoplanktonter har i det sidste Tiaar været Genstand for et ivrigt Studium, ældre kollektive Arter er blevne splittede, og mange nye Årter er blevne opstillede. For de nordiske Forholds Vedkommende har særlig O. PauLsen (1904, 1907, 1908) og E. JORGENSEN (1899, 1910) beskæftiget sig hermed. Heraf følger, at mine Bestemmelser desværre ikke er tidsvarende for flere Gruppers Vedkommende; særlig gælder dette Slægten Peridinium. Adskillige af de i det følgende behandlede Årter er derfor kollektive, og en Del mindre almindelige, oftest smaa Former, der senere af PAULSEN (1907) er opførte fra danske Farvande, er oversete i Prøverne eller udeladte som utilstrækkelig kendte. Det gjaldt ikke om at finde saa mange Arter som muligt, men om at faa en saa fyldig Kundskab som muligt om de vigtig- ste Formers Optræden i vore Farvande. I Overensstemmelse hermed er der ved Undersøgelsen særlig lagt Vægt paa den mest dominerende Slegts, Ceralium’s, Op- træden, og Angivelserne vedrørende denne anser jeg for at være et ogsaa nu til Dags fuldtud brugbart Materiale. 306 192 For Fuldstændighedens Skyld opføres dog ogsaa de senere end Undersøgelses- aarene i vore Farvande fundne Former med de Oplysninger, der haves om deres Forekomst hos os. Forøvrigt har Lonmann (1908) i Kieler Bugt fundet flere nye, meget smaa Former, der maa antages at forekomme ogsaa i vort Omraade. Med Hensyn til den systematiske Ordning følger jeg PAULSEN (1907, 1908), der har adopteret Scutrr’s System med enkelte Ændringer. Prorocentraceæ. 95. Exuviella lima (Ehbg.) Bütschli. Det er egentlig en litoral Form, der lever fastsiddende ved en Stilk paa Alger, men som undertiden kan forekomme tilfældig i Plankton. Den er ikke fundet i det undersøgte Materiale, men jeg kender den fra andre Observationer af vort Plankton, f. Eks. fra Frederikshavns Havn; den er vist ret udbredt i vore Farvande, omend den maaske ikke naar ind i Beltsgen. Fra Kieler Bugt har Lonmann (1908, p. 265, PI. 17, fig. 1) beskrevet en meget lille Art, Exuviella baltica Lohm., der til Tider optræder i stor Mængde. Den findes hele Aaret rundt, men er meget sjælden om Vinteren; den har et stort Maximum i Maj, hvorefter den aftager ret jeevnt 1 Lobet af Sommeren og Vinteren. Rimeligvis vil denne Art, der gaar gennem Nettenes Masker og derfor maa fanges ved Centrifugering, findes hos os i Beltsgen. 96. Prorocentrum micans Ehbg. - Ogsaa denne Art er forholdsvis lille, og en stor Del af Individerne gaar sikkert gennem Nettene; men en Del bliver hængende mellem andre Planktonter. Derfor lyder de ikke faa Angivelser fra Undersogelsesaarene alle paa: sjælden eller enkelt- vis. Den er funden i alle vore Farvande undtagen. i Østersøen udfor Rødvig. Hyppigst forekommer den i September (ca. 50 °/o af Angivelserne), og i det hele er den med en enkelt Undtagelse (April 1899 i Nordsøen udfor Tyborgn) kun noteret fra Efteraarsmaanederne (Juli—November). Disse Angivelser stemmer godt med CLEve’s (1905 a) fra Bohuslen; han siger: hovedsagelig i Juli-- December, men dog ogsaa (1902—1903) i Maj og Juni. I Belt- søen spiller den en ret betydelig Rolle (HEnsEn 1887, p. 78), og efter LOHMANN (1908, p. 266) forekommer den i Kieler Bugt hele Aaret rundt, men er meget sjælden i den kolde Aarstid; den blomstrer pludselig op og har sit Maximum i August, hvorefter den jævnt aftager i Hyppighed og i December er nede paa sit Minimum. Det er en neritisk Art, der er vidt udbredt; den forekommer efter de inter- nationale Planktonkataloger til næsten alle Aarstider i Kanalen og Nordsøen, der- imod ikke nordpaa. Den maa efter LonmMann’s Undersøgelser betragtes som holo- planktonisk og er euryhalin, men naar dog ikke (eller kun undtagelsesvis) ind i den egentlige Østersø. 193 307 Peridiniaceæ. 97. Dinophysis acuta Ehbg., Jörg. (Teksttab. 59.) Middeltal: Tp. 13,9° (7 +), Salth. 29,2°/00 (7 +). I de forholdsvis faa Prøver fra 1897 og 1898 er denne Art ikke altid adskilt fra de to folgende, medens denne Sondring foretoges ved Undersogelsen af alle Pro- verne fra 1899--1901. Dinophysis acuta er en tempereret oceanisk Art, der kommer ind i vore Farvande udefra. De anførte Middeltal viser, at den kræver forholdsvis høj Tempe- ratur og høj Saltholdighed for at trives, og i Overensstemmelse hermed er den hyp- pigst i vore ydre Farvande: Nordsøen udfor Tyboron, Skager Rak ved Skagens Rev og det aabne Kattegat. Hosstaaende Teksttab. 59 for 1899—1901 synes at angive, at den er hyppigst i den varme Tid, Efteraaret. Endvidere ses, at den var hyp- pigere i 1899 end i 1900, og at den ikke er fundet i Beltsøen og Østersøen, samt blot en enkelt Gang i Store Belt. CLEVE's Angivelser (1905 a) fra Bohuslen kan ikke benyttes, da han ikke ad- skiller den fra de to følgende Arter, og LoHMANN’s D. acuta (1908) er øjensynlig D. norvegica. Arten er vidt udbredt i Nordsøen og Atlanterhavet og er hos os vel sagtens endogenetisk i Skager Rak, men allogenetisk indenfor Skagen. Om den gaar ind Teksttab. 59. Dinophysis acuta Ehbg., Jörg. 7 ] ] 7h | m ] | | | | | | Apr.| Maj | Juni) Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. || Dec. | Jan. | Febr. Marts April |— = | I ——|} —— IE (our ut nu) cu | 2 ira MODEL ou I 1 Il i I I I I 1899—1900 | | | | Nordsøen udf. Tyboren .... | .. |..|..|erirei—rri+ + |..|.. NO ET Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |...|....\..|..|..|..,.. |. aol | He | SENTING ING cocccosoodoous ne ent r)le| rrr |.. ..erler|r || rier pales te we æsken de nearer PO EP ER ER) EI ER EE oF odlleclledk also | SEE | Wee PE PE ES RES 2) Je er EN es SES RON -\..lexl.. Se EI wel Nena aoa ac | oo |hclleollbalsclbellselkallesilisalioellsallallsellelloellaolleciloslkoleelloeiee Lille Belt udf. Lyo........ | Isa SEER lee ed A AN A Østersø udf. Rødvig ....... — | | 1900— 1901 | | | Nordsøen udf. Tyboron .... || .. j]-.|.-|—]--|--|--]]--| --| alo Wy salle 1 2] LEON |loclao||| aljac Limfjorden udf. Nykebing.. | .. |... .1.. 7.1... | PS AGE | Skagens Er eee 82 Pelle) BE FSR NR ES peal PASSE be] RE BR MER aar Læso Rende .............. se Toolselesllealecleattar > MENES [Ge US el ell st AG St. Belt udf. Knudshoved .. || .. fr). |. | PAM e!lll es EIRE Lille Belt udf. Lyø ........ N36 A AE A A OS A RQ ES GES PAR Østersø udf. Rodvig....... (REPOS IAE EEE PER CALME RS LES VU SE | PE =e lone 308 194 i Beltsøen og Østersøen, lader sig ikke afgøre efter de foreliggende Data, men rime- ligvis sker det kun undtagelsesvis. I Limfjorden synes den at mangle, i alt Fald foreligger der ingen Opgivelser om dens Tilstedeværelse dér. 98. Dinophysis norvegica Clap. et Lachm. (Teksttab. 60.) Middeltal: Tp. 11,5° (19 r), Salth. 24,2°/oo (19 r). Denne Art ligner foregaaende en Del og har været sammenblandet med den, Imidlertid er Arterne vel adskilte og optræder ogsaa paa forskellig Maade, idet nemlig D. norvegica er en mere neritisk Art. Middeltallet for Saltholdighed er jo ogsaa be- tydeligt lavere end hos foregaaende Art. D. norvegica er vidt udbredt i vore Far- vande, alene i Limfjorden og i Østersøen ved Rødvig er den ikke iagttaget. Lige saalidt som D. acuta og de andre Dinophysis-Arter optræder den i stor Mængde, selvom Hyppighedsangivelserne for dem alle er for smaa, da de ikke fanges fuld- stændigt med Nettene. Efter hosstaaende Teksttab. 60 at dømme var den i 1899 hyppigst i Eftersommeren og i 1900 i Forsommeren. Det er sandsynligvis denne Art, som LoHMANN (1908, p. 282) omtaler fra Kieler Bugt under Navn af D. acuta. Han meddeler, at den i 1905—06 havde Maximum i August, men at dens Optræden var højst ejendommelig. Den viste nemlig store Variationer i Mængde fra Uge til Uge, og disse Variationer stod i Forhold til det Teksttab. 60. Dinophysis norvegica Clap. et Lachm. | | I | | I | 'Apr./ Maj | Juni Juli | Aug. ‘Sept. Okt. Noy.| Dec. |Jan. Febr.) Marts! Apr. | II ja 7] mi 1] mc] im jan I | I real) nu Im | 1 |i 1899— 1900 | Nordsøen udf. Tyboron .... Ir A A A IEEE TimtjordenBudtsNykebingers | He ||] Ft hat. oase NES ee ||| A ee een SkagensaReya PE ee u ae |e fo SE] re fear PO EU ealls cles se Mee IRGC seeren belle PREAH | TEI clac alllocllo lou Anholt@Knobasrer ee: an || era || ee es r | rr) rr |rrirr 3 rr) rr || rr|rr |.. Schultzs Grund re ee oo letedieelsc ES EPE ol al alla ele ciel: St. Belt udf. Knudshoved .. || rr |..\..|..|...|..|rr|.. |rr|..|r also ERR 6] MM fer ned |] Heal DSB ac Lille Belt udf. Lyo ........ = Palace Østersø udf. Rødvig ....... = |lpslleallec|los elle eler EEN] SLS] SS et en PP PER | 1900—1901 | | Nordsøen udf. Tyborøn .... PE Fe A Se ei Pat En ES ES A PS SE o Limfjorden udf. Nykobing.. | .. | | Skagen ser EVE RE EE LCL lær frere (rr... rr ES ED ERE SEN ERE | ER] eee PæsomRende EEE Cr rr|..|rr|.. |}. .|.. |] xz |. HENNE AnholtskKnobrera ee So leolliepoe! oe Nadie || el soll, ole oll tesla alle lll clllesilocllealPMF lool) sa SchulLtzisuGrnund pee ae: 3 rrjrrirr|r lese! ok allection!P4lloollssllectlociloallesllleclls rte St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |..|..|..|..|..|.. |— ME) | EEE EPP SE 2 EN RE EE CES elise EilesBeltpud fel yo he er I emia eal il 5 oll ee sellPalodlesleel bel E 2 PE rc Pet ES ASS ES SELL: Østersø udf. Rodvig ....... Heb [balled Maleate A PS AP EG LR [loa] | | | INN | | 195 309 salte Underlags Pulseren, saaledes at Toppunkterne for Mængde faldt sammen med Toppunkterne for Underlagets Mægtighed. Det vil med andre Ord sige, at de store Dinophysis-Mængder førtes ind fra Beltets (Beltsøens) nedre Lag. D. norvegica er udbredt langs Europas Kyst fra den skandinaviske Halvø og syd paa (i en mere nordlig Varietet ved Norge og i Murmanhavet); den gaar ind i Østersøens Bugter, og det skyldes sikkert Tilfældigheder, at den ikke er fundet ved Rødvig. Den maa betragtes som en euryhalin og eurytherm Art, der er hjemmehørende i alle vore Farvande. 99. Dinophysis acuminata Clap. et Lachm. I Henseende til Udbredelse stemmer denne Art ret godt overens med den fore- gaaende, omend den har et lidt mere nordligt Præg; men den er hos os mindre talrig. Fra Undersogelsesaarene foreligger blot nogle faa Angivelser fra Limfjorden (hvor ingen af de foregaaende var fundet!), fra Nordsøen udfor Tyboron og fra Skagens Rev. Det er sandsynligvis denne Art, som CLEVE (1905 a) omtaler under Navnet D. granulata, og som han har noteret sparsomt ved Bohuslens Kyst i 1900 og 1901 (Jan., Maj, Aug.—Dec.). I Kieler Bugt forekommer den efter LOHMANN (1908) næsten hele Aaret og har Maximum i August (sekundært Maximum i Maj—Juni) og Minimum om Vinteren. I Folge de internationale Planktonkataloger naar den helt ind i Østersøens Bugter og syd paa til Kanalen. Ogsaa den anser jeg for hjemmehørende i alle yore Farvande og for at maatte regnes til de eurytherme og euryhaline neritiske Arter, saa vidt vort ufuldstæn- dige Kendskab til den tillader at drage Slutninger. 100. Dinophysis rotundata Clap. et Lachm. Det er vor mindste Dinophysis-Art og Fangsten af den ved Nettenes Hjælp er følgelig kun partiel; de ikke faa Angivelser fra vore Farvande lyder derfor ogsaa alle sammen paa: enkeltvis (rr). Den er i Undersogelsesaarenes Materiale fundet i Nordsøen, i Limfjorden, ved Skagens Rev (de fleste Fund), i hele Kattegat og i Ore- sund. Efter CLEVE (1905 a) forekommer den ved Bohuslen sparsomt hele Aaret, især dog Aug.—December. I Kieler Bugt har Lonmann (1908) fundet den det meste af Aaret, dog ikke om Vinteren; den synes dér at haye et Maximum i September. Den gaar efter de internationale Planktonkataloger helt ind i Østersøens Bugter, og da den ogsaa er udbredt i Nordsøen og Atlanterhavet, har vi med en meget eury- halin Art at gore. Den maa i Modsetning til de to foregaaende, men ligesom D. acuta, betragtes som en oceanisk Art, som dog ogsaa er endogenetisk i Kystfar- vande, f. Eks. i hele vort Havomraade. — Foruden disse fire Arter er den subtropiske D. hastata Stein en enkelt Gang fundet i Skager Rak (Nov. 1905). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 4] 310 196 101. Glenodinium danicum Pauls. Af Slægten Glenodintum har BERGH (1881), som nævnt i Indledningen (S. 11), opstillet en Art: G. Warmingii Bergh, paa Materiale fra Lille Belt, men denne Art er aldrig senere genkendt. En anden Art, G. danicum Pauls. (1907), fandt PAULSEN ret hyppigt i en Prøve fra Skagens Rev i Maj 1903. 102. Heterocapsa triquetra (Ehbg.) Stein. En udpræget neritisk Peridiné er Heterocapsa triquetra, der oftest forekommer i Vige, Bugter, Havnebassiner o. lign., og som ogsaa er fundet i vore Farvande, omend sjældent, da den paa Grund af sin Lidenhed gaar gennem Nettenes Masker. I Planktonet i Kieler Fjord spiller den efter LonmMANN (1908, p. 279) en betydelig Rolle; den havde baade i 1905 og 1906 to Maxima, nemlig Juni—Juli og August; i Vinterhalvaaret (Oktober—April) var den næsten ganske forsvunden. I de inter- nationale Planktonkataloger (1906, 1909) opgives den for Skager Rak (1904, 1905, 1907). 103. Protoceratium reticulatum (Clap. et Lachm.) Bütschli. Syn. P. aceros Bergh. Paa Grund af sin kuglerunde Form uden Forlængelser og paa Grund af sin Lidenhed fanges denne Art meget ufuldstændigt af Nettene; den er derfor blot en- keltvis eller i ringe Antal til Stede i Prøverne. Imidlertid, nogen større Rolle i kvantitativ Henseende spiller den sikkert ikke, og selvom man benyttede Fangst- redskaber, som tilbageholdt alle Individerne, vilde man næppe finde den i stort Antal. ; Den er fundet i de fleste af vore Farvande: Limfjorden, Skager Rak, Kattegat og Belterne, derimod ikke i Østersøen ved Rødvig. Naar undtages de mørke Vinter- maaneder, er den iagttaget hele Aaret rundt, hyppigst i August, dernæst i Maj—Juni. Fra Bohuslen meddeler CLEVE (1905 a), at den forekommer ret konstant i Maj, men ogsaa i andre Maaneder, saasom Juli—November. LOHMANN (1908) siger, at den fanges fra Tid til anden i Kieler Bugt; hyppigst var den i Maj, men regelmæs- sigst i Aug.—Oktob. I Følge de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) fore- kommer den fra Nordsøen nordpaa til Murmanhavet og østpaa helt ind i Øster- søens Bugter; den er ogsaa fundet ved Island. Derimod synes den at mangle læn- gere mod Syd: i det sydligste af Nordsøen og Kanalen. Den maa anses for en neritisk og nordlig Form, der er endogenetisk i vore Farvande. 104. Gonyaulax triacantha Jörg. Arten er ikke bemærket i Prøverne fra Undersggelsesaarene, men den er fundet i senere Prøver og publiceret i de internationale Planktonkataloger. Den er imid- lertid sjælden hos os (fundet i Skager Rak i Maj 1904, 1905 og Aug. 1907, og i Kattegat 197 311 i Nov. 1903) og forekommer kun i enkelte Eksemplarer. Det er en udpræget nordlig og neritisk Art, hvis europæiske Udbredelse strækker sig fra det indre af Øster- søen gennem vore Farvande og den nordlige Nordsøs Kyster til Island og de ark- tiske Egne. Men det er sjældent, den findes i større Mængder. Som saa mange nordlige neritiske Arter er den euryhalin. Til vore Farvande kommer den rime- ligvis med den haltiske Strøm. 105. Gonyaulax spinifera (Clap. et Lachm.) Diesing. Syn. G. digitale (Pouchet) Kof.!) Middeltal: Tp. 8,6? (10 r og +), Salth. 30,1°/oo (10 r og +). Dette er vor hyppigste Gonyaulax-Art; men den optræder dog ingensinde i større Mængder. De fleste Angivelser falder paa Limfjorden og Skager Rak (ved Skagens Rev), men den forekommer dog ogsaa i Kattegat og Belterne. Den er iagt- taget hele Aaret rundt, hyppigst 1 Efteraarsmaanederne og sjældnest i Foraarstiden. Ved Bohuslen forekommer den efter CLEvE (1905 a) aarlig i Reglen fra Sep- tember til Januar og kun undtagelsesvis i andre Maaneder (saaledes i 1900—1903, de sidste af CLEvE’s Undersogelsesaar, hvad der kunde tyde paa, at den i Begyn- delsen er bleven overset). Fra Kieler Bugt omtaler Lonmann (1908) kun denne Art, men den „wurde nur spärlich gefunden“ og havde Maximum i Maj. Aarstiden for Maximet passer jo ikke med Creve’s og mine Iagttagelser; dette staar maaske i Forbindelse med, at Arten i Beltsøen er ved Grænsen for sin Forekomst. Jeg be- tragter den nemlig som en Gæst saavel i Beltsøen som i Kattegat, medens den vel nok er endogenetisk i Skager Rak og Limfjorden. Arten er vidt udbredt: fra Mur- manhavet i Nord til det nordlige Atlanterhav, Nordsøen og Kanalen i Syd. Den maa kaldes en nordlig oceanisk Art, der hos os har sin Grænse indad mod Østersøomraadet. En anden Art, G. polygramma Stein, der er en tempereret og subtropisk Form, er anført fra vore Farvande et Par Gange; men da Angivelserne ikke er fuldt sikre, og da dens Optræden her hos os falder udenfor dens normale Udbredelse, anser jeg det for sikrest foreløbig ikke at regne med den. 106. Gonyaulax polyedra Stein. Der foreligger ingen Iagttagelser af denne Art i Prøverne fra Undersogelses- aarene, men det beror rimeligvis paa, at den er overset eller sammenblandet med G. spinifera. Den er senere fundet nogle Gange i Skager Rak (Aug. 1904) og Katte- gat (Aug. 1994—06 og Aug.—Okt. 1910). Det er en neritisk og tempereret Art, hvis Udbredelse dog er lidet kendt. Det passer med dens sydlige Karakter, at den hos os oftest er iagttaget i August. 1) G. Levanderi (Lemm.) Pauls. (Syn. G. spinifera Kof.), en Brakvands-Art, der bl. a. forekommer i Østersøen, findes muligvis ogsaa i vore Farvande. 41° 312 198 107. Gonyaulax catenata (Levand.) Kofoid. Syn. Peridinium catenatum Levand. Denne Art har især hjemme i den indre Østersøs Bugter og føres derfra med Strømmen ud over. I Beltsøen er den iagttaget af Lonmann (1908) ved Kiel („nur ganz vereinzelt“), og jeg har fundet den enkeltvis i Øresund og i Limfjorden (April 1899). Iøvrigt er Arten kendt fra Spitzbergen (CLEVE 1900) og Grønlands Kyster. Det er saaledes en arktisk neritisk Art, der — analogt med Dinobryon pellucidum — tillige er baltisk. 108. Goniodoma Ostenfeldii Pauls. Heller ikke denne Art er iagttaget i vore Farvande i Undersøgelsesaarene; men senere har O. PAULSEN (1907) fundet den meget sparsomt i et Par Prøver fra Nord- søen (ved Horns Rev) og Kattegat. I de internationale Planktonkataloger er der en enkelt Angivelse af den fra Kattegat (Maj 1907). Det er en arktisk neritisk Art, som forekommer ved Island i Mængde og ogsaa er fundet ved Øst-Grønlands Kyst samt i Østersøen. Det synes i Østersøen og hos os at være en Foraarsform og længere nord paa en Sommerform. Rimeligvis kommer den til os fra Østersøen med den baltiske Strøm. Hvorvidt den er holoplanktonisk som de fleste andre Peridineer eller meroplanktonisk, er et Spørgsmaal. Dens Optræden kunde tyde paa, at den overlevede den ugunstige varme Tid i Form af et eller andet bundfæstet Hvilestadium. ; Om Angivelsen af Forekomsten af den sydlige oceaniske Art G. polyedricum (Pouch.) Jörg. i vore Farvande gælder det samme, som der er sagt om Gonyaulax polygramma (se S. 197). 109. Diplopsalis lenticula Bergh. (Teksttab. 61.) Det er en temmelig lille Art uden stærkere udviklede Sveveforlengelser, og folgelig gaar Hovedmassen af den gennem Nettenes Masker, saaledes at Angivelserne af dens Forekomst i Prøverne er meget ufuldstændige. Den findes i næsten alle vore Farvande; dog er den kun enkelte Gange iagttaget i Belterne og Beltsgen og slet ikke i Prøverne fra Østersøen ved Rødvig. Den optræder til alle Aarstider, saaledes som Teksttab. 61 ogsaa viser; der er ikke nogen udpræget Maximumsperiode at se paa Tabellen, omend den synes at forekomme regelmessigst i den varme Tid. Ved Bohuslens Kyst findes den efter CLEVE (1905 a) hvert Aar hovedsagelig i Tiden fra Sept. til Januar. Fra Kieler Bugt omtales den ikke af LoHmanN (1908). Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den vidt udbredt i Nord Atlanterhavet, Kanalen og Nordsøen og naar helt ind i Østersøens Bugter. PAULSEN (1907, 1908) betragter den i Kystfarvande forekommende mindre Form som en neritisk Race (f. minor Pauls.), og det er den, som træffes i Østersøen og Belt- søen. Ellers er Arten en oceanisk Form, der hører hjemme i det tempererede At- lanterhav med tilgrænsende Havomraader. Den er endogenetisk i alle vore Farvande. Teksttab. 61. Diplopsalis lenticula Bergh. 313 "Apr. | Maj Juni! Juli Aug. |Sept.' Okt. part) cul x |r] x] 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren .... Limfjorden udf. Nykøbing. . Skagens Rev Læsø Rende Lille Belt udf. Lyø Østersø udf. Rødvig 1900—1901 Nordsøen udf. Tyborøn.... Limfjorden udf. Nykøbing. . Skagens Rev Læsø Rende Lille Belt udf. Lys ........ Østersø udf. Rødvig Artsantallet er blevet stærkt forøget i det sidste Tiaar. Schultz’s Grund ........... St. Belt udf. Knudshoved .. SchultzisgGrund see St. Belt udf. Knudshoved .. ann rr} rr}. . TT|..||.. | Peridinium Ehbg. Det er som nævnt foran (S. 191) særlig for denne Slægts Dee. Jan. Febr. Marts" April alla) von je rr || .|- al LE |. Pr | Ak | labels ali | SME Tr! |. her! fr. (rr rr | Nest le Vedkommende, at Efter PauLsen’s Underso- gelser (1907) og et Par senere Tilfojelser har vi i vore Farvande folgende Arter: Subgen. Protoperidinium (Bergh) Gran.') . pellucidum (Bergh) Schütt. P. monospinum Pauls. 110. P. orbiculare Pauls. 111. P. cerasus Pauls. 112. P. roseum Pauls. 113. P. ovatum (Pouch.) Schütt. 114. P. curvipes Ostf. 115. P. pyriforme Pauls. 116. P. Steinii Jörg. 117. P. pallidum Ostf. Ile 12 119. P. excentricum Pauls. 120. P. Granii Ostf. Subgen. Euperidinium Gran. 121. P. depressum Bail. 122. P. parallelum Broch. 123. P. oblongum (Auriv.)Cleve. 124. P. claudicans Pauls. 1) Alle vore marine Peridinium-Arter hører til Lemmermann’s Sect. Poroperidinium, ingen til den anden Sect. Cleistoperidinium (Kryptogamenflora d. Mark Brandenburg, Bd. 3, p. 657, 1910). 125. P. divergens Ehbg. 126. P. crassipes Kofoid. 127. P. conicum (Gran) Ostf. et Schmidt. P. conicoides Pauls. 128. P. pentagonum Gran. 129. P. subinerme Pauls. 130. P. punctulatum Pauls. P. Thorianum Pauls. 131. P. achromaticum Levand. 132. P. minusculum Pavillard. P. trochoideum (Stein) Lemm. Af disse 27 Arter er to kun i ret uegentlig Forstand danske, idet de nemlig blot er fundne i Nordsøen, nemlig: P. monospinum og P. Thorianum. P.trochoideum er strængt taget ikke fundet i danske Farvande, men da den efter Lonmann (1908) optræder i Kieler Bugt og iøvrigt er en ret udbredt, ogsaa i Nordsøen forekommende neritisk Art, vil den sikkert findes hos os. Tvivlsom er Forekomsten af P. conicoides indenfor Skagen. De øvrige 23 Arter er alle fundne i vore Farvande fra Skager Rak og indad, men de fleste er sjældne og kun iagttaget faa Gange. Overhovedet er Udbredelsen af mange af dem endnu lidet kendt. Dette skyldes dels, ai de er smaa og ligner hinanden, saaledes at der kræves stort Kendskab til at adskille dem, dels, at de først er blevet beskrevet i de senere Aar. 110. Peridinium orbiculare Pauls. PAULSEN (1907, p. 12) siger, at han har set denne Art .repeatedly in single specimens in the Danish waters", men opgiver desværre ikke hvor. Da det iøvrigt er en tempereret neritisk Form kendt fra den sydlige Nordsø (ogsaa ved Horns Rev, Nov. 1907) og Irlands Kyst, er det rimeligvis i Nordsøen og Skager Rak (Katte- gat), at PAULSEN har fundet den. Dermed vilde ogsaa passe, at der i mine Tabel- ler fra Undersogelsesaarene opføres en „P. globulus Stein (?)* som fundet i Limfjorden (én Gang), udfor Tyborøn (én Gang) og ved Skagens Rev (5 Gange) sami i Aalborg Bugt (én Gang). P. globulus er nemlig en nær beslægtet, men mere sydlig og oceanisk Art, saa det har rimeligvis været den den Gang ubeskrevne P. orbiculare Pauls. Det er muligvis ogsaa denne Art, LoHmanN (1908, p. 282) omtaler som Peridinium sp. fra Kieler Bugt. Han siger, at den ligner P.globulus ved sin næsten kuglerunde Form, men er mindre og mangler de to Antapicaltorne, hvad der alt- sammen passer paa P. orbiculare Pauls. LoHMANN’s Form har Maximum i August. 111. Peridinium cerasus Pauls. Arten er kendt fra ®st-Gronland, Island og Nordsøen og er efter det inter- nationale Planktonkatalog (1909) fundet i Skager Rak i August 1907. Der er rime- ligvis en nordlig neritisk Form. 112. Peridinium roseum Pauls. Fundet enkeltvis i Skager Rak og Kattegat (Maj 1907, Febr. 1910); iovrigt er den kendt fra Kystfarvandene ved Ost-Gronland, Island og Norge samt fra den indre Østersø. Ogsaa den maa betragtes som en nordlig neritisk Form. 201 315 113. Peridinium ovatum (Pouch.) Schütt. (Teksttab. 62.) Middeltal: Tp. 10,0° (9 r), Salth. 30,5 "oo (9 r). I Form ligner denne Art meget Diplopsalis lenticula, og i de først undersøgte Prøver (fra 1897 og 1898) er den ikke adskilt fra denne, saaledes at der blot fra 1899—1901 (og senere) foreligger sikre Data for dens Forekomst hos os. Den er ikke sjælden i vore ydre Farvande: Nordsøen udfor Tyborøn, Limfjorden, Skagens Rev (hyppigst!) og Anholt Knob, men er i Undersøgelsesaarene ikke noteret fra Belterne og Belt- søen samt Østersøen. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909), PauLsEN Teksttab. 62. Peridinium ovatum (Pouch.) Schütt. Arr Maj | Juni | Juli Aug. Sept. Okt. Nov.) Dec. | Jan. Febr. Marts | April FEE of an) fa fay a jun rani) ERE EEK | | | Terre 18991900 Ile.) | | Nordsøen udf. Tyboren ... | .. | oe clbelbabelaalea=It |. Limfjorden udf. Nykøbing. | .. | ELG SEI SEINE NN A| Is. QE Skagens Rev............. | . \rrirr |e|rl.. RU EGE | BæsøtRend eee sa lola oo|loa|lcallealloolbellaa|aclloetlle INV UIT) APE EE TEE - Schultz’s Grund .......... loo 5 FE SES one] Al AE à EN A) PE St. Belt udf. Knudshoved . | .. | ..|..). |.. ER S SES | | | | "ER E Lille Belt udf. Lys ....... | - | 1-1 | Østersø udf. Rødvig ...... = | el 19001901 | | Nordsøen udf. Tyboren ... | rr |... ..|..|.| | | | À | LE fe iter]... [ery]. | -- Limfjorden udf. Nykøbing. | .. |..|..|..|. A | EN AE ER LP AS NES | Skagens Rev ............. | er Ir treere... | i Leese Rende.............. Nese AA [ell seule PA AS ES GA Ps eal Anholt Knob............. || elle) co OR EP LE CS | ES ES RS i : Schultz’s Grund.......... 12 PA AA, Lal EURE Me Be ER LG ool [aed Ol lal ee St. Belt udf. Knudshoved . | .. |... ..!..|....1..1-1....].ol]ole.].ol.l.oll.... Lille Belt udf. Lys ....... A | PRE LE EE A ES ONE BAS GA QAR EI OR ac Østersø udf. Rødvig ...... | ce. HEER SE ESRI F0 ED A IR EET ER SR A ER øse ER ballac (1907) og Loumann (1908) findes den dog helt ind i Beltsøen. I Folge CLEeve (1905 a) forekommer den ved Bohuslen i Reglen sparsomt fra Sept.—Okt. til Dec.—Jan. og hyppigere fra April til Maj—Juni. Derimod siger LoHManN (1908, p. 282), at den har Maximum i August. Vore Prøver tillader ikke noget bestemt Udsagn om, naar Maximum indtræder. Arten er en nordlig oceanisk Form, der kræver nogenlunde høj Saltholdighed og ret lav Temperatur til sin Trivsel; men i vore Farvande (de indre især?) findes ofte en lille Race (f. minor Cleve), som synes at være neritisk og at trives vel ved højere Temperatur. 316 20 Le) 114. Peridinium curvipes Ostf. En nordlig neritisk Form, der er kendt fra Grønland, Spitsbergen, Island, Færøerne og Nordsøen. Den er ikke fundet i Undersogelsesaarenes Prøver, men er senere iagttaget nogle faa Gange i Skager Rak og Kattegat (PAULSEN 1907; inter- nationale Planktonkatalog 1909; Anholt Knob Febr. 1910). 115. Peridinium pyriforme Pauls. Denne Årt er meget nær beslægtet med efterfølgende, og det er tvivlsomt, om de fortjener at holdes adskilte. Ved Undersøgelsen af vort Materiale har den ikke været holdt ude fra sin Slægtning; men PAULSEN (1907) og Forf. (Prøver fra Anholt Knob 1910) har senere fundet den sparsomt i Kattegat, og efter det internationale Planktonkatalog (1909) forekommer den i Nordsøen ved Horns Rev og i Skager Rak. Det er en nordisk oceanisk Art, der er kendt fra Havene ved Grønland, Spitsbergen og Færøerne samt Nordsøen. 116. Peridinium Steinii Jörg. Denne Art er i Undersagelsesaarenes Prøver fundet sparsomt og sporadisk i alle vore Farvande undtagen Østersøen. Det fremgaar ikke af Prøverne, om Arten har nogen særlig Blomstringsperiode. Fra Bohuslen har CLEVE (1905 a) noteret den fra Juli til Nov.—Dec., sjældnere i andre Maaneder, og har ikke fundet den i 1899 og 1901. LoHmann (1908) nævner den ikke fra Kieler Bugt, men den forekommer i hele Beltsgen, hvad der ogsaa fremgaar af de internationale Planktonkatalogers Data (1906, 1909). Det er en tempereret oceanisk Art af vid Udbredelse; den maa sandsynligvis betragtes som endogenetisk i vore Farvande til og med Kattegat. — Der foreligger et Par Angivelser af, at den beslægtede atlantiske Art P. pedun- culatum Schütt skulde vere fundet i Skager Rak, men da der er Sandsynlighed for, at dermed er ment P. Steinii, anser jeg det for forsigtigst at udelade den. 117. Peridinium pallidum Ostf. (Teksttab. 63.) Middeltal: Tp. 6,4° (Sr), Salth. 25,0 oo (Sr). Da jeg foretog Adskillelsen af denne Art fra den folgende, ner beslegtede Art, var allerede nogle af Prøverne (nemlig de fra 1897—1898) undersøgte; der foreligger derfor kun Data for P. pallidum’s Forekomst i vore Farvande fra 1899— 1901, samt senere. Den er udbredt i alle vore Farvande undtagen Østersøen (meget sjælden i Limfjorden) og synes hyppigst i Skager Rak og Kattegat. Den er ikke fundet i Preverne fra Juli—September (den varmeste Tid), hvilket stemmer med Forholdene ved Bohuslen, hvorfra CLEVE (1905 a) angiver den som iagttaget fra September til Juni (undtagelsesvis Juli). Derimod siger LoHMANN (1908), at P. pallidum i Kieler Bugt har Maximum i August, altsaa just paa den Tid, den efter CLEvE’s og mine Teksttab. 63. Peridinium pallidum Ostf. 1 — =— Apr.| Maj | Juni) Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. Dee. | Jan. | Febr. Marts April . NM 1899—1900 Nordsøen udf. Tyboren .. 2 cree: call le AP EE SY KEE Limfjorden udf. Nykøbing | .. né CE eH eed fete el led PE ES ES) SO EE EPA PC SENS IRC re ec ES ES LE NE OS Sobel al AI De SP ue El PA ONE on LE LE Rep de sac son. co [EA loe IIs ol tel Anholtiknobe nee eee rr |rrirr || r rr Schultz’s Grund ......... r rr St. Belt udf. Knudshoved Delta ei] Maes Rte AI ones || Prot kee Lille Belt udf. Lye....... — Østersø udf. Rodvig...... — 1900—1901 | Noreen male arom. 26 | le brio Tabs Nykøbin |!) SS alle Er Sen EE Inn IAA Skagens Rev Fee WR laalkalsalsaleeleclles eo Relais Lee Mel AN PS Se else eesopRenderemaetkr cr gre |selloellse Nadel ioe tel lee PAIE ; AnholtaKnobieeee rare le one bello ballon 2 oel|sellaeı allen Eole taken oe sel En) ee St. Belt udf. Knudshoved. | .. |..|....|..] .|.. |-|..|.. Felle A Lille Belt udf. Lye....... NC Eee | Osterss udfor Redvig.... || .. AREA Eee | | | 1 | Undersogelser har Minimum i Skager Rak og Kattegat. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) er den fundet i alle fire Kvartalsmaaneder i vore Farvande, saa der er næppe nogen Tvivl om, at den optræder hos os hele Aaret rundt. Da den sjældent findes i Mængde her, er det ikke godt at sige, naar den har sin Blomstringstid. Det er en nordisk Art med vid Udbredelse fra Gronland og Spitsbergen til Atlanterhavet, Nordsøen og Kanalen. Den er oceanisk og har sin Grænse indad hos os, idet den ikke synes at forekomme i den egentlige Østersø, i Modsætning til følgende Art. 118. Peridinium pellucidum (Bergh) Schütt. (Teksttab. 64.) Middeltal: Tp. 6,7° (20r og +), Salth. 22,1°/00 (20r og +). P. pellucidum er almindelig i alle vore Farvande, og den findes til alle Aars- tider, omend sjældent i større Mængde. Imidlertid maa man erindre, at den lige som alle de hidtil omtalte Peridinium-Arter er saa lille, at den kun delvis tilbage- holdes af Nettenes Masker. Teksttabel 64 vil — navnlig for 1900—1901 — give et Indtryk af Artens stadige Nærværelse i vort Plankton. Det er af denne Tabel ikke muligt at drage nogen Slutning om Artens Blomstringstid. LOHMANN (1908) nævner for Kieler Bugts Vedkommende August som Maximum, og CLEVE (1905 a) anfører den fra Bohuslen som forekommende fra Juli til Januar og Marts til Maj—Juni, d. v. s. til næsten alle Aarstider. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 19 318 204 Teksttab. 64. Peridinium pellucidum (Bergh) Schütt. "Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. |Sept. | Okt. | Nov..| Dec. | Jan. | Febr.) Marts April Bi umo) Lutin) me fur) ERE I} 1 ur te) 1899 — 1900 | | Nordsøen udf. Tyboren .... | .. 2 0 A PP PS VS CSS CS CS GS GS ENE Limfjorden udf. Nykebing.. | rr |..|..|..|..1.. .. [errr er)... er oi ER) EPA EI PE Skagens Rev .............. | A PA A A A AA ale |. iu Læsø Rende............... 56 Mlooltoo [Plo ro FSR ane ER. I: Sollee rr] Anholt Knob.............. eo] aloe ee PPM oo Ile à le so fe epee [PETE |e: r Schultz’s Grund........... rr er r ler rj. | PSE QG) ESS GS GS CS GS CS) 55) 05) 05 fete Pepe de St. Belt udf. Knudshoved.. | rr |. .|rrfrr|..|]..|rrirvirr]..|rr]]..]..]-.|.- ler). arr). | Lille Belt udf. Lyø ........ — se | FRE ERE RES FRR | sole US | ØER] Østersø udf. Rodvig....... | SEN A AA AP LEE EN A A AU PRG BR ss 1900 —1901 | Nordsøen udf. Tyborøn .… | rr |... ire)... Li tre le... ||... eee ier Limfjorden udf. Nykebing.. | rr |r ..|Irr!..|..|.. |rr|..\rr|..|..|.. |. re |rrjer rer). |: ee} r He Skagens Rev.............. rr ec. er |erl.. |... ee...) erl..lerl.. ol... |. ler Læsø Rende............... TO (le elle se Wieelle ollie allen PE ESS ES ESS ES ES OR EE lle ollos Illa PS a] lila off Anholt Knob.............. | .. frr|r ert. |... SK Ser eee ere ce erier ler]... Schultz's Grund........... r (fr rr. rr... rr rr eo køge ler! rrirr (rr rr| 1 St. Belt udf. Knudshoved .. | .. [rrr rn... jrrjrr |. elle lle Else fag al[oo ||oolloc al" „|. me Lille Belt udf. Lyo........ elle We ole clloo oslo o elle I or EP re) EE PAS ESS AE A nr Østersø udf. Rødvig ....... Arten er vidt udbredt, hovedsagelig i Kystomraader, og maa derfor kaldes ne- ritisk. Den er kendt fra arktiske Have (Spitsbergen, Grønland) til Middelhavet, men har dog nærmest en nordlig Karakter. Den er meget eurytherm og euryhalin og naar ind i Østersøens Bugter. 119. Peridinium excentricum Pauls. Denne Art er beskrevet af PauLsen (1907) bl. a. paa Eksemplarer fundne i vore Farvande. Han angiver den fra Nordsgen, Kattegat og Beltsoen, men stedse blot fundet i enkelte Individer, hvad der vist for en Del staar i Forbindelse med dens ringe Storrelse. I det internationale Planktonkatalog (1909) findes der ogsaa en Angivelse af dens Forekomst i Beltsoen (Nov. 1906). Forf. har fundet den i Nordsøen ved Horns Rev (Juli 1910). Iøvrigt er Arten hidtil blot kendt fra Irlands Kyst og den sydlige Nordsø (vAN BREEMEN 1905) og maa derfor betragtes som en sydlig neritisk Art. 120. Peridinium Granit Ostf. Heller ikke denne Art var kendt, den Gang Proverne blev undersogte; den er derfor ikke opfort i vort Materiale. Senere er den fundet i Skager Rak og Kattegat (internationale Planktonkatalog 1909, Anholt Knob 1910) og er vist ikke sjælden i 205 319 vore ydre Farvande. Det er en neritisk Art, som kendes fra Plankton langs Eu- ropas Kyst, men hvis nærmere Udbredelse og Optræden endnu er ret usikker. PAULSEN (1908, p. 52) betragter den som boreal, medens jeg nærmest er tilbøjelig til at kalde den tempereret, d. v. s. sydlig sét fra vort Standpunkt, thi den findes i den Engelske Kanal og sydlige Nordsø. 121. Peridinium depressum Bail. (Teksttab. 65.) Middeltal: Tp. 8,7? (9 + og c), Salth. 32,2°/o0 (9 + og ce). Denne Art er almindelig i næsten alle vore Farvande og til alle Aarstider, men kun sjældent i større Mengde. Hyppigst er den i Nordsøen, Skager Rak og Kattegat, sjældnere i Belterne og Beltsoen, meget sjælden i Limfjorden og ikke fundet i Østersøen ved Rødvig; det vil altsaa sige, at den aftager i Hyppighed indad mod Østersøen, hvad der stemmer godt med det ovenfor nævnte Middeltal for Salt- holdighed; kun i Nordsøen udfor Tyboren og ved Skagens Rey fandtes den i Pro- verne i saadan Mængde, at den kunde betegnes + (en enkelt Gang c). For Bohus- lens Vedkommende angiver CLEVE (1905 a), at den forekom i alle Undersogelses- aarene og i alle Maaneder, mest almindelig i April og Maj. I Kieler Bugt har den efter LouMANN (1908) Maximum i September. P. depressum er en vidt udbredt, nordlig oceanisk Form, der hos os synes at Teksttab. 65. Peridinium depressum, Bail (incl. P. parallelum Broch). | | || | | | \| | {| | "Apr. Maj | juni | Juli | Aug. Sept, Okt. Nov. | Dee. | Jan. | Febr. Marts April | || | | (ER At | EN | 2 Ss 7 | || RS | ege de = BERETTE PET REE || fon) fon DE UE PE | DAT cS eas Sar 1899 —1900 | I a ED rl | | Nordsøen udf. Tyboron .... | .. |--|rr)..| 2 FE rr|.-|..| ‚| Ier|—|Ier) ce | =| | [17% Limfjorden udf. Nykebing.. | | -|- -|| di «| © |. eal PA ES | | sal | | al SkagenswRevinee eee ae |... |el..|e|erle|r|ere| BENE Sae oe eel ool «|. [fer]... boy Leese Rende............... re (rr rr fer... (rr rv rr rr] drr|re . | ..|[rr| orl]. re). Anholt@ Knobs EEE Re Oo tere). ler) x irr] reie|rir..|..|.. | rr | x | | rır|rjr || erie Schultz’s Grund........... | rr |.. ; er irr) Ak | | ll. tex rr | ı r| | | rr). «| St. Belt udf. Knudshoved .. || .. |..|....|..). |r]. | | | |. .| r bø | |... jer | Lille Belt udf. Lyo .. je 2) ee EP A PR | | Østersø udf. Rødvig ....... I |. ASE | BE | «fed | bail alls | HED ERE | | | 1900—1901 ala I HR has i cl Nordsøen udf. Tyboron.... | .. |. .|r|—|rrirr r ||. + ne) er ie 3 ol] == |- | Limfjorden udf. Nykobing.. |... Ns en eee Re NE I ERE DES |-.|-- Islas eet EE Sale SEAMS ING odo ccoeéeneacc | x |e Hr |..|er..|e[eeer) rice). er |. ee). ærter irrirrier) .. jerirr LENS TRAM so cttesbaceooeus ehe fr... tæt... ert... ter. Se rr. SE Anholt Knob.............. | r re rer) el. ‚\eelier|. ‚jerier. er... [erjeriee). er enr) Schultz’s Grund ........... rr |. |... rr SEES elles Jer]. .jrr|rr | St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |... rer. .\ml—ıerierl. |. .|. 1e I. |— Lille Belt udf. Lyo........ PL PR Cae |. Østersø udf. Rødvig ....... Fo colle |. eee) |: oe PAIE he | | 320 au have sin Grænse indad til; den er rimeligvis endogenetisk endnu i Skager Rak og Kattegat, men ellers allogenetisk. 122. Peridinium parallelum Broch. Denne tidligere med P. depressum sammenblandede Form blev udskilt af H. Brocu (1906); dens Forekomst hos os i Undersogelsesaarene er ukendt. Senere er den fundet i Skager Rak og Kattegat (PAULSEN 1907, internationale Planktonkatalog 1909). Det er en nordlig oceanisk Art, hidtil blot kendt fra vore Farvande og den nordlige Nordse til Spitsbergen; men fremtidige Undersogelser vil vel nok vise, at dens Udbredelse er videre. Den maa antages at komme til vore Farvande med Strom nord fra. 123. Peridinium oblongum (Aurivill.) Cleve. Jeg anser det for naturligst at holde denne Form som selvstændig Art og ikke betragte den som neritisk Varietet af den atlantiske P. oceanicum Vanhôff., med hvilken den ganske vist er meget beslægtet. P. oblongum er fundet i de fleste af vore Farvande: Nordsøen, Limfjorden, Skager Rak, Kattegat og Belterne; men længere end til Beltsøen forekommer den næppe (LOHMANN omtaler den ikke fra Kieler Bugt, og i de internationale Plankton- kataloger findes den ikke opført fra den egentlige Østersø). Den optræder aldrig i Mængde, og hvad Aarstiden angaar, da synes Efteraarsmaanederne at være dens Blomstringstid, men den er meget sporadisk i sin Forekomst. Ved Bohuslen har CLEVE (1905 a) noteret den aarlig, men sparsomt, fra Juli til Nov.—Dec. og desuden enkelte Gange udenfor denne Tid; disse Angivelser passer jo godt med vore. Han befragter den som hørende til sit Styliplankton, d. v. s. tempereret oceanisk, men jeg maa give PAULSEN (1908) Ret i, at den bør anses for at være neritisk. Den har vist sin Hovedforekomst i den sydlige Nordsø og Ka- nalen og føres derfra med Strømmen ind i vore Farvånde. Den skal efter BROCH (1910) kunne naa helt til Spitsbergen. 124. Peridinium claudicans Pauls. En sjældent iagttaget Art, der staar foregaaende meget nær. Den er beskrevet af PAULSEN (1907) fra vore Farvande, nemlig fra Frederikshavn, og er desuden kendt fra Zuidersoen (VAN BREEMEN 1905). Rimeligvis findes den mere udbredt hos os, men er overset eller sammenblandet med andre Arter. Sandsynligvis er det en tempereret neritisk Art. 125. Peridinium divergens Ehbg. (Teksttab. 66.) Middeltal: Tp. 13,3? (27 + og c), Salth. 30,1°/00 (27 + og ce). Den oprindelige P. divergens, saaledes som den opfattedes for 10—20 Aar siden, er efterhaanden bleven udstykket i en Mængde Arter; ja egentlig hørte alle 207 321 de under Nr. 121—128 anførte Arter med til Begrebet P. divergens. Den Gang Undersøgelsen af vore Prøver foretoges, var dog Sondringen i de enkelte Arter del- vis foretaget, saaledes at vor „P. divergens“ ikke omfatter mere end, hvad man nu betragter som den egentlige P. divergens Ehbg., samt Arten P. crassipes Kofoid. Imidlertid er denne sidste efter senere Undersøgelser at dømme en ret sjælden Art hos os, og derfor tør man vist gaa ud fra, at Hovedmassen af de for P. divergens angivne Forekomster og Hyppighedsgrader er korrekte, Teksttab. 66. Peridinium divergens Ehbg. (incl. P. crassipes Kof.). | nm | | ‚Apr.| Maj Juni | Juli lames Sept. | Okt. = Dec. | Jan. | Febr.|Marts) April | || | 22 a =| |) RE |e à | ei FEE ERE RETTET ET ER HEER ERE RE 1899—1900 | BÆRERE ERE ERE Nordsøen udf. Tyborøn .. | .. |..)../)..) 7 Era irr|—| — fer! x | |_| | | Limfjorden udf. Nykøbing |. \..rr..|..\rrier Ra |--| x |. [ER |. He elle SkagensuBeyas re | co Ihe olleolllo off 2 Har + |A (+ IE] x rr r I || 1 [Eire [m eesomRendemn a eee eee lies | hr}. nr vr] rir | rr ja rr \er |r Anholt Knob............ RESEN “ere | PILE EI | r|r jr [rr irr|er lælr |r| | Schultz's Grund ......... |. |e fee |: fee era ar pa nee melee ærter ert St. Belt udf. Knudshoved. | .. |..|..|..|.. ..|rr..|rr/er|+ | vr rr er)... lol. Lille Belt udf. Lye....... a ER A D 9 Østersø udf. Rodvig...... = hall æsel selsellselts VA LE EE | HR) HR HARER FR) MRS) | |. || | Ws ll | | | 1900—1901 Il | elle | | | | | | | | Nordsøen udf. Tyboren .. | .. |... [= (re). [r|r + ml el AS. | alle Limfjorden udf. Nykobing | .. Holle alll |. er |. rr (vr rr | rire ae 0 0 ES SOS i SIEYHINS IROVscgccocchoocs læg: rr}. "ke rr |r| x Ir +4 + rir | r bre brel. |rr|er rr]. - |}. .|- rr Lese Rende............. Hews fer}. ...l.. rer) ea mel. lls elle = all Anholt Knob ............ |.) | \..|..[rele|r ++ [+ rr fer tree |r (rr fr (rr |... Schultz’s Grund ......... Ieee |... la. ee] OO ON ES ES irr}. yf... er lee St. Belt udf. Knudshoved. | .. IE = als EEE En PS LOI OS LES LE | oo EE || Lille Belt udf. Lyo....... ||: Peso |) BE sete? ies peels ete I she [Ife 6 Østersø udf. Rodvig...... HEER ete fe eek oe ee +. | | | 159) Den hosstaaende Teksttab. 66 viser os, at Arten er udbredt i alle vore Far- vande, dog sjælden i Beltsøen og den egentlige Østersø; i størst Mængde og regel- mæssigst optræder den i Skager Rak og Kattegat. Den har en tydelig Blomstrings- periode i det tidlige Efteraar (August—Sept.) og en Minimumstid i det tidlige Foraar. Maximum i Kieler Bugt indtræffer efter LoHmann (1908) i September, hvad der passer godt med vore Iagttagelser og med CLEVE's Angivelse (1905 a), at den ved Bohuslen synes at være hyppigst fra August til November. I sin snævrere Betydning er Arten P. divergens en tempereret neritisk Art, der har hjemme i vore Farvande undtagen i den egentlige Østersø og rimeligvis Belt søen, hvor den er allogenetisk. 322 126. Peridinium crassipes Kofoid. Som ovenfor nævnt var denne Art ikke udskilt af P. divergens, den Gang vore Prøver blev undersøgte; der kan derfor intet siges om dens Forekomst hos os i de her paa Tale værende Aar. Senere har PAULSEN (1907) opgivet, at den forekommer ikke sjældent i Nordsøen og Skager Rak, og i det internationale Plank- tonkatalog (1909) angives den saavel fra Skager Rak som fra Kattegat og Beltsøen; derimod omtaler LoHmanN (1908) den ikke fra Kieler Bugt. Kundskaben om dens Udbredelse i vore Farvande er saaledes ret ufuldstændig, men da det er en tem- pereret oceanisk Art, der særlig har hjemme i Atlanterhavet, er det rimeligt at an- tage, at den hos os navnlig vil træffes i Skager Rak, og at nogle af de derfra under P. divergens angivne Fund hører til P. crassipes. Fremtidige Undersøgelser er imid- lertid nødvendige for at faa mere Klarhed i denne Sag. Nogen større Rolle for vort Plankton spiller den dog næppe. 197. Ostf. et Schmidt. (Teksttab. 67.) Med denne Betegnelse sammenfattedes i Undersggelsesaarene P. conicum og P. pentagonum Gran; men da den sidste synes at være sjælden hos os, kan man sand- synligvis henføre de fleste Angivelser til den ægte P. conicum. Den er ret udbredt i de danske Farvande fra Nordsøen til og med Beltssen. LoHmanN (1908) opfører Peridinium conicum (Gran) Teksttab. 67. Peridinium conicum (Gran) Ostf. et Schmidt. ‚Apr.| Maj Juni! Juli | Aug. | Sept. Okt. | Nov. Dec. | Jan. Febr Maris April 4 | Far ER I IE a a u un (ur Tu HELLE TE 1899—1900 Hee | | | I |) pee | 1 | | | Nordsøen udf. Tyboren.... || .. |..|r||r |. .|—|. | | | Limfjorden udf. Nykøbing. . FAs al lsc alll ot as Iho SD fn] A VE A ORE (se oo Skagens Rev se bed RE a | | rr rrlbr |r så BEY BES ESS FEST SN He] FS er) rr] Er "Tr rrirr|rr|..| rrr Sop onUED OOS PP Salle ollis oll oa ie 30 1900— 1901 | hike aie be ae ile tien Nordsøen udf. Tyboren .... | Ia tov Limfjorden udf. Nykøbing. . Skagens Rev St. Belt udf. Knudshoved .. Mille Beltiudf yo" Østersø udf. Rødvig rr rr (rr rr „| LT. . |. WEL) © onanere .. | .| DLT) rr) a Le.) ie TEP AE Ne SI) soll Se rr SITE 21108 209 323 den fra Kieler Bugt med Maximum i Oktober; vor Tabel giver intet Fingerpeg om, hvornaar Blomstringsperioden falder. Den angives at være en atlantisk oceanisk Art, altsaa som P. crassipes; men den er dog hos os meget hyppigere end denne og maa vel betragtes som endogenetisk i Skager Rak og Kattegat. 128. Peridinium pentagonum Gran. Om P. pentagonum’s Forekomst i vore Farvande vides blot, at PAULSEN (1907) siger, at den er ,rare in the Danish waters", bl. a. fundet i Store Belt, og at den efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) skal være fundet i Febr. og Maj 1903 i Skager Rak, Kattegat og Beltsøen (dog angivet med Tilføjelsen ,,Déter- mination incertaine“) og i Kattegat i Maj 1907. Endelig er den i ringe Mængde fundet i flere Prøver fra Anholt Knob i 1910. Det synes saaledes at være en sjælden Art hos os, men dens Forekomst trænger i høj Grad til nærmere Undersøgelse. Efter PAULSEN (1908) er den en boreal oceanisk Art; BrocH (1910) omtaler den fra Spitsbergen. Peridinium conicoides Pauls. Denne arktiske neritiske Art, der ved Island, Spitsbergen og Grønland kan optræde i Mængde, angiver Pausen (1907) som fundet i Kattegat i December 1903. Ellers vides ikke noget om dens Optræden i vore Farvande, og for nylig anfører han (PAuLsen 1911) den kun fra arktiske Egne, saaledes at dens Opførelse som dansk vistnok er ret tvivlsom. 129. Peridinium subinerme Pauls. Ogsaa om denne Arts Forekomst hos os findes kun ufuldstændige Angivelser, da den først blev opstillet i 1905 af PAuLsen. Han (PAULSEN 1907) angiver at have fundet den ,repeatedly and abundantly“ i Nordsøen og Skager Rak i Foraarstiden; efter det internationale Planktonkatalog (1909) er den endvidere fundet i Skager Rak og Kattegat til forskellig Aarstid. Det er en nordlig oceanisk Form, der rime- ligvis kommer til os fra den nordlige Nordsø, men ikke har hjemme indenfor Skagen. 130. Peridinium punctulatum Pauls. Denne Art har Paursen (1907) beskrevet paa Materiale fra Nordsøen, hvor den om Sommeren er fundet ,repeatedly and in abundance‘. I 1910 blev den fundet i Sommerprover fra Anholt Knob, og det er sandsynligt, at den vil findes ogsaa andetsteds i Skager Rak og Kattegat fort ind med den jydske Strom. Peridinium Thorianum Pauls. Efter Pausen (1907) forekommer denne boreale oceaniske Art i Nordsøen og Skager Rak, men er „rare“. Den er fundet i Nordsøen ved Horns Rev i April 1910. Ved Island og Færøerne skal den til Tider være til Stede i Mængde. Dens Udbre- delse i vore Farvande vil være nærmere at undersøge. 324 210 131. Peridinium achromaticum Levand. Er en sjælden Gang fundet i Kattegat (Maj 1907, if. internat. Planktonkatalog 1909) og Øresund (1899). Iøvrigt er Arten en Brakvandsform, som har hjemme i Østersøens indre Bugter og i Aralsøen. Dens Forekomst hos os skyldes temmelig sikkert Tilførsel med den baltiske Strøm. 132. Peridinium minusculum Pavillard. Syn.: Glenodinium bipes Pauls. Denne lille uanselige Form, der kun tilfældig fanges af Planktonnettene, er fundet („rare“) i Nordsøen, Kattegat og Beltsøen (PAULSEN 1907). Efter LOHMANN (1908, p. 281) er den i Kieler Bugt ret hyppig; den havde 1906 Maximum i Maj. Arten er ellers kendt fra den indre Østersø, Islands og Grønlands Kyster og en La- gune i Lyon-Bugten (Etang de Thau). Det synes saaledes at være en euryhalin og eurytherm Kystform, maaske dog hovedsagelig af nordlig Karakter. Peridinium trochoideum (Stein) Lemm. Syn.: Glenodinium trochoideum Stein. Ogsaa denne Art er en lille uanselig Form, der gaar gennem Nettenes Masker. Den er efter LouMANN (1908) ret hyppig i Kieler Bugt og har Maximum i August. Hidtil er den ikke angivet fra vore egentlige Farvande, men den vil utvivlsomt findes der. Den forekom i Juli 1910 i Nordsøen ved Horns Rev. 133. Pyrophacus horologicum Stein. Pyrophacus er en vidt udbredt oceanisk Peridiné, som hører til i tempererede og subtropiske Egne. Til os kommer den kun i ringe Mængde, men ret regelmees- sigt hvert Efteraar. Den forekommer hyppigst i Nordsøen udfor Tyborøn og ved Skagens Rev, sjældent i Limfjorden og Kattegat med Belterne og Beltsøen. Ganske undtagelsesvis skal den kunne naa ind i den egentlige Østersø (Aug. 1903 if. intern. Planktonkatalog 1906). Juli—November er de Maaneder, den oftest ses; hermed stemmer CLEVE's An- givelser (1905 a) fra Bohuslen: „Always sparingly, chiefly from July to Oct.—Nov.* Arten har sikkerlig ikke hjemme hos os, men føres med Atlanterhavsvand ind i Nordsøen og derfra til os. Efter de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) synes den ikke at forekomme i Kanalen og maa saaledes vandre ind i Nordsøen nord om Skotland ligesom Halosphera. Udpræget oceaniske Former kan øjensynlig ikke taale Kanalens detritus-fyldte Vand, men ødelægges og naar saaledes ikke ad den Vej ind i Nordsøen. Pyrophacus er en temmelig stenohalin Form med Krav paa høj Saltholdighed; derimod er den nærmest eurytherm. i Ceratium Schrank. Slægten Ceratium er langt den vigtigste Peridinéslægt i vore Farvande — og forøvrigt overalt i Havet. Opfattelsen af Arterne og Formerne har ved de sidste 20 Aars ihærdige Planktonundersøgelser undergaaet betydelige Forandringer. Den Bestemmelse af Ceratierne, der foretoges ved Undersøgelsen af nærværende Ar- bejdes Prøver svarer derfor ikke fuldt ud til vort nutidige Kendskab til dem; i Hovedlinierne vil den dog nok vise sig at være korrekt, for de fleste Arters Ved- kommende; men der er ikke taget Hensyn til de Former, hvori de enkelte Arter senere er delte, særlig til de af Lommann (1908) og APSTEIN (1910) undersøgte »Sæsonformer“, ej heller til de geografiske Racer. I det følgende vil vi gennemgaa de i vore Farvande fundne Årter, idet vi lægger til Grund for Fremstillingen dels PauLsEn’s Bearbejdelse af Slægten (1907, 1908), dels JoRGENSEN’s nylig udkomne Monografi (JØRGENSEN 1911). 134. Ceratium furca (Ehbg.) Duj. (Teksttab. 68.) Middeltal: Tp. 9,2° (12), Salth. 31,0 °/oo (12). Den hos os forekommende Form af denne Art er subsp. Berghii Lemm. (cfr. JORGENSEN 1911, p. 17). Den er almindelig i Nordsgen, Skager Rak og nordlige Kattegat, sjælden i det sydlige Kattegat, Belterne og Beltsoen og naar næppe — eller kun ganske undtagelsesvis — ind i den egentlige Østersø. Som de fleste Teksttab. 68. Ceratium furca (Ehbg.) Duj. ‚Apr.| Maj | Juni | Juli | Aug. Sept.) Okt. | Nov. | Dec. im Febr. | Marts April i i | jet ze] Er. IE | 1 |u| 1 Im mr [ur fm] 1 | aft [alt m 1\u)1|u)r}n|r|u Mm MET | ] | ET 7 | ] I | en ll 18991900 | I a | Nordsøen udf. Tyboren.. | rr |rr|..| rr + | | Ly |+ EE I ES lee ae ere Limfjorden udf. Nykøbing | .. |... |..\.. lok ale HET +|rjer | rr] r [rr] rn]. - a alles ecto ke Skagens Rev............ I soll nl ED lamar r|r|r|r|. r|j+-iri+4r|—+ +4 | tl) rjrerr |. . Læsø Rende............ Vso Mees oo: ESS ES el rel ron se) alle | r Irre Irr!| rr|r | AA Anholt Knob ........... |. Ir. +|r| Irr|..|\rrirr |... | r Irr| Ir | alle rr ie Schultz’s Grund ........ le crc .. |te| rizr | r Le nl | DS St. Belt udf. Knudshoved | .. |..|..|.. .. |. [ER]... Pry rr = se SETE FE aa Lille Belt udf. Lyo...... SS Steel oetlorllasllespscleelles Østersø udf. Rodvig..... — SP RE EE A sol se se] sa oe [loa se SIL 1900—1901 | | | isis be | Nordsøen udf. Tyboron.. | .. | ..|..)—|rr)..}.. ce He |e} r|—||..|+- rr I Limfjorden udf. Nykøbing | . |... ..\.. ....\..|er + |-+|| e fell + |rr||rı rl Skagens Rey............ rr |irrj..| rr}. -|--) 7 r |+lr | tlm|+tle|+irr + I Læss Rende............ | oa !solllsollaeliion rr rr} Ir}. . | SE SENSE Es Anholt Knob ........... | rr | : Mrrlrrl rl. hr | Herr ry. . jrrirr Schultz’s Grund ........ oa. ||’ AE ao ao EE |. \rrier rv r | r |. re... rer le St. Belt udf. Knudshoved | En |. JL. eléoietieebelodianlos—Ir2 Lille Belt udf. Lye...... | =. Wes JoJo ee de lee ES ES SEE Østersø udf. Rodvig..... | .. Is. | | | | D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7, Række, naturvidensk. og mathem. Afd, IX. 2; 43 326 212 andre af vore Ceratier har den sin Blomstringstid i Efteraaret, men findes til næsten alle Aarstider, dog i Foraarstiden kun i meget ringe Mængde og ikke alle Vegne. Som foranstaaende Tabel viser, begyndte Blomstringsperioden noget tidligere i 1899 end i 1900. I Limfjorden er Artens Forekomst omtrent indskrænket til Aarets sidste Halv- del; Maximum kan indtræffe i Juli—Sept. (1897, 1899) eller i November (1898, 1900). I Nordsøen udfor Tyborøn og i Skager Rak ved Skagens Rev er Arten tilstede Aaret rundt og har en omtrent halvaarlig Blomstringsperiode; ved Læsø Rende ligner dens Optræden mere den i Limfjorden, og længere ind i Kattegat bliver Forholdene mere uregelmæssige og Mængden stedse ringere. Disse Udbredelses- forhold forstaas bedst ved at antage, at Arten er endogenetisk alene i Nordsøen og Skager Rak og derfra føres med Strømmen ind i Limfjorden og ind i Kattegat og Beltsøen. I Kieler Bugt er Arten af ringe Betydning; efter LoHMANN (1908, p. 279) findes den kun ,regelmässiger“ om Efteraaret under Ceratium-Perioden. Ved Bohuslen optræder den paa lignende Maade som ovenfor nævnt for Skager Rak; CLEVE (1905 a) angiver den som forekommende hele Aaret og hyppigst fra Sept. til December. Det er en vidt udbredt tempereret oceanisk Form (JORGENSEN 1911: Tem- perierte Kaltwasserform). — Efter PAuLsEn (1907 p. 21) skal C. candelabrum (Ehbg.) Stein være fundet en Gang ved Skagen (Febr. 1903); det er en Varmtvandsform af vid Udbredelse, men sjældent forekommende nord for Kanalen. — Det har flere Gange her i Afhandlingen været omtalt, at C. fripos til visse Tider danner ,Sæsonformer" (se S. 19 og 74), hvorved den viser en forbavsende Mange- formethed; til dette Spørgsmaal vender vi tilbage lidt længere fremme. Her skal imidlertid gøres nogle Bemærkninger, der delvis berører den mest afvigende af disse ,Sæsonformer“, LOHMANN’s „forma lineata“. Til Underslægten Biceratium (Vanhöff.) Gran hører foruden de to nævnte Arter endnu en nordisk Art, der af JORGENSEN (1911) benævnes med dens gamle Navn C. lineatum (Ehbg.) Cleve (Syn. Biceratium debile Vanhoff.). Denne Art ligner i høj Grad den nævnte ,Sæsonform“ af C. tripos, og derfor har Lonmann (1908) ogsaa identificeret den med denne, hvad Paursen (1908, 1909) og Apsrern (1910) har sluttet sig til. Imidlertid tvivler jeg ikke om, at JORGENSEN har Ret i sin Opfattelse af, at der findes to hinanden lignende, men genetisk ganske forskellige ,lineatum“- Former, nemlig 1) .Sæsonformen“ af C. tripos, der af LoHmanN kaldes „forma lineata“ (den har ogsaa gaaet under Navnet C. furca var. baltica Möb.), og 2) en selvstendig boreal oceanisk Art: C. lineatum (Ehbg.) Cleve. Denne sidste er en „nördliche Form des temperierten und kälteren Teiles des Atlantischen Meeres, häufig an den europäischen Küsten desselben, besonders in der Nordsee und im Norwegischen Meere. Kommt auch an der amerikanischen Seite vor, nördlich des Golfstromes“ (JORGENSEN 1911, p. 22). Efter disse Angivelser om denne Arts Ud- Teksttab. 69. „Ceralium linealum“. | Apr.) Maj Juni | Juli Aug. 'Sept.|Okt. Nov. Dee. | Jan. Febr.) Marts) Apr. 2 EV Seb =a 2 | | Dal 18991900 I JM | | | IN Nordsøen udf. Tyboren .... | .. |.. sale AE AE | | salte A | Limfjorden udf. Nykebing.. | .. PE PA zo lleclis aller Walt |. | 2 SkagenseRe viernes ee den] Peel allie mr |r | r |. | r |. .|irr}.. r rrirr Besonkender ser. | .. |. .erlerier|lc lee x er rer) re re). Ir). AnholtsRnobre see | .. rr} rr Pr tr r|r|r rr reir) rir|r rrr, r|r : Schultz's Grund........... eos lle .[eriier rr |. re. | eelleeieele |e ferier mr (rr rr. rr). . St. Belt udf. Knudshoved .. | .. |. .|. |. |. TES enn] ne LL rirerlrhr |. Melt ell Lille Belt udf. Lyo........ nee) ete ee EE ct Østersø udf. Rødvig ....... | = PEER PRIE fee ES | | I... | il | | | 1900—1901 | | I.) | | | | Il. Nordsøen udf. Tyboren .... | .. |..|..|—|..|| .|. | -- | -- I —I. FE rr]. .|— Limfjorden udf. Nykebing.. | .. ||..|..]..|-.j]..|..]-- ARR fee] ete def ded. SRAGONS TROY aa. ssnccosaeoe Wesel el SEN el a EN ESS M rire ler. | rl. Alle Less) IRON cosboccocdnane es | AO | LENS gg rr | access] | |. ; Fk AnholtKnobee er | | | |... |erlerl..l..|..| lærte (er rr rr er rr rr Schultzis (Grund. 2.55.4" | || |- | | (rr crirr| rhrirr..lr|..).. Felle St. Belt udf. Knudshoved .. NR RA RR IA. ||| 3< |.) - [REIFE] |.. jr eee Lille Belt udf. Lyo........ 5 alien als al le dela ae Østersø udf. Rødvig ....... son IIS ena Bea] ae BE el FE SE SES | | | LEN ll I | I I bredelse maa den rimeligvis ogsaa forekomme i vore ydre Farvande. Imidlertid kendte man ikke disse mærkelige Forhold, da vore Prøver blev undersøgte, saa de talrige Angivelser af ,,C. lineatum“ fra vore Farvande omfatter sandsynligvis begge de nævnte Former, og det lader sig ikke gøre at tvedele dem paa fuldtud til- forladelig Maade. Den hosstaaende Teksttab. 69 over ,C. lineatum“s Optræden hos os i 1899—1901 har nogle Forhold, der passer bedst paa den ene, andre bedst paa den anden Form. Saaledes tyder de faa Angivelser fra Nordsøen (og de ret faa fra Skagens Rev) paa, at det er ,,Sæsonformen" af den i Belterne og Kattegat endo- genetiske C. tripos,”) medens de faa Angivelser fra Beltet (Lyø) snarere peger i modsat Retning. Mærkelig er den næsten absolute Mangel af ,C. lineatum* i Lim- fjorden, saavel som i den egentlige Østersø. Spørgsmaalet kan imidlertid kun afgøres ved fremtidige Undersøgelser; fore- løbig maa vi indskrænke os til at sige, at vi ikke véd, om den rigtige C. lineatum overhovedet forekommer i vore Have. Den har til Tider mægtige Opblomstringer ved Vest-Island (i Danmark-Strædet), saaledes som PAULSEN (1909) har omtalt, idet han dog har søgt at forstaa denne Forekomst udfra Betragtningen af Arten som en Sæsonform af C. tripos. ; 1) Ogsaa den Omsteendighed, at de fleste Angivelser falder paa Efteraaret, kan tydes i „Swsonformen*“s Favør. 43” 328 214 135. Ceratium fusus (Ehbg.) Duj. (Teksttab. 70.) Middeltal: Tp. 11,5? (21), Salth. 25,2 °/oo (21). Vor eneste Repræsentant for Underslægten Amphiceratium (Vanhöff.) Gran, Ceratium fusus, er C. tripos's tro Følgesvend i vore Farvande; deres Optræden falder nøje sammen; alene i Østersøen ved Rødvig er den sjælden, idet den kun findes faa Gange om Efteraaret og kun i faa Individer. I Limfjorden forekommer den blot i Aarets sidste Halvdel ligesom de andre Ceratier; dens Maximum dér veksler noget efter Aarene og var i 1897 og 1898 ikke videre udtalt; i 1899 faldt det i August og i 1900 først i November. I Nord- søen ved Tyborøn og i Skager Rak ved Skagens Rev findes den hele Aaret rundt og har Blomstringsperiode i hele Aarets sidste Halvdel, medens der i Kattegat og Beltsøen er en tydeligere udtalt Minimumsperiode om Foraaret (Marts—April), hvor Arten er næsten forsvundet, og en noget kortere Maximumsperiode om Efteraaret med Kulmination i September—Oktober. Arten maa antages at være endogenetisk i alle vore Farvande undtagen Øster- søen og Limfjorden (?). Den naar kun en Gang imellem ind over Gedser-Darsser- ort-Tærskelen og holder sig da gærne i de nedre Vandlag; f. Eks. blev den i August 1899 fundet ret rigeligt (+) Syd for Møen i 15—22 Meters Dybde, medens den manglede i Overfladelaget (0—10 Meter). Teksttab. 70. Ceratium fusus (Ehbg.) Duj. | | i | | | TT I I NE "Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept.) Okt. | Nov. Dec. | Jan. |Febr.|Marts! April ETAT Il FEE ERE PE I u\iluliulin 1899—1900 | | | Wd | I | | WP aa i Nordsøen udf. Tyboren... | rr jrrjrr)rr c 1 | Hi+r|r + || HE =! EL ae. | rr Limfjorden udf. Nykøbing | .. tlf. ÆRE jr err rr). . fr irr ei Balke er Skagens Rev............. | Teer SEIS te} © EET ES JE © EE IE]. er... | zesopRende ren | Ur frir (Htc ++l+/r+#|r relæer 1. |. ESS AnhOlEKNOD Fr see rr |}. || cc Er |r|r |r za | PA IEEE 12 Schultz’s Grund ......... | -- cherie rer tr ec ele jr T er LE ca [Er IS >| St. Belt udf. Knudshoved. | .- |... |..... rm + | -|c/|e +++ |r+|{/r |rr.. || Lille Belt udf. Lye....... | = | I-|—| (+ rl Ar rir |r [rr |rr alle Østersø udf. Rodvig...... = | SEE EE alles Iie: r |..|re|ierier |irr|.. | = |. |. 1900— 1901 | | [ei | | | | | Pie Nordsøen udf. Tyboren... || rr tr... .|rirrl += EET tr i+ r|rr|.. Limfjorden udf. Nykøbing | .. |..../.. … (rr + rr T er)... ært |e) © + | 20 fe Skagens@hevarn ere ee | rr rir ir re Hr re belli c Hr IE | Eire fr LENS RES pee eee ere | kf Her keller rr!..lr r + IE rr] r |+ lea Anholt Knob eee | .. We. free ferfer | Eee le NE ENA le Schultz’s Grund ......... ES Es BRIE T pee r |. St. Belt udf. Knudshoved. | .. |.....|..|.. |Irr..|1..|++ 414 4 tr | Lille Belt udf. Lye....... RE EAN A Ta Gr) AIT re lr | Østersø udf. Rodvig...... ele sl lo Alla kone rr}. ball | 215 329 Arten er en vidt udbredt tempereret oceanisk Form, der er euryhalin og eurytherm med nogenlunde højtliggende Optimum for begge Faktorer. 136. Ceratium tripos (O.F. Müll.) Nilzsch. (Teksttab. 71.) Middeltal: Tp. 11,9° (160), Salth. 22,9 °/oo (160). Typen for Underslegten Euceratium Gran er den vigligste af alle vore Phyto- planktonter: C. tripos. Den Race, der horer til i vore Farvande, har jeg kaldt var. subsalsum (OSTENFELD 1903), medens den for det nordlige tempererede Atlanterhav karakteristiske geografiske Race, var. atlanticum Ostf., kun sjældnere forekommer hos os og da rimeligvis alene i Nordsøen og Skager Rak; PAULSEN (1907) omtaler var. atlanticum fra Skagen (Maj 1906) og siger, at den ,seems to be rare" i de danske Farvande. En indgaaende Undersøgelse af disse to Racers Forhold til hverandre særlig i Nordsøen vil utvivlsomt frembyde interessante Forhold. I det efterfølgende gaar jeg ud fra, at saa godt som al vor C. tripos hører til var. subsalsum.') Teksttab. 71. Ceratium tripos (0. F. Müll.) Nitzsch. | 7 Apr.|| Maj |Juni| Juli || Aug. | Sept.) Okt. | Nov.| Dec. | Jan. Febr] Marts| April | | U I mlı NII II I INT] HI Tura a I I IE II : — = - 1899—1900 | | | | I | Nordsøen udf. Tyborgn..... | ml... rt elle le e|+|- | EI +le — ++ || x |rr jj rr | Limfjorden udf. Nykobing... | .. ||.-).-||..|..)rrjrr|-p|rr) r rx Irre rer irr]. .|. 1.1. | | | Skagens tre vre |. |#|r le|clelcelec|c|+|c |cejc |e|c|c +e +|1|r rrr | ecsomRend cha ee ee rr ||, .|rriirr} rir |r + ll ele lecle I+ +le|r|+ +|rrier ler | Anholt Knob .............. | er. .|rr|| x] ellelecjeclcelcclce |ce| ¢ ++|++|je fer |rrirr| Schultz’s Grund............ | rr rititiH|e je|ele]e | elec + ice r |. ee: St. Belt udf. Knudshoved .… | .. |... r +++ lc cle ee|e|jejejejt|c e\+|+|r .|- | Lille Belt udf. Lyo..... ell | |—-[ce|tleclelejcjejt r tr ler | Østersø udf. Rodvig........ | =... |... -hrirlelr +- |r |rr Fr a rl = «|| l--| 19001901 | | | ete hed | Nordsøen udf. Tyboron..... | rh. —|rr||r}r Hlcl——-|clelr+Hir |— + ||. rr How | Limfjorden udf. Nykebing... | .. ||..)..)..\rr/rr)e (rr rj rire) ir) r Ejer...) EE En Skagens Rev............... r +/+ Hær e+ lle ellele cl+l+l1le cl c|tIr |c|ı | x lu PæSabRende ere ener NE EEE Ur ….[rl4lele lee} Er HL T | irr. | Anholt Knob .............. | rr |r] r ererle + +] ce] c| e clelcelclelcle e+-+|rrr| Schultz’s Grund............ | AAND irr}. . |r) r rite ce leclce clelc|+|+ Eee ler... | St. Belt udf. Knudshoved.... | .. ..\.... (ze æn + e ccleciec |cc/ce| e | c|+| rrr— | rr}. . Lille Belt udf. Lyø ........ NN. rer. (+ +++ c| ce |cccc ce c|e (He | rr. Østersø udf. Rodvig........ 01e PEER PAPAS (BL a tdl fd te GE …|+rr nl. 1) Scutrr (1892) har benævnt en Form af Arten var. ballicum, men da dette iøvrigt meget passende Navn efter ScaürT's egne Bemærkninger om Formens geografiske Udbredelse indbefatter baade var. atlanticum og var. subsalsum, kan man ikke, saaledes som JORGENSEN (1911, p. 35) har gjort, overføre det paa var. subsalsum alene og sætte det nærmest sideordnet med var. atlanticum. Jeg vedbliver derfor at benytte Navnet subsalsum, saaledes som det ogsaa anvendes af PAULSEN (1907, 1908) og APsTEIN (1910). 330 216 Det er var. subsalsum, hvis Biologi er bleven behandlet af Lonmann (1908) og ÅPSTEIN (1910), som tidligere omtalt i forbigaaende; her skal nu i det følgende kortelig disse Forskeres Undersøgelser refereres, særlig hvad Racens Polymorfi an- gaar. Den meste Del af Aaret er den ikke polymorf; men hen paa Efteraaret optræder der afvigende Former fremgaaede enten af en sædvanlig Celledeling (LouMann) eller af en Knopskydning (APSTEIN). Disse afvigende Former er følgende: 1) forma truncata; af Udseende som den typiske Form, men med korte, lige- som afhuggede Horn. 2) forma lata; Apicalhornet kort, Antapicalhornene korte og bagudrettede (ikke fremadbojede). 3) forma lineata; mindre og spinklere end Typen, Antapicalhornene bagud- rettede, spidse; af Udseende meget lignende C. lineatum (se S. 212). Fælles for aile tre Former er, at de har korte Horn. Hos 1. og 2. er Kernen af samme Størrelse som hos Typen, hos 3. derimod betydelig mindre (if. ApsTEry). Formerne 1 og 2 kan opstaa baade ved Celledeling (mitotisk) og ved Knopskydning (amitotisk), medens 3. alene er iagttaget i Kæde med 1., hvorved der forudsættes sædvanlig Celledeling til dens Fremkomst. Alle tre Former optræder i Beltssen, hvor baade LOHMANN og ApsTEIN har -gjort deres Undersøgelser, i September—Oktober, d. v. s. paa det Tidspunkt da C. tripos har naaet over sit Maximum. De opstaar af Typen — for 3.’s Vedkommende med 1. som Mellemled og for 2.s enten direkte eller gennem 1. —; men det er ikke iagttaget, at de igen kan frembringe Typen, og man véd ikke noget om deres videre Skæbne, udover at de forsvinder i Vinterens Lob. Loumann (1908, p. 275) har derfor taget sin Tilflugt til den Hypotese, at 2. og 3. skulde kopulere og danne en Zygote, hvoraf Typen igen skulde fremgaa. Imidlertid kender man slet ikke hos marine Ceratier nogen Kopulation, derimod vel hos en Ferskvandsform (C. hirundinella), hos hvilken Kopulationen dog ikke indledes ved Fremkomsten af af- vigende Former. Koroıp (1909) har søgt at tyde disse Former som Mutationer, hvad der ikke synes mig at foreligge nogen Berettigelse til, da vi ikke kender deres videre Skæbne og altsaa intet véd om deres Konstans, ja da vi a priori snarere kan sige, at de ikke kan vere konstante, naar de opstaar hvert Efteraar og forsvinder igen hver Vinter. Endelig betragter JORGENSEN (1911, p. 37, 104 o. a. Std.) dem som „Degenerierungsstadien“ eller . Degenerationsstadien*, som skulde frem- komme ved, at Celledelingen af en eller anden Aarsag blev fremskyndet mere end normalt (.abnormalerweise beschleunigt“), thi under saadanne -Forhold er Peridi- neerne tilbøjelige til at danne smaa Former. Som Aarsag til Degenerationen peger han paa den ringe Saltholdighed i Beltsoen, det eneste Sted, hvor disse Former, saavidt vides, optræder i større Mængde. Det er naturligvis ikke godt at vide, hvilken Opfaltelse (Koroıp’s Hypotese lades ude af Betragtning) der er den rette. Det principielt forskellige mellem LOHMANN og JORGENSEN er, at LOHMANN vil betragte disse korthornede smaa For- mer som Szsonformer (Temporalvariationer), der gaar ind i Artens normale Livs- 217 331 cyklus, medens JØRGENSEN snarere kan siges at betragte dem som Sideskud, der falder udenfor Livscyklen. Efter mit personlige Skøn taler meget til Fordel for JØRGENSEN's Opfattelse, og jeg er, som han, mest tilbøjelig til at betragte ,Sæson- formerne" som golde Blomster — for at bruge et Billede fra de højere Planter —, der ikke propagerer Arten. Foruden disse Former findes endnu en Form i vore Farvande, og det er en rigtig Sæsonform; de om Vinteren optrædende Individer af C. tripos har nemlig be- tydeligt længere Horn end Typen, saaledes at de faar et ret afvigende Udseende. Imidlertid gaar denne f. hiemale (PAULSEN 1907), hvad f. Eks. Arsteın (1910) har vist, ganske jævnt over i Typen, saaledes at der næppe er nogen Tvivl mulig om dens Sammenhøren med denne. Sammenfatter vi det her fremførte, faar vi (efter Lonmann 1908) følgende Ud- viklingsgang for C. tripos v. subsalsum i Beltsøen: Om Vinteren og Foraaret findes kun ringe Mængde af Individer, og det er for en stor Del den langhornede Form (f. hiemale); i Sommerens Løb tiltager Mængden af Individer, samtidig med at den langhornede Form forsvinder, og naar i August—September sit Maximum. I August begynder de korthornede ,Sæsonformer“ at vise sig og tiltager nu i Mængde, me- dens Artens absolute Mængde langsomt aftager; talrigst er „forma lata“. Allerede ved Septembers Udgang har de korthornede Former naaet deres Maximum — deres Blomstringsperiode er saaledes meget kort — og begynder at aftage i Mængde, hvor- efter den langhornede Form viser sig for i December—Marts at naa at blive lige saa talrig som eller talrigere end Typen; den spiller saaledes en langt større Rolle end de korthornede Former, som LouMANN iøvrigt træffende kalder „Neben- formen". Da mine egne Undersøgelser ikke har strakt sig til disse Former, kan jeg des- værre intet sige om, hvilken Betydning de har i vore forskellige Farvande; men det er jo sandsynligst, at de i alt Fald indenfor Skagen vil forholde sig paa samme Maade som den, LOHMANN’S og APSTEIN’s Undersøgelser har klarlagt for os for Belt- søens Vedkommende. Vi maa nøjes med dette og iøvrigt holde os til Arten som Helhed. Den findes egentlig talt hele Aaret rundt i vore Farvandes Plankton, naar undtages Østersøen (ved Rødvig) og Limfjorden; men den har overalt en meget tydelig Aarskurve. I Limfjorden findes den, ligesom de andre Ceratium-Arter, kun den sidste Halvdel af Aaret. Ceratierne mangler saa at sige aldeles fra Januar til og med Juni og spiller ikke i Limfjorden den store Rolle som i vore øvrige Farvande. Hvert Efteraar har C. tripos et gerne svagt og kortvarigt Maximum; talrigst var den i 1897 (PETERSEN 1898), dernæst i 1900, og mindst hyppig i 1898 og 1899; Tidspunktet for Maximum varierer mellem Slutningen af Juli og Begyndelsen af December. Det andet Farvand, hvori C. tripos har temmelig ringe Betydning, er Oster- søen (ved Rødvig). ArstEın (1902) har vist, hvorledes Ceratierne dor i Mengde, 332 218 naar de føres ind over Gedser—Darsserort-Tærskelen; Arten hører saaledes ikke hjemme i den egentlige Østersø, men maa vandre ind igen paa ny hvert Aar. Først hen i August synes den at naa til Rødvig (Fakse Bugt) og holder sig saa dér Aaret ud med et Maximum i September—December. Vore øvrige Farvande, Skager Rak, Kattegat, Belterne og Beltsøen, kan tages under ét; her er C. tripos til Stede hele Aaret; dens Blomstrings- periode begynder i Juni—Juli og kan vare til Februar; Maximum ligger i Au- gust—Oktober, men veksler noget efter Farvandet og efter Aaret. Det fremgaar saaledes af foranstaaende Tabel, at Aaret 1900 var senere paa det end 1899, og efter de øvrige Data synes det, som om 1897 og 1898, hvad Blomstringsperioden angaar, har værel overensstemmende med 1899, saaledes at 1900 har været et abnormt sil- digt Aar. Ser man lidt nærmere paa Teksttab. 71, vil man lægge Mærke til, at ved Ska- gens Rev, Anholt Knob, Schultz's Grund og delvis i Belterne var Blomstringen stær- kere og begyndte før end i Læsø Rende. Dette Forhold staar vist i Forbindelse med, at i Læsø Rende og — mere udtalt endnu — paa Stationen udfor Frederiks- havn er Ceratierne af ringere Betydning kvantitativt set: det er udprægede Diatomé- stationer, d. v. s. Planktonet bestaar i højere Grad af Diatoméer end andetsteds, og dette har igen sin Aarsag i, at deres Beliggenhed kendetegner dem som typiske Kyststationer. Artens Optræden i Nordsøen udfor Tyborøn stemmer ret godt med Forhol- dene i Skager Rak; dog synes den ikke at være til Stede i saa store Mængder her inde under Kysten. Som nævnt ovenfor, er det en særlig geografisk Race af Arten, der har til Huse i vore Farvande, og denne Race maa nærmest betragtes som neritisk i Mod- sætning til Atlanterhavsracen, som er typisk oceanisk. Nu findes, som allerede nævnt, Atlanterhavsracen ogsaa i vore Farvande, saaledes at vi kan tale om C. tripos baade som neritisk og som oceanisk Form. Begge Racer maa betragtes som tem- pererede; men medens Atlanterhavsracen rimeligvis er en tilfældig og sjælden Gæst, er var. subsalsum endogenetisk i vore Farvande, alene med Undtagelse af Østersøen og Limfjorden (?). Arten, C. tripos, er en vidt udbredt tempereret Form, der er euryhalin og eury- therm, hvad de anførte Middeltal viser; dog ligger Optimum for Temperatur ikke helt lavt. 137. Ceralium bucephalum Cleve. (Teksttab. 72.) Middeltal: Tp. 14,3? (12 +), Salth. 25,3°/oo (12 +). Denne Art hører til vore Efteraarsgæster; dens Optræden falder sammen med den varmeste Tid og med den store Invasion af sydlige Former, der kommer fra Nordsøen med den jydske Strøm. Dens Forekomst hos os er i Overensstemmelse hermed indskrænket til Nordsøen (mærkelig sjælden udfor Tyborøn; vist for nær Kysten!), Skager Rak og Kattegat. I Undersøgelsesaarene manglede den i Limfjorden, 219 333 Teksttab. 72. Ceralium bucephalum Cleve. | | | || | || I || I Apr.) Maj | Juni | Juli Aug. Sept. Okt. Nov. | Dec. | Jan. | Febr. Marts | April ET ET EI RR TR ET | | Ta] I Fer 1899-1900 | I ll | | | | Nordsøen udf. Tyboron... | .. | .. SE eal areal te el EVE EAP ESS EAN O SES US Limfjorden udf. Nykøbing. | .. \.. |..|..|.. 2olfo all allo elfos|lad|laclfoelbolloalicelle alle alloca olla le lee SKASENSER EVER EE EEE oe fee fee [reer erty | ry. | rr lær tr re A eel EEE |rı Læsø Rende............. | se [fice foallae| os lle se) else lhe PAIE AE | | Anholt Knob............. a6 Hos lee oll oo Nepal +4 r r| | irr). .i-.].. || | Schultz's Grund.......... ss So lLelhel ele ea ae ES AN AE aa ee St. Belt udf. Knudshoved . | .. |... |... .. DE NON AE D ESS ER QE VR Lille Belt udf. Lyo....... : I EE | ONE EN ER Østersø udf. Rodvig ...... — | | | lee) lire | 19001901 NEE Io IE a a cal a Nordsøen udf. Tyboren ... | .. |... ..—|..|..|..|..|. |. |... D dE) Limfjorden udf. Nykøbing: | So |. PAM EP | A OP OR QAR AN AU GR GR AN ll se foe SKALENSAREVE en | co Masloolbelieclléo ..| 5 Jer Ver. jeri fer]. rr) er | Læsø Rende.............. gilli salted elie rl el Anholt Knob............. NN eer). ere He) Hr cr... Jr). el ; Schultz’s Grund.......... 20 Moo \oollool) oo lol oon Bee lial elec alloolllo ale rollen | as || co ee Si Bie wi, rr || 52 Ne EE A ae DES celle Lille Belt udf. Lyo....... elie al oe ele | | Østersø udf. Rødvig ...... den egentlige Østersø og Beltsøen, og blev blot iagttaget én Gang (Okt. 1897) i Øre- sund, ikke i Belterne. I Beltsøen og Store Belt er den senere fundet ganske und- tagelsesvis (Internat. Planktonkatal. 1909), men normalt er Grænsen for dens Ud- bredelse ved Indgangen til Store Belt. Teksttab. 72 lærer os, at Maximum falder i September, og at den er hyppigst ved Skagens Rev og Anholt Knob, de to Steder af vore Stationer, hvor der er rin- gest Kystindflydelse. Ved Bohuslen forekommer den efter CLEVE (1905 a) aarlig, i Reglen fra August til Februar, saaledes ganske svarende til vore Iagttagelser fra Skager Rak og Kattegat. I Kieler Bugt er den ikke fundet af LoHmann (1908). Efter JORGENSEN (1911, p. 48) er det en nordlig tempereret Art, der særlig hører til i Nordsøen og det Norske Hav samt Skager Rak og Kattegat, og endelig ved Nord Amerikas Østkyst (maaske ogsaa ved Japan). Den findes endvidere i Kanalen (Internat. Planktonkatalog). Det er saaledes en oceanisk Art, der staar paa Overgangen til de neritiske, idet den ikke synes at gaa ud i det aabne Atlanterhav. Fra vort Standpunkt er det en sydlig Form, der fordrer en ret høj Temperatur og Salthol- dighed for sin Trivsel. Maaske er den en Sæsonform af Nordsøens C. tripos analog med, men modsat, den langhornede Vinterform (C. tripos f. hiemale.) Denne Mulighed bør nærmere D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem, Afd. IX. 2. 44 334 220 undersøges paa levende Materiale, om man ikke skulde kunne finde heteromorfe Kæder bestaaende af C. tripos og C. bucephalum. Da der imidlertid intet positivt — udover dens Maade at optræde paa — foreligger til Støtte for denne Mulighed, bør man forsigtigvis foreløbig betragte C. bucephalum som en særegen Art. 138. Ceratium macroceras (Ehbg.) Cleve. (Teksttab. 73.) Middeltal: Tp. 14,0? (39), Salth. 29,4°/oo (39). C. macroceras har en lignende Udbredelse som C. bucephalum, nemlig fra Ka- nalen og nordefter i Nordsøen, Skager Rak, Kattegat og Norske Hay, samt langs Nord Amerikas Østkyst; dog synes den ikke at holde sig saa strengt til Kystom- raaderne. Ogsaa i vore Farvande ligner dens Forekomst meget C. bucephalum’s, men den optræder i betydelig større Mengde, og dens Fremtreengen i vore indre Farvande er dybere, idet den enkeltvis naar ind i Beltsoen. Der er med andre Ord samme Forhold i Henseende til Udbredelse og Optræden mellem C. macroceras og C. bucephalum som mellem C. tripos og C. fusus. Sammenligner man hosstaaende Tabel over dens Forekomst med Tabellen over C. bucephalum’s, vil man se, at Ka- rakteren i alt væsentligt er den samme. Hyppigst er C. macroceras ved Tyboren, ved Skagens Rev og ved Anholt Knob, betydelig ringere er Mængden og kortere Teksttab. 73. Ceratium macroceras (Ehbg.) Cleve. mM — |Febr. Marts | April tS all) RT RETTEN: | Tele |Apr.| Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. | Dec. | Jan. nu lil }iu)iulim|rn)r|ulr|mlt 1899-1900 | ARE EN RE ll. | Nordsøen udf. Tyboren .... | -- |..|-. re +leclcelclc= += || re) tr See Limfjorden udf. Nykebing.. | -- |.) .|en...|..jeel..j-.|. |e fee fee] ed Skavenss evga eee ri. (tft) ri+|+]+|eljee}cye}e}e)e Elster. perle ne meessaRende seen ee sol sillloaipesied lie + Hltjeltt|r rt]... nr lie: Anne Tee Arr) ..|..| er )+lleeleclceleclce|+\r|r |r| r iP || ie rrr]. .| | Schultz's Grund ........... = ES ER BER SO PAPE ENE brejiteet| rel [selene nae | sired SURE | Se SE Hols ees noel Go Se elle A re Er) len | leg |. Lille Belt udf. Lys........ | — = EL ET) Østersø udf. Rødvig ....... FEJES Elg Ss KEE EI aed a lel alle. za |] 1900—1901 | balk hel | | el | Nordsøen udf. Tyboren.... PAIE rer + | cl ec |-+]|..| r |r |— r|..| Al SEES Limfjorden udf. Nykøbing. . allen ER Fr Fe ES SSRI LEE KER SED TE ET) kaltsci oo Skagens@heve-& nere - casero we flee} s+ t stel Ælle JE e (cc pose | SE ++ rrr jr) rrj|.. | rr bzesppRenderee ern Da ES feof]. ere r Ecrire). | MSDN] | | Anholt Kno baseres serene — nr) le EEE elle lle rr færten tr ler)... re). Schultzis@Grunder PEER Bellen PSS PS linden IS IE] SKET ES zen. ert. || | | | St. Belt udf. Knudshoved… | .. 1-1 A HE -llrr}- —ılh | -- | Sl EMI EMI OR) | 66 50 Lille Belt udf. Lyo ........ | ee Be el ale SEJE PS A sal A RE CES | PE PS Østersø udf. Rødvig ....... | | a |. als) | | | | 221 990 Tiden ved Schultz’s Grund og i Læsø Rende. Endelig er der enkelte Forekomster i Limfjorden og i Store Belt, samt i Øresund. Ved Lyø blev den ikke fundet i Undersøgelsesaarene, men vi véd fra de internationale Planktonkataloger (1906, 1909) og fra LOHMANN (1908), at den naar ind i Beltsøen. Dens Blomstringsperiode er Juli—Oktober, og den synes i Modsætning til C. tripos at have været tidligere paa det i 1900 end i 1899. I det nordlige Kattegat er den oftest hyppigere i Mellem- lagene end i Overfladen, hvad der viser dens Indvandring med Nordsovandet. Hvorvidt den og C. bucephalum har hjemme i Skager Rak, d. y. s. lever dér hele Aaret, er et Sporgsmaal, som jeg ikke sikkert kan afgore, derimod er den uden Tvivl kun allogenetisk, og Ledeform for det salte Vand, indenfor Skagen. Som Middeltallene viser kræver den ret høj Temperatur og Saltholdighed for sin Trivsel. 139. Ceralium intermedium Jörg. (Teksttab. 74.) Middeltal: Tp. 12,4° (19 +), Salth. 26,6°/oo (19 +). Ogsaa denne Art, der er beslægtet med C. macroceras, men endnu mere med C. longipes, hører til de Ceratier, som kommer ind i vore Farvande fra Nordsøen og som derfor er hyppigst i de ydre Farvande. Den synes at have sin Grænse ind- adlil i Store Belt og omtales heller ikke af Loumann (1908) fra Kieler Bugt. Et Teksttab. 74. Ceratium intermedium Jörg. Apr. Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. | Jan. | Febr./Marts/April | mM | [2222.11 \|_ _| | [LE ez L Bas Pr | m yi jaa n|1jul ral || apa TE To TTT 1899—1900 (i | BE | | | IF Nordsøen udf. Tyboren .. | rr |r\r |r| |—..|r|..|..|r|ı fir P= I+1r |}. .|- | rI Limfjorden udf. Nykøbing | .. |..).. |. lse FE) EC) EE EE | JEU ea. |sollae|allsel Skagens Rev: nee ze | elie ha PE Pr ei hes PE En PP Lors Lese Rende...........-. ie velo lee sales | Fe > I+|e {Ir Irrier |-+ |. |. oll lee idee Anholt Knob............ re) r |rrirr [rr] DS EC OS | fey Im] KS lee RSS Schultz's Grund ......... Fe Ir | I: |-+ | r re re |irr|rr|irr|.. |}. .|rr St. Belt udf. Knudshoved. se flo olloe|lo ole 20) Ba peepee PE PE EE ES GE GS CS GS CE CS GO CE oe AIT Lille Belt udf. Lyo....... I —| | FH | | alsa PIE Østersø udf. Rodvig...... = |kelloe cole see bel sol kro ON 2 PE sees ao es) 1900—1901 I EON ul leah il | | | Nordsøen udf. Tyboren... | .. |.. PPS ON PAIE ES |— | .. re. ære er ENES Limfjorden udf. Nykøbing | .. |..|..|..|.. De PO ES ER EE | À Sell lente Skagens#Reve sapere eee 186% lease lo oleae ae are || a Diner ||. jer EEN jer}. (oir... Læsø Rende.............. | .. sellealleateelleelee bleg - |reler|erl..|,.. Anholt Knob ............ EN Eee eee We Arley ET oe solo | | Schultz’s Grund ......... agi fe KEE) PE PS OL hae rr|rrjrr})..|.. re) Lane St. Belt udf. Knudshoved. || .. ..!..\..|....|.. |-ırrire|..|..|..|..|.. Selle ÉMIS Et Lille Belt udf. Lyo....... SRE RS ÈS ee elke Østersø udfor Rødvig .... | .. |. | tel 44* 336 222 Par Angivelser fra Beltsøen i de internationale Planktonkataloger er vist ikke ganske paalidelige, da den let forveksles med C. longipes var. balticum. Den optræder sjældent i Mængde hos os, hvor forøvrigt blot dens f. {ypica PAULSEN (1907) findes; talrigst er den ved Skagens Rev, i Læsø Rende og ved Anholt Knob. Dens Blom- stringsperiode er om Efteraaret, og Maximum synes at ligge i September; men iøvrigt kræver den ikke saa høj Temperatur for at trives som de foregaaende Arter. CLEVE (1905a) har ikke anført den fra Bohuslen, hvad der maa forstaas som, at han ikke har adskilt den fra C. longipes. Efter JORGENSEN (1911, p. 84) er det en nordlig tempereret Form, der er ud- bredt fra den Engelske Kanal til det nordlige Norge; den er hyppig i det nordlige Atlanterhav, og det er rimeligst at antage, at den indvandrer til Nordsøen nord om Skotland og derfra naar ind i Skager Rak, saaledes at den ikke er saa sydlig en Form som C. macroceras. Den er næppe endogenetisk hos os. 140. Ceratium longipes (Bail.) Gran. (Teksttab. 75.) Middeltal: Tp. 14,6? (17), Salth. 21,0°/oo (17). I vore Farvande forekommer hovedsagelig den geografiske Race, var. balticum Ostf., der er analog med C. tripos var. subsalsum, og som har omtrent samme Ud- Teksttab. 75. Ceratium longipes (Bail.) Gran. I i | I | | | Il I lApr.| Maj | Juni | Juli | Aug. |Sept.| Okt. | Nov. | Dec. | Jan. |Febr. Marts, April | | | || IP | | | | i arr] EEE URE EET | 1 ‚u 18991900 Ly | | | | = | | Nordsøen udf. Tyboren .. | .. |..|. ie IE 2 (mr |.) AE —|..|—|.. — |TT Limfjorden udf. Nykøbing | .. |..)..)..|..|..).. | pollo oleh le Jer]. Jefe. | SkagensgReyzr Be FEI c\c Le r ir TI ır|r|r Ir) |r |r | r |... (rr). . eier LEIS IRONS sooscnacguuad | rr \rr en rir rile [aye fers | rere |r rr |er|.. re. |... ]).- IMMO LINO) 555505500006 | re Jer ri--jcejce|ce irr x re r |r| x |r |r |r +|+I[r |r jrrirr]..||.- Schultz’s Grund ......... | x fre lle |p |r (4 lerler |r lrrer| r St. Belt udf. Knudshoved. | .. \..\..\rr.. || 1 J je}r ++ ir rr] rfr (rr. |rr|rr|]. .| Lille Belt udf. Lys....... IE Sl Ir. .|..|..[ee|rr.. Østersø udf. Rodvig...... | = | |. | | eee kee 19001901 | | RN al I | | Nordsoen udf. Tyboren... | rr |rri—|rr]. rire || |r Joffe. fer | fee rr | Limfjorden udf. Nykobing | ze EEN SE |fellos PAle allo alloolla aise Beal | | SRAGENSRR EVA EEE CE | r Hire + Hire | ¢ r år rr|..|rirrr r |r r|..Jr irere |r EcesomRend career eae |..l..l..|le |r lerier|er|..}.. |). .ler|er|eriicrirr fr fer |r rr ter]... | rr Anholt Knob............ | rr fer re |e |+ re rer EE re or Schultz SNGrunde re" rrirr rer +\e|+ |irrjrr|rr| r |r + ler ehr +|+/r ln ir]. rr St. Belt udf. Knudshoved. |. | cfr elt r lrlr | r\r |r|r here |. |er|—|rrjrr Lille Belt udf. Lye....... A IA, l..\r|r|r |rr| r |rr\rr er|.. ||. Jer |... ie ile | Østersø udf. Rodvig...... ee La alle. so. FN Ka JER FE SR] Ba føl IE HEN LE Al RAI] eo N 1 1] | | a. 293 337 bredelse hos os som C. fusus. Den er almindelig som Følgesvend for C. tripos i alle vore Farvande med Undtagelse af Limfjorden og Østersøen, i hvilke to Far- vande den kun er fundet faa Gange og i faa Eksemplarer. I Skager Rak, Kattegat og Store Belt optræder vor Race næsten hele Aaret rundt, dog med Minimum i Foraarstiden og med en stor og lenge varende Blomstringsperiode fra Maj—Juni Aaret ud. Dens Maximum synes at indtreffe noget tidligere end de andre Ceratiers, nemlig i Juni— Juli (August); iøvrigt er der, hvad der fremgaar af Teksttab. 75, nogen Forskel paa 1899 og 1900, idet Arten er hyppigere om Vinteren i sidst- neevnte Aar. I Nordsøen ved Tyboron er den ikke særlig talrig, hvad der vel bedst forstaas ved at betænke, at var. balticum ligesom C. tripos var. subsalsum er en neritisk Race, der har hjemme i Kattegat og omliggende Vande. Artens anden Race, var. oceanicum Ostf., er vidt udbredt i det nordlige Atlanterhav, især i Blandingsomraadet mellem arktisk Vand og ægte Atlanterhavsvand. Den forekommer vist ogsaa hos os, men er desveerre ikke holdt ude fra vor Race. Arten som Helhed betragtet er af en adskillig nordligere Karakter end yore andre Ceratier; men som ogsaa Middeltallet for Temperaturen viser, har vor sær- egne Race sikkert et betydeligt højere Temperaturoptimum end var. oceanicum. Den er sikkert endogenetisk hos os i Skager Rak og Kattegat, men allogenetisk i Limfjorden, Beltsoen og Østersøen, samt vel ogsaa i Nordsøen, hvor den for største Delen remplaceres af var. oceanicum. Fra Bohuslen omtaler CLEVE (1905 a) C. longipes som forekommende aarlig i Reglen fra Sept. til Maj, men ogsaa, i visse Aar, i andre Maaneder. Dette stemmer ikke videre godt med vore Iagttagelser, ifølge hvilke den har sin Blomstringstid tidligere og ikke hele Vinteren igennem. Efter Lommann (1908) optræder Arten i Kieler Bugt hele Aaret rundt, men stedse kun i ringe Tal. En afvigende Form er var. ventricosum Ostf., der er fundet en enkelt Gang (Aug. 1905) i Skager Rak (Internat. Planktonkatalog 1909). — PAULSEN har (1907, p. 23) opstillet en Art C. batavum, som er ner beslægtet med C. longipes og nærmest maa siges at staa imellem den og C. intermedium; det skulde være en neritisk Form, som var almindelig i den sydlige Nordsø og derfra med Strommen fortes op langs Jyllands Kyst om Efteraaret. Denne Form er imid- lertid saa vanskelig at holde ude fra sine to Slægtninge, at jeg anser det for bedst foreløbig at følge JORGENSEN (1911, p. 83), der betragter den som „keine natürlich Art“ og siger: ,,Es scheint mir wenigstens vorläufig ganz unmöglich, diese Art so zu charakterisieren, dass sie sich von C. inlermedium und C. longipes einigermassen sicher unterschieden liesse.“ I sin Oversigt over danske marine Peridineer anforer PAULSEN (1907) den sub- tropiske Art Podolampas palmipes Stein fra Skager Rak. Den er fundet et Par Gange i 1905 af de svenske Havundersogelser paa et Par Stationer; men da disse ligger langt fra dansk Omraade, anser jeg det ikke for rigtigt at medregne den her. bo 19 = 338 Gymnodiniaceæ. Da Peridineerne af Familien Gymnodiniaceæ intet ydre Skelet har, konserveres de saa slet i de spritlagte Prøver, at de ikke kan identificeres. Der faas derfor ingen Oplysninger om disse Former fra vort Materiale, og Kundskaben om deres Forekomst i vore Farvande er i højeste Grad fragmentarisk. Den indskrænker sig til nogle tilfældige Iagttagelser paa levende Materiale. Der er her et stort Hul i vor Viden, som man maa haabe, der vil blive Lejlighed til at faa udfyldt. 141. Gymnodinium gracile Bergh. Arten blev beskrevet af R. S. BERGH (1881) fra Lille Belt og er vist ikke sjælden i vore Farvande; jeg har fundet den udfor Frederikshavn i Maj 1898. Det er en neritisk Art, vel sagtens af tempereret Karakter. 142. Spirodinium spirale (Bergh) Schitt. Ogsaa denne Art er beskrevet af BERGH (1881) fra Lille Belt og vil vel vise sig at findes ret udbredt i vore Farvande. 143. Pouchetia rosea (Pouch.) Schiitt. I Marts og April 1900 iagttog jeg i Planktonet fra Nordsøen udfor Tyboron en Pouchetia-Art, som jeg henforte til denne Art. Det er en tempereret neritisk Art kendt fra Bretagnes Kyst og Middelhavet. I Kattegat i Maj 1898 fandtes ogsaa enkeltvis en Pouchetia sp., der maaske er samme Art; men Artsbegreensningen indenfor denne Slægt er meget usikker. — LouMANN (1908) har beskrevet flere Gymnodiniaceer (næsten alle smaa Former) fra Kieler Bugt, og da der er Rimelighed for, at de ogsaa kan findes i vore Far- vande, anføres de her: Amphidinium rotundatum Lohm. Forekommer hele Aaret rundt og er hyp- pig hele Vinteren igennem; den hører til de talrigst optrædende Gymnodinier i Kieler Bugt. A. longum Lohm. Kun fundet om Sommeren og meget sparsommere. A. crassum Lohm. Hyppigere end den foregaaende og rimeligvis forekom- mende hele Aaret rundt. Gymnodinium vestifici Schütt. Forekommer hele Aaret rundt, men uden at vere særlig hyppig. G. Lohmannii Pauls. (G. roseum Lohm., non Dogiel). Er til Stede i Plank- tonet hele Aaret, hyppigst om Foraaaret og Sommeren. Cochlodinium longum Lohm. Fundet i Juni 1905, Optreden ikke nærmere undersøgt. C. pellucidum Lohm. Som foregaaende. Pouchelia parva Lohm. Fundet i Planktonet i Tiden fra April til November, men ikke videre hyppig. 225 339 Desuden fandtes der i Kieler Bugtens Plankton adskillige andre, ikke nærmere bestemte Gymnodinier, hvoriblandt én har faaet det provisoriske Navn Protodinium simplex Lohm.; den forekom hele Aaret, men viste tydelig Periodicitet med Maximum i Juli og Minimum om Vinteren. — I Tilslutning til Gymnodinierne omtaler jeg to Former, der i alt Fald staar dem nær og muligvis bør betragtes som afvigende Slægter indenfor Familien: 144. Polykrikos Schwartzii Butschli. Denne vidt udbredte store Form, der er kendt fra Kystfarvandene fra Island til Middelhavet, forekommer ogsaa hos os. BERGH (1881) har beskrevet vor Form som en særegen Art P. auricularia Bergh, men dertil er der ingen særlig Grund. Den findes ikke sjældent i vore Farvande, men optræder ikke i Mængde. Ved Kiel forekom den kun faa Gange ifølge LoHmann (1908, p. 284) og enkeltvis. Den er vist en Sommerform. 145. Pyrocystis lunula Schitt. Da denne Organisme paa et Udviklingsstadie har Gymnodinium-lignende Sværme- sporer, har man endog betragtet den som en Art af Gymnodinium-Slægten, men hertil afviger den dog for meget fra de øvrige Arter; paa den anden Side vil ÅPSTEIN (1906), hvem vi skylder det fyldigste Kendskab til dens Udviklingshistorie, helt fjærne den fra Familien Gymnodiniaceæ. Dette er dog at gaa for vidt; jeg anser det for naturligst at holde den, og de andre Pyrocystis-Arter, som en særegen Gruppe indenfor Familien. Den har to meget forskellige Udviklingsstadier: først optræder den som en kuglerund Celle (f. globosa Apst.), i hvilken der foregaar gentagne Delinger, som resulterer i, at der dannes — oftest 8 — halvmaaneformede Døtreceller. Disse (f. lunula Apst.) bliver frie; efterhaanden dannes der inde i dem flere (1—8) smaa Gymnodinium-agtige Sværmesporer, der frigøres og hvis videre Skæbne er ukendt. Da det halvmaaneformede Stadie, i hvilket Cellen er omgivet af en Cellulose- membran (ligesom forøvrigt under globosa-Stadiet) er det mest karakteristiske, ken- der man bedst dets Udbredelse. Det er dog ikke af almindelig Forekomst i vore Farvande; i Undersøgelsesaarene er det blot noteret i Aug. 1898 (i Aalborg Bugt), men saa sjældent er det dog næppe. Efter de internationale Planktonkataloger er det iagttaget i vore Farvande i Aug. 1904, i Nov. 1906 og i Aug. 1907, og LOHMANN (1908) nævner det fra Kieler Bugt i Aug.—Sept. 1905. APSTEIN (1906, p. 268) fandt Pyrocystis lunula i Mængde i Nordsøen i Maj 1906 og undersøgte dér dens Biologi. Fra Nordsøen føres den med Strømmen ind i vore Farvande. Det er en tempereret og subtropisk Form af vid Udbredelse; den kommer til Nordsøen fra det nordlige Atlanterhav. 340 226 Som et Tillæg til Fortegnelsen over Protofyterne anbringer jeg her en lille Organisme, der forekom sparsomt i en Prøve (16. Okt. 1900) fra Skagens Rev. LoHmaNN (1902, p. 68) har fra Middelhavet beskrevet en Slægt af „Protophyten unsicherer Stellung‘, som han kalder Acanthoica, og til denne henfører jeg vor Organisme, som jeg kålder: Acanthoica trispinosa n. sp. (Fig. 9). Cellen er fladtrykt-elliptisk, 16 » lang, 8 resp. 10 » bred, efter- ! som den vender den smalle eller den brede Side til; Overfladen er Fig. 9 beklædt med Skaldannelser (Kalk?), og ved den ene Pol findes 2 en store, ved den anden 1 stor og 3 (2?) smaa Svævebørster. Ved sidst- Celler set fra nævnte Pol syntes endvidere en lang Svingtraad at være til Stede; Fladen og fra a 5 Kanten, den men da Undersøgelsen er gjort paa konserveret Materiale, kan der Sælg ei muligvis foreligge en fejlagtig Iagttagelse. Af samme Grund kan intet nit. kagens 2 £ Rev, 1900. siges om Kromatoforerne, der hos LoHmanN's to Arter var gulbrune. nee Organismen har sikkert efter det Selskab, i hvilket den forekom, Okul. 8). en sydlig Udbredelse og er kommet til os med den jydske Strom. H. Tabellarisk Oversigt over de i vore Farvande iagttagne Phytoplanktonters Optræden. I det foregaaende (S. 87—226) har vi nu gennemgaaet de i de danske Far- vande iagttagne Phytoplanktonter Art for Art med Hensyn til deres regionale og biologiske Optræden. Jeg haaber senere at naa til en almindelig Behandling og Gruppering af Arterne i disse Henseender med det Formaal at uddrage de almene Synspunkter, der maatte kunne findes. For at skabe en letoverskuelig Oversigt har jeg imidlertid allerede her paa de følgende Sider i tabellarisk Form opført de fleste Arter ledsagede af forskellige Data. Denne tabellariske Oversigt giver Oplysning om: 1. hvorvidt Arten er oceanisk (0) eller neritisk (n); 2. holoplanktonisk (h) eller meroplanktonisk (m): 3. i hvilke af vore Farvande den er fundet, og om den er allogenetisk (a) eller endogenetisk (e) dér; 4. Aarstiden for Maximum og Minimum, angivet dels ved Sæsontid: Foraar (F), Sommer (S), Efteraar (E) og Vinter (W), dels maanedsvis (I—XII = Januar— December); 5. hvorvidt Arten har én eller to Blomstringstider om Aaret, altsaa er monak- misk (m) eller diakmisk (d); 6. hvilken Udbredelse den har udenfor vort Havomraade, om hovedsagelig nordlig (N), sydlig (S) eller baltisk (B). Endelig er der til flere af Arterne knyttet yderligere Bemærkninger om Ud- bredelse o. a. 341 « « 227 | | | | | | | | él | | | | | S | u | mg ad = | & | © | © UT ur home snoruep SNIpuI[{204do"] | N | ul | q-S III-II | — | eB | a EJ 2 | w | u ECHTE speed "S6ST Ey! sam || 2 2 | | res ANSTWINLIP ‘0061 T ysturyRuours| S | PA) A a = er E E ë U Se | Et SLÆDE sıe9tog enIapne] "se N | u | 7-S | III pers + B | © a (iit lejre” |} Poo ono. BIDBAIIJUOD P[nuojaq £ NN Hs III-II Sr be 9 9 2 | ur RES vpioyo4[od warsourosor) xS1#erodouo4} S OU Te IDEN Ge 9 Qe | 2 9 CLT SS RU RS RCS SRE suaıdıaap — | N u | gs AI-III | ® | a 2 | 9 foie | au | oo GaSe IP[OTSUOPION | N wu 7-S AI-III = + 2 OMIS Che IE TM VER | MERE coo ow EEE BPIAUIRS — | | | . | . || = | @ | u -S lll a.) B ® a o> |) Ui |) WE || eee owe bon[eq CIISOISSE[EUL JV 1 | - aa || | = i ‘SCI JIw@punyas ja ayo es N | B XEIA | ATI E 2 2 ? S u | 2 I LEJ EJSOSRE 0150032799S “66ST Fy) san | i 3 | | | ystuyerp ‘NOBLE I HstuMyeuows Ss P | A a | = => ë e ® TI Uta ee oa stain} sıxAdoueydajg | | | | | ees | s ul S I-IIX = a 9 a a | tu | u | ae Byeo[Ns UI[PIE4 "ysısejpdoyaä} | S 4 u | S M 9 2 D = | De. || tn u | TER TII.LIOET BIISOJOW | | | | | | | ‘sa]D1ID] 19D | | | Baas eat | | | soe | JIBSPUBAYSIOY | caf | 6 | é i I 2 ig e => => | wu | ERE ||| oR munelg sn23090£110og "JlesabyIojue[]V jototedure} | S-N u | < A-AI = == ® ® z Tf | o I nus SIPLITA eroeydsofeH || | | | | | | | | | | ‘maohydo.s0jy) | | | | | q ul é é (e) (v) B + | = | u u "wnuerppseNn WNHEUdSO[207 mener || @ | u A-III XI-IIIA 9 ig ® Bo se) a NG ERS EEE euogmunds erreinpoN ir N g w > 2 || . D SpuvaAysiay So | a ur AVI CES 2 ® ® good) sm | wi u -- ænbe sog uouswozıueydy | @ ur IM IIIA-IIA 2 2 ë Ze D ut in] A ES eonfeq euæqeuy | | | | | ‘maaliydozyag | | | | | | | 2 | | | | © (22) =| = = = = is | | Elsk = a SR ee re | Fike ee Gta | Que = 2. g g je ® = || 22 | | a5 | 5 3 = 8 © 5 © S| 28 FANE SE UGE 8 Sf & es a less BUS geld 3 3 5 5 Be. 5 a Igel u al ie) CR ir || is me Ol] Ex ne | a | | | ! S| & | > - | & © | jaa] = © > = 2DPUBAIC,] 910A I (YsIjoUas0pua ao A | 0 | æ | = JOJ pljsivy {2 2} 2 | zu JeI[2 Yseuasoj[e) aspppaagp | > | 7 | | iia sail "uapændQ SısJuoJyuejdorJAyg 9U38))3e1 2puvAIE 9104 19 P 1940 JF1sI9AQ SLIEJJOGEL is) 4 2 IX. Afd. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. { uopaofywp 7 xwuusaueaoyyst) = | - rn ms _— Se use an Ss uw TAI SEE Va | ne ii N w AS re cee (nee nu a en |e a N p | WIAA | Ta “AAT || © 2 a a a y OPR eee x — yes ey 19 U 0 mode don Loco ay 4 0 T ystuyeıp uapsoy ! DELES N P XTUTA ATI S (49) 5 I SIEPIOT = wpun (| N u & 4 I = v ig > U Orel En wınjrydond — -Ul BAY ay[P[Spw ION ST | I tu b b Sr a= 13 v = y OS) I > wınn[oAU09 — S ‘gd w AVI S 6) 3-8 ® v e U [PA |) peepee Gach esse wnormuep — S wu ul a = = v ë v U 0 ee ‘°°: wınsuap — N w A-S HM + + (2) vB + U o °°°: wınayuepje se1o90jæyn N w a a Zee SE (®) v = w u |: °°SUBLIBA unnyserropæg -IX-X “XUN Maepunyas | S ‘N | pw a IATA (x) 69 9 9 ë U u gwrpjoead 7 ‘JL — "sugo te ves 30 \ g i: PLL uogou ı ysyauesopua ¢ N wu CES M w B 9-% av 1q y o eurdsrwos 5 ‘eyejoqay — jesoyey Jo yey saosexg J S w A a = + e e B q ORE AS OS " SIAR AVI[UO — JavsavyrayURpYy jatosoduray | S ‘N ul 4 S ner zer v v v it 0 pee °° °STURTOFILÄIS - S P IIA-IA | HAT | = 9 9 9 9 u u N wIadIps — S Ww 4 S > = v v ve U Seal Erin rajosqnuayg — sg ion aq X aoe + Y ® v U Lf 3 ee. > 117021071048 — S u A XI om) 9 9 à = bu u °°: BUNISSI[ISRy BIUS[OSOZIUN “ysidupadoyoAy S ul S M = LE 490 9 a wu u °°: smyepnpun snyoAydourjoy ısı3epadoyaX} J#HTAOT “was | wu = 6) 2 a a a Ww u HU sn[2£20U199 -19]5Q) LOJ zopjæg “UTA, Borkum) sa ATI S re q tal I HPV sa, u b IIIA + a ie) b b y u Gap ae on ye AURA) — S'N ur b 4 + + v ve v U OMEN | SES ::: SNUUTDUO9 — ‘op N w S M > v fh b 4 U (yet | ASS oo SIPLIT SN[N20 — ‘op S‘N & b b b u fh 4 & U (afta | OPR oe ru snqyvipet — ”zosJoarguyv anyisn 194901 S wu S M ob br be v v U 0 °* "SMOLIFUOIXI SMOSIPOULISON) “ysisupodoyod) S ul S M = or 9 6) 9 wu u orker 1981/[07S SnosıpofeÄH *}ABSALY.O]UBLLV jo.10.1ad 9} S-N u b A Con = — e == y, oO ee aimee ST LLCS uaposorpAyord S wi 4 S + v v 9 v U u LO OT vploory VIPIBUINE) = = 4} KR 3 z| = = aloe | fl | is se |g 2 2 © 5 & FR ©, a da B © + | (S) Giga’ 5 = an g + = @ Cet} es = | ts) , ae | EL B B gø & 8 v g 2 | 5 8 oY lar = & © Gi Bel a is Eos Sal RE = ® g ” a ior) s 2 AOSULUYyAaBwWIg og I= B B 5 SE = g a) || Ei , Be|8 a Fr 5 mol] hr ©, 0a | a ” 3 = = aber, || ce a | Fe BER Sal a Shan tier Salty = ApUvAIL,, 210A I (sqoua#opus De 2 | © a X 103 AP HET aa Ysouosol[e) 2SPparqp 11 Eu © a px = a : = ae) ‘(jes}10,q) "uapændQ sıojuogyuedoyAyg o9U381)3er OpUBAIEA 910A I BP 19A0 JBISLOAQ NSLIE]JOGEL = “Toit f| SN | & | & ë or (®) v 13 2. | U | OM | nuoyoyurA - = -SAUNISJUBIV pad] | S-N é | b é en (v) ® e len y | o |:-.... Isnıqaom euntadso.aa]d a | | | | | | "Dan JDuL1odsoAda]d | i | | | S-N HE GES "VAGN | = 9 a 9 a | en | on Ina BIELIIAS BIUOSZIIN i | SER Sun N a Ar = La ® e | wu | Wi. || oasou@c earuodef erfpuorıa]sy "wos[Ala] uospwwejset | N uw H-S III | => = ee ® BW um || we ||| Faces (5) eyeru2} sayjueuyoy | | | é i I I | S-N uw S | AFIX | & a 2 a à | we] WW 000200 saploiyaszjiu — US \ i x | = 2 2 5 Fe | In Fi: ; Jojo so soy uepjæls jesus 3 x 3 a 3 a | 5) VUIISSISUO[ XIIUJ0ISSEIEU L LS. | wm Sa Met | ® e ® Betr EST | OS U2AJUSTIS wntpAyiG "OGL Bay JS107 apvendo S ul S-A ci (ve) | 2 e e & | uw nn locactecoboese sisuauis — N um IITA-A NEO || ee ë e É ig ul UI ES SISU9ITIQOUT — N u IX-A III = er 9 a | w Li DIN | Ses huske: erane eıgdinppigl (IX-XI'XEN) Udos}aq TY STU À 5 ‘ ‘ on 2 | Sn er era eee -yzuour 'yegoyey I ysturyerps S mp S Hd : 9 © d | Q | u uuogæg Bulne}r.ı1a) N ur é 4 + = > ® e | u Dour) Moro sısuaweu} 2924307 d013S Ss ul d 4 | fee Fer ig ® a | w URN RER snodeıpooz eıdweong q ul T-S AT | © 2 B B + ul ur |l'oorasooc uInIOdS0FU199 — S w IIA-I a | = 2 9 69 a | u wo || ECS ESS DE SUBIPEI — N w IIX-IA | (ADIL | = 62 a a a w a | PO Baie cio oe 218008 — | és P MSS fat sat | ® 69 42 ® ul a | at Done eo vapuadojoos — | @ wu HM S 2 = ® e ie) uw | Ir suvsowojseue — N P M ‘S a a = i: 2 2 9 u UN Te re aqep — S u ATI IX-IIA ® 9 i) OB 9 u else WNJASIAIND — | N & M-A IA-AI = a Q |) © a u ifl ||| acc wunyIurI20pnosd — S & JM aA-S a a a = 2 | w a RES Os WNJIUTIO — ENS i i i = io a 2 2 tu Peeters ul dad — jpuey Sipuæjspinyn 308ouJ| © 2 G 2 ù © | u An 252 -usospeiy 80 AVY \| yr« = x À 2 iz || soon re pan "dsey 1 vesso ‘jaespuvayeagy | N 4 vid as ATI 2 6° g S u HUTEHSTAN N ul S M + & a E) 9 ul (M SE SS LE orn or re. aris — “uaos ; ‘ ; | Sr -[eIy I eesgo resp use] d éP AM 4 4 I 2 6? 6 Q un i anqns Na, w IIX-IA ATI 9 EJ v v > w fi ||ssoesasses wnonæesjoy — ‘J910dS A Pen | er er ee ee ee ee és wu IM a — 42 a a a ul u umyeuo.109 — -2IIAH uapn apuey je 081] f s ET Water HE: SAS || ene ES Wt SENE (a er -IMSUBA J9 Jap ‘191 oupræfs|| ès un IAI ITA ar ai) ae 2 a a wu u wınıqueseams — | N ul XI-A (III) ATI oe © @ 9 2 LT ET er er buaptlp: — & IIX-IX N | RAT RCE © a oN p XT IIIA { no } (e) 6) 2 2 2 tu u 2A914 — VEIREREN | ee eal eee oy SER | ne ER Tr ll a AE = N p É e E:) a a 9 wi u wınsorumde] S| ‘arm f | SN | é b b a ae | ENS ë (å me RIM — S w IAI X-IIIA ® 2 2 2 a u U | = eee HAS — "ges: bed > iN MR ne CRE Va ae a | Re me Le ae Se TIV-V 1 = N EN | PAD BETT AAT ® ® a a 2 mm ze 230 344 == °° wnpyed "KuSsAuLLIOJuR]]y "duo a or I all TT NO RO En mug — N 4 i oe _ bv Lu + u o MN 9 UTTOFIT AC — N è b = a5 gu be = u u ETES TA TO N w è & + 49 9 2 9 U © er wnjzeao N 4 | w b à é b væ (ALH b U TS ee RE NEE wnaso1r — N tu 4 4 é 4 4 9 4 u Ge > ln “"* snsvaeo S Ww 4 b å 49 4 49 4 Uf URE ge aaa DIU[NOIGUIO UMIUTPLIOKT S-N i b LS + a a 9 6) U o RE vinous sıpesdopdiq N 4 | u ë é (0) 4 v == > 4 u S UPPJUDISO EWOporuor) N‘aq | u è wl a u Sr = 49 è u POPC OOD 0 AMEN — S u 4 "I oe = v v oF U u ITS ‘’ uapafjod — N & 4 LA = uv v a a U DIN Se viojruids — N'a | u 4 4 (9) 4 (A we = u u ss“ eyjuvounr xene£uor N up M IA ‘A (a) a a a a U " WUMFELNILIDA LWUNIWIDDOJOLT uuvuwyo 19)J9 ‘UN D 6S P ATX IA ‘TA é 9 be 2 è è a vgonbet esdvooaoyopy "AQU SUOBVYS Vy ]pUoy uny & 4 b A = == Ir 9 en at een wnoruep umrurpouo 9 "op s-N‘a@| w M XI 9 6) 6) a a U SEER RUD UN ONE uuvwyo 19)J9 ‘UN eur N 4 u M IIIA 9 9 a 9 a U Ua SET vyeumwunde — sna| u IM as (0) a a a Er U M ES 0 : 20130A10U "usand v “AU | Ç-N w IM a 2e Le v 40 + U 08 ERSTE vynov sısäydourer S ul IM XT-IIIA + 2 9 9 6) U U m zent sueorw LUNAFUDDOTONT *S21DIUIPIO toj fl SN ul Sul LIXEX => (v) v 9 = u oO meray eae unqy vy90£ pg -SABUHOJUUIY Oparaaadıuo]\| S-N wi S-H IIX-XI (v) 6) 6) 6) 49 U o “sss wnpnoods snuvydojsiq S u M-S A AI = => = v ig Ww u ORR ISS EIER vsoqops N ul M-S AI-III Sr (v) a a = wu u es" TONONOT sysXooay KT N ‘@ u M-S A-AI 9 9 AE) ë 69 wu Be | SER umpronpjpd uo£iqourq "D]0]]960],T | | I Zz oS ar BF) Sale cé as) 5 e Le | 0) & | lee Sulsr = B & S a eI Bie NOR DORE rasuruypr@uog leh 3 B 3 g g 5 o > fey |S) an || eh Su | ot SS PES aa ea a Er | = BD, = DPUBAIU;J 210A I (3 s199u980pua Få 9 2 5 AS IS Ja[[o YStouoso|[e) ospapoaqpy i: 5 ‘(es]10,7]) ‘uopændO SıoJuogyurjdogAyg Susender opuraie 9104 I ap 1940 JSISIOAQ ASLIEJJOGEL 345 10SurusAjdo orme Yæns Ng ved [SU Je poysoyyisQ 10U897oq usajspeewusduods JT “eyed os NZ. SN Je JossAquopun Ja syyt Uap ye ust '819811 ao SIASI[UASpUES uas[oArsuy Je Jap£jaq a ao]fp v wo sayJuoaneg ug "Iojguew — + SA SO SJIUN “Tenagag ‘ienuee — A ‘s ‘Oo III ‘II ‘I ‘JUIA — M ‘(ouuojoy aispis) #p£s af (auuooy-sprsiey) Jawwog—= § fystuve00 =0 MSIJMOU—U SIPIOU —N ‘(auuojoy aspisjsæu) Ystwyeuow ao[Jo (auuoJoy 975107) ystuoyyuer dou — ur fystuopquerd -O[OU—U ‘APBIOH — A ASHOUISOpU — 9 ‘erlag — A !yswyerp—=p {ysyfeg—=g ‘{ysnouesoyje—e :19S[9J10% 104 S|) ur é 4 + v e a ru Alle oe EEE ejnung sı3sk90aAd S ul é S & | © a a & & | w J eseose HZJIBMYIS soylayATOg SJ i @ é é i | © | 8 & ol @ à UG ese CE ajedids wniuipondg S é é b é a a & é é | we oser ofres wmruipouw sy ‘SIIpIOU jJAwpeaoy | (N) ul 4 | A © e a | © ve q u °°°: wnongegqg sodısuop — Javsavysojuetyy “durey | S-N u 4 A = h | @ |: & ® y Own umıpauntajur — S uw 4 at + ve ® 49-8 B y Or SBIDIOJDEU — | 2 u a | 4 > > e | jo-¥ > y en | > unpeydoang — '7213.19du12} }IUp240H | (S-N) w ad | A ® 2 2 2 ve u ue MIRE wnsjesqns sodLy — S-N u a A ® 2 9 2 be u Or NE ECS SE a snsny — iesauggojueny dus | g-N UI 4 a = e ® 2 w y | © || #e9s8eagonos VOINF wunıyeden): azsauydojuegy dus} | S-N ul 4 IX-IIA à ® ® ® ® y o °°: wmolsojo1oy snoeydoiKq mos shy josaidpn | N 'g | ; è i (a) |’ a | à = ites en: || GNT CEE wnnosnumu — "U9OS[EIY I B8s80 q wu é il (0) | Fy + = ö TN ce WNOIJEUIOLUIE — = | S uw é S = => ® ig + y OPA] ES ee wnyepnpund — ae N u é é a = | B te + y ONS | ge ade AUIQUIQNS — N w & è 2 He || 88 ge “= U (yee Eee ae wnuosejuod — ‘op S-N ë a ie 5 42 à el @ ||| posere 00 nom — "IBSABUIOJue]JYy "dus S-N w é à = t Le : à u o PARTS Sodissexo — S wu AT-III XI-IIIA ® ve 2 a 2 y Tai ØRKEN an suag1oalp — S UI fi, fi, — = 6B eB mus y Line || sd nil sens SUBIIPNEID — ze mn or 2 > re sai ae ee ETTERATURFORTEGNEESE (Listen afsluttet i Begyndelsen af Aaret 1911.) Abshagen 1908. ABSHAGEN, Gustav: Das Phytoplankton des Greifswalder Boddens. Dissertation, Greifswald. 1908. i Allen & Nelson 1910. Arten, E. J. and Newson, E. W.: On the artificial Culture of Marine Plankton Organisms. — Journ. of the Marine Biol. Association, Vol. VIII, No.5, March 1910. Apstein 1900. Apsrein, C.: Plankton in Rügenschen Gewässern. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel Bd #5; 220007 Apstein 1902. APSTEIN, C.: Das Plankton der Ostsee, in: Die Ostsee-Expedition 1901 des Deutschen Seefischerei-Vereins. — Abhandl. d. Deutschen Seefischerei-Vereins, Bd. 7, 1902. Apstein 1905. Apsretn, C.: Plankton in Nord- und Ostsee auf den deutschen Terminfahrten. 1. Teil (Volumina 1903). — Wissensch. Meeresunters. Abt. Kiel, Bd. 9, 1905. Apstein 1906. Apsrein, C.: Pyrocystis lunula und ihre Fortpflanzung. — Wissensch. Meeresunters. Abt. Kiel, Bd. 9, 1906. Apstein 1908. Apsrern, C.: Übersicht über das Plankton 1902—07, in: Die Beteiligung Deutschlands an der internationalen Meeresforschung, IV—V Jahresber., Berlin 1908. Apstein 1910a. Aprsteın, C.: Biologische Studie über Ceratium tripos var. subsalsa Ostf. — Wiss. Meeresunters. Abt. Kiel, Bd. 12, 1910. Apstein 1910b. Arsteın, C.: Knospung bei Ceratium. — Internat. Revue d. ges. Hydrobiologie u. Hydrographie. Bd. III, Hefte 1—2, 1910. Aurivillius 1896. AurıvırLıus, CARL W. S. (unter Mitwirkung von P. T. Cleve): Das Plankton des baltischen Meeres. — Bih. Svenska Vetensk. Akad. Handl. Bd. 21, IV. No. 8, 1896. Aurivillius 1898. AurıvirLıus, CARL W. S.: Vergleichende thiergeographische Untersuchungen über die Planktonfauna des Skageraks in den Jahren 1893—97. — Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 30, No. 3, 1898. Aurivillius 1898b. AuriviırLıus, Cart W.S.: Om hafsevertebraternas utvecklingstider och periodici- teten i larvformernas uppträdande vid Sveriges vestkust. — Bih. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 24, IV., No. 4, 1898. Benecke 1908. Bexecke, W.: Über die Ursachen der Periodizitat im Auftreten der Algen, auf Grund von Versuchen über die Bedingungen der Zygotenbildung bei Spirogyra communis. — Intern. Revue d. ges. Hydrobiol. u. Hydrogr., Bd. I, Heft 4—5, 1908. Bergh 1881. BERGH, R. S.: Der Organismus der Cilioflagellaten, Eine phylogenetische Studie. — Mor- pholog. Jahrb, Bd. 7, 2. 1881. — Dansk Resumé under Titlen: Bidrag til Cilioflagellaternes Natur- historie, i: Vidensk. Medd. f. d. naturh. Forening i Kjøbenhavn, 1881. Bergh 1886. Berge, R. S.: Uber den Teilungsvorgang bei den Dinoflagellaten. — Zool. Jahrb., Abt. Systematik, Bd. 2, 1886. Bergon 1907. Bercon, P.: Biologie des Diatomées. — Les processus de division, de rajeunissement de la cellule et de sporulation chez le Biddulphia mobiliensis Bailey. — Bull. Soc. Botanique de France, vol. 54, 1907. 233 347 Bjerrum 1904. Bjerrum, NIecs: On the Determination of Oxygen in Sea-water. Medd. Komm. f. Havundersøgelser. Serie Hydrografi, Bd. 1, No. 5, København 1904. Brandt 1897. BranpT, K.: Die Fauna der Ostsee, insbesondere die der Kieler Bucht. — Verhandl. Deutsch. Zool. Gesellsch. zu Kiel, 1897, p. 10—34. Brandt 1905. Branpt, K.: On the Production and the Conditions of Production in the Sea. — Con- sejl permanent internat. pour l’exploration de la mer, Rapports et Procès-verbaux, vol. III, Append. D. Copenhague 1905. Brandt 1906. Branpt, K.: Bericht über allgemeine biologische Meeresuntersuchungen, in: Die Be- teiligung Deutschlands an der internationalen Meeresforschung, III Jahresber., Berlin 1906. Brandt 1908. Branpr, K.: Bericht über allgemeine biologische Meeresuntersuchungen, in: Die Be- teiligung Deutschlands an der internationalen Meeresforschung, IV—V Jahresber., Berlin 1908. Brandt 1910. Branpr, Kari: Tintinnodea, in: Bulletin trimestriel, etc., publié par le bureau du Conseil permanent intern. pour l’exploration de la mer. Résumé planktonique I, Copenhagen 1910. Van Breemen 1905. VAN BREEMEN, P.J.: Plankton van Noordzee en Zuiderzee. Dissertation. Leiden 1905. Broch 1908. Brocx, Hy.: Planktonstudien an der Mündung der Ostsee im Juli 1907. — Svenska hydrogr.-biolog. Komm. Skrifter IV. Göteborg 1908. Broch 1909. Brocu, Hy.: Neue Studien über das Plankton am Eingang zur Ostsee im Juli 1908 und im Januar und Februar 1909. — Svenska hydrogr.-biolog. Komm. Skrifter IV. Göteborg 1909. Broch 1910. Brocu, Hy.: Das Plankton, in: Zoolog. Ergebn. d. schwed. Exped. nach Spitzbergen 1908. — K. Svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 45, No. 9. Stockholm 1910. Brockmann 1906. Brockmann, CHR.: Ueber das Verhalten der Planktondiatomeen des Meeres bei Herabsetzung der Konzentration des Meereswassers und über das Vorkommen von Nordsee- diatomeen im Brackwasser der Wesermündung. — Wissensch. Meeresunters. Abt. Helgoland, Bd. 8, Heft 1, 1906. Brockmann 1908. Brockmann, CHR.: Das Plankton im Brackwasser der Wesermündung. — Aus der Heimat — fur die Heimat, Beitr. zur Naturkunde Nordwest-Deutschlands, N. F., Heft 1, 1908. Bulletin 1903—1909. Bulletin trimestriel des résultats acquis pendant les croisières périodiques et dans les périodes intermediares, publié par le bureau du Conseil permanent internat. pour l’ex- ploration de la mer. Années 1902—1908, 6 vol., Copenhague 1903—1909. Bull. Suppl. 1909. Bulletin trimestriel des résultats acquis pendant les croisières périodiques et dans les périodes intermédiaires, publié par le bureau du Conseil permanent international pour l'exploration de la mer. Partie supplémentaire, contenant Résumé de l’hydrographie des mers explorées par le conseil. Copenhague 1909. Catalogue 1906.') Catalogue des espèces de plantes et d'animaux observées dans le plankton recuilli pendant les expéditions périodiques depuis le mois d'août 1902 jusqu au mois de mai 1905, publié par le bureau du Conseil permanent internat. pour l'exploration de la mer, avec la coopération (pour le plankton végétal) de C. H. Ostenfeld. — Public. de Circonstance, No. 33, Copenhague 1906. Catalogue 1909.1) Catalogue des espèces de plantes et d'animaux observées dans le plankton recueilli pendant les expéditions périodiques depuis le mois d'août 1905 jusqu’au mois de mai 1908, publié par le bureau du Conseil etc. et redigé par M. le Dr. C. H. Ostenfeld, pour le zooplankton avec la coopération de M. le Dr. C. Wesenberg-Lund. — Publ. de Circonstance, No. 48, Copenhague 1909. Chun 1900. Chun, CARL: Aus den Tiefen des Weltmeeres. Jena 1900. Cleve 1889. CLeve, P. T.: Pelagiske Diatomeer från Kattegat, i: C. G. Joh. Petersen, Det videnskabe- lige Udbytte af Kanonbaaden Hauch’s Togter i de danske Have indenfor Skagen i 1883 —86, Koben- havn 1893 (Særtryk 1889). Cleve 1894. CLEvE, P. T.: Planktonundersökningar: Cilioflagellater och Diatomacéer (Redogörelse for de svenska hydrografiska undersökningar åren 1893— 94, II). — Bih. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 20, III, No. 2, 1894. 1) Citeres oftest: Internationale Planktonkataloger (1906, 1909). 348 234 Cleve 1896a. Creve, P. T.: Planktonundersökningar: Vegetabilskt Plankton (Redogörelse får de sven- ska hydrografiska undersökningar febr. 1896, V). — Bih. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 22, III, No. 5, 1896. Cleve 1896b. Creve, P. T.: Diatoms from Baffins Bay and Davis Strait collected by M. E. Nilsson. — Bih. K. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 22, III, Nr. 4, 1896. Cleve 1897. Creve, P. T.: A Treatise on the Phytoplankton of the Atlantic and its Tributaries and on the periodical Changes of the Plankton of Skagerak. Upsala 1897. Cleve 1899. Creve, P. T.: Plankton-Researches in 1897. — K. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 32, No. 7, 1899. Cleve 1900a. Creve, P. T.: The Plankton of the North Sea, the English Channel and the Skagerak in 1898. — K. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 32, No. 8, 1900. Cleve 1900b. CLEvE, P. T.: The Plankton of the North Sea, the English Channel and the Skagerak in 1899. — K. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 34, No. 2, 1900. Cleve 1900c. Creve, P. T.: The seasonal Distribution of Atlantic Plankton Organisms. — Göteborg kgl. Vetensk. och Vitterhets-samhalles handl., vol. 17, 1900. Cleve 1902a. Creve, P. T.: The Plankton of the North Sea and the Skagerak in 1900. — K. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 35, No. 7, 1902. Cleve 1902b. CrEvE, P. T.: Additional Notes on the seasonal Distribution of Atlantic Plankton Or- ganisms. — Göteborg kgl. Vetensk. och Vitterhets samhälles handl., 1902. Cleve 1903. Creve, P. T.: Plankton Researches in 1901 and 1902. — K. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 36, Nr. 8, 1903. Cleve 1905a. Creve, P. T.: On the Plankton from the Swedish Coast-stations Mäseskär and Väderö- bod, collected during August 1902 — July 1903, and on the seasonal Variation of the Plankton of the Baltic Current. — Svenska hydrogr.-biol. Komm. Skrifter II, Göteborg 1905. Cleve 1905b. Creve, P. T.: Report on the Plankton of the Baltic Current collected from August 1903 to July 1904 at the Swedish Coast-stations Mäseskär and Väderöbod. — Svenska hydrogr.-biol. Komm. Skrifter II, Göteborg 1905. Drechsel, C. F.; Knudsen, Martin; Ostenfeld, C. H. og Petersen, C.G. Joh.: De internationale Havundersogelser 1902—1907. — Skrifter udg. af Komm. f. Havundersegelser, No. 4, København 1908. Driver 1907. Driver, H.: Das Ostseeplankton der 4 deutschen Terminfahrten im Jahre 1905. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 10, 1907. Forch, Knudsen und Sørensen 1902. Forcx ‚CARL; KNUDSEN, MARTIN und SØRENSEN, S. P. L.: Be- richte über die Konstantenbestimmungen zur Aufstellung der hydrographischen Tabellen. — Kgl, Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 6 Række, naturvid. math. Afd. XII. 1, 1902. Fraude 1906. Fraupe, H.: Grund- und Plankton-Algen der Ostsee. — Dissertation, Greifswald 1906; ogsaa i: X. Jahresber. d. Geogr. Gesellsch. zu Greifswald, 1906. Gebbing 1910. GEBBING, J.: Über den Gehalt des Meeres an Stickstoffnährsalzen. — Intern. Revue d. ges. Hydrobiol. u. Hydrog., Bd. III, Heft 1—2, 1910. Gehrke 1910. GEHRKE, JoHax: Beiträge zur Hydrographie des Ostseebassins. — Conseil permanent internat. p. l’exploration de la mer.: Public. de Circonstance, No. 52, Copenhague, 1910. Gough 1905. GoucH, L. H.: Report on the Plankton of the English Channel in 1903. — North Sea Fisheries Investigation Committee, Rep. (No.2. — Southern Area) on Fishery and hydrographical Investigations in the North Sea and adjacent Waters. London 1905. Gough 1907. Goucx, L. H.: Report on the Plankton of the English Channel in 1904 and 1905. — 2nd Rep. (Southern Area) on Fish. and hydrogr. Invest. in the North Sea and adjacent Waters, London 1907. Gran 1897. Gran, H. H.: Protophyta: Diatomaceæ, Silicoflagellata and Cilioflagellata. — The Nor- wegian North-Atlantic Expedition 1876—1878. Christiania 1897. Gran 1900a. Gran, H.H.: Hydrographic-biological Studies of the North-Atlantic Ocean and the Coast of Nordland. — Rep. Norweg. Fish.- and mar. Invest., vol. 1, No. 5, 1900. 235 349 Gran 1900b. Gran, H. H.: Bemerkungen über einige Planktondiatomeen. — Nyt Magaz. f. Naturvid., Kristiania, Bd. 38, No. 2, 1900. i Gran 1902. Gran, H. H.: Das Plankton des Norwegischen Nordmeeres von biologischen und hydro- graphischen Gesichtpunkten behandelt. — Rep. Norw. Fish.- and marine Investig., vol. 2. No. 6, Bergen 1902. Gran 1904. Gran, H. H.: Die Diatomeen der arktischen Meere. — Schaudinn u. Romer, Fauna Arctica, Bd. III, Jena 1904. Gran 1905. Gran, H.H.: Diatomeen, in: Nordisches Plankton, herausgegeben von Prof. Dr. K. Brandt. Kiel u. Leipzig. I Teil: Die Diatomeen des Planktons. Gran 1908. Gran, H. H.: Om planktonalgernes livsbetingelser. — Naturen, Bergen, Febr. 1908. Heckel 1890. HÆCKEL, Ernst: Plankton-Studien. Jena 1890. Hensen 1887. HENSEN, V.: Ueber die Bestimmung des Planktons oder des im Meere treibenden Ma- terials an Pflanzen und Thieren. — Funfter Ber. Komm. wissensch. Unters. deutsch. Meere. 1887. Hensen 1890. Hensen, V.: Das Plankton der östlichen Ostsee (Die Expedition der Sektion für Küsten- und Hochseefischerei in der östlichen Ostsee). — Sechster Ber. Komm. wissensch. Unters. deutschen Meere, 2. Heft, Kiel 1890. Hensen 1897. HENSEN, V. u. ÅPSTEIN, C.: Die Nordsee-Expedition 1895 d. Deutschen Seefischerei-Vereins. Über die Eimenge der im Winter laichenden Fische. — Wissensch. Meeresunters. Abt. Kiel, Bd. 2, 1897. van Heurck 1899. van HEurck, H.: Traité des Diatomées. Anvers 1899. Hjort and Gran 1900. Hjort, Joan and Gran, H. H.: Hydrographic-biological Investigations of the Skagerrak and the Christiania Fiord. — Rep. Norw. Fish.- and marine Invest., vol. 1, No. 2, Christiania 1900. Jacobsen 1908a. JACOBSEN, J. P.: Mittelwerte von Temperatur und Salzgehalt bearbeitet nach hydro- graphischen Beobachtungen in dänischen Gewässern 1880—1907. — Medd. Komm. f. Havunder- sogelser, Serie Hydrografi, Bd. 1, Nr. 10, København 1908. Jacobsen 1908b. JACOBSEN, J. P.: Der Sauerstoffgehalt des Meereswassers in den dänischen Gewäs- sern innerhalb Skagens. — Medd. Komm. f. Havundersogelser, Serie Hydrografi, Bd. 1, Nr. 12, Ko- benhavn 1908. Jacobsen 1910. JACOBSEN, J. P.: Middelhavsvandets Iltindhold, i: Fra den danske oceanografiske Ekspedition til Middelhavet i Vinteren 1908—1909. — Geografisk Tidsskrift, Bd. 20, Hefte VI, Ko- benhavn 1910. Jensen, Johansen og Levinsen 1903. JENSEN, SØREN; JOHANSEN, A. C. og LEVINSEN, J. CHR. L.: De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898 — 1901, II. — Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, naturvid. math. Afd., XII. 3. 1903. Jorgensen 1905. JORGENSEN, E.: The Protist Plankton and the Diatoms in Bottom Samples, in O. Nordgaard, Hydrographical and biological Investigations in Norwegian Fiords. Bergen 1905. Jorgensen 1911. JORGENSEN, E.: Die Ceratien. Eine kurze Monographie der Gattung Ceratium Schrank. Leipzig (W. Klinkhardt), 1911. Karsten 1898. KARSTEN, G.: Die Formanderungen von Sceletonema costatum (Grey.) Grun. und ihre Abhängigkeit von äusseren Faktoren. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 3 1898. Karsten 1904. Karsten, G.: Die sogenannten „Mikrosporen“ der Planktondiatomeen und ihre weitere Entwickelung, beobachtet an Corethron Valdiviae n. sp. — Ber. Deutsch. botan. Gesellsch., Bd. 22, 1904. Karsten 1905—07. Karsten, G.: Das Phytoplankton des Antarktischen Meeres nach dem Material der deutschen Tiefsee-Expedition 1898—99: Das Phytoplankton des Atlantischen Oceans nach etc. ; Das Indische Phytoplankton nach etc. — Deutsche Tiefsee-Expedition, Ergebnisse Bd. II, 2 Teil. 1905 — 1907. Kerb 1911. Kers, Heinz: Über den Nährwert der im Wasser gelösten Stoffe. Internat. Revue d. ges. Hydrobiol. u. Hydrogr., Bd. 3, Heft 5—6, 1911. Knudsen 1898. Knupsen, MARTIN: Hydrografi. — Den danske Ingolf-Expedition. Bd. I. 1. Koben- havn 1898. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 46 350 236 Knudsen 1905. Knupsen, Martin: Havets Naturlære, Hydrografi, med særligt Hensyn til de danske Farvande. — Skrifter udg. af Komm. f. Havundersøgelser No. 2, København 1905. Kofoid 1906. KoroıD, CHARLES ATwoop: On the significance of the Asymmetry in Triposolenia. — Uniy. of California Publications, Zoology, vol. 3, No. 8, December 1906. Kraefft 1908. KRAEFFT, Fritz: Uber das Plankton in Ost- und Nordsee mit den Verbindungsgebieten mit besonderer Berücksichtigung der Copepoden. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 11, 1908. Krogh 1904. KROGH, Aucust: On the Tension of Carbonic Acid in Natural Waters and especially in the Sea. — Medd. om Grønland, Bd. XXVI, København 1904. Krümmel 1907. KrüMMEL, O.: Handbuch der Ozeanographie. Bd. 1. Stuttgart 1907. Krümmel 1908. KrüMMEL, O.: Bemerkungen über die Durchsichtigkeit des Seewassers in den hei- mischen Meeren, in: Die Beteiligung Deutschlands an der internationalen Meeresforschung, IV—V Jahresber., Berlin 1908. Laackmann 1906. Laackmann, Hans: Ungeschlechtliche und geschlechtliche Fortpflanzung der Tin- tinnen. — Wiss. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 10, 1906. Lohmann 1902. LoHManx, H.: Neue Untersuchungen über den Reichtum des Meeres an Plankton. — Wiss. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 7, 1902. Lohmann 1904. Loumann, H.: Eier und sogenannte Cysten. — Ergebn. Plankton-Exp. d. Humboldt- Stiftung, Bd. IV. N., Kiel u. Leipzig 1904. Lohmann 1908. Loumann, H.: Untersuchungen zu Feststellung des vollständigen Gehaltes des Meeres an Plankton. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 10, 1908. Mangin 1909. Mancın, L.: Observations sur les diatomées. — Ann. Sc. Natur., Botanique, 9e serie, vol. VIII. Merkle 1910. MERKLE,H.: Das Plankton der deutschen Ostseefahrt Juli—August 1907. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 11, 1910. Minkiewiez 1900. MINKIEWIEZ, R.: Note sur le saison dimorphisme chez le Ceratium furca Duj. de la Mer Noire. — Zoolog. Anzeiger, 23. Oktob. 1900. Möbius 1887. Mösıus, K.: Systematische Darstellung der Thiere des Plankton gewonnen in der west- lichen Ostsee und auf einer Fahrt von Kiel in den atlantischen Ocean bis jenseit der Hebriden. — Fünfter Ber. Komm. wissensch. Unters. deutschen Meere. Kiel 1887. Müller 1883. MÜLLER, O.: Zellhaut und das Gesetz der Zellteilungsfolge von Melosira, etc. — Prings- heims Jahrb. f. wissensch. Botanik, Bd. 14, 1883. Nathansohn 1907. NATHANSOHN, ALEx.: Über die Bedingungen der Kohlensäureassimilation in natür- lichen Gewässern, insbesondere im Meere. — Ber. ü. d. Verhandl. k. sachs. Gesellsch. Wissensch. zu Leipzig, math.-naturw. Kl., 59 Bd., 1907. = Nathansohn 1908. NAaTHANSOHN, ALEx.: Uber die allgemeine Produktionsbedingungen im Meere (Gran u. Nathansohn, Beitr. zur Biologie des Planktons I). — Internat. Revue d. ges. Hydrobiol. u. Hydrogr. Bd. I, 1908. Nathansohn 1909. NATHANSOHN, ALEX.: Vertikalzirkulation und Planktonmaxima im Mittelmeer (Gran u. Nathansohn, Beitr. zur Biologie des Planktons II). — Internat. Revue d. ges. Hydrobiol. und Hydrogr. Bd. II, Heft 4—5, 1909. Nautisk-meteorologisk Aarbog 1898 —1901. Nautisk-meteorologisk Aarbog 1898—1901, udgivet af det danske meteorologiske Institut København 1899—1902. Ostenfeld 1901. ÖsTENFELD, C. H.: Iagttagelser over Plankton-Diatomeer. — Nyt Magaz. f. Naturvid., Bd. 39, H. 4. Kristiania 1901. Ostenfeld 1903. OstTENFELD, C. H.: Phytoplankton from the Sea around the Færåes. — Botany of the Fzröes, II, Copenhagen 1903. Ostenfeld 1908a. OSTENFELD, C. H.: On the Immigration of Biddulphia sinensis Grev. and its Occur- rence in the North Sea during 1903—1907, and on its Use for the Study of the Direction and Rate of Flow of the Currents. — Medd. Komm. Havundersogelser, Ser. Plankton, Bd. 1, Nr. 6, Koben- havn 1908. 237 351 Ostenfeld 1908b. OSTENFELD, C. H.: Aalegræssets (Zostera marina’s) Vækstforhold og Udbredelse i vore Farvande. — Beretn, til Landbrugsministeriet fra den danske biologiske Station, XVI, Køben- havn 1908. ; Ostenfeld 1908c. OSTENFELD, C. H.: The Phytoplankton of the Aral Sea. ete. — Wiss. Ergebn. der Aralsee-Exp., Lief. VIII, St. Petersburg 1908. Ostenfeld 1910. OSTENFELD, C. H.: Halosphæra and Flagellata, in: Bulletin trimestriel etc., publié par le bureau du Conseil permanent internat. pour l’exploration de la mer. Resume planktonique I, Copenhague, 1910. Ostwald 1902. Osrwazp, WOLFGANG: Zur Theorie des Planktons. — Biolog. Centralbl., vol. 22. Paulsen 1904. PAULSEN, Ove: Plankton-Investigations in the Waters round Iceland in 1903. — Medd. Komm. Havundersogelser, Ser. Plankton, Bd. 1, No. 1, København 1904. Paulsen 1907. PAULSEN, Ove: The Peridiniales of the Danish Waters. — Medd. Komm. Havunder- sog., Ser. Plankton, Bd. 1, Nr. 5, 1907. Paulsen 1908. PAULSEN, OvE: Peridiniales, in: Nordisches Plankton, herausgegeb. von K. Brandt u. C. Apstein, XVIII, 1908. Paulsen 1909. PAuLSEN, Ove: Plankton Investigations in the Waters round Iceland and in the North Atlantic in 1904. — Medd. Komm. Havundersogelser, Ser. Plankton, Bd. 1, No. 8, København 1909. Pavillard 1905. PAvıLLard, Juces: Recherches sur la flore pélagique (Phytoplankton) de l'étang de Thau. Montpellier, 1905. Peragallo 1892. PEraGALLo, H.: Monographie du genre Rhizosolenia et de quelques genres voisins. — Le Diatomiste, vol. I, 1892. Peragallo 1897—1908. PeraGarro, H. et M.: Diatomées marines de France et des Districts mari- times voisins. Grez-sur-Loing. Petersen 1898. PETERsEn, C. G. Jon.: Plankton-Studier i Limfjorden. — Beretn. f. d. danske biologiske Station VII (Særtryk af Fiskeri-Beretningen for 1896-97). 1898. Petersen 1903. PETERsEn, C. G. Jou.: De danske Farvandes Plankton i Aarene 1898—1901. I. — Kgl. danske Vidensk. Selsk. Skrifter, 6. Række, naturvid. math. Afd. XII. 3. 1903. Pettersson och Ekman 1891. Prrrersson, OTTO och Ekman, GusTAar: Grunddragen af Skageracks och Kattegats hydrografi. — Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 24, No. 11, 1891. Pettersson och Ekman 1897. PETTERssoN, Orro, och Ekman, GUTAF: De hydrografiske förändringarne inom Nordsjöns och Östersjöns område under tiden 1893—1897. — Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl., Bd. 29, No. 5, 1897. Pitter 1907. Pürrer, August: Der Stoffhaushalt des Meeres. — Zeitsch. f. allgem. Physiologie, Bd. 7, Jena, 1907—08. Pitter 1909. Pürrer, August: Die Ernährung der Wassertiere und der Stoffhaushalt der Gewässer. Jena 1909. Raben 1904. RABEN, E.: Über quantitative Bestimmung von Stickstoffverbindungen im Meerwasser, nebst einem Anhang über die quantitative Bestimmung der im Meerwasser gelösten Kieselsäure. — Wiss. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 8, 1904. Raben 1905. Rasen, E.: Weitere Mitteilungen über quantitative Bestimmungen von Stickstoffverbind- ungen und von gelöster Kieselsäure im Meerwasser. — Wiss. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 8, 1905. Raben 1909. Rasen, E.: Ist organisch gebundener Kohlenstoff in nennenswerter Menge im Meerwasser gelöst vorhanden? — Wiss. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 11, 1909. Raben 1910. Rasen, E.: Dritte Mitteilung über quantitative Bestimmungen von Stickstoffverbind- ungen und von gelöster Kieselsäure im Meerwasser. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Kiel, Bd. 11, 1910. Reichard 1910. Rercuarp, A. C.: Hydrographische Beobachtungen bei Helgoland in den Jahren 1893—1908. — Wissensch. Meeresunters., Abt. Helgoland, Bd. 10, 1910. Richter 1906. Rıcurer, O.: Zur Physiologie der Diatomeen, I. Mitteilung. — Sitzungsber. k. Akad. Wissensch., Wien, II. Kl., CXV, Abt. 1, 1906 (Jan.). 16" 352 238 Richter 1909. Ricater, O.: Zur Physiologie der Diatomeen, III. Mitteilung. Uber die Notwendigkeit des Natriums für braune Meeresdiatomeen. — Sitzungsber. k. Akad. Wissensch., Wien, II. Kl., CXVIII, Abt. 1, 1909 (Oktob.). Ringer und Klingen 1907. RINGER, W. E. und KLINGEN, Frr. I. M. P.: Ueber die Bestimmung von Stickstoffverbindungen im Meereswasser. — Verhandl. uit het Rijksinstituut voor het Onderzoek der Zee, II, No. 1, ’sGravenhage, 1907. Rosenvinge 1909. KorLpErup ROSENVINGE, L.: The Marine Alge of Denmark, Part I, Introduction. Rhodophycee I. — Kgl. Danske Vidensk. Selsk, Skrifter, 7. Række, math.-naturv. Afd. VII. 1, 1909. Schiller 1909. SCHILLER, Joser: Ein neuer Fall von Mikrosporenbildung bei Chætoceras Lorenzianum Grun. — Ber. Deutsch. botan. Gesellsch., Bd. 27, 1909. Schmidt 1899. Scamint, Jons.: Danmarks blaagronne Alger (Cyanophyceae Danicae). I Hormogoneae. — Botan. Tidsskrift, Kjøbenhavn, Bd. 22, 1899. Schütt 1893. Scaürr, F.: Das Pflanzenleben der Hochsee. Kiel und Leipzig, 1893. Schütt 1896. Scuirr, F.: Gymnodiniaceae, Prorocentraceae, Peridiniaceae, Bacillariaceae, in Engler u. Prantl, Die nattirlichen Pflanzenfamilien, I Teil, 1 Abt. b., Leipzig 1896. Steuer 1910. STEUER, Aporr: Planktonkunde. — Leipzig u. Berlin, 1910. Wesenberg-Lund 1900. WESENBERG-LunD, C.: Von dem Abhängigkeitsverhältnis zwischen dem Bau der Planktonorganismen und dem specifischen Gewicht des Stisswassers. — Biolog. Centralbl., vol. 20, 1900. Wesenberg-Lund 1908. WESENBERG-LunD, C.: Plankton Investigations of the Danish Lakes. General Part: The Baltic Freshwater Plankton. its Origin and Variation. Copenhagen 1908. Wolff 1909. Worrr, Max: Ein einfacher Versuch zur Pütterschen Theorie von der Ernärung der Wasserbewohner. — Internat. Revue d. ges. Hydrobiol. u. Hydrogr., Bd. 2, Heft 4/5, 1909. Østrup 1910. Østrur, Ernst: Danske Diatoméer. Kjøbenhavn 1910. TABELLER. (XVII) KR TØ au! MENE aa re Bal | Ban Be: Late Mea Hensyn til Opstillingen i Tabellerne maa nogle Bemærkninger forud- skikkes. Foroven findes der folgende Oplysninger: 1. Aar og Dato, hvoraf Maaned med Romertal og Dag med arabiske Tal. 2. Temperatur i Overfladen og ved Bunden for 14 Dages Indsamlingernes Vedkommende; i de andre Tabeller er Temperaturen i Reglen givet for de Dybder, der staar anforte. 3. Saltholdigheden — i Promille og i Reglen med blot én Decimal — er angivet paa samme Maade som Temperaturen. Tallene til 2. og 3. er for 14-Dages Indsamlingerne hentede fra ,Nautisk Me- teorologisk Aarbog“s Tabeller. For Fyrskibenes og Rødvigs Vedkommende fore- ligger der i denne Publikation direkte de nødvendige Data; men derimod ikke for de øvrige Indsamlingssteder; jeg har derfor maattet tage Tallene fra det Obser- vationssted, som laa nærmest ved Planktonindsamlingens Sted, nemlig for: Limfjorden ved Nykøbing har jeg benyltet ..... Oddesund, Lyø Trille - = SE AS PE „Syd for Fyn“, Store Belt SSO for Knudshoved - - SÆR heh RES „Store Belts vestlige Del“, Nordsøen udfor Tyborøn - - ee Horns Revs Fyrskib. Det siger sig selv, at disse Tal derfor kun har en tilnærmelsesvis anvendelig Verdi. — Hvis der i Aarbogen har manglet Angivelser for den Dag, da Plankton- proven er taget, har jeg udfyldt Hullet ved at tage de nermest foregaaende eller folgende Dages Angivelser, og disse er da anforte indenfor kantede Parentheser. Tallene til 2. og 8. til Tabellerne for de forskellige Togter er derimod direkte Observationer gjorte om Bord, men de er desværre langt fra fuldstændige. For Oresunds-Indsamlingerne er der ingen Temperaturs og Saltholdigheds Tal, kun Angivelse af Strommens Retning, d. vy. s.om Strømmen kom fra Østersøen eller fra Kattegat. 4. Paa en hel Del af Tabellerne er Planktonets Volumen angivet i cm.”, paa Frederikshavns-Tabellen Vægten i Gr. (se PETERSEN 1903). 356 242 5. Forholdet mellem Planteorganismer og dyriske Organismer — d. v. s. mellem Stofproducenter og Stofforbrugere — er gærne angivet ved de relative Hyppighedstegn. Langs venstre Side af Tabellen er Organismernes (Phytoplanktonternes og Proto- zoernes) Navne opførte alfabetisk indenfor Hovedgrupperne. Formernes relative Hyppighed i Prøven er antydet ved de paa Skøn baserede, sedvanligt-benyttede Hyppighedstegn, nemlig: CC — meget almindelig (dominerende). C = almindelig. — — hverken almindelig eller sjælden. r — ret sjælden: rr — meget sjælden (kun faa Individer sete). Med en Stjerne (*) er der ved Hyppighedstegnet angivet, at vedkommende Art i ved- kommende Prove fandtes med Hvilesporer, og med en Parenthes, at nogle af eller alle de forhaandenværende Individer var døde. For ikke at gore Tabellerne længere og vanskeligere overskuelige end nodven- digt er en Del af de mindre almindelige Former udskudte af Tabellerne og opførte for sig paa de efterfølgende Sider forsynede med de nødvendige Data (Dag, Maaned, Aar og Hyppighedsangivelse). Arter udskudte af Tabellerne. Tabel I: Limfjorden ved Nykøbing. Actinocyclus Ehrenbergii: 15-7-98, rr; 18-8-98. rr; 22-12-98. rr; — 6-1-99, rr; 7-499, rr: 24-4-99, rr; 7-9-99, rr; 24-9-99, r; 6-10-99, r; 22-10-99, rr; 7-11-99, rr; 6-12-99. rr; 21-12-99, r; — 6-3-00. rr; 6-5-00, rr; 25-7-00. IT; Actinoptychus undulatus: 3-7-98, rr; 7-12-98. rr; 22-12-98, r; — 6-2-99 rr; 7-11-99, rr; 22-11-99, r; 6-12-99, rr; Biddulphia mobiliensis: 7-12-98. rr; 22-12-98. rr; — 20-1-99, rr; 6-2-99, rr; 7-11-99, rr; 22-11-99, rr; 6-12-99, r: Cerataulina Bergonii: 18-5-98, rr; 3-7-98. +: 15-7-98, r; 6-11-98, rr; — 245-99, +; 6-6-99 r; 22-6-99, rr; 8-7-99, r; 7-9-99, rr; 22-10-99, rr; 7-11-99, r; 22-11-99, r; 612-99, r; — 22-6-00, rr; 8-7-00, r; 25-7-00. r: 10-8-00, rr: 22-10-00, r: Chætoceras coronatum: 17-6-98, rr*: 22-9-98, rr*; — 23-8-99, rr; — 7-9-00, r*; C. danicum: 2-5-98, rr; — 24-4-99, rr; 22-6-99, rr; 23-8-99. rr: 24-9-99. rr; 6-12-99, rr; — 8-7-00, rr; 25-7-00, rr; C. pseudocrinitum: 23-3-01, rr; 14-4-01, rr; C. radians: 24-9-99, rr; — 25-7-00, rr; 10-8-00, ws C. scolopendra: 18-5-98, rr; 15-7-98, rr; — 7-9-99, rr; 24-9-99, rr; 22-11-99 rr; — 21-400, rr; 25-7-00, +-; 23-8-00, rr; C. simile: 7-1-00, rr; C . Wighamii: 5-3-01, +; 23-3-01, +; 4-401, +; 14-401, r; C. Willei: 15-7-98, +; — 6-6-99, rr; 22-6-99, tr; 8-7-99, +; 23-8-99, r; — 25-7-00. r; Coscinodiscus excentricus: 22-10-00, rr; Eucampia zoodiacus: 6-11-98, r; — 7-11-99, —-; 22-11-99, r; 6-12-99, rr; — 22-10-00, rr; 6-11-00, rr; 7-12-00, rr: Hyalodiscus stelliger: 22-12-98, rr; — 7-11-99, rr; 6-12-99, rr; 23-12-00, rr; — 5-1-01, rr; Lauderia borealis: 7-12-98, rr; — 7-11-99, r; Leptocylindrus danicus: 23-8-99, r; — 8-7-00, r: 25-7-00, r: 23-8-00, rr: Nitzschia seriata: 2-5-98, r; Rhizosolenia alata f. gracillima: 15-7-98, rr; 2-5-98, rr; 243 R. calcar avis: 6-11-98, rr; — 6-6-99, rr; 22-6-99, rr; 23-8-99, r; 7-9-99, rr; 6-10-99, rr; 22-10-99, rr; 22-11-99, r; 6-12-99, rr; — 22-10-00, rr; R. fragilissima: 8-7-99, rr; R. hebetata f. semispina: 21-4-00, rr; 22-6-00, rr; R. Stolterfothii: 6-11-98, +; 7-12-98, rr; — 8-7-99, rr; 23-8-99, rr; 6-10-99, rr; 22-10-99, rr; 7-11-99, rr; 6-12-99, rr; — 22-10-00, r; 24-11-00, rr; 7-12-00, rr; R. styliformis: 6-11-98, rr; — 21-12-99, rr; — 25-7-00, rr; 10-8-00, rr; 23-12-00, rr; Stephanopyxis turris: 7-12-98, rr; — 7-11-99, rr; 22-11-99, rr; 6-12-99, r; 21-12-99, rr; - 22-10-00, r; 23-12-00, rr; Thalassiosira decipiens: 21-3-99, rr; 7-11-99, r; 22-11-99, rr; T. gravida: 7-4-99, rr; — 23-3-00, r; 24-11-00, r. 22-6-99, rr; — Ceratium intermedium: 6-11-98, r; 7-12-98, +; 22-12-98, r; — 24-9-99, rr; 7-11-99, rr; C. „lineatum“: 22-9-98, rr; — 6-10-99, rr; C. longipes: 18-8-98, rr; 21-11-98, rr; 7-12-98, rr; — 24-9-99, rr; 6-12-99, rr; — 10-8-00, rr; C. macroceras: 21-11-98, rr; 7-12-98, rr; — 22-10-00, rr; 23-8-99, rr; 6-10-99, rr; 6-12-99, r; — Dinophysis acuminata: 22-7-99, rr; 7-8-99, rr; D. rotundata: 18-5-98, rr; — 7-10-00, rr; Diplosalis lenticula: 3-8-98, rr; 22-9-98, rr; 7-12-98, rr; — 7-4-99, rr; 24-4-99, r; 24-5-99, r; 7-8-99, rr; 23-8-99, rr; 6-10-99, r; — 10-8-00, rr; — 5-3-01, rr; Gonyaulax catenata: 24-4-99, rr; G. spinifera: 22-12-98, rr; — 22-7-99, rr; 7-8-99, r; 23-8-99, rr; 7-9-99, rr; 7-11-99, rr; — 25-7-00, rr; 10-8-00, rr; 22-10-00, r; 6-11-00, r; 24-11-00, +; 7-12-00, --; Peridinium conicum: 17-6-98, rr; 3-7-98, rr; — 6-6-99, rr; — 21-5-00, rr; 15-7-00, r; 10-8-00, rr; 23-8-00, rr; 7-9-00, rr; 21-9-00, rr; P. depressum: 22-6-00, rr; P. oblongum: 4-6-98, rr; 3-7-98, r; 3-8-98, r; 18-8-98, r; — 8-7-99, r; 22-7-99, r; 7-8-99, r; 7-9-99, r; — 25-7-00, r; 10-8-00, rr; 23-8-00, rr; 7-9-00, rr; 7-12-98, rr; 221298 r; — D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem 357 P. ovatum: 18-5-98, rr; 4-6-98, rr; 7-12-98, rr; 22-12-98, rr; — 20-1-99, rr; 6-2-99, rr; 21-3-99, rr; — 24-11-00, rr; P. pallidum: 23-12-00, rr; — 19-2-01, rr; P. Steinii: 4-6-98, rr; 3-8-98, rr; — 7-6-00, rr; 22-10-00, r; Prorocentrum micans: rm; — 22-7-99) 2; 7-8-99) 31; 7-9-99, rr; 24-9-99, rr; — 23-8-00, rr; 7-9-00, rr; Protoceratium reticulatum: 25-7-00, rr; 22-10-00, rr; Pyrophacus horologicum: 7-11-99, rr. 22-9-98, rr; 6-10-98, 93-8-99, rr; 25-7-00, rr; 23-8-99, rr; — Distephanus speculum: 6-11-98, rr; — 7-11-99, rr; 22-11-99, rr; 21-12-99, rr; — 6-11-00, rr; 24-11-00, rr. 3-8-98, rr; 18-8-98, rr; — 22-7-99, rr 23-8-99, rr; 6-10-99, rr; — 8-7-00, — 25-7-00, +; 22-10-00, rr; Tintinnopsis Bütschlii: 8-7-00, rr; — 5-3-01, 18329 T. Davidoffii (9: 8-7-00, rr; 23-7-00, +; T. Lobiancoi(?): 2-5-98, r; 18-5-98, r; — 7-8-99, rr; 23-8-99, r; 7-9-99, rr; — 25-7-00, +; 10-8-00, r; 23-8-00, rr; 22-10-00, rr; T. ventricosa: 21-10-98, rr; — 7-6-00, +; 7-9-00, rr; 24-11-00, rr; Tintinnus mediterraneus (9): 22-7-99, r; 23-8-99, 7; — 22-6-00, rr; 10-8-00, r; 7-9-00, CE; T. Steenstrupii: 7-11-99, rr; T. subulatus: 17-6-98, r; 3-7-98, rr; 3-8-98, +; 18-8-98, r; §8-9-98, rr; 6-10-98, r; 21-10-98, rr; 22-11-98, rr; — 245-99, rr; 8-7-99, r; 7-8-99, rr; 23-8-99, rr; 24-9-99, r; 7-11-99, rr; 6-12-99, rr; — 8-7-00, +; 25-7-00, r; 22-10-00, rr; 6-11-00, rr. Tiarina fusus: 6-11-00, r; 24-11-00, r. Acanthocystis pelagica: 7-9-00, rr; 21-9-00, r; 22-10-00, rr. Corbicula socialis: 24-4-99, r; 6-5-99, rr; — 21-4-00, r; — 4-4-01, +; 14-4-01, c. Afd. IX. 2. 47 358 Tabel II. Nordsøen udfor Tyborøn. Halosphæra viridis: 9-4-99, rr. Achnanthes teeniata(?): 9-499, +; 15-4-99, +; 24499. r; — 23-3-01, r; 84-01, c; 20-4-01, r; Actinocyclus Ehrenbergii: 1-12-00, rr; Asterionella japonica: 16-9-98, rr; — 24-3-99, r; 9-4-99, r; 15-499, rr; 24-4-99, rr; 3-5-99, r; 29-9-99, rr; — 31-10-00, rr; — 8-401, +; Cerataulina Bergonii: 29-5-98. r; 16-9-98, rr: 25-11-98, rr; — 15-4-99. r; 244-99, r; 35-99, rs 015.997 55 275.997 25 2929-99) crs — 17-5-00, rr: 26-6-09, r; 11-8-00, r; 17-10-00, rr; 31-10-00, r; — 23-3-01, r; Chzetoceras anastomosans: 14-8-99, 18-7-99, c*; C. atlanticum: 29-3-00, rr: C. breve: 16-9-98, rr; — 243-99, rr; 9-499. tr; 15-4-99, rr; 24499, rr: 3-05-99, rr; — 11-3-01, rr; 23-3-01, rr: constrictum: 24-3-99, +; 14-9-99, rr; . densum: 30-8-00, rr; 16-11-00, rr; 2-12-00, rr; — 41-01, rr; 12-1-01, rr; IT; — po C. laciniosum: 29-3-00, rr; C. sociale: 29-3-00, —; — 20-2-01, rr; 23-3-01, C. Willei: 3-5-99, r; 11-5-99, rr; 27-5-99, r; — 29-3-00, rr; 22-7-00, rr; 31-10-00, rr; Coscinodiscus sp. pl.: 25-10-98, rr; 30-12-98, rr; — 29-9-99, +; 9-10-99, +; 1-11-99, —; 8-12-99, r; 20-12-99, r; — 143-00, rr; Coscinosira polychorda: 26-8-98. rr; 16-9-98, IT; 25-11-98, +; 30-12-98, c; — 9-1-99, c; 11-8-00, rr; 241-99, +: 62-99, +: 20-299, +: 113-99, +; 24399 1: 9499 1 15499, +; 24499, rr: — 232.00, +: 29300, r; 31-10-00, +; 16-11-00, c; 21200, +; — 41-01, +; 124-01, r; 31-1-01, 7; 20-2-01, —; 11-3-01, —; 23-3-01, r; 8-401, r: 20-401, TE; Detonula confervacea: 31-10-00, rr; 16-11-00, rr; — 41-01, rr; 20-2-01, ce; 11-3-01, —; 23-3-01, r: Lauderia borealis: 15-35-98, r; 16-9-98, rr; 10-11-98, rr; 30-12-98, rr; 15-4-99, rr; 1-5-99, r; 15-5-99, r; 1-6-99, —; — 17-10-00, rr; Leptocylindrus danicus: 10-10-98, rr; 1-8-00, r; Streptotheca thamesis: 16-9-98, rr; — 2-12-00, TT: Thalassiosira decipiens: 17-10-00, +; — 11-3-01, r; 23-3-01, +; 8-401, +; 20-401, r: T. gravida: 11-5-99, rr; — 17-10-00, rr; 31-10-00, r; — 12-1-01, rr; 20-2-01, r; 23-3-01, rr; 8-401, +; Thalassiothrix nitzschioides: 29-9-99, —+; 9-10-99, rr; 1-11-99, r; — 8-1-00, rr; 29-9-00, r; 17-10-00, r; 31-10-00, r; 16-11-00, r; 2-12-00, r; — 41-01, r; 23-3-01, rr. Ceratium bucephalum: 3-8-99, +; 14-9-99, r; 8-12-99, r; 20-12-99, +; — 42-00, r; C. „lineatum“: 16-11-00, rr; Dinophysis acuminata: 27-5-99, rr; D. acuta: 148-98, rr; 16-9-98, rr; 27-9-98, rr; 10-10-98, rr; 10-11-98, rr; — 27-5-99, rr; 20-6-99, rr; 18-7-99, rr; 3-8-99, —; 20-8-99, +; 9-10-99, rr; — 16-11-00, rr; D. norvegica: 3-5-99, rr; 3-8-99, r; D. rotundata: 18-7-99, rr; Diplopsalis lenticula: 15-5-98, r; 29-5-98, r; 148-98, rr; 10-10-98, rr; 10-11-98, rr; 25-11-98, rr; — 3-5-99, rr; 11-5-99, rr; 18-7-99, rr; 3-8-99, rr; 29-9-99, rr; 9-10-99, IT; — 42-00, rr; 26-6-00, rr; 29-9-00, r; 17-10-00, rr; 31-10-00, rr; — 12-1-01, rr; Gonyaulax spinifera: 26-8-98, rr; 10-10-98, rr; — 27-5-99, rr; — 11-8-00, rr; 29-9-00, rr; 17-10-00, rr; 31-10-00, r; Peridinium conicum: 11-5-99, r; 27-5-99, r; — 12-7-00, rr; 22-7-00, rr; 17-10-00, rr; P. oblongum: 17-35-00, rr; 12-7-00, rr; 22-7-00, rr; 29-9-00, rr; 17-10-00, rr: P. ovatum: 9-1-99, r; 241-99, rr; 15-4-99, rr; 3-5-99, rr; 11-5-99, r; 27-5-99, r; — 27-41-00, mr; — 31-1-01, rr; 23-3-01, rr; P. pallidum: 27-5-99, rr; P. pellucidum: 16-9-98, rr; 27-9-98, rr: 10-10-98, rt; — 3-5-99, r; 11-5-99, r; 27-53-99, rr; — 27-4-00, rr; 26-6-00, rr; 31-10-00, rr; — 23-3-01, rr; 20-401, rr; P. Steinii: 244-99, rr; Pouchetia rosea: 14-3-00, rr; 11-400, rr; Pyrophacus horologicum: 16-9-98, rr; — 20-2-99, rr; 18-7-99, r; 8-12-99, rr; — 12-7-00, r; 22-7-00, r; 11-8-00, rr; 30-8-00, rr; 29-9-00, rr; 31-10-00, rr. Distephanus speculum: 26-8-98, rr; 16-9-98, rr; — 3-5-99, rr; — 17-10-00, r; 245 Pterosperma Möbiusii: 20-8-99, rr; P. Vanhoffenii: 29-9-00, rr. Hexasterias problematica: 6-2-99, rr. Cyttarocylis serrata: 20-6-99, rr; 3-8-99, rr; — 17-10-00, rr; Plychocylis urnula: 29-5-00, r; Tintinnopsis beroidea: 25-10-98, rr; — 9-1-99, ro; 24-1-99, rr; 11-5-99, rr; 27-5-99, rr; 20-8-99, r; 14-9-99, r; — 27-4-00, rr; 16-11-00, rr; — 31-1-01, r; 20-2-01, r; 23-3-01, rr; 4-2-00, r; 17-5-00, +; 359 T. campanula: 26-8-98, rr; 27-9-98, r; 10-10-98, rr; — 9-4-99, rr; 20-6-99, r; 20-8-99, rr; 14-9-99, rr; 29-9-99, r; 9-10-99, r; 20-12-99, rr; — 12-7-00, r; 22-7-00, rr; 17-10-00, r; 31-10-00, rr; 2-12-00, rr; T. ventricosa: 14-8-98, r; 10-10-98, rr; — 30-8-00, rr; 28-9-00, rr; 31-10-00, r; Tinlinnus Steenstrupii: 25-11-98, r; — 18-7-99, +; T. subulatus: 14-9-99, rr. Acanthocystis pelagica: 17-10-00, r; 16-11-00, An, Tabel III. Skagens Revs Fyrskib. Halospheera viridis: 21-10-99, rr; 1-11-99, r; 24-11-99, r; — 19-3-00, rr; 1-10-00, rr; 2-12-00, rr; 18-12-00, rr. Achnanthes tæniata (?): 20-4-99, rr; Actinocyclus Ehrenbergii: 14-4-01, rr; Actinoptychus undulatus: 2-7-99, rr; 1-8-99, rr; 21-10-99, rr; 21-12-99, rr; — 8-1-00, rr; 22-1-00, rr; 4-2-00, r; 19-3-00, rr; 14-4-00, rr; 14-8-00, rr; 18-12-00, r; — 19-1-01, rr; 5-2-01, rr; 14-3-01, r; 2-4-01, rr; Asterionella japonica: 20-4-99, r; 21-10-99, +; — 14-4-00, rr; 16-10-00, r; — 2-4-01, rr; 14-4-01, rr; Bacteriastrum varians, v. borealis: rr; — 14-8-00, r; 16-10-00, r; Cheetoceras anastomosans: 3-8-00, rr; C. atlanticum: 4-1-01, r; 19-1-01, rr; 2-3-01, rr; 14-4-01, rr; C. criophilum: 20-4-99, +; 2-5-99, +; 17-5- r; 1-6-99, r; 16-6-99, rr; 2-7-99, rr; — 4-1-01 r; 2-3-01, rr; C. danicum:. 1-6-99, r; 4-12-99, rr; 21-12-99, rr; — 22-1-00, r; 4-2-00, rr; 14-6-00, rr; 1-9-00, rr; — 5-2-01, r; 2-3-01, r; 14-53-01, r; C. holsaticum: 14-4-00, r; — 14-3-01, rr; 14-4-01, rr; C. laciniosum: 4-12-99, +; 21-12-99, r; — 5-3-00, +; 5-11-00, +; 2-12-00, r; — 18-2-01, r; 14-3-01, rr; 2-4-01, r; 14-4-01, rr; C. pseudocrinitum: 4-6-00, r; 14-6-00, rr; 16-10-00, +; 5-11-00, +; 21-10-99, > C. radians: 16-10-00, rr; 5-11-00, r; C. Schüttii: 15-8-99, —; 4-10-99, r; 24-11-99, rr; — 3-8-00, r; 1-9-00, +; 16-10-00, r, 18-12-00, rr; — 4-1-01, rr; 19-1-01, rr; C. seiracanthum: 14-6-00, rr; 3-8-00, rr; C. simile: 20-4-99, rr; 4-12-99, rr; 21-2-99, rr; — 4-2-00, r; 22-2-00, r; 2-12-00, rr; C. Weisflogii: 15-8-99, r; 4-9-99, r; 21-9-99, +; 4-12-99, rr; 21-12-99, rr; — 8-1-00, r; 22-1-00, rr; 5-11-00, r; C. Willei: 20-4-99, r; — 8-1-00, rr; 22-1-00, +; 4-2-00, rr; — 5-2-01, r; 2-3-01, r; 2-4-01, rr; 14-4-01, rr; Detonula confervacea: 18-2-01, rr; 14-3-01, +; 2-4-01, rr; Hyalodiscus stelliger: 1-6-99, rr; 18-7-99, rr; 1-8-99, rr; 4-10-99, rr; — 8-1-00, rr; 4-2-00, rr; 22-2-00, rr; 1-10-00, r; 5-11-00, rr; 16-11-00, rr; 2-12-00, rr; — 4-1-01, rr; 5-2-01, rr; 14-3-01, rr; Lauderia borealis: 20-4-99, +; 2-5-99, 17-5-99, r; — 5-11-00, r; 18-12-00, rr; — 4-1-01, rr; L. glacialis: 4-2-00, rr; 5-3-00, +; 14-4-00, r; 18-12-00, rr; — 18-2-01, +; 2-3 01, r; 14-3-01, +; 2-4-01, r; 14-4-01, rr; Nitzschia seriata: 4-1-01, rr; 14-3-01, rr; 2-4-01, r; 14-4-01, r; Paralia sulcata: 1-8-99, rr; 4-10-99, rr; 21-10-99, r; 21-12-99, r; — 8-1-00, r; 22-1-00. rr; 4-2-00, r; 4-4-00, rr; 5-11-00, rr; 16-11-00, rr: 2-12-00, rr; 18-12-00, rr; — 4-1-01, r; 5-2-01, r; 18-2-01, rr; 14-3-01, rr; 47* 360 Rhizosolenia calcar avis: 1-8-99, rr; 4-9-99, rr; 4-10-99, r; 21-10-99, r; 1-11-99, r: 4-12-99, r; 21-12-99, r; — 8-1-00, r; 3-8-00, r; 14-8-00, rr; 16-10-00, r; 5-11-00, —; 16-11-00, —; R. fragilissima: 4-10-99, r; Streptotheca thamensis: 16-10-00, r; Thalassiosira gravida: 22-4-00, rr; — 2-4-01, rr; 14-401, +. 21-10-99, rr; — Ceratium „lineatum“: 2-7-99, r; 18-7-99, rr; 1-8-99, r; 15-8-99, r; 49-99, r; 410-99, r; 1-11-99, rr; 4-12-99, r; 21-12-99, rr: — 8-1-00, rr; 3-8-00, rr; 1-9-00, rr; 18-9-00. rr; 5-11-00, r; 16-11-00, rr; 18-12-00, r; Dinophysis acuminata: 2-5-99, rr; — 17-7-00, DES D. acuta: 2-5-99, r; 16-6-99, rr; 2-7-99, +; 18-7-99, r; 1-8-99, r; 15-8-99, r; 49-99, rr; 4-10-99, rr; 1-11-99, rr; 2411-99, r; 4-12-99, r; 21-12-99, rr; — 224-00, rr; 3-8-00, rr; 18-9-00, r; 1-10-00. rr; 18-12-00, rr; — 2-4-01, rr; D. norvegica: 15-4-99, +; 2-5-99, rr; 2-7-99. r: 18-7-99, r; 1-8-99. rr; 15-8-99, r; 4-9-99. rr: 4-10-99, r; — 22400, rr; 55-00, r; 21-5-00, rr; 4-6-00, r; 146-00, r; 2-7-00, rr; 3-8-00, rr: 14-8-00, rr; 18-9-00, r: D. rotundata: 2-7-99, rr; 15-8-99, rr; 144-00, IT; 22-4-00, rr; 5-5-00, rr; 21-5-00. rr; 4-6-00. tr; 2-7-00, rr; 17-7-00, rr; 3-8-00, rr; 18-12-00, rr: Diplopsalis lenticula: 16-6-99. r; 2-7-99, rr; 4-9-99, rr: — 146-00, rr; 2-7-00. rr; 1-9-00, rr; 18-9-00. rr; 1-10-00, rr; 16-10-00. rr; — 5-2-01, rr; Gonyaulax spinifera: 412-99, rr; — 46-00, tr; 146-00. rr; 2-7-00, rr; 148-00, rr; 1-9-00, rr; 18-9-00, rr: — 2-3-01, rr. Peridinium conicum: 1-6-99 rr; 16-6-99, r; 2-17-99, x; 412.99, -ır; 21-12-99 rr; — 4-2-01, rr; 146-01, r; 5-11-01, rr; 14-301, rr; 144-01, rr; P. oblonsum: 1-8-99, rr; 1-11-99, rr; — 3-8-00, r; 14-8-00. r; 16-10-00, rr: P. ovatum: 17-5-99. rr; 1-6-99, rr; 16-6-99, r; 2-7-99, r; 18-7-99, r; — 8-1-00, rr: 22-400, rT; 5-50-00, r; 21-5-00, r; 46-00, rr; 146-00, rr; 1-9-00, rr; — 9-1-01, rr; 23-01, rr; : 2-5-99. r: 21-10-99. rr: — 8-1-00, 246 rr; 19-3-00, r; 4-4-00, rr; 224-00, rr; 5-5-00, Tr; — 18-2-01, rr; 2-4-01, rr; 14-401, rr; P. pellucidum: 22-4-00, rr; 21-5-00, rr; 14-6-00, rr; 2-7-00, rr; 1-9-00, rr; 5-11-00, rr; 2-12-00, rr; — 14401, rr; P. Steinii: 8-1-00, rr; Pyrophacus horologicum: 1-8-99, rr; 24-11-99, rr; — 2-7-00, r; 17-7-00, r; 3-8-00, r; 14-8-00, rr; 16-11-00, rr; — 41-01, rr; 5-2-01, rr; Dictyocha fibula: 21-10-99, rr; 24-11-99, rr; — §-1-00, rr; 22-1-00, rr; 222-00. rr; 148-00, rr; 16-10-00, rr; 18-12-00, rr; — 19-1-01, rr; 18-2-01, rr; 2-3-01, rr; 2-401, TRES Distephanus speculum: 20-499, +; — 16-10-00, r; 5-11-00, rr; Dinobryon pellucidum: 4-400, r; 144-00, r; — 24-01, rr. Phæocystis sp.: 5-3-00, —; 19-3-09, +; 44-00, —; 5-11-00, rr; — 24-01, r; 14-4-01 rr; Pterosperma Möbiusii: 1-11-99. rr; 21-12-99, tr; — 42-00, r; 19-3-00, rr; 2-7-00, rr; 1-9-00, rr; — 41-01, rr: 2-3-01, rr: P. Vanhoffenii: 143-01, rr. Cyttarocylis serrata: 16-10-00, rr; Tintinnopsis beroidea: 17-7-00, rr; — 44-01, rr; 5-2-01, rr; 2-3-01, rr; 2-401, rr; T. bottnica: 224-00, rr; 46-00, rr; 146-00, tr; 148-00, rr; T. campanula: 1-8-99, rr; 410-99. rr; 21-10-99, rr; — 42-00, rr; 2-7-00, +; 17-7-00, +. 3-8-00, rr: 14-8-00, —; 1-9-00, rr; 1-10-00, r; — 5-2-01, rr; T. Lobiancoi (?): 3-8-00, rr; 148-00, r; T. ventricosa: 14-8-00, r; 1-10-00, —; 16-10-00. r; 2-12-00, rr; 18-12-00, r: Tintinnus acuminatus: 21-12-99, rr; — 8-1-00, tr; 5-11-00, rr; T. Steenstrupii: 1-8-99, rr: 15-8-99, r; 21-10-99, rr; — 17-7-00, rr; 1-9-00, rr; 18-9-00, rr; — 19-1-01. rr: T. subulatus: 3-8-00, r; 16-11-00. rr. Tiarina fusus: 16-10-00, rr. Acanthocystis pelagica: 16-10-00, rr: 16-11-00, IT; Corbicula socialis: 42-00, rr. 361 Tabel IV. Læsø Rendes Fyrskib. Anabæna baltica: 15-7-99, +; Nodularia spumigena: 16-8-99, rr; 3-10-99, rr; — 1-11-00, rr. Halospheera viridis: 2-2-01, r. Actinocyclus 16-1-01, rr; Actinoptychus undulatus: 3-11-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 17-1-00, rr; 15-11-00, rr; 2-12-00, rr; — 15-2-01, rr; Asterionella japonica: 16-5-99, rr; rr; 15-12-99, rr; Cheetoceras ceratosporum: 16-3-01, r*; C. coronatum: 16-8-99, rr*; — 17-8-00, rr; 15-10-00, rr*; C. crinitum: 1-6-00, r; 15-6-00, + 2-7-00, rr; C. danicum: 18-4-99, rr; 2-5-99, r; 16-5-99, r; 1-6-99, r; 15-6-99, r; 1-9-99, rr; 15-9-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 17-1-00, rr; 1-2-00, rr; 2-7-00, rr; C. densum: 16-5-99, rr; 1-9-99, r; 15-9-99, rr; 3-10-99, r; 16-10-99, r; 3-11-99, r; 1-12-99, r; 15-12-99, rr; — 2-9-00, +; 15-9-00, r; Ehrenbergii: 1-11-00, rr; — 3-11-99, 2-10-00, +; 15-10-00, r; 1-11-00, rr; 15-11-00, rr; 2-12-00, rr; C. laciniosum: 16-8-99, rr; 3-11-99, rr; 15-11-99, r; 15-12-99, rr; — 19-2-00, rr; 3-3-00, r; 17-3-00, r; 15-10-00, +; 1-11-00, +; 15-11-00, rr; — 1-3-01, rr; C. radians: 16-10-99, rr; 17-8-00, rr*; 1-11-00, ines C. simile: 15-11-99, rr; 15-12-99, r; — 1-2-00, r; 19-2-00, +; — 1-4-01, rr*; C. Wighamii: 16-3-01, r; 1-4-01, rr; C. Willei: 1-7-99, rr; — 2-10-00, rr; Coscinodiscus concinnus: 16-5-99, —; 15-7-99, r; 1-8-99, rr; 1-9-99, rr; 15-11-99, rr; 1-12-99, rr; — 3-3-00, rr; 17-3-00, r; 1-11-00, rr; — 2-2-01, rr; 15-2-01, rr; 15-4-01, rr; : C. radiatus: 2-5-99, rr; 16-5-99, r; 15-6-99, rr; 1-7-99, r; 15-7-99, r; 1-8-99, rr; 16-8-99, r; 3-10-99, rr; 16-10-99, rr; 3-11-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, r; — 3-1-00, rr; 17-1-00, rr; 1-2-00, rr; 17-3-00, rr; 15-6-00, rr; 17-8-00, rr; 2-10-00, rr; 15-11-00, r; 2-12-00, r; Detonula confervacea: 15-12-99, rr; — 15-2-01, r; 1-3-01, rr; Hyalodiscus stelliger: 17-1-00, rr; Lauderia borealis: 18-4-99, rr; 2-5-99, rr; 16-5-99, r; 15-12-99, rr; — 3-1-00, rr; 2-8-00, rr; 17-8-00, r; 2-9-00, +; L. glacialis: 15-2-00, r; 1-3-00, r; 2-4-00, +; — 15-2-01, r; 1-3-01, r; 16-3-01, r*; 1-4-01, rr; 15-4-01, rr; Nitzschia seriata: 16-3-01, rr; Rhizosolenia fragilissima: 2-8-00, rr; 15-10-00, rr; 1-11-00, rr; 15-11-00, +; 2-12-00, rr; R. Stolterfothii: 3-10-99, rr; 16-10-99, r; 3-11-99, rr; — 2-9-00, rr; 15-9-00, r; 2-10-00, +; 15-10-00, c; 1-11-00, r; 15-11-00, rr; Thalassiosira decipiens: 18-4-99, rr; 16-8-99, r; 1-9-99, rr; 3-10-99, r; 16-10-99, rr; 3-11-99, rr; 15-12-99, r; — 19-2-00, r; 3-3-00, r; 2-7-00, r; 16-7-00, +; 2-8-00, r; 17-8-00, +; 2-9-00, rr; 15-9-00, rr; 2-10-00, r; 15-10-00, rr; 1-11-00, rr; 15-11-00, r; 2-12-00, r; — 2-1-01, rr; 15-2-01, r; T. gravida: 18-4-99, rr; 2-5-99, rr; — 3-3-00, rr; 17-4-00, rr; 2-5-00, rr; 15-5-00, rr; — 15-4-01, rr. 2-5-99, rr; — 15-2-01, rr; Ceratium bucephalum: 1-7-99, rr; 15-7-99, rr; 1-9-99, c; 15-9-99, +; 3-10-99, r; 16-10-99, rr; 1-12-99, r; — 2-8-00, rr; 2-9-00, r; 15-9-00, IT; Dinophysis acuta: 1-8-99, rr; 1-12-99, rr; D. norvegica: 1-7-99, rr; 15-7-99, rr; 1-8-99, r; 16-8-99, rr; 15-12-99, rr; — 25-00, rr; 15-6-00, rr; 2-8-00, rr; D. rotundata: 1-8-99, rr; — 2-8-00, rr; Diplopsalis lenticula: 1-7-99, rr; 16-8-99, rr; 15-9-99, rr; 1-12-99, rr; — 2-4-00, rr; 17-8-00, IT; Peridinium conicum: 18-4-99, rr; 15-6-99, rr; 1-7-99, rr; 1-8-99, rr; 16-8-99, rr; 1-9-99, rr; 16-10-99, rr; 15-11-99, rr; 15-12-99, rr; — 17-1-00, rr; 2-4-00, rr; 1-6-00, rr; 15-6-00, r; P. depressum: 18-4-99, rr; 2-5-99, rr; 16-5-99, rr; 1-6-99, rr; 15-7-99, rr; 1-8-99, rr; 16-8-99, rr; 1-9-99, rr; 3-10-99, rr; 16-10-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 17-1-00, rr; 2-5-00, rr; 15-6-00, r; 2-8-00, rr; 2-10-00, rr; 15-11-00, rr; 15-12-00, rr; — 2-1-01, rr; P. divergens: 15-6-99, rr; 1-8-99, +; 16-8-99, r; 1-9-99, r; 15-9-99, r; 3-10-99, r; 16-10-99, r; 15-11-99, rr; 1-12-99, r; 15-12-99, rr; — 362 3-1-00, rr; 17-1-00, rr; 2-5-00, rr; 17-8-00, rr; 2-9-00, rr; 15-9-00, r; 2-10-00, r; 15-10-00, r; 1-11-00, rr; . oblongum: 1-8-99, r; 1-9-99, rr; — 17-8-00, EE; . ovatum: 17-1-00, rr; 15-6-00, r; pallidum: 2-5-99, rr; 15-6-99, rr; . pellucidum: 1-6-99, rr; 1-7-99, rr; 1-8-99, rr; 15-9-99, rr; — 2-4-00, rr; 17-4-00, rr; 15-5-00, rr; 15-6-00, r; 2-7-00, rr; — 16-3-01, rr; 15-401, r; : Pyrophacus horologicum: 1-9-00, rr. rim ty Dictyocha fibula: 1-8-99, rr; 3-11-99, rr; — 1-2-00, rr; 3-3-00, rr; Distephanus speculum: 1-9-99, rr; 3-10-99, rr; 3-11-99, rr; 15-11-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, r; — 19-2-00, rr; 17-8-00, rr; 15-10-00, r; 1-11-00, rr; 15-11-00, rr; 2-12-00, r; — 1-3-01, IT. Dinobryon pellucidum: 18-4-99, rr; — 17-4-00, r; 2-5-00, r; Phæocystis Pouchetii: 18-4-99, rr; 17-3-00, —; 2-400, c; — 1-401, rr; 15-401, cc: 248 Pterosperma Möbiusii: 1-2-00, rr; — 1-3-01, rr; Noctiluca miliaris: 15-12-99, rr; Cyttarocylis denticulata: 15-6-99, rr; 15-7-99, rr; 3-10-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 3-1-00, rr; 17-1-00, rr; 2-7-00, rr; 16-7-00, rr; 15-9-00, rr; 15-10-00, rr; 1-11-00, r; 15-11-00, rr; 2-12-00, r; 15-12-00, rr; — 2-1-01, rr; 16-1-01, r: Ptychocylis urnula: 16-8-99, rr; — 17-4-00, r; 2-5-00, r; Tintinnopsis beroidea: 3-11-99, rr; — 2-5-00, rr; 1-11-00, rr; T. bottmica: 2-5-99, rr; 16-5-99, rr; 1-6-99, rr; — 1-6-00, r; 15-6-00, r; T. campanula: 16-8-99, rr; 3-10-99, r: — 16-7-00, rr; 2-8-00, rr; 17-8-00, rr; 2-9-00, rr; 15-9-00, rr; 2-10-00, rr; 15-11-00, rr; . helix: 1-8-99, rr; 15-9-99, rr; — 2-1-01, rr; . Lobiancoi (?): 2-5-99, rr; — 2-1-01, rr; . ventricosa: 2-10-00, rr; 1-11-00, rr; Tintinnus acuminatus: 16-7-00, rr; T. Steenstrupii: 16-8-99, rr; — 2-8-00, rr; 15-9-00, rr; T. subulatus: 1-9-99, rr; — 2-8-00, rr; 17-8-00, rr; 15-9-00, rr; 15-11-00, rr. Sols Tiarina fusus: 1-11-00, rr. Tabel V. Anholt Knobs Fyrskib. Anabæna baltica: 1-7-99, rr; 15-7-99, +; Aphanizomenon flos aque: 1-1-00, rr; 15-1-00, r; Nodularia spumigena: 15-7-99, rr; 3-8-99, r; 11-9-99, rr; 16-9-99, rr; 2-10-99, rr; 2-11-99, r; 16-11-99, rr; 15-12-99, r; — 1-200, r: 15-7-00, rr; 2-8-00, rr; 15-8-00, r; 2-9-00, rr; 16-9-00, r; 18-10-00, r; — 1-1-01, rr. Actinocyclus Ehrenbersii: 2-10-99, rr; 15-12-99, r; — 15-8-00, rr; 2-9-00, rr; Actinoptychus undulatus: 1-12-99, rr; — 1-12-00, rr; Biddulphia mobiliensis: 2-11-99, r; 16-11-99, r; — 18-10-00, rr; 1-11-00, r; 15-11-00, r; Chætoceras convolutum: 16-400, rr; 2-5-00, rr; 15-5-00, rr; — 15-401, r; C. erinitum: 16-10-99, rr; — 2-5-00, rr: C. criophilum: 1-12-00, rr: C. densum: 16-11-99, rr: 1-12-99, r; 15-12-99, r; — 16-9-00, rr; 1-10-00, r; 18-10-00. +; 1-11-00, r; 15-11-00. r; C. pseudocrinitum: 16-4-00, +; 2-5-00, +; 15-5-00, —; 1-6-00, rr; 15-8-00, rr; 1-10-00, IT; C. radians: 1-11-00, rr; C. scolopendra: 20-4-99, rr; 2-5-99. rr; 15-5-99, arr 38.99) tars 2211.999557 16-1199 ur RES 1-2-00, rr; 15-2-00, rr; 1-400, r: 16-4-00, +; 25-00, +; 15-35-00, rr; 15-11-00, rr; 16-12-00, rr: — 15-4-01, r; C. seiracanthum: 16-11-00, rr*; 1-12-99, r*; 15-12-99. r; — 16-9-00, rr: 1-10-00, r; 18-10-00, r; 1-11-00, r; 15-11-00, rr: 1-12-00, rr; 16-12-00, rr; C. simile: 16-11-99, r; 1-12-99, r; 15-12-99, rr; — 1-1-00, rr; 15-1-00, rr; 1-2-00, rr; 15-2-00, +; 2-3-00, r; 15-11-00, rr; 2-11-99, r*; 16-11-99, +; — 249 C. Weissflogii: 16-8-99, rr; 1-9-99, r; 16-9-99, rr; 16-10-99, rr; 16-11-99, rr; 1-12-99, rr; C. Wighamii: 16-4-00, r; — 8-3-01, r; 16-3-01, +; 1-4-01, rr; Eucampia zoodiacus: 1-11-00, r; 15-11-00, rr; Lauderia borealis: 16-10-99, rr; 2-11-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 16-6-00, rr; 1-11-00, rr; 15-11-00, r; Nitzschia seriata: 15-5-99, rr; — 15-2-00, rr; 1-4-00, rr; — 16-3-01, rr; 1-4-01, rr; Paralia sulcata: 1-6-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, r; — 1-1-00, r; 15-1-00, rr; 1-2-00, r; — 14-2-01, rr; Rhizosolenia calcar avis: 3-8-99, rr; 11-9-99, rr; 2-10-99, rr; 16-10-99, rr; 16-11-99, rr; 1-12-99, r; 15-12-99, +; — 16-9-00, rr; 1-10-00, r; 18-10-00, r; 1-11-00, r; 15-11-00, r; 1-12-00, r; R. fragilissima: 1-12-99, rr; — 1-11-00, rr; R. Stolterfothii: 16-9-00, r; 1-10-00, r; 18-10-00, r; 1-11-00, rr; 15-11-00, rr; R. styliformis: 15-5-99, rr; 1-6-99, rr; 15-6-99, rr; 16-10-99, rr; Stephanopyxis turris: 1-6-99, rr; 2-11-99, rr; 16-11-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 1-11-00, rr; Thalassiosira baltica: 15-2-00, rr; 2-3-00, rr; — 8-3-01, rr; 15-4-01, rr; T. decipiens: 1-9-99, rr; 2-10-99, rr; 16-10-99, rr; 2-11-99, 4; 16-11-99, r; 1-12-99, r; 15-12-99, r; — 1-1-00, rr; 1-2-00, r; 2-3-00, r; 18-10-00, rr; 15-11-00, rr; — 8-3-01, rr; T. gravida: 20-4-99, rr; 15-5-99, rr; Dinophysis acuta: 15-7-99, rr; 3-8-99, +; 16-8-99, rr; 1-9-99, rr; 16-9-99, rr; 16-10-99, rr; 16-11-99, rr; 15-12-99, rr; — 1-1-00, rr; 1-2-00, rr; 2-9-00, rr; 16-9-00, rr; — 1-2-01, rr; D. norvegica: 20-4-99, r; 15-5-99, r; 15-7-99, r; 3-8-99, rr; 16-8-99, rr; 1-9-99, rr; 16-9-99, rr; 16-11-99, rr; 15-12-99, rr; — 1-2-00, rr; 15-2-00, rr; 15-5-00, r; 1-6-00, rr; 1-7-00, rr; 15-7-00, rr; 2-8-00, rr; 1-10-00, rr; 1-12-00, rr; — 14-2-01, rr; D. rotundata: 16-8-99, rr; — 1-11-00, rr; Diplopsalis lenticula: 1-7-99, rr; 16-9-99, rr; — 1-2-00, rr; 1-10-00, rr; 1-11-00, rr; — 1-1-01, rr; 1-2-01, rr; 14-2-01, rr; Peridinium conicum: 15-5-99, rr; 1-6-99, rr; 15-6-99, rr; 1-7-99, rr; 16-8-99, rr; 1-9-99, r; 16-9-99, rr; 2-10-99, rr; — 1-1-00, rr; 363 15-1-00, r; 1-2-00, rr; 1-4-00, r; 16-4-00, rr; 2-5-00, rr; 15-5-00, r; 1-6-00, r; 16-6-00, r; 1-11-00, rr; 1-12-00, rr; — 1-1-01, rr; 8-3-01, cn: P. oblongum: 15-8-00, r; P. ovatum: 1-7-99, rr; — 12-00, rr; 16-4-00, rr; 2-5-00, rr; 1-6-00, rr; — 1-1-01, rr; 1-2-01, rr; P. pallidum: 20-4-99, rr; 2-5-99, rr; 1-6-99, rr; 15-6-99, r; — 1-4-00, rr; 16-4-00, rr; 15-5-00, rr; 1-6-00, rr; — 1-1-01, rr; 15-1-01, rr; 15-4-01, rr; P. pellucidum: 20-4-99, r; 15-5-99, rr; 15-7-99, rr; 2-10-99, rr; — 15-2-00, rr; 1-4-00, r; 2-5-00, rr; 15-5-00, r; 16-6-00, rr; 18-10-00, rr; 1-12-00, rr; — 1-2-01, rr; 14-2-01, rr; 8-3-01, rr; 15-4-01, r; Prorocentrum micans: rr. 16-9-99, rr; — 2-8-00, rr; 1-9-99, rr; — 2-9-00, Dictyocha fibula: 16-9-99, rr; Distephanus speculum: 2-10-99, rr; 16-10-99, rr; 16-11-99, r; 1-12-99, rr; — 1-1-00, rr; 2-9-00, rr; 1-11-00, r; 15-11-00, r; 1-12-00, BI Dinobryon pellucidum: 20-4-99, rr; 2-5-99, rr; — 1-4-00, rr; 2-5-00, r; — 15-4-01, r; Phæocystis Pouchetii: 2-3-00, +; 16-3-00, +; 1-4-00, +. Pterosperma Möbiusii: 15-1-00, rr; rr; 18-10-00, rr; 16-12-00, rr. 16-3-00 ? Noctiluca miliaris: 15-6-99, r. Cyttarocylis denticulata: 16-6-00, rr; 1-7-00, +; 15-7-00, rr; — 1-4-01, rr; C. serrata: 16-11-99, rr; 1-12-99, r; 15-12-99, r; — 1-1-00, r; 1-11-00, rr; 15-11-00, —; 1-12-00, r; 16-12-00, r; — 1-1-01, rr; Ptychocylis urnula: 1-6-99, rr; 16-4-00, r; 2-5-00, rr; Tintinnopsis beroidea: 20-4-99, rr; 2-5-99, rr; 15-5-99, rr; — 15-2-00, rr; T. bottnica: 15-5-99, r; 1-6-99, r; — 16-4-00, rr; 2-5-00, rr; 15-5-00, r; 1-6-00, +; 16-6-00, +; 1-7-00, r; — 1-2-00, r; 364 T. campanula: 3-8-99, rr; 2-10-99, rr; 16-10-99, rr; 2-11-99, rr; — 1-10-00, rr; 18-10-00, rr; 1-11-00, rr; T. helix: 15-7-00, rr; 2-8-00, rr; 15-8-00, r; 16-9-00. r; 1-10-00, rr; T. ventricosa: 16-11-99, r; — 1 5 ines Tintinnus acuminatus: 15-12-99, rr; — 2-9-00, rr; — 1-2-01, rr; 250 T. Steenstrupii: 3-8-99, r; — 15-8-00, rr; T. subulatus: 2-9-00, rr; 16-9-00, r; 1-10-00, rr; 1-11-00, rr. Acanthometron sp.: 1-6-99, rr; — 1-2-00, rr; 1-10-00, rr; Plagiacantha arachnoidea: 2-10-99, rr; 16-10-99, rr; 2-11-99, rr; 16-11-99, rr. Tabel VI. Schultz’s Grunds Fyrskib. Anabzena baltica: 5-7-99, +; 17-7-99, +; — 17-7-00, rr; Aphanizomenon flos aque: 17-7-99, —. Actinocyclus Ehrenbergii: 5-7-99, r; 17-7-99, r; 16-8-99, rr; — 17-1-00, rr; Actinoptychus undulatus: 1-11-00, rr; Biddulphia aurita: 2-1-00, r; 2-2-00, r; 20-2-00, r; 5-3-00, r; 19-3-00, r; — 8-3-01, rr; 6-401, ries B. mobiliensis: 4-11-99, r; 17-11-99, r; 6-12-99, r; — 3-10-00, rr; 17-10-00, r; 5-11-00, r; 17-12-00, rr; Chætoceras convolutum: 18-400, rr; +; — 8-3-01, rr; 19-4-01, rr; C. erinitum: 15-5-99, rr; 15-6-99, rr; 15-7-99, r; 1-8-99, rr; 15-8-99, rr; — 21-5-00, rr; 1-7-00, Ir C. pseudoerinitum: 18-4-00, —; 21-5-00, r; — 19-4-01, r; C. radians: 4-11-99, rr*; 17-11-99, r*; rå; — 17-12-00, rr*: C. scolopendra: 20-4-99, rr*; 15-5-99, rr; 2-6-99, r; 15-6-99, rr; 4-11-99, +; — 6-400, rr; 3-5-00, rr; 5-11-00, rr; 17-12-00, r; C. seiracanthum: 16-8-99, rr; 20-9-99. r; — 18-9-00, rr; 17-10-00, r; 5-11-00, r; C. Weissflogii: 4-9-99, r; 20-9-99, r; 17-11-99, IT; C. Wighamii: 6-4-00, rr; — 20-2-01, rr; 8-3-01, r; 20-3-01, +; 6-401, r; Coscinodiscus subtilis (9): 4-11-99, rr; 17-11-99, r; 6-12-99, r; — 5-3-00, r; 19-3-00, rr; Leptocylindrus danicus: 20-4-99, rr; 6-12-99, rr; — 6-4-00, rr; 18-4-00, rr; Paralia sulcata: 15-6-99, rr; 1-10-99, rr; 1-11-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 1-1-00, rr; 1-11-99, rr; — 3-5-00, 6-12-99, 1-2-00, rr; 15-2-00, rr; 15-12-00, rr; — 1-1-01, rr; 10-2-01, rr; Rhizosolenia calcar avis: 20-9-99, rr; 4-11-99, rr; 6-12-99, r; — 17-10-00, r; 5-11-00, rr; 16-11-00, r; 5-12-00, rr; 17-12-00, rr: R. Shrubsolei: 4-11-99, rr; — 17-10-00, r; R. Stolterfothii: 3-10-00, rr; 17-10-00, r; Stephanopyxis turris: 4-11-99, rr; 6-12-99, r; Thalassiosira baltica: 18-4-00, rr. Dinophysis acuta: 20-9-99, rr; 16-10-99, rr, 6-12-99, r; — 2-2-00, rr; 17-12-00, rr; Diplopsalis lenticula: 17-12-00, rr; Peridinium oblongum: 1-8-00, rr; 15-8-00, rr; 18-9-00, rr; 17-10-00, rr; P. pallidum: 20-4-99, r; 15-5-99, rr; — 6-4-01, rr. Dictyocha fibula: 17-11-99, rr. 20-9-99, rr; 4-11-99, rr; Pterosperma Möbiusii: 3-10-00, rr. Noctiluca miliaris: 6-12-99, rr. Cyttarocylis denticulata: 17-11-99, rr; 6-12-99, r; — 2-1-00, rr; 15-1-00, rr; 17-7-00, rr; 16-11-00, —; 5-12-00, rr; — 18-1-01, rr; Tintinnopsis beroidea: 20-4-99, rr; 3-5-99, rr; 15-6-99, rr; 5-7-99, rr; 17-7-99, rr; 17-11-99, rr; 18-12-99, rr; — 2-1-00, rr; 18-4-00, rr; T. bottnica: 15-5-99, rr; 2-6-99, —; 17-7-99. rr; — 21-5-00, rr; T. campanula: 17-7-99, rr; 4-9-99, rr; 2-10-99, 251 rr; 16-10-99, rr; 6-12-99, rr; — 18-9-00, r; 3-10-00, r; 17-10-00, rr; 16-11-00, rr; T. helix: 4-8-99, +; 16-8-99, r; 4-9-99, 6-12-99, rr; — 17-7-00, rr; 18-9-00, rr; T. ventricosa: 17-11-99, rr; — 17-10-00, rr; IT; Tabel YII. Store Belt Anabæna baltica: 14-7-99, r; 30-8-99, rr; — 2-7-00, r; 13-7-00, r; Aphanizomenon flos aquæ: 21-10-98, r; — 9-5-99, rr; 14-7-99, rr; 19-12-99, rr; — 6-1-00, +; 20-1-00, r; 2-12-00, +. Aclinoptychus undulatus: 15-9-98, rr; 20-9-98, rr; — 30-8-99, rr; 8-9-99, rr; 24-9-99, r; 9-10-99, rr; 3-11-99, r; 16-11-99, rr; 6-12-99, r; — 1-6-00, rr; 17-11-00, rr; Biddulphia aurita: 12-2-99, rr; 27-2-99, r 15-3-99, r; 27-3-99, rr; — 19-3-00, r; 2-4-00 r; 9-4-00, rr; 18-4-00, rr; — 7-3-01, rr; B. mobiliensis: 24-9-99, rr; 16-11-99, rr; — 24-10-00, r; Chætoceras coronatum: 8-9-99, +*; rr*; 16-11-99, rr; — 24-9-00, rr*; C. erinitum: 23-5-99, rr; 20-6-99, rr; — 16-6-00, r; 2-7-00, r; 13-7-00, r; 7-9-00, r; C. densum: 6-12-99, rr; C. seiracanthum: 30-8-99, r; 8-9-99, r; 20-8-00, r; C. simile: 21-10-98, r; 7-11-98, rr; 21-11-98, rr; 19-12-98, rr; 27-2-99, r; 15-3-99, rr; 27-3-99, rr*; 10-4-99, rr; — 6-1-00, rr; 2-4-00, mee C. Weissflogii: 15-9-98, rr*; 8-9-99, rr; — 24-10-00, rr; Coscinodiscus subtilis (?): 27-2-99, rr; 3-11-99, rr; 16-11-99, rr; 6-12-99, r; — 20-1-00, r; 21-2-00 rr; 43-00, r; 2-4-00, r; 9-4-00, rr; 18-4-00, r; 12-5-00, rr; — 7-3-01, rr; Coscinosira polychorda: 19-3-00, r; 9-4-00, rr; — 7-3-01, r; 17-3-01, rr; 2-401, r; Lauderia glacialis: 15-3-99, r; — 19-3-00, +*; 2-4-00, rr; 17-12-00, rr; — 2-2-01, rr; 7-3-01, r; 17-3-01, rr; 2-4-01, rr; 14-4-01, rr: Leptocylindrus danicus: 19-12-98, rr; 10-4-99, rr; — 18-4-00, rr; 12-5-00, rr; Nitzschia seriata: 18-4-00, rr; 7 3-11-99, 7-11-98, r; D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. 365 Tintinnus subulalus: 18-9-00, rr: 17-10-00, rr; 16-11-00, rr. 3-10-C0, rr; Corbicula socialis: 5-3-00, rr; 18-4-C0, rr; 8-3-01, rr; S.S. 0. for Knudshoved. Melosira Borreri: 21-10-98, rr; 21-11-98, rr; — 4-3-00, rr; — 7-3-01, r; Rhizosolenia Shrubsolei: 15-9-98, rr; R. Stolterfothii: 24-10-00, rr. Ceralium furea: 29-7-99, rr; 24-9-99, 9-10-99, rr; 16-11-99, rr; — 17-11-00, rr; C. intermedium: 8-9-99, rr; 24-9-99, rr; — 20-8-00, rr; 7-9-00, rr; C. macroceras: 7-11-98, rr; 16-11-99, rr; — 4-10-00, rr; Dinophysis acuta: 15-9-99, rr; — 1-6-00, rr; D. norvegiea: 19-4-99, rr; 29-7-99, rr; 17-8-99, rr; 24-9-99, r; — 20-8-00, rr; Diplopsalis lenticula: 8-9-99, rr; -— 12-5-00, rr; 24-10-00, rr; Peridinium conicum: 19-12-98, rr; — 23-95-99, rr; 30-8-99, rr; 8-9-99, rr; — 12-5-00, rr; 1-6-00, rr; 2-7-00, rr; 13-7-00, r; 7-9-00, rr; 24-10-00, rr; P. depressum: 7-11-98, rr; 7-12-98. rr; — 29-7-99, rr; 3-11-99, r; 16-11-99, rr; — 6-1-00, rr; 1-6-00, rr; 16-6-00, rr; 13-7-00, rr; 18-8-00, rr; 7-9-00, rr; P. pallidum: 144-01, rr. FE; 3-11-99, rr; Distephanus speculum: 21-10-98, rr; 7-11-98, r; — 8-9-99, r; 9-10-99, rr; 20-10-99, rr; 6-12-99, r; — 20-8-00, rr; 24-10-00, rr. Dinobryon pellucidum: 18-4-00, +; Phæocystis Pouchetii: 19-3-00, r; 2-4-00, rr. Cyltarocylis denticulata: 29-7-59, rr; — 2-7-00, r; 13-7-00, r; 17-12-00, rr; Tintinnopsis baltica: 9-10-99, rr; 3-11-99, rr; 16-11-99, r; — 4-10-00, rr; 24-10-00, rr; T. beroidea: 7-11-98, rr; -- 15-3-99, rr; 27-3-99, rr; 10-4-99, rr; 19-4-99, rr; 9-5-99, rr; 23-5-99, r; 20-6-99, r; — 14-4-01, rr; 45 366 T. bottnica: 23-5-99, r; — 12-5-00, r; 16-6-09, EL; T. campanula: 30-8-99, rr; 24-9-99, rr; — 24-9-00, r; T. helix: 147-99, rr; 29-7-99, r; 17-8-99, rr: 30-8-99, rr; — 2-7-00, r; 13-7-00, rr: 252 T. ventricosa: IT; Tintinnus subulatus: IT. 16-6-00, rr; 2-7-09, rr; 4-10 00, 17-8-99, rr; — 24-10-00, Corbicula socialis: 19-3-00, rr; 2-4-00, +. Tabel VIII. Lille Belt udfor Lyø Trille. Aphanizomenon flos aquæ: 15-1-01, r; 1-2-01, T; Nodularia spumigena: 1-9-00, rr. Actinocyclus Ehrenbergii: 30-6-00, rr; Actinoptychus undulatus: 1-11-99, rr; Chætoceras ceratosporum: 15-3-01, r*: 1-4-01, tr C. erinitum: 15-11-99, r; C. laciniosum: 15-10-99, r; 1-11-99, +; — 15-400, r; 1-12-00, rr; C. pseudocrinitum: 1-8-00, —; 15-8-00, +; C. subtile: 1-8-00, rr*; C. teres: 15-400, rr; 1-5-00, rr; 15-5-00, +; — 1-3-01, rr; C. Weissflogii: 1-8-00, rr; Coscinodiscus radiatus s. lat: 15-10-99, rr; — 1-1-00, rr; 1-11-00, rr; 15-11-00, rr; 15-12-00, IT; Coscinosira 15-401, rr; Lauderia glacialis: 15-2-01, r; 1-3-01, r; 15-3-01, EE: Melosira Borreri: 15-3-01, rr*; Rhizosolenia fragilissima: 1-8-00, r; 15-8-00. r; Thalassiosira baltica: 15-3-00, r; 3-4-00, rr; — 1-3-01, rr; 15-3-01, rr; polychorda: 15-4-00, rr; — 1-3-00, rr; — 1-3-01, rr; T. decipiens: 15-11-99, r; — 15-3-00, r; 15-10-00, rr; 1-12-00, rr; — 1-3-01, rr; Ceratium „lineatum“: 1-10-00, rr; C. longipes: 15-10-99, +-; 15-12-99, rr; — 1-1-00, rr; 15-7-00, r; 1-8-00, r; 15-8-00, r; 1-9-00, rr; 15-9-00, r; 1-10-00, rr; 15-10-00, rr: 1-11-00, rr; 15-12-00, rr; Dinophysis norvegica: 15-11-99, rr; — 15-7-00, r; 1-9-00, rr; 15-11-00, rr; — 15-1-01, rr; 15-401, rr; Diplopsalis lenticula: 15-8-99, rr; Peridinium divergens: 15-10-00, rr; 15-11-00, IT; Prorocentrum micans: 1-9-00, rr; 1-10-00, rr. Dinobryon pellueidum: 1-5-00, rr. Cothurnia marina: 1-11-00, rr; Tintinnopsis beroidea: 30-6-00, rr; 15-10-00, IT; T. campanula: 1-9-00, rr; 15-10-00, rr; T. helix: 1-8-00, r; 1-9-00, r: T. ventricosa: 15-10-99, rr; — 1-12-00. rr; Tintinnus acuminatus: 15-11-99, rr; — 15-10-00, rr; 1-12-00, rr; T. subulatus: 15-9-00, rr; 1-10-00, rr; 15-10-00, rr; 1-11-00, rr. Tabel IX. Anabæna baltica: 3-8-99, r; 15-8-99, rr. Chætoceras boreale: 16-5-00, rr; C. breve: 1-11-99, rr; C. constrietum: 16-5-00, rr; Østersø udfor Rødvig. C. contortum: 16-4-00, rr; C. decipiens: 2-5-00, rr; 20-12-00, rr: C. diadema: 16-4-00, rr; — 1-4-01, rr; 15-4-01, IT; C. laciniosum: 1-12-99, rr; 253 C. Schültii: 1-9-00, rr; 1-10-00, rr; 15-10-00, rr; C. leres: 16-4-00, rr; Coscinodiscus radiatus: 1-11-99, r; 15-11-99, r; 1-12-99, r; 15-12-99, r; — 15-1-00, rr; 1-2-00, rr; 1-9-00, rr; C. concinnus: 3-8-99, r; 15-8-99, rr; Melosira Borreri: 15-8-99, r; 1-9-99, rr; 1-12-99, rr; 15-12-99, rr; — 15-1-00, rr; — 3-3-01, r; Rhizosolenia hebetata f. semispina: 16-4-00, r; 20-12-00, rr; Thalassiosira decipiens: 15-3-00, r; 1-4-00, r; T. Nordenskiöldii: 2-5-00, rr; Thalassiothrix nitzschioides: 20-12-00, r. 16-4-00, r; 367 Ceralium longipes: 20-12-00, r; Peridinium divergens: 15-9-99, rr. Ovium hispidum, hystrix: 30-4-99, rr; 15-6-99, rr; 3-8-99, rr; 15-8-99, rr; — 15-9-00, rr; »sternhaarstatoblast*: 1-11-00, rr; — 1-4-01, rr. Tintinnopsis beroidea: 16-10-99, +; 1-11-99, r; — 1-3-00, rr; 1-10-00, r; 1-11-00, rr; — 15-2-01, rr; T. helix: 3-8-99, r; 15-8-99, rr. Corbicula socialis: 15-3-00, rr. Tabel X. Kattegat udfor Frederikshavn. Actinoplychus undulatus: 23-10-97, rr; 6-11-97, rr; 24-11-97, rr; 10-12-97, rr; — 7-1-98, rr; 20-1-98, rr; 12-3-98, rr; 22-3-98, rr; Asterionella japonica: 18-10-97, rr; — 20-1-98, rr; 28-1-98, rr; 5-2-98, rr; 10-2-98, rr; 4-3-98, rr; 17-5-98, rr; 12-8-98, rr; 28-8-98, +; 5-9-98, r. Bacteriastrum varians v. borealis: 4-10-97, rr; 10-10-97, rr; Cheetoceras coronatum: r; 30-10-97, rr; C. radians: 3-9-97, rr; — 28-8-98, r; 5-9-98, rr; C. Schüttii: 24-7-97, +; 13-8-97, +; 18-8-97, 10-10-97, r; 23-10-97, r; 10-9-97, r; 18-9-97, rr; 4-10-97, rr: 10-10-97, rr; 18-10-97, r; 23-10-97, r; 30-10-97, rr; 6-11-97, rr; — 12-8-98, r; 17-8-98, +; 28-8-98, rr; 5-9-98, r; C. simile: 29-3-98, r; C. subtile: 25-2-98, r; C. Weissflogii: 17-8-98, +; 28-8-98, +; 5-9-98, Te Coscinodiscus concinnus: 4-10-97, rr; 18-10-97, rr; 16-11-97, rr; 4-12-97, rr; 10-12-97, rr; — 28-1-98, rr; 5-2-98, rr; 10-2-98, rr; 18-2-98, rr; 4-3-98, rr; 22-3-98, rr; 28-8-98, rr; C. radiatus: 25-8-97, rr; 4-10-97, rr; 18-10-97, rr; 24-11-97, rr; 20-12-97, rr; 28-12-97, rr; — 7-1-98, rr; 20-1-98, rr; 10-2-98, rr; 25-2-98, rr; 4-3-98, rr; 22-3-98, rr; 29-3-98, rr; 5-9-98, rr; Coscinosira polychorda: 20-12-97, rr; — 5-2-98, r; 10-2-98, r; 18-2-98, rr; 22-3-98, rr; 3-5-98, rr; 10-5-98, rr; 31-5-98, rr; Eucampia zoodiacus: 24-7-97, rr; 18-9-97, rr; 4-10-97, rr; 10-10-97, rr; 18-10-97, r; 23-10-97, r; 6-11-97, rr; 16-11-97, rr; 24-11-97, r; 10-12-97, rr; — 17-5-98, rr; 31-5-98, rr; 9-6-98, rr; 23-6-98, rr; 1-7-98, rr; 28-8-98, TE; Lauderia borealis: 3-9-97, rr; 18-10-97, rr; 24-11-97, rr; — 7-1-98, r; 20-1-98, rr; 28-1-98, rr; 5-2-98, r; 10-2-98, r; 18-2-98, r; 4-3-98, r; 12-3-98, r; 17-5-98, rr; Paralia sulcata: 10-10-97, rr; 18-10-97, rr; 4-12-97, rr; 10-12-97, rr; — 7-1-98, rr; 20-1-98, rr; 28-1-98, rr; 5-2-98, rr; Rhizosoienia calcar avis: 18-9-97, rr; 4-10-97, rr; 10-10-97, r; 18-10-97, r; 30-10-97, rr; R. Stolterfothii: 4-10-97, rr; 18-10-97, rr; 23-10-97, rr; 30-10-97, rr; — 9-6-98, rr; 15-6-98, r; 23-6-98, r; 12-8-98, rr; R. styliformis : 18-8-97, rr; 10-10-97, rr; 4-12-97, rr; 20-12-97, rr; Stephanopyxis turris: 3-9-97, rr; 18-9-97, rr; 4-10-97, rr; 18-10-97, rr; 23-10-97, rr. Ceratium bucephalum: 28-1-98, rr; 5-2-98, rr; C. „lineatum“: 10-9-97, rr; 18-9-97, rr; — 28-1-98, rr; 10-5-98, rr; 31-5-98, rr; 9-6-98, rr; 1-7-98, rr; 48" 368 Dinophysis acula: 12-6-97, rr; 10-12-97, rr; — 20-1-98, rr; 23-6-98, rr; 1-7-98, rr; Diplopsalis lenticula: 3-6-97, rr; 12-6-97, rr; 10-12-97, rr; — 31-5-98, rr; Peridinium divergens: 12-5-97, rr; 3-6-97, r; 12-6-97, rr; 29-6-97, r; 24-7-97, rr; 13-8-97, rr; 18-8-97, rr; 25-8-97, rr; 10-9-97, rr; 4-10-97, rr; 18-10-97, rr; 23-10-97, rr; 30-10-97, rr; 6-11-97, rr; 16-11-97, rr; 4-12-97, rr; 10-12-97, rr; 20-12-97, rr; 28-12-97, rr; — 7-1-98, rr; 28-1-98, rr; 5-2-98, rr; 10-2-98, rr; 25-2-98, rr; 4-3-98, rr; 12-3-98, rr; 29-3-98, rr; 3-5-98, r; 10-5-98, r; 17-5-98, rr; 24-5-98, rr; 31-5-98, 4-12-97, rr; 9-6-98, rr; 254 rr; 15-6-98, rr; 23-6-98, rr; 1-7-98, rr; 15-7-98, rr; 12-8-98, rr; 17-8-98, rr; 28-8-98, rr; 5-9-98, rr; P. depressum: 31-5-98, r; 9-6-98, rr; 15-6-98, rr; 23-6-98, rr; 28-8-98, rr. Distephanus speculum: 6-11-97, rr; 16-11-97, rr; — 20-1-98, rr; 29-3-98, rr; 10-5-98, rr. Dinobryon pellucidum: +; 3-5-98, r; Phæocystis Pouchetii: 18-10-97, rr; 23-10-97, rr; — 10-5-98, rr; 17-5-98, rr; 28-8-98, r. 29-3-98, rr; 14-4-98, Halosphæra viridis: 18-10-97, rr. Tabel XI. Øresund udfor Taarbæk. Botryococcus Braunii: 14-8-97, rr. Aclinoptychus undulatus: 1-10-98, rr; — 28-1-99, rr; Biddulphia mobiliensis: 21-11-97, 3-9-98, rr; 17-9-98, rr; Chætoceras holsaticum: 14-8-97, rr; C. laciniosum: 21-11-97, r; 24-12-97, rr; — 1231987 Tr; C. perpusillum: 3-9-98, rr; — 19-8-99, rr; C. scolopendra: 25-5-98, rr; — 1-4-99, r; C. seiracanthum: 3-9-98, r; 17-9-98, r; C. teres: 18-3-99, r*; 1-4-99, r*; C. Weissflogii: 17-9-98, rr; Lauderia glacialis: 4-3-99, +; Leptocylindrus danicus: 25-5-98, r; — 1-4-99, TE; Paralia sulcata: 17-9-98, rr; Rhizosolenia Stollerfothii: 25-5-98, rr; Stephanopyxis turris: 16-9-99, rr; PACES = See — IT ; = Thalassiosira decipiens: 24-12-97, +; — 23-1-98, r; T. gravida: 23-1-98, rr; 4-3-99, rr; Thalassiothrix longissima: 24-12-97, +; — 23-1-98, r. 91-11-97, rr; Ceratium bucephalum: 10-10-97, rr; C. furca: 5-9-97, r; — 23-1-98, rr; rr; 12-6-98, r; 26-6-98, r; Dinophysis rotundata: 5-9-97, rr; 7-11-97, rr; — 3-9-98, rr; 1-10-98, rr; — 16-9-99, rr; Diplopsalis lenticula: 3-9-98, r; Gonyaulax spinifera: 14-8-97, r; rr; 1-10-98, rr; Peridinium depressum: 12-6-98, r; 20-8-98, rr; — 18-2-99, rr; 16-9-99, rr; P. pellucidum: 20-8-98, rr; 14-1-99, rr; 1-4-99, +; P. Steinii: 23-5-97, rr; 5-9-97, r; Protoceratium reticulatum: 14-8-97, rr; — 3-9-98, r; — 19-8-99, rr. 26-2-98, 23-1-9, 3-9-98, 1, = Cytlarocylis serrata: 23-5-97, rr; 10-10-97, rr; 7-11-97, rr; 21-11-97, rr; Tintinnopsis baltica: 12-6-98, r; 26-6-98, r; T. beroidea: 4-3-99, rr; 1-4-99, r; T. helix: 14-8-97, +; 5-9-97, r; Tintinnus acuminatus: 21-11-97, rr; T. subulatus: 14-8-97, r; 5-9-97, r; — 19-8-99, r. 255 369 Tabel XII. Skager Rak og nordlige Kattegat, 1898. Actinoptychus undulatus: 21-4, Stat. 3, 25— 28 M., rr; Stat. 4, 40—50 M., rr; Stat. 5, 0—10 M, rr; 20—35 M., r; 14-6, Stat. 41, 0—14 M, rr; 29-7, V. for Skagen, 0—25 M., rr; 20-8, Stat. 47, 13—25 M., rr; Stat. 46, 60—80 M., rr; 22-8, Stat. 49, 40—68 M., rr; Biddulphia aurita: 21-4, Stat. 5, 20—35 M., r; 26-4, Stat. 26, 20—30 M., rr; Cheetoceras atlanticum: 21-4, Stat. 3, 38 M., rr; 26-4, Stat. 26, 20—30 M., rr, 40—75 M. rr; 11-6, Stat. 40, 25—80 M. rr; . diadema: 21-4, Stat. 3, 0—10 M, r; Stat. 5, 0—10 M, rr; 26-4, Stat. 25, 0—10 M, rr, 20—40 M., rr; C. perpusillum: 14-6, Stat. 41, 0—14 M, rr; C. radians: 20-8, Stat. 47, 0—10 M. rr; 29-8, Stat. 51, 0—15 M., rr; C. sociale: 21-4, Stat. 3, 0—10 M, rr; Coscinodiscus concinnus: 21-4, Stat. 3, 25— 38 M., r; Stat. 5, 20—35 M., r; 26-4, Stat. 26, 20—40 M. r; 22-8, Stat. 49, 0—20 M, rr, 40—68 M., rr; 26-8, Stat. 50, 0—10 M., rr, 50-72 M., rr; Paralia sulcata: 11-6, Stat. 40, O—80 M, rr; 20-8, Stat. 46, 5—40 M, rr; Rhizosolenia styliformis: 21-4, Stat. 4, 40— 50 M., rr; 26-4, Stat. 25, 20-40 M., rr; 11-6, Stat. 39, 10—33 M, rr; Stat. 40, 25—80 M., r; 29-7, 30—50 M., rr; 20-8, Stat. 47, 13— 25 M., rr; Sceletonema costatum: 26-4, Stat. 25, 0—10 M., rr; 10-5, 0-3 M., rr; 11-6, Stat. 39, 0—5 M., rr; 20-8, Stat. 46, 60—80 M., rr; 29-8, Stat. 51, 20—33 M, rr; Stephanopyxis turris: 11-6, Stat. 40, 0-80 M., rr, 20—80 M. rr; 20-8, Stat. 47, 13—25 M., rr; I Thalassiosira gravida: 21-4, Stat. 3, 25—38 M., r; Stat. 4, 40-50 M, rr; Stat. 5, 20— 35 M., r; 26-4, Stat. 25, 20—40 M., r; Stat. 26, 40—75 M, r; . T. Nordenskiöldii: 21-4, Stat. 3, 0—10 M, rr; 25—38 M., r; Stat. 4, 20—30 M., r, 40— 50 M, r; Stat. 5, 20—35 M. rr; 26-4, Stat. 26, 40—75 M., r. 25— Q Ceratium bucephalum: M., +; C. „lineatum“: 26-4, Stat. 25, 0—10 M, rr; 11-6, Stat. 39, 10—33 M., rr; Stat. 40, 0— 80 M., r; 18-6, 0—40 M., rr; 29-7, 60—80 M., rr; 26-8, Stat. 50, 20—40. M. rr; Dinophysis acula og D. norvegica: 21-4, Stal. 5, 0—10 M, rr; 11-6, Stat. 40, 0—80 M, r; 20—80 M, r; 18-6, 0—40 M, rr: 29-7, N. for Skagen, 0—25 M, r; 30-39 M., r; N. for Skagen, 0—20 M., rr; 30—50 M., rr; 60—80 M., rr; 20-8, Stat. 46, 0—5 M., rr, 9—40 M. rr, 60—80 M. rr; Stat. 47, 0—10 M tr, 1325. M. rr; 21-8, Stati 48; 0-15 M., rr; D. rotundata: 26-4, Stat. 26, 0-15 M., rr; 11-6, Stat. 40, 0-80 M, rr; Diplopsalis lenticula: 21-4, Stat. 4, 0-10 M, rr; 26-4, Stat. 26, 0—15 M. rr, 20—30 M, rr; 11-6, Stat. 39, 10-33 M:, r; Stat. 40, 0—80 M., r, 25—80 M, rr; 18-6, 0-40 M, r; 20-8, Stat. 46, 60-80 M., rr; Stat. 48, 0—15 M, rr, 30—180 M, r. Gonyaulax spinifera: 11-6, Stat. 39, 10—33 M., rr; Stat. 40, 25—80 M., rr; 18-6, 0—40 M., rr; Peridinium pallidum: 21-8, Stat. 48. 30--180 M., +; P. pellucidum: 21-4, Stat. 3, 0—10 M, rr, 25—38 M., rr; Stat. 4, 0O—10 M., rr; Stat. 5, 0—10 M, rr; 26-4, Stat. 25, 0—10 M, rr, 20—40 M., rr; Stat. 26, 20—30 M., rr; 10-5, 0—3 M., rr; 11-6, Stat. 39, 10—33 M., rr; Stat. 40, 0—80 M, rr. 29-8, Stat. 51, 20—33 Distephanus speculum: 26-4, Stat. 26, 20 40 M., rr; 20-8, Stat. 47, 13—25 M., rr; 29-8, Stat. 51, 20—33 M, rr. 80 M. 22-8, Nocliluca miliaris: 11-6, Stat. 40, 25 rr; 21-8, Stat. 48, 30-180 M, rr; Stat. 49, 40—68 M., r. 256 Vandets Temperatur C° ...\ ved | 8°5 | 995 | 11°5 | 16°0 | 15°0 | 13°5 | 15°0 | 18°5 | 15°5 | 13°5 | 13°0 | 595 | 895 | 795 Vandets Saltholdighed Joo . J St 25.2 | 25.9 | 29.5 | 27.1 | 30.2 | 31.1 | 30.8 | 29.8 | 28.3 | 30.5 | 29.1 | 26.1 | 29.6 | 28.7 Planktonets Volumen i cm? ...... i Forholdet mellem Planter og Dyr . | €0:€€|-++:€C|+-:€€) €:€ |CC:+| C:0 |+:00)-+:00 00: | CC: | CC: | CC: | 0:0 | rr: Asterionella japonica ............ Biddulphia aurita ............... 000 rr Cheetoceras anastomosans ........ ts r? r —? Ve borealeHi en Fite eh 160 Ir IT ae Ale IEC 2 =P uDTeVel caer ee a rr ets r r + r Ir — constrictum.........:..... C C rr r r C AE SE — GONE eo C r r rr + r TT r Tr EIN UN erde SEE a SN SE rs RE cucvise tu mr AE er Pre r C CAICCA hr C* Me ER UC eect acs || ac SEARS Re … || eee | mr CCl r | Clee | CC er Cer] Co] Ce | (11) =" dECIPIEH SERIE r C C rr r ce r Ir rr in dENSUM han arten ler bc rr rr rr Ir IT Ir — er diademag ker er Yr en ee Bers å HARAS | — CRE 5400000 rr | + CERES r + IT rr rr rr r Tr | —, acin1os une eee IT + ne An => SONnEONG oo6coces naaeenu sc Ir r r rr — seiracanthum ............. SOCIALE ee D ne ie MATOS A Nate en set nd 1T ooo WP ned Ya bo — WEESIOM cscoccascdenscon r ap TI: rr Coscinodiscus concinnus ......... rr r 000 £ — Fe Tadlatusı N ser est Ir rr rr Coscinosira polychorda .......... rr Detonula confervacea ............ Ditylium Brightwellii ............ Bret ee ee | Carr # Guinardia flaccida ............... rr r pe | + r rr Lauderiarslacialis a... mn. | RA ee rel... Baraliagsuleataegn ne emcee. D r rr rr r ses AR rr rr iP Rhizosolenia setigera ............ rr al SS RET rr r — Shrubsolei................ BR SEE C r + r Sceletonema costatum ............ C r r rr Thalassiosira Nordenskiôldii ...... | te a es: Thalassiothrix nitzschioides ...... + | + rr rr Ceratiumsture aserne sg rr rr r T rr r r rr rr =a See LUIS US pete GEDE oa nes ate Parente ÅRER rr Birr rr r r rr rr r rr un NEEEIDOSNESN ee ED rr rr rr rr rr ae Tie eae rr rr Peridinium divergens ............ rr r IT r rr r rr RE pellucidu mee rr Bed Noctilucamiliarisies eee tree + | CC | CC + © C C rr + Tintinnopsis beroïdea ............ SEN r r r IT == CAMPANUI ARE EE Ir r rr 257 371 M.’s Dybde. 1899 | | I I II Il Ill III IV IV V V VI VI | VIL | vır | VI | VIN | IX IX X X 6 20 6 21 6 21 7 24 6 24 | 6 | 22 8 | 22 7 23 i 24 6 22 105 | 3°0 | 0°5 | 3°0 | 3°0 | 220 | 5°5 | 650 | 9°0 | 12°0| 14°5 | 17°5 | 17°5 | 18°0 | 18°0 | 16°0 | 15°5 | 11°0 | 10°0 | 995 26.5 | 28.4 | 27.0 | 27.7 | 29.6 | 27.1 | 30.5 | 29.2 | 28.3 | 28.8 | 29.3 | 28.8 | 30.0 | 30.3 | 32.3 | 32.4 | 32.3 | 31.2 | 29.8 | 29.7 1.5 | 1.5 | 1.5 | 2.0 | 7.0 | 47.0 | 35.0 | 7.0 | 8.0 | 24.0 | 38.0)! 17.0 | 42.0 | 25.0 rir | rir | rir | er] C:rr | CC:rr | CCirr | CC: r CC: r:€C |+:CC|CC:+ | C:+ | rr:C| C:C | CC:r | CC:r | CC:r | CC:r | CC:+ 1G | mn la. ee || sae org hell Soe rr r Ir » | LÆSE Ge | ar bas DR PEN | GE C* | + | +* r oe + DE IV IT DE + ore IT r skew NRA er + r 24 r + + r r rr + Tr IT r Cc | ==: pr’ ET ne || + | + aan lee ae LE HECINCEINECLHIGEH h IT r + TT 1e Tr el er ne ee ee = a. 5 || i rr r r r |r r + r + | C* rr HPI) Sos ae lt ses oan RAI så SSR EET VE FØDEN || "OKSE NO] ee ÆG Tr Tr r r —- + iP || rae C | CC: | + | += es r IT IT r TY r re jae || see | Air rr DU Marae rr | or C* | r r ne [es ERS |e our Se | | Tr Ir Aus | eee r | 3 rr |= | rf | er > ee ee oe | Se Lure De AR SPREE r ret cz IT AP Woe rr + r r r r Zr Tr rr r | Ir OR Tr IT So 650 ova mer av IT IT IT IT Sa | ac rr r + r r Cc C r rr rr Tr rr rr A r r IT r | + C =F r 0% > || = r I + N Do ers IT r | + rr Tr rr C Sr C r SE + r + | + r IP || 200 TE ea OZ I || dy Ir rr r CSE Fr: ri A ES ER Tr BEL r um || ae = of Ame | ae r oer DA Scenes |} ceo | We rr rr IT IT rr r C C | CC | CC rr | rr | oo r IT IT mr | r r S — er Sac DC CHE à x | HS ec EEN HET SEE Bl... r + | r = r rr rr Be IT me | se ER REG na ay r IT Tr NER IT rr + rr r rr rr IT 5 Så A TT Ir IT + — — r if Ir : rr IT rr rr Ir rr rr | | | < + [er [Or || # CC ce | 4 | + ha ee Ir Tr r IT + + Sr Zr Io rr hr IT rr SOU LE C rr TT r | + r rr rr Tr 372 258 | | Tabel I (fortsat). Limfjorden ved Nyk: XE EXE | xu xm Len fea fom Veux fom foam fav av v itv Dato SES SE SEE 7 |22 ASE |.21 BAN REDE FSR | 20 SE ESSENS | oor iis Vandets Temperatur C° ...\ sed "990 | 695 (1520, | 0°5 10) 0°0 |=1°0.+-0°5|+1°0) 195 | 2°0 | 624 | 825 Vandets Saltholdighed "Joo - I Sund! | 30:9 || 30:0 | 30.4 | 28.3 | 28.3 | 30.1 | 28.3 | 28.3 | 28.9 | 26.5 | 25.2 | 27.1 | 28.6 Planktonets Volumen icm®...... 35 | 20 | 1.0 | 1.0 05 | min) 05 | min| min) 6.0 |155| 40 | 1.0 Forholdet mellem Planter og Dyr. |60:1 0:1 | €:-- |: 2.2 0:7 | C2 | 0: 10:4 | CC-rr | CC:rr 66:4 | r= CC | 1 | | | | | Asterionella japonica ..-....-...-.. CA ers MER es: lore look [Pee poss are Here eee En. 2... Biddulphia aurita ............... ah eos er re EMI C EC ENE HEER Er REE Chætoceras anastomosans ........ Re: | | | | N MEER 34 | | =~ Phoreale SE SE mere. Fi | Z + + + r | Tr + | FAURE IT = PbTreves SM CES pb | Tr IT |r | T | = constrictum ses = | | r | Sos | | | ==: | — CONCONEUIN FE SER eee ease | |) aie |] = | C T rr | | | — CREUSE Re nee I: Paik ne | - i lx | = orne 268 cr eae ess Soe | r | | IT | Dee bees | | N ANTON Sd Me FAE PR ce © | + | xe | ee | oe 1 Dors Se) SS CCE Sar =) (EADS 5 rer er fae || ate |) ge | rr || IT Tr IT IT Ir T IT ne ee cnrs | arene | Be. — Me diadema ee cee + | + G ie |) CARE TE | S46 PSE) Se oe yp see | 2 = Pdidymum) eee eee ee r | + (FE Si sera er | 4 — SE lacımiosuml EE te CE | x | | Pee ee lee [0er Sage jez ere = #Schuttie re oe | r | | | | — Seer ROM er see | Sl | | re | 2 SENDELSE RR fo ERR eee | | (ur a m |r | Ce | CE CCAir. BLED ES) ea Eee à [= |... | --- Nee} hae or IT ee esse there le. — Weissflogill eN cl Weeze eee | | ds Coscinodiscus concinnus ......... IT | SS oe ir | sate lle eect || sag r le [ere NS C — Pradiatus 5 ERE eset Se Ty le r DD | ses || sae Iss (ose || seed} EUR || soe || Pr Coscinosira polychorda .........- a6 | 2 | res eee me: T See eae oe al ee | IE = Detonula confervacea ...........- AN TER Alec erg un... ae Ditylium Brightwellii ...-........ 4 lan) om | | | le GumardıaWllaceidaer ra m |x cP EE it ce be el oil Le ee Se audertavelacialism <5 2 2er We) HEDEN easel ees) OR lene ne SN od ten) | ass. r'| + Paralia suleata "=" "+" M EE =F | Se | =F + pee | ec | rc) cn r r| Rhizosolenia setigera ...........- 4 pt | + T Ta leer JUN fe DE r | CC} + # = HE 22-202 dus nog m |r Tr | | | | _ a Sceletonema cosiatum ........... ic C Cc mit | r IT Tr T T 1 4 Thalassiosira Nordenskidldii .… … - oes Wate seh (Eu om (eee à I x = 5 IT ı I 8 Thalassiothrix nitzschioides ...... | + | + C | x + | | | xr | T Cera um furca Le VE (Fx m | + | em) | | a ores =HHMasus 92 i RE SH An (sær T IT | | — ETIPOS IEEE TL ch oR cee Se IT T = IT | | H Peridinium divergens ............ | | | = eee = fpellucidum! 53. joe. =. er | | | > [arr r Noctiluca miliaris .......-- ene ar Sr kir |) S Ar ||2==|| 22 || >= | le i] Tintinnopsis beroidea -.--........- Eee er rr ees pees |. | LE |, — Kcampanular sent ern ee Pec I Se. SEN] (ren a WERE IE ee Wenn | i 373 VIII 23 IX | | III LVIV: 23 | 4 14 5°8 | 18°9 | 15°6 | 18°5 | 15°7 | 14°4 | 12°2 | 7°5 | 6°1 | 4°0 | 2°3 | 5°2 0°4 | 0°4 | 0°0 | 092 |=0°2) 194 | 3°3 | 4°0 (9590 | 30:2! | 31.3 | 30.9 | 31.4 | 30.3 | 29:2 | 26.9 | 27.7 | 28.5 | 27.7 | 27.6 || 27.7 | 28.3 | 28.1 | 26.8 | 28.5 | 25.8 | 29.0 | 25.9 6.5 | 5.0 | 6.0 | 47.0 | 50.0 | 8.0 | 4.0 | 33.0 | 3.0 | 3.0 | 3.0 | min. | min. | min | 0.5 | 1.0 | 13.0 | 16.0 | 7.0 | 8.0 [+ 06:4) Cir | CO:r | CC:r | C:C | C:C | C:C | +:C| +:C Don Erin re onen (hen (CC rr 00 srr OC srr C:r Fo soo | coe || cov || soo r me || oe | se] ©) Se I rr + +|+|+[+ Tr IT Ae gæl oe r IT Tr r | + es rr | r le Tr rr N mm Cc C }+*) + r rr RE r e7 ei CCE Rn r rr r CHICCA ET FUE RS RER | deme | ocr Fite [ae Tr : r |CC*|CC*|CC*| + r rr L r r r rr eee ot oo 008 [ | RELSE KEE SEE BESS | a te | BEN: sie | Meee E Pcs : co |! oes rr Tr r r rr + TT | | C + G || ce Tr We |) ee De TPS + er TT Fate rr by rr me |) coo | re pr | m ee +: r + rr | a RE LEO lida | aoe T + ++ rr* Im AR. IT IT ie Tr IT rr ir r + IE UI. RE, rr rT Tr Tr rr rT Bac Sr Wars: oo || oc rr aoe er Ie rr rr ne || + r Sl rr 12 2 2: ll ET #5 | rr | € |CC#) rr | = | rr + rr rr TES ES re | | a r up HP r r r sol hader [ls sac Tr ane BAR Shae coo r 000 rr i „Ar + + r r | i lise I I r r r rr r r ir | + + r Tr rr rr rr I rr a Ae r r rr rr er ec oa rr Las rr C CANCCIICCAIRE Ser gore. ieee Ill eee rr TL ale + + rr r r r rr r rr r r rr | + | + C C | + rr rr rr | rr r me || coo | mp || ae (© C | + rr rr | | rr r r rr r ri + + | + | | SE rr r rr r rr rr IT BE vol ||| aus) || oc ll ae Tr rr rr Tr Ya mæ rr rr | I ate a4 | ES | Col G Ge} Ge IG mye | rr rr r + | + me || à ok r 1 r I rr rr | D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem Afd. IX. 2. 49 374 260 Tabel II. Nordsøen udfor Ty Dato RESTE RC ME PER eee POV ve SVEN VEE IX IX x EXT TEXT | XII UG 11598) 14 26 | 16 27 10 | 25 | 10 | 25 | o o ro on | 1504 | og | o4 | o7 | go | go Vandets Temperatur C°.. 7°3 993 | 1590 | 16°0 | 15 4 1494 14°1 | 1097 | 9°4 | 3°1 | 7°6 29 14°8 | 16°0 || 15°7 | 14°9 | 14°3 | Tied | 1120| 9557] Vandets Saltholdighed Is ........ 31.9 32.2 32.6 | = | 32.2 | 32.8 |-32.2 | 31.4 | 32.3 33.1 | 32.2 32.6 32.8 | 32.5 | 32.4 33.0 325 | 31.5 334 33.6 Planktonets Volumen i cm®....... i _ — | — | | | | | | Forholdet mellem Planter og Dyr.. | +:€€ +:€0 | 66:66 CC:CC CC:ir | CC:ir C€:+) +:r | C:+ 6:4 | | | Actinoptychus undulatus ......... | HR || cso || ose 335 mee er, 505 || aos T r Bacteriastrum varians ........... ane Fa: r See errs. NS rr AN SES | || Biddulphia aurita............-... ee ame EU AE SET obo. | 325 = MOPITIENSIS shoe) see za lese NE FEE SA ler eee ee RE re T — SPP: 27.22 = EEE a ote ES IN ARE DO EE AI | eee MESSE + Chætoceras boreale ..... Loose m | & |. + ler | KL race — ‘contortum: = 222. 552552526: DE es IT dati ae ul) STE Ber = Gide ee | a ee CUISINE ee nr Same I SSO. (AE UD SETE Bee | | = Gens rer er re Koss in pea LES sac || soo |} ove C IT IT ==, CEC NE 22 PR TS RUE oe ee: 10 Soe =F IT =p diadema™ a2 SEN BLE net Wer TEE al Sag SEE Fare, Wl ee 83 =a GIG VINO ey oe ee | se Fa || SEE = — IT r Er jug | ie NS Naa LE ees eee aoe SER More IT | or] — D Scolopendra ee PA Ba I Al eee SETF NI see — eres See ee IR a eset FREDE a ae ze —Weisstlogii en re ee: [Bee ER u ees SENG sss | ime 2e ox Coscinodiscus coneinnus.........- I sc |) ar jivecs |, |) sae | seo || ie ER + + NL TAGIAEUSE Pr Pr ee ee aie Be IT rr | 1 ig BGN | SA IT r + Ditylium Brightwellii ............ Be | ee | eae des flees. | el lee T =i Eucampia zoodiacus.............. DE Sac an BR 7; || ie || vige T Lise GoinardiA ACC IA EEE r Ir rp] ay — ry) ae =F Sr =F Hyalodiscus stelliger ............. soe et tat res. a Re ae! IT tree GÉCAITS 554203522305 | ee ae iParaliaesulcatale: an a: TE IT IT T Rhizosolenia alata f. gracillima ... Sete 08 er yee igo || ee | HERE — Clear AS See sesaseee- ae: es) a IT IT r + | or = r — hebetata f. semispina ...... | | Se | nee ee ea setiperaly ae | Orr ys Tr BETT; Sau cl hod ae Meer | | + mx r + | + a eae Stolterfothii NE aoe || Se esse Ser! Se ae | sb | > IT = (styliformis: .- Allen oe... C Gi 83 TER CAIRCEC C | + Cc C Sceletonema costatum........_... EM Has IE | | Nass BR Stephanopysis turris............. > Æ | PET | IT Thalassiosira Nordenskiöldii....... Le ss er IS ee | | Ceratium fk farca RER eee eee | || © | a ler + r ME CASTES SEE nS ee r r | +| + | + re || + — — intermedium .............. er 082 sac || 255 || 430 r oes rT) or: == |byita1 KONE nr ee ee r + AAN STANS | r DIE Pe —emacrocerası, ee Man © + | cc ne | er + 1 r T REEDUS tne 4 5". ARMENE ee r + Cc + + — + r Cc Cc Peridinium depressum............ 588 joe r | eee F0 Ir IT — divergens A. A. er + | € IT | iP F1 || sp Ep | ete T IT | | | BRÆOCYSHS ESP: M se LR C te lets I a ||) || Noctiluca miliaris................ r ZEN SCH GG rad] Ta RS His Lee + | | | II Il Ill Ill IV IV IV V V V VI VII VIII | VIII IX 1X X 6 20 11 24 9 15 24 3 Wal 2.7 20 | 18 320 14 29 | 9 DB. 4°6 4°4 ool 4°2 5°0 54 6°5 8°9 9°3 || 14°91 | 1629111623 | 1399 | 1496 | 1390 | 1297 Be6 | 5°0 | 4°8 | 401 | 404 | 5°0 | 3°8 | 6°6 | 6°8 | 9°1 | 9°3 | 14°6 | 15°1 | 12°7 | 14°8| 13°9| 14°6 33.0 | 33.4 | 33.1 | 32.9 | 31-9 | 32.4 | 3350) |) 33:0) |) 32-0) 173225 | 33.5 | 33.4 | 33.2 | 32.1 | 33.0 | 32.4 | 32.3 ED || BEG |) 3353) SET ||) 3225 | 338° | 3207| 3378| 3327) | 33:5 | 3422) | 335 | 34:0 | 34:0) | 331 | 32:8 | 33.7 — — — — min. 6.0 — 3.0 — 2.0) | 0.5 3.0 1.0 | 1.0 | 0.5 | 0.5 | 1.0 Br Or NC | Cor | Orr | 6: | 0: | €:¢ | C:¢ | C:¢ | CC") €:-+-) 0: | ode Ir Tr nee il ele ae a VAL SAA Ir r Ir Jag + IT r + EN LE r IT + LT ip iP r 3 IT r + rt r r 500 r pee + | + oo r in Ir r IT + r IT aah a Be TE || eva + r r Ir IT r + T (& este Tr IT 24 Fes FC ie EC re IT IT + r r IT siete seg IT Tr nae Ir Tr ee se u oe 4 ep Er + Er + r + a eo D. SOE Er r r | + Cc C + oa r r r r Tr ER ae r JS || Le rt se vee RR Re... SDS Go a oe le Dog IT ee son oat in SD r r + r Tr 40 r $00 DES Are ee EE ROG ae Ir 00 r ae + Ir hee Soo |) ae Sad Gt | A IT Re N ie r r IT r me || Me Sep r BAN Sår 5 an as lee con ae DR a WS BTE ade r + + r + r r PE me || 52: DRE $60 || ar + r r Ne r r r r r as r r ae r C Cc C Cc re | r Ir r or, TT ane IT see + | tae | — Ir r Ir IT ee + AF + + + Ir r r a8 sats Oe wat r rr r IT Heat Wee IT ae Sc | p r + (de TT r we || ie TOC STYR (rr ar, || eos | 888 ||. ca IT le Ir ae | coe | EST Ir rr SER IT r r + SF + | + | + rr IT rr ae IT so IT Ir | | IT Dr IT r r r + + | | | G c IT LØ +— | + Goo | RS |) ago 0 Ne Sach | ot IT Ir ch + IT ee SE Mlle INC T r Cc +* IT goo || las: r r r IT rr Ir Tr Aa een ile ete + zul EUR =r + ae IT IT IT vi rr C | + | + + ar |) at r a. r r rr IT r Ir r r + Boe HELET: | Ar r ee Ir nr se: IN: # IT C + CC Cc CAMC Cc SE = ae rr IT Ir ee Mer: r C Gi © C C| + | + TT Ir ayy: ae aoe ee ae Tr r | r Ir tinal (ace IT IT r + r TR || ox | pie RC | me fie (|| ee CUITE r 49* 376 262 Tabel II (fortsat). Nordsøen udfor Ty 1096 694 497 | 497 | 2°8 | 199 | 199 | 226, | 3237 499 789 7 fe) Een aT Ta pure | qe | 397 | 508 | ao7 | 208 | 201 | 207 | 207 | 355 | a | 594 Vendee Sahel le .8- | 325 | 33.0 | 33.2 | 33.4 | 33.3 | 33.3 | 334 | 33.8 | 32.8 | 33.0 | 3%8 | 337 | 33.2 | 336 | 33.5 | 358 33.7 | 339 32.9 341 Planktonets Volumen i cm? ...... | 05 | min. | min. | 1.0 | 0.5 0:52 rk) | BH) BO |) adi) | | Forholdet mellem Planter og Dyr. | +:+ | €:+ | €:€ Actinoptychus undulatus ......... eat |e or. FA r rr DE T ike rr Bacteriastrum varians ........... |. sc | | || ee Biddulphia aurita ............... I | ESSEN | + + r C rr r DE OobiENSIS Le sa ab (© Ch | oP r IT TI SD tat en pene eis EN ane | + + — i + r + SPAM ks er Ghætoceras Dore Al PAPE gr. | exe a San, Nase Be sae || sos soo || BY =F = econtontumyy sess eee ese RSS 7 8198 || oo || cae || ese || or r — ERODMIMM, LL: ooooe-ovvce RS FRE rr | Be — Eeunyisetume EC je Ber ET aod. ill soo Re er rr — CARMEN Lo Les -odosesovocc [is =: DER Seed ER | ve se rr Bar SE A ENE pee ; a ee Il | C = decipiens EE cc ce har rr || RT de iP Tr dia dem AU Rs I sees. I EVE r rr CE GIG YIMUM ee II Perse 70 zoo || MP — GANT... cuc09000200060 tt Base es TE, ||| Sees eee, lh cal eee eee — GeOlODONGIA 5. -Lécbouscone | EEE Le hae) | RUE SPØR me Re r = mteres rs ee Sa erde I Aa ae NA: “ts r ==) SWeISSHOSIi na, sera ae | me rr ie |} m ees SR He Coscinodiscus concinnus ......... m | 5 Ir | 2 r + Cc aE || (oe C NA CIA EU SE AE 3 | ie || æ | wo) ae ip = LE: Wa r Ditylium Brightwellii ............ | NAS i Cc me (| sare | GHP oso rr Eucampia zoodiacus ............. ERE | EN yt ey INS Bae Le rs: thx de Guinardiamlaccidapese ere RT I os r — m | Hyalodiscus stelliger ............. ARE | TI al) lee rr Re See | occ Wauderiagslacialismme een | hes | eerste EME are fe er r rr SUR à ol use 63980505 al Tee | © rr Ir IT Rhizosolenia alata f. gracillima... | ... | ... ee SEG — aller iS Gecesocssaceuaue I SEE Hors M ET: IT wae a Tee — hebetata f. semispina ...... | BER Ale ee er lester sate ate fe Tr a SEE EA nee I 24: VRED AE | | IT == Smell soscsscostecusos 46 le RD ir | € r — SONO 1 oc vcooocac ses || dés OR = Wes de sa RE: Tal, eee = ashy eancesscoseoude HESSEL RSS sa SE CRT rr rr ser Rad IT Sceletonema costatum............ (I ee HAE ose ine IT m | sp Stephanopyxis turris............. Teele | ER RER |, Erle Ir AS. woe Thalassiosira Nordenskiöldii...... MES EN EC Er Sa. IT CC | | Ceratinmatuncas see es RER + + | + + r IT sun FE SEES SN ee beeen ee | + ip | se | Sr r + ine || rr IT — nome En A 00000 c IR + r | TT | ROE — de | rte | rr — Hmacroceras eee eee ie | = + wol © + r er ent POSURE SE TE a en | + + + | € + + r Tr rr Peridinium depressum ........... ee |) nn 3 | Sod | IT == GING Sosaueeuusousade | IT ip Bhxocystisäsp area | | Noctilucasmılianises er CF PE CE DYRS | + | + 263 377 M.’s Dybde. | VIL | VII | VIN | VIN | IX X X >| PSN IT I I II m | nr | iv | iv 12 22 11 30 29 17 31 16 DT a 12 a 20 Wl 9) BBN |) BY 14°2 | 16°6 | 15°4 16°5 14280 61257 10°7 10°1 | 6°9 | 598 | 3°6 | 2°4 0°7 129 | 1290173242 15325 11022 LOG || 1520) 150397152717 MS 02 71122710257) 721 596 AS0E 132252 51156 2°0) | 1297732671496 82.9 | 32,5 | 32.7 | 32.9 32.6 33.4 | 33.2 | 33.4 32.4 | 34.2 34.1 33.9 | 33.5 | 33.9 | 33.4 33.0 | 32.8 383 |) Bb? |) 33:1 SB || 33022 0331551033168 0337821032795 731225232237 03427 Bee) BYE) | ave) BBY |) By ail 10.0 | 20.0 5.0 | min. | 1.0 2.5 5.0 1.0 0.5 min. | min. | min. 1.5 | 0.5 | 40 | 2.0 | 85 JC: | CC: + | CC: + | C:C | CC:r | CC: | CC: CC) C:C | +H:C | rev |-:+|+:+| CC:r CO: +- 06: 00:r 00:rr 5.0.0 as r 00% T + | rr VE RS rr SSR SER ER er Sirs vr Sr Ir ir r I IT + + r rr r IP r I rr rr | TT r 1 Le r ip abr wate, | a ete = nue rr rr r ri I r r r rr ek r I rr TIP ET nr vr rr + + + rr rr rr r r oor ees MER rr r I rl r + C | +" CH + + rr rr vi As Mike r sas rl rr rr rr Ir rr do Me | ake r rr I vi r +* rr Tr rr r a r r + r rr Vos rr ar || | + | © | ce rr nee N in r r % a r ales IRB ER TEA arses var Ir + C + r + rr P| | r Tr rr + r Sår SR Ber: rr r 5 + + CC + rr rr rr + rr Lah me | rr | rr Sa Tr ri r in I; rr rr ri rl meek = 510.6 ee + + + T rr 33: rr r rr a + ar Tr r =F ri Lo bea Ar: LE | r T rr ar Le + | a Zi Bet: rr + r IT RT; ri sue + CC + rr r r r react | re | on ER rr r r r vr me || | | CC CC u r I + + + + æt | ER oan ie NE + (© Be r | 8 + (AS |) (ie + r rr ar + 1; rr | a ee acc ER SES | iy et ae | 5 r C C + I C 1 NT I r rr + + + r r + | m + C 1 I rl og rr Ba Dee rr Scape rr r mr | r | dy N. rr iP ip r ADO rr || rr | rr rr rr + C C + r iP | r ae r T + C C T + ie + vr T + r r sais rr r uke Ir r r + r r | rr ri 378 Tabel III. 264 Skagens Revs Fy 5 1899 IV V V VI | VI | Vil | VII | VII | VII | IX | IX x x XI | Dat OR ee erstarrt 90 9 17 1 16 9 18 1 15 4 21 4 21 1 | Vandets Temperatur C° 499 | 5°6 | 8°3 | 997 |13°6 | 15°4 | 18°5 | 16°4 | 18°3 | 15°0 | 1324 | 12°5 | 11°1 | 999 PETERS ehe ale 501 | 5°8 | 8°4 | 9°1 | 7°0 | 8°0 |12°8 | 9°3 | 903 | 14°7 | 13°7 | 12°5 | 11°4 | 104 | ; à à ae 6 ar ou E ne Vandets Saltholdishediolsy + en: 32.9 | 33.0 | 33.6 | 26.9 | 27.6 | 22.8 | 31.2 | 29.3 | 25.4 | 32.1 | 32.5 | 32.3 | 32.8 | 32.7 33.2 | 33.5 | 33.8 | 34.2 | 35.1 | 34.2 | 34.2 | 34.4 | 34.6 | 32.1 | 33.2 | 34.0 | 33.1 | 33.2) Planktonets Volumen i em°....... 9.2 | 5.8 | 7.4 | 5.2 | 1.3 | 1.7) 0.5 | 1.3 | 3.8 | 2.87) 1-9 2.6 M8 AG Forholdet mellem Planter og Dyr.. | CC:rr 00:4) CC: | CC: €:@ CC:+) 0:0 | 0:0 | C:+ 00:4) C:C | C:C | C:+ | C: Biddulphia aurita................ r io 00 — mobiliensis........... rr ee a ee IT + T Cerataulina Bergonii ............. + + rr Sl ait r rr IT Chetoceras boreale .............. rr r r IT NE rr r IT ip ==) WIDE Ve aera le ete et IT ate EA eee rr 9.08 — constrictum............... TT + C rr IT å IT rr cho — Er CONLORCUM Een eee + r r ae TT St A ee Tr =) cusvisetumer nee ne r + r r + + Tr bo + r T débile ae + + lee Ao Rahs | Weare SEE SEES I a D decipiens pr ee St ll ales |) eer r rr er awe ip r — CLANS gala oxecome oe areca GER Sy r C rr r Ale MAR PEER PTE EEE EC rr re peace ee RG SER di dym um SEN | ee oe rr rr r r + r — scolopendra .............. r r r IT mae rr RH SOCIALE Reis PER ines ches ad Sn AT SE ee een IT ae SR 0 Ae Coscinodiscus concinnus.......... r | ee IT nos lose aco | sao | dc r IT == radiatuse kn Lime Rae rr r r r IT r rr IT Ir r 2 Coscinosira polychorda........... Ar Tr TY San oo. Ditylium Brightwellii ............ C C r ers FAR Tr r + | m) Eucampia zoodiacus ............. ILSE ah r rr a rr ES aust? IT Bo > Guinardia flaccida ............... + C + + C a r + Ar r Leptocylindrus danicus........... Bias C C r ER lees] Re I EE NE dl doo. ES Rhizosolenia alata f. gracillima .. . rr 08 | Ar C =D. | 4p = r rr IT + D: — hebetata f. semispina,..... Tr r | alle rr 916-0 rr Æ = iSetigena ee ee eme ee ape | ul ERA Presse ANER DRAP SERIE OUT we | oe te | o- = Shoo scosacascsooo0ns r + + r + + rr r r rr Ar + IT | — — Stolterfotiieeeg ng re | N ee A en seats tr 30 rr IT = (GOONS PE TE | SE C r + rr rr r IT r Sceletonema costatum ............ | + NSSS lt eres Hates IT NR Stephanopyxis turris............. | r r rr IT IT Thalassiosira Nordenskiôldii ...... + Ba 24 —— a CCIPICNS ee ee ee | r 000 SF Thalassiothrix nitzschioides....... | rr r Ceratium bucephalum............ et: rr r rr r r hee I r IT x] RU CAT te dec RER r + + + r D r ip aloe r Zu Na fus use BSR RR rr SE HEE ee ee C Se | se | ae | ae C se intermedium= re BP | neces ea RE WOLLE, r r iD rr rr sos | —. ON na eee + + C C + r a r rr rr r r EN — | WAG WETS sbodvedoonsdcooes er DI |. pei ip + | + | + (See Cc C C Ci SEI DOSE ths Lee ee Hose | oe Tr C € EI TEE TECH TE dL, C C Cc C i Peridinium depressum ........... r r rr r r rr r ato. my = GINGEZINS,.csabaocseacason r + + + + r TT r + Noctiluca#miliaris een | r rr r D + r Cyttarocylis denticulata .......... | ip r r IT rr r Ptychocylissurnwlageee reer | | 265 379 er Rak), ca. 38 M.’s Dybde. 1900 | | tet | | | ‘XU | I io | |] TO SLISKE V0 RZ a AV VTT VEN VIT VALLE IOS | ol |) | 50 A ee BP AA ESS Bye aan CNET CT a) ay) ep | 220 | 1°9 | 0°6 | 4°5 | 1°9 | 2°1 | 1°6 | 394 | 4°9 | 6°0 | 795 |12°9 | 12°9 | 13°9 | 16°1 | 16°2 | 15°8 | 15°4 | 1494 feb) || 6°, "500 | 5°5 | 4°6 | 5°9 | 403 || 404 | 4e9 | 403 | 56 | 7°3 | 5°8 | 6°3 | 13°5 | 13°9 | 13°1 | 16°3 | 13°9 | 11°3 196.7 || 24.2 | 32.2 | 27.6 | 33.9 | 30.4 | 31.4 | 26.5 | 29.2 | 32.2 | 31.0 | 30.7 | 26.5 | 26.5 | 30.9 | 30.7 | 31.0 | 31.6 | 31.4 | 31.0 329 | 34.2 | 32.8 | 34.2 | 34.7 | 34.4 | 34.3 | 34.6 | 34.7 | 33.2 | 33.3 | 34.0 | 34.5 | 34.8 | 32.7 | 33.4 | 34.4 | 33.9 | 33.2 | 33.8 20 | S 105 | OS | OB | 70 || SO |) Sos mas) END 23:5) [73:52 I) ales | EC |) SG) |) aT) |) 220) CE 0:0 IC: |C:+ |--:+| 00:77 CO:r 00:4 CO:rr\00:-++| 00:0) +:0| c:0 | 0:0 | ¢:4+ | C:C | C:C | -+:0)+:¢\ce:+ 4 3+ a+ + Ir rr rr 1 r r Goom] moe al ite (| Go| ae | 5 | we seo || Br rr = | ea *=+o++ro3#” i=} =] HOS: IQ: ar aes + + + Tr rr 0.010: ML 600 rr mare ie Ho 0 640 Pe el ha BE rr Be | coer. | er | eck ee ee Cc me ENT: a+ + +: + fo) a CaP. FOT SEE uns: : B+4-+: +: Tr boo see oo sec oad rr tr te} bl belo 4 : FS ++= 2: : ate: + Hil: + FREE o Da Ghee: få © ee) cc ee Br nn cessent rr Tr Tr ir r oa | eee] RTE letersi cae else ern MESSE SE rn 4 lowes rr + rr IT eng less rr EN VERS SO ie ae rr + | + € —- abe lh cco rr ee se ch CES NON le See nas: : + Q 4 AN dan We we ano DU ISS EN eae IT [Fa rr r ye | ge il te rr ver Br Hh er RS ENS 0e ASS EE P De | soo || Mr Fie lll ocean horas r ++ ++: — Aare are 2AQQQH++: + +++ ee ce + +: + TI Tr 05 000 300 ono 008 509 rr ala re Tr rr rr 30% rr + r r Sl road] rs || ooo |) 056 || owe 380 266 Tabel III (fortsat). Skagens Reys Fyrskib (Skager Rak), ca. 38 M.’s Dybde. 1900 | 1901 Dato x x XI |) XI | XI | XI I I II II II j IE polv rv VSEL SNIGER ake it en 1 16 5 16 2 18 4 19 5 18 2 14 2 14 Vandets: Temperatur C®......... 13°2 | 12°1 | 5°4 8°4 5°3 17629/1523 ee 0°9 Le 0°4 | 2241397 1329 1391 (12241097 997 1793 629 | 621 | 4°9 | 3°0 | 4°5 | 397 | 205) 421 | 40g Vandets Saltholdighed "oo ....... 31.6 | 31.7 | 27.8 | 32.1 | 30-0 | 30.6 | 31.2 | 28.7 | 32.11.) 28.1 act 33.2 | 32.1 | 291 32.7 | 32.8 | 344 | 33.7 | 34.3 | 32.4 || 34.0 | 34.2 | 33.8 | 34.1 | 33-5 | 34.0 | 3455 | 345 Planktonets Volumen i cm” ...._. 1.0 | 4:0 | 15.0} 25 | 1.0 | 1.0.1 1-0} 1:0 | 1.0 | 1:5 | 1:0 | 10 | 17:0) 100 Forholdet mellem Planter og Dyr. '—:66 €:— | C€:r| €:€ | €:€ €:€ €:€ +:€ +:€ €:+ €:€ €:+ C€:r CC:r Biddulphia aurita .............. eae ee rove We oz T C Cc + + Ir T — MUBDNGISE APE TE PC + + r T r IT T r T T r T IT Cerataulina Bergonii..........-. + == 4 — — TT IT + + |. IT Chætoceras boreale ............. IT — = r TT T T + TI 22 Tr — a DENE ee ee ae IE ae — r T TE IT T T — ons er Er + a + — T AL IT SEE rr — CONLOECUT ee T Cc Cc — E T ae A pees Tr ee IT —) Gintama. NE Se EAR = — = Sr — == T IT SEE T ine ill, ine deb ER eee seg || ak — = JE a= Rn: r © Cc Cc C FA ep lens EEN ee IT + — T T — T + | + C2 ice —= (AGiSUIMN. Jane esse rs te Pe m; || 82 | a0e |) cee or : EC EC ECC IEP SS diadem ae ee ma 3 ae IT r T T + IL + Cc + Cc C € == Sdıdy mung en A | ele TE. era | > Ne — scolopendra .............. jan || ide IT IT wee | Nene | fee — socale en) ae SS SER MOT ED = ae kon SKT > SLEDS ee RIESTER el eee a (eee EL IRDE m |) sae jl || ak | LL Coscinodiscus concinnus .......- IT IE Ir T Seo | seal! Se r TT in + | + radins wire r IT r r TT T ak ae IT rr | | or Coscinosira polychorda ......... ae We se MU coe cee ES F ++) + | + | T Ditylium Brightwellii ..........- + — r r r r + — IT + = a || > Eucampia zoodiacus ...........- NC r r r la r TT T rojom] + Guinardia flaccida .............- r — — + == — — T T T + IT | a NE Leptocylindrus danicus ......... ER LE 2 = | lie Rhizosolenia alata f. gracillima .. r TT — == = ed ener is ieee lessee bse | Som — hebetata f. semispina ..... EES pee I — E TT T — IT | + — T — SCHSETA ORE 2.2 4 - een. Siz ||-se5. |)? Sr iF = IT - RESTE TA — u Shrubsole rener Serre r r Ir Tage ll geen Peete Nur ee Ir r Ir ES EOILCEIOLR ee ee ee Gc = r Tr Tan rm a ea eae — ystyBformiser AES SER IT r r r ir == TE en Ir + T T Sceletonema costatum........... Ir 2 IT IT SE ES IT iP + r Se IT Stephanopyxis turTis............ + r TT TT TE TE ale: Tr Ir IT Thalassiosira Nordenskiôldii ..…. Pee KE cael Were ee a [EN See te en ae Cc — decipiense rer eee Cc + r r r r = Er TT - | > IT Thalassiothrix nitzschioides ..... r — + (& - + IT 4 — — T T Ceratium bucephalum .......... pian an IT = IT T id ma Es IT Te |) oso eos Sines) — (ee: re eee r — T — IT a + Cc hfs IT 4 — T Er ES TES PR ER aL r Jo NL eke |) | & | & r +/+) mir — intermedium ............. r T IT ir ae IT r T IT || Im Ir | — Al0nSipespr En en IT = r IT T 15 r T a in BUN “ide r | — IM ACTOCELAS Bene 2 es en a — + T T ie — mm — T IT ide, || RP Sei | — Eri NES EN A eae Cc +) 4 Cc Cc = Cc — T Coie: r | Peridinium depressum .......... TEN. Ile IT TE Tr IT Ir IT rr | — \divergens\ einer ae r r in IT IT IT Tr IT | Noctiluca miliaris 2... .......... BoC IT eee ts [ELSE een (osc eee ease Cyttarocylis denticulata......... Tr IT IT Tr IT TE i RAS Se TT IT Ptychocylis urnul seere TT IT == r IT RL née RAI DC Are a Se æt 267 381 Tabel IV. Læsø Rendes Fyrskib (Kattegat), ca. 21 M.'s Dybde. | 1899 | | | | | Tan Dr RER PE | iv | vi |) Vv | NAW NAL) MOE VTT | VIII | VIII | IX IX X X | 18 2 | WS |) |) se) a il) | i ng |) a 15 3 16 Vandets Temperatur C° .......... | = | EU | Se | 250 | 1204 Font 19°1 | 16°8 | 18°0 | 16°1 14°3 12°1 10°2 | 4°3 | 520 | 499 | Doe 90775707 ISS: | 16°1 1203 1250!) 0 | seen eee Vandets Saltholdighed °loo.......- 28.6 | 25.9 | 20.2 | 20.0 | 24.5 20.1 15.8 | 29.0 17.7 24.5 22.4 26.8 29.8 34.2 | 32.9 | 34.3 | 33.5 | 30.3 | 34.1 | 33:8 | 31.0 | 32.2 | 33.0 | 31.6 | 32.7 | 31.2 Planktonets Volumen i cm°....... | 13.0 | 23.2 | 9.0 | 27.0 | 27.0 | 54.0 | 23.0 | 1.6 | 32.4 | 17.6 | 23.6 | 2.2 13.8 Forholdet mellem Planter og Dyr.. | 06: | CC:r CC: +) CC:r CC: CC:r (CC: | C:C \€€:+/c€:+) CC: + | CC: + | CC: + | | Biddulphiagauritan a... 0. || 23 || age || G25 || nos ll use ie = mONIGIIE...5occscencones CHE | eco le à où ERE 08€ ac TI rr rl Cerataulina Bergonii ............. mi] ge | a5 NE r a Er RET: r rr x Ghætoceras boreale Ar IE Tr | £ | r r r me || 393 r r r r =>, PNAS Gore REN ie |) æ | ce | & — TT TT FE MEE eras IT r — CONSCLICEU IEEE ee rin | ae SES | (|| (4 |) see rr peered | Petey || tea rg | ete r = GONGHHNIMN. ee Le | EEINCcCH Zr. ip || ae r oso || i ie | ie sat re +* — (Ana E eerie ne | | æ | ab CAICC/IECAICOUIES Caine Cc + C — GONE re 5 EA Ler AA SL AE mera I lee = — Cc (TS » éo02oc0vecoued | rr me | sel! ame | | JER = En cesccoscscnce: RN | | re r — (MIN ..50ss5¢cece0cenc | LAS | ce ee EST m || sp rT IT & || ab G r e —2holsaticumi 2. | | | | | 553 — pseudocrinitum............ | | | Br SC I De ESA || | ee er r ie = SOMA oacesoacccoucne hy 2:02 RE: ne || ve || it | r r dhs IT — = COME ss ore eee | | | | | SP SOCIALE or er dele ever | | | | | — a Ar | m Tr IT me | | ae == Hi Weisstloniin. east I sn | EDER SE Bem | r (EN TI Coscinosira polychorda........... "NES REC ORs] ee ee ae ee to on) zen ee lese. seg Ditylium Brightwellii ............ | IT TD | te) ea ll Decne | Beda eue 2. (210 r r r Eucampia zoodiacus........... ES ee aa TT IT IT Hr. IT IT Gumardiasflacıdan er ae In #34 r | + r + | + mi) se || Se || SF DE r r Leptocylindrus danicus........... | ze Pe ese eal] Secor WP il EU PEER EEE || ses || 20: SES EN eee ad: Daraliaesulcatayy merrell ae a0 || con Be se cece ET Bao. BEM ESSEN || ess lee rr rr Rhizosolenia alata f. gracillima ... | ... cette | ek ete ROUES LORS bed] pict © RING TI rr r at r te CAICATRAVAS hime REESE NE 34 leo le He re || nie r id + IT r IT — hebetata f. semispina....... |) Sc to} + r | + E ler | a ee ee ae =5 setigera goes nee st se DE | Soll AS | este RO Ren ea SE SEA) ers] esse] War rr ea rr —eShrubsoleik 2.2. 0.02. | Ih ser || HP + r + r r Ses r r r = SAWING EEE EE ees | ar | où | oF 1 me | r r I I I Sceletonema costatum ............ | | ee sog este age || a2 || 500 || escı | 7 Are rr Stephanopyxis turris............. | FR hess HSA i rå Tet alae |b ea) er +* rr rr Thalassiosira decipiens........... | | ee | wee | r rr r rm — Nordenskiôldii............. Isle lee 0 | a 20% Thalassiothrix nitzschioides. ...... || 32 er er Ir | Merabumeturcayr ee | | | | a TE DI als X II c u 2 US US tee | ER: I r r == ar Fr + inter med am eee | store: Allee | A lero oc ae r r — Cc - r = HE Ces Re one I: sel „IE Tr TT TAN | ae r r aig IT I r = WRF cen docs SE ee: | rr | rr | ar r r r | + r — r rr r DAC OCT ASS eee een DER | So I Seton | RER ee rl rl r + | + + C : EL DOS ee | | We || seo] ann rr Te | ers ale alte c C cc c D.K.D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 50 382 268 Tabel IV (fortsat). Læsø Rendes Fyrskib (Katt |1899 eee 1900! | ae | XO | x) RAE | XY 7) O7 a |e | | | vv van ae a i bare | 30) | a] 1508 ai 0 SN Te eee og | | = || 90 om ° —0°6 0° o a 5 9 ee eee | 920 | 8°3 | 7°9 | 2°5 | 208 | 0°7 | 193 +0°6)+-0°3 198 | 194 | 3°9 | 5°4 | 8°0 | 9°7 | 9°8 | 7°8 | 2°3 || 7°2 | 4°7 | 2°0 | 204 | 0°1 | 3°2 | 3°8 | 4°6 | 206 | boul Vanderesathöldighedlöhe: un | 24.6 | 27.7 | 31.8 | 26.5 | 21.7 | 20.2 | 24.0 | 23.1 | 25.4 | 30.4 | 24.4 | 25.3 | 29.7 | 22.6 | 31.3 | 32.1 | 33.3 | 26.9 | 32.9 | 34.2 | 25.9 | 240 | 26.4 | 32.2 | 32.2 | 32.1 | 32.2 | 520 Planktonets Volumen i em? ...... 30.5 | 12.0 | 1.0 | 4.0 | 1.0 | 1.0 | 0.5 | 2.0 | 20.0 | 17.0 | 16.0.| 27.5 | 25.0 | 88.0 Forholdet mellem Planter og Dyr . 00:4 00:4 | €:+ €€:+|)+:€ +:€ 0:4 | (C:r CC:r CC:r €¢:+ CC:r CE:r | CC:rr Biddulphia aurita ............... ee eet | jae || ® IT Poy seo) EEE err PER ee — wmoDIlensis; mr mean me || me | © | oe |) 2e ME I me | ccf seen RON RE Cerataulina Bergonii ............. II | ac | | SE | tr | om Chætoceras boreale .............. [er er ZT: T TI IT ie || GR TI r Cc + 4 r = breve? tects ELSE SE ese |x | + + + IT IT TT a || FMI NI CONSELICLUM mee eer eee | + T + TI TT ie T IT — COMMA 0609850600005 CES GE IH r T T CAIIECAIICEAICES — CULVISCLE Ma PC seinen (© Erle SE IT IT ==" debilew M crime ES Se Cae ies + — CL) CP alec r = §GEGINGIS me Er Tu er bie ||P | QT TT TT ls == IT > Ciademar vs nee ee. jee |} otk r Tr | ie C 4 (Te A di dym um EME CET a [EL ee Ie SEE | re RD Are I EEE En se: | HESS || 620 | REA Were BESES) PR cords ni || eS — pseudocrinitum............ | [epee Seats Bl BESET be SEA) | en ae | Bate RS || Tet Tr == Gain EEE (ea BESES] ra ee ca | are ee Deere see HUES = ESCOlOpenG Layer epee Eee eee ee + | soa il las | iP | _ — — ==REseira can CUI eee tee ere | Meera] SES ERE) EN | |e SÆR | Bee RES EEN ie | a zul oe SOCIALE teren en SEES ae BEC | San) nee = SEN] EX GSR] SE, 5 (Sen SER || | | | 7 * Zweig 0000000000 J we [we | | el we |e [eal oo ale Coscinosira polychorda .......... SEE øl ee IT + | r er IT + + T rr | Ditylium Brightwellii ............ || ae ip r r IT Tr TAN Eucampia zoodiacus ............. rr Tr T PN Soo se Guinardianflaccidalses- eee PRE — r tr Tl Se TP |) oat IT. | vos OR eee eee Leptocylindrus danicus .......... NÆS ea sce ce SE EE aa | ee Noes TY TER paraliaysulcataisermeere cee er. IT TT TT T T — T IT TI TT IT Rhizosolenia alata f. gracillima ... r Ir TT — Tr Tr ——CAICATA AVIS RE AAC EE Ta | re T — Poe eee ee | lies || LS — hebetata f. semispina ...... Een ea A eke Th) RECHT ECHT SEHE La een T to... | + | x r me || ap r || re Ga IT OS NTUDSOICL ey er eee ee: låne Se ice = | | IT IT rl Sa IT A Sbylifor mis FS er une, Werne | one ll Sos Ber Sceletonema costatum............ Isa ER re ||| TI NCC | CC | € r Tr r Stephanopyxis turris............. T ah T ma] eres : et Thalassiosira decipiens........... el etal eS | eee leon ne r P ER —- Nordenskidldii............. | 2 2 le LPN I ESS (eae lacie IT — C | CC | + T Thalassiothrix nitzchioides ....... r iP || ob | UF r = her ese el i r =F r | | GeratiumEFurca Eee LEE = mii) ge |, © TE | ‚Ic ie || SEES US NS eich Po eae + ri} S|) INT IT — intermedium .............. pel EN cco. erat | fee | net ee r r iP me IE IT | on sie es cee TT IT > || GaP |) ae cpl} cam | IN ACTOCERAS Sere EE eee r | r | | ll m | REFI POS PRE one so eee bl: "1 | + Cc T 4 | + TI rr | or 269 i 383 Mite) VIL | VINE) VIE) IX | IX EX | X | XT | xD | Xm | xT I Te ne) Sor |) ao |) | IV | Iv 2 | 16) @ | we PB yp Wa 2 Te | Wh als Ta Ne ED EDER aie) I) ay |) a) ah) a 505 | 15°3 | 16°8 | 16°9 | 1507 | 14°5 | 1301 | 11°4| 827 | 823 | 505 | 5°9 | 2°9 | 203 | 104 |-+0°6) 022 | 107 | 196 | 394 726) | 12°2 | 12°5 | 13°8 | 12°0 | 14°3 | 13°7 | 12°9 | 12°2)| 10°7| 999 | 893 || 304 | 6°8 | 5°2 | 3°7 | 393 | 396 | 320 | 422 [6.9 | 23.1 | 21.1 | 25.8 | 25.7 | 29.7 | 28.0 | 28.7 | 25.7 | 26.2 | 19.2 | 24.6 | 27.2 | 24.9 | 24.4 | 25.1 | 24.9 | 21.5 | 21.0 | 21.5 314 32.9 | 33.1 | 31.2 | 33.2 | 32.1 | 31.0 | 31.4 | 32.2 | 32.8 | 30.3 | 34.3 | 27.7 | 32.7 | 33.3 | 30.7 | 32.8 | 32.1 | 34.0 | 33.6 8.0 | 49.0 | 54.0 | 83.0 | 8.0 | 2.0 | 8.0 | 5.5 |12.0| 8.5 | 7.0 | 1.0 | 10 | 05 | 1.0 | 1.0 | 6.0 |540| 9.0 | 18.0 0:06: CC:r CC:r| C:C | C:C 00:+00:+ 00: CO:+) 0:4 | 0:4 |: LE: LE 6:4 CC: +] CC:r | CC:r | CC:r Se. | at IT — (© — r rr ee | 11 na: r rr re r r ar teresa ee ne TI rr 14 Hi EE r Tr r SUD re r r r r rr rr ee rr rr T rr rr = Ca See es I CE al eee r rr r rr ne see ri + + C r rr r r | +$| + | Le + + da: ce rr r + r + IT ås ANS TS | © | Se i Se Ir rm | Ab NES | SE r + SEE rr ea] eco 3m e | CC | CC |CC*| + + | + | C + + r rr Ir rr #4 IKE IT 2 22 | Se || ae ae Po Hap G Wap ln || ae r me |] OP |) ee |) Se) Se || Se aire RP |} me as rr + IT + — rr rr iP + + Cc G Py: | | ar rr r ae C Cc Cc Cee Geese 8 Cc r ae | CCE] || Ge | se |) Se SC ©) aa) ae écoles cae | | CE ACH | ZI% Tr i IT rr rr Teg eee TI rr mesos Ir PEM les Geta oll) NURS Peat EE IT r r + rr me ||, mE r Pee Pate eee aces SENS EN RENE CUIREE EN EE RIRES Se 4 Le + RE PR een | ae SÅ et ere BE Sa (eC he MOMIE | ah rr r I po es |e IT 2 se er Ale See rr rr rr IT rl rr rr r r r rr rr De TT —+ + ead (& r rr + r + + + | r a + ae | oF + rl Tl rr IT ALES II SEG rr r IT r r rr r rr + | HI | r ei rr rr + + r r 5.35 | Syse iP C a. + IT rr fee des rr r r + + + r + Cc (& rr rr 1 rr rr ip I + + T rr Ir A LS 0 2 r Ir r r it æg | | rr ; rr ae eos II om Pes) | Feet || Sar SN ESSEN | erica las a: | oce es Fang rr iat rr vr RE rr + T + | or + m L rr ae || ie rr rr ip ||. iP rr r pe ne ev rr | Ir rr TY ir + | C C C a - 1 + Cc | C | + | born || ace rr rr AR IT as rr Ar | ooo | Ree Mins ESSEN Sa | r iP + + | + SE rr r Ar SE rr rr P|) soc 226] 228 — me || rr TE 6 235 peace ME ec | ee rr Ste | Re rr tr sia ea) MON || Eg rl rr RL rr rr rr rr rr N rr I rr rr rr TT ie + TT rr 5 wie sæ Shs BAR pes Das woe Ju r te C © | Ce) © _ r + — — r — | rr | å (| I 1) Auxosporer til Stede. 50* 384 270 Tabel V. Anholt Knobs Fyrskib (a 1899 | | | | | | | | TN Aes Oe kOe RR. IN NY v | VI | VI | va | Vu | vin! Var | Ix | x | x" | ce {ex et thet bo at fe 20 | 2 | fd) | 1,1 15 1 | 15 3 | 16 | 1 1) 2 | 16 | 2 Vandets Temperatur ............. 45 596 | 8°8 | 11°3 | 1323 | 1623 | 1929/1791 | 18°8 | 16°3 | 15°2 | 12°3 | 10°0 | 92 | 4°8 | 4°6 | 408 | 5°2 | 5°5 | 692 | 7°2 | 1599] 9°94) | 1204 | 11°# | 19°5 | 12°0 | 713 Vandets Saltholdighed "loo......... 21.3 | 20.3 | 16.8 | 16.6 | 18.7 | 17.1 | 14.4 | 25.2 |.18.1 | 19.3 | 18.3 | 24.0 | 23.7 | 24.9 33.4 | 33.4 33.5 | 33.7 33.9 34.0 | 34.1 30.1 | 33.3 | 32.3 | 32.8 | 31.9 | 298 | 31.5 Planktonets Volumen i cm?....... 92.0 | 85.5 | 61.0 | 24.0 | 4.0 | 24 | 3.0 | 40 | 2.2 | 5.0 | 8.0 | 4.0 | 12.0) 6.0 Forholdet mellem Planter og Dyr.. |CC:rr CC: CC: €C€:4+ —:00 +: CC 0C:C€ CC: CC: CC CC: CC; + CC: 00:00 CC: Biddulphia aurita......... Gases Prt | eset) ee areal LC SEA MESSEN ocean Peso bt oie es || cos 30: Cerataulina Bergonii ............. nme | ae en Sr | ER Le T r r T IT IT — + Cheetoceras boreale .............. IT r r a6} 26 |) on | rr | me || ier +} + = A DreVe NE nee. ++ | 4 — T RE (ec | r + — COUSELICLUTIE Ee eee (OE || (KG ee) SE | T ee ven TIE | 5 CORE OL ES ee CHA (OS | (AG! Se |) 226 || sos pee rr IT IT r + (© =e CUTVISCEUIM EEE EBU ı | CC | + + r | + + + Cc — danica re Sees — | r + T + T T ine) |) ete (vær: IT ee ipa IT TI Sag | | iP — == decipiens sore ee mer IT TR er PREMIER IT S| | ort | lees AT: ie — GRETA ocopccoccccocosgcse eee er Whee | cee | Scar Mee | nes | =— Kdidymunmı.. esse : IT IT oe ip | “ie + r |4*| € — MORE rer SSSR ISSUES IEEE Me Her — Slaciniosum (er 0... 328 || Sao: || aoe || 500 | 65S es 08 | IT — Schulte: eee | ır T — T r ++ | rå SEES OCT a le SENERE SER | | RN PERS EP eee see non Incas. | doc EI MALEL CS PE ee ame Nele bee | Ir Ne CE DS eee Re] eh SE Be: Coscinodiscus concinnus.......... I ears ZE T | era dia USE Re eee TI er: mp | m OM SON SN SEES |) ooo | ite | mr :| == Coseinosira polychorda........... ce [eee 236 10099 ES ESSENCE es S || coo] soo | 2 Drehen BD GI LD sb RE HE 7 [gee | een [eee [ee | Soe EIRE Guinardia flaccida............. || EN |r ay r iP r TP) ctr ||| Ene HE SER an een SE iauderiagsiacialissee Re eed osent SO es (eked Ie ocd ee ie Leptocylindrus danicus........... Er ERA 2 || ee Eee ER EU | Rhizosoleniagalata@tssracıllimar ul. ae r Se ae CCl eel EU rl ur r | — hebetata f. semispina ...... — + T sco || Mr ood | eee | Rete |) Seka ul | 5. set ger anne ae ay OR esq || Mere EN PR KE Seb ce lll eee all eee) Ta] Le pec El ee — Smile cooscoeccoscoe a ee | lin Zr T JESUS EU EE HET BE] USS LEE ER D Sceletonema costatum............ IT er 5 | | | | | Thalassiosira Nordenskidldii ...... r | ee] Thalassiothrix nitzschioides....... + — T T | | | IT Ceratium bucephalum............ EN SR A [aie T — + | r r 2 EU CA A MR cn cine Soe ie == T | ie || cas IT rr se Tr SET SS pees eee Un me || dog |) Se ee |) Se Se ip se) SE EE) SE se = — intermedium.. ............ Berd Peu Prec IT T IT IT Ir T T — ip T TT MS fin ea tu mm fees ne Be: IT IT T + Ir roe |) trp pi) ie jh. ir T T r — HIONSIPES mies eee er IT IT SE |) Ge xe |) (Se Er; r Be || ie r r r == MERE oo oo ere Ne le r + | Ce | CC | Ce | Ce} CC} + r —WELIDOSe ee ee ee nee || ip r C C | cc) Ce | CC | CE | CC CC C7 Peridinium depressum ........... Be IT IT ae IT D me || de T ie | r Ber diverse ns inci eis 500 |) 308 [less || as» |] S001) cas || LE | ip — + + | r | Tr 1 | | 271 "385 at), ca. 26 M.'s Dybde. 1900 HH 2) | | mi 1 TOs MOLL AN MALIN ASTIN AV VV Eve evil | vir | Vil | vit | var | Ix | Ix 5 | 4 | 06 LG eS a ne la 15 2 15 2 16 29 || 104 |+.0°2| 0°i |-+-1°2/-+-0°2/ 098 | 1°6 | 393 | 596 | 893 | 11°3| 1498 | 1594 | 1795 | 1798 | 1720 | 1698 | 15°1 Zu 708 | 707 | 6°8 | 4°4 | 4°5 | 4°3 | 404 | 405 | 404 | 406 | 408 | 5°3 | 7°8 | 10°1 | 1390 | 1395 | 962 | 7394 45 || 16.0 | 14.0 | 20.5 | 20.7 | 22.7 | 24.5 | 22.7 | 18.6 | 23.4 | 16.1 | 21.1 | 16.2 | 18.4 | 18.3 | 18.5 | 19.0 | 18.2 | 20.1 5 3218 |.34.1 | 34.1 | 33.4 | 32:7 | 32.8 | 33.6 | 34.2 | 33.1 |.33!1 | 33.3 | 33.8 | 32.7 | 32.8 | 32.7 | 32.6 | 33.0 | 32.3 0 || 1.0 | 0.5 | 1.0 | 3.5 | 54.0 | 18.0 | 13.0 | 33.0 | 46.5 | 7.0 | 2.5 6.0 4.5 13.0 | 30.5 | 14.0 | 4.5 7.0 rl) :¢) cr: | 0:0 |G: | CC:rr)CO:rr|CC:rr| CC:r| Cir | C:+- | r:€ | +:0 | +6) +:00| +:¢| 0:0 | +t:6) € = —— r + a + T IT + ie + 000 Le 16e IR secs r r % rr = || Ese re N r me | de | 2 | 2 | © RE r Nig | | L SNE vr r r sie rr rr EI |r TE | ee CL | eer se MEAL ee r Mays NEE IT + | r | + | ae rr Da NT | EX rr | .:. | + + CHICCH we | ae |) ar rr [Ley itor sop |) ve = r GIP’ NOBEL eal SEE LS re SE ME bets 1 Re: r Je rae SE + | + | C* T rr iP | cee | coo || aoa || JP |) can IT SES || oon || 7 me | SF SE + + | Fr r iP ae SAS! I (XG COS) ee en es Soe ih Sou. || bob Bae ee SER | = | Selm rr r r r r I + Pol ap |) ame f eee bear | r + + | + CHIC CHIC CS ES En || Sr sou | Afi | Sr ret | aie | | D æ | ae CPE BG ... | +* |CC | r r IT rr | + me | | en IT hed | | i | + C* sto. NOTRE WANS AS CC ESSEN ESTER ee ee aoe oe lll eos he Poi | RAS r TT rr ip? rå | +* LE rr AN ee Al iio. ane er rr ea r | IT r r Ir IT rr rr mr | m mp || om rr | Se Tr rr | | L | + r + C | CC| + | x | | | + ST r Tr one : | | ål ri + soo | aoe RE er | Ir | m I =: == + + ri aod 556 | we || 5.3 Ue NEEDED es re Eee r IT + r me | ab | | [| | EN Baer are EN CE er ce M En (|| (XG) (ae |) Gs) Mer rl Mec re |p ies r + | + C Cc REA IE | | | | | FAN se let ct ls | MES | A | re a NS sore IT rr ri C T rr C CHNCCAICCUINE seo. | ER. r > || seo | te + | CE | CC | € RER | ah C C C C Cc + | + Cc C + | | man | || ır i Ae | ri rr | | à 1 Ar + El... r Storr | rr rr re KE r r r r FA rn vr vi + + | + a + Cc r TP er me | Ge IE + | + — it ip r | | ce ı ine lien. |" en |. A & a6 || cox me rr 18e + ef} ae rr IT ae RES me jj joe r | + + | r RIFT _ T ¥ me |) ie rr ER leg RE rr 181] SE (© ar || 45 C | + Cc ir C C | + 1 IT me || cos |} ie | Gee yp fe en rr C + | + (oy) C ie r iP ft ie IT 20 ise | Tae r np || se |} pe iF | Me | PAU er USET rr 1 r r r | rr | Sa LS Ar !) Auxosporer til Stede. 386 272 Tabel V (fortsat). Anholt Knobs Fyrskib (østlige Kattegat), ca. 26 M.’s Dybde. 11900! | 1901 | later Dato | X XP XT EXT EXTTAIEXTE I I II Il III | Wt | Iv | Iv- HE Dit Dora Pete ee | ale ETS DE ON EN EE M M as | o o o FO RO ROT o G o - o Oo o o or Vandets Temperatur ............ 13 2 Pt 9217 SAS 3 | 597 = 2 | Len 20 fosmid 026 1 2 193 | 3°5 135 12251271126 | 1028 | 92T 725°] 721 | 627 1062571 4297 AD TN 138er Vandets Saltholdighed "I ....... 22.9 | 24.2 | 25.0 | 19.7 | 17.4 | 22.3 | 25.2 | 16.1 | 21.2 | 21.7 | 19-7 | 17.7 119.4 120.7 11 31/0 | 31:8) 31.4 | 3774 | 33.1 | 33.5 3226 | $22 | 32.0.) 33.3 | 33.4 | 33:0) 33.71 320 Planktonets Volumen i cm? ..... | 7:51. 7.0 172.0 | 17-5 | 6.0. | 4:01 2:0 | :0:5 | 2-0 | 3:0 | 8:0 } 83:0 | 13.5 38.0 Forholdet mellem Planter og Dyr. €:€ €:€ €€:+ 00:4 €0:+ €€:+ +:€ —:€ r:€ +:€ €:+ CC:ir (C:r O€:r 2 : : | | | | | Biddulphia aurita .............. Tes WERE RER] eee) ete de] eee eal ce I ee I et ere NE Sn, re || ie IT Cerataulina Bergonii ............ | xr me || ak r EN RE en Weds torr ll so | | Br Chztocerasihorealenr 355-2 ae TT [63 G Cc — + | ır ae ie || ase T T 7 — IDEEN ee ee: IT me. m +i} er eae Ik oe ip || te r + Cc — COUSERIC ETE en ee || Say r == JE + | r ca | | =e CONLOLEMIN EE re eae IT — C Cc + + | as | Ier —— Pe CHGVISCEUIM Mere ae ++ + Cc Cc = T IT IT Ee | | | AS AN Soma ee een Doll MON bees HAINE IE RMI IT ze débile Re TETE ere FE HELE i Cc Cc C | + T EN CO) Ce yy ee Er =erdecipienser er ee T CONTE IT rm |i ae IT r — C|+ | — Cc diadem ane eae | Pete's | re | US ee PE E Gir |G: |e iene — (didymumyy a. RE en Cc (oo ea Se Pisce W eee, [see Ia oe tee een ee — “holsaticum ...........-... SE SE val ce cea meas II elle r EI IICESITEE — Slacıniosum a ye TT T + TT (rr | SE SER EB Gees ae ese r (& ip She | RS OCT ee el FAE EN | Ve erect ts ie er ee er Cerle rs te FEST ee Es ee ee ee ee ee CR HE SER ip || ine rr Coscinodiscus concinnus ........ Cray | ieee T #22 r IT T ie r + | + IT IT eT AGIALUS Er ne RESET STE TT T m | r r ae cee || aco || Soc. || Coseinosira polychorda ......... Io Er fests r = + + | r ee TEE ES || Sec. Ditylium Brightwellii ........... Be Teen) I vo DERE VE | cs au EN LEE IT We EEE) Sens | Guinardia flaccida .............- r IT i L | 4 ! r r Er ee WER ee. || se Lucerne GECERS 222-2220. BENS Pace Fee EN EN See REA EE) Pr SN QE ee Leptocylindrus danicus ......... Bee FE ENE] ee I re een Ws S65 || 65 | ==: Rhizosolenia alata f. gracillima .. TT — — iD Tana | Peed ES etal ESSEN (eet | frac) ee es |) = - - — hebetata f. semispina ..... REA ER le I | + Cc Cc — r Cc + + 4) En SCI PET A te ee: ot || inde l| "dae er: rile) see bets. PER) PS A er erg = #Shrubsoleige ee SES GLAN a || Corte liner SL Et Jvc ee BARRE pete eee eee Sceletonema costatum .......... ASTA er Ir AS IL OEE Lee SEE Ir na er leer T Thalassiosira Nordenskiöldii..... IT | | =F Ir Thalassiothrix nitzschioides ..... = | cies hole C (& + | + + zu 2er | Ceratium bucephalum .......... in Seed) ace | ons IT | ee || LUE CA 26 sia le ee TT IT r S58 T r + Ir T re iin | RUS USS NENS ES ee C + — — + — + Tr IT | — intermedium ...........-. ER | ee A RE ee EEE | NE Imeatum GRAN aA ee Se aa TE Ir r IT IT IT IT IT IT | = WIONSIBES MR SA ees or r re) Se ey SE) Se) SE - ENS PSM) es || — WMaACrOCErAS - 22) --: de. — IT Tip ar lee) || usa PSS lee IT T TE (NE MEE == Wtripose N ee Cc Cc C Cc Cc Cc C Cc +/+ r pode es peal le Peridinium depressum .......... Serb IT sate IT Ir rr eee Vu el ee Ir IT =—Årdiyergens ie Wen A Sel ine re mr | ır IT r Ir r Tr 273 Tabel VI. 387 Schultz’s Grunds Fyrskib (sydlige Kattegat), ca. 26 M.’s Dybde. 1899 | | | | Dato VAN AV Vi WAL SV AVS NYA | VII | VIII] IX | IX | x SE ci a ee ie 0 | B 1 ws] QM i || BN ay NAN na | gw) © Vandets Temperatur......... SE) | CORT | OPA | ED eI | GES) LE EI et) eb ee 4198 | 4297 5°2) | '5°9) | (6°6 | 598 | 599 | 699 | 920 | ee) Vandets Saltholdighed %oo....... 19.0 | 17.4 | 11.4 | 16.0 | 17.0 | 12.4 | 10.1 | 15.1 | 16.4 15.1 | 19.5 21.2 | 31.7 | 32.1 | 32.1 | 31.7 | 31.1 | 33.3 | 33.4 | 32.4 | 31.2 | 30.4 | 30.8 | 28.8 Planktonets Volumen i cm?....... 71.0 | 84.0 | 16.2 | 5.0 | 10.0 | 11.6 | 2.4 | 2.0 | 7.8 | 16.4 | 13.0} 2.6 Forholdet mellem Planter og Dyr. . |€C:+-\C€: + €C:--) 0:0 |CC:CC 06:00 +-:0C C:C | C:C DUE a ee | t Zt Nodularia spumigena............ : + Cc + r ye || ir Cerataulina Bergonii............. ID r aes I r r r r | Chætoceras boreale ............. ir Ir gg IT r rr | ee, | — MO CN ER see: RANE. + | CCI | + | + 6. | cos || we | or = constuietumer EL CC | CC |CC*| C*| + r Des | elle en == Contour + + r | + r SNe says I rr me || ju =. CULvise UNE UE Ren We ooo |) tae |] Se | CS | OS] “Ke ! (© Gl! + ==> HÉMCINEN SRE RER ds CC CCC + +|+| r r ok r me | ==) URI Ook kareena ee rr r lee | are TL | SEMI CLECIPIENISW en et Mn - — r r re | ==! EN SUM RE ee cree ne SES (eons De = diadema ss". RES: rae? || a? Peter Ne: ar = didymumeeesa seen. + | € + — HN hOISATICUN enn S| tol es == Kong EE aes HUSER Mon ci] SEP SCHULIL en el ne Oya ze = Sim csccessoscaoacsnase ind = AG occcocosocoacavcdnc = WOR sekund gone, || coo I vce AES Coscinodiscus concinnus ......... BR Nar 4e + + + r r | ze pe TACIAtUS |, wayne sia van nese rr r r 2 ler: r Coscinosira polychorda.......... Ditylium Brightwellii............ SEN 85€ ele = B Guinardia flaccida .............. rr rr rr fe || ur + Lauderia borealis ..............- | = slacialisın nee ae sue 23 | | Rhizosolenia alata f. gracillima .. : con ee 3-010 II Sir I AG in| Pan — hebetata f. semispina ..... = ot IT rr eat RE = SAS ERE ES DE Te ie EL Sceletonema costatum ........... IT væ. | Thalassiosira decipiens.......... | IT | — Nordenskiöldü............ Dee hee eae) ero rd Eu pou Le | Thalassiothrix nitzschioides...... rr + r r i rr rr rv | Ceratium bucephalum........... oe | r + r ==> Üben CCC CCC coo |) We LEA ER ici sen] taste Ir r ir | SUSE ee ra) WELT: I r rr al ale C | Cc | — intermedium ............. ad DS ode ao Sco || Ar r rr == FNS 0 1 ons sic RO FEED DES oon Des IT rr rr Sad rr | me || we Ir r OS A de nn cn r Ir GP ea rod Ene stat HEE T r = MEOWEIES scoscovapeconse de | GAVE MILES RS since | SE 5 r = ee Be | one ae) en a] Gd KAGE @ Clee Dinophysis norvegica. ........... rr vr rr er EC doc | IE pete ‚ Peridinium conicum ............ es rr r I rr | | Nr es] me cepressumes 2-1. see rr rr IT : as Ze er: = rdivergens war Per | ens rr IT | I ke | rr I r = polegelnim:. ssascegmeodes 159 | ae r IT " | Distephanus speculum........... | | (MEET un Dinobryon pellucidum .......... | Phæocystis Pouchetii............ | 16 1093 1194 22.7 29.7 2.8 XI 4 953 997 23.9 27.3 10.0 388 274 | Tabel VI (fortsat). Schultz’s Grunds Fyrskib (s ne Rein porate 895 | 6°6 | 299 | 196 |=-0°1| 195 | 0°8 | 095 | 1°0 | 2°0 | 398 | 6°4 | 890 aa | 8°9 | 7°1 | 4°1 || 6°3 | 7°6°| 4°6 | 6°0 | 3°7 | 397 | 202 | 499 | 406 | 498 | | = || Vandets Saltholdighed Io ........ 23.2 | 25.8 | 15.1 || 15.2 | 14.4 | 21.1 20.3 22.5 | 22.9 | 16.2 | 18.7 19.3 20.5 25.0 | 26.9 | 23.4 | 29.7 | 33.1 | 27:8 | 31.9 | 29.0 | 31.4 | 28.2 | 33.1 | 3312 | 324 Planktonets Volumen i cm? ...... | 22.0 | 9.0 | 2.5 a le | A) .3 | 30.0 | 7.0 | 19.0 | 81.0 | 22.0 | 4.0 Forholdet mellem Planter og Dyr. | CC:r|€CC:r 00:00) C:C | 0:0 | C.+ 08:4) CCir (CC :11 CC: rr CC : 17/00: ++: CC Nodularia spumigena ............ IT rr rr 1T rr Cerataulina Bergonii "7.7 + — 6 r T | 235 i Beso re IT Cheetoceras boreale .............. + + rr + + r ir rr r r iP + — EEE VE ee | + T RE ae HERE r rr r r — CHIEN gocaccooneccs0s | + rr r aos Sop || at r == contontumge re ee. (Gy || rr rn rr 11 r r |. ae CR RCC RE cunvis eu mr eee Cc C Ir He Lo soe == GEMEIN 00000 ee + r + r r ır TEILE r Adele Re tr ee a) (CS set (Golo r + | CC* | Ce* | +* | r* == GOONS scoossccpogcousan oo roc TI rr rr ıT r r IT r + r — COM Soocaccsmoggo000K00 rr IT es er — GENE ae I + r r + + | + |CC*) +* | +* | n* == CCM , 5 5c00s509ac0000 CAC EN mr | ERS] er SN M EE else | || cos — MOSEN oc dodeuvsccdcec er r r rr rr me |) (Se ees |) ie — din socooccnsno 00006 | @ r penal heute RR te nee r ws || 000 | ie == Sam ge ree ESS SNERRE | ea rer rue | ee ERP Blanes — (inl opener r SEE ESS r r + 1T HP || ooo. |) ae = Gat aidan canteen como sneer oe dite all eso, er TE NEGCZIIECH ee oes Il boc == WORE and dannedes. aol sb sé: ||] ono IT IT r eee TT 300 Coscinodiscus concinnus ......... Ir. IT r ee merce IT rr Tr IT rr Ir == GANG ousaaocqspoadceode rr ip r eine rr IT a ae Coseinosira polychorda .......... rr IT r | + r + r + r Ditylium Brightwellii ............ r r SEN ||) Jee 5 Guinardiawilaccıdager gr: = + r r Mauderiayborealismecer eee | awe LEP Nae «| (eat alleen DS SAYS DN er | eee | eee = MECMGBsccosscoccnsscode0n Il oso || 00 | sao | oo |) sc rr rr | + r Rhizosolenia alata f. gracillima ... | + + r + + ees SS eee el Are — hebetata f. semispina ...... = rr Ir rr r + + | CC r —. SOUR cosccgsccndssqc9c00 ip IT r u + + | +* | +* oes Sceletonema costatum............ || ie + |... | + + © | ce.) ce; + | + r Thalassiosira decipiens........... + + rr | + r SoG rr r rr —. Nordenskiöldie ne rer ain r r rr + + r Thalassiothrix nitzschioides ...... + + r Cc + == + Tr + + + + Ceratium bucephalum ........... Me Eee Lee RER r | IT rr HF USUSIEN eher Pt ee r rr + IT iP rr —kinterme du mere 0e IT rr eee rr Aue =, lineatumape. cc.) eee deb e rr r rr IT mer rr dr SN RE RE Deen on es = PLONGIPES nee Tr r ie IT r ee Dee | eel ECS aa RE lite IT — ES mMacLoceLas er Er: IT EF ill ena || eae ce] A ARE RIP OS HS ER seiner + | + | CC | + | + r Be RE EE PE NE oo Dinophysis norvegica ............ I 1r sees | ore her: IT ar rr Westy ES AIRE Buy Ir Peridiniumiconicumi rer TE | ER NOT EN RES PSN ON reg STE TT == {GEREN sygnede r r 600 | 600 || 08% IT Boe al Dan. SEES lesen IT diner gense fae Nr Lee SEN RE: > IT IT IT TE. | ches Al Hed leer Alesse ste cs (eran eee — PSU ss mon scones RAIN ceed EE || eben Memeo ER. | ee UR SEE ae ey SENT an r IT Tr Distephanus speculum ........... IT rr : Dinobryon pellucidum ........... ren Vo one iota lite Gel ee Nes mine lic ott | BREDERE r r rr Bhæocystisib.oucheti skeerne (RCA) BEER SEES Bao || coo || eso SEEN or aF Bee | nla Tr | Il > 275 sat), ca. 26 M.’s Dybde. III 8 | 098 | 6°1 16.2 III 20 1°2 | 505 | | 16.4 32.9 | 33.2 | 7.0 Cir 84.0 389 IV 6 2°5 4°3 20.0 25.0 CC :rr| CC :rr 1 nn i aS] 19 491 499 | 19.8 32.9 27.0 C:r IT IT EL - rr CC IT IT TT cc Tr Tr TT r ee: 1) Auxosporer til Stede. D.K.D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. Tr rr Tr en. Hi +3; TT TT =: rr r IT rr Ir En: C* C* m 390 276 Tabel VII. Store Belt S.S.0. for Knuds Vandets Temperatur C°_._..._.. | 23") 14°7 | we 8 = 123 oy | 596 || 250 395 | 2°0 | 3°0 ISS ACT! Sok 95 9°6 6°7 | 6°0 329 492 | 299 229 Vandets Saltholdighed Joo ........ Es 19.5 11.7 zu) NS 18.5. | 22:8 17.7 16.4 | 15.2 | 13.9 26.7 1.241 14.1 24.7 25.0 | 234 | 25.3 21.6 20:3 | 19.0 | 174 Planktonets Volumen i em?®....... | | | | | | | | Forholdet mellem Planter og Dyr.. | CC:r | CC:r | €: | €: |€€:4) €:€ | €:€ | C:+ | +:r | €:+ | e:€ Nodularia spumigena............. seme | soe 1-25 ANMETIONNES 1 EU Ba. | Actinocyclus Ehrenbergii ......... Wee | see Te | as a oe sae | Cerataulina Bergonii ............. I a Mer er IT IT T rr | Chætoceras boreale..............- | Ir r T T IT = | Ir FEE DN Re ee ee |) Er 2 TT | or IT > CONSETIC LER Eee IT m | T | æ T sko tor um cela T ge lease PONT | +* | +1 | | —“MECUVISCLUM |. SAR LÆSES — NC qe RL | ie = GAIN ee T Jt |) ml see |) er: r | = ir |} 2 AL =, (EIB ei ee ture | ial ag FR RES: | ER deCiDIENS Ce Le | mr | ses | ide ||) ise ait Æ : diadem ass 8. ns ers Se Mr | er Sr | me | se | Sr r ARTE IT EM didym um ASS SEERE CAR CU) ee le ee) | — holsaficom 22% rer ee IE Se Lee | a | dic — + HE 5-0 060 nc | | ır |} scan | r Tr | Schutt he SE + |} +e [ot | te | | | | =a scolopendra ee ee ("cer A| RS er + | sociale a SEERNE [ose | | | he | = UNDsrs3HS0 ob 0e Que go | ILE | == Wishamiie corse ue | | | > Coscinodiscus concinnus.......... IT E | Le LUE | DE REN PE | IT == pradiatus) Se eee r r pl der IT me || ER, |e | ie "|, oe Ditylium Brightwellii............. : | oe mee || ae ||| im me | | Guinardiakflaeedar Se + — T | sp || tee ae et: Ir eal Para ass es ecco eee IT Sh r | T ler | & r ie | 5 T Rhizosolenia alata f. gracillima.... | + | + T = m || ab T AS Ål | — hebetata f. semispina....... Sag || Seo IR nn | RTE ie || ise | | ae. — setigera ....... eae ates AU ET ERA TE IT T Tae) se || fete IT Sceletonema costatum............ RS oe (| err = | x = + | T | IT Thalassiosira Nordenskiôldii ...... : | | ee il — decipiens 2... scan nee fe (Pee re rer: me ||) iP Ic) MR no Sc IT Thalassiothrix nitzschioides....... UNIES PM DEEE I Rene =: Gera um tfasus MEME EE LL ee — + — | — Cc CARE — D || fet + eine tuner ee IT IT T | | | = mlonsipes ANS SEES SHE | [eae = HELIPOS Hiss ens Oe Se sel Cc Cc Cc Cc cc Cc Cc Cc CAC Peridinium divergens ............ IT | | x | | | —, pelluci dum As SENSE | | | 277 ) M.’s Dybde. | | | In IV IV V V VI VI VII VII | VIII | VIII IX | IX x | X XI XI | XII 27 | 10 1 | |) Bey Bt BO AIT SOIN TT; 30 8 | 24 CIO © 16 6 1082 7329774051707 11020 1229 18°0 |16°8)| 17°8 | 15°5 |) 15°6 | 13°2 | 11°0 | 10°4 | 8°8 896 | 692 Bea | 497 | 495 | 690 | 5°7 | 1694 | ~~ | [723] | 797 | [7122] 1499 | 1394 | 7395 | 1199 | 7191 | 9°5 | 896 | 697 12.4 | 14.9 | 14.0 | 11.3 | 10.6 | 14.0 8.7 | 14.9 13.2 13.4 | 17.6 | 21.3 | 17.3 | 16.6 | 201 18.6 | 24.1 19:0 | 23.2 | 22.4 | 22.2 | 27.2 | 2618 | ~ | [307] | 31.0 | [28.4] | 19.5. | 25.9 | 22.8 | 21.1 | 19:5 | 22.0 | 20.6 | 24.9 63.0 | 82.0 | 34.0 | 18.0 | 41.0 | 12.0 | 45.0 | 14.5 | 13.8 5.0 36.0 1.6 1.0 | 6.5 | 14.0 5.5 | 2.0 GC:r/CC:+| CC:r | CC:r | CC:r | CC:r (CC: +) CC:r | CC:r} C:C | CC:+ | CC:ir | €:4 | C: + | CC:+ | CC:r | CC: + | C:+ | IT iv r r +. IT rr oe Sr || ee ESS TT ie rr Ås IT Tr Ir rr rr he r IT r r + Tr r r IT r + C Cc — a Als. Mere r ae | rr rr rr IT rr rr 2 rr Ir mar) || i Bi ee CC® |, + r r Ir rr r IT rr r + —- IT m. r + C* | CC* | +* r Tr r ae he r ve an Ir Tr r r r r r NE as bee rr +* r Bees r + G 4+* | r ER re Et CC ECC cet cc SKS RCE na | ch ES eee EE Cc C Cc + [+ | + r r C Cc r + r r r | eee r De 4 r r r r + a r r je she: rr oc Hiss DER De Ir IT AC) +5 | r* re r r IT er aa Mer Ir IT IT r + + Be |... IT IT + (& Cc + + Cc GE — ct +* | +* | r* ve ue SVAR ES à: BE wee po) te TS rr IT LØR Sa | ieee + + PS [poston linet) chee re rå Tr TT r IT | Eee Mys RSS: | me? || tae? || ane rr | | Fe rr Ir Tr TY Ir Ir Ir IT IT IT r ob ØL UGE eee EEE: Son Bee SER: m IT IT T r rr ts Tr iP Tr r r + — + Ar (S|) az r | r Ir Ir 190), ES Ir Dee CHINE io) il ore iy | Je HL: Re r r ae G =F Crile I om) amine SLES m || gee) at r r Ta | a | UE IT rr r + rr r Tr IT | | | r As and NODE NE CE Ir rr Ae r r leer, (For: 3) € + | + | + r r r Ir Ir = IE ar an me | se) Se Ar c C HE a a [aaa EMMETT lo 66 508 VER do oc pew Tr) |) XE FEET r es rr arts r + C r + + | ore | ns r Ir rr r dL dL == (& (& | (& cc | C | Cc Cc Cc — a, es | Neco me; |, bbe ie | a5 + dr rr rr 4 Mad rr rr rr IT rr me | HP | | | ır 392 Tabel VYI (fortsat). 278 | | Store Belt S.S.0. for Knudsh 1899 | 1900 : XII I I II I | m | m | iv Dato sete ser SEE NET re ee 19 6 20 5 21 4 19 2 Vandets Temperatur C°......... Bae 220 mo) 18 2, UE TE 195 396 494 | 299 Is- [195] | 129 Vandets Saltholdighed oo... DE Of, Meese | Le | BE EGE] 72% 17.1 13.7 22.3 | 17.7 [19.2] | 20.1 Planktonets Volumen i cm” ...... 0.5 0.5 0.5 | min 0.5 (5.5) | 40.0 | 43.0 Forholdet mellem Planter og Dyr. 6:6 | 6:6 | +:0 | +:0 | r:+ | r:+ | CO:r | CC:r Nodularia spumigena ............ Actinocyclus Ehrenbergii ......... Tr Cerataulina Bergonii ............. Ss Chætoceras boreale .............. aA IT r rr ==) PDTEV Es ae IT Tr — constrictum ............... — contortum............... — curvisetum................ 538 re dés LE Sa == idanicum) er... een + C AF + r AR abe ER — débile Lt re rr r C* +* = undecipienseeep rer er ant: Bar 800 Tr ENG ER r rr — jdiademal Kessel IR r + rr r r C C* <= di dyt EE LE LC LE Ir A Bs AU Re aia — holsaticum................ + rr r r rr TI CC* — laciniosum................ 1 IT = Schutt eee wa ee N — scolopendra............... ae IT Sociale en tee red nl C* ++ IS SEE nn tee DDS l r* r Wii ga Mi SER ADNAN x ak Coscinodiscus concinnus ......... a Sa AL — radiatus s. 1. .............. IT Tr r r Ditylium Brightwellii ............ IT Guinardia flaccida ............... nots Aes a er = Er Baraliagsulcatan me se sae eee r r IT r rr rr Rhizosolenia alata f. gracillima ... sere se — hebetata f. semispina ...... ae Fe es DE SE =) setigerals ee r rr rr rr IT +" r Sceletonema costatum ........... C + Thalassiosira Nordenskiôldii ...... CE hee 00 a C + == decipien s he ee TU LE r rr IT ae N rr 090 Ei Thalassiothrix nitzschioides ..,... + r r r rr ar + Geratiumpfusus ur ee + + r rr — 7 linpeatum&r. Be des 8.80 — Wongipes: si) Saino een sa TT Tr LE He NET DOSIS ee ME C Cc + r Peridinium divergens .,.......... ee — pellucidum................ rr 279 393 M.’s Dybde 1901 us | VII | VII | VIII | IX IX X X XI | XI | XII | XII I Na DIT III III IV | IV PER a 200 7 24 4 24 8 | te | 2 Nr 5 15 | 2 7 17 2 14 504 |16°3 | 18°2 | 1498 | 14°7 | 13°4 | 998 | 920 | 893 | 6°0 | 6°5 290 | 095 | 190 0°7 1°4 PE 495 96 | 6°8 | 1097 | 1396 | 1490 | 13°3 | 1096 |10°2| 998 | 820 | 7°4 | 498 | 397 | 4°0 | 298 | 209 | 304 | 497 B60 17-1 | 15.3 | 18.5 | 19.3 | 22.4 | 20.2 | 18.1 | 12.9) 10:2 | 19:2 |) 13.9 | 12.1 | 19.6 | 13.3 | 11.7 | 14.6 | 16.4 04 | 27.8 | 2814 | 23:1 | 25.0 | 26.3 | 24.2 | 20.5 | 21.6 | 16.0 | 22.5 | 17.7 | 19.2 | 23.0 | 20.5 | 25.0 | 23.8 | 26.6 0.5 | 5.0 | 92.0 | 45.0 | 25.0 | 11.5 3.5 gay) PEW OS | A min. | min.) min. | 2.0 51.0 | 62.0 | 27.0 "0 |r: CC | CC:r| CC:r| cc: | ce: + | CC: \e:+ | 6:6 | 6:4) 6:4 | r:¢ | r:0 |rr:+ |CC:+ | 00: + | 00:4 | CC:+ | vr r r r Tr | iw + r ee ee rr LEE 21 re me) mi nt aes 1r ir rr r rr | | rr + r Tr r å oo. |] oc rr + r | 16 r a Ir rr r + 4 + | + IT IT r : Me r r r Tr Merete rr r van rr ae |) cue! |) ae | TE ICCHICE |) (CC) ECC + + + r + ER pe Être RE | G | CC r a + r + | + rr rr r + r | rr qr IT SEN eee | + ea Ve Sales: 5e rr rr ob || np rr r Tr rr ER I rr | + | Re Ser rr ir rr rr r r Ir rr Ir C CC (GF |} (Ge ar | sir HE r 0.00 ¢ SS: 6 SEN ae æg Ex rr rr (© (ee | (AS |) (Ge rae å des fe r rr rr + re re IT rr rr ma r rr rr oe aoe art r + CS 2 IT + ae Sr IF Tr IT rr rr ee L'art | va T r r + iD Je IT iP rr | r r ie + ip r r ir Kon es | MR ang = rr meee: oc Er + rr Pi rr rr | rr rr nae un IT æn oe PAR 3 99 dt | 1 SE Sr Sats rr rr ts r i. Wee ne oe she r rr rr rr + rr rr | — | r | r + + + + + r r r r rr wey | oo. | MO CIE en TI re LEE | + r r r r r r r rr r så; Bae rr rie |] (ae rr | + C CC || (CO Leer Ce" Ce Ie C a r rr rr rr r r rr rr | ... rr rr | | rr 394 280 Tabel VIII. Lille Belt udfor Lyø Trille (Bel Van Teenie MR 44 4) 992 | 827 | 797 | 3°5 | | [029] | | 098 | 194 | 3°3 | 54 12°5 | 929 | 10°0 | 397 | is | 2°30 5 | EE | Vandets Salmaldianca et 20. 15.5 116.2 16.6 1175 15.7) | [14.2] | | 13.2 | 14.2 | 124 | 17.8 | 17.9 | 18.8 | 17.7 | | [15.6] | | 15.4 | 18.4 | 15.7 Planktonets Volumen i cm? ...... | 10.0 | 33.0 | 4.0 | 1.0 | 1.0 | 1.0 | 0.5 | min. |min.| 0.5 | 13.0 | 92.0 | 35.0 Forholdet mellem Planter og Dyr. | CC:r | (C:r (CC: H:C| C:C | €:¢ |: SED | +:6 | +:0 CC:+| CC:r |CC:+ I | [ | | | | | | | | | Cerataulina Bergonii ............ | r | al | el EU | | | L'an RIRES) Chætoceras boreale.............. N | | IF | IT | = || | | | hæs: RD rev EC eee tee ee NA | | — TT T | wee | IT | q | r | | Tr — OMIMEHNN.- ES EE er | — ie | ‘ eee || vere rr | == -GOUOHNN baoecossoaussec | mr | er |) cas | - i | ae ——GUnVISCLULIN sae ere | r | + | + | ır | ; male | T | : RS a daniclmigere se ER Pr oad ET et Se es I gm IS + ae || se | © | æ — EHE ee | va TP || Sos | | : | rin PR NI == decipiens tania ee see Whee ER Le re Pe ee | | | echoes 5 || les | = diadem anne | dag | dog pure Lu | | r r | at | E IE | + | +:| € =. adidymuMe ee || |) & >» | im ser Dee le SA oul) oes] à. — holsaticum ............... | EE I DE ER SERGE | cc*| cc: —Hradians ct. | irs Tr | | - | | | SENE Er een Il |r | rr | | rr | | | | — seiracanthum ............ | | | | | | | | | Hee sociale soos ses Ve | | | | | | r | + Wien Hee eel. Roll mee NA ES ee eee + Coscinodiscus concinnus ........ fic ea SEC) ee a lee) | Guinardia flaceida .............. || Sk || Se ||| soupe | 33e | | Paraliaysulcatam cerry cre ere | | | r IT m | © D OT | Rhizosolenia alata f. gracillima .. | r | oor Sr || ae | | — hebetata f. semispina ..... | | | | alee seg era oe ae | Pee å | He ES NESS SEE | IT + r + | +* | C* Sceletonema costatum........... | ECC | rr | | Ur gee |) =|) TE ime 5: Thalassiothrix nitzschioides ..... | ... | | r T | IT i || rr er |r r | DE |r “te GEratiu Es ES eee eee eee | st r | + | + | r | iP || (9) (r) (rr) | (rr) | LASSE de Se Le Icc| + cc | Cc (©) | (+) |-@) | &) | m | Peridinium pellucidum .......... | | | | SE £ | | | | | Distephanus speculum........... |] er as ES | a ss fsx [fleas ee | 281 395 [Is Dybde. 1901 | M1 | Vil | vom| VIII | IX | IX | x S|) Set) at |) Soe EXIT. | 7 1/ut nlm] Wi iv | iv | en pe We | NEA le Nt Er °8 11726 | 18°2 | 16°7 | 16°9 | 14°8 | 1422 | 1195 | 926 | 794 |[6°1] | 499 | | | | er 1°8 399 20 | 893 | 898 | 997 | 1192 10°8 |1291 |[12°5] | 1092 len | ts | is | as | 1 [1°0]| 191 |[2°6] 3 14.4 | 15.2 | 15.5 | 12.6 | 16.2 | 14.9 | 16.4 | 17.7 | 14.3 |[12.2]| 13.2 | | 12.9 | 12.9 | 14.9 16 | 23.1 | 22.5 | 22.9 | 20.8 | 22.9 | 21.8 | [18.3] | 19.8 | 17.6 [18.0] [15.0]| | | | [14.6] 14.7 |[18.7] in.| 3.0 | 2.0 | 2.0 | 4.0 | 23.0 | 31.0 | 6.5 | 12.0) 8.5 | 1.0 | 1.0 | 0.5 | 0.5 | min.} 0.5 | 15.0 | 24.0 | 59.0 11.0 -C 2 : CU) + : 00) + : 00/00: + CC: +06: + 0: CE: Ce: +) C:+ Area] | PRP |) A || seer (be OC:rrOC:rr CC:r CC: + me || ab + + iP + + rr IT | ve EB IT + rr r re | ; | | Ce TT Se IT — Cc + r TY rr IT | rr + Tr Door | staat || ars mae yee cers | … | + r C | +* r r + + IT | wu) mers | El | RE FE ES er: r (© (© Cc | — + + rr IT r rr r r r IT TT | TY rr IT r rae (Bi £ | rr me | nm IE Tr) SE É r : r r | re | ir te |i re | = | Een ale: IT TT = + == ra | axel make en] |" cto Ines ol SER SEA BENE BRS SU Det DEE CS Ce ICCAIICCAINCE | See || oe NCR CGN (eee ih sae . a aL C CHIPS C* LE r rr? rr* = || (Ce |) ee IT ean en | --- | fey te se MI || | T sp || SE || a= | © ip rr TI brass os w || fo r IT IT + r r + + IT IT À Boe Sate IT ve || ur IT Ir | | aL | # + r IT rr | | | hal ER vs | rr IT rr IT rr TT Cc r | TT r TI IT rr rr hers re | ri r + r r | + n r r r r r r r IT | Tr r r r r r ze | > — + r | (+) | (r) (r) | (r) | (rr) | (tr) aya y+} + | 4+) ec | € |cc|cc|(c9| (© |e) |G) |G) | @ | Cr) Tr r ) ae rr IT | rr rr IT TT Ir rr | rr | | | 396 282 Tabel IX. Østersøen udfor Ré DALO lee i naan SR RL AR IX IX Vandets Temperatur C? Vandets Saltholdighed °/00 Planktonets Vol. i cm? Forholdet mellem Planter og Dyr. 15 kk) [1499] | [1497] Aphanizomenon flos aquæ Nodularia spumigena Actinocyclus Ehrenbergii Chætoceras crinitum curvisetum Wi s ba mi enero Sceletonema costatum Thalassiosira baltica Ceratium fusus tripos Dinobryon pellucidum Tintinnus subulatus .. Tintinnopsis campanula ventricosa Tabel IX (fortsat). [1692] [1491] | [1321] fo) Vandets Temperatur C°........... | 7499 | [1421] | 1294 Vandets Saltholdighed loo ........ I NE |) 07 = | 94 | [89] | 87 Planktonetsavoltike meeen eee 2 min. | 1.0 | min. | 1.0 Forholdet mellem Planter og Dyr. | +:00| +:00) 00:00) +:00 C:CC | ] Aphanizomenon flos aque........ | CC r C + C Nodularia spumigena ............ + r C Cc Cc Actinocyclus Ehrenbergii ......... + + + r Tr Chætoceras crinitum............. a bases Aer || AE IT — NCULVISEEUR 5 ln... INR rr AS ab ee — ur danicu mean IL IGE (© (© (© En + ——holsatıcH my SER . 1 AW IS RAIN Eee he - Sceletonema costatum............ | go: Thalassiosira baltica ............. | IT Ceratiumifusus 0 | er oe IT ay. =) striposseisers A chiens se sisi IT n r + + Dinobryon pellucidum ........... Tintinnus subulatus.............. | eres sae 390 IT Bs: Tintinnopsis campanula.......... | m 1T Tr r r Sc — WENN 00a nr Soe LA Te rr r r Gothurniaimaritimas na | + >. SE + + + 283 397 I M.’s Dybde. | 1900 | | | | | Mol WO MOT MNT ON NT II ie |) ih III | Iv ay HEV VÆR VON ev Ev 15 1 15 1 | 15 1 Wey ze als le EIER | a) ETS 1 | [824] | [723] | [329] | [220] | [124] | [1927] |E:-0°1]| [095] | [095] | 194 4°4 | 593 | 891 |[11°3]| 1295 |[15°6] | | | EEN 5°9 | 8°1 | [8°8] | 111) [1209] | 6.7 9.2 2:95 | 78 0182116, 722, 0778] | 7.7 96 | 85 | [10.8]| 7.8 | [8.0] min. | min. | min. | min. | min. | min. | min. | min. | min. | 6.5 10.0 1.0 | min. | min. | min. | 1.0 Di :0C| r:0 | rr:@ | rr:@ | r:C |rr:rr | +:r | CC:r | CC:r | CC:r | CC:+ | +:CC | r:CC | + :€C| +:00 | +:00 [Il | | =| | = = = leas T T En r + r el rr ae Ba IT Re ae RAT AN Bee C Cc | C r a Tr ane | cee ae |} von ae ata ae ER SER ee a ee r IT pip || ie rr IT We || esc ano || #00 are ro r + + + — CS RO OR nn Er ET |e ed er oo ll AS RE | GE LARG: IT iP CECH TECH TECH CE åg Hale Ber + + = C r r re) ide r + r Ep + cc + + r + + | r IT IT Fee NES a ee | | | | | | + | C G | | | | | Br | | | | A | r Herr | r + [ARTE + | 1901 XI XII XII I I II II III Ill IV IV 15 i AD 3 15 1 15 3 16 1 15 | (7°6] | [6°2] | [5°9] | [2°5] | [1°4] | [1°6] |[-+-0°2]) [0°1] | [1°0] | [1°96] | 4°0 | 3°8 a EN, seo ea 10.8 min. | min. | min min. | min. | min. | min. | min. 1.0 28.0 2.0 Dir: |r: | r:+ Trir | mir | r:+ | r:+ | ir | 00:00 | CC: + | 00:4 ie + TT + + + Ir r IT 24: IT IT r IT ait m... der ER aeg, IT IT IT + CC | ÇC* | C+ | ne 27 De Sår r r Cc Bae we | ‚Er r Ir r + Cc + or TT IT + IT Teme | I a Al NESS D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 52 398 284 Tabel X. Kattegat udfor Frederiksh 1897 V VI VI VI | VII | VIII | VIII | VIII | IX IX IX x x x WIND 2209059202080 unpnupe san 00 12030 te | oe SEN ay is 7257 a | no Ts 2 |) ao | aa Vandets Temperatur, C° ......... 6°6 |17°0 |13°0 | 17°5 | 19°2 | 17°1 | 16°7 | 16°0 | 15°8 | 13°0 | 15°8 | 11°2 | 10°6 | 11°1 Planktonets Vægt i Gram ........ 7.98 | 1.61 | 2.01 | 2.31 |10.34/13.20| 2.91 |10.38/11.66| 4.53 | 9.93 |10.10| 7.48 | 2.69 = | | T rl Biddulphia aurita................ ae her a — mobiliensıspe en fara era) re HR SRH RG rr IT Tr Sl oo || coo | mr nu Cerataulina Bergonii ............. pees |) N Tae | BE wee ee SER ine. je ra. | far r Cheetoceras boreale .............. C + r r r r r r IT r r Ir r r RD eN ee r r IT CONS ICIC EU ee C +|+lr r IT rr De — GOMOD coco0 00000000 + | —+ | + + r r IT IT r IT + | + r — CRAN L 6 ee IT | IT C Cc + r IT + IT r + + RE danicu EEE CE EEE | sea] IP | DES PPS 200 || see ETES PEN ETES ETES eee | o-- = Wdebilere seen tear r WP |! soo | TP ||. me: | ooo r ie + C CHACCAICCOIICC — (DOM e:-2000r0000000 04 me | æ | me | rr ==, “dlademas ae «covers wien a pelle ee Ne ent ee SE ea || erste yon | aie ee Ih or r io: - — did yon a eier wm | = | © AS ee & C C |...| + | + — acinios um AASE ESSEN HESS ES ES RE Knees ee er r r 06e || ono || oxo || 650 r IT r — EZ SCOlOpendTA ec ee goa | oar) oon: loge [eos [ee |) soa BESES SER on an Mr eae || ne == MESOCIALE re es re ie ME CT ES EE ee ct tee à IT Ditylium Brightwellii ............ Soot|| one || oo] see | coo | aoa || ooo | BE || 500 | W r r oe T Guinardia-flaccida................ eye TT IT r r Ir on TT TT TT Tr IT Ir Leptocylindrus danicus........... = ae et aC Seal eet NE ae ee cae Ha ad DB meme llo soc IEP IT Nitzschiawseniataeerer eect cia: heal [ee ee | ne I eit IT IT Skeel huse Tr Rhizosolenia alata f. gracillima ... + | CC | CC CC + | CC r TEN TN NET r r r r — hebetata f. semispina ...... 90% | ooo |} cco | van." Mh odo oop |) WE a occ | soo | HE ER — SCUIBEL ee ee TOR ee pats REN BETT: | SE er T ip r | + — Fm ener ean I ie © r 2 || me || we] 2 |.) P r r | + Sceletonema costatum. ........... oe T IT iP IT IT ate IT A ls © malian ass er IT IT Thalassiosira gravida............. IT ö | — NON ep res | era ESC) er nee Thalassiothrix nitzchioides ....... r r IT TP | IT IT — IR nano IT | Ceratiumefurcaene eee aea:|| coo | ooo ||. Mr RENE loon SE LAGE en | ha as IT IT aes IT IT RTS US ee NA Re NUE Ir IT ee || wae a) ie r TT r Tr IT IT r me || mr == IOWANS. a codsackodocoausse r r r r me | » | » r rr Le MA CLOCCTAS hy re eer es sé | [Er : r SF iv rr Tr oy = SMETI DOS Hey: ee ee IT TJ | | ® a || ie re OW aie r Tr T IT Ir 399 285 .5 M.’s Dybde. 8.14 eA) | E hh HO O0 m m [= PA En pp 0 dE Ab fe | = an | ; ER SE | + HOO "te ++ #& Ei+OE Bik == = > == a =, na ; # Sa Sl. KEOORr : ++ 58 4 ER HHA H Ps) =) u. à = cie | i : = SiS vou ta [2 FE: mx + E+# [= HH RCE) rs = 5 WE | À ——— — = — — = — == ie) Sale Be SE ERR BE HEHE EH HO FREE rt RZ + EE En = = Se RASS] « ulk DR HH OHHH E CEE he +E E E Er Cay GO RY | be = en t Ske EP Per Pa Le FRYS | + mn -O # FE NH HOH fr fer fe Fer SE ES ON EEE EIS EURE © 6 . SIT oO m OH tue B++ HH FE fe ar DE CCS r zug a a HO BR eR ew mt Re fel fe Se Ole ie eRe) TE = ; = ; eRe | pee woe pee tet SERENE Rife ep e HER Im = = 5 i AE +H ew mn Se RE ER EE HE : + Feit) fe i fete 4 co : 5 Boa Sle HERR Bobo: E hom mh Ben oO ur HOFFETS HR - IQ 4 5 nl oO ri 9 t Bee] eth end fi gen. few i 0 te Eine = ae 0 0 : Sao Re OBA Pe bee Pee Oe Rete BBR E+ = : OR PRE CR CP Eben ence ect): Be) usa ei 95 EH (mf = a © 5 mH ey & m Br mm A HE «mE -+EHE Fx + + : +0 rt . . Rago BEB ge CCS Be) ri eee mdk aay 8 ey dk Ba APSE Siete ah Shite Phew life Ot RHE iind gm iin a 10 Mm . É « Ro oo HER 0 AE Ba TE ons ici || nes = 400 286 Tabel X (fortsat). Kattegat udfor Frederikshavn, ca. 7.5 M.’s Dybde. 1898 | - IV V V V V V VI VI VI | VII | VII | VIII | VII | Vill NEID. =sononcnasacsesnsses 1437 LONGI TA 024 "31.09, 015, eos) SOS SET SE | Vandets Temperatur, C° .. | 493 | 86 | 69% | — | — | — — | — | | | Planktonets Vægt i Gram . | 7.25 | 7.00 |11.82\11.00| 2.76 | 8.65 | 6.50'| 2.91 | 2.37 | — — — | — — | | | | | | | | | | | | Biddulphia aurita ........ | cette 2 | EE EE) || 22: — mobiliensis......... Pepe eee) ES sical | end eae RL as IT eee bee | Cerataulina Bergonii ...... IT mr | r | cr | + T IT — r r r IT Cheetoceras boreale ....... + iF r + IT T r r r IT IT T breve pen en: +) +/|+|c| + T r T Ser re — constrictum........ Cc G i € | & | Sr r Tr | ir Tr EEE — CONLOLUIM Ene CÆRG | alle Cc u + + ip + T T T + — eurvisetum......... + ye || 32 |) ae T + r T r IT IT + r — — dance T FERM eal) or, Cc — r IT | = i debilewerss see soo) er iD || WEL, r C | CC == decipiens Er re +) r moi) æ | m iR | oe IT | — S S S Forh. mellem Planter og Dyr. |CC:--|CC :CC/CC: CC CC: 00:00) r:00 CC :rr| CC: r C0: €€)-+-: CC'rr : CC CC :rr'+-: CC! CC:r (CC: CC +: CC IRAN ' I SIE To fg Nodularia spumigena ...... ee) lee ote pe ae RE ER Hee Wee lee ones] oe ci a | | ACHTOMOIS DEMISE so. ooo || aoe || soa || ceo |i sco || 400 |} S50 |) cee |) one yal earls ac] cms] cot Biddulphia aurita ......... el rl PAS AE Sel r r ae || eve | re |i con || ve Cerataulina Bergonii....... ee Ini eed LEE IEEE SA RE ot Ect oct Wet le algarve || r | Cheetoceras boreale ........ I. ces Es ER Re ee AE re r + here P dk ADT Ver etre | SE Den EL r — constrictum......... | IT | CC*| | | — contortum .......... | | + WF | coo [loco | + | | me || — curvisetum.......... eo | ovo || we} © C rr | + r I (IRCOX COM | == Génie 66600600 oct HS line r T IT r IT r r + 1 || se TEEN ee à | Ba leet ae eee r | | — decipiens ........... a one Restate I Er IA BES Ie RES ie eee ee eerie ee ices | Te | — diadema ............ SEA ES lM esting 2 ee FSL Er Merete ae | CAT Pc rc | | = Gén ses ss 0000 coe. | 000 || coe || «oa | 56 |] ove | Wr ane ex es IT == Sonn RE AN BES ETS SM] ASE À IT Bl ce r af aes] dees ——. SOCIAle 7. ays. es ee 1 || OR DELSA LE RP PE Ce are | ct Goscmodiscusiconcinnuseell coo || ode | ceo | cos || con |) see ll cee || cao | coc || aoc || coc || cas || aco || ose | SAN ENDEN IE re EE | hese || AEE SE SEN IT TE el | = || 20 | Loc IT Coscinosiranpolychor dale | | coe || aoe || we | doe I! coe | sec IT rr TT | Ditylium Brightwellii ...... N erde Ir || vr . Guinardia flaccida .........| r | 5e | | rr Melosira nummuloides ..... NE wo BER Ir IT ‘ | se IT aa ee | SEN IHRE TI Rhizosolenia al. f. gracillima | ... IT IT BE era ea RE + | ER Pesce tee 6 Weer rer. Hr = I Rome 4260 || ooo || cos |] cao || van |] seo || ea goo | WF || cee || coo || WP || bag || onc Sceletonema costatum...... dda || wo& | ede || cee seo, || 0% TT Ir IN spe lists || sa sie IT ThalassiosiraNordenskiöldii. || ... | .-- |... | ..- | ..- | | | --- | 2X ler er eee pec ET jikalassiotkrizänitzschioidesa a ug FRE ule een | exe NC CES NC ESS 2 ir | | | Ceratium fusus':........... local “BE | oo r me loco | Ar TA PAR ET) EN r | IT r Se — os lineatumz Ss aa || ner ee a r al nl sl el TEEN | =" TONS ee Fe Sol ester Ines |Meat [ie oa Websense et Was pet SSD | SES || Sod ose | me || ine | — macroceras.......... | | ır IT | | | > || ie | SR 22 ge | Ce Go| Ge | Ce Ge @ | = | © | © | CCI EEE LCG ROLE au SEN NER ne | bre | rr | rr rr rie | ee LA AO | — ae J | | | | | | — Peridinium divergens ...... me Wi coo |} ie || ae ANR EN" ee | rr | rr rr Distephanus speculum ..... Resa | exten MEG IT Ir | IT r IT IT | | | intinnopsis campanula.... |... |... | |... | Tr | | | | | | 402 288 Tabel XI (fortsat). Øresund udfor Taarbæk. 1898 1899 | Ur I Te eT ar av Ey Hvo vre kvin Er Dato ES SE FE ESS 3 BER sale ÆGTE HEDE A 1 | 20 | 24 | 22 | 19 | 16 | 21 Stromitraiee sare See NAN SN IS S MINS SN ane NG [PSD GING IS) EN |) HORNENE ENG SEEN Forh. mellem Planter og Dyr CC: CC: +:€ rr:€) r:€ ria: 6: + | +:ri4:r |: LL! €:+ |rr:+| — Nodularia spumigena...... IT aa ME eee |p cee MORE SENS SR SN RE LE JER | me | | Actinocyclus Ehrenbergii .. | Ir |... [mE IE es. 22. | cee | ee. | oo: =F Care DR: | T Biddulphia aurita ......... | WE ese fee une IT Tu || © — IT | 5 Cerataulina Bergonü....... == ERIE SEAN Divs Hee) HERR (sae CRE Eee | RERO ee a ne ei Cheetoceras boreale........ DA lErr | | SS BA | | TT — breve ae AR EE Il ecules r r | | | — constrictum......... ır | | er | | — conftortum .......... & DD || | | T | ır —curyisetums nr. CRIE || tee | Ir SY || 858.| 080 || HE Cc RATE — (em 6.05 ler: ee fe QU era Se T C | + | = | LI Et Re en | | Clr | Bee. | — decipiens ........... r + r | | ae —--diademaerrr ger | ee ae See) ee ee FS SAT LE le FERMI Ir — didymum........... C CHERE Sn EN ee LA PCR Cc |... | Tr = Schutt nr ip || ie Wer | | ar | ır* — > OG se SE ER z 3 SAN dE = i) > | Is: Goscinodiscus coneinnus |. |. ll | ert RS Ne —radiatuse ere fe r IT | sr | IF | Coseinosira polychorda .... rr IT 7 el er ae | JN ee TE ee | Ditylium Brightwelli...... et le nee er A | | Guinardia flaceida......... | 2 eu Soe | | | Hie | Melosira nummuloides..... ; A a | | Eee QUE BAS SKAN fee ee ln NS | | Rhizosolenia al. f. gracillima + SL Gos Moses Mh teers AN eee: RE EEE |e ee eet ET Al | rr — heb. f. semispina.... É T r | | Sceletonema costatum ..... eee Er gat eal re CES 13 iter IT | Thalassiosira Nordenskidldii 5 Sects + r | | do Thalassiothrix nitzschioides. | ır — T — — — r || TE | Ceratium fusus ........... ++ | + T IT ee | (kol = Shen SE IT ip IT iP IT wa | Fes | IT ——mlongipes se tere IT Tr ee rae il} Gah TT iD EEE Mmacroceras EE 2 ere ae : TI leere T T T — at TD OS emer eee (e © c SM En) 2 T T T r + C | + Cc == Dinophysis acuta.......... IT IT IT 550 | 2. Ir =D REJER 8570 3305 T IT T IT IT | on ae LE Peridinium divergens...... = r — SE EE en | Distephanus speculum ..... IT in T | | | Tintinnopsis campanula ...| rr |. | ... |... |... |... | --. Ja AN ee | 2 — ventricosa 5........: T | | | | ] SN | eos RE tees | foes tel eee EE 289 403 Tabel XII. Skager Rak og nordlige Kattegat, 1898. | : | Melle Kobber- | os | Skagens Fyrskib Skagens Brundens Lokalitet sas een 2 Kvm. i S. Fyr og ee || 2S ENE Stat. 4 Fyrskib. | 7 YSVI2V, | Stat. 3 Stat. 5 / 1 Kvm. | ; Stat. 25 Daten. Me. as... I Sxl — say 21 —IV 21 —IV 26 — IV Dybden MEEPoonocosososaneocouoe | 0-10 | 25-38 | 0-10 | 20-30 | 40-50 | 0-10 | 20-35 | 0-10 | 20-40 Vandets Temperatur, C°.......... |3.8-4.2 5.3-5.1| 3.941 43-51) 5.2-5.8 14.2-4.15.4-5.9| 6.1-4.2 | 5.2-5.7 || | D D 2909 | « :Q DD « > « bya Vandets Saltholdighed, °Joo........ | 21.23.) 34.40 | 22:22") 32,92) | 34.68 | 22:00) 0220) URED || Ga 23.59 | 34.61 | 25.66 34.22 | 34.92 | 23.74 | 35.04 | 25.12 | 34.88 Forhold mellem Planter og Dyr ... | CC:rr 00:4 | CC:r | 00:+ | CC: + | CC:rr | CC:-- bir | CC: + | | | | Asterionella japonica............. oan IT Don as mr | oo rr on Ir Biddulphia mobiliensis ........... a Ir on u: TT ET ae Ip Cerataulina Bergonii ............. || er Se r soo |) ie | ie | Cheetoceras boreale..........:.... r r r r a ip r TT I DEV NE CIS reiner: Ge sb + r r + aL C -* — constrictum ............... C* | +* Cc r r (GF |) Ge [6% ES = CONNIE ..ccococacsacoes C CZ + + + | C+ C* + CE — curvisetum.:..-:.......--- Ir + r r r r + r r — GEMINI rå se seer NE BE dos | © BY dL } oe || JE MR C r —— AeDIle ie ala else: re LE are mee TT r —+* r +* RE eciplense cei ee anne ip + r D À je | 5 >| @ ze — er Gidiymumys eee ert r rr | —+ | T || | — laciniosum ........... | ee aie | eee et | dleeee cee | SCHÜ een: |. a ket | PSN re — scolopendra ............... IT IT tee 006 | doo |luoce || "om np == WARD 5 0000 00H 0 LAD HERR ER r IT r so || ise || ie r Be, FIDE == WEBSIOBM paar ae SH 4 po Set. lls ee ie: red Coscinodiscus radiatus ........... OI | realy ae See GET lice i de r Coscinosira polychorda........... ae i ee + P| r I Ditylium Brightwellii ............ ae r IT me || Tr Ir Eucampia zoodiacus.............. eel) € Sr | et: Kia Guinardia flaccida ............... ile IT Ir Soa ooo ee mall Er = Lauderia borealis................ 5e r ous Pen UE | SEE BE Sout Er; Leptocylindrus danicus........... SP || Ban IF cc ? || + 22e + Ir Nitzschraßseniatafe rg Er er | par r el: el r sie Bae Rhizosolenia alata f. gracillima ... IT r Ar I me || © rr TI — hebetata f. semispina ...... r r r rr IT r IT r r — SM ,500000000200200%00 rr* TS We NESS: me | re rr po ia — ‘Shrubsolei......:.........- RN ser SAR | | — Stolterfothii............... | | sec Thalassiothrix nitzschioides. ...... | — | C r | r C | + C + | Cc Ceratiumpfiurcats EE PER EE CN IT Lee | IT US US ee escent ee tre ee nade Br The ee Ihe wee a == WIONZIPES Mae ees ES realer. Up | m IT Br rr sas Sas Ir Ir en INA CTOCET ASE nee Se sån ee IT Sr ite ae soa ||) ia —— EPID OS aa UT M pe ae ere ONE SE RE à r rr HET || || dpe rr | Ir Peridinium depressum ........... oo ot doc || wen sole oo acc IT | —diver gens eee ne Seis EY | || r rr Dinobryon pellucidum ........... + rr ¢ Te ound ar |} ace Ar | 404 Tabel XII (fortsat). 290 Skager Rak og no E SE vi SALE 2 *lıKvm. O. | 2 aac | inga i NNO [+ O, - À A ER N. for Skagens | FS Lu Se = or Hirts re 2% Lokalitet 7.5 Kvm. = RCE Rev, 34/2 Kym. ag” SEE 2 Æ | Stat. 39 en SEE = ZE Date! Am ee be eae NN ee 26 — IV 10—V 11 — VI 11 — VI 14—VI Dybde Meter. ......2:2.r..e2 Ser 0-15 | 20-30 | 40-75 0-3 0-5 10-33 0-80 25-80 0-14 Vandets Temperatur, C° ......... | 6.043 | 4.6-5.5 | 6.2-6.3 — 16-13 | 9.8-8.1 | 15.1-7.7 | 8.9-7.7 | 14.8-10.4 Vandets Saltholdighed, "Io ....... | 18.25 | 33.63 | 35.08 20.4 | 33.0 32.5 | 34.5 20.1 30.43 | 34.71 | 35.16 | 249 34.0 34.8 34.8 33.1 Forhold mellem Planter og Dyr ... | CC:r | CC. = | 66: | CC:r | CO:rr | CC:rr | 66:4 | 00:4) CO:r | | Asterionella japonica............- | e T A Biddulphia mobiliensis........... | ee T a oa Boe sp 3 A Cerataulina Bergonii ............- r ER bie =r Cc IT IT I r Chætoceras boreale .............. IT + + r r + IT T == Jura toi EB ARENA: — + r Go T T T — eonstrictum 2. 2. Cc — + Cc T TT en Seon COLE eee ee Cc a + C* CE = = + ——) SCULVISCLOM p<. ae T in T T =F Sr | + daner eee eee (© = sæ + Cc IT x — (3 Cee RE DSE SEE ee ES T T IT IT IT 1 déCipiENnS-- RET Rs SS 0e | T — — T ee IT ae — LIVE SLS NERE IT + IT T IT i IT —ENAcHHOSUm SES eee e ee - ADS N SCHUEE = EEE 2 ae P = SCOlOpendtats + JS SR re BE T 393 Er ERE Eee | T IT 5 = == WORSIQET .-Jasedscuces sce mæ nen rer E Coseinodiseus radiatus............ = r IT IT Baie Coscinosira polychorda........... | + + z IT Ditylium Brightwellii ............- T a skere 380 | Eucampia zoodiacus ............. me ae Ir =... Hiern ri | al Guinardiaghaccida ee IT T Be IT r r — N € anderiapborealis ARR | es T T Whe ee Le T …—— 1 Leptocylindrus danieus........... — Cc IT r T + Cc Cc T | INIEzschiasseniata ee eee re r iF ip + cc Cc | Rhizosolenia alata f. gracillima ... | ... r r Se C Ir IT IT Cc 1 — hebefata f. semispina ...... IT IT r T sak = i —eseiigeran ce ee IT IT IT SEE asc i 4! — ohrabsolel i= SELE ES | =: 160 IT Ir IT | —# Stolterfothn 2:4 wre ee = — T a | © Thalassiothrix nitzschioides....... T = Cc se SE | T | a 7 Geratrumsfarcal RR IT T TT SE IT — — ER | Oh SUSIE M LE RTE MERE Le IT DE IT T T in N | == Wlonsipes = os 2.26 ce aceon tee IT r r IT Tr | + Cc IT | ! — nACEOCEEAS see eee eee eee Sie Sei ze er r r if SS ERI posh sate seo eee eae IT IT IT T T Cc C À T D: Peridinium depressum ........... T T r 322 ] — divergens. 71.2... SÅ | IT IT IT bl Dinobryon pellucidum ........... r T T IT | 4 — 291 405 gat, 1898. | = = > | Es = —= ] = | 3. Kvm. S. for | 1 | 33 Kvm. NtV 1}: V, V. nr en | 3 Kvm. N. for Skagens Se oe | for Skagens on | Skagens Fyrskib Fyrskib. ere ve 5 | Fyrskib, 2 y | Stat. 47 2 Stat. 48 TE) EEE 7 ——— 29 — VII 29 — VII 20 — VIII 20 — VIII | 21 — VIII 0-25 30-39 0-20 30-50 | 60-80 0-10 13-25 0-5 5-40 60-80 | 0-15 | 30-180 14.9-11.0) 9.8-9.6 | 14.4-11.6 | 10.1-8.8 | 8.4-7.4 | 17-15.6 14.4-13.0| 16.6-13.9 | 13.9-11.1 | 9.3-7.4 |15.5-12.7 | 7.8-7.2 31.5 34.5 31.7 34.2 35.3 24.8 32.0 29.4 Sl 35.1 | 324 | 35.2 33.5 | 34.6 33.0 34.7 | 35.4 || 30:9 | 32:9 31.7 33.9 | 35.3 | 339 | 355 CC:+ | CC:+ | CC:+ CC: + | +:CC | CC:+ | CC: + CC: + CO:+ | 2:00 | 60: | --:0¢ | + - + Peas TT ave Cae | r Tr | IT oe Es rr | rr r C Cc | + r sat r a | Cc + Cc | IT r + aid see C + r ee rr IT r | IT r | C* ge) rt rr Tr Ne: |B | ae rr r a Ir iR Tee NS 24e. EN ER + & rr iP r r r je + + + I rr T CORRE ee a BEN NR a Ir rr i ay oe r rr rr r + Cc r rr rr 1 r IT rr EN re rr rr | r tr rr rr hehe BAG rr at rr r hays + + r r rr + + cc | rl | + r one aves ae Er ER tars salts rr rr | | r r + + r C Cc rr C C CC ar | + r C cc Cc C Cc =e. | C Cc cc == Ar r 2:08 Soa acid en dine we | | rr rr SE r , r r + r rr | | Ir rr C Cc | | U ll 1 D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 53 406 292 Tabel XII (fortsat). Skager Rak og nordlige Kattegat, 1898. Vinga i NNO, | Læsø Rende, 4 Kvm. N. for Lokalitet 9 Kvm. 38 M. Kobbergrundens Fyrskib, Stat. 49 Stat. 51 Stat. 50 DATO RES LE ate EURER | 22 — VIII 29 — VIII 26 — VIII Dybde; Meter ee rear Sr ee . | 0-20 40-68 0-15 20-33 0-10 20-40 | 50-72 Vandets Temperatur, C°.......... | 17.3-15.1 9.6-7.9 | 14.9-14.2 12.6-11.4 | 16.7-15.7 13.1-10.4 | 8.8-8.8 Vandets Saltholdighed, io ....... | 222 SE 23 32.9 18.5 31.9 33.9 28.1 35.1 30.5 34.0 26.6 35.5 34.6 Forholdet mellem Planter og Dyr.. CC:— r:CC | CC:+ CC: CC ce:+ ce: + +:0€ Asterionella japonica ............ Se SER | r == | Biddulphia mobiliensis........... FRE Be IM 15 rr I) vege oe IT Cerataulina Bergonii ............. r BER Ir rr | r || TE ho Chætoceras boreale .............- 505 Ce FRE rr | Le BE rr =x breve Karen es igo | see Pl NN de rr — constrictum ............... IT Fosse || Se I IT | RR COROT tam SISSE BELDTE C |) Sr | Cc CE | © r has — GRAS: eee eee (GF || ike | C — | CF i © Tr == dame mm ee FEER alt eae Re : | SE | LR OS RE er er es HUE | Gc Pee | IT = ESS EE EEE er Le EC Jo ie T: NE Sod = sid yMuUMes schist nee Cc IT - — | r | TRF ==. Naciniosum)=.54,.). sess s2 2-6 IT wes LE te her — FSchuttlile RRS tek atic ce r Se r r | r | — scolopendra 7-7 72 SE SÆR | IT Ir | tere ar SR lie ARS SEER exe Weiss hor 25 23.0.2020 - oe SE | T — ege rt eee ER. Coseinodiseus radiatus ........... LER rr u soe ir | IT IT Coscinosira polychorda .......... Br she tan oie ere al Ditylium Brightwellii ............ er ae SE: LE: ee] Eucampia zoodiacus ............. FSR see | IT IT | DE | AM: Guinardianilacctidal ee T Ir T r | — | IT Lauderia borealis ................ Store Ne | Se Eee | Leptocylindrus danicus .......... wh LE er | | Nitzschiasseniatale ea ARE ee ae a | IT | 98: a Rhizosolenia alata f. gracillima ... Cc Ir |. ae rr & | ine r — hebetata f. semispina ...... Lr I An | | ESEgELa se SE SE NER ER ee | | =2Shrubsolei SN SEKS IT | IT | IT Ir | — Stolterfothii ............... | Thalassiothrix nitzschioides ...... | r | | Ceratium fur ee qr || ass || iz Se | IT ESS US Re ee eee + | + | r + | r | r =| HONGIDES Re oies = | sg | r | FE, Er == Jmacroceras er IT C | r + | IT cc IT ==: NEVIPOS PE a EEN C Cc | — C || + — r Peridinium depressum ........... r bie Soe IT P r Ir — MOLVET SENS) hyena ee eee SES Sil Sr IT rr rr + Dinobryon pellucidum ........... LEG ae PRE sm 293 407 Tabel XIII. Limfjorden, April 1898. ue | Pal 2 EN | 5 | | | Dre |Nordse. | = ER re: aie | 5 | S | 5 4 ae | | 2) #2 \82)82| £2 3: 0: 38 = Lokalitet lsSal = ue Be log |e | ee 2355) = a 3 HS a Ne | © | | Z Kr ee Datol(A pri) er | 93 | 23 | 23 | 23 | 23 | 24 | 29 | 99 | 92 || 99 Dy be, Meter... A. | 0-21 | 03 | 03 | 0-3 | 0-5 | 0-22 | 0-6 | 0-5 | 08 | 0-8 Vandets Temperatur, C°.......... | 2 | 3 | 5 al 286 398 5°0 IM lh case 495 | 593 | 594 | 594 5°1 | scan acs) | 498 5°0 | 4°3 | 4°2 Vandets Saltholdighed, lo ....... | 33.6 | 29.58 28.46 ZS | 27.56 26.20 | 25.83 | 25.35 25.32 18.79 | 34.7 | 30.20! 29.60 | 27.55 | 27.54 | 27.16 | 25.90 | 25.34 |25.31 | 23.92 Forholdet mellem Planter og Dyr.. | C0:— 60:66) 00:60 | CC:+ | CCir | CC:+ | CCir | 06:4 | CC:r} CC:r Chætoceras boreale............... I TT IT ee r | rr mR DEVS Ne ee: SE ehe IT mp ET | or me | oe Nl 5 | + — constrictum .............. r r + r | r r + | C Cc | C == CONtONEUM. .5.....4- | r = r | ae ES test C c C | c =e CUGVISCLUM pee eee i: r | Er OPA EN RT: | I daniel | I | Ir RATIO OP ER CE r TØ | | a | = (DORE: re r r | ie a || soo | m me, mal I sr = MAGOMA „2000280000000 r 22 | Lo | | we Mga. IP YU er + = Die ld ae: 260 aioe er r |e Guinardia flaccida................ I ea | | | | | | | Leptocylindrus danieus........... I Sl ts I Ne I DE er Nitzschiawseriata se me, DB Mills IT | m | | RATALAISUICA LA PP PAPER ET EEE TE de: Re ee r | r | Rhizosolenia alata f. gracillima ... Bis ee: I SE pop ||| — hebetata f. semispina ...... re |i) ioe ey ARN 500 | pox cog | WP | iP || & Es bylif orm rs -h ccc cnccouaacs6 r oe | SR eae ee | bed ses) Sceletonema costatum............ r + | C CC CC | cc | Cc IS mr | Thalassiothrix nitzschioides....... + & | Teer [a Sr + == + | | CETAPUMEIUSUS EN EPP PERTE EE r doe Wert | | > | = SEGIPOSE Eee taschen Ir | or aon |} S00 4] | | Diplopsalis lenticula.............. r rr | | | | Peridinium divergens........... 2 r IT | | Dinobryon pellucidum............ r r | SE ae | 55% == ar | == 537 408 294 Tabel XIV. Limfjorden, Juni 1898. Inorase.| 3 EA SIE] lex É|TÉ | LE | | Kattegat Ss RE RE BEES = lee | eel (eg SE sm Eg (B= | Ee) 2 Be FE Lokalitet lsSale=lseu/8=| 2 [2 :|®=| re Esel Sue: ERE BEES & ES BE FS mean] |= IE Eee 2) Sie Pré) PER een | © Dao Ou) ee NUE TER ae 4 Dire, NEWS? oo acconeésocsess0x | 045 | 0-8 | 0-6 | 0-6 0-20 0-6 | 0-5 | 0-6 | 0-5 |0-12/| 0-8 | 0-5 Forholdet mellem Planter og Dyr. | r:€ 7260| 200 |: C0 +: CC) 7:06 | 7:00 | r: 0€ rr: CC rr: CC) CC:r CC:r | | | | | | Cerataulina Bergonii | sity ani Bue Br Sota hase AN eect | Peat | | + | + Ghztoceraspboreales ee gs abet Pa ea ire | rr rr | a | ip DIE VENEN eS EN re seers r KRE IT TT IT Eat: Tr + — —EConstric tu meeen | | 2 TI | + + =>" CONLOLCU Meee eee aaa sr C © — MENACE . s socacauneneoee ii aE fe ae + I rl rr Tr + — (Ganicumy Aer ance sær x ERSTE SE + r Me DIEM PE vrai or cya OPER: Khe Bel rr r a r rr — CEOS lse ses ob HERE E INA rr + NE se | HE) © | N me || we — Cem 55 5cccocadconsauc || 28% Me C Ge" rr | | Tr rT Coscinodiscus concinnus ......... | i TI IT TT rr | Guinardiaktlae ci daer me ;j| 1 | r Nitzschiasseriata PE rene I | EEE En ee | sb || SE | € Bavallausulcataue meer | Sec ene IT r a r rr IT IT rr se Rhizosolenia alata f. gracillima ... | ... Pt EC; Ber Soa Bie EEN | SEE lk soak me + + — hebetata f. semispina ...... a qe UE Bo SECT SNE er oneal ane 7. r + ks tylit orm is .. bosshecosasce | ır rr vær 208] 600 || aoû || a0 || #08 || coo) ove, | SNS Ir Thalassiothrix nitzschioides ...... | are Es r r mr | IT TE Oe ane le Sr Ceratiumetusus PP | IT | r IT apace A | er Deu ad r IT RET IP OS ee: | r Tr IT ip Diplopsalis lenticula ............. | + | pe. | Beridinium@divergensse reg + D | Te NT | | | TT Il | 295 409 Tabel XV. Limfjorden, April—Maj 1900. i: = | aie 7 in T | I on | = | I Nordse.| = bo | |Z | Kattegat. a T oI w | 23 | © a T | © | RS A DE ARE SEEN RENE ll ars Lokalitet a || 2 = 2 aA NS EME SE eet || GUE Na 58 Tv a Be EN ee IE |) ge Seo |} eS) ce SEE = D a S fs || Ee 2 “= |g | ss | po roh 3 (=) & Z |A Ie QE Sa ON EE =) = a re 3 =2 S z=|(= 32 | Z > S a = il = LR, ee N <_ Dat IV V IV EVER HAV: V IV IV | IV | IV | IV IN RV BUD 0003 onc 00 es nnunonDLdngnes 27 Bl 5 | at pa een || om) oo | te || € Dybde, Meter.................... 19-0 | 5-0 | 3-0 | 4-0 | 5-0 | 10-0) 4-0 |67/2-0/51/2-0| 9-0 | 13-0 |61/2-0| 12-0 | | Vandtp. i Overfladen, C°......... 4°9 || 7°8 | 798 — | 8°8 | 7°5 | 694 | 691 | 6°8 | 7°3 | 524 | 5°2 | 8°9 Saltholdighed i Overfladen, ‘oo ... | 33.0 | 30.3| 27.9 | — | 24.5 | 24.1 | 27.1 | 23.8 | 23.1 | 21.4 | 22.3 | 19.8 | 21.2 Forholdet mellem Planter og Dyr.. | €:€ | rr:@| rr:C | r:€ |+:€| r:€ 00: C0:6 CC: + CC:r | CO:r | CC:rr' CC:r | == > | | = Cheetoceras boreale............... dL I vr me ul sp I r rr r at im | ak | | > eontortum pees a CC Nes | RE EVE | à r I CC| c | CC —> ns an ee C | CC | cc | CC | cc} + | wee LECIDICN Severe ee ER rr Tr rr TT rr ie || we me || op | a r — + diadema: 5. rr + | rr r I mr | or — INGEN o5cocccanvoecacc 2e me | | u | Cc — pseudocrinitum............ + C N | ze rr | + | + N — scolopendra................ | | Ir r ip rr | + + FE SOLE FREE ee rr (AG |) Se | Sell SP || 560 LOPES, SINN rer hoe BR: A | RE + Vere Ir rr + r Coscinodiscus concinnus .......... C C + | me | ER PSE | was | | Rhizosolenia heb. f. semispina .. I r rr r — mr | GS |) Cc + EST ERE eerie rr el] CC r rr rr | | rr Sceletonema costatum ............ Tet | rr + | r TT il | Thalassiothrix nitzschioides....... + r aL) ae || te I | Dinobryon pellueidum............ | RE + | + | rr Corbicula socialis ......... ...... | | rr rr I \ il 296 410 Tabel XVI. Syd for Sjælland og Fyn, August 1899. Lokalitet Dato (August). He DE, Dybde, Meter ........ Vandets Temperatur, CY .. Vandets Saltholdighed, °/oo Forh. mell. Planter og Dyr . Anabeena baltica ........ Aphanizomenon flos aquæ Nodularia spumigena ..... jerataulina Bergonii..... 0 Cheetoceras boreale ....... Ra HE — crinitum........... — curvisetum ........ — didymum.......... Coscinodiscus concinnus ., Guinardia flaccida ........ Rhizosolenia al. f. gracillima CeratiIUMEUSUSE PE EEE — 2 longipes.. ......... RE tri POS rese ee Cothurnia maritima...... Tintinnopsis helix ........ Tintinnus subulatus ...... Udfor Rødvig Havn 5 = iS) 5 a Tv = 8 a | © |e NERE (3) = ie) a | i) qj > & | © 8 = 8 © = 16 4 x & 8 = =| dt 7 £ = ci a a2 5 T AT ler = A 4 rl PE cA Zz = 27123 Bat aah RUE 0-19 | 0-10 | 15-22) 0-28 | 0-10 | 0-13 | 0-11 | 0-11 1729 1792 1594 | 1894 1892 1895 1799 1994 1721/1792 | 13°4 | 18°3 | 18°9 | 18°3 | 10°7 | 16°1 7.7 7.3 = 10.0 8.9 10.2 11.3 10.8 12.9 | — | 17.4 | 10.5 | 9.5 | 10.1 | 29.9 | 18.0 0:+/0:--| 0:0 | r:C | +:0)+:0,C:-+|0:+ + | + rr 5 € CRECC r rr r r IT C | cc; + r rr r + r 5 6 ; £ r rr | wate 2 rr | ie RE an | are + C C C se | ar me ll. rr 5 Y rr rr ; Ne ; ee r rr Ar 6 r ar à ar rr Yr 2 + R rr r + oof D PP a [eon | Abu ae) ee + ID r Soi 0 oo. ate å + r ven rr rr + me | 5 ; rr me ala . BE SE 2 les de (Sele a8 ls oie Ss Paige! Ge (eel Ss SOLES eee Wea wm Z _ rs] ° — Mo ag Zz eS RR a 1 1 1 1 1 4 0-15 | 0-11 | 0-15 | 15-21) 0-14 | 0-15 1993 | 17°6 | 17°2 | 14°8 | 16°7 | 20°3 892 |14°3 | 1408 | 794 | — | 1496 14.1 | 12.9 | 16.2 | 24.2 | 15.3 | 15.7 31.5 | 21.0 | 24.2 |29.4 | — | 20.8 CC:r| 0:-+ |CC: CC: +] C: + |0:+ | ime |] 2 9 0 r + | r Yr 1r r r tr r + rr Up ir 11 r r TY &S | | NCH (@ || (A| (ee rr I 3 . r Tits be r r r r C + r r ar | ae | se PF ae | + . IN rr rr rr + + r | oy + r C C r r EC LSE EK SÆR ER EE Ve? r rr . 1 | Traneker Fyr r en © må a Sp LA m & [2] A | a 0-15 | 15-21 20°1 | 16°9 16°9 | 14°3 15.4 | 17.7 17.7 | 21.3 00:0, 00:0 rr o r ee 6 Ty C ar rr 5.0.0 r CHE, r + r FE | dE rr + C Cc Lungebugten r IT rr Svendborg Sund Hestehaven 297 411 Tabel XVII.') Lille Belt, August 1899. eS | & TE = 2 2 z ÅG Sie 183 38 a2 |85| 88 | Ss Lokalitet I “a5 3 + = ne 2 2 iS = = - = = 3 =< = FLS SER 3 mæ DAC VATGTED) cooocasacesecocvese [see te te a ae eae ae 26 Dy bdeMetena san ee 0-10 |10-21 | 0-10 |10-15 15-24! 0-16 | 0-25 | 0-10 20-73, 0-22 0-10 15-22) 0-10 ae DAA | 15°5 1397 1693 1494 1298 | 1895 | 1699 17°6 15°3| 1895 18911 920 | 1620 1327 | 995 | 1494 | 1298) 1299 | 1499 | 1694 | 1695 | 1224 = 16°2 8°4 — | 16.4 | 17.4 | 16.3 | 18.6 | 21.1 | 16.2 | 19.1 | 18.6 | 182 17.1 | 30.9 | 20.7 Vandets Saltholdighed, ‘loo = || 174, 23:2 | 18.6 | 21.1 | 23.1 | 22.6 | 19.9 | 19.9 | — 1202 |309| = Forholdet mellem Planter og Dyr . ICE + je:+ |C:4 |0:+]| CCir | CC:r | CC:r +:C! CC:+ [CC: + CC: | CC: + = = = = = — Anabznabbalticaeer ers eee | | | | Aphanizomenon flos aque... ... |... |. en ied | Nodularia spumigena......... ee een er ar: IL’ ||) fee rr Cerataulina Bergonii ............. || occ | me || 0 rr | + + (© | (© | — Cc C + I Chætoceras boreale .............. SER | | + +ir|+!| + aL ri — #hreve pe Denis sues | nr; vr | | | ae er | + | AL + = I — OPM 00:0 | Ar: | | | | | | | = ONE ee” Ir. | SS || ar | RE TUE | ! C | + INC | (© EC Cc E RAR CU CR ae | vi hoved, Sj. S. for Masnedsø rv CC Syd for Sjælland Fergested Ved Koster Bogestrem cc NO. for Klokketenden wr CC Aggersgsund HE + Qe 8 Ba [M 4 a | 2 Hb Q BERG vi rie | ri r rr ri rr c | Cc C -|- mre r rr + Cc Kallehave V 16 13-0 993 8,1 ree RESUME DU MEMOIRE PRECEDENT: LE PLANKTON DES MERS DANOISES DE 1898 a 1901, PHYTOPLANKTON ET PROTOZOAIRES. CONDITIONS DE VIE ET BIOLOGIE DU PHYTOPLANKTON; APPARITION ET DISTRIBUTION DES ORGANISMES DU PHYTOPLANKTON OBSERVES DANS LES MERS DANOISES. Introduction (pp. 6—9). ! Apres que, par ses «Plankton-Studier i Limfjorden i 1897» (PETERSEN 1898)°) M.C.G. Jon. PETERSEN eut inauguré ses recherches relatives au plankton des mers danoises, il les étendit a un domaine plus vaste et, au cours des années 1898—1901, il organisa des expéditions ainsi que des stations fixes pour recueillier du plankton a intervalles réguliers en divers points depuis la mer du Nord jusqu’a la Baltique. Dans son traité «De danske Far- vandes Plankton i Aarene 1898—1901» (PETERSEN 1903), il a exposé la marche et la méthode de ses recherches et examiné les péches au point de vue de la quantité du plankton et de la teneur en ceufs et larves de poissons. Les autres métazoaires ont été étudiés par MM. Soren JENSEN, A.C. JoHANSEN et I. Cur. L. Levinsen (1903) dans un mémoire spécial. J’ai examiné les mémes péches en ce qui concerne leurs organismes végétaux, leur phytoplankton, ainsi que leurs protozoaires, et ce sont quelques uns des résultats de cet examen que je publie enfin dans ce mémoire. Je serai obligé de récapituler tres brievement les renseignements indispensables sur le mode de récolte et sur l’etendue des pêches; pour un compte rendu plus détaillé, je renvoie à l'étude de M. Petersen. 1. Afin de savoir si, à une époque donnée, le plankton était assez uniforme sur de grands espaces, on entreprit des expéditions en bateaux à vapeur dans nos diverses eaux danoises à diverses saisons et dans des années différentes. Au cours de ces expéditions on fit des prises de plankton à certains intervalles, et on apprit ainsi à connaître quelles superficies devaient étre considérées comme ayant un plankton uniforme. Les péches furent recueillies à l’aide de filets de gaze fine de soie (gaze à bluter n° 19), tirés du fond de l’eau jusqu’à la surface: ce sont les «pêches verticales». Pour bien distinguer les planktons prove- nant de couches d’eau hydrographiquement différentes, on utilisa un filet 4 fermeture que construisit M. Petersen, car on obserya que trés souvent il y avait une difference importante entre le plankton de la couche d’eau supérieure, moins salée, et celui de la couche inférieure plus riche en sel. 1) Les chiffres entre parenthèses précédés d'un p. se rapportent aux pages du mémoire danois. *) Voir la bibliographie (pp. 232—238). D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., 7. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. IX. 2. 54 414 300 Les expéditions au cours desquelles fut recueilli le plankton examiné dans ce travail ont compris les eaux suivantes: a. Le Skager Rak et le Cattégat du Nord, en avril, juin—aout 1898 (45 péches). — Tableau XII. b. LeLimfjord, du Cattégat au canal de Tyboren: avril et juin 1898 (32). — Tableaux XIII—XIV. c. Le Limfjord, du Cattégat à Tyboren: avril—mai 1900 (12). — Tableau XV. d. Les eaux situées au sud de Vile de Seeland et de l'île de Fionie, ainsi que le petit Belt; août 1899 (33). — Tableaux XVI—XVII. e. Les eaux situées autour de l'ile de Fionie et au sud de l’île de Seeland; avril—mai 1900 (17). — Tableau XVIII. 2. En divers points de nos mers danoises on recueillit le plankton deux fois par mois. On utilisa pour cette pêche de petits filets coniques*), que lon retira verticalement du fond a la surface. On choisit pour lieux de récolte des phares flottants, ou bien la récolte fut confiée 4 des pécheurs, ou on employa d’autres procédés; ainsi le vapeur de sauyetage «Vestkysten», commandé par M. F. Mortensen, actuellement inspecteur de péche, procéda a la recolte dans la mer du Nord au large du canal de Tyboren. En deux endroits, la récolte fut faite par léquipage de la station biologique danoise, ou bien la station biologique donna les instructions nécessaires à l'homme chargé de la récolte (Voir dans PETERSEN 1903, pp. 12—17, un compte rendu détaillé des méthodes) Les récoltes furent poursuivies regulierement au moins pendant deux ans (sauf deux exceptions: d et i), dans les parages suivants (Voir la carte, p. 8): a. Mer du Nord devant Tyboron (environ 19 m. de profondeur); mai 1898—avril 1901 (60 pêches). — Tableau II. b. Limfjord, près de Nykobing (environ 7 m. 50); mai 1898—avril 1901 (72). — Tableau I. c. Bateau-phare du récif de Skagen (environ 38 m.); avril 1899—ayril 1901 (50). — Tableau III. > d. Au large de Frederikshavn (environ 7 m. 50); mai 1897—septembre 1898 (51). — Tableau X. e. Bateau-phare de la passe de Læsø (environ 21 m.); avril 1899—avril 1901 (49). — Tableau IV. f. Bateau-phare d’Anholt Knob (environ 26 m.); avril 1899—avril 1901 (49). — Tableau V. g. Bateau-phare du haut-fond de Schultz (environ 26 m.); avril 1899—avril 1901 (49). — Tableau VI- h. Grand-Belt au S.S.O. de Knudshoved (environ 19 m.); septembre 1898—avril 1901 (62). — Tableau VII. i. Au large de Lyø Trille (environ 21 m.): octobre 1899—ayril 1901 (36). — Tableau VIII. J. Au large de Rødvig (environ 11 m.); avril 1899—avril 1901 (48). — Tableau IX. Les échantillons provenant de d—g représentent diverses sections du Cattégat; i repré- sente le Petit-Belt et j la Baltique proprement dite. 3. Enfin on employa en 1897—1899 une méthode que l’on dut abandonner ensuite, car elle n'était pas favorable à la récolte du plankton zoologique et l’on ne pouvait s’en servir pour des recherches quantitatives; elle consistait à pomper l'eau de mer à travers un filet à plankton à fines mailles à bord du vapeur «Baldur». On put constater que les pêches avaient été quelque peu souillés par le tuyau de la pompe; mais cette méthode était parfaitement utilis- able pour étudier la qualité du microplankton. Ce mode de récolte fut appliqué en trois points: a. Au large du bateau-phare du récif de Skagen: mai 1897—avril 1899 (29 pêches). b. Au milieu de la baie d’Aalborg: mai 1897—avril 1899 (25). ") Avec gaze de soie n° 19. 301 415 ce. Dans le Sund devant Taarbæk; mai 1897— octobre 1899 (37). — Tableau XI. Les chiffres que nous allons donner montreront l'étendue des recherches. Aucune portion importante des mers danoises n’est restée inexplorée. On a examiné en tout au microscope 756 pêches de plankton, auxquels il faut en joindre 9, d’ayril 1900, dont le contenu a été publié d’après mes déterminations par MM. Forcu, Knupsen et Sørensen (1902). Le total des pêches examinées s’eleve done à 765. Si l'on ajoute que depuis 1902 on a étudié chaque année un grand nombre de pêches provenant des mers danoises, on pourra dire que nous avons une connaissance très sérieuse du plankton de nos mers, bien qu'il reste encore de nombreux problémes a élucider, tout au moins å approfondir. Le contenu de toutes les péches signalées en phytoplankton et en protozoaires a été représenté sous forme de tableaux, qui accompagnent le mémoire (tableaux I—X VIII); il faut excepter les tableaux relatifs aux matériaux recueillis par le vapeur «Baldur» près du récif de Skagen et dans la baie d’Aalborg; j'ai consideré qu'ils avaient été rendus inutiles par les récoltes faites ensuite sur des bateaux-phares; cependant nous ayons admis le tableau des échantillons de «Baldur» provenant du Sund, car il n’y a pas eu d’autres récoltes faites en ce méme point. Nous devons peut-étre indiquer que les recherches sont basées sur des matériaux péchés avec un filet de soie n°19 et conservés dans l’alcool, de sorte que les organismes les plus petits et ceux que l’on ne peut reconnaître à l’état conservé n’ont pas été mentionnés. Comme il s’est écoulé beaucoup de temps entre l’examen des échantillons et la publi- cation des résultats, j'ai jugé utile d'admettre les recherches faites dans ces dernières années, de sorte que le mémoire renseigne aussi sur le phytoplankton des eaux danoises après 1901. I. Recherches antérieures (pp. 10—37). Compte rendu de la bibliographie relative au plankton des eaux danoises et des eaux limitrophes. A. Recherches faites dans les eaux danoises (pp. 10—18). On rend compte brievement des quelques travaux danois concernant le phytoplankton marin. M. R.S. Bere (1881) a fourni un travail tres important sur les péridiniens, et l’on cite pp. 10—11 les especes énumérées par lui en ajoutant entre parenthéses les noms actuellement adoptés. M. P.T. Creve (1889) publia un petit mémoire sur les diatomées dans quelques pêches de plankton du Cattégat; les especes signalées, dont plusieurs étaient alors nouvelles pour la science, sont citées pp. 11—12 avec les noms actuels entre parentheses. — Vient ensuite un compte rendu détaillé des résultats obtenus par M. C. G. Jon. Perersen (1898 et 1903) dans ses études biologiques et écologiques du plankton danois (pp. 12—15). — Apres avoir men- tionné les travaux de M. O. Pautsen (1907) sur nos péridiniens marins et ceux de l’auteur (OsTENFELD 1901 et 1908) sur quelques diatomées du plankton (en particulier sur Biddulphia sinensis), on signale deux mémoires brefs, mais intéressants, de H. Brocx (1908 et 1909) sur des recherches effectuées au cours d’expéditions scientifiques suédoises dans le Skager Rak, le Cattégat et les Belts (pp. 16—18). B. Recherches faites dans les eaux limitrophes des nötres (pp. 18—37). a. Baltique et Mer des Belts. Cette partie débute par un compte rendu du travail de M. V. Hensen (1887) qui fit époque dans l’etude du plankton. On mentionne ensuite le travail suivant de M. Hensen (1890) et les études ultérieures de l’école de Kiel: K. Branpr (1897), C. Arsreın (1900, 1902, 1905, 1908), H. Driver (1907), F. Kraerrr (1908), H. Merxce (1910). En 1896 parut un petit mémoire de M. C. AURIVILLIUS sur le plankton de la Baltique; on en rapporte les résultats les plus importants 54* 416 302 (division en quatre groupes biologiques d'aprés les conditions des organismes par rapport å la teneur de l’eau en sel). Enfin on examine avec plus de détails (pp. 23—26) le remarquable travail de M. H. Lonmaxx (1908) sur le plankton de la baie de Kiel d’après des pêches hebdoma- daires poursuivies pendant toute une année: ces études sont la source la plus importante de nos connaissances sur les modifications du phytoplankton de nos eaux intérieures suivant la saison de l’année. b. Skager Rak et Mer du Nord (pp. 26—27). Tandis que les Allemands ont surtout examiné la Baltique et la Mer des Belts, les Suédois et les Norvégiens ont étudié le plankton du Skager Rak et de la Mer du Nord (en particulier M. P.T. Creve). Nous possédons de M.CLeve une longue série de mémoires sur le plankton de ces eaux (1894, 1896, 1897, 1899, 1900a, 1900b, 1902 a. 1903, 1905 a, 1905b). Il étudie spécia- lement les relations du plankton avec les courants marins et présente une série de types de plankton caractérisant les divers courants: Tripos-plankton, Didymus-plankton, etc.; il pense pouvoir utiliser la contenance de l’eau en plankton pour en déduire des renseigne- ments sur l’origine du courant: en outre ses nombreux travaux contiennent de riches maté- riaux pour l’etude des variations du plankton suivant les saisons: c'est dans ces mérites ainsi que dans ses vues systématiques très penetrantes sur les espèces, que consiste limpor- tance durable de ses recherches. Un grand travail ot lon retrouve des vues analogues est le mémoire de M. C. ÅurrmwviLLius sur le plankton du Skager Rak (1898) (pp. 29—31): ce mémoire traite principalement du plankton zoologique: mais comme l’auteur y rattache les péridiniens et les protozoaires, son travail, en outre des considérations générales qu'on y trouve, a égale- ment de l'intérêt pour les présentes recherches. Cet auteur introduit une distinction entre le plankton endogénétique, c'est-à-dire appartenant à la région considérée. et le plankton allogénétique. autrement dit immigré : dans cette dernière catégorie il distingue pour le Skager Rak 5 sections d’après les régions dont les organismes paraissent originaires. Contrairement à Yopinion des deux savants suédois, qui considèrent le plankton comme dépendant à un très haut degré des courants marins et comme les suivant dans leur course, les savants norvégiens Gran (1902) et Hsorr (1900) ont soutenu dans plusieurs travaux que le plankton est en grande partie endogénétique aux lieux où on le trouve. que l'absence de certaines espèces et as- sociations en certaines saisons, leur apparition à d’autres saisons d'année en année doivent s'expliquer par le fait que ces espèces survivent pendant la saison défavorable et passent lété (car c'est le plus souvent de l'été qu'il s’agit) dans un état de repos au fond de la mer. £ Depuis 1902 une convention a été conclue entre les Etats du Nerd et de l'Ouest de l'Europe pour l'étude de la mer principalement en vue de la pêche. et le «Conseil permanent international pour l'exploration de la mer» a publié depuis 1903 un «Bulletin» contenant un grand nombre de listes de plankton qui proviennent des régions maritimes de l'Europe du Nord et de l’Ouest: cette masse imposante de matériaux bruts a été provisoirement rassemblée dans deux catalogues de plankton (1906 et 1909): elle est actuellement l’objet d'un élaboration plus methodique; mais déjå les listes et les catalogues constituent des sources abondantes de renseignements relatifs à la distribution des diverses espèces de plankton et à leur apparition saisonniere. II. Conditions de vie du phytoplankton dans la mer, et principalement dans les eaux danoises, avec un apercu general des conditions hydrographiques de ces eaux (pp. 37—66). Les organismes qui constituent le phytoplankton marin, comme tous les autres étres vivants, sont influencés par le milieu extérieur où ils vivent. Il est donc naturel que 303 117 nous disions ce que nous savons de ce milieu avant d'examiner l’apparition du phytoplankton lui-méme dans nos eaux danoises. Le milieu biologique est représenté principalement par deux groupes différents de facteurs, la lumière et l’eau, ce dernier comprenant un très grand nombre de facteurs spéciaux. 1. Action de la lumière sur le phytoplankton (pp. 37—40). En ce qui concerne la lumière, nous savons que toutes les plantes autotrophes en ont besoin pour leur assimilation d'acide carbonique, qu’il s'agisse de l’acide carbonique de lair ou de celui qui est dissous dans l’eau. La lumière pénètre assez profondément dans l’eau, mais elle s’affaiblit peu à peu à cause de l’absorption et de la réfléxion provenant de l’eau elle-même et des corps solides qu’elle tient en suspension: détritus et plankton vivant. Il s'ensuit que le phytoplankton ne peut se trouver vivant que dans les couches supérieures de la mer. Reste à savoir jusqu'à quelle profondeur il peut vivre. Les recher- ches faites dans les différentes mers du globe (voir par ex. G. Karsten, 1905—1907, p. 10, p. 444 et p. 451) nous apprennent que les 100—150 (200) metres supérieurs contien- nent presque toute la masse du phytoplankton, mais que de 100 à 400 m. environ vit un phytoplankton pauvre, une «flore de ’ombre» constituée en grande partie par des espèces particuliéres. Mais l’eau des océans est beaucoup plus transparente que celle des eaux côtières peu profondes qui entourent le Danemark, et par suite on doit supposer que le phytoplankton est chez nous plus limité dans sa diffusion verticale. Nous pouvons indiquer (OstENFELD 1908 b) par exemple, que dans la Cattégat un disque peint en blanc (20cm. X 15cm.) est visible au maximum a 10m. environ de profondeur en été, alors que dans les eaux de la Méditerranée on peut le voir à 35m. environ de profondeur, d’après les mesures que j'ai prises pendant l’ete de 1910; l’eau de la Méditerranée est donc plus de trois fois plus transparente que nos eaux danoises. Il existe pour les eaux limitrophes des nötres un certain nombre d’observations faites par des Allemands. Ainsi M. O. KRümMEL (1908) a publié quelques expériences auxquelles il a procédé sur le trajet des bateaux de service allemands; comme chiffres moyens obtenus d'environ 280 mesures, il indique qu'un disque blanc peut être visible jusqu’à 9m. dans la mer des Belts, jusqu'à 9m. dans la Baltique et jusqu'à 13m. 3 dans la mer du Nord. Il se servait dun disque de 45 cm. de diamètre, c'est-à-dire sensiblement plus grand que mon disque, et c'est sans doute ce qui explique que ses chiffres (qui sont des moyennes!) sont presque aussi grands ou, — ce qui est le cas pour la mer du Nord, — plus grands que le mien qui est le chiffre maximum. La transparence atteignait son maximum en août et son minimum en février, et cela tient à la hauteur du soleil dans le ciel, à l’état de l'atmosphère (nuages), etc. etc. De plus, M. A.C. Rercuarp a publié tout récemment (1910) une série de recherches sur la transparence entreprises à Helgoland en 1893—1908. Ses chiffres sont très inférieurs à ceux de M. Krümmer, mais ils sont basés sur un grand nombre d'observations. La transparence s'élève dun minimum constaté en janvier-février (moyenne mensuelle: 2 m. 50) jusqu'à un maximum obtenu en juillet (moyenne: 7 m. 50), pour redescendre vers le minimum (moyenne de décembre 3 m. 10). Bien qu’il n’y ait pas, comme on le voit, une concordance bien grande entre les résultats obtenus par les divers observateurs, il est clair cependant que dans nos eaux la transparence est très faible; par suite le plankton s’y trouve dans les couches supérieures. D’après les recher- ches de M. Arsteın (1905, pp. 13—23), on ne trouve guère de plankton vivant, dans la mer du Nord au-dessous de 75—100 m.; en tout cast l’on ne trouve que des cellules isolées; la grande majorité des organismes se rencontrent à l'étage supérieur, entre 0 et 40 m., dans la 418 304 mesure où n'apparaissent pas des conditions hydrographiques particulières. Du reste ces faits n'ont pas une grande importance pour le présent travail, car les matériaux que j'ai examinés proviennent en majeure partie de points où la profondeur ne dépasse pas 40 m.; d’une façon générale, on ne rencontre dans les eaux danoises de profondeurs supérieures à 40 m. que dans la profonde rigole du Cattégat qui s'étend à l'Est des îles de Læsg-Anholt-Samsg (sauf quel- ques petites fosses dans le grand Belt). Il faut cependant tenir compte d'un phénomène important, savoir la grande variation de la transparence suivant les saisons; car si l’on peut admettre que le manque de lumière n’a pas beaucoup d'importance pendant l'été dans les eaux danoises, il en est autrement en hiver, où l'intensité de la lumière et la longueur du jour sont considérablement diminuées. Très instructive aussi est une observation du prince de Monaco citée par LoHmanx (1908, p. 232) qui montre quel rôle joue la profondeur en ce qui concerne la longueur du jour. Le prince de Monaco constata que dans la rade de Funchal (île de Madère) la lon- gueur du jour, mesurée avec un appareil de Regnard dans les derniers jours de mars, était de 11 heures à 20 m. environ de profondeur, de 5 heures seulement à 30 m., et de 15 minutes à 40 m., — diminution extrêmement rapide déterminée par la hauteur du soleil et par la réfléxion et l'absorption croissantes de la lumière. Du reste, cette forte diminution de la longueur du jour avec la profondeur doit varier suivant les saisons et la position géographique. Il peut donc être intéressant d'examiner un peu la variation, conditionnée par les saisons, dans Vintensité lumineuse et dans la durée de l’eclairement. Dans sa publication des recherches entreprises dans le fjord de Kiel, M. Loumann a donné (1908) un intéressant compte rendu de ces phénomènes; les données et calculs qu'il nous offre peuvent très naturellement être appliqués à nos eaux, la différence de latitude étant très faible. Un savant allemand, M. WEBER, avait mesuré pendant une série d'années la quantité de lumière !) qui atteint aux alentours de midi, à Kiel, une surface horizontale entièrement libre. D’après les publications de M. WEBER sur ce sujet, M. Loumann a calculé le chiffre moyen mensuel. En outre il a calculé de la même manière la longueur du jour en heures, et enfin le produit de ces deux valeurs. Il est certainement autorisé à le faire, car c’est seulement ainsi que l’on peut additionner la quantité de lumière dont peut bénéficier le plankton. Les chiffres absolus ont pour nous un intérêt moindre; ce qui importe, ce sont les valeurs relatives, à l’aide desquelles on peut se faire une idée de l’amplitude de la variation. C’est pourquoi je les ai données a la p. 40. Pour le mois de décembre, où les jours sont le plus courts et où la quantité de lumière est à son minimum, les deux facteurs sont représentés par le chiffre 1, et de là on déduit les autres chiffres relatifs. Il est extrêmement instructif de constater que la valeur relative devient jusqu’à 20 fois plus grande en juillet qu'en décembre; ces chiffres nous font comprendre très bien la pauvreté du phytoplankton en hiver, surtout quand on considère que ce calcul vaut pour la terre et en même temps pour la surface de la mer, et quand on se souvient des chiffres donnés plus haut pour la diminution de la longueur du jour avec la profondeur croissante. Du reste M. A. Pürrer (1909, pp. 142—143), aidé du professeur Hertsprung, a utilisé les observations de WEBER pour en déduire la quantité de lumière par jour etc. que recoit Kiel aux diverses saisons de l’année. Les chiffres obtenus sont frappants; aussi les donnerai-je comme supplément aux valeurs relatives de Loumann. D’après les calculs de HERTSPRUNG, on trouve les chiffres suivants, qui indiquent la quantité de bougies Hefner par heure et par mètre pour les jours suivants depuis le lever jusqu’au coucher du soleil: 1) C'est-à-dire la force optique de la lumière totale (soleil + ciel). 305 419 PA IN SENE ERR an GREINER Hrs ER EEE de Ae 412.000 Py HUW OL VINE Sat een este ae .. 367.000 PP) EKD ON! ANAL Bear An Sloane BEE bo io SOO ANT eee 27 0:000, 2 SAIN OTS OU) WES M EU EEE nent ce en EUR he 197.000 Z2MOCLODRE ROWE ENTIER RR MAIS ENT EUR EC ONE 97.000 IP) IOAN OTS Ol IMAP orig donoouadowossasood CLR UE ee 41.000 DIRAÉCE MORE dis aane 5 setts oor. bid bic ind aces ee pe rai Ear Sera ote 10.000 Comme moyenne quotidienne pour toute l’annde on obtient 195.000, et comme quantité totale de lumière pour toute l’année, 71.300.000. Ce qui nous interesse surtout, c’est l’enorme difference qui existe entre l’été et l'hiver, difference qui d’après le calcul que nous venons de citer monte jusqu'à 40 fois, soit le double du résultat obtenu par Lonmann; et le dernier calcul est certainement le plus plausible. Il est bon de noter aussi que d’après les calculs de Herrsprung la quantité de lumière annuelle est deux fois plus grande à l’equateur (141 millions), et de moitié moins grande au pole (35 millions) qu’a Kiel. 2. Salinité et température des mers danoises (pp. 40—52). L’eau représente pour le plankton tout un groupe de facteurs. Les plus importants de de ces facteurs sont la température, la salinité, la teneur en gaz et autres substances impor- tantes pour la nourriture du plankton. De ces facteurs, la température et la salinité sont les mieux connus, car C'est principalementen les étudiant que l’on fait des recherches hydrographiques. Notre memoire (pp.41—51) donne un résumé détaillé de nos connaissances sur Phy dro- graphie des mers danoises d’apres les recherches faites dans ces derniers décennaires par des Danois et des Suédois. Les principales études sur ce sujet sont dues aux Suédois Exman et Petrersson, aux Danois Martin Knupsen et I. P. Jacopsen. Des études d’ensemble ont été publiées par Knupsen (1905) et par le «Bureau du conseil permanent international pour l’exploration de la mer» (Bull. Suppl. 1909). Nos mers danoises forment une transition entre la Baltique saumätre et la mer du Nord salée, laquelle est å son tour en relation avec l’Atlantique et réglée par lui. Cette situation entre deux mers tres différentes fait que les conditions hydrographiques sont ici fort com- plexes et qu'un échange trés actif ainsi qu'un fort mélange de masses deaux ont lieu dans cette région. Le phénomène essentiel consiste dans l’existence dun courant qui vient de la Baltique vers le dehors et d'un autre courant venant de la mer du Nord et du Skager Rak vers l’intérieur; le premier courant, qu'on appelle courant baltique, est un courant de surface à cause de ses eaux moins salés, tandis que l’autre, plus riche en sel, est un courant de fond. Nous ne discuterons pas ici les causes de ces mouvements de cou- rants; il nous suffira de dire quils sont dus, entre autres causes, a des différences dans la hauteur barometrique et dans les vents, en même temps qu'à un apport d'eaux douces venues de la Baltique. Nous avons considéré les diverses régions des mers danoises au point de vue de leur hydrographie; il nour suffira ici de renvoyer à la petite carte (p.43) où les regions sont désignées par des lettres, et au tableau d'ensemble (p.50) qui donne la salinité moyenne et la température moyenne des diverses régions a la surface et dans les profondeurs aux diverses saisons. Enumérons ces régions: a. Baltique proprement dite. e. Cattégat méridional. i. Skager Rak. b. Mer des Belts. f. Baie d Aalborg. J. Mer du Nord devant le c. Grand Belt. g. Cattegat oriental. canal de Tyboron. d. Sund. h. Cattegat septentrional. k. Limfjord. 420 306 Signalons en outre que dans la Baltique proprement dite (prés du Danemark) il existe aux points les plus profonds une couche inférieure salée qui provient de la mer des Belts et qui contient souvent des organismes que l’on ne rencontre pas ailleurs dans la Baltique. Quant à l'amplitude annuelle de la température, elle a naturellement son maximum à la surface. De même dans les eaux danoises situées à l’intérieur de Skagen il existe une couche de fond plus salée et une couche supérieure moins salée. Dans la mer des Belts, dans les Belts et dans le Cattégat méridional on observe ce fait particulier que la température maximum de l’année s'y produit un mois et demi à deux mois plus tard au fond qu la surface, c’est- a-dire que le maximum n’y est atteint que dans la seconde moitié de septembre. Le tableau d'ensemble de la p. 50 montre du reste que la salinité augmente régulièrement à mesure qu'on s'avance vers la mer du Nord, 4 la fois au fond et å la surface. Les eaux danoises situées en deca de Skagen ont leur minimum de salinité 4 la surface pendant la moitié estivale de l’année, et dans le même temps la salinité de la couche inférieure atteint son maximum: en d’autres termes la différence enire les deux couches est plus grande en été que pendant la moitié hivernale de l’annee. En ce qui concerne le Limfjord, il n'a pas été procédé a des recherches hydrographiques aussi minutieuses que pour les autres regions; c'est pourquoi le tableau densemble ne contient pas de données 4 son sujet. On peut cependant noter les faits suivants: les profon- deurs du Limfjord sont très faibles, et ce fait, joint à l’existence d’assez forts courants, surtout dans les portions resserrees, a pour effet de rendre les masses deau homogenes de la surface au fond. Dans la portion étroite de l'Est les conditions sont assez analogues a celles de la baie d’ Aalborg, et dans la portion de l'Ouest elles ressemblent davantage à celles de la mer du Nord: il suit de là qu'on observe un accroissement régulier de salinité en allant de l'Est à l'Ouest. Le peu de profondeur de l’eau se manifeste en outre par une température estivale élevée et par une température hivernale basse: l'amplitude annuelle de la tempéra- ture est plus grande ici que dans aucune autre région des eaux danoises. D'après M. Kornerur Rosenvince (1909, p.14), la salinité moyenne au détroit d'Oddesund, un peu à l'Ouest de Ny- kobing en Mors, est de 29,3°/ pour les années 1902—1906 (les moyennes mensuelles varierent de 263 à 32,4 lo, suivant que dominaient les eaux de l'Est ou celles de l'Ouest). Les moy- ennes mensuelles de température varièrent dans la même période entre + 0°2 (février) et 18°5 Guillet). Il suit de là, entre autres conséquences, que la formation de la glace est la règle tous les hivers et que le maximum d'été se produit un peu plus tôt que dans les autres eaux danoises. On peut exprimer le même fait en disant que la température des eaux du Limfjord suit de plus près la température de lair que ne le font les autres eaux. L’exposé que nous donnons des conditions hydrographiques est basé sur des moyennes. Les conditions de courants sont les résultantes de toutes les directions de courants observées: en un point donné le courant peut se comporter tout différemment, de sorte que par exemple le courant de fond entrant dans le Cattégat et dans les Belts ne doit pas se comprendre comme un courant constant, mais seulement comme la résultante d'une alternance fréquente entre courants de sortie et courants d'entrée. ces derniers étant les plus forts ou les plus fréquents. De même les températures indiquées sont des valeurs moyennes, en sorte que chaque observation comprend des chiffres plus bas et des chiffres plus élevés. Il faut donc utiliser avec prudence les conditions générales pour l'explication des cas concrets, et il faut toujours employer comme contrôle les observations particulières, lorsqu'il est possible de se les procurer. C’est pourquoi j'ai rapporté sur tous les tableaux de plankton une série aussi complète que possible d'observations de température et de salinité pour les récoltes de plankton provenant de bateaux-phares, etc.; ces documents se trouvent dans les séries correspondantes du — avec = J \ 2h. 20° 32,2 1212 17,60 — avec = \ ee = f 4h. 42.6 12,00 4,19 = sans — J Ul 6h. 12,34 6,53 I 1 II résulte de là que les diatomées de la bouteille d'expérience ont, dans l’espace de 4 heures et dans l'obscurité, développé 1,2 cme. d’acide carbonique et consommé 2,38 emc. d'oxygène. Malheureusement je ne puis exprimer par des chiffres la quantité des cellules de Thalassiosira, de sorte qu'on ne peut établir de comparaison directe avec l'expérience précé- dente sur des Copépodes. Il faut se borner à constater que les diatomées, elles aussi, consom- ment des quantités appréciables d’oxygene pour leur respiration +), et qu’elles développent de grandes quantités d'oxygène au cours de leur assimilation d'acide carbonique dans la lumière. Cette experience, qui date de 1896, fut pendant plus d’une dizaine d’annees la seule qui eût été faite sur l'assimilation et la respiration du phytoplankton (dégagement d'oxygène et absorption d'acide carbonique et vice versa); mais dans son livre récemment paru (1909) M. Pürrer mentionne (pp. 128—129) une série d'expériences faites à Naples sur la fonction oxygénique à la lumière dans le l’eau de mer non filtrée et filtrée. Par «eau de mer non filtrée» il entend l’eau de mer avec du phytoplankton (diatomées et péridiniens) + des bactéries, tandis que le terme d’ est très incomplètement connue, et je nose pas affirmer ses droits à lexistence. Au cours de l’expedition danoise de l’Favles- ResumesenJrancais. 1 SST tg EE = we ee eee 2 5. —— Fortsatte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs-Tudsefiske, særligt Slægten EELS Hed=t Tavie. Resume: en: Francais 1887 ee sn Re ” 6. —— Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orca og ‘Lagenovhiynchus: Med 2 Tavlers Ses rer en Mantas SST HT FETTE Sie SE ota ASE eae CEs 4 ‘ 7. ‘Noeleed, Ei Siudier.ä :Platosolorhindelscr 18885 SES Ss eee mao ee at om Fhe 8. Warming, Eug. Familien Podostemaceae. 3e Afhandling. Med 12 Tavler. Resume et explic. des planches CD, franigais: SSS esos a ee SR RE 2e gee, TEE HELENE LT med A4 1 Tavier 08: 12Kort: 1889 OL TR ee ee eae 15. 1. Lütken, Chr. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om de tre SEE Tandhval- Slægter Steno, Del- phinus og Prodelphinus. Med 1 Tavle og 1 Kort Résumé en francais. 1889. ........ se 2. Valentiner, H. De endelige Transformations-Gruppers Theori. Resume en français. 1889 . : . . . . .. 5. 3. Hansen, H.J. Cirolanidæ et familie nonnulle propinquæ Musei Hauniensis. Et Bidrag til Kundskaben 4 om nogle Familier af isopode Krebsdyr Med 10 Kobbertavler. Resumé en francais. 1390,22 209 \ 4. Lorenz, L. Analytiske Undersøgelser over Primtalmengderne. 1891 -.........-.......... Fa (Fortsættes paa Omslagets S. 3.) 2 i: Er N = 42% 28 ‘ > ENS N + . i — (Forts fra Omslagets S, 2.) AW Aira CUWARTANIOT. 18 TO IDEEN lemme tet Pvc Ss cea os as Gea ie ey cee Se +3 Lorenz, L. Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbelger belyst Kugle. 1890 ............. Sorensen, Willlam.: Om Forbeninger i Svommeblæren, Pleura og Aortas Veg og Sammensmeltningen deraf med Ilvirvelsojlen særlig hos Siluroiderne, samt de saakaldte Weberske Knoglers Morfologi. Med PALA ele ESM CMON: Ma CARS esol SIO ts ERS Eee er sata o> che UE ee tere Warming, Eug. Lagoa Santa. Et Bidrag til den biologiske Plantegeograñ. Med en Fortegnelse over Lagoa Santas Hvirveldyr. Med 43 Illustrationer i Texten og 1 Tavle. Résumé en français. 1892. .... ‘ VALLE Me AR Ravleraenl S00 OR RAS RE aus. sy AL ME PE ee the Ne renee Gram, J.P. Studier over nøgle numeriske Funktioner, Résumé en français. 1890 ............-.- Prytz, K. Methoder til korte Tiders, særlig Rotationstiders, Udmaaling. En experimental Undersøgelse. Med 102. MikUTel Lip Tex en pedo I Omnis aro sean ote ler oat ae crise RE oem ED RE RER Petersen, Emil. Om nogle Grundstoffers allotrope Tilstandsformer. 1891 ..............-..-. Warming, Eug. Familien Podostemaceae. Ade Afhandling. Med e. 185 mest af Forfatteren tegnede morer i 34 Grupper. Resume et explication des figures ena francaisw. L601) Ne oer Christensen, Odin T. Rhodanchromammoniakforbindelser. (Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi. BINDEND TE RENNER FRE De RE RE RT Lütken, Chr. Spolia Atlantica. Seopelini Musei Zoologiei Universitatis Hauniensis. Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Laxesild eller Scopeliner. Med 3 Tavler. Resume en français. 1892 ..... Petersen, Emil. Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle Syrer. 1892 ............... Petersen, 0.6. Bidrag til Scitamineernes Anatomi. Resume en francais. 1893 ...........-... Lütken, Chr. Andet Tillæg til «Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hval- lusene». Med 1 Tavle. Résumé CN TAN CRIS IS 13e RE NL LR EE the se tree Petersen, Emil. Reaktionshastigheden ved Methyletherdannelsen, 1894... . :................ VATER TTEABSSTAVIEH ES IH RES en ERE tip tei cee ray eRe Se nn SØER N EE a TS Meinert, F. Sideorganerne hos Scarabe-Larverne. Les organes latéraux des larves des Scarabés. Med , 3 Tayler. Resume et explication des planches en francais. 1895 .................... Petersen, Emil. Damptryksformindskelsen af Methylalkohol. 1896. ...........,........... Buchwaldt, F. En mathematisk Undersøgelse af, hvorvidt Vædsker og deres Dampe kunne have en fælles Tilstandsligning, baseret paa en kortfattet Fremstilling af Varmetheoriens Hovedsætninger. Resume EROTISCHE ATS RE Bee N ne Re ger orte ter en lee ee ehe Warming, Eug. Halofyt-Studier. 1897 ...... ER RENTE NE Ben la er Aie ATP Re ee Johannsen, W. Studier over Planternes periodiske Livsyttringer. I. Om antagonistiske Virksomheder i Sos kite ses erb wander eModmine OM Myles AG OTe Sass © les ual eel euis|rel creel SEE SE SONDE ele Nielsen, N. Undersogelser over reciproke Potenssummer og deres Anvendelse paa Rekker og g Integraler. 1898. ONS neil ralaviermeel 698 — MIO NE tic ase ah orate RE Sibel ios a aig eye lee art Steenstrup, Japetus, og Litken, Chr. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Klump- eller Maaneliskene (Molide). Med 4 Tavler og en Del Xylografier og Fotogravurer. HR PES Droit ER eae eee Warming, Bug. Familien Podostemaeeae. ste Afhandling. Med 42 Figurgrupper. Résumé en français. 1899 Meyer, Kirstine, Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne. En med Videnskabernes Selskabs Guld- medaillenpelannetzPrisafhandlıng. = Med en) davies 8995 NE SENSE SNERRE SS SSR ne Jørgensen, S.M. Om Zeise's Platosemiæthylen- og Cossa’s Platosemiamminsalte. Med 1 Tavle. 1900 .. Christensen, A. Om Overbromider af Chinaalkaloider. 1900 ........................... Steenstrup, Japetus. Heteroteuthis Gray, med Bemærkninger om Rossia-Sepiola-Familien i Almindelighed. on Marine MID DK MR RSR ae RO LT ETES CAS DATENT Ar Gram, Bille. Om Proteinkornene hos oliegivende Frø. Med 4 Tavler. Resume en français. 1901 8. Meinert, Fr. Vandkalvelarverne (Lurvæ Dytiscidarwm). Med 6 Tayler. Resume en français. 1901 ERS ance Ten IVIEHALSII 1.902 ch cd ooo i ER NE NES PR CR . Juel, €. . Indledning i Læren om de grafiske Kurver. Résumé en français. 1899 . . .. .......... Billmann, Einar. Bidrag til de organiske Kvægselvforbindelsers Kemi. 1901.................. Samsoe Lund og Rostrup, BE. Marktidselen (Cirsium arvense). En Monografi. Med 4 Tayler. Résumé en RENÉE MID. eo eSB) CO NM RE ren PRE ER ern Ceol Or DOME NE : . Christensen, 4. Om Bromderivater af Chinaalkaloiderne og om de gennem disse dannede brinlfaltigere For- Din els Chrys | OR AE EC OR CT RE Rte ee ER POS OR ete ee a die de XM medal OS Tavler or 1) Kort. 190103 M EEE RE ER CEE MERE Warming, Eug. Familien Podostemaccæ. Gte Afhandling. Med 47 Figurgrupper. Resume en français. 1901. Ravn, J.P. J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. 1902. É Winther, Chr. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer, 1902. .................. . Ravn, J.P.J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. IL Seaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder. Med TAN ler ROOMS ee I SEE ed SO eC NUE SAN NE tel ar Se Oe ees, Winther, Chr. Polarimetriske Undersøgelser If: Rotationsdispersionen i Oplesninger......-...... Ravn, J. P.J, Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. III. Stratigrafiske Undersøgelser. Med I Tavle. Resumerensfrancaisı 319030 ei.) sve sr ai ra mean chek el [oleae oP lop side ET ARR TOR ETES : SEITE med 3° Tavier-og 1 Kort. 1902—04 9 002 00a ons «lewis ae «ioe = sis) we) = so las Forch, Carl, Knudsen, Martin, ind: Sørensen, S. P, ie Berichte uber die Konstantenbestimmungen zur Auf- stellung der hydrographischen Tabellen. Gesammelt yon Martin Knudsen, 1902 . ......... Bergh, R. Gasteropoda opisthobranchiata. With three plates and a map. (The Danish expedition to Siam 1SIIESITINGE RE LI 0 ARR NN ET AE RE EUR ee opus HERDER SERENE SK Name Petersen, C. G. Joh., Jensen, Soren, Johansen, 4. €., og Levinsen, J, Chr. L. De danskesFarvandes Plankton i NATE CLOS TOO SAT IO Sera STE ME wine: EN eat ei ol ie We gah a ehe dye) Bim lee RENEE CSS rate . Christensen, 4. Om Chinaalkaloidernes Dibromadditionsprodukter og om Forbindelser af Alkaloidernes Chlorhydrater med hojere Metalehlorider. 1904... ....................... A "NS ue a _ mg Æ -—— iets Nethinde,: m: 6 Tayler: Explic: des planches’ en frang.* TD ER PR OUR ET bare tees OSes Pacey _ Lütken, 0, Fx Additamenta ad historiam Ophiuridarum, 1—IHI, m. 7 Tavler. Résumé en frang. 58—69 Zoologiske og anatomiske Skrifter udgivne af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (udenfor. Skrifternes 6te Række, se Omslagets Ss. 23): Bergh, R. Bidrag til en Monographi af Marseniaderne, m. 5 Tavler. 53 noe MeN wll Shay Bosco un oi Anatomiske Bidrag {il Kundskab om Æolidierne, m. 9 Tavler. ID GES ES EN ee AN Gait ANKE Eschricht, D. F. Anatomisk-physiologiske Undersogelser over Salperne, m. 6 Tavler. 4 ......... RAGE en —— Undersøgelser over: Hvaldyrene. Afhandling: 1—6, m.16'Tayler 44-48). side te be eee 2 Sener —— 0m Gangesdelphinen, m.3 Tavler. 51 ES DST CR RRA Le PRE ALAN ME PE END”, Eschricht & Reinhardt. Om Nordhvalen, m: 6 Tavler. GARE Ga eee ODE EN ess ein as —— —— Ni Tavler til Oplysning om Hvaldyrenes ' Bygning: m. Forklaring: 69: 5: 2... 2 Hannover, A, Mikroskopiske Undersøgelser, afl Neryesystemet, m. 7. Tavler: 42... non. sg ee i —— Om Bruskens "første Dannelse og. "Udvikling, rigs Dia Ringley ME AS ES SS SENESTE ISS ee —— lasttagelser over indkapslede ‘Indvoldsorme hos: Frøen, m. 2 Tavler. GOT ses SND NH Nana —— Epithelioma eylindraceum, foliaceum og globosum, m. 2 MAVIer oo, a — Om Bygningen og Udviklingen af Skjæl og Pigge hos» Bruskfisk, m. 4 Tayler. 67.........- merece —— Primordialbrusken ‘og dens Forbening i det menneskelige" Kranium før Fødselen, m. 2 Tavler. Explic. : des planches en franc. 80. EU MEN re TEE ga Hey PA dE TG EDEL ees EIER D ENG DDR à 5 … Krabbe, H; Helminthologiske Undersøgelser i Danmark og paa Islandsam! 7 avler ss 65 (supe eee oe — Bidrag til Kundskab om Euglenes. Bendelorme, m. 10 Tavler. Résumé en (TAN CANON Kroyer, Il. Slægten” Hippolytes’ nordiske Arter, m: 6 Tavler. 42. SENT DER SN 5 Ta 0: De Mere —— Bidrag til Kundskab. om Arterne. af Slægten Gyamus Latr. eller Hvallusene, m. 4 Tavler. Résumé en frang 73: —— Velhas-Flodens Fiske, et Bidrag til Brasiliens Ichthyologi, m. 5 Tavler. Synopsis Latina. 75....... —— Til Kundskab om to HUE KE Slægter af Dybhavs-Tudsefiske: Himantolophus og Ceratias, m. 2 Tavler. » Résumé en ‘france. 78 — Spolia Atlantica. . Bidrag til. Kundskab. om Formforandringer hos Fiske under deres Vext og Udvikling, m. 5 Tavler. Resume en frang. - 80 . . . : . . - Meinert, Fr. Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie, 1.35 Tavler 260 N ern SE Prosch, V, Nogle nye Cephalopoder, m. 1 PAIE AT lotto m. VRR RESET Br EE RE Et AN sen Reinhardt, J. Beskrivelse af nogle nye Slangearter, m. 3 Tayler? Adon SA ATEN eo Re ees —— Mephitis Westermanni, et nyt Stinkdyr fra Brasilien, m. 1 Tavle. ; M: 0.500 rennen —— Bidrag til Kundskab om Kjæmpedovendyret Lestodon armatus. "m. SAVE lose aco elo) S wc 0 Ooo 6 — Kæmpedovendyr- Slægten Coelodon, m. 5 Tavler. Resume en frang. ‚78 —— Beskrivelse af Hovedskallen af et Kæmpedovendyr, Grypotherium darwinii, fra Ta Plata-Landenes pu cene Dannelser, m:2 Tavler. Résumé en franc. A PR en A à ee NA eS TRIN. Reinhardt & Prosch. Om Scidaephorus Mülleri, m,5-Tavler. 46 Schjodte, J... ‘ Corotoca og Spirachtha, m. 2 Tavler. NE EN eae ae Ne a Ree NER. Steenstrup, Jap. "Rhizochilus antipathum, m.1 Tavle. 53. .... Ah ah Glos Guava wo ols à à a rain —— Hlectocotyldannelsen hos Octopodslegterne Argonauta og Tremoctopus, m. 2 Tavler. 56. cose eee —— Hemisepius, en ny Slægt, af Sepia-Bleksprutternes Familie, med "Bemærkninger om Sepia-Formerne i Almindelighed, m. 2 Tavler. Résumé en franc. 75 Kolossale Bleksprutter fra det nordlige Atlanterhav, m. 4 Tavler, 98 ET RAED ony Steenstrup & Lütken. Bidrag til Kundskab om det aabne Hays Snyltekrebs og Lernæer, m. 15 Tavler.- 61. ... Mémoires de PAcadémie Royale des Sciences et des Lettres de Danemark, Copenhague, 7me série, Section dés Sciences, t. IX, n° 2, "DE DANSKE FARVANDES PLANKTON | I AARENE 1898—1901 | \ PHYTOPLANKTON OG PROTOZOER 1. PHYTOPLANKTONETS LIVSKAAR OG BIOLOGI, SAMT DE I VORE FARVANDE IAGTTAGNE PHYTOPLANKTONTERS OPTRA DEN OG FOREKOMST | AF | | | CARL HANSEN-OSTENFELD MED 9 FIGURER, 75 TABELLER I TEKSTEN OG 18 TABELLER UDENFOR DENNE AVEC UN RESUME EN FRANCAIS D. KGL. DANSKE VIDENSK. SELSK. SKRIFTER, 7. RÆKKE, NATURVIDENSK. OG MATHEM. AFD. IX. 2 DEDE KG | KØBENHAVN HOVEDKOMMISSIONÆR : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1913 Pris: 11 Kr. 15 @re. wien USE AE en = go or Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, 6te Række. Naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling. med 2 Tavler 188085 nice yon: a boric eae thoes Cone tome ER PPT Prytz, K. ‘Undersegelser over Lysets See i Dampe og tilsvarende Vædsker sets SOF RR ER ee Boas, J.E. V. Studier over Decapodernes Slægtskabsforhold. Med 7 Tavler. Resume en francais. 1880 Steenstrup, Jap. Sepiadarium og Idiosepius, to nye Slægter af Sepiernes Familie. Med Bemærkninger om to beslægtede Former Sepioloidea D'Orb. og Spirula Lmk. Med 1 Tavle. Resume en francais. 1881 . Colding, A. Nogle Undersøgelser over Stormen over Nord- og Mellem-Europa af 12te—14de Novb. 1872 og over den derved fremkaldte Vandflod i Østersøen. Med 23 Planer og Kort. Resume en francais. 1881 Boas, J. E.V. Om en fossil Zebra-Form fra Brasiliens Campos. Med et Tillæg om to Arter af Slægten Hippidion Mede Fayler sei SS Tr ee Re ae ee ei ee Steen, A. Integration af en lineær Differentialligning afzandens ordens dS Se Een Krabbe, H. Nye Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme. Med? Tavier 1882 Em PEER Hannover, A. Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Anencephalia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens Primordialbrusk. Med 2 Tayler. Extrait et explication des planches en français. 1882 . —— Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Cyclopia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens Primordialbrusk. Med 3 Tavler. Extrait et explic. des planches en francais. 1884 . —— Den menneskelige Hjerneskals Bygning ved Synotia og Misdannelsens Forhold til Hjerneskallens Pri- mordialbrusk. Med 1 Tavle. Extrait et explic. des planches en français. 1884 . . . . 2 . . . . . . . Lehmann, À. Forsøg paa en Forklaring af Synsvinklens Indflydelse paa Opfattelsen af Lys og Farve ved direkte Syn. Med 1 Tavle. Resume en francais. 1885 MES meds20 shavlersal SSI SO ER ee FUE ee ET TREE ARE Warming, Eug. Familien Podostemaceae. 1ste Afhandling. Med 6 Tavler. Resume et explic. des planches en francais. 1881 Lorenz, L. Om Metallernes Ledningsevne for Varme og Elektricitet. 1881 , . Warming, Eug. Familien Podostemaceae. 2den Afhandling. Med 9 Tavler. Résumé et explic. des planches CNÉÉTANGAIS SMS SEK Te SER SE sac A ate eee SERENE RE A TN NE re Christensen, Odin. Bidrag til Kundskab om Manganets Ilter. 1883 Horenz, 1. C:FaryespredningensWTheori.. 1883 SR MER CE EME ER EE Gram, J.P. Undersøgelser ang. Mængden af Primtal under en given Grænse. Résumé en français. 1884 Lorenz, L. Bestemmelse af Kviksølvsøjlers elektriske Ledningsmodstande i absolut elektromagnetisk MERE OR NE EE ee ER RE Ae Semin ie al eee LS D EEE ee Traustedt, M. P. A. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Salperne. Med 2 Tavler. Explic. des planches en francais. 1885 . Bohr, Chr. Om Iltens Afvigelser fra den Boyle-Mariotteske Lov ved lave Tryk. Med 1 Tavle. 1885... Undersøgelser over den af Blodfarvestoffet optagne Iltmængde udførte ved Hjælp af et nyt Absorptio- meters Medhe avlere GSO EE En Se ee Ucn Asie Voy SEE aerate Thiele, T.N. Om Definitionerne for Tallet, Talarterne og de tallignende Bestemmelser. 1886 ER med: (Ge Tavien 18852286 toy sees cess eh RE EE Re Zeuthen SSG. 2oKeclesnitslieren, 1 Oldtidens, 21885 % > cleo = eet ne Cun ENN ere ue TE Levinsen, &. MR. Spolia Atlantica. Om nogle pelagiske Annulata. Med 1 Tavle. 1885 Rung, 6. Selvregistrerende meteorologiske Instrumenter Med 1 Tavle. 1885... . . : .. . Meinert, Fr. De eucephale Myggelarver. Med 4 dobb. Tavler. Résumé et explic. des planches en francaiss 31886 estan NES ee ee MS I er Speed site ee LV=Smedt25Tavier HLS SO SS A LUN RE er MENE ER ES TT NN PR Boas, J.E. V. Spolia Atlantica. Bidrag til Pteropodernes Morfologi og Systematik samt til Kundskaben om deres geografiske Udbredelse. Med 8 Tavler. Résumé en francais. GETTER EE SE Slots Lehmann, 4. Om Anvendelsen af Middelgradationernes Metode paa Lyssansen. Med 1 Tavle. 1886. . - - Hannover, A. Primordialbrusken og dens Forbening i Truncus og Extremiteter hos Mennesket fer Fod- selen Extrait en strancaisw [BU ARR ER ee RE Lütken, Chr. Tillæg til «Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene». Med 1: Tavler Resume fensfrancais 1887.08. SEE me Lie ee eee -—— Fortsatte Bidrag til Kundskab om de arktiske Dybhavs-Tudsefiske, særligt Slægten Himantolophus. Mediijmavie. MResumerensfrancais HR TR RE EN AE CICR —— Kritiske Studier over nogle Tandhvaler af Slægterne Tursiops, Orca og Lagenorhynchus. Med 2 RavilersssResumevens francais LS STE EE ete Dee cle ete ee CL Me et LE Koefoed,»E. Studierji- Platosoforbindelser. 1888) 30 So Warming, Eug. Familien Podostemaceae. 3die Afhandling. Med 12 Tavler. Resume et explic. des planches ENHFTANCAISL BESTE TE ee ete EN PE RE ee ee ER SV; med 11 -Tavier/ogel “Korts© 188929 ticles See ee UN MP EL ee Lütken, Chr. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om de tre pelagiske Tandhval-Slegter Steno, Del- phinus og Prodelphinus. Med 1 Tavle og 1 Kort. Résumé en francais. 1889. . .......... Valentiner, H. De endelige Transformations-Gruppers Theori. Résumé en francais. 1889 .........- Hansen, H.J. Cirolanide et familie nonnulle propinquæ Musei Hauniensis. Et Bidrag til Kundskaben om nogle Familier af isopode Krebsdyr. Med 10 Kobbertavler. Resume en francais. - 1890 mela L. Analytiske Undersøgelser over Primtalmengderne. 1891 (Fortsættes paa Omslagets S. 3.) (Forts, fra Omslagets S. 2.) AVS med AT avler sg 0 Ove Ay RE TR TA eels. aie, «bu ose deh pe cee Lorenz, L. Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbolger belyst Kugle. 1890...... 2, Sørensen, Willlam. Om Forbeninger i Svemmeblæren, Pleura og Aortas Væg og Sammensmeltningen deraf med Hvirvelsejlen særlig hos Siluroiderne, samt de saakaldte Weberske Knoglers Morfologi. Med avler: PIRESUMIGHONMITAN CASH! 1890ER ABI ee Osu Ste ect EP ER Alin a felled eile ER 3. Warming, Bug. Lagoa Santa. Et Bidrag til den biologiske Plantegeografl. Med en Fortegnelse over Lagoa Santas Hvirveldyr. Med 43 Illustrationer i Texten og 1 Tavle. Resume en français. 1892..... AG Coal 2 TER, EE ONS Sion cre + alc od le boku OO bbe om boo oo moL Loe 1. Gram, J.P. Studier over nogle numeriske Funktioner. Resume en français. 1890...........-.. 2. Prytz, K. Methoder til korte Tiders, særlig Rotationstiders, Udmaaling. En experimental Undersøgelse. Medi lombicninermimlextens. eG OO!) seca ween Re AR CS ot one TO TER 3. Petersen, Emil. Om nogle Grundstoffeıs allotrope Tilstandsformer. 1891 ................... 4. Warming, Eug. Familien Podostemaceae. 4de Afhandling. Med c.185 mest af Forfatteren tegnede Figurer i 34 Grupper. Resume et explication des figures en français. 1891 .................. 5. Christensen, Odin T. Rhodanchromammoniakforbindelser. (Bidrag til Chromammoniakforbindelsernes Kemi. JV csr UE eae BR UNE 6A Lo 1e 0.10. clude UCR eICRE MEME RC ERC Re lo Alte 6. Lutken, Chr. Spolia Atlantica. Seopelini Musei Zoologiei Universitatis Hauniensis. Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Laxesild eller Scopeliner. Med 3 Tavler. Resume en frangais. 1892 ..... 7. Petersen, Emil. Om den elektrolytiske Dissociationsvarme af nogle Syrer. 1892 ............. ars 8. Petersen, 0.6. Bidrag til Scitamineernes Anatomi. Resume en francais. 1893 ............... 9. Lütken, Chr. Andet Tillæg til «Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hval- lnsenera Medi lo Tavler ResUMeNen iranCalSamenOgones a RME ee 10. Petersen, Emil, Reaktionshastigheden ved Methylætherdannelsen. 1894... . . . . . . . . . . . . . . . . .. VER medio Tavier SOS OS NE RE RU TE Es ed SM RER AE 1. Meinert, F. Sideorganerne hos Scarabe-Larverne. Les organes latéraux des larves des Scarabés. Med 3 Tavler. Resume et explication des planches en français. 1895 .................... 2. Petersen, Emil. Damptryksformindskelsen af Methylalkohol. 1896. . ...................... 3. Buchwaldt, F. En mathematisk Undersøgelse af, hvorvidt Vedsker og deres Dampe kunne have en fælles Tilstandsligning, baseret paa en kortfattet Fremstilling af Varmetheoriens Hovedsztninger. Resume GN eut TOO 2x S63 bla ond nr 60 bio jo eu olla BONS Bonn Duo an 6 65, EE ZEN an DES DSS. AOR TAS INTO IBY G ET NE en ole Ash ENE EN eb ooo oe mone do = 5. Johannsen, W. Studier over Planternes periodiske Livsyttringer. I. Om antagonistiske Virksomheder i SHOT, Fae Wee Miah OSs Hvile Rs 97 Me oe soe boo aeden cosa ae CCE 6. Nielsen, N. Undersøgelser over reciproke Potenssummer og deres Anvendelse paa Rækker og Integraler. 1898. ENS media daw ened S98 1901 ar nl ee re homers RS nl 1. Steenstrup, Japetus, og Lütken, Chr. Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Klump- eller Maanefiskene (Molide). Med 4 Tavler og en Del Xylografier og Fotogravurer. 1898 .......-.......-.. 2. Warming, Eug. Familien Podostemaceae. ste Afhandling. Med 42 Figurgrupper. Resume en frangais. 1899 3. Meyer, Kirstine. Om overensstemmende Tilstande hos Stofferne. En med Videnskabernes Selskabs Guld- medaille belønnet" Prisafhandling. Med en Tavle. 1899... "Te 0e 4. Jørgensen, S. M. Om Zeise's Platosemiæthylen- og ,Gossa's Platosemiamminsalte. Med 1 Tavle. 1900 . . 5. Christensen, A. Om Overbromider af Chinaalkaloider. 1900 . .......................... 6. Steenstrup, Japetus. Heteroteuthis Gray, med Bemærkninger om Nor AD eure i Almindelighed. Weil am WemdGs NEID & Ss oto ee oe Se le Do die oo ou OL mio do ne doo Ko Bono Gram, Bille. Om Proteinkornene hos oliegivende Frø. Med 4 Tavler Resume en français. 1901 .... 8. Meinert, Fr. Vandkalvelarverne (Larve Dytiscidarum). Med 6 Tavler. Résumé en français. 1901 exe mededa aver.) 1899-1902, races Ru cc tebe: mie cap ones MERE are teten eee lee tele ictete ee 1. Juel, €. Indledning i Læren om de grafiske Kurver. Résumé en francais. 1899 .........-...-. 2. Biilmann, Einar. Bidrag til de organiske Kvægsolvforbindelsers Kemi. 1901.................. 3. Samsee Lund og Rostrup, E. Marktidselen (Cirsiwm arvense). En Monografi. Med 4 Tavler. Résumé en EAN CALS el OO beatae cinta EE ETAS Re eRe oe SANDER TE EAN ER EEN DO fee sue sitemap 4. Christensen, A. Om Bromderivater af Bare dame og om de gennem disse dannede brintfattigere For- bindelserslg O2RÆS ee AKSE llr BE CNET OR yc EIN NON ENG RE EEN 0 Hour, JS RO XT, med 10 Tavler NO la DEP datent ia so uc cio os bio SOG bn OS 1. Warming, Bug. Familien Podostemaceæ. 6te Afhandling. Med 47 Figurgrupper. Résumé en français. 1901. 2. Ravn, J.P. J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. I. Lamellibranchiater. Med 1 Kort og 4 Tavler. 1902. 3. Winther, Chr. Rotationsdispersionen hos de spontant aktive Stoffer. 1902................... 4. Ravn, J.P.J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. II. Scaphopoder, Gastropoder og Cephalopoder. RGO, NETO 2 US Ja EME SR ER RE EE On TRE 5. Winther, Chr. Polarimetriske Undersøgelser Il: Rotationsdispersionen i Oplesninger . . . . . . . . . . ... 6. Ravn, J. P.J. Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer. III. Stratigrafiske Undersøgelser. Med 1 Tavle. ReRUMELENALTANCALS LINSE EHE N EE Abel Es EN IE CRM EEE NN ET CL RE XM medpomlavlen oem sWorts 190204 3-0 ehe etai carie aia aloe te =, sie 1. Forch, Carl, Knudsen, Martin, und Sørensen, S. P. L. Berichte über die Konstantenbestimmungen zur Auf- stellung der hydrographischen Tabellen. Gesammelt von Martin Knudsen. 1902 . . . . .. . Bergh, R. Gasteropoda opisthobranchiata. With three plates. and a map. (The Danish expedition to "Siam TEED NOM, A0) MOOR ar SSS Glan bes in ET RE bo ald Won oa te CC MOI SO MAT Sole Petersen, C. G. Joh., Jensen, Seren, Johansen, A.€., og Levinsen, J. Chr, L. De danske Farvandes Plankton i ETON TESOL, IQUE a se 0 een iol oroh.clbm O's pmo een, = ee ate Aloo Og SI Slo" . Christensen, A. Om Chinaalkaloidernes Dibromadditionsprodukter og om Forbindelser af Alkaloidernes Chlorhydrater med højere Metalchlorider. 1904......... T6 oc Oto ee de Zoologiske Skrifter udgivne af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab (udenfor Skrifternes 6te Bække, se Omslagets S. 2—3): Bergh, R. Bidrag til en Monographi af Marseniaderne, m. 5 Tavler. 53... . ............ Lee —— Anatomiske Bidrag til Kundskab om Æolidierne, m. 9 Tavler. 64....................... Eschricht, D.F. Anatomisk-physiologiske Undersøgelser over Salperne, m..6 Tavler. 41 .............. —— Undersøgelser over Hvaldyrene. Afhandling 1—6, m. 16 Tavler. 44—48 .. ................. ——:0m Gangesdelphinem, Lin SFA VIE SEES SED ee ne Ney. =. nn one ee Eschrieht & Reinhardt. : Om Nordhvalen, m.6 Tavler.. 614 -- ---. --.. . ..... . . . TE nen dee —— -—— Ni Tavler til Oplysning om Hvaldyrenes Bygning m. Forklaring. 69................... Hannover, À. lagttagelser-over indkapslede Indvoldsorme hos Frøen, m.2 Tavler. 65............... —— Om Bygningen og Udviklingen af Skjæl og Pigge hos Bruskfisk, m. 4 Tavler. 67.............. Jungersen, Hector F.E. Ichthyotomical contributions I. The structure of the genera Amphisile and Centriscus, wilh) 2opiates: 1908 Des Ben ee ER FE ee eee Krabbe, H. Helminthologiske Undersøgelser i Danmark og paa Island, m. 7 Tavler. 65.............. —— Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bzndelorme, m. 10 Tavler. Resume en franc. 69.......----- Kreyer, H. Slægten Hippolytes’ nordiske Arter, m.6 Tavler. 42...._ Mn SE FE NE CAIN SM Soy oot Lütken, C.P. Additamenta ad historiam Ophiuridarum. 1—III, m. 7 Tavler. Resume en franc. 58—69 ... — Bidrag til Kundskab om Arterne af Slægten Cyamus Latr. eller Hvallusene. m. 4 Tavler. Résumé en frang. 73. —— Velhas-Flodens Fiske, et Bidrag til Brasiliens Ichthyologi, m. 5 Tavler. Synopsis Latina. 75---.--- —— Til Kundskab om to arktiske Slægter af Dybhavs-Tudsefiske: Himantolophus og Ceratias, m. 2 Tavler. BResumierenelranen 178 ae LE den Salon = Sona RoC RAL aS eats tS. TEN ER Fe IRENE —— Spolia Atlantica. Bidrag til Kundskab om Formforandringer hos Fiske under deres Vext og Udvikling, mas klaver Res nm eli kane Soya RP clo Re CC ire Lynge, Herm. Marine Lamellibranchiata, with 5 plates and a map. 1909 ...................... Meinert, Fr. Bidrag til de danske Myrers Naturhistorie, m. 3 Tayler. 60 ....................... Mortensen, Th. Echinoidea I., with 7 plates and a map. 1904. ............................ Preach, AV. 2 Nogle nye: Cephalopoder, m: 1.-Tavie. 40 SE sande oie 2 ore ee ea eect 1 Suede Rathbun, Mary J. Brachyura, with 2 plates and a map. 1910............................. Reinhardt, J. Beskrivelse af nogle nye Slangearter, m. 3 Tavler. 43 .......,................. —— Mephitis Westermanni, et nyt Stinkdyr fra Brasilien, m. 1 Tavle. 57 ..................... —— Bidrag til Kundskab om Kjempedovendyret Lestodon armatus. m.3 Tavler. 75 .............. —— Kempedovendyr-Slegten Coelodon, m.5 Tavler. Resume en franc. 78 ................... —— Beskrivelse af Hovedskallen af et Kempedovendyr, Grypotherium darwinii, fra La Plata-Landenes plejsto- eene Dannelser, m. 2 Tavler. Resume en franc. 79.-............................. Reinhardt & Prosch Om Seidaephorus Mülleri, m.5 Tavler. 46............................ Schjedte, J.C. : Corotoca og Spirachtha, m.2 Tavler. 54 - - - -- - "2... . Um 2e Schmidt, Johs. Ferskvandsaalenes (anguilla) Udbredning i Verden IL, med 1 Kort. 1909.............. Stamm, R.H. Om Musklernes Befestelse til det ydre Skelet hos Leddyrene, med 2 Tavler. Resume en franc. 1904. Steenstrup, Jap. Rhizochilus antipathum, m.1 Tayle. 53....... PSS I er - —— Hectocotyldannelsen hos Octopodslegterne Argonauta og Tremoetopus, m.2 Tavler. 56... ....... —— Hemisepius, en ny Slægt af Sepia-Bleksprutternes Familie, med Bemærkninger om Sepia-Formerne i Almindelighed, m. 2 Tavler. Resume en franc. 75 .....-....................... —— Spolia atlantica. Kolossale Bleksprutter fra det nordlige Atlanterhav, m. 4 Tavler. 98 - . . . . . .. Be Steenstrup & Lütken. Bidrag til Kundskab om det aabne Havs Snyltekrebs og Lernæer, m. 15 Tavler. 61... With, C.J, Chelonethi, with 4 plates and a map. 1906. ..............,......... 0)