a a & 84 j a DR au N 2 J Te eer R à x a 4 i j Md AM pa in © AA, i Ny x vou A M NES { eh AJA ais aie = he ON Patent SA KNN ARE ee DET RONGELIGE DANSKE VIDENNK ABERNENS SELSKABN NATURVIDENSKABELIGE OG MATHEMATISKE AFHANDLINGER, TOLVTE DEEL. MED 26 TAVLER. KJOBENHAYN. TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI, 1846. N ELITE & fuse AT AOR i 4 | wy ve a V D" AUS 7LIGTANTA JA ALY 101 AMOS FONG OK KULT CAT VBE Indhold. Side Bidse over Selskabets Embedsmænd og ôvrige Medlemmer. . . » - V. Oversigt over Selskabets Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider i Aaret 1845. XVII. Om Törveforkullingen med specielt Hensyn til Danmark af Polytechnisk Candidat ROO a We Sr OSSE SENT et +. oe Om Virkningen mellem xanthogensyret Kali % Jode af Professor W. 0. Zeise . 43. Meddelelse af det Udbytte de i 1844 undersögte Knoglehuler have afgivet til Kundskaben om Brasiliens Dyreverden för sidste Jordomveltning, af Dose LAON M RME AO REN. Na Om nogle Curvers Rectification ved elliptiske Functioner, af Professor 0. Ramus. 95. Om Ellipsoiders Tiltrekning og om de ellipsoidiske Ligev ægtsfigurer af flydende Masser; af Professor 6. Ramus. - . . . . . . Om Sciadephorus Mülleri (Eschricht), en Undersögelse af Candidaterne J, T. Reinhardt og V. Prosch . Undersögelser over Hvaldyrene af Professor D. F. Eschricht, dte Afhandling: Finhvalernes Osteologie og Artsadskillelse . Side 111. 185. FORTEGNELSE KER over ' DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS |. ig ow, LS SS EMBEDSMÆND oc OVRIGE MEDLEMMER. SE ræs November 1846. Protector. Hans Majestæt Kongen. Secretair. Hr. Hans Christian Orsted, Doctor i Philosophien og Medicinen, Conferents- raad, ordentlig Professor i Physiken ved Kiöbenhavns Universitet, Direc- teur for den polytechniske Lereanstalt, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Storkorsridder af Nordstjernen, Ridder af Ordenen pour le merite dans les sciences et les arts, Officier af Æreslegionen m. m. Casserer. Hr. Lauritz Engelstoft, Dr. philosophie, Conferentsraad, ordentlig Professor i Hisorie og Geographie, Ordens-Historiograph, Commandeur af Danne- brogen og Dannebrogsmand. Archivarius. Hr. Joakim Frederik Schouw, Doctor philosophiz , ordentlig Professor i Bota- niken ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogs- mand, Ridder af Nordstjernen. last LICRARY |: Nena = Hr. VI Ordbogs-Commissionen. Christian Molbech, Etatsraad, Professor i Literairhistorien ved Kiöben- havns Universitet, Secretair ved det store kongelige Bibliothek, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, Ridder af Nordstjernen m. m. ; Johan Nicolay Madvig, Doctor philosophie, Professor i den latinske Philo- logie ved Kiöbenhavns Universitet, Universitetets Bibliothekar, Ridder af Dannebrogen m. m. Hans Mathias Velschow, Magister, Professor i Historien og de nordiske Antiquiteter ved Kiöbenhavns Universitet. Carl. Emil Scharling, Doctor theologiæ, ordentlig Professor i Theologien . ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Casse-Commissionen. Hr. Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, Doctor juris, Professor, Medlem Hr. af Universitets-Directionen, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Andreas Schifter, Contre-Admiral, Fabrikmester ved Holmen, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Frederik Christian Petersen, Doctor philosophie, Professor i Philologien ved Kiöbenhavns Universitet, Provst paa Regentsen, Ridder af Danne- brogen m. m. Christian Jürgensen, Magister artium, Professor, Lector i Mathematiken i Söe-Etaten. Meteorologisk Comite. Hans Christian Örsted, Conferentsraad, Professor m. m. Joakim Frederik Schouw, Professor m. m. Peter Pedersen, Magister, Professor, Directeur for Livrente- og Forsörgel- sesanstalten af 1842. VII Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og Regestum diplomaticum. Hr. Lauritz Engelstoft, Conferentsraad m. m. Hr. Hs. Hr. Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, Dr. Prof. juris m. m. Christian Molbech, Etatsraad m. m. Finn-Magnussen, Geheimearchivarius, Etatsraad, Doctor Philosophiæ, Pro- fessor, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Ridder af St. Anna- Ordenens 2den Classe, af den preussiske råde Orn og af Æreslegionen. Johan Nicolay Madvig, Professor m. m. Revisorer. . Christian Ramus, Magister artium og Professor i Mathematiken ved Kiö- benhavns Universitet m. m. Peder Pedersen, Magister artium, Professor, m. m. Indenlandske Medlemmer. Christian Heinrich Pfaff, Doctor, Conferentsraad, ordentlig Professor i Medicinen ved Universitetet i Kiel, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand m. m. Hans Christian Orsted, Doctor, Conferentsraad, Professor, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand m. m., Selskabets Serretair. Laurits Scheby Wedel Simonsen, Doctor Medicine & Phil., Etatsraad, Professor, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand m, m. Excellence Anders Sandöe Ørsted, Doctor juris, Geheimestatsminister, Ge- neralprocureur, Deputeret i det danske Cancellie, Storskors af Dannebrogen og Dannebrogsmand m. m. Lauritz Engelstoft, Doctor philosophie, Conferentsraad, ordentlig Professor i Historie og Geographie, Ordens Historiograph, Commandeur af Danne- brogen og Dannebrogsmand m. m. Hr. Vill Heinrich Christian Schumacher, Doctor juris, Conferentsraad, Professor, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Ridder af Æreslegionen, af den preussiske réde Orn, Stanislaus Ordenen, den russiske St. Anna- Ordens anden Classe, og Nordstiernen. Frederik Christian Sibbern, Doctor Philosophie, Etatsraad, ordentlig Pro- fessor i Philosophien ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand m. m. Jacob Peter Mynster, Doctor Theologie, Biskop over Sjellands Stift og Ordensbiskop , kongelig Confessionarius, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand m. m. | Erich Christian Werlauff, Doctor Philosophie, Conferentsraad, ordentlig Professor i Historien ved Kiöbenhavns Universitet, Overbibliothekar ved det store kongelige Bibliothek, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogs- mand, Ridder af Nordstjernen m. m. Joakim Frederik Schouw, Professor, Ridder af Dannebrogen og Danne- brogsmand m. m. Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, Doctor og Professor Juris, Medlem af Universitetsdirectionen, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogs- mand m. m. William Christopher Zeise, Doctor Philosophie, Professor i Chemien ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen og Nordstjernen m. m. Georg Forehhammer, Doctor Philosophie, Professor i Mineralogien ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen og Nordstjernen m. m. Frederik Christian Petersen, Doctor Philosophie, Professor i Philologien ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrogen m. m. Christian Molbech, Etatsraad, Professor i Literairhistorien, Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Ridder af Nordstjernen m. m. Niels Nicolay Falck, Etatsraad, Professor i Lovkyndigheden ved Universi- tetet i Kiel, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Andreas Schifter, Contre-Admiral, Fabrikmester ved Holmen, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Tr. Georg Frederik Ursin, Doctor Philosophie , Professor ved Kunstacademiet, Ridder af Dannebrog. ” Finn Magnussen, Geheime- Archivarius, Etatsraad, Ridder af Danne- brog og Dannebrogsmand, m, m. Peter Wilhelm Lund, Doctor Philosophiæ, Ridder af Dannebrog. Hector Frederik Jansen Estrup, Etatsraad, Ridder af Dannebrog. Henrik Nicolai Clausen, Doctor Theologie, ordentlig Professor i Theo- logien ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Christian Georg Nathan David, Doctor Philosophie, Professor, Raadmand, Ridder af Dannebrog. Johan Nicolai Madvig, Doctor Philosophie, Professor i den latinske Phi- lologie. ved Kiöbenhavns Universitet, Universitetsbibliothekar, Ridder af Dannebrog m. m. Christian Friis Rottbüll Olufsen, Professor i Astronomien ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Christan Ramus, Magister artium og Professor i Mathematiken ved Kiö- benhavns Universitet m. m. Christian Jürgensen, Magister artium, Professor, Lector i Mathematiken ved Söe-Etatenm.m. Johan Christian Drewsen, Kammerraad. Niels Hofmann (Bang), Eier af Hofmansgave i Fyen, Ridder af Dannebrog. Daniel Frederik Eschricht, Doctor Medicine, ordentlig Professor i Medicinen ved Kiöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog og Nordstjernen m. m. Henrik Carl Bang Bendz, Doctor Medicine, Lector ved Veterinairskolen. Henrik Krøyer, Doctor Philosophie , Inspecteur ved det kgl. Museum for Naturvidenskaberne, Ridder af Æreslegionen, Johannes Ephraim Larsen, ordentlig Professor i Lovkyndigheden ved Kiö- benhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Hans Mathias Velschow, Magister, Professor i Historien og de nordiske Antiquiteter (Rostgaardianus) ved Kiöbenhavns Universitet. vo x Hr. Niels Mathias Petersen, Professor i de oldnordiske Sprog ved Kiöbenhavns Universitet. - Hans Larsen Martensen, Doctor Theologie og Professor i Theologien ved Kiöbenhavns Universitet, Hofprædikant. - Johan Christopher v. Hoffmann, Capitain i Artillerie-Corpset, Lærer i Physik og Chemie ved den militaire Höiskole, Ridder af Dannebrog og af den Russiske Wladimirs Ordens 4de Classe. - Christian Pingel, Doctor Philosophie, Over-Inspecteur ved det kgl. Museum for Naturvidenskaberne. - Peder Pedersen, Magister artium, Professor m. m. - Johannes Japetus Smith Steenstrup, Professor i Zoologien ved Kiöbenhavns Universitet. - Gregor Wilhelm Nitsch, Etatsraad, Professor 1 Philologie og Veltalenhed i Kiel, Ridder af Dannebrog. - Rudolph Johannes Frederik Henrichsen, Magister artium, Rector ved Odense Cathedralskole. - Edvard August Scharling, Magister artium, Professor i Chemien ved Kiö- benhavns Universitet. - Caspar Frederik Wegener, Dr. phil., Lector ved Soröe Academie, Ridder af Dannebrog. - Caspar Peter Paludan-Müller, Dr. phil., Overlærer ved Odense Cathe- dralskole. - Jérgen Schiödte, Docent ved Veterinairskolen. - Frederik Michael Liebmann, Professor i Botaniken ved Kiöbenhavns Universitet. - Justus Olshausen, Etatsraad, Dr. Phil., Professor ı de. orientalske. Sprog ved Universitetet 1 Kiel, Ridder af Dannebrog. - C. M. Gottsche, Doctor medicine i Altona. - Carl Emil Scharling, Doctor theol., ordentlig Professor i Theologien ved Kidbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. XI Udenlandske Medlemmer. Hr. Edvard Romeo Vargas de Bedemar, Greve, Kammerherre, Maltheseridder, Hs. Commandeur af Dannebrog. Jens Rathke, Professor i Zoologien ved Universitetet i Christiania. Excell. Fried. Heinr. Alexander v. Humboldt, Baron, preussisk Geheime- raad, Kammerherre, Storkors af Dannebrog m. m. . Johan Jacob Berzelius, Friherre, Professor i Chemien i Stokholm, Com- mandeur af Dannebrog, Secretair ved det kongl. Videnskabernes Selskab i Stokholm. Friederich Creuzer, Geheimeraad, Professor i Heidelberg. Louis Joseph Gay Lussac, Pair af Frankrig, Professor i Chemien i Paris, Medlem af det franske Institut. Carlo Rossini, Biskop og President for det hereulanske Academie i Neapel. Flauti, Professor i Neapel. Robert Jameson, Professor i Mineralogien 1 Edinburgh. W. Lawrence, Professor, Chirurgus ved Bartholomæus-Hospitalet i London, Johan Friederich Ludvig Hausmann, Hofraad, Professor i Mineralogien i Gottingen. 2% Hr. XI Leopold v. Buch, preussisk Kammerherre, i Berlin. Carl Friederich Gauss, Hofraad, Professor ved Universitetet 1 Gottingen, Commandeur af Dannebrog. Colby, Oberst i Ingenieur-Corpset, Chef for Gradmaalingen i England. Hs, Excell. Sergius v. Ouwaroff, russisk Geheimeraad, Minister for den offent- lige Underviisning, Præsident for Videnskabernes Selskab i Petersborg, Storkors af Dannebrog. Hr. Joseph v. Hammer-Purgstall, österrigsk Friherre, Directeur for det orien- talske Academie i Wien, Commandeur af Dannebrog. Paul Ermann, Professor i Berlin og Secretair for den physiske Classe af Videnskabernes Selskab sammesteds. Dawid Brewster, Doctor Med. og Secretair for Videnskabernes Selskab i Edinburgh. Robert Brown, Doctor, Medlem af Videnskabernes Selskab i London, Christian Martin Frähn, Doctor Theologie & Philosophie, Professor i de orientalske Oldsager i St. Petersborg. J. F. L. Schrøder, Professor i Physik og Mathematik i Utrecht. Francois Jean Dominique Arago, Professor i Astronomien i Paris, Secre- tair for den mathematiske Classe i det franske Institut, Ridder af Danne- brog. Sir John Friederich Wilhelm Herschel, Baronet, Commandeur af Dannebrog, Hr. Hs. Hr. Medfem af Videnskabernes Selskab ı London. Louis Jaques Thenard, Baron, Pair af Frankrig, Professor i Chemien i Paris, Medlem af det franske Institut. Christian Samuel Weiss, Professor i Mineralogien i Berlin. Excell. Friedr. Carl v. Savigny, kgl. preussisk Statsminister. C. F. Eichhorn, Geheime-Regieringsraad. SNE Hs. Hr. XIII Erik Gustav Geyer, Professor i Historien ved Upsala Universitet, kongl. svensk Ordens-Historiograph m, m. Nathanael Wallich, Doctor Philosophie, forhen Directeur af den botaniske Have i Calcutta, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Christian Hansteen, Professor i Astronomien ved Frederiks-Universitetet i Christiania, Ridder af Dannebrog. Excellence Fred. Wilhelm Struve, russisk Statsraad, Professor i Astro- nomien i Dorpat, Commandeur af Dannebrog. August Detlev Twesten, Professor i Theologien ved Universitetet 1 Berlin, Ridder af Dannebrog. August Boeckh, Geheimeraad, Professor i Berlin m. m. Jacob Ludw. Carl Grimm, Hofraad, Professor i Berlin. Wilhelm Carl Grimm, Professor, i Berlin. Charles Babbage, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab 1 London. Jean Marie Pardessus, Medlem af det franske Institut. . Excellence Poul Heinrich Fuss, Statsraad, Secretair for Videnskabernes Selskab i Petersborg. . Heinr. Friedr. Link, Geheimeraad, Professor i Botaniken i Berlin. Karl Fr. Ph. v. Martius, Hofraad, Professor i Botaniken i Munchen, Ridder af Dannebrog. Michael Faraday, Doctor, Medlem af det kongelige Videnskabernes Sel- skab i London. Carl Ritter, Geheimeraad, Professor ved Universitetet i Berlin, Ridder af Dannebrog o. s. v. E. Mitscherlich, Professor i Chemien i Berlin. Michel Eugene Chevreul, Professor, Medlem af det franske Institut, Ridder af Dannebrog. Hr. XIV Peter Andr. Hansen, Professor og Directeur for det Seeberger Obser- vatorıum ved Gotha, Ridder af Dannebrog. Joh. Ant. Letronne, Directeur for det kongelige Bibliothek i Paris, Medlem af det franske Institut m. m. Carl Benedict Hase, Professor, Bibliothekar, Medlem af det franske Institut m. m. Charles Lyell, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab i i London. H. M. Ducrotay de Blainville, Medlem af det franske Instituts Viden- skabernes Academie. Carl Gustav Jacob Jacobi, Professor ved Universitetet i Berlin. Christian Gottfried Ehrenberg, Professor ved Universitetet i Berlin. Johannes Miiller, Professor ved Universitetet i Berlin. Wilhelm Weber, Doctor, Professor ved Universitetet i Leipzig. s» Excellence François Guizot, Minister for de udenlandske Anliggender i Frankrig, Medlem af det franske Inssitut, Ridder af Elephanten. '. Friederich Christopher Schlosser, Geheimeraad, Prof. i Historien i Hei- delberg. Johan Voigt, Professor i Historien ved Universitetet i Königsberg, Ridder af Dannebrog. Friederich Wilhelm Joseph v. Schelling, Geheime-Hofraad. Victor Cousin, Pair af Frankrig, Medlem af académie française, Lambert Adolphe Jaques Qvetelet, Directeur for det astronomiske Obser~ vatorium og Secretair ved Videnskabernes Selskab i Brüssel. Carl Ernst v. Baer, Dr. Phil. et Med., Medlem af det Petersborger Academie. Ete XV Augustin Louis Cauchy, Pair af Frankrig, Medlem af det franske Insti- tuts Videnskabernes Academie. George Biddel Airy, kongl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich. J. Dumas, Medlem af det franske Instituts Videnskabernes Academie. Elias Fries, Professor i Botaniken ved Universitetet i Upsala. Melleni, Professor i Neapel. Bror Emil Hildebrand, Kgl. Svensk Rigsantiqvar og Garde des Médailles i Stokholm. vo ot ae tuto in sm) 4 | Wy hen FE vee 5 LAC BAT. idle gists eine sr 2\ i ail sit ink il OVERSIGT OVER DET KONGELIGE DANSKE VIDENSRABERNES SELSRABS FORHANDLINGER » OG DETS MEDLEMMERS ARBEIDER For AARET 1845. AF CONFERENTSRAAD 0G PROFESSOR H. C. ORSTED, COMMANDEUR AF DANNEBROGEN OG DANNEBROGSMAND, SELSKABETS SECRETAIR. XIL 3 ii ORTE ow ché no) UHAMZOOMATENAG JO NOME MÅ Waar raw | AT “à Mödet den 3%¢ Januar. Protessor E. A. Scharling meddeelte Resultaterne af en Række Undersögelser, han havde foretaget nærmest for at bestemme, hvormeget Kulstof, der i Löbet af en Time» forlader det menneskelige Legeme i Form af Kulsyre, uden at gaae igjennem Mund og Næse. Forsögene vare udférle i det af ham tidligere benyttede Apparat*), men saa- ledes at han ved en passende Maske bortskaffede den Kulsyre, som udaandedes gjennem Næsen og Munden. Paa denne Maade fandt han, som Middeltal af flere Forsög, alle anstillede midt paa Dagen, at 4 Mandfolk, 28 Aar, uddunster 0,373 Gram Kulstof. 1 — 16 — — 0181 — — 1 Dreng, 10 — — 0,124 — — 4 Pige, 10 — — 0,124 — — 1 — 19 — ' — 0,272 — — Drengen og Karlen vare under nogle Forsög aldeles nögne, under andre havde de deres sædvanlige Kleder paa. I begge Tilfælde erholdtes lige Resultater, saa at den Frygt, at nogen mærkelig Mengde Kulstof skulde holdes tilbage i Klederne, har viiist sig ugrundet. Drages de fundne Quantiteter Kulstof fra de Quantiteter, Professoren i sin tidligere Afhandling har angivet for Timen fra Kl. 1 til 2, eller hvor intet Forsøg havde været anstillet paa denne Tid, da fra Middeltallet af de to Forsög, som cre an- *) See det K. D. V. Selskabs nat. og math. Afd, 10 Deel Side 336—37, : 3 mær stillede i den nærmeste Tid får og efter denne Time, saa erholdes paa det Nærmeste samme Störrelser, Andral og Gavaret have erholdt, uagtet de have experimenteret paa en aldeles anden Maade. Efter Scharling Efter Andral og Gavaret*) 4 Mandfolk, 28 Aar, 11,437 Gram Kulstof.**) 42,2 Gram Kulstof 41 — 16 — 10,819 — — 10,8 — — 1 Dreng, 10 — 6,370 — — 6,0 — — 1 Pige, 10 — 6,086 — — 6,0 — — 1— 19 — 6,750 — — 5,4 — — , Professoren gjorde dernæst opmærksom paa, hvor vanskeligt det er at uddrage sikkre Slutninger om, hvormegen Kulsyre et Menneske udaander, af Bestemmelserne over Næringsmidlernes og Excrementernes Beskaflenhed, da det næsten grændser til Umulig- hederne tilstrækkelig nåiagtig at kunne bestemme Næringsmidlernes og Excrementernes sande Vægt. For imidlertid at kunne anstille en Sammenliguing med de af Prof. Liebig angivne Tal over denne Sag havde Forfatteren henvendt sig til det Kongelige Danske Admiralitet om at erholde opgivet, hvormegen Kost der var forbrugt ombord paa. for- skjellige Kongelige Skibe. Efter de modtagne Oplysninger har han beregnet, ifålge Liebigs Analyser over Næringsmidlerne, at i de Næringsmidler, som ere anforte for hver Matros daglig, findes ikke over 224 Lod Kulstof. Men herved maa erindres, at de fra Admiralitetet modtagne Angivelser kun med fuldkommen Sikkerhed kunne tjene til at vise den störste Quantitet, som hver Matros i Gjennemsnit kan have faaet; thi i mod- sat Tilfælde skulde Proviantforvalteren have fritaget Admiralitetet for at betale hvad der var brugt mere, noget som Enhver let indseer er en urimelig Antagelse. Ligeledes er heri medregnet alt, hvad der i en Tid af flere Maaneder er spildt eller paa andre Maader gaaet tabt, og som altsaa ikke er nydt. Regnes Kulstofmængden i de. daglige Excrementer efter Liebigs Angivelse til 4,21 Lod, saa er det afgjort, at den Mængde Kulstof, som hver Matros daglig har udaandet, er mindre end 21 Lod. Da disse Ma- troser vare paa Ovelsestoge, have de havt meget mere Arbeide end Söfolk i Al- mindelighed, og for saavidt have de udviklet mere. Kulsyre end Folk som arbeide min- dre. Naar Professor Scharling derfor angiver den uddunstede Kulstofmængde til hen- imod 47 Lod for en Karl, saa synes heri at være en passende Overeensstemmelse. Er *) Annal. de Chim. et de Phys. Trois. Ser. VII. Juin 1833, Side 149—150, **) Ved senere Forség paa denne Tid fandtes 12,02 Gram, DL bell altsaa Professor Liebigs Angivelse, at en Soldat, som daglig exercerer 4 Timer, uddun- ster 27,8 Lod Kulstof, rigtig, da gjelder aabenbart denne Bestemmelse ikke for Plura- liteten af Mennesker, og navnligen hverken for Fruentimmer eller for Mandfolk, der ikke have et saa stærkt legemligt Arbeide, at det kan svare til 4 Timers Exercering. Herfra gik Forfatteren over til at anstille en Sammenligning mellem forskjellige Angivelser over, hvormeget Beboerne af forskjellige Steder paa Jorden fortere, og viste derved, at den Mening, at Menneskene i de varme Lande spise mindre end i de kolde, ikke kan ansees som rigtig; og endnu mindre er der Grund til at antage: at Menne- skene i de tropiske Lande udvikle mindre Kulsyre end i de kolde Lande. Da nogle directe Forsög over denne Sag temmelig let ville lade sig udföre paa de danske Colonier i Vestindien, saa haabede han, at Selskabet ved en passende Leilighed vilde bidrage til, at denne Sag kunne blive fuldstændig oplyst. Sluttelig forevistes det slårre Apparat, Professoren ved Selskabets Understöt- telse havde ladet udföre, og hvormed han og Doctor med. Hannover i mere end 1} Aar have arbeidet for at undersåge, hvilke Sygdomme der ere ledsagede af en formind- sket eller foröget Udvikling af Kulsyre, Da denne Klasse af Undersøgelser frembyder mange Vanskeligheder, lader der sig endnu ikke uddrage noget bestemt Resultat af de Forsög, som hidtil ere foretagne ; dog fortiener det at bemærkes, at af de undersågte Palienter have de, som lede af Phthisis, næsten alle udaandet mindre Kulsyre endsunde Personer af samme Kjön og Alder; noget der ikke synes at have været Tilfælde med de Personer, som lede af Clorosis. Justitsraad Molbech meddelte en Bemærkning angaaende Undersögelsen af Runamo i Bleking. Den er allerede trykt i i Oversigten for Decbr. f. A. Selskabet modtog: Alme Academia Albertine tria secula per gravissimas forlunæ vicissitudines felicissime transacta &c. gratulatur ejusdem quondam civis F. A. Argelander Prof. (Inest de stella 8 Lyre variabili disquisitio). Bonne 1841. 4. XXII Mödet den 174 Januar. Docent Lievmann holdt et Foredrag om Central-Americas Palmeformer, Palmerne danne en af de naturligste Plantefamilier, og de bleve dertor meget tidligt kjendte og anerkjendte som en egen afsluttet Gruppe. Opmærksomheden var allerede i den fjerneste Oldtid fæstet par Palmerne lige saa meget paa Grund af deres ranke majesteliske himmelstrebende Væxt, som formedelst deres mangfoldige nyttige Egenskaber, Linnee tillagde Palmefamilien Benævnelsen Prin- cipes plantarum, idet han derved baade tog Hensyn til Palmernes mange oekonomiske Fortrin, og deres organiske Udvikling, som bevægede Jussieu og de Nyere til at stille dem i Spidsen for den moncotyle Række. Det er derfor meget paafaldende, at Palme- familien til den nærværende Dag maa betragtes som en af de slettestkjendte. Vel veed man, hvormeget Videnskaben skylder Martius's og Blumes Bestræbelser for at opklare denne Familie, og hvormeget navnlig Martius ved sit prægtige Værk over Brasiliens Palmer, som han senere har udvidet til en Monographie over Familien, har bidraget til at vække Naturforskernes Opmærksomhed for disse Former; men desuagtet staaer me- get tilbage, får vi ville komme til en klar Oversigt over Familiens Formrigdom og geographiske Udbredning. | Det er imidlertid ei vauskeligt at angive Aarsager til vor mangelfulde Kund- skab; thi selv om man ei vil legge videre Vægt paa den Sætning, som Martius ved en Leilighed har udtalt, ,,at man ei ustraffet vandrer i Palmernes Ly”, uagtet den er saa sand, at Antallet paa Martyrerne for Naturvidenskaben i Tropeegnene, hvor Palmerne groe, lettelig vil vise sig at være dobbelt saa stort som Antallet paa de Lykkeligere, som uskadte gjensaae deres Fædreland, saa gives der andre nærmere. liggende Aarsager, som have indvirket paa vore Kundskabers Utilstrækkelighed i denne Retning. For det Fårste er der en betydelig habituel Lighed imellem Palmerne, som gjör det vanskeligt at undgaae Feiltagelser, idet man særdeles let kommer til at ansee for- skjellige Former for identiske, og ikkun ved en nôiagtigere sammenlignende Undersögelse, end man paa en hurlig Forbireise kan finde Leilighed til, overbevises om Artsforskjellen. For det andet ere mange Palmer saa særdeles höistammede, at det næsten er umuligt at komme i Besiddelse af Blomster eller Frugter, og Vedets Haardhed tillader ikke at fælde de herlige Stammer for at undersöge Palmekronens Frugtforhold. Der- nest have mange, især de lave Rörpalmer, deres Forekomst i Urskovenes vildeste skygge- XXII fuldeste Tykninger, hvor det er vanskeligt at trænge ind, eller i de utilgjængeligste Barankers nederste Dyb, hvor de maa opsöges paa de besverligste og halsbrækkende Farter. Endelig er Palmernes Preparation for Herbariet forbunden med store Vanske- ligheder, hidrörende fornemmelig fra alle Deles Storhed, idet Lovet stundom er 40 til 50 Fod langt, Frugtklassen af flere hundrede Punds Vægt, Blomsterskeden af 6 til S Fods Lengde. For Oieblikket ere 270 Palmearter, fordeelte i {65 Slægter, beskrevne, Af disse tilkomme 154 med 31 Slægter America, saaledes fordeelte, at 96 tilhöre Brasi- lien, 9 Peru og Chile, 19 Landene N. for Brasilien til Panama, 40 Central- og Nord- America, og 12 Vestindien; 8 ere deels fælles for Africa og America, deels udbredte over den hele tropiske Deel af Amerika. Man antog i- Almindelighed at Mejico, skjöndt for störste Delen beliggende indenfor Vendekredsen, ei var meget gunstig for Palmeformens Udvikling, og det hidtil derfra bekjendte Antal af Palmer bestyrkede dette Antagende. Seer man hen til Antal- let ‘af Naturforskere, som have undersögt den mejicanske Flora, fristedes man til at befæste hos sig den Mening, at de plantestatistiske Angivelser af en saa udmærket Fa- milie, hvis Former ere tilstrekkelig i Oine faldende, maatte kunne ansees for temmelig fuldstændige og faststaaende, saa at det ei var rimeligt at disse vilde blive synderligt forrykkede ved nye Opdagelser. Thi disse Forgjængere havde været: Francisco Hernandez, Ruiz og Pavon, Cavanilles, Pablo de la Llave, Lejarza, Sessé, Mociño. A. v. Humboldt, Bonpland, Cervantes, Karwinsky, Schiede, Deppe, Haenke, Keerl, Coulter, Andrieux, Berlandier, Carlos Bustamante, C. Ehrenberg, Ross, Ghiesbreght, Linden, Galeotti, Hartweg — som alle havde botaniseret i de forskjelligste Dele af den mejicanske Stat. Ved Humboldts og Bonplands Reiser i Mejico bleve fårst 4 Former derfra beskrevne som nye: Corypha Pumos, nana, dulcis og Camærops Mociñi. De fleste af disse ere yderst tvivlsomme, og Original-Exemplarer existere nok ikke mere i europæiske Samlinger (efter skriftlig Meddelelse ere Berliner-Museets Original-Exemplarer: gaaede table paa Veien til München). Saameget ‘er vist, at de ikke henhöre til Slægterne Corypha og Chamerops. Martius har dannet Slegten Brahea (opkaldt efter Tycho Brahe) af HBK’s €orypha dulcis. Corypha Pumos og nana ere endnu tvivlsomme, hvad Sleg- ten angaaer; dog antager Forf. dem for henhörende til Copernicia. (Begge findes i den herværende botaniske Haves Vexthuse, men hverken der eller i Mejico har Forf. seet dem blomstrende). Dr. Schiede forégede dette Antal ved Opdagelsen af tre Palmer, som Martius EG har beskrevet under Navn af Chamædorea Schiedeana, elegans, elatior. Martius’s Diagnoser over disse Arter vare altfor korte, og have ogsaa viist sig temmelig urigtige, Hans. Chamedorea elegans er Typus for en udmærket ny Slægt, Collinia; Ch. elatior er en critisk Art, Forf; ubekjendt, skjöndt han har botaniseret meget i de af Schiede under- sögte Egne. "Endelig er for nogle Aar siden endnu en Chamedorea conclor beskreveu af Martius fra Mejico Disse 8 Arter var da Alt, hyad der hidtil var bekjendt om Mejicos Palmer. Ved Forf’s 2}aarige Ophold og Reiser i denne Stat lykkedes det ham at op- dage et ikke ubetydeligt Antal af nye Palmer, hvorved Oversigten over disses geogra- phiske Fordeling vil erholde en mærkelig Forandring. Forf. tager ikke i Betænkning at ansee Mejico for lige saa rigt paa Palmeformer som Brasilien, idet de Dele af Me- jico, hvor Familien nu har viist sig at optræde med Maximum af Former, (hidtil var aldeles ubesögt af Naturforskere. Forf. maa fornemmelig angive de östlige Heldninger af Cordillerne i Departementet Oajaca i Håider imellem 4500 og 3000 Fod som sær- deles palmerige. Allene et 14 Dages Ophold i det interessante District Chilantla ledede til Opdagelsen af 10 nye Palmer, hvoriblandt fandtes to nye Slægter. Forf. tvivler ikke paa, at dette Antal vilde vere bleven mere end fordoblet, hvis han havde kunnet udvide sin Undersögelse paa denne Kant længere mod Syd langs Cordillere-Heldningerne af Chiapas og derfra ned i, Tabasco’s Sletter. Da et Værk over Mejicos Palmer og Cycadeer er under Trykken og vil ud- komme om nogle Maaneder, indskrenker man sig til her blot kortelig at omtale de af Forf. i hiint Værk omhandlede Palmer. I. Chamedorea Wild. 4. C. lunata n. sp. i Urskovene langs Mejicos Ostkyst imellem 20 og 24° N. B. paa 500—1200/ Höide, omkring Colipa, Misantla, Nautla, Xicaltepec. 2. C. Schiedeana Mart. langs hele den östlige Cordillere fra 15—22° N. B. og 4500—3000° Höide. 3. C. Sartorii n. sp. i Baranca de S. Francisco ved Mirador paa 19° N. B. og 2000—2500/ Höide. 4. (. concolor Mart, tvivlsom Art, Forf, ubekjendt, Voxested ei nöiere angivet. 5. €. Tepejilote n. sp. i Bunden af de dybeste Baranker paa Østkysten fra 15—199 N. B. og 2000/ Höide ved Matlaluca, Sta Maria ved Orizaba; i Chinantla gaaer den ned i Alvarado -Sletten, og dyrkes hist og her ved Indierbyerne. XXV 6. C. elatior. Mart. i Baranca de Tioselo, i Nærheden af Jalapa, funden af Pr. Schiede. Forf. ubekjendt. 7. C. pochutlensis n. sp. i Urskovene paa Vestkysten i Distrietet Pochutla paa 16° N. B. og 1200—1500° Håide. 8. C. montana n. sp. i Bjergskovene i de östlige Dele af Dep. Oajaca paa 2—3000° Höide ved Tepitongo, Tonaguia. 9. C. scandens n. sp. slyngende Palme i Ostkystens Urskove paa 2400—3000° Höide, især hyppig ved Mirador. 10. C. affinis n. sp. slyngende Palme i Bjergskovene i Chinantla paa 3000‘ Höide, hyppig paa Aasene imellem Chuapam og Tiutalcingo. Il, Collinia nov. gen. 4. C. elegans Lbm. Chamædorea elegans Mart. almindelig i Ostkystens Ur- skove fra 15—22° N. B. imellem 15—3000° Höide. 2. C. elatior n. sp. i Chinantlas Bjergskove imellem 2—3000° Höide ved Tiutaleingo, Petlapa etc. 3. C. humilis n. sp. i de östlige Urskove imellem 1500—3000° Höide, om- kring Colipa, Misantla, Tonaguia, Lacoba. II. Stachyophorbe nov. gen. 4. S. montana n. sp. i Bjergskovene over Tepitongo i Dep. Oajaca paa 3-—-3500° Höide. 2. S. cataractarum n. sp. imellem Klippeblokke i og omkring Cataracterne i Chinantlas Bjergklöfter paa 12—1500° Höide, ved Jocotepec. IV. Bactris Jacq. i. B. mexicana n. sp. i de östlige Cordillerers Urskove imellem 19—22° N, B. og 1500—2500’ Höide, omkring Pital ved Rio Nautla, ved Maloapam, i Barankerne omkring Sta Maria de Tlapacoyo, ved Matlaluca, i Chinantla etc. 2 2. B. acuminata n, sp. i Chinantlas Urskove paa 1500—2000/ Höide, om Lalana, Toavela, Lacoba. V. Astrocaryum C. W. G. Mey. 1. A. mexicanum n. sp. paa de fugtigste, skyggefuldeste Steder i Chinantlas Urskove paa 2000‘ Höide, ved Lacoba, Tepinapa. XII. 4 XXVI VI. Desmoncus Martius. 4. D. chinantlensis n. sp., slyngende Palme i Urskovene omkring Lacoba paa 2000’ Höide, sammen med Astrocaryum. VII. Cocos L. 4. C. nucifera L. dyrket og forvildet saavel paa Ost- som paa Vestkysten, samt i del indre Höilands bækkenagtige Fordybninger indtil 6500" Höide. 2. C. regia n. sp. udbredt i Ostkystens Urskove fra Havet til 25300" Höide, især hyppig ved Antigua, Tolome, S. Carlos, Colipa. 3. C. Guacuyule n, sp. i de vestlig Cordillerers Skovklöfter indtil 1200’ Höide, hyppig ved Guatulco. VII. Acrocomia Martius. 4. A. selerocarpa Mart. meget udbredt paa begge Sider af Mejico, og i de indre varmere Dalströg. IX. Phoenix L. 4. P. dactylifera L. forvildet i Tehuacan-Dalens Kalkgebeet. “X. Reinhardta nov. gen. \ 4. R. elegans n. sp. Polyandristisk Palme, kun bemerket paa Bjergaasen imellem Chuapam og Tiutalcingo paa 3500/ Hide. XI. Geonoma Wille. 4. G. mexicana n. sp. ikkun iagttaget i Bjergskovene imellem Toavela og Lo- bani i Chinantla paa 3000’ Höide. XU. Trührinax Martius. 4. T. aculeata n. sp. paa Mejicos Vestside i Kalkterrainet imellem La Galera og Pochutla under skyggende Bambuser paa 1000 Fods Höide; i Skoven imellem S. Miguel del Puerto og Schadam imellem Chamedorea pochutlensis. XIII Copernicia Martius. ; 4 AC Pumos. Corypha Pumos HBK. paa de golde trachytiske og basaltiske Bjerge langs Tehuacan-Dalen indtil Aasene ved Chapulco og 6—7000’ Höide; udbredt over hele Sierra de Sangolica og Cerro-Colorado. 2, C.? nana. Corypha nana HBK. med samme Udbredning og Localiteter som den foregaaende, Fe XIV. XV, XVI. XXVIII Sabal. Adans. 4. S. mexicana Martius, udbredt over begge Kyststrekninger af Mejico fra 22° til 459 N, B. Især almindelig omkring de salte og brakke Kystlaguner; enkelte Exemplarer dog bemærkede paa Vestsiden til en Höide af over 1600’ og 30 Miles Afstand fra Kysten ved S. Bartolo. Chamerops L. 4. €.? Mocini HBK. ved Acapulco efter Humboldt, Forfatteren ubekjendt. Vistnok uriglig Slegtangivelse. Brahea Martius. 4. B. dulcis Mart. Corypha dulcis HBK. tilhører Indlandets varme Dalströg, saaledes Tehuacan-Dalen, Plan de Amilpas, paa Höider imellem 4—5000‘. 2. B. calcarea n. sp. paa Kalkbjergene om Xalcomulco paa 2000’ Höide. Flere af de tidligere bekjendte Slægter erholde ved denne Forögelse af Ar- ter en betydelig Udvidelse af deres Udbredningszone. Endlicher angiver i Gen. plantar. Grendserne for efterstaaende Slegter saaledes: . Nordgrændse efter Endlicher. Nordgrændse efter Forf. Differents, Iagttagelse. - d Chamædorea til ....... 8N.B. 239 N. Be + 15? Astrocaryum......... 09 — 48° — + 18° Haeistac ehe... «+ à OF — 239 — + 23° Desmoncus fra 23° S. B. til 0% — 189 — + 18° Geonoae wee is ee. AO — 179 — + 79 ANA +). + 280,8. Bi 179 — + 45%, Selskabet modtog fölgende Skrifter : Worsaae, Tillæg til „Runamo og Braavallaslaget”. Kbhvn. 1845. ‚4. de Reiffenberg (Baron), Monumens pour servir 4 Vhistoire des provinces de Namur, de Hainault et de Luxembourg. (Collection de chroniques Belges inédites publiée par ordre du gouvernement. Bruxelles 4844. 4. T. 4.) XX VIII lt x Mødet den 31! Januar. Conterentsraad Orsted meddeelte nogle Forség over den Forandring man ofte seer foregaae med Qvægsålv, uagtet det er lufttæt indsluttet i Glas; man seer nemlig Queg- sålvet ofte her overtrekkes med et Pulver, som i Begyndelsen er graat, senere ikke sjeldent gaaer over i rédgult, undertiden derfra i sort. Man kan ikke vel ansee dette Pulver for andet end et Ilte, uagtet den Luft, hvori det var indsluttet, ikke syntes at have kunnet afgive den til sammes Dannelse fornödne Ilt. Jagttagelsen er sandsynlig- viis ofte gjort; men den synes ikke at have foranlediget nogen egen Undersögelse; og dog gives her Anledning til adskillige Spörgsmaal. Er det virkeligt Qvegsélvilte, som her dannes? Gives der maaskee Glas med saadanne Porer, at Luften, om ogsaa med yderste Langsomhed, kan trænge derigjennem? Kan maaskee et meget blyholdigt Glas afgive lidt Ut til Qvegsdlvet? Alle disse Spørgsmaal bestemte Ö. for endeel Aar siden, til herover at anstille nogle lagttagelser og Forsög, og at optegne dem nöiagligt. Den heromhandlede Virkning udvikler sig yderst langsomt; den synes end ikke at komme paa sit höieste i Löbet af 7 eller 8 Aar; Ô. har derfor ikke længer villet forhale Bekjendtgjörelsen af de Resultater, han har erholdt, uagtet de kun ere faa og lidet betydende, og uagtet han har begyndt en ny Række af Forsög over Gjen- standen. Til sine Forsög har han hidindtil brugt smaa Kugler, som omtrent havde 1 Tomme i Rumfang, og hvoraf den mindste veiede 118, den störste 440 Gran, Ô. begyndte sine Forsög 1838; men havde allerede dengang en Kugle lig- gende fra flere Aar tilbage, hvori Qvægsülvet var blevet belagt med rédtgulr Pulver, og Glassets Indre ligesaa, Forandringerne ere vedblevne at foregaae i denne Kugle, hvis indre Overflade nu er dækket med et sort Pulver, som har nogen Glands, og er tæt nok samlet til at gjåre Kuglen uigjennemsigtig. I Aaret 1838 lod han forfærdige 4 nye Kugler, to af hvidt, men blyfrit Glas og to af grånt Glas. De bleve veiede paa en meget fiin Vægtskaal med engelsk Granvægt, og Lufttryk saavelsom Varme an- givet. Imidlertid vare disse Veininger kun forelöbige og ikke udförte ved Dobbelt- veining. Ö. heklager meget, at han dengang kom til at afbryde Arbeidet, uden at foretage Dobbeltveiningen. Da han næste Aar (1839) i Juni Maaned atter fortsalte Forsögene, havde Qvægsålvet i den ene Kugle af hvidt Glas, som han i sine Forsög betegnede med Nr. 4, begyndt at lide en svag Forandring; i den anden hvide Glas- kugle, betegnet som Nr. 2, var der neppe nogen Forandring kjendelig, og i de to Kugler af grönt Glas, betegnede som Nr. 3 og 4, var aldeles ingen. Veiningerne skeete nu alle ved Dobbeltveining, og gav Vægten af hver Glaskngle lidt större end forrige Aar, omtrent 0,04 Gran; men da det fandtes, at den ene Arm af Vrgistangen var noget lidt, skjöndt neppe mærkeligt, större end den anden, turde Intet herpaa bygges. Siden den Tid findes ingen Forandring i Vægten. Det er kun at bemærke, at Nr. 4 var i Aaret 1843 bleven beskadiget og derved aabnet, saa at der ingen An- ledning var til nu at veie den. De 3 andre bleve veiede baade sidst i Decbr. f. A. og i Begyndelsen af dette Aar, stadig med samme Vægt som 1839. Veiningerne afvege ikke let 0,002 Gran fra hverandre, og visle samme Vægt som i Juni 1839. Imidler- tid er nu Qvægsülvet i Nr. I og Kuglens indre Flade stærkt belagt med et rödtgult Pulver. I Nr. 2 er den samme Virkning foregaaet, men lidt svagere. I Nr. 3, som er af grönt Glas, spores ingen Forandring, og hvad mærkeligt er, at selv i den be- skadigede og aabne Kugle af grönt Glas har Qvægsülvet ret holdt sig uforandret. For- saavidt man kan troe Oiets Skjön maa den Mængde af tilsyneladende Qvegsilvilte, som har dannet sig i de hvide Glaskugler, udgjöre nogle Gran, hvorimod den ind- sluttede Luftmængde ikke ner kan udgjöre 0,08 Gran Luft, og altsaa ikke indeholde 0,02 Gran Ilt, saa at der ikke engang kunde dannes 0,25 Gran rödt Qvagsölvilte. Kuglerne har han endnu villet beholde hele til fortsatte Iagttagelser. Ô. har nu begyndt en ny Række af Forsög med Glaskugler af forskjellig Tykkelse, ligesom og med lufttomme og luftholdige, nogle af hvidt, andre af grönt Glas. Indflydelsen af ulige Farvelys vil ogsaa i denne Forsågsrække blive prövet. Endskjöndt det vel er muligt, at alle disse Forandringer kunne tilbageföres til be- kjendte Ting, troer 0. dog at burde undersége dem, som om derved noget endnu Ubekjendt kunde foregaae. Etatsraad Reinhardt forelæste et Par Breve fra Selskabets Medlem, Doctor Wilhelm Lund i Brasilien til hans Broder, Bureauchef Lund i Nationalbanken. Af disse Breve erfares, at Dr. Lund atter har gjort Opdagelser over Forverdenens Dyr- levninger, og at disse nye Opdagelser maa vere af en stor Vigtighed; men da de fore- lagte Breve ere at betragte som Forlöbere for vigtige og omstendelige Meddelelser af mere end een Art, maa vi her indskrænke os til den, alle Videnskabens Venner glæ- XXX delige Efterretning, at Dr. Lund heldigt har overvundet mange Vanskeligheder, og har tilveiebragt ny Berigelse for Videnskaben. Selskahet modtog: Ravul Chassinat (Docteur en medicine), Etudes sur la mortalité dans les bagnes et dans les maisons céntrales de force et de correction depuis 1822 jusqu’a 1837 inclusivement, faites d’apres les documens officiels fournis par les ministères de l’interieur et de la marine. Paris, 1844, 4. Mødet den 14% Februar. Professor Eschricht meddeelte Selskabet de nyere Resultater af hans Undersögelser over Hvaldyrene, som han har kunnet tilföie de tidligere oplæste Afhandlinger får de overleveredes til Trykning i 41te Bind af Selskabets naturh.-mathem. Skrifter. k Nebhvalen, Færingernes Dögling, Islendernes Andhval, er bleven undersögt i Henseende til de Tender, der fandtes skjulte i Tandkjödet (see Oversigten for 1842 P. 2). Paa en Række noget tyndtslebne Skiver af disse Tender, udarbeidede ved Hr. Regimentschirurg Ibsen, fandtes, at de have en Bygning, som i flere Henseender kommer meget ner den af Fisketænderne, især Haiernes. I den heelt forbenede indre Tandmasse saaes nemlig, at Kiimhulen havde en stærk grenet Form, lig Marvrårene i Fiskenes Dentine; de ckaracteristiske tynde Kalkrér i Dentinen straalede ud fra hver af Grenene og stode i Forbindelse med Beenceller, som ikke alene dannede to Lag nær- mest Dentinens Overflade, men ogsaa laae i tætte Hobe mellem Marvrörenes Grene, Tænderne vare nærmest Roden beklædte med et Lag Tandkit, nærmere Spidsen med et Lag Glassur, udenom hvilken dog atter laac et Lag Tandkit, hvorfra endog paa flere Steder trængte Marvrör dybt ind i Glassuren, som om derved forberededes er Indsugning lig den af Beenmasse i Almindelighed. __ XXXI De trinde Legemer i Nebhvalens Maver, som lignede Indvoldsorme, ere ved nöiere Undersögelse fundne at vere Spermatophorer af de fordöiede Blækfisk, De vare tildeels af usædvanlig Størrelse og mange af dem endnu saa lidet oplöste, at det lyk- kedes at undersöge hele deres indviklede Bygning. Den særdeles vel vedligeholdte Hjerne er bleven nåiere undersögt, og derved ere Lugtenerverne bleve fundne som to meget fine Nervetraade, der udspringe i Form af en lille trekantet Plade med tre Rödder paa det sædvanlige Sted. Udspringet af de andre Nerver har ogsaa frembudt flere Merkeligheder, f. Ex. at N. glossopharyngeus og vagus hver udspringer med to Rækker af Rödder, hvoraf den ene ligger nærmere, den anden fjernere fra Middellinien af den forlængede Marvs Bugflade, et Forhold, som Prof. E. derefter ogsaa har fundet paa andre Pattedyrhjerner. Af alle Nerver var Hörenerven den tykkeste, og den viste sig endnu tykkere, end den,virkeligen er, idet den saakaldte portio intermedia, som egentlig hårer Ansigtets Bevægelsesnerve til, men ligger tæt forenet med Hårenerven, her er usædvanlig tyk. Tyggenerven (portio minor Sti paris) udspringer med én Række enkelte Rödder, stillede krandsformigt omkring den indre Flade af Ansigtets Fölelsesnerve (portio major 5ti paris). Den i den sidste Beretning fremsatte Mening, at den grønlandske Anarnak (Monodon spurius Fabricii) er det samme Dyr som Næbhvalen eller Déglingen, har fundet fuld Bekræftelse ved Undersögelsen af to Anarnakhoveder, som Capt. Holböll har tilstillet Universitetets zootomiske Museum. Prof. E. bemærkede, at Navnet Hyperoodon 9: ,,den med Tender paa Ganen”, som ikke alene begrundet paa en reen Feiltagelse, men endogsaa angivende et Forhold, der er Pattedyrene overhovedet aldeles fremmedt, nödvendigviis bör udgaae af Systemet, og et andet Navn træde i dets Sted, hvortil foresloges ,,Chænocetus” som Oversættelse af Islændernes: Andhval. Til Beskrivelsen af Hvalfostrenes ydre Former og af deres forgængelige Tæn- der, hvoraf er meddeelt et Udtog i Oversigten af Selskabets Forhandlinger for 1844 (p. 1—3), har Prof. E. knyttet en Beskrivelse af de mindste Vaagehvalfostres Splanch- nologie, som i Forbindelse med den af de forgengelige Tænder vil blive meddeelt i det 41te Bind af Selskabets Skrifter under Titel af: ,,om Fosterformerne i Bardehva- lernes Ernerings- og Forplantelsesredskaber.” , Ved denne Undersögelse af de mindste Bardehvalfostres Indvolde har det viist sig, at man selv ved saa smaa Individer faaer en rigtigere Forestilling om Slægtens XXXII og Artens Indvolde, end man letteligen nogensinde kan faae ved Undersøgelsen af et udvoxet Individ, paa Grund af de umaadelige Vanskeligheder, som derved legge sig i Veien. I det Hele taget fandtes en væsentlig Overeensstemmelse i Henseende til Ind- voldene mellem disse smaa Hvalfostre og andre Pattedyrfostre og navnlig Delphinfostre. Med Undtagelse af Spyttekjertlerne, savnedes intet af de hos Pattedyrene i Almindelig- hed forekommende Indvolde, selv ikke Skjoldbruskkjertlen, som Hunter ikke kunde finde paa den af ham undersögte Finhval, og ei heller af Nogen senere vides at vere: iagttagen hos Bardehvalerne. Leiet og Forbindelsen af de forskjellige Indvolde var i det Hele taget som hos Pattedyrfostrene i“Almindelighed, navnlig fandtes intet Spor til en Udskeielse af Tarmkanalen mellem Bugmusklerne, som Prof. Frolik i. Amsterdam har fundet paa en dåd stor Finhval og antaget for at vere normal hos disse Dyr. Især var Ligheden i mange Henseender meget stor med Delphinfostrenes !ndvolde. Saaledes navnlig i Henseende til Mavernes Form, Nyrernes Störrelse, Form og Byg- ning, Urnyrernes tidlige Svinden, Kjönsdelenes Former, Bugens og Brystets gjensidige Störrelsesforhold, Lungernes Form, Aandepiben, Ganeröret, Manglen af Spyttekjertler. Det vilde kunne menes, at disse Overeensstemmelser mellem Bardehvalerne og Delphinerne i Fosterlivet senere kunde hæves, Men allerede den Omstendighed maa fore til en modsat Mening, at paa den anden Side ogsaa de Forskjelligheder, der vides at bestaae mellem begge disse Hvaldyrfamilier, have kunnet eftervises paa disse smaa Fostre. Til saadanne Seregenheder i Bardehvalernes Splanchnologie, i Modsæt- ning til Delphinernes, hörer: Tilstedeværelsen af en Blindtarm, Hjertets större Brede, Strubehovedets meget eiendommelige Dannelse, og især den aldeles eiendommelige Muskelsek derpaa, som J. Hunter og Sandifort have fundet paa store Bardehvaler, men virkelig allerede viser sig paa ganske smaa Fostre af disse Dyr. Idvrigt forbeholdt Prof. E. sig i følgende Afhandlinger yderligere at godt- gjöre de her fremsatte Paastande, ved Meddelelsen af sine Undersögelser over de en- kelte Organer af store Hvaldyr. Selskabet modtog: Vedel-Simonsen, Beskrivelse af Rugaard. Ste Hefte, (22 Exempl. til Fordeling blandt ; Selskabets Medlemmer). XXX €. H. Kalkar, Actstykker henhörende til Danmarks Historie i Reformationstiden, sam- lede af udenlandske Archiver. Odense, 1845. 4. Mødet an 28% Februar. Pro. Sibbern forelæste en Afhandling angaaende det Pathognomiske, betragtet fra den physiologiskt-psychologiske Side. Han skjelnede imellem det Pathognomiskt-Mimiske og det Vegetativt- Pathognomiske. Til det förste meente han at Grunden var at sige deri, at det udgjör enten et Udtryk af eller en reel Bestanddeel af den Actions- Tilstand, hvori Individet ved Virkningen af eet eller andet aandeligt Indtryk naturligen sættes, saa at man altsaa i ethvert Tilfælde ved at forklare det, maa see hen til, deels om og hvorvidt det legemlige Udtryk er at betragte som et Slags Eftergjérelse af Det, der bevæger Sindet, idet da Sjælen ligesom legemligen bekræfter Det, hvad der ind- vorles rörer sig i den, deels af hvad Beskaffenhed den udadgaaende Tilbagevirkning mod den indvirkende Gjenstand naturligen maatte blive, dersom den fremkaldte Sinds- bevægelse fuldt kunde træde ud i Handling og, som det kaldes, skaffe sig Luft heri; thi meget uvilkaarligt Mimiskt- bestaaer i det Muskelspil, som enten bebuder en orga- nisk Forberedelse til en saadan Tilbagevirkning, eller viser os Reactions-Tilstanden i sin fårste endnu uvilterlige Begynden, ved hvilken da ci sjeldent den hele Tilbage- virkning bliver staaende, fordi Besindighed, Anstand, Frygt eller Andet holder det ac- tivere Udbrud tilbage, Det Vegetativt-Pathognomiske (f. Ex. en Rödmen) kan nu til- deels höre med hertil, men tildeels har det uden (Tvivl sin Grund i Organismens Hen- arbeiden til at aflede det Besværende og derved at forskaffe en Lettelse tilveie, hvor- paa Angstens Sveed kan vere et Exempel. Paa denne Maade meente nu Forfatteren, at Taarernes organiske Betydning var at forklare, og saaledes havde han ogsaa funden dem forklarede i en Afhandling i Moritz’s Magazin der Erfahrungsseelenkunde Sde Bd, Da Afhandlingen henhårer til den Cyklus af Betragtninger over Forholdet imellem Sjæl og Legeme, af hvilke Forfatteren har forelagt Selskabet den stårste Deel XH. 5 _ XXXIV for flere Aar siden, og dette hele Arbeide'snart skal overleveres til Trykken, skal her Intet videre af Afhandlingens Indhold meddeles. Selskabet modtog: Hermann v. Bjelke, der Bernstein, ein wichliges Nalurproduct des Kånigreichs Dåne- mark, der Herzogthiimer Schleswig und Holstein, so wie des Herzogthums Meklenburg ‘und anderen Gegenden des nördlichen Deutschlands. Mödet den 14de Marts. Dette Møde blev holdt i det kongelige Palais og Hans Majestæt Kongen behagede sely at lede Forhandlingerne. Udkastet til Selskabets Budget for 4845 blev forelagt af Kassecommissionen ved dets Medlem Etatsraad Rosenvinge og efter Dråftelse af de fornådne Afstemninger blev Budgettet saaledes bestemt : Indtægter. 4. Kassebeholdning ved Slutningen af 1844. 2. ‘Renter ‘af’ Selskabets | Fonds 1. . {ses « Lit eels is 3. Fra det Classenske Fideicommis: ...........-. 4. Etatsraad Schous Legat”) ..... rabbit Sale 5. For Salget af Selskabets Skrifter . . . . . *) Ifølge Fundatsens Iste Afdeling § 5, der lyder saaledes: „Til det Kgl. Videnskabers Sel- skab i Kjöbenhavn udbetales aarlig 50 Rkd., for hvilke 50 Rbd. samme udsætter en Præmie for Besvarelsen af et Priisspörgsmaal, som Selskabet selv behager at vælge, Og beroer det paa Selskabets Godtbefindende, om det aarlig vil udsætte en Præmie paa 59 eller hvert andet Aar een paa 100 Rhd, eller hvert 4de Aar en paa 200 Rbd.” eo NSS —_— FF = © ace XXXV Udgifter. Gager og Lünninger. . ... .. . . . Nr das M ML Til Samfundet for den danske Lit. RER 5. PPB HET, % Præmier ee. 2’. IS N MA ADAM ac dt INGER Selskabet SEM Re LS US REN oe lan... RER ENES OU al 0. eis we so HAE Det magnetisk-meteorologiske Observatorium . . . . . . . . . Collectanea meteorologica . . . . . . seer +. + ee + e Den#atlesisker Brondborinzie. SEERE is sa ee +p se Regestum Diplomaticum . .........:........ 2 Tegninger til en Afhandling af Dr. Kröyer . ........ Pastor Mag. Beckers Skrift: Udtog af danske Gesandteres En TAN fo RER. ee Do De Besselske Soltavler ........ enter TOC Knudsens Bidrag til Danmarks Topographie i Middelalderen Subscription paa 40 Exemplarer af 2det Bind af Saxo samt Hipiamberne 1) SaxO. «2-255 sr ne 70,38 rade re Note re ta he le mus HRG Til Justitsraad Molbechs Glossarium . : . . . . . . . . . . . Til Udgivelsen af nogle historiske Documenter ved Dr, Kalkar Til Dr. Hübertz Samling af Documenter vedkommende Aarhuus Til Candidat Coldings Forsôg ...... . ee eevee Til Udgivelsen af Kong Cbristian den Fjerdes Breve, ved Justitsraad Molbech . .. +. 1410 ets a ol eee LRO. Til et Portrait af Overhofmarschal Hauch, Selskabets forrige TARN il aS ARRET NT LE TA I nt CR TON TR Selskabets Folier i Banken +... .., eve oe st Ws AST ALMBAHOMET HEDERNE RESENS een tale spots: ctenele > Brænde, Lys og forsk. andre Udgifter . . . . . « . . . . . . J Alt Da den under Nr. 8 anförte Udgiftspost bliver at udrede af det QSDORBISSEOUBUE. N TVS Snorre > ohener steder e saa anslaaes de for Aaret bestemte Udgifter til . . . . og der bliver til Disposition i Aarets Lob Rbd. | Sk. 835 ” 181 70 400 ” 1500 ” 250 ” 600 " 213 M 1000 ” 1250 " 45 ” 250 i 300 ” 100 7, 200 " 100 2 100 u 140 ? 200 2 300 1 80 ” 32 " 50 ” 200 4 8376 | 70 1000 i 7376 | 70 S44 | 38 Følgende Extract giver en Udsigt over Regnskabet for 1844. __XXXvi Indtægter. Rbd. Sk. 4. Renter af Selskabels Fonds ...... NAT: 5334 ” 2.1 Fra det) Classenske” Fideicommis: . „re +). 0% 00.0 200 ” 3. Ved Salg af Selskabets Skrifter . . . . . . . . RO ae 236 67 4. Etatsraad Schous og Frues Legat . . . . . .. NB ce 50 + I Alt 5820 67 Udgifter. Rbd. | Sk 4 0 Gazermio EL ONBIDSeY, 1: alter ea culate ee SAGERNE de 885 ” 2. Renter til Samfundet for den danske Literaturs Fremme, af den til Vidensk. Selsk. indbetalte Capital. . . . . « . . . 181 70 BRÆT Le Ma cle aire, een Ao + SP SLT RE Re 400 ” iy) CCE RES ONT TE ne Ra NE RENE eier nen SANNE 836 46 SUN Ordbagen ES US SAINT. ANA sut cel KODES 460 64 6. Det magnetisk-meteorologiske Observatorium . . . . . . . .. 598 + ap CollegtaneawmereonOlogical,..,:/.+ \>.- LL neue due ee 13 " 8. Den artesiske Bröndboring til Dækning af Omkostningerne i 1843 4028 ” 9. Regestum diplomaticum ........... Pepe Ot} oe 829 48 10. Samling af gamle Domme, udgivne af Etatsraad Rosenvinge, Sing Deal 61 NME ay a dp 55 Ce 0 300 ” 11. Magister Drejers Symbolæ Caricologice ........ Ware 231 87 42. Undersögelse af Vegetationen i Odsherreds Bugt . . . . . . 81 85 13. Udgivelsen af nogle historiske Documenter ved Doctor Kalkar 100 1 14. Dr. Hübertzs Saml, af Documenter, Aarhuus vedk. . .... 60 ” Pavemseiskabpts Roller, i Banken... .,..<.'s 0 . 2.0.0 0. : NA a. 32 ” Ds NEBEN AR A EEE. Ele 46 17. Brænde, Lys og forskjellige mindre Udgifter........ 190 32 I Alt 5877 48 Efter Budgettet for 4844 skulde Udgiftsposten No. 8 udredes af det disponible Fond. ..... a GeO DE or. c 4028 ” Altsaa Udgifterne paa Aarets Conto: 4849 48 Rbd. Ved Udgangen af 1843 var Selskabets Capital. . . . . . 125.962 Kassebeholdningen . . . . . . 4,642 Ved Udgangen af 1844 var Selskabets Capital. . . . 127,962 „ Kassebeholdningen. . . . 2,534 12 130,604 | » 130,486 | 12 EN XXXVI Justitsraad Molbech meddeelte Beretning om en Samling af Kong Christian den 4des Breve, som han agter at udgive. Mödet den 28% Marts. Professor Forchhammer forelæste den förste Deel af en Afhandling om Sövandeis Sammensætning og Indflydelse paa Dannelsen af faste Lag, som indbefattede Undersö- gelser over Sövandets Bestanddele i Middelhavet og Nordsåen, Denne Afhandling hirer til en Række af Arbeider, hvis Hovedopgave er, at vise, hvorledes saavel i Jor- dens nuværende, som i dens ældre Perioder, de forskjellige Stoffer gjennemlåbe visse Kredslåb, og vende tilbage til lignende Former og Forhold, som de, hvorfra de ere udgaaede. I disse store Kredslåb indgriber Organisationen, saavel Planteverdenes, som Dyrerigets og Stofferne gaae fra disse organiske Forbindelser under særegne Omstæn- digheder igjen tilbage til uorganiske Foreninger. Til disse Arbeider hörer ogsaa den af Forfatteren i forrige Aar Selskabet forelagte Undersøgelse over Tangarternes Aske, og den Indflydelse, som disse Planter overhovedet udöve paa Dannelsen og Forandringen af faste Jordlag. Forfalteren anty- dede allerede dengang at den eiendommelige Forandring, som Leret lider under Ind- flydelsen af den raadnende Sang, vilde være istand til at forklare hvorfor Heden under visse Omstændigheder kunde forvandle den ene Skiferart til en kornet-krystallinisk Bjergmasse, medens den anden, under lignende Omstændigheder ikkun bærdedes. Han gjorde derved opmærksom paa, at den i den ældre siluriske Overgangsformation saa hyppige Tangskifer (Alunskifer), indeholder ligesaameget Kali, som den bornholmske Granitgneus, og at det Natron, som desforuden findes i denne sidste Bjergart, kunde tænkes at hidråre fra Havvandets Kogsalt, der under Omstændigheder, som maae an- lages at have været virksomme ved disse Metamorphoser, let vilde decomponeres og danne Natron, der maatte træde i Forbindelse med Kiseljorden og Leerjorden. Siden Forfatteren yttrede disse Formodninger, har han havt Leilighed til al undersöge det i XXXVIII Geognosien saa berömte, saakaldte Overgangsbassin , der omgiver Christiania i Norge. Alunskiferen spiller her en stor Rolle, og Ceramites Hissingeri forekommer paa flere Steder i denne Dannelse; men dette Parti er saa gjennemskaaren af Gange og andre gjennembrydende Masser af plutonisk "Oprindelse, at man havde al Grund til at vente, at de Forandringer, som Varmen kunde frembringe i de neptunske Steenarter, maatte vise sig her udmærket tydeligt, Forfatteren vil her ikkun omtale de Forandringer, som Alunskiferen har lidt, Ved Opsloe er den uforandret og ligner i sine Forhold Alunskiferen fra Born- holm, Skaane og de üvrige Steder i Skandinavien, hvor Alunskifer forekommer aldeles uforandret, eller i det mindste med meget ringe Forandringer. Ved Viggersund er den ganske anthracitisk og haard, men den stårste Metamorphose har den lidt ved Foden af Egebjerget, noget længere imod Syd ved Opsloe Kirke. Her, ved den bratte Strandbred kunde man tydeligen iagttage fålgende Lag: överst iblandt de stærkt hel- dende Lag fandtes Kalk afvexlende med Skifere, sandsynligviis svarende til den born- holmske Graptolithskifer, derpaa et stort Lag af meget haard Kalksteen, som rimelig- viis svarer til Kalken med Asaphus expansus paa Bornholm, derpaa sort Alunskifer med Svovlkiis, i dens dybere Lag aldeles hærdet til lydisk Steen; derpaa, forenet med de forrige Lag ved fuldkomne Overgange, Gneus, ligeledes med Svovlkiis og en mårk chloritisk Glimmer. Under denne forekommer store Masser af Grånsteen, der er gjen- nemskaaren med en stor Mængde meget uregelmæssige, faa Tommer mæglige Gange af Qvarts, der fra Grånstenen gaaer over i Gneusen, og selv over i den sorte Alun- skifer, Allerede den geognostiske Overgang viser at den her omtalte Gneus maa have været Alunskifer, og at Grönstenen sandsynligviis har foranlediget alle de Forandrin- ger, der maae vere foregaaet ved Overgangen fra den ene Bjergart til den anden. Disse Forandringer kunne enten bestaae deri, at Alunskiferens Bestanddele ved Varmens Indvirkning ere anderledes ordnede, eller at Bestanddele, der findes i Alunskiferen, ere uddrevne og bortskaffede, eller deri, at Grönstenen ved Sublimation har afgivet nye Bestanddele til Alunskiferen, eller tilsidst kunne flere af de anfôrte Virkninger , være forenede. Det er ikke meget sandsynligt at Grönstenen har afgivet Alkalier, thi hvis der i denne Steenart fandtes flere Baser, end Kiselsyren under den stedfindende Tem- peratur kunde binde, er der Grund til at formode, at Jernilterne som de svagere Baser vilde være blevne udskilte og have samlet sig som Magnetjernsteen, et Forhold, der viser sig ved mange Grönsteenlag. Analysen maatte afgjöre disse Spörgsmaal, og For- fatteren har her sammenstilt Resultaterne af disse Analyser over Alunskifergneusen fra XXNIX | Bugten ved Egebjerg med Resultaterne af sine tidligere Analyser over Alunskiferen fra Bornholm og fra Opsloe ved Christiania, saaledes beregnede, at det tilstedeverende Kulstof og Vand, der ved den héie Varmegrad maatte forbrænde og fordampe, ere fradragne. Alunskifergneus fra Bugten ved Ege- berg "aise s 69,71) 13,59! 0,23) 3,65! 3,97| 0,46 | 2,30 | 1,94 | 4,97 | ube- | 99,82 Alunskifer fra Born-| stemt, af de flygtige Be-| standdele..... Alunskiler fra Opsloe efter Fradrag af de flygtige Bestand- dele 72,40) 16,45| 0,17; 1,48 4,99] 0,54| 1,38 | 1,17! 0,82 99,40 En Sammenligning mellem disse Analyser viser en saadan Overeensstemmelse, 71,72| 19,01! 1,19! 2,02! 4,46/Spor. 1,58 0 | spor. | 400,01 " , at der ikke kan næres nogen Tvivl om, at den omtalte Gneus har været Alunskifer, at den af Grånstenen ikke har modtaget noget Alkali og at, hvis overhovedet nogen Substants er gaaet over fra Grönstenen til Alunskiferen, det ikkun er Jernilte. Men selv dette kan lettere forklares derved, at det ved Fucoiderne til Alunskifer forvandlede Leer paa dette Sted har været mere jernholdigt end paa de andre to Steder. Spårgsmaalet om Metamorphoserne og navnligen det Spörgsmaal om Gneusen er ikkun en saadan Metamorphose af Skiferne, beskjeftiger i dette Oieblik Geogno- sterne overordentlig meget, og den Omstendighed, at man i Almindelighed har seet sig nödt til at antage, at Alkalierne, der ikkun i en ringe Mengde findes i de almin- delige Skifere, og udgjöre en betydelig Bestanddeel af Gneusen, ere fra Jordens Indre sublimerede ind i Skiferlagene, har hidtil bestemt mange Forskere til at forkaste Ideen om disse Metamorphoser, hvortil endnu kommer, at man undertiden finder Gneuslag iudeslultede paa begge Sider af uforandrede Skifere, hvor man altsaa maatle antage, at Alkaliernes Dampe have gjennemtrengt det ene Lag uden at træde i Forbindelse dermed, medens de forene sig med det andet Lag, hvilket er utenkeligt. Alle disse Vanskeligheder falde nu bort, og, endskjöndt Forf. paa ingen Maade vil negte, at alka- liske Dampe meget hyppigen have forvandlet Skifer til Gneus, er det her efter hans Overbeviisning aldeles godigjort, ‘at Tangskiferne ved den blotte Opvarming og uden Sublimation kunne gaae over til Gneus. XE Havvandet indeholder alle de Bestanddele, scm fra Jordens ældste Tider ikke have fundet nogen Anvendelse ved Jordlagenes Dannelse; det indeholder saa at sige den Moderlud, der er bleven tilbage efter Udkrystalliseringen af alle Jordens for- skjellige neptunske Masser, forenet desuden med alt, hvad der i Tidernes Lib ved Vandet er bleven oplåst af de forskjellige tidligere afsatte Lag. Men af alle disse Substantser blive ikkun de tilbage, som ikke tiltrækkes af Havels Organismer, og som ikke under de stedfindende Omstændigheder kunne forene sig til i Vandet uoplöselige Forbindelser. Vandet fra Fastlandet tilförer Havet Svovlsyre og Kalk i Form af Gips, Chlor og Natrium i Form af Kogsalt, Kiselsyre oplåst i Vand især fra Feldspaternes Decomposition, Kali, ligeledes hidrörende fra den samme Steenart, og Magnesia og Kalk i Forbindelse med Kulsyre, oplåst ved Kildernes kulsure Vand. De færreste af disse Bestanddele forblive uforandrede i Havels Vand, Kalken optages af Skaldyrene og Korallerne og bliver derved til uoplöselig kulsuur Kalk; Svovlsyren optages af Tan- gen, og ved den tidligere beskrevne Rekke af Decompositioner gaaer den omsider over til Svovlkiis. Magnesia optages af Tangen, og afsæltes med dens Levninger i faste Lag. Den bliver desuden ved den forenede Vexelvirkning af kalkholdende Leerlag om- byttet imod Kalk, saaledes at Kalken oplöses og Magnesia bliver uoplåselig tilbage. Kiseljorden optages af Infusorierne og Svampene, den indgaaer under særegne Omstæn- digheder, Forbindelser med andre af Havvandels Bestanddele og bliver uoplôselig ; ikkun for Havets Kogsalt er der i Forhold til dens Mængde en meget ringe Forbrug, og deraf synes at fålge, at dens -Qvantitet bestandigen maa tiltage i Havet, For at kunne forklare alle Havets neptuniske Dannelser er en nôiagtig Analyse af Söevandet fra de forskjellige Dele af Verdenshavet uundgaaelig nådvendig, og Forfatteren har begyndt paa dette omfattende og möisommelige Arbeide, Den Methode, som han brugte ved Analysen var fålgende : 4000 Gran af Såevandet bleve blandede med en ringe Mængde reen Sal- petersyre, hvorpaa der blev tilsat salpetersuurt Sålvilte saalenge som det bundfældte noget. Af det vundne Chlorsålv blev Chloret beregnet uden ‘at tage Hensyn til de meget ringe Qvsntiteter af Brom og Jod, der kunde være tilstede. Overskuddet af Sölvet blev derpaa alter udskilt ved Saltsyre, og Svovlsyren siden bundfældet med Chlorbaryum. Svovlsyren blev beregnet ved Vægten af den bundfældte svovlsure Ba- ryt. Efter at Overskuddet af Baryten aller var udskilt ved Svovlsyre, blev Kalk og Magnesia bundfeldet ved phorphorsuurt Nalron, og et stort Overskud af kaustisk Am- moniak. Moderluden og Vaskevandet blev inddampet til Törhed, og Saltet derpaa op- XL låst i lidt ammoniakholdigt Vand, hvorved der endnu blev vunden en ringe Mengde phosphorsuur Kalk og phosphorsuur Magnesia-Ammoniak. Vægten af dette samlede og glödede Bundfald blev bestemt, det blev derpaa oplåst i Saltsyre, filtreret, blandet med stærk Viinaand og tilsat Svovlsyre, Efter 24 Timer var al svovlsuur Kalk udskilt, og af dens Vægt blev Kalken beregnet. Der blev antaget at Kalken i det phosphorsure Bundfald havde været tilstede som P2 Ca® og Magnesia efter Fradrag af denne For- bindelse beregnet af den phosphorsure Magnesia. 4000 Gran af samme Mineralvand bleve inddampede til Törhed, Saltet glö- det, og oplåst i Vand, som derpaa blev blandet med stark Spiritus, indtil det inde- holdt omtrent 60 pCt. Viinaand. Til denne Oplösning blev der sat Chlorcalcium for at bortfjerne den tilstedeværende Svovlsyre, filtreret, tilsat Chlorplatin, inddampet til Törhed og oplåst i fortyndet Viiinaand. Af Vægten af det saaledes udskilte Chlor- platinkalium blev Kalimængden beregnet. Natronet derimod blev beregnet, idet Forf. an- tog Söevandet for neutralt, og da alle Syrer vare bestemte, beregnede han, bvormeget der vilde udfordres for at mætte de Syrer eller Chloret, som ikke kunde optages af de andre bestemte Baser. Den i Vand uoplåselige Deel af det glådede Salt blev op- låst i Saltsyre, inddampet til Törhed, befugtet med Saltsyre og oplöst-i Vand, hvor- ved Kiseljorden blev tilbage, den saltsure Oplösning blev blandet med Salmiak-Oplös- ning og Ammoniak, hvorved Jernilte, Leerjord og en meget ringe Mængde phosphor- suur Kalk blev udskilt. Forfatteren forsögte först efter den almindelige Methode at bestemme Kalken ved Bundfeldning formedelst Oxalsyre, men han fandt, at han af den senere udskille phosphor- sure Magnesia, ved Viinaand og Svovlsyre altid endnu kunde udskille mere, Kalk. Svovlsyremængden er i Analysen i-enkelte Tilfælde mindre, end den virkelig er i Söe- vandel; thi naar Sövandet i Flaskerne var raadnet, var en Deel af de svovisure Salte decomponerede. I delte Tilfælde fandtes Jernet altid udskilt i Vædsken og blev strax vundet ved Vandets Filtrering, For at forhindre, at der ikke bundfældtes Svovlsülv tilligemed Chlorsélvet, naar Vandets Forraadnelse havde dannet Svovlbrinte, blev Van- det i delte Tilfælde saalænge digereret med Salpetersyre indtil det ikke lugtede af Svovlbrinte. Söevandet blev altid filtreret förend det blev analyseret, og der blev hver- gang en ringe Mengde udskilte Stoffer paa Filtrum: iblandt dem var der Jern, naar Vandet havde veret raadnet, ellers ikke; Bundfaldet bestod forresten af kulsuur Kalk, phosphorsuur Kalk og Kiselsyre. Forf. har hidtil analyseret Vand fra Middelhavet, XII. 6 XLII som han skylder Hr. Enis ved Falmouth, og som i nogen Tid havde henstaaet i hans Laboratorium. Dernæst har han analyseret Vand, som Hr. Lieutenant Skibsted af Sö- etaten har taget med paa en Tour med Kadetbriggen fra Færåerne til Kjöbenhavn. Resultaterne af disse Undersögelser ere udtrykte i fölgende Tabeller, hvoraf den fårste indeholder Analysens umiddelbare Resultat den anden Analyserne, forsaavidt som de have været fuldstændige, beregnede efter deres sandsynlige Sammensætning, og den tredie Analyserne beregnede saaledes, at Chloret betragtes som Eenhed, hvoraf altsaa Bestanddelenes indbyrdes Forhold vier sig. XLUI *JULIQ[AOAS Je 141815 9p9130] 12070 “ 9200 82070 0200 280/0 “a a“ "piol(os IM ‘ajopapuisny, 1 ‘uaskjeuy paa 08270 968/0 Y18/0 a“ 860" T &61/7, rd Od 801% eıs’o 981% 608% 186°7 1999 GE'S 91970 $10/Z 0r9‘0 928’ F 12/0 “ersousert 9100 “eH org 820’0 91194] -mof ınnsıoydsoyd je 10dS TE, *p10(199"T 14/0 ‘1u91saqn "10199 exe tir os TE ezayey ‘PUNSI98H 10} IS9APAS Le ‘+ 85" GS SYRE NI DOS TOT 198uPA8)S 30 AUIQUIHI() “Jour "er F ‘IN U9OSPION *ou190spue] -j2us 30 auOUHI( Wow ++ +++ & ‘IN U90SPION "1120/1 D 98/9 pad apse a BUOWOg "Jpxou puejuiepki ‘IS9A re 7 "IN UaOSpION zero’ D oGL POA 9PIANSEA puepays 30 omg wow et ++ IN UAQSPION 91201 D of'Y pad oplånsæn RE ER ET EM | tt + + *jopærsieyeiqu) "LL20'T D 06/9 pad aplAnser se se ss jauuey) ee eee ss + jouueg”) nj107 “Pore aupuny 919 ap wos ‘ojappueysog SJ2PULAOS G* at a “a Cure | 30 uesuepy) AU) "60070 «89 ad SULTNE 2 (079 300%) ‘AY annssoydsoyd “wag 90 "91079 ‘up 8c0‘0 ‘6000 ey ”szoydsoyd “ung SueSueyy 02079 1 sc’ez 10’7 Lue Pe CET ag 210723 | 96179 LE80'g co9'2%| 64979 $80’e 201/9g| ISO op1‘e 82708 | 65/0 082/a 091/0£| ze &16’2 66'F 90% "uge "SJAOAS 08 "UOJJEN]'SJAOAS 61V’Z 697% 188g Og 8177 de ‘1818 0&'T er 'sdig “POS 8470 der UNUI9[2910141) "FREE 120°, RE "Torre GLI'T Rx ‚z10’68 CLT SRE. "1666 FIST Cd Os 0 Nas OCE'T a; fet re “LL eS 1747 Ha . “SOC Je * * ‘ : pae[03[0H "UWB Je S9[PA 1 ymowaeg "ker uyor je ° UMOX Jo UM 19 “IN U20SPION 7 “IN U90SpPION & “IN U20SPION p IN U20SPION “+ © UARUSIOUL ” jouuey}) eye *aakspasiyy “LL um “wT -eul0;y9 | -ex10149 | -Bewaolyd “VISIUSe IY INNS|AOAS ‘sdig “PAIS NE eee eel ‘ojopopuisny, 1 ‘aosjopurqaoy adyusspues sosop Joyo oyfoopsoy ajoppucjsog? syapuessos || Sted. Chlor. Svovlsyre, | Kalk Magnesia. Kali | Corfu Channels". 1000 r 288 1118 | 113 Malta Channel. 1000 1206 | 312 124 | 8 Gribraltarstrædet ....... 1000 1108 337 1064 77 Those mem. ... 1000 786 290 1079.7) 786 NordscepeNre: A 2... - 4000 1236 258 4132 | 116 NordsgeneN, 2. .... -. . 1000 1112 233 1108 222 Nordsüen Nr. 3 . .... mé 1000 1019 265 1092 ” Nords EDEN mA. .. 2.0.0... 4000 1232 260 1134 167 Nordsüen Nr. 5 ....... 1000 1216 241 4199 195 Katte 0. 1000 1154 288 1131 | 208 » Naar man kaster et Blik paa Analyserne viser sig, at Middelhavets Vand er rigere paa Salte end Nordséens , hvilket stemmer med det, der er almindelig antaget ; at Vandet fra Malta, altsaa omtrent i Midten af Middelhavet og langt borte fra Kysterne er det stærkeste; dernæst kommer Vandet fra Strædet ved Gibraltar, der sandsynligviis er taget fra Overfladen og altsaa rimeligviis udtrykker Atlanterhavets Vand. Saasnart man i Middelhavet, som overalt, nærmer sig Kysterne, synker Vandets Saltgehalt bety- deligt, som Analysen af Vandet fra Sundet mellem Corfu og Fastlandet viser. Vand taget mellem Shetland og Feréerne er noget mindre stærkt end Vandet ved Gibraltar, og derfra aftager "Vandets Saltgehalt i samme Forhold, som man nærmer sig mere lil den norske Kyst, indtil det i Kattegattet indeholder lidet over Halvdelen af den Salt- mængde, som det indholder mellem Færû og Shetland. Mine Analyser, sammenlignede med Analyser af Vandet fra Firth of Forth af John Murray, fra Barmouth i Wales af Clemm og fra Helgoland af Backs, vise alle en större Sallmængde end disse, hvilket er fuldkomment overeensstemmende med det, jeg för har anfört om Kysternes Indfly- delse, og hidrörer fra det ferske Vand, som Floderne fire ud i Havet, Med Hensyn til de enkelte Bestanddeles indbyrdes Forhold finder ikkun en ringe Forskjellighed Sted. Middelhavets Vand er noget rigere paa Kalk end Nordsåens; hvilket sandsynligviis hid- rérer fra dets Kysters og Oers vulkanske Natur og den deraf flydende Hyppighed af XLVI kalkrige Kilder. Middelhavets Vand er imod den almindelige Mening ikke rigere paa Magnesia end Nordsöen. Svovlsyremængden viser ikkun en ringe Afvigelse ved de forskjellige Steder ; kun forekomme 2 Undtagelser, nemlig Vandet fra Thorshavn og Vandet Nr. 3 fra Nordsöen, taget mellem Örkenöerne og Shetlands-Öerne. Vandet fra Thorshavn viser en saa paafaldende Afvigelse, at jeg enten maa antage, at der er be- gaaet en Feil ved Undersågelsen, eller at den overordentlig stærke Vegetation af Tang, der findes saavel i Sundet mellem Naalsöe og Strömöe som i den lille Fjord, hvorved Thorshavn ligger, kunde foranledige en usædvanlig Absorbtion af Svovlsyre. Vandet fra Nordsöen Nr. 3 lugtede stærkt af Svovlsyre og der var altsaa allerede noget af denne Syre decomponeret. Kalimængden i de förste 4 Analyser er usædvanlig lav; men jeg er tilbüielig til at antage at denne Forskjel hidrører fra den mindre nüiagtige Methode, som jeg brugte ved mine forste Analyser af Sôvandel. Selskabet modtog : Dr. Ambrogio Fusinieri Memorie sperimentali di mecanica moleculare e di una forza repulsiva novamente scoperta nella materia. Padova 1844, Ato. Bulletin de la societé géologique de France. Serie 2de T. 4. feuilles 14—18. Paris 1843—44. et Liste des membres de la société, Premier voyage å la recherche des sources du Bahr-el-Abiad ou Nil blane, ordonne par Mohamed Ali, Viceroi d’Egypte, sous le commandement du Capitaine de fregate Selim Bimbachi. Extrait du bulletin de la société de Géographie. Juillet 4842. Second Voyage à la recherche des sources du Bahr-el-Abiad etc. Samme Bulletin). Documens et Observations sur le cours du Bahr-el-Abiad etc. (Samme Bulletin Feyr. 1843). Ph. Fr. de Siebold lettre sur l'utilité des musées Ethnographiques etc, à Mr. E. I. Jomard. Paris 1843. 8vo. Collection géographique de la Bibliothéque Royale (Développement de la collection pen- dant les années 1842. 1843.) . \ (Disse 5 Skrifter meddelte af Jomard.) Abhandlungen der mathematisch-physischen Classe der Kön. Bayerschen Akademi der Wissenschaften, 4 B. 4 Abth, München 1844. to. XLVI Abhandlungen der philosophisch-philologischen Classe derselben Akademie. 4B. 4 Abth. München 1844. Ato. : Dr. Karl Schafhäult Die Geologie in ihrem Verhältnisse zu den übrigen Naturwissen- schaften. Festrede. München 1844. 4to. Fr. Windischmann. Der Fortschritt der Sprachkunde etc. Festrede. München 1844. to. Recueil de lettres et de mémoires addressés à l’academie des sciences par Leroy-d’Etiolles. Paris 1844. 8vo. Mödet den 11° April. Professor Zeise forelæste en Afhandling om Virkningen mellem xanthogensyret Kali og Jode. Mod hvad man skulde vente, dannes ved denne Virkning den hidtil savnede egentlige Kulstofæther, det vil sige, Foreningen af 4 At. ther og 1 At. Svovlkulstof. Naar nemlig til det xanthogensyrede Kali, der, som bekjendt, har Sammensætningen KO.CS®+C#H100+CS?, udrört til en jevn Velling med vandfrie Alcohol, setter fiint pulveriseret Jode i smaa Portioner og under stadig Omröring indtil alt Saltet er decomponeret uden Tilkomst af Jode i Overskud, saa udskiller sig en Blanding af Jodekalium og 2 at. Svovel, medens 4 at. Kulstof og 4 at. Ilt, rimeligviis forenede med en vis Mengde Jode, give et let fordampeligt, olieagligt Liquidum, og Resten, nemlig C5S2H100 træde sammen til CH 100 +CS?, der er et ligeledes olieagtigt, men langt mindre fordampeligt Legeme, hvilke to Producter man da faaer oplöste i Alcohol, tilligemed noget af Jodekaliumet og Svovelet. ” Ved Destillation af den fillrerede Vædske indtil ei synderligt mere overgaaer ved 100°, har man det let fordampelige Product i Destillatet. Naar man dernæst, efter at have fraskilt mere Alcohol ved en fortsat Destillation i Oliebad indtil Badet har naaet 150°, og endelig inddestilleret Resten for sig til Törhed, sammenryster det ved XLVIH denne sidste Destillation særskilt: erholdte Destillat med en tilbörlig Mængde Vand, saa udskiller sig Svovelkulstofætheren som tungere end Vandet, medens dette oplager Alco- holen. Man fuldender derpaa Fraskilling af Vand ved at lade Productet henstaae med Chlorcalcium og reclificerer det fragydede. Den. saaledes erholdte Svovelkulstofæther er et blegguult, klart Liquidum, af en særegen, temmelig stærk, ei behagelig, Lugt, og en södagtig Smag. Dens Vægt- fylde ved 48° er 1,0703. Den taaler — 20° uden at störkne. Dens Kogepunkt er omtent 2120, Kun i opvarmet Tilstand, eller ved Hjælp af en Vege lader den sig antænde; ved Forbrændingen opstaaer stærk Lugt af Svovlsyrling. Vand oplöser intet deraf; af Alcohol og Æther optages den i ethvert Forhold. Den oplöser Jode til en bruun, klar Vædske. Dens Sammensætning er, ifélge Forsög, for 100 D., Kulstof: 39,612. Brint: 6,630. Svovel: 43,027. Ilt: 10,731. Forholdet mellem disse Tal er saa nær det mellem Vægterne for 4 At Ilt, 2 At. Svovel, 5 At Kulstof og 10 At. Brint, at der ikke kan være Tvivl om at tillægge Stoffet denne Sammensætning. De derefter beregnede Tal ere: C5: 39,905. H10: 6,640. S2: | 42,815. 0: 410,640. Det indeholder fülgelig Elementerne for 4 At. Æther og 4 At. Svovlkulstof, ‘og dets: Sammenswtningsmaade kan da vist ogsaa antages at vere C*7H19 OH CS?. Vi kjende altsaa nu baade den neutrale og den tresyrede Forbindelse af Æthyloxid og Svovelkulstof. En Oplösning af Svovelkulstofæther i en Oplösning af Kalihydrat i Alcohol giver en rigelig Udskilling af kulsyret Kali og i Oplösningen er da Mercaptan; en Forvandling, som let forklares saaledes, at af C4H790 +CS © gaaer C. af det sidste Led i Forening med O af det förste samt med O af H? 0 i Hydratet, medens S) træder i Iltens Sted og H © Si Svovelkulstoffets. Ved langvarig Henstand af Oplösning dannes tillige xanthogensyret Kali og deraf noget Svovelkalium. Det ovenfor omtalte, ved förste Destillation erholdte, alcoholrige Destillat giver ae med Vand en letfordampelig og letantendelig guul Olie, som indeholder Jode, og rime- ligviis desuden det Kulstof og den Ilt, som det xanthogensyrede Kali indeholder mere end Svovelkulstofætheren. En af Regimentchirurg Ipsen udfört Række af anatomiske Præparater forevistes. Selskabet modtog: Mag. A. S. Ørsted über die Entwickelung der Jungen bei einer Annellide und über die äussern Unterschiede zwischen beiden Geschlechtern. (Af Wiegmanns Archiv.) — — Fortegnelse over Dyr, samlede i Christianiafiord ved Dröbak. (Af Kröyers Tidsskrift,) Elatsraad Wedel Simonsen. Bidrag til Odense Byes ældre Historie. 3 B. 1 H. (27 Ex.) — — Bidrag til Jårgen Brahes Levnetsbeskrivelse. (ligel.) Mødet den 259 April. SP ustitsraad, Professor C. Molbech forelæste en Berelning om Grev Geert af Oldenborg og hans Forhold i Holsten og Slesvig, i Aarene 1465—1472, — Denne Kong Chri- stian den Förstes yngre Broder, hvis urolige Aand og Krigslyst allerede længe havde søgt Næring i uophårlige Feider med Friserne, med den bremiske Erke-Biskop og andre Naboer til Landene Oldenborg og Delmenhorst, var endnu ei tilfreds med, at han, ved sin yngre Broder Moritzes Död 1464 og ved Christian den Förstes Afstaaelse af sin Andeel, var bleven ene Herre over begge Grevskaber. Da Kongen, efter sir + Morbroder Hertug Adolfs Död, 1460 havde bragt Ridderstanden i Slesvig og Holsten XII, 7 u til at vælge bam til Hertug og Greve, uagtet det förste af disse Lande var et Lehn af Danmark, og det andet af den tydske Keiser: fandt Christian sig i at afkjöbe begge sine Brødre den Deel, de paastod at have i Arven efter Hertug Adolf for 40,000 rhinske Gylden. Da han ligeledes (for 43,000 Gylden) kjéble den tydske schauen- burgske Grevestammes Afstaaelse af dens mere gyldige Fordringer paa Arveret til Hol- sten, og desuden, under sin hele Regjering, fandt sig trykket ved et forgjeldet Skat- kammer og en uordentlig Pengehuusholdning: saae Kongen sig ikke i Stand til i de rette Terminer at afdrage de Pengesummer, han ved den ovenanförte Afstaaelse, og paa andre Maader, var bleven sin Broder Grey Gerhard skyldig. Denne benyttede nu Kongens Fraverelse i Sverrige i Foraaret 1465 til at vise sig med væbnet Magt i Holsten, og at forlange af Adelen, hvoraf en Deel selv havde betydelige Gjeldsfordrin- ger til Christian I, og Andre vare gaacde i Borgen for hans Forskrivuinger, at den skulde sörge for at tilfredsstille hans Fordringer. Kongen maatte længere hen selv begive sig til Holsten, og bragte, paa' et Måde i Kiel, en ny Forening med sin Broder, i Stand, hvorefter vel ogsaa et Afdrag paa hans Tilgodehavende blev betalt; men Kon- gen vedblev dog ei allene at være Grevens Skyldner for en betydelig Sum, men over- hovedet at være i en meget forgjeldet Stilling i Hertugdömmerne, hvor de allerfleste kongelige Slotte, med det tilhårende Krongods, var i adelige Panteherrers Haand. Christian troede nu (i Slutningen af A. 1466) at have fundet et Middel til at tilfredsstille sin Broder, tillige at bringe sine cgne Sager i Hertugdömmerne paa en bedre Fod, og at give disse Lande en overordnet Tilsynsmand, der var uafhængig af Ridderskabet, og ikke stod i det trykkende Forhold til en Deel af samme, som Kongen til de adelige Panteherrer, Kongen indsatte i Dec. 1466 sin Broder Grev Geert til Statholder eller Forstander ,,Houedmann” over Hertugdömmet Slesvig og Grevskabet Holsten, med en Myndighed, liig den kongelige, naar han selv var fravæ- rende; og gav ham tillige Fuldmagt til i denne hans Stilling at indlöse saamange af de pantsatte Slotte, som han saae sig i Stand til, — Forf. har i sin Beretning om de herefter fülgende Tildragelser under Christian I. i Holsten og Slesvig (1467—1472), hvis fürste Afdeling sluttes med Grev Geerts Fængsling paa Segeberg, og de herved fremvirkede, mere tvungne, end frivillige Forpligtelser øg Frasigelser, som han maatte indgaae (Aug. og Sept. 4470), viist: at det selv med fuldstændig Benyttelse af sam- tidige Diplomer og Documenter, og af de först i den seneste Tid for Lyset bragte gamle Kilder (de lybekske Kröniker) er vanskeligt eller umueligt, at erholde en klar Forestilling om det egentlige Forhold, hvorunder Kongen havde overdraget sin Broder LI og denne modtaget en Myndighed i Hertugdömmerne (Holsten blev det, som bekjendt, dog først 1474) som Grev Geert forstod at benytte for sig selv, saaledes at han vir- kelig fik endeel af de vigtigste Borge og Slotte (Rendsborg, Kiel, Flensborg, Haders- lev, Sønderborg, Gottorp, Hanerau, o. fl.) i sin Magt. Det synes at have været Kon- gens Hensigt jo för jo hellere at faae Slottene ud af de adeliges Panthaveres Hænder; _ men ved hvilke Midler Grev Geert skulde skaffe de dertil fornödne Penge, findes ikke angivet. Man seer imidlertid al han fandt den Udvei, at formaae Bønderne i Holsten til frivillig at beskatte sig selv, og at overgive Greven den samlede Afgift; og det har formodentlig især været ved Hjelp af disse Bidrag, at han blev i Stand til at indlöse Slottene. — Meget i Geerts Fremgangsmaade var af saadan Art, at det höiligen maatte mishage det holstenske Ridderskab, især da Statholderens Embede og Myndighed var en ny Indretning, der ikke kunde slemme overeens med Kongens 1460 indgaaede For- pligtelser, Adelen klagede ikke blot over, at Greven reent ud neglede at ville tilfreds - stille nogen af Kongens Skyldherrer, uagtet han egenmegtig hævede Skat og Afgift i Landet; men at han endog ophidsede Adelens Vornede til at de skulde negle deres Herremænd Hoveri og Landgilde. Grev Geert havde overhovedet forstaaet at vinde Afhold hos Almuen, iserdeles hos Strandfriserne og Bönderne i den holsteenske Wil- stermark, Adelen fandt under disse Omstændigheder en Forsvarsforening nédvendig ; og 140 Riddere og Adelsherrer samledes i Mai 1169 ved Kiel og indgik et Forbund mod Enhver, som vilde krænke deres Rettigheder. Man var maaskee ikke ganske uden Krygt for, at Grev Geerts egentlige Oiemed var, at blive Lehusfyrste i Slesvig og Hol- steen og at han kunde være i Stand til at bevæge Kongen, især "hvis denne fik sit Herredömme over Sverrige paa en fast Fod, til at gaae ind herpaa. Grevens Adfærd blev i det: mindste mere og mere egenraadig; og del er neppe uden Grund, naar der i Lybekske Krönike bereltes, at han ikke blot ved alle Le ligheder stolede paa sin Broders Fromhed og Föielighed, men endog förte Ordsprog i Munden om disse hans Egenskaber. Christian den Förste lod virkelig Grev Geert raade i Hertugdémmerne, saalenge han nogenledes kunde; men den Tillid, Kongen havde viist ham synes dog længere hen at være gaaet over til Mistro, eller et Slags Frygt, da han (i Oct. 1469) sluttede et gjensidigt Forsvars-Forbund imellem Landene Slesvig og Holsten og Staderne Lybek og Hamborg, der kunde see ud, som Kongen enten frygtede indvortes Uroligheder, eller vilde ophæve Virkningen af de særskilte Foreninger, Ridderskabet paa egen Haand havde indgaaet med Lybek og med Ditmarskerne. (1469.) Grev Geert vedblev imidlertid at gaae frem, som han havde begyndt, og r i* LIT gjorde endnu et Skridt videre til at tiltage sig fyrstelig Myndighed, i det-han (i For- aarel 1470) reiste om i Landet og fordrede en formelig Hylding (eller som han kaldte det, en „„Pantehylding”) af Adel og Almue. Den förste vilde ikke vide noget heraf; Nordfriser, Marskbönderne i Holsten, og endeel af den åvrige Almue i begge Lande, fandt Greven derimod villig til at aflægge Hyldingseden. Nu blev Adelens Klager hos Kongen saa alvorlige, at han selv indsaae, der maatte sætles Grandser for Grevens egenmægtige Handlemaade. Forgjeves prövede Christian endnu at sende Dronning Dorothea til Holsten; hun, til hvem Kongen havde den håieste Tillid, og som jævnli- gen under hans Fraværelse, deeltog i Regjeringen, kunde her intet udrette. Grev Geert gik endog saa vidt, at negte Dronningen for hendes Person Adgang til de kon- gelige Slotte; og da Christian den Fårste om Sommeren 4470. kom til Holsten, og fordrede Regnskab af Greven for hans hele Adfærd og Styrelse i Landene: negtede denne reent ud at ville indlade sig paa nogen Afstaaelse, eller paa at overgive de faste Slotte i Holsten og Slesvig, som ban havde i sin Magt, og havde besat med sine egne Hôvedsmænd, fårend Kongen havde betalt ham alt hans Tilgodehavende, De i den Anledning med Grev Geert ved Kongens samlede Raad paa Segeberg Slot forte Underhandlinger vare Jigesaa frugtlåse, som Christians egne Opfordringer og venlige Forestillinger. Tilsidst maatte han gribe til at lade sin Broder sætte i Forvaring paa Segeberg (omtrent den 46de Juli 4470); og da Greven efter nogle Uger blev kjed af sit Fængsel, fandt han sig omsider i at overgive Sloltene, og at indgaae andre rimelige Vilkaar; hvorefter han maatte forlade Landet, og drage hjem til Oldenborg. Men Fölgerne af hans Statholderskab vare "dermed ikke forbi, Allerede i Anledning af den nye Hylding, som Kongen fordrede, reiste sig Uroligheder, da Eider- friserne vg Marskbönderne negtede at aflægge den, indtil de saae at man agtede med Vaabenmagt at tvinge dem. Men ved Efterretningen om Christian den fårstes Uheld i Sverrig i Efteraaret 1474, vaagnede Misfornöielse og Urolighed paa ny: en Opstand udbréd i de frisiske Districter, og den indkaldte Greve af Oldenborg satte sig i Spid- sen af denne. 1 September slog Kongen Oprörernes samlede Hær ved Husum; og den ene Træfning endte hele Feiden. Gerhard undkom med Nöd over Eideren; flyg- tede gjennem Holsteen til Oldenborg, og havde saaledes udspilt sin politiske Rolle i Hertugdémmerne, hvor han, under tildeels besynderlige og ikke let forklarlige Forhold var bleven en farlig Mellemmand imellem Kong Christian og den mægtige Adel, som dog ogsaa ved denne Leilighed, ligesom oftere, erfarede, at den Fyrste, som de 4460 havde underkastet sig, og hvis Lemfældighed og Füielighed de altid gjorde Regning LUI paa, stundom kunde vise en mere energisk Villie; og maaskee oftere havde lagt den kraftigere for Dagen, naar han ikke alt for meget havde fålt sig bunden og trykket af Pen- genid. — Grev Gerhard, hvis videre eventyrlige Skiebne ikke kunde forfålges i det ber omhandlede Foredrag, viste sig consequent i sin urolige,, stridbare og voldsomme, men i andre Tilfælde ridderlige, aabne og joviale Charakteer, der ikke lod ham fattes Popularitet, Hans Feidelyst, hans Land- og Söröverier, og hans uforsonlige Fjendskab med Bremens Erkebiskop, bragte det tilsidst derhen, at han blev fordreven fra sine Arvelande, maalle afstaae Regjeringen til sine Sønner, og omsider, i en temmelig höi Alder, overraskedes af Düden midt i Pyrenæerne, paa et Pilegrimstog til Spanien, (1499). Professor E. A. Scharling udbad sig Selskabets Opmærksomhed for nogle Undersögelser, som vel ere mere techniske end reent videnskabelige; men da de nær- mest angaae Indretningen og Brugen af et Instrument, som tidligere (1809) i den Grad erholdt Selskabets Bifald, at Opfinderen derfor tildeeltes Selskabets Guldmedaille, saa haabede han. at Selskabet vilde finde efterfålgende Meddelelser passende til at optages i Oversigten over Selskabets Forhandlinger. Efter at det af P. Spendrup i sin Tid indrettede og senere af Regjeringen auctoriserede Alkoholometer af Sålv i en lang Række af Aar har været benyttet ufor- andret her i Landet, uden forsaavidt, at forskjellige Uovereensstemmelser mellem de forskjellige Exemplarer af Instrumentet ere opstaaede, har General-Toldkammeret, etter derom at have brevvexlet med Bestyrelsen for den polytechniske Læreanstalt, besluttet for Fremtiden at anvende Alkoholometre af Glas i Toldvæsenets Tjeneste; dog saaledes, at den spendrupske Inddeling beholdes. *) ; Uagtet det vistnok havde været særdeles ünskeligt, om man ved denne Leilig- hed enten aldeles havde forladt den spendrupske Inddeling, og indfört den 400de gra- dige, som hviler paa en videnskabelig Grund og som er indført i den tydske Toldfor- ening, Österrig og Frankrig, eller dog bestemt, at begge Arter skulde anbringes i In- strumenlet, saa maa altid Indförelsen af Glas-Alkoholometre istedet for Metal-Alcoho- lometre, selv med den spendrupske Skala, ansces for eu væsentlig Forbedring. *) See Handels- og Skibsfarts-Tidende No. 41—12. 1844, LIV Forferdigelsen af disse Glas-Alkoholometre er overdraget Instrumentmager J. Nissen; og for at Bestyrelsen for den polytechniske Læreanstalt kan være i Stand til at pröve Rigtigheden af de leverede Instrumenter, bliver et af Nissen selv udvalgt Exemplar opbevaret i den polytechniske Læreanstalts physiske Samling. Dette er af S. meget omhyggeligt bleven sammenlignet med et hundrede gradigt Alkoholometer efter den berömte Tralles, hvilket af Tralles i sin Tid selv er udvalgt og sendt til Conferentsraad og Professor Orsted. Samtidigt med denne Sammenligning foretoges en anden med et af Steinheil i München indrettet Alkoholoneter og et af Nissen forferdiget, hvori intet Thermome- ter var anbragt, men derimod en Skala, som baade var inddelt efter Tralles og efter Spendrup. Senere foretoges en Sammenligning mellem Nr. 42 af Nissens Alkoholometre, nem- lig det i den polytechniske Læreanstalt opbevarede, og Nr. 42 af Nissens, som er be- stemt til at opbevares i General-Toldkammeret. Disse sidste to Instrumenter viste sig tilstrækkelig overeensstemmende. Den første Sammenligning udförtes paa den Maade, at alle 4 Instrumenter anbragtes i et Glas, som rummede noget over 2 Potter Viinaand. Der foretoges en dobbelt Række af Forsög, idet nemlig Aflæsningen snart foretoges ved 124° R., snart ved 9° R.; thi som bekjendt gjelder den förste Varmegrad for Tralles’s og den sidste for Spendrups Alkoholometre. De saaledes erholdte Tal ere anförte i Tabellerne I og Il. Af disse er atter Tabellen IV udregnet, idet S. deels har benyttet de af Tralles deels de af Spendrup angivne Correctioner. Sammenlignes i Tabel IV de nye Resultater over Forholdet mellem Spendrups og Tralles’s Grader med de ældre Angivelser, da viser sig en ikke ubetydelig Forskjel. Hvori denne Uovereensstemmelse har sin Grund, er vanskeligt med Bestemthed at sige, efterdi man ikke har noget af de ældre Sölvinstrumenter, paa hvis Rigtighed man kan stole. Ei heller findes i Spendrups Beskrivelse over det af ham indrettede Alkoholo- meter tilstrækkelige Angivelser over den Vegtfylde, som skal svare til hver Grad paa Instrumentet. Det har derfor veret nödvendigt at foretage nye Undersögelser over de Vegtfylder, som opstaae ved, efter Spendrups Angivelse, at blande Viinaand til 16° Spendrup, hvis Vegtfylde ved 9° R. skal vere 0,825, med forskjellige Mangder Vand. De af Nissen fundne Vegtfylder ere anforte i Tabel IV i Rælken G. Herved har man eengang for alle erholdt et bestemt Udgangspunkt, i det LV nemlig Undersögelserne over en Vædskes Vegtfylde, som bekjendt, kan foretages paa forskjellige Maader, og er aldeles uafhængig af alle Alkoholometre. Det nærmeste Spörgsmaal, som herved kan opstaae, synes at være, om man ogsaa tor tilskrive de af Nissen angivne Vægtfylder fuld Rigtighed, eller om man ikke snarere kunde antage, at Spendrups oprindelige Gradinddeling har svaret til andre Vægtfylder, end de af Nissen fundne. Dette Spörgsmaal lader sig vanskeligt afgjôre, med mindre det var muligt at erholde Kundskab om, hvilke Vægtfylder de Vædsker have havt, hvorefter Spendrup bestemte sin Gradinddeling. Derimod tale forskjellige Grunde for, at Sålvinstrumenterne Tid efter anden have lidt saadanne Forandringer, at de ikke længer ere overeensstem- mende med det oprindelige. Nissen har indrettet sine Prévevedsker efter Maal, saa at altsaa til Brænde- viin, som viser 14°, er anvendt 14 Maal Viinaand, af en Vægtfylde = 0,825 ved 9° R., og 2 Maal Vand ved samme Temperatur. At Viinaand og Vand sammentrekke sig ved at sammenblandes er bekjendt; man faaer altsaa ikke fulde 16 Maal efter at Blandingen er foretaget; mindre bekjendt turde det vere, at Blandingens Sammentræk- ning, idet mindste efter Nissens Erfaring, skeer meget langsomt, saa at man selv efter en passende Afkjåling endnu vil finde, at Sammentrækningen fortsættes i længere Tid. Derved, at Nissen har fulgt samme Fremgangsmaade som Tralles, har man opnaaet den Fordeel, at naar Forholdet mellem Spendrups og Tralles Grader er bekjendt, kan man benytte alle de af Tralles gjorte Forsög og Beregninger med Hensyn til den absolute Bestemmelse af, hvormeget Alkohol der findes i en given Vedske. Da disse temmelig vidtlåftige Bestemmelser for Tiden findes anfårte i mange Skrifter, henviste S. blandt Andet til Gilberts Annalen der Physik 38 Bind Side 349—434, og til Handwörter- buch der reinen ‚und angewandten Chemie von Liebig, Poggendorff und Wöhler, Artik- lerne Alkoholometrie og Aræometer, I det sidstnævnte Skrift findes tillige Angivelser over de af Gay-Lussac i Frank- rig og af Meisner i Osterig indrettede Alkoholometre. Angaaende Steinheils Alkoholometer bemærkedes, at der med hvert Exem- plar fölger en Skala, som tjener til at vise, hvormange Grader efter Tralles de for- skjellige Angivelser paa Instrumentet udvise. Da den physiske Samling i den polylech- niske Læreanstalt eier et Exemplar, troede S. det rigtigst at pröve det ved denne Leilighed. LVI Tabel I. Alkoholo- meter af Tralles. Alkoholo- meter af Nissen med Inddeling efler Spendrup. Alkoholo- meter af Steinheil, Alkoholometer af Nissen med dobbelt Skala efter | Tralles. efter Spendrup. BERT RER IR. 12 24 134 13 en 13 223 151 14 93 AS) sla imal 294 28 5,8, AOR) Fee 44 393 Wate Ags |" 74 434 423 78 107 a Mer rl 49 831 70 © Pag 703 70 12 ric re ns 5 772 77 13,7 863 | 1463 87 8613 1421 9213, am: 93 937, 161 Tabel Il. Alkoholo- | Alkoholome= | Alkoholo- | Alkoholometer af Nissen meter | Inddeling meter af med dobbelt Skala af efter Steinheil. efter | efter Tralles. PS No. 136, Tralles. | Spendrup. y R. 9° R 99 R. | 8 12 92 83 45 44 212 18 15 218 26 418 28 26 47 38 622 391 38 633 RO alla 413 403 Tr ATE ONT) Be 484 474 81 503" | 813 52 | 505 815 58! | 40 59 58 963 63 " | "4087 644 63 1022 693 ‘| 412 704 693 112 85} | 143 857 855 1423 92, | 4152 9133 92 157 LVII Da der viste sig nogen Uovereensstemmelse mellem disse Instrumenters Ther- mometergrader, foretoges en Række af Sammenligninger af Thermometerne, hvortil enduu benyttedes et af Greiner i Berlin forferdiget Thermometer. Tabel M. | Thermometer Thermometer | Thermometer Thermometer i i i af Tralles’s Nissens Steinheils Greiner. Alkoholo- Alkoholo- Alkoholo- meter. meter. | meter. 202 202 211 211 201 201 24 24 163 161 17 17 141 441 141 143 121 121 122 13 14 107 14 114 9 9 9 91 73 71 75 8 13 14 11 2 +5 0 0 | 10 Efter Tabellerne I og II er fölgende Tabel beregnet; hvorved endnu maa bemærkes, at i de to förste Rækker A og B findes et b anfört ved de Tal, som ere rettede formedelst en urigtig Varmes Indflydelse. Til Sammenligning ere i Rekkerne D og G de Vægtfylder anförte, som Nissen og Tralles have bestemt for de enkelte Grader. los) XIE. LVII ' Tabel IV. Ældre Sammen- ligninger. Nye Sammenligninger. A. B. E. F. G. H. Alkoholometer Spendrups Spendrups TUSE Spen- efter efter Graderlde Vægtf. tilsvarende Grader tilsvarende! ved 12} Tee En Tralles ved | men ved| Grader | ved 9° | Vegtfylde R. Y. a ved 9° : R. 8,42 b.| 0,967 4 | 0,9925 | 4,857 2 12 2,25 bå 10 | 0,9863 | 4,875 2 0,9855 | 10,587 11 43 2,47 på 45 | 0,9810 | 2,980 3 0,9795 | 16,400 2 14,68 b| 242 20 | 0,9763 | 3,973 4 0,9740 | 22 3 27,66 b. 418 25 | 0,9715 | 4,458 5 | 0,9680 | 28,100 32 281 5 bi 30 | 0,9666 | 5,357 6 0,9605 | 34,75 41 39,687b,! 633 35 | 0,9607 | 6,230 7 | 0,815 | 44 53 40° 6,781] 40 | 0,9538 | 6,781 8 0,9415 | 47 61 42,56 b.| 77% 45 | 0,9458 | 7,631 9 0,9300 | 53 73 423 7,25 bå 50 | 0,9368 | 8,365 | 10 | 0,9170 | 59,25 50 8 491 8,281b] 55 | 0,9269 | 9,205 | 11 | 0,9035 | 65,333 | 55 9 49,6 pl 8% | 60 | 0,9163 | 10 12 | 0,8895 | 74,5 60 | 93 52,53 b| 813 65 | 0,9052 | 10,925 | 13 | 0,8755 | 76,6 65 | 10% 59,69 p,| 10 70 | 0,8933 | 11,75 14 | 0,8600 | 82,25 70 141 64,69 p.| 1097 75 | 0,8807 | 12,66 15 | 0,8435 | 87,24 15 | 128 70 14,75 bå 80 | 0,8675 | 43,506 | 16 | 0,8250 | 93,25 80 431 71,38 b 12 85 | 0,5534.| 44,41 85 141 77 113° b 0,8381 | 15,258 90 154 863 14,734 b. 95 164 87,03 bp. 143 93,49 b,| 157 Foruden den ældre Anvendelse af Alkoholometret har man i den senere Tid tænkt paa at benytte det til at undersöge Vægtfylden af andre Stoffer, hvis Vægtfylder ere mindre end Vandets. Det er især til Undersøgelserne over Beskaffenheden af de almindeligere Sorter Olier og Fedtstoffer, som gaae i Handlen, at man har betjent sig af Alkoholometret for at bestemme de enkelte Sorters Godhed. Uagtet nemlig de fleste Olier og Fedtstoffer have mange Egenskaber fælleds, saa gives der dog endeel Tilfælde, LIX hvor det er af Vigtighed, at de ikke tilfældigt eller forsætligt enten forvexles eller blandes. Det er imidlertid ikke Hensigten paa dette Sted nærmere at omtale de for- skjellige Midler, Videnskaben frembyder for at préve de forskjellige Sorter Olier og Fedtstoffer, men kun at meddele nogle Resultater over Alkoholometrets Brug ved saa- danne Leiligheder. Som den væsentligste Hindring for Alkoholometrets Benyttelse til at bestemme | Fedtstoffernes Vægtfylde, ansees især den Omstendighed, at Stilkens forholdsviis store Tykkelse kun tillader, at Graderne paa Stilken blive temmelig smaa; af denne Grund har man baade i Tydskland og Frankrig begyndt at indföre særegne saakaldte Olievægte, som kun afvige fra Alkoholometerne derved, at Stilken forholdsviis er meget tyndere og stundom ogsaa kortere f, Ex. Fischers i Leipzig. Laurots Olievegt adskiller sig især fra andre Flydevegte derved, at den skal benyttes ved 80® R. Han antager nemlig, at Oliernes Vegtfylder vise störst Forskjel- lighed ved denne Varme. Endskjöndt man senere vil see, at denne Mening ikke er rigtig, saa har den hôie Varme det afgjorte Fortrin, at Olierne blive meget mere tyndt- flydende, hvorved Flydevægten altsaa kan bevæges saameget friere i Vædsken. S. har derfor foretaget en Række Undersågelser for at bestemme forskjellige Fedtstoffers Vægtfylder deels ved det af Nissen indrettede Alkoholometer med dobbelt Skala, deels ved en særegen Flydevægt. Instrumenterne benyttedes deels ved 9° R. deels ved höiere Varmegrader og navnligen efter Laurots Forslag ved 80° R. Das. ikke kjendte nogen tilstrekkelig Beskrivelse af Laurots Fremgangsmaade og Apparater, lod han gjöre et Slags Vandbad, bestaaende af to Cylindre af fortinnet Jernblik, af hvilke den inderste har 1° i Diameter og 13° i Höide; den yderste har 2‘’ i Diameter og 14” i Höide. Mellemrummet fyldtes paa sædvanlig Maade med Vand, hvilket efter Behag opvarmedes ved en Spirituslampe. For at gradere ved 80° R. er det nödven- digt, at Vandet först holdes fuldkomment kogende i 20 til 25 Minutter; thi for op- naaer Fedtmassen ikke den tilbörlige Varme. LX Tabel V. A. B. C. D. Alkoholomer af Nissen, oe med dobbelt Skala, Tilsvarende | Yeetfyider Fedtstoffernes Navne. benyttet ved 9° R, Vægtfylde guy ved 99 R fundne ved Spendrups Tralles's > directe Grader, Grader, Veininger. Roeolie, (Vinter Raps) guul........... 1 0,9228 0,9182 2 DB: d 15 C. Rapsolie (Sommer Raps) grönlig ...... 93 563 0,9223 a Roeolie, raffineret, guul .............. 10 581 0,9179 0,9121 Kornfröeolie (Phalaris canariensis) ..... 911 561 0,9228 1 > d 15 C. Hampolie (aldeles frisk).............. 9 521 0,9317 ane AMOI Ie Beta Je. cm esse cleisisiatulsloleiate dielete CFE 483 0,9383 ved 15 C. Gammel Valmueolie ................. 57 32} 0,9630 ee ¢ d 175 C. Fürskeleyerlrangeen esse scannen Mt 524 0,9313 A LAY RAL VSEL AM SERRE SERRE 2.0 serene se na 9% 55 0,9260 i d 16° C. NIE 125 1 SEE 9 521 0,9317 seta MONS ET ang der ele, eee, c's.s.5 ss ere re, tiie 93; 527 0,9303 ved 20° €. LH A ut ON Jat TO 581 0,9195 MES DD ERE STE SERENA EST: 9 53} 0,9293 ha i; 200 ¢. Ægte Düglingtran. ................... 123 74, 0,8807 We Döglingtran (Handelsvare) ........... 5 107, 583 0,9175 Keporkaktran ......... ETES der 9 541 | 0,9270 ae ! Tunnoliktran, tyk og meget uklar...... 0,027 LOT SEA TS AEG Jos ve SUITE COL 5ER Blais yen EURE ui nn le 1033 624 0,9107 ved 75 C. Stearinsyré .......... Rte ce 7 | 0,854 ved 15° C. | 1,01 Stearinsyre, hyoraf de saakaldte Marga- | ! XINIYSALIIDÉTEAES SRE ee re sets/ela ste | MSDELIOACELL (ao) 278 S le ets rss Eee eee Tee ere a | ved 15 C. NOX ois fs,0'5)0/s1010;0,0'= ors, ee On DLO TOERE | 0/948 ER | Blandingen af Elainsyre og Stearinsyre | saaledes som den udskilles af Kalk- sæben i Stearinfabrikkerne......... LXI Tabel V. E. F. Alkoholometer af Nissen, |Forskjellen mellem Gradern med dobbelt Skala, benyttet! ved 9° R. og ved 80° R. ved 80° R. Spendrups Grader, Tralles’s Grader. efter Spendrup. efter Tralles, 15 5: 83 5 803 13 5 77, 53 128 74} 3 ls 643 5} 321 13! 77! 43, 243 133 80 AS. 25 131 77: 4: 251 18; 77 A 213 143, 82 43 233 138 79 43 253 937 193 1453 83 413 241 13% zei Ak, 243 1315 81 14: 83 143, 8134 147 86% 43, 243 1542 913 153 914 953 943 15! 88; | G. Fischers Olievegt. Fischers Angivelser. 30—31 29—30 33—34 Scharlings Angivelser. 441 LXII Tabel VI. Særegen Flydeyægt specielt indrettet af Scharling. Forskjellen Fedtstoffernes Navne. mellem Roeolie (Vinter Raps) guul ........... 44 Roeolie, raffineret, guul..............- 39 Hampolie (aldeles frisk) .............. 1 BELLE Aa READER A 6 Mork Szltran...... .....:.....de.... 3 For at have fuldkommen rene Handelsvare til disse Undersögelser, henvendte Professoren sig deels til flere Embedsmænd ved den kongelige grönlandske og faröiske Handel, der godhedsfuldt bidroge til at forskaffe ham de forskjellige Pröver af Tran, deels til de Herrer Grosserer J. Bech og Fabrikér J Holmblad, som begge med stor Beredvillighed forsynede ham med raae Fedtstoffer, tildeels tilvirkede til dette Brug. Da S.s Arbeide uden denne Forekommenhed for en Deel vilde have veret spildt, fölte han sig forpligtet til ved denne Leilighed offentlig at aflegge disse Mend sin Tak. I Tabel V har S. anfért sine Jagttagelser, men til nærmere Forklaring anfåres Félgende. Da S. hayde fundet, at Oliernes ulige Udvidelse ved Varmen tildeels op- hævede den af Laurot angivne Fordeel, opstod det Spérgsmaal, om ikke Grunden til, at S. erholdt andre Resultater end Laurot, beroede paa Uligheden af Alkoholometrets Grader. S. indrettede sig derfor en Flydevegt med en Skala, hvorpaa alle Delene vare ligestore og saaledes, at Stilkens Tyndhed tillod selv at bemærke smaa Forandrin- ger meget tydeligt. Jagltagelserne med dette Instrument ere anförte i Tabel VI. At han kun prövede nogle faa Olier med dette Instrument hidrörte fra, at det viste sig uskikket til Brug for mange Fedtstoffer; saaledes sank det altfor dybt i Döglingtran. Imidlertid ere de i Tabellen anförte Jagttagelser med denne Flydevægt tilstrækkelige for at vise Rigtigheden af det under Nr, 3 anførte Resultat, LXIU Af ovennævnte Tabeller vil det sees: 4) At urenset Roeolie ved 9° R. har en större Vegtfylde end Sydsöetran og Dög- lingtran. 2) At Fischers Angivelse af den saakaldte Sydsöetran enten er urigtig, eller, hvad der er sandsynligst, at Sydsöetran, som en Blanding af flere Sorter Tran, fore- kommer af meget ulig Beskaffenhed. 3) At Laurots Angivelse, at Olierne ved 80° R. skulde vise meest forskjellige Vægt- fylder, er urigtig, idet Oliernes ulige Udvidelse ved en foröget Varme i nogle Tilfælde formindsker Farskjellen, istedet for at foröge den. Saaledes udvides Roe- olie mindre end Hampolie, Linolie, Valmueolie, og flere Slags Tran. Sammen- lignes Hampolie med mörk Sæltran, da indtræder endog det Tilfælde, at ved 9° R. har Hampolie större Vegtfylde end mörk Sæltran, men ved 80° R. har Hamp- olien en mindre Vegtfylde end mörk Sæltran. Hampolien udvider sig nemlig saameget stærkere end den mörke Seltran, at ved en Varme noget under Van- dets Kogepunkt udviser den samme Vagtfylde som Sæltran, og ved Vandets Koge- punkt en mindre. 4) I enkelte Tilfælde vil en Sammenligning af to Oliers Vægtfylde först ved 9" og senere ved 80° frembyde et nyt Middel til at pröve Oliernes Reenhed. 5) I mange Tilfælde vil man ved Alkoholometret ligesom ved de saakaldte Olievægte kunne opdage, om Roeolie er blandet med andre Fedtstoffer, men ikke i alle. 6) De sædvanlige Alkoholometre, navnlig saadanne, hvor Graderne ikke ere for korte, kunne tildeels anvendes med lignende Nytte, som de saakaldte Olievegte. Paa Fischers Olievægt er Skalaen saa kort, at man hverken kan gradere gammel Val- mueolie, fordi dens Vægtfylde er for stor, eller Döglingtran, fordi dens Vægtfylde er for ringe. Alkoholometre med Skala efter Tralles, tilstede i Reglen en nöi- agtigere Aflesning end de, som ere forsynede med Skala efter Spendrup. Endnu bedre ere saadanne Alkoholometre, hvor begge Skalaer ere anbragte, da den ene derved kan tjene til en Art Nonius for den anden, En væsentlig Vanskelighed ved Alkoholometernes Brug til at gradere Olierne med er den store Forskjel, som findes imellem Tykkelsen af det Rör, hvori Skalaen anbringes; thi da det næsten ikke kan undgaaes, at Instrumentet fra Begyndelsen synker noget for dybt i Olien saa hefter en ulige Mængde Olie sig paa den Deel af Instrumentet, som bliver over Vædsken. Derved fremkommer ofte en Ulighed i Graderingen af samme Olie med to forskjellige Alkoholometre, som foröges derved, at man ikke altid, som LXIV ved Viinaand eller Brændeviin, kan aflæse Graderne ved at iagttage Vædskens Overflade gjennem selve Vædsken. At Alkoholometret trods disse Ufuldkommenheder med Held kan. anvendes til at gradere Olier i visse Tilfælde, har S. blandt Andet viist derved, at netop de ulige Angivelser af Alkoholometret i forskjellige Pröver af Döglingtran, gjorde ham first op- mærksom paa, at den Dåglingtran, som af enkelte Handlende sælges, har faaet en eller anden Tilsætning; thi som det af ovenanfårte Tabel vil sees, synker Alkoholometret ned til 4230 Spendrup eller 74% Tralles ved 9° R. i den Döglingtran, som den fær- öiske Handel har overladt ham, medens den i Byen kjébte Döglingtran kun tillader Alkoholometret at synke til 10,5° Spendrup, eller 5830 Tralles ved 9° R. Da Dög- lingtran er et langt bedre Brændmateriale for Lamper end anden Tran, og temmelig let kan renses til en aldeles og nesten lugtlös Olie, saa er det ikke uvigligt, at En- hver let kan overbevise sig om dens Reenhed. Endnu vigtigere vil dette blive, om den muligen engang efter nærmere Undersögelse viser sig anvendelig som Lægemiddel. S. er for Tiden beskjeftiget med en nærmere chemisk Underögelse af denne merkelige Sort Tran. Til Slutning bemærkede S., at Grunden hvorfor han ansaae det for vigtigt ret nöie at gjennempröve Oliernes Forhold med Alkoholometret, uagtet dette Instrument lader meget tilbage at önske i denne Henseende, er den, at Alkoholometret er et In- strument, som er meget almindeligt udbredt, og med hvis Brug en stor Deel Personer er fortrolig; hvorimod en særegen Flydevegt for Olier eller vel endog andre mere sammensatte Apparater allerede af den Grund mindre ville blive benyttede, fordi deres Anvendelse deels fordrer længere Tid, deels vidtlöftigere Fremgangsmaader. Selskabets Sebretair, Casserer og Archivar, hvis Functionstid (5 Aar) var ud- löbet, gjenvalgtes, Ligeledes gjenvalgles Etatsraad Rosenvinge som Medlem af Casse- commissionen, Selskabet modtog fålgende Skrifter: Oeuvres di Laplace. T. 1—3. Paris 1843—44. 4to. (Tilstillet Selskabet fra det udenlandske Departement, der har modtaget samme fra den franske Minister for den offentlige Underviisning.) Flora Batava. 131. 135. 136. Levering. Generalstabens Kort over Lauenburg. (2 Ex. meddelte af Generalstaben.) Proceedings of the academy of natural Sciences of Philadelphia. Nr. 6. LXV Mödet den 99 Mai. Etatsraad Reinhardt forelæste et Brev fra Selskabets Medlem Dr. P. W. Lund, dat. Lagoa Santa d. 22de November f. A. indeholdende Efterretning om de i den törre Aarstid i 1844 udförte Huleundersögelser, hvormed disse næsten i 9 Aar fortsatte, an- strengende og paa geologiske Resullater rige Arbeider for det fårste vel kunne ansees som afsluttede. Da Brevet vil blive fuldstændigt aftrykt i Selskabets Skrifter, ind- skrænker man sig til at meddele et kort Udtog, efter at have knyttet dets Indhold med faa Ord til de næstforegaaende Aars. Arbeider. | De sidste Meddelelser fra Forfatteren til Selskabet vare daterede Lagoa Santa d. 4de October 4841, og ere aftrykkede i det 1ite Bind af Selskabets Skrifter, Ved Krigsurolighederne i Provindsen Minas Geraes i 1842 blev Dr. Lunds Reise til Op- sögning af nye Huler for dette Aar forhindret; han besluttede derfor ved större Ud- rustninger og Anstrængelser i Aaret 1843 at erstatte den tabte Tid, og at afslutte for det förste denne Slags Undersögelser. Han tilbragte næsten ni Maaneder under disse anstrengende Arbeider; der blev i dette Tidsrum undersögt og tildeels bearbeidet hen- ved et Antal af 200 Huler; Udbyttet af charakteristiske Skeletdele, som bragtes for Dagen, var meget betydeligt; derved blev et rigt Material vundet til mere gjennemgri- bende Sammenligninger, som forte lil néiagtigere Bestemmelser af de allerede optagne Arler i de vigtigste Slægter. Henimod Slutningen af disse ni Maaneder opdagedes en ny Hule, som ved sin hele Beskaffenhed, og efter den forelöbige Prive vakte den største Forventning om et rigere Udbytte end nogensinde tilforn var erholdt; imidlertid hindrede den indtredende Regntid i at begynde Arbeidet, og derved maatte Afslutningen af Hulearbeidene forlægges til nestfélgende Aar. Saasnart altsaa Aarstiden i 1844 til- lod det, bleve alle Foranstaltninger trufne til at Learbeide Hulen, hvis Udgravning med- tog 31 Maaned, ved Hjælp af 40 til 42 daglige Arbeidere. Hulen begyndte paa Bjergets Overflade som et lodretnedgaaende Hal af 24 Fods Dybde. og 36 Fods. længste Gjennemsnit. Efter Udgravningen havde den en Dybde fra Dagen af omtrent af 62 Fod, i hvilken Dybde den oprindelige Bund endte sig i en smal skraa nedadgaaende med Udfyldningsmasse tilstoppet Gang, som var for snever til at bearbeides. Ovenpaa Aabningen af Daghullet opfårtes en Stillads, paa hvilken anhragles en Vinde for at udföre den efterhaanden udgravede Jord, de indblandede smaae Stene og XII. 9 UXVI « de i sin Tid nedfatdne Blokke af Bjergmassen, som först maalle slaaes i smaae Stykker, for at kunne transporteres op. Paa denne Maade udbragtes 6552 Barriler Jord (en Barr. = } Tönde dansk Maal), og 1796 Barr. sönderslagne Steen. Denne Hulens Udfyldningsmasse var saaledes fordeelt, at det üverste Partie af flere Fods Megtighed bestod af en lés, sandig, graaguul Jord, som, jo dybere ned, destomere fandtes blandet med smaae Stene, slore Stykker Qvarts, og större eller mindre nedfaldne Blokke af Hulens Vægge. Den löse graagule Jord var i de förste Fods Dybde ligesom gjennem- vævet med utallige Smaaknogler af smaae Pattedyr, især af Musenes, Pigrotternes, Pungdyrenes og Caviernes Gruppe, blandede med en Mengde fine Knogler af Fugle, Fiirbeen, Slanger og Fröer. Disse Knogler vare i en temmelig Grad af Decomposition men blandede med enkelte fastere og mere forstenede. Mengden af de smaae Knog- ler aftog mærkelig ned ad i Dybden af Jordlagene, saa at deres Antal i de senest ud- | forte 2550 Barriler kun angives til det Halve af hvad de förste 4000 Barriler inde- holdt. For at begrunde Forestillingen om den overordentlige Mængde i den låse Jord indblandede Smaaknogler, som det blotte Oiesyn fremkaldte, paa virkelige Talstérrelser, og for at gaae ud fra disse i de udförte Sandsynlighedsberegninger, valgtes i Fleng en Barril Jord af de fürste 4000, og af dem udsügtes med Omhyggelighed Under- ajeverne blot af de ovenfor nævnte Paltedyrgrupper; en ndiagtig Telling af disse, med Tilleg af 40 pCt. for Brudstykker, gav et Antal af 1344 Individer i et af de first ud.örte 4000 Barriler, som udgjöre et Antal af 5,244,000 Individer for de samt- lige. Antallet af Individerne i de dvrige 2500 Bar. Jord anslaaes til 655 pr. Barr., som giver et Tillæg af 4,637,500 til oven angivne Antal. Hertil beregner Forfatteren endvidere 688,150 Individer for de üvrige Pattedyr, for Fugle og Reptilier. Det vil : saaledes blive et Antal af 7,569,650 Individer, som have fundet deres Grav i denne Hule. Den störste Andeel har Pattedyrclassen i denne forbausende Mengde. Antal- let af de i Hulen fundne Arter af denne Classe belöbe sig til 56, eller til mere end den halve Deel af de samtlige fossile Arter efter Forfatterens Fortegnelse i Aaret 1841. Nogen betydelig Tilvæxt af Arter have de forelöbige Sammenligninger imidlertid ikke paaviist, og navnligen ere ingen nye Arter af de cossale Dyrformer blevne fundne*). = “*) Efter et nyligt ankommet Brev fra Dr Lund, dateret den 10de Januar 1845, har han dog under den fortsatte Ordning af Hulens opdyngede Materiale opdaget 2 fossile Arter, som han ikke havde fundet tidligere, — Den förste henhörer til Owens Slægt Toxodon, men LXVIL Vi maae henvise Zoologen, der vil gjöre sig bekjendt med, hvilke fossile Pattedyr-Arter der fandtes i denne og den næste Hule til de i Brevet meddelte For- tegneiser, som meget snart vil blive trykt; her blive kun nogle faa af de mærkværdige og allerede ved Forfatterens tidligere Afhandlinger bekjendte Arter af de den sydame- rikanske Fauna endnu charakteriserende Pattedyrgrupper næsten alene fremhævede, Man tår vel betragte denne Familielighed imellem den ældre Periodes Pattedyr, og den nuværendes som et af Huleforsteningernes interessanteste Resultater. Det synes herved passende at kaste af og til et sammenlignende Blik tilbage paa Forfatterens tidligere Afhandlinger, saa meget mere som en selvstændig Forskers Fremskriden i flere Aar i sin Videnskab er i det Mindre dennes Historie i en længere Periode. Den Slægt, somFortegnelsen stiller i Spidsen er Myrmecophaga (Myresluger). Af denne opstilledes, men ikke uden mange Betænkeligheder, allerede i den 2den Af- handling (1837) en fossil Art under Navn M. gigantea; i den dde Afhandling (1841) blev Arten tilbagekaldt, derimod kom i dens Sted tvende andre fossile Arter, som ved senere Fund bleve bekræftede, og af hvilken den ene, M. affinis jubate, faaer et nyt Beviis, ved et heelt Skelet fundet i denne Hule. I Beltedyrenes Gruppe, hvoraf flere tidligere opstillede fossile Arter, saavel af endnu existerende, som af uddåde Slægtsformer ere blevne bekræftede ved denne Hules Ind- hold, tiltrækker Hoplophorus euphractus sig den stérste Opmærksomhed ved sin plumpe Bygning, og ved sin overordentlige Störrelse (en Oxes). Som Slægt og Art forekom- mer den allerede i den 2den Afhandling, og blev i de fålgende Aar bekræftet ved nye fundne Skeletdele og Pantserlevninger. I den tredie Afhandling (1838) forögedes Slægten med en ny fossil Art og i et Tillæg til en foregaaende Afhandling, 4839, kom herlil endnu en tredie Art. Den fårste Art er blevet bekræftet ved et temmeligt vel conserveret Cranium og nogle andre Skeletdele, fundne i denne Hule. I Bradypodernes, i den ældre Periode talrige Familie måder os i den syste- matiske Fortegnelse först den fossile Slægt Coelodon med en eneste Art Maquinense overgaaer i Størrelse langt den af denne Forfatter opstillede Toxodon platensis. Den anden er Owens Mylodon robustus; af dette Dyr fandtes der foruden den störste Deel af Craniet flere charakteristiske Knogler, og Dr. Lund blev derved sat i Stand til at erkjende, at det er enkelle Brudstykker af dette Dyr, der have foranlediget ham til tidligere at opstille Slægten Ocnotherium (det Kongel. Danske Vidensk. Selskabs Afhandlinger, Øde Deel S. 143.) 97 LXVIN af hvilken Forfatteren fandt de förste Skeletdele i Maquine-Hulen (1835). 1 Beskrivelsen af denne Hule indrömmes disse Levninger forelöbig Plads i den fossile Slagt Megatherium, men senere grundedes paa de fundne Skeletdele den nye Slægt Coelodon, hvis meget tykke Hud har været gjennemtrængt af kalkagtige Concretioner. I det hele Mellemrum fra 1835 til 1844 fandtes ingen nye Levninger af denne Slegt, i denne Hule derimod blev den fuldkommen bekræftet ved et fuldstændigt og sammenhængende Skelet af et ungt Individ, der for störste Deel blev heldigt udtaget. Denne Slægt knytter sig nær- mere til Megatheriet end til nogen anden Slegt af den hele Familie. Det havde lige- som dette paa Forfödderne den 2den, Sdie og 4de Finger besat med Klöer, medens de hos de fossile Slægter Megalonyx, Scelidotherium og Mylodon’ have havt Klöer paa iste, 2den og 2die Finger. Ogsaa Tændernes Form gjör Ligheden af begge Slægter större, Antallet derimod i Overkjæven er endnu ikke afgjort. For den i de tidligere Afhandlinger benævnte Slægt Platyonyx i samme Fa- milie, har Forfatteren nu antaget Owens noget ældre Slægtnavn Scelidotherium. Saa- længe de fundne Levninger af dennne Slægt vare utilstrækkelige, bleve disse henfårte ‘ander Slægten Megalonyx, hvilken sidste Slægt til den Tid ogsaa var ufuldstændig be- kjendt især med Hensyn til Tandformen, indtil de senere Fund gav Leilighed til at forene dem i den nye Slægt Platyonyx, som indeholdt 6 Arter. Den 4de Afhandling (1841) behandler især denne Slægt. Siden 1810 tiltog de fundne Levninger, som kunne tjene til disse Arters néiere Bestemmelse, betydeligt. Inden den nu omhandlede Hules Bearbeidelse fandt Sted, var Forfatteren allerede i Besiddelse af betydelige Ske- letdele af næsten 30 Individer fra den spædeste Alder til meget gamle Individer, hvil- ken Righom ved denne Hules Opdagelse forågedes med charakteristiske Stykker af 5 Individer af tvende Arter; af den ene Art fandtes endog et fuldstændigt og sammen- hængende Skelet.. Ved den forelåbige Sammenligning af dette rige Materiale, troer Forfatteren for Tiden at være kommen til det Resultat, at de af ham tilforn opstillede Arter bör reduceres til tvende virkelige og ved de tydeligste Kiendetegn adskilte Arter, og at de övrige fire Arter tilligemed Slægten Sphenodon beroer deels paa Alders For- skjel, og deels paa individuelle Modificationer. Af disse to Arter, Scelidotherium (Pla- tyonyx) Owenii og Sc. (Plat.) Bucklandii har den første eller Sc. Owenii fladttrykte Klöcr paa Forfödderne, en Kloe paa Bagfüdderne, og rendeformigt udhulede Ribbeen, hvorimod Sc. Bucklandii har sammentrykte Klöer paa Forfödderne, to Klöer paa Bag- fødderne og flade Ribbeen, Forskjelligheder som ere saa store, at Forfatteren mener at de burde begrunde tvende Slægter, hvis ikke andre vigtige Skeletdele viste den tyde- XIX ligste Overgang imellem begge Arter, Ved at afhandle Slegten Scelidotherium kommer Forfatteren til Discusionen om de gigantiske uddöde Bradypoders Klatreevne, og ud- taler sin Mening om den af Owen opstillede Hypothese, hvorved han især tager Hen- syn til de osteologiske Forhold, og til den sandsynlige Vegetation i Brasilien, især i den Periode, men disse Betragtninger egne sig ikke til et Udtog. 1 de drévtyggende Dyrs Orden fremkalder især den fossile Lama megen Inter- esse, der förste Gang med megen Tvivl blev opstillet i den 3die Afhandling (1838). Dens Osteologi er nu fuldstendiggiort ved Skeletdele af 15 Individer af forskjellig Al- der, som bleve fundne i denne Hule. Af tykhudede Dyr fandtes den fossile Tapir i eet Individuum, ligeledes en Mastodont-Art. Et andet fossilt Pachyderm, Equus affin. caballo, fandtes ogsaa i denne Hule, men et bedre Exemplar i den nestfélgende Hule, hvorom siden. Iblandt de mange her fundne fossile Arter af Rovdyr, hvoraf de fleste i de tidligere Afhandlinger opstillede Slægter og Arter have vundet i Bekræftelse, fordre især tvende Arter fortrinlig Opmærksomhed. Den i de tidligere Afhandlinger opfårte Ursus brasiliensis, hvoraf Levningerne vare meget sparsomme, saa at dens relte Plads i Biörneslegten ikke kunde bestemmes, blev i denne Hule truffet i charakteristiske Skeletdele af 2de Individer. Den passer efter Forfatterens Sammenligninger ind i Gray’s Underslegt Helarctus af de nulevende Biörne, og hvortil henhöre Ursus malayanus fra Malacca og Ursus ornatus fra de syd- amerikanske Cordilleras. Den fossile Art staaer i de osteologiske Kiendetegn imellem begge, Den har været stårre end Andesbiörnen. Det andet fossile Rovdyr, som fordrer Omtale, er den i 4de Afhandling (1841) benævnte Smilodon populator, som etterhaanden som nye ubekiendte Skeletdele er- hvervedes, blev erkiendt som et katteagtigt Rovdyr i det mindste af Kongetigerens Stör- relse. I de tidligere Afhandlinger var det efter meget faae Levninger bemerket un- der Navn af Hyæna neogea. Siden 4810 har Forfatteren efterhaanden erholdt hetyde- lige Dele af Smilodon, som i denne Hule formeredes med et heelt Skelet af et ungt men meget stort Individ, saa at den amerikanske fossile Art kan ansees langt fuldstæn- digere osteologisk bekiendt, end de tilsvarende europæiske Arter af samme Gruppe. Han erkiender, at den europæiske fossile Felis megantereon Bravard ligesom Fel. cul- tridens (Ursus eultridens Cuvier) i flere Punkler vise en Tilnermelse til det brasilianske LXX Rovdyr, men at dette sidste dog synes ham at maatte danne en egen Slægt, Med Bre- vet fülger Tegning af en næsten 10 Tommer lang Hiörnetand, og af en Underkjævearm. For ikke at giöre Udtoget for vidtlöfligt, nævnes de vigtigere brasilianske For- mer af de gnavende Dyrs Orden, medens ogsaa de övrige fossile af Forfatteren tidligere opstillede Arter af denne Orden have fundet. Bekreftelse ved denne Hules Udgravning. Af Hydrochoerus suleidens, af Tapirens Störrelse, blev fundet flere Skeletdele; den fossile Paca forekom i 8 Individer, og Pindsvinet, Synoetheres magna, af Stôrrelse som et Navlesviin. fandtes i overordentlig Mengde. Imedens denne Hule blev udgravet, sendtes, som sædvenligt, et Par Mand ud i Omegnen, for at opsöge nye Huler. Mange, som efter korte Forsög intet Udbytte lovede, bleve strax forladte, andre i kort Tid bearbeidede; endelig standsedes ved en Hule, hvis Bund var bedekket med et tykt Lag af forherdet salpeterholdigt Jord. For- fatteren lod strax Forvalteren af det Gods, paa hvis Grund Hulen befandt sig, sætte i Kundskab derom. Han sendte strax Mandskab derhen for at udgrave Salpeterjorden. Under den laae den sædvanlige graagule, sandholdige, låse Jord, som ved de !förste Forsög gav stort Haab om talrige Fossilier, Hulen blev derfor, efterat den var for- ladt af Salpetergraverne, belagt af Dr. Lund med flere Arbeidere, som i en Maaneds- lid fordrede til Dagen et stor Antal af Levninger af Pattedyr, Fugle og Reptilier, men langt fra i den overvettes Mengde, som i den foregaaende Hule, Ogsaa her var Jor- den indblandet med Smaaknogler, men i et langt ringere Antal. Af Pattedyr angiver Fortegnelsen 33 Arter, som for störste Deel ere de samme som i forrige Hule, men just de inseressanteste Arter enten ganske mangle eller træffes kun i enkelte Knogler. Af Beltedyrenes Familie fandtes et i forrige Hule ikke forekommende Dyr: Chlamydotherium Humboldtii, som Forfatteren allere i Aaret 1837 opstillede un- der dette Navn. Det har havt en Længde af 6 Fod fra Snudespidsen til Haleroden. Et her fundet og med megen Held udbragt Skelet, vil have leveret fortræffelige Bidrag til Kundskaben om Slægtens osteologiske Bygning, da de tidligere Skeletdele vare temmeligt sparsomme. I Anledning af det i denne Hule udgravede Skelet af en ung Equus affinis Caballo, som ganske stemmer overcens med de Levninger, der fandtes i Hulen da Lagoa do Somidouro og i den forgaaende Hule, indledes Forfatteren i en forelébig Sammen- ligning med hans 2de andre fossile Arter, Equus neogæus og E. principalis, af hvilke han kun har faa Dele, og hvis Fodform endnu er ham aldeles ubekiendt. Han bringes til den Formodning, at denne maa vere meget afvigende fra den egentlige Hestefod, LXXI EJ og maaskee forholdt sig hos Eq. Neogæus som hos Kaups fossile Slægt Hippotherium, ja sandsynligviis var endnu mere forskjellig, og at maaskee Eq. principalis har besiddet Extremileter som Owens Macrauchenia patagonica eller med andre Ord har været det samme Dyr. For at bedömme Forskielligheden af Tændernes Form hos disse 2 Arter fulgte med Brevet en Tegning af en Kindtand af Equus principalis som tilligemed en tilforn indsendt Tegning af en Kindtand af Equus neogæus, vil fremstille ‚Forskiel- len tydeligere end Ord kan gjåre det. Forfatteren slutter sit Brey med fölgende Ord: ‚Mit Huus er overalt opfyldt med Knogler, og jeg veed neppe hvor jeg skal ,begynde eller ende i dette brogede Chaos. Imidlertid gaae de forelöbige Arbeider ask fra Haanden. Daglig sorteres, renses, sammenlignes, bestemmes, numereres og srindfåres en god Deel, og om faa Dage vil Indpakningen begynde, hvormed jeg haaber „ved Enden af Regntiden at være færdig.” Selskabet modtog: Flourens: Buffon, Histoire de ses travaux et de ses idées. Paris 1844. 8. Philosophical. Transactions of the Royal Society of London for the year 1844, Part. 2. London 1844. — Proceedings. Nr. 58. 59. Tijdschrift yoor naturlike Geschiedenis en Physiologie uitgegeven door van der Hoeven en de Vriese. B. Il. St. 3. 4. Nordalbingische Studien. Neues Archiv der Schleswig-Holstein-Lauenburgische Ge- schichte, 4 B. 2 Heft. Kiel 1844. 8. eS HR Mødet den 164° Mai. Secretairen forelæste en kongl. allernaadigst Skrivelse af 14de d. M., hvori det paa- lægges Selskabet at gjøre Forslag angaaende de videnskabelige Oiemed, som lade sig opnaae ved den Expedition, som udföres ved Corvetten Galathea. Selskabet udnævnte i den Anledning en Comité bestaaende af Conferentsraad Orsted, Professorene Schoww | og Forchhammer, Magister Pedersen og Docent Liebmann. Mödet den 209 Mai. Den i Mödet d. 16de d. M. nedsatte Comité meddelte sin förste Beretning, som er- } holdt Selskabets Bifald, Naar Forhandlingerne over denne Sag ere tilendebragle vil en udförlig Meddelelse finde Sted, Mødet den 23de Mai. Magister Pedersen meddelte Resultalerne af en Ündersögelse om Barometrets daglige Middeloscillation paa Island. De Iagttagelser, der ligge til Grund for denne Undersögelse, ere efter For- LNXIN fatterens Opfordring anstillede i Reikiavig (64° 9’ N.B., 240 49,5’ V. L. fra Paris) af Hr, Justitsraad Thorstensen, hvis vedholdende og uegenyttige Interesse for meteorolo- giske Observalioner allerede skyldes saamange vigtige Bidrag til Laudets Chlimatologie. De paabegyndtes i Slutningen af October 1841 og ‘fortsettes endnu; men til denne Undersögelse ere kun benyttede de 3 Aargange 1811 Nov. 1 til 4844 Oct. 31. In- strumentet som er et Kapselbarometer, forfærdiget af Hr Mechanikus Poulsen, er op- hængt i et Værelse der i Reglen ikke opvarmes; de enkelte Gange, dette er skeet, er det bemærket i Dagbogen, og de paagjældende Dages Observationer ikke medtagne i Beregningen. Der observeres hver anden Time fra Kl. 6 Morgen indtil Midnat, i Alt 10 Gange daglig. Uagtet den foreliggende lagttagelsesreekke, under en saa betydelig Ustadighed i Barometerstanden, som den der finder Sted paa Island, er for kort til at give en nöi- agtig Bestemmelse enten af de daglige Oscillationers Störrelse, eller af de Klokkeslet, til hvilke Vendepunkterne indtræffe, saa maa den dog ansees for tilstrækkelig til at af- gjöre, deels om hine her i det Hele endnu ere mærkelige, deels om disse i Aarets Lib ere underkastede nogen betydelig Forandring. Barometrets Middelustadighed, = : bestemt respective ved Formlen u mA PL did +de dye ees + dn dn, n Ui aida n eller u = i hvilken d betegner Forskjellen mellem Standene om Mid- dagen af to paa hinanden folgende Dage, n Observationernes Antal, bliver efter disse Iagttagelser for de enkelte Maaneder og for det hele Aar dölgende: Jan. 1098 | 865 Juli 3™g0 | Qungg Febr. 8,72 | 6,29 Aug. 5,08 | 3,76 Maris 8,48 | 6,43 Sept. 7,93 | 6,09 Apr. 8,67 | 6,60 Oct. 7,45 5,82 Mai 4,93 | 3,64 Nov. 7,79 | 6,08 Juni 445 | 3,26 Dec. 9,97 | 7,68 i Aar 77165 | 5""49 Den er altsaa betydelig større end paa vore Breder. Uddrager man imidlertid for hver enkelt Time de aarlige Middeltal af de til 09 reducerede Barometerstande, saa er- holder man fölgende Verdier. XI, 10 LXXIV SS SSS SF SS SS, A SESE EEE TEN 1842, | 1843. | 1844. | Middel. mm mm mm mm 749,37 | 752,25 | 750,19 | 750,60 18 —0,03 | +0,05 | —0,01 0,00 20 —0,05 | +0,08 | +0,02 | +0,02 22 +0,05 | +0,11 | +0,02 | +0,06 0 +0,08 | +0,02 | —0,03 | +0,02 2 000 013212019) 0;12 4 564% | 010 O18 =o 6 —0,02 | —0,04 0,00 | —0,02 8° +0,03 | +0,06 0,06 | +0,05 10 +0,06 | +0,06 | +0,14 | +0,09 12 +0,04 | +0,02 | +0,16 | +0,08 Her viser sig allerede i de enkelle Aargange tydelige Spor af den dobbelte Periode, og endnu bestemtere fremtræder denne i Middeltallene af alle 3 Aar, hvis Middelusikkerhed, forsaavidt den kan bestemmes ved Sammenligning med de enkelte Aargange, ikke overstiger --O™"03. For imidlertid saavidt muligt at fjerne de tilfæl- dige Uregelmæssigheder, og tillige have et Middel til at bestemme Klokkeslettene for Vendepunkterne, vil det vere rigtigst at betjene sig af folgende, ved de mindste Ovadra- ters Methode paa sædvanlig Maade fundne Interpolationsformler, i hvilke v, betegner den til Klokkeslettet £ svarende Variation. —_— —_ 1842 v, — Omm01G sin (15t + 34708) + Omm056 sin (304 4- 129°5) | + 0,024 43 = 0, 037 sin (15€ + 19096) + 0, 094 sin (304 + 177,3) | + 0,019 44 = 0, 104 sin (15t + 255,5) + 0, 090 sin (304 + 157,9) | + 0,028 18224 — 0, 043 sin (15t + 24702) + 0, 076 sin (30¢ + 157,7) | + 0,018 Störrelsen m betegner Middelafvigelsen imellem de observede og de ved disse Formler beregnede Verdier. Ved Hjælp af de samme Formler findes nu fölgende Klokkeslet for Vende- punkterne og Störrelser af de to Oscillationer. Mimim, | Maxim. | Mimim. | Maxim. I Il Ill IV 1842 43 44 1842—44 LXXV Forskjellen mellem Nat- og Dag-Oscillations Störrelse synes ikke at vere be- tydelig; et Middeltal af begge giver O™™15, der altsaa er Oscillationens Størrelse, i Gjennemsnit af hele Aaret, for denne Brede, saavidt den kan bestemmes ved disse lagt- tagelser. Klokkeslettene for Vendepunkterne differere i de enkelte Aar endnu formeget fra hverandre, til at man kan sige Andet derom, end at disse Iagttagelser i det Mindste ikke modsige den Mening, at Vendepunkterne, naar Talen er om aarlige Media, ind- treffe omtrent til samme Tid overalt paa Jorden. Anderledes stiller dette Forhold sig derimod, naar man seer hen til Aarets enkelte Afsnit. Allerede de maanedlige Middeltal vise Spor af en langt betydeligere Forrykken af Vendepunkterne i Aarets Löb, end den der finder Sted paa lavere Bre- der, hvorvel endnu meget fordunklet af tilfældige Uregelmæssigheder. Endnu tydeligere fremtræder denne imidlertid, naar man forener flere Maaneder til en fælleds Række, saaledes som i det Fölgende er skeet med de 4 Vintermaaneder (Nov., Dec., Jan., Febr ) de 4 Sommermaaneder (Mai, Juni, Juli, August). og de 4 Maaneder ved Jevndögnene (Marts, April, Septbr., Octbr.). i 1842—44, | Vinter. |Jevndögn. | Sommer. mm mm mm 745,63 751,30 731,77 18 +0,02 —0,12 +0,07 20 +0,09 | —0,10 | +0,02 22 +0,18 | —0,02 —0,01 0 +0,06 | +0,01 | —0,04 2 EET SEE —0,15 —0,08 —0,15 6 —0,07 | +0,05 | —0,09 8 —0,03 | -+0,18 | —0,03 10 —0,02 | +0,20 | +0,04 12 —0,02 | +0,14 | +0,06 De til disse Rekker svarende Interpolationsformler ere fölgende: m Vinter u. = OmmO72 sin (15% + 145°,6) + Omm106 sin (30% + 1679) | + 0,035 Jevndign = 0, 141 sin (15% + 316,1) + 0, 101 sin (30% + 148,2) | + 0,025 Sommer = 0, 101 sin (15% + 221,0) + 0, 032 sin (30% + 165,8) | + 0,015 Og heraf findes de fölgende Klokkeslet for Vendepunkterne og Störrelser af de to Oscillationer, hyilke Bestemmelser naturligviis dog kun maae betragtes som en første Tilnermelse. 10* I-III Kae Maxim. | Mimim. | Maxim. | TE anit IV ING h h h h mm | mm Vinter 14,8 21,3 4,0 9,7 ob. O8L 111,013 Jevndögn 17,2 22,7 2,7 9,8 0,05 | 0,40 Sommer — | — 3,6 12,6 Omm21 I Vintermaanederne indtræffe altsaa Vendepunkterne omtrent til samme Tider, som for el Gjennemsnit af hele Aaret, kun at Natminimum falder noget tidligere; i Jevndégnsmaanederne rykker delte derimod heelt ud mod Morgenstunden og falder i Sommermaanederne sammen med Dagminimum, hverved Formiddagens Maximum forsvin- der. Middeltallet af begge Oscillationers Størrelse synes at vere omtrent det samme for alle tre Aarstider. Prof. Olufsen meddeelle, at han, i Anledning af nogle tidligere Forhandlinger i Selskabet, i Sommeren 4844 havde benyttet et Ophold i Nærheden af Karrebeksminde til at undersåge, hvorvidt der paa dette Punkt af Östersöen bemærkedes Forandringer i Vandstanden, som kunde tilskrives Maanens. Indflydelse. Angaaende denne Undersö- gelse anførtes, at lagttagelserne vare blevne fortsatte fra d. 46de Juli til d. 31te Oc- tober, og tydeligt havde paavist, at der paa det omhandlede Sted existerer en regel- mæssig Ebbe og Flod. Som specielle Resultater fremhævedes, at den saakaldte Hav- nelid ved Beregningen var funden = 437™ 52Min. og Forskjellen imellem dagligt Höivande og dagligt Lavvande = 10,9 Tommer, hvorved endvidere bemærkedes, an den höieste Vandstand over det daglige Höivande havde været 9,7 Tommer, og var indtruffen med NNO. Vind, samt at den laveste Stand under det daglige Lavvande havde” været 6,6 Tommer med Vinden V. og med SO. efter flere Dages Vestvind, LXXVII Selskabet modtog: Martius, das Naturell, die Krankheiten, das Arzthum und die Heilmittel der Urbewohner Brasiliens. ; P. I, von Beneden, Recherches sur Fanatomie, la physiologie et Vembryogénie de Bryozoaires qui habitent la côte d'Ostende, Bruxelles 1345. 4. Magnetische und meteorologische Beobachtungen zu Prag. äter Jahrg. Prag 1815. 4. Robert Shortererde, Logarithmic tables to seven places of decimals etc. Edinburgh 1844. 8. — — Conpendious logarithmic tables. Mödet den 6" Juni. D.. H. Bendz forelagde Selskabet en Afhandling over Aaresystemets almindelige Ana- tomie, hvoraf Forfatteren foredrog Det, der nærmest vedkom Bygningen af Pulsaarerne og Blodaarerne. Da Afhandlingen vil blive trykt som et Afsnit af en almindelig Ana- tomie, udhæves kun Nedenstaaende af Foredraget, — Efterat Forfatteren havde givet en kort historisk Udsigt over Bygningen af Aarerne, meddelte han Resultaterne af sine Undersögelser, oplyste ved Afbildninger efter Naturen. I det Hele fandt han Aarerne sammensatte af 5 forskjellige Hinder, der, regnede indenfra udad, vare 1) en Epitheli- alhinde, 2) en stribet Hinde, 3) en elastisk Længdehinde, 4) en contractil Kredshinde, og 5) en Bindevævshinde. Disse Hinder stemme overeens med dem, Prof. Henle {All- gemeine Anal. Leipzig 1841 p. 494 og fölg.) allerede har beskrevet, naar undtages, at Forfalteren ansaae det rigtigere at forene Henles femte Hinde, der bestaaer af ela- stisk Væv, med den fjerde, deels fordi den er uadskillelig forbunden med de i den fjerde Hinde indvævede elastiske Traade og kunde maaske bedre ansees for en over- veiende Udvikling af dette Væv, deels fordi dette Lag kun findes paa Pulsaarestammerne og de större Pulsaaregrene, i hvis Kredshinde i det Hele det elastiske Væv er over- LXX VIII veiende over det vital contraclile Bindevev. Forfatteren henledede fornemmelig Selska- bets Opmærksomhed paa Overgangsformerne i Bygningen af de forskjellige Hinder. — Den inderste Hinde henhårer til Pladeepithelierne, hvis flade, som oftest rhomboidalske, Celler paa mangfoldige Steder sees tydelig begrændsede, men paa andre Steder ere sammensmeltede til en homogen klar Hinde, hvori hist og her sees enkelte dunkle Pletter, der ere de endnu ikke forsvundne Kjærner af de forenede Celler. Herved dannes en Overgang til den næstinderste Hinde, nemlig den stribede Hinde, hvilken er yderst tynd, spåd, næsten vandklar og forsynet hist og her med mere eller mindre store ovale Aabninger, Den har erholdt Navn af den stribede Hinde, fordi tynde net- formigt forenede Traade, der have megen Lighed med dem i elastisk Væv, nôie ere forbundne med denne ellers homogene Hinde. Naar Traadene fraregnes, synes den homogene Deel af Hinden at maatte ansees for en Metamorphose af en tidligere Epi- thelialhinde, hvis Celler ere sammensmeltede og Kjærner forsvundne; de omtalte Aab- ninger kunne tenkes opstaaede ved en Forsvinden af enkelte Celler, maaskee en Ad- skillelse af Sammenhængen med de nærmeste og Bortrivning med Blodströmmen, i hvil- ken man har iagttaget fritsvömmende Epithelialceller. Den stribede Hindes netformigt forbundne Traade ere en selvstændig Udvikling af elastisk Væv, og opstaae ikke ved en Udvikling af enkelte Dele af den tidligere Epithelialhinde, De tilhåre kun forsaa- vidt den stribede Hinde, som de ere nöie forbundne med samme. Man træffer ikke sjeldent, at Epithelialhinden mangler, og ligesaa ofte, at denne er tilstede, imedens den stribede Hinde savnes; i det fårste Tilfælde synes den stribede Hinde at vere forsvun- den, inden Epithelialhindens Celler ere undergaaede deres Sammensmeltningsproces, og i sidste Tilfælde er denne Proces foregaaet, inden en ny indre Epielialhinde har dan- net sig. ‘Men man træffer heller ikke sjeldent flere særskilte flade Celler paa Epithe- lialhindens indre Overflade, der maaskee kunne antages for en Begyndelse til en ny Epithelialhinde. I Venerne forekomme ofte flere Lag af den stribede Hinde med en tiltagende stærkere Udvikling af de elastiske Traade, hvorimellem stundom findes cir- culære Traade. Dette Forhold kunde betragtes som en Overgang til de to fålgende Hinder. Den tredie Hinde eller den elastiske Længdehinde kunde enten ansees for en stærkere Udvikling af de netformigt forbundne Traade i den stribede Hinde, eller for flere Lag af denne, hvis homogene Deel er forsvunden. Dette sidste Antagende be- styrkes derved, at man stundom træffer Stykker af den homogene Deel imellem Traa- dene af den elastiske Længdehinde, hvilke Stykker da maatte betragtes sem Rester af ældre Lag af stribede Hinder, der ved en fortsat Nydannelse indenfra efterhaanden vare ~ LXXIX trængte udad og paa Grund af Aarens tiltagende Omfang vare bristede. Pulsaaretam- mernes og de stårre Pulsaaregrenes contratile Kredshinde, der er den fjerde Hinde, er sammensat af en stor Mængde concentriske Lag, adskilte ved elastiske, netformigt for- bundne Traade, hvis Hovedretning er efter Længden. Hertil synes det Tilfælde at gjôre Overgang, som ovenfor er berårt at finde Sted i Venerne, hvor nemlig flere Lag- af den stribede Hinde afvexle med indvævede circulære Traade. Tænker man sig disse sidste overveiende udviklede over Længdetraadene, og den homogene Deel af de stri- bede Hinder forsvunden, da har man de samme Forhold som findes i de stårre Puls- aarers contractile Kredshinde. Dersom et Længdelag i Kredshinden maa antages at svare til en tidligere stribet Hinde og elastisk Længdehinde, der ved Aarernes Væxt indenfra er trængt efterhaanden udad, da var det at vente, at det forögede Omfang maatte have sprængt den homogene Deel af Hinden og at Længdetraadene maatte vere blevne bundtviis adskilte fra hinanden. Til disse Forhold finder man netop tydelige Spor i de omtalte Lengdelag i Kredshinden, da man træffer ligesom sånderevne Styk- ker, der have Lighed med Rester af den stribede Hindes homogene Deel, og ved yderst tynde Tværsnit af Kredshinden seer man de overskaarne Ender af Længdelagenes Traade, stillede bundtviis i uregelmæssige concentriske Rader. Den ydersle Hinde eller Bindevævshinden maa rettest’ ansees som en udvendig fra tiltraadt Omgivelse, der for- trinsviis er bestemt til at forbinde Aarerne med de omgivende Vev og Organer, og at afgive det Grundlag, hvori Aarernes Ernæringskar, Vasa vasorum, kunne udbrede sig og herfra sende Grene ind i Kredshinden. Overskuer man det hele Forhold imellem de forskjellige Hinders Overgangsfor- mer, og Udbredningen af Ernæringskarrene i de ydre Hinder, (Bindevævshinden, den contractile Kredshinde og maaskee den elastiske Længdehinde), da synes det meget at tale for, at, Udviklingen og Vedligeholdelsen af Aarerne skeer deels indenfra og dels udenfra, og at Dannelsesvedsken for hiin afgives af det Aarerne gjennemströmmende Blod, for denne fra det Blod, der circulerer i Ernæringskarrene. Men Sphererne af disse to Dannelsesvirksomheder synes at gribe ind i hinanden, i det mindste det der er opstaaet i den indres trenges over i den ydres Sphere. For Udviklingen indenfra taler desuden Forholdet med Haarkarsystemet, hvilket, blottet for Vasa vasorum, kun kan tæn- kes at vedligeholdes af den Dannelsesvædske, der gjennemtrænger Haarkarrenes selv- stændige hindeagtige Vægge, og som udskilles af det Blod, der strömmer i Haarkarrene. LXXX | Comiteen angaaende den videnskabelige Expedition, som ledsager Galathea, afgav sin endelige Beretning. Mödet den-27¢¢ Juni. Professor Eschricht foreviste 6 Hovedskaller af peruanske Mumier, tilhörende Univer- sitetets physiologisk-zootomiske Museum. De 5 ere besårgede ved Dr. Tschudi, som ifjor er vendt tilbage fra sin Reise i Peru, det 6te skjenket af Hr. Bataillonschirurg Lork. Eet af Hovedskallerne er af et Barn, el andet af en meget gammel Mand; men de höre alle til Tschinka-Stammen, og vise i stårre eller mindre Grad de besynderlige Cranieformer, som ere denne Stamme egne, navnlig den aldeles. fladtrykkede Nakke, hvorved Hovedet bliver mere kort end langt, de stærke fremspringende Sidebuler paa Issebenene og den meer eller mindre udtalle Skjevhud. Kun paa een af Hovedskallerne nærmer Formen sig noget til den, som er egen for Aimaras-Stammen. Af den tredie Form, som er fundet blandt de indfödte Peruanere, nemlig Huanca-Stammens, forevi- stes en Afbildning, og til Sammenligning fremlagdes et Gipsaftryk af de bekjendte Hovedskaller, som ere fundne i Böhmen og ansete for at have tilhört Avarer, under hvilket Navn lignende Aftryk forevises i alle större europæiske Museer. Prof. E. gjorde opmærksom paa, at dette saakaldte Avar-Cranium har saa paafaldende Lighed med Huanca- Formen, at man nådvendigviis maa formode et Slægtskab mellem de Folk de have til- hört. (I det senere udkomne Sdie Hefte 1845 af Müllers Archiv sees det, at ogsaa Dr. Tschudi er bleven opmærksom paa denne Lighed, men at han ved nüiere al ud- spørge Finderen af disse saakaldte Avarkranier har erfaret, at de ikke ere fundne i Avargrave, men ved Opplöining af en Mark i Böhmen, saa at han har fattet den For- modning at disse Cranier maaskee fra Sydamerica ere bragte og ved een eller anden Hændelse henkastede paa det senere Findested). LXXXI Prof. E. gik ind paa det Spörgsmaal, hvorvidt disse höist afvigende Former kunne ansees for at være medfödte eller frembragte ved Konst, og erklærede sig for den fårste Mening, saaledes, at det udvendig fra anbragte Tryk, som det er vist, at Indbyggerne virkelig have anvendt for at fremkalde de charakteristiske Former, kun kan have bidraget i en mindre vesentlig Grad dertil. Som Stöttepunkt for denne Mening anförte han, at Hjerneskallens Been allerede ved Födslen ere saa vidt forbenede, at den Formforandring de kunne undergaae ved mechanisk Indvirkning er meget indskrenket og i alt Fald ikke kan vere en saadan, at Issebenenes Sidebuler springe stærkere frem, som Tilfældet er paa Tschinkas-Hovederne. Han anförte fremdeles, at selv ved meget haarde Födsler, hvor Barnehovedet er udsat for et overordentlig stærkt Tryk, kunne vel i visse Tilfælde Issebenenes Sidebuler eller Pandebenet trykkes ind, men at Benenes Form iövrigt ikke forandres, ja at selv for Benenes Forskydning over hinanden er sat visse Grændser, hvilket Prof. E. oplyste ved et nyfédt Barns Hovedskal, som var udprepareret kort efter Döden under den meget besværlige Födsel. Det viser sig herpaa, at Pandebenet oventil har skudt sig lidt ind under Issebenene, men nedadtil tvertimod har lagt sig lidt over dem, og at paa samme Maade ogsaa Nakkebenet oventil er skudt ind under Issebenene, nedentil snarere traadt lidt ud over dem, ligesom ogsaa mellem Issebenene indbyrdes i Pilesömmen synes at finde ef lignende Forhold Sted, idet deres överste Rande legge sig til hinanden i Form af et meget langtrukket Kors, hvorved det Been som fortil er det dækkende, bagtil bliver det dækkede. Det synes heraf at fremgaae, hvor meget Naturen har sörget for at af- verge et voldsomt Tryk af Hjernen, og virkelig er den paafaldende langtrukne Form, som Barnehovedet almindeligviis faaer under en besværlig Födsel, og som ved förste Oiekast kunde siges at ligne Huanca-Formen, vesentlig forskjellig fra denne, idet den for allerstörste Delen hidrörer fra de blöde Deles Forbindelse og Svulst i Nakken, for en meget ringe Deel fra Benenes Forskydelse, næsten aldeles ikke fra en forandret Form af Benene selv. "Professor Forchhammer holdt et Foredrag over en Udviklingssuite af Over- gangsformationen i Skaane. Det er bekjendt, at der i det nordlige Sverrig forekommer en stor Mengde XIL 11 " LXXXI Parallel-Kjader af ældre saakaldte Urbjerge, der stryge NV. og SO. og indeslutte Dale, hvis Hovedretning i Almindelighed betegnes ved en Flod. Denne orographisk-geogno- stiske Charakteer udslettes i Mellemsverrig, men træder igjen frem i den sydligste Deel af den skandinaviske Halvöe, hvor de to sidste af de over de nyere Dannelser frem- ragende Kjæder i det Hele taget ere skarpt adskilte, Den sydvestlige begynder & Miil sydost for Lund, hæver sig ved Landsbyen Weberéd i Rommeleklint til en Höide der maa vere omtrent 300 Fod over Havet, og fortsetter sig imod SO. indtil forbi Akarp. Længere imod S forsvinder den under nyere Dannelser, men hæver sig igjen, og dan- ner det paa Bornholm saa stærkt blottede Gneuspartie. Den nærmeste Kjæde imod NO. begynder med Kullaberg eller Kullen, strækker sig mere eller mindre afbrudt til Ringssjön, hvorfra den fortsætter sig længere imod SO., siden forsvinder den under Overgangsformationen, hvorpaa den atter hæver sig i Steenshnfvud, og endnu engang træder deformigen frem af Havet i Ertholmene, östlig for Bornholm. Rummet imellem den vestlige Kjædes nordligste Granitforbjerg, Billebjerre, nordvestlig for Dalby og den nordlige Deel af Kullakjæden, bliver især optaget af Juraformationens ældre jern- og kulförende Dannelser. Omkring Rommeleklintkjædens syd- lige Forbjerg ordner sig en heel Række af Kridtformationens ældre og-mellemste Dan- nelser, og omkring Kullakjædens sydligere Deel ved Steenshufvud findes store Udvik- linger af de ældste Leed af Skandinaviens Overgangsformation. Imellem begge Kjæder, Kullakjæden og 'Rommeleklintkjæden, udvikler Overgangsformationen sig i en Fölge af Dannelser hvis Leiringsforhold, og altsaa Aldersfålge sandsynligviis paa intet Sted i hele Skandinavien er såa tydeligt udtrykt som her, saaledes at Forf, anseer sig for beretlige til at betragte disse Lag som en Grundtypus, hvorefter man lettest vil see sig istand til al ordne den skandinaviske Overgangsformation, og bestemme dens Underafdelingers Aldersforhold, Hissinger, der har saa store Fortjenester af Sverrigs Geognosie har allerede gjort opmærksom paa, at der i denne Dal forekomme ved Ofved Kloster for- steningsförende Sandstene, bedækkede med råde, mandelsteenagtige Porphyrer, og Nils- son hvem vi skylde saa vigtige Oplysninger om Skaanes forsteningsförende Lag har li- geledes omtalt råde, glimmerrige forsteningslörende Sandstene fra samme Dal. Desuden er Universitetets Museum ved Hr. Candidat Angelins utrættelige Iver kommen i Besid- delse af en stor Mengde Overgangs Forsteninger fra disse Egne, som i höi Grad vakte Forfatterens Opmærksomhed og bevægede ham til at forsöge ved omhyggelig Bestem- melse af deres Leiringsforhold, at afgjöre til hvilke Perioder disse forskjellige Dannelser maalle henregnes. LXXXIH Ved Agusa, nogle enkelte Huse, omtrent en Miil NO. for Audrarums Allun- værk findes i denneEgn den fårste Granitgneus, der stryger NNO. SSV, og falder 30° imod ©. Nærmere ved Andrarum skyder Sandstenen i Aaen ved. Fossemilla ind under en Vinkel af 5° imod Ô. til N. og er her umiddelbart bedækket af en Kalkskifer, der flere Gange vexler med Kalksteen, og med denne danner et Lag af omtrent 8 Fods Miglighed, hvorpaa Alunskiferen fölger, der atter er bedækket af Rullesteenssand. Det store Allunskiferiag ved Andrarum har i det Hele et sydligt Fald, under meget smaae Faldvinkler, der efter de bedste lagttagelser vexle imellem 1 og 4°, dog fandt Forfat- teren paa eet Sted et Fald af 11°. Disse Hældningsforhold hentyde i det Hele paa, at Hævningen af disse Lag ikke gaaer ud fra Graniten, og i Andrarum seer man tydeligt, at der har fundet en anden, af Graniten ved Agusa uafhængig Hævning Sted. Her er nemlig noget Nordvest for Kirken Sandstenen hævet til en betydelig Höide og den hælder 70° imod N.; paa den nordöstlige Side af denne Sandsteenaas falder, den un- der 63° imod NO., og det er allerede bemærket at endnu længere imod O. og i stôrre Afstand fra Byen er Sandstenens Fald ikkun 5° imod Ö, … Sandstenen hælder altsaa kaabeformig fra denne Aas ved Andrarum, hvor dog ingen plutoniske Masser have gjennembrudt de hævede Schichter. Vestlig fra de stærkt hævede Sandsteenschichter ved Andrarum fölger tyndbladede, lyse, grönlig graa Skifere, som indeholde Graptho- lither og falde 45° imod NV. Længere imod NV. iagttog Forfatteren ved Broen ved Haarderup de samme lyse Skifere, fulde af en lille Posidonia; dernæst ved Ostraby endnu bestandig Graptholitskifere. Paa de sidste 2 Steder kunde Forfatteren ikke gjåre paalidelige Schichtningsiagttagelser, men de enkelte Lag syntes ikke at afvige betydeligt fra Horizontaliteten. Ved Bierröds Ladegaard forekomme mægtige Kalklag, fulde af Encriniter; de falde 4° imod SSV.; endnu længere imod V. ved Kærrby forekommer andre leerholdende, og let forvittrende Kalkstene, som tidligere ere blevne brudte i en Grav, der ikke længere er tilgjængelig, da den er fyldt med Vand. Ved Randen af Graven fandt Forfatteren en stor Mængde Terebratuler og Atryper, medens hele Marken var over- strået med meget store, og tildeels vel vedligeholdte Coraller. Schichtningsiagllagelser kunde' ikke anstilles paa dette Sted. Endnu længere vestlig ved Skartofta forekomme graa Skifere med underordnede Lag af en koralfårende Kalksteen. Faldet stiger her igjen, og det fandtes 10° SSV. Syd Syd Vest fra Skartofta kommer man ved Aaen til den saakaldte Helvedesgrav, hvoraf Bygningstenen er taget til Ofvedkloster, _Stenen bestaer her af en rödbruun, snart mere snarl mindre tyndskifrig Saudsteen, fuld af hvide Glimmerblade. Der forekomme enkelte blaalige, grønlige og graalige Mellemlag LES 5 LXXXIV der i Almindelighed ere meget lerede, som dog ikkun spille en meget underordnet Rolle og de åvre Lag ere i Almindelighed mere tyndskifrige, end de dybere, Denne Sand- ‚steen indeholder i enkelte Lag en stor Mængde Forsteninger, som alligevel ikkun be- staae i Aftryk, da Skallen altid er forsvunden. Her iagttog Forf. Faldvinkler af 10°, 15° og 20° og man kan uden stor Feiltagelse antage en Middelheldning af 15°. Ved at gaae ned af Aaen imod NV. kommer man omsider til meget mægtige Porphyrmasser, der dække den rödbrune Sandsteen. Porphyren har en lignende Grundfarve, indeholder en Mængde smaae, guulhvide Feldspath Krystaller, og er forresten en Mandelsteen, hvis Blerehuller enten ere tomme eller meer eller mindre fyldte med Quarts. Paa hele Veien fra Ofved Kloster til Rommeleklint træffer man for störste Delen en stor fuld- kommen horizonta! Sandslette med meget faa, og meget smaae Rullestene, som tabe sig i Wombsöens Strandsand, og aabenbart ikke er andet end de Masser, som denne betydelige Indsöe har efterladt ved sin langsomme Tilbagetrækken. Ikkun paa et Sted, Teglgaarden, kommer en Rullesteensöe frem af dette Sandhav, der paa mange Steder har dannet smaa Klilsstrekninger. Selv i Nærheden af Rommeleklint finder man ingen faste Steenarter förend man kommer til Urbjergene. Rommeleklint selv bestaaer af Gneus, og har i Nærheden af Weberöd et stort Indlag af Grönsteen, den förste stryger N. og S. og falder 40° mod O. Sandstenen og Alunskiferen med dens Kalkstene finde dens Analogier over- alt i Skandinavien, og overalt ligesom her vise de sig som de eldste Led af Over- gangsformationen. Om de lyse Skifere med Graptholitherne ere analoge med de mårke Skifere med bruun Streg, som i andre Dele af Skandinavien fore Graptholither vil For- fatteren ikke afgjöre, men han anseer det for sandsynligt. Kalkstenen ved Kærrby og Skartofta förer fölgende Forsteninger Calamapora polymorpha; Kerrby — spongites — — gothlandica — Cyathocrinites rugosus — Terebratula plicatella Orthis attenuata; Skartofta Atrypa didyma — og er derfor analog med Kalkstenen paa Gothland. Den råde glimmerrige Sandsteen med Porphyr fra Ofvedkloster staaer slutteligen med sine oryctognostiske Characterer LXAXXV og sine Leiringsforhold saa ner ved de råde Sandstene og Porphyrer der ved Krog- kleven i Nærheden af Christiania bedække Skiferne, at man maa ansee dem for samtidige. Det eneste Sted, hvor der i Skandinavien forekommer en lignende fuldstændig Udvikling af Overgangstidens forskjellige Formationer, er Omegnen af Christiania i Norge, men de plutoniske Dannelser som findes der i saa stor Mægtighed og che- misk Mangfoldighed, ere i Skaane stærkt tilbagetrængte, og forekomme der ikkun som Grönsteengange i den mellemste, og som Porphyr Mandelsteen i den yngste Deel af Udviklingen; deraf fålger da ogsaa paa den anden Side, at de Forstyrrelser i Leirings- forholdene, som man i Norges Overgangsformation måder paa hvert Skridt mangle i Skaane, hvor derimod den Orden og Regelmæssighed hvormed de enkelte Lag, fålge paa hinanden, tillader en fuldstændig og klar Oversigt over disse forskjellige Dannelsers Leiringsforhold. Skaane har desuden det afgjorte Fortrin fremfor Norge, at alle nep- tunske Lag, der forekomme der, före Forsteninger, og altsaa kunne tjene til at be- stemme Lageues Dannelsestid i Forhold til andre Lande, hvormed de ellers ikkun kunde sammenlignes ved de oryctognostiske Egenskabers usikkre og skuffende Hjelpemiddel. Det skaanske Overgangspartie maa derfor uden Tvivl betragtes som Någlen til Forkla- ring af Overgangsformationens Forhold i Skandinavien, Disse Overgangsdannelser ere ikke indskrænkede til den omtalte Decl af Skaane. De ældre Lag, Sandsteen, Alunskifer og Kalksteen strekke sig meget langt imod Syd, de udfylde det store Rum imellem Andrarum og Steenshufvud og strække sig imod S. V. næsten til Ystad. Steenarter henhörende til samme Dannelse slutte sig til Rommeleklint- kjedens nordlige Partie, og hertil höre Sandstenen fra Hardeberga, Alunskiferen fra Fogelsang og Kalkstenen fra Sundby, Steder der formedelst deres Nærhed ved Lund ere bekjendte i Skaanes ældre Mineralgeographi. Lag der fåre Gotlands Forsteninger findes ved Klinta paa Vestsiden af Ringsjön, og Lag der fore de samme Forsteninger som findes ved Ofved Kloster forekomme ved Puggerup noget Vest for Klinta ved Ringsjön, og endvidere ved Ramsaasa 2—3 Miil sydlig for Öfvedkloster. Forfatteren viste endvidere, at en Linie fra Puggerup over Ofvedkloster til Ramsaasa er disse yng- ste Overgangsdanrelsers Strygningslinie, og er parallel med Rommeleklints Granit-Gneus Kjede, og at en Linie fra Klinta til Skartofta ligeledes er parallel med de andre nevme Linier. Heraf bliver det altsaa höist sandsynligt, at den Deel af Skaane imellem de to nævnte Granit-Gneus Kjeder, der ligger Syd för Ringsjön, overalt indeholder den hele Udviklingsrekke af Overgangsformationen. Af yngre ikke til Overgangsformationen henhörende Dannelser har Forfatteren, LXXXVI naar man undtager de forskjellige Led af Rullesteens Dannelsen ikkun opdaget Jura- formationens Jernsteen og Jernsandstene ved Kurramölla } Miil V, for Ramsaasa, men medens Overgangs-Sandstenen ved Ramsaasa hælder 15° mod S. V. falder Juraforma- tionens Sandsteen ved Kurramölla under 85° mod Ost, og Forfatteren er ikke istand til at angive Retningen og de övrige Forhold af deu syncliniske Linie, som maa ligge imellem disse 2 Puncter. > Forf. gjorde dernæst opmærksom paa det interessante Forhold at Lagene an- tage en större Heldningsvinkel, naar man nærmer sig Porphyren, men al de neptunske Lag helde imod den gjennembrydende og overleirede Porphyr, og at man altsaa er nödsaget til at antage, at det er den mægtige Porphyrmasses Tryk, der har foranledi- get en Sænkning af Lagene. Tilsidst forsögte Forfatteren en Sammenligning af de skaanske Overgangsdan- nelser med dem, som findes i andre Lande og navnligen med de engelske Dannelser, der siden Murchisons berömte Værk er udkommet have tjent til Sammenligning for Overgangsdannelsen over hele Europa. Kalkstenen ved Kärrby viser sig her som er fast Punct, hvorfra man kan gaae ud; den er, som allerede vist, samtidig med Gotlands Kalksteen, og denne er alminde- lig anerkjendt, som en Repræsentant af Werlock-Limestone. Imod Ost for Kärrby og Bjerröds Ladegaard maae vi altsaa söge Representanterne af Murchisons Carradoc- sandstone og Landeilo flags, eller af de aldre siluriske Dannelser, der altsaa i Skaane repræsenteres ved Graphtholithskiferne, Kalksteen, Alunskifer og Sandstenen. Denne Parallelisering er ogsaa almindeligen antaget omendskjöndt den ringe Overeensstemmelse af Forsteningerne vel kunde vække nogen Tvivl om den absolute Rigtighed af denne Anskuelse. Vest for Kärrby have vi altsaa at söge efter de yngre siluriske Dannelser, navnlig Ludlow rocks, og vi finde dem antagelig repræsenterede i Skiferne ved Skar- tofta. 1 Sandstenene ved Ofvedkloster, Ramsaasa og Puggerup maatte vi derfor finde Representanter af old red sandstone og det-hele devoniske System. Som bekjendt har Murchison gjenkjendt i de réde Sandstene og Skifere fra Krogskleven, og overhovedet i de Dannelser der ligge umiddelbart under hele Bærums Porphyrplateau en Repræsen- tant af Englands old red sandstone, og Undersøgelsen af den rode Sandsteen i Skaane bidrager overmaade meget til at stadfæste denne Mening. Forsteninger ere især Arter af Slægterne Murchisonia, Cypricardia og Nucula, Slægter, der spille en overvæltes stor Rolle i det devoniske Overgangssystem, men Forfatteren har ikke scet sig istand til at LXXXVII bestemme Arlerne, da Forsteningerne deels ikkun ere Steenkjerner, og han deels mangler det behårige Materiale til Sammenligning. Magister Ørsted havde til Selskabet ' indgivet et Andragende om at blive for- synet med et Skraberedskab til store Dybder. Tillige havde han indsendt nogle Iagt- tagelser som han önskede maatte optages i Selskabets Oversigter. En i den Anledning nedsat Comitee afgav i delte Måde fülgende Betænkning, som Selskabet billigede. »Det Kongelige Videnskabernes Selskab har affordret Undertegnede en Betænk- ning angaaende et fra Hr. Mag. A. S. Ørsted til Selskabet sendt Andragende om at maatte blive forsynet med et Skraberedskab, ,,Deep sea clamm” kaldet, for dermed paa sin Reise til og -i Vestindien at undersöge Havbunden paa store Dybder. — I denne Anledning maae vi, dels efter de Erfaringer, nogle af os have gjort med lignende Redskaber, dels efter derom indhentede Oplysninger, nu yttre som, vor Formening, at et Instrument, som det foreslaaede med fornöden Tyngde og fornödent Tougverk for at kunne naae Bunden paa 800—1000 Favnes Dybde, vil være aldeles uanvendeligt, med mindre et ikke ubetydeligt Mandskab (af henved en Snes Mand) kan stilles til Red- skabets Betjening, og med mindre Skibet, hvorfra Skrabningen skeer, idetmindste tildels kan sættes til Disposition for den Naturforsker, som forestaaer Skrabningen. — Da An- sögeren nu ikke har meddelt Selskabet, om han har saadan Skibsleilighed‘eller saadanne pecuniaire Hjælpemidler til sin Raadighed, som dette Redskabs Anvendelse nödvendig fordrer, kunne vi ikke i dette Tilfælde anbefale Instrumentets Anskaffelse, der, saa dyr den end kan vere, dog kun vil vere en ringe Deel af den Bekostning, en hyppigere Anvendelse maa medföre. Men vi mene iövrigt at vi ved denne Leilighed burde udtale den Overbeviisning, at et Skraberedskab, der kunde naae til betydelige Dybder og som kunde anvendes under gunstige Forhold, vilde i rette Hænder vere et vigtigt Redskab i Videnskabens Tjeneste, og dets Anskaffelse være at anbefale Selskabet, saasnart Leilighed til dets hyppigere Anvendelse skulde tilbyde sig. Ligeledes har Selskabet, under 3die April, afæsket os vor Betænkning angaaende en „som Anbefaling" for det ovennævnte Andragende af Magister Orsted til Selskabet senere indsendt kort Fremstilling af de Undersögelser, han sidste Sommer har anstillet ved Kysterne, og hvilke han önskede optagne i de maanedlige Oversigter over Selska- bets Forhandlinger. De 40 meddelte Undersögelser finde vi at vere mindre betydelige LXXXVIIL og vel meget fragmentariske, hvorfor vi ikke see nogen Grund til at Selskabet skulde afvige fra dens sædvanlige Form og efter Forfatterens Onske optage dem i dets Over- sigt over de maanedlige Forhandlinger: selv om de havde været mindre ubetydelige, og havde været fremstillede med större Omhu, vilde der være saa meget mindre Grund til et saa usædvanligt Skridt, som en stor Deel af Undersågelserne allerede er offent- liggjort andensteds, og en anden Deel af dem ikke har den Nyheds Interesse, Forfat- : teren tillægger dem. J. Reinhardt. Henrik Kroyer. Japelus Steenstrup. Selskabet modtog: Etatsraad Wedel Simonsen, „Familie Efterretninger om Ruderne.‘t 27 Expl. Astronomical observations made at the Radclife Observatory, Oxford, in the year, 1812 by Manuel J. Johnson Vol. II. published by order of the Radclife Trustees. Oxford 1844. 8vo. Naturkundig Verhandelingen van de Hollandische Maatschapij der Wetenschapen te Harlem Tweede Verzameling. 3 Deel. 4 St. Harlem. 1844. 4. Transactions of the Royal Irish Academy. Vol. XX. Dublin 1845. 4, Catalogus plantarum in borto botanico Bogoriensi cullarum alter. Auctore Justo Carlo Haskarl. Batavie. 1844. Svo. Dictionnaire Francais-Berbere, Dialect écrit et parlé par les Cabailes de la division d’Alger, ouvrage composé par ordre de Monsieur le Ministre de la guerre. Paris 1844. Rudiments de la langue Arabe de Thomas Erpenius, traduits en Francais, accompagnés de notes et suivis d’un supplement indiquant les differences entre le langage litteral et le langage vulgaire, par Hébert, Capitaine de génie. Paris 1844. 8. Disse to Skrifter har Selskabet gjennem det udenlandske Departement modla- i gel af den franske Krigsminister. LXXXIX Forhandlinger angaaende den videnskabelige Expedition som ledsager Corvetten Galathea. Under 44de Mai behagede det Hans Majesæt Kongen at tilskrive det kongelige danske Videnskabernes Selskab saaledes: „Vi have besluttet at afsende Corvetten Galathea til de ostindiske Farvande og navnlig til de nicobarske Oer, over hviike Vi have Höihedsret, for at foretage en vi- denskabelig Undersögelse over denne Ögruppes Naturproducter og Anvendelse til Dyrk- ning og Handel, hvorved den enkelte Öes climatiske Forhold, hvor et Etablissement maatte vere at foretage, i Særdeleshed bör tages i Betragtning. Det er fremdeles Vor Hensigt, at Corvelten, efter at have rögtet det Hverv, der maatte paalegges sammes Chef i Tranquebar og Serampore, skal anlöbe Bali, Batavia, ‘Sincapore, de chinesiske, for den europæiske Söfart aabnede Havne og Manilla, samt derfra fortsætte dens Sei- lads gjennem det stille Hav, for at besöge Ny-Holland, Ny-Zeeland og andre Ögrupper, - som ved deres Beliggenhed for Handel og Hvalfangst maatte ansees for at vere de interessanteste og vigtigste, Endvidere skal Corvetten paa sin, Jordomseiling anlöbe Havnene paa Sydamerikas Vestkyst, gaae om Cap Horn, og derefter anlöbe Rio de la Plata og Rio de Janeiro, hvorfra Expedilionen ventes at kunne retournere i Som- meren 4847, Vi have betænkt, at 4 Naturkyndige med disses Medhjælpere og en Landskabs- og Sö-Maler skulle medfölge, ligesom en Skibspræst. Vi have udseet Prof. Behn ved Universitetet i Kiel til at fölge med Expeditionen som Zoolog, og regnet paa at han medtager en 6vet Præparateur for de Gjenstande af Dyreriget, som maatte samles. Vi opfordre iövrigt Vort Videnskabers Selskab til at nævne Os de Naturkyn- dige i de andre Fag, som det i Særdeleshed maatte ansee skikkede til at deeltage i denne Expedition, henvisende til Sö-Officererne for de nautisk- astronomiske, meteoro- logiske og physiske Iagttagelser, som maatte ünskes udférte. 1 Særdeleshed vil det vere Os magtpaaliggende, at modtage Vort Videnskabers Selskabs Yttringer om de vi- denskabelige Gjenstande, der især maalte vere at paaagte saavel paa Nicobar - Öerne som andetsteds, og om de Öer i det stille Hav, som fremfor andre maatte være inte- ressante al besöge: Alt for at Instructionen til Chefen for denne Expedition kan affattes saa fuldstændig som muligt.“ Selskabet udnævnte, som alt er meddeelt i Oversigten for Mai Maaned, i den xl. 12 XC Anledning en Comilee bestaaende af Conferentsraad Orsted, Professorerne Schouw og Forchhammer, Magister Pedersen og Docent Liebmann, For at opfylde Hans Majestæts Befaling at gjøre Forslag til naturkyndige Deel- tagere, henvendte deels Comiteen deels dens enkelte Medlemmer sig til forskjel- lige Naturforskere i Landet, hvoraf adskillige, især ældre, ikke fandt sig istand til al modtage det hædrende Hverv. Efterat Comiteens Forslag var forelagt Selskabet, og efter at nogle Forhandlinger havde fundet Sted paa Grund af senere indtrufne Omstæn- digheder, og samtlige Forhandlinger vare forelagte Hans Majestæt, behagede det Aller- höistsamme under 4de Juni at udnævne Botanikeren Kamphövener, Zoologen Reinhardt og Mineralogen og Chemikeren Dr. philosophie Rink til Expeditionens Deellagere i deres angivne Fag, foruden den allerede tidligere udnævnte Professor Behn, ligesom og al bestemme, at Cand. phil. Kiellerup skulde medfålge til Bedste for de entomologiske Samlinger, Det blev derhos bestemt, at de tvende Underskibslæger Rosen og Didrich- sen tillige skulde deeltage som Naturforskere, den förste som Zoolog den anden som Botaniker. Comiteen havde dernæst i sit af Selskabet billigede Forslag, andraget paa, at der maatte udnevnes i det mindste een naturhistorisk Tegner, og at det maatte gjöres denne til Pligt at assistere saavidt muligt samtlige Medlemmer af den naturvidenskabe- lige Expedition, Hans Majestæt behagede i den Anledning at udnævne Lithographen Chr. Thornam til, som naturhistorisk Tegner, at medfölge Expeditionen for at gaae samtlige Nayurkyndige, som fålge med denne Expedition, tilbaande ved Afbildningen af naturhistoriske Gjenstande. Uagtet man maae antage, at Naturforskerne ordentligviis ville komme overeens om deres Fordringer til Tegneren: formeente Comiteen dog at det neppe vilde undgaaes, at ofte Flere paa eengang ville önske at gjére Brug af_hans Kunst og ikke kunne blive enige om, hvilken af Fordringerne man i Expeditionens Interesse bor give Fortrinet, Den antog derfor at der maatte vere en Autoritet, som i saadanne Tilfælde bestemte, for hvem Tegneren skulde arbeide, og Comiteen kom til det Resultat, at det vilde være raadeligst, at samtlige Expeditionens tilstedeværende Naturforskere, de to Underlæger mediberegnede, i saa Tilfælde dannede en Comitee, som afgjorde Sagen. Det vil, be- mærkede Comiteen, ikke være muligt at give bestemte Regler, hvorefter de skulde fælde deres Dom; men det forstaaer sig, at de ved at fælde denne, maa have Expeditionens videnskabelige interesse til Formaal, og saaledes, alt andet lige, give de Gjenstande Fortrinet, som ere udsatte for en hurtig Bedærvelse. Ved Siden af Hensynet paa denne XCI videnskabelige Interesse, kan man vente at de ville lade alle Billigheds- og Velvillies- Grunde faae den behörige Indflydelse. Naar Excursioner gjöre det nödvendigt, at Na- turforskerne skilles ad, formentes at Naturforskernes Comilee ligeledes burde bestemme, med hvem Tegneren til Bedste for Expeditionen skulde fölge, hvis flere Partier fot- langte hans Medvirkning. Comiteen indsendte derhos efter hans Majestets Befaling Forslag til en Instrux for Tegueren. Hans Majestæt behagede dernæst under 20de Juni allernaadigst at bi- falde Instruxen, dog med den Forandring: at, naar flere af Naturforskerne fordre Arbeider af Tegneren og ikke kunne komme overeens om den Orden, hvori han skal udfére dem, har Tegneren at rette sig efter den Beslutning, Chefen meddeler ham, efter at have hört samtlige tilstedeværende Naturforskeres Betænkning. Ligesom Hans Majestæt har behaget at udnævne Genremaler Plum til at med- fölge Expeditionen, saaledes har Allerhöistsamme bestemt at, forsaavidt hans egentlige Fag maatte tillade det, skal han gaae de medfölgende Naturforskere tilhaande ved at deeltage i Afbildningen af naturhistoriske Gjenstande. I Henseende til Forholdet mellem Naturforskerne indbyrdes, antog Comiteen, un- der Forudsætning af den gjensidige Hjælpsomhed og Deeltagelse, som de ved det for Alle fælleds videnskabelige Oiemed ere opfordrede til, at de maalte betragtes som selv- stendige og af hinanden indbyrdes uafhængige, navnlig i Valget af hvad de ville gjöre til Gjenstand for deres Iagttagelser eller Samlinger. Idet Comiteen erkjendte det önskelige f en Fordeling af Fagene mellem de dis» ponible Kræfter, antog den derhos, at denne Fordeling rettest skeete efter frivillig pri- vat Overeenskomst imellem Naturforskerne, og at officielle reglementariske Bestemmelser ikke ville vere i Videnskabens og heller ikke i Samlingernes sande Interesse. Den nærede den Overbeviisning, at Expeditionens Naturforskere ville vere besjælede af den Ærekjærhed og Iver for det Lands Interesser, hvorfra de ere udsendte, at de ville gjöre, hvad der staaer til dem, for at Udbyttet for Videnskaben og Samlingerne kan blive saa righoldigt som muligt; og netop derfor-antog Comiteen, at de ville indsec, at Samvirken er ligesaa önskelig som rigtig Fordeling af Arbeidskraften. Prohibitive For- holdsregler, som skulle afstikke den enkelte Naturforskers Virksomhed inden bestemte Grendser, kunde Comiteen ikke ansee for ünskelige; heller ikke er det den bekjendt, at slige have existeret ved de franske videnskabelige Jordomseilings- og Undersögelses- Expeditioner, men derimod vel private Overeenskomster, som de ovennævnte, " Desuden bemærkedes, at ved Anlöbsstederne Naturforskerne ofte vilde fülge forskjellige Veie paa 12° XCII deres Excursioner, og saaledes meget forskiellige Gjenstande tilbyde sig, hvilke dog Enhver synes at maatte have Ret til at acquirere for den fælles store Samling. Botani- kerne f. Ex. ville paa Vandringerne i Urskovene og paa Bjergene ogsaa kunne nedlægge mangt et sjeldent Dyr; skulde derimod de enkelte Fag ved officielle Bestemmelser vere forbe- holdte den Enkelte, da er det rimeligt, at Meget vil gaae tabt, som ellers vilde være vundet, naar Alle havde Ret til at skaffe det tilveie, og lade det præparere som hans Bidrag til den store Hovedsamling. Derhos gjorde Comiteen Forslag angaaende Samlingernes Fordeling efter Ski- bets Hjemkomst, hvilke Forslag fandt Hans Majestæts Bifald. Hans Majestæt resolverede nemlig i Henseende til disse forskjellige Punkter folgende: „Zoologen Candidat Reinhardt skal i Særdeleshed have sin Opmærksomhed henvendt paa Amphibier, Fiske og Blöddyr, og sörge for at Samlingerne af disse Dyr- classer fuldstendiggjöres, ligesom samme Omsorg og Ansvar er overdraget Professor Behn i Særdeleshed hvad Pattedyr og Fugle angaaer*). Iôvrigt skal denne Bestemmelse ikke være til Hinder for, at de paagjældende Naturkyndige paa deres Excursioner samle hvad af andre Dyrclasser, der maatte forekomme; men Ansvaret for Indsamlingen af de dem tildeelte Dyrclasser paaligger dem i Særdeleshed, ligesom eg Indpakningen og Forsen- delsen af hvad de have samlet. Vi ville derhos allernaadigst have fastsat: 4) at samtlige Samlinger, som vindes: ved denne Expedition, skulle ansees som een stor Samling, der skyldes samtlige Naturforskeres forenede Bestræbelser ; 2) at Samlingens Deling ved Hjemkomsten skal foretages ved dertil af Os udnævnte Mend, som sammentrede med Expeditionens Naturforskere ; 3) at de botaniske Samlinger skulle afleveres ved Hjemkomsten, og da udtages tvende med rigelige Exemplarer forsynede Herbarier, hvoraf det ene skal tilfalde Kjö- benhavns Universitets, det andet det Kielske Universitets botaniske Museum. Re- sten skal tilfalde Samlerne til lige Deling. De under Expeditionen hjemsendte le- vende Planter fordeles mellem Kjöbenhavns og Kiels botaniske Haver og Vor Slots- have ved Rosenborg. +) Den entomologiske Indsamling er, efter det ovenanförte, overdraget Cand. Kiellerup. De övrige Dyrelasser, som ikke her ere nævnte, ere tkke overdragne nogen enkelt Naturforskers Omsorg. — XCIII 4) at de zoologiske Samlinger ved Hjemkomsten skulle fordeles i 3 Dele, hvoraf den ene skal tilfalde de Kongelige Museer, Vor particulaire Conchyliesamling ibe- regnet, den anden Kjøbenhavns Universitets Museum og den tredie det Kielske Universitets Museum; 5) at Opdagerne af Dyr skulle have fortrinlig Ret til Afbenyttelsen af samme til Brug for Beskrivelsen : 6) at de mineralogiske Gjenstande og Forsteninger skulle fordeles ligesom de zoolo- giske Samlinger”. Da der senere var opstaaet Spørgsmaal om, hvorledes der skulde forholdes med Hensyn til de Sager, der under Reisen hjemsendtes, saa indgav Comiteen, efter desan- gaaende at have confereret med samtlige Expeditionens Naturforskere, et Forslag der i det væsentlige fandt Hans Majestæts Bifald, idet Allerhåistsamme under 21de Juni be- hagede at resolvere saaledes : »Med Hensyn til Hjemsendelsen og Opbevaringen af de Gjenstande, som af ved- kommende Naturforskere samles paa Expeditionen med Corvetten Galathea, ville Vi allernaadigst have fastsat folgende Regler: i 1) Samtlige Gjenstande bjemsendes til Kjåbenhavn og addresseres til Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium, som skal sörge for, at de strax afleveres til en Com- mission, hvis Medlemmer vi nærmere ville udnævne ; 2) Denne Commission har at drage Omsorg og staae til Ansvar for at de hjemsendte Gjenstande conserveres og ordnes paa passende Maade i det Locale som dertil vil blive anviist; à 3) Under Commissionen ansættes en Conservator, som skal före det stadige og umid- delbare Tilsyn med de hjemsendte Gjenstande og deres Conservation; 4) Hverken Commissonens Medlemmer, Conservator eller nogen Anden maae under Samlingens midlertidige Opbevaring benytte Samme ; 5) Levende Planter og Fråsorter, som hjemsendes, fordeles strax mellem de botaniske Haver i Kjøbenhavn og Kiel samt Rosenborg Have,‘ Da Hans Majestæt dernæst havde paalagt Selskabet at indkomme med Forslag angaaende de Instrumenter og andre videnskabelige Hjælpemidler som maatte udfordres til Expeditionen, samt Overslag over de dertil fornådne Udgifter, saa indgav det föl- gende Overslag efter at have confereret med samtlige Expeditionens herværende Na- turforskere. _ xc A) Instrumenter. ENN kr OS KODE ES De N + opel et ek CES En Lommesextant til Mineralogen . . . . , . . . . . . . . . . Et Daguerrotypapparat med Tilbehör samt circa 300 Plader . En ‘Hovédmaaler EMULE INR SA UN ee 2"Barometre Med MINIDENOT 215 =... oc 0.0 0 Rene he SUPSYCHTOMENER NAN EN AMENER SRE 5 2 Thermometrographer med Kapsler til at maale Havets Tem- peratueeristor Dybde S01 27.) 2 SELE tat SEERE 2 Thermometre med dito til Havets Temperatur i Overfladen . 42 Stkr. forskjellige Thermometre . . . . . : . . . . . . . . . MiGeAlkoholometer VE ONU RON EN NE le B) Andre Hjælpemidler. Blikkasser, samt Blik, Tin o, s. v. til Forfærdigelse af flere LINCENVEIS ey joi. NN FS DE ESKESEN RE Be Girca ‘700 Stkr.’ forskjellige” Glas. fo. U N... sen ee. 4000:!Samleglast"üllälnseeter: "1.21.20 a ae GxrarA0,000, Insectnaale.. ... : 94s) SRE Mawar a ee Fangeapparater, Skrabere, Net 0. s.v. .... 2... eee Spiritus vini rectificatus og Arseniksæbe . . . . . . . : . . . . 3 Baller graat og 4 Balle Karduuspapiir . . . . . . . . . . . Cenlestmollusques 1.0 IEEE EE. Papiir, Farver, Pensler o. s. v. til Tegneren ......... 230 Rbd. 40 — 500 — 10 — 90 — 30 — 100 — 416° — 1076 Rbd. 330 Rbd, Tilsammen 2033 Rbd, Hvorhos Comiteen bemærkede, at der vilde blive Expeditionen medgivet to magneliske Intensitetsapparater, et fra Sökortarchivet og et fra Selskabets meteorologiske Comitee, ligesom og et Gambaysk Inclinatorium fra Universitetets physiske Samling, det sidste i det Haab, at det maalte behage Hans Majestæt at give Samlingen Tilsagn om Erstatning for det mulige Tab, der kunde opstaae for den ved Instrumentets Beska- digelse paa Reisen. Da derhos ved Overslaget Noget muligen kunde vere overseet, saa henstilledes at der maatte anvises 2200: Rbd. til det heromhandlede Oiemed. de. || Under 42te Juni behagede det Hans Majestæt at tillade: ,,at en Sum af indtil 2200 Rbd. maae udredes af det til uforudseelige og ubestemte Udgifter for indeverende Aar normerede Belöb til Anskaffelse og Indkjöb af Instrumenter og andre Hjælpemidler til Brug for Expeditionen,‘ ligesom det og behagede Hans Majestæt „at give Universi- tetets physiske Samling Tilsagn om Erstatning, hvis det Gambayske Inclinatorium, som derfra medgives Expeditionen, paa Reisen skulde blive beskadiget." Ved forskjellige Resolutioner er der dernæst tilstaaet til Equipering: Professor Behn 4000 Rbd. foruden 300 til hans Medbjælper, 800 Rbd. til Botanikeren Kamp- håvener, samme Sum til Zoologen Reinhardt, Doctor phil. Rink og Cand. phil. Kiel- lerup; 600 Rbd. til Genremaler Plum, 550 Rbd. til naturhistorisk Tegner Thornam, 450 Rbd. til hver af Underlegerne Didrichsen og Rosen; — hvorhos det er tilföiet, at der vil blive sörget for de medfölgende Naturforskeres Kost ombord og for deres Kostpenge iland, saavelsom for de Udgifter, de maatte have ved Anskaffelsen af Natur- gjenstande, hvilke forstrekkes dem af Chefen, som paa nærmere derom indgivet For- slag vil blive aabnet den i saa Henseende fornüdne Credit. Endeligen har Hans Ma- jestet bestemt en Sum til Indkjéb af ethnographiske Gjenstande. Allerede tidligere havde Hans Majestet resolveret: at der til Brug for de Na- turkyndige og Andre, som skulle medfölge Expeditionen med Corvetten Galathea, maalte af det store kongeligelige Bibliothek samt det kongelige Waandbibliothek erholdes ud- leveret Reisebeskrivelser med tilhörende Kort m. v. samt naturhistoriske Værker, dog med Undtagelse af særdeles kostbare Kobbere og deslige. Endeligen havde Comiteen i félgende udförlige Betænkning udtaltsig om de forskjel- lige Gjenstande, paa hvilke den i videnskabelig Henseende fornemmeligen troede at burde henlede Expeditionens Opmærksomhed. Denne Betænkning blev forelagt og bifaldet af Selskabet, og vandt ligeledes derefter Hans Majestæts allerhåieste Bifald. „„Idet Selskabets Comitee herved har den Ære, at fremlægge den anden Deel af sin Betænkning i Anledning af den videnskabelige Expedition, der efter allerhöieste Bestemmelse skal forbindes med Corvetten Galatheas Togt, indeholdende en Fremstil- ling af de forskjellige Punkter, paa hvilke man fornemmelig troer at burde henlede Expeditionens Opmærksomhed, anseer den det ikke for overllödigt, at forudskikke nogle indledende Ord, der kunne tjene til at betegne det Synspunkt, fra hvilket Comi- teen er gaaet ud ved Affattelsen af disse Bemærkninger. 0 : XCVI Da Expeditionen, ifålge den for Reisen lagte Plan, maa antages at tilbringe en stor Deel af Tiden paa Söen, og Opholdet paa de Steder, Corvetten vil komme til at anlåbe, paa enkelte Undtagelser nær, sandsynligviis ikke vil blive af nogen lang Varighed, saa have vi fortrinsviis troet at burde udhæve de Phænomener, til hvis Un- dersögelse en Söreise især giver Leilighed, og af de Iagttagelser og Undersögelser, som kunne blive at anstille paa Anlébsstederne, fornemmelig paapeget saadanne, der ikke udfordre et langt Ophold eller större Excursioner i det Indre. De Spørgsmaal, der nu i denne Henseende kunne frembyde sig, ville naturligviis beråre næsten alle Grene af den hele Naturvidenskab, og Besvarelsen af de enkelte maa derfor vel fornemmelig overlades dem, til hvis Fag de nærmest håre; men da det dog paa den anden Side maa ansees for ünskeligt, at samlige Expeditionens Deeltagere have et almindeligt Over- blik over, hvad der ved et saadant Foretagende kan fortjene Opmærksomhed, saa har Comiteeen ikke |betenkt sig paa at medtage endeel Spörgsmaal af almindelig viden- skabelig Interesse, uanseet at disse udentvivl af sig selv vilde paatrenge sig Mænd af Faget og at udtale sig udförligere over flere iblandt dem, end det med Saadannes specielle Tarv for Oie vilde vere nödvendigt. Navnlig har dette været Tilfældet med nogle geologiske og almindelig physiske Undersögelser. Hvor derimod specielle Ind- sigler maatte forudsættes, har Comiteen som oftest indskrænket sig til kort at antyde de Synspunkter, den troede at burde gjåre gjældende, overladende det forresten til de Reisende selv, at benytte disse Vink saaledes, som de efter deres egne Indsigter og mulige Erfaringer maatte finde det at være Videnskaben tjenligst. Hvad dernæst angaaer alle saadanne anthropologiske og ethnographiske Meddelelser, der kunne bidrage til at belyse de forskjellige Folkeslags huuslige og sociale Indretninger, deres Levemaade og Sygdomme, deres Redskaber og Konstflid, da er delte Noget, der har Interesse for enhver Dannet, og hvortil enhver omhyggelig Iagttager vil kunne levere gode Bidrag ; og Comiteen troer derfor at burde anbefale denne Sag ikke blot til Expeditionens Na- turforskere og Læger, men ogsaa til andre af dens Deeltagere, der maatte have Lyst til at virke Noget i denne Henseende. Da det fremdeles, ved mange physiske Undersågelser og til Bedåmmelse af tilfældig indtræffende Phænomener, er af Vigtighed at kjende saavidt muligt de forud- gaaende og ledsagende atmosphæriske og physiske Forholde, saa anseer Commiteen det for ünskeligt, at visse Iagttagelser, saalænge Reisen varer, anslilles saavidt muligt re- gelmessig og flere Gange i Dögnet. Hertil regne vi Angivelser af Luftens Temperatur og Fug- tighedstilstand, af Havets Temperatur i Overfladen, af Vindens Retning og Styrke, og af XCVII Luftens Udseende, Alt for hver 4de Time, altsaa Kl. 12, 4, 8 etc., saavidt Omstæn- dighederne tillade det. Naar disse Observationer indföres i en egen Journal, hvori tillige angives Skibets Plads, saa ofte denne er bestemt, og Havets Dybde, forsaavidt der loddes, saa vil denne Journal afgive et vigtigt Hjælpemiddel ved Bearbeidelsen af de særskilte Iagttagelser. Dog vil det være tilstrækkeligt, naar disse Antegnelser fårst begynde, efterat Corvetten er kommen ud i Atlanterhavet, og ophåre, naar den ved Hjemkomsten atter nærmer sig Canalen. Efter disse almindelige Bemærkninger gaae vi nu over til serskilt al omtale de enkelte Spörgsmaal og skulle da begynde med dem, der angaae Jordklodens Physik i Almindelighed, for derpaa i deres Orden at foretage de mineralogiske , botaniske og zoologiske, Jordklodens Physik. 4. Da det ved Iagttagelser er godtgjort, at over Landet Temperaturens daglige Variation forandrer sig med Afstanden fra Overfladen; vilde det være af Inter- esse at erfare, hvorledes disse Forhold fremstille sig over de store Have, Det var derfor önskeligt, om der samtidig med de regelmæssige lagttagelser af Luftens Temperatur og Fugtighedstilstand, af og til i flere paa hinanden fålgende Dage, kunde anstilles lignende i en större Höide f. Ex. i Masten, naar Corvetten befinder sig i det atlantiske eller stille Hav. 2. I Atlanterhavet ved Nordostpassatens Nordgrændse og i det variable Belte mellem begge Passater indtræffe, som bekjendt, hyppig de saakaldte Dravater eller Torna- dos. Da der er al Grund til at antage en Forbindelse mellem dette Phænomen og Passaten, vil det være interessant deels at erfare, hvorledes og hvor byppig det viser sig i det æthiopiske og stille Hav, deels overhovedet at erholde nåiagtige Angivelser af de atmospheriske Phænomener, der ledsage det. Det, der i denne Henseende vil være at lægge Mærke til, er Vindstédets Retning og Varighed, Thermometrets og Sympiezometrets Stand "umiddelbart får og under Dravaten, om denne har været ledsaget af Regn, Torden og Lynild, eller ikke. Da desuden Passatbelternes Middelgrendser især i det stille Hav endnu ikke ere synderlig nöie bestemte, ville nôiagtige Angivelser af Vindens Retning ved Overgangene til og fra Passatbeltet, og af enhver usædvanlig Vindretning i samme, altid være af Vigtighed. Det Samme gjælder om Alt, hvad der kan bidrage til i Passatbelterne, at bestemme Vindretningen i de håiere Regioner, navnlig Skyernes Retning. XII. 13 3. "lir « XCVIII Da Corvetten paa sit Togt sandsynligviis vil komme til at passere to af de store Havströmninger, nemlig den varme Ström, der fra Agulhasbankerne stryger mod Nord langs med Afrikas Vestkyst, og den kolde Strém, der kommende fra Syd- havet paa Parallelen af Chiloe vender sig mod Ost ind mod Kysten af Amerika, og derpaa gaaer deels som kold Ström mod Nord op til Æqvator, deels som en varm Ström mod Syd langs Patagonien, saa vil det vere af Vigtighed at Leilig- beden benyttes, til over disse Phenomener at anstille saa mange Undersögelser som muligt. Vi regne hertil hyppige Iagttagelser af Temperaturen i Overfladen, lignende i forskjellige Dybder med Thermometrographer , samt Bestemmelser af den Dybde, i hvilken Strömmen endnu har samme Retning og Styrke. Overhove- det ville hyppige Observationer af Havets Temperatur være at anbefale, saa ofte de regelmæssige Iagttagelser i denne Henseende antyde en pludselig Forandring, ligesom ogsaa i Nærheden af Kyster eller större Banker; ogsaa Temperaturbestem- melser i store Dybder, er det ünskeligt, gjüres saa ofte Leiligheden tillader det. En lignende Strömning, som de to ovennævnte, hvis Existents endnu ikke ev beviist, synes efter nogle lagttagelser, anstillede paa den franske Fregat Venus, at forekomme sydlig for van Diemens Land (45? S.B., 145°-146° O.L.) Undersågelser af Sövandet fra forskjellige Steder af Havet har man allerede for længe siden anseet for vigtige, og mange Expeditioner til Verdensomseilinger have derfor bragt Préver af Sövand med sig tilbage, Disse Undersøgelser have dog ikke ført til tilfredsstillende Resultater; thi deels har den analytiske Chemie fårst i den senere Tid givet os behårige Hjælpemidler til at udfåre Undersågelsen med Nåiagtighed, deels er man bleven staaende ved at bestemme Süvandets Vægtfylde og Saltmængde. Medundertegnede Forchhammer har derfor allerede ifjor begyndt paa en omfattende Undersögelse af Sövandet fra forskjellige Steder, og Comiteen ünsker derfor, at denne Leilighed maa benyttes til at forsyne ham med et Mate- riale, som han ellers kun vanskelig vilde kunne erholde. Den korte Tid Expeditionen vil komme til at opholde sig paa de enkelte Anlöbs- steder gjår det, paa Climatologiens nuværende Standpunkt, usandsynligt, at den ved egne lagttagelser skulde kunne bidrage noget Synderligt til at udvide vor Kundskab om disse Steders climatiske Forhold; derimod opfordres de Reisende til, hvor Leilighed dertil forekommer, at forskaffe sig Andres skriftlige eller trykte Oplysninger i denne Henseende, "som ellers vanskelig finde Veien til Europa. Ligeledes ville Iagttagelser over Jordens Temperatur, i en Dybde af een Fod, XGTX afgive viglige Bidrag i denne Henseende, naar de anstilles med den fornödne Forsigtighed. Det længere Ophold ved Nicobaréerne vil vel ikke vere tilstræk- keligt til i nogen betydelig Grad at udvide eller berigtige de Forestillinger, man kan gjére sig om disse Ocrs Clima ved Hjælp af de allerede bekjendle Efterret- ninger; imidlertid vil dog en stadig Opmærksomhed paa alle de under Opholdet indtreffende meteorologiske Phænomener vere meget at anbefale, navnlig er der eet Punkt, som maaskee ved Expeditionens Iagttagelser nærmere kunde oplyses, nemlig Temperaturens Forandringer. Medens det nemlig paa den ene Side paa- staaes, at disse baade efter Dags- og Aarstiderne ere mindre end paa Indiens Fastland, saa angives paa den anden Side just de pludselige Forandringer i Tem- peraturen som medvirkende Aarsag til Climaets Usundhed. Jagttagelser i denne Henseende maatte naturligviis anstilles iland, enten med en Thermometrograph eller med et sædvanligt Thermometer, der da aflestes ved Solopgang og om Middagen; ligeledes maatte Standen noteres ved pludselig indtrædende Regn. Instrumentet maa ophænges saa frit som det er muligt, naar det skal være beskyttet mod directe og reflecteret Sollys, navnlig ikke i en paa flere Sider tillukket Fordybning. Paa ethvert Sted, Expeditionen anlöber, vil det vere af Vigtighed at der anstilles nüiagtige Bestemmelser af den magnetiske Declination, Inclination og Intensitet, ligesom disse Bestemmelser under et længere Ophold maae gjenlages oftere. Geologie. Som bekjendt have Landenes Niveauforandringer i de sidste 20 Aar været Gjen- stand for Geognosternes omfattende Undersögelser, der have fort til det Resultat, at Jordens faste over Havel ophöiede Overflade for störste Delen lider en langsom eller hurtig Bevægelse, der snart har en opadgaaende Retning, og yttrer sig som en Hevning, snart derimod er en Senkning af Landet. Omendskjöndt saaledes Kjendsgjerningen i Almindelighed er fuldkomment sikker, ere vore Kundskaber med Hensyn til Phænomenet paa de enkelte Steder, til Bevægelsens Retning og Störrelse, i höieste Grad mangelfulde, og det maa uden Tvivl tilskrives denne Utilstrekkelighed i vore Kundskaber, at man hidtil endnu ikke kjender nogensom- helst Lov om Niveauforholdenes Forandring, Comileen maa derfor i Særdeleshed anbefale Naturforskerne paa denne Expedition at lade lagttagelser over Niveaufor- holdene være dem magtpaaliggende, paa ethvert Sted hvortil Reisen förer dem, 13” Resultatet vil vere interessant, enten man iagttager en Hevning eller en Senkning, eller man finder, at ingen Forandring foregaaer. Hevningsphenomenerne vise sig lettest, og lagttageren kan sjeldent vere i Tvivl om, at en Hævning har fundet Sted, naar han finder Havets Beboere paa Steder, der nu ligge over Havets Niveau; men han har endnu at bestemme, i hvilken af Jordens mange Perioder denne Hev- ning er indtraadt, At ville sammenstille Niveauforandringer, der höre til forskjel- lige Perioder, frembringer ikkun Forvirring , og man maa derfor isærdeleshed anbefale Naturforskerne at lægge nôie Mærke til, om de hævede Lags fossile Organismer ogsaa virkeligen håre til den nuværende Jordperiode. Nest efter fossile Dyr og Planter, ville Havstokke, der ligge hôiere, end Bölgerne naae for nærværende Tid, afgive gode Kjendetegn, og et ikke uvigligt Bidrag til disse Undersøgelser kan man ofte vinde ved at sammenligne ældre Menneskeværker, der staae i et bestemt Forhold til Havet, saasom Bolværker og andre Arbeider, henhö- rende til Havne-Anlæg, med de nuværende Forhold. Dernæst vil man hyppigen kunne indhente meget gode Efterretninger hos Indvaanerne selv. Sænkninger ere langt vanskeligere at iagttage, da Havet selv forhindrer Jagtlagelsen. Submarine Skove og i Egne, med et tempereret og koldt Klima, submarine Törvemoser af Ferskvandsplanter afgive et af de bedste Kjendetegn paa Sænkninger ; men meget hyppigen maa lagttageren ved at samle historiske og tra- ditionelle Efterretninger söge at udfinde de Niveauforandringer, som foregaae i denne Retning. Hvor der hverken foregaae Hævninger eller Senkninger, maa Havets Niveauforhold til Landet uaturligvüs forblive uforandret; men det er af ligesaa slor Interesse at bestemme de hvilende Punkter, som de, der have en opad- eller ned- adgaaende Bevægelse. Næst efter Spörgsmaalet om Niveauforandringerne maa vi anbefale det ndie dermed forbundne Spörgsmaal om Koralöernes Dannelse til Naturforskernes Opmærksom- hed. De fleste Theorier sætte disse Oer og Rev i Forbindelse med vulkanske Virkninger, enten de nu aflede den store Mengde Kalk, som disse smaa Dyr for- bruge, fra kalkholdende submarine Kilder, der ligesom Mofetterne ere en Form af Vulkanernes Virkning, eller de antage at de ringformige Koraléer og Skjer (Atoler) gjengive Formen af den af Havet skjulte Kraterrand, eller idet de antage, at Atolformen er en Fölge af en vedvarende regelmæssig Senkning. Idet vi derfor overlade til Expeditionens Zoologer at opkaste de reent zoologiske Spörgsmaal, e, 4 LU CI hvorpaa de ville sége Besvarelse ved et Studium af Koraldannelserne, ünske vi at henlede samtlige Naturforskeres Opmærksomhed paa fölgende mere almindelige Opgaver. Findes der i nogen af de Koraldannelser, som Expeditionen anlåber, vulkanisk Tuf i Forbindelse med Korallerne, enten som afbrydende, underordnet eller som inde- sluttet Lag? Hvor mægtig er Koraldannelsen paa de Öer, hvor denne Formation er hævet, og paa' hvilket Underlag hviler den? É Findes der i Forbindelse med disse »hævede Korallag eller ikkun i deres Nærhed, kalkrige Kilder, eller Tegn til at saadanne Kilder tidligere have existeret ? Er Havet i Nærheden af Koraldannelserne overhovedet rigere paa Kalk end paa andre Steder? Er Vandet i Atolernes Lagun anderledes sammensat, end Vandet i det omgi- vende Hav ? Til Besvarelsen af de to sidste Spørgsmaal, og overhovedet til Undersögelsen af Sövandets Bestanddele i Nærheden af Koraléerne, maae Analyser af Sövandet fra disse Egne anstilles, og de ovenfor omtalte Pröver af Sévand önskes altsaa fra disse Steder medtagne saa hyppigt, som muligt, Da desuden ifölge Undersögelser, der især ere anstillede af amerikanske Geognoster, Temperaturen af den Deel af Havet, hvori Koraldannelserne frodigen trives, ligger imellem snevre Grandser, saa anbe- faler Comiteen hyppige Thermometeriagttagelser saavel i Havet i Nærheden af Koraldannelserne og i Atolernes Laguner, som ogsaa paa saadanne Steder, hvor disse Dannelser mangle, omendskjöndt man efter Stedernes geographiske Belig- genhed havde Grund til at vente dem, Som bekjendt inddeler Darwin de nuværende Koraldannelser i Atoler; meer eller mindre ringformige Koralöer eller Skjær med en Lagun i Midten. i Barrier-reefs ; Koralskjær, der i nogen Afstand fra Kysten af Öerne eller Landene löbe parallel dermed, og ere adskilte fra Landet ved dybt Vand. Fringing-reefs: Skjær, der med aflagende Niveau löbe fra Kysten ud imod Söen. Da Spörgsmaalene om Koraldannelserne saavel i physisk-chemisk, som i ge- ognostisk-zoologisk Henseende, for nærværende Tid beskjæftise Geognosterne sær- deles meget, vilde det vere önskeligt at Skibet kunde anlôbe ret mange Steder, hvor Korallerne forekomme i Mengde. = CII Comiteen nævner derfor af Atoler Chagos Maldiverne eller Keeling, alle 3 paa Veien til Calcutta, eller Carolinerne, Marshalls Oerne, Gilberts Oerne, eller det lave Archipelagus i det stille Hav. af Barrier-reefs Pelew Øerne, Nordostkysten af Nyholland, Ny Caledonia, Viti Gruppen eller Otaheiti i af Fringing-reefs Nicobarerne, Salomonsöerne, de nye Hebrider, Navigator-Oerne eller Sandwichs Oerne. Med Hensyn til andre geognostiske Undersögelser maa Comiteen anbefale Natur- forskerne at samle saa mange Pröver af Steenarter og Forsteninger, som Omsten- dighederne tillade, hvorved dog maa lægges Mærke til, at det nåie betegnes om Pröverne ere tagne af faste Lag eller fundne som låse Stene. Hvor der fore- komme faste lagdeelte Masser, ere lagttagelser over Lagenes Hældning saavel med Hensyn til Retningen som Störrelsen af stor Vigtighed. 4 Rullestene og store Blok«e ere som bekjendt meget udbredte over det nordlige og en Deel af det mellemste Europa og Amerika; de synes at mangle i den hede og varmere Deel af den tempererede Zone, medens de aller fremtræde i den syd- lige Halvkugles sydligere Dele. Jagttagelserne ere alligevel ikke saa omfattende, at man med Sikkerhed turde paastaae, at der ikke findes Rullestene i den varmeste Deel af Jordens Fastland, og Comiteen anbefaler derfor de Reisende at vere op- mærksomme paa Rullestenenes geographiske Fordeling og Frictionsstribernes, sand- synligviis dermed i nöieste Forbindelse staaende, Phenomen. Efterretningerne om Nicobarernes geognostiske Beskaffenhed ere saa ufuldstændige, at de neppe tillade at yttre nogen Mening om Oernes Sammensætning og at give en derpaa ståttet Anviisning til deres nærmere Undersögelse. Paa nogle Øer angives Granit eller en granitlignende Steen, paa Nancovry fandtes en blaaagtig Steen, som kunde brydes op med en Hakke (sandsynligviis Skifer), og paa Kromarty skal der forekomme Koralkalk, Alle disse fastere Lag ere bedækkede med et mægtigt Lag af fedt bindende Leer, Da Nicobarerne ere en Fortsættelse af Sumatra-Kjeden og ligge i Nærheden af Malacca, er det meget sandsynligt, at de indeslutte ældre Dannelser. Af Mine- ralproducterne, som kunne formodes der, ville vi derfor nævne fölgende, , Tinsteen, som findes paa Halvöen Malacca, Sumatra og Youngceilon, maa især söges i de låse lidet sammenhængende Lag saasom Leer og Sand, hvori den i CHI Almindelighed findes afsat efter Forstyrrelsen af de Lag, hvori den oprindeligen forekommer. Sandet paa Bunden og Siderne af Aaer og smaa Vandlöb, selv Stran- den vil give den Reisende Leilighed til at undersoge, om der findes Tinsteen-Korn. Ædle Metaller, der findes paa flere af de indiske Ger, maae ligeledes söges i de yngre, ved Forstyrrelsen af de ældre Masser dannede, Lag. Steenkul angives at forekomme paa Sumatra og Malacca. De Reisende maae derfor være meget opmærksomme paa dette Forhold. Da Beretningerne om Nicobarerne paa flere Steder omtale bratte Klinter ved Såskysterne, er det meget at anbefale, fortrins viis at henvende Opmærksomheden paa dem. Skifrige Lag af mörkfarvet Leer, meer eller mindre hærdet, og. Lag af Sandsteen, undertiden mårk som af Kul, ere Steenkullenes hyppigste Ledsagere. - Botanik. Da det paa de fleste Steder, hvor de Reisende ville lande, ikke vil være muligt at skaffe sig noget Overblik over de Familier, Slægter og Arter, som deres Flora frembyder, saa vil Opmærksomheden rettest fortrinsviis henvendes paa de Plante- former, som ved Individernes Antal og Störrelse ere de herskende, og væsentligst bidrage til Landenes Physiognomie. Ved Opholdet paa de Nicobarske Øer gjår man imidlertid Regning paa, at Botanikerne ville stræbe at bringe en saa fuld- stændig Samling af Øernes Flora tilveie, som Omstændighederne ville tillade. Smaa fra Fastlandet meget fjernede Øer pleie at have en fattig eller dog lidet mangfoldig Flora. Det vil være af Interesse at kjende slige Oers Vegetation saa nölagtig som muligt, at erfare om den geognostiske Beskaffenhed — navnlig at det er Koralöer, vulkanske Öer eller de have anden Sammensætning — har Indilydelse paa Vegelationens Fylde, Mangfoldighed og Former; ligeledes om Øernes nyere Hæv- ning op over Havfladen i saa Henseende synes at have Indflydelse. Ligheden eller Uligheden med de nærmeste Fastlande vil det ligeledes vere interessant at kjende, saavel som de Data, der kunne bidrage til at oplyse, om Planterne kunne ansees hidförte. Det berettes at forsaaavidt som slige Öer ere bestandig eller temporert blevne besatte af europæiske Colonister, have stundom europæiske Planter meget stærkt udbredt sig og fortrængt de oprindelige. Nærmere Bidrag til dette interessante Phænomen önskes. CIV z 4. Worsaavidt de Reisende maatte faae Leilighed til at undersöge Chinas Vegetation, 9. vilde det vere vigligt at vide, om de europæiske Former, som derfra angives ere identiske eller blot analoge med vore. Disse Underögelser burde ogsaa udstrækkes til de i China dyrkede Planter. Blandt andet vilde det interessere at vide, om den Tobaksart, som skal forekomme i China, er en af de amerikanske Arter eller en eiendommelig Art. Ligeledes önskes de i China dyrkede Indigo- og Bomulds- Arter iagtlagne og indsamlede til Sammenligning med de vest - amerikanske fra Mejico og Guatamala. Det er et paafaldende Phænomen at adskillige af de tropiske Former gaae længere ind i den tempererede Zone i den sydlige end i den nordlige Halvkugle. Bidrag til nærmere Oplysning herom önskes. - Ny-Zeeland, v. Diemens Land, det sydlige Chili og Ildlandet vilde være interessante Punkter i saa Henseende, Den pludselige Overgang fra den tropiske til den extratropiske Vegetation, som skal finde Sted i det sydlige Chili, kunde önskes nærmere oplyst, Medens Nyholland og Sydafrica frembyde saa stor Forskjel i Vegetationen fra den nordlige Halvkugles paa tilsvarende Brede, saa frembyder derimod Ildlandet en mærkelig Tilnærmelse til den europæiske Flores Physiognomie, og det, som der forsikkres, ikke blot i Henseende til Familier og Slægter (Böge-Arter danne Sko- vene) men selv i Henseende til Arter, Hvis det sidste skulde stadfæste sig, vilde det være ünskeligt at erholde de Data, der kunde oplyse om de vare oprindelige eller tilförte Planter, Opmærksomheden bedes henvendt paa Bidrag til Culturplanternes geographiske Grændser og Fordeling, til Kundskaben om de climatiske Forhold de udkræve, samt om deres Historie. Foruden egne Iagttagelser kunne indsamlede Efterretninger og Benyttelsen af Skrifter, der her ikke kjendes, give Oplysninger. Bidrag ünskes ogsaa til Culturplanternes Statistik, til Kundskaben om den Udstræk- ning, hvori de dyrkes i de forskjellige Colonier og Lande, hvorvidt og i hvilket Omfang de danne Udförselsgjenstande, og til hvilke Lande de udföres; samt Pröver af Producterne. De talrige Arter og Afarter af Aurantiaceer (fornemmelig Citrus) som findes vilde og dyrkede i Ostindien, paa de austral-asiatiske Oer og i China, ånskes iagltagne og Frugterne indsamlede til narmere Sammenligning med de amerikanske, for der- ved om muligt at faae Spörgsmaalet afgjort, om de amerikanske Arter ere identiske, med de asiatiske, altsaa rimeligviis indførte eller forskjellige og oprindelige. 40. 44. 42. 13. 14. 16. 17. 18. 19. CV De charakteristiske og dominerende vildtvoxende Væxters Æquatorial- og Polargrænd- ser, Öst- og Vest-Grændser önskes, saavidt skee kan, iagttagne. Da Gallopagos - Üernes Clima angives som meget koldere end det ligeoverfor lig- gende Fastlands, paa Grund af den kolde Havström fra Syden, vil det vere af hii Interesse at lære disse Oers Vegetation nærmere at kjende, ligesom ogsaa Sam- menligniug anstillet med Guayaquils. De kjæmpestore Tangarter, som forekomme iden sydlige Halvkugles Have, deres Störrelse og Dybden, hvorpaa de findes, fortjener Opmærksomhed. Ligeledes Spårgsmaalet om, til hvilken Dybde overhovedet Hav-Vegetationen naaer. Ved An- löb af Koralöer; i Sydhavet er Iagttagelse af Tangvegetationen saavel i den ydre Brænding som i de indre Laguner af Vigtighed, samt om Fucoideer forekomne paa Korallerne. De svampagtige phanerogame Parasiter paa Rödder og Stammer (Rhizantheer o. s. v.), som forekomme især i den hede Zone fortjene en nöie Undersågelse saavel af de ydre Former som af den indre Bygning og de physiologiske Forhold. Det vilde være interessant at kjende Tårvdannelsen, hvor denne viser sig i den sydlige "Halvkugle (Udlandet, Falklandsöerne); navnligen at vide, hvilke Planter der danne Törven. Nöie Undersøgelse af Nicobar-Oernes og de andre austral-asiatiske Öers Calamus- Arter lover rigt Udbytte. Det samme gjelder om samtlige Palmeformer i hine Strög. Ved Anlöbet af de peruanske og chileniske Havne henledes Opmerksomheden paa den der vildtvoxende Kartoffel-Arts Forhold til den dyrkede, til Afgjörelse af Spörgs- maalet om den dyrkede Arts Hjem og Afstamning. © Knoller af den vilde Kartof- fel önskes medbragte. Hvis det var muligt at erholde levende Exemplarer af det saakaldte Tussac - Gres (Festuca flabellata), der findes paa Falklandsöerne, og formenes at kunne blive en viglig oeconomisk Plante i Europa, ønskes den hjemsendt med förste Lei- lighed. Stammer af alle Slags mærkelige exotiske Træer, fornemmelig træagtige Slyng- planter, træagtige Bregner, Cycadeer, Palmer og andre Monocotyledoner, i alen- lange Exemplarer, önskes indsamlede paa de forskjellige Localiteter. Endelig gjår man Regning paa, at vore botaniske Havers Tarv vil blive iagttaget ved Indsamling deels af saamange Fråsorter som muligt, deels af levende Planter, XIE, 14 CVI Til Veiledning saavel ved Indsamligen, som ved Opbevaringen af det Samlede til- lader Comiteen sig at vedlægge nogle Bemærkninger, der fornemmelig skyldes de Erfaringer, et af dens egne Medlemmer under lignende Forholde har havt Lei- lighed til at gjére. Zoologie. Paa en Expedition som den paatenkte, vil det navnlig vere Havdyrene, især de oceaniske Former, der ville tilbyde den rigeste Leilighed til Undersågelse, I denne Tanke troer man her fornemmelig at maatte opfordre de zoologiske Reisende til i Al- mindelighed at samle og tilveiebringe Iagttagelser og Oplysninger om de ovenanförle Dyrs Levemaade og Livsphenomener overhovedet, om deres Udviklingshistorie og deres geographiske Udbredning. Som specielle Punkter, paa hvilke man især vil henlede Op- mærksomheden, og som der formeentligen vil gives Leilighed til at faae undersögle paa Expeditionnn, anföres fölgende: 1. Et interessant, men hidtil kun lidet undersågt Punkt i Havdyrenes Historie er de- res Udbredning i forskjellige Belter efter den forskjellige Dybde. Saavidt muligt maalte derfor Expeditionens Zoologer söge at skafle Bidrag hertil, og vil man her navnlig bringe i Erindring de interessante Uudersågelser, som Forbes i den nyeste Tid har anstillet i Middelhavet og den Irske Kanal angaaende Dybden, hvortil Plante- og Dyre-Livet naaer ned, og om den med den tiltagende Dybde fremtrædende Forskjel i Faunaens Physiognomie ; at faae lignende Undersøgelser anstillede i de tropiske Have vil vere en Sag af Vigtighed og Interesse, Da der rimeligviis vil gives en riig Leilighed til at iagttage Pteropoderne, vil man opfordre til gjennemgribende Undersögelser over disse lidet kjendte Blöddyr, navnlig med Hensyn til deres Aandedrætsredskaber, Forplantningsredskaber og Ud- viklingshistorie, især i dennes förste, Stadier, hvilken sidste vil vere af væsentlig Interesse med Hensyn til disse Dyrs systematiske Plads. Efter d’Orbignys og fleres lagltagelser skulle disse Dyr, ligesom flere andre Havdyr, kun til visse be- stemte Tider af Dågnet vise sig i Vandskorpen; disse Iagttagelser maa saavidt muligt gjentages og udvides i de forskjellige Have, som Expedilionen besåger. Den nyeste Tids Undersågeler tyde hen paa, at Infusionsdyrene udgjüre Hoved- massen af en Mængde lavere Havdyrs Næring, Det vilde derfor være önskeligt om der kunde anstilles Iagttagelser om dette Emue, ved at undersåge Indholdet EM. af de lavere Havdyrs Fordüielsesorganer og Talrigheden af Infusionsdyrene omkring Koralrevene, Östersbanker og lignende af Blüddyr og Polyper navnlig sågte Steder Da det er hüist rimeligt, at Expeditionen paa sin Vei vil træffe Hvaler maaskee endog i Mengde, vil der saaledes muligen gives Leilighed til at samle Bidrag Lil disse lidet kjendte Dyrs Historie, og navnligen vil maaskee det Spörgsmaal kunne bringes til Afgjörelse, hvorvidt og under hvilke Forhold Hvalerne spröite Vand ud igjennem Blæsehullerne. Prof. Eschricht, der speciell har beskjefliget sig med disse Dyrs Naturhistorie, har i denne Anledning meddeelt Comiteen endeel Be- merkninger, som særskilt vedlægges. Da Corvetten vil besåge de Have, der ere Nautilens Hjem, maatte naturligviis de Reisende særdeles stræbe at skaffe lagltagelser om dens Levemaade, der, som be- kjendt, hidtil næsten ganske savnes, og hvorved forhaabentlig endeel af de mange ” Særegenheder i dens Bygning ville finde deres Forklaring. Ogsaa i Nautilens Bygning er der endnu Punkter, som trænge til nåiere Undersögelser, navnlig maalte det om muligt paa friske Exemplarer undersöges, hvorvidt Kjönstorskjellen maatte findes udtrykt i Skallens Form, saaledes som det til Ex. formodes om Ar- gonauterne; en saadan Undersågelse vil ogsaa blive af Vigtighed for Geologien med Hensyn til det hidtil opstillede Antal af Nautilit- og Ammonit-Arterne. Lige- ledes gjöres opmærksom paa den i Sydhavet forekommende Spirula Peronii og den colossale Blækfisk (Onichotheutis). At enMengde lavere Havdyr give en phosphorescerende Lysning fra sig, er siden megel lang Tid bekjendt; det fremgaaer endvidere af Beretningerne herom, at denne Phosphorescens er meget forskjellig hos de forskjellige Dyr; men dog er der endnu saa meget dunkelt i dette Phænomen, al ingen Leilighed til gjentagne lagttagelser herom maa forsömmes. Ved nye Undersögelser og lagltagelser maalle man söge al komme paa det rene med Salpernes Udvikling, navnlig med Hensyn til den nylig fremstilte Generations- vexel hos dem. Især maatte der nåie lægges Mærke til, hvilke eenlige Former der forekomme med visse sammenkjædede; hvilken Forskjel der er mellem de ved den melkehvide Sed allerede i Vandet kjendelige Hanner og de med Fosterkjæder for- synede Hunner; endelig hvorvidt yngre og ældre Former afsamme Art forekomme sammen mellem hverandre, da man bidtil har været tilbüielig til at tillægge Salperne, ligesom og Meduser og Beroider, en vis aarlig Udvikling. - 14 : 8. CVIII Dersom Omstændighederne maatte tillade det, vil det være af megen Interesse, at skaffe en störst mulig Samling af de lavere Havdyr fra Havet om Ildlandet; den vilde i Forbindelse med de rige Samlinger, som de. Danske Museer besidde fra Havet mellem Grønland og America, afgive Bidrag til en interessant Sammen- ligning af Faunaen i Havene ved Americas to modsatte Ender, Til Slutning undlader Comiteen ikke at tilföie, at ligesom den allerede har meddeelt flere af Expeditionens eventuelle Deeltagere forskjellige Oplysninger om En- keltheder, som den troede kunde være dem af Nytte, saaledes ere saavel dens, som Selskabets andre Medlemmer villige til fremdeles at bidrage i denne Henseende til, at dette Foretagende kan blive saa frugtbringende for Videnskaben som muligt. Bilag I. Bemærkninger med Hensyn til Indsamling og Forsendelse af Planter. 1. Til Indsamling af saamange forskjellige Früsorter som muligt, anbefales Medtagel- vo sen af i det mindste £000 Fröposer i forskjellige Störrelser. Den sikkreste Maade at opbevare Fröet har viist sig at være imellem Herbariets törrede Specimina, hvor de ere mere spredte, og hvor en tilfældig tilkommende Fugtighed ikke vil ödelegge den hele Frösamling. levende Planter vil der vel ikkun fra nogle enkelte Anlöbssteder under Expeditionen vere Leilighed til at faae hjemsendte, og da man saaledes vil være nödsaget til at beholde Planterne længere Tid inden Borde, vil det vel ikkun være de succu- lente og meget haardfåre Planter, som ville egne sig til Hjemsendelse i frisk Tilstand, Af höi Interesse vil det være at erholde Samlinger af Orchideer fra Ostindien og det austral-asiatiske Archipelag, samt Sydhavsöerne og Americas Vest- kyst. Disse Planter bevares bedst, naar man, efter at de have henligget et Par Dage i Skyggen, bortskjærer alle Blade, og pakker dem lagviis med tår Halm i middelstore Trækasser som ei maa vere alt for lufttette. Man advarer imod Brugen af traadformige Tillandsier (T. usneoides, trichoides etc.) som Indpaknings- middel, da de ofte indeholde megen skjult Fugtighed. Ved Hjemsendelsen af le- vende Planter maa man vel afpasse Ankomsttiden til Europa i Sommer- eller Ef- teraarstiden; Alt, hvad der ankommer om Vinteren eller i det tidligere Foraar, dræbes af Kulden. CIX Forsaavidt Cap og Nyholland anlôbes, vil det vist vere Expeditionens Botanikere muligt til nogenlunde moderate Priser at acquirere gode Exemplarer af de mange mærkelige og i Europa kostbare Encephalartos- og Zamia-Arter fra det Indre. Man vil sikkert træffe dem dyrkede i Haverne. De opbevares bedst emballerede i Maatter efter at alle Blade ere bortkappede. Låg af Amaryllideer, Irideer 0. s. v. ville vistnok ved samme Leilighed kunne anskaffes, og en Sending af deslige Sa- ger derfra strax besörges sil Danmark. Fra den dvrige Deel af Reisen ville overhoveeet alle Slags Cycadeer, de med Knol forsynede Scitamineæ, Dioscoreæ, Tamus, Liliaceer, Bromeliaceer, Agaver, Aloer, Cacteer fra Amerikas Vestkyst kunne samles i aabne Kasser, placerede imellem Fokkemasten og Stormasten i Travaille-Chaluppen, beskyttet ved en tjeret Seildugspresenning imod stark Sol, Regn og Sévand i Stormveir; Cycadee-Stam- mer paa Bunden, de mindre Planter lagviis, adskille ved tår Halm, ovenpaa. Fra den sidste Deel af Reisen efter at Cap Horn er klaret, eller, bvis man gaaer igjennem Magelhans-Strædet, fia Tierra del fuego, Rio de la Plata og Brasilien vil det vere let at hjembringe en stor Mengde levende Buske, naar man efter at have beskaaren dem 1—2 Tommer over Roden, slaaer Rödderne i stærk vandet Lcer- jord i middelstore Trækasser, og bedækker de överste 2—3 Tommer i Kassen med Mos får man slaaer dem til. I de brasilianske Havne anbefales det Botanikerne at nedlægge i Jord i smaae Viinkasser lagviis alle Slags Frö af saadanne Planter, sem hurtigt tabe deres Spire- evne. Hertil hörer alle Slags Anonaceæ, Magnoliaceæ, træagtige Apocyneæ, Arau- carier, Ege, Laurineæ (især de dyrkede Perseæ-Arter), samtlige Palmer etc. 6—8 Lag Fråe adskilte ved 4 Tomme Jord kunne nedlægges i hver Kasse. Overst lægges 14 Tomme Mos för Kassen lilslaaes. Fröene findes spirende efter 4—5 Maaneders Forlöb. Fölgende Sager önskes opbevarede i Spiritus: a) alle Blomster og Frugter af Or- chideæ, Scitamineæ, Aroidex, Pandaneæ, Balanophoreæ, samt af saadanne Palmer, som tabe sig formeget ved Törring; b) alle Slags kjödfulde Frugter, f. Ex. Hespe- rideæ, Anonaceæ, Laurineæ, Averhoa Carambola, Spondias cytherea etc.; c) alle Slags Cycadeers Knoller og Fröe, samt mandlige spadices; d) smaa blomstrende succulente Planter, f. Ex. de cæspitåse parasitiske Piperaceæ 0. s. v. Man kan samle i hvilkesomhelst Glas eller Kar, men man opbevarer det Samlede slutteligen 1x bedst i runde Blikdaaser af 40—12 Tommers Hüide og 12 Tommers Diameter hvilke, fyldte til Randen med Spiritus, tilloddes. Blomsterdele opbevares best i mindre Daaser eller Glas for sig, da de ellers knuses af de sværere kjödfulde Frugter. 8. Det vil vere nödvendigt at foranstalte Tegninger udförte af de indsamlede Orchi- deer, Saitamineer, Bromeliacer, Rhizantheer etc., fremstillende saavel Blomsternes ydre Former, som deres detaillerede Analyser. 9. Hvad Herbariets Anlæg angaaer, da fraraades Brugen af Presser, da de indlagte Planter heri i den hede Zone raadne i Låbet af 24 Timer. Godt graat Macula- tur i Heelarks Störrelse egner sig bedst til Planteindlegning. Nogle Riis stort Karduuspapiir foreslaaes medtagne til Indsamling af blomstrende Bambuser, de större og fornemmelig træagtige Bregners Liv fra Oerne i det stille og indiske Ocean 0. s. v. Bilag IL Bemærkninger af Professor Eschricht angaaende Hvalerne. Som Opgaver, der ere af Vigtighed til Hvaldyrenes Historie, kunne nævnes : Naar Hvaldyr sees i Havet, enten enkelte eller i Flokke, maa antegnes Tiden (hvilken Dag og naar paa Dagen), Siedet (i Længde og Brede), Retningen, hvori de stryge, og den omtrentlige Fart, Ved Flokkene såges Antallet omtrent udfundet, især ved de opstigende Vanddampstraaler, og fremdeles hvorledes Flokken er ordnet, navn- lig om en enkelt Förer (the Shoulmaster) gaaer forud, For at bestemme Straalernes Natur bemærkes Temperaturen og Straalernes Forhold ved at stige op i Luften (om her forsvindende eller nedfaldende i Draabeform, om svævende for Vinden eller strax nedfaldende o. s. v.). Tiden maales mellem hvergang Dyrene dykke op, og Maaden iagttages, hvorpaa de dykke (hvorledes de krumme Ryggen, om Halen sættes lodret i Veiret 0. S. V.),' fremdeles om de have en Rygfinne og i saa Fald dennes omtrentlige Form, ligeledes om paasiddende Snyltedyr ere synlige, Ovede Söfolk vide ofte at skjelne de forskjellige Slags Hvaldyr paa Svömmemaaden, Dykkemaaden og især paa Straalerne. Deres Benævnelser: ,,Finback", ,,Humpback eller Bunch‘, „Sulphurbottom* 0. s. v. fortjene at. lægges Mærke til. Komme Hvalerne nærmere til Skibet, da ville naturligviis alle disse Forhold, CXI og desuden Stårrelsen, Farven 0. s. v. send bedre kunne bestemmes. Skulde endelig et Dyr komme i Naturforskernes Hænder, enten ved at drive i Såen (hvor da især Bugens Tilstand, hvorvidt den er furet eller ikke, hvorledes farvet o. s. v. i hvert Fald maatte bemærkes), eller ved at findes frisk, forraadnet eller aldeles oplåst paa Kysten, da maatte strax eftersees deels alle de ydre Forhold, Maal optages, Rygfinnen om muligt gjemmes, ved Snuden maa Haarene eflersees, og fortil paa Ganen Bardernes forreste Deel (hvis det overhovedet er en Bardehval), navnlig om de her stöde sammen; meget ønskeligt vilde det være, om hele den forreste Deel af Ganen kunde skrælles af og gjemmes i Spiritus eller Salt, (Allerforrest paa Ganen findes to smaae Huller der maae skaanes og tages med). Fremdeles maae især Finnernes Form, Störrelse og Farve be- markes. Foran Anusaabningen findes hos Hannen een eller to Aabninger, i Bunden af hvilke sidde Brystvorterne (önskes medtagne). Er det en Hun maaeftersees om ei et Foster er tilstede, der, efter Størrelsen, enten gjemmes i Spiritus eller i Salt heelt eller ituskaaret. Af de forskjellige Indvolde er iser et Par Stykker af Tyndtarmen (helst lige ved Blindtarmen hos Bardehvalerne) vigtige, da derefter ofte Species kan bestemmes. Findestedet og Tiden antegnes naturligviis. Af Skelettets Dele ere især Halshvirvlerne og Skulderbladet vigtige til Artsbestemmelsen, fremdeles Brysthenet og Antallet af Hvirvler og Ribbeen. De smaae Bekkenbeen maa nöie eftersees. Huden maa eftersees, om derpaa findes Snyltedyr, der medtages. Er Forraadnelsen end fuldbyrdet, findes dog disse ofte ved Siden af eller iblandt Levningerne. Det har endelig behaget Hans Majestæt [at meddele Videnskabernes Selskab folgende allerhöieste Resolution. „som yderligere Instruction for Chefen for Corvetlen Galathea, forsaavidt an- gaaer de videnskabelige Formaal for Expeditionen, ville vi allernaadigst have Félgende bestemt: Bemeldte Chef meddeles hosfölgende Afskrift af de Bemærkninger, som Viden- skabernes Selskabs Comitee har nedlagt over de forskjellige lagltageiser, som den önsker be- fordrede ved den forehavende Expedition og navnligen ved de Naturforskere som deel- tage i samme. Ligesom i Almindelighed Chefens Medvirkning ved disse Undersögelser ikke bir savnes, saaledes anbefales Afsnittet om Jordens Physik fornemmeligen til hans Om- sorg, idet de nüiagtige meteorologiske Observationer, saavelsom Undersögelserne om Sövandets Temperalur, ligesom de magnetiske Jagttagelser maae anordnes af ham ved CXII dertil udsågte Officerer, som maae være ansvarlige for Observationernes Noiagtighed og stadige Optegnelse. Saaledes som det af Afsnittet om Geologie vil sees, vække Coraldannelserne megen Opmærksomhed hos Naturforskerne, det anbefales derfor at befordre de dertil hårende Undersågelser, saavidt Leilighed gives. ; 1 det botaniske Afsnit ere Gallopagos Øernes Flora angiven som meget inter- essant af undersåge. Saafremt Expeditionen paa Tilbagereisen fra Sydamcrikas Fastland kan anlåbe disse Oer, vilde det have Vort Bifald, — hvorimod Besög af Ildandet eller Falklands- Gerne vilde kræve en længere Tids-anvendelse end der ved Tilbageseilingen om Cap Horn kan tilstedes. Foruden hvad der er anfört i Afsnittet om Zoologie vil Professor Behn paa- kræve den fornödne Hjælp til i Land at skyde eller fange Pattedyr og Fugle, hvortil han og hans Medhjælpere udtrykkeligen anbefales, Det kan ei forlanges at Opdagelsen af nye Oer og disses Undersögelse skal vere Formaalet ved en Jordomseiling, som foretages ved et enkelt Skib; men dette for- hindrer ikke, at Opmærksomheden jo maa vere henvendt paa Bestemmelsen af de Oers eller Ogruppers Beliggenhed, som man maatle nerme sig, hvorved tidligere Jordomsei- leres lagttagelser og stundom unöiagtige Observationer kunne berigtiges. Det er der- for en Selvfölge, at deslige Oer bör undersöges i climatisk og naturhistorisk Henseende, om de ere beboede eller ikke, og af hvilken Folkerace, om de yde Havn eller god Ankerplads m. v. Blandt uundersögte Lande henledes Opmærksomheden paa Sydostky- sten af Ny Guinea og Louisiadernes Archipel for det Tilfælde, at gunstige Omstændig- heder maatte tillade at anstille Undersågelser sammesteds. Hvorsomhelst Øer i Sydhavet besöges, bör Opmærksomheden være hervendt paa de der boende Menneskeracer og Afbildninger af samme forskaffes. Hvad der i Reisebeskrivelser siges om de tvende sorte Menneskeracer, og den graahaarede (som blandt andre Steder skulde findes paa Salomons Øerne og St. Cruz) anbefales til Op- mærksomhed. I lige Grad vil Opmærksomheden være at henvende paa de med Europæerne i nærmere Forhold. staaende Öer, Sandwichsöerne, Otaheiti- og Marquesas-Oerne — forsaavidt disse besöges — for al bedümme hvad Indflydelse denne Forbindelse og især Chri- stendommens Indförelse bar havt paa Indvaanernes Cultur. Overalt hvor man kommer i Berörelse med de Indfödte ville ethnographiske Undersögelser være af höi Interesse, CXHI og vor ethnographiske Samlings Berigelse være et af Expeditionens Formaal. Den maa vise samme Opmerksomhed for de Gjenstande der vedkomme Gudsdyrkelsen, som for Vaaben og hvad der vedkommer Sôfart, Jagt og Fiskeri (Fangeredskaber), Kleder Smykker, Huusgeraad og Redskaber, hvorved i Særdeleshed hvad der er forfærdiget af Landets egne Producter bemerkes. Ved Bytning af Gjenstande, som dertil ere pas- sende og som ei maa mangle i Skibet vil denne Samling fornemmeligen kunne foröges. I de civiliserede Lande, China og de sydamericanske Stater vil i ethnographisk Hen- seende Judustrifrembringelser og industrielle Redskaber vere af megen Interesse, lige- som og Kundskab om ved hvilke techniske Midler Handelsvarer forferdiges; ogsaa her- paa vil Opmærksomheden af en eller anden Officier eller Medreisende vere at henlede. Forsaavidt denne yderligere Instruction maatte foranledige et længere Ophold i Sydhavet end tidligere paatænkt, vil det være overladt til Chefen efter Omstendig- hederne at gaae indtil 2 Maaneder senere tilbage om Cap Horn end efter den förste Bestemmelse,” Modet den 11€ Juli. P:otessor Olufsen meddeelle Beretning om de Fremskridt, der vare gjorte i Udarbei- delsen af de nye Soltavler, som Selskabet havde bestemt at udgive. Efterat have omtalt Omfanget og den videnskabelige Betydning af dette Fore- tagende, anförte han, at Arbeidet, ifölge Opgavens Natur, deelte sig i tre forskjellige Afsnit, nemlig først en ny Bestemmelse af Jordbanens elliptiske Elementer, dernæst en Undersøgelse om de Afvigelser fra den elliptiske Bevægelse, som fremkomme ved Plane- ternes gjensidige Tiltrekning, og endelig en Sammenligning mellem de herved erholdte Resultater med en fra den forelåbigen benyttede forskjellig Række af Iagttagelser, navn- lig med Hensyn til den nåiagtigere Bestemmelse af Middelbevegelsen, af hvilket Ele- ments Rigtighed Soltavlernes Brugharhed i en længere Periode vil komme til at afhænge. XI. 15 CXIV Den förste af disse Undersøgelser var bleven overtagen af Prof. Bessel, den anden af Prof. Hansen i Gotha, og den tredie af Referenten. Angaaende denne sidste Deel af Arbeidet anförte han, at, efterat Undersögelsen om de elliptiske Elementer og Pertur- bationerne var saavidt fremskreden, at Resultaterne kunde fremstilles i tabellarisk Form, vare disse Resultater nu af ham blevne sammenlignede med den Jagttagelsesrekke, om hvilken der ved denne Leilighed nærmest maatte blive Spörgsmaal, nemlig de lagtta- gelser over Solens Declination, som af Bradley og Madskelyne ere anstillede i Green- wich fra 1754 til 4810, hvilke lagttagelser udgjöre henved 6000. Forsaavidt det med Hensyn til Benyttelsen af disse Iagttagelser var væsentligt at angive Fremgangsmaaden ved deres Reduction, henholdt han sig til hvad han tidligere havde bekjendtgjort om denne Gjenstand, og fremlagde ivrigt detaillerede Bilag, som for det hele omhandlede Tidsrum indeholdt baade det umiddelbare Resultat af enhver Jagttagelse og tillige det corresponderende udledt af Theorien. Ved Hjælp af disse Data meente han at kunne oplyse, at der ikke var Anledning til at drage Rigtigheden af Bestemmelsen af de pe- riodiske Uligheder i Tvivl, og at Afvigelserne imellem Theorien og Jagttagelserne maatte antages at hidråre deels fra selve Jagttagelserne, der, idetmindste for visse Tidsafsnit, ikke kunde ansees for fuldkommen paalidelige, deels fra em Feil i den forelåbige Be- stemmelse af Middelbevægelsen. For at corrigere dette Element havde han anseet det for fordeelagtigt, at dele den hele lagttagelsesrække i flere Perioder, og af de til en- hver Periode henhörende Betingelsesligninger, ved hvis Udvikling der toges fuldstæn- digt Hensyn til alle Størrelser, som kunde faae Indflydelse paa det omhandlede Ele- ments Bestemmelse, særskilt at udlede en Værdie for Correclionen. Efterat dette var skeet, vg de af de forskjellige Perioder resulterende Værdier vare reducerte til den samme Epoche, havde. der viist sig saa stor en Overeensstemmelse, at det ikke syntes nødvendigt at benytte en anden lagttagelsesrække, hvilket var saameget mere lilfreds- stillende, da den eneste om hvilken der i det modsatte Tilfælde maatte blive Spörgs- maal — den Flamstedske — dog ikke ganske fyldestgjorde de Fordringer, som ved en Undersögelse af denne Art maatte ansees for væsentlige. Conferentsraad H. C. Ørsted meddelte Selskabet en forelöbig Beretning om eu Række af Forsög over den Varme, som udvikles af Vandet ved dets Sammentrykning. Han havde allerede i Aaret 1833 meddelt Selskabet, at han af sine Forség over Van- dets Sammentrykning ved forskjellige Varmegrader maatte slutte, at der udvikledes i Vandet omtrent „1,0 C for hver Atmospheres Tryk. Da dette kun beroede paa Slut- ninger af Forsög, som vel ikke lettelig tillode en anden Opfatningsmaade, men dog ikke viste Sagen ved umiddelbar Maalning af den udviklede Varme, besluttede han sig til Forsög herover. Af alle Midler til dette Slags Maalninger, fandtes ingen saa brug- bar, som den thermoelektriske Kjæde i Forbindelse med Multiplicatoren. Man anbragte en sammensat thermoelektrisk Kjede, som den der bruges ved de Melloniske Forsög, i en Aabning indsleben i Bunden af den Glascylinder, hvori Sammentrykningen fore- gaaer. Efterat man havde overvundet de betydelige Vanskeligheder som man måder, naar Indföiningen skal gjüres tet, sammenlignedes den thermoelektriske Varmemaalers Gang med gode prövede Qvægsülvsthermometre, hvorved man overbeviste sig om, at man ved den anvendte thermoelektriske Virkning havde, paa en meget liden Brök ner een Grads Udslag paa Multiplicatoren for hver „4, Grad C. Man prövede nu den ved flere Atmospherers Tryk udviklede Varme gjennem flere Rekker af Forsög, og bereg- nede Resullaterne efter Læren om Feilenes mindste Qvadrat. Det endelige Resultat er hidindtil — Grad C. Uagtet man baade efter Forsågenes indbyrdes Sammenstemning og efler den Tilnærmelse, der finder Sted mellem de Resultater, som paa de to ganske forskjellige Veie ere blevne opnaaede, vil han dog endnu föie et Par Forségsrekker til, saasnart den koldere Aarstid indtræder. Naar disse ere tilendebragte, vil Undersö- gelsen over Vandets Sammentrykning fårst opnaae den Fuldendelse, at man kan angive Störrelsen for hver Varmegrad. Han berettede, at de heromhandlede Forsögsr@kker vare anstillede efter hans Plan og under hans Medvirkning af den Selskabet allerede fordeelagtigt bekjendte polytechniske Candidat Colding*), som ogsaa har udfårt alle Beregningerne, og derved viist baade sin Sagkyndighed og sin samvittighedsfulde Nöi- agtighed. Over en af Candidaterne I. Reinhardt og V. Prosch indsendt Afhandling om Sciadephorus Mülleri Eschr., navde den af Selskabet udnævnte Comité afgivet fölgende Betænkning. *) Nu constitueret Brolægningsinspecteur. CXVI „Den af de Herrer I. Th, Reinhardt og V. Prosch til Selskabets Bedémmelse indleverede Undersögelse om Sciadephorus Mülleri (Eschr), over hvilken Selskabet har önsket Comiteens Erklæring, ansee vi for at være udfört med stor Flid og at råbe megen Sagkundskab om Alt, hvad der er bekjendt om de beslægtede Dyrs Bygning. Da Undersågelsen tillige angaaer en Form, hvortil man iforveien kun havde et ydre og mindre fuldstændigt Kjendskab fra det eneste, ikke velconserverede, af medundertegnede Eschricht for 9 Aar siden beskrevne og afbildede Exemplar, og der fra denne Form. som det synes, kastes et ikke ringe Lys over den rette Værdi af flere af Ordenens Karakterer og Træk, maa Comiteen ansee det for at være i Videnskabens Interesse al see den offentliggjort. Comiteen foreslaaer derfor Selskabet at optage Afhandlingen i dets Skrifter tilligemed de ledsagende Tegninger, og at tilsende Forfatterne et Exemplar af dets Sölvmedaille som Agtelsestegn, men formener dog tillige at der med Hensyn til Tegningernes Udstyr burde skee nogen Forandring efter nærmere Aftale med For- fatterne.” Den Yde Juli 1845. Eschricht. Japetus Steenstrup. 1 Hovedsagen tiltræder jeg foranstaaende Betænkning, men vil dog tillade mig at bringe i Erindring, at Hr. Reinhardt tidligere har erholdt Selskabets Sölvmedaille; efterdi det ikke er mig klart, om Tilkjendelsen af en Medaille i dette Tilfælde er stem- mende med Vedtægterne. Den 9 Juli 1845, Henrik Kroyer. Selskabet billigede denne Betænkning og tilkjendte hver af Forfatterne et Exem- plar af dets Sölvmedaille, samt besluttede at Afhandlingen skulde optages i Skrifterne. Selskabet modtog fålgende Skrifter: Atti della qvinta unione degli Scientiati Italiani, tenulain Lucca nel settembre del 1843. Lucca 1844. Ato. CXVII \ Italiensk Spräklära för Svenskar af Jacob Graberg fran Hemsöe. Stockholm 1843. 8vo. Disse to Skrifter ere meddelte af Graberg de Hemsüe. Annuaire magnétique et metéorologique du corps des ingénieurs des mines de Russie ou receuil d’observalions magnétiques et metéorologiques faites dans l'étendue ‘de empire de Russie et publiées par ordre de S. M. Nicolas 1, aux frais de la direction generale des mines par A. T. Kupfer, directeur des ebservatoires magnétiques, des mines de Russie et membre de l’Acad. des Sciences de St. Petersbourg. Année 4812. 2 Vol. Peterb. 1814. 4to. Van der Hoevens og de Vrieses Tijdschrift voor natuurlijke Geschiedeniss en Physiolo- logie. 4845. 412te Deel, 1ste Stykke. Annalen fiir Meteorologie, Erdmagnetismus und verwandte Gegenstande, redigirt von Granert, Koller, Kreil, Lamont, Plieninger, Quetelet, Stiefel, herausgegeben von Lamont. Jahrgang 1844, 9-12 Hefte. Observationes astronomice in specula Regia monachiensi institute et Regio jussu pu- blicis impensis editæ a. I. Lamont. Vol. XIV seu nove seriei Vol. IX. Mo- nachii 1844. 4to, Münchener gelehrte Anzeigen Nr. 179-182. Kgl. Vetenskaps-Sociéteten i Upsala des Stiftelse, utbildning och Verksamhet. Berättelse af I. H. Schröder 0. s. v. Upsala 1845. Svo. Annali delle Scienze del Regno Lombardo-Veneto. Bim. 1. II. 1845. Confutazione del dott: Ambrogio 'Fusenieri di pretese esperienze recenti per sustenere la ipothesi di Wells sulla cosa della rugiada. Vicenz. Ato. Mödet den 7% Novbr. P:otessor Forchhammer meddelte nogle Notitser om Hekla’s sidste Udbrud, sammen- dragne deels af officielle Meddelelser fra Embedsmendene, deels af enkelte paalidelige private Efterretninger. CX VII Den 2 Sept. Kl. 9 om Formiddagen fålte man el svagt Jordskjielvstöd i en: Omkreds af i det mindste-3 Mile amkring Hekla, og strax derpaa begyndte under et Tordenskrald Udbrudet med en höi og tyk Rôgstôtte. Jordskjalvets Udbredelse synes at vise sig denne Gang ligesom får saa ejendommelig, at der findes visse Belter, hvor man aldeles ikke har fölt det, medens det i större Afstand igjen blev iagttaget. Naar vi til Foraaret modtage Efterretninger fra Landets forskjellige Dele vil man være istand til at yttre nogen mere sikker Mening derom, og det vil da maaskee være mu- ligt at betegne et saadant neutralt Belte. Udbruddet af Aske, Sand og Rapilli var overordentlig voldsomt, Floderne, de 2 Rangaaer og Markarfliot, , vare allerede den 2 Sept. om Aftenen saa overfyldte med Rapilli, at Vadestederne i de beboede Egne neppe kunde passeres med Heste, og den östlige Rangaae var ved Gaarden Kalbak omtrent 24% Mile fra Toppen af Hekla saa varm, at man ikkun en kort Tid kunde taale at holde Haanden i Vandet. Mange Fi- ske bleve dræbte i Floderne, De Rapilli som faldt paa Landet synes alle at have be- staaet af bruun meget porös pimpsteenagtig Lava og Asken synes ikkun at have været lignende men meget fiindelte Masser, hvorimod iblandt de Stykker, som Havet nogle Dage efter kaslede op paa Strandbredden forekom hvid virkelig Pimpsteen, og det fore tjener derfor endnu en nöiere Undersögelse om ikke maaskee samtidigen med Heklas Udbrud, et andet Udbrud har fundet Sted paa Havets Bund i Nærheden af Üen. Aske- udbruddet varede meget lenge, endnu den 48 Sept. havde det ikke aftaget, ja man skulde næsten formode at det havde taget til, da man paa den Tid kunde see Flam- men i Reikiavig, hvilket tidligere ikke havde været Tilfælde, og endnu i Begyndelsen af October varéde Udbruddet ved. : Prof. Ehrenberg i Berlin har ifölge en Meddelelse til Prof. Forchhammer opdaget i Asken som den 2 Sept, faldt paa et Skib i Nærheden af Örkenöerne, og som utvivlsomt hidrörer fra Hekla, en Mængde Levninger af Infu- sionsdyr. Snart efter Udbruddets Begyndelse synes en Lavaström at have brudt sig en Vei fra Sydsiden af Bjerget, man kunde see dens Hidstribe fra Böigden, men dens Be- vægelse synes ikke at have været meget hurtig, omendskjündt Lavamassen var meget stor. I Begyndelsen af October var den i Nærheden af Gaarden Naefrholt i en lige Afstand af omtrent 42 Mile fra Toppen af Vulkanen. Af meteorologiske Phenomener fortjener at bemærkes, at Vinden, som ved Ud- bruddets Begyndelse var Nordost og svag, strax efter sprang om til S. V., et Phæno- men som allerede tidligere er iagttaget, og som havde den heldige Fålge at Asken blæ- — CXIX ste ind til det Indre af Landet og gjorde i Begyndelsen forholdsviis meget lidt Skade. Uagtet denne svage sydlige Vind i flere Dage herskede i Omegnen af Hekla maa dog Vinden i de üvre Dele af Atmosphæren have været N.N, V. og stærk, thi Asken faldt baade paa Feréerne og paa et Skib imellem Shetlands- og Örkenöerne. Prof. Forch- hammer har skaffet sig Udtog af Journalen af dette Skib, Sluppen Helena, Skipper Jørgen C. Larsen, hvorefter „den 2 Sept, Kl. 9 om Aftenen en svær Taagebanke kom drivendes, saa Sluppen og Seilene bleve ganske belagte med Aske” Skibet havde den 2 Sept. Kl. 12 Middag været under 60° 58/ N. Brede og 9° 43/ vestlig Længde fra Greenwich og var den 3 Sept. Kl. 42 Middag under 61° 7’N.B. og 5° 3/ V. Længde. Skibet havde i den hele Tid havt en stiv Kuling fra N V. og N. V. til V. Herefter bliver Skibets sandsynlige Sted, den 2 Sept. Kl. 9 Aften 6174117 N. B. og 7° 58 V. L.; hvilket er 921 Mile fra Hekla, som ligger under 63°59’ N. Brede og 19° 42/ Længde. Længdeforskjellen imellem Hekla og Skibets Sted den 2 Sept. Kl. 9 bliver altsaa 14°44‘, hvilket giver en Forskjel i Tiden af 46/56” eller næsten en Time, saaledes at Taageskyen fra Hekla i omtrent 14 Timer havde gjennemlöbet 92 Mile. Ifølge senere modlagne Efterretninger vedblev den 22 October endnn saavel Lava- som Askeudbruddet, det sidste dog med meget formindsket Styrke. Samme Medlem meddelte efter Privatefterretninger fra Berzelius at Marchand havde iagttaget at frisk Galle, naar den blandes med Sukker oplåst i Vand og henstil- les i en Varme imellem 30° og 35° udvikler vel Kulsyre men ingen Alkohol, hvori- mod man af denne gjerede Væske kan uddrage omtrent 5 Gange saameget Fedt som Gallen oprindeligen indeholdt. Af Breve, som Dr. Pingel havde modtaget med de sidst hjemkomne Grönlands- farere, meddeelte han et Par nye Kjendsgjerninger fra Sydgrönland, der yderligere be- styrke den, af ham first efterviste,*) vedvarende Sænkning af Grönlands Vestkyst, eller dog i det Mindste af en betydelig Strækning af samme, I en Skrivelse, dateret Fiskenæsset 24 Juni 1845, beretter En af ham mange- aarige Correspondenter der i Landet ham Fölgende. I Aaret 1819, eller ogsaa i et af “) Proceedings of the Geological Society of London. Vol If. 1835-36. No. 42. — Forhand- linger ved de skandinaviske Naturforskeres andet Måde. Kbhayn. 1841. S. 353-363. CXX de nærmest foregaaende eller nærmest paafülgeude Aar, blev et Liig fra et engelskt Evalfangerskib, som havde sügt ind under Kysten, bragt i Land paa en ubeboet lille Ö i Nærheden af de saakaldte Tre Brödre, for der at begraves. Med Navnet »de tre Brødre” betegne de i Sydgrønland levende Danske tre gamle Steenvarder, som staae paa en af de mangfoldige Smaaöer imellem Logen Fiskenæsset og Colonien Godthaab, og som ifölge Sagnet skulle vere reiste af Hollænderne, medens disse beseilede Lan- det. Da Varderne befinde sig omtrent midiveis imellem Logen og Colonien, antages de at danne Grændseskjellet imellem disse to Etablissementers Handels-Districter. Den i Land bragte Liigkiste blev hensat paa Strandbredden og derpaa tildekket. Af Nys- gjerrighed besögte veifarende Gronlendere, som kom her forbi eller blot her i Ner- heden, ikke sjelden Engellenderens eenlige Gravsted. I Aarenes Löb forfaldt dette imidtertid mere og mere, og omsider begyndte Höivandet paa en truende Maade at ” nærme sig den, efterhaanden blottede og af Regn og Slud allerede ilde medtagne, Liig- kiste. Nogle Grünlændere af Fiskenæssets District, som ikke maae have deelt deres Landsmænds overtroiske Frygt for at befatte sig med de Döde og disses Begravelser, flyttede nu Kisten håiere op i en gammel grönlandsk Huustomt, hvor den paa Ny til- dekkedes. Saaledes bragt i Sikkerhed, henstod den her i nogen Tid. Men i afvigte Foraar kom der Efterretning til Logen om, at Höivandet i Löbet af Sommeren 1844 aldeles havde bortskyllet baade Grav og Kiste, saa at der nu ikke er det ringeste Spor deraf tilbage. Engellenderne, som her troede at stede deres ombord afdöde Lands- mand til uforstyrret Hvile, have maaskeé, under deres sandsynligviis ikkun flygtige Be- sig paa den nögne Klippeö, ikke været i Stand til ndiagtigen at bemærke Flodmaalet, og paa Grund heraf maaskee begravet den Afdöde vel langt ude paa Stranden. De Indfådte derimod, som i ældre Dage have boet og bygget paa denne senere af dem forladte Ö, have sikkerligen vidst nåie Besked om, hvor höit Floden allerede den Gang i Springstid pleiede at stige; og de ville vel have vogtet sig for at opfåre deres Vin- terhuus paa et Sted, hvor dette ikke havde staaet fuldkommen flodfrit. Et andet og maaskee ikke mindre slaaende Exempel paa Kystlandets vedva- rende eller, som det næsten synes, endog tiltagende Sænkning i denne Deel af Grön- land har den' samme Correspondent senere, under 2 August d. A., meddeelt Dr. P. fra Godthaab, hvilken Colonie han kort i Forveien havde overtaget, efter i Aaret 1832 sidst at have forladt den. Paa flere Steder i Nerheden af Colonien havde han ved sin Ankomst kunnet spore den kjendelige, under hans trettenaarige Fraverelse fore- gaaede, Forandring i Niveauforholdet mellem Land og Hav. Meest paafaldende i denne CXXI Henseende havde det dog været ham at see, hvorledes Fjorden allerede nu i Spring- tid gaaer op til Foden af det nye Spækhuus, uagtet dette fårst for faa Aar siden er blevet opfért.*) Efter Sigende skal der om Vinteren sætte sig en lisskorpe uden paa Dören til denne Bygning, idet Havvandet stænker op paa den og der fryser. Som en Fölge af Bygningens Beliggenhed paa den flade og lave Strandbred, i Forening med Landets vedvarende Senkning eller, som man i Grönland hellere siger, Havets bestandige Sti- gen, lader det sig derfor med temmelig Sikkerhed forudsige, at det ikke vil vare ret mange Aar, forend Spækhuset ved Godthaab atter maa flyttes. Selskabet havde modtaget fålgende allernaadigste Skrivelse af 18de October. „Til Medlemmer af den Commission, som ifålge Vort Reskript af 21de Juni d. A. skal drage Omsorg for, at de fra Corvetten Galathea hjemsendte Naturgjenstande conserveres og ordnes paa passende Maade i et nærmere anviist Locale, udnævnes Etatsraad Professor Reinhardt, Professor Eschricht, Professor Schouw, eller i dennes Forfald Docent Liebmann, Dr. Pingel, og til Conservator de Place. Commissionen haver gjennem Videnskabernes Selskab at berette, hvilket Locale i det Kongelige Naturhistoriske Museums Gaard eller andensteds den maatte foreslaae til Samlingens Opbevaring. Hvilket herved meddeles Vort Videnskabernes Selskab til Efterretning og videre Bekjendtgjårelse for de Vedkømmende. Befalende Eder Gud. Givet paa Vort Slot Sorgenfrie den 18de October 1845. Christian R. *) Tilfeldigviis er det Meddeleren af disse Efterretninger andensteds fra bekjendt, at Grunden til denne Bygning gravedes i Foraaret 1837. Bygningen selv maa altsaa enten være opfort samme Aar eller Aaret derefter. 16 CR I Anledning af en af Rector Simesen indsendt Afhandling om den nüiagtige Bestemmelse af Hovedets Stürrelse og Form, havde den nedsatte Comite afgivet föl- gende Betænkning. »Det kongelige Videnskabernes Selskab har af os Undertegnede forlangt Be- tænkning over et tilsendt Manuskript af Hr. Rector Simesen, betitlet: ,,om den. nåiag- lige Bestemmelse af Hovedets Störrelse og Form,” hvormed fulgte det deri beskrevne Instrument til en Udmaaling af Hovedet. Efterat have gjort os bekjendte med Arbeidet og ladet os forevise Instrumentets Anvendelse ved selve Opfinderen, have vi herved den Ære at berette Selskabet, at vi ansee Videnskaben derved beriget med et fortrinligt og sindrigt udtænkt Redskab til med mathematisk Sikkerhed at bestemme Craniets Form og Omfang i alle Retninger, saa at ved dets Hjælp alle de anthropologiske og physio- logiske Undersögelser, som grunde sig paa Craniets Udmaalinger, ville vinde en langt större Sikkerhed end hidtil kunde vere Tilfældet. Vi troe desaarsag at burde anbefale Opfinderen til at hædres med Selskabets Sölvmedaille som et Agtelsestegn, og Arbeidet optaget i Selskabets Skrifter, De faa ledsagende Tavlers Trykning ansees ikke at ville blive synderlig bekostelig. Kjöbenhavn den 6te September 1845. Eschricht. Hi, Bendz. Hofmann. Selskabet tilkjendte sin Sölvmedaille til. Forfatteren og billigede, at Afhandlin- gen maatte optages i Skrifterne, Secretairen foreslog, at en Udgift for Aftryk af de til Instrumentets Brug hörende Plader, stor 25 Rbd., som skete til bedste for Jordom- seilingen med Galathea, maatte udbetales af Selskabet, hvilken Udgift bevilgedes. Selskabet modtog Uebersicht der Arbeiten und Verhandlungen der Schlesischen Gesellschaft für vaterlän- dische Cultur im Jahre 1844. Breslau 1845. 4to. (Meddelt af Professor Göppert.) Dr. Hübertz: Actstykker vedkommende Aarhuus By. 2det Hefte. (40 Expl.). EXXI Etatsraad Wedel Simonsen: Familie-Efterretninger om Ruderne. (27 Expl.). Dr. Hannover: De quantitate relativa et absoluta acidi carbonici ab homine sano et ægroto exhalati, Hafnie 1845. 8vo. : P, A, de Gemini: Considerations sur le mode de transmission de la peste et sur la génération des maladies en général, presentes a l’Acad. Roy. de Sciences de Paris. Paris 1844. Svo. Bulletin de la Société géologique de France 2me serie, tome 1 & 2. (5 Hefter.) Expedition chronometrique exécutée par ordre de sa Majesté l’empereur Nicolas 4er entre Poulcova et Altona etc. par F. G. W. Struwe St. Petersbourg 4844. Fol. Resultate der in den Jahren 1816—1819 ausgeführten astronomisch-trigonometrischen Messungen Livlands von W. Struwe (aus mémoires de l’Acad. besonders ab- gedrukt). St. Petersburg 1844. Ato. Receuil des actes de la séance publique de l’Acad. Imp. des Sciences de St. Peters- bourg 1844. dio. Mémoires de l’Ac. Imp. des Sciences de St. Petersbourg. Vime serie. Sciences poli- tiques etc. tome 5me, livraison 5me et 6me. Memoires presentés à l’Ac. Imp. de St. Petersbourg par divers savans. Tome 4me, 6me livraison. 1843. Bulletin de la Société Impériale des Naturalistes de Moscou. 1842. IV. 1843. I. Ii. IV. 1844. I. II. II. IV. 4845. I. Cuvier: histoire de ses travaux par P. Flourens, 2de Edition. Paris 1845. Boués geologiske Kort over Jordkloden, tilsendt af det geologiske Selskab i Paris. Modet den 21% Novbr. Professor Forchhammer foreviste og forklarede Boues geognosliske Kort over hele Jordkloden. 16° CXXIV Directionen for det Classenske Fideicommis havde forespurgt, om Selskabet havde noget imod at 200 Rbd., som var Resten af de til sammes Disposition salle 800 Rbd., maatte udbetales til det kgl. Landhuusholdnings Selskab for at fremme Ud- givelsen af D. Kréyers Skrift om Fiskene, 2det Binds 2det Hefte. Efter at Casse- commissionens Betenkning derover var indhentet, besluttede Selskabet at svare, at den intet fandt at erindre imod den foreslaaede Anvendelse, Magister Allen, der befinder sig paa en Udenlandsreise, havde anholdt om at erholde Understöttelse af 200 Rbd., til at lade afskrive Documenter henhörende til Danmarks Historie. Efter at den historiske Classe og Cassecommissionen derover vare hörte, bifaldt Selskabet denne Udgift saaledes at Halvdelen anvises i Begyndelsen af næste Aar, den anden Halvdeel ved Tillrædelsen af hans Reise i Sverige og Norge. Selskabet modtog fålgende Skrifter: Acta societatis Scientiarum Finnice tomi secundi fasciculus 2. Helsingfors 1844. Ato. Receuil des actes de la séance publique de l’Academie imperiale des sciences de St. Petersbourg tenue le 29 Decbr. 1843. Memoires de l’Ac. imperiale des sciences de St. Petersbourg 6me serie, Sciences politiques, historiques, philologiques. Tome VII livraison 1—6. Memoires de I’Ac, Imp. de St. Petersbourg 6me serie, sciences mathématiques, phy- siques et naturelles tome Vme. Premiere partie: Sciences mathématiques el physiques. Tome Illme. Livraison 4, 5, 6. Tome IVme. Livraison 1. CXXV Mödet den 5! December. Etatsraad Molbech forelæste nogle Bemærkninger om Overgangen fra det 17de Aar- hundrede til den Holbergske Tidsalder. Til indenlandsk Medlem af den physiske Classe valgtes Naturforskeren Doctor Medicine C. M. Gottsche i Altona, til udenlandsk Medlem af samme Classe Professor Melloni i Neapel. Til indenlandsk Medlem af den historiske Classe Prof. Theol. Carl Emil Scharling og til udenlandsk Medlem af samme Classe Kgl. Svensk Rigsarchivar Bror Carl Emil Hildebrandt i Stokholm. Til Medlem af Cassecommissionen valgtes Professor Jürgensen. Selskabet modtog: Dr. E. F. Mauz, Versuche und Beobachtungen über den Kartoffelbau und die Krank- heiten der Kartoffeln, besonders im Jahre 1845, Mit einem Anhang über künstlich erzeugten Guano, Stuttgard 1845. 8. Mödet den 29% December. Protessor Liebmann meddelte en Beretning om det 41de Hefte af Flora Danica. Det 41de Hefte af Flora danica, det fürste, som udkommer under L.s Led- ning, indeholder 68 Arter, fremstillede med 101 Former og ledsagede af 480 Analyser. CXXVI Materialet for dette Hefte skyldes for en Deel den foregaaende Udgiver og Dr. J. Vahl, idet 19 Tegninger ere benyttede, som Drejer havde ladet udföre, 41, som Vahl havde besörget efter dennes Did; Resten, 38, ere besörgede af den nærværende "Udgiver. ) Med Hensyn til de Landsdele, som have leveret Stoffet for dette Hefte, da ere 37 Plantearter fra det egentlige Danmark, 4 fra Holsten og Lauenborg, 25 fra Grånland og 2 fra Island. Heftet indeholder 20 dicotyledone Pianter; nemlig: 4 Polygonée, 2. Plumba- gineer, 3 Compositeer, 4 Violacée, 6 Cruciferer, 3 Umbelliferer, 2 Rosaceer, 2 Ra- nunculaceer; fremdeles 15 monocotyle Planter; nemlig: 4 Gramineer, 4 Juncacee og 10 Cyperaceer; endelig 33 Acotyledoner, nemlig: 1 Bregne, 10 Lövmosser, 14 Liche- ner og 8 Alger. 26 Arter ere i dette Hefte förste Gang blevne afbildede, nemlig: Poa Vah- liana Lbm., Poa costata Schum., Angelica littoralis Fr., Statice Behen Drej., Statice . rarillora Drej., Draba corymbosa R. Br., Draba crassifolia Grah., Draba rupestris R. Br., Carex holostoma Drej., Carex ursina Dew., Hypnum Blandowii W. & M., Hypnum brevirostrum Ehrh., Parmelia melanaspis Whbg., Usnea sphacelata R. Br., Evernia jubata Fr. flere Former, Lecidea premnea Ach., Lecidea arctica Somf., Lecidea squalida Ach., Chordaria divaricata Ag., Dasya coccinea Ag. ß tenuis J. Ag., Gastridium fili- forme Lgb. var. intestiniformis Lbm., Polysiphonia pulvinata Ag., Elachista globosa Orsted, Elachista neglecta Lbm., Zonarina Liebmanni Orsted, Nostoc aestuarii Lbm. Foruden disse ville fålgende Planter vere af særegen Interesse for Botanikerne, navnlig paa Grund af de detaillerede Analyser, som ledsage Fremstillingen af Hoved- formen: Viola epipsila Ledeb., meget afvigende fra de af Reichenbach og Sturm givne Figurer; Polygonum pallidum With., en Form, som hidtil blev indbefattet under P, lapathifolium L., men som i den nyere Tid er bleven klart distingveret af Prof. Fries; Rubus Radula Whe. og R. discolor Whe., to af de hos os almindeligste og distincteste Former af denne endnu meget forsömte Slægt; samtlige Fremstillinger af de i Heftet leverede 6 arctiske Draba-Arter; begge afbildede Lappa Arter; samtlige 10 Cyperaceer, som for en Deel ere udarbeidede under Drejers Ledning paa den Tid, han monogra- phisk behandlede Familien, og hvortil Dr. J. Vahl har besårget Analyserne. Analyserne af de 10 optagne Låvmosser ville forhaabenlig kunne stilles ved Siden af de smukke Fremstillinger i det 40de Hefte, og overhovedet maale sig med de bedste existerende. Lichenerne ere hidtil i Værket blevne stedmoderligen behandlede, idet microskopiske Analyser af Fructficationsorganerne og Låvets Structur aldeles manglede. Ved de i CXXVII dette Hefte optagne 44 Arter vil man finde et Forsög gjort paa at stille denne Familie i sin Ret og i Niveau med Tidens Fordringer, og de leverede stærke Forstörrelser af Frugtskjoldenes Kimkornbeholdere, Kimkornene og den interessante Bygning af Under- stolen (hypothallus) hos Lecideerne vil noksom godtgjåre, hvor vigtige disse nölagligere Undersögelser ere for Lichenerne. Til Revisor valgtes Magister Pedersen. Lieutenant C. A. v. Schumacher, som i Rusland har anstillet Undersøgelser over Isens Udvidelse ved Varmen, havde i en Skrivelse anmodet Selskabet om at understölte en Fortsættelse af disse Forsög. En i den Anledning nedsat Comitée afgav derover fålgende Betænkning: „Anledningen til de Forsög, som i de senere Tider ere blevne anstillede over {sens Udvidelse ved Varmen, er bleven givet ved Dr. Petzoldts Forsög, hvorved han vilde bevise, at Isen, tvertimod det hidindtil Antagne, skulde udvide sig ved Kulden, men sammentrække sig ved Varmen. Disse Forsög havde han meddelt i et Skrivt over Isbræerne (Glätscherne) og sendt vort Selskab det hidhörende Afsnit i Haandskrift, Selskabet erklærede ham, at man fandt disse Forsåg aldeles utilfredsstillende. Da han imidlertid bekjendtgjorde sit Arbeide, fandt han ogsaa Modsigelse af flere Physikere. Da det ikke er uden videnskabelig Vigtighed, at kjende Isens Udvidelse ved Varmen, sögte man at bestemme dens Stårrelse ret ndiagtigt. Blandt de herhenhörende Arbeider synes det, som den beråmte Astronom Struve har ladet udfåre ved Pulkova, at være det vigtigste. Udförelse af disse Forsög overdrog han Lieutenant Schumacher, og som, man seer af Poggendorffs Annalen der Physik B. 66. S. 299 og 300, en Mechanicus Porth. Disse Forsög synes meget tilfredssillende; men dette hindrer ikke, at man kunde önske dem fortsatte. De bleve hidindtil kun anstillede med luftfrit og chemisk reent Vand. Det vil for Anvendelsen paa Naturbegivenhederne være værdt, at faae dem anstillede ogsaa med sædvanligt Ferskvand og med Havets Vand. Da Lieut. Schumacher har havt god Leilighed til Ovelse i sine Maalninger , og allerede har kunnet gjåre sig _ CXXVIII ganske fortrolig med Sagen ved de i Pulkova anstillede Forsög, troe vi paa det bedste at burde anbefale hans Andragende. Vi troe derhos, at han bör opmuntres til at an- stille ret fleersidige Forsög over Isens Varmeledning, som han har fundet betydelig, medens man af mangfoldige Naturforhold skulde vente det Modsatte. Kjübenhavn den 16de Decbr, 1845, Hi. ©. Ørsted. &. Forchhammer, Olufsen. Hoffmann. Selskabet tilstod for det fårste 400 Rbd. til disse Forsög og forbeholdt sig efter Omstændighederne senere at tilfüie 50 Rbd. Selskabet modtog fålgende Skrifter: Transactions of the geological Suciety, second séries. Vol. VII. Samme Selskabs Proceedings. No. 99, 100, 401. Journal of the Royal geological Society. Vol. 13. P. 2 & Vol. 44. P. 2. Proceedings of the Zoological Society of London. 4843 & 1844. Transactions of the Zoological Society. Vol. Ill. P. 2—3. Arntzenius, over de organische Gebreken der Uretra. Utrecht 1840. 8. H. J. Kroenen, Geshiedenis der Joden in Nederland. Utrecht 1843. 8. Herckerath, het gebruik en misbruik van sterken Drank. Utrecht 1843. 8. Duparc, het gebruik en misbruik geestryk Dranken. Utrecht 1843. 8. J. C. en Ph. van den Broccke, Verhandeling over de Uitoefening der geregtelyke genes- kunde in Nederland. Utrecht 1845. 8. R. van Rees, Uitkomst der meteorologishe Waarnemingen gedaan in Utrecht in de Jaren 4839—43. Utrecht 1844, Uittreksel uit de meteorologishe Waarnemingen gedaan aan boord van Z. M. Korvet Boreas door J, Boelen en Brutel de la Riviere, medegedelt door Wenckeback. Utrecht 1814. 8. (Disse syv Skrifter ere sendte af la société provinciale des arts et des sciences établie a Utrecht.) Corpus inscriptionum Græcarum, auctoritate et impensis Academie Litterarum Borussicæ ex materia collecta ab Augusto Bocckhio, Academiæ socio. Edidit Joannes Franzius. Voluminis tertii fase, 1. Berolini 1844. Folio. CXXIX Catalogo metodico dei Mammiferi Europei di Carlo L. Principe Bonaparte. Milano 1845. 4. Specchio generale dei sistemi erpetologico, amfibiologico, ittiologico. Af Samme. Milano 1845. 4 Catalogo dei Ciprinidi d’Europa e relievi sul Vol. XVII dell’ istoria naturale dei‘ pesci del sign. Valenciennes. Af Samme. Milano 1845. 4. | Beobachtungen der Kaiserl. Universiläls-Sternwarte in Dorpat, herausgegeben von J. H. Mädler, Kaiserl. Russisch. Collegienrath, Director der Sternwarte, Ritter des St. Ann. Ord. After Band. Dorpat 1845. 4. Abhandlungen der Kön. Gesellschaft der Wissenschaften zu Götlingen. 2ter Band. Göttingen 1845. 4. Historia critica tragicorum Græcorum. Scrips. Vilh. Car, Kayser. Göttingen 1845. 8. Hausmann, Handhuch der Mineralogie, 2ter Th. Göttingen 1845, 8. Wil hele Aaret henhörende: I det nu forlébne Aar har Selskabet tabt to hüitskattede Medlemmer: den berémte Læge, -Conferentsraad, Dr. Med, Joachim Dieterich Brandis Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Archiater 0. s. v.; den duelige Universiletslerer og vort Selskabs virksomme Medlem Etatsraad og Professor, Dr. Phil. Johan Hagemann Reinhardt, Ridder af Dannebrogen og Danne- brogsmand. Ordbogscommissionen. I Aaret 1845 har Commissionen holdt 43 Måder, i hvilke Revisionen af Bog- stavet S er bleven fremmet indtil Ordet Stavelsemaal. Af det reviderede Manuskript 17 CXXX er i bemeldte Aar trykt 40 Ark, hvorved Bogstavet S er fremrykket til Ordet Spryd, S. 744. 1 en Skrivelse til Selskabet vil Commissionen meddele Efterretning om Ord- bogsarbeidets Stilling ved Begyndelsen af Aaret 1846, og ved hvilke Midler den venter at kunne paaskynde Revisionen af Bogstavet S, saaledes at dette omtrent kunde blive færdigt til Slutningen af A. 1847; og at imidlertid Revision og Redaction af Alphabe- tets endnu tilbagestaaende Bogstaver tillige kunde fremmes. Den meteorologiske Comitee, 1 det under Comiteens Tilsyn staaende meteorologisk-magnetiske Observatorium ere de regelmæssige Iagttagelser, der begyndtes ifjor til Bestemmelsen af den daglige Periode, uafbrudt blevne forlsatte iaar med Unifilar- og Bifilarmagnetometret, med Baro- metret og Psychrometret. Ligeledes ere de magnetiske Terminer afholdte. Middel- tallet af samtlige i December med Unifilaret anstillede Iagttagelser, beregnet med samme Constanter som ifjor, giver den absolute Declination henimod Aarets Slutning 16940'8 Vest. Af den horizontale Intensitet ere i Aarets Löb gjort fülgende absolute Bestem- melser efter den Gaussiske Methode: 1845 Juni 143 3! 6° Efterm. 1,6546 — 17 10 25 — 1,6606 Jui 25 44 3 — 1,6953 Sept.26 2 35 Efterm. 1,6416 — 28 1 47 — 1,6444 Dec. 31 039 — 1,6413 Middel 1,6495 Af Inclinationen gjordes Juni 15 Kl. 44 Form. fölgende Bestemmelse med det, den physiske Samling tilhörende, Gambeyske Inclinatorium, Naal I Naal II Middel 4845 Juni 45 11! Form. 69°47,3 69°46,3 69°46/S Jagttagelserne i botanisk Have ere fortsatte som tidligere, og Resultaterne deraf meddeelle i de maanedlige Oversigter over Selskabets Forhandlinger, tilligemed Resulta- terne af de Iagttagelser, der anstilles over Vindens Retning og Regnens Hyppighed paa » CXXXI Nyholms Hovedvagt, og over Havets Temperatur paa Trekroners Batterie. Ligeledes ere de timevise Thermometeriagltagelser fortsatte paa Nyholms Hovedvagt. Fra fölgende Steder har Comiteen i Aarets Lib modtaget meteorologiske lagttagelser : Reikiavig, Justitsraad Thorstensen, fra 1844 Sept. 1 til 1815 Aug. 31, Baro- metret, Thermometret, Regnmængden, Vinden, Luftens Udseende, een Gang daglig 8—9 Form. Sammesteds, fra Samme, Barometeriagttagelser fra 1844 Sept, 1 til 1845 Aug. 31, hver anden Time fra 6 Form. til Midnat. Sammesteds, fra Samme, Psychrometeriagttagelser 1845 Mai 13 til Aug. 31, 4 Gange daglig Kl. 8, 12, 3, 6. Godthaab, Lægen Bloch, 1844 Juli 1 til 1845 Juni 30, Barometret, Thermo- metret, Vinden, Luftens Udseende, 3 Gange daglig, 40 Form., 4'og 10 Efterm.; des- uden Thermometret Kl. 1 Efterm. og i Vintermaanederne ved Solens Opgang. I Juli 1844 er blot Thermometret iagttaget, Stubbekjöbing, Byfoged Buntzen og Major Koch, 1845 Jan, 4 til Dec. 31, Barometret, Thermometret, Luftens Udseende, 3 Gange daglig, 9 Form., Middag og 4 Efterm. indtil Juli 4, derefter 9 Form. Middag og 7 Efterm. Aarhuus, Adjunkt Holmstedt, Sept. 184: og 1844 Nov. 4 til 1845 Juli 25 og 1845 Sept. 4 til Oct. 21, Thermometret mod Nord og Syd, 3 Gange daglig, 63 Form., 24 og 94 Efterm., Vindens Retning og Luftens Udseende een Gang daglig, fra 1845 Febr. tillige Regnmængden, Mod Aarets Slutning tilsendtes Hr. Holmstedt et Barometer. Endelig har Comiteen i Aarets Löb udgivet det 3die Hefte af coflectanea meteo- rologica, hvis særskilte Titel er: Observationes meteorologice per annus 1829—34 et 1838—42 in Guinea facte. Bröndboringen. Den af Selskabet foranstaltede Bröndboring paa Nyholm har nu i en Række af Aar medtaget en i Forhold til dets Indtegter betydelig Sum, uden at denne dog, især da man er kommen til en Dybde af over 600 Fod, gjör det muligt at drive Ar- beidet med den önskelige Kraft. I Anledning heraf overdrog Selskabet, sin for denne Sag nedsatte Commitee, at henvende sig til Communalbestyrelsen med det Forslag, at 17* CXXXII Staden maatte deeltage i Arbeidels Fortsættelse. De Fordele, som en heldig Udfårelse maa bringe Staden, ere nemlig betydelige: Å. En tilstrækkelig dyb Boring her i vor Egn maa ifålge gevlogiske Under- sögelser före til et Grönsandlag, som pleier at give rigeligt og fortræffeligt Vand. B. Har man först een bestemt Erfaring over alle Lag, vi her have at gjen- nembore for at komme til Grönsandlaget, vil man, med Benyttelse af de övrige Erfa- ringer, som under Arbeidet ere gjorte, udfåre flere Boringer med stårre Hurtighed og mindre Bekostning, og saaledes forskaffe Staden en rigelig Forsyning. C. En saadan Forsyning, som har sin Kilde i Stadens egen Grund, er langt at foretrække for den, som maa tilledes fra Beholdninger uden for Staden, hvilke under et fjendtligt Overfald tildeels, kunde afskæres, og som desuden have den Feil, at de aldrig kunne holdes sikkrede mod Ureenligheder udenfra, men, selv om man tænker sig dem nok saa vel indrettede og bevogtede, dog maa modtage deres Vand enten fra opdyrkede og vel gådede Landstrækninger eller fra Mosegrund, og derfor altid ville indeholde organiske Stoffer, som vel ikke gjöre det ubrugbart, eller farligt for Sund- heden, men dog langt mindre behageligt, især til Drikkevand. Det sees let, at disse underjordiske Kilder til Vandforsyning maa komme med i Betragtning, naar man vil foretage nogen Grundforbedring i Stadens Vandvæsen, D. Uagtet Stedet til den Boring, hvorpaa nu arbeides, er valgt med egne Hensyn paa Undersögelsens mindst besværlige Udförelse, vil dens Fuldendelse dog alle- rede yde Staden vigtige Fordele; thi den allermindste Deel af det Vand, den maa give, vil vere nödvendig for Holmen; alle Skibe ville herfra kunne forsynes, og endda vil der blive nok til dermed at forsyne een eller flere store Vandbeholdninger i Sta- den selv. Den Tillid, disse Grunde gave Selskabet, er heller ikke bleven skuffet; da Communalbestyrelsen med oplyst Velvillie er kommen Selskabets Onsker imåde, Sagen er endnu ikke bragt til sin endelige Afgjérelse; men vi have Haab om, at den Tid er nær, hvor Arbeidet kan fortsættes med en meget foröget Kraft, som vil voxe i et större Forhold end de anvendte Pengemidler. Ifölge disse Udsigter kunne vi fatte os kort over det nu udlöbne Aars Arbeider. Man har havt et meget haardt, flintholdigt Lag at bore i; men til denne naturlige. Vanskelighed, er der endnu stödt et Uheld, foraar- saget ved Arbeidernes Uforsigtighed, som har medfört en Standsning, der gjör dette Aars Fremgang uden al Sammenligning ringere end det sædvanlige. CXXXHI Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatartum og Regestum diplomaticum. (Ivf. Oversigt f. A. 1844.) Af det sidstnævnte Værk er Trykningen af Aste Binds anden Afdeling fortsat fra pag. 720, eller Aar 1520, indtil pag. 887, Aar 1536, Nr. 5381, hvormed fste Bind er sluttet, Saasnart Fortalen til hele Bindet bliver færdig, vil dette Bind af Commissionen blive meddeelt Publicum, og Trykningen af andet Bind begynde. Censur over den i 1845 indkomne Priisafhandling. Til Besvarelse af den i Begyndelsen af Aaret 1844 af Videnskabernes Selskab udsatte Priisopgave i Historien: „Ved Hielp af en fuldstændig og opmærksom Benyttelse af Kilderne at levere en saavidt mueligt oplysende Fremstilling af det græsk-bosporanske Kongerige, deels med Hensyn til defs Omfang, Grændser og Naboeforhold, deels i Henseende til dets indvortes Forfatning og Tilstand, saavelsom dets udvortes politiske og commercielle Forhold, med Benyttelse af og tilföiede Oplysninger om de hidhörende Monumenter fra den Tid, som endnu maatte haves tilbage i Mynter, Indskrifter, Ruiner af Bygninger og Anlæg og andre historiske. Minder, hvorhos Selskabet maa ansee det for hensigtssvarende og önskeligt, at Afhandlingen ledsages med et nüiagtigt sammenlignende geogra- phisk Kaart;” er lil Selskabet indkommet, og af Samme under 3 Sept. d. A. den historiske Klasse til Bedömmelse tilstillet een Afhandling, skreven i det tydske Sprog, med Motto af Herodot: Jorogins anodsıkıs ds, wc wire te yevousvee & cv dounmy etc. I Overeensstemmelse med Opgavens Fordringer har Forfatteren deelt sin ‚Af- handling i to Hovedafsnit, et topographisk, S. 1—34, ledsaget af et tegnet Kaart, og et historisk S. 35—67. 5 I det topographiske Afsnit meddeler han, efter at have omtalt det bosporanske Riges Grændser og de Folkeslag, som fordum beboede de tilgrendsende Lande, en Række af sammentrengte Beretninger om en Mengde i disse Egne fundne og under- sögte Levninger af gamle Steder, Gravhüie og andre Monumenter. Men disse Efter- CXXXIV retninger, der med megen Flid ere samlede fra vidt adspredte Kilder, danne dog ikke, hvad dog Hensigten dermed synes at skulle være, en antiqvarisk-topographisk Beskri- velse af det bosporanske Rige; det er kun en efter Stedernes Beliggenhed ordnet Ma- terialsamling til en saadan Beskrivelse. Forfatteren forsöger ikke engang at samle disse Enkeltheder til et Heelt eller at give Læseren et samlet Billede af disse Landes Ud- seende i Oldtiden. En saadan Fremstilling vilde dog her vere saa meget mere for- nöden, som disse Egnes Udseende siden den Tid har,undergaaet betydelige Forandrin- ger. Det medfölgende, temmeligt flygtigt udkastede, Kaart giver heller ikke den Udsigt over de geographiske Forholde, som kunde önskes, da det ikke med behörig Fuldsten- dighed eller Nôiagtighed angiver det bosporanske Riges Grændser paa begge Sider af det cimmeriske Bosporus. I det historiske Afsnit indskrænker Forf. sig i Hovedsagen til at levere en historisk- critisk Oversigt over Rækken af de bosporanske Regenter, især ved Hielp af Indskrif- ter og Mynter. Han har ved denne Undersögelse havt agtverdige Forarbeider at fölge, hvilke han maa formodes at have benyttet, skjöndt han ikke nævner dem; men han har unægtelig den egne Fortjeneste, ved Hielp af senere opdagede Monumenter og nyere Hielpemidler at have yderligere stadfæstet, berigtiget og suppleret sine Forgiængeres Arbeider. I denne Oversigt indfletter Forf, paa vedkommende Steder Fortællingen om saadanne historiske Begivenheder og Forhold, der havde Indflydelse paa, eller stode i Sammenhæng med Regentfålgen og Regenternes udvortes Stilling, men uden den nær- mere Forklaring og nöiere Udvikling, som Kildeskrifternes tilbörlige Benyttelse sikkert vilde have giort muelig. Denne Korthed fåles her saa meget mere, da det saaledes Meddeelte er Alt, hvad Forf. har fortalt om,det Bosporanske Riges udvortes politiske Historie. Desuagtet er endnu denne Deel af Emnet behandlet mindre stifmoderligt og ulilfredsstillende end den i Opgaven forlangte Undersøgelse om det Bosporanske Riges indre Forfatning og Tilstand, altsaa om Statsforfatning, Religion og Cultur, om Produc- ter og Vindskibelighed, om Handelsforbindelser, Handelsveie og Handelsomsætning m. v.; thi hvad Forf, har derom, indskrænker sig til nogle faa adspredte Notitser. Vilde endog i disse Henseender Meget tilsidst forblive uopklaret eller ikke kunne vorde tilstrækkelig oplyst, er det dog uden for al Tvivl, at ved en omfattende og flittig Forskning, og ved en omhyggelig Combination af alle i de os levnede Kildeskrifter og Oldtidsminder indeholdte. Efterretninger og Data Meget maatte kunne oplyses, som hid- til er dunkelt eller ubekiendt. Paa Grund af de her angivne Mangler, især den, at Forf. har ladet en _ CXXXV vesentlig Deel af Opgaven saa godt som aldeles ubesvaret, finder Selskabet, med al Agtelse for den Lerdom og Skarpsindighed, Forf. ellers ved dette Arbeide har lagt for Dagen, ikke, at der er tilstrekkelig Anledning til at tilkjende ham Premien. Priisopgaver. Den mathematiske Classe. At underkaste de indvortes Bevægelser, som foregaae ved en Vædskes Ud- strémning af et Kar med kredsformig Aabning i tynd Bund, en ny mathematisk Under- sögelse, som kunde före til at gjengive Hovedresultaterne af Felix Savards herover anstillede Forsög. Den physiske Classe, De lavere Dyrs Skaller og Korallernes Stokke bestaae for største Delen af kulsur Kalk, som vedkommende Dyr -middelbart eller umiddelbart maae optage af Van- dets Kalksalte. Medens det ferske Vand i de fleste Tilfælde indeholder Kalken allerede forenet med Kulsyre, synes Havvandet ikkun undtagelsesviis at indeholde den i Forbin- delse med Kulsyre, hvorimod man har Grund til at antage, at den findes deri som svovelsuur Kalk. Ogsaa i Havplanterne findes den kulsure Kalk mindre hyppigt, medens Kalken her ligeledes fortrinsviis forekommer i Forening med Sovelsyre, Dyrene maae derfor med deres organiske Kræfter låsrive Kalken af denne Forbindelse og forene den med Kulsyre. Fra den chemiske Side maa man altsaa opkaste fålgende Spørgsmaal: Hvilken Forandring lider den svovlsure Kalk i Organismerne? Hvilken anden à Forbindelse indgaaer Svovlsyren under disse Omstændigheder? Hidrörer den Kulsyre, som træder i Forbindelse med Kalken, fra Atmospheren, ligegyldigt om umiddelbart eller ved Hjelp af Vandet, eller frembringes den ved Dyrenes Aandedret? Fra den physiologiske Side frembyder sig derimod dette Spörgsmaal: I hvilke Dele af Legemet og ved hvilke Organers Mellemvirkning finder Om- sætningen af Forbindelserne Sted, og hvorledes skeer den endelige Udskillelse af den kulsure Kalk? Forsaavidt som en Mængde Dyr optage allerede dannet kulsuur Kalk, deels mellem Neringsmidlerne deels igjennem Huden, ved en Absorption af större Partier af deres CXXXVI egne Skaller og ved Oplösning af fremmede Kalklegemer, stilles der endnu det Spørgsmaal : Hvilke ere de Midler, hvorved denne kulsure Kalk oplöses og optages i det organiske Legeme og i hvilke Organer tilberedes de? For en fyldestgjörende Besvarelse af disse sammenhårende Spörgsmaal udsætter Selska- bet sin Præmie. Den philosophiske Classe. At sammenligne Leibnitz’s og Herbarts Monadologie. 5 c Le] . Den historiske Classe. Söhandel og det hele dermed forbundne Samqvem med nære og fjerne Stater og Folk spiller en saa stor Rolle i Grækernes hele Historie og Culturudvikling, at Be- tragtningen af den Side af de græske Staters Lovgivning og offentlige Indretninger, der sigtede til Hardelens Fremme og Ordning, har en ikke ringe Interesse i og for sig sely og kaster Lys paa ‘andre Sider af det græske Statsliv og paa historiske Forhold og Begivenheder. Vel ere nu just i den senere Tid flere hidhörende Punkter blevne undersågte med Lærdom og Skarpsindighed, navnlig med Hensyn til Athenen, der baade ved dens Handels Omfang og Rigdommen paa Efterretninger er den vigtigste Stat, men en fuldstændig og sammenhængende Bearbeidelse af det Hele, saaledes som den nu antages at kunne gives, savnes endnu, og i den ville udentvivl flere hidtil upaaagtede Punkter trede frem og nogle dunkle finde Opklaring. Videnskabernes Sel- skab önsker at henlede lærde Forskeres Opmerksomhed paa denne Gjenstand og ud- setter derfor fölgende Priisopgave : Saa fuldstændigt og néiagtigt, som de opbevarede Efterretninger tillade, at fremstille de græske Staters, især Athenens, Handelslovgivning og til Handelens, fornemmelig Séhandelens, Fremme og Ordning sigtende offentlige Indretninger og Foranstaltninger, saaledes som de vise sig i Tidsrummet fra Perserkrigene til Alexander den Store, med fornödent Hensyn til Handelens Gang og Beve- gelse i dette Tidsrum. CXXXVII For det Thottiske Legat. (Præmien 200 Rbd,) Al undersöge og fremstille de Love, hvorefter Metallegeringernes physiske " Egenskaber ere afhængige af deres Sammensætning. For det Classenske Legat. 4. 1 Anledning af den iaar herskende Sygdom hos Kartoffelknoldene har det viist sig som en slor Mislighed med Hensyn til Uddragningen af almindelige Resultater over Sygdommens Forhold, at denne Jordfrugt hidtil ikke er bleven saa systematisk behandlet, som Tilfældet er med de fleste andre Culturplanter, idet almeengjængse Navne savnes for de talrige Varieteter, som ere Gjenstand for Dyrkning. Skjöndt det vilde vere önskeligt, at erholde samlede Efterretninger om alle i Europa dyrkede Kartoffelsorter, indsees det dog, at denne Opgave vilde blive af for stort Omfang til at turde ventes besvaret fyldestgjårende; Selskabet indskrænker sig derfor til at udsætte en Præmie af 200 Rbd. for den bedste videnskabelige Fremstilling af alle de i Kongeriget Danmark dyrkede Former af Kartofler (Solanum tuberosum L.) med Hensyn. til Urten (Blad, Blomst, Frugt), Knolden, Knoldenes Modningstid o. dl. Ligeledes fordres de forskjellige Former betegnede med Navne (danske og latinske), og saavidt muligt en fuldstændig Synonymie over de danske Kartoffelsorters Benævnelser i de forskjellige: Provindser. 2. Da det endvidere med Hensyn til den hos Kartoffelknoldene herskende Sygdom vilde være af stor Interesse at vide, hvorvidt Veirliget herpaa har nogen be- stemt Indflydelse, saa udsætter Selskabet en Præmie af 400 Rbd. for en fyldestgjörende Besvarelse af fålgende Opgave: Kan man ved Iagttagelser fra forskjellige Aar og Lande finde nogen Sammen- hæng mellem Veirliget og Kartoffelsygdommen. 3. Da den Mening er almindelig udbredt, åt de forskjellige i Handelen fore- kommende Saltarter spille en forskjellig Rolle med Hensyn til de dermed saltede Fiskes Conservation og övrige Egenskaber, önsker Selskabet at foranledige en nölagtig Under- sågelse af denne Gjenstand, og fremsætter fålgende Priisopgave: 18 CXXXVIIE At samle og kritisk at bedjmme Erfaringerne over den Indvirkning, som for- skjellige Arter af Kogsalt udöve paa de Fiske, der skulle opbevares ved Hjelp af Salt; at undersöge paa hvilke Egenskaber hos de forskjellige Saltarter disse Virkninger beroe, og al vise, hvilke af de hos os i Handelen forekommende Saltarter ere de bedste til Fiskesaltningen, og hvorledes man kan give de andre Salterter de forlangte Egenskaber. Premien er 250 Rbd. For afdéde Etatsraad Schous Legat. Imedens vort Sprog unegteligt i det 19de Aarhundrede ved en i sit Omfang meget udvidet Lileratur, og ved endeel gode, for Modersmaalets Eiendom og Reenhed omhyggelige Forfatters Virksomhed, udvikler sig til större Rigdom og Fuldkommenhed: medförer paa den anden Side, deels skiödeslöse og alt for hurlige Oversættelser; deels den store Mengde af Skribent-Arbeider (i Tidsskrifter og Dagblade), som, i Folge deres Natur, maa drives med stor Hast; deels endog adskillige strengt videnskabelige Forfatleres ringere Omhu for Sprogformen, at mange forhen ukiendte Sprogfeil, eller udanske Ord, Vendinger og Talemaader, endog Ordböininger, indsnige sig i Sproget, og forvanske dets Reenhed og Eiendommelighed, uden at nogen kraftig Kritik setter tilstrækkelig Dæmning for saadanne Misbrug. Ligeledes kan bemærkes, at endskjöndt det danske Sprog üiensynligen, især fra de sidste Decennier af det 18de Aarhundrede, og fra det niltendes Begyndelse, i sin Udvikling har viist en afgiörende Streben efter at frigjöre sig fra fremmede Ord og udenlandske Bestanddele i Sproget, bidrage dog ogsaa de ovenanförle og andre Omstændigheder til, at endeel, især yngre, Forfattere, meer end önskeligt forsömme hiin Streben efter dansk Sprogreenhed, og at saaledes den meget betydeligt formind- skede Brug af fremmede Ord atter synes at blive hyppigere, end for nogle Decen- nier siden. Det Kongelige danske Videnskabernes Selskab udsætter derfor, ved en over- ordentlig Priisopgave, en Belönning af 200 Rbdir. for et Skrift, hvori 1) meddeles en videnskabelig Udvikling af Begrebet om Sprogfeil i et levende, ved classiske og gode Forfatteres Skrifter i en længere Periode allerede dannet, udviklet og i Brugen befæstet Sprog; ligesom ogsaa 2) en Udvikling af, hvorvidt overhovedet i et Sprog af den Na- weni tur og den Dannelsesgrad, som det danske har, Sprogreenhed eller Afhold fra Brugen af fremmede Ord og Udtryk, som saadanne, kan og bör gaae; og det i begge Tilfælde saaledes, at den theoretiske Udvikling ledsages med tilstrækkelige Exempler, tagne af nyere danske Skrifter, saavel paa Sprogfeil, eller udanske Ord, Vendinger, Böininger og syntaktiske Forbindelser, som paa overflédige og undværlige, fremmede Ord, i Stedet for hvilke danske Ord og Udtryk kunne bruges, Da de saaledes, som Exempler ved de enkelte Undersögelser, Regler og kritiske Bemærkninger anförte Sprogfeil, eller be- nyttede fremmede Ord, ikke ved den Leilighed behöves i Mengde eller Fuldstændighed : saa önsker Selskabet, at Afhandlingen tillige maatte ledsages 1) af en fuldstændigere og rigere, systematisk ordnet Samling af Sprogfeil, eller udanske Sprogformer, Udtryk og Talemaader, som virkelig forekomme i danske Skrifter fra det 19de Aarhundrede, overalt med nöiagtig Angivelse af Stedet hos vedkommende Forfatter; 2) af en alpha- betisk ordnet, med nöiagtig Henviisning forsynet Samling af virkelig brugte og overilö- dige fremmede Ord hos danske Forfattere, fra bemeldte Tidsrum; med Angivelse af de danske Ord og Udtryk, der i hines Sted kunde og burde bruges. I Henseende til den férstnevnte Samling kan man henlede Opmærksomheden paa den betydelige Forteg- nelse over rigtige danske Idiolismer, med de tilsvarende tydske, der findes i W. H. F. Abrahamsons „Vollständ. Dänische Sprachlehre ,” 1812, Ss. 702—776. Vel kan det der anvendte Ordningsprincip ikke i nærværende Tilfælde ubetinget fålges; men det kan bidrage til at henlede Tanken paa et lignende, her anvendeligt. Naar Besvarelsen findes særdeles tilfredsstillende, vil Selskabet bidrage til Trykningsomkostningerne af Priisskriftet. Tiden, inden hvilken Priisskrifterne maa være indleverede, ansættes til den Aste Januar 1848. Besvarelserne af Spörgsmaalene, forsaavidt de ikke angaae vore fædrelandske Sager, kunne være affattede i det latinske, franske, engelske, tydske, svenske eller danske Sprog. Afhandlingerne betegnes ikke med Forfatterens Navn, men med et Motto, og ledsages med en forseglet Seddel, der indeholder Forfatterens Navn, Stand RL og Bopæl, og som bærer samme Molto. Selskabets i de danske Stater boende Med- lemmer deeltage ikke i Priiseskningen. Belönningen for den fyldestgjörende Besvarelse af et af de fremsatte Spörgsmaal, for hvilken ingen anden Priis er nævnt, er Selska- bets Guldmedaille, af 50 danske Dukaters Værdie. Priisskrifterne indsendes, med Undtagelse af dem, der angaae den sidstanförte Priisopgave, inden Udgangen af August 1847 til Selskabets Secretair, Conferentsraad og Professor H. C, Ørsted, Commandeur af Dannebrogen og Dannebrogsmand. OM TORVEFORRULLINGEN MED SPECIELT HENSYN TIL DANMARK AF ” B.S. JORGENSEN CAND. POLYT. EN AF DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB KRONET PRIISAFHANDLING. Vid. Sel. naturvid. og mathem, Afh, XIE Deel. A tee 6 men læser man Beskrivelsen over de Ovne som 1850 bleve brugte og anbefalede paa forskjellige Steder i Frankrige vil man i intet Væsentligt finde dem forskjellige fra de Constructioner, der allerede ere bekjendte fra Slutningen af det forrige Aarhundrede, I den senere Tid synes man navnlig i Tydskland igjen at vere kommen tilbage til Mileforkullingen, uden at den dog har modtaget saadanne Forbedringer, at man kan haabe at den vil vinde almindelig Indgang. Hvorlænge Törveforkullingen bar'fundet Sted i vort Fædreland er jeg ikke istand til at afgjöre, dog er den vist meget gammel; Pon- toppidan er den förste hos hvem jeg har fundet den omtalt med et Par Ord, han bemærker nemlig ved at omtale Térvemoserne i Jylland, at der findes Torv ,,der ey sjelden falde saa compacte og kraftige, at man kand brænde Smidde-Kul af dem”, De første omstændelige Efterretninger, jeg kjender om 'Törvefor- kullingen i Danmark findes i en Afhandling af Skovrider Viinholdt, der er optagen i Aargangen 4799 af ,,Bibliothek for Physik, Medicin og Oeconomie”. Han beskriver deri Térveforkullingen i Omegnen af Ha- derslev, og gjør Forslag til dens Forbedring; man seer deraf at i Slesvig har Mileforkullingen været den almindelige. I Krigsaarene fra 4807—14 tiltrak Forkullingen af Torv sig al- mindelig Opmærksomhed, da man i de fleste Smedier, selv i flere Anker- smedier i Kjøbenhavn, af Mangel paa engelske Steenkul betjente sig af Tör- vekul; flere Etablissementer for 'Tårveforkullingen opstode dengang i det nordlige Sjelland, hvor man ved Forkullingen betjente sig af en Ovn, der var construeret af Inspecteur Schultz i Hellebek; han har selv givet en Beskrivelse af den i: ,,Efterretninger fra Selskabet for indenlandsk Kunstflid” fra 4811; den ligner i alle dens Hoveddele den føromtalte gottesgabiske Ovn, dog med flere hensigtsmæssige Forbedringer. Efler Krigen, da Indférselen af de engelske Steenkul igjen be- gyndte, ophörte den almindelige Anvendelse af Törvekullene, og For- iss bruget indskrænker sig nu til den midterste Deel af Jylland og Hertug- dömmerne, hvor Törv findes i Overflödighed, og Transporten gjør Steen- kullene kostbare. De Egenskaber man fordrer af gode Térvekul ere: at de ere faste ikke for letbrekkelige eller tilböielige til at smuldre, efter Brændingen bör de have beholdt Törvens Form, de maa vere temmelig tunge, sorte, glindsende i Bruddet og give en vis Klang, naar man slaaer to Stykker sammen, endelig maa deikke indeholde formegen Aske, og hvad der især er vigtig ved deres Anvendelse i Metallurgien, Asken maa ikke indeholde skadelige Bestanddele, navnlig Svovl- og Phosphorforbindelser i betydelig Mengde. Ikke al Torv egner sig lige godt til Rul; de lette Térv, hvor Törvegjieringen endnu ikke ret er begyndt, give faa og låse Kul; de sorte, deigagtige, hvor Türvegjæringen er skeet fuldstændigt giver vel tunge og faste, men ialmindelighed letbrakkelige og derfor smaa Kul; de bedste Kul faaer man af den Törv, hvor Tôrvegjæringen er temmelig fremskreden uden dog at vere skeet fuldstændigt, saa at der endnu findes Plantetrevler tilbage, der giver Térven Sammenhæng, og hindrer den fra at revne under Törringen; hvis man ælter Törven vil man erholde de bedste Kul ved Blandingen af de to sidstnævnte Törvarter; æltet Törv giver ialmin- delighed flere Smaakul end Skjæretürv, men mindre Kulstöv. Hvad 'Törven i Lyngmoserne (Höilandsmoserne) angaaer, hvoraf idetmindste i Danmark de fleste Törvekul brændes, dan kan den i Hen- seende til dens Brugbarhed til Kul deles i 5 Bælter: 1. Bæltet af den gule Torv, der sædvanlig ved en færdigdannet Mose udgjör de förste 10—14 'Tommer nærmest Overfladen. Tôrvegjæ- ringen er her ikke synderlig fremskreden, saa at man tydelig seer de Mosarters Structur hvoraf Törvemassen er dannet, Törven fra dette Bælte er derfor lås, svampet, sædvanlig af lys Farve og meget let, dens Vægt udgjör i Jufttörret Tilstand 16—24 Pd. pr. Cubikfod; den anvendes ikke til Kul; i de Egne, hvor Törveforkullingen drives og hvor man har Over- flédighed af Térv, skjæres dette Lag sedvanligviis bort og kastes tilbage i Törvegraven. 2. Bæltet af den brune Törv ligger umiddelbart under det fore- gaaende; 'Térvegjeringen er her længere fremskreden end i det ovenlig- gende Bælte, dog seer man endnu Frevler i Térven, der sammenholde den deigagtige Térvemasse. Törven heraf er saa fast, at den fuldkom- men lufitörret er vanskelig at brække itu. Den er meer eller mindre mörkebruun, i de nederste Lag sortebruun; lufttårret veier den 24—56 Pd. pr. Cubikfod, den giver faste Kul, som naar de ere velbrendte have vedligeholdt Térvens Form, og ikke let brække itu; dette Bælte kan heelt igjennem anvendes til Rul. 3. Bæltet af den sorte Törv er det nederste i Mosen; Törvegjx- ringen er her saa fuldstendigt foregaaet, at man seer faa eller ingen Plantesubstantser i Massen; Törven fra dette Bælte er fuldkommen sort, haard og tung, den kan veie indtil 50 Pd. pr. Cubikfod; ved Törringen er den tilböielig til at smuldre, og egner sig derfor mindre godt til Kul, da disse blive smaa og falde for stærkt sammen; da denne Törv giver megeu Varme anvendes den ogsaa helst til Huusholdningsbrug. Disse forskjellige Bælter kunne naturligviis ikke skarpt begrændses men gaae saa aldeles over i hinanden, at det ikke er muligt at bestemme hvor det ene hirer op og det andet begynder; i de Egne hvor Törvefor- kullingen drives som Næringsvei udstrækker man det mellemste Bælte saameget som muligt; at man gaaer noget dybt skader ikke heller videre, da den sorte Tårv dog altid giver tunge om end kun smaa Kul; værre er det derimod, naar man ikke er omhyggelig nok med at borttage den gule Térv, da man af denne kun erholder låse Kul, der ved Transporten kun blive til Stév og saaledes skade mere end de gavne. 9 Törvens Askemængde tiltager efterhaanden som man kommer dybere ned; et Par Forsög som jeg i denne Henseende har anstillet viser det tydeligt. Törven fra 2 Grave i Veibomosen i Nærheden af Silkeborg gav fölgende Resultater: Aste Grav. Qden Grav. 1 Fods Dybde 0,591% - 0,790% Aske Bi: | 4,507 1,552 gt EM - 4,977 1,288 An u 1,562 5 Bl ven tot aS 5,053 6— — 264 5,086 BER i MASE 2,967 een 5,631 hi 13,661 Ogsaa med Hensyn til Askemængden er det derfor raadeligst ikke at anvende de dybeste Törvelag til Ral. Törven, der skal forkulles behandles ved Skjeringen eller Ælt- ningen ganske som sædvanligt, da det imidlertid er en nödvendig Betin- gelse for at erholde gode Kul, at Törven er fuldkommen tår, maa man for at lette Törringen give Törven temmelig smaa Dimensioner; den flade Form man giver Törven i Danmark er derfor ogsaa hensigtsmæssigere end den mere cubiske, man anvender i Holsteen og Udlandet; den flade Torv bör ikke vere over 1 Tomme tyk efter Indtörringen. Vigtigheden af Törvens Gjennemtörring erkjender man ogsaa overalt, hvor Törveforkullingen skeer i det Store; i Crouy, hvor der brændes Törvekul, der føres til Paris, har man, uagtet den större Drivtscapital der behöves, fundet Fordeel ved at opbevare 'Törven 48 Maaneder i Ma- gasinerne inden den forkulles. At törre Törven kunstig för Forkullingen er, saavidt mig er be- kjendt, endnu ikke forsögt, skjündt det vel var muligt at det kunde vise Vid, Sel. naturvid. og mathem. Afh. XII Deel, B 40 sig fordeelagtigt, da ogsaa Svindingen, som Törven lider ved Forkullingen derved vilde blive mindre, og Vanskeligheden ved Mileforkullingen saa- ledes formindskes. Efter Forsög af Roscher') ved Törringsovnene i Rö- nigsbronn har det viist sig, at fast bruun 'Törv svinder fra 10,75 til 15,55” i Volumen og fra 15,5 til 48,5% i Vægt; ved to Forsög jeg foretog med Törv fra Omegnen af Silkeborg tabte fuldkommen lufitürret Törv ved Törring i det berzeliusske Apparat ved Vandets Rogepunkt 8,70% og 9,06% i Vægt. Torv, der har faaet Frost under Törringen giver altid slette Kul. N För jeg gaaer over til at beskrive den egentlige Forkulling skal jeg tillade mig at anföre nogle af de Angivelser jeg har fundet over Udbyttet ved Tôrveforkullingen i Almindelighed, uden at Methoden er angivet; Udbyttet ved de forskjellige Forkullingsmethoder skal jeg anføre paa de Steder, hvor disse specielt omtales. Schubart?) anfører: at man af Torv, der kun indeholde 4% Aske ved en langsom Forkulling erholder 26—28", ved en hurtig 15—17% Kul af Törvens Vægt. Mushet?) erholdt 45,4—20,2% Kul af Törvens Vægt, Törven in- deholdt 2,2—42,1% Aske, Kullene altsaa fra 8 til 44% Aske. Thomsons*) Forsög gav 24% Kul, da Törven indeholdt 1,7% Aske ville Kullene efterlade 6,5%, Bucholz*) forsøgte 4 Slags Törv, som gave: 25,5% Kul og 21,5% Aske, Kullene indeholdt altsaa 45,5% Aske 9° — 25 — — — — 5475 — 1) Dinglers polyt. Journal 78 Bind. 2) Technische Chemie 3. Bind af 3, Udgave 1845. 3) Carstens Eisenhüttenkunde 2, Deel af 3. Udgave. 1841. ~ 14 16,5% Kul og 30,5% Aske, Rullene indeholdt altsaa 65% Aske 17 — 50 — — — — 64 — Blavier') anförer at man af 100 ,,voies” Törv idetmindste kan erholde 52—60 ,,voies” Rul. Ved Forsög i det Smaa fandt Chevalier?) at: fast sort Torv gav 55,2—40,5" Rul efter Vægt lidt svampet Törv 35,2% SR ines ay ges let Térv ...... 30,2 N De forskjellige Methoder, hvorved Törv forkulles i det Store kunne henföres til 2 Hovedafdelinger: 4. Forkulling under bevægeligt Dekke, som indbefatter: a) Mileforkullingen. b) Gravforkullingen. 2. Forkulling i Ovne, som enten ere: a) forsynede med Aabninger hvorigjennem en svag Luftstrém ledes ind i Ovnen, eller b) aldeles lukkede for enhver Lufttilströmning udenfra, hvorfor en Opvarming er nödvendig for at bringe Törven, der skal forkulles til Glödning. Jeg gaaer nu over til at betragte hver af disse Forkullingsmaa- der for sig. 1. Forkulling under bevægeligt Dakke. a) Mileforkullingen. Törvemilen gives samme Form som Tremilen; til Kulsted vælger man en Plads saa ner Mosen som muligt med en ikke al for fast Grund. Pladsen jevnes, og gjöres horizontal med en lille Forhöining af et Par Tommer imidten, der falder i en jevn Skraaning ud til Siderne. 1) Journal des mines vol. 1. 2) Annales des mines 2ième série tome 5. B* 12 Maaden hvorpaa Milen opsættes er meget forskjellig i de forskjel- lige Lande, hos os skeer det sædvanlig saaledes: Man danner imidten af Milestedet en lille Skorsteen af Torv, om- kring denne opsættes langs Bunden et Lag Törv i concentriske Ringe, af den Diameter som man vil give Milen; Törven sættes sædvanlig paa Enden, paa det forste Lag sættes et andet af lidt mindre Diameter, paa dette igjen et tredie, og saaledes fortsætter man, idet Skorstenen bestandig forhöies indtil Milen har faaet Form af en Halvkugle; Overfladen af Milen dækkes med et Lag Torv lagt paa Fladen, og derover et Lag Græs- eller Lyngtörv med den grønne Side indad; Milen antændes ved at kaste Törveglöder ned igjennem Skorstenen, som saasnart Ilden har fænget fyldes med Térv og Smuld; Overdelen af Milen dækkes med et Lag Jord, for at Uden ikke al for hurtig skal udbrede sig deri. _Bran- dingen skeer i stille Veir, og Rulsvierne söger at hindre Ilden fra at gaae til nogen af Siderne ved at dække den Side, hvor Ilden udbreder sig og stikke Huller paa den modsatte Side; sædvanlig er Milen udbrændt i 5—6 Timer, hvorefter den dækkes omhyggeligt med Jord og henstaaer 4—5 Dage indtil den slukkes; man maa dog i den Tid have et vaagent Øie med den, da Bedækningen let paa et eller andet Sted faaer Revner, der naar de ikke dækkes, foraarsage at Rullene paa det Sted forbrænde til Aske. En Hovedbetingelse for at Forkullingen skal falde godt ud er, at Törven er vel törret; skulde man imidlertid vere nödt til at anvende nogen mindre tor Torv maa man passe, at den bliver ligelig fordeelt i Milen for ikke at give Ilden Leilighed til gaae til nogen af Siderne, helst maa de sættes i den överste Deel af Milen, hvor Ilden lettest söger hen. Denne Methode er det som anvendes meer eller mindre modifi- ceret i de Egne af Jylland, hvor Mileforkulling finder Sted; efter Yün- holdts Beskrivelse anvendtes den og anvendes sandsynlig endnu i Slesvig. Paa andre Steder nærmer man sig ved Milens Bygning mere den Harzer-Methode for Træforkullingen. Man bygger da ingen Skorsteen imidten men setter i dens Sted to tykke Stokke i Jorden i en Afstand af 4— 5 Tommer; de sammenbindes for oven, og imellem Stokkene lægges Splinter af tört Træ, helst fedt Fyrretræ; og deromkring opsættes nu Türveue paa Rant, som ovenfor er beskreven, kun at man lader 4 Ka- naler lodret paa hinanden staa aabne i den nederste Række; forresten sættes Milen ganske tæt, og bedækkes enten med Granriis, Bregner, Græs- torv eller Grene; gjennem den Kanal der vender fra Vinden antændes Milen ved Hjælp af en Stok med et Bundt brændende Spaaner; Kanalen der vender mod Vindsiden stoppes tæt til, de andre lades meer eller mindre aabne. Ilden ledes nu som sædvanligt indtil Milen er udbrændt, da den omhyggelig tildækkes med Jord. Törvens Forkulling i Miler er forbunden med endeel Vanskelig- heder, der har gjort, at den til alle Tider har fundet mange Dadlere; Hovedvanskeligheden er, at det næsten ikke er muligt i Miler at faae Törvekullene slukkede uden ved Hjelp af Vand, hvorved deres Qvalitet lider saameget; Törven trækker sig nemlig ved Forkullingen meget og temmelig ujevnt sammen, Dækket faaer derfor mange Ridser hvor- igjennem Luften trænger ind og vedligeholder Ilden; dertil kommer at det er vanskeligt at regjere Ilden især naar Térven ikke er fuldkommen tor, eller det begynder at blæse medens Arbeidet staaer paa; ogsaa gjør man sædvanlig Törven for stor; Rarstens') anförer saaledes, at til Mile- forkullingen gjér man gjerne Törven större end sædvanlig nemlig 15 lang G” bred og 5” tyk; dette hidrörer vel kun fra Bestræbelsen efter at give Törveforkullingen saamegen Analogie med Træforkullingen som muligt, thi saa store Torv lade sig vanskelig gjennemtörre, vanskelig øjennembrænde, give Kul fulde af Revner, og mange Smaakul. Angaaende Udbyttet ved Mileforkullingen ere Angivelserne tem- melig forskjellige, og det er at beklage, at man ved de fleste Forsøg ikke 1) Handbuch der Eisenhiittenkunde 2, Deel 1841 pag. 351. 14 finder Törvens Egenskaber nöiere beskrevne, saa at man ikke veed, om man skal tilskrive Törvens Beskaffenhed eller Forkullingens Udförelse, Forskjelligheden i Resultaterne, Wünholdt‘) anstillede Forsög over Mileforkullingen ved Fobeslet i Haderslev-Amt og Birkeröd i Sjælland, hvor Milerne efter hans Forslag vare dannede efter den Harzer-Methode for Fræforkullingen. Ved For- sögene ved Fobeslet erholdt han i 4 Miler, der tilsammen indeholdt . 53100 Skjæretürv = 938,65 massive Cubikfod Tôrv et Udbytte af 127 Tønder Rul=571,5 Cubikfod. Da'Térven er beregnet uden Mellemrum, Kullene derimod maalt pea sædvanlig Maade, vil det vere nödvendigt, for at en Sammenligning kan finde Sted, enten at reducere Kullene til massive Maal eller omvendt séye at erfare, hvormeget Törven beregnet massiv udgjör, naar den maales paa sædvanlig Maade; da jeg mangler directe Erfaring, om hvormeget den massive Rulmasse i en Tönde Kul udgjér, men derimod har havt Leilighed til at anstille Sammenligning mel- lem Vægten af en Cubikfavn Tårv, som den sædvanlig maales ved at kastes i en Kasse, og den massive Cubikfavn, saa vil jeg betjene mig af . denne Methode, der ogsaa har störst Betydning i det praktiske Liv. Ved Forsüg, jeg senere skal anföre, fandt jeg, at Forholdet mellem Vægten af den massive Cubikfavn og den maalte er som 1,696:4. Beregnet herefter vil Viinholdts Forsög give fölgende Resultater. 958,65 massive Cubikfod Törv, udgjér 1,696 x 958,65 =1591,95 Cubikfod med Mellemrum som gav 571,5 Cubikfod Kul eller et Udbytte af 55,89% af Törvens Volumen. Viinholdt anförer dog flere Grunde, navnlig mindre godt Udvalg af Torv og slet Veir under Brendingen, som Aarsager til at Udbyttet ikke blev større. Ved Forsögene i Birkeröd gave: 1) Olufsens oeconomiske Annaler Mai 1807. pag. 339 o. f. Be. 2998 Stykker Skjaeretörv = 51,48 massive Cubikfod = 87,51 maalte Cubikfod 9 Tdr. 4 Skp. Kul eller 41,062 Cubikfod, Udbyttet var saaledes 47,05" efter Volumen. I en anden Mile erholdtes af 5795 Stykker ABltetörv=51,57 massive eller 87,46 maalte Cubikfod, 10 Tdr. eller 45 Cubikfod Rul. Udbyttet var altsaa her 51,46% efter Volumen. Ved Forsög ved Marienberg i Sachsen?) erholdt Pilz af: 5000 Törv = 111,1 Cubikfod og af 18 Centners Vægt, 53 Cu- bikfod Kul, der veiede 6 Centner 5 Pd., heraf var dog omtrent 4 Cubikfod Brande. Udbyttet udgjorde saaledes 53,5" efter Vægt og 47,7% efter Volumen. I det Siegenske*) erholdt man ved Forsög over Mileforkullingen i den mindre Mile, der var 4 höi og lige saa stor i Gjennemsnit et Ud- bytte af 47,6% Kul efter Volumen, i den större der var 917 i Gjennem- snit og #1’ hii erholdtes 57,5% Kul af Törvens Volumen. Ved Forsög i Hessen”), hvor Forkullingen skeete i Miler af 6—7/ i Diameter og 4 i Höide erholdt man af Formtörv: 26,8% og 52,5% Kul af Törvens Volumen og 25,8% og 27% efter dens Vægt af Skjeretérv erholdt man: 28,6% og 49,57 efter Volumen og 50% og 35,5% efier Vægt Törven synes at have været meget askeriig, da Kullene paa Grund af den tilbageblivende Slagge, hverken vare brugbare i Smedeilden eller ved Smeltningsforsög. 1) Gewerbeblatt fir Sachsen Nr. 16 & 17 1840. ?) Verhandl. des Gewerbevereins fir das Grossherzogthum Hessen 1, Heft. 1840; derfra i Dingl. polyt. Journal 83 Bind pag. 299. 3) Verhandlungen des Gewerbevereins für das Grossherzogthum Hessen 1. Heft, 1841, og derfra i Dinglers polyt, Journal 83 Bind pag. 305. Ved et Forsög over Mileforkulling, som jeg selv har havt Leilig- hed til at anstille i Jylland, og som jeg nedenfor nöiere skal beskrive, erholdt jeg 44,84% Kul efter Volumen. | Af disse Forsög frempaaer saaledes, at man ved Törvens Forkul- ling i Miler kan, naar forresten Törven egner sig til Forkulling og Arbei- det udiéres med Omhyggelighed, regne paa et Udbytte af imellem 40 og 50% efter Volumen; Udbyttet efter Vægt synes at være omtrent 50%, det kan man imidlertid ikke ved Mileforkullingen tillægge synderlig Be- tydning, da det næsten altid er nödvendigt at slukke en større eller mindre Deel af Kullene med Vand. b) Gravforkullingen. Denne Forkullingsmaade der endnu er simplere end Mileforkul- lingen er den almindelige i en stor Deel af Jylland og Holsteen; den udføres paa en noget forskjellig Maade i de forskjellige Egne; i Hoved- sagen er Fremgangsmaaden denne: Graven eller Kulen, som den ogsaa kaldes (i Holsteen die Grube) er ef rundt kugleformigt Hul, som sædvanlig gjüres 5—4 Fod. dybt; Diameteren afhænger af den Mengde Torv man vil forkulle, den varierer mellem 5 og 10 Fod; Kulen graves i tér Sandbund, helst i en lille Sand- banke saa nær Mosen som muligt, eller ogsaa i de Sandholme, som hyp- pigt findes i Lyngmoserne, Törvens fuldkomne 'Törhed er her ligesom ved al 'Törveforkulling en nüdvendig Betingelse for at kunne erholde et godt Resultat. Efterat Törven er bragt sammen omkring Graven danner man imidten af Bunden en Skorsteen, enten trekantet ved at legge to og to Törv vexelviis, eller circulair; et Lag af de törreste Törv sættes paa Rant i Bunden af Graven; 4 Kanaler, der lede Luft til Skorstenen lader man staa aabne, de dækkes med fladiliggende Törv. Naar Bunden er dækket kastes Törven uden nogen Orden ned i Graven indtil den i en Top staaer op over Ranterne, Skorstenen forhöies efterhaanden som 17 Graven fyldes. Antændingen skeer sædvanlig i stille Sommeraftener lidt för Solens Nedgang, da Vinden pleier at være meget svag, den udføres ved at kaste nogle brændende Törv ned i Skorstenen, saasnart de fenge fyldes denne med Törv og Smuld; en Timestid efter Anten- dingen slaaer Luen op paa et enkelt Sted, sædvanlig paa den Side hvor- fra Vinden kommer, derhen kastes nu med en gaffelformig Greb de ikke fuldkommen törrede Törv, som man hist og her piller ud, og med en lang spids Stang söger man at lede Ilden hen til de Steder, hvor den endnu ikke har fundet Vei; imidlertid har man gravet endeel tynde brede Græs- eller Lyngtörv, og saasnart Törven paa et eller andet Sted i Milen er fuld- kommen glödende bedækkes dette Sted dermed, saaledes at den grønne Side af Törven vendes indad for at ingen Jord skal komme i Kullene; Ilden söger derved hen til de Steder i Graven, der endnu ere mörke og inden kort Tid vil Graven vere udbrændt, og bedækket med Grastirv, Törven er da sunken sammen saaledes at kun en lille Top staaer op over Graven; efter at man omhyggeligt med friske Grestirv har stoppet de Huller der hist og her kunne findes i Bedækningen, dækkes hele Graven med et 3—4 Tommer tykt Sandlag og klappes til; Graven bliver staaende saaledes indtil man skal bruge Rullene; allerede efter 4 til 5 Dages Forlöb vil Kul- lene være aldeles slukkede, saa at al Anvendelse af Vand er unödvendig. Brændingen gaaer meget hurtigt, naar Törven er fuldkommen tår er Graven udbrændt 2 til 3 Timer efter Antændingen. Denne Forkullingsmaade giver meget gode Kul; naar Tårvene ere skaarne tilbörlig smaa og fuldkommen lufttörre, og Rulsvierne ere op- mærksomme er man næsten istand til ganske at undgaae Brande; lidt Aske danner der sig vel paa de överste Törv, men dette Tab er forholdsviis höist ubetydelig; efter den Erfaring jeg har gjort fortjener denne For- kullingsmaade ialmindelighed Fortrinct for de andre, da den giver gode Rul, et forholdsviis godt Udbytte og let iværksættes. Vid. Sel. naturvid, og mathem, Afh, NEA Deel. € Sia, Ved Kullenes Optagen af Graven blive de sidste Rul paa Bunden kastede paa et Sold for at Sand og Kulstöv kan gaae fra. Hvorvidt denne Methode anvendes udenfor den danske Stat veed jeg ikke; Siche") beskriver denne Methode under Navn af den hol- steenske, og Niemann’), hvem det synes ubekjendt, at denne Forkullings- maade ogsaa finder Sted i Jylland anférer, at den fortrinsviis anvendes i Amterne Rendsborg og Bordesholm, og antager, at den hörer hjemme i Holsteen. Siehe, der finder enhver Forkulling af Torv forkastelig, der ikke skeer i Ovne, udtaler ogsaa sin Fordömmelsesdom over Gravforkullingen; den giver efter hans Beretning 25% Udbytte af Térvens Volumen, og af disse Kul ere 4 Affald, 4 slette Kul og kun 4 gode Kul; at dette imidlertid ikke er saaledes troer jeg nedenstaaende Forsög ville bevise. Ved 2 Forsög jeg i Sommeren 1842 anstillede i Jylland, og som jeg senere omstændelig skal tillade mig at beskrive, erholdtes et Rulud- bytte af: 26,28" og 29,78% af Törvens Vægt og 51,96 og 51,08 af dens Volumen. Ved to andre Forsög ved Rendsborg i Efteraaret 1842, og som ligeledes nærmere ville blive omtalte, erholdtes: 29,20% og 29,28% af Törvens Vægt og 48,7 og 52,99 af dens Volumen, Det synes saaledes, at man under gunstige Omstendigheder, ved denne Methode kan regne paa et Udbytte af henimod 50% af Törvens Vægt og omtrent 50% af dens Volumen. 1) Etwas über das Verkohlen des Torfs. Berlin 1793, Side 16. 2) Forststatistik der dänischen Staaten, Altona 1809 Side 472. 2. Forkulling i Ovne. Ovnforkullingen spillede især i Slutningen af det forrige Aarhun- drede en stor Rolle, da Pfeifer, Siehe, Dazel, Ribaucourt, Blavier o. fl. anbefalede den som den eneste rigtige Maade at forkulle Törv paa. En Mengde forskjellige Gvnconstructioner bleve dengang foreslaaede, som dog efterhaanden igjen alle ere gaaede af Brug, og ombyttede med andre, der ligesaalidt have fundet almindelig Indgang. i Ved Forkulling i Ovne maa man skjelne mellem: a). Forkulling i aabne Ovne, der egentlig ikke er andet end en Mile- forkulling, kun at Sidevæggene ere faste, og b). Forkulling i lukkede Ovne eller Retortforkulling, hvor Törven i Ovne bringes til Glödning ved en Fyring udvendig fra, og hvor som oftest ogsaa en fuldkommen eller deelviis Opsamling af de flygtige Produkter finder Sted. Da disse to Methoder ere væsentlig forskjellige, skal jeg tillade mig at omtale hver for sig, og da tillige kortelig beskrive de forskjellige Ovneonstruclioner, som have tiltrukket sig meer end almindelig Opmærk- somhed. a) Forkulling i aabne Ovne. Det synes meest passende at begynde med den Harzer eller som den ogsaa kaldes den werningerodiske Ovn, da den saa at sige er Moder til alle de övrige og tillige udmærker sig ved sin store Simpelhed. Ov- nene vare opsatte ved Térvemoserne paa Brocken. Paa Tab.I Fig, À ere | 2 saadanne Ovne fremstillede, den egentlige Ovn dannes af de 5 Jerney- lindre a, a, a, der passe inden i hverandre, 'Törven bringes ind fra oven og Antændingen skeer gjennem Aabningen i Bunden, der er forsynet med en Rist; naar Törven er fuldkommen i Brand lukkes Aabningen i Bunden med Doren b; under Brændingen fyldes bestandig efter naar Törven er sunken sammen; 42—44 Timer efter Antendingen er For- C* 20 kullingen færdig, Ovnen lukkes da foroven med et Jernlaag, der be- dækkes med et Lag Sand; Afkjilingen varer omtrent ligesaalenge som Brændingen. Til Ovnens Fyldning medgaaer 5—400 Törv, og ligesaamange bruger man omtrent til at fylde efter med, dette tyder paa et Ruludbytte af 50% af Törvens Volumen. Siehe') anförer at man paa Harzen af 700 Törv erholdt 15} Berliner Scheffel Rul; 4000 Törv antager han udgjör 80 Cubikfod og en Berliner Scheffel er 43 Cubikfod, efter denne An- givelse var Udbyttet 42,19%, . Paa denne Maade udförtes Törveforkullingen paa Harzen fra 4745 til 1790, da man ophörte dermed, fordi den Törvemasse der egnede sig bedst til Forkulling var opskaaren; 'Törvekullene vare ogsaa for dyre, hvad der var en nådvendig Fålge af de smaa Ovne, og Transporten fra Brocken til Hyt- terne, da Kullene af Mangel paa Veie bleve baarne 1} Miil i Kurve paa Ryggen; Kullene synes heller ikke at have været gode, som vel til- deels hidrörte fra den bestandige Efterfyldning, hvorved de nederste Kul vare forhrændte inden de sidstindkastede Törv vare begyndte at forkulles; Kullene siges at have været fulde af Ridser, skjöre og lette, og kunde ikke anvendes i Masovnene; Jernovnene vare ogsaa meget kostbare og dog ikke varige, da de angrebes stærkt af de ved Forkullingen udviklede sure Dampe; hver af Ovnene veiede 2£ Centner, og man skal paa een- gang have havt 24 Ovne igang; det er derfor ikke usandsynligt hvad Uslar?) beretter, at Ovnene have kostet over 400009 Thaler. Ved den Forbedring af den Harzer-Ovn som sædvanlig kaldes den Gottesgabiske undgik man heldigt de fleste af de Feil som den ældre Methode leed af; Ovnen blev bygget af stærkbrændte Muursteen istedetfor af Jern, den var langt större og kunde modtage indtil 14000 Tory, Ef- terfyldningen faldt ganske bort. I Fig. 2 er en Tegaing af den oprin- 1) Etwas über das Verkohlen des Torfs. Berlin 1793. *) Däzel Ueber Torf. München 1795. delige Gottesgabiske Gun. Murena er dobbelt med et Sandlag imellem, Törven bringes ind, deels gjennem Dören b, deels gjennem Aabningen e, Korseanalen dd i Bunden tjener til at lede Luft ind, igjennem denne skeer ogsaa Antendingen. Den saakaldte rhinske Oun, der er construeret af Siehe, er kun forskjellig fra den Gottesgabiske ved at Muren er massiv, og at der i Bunden foruden Rorscanalen gaaer en cireulair Canal langs Muren. Naar en Forkulling skulde foretages fyldtes Canalen med tört Riis, Törven indsattes derefter i horizontale Lag; baade imidten og langs med Sideveggene lod man Canaler vere aabne for at lede Ilden, Efterat Törven var udbrændt stoppedes Alt til forneden, og Aabningen foroven lukkedes med en Jerndör; efter 2 Dögns Forlöb vare Rullene slukkede. itullene skal have været meget gode, og Siehe angiver, dog mere efter Beregning end efter directe Forsög, at man af £4000 Törv a 80 Cu- bikfod pr. 1000, erholdt 556 Scheffel Rul a 13 Cubikfod, dette vilde vere et Udbytte af 52,5% efter Volumen. Megen Lighed med den ovenfor beskrevne Ovn havde den af In- specteur Schultz paa Hellebek construerede Térveforkullingsovn'), som an- vendtes paa flere Steder i Sjælland i Krigsaarene fra 1810—14. Ovnen (Fig. 5) bestod af en dobbelt Muur a a af sædvanlige Muursteen med et 4 Tommer bredt aabent Rum imellem; i Bunden var 9 Canaler, hvoraf de 8 b b, der tjente til Lufttræk, vare aabne, medens den 9de c, der brugtes ved Antendingen var bedækket, 4 Fod fra Bunden var anbragt 8 Træk- huller d,d. Naar en Brending foretoges, blev först de aabne Canaler b,b bedækkede med smaa Stykker Træ, for at hindre Törven fra at falde derned i, imidten hvor Canalerne samles anbragtes Hövlspaaner eller et andet letfængeligt Stof; gjennem Doren e fyldtes nu Ovnen med Törv, der stilledes paa Höikant; naar den nederste Deel af Ovnen var fuld muredes Dören til, og Ovnen fyldtes fuldkommen gjennem Aabnin- 1) Efterretninger fra Selskabet for indenlandsk Kunstilid. 12 Hefte 1811, 22 gen f. Naar Brendingen skulde skee lukkedes alle Canaler og Træk- huller med Undtagelse af den dækkede Canal c, hvorigjennem Antendin- gen skeete, idet man ved Hjelp af en lang Stang satte Ild i de imidten liggende Hövlspaaner; naar Ilden havde udbredt sig tillukkedes denne Canal og de övrige Canaler aabnedes efterhaanden indtil Térven i den nederste Deel af Ovnen var gjennembrændt, da Canalerne bleve tilmurede og Trækhullerne aabnede; var Térven i den överste Deel af Ovnen gjennembrændt, tilmuredes ogsaa disse; efter 18—20 Timers Forlöb viste en let, blaa Rög uden Fugtighed, at al Törven var forkullet, et Jern- laag lagdes da over Aabningen i den üverste Deel af Ovnen og tilkli- nedes; Øvnen henstod derpaa i 3 Dögn, da Kullene ialmindelighed vare slukkede; ved hver Brænding erholdtes i Gjennemsnit 50 Tönder Tör- vekul a 44 Cubikfod, Udbyttet varierede imidlertid noget efter Törvens Godhed og Törhedstilstand, men af sædvanlig god Torv erholdt man fra 45 til 50% efter Volumen. Af de Tårveforkullingsovne, der ere anvendte i Frankrig er Guettards den ældste"); den blev brugt 4764 paa Moserne ved Villeroi. Ovnens Indre havde Form af en omvendt Regle; i Bunden var en Aab- ning, der stod i Forbindelse med en Hvælving underneden, hvorfra Ov- nen antendtes og ilden blev reguleret. Efterat Ovnen var fyldt med Torv, dækkedes den med et Lag Jord og antændies; Brændingen gik meget langsomt, og optog sædvanlig otte Dage, Eullene angives at have været sorle og klingende. Carnolles Ovn’) som förste Gang brugtes 4787 var cylindrisk, men meget lav i Forhold til Diameterne; fra Risten til Kanten var der kun 5 Fod medens Diameteren var 15 Fod; 6 Tommer over Jorden var Risten anbragt, og 13 Fod over denne fandtes en Række Huller i Muren for at lede Ilden; Ovnen fyldtes med Torv indtil en hii Top stod over 1) Journal des Mines vol 1 de Pan Ill. 2) Journal des Mines vol 1. / 23 Ovnen, den antændtes forneden og naar Törven var faldet saameget sam- men, at den ikke mere stod op over Muren, dækkedes Ovnen med et Lag vaadt Straa og et 5—6” tykt Lag af Jord og Sand, og stod saaledes i 4 til 8 Dögn; Rullene vare faste og klingende og havde bevaret Törvens Form; Kuludbyttet var 50% af Törvens Volumen. Hvor lidet Constructionen af Ovnene have forandret sig i dette Aarhundrede overbevises man om ved at læse Bineaus Beskrivelse over Törveforkullingsovnene ved Roihau Dep. des Vosges'), som han anbefaler paa Grund af deres hensigtsmæssige Construction, og hvoraf findes Teg- ning og omstændelig Beskrivelse baade i Schubarts ,,technische Chemie” og i Carstens „Handbuch der Eisenhüttenkunde”; det er nemlig, som Fig. 4 viser, en ganske simpel cylindrisk Ovn med 3 Rækker Huller forneden, og fortjener sikkert i ingen Henseende Fortrinet for de ovenfor omtalte af Siehe og Schultz construerede Ovne. Bineaus Afhandling udmærker sig forresten ved en fuldstændig og nüiagtig Beskrivelse af den Törv, der anvendes til Forkulling, noget man desværre alt for ofte savner ved Beskri- velserne af Törveforkullingen. Jeg skal derfor tillade mig at anfore nogle af de vigtigste Egenskaber ved Törven og Törvekullene fra Rothau, som vil kunne tjene til Sammenligning med den Beskrivelse af den danske Torv jeg nedenfor skal give. Törven der anvendes til Kul i Rothau, er mörkebruun, og findes underneden den överste lette Törv; naar den er veltörret veier en Cubikmeter 560 Kilogram, (altsaa en dansk Cubikfod 22,56 Pd.; en massiv Cubikfod vil omtrent veie 57 Pd.). Törven brændt i en lukket Digel efterlod 32% Rul. Den inde- holder 2,2% rödlig Aske, der bestaaer af: Alealiske Salte......... 0,041 Svovlsuur Kalk ........ 0,056 FO | or is «, ENES EEN 0,044 1) Annales des Mines 2éme serie tome 5. 1830. Magnesia 440. Ur 24 2 . 0,007 Jerntveilte, . ., .....,.. 0,229 Leejord a DU, De SEE, 0,178 Knseljordkm an er mat à 0,422 Phosphorsyre.......... 0,014 0,991” Kulsyren, hvormed Kalk og Magnesia have været forbunden var, antager Forfatteren, bortjaget ved den stærke Varme, hvorfor Törven udsaites, da den forbrændtes. Til Forkullingen medgaaer 24 Timer og til Afkjölingen 2 Dögn; 24 Timer efterat Brendingen er ophért kaster man 60 Litres Vand ind i Ovnen, for at fremskynde KRullenes Slukning. Udbyttet er 55% af Törvens Volumen og 24% af dens Vægt. | En Cubikmeter Törvekul veier 250 Ril. (en Steenkulstönde = 54 danske Cubikfod altsaa 85,44 Pd.). Kullene have vedligeholdt Tör- vens Form, ere faste, kun lidt spröde og glindsende sorte. En Cubik- meter Törvekul koster Værket 47,45 fr. (en dansk Kultönde alisaa om- trent 4 Rbd.). Da en Cubikmeter Trekul, der veier 215 Kil. kun koster 48 fr. har man ingen Fordeel af at anvende Törvekul, især da den hyp- pige Regn i Bjergegnene gjör, at man af Mangel paa tår Törv ofte i lengere Tid maa standse Forkullingen. — Ved at see tilbage paa de anförte Data synes det ikke, at Rul- udbyttet er större ved Forkulling i aabne Ovne end ved Grav- og Mile- forkullingen; ved heldigt Udfald af Arbeidet synes 50% efter Volumen at vere Maximum; Udbyttet efter Vægt er kun anfört ved Ovnene i Ro- thau, og der er det kun 24%, altsaa mindre end hvad man kan erholde ved Forkulling i Grave. Om Kullene blive bedre brændte i Ovne, end ved de tidligere omtalte Forkullingsmaader, troer jeg endnu ikke er af- gjort. Hvad der i ethvert Tilfælde maa indvendes mod Forkulling i Ovne er, at den gjör Kullene meget dyrere; da nemlig Brandingen og Afkjö- 25 lingen altid optager flere Dage, er man nödt til, hvor Kulforbruget er nogenlunde stort, at have endeel Ovne igang; Renten af Anlægscapi- talen og Reparations- og Arbeidsomkostningerne udgjüre da sædvanlig en saa betydelig Sum, at den fordeelt paa hver Ténde Kul ofte gjør denne dobbelt saa dyr, som den vilde have veret, hvis Forkullingen var skeet i Mile eller Grav. b) Forkulling i lukkede Ovne. Ved Forkulling i lukkede Ovne, eller som den sædvanlig kaldes, Retortforkullingen, maa man efter Theorien erholde det störste Udbytte, idet Torvens flygtige Bestanddele her skaffes bort, uden at Törven kom- mer i Beröring med Luftens Ilt, altsaa uden at udsættes for at forbrænde. Medens Forkullingen paa de Maader, der hidtil ere omtalte, kun er en afbrudt Forbrænding, hvorved det kommer an paa at dæmpe Ilden i det Öieblik, Törven ophörer at brænde med Flamme, er Retortforkullingen en formelig Destillation, hvor Törvens flygtige Bestanddele udvikles ved Varme udenfra. Da der imidlertid behöves sterk Varme for fuldstendig at bortdrive de flygtige Bestanddele, vil der medgaae saameget Brænde- material, at det större Udbytte, man ved Forkullingen erholder langt fra ikke er istand til at opveie det; man söger derfor ogsaa sædvanlig ved Retortforkullingen at samle og benytte Törvens flygtige Bestanddele for derved at faae endeel af de Udgivter erstattede, der medgaae til Brænd- materialet. Thorin er saavidt mig bekjendt den første, der har anvendt denne Methode til Törvens Forkulling, omendskjöndt Pfeifer‘) allerede 10 Aar tidligere havde bragt den i Forslag. Efter den korte Beskrivelse, der findes af Thorins Ovn i Journal des Mines vol. 4, skeete Forkullingen i en flad Retort af Jernblik, der var gjennemtrukken med Rör for at lette Afkjölingen, Ilden kunde spille om Retorten til alle Sider, Rörene og 1) Beskrivelsen af Pfeifers Ovn findes i Dizel: Ueber Torf etc. München 1795. id. Sel. naturvid. og mathem. Afh. XII Deel. D Di ll Afkjölingskamrene, hvor Destillatet opsamledes vare af Robber, Af 95 „voies” Térv erholdtes 65 „voies” Kul, foruden de flygtige Produkter, som jeg nedenfor kommer til at beröre; dette var altsaa et Udbytte af 68,4% af Térvens Volumen, men da det Qvantum Törv, der behövedes til Ophedningen udgjorde 68 ,,voies”, erholdt man saaledes i Virkelig- heden kun 65 „voies” Kul af 163 „voies” 'Törv eller et Udbytte af 39,4 af Törvens Volumen. En Ovn af lignende Construction angivet af Blavier') anvendtes ogsaa i Frankrig i Revolutionstiden. Fig.5aogb paa Tab. IE viser et verti- calt og horizontalt Gjennemsnit af denne Ovn. ‘Térven der skal forkulles bringes i Muflerne a, a; som omgives af Ildcanalerne b, b,b; h er Skorste- nen; Brendmaterialet indkastes fraoven gjennem 9 Aabninger, hvoraf de 3 d,d,d sees i det verticale Gjennemsnit; gjennem Aabningerne e, e i Hvæl- vingen afledes Dampene. Vædskerne opsamles i Karrene f, f. 50 Timer efter Antendingen var Törven forkullet; Muflerne aabnedes og de glö- dende Kul bragtes i Dæmperne g, g, hvor de bleve indtil de vare sluk- kede, Ovnen kunde da fyldes paa ny og Forkullingen fortsættes. Ud- byttet angives at have været 55—60" af Türvens Volumen. I den nyere Tid er en lignende Ovn anbefalet af Chevalier”) ; den er brugt ved Crouy ved Ourcq ikke langt fra Paris og brænder Törvekul til Stadens Forbrug. Törven, der forkulles er Æltetürv, der optages af Vandet (sandsynlig efter den hollandske Methode); den opbe- vares 18 Maaneder för den forkulles, for at udtörres bedre; 1000 Stykker veie da 315 Kilogram og en Cubikmeter 510 Kil. (altsaa en dansk Cu- bikfod 19,25 Pd., en massiv Cubikfod vil veie omtrent 52,5 Pd.). Et verticalt Gjennemsnit af denne Ovn er fremstillet i Fig. 6, Ovnen er cir- culair, a er den indvendige Cylinder hvori Térven anbringes, den er af ildfaste Steen, tidligere anvendte man Jernblik og Stöbejern, men begge 1) Journal des Mines Vol 1. > *) Annales des Mines 2ième serie tome 5. 1830. 10 Dele angrebes for stærkt af de sure Dampe, Törven ved Forkullingen udvikler. Törven bringes ind gjennem Aabningen b, som under Bren- dingen lukkes med et Jernlaag, der bedækkes med et Lag Aske; Bunden dannes af en Skyder af Jern c, der med et Haandgreb kan trækkes ud. Fyringen skeer i den circulaire Canal d og Flammen trækker sig omkring den indvendige Cylinder gjennem Rummet e; f, f, f ere Ringe der for- binde den indvendige Cylinder med den omgivende Muur, de ere forsy- nede med de nédvendige Aabninger for at tillade Flammen fri Gjennem- gang, Rögen fra Brændmaterialet gaaer bort gjennem Skorstenen g5 i, i er et aabent Ram i Muren for at holde Varmen sammen. Dampene fra den indvendige Cylinder bortledes gjennem Råret h, der er forsynet med en Muffel k, der skydes for naar Udviklingen af brændbare Dampe begynder, til Rarret 1 hvor de flydende Bestanddele opsamles, de flygtige Gasarter gaae gjennem Råret til Hdstedetd og forbrændes. Forkullingen varer 22 til 50 Timer, dens Gang bedümmer man efter Luftarternes Flamme; naar denne er blaa (eller naar Rulilteluft udvikles) er Opera- tionen færdig, De glidende Kul bringes umiddelbart fra Ovnen i Cy- lindre af tyndt Jernblik, der kunne lukkes lufttette; heri blive de indtil de ere slukkede, som varer omtrent 56 Timer; Ovnen fyldes strax igjen med Torv og Forkullingen fortsættes uden at nogen Afkjöling finder Sted. Ovnen kan modtage 2,5 Cubikmeter Törv eller 81 danske Cu- bikfod; deraf erholdes 0,8 Cubikmeter Kul, altsaa 32% efter Volumen. 'Törven der forkulles veier 775 Kilogram, Kullene 250 Ril. foruden 50 Kil. Stöv, hvoraf Halvdelen kastes tilbage i Ovnen, for at bedække den nederste Aabning, hvorigjennem Kullene tages ud. I det Hele erholdes saaledes: 225 Rilogram store Rul 25 — Smaakul 25 — Rulstiv tilsammen 275 Kilogram. 28 Regner man ikke Kulstévet med, der næsten ingen Værdie har som Brændmaterial, erholder man altsaa af 775 Kil, Torv 250 Ril. Rul eller 32,570 efter Vægt. Rullene indeholde i Gjennemsnit 32% Aske. Men endnu er intet Hensyn taget til den Törv, der bruges som Brændmaterial; dertil medgaaer, naar man anvender fast Torv 0,8 Cu- bikmeter eller 250 Ril. Resultatet bliver saaledes at af 3,5 Cubikmeter Törv, der veier 4025 Kilogram erholder man 0,8 Cubikmeter Kul, der veier 250 Ril, saa at det virkelige Udbytte bliver omtrent 24% efter Volumen og Vægt. Tjæren og Olien, man erholder kastes i Ilden for at forstærke denne; det sure Vand opsamles ikke. : Hvad de flygtige Produkter angaaer, der vindes ved Törvens tørre Destillation, da kan jeg desangaaende kun anfåre det, som jeg hist og her har fundet ved Ovnenes Beskrivelse; en fuldstændig Undersøgelse af Produkterne ved Törvens Destillation savnes desværre endnu, end- skjündt den vilde være ligesaa interessant i videnskabelig som vigtig i praktisk Henseende. De flydende Stoffer man erholder bestaaer af ammoniakholdigt Vand, en let og en tung Olie. Vandet vilde Thorin anvende til Bleg- ning paa Grund af dets Ammoniakgehalt, men da det har en ubehagelig Lugt og er blandet med empyreumatiske Stoffer, vil det vel neppe egne sig hertil, ligesaalidet som til Garvning, hvortil Pfeifer paa Grund af dets sammentrækkende Egenskaber vilde have det anvendt. Olierne ere oplåselige i Viinaand, de brænde let, men med sva- gere Flamme end andre Olier. Den lette Olie har man foreslaaet at anvende til Fernis istedetfor Linolie, og den tungere til Tjære og Beeg. Lavoisier og Sage, der som Commissairer fra Academiet, 1788 overvæ- rede Forsögene med Thorins Ovn, fandt dog"), at den Qvantitæt Olie der 1) Journal des mines vol. 1, vandtes var meget ringe i Forhold til Törveqvantummet, og at den havde en saa ubehagelig Lugt, at den kun i faa Tilfelde vilde kunne finde Anvendelse. Vigtigere end de flydende ere de luftformige Stoffer, der vindes ved Törvens törre Destillation, men ogsaa herom mangler man omfat- tende Undersøgelser. Allerede lenge har man forsøgt at tilberede oliedannede Gas af Torv, uden at dog Forsögene ere faldne heldigt ud; det synes som om Térven udvikler næsten blot let Kulbrinteluft og kun meget lidt tung Kulbrint. En Franskmand Merle paastaaer') at det er lykkedes ham at erholde Gas af Térven, der giver et stærkere og renere Lys end Steen- kulsgassen, idet han kun opsamler 3 af den Gas, Törven kan afgive; af den bedste Törv erholdes efter 2 Timers Destillation af 1000 Kilogram 7—8000 Cubikfod Gas, der dog ikke er meget lysende; destillerer han derimod kun i 3 ‘Time erholder han 5500 Cubikfod fortrinlig Gas, og har desuden den Fordeel at erholde bedre Törvekul. I Dinglers polyt. Journal 24 og 25 Bind findes et Par korte Notitser uddragne af engelske Journaler, hvori anföres, at det er lykkedes af Törven fra Egnen ved Dartmoor at tilberede Gas, der er renere og mere lysende end Steenkulsgassen, men man finder der hverken Tilberedelses- maaden omtalt eller Forsögene nöiere beskrevne. Det naturforskende Selskab i Emden lod 4840 anstille Forsög over Gastilberedning af Törv?), men kom ikke til noget tilfredsstillende Resultat; af en Cubikfod Törv erholdt man kun 12—16 Cubikfod Gas, og denne bestod næsten alene af let Kulbrinte og Rulilteluft. x Seer man tilbage paa det som Erfaringen lærer om Retortforkullin- gen bliver Resultatet, at et stérre Udbytte end ved de tidligere omtalte Me- 1) Dinglers polyt, Journal 58 Bind. S. 317 af Journal des connaissances usuelles Mai 1835. 2) Mittheilungen des Gewerbevereins für das Königreich Hannover. 21 Lief. 1840. KON thoder erholder man ikke; i Thorins Ovn erholdt man saaledes kun 39,4% af Törvens Volumen, ved Crouy endog kun 24%, Af de flygtige Bestand- dele have Olien og Tjæren en saa ringe Værdie, at man ved Crouy ikke vidste bedre Anvendelse for den end at brænde den under Ovnen; ander- ledes er det derimod med de luftformige Stoffer, og hvis Merles Angi- velser ere rigtige ville disse Ovne ved at anlægges i Stæderne kunne faae stor Betydning, men da rigtignok som Gasovne, thi Törvekullene blive da at betragte som Biprodukt. Hvor Forkullingen alene drives for Tör- vekullenes Skyld troer jeg ikke de kunne fortjene Anbefaling; som oven- for er anfért erholder man ikke et saa stort Udbytte, som ved de andre Forkullingsmethoder, og Kullene blive, efter de Erfaringer man har om Retortforkullingen af Steenkul og ‘Tre aldrig saa gode, Arbeidsomkost- ningerne ere langt betydeligere end ved Forkulling i Miler og Grave, og endelig vil baade Anlegeet og Vedligeholdelsen af disse Ovne koste ganske betydeligt. En Ovn i Crouy kostede 1000 fr. at bygge, og le- verede da hvert Dögn kun 0,8 Cubikmeter eller omtrent 44 Tønde Kul (a 54 Cubikfod). Efter nu at have gjennemgaaet de forskjellige Maader, hvorpaa Törven forkulles skal jeg tillade mig med nogle Ord at omtale Törve- kullenes Anvendelse. Om Törvekullenes Brugbarhed finder man i techniske Skrifter de meest modsigende Efterretninger, idet Nogle paastaae, at de ere bedre end Trekul, andre, at de ere ligesaa gode, og andre endelig, at de ere langt slettere; ved Joachimsthal i Böhmen fandt man saaledes"): at 2 Maal 'Törvekul gjorde samme Virkning som 5 Maal Trækul, hermed stemme Resultaterne af de Forsög, som Besson og Ligeon 1794 anstil- lede efter Ordrer fra Commissionen for Agerdyrkning og Kunster’); de fandt nemlig, at man var istand til at anvende Törvekul til al Smedning, 1) Siehe: Ueber das Verkohlen des Torfs. 2) Journal des Mines vol, 1. 5 SD Herdning og Sveitsning af Jern, ligesaagodt som Trækul, og at man da brugte 1 mindre Törvekul. Ganske modsat er det Resultat, en Com- mission i Hessen er kommen til, som 1840 har foretaget Forsög med Törvekul‘), da den fandt, at man til Smeltning brugte dobbelt saamange Törvekul som Trækul, og slet ikke var istand til at sveitse Jern ved Hjelp af Törvekul. Disse saa modsigende Resultater hidröre uden Tvivl fra Törvens Forskjellighed, hvoraf Kullene ere brændte, og Maaden hvorpaa Forkul- lingen er skeet; at man med Kul fra Crouy, der indeholde 32% Aske ikke kan komme til de samme Resultater, som ved de Kul Lampadius omtaler, der kun indeholde 24% Aske eller med de Jydske Törvekul, der undertiden kun indeholde lidt over 14% Aske, men ialmindelighed 3—4% kan ikke vere paafaldende, og naar dertil kommer: slet Valg af den 'Törv, der forkulles, daarlig Forkullingsmaade, Anvendelse af Wand ved Kullenes Slukning o. 1., vil Grunden til de saa forskjellige Angi- velser ikke vere vanskelig at forklare. Om Törvekullenes Brændselsværdie har Prof. Everitt i Dublin foretaget nogle Forség*). Rullene vare brændte af presset Törv, og vare næsten dobbelt saa tunge som Trækul, de indeholdt 5% Aske, der bestod af: Kensler oste US eye Riselforbindelser............ 15,0 Svovisuur Ralk............ 22,5 Fulsuur Kalk ........ Kalt: 43,25 Magnesia og kulsuur Magnesia. . 15 eg 2). rer dites à. 0,75 1) Verhandl. des Gewerbevereins für das Grossherzogthum Hessen 1, Heft. 1841; derfra i Dingl. polyt, Journal 83 Bind pag. 304. *) Verhandlungen des Gewerbevereins in Preussen 20. Jahrgang 1841 p. 117 af Transactions of the Institution of civil engineers Vol. HI Part. IX p. 163. 52 Brændselsværdien undersögtes paa den Berthierske Methode ved Hjelp af Blyilte. Everitt fandt at: Törvekul af 'Törv fra de övre Lag reducerede 27,7 Dele Bly — af 'Porv fra de nedre Lag — 25,0 — — Efter Berthiers Undersøgelser reducerede gode Trækul 50,0—52,3 Dele Bly. Ved Forsög, jeg har anstiliet med jydske Törvekul kom jeg om- trent til samme Resultat som Everitt, jeg fandt nemlig at: 1 gr. Törvekul fra Tömmerby reducerede 26,529 gr. Bly Agr. — fra Kragelund _ 26,112 gr. Bly. Samtidig foretog jeg Forsög med velbriendte Bögekul, men de reducerede kun 25,451 gr. Bly; baade Træ- og Törvekullene bleve un- dersögte omtrent 8 Maaneder efter Brendingen. Af disse forskjellige Resultater synes det saaledes at fremgaae, at faste velbrændte Törvekul, der ikke indeholde over 5—6% Aske, vil ved at anvendes i aaben Id omtrent gjøre samme Virkning som en lige Vægt Trekul, og da Törvekullene ialmindelighed ere noget tungere end Trakul, ville de, sammenlignede efter Volumen, vere noget dröiere end disse. Hvorvidt de, brugte i Schachtovne, ville gjøre samme Virkning som Trækul vil meest afhænge af deres Fasthed og Askemengde; ved Forsög over Myremalmens Udsmeltning i Masovnen paa Carlshütte ved Rendsborg viste det sig, at lige Dele Træ- og Törvekul lode sig særdeles godt anvende, og det var kun Mangel paa et tilstrækkeligt Qvantum Tör- vekul, som gjorde, at Myremalmens Smeltning ikke blev forsögt med Tör- vekul alene. Ved Smeltninger, i Muffelovne og til chemiske Arbeider overho- vedet egne Törvekul sig særdeles godt, de give ligesaa stærk Hede som Trakul, og ere dröiere, og da Törvekullene brænde langsommere er man med dem bedre istand til at regulere Varmen ved Destillationer, Afdamp- ninger 0. 1., hvor man önsker en jevn os vedholdende Ild, uden at 5 9 7 9 55 behåve at anvende en vedholdende Opmærksomhed. Boerhave beretter ogsaa, at Boyle gjorte megen Anvendelse af Térvekullene. Forsög over 'Törveforkullingen i Jylland og Holsteen. I Aaret 1842 blev det mig af det Kongelige Rentekammer over- draget, at forberede og lede Forsög, der skulde foretages paa Carlshütte ved Rendsborg over Udsmeltningen af Myremalm ved Hjelp af Törvekul fra Jylland, derved erholdt jeg Leilighed til at anstille de Forsüg, jeg her skal beskrive. Uagtet de ikke ere saa omfattende, som jeg kunde have önsket, troer jeg dog, at de ikke ville vere uden Interesse, da jeg har bestrebt mig for at oplyse alle de Forhold, som ere nödven- dige, for at faae ‘et fuldstendigt Begreb om den brugte Methode, og 'Törvenes og Rullenes Egenskaber. Forsög ved Landsbyen Tömmerby i Nærheden af Silkeborg. Förste Forsøg (den 12. Juli). Til Forkulling anvendtes 2000 Törv; de vare, paa Grund af det törre og varme Veir, det i lang ‘Tid havde været, fnldkommen lufttérre. Brendingen skeete i Grav paa den Maade, som jeg ovenfor under Grav- forkullingen omstendelig har beskrevet, kun at man paa Grund af det ringe Quantum Törv der brændtes, hverken dannede Luftcanaler i Bun- den eller opbyggede nogen Skorsteen i Midten, men efterat man i Bun- den havde opsat et Lag Torv paa Rant, lagdes nogle brændende Torv imidten, som dækkedes med nogle andre, og da de vare komne i fuld- kommen Brand, fyldtes hele Graven med de övrige Türv. Brændingen gik langsomt, först efter 6 Timers Forlöb var al Türven saa glödende, at Graven kunde dækkes. , Törven var mörkebruun Skjeretörv af den Art, som jeg tidligere har omtalt som fortrinlig egnende sig til Kulbrænding. Törvene vare tem- melig smaa; Dimensionerne vare i Gjennemsnit 6 Tommers Længde, Vid. Sel, naturvid. og mathem. Afh. XII Deel, E 34 32“ Brede og 4” Tykkelse, saa at hver Törv var omtrent 22,5 Cubik- tommer. Törven veiede 45,56 Pd. pr. massiv Cubikfod (erholdt ved at maale og veie 50 Torv). De 2000 Törv veiede tilsammen 4407 Pd., Kullene, der deraf erholdtes veiede 294 Pd., Udbyttet var saaledes efter Vægt 26,287%, Törven syntes at være temmelig bituminås, som sandsynligviis er Grunden til at Vægtudbyttet er ringere end ved det senere anstillede Forsög. | | For at kunne bestemme Forholdet mellem Törvenes og Rullenes Volumen foretog jeg fölgende Forség: En Rasse 6 Alen lang, 14 Alen bred og 5 Alen hii (altsaa inde- holdende en Cubikfavn) blev fyldt med Törv, som kastedes deri uden Orden; efterat Rassen var fyldt, blev al Törven veiet; 30 Torv bleve derefter udtagne, maalte néiagtig og veiede, hvorved den massive Cubik- fod bestemtes, denne sammenlignedes nu med Vægten af den maalte Cubikfod. Ved to Forsög jeg foretog med forskjellige Slags Torv forholdt den massive Cubikfod sig til den maalte ved förste Forsög som 1,695 : 1. ved andet — som 4.699: 4. Middelresultatet er altsaa 4,696 : 4. Ved et tredie Forsög med meget lette og store Torv var Forhol- det 1,662:1; men da disse Törv havde en ganske anden Störrelse og Form, end de, der anvendtes ved Forkullingen, har jeg ikke troet at burde tage dette Forsög med i Beregningen. Dette Forhold 1,696 : 4 er det, jeg har betjent mig af for at be- regne Törvenes Volumen, naar Vægten af en massiv Cubikfod var bekjendt; dette Forhold er det ogsaa, som jeg har anvendt for at bestemme For- 35 holdet mellem Törvenes og Kullenes Volumen ved de ovenfor under Mileforkullingen omtalte viinholtske Forsög. Ved at anvende disse Erfaringer paa Volumenbestemmelserne ved det ovenfor beskrevne Forsög vil man finde, at en maalt Cubikfod veier Torn = 25,566 Pd. og de 1107 Pd. Tôrv ville saaledes udgjåre 45,5 ’ Cubikfod. Törvekullene udgjorde 22,5 Cubikfod, altsaa 54,96% at Törvens Volumen. Rullene indeholde 5,42% rödlighvid Aske, der bestod af Kiseli. i. 1. Loin hs 55,6% Leerjord og Jerntveilte 28,77 Bralkooitt à shone ob R 2,87 Magnesia . ........ 5,44 Svovlsyre 24.2 05% :. 2,41 Phosphorsyre. . . . ... 0,65 95,71” Af de manglende 4,29% er sandsynlig 4,16% Rulsyre, der har været forbunden med Kalk og Magnesia. Andet Forsög (den 17. Juli). Törven var fra samme Mose som ved det foregaaende Forsög, noget lysere og lettere, men forresten fortrinlig skikket til Forkulling. Törvene havde samme Form, og Fremgangsmaaden ved Forkullingen var ganske den samme som ved det foregaaende Forsög, kun gik For- kullingen raskere; allerede 21 Time efter Antændingen blev Graven dækket Til Forsöget anvendtes 2000 Tårv, der veiede 1014 Pd. Deraf erholdtes 502 Pd. Kul eller 29,78% af Törvens Vægt. En massiv Kubikfod Törv veiede 58 Pd.; en Cubikfod i maalt Tilstand maa antages at veie i x 58 Pd. = 22,4 Pd. ER 1014 Pd. Torv ville saaledes udgjöre 45,27 Cubikfod, deraf erholdtes 25,125 Cubikfod Rul, altsaa 51,08% af Törvenes Volumen. Rullene indeholdt 3,24% rødlig hvid Aske. Kullene, der erholdtes ved disse Forsög vare faste, sorte og havde ialmindelighed beholdt Térvens Form, af Brande fandtes kun meget faa, ved hver af Forsögene kan 4 til 5; Aske fandtes kun paa Overfladen af de Kul, som havde ligget överst i Graven. En Tånde (til 54 Cubik- fod) veiede ved Graven 74,5 Pd.; 5 Maaneder efter da de vare forte til Rendsborg og sigtede veiede en Tönde 85 Pd. Törvekullene fra en anden Landsby i Nærheden af Silkeborg, Kragelund, havde jeg ogsaa Leilighed til at undersöge, endskjöndt jeg ikke der kunde anstille Forsög over Forkullingen; Rullene herfra vare tungere end de fra Témmerby, de veiede i Gjennemsnit 87 Pd. pr. 'Ténde, men Vægten kunde stige indtil 95 Pd. Af 2 Sorter Törvekul, jeg der- fra undersögte, indeholdt den ene Slags, som var meget lås, 2,195% _ganske hvid Aske, den anden Slags, som var temmelig tung, indeholdt 5,854 rödlig Aske, Askens Bestanddele vare Aste Sort Qden Sort Kirsel'5 82%, 7. 29,71 54,56 Jernilte og Leerjord 48,08 26,89 Hal dés SE 3,74 0,79 Magnesia ....... 8,29 10,53 Svoylsyre anne 8,59 2,54 Phosphorsyre. . . .. 0,72 0,59 98,95 95,69 Det Manglende vil sandsynligviis være Rulsyre, men der manglede mig Leilighed til at anstille nôiere Undersögelse derover. Sammenlignende Forség over Brændselsværdien gave fölgende Resultater : Torv fra Tömmerby reduce. 44,94 gr. Bly, svard. til 2759 Varmeenh. — fra Kragelund — 41,69 — — — -— 2689 — Törvek. fra Tömmerby reduc. 25,529 gr. Bly, svard. til 6056 Vareeenh. — fra Kragelund — 264142— — — — 6006 — Forség ved Rendsborg (Septbr. 1842). Törven, der her forkulledes, var fra Mosen ved Ahrenstädt, der ligesom Mosen ved Tömmerby er en Höilandsmose. Forsög foretoges med 2 Grave, den ene paa 5000, den anden paa 6000 Torv, for at see hvorvidt Gravens Störrelse har nogen Ind- flydelse paa Kullenes Godhed; et tredie Forsög, som jeg tænkte at anstille med en Grav paa 10000 Törv, kunde ikke udföres paa Grund af det indtrædende fugtige Veir, Törven var bruun og sortebrunn, men lettere end den ved Silkeborg, en massiv Cubikfod veiede kun 52,5 Pd., Törvens Form der, som almindelig i Holsteen, var ligesaa tyk som bred, var ikke heller gunstig for Forkullingen, da Törven udtörres vanskeligere og ikke saa let gjennembriendes, som den flade; i Gjennemsnit vare Dimensionerne 9 Tommer i Længde, og 21 Tomme i Qvadrat. Forkullingen skeete i Grave, omtrent som.i Jylland, dog nærmer Methoden sig mere Mileforkullingen, Graven gjöres nemlig sjelden dybere end 4 Alen, og istedetfor at i Jylland Térven blot staaer i en Top op over Graven, opstables den her til en Höide af næsten 2 Alen over Jorden. Antendningen skeer gjennem en Skorsteen af % til } Alens Diameter, der saasnart iden har fænget, fyldes med Törvestykker, der stampes fast sammen, for at tvinge Ilden til at udbrede sig til Siderne. Gravene vare ved Siden af hinanden, og Brændingen udförtes samtidig i begge; 1000 Türv veiede 725 Pd. Den mindre Grav. Heri bragtes 5000 Tårv der veiede 2175 Pd.; da 50 Brande efter Forkullingen bleve bortkastede, kan den Vægt Törv der blev for- kullet sættes liig 2150 Pd. Deraf erholdtes 628 Pd. Kul eller 29,2% efter Vægt, En massiv Cubikfod veiede 32,5 Pd., en Cubikfod i maalt Til- 38 stand kan derfor ansættes lii ea x 32,5 Pd. = 19,16 Pd.; naar 5 1,696 > Brandene regnes fra vil Törven saaledes have udgjort 112,16 Cubikfod. Af Rul erholdtes 91 topmaalte Tönder beregnet til 53 Cubikfod Tönden (en Tönde med Strygemaal er nemlig beregnet til 51 Cubikfod) udgjér 54,625 Cubikfod eller 48,7% efter Volumen. Den stérre Grav. 6000 'Térv der veiede 4550 Pd. bragtes i Graven, men da der fandtes 50 uforkullede Törv efter Brændingen, vil Vægten af de Torv, der bleve forkullede have veret 4514 Pd. Deraf erholdtes 1265 Pd. Kul eller 29,28% efter Vægt. Da en Cubikfod Törv med Mellemrum antages at veie 19,16 Pd. vil Térven have udgjort 225,16 Cubikfod. Der erholdtes 203 topmaalte Tönder Kul a 53 Cubikfod, altsaa 119,51 Cubikfod eller 52;99% af Törvens Volumen. Kullene, der erholdtes af disse 2 Grave, vare ret brugbare til Smedning og al Anvendelse i aaben Ild, men de havde hverken den Fasthed eller det gode Udseende, som de jydske Kul; de vare fulde af Revner og letbrakkelige; hvorfor ogsaa kun faa af Rullene havde beholdt Törvens Form; til Anvendelse i Masovnen, hvor de jydske Kul havde gjort meget god Tjeneste, egnede de sig: ikke. Forsög over Mileforkullingen. Da Törveforkullingen paa flere Steder i Jylland og. almindelig i Slesvig skeer i Miler, foretog jeg ect Forsög over Mileforkullingen paa 'Törvemosen ved Osterkeilstrup i Nærheden af Silkeborg. Milen dannedes og Brendingen udfértes paa den Maade jeg tidli- gere ved at omtale Mileforkullingen har beskrevet; efter at Milen var udbrændt og tildækket lod man den kun henstaae roligt i 42 Timer, da aabnedes den foroven og man kastede Vand ind; Milen tildekkedes der- efter paa ny og henstod nogle Timer, da afdækkedes den, Kullene bleve 39 trukne ud, udbredte paa Jorden, og de endnu glådende Kul slukkede med Vand; Kullene bleve liggende nogle Timer indtil man var forvisset om, at Ilden var slukket, för de fortes de hjem. Til denne Mile anvendtes 2000 Törv, der veiede 1452 Pd. Da en massiv Cubikfod veiede 55,66 Pd. antages en Cubikfod i x 55,66 = 21,05 Pd.; 1152 Pd. vil saaledes Favnemaal at veie 1 1,696 _udgjüre 54,78 Cubikfod. Udbyttet af Kul var 57, Tönde a 43 Cubikfod=24,05 Cubikfod, og 50 ubrendte Törv = 0,60 Cubikfod. 54,18 Cubikfod 'Törv gav saa- ledes 24,05 Rubikfod Rul eller 44,59% efter Volumen. Da Rallene vare slukkede med Vand havde Udbyttet efter Vægt ingen Betydning. Hullene vare temmelig ueensformige brændte, löse, let brækkelige og blandede med Smuld; imidlertid vare de ret brugelige til Smedning, hvortil de ogsaa anvendtes; de indeholdt 6,5% Aske. Torveforkullingen i Danmark finder for nærværende Tid kun Sted i den midterste Deel af Jylland, Slesvig og Holsteen, hvor Smedene næsten udelukkende betjene sig af Törvekul; i Jylland findes sæd- vanlig enkelte Byer, hvis Beboere paa Grund af Overflådighed af gode Torv, og vel tildeels ogsaa efter gammel Vane drive Törveforkullingen som Neringsvei, og forsyne Smedene i flere Miles Omkreds. Methoden der anvendes er i Holsteen og paa de fleste Steder i Jylland, Gravforkullingen, paa andre Steder i Jylland og i en stor Deel af Slesvig er derimod Mileforkullingen den almindelige; Fremgangs- maaden er i Hovedsagen saaledes som jeg ovenfor har beskreven den. Prisen paa Törvekullene afhænger for endeel af Sommerens Be- skaffenhed, i törre og ufrugtbare Aar ere de billigere end i vaade og frugtbare. I Omegnen af Silkeborg” varierer Prisen fra 4 Mk. til 24 Sk. m for Tönden (til 44 Cubikfod) paa Mosen; Rullene maales efter gammel Vedtægt i Skjæpper, 8 topmaalte Skjæpper regnes for en Tönde, saaledes at Kjüberen faaer 9 til 10 Skjæpper for en 'Tönde, I Slesvig anvendes 'Törvekul paa Kobberverket ved Flensborg; efter de Underretninger, jeg der erholdt betalte man i 1842 6 Sk. Cou- rant eller 191 Rbsk. for Tönden. Ved Rendsborg var Prisen paa Törvekul omtrent den samme, som ved Silkeborg; en topmaalt 'Tönde (til 54 Cubikfed) betaltes med 40-12 Sk. Courant eller 52—58 Rbsk, 'Tönden, Transporten iberegnet. De her angivne Priser ville paa Grund af den Mengde Törve- moser, der endnu findes ubenyttede i det Indre af Jylland og Hertug- dömmerne neppe stige, om end Forbruget betydeligt skulde tiltage; for en Priis af omtrent 2 Mk. kan man næsten overalt regne at have en Tönde 'Törvekul (til 54 Cubikfod), som, hvis man paaseer, at Térven dertil vælges rigtigt og behandles godt, og Brændingen skeer forsvarligt, vil gjére samme Virkning som 1 Tönde Trækul. Hvor ringe denne Priis er, sammenlignet med Brændmaterialets Priis paa de fleste Steder i Tydsk- land og Frankrig, vil man see af nedenstaaende Opgivelser, som jeg her tillader mig at fremsætte, reducerede til dansk Mynt og Maal: Ved Lauchhammer i preusisk Sachsen koster 4 Td. Fyrrekul wih Gubikfod . „ln sol. tas awe and 5 Mk. Ved Æasseralfingen i det nordlige Würtemberg koster Ads Bepekally sue € frak la pepe skøbli & 4 + 48k. I Westphalen koster 4 Td. Bügekul. . ......:....... 4- = 1 Nedetrhind of aa Ser er eae as deb edo 4 - S- Ved Rothau i Dep. des Vosges koster 4 Td. Bögekul og Törvekul ligemeget, nemlig................ 6 - 8 - ses Så Forklaring over Tabellerne. Tah, I Fig. 1. Verticalt Gjennemsnit af den Harzer- eller Werningeroder-Törveforkul- lingsovn, 2. Verticalt og horizontalt Gjennemsnit af den Gottesgabiske Torveforkul- lingsovn. - 3. Vert. og horiz. Gjennemsnit af en 'Törveforkullingsovn construeret af In- specteur Schultz i Hellebek i Sjælland. - 4. Vert, og horiz, Gjennemsnit af Torveforkullingsovnen i Rothau, Dep. des Vosges. Tab. HE Fig. 5 a og b. Vert. og horiz, Gjennemsnit af Blaviers Ovn til Forkulling af Torv og Opsamling af de flygtige Bestanddele. - 6. Verticalt Gjennemsnit af Chevaliers lukkede Törveforkullingsovn. Vid. Sel, uaturvid, ag mathem, Afh, XIE Deel. SES seine Soul dde Ryn teeta omnge? Hair a PEN D * er * BR; UN a pce Hirten RB T. ren ri te M NE 4 of 3 vi lo oh BO warty lt Vicki , Lis, à F4 i db ial HU ES lat lu iD vi a ref à "Tal Vid. Sel. naturo. og math. Sk. XUD, Jorgensen om Torvens Forkulling. Tab: 1. 900000000000 9997000000000 9990000000000 Il I] id = pr renere ren als ! ( / Tab! lid. Sel nature. ag math. Sk. NUD, Jorgensen om Torvens Vorkulling. SI N SIS N t SSS SG USE a ae Pyare et > Pin oe | a4 i L ig Ka OM VIRKNINGEN MELLEN XANTHOGENSYRET KALI OG JODE WW. C. ZEISE. SSOR I CHEMIEN VED KJÖBENHAVNS UNIVERSITET. | min sidste Afhandling om Xanthogensyren (i det Kgl. Danske Viden- skabernes Selskabs naturvidenskabelige og mathematiske Afhandlinger 6te Deel), har jeg anmerket, at Kobberoxidsalte give med xanthogensyret Kali xanthogensyret Robberoxidul, idet en Deel Xanthogensyre trans- muteres. Jeg forskaffede mig, for nogle Maaneder siden, en Portion af dette Product, hvilket er et olieagtigt Legeme. ‘Tilvirkningen er noget möisommelig, og man faaer det i temmelig ringe Mængde. Det faldt mig derved ind om ikke xanthogensyret Kali, ved at decomponeres med Jode, lettere vilde give det samme Product. Jeg formodede nemlig at Jode kun vilde virke ved at forene sig med Kalium, og at den derved udskilte Jltatom vilde udöve samme Virkning paa den frigjorte Xanthogensyre som Ilten, der forlader Kobberoxidet idet det bliver til Oxidul. Men et Forsög herover, anstilt paa den Maade, at til xanthogen- syret Kali, udrevet med vandfrie Alcohol til en temmelig tyk Vælling, blev sat Jode i meget finreven Tilstand og i smaae Portioner under sta- dig Omrystning, indtil Decompositionen netop var fuldendt, lærte snart, at der indtræder en anden Virkning, efterdi nemlig derved udskilte sig en stor Mængde Svovel. Dette uventede Forhold indböd til en fortsat Undersøgelse, og Hovedresultatet af denne er, at der frembringes Jode- kalium, udskilles Svovel, og dannes et olieagtigt Legeme, hvis empiriske 46 Formel er CM" OS’, og for hvilket man ikke kan betænke sig paa at antage som rationel Formel C' H 0+ C'S», hvilket er en Forbindelse af 4 At. Æther og À At. Svovelkulstof. Da nu, som bekjendt Xanthogensyren kan betragtes som tvesvo- velkulstofholdig Æther, eller rettere som en Forening af Svovelkulstof- Æther og Svovelkulstof-Vand, svarende i alle Maader til Æthersvovel- syren, saa sees, at hint Stof er det hidtil manglende Led, nemlig den neutrale Forbindelse, der da frembringes under vistnok aldeles uventede Omstændigheder. Hvad nærmere angaaer den Virkning, hvorved dette Stof frem- bringes formedelst Jode, saa sees, at da det xanthogensyrede Kali er RO0+CH"0+2C8S, saa maa det ene Atom Kulstof og Ilten fra Kaliet være udskilt for sig; men da Virkningen foregaaer uden al Luft- udvikling, er det sandsynligt at disse Elementer have udskilt sig i Fore- ning med en Deel Jode som et Biprodukt af Virkningen, herom noget nærmere nedenfor. Fremstillingsmaaden af Svovelkulstofætheren er, nærmere beskreven, denne: Man tilbereder xanthogensyret Kali, og dette, naar derved attraaes en temmelig stor Mængde, lettest paa den Maade, at til en Oplåsning af 4 D. Svovelkulstof i 18 til 20 D. vandfrie Alcohol föies fiint pulveriseret Ralihydrat i smaa Portioner under idelig Omröring indtil der kun er et meget svagt Overskud af Svovelkulstof, iagttageligt ved en svag Uklarhed naar lidt af Vædsken blandes med 6 til 8 Maal Vand, og at derhos Vædsken viser sig neutral for Prövefarverne. Naar Vædsken har klaret sig ved kortvarende Henstand filtreres den hurtigt gjennem Papir, uden at noget af det faste, (hvori nemlig undertiden kan befinde sig lidt ubundet Rali- hydrat, skjündt den overstaaende Vædske har den ovenfor anförte Beskaf- fenhed) bringes paa Filtret. Til Remanensen, hvori stedse er en betydelig Mængde uoplåst xanthogensyret Kali, föier man strax lidt vandfrie Alcohol, og hvis en 47 Pröve af denne Remanens, bragt i Wand befindes alkalisk, tilføjes lidt Svovelkulstof, og det hele omrüres vel. Filtratet henstiller man i en vid- mundet, tilproppet Flaske i lis. Efter nogle Timers Forlöb er Vædsken sammenlöben til en kry- stallinsk, saltagtig Masse. Denne bringer man nu paa et Schertings- Filter og lader al Vædsken, der i Almindelighed er lidt gulfarvet, forlöbe, og udvasker det paa Filtret samlede med smaa Portioner iiskoldt Alcohol, indtil det fralöbende ei lenger blakkes ved Tilkomst af Vand. Det paa Filtret saaledes erholdte Salt bringer man nu uden videre i den grödag- tige 'Tilstand i en vidmundet Flaske, som tilproppes vel, og det gjennem- löbne gyder man til den ovenfor nævnte Remanens. Man opvarmer nu denne Remanens med den tilsatte Vædske i Flasken under stadig Udröring, ved at holde den i Vand, opvarmet til omtrent 60°, men ikke höiere. Den derved erholdte Oplösning filtreres og behandles i alle Maader, som den förste Portion, hvorved faaes en ny Portion reent xanthogensyret Rali, som man foier til den første Portion. Ved en gjentagen Behandling af Remanensen med det fralöbne som för, kan paa samme Maade faaes en tredie Portion, men senere faaes Moderluden sædvanligt saa stærkt farvet, at den vanskeligt fraskilles til- börligt. Man kan ved denne Fremgangsmaade temmelig let tilvirke en betydelig Mengde xanthogensyret Kali. Man udriver det nu i Glasset til en jevn tyk Vælling, om fornö- dent ved Tilsetning af lidt Alcohol. Til denne Masse föier man der- næst i smaa Portioner, under idelig Omröring, fiintpulveriseret, reent Jode. Der udskiller sig snart et saltagtigt Legeme samt Svovel, og over dette Bund- fald samler sig en blegguul Vædske. Endelig antager denne Vædske, ved fortsat Tilkomst af Jode, en bruunagtig Farve. Saasnart dette er indtraadt er der tilkommet et lidet Overskud af Jode. Thi foier man nu til en Pröve af denne brunagtige Vædske lidt Vand, saa udskiller sig Draaber af en brunfarvet Olie, og föies til denne noget klisterformigt Melstof, saa frem- 4 kommer strax den blaa Farve. Naar Vædsken har en reen blegguul Farve, giver den med Vand en blegguul Olie, og denne forraader med Melstof ikke et Spor af Jode; men ved den mindste Indblanding af brunt i Farven viser Jodet sig ved Melstof, saa man fölgelig simpelt hen kan bedömme Forholdet blot efter Vædskens Farve. Naar en svag Indblanding af brunt har viist sig i Vædskens Farve tilföies saameget xanthogensyret Kali under tilbérlig Omröring, at det brune netop, men tydeligt, forsvinder. Man lader nu Blandingen henstaae tilproppet i omtrent 24 Timer, hvorved Mængden af det udskilte faste Legeme foröges. Nu filtreres og derpaa udvaskes noget ved Alcohol. Filtratet indestillerer man derpaa ved Vandbad i en Retort indtil omtrent 1 er tilbage. I det afkjülede Residuum er da udskilt endeel af et fast Legeme. Man fragyder den overstaaende klare Vædske, bringer det faste paa et Filster og udvasker, efter tilbörlig Afdröbning, med lidt Alcohol. Den saaledes erholdte og den fragydede Vædske underkaster man da en Destillation ved jevnt stigende Varme i Oliebad, Naar Ba- dets Temperatur er omtrent 150° fragyder man det overdrevne og fort- sætter dernæst Destillationen ved jevnt stigende Varme næsten til Törhed. Der tilbagebliver da en sortebruun, fernisagtig Masse, just ikke i stor, men dog heller ikke i ubetydelig Mængde. — Destillatet er nu et bleg- guult, olieagtigt Legeme, Ved gjentagen Destillation af dette overgaaer alt uden Residuum og uden noget Tegn til Destruction, men det er ikke muligt saaledes at faae noget med et bestemt Kogepunct. Men sammenryster man det paa ovenanförte Maade, ved den sidste Destillation erholdte Product med 4 til 5 Maal Vand, saa udskilles i stor Mengde et blegguult, olieagtigt Le- geme, kun lidet tungere end Vand, og som man derfor kun med nogen Vanskelighed faaer samlet nederst i Skilletragten. Anvender man Be- handlingen med Vand, förend der er fraskilt saa megen Alcohol, at Destil- f & (0 lationen skeer ved omtrent 150°, saa faaer man en melket Vædske, hvoraf udskiller sig en langt mindre Mengde Olie. — Man fratapper Olien og derpaa Vandet, og behandler nu hiin paa samme Maade med en ny Portion Vand. Efter at have skilt den mechanisk saavidt muligt fra Vand, lader man den henstaae i 24 Timer med en passende Mengde grovstödt, smeltet Chlorcalcium, fragyder den derpaa gjennem et Filter og under- kaster den nu atter en Destillation. Denne indtræder nu under Rogning først naar Badets Temperatur er omtrent 220° og vedbliver ved denne Temperatur. Destillationen kan fortsættes til Törhed uden at der tilbagebliver andet end en höist ubety- delig bruun Plet.- Dette Destillat er nu den rene Svovelkulstofæther. Men förend jeg nermere beskriver denne, maa jeg anföre noget om det faste Legeme, erholdt ved Dannelsen af samme. Det, som först faaes ved Behandlingen af det xanthogensyrede Kali med Jode er, naar det ved Udvaskning med Alcohol er befriet tilbörligt fra alt olieagtigt, en Blanding af meget Jodekalium og noget Svovel. Det som udskiller sig under Concentreringen af Vædsken er en Blanding af meget Svovel og lidt Jodekaliam, Jeg har ikke kunnet finde andre Stoffer deri, navn- lig forraadte Svovelet ved Destillation aldeles ikke Kulstof. Det sortebrune fernisagtige Residuum, erholdt ved den første De- stillation til Térhed, er en Forbindelse af særegen Beskaffenhed; men Mængden deraf var saa ringe, at den ikke tillod en grundig Undersögelse, men syntes ogsaa af samme Grund ei vel at kunne betragtes som et væ- sentligt Biproduct. Det oplöste sig for störste Delen i Vand til en brun- sort, efter Filtrering klar Vædske, der var yderst svagt alkalisk. Salpe- tersyre virkede livligt derpaa; og satte man fårst lidt Melstofklister til Massen, og dernæst tilföiede lidt Salpetersyre, saa fremkom tydelig Reac- tion for Jode. Med Saltsyre gav den et rådligtbrunt, flokket Bundfald, og den overstaaende Viedske blev ufarvet. Det törrede Bundfald gav ved Ophedning noget Svovel og en kulagtig Masse. Som det synes er Vid, Sel, naturvid. og mathem, Afh. XI Deel. G 50 det en egen Forbindelse af Kulstof, Svovel og Jode, der kan danne For- ening. med Ralium. Den paa ovenfor anførte Maade erholdte Svovelkulstofther er et blegguult, klart Liquidum, af en temmelig stærk, ei behagelig, men dog just heller ikke meget ubehagelig Lugt. Smagen er södagtig; det er neutralt for Prövefarverne. Det taaler —20° uden at vise mindste Tegn til at ville störkne. Det lader sig kun vanskeligt antænde, naar det ei forud er stærkt opvarmet. Luen giver, forstaaer sig, Lugt af Svovel- syrling. Wagtfylden er 1,0705 ved 18°. En nüiagtig Bestemmelse af Kogepunctet sögte jeg ved at ophede en Portion i en Kolbe med et isat Thermometer. Ved to Forsög indtraadte Rogningen mellem 210° og 212°. Quantiteten, hvormed jeg maatte anstille Forséget var ei saa stor, at Thermometret kunde sænkes dybti Vædsken, muligen er derfor Rogepunctet lidt hüiere. = Svovelkulstofætheren er aldeles uopliselig i Wand. .Alcohol og ABther optage den i ethvert Forhold. Den oplöser Jode til en brun- farvet klar Vedske, Kalium og Natrium virke nesten aldeles ikke derpaa ved almindelig Temperatur og ved at opvarmes dermed indtræder kun en yderst svag Luftudvikling. Concentreret Salpetersyre virker först næsten ikke derpaa, men efter at have været blandet nogle Oieblikke dermed, indtræder en meget voldsom Virkning}, der iövrigt ikke syntes at indbyde til nærmere Undersögelse. Hvad nu angaaer den analytiske Undersøgelse over dette Product saa bestaaer den i fålgende. Jeg fandt det beqvemt at indbringe Olien til Forbrænding ved at tage et Glasrör omtrent 4 Tommer langt og omtrent 1 Tomme vidt, tilsmeltet i hegge Ender, men dernæst saaledes afslebet efter Længden, at kun omtrent 4 Tomme ved hver Ende forblev tillukket. I dette Rør bragte jeg Kobberoxid, bestemte Vægten, tilföiede Olien draabeviis saa at den blev udbredt over alt Oxidet, veiede nu atter, og indbragte nu Be: hurtigt dette Rör i Forbriendingsröret, hvori forud var indbragt en pas- sende Mængde af en Blanding af Kobberoxid og chromsyret Blyoxid, og fyldte derpaa Forbrendingsréret med samme Blanding. Nu fuldførte jeg Forbrændingen for Bestemmelsen af Kulstof og Brint paa sædvanlig Maade. 0,508 grm. Æther gav 0,527 erm. Rulsyre og 0,150 erm. Vand, hvilket er for 100 D. Æther 144;47 D. Rulsyre og 59,415 D. Vand, altsaa Kulstof 39,40 Brint 6,598. 0,125 grm. Ather gav 0,185 grm. Rulsyre og 0,075 grm. Vand, hvilket er for 400 D. Æther 146,4 D. Kulsyre og 60,0 D. Vand, altsaa for 100 D. Æther: Kulstof 39,825 Brint 6,665 Middeltallene ere: 39,612 6,650 3961,2 75 og 663,0 6,2398 og 106,95 9 52,816 altsaa indeholder Ætheren 2 Atomer Brint mod 4 At. Kulstof. — For Bestemmelsen af Svovelet brugte jeg min sædvanlige Frem- Nu er = 52,816 =106,25, gangsmaade, nemlig Forbrending ved en Blanding af Robberoxid, chlorsyret Kali og kulsyret Natron, alt i fuldkommen reen Tilstand i et Rör som for Bestemmelsen af Kulstof og Brint, Udkogning i en Sölv- skaal med Vand med Tilsætning af mere kulsyret Natron og dette gjen- taget saa lenge, at det resterende Robberoxid gav med Saltsyre en Op- lösning, der ei, selv ved Henstand i flere Dage, efter Tilkomst af Chlor- G* 52 baryum gav ringeste Uklarhed; dernæst Rensning af Röret ved Saltsyre, Til- gydning af denne til den forud med Saltsyre overmzttede, ved Filtrering og Udvaskning erholdte Vedske, Fælding i varm Tilstand med Chlorbaryum, Samling af Bundfaldet paa. et Filter, Bortbriending af Filtret og tilbörlig Glödning, Veining, Fradrag af den, iövrigt ubetydelige Vægt for Fil- trets Aske. Ætheren blev indbragt i Forbrændingsrôüret ved Hjelp af det ovenfor omtalte Rör med en Blanding af Oxid og kulsyret Natron. 0,555 grm. Æther gav paa denne Maade 1,099 erm. svovelsyret Baryt, hvilket er for 100 D. Ather 311,55 D. svovelsyret Baryt, fölgelig Svovel: 42,96 D. 0,186 grm. Ather gav 0,581 grm. svovelsyret Baryt, hvilket er for 100 D. Æther 512,56 D. svovelsyret Baryt, fölgelig 45,095 Svovel. Lægges til Middeltallene for Kulstof og Brint, nemlig 59,612 Kulstof 6,650 Brint, 45,027 Svovel saa faaes 89,269. Nu 100—89,269 = 10,751. Altsaa have Forsögene givet for 100 D. af Etheren: 0 = 10,751 S = 43,027 C = 39,612 H= 6,650 1075,1 ti Nu er: 100 = 10,75 43027 _o1x 201,168 71,9 5961,2 _ 278% og 52,6 ee Forholdet mellem disse Qvatienter er, med ubetydelige Afvigelser som 1:2:5, og Sammensætningen maa fölgelig vere: O = 100,000 S? = 402,550 C = 575,000 H"_ 62,598 939,728. Beregnes Forholdene for 100 D. Æther under Forudsætning af denne Sammensætning, saa faae vi 0 = 10,640 S = 42,815 C= 59,905 H= 6,640, og disse Tal stemme, som man seer, tilbörligt med dem, som Forsögene have givet. Vi have altsaa i dette Stof, som alt forelöbigen antydet, Elemen- terne for 4 At. Æther eller Æthyloxid og for 1 At. Svovelkulstof, og der kan da vist ikke vere Tvivl om at betragte det som C' H.O+ CS, saa at dette Stof fölgeligt afgiver en Bekræftelse for Forestillingen om en Forening mellem et Sulfuret og et organisk Oxid. Den Maade, hvorpaa Svovelkulstofætheren forholder sig med en Oplösning af Ralihydrat i Alcohol, hvilket Forhold jeg har udsat at om- tale indtil dens Sammensætning var beviist, stemmer med denne. Oplåser man nemlig en tilbörlig Mængde Svovelkulstofæther i en Oplösning af Kalihydrat i vandfrie Alcohol og lader Oplösningen henstaae 6 til 40 Timer i et vel tilsluttet Glas, saa sammenlöber den til en hviid, pulverformig-krystallinsk Masse. Oplösningen har nu’en temmelig tydelig Lugt af Mercaptan. Udvasker man det udkrystalliserede paa et Filter med Be: oe Alcohol indtil samme ei oplöser mere, saa tilbagebliver et Salt, der i alle Maader forholder sig som kulsyret Kali. Underkaster man nu det erholdte, af Mercaptan lugtende Filtrat en Destillation i Vandbad ved Anvendelse af et vel afkjület Forlæg indtil omtrent } er overgaaet, saa har man et De- stillat, der i alle Maader forholder sig som en aleoholisk Oplösning af Mer- captan; det giver navnligt med eddikesyret Blyoxid det gule, stærkt glind- sende Bundfald og med en Oplösning af Kobberchlorid og Guldchlorid det hvide Bundfald. Man kan følgelig antage, at denne Virkning bestaaer deri, at af C' H".0 + CS" forener sig C med © af Ætheren og med 4 At. Ilt af IP O i Hydratet til CO”, der forener sig med RO, medens det ene At. Svovel forener sig med Æthylet i Iltens Sted og det andet Atom Svovel med de 2 At. Brint, og derhos Svovelbrinten med Svovelæthylet. Men ved lengere Henstand af Blandingen, og ved Ophedning af samme indtrede flere Virkninger, hvilke dog nok maa betragtes som Bi- virkninger. Der danner sig nemlig lidt Svovelkalium, og, idetmindste ved Henstand af Blandingen uden Opvarmning i flere Dage i en vel tilproppet Flaske, xanthogensyret Kali, Sandsynligviis gaaer Dannelsen af dette Salt, hvilken man, forstaaer sig, let kan tænke sig at ledsage . den af Mercaptan, men da uden at derved tillige dannes kulsyret Kali, forud for den af Svovelkalium: xanthogensyret Kali giver nemlig let Svovelkalium. Forskjellen mellem det xanthogensyrede Kali og Svovelkulstof- ætheren i Henseende til den elementære Sammensætning er den, at hiint foruden Kalium, indeholder 4 At. Ilt, 1 At. Rulstof og 2 Atomer Svovel, som ikke findes i Svovelkulstofætheren, Kaliumet have vi i det udskilte Jodekalium og rimeligviis alt Svovelet i det som samtidigen udskiller sig; men det ene Atom Kulstof og det ene Atom Ilt, hvor befinde vel de sig? ot Virkningen mellem Saltet og Jodet foregaaer, som bemærket, uden rin- geste Luftudvikling, og der kan fölgelig ikke have dannet sig blot Kul- oxid. Men muligen er der samtidig med Svovelkulstofætheren opstaaet en Forening af Kulstof, Ilt og Jode, svarende til den bekjendte Fore- ning af Kulstof, Ilt og Chlor. Hvad saa end tillige har dannet sig maa dette være i den fradrevne alcoholiske Vædske, Jeg undersøgte denne ved at underkaste den ved lind Varme en Destillation i en Kolbe med Rör indtil omtrent 4 var tilbage. Residuet gav med Vand en stærkt plumret Vædske, som ved nogen Opvarmning udsatte et olieagtigt Legeme, der i alle Maader forholdt siz som Svovel- kulstofæther. Destillatet sammenrystet med 5 til 6 D. Vand gav lige- ledes en melket Vædske, som ved Henstand først syntes at bundsætte et hvidt pulverformigt Legeme, men deraf kunde dog intet samles, hvorimod der havde samlet sig noget af et blegguult, glindsende, gjennemsigtigt olieagtigt Legeme, af en anden Lugt end Svovelkulstofætheren, og som, at démme efter den Lethed, hvormed det bundsatte sig i Sammenligning med hiin, höist sandsynligt ogsaa havde en större Væptfylde. Dette olieagtige Legeme er ogsaa derved forskjelligt fra Svovelkulstofetheren, at det lader sig særdeles {let antænde og sikkert hörer til de meget let fordampelige Stoffer. Ved Forbrændingen af dette Stof, der skeer med en blegblaa Lue, tilbageblev i betydelig Mængde et bruunt, tjæreagtigt Legeme, som baade ved Udseende og Lugt lignede en Oplösning af meget Jode i lidt Olie. Dette brune Legeme gav med Melstofklister i meget stor Mængde det blaa Jodemelstof, hvorimod Olien ligefrem ved Melstof ikke forraadte Spor af Jode. Det er saaledes sandsynligt, at det ene Atom Kulstof og det ene Atom Ilt giver den antydede Forening med Jode. Ved Forbrændingen 56 af dette olieagtige Legeme syntes at fremtræde Lugt af Svovelsyrling, der dog muligen kun hidrörte fra en Indblanding af lidt Svovelkulstofiether. Mængden, hvori jeg erholdt dette olieagtige Legeme, var ei stor nok til at jeg derover kunde anstille en grundig Undersøgelse, I Destillatet, erholdt ved den ovenfor omtalte Concentrering af den alcoholiske Vædske, har jeg af og til truffet Svovelbrint, men i saa ringe Mængde, at det vist ikke kan betragtes som et væsentligt Product. MEDDELELSE AF DET UDBYTTE DE 1 1844 UNDERSØGTE KNOGLENULER HAVE AFGIVET TIL KUNDSKABEN OM BRASILIENS DYREVERDEN FÜR SIDSTE JORDOMVELTNING; I ET BREV FRA Dr. P. W. LUND. Vid. Sel. naturvid. og mathem, Afh, XIL Deel. ii her Ju 4 | ay r Ai hh tous do ner dé oa viet Lagoa Santa d. 22. November 1844, D. Hulereiserne nu ere til Ende, vil jeg ei opsætte at meddele en kort Oversigt over det i Aar erhvervede Udbytte, der er i héi Grad tilfreds- stillende. Den störste Deel deraf skyldes en Hule, der er bleven af for stor Vigtighed for mine Samlinger, til at jeg kan undlade at give en kort Beskrivelse af den. Den bestod i et aflangt, lodret nedstigende Hul af 24 Fods Dybde og 56 Fods længste Gjennemsnit. Dens Gulv dannedes af en lås graaguul Jord, der var ganske gjennemvævet af Smaaknogler. Disse befandtes i en temmelig höi Grad af Decomposition, og vare ind- blandede med enkelte forstenede, De hidrörte for størstedelen fra smaa Pattedyr, mest af Slægterne Mus og Didelphis, i ringere Mængde fra Fugle og Krybdyr, blandt hvilke Fröerne vare de talrigste. Efter at forelöbige Forsög havde viist, at denne Righoldighed af Rnogler vedli- geholdt sig uforandret i flere Fods Dybde, lod jeg anbringe en Stillads med Takkel over Hullet for at udtage Jorden, Efter tre og en halv Maaneds vedholdende Arbeide naaedes Bunden af Hulen, der i en Dybde af 62 Fod endte i en smal skraa nedlébende Gang, som var for snever til at bearbeides. Massen af Jord, der blev udtaget, belöb sig til 6552 Barriler (en Barril er omtrent 4 af en dansk Tönde) foruden Steen (Brudstykker af tildeels mægtige nedfaldne Qvarts- og Ralksteenblokke, der forst maatte slaaes itu), hvilke fyldte 1796 Barriler. Mængden af Ht 60 Smaaknogler vedligeholdt sig uforandret i de forste 4000 Barriler; i de fölgende aftog den og kan anslaaes til Halvdelen. For at give et Begreb om denne overordentlige Anhobning af Rnogler, vil jeg anføre, at af en Barril, valgt ifleng, bleve alle Underkjæverne af smaa Pattedyr udtagne og oppebevarede særskilt, hvorpaa de siden taltes og befandtes at belöbe sig til 2585, hvoraf 1440 af Muus, 904 af Didelphis, 26 af Pigrotter og 18 af Gavier. Da naturligviis ved Udsögningen endeel er gaaet tabt deels paa Grund af deres Lidenhed, deels som meget beskadigede, ende- lig som skjulte af Stöv eller indhyllede i Jordklumper, hvad idetmindste kan anslaaes til 10 pCt., maa til dette Tal føjes 238, altsaa i alt 2623 Kjæver, som antyder 1544 Individuer i hver Barril af de første 4000 der optoges, hvilket gjér 5,244000 Individuer. Paa de üvrige 2500 Barriler anslaaer jeg kun Halvdelen eller 655 Individuer paa hver, i alt 1,657500 som föiet til det foregaaende Tal giver 6,881500 Individuer af de fire nævnte Slægter. Antallet af alle de övrige Dyr tilsammen, nemlig af de övrige Arter af Pattedyr, samt af Fugle og Reptilier, troer jeg at kunne anslaae til 40 pCt. af det foregaaende Tal, eller 688150, hvilket'gjår en To- talsum for alle Dyr, der have fundet deres Grav i detfe Hul, af 7,369650. Med Rette vil man undres over denne umaadelige Anhobning af, Dyrelevninger i et saa lidet Rum, og forlange af mig Oplisningen af Gaaden. Denne troer jeg vel for en Deel at kunne give, men da Tiden og Rummet ei tillader nogen omstændelig Udvikling her, vil jeg blot i Almindelighed sige, at de smaa Knogler hidråre for en stor Deel fra Dyr, indslæbte ved Ugler, de stårre derimod i Regelen fra saadanne, der ere faldne ned i Hullet. Paa Overfladen laae enkelte friske Smaaknogler omströede; men ingen Overgang bemærkedes imellem dem og den underliggende Masse af decomponerede Knogler, hvis Anhobning synes at have været afsluttet for meget lang Tid siden; 0% dog er det korteste Tidsrum, som man kan anlage for Dannelsen af denne Anhobning, 5000 Aar, under den Forud- Gi sætning nemlig, at daglig 4 Dyr ere indslæbte, hvilket er temmelig böit anslaaet, da deels Uglerne ei boe i Selskab, og altsaa hver Gang kun eet Par har kunnet beboet Hvælvingen over dette Hul, deels sandsynligviis Mellemrum af Tid have fundet Sted imellem hvert Skifte af Beboere. De forstenede Knogler havde en ganske anden Oprindelse, idet de hid- rörte fra den råde Breccie, der oprindelig har fyldt dette Hul, som alle andre, og hvoraf endnu enkelte Rester saaes fastkittede til Loftet. Jee vil nu gjennemgaae, hver for sig, de vigtigste Dyr, der her ere blevne udgravede, tilfüiende de Oplysninger, der ere tilkomne til Rundskaben om ethvert af dem, ved de Bidrag denne Fundgrube har leveret. ; Af Myrebjörnenes Familie fandtes et Skelet af den med den store mankede Myrebjörn (Myrmecophaga jubata) beslægtede fossile Art. Det viser sig betydelig större, og i Detaillen af Rnoglernes Bygning endeel forskjelligt fra mit Skelet af en stor udvoxet Hun af den nulevende Art. Det hörte til de allerældste Led af denne Hules Dyresamling og var ganske forstenet. Beltedyrenes Familie havde talrige Repræsentanter, navnlig Slægten Dasypus, hvoraf to Arter forekom, lignende de nulevende D. longicaudus og mirim, samt de to store uddéde Arter D. punctatus og suleatus. Derimod manglede den ellers saa hyppige Chlamydotherium Humboldtii. Af største Vigtighed for mig var et Skelet af den kempe- mæssige Hoplophorus euphractus, hvoraf det lykkedes at faae en stor Deel temmelig vel bevaret op, navnlig Hovedet. Af Dovendyrenes Familie manglede den fra |Hulerne uadskillelige Slægt Scelidotherium (dette owenske Navn, skjéndt mindre heldig valgt, maa vel beholde Fortrinet, da jeg seer det er tidligere publiceret, end det af mig foreslaaede Platyonyx) ei heller her. Af Scelidotherium Owenii fandtes endog et Skelet, hvis Dele ei blot laae i Sammenhæng, men hvor Knoglerne endog vare omgivne med et cellulöst Væv af Ralksinter, der 62 aabenbart skyldte sin Oprindelse til Forsteningen af de blöde Dele. Den overordentlig rige Samling, jeg nu besidder af Levninger af denne Slægt, hidrörende fra over tredive Individuer fra den spædeste til den höieste Alder, har givet mig en fortrinlig Leilighed til at belære mig om de For- skjelligheder, som Alderen medförer, saavelsom om de reent individuelle. Hvad de sidste angaaer, har jeg overbeviist mig om, at deres Spillerum er langt betydeligere, end det, Erfaringen lerer ved de fleste andre Dyr, saa at endeel af mine opstillede Arter gaae ind. Jeg formoder, at et lignende Forhold finder Sted ved flere andre Forverdenens Kæmpeformer, og at fölgelig flere af de mange Arter, man har dannet efter ubetydelige Brudstykker, med Tiden ville gaae find, navnlig i Elephant- og Mastodon- slægten. Der blive kun to sikkre Arter tilbage: S. Owenii og S. Buck- landii, hiin charakteriseret ved fladtrykte Klier paa Forfödderne, een Klo paa Bagfödderne og rendeformig udhulede Ribbeen, denne ved sammen- trykte Klöer paa Forfödderne, to Klåer paa Bagfödderne og flade Rib- been. Uagtet disse Forskjelligheder ere saa betydelige, at de maatte synes næsten at begrunde Opstillelsen af to Underslegter, og uagtet Af- vigelserne imellem disse to Arter i Formen af flere andre Dele af Ske- lettet ei heller ere ringe, nærme de sig dog paa den anden Side i den Grad til hinanden i andre Dele, at de ei lade sig adskille fra hinanden efter visse Knogler, idet Grændserne for Spillerummet af de individuelle Forskjelligheder af disse Knogler hos enhver af de nævnte to Arter danne . kredse, der skære hinanden, saa at undertiden en vis Knogle af S. Buck- landii viser större Lighed med et givet Exemplar af samme Knogle af S, Owenii, end et andet Exemplar af samme Årt.' Endnu stårre ere de Forskjelligheder, som Alderen medfører, og især saa betydelige hvad Tændernes Form angaaer, at de let kunde forlede den Uerfarne til endog generiske Adskillelser, hvad navnlig er hændet mig ved Opstillelsen af Slægten Sphenodon, der ei er andet, end den een- til toaarige Scelido- therium. Da nemlig Tænderne hos disse Dyr skiftes, har Naturen truffet en Foranstaltning, hvorved de kunne passe til en hvilkensomhelst Stör- relse af Individuet. Dette opnaaes derved, at Tænderne bryde frem i Form af tilspidsede Riler, med Spidsen udad, saa at ved Afslidningen Tyggefladen stedse bliver större jo ældre Dyret bliver. Först naar dette (hos de to nævnte Arter) har opnaaet Tapirens Størrelse, altsaa som jeg formoder omtrent i det andet Aar, har Tyggefladen faaet sin störste Ud- bredning, og Tænderne antaget en fuldkommen Valtseform. Ved denne Leilighed maa jeg udbede mig nogle Oieblikkes Op- mærksomhed for en Gjenstand, hvorom jeg ved tidligere Leiligheder har udtalt mig omstændelig, men som jeg nödes at komme tilbage til, da den har vundet fornyet Interesse ved en nylig derom af en af Videnskabens förste Autoriteter opstillet Anskuelse, jeg mener Spörgsmaalet om disse Dyrs Klattreevne. Vel kjender jeg endnu ei Owens Mesterværk om My- lodon robustus i Originalen; men af et Udtog, der findes i Annales des sciences naturelles, seer jeg, at denne grundige og aandrige Anatom ei antager denne Evne hos de Megatherioide Dyr, hvorimod han söger at bevise, at de have anvendt deres store Muskelkraft og mægtige Rlöer til at oprykke Urskovens Træer, for at komme til Låvet, ‚som han antager har udgjort deres Næring. Umuligheden at Antagelsen af Köflkendömhelst anden af de for disse Dyr udtænkte Næringsmidler (Gres, Rödder, Lig, Myrer, Kjüd), som jeg i mine foregaaende Beretninger har sögt at be- vise, erkjender ogsaa Owen, og han seer sig, ligesom jeg, fort tilbage til den eneste Antagelse, at de have levet af Liv; kun i Formodningen om Maaden hvorpaa de have forskaffet sig denne Nering, afvige vi. Det unaturlige der synes at ligge i den Mening, at saa eolossale og plumpe Dyr have klattret, hvad jeg ei heller har undladt at gjére opmærksom paa, synes at have virket saa sterk paa denne med Naturen fortrolige Naturforsker, at han har anseet det for nödvendigt, at sége en anden Udvei, Da hans Hypothese rydder denne Vanskelighed af Veien, tvivler jeg ei om, at den vil optages med Bifald af mange, der ei have havt 64 Leilighed til selv i Naturen at undersöge alle de Forhold ; der her komme i Betragtning; men efter min ringe Mening medfører denne Hypothese andre og endnu större Vanskeligheder, som jeg her vil tage mig den Fri- . hed at gjére opmærksom paa, hvorved jeg fornemmelig lægger Scelido- therium til Grund, som det af de herhenhårende Dyr, der er mig bedst bekjendt. Det forste Punkt jeg maa udhæve, og som jeg maa lægge saa- meget mere Vægt paa, som Owen synes ei at have indrömmet det den physiologiske Betydenhed, som det forekommer mig at tilkomme, er Fo: dens Fordreining. I hvilken Grad dette Forhold finder Sted hos de andre Megatherioide Dyr, kan jeg af Mangel paa egne Undersögelser ei afgjöre, men det kan jeg forsikkre, hvad ogsaa Tegningen tilstrækkelig udviser, at hos Scelidotherium har det naaet den höist mulige Grad, idet at Fod- saalens Plan her er nöiagtig parallel med Underlaarets, saa at Dyret, for at staae opret, udelukkende maatte hvile paa den ydre Rand af Fodsaalen. Föies nu hertil Fodens unaturlige Brede hos dette Dyr, indsees det let, at dette anatomiske Forhold maa medfåre i en endnu fuldstændigere Grad end hos det nulevende Dovendyr, den fuldkomne Umulighed i at kunne gaae eller staae. Scelidotherium har altsaa af alle hidtil bekjendte Dyr havt det 'sletteste Fodfæste paa Jordfladen, og betænkes nu, at ifölge Owens Anskuelse skulle alle de abnorme Forhold, som de Megatherioide Dyr tilbyde i Bygningen af deres bagre Extremiteter (Bækkenets usæd- vanlige Störrelse og Vidde, Laarets og Underlaarets Tykkelse o.s. v.) have til Hensigt, at skaffe disse Dyr fremfor alle andre et fast Fodfxste til Udførelsen af deres vanskelige Arbeide at oprykke Urskovens Træer, indsees let, i hvor höi Grad denne Fodens Bygning staaer i Uovereens- stemmelse hermed. Virkelig synes det, at denne Vanskelighed ei har undgaaet Owens Opmærksomhed, men deels er den ei forekommet ham af stor Betydenhed, da hos det af ham beskrevne Dyr Fordreiningen synes at være mindre fuldstændig end hos Scelidotherium, deels har han 65 troet, at kunne rydde den af Veien ved at udfinde en anden Bestemmelse for dette anatomiske Forhold, end den at tjene Dyret til Rlattring. Efter Owens Mening skal nemlig denne Fodens Fordreining have til Hensigt at bevare de store Klöer, hvormed den er forsynet, fra Slid. Denne An- skuelse har Analogien for sig, for saavidt som et lignende Forhold finder Sted hos Myrebjörnene, hvad Hænderne angaaer. Det er bekjendt, at disse Dyr anvende de mægtige Klåer, hvormed deres Hænder ere beveb- nede, til at opkradse Termittuerne. Disse Tuers overordentlige Haardhed gjör det nödvendigt, at det til deres Opkradsning bestemte Instrument maa vere særdeles spidst, og det indsees derfor let, hvorfor Naturen har truffet denne særegne Foranstaltning, for at bevare dette Dyrs Klåer for at afstumpes ved Gangen. Der tilbyder sig derfor naturligen det Spörgs- maal: hvilken var da Bestemmelsen af de mægtige Klöer paa de Mega- theriumagtige Dyrs Bagfod, siden Naturen bar truffet saa særdeles For- anstaltninger for at bevare dem i den fuldkomneste Grad af Spidshed? Jeg tvivler meget om, at det Svar, den owenske Hypothese giver os paa dette Spörgsmaal, vil tilfredsstille. Ifülge samme skulle nemlig disse Klöer ei have havt anden Bestemmelse, end at stikkes ned i Jorden for at Dyret kunde staae desto fastere ved Udförelsen af sit Arbeide — Skov- treernes Oprykkelse. ikke færre Vanskeligheder tilbyde sig ved Betragtningen af Hæn- dernes Bygning. I min Beskrivelse af disse Organer hos Scelidotherium har jeg viist, at Bevegelserne mellem Fingrene og Mellemhaanden ere i höieste Grad indskrænkede, og at de, der finde Sted imellem selve Fin- gerledene, paa Kloledet nær, ere at betragte som slet ingen. Denne min Anskuelse er endyderligere bleven bestyrket ved mine senere Erfaringer, idet jeg har bemærket en Mengde Tilfælde af Sammenvoxninger imellem forste og andet Led af Fingrene hos begge Arterne af denne Slægt, som et uimodsigeligt Beviis paa Mangel af Bevegelse imellem disse to Led. Ganske anderledes forholder det sig hos de Dyr, der bruge deres Hænder Vid. Sel, naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. | 66 til at grave eller kradse med. Her ere alle Stykkerne, hvoraf Haandens Beenbygning er sammensat, i uafladelig Bevægelse paa hinanden under Udførelsen af denne Forretning, hvad noksom Formen af Ledfladerne antyder, og navnlig den stærke Convexitet af Mellemhaandbenenes forre Ledhoved; ei heller har jeg nogensinde bemærket nogen tilfældig Sam- menvoxning af de enkelte Been hos nogen Art af Bæltedyr eller Myre- bjørne, hvorimod det, som bekjendt, hyppigen finder Sted hos Dovendy- rene, der ligesom Scelidotherium kun bruge deres Hænder til at hage sig frem med. Da hele denne Undersøgelse dreier sig saa at sige in- denfor Mekanikens Omraade, og næsten tilsteder en mathematisk Beviis- förelse, tvivler jeg ei om, at den engang vil blive definitivt afgjort; imid- lertid nærer jeg det Haab, at, hvad Scelidotherium angaaer, de fölgende tre Punkter ville anerkjendes som tilstrækkeligen beviste ved mine tidli- gere udførlige Bemærkninger derover, nemlig: 1) at Hænderne hos dette Dyr ere dannede til den Hensigt at tjene Dyret som Hager til at hage sig frem med; 2) at det ei har kunnet staae opreist, og endnu mindre kunnet gaae i denne Stilling; 5) at dets Bagfödder udelukkende ere byg- gede for Rlattring. | Hvad de övrige afvigende Forhold angaaer, som Bygningen af den bagre Deel fremviser hos de Megatherioide Dyr, nemlig Bækkenets uforholdsmæssige Störrelse og Vidde, Laarbenets overordentlige Brede, Underlaarets Tykkelse og Halens usædvanlig kraftige Udvikling, især ved dens Rod, da forekomme de mig alle meget naturligen at finde deres Forklaring i den overordentlige Kraftudvikling, der nüdvendigviis udfor- dredes til at holde disse svære og colossale Dyr, i Modstræbning mod Tyngdens Virkning, befæstede til en lodret eller skraa Plan, en Kraft- udvikling, der nödvendigviis maatte concentrere sig om Dyrets bagre Deel, da i mange Tilfælde Armene maatte vere frie, deels til at söge nye Til- hagningspunkter, deels til at fastholde de Gjenstande der tjene Dyret til Föde. Det forekommer mig saameget mindre nödvendigt, for disse ana- 67 tomiske Forhold at sége en saa afvigende physiologisk Udtydning som den Owenske, da de samtlige ere antydede hos de nulevende Dovendyr. At Knoglernes Tykkelse tiltager i et större Forhold end Længden med den voxende Störrelse af Arterne, er en bekjendt Erfaringssætning, og at de nævnte Forhold hos Scelidotherium ei ere andet end en, ved Dyrets forögede Masse betinget, kraftigere Udvikling af de almindelige Dovendyrforhold, bevises noksom ved et Dyr, der i Störrelse staaer midt imellem Scelidotherium og de nulevende Dovendyr, og hvor disse Forhold ligeledes holde Middelveien mellem de nævnte Dyreformers, nemlig: Coelodon maquinense. Foruden de her berörte Forhold lade sig udheve enddeel andre, hentede fra dette Dyrs Organisation, der synes ligesaalidet at kunne for- enes med den Owenske Hypothese, men da de nævnte forekomme mig allerede tilstrækkelige, forbigaaer jeg dem for at gaae over til en anden Klasse af Rjendsgjerninger, der tilbyde ei ringere Vanskeligheder for An- tagelsen af samme, jeg mener de, der ere tagne af Vegetationsforholdene i det Land, der dannede Skuepladsen for hine uddéde Dyrs fordums Virksomhed. Det er en bekjendt Eiendommelighed ved Urskovene i Brasilien, at deres Træer, trods deres gigantiske Stérrelse, dog ere trængte paa det tætteste til hinanden, saa at deres ikke mindre kæmpemæssige Rødder danne et fast Fletværk, mod hvilket vistnok selve Megatheriets umaadelige Muskelkraft vilde vise sig afmægtig, for ci at tale om de miudre Arter, som Coelodon maquinense, der knap overtraf i Størrelse et stort Sviin, men hvis Overeensstemmelse med Megatherict i Bygningen dog vilde nåde til at anvende samme Hypothese paa den. Men selv indrémmet Muligheden af et saadant Foretagende, vilde dog disse Dyr, efter fuld- endt Arbeide, ei være rykket deres Maal nærmere. 1 den Grad ere nemlig Stammerne og Kronerne trængte sammen, i den Grad ere de samtlige gjennemflettede i alle Retninger af træagtige Slyngplanter, at 68 det oprykkede Træ ei falder om, men i det höieste kun helder svagt til een eller anden Side. Det er en paa Erfaring grundet Regel her i Landet, at for at fælde et Tre i Urskoven, maa man, efter at det er gjennemhugget, gjér en Derobada (Skovhugst) i den Retning hvor det helder hen, saa at dets Fald kun muliggjöres ved Feldningen af en Mængde andre Træer, hvis Valg kun kan ledes ved Rlågt og Erfaring, Betingelser, der vel ligesaameget vilde overskride Grændserne for hine Dyrs Intelligents, som Udförelsen af selve Arbeidet deres physiske Kræfter og legemlige Behændighed. Blandt de Indvendinger, Owen anförer mod Antagelsen af en ubetinget Klattreevne hos de Megatherioide Dyr, synes mig den vigtigste den, at det kun vilde nytte hine Dyr lidet, at kunne klattre, da de paa Grund af deres store Vægt dog ei kunde naae ud til Træernes yderste Forgreninger, hvor den egentlige Hovedmasse af det for dem tjenlige Næringsstof befinder sig. Denne Indvending er vistnok fuldkommen gyldig tagen i sin Almindelighed, dog maa jeg bemærke, at den anvendt paa Brasiliens Urskove taber for en stor Deel sin Betydning. Vel er Jordens umiddelbare Overflade i disse Skove i Hovedsagen nögen, eller idetmindste blottet for det urteagtige Blomstertæppe, der danner en saa fortrinlig Ziir i vore aabne Skove, men Mængden af opskydende Træer, af langstrakte Buske og endelig af Slyngplanter, gjör, at i en vis Höide over Jordskorpen dannes et saa tæt Lüvtæppe, at Solens Straaler ei for- maae at bryde igjennem. De omhandlede colossale Dyr behåvede derfor ei at klattre meget höit op ad Træernes Stammer for at befinde sig i en Region, hvor de vare omgivne af Löv til alle Sider i den störste Mang- foldighed. Da saaledes ögsaa denne Indvending falder bort, maatte man froe, at hermed Sagen var paa det Rene; imidlertid maa jeg tilstaae, at ogsaa denne tilsyneladende Udvei ei forekommer mig andet end een af de mange blinde Gange, der have ledet saa mange vild i denne labyrin- thiske Opgave. Mine Grunde ere fölgende: Det er bekjendt, at Urskoven ei dannes, som vore Skove, af cen udelukkende eller faa fremherskende Tresorter, men at den største Mangfoldighed af Arter staae sammen- blandede imellem hinanden. Skjöndt saaledes det er upaatvivleligt, at hine colossale Dyr, selv med en indskrænket Klattreevne, vilde finde den overflödigste Næring af Liv i Almindelighed, saa vilde de paa den anden Side kun kunne drage Nytte af denne Overflod under den Forudsætning, at ethvert Slags Löv var dem tjenligt, eller idetmindste at deres Valg i denne Henseende var forholdsviis lidet indskrænket. Men denne Forud- sætning taber uheldigviis sin hele Sandsynlighed ved den første Prove den udsættes for, idet at det nulevende Dovendyr netop af alle bekjendte Dyr er det, der er meest egensindigt i Valget af sin Næring, hvilken udelukkende bestaaer i Bladene af Cecropiaslegtens Arter. Vel benægter Prindsen af Neuwied dette af Brasilianerne almindelig anerkjendte Faktum, men da han ei anförer noget positivt Beviis derimod, og mine talrige Erfaringer ikkun tjene til dets Bestyrkelse*), troer jeg ei at det kan kaldes i Tvivl. Det vilde derfor have Analogien lige imod sig, at antage for hine Forverdenens Dyr en Eiendommelighed i deres Levemaade, der vilde være netop, det modsatte af det vi kjende hos deres nulevende Slægt- ninge, og det er derfor höist usandsynligt at antage, at de skulde have +) Da jeg første Gang, i Aaret 1826, fik et levende Dovendyr af Arten Bradypus tor- quatus, var denne Omstændighed mig ubekjendt. Jeg sendte derfør en Neger i Skoven for at hente mig Lévy af forskjellige Slags Træer og Buske, for at forsöge, hvilke den vilde æde. Den vragede dem alle; ligesaa gik det den anden og tredie Dag. Iblandt Prøverne han medbragte fjerde Dag, befandt sig tilfældigvis Blade af Cecropia peltata, Aldrig saasnart bragte jeg et af disse Blade til dens Mund, för den syntes Gieblikkelig at vaagne op af-en Dvale; det var som om en electrisk Gnist foer igjennem dens Legeme op satte alle dens Muskler i Bevægelse; med krampzagtig Styrke greb den Bladstilken, trykkede den mellem Klöerne og Haand- roden og fortærede det hele Blad med den öiensynligste Begjærlighed. Uagtet jeg naturligviis fra nu af fodrede den med disse Blade, undlod jeg dog ei, at fortsætte mine Forsög med forskjellige andre Slags, der alle faldt benægtende ud. Ikkun Bladknopperne af en Art vild Ficus begnavede den eengang, da den var meget hungrig, men aabenbart med ringe Behag. Senere har jeg gjentaget disse Forsög med et Individ af Arten Bradypus tridactylus, der forte aldeles til samme Resultat; selv Figenknopper vragede den. 70 neret sig ifleng af den Mangfoldighed af forskjellige Slags Liv, som Urskovens Livdekke vilde tilbyde dem; saa at det kan ansees for af- gjort, at Lövet af Skovtreerne var udelukket fra Rredsen af det for hine Dyr tilgængelige Neringsstof, hvad enten man antager Grave- eller Klattreevne hos dem. Men heldigviis tilbyder Brasiliens uudtömmelige Vegetationsfylde en saadan Mangfoldighed af Former, selv med Fradrag af den normale dicotyledone Træform, at endnu mange andre blive tilbage, der kunde have forsynet de omhandlede uddöde Kempedyr mel tilstrækkeligt Næ- ringsstof, og det er min Agt her at vise, at det netop er i disse afvi- gende, og for Tropelandene eiendommelige Vegetationsformer, at vi have at söge dette. Det er bekjendt, at Urskovens Produktionskraft ei er indskrænket til Jordbunden alene. Ethvert af dens Træer danner en liden Verden for sig. Ei alene at Stammerne ere overtrukne, som hos os, med et Dekke af cryptogame Planter, men ethvert Hul, enhver Fordybning, der er istand til at ramme en Smule Muld, forvandles til en Urtepotte, hvori ' saftfulde Planter, med store kjödrige Blade, og ofte med lange, tykke og blöde, til Jorden nedhængende Rodskud, fæste deres Rødder. Disse, for størstedelen til Aroideernes, Bromeliaceernes og Orchideernes Familie henhörende Halvparasiter, vilde ei alene afgive et for de Megatherioide Dyrs i Regelen ualmindelig svage 'Tandsystem (kun Megatherium gjôr i denne Henseende en Undtagelse, hvad siden nærmere skal tages Hensyn til) særdeles egnet Næringsstof, men vilde tillige vere let tilgængeligt for dem, da disse Planter naturligviis fortrinligen indsnylte sig paa Stammen og de tykkere Hovedgrene. En med den heromtalte Vegetationsform nærbeslægtet er den, der beklæder Kalkklipperne, i hvilke Hulerne befinde sig. Af den i sammes Huller og Fordybninger sparsomt ansamlede Muldjord, der for de fleste andre Planter vilde afgive ct usikkert Befiestningspunkt og utilstrækkelig : Nering, udskyder en riiy Fylde af saftfulde Planteformer, hvoriblandt + Cactusfamilien under alle dens Former, men mest som Cereus og Pere- skia, spiller Hovedrollen, ‚men hvor tillige de nysnævnte Halvparasiter fremtræde i stor Mangfoldighed. At en Vegetation af denne Beskaffenhed maatte afgive et meget egnet Neringsstof for de omhandlede Dyr, indsees let; men vanskeligere vil det maaskee synes, hvorledes de, paa Grund af Terrainets for saa plumpe Dyr tilsyneladende ugunstige Beskaffenhed, have kunnet komme til den. For at oplyse dette Punkt, maa jeg give en kort Skildring af disse Rlippers Udseende. De danne i Regelen langslåbende lave Bjergkjeder med jævnt afrundet Ryg og svagt affaldende Sider (undtagen hvor ved Nedstyrt- ninger bratte Vægge blottes). Overfladen bestaaer for størstedelen af låse Blokke, der ligge over og ved Siden af hinanden i den störste For- virring. — Stenen, hvoraf disse Blokke, saavelsom selve Klippen er sam- mensat, er meget ujævn, fuld af Huller, Ridser og Spalter, Föies nu til, at Vegetationen, der bedækker den, udmærker sig ved en overordentlig tornet og pigget Charakteer, indsees det, at et saadant Terrain maa lægge store Hindringer iveien for de fleste Dyrs Bevegelser; men jeg troer paa den anden Side, at enhver, der erindrer sig Hovedtrækkene i Scelidothe- riums Bygning, vil erkjende, at netop for dette Dyr intet Terrain kunde tenkes gunstigere. Da dette Dyr ei kunde bevege sig som andre ved opret Gang, men blot ved at hage sig frem, liggende paa Bugen, indsees det, at jo jævnere Grundfladen var, hvorpaa den skulde bevæge sig, desto færre Tilhagningspunkter vilde den tilbyde, og fölgelig desto usikkrere og langsommere maatte Dyrets Bevægelser blive, imedens paa den anden Side med den tiltagende Ujævnhed af Overfladen dets Bevægelser maatte blive sikkrere og hurtigere. Maaskee vil denne Anskuelse forekomme Mange som en blot lås Formodning, men jeg haaber, ved de filgende Bemærkninger at vise, at 72 andre Omstendigheder forene sig til at give den en Grad af Sandsyn- lighed, der turde gjælde for den håieste Vished, man i Undersøgelser af den Natur kan gjöre Regning paa at erholde. Jeg har ved tidligere Leilighed alt bemærket, at Levningerne af Scelidotherium höre til de alleralmindeligste i Brasiliens Huler. En nöie Undersögelse af Forholdene under hvilke de findes, har overbeviist mig om, at af de forskjellige Aarsager, der have bevirket Knoglernes Ind- bringelse i Almindelighed i Hulerne, den, der i de langt fleste Tilfælde finder sin Anvendelse paa dette Dyr, er tilfældig Nedfalden gjennem Huller og Spalter. Jo mere Dannelsen og Beliggenheden af Hulen be- gunstiger en saadan Nedfalden, med desto større 'Sikkerhed kan man gjöre Regning paa at forefinde Levninger af denne Dyreslægt i dens Indre; og Leiringsforholdene samt Beskaffenheden af disse Levninger vil i de fleste Tilfælde udvise, at Dyret, hvorfra de hidröre, oprindelig har ligget der med Hud og Haar. Denne Omstændighed afgiver saaledes et uimod- sigeligt Beviis for, at Scelidotherium virkelig har klattret op paa klip- perne, og der levnes saaledes neppe nogen Tvivl om, at hvad der har lokket den herhen, var disse Klippers eiendommelige saftfulde Vegetation, som vi heraf maa slutte at have udgjort dens Hovednæring. Hvorvidt denne for Scelidotherium antagne Hypothese maa mod- tage Modificationer ved dens Anvendelse paa de övrige Megatherioide Slægter, vil ikkun et nöiere Bekjendtskab, ei alene med deres Bygning, men og med de geologiske Forhold, under hvilke deres- Levninger fore- komme, kunne afgjôre. For Coelodon maquinense, der i Detaillen af sin Bygning saavelsom ved sin ringere Legemsstörrelse, nærmer sig mere til de nulevende Dovendyr end Scelidotherium, vil en med disse sidstes mere overeensstemmende, altsaa en mere xylobat Levemaade, blive antagelig, saameget mere som dens sjeldne Forekomst i Hulerne fjerner For- modningen om, at den som Scelidotherium har sögt sit fornemmelige Ophold paa Klipperne. Hvad Megatherium derimod. angaaer, da nöder 75 dens kraftige Tandsystem til at antage for den et fra de andre Slægter meget forskjelligt Næringsstof. Dette har aabenbart været af en haardere og fibråsere Natur; og saa voveligt det end maatte synes at ville navn- ligen udpege Planten, hvoraf det toges, troer jeg dog, at de fålgende Bemærkninger ville kunne lede til nogen Formodning i denne Henseende. Jeg har ovenfor udhævet de Vanskeligheder, som den Owenske Hypothese frembyder, udspringende deels fra de vedkommende Dyrs Organisation, deels fra Vegetationens Beskaffenhed i de Egne hvor de have levet. 1 sidste Henseende gjorde jeg opmærksom paa, at de Eien- dommeligheder, hvorved Urskoven udmærker sig, ere af den Beskaffenhed, at de vilde legge uovervindelige Hindringer i Veien for Udförelsen af det Arbeide, som ifölge denne Hypothese skulde have hvilet paa hine Dyr. Derimod maa jeg gjöre opmerksom paa, at der forekommer en egen Modification af Urskoven, eller, uafhængig af denne, optræder en eiendommelig træagtig Vegetalionsform, der ei alene ikke frembyder nogen af de berérte Vanskeligheder, men som af alle bekjendte Skovformer er den eneste, paa hvilken den Owenske Hypothese vilde kunde vere anven- delig: jeg mener Palmeskovene. Flere Arter af Palmernes Familie frembyde nemlig den for Tropeverdenens Vegetation i Almindelighed saa sjeldne Charakteer at optræde som selskabelige Planter (Astrocaryum sclerocarpum, Mauritia vinifera 0. a.), og danne smaa Skove, der ud- mærke sig ved alle de modsatte Egenskaber af dem, der charakterisere Urskoven. Da Rédderne ere forholdsviis svage, ere Stammerne mindre stærkt befæstede i Jorden, saa at det ei synes et med Megatheriets uhyre Muskelkraft i Misforhold staaende Arbeide, at oprykke disse Træer. Da fremdeles de her omhandlede Skove ere frie for det Væv af træagtige Slyngplanter, der sammenfletter Urskovens 'Træer, vilde Maalet for Dyrets Bestræbelser vere naaet, saasnart Træet var lösnet fra Jorden, da ingen videre Hindringer vilde modsætte sig dets Fald. Her have vi saaledes en Vegetationsform, der i og for sig (afseet Vid. Sel, naturivd. og mathem. Afh. XII Deel, R 74 nemlig fra de Vanskeligheder, som Dyrets Bygning maatte legge i Veien) vilde tilstede Muligheden af den af den beråmte engelske Naturforsker for disse Dyr udtænkte Levemaade, saa at for Tilhengerne af denne Hy- pothese neppe, nogen anden Udvei bliver tilbage, end at antage, at Mega- therium har næret sig af Palmetræernes Löv. For Phantasien er vistnok en slig Ideeassociation mellem 'Tropeverdenens colossaleste Frembringelser af Dyre- og Planteriget tiltrækkende, men at denne Formodning er mere end et tomt Phantasiespil, dertil leder strax den mærkelige Omstændighed, at ogsaa for dem, der antage Klattreevne for dette Dyr, neppe heller nogen anden Udvei bliver tilbage. Jeg har ovenfor viist, hvor höist usandsynligt det er, at det skulde have næret sig af Lövet af de egentlige Lüvtræer; fremdeles at den Vegetationsform, der upaatvivlelig har afgivet Födemidlet for Scelidotherium, ei staaer i Forhold til Megatheriets kraf- tige Tandsystem og uhyre Legemsmasse; hvorimod i Palmetræerne alle Betingelser ere forenede, der vilde afgive et Næringsstof, passende i en- hver Henseende til dette Dyrs hele Organisation. Ujevnhederne, der udmærke Stammen paa de her i Betragtning kommende Arter af denne Familie, vilde lette det Klattringen, og den gigantiske Bladkrone, der ventede, det som Lönnen for dets Möie, vilde afgive en let tilgængelig og rigelig Masse af Nering for længere Tid. Ogsaa svarer Beskaffenheden af Palmelövet nåiagtig til det Begreb, som Bygningen af Megatheriets "Tender leder til at danne sig om de Substantser, der skulde underkastes deres Virkning. De lange og smalle Bladfinner, opfattede paa tvers i Munden, vare særdeles skikkede til at afbides af et Dyr, der mangler . Skæretænder; deres stride Natur og Bladstilkens Haardhed fordrede kraf- tige Knuseorganer,' og de langslöbende parallele Trevler af Bladene og Bladstilkene kunde ei brydes af noget mere passende Værktüi, end af de med en dobbelt skærende Tyerkam forsynede Kindtænder af dette Dyr. Jeg forudseer en Ändvending, der lader sig gjöre mod denne Hypothese, nemlig, at Levninger af Megatherium ere fundne udenfor 75 Vendekredsene, hvor ingen Palmevegetation findes, ja endog i Egne (som Sletterne ved Laplatafloden), der i större Strækninger endog ere blottede for al Skov. Men denne Indvending har kun Beviiskraft under Forud- sætningen af, at Vegetationsforholdene i de omhandlede Egne ingen For- andring have undergaaet, en Forudsætning, der har baade Theorien og Erfaringen imod sig: Theorien, forsaavidtsom Aftagningen af Jordens indre Varme nåder til at antage for hiin Epoche en, omend noksaa lidet, höiere Temperatur; og Erfaringen, forsaavidtsom Dyrelevninger fra hiin Periode ere forefundne netop i de omhandlede Egne i Selskab med tro- piske Planteformer. Saaledes angives det navnlig ved et Fund af Oryc- terotherium missouriense, tilligemed Mastodon i Grevskabet Benton, Mis- souri. (Amer, philos. soc. Nov. 5. 1841). Ved denne Leilighed kan jeg ikke undlade at beröre en Mistyd- ning af en af mig yttret Idee, som jeg forefinder i Owens Afhandling, siameget mindre som det classiske Værd af dette Arbeide giver enhver deri forekommende Yttring en særdeles Vægt. Owens Ord ere, i den franske Oversættelse: ,,L., qui avait une idée plus juste de la nature de la nourriture des animaux Mépathérioïdes, confesse, que l'hypothèse qu’ils sont grimpeurs, ne peut être soutenue sans supposer, qu'il existat alors des arbres dont la taille dépasserait celle des arbres de nos jours, autant que — la taille du Megatherium depasse celle du Paresseux”. Stedet, hvor jeg har fremsat min Anskuelse i denne Henseende, og hvortil det anförte Sted har Hensyn, lyder saaledes: ,,Det var vistnok ei de Træer, der for Tiden beklæde disse Hôisletters Overflade, i hvilke hine Uhyrer gyngede sig. Men jeg har alt i en foregaaende Afhandling, jeg har havt den Ære at forelægge Selskabet, stræbt at vise, at de Træer, der for Tiden beklæde disse Sletter, ikkun ere det forkröblede Afkom af større og kraftigere, som oprindeligen bedækkede samme; og det er tilladt at for- mode, at hine Tiders Vegetation bar den samme gigantiske Characteer, som vi see udtrykt i deres Dyreskabning”. Da de Egne, hvor Levnin- K\* 76 gerne af de Megatherioide Dyr her forekomme, for Tiden ere for stér- stedelen blottede for Skov, maatte det vistnok forekomme. uforklarligt, at jeg dog antog for dem en klattrende Levemaade. Det var derfor nådvendigt, at jeg ved den Leilighed gjenkaldte i Erindringen Resultatet, hvortil jeg var kommet i mine Undersögelser over Vegetationen paa Bra- siliens indre Höisletter, der har udgjort Gjenstanden for en egen Afhand- ling til Videnskabernes Selskab, ifélge hvilket den nuværende Steppeve- getation, især hvad dens træagtige Indhold angaaer, er at betragte som en afledet og udartet Form af en oprindelig langt kraftigere Vegetation, | et Resultat som jeg troer at have grundet paa uimodsigelige Beviser. Hertil föiede jeg paa det anförte Sted den Formodning, at hiin Steppe- urskov, hvis fordums Existens ei kan betvivles, maaskee i hiin fjerne geologiske Periode bar et endnu kraftigere Pree, omtrent i samme For- hold som dens Dyreverden overtraf Nutidens. At i en Periode, hvor alle de Plantelivets Udvikling betingende Momenter (Varme, Fugtighed. og Atmosphærens Indhold af Kulsyregas) deels med Vished, deels med hii Grad af Sandsynlighed, forefandtes i et rigeligere Forhold end nu, en til- svarende yppigere Udvikling af Plantelivet har fundet Sted, er en For- modning, det vistnok er tilladt at hylde. Men paa den anden Side er det bekjendt, at hiin uddüde Dyreverdens Overlegenhed i legemlig Masse over den nuværende ei var udstrakt til alle Familier. Medens hos nogle Misforholdet er meget stort, er det hos andre langt mindre, og hos de fleste ei bemierkeligt, saa at et Middelforhold ikkun vil give en meget ringe Differenstquotient, vel neppe mere end 3, eller 5 pCt. Langt for- skjelligt herfra bliver Resultatet, naar man vælger en af de yderste Ex- tremer til Sammenligning. - Saaledes overtræffer vel Megatheriet det nulevende Dovendyr mere end tyve Gange i Störrelse, hvilket Forhold, generaliseret paa den hele Dyreverden, vilde medföre den umaadelige Forskjel af 2000 pCt. istedetfor 5 pCt. At et saadant Misforhold skulde have fundet Sted imellem Skovtræerne af hiin Periode og den nuvæ- rende er en Mening, som det vel neppe er tænkeligt, at Nogen for Alvor skulde nære, Til Kundskaben om dette Dyrs Hudbedækning har denne Hule ogsaa forskaffet mig herlig Oplysning. Jeg har ved tidligere Leilig- heder sögt at godtojüre, at det ei var bevæbnet med et Pandser som Bæltedyrene, og denne Sætning er ved mine senere Erfaringer bleven, hvis det behövedes, endnu fuldstændigere bekræftet, saa at angaaende dette Punkt vel ei længere kan herske nogen Tvivl. Derimod troer jeg nu at have bragt i Erfaring, at dets Hudbedækning ei heller var den sædvanlige Haarbeklædning, som den findes hos Dovendyret og Myre- bjørnen. I flere Huler havde jeg allerede tidligere fundet nogle mig gaadefulde Legemer; det er smaa runde, i Almindelighed lidt lindsefor- mig fladtrykte Korn, fra en Erts til en Hasselnöds Størrelse, af en com- pact Kalksubstanz, men dog udvisende i Brudet organisk Struktur. De findes i Almindelighed i Masser sammen, saa at jeg vel nærede den For- modning, at de maatte være Kalkudsondringer i Huden af et eller andet stort Dyr; og ved at sammenholde Artsindholdet i de forskjellige Huler, hvor disse Masser vare forekomne, var Scelidotherium den eneste, der havde holdt sig bestandig i Selskab med dem, hvorfor jeg vel havde mit Oiemerke fortrinsviis hæftet paa den. Det var mig derfor en sær- deles Glæde, i denne Hule at finde de omtalte Legemer under Forhold, der ei levnede mig nogen Tvivl om deres Oprindelse, idet de nemlig tildeels vare leirede omkring et Skelet af Scelidotherium. Dette Dyr har saaledes havt en tyk, med vorteformige Ujævnheder besat Hud, gjennem- trængt med kugleformige Kalkudsondringer, og derfor efter al Sand- synlighed ei beklædt med en rigelig Haarbedekning, men blot besat med spredte Bürster. At et lignende Forhold fandt Sted hos Coelodon, har jeg alt tidligere bemærket, og da disse to Dyr, som jeg strax skal vise, tilhöre to forskjellige Undergrupper i de Megatherioide Dyrs Gruppe er det i hii Grad sandsynligt, at dette Forhold gjelder for den hele 78 Gruppe i Almindelighed, der saaledes unægtelig i dette Punkt viser em begyndende Tilnærmelse til Bæltedyrene. De i denne Hule udgravne Levninger af denne Slægt henhårte til begge Arterne: S. Owenii og Bucklandii, og antydede forskjellige In- divider af meget ulige Alder, ja endog ufådte Fostre. Af. særdeles Vigtighed for mig var Erhvervelsen af en anden Slægt af samme Gruppe, der hidtil var mig kun meget ufuldstændig bekjendt: Coelodon, hvoraf der forefandtes et ungt Individ af den eneste mig bekjendte Art, C. maquinense, i et fuldstændigt og sammenhængende Skelet, der for størstedelen blev heldig: udtaget. Dette Dyr knytter sig meget nærmere lil Megatherium, end til nogen af de andre Slægter af samme Gruppe, og kan betragtes som dannende med denne en egen Un- dergruppe, charakteriseret ved Stillingen af Kléerne paa Hænderne, der tilhére den anden, tredie og fjerde Finger, medens de hos Megalonyx, Scelidotherium og Mylodon antage den usædvanlige Plads paa første, anden og tredie. "Tænderne ere i Ungdommen dannede omtrent som hos Megatherium, idet de ere forsynede med to skarpe'Tværkamme af Email, der. sidde i nogen Afstand fra den forreste og bageste Rand; men disse Kamme rykke med Alderen bestandig nærmere ud mod Randen, saa at de tilsidst danne selve Randen og efterlade en enkelt stærk udhulet Tyg- geflade imellem sig, hvilket har foranlediget dette Dyrs Slægtsnavn. Deres Antal er fire, saavel i Over- som i Underkjæven, hvad man ogsaa antog hidtil. for Megatherium, men efter Owens lagttagelse skal dette Dyr be- sidde i Overkjæven. endnu en femte mindre Kindtand bagved de fire større. Om denne maaskee først. med den fremskridende Alder skulde bryde frem, og den gamle Coelodon ogsaa heri ligne Megatherium, maa 'Ti- den lære. Coelodon har paa Bagfoden to med Rlöer bevæbnede Tæer: den anden og tredie, hvorved den afviger: fra Megatherium, der kun har een Klo paa Bagfoden, paa samme Maade som Mylodon og Scelidotherium Bucklandii afvige fra Scelidotherium Owenii. Som man af dens ringe Legemsstörrelse kunde vente, ere alle Forholdene mindre plumpe end hos Megatherium, saa at den danner en Tilnærmelse til de nulevende Dovendyr. Paa Grund af dens store Overeensstemmelse med Megathe- rium, navnlig i Tandsystemet, formoder jeg, den som denne har levet af Palmetrxernes Löv, hvorved det dog er sandsynligt, at den, paa Grund af dens ringere Størrelse, og noget svagere Tænder, har maattet ind- skrænke sig til de blödere Hjerteblade, den saakaldte Palmekaal. Af de drévtyggende Dyrs Familie manglede ei heller i denne Hule Hjorteslegten, der var repræsenteret i to Arter, den ene liig Cervus sim- plicicornis, hvoraf en halv Snees Individer forekom; den anden liig den i disse Egne ei mere forekommende Cervus paludosus, hvoraf kun eet Individ fandtes. Vigtigere for mig var Forekomsten af en anden til denne Familie hörende Slægt, hvoraf jeg hidtil kun besad meget spar- somme Levninger, men som jeg her til min Tilfredshed forefandt i et be- tydeligt Antal Individer af forskjellige Aldere, nemlig Lamaen (Auchenia). Ved denne Leilighed maa jeg bemærke, at jeg paa mine senere Reiser ei har fundet videre Spor til den af mig tidligere opstillede Anti- lope maquinensis, og at senere mere omfattende Sammenligninger have opvakt Tvivl hos mig om Rigtigheden af hiin Bestemmelse. Intet maatte synes lettere, end at skjelne imellem et Cranium af en Antilope og et af en Hjort, naar man har dem forsynede med deres Horn, Hos Antilopen bestaaer disse, som hos Hornqvegel, af en med Craniet sammenvoxen ei affaldende Beenkjerne, der er overtrukken med en hornagtig Skede, og Hornene ere altid uforgrenede. Hos Hjorten derimod ere de som be- kjendt forgrenede, uden Skede, forsynede ved deres Rod med en frem- ragende Vulst og periodisk affaldende. Ikke desto mindre gives der Til- fælde, hvor disse Organer ere utilstrækkelige til at afgive Skjelnemærker imellem de to omtalte Slægter, I Sydamerika gives der nemlig to Arter Hjorte: Cervus rufus og C. simplicicornis Ill., hvis Horn ei ere forgre- 80 nede; dog ere de endnu i frisk 'Tilstand meget let at skjelne fra Antilo- pehora ved den fremragende Vulst ved Grunden (den saakaldte Rose), — og ved Mangelen paa Skede; i fossil Tilstand tabe sig imidlertid ogsaa disse Charakterer, idet paa den ene Side Hornskeden aldrig er tilstede og paa den anden Side Rosen meget ofte er ganske afgnavel. Endnu lader et saadant uforgrenet og sin Rodvulst berövet Hjortehorn sig skjelne fra et Antilopehorn ved Overfladens Beskaffenhed, men hvor sely denne er unddraget lagttagerens Blik ved et Stalagmitovertrek, der ophörer al Mulighed af en sikker Bestemmelse grundet paa disse Organer. Et andet Skjelnemærke, som Cuvier först har udhævet, og hvor- paa han lægger en afgjörende Vægt, er taget af Tændernes Bygning. Hos Hjorten findes nemlig paa den indre Side af de bagre Kindtender i Vinkelen, som de to Halveylindre, hvoraf disse ere sammensatte, danne med hinanden, ved Grunden en kegleformig Tap, som efter ham mangler hos alle Antiloper, med Undtagelse af Gnuen. Paa Cranierne fra Ma- quinehulen manglede denne Tap paa Kindtienderne, og da Hornene, hvis Incrustering forhindrede en umiddelbar Undersøgelse af Overfladen, ved deres Form ‘og navnlig ved Mangel af Rosen udviste alle Charaktererne af Antilopehorn, var jeg i Videnskabens daværende Tilstand nödsaget til at henföre dem til denne Slægt. For kort Tid siden kom jeg i Besid- delse af et lignende incrusteret Cranium, med samme Form af Hornene, men til min Forundring viste her Kindtenderne den for Hjorteslegten som charakteristisk ansete kegleformige Tap. Denne Omstendighed be- vegede mig til at gjennemgaae i Detail det hele rige Material, jeg imid- lertid havde bragt sammen til Hjortenes Anatomie. En Sammenligning af Tandsystemet paa mere end hundrede Individuer forte mig til det uventede Resultat, at den af Cuvier udhævede Charakteer er aldeles uan-. vendelig som Skjelnemerke for denne Slægt, idet den omhandlede Tap ei alene forekommer i en meget forskjellig Udviklingsgrad hos de for- skjellige Individer, indtil en fuldkommen rudimenter "Tilstand, men 81 endog ei sjelden aldeles mangler: Forskjelligheder, der vise sig at være reent individuelle, idetmindste ei at afhænge af Alderen. Vel har jeg ei ved Haanden det Cranium fra Maquinehulen, hvorpaa Antilope maqui- nensis er grundet, men jeg tvivler ikke om, efter de anførte Erfaringer, at det er af et Individ af Hjorteslegten, hvor tilfieldigviis de for Hjorten som charakteristiske anseete Kjendetegn, hentede af Tænderne og Hornene, manglede, og jeg tvivler ikke om, at flere fra de yngste tertiære Dan- nelser i Europa hidrérende og blot efter Tænderne bestemte Antiloper ville med Tiden vise sig at befindes i samme Tilfælde, Af Tykhudernes Familie fandtes endeel Individer henhörende til to Arter af Slægten Dicotyles, samt Dele af Skelettet af en Tapir; end- videre endeel Brudstykker af Tænder og den nedre Halvdeel af Laarbenet af en Mastodon; endelig hvad for mig havde meest Interesse, et Skelet af den store fossile amerikanske Hest, der nu vil sætte mig: istand til nöiere at bestemme dens Forhold til de nulevende Arter af denne Slegt, end mine ringe Materialier hidtil tillode mig. Dog, den for mig kostbareste Skat, som denne Hule indesluttede, forskaffede mig den Familie, jeg nu gaaer over til, og hvoraf meget tal- rige Levninger forekom, nemlig Rovdyrenes. Det var den i mine tid- ligste Fortegnelser opstillede Ursus brasiliensis, hvoraf jeg hidtil kun be- sad saa lidet, at det var mig umuligt nermere at bestemme dens Plads iblandt de övrige til Björnegruppen hörende Former. Denne seer jeg mig nu i Stand til at angive. Den fossile brasilianske Björn hörte til den egentlige Björneslegt, og i denne Slægt til Underslegten Helaretus Gray, der charakteriserer sig ved det stærkt sammentrengte Tandsystem. Af denne Underslægt forekomme to Arter i den nulevende Natur. U. malayanus paa Malacca og Sundaüerne, og U. ornatus paa Andescor- dillererne i Sydamerika. Den fossile afviger fra begge disse Arter, og 'staaer saa at sige midt imellem dem. Tænderne ere stærkere sammen- trengte end hos U. ornatus, og fuldkommen saa meget som hos U. ma- Yıd, Sel, naturivd. og mathem, Afh. XII Deel, L 82 layanus, med hvilken den og i Formen af de enkelte Tænder stemmer langt mere overeens, end med den nulevende sydamerikanske Art, deri- mod har den, som denne sidste, en Aabning igjennem Overarmbenet over den indre Condylus, hvorved U. ornatus adskiller sig fra alle andre Bjørne, Störrelsen var omtrent som hos denne sidste. Foruden Bjørnen, hvoraf Spor til to Individer fandtes, forekom ogsaa et andet til Björnenes Gruppe henhørende Dyr, nemlig den een- somme Næsebjårn, Nasua solitaris. Af Maargruppen forefandtes Levninger af tre Dyr. 4) Ronnie jerven, Galictis barbara, i eet Individ; 2) en Art Odder liig den her nu- levende, og 5) en Art Stinkdyr til Underslegten Thiosmus Licht henhö- rende, hvoraf flere Individer forefandtes. Langt talrigere vare Levningerne af Rattenes Gruppe, og hidrö- rende fra flere forskjellige Arter, af hvilke jeg forelöbig udhæver föl- gende: 4) en lille Art af Størrelse som F. mitis, i to Individer; 2) en med Jaguatirikaen (Felis Chibiguazu Ham. Sm.”) overeensstemmende Art, ligeledes i to Individer; 5) en Art af Størrelse som Jaguaren, og endelig 4) den store uddåde Art, som jeg har kaldet F. protopanther. Af denne fandtes Levninger af fire Individer, der nu ville sætte mig istand til nærmere at bestemme dens Forhold til de nulevende större Arter. Den opnaaede Störrelsen af den stribede Tiger. Af denne Gruppe maa jeg fremdeles omtale den frygtelige Smilodon populator, hvoraf et Skelet fandtes, hidrörende fra et ungt, men meget stort Individ. Af dette mær- kelige Forverdenens Dyr besidder jeg nu de fleste Dele af Skelettet, stör- stedelen i flere Exemplarer. Den stemmer i det hele meget overeens med Ratteslegten, dog er den af langt plumpere Proportioner. Sam- *) Af de fire Arter, i hvilke Hamilton Smith har oplöst den linneiske F. pardalis eller Ocelotlen, og som synes mig vel begrundede, hörer den i Brasilien og Para- guai forekommende til hans F, Chibiguazu, Saa foranderlige som Tegningerne paa Kroppen ere, saa bestandige ere de paa Hovedet og Halsen, og afgive meget sikkre Artskjendetegn. S5 menlignede med Liven og Tigeren ere dens Rnogler |meget tykkere, ja de overtræffe i denne Henseende selv den store fossile Huletiger, Felis spelæus; saaledes for at navngive et Exempel, er det nedre Ledhoved af Overarmbenet 0,109 bredt. Hos Jaguaren er dette Maal 0,055, hos den stribede Tiger 0,074, og endelig hos F. spelxa 0,100. Endeel af de Eiendommeligheder, hvorved den adskiller sig fra alle nulevende Arter af KRatteslegten, ere antydede hos den i Europas Tertixrdannelser fore- kommende F. megantereon, f. Ex. de sterkt sammentrykte og langt frem- ragende Hugtender i Overkjæven, den stærke Udhulning af Underkjevens ydre Flade, der har til Hensigt at give Plads for denne Tand, den ufor- holdsmessige Lidenhed af Hugtænderne ji Underkjeven o.a.; men Smi- lodon fjerner sig i andre Dele af sit Tandsystem langt mere fra den al- mindelige Ratteform. Den förste væsentlige Forskjel tigger i Bygningen af Rjödtanden i Overkjeven, der som bekjendt hos alle Rovdyr bærer paa den indre Side en knudeformig Afsats. Deane Afsats mangler ganske, ligesom selve Tanden er mere sammentrykt og skærende. Den anden Afvigelse angaaer Tændernes Antal. Dette. er hos Rattene redu- ceret til det mindste Tal indenfor Rovdyrenes Familie, nemlig fire Rind- tender paa hver Side i Overkjæven, og tre i Underkjæven. Smilodon frembyder det vistnck uventede Forhold af en endnu yderligere Reduction, idet Underkjeven kun har to Rindtender, der svare til de to bageste hos Kattene. Det sees, at begge disse to Afvigelser fra Ratteformen have til Félge en endnu hôiere Udvikling af Tandsystemet i den carnivore Retning, end hos hiin Slægt, der hidtil gjaldt for at danne den yderste Grendse i denne Retning, og man kan forestille sig, hvor |forfærdelige Odelæggelser et Rovdyr maa have anrettet, der ei blot i legemlig Masse overtraf alle hidtil bekjendte, men ogsaa var udrustet med forholdsviis endnu frygteligere Vaaben. Af dens Hugtender besidder jeg nu endeet fuldstendigr Exemplarer; de ligne ganske dem af F. cultridens, men ere meget större, idet de have, som jeg af Brudstykker tidligere havde be- L* regnet, 9 til 40 Tommer i Længde. Til nærmere Oplysning af de her berörte Punkter medfölge Tegninger af en af Hugtenderne og af Un- _derkjæven. (Tab. XLVH og Tab. XLVIM). I Anledning af denne Familie maa jeg gjöre opmærksom paa en Misforstaaelse, jeg finder i Blainvilles Osteograpbie, idet Jaguaren og Felis. macroura angives som fundne i fossil Tilstand i Brasilien. Hvad jeg paa det af ham anførte Sted har angivet, er, at de der omtalte og afbildede Levninger antyde deels en Tiger större end Jaguaren (det er den senere opstillede Smilodon populator); deels en Tigerkat af Størrelse omtrent som Filis macroura. At samme Forfatter af min Cynailurus minuta, et Dyr af Stürrelse som Huuskatten, gjör en Jaguar, behöver _ ingen Berigtigelse, da det ei er at formode, at nogen vil, lade sig fore vild ved en saa iöinefaldende Feiltagelse. låvrigt har jeg senere gjort opmærksom paa, at den Tand, hvorpaa jeg grundede denne'Art, er Mel- ketanden af et Dyr, der danner en ny Slegtsform i Hundegruppen, Ic- ticyon venaticus. Langt talrigere vare Levningerne af Hundegruppen. De hidrårte for störstedelen fra mindre Arter af den egentlige Hundeslegt, mere eller mindre overeensstemmende med de tre nulevende Arter: Canis bra- siliensis, vetulus og fulvicaudus, henhörende til idetmindste 50 Individer af enhver Alder. Desuden forekom Levninger af ect individ af Hule- ulven, Palæocyon troglodytes, samt af en Art af Slægten Icticyon, der synes at vise sig forskjellig fra den nulevende Art I. venaticus. Hvad Pungdyrenes Familie angaaer, vil det af de foregaaende Bemerkninger skjönnes, at Levningerne af herhenhörende Dyr vare over- ordentlig talrige, især af de mindre Arter, hvoraf der, efter de opgivne Beregninger, kan antages at 2,598,750 Individer have ladt deres Been i denne Hule. Levningerne af de större Arter vare sjeldne. Af Gnavernes Familie vare de vigtigste Former der forekom fül- gende: Den store fossile Capivar med riflede Skæretænder, der opnaaede 85 Tapirens Störrelse. Pacaen, hvis Levninger imidlertid her hörte til de störste Sjeldenheder, medens de ellers höre til de almindeligste i Hulerne. Talrigere vare Levningerne af Cutiaen, men dog ogsaa forholdsviis langt sparsommere end i. de fleste andre Knoglehuler; de antydede neppe et halvt Hundrede Individer. Af Slægterne Anema og Cerodon kan, efter de ovenanförte Beregninger, anlages 46000 Individer; af Haren om- trentlig 10,000; af Pigrotter, uavnlig Slægterne Aulacodus, Nelomys og Lonchophorus omtrent 70,000 Individer, og endelig af Rotteslegten det utrolige Antal af 4,158,000. Men det i zoologisk Henseende for mig vigtigste Dyr af denne Familie var det store fossile Pindsviin, Synoetheres magna, hvoraf en stor Mængde Levninger forefandtes, antydende vel over halv Hundrede Individer af enhver Alder. De største Individer overtreffe i Størrelse det almindelige her levende Vildsviin, Dicotyles torquatus. Ogsaa af en mindre Art fandtes Spor, liig den nulevende S. prehensilis. Til de allerstørste Sjeldenheder i denne Hule hörte Levninger af Flaggermusenés Familie, hvoraf jeg blot bemærkede Spor til to Arter af Slægterne Noctilio og Vespertilio, Det samme gjelder ogsaa om Aber- nes Familie, hvoraf jeg ligeledes blot fandt Antydning til de to Arter, hver med eet Individ, nemlig en Art Jacchus, liig den nulevende J. peni- cillatus, og den store uddöde Art af Slægten Callithrix, som jeg har kaldet C. primævus. Af Mennesket fandtes intet Spor. Levninger af Fugleelassen vare i denne Hule langt talrigere, end jeg i nogen anden har fundet dem; de foröge min Samling med mere end det tidobbelte af alt hvad jeg hidtil besad af denne Classe. Mangfoldigheden af Arter forekommer mig meget betydelig, deriblandt endeel af anseelig Størrelse. Af Reptilclassen vare Fréerne de talrigste, hvoriblandt den store kem- pemæssige Lövfrö, der forekommer hyppig i Hulerne, og som i Störrelse overtraf Jiaen, (Rana gigas), den stårste af de nulevende uhalede Bata- chrier; desuden Slanger, Fiirbeen, Crocodiler, Skildpadder og endelig Spor til Fisk. 1. Myrmecophaga aff. jubate 1. 2. Dasypus aff, mirim 5. — aff. longicaudo > 4. — punctatus 2 5. — sulcatus 2. 6. Hoplophorus euphractus 1. 7. Coelodon maquinense 4 8. Scelidotherium Owenii 3 “i — Bucklandii 2. 40. Cervus aff. simplicicorni 10. 41. — aff. paludoso 4. 42. Auchenia 45. 13. Dicotyles aff. torquato 14. 44. — aff. labiato 5. 3. Tapirus 1. 46. Mastodon 1. 47. Equus aff. caballo 1: 48. Galictis aff. barbara 4. 49. Thiosmus >. 20. Lutra aff. brasiliensi 1. 21. Ursus brasiliensis 2. 22. Felis aff. miti 2. — Chibiguazu 2. 24. — aff. Once 2. 25. — protopanther 4. 26. Smilodon populator 1. 27. Nasua aff. solitari 1. A sd Til Oversigt meddeler jeg en Fortegnelse paa det hele Indhold, saavidt et forelöbigt Overblik tillader at give det: A. Pattedyr. Individernes Antal, Individernes Antal. 28. Canis aff. brasiliensi 29. — aff. vetulo \ omt, 50. 50. — aff. fulvicaudo 51. Palæocyon troglodytes A. 52. Icticyon aff. venatico à ja 39 til pi omtrent 2,598,750. 36 37. Hydrochærus sulcidens 1. 38. Coelogenys 8. 59. Dasyprocta omtrent 50. Fr Ca omtrent 46,000. 42. Lepus omtrent 10,060. 45. Synoetheres aff. prehensili 1. 44. Synoetheres magna omt. 60. 45. Aulacodus 46. Nelomys omt. 70,000. 47. Lonchophorus 48 til \ Mus omtrent 4,158,000. 52. | 55. Noctilio sp. 4. 54. Vespertilio sp. 2 35. Jacchus aff. penicillato 1. 56. Callithrix primævus a. 87 Individernes Antal, ». Fugle omtrent 350,000. c. Reptilier omtrent 327,000. Imedens Arbeidet gik for sig i denne Hule var, efter Sædvane, et Par Mand paa Recognoscering efter andre Huler. Et ikke ubetydeligt Antal blev opdaget, men deels indeholdt de ingen Knogler, deels, om de end udviste Spor til saadanne, gave de anstillede Pröveudgravninger ringe Haab om noget lönnende Udbytte. Een af disse Huler derimod inde- holdt en riig Salpeterjord. Jeg meddeelte ufortövet denne Opdagelse til Forvalteren paa Godset (det er et Regjeringsgods), der strax sendte Folk derhen for at udtage Jorden. Denne var meget haard, og lod sig kun bearbeide med Brækjern. Efterat Folkene havde arbeidet nogle Dage paa at gjennembryde denne haarde Jord, stödte de paa en lås guul sand- agtig Jord, der ei indeholdt Salpeter, men som derimod blev af Vigtig- hed for mig, idet den udviste Spor til fossile Knogler. Da de af Ar- beiderne medbragte Pröver vare meget lovende, lod jeg strax fortsætte Udgravningen, der blev opgivet fra Godsets Side. Denne medtog om- trent en Maaned og forskaffede et meget rigt Udbytte, hvoraf jeg her tillader mig at meddele Hovedindholdet. A. Pattedyr. 1. Myrmecophaga aff. jubatæ; nogle faa Knogler af et ungt Individ. 2. Dasypus aff. longicaudo. 5 — punctatus. | . 4 Chlamydotherium Humboldtii; eet Individ, der for störstedelen blev heldig udtaget. Hoplophorus euphractus; meget faa Spor. 5 6. Scelidotherium, ubetydelige Spor. 7. Cervus aff. simplicicorni, endeel Individer af forskjellig Alder. 8 — aff. paludoso, eet ungt Individ. 9. -Cervus aff. campestri. 'Tilverelsen af denne Art var kun antydet ved een eneste Kindtand, men denne bliver mig dog af særdeles | Vigtighed, som det förste Spor jeg finder til dette Dyr i fossil 'Til- stand. Wel höre Levninger af Bjorteslegten til de a'leralminde- ligste i Hulernes ældre Udfyldingsjord, men de hidröre alle udeluk- kende fra to Arter, der stemme nöie overeens med de to nulevende Arter: Cervus rufus og C. simplicicornis. Denne Omstendighed kan vistnok ei ansees som reen tilfældig, saameget mere som C. campe- stris nu for Tiden er den almindeligste Art, men finder sin natur- ligste Forklaring i disse Dyrs forskjellige Levemaade, der er tilstræk- kelig udtrykt i deres brasilianske Benævnelser: Veado mateiro 9: Ur- skovens Hjort, for C. rufus; Veado eatingueiro 9: Catingaskovens Hjort, for C. simplicicornis og Veado campeiro 9: Steppehjorten for C. campestris, Ved Betragtning af selve Vegetationen paa de indre Höisletter lededes jeg, som jeg i. en særskilt Afhandling”) har fremsat, til det Resultat, at denne ikkun er at betragte som en afledet Form af en tidligere skovagtig Vegetation, og dette Resultat finder vist- nok en meget interessant Bekræftelse ved det her omhandlede geo- logiske Factum. lövrigt staaer dette Factum ei isoleret; et lig- nende Forhold finder Sted med en anden, Stepperne charakteri- serende, Pattedyrform: Guaraen eller den brasilianske Steppeulv. Som jeg i min Afhandling over Rovdyrene har bemærket, mangler dette Dyr aldeles i Hulernes ældre Jordnedlag, hvor dets Plads indtages af dets kraftigere Forgenger: Palæocyon troglodytes. Det første Spor, jeg senere har fundet til Guaraens Tilverelse i ældre Tider, er i den mærkværdige Sumidourohule, om hvilken jeg har givet en Beretning til det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Vel antyde de der fundne Knogler af dette Dyr en meget höi Alder, *) Vid. Selsk, naturvidsk. og math Afhandl. 6te Deel p. 145. 89 da de vare tildeels forstenede, men deres Leiringsforholde vidnede noksom om, idet de laae i Selskab med Menneskebeen, nüiagtig af samme Beskaffenhed, at de dog tilhére den i geologisk Henseende alleryngste Periode, i hvilken, ved Indvirkning af Mennesket, de Mo- dificationer i Vegetationen allerede havde begyndt at finde Sted, der havde banet Veien for Optrædelsen af de egentlige Steppedyr. Den fuldkomne Overeensstemmelse i Form og övrige Beskaffenhed af Udfyldningsjorden saavelsom af de i den indesluttede Dyrelevninger i den her omhandlede Hule og i Sumidourohulen lader mig formode at disse to Hulers Indhold omtrentlig have samme Alder, uagtet intet Spor til Mennesket fandtes i den fårstnævnte. Auchenia. Levningerne af denne Slægt hörte til de talrigere i denne Hule og antydede vel sex Individer, hvoraf de fleste unge Dyr. Dicotyles aff. labiato; en Mængde Knogler, hvoriblandt flere tildeels vel conserverede Cranier. Mastodon, en Melkekindtand og andre Frands RER Tapirus, en Underkjæve. Equus aff, caballo, den største Deel af Skelettet af et ungt Individ. En forelåbig Undersøgelse har viist mig, at Hesten, der har efter- ladt sine Levninger i denne og den foregaaende Hule, er meget for- skjellig fra den tidligere af mig opstillede Art: Equus neogæus; derimod viser den sig identisk med den, der fandtes i Sumidourohulen i Selskab med Menneskebeen, ég som frembyder en paafaldende Overeensstemmelse med den nulevende Hest. Disse to Omstæn- digheder, at den paa den ene Side nærmer sig mere til den nule- vende Hest, og at den er fundet i Selskab med Mennesket, lader mig derfor formode, at den er af senere Oprindelse end de to andre Arter, Equus neogæus og E. principalis, der ikkun forckomme i meget gamle Breccier, og som afvige langt mere fra den alminde- lige Hesteform. At disse sidste i et naturligt System ville komme Vid. Sel. naturvid, og mathem, Afh, XII Deel. 90 til at staae i een Gruppe med Hesten, kan ikke betvivles, derimod er det sandsynligt, at Navnet, som denne Gruppe hidtil har baaret: Solidungula eller Eenhovere, vil blive forandret; thi Equus neo- gus fjerner sig i Dannelsen af Tænderne meget mere fra den al- mindelige Hesteform, end Kaups Hippotherium, og da dette Dyr allerede udviser saa væsentlige Afvigelser fra Eenhoverformen i Bygningen af Fédderne, er det at formode, at Equus neogæus, naar den bliver bedre bekjendt, vil frembyde endnu betydeligere Afvi- gelser. Dette gjelder endnu mere om Equus principalis, der efter sin afvigende Tandform at slutte, meget vel kunde have besiddet Extremiteter saa forskjellige fra Hestens, som de, vi ved Owen have lært at kjende for Macrauchenia, med andre Ord, være det samme Dyr. Da Tandforskjellighederne fornemmelig beroe paa Dannelsen af Tyggefladens Omrids og Forlébet af Emaillisterne paa samme; vil en Tegning give et langt fuldkomnere Begreb, end, en selv vidt- löftig Beskrivelse, hvorfor jeg hermed lader filge en Tegning af en Rindtand i Overkjæven af Equus principalis, (Tab. XLiX fig. 4) samt af tvende Rindtender af Equus neogæus (Tab. XLIX fig. 5 og 5). Da det ved Forholdene i Sumidourohulen kan ansees for af- gjort, at denne Hest har levet her samtidig med Mennesket, frembyder sig det Spørgsmaal, om den af hine fjerne 'Tiders Beboere har væ- ret benyttet som Huusdyr. Wel lod Muligheden af dette Problems Lösning ved den blotte Undersögelse af Dyrets Levninger sig tænke, men den vilde i alle 'Tilfælde udfordre en omfattende Sammenlig- ning af et betydeligt Antal af Individer, da en af Virkningerne af Domesticiteten er at udvide Grendserne for Spillerummet af indi- _ viduelle Forskjelligheder, Paa det ringe Antal af Individer, jeg har havt Leilighed til at undersöge, der ei belöber sig til mere end tre, lader sig naturligviis ingen Slutning i denne Henseende grunde, dog maa jeg ei undlade at bemærke, at paa det ene af disse Individer 45. 46. 17- 18. 19. 91 iagttoges et pathologiskt Phænomen, nemlig en Deformitet i Byg- ningen af een af Kindtenderne. Alle tre Individer, uagtet tildeels unge Dyr, overtraf betydelig i Størrelse udvoxne Individer af den ved Portugiserne her indførte Hesterace. Da Lamaen befinder sig i samme Tilfælde som Hesten, og da jeg af den besidder et langt större Antal af Exemplarer til Sammenligning, haaber jeg her maaskee at komme til noget Resultat angaaende dette Spörgs- maal. Forelébig maa jeg bemærke, at de indbyrdes Afvigelser, som de tilsvarende Knogler af de forskjellige Individer frembyde, saavel med Hensyn til,Stérrelse, som til Form, ere forholdsmæssig bety- delige. Disse Forskjelligheder forledede mig til i Begyndelsen at antage to Arter, som jeg nu er tilbüielig til at smelte sammen, da jeg besidder alle Overgangene fra den ene til den anden. Ogsaa har jeg allerede bemærket flere pathologiske Tilfælde ved dette Dyrs Rnogler, en Omstændighed, der vistnok fortjener Opmærksomhed i Betragtning af det dog forholdsviis ringe Antal af Individer, der har tjent til Sammenligning. Galictis intermedia, en uddöd Art, der staaer omtrent midt imellem G. barbara og G. vittata. Nasua aff. solitari. Felis aff. Chibiguazu. Canis aff. brasiliensi. Palæocyon troglodytes, et ungt Individ, der især var mig. vigtig paa Grund af de Oplysninger, det forskaffede mig om Tandskiftet hos dette Dyr. 20 og 21. Didelphis, to mindre Arter. 22. Hydrocherus. Coelogenys major. Dasyprocta. Anema. M* 92 26. Cerodon. 27. Lepus. 28. Myopotamus. 29. Synoetheres, 50 og 51. Mus. 32. og 55 Chiroptera. ». Fugle. Levninger af denne Classe vare langt mindre talrige i denne Hule end i den foregaaende, ligesom overhoved Antallet af Smaaknogler var " ubetydeligt; det samme gjelder ogsaa om c. Reptilier. hvoraf imidlertid Repræsentantere af alle fire Ordener forekom. — Den umaadelige Tilvæxt, mine Samlinger have faaet ved Udbyttet af disse to Fundgruber, hviler nu tungt paa mine Skuldre. Mit Huus er overalt opfyldt med Knogler, og jeg veed neppe hvor jeg skal begynde, eller ende i dette brogede Chaos. Imidlertid gaae de forelöbige Arbeider raskt fra Haanden. Daglig sorteres, renses, sammenlignes, bestemmes, nummereres og indføres en god Deel, og om faa Dage vil Indpakningen begynde, hvormed jeg haaber ved Enden af Regntiden at vere færdig. : Tab. XLVI. XLVIIL. XLIX. Forklaring af Afbildningerne. En Hugtand af Smilodon populator. Den manglende Spids er ved senere Eftergrayninger kommen for Dagen, og befun- den nôiagtig, som den paa Tegningen var antydet i puncteret Omrids, Dens Længde er, maalt i lige Linie 0,253 Meter eller 9/ 8“; dens störste Brede forfra bagtil 0,046; dens Tykkelse 0,022. Paa en anden Tand af et större Individ ere disse Maal: 0,261, 0,050 og 0,027. Fig 4. viser Tanden fra Siden. .og 3, Gjennemsnit af den paa to ved punkterede Linier antydede Steder. . Höire Underl;jeve af samme Dyr, seet fra den ydre Side, . Samme seet ovenfra. . Femte Kindtand i höire Overkjæve af Equus principalis. . Fjerde Kindtand i hôire Overkjæve af Equus caballus. . Samme af Equus nevgæus. . Anden Kindtand af venstre Underkjæve af Equus caballus, . Samme af Equus neogæus. te | O1 à C9 ID me rå L. Fig. 1. Tredie Mellemhaandbeen af hôire Haand af Xenurus intermedius. 2. LI. 3 A 5 A je CRE É — nudicaudis. Le ly SE igen i — squamicandis, Cranium af Xenurus nudicaudis. ae 2 — squamicaudis, Den forreste Deel af Hovedet af Hoplophorus euphractus. — LIE & LIIE. Venstre Bagfod af Samme, a. Helbenet. b. Springbenet. e. Baadbenet; d. Tærningbenet; e. Förste Kilebeen, der tillige forestiller hele förste Taa; f. Andet Kilebeen; g. Tredie Kilebeen; Tab, LIL & LU. b. Andet Mellemfodbeen; ’ _ LIV. Fig. 1 = 10 i. Tredie Dito; k. Fjerde Dito; I. Femte Dito; m. Förste Led af anden Taa; n. Andet Led af samme; . Tredie Led af samme; . Förste Led af tredie Taa; . Andet Led af samme; Tredie Led af samme; ' Förste Led af fjerde Taa; Andet Led af samme; . Tredie Led af samme; . Förste Led af femte Taa; . Andet Eed af samme; y. Tredie Led af samme; Bageste Kindtand i höire Underkjæve af den fossile Au- chenia, seet for den ydre Side. X 4 © * @ nam © . Samme seet fra den indre Side. . En af de forreste Kindtænder i Underkjæven af et ubekjendt — Dyr af Tykhudernes Familie, sect fra den indre Side. . Samme seet bag fra. — — fra den ydre Side. — — lodret paa Tyggefladen, Forreste Deel af Cranium af et ungt Individ af Mastodon sp., seet undenfra, visende Kindtenderne og den frembrydende höire Stödetand. Sanıme seet forfra. Höire Skulderblad af Scelidotherium Owenii. Højre Skinnebeen af Scelidotherium Bucklandii. Sel. nature. og mathı:SENIID.Dr.W Lund Bras.Eorverden. Meddelelse fia 1544. Tab XLVI. Vid. Sel: naduirv. og malhSKXID.DrWw. Lund Bras. Lorverden Medddelse fra 1544. Tab.XLVIIT Vets. Inst Fm Borentzen Ri } Vid. Sea. naturo.ag mails SKAHD. Di: Wand. Bras Forverden.Meddelelse fia 1844. Tab.XLIX. Fig. 2. Fig. 3. Err:Berentzerr LÜ2läh: Inst. / Re naiaro.og math. Sk AU D_DrW-Lund:BrasPorverden: Meddelelse, fra 1844. Tillæg . Em-Berentzen & Che} Inst Tab Ld. = ce Se SEN SE RE Milund Bras lorverdert: Meddelelse fia (844. Till - TEA. Sel rare. ag 2001, SEAL DDr. i . 2: EN = = ae, c . IL > Fi !. vi y y. 7 Tubd 7 lay. 2 2) / 1944 ra (74 MASE N Medde oroerden a Luar Dr VÆR I ta Bras C4 Lt U... Vid LALTITD. Og 1114 hd 27747 Veo &\ Vid. Sd naturo.og math. Sk AU D. Dr Wi Lund Bras. torverden. Meddelelse, fia 1844. Tillæg. Tab Li. An SS | \ if Sa = € så [ ze | ; | k is Ed WS ee 55 \ As | | 1 Em DBarentzen & (2lüh.Inst: ] Ved. Sel naturo. og math. Sk.XTID.DrW Lund Bras Forverden. Meddelelse fra 1814. Tillag. Tab LIV. . NS OM NOGLE CURVERS RECTIFICATION VED ELLIPTISKE FUNCTIONER ©. RAMUS. Eiipsens, Hyperblens og Lemniscatens Rectificationer ved elliptiske Functioner ere bekjendte. Ellipsens Rectification udtrykkes ved Functio- nen af 2den Art, Hyperblens ved en Combination af Functionerne af ste og 2den Art, eller ved Functionen af Sdie Art med Parameter = — 1, Lemniscatens ved Functionen af Aste Art med Modulus = \/3. De Sub- stitutioner, som hertil anvendes, lede paa en meget simpel Maade til El- lipsebuens, Hyperbelbuens, Lemniscatbuens Udtryk ved de nævnte Func- tioner; men med Hensyn til Hyperblen indsees ikke umiddelbart, hvad der har ledet til den brugte Substitution, ligesom man ogsaa ved denne Curve savner den geometriske Betydning af Amplituden, hvilken derimod for Ellipsen fremstilles ved en let Construction formedelst Ellipsens om- skrevne Cirkel. Hyperblens Amplitude er, som her skal vises, afhængig af en Curve af 4de Grad, som er rectificerlig ved den elliptiske Function af Sdie Art. og som specielt indbefatter Lemniscaten, medens den selv . er indbefattet i en almindeligere Classe af Curver af 4de Grad, som rec- tificeres ved en Combination af elliptiske Functioner af Iste og Sdie Art. Herunder er den Curve indbefattet, i hvilken et vilkaarligt Punkt har til to faste Punkter Afstande, hvis Produkt er constant, og for denne er- holdes Rectificationen udtrykt ved Functionen af iste Art alene, hvoraf atter specielt Lemniscatens Rectification erholdes. Vil. Sel. naturvid. og mathem, Afh, NUL Deel. N ic ca 1. Af Ellipsens a følger Udtrykket for Ni" s Sr fra x= 0 d. e. fra den korte Axes Endepunkt: b?\ x° pV al =f Vast dg= f re dz. Ifélge de almindelige Regler for de elliptiske eed Transforma- tion erholdes: z=asinp, 4= VeE— 1 z y =a EG 9). (2) Det sees, at Modulus 2 er liig Ellipsens Excentricitet, og at Amplituden gy er den Centrivinkel, som begrændses af den korte Axe og af Radius til det Punkt i Ellipsens omskrevne Cirkel, hvor denne treffes af Ellip- sens forlengede Ordinat. Legendre transformerer umiddelbart V dx?+ dy’ ved at sætte x—asing, y — b cos y. 2. Af Hyperblens Ligning x y Per ae (9) følger Udtrykket for sive Y regnet fra a=a d.e. fra Top- punktet : TE vf Var + dy? -{ wisn dt wale ge 21 Ifélge de almindelige Regler for AE eo erholdes a a d 240, ©) | sin @? Ve +b VG sin? © dø, © 99 eller ved den bekjendte Reductionsmethode Bean, 14 + Crrn)te =—al(F'— F@) + for —F @) —(E\— E@) + 4 cot o] b a a rs 2 (F1 — F(o)) — 7 (BE E@) +> À coto, ; RU b Betegnes Moduli Complement ved #=\Y1— 7 Tyan & sættes y : cos p a N Mteptgo=4 eller sin © = Ing altsaa x — sa (4,9), erholdes, idet p og © ere complementære Amplituder, F'-F@=F(, E' — E (0) = E (9) — ? sin y sin ©, fölgelig b? a a EUS El) + a À sing sin oe 4 (w) cot ©, hvilket Resultat ogsaa kan fremstilles saaledes: 4 (À, p) ae a cosy? Va tb (5) Ber. BR 1 Y=\/&# + [4 A, Pig p+ a FU: 9) -— EU, a. Modulus er her liig Enheden divideret med Hyperblens Excentricitet. Til es svarer ifülge (5) y=b4tg9 eller, ifölge Værdien af 7’, mr p. Heri bestaaer Legendres Substitution, idet han sætter + og y—b'tg 9, og derved umiddelbart transformerer \/ 474 dy, uden at det sees, hvorledes denne Substitution er funden. Det kan alene bemærkes, at da y varierer fra 0 til © ifölge Hyperblens Figur, kunde man som Forsüg antage y=kte g, (6) N* 100 idet À er en ubestemt Constant, hvis Værdie senere kan vælges. Herved ER ae © erholdes x = pVU+R te’ p, og ved derefter at sige dx og dy findes de p dg cos gp Alu,g) A 2 2 (4) a k n u? =4 af’. n= Ee u S for at simplifi dette Udtryk =0, h — ii Sættes nu, for at simplificere dette Udtryk, m = 0, haves re: . be hvorved erholdes som ovenfor SA samt Y= H(—A, 4, ¢), (8) Vari +B idet Sa eae Indsættes dernæst i (8) istedetfor 7 (— 4, À, ¢) dens bekjendte Udtryk ved FA, og EG, g), erholdes Formlen (5) for Y. Udtrykket (7) kunde ogsaa reduceres til elliptiske Functioner uden at man cos @ À (u, ©) complementære Amplituder svarende til Modulus 4, erholdes atter Ud- trykket (4. Tillige sees ved i (6) og (7) for p at skrive Y, at de Sub- stitutioner, hvorved man successive transformerer (7) til (4) og (4) til satte m=0. Ved nemlig at indsætte sing = > Saa at p og © ere (5), nemlig sin Ÿ = RE t 1 cot | sini Btge ead D i; b give tg y= Ware’ 9. Da nu ifölge (6) y=ktøw, vil den umid- l delbare Substitution, hvorved (5) erholdes, være som forhen à TNE == GF 3. Betegnes Hyperblens Centrum ved C, Toppunktet ved A, det vilkaarlige Punkt ved M, saa at d M=Y, drages dernæst den rörende 101 Linie til Hyperblen MZ og CZ-- MZ, saa vil, som Legendre har be- mærket, MZ fremstille Værdien af det algebraiske Led i Udtrykket (5) © for Y. Ligningerne for Linierne MZ og CZ ere nemlig dy de. Y—y= 7, Åre } moy hvoraf Coordinaterne til Punktet Z findes: dy I~" dx dy =~, A>——7_Y. dy dz. 14 (a) x Indsættes her Udtrykkene ved 9, nn erholdes Y=—alsinpcosp, X=a4(,y)cosg. (9) Heraf findes CZ =VX+ y! CM=\/5° +195 MZ -VCM'- CZ, nemlig CZ=acosy, CM=\/ & +P te” g» MZ= V& + b40; pt p. (10) Af Udtrykket for CZ fölger, at naar om C som Centrum med Radius C A=a beskrives en Cirkelbue AB, som i B skjerer den rörende Linie M Z, haves p=L-BCZ. Herved haves den geometriske Construction af den til det vilkaarlige Punkt M svarende. Amplitude p, nemlig som den Centrivinkel, der begrændses paa den ene Side af en Linie CB=a dragen til Tangenten og paa den anden Side af CZ d.e. af Radius vector til det vilkaarlige Punkt i en Curve af 4de Grad, hvis Ligning erholdes ved Elimination af p mellem Formlerae (9), nemlig idet 2 og y skrives istedetfor X og Y: (re + yP—dr + by =0. dan Denne Curves Rectification kan henføres til samme Modulus og Ampli- 102 tude som Hyperblens, idet Vde+dy transformeres ved for x og y at indsætte Udtrykkene (9); men Reductionen til elliptiske Functioner gjør atter en ny Substitution nödvendig, nemlig ig9= 3 tg o. Dette gi- ver ifölge (9) den umiddelbare Substitution for y og x, nemlig ved at forandre Forlegnet for y d.e. ved at rectificere den Bue, som ligger over Abscisseaxen: abi sin & cos © A ab? AQ/, ©) cos w 12 I~ &sino +B cosa’? FT asin o+B cos a (12) Søges heraf s = ye V dx? + dy’) erholdes a? a = ver (gh) (15) For a=b falder Ligning (14) sammen med Lemniscatens Ligning, og Formlen (15) reduceres til den bekjendte Formel for Lemniscatens Rectification: ’ y= Ja sin @, s= —z 5 FV: @). , (14) 4. Vi gaae nu over til de stitches Ligninger af 4de Grad (fy) — à x + by + 1 et = 0, (15) (e+ yy—a’a’—by+ic'=0, (16) og vi ville finde, at de tilhöre Curver, ‘som kunne rectificeres ved ellip- tiske Functioner af Aste og Sdie Art. Leddene a” og y’ kunne vel give to andre Combinationer af Fortegn, +2 —by, ber + by; men det fürste af disse Tilfælde vil ved Ombytning af Axerne falde sammen med det ved Ligning (15) givne, og det andet Tilfælde er umu- ligt. — Vi indføre polære Coordinater ved at sætte z—=rcos®, y=rsin®, hvorved Ligningerne (15) og (16) transformeres til 105 r1— Or + 1e =0, 17 @ = a? cos? RT B’ sin’? 6)| an altsaa, ved Oplösning med Hensyn til 7°, u r Bo, (18) hvoraf igjen ' DER O— ec De Verve ales © o+etVO of (19) 2 Af (18) følger ved Differentiation 2rdr=—(a+b*)sIin 9 cos6| 1 +. — (a +b’)singcos@ 2 era Vo (a? + 12) sin? 6 cos”, r° db” ed . Ved at indsætte dette i Rectifications-Formlen s= 7, V dr? + r? de fr Ve eS SE oe (20) c Ifélge (19) haves r 4 1 Vena ile ter altsaa ifölge (20), idet ved s, og s, betegnes de til Ligningerne (15) og altsaa dr? = erholdes: (16) respective svarende rectificerede Buer, sr (U,+P)}), 5 = À (U € Po), (21) hvor U,, PV, U,, P, betegne disse fire integraler, som alle kunne udtryk- kes ved elliptiske Functioner: ue Vale cos70+B'sin? be! 5 © we Fe RET Gino! ol u aif: ey -/ a”cos?0—b'sin”0 +c° m 22) a”cos?0—b'sin?9— at 2 CRC ae / d”cos70+b'sin?9— ec? i Ve cosd+b'sin’9—c* ‘db, rf Vs cos70+b"sin cos Eh ein de 9. a a?cos’d+b’sin’d—e” & cos 8+b'sin 0 +c° 104 5. Reductionen til elliptiske Functioner erholdes ved at sætte 1 2 enten tg 0 = eller tg IE og derefter anvende de bekjendte Transfor- mationer. Resultaterne ere disse: Integralet U,. Aste Tilfælde: dia ja ae! sin p >e, b>e; ie 5 = >= 3 — = do ; =, a V ate ‘\/asin’g FR eosgp +e’ a — € ab? = = SHA. À (a +9V N! (eh 9) 2det a ath e—a’ ac>b; eg eo VE ed — „sin Pa eel pie (a! a (re 4 a + Uj ie ae I, Vid — ©) (0 + €) a = age 4 (A, W) 2° fra TE > til (LG er go-V# a nr cos Ÿ ? (a? — ce?) (+ ce”) “ri i nn a ke ec. ae» v)> Fd, wl. 4de Tilfælde: à sing < ; r= = Wr ac,b>e; pal (a +b°) (e Ade Tilfelde: Bye ae a+b sind SE 4 = =, Sind = ——. a nn Bee °" a+ b? fon ale = ee VTT (— ae a oh) — FO, 9]. integralet U, 4ste Tilfælde: à —b a>b, enten c>a eller eb; ?= SR (80— Us Zeigen ‘ e—a (b'—a U,= (a+ ay eee 9) LCR B+ cz Sdie Tilfælde: a>c>b; ?= eae? ENS ©: TERE 0 R a—e a—e < 1° fra 9=0 til ees er HS 7 ape” Vid. Sel, naturivd. og mathem, Afh, XII Deel. 0 106 (a' = DEEE as 2,9) te —b’) F(A, p) U, =— , ; Nee N Ze Ad, = SS ME “til = 2 er fg 0 a” - Er; =o (a?— ce?) (c’— D?) a(— B+ e jas | ee CR ae [2 ape ev F(A, wf. + Ade Tilfælde: ab>e (for c>a>b er P, imaginær); l=—; æ ty poo SE ENE top, 9 av+e a —b 2 x Pr; Veal +b) Get 4,9 )—(B +e) FA, 9]. 2det Tilfælde: e — 9 9 a’ ie c” 3 9 9. yon tee [« +b") yaaa Ay 4) —(b°+e) FC, ol: v b'—e Mere porc Gi; Vers sat) Fa] 6. Det sees, at naar ce —0 og Integralerne U, og P, bestemmes ifölge Aste Tilfælde, kommer man tilbage til Formlerne (14), (12), (15), idet nederste Fortegn her maa forkastes. — Naar enten a=e eller b—c, kunne alle fire Integraler (22) bestemmes under endelig Form, hvorimod Udtrykkene ved elliptiske Functioner reduceres til Formen 0.2 ; men da a=c gjör Ligning (45) umulig, erholdes alene tre Tilfælde, nemlig: +) — 2° + by +1 0, Fe: ”[are( sin— A. ai (a°+y")'—aa’—b*y’ + ta 0, aa LA ind [o+are( eos — Vo SE Pasa) >) € 9 > PEUT 2 Re RANCE I NER ya 6-4: (si ES Er ) ! (ty y—a’z y+4b'—0, s- 4 — 5 [e-tare sin V pein | Det andet og tredie af disse Tilfælde falde i Grunden sammen; thi det ene af dem kan udledes af det andet ved Ombytning af a og 6, idet til- lige Axerne ombyttes, altsaa 9 forandres til 5 ue: — For a=b alles ifélge (17) ved at tage üverste Fortegn, og ved Udtrykkene for U, og VW, i Aste Tilfælde: r — dr cos 29 + Le! = 0, a2 9 = On”? sing =Asing=J/sinW, su, wa al” A DEF OG, " SA Denne Curve hérer Li dem, hvori Produktet af et hvilketsomhelst Punkts oO * 4) 108 Afstande til to faste Punkter er constant (Cassinis Ellipser), hvorunder Lemniscaten er indbefattet ved at tage c=0, altsaa A=!=Y}, p=, hvorved atter (14) erholdes, idet nederste Fortegn forkastes. Derimod vil Ligning (17) med nederste Fortegn for a —b tilhöre et System af to concentriske Cirkler; thi man erholder FIV ame Dee) hvorefter U, og V, bestemte ifülge Aste eller 2det Tilfælde give s—r 6. 7. Forandres i (15) c' til — ce’, erholdes (er ty) — dr + by? — 1 ct — 0, tilkörende en Curve, hvis Rectification almindeligen leder til ultra-elliptiske Functioner af 2den Classe (d.e. dem, som fölge nærmest efter de ellip- tiske, idet Qvadratrodstegnet indeholder et heelt Polynomium af 5te eller. 6te Grad), hvilket ogsaa gjælder om de to andre Ligninger af samme Form som (25), men hvor de midterste Led ere respective — — by, tet. Det fjerde Tilfælde + a’ 2? — 6’y’, som eensgjældende med det förste — a’ 2 +b’y’, behöver ikke at omtales. Ved i (20) at indsætte Udtrykket for r ifölge (18) idet c? forandres til —c" (saa at nederste Fortegn foran Rodtegnet maa forkastes, da det vilde gjüre 7” negativ) erholdes Formlen for den til Ligning (25) hörende rectificerte Bue s: s=—— vas VS cos 29+ b'sin? é+e '\/ cose—b'sin’s +\/(a@cos’g—besin'y’-Fe'dg. (a’eos’9—b’sin’9)’+c} Sættes Va cos’9—b’sin’g)’+e! —u—(a’cos’9—b’sin*9), erholdes OW a + Lau Ct Aa en of (ee GRA Er re D d d — +26 ute (+ 2au—wu*)(—e' +2b’utu) som henhörer til den ovenfor nævnte Functionsclasse. 8. Alene det specielle Tilfælde a—b fortjener her at undersøges. Curven hörer da atter til dem, hvor det vilkaarlige Punkts Afstande til U, (25) 109 to faste Punkter give et constant Produkt. Formlen (27) giver for a—b og ved at sætte uc? v°: a v dv a eS VA VY 042 Lac) ve" C8) Dette Integral kan, som bekjendt, reduceres til elliptiske Functioner (s. Legendre, Traité des fonctions elliptiques, T. I, pag. 254). Söges heraf de umiddelbare Substitutioner for 6 i Relation til Amplituderne, vil denne Rectification vere simplere at fremstille saaledes. Curvens Ligning er r—a’r’ cos29—}c'—0, (29) og ifölge (26) haves sv / \/ 2 cos29+\/a' cos 2940" 19 a cos’ 29 + c! eller sat VE te p+o 2 2 2 Poa VV &+Vateos2ore! cos’ 2g+e' werten ig ENTE a TE cos 29+c* de dos 2g + ch a’ cos’ 2 9 + c* ; Disse to Integraler reduceres umiddelbart til elliptiske Functioner af Aste Art ved at sætte 1 ÅL ee AH e 1 Zara) Mm =4( Vare Man finder nemlig ) aie SORTA). AAO, (50) 1 “à P————— F (1, q), gE Sra V4a'+e5 (a'+c’) VAla+c') (a + ct) fölgelig VE [ray p + F0, ol Gb Dette Resultat, indeholdt i Formlerne (29), (50), (51), kunne vi sammen- 110 stille med det forhen fundne, udtrykt ved Formlerne (24). Den almin- delige Ligning for disse Curver er: r— Qe’r’cos2 9 + ed. —f!=0, hvor det constante Produkt af det vilkaarlige Punkts Afstande ti! de to faste Punkter er sat — f*, Excentriciteten eller de to faste Punkters halve Afstand —e. Ved at adskille de to Tilfelde e>f og eæsin © Sin 8 = Sin i a. sin p= cos § a. Sin y» aly 2 s =f [rein Ya gp) iF (cosa, »]; er 2 sing. 4(sin 1 ) siny.1(cos1i ) 2 ——sin & sin 29 — P. A (IN 5 ce gi Bin. won. à cos ka sin! « S — [Fin 3 a, 9) + F so]; og Lemniscaten danner Overgansstilfældet eS f- Anmærkning. Denne Afhandling blev af Forfatteren fremlagt i Videnskabernes Selskabs Måde d. 30te Juni 1845 (s. Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Med- lemmers Arbeider i Aaret 1845 Pag.83). Kortefter modtog han Jour- nal de mathématiques par J. Liouville, avril 1845, hvor Alfred Serret er kommen til de samme Resultater angaaende Rectificationen af Cassinis Ellipser, i en Afhandling betitlet: Note sur les fonctions elliptiques de première espèce, prés. a Pacad. des sciences le 24 avril 1845. OM ELLIPSOIDERS TILTRÆKNING — DE ELLIPSOIDISKE LIGEV ÆGTSFIGURER AF FLYDENDE MASSER ©. RAMUS. MER SN LEN i Vox Ran REN Ki 30 OA ot 4 N “4 DTA De franske Videnskabers Academie udsatte som Priisspörgsmaal for Aaret 1740 Theorien af Havets Ebbe og Flod. Præmien blev deelt mellem fire Forfattere, hvis Priisskrifter derefter bekjendtgjordes, Ca- vallieri, D. Bernoulli, Maclaurin og Euler, men Maclaurins Afhandling, De causa physica fluxus et refluxus maris*), er mærkelig derved, at man i samme förste Gang finder fremsat den rigtige Bestemmelse af Tiltræk- ningen, som en homogen Revolutions-Ellipsoide udöver paa et Punkt i dens Masse eller paa dens Overflade. Tillige beviste han, at en homogen flydende Masse ved at antage Figuren af en fladtrykt Revolutions-Ellip- soide kan vere i Ligevegt, idet den med uforandret Hastighed roterer om den korte Axe og er underkastet alle Moleculernes gjensidige Til- trekninger. Attractionsloven er forudsat at vere den almindelige Tyng- des, ligefrem som Masserne og omvendt som Qvadraterne af Afstandene. Maclaurins Methode er ikke mindre mærkelig end de Resultater, hvortil han er kommen. Den er reent geometrisk, og Laplace sætter det nævnte Skrift tilligemed Huygens’s De horologio oscillatorio ved Siden af det skjönneste og meest fuldkomne, som de gamle Geometrer have efterladt af den synthetiske Geometrie. Lagrange er den förste, som anvendte den *) I Recueil des pièces qui ont remporté les prix à Pacad. des se., og i Philosophie naturalis principia mathematica, aut, Neutono, udg, af le Seur et Jacquier T, Ill, pag. 247). Vid Sel. naturvid. og mathem. Afh. XII Deel. P — 114 mathematiske Analyse paa Problemet af Sphæroiders Tiltrekning*), idet han fremsatte en fuldstændig analytisk Theorie af Revolutjons-Ellipsoiders Tiltrekning, og kom saaledes paa en simpel Maade til Maclaurins Resul- tater. Han udvidede disse til hvilkesomhelst Ellipsoider, og godtgjorde, at den Tiltrekning, som Ellipsoiden udöver paa et Punkt beliggende i Forlængelsen af en af dens Axer, forholder sig til den Tiltrækning, som vilde udöves af en Ellipsoide beskreven om samme Centrum og Brænd- punkter og hvis Overflade gik igjennem det tiltrukne Punkt, saaledes som den förste Ellipsoides Masse forholder sig til den andens Masse. Dette Theorem, fremsat af Maclaurin uden Beviis**), er ogsaa godtgjort af d’ Alembert***) og Legendre****). Denne sidste hævede Theorien af Ellipsoiders Tiltrækning op over de Grændser, hvortil den var bragt ved Maclaurin, idet han godtgjorde det anförte Theorem, vel for "Tilfældet af Revolutions-Ellipsoider alene, men idet det udvendige Punkt, som tiltrækkes, er stillet hvorsomhelst. Det lykkedes ham ikke at godtøjåre den samme Sætning for Ellipsoiden med ulige Axer. Dette opnaaede Laplace i et eget Skrift om den elliptiske Bevægelse og om Planeternes Figur, udgivet 1784; hans Beviis indrykkedes senere i Mécanique célestef). De Vanskeligheder, som den directe Integration medfører, har Laplace undgaaet ved en ingeniös Methode af Rækkeudvikling; denne Methode er exact, da det alene kommer an paa Rækkens Form, derimod ikke paa den Grad af Nöiagtighed som opnaaes. Legendre sågte dernæst at gaae Integrations-Vanskelighederne imüde directett), men ligesom hans Ana- *) Mémoires de Pacadémie de Berlin, 1773 og 1775. ”*) A treatise of fluxions by Colin Mac Laurin, Edinburgh 1742, vol. II pag. 543 Nr, 653. 7%) Mémoires de l’academie de Berlin, 1774; Opuscules, T. VII, *+**) Mémoires de mathématique et de physique présentés à l’acad, par divers savans, T. X, Paris 1785. +) Traité de mécanique céleste, T. I, pag. 12—21. Fr) Histoire de Pacadémie royale des sciences, année 1788. 115 lyse er i héi Grad indviklet, kunde den heller ikke lede til Maalet uden i de Tilfælde, hvor det tiltrukne Punkt ligger i et af de Planer, som gjennemskjære Ellipsoiden efter Hovedsnittene. Ivory har angivet den simpleste Methode til at eludere Vanskelighederne, idet han anvendte en heldig Transformation af Coordinater*), First i Aaret 4833 har Pois- son**) paa en aldeles directe Maade overvundet Vanskelighederne ved den lykkelige Tanke at dele Ellipsoiden i uendelig tynde concentriske og ligedanne Lag. Composanterne af Tiltrækningen, som et saadant Lag udåver paa et udvendigt Punkt, fremstiller sig under endelig Form, hvoraf udledes enkelte Integraler for Composanterne til den Tiltrækning, som udåves enten af den hele Ellipsoide eller ogsaa af en Ellipseideskal ind- sluttet mellem to concentriske og ligedanne, eens stillede, Ellipsoideflader, hvad enten Massen er homogen eller Tætheden varierer ved Overgangen fra ethvert uendeligt tyndt Lag til det fölgende. Poisson beviste, at Tiltrækningen af det uendelig tynde Lag er dirigeret efter den indvendige Axe af den Kegle, som har sit Toppunkt i det tiltrukne Punkt, og er omskreven om samme Lags ydre Grendseflade. Chasles***) har senere viist, hvorledes man i denne Undersögelse kunde ståtte sig paa visse geo- metriske Egenskaber ved Flader af 2den Grad, og saaledes komme til flere af Poissons Resultater lettere end ved den analytiske Methode. Han föiede desuden flere vigtige Corollarier til, hvorved denne Theorie yderligere oplystes og fuldstændiggjordes. Den Rapport over Chasles’s Arbeide, som Poinsot afgav til Academiet, foranledigede en Strid mellem denne og Poisson, hvis Navn ikke forekom i Rapporten***); men man kan ikke undlade at give Poisson Medhold i, at Ingen för ham har tænkt *) Philosophical transactions, 1809. ++) Mémoires de l’academie royale des sciences de l'institut de France, T, XIII, ‘**) Journal de l’école royale polytechnique, 25me cah., Paris 1837, S, ogsaa en Af- handling af Steiner (Crelles Journal, 12te Bd. Pag. 141). ==) Comptes rendus hebdomadaires des séances de Vacadémie des sciences, 1858, jer sem. Nr, 24, 25, 26, 2me sem. Nr, 1, 2. pr 116 sig Ellipsoiden decomponeret i Lag dannede af concentriske ligedanne og eensstillede Ellipsoideflader, og at det alene herved lykkes at overvinde Vanskeligheden ved den directe Bestemmelse af Tiltrekningens Stürrelse og Retning, hvad enten man vil betjene sig af den analytiske eller af den saakaldte geometriske Methode. Hverken Decompositionen i coniske Lag anvendt af Legendre (Hist. de Pacad. 1788) eller den i Lag ind- sluttede af homofocale Ellipsoideflader, anvendt af Rodrigues"), havde kunnet lede til Maalet. — Theorien af Ellipsoiders Tiltrækning har en- deligen faaet en mærkværdig Udvidelse i Aaret 1859 ved Lejeune- Dirichlet**), som formedelst en ingeniös Benyttelse af visse bestemte In- tegraler har opnaaet at udtrykke Composanterne til Tiltrækningen ved enkelte Integraler, for den homogene Ellipsoide med tre ulige Axer, idet Altractionen ikke længer antages som forhen at vere omvendt proportional med Afstandenes Qvadrater, men at forholde sig som en hvilkensomhelst, positiv eller negativ, Potents af Afstanden. Vi skulle i den fülgende Af- handling fremstille denne Methode og oplyse de Vanskeligheder, som dermed ere forbundne. Det maa nemlig bemerkes, at Opfinderen ikke har taget de Indskrenkninger i Betragtning, hvortil de bestemte Integraler ere bundne. Dette gjér en dybere Undersögelse nödvendig, som er et af Formaalene for nærværende Arbeide. | Maclaurin godtgjorde Theoremet om Revolutions-Ellipsoiden som Ligevegtsfigur for et homogent Fluidum, som med uforandret Hastighed dreier sig om en bestemt Axe, idet alle Moleculerne gjensidigen tiltrække hinanden omvendt som Qvadratet af Afstanden. Dette Theorem maatte naturligen lede til forskjellige Spårgsmaale om Ligevægtsfigurernes Be- stemmelse, men det er kun meget faa af disse, som Videnskaben hidtil har formaaet at besvare. Alle de Ligevægtsfigurer, som overhoved kunne +) Correspondance sur l’école royale polytechnique, T. III, Paris 1816, pag. 366, »+) Comptes rendus hebdomadaires des séances de l’académie des sciences, 1839, fer sem. Nr, 5. * 417 existere for en given Rotation, maae söges ved Hjælp af Betingelseslig- ningen for Ligevægten, som haves ifölge de almindelige Principer i Hy- drostatiken saaledes som disse ere blevne fremstillede af Clairaut, d’Alem- bert, Euler. Denne Betingelsesligning udtrykker, at Resultanten af alle de Krefter, som virke paa et hvilketsomhelst Punkt af den frie Overflade, er dirigeret efter Normalen, og den erholdes ved at multiplicere Compo- santerne efter de tre retvinklede Axer med Differentialerne af de tilsva- rende Coordinater, og sætte Summen liig Nul. De Kræfter, som herved maae tages i Beregning, ere af to Slags: deels Tiltrækningerne til alle Punkter i Massen, deels Centrifugalkraften, som skyldes Rotationsbevæ- gelsen. Resultanten af alle Tiltrækningerne giver tre Composanter efter Axerne, som udtrykkes ved tredobbelte Integraler, hvis yderste Grændser ere bestemte ved selve den frie Overflade, som såges; thi disse Integraler udtrykke Summer af Elementer, som maae udstrækkes til alle Punkter af Massen. Den anden nævnte Kraft er bestemt ved det bekjendte Princip i Mechaniken, som först er beviist af Huygens og som udsiges saaledes”): „Centrifugalkraften af et Punkt, som omdreies i en Cirkel, er dirigeret »efter Forlængelsen af Radius og er liig Hastighedens Qvadrat divideret „med Radius”. Vælges altsaa Rotationsaxen som en af de coordinerte Axer, vil Composanten til Centrifugalkraften efter denne Axe forsvinde, men Composanten efter enhver af de to andre Axer bliver liigt et Pro- dukt, hvis ene Factor er den angulere Hastighed qvadreret, den anden er Coordinaten efter samme Axe. Da Composanterne til den förste Slags af Rræfter ere bestemte ved selve Ligningen for Overfladen, bliver +) Christiani -Hugenii Horologium oscillatorium sive de motu pendulorum ad horo- logia aptato demonstrationes geometricæ, Parisiis 1673. Pag. 159—161 findes Huy- gens's 13 Theoremer om Centrifugalkraften (de vi centrifuga ex motu circulari Theoremata), Hans theorema Vtum lyder saaledes: ,,Si mobile in circumferentia »circuli feratur ea celeritate, quam acquirit cadendo ex altitudine, que sit quartæ „parti diametri zqualis; habebit vim centrifugam suæ gravitati æqualem; hoc est, »cadem vi funem quo in centro detinetur intendet, atque cum ex eo suspensum est”, 118 . der en gjensidig Afhængighed mellem de tredobbelte Integraler, som ind- gaae i Coefficienterne i Differentialligningen, og den tilsvarende primitive Ligning. Problemet kan derfor kun oplöses, som det kaldes, forsögsviis (par tåtonnement), idet en vis fri Overflade antages som Hypothese, hvor- efter man undersøger, om den tilsvarende Bestemmelse for de tredobbelte Integraler som Functioner af Coordinaterne til det vilkaarlige Punkt i Overfladen lader Differentialligningen falde sammen med den, som til- hører samme Overflade. Antages f. Ex. Attractionen at fålge den sæd- vanlige Lov, omvendt som Qvadratet af Afstanden, og bestemmes de tredobbelte Integraler ifülge Theorien af Revolutions-Ellipsoidens Til- trekning, idet nemlig Overfladen forudsættes at vere en Revolutions- Ellipsoide om den mindste Axe, som tillige er Rotationsaxe, saa antager Diflerentialligningen netop Formen af denne Flades Differentialligning, hvorved Maclaurins Theorem udkommer. Antages for den samme At- tractionslov Overfladen at være en Ellipsoide med tre ulige Axer, og bestemmes de tredobbelte Integraler med Hensyn til dette Tilfælde, altsaa ifölge Theorien af den almindelige Ellipsoides Tiltrekning, saa vil atter Differentialligningen blive af samme Form som denne Flades Differen- tialligning, og saaledes udkommer da ‘Theoremet om Ellipsoiden med tre ulige Axer som Ligevegtsfigur. Det er mærkeligt, at dette Theorem har undgaaet Mathematikerne lige indtil Jacobi gjorde opmærksom derpaa i Aaret 1854*), og isærdeleshed at det undgik Lagrange, da han kom til den Ligning i hans Mécanique analytique**), hvoraf begge de nævnte Tilfælde af Ligevægtsfigurer kunne afledes. Disse Figurer ere de eneste, hvis Mulighed er godtgjort for det homogene Fluidum roterende om en Axe og underkastet alle Delenes gjensidige Tiltrækninger efter den an- *) L'institut, journal général des sociétés et travaux scientifiques, T. II, Nr, 86 (25 oct, 1834); Journal de l’école polytechnique 23me cah., pag. 289 (Liouville). **) Mécanique analytique, nouy éd., T. II, pag. 204. 419 forte Lov; men ligesom det först var Laplace”), som tilfredsstillende af- gjorde det Spörgsmaal, hvorvidt forskjellige Revolutions-Ellipsoider kunne svare enten til den samme Rotationshastighed eller den samme primitive Impuls, saaledes have nyligen €. O. Meyer**) og Liouville***) suppleret Jacobis Sætning ved at discutere Ligningerne, som udtrykke Afhengig- heden af den almindelige Ellipsoide enten af_Rotationshastigheden eller af Impulsen, efterat Jvorys****) Forsög i denne Retning havde viist sig utilfredsstillende. Vi have i den folgende Afhandling meddeelt den fuld- stendige Undersögelse herom, og man vil finde tilföiet en numerisk Tavle tjenende til at lette Oversigten over Revolutions-Ellipsoiderne i Relation til Rotationshastighederne eller rettere i Relation til Værdierne af det Forhold, som der er mellem den angulære Hastighed qvadreret og Pro- duktet af 27 multipliceret med Attractions-Coefticienten Gang Tætheden. Det maa endnu bemærkes, at der gives en Attractionslov, for hvilken baade Massers Tiltrækning i Almindelighed, og tillige Revolutions-Ellipsoiden som det homogene roterende Fluidums Ligevegtsfigur, med störste Lethed bestemmes. Det er nemlig Attractionen ligefrem proportional med Af- standene, og Massen behåver da ikke engang at vere homogen, men kan bestaae af concentriske ligedanne Niveaulag, som hvert for sig er homo- gent, medens de have Tætheder, som ere forskjellige indbyrdes. Man kan heraf uddrage den Slutning, at ellipsoidiske Ligevzgtsfigurer ere mulige for det homogene roterende Fluidum, hvis Dele alle tiltrække hinanden efter den Attraetionslov, Function af Afstanden u, som kan fremstilles ved 9 5+Gy u *) Traité de Mécanique céleste, T. II, pag. 55—58, 60—62. “*) Crelles Journal 24de Bd., Pag. 50. “**) Connaissance des temps pour Pan 1846, Additions pag, 85. +44) Philosophical transactions, 1838; s, Observations sur un mémoire de M. Ivory par J. Liouville i Journal de mathém., 1839, pag. 169. 120 hvor g og G ere Constanter. Derimod vil det blive beviist, at for enhver anden Attractionslov ere ellipsoidiske Ligevægtsfiqurer umulige. Specielt fölger heraf, at af alle de Tiltrekninger , som aftage hver Gang Afstan- den voxer, er den sædvanlige Tiltrækning, omvendt som Qvadratet af Afstanden, den eneste, som kan gjöre ellipsoidiske Ligevægtsfiqurer mulige. Ligesom dette Theorem foröger Betydningen af alle de Arbeider, som ere præsterede over de ellipsoidiske Ligevagtsfigurer, saaledes maa det ogsaa forsterke Onsket om, at Mathematikerne ville henvende deres Bestræbelser paa Hovedopgaven, at undersöge fuldstendigen alle de Li- geveetsfigurer, som ere mulige for det homogene roterende Fluidum idetmindste for Tilfældet af den sædvanlige Tiltrkning. For denne Til- trekning og for Figurer, som komme meget ner til Kuglen, idet Centri- fugalkraften paa ethvert Sted af Overfladen antages meget lille i Sam menligning med Tyngden (den resulterende Tiltrækning til Massen), har Laplace”) ved en særegen Methode af Rækkeudvikling godtgjort, at Re- volutions-Ellipsoiden er den eneste mulige Lisevægtsfigur. Den redu ceres til Ruglen selv, naar Centrifugalkraften antages forsvindende. Det indsees ogsaa let, at Kuglen er en Ligevegtsfigur for det ubevegelige Fluidum, og det for en hvilkensomhelst Attractionslov. Men er den den eneste? Det tör man ikke paastaae, thi Laplaces Revolutions-Ellipsoide forudsatte, at Figuren. allerede afveg meget lidt fra Kuglen, De ikke sphæriske Ligevægtsfigurer af et hvilende Fluidum, underkastet den al- mindelige Tyngde, maatte -altsaa, hvis de kunde existere, ikke falde i Nærheden af Kugleformen. Deres Ikke-Existents er i nogle elementære Skrifter urigtigen antagen som et Åxioma. Den efterfölgende Undersøgelse er deelt i tre Paragrapher: § I. Undersögelse af de bestemte Integraler, hvorved Ellipsoi- En: Q ders 'Tiltrekning beregnes. +) Traité de Mécanique céleste, T, Il, pag. 72. 121 § IL. Ellipsoiders Tiltrækning. § II. Undersøgelse af de ellipsoidiske Ligevegtsfieurer af en flydende Masse, som er i Rotation. § I. Underségelse af de bestemte Integraler, hvorved Ellipsoiders Tiltrækning beregnes. 4. Man sætte T4 Qt y= SÅ e”"cosar.xd"”" dr, s= A eV sinar, 7” dx. da) Xo Xo Ved Differentiation med Hensyn til a haves di Så dz X et ee SÅ e”= sin ax. 2" dx, —— v8 e—* cosar. x” dz, da + da £ EN ° og ved deelviis Integration erholdes 4 a n fe-*sin ax.c"dra—>ze*sinax.x" +, fe cosar.x"da+ b Se "sin ax.a" "dir, D 4 a n [Ee eosax.zrdr=—— e “cosur.n" Vie e"sinax.x"dae +> fe-“cosax.a" "dx. Altsaa er dy AUS : wm as m i Be, je bx sinax. x |, ee 2 Bi... enka 8 BRÆT je COS AT, T tt page D hvor ar betegner Differentsen af den indsluttede Störrelses Verdier svarende til æ=7, of 7-79, den sidste trukket fra den første. Heraf udledes Differentialligningerne af 2den Orden, som tjene til særskilt at bestemme y og z: Vid. Sel. naturvid, og mathem, Afh, XII Deel. Q 122 (a+b? yf 1: gs 2%(n+1) a tat: y= fea" (ban 1)cosax — axsinax]} , & z dz x (e+ By at 2+ at n(n+4)z = [e”*z"[(be+n+N)sinar+ arcosar] a : Man sætte cos t\” a=btgt, y= >) 3 | EN o 2 “~ 2 i + (2) hvorefter findes du e?*(bx)") * d PT AL u= hea costt-tbatgh+(n+Aeostbrtgt | - cos . =U, dv (3) bz À b 1 f b e (br a “ab d PT AL v= site xtpt)+ (n+4)sin( at] getty V ©. os" tt Heraf félger ved Integration = 4 t 1 u=Acosni+ Bsinnt-+- sin nt. of: U(é)cosnt.dt — cos nt. fü U(bsin nt.dt], 0 0 4 t : t v=Ceosnt+ Dsinni+— | sin nt. ve VE cos nt. dt — cosnt. Ja V(bsin ntdi], 0 0 eller simplere A t u—Acosnt+Bsinnt+,, ff U (6) sinn(t— 9) do, 0 ne 4) v= Ceosnt+ Dsinnt +5, f V (6) sinn (t— 9) do, 0 g i dt 1 hvoraf y og z udledes ifålge (2). For a—9 haves t=0 og Pian altsaa “En” du _nB dv nD RT 2 re hvoraf igjen fölger dı dz y= Ab", Fr =n Bi, 22 Cb, en DIT, men ifölge (1) haves for a—0 Ta Te Altsaa er T4 4 avy A—b" À e bax"-tdx, B=0, C=0, D= = bet! J er" dx, saa at man har I Te We e~*cosax.x" dx = cos"t.cosnt. de ex" dx To To . bxcos(a+bxtg9) cos"t 4 —— 8 + (n+41)cos(bztg¢) 33 (CRETE VA cos 4 ; n DS sinn(t—@)d6 cos"t? 9 i b Æ y yf e-*sinaz.x” ‘dz——cos"t.sinnt. VA e r"dr å n es 2 To (5) Ty By bxsin(o+bxts0) 4 t ee een SDN 7 je ne 4 ee + (n+1)sin (bz tg9) 0 cos"t?9 sinn(t—6)do | i To / Naar x, = 0, x, =@, og tillige b og n antages positive, erholdes T (n JA el cos ax. x"! +i gear tase nt, ‘ (a+ 572 © T (n VE e sin ax,x"” dr — Longs sin nt, 3 (a+ 577? (6) thi som bekjendt haves N re T(n+ 4) =n T (n). Antages i Formlerne (6) b-=0, hvilket er tilladt, omendskjöndt b er an- tagen positiv, thi den kan stedse bringes ligesaa nær ved 0 som man vil, haves 1-49; överste eller nederste Fortegn gjældende, eftersom a er positiv eller negativ, fölgelig Q* cos ax. "dr = (£a)" bi T (n) nw (7) = n—1 es sinaz. 2" de + Ga 9” T(n+4) n lade n convergere til 0, erholdes, idet T (1) = 4, ©sin ar u Ås Tem ee 9? (8) 4h - Ved i den anden af disse at indsætte 7 (n) = og ved dernæst at överste eller nederste Fortegn gjældende eftersom a er positiv eller ne- : : ; 3 sin ax gativ, hvorimod a —9 giver 4 dr —0. Altsaa ved at sætte 0 HA N jen > Ar cos hy. dy — f Ch) (9 TT 0 og bemærke, at sing cosh p— I sin (å + h) p+ 3 sin (I —h) y, erholdes fh) =1 for alle Værdier af h fra h——1A til h=+41, men udenfor dette Interval f (1) —0, for selve Grændserne fe) =}. 2. Den foregaaende Methode, som har ledet til Formlerne (6) og derved til de af samme afledte (7), (8), (9), er fremstillet af Poisson*), kun med den Forskjel, at vi først have dannet de mere almindelige Formler (5), hvorimod Poisson lige strax i Udtrykkene (4) antog y= 0, x, =%, samt b og n positive, hvorved de Led, som ved deelviis Integration indkomme som befriede for Integraltegn, bringes umiddelbart til at forsvinde, saa at i (6) U() —0, V(t) =0. Formlerne (5) vise, at naar b og n ikke ere positive, ville ikke blot begge Integralerne (6), men ogsaa Differentserne *) Journal de l’école polytechnique, 16me cah., pag. 215. - bf ea" —bx pee | d ARE, 0 et” COS AT, x rc — —*—______ cos nl, ’ (a? + b)? Bl e-tanda . jo e~* sin az.x"—' dx — —*.______ sin ntl, | n(a?+ b°)2 blive uendelige. Naar altsaa Formlerne (6), idet den anden multipliceret med V—1 adderes til den første, give I: Vase de RCA =, (10) vi (a’+ 572 x + saa maa herved forudsættes, at b og n ere positive. Dog sees det tillige ved Betragtning af Formlerne (5), at b og n kunne vere imaginære af Formen e+ ßV _4, idet « og Ø ere reelle, den förste positiv. Ved i (10) at lade b convergere til 0 erholdes D nT\/73 Va ew Va ee (11) hvor n forudsættes positiv, eller imaginær under den angivne Form, og hvor överste eller nederste Fortegn gjælder, eftersom a er positiv eller negativ. 5. Cauchy har behandlet Integralerne (1) ved Methoden af Dobbelt-Integration saaledes*). P og M vere Functioner af x, n po- 1 == 1 A —Mz „n—i FH en” 2" dz, hvoraf, idet Integrations-Ordenen med Hensyn til z og x vendes om, == Pil 4 Sy Tı a. ods f e ™ P dz, sitiv, altsaa wu 7 (nn) I 9 Sættes M—x og successive P=e ”"cosax, P—e”"sinaæ, erholdes ved i höire Side at udföre Integrationen med Hensyn til x: +) Journal de Pécole polytechnique, 28me cah., pag. 158, 126 ac, d A D zu d zy så eos = f- eye tel (b+) cosax+asinar) I =? To 0 : ‘Ey d. a ÅL n—1 d e 7 e ”sinax. u ; De jet ler + acosax |} 3 Antages dernæst x)= 0, x, =o , b positiv, erholdes R Va A de 1 (b+2)z" 1dz 1 m cos(1—n)t Ya æ — 0 FRE nt Lin) 0 (++ a’ TT) sinne Bet (a’-+b*) ? fe eur. dx A az"! dz 4 r sin(l—n)t ey sas. >> Su a EEE oi tad ag oe À sa a Tinh F(b+-z)'+a? T(n) sinn x (a +97 idet a—b tg t, men herved forudsættes tillige n<4. Forandres endeli- gen n til 1 —n, og bemærkes at T(n) T(å — n) = (12) sin n T erholdes Formlerne (6), forsaavidt O et Ga ee é = (16) 4 og A+1 vere de to hele Tal, hvorimellem a ligger. wis nu at mul- tiplicere den förste (16) med db" og integrere 4+ 1 Gange successive med Hensyn til b fra 0 til b, erholdes: T (a) b-a+41 ee Tsk e~ "dx (—a+41)(—at¥)...(—a+i+4) ae ha idet de uendelige Led, som skulde indkomme formedelst den lavere car eee art 2 AA) Grændse b—0, maae antages at gaae op imod hinanden paa begge Sider, saa at alene de Led blive tilbage i Resultatet, som have endelig Form. Bemerkes dernæst, ifölge hvad forhen er bekjendt, at T (a) it u 1 — AAA 47 —a+1)( a+2)...( a+2)=( Dr (17) erholdes T (a — 1) =(a— 7 —NTla—ı—1), (18) hvor a— } er positiv, men a— 7 —1 negativ. Wed istedetfor di! ovenfor at tage db’+“+1 og derefter integrere A+ +1 Gange, idet 4 \ er positiv heel, erholdes T Las Io —bx (a) b-a++u4 PR ES of e “dx (Hit a ab tits 0 TE LU ne (at 1}(—a+2). ..—at/+u41) phe ate saa at man har ifölge (17) T(a— 7) T(a—}—u--1) (a~j—1)(a— 7—2)...(a—7— wD eller simplere ved at sætte a—j — n T (n) . Or, ara FW —dla—u) ’ A=2n¢@ ya udu a 0 da Man har dv (a+-w)—wv (a—u) a _Y(a+u)—V'(a—u) Yla+u)— Wla—u) RE ie |: “OUT altsaa *) Traité de mécanique céleste, T. I, pag. 141. R‘ 152 d? (a+u)—Y (a—u) Be ones rea og Oe) Eg (a+u)+w‘(a—u)] a a u da = _ (atv (a+u)+ (a— DD (a a) (RE a a eller, ved at sætte Ju Cu) du=v, (u), (26) ge re) | (a+u)y ceo ide! w(a+u)—w(a—u)] a udu Fi er Ylatu) —Y, (a — u) —d. ty (art fu (a + u)—Y ia] é Ligesaa findes dt (a+uj—wi(u—a) a da Altsaa, naar Verdierne af 4 med Hensyn til et indvendigt og udvendigt Punkt betegnes respective 4, (a, r) og A, (a, 7), haves udu =. [LUC tu ]— Am (a+ 000] FE bl E [w@r+a)+y(r—a)|— = Wr+aj— ragt À (27) Alan 2a Vet tw Ultra] A,(a,r) rr, an AO) à ). Ligger Punktet paa Ruglens Overflade, vil Tiltrækningen være Af disse Formler sees, at Ope A, (1,7) = A,(r,r) =270 van) +u(0)— ss aia 1) . (28) Naar specielt (OZ; (29) u? *) Jvf. Traité de mécanique céleste, T. V, pag. 102. 155 haves Be ges g (u) = DT we | is, ies «ela al N VOD GS | (50) LT air en v,() Fr (p—1) (p—5) (p—5) we altsaa we (27), idet Kuglens Masse — M, {,(a,r) = 29 +a) Ir +a7—(3— — (r—a)’[r+a+&— ‚(a,r)= aa a = Sr rl a) [r+a?—(3—p)ra]— (r—a)’?[rta+( prall (51) 39M l.(a,r)— —1 3 Sp Ber ai (a+r)? [a +r°—(5—p)ar]—(a—ry [+r +(3—p)ar] | oat naar det attraherede Punkt ligger i Ruglens Overflade, 3gM = p—D 27 + (p—5) 07); 32 men i Tilfeldene p=1, p=5, p=5 blive Udtrykkene logarithmiske, A,(r,r) —A,(r r= nemlig: =A. fw—4 Fr Y(u) = Ac lu—1), y, (u) = sot! 4(4lu—5), A, (ar)= i mM [2ra fe) — (ra Dr RE T°] M (35) Alar)= > 9 = [2er (a 24,2) — (a? —; UT |, —r 5 gt A, Gr) = Aa (7,7) = A I; p=5, fw = > w(u) =— FÅ lu, W, (u)= — re PRE NS r+a A, anaes |e +a Ur TT _vral, (34) 4 a, = 2 Pad fe rr DIT Fr gar], AiG;r)= Ar, rr) = 0; 154 p=d, fQ) = LÆ 4, vw-44, vi (w= 2 lu, 3 gMC°+a)ra A 1" HØR S@rle—ayr 2 r—a , 3g9Mf(e+rYar À a+r un ale a A (7, n= Arr) =. Som Exempler paa Anvendelse af Formlerne (51) og (32) kunne mærkes: p=—1,4(4r)=gMa, A,(ar)=yMa A(r,r)=A,(r,r)=9 Mr, p=0, PC EN Es se. Aar) =g MT gr: A, (a,r) = (35) AS Cr) 29 M, a? 2, Afar gM, Alan, Aalen, [09 gM p=4, AC) DE Afar) = 5e AGr)=A(rr)=R . Er 3—p positiv, vil et paa Kuglens Overflade beliggende Punkt tiltrækkes henimod Centrum ved en Kraft, som ifölge (52) vil være bestemt ved 3.27? gM (3—p) (S—p) 7° Denne Tiltrækning er den samme, som vilde udöves af et enkelt Punkt A, (1,7) = 4, (7,7) = beliggende i Kuglens Centrum, forsaavidt som dette Punkt havde en 2— Masse lüg Kuglens Masse multipliceret med Tallet | . Dette (S—p)(5—p) Tal kan ikke blive —1 for andre Verdier af p, som gjôre 3—p positiv, undtagen p=—1 og p=2. Dette bevises let ved Undersøgelse af den transcendente Ligning F (p) = (6—p) (5—p) 2 —12 — 0. Man har ; ae 1 _8 F' =[r 2(4—75)p+ 15 ar: PH Ve Vrjle = (p--4,512688) (p—0,801922) 27 12, es hvoraf sees, at Ligningen F(p)=6 har endnu en tredie reel Rod for- uden p= —4 og p=2, men da den falder mellem 5 og 6, og saaledes gjor 5— p negativ, kan den ikke komme i Betragtning. Antages over- hoved en hvilkensomhelst Attractionslov f(w), kan den resulterende Til- trekning bestemmes ved at udvikle f(w) efter Potentser af u og beregne Tiltrekningens Størrelse for hvert Led særskilt ifölge (31) i Forbindelse med (53), (54), (55), hvorefter man igjen tager Summen af alle disse enkelte Tiltrækninger. Det vil da indsees, at Tiltrækningslôven ft) -Gu+ 4 er den eneste, for hvilken Kuglen tiltrækker et Punkt paa dens Overflade paa selv samme Maade, som hvis hele Kuglens Masse var samlet i dens Centrum, og ligesaa hvis det tiltrukne Punkt er beliggende hvorsomhelst udenfor Kuglen, hvorimod Sætningen alene gjælder for f(u) = Gu, naar Punktet er indvendigt. Udtrykkene (31) give nemlig ved Rekkeudvikling : —Hpt+ha Atop Mel epe skr Ar) mor pas. 2 A, qn IE ne dr rr (37) som kun reduceres til gM den første for p——1, den anden for p=—4 a og p=2. Det er indlysende, at disse Resultater endnu gjælde, naar Kuglen er heterogen, saaledes at den bestaaer af homogene concentriske Lag, idet Tætheden varierer som en hvilkensomhelst, continuert eller discontinuert, Function af Afstanden fra Centrum, altsaa og naar det tiltrækkende Legeme er en Kugleskal, indsluttet af to concentriske Kug- leflader, enten homogen eller heterogen paa den anförte Maade. Laplace har godtgjort den samme Sætning uden Hjælp af Rækkeudviklinger, men alene for et udvendigt beliggende Punkt*). Han har sammesteds beviist, *) Traité de mécanique céleste, T. 1, pag, 142. 136° at alle de Tiltrækninger, som en Kugleskal af den omtalte Beskaffenhed udöver paa et Punkt beliggende indenfor den inderste Flade, alene i det Tilfælde kunne holde hinanden i Ligevægt, naar Attractionsloven er den, som Naturen fölger, nemlig fremstillet ved f(u) — 3 Rigtigheden af u’ denne Sætning indsees ligefrem ved Betragtning af Rekkeudviklingen (37) for A,(a,r), som naar M—=$ er? indsættes vil indeholde r und- tagen i det ene Tilfælde p=2, som giver A, (a,r) =$rega (jvfr. (56), uafhængig af r. Kugleskallens Tiltrekning, som er liig med 4, (a, R) — A,(a,r), hvor R og r ere Radierne af den ydre og indre Grendseflade, kan altsaa kun i dette ene Tilfælde reduceres til 0, Kugleskallen er vel her forudsat homogen, men det er indlysende, at det samme maa gjælde, naar den er sammensat af homogene concentriske Lag, hvis 'Tæthed va- rierer ved Overgangen fra et Lag til et folgende. — Af (52) i Forbin- delse med (35), (34) og (55) sees, at naar 3—p er enten 0 eller negativ, vil Tiltrekningen, som Kuglen udöver paa et Punkt beliggende paa dens Overflade, vere uendelig stor, hvorimod denne Tiltrækning stedse er en- delig, naar 3—p er positiv. Dette maa forklares af det stærkere Forhold, hvorefter i første Tilfælde Attractionen mellem to Punkter er voxende, naar disse Punkters Afstand formindskes, og skyldes de nærmest omgi- vende Punkter af Kuglens Masse, hvormed det tiltrukne Punkt er i Be- röring. Er dette Punkt indvendigt, vil baade den indenfor liggende Kugle, hvis Radius er liig Punktets Afstand fra Centrum, og den om- givende Kugleskal frembringe en uendelig Tiltrækning; men, idet disse to Kræfter gaae i modsat Retning, udkommer en endelig Differents som resulterende Kraft. Naar derimod det tiltrukne indvendige Punkt rykkes stedse nærmere ud imod Overfladen, maa den resulterende Tiltrækning voxe i det uendelige, efterdi den omgivende Kugleskal bestandigen af- tager og convergerer til 0. 8. Betegnes de tre retvinklede Coordinater til et vilkaarligt Punkt 157 i en tiltrækkende Masse ved 2, y, 2, Coordinaterne til det tiltrukne Punkt ved a, b, c, Massens Tæthed ved ©, som almindeligen er en Function af 2, y, 2, og antages Tiltrækningen som Function af Afstanden u at vere som forhen f(u), saa erholdes Resultanten af alle Tiltrækningerne oplåst parallelt med Axerne x, y, z ved Hjælp af de tredobbelte Integraler: A—T \ a-/// © fu) e dx dy dz, Hes pS JU I peu) e dr dy de, (58) we—s | C= NW u Fi) eda dy dz, u=\/(a—x)’ + (b—y) + (c—z), (59) disse Composanter regnede positive eller negative, eftersom de virke til idet at formindske eller foröge de tilsvarende Coordinater a, b, c d.e. til at - give disse negative eller positive Tilvæxter. Sættes p (u) = rm {Go du, T= SJ p (u) eda dy dz, (40) kunne A, B, C ogsaa erholdes ved aT AP BEL EN da’ db. “de Ethvert af de tredobbelte Integraler udstrækkes til de yderste Grændser for den tiltrækkende Masse. Antages denne Masse homogen og af ellip- A= BE (41) soidisk Form med tre ulige Halvaxer «, 8, 7, sættes desuden Attractions- loven f =F, saa haves Massens Overflade bestemt ved Ligningen w BRL: ie T q 3 ate+a=1 (42) og Composanten A bestemt ifölge (58) saaledes: Pil. Sel, naturvid. og mathem, Afh, XIE Deel. S 138 Ca—x) dx dy dz ; ars ff] FE (45) i [(a—x)’+(b—y)’+(e—5)’] ” udstrukket til alle de Elementer, som give BEN \2 2 BEOEGEL Di og i Analogie hermed haves B og C, men lettere findes A ved a tT {ff ee oP [Ca—2)+ y +2]? - dette Integral T'udstrukket til de samme Elementer som A. Udtrykket for A har Lejeune-Dirichlet*) paa en meget ingeniös Maade reduceret til et enkelt Integral, men da dette Resultat, som han har fremsat som almindeligt gjældende, er stöttet paa Formlen (11), idet intet Hensyn er taget til de extraordinære Integraler, er det ikke umiddelbart anvendeligt uden for posttive Værdier afpZ2 Reductionen er denne. Ifôlge (9) maa Udtrykket (45) for T vere det samme som den reelle Deel af le) *G) +G) = (oa) +2 de DE [== a ef fS. RE dyd (46) an, [(a— x)? 2+-(b—y)?+(6—2)] = eller 4 maa vere liig den reelle Deel af ge dT = an pt da (47) Ifélge (44) haves, naar neste = er positiv, nV =ı i e w ape | = 1 ve eat) 6 - 1o(x?-+y?+2"— Dax —2by—2ez) 9Y-ig DER 0. pP AL ) i [(v—a)’+ (b--y)’+(e—s)"] * g Dette indsat i (46) giver *) Comptes rendus hebdomadaires des séances de l’académie des sciences, 1839. ler sem, Nr. 5. 2e Es Le = PO 1 fe “ay FN petite Zig ET = 'Q dd, (48) => 0 2) idet man mi seg) a +2 Som bekjendt er VA e"dt—=Vn. Altsaa, ved at sætte {— 2x +, — Ê = hV_A, —1u=kV—I1, haves?) 1 0 2 — FÅ ext? 2kx)\/ T3 1 di =, == Vu ets = VV Fölgelig er a? en CAN) Indsættes dette i (48) op sættes o=+, erholdes 7° og deraf ifülge (47) a°0? v6 ENE Liste er la à pale Vie Q=1VrV 1e" A’, nemlig P= Yaa = 4 y ie Ve ” Ke D 6 “ds a —sin p 3 SS — —— — — erV-i dy, Fons Eu YA +5) (12/1 A gt ae (49) +2 kk 2 _ bs che +) Ifolge en Undersögelse af Cauchy er overhoved | « fort Ten; de—(Z Ye a : a —D hvor a,b,c kunne vere reelle eller imaginere, dog at den reelle Decl af a er positiv (Exercices de mathém., T. il, pag. 235). Sr 140 For heraf at udlede 4, maa man bestemme den reelle Deel P af Udtrykket pr, =r iy wD SSI Poe ” v= yA eV dy. (50) 0 yp À D) Naar == 1 er positiv, haves ifölge (11), ved at betjene sig af det ex- ponentielle Udtryk for sin y, feet Me AN —(o—1)'-5 dl v= (51) (5-1) foro1 P —0, | (52) for o<4 P=} r(b- 1) a 3. | Dernæst findes yh ad a? AVES © Ligger det attraherede Punkt indenfor Ellipsoidens Overflade, saa er F4 aR i PN Ta ’ (p— = = altsaa <4, saa at man har ifölge (53), idet P bestemmes ved den anden (52): Bir a’ b? ce Vee Vrsin( Zt =) s 2(4 See eS es ) 2 ds Pen 2 2 > ( ets At +5). (54) a —1 \ : oo) * Vers da vi nemlig ved A, og 4, betegne Verdierne af A respective for et indvendigt og udvendigt attraheret Punkt. Er Punktet udvendigt, saa er fölgelig o>4 eller c4, idet 4 er den enkelte positive Rod i den cubiske yes o—4 de. a” e? Be eto Heal ge —1. (a5) Elementerne af Integralet (55) fra s—0 til s— 2 forsvinde itölge den förste (52), saa at man erholder EI hy De Pp. = A u BR CH aa À | 2goa Versi 5 Ayer 3 1) JS a Pie Fis Pais ds A,— — . wa - = (56) ry —1 ln CS CES Co p—br(Ps*) VY (145 fæ (1+ Da "Ligning (55) er tilfredsstillet for o=4, haves Bi, See a b° VEN e ets Ps Ps FA ee ds FES ps a? (s—À) sg b° (s—A) he c 2(s—A) Het) (PLAC +8)" + Fölgelig, ved at sætte oA”, P’+4— 6, Que 57 ze , db Tue] = haves i [2 bs es pre ( ats 2 ee Cm Pres BE yt ES) 2 2 „2 NT € a b =) + 4 ets Pts Pts) efterdi 1 ——, re 5 Altsaa, naar Integralet (56) transformeres ved at sætte ja og igjen skrive s for u, erholdes in( PA} P _ ) u a's aby eee IR ls Aya PY Agent is IE (3 oO ae es) 5 2 By” EAN a a TRS | — pete? a vy Ne ee) 4 Vus) (af) as sg rs Ligger Punktet paa Overfladen selv, haves 4—9, fölgelig 4, — 4. 142 "9. Formlerne (54) og (58) for A, og A, tilligemed de analoge for Composanterne efter de andre Axer, B, og Bø, C, og ©, tjenende " til at bestemme den Tiltrekning, en homogen Ellipsoide udöver paa et indvendigt eller udvendigt Punkt, ere af Lejeune-Dirichlet fremsatte som almindeligt gjældende. Dette kunne de imidlertid först blive, naar man ifölge de extraordinære Integralers Theorie fastsætter visse Modificationer med Hensyn deels til Functionen I deels til Integralerne med Hensyn til s Den umiddelbare Anvendelse af Formlerne (54) og (58) er nöd- vendigen bunden til de Indskrenkninger, som vi i Bevisförelsen selv have antydet paa de to Steder, hvor Formlen (44) er bleven benyttet, at 7 nemlig forst Er! og dernæst ogsaa À — 1 ere positive, altsaa idet den 2 anden Betingelse involverer den förste, at overhoved p er posiliv > 2; men selv under denne Forudsætning ville vi see, at de anvendte bestemte Integraler kunne medføre en Indskrenkning med Hensyn til de Elementer af Integralerne (54) og (58), som svare til s—O og til Værdier af s uendelig ner ved 0. Gyldigheden af Formlerne (5% og (58) vil over- hoved let kunne pröves ved at sammenholde dem med de Resultater, som forhen paa anden Maade ere fundne for visse specielle Tilfælde. Disse Tilfælde ere Ellipsoidens Attraction for Værdierne p—2 og p=—1, og Kuglens Attraction for hvilkensomhelst Værdie af p. I det fürste af disse Tilfælde ere Formlerne ligefrem gjældende, thi ifölge (22) er sin (2 — r(r— )- Ze 24 sin (2. ir 3 i (2-2) som for p=2 reduceres til ray og til,samme Tid er re) El —T(4)=Vn, saa at p—2 giver NED PS Yrsin (gt }er( 41) er ee ae) 145 hvorved Formlerne (5% og (58) reduceres til de forhen bekjendte, som haves for Re "omvendt som Qvadratet af Afstanden: ds ala) jez Br ds = = SL Ve) Naar p=—14 d.e. naar Tiltrekningen mellem to Punkter forholder sig (59) ligefrem som Afstanden, vil en hvilkensomhelst Masse tiltrekke et enkelt Punkt ganske paa samme Maade, som hvis hele Massen var samlet i Tyngdepunktet. Formlerne (38) give nemlig, ved at sætte f(u)=qu, Ang ff fo le Te Bag fff (b—y) 0 dady dz— g M(b--y;), (60) cag fff (e— =) odrdy dz—q M(c—x,), hvor M betegner den tiltrækkende Masse, x,, yı, 24 betegne Coordina- terne til dens Tyngdepunkt. For den homogene Ellipsoide, hvis Tæthed =0, og hvis Overflade er bestemt ved Ligning (42), haves M—$rmgefy, x,=0, y,=0, z,=0, saa at Formlerne (60) reduceres til 4=ängeaeßyra, B-ångeafyb, C=4rgeaßre. (61) Fölgelig maae Formlerne (54) og (58) for p——1 give A, — A, = Frgoasya. Dette udkommer ogsaa ved at sætte p=2n—1 og derefter lade n con- vergere til 0. Man har ifølge (19) Leg )-re ai (Bot) ara EN som for p=—{ eller n—0 give Tillige er sin (5-4) m—=4. Formlen (54) vil altsaa give 2 2 2 on le Tr GEN A ae ds aos Ps 7 ES TA VE) Idet n convergerer til 0, bringes alle Elementer af dette Integral sva- (62) rende til endelige Verdier af s til at forsvinde, men for s—% vil Ud- trykket under Integraltegnet reduceres til oe Byns” ds. Man har fölgelig, idet k betegner en vilkaarlig endelig Størrelse, A, = x qe apy af ns"ids = irgoaßrya, k efterdi "ns "ds [-5"|,=k", som reduceres til 4, naar n conver- k gerer til 0. For 4, erholdes samme Verdie ifölge. (56), hvor den la- vere Integrationsgr&ndse er À istedetfor at den i (54) er 0, men Resul- tatet er uafhængigt af denne Grendse, i hvis Sted man kan sætte den vilkaarlige Störrelse k. Det samme fölger ogsaa let af (58), efterdi BY at a! Bly! — Byala’ —aBya. By! Det kan endnu bemærkes, at Integralet (62) ved at substituere Er x transformeres til et andet med Hensyn til x mellem Grændserne 0 og 1. Man finder dz D) ce) 2,7? nt} nad —2)- tf 4 Be, : ER . AE ? ] 2 e PO ete Pete Vera A,=4AmgouByaa-™ 145 Da nu Elementerne af dette Integral forsvinde med Undtagelse af dem, som ligge uendelig nær ved den lavere Grændse æ —9, hvortil svarer $=, og da x liig en uendelig lille Störrelse reducerer Udtrykket under Integraltegnet til 2n7””' dz, erholdes 1 A, =47goaBya. awa Zn” "dx =4rqvabyaa, det samme som ovenfor, idet n—0 giver «”"—1. Integralet (58) kan behandles paa aldeles lignende Maade. 10. Naar g=p=y=r, b=c=0, maae (54) og (58) reduceres til Udtrykkene (31) for Ruglens Attraction. Ifölge (55) og (57) haves: 4 ae 7", of — § —7' =a a =r, b'=c —0. (63) Fölgelig, naar det indvendige og udvendige Punkts Afstand fra Kuglens Centrum betegnes respective a, og a,, maa man have, ved Sammenlig- ning af Formlerne (5% og (58) med (51): Baer) el) p—1 s \3 u r (57) : (1+5) Vær? 3—p 2 4 3-p [2 5; Ip Da: Gr Bj (+ a JP [+ a7—(3—p)ra,]—(r—a) [ta + (5—p)ra,]!, ie r \1-$ DS (i) ds FAR ET eS RT NT 0 (1 +) ’ Vu a, (1 )r(E-4) | = Rs PIE r (at) air (S—p) ar ]— gr)’ [air 4 Gp) a;r]| Den anden af disse fremkommer af den förste ved blot Forandring af 2 Constanterne a, og r til respective r og a), Sættes i den første His T 2 a 3 a ; i og — =c, eller i den anden s=— — a! og — =e, erholdes: Zu = F ay Vid. Sel, naturvid. og mathem, Afh, XIE Deel. T 146 1 p Ar) 5A — 2) ?de— So fr) re 1+(p—3)ete? ee (64) et RE NO D A Le ae 4 en) A+cy A—cy—* hvor c<4 eller c=4. Ved Udvikling i Række efter stigende Potentser af c haves =. 2 2 4 1+(p—3)ete" 1—(p—S)ete | =P,+P.e+P,c'+... P,c&+..., 2%! Ater > (A—cy* ee _5P IP —9.- .(p+2i—5) prt 18292: 4 2i+5 Fölgelig, naar begge Sider af Formlen (64) udvikles efter stigende Po- tentser af c og Coefficienterne for c* i begge Udviklinger sættes lige- store, haves = +2 +2i— ede En ee a arti (4 — xy 5 dr 2.4.6...2i vet!) NEY BPD)... (pH Di pi (p—B)sin 2-4) ur(B-1) 1.2..21+1 2i+3” 2 2 altsaa very) > da" ER Sen. G-DP+DP+D. .p+&i—1) .(65) 0 sin( 34) (8-1) 9.5.7... 21+9 Transformeres dette Integral ved at sætte x°—u, og bemærkes ifölge (21) at reg! pAp+lp+5 p+2i—41 Bar i) | ss gg Pr on aa (3\,3,8,7, 2i+5 ,/5 ; (SG) 0-0 one ) hvor I (Sr 2 Va, endvidere ifölge (22) at SYES 147 | Se a À | r(2-4), sin (5-1) nr(b-4) mi saa bliver Formlen (65) reduceret til re) ot pot, a: Øl ( 2 +tJr\2 2 (66) Å De du #7. ©, À £ TG+ù eller, ved at sætte EAN Pl Q—F _u, 2 2 al r 7 u (Au) gas’ (67) som er den bekjendte Relation mellem de Eulerske integraler af Aste og 2den Art. Det maa egentlig herved forudsættes, at 4 og w ere positive; men ved Hjælp af de extraordinære Integraler udvides Formlen (67) til de Tilfælde, hvor den ene af dem f. Ex. # er negativ, medens 4+ er positiv, hvilket netop stedse finder Sted ved Formlen (66), hvor 5 +2 altid er positiv. Dette vil let sees, naar Formlen (67) udledes paa Poissons*) Maade ved Transformationen af et Dobbelt-Integral. Man har nemlig | r= f ez’ dz, r= f° ez! dz, 0 0 P(A) Tu) = DE a | VA eyez de], 0 0 eller, idet Integralet med Hensyn til z transformeres ved at sætte 3—xy, TAT(u) = [là [/ EK Das | 2 0 0 eller ved Ombytning af Integrations-Ordenen altsaa dz= x dy, +) Journ. de léc. polyt., 19me cah., pag. 477. 148 T(A) Tu) = [af fe raittsyea], 0 0 Transformeres dernæst Integralet med Hensyn til x ved at sætte t lt y dx = 147 erholdes ye T(A) T(u) — di era di a VÆ y VÆ tye | eller rare) rat DD peu dy —u 1 Transformeres endeligen dette sidste Integral ved at sætte y = a holdes Formlen (67) som gjældende ogsaa for negativ, medens 4+4 er positiv, idet man udelukker de Led i Udviklingerne under Integraltegnene efter stigende Potentser af x, y, u, som efter Integrationerne vilde blive uendelige. Da 2 og 4 kunne ombyttes i Formlen (67), kan ogsaa A vere negativ, medens u og A+n ere positive, 11. Er p et heelt Tal, lige negativt eller ulige positivt, kan In- tegralet, som danner venstre Side af Formlen (6%, bestemmes under endelig Form, og derved Rigtigheden af denne Formel proves directe. Antag forst p——2n, hvor n er positiv heel eller 0. Ifélge (21) haves PN Tip T (3) (eg) a ca ee ee en nn ad eller pi * | ue Onti Vu r( 2 ee DE Le og ifölge (22) er 7 -1(2 Ås T(1+2)=— 125.140. in( 4 ear Bt Ss g TE. 9 Altsaa haves 149 #3" vær 2 ) ER HS 1.2.3...n+1 sin (b 1)=r(2—4) 4.3.5...2n4+ 7 Rags NOM saa at (64) giver I 'a ey Cr) de Ay#9" 1.2. 5...n +1 } 4) H—-@n+5e+e]d +93] Jy a 1.3.5.7..2n+5 © + &n+5Jc +] At | F. Ex. n—0 reducerer höire Side af denne Ligning til 2 d— + ce), og ved umiddelbar Integration haves f d—«*) Acer) dr=r—} (1409) +} eo", (68) fölgelig | . LA) Ace 2*)dr=2 Le), . saa at (68) er tilfredsstillet. Derimod for n—1, n—2, n=5,... er venstre Side af (68) uendelig, men Formlen bliver gyldig, naar det extraordinære Integral sættes istedet. Saaledes haves for n—4 ved umiddelbar Integration 2 252 1 x ——— 2 +e) 2+ 4 A++ cr T —20A+e)a'+ 4x’, altsaa ved Udelukkelse af det uendelige Led, som fremkommer ved PR for x—0, T MANA 27°) I ere Pe T hvortil ogsaa höire Side af (68) pdduiceres ved n=4. Ligeledes haves for n—2 ved Integration 2 Vee PA us D, 5A+5e+e)a—LA+92+9e!+e)" : = 3 Hedi AI T +4 x, 450 altsaa ved Udelukkelse af de uendelige Led, som fremkomme ved 2 1 ‚see for x —0, T ax hare pa 253(4 — eg) 2 Je (es in) dr=16(4+3c+2 1,0), hvortil ogsaa höire Side af (68) reduceres for n—2% Disse Exempler ere tilstrækkelige til at vise, hvorledes det bestemte Integral, venstre Side af Formel (68), maa behandles, for at denne Formel kan vere fyldest- gjort. Det fremgaaer heraf, at dette Integral ogsaa kan fremstilles ved N +1 d—ay4 (dér) a x hvis Værdie er endelig og fremstillet ved höire Side af Formel (68), men tillige sees, at dette Integral, taget fra —1 til +4, ikke er at ansee som Summen af Elementerne i dette Interval, men som Differentsen mellem det fuldstændige Integrals Verdier for disse Grændser*). — Antag dernæst p=2n-+4, hvor n som forhen er positiv heel eller 0. Man har da (Pg) PD 1.2.5... m1, sin (3-1) sin (n— })7—(—4)""', r(y-1) =I (n—4) =(n—3) (n—3) (n—3)…3T (å) 4 — (2n—I3)(2n—5)(2n—7)...1.V7, gi altsaa a pese 2p—5)(p—5).sin( b—1)et(5 1) 13,5...0n—5 Tillige haves, ved at sætte rm A +) dvfr, min Differential. og Integral. Regning, Pag. 72. 151 VA x Hide hon aay ey VA Ar) TRE D Te Pr iar M Fe 7, mw Formlen (64) giver altsaa 1+(2n—2)e+e° A)" A cu Leen ntign11.2.5...n—3 4 dre d—e’ al. et? mortem 4 55..2n-3 ©) 1—(2n—DHet+e (69) 4.2.5...n—3 4.3.5... 2n—3 (n—2) (n—1)n(n+1) deels med (2n—1) (2n+1) bringes under Formen 1.235..0+D) (2n—4)(2n+4) 1.3.5...(2n+4) (n—2)(n—Ajn(n+1)’ som kan anvendes i Tilfældene n=0,1,2,5. For n—0 haves ved Broken multipliceret i ‘Teller og Nævner deels med umiddelbar Integration w du A-+cu 1 1 1 1 A—c'u) 166 I- A—cu 4—cu + 4+cu + A—euÿ A hvoraf à udu 14.477 ite] Ge) er Ac) 16 fr EHE =. hvortil ogsaa hüire Side af (69) reduceres ved n—0, anit idet 2n—r—0, [l—e)’+er](A+e)"—[U+e)*— ex] A =), 16 ér som bestemmes ved Methoden for 2 (jvfr. (35)). For n—1 findes A—u’)du _ CPE a) ARN (a 4 1 VA dew latory ar 6 A+eu al altsaa wd | 1 pite Ate —2l, » dc) 42k c Tt som ogsaa er Værdien af höire Side af (69), bestemt ved Methoden for 9, nemlig, idet her 2n—2-- r—0, 152 A+e+ex) (A+e)-* — A+e—er) (—e)* ei 4er (jvf. 89). For n=2 haves day du Arpd—e » A+cu “| 9 = TRE Ac el Be (re u altsaa, ved Udelukkelse af det uendelige Led hidrörende Gar for u=0, uw 1 “a a du Afi jite 1+c° AVS, eu DURS ale 1—c (ce) aah som ogsaa er Værdien af höire Side af (69), bestemt ved Methoden for 9, nemlig, idet 2n—4—2 —0, — (Ate)’+er] (då +9 — [(A—c)’—er] A0 = Vex (jvf. (55)). For n=5 haves Au) 1 3 = 4 « tt Gl altsaa, ved Udelukkelse af de uendelige Led bot +2 for u=0, u u 1 l'An) 16 Es EU ED. Se er m m NET A—e’)'So yi 5U— ey?’ som ogsaa er Værdien af höire Side af (69). Af disse Exempler sees, at venstre Side af (69) ogsaa kan skrives saaledes: 1 FA) Ac) te, we du, hvorved de uendelige Led blive umiddelbart udelukkede. — For p—2n, hvor n er positiv heel, haves == 5 1 = T RE (2n—5)...1.Vr, TA) 27 —n)=- : sin( pre 4) Ei 2 (2—n)(S—n)... (n—n) ” CD" 4 ET Ge zen = 7 1.2.35: nie 155 idet for n er taget n—e, hvor € betragtes som forsvindende. Formlen (64) giver følgelig 1+(2n—S)e+e? ‘a cade CAY138.2n74) A+ JER AI 125.28 à Én 1—(2n—3)e4e ( (do For p=—2n+4, hvor n er positiv heel, haves p—1 (17 1 å (Fr Eh Be ean r(g 1) DH) sin (5 ymer, saa at (64) giver: a 3-8 le’ ært de 0 d?n—i—2€ dx — (--1)" 1.5.5...2n+1 1 ur 195..n+2 © Venstre Side af Formlerne (70) og (71) kunne ikke ved umiddelbar In- tegration erholdes fremstillede under endelig Form, undtagen den fôrste i Tilfældene n=4 og n—2, den anden i Tilfældet n—1. Factoren AB Dante i höire Side af (70) kan skrives eee — a {[A—(2n-+2e+e]d+ey"?—[1+ nt Yet] — 2 4. (71) 1.5.5...2n—1 n(n—1) 1.2.3...n (@n—D@n—5)(Qn—5) som for n=4 er —— > hvorved Formlen (70) bliver fyldestgjort, nemlig 1 dx =e. N sede 3 Størrelsen ¢ er iövrigt her overflödig, thi p—2 giver umiddelbart Vid. Sel, naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. ' V 154 riet) TØVER m uy (2-§)=T) =4, . 1] sin (5-1 er (5-4) altsaa ifølge (64) f'r*dr=1. For n—2 reduceres höire Side af (70) til 1 2A) Venstre Side er 1 SÅ ex! *A—a’) Aer) 1 dr. 0 Elementerne af dette Integral ere forsvindende med Undtagelse af dem, som ligge uendelig nær ved den höiere Grendse. Man kan fölgelig sætte Træd —y, hvor y er uendelig lille, og integrere fra y—9 til y=k, som betegner en vilkaarlig endelig Stérrelse. Dette giver k k fey dy! pe 1 9 —i+é 1— 2 —1+€/ ad ast ee : J ee Ae J LAN 21-9) 2d—e& saa at Formlen (70) er fyldestgjort. For n=1 rednceres höire Side af (74) til 4. Dette er ogsaa Værdien af venstre Side, nemlig al 9.8 on ER Elementerne af dette Integral ere forsvindende med Undtagelse af dem, som ligge uendelig ner ved den lavere Grendse. Man kan fölgelig be- tragte x under Integraltegnet som uendelig lille og derefter tage den vil- kaarlige Störrelse k som höiere Grendse, hvilket giver: - 28 Fa CR MES 12. Transformeres Integralet (54) og de tilsvarende i Udtryk- kene for B, og C, (Composanterne efter y’nes og z’nes Axe) ved at sætte 2 $= —— 0", 2 T LES a 1 3 3Vr CE (re) LE Ye 4 re Vi 455 og bemerkes, at pl (pA _jf(etly (5-1) (&- )- BLA il 2 } À DIR NS Ket r(2-2) 2) erholdes A,=gMAa, By=gMB‘b, C,=~gMCc, idet 4’, B', C’ ere saaledes bestemte: an Ar) PE Ex Bx PR" 1-5 nd dr ‚ad x) ]1- a ser aoe — ox" br” ex" 1? | 2dr ea HI HF) » (75) : 32 i" up re de 2 dx 2 2 2 3 a” a~ y Formlen (58) viser, at naar det tiltrukne Punkt er udvendigt, maae deels i Factoren M deels i Udtrykkene for 4‘, B’, C’ Störrelserne a, b, c, @, B, y forandres til a‘, b’, ec’, a‘, 8, 77, og derefter det udkomne multi- pliceres med oR men herved vil M—47oc$y blive først forandret til a’ By 4noa‘B’y’, dernæst ved den anförte Multiplication igjen blive til roy. Formlerne for A, B;, C, erholdes altsaa af de foregaaende for A,, B,, €, ved blot i 4, B’, C! at forandre a, b, ce, « B, y til a’, b’, ce’, a, BY, y’. 45. I Tilfældet p—4 komme Formlerne (75) til at undergaae en mærkelig Reduction, ligesom ovenfor er viist ved Formlen (70) i det samme Tilfælde eller for n=2. Sættes p=4—2e, hvor & antages for- svindende, haves | Tillige er Ha) Altsaa haves NT ee PRE) Bir? ex Ce aes a da) [! igi, Lee cal dx an Ju — eres parr er ae ae u B’—e” N V (t+ =" li at) Elementerne af dette Integral ere forsvindende med Undtagelse af dem, som ligge uendelig nær ved den höiere Grændse, saa at man kan sætte x—1—y, idet y antages uendelig lille, hvorefter det transformerede Integral bliver at tage fra y—0 til y=k, som er en vilkaarlig endelig Störrelse. Dette giver TR ep &\ ea f" I. KF Anal ap) er rer r er el) d. e. formedelst <=—0 4 rein a D c\ el) B' og C’ findes paa lignende Maade eller udledes af A ifölge Analogien. Altsaa haves for Ellipsoidens Tiltrækning efter den Lov I: u 4°. naar det tiltrukne Punkt er indvendigt, gM a b? =) P,— ae (74) b A=5P, BP C = Pi 2°. naar det tiltrukne Punkt er udvendigt, 157 M ay P 2 I: bø ce ? Er (rn) (75) b A= "Pry BP G=5P Ligger Punktet paa Overfladen, falde begge Tilfælde sammen, men det sees tillige at P, og P, blive uendelige, saa at Tiltrækningen bliver uen- delig stor. Formlerne (56) for A, (a, r) og À, (a, r) idet p=4 udledes som specielle Tilfælde af (74) og (75) ved at sætte «=8=y7=r og foran- dre & + b°+ é til a’ eller antage b—0, c—0, 14. Formlerne (73) kunne tjene til at oplyse, hvorvidt de mær- kelige Sætninger, som ere fremstillede af forskjellige Forfattere, senest af Chasles*), om den Tiltrækning, som en Ellipsoide udéver paa et ud- vendigt Punkt efter den sædvanlige Attractionsloy, omvendt som Qvadratet af Afstanden, kunne udvides til andre Attractionslove. Af den Aste (75) fölger, ved at antage det tiltrukne Punkt udvendigt og ved at transfor- mere Integralet formedelst Substitutionen rau, a mi = 2 „\1- a’? bu cw 15 a Teiler ts a 2") 1-7 er areal ‘à (76) x (22) Victor ew eto) For p=2 reduceres dette Patek til u du A,—Angea. By ve V (CFP ew PFO a hu 1 = & By 7, proportionale med «,ß, y, vere Halvaxerne i en anden Ellipsoide, med samme Tæthed, concentrisk og homothetisk**) med den første, og antag @,, 6,7‘, bestemte i Analogie med «‘, 6, 7’, saa at *) Journ. de Péc. polyt., 25me cah., pag. 244. ++) Dette Udtryk, indfort af Chasles, betegner ,,ligedannet og ligedan stillet”, a b? € em ee Sapin 9 b? ec? 1 (28) ar He Tati a? awe ige 2 eller Sta 1, SUT DUE —=1, som vise at a’, 6, y', og de ana- loge @,, 8’, 7/4, ere Halvaxer i to Ellipsoider, hvis Overflader gaae igjen- nem det tiltrukne Punkt, og som ere concentriske med de givne og res spective homofocale med samme. Den Tiltrekning, som den anden givne Ellipsoide udéver paa det samme Punkt, vere betegnet med F, og den vil vere bestemt ifölge (77) ved u’ du Fänge bins AAA CETTE TIC EXT a Formedelst Proportionaliteten af «, 8,7 med «,ß,,7, haves dernæst fol- gende Udtryk for Tiltrækningen f af den mellem begge Ellipsoideflader indsluttede Ellipsoideskal, idet den anden Flade antages inderst: uw du 4,—F-f-Angea.ßır LÅ: V leita) wit] Betegner p Værdien af f, naar denne Skal antages uendelig tynd, haves w du y=Angoa.ßır, VIE + (6-2) w [oi + (77 chu) idet u—%, altsaa p=47gea. Bin g 4 “1, hvor © bestemmes ved den Fr Buy N er a, 2den Ligning (78), saa at man EN som Chasles har viist, Ange Bi gcose.da p ge a By! 19 idet g er Perpendiculæren nedfældt fra Centrum til det Plan, som i det tiltrukne Punkt rörer den derigjennem lagte auxiliære Ellipsoide, homo- focal med den givne Ellipsoideskals ydre Grændseflade, e Vinklen mellem - 159 denne Perpendiculær og æ’nes Axe. Af denne Sætning følger, at den resulterende Tiltrekning er normal paa denne auxiliære Ellipsoide, lige- ledes at den falder sammen med Axen af den Kegle, som har sit Top- punkt i det tiltrakne Punkt og er omskreven om Ellipsoideskallens ydre Grændseflade (Poisson’s Theorem). Tillige dannes nu let Formlen for Tiltrækningen af en heterogen Ellipsoide, bestaaende af homothetiske Lag, saaledes at Tætheden kun varierer ved Overgangen fra et Lag til et föl- gende. Men det sees tillige let, at disse forskjellige Resultater alene gjælde for Attraction omvendt som Qvadratet af Afstanden, idet Udtryk- ket for F vil i alle andre Tilfælde afhænge af Halvaxerne &,, 8,, 7, ikke blot formedelst. Integrationsgrendsen men ogsaa derved, at de indgaae under selve. Integraltegnet. GI. Underségelse af de ellipsoidiske Ligevegtsfigurer af en flydende Masse, som er i Rotation. 15. En homogen flydende Masse antages roterende om en Axe med en constant anguler Hastighed — og ikke underkastet andre Kref- ter end alle Delenes gjensidige Tiltrækninger efter den almindelige At- tractionslov f(u). Vælges z’nes Axe som Rotationsaxe, og ere a,b,c Coordinaterne til et vilkaarligt Punkt i Overfladen, efterat den har anta- get en permanent Figur, saa haves ifülge Principerne i Hydrostatiken fölgende Betingelsesligning for Ligevegten: Ada+Bdb+Cdce— o(bdb+cde)—0, (79) hvor 4, B,C ere bestemte ifölge Theorien af Massers Attraction d, e. ved Formlerne (58). Ligningen mellem a,b,c for Fluidets Overflade skal bestemmes saaledes, at den tilfredsstiller Differentialligningen (79) og til samme Tid tjener til at fastsætte Grændserne for de tredobbelte Integraler 4, B,C, saa at der er en gjensidig Afhængighed imellem Udtryk- kene for A, B, C, som Functioner af a, b,c, og den sögte Ligning mellem ~ 460 a,b,c. Ifölge (40) og (44) kan Ligning (79) ogsaa skrives saaledes: d T—w« (bdb+edc)—0, (80) hvor dT er at forstaae som det totale Differential af 7 med Hensyn til a,b, c, forsaavidt disse indgaae under Tegnet J Jed , men uden Hensyn til Integrationsgrændsernes Afhængighed af a, b, c. 16. For f(u)=gu haves A, B, C bestemte ved (60), saa at (79) reduceres til (a—x,)da+ —y)db + Ge tt (bdb + ede) —0. (81) g Denne Ligning kan ikke almindeligen integreres; thi x,y,z, afhænge af selve den primitive Ligning mellem a,b,c, efterdi en Forandring af Overfladens Figur almindeligen lader Tyngdepunktet forflyttes. Derimod vil Ligning (81) blive particulert tilfredsstillet ved at sætte 2,—0, y,—0, %,=0, hvorefter man ved Integration erholder a +(1— Tr) (b? + c*) =e, (82) For «gM, vil den frie Over- flade vere en Revolutions-Hyperboloide; men man kan ikke med Poisson”) heraf slutte, at Ligevegten med en fuldkommen fri Overflade er umulig for = gM, thi det maa erindres, at Ligning (82) kun fremstiller en par- ticuler Maade, hvorpaa Ligning (81) kan tilfredsstilles. 17. Naar f WW], haves ifølge (59) disse Formler for Eilip- u soidens Tiltrækning, idet Halvaxerne betegnes «, ß, 7: A=—gM Aa, B—9MB'b, C=9MC:c, (84) hvor 4, B’, C’ ere i ee are 9 (85) 13 gia Beige MAC) Disse Størrelser ere uafhængige af a,b, c og alene afhængige af «, 6, 7, hvorved Ligning (79) netop bliver af samme Form som Ellipsoidens Differentialligning : ada bdb ede 49 he Po ye SM Ved altsaa at sammenligne med hinanden Coefficienterne for ada, bdb, (86) ede i Ligningerne (79) og (86), og ved hermed at combinere Formlen *) Traité de mécanique, Tom. II, pag. 552. Vid. Sel, naturvid. og mathem. Afh, XI Deel. X 462 M=%reefßy, haves Ligningerne til at bestemme Halvaxerne «, 8, y, altsaa til at bestemme de forskjellige, ellipsoidiske Ligevegtsfigurer, som svare til en given Rotationshastighed ©, og til en given Masse M, idet Fluidet antages homogent og alle Delene gjensidigen tiltrække hinanden efter den sædvanlige Attraction, omvendt som Qvadratet af Afstanden. Disse Ligevægtsfigurer skulle nedenfor undersåges. — Ogsaa for den sammensatte Attractionslov fan —24 Gu (87) u ere ellipsoidiske Ligevægtsfigurer mulige. Man erholder nemlig Å=M(gA4'+G)a, B=M(gB'+ G)b, C=M(gC/+G)e, hvorved atter Ligning (79) bliver af Formen (86), og man har til Be- stemmelse af &,f, y: Pes DL. 4 A ER 7 GA +G)« (s2 +6 m)r-(se +6 m)” (88) Minor. 48. For Attractionsloven foo=1 haves. A, B, C bestemte ved u Formlerne (72) og (75), hvorefter man ved Sammenligning af (79 og (86) erholder Betingelses-Ligningerne for ellipsoidiske Ligevegtsfigurer af den homogene flydende Masse M, underkastet alle Delenes gjensidige Tiltrekninger efter den angivne Lov og roterende om z’nes Axe med den constante angulere Hastighed , nemlig Ae = (Ba (os) (89) gM. gM. Heraf fölger yee geet (90) gM eye. 2 d.e. ved Substitution af Udtrykkene (73) for 4, B’, C’ og ved Reduc- Gore — A BTE 2 £ a tion formedelst a+ gM SVT F Jo VE GE = x (91) EEN EEK ae VE =; nn — Y 0 Var ken: =) For at disse Ligninger i Forbindelse med M-3ro«ßy skulle kunne tjene til at bestemme «, 8,7 og derved. de ellipsoidiske Ligevegtsfigurer, vil det vere nödvendigt, at begge Integralerne, som disse Ligninger inde- holde, ere uafhængige af b og c. Heri bestaaer altsaa overhoved Betin- gelsen for disse Ligevegtsfigurers Mulighed. Denne Betingelse er opfyldt i de to ovennævnte Tilfælde (Art. 46 og 17): 4°. for p=—1, idet man dividerer med r(? >) som bringes ind under Integraltegnene, hvor- efter Integralerne behandles som forhen er viist ved Formlen (70), nem- lig ved at sætte p——1+2:, idet = antages forsvindende, saa at man har, idet k betegner en vilkaarlig endelig Störrelse og idet r (ls) On 1 2 rs) € Lo Be * de Éd Er gem D ra EN arte, gq TA PT A 4 w sær kee B—0° alt = „un ._— jlæeli altsaa B=y og 2m FO oF à fölgelig i-* = gu À det samme som haves ifölge (82). 2°. For p =2 er Betingelsen opfyldt, idet (91) reduceres til X+ 164 Lo 3 = z'(1—x")dx Sql — pace u ace x u (92) (re) Disse to Tilfelde tilligemed det deraf sammensatte, fremstillet ved Form- lerne (87) og (88), ere de eneste hvor ellipsoidiske Ligevegtsfigurer ere mulige, thi Integralerne (91) blive i alle andre Tilfelde nödvendigen af- hengige af b og ec. Dette Resultat gjelder almindeligt, omendskjöndt man har tillagt Functionen f(w) den particulære Form I thi enhver an- den Form reduceres til denne, idet man udvikler f(u) i Række efter Po- tentser af u og derefter beregner Composanterne A, B, C for hvert Led særskilt. Specielt kan bemærkes, at af alle de Love for Tiltrækninger, ved hvilke Kraften aftager, naar Afstanden voxer, er den Lov, som Na- turen fülger (omvendt som Qvadratet af Afstanden), den eneste, som gjör ellipsoidiske Ligevegtsfigurer mulige. Disse Figurer, bestemte ved (92), er det, som nu skulle undersöges. "419. Af (92) fölger at e a’ (A—a’) de (99) Ange cosgcosg, A Ÿ/A+Æx)A+4 x) eller sin? 9/ æ _ ddr), nn cos@ cos ul VIFTE SEES (100) Disse Ligninger (99) og (100) ere eensgjældende, forsaavidt den fore- gaaende Relation (98) mellem A og 2’ er tilfredsstillet. Desuden haves ifélge (89) 2 o _#B—r C gm Fr Fe 7(I—2)dr | Ye? Li te NE REE Ce) 0 166 d.e., naar B’ og C’ bestemmes ifølge (75), wo? Ku 1 VA a’ A—a°) dx 101 An ge cosg cos; Ya FJ) (1 ze 122 ( ) som ogsaa udkommer, naar (98), efterat Siderne ere ombyttede, multi- cos Q cos 9/ (2? — 4) cos 9: ag (4? — 4) cos 9 til (99) eller (400). Af (98) combineret med en hvilkensomhelst af de tre eensgjældende (99), (100), (101) maae 8 og 6’ udledes, som alene pliceres med og derefter adderes 2 afhænge af g, © og Q, nemlig af 7, hvorefter Formlerne (97) give ge Halvaxerne «@, ß, 7, som tillige afhænge af Volumen ”. Kun maa be- mærkes, at naar man tager 4=2/, hvorved (98) tilfredsstilles, er Formlen (101) ugyldig, medmindre i specielt Tilfælde ogsaa den anden Factor i (98), det bestemte Integral, forsvinder. 20. Af Ligning (98) udledes en dobbelt Oplåsning af Proble- met formedelst de to Factorer, hvoraf venstre Side er sammensat. Den forste Oplåsning er 1, (102) som giver 6=6', ß=y, hvortil svarer en Revolutions-Ellipsoide (Maclaurins Theorem), idet bestemmes ifölge (99) eller (100), som for 6=6 redu- res til wo” ax?) dx 5 = ee, 105 VET TEN Ve (+77) Cam Ved Integration findes x A—a’)dx 4 p5+V 442 4 (1+P7y ORT (tg =27) — (rt?) zl Altsaa, ved at sætte =U, (104) erholdes 167 nr 2 Ld a” (5+4*) are Ce —})—52 (105) eller *) 4 3 eet Se: —are(tg —1) —0. (406) Man kan ikke oplöse denne Ligning under endelig Form med Hensyn til A, men den approximative Oplösning lettes i forekommende Tilfælde ved den efterfölgende Tabel, som fremstiller for de successive Verdier af @ i hele Grader fra 0 til 90° de tilsvarende Verdier af Excentriciteten e=sing og af u bestemt ved (105). For de smaa Verdier af @ haves som en meget convergent Rækkeudvikling : Lg 2 84 12, AH ån er N Gers og for Verdier af 0 i Nærheden af 90°, hvortil svare meget store Vær- dier af A: rhe sere (107) u 134 81 124 2 1 ni an 4 7 to" 578 55%" (—1) Geer 00 +) Jvf. Traité de mécanique céleste, T. II, pag. 52, hyor g er den samme som hos os ju. 168 Tabel over de sammenhörende Verdier af 6, e og u. 6° | 0,00000 0,01745 0,03490 0,05234 0,06976 | 0,08716 0,10453 0,12187 0,13917 0,15643 0,17365 0,19081 0,20791 0,22495 0,24192 0,25882 0,27564 0,29237 0,30902 0,32557 0,34202 0,35837 0,37461 0,39073 0,40674 0,42262 0,43837 0,45399 0,46947 0,48481 0,00000 0,00008 0,00032 0,00073 0,00130 0,00203 0,00292 0,00397 0,00518 0,00655 0,00808 0,00976 0,01160 0,01359 0,01574 0,01803 0,02048 0,02307 002581 0,02870 0,03172 0,03487 0,03817 0,04159 0,04515 0,04883 0,05264 0,05656 0,06060 0,06474 0,00008 0,00024 0,00041 0,00057 0,00073 0,00089 0,00105 0,00121 0,00137 0,00153 0,00168 0,00184 0,00199 0,00215 0,00229 0,00245 0,00259 0,00274 0,00289 0,00302 0,00315 0,00330 0,00342 0,00356 0,00368 0,00381 0,00392 0,00404 0,00414 30° | 0,50000 0,51504 0,52992 0,54464 0,55919 0,57358 0,58779 0,60182 0,61566 0,62932 0,64279 0,65606 0,66913 0,68200 0,69466 0,7071 0,71934 0,73135 0,74314 0,/75471 0,76604 0,7715 0,78801 0,79864 0,80902 0,81915 0,82904 0,83867 0,84805 0,85717 0,06990 0,07335 0,07780 0,08235 0,08697 0,09168 0,09646 0,10131 0,10622 0,11118 0,11619 0,12123 0,12630 0,13139 0,13649 0,14159 0,14668 0,15175 0,15678 0,16177 0,16670 0,17155 0,17632 0,18098 0,18552 0,18993 0,19418 0,19825 0,20212 0,20578 0,00426 0,00435 0,00445 0,00455 0,09462 0,00471 0,00478 0,00485 0,00491 0,00496 0,00501 0,00504 000507 0,00509 0,00510 0,00510 0,00509 0,00507 0,00503 0,00499 0,00493 0,00485 0,00477 0,00466 0,00454 0,00441 0,00425 0,00407 0,00387 0,00366 0,87462 0,88295 0,89101 0,89879 0,90631 0,91355 0,92050 0,92718 0,93358 0,93969 0,94552 0,95106 0,95630 0,96126 0,96593 0,97030 0,97437 0,97815 0,98163 0,98481 0,98769 0,99027 0,99255 0,99452 0,99619 0,99756 0,99863 0,99939 0,99985 1,00000 0,2090 0,21235 0,21521 0,21776 0,21995 0,22177 0,22318 0,22414 0,22462 0,22458 0,22397 0,22277 0,22091 0,21834 0,21503 0,21090 0,20591 0,19998 0,19305 0,18504 0,17589 0,1655] 0,15380 0,14069 0,12606 0,10981 0,09183 0,07199 0,05017 0,02622 0,00000 0,00342 0,00315 0,00286 0,00255 0,00219 0,00182 0,00141 0,00096 0,00048 —0,00004 —0,00061 —0,00120 —0,00186 —0,00257 —0,00331 —0,00413 —0,00499 —0,00593 —0,00693 —0,00801 —0,00915 —0,01038 —0,01171 —0,01311 —0,01463 —0,01625 —0,01798 —0,01984 —0,02182 —0,02395 — 0,02622 CR 21. Störrelsen u kan ifölge Udtrykket (105) alene vere © for selve Gr&ndserne 4=0, =, hvortil svare 6=0, 6=90°, men maa iöv- rigt forblive bestandigen positiv. Dette sees ogsaa af den foregaaende Tavle, hvor tillige et enkelt Maximum bemærkes, nemlig u = 0,22462 svarende til &=68°. For at godtgjöre, at der i Virkeligheden kun existe- rer dette ene Maximum og intet Minimum, kunde du undersåges, men 2 Ha , da , formedelst denne Functions complicerte Form, ved Blanding af algebraiske og transcendente Led, har man fundet det lettere”) at anvende Formlen (106), ved nemlig at sætte aA+ua? p= Bar „arelig—=/4) (109) og söge Værdierne af A, som gjøre p=0, eller sige Skjæringspunkterne af Abscisseaxen og den plane Curve bestemt ved Ligning (109) mel- lem de retvinklede Coordinater, Abscissen 4 og Ordinaten 9. Rekkeudvik- lingerne for p, som convergere den ene for de smaa, den anden for de store Verdier af 4, ere u ia +E a hi Hi br tt i las == = mn - — i — 5° = —e (— HUE — € 4 == = see golf (1450 wo} [5+3 a nf, N (53 a + | 4=0, som giver p=0, er en fremmed Rod undtagen for u—0, saa at det kun kommer an paa at sige de positive Ridder >0. Ved begge de yderste Grændser 4=0 og 2=% er 9 positiv, idet 4 uendelig lille giver ifölge den første Række (110) p=sh, og À uendelig stor giver ifölge den anden Række g=ud. Man har *) Traité de mécanique céleste, T, 1, pag. 55; Pontécoulant, Theorie analytique du système du monde, T. H, pag. 397; C.O. Meyer, De æquilibrii formis ellipsoidicis (Crelles Journal, 24de Bd. Pag. 50). r Vid. Sel, naturvid. og malhem. Afh. XIE Reel Y 170 dp [ui + A0u—H + 9x] Ma 9 dA (9+4*%)? (1 +23) som ligeledes begynder og ender med at være positiv, og som alene bliver 0 for A=p bestemt ved up +AQ0u -Op?+9u=0. (411) Denne Ligning kan i det héieste have to positive reelle Rüdder p, og AD UNO NEN nl #25 Ve), u u 2 OPEN? ie te MES) —9, u px bestemte ved hvilket forsætter u<1. Man vil da have dy _ ul @—p)—p)) di G+#ÿ4+5 ? saa at p er positiv og voxende i Intervallet fra A=0 til A=p,, dernæst aftagende i Intervallet fra 4=p, til A=p,, endeligen bestandigt voxende fra 4=p, til A=. Ligningen g=0 vil altsaa i det höieste have to positive reelle Rødder, den ene beliggende mellem p, og.p,, den anden mellem pP og æ, hvilke Rødder nödvendigen maae existere, hvis Værdien af ¢ for A=p, er negativ. Derimod existerer ingen Rod, hvis denne Verdie er - positiv, og som Overgangstilfelde kan selve A=p, gjôre 9=0 d.e. begge Rédder falde sammen til een, idet Curven er rörende til Abscisseaxen, Dette sidste Tilfælde finder Sted, naar u falder sammen med sit Maxi- mum, saa at den til dette Maximum svarende Verdie A=p er bestemt ved den Ligning i p, som haves ved i g=0 at sætte 1=p og for u dens Udtryk ved p ifölge (114), nemlig PT). aa. ug 112 = 94 dtp) arc(tg =p)= 0. (112) Denne Ligning, som ogsaa erholdes ligefrem ved at sætte a udledt af a ' (105), =0, nemlig 171 du _AO+TM-O+H AFA are (lg =2) _ @, da Ma+d) har kun en enkelt positiv Rod >0. Man har nemlig dP 8p'(5—p*) dp O+pyad+py” som er positiv fra p—0 til p—V5, derefter bestandigen negativ fra p=V5 til p=; og ved Udvikling af P i Række findes, at p uendelig som er positiv, hvorimod p= giver P — 5 : 8 7 lille giver P— 1355” = som er negativ. Heraf sluttes, at Ligning (112) har en enkelt positiv Rod p>V3. Altsaa maa det enkelte Maximum af u svare til en Værdie af 6>60°. Den approximerte Oplösning af Ligning (112) giver”) p =2,5295, hvortil svare 6=68° 25/40” og u—0,22467; men med en Nüiagtighed af hele Secunder vil den til Maximum af u svarende Værdie af 6 vere 68° 25/59”, idet man har 6892538” | 0,929951 | 2,529222 | 0,2246656 68°25/39" | 0,929953 | 2,529258 | 0,2246657 68°25/40" | 0,929955 | 2,529294 | 0,2216656 Meyer angiver undiagtigt Maximum af u med fire Decimaler: 0,2246 istedetfor 0,2247. Derimod har Laplace néiagtigere angivet Maximum af q eller Zu med 0,557007 og Pontécoulant med 0,55701. — Resul- tatet af Undersögelsen kan nu angives saaledes. Naar u overstiger det angivne Maximum, vil ingen Revolutions-Ellipsoide kunne vedligeholde sig som Ligevæstsfigur; er u liig dette Maximum, er netop en enkelt Revolutions-Ellipsoide mulig, med den ovenfor angivne Excentricitet; *) Laplace og efter ham Pontécoulant angive p=2,5292, men Meyer har p= 2.5298, som er det rigtige, thi til .p—2,5292, p= 2,5293, p—2,9294; svare: =0,000011, P—0,000002, P— —0,000008, +S 172 falder endeligen u under det samme Maximum), ere stedse to forskjellige Revolutions-Ellipsoider mulige, af hvilke den ene, naar u nærmer sig til 0, stedse mere nærmer sig til Kuglen (9=0), medens den anden med stærkt voxende Excentricitet kommer til at henhöre til de skiveformige Spheroider, som ende med Planet selv (6=90°), hvilken Figur, analytisk taget, er ligesaa vel som Kuglen en Ligevægtsfigur, naar Massen ikke roterer. 22. Den anden Oplåsning, som udledes af (98), giver en Ellip- soide med ulige Axer (Jacobis Theorem), idet 2 og 4‘, svarende til Excen- triciteterne af begge de elliptiske Hovedsnit i Planerne ry og xz, bestem- mes ifölge (98) og (101) ved Systemet af de to Formler: n= JR a? A—a*) A—V2° 2) de 0 j à V A+ x) (1+4”° 2°) ? | DUR one a (Ar dr - ( ål FE Ae Så ( u—2\/ A +0)A+ ff Vater Al as | Sættes 2 2 = = cos’d=0, >= cos’ 6’=1, ? (114) CA AN end | | og transformeres begge Integralerne (113) ved Substitutionen 2=(1+-y)-4, "idet tillige sættes H=—WorF, (115) saa erholdes som Aa med nn, (115): 0 ü y I | KR ="), HopdtpR hvor for Kortheds Skyld R=\V/ ++ A+m - (117) Formlerne (146) kunne aabenbart ogsaa skrives saaledes: 2y dy » ydy TETE be _ 6x top dtaph 1 y dy u—(1—0)(1— Ve. og ved Transformation af Formlerne (99) og (400) haves tillige folgende Udtryk for u: © 1 Ih u=0(1—6) of a ln yy _ (17) CFI, (119) 0 | (118) IE Discussionen af oe (116) fremsætte vi nu efter Meyer korteli- gen saaledes"). Ved Differentiation findes dF dF F7 RU —A,t, hm (120) idet A+ 24= ” Gee [2+ Bendy —a0y| dy, (124) 0 24,— VÆ Co [2 +(5—o—a)y—ory’| dy. (122) Man har de La wg Pa HØ EDP oy’ her, A+opjd+aykR (d+0y) A+ap)R° altsaa ved Integration fra 0 til © 0 =f" y or ator y—ory’—Sory? |dy. (125) Denne Ligning trukket fra (124) giver 24—=§ / Sy DE 6 ory’ |dy. (124) +) Den foran citerede Afhandling, Hermed kan sammenholdes ,,Mémoire sur les figu- res ellipsoidales à trois axes inégaux, qui peuvent convenir à Péquilibre d’une masse liquide homogene douée d’un mouvement de rotation”, par Lzouville (Conn. des temps, 1846). 474 Af (122) og (124) fölger 2 4+ 2 24454-30600 JE dy. (125) 0 Skrives nu Formlerne (120) paa fölgende Maade — AA) —1 24,+34,)7, A3 12445400 saa vil det kunne sees, at begge disse Störrelser ere negative; thi den forste (116) viser, at 1—o—z aldrig bliver negativ, saa at Udtrykkene (124) og (125) maae vere positive, F er fölgelig en aftagende Function baade af c og af 7. Endvidere haves du SP do. ods, OF ac. neem 0, altsaa, ved Elimination af dz, dF du dF du dr ds do dt du — IF do, (126) dc og ifölge den anden (116) er a Byt+ B.c-Lo)r, ae Bo + B, (0—41)6, (127) do idet y 1+y) 2m f Fe (2—ory’) dy, B, a fie ei dy. (128) Ligning (125) trukket fra den første (128) giver oy (À 28,4 f Paten), (129) 0 saa at B, saavelsom B, er positiv. Af (120) og (127) følger dF du dF d ‘dx de do dz Er (o—7) [A,Bo+(c+9) 4B,+3074,B,] = (0—1)[ A, By +400 24,454) B,+11—(—o(1—2).4,B,], 175 som er positivt, forsaavidt man vedtager c>r eller 6<6’ d.e, at af de to elliptiske Hovedsnit i Planerne zy og xz det förste er det, som har mindst Excentricitet. Formlen (126) udviser fölgelig, at du og do have modsat Fortegn, altsaa at u er en aftagende Function af o, idet denne Størrelse betragtes som indgaaende i u ikke blot explicite, men ogsaa implicite derved at z er en Function af ©. Denne sidste Function er li- geledes aftagende, hvilket Formlen dF dra de. dF dt udviser, og som ogsaa er indlysende derved, at naar Ligningen F=0 er tilfredsstillet ved en vis Værdie af © og tilsvarende af 7, saa hvis disse Størrelser enten samtidigen voxede eller samtidigen aftoge, vilde F i første Tilfælde aftage, i andet voxe, og saaledes Ligningen F<0 ophöre at vere tilfredsstillet. — Til en given Værdie af © svarer stedse en Værdie af 1; y'dy R thi for z=41 er F negativ, hvorimod =O gjår F positiv, idet af 0 forsvinder tilligemed 1, efterdi A+y)? d+)? = A+) A+) (1+ 7) >y? @y)i = y’ve, oC. ae 1 fölgelig FR Varg saa at 2 y dy ®_dy OT BE ) o=41, t=0 d.e. 6=0, #=90°, Man har nemlig (+09) A+y) R> (+09) 7 (ap): = VrA+oy y, filgelig D ydy > dy. Mr f Født" ae Me ae som forsvinder ee t, Ellipsoiden er herved reduceret til en uen- delig tynd Cylinder eller en ret Linie, der paa lignende Maade som Pla- net er en Ligevegtsfigur naar Massen ikke roterer. Idet dernæst © afta- ger fra À, © voxer fra 0, d.e. 6 voxer fra 0, 6 aftager fra 90°, vil x stadigen voxe, indtil den naaer sit Maximum, som opnaaes saasnart 6 og t eller 8 og 6’ müdes, hvilket maa finde Sted i den anden Halvdeel af Qvadranten, efterdi o-+-7<1 d.e, 6+ 6'>96° (undtagen. netop o+7=1, 0+0/=90 for c=1, c=0). Den felleds Grændseværdie 6=6' for begge Excentricitets- Vinklerne bestemmes ved i den første Ligning (143) at sætte 2=4", hvilket giver add) Aix) dr _ 0 altsaa, naar Integrationen udföres, _ SAFAGH ; — 5442457 Hertil svarer ifölge (101) som det sigte Maximum af u, hvad vi ville —are (tg —4)—0. (150) betegne ved U, 1x A—x)dx U=2(1 +2 (A+? 23 ALI A3 ? 0 eller, ved at udføre Integrationen, 477 U- 34—+ 4:—(3—4) A+) are (te 34) DOULEUR MEME 7 7 eller simplere, ved at elliminere arc(tg = À) ifölge (150), 432 V7; Fag" (1354) Det samme udkommer ved i Udtrykket (105) at indsætte Værdien af are(te =A) ifølge (150), hvilket er en nödvendig Fölge af at Ellipsoiden i dette Tilfælde er. en Revolutions-Ellipsoide. Ligning (150) giver ved Oplåsning tilnzrmelsesviis 4=1,5946. (152) Man har nemlig disse tre consecutive Verdier af 2 og tilsvarende af L: 4=1,5945, L=0,0000079, 4=1,5946, L=0,0000005, 1=1,5947, L=—0,00000735. Til Værdien (152) af A svare à 6=54° 24/27", e=0,81267, (135) og ifölge (151) 3 U=0,18711. (154). Det sees nu overhoved, at for de meget smaa Verdier af u ere tre Li- gevægtsfigurer af ellipsoidisk Form mulige, nemlig to Revolutions-Ellip- soider, en kugleformig og en skiveformig, nermende sig g, naar u aftager til 0, til Kuglen og Planet, og en Ellipsoide med ulige Aver, naaleformig, nermende sig en ret Linie, naar u convergerer til 0. Ved u—0,18741 falder den naaleformige sammen med den kugleformige, saaledes at over denne Grendse ere begge Revolutions-Ellipsoiderne ene mulige, og nerme sig hinanden stedse mere eftersom u voxer, indtil de for u— 0,22467 falde sammen, hvorefter de ellipsoidiske Ligevegtsfigurer ophöre at være mulige. 25. De Integraler, ved Hjælp af hvilke Ligevegts-Ellipsoiden med ulige Axer er bestemt, kunne reduceres til elliptiske Functioner af Aste og 2den Art. Sættes nemlig i begge Integralerne (115) Vil. Sel. naturvid. og mathem, Afh. XII Deel. Z VA. u 4 cers nd Ps erholdes a pin ZU _1 = sin? ‚A —(1+49sin’p)dp VA H = 4 0 \ cos p.d —_— — 7" sin’ (1! HSE dg ACER ET RL N ) aa DERE / oat ae , idet Modulus c er bestemt ved bl, =cosw, e—sinp. (155) Ved at decomponere Integralerne paa sædvanlig Maade findes QAP AT QV) +A AAA) (1442922 ar i ee a a | Te 22 112 2 +71, An (—c?, 6°) ALIAMLLA eungn 1 94242) FO AFA BO) — A411 02,0); men som bekjendt er 1 1 11, OF (0) — GE + te 6’, À men © sin 6 cos 6" GEDSER E (6 Ip ee og ifélge (155) b=cosu, c=sinu, A=4cosu, desuden 1’ =te 6, følgelig ME NE: eo Fe) — (1+ cos’) E(0')] sinusin”0' cos70" 1 + sin’usin’0 sin‘wsin0’/cos6 Hcosuto*0 =0, (156) —E (6 + y1 — sin’ u sin’ 6/ På REN i 1—sin’usin"0’ „_2V 1-sindusin’% (2—sin'psin’ (0 [1+ cos’ jr (137) ing sin Ar & +tgusin0’cos0/\/1—sinusin 179 Ligning (156) mellem de to Vinkler u og 4 tjener til at bestemme den ene af disse ved den anden, hvilket kun kan skee tilnærmelsesviis og idet man betjener sig af de elliptiske Tavler. Det vil da væsentligen komme an paa at construeré en Tavle, fremstillende Værdierne af 6” svarende til de successive Modulus-Vinkler # angivne f. Ex. blot i hele Grader fra #=90° ned til v=0. Derefter findes nemlig let baade de tilsvarende Værdier af 6 ifølge tg0=tg0’cosw (saa at 90°—6 er den complementære Amplitude til 6 fra 6=0 til 6=6'=54°21/27”, og de tilsvarende Værdier af u, bestemte ved (157), som gaae fra u—0 til u—0,18711. 24. Ifölge det foregaaende bestemmes de forskjellige ellipsoidiske Ligevegtsfigurer af den flydende Masse svarende til den samme Rota- tionshastighed. Disse Figurer ere, som man har seet, i det hüieste tre, nemlig to Revolutions-Ellipsoider og en Ellipsoide med tre ulige Axer. Eftersom Rotationshastigheden antages stedse större, ville disse tre Figurer alle efter en vis Lov forandre dem, men saaledes at ved en bestemt Grændse bliver den sidstnævnte Figur umulig, ved en höiere Grændse blive de to andre paa een Gang umulige, idet de i selve Overgangspunk- tet falde sammen til een Figur. De Figurer, som svare til den samme Rotation, forudsætte imidlertid forskjellige primitive Impulser, og det vil derfor ogsaa vere af Vigtighed at undersöge, hvilke Ligevegtsfigurer der kunne svare til den samme Impuls. Massen forudsættes da at vere bragt i Rotationsbevegelse, hvorefter Figuren saavelsom Rotationshastig- heden efterhaanden forandres, naar ikke netop Ligevegtens Betingelser vare tilfredsstillede i det første Oieblik; men da Massens Dele have en vis Sammenhzngskraft, som danner en Modstand mod Bevægelsen, er det naturligt, at Massen ender med at gjöre stedse mindre Svingninger paa begge Sider af Ligevzgtstilstanden, idet den stedse mere nærmer sig hertil. Den til den oprindelige Impuls svarende endelige Ligevægtstilstand, som Massen kommer til at opnaae, er undersögt af Laplace med Hensyn til Revolutions - Ellipsoider og af Liouville med Hensyn til Ellipsoider i Z* 180 med tre ulige Axer*). Da Massen kun er underkastet Delenes gjensi- dige Indvirkninger paa hinanden, efterat den er sat i Bevægelse ved de Krefter, som oprindeligen have indvirket paa den, vil Principet for det invariable Plan vere gjældende. Under den hele Række af uregelmes- sige Bevægelser omkring 'Tyngdepunktet vil der vere et vist gjennem dette Punkt gaaende Plan, paa hvilket Summen af Arealerne beskrevne i Tidselementet dt af de projicerede Radii Vectores fra 'Tyngdepunktet _ til alle Masseelementerne og multiplicerede med disse sidste er et Maxi- mum. Dette Plan er uforanderligt saavelsom Værdien af det nævnte Maximum. Naar altsaa Bevægelsen ender med en uforanderlig Rotation, saa vil Rotationsaxen blive den Linie gjennem Tyngdepunktet, som staaer perpendiculær paa det invariable Plan; og betegnes som forhen den an- gulære Hastighed ved w, Inertiens Moment med Hensyn til Rotationsaxen ved N, vil man have 4 Nowdt som Værdien af det uforanderlige Maxi- mum, altsaa som den Störrelse, formedelst hvilken den endelige Lige- vægtstilstand kommer til at afhænge af den primitive Impuls. For Ellip- soiden med de tre ulige Halvaxer «,ß, 7, af hvilke den förste falder sam- men med Rotationsaxen, haves som bekjendt NL M(4+7) 2 = Mer, H) OT men ifølge den förste (97) er @-(7.) 00, altsaa 1 SV \io+r N=—M ( 4) = 5 An) (or); hvoraf ifølge (104) y A » (OP \i(o+n’ 2,2 2 ae N'w ——.2ngoM (7: on u. Altsaa, naar man setter for Rortheds Skyld *) Traité de méc. cél,, T, II pag, 59; Conn. des temps, 1846, pag. 98. 181 (Cee a= alee 1 LT \i (158) oe ee, Cay vil man have +, cs ie (139) som en Störrelse, der alene afhænger af den oprindelige Impuls saavel- som af de givne Constanter V7, 0, g. Revolutions -Ellipsoiden giver geese hvorved (139) reduceres til ir q=4A4+%)iu, (140) og naar u bestemt herved indsættes i Ligningen (106) for Ligevægtsfi- rerne ved Revolutions-Ellipsoider, erholdes _ Bath gd tes + Denne Ligning giver stedse en enkelt reel Værdie af 4 for en hvilken- —are(tg = 1) —0. (141) somhelst positiv Værdie af q, hvilket bevises saaledes. Er 4 uendelig lille pesitiv, erholdes ved Rækkeudvikling Yat, som er positiv, hvor- imod 4=@ giver Y=— 1417, som er negativ. Heraf sluttes Existentsen af idetmindste een Rod for hver positiv Værdie af g. Man har dy _ (get: a Lig? Has] di (3+ 1301 +29: som er positiv for de meget smaa Værdier af À, men maa allerede have passeret 0 og være bleven negativ förend 4 ved continuerligen at voxe fra 0 kan komme til at passere en positiv Rod i Ligningen y=0. Tillige sees, at saasnart = er bleven negativ, maa den bestandigen forblive negativ, efterdi den stedse voxende 4 lader bestandigen af Störrelserne 9 3 4 9 9.2 (72737) 721" +44+# 3, 182 den første aftage, den anden voxe. Ligningen Y=0 kan altsaa ikke have flere end den ene Rod, eller med andre Ord: Fluidet kan kun komme i Ligevegt ved en eneste Figur af Revolutions-Ellipsoider, som bestemmes ved det oprindelige Stöd, som har sat Massen i Bevægelse, og denne Figur er altid mulig, hvilket end dette Stöd har været (Laplaces Sætning). — Ellipsoiden med ulige Axer forudsætter derimod en vis Betingelse med Hensyn til det oprindelige Stéd. Udtrykket (159) giver _2@tou ae < +1)? du. 5 ( (or) Altsaa, idet © oe som den uafhengige og de forhen fundne Udtryk for dt og du indsættes, dg (0+7)(0—7) ds | (oz)i ee riba nn je 40B o— (+0) AB, — Sor A,B, eller, ved at indsætte Udteghbene for u, By B;, givne ved (116) og (128), dq (6+ (+2?) +7)? 2 dos (co: (ont dF Te [+ Cy+ Cy ]dy, de idet eat vane = Ae 207(24,+54,) + (0+ t—4or) Ay 3 1 1 1 = 64040436 4 = 1004 ICC, t A), 3(6+7) 11 22 3 G = 6 ody +2 A, = (Ot 4} Det er forhen bevist, at A, og 24,+3A, ere positive; og, da 6+1<, er 0+1t—4or>(o+1)'—4or=(o—t)’>0. Fölgelig er C, positiv, og derved ogsaa C, og C, positive. Tillige er 6—7 positiv, men OE negativ. Föl- 185 gelig er = positiv, saa at, medens © aftager fra 1 til dens laveste Vær- die =1=c0s?54°21°27, vil q aftage fra g= ned til dens laveste Vær- die g=q’; thi til o=4, 7=0, svarer g—% , hvilket sees al Udtrykket (139), som, naar Værdien af u ifølge (116) indsættes, giver ee) / Tarte vey I= oo JL AF oy Fak’ hvorimod Minimummet er bestemt ifølge (140) ved g=44+!U, 4 og U bestemte ved (152) og (15%, altsaa q’ =1,5377. Det oprindelige Stéd vil altsaa, forsaavidt g ikke falder under dette Mi- nimum, stedse kunne lede til en enkelt ellipsoidisk Ligevegtsfigur med tre ulige Axer, idet de uregelmessige Bevegelser tilsidst ende med en constant Rotation om Ellipsoidens mindste Axe, hvorimod g. 2) Tab, V, Fig, 2. 4. 3) Tab. V. Fig, 2, >. +) Tab. V. Fig. 2. >. >) Paa det Sted, hyor Cuvier og Flere afbilde Indvoldsnerverne at udspringe, have vi fundet den omtalte i Tragten sig forgrenende Nerve; en egen Indvoldsnerve have vi derimod ikke truffet, uagtet vi have seet Mayegangliet paa sædvanligt Sted, og have forfulgt flere Traade derfra saavel til de övrige Indvolde, som til Spise- roret; videre have vi ikke kunnet komme’ paa Grund af de Hindringer, det tætte og seige Pigmentlag, som omlıyller Spiseröret og alle de i samme Bughinderum liggende Organer, har lagt os i Veien. 5) Tab. V. Fig, 2. s-9. 7) See Pag. 193—4. 8) Tab. V. Fig, 2, 9729", 9) Tab. V. Fig, 2. 6-6. 10) Tab. V. Fig. 2. 727. 11) Tab. V. Fig. 2 105 10% VL 204 ger kun paa Bugsiden, og kan saaledes höist kun beskytte Bugdelen af Hjerneringen. Den danner ikke nogen fast Bruskmasse, som vi ellers finde den hos Cephalopoderne, men blot en Bruskblære1), i Midten af- deelt ved et Skillerum, der udvendig betegnes ved en Indsnöring. Dens störste Axe (41 Linier) ligger paa tvers i Hovedet, og er næsten tre Gange saa stor som Længdeaxen; den er fuldkommen gjennemsigtig, meget tynd og blöd, og næsten hindeagtig, men bestaaer dog af virkelig Brusk med Bruskkorn. I Midten af hver Sidehalvdeel sees et aflangt dunklere, fastsiddende, og desuden nogle meget smaae guulagtige, fritsvævende, Legemer at skinne igjennem. Hörenerven, der, som vi have omtalt, udspringer lidt ovenfor og indenfor Synsgangliet, træder ind i Brusken nær dennes överste Rand. Aab- nes Bruskblæren, finder man hver Sidehalvdeel opfyldt af en indre, aflang, yderst tyndvægget Blære, mellem hvis Vægge Nerven löber: Oresækken?). Ved første Blik paatrænger dennes usædvanlige Störrelse sig Be- skueren, dens Tveraxe er nemlig lidt over 5 Linier, Længdeaxen 4 Linier; den opfylder den hele Huulhed i Hovedbruskens Sidehalvdeel. Oresækken fyldes af en klar Vædske, hvori nogle hvidgule ery- stalliniske Korn, (de samme, som ovenfor sagdes at kunne skimtes gjen- nem Hovedbrusken) sees at svæve frit; de fandtes at vere Otoconier. Den ligeledes omtalte dunklere Plet, der sees at skinne igjennem paa Midten af hver af Hovedbruskens Sideblærer, viser sig ved Undersøgelse af den udtagne Oresæk, at være et til Indsiden af dennes forreste (mod Bug- siden vendende) Væg fastsiddende Legeme, som danner en meget lav, stumpt tilspidset Kegle, med en svagt udhulet, aflang Basis. Modsat Nerve- traadens Indtræden sees et andet fastsiddende, kegleformet Legeme med cirkelrund Basis; det er af samme, eller maaskee endog. lidt større 1) Tab, BL. Fig. 4. 2) Tah. VI. Fig, 5. ae Höide, end det férstnevnte, men dets Basis har kun 1 af dettes Diame- ter. Begge Legemer ere halvgjennemsigtige, af Fasthed som sammen- löben Æggehvide; de ligge imellem de to Blade, hvoraf Oresekken bestaaer, vende Spidsen af Keglen indad mod Oresekkens Huulhed, og tjene med deres Basis Hörenervens Udstraaling som Underlag, Hörenerven deler sig nemlig ved sin Indtreden i Oresekken i to Grene, een til den forreste og een til den bageste Veg. Den langs den forreste Væg låbende Green spalter sig i to Traade, der dog atter forene sig der, hvor de måde det större af de fastsiddende Legemer, paa hvis Basis de danne en lille Nerveknude; fra denne udgaaer en fiin Traad til det mindre kegleformede Legeme, og danner paa dette en Slynge med den langs den bagere Veg löbende Green. Vi kunne ikke forlade Beskrivelsen af disse Organer, uden at yde vor Tak til vor berémte Anatom, Hr. Regimentschirurg Ibsen, der med sædvanlig opoffrende Velvillie stod os bi i Undersögelsen af dem, og hvem vi tillige skylde de 2 udmærkede Tegninger (Tab. HE, Fig. 40g 5), hvor- med vi have kunnet pryde denne Deel af vor Afhandling. Betragter man Hovedbrusken i sit naturlige Leie, synes det, som om Synsnerven gjennemborede den i en kort Strekning, ner dens yderste og överste Rand, og atter traadte ud, lidt för den gaaer igjennem den ganglie- lignende (choroidale?) Kjertelmasse. Ved nöiere Undersügelse viser sig imidlertid, at dette Udseende hidrörer derfra, at en Bruskhinde, der hæfter sig til den yderste og överste Rand af den Oresekkene indesluttende Hovedbrusk, omgiver Synsnerven, saalenge den liber langs samme, og saaledes hos dette Dyr træder i Stedet for den hos de andre Dibranchiater meer eller mindre udviklede Brusk-Forlengelse, den saakaldte orbita. Synsnerven udmærker sig iövrigt ved sin paafaldende Længde, nemlig 6 Linier 1); dette stemmer godt med den stilkede Form, Öiet, ifölge 1) Maalt mellem Synsgangliet og den ganglielignende Kjertelmasse. 206 den os fra Findestedet tilsendte Afbildning skal have. Paa de i Vünaand | opbevarede Individer viste Oinene sig ikke mere fremstaaende, end man ellers finder dem hos Octopoderne 1); vi vide ikke, om dette kan tilskrives den sammenfaldne Tilstand, hvori Oinene vare, eller om det ikke snarere tyder hen paa, at de til en vis Grad ere vilkaarligt tilbagetrekkelige. Selve Factum, at Oinene vare stilkede, troe vi, saavel med Hensyn til den Troskab, hvormed Afbildningen i sine mindste Details er udfört, som med Hensyn til Indsenderens Kyndighed, ikke at kunne drage i Tvivl. Synsnerven gaaer igjennem den ganglielignende Kjertelmasse nær dennes överste Pol, saa at næsten hele denne Masse kommer til at ligge under Nerven. Af Oiets övrige Dele kunde vi kun undersøge Lindsen; den var af sædvanlig Form og Bygning, kun temmelig fladtrykt forfra bag- til, 2 Linier i Tver-Axe, c. 41 Linie i Længde-Axe. Hovedbrusken viser sig altsaa her i sin laveste Udvikling i Cepha- lopodklassen, og dens Betydning er saa godt som indskrænket til at afgive Beskyttelse for Oret og Synsnerven. Dette dens Forhold hos Sciade- phoren i Forbindelse med dens gjennemgribende stérre Udvikling paa Bugsiden hos alle Cephalopoder synes at maatte svække den Analogie, ‘man har villet finde mellem den og Hvirveldyrenes cranium; Hoved- brusken turde snarere være beregnet paa at afgive et fast Stöttepunkt for Armenes Muskler, end en Beskyttelse for Hjernen, som den i saa Fald vel ogsaa maatte omslutte inderligere; i det mindste synes den Om- stendighed, at de hos Sciadephoren saa yderst svage Armmuskler fore- komme samtidigt med en næsten hindeagtig Hovedbrusk, der kun vilde vere lidet skikket til at afgive et fast Grundlag for kraftige Muskler, meget at understötte denne Forklaring af Bruskens Betydning, hvorimod der, hvis man i Hovedbrusken vilde see et virkeligt cranium (en Hvir- vel), ikke synes at vere nogen Grund til en ringere Beskyttelse af Hjerneringen hos 'Seiadephoren end hos de övrige Cephalopoder. 1) Tab. V, Fig. 1. BE... SR En Tilnærmelse til de héiere Dyr ville dog endnu stedse Cepha- lopoderne have i Hovedbruskens Charaktcer af et indre Skelet, og i den beskyttende Omgivelse, den danner for Oret og tildeels for Syns- nerven. Skelettets Betydning som Nerveskelet, eller egenilige Hvirvler troe vi derimod at maatte hievde Hvirveldyrene alene. Aandedrets og Blodomlöbssystem. Gjeellerne 1) have i det væsentlige samme Form og Störrelse som hos Octopus og Eledone, og bestaae hver af 9 Gjxlleblade. Den kjertelagtige Masse, hvortil de ere fæstede, Cuviers ruban charnu er usædvanlig lille i Sammenligning med hvad der er Tilfældet hos de ovennævnte Slægter. Karsystemet er, saavidt vi have kunnet forfölge det, dannet efter den for de nögne Octopoder gjældende Form, dog ere Gjxllehjerterne, ligesom hos Argonauten, forsynede med et muskulöst Vedheng. Dette, der udspringer bagtil og nedad, er temmeligt lille, og smal- lest ved sit Udspring, uden dog at kunne kaldes stilket; det er huult og aabner sig ind i Hjertet, i sin smallere Deel har det samme blaalige Farve som dette. derimod bliver det hvidligt mod sin frie Ende. R. Owen synes at legge endeel Veet paa dette Vedheng i Be- dömmelsen af Slegternes höiere eller lavere Trin i Udviklingsrækken 2), og mener i det at finde et Rudiment af Nautilens andet Gjællepar 3). Vi maa tilstaae, at denne Forklaring ikke ret har villet tiltale os, uagtet den har en saa stor Autoritet for sig; snarere synes disse Vedheng os atkunne tydes som Divertikler for Blodet, altsaa som Hjerteören (hvad de iévrigt ogsaa kaldes af Mayer*), og denne Mening skulle vi söge at godtgjöre. 1) Tab. IV. Fig. 1 og 2, f. 2) Transact. of the zool. sov. of London. Vol. If. Part 2. S. 128—129. 3) Memoir on the pearly nautilus. S. 81. ') Analecten für verg], Anatomie. 1835. S. 62 og 63. ER Owen synes til Begrundelse af sin Mening for en stor Deel at, stötte sig til den Antagelse, at disse Vedhæng ikke aabne sig ind i Hjer- tet; saaledes beskrives de nemlig hos Sepien af Cuvier 1) og Everard Home 2), som dog begge indrémme at der findes en Huulhed inden i dem, medens Grant 3) endog nægter denne hos Sepiolen. At imidlertid disse Vedheng virkeligt ere hule, og at deres Huul- hed aabner sig ind i Hjertet, har allerede Meckel +) angivet, og vore Undersøgelser saavel hos Sciadephoren som hos Sepien og den grön- landske ,,Øctopus granulatus 5)” lede os til at bekræfte dennes Paastand. Hos Sepien, hvor Vedhænget har naaet sinstårste Udvikling, er Forbindelses- Aabningen rigtignok saa lille, at den neppe vil kunne skjeloes i det Net af Muskelsüiler, der findes saavel i selve Hjertet som i Vedhenget; men ved at aabne det og indblæse Luft, have vi seet saavel Gjællehjertet 1) Mémoires pour servir a Phistoire et a Vanatomie des Mollusques. Mémoire sur les Céphalopodes, S, 45. 2) Comp. Anatomy. Vol. V. Tab. XLIV & XLV. 3) Transact. of the zool. soc. of London, Vol. I, S. 82 & 83. 4) System der vergl. Anatomie, 5ter Th. S. 130, 5) Da Octopus-Slægten er angivet at mangle dette Vedhæng, bliver dets Tilstedeværelse hos denne Art meget merkelig, Det sidder paa det sedvanlige Sted, er endog af betydelig Störrelse, men af en noget usædvanlig Form; det er nemlig langstrakt- kegleformigt, videst ved sit Udspring, og ligger krummet tet ind til det blaalige Hjertes Overflade, hvorfra dets hvidlige Farve ved forste Ojekast skiller det. Baade dets indre Huulhed og Forbindelsen med Hjertet ere særdeles tydelige og forholds- viis store, Naturligviis taber Vedhænget særdeles meget af sin Betydning, naar det indenfor samme Slægt kan findes hos nogle Arter og mangle hos andre; til- lige faaer man Nøglen til, hvorledes Meckel (I. c. S. 130) kan bebreide Cuvier at have overseet dette Vedhæng hos Octopus, og hvorledes han kan paastaae at have fundet det: ,,in allen Ordnungen der Cephalopoden”, Vi maa her endnu bemærke, at vi benævne denne Octopus saaledes, fordi den under dette Navn er opfort i Hr. Möllers Index Molluscorum Grünlandiæ (Kröyers naturh. Tidskr. 4 Bd. 1ste Hefte Pag, 76) Hr. Möller har imidlertid ikke anført Navngiveren, og vi kunne derfor blot yttre det som en Formodning, at det er Lamarck’s Oct. granulatus, der menes. At undersoge, hvorvidt den grönlandske Art med Rette kan henfores til Lamarcks, vilde fore os for langt fra vort egent- lige Formaal, 0 _ som Huulaaren at fyldes, som Beviis for den virkeligt stedfindende For- bindelse. Hos Sciadephoren og den anförte Octopus er derimod Forbindelses- Aabningen let at finde. Sepiolen have vi rigtignok ikke havt til Afbe- nytlelse, vi maae imidlertid efter Analogien betvivle Rigtigheden af Grants Angivelse, da tillige de undersøgte Individers ringe Stérrelse maa have besværliggjort denne i sig selv vanskelige Undersögelse. Vi maae saaledes antage, at Blodet under visse Omstændigheder | træder ind i Vedhenget og at dette altsaa fungerer som Hjerteöre. Men selv afseet fra den positive Forklaring, synes Owens Mening ikke tilfreds- stillende. Det er nemlig en Regel for al rudimenter Dannelse, at den hidrører fra en standset Udvikling; den forudsætter derfor en Periode i Udviklingslivet, i hvilken den senere henvisnende Deel staaer i Samklang med de övrige Deles og Systemers Udvikling, | Nu betinger et rudimentert Aandedrætsorgan deels Spor af det — Organ, hvori Aareforgreningen skulde komme i Beröring med Aandedrat- tets Medium, deels Spor af de tilférende Kar. Vilde man altsaa med Owen i Vedhænget see en rudimenter Gjzlle, da maatte man have ventet at finde det udenfor Pericardiet, om man end kunde antage, at det rudimeniere Aandedrætsorgan skulde have kunnet lösne sig fra Sækken. Æfter dets nuværende Plads indenfor Pericardiet maatte Vedhænget have udviklet sig udaf Karsystemet, og vilde altsaa i det höieste kun kunne antages for et Rudiment af de til den forsvundne Gjælle gaaende Kar. Udviklingshistorien lærer imid- lertid med hvilken Lethed disse forsvinde, medens Aandedretsorganet, om end kun i sine underståttende Dele, pleier at lade Spor tilbage af sig; allerede af denne Grund skulde vi altsaa have betvivlet Vedhæn- gets Betydning selv som Rudiment af det andet Gjællepars Karsystem. Fil. Selsk, naturvid, og mathem. Afh. XI! Deel, Dd 210 Men Vedhængets Plads afgiver andre væsentlige Grunde mod Rigtigheden af en saadan Forklaring; enten maatte man nemlig antage, at Huulaaren ligesom hos Nautilen havde deelt sig i 4 Grene, en til hver Gjælle, og da maatte Rudimentet træffes ved Huulaarens nuværende Tvedeling ; eller man kunde tænke sig at Huulaaren kun deelte sig i to Grene, og at der derimod fra Hjertet udsprang to Gjælle Pulsaarer, men da maatte Rudimentet sidde paa den blivende Gjælle-Pulsaare. Paa dets . nuværende Plads kunde det formeentlige Rudiment kun blive Rudiment af et andet Hjerte, og denne Gisning behöve vi ikke at imödegaae, saa meget mindre som Rudimentet i enkelte Tilfælde (Sepien) vilde være næsten ligesaa stort og ligesaa udviklet som det virksomme Hjerte. Fordöielsesorganerne. I Midten af den Skive, der dannes af Armene og den dem for- bindende Hinde, sees Munden, omgivet af en eneste temmelig tyk og rynket Læbe, der svarer til den inderste af de 2 eller 5, som findes hos de andre Dibranchiater. Rjæberne 1) slutte sig nærmest til Octopodernes; kun ville vi ud- hæve, at Overkjæbens Vinge forholdsviis er större, og at begge Kjæ- berne bagtil ere lige afskaarne, medens hos Octopus Overkjæbens bageste Rand löber ud i en Spidse, Underkjæbens derimod er V-formigt ind- skaaret 2). 1) Tab IV Fig. 6. 2) Man har hos Sciadephoren en usædvanlig gunstig Leilighed til at iagttage Horn- kjæbernes Dannelsesmaade, De lade sig nemlig med megen Lethed låsne og bort- tage, og de bruskagtig-gelatinöse Kimer, over hvilke de afsættes, og hvorpaa Musklerne hæfte sig, komme da tilsyne. Betragter man de skedeformede Hornkjeber, bliver ınan strax vaer, at disse afsætte sig over Kimerne i en langt större Strekning paa den Side af dem. der vender indad imod Mundhulen, end paa Kimens Ydresider, hvilket hidrérer fra, at Musklerne her fasthæfte sig og begrændse Hornafsætningen. Tungen er dannet efter den almindelige Typus, men er usæd- vanlig blöd; den forreste afsnörede Ende (forreste Flig) er temmelig stor, ligesom papillös; Sidefligene ere lange men lave, og i den Rende, de lade imellem sig, findes kun en lille, rund og blöd Knop, omtrent en fjerdedeel Linie iGjennemsnit, som det eneste Spor af den med Horn- tender besatte fremspringende Deel, der findes hos andre Cephalopoder. Det dverste Par Spyttekjertler ligger lidt nedenfor Kjæberne, paa Siderne af det stærkt muskulöse Svælg; de ere temmelig smaae (omtrent 41 Linie lange), pæreformede og ikke deelte i Lapper. Det nederste Par Spyttekjertler have vi ikke fundet hos de to Exemplarer, vi have kunnet undersöge. Spiseröret har ikke, som hos Octopus, nogen egentlig Kro, men det tiltager lidt efter lidt i Vidde förend det gaaer over i Maven; ind- vendig er det forsynet med stærke Længdefolder. Maven og Leveren ligne de samme Organer hos Octopus i Form, Leie og Störrelsesforhold; Leveren 1) er paa samme Maade indesluttet i en senet Kapsel, og der findes intet Spor til Decapodernes panereatiske Kjertelmasser paa de2 Levergange, der, omtrent tre Linier lange, videst (44 Linie) ved deres Udspring, smallere (4 Linie) ved deres modsatte Ende, omslutte Tarmen og ikke stöde sammen förend paa det Sted, hvor de aabne sig ind i Spiralmaven. Denne viser udvendigt kun en Antydning til den stærke Spiraldreining, der fremtræder hos Octopus- Slægtens typiske Form, men indvendigt har den en Spiralfold af en halv Vinding, overeensstemmende med Forholdet hos den tidligere omtalte grönlandske Octopus-Art og tildeels med det hos Argonauten 2). Tarmen 3) bugter sig ikke, som hos Octopus vulgaris, men er derimod, hvor den udgaaer fea Spiralmaven, lidt mere udvidet, end i 1) Tab. IV. Fig. À a. *) Transact. of the zoolog. sovicty of London, Vol. li, Part, 2, Pay, 117. a) Tab. 1V2 Fig. 270 Dd* 212 den üvrige Deel af sin Længde; samme Form har 'Tarmröret ogsaa hos den grönlandske Octopus-Art. Den Deel af Bughinden, der beklæder Maven, Spiseröret, Svæl- get og Spyttekjertlerne, er i henved en halv Linies Tykkelse bedekket af den samme mörkebrune Masse, som ogsaa findes i en bred Stribe langs Indsiden af Armene; disse Masser gaae umiddelbart over i hin- anden i den ligeledes dermed forsynede Læbe. En Tilnermelse til dette Forhold synes de Pigmentansamlinger at vise, som Owen angiver at have fundet pletviis paa Bughinden hos sin nye Art Octopus semipalma- tus og hos nogle Argonauter 1). Bleksekken, som vi, paa Grund af Fordöielsesorganernes gjennem- gaaende Overeensstemmelse med Octopus-Slegtens Forhold, maatte vente at finde indenfor Leverens senede Sæk, fandt vi ligesaalidt der, som andet- steds, noget Spor til. En lignende Mangel er vel allerede omtalt af Rathke 2) hos den af Eschscholtz under Navnet Perothis opstillede Decapod; men da denne ikke synes at være andet end en miskjendt Loligopsis 3), og da Rathke omtaler flere usædvanlige, meget tvivisomme Organer, have vi ikke troet deraf at burde udlede nogen Analogie for vort Tilfælde. Herfor have vi ogsaa Owens Autoritet, som endnu i 1845 4) ikke alene regner Blæk- sækken til Dibranchernes væsentlige Særkjender, men endog udtryk- ') Transact. of the zool, soc. of London, Vol, II. Part, 2, S, 113, *) Mémoires de l’academie imp. des sciences de St. Petersbourg, par divers savans 1833. Tome Il. ire & 2me Livr. 3) Transact. of the zool. soc. of London. Vol, II. Part, 2, S, 120. +) Hunterian lectures. S. 340. keligt udhæver: „that it is present in all the existing Cephalopods, which possess more or less rudimental internal shells” 1). Vi skulde derfor have været tilböielige til at nære en vis Tvivl om vor Jagttagelses Paalidelighed, uagtet den stétter sig paa Under- sögelsen af 2 Individer af forskjelligt Rjôn — da det tillige a priori maatte forekomme os besynderligt, at et Forsvarsorgan, som Naturen har anseet det fornödent at tildele alle de ikke ved en fast ydre Skal beskyttede Cephalopoder, alene skulde fragaae denne eneste Slegt, naar desuden dens svagt udviklede Muskulositet og deraf fölgende ringe For- svarsevne allersnarest skulde synes at kræve et saadant Beskyttelses- middel — hvis vi ikke havde truffet en lignende Mangel hos en til selve | Octopus-Slegten henhörende Art, nemlig den allerede oftere omtalte grönlandske Octopus. Da vi have undersögt talrige Exemplarer af denne Art, forskjel- lige i Rjén, Alder og Udvikling, have vi fuldkomment overbeviist os om, at Bleksekken her ikke findes hverken indenfor Leversekken eller andet- steds udenfor samme. Men kan Blæksækken indenfor samme Slægt snart være tilstede og snart mangle, taber den visselig ikke lidet afsin Betydning, og da kan dens Mangel hos vor Slægt, der ogsaa i andre Henseender frembyder Beröringspuncter med den omtalte Octopus-Art, ikke længere vere os saa paafaldende, Rjonsorganerne. Ogsaa Sciadephorens Kjünsorganer frembyde flere (mærkelige Eiendommeligheder. Owen 2) har hos Cephalopoderne pans fem forskjellige: Modi- ') I. eg 8. 335. *) Transact. of the zoo]. suc, of London, Vol, U, Part, 2, S, 121. 214 ficationer af de qvindelige Kjönsdele, men ingen af disse gjenfinde vi hos Sciadephoren; her fremtræder en 6te Form, som dog slutter. sig ner til den hos Octopus og Eledone forekommende, og som vi see os istand til at beskrive i dens hiieste Udvikling, da det undersögte Exem- plar netop er fanget i Æglægningstiden. Æsggestokken V), der ligger i Bunden af Indvoldssekken, danner en paa Indskallens nederste, udhulede Flade hvilende, oval Sek; fra denne udgaaer en eneste tyndvægget Æggeleder, som omtrent paa sin Midte er omgivet af en tyk Kjertelmasse, der bestaaer af 2 ved Farven skarpt afsondrede Belter; disse vise sig begge udvendigt stribede, men det överste, som ogsaa er mörkere, er finere stribet, end det nederste. Nidamental- Kjertler mangle ligesom hos Octopoderne. Inden i AEggelederen fandtes 2 modne Æg, det ene nærved Ud- mundingen, det andet netop iferd med at passere Rjertelsvulsten. De vare ægformede, lidt spidsere i den forreste Ende, og omgivne af en tynd, gjennemsigtig, hornagtig Skal af braun Farve, som bagtil var forsynet med en tynd Stilk, i Overeensstemmelse med hvad der findes hos Sepien. Til Fosteret fandtes endnu intet Spor indeni Skallens haarde hvide Indhold. Indeni selve Æggestokken fandtes én stor Mængde Æggekapsler af forskjellig Udvikling; de viiste sig som ovale Legemer, vexlende fra en halv til henved fem Liniers Længde, og ved en fiin Stræng eller Stilk gruppeviis fæstede til Æggeslokkens Vægge. De mandlige Kjünsorganer ?) udmærke sig ved en paafaldende Simpelhed; flere af de hos de évrige Cephalopoder forekommende Bior- +) Tab. IV, Fig. 3. 2) Tab. IV. Fig. 5. 23 ganer savnes her 1). Vi have saaledes kun fundet en lille, næsten kugle- formig Sædstok liggende paa samme Sted som Æggestokken, og i sin Bygning i det væsentlige overeensstemmende med den almindelige Typus; fremdeles en fra dennes Kapsel udgaaende meget {fin Sædgang, der oventil udvides til en Sædblære, og endelig en Spermatophorsek, paa hvis Midte Sædblæren bagtil indmunder. Sædgangen og Sædblæren ligge tilvenstre i Dyret, Spermato- phorsekken i Midtlinien mellem de 2 til Pericardiet forende Rår; den udmunder med en Tap lidt nedenunder Gadboret. Sædblæren er tyk- vegget, paa sin indre Overflade forsynet med netlignende Folder. Spermatophorsekken finder man ved en bred Spiralfold deelt i to Rum, som kun ved en lille Aabning staae i Forbindelse; det større af disse, der ligger udenom og foran det mindre, indeholdt en tyk klæbrig Vædske (Sædvædske), medens det mindre, der træder frem bagtil, hvor Sædblæren indmunder, ligesom ogsaa denne sidste, var fyldt med smaae kornede Legemer af indtil en halv Linies Gjennemsnit ; Sækkens indvendige Overflade er forsynet med tydelige træformigt forgrenede Folder, som dog i det mindre, bageste Rum ere mere langstrakte. Efter saaledes at have betragtet Sciadephorens ydre og indre Bygning, staaer det tilbage, korteligen at undersége, hvilken Plads den bør indtage i Cephalopod-Rlassen. Det første Spørgsmaal, der paatrænger sig, er, om denne Form, der til en Octopod-Organisation knytter Forhold, der ere eiendommelige for Decapoderne, med skjellig Grund kan sæltes som Typus for en Over- 1) Herved maa dog bemærkes, at det undersøgte Exemplar synes at være fanget uden- for Parringstiden, ~ 216 gangsgruppe mellem Octopoder og Decapoder, eller om den ikke ret- tere lader sig henfére til en af disse Grupper og da snarest til den forste 1). É Det kan nemlig ikke undgaae Opmærksomheden, hvorledes denne Cephalopod ikke blot i ydre Forhold, men i alle Organsystemer viser en gjennemgaaende Lighed med og Uddannelse efter, hvad der er gjældende Regel for Octopoderne; " rigtignok frembyde sig ogsaa Af- vigelser og Særegenheder, men selve disse ere tildeels kun en videre Udvikling af hvad der allerede findes hos Octopoderne, tildeels synes de ligesom at afrunde og fuldstendiggjére disses 'Typus. For ikke at ledes i overflödige Gjentagelser, ville vi kun vise tilbage til, hvorledes Sciadephoren ved sine siddende Sugere, ved For. bindelsen mellem Armene indbyrdes, ved Mangelen af Fangarme 2), ved Kroppen og Hovedets gjensidige Forhold og endelig ved Overeensstem- melser i Kredslöbs-, Fordöielses- og Kjöns-Systemet, slutter sig til Oc- topoderne. Spörgsmaalet bliver altsaa, om de to Forhold, der minde om De- capoderne, Finnen og Skal-Dannelsen, lade sig forene med en Octopod- Organisation. De fleste Betænkeli rheder synes Finnen, denne Octopoderne fuldkomment fremmede Dannelse, at frembyde. Hos Decapoderne fremtræder Finnen imidlertid stedse uddannet efter een og samme Norm, kun i Størrelse, ydre Form, og i Stilling vise der sig Forskjelligheder; i Sciadephorens Finne optræder derimod 1) Den tidligere Beskriver har vel i Spidsen for sin Afhandling stillet den Sæt- ning, at Sciadephoren „höchst wahrscheinlich auch eine neue Familie der Cepha- lopoden bilden muss” (loc, cit, Pag. 627), men, da der hverken tilfoies, hvilke Affiniteter denne nye Familie skal have, eller hvilken Plads den bör indtage, maae vi betragte Spörgsmaalet som aldeles uafgjort, saameget mere som Sciadephorens Stilling i Systemet vanskeligen med Sikkerhed vilde kunne angives, saalenge dens indre Bygning var ubekjendt. 2) Saaledes kunne vel Decapodernes 2 forlængede, uden for Rækken stillede, Arme betegnes, 247 aabenbart en modificeret, höiere Typus. Hos Decapoderne understittes Finnen i sin Roddeel af et Bruskblad, der dog ofte næsten ligesaa meget tilhörer Sekkens Muskler; hos Sciadephoren har denne Brusk faaet en langt större Udvikling, og danner saa at sige et virkeligt Skelet for Finnen, der desuden ved talrige, i forskjellige Retninger gaaende Musk- ler bliver til et mere fleersidigt og krafligere virkende Svémmeredskab, end vi ellers finde det hos Bléddyrene. Er altsaa end Finnen fremmed for Octopoderne, saa er dog paa den anden Side Sciadephorens Finne i sin Bygning afvigende fra Decapodernes, Det bliver derfor at under- sige, om ikke forandrede Forhold maatte hos Sciadephoren gjüre et Organ nödvendigt, som Octopoderne ellers ifölge deres Bygning kunne undvære. Som bekjendt staae. Octopoderne paa Grund af Kroppens ringere Stör- relse og Styrke langt tilbage for Decapoderne i Bevægelsens Energie, der er betinget af den Kraft, hvormed Vandet udstédes gjennem 'Tragten; men til Gjengjeld kunne de benytte deres Arme til Stedforandringer af underordnet Betydning, og det endog paa en dobbelt Maade; enten krybe de nemlig langs: Havets Bund, idet de vexelviis holde sig fast ved nogle af Armenes Sugeskaale, medens de udstrække de andre Årme, for at finde et nyt Tilhæftningspunct; eller de svömme med Bagenden fortil, idet de afvexlende sprede og samle deres ved en Hinde i en større eller mindre Udstrækning forbundne Arme. Et flygtigt Blik paa de næsten rudimentzre Sugere hos Sciadephoren viser tilstræl:keligt, at den allerede paa Grund heraf ikke vil være istand til at krybe. Det kan fremdeles neppe være tvivlsomt, at Armenes ringe Muskulosi- tet og den tynde Svömmehindes eiendommelige Forhold (dens usæd- vanlige Udstrækning uagtet) gjére disse Dele langt mindre skikkede til at tjene som kraftige Bevægelsesredskaber, end Tilfældet. er hos Octopus og Eledone. I samme Grad, som Armene, staaer ogsaa Sækken tilbage i bevægende Kraft, og da nu tillige Tragten her ikke blot er Veien, hivorgjennem Vandet udspröites fra Gjællehulen, men Vid. Selsk, naturvid, og mathem. Aft. XII Deel Ee 218 tillige den eneste Aabning, hvorigjennem det kan strémme ind, saa er det klart, at Sciadephoren ogsaa med Hensyn til den a'mindeligste og virksomste Bevegelsesmaade indtager et meget lavt Trin. Indskren- kes altsaa Virksomheden af Octopodernes sædvanlige Bevegelsesredskaber, og blive de endog tildeels modificerede til andet Brug, ligger deri vistnok tilstrækkelig Grund til at Finnen, der allerede optraadte hos Decapoderne, her vender tilbage; og at den optræder under en höiere Form, hidrörer vel derfra, at den ikke blot skal understötte og styre andre Bevæpgelses- redskabers Virksomhed, men opveie og erstatte disse. Hvad Skaldannelsen angaaer, hvoraf der jo iévrigt ogsaa hos Octopoderne er Spor tilbage, da fremtræder den hos Sciadephoren unægtelig nok saa stærkt med Hensyn til Masse, som hos mangen Deca- | pod; see vi derimod hen til det Stof, hvoraf den bestaaer, finde vi, at den egent- lige Kalk- og Horn-Afsætning her ganske er forsvunden. Men selv afseet herfra, troe vi imidlertid ikke, at Skallen vilde kunne anvise vor Slægt Plads i Decapodernes Tribus; den er nemlig indtraadt i et al Skal- dannelses oprindelige Formaal, Beskyttelse, aldeles fremmed Forhold, idet den er underordnet Finnernes kraftige Udvikling, saa at den maa ijene disse til fast Grundlag og Stétte; den samme Aarsag altsaa, der fordrede en saa höit udviklet Finne, har ogsaa fremkaldt en nye Udvik- ling af den forsvindende Skaldannelse, afpasset til dens nye Rolle. Kunne imidlertid de omtalte tvende Forhold ikke begrunde vor Slegts Henförelse til Decapod-Gruppen, vil dette endnu mindre kunne ventes at vere Tilfældet med de enkelte andre Puncter, hvorved den nærmer sig til Decapoderne, saameget mere som disse endog” ofte finde deres Forklaring i dens övrige Bygning. Dette sidste gjæl- der navnligen for Manglen af de forreste Muskelbaand (Cuviers bri- des anterieures), Muskler, som ere bestemte til at opveie en mindre inderlig Forening af Hovedet og Sækken; da nu hos Sciadephoren disse Dele ere sammenvoxne i större Udstrækning end hos nogen 219 anden Cephalopod, ja i den störst mulige Udstrekning, er den yder- ligere Forbindelse, som Muskelbaandene skulde bevirke, bleven unöd- vendig; hos Argonauten ere disse Muskler ogsaa svagere end hos Octopus og Eledone, fordi dens Krop understöttes af den af Armene baarne Skal, og paa den anden Side findes de forreste Muskelbaand hos Rossien og Sepiolen blandt Decapoderne, idet den yderst ringe Sam- menvoxning af Hovedet og Sækken, som udmærker disse, har nödvendig- gjort en Modvagt. At Sciadephoren har et Hjerteöre paa Venehjerterne kan man ikke tillegge nogen Vægt, efter at der i det foregaaende er viist, at det forekommer og mangler. hos forskjellige Slægter i begge Grupper, og altsaa ikke længere kan antages at være noget Decapoderne ciendomme- ligt. Tarmrårets simplere Bygning, der viser sig i Manglen af Kro, iden anden Maves ringere Spiraldreining, og i Manglen af Tarmbugter, har den unægtelig fælleds med Decapoderne, men, foruden det at en blot Grads forskjel i et saa ustadigt System, som Fordöielsessystemet, ikke vilde kunne. tillegges nogen Indflydelse i Bestemmelsen af et Dyrs Plads, have vi tillige efterviist de 2 sidste Forhold hos en Octopus-Art. Den enkelte Æggeleder, som den har fælleds med enkelte Slægter og Arter blandt Decapoderne, beviser allerede af den Grund intet, at /Eggeledernes Antal hos Cephalopoderne undertiden vexler indenfor samme Slægt, f. Ex. Loligo 7); desuden er ogsaa denne enkelte Æggeleder, ligesom de qvindelige Kjénsorganer overhovedet, bygge- fuldkomment efter Octopodernes Typus. Men, som det nu saaledes har viist sig, at de Punkter, hvori Sciade- phoren nærmer sig Decapoderne, ikke kunne fjerne den fra Octopoderne, saaledes vil det ogsaa af det folgende fremgaae, at alle dens Ejendom- meligheder, hvor de ere af nogen Betydning, let lade sig «underordne 1) Transactions of the zool, society of London. Vol. II. Part, 2, Pag, 121. E e* 220 disses Typus. Det gjælder da navnligen om de Særegenheder, der fore- findes ved Armene, ved disses Forbindelse indbyrdes, og i Tragtens Forhold. Ål Trevlerne paa Armene ere vel at Ahsbe som en ret mærkelig Dan- nelse, men man vil aldrig kunne tillegge dem större Betydning, end at höiest en Slegtadskillelse derved kunde retferdiggjöres. Hængefolden vilde, hvis den fandtes hos et Dyr, der ved sin Bygning nærmede sig Decapoderne, med Rette vere os paafaldende; men blandt Octo- poderne have vi allerede Exempler paa, at Armene modificeres. til Op- naaelsen af de forskjelligste Öjemed; ja i Sammenligning med Argonau- tens skaldannende og skalbærende Arme, er den Uddannelse, som ikke selve Armene, men blot den yderligere tilkommende, mindre væsentlige Svömmehinde har undergaaet, for lidet at regne. Tragtens Forhold er ligeledes kun en yderligere Uddannelse af, hvad der er gjældende Regel for dette Organ hos Octopoderne. Hovedbruskens lavt udviklede, næsten rudimentere Tilstand vilde, naar den virkelig svarede til Hvirveldyrenes Cranium, opvække For- undring, men efter den Betydning vi i det Foregaaende have efterviist at tilkomme denne Brusk, staaer den netop i Samklang med den övrige Legemsdannelse. De övrige Særegenheder have kun speciel Betydning og kunne ikke indflyde paa Besvarelsen af foreliggende Spörgsmaal. Her ville vi kun endnu gjöre opmærksom paa, at selv de mærkeligste af disse ikke ere ganske fremmede for Octopoderne; saaledes har Manglen af Blæk- sek sit Exempel hos den grönlandske Octopus granulatus, og det Svæl- get, Spiseröret og Maven indhyllende Chromatophor-Lag findes antydet hos Octopus semipalmatus og nogle Argonauter. Det synes altsaa at vere noksom klart, at Sciadephorens Overeens- stemmelser med Decapoderne ikke kunne drage den ind under disse, at _ de ikke i Forbindelse med dens Særegenheder kunne hævde den som en egen Gruppe, men at den bliver at henføre til Octopoderne. Optaget i denne Tribus bidrager den ogsaa til at bekræfte det naturbegrundede i Dibranchernes Inddeling i Octopoder og Decapoder; thi ikke alene taber sig saaledes den besynderlige Modsætning mellem Octopodernes Fattigdom paa Former, og den Rigdom, der måder os i De- capodernes Tribus; men tillige optræder nu Forskjellen i Sugernes Byg- ning og Manglen eller Uddannelsen af. Fangarmene langt skarpere og bestemtere som disse Gruppers væsentlige Særkjender, medens hidindtil saavel Finnen, som tildeels Skallen, regnedes blandt disse. At indordne Sciadephoren under en af de 2 Familier, hvori Owen deler Octopoderne, lader sig imidlertid ikke gjöre; heller ikke vil man kunne opstille den som Typus for en disse sideordnet Familie, saa at Octopoderne deeltes i nögne, i dem med indre Skal og dem med ydre Skal; thi kalde vi Argonauterne skalbekledte, tage vi Ordet Skal i en noget anden Betydning end den, der ellers tilkommer det hos Blöddyrene. Argonautens Skal er nemlig ikke blot af en ganske, særegen Beskaffen- hed, blöd, böielig, rettende sig efter enhver af Dyrets Bevægelser, ja endog efter dets Aandedræt (om man tor kalde den rhytmiske Indsugning og Udspröiten af Vand fra Gjællehulen saaledes), men den er tillige afsondret og baaret af Armene, altsaa af Organer, for hvilke Skaldannelse er aldeles fremmed, og maa vel derfor betragtes som en tilfældig, ny tilkommen Dannelse. | Forskjellen imellem Octopus og Eledone paa den ene og Argo- nauten paa den anden Side er endvidere langtfra saa stor, som den imellem hver af disse og Sciadephoren. Argonauten er saa at sige ikke andet end en Octopus (eller en Philonexis), der har faaet denne besyn- derlige Skal i Tilgift, og hvis denne skulde vise sig ikke at vere andet end et Rjénsmerke, vilde man maaskee kunne forvexle Argonaut-Hannen cs ee MR med en sædvanlig Octopus 1), og paa den anden Side, hvor mange Eien- dommeligheder frembyder ikke Sciadephoren? Vi troe derfor, at maatte sammenfatte de tidligere bekjendte Octo- poder i een Familie: Apteri, og som Modsætning hertil at maatte; stille Sciadephoren som Typus for en nye Familie: Pteroti, saaledes som neden- staaende Tabel viser. Classis. Ordo. Tribus. Familix. Genera. Eledone a. {Octopus Apteri Philonexis Cephalopodes — Dibranchi — Octopodes b. Argonauta Pteroti... Sciadephorus, Anmerkning, Forst efter at denne vor Afhandling var fuldendt, modtoge vi det forste Hefte af Aargangen 1845 af Erichsons Archiv fur Naturgeschichte, hvor Dr. 4. Krohn kortelig beskriver og afbilder en nye Cephalopod-Slegt, Octopodo- teuthis, der mangler Fangarme (?), medens den forresten ved mangfoldige A ffini- teter slutter sig til Teuthideernes Gruppe. Hvorvel der endnu mangler meget i en fuldstændig Kundskab til denne nye Slægt, antager dog allerede Krohn, vistnok med Rette, at den ikke kan gjore noget Brud paa den hidtil fulgte Inddeling af de dibranche Cephalopoder, men maa henföres til Decapoderne. Den For- andring af Benævnelserne, Octopodes og Decapodes, som han mener nu burde foretages, kunne vi dog ikke ansee for nédvendig. Tillæg. Under Afhandlingens Trykning have vi havt Leilighed til at undersåge et senere nedsendt Exemplar af Sciadephoren, paa hvilket Oinene fandtes fuldkomment vel bevarede. Vi ere herved satte i Stand til at bekræfte Afbildningens Paalidelighed ogsaa med Hensyn til Oinenes Form; kun have vi at tilföie, at Hudbedækningerne ikke slutte sig stramt 1) De Forskjelligheder, som Argonauten frembyder i Tragtens Ledforbindelse med Sækken, og i den ringere Sammenvoxning af Hoved og Sæk, tilkomme nemlig opsaa alle de Octopus-Arter, d’Orbigny sammenfatter i sin nye Slægt, Philonexis. a Mål om Oiestilken, men at de omgive den löseligen og derpaa i fortyndet Tilstand fortsætte sig over selve Oiet. Bag dette Dække har Öiet megen Frihed i sine Bevægelser, selv paa det i Viinaand bevarede Dyr kan man af den forskjellige Grad, i hvilken Oinene rage frem, slutte sig til den Vilkaar- lighed, det i saa Henseende maa kunne udöve; medens Öiet i dets meest fremragende Tilstand er virkelig stilket, er det, naar det trækkes stærkt tilbage, ikke mere fremstaaende, end vi finde det hos andre Cephalopoder, naynligen hos Dybvands-Arterne. Forklaring over Afbildningerne. (Alle Afbildningerne ere i naturlig Störrelse, med Undtagelse af Figur 2 paa femte Tavle,) Tab.I. Et qvindeligt Individ, afbildet efter det ganske friske, lige af Vandet optagne Dyr. Tab. 11. \ndersiden af den af Armene og Mellemhinden dannede Skjerm. Tab. III, Fig. 1—5. Indskallen. Fig. 1 seet ovenfra; Fig,2 seet fra Siden; Fig. 8 fra Fig. 4. Fig. 5, Fig. 6. Fig. 7. Tab. IV, Fig. 1. dens bageste Ende, Bugpartiet af Hjerneringen samt Hovedbrusken; denne er trukket lidt nedad, for ei at skjnle Hjerneringen. Paa höire Side er et Indsnit i Hovedbrusken, hvorigjennem Orebleren sees. Örebleren med den indtrædende Hörenerve. Finnen, seet fra Rygsiden, efter at Huden er afflaaet, Ligeledes sees Sæknerven med det stjerneformede Ganglion. Finnen, seet fra Bugsiden. Et mandligt Individ, Sækken aabnet midt paa Bugsiden, og dens Flige slaaede til Siden. Delene sees i naturligt Leie; Indvoldene skinne til- deels igjennem Bughinde-Beklædningen. a. Tragten. b.b. Aabningerne, som fore ind til Huulheden bag Indvoldssekken. c, Gadboret. d. Sper- matophor-Sækkens Aabning. e,e. Aabningerne til Pericardiet. f.f, Gjæl- lerne med deres Kjertelbaand, + Tab. IV, Fig. 2. Samme, efter at Bughindebeklædningen er borttaget, Tab. V, Fig. 5, Fig. 4. Fig. à. Fig. 6, Fig. 1. Fig. 2. a. Tragten. b. b. Aabningerne til Huulheden bag Indvoldssækken. c. Gadboret. d. Spermatophor-Sækken, loftet opad og tilvenstre, for ikke at skjule Pulsaare-Hjertet, Kjertel-Vedhængene paa Huulaaren og Tarmröret. e. Sedbleren, f.f. Gjellerne. g.g. Gjællehjerterne; det höire er bragt ud af sit naturlige Leie, for at Hjerteöret kunde komme tilsyne. i, Sædstokken. k.k. De paa Huulaarens Grene siddende Kjertel-Vedhzng. 1. Pulsaare-Hjertet med den opstigende aorta til ven- stre. 0. Tarmrorct. De qvindelige Kjönsdele. Den opklippede Æggestok fyldt med Ægge- kapsler af forskjellig Störrelse, og forsynet med en eneste Aiggeleder. Leveren (a) liggende i sin opklippede Kapsel med sine to Levergange, der udmunde med en felleds Aabning i Spiralmaven (b), og mellem hvilke Tarmröret (e) stiger i Veiret. d. er et til Leveren gaaende Rar. De mandlige Kjönsdele. a. Sædstokken i sin opklippede Sæk. b. Sæd- gangen, €. Sædblæren, d, Spermatophor-Sækken. Kjæberne, ı. Overkjæben, seet fra Siden, 2. samme, seet ovenfra, 3. Underkjæben, seet fra Siden, 4. samme, seet nedenfra. Sciadephoren, seet fra Bugsiden, for at vise Tragten, og Sækkons Sam menhæng med Hovedet. Nervesystemet i to Ganges Forstörrelse, ı. Hjerneringens Rygdecl (den over Spiseröret liggende Deel), 2, Hjerneringens Bugdeel, 3.3. Syns- ganglierne. 4.4, Synsnerverne, 4/47. de ganglieformede Kjertler, der omgive Synsnerverne, 5.5 Oinenes Bevægelsesnerver, 6, 6. Hörener- verne, 7. 7. To, med første og anden Armnerve sig forbindende Nerver, der slaae sig ud over Hovedbrusken, og synes at tabe sig i Sækken, s. En i Tragten sig forgrenendeNerve. 9,9. Sæknerverne. 9/97. Stjer- neganglierne. ,0. 10° 107107”, Armnerverne, afklippedei forskjellig Hoide, 11.11, Svælgganglierne. 12.12. To til Svelget og Munden gaaende Nerver. 13. Otte fra Hjerneringens Rygdeel udspringende Nerver. ZFortling lth Rudolph pirat lacobshaon Zm-Berentzen-£ Cllithi Inst U id. Sel naturo. og math. SkNITD.IRanhardt og V Frosch om Saadephorus Müllert Tab.11. — E.Fortäng lit ph pint: Jacobshavız 18+ osch om Saadephorus 4 ? T'ab.I11. | | | LU Ze! i oid lid. Sel. naturo. og math. Sk. Xi DL Reinhardt og VLrosch om Seadephorus Miillerz. Tab Lv: 11 | 4, 2H Olrik, 3456 CThornan del mp Alu, N N f vilde i Mi wie f i \ i Ul i i i Å | i Å i ) i i they iy M y NAN | i ae . i É AA it à N + t A HAUTE À i (roet i mm i Kr I 1 i u u 64 REN i ! N Ba i y mn i ii eee ial i 0 ANY TER if 5 j (0 i i i u | À i x i ' AA i hy m i ‘ i 4 i va i I ‘ a N i + + i \ i i ‘ u 4 i i ud [i i i y i ii ‘ ( i i F ; ul vi ng | i 1 | Î fa Nye ho KAR ip Ley REN Vid. Sel: nature. og math. Sk: XU DT Reinhardt og VProschs om Sciadephorns Müllert. a LL, Or del, Æ. Fortling litt Em-Barenixev £ Chitinase. UNDERSOGELSER HVALDYRENE AF DAN. FREDR. ESCHRICHT, PROFESSOR VED KJOBENHAYNS UNIVERSITET. FEMTE AFHANDLING. PIMIVALERNES OSTEOLOGIE OG ARTSADSKILLELSE. Vid. Selsk. naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. : rf . i: R f ' ‘ / a? ‘ 1 " \ en Le MSTA) Sch AANA, DO Has an A AN il HO BN 7; Må FANEN SE EDEN A b br Ue ar koe, Mic eve ANDENS RN Osteologien af Bardehvalerne har i flere Henseender en særegen saavel physiologisk som zoologisk Interesse. Physiologen seer i Hvaldyrene overhovedet Repræsentanterne for de udelukkende til Havet bundne Pattedyr. Deres ydre Form, deres Bevægelsesredskaber og alle dertil hårende Dele af Beenbygningen vise saa- danne Modificationer af de almindelige Pattedyrformer, som gjüre dem bedst skikkede til Svémning; deres Aandedræts- og deres Sandse-Red- skaber ere saaledes dannede, saaledes stillede, deres hele Legeme over- hovedet saaledes organiseret, at Naturen i disse Dyr sees at have låst den Opgave, at gjüre Pattedyrformerne og de for Pattedyrene væsent- lige Egenskaber — navnlig Luftaandedrættet, den höie Varmegrad, de levendefådte Ungers Opamning o.s.v. — forenelige med det stadige Ophold i et for disse Egenskaber meget ugunstigt Element, og næst Svömmelraften synes det især at vere Aandedrættets Styrke samt den dertil svarende Varmeudvikling, hvorved Hvaldyrene udmerke sig blandt Pattedyrene. Men blandt selve Hvaldyrene staae atter Bardehvalerne, som fortrinsviis hörende hjemme i de store Verdenshave og de kolde Zoner, överst saavel i Legemstyrke og Svümmefærdighed som i Aande- F f* 228 drætsbevægelsernes Kraft og Egenvarmens Höide. Hvert af de Hale- slag, hvormed de store Bardehvaler arbeide sig gjennem Verdenshavenes colossale Bölger, knuser en sterktbygget Hvalfangerbaad, som det monne treffe (Scoresby, Account of the arctic regions, 2, 564); den Fart, en Finhval (Hvalfangernes Finfisk) ved at saares skyder gjennem Havskorpen (5 Miil i Timen) gjér Harpunen uanvendelig paa den. Aandedrættets Styrke bedömmes bedst deraf, at en Finhvals Udaanding kan höres i en Fjerdingveis Afstand (Scoresby, Acc. 1, 479), og Varmegraden deraf, at den udaandede fugtige Luft endog i Havene udenfor de kolde Zoner kjendes i lang Frastand i Form af héie Dampsüiler. Denne overveiende Styrke hos Bardehvalerne af Lesemsbevæpgel- serne i Almindelighed og Aandedrættet i Særdeleshed beroer unzgte- ligen tildeels, maaskee fornemmeligen, paa de tilsvarende Organers langt större Omfang, men tildeels ogsaa, især med Hensyn til Aandedræts- … redskaberne, paa egne Former i de vedkommende Dele overhovedet, og | saaledes ogsaa i de vedkommende Dele af Becnbygningen, og det vilde allerede med Hensyn hertil være aldeles misligt, fra Rnoglernes Former og Forbindelser hos Delphinerne at slutte til dem hos Bardehvalerne. Bardehvalerne ere ikke alene de største i den Familie, hvortil de höre (kun netop at de mindste Bardehvaler i denne Henseende. over- træffes af Kaskelotten), de ere overhovedet de störste i hele Dyre- verdenen. Den absolute Størrelse, hvortil en Dyreart naaer, er ingenlunde uden Indflydelse paa Formerne og paa Organisationen overhovedet ; hvorvidt den strækker sig, maa vise sig tydeligst paa de störste iblandt dem. Sammenligningen af det udvoxne Bardehvalhoved paa den ene Side med Delphinhovederne, paa den anden Side med Fosterhovederne af selve Bardehvalerne har i denne Henseende en ganske særegen. Inter- esse. Fra de for alle Pattedyr fælleds Fosterformer udvikler navnlig Hovedet af Bardehvalerne sig lidt efter lidt til de for det voxne Dyr saa særdeles afvigende, og i hvor höi en Grad disse Afvigelser hidröre 229 fra selve det overordentlige Omfang, hvortil Hovedet naaer, vil den paa- fölgende Fremstilling af det benede Hoveds Udvikling noksom udvise. Den colossale Störrelse, hvortil Bardehvalernes Legeme voxer, medfører en anden Omstendighed, som gjér Udviklingshistorien af disse Dyr særdeles lærerig. Jo större nemlig det Omfang er, der er sat som det naturlige Maal for et Skelet, desto længere dvæler det paa de for alle beslægtede Dyr fælleds Overgangsformer. Disse vise sig saaledes her i en meget stor Maalestok, hvorved Undersøgelsen lettes over- ordentlig. I det zoologiske Studium af Bardehvalerne indtager Osteologien en vigtigere Plads end i det af de fleste andre Hvirveldyrfamilier. Til Artsbestemmelsen kan man gjerne for disse som for de fleste andre Dyr indrémme de ydre Artsmerker den første Rang. Det kan i alt Fald ikke nægtes, et naar man vil gjüre nogensomhelst Brug af de mang- foldige Beskrivelser, som Söfarende og Kystbeboere i Almindelighed, og Hvalfangerne i Særdeleshed, have leveret og fremdeles ville levere, maa det fornemmelig komme an paa at kjende de Artsmerker, der kunne bringes i Anvendelse paa Dyrene, medens de endnu bevæge sig frit i Havet, og paa deres friske Lig, medens de endnu ligge henstrakte paa Strandbredden. Det vil dog paa den anden Side ikke kunne nægtes, at de egentlige Naturforskere kun meget sjeldent have Leilighed til at an- stille kun nogenlunde nöiagtige Undersøgelser paa fritsvömmende Barde- hvaler eller disses endnu friske Lig; at de meget mere i Reglen kun have Skeletter af disse colossale Dyr eller enkelte Knogler at holde sig til; at Studiet af de store Hvaldyr derved faaer en vis Lighed med Stu- diet af de fossile Hvirveldyr, og at det altsaa bliver uundgaaelig nåd- vendigt, at have Artsmerker paa Skelettet og dettes enkelte Dele. Dog det er indlysende nok, at ifélge Forholdenes Natur gjelder det for de store Hvaldyr ikke om at faae alene ydre eller alene indre Artsmerker, men om at faae en Forening af dem begge; at det hidtil — 230 netop har været den störste Hindring for Udviklingen af den zoologiske Deel af Cetologien, at de, der kjendte Dyrene fra hverandre udvendigen, ikke forstode sig paa Beenbygningens Forskjellighed, de derimod, der havde studeret Skeletterne, ikke havde iagttaget Dyrenes ydre Former. Det kan omtrent vere ligegyldigt for Videnskabens Fremme, enten man til de ved udvendige Kjendetegn adskilte Bardehvalarter udforsker Ske- letterne og de paa dem sig visende Skjelnemærker, eller man til de i Museerne som forskjelligartede erkjendte Skeletter opsöger de tilsvarende Dyr iden frie Natur; den zoologiske Hovedopgave med Hensyn til de store Hvaldyr maa altid vere: i de Séfarendes Beskrivelser at kunne gjenkjende de fra Museumsstudiet bekjendte Arter, og paa den anden Side i Skeletterne, eller saavidt muligt i disses enkelte Knogler, at kunne gjenkjende dem, der omtales i Reisebeskrivelser, Kystlandenes Fauner og Hvalfangernes Beretninger. Til Lösningen af en saadan Opgave bliver disse Dyrs Osteologie i hvert Fald af allerstörste Vigtighed. For at yde det her fremstillede Udbytte for Physiologien og for Zoologien, var det imidlertid nédvendigt til Studiet af Finhvalernes Osteologie at have et langt rigeligere Materiale, end hidtil nogen Under- söger har havt Raadighed over. Til den physiologiske Undersögelse var det först og fremmest nödvendigt at have fuldstendige Skeletter i deres naturlige Sammenféining ; thi Finhvalernes Beenbygning udmærker sig i flere Henseender overmaade meget ved den Maade, hvorpaa de enkelte Knogler ere indbyrdes forenede, og netop i denne særegne Foreningsmaade viser sig paa flere Steder den antydede större Kraft, især i Aandedretsbevegelserne. Dernæst var det nödvendigt at have idetmindste af een Art en Række Skeletter af meget ulige Alder; deels nemlig i physiologisk Henseende, for ved umiddelbar Iagttagelse at kunne forfölge hele Skelettet og dets enkelte Knogler gjennem hele Udviklingen, deels ogsaa i zoologisk Henseende, for at lære at undgaae Forvexlingen ; af individuelle, Kjøns-, og Aldersforskjelligheder med Artsforskjelligheder. 251 Det var fremdeles nödvendigt at have et Par yngre Hoveder skilte i deres enkelte Knogler, for tilfulde at kunne undersüge hver enkelt Knogle og dens Forbindelser. Endelig var det, især til den zoolo- giske Undersügelse naturligviis nödvendigt, efterat Studiet var fuld- endt paa idetmindste een Art, at udstrække det sammenligningsviis paa Skeletter af andre Arter. Som bekjendt, har Leiligheden til et saadant Studium hidtil ikke været forundt nogen af de udmærkede Natur- forskere, der have beskjeftiget sig med Cetologien. Ja, naar Hensyn tages til, hvor overordentlig sjelden og hvor kostbar Anskaffelsen af hver enkelt Bardehvalskelet i Reglen er, hvor store Hindringer legge sig i Veien for en néiagtig Undersögelse af de sædvanligviis colossale Dele, hvor yderst sjeldent de desuden ere i en endog kun nogenlunde fuld- stendig Stand, kunde man maaskee næsten have opgivet Haabet om, at opnaae en saa rig Leilighed selv med ganske overordentlige Hjelpemidler. Alligevel er, ved flere Venners udmærkede Velvillie og Interesse for mine Undersögelser og ved en Række andre heldige Omstendig- heder, en tilstrekkelig Leilighed af denne Art falden i min Lod, og det er kun en Pligt mod hine Venner og mod Videnskaben, naar jeg har strebt at benytte den efter bedste Evne. Allerede i de foregaaende Af- handlinger. over Hvaldyrene (Vidsk. Selsk. Skrifter. Alte Bind) er det blevet anfört, at jeg fra Capt. Holböll og Kjöbmand Egede havde faaet tilsendt to Fostre af den grénlandske Keporkak (som jeg fandt at vere lig Balænoptera longimana Rudolphi); fremdeles har jeg ligeledes ved Capt. Holböll faaet af samme Art to næsten fuldstændige Skeletter paa 35 og 45 Fods Længde, endvidere et Par Hoveder og to udmærket vel conserverede Fostre. — Af den norske Vaagehval ere allerede 6 Fostre tidligere blevne beskrevne, tilsendte fra Bergen ved Hr. Stiftamtmand Christie og Hr. Höeg. Senere fik jeg endnu et vel omtrent fuld- baarent Foster af samme Art paa 6/6” Længde, ligesom jeg ved flere Leiligheder havde . modtaget Skeletter af drægtige Moderdyr, og deri- 252 blandt et meget fuldstændigt af 31 Fods Længde, hvilket synes at vere omtrent den stérste Længde, som denne Finhvalart opnaaer. Til den speciellere Beskrivelse som Grundlag for denne Undersögelse havde jeg helst ønsket at vælge den grönlandske Art, fordi den opnaaer næsten den dobbelte Størrelse, Aldersforskjellighederne paa deu altsaa maatte formodes at vise sig stærkest; men, da jeg af denne Art hverken havde noget fuldtudvoxet Skelet eller noget ganske spædt Foster, hvilket der- imod var Tilfældet med Vaagehvalen, troede jeg dog at burde fore- trække denne Art, hvorhos jeg imidlertid ikke forsömte stadigen at sammenligne Forholdene hos hiin. Til Undersögelsen af de enkelte Rnogler maatte enkelte Hoveder sprænges, og dertil valgtes Hovederne af de to mindste Fostre, beskrevne i en tidligere Afhandling (Vidsk. Selsk. Skrifter Alte Bind Pg. 206 og Pg. 215), af 8 og 12“ Længde (det sidstnævnte afbildet paa Alte og 14de Tavle), samt af det fuld- baarne Foster (afbildet paa 10de og 15de Tavle). Desuden ydede hertil endnu et fra Capt. Holböll sendt Foster- skelet en udmærket Nytte, nemlig af den grönlandske Tikagulik (B. ro- strata Fabrieii), der, om jeg ikke tager meget feil, maa henföres til samme Art som Vaagehvalen (Hjerneskalshulens höire Beenvæg afbildet paa 12te Tavle). Til at undersöge disse Dyrs Syndesmologie og deres Knoglers Forbindelsesmaade overhovedet, tjente först og fremmest de af Fosterne udarbeidede friske Skeletter og dernæst især et ligeledes fra Capt. Holbéll endnu 1845 sendt fuldstændigt Skelet af en ung Tika- gulik, paa hvilket de fleste Sener og Baand vare sparede, og Knoglerne altsaa i deres naturlige indbyrdes Forbindelse. i Disse ere de forskjellige Stykker, for Tiden saa godt som alle indlemmede i Universitetets zootomisk-physiologiske Museum, der have tjent til Materiale for det første Afsnit af denne Afhandling. De, der have tjent til Afbenyttelse ved det andet, mere zoologiske Afsnit, ville senere blive omtalte. 233 FORSTE AFSNIT. Finhvalernes Osteologie i Almindelighed og Vaagehvalens i Særdeleshed. A, Hovedet. For rigtigen at bedömme Formen af Finhvalernes benede Hoved, vil det være nédvendigt at sammenligne den med de andre Hvaldyrs. Det vil da letteligen vise sig, at hvad deri findes fælleds for hele denne Orden i Modsætning til de åvrige Pattedyr, altid staaer i Forhold til dens. fælleds Bestemmelse at leve udelukkende i Havet og i Kamp med Bölgerne, hvorimod det Særegne i det benede Hoveds Form hos Barde- hvalerne i Almindelighed og Finhvalerne i Særdeleshed nærmest betinges af selve Bardernes Tilstedeværelse og af Hjernens Indskrenkning i For- hold til hele Legemts colossale Omfang. Hos alle Hvaldyr gaaer Hovedet i lige Flugt med Rygraden, holdes altsaa i en vedvarende sterk Strekning. Dertil udfordres over- ordentlig kraftige Nakkemuskler i Forhold til Hovedets Tyngde, og dertil atter en betydelig Brede af den bageste Nakkeflade, dannet af Nakkebenets Skældeel. I Modsætning til den bageste brede, flade Deel, er Hovedets for- reste Ende — selv om det her ved Beklædningen af de blöde Dele bliver ganske stumpt, saasom hos Spermhvalen og Hvidfisken — i sin Been- bygning altid meer eller mindre tilspidset, saa at hele Hovedet frem- stiller en Kegle, den Form, hvorved det bliver bedst skikket til at gjennemskere Bölgerne. Den forreste spidse Deel af Hovedet dannes hos Hvalerne, lige- som hos de fleste andre Dyr, deels af Underkjæben deels af Overkjæbe- og Mellemkjæbebenene, mellem hvis forreste Deel Spidsen af Hovedets Axebrusk trænger sig frem (see Tavle X Fig. 1 og 2 c); men Næse- Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. XII Decl. Gg 234 hulen, istedetfor som hos de fleste andre Pattedyr at forlænge sig langs hele Strækningen af Plougbenets og den bruskede Neseskillevegs Side- flader heelt ud til Snudespidsen , stiger næsten lodret i Veiret, krydsende sig paa hver Side med den vandret liggende Axebrusk (som her danner: Næseskillevæggen) og aabner sig (Tab. X Fig. 1+) tat foran det hüieste og tillige omtrent midterste Sted af hele Hovedet. — Dette Sted er aabenbart for Hvalerne det gunstigstbeliggende til Luftens Ind- og Ud- tredelse. Da de nemlig ikke som Robberne under Svömningen kneise med Nakken, men tvertimod uafbrudt holde Hovedet vandret i Flugt med Rygraden, behöve de, ved dette Leie af Næseboerne, til Aande- drættet kun at beröre Vandskorpen uden at forandre Legemets Stilling. De her angivne Grundtrek af Hovedets Form gjelde for alle Hvaldyrene, men desuagtet er hos de forskjellige Slægter Hovedets Form saavel i det Hele som i dets enkelte Dele overmaade forskjellig. Hos de mindre Delphiner (phocena, delphis o.s.v.) er Hjerneskallen rund og bred, men kort, ligesom afstumpet for- og bagtil; de langtrukne, smalle Kijeber faae især derved en fast Forening til Hjerneskallen, at Overkjæbebenene bagtil udvides som brede Plader, der fæste sig til störste Delen af Pandebenenes forreste Flade. Hos de stumphovede Delphiner (f. Ex. globiceps) og især hos Narhvalen, hvor Kjæberne tiltage saa stærkt i Brede, trekkes overeensstemmende dermed ogsaa 'Tindingbenets Lede- tap (Tuberculum articulare) og hele Aagbuen sterkt udad; fremdeles trækkes i samme Forhold den Deel af Pandebenet udad, som danner Öienhulens Loft (processus orbitalis), og tillige en stærk Crista parie- talis, der dækker Tindingegruben, og forneden tjener til Fæste for Tindinge- musklen, foroven for de brede Overkjæbebeen. Derved faaer Hjerneskallen i det Hele en langt större Brede, men naturligviis kun i Henseende til dens ydre Beenplader, hvorimod den egentlige Hjerneskal derved ingen- lunde bliver bredere. Medens fortil Pandebenet udvider sig saa stærkt, skeer det Samme bagtil med Nakkebenets Skældeel; Sidebenene faae 235 "derved ad Issen til en höist indskrænket Plads, og det Samme er Til- fældet med Tindingebenenes Skældeel. - Endnu langt mere paafaldende ere de Forandringer, som vise sig hos Spermhvalen og især hos Næbhvalen. Skjåndt Underkjæben, og dermed tillige Ganen, hos den første er saa overordentlig smal, er dog, til Optagelse af den uhyre Masse blåde Dele og den deri indsluttede flydende Olie, Overkjæben bred og derhos stærkt udhulet fra Snude- spidsen af og heelt op bagenfor Næsegangenes ydre Aabninger paa Ske- lettet. (See Cuvier, ossem. foss. V, 1. Tab. 24 Fig. 1, 2, 5, 4, 5). Hos Næbhvalen finder en lignende Forandring Sted af Hovedets Been, kun at derhos paa Siden af hvert af Overkjæbebenene viser sig en hii Længdekam. (Camper, observ. anat. sur la str. des cétacés Pl. 45, gjen- givet hos Cuvier 1. c. Tab. 24 Fig. 20.) Bardehvalernes Hoved er i de væsentligste nys angivne Puncter formet som de andre Hvalers: bagtil bredt og fladt (Tab. IX Fig. 4 0), fortil låbende spidst ud; Næseboerne liggende tæt foran det meest op- höiede Sted paa den övre Flade, Overkjæben er hverken forholdsviis saa lang som paa de spidshovede Delphiner, ei heller saa bred som paa adskillige stumphovede, dog, Breden og Længden tilsammentagne, er Hovedet — idetmindste Finhvalernes — ikke alene absolut, men ogsaa relativt af stérre Omfang end hos nogen af Tandhvalerne. For at tage den her specielt beskreyne ,,Vaagehval” til Exem- pel, blev det allerede i en foregaaende Afhandling („over Hvalernes ydre Fosterformer” Vidsk. Selsk. Skr. 11te Bd. Pag. 241) anfört, at dens benede Hoved indtager noget under }, men noget over 2 af hele Legemets Lengde, Halen deri iberegnet. Dette saa store Omfang af Hovedet, selv i Forhold til den colossale Krop, betinges aabenbart af den særegne Maade, hvorpaa disse overordentlig store, fede Dyr gribe deres Nering. Til at opfange de i uoverseelige, tætte Skarer i Havet svömmende Gg” 256 forholdsviis smaa Dyr — Blöddyr, Krebsdyr eller Fiske — er Munden bleven et uhyre Gab, forsynet med en Sie til hver Side af Ganen, dan- net af hornede Plader, og skikket til at lade Dyrevrimlen i det optagne Vand blive tilbage, medens selve Vandet presses ud derigjennem. Men da Underkjeben skal kunne omfatte den hele Besætning af de langt udenfor Overkjæben nedhængende og udstaaende Barder, har den faaet en ganske overordentlig Brede, og, som Folge heraf, maatte ogsaa paa Overkjæben de til Underkjæbens Befæstelse og Bevægelse tjenende Been- dele i samme Forhold trækkes ud til Siderne. Blandt Bardehvaterne staae Finhvalerne i Henseende til det benede Hoveds Form temmelig skarpt adskilte fra Rethvalerne, idet déres Gane og dermed hele deres Overkjebe har en meget stérre Brede, men er ulige mindre hvælvet. Denne Modsætning staaer i Overeensstemmelse med Bardernes forskjellige Form, idet disse hos Rethvalerne ikke ere synderlig udviklede i Breden, men desto mere i Længden (indtil 45 Fod), hos Finhvalerne derimod forholdsviis meget korte (neppe over et Par Fod), men bredere. Ligesom hos de stumphovede Delphiner og Narhvalen, er altsaa ogsaa her Tindingbenenes Ledetappe (Tab. IX Fig. 2, 5 og 4 a) trukne overordentlig stærkt udefter, endnu stærkere end de bagtilliggende Be- fæstelsessteder for Nakkemusklerne (Fig. 1 og 4 0, 0, 0, q, r og w). Med Ledetappen for Underkjæben fölger paa begge Sider hele Aagbuen (Fig 1 og 2 VW og z); Oiet er ved Hovedets tiltagende Brede ligeledes rykket sterkt ud til Siden, og dermed det af Pandebenet dannede Loft for Öienhulen (Fig. 2 f). Til bedre Fæste for de stærke Nakke- og Tindingemuskler springe fremdeles, som saa sædvanligt hos Pattedyrene, saavel Nakke- som især Tindingekammen (Crista occipitalis og parietalis) saa stærkt frem, at Tindingegruben (Fig. 3 b, b) bliver overordentlig skarpt skilt fra Craniets överste Flade og fra Nakkefladen (Fig. 4 0). Men for at opfatte denne hele Række Forandringer i deres egentlige 237 Væsen, maa det ikke tabes af Oie, at den skeer i et Dyrelegeme, som er det colossaleste i Naturen. Legemets absolute Størrelse kommer nemlig, som bekjendt, væsentlig i Betragtning ved alle Bestemmelser, hvorpaa Hjernens rela- tive Störrelse har nogen Indflydelse. Hvad enten man til Bedömmelsen af et Dyrs aandelige Evner vil tage meest Hensyn til, Hjernens absolute eller til dens relative Størrelse, vist er det, at man ved at sammenligne Hjernen hos ligeartede eller nzrbeslegtede Dyr, finder den af temmelig lige Stérrelse hos dem alle i absolut, men aldeles ikke i relativ Henseende. See vi først hen til Menneskene, hos hvem Forholdene ere bedst kjendte, saa har et 6—7aarigt Barns Hjerne allerede samme Vægt som et voxent Menneskes — hvad enten han veier 100 eller 300 Pd., — nemlig omtrent 3 Pd. Hos Hvaldyrene viser allerede en Sammenligning af Hjerne- skallens Hule hos de forskjellige Arter og hos Individer af samme Art i forskjellig Alder, at en lignende Regel finder Sted, og Veiningen af enkelte Hjerner har givet mig Bekræftelse herpaa, forsaavidt nemlig Forskjellen af Hjernens Vægt aldeles ikke staaer i Forhold. til Forskjellen af hele Legemets Veet. Et Marsviins Hjerne finder jeg at veie 3 Pd., en langhaandet Finhvals 7 Pd., og dog veier et fuldvoxent Marsviin ikke mere, end at en Mand kan bere det en meget lang Vei, medens alene den ene Sidegreen af en ung langhaandet Finhvals Underkjebe neppe ved to Mand kan löftes op fra Jorden. Det er, for at komme tilbage til vort egentlige Emne, udenfor al Tvivl, at medens Barde- hvalernes Legeme voxer til dets hele umaadelige Omfang, og imedens navnlig Kjæberne udvide sig, maaskee stærkere end nogen anden Deel, medens næsten i samme Forhold hele Hovedet tiltager i Brede, er den egentlige Hjerneskals samtidige Væxt for Intet at regne. Som hos Dyrene i Almindelighed bliver derved den indre Plade af Hjerneskallens Been, efterat de først ere fast forenede, omtrent uforandret, medens deres udvendige Plade hæver sig i Ramme, Tapper eller andre Former 258 af fremspringende Dele, alt efter de udenfor liggende Organers midler- tidige Udvikling. Men hos Bardehvalerne gaaer denne særegne Formen af Hjerne- skallens udvendige Omrids langt videre. ‘Til at stötte de mægtige Side- dele, saasom Pandebenets Öientapper (processus orbitales Fig. 4 f) og Tindingebenenes Ledetapper (tubercula articularia, a) behövedes en ganske særegen Styrke af selve Hjerneskallens benede Vægge. Vi finde da disse i den Grad foriykkede, at Hjerneskallens Hule i Profilsnittet af de ret store Bardehvalers Hoved tager sig ud som et lille Rum (heelt nede ved Nakkehullet) i en massiv Beenblok. Hvorledes dette Forhold uddannes vil senere i dette Afsnit blive fremsat. Her gjaldt det kun at vise, at den væsentlige Forskjel mellem Formen af en Bardehvals og en Delphins Hoved for en stor Deel skyldes hiins overveiende absolute Størrelse. I. Vaagehvalhovedets ydre Form. Hvad ovenfor er anført om det benede Hoveds Form hos Barde- hvalerne i Almindelighed og Finhvalerne i Særdeleshed, gjelder naturlig- viis ogsaa for Vaagehvalens. I udvoxen "Tilstand, nemlig af et dr>igt Moderdyr, 51 Fod langt — omtrent den største Længde, de ved Bergen fangne Vaagehvaler synes at naae — er Hovedet, efterat Underkjæben er borttaget, afbildet paa den Øde Tavle, i förste Figur fra oven, i 2den fra neden, i Sdie i sin bageste Halvdeel fra Siden og i 4de bagfra med den nederste Flade i stærk Forkortning. Ved at sammenligne disse Afbildninger med dem af andre Fin- hvaler, givne af Cuvier i oss. foss. V,1 Tab. 26 — aabenbart de bedste 239 og tydeligste — vil man finde flere kjendelige Forskjelligheder i Formerne og Störrelsesforholdene, saavel i Sammenligning med Afbildningen af den fra Sydhavet (1—4 Figur) og den fra Middelhavet (Ste Figur) som med den efter Rudolphis B. rostrata copierede Afbildning (6te Figur). Forskjellighederne vil man især finde at ligge i 1) en större Brede af Nakken og hele Hovedets bageste Deel (mellem Öinene) end paa Hovederne af B. mediterranea Cuv. (Fig. 5) og rostrata Rudolphi (Fig. 6), 2) en mere fiirkantet Form af Pandebenenes Oientapper (proc. orbitales) ved begge Siderandenes Parallelisme og mere lige Stilling mod Craniet, især end paa B. medit. Cuv. og australis Cuv. (Fig. 2 og 5), og 3) en stærkere Convergents af Overkjæbens to Siderande. Desuden findes paa Vaagehvalhovedet en, ikke leti Oine faldende men dog meget bestemt, Skjevhed, der ellers synes at vere Barde- hvalerne fremmed, medens den hos Delphinerne er saa almindelig. En Forlængelse af Hjerneskallens Midtlinie træffer paa Vaagehvalens Hoved ikke midt imellem de to Mellemkjæbebeens forreste Ende, men omtrent mellem det höire Overkjæbebeens Spidse og det tilstødende Mellem- kjæbebeen. Forinden man imidlertid fælder nogen Dom angaaende disse Formforskjelligheders Betydning, navnlig ihvorvidt de kunne anvendes som Artsmerker, vil det vere nödvendigt at være fortrolig med, hvorvidt lignende Forskjelligheder kunne vise sig paa Cranier af samme Årt i ulige Aldre. Dertil vil allerede kunne tjene et sammenlignende Oiekast over Figurerne paa den 10de og 11te Tavle. Paa den 10de findes gjengivet Hovedet af et Vaagehvalfoster, 64 Fod langt, udskaaret af et den 7de November 4844 fanget Moderdyr, og ventelig næsten fuldbaarent; paa den 41te er afbildet Hovedet af det i den foregaaende - Afhandling over Hvalernes ydre Fosterformer under No. 2 beskrevne Foster (Vidsk. Selsk. Skrifter A4te Bind Pag. 215). Det forste (10de Tavle) er, til Lettelse for Sammenligniagen, reduceret 240 . til samme Störrelse som Moderdyrets (9de Tavle), og derved kun for- mindsket 23 Gange, medens Moderdyrets er formindsket 92 Gange. Fosterhovedet paa den 11 te Tavle er i naturlig Störrelse. Neppe skulde man troe, at tre saa forskjelligtformede Hoveder tilhörte een og samme Art, og at deres Forskjelligheder kun beroede paa en ulige Udviklingsgrad, og dog er Intet vissere. De afbildede Fostre hére nemlig til de 7 Fostre, jeg har modtaget fra Bergen, alle udskaarne af de Moderdyr, hvoraf jeg tildeels ogsaa har havt Skeletterne for Oie, Fostrene saavelsom Moderdyrene i alt Væsentligt stemmende indbyrdes overeens, Forskjellighederne mellem Fostrenes og Moder- dyrenes Former ere endvidere ikke större og ikke andre end de, som jeg ligeledes har havt Leilighed til at iagttage mellem Fostrene og de voxne Dyr af en anden Finhvalart, nemlig den grönlandske Reporkak (B. longi- mana Rud.). Paa alle Figurerne have de eensartede Dele af Overkjxben og Craniet faaet samme Mærker. Disses Betydning er fålgende: a. Processus articularis ossis temporum, b. Os bregmatis, c. Ansigtets bruskede Axe, d. os interparietale, e. os ethmoideum, e’. de bruskede Næseflüie, f. os frontale, f’, processus orbitalis ossis frontis, g. bulla tympani, h. hamulus pterygoideus, i, os intermaxillare, k. condylus ossis oceipitis, l. os lachrymale, m. os maxillare superius, 24 m’. sulcus alveolaris ossis maxillaris superioris, m*, processus palatinus — — n. OS nasi, 0. os occipitis, os palatinum, processus jugularis ossis occipitis, Tab. IX Fig. 4, Processus mastoideus ossis temporum, Tab. XI Fig. 4, os hyoideum, os temporum, © m 10% t’, processus zygomaticus ossis temporum, t. Tab. X Fig. 2. Hulen for den DRE Trommehinde og den ydre Höregang, u. os pterygoideum, u‘. Hulen for Tuba Eustachii, v. vomer, w. Tab. IX Fig. 4. pars petrosa ossis temporum, Tab. X Fig. 2. processus mastoideus ossis temporum, wW — — — — Gangen, hvori den bruskede Deel af os sty- lohyoideum legger sig, x. den saakaldte processus Meckelii eller Urunderkjæben, y. os stylohyoideum, Z. OS zygomaticum, x. fontanella anterior, ö. den bruskede Deel af on +. Næseaabningen. Paa Underkjæben betyder a. angulus, b. processus coronoideus, ie — condyloideus, d. Indgangen for Nerverne og Blodkarrene, Vid. Selsk. naturhist. og mathem. Afh. XII Deel. Hh e—f. sulcus alveolaris, x. Urunderkjæben. Man vil lettelig indrömme, at allerede det store Fosters Hoved {Tavle X) er mere forskjelligt i sin hele Form fra det voxne Dyrs, | end hine Finhvalhoveder, hvormed det ovenfor sammenlignedes, og — hvad her er det vigtigste — man vil let indrömme, at Forskjellighederne ere meget nær de samme som hist. Foruden at ei heller her er noget Spor til Skjævhed, bestaae de fortrinsviis ligeledes i en mindre Brede af Nakken og af hele Hovedets bageste Deel, i en mere skraa Stilling af Siderandene paa processus orbitales ossis frontis og i en mindre sterk Convergents af Overkjebens Siderande. — Seer man dernæst hen paa det mindste Fosters Hoved (Tavle XI), hvor alle disse samme Forskjel- ligheder træde endnu langt stærkere frem, saa at det större Fosters Former aabenbart vise sig som Overgangsformer til det voxne Dyrs, maa det blive aldeles indlysende, at alle disse Forskjelligheder idetmindste kunde vere lutter Aldersforskjelligheder, og altsaa maae vere meget mislige i deres Anvendelse som Artsmerker. Regner man hertil endnu, at ikke ubetydelige Forskjelligheder af samme Slags. vise sig hos for- skjellige Individer af samme Art, ofte maaskee som Kjénsforskjelligheder, og endelig endnu især, at man ingenlunde tir stole paa Afbildningerne, iser af de mere colossale Dele, hvis forskjellige Stilling og Afstand fra Tegneren indflyder overmaade meget paa selve ‘Tegningerne, vil man maaskee ikke finde den Paastand overdreven, at enhver Artsbestemmelse af Finhvalerne efter det benede Hoveds Form i alt Fald er overmaade vanskelig, og efter Afbildninger heraf aldeles mislig, dog altid med Und- tagelse af Adskillelsen af de langhaandede Finhvaler (Cuv. oss. foss. Vol. V, 1, Tab. XXVI, Fig. 1, 2, 5) i Modsætning til de korthaandede, efter- som Forskjellighederne her unægtelig ere stérre. Paa Grund heraf anseer jeg ogsaa den hele fölgende Undersögelse af Vaagehvalens benede Hoved- bygning ikke egentlig at have nogen Vigtighed for Artsbestemmelsen. _ 5 Men desto större Interesse turde den maaskee have for Physiologien, og det er fra dette Standpunkt, at den paafölgende Deel af Undersögelsen over Beenbygningen af Vaagehvalens Hoved önskes bedömt. See vi saaledes igjen tilbage til de tre Finhvalhoveder af een og samme Art, men af saa ulige Alder. Paa det mindste Foster (Tab. XI) er Hjerneskallen saa rund og hvelvet som paa Fostrene af Pattedyr og Fugle i Almindelighed. Den er dannet foroven af Nakkebenets Skældeel (0), et stort Issebeen (os interparietale,.d) og den hindede Fontanella anterior (æ); bagtil af det endnu næsten heelt bruskede Nakkebeen (ö), fortil af Pandebenene (f), til Siderne af disse, af Sidebenene (b) og for en liden Deel af Tindinge- benenes Skældeel (t). Alle disse Been ere endnu tynde, flade og ligge jevnsides uden at dække hinanden, Til Siderne springe Pandebenenes Oientappe (f), hele Aagbuen (m, z, t‘), Tindingebenenes Ledetappe (a) saa svagt frem, at de kun staae lidet udenfor Hjerneskallens Hv:elving, og naar Hovedet sees fra oven (Fig. 1) kun deres yderste Deel bliver synlig, medens et saa ganske andet Forhold finder Sted paa det större Foster (Tab. X Fig. 1) og end mere paa det voxne Individ (Tab. IX Fig. 1). Over- kjæben, og navnlig Over- og Mellemkjæbebenene, ere knap saa lange som den egentlige Hjerneskal, medens de paa det større Foster ere omtrent 4 Gang, paa den Voxne maaskee tre Gange længere, og Næseboerne ligge endnu temmelig fortil paa Hovedet (Tab. XI Fig. 3 e). Fra Siden betragtet (Tab. XI Fig. 5) hæver den hvælvede Hjerneskal og især den høie Pande sig stærkt i Veiret i Modsætning til den lave Overkjæbe; Oienhulen har, ved den ikke synderlig stærke Fremtræden af Pande- benets Oientap, endnu omtrent den hos Pattedyrene sædvanlige Form, ligeledes den hos Hvalerne fra Oienhulen adskilte Tindingegrube. Hove- dets nederste Flade har et ikke mindre forskjelligt, Udseende paa de tre Vaagehvaler af ulige Alder (Fab. IX, X, XI Fig. 2), deels paa Grund Hh* 244 af den ogsaa fra oven kjendelige Ulighed i Hjerneskallens Forhold til Overkjæben og i Sidebenenes Fremtræden, og navnlig i den meget svage Udvikling paa det lille Foster af Tindingebenets Ledetap (a), der omsider bliver saa overveiende, deels ogsaa paa Grund af det omvendt saa be- tydelige Omfang paa det lille Foster af Orets Dele (g) og af Oienhulen (f), fremdeles Overkjæbebenenes betydelige Udhuling for Tænderne, Alveolarhulerne (m‘), der paa det större Foster endnu ere skarpt an- tegnede i hele deres Forlöb (skjéndt Tænderne deri ere forsvundne), men paa det udvoxede Dyr aldeles udslettede. Endelig findes her paa det mindste Foster endnu to Bruskstrænge paa hver Side, hvoraf idetmindste den ene paa de stérre Hoveder aldeles forsvinder, nemlig den saakaldte Meckelske Stræng eller ,,Ur-Underkjæben” (x), der strækker sig ind i Underkjæbebenet og forlåber heelt ud til dets Spidse (Tab. XI Fig. 5, 6, 7, 8 x), og den anden deels forbener, deels svinder betydeligt ind, nemlig Griffeltungebeensbrusken (y). — Hjerneskallens Gulv (Tab. XIV Fig. 1) saavelsom dens Nakkeflade (Tab. XI Fig. 4) er paa det mindste Foster endnu ganske brusket, kun at Nakkebenets Grundstykke og hvert af Rilebeenslegemerne indeslutte en Beenkjærne i deres Indre, Paa det större Foster er Forbeningen rykket betydeligt frem, men den bruskede Tilstand dog endnu fremherskende langs Grundfladens Axe og selv ud- vendig tildeels endnu kjendelig (Tab. X Fig. À 6). | Nakkehullet (for Rygmarven) sidder paa det mindste Foster meget fjernt fra Hjerne- skallens överste Hvælving, og er synligt fra Hovedets nederste, ikke fra dets överste Flade; omvendt paa de större Hoveder, Underkjæbens to Been (thi hos Bardehvalerne voxe de aldrig sammen) ere paa det mindste Foster ulige stærkere hvælvede, paa; det ældre mere ligestrakte, men paa det voxne Dyr atter. mere krummede, overeensstemmende med hele Hovedets Form (Sammenlign Tab. XI Fig. 5, 6, 7, 8 med Tab. X Fig. 5, 4, 5, 6), og saavel paa den ind- 245 vendige Flade som paa den üvre Rand meget dybt udhulede, hist for den bruskede Urunderkjebe (x—x), her for de indsluttede Tender, De Forandringer, der ved Sammenligningen af det större Foster- hoved (Tab. X) med det mindre (Tab. XI) sees at vere foregaaede under Fosterlivet, kunne alle henföres til fölgende: 1) Den egentlige Hjerneskal er bleven aldeles tilbage under den raske Væxt af Hovedets Sidedele og af Kjæberne, og 2) den i Væxten tilbageblevne Deel er derhos, iser foroven (Rygsiden), bleven ligesom indkneben, og det paa en dobbelt Maade. Deels nemlig har saavel den forreste som den bageste Deel af selve Craniets Gulv (Nakkebenets par- tes condyloidex) reist sig saaledes, at det saavel hist som her har for- andret den vandrette Stilling til nzsten en lodret. Bagtil er derved den nysomtalte forandrede Stilling opkommet af Nakkehullet, fortil er — hvad dog ikke kan sees udvendigt — Siebenet blevet hævet paa samme Maade, og Rilebeenstappen (rostrum sphenoidale) — der paa endnu yngre Fosterhoveder end de her beskrevne staaer lodret nedad — er omsider bleven aldeles vandret. Endnu merkeligere er det imidlertid, at samtidigen alle Hjerne- skallens Been ere trengte op imod Issen, saaledes at de nu tildeels endog ligge trefoldigen over hinanden. Issen paa det lille Hvalfosters Hoved dannedes af Issebenet (os interparietale) og den foranliggende store Fon- tanelle. Den sidste er paa dette store Foster bleven lukket ved Pande- benenes fremadskridende Væxt mod Issen. Men Væxten af Hjerueskallens Been er ikke bleven standset ved Benenes gjensidige Berörelse. Side- benene have udbredt sig deels ad Midtlinien til, voxende ud over Isse- benet, saa at de omsider stöde sammen indbyrdes, og Issebenet findes kun endnu ganske indknebet (Tab. XII Fig. 1 d—d’) under Sidebenene, altsaa paa Underfladen af Hjerneskallens Loft. Dernæst have Side- benene udbredt sig ud over Pandebenene som tynde Beenplader til næsten paa Höide med Nesebenene. Begge Sidebenene samlede om- 246 fatte derved störste Delen af Pandebenet foroven og paa Siderne som en tæt Skede. Men selve Sidebenene ere atter bagfra blevne overvoxede af Nakkebenets Skeldeel, saa at udvendigen hine (Tab. XII Fig. 4, b) saavelsom Issebenet (ibid. d—d’) skjules af denne, og at paa det Sted, der paa det lille Foster dannedes af Issebenet, nu ligge tre Been over hver- andre: Issebenet, Sidebenene og Nakkebenets Skældeel. Den sidstnevnte Forandring i Benenes Leie er aabenbart frem- kommet derved, at hele Nakkebenet ikke alene under Væxten er forrykket opefter og fortil, men at dets Skældeel tillige er voxet ud over de foran- liggende Been. Lignende Forandring er imidlertid skeet fortil. Med Siebenet, Kilebenets forreste Deel og Kilebeenstappen er hele Overkjæben bleven hævet mere i Veiret, men desuden ere ogsaa Overkjæbebenene voxede noget længere tilbage over Pandebenene. Overkjæben er fremdeles bleven forholdsviis meget længere, men ikke bredere. Tandrenderne (m’) ere meget smallere (Tænderne forsvundne, Barderne frembrudte). Paa det lille Foster laae de gjensidigen sig berårende Been kun med deres Rande op mod hinanden; paa det store Foster ere de tildeels forenede med Suturer. Man har sagt, at paa Hvaldyrenes Hoved ikke findes andre Suturer end Skælsuturen (sutura sqvamata), men hos Barde- hvalerne har i saa Fald Skælsuturen en meget eiendommelig Form, der allerede, skjéndt endnu kun svagt udviklet, kan sees paa dette Foster- hoved, f. Ex. mellem Overkjæbebenene og Pandebenene (Tab. XII Fig. 2 m). De forenede Flader ere nemlig forsynede med tætstaaende høie, smalle, lodrette Beenblade, der gjensidigen gribe ind i hverandre. Betragte vi endelig det voxne Dyrs benede Hoved (Tavle IX) i Sammenligning med dette Fosterhoved, saa er det let at see, at de efter Födslen for sig gaaende Forandringer kun ere Fortsettelser af dem under Fosterlivet, ligesom det iövrigt er först efter Födslen, at den oven- omtalte Skjævhed af Hovedet uddannes. Den egentlige Hjerneskal er hos det voxne Dyr omsider bleven 247 saa langt tilbage i sin Væxt, og dens benede Vægge saa overvoxede af de tilgrændsende Been, at den ligger heelt skjult eller som begravet under Nakkebenels Skældeel, Ligesom allerede Sidebenene vare voxede heelt ud over Issebenet, og Nakkebenets Skældeel atter ud over dem, saaledes ere nu fortil ligeledes Pandebenene blevne overvoxede af Overkjæbebenene og til Siderne af Sidebenene, saa at hele deres Midterdeel er bleven aldeles skjult; men derhos ere Pandebenene blevne saa fortykkede i deres Masse, at de selv aldeles ikke mere ligge over, men heelt foran for Hjernehulen. Imidlertid ere derimod Sidedelene af Craniets Been voxede ganske over- ordentlig ud. Nakkebenet er derved blevet meget bredt, Tindingebenenes Ledetappe og Pandebenenes Oientappe forholdsviis langt stérre og stær- kere, staaende mere lige udefter,: og derved især bliver Hovedet i det Hele meget bredere. Tilsvarende er ogsaa Overkjeben bleven bredere bagtil, og da den derhos er vedbleven at være spids fortil, ere Side- randene tillige komne til at convergere stærkere fortil, hvilket vilde have været endnu mere Tilfældet, hvis ikke samtidigen Kjebernes Længde ogsaa var tiltagen betydeligt. Paa Underfladen af Hovedet kjendes de samme Forandringer: Craniets Indskrenkning, Sidedelenes overordentlig forögede Udvikling. Öienhulen og endnu mere det benede Ore, hvilke Dele allerede paa det større Foster havde faaet langt: stærkere, Beenvægge, men iövrigt vare blevne kjendelig tilbage i Vexten, have paa det voxne Dyrs Hoved. ved Udviklingens Fremgang i samme Retning omsider faaet et heelt for- skjelligt Udseende og et ganske andet Forhold til Hovedets évrige Dele. Oienhulen (f er bleven ganske smal og trukket langt ud til Siden; det egentlige Fjeldbeen (w) har faaet sin næsten steenhaarde Beskaffenhed ; Trommebenet, bulla tympani (g) er, ved næsten slet ikke at voxe, bleven til en forholdsviis meget lille Knogle. Fortil har Ganen faaet en heel anden Form, overeensstemmende med Bardernes sterke Udvikling. Den er bleven længere, bagtil meget bredere. 'Tandrenderne ere forsvundne; 248 men den ydre Halvdeel af hvert Overkjæbebeens Ganeflade har faaet dybe, forgrenede Furer for Bardernes Kar og Nerver, og mellem denne og den indre Halvdeel er Fladen stærkt udhulet, saa at Ganen i Midten staaer frem i Form af en temmelig skarp Kjål. Et sammenlignende Overblik over Vaagehvalhovederne i de for- skjellige Aldre viste — som ovenfor (Pg. 242) antydet — at de Forskjel- ligheder, der gave sig tilkjende paa Finhvalhoveder af formeentlig forskjellig Art, stemme meget ner overeens med Aldersforskjellighederne hos beviislig eensartede Finhvaler; men see vi nu tilbage til hvad ovenfor blev angivet som de meest i Oine faldende Characterer for alle Bardehvalers benede Hoved i Modsætning til de övrige Hvaldyrs, navnlig den egentlige Hjerneskals Indskrænkning og Sidedelenes overvættes stærke Udvikling, saa er det endvidere aabenbart, at disse Særkjender først udvikles lidt efter lidt, altsaa paa de udvoxne Dyr maae vere skarpest udtalte, paa de mindste Fostre aldeles ukjendelige. Derved bekræftes den ved samme Leilighed udtalte Sætning, at de særegne Former af Bardehvalhovederne skyldes deels selve Bardernes Dannelse, deels den colossale Störrelse, som Bardehvalerne i Almindelighed opnaae. Det ligger tydeligt nok for Dagen, at Hjerneskallens stedse yderligere Indskrenkning er en Fölge af, at dette Organ, som overhovedet aldrig fölger i sin Væxt i lige Forhold med det üvrige Legeme, maa staae meest tilbage hos de Dyr, hvis Legeme opnaaer det colossaleste Omfang; fremdeles, at For- tykkelsen af Hjerneskallens Vægge og den overordentlig stærke Udvikling af Hovedets Sidedele svarer til den Kraft, som behåves til at holde Overkjæben, der: bærer de tunge Barder, og til at tjene til Fæste for Underkjæbens Baand og Muskler, hvis to colossale Been skulle omslutte dem ved Mundens Lukning. 249 II. Det benede Vaagehvalhoveds Sammensætning. Efter at have taget en sammenlignende Oversigt over det benede Vaagehvalhoveds ydre Former i de forskjellige Aldre, vil det nu vere nödvendigt at betragte de enkelte Dele, hvoraf det er sammensat, hver for sig i Henseende til Form, Leie og Forbindelse. Ogsaa denne Under- søgelse vil skee sammenligningsviis gjennem de forskjellige Aldersperioder, hvorved ikke alene de allerede angivne mærkelige Formforandringer ville blive tydeligere oplyste, men ogsaa andre, hörende til de dybere liggende Dele af Hovedbygningen, komme for Dagen. Det er allerede blevet anført, at til denne Undersøgelse især er blevet benyttet deels de to mindste Fostres Hoveder, hvoraf det ene er afbildet paa den 11te Tavle, deels det paa 10de Tavle afbildede större Fosterhoved og dernæst et omtrent lige saa stort Hoved af et grönlandsk Hvalfoster, henhörende til samme Art. Af de to mindste Fosterhoveder borttoges Hjerneskallens benede Dekke (Pandebenene med den store Fontanelle, Issebenet, Sidebenene og Nakkebenets Skeldeel); den halv oplöste Hjerne udtoges tilligemed Hinderne, hvorpaa Hjernehulens bruskede Gulv tilligemed den tilgrzend- sende Deel af Sideveggene viste sig saaledes som af det paa den {te Tavle afbildede Hoved er fremstillet i den 14de Tavles Aste Figur. Det store, paa den 10de Tavle afbildede Fosterhoved skiltes ad, og af de adskilte Stykker er kun hele Midterdelen af Hjerneskallens Gulv i For- bindelse med Ansigtets Axebrusk bleven afbildet (15de Tavle). Der- imod er af det grénlandske Foster, der hårer til samme Art, Hovedet paa den 12te Tavle Fig. 1 blevet afbildet flakt paa langs, dog ikke lige i Midtlinien, men saaledes, at alle uparrede, i Midten liggende Been ere forblevne hele. | I det lille Foster var Hjerneskallen endnu ganske brusket paa sin Grundflade (Tab. XIV Fig. 4) og den nærmestliggende Deel af Side- fladerne, saavelsom paa sin bageste Veg (Tab. XI Fig. 4). Dette bru- Vid. Selsk, naturvid. og mathem. Afh, XII Deel, Ti 250 skede Gulv af Bjerneskallen var saaledes skaalformet, men Siebenets Sieplade saavelsom Nakkebenets Grundstykke hörte endnu til den vand- rette Deel, eller Bunden af denne Skaal, ikke til den opretstaaende Veg. — Den Deel af Tindingebenet, der indeslutter Höreredskabet, eller Alt hvad allerede var dannet af Fjeldbenet (Tab. XIV Fig. À ce), syntes — skjöndt selv ganske brusket — ikke at vere i Sammenhæng med de övrige Bruskdele. For Resten derimod dannede det endnu bruskede Cranium eet sammenhængende Hele, i hvilket intet Spor saaes til den senere Deling i de forskjellige Been. Ikkedestomindre var hvert enkelts Andeel i Brusken let nok kjendelig, deels ved de forskjellige Aabninger ad "Siderne til, deels ogsaa ved Formen og Stillingen, af Side- delene selv. Til Nakkebenets Andeel i Brusken hörer aabenbart deels de to temmelig tykke Sidedele nærmest Nakkehullet (partes condyloideæ, b) og af Midtdelen hele den mellem Fjeldbrusken (c) liggende Strækning (pars basilaris, a og a’). Nærmest foran fölger den til det bageste Rilebeenslegeme svarende Strækning (d), i hvis Midte findes: en lille Fordybning for Hypophysis og lidt bagved den et Hul paa hver Side for Carotis, Udad forlænger denne Strækning sig til hver Side i en langagtig Brusk med S-formige Rande (e). Det er de endnu bruskede bagre Rilebeensvinger. Deres udadvendende Spidse er stump og ligger nøget dybere, — Derpaa fölger det forreste Rilebeenslegeme (f), der til hver Side löber ud i en meget bred, men tynd Vinge (ala minor, #). Den udspringer med to Rödder, imellem hvilke Seenervehullet findes, men udad forlenger den sig saavel fortil som bagtil i en smal Bruskstrimmel. Den bagre af disse (h) slaaer sig udenom den stumpe Spidse af den bagre Rilebeensvinge og om Fjeldbrusken, hvor den dog bliver meget Iynd, saa at jeg ikke med Bestemthed kunde see dens Forbindelse med Nakkebeensbrusken. Ved Udspringet af denne bagre Bruskstrimmel fra selve Vingen fandtes en lille Tap (i), som laae inde imellem Pandebenet 251 og Sidebenet. Den bagre Bruskstrimmel. dækkede den indre Flade af Tindingebenets benede Skældeel og laae med sin övre Rand mod Sidebenets nederste Deel; men selve Bruskvingen laae med. sin överste Rand lidt ind imellem de to Plader af Pandebenets nederste Rand, og dannede med sin nederste Flade den inderste Deel af Oienhulens Loft (Tab. XI Fig. 2 mellem p og f). Den forreste Bruskstrimmel endelig (Tab. XIV Fig. 1 k) forlængede sig i det aldeles bruskede Siebeens (I) forreste Rand (n). Siebenet (os ethmoideum, 1) var saa stærkt udhulet i sine Sidedele til Optagelse af Lugtenerverne, at det syntes at bestaae af et smalt Midtstykke (1), en fordre Bruskrand (n), der var en umiddel- bar Forlængelse af de forreste Kilebeensvingers fordre Bruskstrimmel (k), og af to lignende, smalle, buede Bruskstrenge (m), der begrændsede hine Lugtenervegruber bagtil og udad. Paa den forreste Rand af Siebenet lige i Midtlinien hævede sig en lille Brusktap lodret i Veiret (og derfor ikke synlig i den Stilling, hvori Grundbrusken her er afbildet), leggende sig ind imellem de to Pandebeen. Den hele bruskede Grundflade havde fölgende Aabninger: 1) I selve Siebenet, i Dybden af de to Lugtenervegruber: Hul- lerne for Lugtenervernes Grene; 2) mellem Siebenet og de to fordre Rilebeensvinger paa hver Side: en langagtig Sprække; 3) ved Udspringet af hver af disse Vinger: Seenervehullet; 4) mellem de fordre og de bagre Rilebeensvinger: en Spalte, der ved Vingebenets 'Tilslutning, bliver til et Rør, til Gjennemgang for det ddie, 4de, Aste og 2den Green af Ste, og 6te Nervepar; 5) ved Udspringet af hvert af de bagre Rilebeensvinger: den indre Aabning for Carotis; 6) mellem de bagre Kilebeensvinger og Fjeldbrusken: Gjennem- gangsstedet for det Ste Nervepars tredie Green og en stor Hule for Blodkar ; Hi" 252 7) paa Fjeldbrusken, omtrent i Midten: Hullet til Gjennemgang for det 7de og 8de Nervepar; og 8) ved den bagre Rand: Aabningen for Aqueductus Cochlex; 9) mellem Fjeldbrusken og Nakkebrusken: det store Hul til Gjennemgang for vena jugularis samt for det Øde, 10de, 11te og 12te Nervepar; 10) det store Nakkehul for Rygmarven. Det store sammenhengende Brusklegeme, der saaledes danner Grundlaget for hele Hjerneskallen, strakker sig desuden fortil langs hele Ansigtets Midtlinie indtil selve Snudespidsen, forestillende deels Siebenets lodrette Plade (0) og dets Sidedele til Næsen, deels hvad vi ville kalde Ansigtets ‘Axebrusk (p), det vil sige den lange Brusktap, der svarer til Rilebeenstappen, til den af Plougbenet indesluttede Brusk og til Næsens bruskede Skillevæg. Indersiden af det større (grønlandske). Fosterhoveds Hjerneskal viser sig paa den 42te Tavles Åste Figur, navnlig af den höire Sidevæg, medens dog Nakkebenets Grundstykke, begge Rilebeenslegemer, Ploug- benet og Issebenet, der ere blevne udenfor Snittet, vise deres venstre Sideflade frem. Hjerneskallens Grundbrusk fandtes for störste Delen forbenet, saa at kun mellem Nakkebenets fire Stykker og mellem begge Rilebeenslegemer indbyrdes samt mellem det bageste af disse og Nakkebenets Grundstykke endnu var tilbage et uforbenet Brusklag. Derimod var hele Ansigtets Axebrusk endnu uforbenet, og findes afbildet paa Tavle XIII. Den ovenomtalte Reisning af Gulvets forreste (Siebenet) og ba- geste Deel (Nakkebenets Grundstykke) sees især paa den 13de Tavle Fig. 2. Den ligeledes allerede omtalte Dækning af flere af Hjerneskallens Been, nemlig især Issebenets Dækning af Sidebenene og disses af Nakkebenets Grundstykke, sees paa den 12te Tavles Iste Figur. lövrigt seer man paa det större Foster (Tab. XII Fig. 1) Hjerneskallens Gulv sammensat 255 i Midtlinien af Nakkebenets Grundstykke, Fjeldbenets överste Flade (a), det bageste Kilebeenslegeme med dets Vinger (c), det forreste med de fordre Rilebeensvinger (e),; og af et mellem begge Rilebeen liggende Beenstykke (u), som tilhörer Vingebenet. Sideveggen og Loftet af Hjerneskallen sammensettes af Nakkebenets Sidestykker (k) og Skældeel (0) samt den imellem dem liggende Brusk (x—y), Tindingebenets Skældeel (t), Sidebenene (b), Issebenet (d) og Pandebenet (y/—f). Nesehulens Side- veg sees at dannes af Pandebenet (ft), Ganebenet (pt) og Overkjæbe- benet (mt). Alle Bruskdele ere fjernede med Undtagelse af den endnu ikke forbenede Deel af Nakkebenet (x—y). Til nermere Forklaring af den hele sammensatte Bygning vil ou hver af de enkelte Knogler blive særligt beskreven. Nakkebenet, os occipitale. Om dets forskjellige Forbeningsgrad i Fosterhovederne, om Nakkehullets forskjellige Stilling, saavelsom om Skældelens gradevise Væxt ud over Sidebenene og Issebenet har allerede været Tale ovenfor. Nakkebenets Grundstykke stiger paa det mindste Foster (Tab.XIV Fig.1 a-a‘) fra Nakkehullet opad mod det bageste Kilebeen, men paa det større Foster og det voxne Dyr fra Nakkehullet af først nedad, derpaa opad (see Tab. XIII Fig.2). Dets hele åvre Flade er rendeagtig udhulet for den forlængede Marv og Broen. Dets Sideflader (Tab. XII Fig. À 0”) stöde bagtil op mod Ledestykkerne (Tab. XIV Fig. 1 b, Tab. XII Fig. 1), fortil (Tab. XIV Fig. 1 a’, Tab. XII Fig. À 5) op imod Fjeldbenet (Tab. XIV Fig. 1 ©) og Trommebenet paa hver Side, her frembydende en Been- svulst (Tab. X Fig. 2, Tab. IX Fig. 4 0). 254 Det bageste Rilebeen, os sphenoideum posterius. | i I det mindste. Fosterhoved udgjorde: de to Kilebeen (Tab. XIV Fig. À d f) endnu eet sammenhængende Brusklegeme med Nakkebenet og med de foran Kilebenene liggende Bruskdele, der senere ville være at beskrive, medens Vingebenene (Tab. XI Fig 2 uuh), der i Hvaler- nes Hoved under hele Livet vise sig som selvstændige og vidt ud- bredteKnogler, allerede vare heelt forbenede. I det större Fosterhoved derimod var det bageste Kilebeen med sine to Sidevinger og det for- reste med de om Seenervehullet liggende Ridder af dets Vinger hver for sig forbenede og kun endnu ved brikkeformede Bruskplader (Tab. XIII d, d) skilte fra hinanden indbyrdes og fra Nakkebenets Grundstykke. I dette större Hoved laae Rilebeenslegemerne ikke kjendelig höiere end Grund- stykket af Nakkebenet. Det bageste Rilebeens Sidetappe, eller de saakaldte store Rilebeens- vinger (Tab. XII, Fig. À e og Tab. XII Fig. 1 og 2 am) ligge ganske , vandrette, Deres yderste Deel er paa det mindste Foster stumpe, paa det større formet som en temmelig bred og udhulet Rand (Tab. XII Fig. 1 h og I, Tab. XUI Fig. 2 am), der bagtil (D stöder til Tindinge- benet, men for allerstørste Delen (h) til den nederste Rand af Side- benet (Tab. XU Fig. 1 b), der dog her paa sin Inderside dækkes af hiin tynde, flade Bruskstrimmel (Tab. XIV Fig. 4 h, Tab. XII Fig. 1 antydet ved en stærkere Skygge), der idetmindste i det lille Fosterhoved fortil hænger sammen med det forreste Kilebeens bruskede Vinger (Tab. XIV Fig. À gi), og bagtil gaaer uden omkring Fjeldbenet, bekledende Tindingebenets Inderside (Tab. XU Fig. 10, over i det bruskede Nakke- been (Tab. XII Fig. 4 y». Den bagre Rand af Vingerne er dybt ind- skaaret for at danne en vid Aabning, til Gjennemgang for det femte Nervepars tredie Green og til Leie for et tykt Net af Blodkar. Deres forreste Rand stéder op til Vingebenet, hvilket her (Tab. XII Fig. 1 u) danner en Deel af Hjerneskallens Gulv. — Paa det bageste 255 Rilebeens Legeme findes henad den bagre Rand af den övre Flade et Hul paa hver Side — det er den indre Aabning af Carotis-Gangen. — Dets üvre Flade er iövrigt svagt udhulet (for Hypophysis), og fortil har denne Udhulning i Midtlinien en stærkere Fordybning med nogle flere smaa Huller i Bunden, hvori paa det mindste Fosterhoved endnu saaes Traade, saavidt skjönnes kunde, Nerve-Traade. Grændsen mellem dette Beens åvre Flade og det forreste Kilebeens fortil, Grundbenets bagtil, var kun svagt antydet ved en lidt fremspringende Kant, Sporet til »Tyrkesadlen.” Paa det mindste Foster var den endda lidt tydeligere end paa det störste og paa det voxne Dyr. Den nedre Flade endelig af dette Been er ganske skjult deels af Plougbenet (Tab. XII Fig. 4 v*), deels af Vingebenet, af hvilket ogsaa Sidefladerne og Vingernes nedre Flade aldeles skjules. Vingebenene, ossa pterygoidea, vare allerede paa det mindste Fosterhoved heelt forbenede. De ligge med deres indvendige Flade (Tab. XII Fig. 5) op til Plougbenet og Rilebenene saaledes, at de paa den Sdie Figur med s og v2 betegnede Steder svare til de paa Plougbenet (Fig. 1) med s og v* betegnede, ligesom det med k betegnede svarer til (Fig. 1 h) den bagre Rilebeens- vinges Sideflade, det med g til det fordre Kilebeens Sideflade. Den dybe Rende (i) svarer til Adskillelsen mellem Plougbenet og Kilebenene. Opefter staaer Vingebenet indad (Fig. 3 u, u) frit frem som en Deel af Hjerneskallens Gulv, nemlig mellem den fordre og bagre Kilebeensvinge (Tab. XII Fig. 1 y, Tab. XII Fig. 1 u), og danner navnlig det Sted, hvorpaa det Ste Nervepars Ganglion ligger, samt Bunden for den Rende, der svarer deels til den üvre Oienspalte deels til det runde Hul, Lévrigt dækkes Vingebenenes övre Flade (Fig. 5 c,c) af de bagre Rilebeens- vinger. Vingebenenes övre Flade gaaer ,i en stump Vinkel over i den 256 udvendige, og paa denne Vinkel forener sig Sidebenets nedre Rand med dem. I Midten ligger den üvre Flade frit, dannende en Deel af Tindinge- gruben, fortil og bagtil er den derimod dækket, nemlig af Ganebenene og Tindingebenene, især nedefter, hvor denne Flade böier sig om som en Deel af Ganevæggen og danner Ganetappen (Tab. X Fig. 2 h). Paa den af Tindingebenet skjulte Deel af dens ydre Flade (Tab. XII | Fig. 3 x) löber en Halvkanal, som begynder ved et Indsnit paa de bageste Rilebeensvingers bagre Rand (Tab. XIII Fig. 1x) og ender ved Sammen- stödet mellem Vingebenene og Tindingebenenes Vingetap med et Hul (Tab. X Fig. 2%). I denne Gang forlöber Nervus maxillaris inferior. Paa Craniets nedre Flade endelig danne Vingebenene indefter de udhulede Sidevægge af den bageste Deel af Næsen (Tab. X Fig. Zu, Tab. XI Fig. 5 LD, og foran Bulle tympani den for Hvaldyrene saa eiendommelige dybe Grube (Tab. X Fig. 2 u‘), der tjener til at optage det stærkt udvidede Eustachiske Rör. Vel er denne Hule paa det benede Hoved ikke saa fuldstendig hos Bardehvalerne som hos Delphinerne, men dog altid endnu meget i Oine faldende, Det forreste Rilebeen, os sphenoideum anterius, udgjorde, som allerede anfört, i det mindste Fosterhoved eet sammen- hængende Brusklegeme med det bageste Kilebeen, men var paa det store Fosterhoved for allerstörste Delen forbenet. — Dets forreste Flade stöder ikke alene i Fostrenes (Tab. XIII), men ogsaa i det voxne Dyrs Hoved til den lange, valseformige Brusk, der ligger i Hovedets Axe og viser sig sem Fortsættelse af Hvirvelleweme-Rækken i Hjerneskallen. Dets nedre Halvdeel (Tab. XIH Fig. 2 sa) omfattes af Plougbenet. Ner- mest over den i Plougbenet skjulte Deel sprang fortil en Beenrand frem til Forening med det bruskede Siebeens Sieplade (Fab, XIII Fig. 2 k), 257 til hver Side en anden (ibid. p) til Forening med Vingebenet. Oventil vare disse Sideplader rendeagtig udhulede fra Seenervehullet (z) af. Paa den üvre Flade (Tab. XIII Fig. À sa) af det forreste Kilebeen hæve sig til Siderne de brede Vinger, i hvis nedre, fastsiddende Rand Seenervehullerne ere anbragte. De ligge saavel hos Fostrene som hos den Voxne omtrent vandrette — ingenlunde tagende Deel i den lodrette Stilling af Hjerneskallens forreste Væg, men kun udad tildeels krummende sig lidt op i Hjerneskallens Sidevægge. Nærmest denne Rand vare de i det store Fosterhoved forbenede (Tab. XII Fig. 4 e), men for störste Delen bruskede (Tab. XII Fig. 1 og 2 ap). Deres bruskede Deel laae mod Indsiden af Pandebenene (Tab. XIL Fig. 1 y’) og var med den överste Rand trængt noget ind mellem selve disse Beens to Plader. Tindingebenene, ossa temporalia, ere, som bekjendt, hos Hvaldyrene altid deelte i to Stykker: det egentlige Tindingebeen og Fjelddelen med Höreredskaberne. I det mindste Fosterhoved var det férstnevnte af disse to Stykker allerede heelt forbenet, det sidstnevnte derimod kun forsaavidt, at en overordentlig tynd, skaalformet Beenplade (Tab. XI Eig. 2 g) sluttede tet om det endnu ganske bruskede Sneglehuus. Denne Beenplade, skjöndt sluttende tæt om Sneglehuset, var aabenbart det senere Tromme- been, Bulla tympani eller os tympanicum. Den i Hjerneskallen synlige Deel af det forholdsviis endnu saa store Fjeldbeen (Tab. XIV Fig. 1 ©) var heelt brusket. | De spæde Former i det mindste Fosterhoved saavel af det: egent- lige Tindingebeens Ledetap (Tab. XI Fig. 1—4 a) som især af det bruskede Fjeldbeen, navnlig de to Bruskstrænge paa hver Side (Tab. XI x og y) omtaltes allerede ovenfor (Pag. 245). Tindingebenets udförligere Beskrivelse vil nu blive givet efter det större Foster. Vid, Selsk, naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. Rk 258 Dets forholdsviis meget ubetydelige Skældeel sees (Tab. XI Fig. 5 t) at stöde op mod Sidebenet (b). Udad fortykkes det, især hos den Voxne, meget betydeligt) Tab. IX Fig. 1, 2 bagest i Tindingegruben, t) og forlænger sig fortil i Aagtappen (processus zygomaticus, t/), indad, nedad og fortil i Vingetappen (Tab. IX, X, XI Fig. 2, som ved Spidsen spalter sig for i Forening med Vingebenet (Tab. X Fig. 2 u) at danne et Hul (Fig. 2%) til Gjennemgang for N. maxillaris inferior, altsaa nær- mest lig den udvendige Aabning af det aflange Hul. (foramen ovale), — bagtil endelig i den hos den Voxne næsten colossale Tap (a), som Cuvier setter lig med Vortetappen (processus mammillaris). Jeg maa ansee denne Tap for at vere det saakaldte tuberculum articulare, deels fordi den ligger ikke bagved, men foran Oregangen, deels og især fordi den ikke tjener til Heftelse for Musculus sternocleidomastoideus, men med sin forreste, indre udhulede Flade til Befæstelse for Underkjaben. For Vorte- tappen maa jeg derimod ansee en forholdsviis meget svag Fremstaaenhed (Tab. IX Fig. 4 vr) tat bagved Höregangen, netop paa den bageste Rand af Tindingebenet, hvor det stéder mod Nakkebenet. At hos Hva- lerne Ledetappen, og derimod ikke Vortetappen, uddannes saa betydeligt, forklares vistnok meget let af Underkjabens overordentlige Tyngde i For- bindelse med den næsten fuldstændige Uanvendelighed af M. sternoclei- domastoidei, da Hovedet slet ikke er bestemt til at böies. Af Fjeldbenet er den udad sig strækkende, næsten steenhaarde Tap hos den Voxne (Tab. IX Fig. 2 w) ikke voxet frem endnu. Den paa den 10de Tavle Fig, 2 med w betegnede Tap er en Deel af det egentlige Tindingebeen. Derimod er den til Höreorganet svarende Deel af Fjeldbenet,-nemlig Trommebenet (Tab. IX, X og Xi Fig. 2 g) ufor- holdsmæssig stærkt udviklet paa de yngre Hoveder, og ligeledes den La- byrinthen indesluttende Deel (Tab. XII Fig. À a). 1 Hjerneskallens Hule (Tab. XII Fig. 4) ligger denne Deel langs sin ydre Rand omfattet af et fladt Brusklag, som idetmindste i det lille Foster hang sammen med a. den bruskede Deel af Nakkebenet og ganske skjulte den indvendige Blade af det egentlige Tindingebeen (D. .Desuden omfattes Fjeldbenet af meget tykke Blodkarnet saavel udad som for- og bagtil. (En fuld- stendigere Beskrivelse af dette Been vil blive givet i en anden Afhandling. Sidebenene, ossa parietalia, ere saavel i Henseende til deres forskjellige Forhold til Pandebenene, Issebenet og Nakkebenets Skældeel i de forskjellige Aldere, som og i Henseende til deres deraf fölgende forskjellige Andeel i Craniets ydre og indre Væg, allerede blevne omtalte ovenfor, Ifålge dette forskjellige Forhold tage de allerede ved Slutningen af Fosterlivet sig ganske ander- ledes ud seet indvendigt fra end udvendigt, idet nemlig paa Craniets Inderside deres udvendigt af Nakkebenets Skældeel skjulte Deel kom- mer tilsyne, hvorimod deres forreste, Pandebenene (Tab. Xil Fig. 4 f) dækkende Plade bliver skjult. — Forneden ståde Sidebenene fortil til Vingebenene (Tab. XII Fig. 4 u), her i deres største Længde indkilede i en Fals mellem dem og de store Vinger (c) — bagtil til Tindinge- benene (f) og Nakkebenets Brusk (y). Paa de to sidstnævnte Forbindelses- steder ere de temmelig fortykkede. Issebenet, os interparietale, der paa det mindste Fosterhoved endnu laae aldeles frit, var paa det större neppe synligt udvendig, eftersom det dækkedes baade af Side- benene og Nakkebenets Skældeel, med mindre de to ophüiede Knopper foran Sidebenene ved Midtlinien (Tab. X Fig. 4) skulde tilhøre det. Paa Indersiden derimod af det store Fosters Hjerneskal tog Issebenet sig nd som en langtrukket Knogle (Tab. XII Fig. 4 d), fortil overmaade stærkt fortykket og i Hjerneskallens Midtlinie forsynet med en fremspringende Kk* 260 Kam, hvorved dets Hjerneflade deeltes i to Sidehalvdele (hvoraf kun den venstre, d, kan sees paa Afbildningen). Fortil havde Issebenet to brede, trekantede Flader (den venstre: Tab. XII Eig. 1 d’), der ved en stærk Sutur forenede sig med tilsvarende Elader paa Pandebenene. Knoglen var iövrigt aldeles fast sammenvoxet med Sidebenene, kun at dens On- rids endnu viste sig meget tydelig som Sprækker paa Hjerneskallens Inderside. Pandebenene, ossa frontalia. Af disse er det venstre af det store Fosterhoved afbildet ovenfra, og lösrevet fra sine Forbindelser, paa tolvte Tavles 2den Figur; ind- vendigtfra sees det héire paa samme 'Tavles (ste Figur. Den store Been- plade, der udvendig springer saa stærkt frem paa Skelettet og nærmest maa sættes lig processus orbitalis, er paa den anden Figur deelt i flere Regioner efter de forskjellige nærmest underliggende Dele. o er den Egn, som danner Öienhulens Loft; I-c-e den, som dækker Overkjæbebenets bageste Deel, men saaledes, at kun under c denne Plade af Pandebenet er i umiddelbar Berörelse med Overkjæbebenet, medens under | Taare- benet er indskudt mellem dem, og under e en Hule for Arteria maxillaris superior. — Af Midtstykket er den åverste Elade, forsaavidt den ligger fri, paa Fig. 4 og 2 betegnet 'f; den af Sidebenene dækkede Deel er mærket b-b, den med Overkjæbe- og Mellemkjæbebenenes Pandetappe forbundne med mogi. Forbindelsen med disse to Been skeer ved den; som allerede anført, for Hvalhovederne characteristiske Sutur, der ud- mærker sig ved talrige tynde Beenfliser, som fra de to modsatte Flader gribe ind i hverandre. q antyder en Grube, hvori en egen Krog paa Overkjæbebenet (Fig. 4 mærket med samme Bogstav) griber ind. n er Fordybningen for Næsebenet (hvilket ogsaa er borttaget paa den første Figur). Dette Midtstykke, der paa det mindste Foster var tyndt som 261 Papiir, havde paa det stårre Foster en saa overordentlig Tykkelse, at det nærmest kunde sammenlignes med en Cubus. Med deres indvendige Flader stödte begge disse cubiske Pandebeen sammen i Midtlinien (Fig. 1 £2) ved en Sutur, dog saaledes, at foroven og bagtil var ‘Issebenet (os interparietale) indkilet imellem dem. (Fig. 4 d’ er den Elade af Issebenet, der svarer til det borttagne Pandebeen.) Med deres bageste, noget hule Flader dannede de den forreste Deel af Hjernehulens Hvælving (Fig. 4 f), men vare nedad tildeels skjulte af de bruskede for- reste Rilebeensvinger (Fig. 4 ved y’. Deres nederste Flader ere ved en lodret nedstigende Beenkam (Fig. 1 ft) skilte fra den nedre Flade af Sidepladen, nemlig fra den under Regionen e (Fig. 2) liggende Hule, og danne et hvælvet Loft over Nesehulens bageste Deel, men ere i den naturlige Forbindelse beklædte med Siebenets bruskede Sidedele (Tab. XIII Fig. 2,50g 4 e-i). Den nysnævnte lodrette Beenkam stöder paa to Steder sammen med Ganebenene (Tab. XII Fig. 4 pt), saa at en stor Aabning bliver tilbage imellem dem, analog med Foramen sphæno- palatinum (Tab. XII Fig. 1 mellem ft, pt og v). Den forreste Flade af Pandebenenes Midtstykker er den, der forbinder sig med Næsebenene (Fig. 4 og 2 n) foruden med Overkjæbe- og Mellemkjæbebenene; den ydre endelig, der forneden udsender den brede Sideplade, dækkes iövrigt for største Delen af Sidebenene (Fig. 2b). Föie vi til de anförte Foreninger endnu den med Tindingebenenes Aagtap (Tab. X Fig. À VW), saa er omsider den hele mangfoldige Forbindelse af denne Knogle bleven nævnt. Efter Födslen tiltage de i Fosterlivet begyndte Forandringer i Pandebenenes Tykkelse og i deres Forhold til de dem dækkende Been i en endnu højere Grad, saa at de omsider, med Undtagelse af deres colossale Oientappe, næsten ganske skjules udvendigen (Tab. IX Fig. 4 f), medens dog deres egentlige Hjerneskalsplade er tiltaget overordentlig i Masse, hvorved netop fornemmeligen den egentlige Hjerneskalshule kommer til at ligge saa langt fra den forreste Deel af Hjerneskallens 262 Overflade, at den tager sig ud som en forholdsviis lille Hule ved Om- fanget af Nakkehullet, til hvilken man ved Gjennemsavningen af Hovedet maa bane sig Vei gjennem en meget tyk Beenblok. Nesebenene, ossa nasalia, formede omtrent som langtrukne Cuber, sidde med deres bageste Ende fæstede i Hulen paa Pandebenene (Tab. XII Fig. 1 og 2 n), men ligge for Resten frit frem (Tab. X Fig. 4 n) forneden udover Sie- benet (Tab. XIII Fir. À e), udad stödende mod Mellemkjæbebenene, indad mod hinanden indbyrdes, men ingenlunde netop i Midtlinien af : Legemet eller i en ganske plan Flade. Paa det mindste Foster vare de allerede tildeels forbenede, dog endnu af en rund Form. — (De ere paa den Yde Tavle noget for store, idet de ved Aftegningen, der skete i noget for kort Afstand, som de meest fremadliggende Dele ikke viste sig i samme Forkortning som de övrige Been.) Ganebenene, ossa palatina, ere to flade, paa langs krummede (Tab. XII Fig. 4) Beenplader, som danne den bagre Deel af Ganen (Tab. IX, X Fig. 2 p), den frie Gane- rand og hele Gulvet og Sideveggene (Tab. XII Fig. 4 pt) af Næse- hulen. Fortil stöde de til Overkjebebenene, som tildeels ere indfalsede i deres forreste, rendeformigt udhulede Rand (Tab. XII Fig. 4 m’), bagtil til Vingebenene (ibid. p), indefter til Plougbenet (Fig. 4 og 4 r) og opefter til Pandebenene paa to Steder (Fig. 4 f, f), hvorimellem det store Foramen sphænopalatioum ligger (Fig. 1,mellem pt, ft og v). 1 Ganens Midtlinie beröre de hinanden, og fortil ligge de her tillige op mod Plougbenet. Allerede paa det mindste Foster vare de heelt for- benede. 265 Overkjebebenene, ossa maxillaria superiora, ligge for allerstørste Delen frit frem paa det benede Hoved, navnlig med deres Ansigts- (Tab. IX, X Fig. 4 m) og Ganeflade (Fig. 2m). Deres indvendige Flade (Tab. XIL Fig. 4 m) dækkes deels af Mellemkjæbe- benene (i), deels af Plougbenet (v), men er tildeels fri som en Deel af Næsehulens Sideveg (Tab. XII Fig. 4 mi). Allerede paa det mindste Fosterhoved vare de heelt forbenede men overmaade poråse og næsten hule, idet de meget brede Tandfurer, (Tab. XI Fig. 2 m‘) strakte sig dybt ind i deres Indre, skillende deres Ansigtsplade fra deres Ganeplade. I disse Tandfurer laae en Række smaa Tandkimer, saaledes som i den anden af disse Afhandlinger („om Bardehvalernes ydre Fosterformer,” Vidsk. Selsk. Skrifter 11te Bind Pag. 305) er omhandlet. Paa det stérre Fosterhoved vare Overkjæbebenenes Ganeflader allerede temmelig stærkt udhulede paa langs; Tandfurerne vare endnu betegnede ved en temmelig dyb Grube langs deres ydre Rand (Tab. X Fig. 2 m‘) med mange Gjennemgangshuller for Kar og Nerver. De endnu spæde Barder sad hos dette næsten fuldvoxne Foster kun paa denne brede Alveolarrand, aldeles ikke paa den udhulede Side- deel af Ganen. Bagtil er Alveolardelen trukket tilbage i Form af en Tap — den bagre Ganetap (Tab,X Fig.2mx). Indsnittet mellem den og Ganebenet svarer til Foramen palatinum posterius, til Gjennemgang for Nervi palatani af Ste Par og for Ganeblodkar. Udad for denne Tap træder Benet frem i Form af en trekantet Plade, processus malaris. Denne bedækkes af Taarebenet, der er indskudt mellem den og Pande- benet, og dens bagre Rand forbinder sig med Aagbenet. Paa det udvoxede Vaagehvalhoved vare Tandrenderne sporlöst for- svundne; hine Gjennemgangshuller for Kar og Nerver i selve Tandrenderne laae her omtrent midt i hver af Ganens Sidehalvdele, forlengende sig 264 i dybe, udad forgrenede Furer, og virkelig sadde Barderne ikke alene langs disse Ganefladers ydre Rand, men optoge næsten hele deres ydre Halvdeel, strakte sig altsaa fra denne Rand indtil den midterste, stær- kest fordybede Deel af hver af Ganens Sidehalvdele. Taarebenene, ossa lachrymalia, kunde paa det mindste Foster ikke med Sikkerhed eftervises. Selv paa det stérre Foster vare de endnu kun svagt uddannede. De have Form af trekantede, tynde Beenskiver, fortykkede henad deres udvendige Rand (Tab. X Fig. 1 D, indskudte paa hver Side mellem Pandebenet og Over- kjæbebenets Aagtap, og desuden stödende til Aagbenet. Aagbenene, ossa zygomatica, ligge heelt frit for Dagen, dannende den nedre Rand af Oienhulen (Tab. X Fig. 2 z) med deres övre huultkrummede Flade. Eorbindelsen af deres forreste, Sformige Rand med Overkjæbebenenes Aagtap samt med Taarebenene, og af deres bageste med Tindingebenets af samme Navn sees Tab. IX, X, XI z. — De vare paa det mindste Foster allerede heelt forbenede, og her forholdsviis længere, men smallere. Mellemkjebebenene, ossa intermaxillaria, ere meget lange, spinkle, og ligge langs Overkjebebenenes Inderside fra deres Suturforening med Pandebenene indtil deres forreste Ende. Her rage de endog et Stykke frem foran dem, bagtil derimod, hvor de ligge indeklemte mellem dem og Næsebenene, naae de ikke slet saa höit op. Deres udvendige Flade, den hvormed de ligge op mod Overkjæbebeuene, kommer saaledes først frem fortil (Tab. X Eig. 2 i). I deres forreste, stårre Halvdeel ere Mellemkjæbebenene mere trekantede, og have, for- 265 uden den udvendige til Overkjæbebenene stödende Flade, en indvendig, paa langs udhulet (Tab. XII Fig. 4 i), som stéder mod Hovedets Axe- brusk (Fab. XIII Fig. 2 c,c), og en üvre, fri Flade, som fortil vender mere udad (Tab. X Fig. 1 i), i Midten opad, men ved Neseboerne (Tab. XU Fig. À ‘i) slaaer sig indad, saa at heelt bagtil Benet er fladt med en indre mod Næseboerne og en ydre mod Overkjæbebenene vendt Flade. Paa de mindre Fosterhoveder ere de, overeensstemmende med hele Hovedets Form, forholdsviis meget kortere; iövrigt allerede paa det mindste Foster heelt forbenede. Plougbenet, Vomer, viser sig især tydeligt hos Hvalerne som et selvstændigt Been, forskjelligt fra det bruskede Legeme, det indeslutter (Ansigtets Axebrusk), navnlig skilt derfra ved en egen Beenhinde (Tab. XII Fig. À v v vi-v*). Det strækker sig i Hovedets Midtlinie fra Nakkebenets Grund- stykke hen under begge Rilebeenslegemer og den lange Axebrusk til ikke langtfra Overkjæbebenenes forreste Ende. Den Rand af Ploug- benet nemlig, som i det menneskelige Skelet er den åverste og omfatter Rostrum sphænoidale, strækker sig hen under begge Rilebeenslegemer som en lang, flad Beenplade med brede Siderande (Tab. XII Fig. 4 v*) til Befæstelsen med Vingebenene; den Rand, som hos Mennesket er den bageste, nemlig den fritstaaende, som skiller de bageste Næseboer fra hinanden (Tab. XII Fig. 1 s—x), ligger her næsten vandret, og gaaer næsten umærkelig over i den nederste mellem begge Ganebeen og Over- kjæbebeen indkilede, der mellem de sidstnævnte staaer noget frit frem i Ganens Midtlinie (Tab. X Fig. 2 v). Den Rand endelig, som paa Menneskets Plougbeen stöder til Siebenets lodrette Plade og den bru- skede Næseskillevæg, er her — ligesom især hos Fostrene af Mennesket Vid. Sel. naturvid, og mathem. dfh, XII Deel. LI 266 og Pattedyrene — spaltet paa langs, aabnende fri Adgang til Hulen mellem Benets to Sideplader; men ligesom Plougbenet i hele Længden foran Rilebeenslegemerne er meget bredt, saaledes gaber saavel denne : Spalte i den övre Rand som og Benets to Sideplader (Tab. XII Fig. 4 v) vidt fra hinanden, dannende et stort Rum for Hovedets store Axebrusk (Tab. XII Fig. 4 og 2). Den lille Flade (Tab. XII Fig. 1 r) foran det forreste Kilebeen tjener til Forbindelse med Ganebenet (Tab. XII Fig. 4 r); den bagved liggende (s) derimod slutter sig endnu til Vingebenet (Fig. 3 s). Den Deel af Plougbenets Sidevægge, der beklædes med Næsens Sliimhinde, er betegnet med vi, den Deel derimod, som ligger op, for en ganske liden Deel mod Ganebenenes forreste Rand, iövrigt mod Overkjæbe- benene (Tab. XII Fig. 1 m) og Mellemkjæbebenene (i), er betegnet med v. Plougbenet var allerede paa det mindste Foster næsten heelt forbenet; dog strakte det sig ikke slet saa langt fortil. Derimod vare alle de üvrige foran Rilebenene i Midtlinien af Hovedets Beenbygning liggende Dele ogsaa enduu paa det större Foster aldeles bruskede. De udgjorde tilmed (Tab. XII) eet sammenhængende Bruskstykke, paa hvilket kun efter Formen og Leiet de enkelte Dele vare at adskille, hvoraf det, i Analogie med de heelt forbenede Pattedyr- skeletter, bestod. I lige Flugt med Rilebeenslegemerne laae det lange, kegle- dannede Brusklegeme, som i det Foregaaende flere Gange er blevet be- nævnet Ansigtets Axebrusk (Tab. XIII c-c-a). Dets forreste stumpe Spidse laae frit frem foran Mellemkjæbe- benenes forreste Ende (Tab. X Fig. 2 c), her kun beklædt af Huden, Dets nedre Halvdeel (Tab. XIII, a) laae skjult i Plougbenets vide Hule (Tab. XII Fig. 4 v-v) samt mellem Overkjebebenenes og Mellemkjæbe- benenes indvendige Flader (Tab. XIE Fig. À m, i). Denne nedre, af Plougbenet skjulte Halvdeel var tildeels skilt fra den övre frie (Tab. XI, 267 c-c) ved en fremspringende, lang, smal, for- og bagtil fri Bruskstræng (b), som laae indskudt mellem Plougberet og Overkjæbebenene. Bagtil sad paa Axebruskens övre Deel, det aldeles bruskede Siebeen, os ethmoideum. Det bestod af den hos det store Foster næsten lodret staaende Sieplade (Tab. XII Fig. 1, 2b), og en vandret liggende, langagtig Tverplade (e), begge langs Midtlinien fastvoxede til Axebrusken. Sie- pladen og den vandrette Plade stödte sammen i et temmelig skarpt Hjørne, der i den naturlige Forbindelse laae mod den nederste Rand af Pandebenets bagre Flade, forsaavidt denne dannede den forreste Veg af Hjerneskalshulen. ‘Til hver Side sad paa dette skarpe Hjörne en Brusktap (g), der fra det mindre Foster vides at have hængt sammen med de forreste Rilebeensvinger (ap), og i Midtlinien en anden Tap (h), der laae indfalset mellem de to Pandebeen. Siebenets meget afvigende Form og Leie i det lille Fosterhoved blev allerede ovenfor beskrevet. Siebenets vandretliggende Plade svarede fornemmelig til de saa- kaldte labyrinthformede Sidedele af Pattedyrsiebenet. Den var paa hver Side saaledes rullet om (Fig. 5 og 4 i) imod Axebrusken (a), at dens ydre Flade, forfulgt fra Midtlinien af, först laae opad, dernæst udad, nedad og tilsidst indad mod Axebrusken (Fig. 4). Fortil dækkedes denne Deel af Næsebenene, men stod dog selv frem foran dissse (Tab. X Fig. 1 e) og var med sin forreste Rand slaaet vingeformigt i Veiret over hvert Næseboer (ibid. e”) — aabenbart de bruskede Nesefléie. ‘Til Siderne beklædte den omrullede Plade bagtil Pandebenenes Næseflader (Tab. XII Fig. 4 ft), tildeels ogsaa Ganebenenes (ibid. pi), mere fortil med to fremspringende Sideflige (Tab. XII f) Overkjæbebenenes Nese- flader (Tab. XII Eig. À mt), og dannede her selve Næseboernes (Tab. X Fig. 1 og Tab. XIII Fig. 1 og 57) bruskede Sidevægge. - LI 268 Bleve disse omrullede Sidedele af Siebenet trukne ud (Tab. XIII Fig. 5), saa saaes, at de ved deres Omrulning skjulte tre bruskede tykke Knopper (1, 2, 3), eller maaskee rettere fire, eftersom mellem de to forreste endnu sad en mindre lignende Knop, — aabenbart de tre Snegle- been (Conche nasi). Gjordes endelig et Tversnit gjennem Siebenet i Forbindelse med den tilhörende Deel af Axebrusken (Tab. XIII Fig. 4, saa viste det sig, at disse Knopper (idetmindste den anden i Rækken, ibid, 2) selv atter skjulte et Par mindre Fremstaaenheder af Brusken. Den Deel af Brusken, vi have kaldt Siebenet, indbefattede altsaa ikke alene Siepladen (k) og de labyrinthformede Sidedele (e—i) med de to övre (her bagre) Sneglebeen (1, 2), men ogsaa det tredie af disse Been (Concha infima), her det forreste i Rækken (3), og desuden de bruskede Nese- flöie (f og e’). Den bageste Deel af Axebrusken maa, forsaavidt den er sammen- hængende med det forreste Rilebeenslegeme og derfra trænger ind i Plougbenet, nærmest sættes lig med det saakaldte Rostrum sphenoidale; den hele i Plougbenet skjulte nedre Halvdeel sættes lig selve Ploug- benets bruskede Deel; men forsaavidt Axebrusken ikke indesluttes af Plougbenet, er den bagtil aabenbart analog med Siebenets lodrette Plade i det menneskelige Skelet, fortil med den bruskede Neseskilleveg (Tab. X Fig. 4c), der ved en skarp Höiryg (Tab. XIII Fig. 4) er deelt i to skraa Sideflader, og forlænger sig forud i hele Strækningen mellem Mellem- kjæbebenene. Underkjæbebenene, ossa maxillaria inferiora, vare paa Fostrene krummede overeensstemmende med Overkjæbens Form, altsaa paa det mindste Foster (Tab. XIFig.5, 6,7,8) stærkere end paa det stérste (Tab. X Fig. 3, 4, 5, 6), men paa det voxne Dyr afpassede efter de fremragende Barder og derfor atter stærkere böiede. 269 Underkjæbebenene ere, som bekjendt, hos Bardehvalerne af en usædvanlig simpel Form, der lader Menigmand antage dem for colossale Ribbeen. Deres bageste Deel ligger næsten i samme Höide som hele deres övrige Længde, eller hæver sig kun svagt derudover, og er derhos kun lidet tykkere, overmaade svagt spaltet i to stumpe Dopper, en nedre (a), som forestiller den egentlige bageste Ende af selve Benet (angulus maxillæ), og en üvre (b), som forestiller Ledetappen (processus condyloideus). Noget længere fortil hæver Muskeltappen (processus co- ronoideus) sig i Veiret, og lige fra dette Sted af böier den bageste Deel af Underkjæbebenet sig i modsat Retning, altsaa med Convexiteten indad. — I det Hele taget ere Overkjæbebenene udvendig convexe, ind- vendig fladt afslebne, iser lengere fortil, hvorved deres forreste stumpe Ende faaer Form af en Spatel. Deres överste Rand er paa det voxne Dyr og det stérre Foster temmelig skarp, men har endog paa førstnævnte endnu en Lengderende, Spor af den tidligere meget dybe og vide Tand- rende, der paa det mindste Foster (Tab. XI, Fig. 5 og 6 e—f) indeholdt en lang, uafbrudt Række af Tandkimer (Fig. 5). Paa Indersiden af den bageste Ende sees den store Indgang for Nerver og Blodkar. Særdeles i Oine faldende var paa det mindste Foster den saa- kaldte Meckelske Streng eller den bruskede Urunderkjebe (Tab. XI x), der fra Fjeldbenet af snoede sig om Indersiden af Underkjæbebenenes bageste Deel og derpaa optoges i en saa dyb Fure af Benet heelt ud til dets Spidse, at den med fuld Ret kunde siges at ligge indeni selve Benet. Ved sin betydelige Tykkelse (4) i Forhold til Benets (5), fyldte den det endog for en stor Deel, og i Midten af Benet omsluttedes den næsten heelt af Beenveggene, saa at den kun var synlig gjennem en tynd Lengdesprekke. Fortil laae den atter mere fri (Fab. XI Fig. 5 x—x). Foreningen mellem Underkjæbens Ledetappe og Tindingebenenes Ledegruber have allerede flere Iagttagere (Hunter, Meckel, Rapp) angivet at skee hos Hvaldyrene overhovedet, ikke som hos alle andre Hvirveldyr ved et Bib wail Rapselligament, men ved fibråse Baand. Hos Delphinerne ere disse Baand kun svage, ja hos de mindre Delphinarter kunne de to, med en tyk Beenhinde overtrukne, Ledeflader endog neppe siges at vere forenede uden ved et Bindevæv, hvis Masker indeholde en klæbrig Vædske. Hos Finhvalerne derimod heftes de to Ledeflader sammen i deres hele Brede ved en Baandmasse af ikke ubetydelig Længde. (I et 11 langt Vaage- hvalfoster var den 2“ lang, 14 bred; i et 35” langt Reporkakfoster 6” lang, 9“ bred.) Den bestaaer af et saa tet Trevlevev, at dens enkelte Trevler neppe lade sig skille fra hverandre, og at den ved at skæres igjennem viser sig plat paa Snitfladerne. At indeni denne tætte Baandmasse en Kapsel skulde ligge skjult, var allerede i og for sig håist usandsynligt, og har ei heller viist sig at være Tilfældet, uagtet paa flere af Fostrene det temmelig lange og meget tykke Baand er blevet gjennem- sögt i alle Retninger. (Paa en 70 Fod lang Finhval, som jeg i Aaret 1841 undersøgte, medens den laae inddreven paa Sjellands Nordvestpynt, udkrævede Gjennemskæringen af dette Bundt Senetrevler, hvorved Under- kjæben paa hver Side knyttedes til 'Tindingebenet, langvarigt og an- strængende Arbeide med Oxe, Saug og Leeblade.) Tungebenene, ossa hyoidea. Hertil håre hos Vaagehvalen, saaledes som alle Hvaldyr over- hovedet, det egentlige Tungebeen med sine to Sidehorn og de to fordre, med deres ydre tykkere Deel paa Fjeldbenet fæstede Horn, der vel rettest kunne fortjene Navn af Griffeltungebenene. Af det 8” lange Vaagehvalfoster have disse Dele i deres natur- lige Leie paa Strubens Bugflade mellem Musklerne, der fæste sig derpaa saavel foroven som forneden, allerede i en foregaaende Afhandling (Vidsk. Selsk. Skr. 11te Bind Pg. 296) været fremstillede i et Træsnit. Af det noget stürre Foster, hvis Hoved staaer afbildet paa den Alte Tavle, 271 sees Tungebenet med sine to fordre Horn bagfra paa samme Tavles 4de Figur og forfra paa den 14de Tavle Fig. 5. Alle disse Afbildninger ere i naturlig Störrelse. Af det voxne Dyr gives det her i 15 Ganges VG i ae S Forbeningen var endnu ikke begyndt i noget af Tungebenene hos det 8” lange Foster, men hos det 647 lange allerede rykket saa vidt frem, at Tungebeenslegemet kun skiltes fra de for störste Delen forbenede Sidehorn ved en to Linier bred Brusk. Dens Fuldendelse synes ikke at Formindskelse. finde Sted får i den udvoxne Alder, thi selv paa meget store Individer er almindeligviis de store Horn, skjéndt aldeles fast forenede med 'Tunge- beenslegemet, endnu, bruskede i deres Ender, og de yderste Ender af de fordre Horn — eller den Deel af dem, som nærmest svarer til Griffel- benene — holde sig bruskede hele Livet. Paa de törrede Stykker ere almindeligviis de bruskede Ender faldne af, hvilket strax kjendes paa Tungebenets ligesom afskaarne Endeflader til hver Side. (See f. Ex. Afbildningerne hos Cuvier, oss. foss. T. V, I Tab. XXV Fig. 15 og 14.) Særdeles vanskeligt er det at gjöre sig Rede for Griffeltunge- benenes egentlige Tilheftningssted paa Craniet. Hos de smaa Fostre trenger den tynde Bruskstreng (Tab. XI Fig. 2 y) dybt ind imellem Nakkebenet og Fjeldbenet, uden at det let vil lykkes Nogen nöie at udfinde Stedet, hvor den i Dybden sidder fast. Paa ældre Fostre er Griffeltungebenet ved et stærkt Baandapparat fæstet til Nakkebenets ydre Tap (Tab. IX Fig. 4 q). Men naar den hele Baandmasse undersöges nöiere, finder man, at selve den bruskede Ende af Griffeltungebenet ikke sidder fast her, men trænger sig, ligesom paa de spæde Fostre, dybt ind imellem Nakkebenet og Fjeldbenet i en egen Fure af dette, bagenfor og jevnsides med den ydre Höregang (Tab. X Fig.2 w’), festende sig omsider ER, paa selve Fjeldbenet. Denne dybtskjulte Sene har maaskee oftere allerede veret seet ved Undersögelsen af Bardehvalernes Höreredskaber, uden dog at vere bleven kjendt for hvad den var. (I Everard Homes „Lectures on comparative anatomy” er dens indvendige afskaarne Ende afbildet paa den 101ste Tavle, og i Forklaringen angives, at man ikke har iagttaget dens ydre Forbindelse.) Paa eldre Individer tiltager hiin ydre Baandmasse stedse mere i Kraft, medens den dybe Sene svinder ind og i den udvoxne Alder maa- skee er sporlöst forsvunden. i I denne hele Fremgang kan en vis Lighed mellem Griffeltunge- benenes og Underkjæbens Forhold til Fjeldbenet neppe miskjendes. Fra först af stigende fra Fjeldbenets Indre som et Par ribbeensagtige Bruskstrænge, ligesom Urunderkjæben, fæstes de lidt efter lidt ved ydre Baand paa et Sted, fjernt fra deres egentlige Udspring, ligesom den benede Underkjæbe fæstes til Tindingebenets Ledehule, og opgiver der- paa meer og meer den tidligere Befæstelse ved Hjelp af Bruskforbindelsen, hvilket Samme saa fuldkomment bevirkes ved Urunderkjæbens Forsvinden. Længere nede vil et andet Exempel paa en analog. Fremgang blive paa- viist ved Ribbenenes Forbindelse med Hvirvlerne. III. Slutningsbemærkninger over Bardehvalhovedets Beenbygning. 1. Grundlaget til hele Hovedets Beenbygning er et sammen- hengende Brusklegeme, som optager hele dets Axe, fra Nakkehullet indtil Snudespidsen. I den bagre Halvdeel (Craniedelen) udgaae fire Par mere eller mindre vingeformige Forlengelser fra dets Sider, nemlig Grundlaget til Nakkebenets Ledestykker, de bagre, de fordre Rilebeens- 275 vinger og Siebenets Sidedcle (Tab. XIV, 1 m). Disse Vingepar stige meer eller mindre i Veiret, og deres ydre Rande sammenbindes ved en peri- pherisk Bruskstrimmel (nkh). Herved faaer hele Craniedelen af dette Brusklegeme Form af en Skaal. Det forreste Vingepar (Siebenet) er gjennemboret for Lugtenerverne, det neste for Seenerverne. Mellem det andet og tredie (Rilebeensvingerne) gaae alle Oiets övrige Nerver og desuden den anden Green af Ansigtets Fölelsesnerve ud af Craniet. Mellem det bageste og næstbageste Vingepar er det bruskede Fjeldbeen indskudt. Foran det har det Ste Nervepars Sdie Green sin Gjennem- gang, ind i det og igjennem det gaaer Hörenerven og Ansigtets Bevægelsesnerve, bagenfor det have de bageste Hjernenerver deres Udtrædelsesaabning. Ogsaa fra Brusklegemets forreste Halvdeel, som vi have kaldt »Ansigtets Axebrusk” udgaae bagtil bruskede Vingepar, men de krumme sig nedad og danne Næsehulens Vægge. Fra det bruskede Fjeldbeen — om dette ellers tår regnes til selve Grundbrusken, skjöndt det ikke er efterviist at staae i umiddelbart Sammenhæng dermed — stige to Par lange Bruskstrænge (Xl, 2 x, y) ribbeensagtigt nedad for at forene sig eller dog næsten at ståde sammen i Midtlinien. Det er Grundlaget til Tungebenet og til Underkjæben. 2. Det hele Brusklegeme har, naar man fortrinsviis seer hen til dets Midtdeel, eller hele den bruskede Axe, i en vis Tid af Fosterlivet en temmelig lige, vandret Stilling; men fra Betragtningen af spædere Fostre vide vi (see den foregaaende Afhandling over de ydre Foster- former, Widsk, Selsk. Skr. Alte Bind Pg. 237), at Ansigtsdelen eller Ansigtets Axebrusk oprindeligen har været böiet heelt ind under Cranie- Vid. Selsk, naturvid, og mathem. Afh. XII Deel, Mm 274 delens Bugside, og kun lidt efter lidt hævet sig i lige Linie med den. Ogsaa selve Craniedelen synes oprindeligen at have havt en lignende Böining mod Bugsiden. Men senere i Fosterlivet böier Craniedelen sig derimod med sin forreste saavelsom med sin bageste Deel i modsat Retning, saa at baade Siebenets Sieplade og en Deel af Nakkebenets Grundstykke omsider kunne antage endog en lodret Stilling. Disse Sætninger staae i fuldkommen Overeensstemmelse med de tidligere (i nysnævnte Afhandling Pg. 239) udtalte angaaende Fosterkrumningerne. 5. Hovedets Grundbrusk staaer i et meget forskjelligt Forhold til Hovedets enkelte Been. a) Tildeels dannes Benene i den efter samme Regler som i Legemets Brusk i Almindelighed. Dette er navnligen Til- fældet langs Axen af dens Craniedeel, idet særegne Forbeningssteder her vise sig for Nakkebenets Grundstykke, det bageste, det forreste Rilebeenslegeme og for Siebeenspladen; fremdeles i flere af Sidedelene, navnlig i Nakkebenets Ledestykker, i de forreste og bageste Rilebeens- vinger og i Siebenets Sidedele, ligesom ogsaa i Fjeldbenene. b) Til- deels derimod viser Grundbrusken sig, iser i sine Sideforlengelser og i sin forreste Deel, som et forgengeligt Legeme, der lidt efter lidt aldeles forsvinder, medens ganske nye Been dannes uden om det. Dette gjelder navnlig for hele den peripheriske Bruskstrimmel om den skaal- formige Hjerneskalsbrusk, til hvilken, for en liden Deel ogsaa udenom hvilken, dannes Nakkebenets Skældeel, de egentlige Tindingebeen, Side- benene og Pandebenene. Det synes fremdeles at gjelde for alle Ansig- tets Been, Der opstaaer imidlertid det Spörgsmaal, om dog ikke maaskee Forholdet mellem Grundbrusken og de til den sig sluttende blivende Been er inderligere og betydningsfuldere, end det ved förste Öickast skulde synes. 275 Den yderste Strimmel af den skaalformede Hjerneskalsbrusk, som i det stérre Fosterhoved næsten var forsvunden, laae i det mindre Foster- hoved endnu meget tydeligt tet op til Indersiden af Tindingebenenes Skældeel, Sidebenene og Pandebenene. Der er vel Grund til at antage, at i en endnu tidligere Tid har den strakt sig endnu höiere op ad disse Beens Inderside, og at den gradeviis er svundet medens Benene selv udviklede sig. Da jeg var beskjeftiget med disse Undersøgelser over Hvalfostrenes bruskede Hoved, anstillede vor berömte, midt i sin kraftige Virksomhed bortrevne Landsmand, Professor Jacobson ganske lignende i andre Pattedyrfostre, og de Resultater, han derom meddeelte ved de skandinaviske Naturforskeres Forsamling i Stockholm 1842 (see Beretningen om dette Måde, Stockholm 1845 Pag. 759) förte endog derhen, at i en Tid af Fosterlivet skulde findes et dobbelt Cranium, hvoraf det ene bruskede “Ureranium” laae inderst, omsluttet af det andet benede og egentlige Cranium. Imidlertid maa man tilstaae, at de Kjends- gjerninger, han anförer til Stötte for denne Paastand, ingenlunde give den Berettigelse. Det sees endog aldeles ikke, at han har undersögt Fosterhoveder fra en synderlig tidlig Periode, navnlig ikke fra en tid- ligere end den, hvortil mit mindste Vaagehvalfoster hører, og jeg maa tilföie, at jeg ved at udstrække disse mine Undersögelser til Fostre af Delphiner, af Sviin og af Kalve fra en langt tidligere Periode end den, Prof. Jacobson tilraader at bruge for at finde det angivne Forhold, ingenlunde har fundet Paastanden om et endog nogenlunde heelt dobbelt Cranium bekreftet. Jeg maa meget mere ansee det for afgjort, at en saadan Fordobbling til enhver Tid kun viser sig i Craniets Sidevægge netop ved den nederste Deel af de flade Been, forsaavidt nemlig her Grundbrusken nærmest sin yderste Rand virkelig ligger indenfor dem, ligesom erstattende deres indre Plade. Derimod maa jeg gjøre opmærksom paa to andre Forhold af M m* 276 Grundbrusken, der til deite Spörgsmaals Besvarelse synes at have en afsjörende Vigtighed. Allerforrest i den. skaalformede Hjerneskalsbrusks peripheriske Strimmel, lige i Midtlinien af Siebeenspladens forreste Kant, stod i begge Fostrene en lang, trind, eensformig tyk Bruskstreng (XIII, À og 2 h), | paa det större Foster omtrent 3” lang, 1’ bred, lige i Veiret, tæt inde imellem de to Pandebeen, synlig paa deres indvendige, ikke paa deres udvendige Flade. Man kunde maaskee ansee denne trinde Bruskstreng for analog med Crista galli; men i hvert Fald har den vistnok, idet- mindste desforuden, en anden Betydning. — Bagenfor Pandebenene nemlig mellem dem og Sidebenene hævede sig paa hver Side fra den peripheriske Bruskstrimmel paa det lille Foster en lignende Bruskstræng (XIV, À ved i), strækkende sig noget ind i. Mellemrummet mellem disse to Been. Wed at see Forholdet efter paa meget spæde Delphinfostre (nogle af 1—2” Længde), har jeg her fundet i den haarde Hjernehinde en forholdsviis lang, men yderst smal Streng, der idetmindste forekom mig at vere brusket (til mikroskopisk Undersögelse vare disse Fostre ikke friske nok), liggende höit op imellem de to indbyrdes til hinanden stédende Beenrande. Den sidstnævnte Tagttagelse turde vere usikker. Holde vi os imidlertid til de to førstnævnte alene, hvis Gjenstande foreligge i Univer- sitetsmuseet og strax ved den förste Betragtning falde i Öinene, synes man allerede af dem at være berettiget til den Slutning, at Grund- brusken, forsaavidt den strækker sig op ad Craniets hvælvede Sidevægge — thi at den åverste Deel af disse i ingen Periode hos Pattedyrene dannes af en sammenhængende Brusk, turde vel forlængst vere afgjort — viger tilbage alt eftersom deres blivende Been uddannes, saa at den altid netop kun endnu ligger langs deres sidstdannede Beenrande. Hidtil have vi kun betragtet Grundbruskens Sidedele som liggende noget hen ad de tilstådende Beens Inderside eller ind imellem deres frie 277 Rande, hvor de ligge ner mod hinanden uden dog endnu at vere fast forenede. Men idetmindste paa nogle Steder viser sig et andet, håist mærkværdigt Forhold mellem Grundbrusken og de tilstådende Been; og paa andre Steder findes saa aabenbare Spor til idetmindste et ganske lignende, at man ikke kan andet end formode, at dette Forhold maaskee er langt mere udbredt, end det fra fårst af skulde synes. I den ovennævnte Afhandling af Prof. Jacobson staaer det udtalt (Pag. 744), at „af de Brusk, hvoraf Primordialeraniet bestaaer, ossi- ficeres kun os ethmoideum, corpus ossis sphenodei og hele os occipitis, hos nogle Dyr ogsaa de halveylindriske Canaler, der findes langs med den överste Rand af Septum.” Hertil maa imidlertid, ifölge de oven- staaende Iagttagelser, föies: 4) Kilebenenes bageste og 2) störste Delen af deres forreste Vinger (omkring Seenervehullerne), 5) de nederste Snegle- been (der nemlig ogsaa hos de voxne Hvaler findes heelt forbenede), 4) Fjeldbenene, om de end i deres bruskede Tilstand skulde findes ikke at staae i umiddelbart Sammenhæng med det övrige Brusklegeme, og endelig 5) Griffeltungebenene og det egentlige Tungebeen, der vel ikke med Rette kan udelukkes fra Ansigtsknoglerne. Men endvidere ligge af selve de Knogler, der dannes uden- paa Grundbrusken, nogle idetmindste saa overordentlig nöie op til den, og paa en saa særegen Maade, at det maa vække Formodning om en dybere Betydning. Dette gjelder først og fremmest om Underkjæben og om Ploug- benet. Siden Meckel opdagede den efter ham benævnte Bruskstræng, der som Forlængelse af Hammeren strækker sig langs hen ad Under- kjæbens Inderside, er det, saavidt mig bekjendt, forst Reichert, der har angivet, at denne Bruskstræng ikke blot ligger tæt an mod Underkjæbe- benet, men at den tildeels ligger inden i den som i en Skede, kun at denne maa tænkes flakt paa sin indadvendende Side. Skjöndt dette mærkværdige Forhold ikke er blevet angivet fürend for ganske faa Aar ” 278 siden, ligger det dog paa alle nogenlunde spæde Hyalfostre, saasom de i en tidligere Afhandling beskrevne mellem 30 og 40” lange Fostre af Keporkaken og af Vaagehvalen strax for Dagen. Paa det mindre her be- skrevne Foster maatte Forholdet altsaa være tydeligt ved første Oiekast. ' Et saa mærkværdigt Forhold staaer, som man vel kunde vente, ei heller alene. Paa samme Maade som den benede Underkjæbes to Sidegrene dannes i Form af en paa langs spaltet Skede udenomkring den Meckelske Streng, der vel med fuld Ret tår kaldes “Urunderkjeben”, paa samme Maade dannes Plougbenet i Form af en spaltet Skede uden omkring Hovedets Axebrusk i største Delen af dennes Længde, nemlig fra Nakkebenets Grundstykke af (dette ikke iberegnet) indtil nogen Fra- stand fra den forreste Spidse af Ansigtets Andeel i Axebrusken. Den skedeformige Omslutning af Plougbenet omkring Axebrusken er endda i Hvalhovedet ikke saa fuldstændig som hos de üvrige Pattedyr, paa Grund af Bruskens overordentlige Brede. For at tage det menneskelige Legemes Beenbygning til Exempel, slutter Plougbenet saa tet omkring Axebrusken, at Forholdet kun er blevet tydeligt forsaavidt den ind- sluttede Deel af Axebrusken selv forbenes (Rostram sphænoidale), hvor- imod den hele övrige indsluttede Deel af Axebrusken sædvanligviis er bleven anseet for det endnu ikke forbenede Plougbeen. Hvis dette var _ rigtigt, saa vilde her foreligge et nyt haandgribeligt Exempel paa en Ansigtsknogle, der dannedes ved en Forbening af Hovedets Grundbrusk; men at det ikke er saaledes, blev allerede ovenfor tydeliggjort. I Plougbenet have vi altsaa et andet Exempel paa en Knogle, der dannes i Form af en meer eller mindre fuldstendig Skede uden omkring den oprindelige Brusk, ret ligesom en Gjentagelse af det hos Pattedyrene langt tidligere Forhold af Hvirvelbeenslegemerne til Rygrads- strengen (Chorda dorsalis). Man kunde fristes til, i Analogie med Underkjæbens oprindelige Axebrusk (den Meckelske Streng), at kalde Axebrusken “Ur-Plougbenet”, hvis ikke denne Bruskdeel kun i et be- 979 grændset Stykke fortjente dette Navn, medens den bagtil (i Craniedelen) desuden har en anden væsentlig Betydning ved selv at forbenes paa fire Steder, og fortil for en ikke ubetydelig Deel er fremmedt for Plougbenet. Det gjelder nu at eftervise, at der idetmindste ikke mangler Spor til lignende Forhold mellem andre af de blivende Been og Grundbrusken. Paa Craniets Inderside saaes Grundbruskens Sidedele nærmest dens frie Rand at ligge txt op til Tindingebenene og til den nederste Deel af Side- benene og af Pandebenene. Paa de fürstnævnte af disse Been laae Grund- bruskens flade yderste Deel (navnlig den peripheriske Bruskstrimmel) ikke alene tæt op til dem, den syntes endog at træde i Stedet for deres indvendige Beenplade, laae altsaa i Grunden indtrængt i selve Benenes Masse. Paa Pandebenene var Forbindelsen endnu nöiere. Her tog Brusken (de for- reste Rilebeensvinger), ved at sees fra Hjerneskallens Hule, sig rigtignok ud, som om den laae paa samme Maade; men ved at låsrive Pande- benene fra Brusken, viste det sig, at dennes Rand ingenlunde laae fri, men meget mere, at den laae indtrængt mellem de to Beenplader, altsaa virkelig tildeels var omfattet af dem i Form af en Halvskede. Man vover neppe meget ved at antage, at tidligere har det samme Forhold fundet Sted til Sidebenene og til Tindingebenene, fremdeles at i en endnu tidligere Periode Brusken har strakt sig håiere op og været i en stårre Strækning omsluttet af dem, saa at den kun lidt efter lidt svandt hen udenfra indad (eller ovenfra nedad), medens Benene ud- viklede sig i samme Retning, — og Forholdet viser sig da ganske ana- logt med Ansigtets Axebrusk til Plougbenet og med Urunderkjæbens til de egentlige Underkjæbebeen. Men ogsaa Mellemkjæbebenene sidde tildeels tæt op imod Ansigtets Axebrusk, og omfatte den nærmere Snudespidsen halvskedeformigt. Betænke vi, at disse Been, ifölge længe kjendte Erfaringer fra Legemets Udviklingshistorie, oprindeligen hére til Ansigtets Axedele, medens der- imod Grundlaget til Overkjæbebenene først senere voxer fra begge Sider 280 ' i Form af Sidebuer ad Middellinien til, saa ligger Antagelsen meget. nær, at Mellemkjæbebenene paa samme Maade som Plougbenet have ud- viklet sig skedeformigt omkring Axebrusken. Ved saaledes at forfålge Hovedets Grundbrusk i dens hele Ud- bredelse, og fra det umiddelbart Iagttagne at slutte tilbage til dens tidligere og tidligste Betydning, kunde man maaskee, da ikke alene de nærmest Axen liggende Been, men ogsaa tildeels baade de bueformigt opstigende Been (saasom Pandebenene) og idetmindste eet af de ned- stigende Buepar (Underkjæbens Sidegrene) sees at staae i et inderligt Forhold til Grundbrusken, vove at fremsætte den Gisning, at Forholdet er et almindeligtgjeldende, at navnlig ogsaa Overkjæbebenene, Gane- benene og Vingebenene oprindeligen danne sig omkring bruskede Side- forlængelser fra den fælleds Grundbrusk af. Dog maa det tilstaaes, at en saadan Gisning kun bår opfordre til nærmere Efterforskninger, men i og for sig ikke berettiger til nogensomhelst Paastand. | Derimod staaer det endnu tilbage at pege hen paa de tynde For- lengelser (XIII, 2 b), der fra Ansigtets Axebrusk strække sig ind imel- lem Mellem- og Overkjæbebenene. Nærmest synes de at maatte sættes lige med de tynde Bruskforlengelser, der fandtes at strække sig ind imellem de to Pandebeen og imellem disse og Sidebenene. De synes paa samme Maade at maatte betragtes som Levninger af Grundbruskens tidligere större Udbredelse, under selve Benenes endnu mangelfulde Ud- vikling eller for Forbeningens Begyndelse overhovedet. At oprindeligen, ligesom idetmindste stérste Delen af Craniets Been, ogsaa alle Ansigtets Been have udviklet sig i een fælleds Grundbrusk, maa vere tilladt at antage, saalenge det Modsatte endnu aldeles ikke er efterviist, og saalænge Chondro- genesen i Almindelighed, og den Maade i Særdeleshed, hvorpaa Brusken til Ansigtsbenene dannes i det oprindelige fælleds Urcellestof, enduu er saa godt som aldeles uoplyst ved umiddelbar Jagttagelse. Men hvis alle Ansigtsbenene saayelsom alle Hjerneskalsbenene virkeligen have havt eet 281 sammenhængende Brusklegeme til Grundlag — hvoraf de dannedes deels ved en central Forbening af selve Brusken, deels ved en peripherisk Beendannelse udenomkring den — saa kan dette Brusklegeme ikke vere andet end selve den her beskrevne store Grundbrusk, og at denne da i en meget tidlig Periode har havt en forholdsviis meget stor Udbredelse, vilde i saa Fald blive en Selvfilge. 4, Allerede i det mindste Foster var en stor Deel af Hovedets _ Knogler forbenede, men under hele Fosterlivet, medens Legemet voxede fra 8 til 78 Tommers Længde, rykkede Forbeningen kun svagt frem, og selv i det voxne Dyr er den endnu langt fra at vere fuldendt. I Almindelighed taget gaaer Forbeningen frem udenfra indad og bagfra fortil. Medens i alle de for Dagen liggende Dele af An- sigtet og i Craniets Hvælving Forbeningen allerede er rykket meget stærkt frem, i en vis Forstand i de fleste Knogler endog kan kaldes fuldendt, forsaavidt nemlig deres Brusklag ikke længere er kjendeligt, ere alle de dybere liggende Dele af Hovedets Beenbygning endnu heelt bruskede, I de nærmest Axen liggende Dele viser Forbeningen sig først i Nakkebenets Grundstykke, dernæst i Kilebenene og deres Vinger; langt senere i Siebenet. Her standser Forbeningen hos Hyalerne aldeles; hos de övrige Pattedyr rykker den videre frem i Plougbenet paa Axe- bruskens Bekostning; men naaer neppe hos noget Dyr ud over hele Næsens Skillevæg, end sige over Næseflåiene. Vid. Selsk. naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. No 282 5. I Hvalfostrene sees paa det 'Tydeligste, at det bruskede Grundlag for den allerstörste Deel af Hjerneskallens og flere af An- sigtets Knogler danner eet sammenhængende Brusklegeme, og der fandtes Antydninger til, at endnu flere — man fristedes til at formode alle — Knogler i Hovedets Beenbygning oprindeligen staae i et meer eller mindre inderligt Forhold til denne fælleds Grundbrusk. Hvad der i denne Henseende gjelder for Hvalernes Fostre, gjelder udentvivl for Pattedyrenes og for alle Hvirveldyrenes overhovedet. Det lod sig allerede forud formode, at en saadan Tilstand hos enkelte Hvirveldyr kunde vare overmaade lenge, eller meer eller mindre vise sig blivende, og paa denne Maade maa vel udentvivl den bruskede Kapsel for Haiernes og Rokkernes Hjerne være at tyde — hvad ogsaa allerede af Flere er blevet udtalt. Forsaavidt flere af Craniets og enkelte af Ansigtets Been dannes ved en Forbening af en vis Egn i selve denne felleds Grundbrusk, ere de unægteligen egentlig at ansee, ikke for særskilte Been, men kun for Forbeningssteder. Forsaavidt kan Sömmerring altsaa, ogsaa naar Sagen sees fra denne Side, faae fuldkommen Ret, naar han ikke alene vilde have begge Rilebenene, men begge disse tilsammen med Nakkebenet betragtet som eet Been („das Grundbein”). Men bedömt fra denne Side vilde da ogsaa hele Siebenet og Concha infima vere at regne med til samme Been. Delte turde endog finde en Bekræftelse deri, at virkelig Siebenet hos flere Dyr enten i sin Heelhed, eller idetmindste dets Midt- stykke, voxer sammen med det forreste Kilebeen, medens derimod de to Kilebeen kunne holde sig adskilte. Ifélge dette Princip for Adskillelsen af de enkelte Been i Hove- dets Beenbygning maatte imidlertid andre Dele være at sondre fra dette »Grundbeen”, som nu sædvanligviis regnes enten til Kilebenene eller til Nakkebenet. Dette gjelder først og fremmest om „Vingebenene”, og virkelig vilde desuden en saadan Adskillelse være saa meget mere til- os 285 raadelig, som deres Sammensmeltning med det bagre Kilebeen i Grunden kun finder Sted hos de fleste Pattedyr, Mennesket iberegnet, men alle- rede hos andre Pattedyr ikke, og udenfor Pattedyrklassen, saavidt erindres, neppe hos noget andet Hvirveldyr. Det Samme synes at gjelde for Nakkebenets Skældeel, en Knogle, der vistnok maa regnes til det System af flade Knogler, der ligger indskudt langs Midtlinien af Hjerne- skallens Hvælving, til Fuldstendiggjérelse af dens Lukning, og kun ved et Slags normal Anchylose hos saa mange Hvirveldyr forbinder sig med de bageste Forbeningssteder af Grundbrusken. Dog man vil overhovedet let indrémme, at det er en aldeles vilkaarlig Fremgangsmaade at grunde Terminologien for Beenbygningen i Hvirveldyrenes Hoved paa den större eller mindre Grad, hvori Grund- bruskens særskilte Forbeningssteder voxe sammen i det menneskelige Legeme. Det synes at være indlysende, at enten bår man ved denne Terminologie betragte alle i Hovedets Grundbrusk sig udviklende Been for simple Forbeningssteder , alle hørende til eet Been, eller ogsaa bir man betragte hvert enkelt Forbeningssted i denne fælleds Grundbrusk for et eget Been, uden Hensyn til om det hos Mennesket eller hos Dy- rene voxer sammen med andre Forbeningssteder eller ei, og dette saa meget mere, som der af alle disse Forbeningssteder dog neppe er noget, der jo hos et eller andet Dyr holder sig adskilt hele Livet, Af disse to Alternativer har det sidste aabenbart den store Fordeel, at det lader si anvende paa alle Hvirveldyrene, kun at det Navn, der hos et Dyr an- tyder en særskilt Knogle, hos et andet kun antyder -en Deel af en Knogle, og at det endydermere lader sig anvende hos dem alle i ethvert Stadium af deres Hovedbeenbygnings Udvikling. Det er i Grunden vel ogsaa det System, der er blevet fulgt af Blainville og Andre, naar de have lagt Fiskenes Hovedbeen til Grund for Studiet af Hovedbeen- bygningen hos Hvirveldyrene i Almindelighed, og da det dog egentlig er temmelig ligegyldigt, om et Been med större eller mindre Ret gjelder N n* 284 . for et selvstændigt, da meget mere alt kommer an paa at faae en sikker og lettest mulig anvendelig fælleds Terminologie for Hvirveldyrenes Hoved- beenbygning i Almindelighed, synes dette Alternativ virkelig aldeles at burde have Fortrinet. 6. Den umiskjendelige Lighed, som Hjerneskallens Beenbyoning meer eller mindre har hos alle*Hvirveldyr, især under Fosterlivet, med en Række af Hvirvelbeen, falder hos Hvalfostrene saa meget mere i Oinene, som hele Hovedet ligger i lige Linie med Rygraden, og navn- ligen Hovedets Axebrusk i lige Linie med Hvirvelbenenes Legemer, hvormed den er analog. I denne Henseende vedvarer Ligheden endog paa det allerbestemteste i hele Ansigtsdelen heelt ud til Snudespidsen. At derhos de Been, der sammensætte Hjerneskallens Hvælving, maae sættes analoge med Hvirvelbenenes üvre eller Rygmarvsbuer, og Tunge- benene og Urunderkjeben (eller senere selve Underkjæbebenene) analoge med Halehvirvlernes nedre eller Indvoldsbuer (Visceralbuer), synes at vere en Selvfülge. At baade Griffeltungebenene og Urunderkjæben ikke udgaae fra selve Axebrusken eller dennes Sideforlengelser, men fra de ligesom indskudte bruskede Fjeldbeen, hine som umiddelbare Forlengelser deraf, disse middelbart ved en bevægelig Forbindelse (gjennem Höreknoglerne), kan endog anføres som en Bekræftelse af Analogien med Halehvirvlernes nedre Buer og med Ribbenene. Men medens hos alle Hvirveldyr Ligheden med Hvirvelformerne i Henseende, til Rygmarvs- og Indvoldsbuerne taber sig alt mere og mere, jo længere fortil paa Hovedet, turde den i Hvalfosterhovedet dog maa- skee kunne eftervises noget længere end i Almindelighed, Som det første Hvirvelbeen i Hjerneskallens Sammensætning 285 regnes, naar man fölger Rækken bagfra, efter almindelig Overeenskomst: ' Nakkebenet; som det andet: det bageste Kilebeenslegeme med Side- benene og Issebenet, som det tredie: det forreste Rilebeenslegeme med Pandebenene. Naar nu fremdeles Fjeldbenet tilligemed det egentlige Tindingebeen sættes som indskudte Knogler mellem den förste og anden Hvirvel, saa viser sig hos Hvalfostrene ogsaa mellem den anden og tredie Hvirvel et indskudt Knoglepar, der ligesom Fjeldbenet deels danner en Deel af Hjerneskallens Hjerneflade paa hver Side, deels ligesom Griffel- tungebenene udsender et Buepar nedefter for at omfatte Luftveiene. Dette Knoglepar er, som den foregaaende Beskrivelse har viist, Vingebenene. Siebenet synes Ingen uden med stor Tvivl at have villet sætte analog med et Hvirvelbeen, der vilde blive det fjerde i Rækken. At den lodrette Siebeensplade er en umiddelbar Forliengelse af de i Hjerne- skalsgulvets Axe liggende Rnogler (Nakkebenets Grundstykke eg begge Rilebeenslegemer), er unegteligen især i Menneskehovedets Beenbygning overmaade skjult ved Delenes gjensidige Stilling. Plougbenet synes her at omfatte Kilebeenslegemets fordre og derimod hele Næseskillevæggens nedre Flade. I Hvalfostrenes Beenbygning seer man derimod overmaade tydeligt, at det langs hele Strækningen af Hovedets Axe er den nederste, eller rettere Bugfladen, som Plougbenet omfatter. Hvad der her gjér Forholdet saa tydeligt, er deels den endnu bruskede Tilstand, hvorved hele Hovedets Axedeel viser sig som cet sammenhengende, stavformet Legeme (Tab. XII), deels den snorlige Retning dette stavformede Legeme antager efter tidligere at have været krummet maaskee lige saa stærkt som nogensinde i det menneskelige Legeme. Hos Hyalfostrene altsaa forholder Siebenets lodrette Bruskplade sig aabenbart som en Forlengelse af Hjerneskallens fælleds Hvirvellegemesöile (Axebrusken), og dets Side- dele vise sig som et Par Sidevinger, gjennemborede for Lugtenerverne, ligesom de forreste Kilebeensvinger for Seenerverne. Naar saaledes Siebenet hos Hvalfostrene viser sig som et fjerde 286 Hvirvelbeen i Rækken bagfra fortil, saa mangler ei heller et imellem det og det foregaaende Hovedhvirvelbeen indskudt Knoglepar. — Som saadant forholder sig nemlig Ganebenene. Deres Forhold til Næsehulen er aabenbart ganske ligt Vingebenenes. Foroven stöde de paa to Steder til Pandebenene, men paa det bageste af disse Steder (Tab. XII Fig. 4, f”) stöde de tillige indad (Tab. XII Fig. 1 r) til Plougbenet og ligge her netop indskudte mellem det forreste Kilebeenslegeme og Siebenet. Vil. man forfölge Hvirveldannelsen endnu længere fortil i An- sigtets Beenbygning, saa maa ogsaa Analogien naturligviis blive endnu utydeligere og ufuldstendigere. Navnlig maa Knogler, analoge med Rygmarvsbuerne, hvoraf vi endnu ved Siebenet, som det fjerde Hvirvel- been, fandt et umiskjendeligt Spor i dets Sideplader, forsaavidt de bidrage til Hjerneskallens Hjerneflade, reent falde bort. Dette kan imidlertid ikke være til Hinder for at holde fast paa Analogien, eftersom ogsaa ved Halespidsen ikke alene disse Rygmarvsbuer, men selv Indvolds- buerne omsider ganske forsvinde, og kun Hvirvelbeenslegemerne blive tilbage. Med samme Ret synes da ogsaa i Ansigtets Beenbygning, endog heelt ud til Saudespidsen, Rygradsanalogien at kunne fastholdes," for- saavidt Ansigtets Axebrusk fortsættes i hele denne Strekning. Sporgs- maalet bliver kun, hvorvidt ogsaa de övrige Ansigtsknogler endnu kunne siges til den at forholde sig analogt med Indvoldsbuer eller andre af Hvirvelsöilens Former. At nu virkelig Overkjebebenene, om end paa en ufuldkommen Maade, saa dog tildeels forholde sig som et Par Indvoldsbuer, synes allerede at folge deraf, at deres Forhold til Næsehulen og til Ganen er ganske ligt Ganebenenes; thi ogsaa de bidrage til at danne Næsehulens Sidevægge (Tab. XIL Fig. À mt), og ogsaa de slutte sig tet til Gane- benene i Ganens Dannelse. Men, da Luftveiene fortil krydse sig med Ansigtets Axebrusk paa hver Side og komme til at ligge paa dennes 287 Rygside, saa indtræder det samme omvendte Leie af den forreste Deel af Ganebenenes og af hele Overkjebebenenes Indvoldsbuer, hvorved disses ellers gjeldende Characteer af nedre eller Bug buer aldeles falder bort. Endelig vilde man, naar Analogien först var indrémmet saavidt, neppe heller kunne nægte dens Anvendelse paa Mellemkjæbebenene. Ogsaa disse maatte da betragtes som et Par Indvoldsbuer, hvis Leie, tilligemed Luftveienes, var bleven aldeles forrykket; men ved disse vilde Forrykkel- sen være fuldstændig, eftersom de end ikke, saaledes som Overkjæbe- benene, idetmindste tillige omfatte Axebrusken (og dennes benede Skede: Plougbenet) paa Bugsiden. De her fremsatte Anskuelser om det benede Hoveds Hvirvel- sammensætning ere ene foranledigede ved Studiet af Hvalhovedets benede Bygning og de deri forekommende særegne Former. At forfålge dem videre, navnlig at gaae ind paa en dermed overeensstemmende Tydning ogsaa af de övrige Ansigtsbeen, vilde fore til en almindeligere Under- sögelse af Hvirveldyrenes benede Hoved, der ligger langt ud over denne Afhandlings Grendser. Man har i senere Tid opkastet flere Tvivl om Rigtigheden af den Okenske Paastand, endog taget i dens Almindelighed, at det benede Hoved, eller endog at idetmindste Hjerneskallen væsentligen bestaaer af en Række Hvirvelbeen. Man har troet, at Analogien med Hvirvel- formerne maatte antages indskrænket til hvorvidt Rygradsstrengen (Chorda dorsalis) strækker sig op i Hovedets Axebrusk, der efter Rathke ender i det forreste Kilebeenslegeme, efter Reichert dog fôrst længere fortil. Det synes imidlertid at ville være temmelig vilkaarligt, at ansee den bageste Deel af Axebrusken for analog med Hvirvellege- mernes Söile, men ikke den forreste. — Man har fremdeles meget almin- deligen villet sætte Grændsen for denne Analogie ved Craniets forreste Deel, forsaavidt ikke alene rigtignok Ligheden længere fortil bliver stedse svagere, men ogsaa sande Rygmarvsbuer ikke kunne söges længere | 088 fremme; men denne Indvending synes dog at staae i Modsigelse til den ganske almindelige Antagelse af Halens yderste Hvirvler for virkelige — om end ufuldkomne — Hvirvelbeen. En væsentligere Indvending vilde maaskee kunne hentes derfra, at man ved det benede Hoveds Tydning som en Række særskilte Hviryler i Grunden kun tager Hensyn til Forbeningen, ikke som ved Rygradens, Tydning til Forbruskningen. Medens nemlig den hele antagne Hvirvel- række i Hovedet endnu paa meget store Fostre bestaaer af eet sammen- hængende Brusklegeme, bestaaer Rygradens Axestreng allerede paa ganske smaa Fostre (f. Ex. Delpninfostre af 17 Længde) af ligesaamange særskilte, ved Baandmasse adskilte, Bruskdele, som Hvirvler, en Om- stændighed, der gjør det ligesaa let her at bestemme Antallet af Hvirv- lerne, som det er vanskeligt i Hovedets Beenbygning. Indvendingen synes at kunne hæves ved den /Zaerske Anskuelse (Meckels Archiv 1826), der i seneste Tid især har fundet en Forsvarer i ©. Bergmann („Einige Beobachtungen und Reflexionen über die Skeletsysteme der Wirbel- thiere, deren Begrenzung und Plan.” Göttingen 1846), ifölge hvilken Been- og Brusk-Skelettet kun ere secundært indskudte Dele i et oprin- deligt fibröst Skelet; men derved bir man dog vistnok ikke tabe af Oie, at dette oprindelige saakaldte fibröse Skelet dog i alt Fald i sin indre- Bygning sikkerligen er lige saa grundforskjelligt fra det fibröse Væv imellem de enkelte Hvirvler som fra selve Hvirvlerne. Paa en sikkrere Maade synes Indvendingen at kunne svækkes ved at henvise til Forholdet hos flere Bruskfiske, navnlig Stårene, hvis forreste Rygradshvirvler lige- ledes danne et sammenhængende Brusklegeme, der sikkerligen er bleven dannet paa selv samme Maade som Hovedets store Grundbrusk. 289 B. Kroppen og Yderdelene. Naar hos Hvaldyrene allerede i Hovedets Beenbygning de almin- delige Pattedyrformer sees aflempede efter deres særegne Bestemmelse at leve udelukkende i Havet, maa dette med end större Föie kunne ven- tes at vere Tilfældet i Kroppens og Yderdelenes Beenbygning, som det faste Grundlag for de Organer, der skulle skyde Kroppen frem gjennem Bölgerne og pompe Luften ind og ud under Aandedrættet. Den Kraft, der skyder Legemet frem i Vandet, ligger hos Hva- lerne ligesom hos Fiskene alene i Halen. Hvaldyrenes Lighed med Fiskene beroer netop fornemmelig paa Manglen af Buglemmer og paa den stærke Been- og Muskelbygning af Halen, hvorved denne, ikke som hos Pattedyrene i Almindelighed bliver en stærkt fra Kroppen adskilt tyndere Deel, men tvertimod bliver saa tyk, at Bugens Omrids uden nogen bestemt Indsnåring fortsætter sig i dens, netop ligesom hos Fiskene. De flade Brystlemmer ere unægtelig vel formede til at tjene som Aarer, men derhos meget for svage, ligesom overhovedet Naturen saa godt som altid har henlagt Svémmekraften ikke til Siderne af Legemet, men heelt bagud. Hos Hvalerne navnlig synes de aareformede Brystlemmer kun at tjene til at holde Legemet i Ligevægt i Vandet; de skulle fremdeles under Parringen tjene til en gjensidig Omfavne!se og af Moderdyret bruges til at holde den spæde Unge, naar dennes egne Kræfter forsage. Til Halens stærke Kræfter svarer Lendeegnens Udvikling, eftersom det er paa Lendehvirvlerne, at Halens kraftfuldeste Muskler have deres Ud- spring. Denne betydelige Udvikling. af Lendeegnen i Forbindelse: med hele Kroppens Förlighed har hos Mange fremkaldt den Forestilling, at Bugen hos Hvaldyrene var den overvejende Deel, ligesom man vel endog har troet at kunne betegne Hvaldyrene som „die Bauchthiere” blandt Pattedyrene. Men denne Forestilling er ingenlunde rigtig. Det er meget mere den til et udmærket Svömmeredskab byggede Hale og den Vid, Selsk, naturvid. og mathem Afh. XII Deel. Oo 290 til et overordentlig kraftigt Aandedræt og lange Tilbageholdelse af den indaandede Luft svarende Brysthule, der i Hvaldyrenes Krop indtage forholdsviis det störste Rum. Lungerne naae nemlig hos Hyaldyrene langt ind i Lendeegnen mellem Lendehvirvlerne og Nyrerne, og den benede Brystkasse er allerede i og for sig stor og vid, Ligesom Hyval- dyrenes Svômmemaade overhovedet er ganske analog med Fiskenes, og derimod aldeles forskjellig fra Sælenes, eftersom det er ved Halens og ikke ved Yderdelenes Kraft, at de skydes frem, saaledes ligger ogsaa hele Legemets, eller rettere hele Hvirvelséilens Axe — Hovedets ibe- regnet — i omtrent en lige, vandret Linie, og saaledes danner fremdeles hele Legemets faste Grundlag (Hvirvellegemerne) fra Snudespidsen til Haleenden een fast Söile, hvis Bevegelighed endnu langt mindre beroer paa en Ledforbindelse imellem Hvirvlerne indbyrdes end hos de övrige Pattedyr, men saa godt som alene paa hele Rygradens Fjederkraft, Fremdeles vedbliver Ligheden med Fiskene ogsaa i Dannelsen af Krop- pens forreste Deel, idet Hovedet ved Halsens Korthed sidder ganske tet og fast til den med Ribbeen forsynede Deel af Hvirvelsöilen, saa at al Böining af Hovedet og Kneisning med Nakken er offret for at give Forenden af det Bölgerne gjennemskærende Legeme den tilbörlige Fasthed. I Beenbygningen af Hvaldyrenes Krop: og Lemmer staae de nys- nævnte Særegenheder alle meer eller mindre tydeligt udprægede. Rygraden mangler ingenlunde de for Pattedyrene almindelige Characterer. Hvirvellegemernes Endeflader ere jævne; Halshvirvlernes Antal er syv; Atlas har to stærke Sidedele, hver med en Ledgrube til Forening: med een af Nakkebenets to Ledtappe. Til hvert Hvirvelbeen svarer ikkun een övre Tjörntap; selv i Rygfinnen, om denne er lilstede, findes aldrig en anden Række Tjörntappe. Af Halshvirvlerne overhovedet have flere eller færre, foruden den. egentlige Tvertap, endnu den nærmere Bugfladen paa hver Side udgaaende Tvertap, der efter 291 Meckels vistnok rigtige Tydning forestiller et ufuldkomment Ribbeen. Ikke sjeldent forener denne for Pattedyrhalshvirvlerne egne 'Tvertap sig, som i Reglen, med den ovenforliggende, for at danne et Hul til Gjennem- gang for Arteria vertebralis. Paa Halehvirvlerne findes nedre Buer, ligesom hos flere andre Pattedyr, og paa dem ofte Spor til nedre Tjörn- tappe som hos Fiskene, men ikke nøgen secunder Række af disse Tappe. Men til disse Pattedyrformer slutte sig andre Former, hvorved Hval- dyrenes Rygrad adskiller sig fra de övrige Pattedyrs og faaer en vis Lighed med Fiskenes. Hele Rygraden ligger vandret, Hvirvellegemernes Söile i lige Flugt med Hovedets Axebrusk eller dennes Forbeninger, dog ikke i en stiv, lige, men i en svagt bålget Linie, idet den bagtil i Brystegnen hæves lidt i Veiret, fortil i Haleegnen böies lidt nedefter. Hele den for- . reste Deel af Rygraden er meget fast forenet, næsten ubüielig, deels ifölge de forenende Baands Fasthed, deels ifölge den brede flade Form af Hvirvellegemernes Endeflader. Den bageste Deel af Rygraden er ikke mindre fast forenet og uskikket til en egentlig Ledböining, men ved den mellem Hvirvlerne liggende Baandmasses Længde og Fjeder- kraft (Elasticitet) givende efter for Muskelkraftens Indvirkning, sprin- gende tilbage i den lige, vandrette Stilling ved dens Ophör. Ligesom altsaa Hvaldyrenes Rygrad i sin Stilling og Bevege- lighed ligner Fiskenes mere end de övrige Pattedyrs, saaledes ogsaa tildeels i dens forskjellige Egnes gjensidige Forhold. Halsegnen teller rigtignok syv Hvirvler, overeensstemmende med den for Pattedyrene gjeldende Regel; men disse ere derhos — især de fem bageste — saa tynde, at Halsegnen dog bliver overmaade kort, og Nakken sidder tæt til den ribbeenförende Deel af Hvirvelséilen. Lendeegnen er derimod overmaade lang, meget lengere end hos noget andet Pattedyr; Halen ligeledes meget lang, dog ikke som hos de üvrige Pattedyr med lange Haler ved et stort Antal mindre Hvirvler, — Hvaldyrenes Hale har endog Go? 292 ikke synderlig flere Hvirvler end deres Lendeegn — men ved Hvirvel- legemernes overordentlige Störrelse, idet Halehvirvlernes Legemer, langtfra som hos Pattedyrene i Almindelighed at aftage betydeligt i Forhold til Lendehvirvlernes, tvertimod tiltage i Tykkelse, saa at de i Halens forreste Halvdeel ere de tykkeste og sværeste i hele Rygraden. Först i Halens bageste Halvdeel aftage Hvirvellegemerne gradeviis. Hvirvellegemernes nedre Flade, der i Halsegnen er meget flad, i Brystegnen ophöiet, faaer i Lendeegnen en skarp Höiryg langs Midt- linien, men paa Halehvirvlerne bliver denne Höiryg udhulet for Aorta, og hver af denne rendeagtige Udhulings Siderande har saavel' fortil som bagtil en Ledflade for de nedre Buer. — Nærmest Halespidsen, navnlig i hele den Strækning, Halefinnen fæster sig paa dem, blive Halehvirvlerne — ligesom hos andre Pattedyr med Svömmehale — nedtrykkede, eller mere brede end höie. — De övre eller Rygmarvsbuerne ere paa Hals- hvirvlerne vidt gabende, saa at Rygmarvskanalen i dem bliver meget stor; i Brysthvirvlerne bliver Rygmarvskanalen höiere, men tillige stedse smallere; i Lendehvirvlerne indskrænkes den stedse mere, jo længere bagtil paa Hvirvelséilen, og paa de forreste Halehvirvler indknibes den end mere, saa at den omtrent midt paa Halen omsider heelt forsvinder. Tjörntappene paa Hvalskelettet danne, som ovenfor nævnt, kun en enkelt Række; men derhos ere de i det Hele taget overmaade höie, flade fra Side til anden, brede forfra bagtil; deres överste frie Rand er temmelig skarp, kun bag paa Halen mere buttet. Deres brede Side- flader give fornemmeligen Fæste for de kraftige Rygmuskler, der til- sammen udgjöre en overordentlig tyk Kjodmasse paa hver Side. — Paa Atlas er Tjérntappen temmelig svag, stærkt bagudböiet, paa Axis derimod ofte meget stærk og ligeledes böiet bagud. (Naar disse to Hvirvler voxe sammen, som f. Ex. hos D. phocæna, faaer det ganske Udseende af, som om den fælleds meget store og kraftige Tjürntap tilhörte Atlas alene, hvilket dog ikke er Tilfældet) Paa de folgende 235 Halshvirvler er Tjörntappen overmaade svag. Paa Brysthvirvlerne bliver den stedse höiere, indtil midt i Lendeegnen, hvorfra den atter aftager bagtil, paa Halen meget stærkt, saa at den ved Halens bageste tredie Deel aldeles forsvinder. Ikke mindre lange og ikke mindre flade ere hos Hvaldyrene , Hvirvelbenenes Tvertappe, og det netop i samme Forhold paa hver enkelt Hvirvel som Tjörntappene. De ere altsaa ikke alene i Lendeegnen meget lange, men ogsaa, skjöndt i mindre Grad, i Brystegnen og fortil paa Halen. Derhos ligge de lige tvert ud, kun hos ganske enkelte Arter (navnlig D. phocena) pegende forud. Höiden og Breden (forfra bagtil regnet) af den hele lange Række Tjörn- og Tvertappe paa Hvaldyrenes vandretliggende Rygrad bidrager væsentligen til dens særegne Udseende. Ordnede som tre Rækker lange, flade Plader, ofte saa tæt staaende, at de næsten tage sig ud som een lodret og to vandrette Beenkamme med brede Tænder, minde de om Formen af Fuglenes Brystbeen, naar man tænker sig dettes Sideplader og Kam gjennemskaarne af en Række dybe indsnit. Og virkelig tjener den hele Kraft af de i begge de tre Rekkers Mellemrum liggende Muskler til at skyde den ofte saa colossale Krop frem i Bölgerne ved Halens Slag, ligesom Musklerne paa Fuglens Bryst- been til ved Vingeslagene at fore Fuglen frem i Luften. — Hos andre Pattedyr med höie Tjörntappe findes de hüieste i Brystegnen, til An- heftelse af Nakkebaandet; hos dem med lange Tvertappe findes saadanne kun i Lendeegnen, ikke i Brystegnen, end ikke hos de saakaldte græs- ædende Hvaler. Ogsaa de skraa eller Ledtappene (processus obliqui s. articula- res) vise paa Hvaldyrenes Skelet flere Særegenheder i Form og Stilling. — At forrest paa Rygraden de bageste, i hele dens üvrige Længde der- imod de forreste af disse Tappe ere mere uddannede og ligge hüiere, dækkende de andre, er et Forhold, der findes meget almindeligt hos Pattedyrene. Særegent turde det derimod være for Hvalskelettet, at de 294 bageste allerede heelt fortil i Brystegnen svinde aldeles bort, medens de forreste, der vise sig lige saa langt i Rygradens Forléb som Tjörn- og Tvertappene, nemlig til Halens bageste tredie Deel, formes omtrent som de to Arme af en Gaffel, hvilke ved deres vandrette Leie synes fortrin- ligen skikkede til at standse Rygradens Sidebevægelser. Et lignende Forhold finder rigtignok Sted i Lendeegnen hos Rattene og enkelte andre Pattedyrslægter, dog ikke ved Skraatappene, men ved egne bagudgaaende Sidetappe. — Det meest Særegne ved disse Tappe hos Hvaldyrene er imidlertid det Sted paa Hvirvlerne, som de gaae ud fra. Forrest paa Rygraden sidde de, som sædvanligt, mere udad, nemlig ved Rygmarvs- buernes Udspring fra Hvirvellegemerne; bagtil rykke de forreste — efterat de bageste ere svundne — stedse mere indad, sidde i største Delen af Hvirvelsöilen heelt oppe paa Rygmarvsbuerne, altsaa ved 'Tjørn- tappenes Udspring; men omsider rykke de op paa selve disse Tappe, hos flere Arter op til deres halve Höide (D. phocæna) eller endnu hôiere (D. orca), hvorved denne Deel af Rygraden faaer et meget eiendomme- ligt Udseende, Hvert af disse gaffeldannede forreste Skraatappe-Par naaer kun i Brystegnen og fortil i Lendeegnen saa langt, at det kan omfatte den foregaaende 'Tjörnetap, længere bagtil tjene de neppe til at ind- skrænke Sidebevægelserne, men kun til Ansættelse af Muskelfibre (efter Rapp tilhörende M. spinalis dorsi). Halehvirvlerne udmærke sig hos Hvaldyrene ligesom hos flere andre Pattedyr (og end mere hos Krybdyr og Fiske) ved de nedre Buer, der findes indskudte mellem hvert Hvirvelpar, omfavnende den her for- löbende bageste Deel af Aorta. Den forreste af disse nedre Buer ligger bag den første Halehvirvel, forsaavidt man vil bestemme Halen som den Deel af Kroppen, der ligger bag Gattet og ikke indeslutter noget af Underlivsindvoldene. Denne forreste nedre Hvirvelbue er altid noget mindre end den næste og end mere end den tredie; men længere bagud aftage de atter meer og meer i Størrelse, og derhos blive de aabne i 295 Midtlinien, altsaa lig to Sideplader, der, især da de idetmindste paa ikke udvoxne Individer bagest paa Halen holde sig bruskede, ere meget van- skelige at eftervise, (Paa det Antal, der augives af dem kan man, ifölge heraf, heller ingenlunde stole.) — Midt paa hver Halehvirvel, nemlig mellem hvert Par af de nedre Buer, sender Aorta en stor Green opefter, der sedvanligviis gjennemborer den brede Tvertap paa de forreste Hale- hvirvler, og Sporet heraf viser sig paa Skelettet som et Hul. Længere tilbage paa Halen borer denne Arteriegreen sig paa hver Side op igjennem selve Hvirvelbeenslegemet; paa de bageste mere fladtrykkede Halehvirvler, hvor alle Tappene mangle, endog temmelig tæt ved Midt- linien, saa at disse Hvirvelbeen "findes gjennemborede af to Kanaler; hvoraf hver undertiden er tvedeelt henimod den överste Flade. Overeensstemmende med Manglen af Buglemmer, er ogsaa Bæk- kenel meget svagt uddannet; ja fornemmelig maaskee kun forsaavidt det tjener til Befæstelse for Lemmet (Penis og Clitoris) samt enkelte Muskler. Hos alle Hvaldyr findes en langagtig Bækkenknogle paa hver Side, uden Forbindelse med det övrige Skelet. Brystkassens Bygning vidner hos Hvaldyrene overhovedet om deres meget kraftige Aandedrætsbevægelser. Ribbenenes Antal er ikke synderlig stort (11—15 Par), deres Form ei heller synderlig afvigende; men deres Bevægelighed altid kjendelig stårre end hos Pattedyrene i Almindelighed, forsaavidt et stérre eller mindre Antal af de bageste kun ere fæstede paa Spidsen af de lange Brysthvirvel-Tvertappe, altsaa mangle et egentligt Capitulum og Collum. Brystbenet er derhos altid kort, og kun et indskrænket Antal af Ribbenene forenede dermed, hos Delphinerne altid ved forbenede Brystribbeen, ligesom hos de saa kraftigt aandende Fugle. (Forholdet hos Bardehvalerne vil senere vere at omhandle.) Brystlemmernes, Beenbygning bestaaer hos alle Hvaldyr af de sædvanlige Knogler, navnlig et meget fladt og bredt Skulderblad, hvori Overarmknoglen er forenet paa den sædvanlige meget frie Maade, hvor- 296 imod denne forenes med Underarmens to Rnogler ved meget flade, tæt mod hinanden liggende Endeflader, ligesom atter Underarmen til Haand- roden. De yderste Ender af Overarmens og Underarmens Knogler ere ved disse vistnok næsten ganske ubeviegelige Led bruskede selv endnu paa ellers ganske udvoxede Individer. Haandrodens, Mellemhaandens og Fingerledenes Knogler endelig ere kun forenede ved Bruske, hvori ofte kun en utydelig Deling finder Sted som Grændse imellem dem indbyrdes eller som Tegn paa en egentlig Leddannelse. Alle Brystlemmernes Knogler ere desuden meget flade, og ligge alle i samme Plan, som Grundlag til de aare- eller finnedannede Redskaber, hvortil Brystlemmerne blive ved den udeelte Hudbeklædning, der indhyller deres Been- og Bruskbygning, uden anden Bevægelished end den, Bruskens Elasticitet kan medføre: Finhvalerne*) udmerke sig i Beenbygningen af deres Krop og Brystlemmer i flere Henseender fra Tandhvalerne og navnlig fra Del- phinerne. Den stérre Legemskraft, hos dem som hos Hvaldyrene over- hovedet næsten ganske anvendt paa Svömmeevnen, især den större Kraft i Aandedrætsbevægelserne, men derhos den mindre Livlighed i Bevegel- serne, giver sig tilkjende i Knoglernes Antal, Størrelse, Form og Eorbindelse. Rygraden i Finhvalerne, skjöndt netop af samme overordentlige Længde som deres Krop, tæller ikke saa mange Hvirvler som Delphinernes. Den +) Mine Undersøgelser have hidtil ikke kunnet udstrækkesip til Rethvalernes Beenbygning; hvorvidt mine Angivelser om Finhvalernes Beenbygning kunne overfores paa Bardehvalerne i Almindelighed, maa jeg forelöbigen henstille. 297 store korthaandede Finhval, der bliver henimod 100 Fod lang, har kun 65 Hvirvler, Sydhavets Rethval, efter Cuvier, 59; medens Delphinerne i Reglen have over 70, en formeentlig ny Delphinart, som jeg agter at beskrive under Navn af Delphinus Hbsenii (efter vor udmærkede Anatom, Hr. Regimentschirurg Zbsen, hvem jeg har det iagttagne Exemplar at takke), har endog 94 Hvirvler, skjöndt den kun er 8} Fod lang og synes at vere fuldt udyoxen. — Af dette Hvirvelantal höre hos Bardehvalerne ligesom hos Delphinerne 7 til Halsegnen, mellem 11 og 45 til Brystegnen. Bardehvalernes ringere Hvirveltal falder altsaa saa godt som ganske kun paa Lendeegnen og paa Halen, især paa denne sidste, Alligevel er ikke alene Hals- og Brystegnen, men ogsaa Lende- egnen og Halen forholdsviis omtrent lige saa lange som hos Delphinerne. Dette opnaaes deels ved selve Lende- og Halehvirvlernes længere Axe, deels ved den större Tykkelse af den forenende Baandmasse. I Halens bagre Halvdeel optager denne Baandmasse mellem Hvirvlerne endog en större Deel af Rygradens Axe end selve Hvirvlerne. Saaledes især förend Delenes Indtörring. Paa de naturlige Skeletter svinder Baand- massen betydeligt ind, og Rygradens Længde, fornemmelig i dens bageste Halvdeel, aftager i samme Forhold; paa de konstigsammensatte Skeletter er det en Selvfölge, at Rygradens virkelige Længde ikke kan skjönnes, med mindre den oprindelige Afstand mellem Hvirvlerne ind- byrdes néiagtigen er vedligeholdt. Hvirvellegemerne i Finhvalskelettet have ikke alene, især i Lende- egnen og Halen, en forholdsviis lengere Axe end hos Delphinerne; deudmærke sig i en endnu höiere Grad ved deres Tykkelse (regnet efter det lodrette og vandrette Tyersnit af Hvirvelsöilens Axe). Dette gjelder især for de forreste Halehvirvlers Legemer, hvilke i de store Finhvaler overhovedet vel kunne regnes blandt de stérste Beenmasser i hele Naturen, dernæst om Lendehvirvlernes Legemer, mindre om Brysthvirvlernes; men selv i Halsegnen have Hvirvellegemerne en betydelig Höide og især Brede Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. NII Deel. Pp 298 (efter Axelinien regnet), hvilket i Forening med deres ringe Lengde (efter Axen) — skjöndt dog forholdsviis neppe saa ringe som hos Del- phinerne — giver dem Form af tynde Skiver. Hivirvlernes ringe Antal i Forbindelse med Hvirvellegemernes saavel relativt som absolut betydelige Omfang tilkjendegiver Rygradens Styrke, men tillige dens ringe Bevegelighed; at netop Lendeegnen og end mere Halen udmærker sig saavel i denne Henseende som i Hen- seende til de forenende elastiske Baands Længde, Tykkelse og Styrke, vidner om, at en overordentlig Muskelkraft udkræves til at böie Halen, ligesom til at spænde den tykkere og strammere Fjeder, men tillige om den forholdsmessige Styrke af Haleslagene. De forskjellige Tappe paa Hvirvelbenene ere i det Hele taget neppe forholdsviis stérre hos Finhvalerne end hos Delphinerne. 1 Höiden staae navnligen Tjörn- og Tvertappene tilbage f. Ex. for Marsvinets (efter Tappens Midtlinie regnet), i (Tykkelsen f. Ex. for Hvidfiskens; kun i Breden (efter samme Maalestok) overgaae Finhvalernes forskjellige Hvirvelbeenstappe — Tjörn-, Tver- og Skraatappe — i Reglen Delphi- nernes, udentvivl for at afgive saa meget större Overflade til Ansættelsen af de særdeles tykke Rygmusller. I Henseende til Formen skjelne Atlas og Axis hos Finhvalerne sig fra Delphinernes fornemmelig derved, at deres Tjörntap er særdeles kort, medens den hos Delphinerne i Almindelighed tvertimod er meget lang, og at omvendt Tvertappene paa Finhvalernes Epistropheus have Form af en særdeles lang og bred Beenplade paa hver Side, med et stort Hul for Arteria vertebralis — aabenbart sammensat af en åvre og en nedre Tvertap, sammensmeltede ringformigt — og derhos ere bôiede meget stærkt tilbage, dækkende de fölgende Halshvirvler fra Siden, i Stedet for at det f. Ex hos Marsvinet er Tjörntappen paa Atlas og Axis der dækker dem ovenfra. . En tydelig uddannet Tandtap (processus odontoideus) findes vel 299 ikke paa Finhvalernes Axis; men den forreste Flade af denne Hvirvel hæver sig dog gradeviis i Veiret netop henimod den sædvanlige Plads for 'Tandtappen, ég staaer her frem, i Form omtrent som en meget lav og bred Pyramides Top, hvorfra flere Baand stige op saavel til Nakke- benet som til Atlas. De fire fölgende Halshvirvler danne, som det synes, hos alle Bardehvaler paa hver Side en meget vid Ring til Gjennemgang for Arteria vertebralis; men som oftest er denne Ring ikke heelt lukket. Paa de tre Exemplarer, som Capt. Holböll har sendt mig af den grön- landske lille korthaandede Finhval, var det Tilfældet paa den femte og sjette Halshvirvel, saaledes som hosstaaende Afbildning af den femte viser i 8 Ganges Formindskelse. Ligeledes har jeg fundet Ringen, sluttet af de to,endnu bruskede Tappe paa disse to Halshvirvler i det norske Vaagehvalfoster paa 64 Fod; fremdeles have disse to Sideringe paa det tredie, fjerde, femte og sjette Halshvirvelbeen ligeledes heelt benede Vægge hos enkelte store kort- haandede Finhvaler, der ere blevne adskilte som en egen Art, under Navn af Balænoptera musculus, Men i alle andre Tilfælde lukkes disse Side- ringe ikke uden ved Senebaand, og kun en större eller mindre Deel af dem er forbenet, eller med andre Ord: den nederste Tvertap (der fore- stiller det ufuldkomne Ribbeen) er ikke lang nok til at naae Spidsen af den üverste. Paa den syvende Halshvirvel mangler altid den nederste Tvertap. — Hos den langhaandede Finhval ere de benede Tvertappe — iser de nederste — meget korte, og de sidstnevnte mangle ikke alene paa den syvende, men ogsaa paa den sjette Halshvirvel. (Rigtigen afbildet — skjöndt ikke meget tydeligt — i „Pander und d’Alton die Skelette der Cetaceen,” Bonn 1827 Tab. IV e.) Pp* 500 Tévrigt ere de fem bageste Halshvirvlers forfra bagtil fladtrykkede Legemer betydelig mere brede end höie, med den forreste Flade svagt hvælvet, den bageste fordybet; den af deres Buer dannede store Aab- ning for Rygmarven er meget bred; Tjérnspidserne kun meget svagt frem- staaende eller endog ukjendelige. (See til Exempel ovenstaaende Træsnit.) Af Skraatappene ere de bageste hos Vaagehvalen kun uddannede paa den anden, tredie, fjerde, femte og sjette Hvirvel; de forreste paa den tredie, fjerde, femte og sjette Hvirvel kun antydede som smaa Tappe paa selve de åverste Tvertappe, men paa den syvende trædende frem i den almindelige Form, læggende sig paa hver Side ud over den foregaaende Hvirvels Buedeel, netop ved 'Tvertappenes Udspring, saa- ledes som man vil finde i vedföiede Af- bildning af de 10 forreste Hvirvler og tre forste Ribbeen, seet fra Rygsiden efter en omtrent 10 Gange formindsket Maalestok. Hos Delphinerne voxe . Hals- hvirvlerne, som bekjendt, under For- beningen meget almindeligen, dog ikke hos alle Arter, sammen indbyrdes, saa . at de undertiden, især maaskee hos Marsvinet, kunne danne et enkelt Been- legeme, i hvilket det ikke altid er let at skjelne hver enkelt Hvirvels Andeel. Hos Finhvalerne er dette i Reglen ikke Tilfældet. Szdvanligviis holde de sig adskilte under hele Livet; hos enkelte , Individer kan derimod, endog i en yngre Alder, enten Atlas være sammenvoxet med Axis, eller dette med den fålgende Halshvirvel (som Tilfældet er idet ene af de fra Grönland nedsendte smaa Finhvalskeletter). 301 Brysthvirvlerne udmærke sig fremfor Halshvirvlerne, som sæd- vanligt, ved deres Legemers ulige stårre Længde (efter Axen), stærkt hvælvede (convexe) nedre og (for Rygmarven) udhulede övre Flade, fremdeles ved Tjörntappenes, de forreste Skraatappes og Tvertappenes meget betydelige Udvikling og endelig ved de sidstnævntes Ledflade for Ribbenene, Til Oplysning af disse Forhold paa de tre forreste Brysthvirvler af Vaagehvalen kan jeg henvise til det sidst givne Træsnit. Med Und- tagelse af det almindelige Særkjende for Brysthvirvlerne: Ledfladen for Ribbenene, og af den nedre Hvirvelflades stærke Hvælving, udvikle de nævnte Former sig end mere paa Lendehvirvlerne. Vi kunne derfor holde os til en Afbildning af disse, navnlig af Vaagehvalens femte, sjette, syvende og ottende Lendehvirvel, sete fra venstre Side, 16 Gange formindsket. Hos den langhaandede Finhval ere Formerne de samme, kun at Hyirvel- legemerne. ere forholdsviis langt tykkere, Tjörntappene mindre hüie, vidnende om den langhaandede Finhvals plumpere Legemsbygning i det Hele. ‘Til Sammenligning kan jeg henvise til Rudolphis Afbildning af B. longimanas Skelet (Abhandl. d. K. Ak. d. Wiss. zu Berlin aus dem Jahre 1829 Tab. 1 Fig. 4). Navnligen vise Tjörntappene sig i Lendeegnen af den for Fin- hvalerne egne Form, höie, med to brede, jævne Sideflader, en temmelig skarp, noget bölget Rand for- og bagtil, heldende svagt bagud, nærved den öyre frie Rand meer eller mindre udtrukne saavel for- som bagtil, _ 3002 saaat her deres Gjennemsnit forfra bagtil bliver noget længere. Den övre Rand selv er svagt bülget, fortil temmelig skarp, bagtil bredere og ujævn (Spor til Muskelansættelse), dens Overgangshjörne til den forreste og bageste Rand afrundet. — De forreste Ledtappe sees at have den for Bardehvalerne betegnende Form af to brede Beenplader ved hver Tjérn- taps Udspring fra Hvirvelbuen, gaffelformigt omfattende Roden af den foranstaaende Tjörntap; Tvertappene, som allerede paa Brysthvirvlerne ere lange, brede og flade, blive paa Lendehvirvlerne endog skovldannede: Hvirvellegemerne faae en fremstaaende Kant paa hver Side langs med Tver- tappenes Udspring, ligesom ogsaa langs Midtlinien paa Underfladen. I efterfålgende Træsnit sees den tredie, fjerde og femte Hale- hvirvel af samme Individ, fra samme Side og i samme (16 Ganges) Formindskelse. Deres Hvirvellegemer vise sig betydelig tykkere, nemlig (efter Rygradens Axe) saavel höiere som bredere, men neppe længere, Tjörntappene betydelig aftagne i Höide, stærkere bölgede paa alle tre Rande, noget mere heldende bagover; Tvertappene ere aftagne i samme Forhold; de forreste Ledtappe meget for korte til at naae den fore- gaaende Tjérntap, men ikke rykkede synderlig höiere op, som Tilfældet er hos Delphinerne. Fremdeles seer man endnu paa samme Afbildning, at disse Halehvirvler paa deres nederste Elade have en Længde-Rende, begrændset paa hver, Side af en fremspringende Beenkant — hvorpaa den . 503 lille Ledflade for- og bagtil, tjenende til Forbindelse med de nedre Hvirvelbuer — og at denne Kant atter midt paa er stærkt udhulet til Gjennemgang for den store Sidegreen af Aorta, der ved hver Hale- hvirvel baner sig Veien opefter gjennem Tvertappen, men længere til- bage paa Halen gaaer igjennem selve Hvirvellegemet (Pag. 295). Endelig sees endnu paa Afbildningen den tredie, fjerde og femte af de nedre Hvirvelbuer, de störste af dem alle, med deres flade, lave 'Tjörntappe, betydelig længere (efter Hvirvelaxen) end selve Buernes to Rödder. De to foranliggende nedre Hvirvelbuer have en noget forskjellig Form og ingenlunde den samme paa alle Individer, ja de to Plader af hver Bue stemme end ikke altid indbyrdes i deres Form. Den forreste af disse Buer er altid meget (4 eller } Gang) mindre og smallere end de föl- gende, og derhos böiet meget stærkt tilbage med sin nederste, frie Ende; den anden i Rækken bliver pludselig omtrent dobbelt saa stor eller der- over, og har ligeledes en temmelig ubestemt Form, hos Vaagehvalen som oftest — seet fra Siden — en mere rund Form af hver Sideplade i Forening med 'Fjårntappen; hos den langhaandede Finhval er den i Reglen mere langstrakt og lang. Paa de efter den sjette fölgende nedre Hvirvelbuer viser Tjörntappen sig kun i Form af en meget lidt ophüiet Kam i Midtlinien af Buens-nedre Flade. Paa den bageste tredie Deel af Halen svinde omsider ikke alene saavel de överste som de nederste Hvirvelbuer aldeles bort, men ogsaa alle Tappene, og det omtrent samtidigen. De bageste Hvirvellegemer faae derhos ved deres nedtrykkede Form næsten en fiirkantet Omkreds, dog ikke saa bestemt som hos Delphinerne, med en övre, noget større Flade, en nedre noget mindre og to endnu kortere Sideflader. — De to bageste Halehvirvler mangle som oftest paa Museernes Skeletter; hvis ei, ere de almindeligviis ‚enten beskadigede ved Afhugningen af Hale- fligene, eller de have ved den for sterke Udkogning eller Maceration, paa Grund af deres meget låse Bygning, tabt deres skarpe Omrids, 304 . saa at deres egentlige Form er vanskelig at udfinde. Alligevel er det | netop vigtigt at kjende de allerbageste Halehvirvlers Form, for at over- bevise sig om, at Rygraden er fuldstændig og derefter bestemme Hyirv- lernes Antal. Bedst vedligeholdt fandt jeg de sidste Halehvirvler, ved mit Ophold i Christiania i Sommeren 4844, paa et ungt Vaagehval- skelet i det derværende Universitetsmuseum, som staaer under Hr. Pro- fessor Boecks Bestyrelse, og jeg giver derfor nogle Afbildninger af disse to sidste Halehvirvler fra dette Skelet i naturlig Störrelse. Hosstaaende Figur viser det næstsidste Hvirvelbeens bageste Flade, dog saaledes, at man, paa Grund af denne Flades mindre Omfang end den forreste Flades, tillige seer Omridset af denne samt ogsaa For- dybningen saavel paa den üverste som paa den nederste Flade. I Midtlinien af den sidstnævnte Flades Fordybning ligger endnu den bageste Deel af Aorta som et temmelig stort Kar, og de to store Sidegrene (Pag. 295) gaae i lodret Linie ud fra Stammen, i en dyb Grube, der i Forening med Liengde- udhulingen for selve Stammen danner en korsformig Grube i Benet. Heelt ude ved Enden af hver af Tvergruberne findes det store Hul, hvorigjennem Sidegrenen stiger op igjennem Hvirvellegemet (see Pag. 295), for atter at komme frem paa Hvirvlens överste Flade igjennem to ligeledes store’ Huller, og derfra låbe udad, efterladende et dybt rendeagtigt Spor paa hver Side i Benet, og om- sider forgrene sig i Halefligene. Meget ofte træder iövrigt denne Arteriegreen paa hver Side frem af Benet som to mindre Grene, og paa den övre Flade af Halehvirvlen sees da fire Huller i en lige Tverlinie. Ogsaa paa Sidefladerne af hver Hale- hvirvel findes: ofte endnu dybe Huller, til Gjennemgang for Bigrene fra hver af de to opstigende Sidegrene. Man skjönner af ovenstaaende Afbildninger af det næstsidste Halehvirvelbeen. givne i naturlig Størrelse efter et ungt (omtrent 16 Fod langt) Individ af Vaagehvalen, at endnu dette Hvirvelbeen har et ikke saa ganske lidet Omfang, hvorved man let, naar det sidste alene mangler, kan forledes til at antage Manglen stårrre end den i Virkeligheden er. Paa den anden Side kan selv dette Hvirvelbeen ikke let antages for det bageste i Hvirvelsüilens hele Række, Det sidste Hvirvelbeen nemlig har hos Hvaldyrene overhovedet, og blandt Bardehvalerne navnlig hos Vaage- hvalen, en meget forskjellig Form, nemlig af en bagtil stump lille Knogle, paa hvis nederste Flade endnu viser sig hiin Korsgrube, Sporet af Aortas Endeforlöb og dens to sidste Sidegrene, hvilke dog her ikke længere gaae igjennem to store bestemt gjennem Benets Masse borede Ranaler, hvorfor ogsaa denne Endehvirvels överste Flade kun viser ubestemte Huller til Gjennemgang for de ud- trædende Arteriegrene. Den nederste Flades betydelig mindre Brede end den överstes gjör iövrigt dette sidste Hvirvelbeens Tvergjennemsnit omsider snarere trekantet end fiirkantet, med Hjörnerne, som sædvanligt, stærkt afslebne, Den bageste Flade endelig af dette sidste Hvirvelbeen er nafurligviis strax kjendelig ved ikke at være en plan Ledflade, men ved sin svagt hvælvede Form at afgive den egentlige stumpe. eller butte Endeflade for hele Hvirvelsüilen. Paa Grund af denne bageste Flades mindre Gjennemsnit sees paa dens Afbildning tillige den nederste og överste Flade i stærk Forkortning med de nysbeskrevne Gruber og Huller. Finhvalernes Bekkenbeen ere allerede af flere Iagttagere, og navnlig af Rudolphi, blevne angivne at vere, overeensstemmende med 727 . = Vid. Selsk. naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. Qq U 306 Delphinernes, et Par smaa i de blåde Dele skjulte lange tynde Knogler, een paa hver Side. Denne Angivelse blev gjort tvivlsom af Cuvier (Oss. foss. V, 1 Pg. 385), der efter Delalandes Opgivelse beskriver det benede Bækken i begge de Hvalskeletter, der fra Cap ere blevne bragte til Pariser-Museet, nemlig saavel i det af en Finhval som det af en Rethval, at vere en buedannet Knogle, hos Finhvalen enkelt (ibid. Tab. XXVI Fiz. 24), hos Rethvalen med to særskilte Sidehorn (ibid. Fig. 25). Imidlertid er der al Grund til at troe, at denne Angivelse beroer paa en Feiltagelse. Vist er det, at i ingen af de forskjellige nordiske Finhvaler findes noget lignende buedannet Bekkenbeen i Legemets Midtlinie, men meget mere to spinkle, flade, langstrakte Been, eet paa hver Side ligesom hos Delphinerne. Vedföiede Træsnit forestiller Omridset af den höire af disse Rnogler i 9 Ganges Formindskelse fra det 31 Fod lange Vaagehvalskelet. Ved en meget stump Vinkel deles denne spinkle Knogle i en smallere Halvdeel, der vender fortil, og en noget bredere, der vender bagtil og indad og hos Hannen tjener til Fæste for Corpora cavernosa penis. Som et nyt Spörgsmaal maa det derimod stilles, hvorvidt hos Finhvalerne, foruden dette for Hvaldyrene almindelige Bækkenknoglepar, endnu findes andre. Anledningen til dette Spörgsmaal er især givet ved en ven- skabelig Meddelelse af Hr. Candidat Reinhardt, at han paa Skelettet af en nyfödt qvindelig B. mysticetus har fundet — om jeg mindes ret — tre smaa Bækkenknogler paa hver Side, og virkelig har jeg i to Fostre af den grénlandske langhaandede Finhval fundet paa hver Side en anden, kun omtrent halv saa lang Rnogle, af Form som en kort Kölle med et tykt Hoved. Den ligger tæt op til den sædvanlige Bekkenknogle, stöt- tende sig til den indre Rand og den nedre Flade af dens forreste tyndere Halvdeel, Spidsen af Kållens Greb fortil, det næsten kugleformede Hoved bagtil. Saaledes har jeg fundet Forholdet hos to Fostre, det ene, 35” lange, mandligt, det andet, omtrent 20” lange, qvindeligt, kun — 507 at hos Hannen denne nye Bækkenknogle var forholdsviis noget större. I Vaagehvalfostrene har jeg, ved den ombhyggeligste Eftersögen, ikke fundet et tilsvarende andet Par Bækkenknogler. Paa udtrykkelig Anmodning om at efterspore Forholdet paa stårre Individer, har Hr. Høeg i Bergen sendt mig en indtörret 3” lang, 1” bred og 5 tyk Brusk, ophiiet paa den ene Flade, svagt udhulet paa den anden, for stårste Delen opfyldt af en lang, flad indre Beenkjerne, som han angiver at have udskaaret af de blåde Dele ved en qvindelig Vaagehvals Genitalia. Dette Punct trænger altsaa vel maaskee endnu til yderligere Oplysninger; men saameget tår ansees for afgjort, at en Knogle af den buedannede Form, som Cuvier har angivet paa ovenmeldte Sted, og som maatte ligge i Legemets Midtlinie, ikke findes i de nordiske Finhvaler, og at saavel herfor, som og fordi det vilde være en håist anomal Form af Bækken- been, den ei heller tår antages at findes i de nævnte Bardehvaler fra den sydlige Halvkugle. Da det imidlertid dog maa formodes, at de afbildede Knogler virkelig have været fundne at håre til de angivne Skeletter, og de, ifålge den paalidelige Delalandes Paastand, netop skulle have siddet tætved Gattet (foran Gattet?) (Cuvier I. c. pag. 386), veed jeg ikke, at de kunde være andet end den nedre Hvirvelbue af den første Halehvirvel, - der i sin Form virkelig ikke er ganske ulig en simpel Bue uden Tjörntap. — Hvad det omtvistede falske Bækkenbeen angaaer i den Al- berske Afbildning (cones ad anatomen comparatam illustr.), vil derom blive givet tilstrækkelig Oplysning paa een af de fålgende Sider. Rygraden hos Bardehvalerne og navnlig hos Finhvalerne har, ifölge ovenstaaende Beskrivelse, vel adskillige Særegenheder fremfor Tandhvalernes, og i det Hele taget vidne disse Særegenheder — navnlig Hvirvlernes ringere Antal, deres Legemers ikke blot absolut men ogsaa relativt betydeligere Störrelse, deres forskjellige Tappes större Anheftelses- flader for Musklerne, endelig deres Mellembrusks og Mellembaands be- tydeligere Omfang, fornemmelig mellem Halehvirvlerne — om en mindre Qq* 508 Bevegelighed, men större Fasthed og især en sterkere Fjederkraft i Halen, og bos de langhaandede Finhvaler ere alle Rnoglerne, navnlig Rygradens, end tykkere og plumpere, vidnende om at deres Bevegelser have endnu. større Kraft, men ringere Livlighed og Hurtighed end de kort- haandedes. I langt héiere Grad træde imidlertid Særegenhederne frem i alle de Dele af Finhvalernes Beenbygning, der staae i et nüiere Forhold til Aandedrætsbevægelserne. Brystkassen udmærker sig hos Bardehvalerne (idetmindste Finhvalerne) fremfor hos alle andre Pattedyr, Delphinerne og de saakaldte græsædende Hvaldyr deri indbefattede, ved en ulige større Beveegelighed. Denne giver sig tilkjende i Ribbenenes langt mindre faste Forening saavel med Rygraden som med Brystbenet og en Række deraf betingede særegne Former. Bardehvalerne (Finbvalerne) adskille sig deri fra alle andre Patte- dyr, at intet af deres Ribbeen fæstes til Hvirvellegemerne, men alle kun til Tvertappene. Som Fölge deraf mangler paa alle deres Ribbeen baade Capitulum og Collum. Denne Bemerkning er saa meget vigtigere, som man ved blot at see Ribbenene lösrevne fra deres naturlige For- bindelse neppe ledes til den rigtige Forestilling om Forholdet, idet navn- lig de forreste Ribbeen virkelig i deres Hvirvelende have en Form, der let forvexles med den sædvanlige. Ribbeensvinklen (angulus costarum) er nemlig paa alle de forreste Ribbeen overmaade stærk; Afstanden imellem den og Ribbeensknoppen (tuberculum costarum), der her udgjör Ribbenets åverste eller Rygrads-Ende er paa alle mere fortil siddende Ribbeen meget kort. Herved kan Vinklen meget let antages for Knop- pen, den virkelige Ribbeensknop for Ribbeenshovedet, Mellemdelen mel- lem hiin og denne for Ribbeenshalsen, og en saadan Forvexling er virkelig skeet, saavidt vides, af alle Zootomer. 509 . Delenes sande Betydning og naturlige Forbindelse vil maaskee bedst tydeliggjüres ved en Afbildning, som her gives 10 Gange formindsket efter det ene fra Grönland nedsendte lie Finhvalskelet, paa hvilket Baan- dene ikke vare lösnede, og Rnoglerne altsaa i deres naturlige Forbindelse. At Forholdet ikke er særegent for en enkelt Art eller fremtvunget ved Ske- lettets Udarbeidelse, veed jeg fra Undersögelsen af disse Dele paa Fo- strene af den grönlandske langhaan- dede Finhval (Keporkak) i Sammen- ligning med dem af den norske Vaage- hval. Hos dem alle fandt jeg det netop saaledes som her afbildet. Medens altsaa hos Delphinerne, ligesom hos Pattedyrene i Alminde- lighed, Hvirvelenden af et stérre eller mindre Antal af Ribbenene, navnlig af de mere fortil siddende, ståder op til, Legemet af det fore- gaaende Hvirvelbeen*), sidder den hos Finhvalerne heftet til den yderste Deel af Tyertappene, navnlig paa den nederste Flade af disse, tæt ved deres forreste Rand, det förste og næstfålgende Ribbeen ikke mindre end de bageste. Dog mangler hos Finhvalerne ingenlunde ganske et Spor til det almindelige Forhold. . Fra hyert Ribbeens Hvirvelende nemlig, +) Hos Dugongen sidde endog samtlige Ribbeens Hvirvelende op imod et Hvirvel- legeme, og, paa en meget afvigende Maade, imod det samme Hvirvelbeens Legewe, til hvis Tvertap hvert støder; men Brysthvirviernes Tvertappe ere derhos overmaade korte — lutter for Hvaldyrene fremmede Forhold. 310 som her er ligt Ribbeensknoppen, gaaer et dobbelt Knippe meget stærke Baand indad mod Hvirvellewemernes nedre Flade; det ene af disse Baandknipper fæster sig paa Hvirvellegemet af den foranliggende, det andet paa Hvirvellegemet af den samme Hvirvel, paa hvis Tvertap Rib- benet er fæstet. Man kunde altsaa ogsaa skildre Forholdet saaledes, at Ribbeenshalsen og Ribbeenshovedet hos Finhvalerne ikke ere benede, men kun senede, og et nyt Exempel kan heri anfåres for den Anskuelse, at Skelettet ikke er fuldstændigt i Beendelene alene, men fårst i Forening med dem og Legemets Sener og Baand (sammenlign de Pag. 288 gjorte Bemærkninger). Fremdeles sees heraf, at ei heller hos Finhvalerne det trekantede Mellemrum mangler, der i Reglen findes idetmindste fortil paa Rygraden, imellem hvert Hvirvelbeenslegeme, dets Tvertap og en : Ribbeenshals paa hver Side, kun at den sidstnævnte begrændsende Væg af det trekantede Rum ikke er benet, men senet. En særegen Betragtning fortjener det forreste Ribbeenspars Be- fæstelse til Rygraden hos Finhvalerne, Flere Forfattere have angivet, at dette fæster sig hos disse enten paa den sidste Halshvirvel, eller saavel paa denne som paa den förste Brysthvirvel. Efter alle de Erfaringer, jeg derom har gjort, saavel paa det grånlandske lille Hvalskelet, af hvil- ket disse Dele ere givne i 'Træsnittet paa den foregaaende Side, som paa en 70 Fod lang Finhval, der i Efteraaret 1844 iagttoges inddrevet paa Sjellands Nordvestpynt, og endelig paa flere i- Viinaand opbevarede Fostre af Vaagehvalen og af den grønlandske langhaandede Finhval, kan jeg angive Forholdet at være fålgende. — Nærmest fæstes det förste Ribbeenspar hos Finhvalerne i Almindelighed paa Spidsen af den første Brysthvirvels Tvertap, paa samme Maade som de fålgende Ribbeenspar paa deres tilsvarende Hvirvler. Run paa visse store korthaandede Fin- hvaler befæstes det ved en egen ‘Tap desuden paa lignende Maade ogsaa til den sidste Halshvirvels 'Tvertap. Men samtlige Halshvirvler, med Undtagelse af Atlas, tjene desuden til dets Befæstelse, og det saavel med 51 deres nederste som med deres överste Tvertappe. Fra alle disses yder- ste Spidse udgaae nemlig Knipper af meget sterke Senebaand, hvilke samtlige fæste sig paa det forste Ribbeenspars Hvirvelende. Disse Sene- baand ere meget sterke og ingenlunde lange; Afstanden fra dem til Ribbenet-er nemlig ganske kort; paa Træsnittet Pag. 509 er den endog snarere fremstillet noget længere end den er i Virkeligheden. Deels nemlig ere alle Halshvirvlerne allerede i og for sig meget korte, deels og iser ere alle deres Tvertappe stillede saaledes, som om de ene og alene tjente til at yde et Fæste for disse det første Ribbeenspars Sene- baand. Om den anden Halshvirvels store, brede (dobbelte) Tvertap er det allerede anfört, at den böier sig meget stærkt tilbage ud over de nestfélgende Hvirvlers Tvertappe. Ogsaa den tredie og fjerde Hals- hvirvels forreste Tvertappe böie sig tilbage, og ved deres frie Spidse vise de endydermere, ligesom selve Epistrophei Tvertap, en lille ujævn Flade frem lige imod det forreste Ribbeens Hvirvelende. Den femte og sjette Halshvirvels Tvertappe — hvad enten de danne fuldstændige Been- ringe eller ei — ere meget spinkle, og ligge ligesom indeklemte imellem de foregaaende og efterfålgende Tvertappe. Den syvende Halshvirvels bagre Tvertap endelig vender, ligesom den förste Brysthvirvels, fortil og har ved Spidsen en ujævn Flade, visende lige imod det forreste Ribbeens Hvirvelende, netop lig den paa den anden, tredie og fjerde Halshvirvels Tvertappe allerede omtalte. Paa alle disse Tvertappe altsaa hefte sig Senetrevler, der tilsammen danne deels flere Knipper, deels en samlet, meget stærk Baandmasse, der sælter sig paa det forste Ribbeens Hvirvelende. At disse Baand paa Afbildningen Pag. 509 kun ere an- givne paa den anden og tredie Halshvirvels 'Tvertappe, er ene og alene skeet, for ikke at gjére Afbildningen, der tillige skulde tjene til Oplys- ning om Knoglernes Form, mere indviklet, end höist nådvendigt. Baan- dene fra den syvende Halshvirvels Tvertap, langtfra at mangle, ere endog saa stærke og saa korte, at man unægtelig med en vis Ret kan 312 sige, at det forreste Ribbeen altid er fæstet paa den saavelsom paa den første Brysthvirvels Tvertap, skjöndt man paa den anden Side da næsten med samme Ret kunde sige det om alle de fem foranliggende Hvirylers Tvertappe, især maaskee om den paa Axis. Finhvalernes Ribbeen ere, i det Hele tåget, bredere end Delphi- nernes. Det forste Ribbeenspar udvider sig meget betydeligt i Breden ved sin Brystbeensende, og har en langt stærkere Krumning end alle de folgende. De övrige Ribbeen kunne nemlig ingenlunde siges at være stærkt krummede i Forhold til andre Dyrs Ribbeen, om man end — som billigt er — ikke drager disses Hals med ind i Sammenligningen. Tver- gjennemsnittet af Finhvalernes Brystkasse synes altid at være noget kor- tere end dens Gjennemsnit i Midtlinien ovenfra nedad. De langhaandede Finhvalers Brystkasse er bredere end de korthaandedes, dog neppe saa bred, som efter Rudolphis Afbildning at dimme (Berl. Akad. Skr. for 1829 Tab. I Fig. 2). Forinden man af Ribbenenes Længde og Krum- ning gjör nogen Slutning om Brystkassens Form, er det imidlertid uundgaaelig nödvendigt at kjende Ribbenenes Forhold ved deres Bryst- beensende. Ved a on. forholde Finhvalernes Ribbeen sig nemlig paa en maaskee endnu mere eiendommelig Maade end ved Hvirvelenden. Saavidt vides, finder hos intet andet Hvirveldyr en umiddelbar For- bindelse Sted imellem Ribbenene og Brystbenet; altid skeer Forbindelsen kun middelbart ved egne Brystbeensribbeen, enten benede (Costæ ster- nales) eller bruskede (Cartilagines costarum). Alligevel er det Tilfældet hos alle Finhvalerne. Brystbenet selv er meget kort; kun det forreste Ribbeenspar sidder med sin i Breden stærkt udvidede Brystbeensende op til dets bagre Siderande; men fra Brystbenets bageste Spidse gaaer et smalt Seneknippe langs Midtlinien af Brystets nederste Flade, og dertil fæstes de følgende — idetmindste de næstfålgende — Ribbeenspars Bryst- beensende umiddelbart, uden mellemliggende benede eller. bruskede Dele, 513 der skulde kunne forestille Brystbeensribbeen. Om Rigtigheden af dette höist eiendommelige Forhold, hvorved nemlig Bardehvalerne (Finhvalerne) adskille sig saavel fra Delphinerne og de saakaldte græsædende Hvaldyr som fra alle andre Pattedyr, fra Fuglene og fra Krybdyrene, har jeg overbeviist mig ved Undersögelsen ikke alene af dei Viinaand opbevarede Finhvalfostre, men især af det oftomtalte lille grönlandske Finhvalskelet, hvorefter Træsnittene Pag 500 og 509 ere tagne, Dette senede Bryst- been, der aabenbart svarer til det lignende langs Midtlinien af Croco- dillernes Bug, hvortil deres Bugribbeen fiestes, og til den hvide Linie (linea alba) hos Hvirveldyrene overhovedet, fandtes paa dette Skelet endnu vel vedligeholdt i sin forreste Deel, og Ribbenene endnu i deres naturlige Anbeftelse dertil, Da det er meget smalt, kommer altsaa hvert Par af Ribbenene, i alt Fald med Vished de forreste Par, til at sidde med begge Brystbeensenderne meget nær til hinanden indbyrdes, saa- ledes som det ved de tre forreste Par er angivet paa de ‘ovenstaaende Træsnit (Pag. 500 og Pag. 509). Denne Mangel af Brystbeensribbeen*) synes snarere at tjene til Brystvæggenes större Fasthed end til deres Bevegelighed. Derimod behöves det neppe at bemærkes, i hvor overordentlig Grad deres Til- heftning paa Hvirvlerne, som tilveiebragt mere ved Senebaand end ved egentlig Ledforbindelse (hvorhos dog tillige især ved det første Ribbeens- par er taget saa væsentligt Hensyn til denne Forbindelses Fasthed), maa bidrage til Ribbenenes frie Bevegelighed, og saaledes til en stor For- anderlighed i Brystkassens Omfang — den vigtigste Betingelse for et kraftigt Aandedræt, udført i lange Mellemrum. 5 *) Paa den smukke Afbildning af en korthaandet Finhvals Skelet i Panders og d’Al- tons ,.Skelete der Cetaceen” Tab, Il er paa alle Ribbenenes Brystbeensende an- bragt en seregen, spids Tap, der synes at skulle forestille smaa Ribbeensbrusk. Jeg maa formode, at de ere tilsatte af Tegneren; ei heller findes noget Spor til dem paa den Rudolphiske Afbildning af samme Skelet (Berl, Ak, Afh. for 1820—21). Vid, Selsk, naturvid. og mathem. Afh. XII Deel. Rr Brystbenet er hos Finhvalerne (som J. Hunter rigtigen har angivet) en enkelt, forholdsviis lille Knogle, hvortil — som allerede anfôrt — kun det forreste Ribbeenspar fæster sig. Dette skeer navnligen paa Side- randene af dets bageste Halvdeel, der adskilles fra dets forreste Halvdeel ved et Par meer eller mindre udstaaende Sidevinger*), Alt eftersom Brystbenet enten er bredere eller smallere, og alt eftersom dets Side- vinger enten ere kortere eller længere, faaer Brystbenet snart Form af en Fiirkant med udhulede Rande og afslebne Hjörner, af hvilke eet er stillet fortil, eet bastil og eet til hver Side — i Midten henimod det forreste Hjørne undertiden et stérre eller mindre Hul — snart af et Kors, paa hvilket den forreste Green dog er ulige tykkere — saaledes navnlig paa den grönlandske langhaandede Finhval, hvis Brystbeen jeg. har fundet af fålgende Form: ( — snart endog af et stærkt langtrukket Kors, saaledes som Tilfældet er hos Vaagehvalen: *) At det forreste Ribbeenspar paa den af Rudolphi givne Afbildning af en lang- haandet Finhvals Skelet (Berl. Ak. Skr, for 1829) er heftet til selve Sidevingerne af Brystbenet, er en Feil, der let forklares af Omstændighederne, Samme Brystbeen er meget smukt og godt afbildet hos Pander og d’Alton (I, c. Tab, IM f), men ligesom i den Rudolphiske Afbildning, i omvendt Stilling, Den nederste Flade af Brystbenet er noget hvælvet og har hos Vaagehvalen en Höiryg langs Midtlinien; den överste er tilsvarende ud- hulet. — De meget brede Brystbeen have i Reglen et stort Hul i Midten (ligesom saa ofte er Tilfældet med Delphinernes Brystbeen). Denne forskjellige Form af Brystbenet og den Omstendighed, at man sjeldent har faaet det at see i dets naturlige Forbindelse, har gjort, at det ofte er blevet mistydet. Naar man har seet Vaagehvalens Brystbeen eller en Afbildning deraf, om end kun i et Omrids, og der- med sammenligner den Knogle, som paa det bekjendte Hvalskelet i Bremer-Raadhuus er anbragt under de bageste Lendehvirvler som et formeentligt Bækkenbeen, hvor det ogsaa findes afbildet i Albers ,, Icones ad illustrandam anatomen comparatam” (Leipzig 1818 Tab. 1), om hvilken Rnogle Rudolphi (Berliner Akademiets Skrifter for 1820-21 Pag. 54) har opkastet det Spörgsmaal: om den maaskee skulde vere det slet afbildede Tungebeen, og Cuvier (Oss. foss. V, I pag. 586) har troet, at den slet ikke hörte til Skelettet — maa al Tvivl falde bort, at det jo er det til Skelettet hörende Brystbeen. Den ligner ikke alene Vaage- hvalens Brystbeen aldeles, men er endog den eneste Knogle, der i Albers’s Afbildning er gjengiven med Nöiagtighed og Konstferdighed. Det første Ribbeenspar sidder ikke med sin frie Rand tæt op eller lige imod Brystbenets bageste Sideflader, men er meget mere, som Træsnittet paa foregaaende Side og det Pag. 509 vise, stillet skraat imod dem; Mellemrummet er opfyldt af de stærke forenende Baand. Yderdelenes Beendele indskrænke sig hos Bardehvalerne, ligesom hos Hvaldyrene overhovedet, til Skulderbladene, Arm- og Haandknoglerne. Finhvalernes Skulderblade synes under hele Livet at holde sig bruskede for- og især bagtil ved den överste Rand (Basis scapulæ), og Rı* 316 Knoglens Form bir her, som overalt ellers, kun bestemmes efter den bruskede Deel i Forening med den benede. Formen af Vaagehvalens Skulderblad vil skjånnes af fålgende Omrids i 20 Ganges Formindskelse, den bruskede Deel angivet ved puncterede Linier. Te, es Te, Til Sammenligning gives ligeledes et Omrids af et 45 Fod langt Exem- plar af den grénlandske langhaandede Finhvals Skulderblad (24 Gange formindsket): I Eorhold til Delphinernes kunne de begge kaldes langstrakte, og, som hos Hvaldyrene overhovedet, ere de glatte paa begge Flader; Spina scapule er kun en overmaade ubetydelig Fremstaaenhed heelt fortil, saa at fossa supraspinata kun viser sig som en smal Rende ved den forreste Rand. Paa den langhaandede Finhvals Skulderblad er ogsaa Akromion kun antydet sonr en ganske lille Dop og processus co- racoideus aldeles manglende. Paa de üvrige Finhvalers Skulderblad derimod findes begge i Form af langstrakte, flade, forudrettede Been- tappe, og Akromion er endog meget lang. 317 Arm- og Haandknoglerne have, i det Hele taget, hos Einhvalerne de hos Hvaldyrene almindelige Former; kun at Underarmknoglerne ere forholdsviis længere end hos Delphinerne, og at Fingerknoglerne ere sterkt indknebne i Midten, saa at deres Form ofte ligner den af et Timeglas. Fremdeles have Fin- hvalerne kun fire Fingre, uden Spor til den hos Delphinerne meer eller mindre tydelige femte Finger. Da tillige Finhvalernes Fingre staae tættere sammen, hvorimod Delphinernes almindeligviis staae udspilede fra hverandre, blive deres Hænder i Reglen forholdsviis meget smallere, og da hertil kom- mer Underarmens större Længde, synes hele Brystfinnen længere, end hos Delphinerne — dog med Undtagelse af den langfinnede Grindehval. Til Bedömmelse af Formerne i Brystlemmernes Beenbygning, faaer den almindeliggjeldende Regel, at man maa tage ligesaa meget Hensyn til de bruskede Dele som til de benede, en serdeles Vigtighed, fordi Knoglerne her næsten alle holde sig meer eller mindre bruskede under hele Livet. Dette gjelder især om Olekranon ulnæ, der hos Finhvalerne, overeensstemmende med Brystlemmernes flade Form i Almindelighed, viser sig som en meget sterkt fremragende flad Tap, og om en fra hele Ulnar-Randen af Haandroden ligeledes sterkt fremragende Plade; fremdeles om Haandroden i det Hele og om alle Fingerknoglernes Endedele. I hosstaaende Træsnit fremstilles i 24 Ganges For- RR mindskelse et Omrids af den 51 Fod lange Vaagehvals \ venstre Brystfinne, den bruskede Deel af Olekranon og af Haandrodtappen angivet ved puncterede Linier. Alle Knoglerne ere holdte i deres naturlige Stilling til hin- anden indbyrdes, idet man ved Udarbeidelsen har skaanet ikke alene alle Bruskene, men ogsaa Huden imellem Fin- grene paa den ene af Fladerne. Ved Törringen tabe Bruskene deres Form, og de benede Dele bringes nær- mere sammen, og for at faae det rigtige Billede af Rnogle- 518 bygningen, maa man, om muligt, tage det medens endnu Bruskene ere friske. Overarmsknoglen er særdeles kort; Hovedet og den modvendte Fremstaaenhed for Ansættelsen af Armens Löftemuskler udgjöre den störste Deel deraf. Radius har Form af en svagt krummet, flad Stav; Ulna derimod faaer ved det meget stærkt fremragende, flade Olekranon, Form af en Krog. 1 Haandroden findes fem Forbeninger i to Rækker, tre i den forreste, to i den bageste, Af hine tre er den midterste den største, svarende saavel til Radius som til Ulna men indskaaret i Midten, ligesom sammensmeltet af to Sidedele; den yderste ligger imellem Radius og den første Finger; den inderste tilhörer nærmest hiin flade frem- springende Deel paa Haandrodens Ulnar-Rand, maaskee forestillende os pisiforme. Af de to Haandrodknogler i anden Række svarer een til den anden Finger, een til den tredie. Af de fire Fingre har den forste (Pegefingren) fire Led, den anden (Mellemfingren) otte, den tredie syv, den fjerde fire. Det fårste af disse Led i hver Finger maa aabenbart ansees for Mellemhaandknoglen, saa at det egentlige Fingerledantal bliver: 3 for de to yderste Fingre, 7 og 6 for de to mellemste. For at faae en nölagtig Oversigt over Knoggelbygningen i Fin- hvalernes Brystlemmer, vil det være nödvendigt her endnu at tage Hen- syn til de langhaandede. I vedföiede Triesnit gives et 24 Gange for- mindsket Omrids af den venstre Brystfinnes Knoggelbygning i det 45 Fod lange Keporkak-Skelet, der staaer opstillet i Universitetets zoo- tomisk-physiologiske Museum. Formindskelsen er skeet netop i samme Grad (24 Gange) ved denne Brystfinne som ved Vaagehvalens (Pag. 517). Det falder derved saameget desto lettere i Oinene, at medens hele Ske- lettet, hvortil den hirer, knap er } Gange længer (45‘—5314, er Bryst- finnen 5 Gange saa lang, fremdeles at denne meget betydelige Længde- forskjellighed især ligger i Fingrene. Men foruden denne Forskjellighed i Stérrelsesforholdene finde ogsaa flere let i Oie faldende Sted i Knoglernes 319 Former og Antal. Olekranon ulnæ er mere smal og trind. Den bruskede Plade paa Haandrodens Ulnar-Rand har Form af et Oxeblad med stærkt krummet Eg. Haandroden har ogsaa 5 Forbeninger, men de ere anderledes stillede, saa at en Lig- hed mellem dem og Vaagehvalens Haand- rodknogler først vilde indtræde, om de to nærmere Ulnar-Randen i förste Række voxede sammen og en ny Forbening dan- ” nedes i selve Bruskpladen ved Ulnar-Randen (hvilket muligviis skeer under den frem- skridende Væxt). Ledenes Antal er i første og fjerde Finger lig det hos Vaagehvalen, men anden Finger har to, tredie tre Led mere, saa at Reporkakens Fingerantal, foruden Mellemhaandsknoglerne bliver 3 for de to yderste Fingre, 9 for hver af de mellemste. Derhos have Fingerledene en anden Form. De ere nemlig, skjöndt i forskjellig Grad, langt sterkere indknebne i Midten, udvidede ved begge Ender, saa at flere af dem frembyde en meget bestemt Timeglasform. Hvad Betydning disse Forskjellig- heder i Brystlemmernes Former have saa- vel hos Finhvalerne indbyrdes, som hos dem i Modsætning til Rethvalerne og Del- phinerne, turde det vere umuligt endog at give nogen antagelig Gisning for, og dette saa meget mere, som den 520 lengere og smallere Form ikke mindre end den kortere og bredere viser sig saavel i hver af disse Hvaldyrgrupper som og i Forbindelse saavel med den tykkere, plumpere som med den mere smækkre Form af hele Legemet. Aldersforskjellighederne i Rroppens og Yderdelenes Beenbygning. Ligesom Beenbygningen i Vaagehvalens Hoved, efter hvad den foregaaende Beskrivelse viste, er bleven forfulgt gjennem de forskjellige Udviklingstrin, og fortrinsviis paa tre meget vidt fra hinanden staaende, saaledes er det Samme skeet i Undersögelsen af saavel dens som den langhaandede Finhvals Beenbygning i Kroppen og Yderdelene. Naar desuagtet i Beskrivelsen af denne sidste er blevet fulgt en ganske anden Gaug, saa er dette skeet af fölgende Grunde. Beenbygningens gradvise Udvikling gav saavel her som hist flere interessante og vigtige Oplysninger, men i forskjellig Retning. I Hovedets Beenbygning viste alle Knoglernes Former sig meget for- skjellige i det ganske spæde Foster (8“ langt), det omtrent fuldbaarne (61°) og det udvoxede Dyr (51%). Dette maatte lede til flere Slutninger . deels i Henseende til Tydningen af de særegne Former i Beenbygningen af Hvalernes Hoved og til flere andre Puncter af Hvalernes Physiologie, deels ogsaa i Henseende til Udviklingshistorien af Hvirveldyrhovedets Beenbygning i Almindelighed, hvorimod netop denne overordentlige Foranderlighed af Formerne i Hvalhovedets Beenbygning under de for-- skjellige Aldere maatte vise, at disse Former egne sig kun lidet til Brug ved Artsbestemmelsen — tvertimod den almindelige Mening. Hele Stu- diet af Hvalhovedets Beenbygning fik en mere physiologisk Characteer, og det ansaaes for hensigtsmæssigst at indskrænke Beskrivelsen til en enkelt Art, med den korte Bemærkning, at idetmindste paa een Årt 521 foruden (B. longimana) vare Formforandringerne fundne at være ganske de samme. Et meget forskjelligt Udfald fik den sammenlignende Undersögelse af Beenbygningen i Hvalernes Krop og Yderdele under de forskjellige Aldere. Med Undtagelse af den store og physiologisk vigtige Særegen- hed i de mindste Fostres Rygrad, at den er krummet mod Bugfladen, ligesom selve Hovedet, en Seregenhed, der alt er bleven beskrevet i det Foregaaende (Vidsk. Selsk. Skr. 11te Deel Pag. 254—240) i Forbindelse med de övrige Former, der kunne henföres til Fosterkrumningerne — fandtes Beenbygningen her at stemme paafaldende overeens i alle Indi- vider af samme Art fra det 8” lange Foster indtil det udvoxne Moder- dyr, og det i Henseende til Knoglernes Tal saavel som til deres Form. Penne Sætning, hvis Rigtighed nu staaer at godtgjöre, i Forening med den anden ikke mindre vigtige: at i Beenbygningen af Kroppen og Yder- delene finder hos de forskjellige Arter af Finhvaler let i Oine faldende Forskjelligheder Sted, maatte gjøre, at Udviklingshistorien af denne Deel af Hvalskelettet fik sin egentlige Vigtighed for Artsbestemmelsen, og saaledes meest passende i Beskrivelsen kunde stilies under Eet, tjenende som Overgang til det neste Afsnit af denne Afhandling, nemlig Fin- hvalernes Artsbestemmelse. Alle fra de fuldstændige Skeletter af udvoxne Hvaldyr kjendte Knogler ere allerede tilstede i ganske smaa Fostre, saasom i Finhval- fostre af 8“ og Delphinfostre af et Par Tommers Længde, enten i heel brusket Tilstand eller meer eller mindre forbenede. Navnlig ere Hvirv- lerne, Ribbenene og Fingerledene allerede fuldtallige; thi deres Antal er aldeles ligt med Moderdyrets, hvoraf de ere udskaarne. I alle af mig Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. Ss 522 undersögte Vaagehvalfostre fandt jeg kun 48 Hvirvler, hvoraf — naar Brysthvirvlerne bestemmes efter Ribbenene, og som förste Halehvirvel- been regnes det, hvortil den forreste af de nedre Hvirvelbuer fæster sig — 7 vare Halshvirvler, 41 Brysthvirvler, 12 Lendehvirvler og 18 Hale- hvirvler; men netop dette var Antallet af Hvirvlerne i hele Rygraden og i hver af dens forskjellige Egne ikke alene paa de af mig undersögte fuldstændige Vaagehvalskeletter fra Bergen og det i Christiania i 1844 undersögte Exemplar (Pag. 504) samt det i 1841 fra Jyllands Vestkyst tilsendte (Vidsk. Selsk. Skr. 11te Deel Pag. 175), men ogsaa paa de tre smaa fra Grönland nedsendte Finhvalskeletter; ligesom endvidere baade efier Hr. Stiftamtmand Christies skriftlige Meddelelser om de Bergenske Vaagehvalskeletter, der ikke ere komne under min Iagttagelse, og »Dr. Krøyers Angivelser om to i Bergens Museum opstillede Skeletter af Vaagehvalen (Naturh. Tidsskrift 2det Bind Pag. 634%), disse Tal- forhold maae ansees for at vere constante hos denne Art. Hos den grönlandske langhaandede Finhval (Keporkak) har jeg saavel i to Fostre som i et, tilsyneladende fuldstændigt, 45’ langt Skelet fundet: 7 Hals-, 14 Bryst-, 11 Lende- og 21 Halehvirvler, i Alt 53, der vel alisaa tér sættes som Artens normale Hvirvelantal, saa at enhver mulig Afvizelse i alt Fald maa ansees for en individuel, ikke for en Alders-Forskjellighed. Ikke mindfe constant har jeg fundet Tallet af Ribbenene hos alle de til een Art hörende Finhvaler. Selv paa ganske smaa Fostre kunne disse tælles med störste Lethed og Sikkerhed, undertiden allerede gjen- nem den ved Viinaandens Indvirkning indfaldne Hud, altid saasnart denne er taget bort. I alle Tilfælde fandt jeg i Fostrene af Vaagehvalen *) At Dr. Rroyer sammesteds Pag. 635 angiver kun 10 Par Ribbeen, uagtet han paa den foregaaende Side regner 11 Ryghvirvler, tor maaskee ansces for en Skrivfeil. ligesom i Fostrene af den langhaandede Finhval det fulde Tal af hiin Arts 11, dennes 14 Par Ribbeen. Hvad jeg saaledes med fuldkommen Vished kan paastaae om Tallet af Hvirvlerne og af Ribbenene, troer jeg ogsaa at kunne anföre om Fingerledenes Tal, skjöndt ikke i den Grad stöttet paa en Række sikkre Erfaringer, eftersom Tallet af Fostrenes smaa endnu heelt bru- skede Fingerled ofte er meget vanskeligt at bestemme med Sikkerhed. Paa den anden og tredie af de til disse Afhandlinger hörende Tavler (Vidsk. Selsk. Skr. 11te Deel) er givet Afbildninger af Beenbygningen i tre Vaagehvalfostres og eet Keporkakfosters venstre Brystfinne. Paa de fürstnævnte er unzgteligen de yderste heelt bruskede Led ikke tyde- ligen adskilte, og ikke lette at talle med Bestemthed; dog synes deres Antal ingenlunde at vere mindre end hvad for det voxne Dyr ovenfor blev opgivet, og paa Reporkakfostret (Tavle 3 Fig. 4) vil man med störste Tydelighed finde det netop at stemme overeens dermed. Men det er ikke blot i Henseende til Antallet af Knoglerne, at Rygraden og Brystlemmernes Beenbygning af de colossale Hvaldyr kan siges allerede at vere uddannet i de kun 8” lange Fostre; det er, i det Hele taget, ogsaa i Henseende til hver enkelt Rnogles Form. Denne Paastand, der viser sig saa besynderlig, naar man seer hen til de over- ordentlig store Forandringer, der samtidigen foregaae i Formen af næsten alle Hovedets Knogler, fortjener, eller rettere trænger maaskee til, en ud- forlig Godtgjörelse. Paa den 14de Tavle i förste og anden Figur er i naturlig Stör- relse gjengivet Rygraden med Ribbenene og Brystbenet af det lille (104 Tommer lange) Foster, hvis benede Hoved er afbildet paa den 41te Tavle. I Sdie Figur sees disse Dele fra höire Side, i den 2den sees Brystkassen og den forreste Deel af Lendeegnens Hvirvler ovenfra (fra Rygsiden). Man vil maaskee först overbevise sig om, at Antallet af Hvirvler Ss* åg SEAT SER N ere ie « ”- *" AR 324 i hele Rygraden og i hver af dens forskjellige Afdelinger netop er det ovenfor om Vaagehvalen angivne: 7 Hals-, 11 Bryst-, 12 Lende- og 48 Halehvirvler. Naar Antallet af Halens nedre Hvirvelbuer kun er 8, og paa det större Vaagehvalskelet ellers maaskee kan eftervises at vere noget större, da maa dette kun tilskrives Vanskeligheden af at udarbeide disse bruskede Smaalegemer, en Vanskelighed, som endog viser sig igjen paa det udvoxne Skelet nærmere Halens Spidse, Men man vil derhos, naar hele Rygraden tænkes bragt i en lige, vandret Linie, gjenkjende ikke alene en Hvaldyrrygrad i formindsket Maalestok, men en fuldstændig Finhval-Rygrad med alle dens meest i Oine faldende Særkjender: de tynde Halshvirvler, den lange, brede, flade, af et stort Hul gjennemborede, over de fülgende Halshvirvler tilbage- böiede Tverlap paa Axis; dennes og Atlas’s korte Tjörntap; de tre Rækker håie, flade og brede Tjörn- og Tvertappe og de brede forreste Ledtappe; de svære Hvirvellegemer forrest i Halen; det meget lille Brystbeen, hvortil kun det forreste, brede Ribbeenspar fæster sig; Manglen af Brystbeensribbeen; de forreste Ribbeens eiendommelige Befæstelsesmaade til Rygraden o.s. v. Seer man dernæst hen til, at An- taliet af Hvirvlerne og Ribbenene saavel i det Hele som i hver af Ryg- radens Egne, netop er det for- Vaagehvalen characteristiske, maa det vistnok indrömmes, at allerede Rygraden i og for sig af selv et meget lille Hvalfoster kan være let anvendelig til Artsbestemmelsen. Dette er i den Grad sandt, at til den ovenfor givne Beskrivelse af Finhvalernes Rygrad maaskee denne Afbildning i naturlig Størrelse af det lille Foster vil kunne anvendes nok saa godt som Afbildninger af store Hvalskeletter, reducerede til samme ubetydelige Störrelse. Beviset for denne maaskee uventede Paastand vil findes i den her følgende korte Fremstilling af Forbeningens Fremgang i denne Deel af Hvaldyrenes Knoggelbygning. 3525 Forbeningen i Kroppens og Yderdelenes Knoggelbygning har jeg, ifölge Sammenligning af de to her néiere beskrevne Vaagehvalfostre indbyrdes og med det voxne Dyr, fundet at gaae frem paa folgende Maade. Rygraden var i det lille Foster paa hele sin Overflade aldeles brusket. Ved paa langs at skjære den igjennem paa et noget större Foster (11/ langt) langs Lendeegnen og Halen, fandt jeg en enkelt Been- kjærne skjult i det Indre af hvert Hvirvellegeme med Undtagelse af de bageste Halehvirvler. I det större (647 lange) Foster laae denne indre Beenkjerne for * Dagen paa eet eller flere Steder af Hvirvellegemets iévrigt endnu bru- skede Overflade, og navnligen paa fölgende Maade. Paa Atlas saaes den i Form af en rund Beenplade midt paa den nedre Flade af dens saakaldte forreste Bue, der imidlertid hos Hval- dyrene, skjöndt halvringformigt omgivende den rudimentære 'Tandtap af Axis, dog, paa Grund af sin Tykkelse, snarere fortjener det sædvanlige Navn af Hvirvellegeme, Paa alle de övrige Halshvirvler og paa de tre forreste Brysthvirvler viste Beenkjærnen sig ikke udvendigt; men paa de folgende Brysthvirvler og alle Lendehvirvlerne laae den atter fremme, deels paa Hvirvellegemets nedre Flade — dog ikke som paa Atlas i Form af en enkelt Beenskive i Midtlinien, men som to Plader, een til hver Side — deels i Form af en enkelt Beenskive i Midtlinien af den üvre Flade og endelig, fra den ottende Lendehvirvel af, endnu som to sær- skilte Sideplader mellem Tjérn- og Tvertappene. Paa de fem forreste Halehvirvler fandtes endnu alle de samme 5 Fremragninger af Been- kjærnen, fra den sjette af svandt den överste, fra den Øde de åvre Side- plader og fra den niende omsider ogsaa de nedre. Men de nedre Fremragninger af Beenkjernen havde paa Halehvirvlerne en særegen Form. Paa den forreste Halehvirvel vare de forenede med en smallere Tverdeel; paa den anden og tredie var denne Mellemdeel selv udvidet til 326 en Plade, saa at den hele synlige Deel af Beenkjærnen her viste sig i Form af en bred Tverplade med tre Udvidelser; paa den fjerde Hale- hvirvel saaes disse tre Udvidelser adskilte, paa den femte og end mere paa den sjette blev den mellemste ulige större, paa den syvende og ottende var kun denne alene tilbage. I de övre Rygradsbuer fandtes hos dette Foster en Forbening paa hver Side i alle Hvirvelbenene fra Atlas indtil den sjette Hale- hvirvel; i de 7 forreste af de nedre Buer ligeledes en Forbening paa hver Side. I de forskjellige Tappe var Forbeningen endnu ikke begyndt. Foruden den store Beenkjærne, der, som det synes, temmelig kort efter Fødslen — idetmindste i de större Hvirvelbeenslegemer — omsider ganske fortrænger det ydre Brusklag, danner sig hos Hvalerne, ligesom hos alle andre Hvirveldyr, endnu i hvert Hvirvelbeenslegeme en plade- formig Forbening ved begge Ender nærmest dets Ledflader. Ligesom Hvirvelbeenslegemerne i denne Henseende forholde sig som de lange Knogler i Almindelighed, saaledes gjelder ogsaa med Hensyn til den endelige Sammenvæxt af disse tre Forbeninger samme Regel her som i de lange Knogler, nemlig at den sætter en Skranke for Knoglens videre Væxt i Lengderetningen. Denne Sætning, let beregnelig af Osteogeniens almeenbekjendte Love, synes dog ikke noksom at være bleven bragt i Anvendelse med Hensyn til Hvaldyrene. Det er nemlig aabenbart, at man ved Hjælp af den faaer et sikkert Kjendemærke paa, hvorvidt et Hvalskelet er af et udvoxent Dyr eller ei. Med de enkelte Hvirvlers Væxt standser hele Rygradens og dermed hele Legemets. Et fuldvoxent | Skelet af en lille Finhval kan altsaa ikke forvexles med Skelettet af et lige stort ungt Individ af en stor Finhval, naar man tager Hensyn til, hvorvidt Foreningen af Hvirvellegemernes store Beenkjærne med Endepladerne har fundet Sted eller ei. Kun at man tillige néie agter paa, hvorvidt Foreningen virkelig er fast. Hos Individer af Middel- 927 störrelse sidde Endepladerne endnu meget låst paa, hos ældre men endnu ei udvoxne er den kun at hæve ved Kogning eller ved Forraadnelse. De åvre Hvirvelbuer findes paa halvvoxne {ndivider allerede heelt forbenede, de nedre ligeledes, med Undtagelse af de bageste, der endog meget længe holde sig heelt bruskede og derfor sædvanligviis gaae tabte ved Præparationen. I hver enkelt af Hvirvlernes Tappe dannes efter Fådslen en sær- skilt Forbening. Den voxer temmelig snart sammen med Hvirvelbeens- legemet, men rykker meget langsomt frem henad 'Tappenes frie Rand. Paa halvvoxne Individer ere navnlig Tjérntappene og Tvertappene bru- skede en Tomme eller derover fra den frie Rand af. Derhos har Been- randen ingenlunde samme Form som Bruskranden, hvilken sidste aabenbart danner Knoglens egentlige Omrids og den, som selve Knoglen faaer efter Forbeningens Fuldendelse. Den benede Rand er navnlig paa Tjérntappene ikke lige vandret saaledes som den bruskede, men hvælvet og staaer derhos bagtil dybere end fortil, idet Forbeningen rykker lang- sommere frem ved Tappens bageste Rand end ved dens forreste. Heraf fölger, at paa alle Skeletter af unge Hvaldyr, der efter foregaaende Ma- ceration ere satte konstigen sammen, paa hvilke altsaa alle Bruskdelene ere faldne af, have Hvirvlernes Tappe hverken den naturlige Længde eller Form; ja man vil, ved at kaste Oie paa de fleste af de bekjendte Afbildninger af Hvalskeletter, allerede af den Form, som 'Tjårntappenes övre Rand har, lettelig overbevise sig om, paa den ene Side at Ske- lettet har tilhört et meer eller mindre ikke udvoxet Dyr, paa den anden Side, at ved Tilberedningen den naturlige Form meer eller mindre er gaaet tabt. I denne Henseende have de bruskede, i Viinaand opbevarede af selv meget unge Fostre et afgjort Fortrin for de térrede ved fore- gaaende Maceration tilberedte stårre Skeletter, uagtet ogsaa paa hine de bruskede Tappe endnu ikke have naaet den fulde relative Længde. ; Bækkenbenene og Brystbenet hulde sig heelt bruskede endnu noget 328 efter Fådslen, og hines Forbening synes ikke at være fuldendt för hen- imod den udvoxne Alder. — Ribbenene fandtes allerede i det mindste Foster forbenede i störste Delen af deres Længde, men selv i det störste (64 Fod lange) Foster endnu bruskede ved begge Ender omtrent i en Længde af to eller tre Linier. Forbeningens Fremgang i Brystlemmerne hos Vaagehvalen og den langhaandede Finhval (Reporkak) er gjort anskuelig i de Afbild- ninger, der findes paa 2den og Sdie til disse Afhandlinger hörende Tavler (Vidsk. Selsk. Skr. 14te Deel), henhørende til Fostre af for- skjellig Alder, i Sammenligning med dem af ældre Dyrs Skulderblade og Armknogler, hvoraf Omrids ere givne ovenfor (Pg. 546 og 317—19). Man vil finde, at Forbeningen viser sig først i Skulderbladet og Underarmens to Knogler, dernæst i Overarmsknoglen, senere lidt efter lidt i Mellemstykket af de forskjellige Fingerled og senest i Haandroden. I Skulderbladet begynder Forbeningen noget ovenfor den kreds- formede Fremragning omkring Ledhulen, og udbreder sig derfra efter- haanden over den bredere Deel af Knoglen, altid med kredsbue-formet Rand opefter, medens den övre Rand af selve Knoglen (Basis scapulæ) ingenlunde har denne Form. I alle Armens og Haandens Knogler viser sig kun Midtstykkets Forbening; de særskilte Forbeningssteder, der, efter den for de lange Knogler gjeldende Regel, idetmindste for flere af disse Knogler vel maa antages at danne sig i Endestykkerne. have ikke været synlige i de her beskrevne Exemplarer. Man vil, ved at sammenligne disse Afbildninger indbyrdes og med Træsnittene Pag. 316 og Pag. 517—519 af större Skeletters Bryst- lemmer, ved disse Knogler fremfor maaskee ved nogen anden over- bevise sig om, hvor tidligt den blivende Form kan vere givet i Bruskene, medens den först ved Forbeningens Fuldendelse kan siges at vere givet i selve den forbenede Deel. Stiller man navnlig Omridsene af samtlige 329 Knogler i Brystlemmerne af den langhaandede Finhval hos det 35 Tom- mer lange Foster (tredie Tavles 4de Figur) sammenligningsviis ved Siden af Træsnittene Pag. 316 og Pag. 319, der forestille de samme Knogler i et 45 Fod langt Individ af samme Art, vil man finde, at Omridsene f. Ex. af Skulderbladet, af Ulna eller overhovedet af hver enkelt Knogle hos de to Individer stemme i den Grad overeens, at Afvigelserne virkelig kun synes at hidröre fra Indtörringen af det större Skelets Bruskdele (navnlig Olekranon Ulnæ og de yderste Fingerled) — hvorimod den for- benede Deel af Fostrets enkelte Knogler endnu aldeles ingen Forestilling giver om deres blivende Former (f. Ex. af Ulna og de enkelte Fingerled). Stiller man dernæst de tre Afbildninger af Knoglebygningen i Vaagehvalfostrenes Brystlemmer ved Siden af Tresnittene Pag. 516 og Pag. 517, der give Omridset af de samme Dele i det udvoxede Dyr, vil man ikke alene faae samme Resultat, men tillige overbevise sig om, at de characteristiske Forskjelligheder, der finde Sted mellem Beenbygningen af Brystlemmerne hos disse to Arter, ere fuldkomment udtalte i Fostrenes endnu bruskede Dele og derimod enten slet ikke eller kun meget svagt i de allerede forbenede Dele selv hos fuldbaarne Fostre. Ja dette gjelder endog for Skeletterne af alle yngre Individer og kunde selv siges at gjelde for udvoxede Dyr, forsaavidt nemlig i flere af Knoglerne For- beningen ikke fuldendes under hele Livet. For endnu yderligere at godtgjére, hvor langt sikkrere det bru- skede Skelet af Hvaldyrenes Fostre viser de enkelte Knoglers sande Former end Skeletterne af allerede temmelig store Individer, naar ikke den endnu bruskede Deel af disses enkelte Rnogler omhyggeligen vedlige- holdes, vere det mig tilladt, exempelviis endnu at stille Berlinermuseets Skelet af en langhaandet Finhval (40 Fod lang), saaledes som vi kjende det, deels af de d’Altonske Afbildninger (Skelete der Cetaceen Tab. 3 e og Tab. 4 f), deels af den Rudolphiske (Berl. Akad. Skrifter for 1829), Vid. Selsk. naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. Tt 330 sammenligningsviis frem ved Siden af de her beskrevne Exemplarer af den grönlandske Keporkak. | Vilde man holde sig til de i disse Afbildninger givne Former af Skulderbladet, Arm- og Haandknoglerne, saa maatte man ogsaa uden Betænkning. ansee den Hval, hvortil de höre, for artsforskjellig fra den grönlandske Keporkak; thi saa forskjellige ere Formerne, at medens dennes Skulderblad har en elliptisk Form, er det paa Berlinerskelettet tilspidset. for- og bagtil; medens Ulna har et stort! Olekranon, ragende frem som en stump.Spidse, og Haandroden en stor og bred, fremragende ‘Tap paa Ulnar-Randen; medens fremdeles Fingerledene ere saa stærkt udvidede ved begge Ender, at de her ere 5 eller 4 Gange saa tykke som i Midtstykket — finder intet af alt dette Sted paa Berliner-Skelettet. Derved ere unzgteligen flere af den langhaandede Finhvals, Serkjender manglende, men tager man paa den anden Side Hensyn til, at derved tillige flere af de for alle Finhvalerne gjeldende Former ere faldne. bort, thi Olekranon ulne er hos dem alle meget stort, og den fremragende brede Tap paa: Haandrodens Ulnar-Rand mangler hos ingen af dem; lager man derhos under Overveielse, at de paa Afbildningen fremstillede Former netop ere de, som den forbenede Deel af disse Knogler omtrent viser hos alle Finbvalarter paa Individer, der have naaet omtrent 2 af deres fulde Længde, og at virkeligen det afbildede Individ kun var 40 Fod, medens den Art, hvortil den antages at höre, bliver indtil GO Fod, fremdeles: at slet ingen, Bruskdele forefindes: paa Afbildningerne — saa bliver. vel neppe nogen Tvivl tilbage, at jo disse Afbildninger kun maa betragtes. som en, konstig Sammensætning af disse Knoglers forbenede Dele alene, og aldeles, ikke give noget naturtro. Billede af Knoglebygningen i det Hele, altsaa ei heller tör bringes: i Anvendelse hverken til. Bedömmelsen af disse Knoglers Form. eller. til, Bestemmelse " af Arten, forsaavidt den derfra kan hentes. Efter denne Fremstilling turde det være unödvendigt at anføre 331 yderligere Beviser for: at selv smaa Hvalfostres for störste Delen endau bruskede Skelet giver et langt rigtigere Billede af Knoglebygningen i Kroppen og Brystlemmerne og egner sig iangt bedre til Bestemmelse af Arten end selv store Hvalskeletter, naar disses bruskede Dele ikke om- hyggeligen ere vedligeholdte — hvilket desværre næsten ikke er Tilfældet paa noget af de i de europæiske Museer hidtil opstillede Exemplarer. ANDET AFSNIT, Finhvalernes Artsadskillelse. I Indledningen til denne Afhandling er det blevet udhævet, at til Artsbestemmelsen af de store Hvaldyr gjelder det om at faae, ikke alene ydre eller alene indre Artsmerker, men om at faae en Forening af dem begge, at det navnlig kun derved vil blive muligt i hines Be- skrivelser at gjenkjende de fra Museamsstudiet bekjendte Arter og paa den anden Side i Skeletterne, eller saavidt muligt i disses enkelte Rnogler, at gjenkjende dem, der omtales i Reisebeskrivelser, i Kystlandenes Fauner og i Hvalfangernes Beretninger, med andre Ord, at kun derved vil kunne opnaaes en sand videnskabelig Forening mellem de fra den frie Natur hentede Erfaringer og de fra Museerne hentede Studier. Det er fremdeles i den förste Afhandling (Vidsk. Selsk. Skr. ilte Deel) blevet udtalt som min Overbeviisning, at man forgjæves vilde vente at naae dette Maal for Finhvalernes Vedkommende enten ved det Udbytte, som Hvalfangere og andre Söfarende kunne yde, eller ved de lagttagelser, der kunne gjöres paa tilfældig indstrandede individer; at hine i Reglen slet ikke indlade sig paa Fangsten af Finhvaler (Pag. 166), og selv om dette i visse Tilfælde skeer, det videnskabelige Udbytte derved dog altid vil blive saare ufuldstendigt, ligesom det har viist sig at vere ved Rethval- og Raskelot-Fangsten — og at ved de tilfældige Indbjerg- re 302 ninger saa mangfoldige tildeels uovervindelige Hindringer legge sig i Veien for en tilfredsstillende Undersögelse (Pag. 475—177), at Maalet ikke kan haabes at blive naaet ad denne Vei. Et nyt Udgangspunet, har jeg paastaaet, maalte vælges, og dette maatte söges i de Iagttagelser og de Beretninger, der kunne indvindes fra de enkelte Rystegne, paa hvilke endnu drives en regelmæssig aarlig Fangst af visse Finhvalarter. Om end ogsaa denne Undersügelsesvei fremböd betydelige Vanskelig- heder, saa vare disse dog ikke uovervindelige, og derhos viste sig to ganske særegne Fordele, hvorved — og formeentligen hvorved alene — Maalet kunde naaes (Pag. 199). Den ene var, at paa hine regelmæssige Fangesteder findes erfarne Mænd, som nöie vide at adskille de Arter, der ere Gjenstand for Fangsten fra de andre, og hvis Angivelser altsaa fortjene fuld Tillid; den anden, at fra disse Steder kan ventes talrige Sendinger af Dele, alle henhørende til Finhvaler af samme Art, saa at lidt efter ‚lidt ikke alene fuldstændige Skeletter, men ogsaa de enkelte ydre og indre blåde Dele maatte kunne erhverves af disse enkelte Arter, og dermed tillige samtlige Alders-, Kjôns- og individuelle For- skjelligheder komme for Dagen. Det var navnlig fra to Fangesteder, at jeg sögte at indhente Ud- byttet til Finhvalernes Undersøgelse: 1) fra Colonien Frederikshaab i det sydlige Grönland, Fangestedet for den Finhval, Grünlænderne kalde Reporkak og af Fabricius benævnedes Balæna Boops, og 2) fra Om- egnen af Bergen, Fangestedet for den Finhval, Normændene kalde Vaagehval. Min Opgave var first og fremmest at faae disse tvende Arter saa nüiagtigen undersögte, at de i zoologisk Henseende kunde vere at gjenkjende og adskille fra andre Arter, ikke alene i deres Ydre i Almindelighed, og i deres Skelet, men, saavidt muligt, i hver enkelt Deel overhovedet, forsaavidt deri maatte findes særegne Former hos de forskjellige Arter — og at de i zootomisk Henseende kunde staae som Repræsentanter for den Dyregruppe, hvortil de höre. 330 Til Lösningen af denne Opgaves förste Deel, nemlig den zoo- logiske, synes nu de foregaaende Meddelelser allerede at indeholde til- strekkelige Rjendsgjerninger — takket vere især de rige Sendinger fra Capitain Holböll og Stiftamtmand Christie. Det er fremdeles blevet udtalt som min Overbeviisning (Vidsk. Selsk. Skr. Alte Deel Pay 200—202), at man ved hver Art især sik- krest og lettest vil komme til en nüiagtig og fuldstændig Kundskab om saavel de ydre som de indre Dele og deres gjensidige Forhold, ved at lade Undersøgelsen gaae ud fra Fostrene, og derefter saavidt muligt pröve de herfra vundne Resultater ved Undersögelsen af de större Dyrs Dele. Dette vil man ogsaa have fundet at have veret den Gang, som i Reglen er bleven fulgt under de allerede meddeelte Undersögelser. Resultaterne ere hidtil kun blevne meddeelte med Hensyn til de ydre Dele (2den Afhandling) og til Skelettet (denne Afdelings Aste Afsnit); men da herved alene — i alt Fald med enkelte forelöbig meddeelte Bemerk- ninger om særegne Former i de indre Dele — tilstrækkeligt Stof synes givet til Artsbestemmelsen, vil det venteligen bifaldes, at denne ikke længere vorder opsat. A. Om Reporkaken. Denne, af alle Bardehvaler den almindeligste i Grönland, ved Fa- bricius, ventelig kun paa Grund heraf, beskrevet under samme Linnéiske Navn som den ved de europæiske Kyster hyppigste Finhval, nemlig Baliena Boops, er allerede i en foregaaende Afhandling (Vidsk. Selsk. Skrifter te Deel Pag. 275—275) bleven opstillet som ligeartet med den Ru- dolphi-Brandtske Balænoptera longimana, og dette tår vel siges at vere blevet bekræftet ved de i forrige Afsnit givne Bidrag til dens Osteologie. I dens Characteristik vil det vere hensigtsmæssigt at fölge Delene indenfra udad. a) Indre Merker. 4) Af Hvirvler har Reporkaken (Pag. 322) i Halsegnen 7, i Brystegnen 14, i Lendeegnen 11. i Halen 24, d9. 2) Hverken paa Axis eller de fölgende Halshvirvler forene den övre og nedre Tvertap sig til en Beenring; begge Tvertappene ere over- hovedet korte i Forhold til dem hos de üvrige Finhvaler, den nedre mangler ikke alene paa den syvende Halshvirvel (som hos alle Finhvaler), men er ogsaa paa den sjette kun antydet ved en yderst svag Frem- staaenhed, og selv paa den femte meget lille. " 5) Alle Hvirvellegemerne ere forholdsviis meget tykke, og hvert enkelt Hvirvelbeen kjendes derved alene med temmelig Lethed ved Siden af et tilsvarende Hvirvelbeen af en anden Finhval, især da omvendt Hvirveltappene (navnlig 'Tjörntappene) ere forholdsviis mindre håie. 4) Paa Individer af henimod 60 Fods Længde, men ikke endnu paa dem under 50, ere Hvirvellezgemernes Endeplader sammenvoxede med Midtstykkerne. 5) Foruden det sædvanlige Bækkenknoglepar hos Hvaldyrene findes endnu paa hver Side en kölleformet Bækkenknogle (see Pag. 306). 6) Brystbenets överste Hjørne (Manubrium) er meget bredt, det nederste meget kort og smalt (see Pag. 514). " 7) Skulderbladet (see Pag. 316) har, ved Afrundingen af dets for- reste og bageste Hjörne, en oval Form; Spina Scapulæ og Akromion ere kun meget svagt antydede (i mange Individer mangler den sidste endog ganske); Processus caracoideus findes ikke. 8) Olekranon ulna har en stump Spidse, der i Armens vandrette 55 Stilling staaer næsten lodret i Veiret; Haandrodens Ulnar-Rand staaer frem i Form af et Oxeblad med convex Eg. (See Pag 319.) 9) Fingrene ere meget lange, hvorved hele Brystfinnen faaer en Længde, der omtrent udgjör 1 af hele Legemets, eller derover. Alle Ledene, men iser de nestsidste paa de tre Fingre, ere meget sterkt indknebne paa Midtstykket. Fingerledenes Tal er (foruden Mellem- haandrodens): 3, 9, 9,5 (Pag. 5419). 10) Craniet er forholdsviis til de andre Finfisk meget bredt og plumpt, saavel i det Hele som i hver af dets enkelte Dele; Underkjæbens Grene meget tykke, gabende vidt fra hinanden; Muskeltappen (processus coronoideus) er forholdsviis lav (omtr: 1 af Underkjebegrenenes Tykkelse) og böiet udefter. 41) I hele Tyndtarmen er Sliimhinden ved en aldeles særegen Foldning dannet til celleformige, et Par Tommer dybe, Rum, paa 'Tar- mens Inderside visende six som store fiirkantede Aabninger, begrændsede gjensidigen ved Sliimhindens Tverfolder og mellem livert Par af disse staaende smaa Eiengdefolder, paa Ydersiden (indenfor Muskelhinden) visende sig i Form af Blindsække, liggende tagsteensformigt over hin- anden, alle med de blinde Ender vendte forud. (See Vidsk. Selsk. Skr. Alte Deel Pag. 353—354 og 6te Tavle Fig. 5 og 4). by Ydre Mærker. i 12) Hele Kroppen er tyk og plump i Sammenligning med de övrige Finhvaler, overeensstemmende med hvad der viser sig udtrykt paa Skelettet i Hovedets og Hvirvelbenenes Former. 15) Det udvoxede Dyr er mellem 55 og 60 Fod langt, det fuld- baarne Foster 18 Fod, Ungen, der endnu fülger Moderen, ofte allerede 50 Eod (Holbölh. 44) Farven er paa hele den üvre Flade af Legemet sort, paa den nedre hvid med sorte Pletter („ex albo nigroque marmorata” Fabr.). Barderne ere sorte, det unge Dyrs saavelsom det gamles. 45) Paa Overkjæben findes: omtrent 26 Bugler eller Knuder, 336 ordnede saaledes, at 2 staae paa hver Side af Blesehullerne, 5 i en enkelt Række langs Midtlinien og 8 eller 9 temmelig uregelmæssigt i to Rader langs Mundaabningen. Paa Underkjæben sidde 45—19 lignende Knuder paa hver Side langs Mundaabningen. 1 hver af disse Knuder findes eet eller to lange stive Haar. Foruden disse stérre Haarknuder findes endnn heelt foran paa Snudespidsen 30 ulige mindre Haarknopper uden kjendelig Orden, meget tet til hverandre, og i hver Knop findes et enkelt kortere og noget blédere Haar. (See Sdie Tavle Fig. 1 og 4de Tavle Fig. d.) (Sammenl. Alte Bind Pag. 262—265 og Pag. 269.) (Halefinnens bageste afgnavede Rand og dens to Hjörners krog- formige Böining (Alte Bind Pag. 264) har jeg senere ogsaa fundet paa de to störste Vaagehvalfostre, og disse Former kunne saaledes ikke op- föres blandt Artsmerkerne ) 16) Brystfianerne ere saa lange, at de omtrent have 1 af hele Legemets Længde eller derover. Deres forreste (nederste) hvælvede Rand er bålgeformet, afpasset efter Omridset af den indenfor liggende Beenbygning (see Sdie Tavle Aste og Ale Figur); deres bageste, svagt udhulede Rand er kun ad Spidsen til indskaaret i en lignende, men finére Bolgeform. 17) Rygfinnen sidder paa Håide foran Gattet. Dens Spidse staaer ikke krogformigt frem, men har bagtil en omtrent lodret Rand. Hos större Individer viser den sig lav, tyk og bred, mere lig en Fedtknold end en egentlig Finne. (Sammenl. Alte Bind Pag. 272.) Dette sidstnævnte Mærke, som sikkerligen er et af de vigtigste, skyldes Capt. Holböll. Allerede for flere Aar siden har han paa det Bestemteste yttret for mig, at det vigtigste Skjelnemærke for Reporkaken i dennes levende Live var Rygfionens Form og dens Plads længere fortil paa Kroppen. Han beskriver den som ,,en bred Fedtknold med en Fremstaaenhed paa den forreste Rand.” Jeg har omsider faaet to saadanne Rygfinner nedsendte, hvoraf den ene türret, men den anden opbevaret 357 i Salt, og en Afbildning i 8 Ganges Formindskelse gives i den 15de Tavles {ste Figur. Hvor characteristisk dens Form er, viser sig netop ved her at vere stillet ved Siden af Vaagehvalens (det grönlandske Exemplar). Unegteligen fortjener den, i Modsætning til denne, snarere Navn af en Fedtknold (lig Kaskelottens) end af en egentlig Rygfinne. Ogsaa sees paa dens svagt opstigende forreste Rand Spor til den af Capt. Holböll omtalte Fremstaaenhed, skjöndt unegteligen ikke synderlig i Oine faldende. Hvor vigtigt dette, först af Capt. Holböll fremhævede, Mærke er, fortjener en særskilt Udvikling. En af de vigtigste Betingelser for at lære de forskjellige Finhvaler at kjende, som de Séfarende adskille, er netop at have Mærker paa deres Rygfinne. Det er denne Deel, der paa det fritsvémmende Dyr altid falder först i Oinene — ofte er det maaskee endog kun den alene, der overhovedet bliver synlig. Intet er derfor naturligere, end at en Hval, hvis Rygfinne er saa characteri- stisk fremfor de övrige Bardehvalers (Finhvalers), af de Söfarende fortrinsviis betegnes efter den, sely om Hvalen end ellers frembyder maa- skee endnu langt merkeligere Seregenheder, naar den undersöges lig- gende död paa Stranden eller staaer skeletteret i Museerne. I det Fölgende haaber jeg at skulle vise, at dette virkelig gjelder i dette Tilfælde, For at nærme os det her fortrinsviis tilsigtede Maal, nemlig at lære de ved det anatomiske Studium betegnede Arter at kjende i de Sö- farendes og i Kystbeboernes Beskrivelser, vil endnu en Egenhed ved denne Art fortjene en udførlig Omtale. Fabricius kommer i sin Fauna. grénlandica (Pag. 58) ligesom leilighedsviis til at anføre, at Keporkaken „maxime laborat balanis et pediculis”. Noget nærmere omtaler han dette i den danske Afhandling (Vidsk. Selsk. Skrifter Gte Deel). ,,Disse Balaner”, siger han (Pag. 80), »sidde især paa dette Slags Hval, og findes i Hobetal i Cellegruberne, paa Bringen, under Svælget, ved Navlen og paa Sporen.” Men det Wid, Selsk, naturvid. og mathem. Afh. XII Decl. Vy 338 . Vigtigste er herved, hvad Capt. Holböll angiver, nemlig at disse Balaner findes ikkun paa denne Art af de grønlandske Finhvaler, paa den der- imod altid. Hans Ord ere: ,,Den er meget stærkt besat med Balaner, „hvilket ikke er Tilfældet hverken med Tikagulik (B. rostrata Fabr.) „eller Tunnolik (B. physalus Fabr.), paa hvilke Grénlenderne meget „mere paastaae at dette Snyltedyr aldrig findes. Den ovenfor omtalte »Keporkakunge, der fulgte med Moderen, havde disse Dyr ei alene i „stor Mængde, men fuldkommen udvoxede. Grünlænderne paastaae endog, „at Reporkaken allerede ved Födslen har Balaner, ja at de ufödte Unger were stærkt besatte med dem. Jeg har ikke selv seet dette.” Med Hensyn til Balanerne paa de ufödte Reporkakunger vil vist Enhver være tilbéiclig til at nære den allerstörste Tvivl, selv om han ikke ganske forkaster en generatio æquivoca, saameget desto mere altsaa hvis ban gjør det. De særdeles tilfredsstillende Oplysninger, Viden- skaben i de senere Aar har vundet om Balanernes Forplantelsesmaade og Metamorphoser, synes især alt for bestemt at tale imod Grön- lendernes Udsagn i denne Henseende. En troværdig Mand, der i en Række Aar har været bosiddende i Frederikshaab, den Colonie, i hvis Nærhed Reporkakfangsten især drives, Hr. Kjøbmand Rielsen, har i denne Anledning tilsendt mig en i Attestform affattet Erklæring, at han har været Oienvidne til, at et Keporkakfoster er blevet udskaaret af Moders- liv, fuldt besat med Balaner. Jeg har derefter ikke kunnet gjøre videre, end at lade udsætte en Præmie for et Stykke Skind med Balaner og endnu vedhengende Navlestræng.— At disse Hvalfiskenes Balaner iövrigt fra först af have Sede under Huden, og først ved deres tiltagende Væxt gjennembryde denne, synes at fremgaae af nogle i Universitetsmuseet opstillede Stykker. Flere Balaner, og netop de mindre Individer, sees her endnu for størstedelen skjulte af Huden, der kun er sprukket over dem i tre Flige. Hvis det virkelig skulde lykkes, saaledes som man for Tiden synes at vere paa Spor efter, at forfölge Indvoldsormene i Almin- delighed paa deres Vandringer fra et Individ til et andet under en Række Metamorphoser, hvorom man forud intet Begreb kan have, og hvis det derhos skulde bekræfte sig, hvad der er anfért af mange udmærkede og héist troværdige Iagttagere, nemlig at Indvoldsorme kunne vere med- födte — formodentlig hidrérende fra Moderdyrets ligeartede Parasiter — saa vilde hiin Angivelse af Balaner paa Fostret i Modersliv neppe kunne absolut forkastes, selv ikke efterat Antagelsen af en generatio æquivoca var aldeles forladt. Sikkre, aldeles uafviselige Erfaringer kunne her alene gjöre Udslaget, og er Paastanden rigtig, ville disse upaatvivleligen ikke udeblive. Hvorledes det nu end har sig med denne Paastands Rigtighed, saameget synes afgjort, at Reporkaken allerede fra en ganske tidlig Alder af, og hele Livet igjennem, er besat med Balaner. Men det synes frem- deles, at saa godt som hvert Individ af den grönlandske Keporkak, saavel ung som gammel, er besat med dem, medens paa den anden Side ingensomhelst Kjendsyjerning vidner imod Capt. Molbålls og Grün- : lændernes Paastand, at hverken den store Finfisk (Tunnolik, Fabricii physalus) eller de smaa grånlandske Finhvaler, som benævnes ,, Tika- gulik” nogensinde ere fundne at have havt dem. At vi i saa Fald heri maae kunne vente et ved sin lette Anvendelighed brugeligt Artsmærke, i mange Tilfelde maaskee et tilstrækkeligt, ligger haandgribeligt for Dagen. Keporkakens Balan er den bekjendte ,,Diadema balenaris’’, paa hvilken atter sidder, ofte i stor Mengde, ,,Otion auritum”. Dette gjelder især om de ret store Exemplarer af Diadema. Paa to Exemplarer, næsten saa store som en knyttet Haand, har jeg fundet 16—20 Otion. — Merkeligt maa det vistnok siges at vere, at altsaa ogsaa blandt Fin- hvalerne netop en enkelt Art har særegne parasitiske Cirripeder (Dia- dema balænaris og Otion auritum), ligesom ogsaa kun Sydhavets Rethyal — ikke derimod Nordpolens — har særegne Former af disse Dyr (Coro- Vv* 340 nula balenaris, Tubicinella og en forskjelligartet Otion. (See den förste af disse Afhandlinger, 11te Bind Pag 152—153.) B. Om Vaagehvalen. Efterat have givet Characteristiken af Keporkaken, vil nu et lig- nende Forsög vorde gjort for Vaagehvalen. Denne maa imidlertid ind- ledes med fölgende Bemærkning. Paa Videnskabens nærværende Standpunct synes Artsbestemmelsen af Finhvalerne først og fremmest at burde gaae ud fra en Tvedeling, hvorved man stiller Schlegels Balena sulcata antarctica, det vil sige: Cuviers ,,Rorqual du Cap” og Rudolphis Balenoptera longimana, paa den ene Side, hvortil de her om Keporkaken meddeelte Iagttagelser allerede nok- som have viist at denne slutter sig — og alle övrige i anatomisk Hen- seende bekjendte Finhvaler, af Schlegel indbefattede under Fælledsnavnet Balena sulcata arctica, paa den anden Side. Unegteligen er den indbyrdes Lighed imellem Pariser-Museets Skelet af Sydhavets Finhval og Berliner-Museets af B. longimana samt de af mig iagttagne Keporkakskeletter saa stor, at der neppe er skjellig Grund til at tvivle paa, at de jo tilhére een og samme Art, hvorimod alle övrige hidtil bekjendte Finhvalskeletter ere saa forskjellige fra hine, at i Forhold dertil alle de imellem dem selv indbyrdes stedfindende For- skjelligheder blive temmelig svage, og at de Individer, disse Skeletter have tilhørt, billigviis kunne stilles sammen, om ikke — hvad Schlegel vil — som en Årt, saa dog i en Gruppe, der da i Modsætning til hine langhaandede passende kunde kaldes de korthaandede Finhvalers Gruppe, . hvorved det dog forelåbigen maa henstilles ubesvaret, om der ei maa- skee kunde findes Former, der dannede en Overgang mellem disse tvende Grupper. Alle de hidtil bekjendte korthaandede Finhvaler udmærke sig fra 341 de langhaandede 4) ved deres stårre Smægtighed, der i Skelettet er ud- trykt i Hvirvellegemernes forholdsviis mindre Omfang og Tjérntappenes " stårre Höide samt i Hovedets mindre Brede, 2) den betydelige Længde af Halshvirvlernes Tvertappe, der altid paa Axis, undertiden ogsaa paa de 4 neste Hvirvler, endog forenes ringformig, 3) Armenes betydelig mindre Længde ( eller 75 af hele Legemets), 4) Skulderbladets lange Akromion og Processus coracoideus, 5) Tarmens Sliimhinde foldet, men ikke cellet, 6) Rygfinnens betydelig större Höide og dens Plads paa Höide bagenfor Gattet, endelig 7) Manglen af hine Haarknuder paa Kjæ- berne i alt Fald af den langs Overkjæbens Midtlinie stillede Række og 8) — saavidt vides — Manglen af parasitiske Balaner. Vaagehvalen hörer paa det Allerbestemteste til disse korthaandede Finhvaler. At bevise dens Artsforskjellighed fra B. Boops Fabrieii er overmaade simpelt fra det Oieblik af, at denne vides at være B. longi- mana — ‚hvilket Rudolphi allerede fremsatte som aldeles sandsynligt (Berl. Akad. Abhandl. für 1829 Pag. 155). Men siden 1829 har Zoo- logiens Opgave med Hensyn til de nordiske Finhvaler været: at udfinde hvorvidt B. longimana har Borgerret i den nordiske Fauna, og hvor- vidt hver af Grupperne, eller idetmindste den korthaandede Gruppe saavel overhovedet som navnlig i den nordiske Fauna er repræsenteret i meer end een Art, Denne Opgaves første Punct maa ansees at være löst fra det Oieblik af, at den Rudolphiske Mening har viist sig fuldkommen stad- fæstet, dens andet Punct maa besvares bekræftende, og i saa Fald maa blandt Vaagchvalens 4rtsmerker nédvendigviis de Former udelades, som den har tilfælleds med andre — maaskee endog med alle andre — kort- haandede Hyaler, og kun de finde Plads iblandt dem, som udmærke den — ikke alene fra de langl'aandede Finhvaler, men ogsaa fra de övrige korthaandede. 542 I Overeensstemmelse hermed synes félgende Artsmerker at kunne opstilles for Vaagehvalen: 4) Dens ringe Störrelse i Forhold til de övrige Bardehvaler, eftersom den neppe nogensinde bliver meget over 51 Fod lang, og ved Födslen neppe er over 8—91 Fod. Enhver Finhval, som er meget over 51 Fod lang, og enhver som er omtrent af denne Længde, men i hvis Hvirvelbeenslegemer Endepladerne endnu ikke ere voxede sammen med Midtstykket, hører altsaa ikke til denne Art (Pag. 526); ligesom omvendt ethvert fuldstændigt Skelet af denne Længde, hvis Hvirvelbeen ere ud- voxede, ethvert udvoxet Finhvalhvirvelbeen, hvis Axe ikke er over 6%, og enhver Finhvalunge, der ikke er meget over 94 Fod, sikkerligen ” hérer til denne eller i alt Fald til en anden lige saa lille Art — om en saadan skulde vise sig at vere til. 2) Dens ringe Antal af Hvirvler og af Ribbeen, og navolig det aldeles bestemte Tal af 7 Halshvirvler, 11 Brysthvirvler, 12 Lendehvirvler, 48 Halehvirvler, i Alt 48 Hvirvelbeen. (See Pag. 522.) 5) Formen af Brystbenet, som et Kors, hvis nederste Green er lang og smal. (Pag. 514.) 4) Formen af Tynd-Tarmens Sliimbinde, der viser 5 eller 6 meget slappe Længdefolder og utydelige slappe Tverfolder (som i en fölgende Afhandling vil vorde beskrevet). 5) Det temmelig bestemte Tal (=) og den bestemte Stilling af enkelte Haar paa begge Kjeber langs Muntlaabningen (2den Af- handling 44te Bind Pag. 255) og ved Snudespidsen (ibid. Pag. 216—17. Sammenlign Knox: Account of the dissection of a young Rorqual | Bu or short Whalebone Whale, Bal. rostrata Fabr., i Transact. of the royal Society of Edinb. 1859. 6) Bardernes hvide Farve. Denne deres Egenskab Bar lenge nok været kjendt, men er næsten altid bleven anseet for en Alders- forskjellighed. Og dog er denne Mening aldeles urigtig. Hos Vaage- hvalen ere Barderne hvide paa det udvoxede drægtige Moderdyr lige saa vel som paa det fuldbaarne Foster, — og omvendt er hos de Arter, der have mörke Barder, denne deres mörke Farve allerede ikke alene tilstede paa ganske unge Dyr, der endnu félge med Moderen, hvilket jeg har seet hos Keporkaken, men paa de nylig. födte Unger, hvilket jeg har iagttaget hos den grønlandske Rethval. — Bestemt at -opstille denne Farveforskjel af Barderne som Årtsmærke, skyldes Fabricius og dernæst Dr. Krøyer (naturh. Tidsskrift 2den Deel Pag. 637). Som Artsmærke for Vaagehvalen maa, saavidt mine Erfaringer strække sig, Bardernes hvide Farve ansees at gjelde i Modsætning til alle andre Bardehvaler, — forudsat at den grønlandske „Tikagulil” er eensartet med Vaage- hvalen, hvorom nærmere paa de næstfølgende Sider. 7) Brystfinnernes Farve. Den over hele Rygsiden paa denne Art, saavelsom ‚paa de fleste andre Hvaler, udbredte mörke Farve hirer tæt bagenfor Underarmknoglernes forreste Ende pludselig op med en skarp Rand, og viger for en reen hvid Farve, der först i Egnen af Finger- knoglerne, og fortrinsviis paa Huden imellem dem, atter fortrænges af den sorte. En lignende Farveforskjel viser sig, saavidt dömmes kan efter Fostrene (see anden Afhandl. {te Deel Pag. 259) og den grön- landske 'Pikagulik, paa Brystfinnernes Inderside. Dette overmaade brugbare Marke paa Ydersiden af Brystfinnen er allerede angivet i John Hunters Afbildning af denne Art (Philos. transact. Vol. 77 Tab. 20 Fig. 4); fremdeles i den af Knox meddeelte (Naturalist’s Library Vol. XVI Tab. 7), den förste Forfatter, der ikke alene har opstillet denne Art som en fra de store korthaandede Finhvaler 544 forskjellig, under Navn af Rorqualus minor, men derhos givet en uaf- viselig Grund for denne Artsadskillelse, nemlig 48 Hvirvler i Mod- sætning til den stérre, mere bekjendte, korthaandede Finhvals 63, hvilken Grund maatte faae saa megen mere Vægt, som det iagttagne, i Februar 4854 i Fjorden Forth indstrandede, Individ kun havde en Længde af 9/41”, hvoraf allerede maatte fremgaae, at det ikke var en Unge af nogen stor Art. Senere (1859) angav Dr. Rrøyer (Naturh. Tidsskrift Qdet Bind Pag. 657) udtrykkeligen blandt Artsmærkerne for Vaage- hvalen, at „Brystfinnerne ere hvide mod Midten saavel paa Under- som Overfladen.” Herved maa bemærkes, at medens denne Farveforskjel paa den udvendige Flade vistnok kan föies til de mangfoldige andre Skjelne- mærker med Hensyn til B. Boops Fabricii, hvilken Dr. Krøyer ved sin Diagnose ene har havt for Oie, er den, saaledes udtalt, det dog neppe med Hensyn til alle korthaandede Finhvaler, efter hvad jeg senere vil faae Leilighed at vise. At ei heller den indvendige Flades hvide Farve med Sikkerhed kan sættes blandt Charactererne for Vaagehvalen, derom nærmere paa de næstfølgende Sider. Da det er aldeles indlysende, at Vaagehvalen ved de nys opstillede Mærker skjelner sig fra de store korthaandede Finhvaler, der kjendes fra flere ved Hollands, Belgiens og Tydsklands Kyster indstrandede Indi- vider, have vi altsaa for det Fårste 5 aabenbart forskjellige Typer af nordiske Finhvaler, nemlig foruden den langhaandede endnu iblandt de korthaandede en lille og en stor Form, let adskillige indbyrdes i enhver Alder, i Skelet saavelsom i levende Live. Spörgsmaalet kan fra nu af kun være, hvorvidt hver af disse Former atter maaskee indbefatter flere Arter, og dernæst hvorvidt maaskee foruden disse 3 Former endnu gives heelt nye Former. Til hvert af disse Spörgsmaal vil jeg have nogle paa egne lagt- tagelser grundede Meddelelser at gjôre. At under Formen af de smaa korthaandede Finhvaler (i udvoxen Tilstand snarere under end over 545 30 Fod lange) maaskee er at finde flere Arter, maa vel forekomme sandsynligt, naar man seer hen til, at den er udbredt ikke alene i den nordlige Halvkugles baade östlige og vestlige Have, men ogsaa i den sydlige Halvkugles (navnlig ved de brasilianske Kyster, see f. Ex. Dampier Voyage aux terr. austr.), og i Reglen de mindre Arter i hver Familie ere talrigere end de större, skjéndt deres Adskillelse sædvanligviis først lykkes senere under Videnskabens Udvikling. Hvorvidt nu navnligen de tre Exemplarer af de smaa grønlandske Finhvaler, der under Het kaldes » Tikagulik”, ere eensartede med Vaagehvalen eller ei, derom tilstaaer jeg allerede flere Gange at have forandret min Mening. De af mig hidtil fundne Forskjelligheder ere folgende. 4) Alle tre Exemplarer vare unge Dyr (Hvirvelbeenslegemerne endnu langtfra at vere sammenvoxne med Endestykkerne), men selv med lagttagelse af dette Hensyn forholdsviis smaa og spinkle i deres Knogle- bygning, saa at denne grønlandske Hval synes neppe engang at naae Vaagehvalens 54 Eods Længde. 2) Især var Hovedet forholdsviis mindre, smallere og spidsere. Jeg har forségt at vise denne og den foregaaende Sætning ved bestemte Udmaalinger; men da disse reduceredes til relative Maal, og herved tillige toges Hensyn til de almindeliggjeldende Aldersforskjelligheder, blev denne hele Brökregning i den Grad indviklet og usikker, at Sagen derved slet ikke syntes synderlig oplyst Og dog maae deslige Ud- maalinger, efter min Overbeviisning, altid reduceres paa denne Maade, for at faae en sand practisk Betydning. En simpel Fortegnelse over de enkelte Skeletters Maal i alle Retninger har altid forekommet mig at vere til ingen Nytte ved Artsbestemmelsen, hvormeget end de vidtløftige Talangivelser have Skin af mathematisk Nöiagtighed. 5) Paa Hovederne har jeg aldrig fundet den Skjævhed, som idetmindste paa stérre Vaagehvalhoveder altid er kjendelig (Pag. 239). Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh, XII Deel. Xx 346 4) Paa Underkjæben var Muskeltappen (processus coronoideus) mindre héi og mindre ret opstaaende, 5) Tvertappene paa 5te og 6te Halshvirvel dannede paa disse smaa grönlandske Finhval-Skeletter sluttede Beenringe, hvilket jeg aldrig: 5 har fundet paa Vaagehvalskeletterne. Denne Omstendighed troede jeg lenge at maatte vere afgjörende for Artsforskjelligheden, eftersom denne ringformige Forening af de benede Tvertappe, om den skulde kunne ansees blot for en videre Fremrykning af Forbeningen, maatte antages netop især at ville have viist sig paa de större Vaagehvalskeletter. Alligevel har dette Merke tabt sin Betydning, da jeg paa det störste „(64 Fod lange) Foster af Vaagehvalen har fundet de samme Tvertappe (af Ste og 6te Halshvirvel) i deres heelt bruskede Tilstand forenede paa samme Maade i Ringformen. Om nu ‘enten heri finder en individuel Forskjellighed Sted, eller om de oprindelige Bruskringe i Reglen heelt forbenes i den yngre Alder, for senere atter tildeels at svinde-i deres yderste Deel — noget der maaskee vinder i Sandsynlighed ved disse Deles tætte Leie mod hinanden — vil først kunne afgjåres ved yderligere Undersögelser, navnlig paa unge Vaagehvalskeletter (af 12—20 Fods Længde). 6) Rygfinnens Form paa den grönlandske lille Art er jeg, ved Capt. Holbölls Sending fra Efteraaret 1845, bleven i Stand til at give aldeles néiaptig, Finnen var nemlig, saavidt af dens friske Farve, Blöd- hed og hele Udseende dömmes kunde, fuldkommen vel vedligeholdt. Den er afbildet 4 Gange formindsket i den 45de Tavles 2den Figur. Man vil finde, at ligesom dens Form svarer heelt vel til det Navn, Grönlienderne fra den have tildeelt Dyret: „Tikagulik” 9: „den Pegefinger- havende”, saaledes afviger den kjendeligen heri fra den Form, under hvilken Vaagehvalens Rygfinne er bleven fremstillet (2den Afhandling i Alte Deel Pag. 244) efter det mig fra Hr. Amtmand Christie tilsendte Papiirmönster og en törret Rygfinne, Men derimod ligner den den Form, 347 som den havde paa det ene Vaagehvalfoster (ibid. Pag. 224), saa at heri vel findes individuelle Forskjellig heder. 7) Brystfinnernes Farve synes at være saa betegnende for Vaage- hvalen, at jeg satte de störste Forhaabninger til Sammenligningen heraf hos ,,Tikagulik.” Ogsaa hertil fik jeg Leilighed ved samme Sending fra Capt. Holböll. Begge Brystfinner vare fuldkomment vel vedlige- holdte, Overhuden sad endnu paa med hele sin smukke Vexel af Sort og Hvidt. Den 16de Tavle er en tro Copi deraf, den første Figur paa Ydersiden, den 2den paa Indersiden. Unegteligen har paa den sidst- nævnte den sorte Farve en större Udbredning, end der synes at finde Sted hos Vaagehvalen; men i det Hele taget er Farvefordelingen dog netop den for Vaagehvalen characteristiske, navnlig den skarpe Grændse mellem Hvidt og Sort paa Ydersiden. Da nu iövrigt Vaagehvalen og Tikaguliken stemme fuldkomment overeens, navnlig i Henseende til Bardernes Farve og Hvirvlernes Antal saavel i det Hele som i hver af Rygradens forskjellige Egne, har jeg ikke troet, at i ovenstaaende Forskjelligheder kunde siges at være tilstrækkelig Grund til at paastaae en Artsforskjellighed. Men de turde alligevel fortjene Zoologernes Opmærksomhed, og opmuntre til at benytte hver Leilighed for om muligt at finde andre væsentligere Forskjellig- heder, hvorved en Artsadskillelse dog maaskee endnu turde vorde godt- gjort. I saa Fald vilde det fremdeles maaskee blive håist sandsynligt, at især det af Knox iagttagne overmaade lille Individ (97 11% (Pag. 345) egentlig tilhörte denne grönlandske Art. Mine Meddelelser angaaende en Artsadskillelse imellem de store, korthaandede nordiske Finhvaler indskrenke sig til folgende Lagttagelse af et stort (65 Fod langt) Individ. Rx: 58 Mandagen den 20de September 1844 bleve nogle Mend fra Nordkysten af Sjellands nordvestlige lange smalle Landtunge i Ods- herred et stort hvidt Legeme vaer omtrent 2 Mile ude i Rattegattet. De antoge det först for en Seilbaad, dernest for et kuldseilet Fartöi med hvidtmalet Skrog, og satte ud efter det i tre Baade. Först ved at komme det ganske ner erkjendte de det for den döde Krop af et colos- salt Dyr. Det var en Rörhval, der drev med Bugen i Veiret, aaben- hart lettet op til Vandets Overflade ved den sterke Gasudspiling i Underlivet, som Forraadnelsen havde frembragt. De toge den paa Slæbetoug og bugserede den til Kysten, omtrent 4 Miil vesten for Yderby, hvor den omtrent 50—40 Skridt fra Stranden stod paa Grund paa 12 Fods Dybde. Da den der endnu ragede 4 Fod over Vandet, maa Kroppens Gjennemsnit fra Ryg til Bug sættes til omtrent 46 Fod. For at maale Længden forte de et Toug fra Snudespidsen til Haleklöften langshen over det stærkt udspilede Underliv, og fandt, at dette Toug, maalt i Favnetag, udgjorde omtrent 12 Favne eller 72 Fod. ' Fredag Formiddag den 24de September underrettedes jeg om denne sjeldne Fangst ved Hr. Capitain-Lieutenant Zrminger, som havde ved at passere Nord om Sjelland faaet Tilfældet at vide af den ombord tagne Lods, og jeg begav mig endnu samme Aften, ledsaget af Pedel Sundby ved det chirurgiske Akademie som Medhjelper, over Roeskilde og Holbek til Nykjébing, hvor jeg ankom næste Formiddag Kl. 40. Byfogden, Hr. Cancelliraad Bang, gav mig med störste Forekommenhed alle nödvendige Oplysninger, og den i Nykjöbing practiserende Læge, Hr. Waldemar Möller, der interesserede sig i höi Grad for min tilsigtede Undersøgelse, kjörte med mig til det 5 Mile fraliggende Standing og indledede mine Forhandlinger med Hvalens Eiere. Vi naaede det 5 Mile vesten for Nykjébing liggende Strandings- sted Rl. 5—4. Mine Forventninger vare overordentlig spændte, men, saasnart Maalet for min Reise omsider laae for mig, bleve de strax ned- 349 stemte paa en sörgelix Maade. I de to sidste Dage för min Ankomst havde man nemlig grebet til en Række uheldige Forholdsregler med det strandede Dyr. Bugens rynkede Hud havde, ved en Prive, afgivet saa godt som intet Tran, overeensstemmende med den almindelige Erfaring, at her intet egentlig Spæk findes hos disse Dyr. For da at kunne afspekke Rygsiden, havde man önsket at faae Kroppen vendt, og dertil atter arbeidet paa at faae den stærkt udspilede Bug gjennemboret. Men — saaledes léd Fiskernes Beretning — overalt, hvor de huggede ind, stödte de paa Ribbenene, uden at kunne naae ind til Tarmene, hvorfor de havde grebet til at sönderslaae alle disse Been paa den ene Side. Gasens Udbrud skete med et stærkt Knald. De ituslaaede Ribbeen haledes ud til Siden, og Tarmene droges frem af Kroppen. Man havde derpaa anbragt et Gangspil med to Blokke til Kroppen, og sat det i Gang med 46 Mands Kraft, men alle Forsög paa at faae den vendt vare mis- lykkede. Kroppen laae urokket; det tunge Hoved syntes at tjene som et Anker. Det var da blevet besluttet, at hugge Dyret i Stykker. Under- kjæben , som fandtes knækket paa sin höire Sidegreen (formodentlig ved at térne mod et haardt Legeme i Söen), savedes igjennem i Midten og af den umaadelig store Tunge udskares svære Stykker. Paa Halen afspækkedes Sidefléiene saa tet, at deres Form blev ukjendelig, men Forsöget at afhugge Halen omtrent to Fod bag Gattet, havde man, efter flere Timers Arbeide, omsider maattet opgive. Det saaledes lemlæstede Dyr kunde intet mindre end frembyde noget glædeligt Syn for en Naturforsker. Det laae paa Ryggen, Midten af Kroppen omtrent 46 Fod ude i Vandet, den forhuggede Hale dreiet ind mod Stranden, Hovedet med den tildeels afhuggede Underkjæbe næsten heelt under Vandet. Paa Kroppen var ingen særegen Deel kjendelig uden en Deel af den hvide rynkede Bughud og nogle frem- staaende Spidser af de ituhuggede Ribbeen. Mellem Kroppen og Stranden var Vandet kjendeligen blodfarvet, og tildeels fyldt med flere 530 Slynger af ‘armen samt af en uhyre Mengde trevlede eller netformede blöde Dele, indflettede med Sötang. Paa flere Steder toge de sig ud som sterkt forgrenede Arteriestammer, og omsider erkjendte jeg den hele trevlede Masse for at vere det store Net (omentum majus). Et Steds paa dette Net fandtes en sortladen Blere, af Form og Störrelse omtrent lig en Oxes Galdeblere, tyndvegget og fyldt med en sort Vædske. Ventelig var det en sygelig Dannelse. Forraadnelsen var unegteligen fremrykket, dog ingenlunde i den Grad, at jo mange Dele endnu kunde ventes at vere tjenlige til Under- sögelse. Lugten var aldeles ikke besværlig. Heller ikke sporedes Fugle eller andre Dyr at have nærmet sig for at fortære Aadselet; kun en 4-5 Ulke saaes den fölgende Dag sverme omkring det. Det var i dette Tilfelde altsaa egentlig kun de ved Menneskehaand frembragte Beskadi- gelser, som Naturforskeren maatte beklage. Men Udsigterne til at an- stille videnskabelige Undersögelser bleve desuden meget formörkede ved den stærke Sögang. At faae det colossale Legeme dreiet eller halet op, saalænge det laae ude i selve Brændingen, syntes ganske ugjürligt. Jeg gjorde et Forsög paa at arbeide ude paa selve Kroppen; men i den Stilling, hvori jeg befandt mig paa den slibrige, af Bölgerne taktmæssig rystede Overflade af det colossale Legeme, var det mig ikke muligt at kjende eller endog at finde noget eneste Organ med Und- tagelse af 'Tarmen. Eierne vare meget villige til at afhænde Skelettet mod selv at afspække det „med saa megen Varsomhed som muligt”; men paa denne deres Varsomhed vovede jeg, især efter Kroppens Tilstand at dömme, ikke at stole, især da saavel mit som min Medhjelpers Ophold paa Stedet ikke kunde udstrækkes ud over et Par Dage. Jeg maatte da tage den Beslutning, at holde mig til Undersögelsen af de enkelte Dele, der endnu maatte kunne frelses under vort korte Ophold. Hvad der först tilbåd sig, var den udbengende, tildeels i Vandet 351 flydende Tarm. Jeg sögte at trække saameget frem som muligt, lös- nede det fra Kröset og halede det op paa Stranden. Til Lösningen maatte jeg betjene mig af Fiskernes Flænseknive, der bestaae af Lee- blade, fæstede til et stærkt Træskaft. Jeg havde medbragt en Deel store Brédknive og Jagtknive, men til at gjennemskære det omtrent to Tommer tykke, overordentlig faste og haarde Krés, afstumpedes de allerede efter Gjennemskæringen af nogle faa Alen deraf. Sövandets Indvirkning havde vel Andeel i denne hurtige Afstumpning. Efter en halv Times Arbeide var omsider, som jeg troer, den stérste Deel af Tyndtarmen bleven låsnet lige til Blindtarmen. Ved Udmaaling fandt jeg det lösnede Stykke 152 Fod langt, men da Kråset ingenlunde overalt var lösnet nærmest ved dets Befæstigelse paa Tarmen, og denne altsaa endnu havde mange smaa Bugter, tår jeg vel antage dets egentlige Længde til idetmindste 230 Fod, og da jeg, efter Oien- maal at démme, troer at den opmaalte Deel udgjorde omtrent 2 af hele Tyndtarmen, vilde dennes Længde kunne sættes til omtrent 350 Fod eller 5 Gange Kroppens Længde, hvilket vilde stemme med Hunters nölagtige Opmaaling hos Balænoptera minor. (See philos. transact. 1787. Vol. 77 Pag. 407). — Tyndtarmen var forholdsviis af ringe Omfang; i den störste Deel af sit Forlöb omtrent 2” i Gjennemsnit; nærmest Blindtarmen 5—51/. Den hverken var, eller syntes at have været stærkt udspilet af Gas, da Væggene vare intet mindre end slappe. Dens Farve var nærmere Blindtarmen næsten sort, formodentlig af Forraadnelsen; ellers hvid. — Blindtarmen havde udvendigen, eller saavidt den var fri, kun en Længde af 4”, men ved Gjennemskæringen viste den sig meget længere, nemlig 12”, eftersom Tyndtarmens Forening med Tyktarmen skete overordentlig skraat. Blindtarmens Vidde udgjorde 9”, og Tyk- tarmens omtrent 7”, Ved Gjennemskæringen fandtes 'Tarmvæggene meget tykke, Huul- heden af Tarmråret meget snever. Slümfladen var udtrukket i 6 eller 552 8 overordentlig stærke Lengdefolder, altsaa efter den hos Marsvinene bekjendte Form, men ulige hôiere, nemlig omtrent 1 Tomme höie, saa at de i det naturlige Leie med deres frie Rand maae beröre Tarmveggen paa den modsatte Side. Sliimfladen syntes, ligesom hos Marsvinet, at vere ganske glat; men nüiere efterseet, især under Vand, fandtes den besat med knap 1 høie Tarmtrevler, i omtrent 1—2/” indbyrdes Afstand. Tarmen blev opskaaret og efterseet paa flere Steder langs hele den fremtrukne Strækning, og Sliimfladen havde i hele dette Forlåb | af et Par hundrede Fod omtrent det samme Udseende. Först ved Blind- tarmen standsede Længdefolderne, og Sliimbinden fik her en ganske forskjellig Characteer. Den vår slap og havde mange ubestemte Tverrynker. Sliimhindens Farve var i hele Tyndtarmen guul, især dog nær- mere henad dens forreste Ende, ligesom ogsaa Indholdet bestod af en tyk, klæbrig, stærk guulfarvet Vedske. Dens Lugt forsömte jeg at lægge Mærke til paa selve Strandingsstedet, men senere gav sig en særdeles stærk aromatisk Lugt, nærmest lig Thimian, tilkjende i det Kar, hvori de rensede Tarmstykker og en Deel af Nettet var nedlagt. Den vedligeholdt sig saavel ved Tarmen som ved Nettet i flere Maaneder efter deres Henlæggelse i Viinaand. Jeg formoder, at denne aromatiske Lugt hidrører fra Tarmens gule Indhold, maaskee fra Galden, og An- tagelsen ligger meget nær, at dette Indhold bir ansees for et Slags Ambra. Blindtarmen fandt jeg næsten tom, og ved den viste sig hverken paa Stedet selv eller senere, da den var opbevaret i Viinaand, en saa kjendelig aromatisk Lugt som ved T'yndtarmen og Nettet. Denne ufuldstændige Undersögelse af Tarmen og Nettet havde op- taget saa megen Tid, at Mörkningen imidlertid var indtraadt. Hvorvidt jeg skulde blive istand til at eftersee flere Dele, maatte ganske beroe paa det Veirligt, som den félgende Dag vilde bringe med sig. Dertil fæstede jeg mit hele Haab. Og dette Haab skuffedes ikke. _ 29 Ved Daggryet Sindag Morgen, 25de September 1841, bebudede Alt den skjönneste Efteraarsdag. Havet var blikstille, Himlen skyfri, og ingen Vind rörte sig. Kl, 7} var jeg med min Medhjelper ved Hvalen. Havet bavde trukket, sig tilbage; vi kunde med stor Lethed komme ud paa den. Det gjaldt nu at benytte de gunstige Oieblik, og hurtigen at stille de vigtigste Opgaver, her kunde ventes låste. Til Assistence fik | jeg endnu to særdeles flinke Karle, der arbeidede staaende i Vandet til midt paa Kroppen næsten hele Tiden fra Morgenen Kl. 8 til Aftenen efter Solens Nedgang, med höist en halv Times Mellemrum. Desuden fik jeg en Mand til uafbrudt at skærpe vore Knive (Leeblade paa stærke Skafter) paa en stor Slibesteen med Hjul. Det vilde neppe kunne lykkes mig at beskrive den Tilfreds- stillelse, jeg fölte ved endelig at have en heel stor Hval i min Magt, ved at have den under mig, forsynet med god Assistence, uforstyrret af Havets. Brending og — idetmindste for en Times Tid — uforstyrret af nysgjerrige Tilskuere. Ved mine Undersögelsers Begyndelse paa denne Dag opholdt jeg mig tilligemed min Medhjelper paa den forreste Deel af Dyrets Bryst. Den förste Opgave, jeg satte mig, var at udfinde Formen og Forbindelsen af Brystbenet, hvis Form hos de forskjellige Finhvaler tildeels er saa characteristisk. Det lykkedes os, ved Hjelp af vore mange meget skarpe Knive, temmelig hurtigt at faae Brystbenet blottet, og til min store Forundring fandt jeg dette af en Form, som var meer eller mindre afvigende fra alle hidtil kjendte, saaledes som lengere nede nermere vil blive meddeelt. . Jeg arbeidede dernæst paa at trænge ind i Brysthulen, gjennem den ved Brysthenets Borttagelse gjorte Aabning, samt i Dybden for paa Halsen. Efterat have skaaret gjennem en overordentlig tyk Masse af blöde Dele, tildeels forraadnede Muskler, men for störste Delen Bindevæv Vid. Selsk. naturvid, og mathem, Afh. XII Deel. Yy 354 med Fedt og Rjertler, stödte vi paa temmelig haarde Dele. Det gik her, som næsten hvergang et Organ först viste sig, at det ikke strax kunde gjenkjendes, fordi dets overordentlige Stérrelse forhindrede Over- blikket. Min Medhjelper meente at fåle et stort Dyr i Dybden, navnlig en stor Sælhund, hvis Ribbeen endog syntes ham ganske tydelige. Det var Luftréret med dets Ringe. Dets forreste Deel blev skaaret fra; en nærmere Beskrivelse skal fålge i en senere Afhandling. Ved at låsne det fra 'Tungebenets Grene kom indvendigen to store, meget flade og brede, råde Lapper frem, 4 Fod i Gjennemsnit. I deres Udseende lignede de to Lapper af en Lunge. Ved nöiere Undersøgelse fandtes de at være de med vingeagtige Folder af Sliimhinden beklædte Kremmerhuusbruske (Cartilagines arytæncideæ). Hele det bruskede Luftrörhoved opbevaredes til Undersøgelse; kun Strubelaaget (Epiglottis) manglede. — Til Skjoldbruskkjertlen (Glandula thyreoidea) saaes intet Spor. Tungebenet fandtes og udtoges. Under dette Arbeide var den forreste Deel af Svælget bleven aabnet. Jeg önskede noget nüiere at see Overgangen til Spiseröret; denne Undersøgelse var i håieste Grad vildledende. Ved Forséget at stikke min Årm nedad i Svælget, fårtes jeg ind i en meget stor Hule med overordentlig tykke, svampede Veege. Ved Gjennemskjærelsen viste disse Vægge sig at bestaae af utallige korte, blinde Rør, der for en stor Deel vare fyldte med Luft (som formodedes at hidråre fra For- raadnelsen). Jeg ansaae det for ønskeligt at komme paa det Rene med denne Dannelse og afskar et Stykke af disse Vægge paa omtrent et Par Lispunds Vægt, som jeg trak i Land. Det viste sig, at være kjertel- agtige forgrenede Rør, der aabnede sig med et stort Antal större og mindre Gange paa den fra Svælzet forlængede Sliimhinde. Imidlertid fandt jeg omsider, at denne store Sæk egentlig laae paa den ene Side, samt at en ganske lignende fandtes paa den anden; begge syntes at være lukkede i Enden; men jeg maa antage, at disse to store med Sliim- 353 kjertler overordentlig stærkt forsynede Gange ikke vare andet end de indeni Strubehovedet paa Siderne af Rræmmerhuusbruskenes Tappe forlöbende Gange (see den Sdie Afhandling Alte Bind Pag. 501), hvilke ere forsynede med særdeles mange og store Rjertler (see sammesteds det {ste Træsnit Pag. 299 q, q). Imidlertid leverede de to udenfor Kroppen i Vandet staaende Karle det förste Udbytte af deres saare besværlige Arbeide. Det var den hele höire Brystfinne, Skulderbladet iberegnet. Den bekræftede, at dette Individ hörte til en stor, kortarmet Art; dens Længde var nemlig 6/9”, omtrent kun 1, af hele Legemets (65°). Den næste Opgave, jeg stillede disse to flinke Arbeidere var at trænge ind med Kniv eller Oxe mellem to af de forreste Ryghvirvler. Deels nemlig maatte det, om Skelettet endnu skulde tilhandles, først og fremmest gjelde at faae det deelt og stykkeviis bjerget, deels vare af alle Skelettets Dele faa mig mere magtpaaliggende at erholde end Hals- hvirvlerne og et Par af de første Ryghvirvler med Ribbenene paa- siddende. Jeg havde antaget, at man uden al for stor Möie maatte kunne trænge ind mellem to Hvirvler fra Brysthulen af, især ifölge Kroppens Leie paa Ryggen; men heri skuffedes jeg aldeles. Ved For- ‘ ségene paa denne Deling saae jeg til min Smerte Oxeslagene omsider danne en Aabning i Rygraden af idetmindste et heelt Hvirvels Længde, og, da Gjennemhugningen maatte skee heelt under Vandet, tabte Slagene alt for meget i Kraft, til at den kunde fuldfåres. Dette mislykkede Forsög svækkede end mere min Lyst til at tilforhandle mig det allerede saa lemlæstede Skelet, hvis Bjergning vilde være saa håist usikker. Da dette Arbeide imidlertid varede uafbrudt til Solens Nedgang, vil jeg, for i denne Beretning nogenlunde at fölge selve Fremgangen, først omtale, hvad imidlertid skete paa andre Steder af Kroppen. Ved at trænge dybere ind i Brystet og Underlivet, fandtes siörste Delen af Indvoldene næsten aldeles oplåst af Forraadnelsen. Dette ye — 356 gjaldt især om Lungerne, hvoraf kun Luftrörets Forgreninger endnu vare skaanede, fremdeles om Leveren, hvoraf næsten intet Spor var tilbage. Maverne, Milten, Bugspyttekjertlen vare ikke at finde, idet- mindste ikke at gjenkjende, formodentlig paa Grund af deres oplöste Tilstand. Hjertet var ligeledes halv oplåst, hvorimod de store Blodkar endnu vare ubedærvede. Aortabuen tilligemed Lungepulsaaren udgjorde en saa stor Masse, at de maatte slæbes i Land af to Karle. De antoges ved fårste Oiekast for selve Hjertet, deels paa Grund af deres over- ordentlige Omfang, deels ved den Lighed, som det bredbuede Omrids af Hvalernes Hjertespidse virkelig har med selve Aortabuens. Gjennem- snittet af Aortabuen og af Lungepulsaaren var saa stort, et et voxent Menneske med Lethed vilde have kunnet krybe igjennem hver af dem. Paa de i Viinaand opbevarede Ringe af Aortabuen udgjör det 11—43”, men ved at lægges fladt ned, 46%, selve dens Vægge ere 41” tykke; men denne overordentlige Tykkelse aftager paafaldende hurtigt allerede i de nærmeste Grene og i den nedstigende Aorta. Höiere op paa Dagen og hele Eftermiddagen opstod en ganske overordentlig Virksomhed ved Hvalen. Medens talrige Skarer af Besögende, saavel fra de nærliggende Landsbyer som fra Nykjöbing, besatte Strandbredden, vare mine Med- hjelpere og jeg selv deels beskæftigede med at opmaale Dyret, deels med at opsége Nyrerne og udtage Kjönsdelene, men især med at lösne og bjerge Hovedet. i Fra Haleklåften til Overkjæbens forreste Spidse var i lige Linie 65 Fod; — — = Bygtingents ir, 0. us Shy sa pala 15° = a — Halefinnens forreste Rand (altsaa Halefligenes Brede) isis. ol SR FE oF) eee öl’ Nyrerne vare, trods en halv Times Umage, ikke at finde. Der- imod fandtes Testiklerne og i Nærheden af Lemmet et stort Kjertel- legeme, hvis Bygning og Form ved Forraadnelsen var blevet ukjendelig, men vistnok var den ene Mælkekjertel. Lemmet var derimod vel bevaret ar og blev heelt fraskaaret. Det var 8 Fod langt og havde den hos Hval- dyrene sædvanlige lange, spidse Kegleform. Det laae heelt indtrukket i Forhuden langs med Bugen, saa at kun dets yderste Spidse udvendigen kunde kjendes. Denne Spidse var kun 4” tyk, og Urinröret aabnede sig heelt ude paa dens yderste Ende med en stor, nesten fiirkantet Aab- ning. Henad Roden blev Lemmet lidt efter lidt omsider 6” tykt. Det havde en betydelig 'Tyngde, saa at een Mand neppe kunde bere det op paa Stranden. Ved Spidsen var det blödt og böieligt, men ved Roden var det saa haardt og fast, at jeg stod i den Formening, at Bækken- knoglerne vare skjulte i dets Masse. Derved undlod jeg at söge efter disse, og desværre gik de tabt, hvis de ellers ikke allerede tidligere vare blevne fraskilte og bortdrevne. Da det var umuligt at bjerge hele denne store Deel, maatte jeg indskrænke mig til at medtage dens yderste Ender og nogle Tverskiver fra Midten. Bjergningen af Hovedet kostede et overordentligt Arbeide. For at formindske dets Vægt saa meget som muligt, maatte den særdeles vægtige Underkjæbe tilligemed den umaadelig store Tunge först söges fraskilt, 'Tungens Aflåsning overlodes Fiskerne, der lovede sig et godt Udbytte af dens Fedt. Af alle Organer hos Bardehvalerne er intet, der i den Grad overrasker ved sit Omfang, som Tungen. Dens Störrelse kan vistnok sættes at være omtrent 4 Gange betydeligere i Forhold til Legemet end f. Ex. hos Mennesket, og derved vil man maaskee kunne gjøre sig en nogenlunde Forestilling om dens absolute Störrelse. Tolv eller sexten Mand vare beskæftigede med at slæbe et Stykke efter det andet i Land, og dette Arbeide varede i flere Timer. Den havde en særdeles lax Bygning, tildeels udentvivl en Fölge af Forraadnelsen. Fedt udgjorde maaskee störste Delen af dens Masse. Det var guult og halv flydende. Kjödtrevlerne laae meget spredte og halvoplöste der- imellem. — Af Underl;jeben var allerede den forreste Halvdeel af den venstre Sidegreen borttaget; men det var nödvendigt ogsaa at faae det 358 Ovrige bort for nogenlunde at lette Hovedet. Som bekjendt er Under- kjæben hos Hvalerne fæstet til Overkjæben ved en meget fast, senet Baandmasse. Denne maatte gjennemskæres, men Vanskelighederne der- med oversteg al Forventning. Oxen kunde ikke trænge ind i den, og med de store Leeblade, skjündt uafbrudt skærpede, kunde den ikke gjennemskæres — paa hver Side havde den omtrent 2—5 Fods Tykkelse — førend ved to Mands uafbrudte Arbeide i over en Time. Omsider var Underkjæben fraskaaret, og haledes ved 46 Mands Kraft op paa Strandbredden. Overkjæben laae nu blottet med Ganen i Veiret. Af Barderne sad kun en liden Deel, nemlig den allerbageste tæt hen mod Svælget, endnu fast. Alle de övrige vare allerede blevne indbjergede af Fiskerne, ifölge deres Beretning ikke ved at afrives, men ved at oplages fra Söen af, altsaa iforveien låsnede ved Forraadnelsen. Den saaledes blottede, bardelése Gane afgav under Süvandet et af de skjünneste Syn, en Anatom maaskee overhovedet nogensinde kan nyde. Vel vare de egentlige Barder aflåste, men kun deres hornede Deel. Hele den store Gane, med Undtagelse af dens ophöiede Deel langs Midtlinien, var endnu besat med — ifölge den senere Tælning — henimod 400 blöde Tverfolder paa hver Side, hvoraf de störste vare omtrent to Tom- mer höie, og som alle langs hele den frie Rand endte i en Række aldeles blöde Trevler. Sövandet holdt alle disse blöde Folder og Trevler svævende, og da Vandet var aldeles klart og gjennemsigtigt, laae det Hele som et colossalt anatomisk Præparat opstillet i det natur- lige Leie frit for Beskuelsen. Hvis nogensinde et anatomisk Præparat formaaer at oplyse et hidtil dunkelt Forhold ved første Oiekast, saa var det her Tilfældet. Ikke mindste Tvivl kunde her opstaae, at det jo var Bardekimerne, Bardernes organiske Deel i Modsætning til deres Hornbestanddeel, som her laae blottede, og Bardernes Væxt, der endnu af Mange regnes til de vanskeligere Puncter i Physiologien, syntes paa eengang at ligge klar for Dagen. 359 Dog dette colossale Præparat maatte forrykkes af sin fordeel- agtige Stilling. Alle Kræfter maatte anvendes for at faae det op paa Land. Hovedets Forbindelse med Rygraden var lösnet ved Forraad- nelsen af Ligamenterne, men det hang endnu fast til Kroppen ved Musklerne og Huden paa Rygsiden. At faae disse blöde Dele gjennem- skaarne var meget vanskeligt, fordi de laae paa Grund dybt i Vandet. Efterat to af mine Medhjelpere i en Times Tid havde sögt at trenge saa dybt igjennem dem, som det var muligt ved at arbeide med Lee- knivene under Vandet, haabede jeg at de endnu bindende Dele vilde kunne overrives, især da de maatte antages blüdgjorte ved Forraadnelsen. Efter mange Vanskeligheder fik jeg omsider et Gangspil med to Blokke anbragt paa Hovedet og sat i Gang ved 16 Mands Kraft. Men denne Kraft var aldeles utilstrækkelig til at trække Hovedet fra Kroppen. Endelig faldt jeg paa at lade anbringe en heel Lee ind under den paa Bunden af Vandet, i5 Fods Dybde, liggende Hud, og medens Gangspillet virkede trækkende, arbeidede den ene flinke Medarbeider med Leen som en Saug nedenfra paa de bindende blåde Dele. Da rokkede endelig Hovedets colossale Masse; Huden var gjennemskaaret, Musklerne over- skaarne eller overrevne, og det låsnede Hoved rykkede nu lidt efter lidt ved Gangspillets Kraft op paa Strandbredden. Det laae ogsaa her med Ganen i Veiret, og jeg ilede med at gjøre de Iagttagelser, hvortil denne dets Stilling gav Anledning. De omtalte Bardekimer betragtedes noget nüiere og taltes, hvorpaa jeg: afskar nogle store Stykker til Opbevaring, ligesom ogsaa den ene endnu paasiddende bageste Deel af de hornede. Barder lagdes i Beslag. De allerforreste Bardekimer toge sig ganske og aldeles ud som en Mængde 9% höie, ved Roden 1 tykke, blöde Trevler, og aabenbart maae de hornede Dele, der havde siddet skedeformigt derpaa, have havt samme trevlede Form. Den Strækning, som disse trevlede Bardekimer indtoge paa hver Side fortil paa Ganen, var 9“ bred. Allerede ifölge 300 Ganens fortil tilspidsede Form rykkede de to Bardekimerækker fortil "stedse nærmere mod hinanden, men i 9 Tommers Afstand fra Ganens forreste Spidse forlode de deres Parallelisme med Ganens Rand, rykkede ind mod Midtlinien og forenedes her indbyrdes, saa at den allerforreste Deel af Ganen (i en Længde af 9”) viste sig som en nögen, trekantet Flade. Da fremdeles den af Bardekimerne besatte Deel af Ganen var stærkt (2) fordybet, i Form af en bred Rende, saa tog denne forreste nögne Deel af Ganen sig ud som en ophöiet trekantet, glat Flade. Paa _ denne viste sig fortil en lille Tap, og bagved denne, i 4” Afstand fra Ganens forreste Spidse, til hver Side af Midtlinien, en spaltformig Aab- -ning, kun fjernede 4” fra hinanden, 1” 2 lange, 3 dybe i Retningen opad og udad. (Disse blinde Gange ere mig bekjendte fra Fostrenes Undersögelse, og, uagtet Afstanden mellem dem og Nesehulen er saa betydelig, knnne de dog allerede ifålge deres Plads neppe tydes ander- ledes, end som Spor til de Stensonske Gange.) Barderne, hvoraf jeg tilforhandlede mig en Deel af Fiskerne (som meente i dem at besidde et kostbart Udbytte), havde en smuk lyseblaa og hvid stribet Farve. Wed Törringen ere de senere blevne mårkere, men ingenlunde sorte. Det ene Oie var allerede af Fiskerne blevet udskaaret og aldeles ödelagt; det andet udskar jeg tilligemed Oienlaagene. Orets ydre Aab- ning lod sig ikke finde i den ugunstige Stilling, hvori Hovedet laae. For at undersøge, hvorvidt denne Hval maatte have Haar paa Snuden, maatte jeg bringe min Haand ned under Hovedets forreste . Deel. Jeg troer derved at have overbeviist mig om, at der ingen Haar fandtes, og deri er jeg senere bleven bestyrket ved Hr. Waldemar Moller, der nogle Uger senere besårgede Hovedet afspækket og bragt paa Vogn. Bugfurerne vare omtrent 41” dybe. Hver Hudfold imellem dem havde Form af en lang, smal Halvcylinder, netop saaledes som 361 Blumenbach har beskrevet dem (Abbildungen naturh. Gegenst. No. 74). Denne Form var meget bestemt; den foldede Hud var intet mindre end slap og disse Folder tår altsaa ikke sættes lige med Hudrynker, der opstaae ved en formindsket Fedme eller Livsfylde, men snarere med de uudslettelige bestemte Folder paa en Tarmflade. finde i Furerne havde Huden en ganske rosenråd Farve, vidnende om Hudens stårrre Spædhed og Blodrigdom, Til at udslette Folderne udfordredes en meget stærk Stramning; men at de ved en saadan virkelig lade sig endog aldeles udslette, saaes især ved Ophalingen af Underkjæben, da man nogle Gange havde anbragt Krogen i den rynkede Hud. Den rækkede sig derved saa stærkt, at den blev aldeles glat, og tog sig ud som en hvid Overflade med råde Striber. Selv, efter denne voldsomme Udstrækning lagde imidlertid Huden sig igjen i sine forrige Folder; den maa altsaa besidde en meget stærk Fjederkraft. — Hvor langt Bugfurerne strakte sig bagtil, kunde paa Grund af Dyrets Lemlæstelse ikke skjönnes; fortil naaede de i hele Mellemkjæbeegnen (Regio submaxillaris) lige til Underkjæbens Grene. De vare aldeles parallele, i en indbyrdes Afstand af 14 Tomme, og, hvor Rummet ikke tillod deres Parallelisme, smeltede ikke Furerne, men selve Hudfolderne sammen, idet enkelte af Furerne forsvandt, og Afstanden mellem de tilbageblivende overalt endnu var 14”, Overhuden var paa de fleste Steder låsnet og falden af. Paa Overkjæben og Underkjeben sad den endnu, og her fandtes den meget tynd, 1‘ i Tykkelse, paa Ydersiden af en graaagtig Farve, meget lig det simple graa Papir; paa Indersiden kulsort og af et Flöielsudseende med _ mangfoldige smaa Ophöininger og Fordybninger, omtrent som hos Mar- svinet. Allerede heraf fölger, at Huden med en Mengde Ophöininger rager ind i Overhuden, men disse Ophöininger vare dog paa de af mig undersøgte Steder meget lave, aldeles ikke at sammenligne med de lange Hudtrevler, der af Breschet ere beskrevne hos B. mysticetus, og Vid. Selsk, naturvid. og mathem. Afh. XII Deel. Zi 562 som jeg har gjenfundet hos Næbhvalen, hos Vaagehvalen og især hos Keporkaken. Maaskee vare de ödelagte ved Forraadnelsen. Alle for Dagen liggende Dele, nemlig ikke alene hele Bugfladen af Kroppen, men ogsaa begge Fladerne af Brystfinnerne og hele Over- kjæben viste sig hvidgraa farvede. Jeg antog först denne usædvanlige Farve paa Delenes évre eller Rygflade at hidröre fra Overhudens Af- lösning; men at Overhuden selv, navnlig paa Overkjæben, fandtes netop paa sin Yderflade aldeles graa, blev allerede ovenfor bemærket. Hverken under Huden eller i denne selv fandtes nøgen kjendelig Ansamling af Fedt med Undtagelse af i Tungen, fremdeles i Nakken og nogle enkelte andre Steder omkring Hovedet. Knoglerne vare ogsaa paafaldende magre, og bleve ved Törringen næsten sneehvide, ganske imod Reglen hos Hvaldyrene. Det maa altsaa have været et yderst magert Individ, hvad enten dette skal tilskrives et naturligt Forhold hos den Art, hvortil den bårer, eller individuelle, maaskee sygelige Be- tingelser. Under disse Arbeider var 'Tusmörket indtraadt, og jeg sügte endnu at indhente Oplysning om flere Puncter, der kunde være af Væsent- lighed ved Artsbestemmelsen, Især var det mig magtpaaliggende at faae Rygfinnen afskaaret, og jeg paalagde min flinkeste Medhjelper dette Arbeide som et, der ikke kunde undlades. Han maatte da i Mörkningen atter ud i Havet og paa tre Fods Dybde arbeide ind under det colossale Legeme. Fiere Gange var han ifærd med at afstaae derfra, men efter mange Opmuntringer låste han dog omsider den givne Opgave, og Ryg- finnen kom virkelig i mit Eie. Dog var Afskæringen, som man kunde vente, langtfra lykkedes med önskelig Nöiagtighed. Kun saameget var tydelig at kjende, at den havde været forholdsviis omtrent af Höide og Form som paa Vaagehvalen efter det i 2den Afhandling (11te Bind Pag. 244) givne Omrids. Dens Farve var mörkegraa. Mine Undersögelser af denne Hval paa selve Strandingsstedet gt maatte desværre afbrydes ved denne Dags Ende. Omsorgen for det erhvervede Udbytte og for om muligt at bjerge det Ovrige af Skelettet paatog sig venskabeligen Hr. Waldemar Möller. Men allerede de neste Dage blev Havet meget uroligt; hele Skroget reves bort og kastedes senere ind paa et } Miil mere vester paa liggende Sted af Rysten. Her kostede det megen Umage at faae det bjerget, og det bragtes omsider i en saa mangelfuld Tilstand til Kjøbenhavn, at en Opstilling af hele Skelettet ikke lod sig udföre. Af de indbjergede Dele vil her især. vere nüiere at omtale: Bryst- lemmerne, Brystbenet og Halshvirvlerne. Skulderbladet, hvoraf et Omrids i 24 Ganges Formindskelse er givet i hosföiede 'Træsnit, er ikke mindre forskjelligt i Form fra den lang- haandedes end Vaagehvalens (Pag. 516), men derimod saa overeens- stemmende baade med dennes og med de Afbildninger, Rudolphi, Dubar og Companyo have givet af forskjellige store korthaandede Fin- hvalers Skulderblade, at overhovedet fra denne Knogle ikke synes at kunne hentes paalidelige Artsskjelnemærker imellem de korthaandede Finhvaler indbyrdes. Den höire Brystfinne viste sig, da det omsider var lykkedes min ene Medarbeider efter flere Timers anstrængende Arbeide ude i Vandet Lit 364 at skille den fra Kroppen, stærkt afgnavet langs den nederste Rand, og ved Skeletteringen fandtes et saa ringe Antal Fingerled, at sikkerligen paa hver af Fingrene maa mangle et eller flere, uagtet Formen af de yderste Led (see hosstaaende Omrids, 24 Gange formindsket), især paa den fårste og fjerde Finger, just ikke lader formode denne Mangel. Den venstre Årm, som jeg senere modtog, var endnu langt mere beskadiget, og saaledes seer jeg mig ikke i Stand til her at angive det sande Antal af Fingerledene. I Henseende til Knoglernes Form er Ligheden temmelig stor med Vaagehvalens Armknogler, kun at de første Fingerled ere forholdsviis bredere, de : sidste tvertimod smallere, hvorved hele Haanden faaer en temmelig forskjellig Form. Brystbenet havde — som hosstaaende Træsnit viser — ved förste Oiekast en overmaade afvigende Form (sammenlign Omridsene af Vaagehvalens og Keporkakens Pag. 514. Imidlertid vil man, ved nöiere Betragtning, lettelig - finde, at Forskjellen dog egentlig bestaaer i, at det överste Hjørne (eller Haandgrebet) ikke alene er meget bredt og gjennemboret af et stort Hul, men at dette Hul tillige omfatter Haandgrebets forreste Rand Det vigtigste Resultat i Henseende til Artsbestemmelsen troer jeg i de bjergede Stykker — der alle endnu opbevares i Universitetets zootomisk-physiologiske Museum — at have fundet ved den nöiere Under- sögelse af Halshvirvlerne og det forreste Ribbeenspar. Ikke alene vare paa Axis de to Tvertappe paa hver Side, lige- som hos Vaagehvalen (Pag. 299), ringformigen sammensmeltede, saa at de havde Udseende af et Par brede Sideplader med et stort Hul; men 565 det Samme var Tilfældet paa de fire fölgende Halshvirvler. Til hver Side staae de frem som en Række store, faste, om end temmelig tynde Beenringe og give saaledes denne Deel af Hvirvelsöilen et heelt eien- dommeligt Udseende. Det forste Ribbeenspar udmærkede sig kun ved en negativ Egen- skab, nemlig ved ikke at vere gaffelformig spaltet ved sin Hvirvelende, saaledes som Tilfældet er hos den ved de nordeuropæiske Kyster almin- delige store korthaandede Finhval. Foreningen med Hvirvelsöilen var for Resten ganske som hos de övrige Finhvaler, og navnlig som den hos Vaagehvalen ovenfor (Pag. 509) er beskrevet. Allerede under den paa selve Indbjergningsstedet foretagne Under- sögelse var der opstaaet Tvivl hos mig, hvorvidt dette Exemplar virkelig skulde vere eensartet med den almindelige store korthaandede Finhval. Den graa Farve paa Overkjeben og den tildeels hvide Farve af Bryst- finnerne, den egne Form af Brystbenet og især den særdeles bestemte Dannelse af hele Tyodtarmens Sliimhinde i Form af særdeles hüie, skarpe Længdefolder, maatte nödvendigviis vække en saadan Tvivl. I Henseende til den sidstnævnte Form, viste sig endog en stærk Modsætning til den af Professor Vrolik givne Beskrivelse af Tyndtarmens Sliimhinde hos det af ham iagttagne Exemplar. Denne lyder nemlig saa- ledes: „La tunique muqueuse montre des plis transversaux assez sem- blables aux valvules conniventes de l’homme, Elle est très veloutée et possede des follicules muqueux extrémement nombreux. En tout cela les intestins gréles de ia Baleinoptere different de ceux du Dauphin vul- gaire, chez lequel se trouvent trois bandes de fibres longitudinales.” Denne Forskjellighed er unegtelig saa stor, at jeg tilstaaer, med al Höi- 366 agtelse for Prof. Vroliks Nöiagtighed, at have havt stærk Tvivl om An- givelsens Rigtighed, formodende, at en Forvexling havde fundet Sted med Tyktarmen, hvis Sliimflade hos alle Finhvaler er heelt besat med Tverfolder. Jeg har desaarsag tilskrevet denne min hæderlige Ven; men da han i venskabelig Skrivelse af 11 September 1844 har gjentaget sin Overbeviisning om Rigtigheden af denne hans Angivelse, tår jeg ikke derefter tvivle længere, og maa da antage, at ogsaa her finder en ligesaa paafaldende Artsegenhed Sted, som hos Næbhvalen og Keporkaken. Det er i den første Afhandling (lite Bind Pag. 184) blevet viist, at Linnés Adskillelse af tre Arter store korthaandede Finhvaler (phy- salus, boops og musculus) beroede paa den Forestilling, at den af Mar- tens omtalte Finfisk og de to af Sibbald beskrevne Finhvaler alle tre vare forskjellige indbyrdes, samt at Navnet musculus for den mere bred- kjæbede hidrörte fra en Misforstaaelse af Sibbald, eftersom denne ved musculus” netop havde forstaaet den ikke bredkjæbede, hvilken han antog for den- almindeligste, den Plinius havde kjendt og kaldt mu- seulus. Lacepede udsmykkede hver især af disse imaginære Arter ganske vilkaarligt med udførligere Beskrivelser, hentede ifleng fra de forskjellige Arter. — Cuvier, der jnaturligviis slog ind paa en ganske anden Vei, troede paa et aldeles ufuldstændigt Skelet af en ved Middelhavets Kyster inddreven Finhval at finde tilstrækkelige Særegenheder, for herpaa at begrunde en fra den almindeligere store korthaandede Finhval forskjellig Art. At han ansaae denne for en i Middelhavet hjemmehavende Barde- hval, uagtet den havde meget store Störrelsesforhold, var et besynderligt Feilgreb af den saa rigtigt dömmende Mand. At han kaldte den mu- sculus, var maaskee fordi han, gaaende ud fra denne Forudsætning, maatte antage, at det var den af Plinius kjendte Bardehval, eller maaskee kun fordi han ved physalus forstod den foregivne Finhval uden Bugfurer, ved boops den almindeligere store korthaandede Finhval og saaledes af de engang opstillede Navne kun havde „musculus” tilbage. 367 Fra nu af forbandt man med Navnet musculus sædvanligviis Forestillingen af en i Middelhavet hjemmehörende stor Finhval. Blandt de forskjellige ved Sydfrankrigs og Italiens Kyster senere af og til ind- bjergede Finhvaler — maaskee altid kun döde, for Strömmen drivende Kroppe — fik især en, 811 Fod (25,6 Metres) lang, som den 27de No- vember 1828 drev i Land i Nerheden af Saint-Cyprien, en stor Navn- kundighed. - To Leger, Companyo og Carcassonne, og en Apotheker, Farines, udnævntes officielt til at undersöge den; men den førstnævnte stillede sig i heftig Opposition til de to andre. Han troede at kunne be- stemme den efter Lacepedes formeentligen udmærkede Beskrivelse som B. musculus (eller ,,Rorqual”), medens de to andre vilde deri see en ny Art, som de opstillede under Navnet ,,Balenoptera Aragous-Farines et Carcassonne”. Fra begge Parter indsendtes Beskrivelserne til Pariser-A kade- miet, i hvilket imidlertid den udvalgte Comitees Rapporteur, Blainville, foretrak at ansee den for en ,,Jubartes” eller B. boops. Companyos Indberetning aftrykkedes i F. Cuviers Værk (de Vhistoire naturelle des Cétacés. Paris 1856 Pag. 557—346), men udkom desuden særskilt med væsentlige Tilleg og Berigtigelser (Mémoire deseriptif et Ostéographie de la baleine échouée etc. Perpignan 1850. 4). Den anden Indberet- ning er ogsaa udkommen særskilt, men har ikke været at faae i Bog- handlen. i "Hvorvidt nu dette Exemplar enten er Lacepedes Gibbar, hans Jubartes eller hans Rorqual, eller ingen af dem alle tre, er efter min Overbeviisning ligesaa umuligt at bestemme som for ethvert andet Exem- plar — og netop derfor ogsaa aldeles ligegyldigt. Derimod er det af Vigtighed at faae ud, om det hörer til samme Art som den ved de nord- europæiske Kyster almindelige store korthaandede Finhval, eller til en anden, og i saa Fald, om det er til samme som Cuviers ,,Rorqual de la Méditerranée”, hvoraf det ufuldkomne Skelet forefindes i Parisermuseet. At virkelig dette Exemplar kan siges at afgive Typus for en egen Art, 568 derfor tale flere Særegenheder i den af Companyo, vel uden egentlig Sagkundskab, men dog med Nöiagtighed udförte Beskrivelse. Som saa- danne Særegenheder bør udhæves: 1) Dyrets Farve, der paa Rygsiden fandtes graa (gris d’ardoise foncé), paa Brystfinnerne tildeels (les par- ties laterales) sneehvid (dun blanc éclatant), ligesom paa den forreste Deel af Bugsiden (Companyo Pag. 19; Formen af den Sdie, 4de, 5te og 6te Halshvirvels Tvertappe, der forenedes paa hver Side som Been- ringe (Pag. 49); Formen af det forreste Ribbeenspars Hvirvelende, der nemlig ikke er gaffelagtigt spaltet (Pl. IV Fig. 6). Medens disse bestemte Særkjender, hvortil knytter sig en större eller mindre Formforskjellighed af næsten alle de enkelte Knogler, unegtelig vække grundet Formodning om en Artsforskjellighed fra den almindeligere store korthaandede Finhval, er der neppe anden Grund til derhos at antage en Artslighed med Cuviers Middelhavs-Rörhval end Overeensstemmelsen i Henseende til Findestedet og Sandsynligheden for, at der af denne Gruppe neppe findes meer end et Par Arter i de euro- pæiske Farvande. De af Cuvier (oss, foss. V, 1 Pag. 585) omtalte Egenheder ved Parisermuseets enkelte Knogler af Finhvalen fra Middel- havet egne sig ingenlunde til at afgive sikkre Artsmerker. At Frederie Cuvier desuagtet uden videre antog Companyos Be- stemmelse af dette Exemplar som B. musculus, hvilket Navn Cuvier havde fört over paa sin Middelhavs Rorqual, er vel lige saa lidt paa- faldende, som at han overhovedet ganske fulgte sin store Broder i Op- slillingen af denne Art, og at derimod Schlegel, der i sin Ulyst til at opstille nye Arter og Slegter aabenbart gaaer til den modsatte Yder- lighed af de fleste andre Zoologer, — ligesom Blainville — aldeles ikke gik ind paa en Bestemmelsesmaade, der unegteligen hvilede paa en meget usikker Grundvold; thi Farveforskjelligheden kunde muligviis hid- röre enten fra reent individuelle Omstendigheder eller fra Forraadnelsen, og i Henseende til Seregenhederne i Knoglebygningen maa det tilstaaes, 569 at i Hovedets Rnoglebygning langt större Aldersforskjelligheder finde Sted end de her paaviste, og i den övrige Knoglebygning omtrent lige saa store individuelle Forskjelligheder. Saaledes finder jeg navn, ligen paa et Skelet af De!phinus orca i Universitetsmuseet, at det første Ribbeen paa den ene Side er gafflet ved sin Hvirvelende, paa den anden Side ikke; paa alle de af mig iagttagne Vaagehvalskeletter ere ‘Hals- hvirvlernes Tvertappe ikke ring formigt forenede undtagen paa Axis, og dog er det Tilfældet paa de bruskede Tvertappe af Ste og 6ie Hals- hvirvel hos et Foster af det samme Dyr. Men Sagen faaer et andet Udseende, naar man kan paavise, at alle hine Seregenheder constant ere forenede hos de samme Individer og _ derhos lige saa constant forenede med endnu andre Seregenheder af större eller mindre Betydning. Denne uafviselige Sætning maatte bringe Johannes Miiller til at antage det Saint-Cyprienske Exemplar for en fra den almindelige store korthaandede Finhval forskjellig Art, da han paa et i Berlinermuseet forefundet ufuldstændigt Skelet fandt dets to vig- tigste Særegenheder, nemlig Ringformen af Halshvirvlernes Tvertappe og den udeelte Hvirvelende af det förste Ribbeenspar samt desuden en fuldkommen Overeensstemmelse i de övrige Skeletdele med den af Com- panyo givne Beskrivelse (Archiv für Anat., Physiol. 1842 Pag. CCXXXVIID — og denne Antagelse mener jeg maa siges at haye faaet en serdeles vægtig Bekræftelse af den ovenfor givne Meddelelse. Unegteligen findes ogsaa paa de fra den ved Sjellands Nordvest- pynt den 18de September 1844 inddrevne Finhval bjergede Knogler de fornemste Særkjender for denne formeentlig nye Art forenede, nemlig Ringdannelsen af Halshvirvlernes Tvertappe og den udeelte Hvirvelende af det förste Ribbeenspar, og derhos stemmer Formen af de üvrige Knogler ogsaa heelt vel med Companyos Beskrivelse og Afbildninger. Brystbenet ligner idetmindste mere det af ham beskrevne end det hos Dubar afbildede, Paa hiint nemlig (Pl. IV Fig. 5 — som sædvanligt i Vid. Selsk. naturvid, og mathem. Afh XII Peel. Aaa 570 omvendt Stilling) behöver man kun at forestille sig en större Ud- videlse af Hullet i det brede Haandgreb (Manubrium), for omtrent at faae den ovenfor (Pag. 564) fremstillede Figur. Af Skulderbladet vil man idetmindste finde den ene Companyoske Afbildning (Pl. V Fig. 2), nemlig den af dets udvendige Flade, at ligne det af mig givne Omrids, (Hvorvidt det tillige ligner Formen af en Delphins Skulderblad, som Cuvier angiver om det af ham iagttagne, maa jeg henstille til Andres Dom.) Men hertil kommer endnu den höist mærkelige Overeensstem- melse i Hudens Farve. At netop ogsaa i dette Tilfælde skulde have fundet en saa paafaldende individuel Farveforskjel Sted, er aabenbart höist usandsynligt, og at Farveforandringen skulde kunne opstaae af Sö- vandets Indvirkning eller ved Forraadnelsen, modsiges paa det Bestem- _ teste af Erfaringerne fra de inddrevne Exemplarer af den sædvanlige store korthaandede Finhval, der altid — selv om end sterkt forraadnede — vare sorte paa hele Rygsiden, ligesom man dertil vel og med Föie kan stille de Erfaringer, man har om Hudfarven paa Negernes Legeme efter Døden. Jeg maa ved denne Leilighed beklage, at jeg ikke i Tide néiere optegnede Farvespillet paa Brystfinnerne. Vist er det, at de for en Deel viste sig sneehvide, iôvrigt af en lysegraa Farve (sammenlign Pag. 562). Endelig synes det, som om Formen af Tarmens Sliimhinde her — ligesom ved Næbhvalen og den langhaandede Finhval — skulde afgive det allerbestemteste og sikkreste Årtsmærke (Pag. 565). Hvorvidt dette er rigtigt, vil udentvivl snart vorde afgjort. Det er allerede meget paa- faldende, at af saa mange ved de europæiske Kyster indbjergede store korthaandede Finhvaler ikke i nogen Samling findes et nok saa lille Stykke af Tyndtarmen, ja at den i intet Tilfælde sees åt være bleven op- skaaret og efterseet undtagen i det ovenfor (Pag. 365) anførte. Man vil maaskee mene, at et herfra hentet Artsmærke i alt Fald ikke er let anvendeligt, men at det i mange Tilfælde maa forholde sig omvendt, 571 troer jeg den ovenfor meddeelte Beretning viser. Hvis Veirliget under mit Ophold ved Strandingsstedet havde vedblevet at holde sig uroligt, vilde jeg endog kun have havt Stykker af Tyndtarmen at holde mig til som Artsmerker, og ligesom det er vist for Nebhvalen og for den lang- haandede Finhval, saaledes er det paa Videnskabens nærværende Stand- punct idetmindste ikke modbeviisligt, at ethvert saadant, om end nok saa lidet, Stykke ogsaa for denne Art vilde afgive et aldeles bestemt og til- forladeligt Skjelnemærke. Ifélge de Slutninger, man af de her fremsatte Bemærkninger synes berettiget at gjöre, vilde altsaa Gruppen af de store korthaandede Finhvaler idetmindste indbefatte to Arter, hvoraf den ene, for hvilken man maaskee vil vedligeholde det gamle Navn Boops — med 65 Hvirvel- been, 15 Ribbeen, to adskilte Tvertappe paa de 4 efter Axis fålsende Halshvirvler , det förste Ribbeenspar spaltet gaffelformigt paa Hvirvel- enden, Hudfarven paa hele den övre Flade af Hovedet, Kroppen og Brystfinnerne sort, Tyndtarmen besat-med Tverfolder — er den hyppigst forekommende ved de nordeuropæiske Kyster; den anden, som man nu vel gjör bedst i at bruge Navnet Musculus for — med (60 Hvirvler, 14 Ribbeen, efter Companyos Tælling,) ringformig forenede Tvertappe paa alle Halshvirvlerne med Undtagelse af det förste og sidste, det förste Ribbeenspar udeelt ved Hvirvelenden, Hudfarven paa hele den ovre Flade graa, paa Brystfinnerne tildeels sneehvid ligesom paa hele Bugfladen, Tyndtarmen i hele sin Længde besat med 6—8 meget be- stemte, evermaade höie Længdefolder — sjeldnere forekommer ved de nordeuropæiske Kyster, tilsyneladende hyppigere ved de sydeuropæiske, i alle Tilfælde dog sikkerligen kun inddreven, eller i alt Fald forvildet fra Oceanet. Ù A aa* 372 Ved at opstille de to Grupper af Finhvaler: de langhaandedes | og de korthaandedes, henstillede jeg det endnu som uafgjort, hvorvidt andre Grupper maatte være at opdage, maaskee som Overgangsformer imellem disse. At dette virkeligen forholder sig saaledes, derom har jeg i de senere Aar faaet et Vidnesbyrd i nogle höist uventede nye Beret- ninger og egne Erfaringer, som herved gives, ufuldstændige som de vistnok endnu kunne siges at være. Grønlænderne, uden Tvivl de bedste Hvalkjendere, have ventelig i umindelige Tider adskilt 4 Slags Finhvaler: Reporkak, Tikagulik, Tunnolik og Repokarnak. Den hele Række af mine hidtil meddeelte Undersögelser vil have tjent til at vise, at ved de tre förste Navne aaben- bart er betegnet de tre af mig omtalte Former. Ved Reporkak forstaaes de langhaandede, skjöndt Navnet kun betyder: „den riflede”, altsaa det Samme som „Rörhval”; ved Tikagulik, som betyder „den Pegefinger havende”, forstaaes de smaa korthaandede og ved Tunnolik, som betyder „den Talg givende” til Modsætning af den paa Olie saa rige Keporkak, forstaaes de Söfarendes Finfisk, eller Systematikernes Physalus og Boops, imellem hvilke den af Linné antagne Artsforskjellighed for længst maa ansees for hævet, altsaa den almindeligste af de store korthaandede Finhvaler. Spörgsmaalet er altsaa nu, hvad Grønlænderne egentlig forstaae ved „Aepokarnak”. At Fabricius angav den som ,,musculus”, skete lige saa fuldt paa maae og faae, som at han kaldte Reporkak Boops og Tikagulik Balæna rostrata (Navnet for Nebhvalen). Han selv havde aldrig seet den. Capt. Holböll siger, i de mig til Afbenyttelse anbetroede Med- delelser, om Kepokarnaken Følgende: ‘ »Artsmerke: /Næsten paa Midten af Ryggen (paa samme Sted „som paa Keporkak) sidder en Pukkel, der er afrundet baade for og »bag, og paa Midten af denne Pukkel staaer en meget lille, stærkt tilbage- 375 „böiet spids Finne, der ligner et lille Horn. — Dens Brystfinner ere »tilsyneladende noget kortere end Keporkakens. Den er sort eller bly- »blaa paa Ryggen, hvid paa Bugen. De to Exemplarer, jeg har seet „af den, vare i Störrelse lig en middelstor Keporkak, altsaa omtrent »40 Fod. — Dens Levemaade og Forekomst er mig ellers ubekjendt, »men jeg har seet den to Gange mellem Godthaab og Sukkertoppen.” Ved sit sidste Ophold i Kjøbenhavn har Capt. Holböll fortalt mig, endnu en tredie Gang at have seet denne Hval svémmende. Han paastod, at. denne Art var een af de allerlettest kjendelige ved første Oiekast og, om jeg forstod ham ret, agtede han at give en udförligere Beskrivelse af den, efter den sidste særdeles gunstige Leilighed til i len- gere Tid at iagttage den ganske i Nerheden. . At jeg maatte vere særdeles begjerlig efter at faae nogle Dele af denne Hval til nôiere Studium, var naturligt; men han gav mig i denne Henseende næsten intet Haab, da han ikke havde hört om et eneste Tilfælde, i hvilket den var enten fanget eller fundet paa Stranden. Det er paa dette Sted, at jeg mener en Meddelelse har sin rette Plads, som jeg skylder den i et Par Aar i det nordlige Grönland an- satte Inspecteur, H. P. C. Möller, Forfatteren til Index molluscorum Groenlandiæ, i forrige Aar ved en uventet Dåd i Rom bortrevet midt i sin kraftige Virksomhed. Under 27de August 1845 tilskrev han mig fra Godhavn saaledes: „Den 12te August kom her en Grünlænder og fortalte mig, at 2} Miil herfra var opdreven en Tunnolik. De to fölgende Dage havde vi meget haardt Veir, men den tredie Dag bedagedes det, og jeg begav mig strax derop i en Hvalfangerslup. Desværre laae den umaadelige Krop paa Ryggen og, som det lod til, temmelig nedtrykket i Gruset. Den ene Flerk (Brystfinne) hængte ud i Brandingen, og Bugen heldede noget ind imod Land. Kysten var her meget ugunstig i flere Henseender, da der blot var en meget smal Bred af Smaasteen og Gruus, hvorpaa Hval- 974 kroppen laae, og strax indenfor lodrette Basaltsöiler, der ikke lode sig bestige, saa at jeg ikke kunde oversee hele Dyret paa eengang. Teg- ningen er derfor kun omtrentlig. Efterat jeg: havde maalt det og gjort en kort Beskrivelse derover (jeg forte nemlig tillige Commandoen ved Flensningen) samt tegnet saa godt, det vilde gaae, gav jeg mig iferd med at faae skaaret Hul paa Bugen, for at faae de af Dem önskede Tarme og om muligt Hjertet. At faae fat paa Rygfinnen, ansaae jeg for umuligt, og at komme Flerken ner, gjordes farligt ved den stærke Brending. Jeg stod selv mellem Tarmene til midt paa Livet, og fik med yderste Möie fat paa Blindtarmen, hvoraf jeg skar et stort Stykke, samt tre Stykker Tarm fra forskjellige Steder. At naae Hjertet vilde ikke lykkes, da jeg ikke kunde faae Tarmene ud, skjöndt jeg havde 12 Mand i Arbeide dermed. Med dette Udbytte maatte jeg lade mig nôie den Dag. — Uagtet jeg havde meget knap Tid, besluttede jeg mig dog til at gjére et nyt Togt den næste Dag, saa meget mere, som de hjembragte Tarme ved Folkenes Skjödeslöshed vare blevne stjaalne og forterede af Hunde. — Jeg traf adskillige Grénlendere ved Hvalen, og lovede da 2 Flasker Brændeviin og 1 Pd. Kaffe og Sukker for Ryg- finnen, samt en anden lige saa stor Præmie for Flærken med tilhårende Skulderblad. Imod Forventning, ja til min Forbauselse saae jeg virkelig Finnen komme for Dagen derved, at to Grünlændere midt i Brendingen med Hænderne gravede sig ind under Hvalens Krop og skar den af, rigtignok temmelig ner, men dog saaledes, at Finnen er heel. Ogsaa Flerken fik jeg og lod bugsere til Godthaab af to Hvalfangerslupper; men Skulderbladet kunde de ikke faae. Jeg fik nu flaaet et nyt Stykke Tarm af, og ségte derpaa at faae nogle Barder ved at gjennemskære Underkjæben. Vi kom rigtignok ind i Mundhulen, men da vi ingen Bardeköller havde med, kunde vi ikke faac dem hele ud. — Det Udbytte, De faaer af Dyret, bliver altsaa folgende: Flerken og Rygfinnen, ned- lagte i Salt, et Stykke Tarm og een af Melkekjertlerne i en Halvtönde med Viinaand, og endelig et Par Barder*). — Jeg har udlovet Præ- mier saavel for Skulderbladet som for Orebenene og Halshvirvlerne.” (H. P.C. Millers) ,,Beskrivelse over den ved Godhavn d. 12 Aug. 1845 indstrandede Hun- Tunnolik.” „Legemet mere langstrakt end hos nogen af de andre Hvaler, jeg har seet (B. mysticetus, boops og den lille Spidshovedede fra Godt- haab, hvoraf jeg tidligere har meddeelt Hr. Professoren en Tegning). Forkroppen er tyk og svær; Bagkroppen slank og tynd, noget sammentrykt, og med en meget markeret Adskillelse fra Forkroppen. Farven er sort overalt, dog er det muligt, at den har veret noget lysere paa Bag- kroppens Underside; inde imellem Rynkerne af Huden, f. Ex. ved Pat- terne og genitalia var den endnu mörk-musegraae; Indersiden af Flerken er nu hvid. Af Parasiter paa Huden fandtes intet Spor. Overkjæben var — saavidt jeg kunde see — omtrent en Alen kortere end Under- kjæben og meget smallere; Underkjæben, hvorpaa der ingen Börster var, endte sig fortil i en but Protuberanz, der ogsaa som en svag carina strakte sig lidt bag efter (ikke meget længere en Maxillernes Brede). Barderne ere meget korte, men forholdsviis overordentlig brede. Ryn- kerne kan her betragtes som ophöiede Ribber paa en Flade; ud imod Randen af Underkjeben ere de flade og temmelig afrundede, bag efter derimod skarpt fremstaaende og tydeligt. kantede. De begynde lidt nedenfor Maxillens underste Rand og strække sig til det Sted, hvor Kroppen bliver smal, Paa Siden gaae de næsten op til Flærken. Denne Legemsdeel er, ligesom Stjerten, slank og elegant af Form”). Omtrent “) Disse savnedes i Sendingen. **) ,,Navlen, der sidder paa den bageste Deel af Forkroppen, staaer frem af Stårrelse som et Menneskehoved af en skiden guulagtig Farve. Et senet Appendix af 3 Alens Længde hang ned derfra,” (Mollers Anm,) Mr. 0 midt paa Bagkroppen (den tynde Deel af Legemet) sidde Patterne og Genital-Aabningen; lenger bagud den overmaade lille og tynde Ryg- finne. Af Stjerten vilde jeg have sendt Dem Halvdelen, men den er hugget istykker; dog var den næsten heel, da jeg tegnede den. Maalene ere fölgende: Fra Spidsen af Underkjæben til Klåften i Stjerten (à lige Linie) 54 Alen Genitalia socle Tal 4 PS = Navlen .............. 48. ver Fra Klôften i Stjerten til Rygfinnen ............... Zu Midten af Genitalaabningen. . . . 101 — = Patterne...........4,.. 103 — Navlenit ei. ln RR, 18 — 5 Plerkem tes. sb SR 21 — Fra Genitalaabningen til Navlen ......:...,.,..,.. 71 — den tykke Deel af Kroppen..... Giri ay Genitalaabningens Længde .............,...,..,.. 18 Tommer Afstand mellem dens forreste Deel og Patterne, ....... 12 = Afstand mellem Patterne indbyrdes.,......... + + ROUES Flerbensdædéden,, se etes adil). and . 52 Al*) Flærkens stérste Brede.,......,.......,......,. 1 Al. 16” Afstand mellem de yderste Flige af Stjerten.......... 8 Alen Fra Klôften i Stjerten til Roden af den ............ 13 — Tyktarmens Ombireds)!.:<:0:4 . Else. alone We 12 — De største Barders Længde ..... rl I BRU I omtrent 2 — Brede tt als sis eM BIR GAG 15—14 Tommer Rysfinnens Hades i), ti thie ee die. OT wee, we 4 — *) Dette Maal maa beroe paa en Skrivfeil, eftersom den tilsendte Brystfinne var meget længere og endnu i sin skeletterede Tilstand, i hvilken den staaer opstillet i Universitetets zootomisk-physiologiske Muscum, er 55 Alen. E. 377 Grünlænderne havde — ifölge ovenstaaende Beretning — kaldt denne Hval „Tunnolik”, hvorved det synes utvivlsomt at de forstaae Hvalfangernes ,,Finfisk” eller almindeligere store korthaandede Finhval, der atter ansees for eensartet med den ved de nordeuropæiske Kyster hyp- pigste Hval af samme Gruppe. Afde tilsendte Dele syntes især Tarmstykket at bekræfte denne Artsbestemmelse af Dyret og derhos tillige at bekræfte den Prolikske Angivelse (Pag. 365), thi dets Sliimhinde dannede tæt- staaende Tverklapper uden Spor, til en dermed sig krydsende Længde- foldning; men jeg maa tilstaae, om dette Tarmstykke at have samme Tvivl som om det Vrolikske, nemlig at det muligviis ikke er af Tynd- tarmen, men af Tyktarmen. Rigtignok svarer Vidden af det mig tilsendte Tarmstykke, 7”, ikke til det af Møller opgivne Maal af Tyktarmen, men vel til Vidden af Tyktarmen i den næsten lige saa store Finhval fra Sjellands Nordvestpynt, medens Tyndtarmen i denne kun var halv saa vid. — Paa Tarmens Inderside sad en stor Mengde Echinorhyncher, der fandtes at vere den af Rudolphi og Bremser beskrevne og afbildede E. porrigens. Jeg lod denne gode Leilighed til en nüiere Undersögelse af denne Indvoldsorm ikke ubenyttet, og vil maaskee paa et andet Sted senere have enkelte Meddelelser derom at gjöre. I den af Moller opgivne Række af Udmaalinger, hvoraf maaskee de mere övede Zoologer ville vide at gjöre en rigere Anvendelse, var mig især Maalet af Rygfinnen paafaldende. Dens Höide af kun 4 Tom- mer paa et Dyr af 68 Fods Lengde maatte unegtelig vere paafaldende, da ,,Finfisken” netop ansees for at have en forholdsviis héi Rygfinne, og den paa de af Schlegel (Abhandlungen Aste Hefte 6te Tavle og 2det Hefte Ide Tavle) og af Rosenthal (Einige naturhistorische Bemer- kungen über die Walle. Greifswald 1827, fol.) givne Afbildninger idetmindste viser sig langt hôiere end efter dette Möllerske Maal. Jeg Wid. Selsk. naturvid, og mathem. Afh. . XII Deel. Bbb 378 ag ved Brevets Gjennemlæsning, at Finnen ikke var bleven afskaaret heel, men ved at eftersee selve den nedsendte Finne, fandt jeg til min store Forundring, at det forholdt sig ganske anderledes. Den over- ordentlig lille (4 Tommer höie), flade og smalle, med Spidsen tilbage- böiede, egentlige Einne stod nemlig paa en tyk Knold, der diensynligen maatte være at betragte som Finnens Fodstykke. I Forbindelse med denne Knold svarede Finnen saa bestemt til hiin Beskrivelse (Pag. 572), der af Capt. Holböll ev givet som characteristisk for Repokarnakens, at man, selv uagtet den omtrentlige Udmaaling af dens Plads ingenlunde svarede til det af Holböll efter Oienmaal givne Skjön, ikke kan andet end formode en Artsovereensstemmelse mellem begge disse Hvaler. Om nu virkelig navnlig denne Mållerske Hval skulde höre til en særegen Art, maatte jeg først og fremmest söge at faae bekræftet eller gjen- drevet ved Hjelp af den medfålgende Brystfinne. Ogsaa dennes Maal var, saaledes som jeg fandt det at vere og som man endnu fremdeles vil kunne finde det paa det i Universitets- museet opstillede Stykke, temmeligen afvigende; thi 4 af Legemets Længde ville Brystfinnerne paa de korthaandede Finhvaler neppe kunne antages at naae — paa den store Hval fra Sjellands Nordvestpynt ud- gjorde deres Længde endog kun „I; deraf. Saasnart den var bleven skelet- teret, viste virkeligen ogsaa Fingrenes Form og Fingerledenes Tal en saa paafaldende Forskjellighed, ikke alene i Sammenligning med Finhvalen fra Sjellands Nordvestpynt, men ogsaa med de Afbildninger og Angivelser, som vi skylde d’Alton-Pander og Rudolphi af deres saakaldte B. rostrata, at Artsforskjelligheden derved syntes fuldkomment bekræftet. Fingerledenes Antal synes paa Berlinermuseets Skelet omtrent at: stemme overeens med Vaagehvalens; for Greifswalder- og Leidener- Museets har jeg derom ingen Angivelse truffet. Paa dette Exemplars 379 skeletterede Brystfinne derimod, hvoraf et Omrids gives i hosstaaende Figur under 24 Ganges Formindskelse, er det meget forskjelligt, nemlig 5,5,6,5 (hos Vaage- hvalen 5, 7, 6,5; hos den langhaandede 5, 9,9, 5); men derhos ere Fingerledene meget mere langstrakte, og mindre sammen- knebne i Midten, hvorved atter hele Finnen faaer en heel anden Form (man sammen- ligne Vaagehvalens Brystfinne Pag. 517, og end mere den Rudolphiske eller den d Altonske Afbildning af Berlinermuseets korthaandede Finhvalskelet). Herved synes altsaa den Slutning at tilbyde sig ligesom af sig selv, at Grön- lendernes og Capt. Holbölls Repokarnak virkelig er en særegen Art, der ikke alene udmerker sig ved en ganske eiendommelig Rygfinne, men ogsaa ved en særegen Form af Brystfinnerne. Hvor usikker imidlertid den Grund- - vold er, hvorpaa denne Deel af mine Undersögelser hviler, i Forhold til den, hvorpaa Undersögelserne over Vaagehvalen og Beporkaken stöttede sig, viste sig, da jeg til videre Sammenligning eftersaae Afbildningerne i Dubars Beskrivelse af den under 4de Nov. 1827 ved Ostende indstrandede store Finhval (Osteographie de la Ba- Brüssel 1828. 8). Unegteligen har den deri paa den {Ite Tavle givne Tegning saavel af den uskeletterede som af den skeletterede Brystfinne en paafaldende Lighed netop med den ovenfor paa denne Side Bbb* 580 givne af det Möllerske Exemplar. Wel gjelder det ikke for Olekranon ulne, der tvertimod ligner den hos Keporkaken; men paa Formen af de bruskede Dele er i Reglen ikke at stole, og til Gjengjeld stemmer ikke alene Fingerledenes Form, men ogsaa deres Antal ganske overeens der- med i Modsætning til alle övrige Finhvalers. Enten altsaa have alle disse Forskjelligheder ved Brystfinnerne intet at sige ved Artsbestemmelsen, eller ogsaa maatte det store Ostender-Exemplar ligeledes have havt hiin særegne Form af Rygfinnen og tilmed vere at ansee for at henhöre til samme nye Art: Holbölls Kepokarnak. Som bekjendt gik det temmelig uheldigt til ved Indbjergningen af Ostender-Finhvalens blöde Dele. Rygfinnen laae skjult i Sandet; Dubar beskriver den ikke. Men en Angivelse om dens Form findes dog i en kort Beskrivelse af van Breda, indrykket i et hollandsk Ugeblad: „Algemeene Konst- en Letter-Bode voor het Jaar 1827” No. 48. Den Iyder (Pag. 346) saaledes: „De rugvin was zeer weinig verheeven, en van dezelve strekte zich een kleine hoogte tot de staartvin uit.” — Saa- vidt jeg fatter Betydningen af denne korte Angivelse i et Sprog, hvor- med jeg ikke er synderlig fortrolig, kunde Udtrykket „weinig verheven” godt passe paa den lave Forhöining, som ovenfor er bleven kaldt „Knold” eller „Pukkel”, og den derfra sig mod Halefinnen strækkende „kleine hoogte” nok betegne den meget lille, smalle, krumme egentlige Ryg- finne. 1 saa Fald altsaa turde denne bekjendte Ostender-Finhval höre til en ganske anden Art end de övrige ved de europæiske Kyster ind- strandede. Senere Undersøgelser maae afgjöre, hvorvidt disse Antydninger have været heldige. Om kort Tid agter jeg at anvende 6 Uger paa et Besög af alle de nordeuropæiske Museer, i hvilke vides at være opstillede Skeletter eller andre Dele af Finhvaler — maaskee vil denne Reises Udbytte tjene til at udbrede videre Lys over dette Spørgsmaal. 581 Af alt, hvad i dette Afsnit er blevet meddeelt, forekommer det mig at være bevüst, at iblandt Finhvalerne idetmindste tre forskjellige Arter have hjemme i de nordiske Farvande: 4) i de langhaandedes Gruppe den grønlandske Keporkak, B. longimana; i de korthaandedes: 2) den norske Vaagehval, #?. minor og 5) den almindelige store korthaandede Finhval, B. boops; — at vere blevet gjort saa godt som vist, at desuden findes 4) en særegen stor korthaandet Art: B. musculus — og idetmindste høist sandsynligt, at 5) Grünlændernes Repokarnak er Repræsentant for en temmelig afvigende Form, ligesom det — ikke er usandsynligt, at 6) den grönlandske Tikagulik eller B. rostrata Fabr. er artsforskjellig fra den norske Vaagehval. i Da for ingen af de stårre korthaandede Finhvaler haves regel- mæssige Fangepladse, saaledes som for Keporkaken og for Vaagehvalen; altsaa den eneste paalidelige Kilde til disse Dyrs Studium mangler for deres Vedkommende, vil sikkerligen endnu lang Tid medgaae, forinden man tår haabe at lære at adskille dem tilbårligen. Hvorvidt dette Haab tår ventes opnaaet, synes for en stor Deel at beroe paa det mere almin- delige Spürgsmaals Afgjörelse, hvorvidt overhovedet i Bardehvalernes Familie de meget nærstaaende Former ere artsforskjellige eller ikke. Det er meget antageligt, men er dog ingenlunde afgjort, at Sydhavets langhaandede Finhval er eensartet med den grünlandske Keporkak; det er rimeligt, at Tikagulik er samme Art som den norske Vaagehval, men dog ikke usandsynligt, at den er forskjellig derfra. Skulde en senere Undersögelse bevise, at de mindre væsentlige Formforskjelligheder, der hidtil ere fundne saavel imellem hine indbyrdes som imellem disse, ikke antyde nogen Artsforskjellizhed, saa turde man vel ogsaa med större Dristighed antage Hovedformerne blandt de store korthaandede Fin- hvaler for kun at repræsentere enkelte Arter. Skulde derimod Udfaldet for hine blive det modsatte, skulde man finde, at selv den overordentlig gunstige Leilighed, man har til at undersöge Reporkaken og Vaagehvalen 582 i de ydre Former saavelsom i de indre Dele, i de forskjellige Aldre saavelsom i de forskjellige Kjön, ikke ydede tilstrækkelig Borgen for, at jo meget nærstaaende Arter kunde forvexles med dem, saa maatte man vistnok blive endnu langt forsigtigere med Hensyn til de store kort- haaudede Finhvaler; man maatte med Grund antage, stik i Modsætning til den Schlegelske Anskuelse, at Arternes Tal i- Finhvalernes Slægt netop var temmelig betydeligt, og Haabet om at lære at adskille dem vilde endnu ligge overmaade fjernt. Det Beklageligste ved denne Uvished er maaskee, at saalænge den bestaaer, vil en af de interessanteste Opgaver i disse colossale Hav- dyrs Naturhistorie ikke kunne finde en tilfredsstillende Lösning, nemlig deres geographiske Udbredelse. Aføjort er det, at kun de mindre Arter have et egentligt Hjem i de mere indelukkede Have, endsige i Fjordene eller selv omkring Ry- sterne overhovedet. De større Arter ere alle Oceanets Dyr, ligesom de stårste Landdyr ikke höre hjemme paa mindre Oer, men fortrinsviis paa Continentet. At af og til enkelte af dem, især yngre Individer, for- vilde sig og forulykke ved de europæiske Kyster, staaer naturligviis ikke i mindste Modsigelse dermed, og at endnu hyppigere deres dåde Kroppe drive ind i Middelhavet eller Kattegattet indeholder neppe noget For- underligt overhovedet. Afgjort er det fremdeles, at Finhvalerne ligesaa- vel som de övrige Hvaldyr ere Frækdyr, og at Udstrekningen af det Fladerum, de aarligen gjennemströife, staaer i Forhold til deres Legems- stérrelse. Men Hovedspérgsmaalene i Henseende til Finhvalernes geo- graphiske Udbredelse ville dog fornemmelig vere: 1) om de paa den sydlige Halvkugle levende Finhvaler ere eensartede med dem paa den nordlige, og i saa Eald, 2) om Individer eller Flokke af hver Art især af og til, eller maaskee regelmessigen, paa deres Vandringer krydse selve Linien. Det er af hvad ovenfor er blevet anfért om. Videnskabens nær- 385 værende Standpunct med Hensyn til Finhvalernes Artsadskillelse aaben- bart, at det første af disse Spörgsmaal for 'Tiden ikke med Sikkerhed kan besvares, saa meget desto mindre altsaa det andet, Forelöbigen maa man holde sig til Hovedformerne blandt Finhvalerne, overladende til senere Undersøgelser, hvorvidt hver af disse udgjér een eller flere Arter, og det er en Selvfålge, at den endelige Besvarelse af det fauni- stiske Spörgsmaal da afhænger af disse Undersögelsers Udfald. Jeg vil tillade mig her endnu at give nogle Bidrag til denne forelåbige Under- sögelse — den eneste, der for Tiden er mulig — om den geographiske Udbredelse af Finhvalernes forskjellige Grupper og Former. Ved Undersøgelsen af Finhvalernes Udbredelse have vi især at agte paa Beretningerne fra Beboerne af de Kyster, hvor visse Arter have et regelmæssigt Tilhold, og dernæst fra de Söfarende, navnlig Hval- fangerne. De enkelte fra tilfældige Indbjergninger hentede Museums- stykker kunne her kun lidet komme i Betragtning, da de i alt Fald ikke vidne om Dyrenes normale Udbredelse til selve Indbjergningsstedet. Men hine med Hvaldyrene mere fortrolige Folk kjende dem kun efter ydre Mærker. Det er disses Forhold til Skelettets characteristiske Former, det gjelder at kjende, for at den fra Museumsstudiet hentede Arts- adskillelse skal kunne anvendes paa deslige Beretninger. At de i denne Afhandling givne Oplysninger, der for störste Delen skyldes Capt. Holbölls Meddelelser, ikke have hragt saa ringe Lys i denne hidtil saa dunkle Deel af Zoologien, ville de félyende Bemærkninger tjene til at vise. t Den egentlig grundige Artsadskillelse af Finhvalerne kan vist med Rette siges at have begyndt med Rudolphis Beskrivelse af hans B. longimana, idet nemlig herved for förste Gang opstilledes en ikke alene væsentlig, men tillige let anvendelig Characteer, der ovenikjibet kunde benyttes saavel paa Skelettet som paa det ubeskaarne Dyr. For- tjenesten var saa meget större, som denne Hval var forud beskreven 384 ikke alene af Fabrieius, men selv af Cuvier, uden at denne Characteer tilstrækkeligen var bleven udhevet. Wed Hjelp af dette Kjendemerke lededes allerede Rndolphi til at formode, at Fabricii B. boops og een af Hvalerne ved de aleutiske Oer, efter den af Chamisso meddeelte Af- bildning, hörte til samme Art. At han ikke antog det Samme for Cuviers Finhval fra Cap, hidrörte fra en besynderlig Feiltagelse (see Aste Afhandl. {te Bind Pag. 191—192). Han kunde ogsaa, ledet ved samme Kjendemærke, have gjort samme Slutning om de i Philosophical transactions No. 1 Pag. 11 og Vol. 55, 1725, Pag. 258 af Dudley be- skrevne Finhvaler ved Bermudas-Oerne, fremdeles om den af Ascanius (Icones rerum naturalium. Kbhva. 1806. fol. Tab. 26) afbildede Fin- hval, og endelig om den i Transactions of the Wernerian Society (Tom. 4 pag. 201) beskrevne. Ved Capt. Holbölls rige Meddelelser og Sendinger har i denne Afhandling kunnet gives to nye Kjendetegn paa de langhaandede Fin- hvaler, hvorved ikke alene Sikkerheden i Bestemmelsen væsentlig foröges, men hvorved ydermere gives os det fårste Lys i den hidtil aldeles dunkle Adskillelse, som de Söfarende gjöre af Oceanets store Finhvaler. Nest deres egentlige „Fin-whale” eller „Fin-fish” er der nemlig ingen Finhval, der saa ofte omtales af de Söfarende, som deres „Bunch” eller „Hump- back-whale”. Den kjendes saavel ved Nordamerikas Kyster (sammenl. Aste Afh. 11te Bind Pag. 185—186) som især i Sydhavet, hvor de Sö- farende undertiden stöde paa den i uoverskuelige Skarer. At denne Hump-back-whale hverken er meer eller mindre end en langhaandet Fin- hval, gjéres allerede sandsynligt derved, at 4) en stor Hval, der ikke alene findes regelmzssigen ved Grönlands Kyster — her endog den hyp- pigste af alle Hvaler — og ved Nordamerikas, ved Bermudas-Oerne, ved Japan og Java (ifölge Dr. Schlegels Undersøgelser), men derhos har et fremfor de övrige Finhvaler meget characteristisk Ydre, nöd- vendigviis maatte vere kjendt af de Séfarende i alle disse Farvande og 385 betegnet ved et særskilt Navn; at 2) netop „Hump-back”-Hvalerne fremfor Finhvalerne i Almindelighed vandre i store Flokke ligesom de lang- haandede Finhvaler ved Bermudas-Oerne, og at 5) netop Hump-back- Hvalerne ere de eneste Finhvaler, der give et lönnende Udbytte af Tran, saa at Hvalfangerne i Mangel paa Spermhvaler og Rethvaler jage dem i indelukkede store Havbugter, ligesom Grünlænderne kun legge Vind paa Reporkakfangsten; — men det bliver sat udenfor al Tvivl derved, at, ifølge Capt. Holbölls Opdagelse, den langhaandede Finhvals Rygfinne, i Modsetning til de övrige (egentlige) Finhvalers, er en lav og bred Knold, netop hvad de engelske Söfarende, der fortrinsviis skjelne Hva- lerne efter Rygfinnen, forstaae ved ,,Bunch”. En Omstendighed, der kunde gjére denne hele Argumentation tvivlsom, er at Brandt og Rudolphi ingenlunde have angivet Formen af Rygfinnen paa deres B. longimana overeensstemmende med denne Be- skrivelse; men disse Iagttagere havde ogsaa kun meget lidt Leilighed til at undersöge netop denne Deel af’ det dem i forraadnet Tilstand sendte og hurtigt til Skelettering overgivne Exemplar. Naar alle andre lang- haandede Finhvaler, hvilket alt synes at vise, have en saadan lav, knoldet Rygfinne, kan man vist med god Grund antage, at dette Exemplar ogsaa har havt den, og at det har kunnet undgaae saa dygtige Hagttageres Opmærksomhed, finder Forklaring i de med Kroppens Erhvervelse for- bundne Omstændigheder. Man kunde ogsaa indvende mod Rygfinnens Form som Artsmerke for de langhaandede Finhvaler, at det i mange Tilfælde er uanvendeligt, hvor Brystfinnernes Længde ligger som et let i Oine faldende Tegn for Dagen; men omvendt er atter Rygfinnens Form i mange andre Tilfælde ikke alene det bedste men det eneste an- vendelige Artsmerke, og det netop hvor vi meest savnede et saadant — nemlig paa de frit svömmende Dyr. Mindre Vægt har vistnok det andet af de ydre Kjendetegn paa Keporkaken, som vi skylde den ved Capt. Holbéll meddeelte Bemærkning Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. XII Deel. Cee 586 af Grénlenderne, at iblandt alle de héinordiske Hvaler kun den lang- haandede Finhval er besat med Balaner, men at den altid er det, en Erfaring, der især vinder ved den nærmere Bestemmelse af disse som Diadema balenaris og Otion auritum. Har dette Mærke hidtil ikke veret benyttet, saa maa det vel tilskrives, at Zoologerne aldeles ingen Vægt have lagt derpaa. Det er klart nok, i hvor mange Tilfælde en Sømand eller en anden Reisende kan faae Oie netop paa denne Sær- egenhed uden at agte paa andre videnskabelige Artsmerker, og hvor mangen Gang han af en inddreven eller fangen Hval kan medbringe en saadan Balan fremfor nogen anden Deel af Hvalen, især om han der- paa er bleven gjort opmerksom. Da den danske Fregat Bellona i 4840—41 laae ved Valparaiso, fandt man tæt ved Byen Rnoglerne af en inddreven Hval (see Pontoppidans Reise til Sydamerika. Kbhvn. 1841 Pag. 120). Af Knoglerne blev desværre ingen medtaget; men jeg fik en Balan, der havde ligget imellem dem. Det var en Diadema (ingen Coronula), og jeg vovede at erklære, det havde været en lang- haandet Finhval — hvorved jeg ikke troer at have vovet for meget. — I det femte Hefte af Ascanius Icones rerum naturalium, som er udgivet af J. Rathke, findes paa den 46de Tavle en Afbildning af Diadema ba- lenaris med en Klase af Otion auritum, der i Texten kun siges at vere tagen fra en Hvals Underkjæbe. Denne Hval maa have været B. longi- mana, og vidste man, at det havde været den samme Hval, der er afbildet paa den 26de Tavle af samme Værk, vilde den ovenfor (Pag. 584) givne Bestemmelse deraf have været langt sikkrere, end den kunde blive efter den meget middelmaadige Afbildning af selve Dyret. — Om det ved Elbmundingen 1824 inddrevne Exemplar af B. longimana findes ingen Angivelse af paasiddende Diadema med Otion. Jeg har i den Anledning tilskrevet min höisterede Ven, Akademikeren Statsraad Brandt i Petersborg, som jeg antog for den, der nöiagtigst havde undersøgt dette Exemplar for dets Skelettering (medizinische Zoologie 1 Bd. Pag. 122), ~ 387 men under 47de Marts 1842 har han svaret mig, at han ikke erindrede, at saadanne Balaner skulde have siddet paa den, men at han iüvrigt ikke selv var tilstede ved Hvalens Dissection. — Derimod vides det med Sik- kerhed om de ovenfor omtalte langhaandede Finhvaler ved Bermudas- Oerne, at de havde Balaner, nemlig ved fålgende Angivelse i selve Beretningen. „He did” (siges der i fårste Nummer af Philosophical transactions Pag. 15) „when asked, whither they then retired, give this answer, that it was thought, they went into the weed-beds of the Gulf of Florida, it having been observed, that upon their fins and tails they have store of Clams or Barnacles, upon which, he said, Rock-weed or Sea-tangle did grow a hand long.” lövrigt have allerede de ældgamle Kystindbyggere i Norden brugt Balanernes Tilstedeværelse som et Kjendemerke. I Kongespeilet (Ate Aarhundrede) omtales af store Hvaldyr „Skeliung” (70 ,,Alen” — hvilket i hele Værket aabenbart kun betyder henved ,,een Fod”) i Modsætning til ,,Nordhval” paa 80—90-,,Alen” (Rethvalen) og „Reidur” paa indtil 150 „Alen” (den store korthaandede Finhval). Om denne ,,Skjeljunger” siges i den Bartholinske Fortegnelse over Hvalerne (Histor. anatom. rarior. Centuria IV Hist. XXIV), der fra en Præst paa Island var sendt til Ole Worm, at den kaldes saaledes ,,a testis quibus depictum est”. „Asperis testis”, hedder det fremdeles, „non secus ac rosis aut stellis exterius ornatus est et depictus, ,,velut reliqua Sletbakorum, qui pinnis in dorso carent, genera”. Den sidste Bemærkning gjelder iövrigt, som i den Aste Afhandling er omtalt (Alte Bd. Pag. 144) ikke om B. mysti- cetus, men kun om Sydhavets Rethvaler, der dog undertiden vise sig ogsaa i den nordlige Deel af Atlanterhavet (ibid. Pag. 152). Ved Rudolphis Opstilling af Brystfinnernes Længde som Kjende- merke for en egen Gruppe af Finhvalerne, lerte vi allerede i den Cuvierske Finhval fra Cap et Exempel at kjende paa denne Gruppes Forekomst paa den sydlige Halvkugle; ved Schlegel lærte vi, at dette Cec* 588 Slags Finhvaler forekomme ved Japan og ved Java; ved de i disse Af- handlinger meddeelte Erfaringer er det blevet sat uden for al Tvivl, at disse langhaandede Finhvaler netop ere de hyppigste ved Grönlands Kyster og at de der have et regelmæssigt Tilhold, og sikkerligen ei heller saa ganske sjeldent forekomme ved de nordeuropæiske Kyster; det er fremdeles blevet viist, at det netop ere disse langhaandede Finhvaler, som af de Söfarende i Norden saavelsom i Syden betegnes ved Navnet „Bunch” eller ,.Humpback?. Herved er det altsaa omsider oplyst, at den i 1824 ved Elbmundingen inddrevne Hval, hvis eiendommelige Form med Rette vakte saa megen Opsigt, langtfra at vere noget ,,sjel- dent” Dyr, eller med andre Ord at höre til en Art, kun repræsenteret i faa Individer, langtfra fremdeles at vere et enkelt i de nordlige Far- vande fra Sydhavet forvildet Individ, meget mere kun var det første Exemplar af et over alle store Verdenshave udbredt, i sikkerligen mange Tusinder af Individer repræsenteret Hvaldyr. At alle disse langhaandede Finhvaler i hele Sydhavet, ved Cap, Bermudas-Oerne og Grönland alle höre til een Art, kan ingenlunde siges at vere beviist; maaskee vil en grundig Undersögelse over Artsligheden eller Artsforskjelligheden af de Diadema og Otion, som findes paa langhaandede Finhvaler fra de forskjellige Egne, före til en nærmere Bedömmelse af Spörgsmaalet; men der er dog for Tiden ikke mere Grund til at betvivle denne deres Arts- lighed end f. Ex. Spermhvalernes i Sydhavet, Atlanterhavet og (idet- mindste tidligere) i det höie Norden. Ja, det mangler endog ikke paa Angivelser, der gjöre det höist rimeligt, at det er de samme Individer, der til forskjellige Tider af Aaret gjæste Polarlandenes Kyster og Havene ved Vendekredsene. Wed Bermudas-Oerne viste de langhaandede Fin- hvaler sig regelmæssigt fra Begyndelsen af Marts til Enden af Mai, ved Grönland komme de, efter Capt. Holbölls Opgivelse om Keporkaken, regelmæssigt fra sidst i April af og forsvinde atter almiadelioviis i No- vember. Det er vel ingen for dristig Formodning, at de langhaandede 389 Finhvaler, der i Marts, April og Mai paa deres Vandring beröre Ber- mudas-Öerne, tildeels ere de samme Individer, som de, der fra sidst i April vise sig ved de grönlandske Kyster. Hvor de opholde sig fra November til Marts, vides endnu ikke, men turde ved den nöiere Kjendskab til Dyrets ydre Former maaskee om füie Tid ventes oplyst. Det Individ, hvoraf Skelettet staaer i Berliner-Museet, drev iLand ved Elbmundingen 1824 i November — det ved Valparaiso var forulykket kort för Bellonas Ankomst i Februar 1841. At Bermudas-Öerne just skulde vere netop det sydligste Punct, hvortil Individerne fra den nordlige Halvkugle naaede, er der neppe Grund til at paastaac. Det er vel meget mere overmaade sandsynligt, at de til samme Art hörende Individer fra begge Halvkugler ikke ere strængt adskilte ved det tropiske Bælte, uden at derfor vel Nogen vil antage, at alle Individerne en masse aarlig skulde krydse Linien frem og tilbage. Smaa korihaandede Finhvaler forekomme ved Kystlandene paa den sydlige: Halvkugle ligesaa vel som paa den nordlige. At der blandt disse findes flere forskjellige Arter, er vistnok overmaade sandsynligt, men dog for Tiden kun en Formodning, da ingen nüiagtigere Beskrivelse haves af dem fra den sydlige Halvkugle, idetmindste ikke saavidt jeg har kunnet erfare. Det er vel at haabe, at især to af de for Vaage- hvalen givne ydre Mærker, nemlig Bardernes hvide Farve”) og den skarpe Begrændsning mellem den sorte og hvide Farve paa Brystfinnernes Yder- side, ville lede til nærmere Oplysninger desangaaende, forudsat at ikke *) Det Tillæg, som Dr. Krøyer har gjort til dette Fabricius’s Mærke, nemlig at de lobe sammen i Midten, vil efter den af mig gjorte lagttagelse paa Finhvalen fra Sjellands Nordvestodde (Pag. 360), ifölge hvilken det vel gjelder for alle Fin- hvaler, ikke være anvendeligt. 390 især Bardernes hvide Farve er fielleds for flere Arter af smaa kort- haandede Finhvaler. At store korthaandede Finhvaler forekomme i Syden saavel som i Norden, er aldeles afgjort. Hist saavelsom her adskille de engelske Söfarende især den egentlige Fin-whale eller Finfish og Sulphur-bottom, som skal vere den störste, eller rettere den længste af dem alle. Hvor- vidt disse udgjüre to eller flere Arter, og hvorvidt hver af dem især er eensartet med de nordiske store korthaandede Finhvaler, derom mangler for Tiden ethvert Vidnesbyrd for eller imod. Seer man hen til den almindelige Udbredelse i alle store Have, som navnlig alle de store Hvaldyr have, der nære sig af Fisk eller Cephalopoder, saa er der vel forelöbigen Grund til at antage, at denne Finwhale eller Finfish er eens- artet med den i Norden under samme Navn gaaende. Hvis Navnet Sulphur-bottom eller Silver-bottom antyder en Farveforskjel, er der vel Anledning til at formode, at hermed kunde menes den store Hval med graa Hud paa Rygsiden, iser da den, efter de Companyoske Maalinger at démme, maa vere en overmaade stor Hval. Dog kan dette for Tiden kun henstilles som en Formodning. få Endnu vil jeg kun tilföie nogle Bemærkninger angaaende den Holböllske ,,Repokarnak”. Hvis den af Capt. Holböll angivne særegne Form af Rygfinne virkelig er characteristisk for en særskilt Art, vilde det vere meget besynderligt, om Hvalfangerne og de Söfarende over- hovedet, der fortrinsviis rette sig efter Rygfinnen paa Hvalerne, ikke skulde have givet Agt derpaa og særskilt betegnet den tilsvarende Art derefter. Men naar man, efterat Rygfinnens forskjellig Form först er bleven mere paaagtet, opmærksomt læser de ældre Forfattere, turde det ei heller mangle paa Angivelser derom. Under Navnet „Gibbar” synes man forhen altid at have betegnet en fra den almindelige Finfisk forskjellig Art. I den første Afhandling anførtes (14 Bind Pag. 172), at Navnet og Fedtholdigheden tydede hen paa, 591 at det kunde være den lan»haandede Finhval, men at to Omstændigheder stode denne Tydning i Veien, nemlig at Rondelet udtrykkelig angiver om den: „pinn® in ventre breviores et minores” og at Navnet „Jubartes” som er en Forvanskning af ,,Gibbar”, nu skal anvendes af de Séfarende paa store korthaandede Finhvaler. Wed den Holböllske Beskrivelse af ‘Repokarnak, og den Méllerske Tagttagelse og Sending har jeg först ret lært at agte paa de ligeledes allerede (Afte Bind Pag. 172) cite- rede Ord af Rondelet: ,,Gibbar: a gibbero dorso, id est in tumorem elevato, in quo est pinna”. Det forekommer mig, at denne Beskrivelse ‚af Rondelet, den förste Forfatter over Hvaldyr i det 16de Aarhundrede, der idetmindste tildeels skrev efter egne Iagttagelser eller paalidelige Med- delelser, passer ganske vel paa den af Capt. Holböll paaviste Form af Kepokarnakens Rygfinne. Skulde det fremdeles bekræfte sig, hvad ovenfor (Pag. 580) antydedes, at den store Finhval fra Ostende (1827) ogsaa hörte herhen, saa turde vel dette ydre Kjendemærke atter give en ny og rig Leilighed til at efterspore en særegen Art af Finhvaler i dens vide Udbredelse. Dog vil denne hele Undersögelse for de store korthaandede Fin- hvalers Vedkommende umuligt kunne naae et sikkert Resultat paa Viden- skabens nærværende Standpunct. Ved altsaa her at afbryde den, skeer det dog ikke uden med det faste Haab, ved nye Materialier, senere at kunne fortsætte den yderligere. 392 Forklaring over Tavlerne. 9de Tavle. Cranict af den 31 Fod lange Vaagehval, 93 Gange formindsket. Fig. 1: fra oven, — 2: fra neden, — 3: dets bageste Halvdeel fra Siden, — À: bagfra med den nederste Flade i stærk Forkortning, 40de Tavle. Craniet uf det 61 Fod lange Vaagehvalfoster, 23 Gange formindsket. Fig. 1: fra oven, : fra n den, : det venstre Underkjæbebeen fra oven og inden, : det höire fra oven, : det höire fra neden, : det venstre udvendigtfra. | D À à co À Alte Tavle. Craniet af det omtrent 9’ lange Vaagehvalfoster (lite Bind Pag, 213) i naturlig Storrelse. : ovenfra, : nedenfra, : fra Siden, : bagfra ; og 6: Underkjæbebenene fra oven, og 8: samme fra neden. Forklaringen af de enkelte Tegn paa 9de, 10de og 11te Tavle findes Pag 240—242, (NB. Pag. 24f ere i de to næstsidste Linier Ordene »condyloideus” og „coronoideus’ blevne ombyttede.) | 5 To à C0 1© = 42te Tavle. Fig. 1. Den höire Halvdeel af det grønlandske Faagehvalfosters Cranium, seet indvendigtfra, 23 Gange formindsket, a: Pars petrosa ossis temporum, i b: Os parietale, c: den bageste Kilebeensvinge. d: Issebenet (os interparietale). 395 d’: sammes ved en Sutur med Pandebenet forenede Flade, e: den forbenede Deel af den forreste Rilebeensvinge, f: Pandebenets Hjerneflade, f2: — indvendige Flade, der forenes med den tilsvarende af det ven- stre Pandebeen (Fig. 2 f?), dE — överste Flade, forsaavidt den ligger fri, f+: den Beenkam, som skiller Midtstykkets nederste Flade fra Sidepladens (P. 261), g: bulla tympani, : h: den udvendige Rand af den bageste Rilebeensvinge, forsaavidt den stöder til den nederste Rand af Sidebenet, i: Mellemkjebebenets indvendige Flade, der berörer Axebrusken, i: — överste frie Flade, k: pars condyloidea ossis occipitis, 1: den udvendige Rand af den bageste Kilebeensvinge, forsaavidt den stöder til Tindingebenet, m : Overkjebebenets indvendige Flade, der berörer Axebrusken, m+; = Andeel i Næsehulens Sidevæg, n: Gruben, hvori Næsebenet sidder, o': Sidefladen af pars basilaris ossis occipitis, forsaavidt den ligger op imod pars condyloidea, 0” : samme, forsaavidt den ligger op imod pars petrosa ossis temporum, pt: Ganebenets Andeel i Næsehulens Sideveg, q: den krogformede Tap af Overkjebebenet, der griber ind i en Grube af Pandebenet (Fig. 2 q), r: Plougbenets Forbindelsesflade med Ganebenet, s: _ — — Vingebenet, t: os temporum, u: os pterygoideum, | v: Plougbenets indvendige Flade, der omfatter Axebrüsken, vw: den mod os maxillare og intermaxillare stodende Flade af Plougbenet, vt: den Flade af Plougbenet, der beklædes af Næsehulens Sliimhinde, vi: den udvendige, med Vingebenet (Fig. 3 v2) forenede, Rand af den Been- plade af Plougbenet, der strækker sig hen under begge Kilebeenslegemer, x: den bageste Ende af Nakkebenets endnu bruskede Deel, y: — forreste — — — — — — y': den Strækning af Pandebenets Hjerneflade, der dækkes af de forreste Kilebeensvingers bruskede Deel, z: Foramen opticum, æ: den Kant af Plougbenet, der danner den nederste Deel af Næseskillevæggens bageste frie Rand, (6: see under 0,) * en Deel af det bageste Kilebeens Sideflade, der ståder mod Vingebenet Fig. 3k. Vid, Selsk, naturvid. og mathem. Afh. XII Deel. Ddd Fig. 2: Det venstre os frontis af samme Hoved og under samme Formindskelse, b,b: den af Sidebenene dækkede Deel af Midtstykkets og Sidepladens överste Flade, e: den Egn af Sidepladen, der dækker Overkjebebenet, d: den med Issebenet (os interparietale) forenede Flade, e: den Egn af Sidepladen, som dækker Hulen for Arteria maxillaris superior (Pag. 260—61), f: den fritliggende Deel af Midtstykkets üverste Flade, f2: den indvendige Flade, hvormed begge Pandebenene forenes ved en Sutur, i: den af Mellemkjæbebenet dækkede Deel af Midtstykkets överste Flade, 1: den Egn af Sidepladen, der ligger over Taarebenet, m: den af Overkjæbebenet dækkede Deel af Midtstykkets överste Flade, n: Fordybningen, hvori Næsebenet sidder, o: den Deel af Sidepladen, som danner Ojenhulens Loft, q: den Grube, hvori Overkjæbebenets Krog (Fig. 1 q) griber ind (Pag. 260). Fig. 3: Den indvendige Flade af det venstre Vingebeen fra samme Hoved og under samme Formindskelse, b: den mod os bregmatis stodende Rand, c,c: den Deel af Vingebenets övre Flade, der dækkes af de bagre Kilebeens- vinger, g: Forbindelsesfladen med Sidefladen af det forreste Kilebeen, h: hamulus ossis pteryyoidei, i: den dybe Rende, der svarer til Adskillelsen mellem Plougbenet og Rile- benene, k: den til det bagre Kilebeen stödende lange smalle Flade, 1,1: den Deel af Vingebenet, der danner den udhulede Sidevæg af Næsens bageste Deel, P>p: den til Ganebenet stödende Rand, s: Forbindelsesfladen med Piougbenet (Fig. I s), t: den til os temporum stödende Rand, u,u: den Deel af Vingebenet, der danner en Deel af Hjerueskallens Gulv (Fig. 1 u), 3 \ v?: Forbindelsesfladen med Plougbenet (Fig. 1 v*), x: en Deel af Halvkanalen for Nervus maxillaris inferior, Fig. A: Det venstre Ganebeen, seet udvendigtfra, af samme Cranium og i samme For- mindskelse. f, f': dets to med Pandebenet forenede smaa Flader, m, m: dets forreste, til Overkjebebenet stödende Rand, m‘; denne Rands rendeformige Udhuling, hvori Overkjæbebenet er indfalset, p: dets bageste til Vingebenet stödende Rand, à r: Forbindelsesfladen med Plougbenet. 595 15% Tavle. Midtdelen af det bruskede Cranium i det 61 Fod lange Vaagehvalfosters Hoved, 21 Gange formindsket. Fig. 1: seet fra oven, — 2: fra höire Side, — 3: den midtere Tredirdeel af dens hele Lengde seet fra neden, Sidedelen slaaet tilbage og fæstet i denne Stilling ved en Naal (ved 1), — 4: et Tvergjennemsnit i Egnen af den 2den Concha (Fig. 3, 2). I alle Figurerne have de enkelte Tegn folgende Betydning: a, b, e, d: Axebrusken; a: den Deel deraf, som ligger i Plougbenets Udhuling, b: to smalle Sideflüie, som ligge indskudte. mellem vomer og os maxillare og betegne Grændsen mellem denne Brusks frie og den i Vomer liggende Deel, ec: den överste, frie Deel af Ansigtets Axebrusk, nærmest analog med den bruskede Neseskillevegs fordre Rand, d: den tilbageværende bruskede Deel mellem de to Rilebeenslegemer og mellem det bageste af disse og Nakkebenet, e: det bruskede Siebeen (os ethmoideum), e!: de dermed sammenhængende bruskede Næseflüie, f: disses Sidedele, beklædende Næseboernes ydre Veg, g: en brusket Tap, som fra Midtlinien af Siepladens fordre Rand lægger sig ind mellem de to Pandebeen, h: en brusket Sidetap paa Siebenet, i: Siebenets Sidedeel, k — Sieplade, x: Foramen lacerum anticum, y: Stedet, hvor Vingebenet griber ind i Craniet og danner Renden for Ste Nervepar, z: Foramen opticum, z; Apertura interna canalis carotici, am: alæ magnæ ossis sphænoidei, ap: — parve — == sa: os sphenoideum anterius, sp: — = posterius, 0: pars basilaris ossis oceipitis, +: det ydre Næseboer, 1, 2, 5: den bageste, mellemste og forreste Concha, Bent til den överste, mellemste og nederste hos Mennesket. 44de Tavle. Dele af det 9" lange Vaagehvalfosters Skelet (hvis Cranium staaer afbildet paa den 11te Tavle), alle i naturlig Størrelse. 396 Fig. 1: Dets Brusk-Cranium (Primordialeranium). (Pag. 249—252.) a,a’: den Deel deraf, som svarer til pars basilaris ossis occipitis, b: eS — — — — — condyloidea ossis — , c _- — — — — — — petrosa — temporum, d — = — — — — os sphenoideum posterius, e — — = — — — ala magna oss. sphenoidei, f: — à — — — — os sphenoideum anterius, 7 g - — — — — — ala parva ossis sphænoidei, h: den Bruskstræng, der forener den forreste Rilebeensvinge med Nakkebenet, RE _ — trænger op mellem Pandebenet og Sidebenet, _ kee — — forener den forreste Kilebeensvinge med Siebenet, 1: den Deel af Bruskeraniet, der svarer til Midtstykket af Siebenet, mee pi = — — — Sidedelen — — ne — — — -— den forreste Rand af Siebenet, DE == — — — Neæselloiene, p: Ansigtets Deel af Axebrusken. Fig. 2: den forreste Halvdeel af Rygraden, seet fra oven, — 3: hele Rygraden fra Siden, — A: Brystbenet med de tilstödende Ender af det forreste Ribbeenspar, — 5: Tungebenene. 45de Tavle. Fig. 1: Rygfinnen af Balenoptera longimana fra Grönland (Keporkak), i 8} Ganges Formindskelse, — 2: Rygfinnen af B. minor fra Grönland (Tikagulik), 5 Ganges Formindskelse. 46de Tavle. Den höire Brystfinne af B. minor fra Grönland (Tikagulik), i 5} Ganges Formindskelse, Fig. 1: dens udvendige Flade, — 2: — indvendige Flade. Vid. Sd.natiro. og math: SkXUD Prof Fschricht- om Hvalerne: E fortiing tit 7 » pro) th. Barerdxer £ COUR Inst “Tab.X. = XD. Prof: Eschricht om Hoalerne: t ree. Vid. Sel. naturo.og math. Sk hig. byt. eRe nea. yen == Vid. Sel. naturv. 09 math. d Fr richt om Ilvalern Tab. = PE eee et tr. artes he Vid. Sd.nataro. og math. Sk MUD Irof._Eischricht om Avalerne. Tab X71. 4 » , , ‘ - i # re Vid. Sel. nature og math. Sk. NW D. Prof Eschricht om Hvalerne: Tab. X11. Prat Bschrech£ der. Lin Barentsen El KR. fast. FE Fortling lach: Ha ii. Y i ces eRe hey =a > FR * tr i i ' * r Fi: à | 2 i € ” + i * hd i Fr Pa “Fr Vid. Sel.naturv. og math Sie XI D. Frof.Bschricht’ one Hvalerne. Tb. AX/IL. = FA ’ tide 2 Hoalerne > = Ÿ | N I S| = | R | = | N = Ss nat 5 D Sel. nature. og Wath. Sk lid Sees i j d i i A ‘ i i on n 2 i j Wi Par i É; Fr tor User we atin In + = > _ > = ce MENE ‘PULYDOL U0 QYPRLYISY, SAT UN AS IDUL bo ANJOU PSE PA 0 TAX 921 ‘DULY 77 TYPALYISY, SORE HAAS YP DD am DE PL 5} 97 REGISTER det kongelige Danske Videnskabernes Selskabs naturvidenskabelige og mathematiske Afhandlinger XII DEEL. A. Aagbenene, 264. Abernes Familie i Brasiliens Rnoglehuler. 85. Aldersforskieller i Beenbygningen hos Fin- hvalerne. 320—335. Amplituden for Hyperbelbuer, fremstillet ved en geometrisk Construction, 101, Anema, 85. 86. 91. Antilope maquinensis. Antilope. 79—81. Aptert en Octopodfami.ie. 222. Armknoglerne hos Finhvalerne. 317—3820. Tvivl om det er en Astrocaryum sclerocarpum. 73. Auchenia, 79. 86. 89, 93. Aulacodus, 85. 86. B. Bulaner paa Keporkaken. 337. paa andre Mvaler. 386. 387. Balena (Balenoptera) Aragous-Varino- et Carcasonne, 367, australis. 239. Boops. 333. 341, 344. 866. 367. 871. 372. 381. 384. longimana, 231, 240, 321. 333. 340. 341. 381, 383. 385. 386. Vid. Selsk, naturvid. og mathem. Afh. XH Deel. Balena (Bulænoptera) mediterranea 239. minor 381. musculus 366. 367, 368. 371, 872. 381. physalus 338. 366. 372. rostrata 232, 239. 372, 381. sulcata antarctica 340. — arctica 340. Berthiers Forsög over Törvekul, 32. Bessons og Ligeons Forsög over Törvekulle- nes Brügbarhed, 30. Bincaus Afhandling over Toérveforkulning, 23—24, Blaviers Forsög med Törveforkulning, 10. hans Ovn, 26, $ Bleksekken, mauglende hos nogle Cepha- lopoder, 212—213, Brasiliens Dyrverden, Meddelelse derom af Dr. Lund, 57—94, Brystbenet hos Finhvalerne, 314—315. Brysthvirvlerne hos Finhvalerne, 301, Brystkassen hos Hvalerne, 295. hos Fin- hvalerne, 308—315. Brystlemmerne hos Bvalerne, 295. hos Fin- hvalerne, 315—320. i Bucholz, Forsog med Torveforkulling, 10. Bunch, 384, 385. 388, Bækkenet hos Hvalerne, 295. hos Finhva- lerne, 305—308. Bæltedyr i Brasiliens Knoglehuler, 61. Eee 398 C. Callithrir primevus, 85. 86. Canis brasiliensi affinis, 84. 86, 91. fulvicaudo affinis, 84. 86. vetulo affinis, 84, 86. Capivar, 84. Carlowitz v,, om Torveforkulning, 3—4. Carnolles Ovn, 5. 22. Cassinis Ellipser rectificerte, 110, Cavia, 60. Cecropia peltata, Dovendyrets Füde. 69. Centrifugalkraften, dens Bestemmelse ved Huygens, 117. Cerodon, 85. 86. 92. Cervus campestri alfınis, 88. paludoso affinis, 79. 86. 87, simplicicorni affinis, 79. 86. 87. Chevaliers Ovn, 26—28. Chiroptera i Brasiliens Knoglehuler, 85, 92. Chiroleuthis, 188, 201. Chtamydotherium Humboldtii, 61. 87. Cirrotheutis Mülleri Eschr, 185—224. Cuelodon maquinense, 67. 72, 77. 78. 79. 386. Coelogyne, 86. ” major, 91, Coronula balænaris, 340, Tubicinlela, 340, Cutia, 85. Cuvier, G. 196. 203, 208. . Cynailurus minuta, 84. D. Dasyprocta, 86 91. Dasypus longicaudi affinis, 61. 86, 87. mirim affinis, 61. 86. punctatus, 61. 86, 87. suleatus, 61. 86. Delphinus Ibsenii, 297. Orca, 294. 369. Phoczna, 292—294. Diadema balænaris, 839. 386, Dicotyles, 81. labiato affinis, 86, 88. torquato affinis, 86. Didelphis, 59, 60. 86. 91. Dovendyrets Nering, 69. Drévtyggende Dyr i Brasiliens Knoglehuler, 79—81. E. Echinorhynchus porrigens, 377. Ellipsoider, deres Tiltrækuing og deres hy- drostatiske Betydning som Ligevægtsfigu- rer af flydende Masser, Afhandl. af Prof. Ramus, 111—184. Elliptiske Functioner, deres Anvendelse til Rectification, 95—110. Til Bestemmelse af Ellipsoider med ulige Afhandl, af Curvernes Axer som Ligevzgtsfigurer. Prof. Ramus, 177—179. Equus caballo affinis, 81. 86. 89, neogæus, 89. 90. 93. principalis, 89. 90, 93. Eschricht Prof., Om Cirroteuthis Mulleri (Seiadephorus Mülleri) 187, 191. 197. 200. 201. 216. Undersögelser over Ival- dyrene, Ste Afhandl., Finhvalernes Osteologie og Artsadskillelse, 225—396. Eschscholtz, 201, 212, Everitt, om Törvekullenes Brændselsværdie, 31—32. F. Felis Chibiguaze affinis, 82—91. macroura, 84. miti affinis, 86. Once affinis, 86. protopanther, &2, | Finhvalernes Osteologie og Artsadskillelse af Professor Eschricht. 225—896. Indled- ning, 227—232. iste Afsnit: Finhvalernes Osteologie i Almindelighed og Vaage- hvalens i Serdeleshed, 233—331. Hovedet 233—288. Dets ydre Form hos Vaage hvalen, 238—248, Dets Sammeusztning, 249—272. Slutningsbemerkninger om Bar- dehvalernes Beenbygning, 272—288. Krop- pen og Yderdeiene, 289—331. Indledning, 289—296. Rygraden, 296—308. Bryst- kassen, 308—315. Brystlemmerne, 315— 820. Aldersforskiellen i Beenbygningen i Kroppen og Yderdelene, 3820—3831. 2dct Afsnit: Finhvalernes Artsadskillelse, 331 —396. Keporkaken, 333—340. Vaage- hvalen, 340—347. Beretning om den ved Odsherred strandede Finhval, 347—865. Artsadskillelse af de store korthaandede Finhvaler, 365—371. Kepokarnaken 372 —381. Hvalernes gseographiske Udbre- delse, 382—396. Finwhale, 384. 390. Fisk i Brasiliens Knoglehuler, 85. Flaggermusenes Familie i Brasiliens Knogle- huler, 85, 92. Forbeningen hos Finhvalerne, 325—331. Forchhammer Prof., Analyse af Skallen af Sciadephorus Mülleri. 195. Frøer i Brasiliens Knoglehuler, 85. Fugle i Brasiliens Knoglehuler, 85. 87. 92. G. Galictis barbatæ affinis, 82, 86. — intermedia, 91. Ganebenene, 262. Gas af Torv, 29—30. Gibbar, 367, 390. 391, Gnavernes Familie i Brasiliens Knoglehuler, 94. Gottengabiske Ovn, 4, 20. 21, Grant Rob., 208. Gravforkullingen, 16—18. Guara, 88. Guettards Ovn, 5, 22. i. Haandknoglerne hos Finhvalerne, 317—320, € Halehvirvlerne hos Uvalerne, 294-295, hos Finhvalerne, 302—3035. Halshvirvlerne hos Finhvalerne, 298—300. Haren, 85. 86. 92. Harzer Ovn, 19—90, Helarctus, 81. Hest fossil, 81, 86. 89. Hjertevedhenget hos Cephalopoderne, et Hjerteöre, 207—209. Hiorteslegten i Brasiliens Knoglehuler, 79 —81, Hollböll, Kpt., Bidrag til Kjendetegn paa Keporkaken, 336—339. Home, Everard, 208. Honningjærven, 82. Hoplophorus euphractus, 61. 86. 87. 95. Hoved (Finhvalernes), dets Osteologie. 233—288. Hovedbruskens Betydning hos Cephalopo- derne, 206—207. Humpback-Whale, 384, 385. 388. Hundegruppen i Brasiliens Knoglehuler, 84- Hvaldyrene, Eschrichts Undersögelser om samme, 225—396. (see Finkvalerne). Hvirvellegemerne hos Hvalerne, 292. hos Finhvalerne, 297—3805, Hydrocherus, 91. — suleidens, 86. Höegs Meddelelse om Hvalernes Bekken- knogler, 807. I. Jacchus penicillato affinis, 85. 86. Jacobsens Anskuelse om et Urkranium, 275—277. Jaguar, 84. Ibsen I, Regimentschirurg, 205. Ictycyon venatico affinis, 84. 86. Integraler, bestemte, hvorved Ellipsoidernes Tiltrækning beregnes, 121, extraordinaire 126, Eulerske af 2den Art, Udvidelse af deres Theorie, 127—129. Ece* xs À 400 Jode, dets Virkning paa xanthogensyret Bali, 45—56, Issebenet, 259—260. Jubartes, 367. 891. Jürgensen, Pol.-Cand, Om Törveforkullingen med specielt Hensyn til Danmark, 1—41, R. Kali, xanthogensyret Jods Virkning der- paa, 43—56. Katte-Gruppen i Brasiliens Knoglehuler, 82—84. Repokarnak, 372—380. 390. Keporkak, 231. 240. 309. 322. 330. 332, 333—340, 372. 385. 388. Kilebeen, bageste, 254—255. forreste, 256— 257. ; Kiæbernes Dannelsesmaade hos Cephalo- poder, 210. Knoglehuler i Brasilien, undersögte af Dr. Lund i 1844, 57—94, Krohn A., 22°, Kroppens' Osteologie hos Finhvalerne, 289 —296. Kuglernes Tiltrækning for forskiellige Til- trekningslove, 131— 136. L. Lama, 79. 86. 89. 91. Lamberville, om Törveforkullingen, 3. | | | | Lampadius’s Forsôg om Törvekullenes An- | vendelse, 31. Lange v., om Torveforkullingen, 4. Lejeunc-Dirichlet, hans Theorie af Ellip- soiders Tiltrækning fuldstenddiggjort, 142—157. Lendehvirvler hos Finhvalerne, 301—302, Lepus, 85. 86. 92, Ligeons og Bessons Forsog om Törvckul- lenes Anvendelse, 30, Lonchophorus, 85, 86. Lund P. WY. Dr., Meddelelse om Knogle- huler i Brasilien, undersøgte i 1844, 37—94. Lutra brasiliensi affınis, 86, Lyngmosernes Törv, 7—8, "EM: Maarer i Brasiliens Knoglehuler, 82. Macrauchenia, 90, Mastodon, 81, 86. 89. 93. Mauritia vinifera, 73. Mayer, 207. Meckel, 208, Megatherium, 72—73. Mellemkiæbebenene, 264—265. Merle om Gas af Torv, 29—30, Mileforkulling, 11—16. Mus, 57. 60. 86. 92, Mushets Forsög med Töryeforkulling, 10, Mylodon robustus, 63. Myopotamus, 92. Myrebjorne, 61, 65. Myrmecophaga jubatæ affinis, GI. 86. 87. Moller, Inspecteur, Meddelelse om en Tun- nolik, 873— 880, N. | Nakkebenet, 253, Nasua solitari affinis, 82. 86. 91. Nelomys. 85, 86. Niemanns Bemerkninger om Gravforkul- lingen, 18, Noctilio, 85. 86. Nordhval, 387. Nesebenene, 262, Nesebjörn, 82, , O. Octopodotheuthis, 222, Odder, fossil, 82, 86. Orbigny Alcide d’, 188, 201. 222, k:.4 401 Orychterotherium missouriense, 75. Os ethmoideum, 267—268. — interparietale, 259—260. — occipitale, 253. — sphæuoideum anterius, 256—257. posterius, 254—255. Ossa frontalia, 260—262, — hyoidea, 270—272. — intermaxillaria, 264—265. — lachrymalia, 264, — maxillaria inferiora, 268—270, superiora, 268—264, — nasalia, 262. — palatina, 262. — parietalia, 259. — pterygoidea, 255. 256. — temporalia, 257. 258. — zygomatica, 264, Otium auritum, 339. 386, Overkiebebenene, 263—264. Cvne-Forkulling, 19—30. - , Owen, Rich., 201, 207, 208, 209, 211. 212, 213, 219. P. Paca, 85. Palæocyon troglodytes, 84. 86. 88 91, Palmer, selskabelige, 73. Næringsmiddel for Megatherium, 74—75. Pandebenene, 260—262, Pfeiffer om Torveforkulling, 5. 25. Pigrotte, 60, 85. Pilz, Forsög om Törveforkulling, 15. Plougbenet, 265—267. Pontoppidan, Beretning om Törvekul, 6. Processus odontoideus, 298—299. Prosch V., og Reinhardt I. T,, Om Sciade- phorus Mülleri. 185—224. Pteroti, en Octopodfamilie, 222. Pungdyrenes Familie i Brasiliens Knogle- huler, 84. R. Ramus Prof,, Om nogle Curvers Rectifica- tion ved elliptiske Functioner, 95—110, Om Ellipsoiders Tiltrækning og de ellip- soidiske Ligevægtsfigurer af flydende Masser, 111—184, Rathke H,, 201. 212. Reidur, 387, Reinhardt I. T, Cand. og Prosch V., Om Sciadephorus Mülleri, 185—224. Medde- lelse om Hvalernes Bækkenknogler, 306. Reptilier i Brasiliens Knoglehuler, 85. 87. 92. Retortforkulling, 25—30. Revolutions-Ellipsoider som Ligevægtsfigu- rer, Tabel derover beregnet, 168. Rhinske Ovn, 5. 21. Ribbeen hos Finhvalerne, 308—313. Rorqual, 340. 341—342. 344. 867. Roschers Forsög med Törvens Torring, 10, Rotteslegten i Brasiliens Knoglehuler 85. Rovdyrenes Familie i Brasiliens Knogle- huler, 81—84. Rygraden hos Hvalerne, 290, hos Finhva- lerne, 296—308. S. Scelidotherium, dets Levemaade, dets Hudbedækning, 77. 87. Scelidotherium Bucklandii, 62. 78, 86. 94. — " Owenii, 61, 62, 78. 86. 94. Schubarts Forsög med Törveforkulling, 10, Schultz’s Ovn, 6. 21—22. Sciadephorus Miilleri, Afhandling derom af J.T. Reinhardt og V. Prosch, 185—224. Beskrivelse af Kroppen, 190, Finnen, 191—194, Indskallen, 191—192, 194— 195. Tragten, 195, Armene, 196—199. Svömmehinden, 199—201, Farven, 201. Nervesystemet, 202—203, Hevedbrusken, Oret og Oiet, 203—207. Tillæg til Be- skrivelse af Oict, 222—223. Aandedræts og Blodomlöbssystemet, 207—210. For- döielsesorganerne, 210—212. Kiönsorga- nerne, 213—215. Dens Plads i Cepha- lopodelassen, 215—222. Sidebenene, 259. 64. 72. Lund bras. d 402 Siebenet, 267—268. Siche, forandrer den Gottengabiske Ovn, A—5. 21. Bsmærkninger om Gravforkul- lingen, 18. Silver-bottom, 390. Skeliung, 387. Skulderblad hos Finhvalerne, 316.- Smilodon populator, 82—84, 86. 93, Sphenodon, 62, Stinkdyr fossilt, 82. Sulphur-bottom, 390, Sumidaurohulen, 98. 89. 90. Svovelkulstofether, Frembringelse af samme, 46—49. Sammes Egenskaber, 50. Analyse, 50—52, Forhold med en alcoholisk Rali- oplosning, 53, Synotheres, 92. — magna, 85. 86, — prehensili affinis, 85, 86. T. Taarebenenc, 264. Tapir, 81. 86, 89. Thiosmus, 82, 86. Thomsens Forsög med Törveforkulling, 10. Thorins Ovn, 5. 25. Tikagulik, 232. 338—339. 343, 345—347. 3. Tindingebenene, 257—258. Tungebenene, 270—272. Tunnolik, 338—339, 872. 373—377. Tykhudernes Familie i Brasiliens Knogle- huler, 81. Törven i Lyngmoserne, 7—8. Törveforkullingen, Cand. Jérgensens Af- | handling derom, 1—41, Historisk Indled- ning, 3—7. Törvens Egenskaber og Be- handling, 7—10. Törveforkullingens Ud- bytte, 10—11. Forkulling under bevege- ligt Dekke, Mileforkulling, 11—16. Grav- forkullingen, 16—18. Forkulling i aabne Ovne, 19—25, i lukkede Ovne, 25—380. Torvekullenes Anvendelse, 30—33. For- fatterens Forsög over Törveforkullingen i Jylland og Holsteen, 35—39. U. Underkiebebenene, 268— 270. Urkranium, Prof. Jacobsens Anskuelse derom, 275— 277. Urskovenes Beskaffenhed, 67— 70. Ursus brasiliensis, 81—82. 86. Fe Vaagehvalen, 232. dens Osteologie, 233— 331. Veado campeiro, 88. — catinguairo, 88. — mateiro, 88. Vespertilio, 85. 86. Viinholdt, om Tôrveforkullinigen, 6. 12, 14. Vingebenene, 255—256. Vomer, 265—267. ‘ W. WW erningerode Ovn, 19—20. X. Xanthogensyret Kali, dets Forhold med Jode, 43— 56. Xenurus intermedius, 95. eae nudicaudis, 93. — squamicaudis, 93, 2. Zeise, FV. C, Prof., Om Virkningen mel- lem xanthogensyret Kali og Jode, 45— 56. ES GS 403 REGISTER til Oversigten over det Kongelige Danske Viden- skabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider. i Aaret 1845. Â aresystemets Anatomie, af Dr. H. Bendiz. LXXVII—LXXIX, Alkoholometre, ældre af P. Spendrup, nye af J. Nissen. Sammenlignende Prover med flere af disse Instrumenter, og Re- sultaterne deraf i Tabeller. LII[—LXIV. Allen, €. F., Mag., understöttes til Afskriv- ning af histor. Documenter udenlands, vedkommende Danmark. CXXIV. Allunskifer, om de Forandringer, den har undergaaet i Egnen om Christiania. XXXVIII. Allunskifer ved Andrarum i Skaane. LXXXIII, Barometrets Oscillationer LXXII—LXX VI. Bendz, H., Afhandl, om Aaresystemets al- mindelige Anatomie. LXXVII—LXXIX. paa lisland, | Expedition til en Jordomseiling med Cor- vetten Galathea. LXXXIX—XCII. XCIII. Hs. Majestæts yderligere Instruction for Corvettens Chef, særdeles om de ethno- graphiske Formaal, m. m. CXI—CXIII. Collectanea meteorologica, Fase. III, udp. af Selskabets meteorolog. Comm. CXXX— CXXXI. Commissionen for det danske Diplomatarium , m. m. CXXXIII. : Dorothea, Christian I, Dronning. LI. Dyrarter fra Forverdenen, i Brasilien. LXV—LXXI. £ | Eschricht, D, F., nyere Resultater af hans Brasilien, dette Lands Dyr fra Forverdenen, | opdagede ved Dr, Lund. LXV—LXXI. Brondboring, Artesisk, Selskabets, Beretning | CXXXI, CXXXII. Bôger og Skrifter, skienkede til Selskabet, XXI. XXVII. XXX. XXXII. XXXIII XXXIV. derom. XLVI. XLVII. XLIX. LXIV. LXXI. LXXVIL. | LXXXVIII. CXVI. CXVIL CXXI. CXXIII. | CXXIV. CXXV. CXXVII. CXXIX. Orten I, og hans Forhold til sin Broder, Grev Gerhard af Oldenborg, XLIX—LIH, | Christian WIEI: Hs, Majestæts solutioner angaaende den videnskabelige Re- | Undersøgelser om Hvaldyrene. XXX— XXXII. Foredrag over Peruanske Cra- nier. LXXX—LXXXI, Bemærkainger an- gaaende Hvalerne, for den videnskabe- lige Expedition med Corvetten Galathea. CX—CXI, Flora Danica, om dette Værks Alde Hefte, CXXV—CXXVII. Forchhammer, G., om Sövandets Sammen- setning, dets Bestanddele i Middelhavet XXXVII—XLVI. Om en Udviklingsrække af Overpangsfor- mationen i Skaane, LXXXI—LXXXVII. Samlede Noticer om Heklas Udbrud i 1845. CXVII—CXIX. Foreviser og for- og i Nordsøen, m, m. 404 klarer Boues geognostiske Kort over Jord- kloden. CXXIII. Födemidler, deraf fortæres (efter de af Scharling samlede Erfaringer) ikke mindre i de varme Lande, end i de kolde. XXI. Galathea, Kongelig Corvette, udsendt til en Jordomseiling 1845—47; Forhandlinger i den Anledning i Selskabet, LXXXIX —CXIIT, Gerhard, Greve af Oldenborg, hans Forhold i Molsten og Slesvig, 1465—72. XLIX —LIIl. Gottsche, C. M., Dr. Med. i Altona, vælges til Selskabets Medlem, CXXV. Grønland, Senkningen af dette Lands Vest- kyst, nye Kiendsgierninger herom, med- deelte af Dr. Pingel. CXIX—CXXI. Havvandets Bestanddele, undersøgte af Forchhammer. XXXVII—XLVI. Hekla, om denne Vulkans Udbrud iA. 1845 (fra d, 2 Sept.). CXVII—CXIX. Hildebrandt, Rigsarchivar i Stokholm, væl- ges til Medlem, CXXV. {ivalarter, særdeles Nebhvalen: (Fer.), Andhval (Isl), undersögte af Eschricht. XXX—XXXIL Dogling SJ ordomseiling med Corvetten Galathea: udnævnt for at giöre For- slag til Opnaaelse af videnskabelige Oiemed ved den Anledning. LXXI. LXXX. Rescript fra Hs. Maj. Rongen i samme Anledning til Selskabet, LXXXIX. Naturforskere, udnæv- nes til at ledsage Expeditionen, XC, Comitteens Forslag om forskjellige Punk- ter, Reisen vedkommende, og de Konge- lige Resolutioner. XC—XCIV. Comitteens Betænkning over de videnskabelige For- maal, som kunne være Gienstand for Expeditionen, XCV—CXI, Hs, Maj. Kon- Comittee , som gens yderligere Instruction for Chefen angaaende forskiellige Gienstande for Ex- peditionen, navnligen geographiske og ethnographiske Formaal. CXI—CXIII. Re- script til Selskabet, angaaende et Giem- mested for de fra Corvetten hiemsendte Naturgienstande. CXXI. Ipsen, Regimentschirurg, hans anatomiske Præparater. XLIX. KRiibenhavns Communalbestyrelse: indby- des til Deeltagelse i Selskabets Bröndbo- ring. CXXXI. CXXXII. Kulstof, Mængden af samme, der i Form af Kulsyre forlader Legemet uden Ud- aanding. XIX —XXI. Licig, om hans Beregninger over den Mænyde af Kulstof et Menneske udaan- der, XX Liebmann, F. M., Professor, om Palmefor- merne i Central-Amerika, XXII—XX VII, Meddeler Beretning om Flora danica, 4ide Hefte. CXXV—CXXVII. Lund, P.F., Efterretninger om hans nyeste Huleundersögelser og Opdagelser i Bra- silien, XXIX. LXV—LXXI. Metoni, Prof. i Neapel, velges til Medlem. , CXXV. Meteorologisk Comittee, dens Virksomhed i 1845, CXXX. CXXXI. Mexicanske Palmearter, —XXVII. Mexicos Flora, Naturforskere, beskrevet den. XXII. Mimik, den pathognomiske, undersøgt af Sibbern, XXXII—XXXIV. Molbech, C,, Bemærkning om Undersögel- sen af Runamo. (Meddeelt i Oversigten f. Dec, 1844.) XXI. Meddeler Beret- ning om en Samling af Christian den Fierdes egenhændige Breve, som han XXII beskrevne, som have 405 agter at udgive. XXXVIL Om Grev Geert af Oldenborg og hans Forhold i Holsten og Slesvig 1465—72, XLIX— LUI. Bemærkninger om Overgangstiden, fra det 17de Aarh, til Holbergs Tidsal- der. CXXV. Nissen, F., Instrumentmager, om hans Alcoholometre, LIII—LXIV. Olufsen, €. F. R., om Flod og Ebbe i Östersoen. LXXVL Om Fremskridt i Udarbeidelsen af de nye Soltavler, Selsk. vil udgive. CXIII, CXIV. Ordbogscommissionen, dens Arbeider i 1845. CXXIX. CXXX, Paimerne, Kundskaben om denne Vext- Familie i zldre og nyere Tider, XXII. Antallet af kiendte Palmearter (270 Ar- ter, i 65 Slægter). XXIII. 33 mexi- canske Palmearter beskrevne af Liebmann, (tilforn kun 8). XXIV—XXVII. Pedersen, P,, Undersøgelse om Barometrets Oscillation paa Island, efter Iagttagelser af Justitsraad Thorstenson, LXXII— LXXVI. Peruanske Cranier af der fundne Mumier, LXXX—LXXXI. Pingel, Dr., Meddelelser om Sænkning. CXIX—CXXI. Pritsopgave, historisk, udsat 1844: Bedöm- melse over en indsendt Priis-Afhandiing. CXXXIII—CXXXV, Prüsopgaver, udsatte i 1845, CXXXV—CXXXVI. Grönlands Qvegsitv, Forandringer, som foregaae der- med i et lufttet Rum. XXVIII—XXIX. Regestum diplomatienm danicum: 1ste Binds anden Afdeling af dette Værk, trykt fer- dig i 1845, CXXXII. Scharling, €. E., Dr. og Prof. Theol. vælges til Selskabets Medlem. CXXV, Scharling, E. 4., Prof., Undersøgelse om Mængden af Kulstof, der i en vis Tid for- lader det menneskelige Legem . XIX—XXI. Undersøgelser og Prüver, foretagne ved forskjellige Alcoholometre. LIN—LXIV. Schou, J. H., for hans Legat udsættes en Priisopgave. CXXXVIII—CXXXIX. Schumacher, C. A., hans Forsög over Isens Udvidelse ved Varmen understøttes af Selskabet. CXXVII. CXXVIII. Sciadephorus Mulleri (Eschr.), Undersøgelse om dette Dyr af J. T. Reinhardt og V. Prosch. CXV. CXVI. Sibbern, F.C., Afh, om det Pathognomiske, betragtet fra den physiologisk-psycholo- giske Side, XXXIII—XXXIV. Simesen, Rector, hans Afh, om den nôiagtige Bestemmelse af Hovedets Störrelse og Form, belönnes af Selskabet. CXXII. Skaane, geognostiske Forhold i denne Pro- vinds, serdeles i Udviklingen af Over- gangsformationen. LXXXI—LXXXVII. Soltavler, nye, som Selskabet vil udgive, CXIIT. CXIV. Spendrup, P., LITI—LXIV. Sprogfeil hos nyere danske Forfattere, og paa ny overhaandtagende Brug af frem- mede Ord: i den Anledning udsetter Selskabet Priisopgave, CXXXVII— CXXXIX. Steenarter, som forekomme i Skaanes Aaser eller Bakkestrekninger af Overgangsfor- mationen. LXXXI—LXXXVII. om hans Alcoholometer. en Thorstenson (i Reikiavig), hans Bidrag til Islands Climatologie, LXXII. LXXVI, Vandets Sammentrykning, om den derved udviklede Varme. CXIV. CXV, 8 À i ra 3 oi Li idenskabernes Selskab, dets Aarsmöde ‘hes H. M, Kongen, d. I4de Marts. XXXIV. Dets Budget for 1845, og Regnskab tor — 1844. XXXIV—XXXVI. Valg af nye " inden- og udenlandske Medlemmer. CXXV, Dödsfald blandt dets indenlandske Med- lemmer (Brandis og Reinhardt). CXXIX. "Selskabets Commissioner og deres Arbei- der, CXXIX—CXXXII, Selskabets for 1846 . udsatte Priisopgaver. CXXXV—CXXXVIIL. Zeise, W.C., Ath, om Virkaingen imel- LA ais lem xant hi i ery skaflelsen af et |, Skraberedskab til store Dybder”: Comittee-Betænkning imod dets Bevilling. LXXXVII—LXXX VIII. Ørsted, A. C,, om Forandringer, der fore- gaae med Qvægsålv, indsluttet i et luft- tet Rum. XXVII—XXIX. Beretning om Forsøg over den Varme, som udvikles af Vandet ved Sammentrykning. CXIV. CXV, 4 SANNE i AE) NEGER ch Ks