SGD eae NS I’ KWD ah DEN DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES: SELSKABS. SKRIFTER. FEMTE RÆKKE. NATURVIDENSKABELIG OG MATHEMATISK AFDELING. TREDIE BIND. WED 20 STEENTRYKTE OG 18 BOGTRYKTE TAVLER 06 4 KAART, a — KJOBENHAVN. TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI. 1853. Ki ith Mir rt ar R Be Fa! u INDITOLD, Fortegnelse over Selskabets Embedsmænd og övrige Medlemmer . Colding, Undersågelse over Vanddampene og deres bevægende Kraft i Dampmaskinen . Rink, om den geographiske Beskaffenhed af de danske Handelsdistrikter i Nordgrönland — Udsigt over Nordgrönlands Geognosie 6 Simesen, om Alvigelserne i Hovedets Grundform for de forskjellige Kjôn og Aldre Thomsen, Bidrag til et thermochemisk System Pedersen, Skildring af Danmarks Fugtighedsforhold Bergh, Bidrag til en Monographie af Marseniaderne Steenstrup, Rhizochilus Antipathum Stp. . YE DE 4 VASA fan | Kafe ir + v EEE ‘ a me A shirt ae oy (lg | Ve ra LL u ey ed] 1 ot EN | ee A tin nll ET ; VA adie OR ni à à ale Aa brea tt & “ : Aus al 5 5 À ‘> ess å Mt NE en “¢ BUEN joe À all i we Fe 4 er SAL FORTEGNELSE DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS EMBEDSMÆND oc ÖVRIGE MEDLEMMER. November 1853. Protector. Hans Majestæt Kongen. Præsident. Hans Excellence Anders Sandöe Örsted, Dr. jur., Premierminister, Indenrigsminister samt Minister for Kirke- og Underviisningsvæsenet, Ridder af Elephanten, Storkors af Danne- brog og Dannebrogsmand, Storkors af St. Olafsordenen. Secretair. Hr. Georg Forchhammer, Dr. Phil., Etatsraad, Professor i Mineralogien ved Kjöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog, Commandeur af Nordstjernen. Casserer. Hr. Peder Pedersen, Mag. Art., Professor, Directeur for Livrente- og Forsörgelses- anstalten i Kjöbenhavn, Ridder af Dannebrog. Hr. Hr. Hr. Hr. Archivarüus. Johan Nicolai Madvig, Dr. phil., Elatsraad, Professor i Philologien ved Kjöbenhavns Universitet, Underviisningsinspecteur ved de lærde Skoler, Commandeur af Dannebrog. Ordbogs-Commissionen. r. Christian Molbech, Etatsraad, Professor i Literairhistorien ved Kjöbenhavns Universitet, Secretair ved det store kongelige Bibliothek, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogs- mand, Ridder af Nordstjernen. Hans Matthias Velschow, Mag. Art., Professor i Historien og de nordiske Antiquiteter ved Kjobenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Niels Ludvig Westergaard, Professor i de indisk-orientalske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Casse-Commissionen. Frederik Christian Petersen, Dr. Phil., Etatsraad, Professor i Philologien ved Kjöben- havns Universitet, Provst paa Regentsen, Ridder af Dannebrog. Christian Jürgensen, Mag. Art., Professor, Directeur for Livrente- og Forsörgelses- anstalten i Kjöbenhavn, Ridder af Dannebrog. Christian Ramus, Mag. Art., Professor i Mathematiken ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Niels Ludvig Westergaard, Professor (s. Ordbogs-Commissionen). Meteorologisk Comite. Peder Pedersen, Professor (Selskabets Casserer). Georg Forchhammer, Etatsraad (Selskabets Secretair). Frederik Michael Liebmann, Professor i Botaniken ved Kjöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Commissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og Regestum diplomaticum. Christian Molbech, Etatsraad (s. Ordbogs~Commissionen). Hr. Hr. fø SM veg Johan Nicolai Madvig, Etatsraad (Selskabets Archivar). Caspar Frederik Wegener, Dr. Phil., Conferentsraad, Geheimearchivarius, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand. Revisorer. Frederik Michael Liebmann, Professor (s. Meteorol. Comite). Eduard August Scharling, Mag. Art., Professor iChemien ved Kjöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Indenlandske Medlemmer. . Laurits Scheby Vedel Simonsen, Dr. Med. & Phil., Conferentsraad, Ridder af Dan- nebrog og Dannebrogsmand. . Excellence Anders Sandöe Ørsted, Premierminister (Selskabets Præsident). ". Frederik Christian Sibbern, Dr. Phil., Etatsraad, Professor i Philosophien ved Kjöben- havns Universitet, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. . Excellence Jacob Peter Mynster, Dr. Theol., Biskop over Sjællands Stift og Ordens- biskop, kongelig Confessionarius, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand. Erik Christian Werlauff, Dr. Phil., Conferentsraad, Professor i Historien ved Kjöben- havns Universitet, Overbibliothekar ved det store kongelige Bibliothek, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand, Ridder af Nordstjernen. Georg Forchhammer, Etatsraad (Selskabets Secretair). Frederik Christian Petersen, Etatsraad (s. Casse-Commissionen). Chr. Molbech, Etatsraad (s. Ordbogs-Commissionen). Peter Wilhelm Lund, Dr. Phil., Professor, Ridder af Dannebrog. Hr. Vill Henrik Nicolai Clausen, Dr. Theol., Professor i Theologien ved Kjöbenhavns Univer- sitet, Commandeur af Dannebrog. Christian Georg Nathan David, Dr. Phil., Etatsraad, Professor, Fængsels-Directeur, Ridder af Dannebrog. Johan Nicolai Madvig, Elatsraad (Selskabets Archivar). Christian Friis Rottböll Olufsen, Professor i Astronomien ved Kjöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Christian Ramus, Professor (s. Casse-Commissionen). Christian Jørgensen , Professor (s. Casse-Commissionen). Niels Hofmann (Bang), Etatsraad, Stamhuusbesidder, Ridder af Dannebrog. Daniel Frederik Eschricht, Dr. Med., Etalsraad, Professor i Medicinen ved Kjoben- . havns Universitet, Ridder af Dannebrog og Nordstjernen. Henrik Carl Bang Bendz, Dr. Med., Professor ved Veterinairskolen. Henrik Krøyer, Dr. Phil., Professor, Inspecteur ved det kgl. naturhistoriske Museum, Ridder af Æreslegionen. Johannes Ephraim Larsen, Eatsraad, Professor i Lovkyndigheden ved Kjöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. Hans Maithias Velschow, Professor (s. Ordbogs-Commissionen). Niels Matthias Petersen, Professor i de oldnordiske Sprog ved Kjöbenhavns Universilel, Ridder af Dannebrog. Hans Larsen Martensen, Dr. Theol., Professor i Theologien ved Kjöbenhavns Univer- sitet, Hofprædikant, Ridder af Dannebrog. Johan Christopher v. Hoffmann, Oberstlieutenant i Artilleriet, Ridder af. Dannebrog og Dannebrogsmand, Ridder af den russiske Wladimirs Ordens Ade Classe og af den svenske Sværdorden. Peder Pedersen, Professor (Selskabets Casserer). Johannes Japetus Smith Steenstrup, Professor i Zoologien ved Kjöbenhavns Universitet. Ridder af Dannebrog. Hr. IX Rudolph Johannes Frederik Henrichsen , Mag. Art., Professor, Rector ved Odense Cathedralskole, Ridder af Dannebrog. Edvard August Scharling, Professor (Revisor). Caspar Frederik Wegener, Conferentsraad (s. Commiss. for Regesta Diplomatica). Caspar Peter Paludan-Müller, Dr. Phil., Professor, Rector ved Nykjöbing Cathedral skole. Jürgen Schiödte, Inspecteur ved det Kongelige naturhistoriske Museum. Frederik Michael Liebmann, Professor (s. Meteorol. Comite). C. M. Gottsche, Dr. Medicine fi Altona). Carl Emil Scharling, Dr. Theol., Professor i Theologien ved Kjöbenhavns Universitet, Ridder af Dannebrog. 4 Christian Thorning Engelstoft, Dr. Theol., Biskop i Fyens Stilt, Ridder af Dannebrog. Ernst Frederik Christian Bojesen, Dr. Phil., Professor, Rector ved Soröe Skole, Rid- der af Dannebrog. Niels Ludvig Westergaard, Professor (s. Ordbogs-Commissionen). Carl Emil Mundt, Mag. Art., Professor. Johan Louis Ussing, Mag. Art., Professor i Philologien ved Kjöbenhavns Universitet. Jens Jacob Asmussen Worsaae, Inspecteur for de antiquariske Mindesmerikers Be- varelse, Ridder af Dannebrog. Adolph Hannover, Dr. Med. Carl Christopher Georg Andre, Oberstlieulenant af Generalstaben, Lærer i Mathematik og Geodesie ved den militære Hôiskole, Ridder af Dannebrog. Hr. Hs. Hs. Hs. Hr. Udenlandske Medlemmer. Jens Rathke, Professor i Zoologien i Christiania. Excell. Fried. Heinr. Alexander Baron v. Humboldt, preussisk Geheimeraad. Storkors af Dannebrog. V. Flauti, Professor i Neapel. Robert Jameson, Professor i Mineralogien i Edinburg. W. Lawrence, Professor, Chirurgus ved Bartholomæus - Hospitalet i London, Johan Friedrich Ludvig Hausmann, Hofraad, Professor i Mineralogien i Göllingen. Carl Friedrich Gauss, Professor ved Universitetet i Göttingen, Commandeur af Dannebrog. Excell. Sergius v. Ouwaroff, Geheimeraad, Præsident for Videnskabernes Selskab i Petersborg, Storkors af Dannebrog. . Joseph Friherre v. Hammer-Purgstall, Directeur for det orientalske Academie i Wien, Commandeur af Dannebrog. Paul Ermann, Professor i Berlin og Secretair for den physiske Classe af Videnska- bernes Selskab sammesteds. David Brewster, Doctor Med. . Robert Brown, Doctor, Medlem af Videnskabernes Selskab i London. J. F. L. Schröder, Professor i Physik og Mathematik i Uetrecht. John Frederik Wilhelm Herschel, Baronet, Myntdirecteur , Mediem af Videnskabernes Selskab i London, Louis Jacques Thenard, Baron, Professor i Chemien i Paris, Medlem af det franske Institut. Christian Samuel Weiss, Geheimeraad, Professor i Mineralogien i Berlin. Excell. Friedr. Carl v. Savigny, preussisk Statsminister. C. F. Eichhorn, preussisk Geheime-Regjeringsraad. Hr. . August Detlew Twesten, Professor i Theologien i Berlin, Ridder af Dannebrog. XI Nathanael Wallich, Doctor Philosophiæ, forhen Directeur for den botaniske Have i Calcutta, Commandeur af Dannebrog og Dannebrogsmand. Christian Hansteen, Professor i, Astronomien i Christiania, Commandeur af Dannebrog. . Excellence Fred. Wilhelm Struve, Statsraad, Directeur for Observatoriet i Pulkowa, Commandeur af Dannebrog. August Boeckh, Geheimeraad, Professor i Philologien i Berlin. Jacob Ludv. Carl Grimm, Hofraad, Professor i Berlin. Wilhelm Carl Grimm, Professor i Berlin. Charles Babbage, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab i London. Jean Marie Pardessus, Medlem af det franske Institut. s. Excell. Paul Heinrich Fuss, Statsraad, Secretair for Videnskabernes Selskab i Petersborg. Karl Fr. Ph. v. Martius, Hofraad, Professor i Botaniken i München, Ridder af Dannebrog. Michael Faraday, Doctor, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab i London. Carl Ritter, Geheimeraad, Professor ved Universitetet i Berlin, Ridder af Dannebrog. E. Mitscherlich, Geheimeraad, Professor i Chemien i Berlin. Michel Eugéne Chevreul, Professor, Medlem af det franske Institut, Ridder af Dannebrog. Peter Andr. Hansen, Professor og Directeur for det Seeberger Observatorium ved Gotha, Ridder af Dannebrog, = Carl Benedict Hase, Professor, Bibliothekar, Medlem af det franske Institut. " Charles Lyell, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab i London. Christian Gotifried Ehrenberg, Professor i Zoologien ved Universitetet i Berlin. Johannes Müller, Professor i Medicinen ved Universitetet i Berlin. Wilhelm Weber, Doctor, Professor ved Universitetet i Leipzig. . Excell. François Guizot, Medlem af det franske Academie, Ridder af Elephanten. . Friedrich Christopher Schlosser, Geheimeraad, Prof. i Historien i Heidelberg. Johan Voigt, Prof. i Historien i Königsberg, Ridder af Dannebrog. Friedrich Wilhelm Joseph v. Schelling, Geheime-Hofraad, i Berlin. XII Victor Cousin, Medlem af det franske Academie. i Lambert Adolphe Jacques Qvetelet, Directeur for det astronomiske Observatorium og Secretair ved Videnskabernes Selskab i Brüssel. Carl Ernst v. Baer, Dr. Phil. et Med., Medlem af Academiet i Petersborg. Augustin Louis Cauchy, Medlem af det ifranske ‚Institut. George Biddel Airy, kgl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich. J. Dumas, Medlem af det franske Institut. Elias Fries, Prof. i Botaniken ved Universitetet i Upsala, Ridder al Dannebrog. G. W. Nitsch, Professor i Philologien i Leipzig. J. Olshausen, Professor, Bibliothekar i Königsberg. Melloni, Professor i Neapel. Bror Emil Hildebrand, kgl. svensk Rigsantiqvar og Garde des Medailles i Stokholm, Ridder af Dannebrog. Christian Lassen, Professor i Bonn. Christian Brandis, Geheimeraad, Professor i Bonn. Heinrich Ritter, Geheimeraad, Professor i Gottingen. Elie de Beaumont, Medlem af det franske Institut. Roderik Impey Murchison, Medlem af det kgl. Videnskabernes Selskab iLondon, Com- mandeur af Dannebrog. . Baron Justus v. Liebig, Prof. i Chemien i München. Sven Nilsson, Prof. i Zoologien i Lund, Commandeur af Dannebrog. €. G. Brunius, Professor i Philologien i Lund, ‘Ridder af Dannebrog. William Hooker, Forstander for den botaniske Have i Kew. Undersögelse over Vanddampene og deres bevægende Kraft i Dampmaskinen. Af A. Colding, Vandinspecteur. ee ee i es MEN ote Sl Fr hea hakke) e fi a i Pen me: 1 i 2 Ne m i cest, FAR. EL LA i fs ; : ed N u Fa i st Pa an ty N + 1 Li i y nr u al Ø i - La n° pu 2 té i Kj i ig AU on: YA a i nls | rn | LE Pan I oy Paley vin i ' wry ' | VAT vire 7 | “ u SÅ ‘pyres r ned Mu \ i ET isla | vi AM ’ 4 r R | | 1 "SC 1 > | j à 2 ik i P. mbour har som bekjendt viist, at den saakaldte Coefficient-Theorie af Dampmaskinerne er saa aldeles ufuldkommen, at den i ingen Henseende kan siges at forklare Dampma- skinens Virkning; at Formlerne som dannes ifölge denne Theorie ikke engang kunne tjene lil at bestemme Virkningen af en given Maskine, naar denne arbeider under forskjellige Betingelser; men at man, for at kunne anvende disse forskjellige Formler paa een og samme Maskine i forskjellige Tilfælde, maatte forud af Maskinen have bestemt dens Virk- ning ved Forsög for alle disse Tilfælde. Men naar saadant er nödvendigt, saa ere Form- lerne overflödige og Theorien falsk. Denne Mangel har Pambour afhjulpen ved sin Theorie af Dampmaskinen, som paa en höist simpel Maade viser Dampmaskinens Virkning ligesom i ydre, men klare Træk, og de Resultater, som han udleder af Theorien, findes bekræftede af Erfaring. Men Pambour betragter blot Dampens Virkning som med et Overblik; han seer ud over en Række af Stempelslag, der foregaae i en bestemt Tid, og nu betragter han Stem- pelets Hastighed som Forholdet imellem den hele Vei, som Stempelet har gjennemlöbet, og Tiden, hvori denne Vei er gjennemlöbet; paa lignende Maade betragter han Forholdet mellem den hele Arbeidsmængde, der udvikles i en Tids-Eenhed af Maskinen, og den fundne Middelhastighed, som det Tryk Dampene have udövet under hele Bevægelsen, idet han forudsætter Maskinen at være i en jevn Gang. Kaldes Tiden, hvori et vist Antal Stem- pelslag foregaaer, T, og den hele af Stempelet gjennemlöbne Vei S, saa setter Pambour Stempelets Hastighed: Sættes den Arbeidsmængde, som Dampene i en Tids-Eenhed have udviklet lig Q, saa bli- ver Dampspændingen i Dampcylinderen, ifölge Pambour, at fremstille ved Q an hvilken Spænding nödvendigviis maa holde Ligevægt med Lasten, og altsaa være ligestor med denne, efterdi Maskinen forudsættes at være i jevn Gang. 1* Antages endeligt, at der i en Tids-Eenhed udvikles V Cubikfod Damp af Span- dingen P, i Kjedlen, og at Dampens Volumen forholder sig omvendt som Spændingerne, samt antages Dampcylinderens Gjennemsnitsareal at være a, saa vil man, naar ingen Damp gaaer tabt igjennem Sikkerhedsvenlilet, nödvendigt for en Dampmaskine med ,fuldt Tryk* uden Expansion, have Pa P- Disse Formler, der kunne betragtes som de egentlige Grundformler i Pam- ih © = We bours Theorie, ere fra det betraglede Standpunkt vistnok fuldkommen riglige; de give en Oversigt over hvad der foregaaer, men de give ingen Indsigt i Dampens Virknings- maade, og en saadan er sikkert, ved en saa vigtig Maskine som Dampmaskinen, i höi Grad nyttig, da det ene derved kan bringes lil Klarhed, hvad der ved denne Maskine kan vere at gjöre, för den naaer sin störste Fuldkommenhed, og at dette er meget, det haaber jeg det Fölgende skal gjöre tilstrækkeligt klart. #. à Det som har bevæget mig til at foretage Undersögelser over Dampens Virkning som bevægende Kraft i Dampmaskinen, var en Tanke, som jeg fattede i afvigte Sommer (1850) ved at sammenholde Regnaults Undersøgelser over de Varmemengder, som et Pund Vand- damp i Maximum af Tæthed indeholder ved forskjellige Temperalurer, med de Sætninger, som jeg har udviklet i mine foregaaende Arbeider over de almindelige Naturkræfters gjensidige Afhængighed, og da de Slutninger, som jeg der foretog, fra Videnskabens Standpunkt endnu forekomme mig fuldkommen berettigede, og de Resultater, hvortil jeg kom, våre temmelig vigtige, saa tager jeg ikke i Betænkning her i alt Væsentligt at uger dele dette saaledes som jeg dengang nedskrev det. Regnault har jo nemlig viist*), at den Varmemængde, som et Pund Vanddamp indeholder i Maximum af Tæthed under forskjellige Temperaturer, ikke er constant, saa- ledes som tidligere var antaget, men at Varmemængden voxer med Temperaturen og navnlig saaledes, at Varmemængden i et Pund Damp kan udtrykkes ved: OA ay a re Gl) idet 4, er Temperaturen efter Celsius, og A og B ere Constanter, rn Nena CD) der udtrykke Varme-Eenheder. Men efter hvad jeg i min tredie Afhandling **), Formel (33), har udviklet, kan en *) Pogg. Ann. B. LXXVII. S. 562. #*) Vidensk. Selsk. Skr. 5 Række, naturv. og mathem. Afd. 2 Bind. S. 184. Varme-Eenhed med Tilnærmelse udtrykkes ved 1204 Arbeids-Eenheder, og vi kunne föl- gelig fremstille A og B ved: A 430926 Rod) Bi 3672,25; Fod...: ee las) Tænke vi os nu at det betragtede Pund Damp befinder sig i en Dampcylinder og at denne Dampmasse ved sin Spændkraft driver Stempelet frem og altsaa selv gaaer over i et större Volumen, saa synker Temperaturen af Dampen fra 6, Ul en lavere Tem- peralur 6. I det Oieblik, hvor Temperaturen er 6, saa er Varmemængden i det betragtede Pund Damp: BE ARE RE hops ee ethic de | OA CE): Drages denne Varmemængde fra den, som Dampen oprindelig indeholdt, der er udtrykt ved Formlen (1), og udtrykkes Differentsen som mechanisk Virksomhed, ifölge (3), saa erholdes: CO MONET ZU OT EI FE ET RB ER REISEN, PIE) hvilket altsaa, i Overeensstemmelse med Formlen (35) i min tredie Afhandling er den mechaniske Virksomhed, som Dampen under Udvidelsen kan frembringe. Betragte vi nu et Par af de af Wicksteed anstillede Forsög *), for Exempel For- sögs-Rikkerne B. og F., saa er i disse Tilfælde respective: (do — 0) = 435° og (0, — 0) = 61,3° Celsius. Da nu 112 & Newcastle Kul ved de af Wicksteed anstillede Forsög gav 954,7 & Damp, saa bliver altsaa Nyttevirkningen af 112 & Kul i disse to Tilfælde, ifålge Formlen (5), respeclive : 15,249,000 ÆFod og 21,389,700 Fod, Men Wicksteed fandt ved Forsögene, at Nyltevirkningen i disse to Tilfælde var respective : 82,276,398 &Fod og 113,351,908 &Fod, som begge ere mere end 5 Gange saa store som de der kunne udvikles af den Varme- mængde, som det betragtede Qvantum Damp indeholdt mindre ved Temperaturen 6 end ved den oprindelige Temperatur 6. Wicksteeds Erfaringer over Nyttevirkningen ere imidlerlid, som bekjendt, Resultater af Forsög, der ere udförte med stor Omhyggelighed og efter en sjelden stor Maalestok, og ere derfor i höi Grad paalidelige, og det viser sig allsaa, at i ethvert af de betrag- tede Tilfælde have Dampene under deres Udvidelse afgivet over 5 Gange saamegen Var- memængde til Frembringelsen af de erholdte Nyttevirkninger som den, de kunne udvikle *) Wicksteed on the Cornish Engine. London 1841. Tab. VII. ved at gaae over fra den höiere til den lavere Temperatur, naar disse Dampmængder heelt og holdent skulle være i Dampform efter Udvidelsen. Heraf lære vi da, at der under Dampenes Udvidelse i Dampcylinderen maa fore- gaae en deelviis Fordraabning, hvorved den til Arbeidets Udförelse nödvendige mechaniske Virksomhedsmængde fremkommer. Dette Resultat er det Samme, som Clausius nogle Maaneder tidligere havde udledt af sine Beregninger *) og hvorom han har sögt at vise, at det ingenlunde er i Strid med de bekjendte Erfaringer, men tvertimod bekræftes af disse, og jeg troer at det her An- forte er et aldeles afgjörende Beviis for Rigligheden af denne Sætning. Det vil let sees at jeg her stålter mig til de Sætninger om Kræfternes gjensidige Afhængighed, som jeg lidligere har meddeelt, og navnlig til den Sætning, som er frem- stillet i Formlen (35) i min tredie Afhandling, hvilken udtrykker, at naar vi abstrahere fra den Forskjellighed, som hidrårer fra Luft- eller Dampdelenes gjensidige Tiltrækninger i de forskjellige Tæthedsgrader, saa maa Fluidet nöiagligt tabe saameget i indre Virksom- hed (Varmevirksomhed), som det meddeler til det Omgivende under Expansionen. Antage vi, at vi ikke saaledes kunne abstrahere fra de Forskjelligheder i den indre Virksomhed, som hidrøre fra Dampdelenes gjensidige Tiltrækninger i de forskjellige Tæthedsgrader, saa er det dog klart, at hvorledes saa Tiltrækningerne end ere, saa maa Kræfternes Störrelse aftage, naar Tætheden aftager eller naar Volumen voxer, og allsaa maa ogsaa den indre Virksomhed aftage, naar Fluidet udvider sig, og da de indre Virk- somheder ved Temperaturerne 6, og @ ere udtrykte i Formlerne (1) og (4), saa vilde blot deraf fremgaae, at den Virksomhed, som samme Masse Damp vilde afgive, idet den gik over fra Ø, til 0, endnu maalte være mindre end efter Formlen (5) og altsaa endnu maalle afvige mere fra Forsögene end naar vi abstrahere fra denne Forskjellighed. For bedre at kunne oversee hvilken Betydning den her fundne Egenskab ved Dampene har med Hensyn paa Dampmaskinen, saa ville vi fårst tænke os en almindelig Dampcylinder fyldt med en Damp, som ikke fordraaber sig under Udvidelsen, og antage, at Spendkraften af denne Damp driver Stempelet frem i Cylinderen, og derved frembringer en Arbeidsmængde q. Efter al dette Arbeide er udfårt, saa kommer det an paa at bringe Stempelet tilbage til den oprindelige Stilling, og dette kan skce paa en af folgende tre Maader: *) Pog. Ann. B. 79. S. 368 og 500. m 1. Ved at anbringe en ydre Kraft paa Stempelet, hvorved nöiaglig en med den udviklede Arbeidsmengde, q, ligestor mechanisk Virksomhed behöves, eller 2. Ved at borttage den Spændkraft, som Dampen efter Udvidelsen har tilbage, hvilket kan skee ved en tilstrækkelig stærk Afkjöling, eller endelig 3. Ved at aabne Udgang for den i Cylinderen tilbageblevne Damp. Men enhver af disse Methoder vil, for det Arbeide, som Maskinen skal uddrage af den anvendte Varmemængde, have sine væsentlige Mangler, og det Samme kan indtil en vis Grad anvendes paa alle nærværende Dampmaskiner. Den fårste af disse tre Maader er nemlig aldeles ubrugelig, naar Dampmassen bliver den Samme, fordi man i saa Tilfælde, som bemærket, ikke vil faae noget Arbeide udfört af Dampen. Den anden Maade, der er overeensstemmende med hvad der fortiden finder Sted ved Dampmaskiner med Condensation, er endnu höist mangelfuld, idet at al den i den saakaldte brugte Damp indeholdte Varmemængde gaaer tabt tilligemed den Arbeidsmengde, der anvendes paa at oppompe det til Condensationen fornådne Vand, og den tredie Maade, der er overeensstemmende med den, som benyttes ved Hoitryksmaskiner, er ikke stort bedre, idet at ogsaa her en betydelig Varmevirksomhed gaaer tabt for det forelagte Arbeide. At saadant Tab virkelig finder Sted ved alle hidindtil construerede Dampmaskiner vil saa temmelig blive klart, naar det betænkes, at man nu fortiden, selv ved de bedste Expansionsmaskiner med Condensation behöver, ofte med stor Bekostning, at udföre Bröndboringer og andre lignende Arbeider for at skaffe den fornödne Mængde Vand til Condensationen af de brugte Dampe, at derhos store Bekostninger almindeligviis ere for- bundne med at oppompe delte Vand, og at al denne Besvær og Bekostning er fornåden alene for, saa at sige, at ihjelslaae den allerstörste Mængde af den Varme, som man saa dyrt har maaltet kjöbe i England i Form af Steenkul; men det vil paa det Tydeligste blive indlysende at delte er saa, naar man erindrer, at ved de bedste corniske Damp- maskiner bliver ved Forbrænding af 1 & Kul ikkun hævet circa 1,200,000 Pund een Fod høit, hvorimod Arbeidsmengden af 1 % Steenkul, hvis Brændeværdie er 7000 Varme- Eenheder, vil være istand til at löfte 7000 x 1204 Pund een Fod höit, eller at udföre over 7 Gange saa stort et Arbeide, og ved de almindelige Dampmaskiner erholdes sjeldent mere end ;! af den i Dampene indeholdte Varmemængde omdannet til mechanisk Virksom- hed; men de 35 af den ved Kullenes Forbrænding udviklede Virksomhed gaaer tabt. Af det hidtil Udviklede vil det være klart, at naar den Varmemængde, som er meddeelt til en given Luft eller Dampmasse, betegnes ved Q, og den derefter af Fluidet, under dets Udvidelse, udviklede og til et vist Arbeide benyttede mechaniske Virk- somhed betegnes ved g, samt naar den Virksomhedsmengde, som Fluidet derefter indehol- der, betegnes ved w, saa kan man med Tilnermelse sætte: WEL una. me. Mae are EE Be. (6) Men der indtræder nu en vesentlig Forskjel eftersom det er en Dampmasse eller en permanent Luft, hvormed der arbeides; thi hvis det Sidste er Tilfælde, da kan Luftens Udvidelse og den derved udviklede mechaniske Arbeidsmangde drives saa vidt, at q bliver lig Q, altsaa w = 0, og desuagtet bliver Luften endnu en Luft, der for at sammentrykkes til det oprindelige Volumen nöiagligt vil udfordre en Virksomhedsmængde q, ligestor med den, der frembragtes under Udvidelsen, hvorimod ved Dampe, naar den oprindeligt med- deelte Varmemængde Q regnes ud fra et Punkt, hvori Dampene ere fortættede til Vædske, saa er man sikker paa, at naar en Arbeidsmengde q = Q er udviklet under Dampenes Udvidelse formedelst deres Spændkraft, saa ville disse ikke indeholde mere Varme end de havde for Varmemængden Q meddeelles, og man kan saaledes være sikker paa, at alle Dampene ville igjen være fortæltede til Vædske. Heraf fölger, at naar man blot ved Dampmaskiner driver Expansionen tilstrækkelig vidt, saa behöves hverken Condensator eller Luftpompe, og foruden al denne Besparelse erholder man desuden en meget stårre Virkning, end Dampmaskinen fortiden kan præstere, ja man erholder den hele Virksomhed, som ved Steenkullenes Forbrænding frembringes, udviklet i Form af mechanisk Virksomhed. Man vil indvende herimod, at det ikke vil være muligt at drive Udvidelsen af Dampene saa vidt, at alle Dampene kunne blive condenserede, og dette er upaalvivlelig rigtigt; men heldigviis synes heller ikke dette at gjôre noget til Sagen; thi da Fortætnin- gen under Udvidelsen maa skee gradviis, hvorved Dampmassen altsaa successive for- mindskes, saa synes det klart, at til et hvilketsomhelst Punkt, hvortil Udvidelsen drives, vil der under Udvidelsen udvikles en större Nyltevirkning end den, der behöves for at drive Stempelet tilbage til dets oprindelige Stilling. Man behåver altsaa blot at drive Ud- videlsen af Dampene til det ved Erfaring fundne fordeelagtigste Punkt, og der at lade nye Dampe indtræde paa den anden Side af Stempelet, hvilke Dampe nu ville drive Stempelet tilbage med en slörre Kraft end den, der behöves for alter at drive Stempelet frem. Ud- tappes derpaa det forteltede Vand, der som varmt Vand kan bruges igjen til Kjedlens For- syning, saa behöver man blot at indlade nye Dampe paa den förste Side, hvilke, i For- bindelse med de gamle tilstedeverende Dampe, ville paany drive Stempelet frem, og saa fremdeles. Jeg har meddeelt Hovedindholdet af den foran omtalte Opsats, saaledes som jeg i sin Tid forelæste den for min gode gamle Lærer og kjærlige Raadgiver, den höitagtede og hüitelskede H. C. Örsted; og hvis det maa indrömmes, at jeg fra Videnskabens Stand- N à Sy wenn: ta 29 SYG punkt maatte være berettiget til at fremsælte de her gjorte Slutninger, saa vil man vist heller ikke nægte, at der var Grund til at vente et godt Resultat heraf. Jeg var netop ifærd med at construere et Apparat, hvormed jeg ved Forsög kunde prove den fremsatte Tankes Rigtighed, da jeg ved de Beregninger, som jeg strax skal anfôre, fandt, at jeg havde overseet en Omstændighed, som træder hemmende op imod den Virkning, jeg havde ventet saa let at kunne udvikle af Dampene. Jeg troer imidler- lid, at disse Betragtninger kaste Lys over flere dunkle Forhold, og jeg skal derfor tillade mig ai fremsælte dem her, haabende, at de kunne bidrage til at sætte'enkelte ukjendte Dele af Videnskaben i det rette Lys, samt til at vise, hvori det mangelfulde ved de nærværende Dampmaskiner bestaaer, og hvorledes man forendeel kan afhjælpe disse Mangler. Jeg maa her begynde med en lille Berigtigelse, som bliver at indfåre ved nogle af de i min tredie Afhandling fremstillede Formler, hvilken Berigtigelse dog mere angaaer en Betegnelse, end de Resultåter, hvortil jeg i denne Afhandling er kommen. Som det vil erindres, har jeg nemlig deri taget under Overveielse, hvorledes den i et Fluidum indeholdte indre Virksomhedsmængde maa variere, naar Fluidets Tryk og Tæthed varierer, og for at sælle dette i et klarere Lys, skal jeg her i Korthed gjenlage, hvad jeg der har fremsat. Vi ville tænke os, at Trykket paa Eenhed af Overflade for et Masse-Element dm af Fluidet i et givet Oieblik er p, og at delte Tryk i Tids-Elementet dt voxer til (p + dp). samt at det betragtede Masse-Element dm, hvis Coordinater ere x, y, 2, er paavirket af de accelererende Kræfter X, Y, Z, efter de tre coordinerte Axer og i det betragtede Oieblik har Hastighederne u, v, w, efter disse Axer. Den mechaniske Virksomhedstilvext, som dm vilde have erholdt derved, at p fik Tilvexten dp, vilde altsaa, naar dette Masse-Element havde været fuldkommen frit, været fremstillet ved: dm (Xdx + Ydy + Zds), men da det ikke er frit, saa erholder det kun Tilvæxten dm (u‘dx + v'dy + w‘dz), saaledes som jeg i hiin Afhandling har udviklet. Endeel af den mechaniske Virksom- hed, som de forhaandenverende Krefter X, Y, Z, under Sammentrykningen meddele Masse-Elementet dm, gaaer saaledes tabt som mechanisk Virksomhed, og fremtreder nu som indre Virksomhed (Varmevirksomhed). Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 3 Bd, 2 10 Heraf fremgaaer, at i Overeensstemmelse med Formlerne (10) og (34) i hiin Afhandling skulde Udtrykket for den indre Virksomhedstilvext (Formel (11)) været frem- stillet ved: dw. dm = [(X—u) de + (Yo) dy+(Z—w)ds] dm, .... . (7) idet dw, betegner Virksomheds-Tilvæxten for en Masse-Eenhed af Fluidet. Da det imidlertid netop er denne Betydning, som i hiin Afhandling er tillagt dg i alle Formlerne (11) til (33), saa indseer man, at Feilen mere bestaaer i en urigtig Be- tegnelse end i de gjorte Slutninger, som derfor alle blive rigtige. Derimod har jeg ved at combinere Formlerne (14) og (35), hvori q har en ganske forskjellig Betydning, aabenbart begaaet en Feil, som jeg ikke blev opmærksom paa, da Resultatet var overeensstemmende med den tidligere af Holtzmann ud- ledte Formel. Naar vi nu ifölge det, som ovenfor er udviklet, gaae tilbage til Formlen (14) i min tredie Afhandling, og ved u betegne den hele forhaandenverende Masse af Fluidet, som er sammentrykket, samt ved dw betegne den Tilvext i Varmemængde, som dette Fluidum har erholdt derved, at Spændingen fra at være p er gaaet over til (p + dp), saa finde vi dw = oye TI Ty eS ee eee en el) idet » betegner Fluidets Volumen og o dets Tæthed. Da v stedse er positiv, seer man, at denne Ligning udtrykker, at Tilvæxten i indre Virksomhed for det betragtede Fluidum er positiv eller negativ, eftersom dp er po- siliv eller negativ, hvoraf fölger, at, naar Spændingen er voxende eller aftagende, saa voxer eller aftager den indre Virksomhed, og denne bliver constant, naar Spændingen ikke forandres; at delle er rigtigt, naar vi tænke os Fluidet indeholdende en given Varme- mængde, som under Sammentrykningen eller Udvidelsen hverken foröges eller for- mindskes ved ny Varmetilförsel eller Varmeafledning, det er ligefrem klart. . Tænke vi os derimod, at en ydre Varmemengde lilföres Fluidet under Sammen- trykningen eller Udvidelsen, saa maa denne ligefrem adderes til w, naar man vil angive den hele Varmemængde, som Fluidet indeholder. Betragte vi nu den mechaniske Virksomhed, som udvikles af et Fluidum, hvis Vo- lumen gaaer over fra v, lil v, og kalde vi denne g, saa er ® dq—p.do og g— f pur, Shs te oh a ee (0) Cy idet g regnes posiliv eller negativ, eftersom Fluidet udvider eller sammentrekker sig. Skal der altsaa under Fluidets Udvidelse udvikles en lige saa stor mechanisk Virksomhed, som den Varmevirksomhed er stor, Fluidet taber under Udvidelsen, eller skal der under Sammentrykningen af Fluidet .vindes en saa stor Varmevirksomhed, som den mechaniske Virksomhed er stor, der tabes under Sammentrykningen, hvilket efter det Udviklede idetmindste med Tilnermelse maa finde Sted, saa maa man have ANA IM or eee OR NE N RE Were e's, (CO) altsaa ifôlge Formlerne (8) og (9) vdp + pdv =o, eller po — Constant (den Mariotteske Lov) . . (11) Men denne Formel er, som bekjendt, kun tilnærmelsesviis rigtig, og ikke engang nôiagtig for de permanente Luftarter; thi for disse har man DO A a ai te ess wens CLD) idet 6 er Temperaturen efter Ce!sius, og « er en Constant, som er eens for alle Luftarter. Differentieres denne Ligning, saa finder man istedctfor Formlen (10), ifélge (8) og (9), Oh AB Gh ZN “oF a oe Ik oe Von ota Molle oo CET og ved Integration heraf Westie) == [HOTS EGG Ma a ua) on eure qu oe one (Gl)) Men for 9 = @, ville vi antage g = 0 og w = Q, og altsaa erholdes Nae MD ONE NS 6 o ML ETAT ES) Denne Formel er imidlertid kun gjeldende for de permanente Luftarter, for hvilke Formlen (2) er gjeldende, men det er let af Formlerne (8) og (9) at danne den almindeligt, for alle Fluider gjeldende Formel. Betegnes nemlig Spændingen af Fluidet under det oprindelige Volumen v, ved py, og Spændingen af dette under Volumen © ved p, saa har man, ifölge (8), p Po p Wi vdp = vdp + van: RE ne CLO) 0 0 Po Po p v Men VÆ er aabenbart = 0, og f van == (ME) — VÆG og da man nu, 0 Po Do © ifölge (9), har S vie ÅG: © a. saa har man ogsaa a pe Poy) FEY RE SNE le rnit (CL) hvilken Formel, der er almindeligt gjeldende for alle Fluider, reduceres til Formlen (15) for alle de Luftarter, for hvilke den forenede Mariotteske og Gaylussacske Lov (Formel (12)) er gjeldende. Af Formlen (17) fölger: — UA Ne iva o ooo 6 6 a 6 TS som sammenlignet med Formlen (34) i min 3die Afhandling viser, at det deri forekom- mende Udtryk Sm f Xdx + Ydy + Zdz) kan fremstilles ved: Xm f (Xdx + Ydy + Zds) + Const. = Q + po —povo. 49 og altsaa virkelig er en Störrelse, der aftager, naar Fluidet udvider sig. Med Hensyn til Störrelsen g, maa det bemærkes, at det ved Formlen (8) i min 3die Afhandling er viist, at naar ingen udenfor Fluidet verende materielle Modstande op- tage Virksomhedsmengden, som Fluidet indeholder, saa vil den af Fluidet under Udvidelsen udviklede Arbeidsmengde q vere Nul. Med Hensyn til den indre Virksomhedsmengde w, da maa det dernæst ogsaa be- mærkes, at naar Fluidet er i Ligevægt, saa vil w virkelig udtrykke Varmemængden i Fluidet, men hvis Delene af Fluidet ere i Bevægelse, da vil den indre Virksomhed, ifölge Formlen (10) i min 3die Afhandling, være Summen af den forhaandenværende Varme- virksomhed og den levende Kraft, hvormed Fluidets materielle Dele bevæges. Betegne vi altsaa Varmevirksomheden i Legemet endnu ved w, og Hastigheden af en hvilkensom- helst Deel, hvis Masse er m, ved u, saa kan den hele indre Virksomhed udtrykkes ved: => u? Wwe ap (Ho ==) idet S angiver Summen af Masserne af alle de Dele, som ere i Bevægelse, hver Masse multipliceret med det Halve af dens Hastigheds Qvadrat. Som Fölge heraf vil Formlen (18) kunne skrives: = (0 + po — poto) + 5 (m2) + w,. NN) men = m UN er dog almindeligviis saa lille en Störrelse, at den ganske kan udelades *). z g g : g *) Skulde f. Ex. en Masse m af atmosphærisk Luft have saa stor en Bevægelse, at denne kunde svare til en Formindskelse i Varme af een Grad Celsius, saa maatte Massen m have en Hastighed lig den, som den vilde erholde ved frit at falde igjennem en Hôide h = 321,42 Fod (see min tredie Afhandling, Formel (32)), og Hastigheden af m maatte altsaa være u = V 2 g. g. h = 141,7 Fod i Secundet, og for at Varmen blot skulde aftage ;!; Grad, maatte Hastigheden, som man let seer, være 14,17 Fod i Sec. 13 Betragte vi nu for et Öieblik den for de permanente Luftarter gjeldende Formel (15), see vi, at, naar der ved Luftens Udvidelse er udviklet en mechanisk Virksomhed q, uden at nogen ydre Varmemengde er tilfôiet Luften, og Temperaturen altsaa er sunken fra 6, til 0, saa har Luften tabt en indre Virksomhed (Varmemængde), der er större end g, nemlig gra (0 0); og omvendt, naar den udviklede mechaniske Virksomhed er negaliv, allsaa naar en Ar- beidsmængde er anvendt paa at sammentrykke Luften, hvorved Temperaturen er slegen fra 6, til 6, saa vil den indre Virksomhed have erholdt en Tilvext, der er större end (= q), nemlig (= g) + k @ — 60); og den Forégelse i indre Virksomhed ved Sammentrykning, eller Formindskelse i indre Virksomhed ved Udvidelse, der med Abstraction fra Fortegnet stedse kan udtrykkes ved k (6— 0,), skyldes aabenbart Variationen af de accelererende Kræfter X, Y, Z, hvormed Delene af Luftarten virke paa hinanden. Men dette er kun et specielt Tilfælde, indbefattet under hvad der i Almindelighed gjelder for alle Fluider; thi betragte vi paa samme Maade den almindelige Formel (17), ville vi let see, at Variationen af de accelererende Kræf- ter, hvormed Delene virke paa hinanden, frembringer en Variation i indre Virksomhed, som, med Abstraction fra Fortegnet, kan udtrykkes ved: pO — Poo hvilken bliver en positiv Tilvext i indre Virksomhed, naar Fluidet gaaer over fra et slörre til et mindre Volumen, hvorimod denne Tilvext er negativ, naar Fluidet gaaer over fra et mindre til et stérre Volumen. Heraf fremgaaer, at de accelererende Kræfter, hvormed Delene af et hvilketsomhelst lufiformigt eller draabeflydende Fluidum virke paa hinanden, virkelig ere tiltrækkende, og ikke frastödende, som man for de luft'ormige Legemer tidligere har antaget*). Den Kraft, hvormed et luftformigt Fluidum bestandig stræber at indtage et större Rum, hidrører derfor ene fra de svingende Bevægelser, hvori Delene befinde sig. Betegne vi fremdeles den Tilvæxt i indre Virksomhed, der hidrörer fra Sam- mentrykning af Fluidet, ved dw, og lade vi dernæst Fluidet udvendig fra tilströmme *) See Poissons Mechanik $ 566. en Tilvext i Varmemængde do saaledes, at den hele Tilvext, som Fluidet faaer i det betragtede Öieblik, bliver dQ, saa maa man aabenbart have: COPA Oe on ts ee ese ee eine ee os (21) Vi ville her navnlig blot betragte de permanente Luflarter, men derhos bemærke, at, naar man i denne Ligning for dw setter dens Verdi, ifolge Formlen (8), hvorved do) — 4d ON OOD LR an CR RER SE a 22) saa er © ingen given Function af p, men ifdlge (12) en Function af p og 6; indsættes denne for », erholdes : dø = dQ — k (a + 9) (23) og ved at integrere denne partielle Differentialligning, saa erholdes : o = f (90) — k(z + 0). nat. log. (2). SS. a) OORT Po idet f (9) er en arbitrer Function. af 6, og p, er et constant Tryk. Denne Formel, som er overeensstemmende med Hollzmanns Formel, er, som man seer, ogsaa overeens- stemmende med Formlen (37) i min 3die Afhandling i den Betydning, hvori den der er op- faltet. Under de gjorte Forudsætninger, at den forenede Mariotleske og Gaylussacske Lov ogsaa gjelder for Dampe, og at Varmemengden, som et Pund Damp indeholder under forskjellige Temperaturer, er constant, naar Dampene ere i Maximum af Tæthed , bli- ver allsaa ogsaa Formlerne (37) og (40) gjældende for Dampe, i Overeensstemmelse med hvad, der i hiin Afhandling er udviklet; men da disse Forudsætninger kun lilnærmelsesviis kunne siges at holde Stand, som Regnaulls senere Forsög have godtgjort, saa vil Form- lerne (37) og (40) af denne Grund ogsaa kun tilnermelsesviis kunne være rigtige. Efter disse Betragtninger ville vi nu igjen gaae tilbage og betragte Dampens Virk- ning i Dampmaskinen. For de permanente Luftarter kan man, som foran bemærket, med en stor Grad af Tilnermelse fremstille Relationen mellem Luftens Spænding (p), Volumen (v) og Tempe- ratur (9) ved Mariottes og Gaylussacs forenede Lov, Formel (12), og jo mere permanent Luften er, desto nöiagligere bliver, som man veed, denne Formel og omvendt. Da vi nu i det Foregaaende have lært at kjende en væsentlig Forskjel imellem de permanente Luftarter og Dampene, saa ligger den Tanke meget ner, at det er den ved Dampens Udvidelse indtredende deelvise Fordraabning af Dampmassen, som gjör Formlen (12) uanvendelig paa de ikke permanente Luftarter. Den mariotteske og Gaylussacske Lov, der ogsaa kan skrives: ) SOE ogee RER BER RR DES forudsætter jo nemlig, at bestandig samme Masse Luft eller Damp er tilstede; er dette ikke Tilfælde, men antages Dampmassen under py, Vo OF 05, at være uw, og at denne under p, © og 6 er forandret til w, saa er det aabenbart, at man maa have Pyshule Box ee at10 : (26) Po fo © CSC og da nu =O 4 OOS Sono ns 6° 6) & wie 0 ao) o 8 sa (UM), saa er ogsaa DU ERA a Sn: LE 0 .0:2 ((28) Po me «+6, i Heraf fremgaaer, at Mariottes og Gaylussac's forenede Lov, opskrevet under denne sidste velbekjendte Form, er lige rigtig enten Fluidet er en permanent Luft eller en Damp; hvorimod Formlen (25) almindeligt vil være urigtig, undtagen for de permanente Luftarter, medens derimod (26) er almindeligt gjældende. At man ved alle Undersågelser, hvorved Formlen (28) er benyttet, har faaet samme Resultat, som ved at benytte (25), ligger naturligviis i den Antagelse, at i Formlerne (27) ET Ro —U- Betragtes nu en Dampmasse u), og anlage vi, at denne befinder sig i Maximum af Tæthed, og har Spændingen p,, Temperaturen @,, Tætheden o, og Volumen v,, saa er den Varmemængde Q, som denne Masse Damp indeholder mere end samme Masse Vand ved 0° Celsius, ifölge Regnaults Forsög, at fremstille ved: DE TC EB OSSE ER er © oe led) Tænkes denne Masse Damp indeholdt i en Dampcylinder, og tænkes Dampstempelet at bevæge sig frem ved Dampenes Spænding, saa vil Temperaturen i et vist Punkt af Udvidel- sen være formindsket til @, og vi ville da ved u, p, Q, © og w betegne Dampmassen, dens Spænding, Tæthed og Volumen, samt den Varmemængde, som denne Dampmasse w indeholder i samme Oieblik, og vi have da: Wis Clete bo) ee ae es +2 0 (BO) Dividere vi denne Ligning i Ligningen (8), saa erholdes a I A ee hk 7 oD w A+BO 0 og naar vi da for o indsætter dens Værdie ifölge (28), saa findes: dw Po a+té@ dp Ve) Abe j p For nu at erholde w udtrykt som Function af 6 alene, benytter jeg den af Baron Wrede angivne Relation mellem Spending og Temperatur for Dampe i Maximum af Ne... Coe) Tæthed, med de af Holtzmann beregnede Coefficienter, nemlig: 16 log (2)- 236,22 + 6 > ° QUE oe . . . . . . (33) der, som approximativ Formel, stemmer særdeles godt med Regnaulls Forsög, endog fra 6 = + 32° til 6 = + 230° Celsius, idet @ er Dampens Spænding ved 100° og log beteg- ner den brigg. Logarithme. À Betegnes den naturlige Logarithme ved Log, saa erholdes D 12,3640 (4 — 100) tog (E) ann, Re CE ee em COA) og naar vi alisaa sætte a = 4157,027 og b = 236,22 d a neh a ra > duo ce. (GE saa erholdes == Cor CD og indsættes denne Værdie for 2 i Formlen (32), saa erholdes: dw pot CH do (36) Ww py(æ + 0,5) (A+B6)(b+6)2 Sætte vi nu, ifolge Formlerne (26) og (28), en men ver 0 en hvor k er constant for et og samme Fluidum, saa erholdes ved Integration af Lignin- gen (36) Log en ons. 2 vo ae Udtrykkes nu A og B i Varme-Eenheder, ifölge (2), og sættes en Varme-Eenhed lig Arbeids-Eenheder, samt sættes endvidere ka A—aB ka a—b BE ÉCART hvor n og m ere rene Tal, og bestemmes endelig Constanten derved, at for 6=0, er w = Q, saa giver Formlen (38): Woes ARR BO, (Bataan Kar, 1 ) Log (5) — n Log Bi . | = m (a , hvoraf 1 1 A+ BI DST men) AA Bie Peon: © EL TS M Re (a) (40) DER ÿ — og altsaa 1 1 : it esa CT) w=u, (A+B9,) (it e T +6, Da fremdeles, ifölge Formlerne (29) og (30), w u (A + B6) —— — à 42 0 = wo (A+B 6%) sg saa giver Formlen (40) 1 u ar DON EIN ete le 43) Pa ae Bro zur m (545 b+0,) : se « (C3) Indsettes denne Værdie for a i Formlen (26), saa erholdes 0 Ee eee Ree CER cree un. CO Polo \a+6,/\A+B0 b+6,/ ° % ws Fremdeles haves, ifölge (34) og (35), i 1 1 £ ne i (Fre bo.) Ve Be ee ear ew oe ME a RES hd) Po og ved at dividere denne Ligning i Ligningen (44), erholdes: LA) ml A+ Bog ah b+6 : —(a-m) "Ab - DUR 4 to \a+6,/\A+B0 b+6,)'e Éric) Ved Hjælp af Formlerne (43), (45) og (46) vil man nu kunne indsee, at min förste Tanke ikke kan være rigtig, den nemlig: at eflersom Dampene under Udvidelsen i Damp- eylinderen deelviis fordraabedes, vilde der behöves en mindre Arbeidsmiengde end den, som er udviklet under Dampenes Udvidelse, til at sammentrykke de saaledes fortyndede gamle Dampe til det oprindelige Volumen. Formlen (46) viser nemlig, at, naar Dampmassen oprindelig ind- tog et Volumen +, under Temperaturen 6,, og efter Udvidelsen indtager Volumen v under Temperaturen 0, saa kan Dampenes Volumen » ikke bringes ned til det oprindelige Volu- men »,, uden at6 bliver lig 6). Men naar 6=0,, da haves ifölge (43) og (45) u=u, 08 P=P,» hvoraf fölger, at under Sammentrykningen vil der igjen nöiaglig fordampe en saa stor Mængde Vand, som der under Udvidelsen er fordraabet, hvorved Spændingen i hvert enkelt Punkt vil blive ligestor under Udvidelsen og under Sammentrykningen. Vilde man för Sammentrykningen udtappe det under Udvidelsen fordraabede Vand, saa vilde naturligviis Spændingen under Sammentrykningen voxe i et endnu. stærkere Forhold. Indsettes Værdierne for wogpv, af Formlerne (41) og (44), i Formlen (18), saa erholdes den udviklede Arbeidsmængde, udtrykt i Varme-Eenheder, a = [wocA + Bo.) — Pave | z 1 n 1 1 an ANE (a a 2 + | uo (4 + 80) h «+06, | 4 + Bø b+0,J € is sag Vidensk. Selsk. Skr, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 3 Bd. 3 18 eller da man ifölge Formlen (37) har en = k(@«+6,), saa erholdes 'O d k ¢ — (c4+B6,) — mr (a + 00) ) k An Bao Tr DOA ER Rn fo (CA + BO) — Ce +00) 47 m) er ie (Gre rr) oe ne CAG) Men sammenholdes denne AM med Formlen (43), saa finder man endelig: . k \ q = Ho (( (A+ B46, ) — F (a+ 0) )re (A+ 805 ce +0) ANT ME. (AS) hvilket Resultat ogsaa a kunde have været erholdt af Formlerne (18), (29), (30) og (37). Ved de Anvendelser, som vi ville gjöre af de her udviklede Formler med Hensyn paa Dampens Virkning som bevægende Kraft, vil det være beqvemt at sætte: (A+Bor+i (b + 6)" n+1 er va ; samt pari Po) ap — € (DF. PD" mta +06) (b+ a)” og da at beregne Værdierne af Funclionerne F (6) og G (0) for en Rekke af Verdier af = 1 my eb OU C7 RO = G (Ol, . .. (50) 4, saasom for 0=0, 5, 10, 15, 20, 25, 30,.... Grader, hvoraf de mellemliggende Værdier af disse Functioner kunne beregnes ved Interpolation; thi da haves ifölge (43) og (44) Toul (DE EO) RCE NN a Wil) o Me (0) —0,.. (00) . - - » » > oa. (52) hvoraf den förste Ligning tjener til at bestemme u eller 6, naar wy, 0, og 6 eller w ere givne, og den anden Ligning tjener til at bestemme v eller 6, naar v,, 4, og @ eller v ere givne. Men w, og v, behöve ikke begge at vere givne; thi naar den ene er given, da kan den anden beregnes. I[f6lge (50) har man nemlig > Po Peay - F(0,) = G(0,), og ifolge (37) er Powe sas Ko aes k- Ba og allsaa er Ki iO) Ons GC (OS) oe MESES so Ao 6 (39) Indsættes Værdien for w af Formlen (51) i Formlen (48), saa erholdes: Ve (54) . — (A+ BO) — 7, Ce +0) Be ae) 0 F(0,) k we DRAN SNE Fy) | i F (0) 19 Det vil derfor være beqvemt for Beregningen af q at sætte (A+BH — + (ax +6) å ee En 2h HD) ah betes OD F (0) og da, ligesom for Functionerne F(4) og G(9) at beregne Verdierne af H(6) for en Række af Verdier af 6; thi saa findes q, udtrykt i Varme - Eenheder (hk Arbeids-Eenhe- der lig een Varme-Eenhed) af Ligningen: q=w F (0,) (41) EUCH ie AS A ck Ned) ess TEC) Med Hensyn til den practiske Brug, vi ville gjöre af disse Formler, vil det dog endnu vere hensiglsmæssigere at bestemme Verdierne af log F (6) og log G (6) for en Række af Værdier af 6, end at bestemme selve Funclionerne F(#) og G(6); thi da haves ligefrem ifålge (51), (52) og (53), log u + log F(0) = log wy + log F(9,) | log © + log G (0) = log v) + log G(Go) = log k + log un + log F(6,) = log v, + log G 6) For at kunne beregne Værdierne af log F(6), log G(@) og H(6) ved Hjælp af Formlerne (49), (50) og (55) for opgivne Verdier af 6, bliver det forst nödvendigt al be- (57) stemme Constanterne k, n og m. Hvad først k angaaer, da bestemmes denne af Formlen (37), idet man veed, at ved en Temperatur af 100 Grader vil een Cubikfod eller 62 & Vand i Dampform indtage et Rum af 1696 Cubikfod under en Spænding af een Atmosphere. Som Fölge heraf er: p = 144 x 14,177 = 2041,484 & pr. Qvadratfod © = 1696 Cubikfod, u — 62, (Ca + 6) = 373,22 og Formlen (37) giver altsaa k = 149,62 & Fod, Indsettes denne Verdi for k i Formlerne (39), og sættes h = 1204 & Fod samt « = 273,22, A = 606,5, B = 0,305, a = 4157,027 og b = 236,22, saa erholdes n = 0,94616, m — 35,7634, og naar disse Verdier for k, n og m indsælles i Formlerne (49), (50) og (55), saa er- holdes den Side 35 vedföiede Tabel, idet Spændingen p er taget efter Regnault, og een Atmosphere eller 760” Qviksölvhöide er sat lig 2041,484 & pr. Qvadralfod som ovenfor. Ved Hjælp af Formlerne (56) og (57) samt den saaledes beregnede Tabel vil det vere meget let at bestemme Virkningen af en hvilkensomhelst Dampmaskine. Man behöver blot, foruden at maale Dampeylinderen, at bestemme, hvormeget Vand Kjedlen bruger pr. Stempelslag til Dampcylinderens Forsyning, og denne ene Bestemmelse, der gr 20 almindeligt er overmaade simpel, vil, som det Fölgende vil oplyse, være aldeles tilstræk- kelig til Oiemedets Opnaaelse. Ved Dampcylinderens Udmaaling vil jeg forudsætte fölgende Störrelser bestemte: Volumen over Stempelet i dets yderste Stilling = v’ Do. = — naar Dampen afskjeres = v, Do. — — i dets inderste Slilling = », og endeligt Volumen af Dampene i Cylinderen i det Oieblik, at Volumen v’ over Stempelet afskjæres af de gamle Dampe, og Resten aabnes Adgang til Condensatoren, saaledes som dette f. Ex. finder Sted ved de enkellvirkende Maskiner ; dette Volumen være v,. Den pr. Stempelslag brugte Vandmængde, udtrykt i Pund, vere wy. Tænke vi os nu, at Maskinen sættes i Gang, og at den er udblæst luft- og damp- tom i det Öieblik, hvori Dampen indlades, saa er det noksom bekjendt ifålge Forsög med den Wattske Spendkraftmaaler, at saalenge Dampene tilströmme til Cylinderen, altsaa un- der hele Stempelets Bevægelse ved saakaldet ,,fuldt Tryk”, bliver Spændingen over Stem- pelet constant. Denne Spænding vil derfor vere Jet at bestemme; thi ifölge den 3die Formel (57) haves: log @(6,)' — log F(6,) = log k,+- ‘log u, — logo, - . EOS og i det Oieblik, da Dampene afskjæres, kjender man baade u, og vg. Man finder alt- saa ved Hjælp af Tabellen baade den til den constante Spending svarende Temperatur 0, af Dampene og disses Spending p,. Indszttes denne Temperatur 0, i den anden Formel (57), saa erholdes: log G(6) = log GOD + log wv) — logev, à wre een... (59) "hvoraf man ifölge Tabellen finder den Temperatur 6, som Dampene have i det Öieblik, da Stempelet er i sin inderste Stilling. Ved Hjælp af de saaledes fundne Temperaturer 6, og 6, finder man ifålge den forste Formel (57) Dampmassen u, naar Stempelet er i sin inderste Stilling, nemlig: log’ w="log"u, 7 log"E(0,) —" loge (ON A EN (60) og ifölge Formlen (56) samt ved Hjælp af Tabellen bestemmer man dernæst ogsaa let den udviklede Arbeidsmengde, udtrykt i Varme-Eenheder, eller hvis man vil angive denne i mechaniske Arbeids-Eenheder, idet een Varme-Eenhed — h Arbeids-Eenheder, saa erholdes ifålge (56) : (Po (ev) + hq) = Po (Vp—v') + k ua F (69) (4 (6,) — H(0)). . (61) efterdi Arbeidsmengden ved fuldt Tryk er py (v5—®). Tænke vi os nu, at Dampen gives Adgang til at indtage Volumen v,, saa kunne vi ogsaa let ifolge (59) bestemme den tilsvarende Temperatur 6, af Dampene, og af denne 21 Temperatur 6, vil man da igjen ifålge Formlen (60) let kunne bestemme Dampmas- sen u,, hvoraf man finder den Deel y’, som er indeholdt i Volumen v' ifålge Formlen: SU LE Re CO ie ske SR ERE one (0) hvilken Dampmængde afskjæres ved at lukke Ligevegtsventilet i det Oieblik, at Adgangen til Condensatoren aabnes for den övrige Damp, og Stempelet igjen er i den yderste Stilling. Tænkes nu, at Dampmassen 4, paany indlades fra Kjedlen, saa vil Dampenes Tem- peratur 6, i det Öieblik, da Dampene afskjæres, være bestemt ved Formlen (58), idet man for w, seller (u, + u). Af denne Temperatur findes Temperalurerne 6 og. 6, ilålge Formlen (59), og deraf ifålge (60) w, og ifålge (61) den ved andet Stempelslag udviklede Arbeidsmængde. Ved Hjælp af den saaledes fundne lidt forandrede Værdi for u,, finder man igjen u‘ ifölge (62), som da omtrent har den Værdi, som den i alle föl- gende Stempelslag vil beholde. Af denne Verdi for w” og den givne for w, kan man let ifölge Formlerne (58) og (59) bestemme Dampenes Temperatur og Spænding deels i det Oieblik, hvori de af- skjæres og deels i det Öieblik, hvori Stempelet i Cylinderen er kommet i den inderste Stilling, og endelig ifölge (60) Dampmassen i denne Stilling. Vil man bestemme den Arbeidsmængde M, som frembringes ved den betrag- tede Dampmaskine under Forbruget af m Pund Damp, da er denne ifölge (61) lig: m > : à il = as po Co--0) + hmF(6,) (19) — H (6) ) u. se (SD) For nu at undersöge, hvorvidt denne Theorie af Dampmaskinen kan ansees for den rette, vil jeg igjen betragte de Forsög, som Wicksteed har foretaget i London med to enkellvirkende. Dampmaskiner i „East London Walerwork“. Den ene af disse Ma- skiner er construeret elter det cornwalske Princip, og med den er foretaget For- sög ved forskjellige Expansionsgrader; den anden er construeret efter det Wattske Princip. Alle Disse Forség, der som sagt ere foretagne efter en ualmindelig stor Maale- stok, og ere udförte med stor Omsigt og Nöiaglighed, findes nôiagtigt beskrevne i det för omtalte Skrivt: „Wicksteed on the cornish Engine“; desuden ere meget fuldstændige Tegninger over disse to Maskiner udgivne i Aaret 1842 af samme Forfaller, og jeg troer at turde antage, at disse Forsôg med Dampmaskinerne ere nogle af de bedste, som haves. Ved de af Wicksteed anstillede Forsög vare de forskjellige Volumina og Dampfor- brug fölgende: ID ID 1. Den corniske Maskine. Forsögs-Rekken B. v’=18 ecbl, »,—228,1 cbf, 0=366,5 cbf, »—418 cbf, Do. C. v'=18 cbf, 9,1842 chf, v—3665 cbf, »—=—418 cbf, pw, — Do. D. v'=18 cbf, »,—156,3 cbf, »—366,5 cbf. »—418 chf, u, — 6,181 Do. E. v'=18 cbf, v1, =140,6 cbf, ©-=366,5 cbf, »,—418 cbf, Do. F. v'=18 cbf, » —1270cbf, »=366,5 cbf, »—418 cbf, u, — 2. Den Wattske Maskine. Rt Et Forségs-Rekken H. v‘=20cb!, ov =117,5.cbf, »=174,3 cbf, »,—208 bf, u, — 4,470 &. ‘ Af disse faa Bestemmelser skal jeg nu pröve paa at beregne de övrige Störrrelser, som Forsögene have givet, for derefter at kunne gjöre Sammenligning imellem de beregnede og de ved Forsög erholdte Resultater. Vi ville da först betragte Forsögs-Rekken B. Indsættes Værdierne for u, og v i Formlen (58), saa erholdes log G(0,) — F(6,) = 0,69403, hvoraf ifölge Tabellen, Side 35, 0,—=96,99, log F (0,)=3,11594, log G (05)—3,80997. Herved erholdes ifölge (59) log G (#,) = 3,54692, hvoraf 6, = 78,99, som indsat i (60) giver log u, = 0,85900, altsaa ifölge (62) u‘ = 0,304 og fölgelig (u, + u’) = 7,840. Indsættes paany Værdierne for (4, + u‘) og v, i Formlen (58), saa erholdes: … dog G(0,) — log F(9,) = 0,1121, hvoraf z 6, = 982, log F(0,) = 3,11471, log G(0,) = 3,82592; altsaa ifölge Formlen (59) log G(0,) = 3,56287 og altsaa 0, = 80,09; og vi erholde nu ifölge Formlerne (60) og (62) log u, = 087613 og p’ = 0,324. | Som Folge heraf kunne vi antage u‘ = 0,328 Pund Damp. Heraf fölger (4, + u‘) = 7,864, som indsat i Formlen (58) giver: log G(0,) — log F(6,) = 0,71253, hvoraf 6, — 95,3°, altsaa log ps = 3,28312, log F(0,) = 3,11461, log G(#,) = 3,82733, H(0,) = 0,45348; allsaa ifölge (59) log G (9) = 3,62139, hvoraf 6 = 83,80, altsaa H (8) = 0,4367]. 23 Anlage vi nu, at m betegner den Dampmasse, som kan udvikles ved Forbrænding af 112 & Newcastle Kul, saa er ifölge Wicksteeds Forsög: m — 954,7 Pund Damp, og bemærkes, at i engelsk Maal er een Varme-Eenhed lig 1240 %‘, samt Spændingen pr. 14716 14,177 pr. Qvadratfod, saa erholdes den mechaniske Virksomhed, der kan udvikles af 112 & Kul Qvadratfod — - Po, idet p, tages af Tabellen, hvor den er udtrykt i danske Pund i denne Maskine ifölge Formlen (63) 2.9547 14,716 536 14,17 M = 52,899,000 ti’ >< 25,848,000 ti’ = 78,747,000 tt’. M — -Po- 210,1 + 1240 . 954,7 . F (64) . 0,01677 | tt Fod eller Vi ville dernest betragte Forsögs-Rekken C. : Foretage vi ganske lignende Regninger, som i foregaaende Tilfælde, saa erholdes: w = 0277 & Damp, 0, = 100,00, 0— 79,29, og for m— 954,7 & Damp finder man M = .52.106,000 1’ >< 37,002,000 %° — 89,108,000 tt’. Forségs-Rekken D. Foretage vi lignende Regninger for denne Række, saa erholdes: uw‘ = 0,260 t Damp, 0, = 103,79, 0 = 77,8°, og for m = 954,7 % Damp findes M = 54,442,000 &° + 44,110,000 %’ — 95,552,000 %". Forsögs-Rekken E. Lignende Beregninger give i delle Tilfælde: w = 0,250 % Damp, 0° — 105,8°, 6 — 76,6,, og for m = 954,7 & Damp M = 50,332,000 t’ + 52,818,000 &’ — 103,150,000 %’. Forsögs-Rekken F. Her give Beregningerne paa samme Maade: w = 0,224 % Damp, 6) = 106,2°, 0 = 747°, og for m = 954,7 t Damp M = 50,299,000 &' + 56,312,000 &° — 106,611,000 %’. Den Wattske Maskine, Forsögs-Rekken H. Ved lignende Beregninger erholdes: u‘ = 0,450 & Damp, 0, = 10429, 0 = 916°, og for m = 954,7 & Damp M = 51,162,000 t’ + 21,911,000 %' — 73,073,000 %'. Gaae vi nu over lil at sammenligne de her beregnede Resultater med Resultaterne af Wicksteeds Forsög, da maa det forud bemærkes, at Temperaturen 6, i de forskjellige 24 Rækker af Forsög ikke ligefrem er bestemt ved Forsög, hvorimod den tilsvarende Spæn- ding af Dampene er beregnet af den givne Spænding i Kjedlen paa den almindelige Maade, idet det antages, at Productet af Spænding og Volumen for den samme Masse Damp er ligestort i Kjedlen og i Cylinderen, hvilket ogsaa med Tilnærmelse kan antages; men, som vi strax skulle see, er Dampmassen i Cylinderen regnet for stor, og altsaa er ogsaa Spændingen regnet for slor, og naar man da deraf beregner den tilsvarende Tempe- ralur af Dampene, maa fölgelig ogsaa denne blive for stor. Med Hensyn til Dampens Spænding, naar Stempelet var kommen i den inderste Stilling, da maa det bemær- kes, at dennes Maalning fremböd saa store Vanskeligheder, at Wicksteed maatte nöies med at tage eet Middeltal for alle Forsögene med den corniske Maskine, og han angiver, at dette Middellal af Damptrykkene, som varierede fra 45 & Ul 7,2 % pr. Qvadrat- tomme, var omtrent 6,7 & pr. Qvadrattomme, hvortil svarer en Temperatur — beliggende imellem 70,0? og 81,29 — af 79,50. Den samme Vanskelighed fremböd sig ogsaa for Be- stemmelsen af Dampenes Spænding i det Öieblik, da Stempelet havde den yderste Stilling, og Ligevægisventilet lukkedes for de over Stempelet værende Dampe, og han angiver derfor ogsaa denne Spænding, som varierede fra 6,7 & til 9,7 & pr. Qvadraltomme, eens for alle Forsögene med den corniske Maskine, nemlig til 8,7 & pr. Qradraltomme, hvortil svarer en Temperatur — beliggende imellem 79,50 og 88,89 — af 86,0%. Heraf beregner han nu med Tilnærmelse Dampmassen w som får omtalt; men hertil maa bemærkes, at, naar Dampene först have udvidet sig saameget, at Spændingen er bleven 6,7 % pr.- Qva- drattomme, og man derpaa under Stempelets Tilbagegang sammentrykker Dampene saaledes, at Spændingen bliver 8,7 %, saa erholder Dampen vistnok en större Tæthed, hvorved den, efter Tilföining af den givne Qvantitet nye Dampe fra Kjedlen, er istand til at bevæge Stempelet frem igjen med större Kraft, end dersom Sammentrykningen ikke havde fun- det Sted, men denne Forögelse i Virkning maa nödvendig være ligestor med den, som behövedes for at sammentrykke de gamle Dampe; og man vil derfor begaae en Feil, naar man vil beregne Virkningen af de gamle Dampe af den Tæthed, som man giver disse ved Sammentrykning. Som Fölge heraf, maa de af Vicksteed angivne Masser af de over Stempelet i dets yderste Stilling værende gamle Dampe, alle være forstore, og de maa nalurligviis ogsaa være slårre end de, jeg har fundet, der ere beregnede af Dampenes Tæthed i den største Udvidelse. I efterfölgende Tabel har jeg nu sammenstillet Resultaterne af Beregningerne med dem af Wicksteeds Forsög, hvoraf man allsaa vil kunne see, om den opstillede Theorie findes bekræftet af Erfaring eller ikke. 2980 La PIS‘S6L'2S LB 806 1°8'E ET 28970 859'0 [7 acı'sse’gol £09'0 1% 989°S0000] £260. |, 8809596 06€ 0 ‘1,8 86892228 adels -jaduiayg say 50 uau -oısuedx 4} wajjawı 12pjoy1og Jaya „uoıs ~uedxy suadweg“* "N paaısyol aA je 1213118500 1,4 000'EL0'E2 |,» 401 '908'8G |, 8 000°119°90} ,» 80726198 | | | | | ,B 000'OSL'EOT,U B6hE6' ES F 8. 000'@SS'CG |,» I6P'668 CF] ,8 00080168 |.R 008 018 00T ,B 000'LFL'8L |,n 0969918 ‘IC | "N Sim P221549 LAA a8 Je 1»u29Jaq 1augaiag opsuæwusproqry apopyrapn [Uy apseoMoN BW ZII Je uoqg 06 06 0916 0764 0994 of 6L | 0824 0? 6L 08 62 0962 | 08 €8 9 "0818.20 .0L wa [au 9 apuassıl -aq Uap Ipury PIAISHOLAL tWu$a19q zung 21S10put uap Lava Jojad Je uaınyeaadwo ] “oF POI | FOI 00601 | «901 OR 08'G0T 0907 02'801 of ZOL 00/00) 66 08h °9 | og søtæfysge auodtue(] WILY apt ua -Wways ep fouadweg f-opu fg ı ouodue( je uomgerodwag, 9 Ada) AA) a 1 ayAaypn ! ‚m 12194195q0 sapejput odueg atu 10 Suns asiapA 06p'0 pee’) 0c&'0 0980 “8 1 ıyAnıpn n D yausaiag sjap tyajaduayg 1340 uopsuwudure (| OLVP | SCO H Få i ALS cOPI 4 | | weg | (HE | ‘4 | 1819 | EET Ea ed | Or | 9692, AT ‘4 | i | ‘# "pers Tay Ånpn | -suisjag | ' Oy) | Meare PRE opsuætu | uajpaly sås -duegq | I -104 081] aysniq | ouadueg | -jalysaoy Bagel} mar | © | (I 109 ‘id | uoinqua | ua | -aduiay, | | | x = | | z 26 Til det som foran er fremhævet, behöves maaskee næppe at tilfoies noget for at gjôre det indlysende, at de af mig, ved Hjælp af de givne Dampmængder i Colonnen (3) beregnede Værdier for u‘, 0, og 6, som findes i Colonnerne (4), (6) og (8), kunne ansees stem- mende med Erfaring; men med Hensyn til Colonnen (11), saa maa der gjöres nogle Be- mærkninger. i Först er det klart, at ved de5 første Rækker af Forsøg med den corniske Maskine, falde de af mig beregnede Arbeidsmængder meget nærmere ved de observerede, end de af Wicksteed, ved Hjælp af alle de ved Forsögene erholdte Data, beregnede Arbeidsmængder ; dog synes det som om mine Værdier ere lidt for smaa, hvorimod de af Wicksteed bereg- nede ere belydeligt större end de som erholdtes ved Forsøgene. Men vi kunne ogsaa umiddelbart indsee, at man paa den Maade, hvorpaa Wicksleed har beregnet Arbeidsmængderne, maa erholde for store Resultater, og at Feilen nådvendig maa blive desto større, jo större Expansionen er; thi Wicksteed beregner, ligesom jeg har gjort, hele Arbeidsmængden som Summen af Arbeidsmængderne ved ,fuldt Tryk* og ved Expansion; men med Hensyn til den fårste af disse to Arbeidsmængder, regner han Spændingen for höi, eller om man vil, han regner ikke paa den Arbeidsmængde, som med- gaaer til Sammentrykning af de gamle Dampe, og saaledes bliver denne Deel af den ud- viklede Arbeidsmængde regnet for håit; men ,Arbeidsmængden ved Expansion“ bliver af Wicksteed i en endnu större Grad beregnet for höit; thi her setter han Middeltrykket lige med Middeltallet imellem Spændingen ved „fuldt Tryk,* der selv som sagt er regnet forstort, og Spændingen af Dampene i Stempelets inderste Stilling; men dette Middeltryk er ifölge de bekjendte Forsög med den Waltske Spændkraftmaaler meget for stort, da den af Spænd- kraftmaaleren beskrevne Curve langtfra er nogen ret Linie under Expansionen, saaledes som Tilfældet er ved „fuldt Tryk,” og denne Feil bliver aabenbart desto større jo större Expan- sionen er. Saaledes er det da naturligt, at hans Beregninger maa give slörre Resultater end de udførte Forsög, og det desto mere jo större Expansionen er. Ved Forségs Rækken H. med den Wattske Maskine afviger derimod mit ved Bereg- ning udledte Resultat over Arbeidsmængden betydeligt fra Forsögene, med hvilke derimod Wicksteeds Beregninger stemme temmelig nåie overens, idet disse give et Resultat, som kun er lidt större, end hvad han fandt ved directe Forsög, saaledes som det ved den lille Expansion ogsaa nödvendigt maalte være. Denne Uoverensstemmelse imellem mine Beregninger og Forsögene gjorde, at jeg, efter at have paany gjennemgaaet mine Formler og fundet samme rigtige, for et Öieblik bragtes til at tvivle om Principets Rigtighed, men den samme Grundtanke, som tidligere har ledet mig til at foretage Undersögelser over Kræfternes gjensidige Afhængighed, gjorde mig det ogsaa her klart, at jeg nödvendig maalte være paa rette Vei, og nu gjennemgik jeg Wicksteeds Beregninger, som syntes stemmende med hans Forsög, og fandt da en for ham indlöben Regnefeil, hvorved hans Beregninger, rigtigt udförte, endnu give större Re- sullat end mine. Wicksteed har nemlig for Sammenligningens Skyld i Overensstemmelse med Pam- bours Theorie bestemt et saadant Middeltryk, at Stempelet bevæget hele sin Vei ved dette Tryk nöjagligt vilde udföre den samme Arbeidsmængde, som den han beregner af Dam- pens Arbeidsmængde ved „fuldt Tryk* og ved Expansion. Ved nemlig at multiplicere Spændingerne po og pı af Dampene ved fuldt Tryk og ved Expansion med de tilsvarende Længder af Stempelslaget, I, og 1,1, og ved derefter al dividere Summen af disse Producter med (1, + 1,), finder han dette constante Middeltryk: TER DC A Pity lo + li For den corniske Maskine var (ly) + !ı) = 10 Fod, men for den Wattske Maskine var (lo + 1) = 7,91 Fod, og nu begaaer han den Feil ogsaa for denne sidste Maskine at di- videre med 10 istedelfor med 7,91, uden senere al bemærke det. Paa Grund heraf skal det af Wicksteed beregnede Tal for Arbeidsmengden af den é Sue 10 : Wattske Maskine multipliceres med 791 for at faac det rette Resultat af Beregningerne, hvilket man da finder at være: 73,711,952 %‘. Efter det, som ovenfor er viist, kan den udviklede Arbeidsmengde i Virkeligheden ikke, have afveget meget herfra, hvis den pr. Stempelslag udviklede Dampmængde har været 4,47 &, og der maa da ogsaa ved selve Forsögene være indlåbet en Feil, hvorved Resul- tatet er blevet for lille. At dette er saa, kan let bevises, idet man af de ved Forsögene fundne Størrelser kan angive et Minimum, som den udviklede Arkeidsmængde ikke kan have underskredet; ja man kan desuden indsee, at den udviklede Arbeidsmængde endda maa have været endeel större end delte Minimum. Wicksteed fandt nemlig Spændingen af Dampene i Cylinderen ved fuldt Tryk, at være ubetydeligt större end den af mig beregnede (man sammenligne Temperalurerne i Colonnerne (6) og (7)). Tage vi nu, for ikke at regne for höit, den mindste Spænding, saa erholde vi Arbeidsmængden ved ,fuldt Tryk“ lig: 51,162,000 &'; men lægge vi herlil den Arbeidsmængde ved Expansion, som erholdes, hvis man under hele Expansionen tænker sig Spændingen at have været ligestor med dennes mindste Værdi, 4* 28 ~ nemlig den som fandt Sted, da Stempelet var i den inderste Stilling, altsaa 10,25 & pr. Qvadrattomme, der atter kommer meget ner til den, som jeg har beregnet (man sam- menligne Temperaturerne i Colonnerne (8) og (9)), saa erholdes Arbeidsmangden ved Ex- pansionen lig: 17,906,000 ai”, og det omhandlede Minimum for den udviklede Arbeidsmengde bliver allsaa 69,068,000 &’. Det viser sig heraf, at virkelig ogsaa i dette Tilfælde vil de af mig udviklede Formler give rigtigt Resultat, og jeg troer derfor at være berettiget til at drage den Slut- ning, at ikke alene Grundsætningen, men ogsaa de udviklede Formler ere rigtige. Vi have imidlertid seet, at det næsten synes, som om de ved mine Beregninger erholdte Arbeidsmængder ere lidt mindre end de, som Forsågene have givet og vi ville derfor nærmere betragte, hvorfra dette kan have sin Aarsag. Grunden til denne Afvigelse, hvis saadan forövrigt finder Sted, vil rimeligviis hid- röre derfra, at Størrelsen h eller det Antal Arbeids-Eenheder, som er ligestort med en Varme-Eenhed, for dansk Maal er större end 1204, og altsaa for engelsk Maal er større end 1240, hvilket ikke er urimeligt; var delte Tilfælde, saa vilde vel den givne Tabel for Functionerne log. F(6', log. G(0), H(6), etc. ikke mere være fuldkommen riglig, og den maalle allsaa regnes om, men Forskjellen kunde ikke blive stor. Betragte vi altsaa denne Tabel som tilnærmelsesviis riglig, og forudsætte vi, at Forsöget med den Waltske Maskine har givet: 73,073,000 fi‘, som iallfald ikke kan være meget feilagtigt, saa kunne vi let ved Hjælp af de beregnede Værdier for Arbeidsmangderne i de 6 forskjellige Rækker af For- sög, bestemme h som Middeltallet af disse Forsög, og vi ville da finde: h = 1364,4 tt’ engelsk, eller i dansk Maal: h = 1325,0 &’, hvilket Tal endnu er mindre end det, Joule har fundet ved Forség. Ved Forség over Var- meudvikling ved Magnetoelectricitet fandt han nemlig en Varme-Eenhed = 1465,6tt’ dansk. og ved Forsög over den Varmemængde, som udvikles ved Friction af Vand, af Qviksölv og af Stöbejern, fandt han en Varme-Eenhed — 1354,1 &’. Clausius finder af sine theoreliske Resultater Varme-Eenheden lig 1341,3 %‘, men yltrer derhos, al denne rimeligt endnu er noget for stor. Der er imidlertid en anden Omstændighed, som ogsaa kunde bevirke Afvigelsen af mine beregnede Resultater fra Wicksteeds Forsög, der i og for sig maaske endnu turde 29 lade endeel tilbage at önske; og det er den Omstendighed, at Forbruget af Damp til Man- telens Opvarmning synes noget vilkaarligt bestemt, idet der blot ved den corniske Ma- skine er foretaget eet Forsög, og det under usædvanlige Omstændigheder, og heraf er det nu paa en særegen Maade ved Hjælp af Dampspændingen beregnet, hvormegen Damp der ide forskjellige Tilfælde er medgaaet; thi deter ikke usandsynligt, at hvis det rette Dampforbrug til Mantelens Opvarmning var bestemt, da vilde endeel af Afvigelserne falde bort; saame- get er iallfald interessant, at ved det eneste directe Forsög over dette Dampforbrug, som er anstillet, nemlig ved den Wallske Maskine, synes Beregningerne næsten fuldkommen at give samme Arbeidsmengde, som Maskinen har udviklet. Den Omhyggelighed, hvormed Wicksteed har foretaget sine Forsøg, giver imidler- tid ikke Anledning til at antage, at de ere uriglige i den Grad, som Forsögel med den Wattske Maskine synes at antyde, og Uovereensstemmelsen imellem Forsögene og de bereg- nede Resultater ved denne Maskine maa derfor vistnok såges deri, at det pr. Stempelslag medgaaede Qvantum Vand, der fandtes at være 4,47 &, ikke alt er tilkommet i Dampform, men endeel heraf har ligefrem været Vand. Forudsælte vi dette, saa kommer del an paa at bestemme, hvormeget Vand der da maa have været tilfort Dampcylinderen pr. Stempel- slag. Gaae vi ud fra den Forudsætning, at Forsøgene over den udviklede Arbeids- mængde ere riglige, og sælle vi den ved Forbruget af 954,7 & Vand og Damp udviklede Arbeidsmængde omtrent lig 58,000,000 fi‘, saa finde vi uw” = 0,336 t Damp og den, pr. Stempelslag Cylinderen tilförte Dampmasse u, = 3,295 &, saa at den tilførte Vandmængde maa have været (4,47 — 3,295) & eller 1,175 &; og fremdeles finde vi 9) — 95° og 9,8371 Bestemme vi nu heraf den Arbeidsmængde, som udvikles ved Forbruget af 954,7 & Damp, saa finde vi, denne ifölge Formlen (63) at være: rid M = 49,923,000 te’ + 21,411,000 tt’ = 71,334,000 8’. Dette stemmer saaledes paa en Gang baade med Wicksteeds Forsög og med Beregnin- gerne og det kommer nu alene an paa, om Slutningstemperaturen 6 ved Enden af Stem- pelslagene ikke staaer i Strid med Resultalet af Forsögene; thi al 00 og mw’ maa vere meget mindre end de, som Wicksteed har beregnet, er klart nok, da han derved er gaaet ud fra den Forudsætning, at de 4,47 & Vand ere tilforte Cylinderen i Dampform. Hvad nu Temperaturen @ — 83,1% angaaer, saa svarer hertil en Spending af 7,77 & pr. Qvadraltomme, medens Wicksteed har angivet Spændingen af Dampene ved Enden af Stempelslagene til 10,25 &. Men hertil maa först bemærkes, at Wicksteed har sat Spen- dingen af Dampene lige, baade naar Stempelet var i den inderste og yderste Stilling, hvil- ket imidlertid næppe, uden med Tilnærmelse, kan have fundet Sted; thi Spændingen maa =e nodvendigviis, i Overensstemmelse med Forsögene med den corniske -Maskine, have veret större for den ydersle Stilling end for den inderste. Jeg maa derfor anlage, at Tallet 10,25 kun er at betragte som et Middeltal for disse to Stillinger. Naar nu derhos erindres, hvor vanskeligt det var at bestemme Spændingen for den yderste og inderste Stilling af Stempelet ved den corniske Maskine, idet denne for den yderste Stilling kunde variere 3 & pr. Qvadrattomme, og for den inderste varierede 2,7 & pr. Qvadratlomme, saa finder jeg det langt rimeligere at anlage, at der ved Bestemmelsen af denne Spænding kan være be- gaaet en Feil af 2,48 & pr. Qvadrattomme, end at der ved Bestemmelsen af Arbeidsmeng- den skulde være begaaet en Feil af + af den fundne. Heraf fremgaaer, at naar Rörforbindelsen imellem Dampkjedlen og Cylinderen er lige saa godt construeret for en Waltsk Maskine, som for en cornisk Maskine, og Kjedlerne ere ligegode, saa vil den Wattske Maskine give samme Nyttevirkning, som den corniske, forudsat, at Expansionen og Afkjélingerne. ere lige for begge. At den Virkning, som udvikles af Dampene ved ,fuldt Tryk*, egentlig er en Ex- pansionsvirkning af de i Kjedlen forhaandenverende Dampe, det er let at see; men det vil ikke vere let at bestemme denne Virkning directe ved Hjelp af Kjedlens Dampvolumen og de deri indeholdte Dampes Temperatur; thi paa Grund af Rörforbindelsen imellem Kjed- len og Dampcylinderen vil Spændingen i Cylinderen, Rörledningen og i de forskjellige Punkter af Kjedlen vere höist forskjellig, under Dampenes Tilströmning til Cylinderen, hvor- til ogsaa Dampudviklingen under Tilströmningen vil bidrage, og man har saaledes ikke et bestemt Volumen Damp, der befinder sig under givne Forhold, hvoraf Expansionsvirknin- gen kan udledes, men et Volumen Damp, som i alle Punkter er under ulige Forhold. Vare Rörledningernes Dimensioner saa store, at Spændingen af de i Cylinderen indströmmede Dampe i hvert Oieblik af Tilströmningen var ligestor med Spændingen i Kjedlen, saa er det let at indsee, at da vilde den störste Nytlevirkning erholdes; men see vi bort fra Dampudviklingen under Tilströmningen, saa lader denne Nyttevirkning sig let beregne. Sættes Kjedlens og Rörledningernes Dampvolumen lig V, og Temperaturen af Dam- pene i Kjedlen i det Oieblik, Dampventilet aabnes, lig 6,; sættes fremdeles den Damp- masse, som ved hvert Stempelslag afgives til Cylinderen, lig wo, og Temperaturen af Dam- pene i Cylinderen og Kjedlen i det Oieblik, da Dampene afskjæres, lig 6,, og sættes endelig det Volumen Damp, som afgives til Cylinderen, lig v,, saa vil man have, ifölge Formlerne (58) og (59), log G(0,) — log F(6,) = log k + log mo — log 3 . . . . . . (64) log G(@;) = log G(@,) + log V — log (V+ e,). - . 2». 2 . .« (65) 31 Men af disse to Ligninger lader 9, og v, sig bestemme, og naar dette er skeet, saa vil Expansionsvirkningen pr. Stempelslag af Dampene i Kjedlen vere at beregne, ifölge Form- lerne (53) og (56), af Formlen: V.G (0, à eg (Heu) RE ee On ee eG Expansionsvirkningen af Dampene i Kjedlen, udtrykt i Arbeids-Eenheder, vil föl- gelig for ia Stempelslag, under Forbruget af Dampmassen m, kunne fremstilles ved: Ho ii m Ei V. G (02) Mo k Eee) a Aa ee 670 Tage vi til Exempel Wicksteeds Forsög B. og F. med den corniske Maskine og Forsôget H. med den Wallske Maskine, og bemærkes, at ved den corniske Maskine kan Damprummet af Kjedlerne og Rörledningerne omtrent sættes lig 470 cbf., medens dette for den Waltske Maskine omtrent er 374 cbf., saa finde vi let ifölge Formlerne (64), (65) og (67) for et Forbrug af 9547 % Damp i de forskjellige Tilfælde fölgende: For Rækken B., hvor 6, = 122,22°, findes 0, = 112,89, v, — 137 cbf, og Arbeidsmeng- den ved Expansionen af Dampene i Kjedlen findes lig: 70,175,000 %‘. For Rækken F., hvor 4, = 140°, findes 0, = 135,70 og v, = 51,6 ebf., samt Arbeids- mængden ved Dampenes Expansion i Kjedlen lig: 67,440,000 6’. 'For Rækken H., hvor 6, = 105,50, findes 6, = 98,49, v, = 94 cbf. og Arbeidsmængden ved Dampenes Expansion i Kjedlen lig: 60,811,000 U‘. Grunden, hvorfor alle disse Arbeidsmængder ere större, end de för beregnede Arbeids- mængder ved „fuldt Tryk*, der respeclive vare: 52,899,000 tt’, 50,299,000 t’ og 49,923,000 &”, vil, efter hvad foran blev sagt, vere let at forstaac; men det maa dog her bemærkes, at ved den Watiske Maskine, hvor Spændingen var saa meget ringere end i Forségene med den corniske Maskine, der er ogsaa Afvigelsen merkelig ringere. Herefter ville vi nu bestemme den hele Arbeidsmængde, som en Dampmaskine med givne Dimensioner og et givet Dampforbrug pr. Stempelslag vil udvikle, naar Rörforbin- 32 delserne og Dampventilerne ere saa store, at Spændingen af Dampene i Cylinderen under Tilströmningen er ligestor med Spændingen af Dampene i Kjedlen. Denne hele, pr. Stempelslag udviklede Arbeidsmengde, vil, som man let seer ifölge Formlerne (56) og (66), vere at udtrykke i Varme-Eenheder ved: (a+g9,.)= a. (0») — Hs) ) + wok 03) (A (0,) —H ) „2. (68) som multipliceret med nat giver os den Arbeidsmengde M,, udtrykt i Arbeids-Eenheder, 0 som udvikles ved ~~ Stempelslag, altsaa ved Forbruget af m Pund Damp, saa al: Mo mV-G (69) Hf, = 7, (# (0) 10) + hm F(0,) COST) ee N ag Den förste Deel af Arbeidsmengden M,, Formel (69), der skyldes Dampens Ex- pansion i Kjedlen, erholdes imidlertid ligesaalidt for Intel, som den sidste Deel, der skyl- des Expansionen af Dampmængden uo i Cylinderen; thi ligesom den sidste Deel af Arbeids- — mængden M, erholdes som Æqvivalent for den Varmemængde, som Dampmassen wo algi- ver under Udvidelsen, saaledes erholdes ogsaa Arbeidsmengden ved Dampenes Expansion i Kjedlen som Ædgqvivalent for den Varmemiengde, som disse Dampe afgive, idet Tempera- turen synker ned fra 6, til 6,. Men her er den væsentlige Forskjel, at for Arbeidsmeng- den ved Dampenes Expansion i Dampkjedlen tabes kun den dermed æqvivalente Varme- mængde, hvorimod for Arbeidsmengden ved Expansionen af Dampmassen wo i Cylinderen tabes den hele Varmemengde, som denne Dampmasse oprindelig indeholdt, da den ind- traadte i Cylinderen. Men det hele Tab, man lider i Varmemengde pr. Stempelslag, er, som man let vil indsee, ikke afhængig af den Maade, hyorpaa Dampen föres til Cylinderen, navnlig ikke af den Tæthed, hvori Dampen kommer ind i Cylinderen; den beroer kun paa Temperatu- ren af Dampene i Kjedlen og paa den Mængde Damp wo, som pr. Stempelslag föres til Cylinderen; thi naar de i Dampkjedlen tilbageblevne Dampe, efter at Dampmassen wo er afgivet til Cylinderen, igjen komme i Ro, saa vil det ene Bestemmende for det lidte Tab være den Mængde Damp, som er afgiven, idet Expansionen af Dampene i Kjedlen derved er bestemt. Det hele Tab i Varmemængde for Le Stempelslag bliver derfor ogsaa uafhængigt Ho af, om Dampen ledes til Cylinderen i större eller mindre Tæthed, og det vil i alle Tilfælde, som man let seer af Formlen (69), være at fremstille i Arbeids-Eenheder ved: 33 mi (HG) HO) + hm FO): 11 (02) EN CAE 70) 1 ne My k Ville vi nu anvende Formlerne (69) og (70) paa de tidligere betragtede tre Til- fælde, saa finde vi fölgende Resultater: For Rækken B., hvor 0, = 122,220 og u, = 7,536 % Damp, finde vi som för 0, = 112,8°, og det Volumen Damp, som pr. Stempelslag afgives til Cylinderen, v,— 137 edf Fremdeles finde vi Volumen over Stempelet i det Oieblik at Dampene afskjæres, v,—144 edf., Temperaturen af Dampene i Cylinderen ved Enden af Stempelslaget, 6=83,°, dernæst den Deel af de gamle Dampe, som afskjæres over Stemplet i det Oieblik at Resten af disse Dampe ledes til Condensatoren, u’ = 0,364 & Damp, og endelig Arbeidsmengden M, = 70,175,000 t’ + 49,138,000 %’ = 119,313,000 t’; hvorimod Tabet af Varmemengde, udtrykt i Arbeids-Eenheder, eller hvad der er det Samme, den Arbeidsmengde, som den meddelte Varmemengde vilde have frembragt, om den fuldstæn- dig var bleven benyttet, findes at vere: T = 70,175,000 %&” + 701,880,000 %/ = 771/955,000 &’. For Rækken F., hvor 0, —140° og u, = 5,442 % Damp, finde vi som för 0, = 135,7° og v, = 51,6 cbf.; fremdeles findes &,—54 ebf., 0—72,50 og u’ — 0,245 & Damp, samt M, = 67,440,000 &’ + 102,370,000 %/ — 169,810,000 %’, T = 67,440,000 &" + 706,740,000 t/ — 774,180,000 &’. For Rækken H., hvor 6, = 105,5° og u, = 3,295 & Damp, finde vi som för 6, == 98,4° og ©, = 94 ebf-; fremdeles findes v, — 106,8 cbf., 0 = 83,59, u‘ = 0,407 & Damp, og endelig: M > = 60,811,000 &/ + 26,549,000 & — 87,360,000 %’, = 60,811,000 %/ +698,910,000 %/ —759,721,000 #’. = à Sammenligne vi nu först disse Arbeidsmængder, M,, med dem, som Maskinerne efter det foran Udviklede maa antages at have givet, nemlig respeclive: 78,747,000 tb‘, 106,611,000 8‘, 71,334,000 %/, da viser det sig, at hvis man havde gjort Rörledningerne tilstrekkelig vide, og i disse tre Tilfælde respective afskaaret Dampene i det Oieblik, hvor Volumen over Stemplet var: 144 cbf, 54 cbf og 106,8 cbf, istedetfor ved 228 cbf, 127 cbf og 117,5 chf, saa vilde man have erholdt Arbeidsmengder udviklede ved Forbruget af samme Mængde Kul, der respective vilde have været: 514 p.Ct., 591 p.Ct. og 224 p.Ct. större end de, som Wicksteed erholdt. er Vidensk. Selsk. Skr, 5 Række, naturvidensk. og mathem, Afd. 3 Bd. 34 Som Fölge heraf, anseer jeg det for utvivlsomt, at man vil være island til, ved alle nærværende Dampmaskiner, at udvikle fra 4 til 4 Gang mere Arbeidsmængde af samme Mængde Kul, end der fortiden erholdes, naar man umiddelbart ved Dampcylinderen vil anbringe en tilstrækkelig stor Dampbeholder, samt naar man vil gjåre Forbindelserne mellem denne og Cylinderen tilligemed selve Dampventilerne tilstrækkeligt store. Ofte kunde man maaskee indrette det saaledes, at Dampholderen omgav Dampeylinderen, der kunde være forsynede med store Kronventiler til Dampens Indladning og Udladning. Derimod vil det ikke være nödvendigt at gjöre Dampkjedlerne större end fornö- dent, for jevnt igjennem hele Stempelslaget at levere den Dampmængde, som Maskinen forbruger. For at undgaae Afkjöling af Dampene i Beholderen, bör denne, ligesom Cylinde- ren, omgives med slette Varmeledere; derimod behöver den ikke at omgives med en Man- tel, der kan opvarmes ved Dampe fra Kjedlen. Beholderen bör desuden, ligesom Cylinde- ren, stilles saaledes, at det fordraabede Vand i denne, ligesom i Mantelen om Cylinderen, af sig selv kan finde Aflöb til Dampkjedlen igjen. — Som bekjendt indtræder meget ofte den Feil ved Dampmaskinerne, at en storre eller mindre Mængde Vand fra Kjedlen drives ind i Dampcylinderen; denne Feil undgaaer man aldeles ved Brugen af Dampholderen. Ville vi nu til Slutning sammenligne de Arbeidsmængder, som Wicksteed erholdt i disse 3 Rækker af Forsøg, med de Arbeidsmengder T, som man vilde have erholdt, hvis de meddeelle Varmemængder fuldstændigt vare bievne benyltede, saa finde vi, at de erholdte Nyttevirkninger kun udgjorde respeclive: 0,101, 0,138 og 0,094 af dem, som Dampene virkelig indeholdt; gjére vi derimod Rörledningerne lilsirekkeligt vide, eller anbringes en Dampbeholder, som foran beskrevet, saa voxer Virkningen til respeclive: 0,155. 0,216 og 0,115 af den mulige Virkning ; hvoraf det for Exempel sees, at Nyltevirkningen af de anvendte Dampe i Forségs-Rekken F, hvor, Expansionen var störst, vilde. ved denne Forbedring slige fra at vere mindre end % af den disponible Virkning til at blive over ! af denne. > log F (4) 3,23505 3,22058 3,20599 3,19217 3,16667 3,15485 3,14362 3,13290 Diffe- rents | 1459 1241 1182 1072 1023 976 934 894 857 $21 log G (9) 189142 | | 2,02831 | 2,15972 | 2,28653 | 2,40825 2,85198 2,95297 3,05000 3,14374 3,23382 3,32095 3,40470 3,18576 3,56377 3,63934 3,71216 3,78279 3,85089 3,91690 3,98082 4,04275 | 4,10268 4,16090 4,21721 4,27190 4,32499 4,37651 | 4 42654 4 47516 4,52240 | | | Diffe- rents 13689 13141 12681 11279 10890 10457 10099 9703 9374 7063 6810 6601 6392 6193 5993 5822 5631 5169 5309 5152 5003 4862 4724 H (6) 0,33248 | Diffe- 0,34562 | 0,35856 0,37131 0,40843 0,42044 0,43228 0,44395 0,45543 0,46677 0,48892 rents 1314 1294 | 1220 | 1201 1184 1167 1148 | 1134 1114 1101 | 1085 0,19977 0,51048 | 0,52103 1071 1065 log G(#) = log F(4) 9 32664 9 44634 956178 9,67290 978010 988333 9 98298 0,07897 0,17173 0,26108 0,34750 0,43087 0,51156 0,58949 0,66501 0,73798 0,80866 0,87725 0,94365 1,00805 1,07056 1,13115 1,18995 1,24714 1,30261 1,35659 1,40900 1,16002 Diffe- rents 14162 13915 13410 12902 | 12138 11970 11544 11112 10720 10323 9965 9599 9276 3935 8642 6640 6440 6251 6059 5880 log p 1,09189 1,21431 1,39126 1,53290 1,66945 1,80112 2,39283 2,49909 2,60170 2,70086 2,79665 2,88931 2,97892 3,06566 3,14966 3,23107 3,30994 3,38637 3,46070 3,53270 3,60269 3,67065 3,73669 3,80080 3,86332 3,92399 3,98316 4,04064 4,09673 5% 15242 14695 14164 13167 12698 12249 11816 11006 10626 10261 9916 9579 9266 13655 | 11402 | Om den geographiske Beskaffenhed de danske Handelsdistrikter i Nordgrønland. H. Rink. NS: hadastinfaad. oeilgusgong > ge £ 4 LES A es | \ yey ite ery DLT, statue L'aotlittaliélohnalt à “ Ps i 4. ; 4 7 = x N + eo + i % so i Pa 4 al = ES i i AL. 4 re on ’ x = . = i É = J + ‚ 3 | R i : ae . Ir i mf: i f 7 a} i LU » i | 3 1 Ae 7 FÅ > , i: m FS À j 1 À = UL Tr Fa 4 > I \ a i EL : “nd 7 is vest i" iy . i | ’ KA | n i 1 eS LU pr. i rad ees; u En i ray PAR ee - a DUT | hw 2 i 5 4 L mt he I La ar is u 2 " i A | u 1 ' ? 7 4 5 i Ey E = (+ ne U i Du wT Kunz ne ER z i Z i 0 5 , AS, à . >» = | bs 4 ae ‘ i ' a x Wy ibe ' 1 5 i ar ni N ' . 4 x Pi . > - i ‘ Lr - Im i Cd i - = ON : F KN tt 4 5 à v1) nn 4 ‘ BANKE ERE 2 “a i bx * i : 1\ | TE BF RAT. Indledning. Porfauteren til den foreliggende Afhandling og det ledsagende Kaart havde, under Udfö- relsen af en geognostisk og mineralogisk Undersögelsesreise i Grönland, Anledning til at föle Savnet af det, til et saadant Foretagende nödvendige geographiske Grundlag. Hr. Capitain Graah har i sit ,Situationskaart“ over Kysten leveret et værdifuldt og uundværligt Hjælpemiddel til Beseilingen af de enkelte adspredte danske Handelsetablissementer, men de store mellemliggende Strekninger, de indre Farvande og selve Landets Overflade, har det ikke veret hans Opgave at give et Billede af. I den Mening, at disse Landstrækninger, paa Grund af deres ringe Verd, neppe nogensinde ville blive Gjenstanden for en syste- matisk Opmaalning eller for Reiser af Sagkyndige i dette Oiemed alene, benyttede jeg Ira forste Ferd af den Leilighed, som mine Excursioner gave mig, «lil at optegne Iagttagelser af blot geographisk Interesse. Jeg opfordredes dertil saameget desmere ved en Undersö- gelse, jeg foretog over Isens Udbredelse paa Landet, samt de, over Havet spredte lisfjel- des Oprindelse; og da der nu gaves en lang Tid af Aaret, da Vinlerens Snee og Kulde vanskeliggjorde mineralogiske Undersögelser, men paa den anden Side i Sledereiserne gave en fortrinlig Leilighed til at gjére mig bekjendt med Landets Form i det Store, lededes jeg derved til, i Maanederne Februar-Mai at foretage Reiser i blot geographisk Oiemed. Naar jeg nu i det ledsagende Kaart gjengiver Resultatet af samtlige Iagttagelser, jeg i denne Retning har gjort, paaligger det mig först og fremmest, at gjöre Rede for, ved hvilke Midler disse ere opnaaede, samt i hvilken Grad det er lykkedes mig, selv at bereise Kyststrekningen i dens Enkeltheder. Kaartet over de danske Handelsdistrikter i Nordgrönland er grundet paa Fölgende: 1. De af Capitain Graah, ved astronomiske Observationer bestemte Coloniers og andre Punkters Beliggenhed er lagt til Grund for det Hele; de ere i alt 16, forelagne paa Land, og 7 fra Söen af, efter en gisset Afstand (See: Graahs „Beskrivelse til det voxende Situations Kaart* &c.). Jeg erholdt derved faste Udgangspunkter og givne Distancer, uden hvilke hele Arbeidet slet ikke vilde kunnet udföres. 2. Opmaalning af Grundlinier paa Isen, og Vinkelmaalninger med Sextant fra samme til alle skarpt fremtrædende Punkter, som derfra kunde sees. Jeg erholdt derved nöiagligere Specialkaart over enkelte Egne, og derved atter talrige Udgangspunkter for videre Vinkelmaalninger. Grundliniens Retning bestemtes efter Compasset og den af Graah observerede Misvisning for de forskjellige Bredegrader; dog maatte den, paa Grund af Compassets lokale Afvigninger paa visse Steder, controlleres og berigliges efter Retninger, givne ved ovennævnte, af Graah bestemte Punkter, saasom mellem Omenak og Niarkornak, Godhavn og Kronprindsens Eiland. Som Exempel paa disse Specialkaart over enkelle Egne findes paa Kaartet vedföiede i særskilte Rubriker: Omgivelserne af Colonierne God- havn og Omenak. 3. Paa Reiser i Baad, langs og imellem Kysterne, optegnedes stadigen Courserne og den omtrentlige relative Fart samt anvendte Tid. Derefter udsattes et Bestik, og i Reglen gjentoges slige Reiser flere Gange; Resultaterne af hver enkelt Gang sammenlig- nedes med hverandre og Gjennemsniltet toges af hvad der viste sig uovereensstemmende. Denne Methode var især anvendelig, hvor Beliggenheden af de Punkter, mellem hvilke Reisen foretoges, var givet. 4. Hvorsomhelst Tid og Leilighed gaves, besteg jeg höiere Punkter, hvorfra der havdes gode Overblik, bestemte derfra een Retning ved Compasset. eller hellere ved et bekjendt Punkt i en lang Afstand, og tog Vinklerne mellem denne Retning og saamange andre Punkter, som muligt, hele Horizonten rundt. Kun ved at foretage delte fra forskjel- lige hôie Punkter, der vare at see fra hverandre, var det muligt at erholde et Billede af de Archipelager af Smaaöer, som findes i den nordligste og sydligste Deel. — Jeg anvendte dette Middel ikke alene paa Sommerreiserne, men indrettede især i den Hensigt mine Vin- terreiser, ved hvilke det var mig om at giöre, at fuldstendiggjöre, hvad jeg om Sommeren ikke havde kunnet see, og at komme muligst langt imod Ost, og see Enden paa Fjordene og de indre Farvande. 5. Til Bestemmelsen af Höiderne over Havet anvendte jeg især: Vinkelmaalninger fra de omtalte Grundlinier paa Isen, men ogsaa fra andre Punkter, hvor Afstanden var mere eller mindre sikker given og den horizontale Linie havdes i Havfladen. Til at berig- lige disse Maalninger anvendte jeg Bestemmelsen af enkelte udvalgte Punkter, ved Hjælp af Barometret. — I Omegnen af Godhavn paa Disko stemmede Resultaterne af begge Slags Maalninger godt, og næsten nôiagligere, end det af deres Natur var at vente. Ved at anvendes paa en Excursion i meget streng Kulde der, beskadigedes dette förste Barometer ; jeg erholdt derpaa et nyt udsendt, og benyttede delte især til nogle betydeligere Höider ved Omenaks Fjorden; jeg erholdt her större Differencer, den største 400 Fod paa en Höide af 5000, hvilket vistnok er meget betydeligt, og muligen kan have været begrundet i Barometret, men ogsaa deri. at Kilderne til Feil her vare langt større. Ma 6. Hvad der slet ikke lykkedes mig, selv at bereise eller see i Nærheden, har jeg antydet paa Kaartet efter de bedste Oplysninger, jeg derom i selve Landet kunde er- holde. Jeg sågte overalt at udspörge de Indfödte om de Distrikter, over hvilke de fær- dedes, sammenlignede de forskjellige Opgivelser, og uddrog deraf hvad jeg fandt bedst overeensstemmende. Disse saa usikkert aflagte Kyster ere tilstrækkeligen udhævede paa Kaartet, og bestaae fornemmeligen i Strækningen mellem de yderste beboede Pladser af de to nordligste Distrikter, i de 2 nordligste Fjorde paa Disko og i det Indre af de syd- lige Fjorde i Egedesmindes Distrikt. Den sidstnævnte Egn er udkastet efter et, af en ind- födt Grönlender tegnet Grundrids. 1 den förste Sommer 1848 bereiste jeg en Deel af det nordligste, eller Uperniviks Distrikt, fornemmeligen med Hensyn til den i Nærheden af Colonien forekommende Graphit, der et Par Aar iforveien havde foranlediget en Expedition af engelske Skibe. Dette Mine- ral vidstes at forekomme adspredt paa mange Steder i Grönland; jeg sögte at indhente Oplysninger om disse Findesteder og indrettede min Reise for at undersoge, om noget af dem muligen kunde være af stårre praclisk Interesse end hiint ved Upernivik; dette lyk- kedes mig i det fålgende Aar ved Colonien Omenak, hvor jeg, ved at forfålge Brudstyk- ker af Mineralet i et Elvleie, kom til et, ved Indvirkning af smeltet Trap til Blyant for- vandlet Kullag. Efteraaret 1848 var, ligesom Sommeren, mildt og stadigt, saa at jeg endnu i September- og October kunde bereise Diskobugten og Sydostbugten. Vinteren tilbragte jeg ved Godhavn paa Disko; ved Juletid sank Thermometret for förste Gang under + 20° R. og holdt i de fölgende 3 Maaneder Middeltemperaturen — 18° R. Da Solen kom over Horizonten -d. 12 Januar laa Isen fast og jævn over Diskobugten, og jeg begyndte strax paa al optage det omtalte Kaart over Omgivelserne af Godhavn; men i Marts indtraadte stormfuldt Veir, Isen bröd paa dette urolige Hav, og jeg var fra nu af indtil Juni ind- skrænket til Excursioner paa Land i den nærmeste Omegn. Sommeren 1849 var meget kold og ustadig; endnu i Juni havde vi Storm og Snee i hele 8 Dage, først midt i Maa- neden var liskanten eller den Deel af Havisen, som bliver fast ved Land, naar hiin er bortdreven, gaaet fra de aabne Kyster. Den 15de kunde, jeg forlade Godhavn i Baad og anvendte nu 2 Uger paa at bereise den sydvestlige Deel af Disko og Diskofjorden, hvis Forgreninger strække sig næsten indtil Midten af denne Ö, men dengang endnu paa sine Steder vare belagte med fast lis. Jeg begav mig derpaa med Skibet atter til Upernivik, hvor jeg i denne Sommer sågte at gjöre mig bekjendt med de dstlige Egne, indenfor Öerne, og med den store lisfjord og Indlandsisen, som her udsender sine Masser af lis- fjelde i Havet. Jeg tog derfra til Noursoak og ind i Omenaksfjorden til Colonien Ome- nak, hvor jeg vilde forblive Vinteren over. Efteraaret var stormfuldt og raat, men Rei- serne lettedes ved Farvandets stårre Sikkerhed og Rolighed, i Modsætning til den aabne Så, saa at jeg ogsaa her kunde fortsætte Excursioner og overnatte i Telt til ud i October Videusk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk og mathem. Afd. 3 Bd. 6 Maaned. — Efter Solens Gjenkomst i Februar, foretog jeg den Opmaalning af Coloniens nærmeste Omgivelser, hvis Resultat findes i det lille tilföiede Specialkaart; Kulden var dengang, efter en temmelig mild Januar, overordentlig streng, og holdt sig netop i den Tid over en Uge imellem + 24 og + 30° R; men denne Temperatur var her, i det Indre af Fjorden, forbunden med smukt stille Veir og derfor til ingen Hinder, hvorimod ved Godhavn den strenge Kulde altid var forbunden med Osten Vind, formodentlig paa Grund af den större Nærhed af aabent Vand i Baffinsbugten, og derfor i en langt höiere Grad fölelig. — Da Dagene bleve noget længere, begyndte jeg paa en Række af Slædereiser, hvis Hensigt det var at gjåre mig bekjendt med alle Fjordens inderste, östlige Forgrenin- ger, de indre lisfjorde, og som ledede mig til Overbeviisningen om Indlandets fuldkomne Bedækning med lis og lisfjeldenes Oprindelse fra samme. — Jeg tog omkring til alle be- boede Pladser, eller til Steder, hvor der fandtes et forladt Jordhuus til at söge Ly mod den strenge Naltekulde, og reiste fra disse yderste Punkter, saa langt som det paa een Dag lod sig gjøre; paa talrige Steder foretog jeg Peilinger og Vinkelmaalninger, og op- maalte Grundlinier i de indre Fjorde, hvor der savnedes givne Punkter til at bedömme Distancerne og Höider efter. De betydelige Bjerghôider og de mange, i lang Frastand kjendelige Pnnkter, som gave Midler til Orientering, gjorde i Forbindelse med det lang- varige og sikkre lislæg, at dette Distrikt er det, jeg bedst har kunnet gjöre mig fortrolig med, og sikkrest kunnet aflegge paa Kaartet. Sidst i April indtraadte pludseligen Töveir, og Sneen, som kun var faldet yderst sparsomt denne Vinter, svandt i de förste Dage af Mai meget hurtigt fra Landet; ikke desmindre holdt Isen paa Fjorden ved den paany ind- trædende Kulde sig særdeles god; jeg kunde derfor benytte hele Mai Maaned til Slæde- reiser i mineralogisk Oiemed. — I Juni indtraadte et herligt varmt Sommerveir; allerede i den förste Halvdeel kom Blomsterne frem i Masse paa Omenaks Ö; Isen töede nærmest under Land og blev ikke mere til at passere, men laa desuagtet endnu den 15de saa langt som Öiet kunde række, ud over Fjorden. Da forte pludseligen en Östen-Storm den paa et Par Dage tilsåes, saa at der intetsteds var Spor mere at see af den. Jeg begav mig da strax paa Reise i Baad ud af Omenaksfjorden og gjennem Waigattet syd paa, indtil jeg midt i August naaede Oen Rifkol, lidt söndenfor 68° N.B., det sydligste Punkt af den Kyst- strækning, jeg har bereist, hvorpaa jeg atter tog Nord paa og forblev Vinteren over ved Jakobshavn, efter at jeg endnu sidst i September havde gjort en Excursion i Konebaad til Pakitsokfjorden og overland til Randen af den faste Indlandsiis. — Tiden fra först i Februar til seent i Mai anvendte jeg, som sædvanlig, til Slædereiser, ved hvilke det lyk- kedes mig at undersöge Fastlandskysten og Havets östlige Forgreninger fra Mundingen af Waigattet til Tessiursarsoak i Anleitsivikfjorden, hvoriblandt især Jakobshavns lisfjord og den store lisfjord bag Arveprindsens Eiland. Men disse Reiser vare langt vanskeligere, end de i Omenaksfjorden; formedelst det urolige Veir laa Isen ei sikker over Disko- 43 bugten, hvorfor flere besværlige Toure overland maatte udföres, og Jakobshavns-lisfjorden kunde, formedelst den overordentlige Opdyngning af lisfjelde, kun passeres tilfods. Foranlediget ved et specielt Hverv, begav jeg mig i Juni Maaned 1851 atter paa Reise langs Kysten til Omenaksfjorden, havde underveis min Opmærksomhed især hen- vendt paa de talrige Stenkuldannelser, og benyttede mit Ophold ved Omenak til at bestige adskillige Bjerghöider med Barometret, som jeg under mit forste Besög der havde savnet, samt til al fuldstændiggjåre mine tidligere indsamlede mineralogiske lagllagelser i denne Egn. Omstændighederne foranledigede, at jeg hermed maatte slutte dette mit Arbeide og opgive en Beskjæftigelse, der ved mange saa ganske eiendommelige, og i deres Art ophöiede Naturscener lönnede for de Savn og Anstrengelser, den som oftest fordrede. Ved at be- tragte Kystens Udstrækning og betænke, at jeg anvendte 3% Aar udelukkende paa at be- reise den, turde man maaskee undres over at der endnu kunde blive enkelte betydelige Dele af den tilbage, som det slet ikke lykkedes mig at see. Jeg kan herlil kun svare, at jeg ikke troer, at have ladet nogen Tid hengaae ubenyttet fra de lyse Dages Tilbageven- den i Februar og til først i Oclober, i hvilken det var mig muligt at udrette noget i min Reises Oiemed. Dette turde derfor ogsaa give et Begreb om de mange Hindringer, man stöder paa, ved at skulle undersöge en saa lidet beboet og lidet bekjendt Landstrækning i hiint ublide Klima. Jeg regner hertil fornemmelig Veirligets Ustadighed selv i den strenge Vinterlid. Naar jeg, for at faae Udsigt over en langt borlliggende Egn, kjörte til det yderste bedoede Sted, der overnattede hos Grönlendere, og derfra den fölgende Dag kjörte saa langt jeg kunde komme, da var en pludselig indtredende Taage tilstræk- kelig til at beröve mig Frugten af hele min Möie, eller naar jeg havde udseet mig et bort- liggende Næs eller höit Punkt som passende til at erholde den önskede Udsigt fra, da viiste dette sig, ved at komme nærmere, enten vanskeligt eller slet ikke besligeligt, eller jeg mådte paa selve Stedet en bidende Vind, som gjorde al Haandteren af Instrumenter eller Optegning af Notitser umulig. 1. Om Indlandet, sammes fuldkomne Bedækning med lis, og lisfjeldenes udelukkende Oprindelse fra samme. Vestkysten af Grönland udmærker sig ved talrige og dybe Indskjæringer af Havet, ved Fjorde og Sunde, som sondre det ydre Bælte af Land i Halvöer og Oer. Paa den foreliggende Kyststrækning naae disse indre Farvande 10 å 20 Mile op Osten for de yder- ste Pynter og Öer, hvorpaa det slultede Fastland begynder, hvis Grændser vi först måde igjen et Par hundrede Mile længer östlig i den, under disse Bredegrader saa lidet kjendte 6* 44 Ostkyst. Hiint Balle af Halvöer og Öer, som vi ville kalde Yderlandet, er paa Grund af de Veie, som Havet har lagt igjennem det, den eneste beboede og tilgængelige Deel, og skal derfor i det Fölgende være Hovedgjenstanden for disse Betragtninger; men det slut- tede Fastland, som vi i det Fölgende ville kalde Indlandet, er paa Grund af de overordent- lige lismasser, det avler og aarligen udsender gjennem de indre Farvande til Havet. skjöndt for sig selv ukjendt og utilgængeligt, af stor Betydning for Polarhavet overhovedet, og for denne Kyst og dens Beboere isærdeleshed. Naar man forfölger de dybere Fjorde, for Ex.: Omenaksfjordens Forgreninger, saa langt man kan mod Öst, der finder man de Dale, der ligesom skulde danne Fjordens Fortsættelse ind i Landet i östlig Retning, samt- ligen fyldte med lis. Bestiger man nu en Höide i Nærheden, da seer man en saadan lis- dal, som hæver sig jævnt fra Havet af, i Baggrunden gaae over i en eensformig lisslette, som udbreder sig bag det Land, der indeslutter Dalen. — Stiger man derpaa hôiere, saa at man kan see ud over det mellemliggende Land, da finder man, at denne Slelte er den samme, som den, hvorfra lisdalen, der sænker sig i den nærmeste Fjordarm, har sit Ud- spring; og jo hdiere man nu kommer, desto mere vil man see lisslellen hæve sig over Yderlandets Bjerge og udbrede sig over den östlige Deel af Horizonten, saa fjernt som Oiet kan række, eensformig og uden Afbrydelse ved Land; og man vil overtyde sig om, at det er een og den samme, fra hvilken alle lisdalene have deres Oprindelse. — Det samme gjentager sig Norden for Omenakstjorden, bag den Ogruppe soni udgjör Uperni- viks Distrikt, og mod Syd i de Fjorde, der afgaae fra Diskobugten mod Ost. Og gaaer man fra Bunden af de mindre dybe Fjorde, som ei ende med en saadan lisdal, endnu et Stykke i ôstlig Retning overland, da stöder man tidligere eller senere paa Yderranden af en saadan lismasse, som man fra nerliggende Höider af vil finde, er een og den samme som den, hvorfra hine lisdale udgik til Fjordene. Kort sagt, vi kunne vel opstille den Paastand, at den samme Linie, som berörer Bunden af Fjordene og begrendser hiint 10 a 20 Mile brede Bælte af Yderlandet mod Ost, tillige betegner Grændsen af en lismasse, som herfra og videre, saa langt Oiet kan rekke fra de ydre Höider, bedekker og skjuler Ind- landet. Denne lisdannelse viser strax en væsentlig Forskjellighed fra dem, som bedekke de höie Bjerge af det nærliggende Yderland og af visse Bjerghöider i alle Zoner af Jorden, og som findes betegnede ved Jökeler, lisbræer, Gletschere &c.; disse ere nemlig altid dannede efter Overfladens Form; de betinges ved, og udgaae fra visse Höider over Havet, legge sig der som en Skal paa Overfladen, hælde med denne og glide endog ned ad den, opdyngende sig i tragtformede Dale, og forlengende sig derfra længere eller kortere ned i de varmere Regioner af Lavlandet. — I Modsætning hertil kunde hiin Indlandsiis snarere synes at være udgaaet fra Lavlandet, lignende en flydende Masse, der havde oversvömmet det hele indtil en vis Höide, ud over hvilken den ikke kunde slige, men begyndte at flyde af igjennem Dale til Havet eller Yderlandet. — Det var paa de fleste Steder, ikke let, ja 45 maaskee endog ugjörligt, at komme til at maale Hôiden af dette almindelige lisplateau, eller den Hôide, indtil hvilken saaledes Landet var bleven oversvömmet med lis, dog lyk- kedes det paa den flade Fjordiis, foran lisdalene i Innerit-, Sermelik-, og Kariakfjorden at udmaale Grundlinier og derfra bestemme faste Punkter i den klöftede og takkede lis i Dalene, og det viiste sig da, at samme paa det Sted i Baggrunden» hvor den gaaer over i det fælleds Plateau, har en Höide af noget -over 2000 Fod. — I denne yderste Deel, nærmest Yderlandet, seer man endnu paa nogle Steder Toppe af Land rage frem af lis- sletten, som Öer af et Hav; den stiger derfra jævnt aftagende, men tilsidst kun yderst svagt, saa at man, fra Punkter paa over 4000 Fods Höide, sandsynligviis overseer den til en overordenllig fjern Afstand i Ost, hvor dens jævne Overflade næsten synes at sammen- smelte med Luften i Horizonten, uden at der sees ringeste Afbrydelse ved Ujævnheder eller Land. — Skjöndt det allsaa ikke er muligt mere, at danne sig et Begreb om det gamle Indlands Form, synes det dog, som om denne vestlige Deel af det i det Hele har været lavere end Yderlandet, hvor saa mange betydelige Strækninger langt overstige 2000 Fod; thi ellers maalle man see mere Land rage frem af lissletten; men dette stemmer ogsaa med, al de höie Halvöer i Reglen sænke sig og blive lavere henimod Osten og Indlandet. Yderranden af denne store Indlandsiis er afsat efter de bedste Oplysninger, som ved egen lagltagelse og ved Erkyndigelse hos Indvaanerne kunde erhverves; men dens Grændse er naturligviis kun gjengivet i ét grovt Omrids, og hverken kunde eller behövede den at optages paa en lignende Maade som Kysternes. Det var mig först og fremmest om at gjöre, at bestemme alle de Arme, den nedsender til Havet, og dernæst saa meget som muligt at faae en Udsigt over det mellemliggende Land, og overtyde mig om disse Armes Forbindelse, bag samme; det lykkedes mig, i Alt at gjöre mig bekjendt med 22 saa- danne lisdale, som ligge adspredte over hele Strækningen fra Syd til Nord; foruden dem skulle endnu 5 a 6 findes, som have maattet aflægges efter Beskrivelsen. — Men jeg har anseet det for meest hensigtsmessigt, med Hensyn til Oversigten, at antyde den større eller mindre Sikkerhed, hvormed hele Indlandsisens Rand er aflagt, paa selve Kaartet. Men ikke mindre mærkelig end denne Form og overordentlige Udstrækning af Ind- landsisen, er den eiendommelige Bevægelse, der udgaaer fra dens Indre, og som giver Anledning til de meest storartede Nalurphænomener, som Polarlandene frembyde. Det kan nemlig ansces for afgjort, at dette uhyre lisdække overalt har en Tendents til at skyde sin Rand frem mod Vest over Yderlandet og Havet. — Man kan bedst forestille sig dette ved at. benylte den ovenfor anförte Lignelse, at det er som en halvflydende Masse, som et Hav, der har oversvömmet Landet; denne Masse erholder en stadig Tilvæxt fra det Indre, stiger derved, og stræber nu i samme Forhold at flyde over og udgyde delte Overskud : over Yderlandet og Havet. Det bliver kun ved en saadan udadvoxende Bevægelse forklar- ligt, hvorledes Landstrækninger have.kunnet, og paa sine Steder endnu ville blive begra- 16 vede under lis, som ellers vare istand til at bære den frodigste Polarvegetation og nære Rensdyrhjorde. i Fra Bunden af Pakitsokfjorden, Norden for Jakobshavn, har man 'ganske nær overland til Randen af Indlandsisen, hvorved der gives en beqvem Leilighed lil at iagt- lage denne store Contrast mellem Yderlandet og Indlandet. Den lille Dal, gjennem hvilken en Elv fører sit lerede Vand fra den nærliggende lis til Havet, udmærker sig ved sin Vegetation og navnlig ved den Mængde, i hvilken Blaabærrene her trives og opnaae deres Modenhed, fremfor de ydre Kyster; her maa altsaa Solen opvarme Jordbunden endnu længe efterat have berövet den Vinterens Snee og lis, ja den vilde maaskee være istand til at optöe det dobbelte eller tredobbelte af denne, inden den næste Vinter kunde foröge den, eller give Leilighed til Dannelse af uoptöelig lis; og dog bedækker denne den tilgrend- sende Landstrækning som et Lag paa flere hundrede, ja ikke langt derfra maaskee et Par tusinde Fods Tykkelse. De steile lisvægge hænge ud over Dalen og de omliggende Bakker og synes langsomt at rykke frem over dem; mægtige lisblokke lösrives fra disse Vægge og ligge nedrullede paa den med Vegetalion bedækkede Overflade. Den udad voxende Bevægelse kan endnu bedre iagttages i de Arme, som Ind- landsisen udsender i Havet. Naar Fjordisen om Vinteren ligger jævnt og fast foran disse, da er ethvert Tryk, den modtager fra dem, let kjendeligt; og jeg maa da bemærke, at jeg ikke har besögt et eneste af disse Steder, uden at spore et saadaut; i större eller mindre Afstand fra den faste Landiis, var Fjordisen skudt lidt op paa Land eller sammenskruet til en Barre, som gik tværs over Fjorden; og om Sommeren spores denne Bevægelse i de Brudstykker, som Landisen afgiver til Havet, medens den selv beholder sin Plads eller i samme Forhold fornyes, ved at skydes frem fra det Indre. Men her viser sig nu den mærkværdige Omstændighed, at Bevægelsen, skjöndt tilstede overalt, i den Grad er uligelig fordeelt og concentreret til visse enkelte, i Havet nedgaaende Arme, at alle de övriges derimod er for slet intet at regne. Dette bliver af den Grund paafaldende, fordi Indlands- isens Overflade overalt danner en eensformig Hoislette, i hvis Form man ikke opdager nogen Grund til at lismasserne, allerede langt fra det Indre af, fortrinsviis skulde trænges hen mod visse Punkter af Yderranden, fremfor mod andre; denne Aarsag maa derfor ligge skjult i det Indre af Isen, og vel nærmest i Formen af del underliggende og forsvundne Land. Jeg har troet, ei upassende al kunne benævne disse Dele af Indlandsisen, som saa- ledes ere i en stærkere Bevegelsestilstand, lisströmme; og kommer da den vesentligste Forskjel mellem disse og de bevægelige lisdannelser, som man i andre Lande kalder Glet- schere, lisbræer, Skredjökeler, til at bestaae deri, at de sidstes Fremadskriden har sin ligefremme Aarsag i Overfladens Form og Hældaingen af den Grund, hvorpaa de glide, samt under alle Omstændigheder for en stor Deel ere Virkningen af Tyngden, hvorimod Strömmene i hiin Indlandsiis foregaae indenfor Grændserne af en tilsyneladende censformig Masse med plan Overflade. Men den störste Forskjel kommer dog til at bestaae i Styr- ken af Bevægelsen, og Størrelsen af de Masser, som ved den uophörligen trenges ud i Havet. Det er nemlig fra disse lisstromme, og som det synes, udelukkende fra dem, at de mægtige liskolosser hidröre, som svömme omkring i Polarhavene og bære Navn af lis- fjelde. Disses overordentligé Dimensioner ere bekjendte af alle Reisebeskrivelser, som handle om disse Farvande, og have med Rette fremfor alt Andet paadraget sig de Söfa- rendes Opmærksomhed; vi ville her blot erindre, at deres over Havet fremragende Deel kan belöbe sig lil en Hôide af 200 Fod og et Omfang af flere tusinde Alen; men gjör man et Overslag over den Deel som stikker under Havfladen, da kommer man til det Resultat, at de större lisfjeldes Masse belöber sig til 20 à 30 Millioner Cubikalen, og at saadanne Stykker, naar man kunde tænke sig dem bragte op paa Land, vilde danne Bjerge paa over 1000 Fods Héide. Og dog ere de her nævnte Masser kun de ganske alminde- lige större lisfjelde, som komme fra Nordgrønland, men langt fra ikke de største. Det kan antages, at lisfjelde paa 100 Millioner Cubikalen ikke engang höre til Sjeldenhederne i Havet langs Kysterne af Grönland. Betænker man, at disse Kolosser, hvis mindste Dia- meter er 800 å 1000 Fod, ere blotte Brudstykker af den faste Landiis, da bliver det ind- lysende, af hvilken overordentlig Mægtighed denne maa være, og hvilke bevægende Kræf- ter der udfordres til at skyde den ad en svagt hældende Overflade fra det Indre af Landet ud i Havet. En saadan Plade paa over 1000 Fods Tykkelse skydes ned igjennem de om- - talte Iisdale til Bunden af Fjorden; denne Bevægelse fortsælter sig nu i Begyndelsen ufor- andret ud over Havbunden, indtil Yderranden naaer en Dybde, i hvilken Vandet begynder at löfte den; men endnu vedligeholder den sit Sammenhæng og rykker frem baaren af Havet, indtil en ydre Omstændighed hæver dette Sammenhæng; da sönderbrydes dens yderste Deel og afgiver derved de frit svömmende lisfjelde. Denne Virksomhed, som man kalder lisblinkens Kalvning, sætter Havet i Bevægelse indtil en Afstand af 4 Mile og der- over; men det turde af det Omtalte allerede være indiysende, at lisfjeldene ikke maae tænkes som låsbrydende og nedstyrtende fra Bratninger; man kunde snarere sige, at de reise sig, thi i Reglen vil man finde, at lisfjeldene, som endnu ligge nær foran den faste Landiis, fra hvilken de hidrøre, rage hôiere frem af Havet end sammes yderste Rand, der synes at nedtrykkes noget ved den bageste, endnu nedad Landet eller Havbunden gli- dende Deel, men foråvrigt bæres af, eller halvt svömmer i Havet; og Landiis, som ender med Bratninger ud til Havet, afgiver sikkert ingen lisfjelde, men kun smaat Kalviis. Det er uvist, om Yderranden af den faste lis skrider jævnt og stadigen frem, eller periodisk; men selve dens Sönderbrydning eller Kalvningen, synes, uafhængig deraf, at beroe paa ydre Aarsager, saa at Standpunktet af den faste Yderrand er ubestemt og undertiden kan rykke meget længer frem, uden at Massen sånderbrydes, end til andre Tider; men den er ganske uafhængig af Aarstiden, og selv i enhver af Vintermaanederne kalve store lis- 48 fjelde ud i Havet. Fra November til seent i Juni ere i Reglen lisfjordene, eller de indre Farvande, som före op til de Steder, fra hvilke den store Kalviis udgaaer, lukkede ved Havets lis: i denne lange Tid opdynges nu lisfjeldene i de indre lisfjorde: i Juli, men fornemmelig August, föres de derpaa i Masse af Strömmen ud til det aabne Hav, og denne lisfjordenes Udskyden, som den kaldes, vedvarer da lil seent paa Efteraaret, naar de ved- varende Östen-Storme omsider ganske rense de indre Farvande, med Undtagelse af visse Banker, ved hvilke lisfjeldene som oflest i lang Tid kunne staae paa Grund. Ved nu at kjende lisfjeldenes Dimensioner og ved jævnligen at iagttage de indre lisfarvande og Mun- dingerne af lisfjordene, turde det derfor være muligt at komme til et omtrentligt Overslag over den Mengde Kalviis, som aarligen produceres paa Indlandet og gjennem lisström- mene föres ned i Fjordene og gjennem dem ud i Havet. Vi besidde ikke de fornödne Data til at grunde slige Beregninger paa; imidlertid har jeg under mit Ophold i Grönland stadigen havt min Opmærksomhed henvendt paa dette Punkt, og troer, deels at have opnaaet et Overblik over den relative lisproduktion fra de forskjellige lisfjorde, deels at have dannet mig et grundet Begreb om den Eenhed, der skulde anvendes som Maal for en Angivelse af den absolute Mængde, som de afgive til Havet. Det synes da, som om af de nævnte 28 lisdale afgive de 5 næsten samllige Iis- fjelde, som udgaae fra denne Kyst, 8 å 10 bidrage herlil i en ringere Grad, hvorimod Alt hvad der udgaaer fra de övrige, synes at være forsvindende herimod. De 5 lisströmme, som fore hiin Hovedmasse af Kalviis til Havet, ere: 1. Jakobshavns, paa 69° 10’N. B., som udgyder sig i Jakobshavns lisfjord. 2. Tossukaleks, paa 69°50’ N. B., som udgyder sig i Bugten bag Arveprindsens Eiland. 3. Den stôrre Kariaks, paa 70° 25/N.B., og 4. Den større Kangerdlursoaks, paa 71° 25” N. B., som begge udgyde sig i Ome- naksfjorden. or Uperniviks, paa 73? N.B., som udgyder sig bag Oen Ankpadlarlok i Uperni- viks Distrikt. Forövrigt er lisströmmenes relative Styrke antydet paa Kaartet ved Tværstreger og ved Kalvisens Fordeling over de indre Farvande i den Tid, lisfjordene skyde ud. Ved nu at foretage endeel Udmaalninger af lisfjelde, som laae indefrosne om Vin- teren i Fjordene, og derved gjére mig fortrolig med deres Dimensioner, ved selv at iagt- tage de lismasser, som til forskjellige Tider passerede ud af Omenaksfjorden og Jakobs- havns lisfjord, og ved at samle de Oplysninger, jeg i denne Retning kunde erholde, er jeg kommet til det Resultat, at hver af hine store lisströmme aarligen fore over 1000 Millioner Cubik-Alen ud i Havet; dog maa jeg herved bemærke, at dette for den enes Vedkommende, nemlig dens, som udgyder sig i den större Kangerdlursoak, blot er grundet 49 paa Indvaanernes Udsagn, da jeg selv ikkun eengang har besögt dette afsides Sted, og vel seet Mundingen af Fjorden lilstuvet med meget store lisfjelde, men ikke havt Leilighed til at iagllage deres Drift i disse Farvande ved Sommertid. Disse blotte quantitative Forhold kunde lede os til en Deel Betragtninger over de store lisströmmes Natur og Belydning for det ubekjendte Indland. Yderlandet, eller Halvöerne og Öerne have, som rimeligt, deres fra Indlandet ganske sondrede Allöbssy- stemer; her er der overalt ner til Havet, og de störste Elve næres maaskee kun af et Terrain paa 30 à 40 G Miil; alligevel kjendes en saadan, som er saa bred og dyb, at Grönlenderne kunne roe i den med en Baad, forsaavidt Strömmens Voldsomhed tillader det. Talrige Bjergströmme gjöre overalt Vandringerne om Sommeren besværlige. — Men naar vi nu nærme os Bunden af Fjordene, det store Indland, som herfra har henved et Par hundrede Miles Udstrækning til den modsatte, lidet bekjendte Ostkyst, og vente at see Mundinger af Floder, som skulde være henved 100 Gange saa store som de største paa Yderlandet, da see vi her tværtimod slet ingen. De gamle Floder ere forsvundne, og Da- lene, hvori de lob, udjævnede med Toppen af Bjergene, ved den voxende lis, som bedæk- kede det Hele indtil Havet, og selv fortsatte sig ud i dette, skjulende den gamle Strand- bred, og vi kunne nu med Rette spörge, hvor blive de Vandmasser af, som i Aarets Löb falde i Form af Snee og Regn paa Overfladen af denne vidtudstrakte lisérken? Tillige kunne vi af Grunde, som det her vilde fore for vidt at dröfte nærmere, ansee det som et Factum, at hele den Vandmængde, som aarligen falder paa Yderlandet i Form af Snee og Regn, atter forlader det i flydende Tilstand gjennem Elvene, fraregnet den Deel, som For- dunstningen borllager; at den Deel, der falder ud i Havet som lis, naar Höilandsisen skyder ud og bryder af over Bratninger, eller gjennem Klåfter forgrener sig ned til Havet, er en saa ringe Störrelse, at den kan lades ude af Beregningen. Dette viser, hvor ringe en Deel af den aarlige Sneemængde der under disse Bredegrader er istand til at undgaae Optöeningen og Bortflydningen til Havet; men naar vi da paa den anden Side betragte Steder, hvor aarligen over Tusinde Millioner Cubik-Alen Vand udgaae fra Landet i Form af lis, og betænke, at denne Mængde er 7, eller muligen en langt större Deel af den Vandmengde, som Themsen aarligen tilförer Havet, da bliver det indlysende, at slige lis- strômme maae behöve et stort Opland til deres Forsyning, og dette, i Forbindelse med de manglende Floder, og Indlandets Størrelse og Udstrækning mod Ost, dette leder os uvilkaar- ligen paa den Tanke, at lisströmmene repræsentere det gamle Indlands forsvundne Flod- mundinger, at Isen, efterat have bedækket Landet til en vis Höide, begynder at söge Veien til Havet, som fordum det rindende Vand; at, ligesom i andre Klimater Vandet samles og bortföres af Floderne, saaledes samles og bortfüres det her deelviis i fast Tilstand ved lis- strommene, og at der paa denne Maade er sat en Grændse for dens Opdyngning og Ud- bredelse over det Indre af Grönland. Det turde vel ogsaa hermed stemme overeens, at vi Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd. 3 Bd. 7 50 intetsteds med Sikkerhed vide, at store Iisfjelde produceres, uden netop af denne Kyst, som begrændser det stôrste sluttede Parti af Land omkring Nordpolen, og som först be- gynder med Jakobshavns lisfjord eller ved omtrent 68° N. B., i hvilken Bredegrad Grönland liltager betydeligt i Udstrækning fra Vest til Ost. Det synes som om denne Oplandets Størrelse er ligesaa vesentlig en Belingelse for lisfjeldenes Dannelse som det strengere Klima, og at der af denne Grund hverken i den sydlige Deel af Grönland eller paa Spits- bergen findes meget tilsvarende til de her omtalte store lisfjorde. lisfjeldene, som komme ned langs Ostkysten af Grönland turde antages at hidröre fra lisfjorde paa denne Ostkyst, ligeledes under en nordligere Bredegrad, og altsaa fra den modsatte Side af det sluttede Indland af Grönland. Med en saadan Betragtningsmaade kunde ogsaa den paaviste Forde- ling af lisströmmene langs Kysten fra Nord til Syd, og deres Adspredelse over samme tyde; men det er tillige höist rimeligt, at der paa de samme Steder udgyder sig overor- dentlige Masser af Ferskvand fra Reservoirer i Indlandsisen og under samme i Havet. — Men hvorledes nu Bevægelsen af Isen fra Indlandet og gjennem lisströmmene til Fjordene foregaaer, er et Spörgsmaal, som vi alene kunne vente oplyst ved en Undersögelse af Kalvisen, af lisfjeldenes Bygning og derfra hentede Slutninger om deres Dannelsesmaade; det bör i saa Henseende især fremhæves, at den hvidlige, af fine, langtrukne og paralelle Blærehuller gjennemtrængte lis, som udgjör lisfjeldenes Hovedmasse, er ledsaget af store spalteformige Gange af en saphirblaa, gjennemsigtig lis, til hvilken de fremmede Indblan- dinger af Gruus og Steen allid slutte sig, og som synes at tyde paa Udfyldningen af Spalter i Isen med Vand, og et ved sammes Stivnen muligen frembragt, eller i alt Fald foråget Tryk hen i Retningen af det naturlige Aflüb. Den yderst eensformige Fordeling af de fine, linieformige, paralelle Porer i den haarde og skjöre lis, som udgjör Hoved- massen af alle store lisfjelde, synes at maatte hidledes fra Isens oprindelige Dannelses- moment, naar den opslaaer af Snee efter gjentagen Oplösning og Frost; den iagttages ikke, eller kun höist utydeligen i Jökelerne eller Höilandsisen paa Yderlandet, som skyder ned i Dalene. — Ved Töeningen oplöser denne lis sig ikke i regelmæssige, nôijagtigen i hin- anden passende Korn, som det beskrives, at den egentlige Gletscheriis gjör; derimod er dette Tilfældet med den blaae lis, som danner de skarpt udsondrede spalteformige Gange; men dette turde ikke forhindre i at forklare dens Oprindelse ved Udfyldning af Spalter med Vand, da dette kan, eller maaskee altid maae have været sneeblandet, og deraf den kornede Struktur kan vere opslaaet. Fremmede Indblandinger, Steen og Gruus, vise sig altid som spalteformige Udfyldninger, eller ligefrem indleirede i den blaa, gjennemsiglige lis, men aldrig i hiin normale lis med de paralelle Porer. Desuden træffer man hyppigen conglomeratdannede lisfjelde, sammensatte af uregelmæssigen sammendyngede Blokke af for- skjellig lis, blandet med Steen og Gruus, som især findes i den lis, der udgjör Bindemidlet. At der i det Indre af Isen findes store Vandreservoirer er allerede rimeligt af den Grund, ia LIBRARY = ca IT > aa Ke Apt Oy # © >54 at Middeltemperaturen, selv om den i Jordbunden under disse Bredegrader kan være under 0°, dog i en vis Dybde, i alt Fald af 1000 Fod maa slige, og at dette maa være det samme, hvad enten det er frossen Jordbund, eller et Lag af lis paa samme. Men i Pakitsokljorden har jeg overbeviist mig om at dette virkelig finder Sted, i det en lille Elv, som har sil Udspring fra Randen af Indlandsisen, og förer uklart, leret Vand, som Jökelaaerne, lober med uforandret Voldsomhed hele Vinteren igjennem. Grünlænderne fortælle om flere saa- danne meget store Kildevæld fra Indlandsisen. — De Kanaler, i hvilke Vandet saaledes gjemmes og bevæger sig i det Indre af Isen, maae være idelige Forandringer underkastede, da Isen selv er i Bevægelse; snart maae de lukkes og afspærres, snart maae nye danne sig ved Spaltninger, og Vandet udbrede sig og efterhaanden stivne i dem. Men disse Be- tragtninger kunde let före os udenfor Grændserne af denne geographiske Afhandling. 2 de Om Yderlandet: Halvöerne og Verne. Vi gaae nu over til at betragte den Deel af Landet, der blev charakteriseret ved Havets talrige Indskjeringer, som gjöre det tilgængeligt og beboeligt, og danne Aflednings- kanaler for de lismasser, der avles paa Indlandet, og uden disse ogsaa vilde udbrede sig over og begrave en stor Deel af Yderlandet. — I runde Tal, som ei gjöre Krav paa nogen Nöiaglighed, turde dette Yderland imellem 67° 40° og 73° N.B. anslaaes til et Areal af 600 OMiil, fordeelt paa: 2, Halvoerza 120, EMTEC ee Sa asien 264 2A0 EMI) DenDisko,s. suce ARR ae mu sardines #20 y aHalyoer... 1:20, sa rue. pare eh ees. croit wastes AO = SRE TOURS RE CS OO Ce OM DG D ee Cy a Mindre Halvôer og Landstrækninger endnu ubedækkede af Indlandsisen 40 — 2 Oer a 10 Sa but alt Petes? are 10 — à 4 STNG ol ME ONE tr ue HERMIONE COR UMR RE oe do Poon OC hoo RO SE BlereshundredesSmaaoer og, utalligesSkjer 0). 2 - OC DNS 610 © Miil. Fordelingen af Hav og Land staaer her i ner Forbindelse med Landets Höide, og denne alter med den geognostiske Beskaffenhed, saa at disse tre Momenter passende kunne afhandles i Forening. Det er nemlig et Faktum her, hvis Grund forresten ikke vanskeligen indsees, at jo lavere det ujævnt bakkede Granitland er, desto mere blander det sig ogsaa Zr a saa at sige med Havet, desto mere buglede og snoede löbe Kysterne; hvorimod höit Pla- teau-Land, som især er egent for Trapdannelsen, har mere lige löbende Kyster og slörre sluttede Partier af Land. Den førstnævnte Charakteer er egen for den sydligste Deel af Fastlandskysten med de talrige Oer, som omringe den. I den bekjendte Deel af Distriktet Egedesminde overstige Bjergene neppe 1000 Fods Höide, og belöbe sig i Reglen kun til faa hundrede, saa at Oen Rifkol eller Omenak (c. 67° 58” N. B.), der ved Barometret er udmaalt til 829 Fod, rager frem som et i Afstand kjendeligt Punkt. Fastlandet danner langt fremspringende, smalle og bugtede Halvöer, og disse adskilles fra det aabne Hav ved et Belte af talrige större og mindre Öer; Hele Landstrækningen frembyder et saa eens- formigt Udseende, graalige og ujævne Bakker overalt, at det ikke er let at orientere sig paa Reiser gjennem delte Labyrinth af Hav og Land. Norden for dette Distrikt gjör Havet i Form af Diskobugten en dyb og bred Indskjering mod Öst. Fastlandet, som adskiller Indlandsisen fra Havet bliver her langt smallere, skjöndt det dog vedligeholder en lignende Charakleer gjennem Distrikterne Christianshaab, Jakobshavn og Rittenbenk, men Bjerghöi- derne tiltage noget. Nærmest Christianshaab er Bjergryggen Kakkarsoit (ved den sydlige Varde) udmaalt til 1222 Fod og, nærmest Jabobshavn, Kakkarsoeitsiak Kangilia ligeledes ved Barometret til 1250 Fod; og endelig er det håieste Punkt paa Arveprindsens Eiland Kangeks-Toppen, ligeoverfor Rittenbenk, fundet 2200 Fod höit. Disse Punkter ere valgte med Forsæt, fordi de repræsentere de betydeligste Höider i hele Omegnen, og man vil deraf see, at Landet efterhaanden sliger nordefter. De omtalte Distrikter dannes af 4 Halv- der og een stôrre Ö, men ikke saa talrige Smaaöer som det forrige. Men her begynde nu mod Vest og Nord langt betydeligere sammenhængende Höi- ‘der og Landet antager et ganske andet Udseende. Oen Disko fremtræder her fårst med de udstrakte Hôiesletter, som Trapformationen betinger; seet i nogen Frastand viser den næslen een sammenhængende, plan Overflade, der falder enten ganske brat, eller svagt terasseformigen af imod Havet; men naar man kommer nærmere, da aabner der sig, især i den sydvestlige Deel, som er den bedst bekjendte, temmelig brede Dale, der sondre Bjergmassen i særskilte Systemer, hvert med sin plane Overflade. Det synes som om disse Dale for endeel have deres Grund i Öens oprindelige Dannelsesmaade, og ikke först senere ere opstaaede ved Vandets udskyllende Virkning; man kunde tænke sig, at de smeltede Trapströmme, som trængte frem gjennem store Spalter fra Jordens Indre, og udbredte sig horizontalt over hinanden til over 3000 Fods Höide, først have udbredt sig over större Strækninger, men derpaa ere standsede paa sine Steder, hvorefter de senere ere trængte frem af isolerede Aabninger, og have dannet adskilte Bjergpartier. Det sydligste af disse Partier findes nærmest Godhavn og synes at naae en Höide af 2500 Fod; den sydligste Rand af Höisletten er fremstillet paa det vedföiede Specialkaart, hvor flere Höider ere an- givne, maalte deels trigonometrisk fra Isen, deels med Barometret. — Osten for samme naaer Skarvefjeldet, Imnersoak, op over de 3000 Fod. Paa Vestsiden af Oen skjære 3 Fjorde ind, af hvilke de nordligste kun ere lidet bekjendte, men den sydligste og störste, Diskofjorden, er nu stadigen beboet, hvorved der gaves Leilighed til at undersöge den og forfölge dens Arme, af hvilke den nordostlige strækker sig henimod Öens Midtpunkt ved Quannersoit, hvor det lave Forland udmærker sig ved en frodig Vegetation af Ange- lica og Pilekrat, og danner en smuk Modsætning til det ner omgivende Höiland med de bralte Klippemure og den stadige lis og Snee paa Toppen, hvorfra talrige smaa Elve og Vandfald styrte ned i Fjorden; ogsaa heromkring naaer Höilandet op over 3000 Fod (Akulliarosersoak). — Paa Ostsiden af Oen, som vender mod Waigattet, findes slet ingen Fjorde, og saavidt vides heller ingen större Dale, med Undtagelse af Koogengoak ved Stredets nordlige Munding. Dog paastodes af Grönlendere, som havde opholdt sig lenge paa denne Kyst, at de ved at gaae over Höilandet, fra Kudlisæt af, henimod Retningen af Diskofjorden, her i det Indre af Öen havde fundet Dale med Indsöer, og drevet Rens- dyrjagt der. Höilandet synes i den ösllige Deel at være mere sammenhængende og naaer, Norden for Kudlisæt de betydeligste Höider, paa hvilke overalt findes udbredt stadig Snee og lis. Men Kyststrekningen udmærker sig her ved et bredere Bælte af lavt Forland ne- denfor de steile Trapskrænter; disse lavere Bakker dannes af Sandsteen og Leer med Kullag og andre Rester af Fortidens Vegetation. Det synes, og er i alt Fald tydeligt at see paa det modsatte Fastland, at disse kulholdige Lag strække sig ind under de håie Trapbjerge og danne det Grundlag, over hvilket de smeltede Stromme have udbredt sig vidt og bredt og optaarnet sig. Det, som vi altsaa see af dem, er kun deres yderste Rand, som er blottet for hiint, over 2000 Fod mæglige Dække; men vi kunne af denne Rands hyppige Fremtræden langs de udstrakte Kyster slutte os til det betydelige Areal, som denne Forlidens Vegetation og de Leer- og Sandlag, som have indhyllet dens Rester, maae have havt. Paa Fastlandssiden hæver Landet sig nu til de betydeligste Höider, vi kjende i Nordgrönland, nemlig paa den store Halvö, som adskiller Omenaksfjorden fra Waigat- strædet, og som vi ville kalde Noursoak-Halvöen, efter den paa dens yderste Spidse belig- gende Handelsplads. Den vestlige og slörre Deel stemmer i Henseende til Bjergenes Be- skaffenhed overeens med Öen Disko; paa faa Steder springer et lille Forland af primitive Bjergarter frem; derover leire sig de omtalte kulholdige Bjergarter, som forövrigt forstör- stedelen danne Forlandet alene og umiddelbart indlage Kysten; men over dem hæve sig atter overalt, i den ringe Afstand af 4 à 4 Miil fra Havet, Trapbjergene. i Reglen dannende en sammenhængende Klippemuur, Bratninger paa et Par tusinde Fod, hvorunder Skraanin- ger af de léssprengte og langs Foden af Skrænterne opdyngede Klippeblokke. Vi kjende her 3, ved Dale tydeligt adskilte Bjergrygge. Den yderste og laveste adskilles fra de andre ved Itifliksdalen som förer fra Mundingen af Waigatstrædet over i Omenaksfjorden. Nærmest denne Dal har den en Håide af omtrent 2000 Fod, men falder meget jævnt skraat 54 af imod Nordvest, til Enden af Halvöen. Af de tvende andre löber den ene langs Wai- gattet, den anden langs Omenaksfjorden; imellem dem löber, i Retning med Halvöens Udstrækning, en stor Dal, som man tydeligt har aaben fra Söen af, lidt NO. for Hareöen, og som udgjör den midterste Deel af denne store Halvö. I Dalen findes Indsöer, som siges at være de störste i Nordgrönland, og hvorfra den störste Elv udgyder sig mod Nordvest i Havet; denne Egn gjennemströifes meget af Grénlenderne for Rensjagtens Skyld. og i Söerne paastaae de at have seet Fisk af en særegen Art og overordentlig Størrelse. Bjergryggen langs Waigattet synes at have Höider af henved 5000 Fod, men der gaves ingen Leilighed til at anstille Maalninger; Skranterne ere steilest og nærmest Havet ved Strædels nordlige Munding, hvor smukke smaa Vandfald, ved Kordlutok, styrte lodret ned over de mörke Klippemure fra et Par Tusinde Fods Höide. Först midt i Strædet er Bjerg- massen gjennemskaaren af en Klåft, fra hvilken Atane-Elven kommer ud, og nærmest den sydlige Ende aabner sig en bredere Dal igjennem den ved Mannik, hvor de lave og jævnt skraanende Bakker ere vel bedækkede med Vegetation, tildeels endog saftig gronne af Gres; Rensdyrene komme her hyppigen nær til Slranden, hvorfor dette Sted er meget yndet af Grønlænderne som midlertidig Telteplads om Sommeren. Bedre Leilighed gaves der til at undersöge den Bjergkjæde, som löber langs Sydvestsiden af Omenaksfjorden; fra dens vestlige Ende, ved Itiflik eller Hollænderbugten, hæver den sig temmelig jævnt paa en Strækning af 2 å 3 Miil til et Plateau, som nu vedligeholder en temmelig eensformig Höide over de fölgende 4 a 5 Miil; mod Ost danner dette et meget skarpt fremsprin- gende Hjørne, der franeden fortoner sig som en spids Top og kaldes Kelertingoak, Kjæl- linghætten. Ved omhyggelige Vinkelmaalninger fra en Grundlinie paa Fjordisen i et Par Miles Afstand kom jeg til det Resultat, at den maalte være omtrent 60.0 Fod over Havet. Da det var mig paafaldende, her at finde det dobbelte af de höieste Punkter, jeg indtil da havde lert at kjende, gjentog jeg denne Maalning mange Gange og fra mange forskjellige Punkter paa Fjorden, men erholdt overalt et tilsvarende Resultat. I Sommeren 1851 var jeg saa heldig at have erholdt et Barometer til at controllere disse Iagttagelser med; jeg besteg da denne Bjergryg paå 2 Steder, men naaede ikke heelt op paa Plateauet, deels formedelst den överste Bratning, deels paa Grund af Höilandsisen, der laa paa de överste Skraaninger og viiste sig at have dybe Spalter med löse og farlige Kanter. Men Bestig- ningen er sikkert paa sine Steder ikke vanskelig. Det fårste Sted beregnedes til 3700 Fod, det andet til 4800 Fod; ved nu at tage Vinkelen af disse 2 Punkter fra Omenaks O, forsaavidt de vare at kjende og deres Afstand at vurdere, beregnedes hiint til 3900 og dette til 5200, medens paa samme Tid den hôiere fremragende Kelerlingoak gav 6000 Fod. Men Barometermaalningen af det andet Punkt var temmelig usikker formedelst den foran- derlige Temperatur og de ugunstige Forhold at arbeide under, da det paa Lavlandet blæste en varm Osten Vind ved + 10°R., paa Toppen derimod stormende Vindpust fra Syd ved 55 0°. — Jeg troer saaledes, efterat have taget Alt i Belragtning, at man kan anslaae Over- fladen af den stadige lis, som ligger paa Plateauet og sliger' noget hôiere end de yder- ste Hjörner, til en Höide af imellem 5500 og 6000 Fod, dog nærmest de sidste. Den överste Kant falder meget steilt af imod Fjorden; men nedefter aftager den ganske jævnt i Steilhed, saa at den tilsidst, nærmest Strandbredden, löber ganske svagt skraat eller fladt ud. Man har derfor nederst temmeligt stort Sletteland, særdeles jævnt bedækket med Vegetalion; den grönlig brune Farve, det derved erholder, aftager ganske successive, alt som det sliger og bliver goldere, indlil det gaaer over i den steile Klippevæg, over hvis Rand den skinnende hvide lis, som bedækker Hoilandet viser sig brat afskaaret, eller hist og her sænker sig ned i tragllormede Dale og forlænger sig ned igjennem Klöfterne. Disse Lokaliteter vilde derfor sikkert være særdeles gunstige til at iagtlage Temperaturens Aftagen og Climaets Forandringer efter Hoiden; de faa Data, jeg i saa Henseende er i Besiddelse af, og som indskrænke sig lil enkelte Temperaturiagttagelser, saavelsom til Be- mærkninger over den aftagende Vegetation, og den i samme Forhold tiltagende Snee og tilsidst stadige lis, ville i det Følgende blive anforte. Men ogsaa i geologisk Henseende ere begge de omtalte Bjergstrækninger af stor Interesse; Sandsteendannelserne med Re- sterne af Forlidens Vegetation fremtræde, mægtigt uddannede langs store Strækninger af Kysten; paa eet Sted synes Stammer af Træer endnu at kunne iagttages opretstaaende og begravede under Leer og Sand i deres oprindelige Stilling, og Kullagene ere talrige og af fortrinlig Beskaffenhed; over dem have senere Trapströmmene udgydt og optaarnet sig til hine betydelige Höider; men ogsaa over dem, i Mellemrummene af Udbruddene har en Ve- gelation fundet Sted, og man træffer hist og her paa Höilandet Kuldannelser, som hvile paa gamle Trapströmme og ere bedækkede af yngre; den voxende lis, som omsider har lagt sig paa Toppen over det Hele, udhuler nu alter Bjergene, förer hine Leyninger frem for Dagens Lys og bringer Brudstykker af kolossale Træstammer fra utilgængelige Höider ned til Havet. Ogsaa Indvirkningen af de smeltede Strömme paa de organiske Levninger har efterladt interessante Spor. Kullagene ere paa sine Steder forvandlede til naturlige Cooks, paa andre til Anthracit og endeligen paa mere end eet Sted til Graphit. Vi komme slutteligen til den åstlige Deel af den store Noursoaks Halvö, den Deel, som ligger nærmest Indlandet eller Indlandsisen. Denne bestaaer af Urbjerge og begyn- der ligeledes med Höider paa over 5000 Fod, nærmest Kelertingoak; men den falder af henimod Indlandet og er mere ujævnt bakket og gjennemskaaret af Dale. Et Pas förer hen tværs over Halvöen og benyttes til Kommunikation ved Sledekjörsel mellem Kolonierne Omenak og Ritenbenk. Det hôieste Punkt af denne Vei er Majorsoeitsiak; en stor Indsö, Tessersoak, strækkér sig fra Foden af samme hen til Indlandsisen og Tossukateks-lisfjor- den; ogsaa omkring denne leve mange Rensdyrshjorde, og der drives endeel Jagt paa dem. Noursoak-Halvöen danner den sydlige Grændse for en stor Bugt, som mod Nord 56 begrendses af en lignende Halvö, og som almindeligen benævnes ved Omenaksfjorden, af de engelske Hvalfangere ved Nordostbugten. Denne Fjord forgrener sig i een sydostlig og een nordostlig Hovedarm og 7 mindre Fjorde, som alle naae op til Indlandsisen. Her- ved dannes et tilsvarende Antal mindre Halvöer, som tilligemed nogle större Öer udfylde det Indre af Fjorden. Alle disse Grupper af Land, med Undtagelse af Ubekjendte Eiland og det mod samme vendende Uperniviks-Næs, henhåre til Urformationen og dannes af lag- dannede granitaglige Bjergarter. Bjergmasserne vise her en paafaldende Tilbôielighed til at danne öformige Parlier med en plan, særdeles hôi Overflade, eller smaa Plateauer, med brat afskaarne Sidevægge, i hvilke man seer horizontale eller bölgede Lag. Talrige Vin- kelmaalinger overlydede mig om at Toppen af Omenak, Höislelten paa Storöen og Akpæt holde sig lidet under og over 4000 Fod; jeg fandt disse Bestemmelser særdeles tilfreds- stillende bekræftede, ved under Bestigningen af Bjergkjæden paa Noursoaks-Halvöen al lægge Mærke til, paa hvilke Punkter de forskjellige Toppe faldt i samme Niveau, og atter hævede sig over hinanden. Men de største Höider opnaaer Landet paa Nordsiden af Fjor- den: omkring Okesiksak, Kangerdluarsuk og Uperniviks-Öen reise sig overalt Bratninger paa henved 5000 Fod frem af Havet; de överste Kanter af disse Klippevægge ere stærkt sönderrevne, klöftede og udskaarne ved Atmosphærens Indvirkning, og fortone sig til de meest phantastiske Former, naar man befinder sig nær inde under dem; den stadige lis klæber i disse Höider overalt paa de mindste Overflader og i de mindste Klöfter og Spal- ter, hvorfra den ofte skyder ud over Randen, og under en buldrende Lyd kaster Brud- stykker ned i Afgrunden. Men alt dette Land taber i Höide mod Ost, hvor det sænker sig og forsvinder under den store Höislette af Indlandsisen. Vi komme nu til en Landstrækning, som er den mindst bekjendte og mindst un- dersögte af hele Kysten, nemlig den store Halvö, som adskiller Omenaksfjorden fra det nordligste, eller Uperniviks Handelsdistrikt. Omridsene af dem ere aflagte efter Peilninger fra Öen Kakkak i Omenaksfjorden og paa Reiser i Omegnen af Anlægget Pröven i Uper- niviks Distrikt samt under Opseilingen langs Kysten fra og til Upernivik; men Kysterne nordenfor Kikertarsoak og langs Laxefjorden i Uperniviks Distrikt have maallet aflægges efter den blotte Beskrivelse, især af de faa Grönlendere, som bereise disse Landstræknin- ger for Rensjagtens Skyld, og som regelmæssigen mådes fra begge Distrikter over den smalle Landtunge der skal adskille denne Halvö, som vi ville kalde Suartenhuks Halvö, fra Indlandet. Vi turde efter disse Omrids anslaae den til et lignende Areal som Nour- soaks-Halvéen og Oen Disko. Den indtages næsten heelt og holdent af Trapformalionen; i hele den sydlige Deel opnaacr den ingen betydelige Höider, man seer fra Söen af næsten ingen lis paa Landet söndenfor og omkring Svartenhuk, Bjergene falde skraat og jævnt af, givende Plads for store Dale, som strække sig ind i det Indre af Landet; først ved Skalöen, og nordenfor samme, vise sig alter betydelige iisdækte Höislelter langs Kysten. Nordenfor denne Halvö gjör Havet alter en Bugt, der er udfyldt med lulter större og mindre Oer, og i hvis nordostlige Hjörne Indlandsisen udgyder en mægtig Strom i Havet. Dette Archipelag med de omgivende Kyster udgjör det nordligste danske Handels- distrikt, Colonien Upernivik; af Öerne hæve de slôrre, Akulliarrosek, Nutarmiuls Ö og Kasorsoak sig til betydeligere Höider; som det synes, findes kun paa de to sidste, af hvilke Kasorsoak naaer noget over 3000 Fod, Ansamlinger af stadig lis og Snee. Norden- for dem findes lutter mindre Öer, blandt hvilke den, hvorpaa selve Colonien Upernivik ligger, og som næsten alle udmærke sig ved et goldi og öde Udseende. Et bredt Sund, almindeligen kaldet lisfjorden, fordi lisfjeldene gjennem det fornemmeligen såge Veien fra den indre lisfjord til Havet, adskiller disse Öer fra Fastlandet Kaëlsersoak; men længere Nord paa findes for Öieblikket ingen Beboere mere, som staae i Forbindelse med de danske Handelsetablissementer. 3. Om Yderlandets klimatiske Beskaffenhed, sammes Forandring efter Höiden over Havet, den stadige lis og Snee, Indsöer, Kildeveld og rindende Vand. Det er bekjendt, at den aarlige Middeltemperatur overalt i Nordgrönland er flere Grader under Frysepunklet. Observationer have været anstillede under forskjellige Brede- grader, ved Upernivik, Omenak, Godhavn, men fornemmelig ved Jakobshavn, hvor Colo- niernes Lege, Hr. Rudolph har fort Journal over Temperaturen, Baromelerstanden og Veir- liget i over 11 Aar, til 5 Klokkeslet af Dognet. — Vi kunne vente, ved Bearbeidelsen, og den mulige Forögelse af delle Materiale at erholde en fuldstændigere Meteorologie, end man hidlil kjender af nogen anden saa nordlig, og Kuldepolen saa nærliggende Egn; fore- löbigen ville vi, hvad Middeltemperaturen angaaer, indskrænke os til folgende Tabel, som indeholder Resultaterne af 5 Aars Iagttagelser paa 3 forskjellige Punkter. Af disse har jeg erholdt de maanedlige Middeltemperaturer for Upernivik og Jabobshavn af Hr. Profes- sor Pedersen, som har samlet, Resultaterne af samllige Observationer og foranlediget at lignende ere anstillede paa forskjellige Punkter af Kysten; de fra Omenak ere af Hr. Co- lonibestyrer Fleischer, som har observeret i 12 Aar, men kun i Vintermaanederne: Oclober til April inclusive; de manglende Maaneders Temperatur er interpoleret efter den Propor- lion, som finder Sted mellem de 3 Punkter til de övrige Tider af Aaret. — Samtlige Tal ere blot uddragne af Morgen- og Middags-Observalionen: Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk og mathem Afd, 3 Bd. 8 58 Middeltemperaturen efter Grader Reaumur. N nn | Jakobshavn Omemak | Upernivik | GOSTSETIGNEBE 70° 40‘ 42 N.B. | 72° 47° 49" | August 1842 August 1833 | Angust 1833 | til Juli 1846. | til Juli 1838. til Juli 1838. Januar | + 142 + 17.0 + 49.7 Februar = 192 #182 = 22.4 Marts A LEG = ALS — 18.6 April = 6: rent 130 Mai = Ob (+ 0.9) 26 Juni Sp au (@1 3:0) ae ale) Juli + 5.9 (+ 4.9) Zu: August sr 4:3 (+ 3.8) + 2.9 September | sp ale (+ 0.4) = 0.5 October 72 1) | — 5) November | hl =e fehl ng, December | + 12.2 FE Se Hele Aaret | + 4.73 | pre Menge Af disse Observationer ere de fra Upernivik de mindst päalidelige, formedelst betydelige Mangler i Antallet af de observerede Dage i hver Maaned. Men i det Hele fordres der, formedelst Klimatets Ustadighed, en længere Aarrække til at drage Resultater al. Middeltemperaturen for de enkelte Maaneder ved Omenak bliver, efter 12 Aars Obser- valioner, næsten 1° höiere end efter overstaaende 5 Vintres, der aabenbart have været ser- deles strenge. I runde Tal turde vi maaskee anslaae Kystens Temperatur under 69° N. B. til 449 R., under 71° til — 54" R. og paa det nordligste Punkt, under 73° N. B. til + 72° R. Og med disse Størrelser ville vi her forelöbigen nöies, indtil speciellere og noiagtigere Udregninger ere forelagne. Klimatet i Nordgrönland er i det Væsentlige et Kystklima og meget afhængigt af Vindene i Davis-Strædet og Baffins-Bugten, og igjennem dem atter af den store Driviis, som deels kommer fra Spitsbergen, langs Ostkysten af Grönland, om Kap Farvel og op i Strædet, indtil i det hôieste 64° N.B., deels fra Bunden af Baffins-Bugten og Lancaster- sundet til henimod Egedesminde og Rifkol; den sidste, eller Veslisen naaer dog kun i yderst sjeldne Tilfælde Kysten. Som en Fölge heraf, og i det Hele formedelst den nord- lige Beliggenhed, er Klimatet i höi Grad ustadigt og underkastet langt större Tilfældigheder end i den tempererede Zone. Men hertil kommer endnu den store Contrast, som finder Sted om Vinteren mellem de Dele af Havets Overflade, som ere belagte med lis og de Dele som holde sig aabne, i hvilken Henseende der ogsaa finder megen Forskjellighed Sted de forskjellige Vintre. — Klimatets Ustadighed viser sig skarpest i Vintrenes forskjellige 59 Strenghed, eller de maanedlige Middeltemperaturer, beregnede for enkelte Aar. Saaledes træffe vi, i den omtalte Række af 12 Vintre ved Omenak, en December af + 6. 4° R. i 1831, og en af + 22.6? i 1832; en Januar af + 5.0? i 1830, og en af + 21.3? i 1835; en Marts af — 5.9 i 1840, og en af — 21.7 i 1832. De större Forandringer i Veiret synes meest at udgaae fra, og dreie sig om den varme Vind, som kommer fra ret Ost eller Sydost og blæser lige ud fra det iisdækkede Ind- land. Denne Vind, der indtræder i enhver Maaned af Aaret og over hele Kysten, bestan- dig medfårende en Forhöielse af Temperaturen, især om Vinteren, da den pludseligen kan bringe Thermometret til at stige henved 20° R., synes at hidröre fra Atlanterhavet og at frembringe en Udjevning mellem deltes langt mildere Temperatur og de kolde Egne Vesten for Grönland, under samme Bredegrad. Det er nemlig aabenbart, at de varmeste Luft- strömme ikke kunne ventes at komme Syd fra, hvor vi træffe Kysterne af Labrador og Newfoundland, men at de nærmeste varmere Lufistråg ligge i Osten eller Sydost. Denne simple Betragtningsmaade, tilligemed adskillige Phænomener ved selve Vinden, synes bedst at forklare denne varme, tilsyneladende fra den store lisörken kommende Luftstråms Op- rindelse!). — Den varme Sydostvinds Komme bebudes i Gjennemsnit ved den laveste Stand, som Barometret kan have; det falder förend Udbruddet ei sjeldent under 27”; men naaer det 26” 10 eller derunder, da kan man vente orkanaglige Vindpust. Paa samme Tid viser Himlen sig svagt overtrukken, iser med blaalige, lange, ovale Skyer af et saa særegent Udseende, at man neppe kan tage Feil af delte Forbud; dette Skydække synes overordentlig höit og naaer aldrig Bjergtoppene, saaledes som Skyerne, der folge med de andre Vinde. Imidlertid er det endnu blikstille, og Atmosphæren, saavel om Vinteren som om Sommeren ved den pludselige Temperaturforhöielse trykkende; men Luften viser en sjelden Gjennemsigtighed, og fjernt Land, som man ellers neppe kan skimte, sees klart og tyde- ligt. — Nu indtræder Stormen paa eengang, men först paa de större Bjerghöider; man seer Sneen hvirvle hen over Höilandet, og befinder man sig paa Fjordisen under de store Bratninger Norden for Omenak, da kan man höre Stormen suse, medens det endnu nede paa Isen er blikstille; den blæser derpaa 2 å 3 Dage eller længer, men meget ustadig, snart löiende af til Stille, snart kommende igjen med pludselige Kast. Underliden, men 1) Hr. Prof, Pedersen har gjort mig opmærksom paa, at den varme Vind muligen turde hidråre fra den tilbagevendende Passat, hvorfor unægtelig ogsaa den Omstændighed taler, at den först begynder højere Regioner af Luften. Det maa imidlertid tilföies, at Vindens Retning, som i det Hele er östlig, synes at rette sig efter Kystlinien og altid at blæse lige ud fra Landet, saa at den i Julianehaabs Di- strikt gaaer heelt om i retvisende Nordost, hvilket jeg selv har havt Leilighed til at iagttage paa Söen under Forbiseiling. gx 60 sjeldent, ledsages Sydostens Indtreden ved Regnbyger, selv i Januar og Februar; men den klarer derpaa af og bleser ved klar Luft de övrige Dage, og da er Vindens overor- dentlige Törhed höist paafaldende: Thermometret, som staaer paa + 3 à 4° R., synker ved at befugtes, til 0°; uden at der fremkommer en Draabe rindende Vand, seer man Sneen torre og svinde fra Landet. Af Hr. Fleischers ovenomtalte Journal over de 12 Vintre 1829 til 1841, ved Omenak, fremgaaer, at det i dette Tidsrum har blæst mere eller mindre stormende ud af Omenaksfjorden fra ret OSO. i Gjennemsnit aarligen 3 Dage i October ved + 14° eller 5° over Middeltemperaturen — 4 — November — +22 — 9 == = 3 — December — + 32 — 10° — a 3 — Januar — “21% se 121° == — 20 Februar SIT = 15% = 3 -- Marts — + 19 — 15° — — 3 — April — +41 —— 9? — Heraf sees, hvor betydeligt denne Vind maa bidrage til at forhôie den aarlige Mid- dellemperatur, og det fornemmeligen over det indre Fastland, som den först maa passere og umiddelbart kommer fra. Naar den har udraset, fålger i Reglen Vind fra ret Syd op igjennem Strædet, hyppigen stormende og medbringende uroligt Veir, Snee og Regn, af hvis aarlige Mængde Størstedelen skyldes Vindene fra denne Retning. Ved sydlig Vind hænge Skyerne i Reglen ned over Fjeldene og indhylle det Land, som ligger over en Höide af 1000 Fod, og Thermometret holder sig paa + 10 à 12° om Vinteren og + 4 à 5? om Sommeren. Men ved Norden Vind er enten Luften klar, eller Skyerne hænge ganske lavt, gaaende over til Taage; Thermomelret synker til 0? å + 1? midt om Sommeren, og Taagen kan afsætte lisskorper paa Skibenes Tougværk i Juli Maaned. Om Vinteren kan det blæse haardt af Norden ved — 24°R., og med Snee. Foruden disse mere fremherskende Vinde fra Nord, Ost og Syd kan det ogsaa i Davis-Stredet hyppigen blæse mere eller mindre paalands fra Vest, Nord- og Syd-Vest. Dette er især Tilfældet om Sommeren og Efteraaret, og synes, paa Grund af den medföl- gende Kulde og Taage, at have sin Aarsag i Drivisen fra den nordlige Deel af Baffins- Bugten og Forskjellen af Temperaturen over den og over Landet. — Endeligen bemærkes, at, ved normalt Veir, de bekjendte lokale Land- og Sövinde indtræde ved denne Kyst meget bestemt og med stor Heftighed, og det er herved charakterislisk, at disse Vinde ikke saameget fordeles paa Dögnet, men ligesom Dagen og Natten, paa de forskjellige Aarstider. Deres Styrke er let forklarlig af de store Contraster, som finde Sted mellem Havets Overflade og de, ved Solen stærkt ophedede, indesluttede Fjorde om Sommeren ; og alter mellem Havet, hvor det endnu er aabent, og det i de sildige Efteraarsnætter, ved Udstraalingen stærkt afkjölede Land. Den store Forskjel, som kan finde Sted mellem 61 hinanden berörende Luftlag, yttrer ogsaa i optisk Henseende sin Virkning ved de i disse Egne saa overordentlig hyppige Luftspeilinger, som iagttages til enhver Aarslid; meest almindelig vise disse sig saaledes, at den nederste Fod af Landet forsvinder, og i dens Sted den nærmest tilgrændsende üvre Deel viser sig omvendt, hvorved smaa runde Öer, der fortone sig som Cirkelsegmenter, komme til at ligne kugleformige eller elliptiske Le- gemer, der ligge paa Havfladen, og skraat affaldende Pynter komme til at skraane ind- efter forneden; sjeldnere ere de Luftspeilninger, ved hvilke den övre Deel af Bjergtoppene forsvinder og i dens Sted den nedre Deel viser sig omvendt, saa at kegleformige Bjerge erholde omvendte Kegler paa deres Top og komme til at ligne rygende Vulkaner, men hele Landet fortoner sig som fladt foroven, og med indad springende Vinkler paa Siderne. Sövinden er fremherskende i Sommermaanederne overalt i Fjordene, saa at den kun sagtnes lidt, eller giver Plads for en svag Osten-Vind et Par Timer om Natten; ligesaa let som det derfor er at komme ind i Fjordene, ligesaa vanskeligter det, aller at komme ud af dem, og paa sine Steder, f. Ex.: i Diskofjorden, gjör denne Vind ved sin Kulde og Hef- tighed den bedste Tid af Aaret og Dögnet utaalelig. — Endnu mere vedholdende er Land- vinden, som blæser om Efteraaret til ud paa Vinteren. Den er hefligst, hvor den store Indlandsiis er nærmest Havet, fölgelig, som man let vil see, langs Diskobugten. Der gives Aar, hvor den blæser her næsten uophörligen i October, November og December; men i Pakitsokljorden blæser den i September, ved godt Veir, som en Storm, der blot löier lidt af efter den varmeste Tid paa Dagen. Fårst naar Isen har lagt sig over Diskobugten i December eller Januar, begynder Östenvinden eller Landvinden at lægge sig. Men deraf kommer det, at Isens Dannelse ikke godt kan begynde ud fra Landet af i den östlige Deel af Bugten, hvor Vinden holder den aaben, selv i meget streng Kulde; Isen viser sig först længere ude som Driviis, der pakkes tættere og tællere sammen, udbreder sig indefter mod Land og saaledes omsider faaer Bugt med Östenvinden. Men ved Godhavn begynder Östenvinden först ret, naar Isen har lagt sig og den strenge Kulde. er indtraadt; dette turde muligen forklares derved, at der endnu findes stort aabent Vande længere mod Vest, og at den frosne Diskobugt nu kommer til at spille Landets Rolle. — I de dybe Fjorde i Egedesmindes Distrikt skulle, efter Grônlændernes Sigende, om Sommeren begge Vinde være forenede, i det der finder en Luftströmning Sted, saavel ude fra Havet, som ogsaa, i det Inderste af Fjordene fra Indlandsisen, hvorfor Rensdyrene skulle såge derop og finde Beskyitelse mod Heden og Myggene. lagttagelser over Snee- og Regnmængden, som vilde have Betydning med Hensyn til Lovene for Opdyngningen af den stadige Snee og lis, især hvad Indlandet og den fra samme udgaaende, svommende Kalviis angaaer, savnes saa godt som ganske. I Hr. Rudolphs Journal for Jakobshavn findes enkelte Maalninger anförte, som ere de eneste, vi besidde; men ‚formedelst de Vanskeligheder, som ere forbundne med Sneens Maalning, 2 have de kun undtagelsesviis været anstillede. Vi ville her indskrænke os til, af denne Journal at uddrage Middelantallet af de Dage, paa hvilke der i Löbet, af 10 Aar, fra 1840 til 1849, er faldet Snee eller Regn aarligen i hver enkelt Maaned, hvorved bemærkes, at de Dage, for hvilke er anfört Regn og Snee, ere henregnede til Sneedagene, med mindre der udtrykkelig er tilföiet, at Regnen var den overveiende. | Regndage. | Sneedage Tilsammen. Januar | 0.1 | 4.9 | 5.0 Februar | 0.1 4.2 | 4.3 Marts | 0.2 | 55 Sig April 0.1 8.2 | 8.3 Mai . | 09 | 5 7.4 Juni 3.2 4.9 | 8.1 Jui” Gre 02 | 6.1 August | 9.4 | 1.1 10.5 September 3.1 | Se 8.1 i October | 4-5 | 5.8 7.3 November | 0.3 GREEN 6.5 December 0.4 | 5.9 | 6.3 Hele Aaret | 255 58.4 | 83.9 Herved maa bemærkes, at de Maaneder, som indeholde de fleste Regn- og Sne- dage, April og August, tillige ere de, i hvilke der paa hver enkelt Dag falder den störste Mængde af atmosphærisk Vand. Men i det Hele kan man vel paastaae, at Nordgrønland snarere har et tort, end fugtigt Klima. Dernæst er den forskjellige Fordeling af Fugtig- heden ret mærkelig; de yderste Kyster modtage sikkert mere, end de dstligere Dele, og lide i det Hele mere af Taage og raakoldt Veir; det tår vel deraf forklares, at Bærrene altid i langt stårre Mængde opnaae Modenhed | det Indre af Fjordene og af Diskobugten, selv nærmest Indlandsisen, end paa de ydre, vestlige Öer. Söndenvinden, som især med- bringer Snee og Regn, afgiver, idet den stryger over Noursoaks-Halvöen, en langt större Mængde til dennes Sydvestside end til Nordostsiden, som vender mod Omenaksfjorden. Dersom man ved Sneelinien forstaaer den Höide over Havet, i hvilken der til enhver Tid af Aaret kan falde Snee, da er denne i Nordgrønland lig med Havets Niveau. Vi skulle ogsaa i det Fålgende see Exempler paa, at der paa Lavlandet, i Nærheden af Havet kan danne sig Skorper af lis, som ligge Somrene over og kun undtagelsesviis i visse Aar, paa sine Steder maaskee aldrig optöe; ligeledes gives der Egne, hvor Sneen pleier at falde og sammenfyges i saa store Dynger, at den i kolde Somre bliver liggende over, til den næste Vinters Snee foråger dem, og under alle Omstændigheder endnu ligger hen i August Maaned, hvilket holder Vegetationen borte fra slige Steder og gjör dem öde og 63 golde. Omstændighederne, hvorunder disse lokale Opdyngninger af stadig eller næsten stadig lis og Snee have fundet Sted, turde belære os om Grunden til, at paa det store Indland Dalene saavelsom Bakkerne forsvandt under hiin overordentlige lisskorpe, og ud- jævnedes til en eensformig lisslette. — Men paa Yderlandet ere lisdannelser paa Lavlan- det sjeldne Undtagelser; Jordbundens Modtagelighed for Vegetation og Evne til, derved at nære Rensdyr, staaer i en skjærende Modsætning hertil og viser, hvor lang Tid af Aaret den maa være blottet for Snee og udsat for Solvarmen, der fölgelig vilde være tilstræk- kelig til at smelte en langt större Mængde, maaskee over det tredobbelte, af Vinterens Snee, inden den nye Vinter kunde begynde at foröge den, og foranledige Dannelsen af stadig lis. Derimod finder en saadan Opdyngning af uoptöelig Snee sikkert Sted her, som overalt, i en vis Höide over Havet. Forstaaer man ved en saadan Höide Sneelinien, da bliver Spörgsmaalet om den mere compliceret; thi hiin Opdyngning er afhængig, ikke alene af den aarlige, og af Sommer-Temperaturen, men ogsaa af Sneemængden, som den sidste skal tilintetgjöre, og de for Optöeningen mere eller mindre gunstige Betingelser, den er udsat for. Erfaringen viser, at paa ringe Undtagelser nær, en Höide af noget over 2000, maaskee 2200 Fod, udfordres til Dannelsen af stadig lis paa Landet af denne Kyststræk- ning; men selv i denne Höide findes den langtfra heller overalt, der udfordres desuden, at Overfladen skal have en vis Udstrækning og være horizontal, eller hælde mod Nord, og den varierer endelig meget for de givne Lokaliteter, ikke just begunstiget ved den lavere Middeltemperatur under de nordligere Bredegrader, men ved den stôrre Sneemængde som de herskende Vinde bringe over visse Strög. Spörge vi om Grunden til, at en saa ringe Höide over Havet er istand til at be- linge en, tilsyneladende saa stor Contrast, som stadig lis istedetfor Vegetation, da kommer jo vistnok den efter Höiden aftagende Temperatur i Betragtning, men dog vel endnu mere Sneemængden og de Betingelser, den udsættes for. Thi det er bekjendt, at disse ogsaa variere efter Höiden, at Snee- og Regnskyer ofte indhylle Toppene af Bjergene, at det ofte sneer i en Höide af 2000 Fod, medens det regner paa Lavlandet &c. — Hvad den aftagende Temperatur angaaer, da savne vi naturligviis her de samtidige Observationer paa Bjerghöider og paa Lavlandet, som ere nödvendige til at udfinde Loven, hvorefter den af- tager. Vi ville af directe Iagttagelser her kun anföre nogle Observationer med Thermo- metret, som erholdtes leilighedsviis ved Maalningen af visse Höiden med Barometret. Tem- peraluren maaltes paa Lavlandet för og efter Bestigningen, og deraf er den Temperatur, som har hersket der i det Oieblik, Observationen anstilledes påa Hoilandet, anslaaet med en større eller mindre Grad af Sandsynlighed, ifölge Temperaturens daglige Gang: 64 Stedet. | Aarstiden. | Bowen ko VEL Ehen tele, || DEM Ce | Havet. paa Lavlandet. Pröven 6 August ie emcees aS One = | Tr zl | + 101 + 108 — | 10 — — er = 194 Godhavn | 25 August KI. 11.5°F.M., 2354 F. +4 un: — — — 1 EM | 584 — TO MEG eis = 30 August 332 — | ap fie Prt Rillenbenk 14 Juni Kl. 4 E.M. 2000 — | + 21 | ap 8 Alanekerdluk 17 — — 11F.M. 1050 — ra OU RE EGE Sarfarfik, Omenaks Fj. 18 Juli Kl. 33 — 3800 — + 4 9 = | —- —5 — | 2940 — ART + 10 — — — 1 —" | 2270 — sD a Karsok, Omenaks Fj. | 16 Juli | 1100 — are ars) — | 30 Juli KL AS EM. | = — =p 2) 7 402 — — © — 5E — 3900 — ee + 101 — zur ei Fe 4800 — oe #10 Rifkol | 5 August Kl. 64 E.M. 829 -- aa 12) rod Lo) Christianshaab | 8 September Kl. 2 E.M. | 1222 — +64 Sail Jacobshavn | 2 October 1236 1, Le le |p clic Heraf secs, at en Höide af over 400 Fod altid har belinget en lavere Thermome- terstand. Men hvorledes denne forövrigt aftager efter Höiden, derom lader sig af saa enkeltstaaende Data slet intet uddrage. Det bemærkes kun, at de medvirkende, tilfældige Aarsager have været störst ved Bestigningen af de 4800 Fods Höide, da der paa det lavere Land blæste varm SO., og paa Toppen stormende Vindpust fra Syd, hvorved Temperatur- forskjellen er foröget i en saa betydelig Grad. Vi have omtalt den høie Bjergryg langs Sydvestsiden af Omenaksfjorden, hvis Pla- leau nærmer sig de 6000 Fods Höide, som særdeles lærerig med Hensyn til Vegetationens successive Aftagen og den i samme Forhold efter Höiden tiltagende Snee og lis. Fra Kar- sok-Næsset af fårer en næsten jævnt stigende Skraaning, med et Par enkelte fremsprin- gende Terasser, fra Stranden op til det iisdækkede Plateau, eller paa en Strækning af 14 Miil til en Höide af 5000 Fod. Den ringe Mængde Snee, som falder paa denne Kyst, fremfor paa den sydvestlige Side af Halvöen, og den lange Tid, den fölgelig er blottet derfor om Sommeren, gjør at Vegetalionen her naaer höiere Grændser end paa andre Steder, lige- som i det Hele Landet her naaer den betydeligste Hôide. — Vi ville derfor korteligen omtale, hvorledes denne Vei var beskaffen den 30te Juli 1851, i en meget kold og ustadig Sommer. Det yderste Forland dannes af lave Granitbakker, bevoxede med de sædvanlige, lave og krybende Buskvæxter, Empetrum, Andromeda &c.: og vexlende med særdeles grönne Sletler med Græsser og Mosser, tildeels sumpede og engagtige (Immeriksok 9: 65 hvad der er rigt paa Ferskvand). Over en Slette med store Rullesteensblokke, som ere nedskyllede af Karsok-Elven kommer man til en steilere, terasseformig Skraaning, der danner den nederste Fod af Traplagene, som herfra indtage hele den övre Deel af Bjerg- massen. Ovenfor denne Terasse befinder man sig i en Höide af over 1000 Fod, og i dens yderste Deel træder et til Graphit forvandlet Kullag hist og her i udskaarene Klöfter for Dagen. Skydækket naaer netop meget hyppigen ud til Randen af denne Terasse og ind- hyller dens Overflade i Taage, og det er næsten altid Tilfældet i August og September, naar det klarer op efter Regn og Snee, at man seer Overfladen netop ned til denne Rand beströet med Snee, som kan ligge i flere Dage, medens det paa det lavere Land enten blot har regnet, eller Sneen er forsvunden i samme Oieblik som den faldt. Ikkedesmindre viste Overfladen herfra op til 2000 Fod ingen kjendelig Forandring; Grunden dannes af et Alluvium af Gruus og Rullesteen, bedækket med en tyk Pude af Vegetation, i hvilken de samme Planter findes, som paa det lavere Land; kun i en enkelt lille skyggefuld Klöft findes en isoleret lismasse, der synes dannet af Snee og at have ligget flere Aar over; men den er slet ikke synlig nede fra. Först fra 2000 til 3000 Fod begynder det eens- formige Teppe af Vegetation at blive tyndere; Gresser, Halvgræsser og Lichener, der danne dets Grundmasse, aflöses af grönt Mos, som ved 3000 Fod endnu sammenhængende bedækker smaa sumpede Pletter med megen, blomstrende Ranunculus nivalis. Ved 3900 Fod, hvor jeg anstillede en Maalning paa et Sted, som er kjendeligt derved, at Toppen af Omenaks Ö, som er udmaalt trigonometrisk til 3800 Fod, falder sammen med Overfladen af Indlandsisen i den östlige Horizont, danner Vegetalionen ingen sammenhængende Tepper mere, men Planterne staae blot adspredte i Gruset, og de sumpede Pletter ere ganske golde. Her forsvinder Pilen, Salix glauca, ganske; derimod begynde nu mange gamle Sneedynger, som i Bunden tildeels bestaae af haard, compact lis. Spor af Rensdyr saaes her i Grusel, og meget gamle, affaldne Rensdyrhorn. — Sneedyngerne tiltoge nu opefter, og ved omtrent 4500 begyndte Randen af en sammenhængende Skal af lis og Snee, over hvilken det ikke lykkedes at komme til blottede Pletter. Nærmest Randen af denne Höilandsiis og midt imellem de talrige Dynger af gammel Snee, samledes endnu folgende Planter, som ere bestemte af Boianikeren Hr. Dr. Vahl: Papaver nudicaule, hyppigst. Potentilla Vahliana. Saxifraga tricuspidata (uden Blomst). Saxifraga opposilifolia. Saxifraga cæspitosa. Alsine rubella. Silene acaulis. Draba arclica. Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd. 3 Bd. 9 66 Festuca brevifolia. Carex nardina. Desuden faa og slette Exemplarer af Lichener, henhörende til Slægterne Peltigera, Parmelia, Capitularia, men ikke fuldstændige nok til at kunne bestemmes. I det Hele vare Lichenerne her langtfra de fremherskende. Ganske lignende Forhold traf jeg den 17 Juli, ved at bestige den samme Bjerg- kjede længere mod Öst indtil en skarp Klippekam, der dannes af en fremragende og mindre let forvitterlig Trapgang og, seet fra Havet, fortoner sig som en spids Kegle, hvorfor den kaldes Innosuaoset, eller „hvad der ligner en Varde”. Dette Punkt fandtes 3700 a 3800 Fod over Havet, og her viste sig ligesom paa ovennævnte, 3900 Fod höie Punkt, Toppen af Omenak faldende sammen med Overfladen at Indlandsisen, medens denne endnn dækkedes lidt af Storöen, der er udmaalt trigonometrisk til 4000 Fod. — Af de paa denne Vandring samlede Planter er den sidste Salix glauca fra 2300 Fod, og ved Innosuaosæt fandtes, foruden de ovennævnte, endnu Draba alpina. Naar vi nu have paastaaet og sögt at eftervise, at stadig lis kun begynder at danne sig paa Landet i en vis Hôide over Havet, da turde det ved første Oiekast synes at stride herimod, naar vi paa den selvsamme Kyst see store Klåfter eller Dale udfyldte med lis, maaskee flere hundrede Fod tyk, og paa 2 Steder heelt ned til Havet, som beskyller de brat afskaarene lisvægge. Men ved at betragte disse lisdannelser nöiere, vil man finde, at de alle staae i Forbindelse med, og ligefrem ere Forgreninger af-Höi- landsisen; og en Undersøgelse af dem viser, at de heller slet ikke ere dannede i selve Dalene, men ere virkelige Dele af Höilandsisen, som overalt har en Tilböielighed til at udvide sig og skyde sin Rand nedad, i Retningen af det naturlige Aflöb for det Terrain, den bedækker, eller en Tilböielighed til at söge ned til Havet ad samme Vei, som den vilde gjöre, hvis den töede og blev til rindende Vand, Denne Bevægelse spores overalt i Landisen, hvor den hviler paa en Overflade af en vis Hældning, ved Spalterne, som have deres Oprindelse af Isens stærkere Bevægelse i enkelte Retninger end i andre; men den concentrerer sig især henimod de större Aflåb, som modtage Tilskud fra et större Terrain, og forfülger man disse nedad i Klöfterne, da kommer man til et Punkt hvor Isen ikke til- tager ved Snee, som opdynges paa dens Overflade, men blot vedligeholdes ved de fra oven nedskydende lismasser; tværtimod begynder den herfra og længere nedad at afsmelte ved den overveiende Sommervarme paa det lavere Land. Fra et vist Punkt af er altsaa saadan lis i Dalene blot en sig bevægende, men slet ikke i sig selv voxende eller tiltagende Masse; vi have da i det Væsentlige det samme, som man paa Alperne forstaaer ved Gletscher, og som det synes, i Island ved Skredjökel. Ogsaa i Grönland spille disse Skredjökeler den ei uvæsentlige Rolle i Naturens Orden, at Snee og lis, som stadigen opdynges paa det hôie Land, igjennem dem föres ned til lavere og varmere Regioner og tilintetgjôres ved 67 Afsmeltning, istedetfor ellers stadigen at maalte tillage paa Toppen af Bjergene. Kun paa ganske enkelte Steder i Nordgrønland er Tilskuddet af lis fra Hôilandet til en enkelt Dal saa stort, at Optöeningen ikke har kunnet holde Skridt dermed, hvorved Isen har naaet heelt ned til Havet og været istand til at afgive Brudstykker til samme, Delte er Tilfælde, paa 2 Steder af den sidstomtalte Bjergkjede, nemlig ved Sarmiarsut og Umiartorfik, men forövrigt over hele den bekjendte Kyst af Nordgrönland kun yderst sjeldent; at de fra Indlandet udgaaende lisdale ikke maae forvexles hermed, er der allerede tidligere erindret om. Ogsaa i Henseende til den Maade, hvorpaa Bevægelsen gaaer for sig, vise disse Skredjö- keler endeel Analogi med Gletscherne paa Alperne, navnligen deri, at deres Rand i visse Perioder skyder frem, hvorimod den i andre Aarrækker trækker sig tilbage, idet Afsmelt- ningen har Overhaand over Tilvæxten fra oven. For Oicblikket sees paa den omtalte Kyst af Omenaksfjorden 3 saadanne Skredjökeler, som have været udsatte for Afsmeltning i en lang Række af Aar, nemlig i Dalene ved Sokak, Tuéparsoit og Sarfarlık. Afsmelt- ningen lilkjendegiver sig iser ved de Masser af Steen og Gruus, som oprindeligen have ligget indleirede mellem lislagene, men ved disses Forsvinden efterlades paa Overfladen af den tilbageblivende Tis, som derved bliver sort og ukjendelig i nogen Frastand; paa Gruus- laget, som bedækker Isen i den sidstnævnte Dal har endog en sparsom Vegetation begyndt at feste Rödder. — Naar nu i senere Perioder Isen atter rykker frem, da skyder den disse Masser af Steen og Gruus foran sig og til begge Sider; man seer dem derfor op- dyngede foran og iser til begge Sider af Skredjökelerne; de indeholde Klippeblokke af forbausende Dimensioner, og Dyngernes Længde og Höide tyde paa mange forudgangne Perioder af afvexlende Fremrykken og Afsmelten. Slutteligen bemærkes, at de grönlandske Jökeler deri adskille sig fra Gletscherne paa Alperne, at disse glide ned over en Jordbund, som har en Temperatur af over 0”, hvorfor de afsmelte fra neden og ikke umiddelbart hvile paa Grunden, men glide paa Steenblokke, som udfylde Mellemrummet, hvorimod de grönlandske hvile tæt sluttende paa Grunden, og ikkun afsmelte fra oven. Vi have i det foregaaende Afsnit omtalt de fortrinligste Hôidestrækningers Udbre- delse, og berört, hvilke af dem, ligesom den her beskrevne, bære stadig lis og Snee. Det være her kun tilföiel, at Betingelserne for samme, med Undtagelse af Höiden og Pla- teauets Udstrækning, næsten overalt ere gunsligere end her; det stadige lisdække aflöser Vegetationen i Reglen i en ringere Höide end 4500 Fod,-men som omtalt, kun undtagel- sesviis under 2200 Fod. Men overalt kan man vel sige, at lislilvæxten er overordentlig langsom, hvilket alene ytlrer sig deri, at dens Resultat, de nedskydende Jökelers Bevægelse er saa langsom, at den ringe Varmetilvæxt paa Lavlandet er istand til at sætte en Grændse for deres Udbredelse, og at kun enkelte af de allerstörste iblandt dem ere istand til at naae Havet. Vi kunne derfor med Grund paaslaae, at hele den aarlige Mængde af athmosphærisk Vand paa Landet naaer Havet i flydende Tilstand, og at den Paastand, som man hyppigen 9% 68 hörer udtales af Folk, der have opholdt sig i Grönland, at Landet var iferd med at blive ubeboeligt og begravet under lis, er ganske ugrundet. Ikkun paa Indlandet dannes stadigen et stort Overskud af lis; men vi saae, hvorledes der ved Fjordene er lagt Afledningskanaler op til den, som bortföre dette Overskud til fjerne og varmere Egne af Havet; og sikkre Bolverker ere lagte, for at den voxende Indlandsiis ikke skal udbrede sig over Yderlandet uden til en vis Grad. Det staaer nu tilbage at omtale Maaden, hvorpaa det rindende Vand naaer Havet og de Reservoirer, det forinden og midlertidigen optages af. Man kan vel i Gjennemsnit sige, al Sneen, som falder paa Landet fra d. 20 October af og Vinteren over, först be- gynder at optée i de sidste Dage af April, at de deraf nærede Elve begynde at löbe i de förste Dage af Mai, men endnu standses af Nattefrosten og ere meget ubetydelige indtil efter Midten af Mai, da de paa mange Steder pludseligen bryde ud med stor Voldsomhed. I Juni fore de den störste Mængde Vand til Havet, og man kan da, ved de mindre, Iyde- ligen bemærke en Forskjel mellem det koldeste og det varmeste Tidspunkt af Dögnet; i Juli sagtnes de derpaa, og i August opnaae de alter som oftest stor Voldsomhed ved den i denne Maaned fremherskende Regn. Henimod Slutningen af Seplember, naar den daglige Temperatur synker under 0°, tage de endelig meget stærkt af; de mindste forsvinde först, derpaa efterhaanden de större; men omsider vil man bemærke, at hist og her enkelte Elve, og navnligen de större beholde en vis Vandmængde og et vist Löb som de senere ikke mere forandre, men vedligeholde hele den lange og strenge Vinter over. Da kuune 2 Tilfælde indtræde: der kan paa visse Steder danne sig en beskyltende Skorpe af lis og Snee over det rindende Vand, saa at det kan naae Havet uden at gives til Priis for den strenge Kulde; men paa andre Steder, og især hvor Vandet låber over Sletter, som ere bedækkede med Rullesteen , standses dets Löb ved de lisskorper, det afsælter; det ud- breder sig derpaa til Siderne, afsetter nye lisskorper, standses alter, og saa fremdeles. Man seer derfor slige ujævne Rullesteenssletter i Löbet af November og December for- vandles til speilglatte lisflader; en knagende Lyd höres bestandig i denne lis, hidrörende fra Vandet, som udbreder sig over den, rygende og dampende i den kolde Athmosphære, og trænger ind i dens Revner, hvor det stivner og sprænger Isen, og taarner den op i smaa kegleformige Höie. Det er et afgjort Factum, at der paa Steder, som de sidstomtalte, danner sig lis- skorper af en Tykkelse, som inlet andet Sted paa det lavere Yderland; og at man, naar Snee og lis om Sommeren ere svundne overalt fra Landet og Indsöerne, endnu træffer " mægtige lisskorper paa Rullestenene ved Mundingerne af de större Elve, og i det Hele paa Steder, hvor der har været rindende Vand om Vinteren. Men dette er ikke vanskeligt at indsee, og der kan heller neppe være Tvivl om, at i et Land, hvor den aarlige Mid- deltemperatur er 4° til 7° under Frysepunktet, savnes kun den tilstrækkelige Mængde Vand, 69 udsat paa den tilbörlige Maade for de 8 Maaneders Frost, for at Overfladen overalt skulde beklædes med en uoptöelig og stedse tiltagende lisskorpe. Sammenholde vi delte og hvad der i dette Afsnit er sagt om Betingelserne for Dannelsen af stadig lis paa Landet, med den Omstændighed, at Indlandet netop udmærkede sig for Yderlandet ved Aflöbenes eller de oprindelige Flodgebedters Stårrelse,, og ved Længden af den, Vei, som Vandet havde at tilbagelægge, for i den korte Sommertid at naae Havet, inden det udsattes for Vinter- kulden, da træder Sandsynligheden af, at Indlandet ganske maatte begraves under lis, meget nær. Reservoirerne, som optage det flydende Vand paa Landet, og som ere istand til endnu om Vinteren at forsyne Elvene, findes saavel over, som under Overfladen. Vi have allerede berört de store Indsöer, som findes paa Noursoaks-Halvöen; de skulle, efter Grön- lændernes Sigende, forekomme af en lignende Størrelse paa det andet större Parti af sluttet Land: Svartenhuks-Halvüen. Men mindre Indsöer af alle tænkelige Dimensioner findes adspredte overalt; Isen pleier at lægge sig over dem sidst i September, dog först fuld- stændigen i Löbet af October, og den töer först fuldstændigen sidst i Juni, eller i Juli, ja vel endog senere, eftersom de have en slörre Udstrækning og mindre Kyststrand, som især bidrager til Opvarmingen. Dog naaer Isen vel sjeldent en Tykkelse af over 3 Alen, og man kan derfor ved hver af Kolonierne forsyne sig med Vand fra en nærliggende Indsö hele Vinteren over: — Paa en saadan Indsö ved Omenak fandtes Vandets Temperatur under Isen i en Dybde af 21 Alen d. 10 October at være + 13° R.; ved Jakobshavn i en Dybde af 5 Alen, d. 10 Mai, endnu inden Isen havde begyndt at töe kjendeligen langs Kanterne, + 21° R. — Man finder ikke sjeldent, at de Elve, ved hvilke Indsöerne staae i Forbin- delse indbyrdes, eller med Havet, löbe under et lisdække hele Vinteren igjennem, saaledes ved Huspladsen i Pakitsokfjorden, og mellem Tessersoak- og Amelurtoksöen paa Noursoaks Halvöen. Det kan heller neppe feile, at visse Indsöer maa have underjordiske Aflöb, og at tildeels Reservoirerne, som forsyne Kildevæld, atter forsynes af hine. Det er bekjendt, at Nordgrönland ligger langt inde i den Zone, i hvilken man regner at Jordbunden i en vis Dybde altid er frossen. Paa en af de lave Törveöer ved Egedesminde fandtes den 10 October de överste 3 Tommer af Törvelaget frosne ved det Efteraars Kulde, de derpaa folgende 6—7 Tommer optöede, og i en Dybde af ialt 10 Tommer den stadige Frost. Lignende Erfaringer, men dog med Forskjel i Henseende til Dybden, har man gjort ved at grave i Leer og Sandbakker, efter Sieenkullag, &c. — Men det er paa den anden Side alter et Faktum, at der paa talrige Sleder, i större eller ringere Dybde under Overfladen findes Reservoirer af flydende Vand, som i Reglen holder henved + 2°, og som oftest langt derover. Af de Kildevæld, som de nære, og som låbe med uforandret Vandmængde og Temperatur hele Aaret igjennem, ville vi her sluiteligen anföre fölgende: 70 1. Kilderne ved Tessiursakbugten, paa Sakkardleköen, 1 Miil Syd for Egedes- minde. De ere 3 à 4 ner ved hverandre; den störste springer ud af en Spalte i den faste Granitvæg, holder en Temperatur af + 44° R. og kan i Styrke sammenlignes med Karlsbader-Sprudel. De andre komme frem af Mosegrunden i Nærheden, og ere hver næsten af samme Styrke. Paa Havbunden ner denne Kyst siges ogsaa flere betydelige Straaler af Færskvand at komme frem, og at holde Isen derover aaben hele Vinieren. 2. Kilden i Leerbugten, Christianshaabs Distrikt, kommer frem. af Sand- og Leer- lag, som danne et stort Slelleland, neppe et Par hundrede Fod höit over Havet. Den havde i September + 14° R., og paastaaes om Vinteren at holde mere Vand. 3. Kilderne ved Godhavn paa Disko ere temmelig talrige, og komme frem under Traplagene eller mellem dem og Graniten. Rigest ere de i Lyngmarken og Engelsman- dens Havn. De holde ner + 2° R. og löbe i en Hule under Sneen, i hvilken Planter spire, og Landsnegle og Insekter holde sig levende i de strengeste Vintermaaneder. 4. Ounartokkilden i Diskofjorden, den varmeste af dem alle, udspringer ved Foden af et noget over 2000 Fod håit Trapbjerg, paa et med jævn Vegetation bedækket Lavland, 100 Skridt fra Stranden. Den holdt i Juni 1849 nær + 10? R.; men ved Siden af den löbe flere mindre, som holdt + 4 å 5°, og meget Sneevand af + 3°. Det er derfor vel muligt, at de mindre Löb have været blandede med Sneevand, som overalt strömmede over Mosegrunden, og at selv hiint varmeste ikke har været frit derfor, og i Grunden har en höierc Temperatur end + 10° R. 5. Ved Sermingoak, 3 Miil fra Niakosnak i Omenaksfjorden, udspringer et mægtigt Kildevæld af Traptuffen; det har dannet en lille isoleret Masse af, som der siges, stadig lis heelt nede ved Stranden, midt paa det med Vegetation bedækkede Lavland, og afgiver saaledes et af de faa ovenberårte Exempler af denne Art. 6. I Inneritfjorden, 2 Mile fra Okesiksak, samme Distrikt, findes en lignende lis- dannelse paa Lavlandet under megct hôie Bratninger af Gneus, som vexler med store Lag af kornet Kalksteen eller Dolomit. Under denne lis kommer der ligeledes Vand frem om Vinteren, hvorfor det turde antages, at den ligeledes er opstaaet af et Kildevæld. 8% Su) TOF 1524 pour] tnt tra Ylerlandet og ob yi) fo ung pene pang rohen aid ae | sess a ug OSE - were) ruse yt | ( Monza PÉTER men mg pou vase bg ‘pb ‘oo = Ghgr mpg —anmung À WT wml ysuysuouobuy ayomunlg qwSunsy OMSIŒ Wt NAVIGON ze rece JUIOSPALOUT() 2 Mel, ta en Horde uf 2000 dng png som Erppayuang apeplenyy gung oubatiprucy orprplnsz 66 Hr rpm 2proqey eye genug rouler re ig Po mn ey SE LEI oa sopunasng 900 Beppung comp lin une pu pres ap cours wor Br pneus purent go ne wd surpurpey / olnusemag pa popfinun Purwaagerıp 127? esp nparmdpou Pur pn vera prwruny aurphnung )uasıspurpup yo worpunsg “say w3v r “IC poo SSypgq sropfmy use Spsiwouonse pos peers de), SH RLEST OS THC NV HL Tike undersøgt IA ayer spuatiryueryyora scope paw + sp Te yoosyr pag cove à word man go PAMELA POY sen ANOS. APMOHLAIISGC) GXNVINOW) CHOON i HUSNVA LUVVM Fr pS ur PAL YO POP PLOT, ogg SLAM À sp wml sgu mug MVNAHNO NHINOTO)D LNVVASLOISYIAO a) i a En AL E27 5° Udsigt over Nordsrönlands Geognosi. iser med Hensyn til Pjergmassernes mineralogiske Sammensætning. Af H. Rink. (De Bestemmelser af Mineralier, som forekomme i denne Afhandling, ere kun foretagne under selve Reisen, især under Vinteropho!dene og ved Hjælp af de dertil medtagne, men til qvantilative Analyser kun hoist ufuldstændige Apparater. — Foröyrigt er der udsögt og skjænket til Universitetets mineralogiske Mu- seum en fuldstændig Samling af Alt, hvad jeg har medbragt fra Grönlaud, indeholdende de bedste Exemplarer i tilstrækkeligt Antal, og Alt, hvad der af Mineralier og deres særskilte Krystalformer kun havdes enkeltviis. ) Det er allerede forelöbigen berört i den geographiske Afhandling, at der i Nordgrönland findes 2 Hoveddannelser, nemlig de primitive Bjergarter og den derover leirede Trapfor- mation, som deels bedækker, deels vexler med neptuniske Lag, der fore Steenkul og andre Rester af en Fortids Vegetation. Dertil kommer endnu en tredie, nemlig en meget ud- bredt Alluvialdannelse, som dog forstörstedelen blot er repræsenteret ved en Overströe- ning med Rullesteensblokke, og kun paa enkelte Steder fremtræder som regelmæssige Sand- eg Leerlag, der indeholde dyriske Levninger og danne Strækninger af Fladland. Vi ville her forsöge, nærmere at udvikle de enkelte Formationers Bestanddele. I. Primitive Bjergarter. De primitive Bjergarter ere i Nordgrønland overalt lagdannede; deels iagttager man Paralelstrukturen i det Smaa, deels sees overalt i de höie Bratninger, som ere særdeles talrige langs Kysterne, bölgeformig bôiede, men i det Hele horizontale Striber, som antyde Lag af forskjellig Sammensætning. Bestanddelene af disse Lag ere de almindelige granitagtige Bjergarter, nemlig Feldspat, Quarts og Glimmer, og desuden almindelig sort Horn- blende. De ere i Reglen ordnede i et saadant Forhold, at de danne en graalig eller mere og mindre rödlig Gneus, i hvilken Hornblenden sjeldent mangler som Bestanddeel; men derhos vise de enkelte Mineralier en Tilböielighed til at udsondre sig i underordnede Lag af Quarts-Glimmer, Quarts-Hornblende, Quarts-Feldspat, Quarts alene, hvor lilkomme feld- spatrige Gange af storkornet Granit, som overskjære Lagene, men aabenbart ere samlidige Videusk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem, Afd. 3 Bd. 10 med dem og ikke eruplive, da de staae i Forbindelse med de feldspatrigere Lag og des- uden ere heelt begrændsede og omgivne af Hovedbjergarten. Den ved Bestanddelenes Sondring frembragte, stærkere Skiferstruktur fremtræder ganske uregelmessigen, hist og her, snart i större, snart i mindre Partier, og er i Reglen ledsaget af en stærkere Frem- træden af de feldspatrige Gange; som oftest ere Lagene endog kun af en begrændset Ud- strækning, löbe tilbage i sig selv og omgive hinanden skalformigen, som concentriske Ud- skillinger omkring en fælleds Knude i Hovedbjergarten. Der kan derfor her slet ikke være Tale om forskjellige, efter Dannelsestiden sondrede Formationer af Granit, Gneus, Glim- merskifer, da alle Bjergarterne vexle med hverandre og fremtræde som Modificationer af een og den samme hornblendeholdige Gneus, som: dog i Henseende til Massen overalt er den meest fremherskende. Det maa bemærkes, at denne Gneus, som forövrigt overall har et temmelig eensformigt Udseende, i den nordligste Deel, eller Uperniviks Distrikt, afviger noget herfra, idet Feldspaten antager en guul Farve og større Gjennemsigtighed, Indblan- dingen af Magnetjern og Granat bliver hyppigere, og Bjergarten paa sine Steder ikke viser synderlig Paralelstruktur. Mineralierne, der forekomme som mere underordnede Bestanddele af denne vidt- udstrakte Gneusdannelse, slutte sig fornemmelig til de Partier, der have den mere skifrede Struktur, saavelsom til samtlige Gange, da det i det Hele viser sig, at den samme Aar- sag, som har bevirket Udsondringen af Hovedbestanddelene i særegne Lag, tillige har be- tinget Udskillingen af enkelte, i ringere Mængde forekommende Mineralier, som endog paa sine Sleder fremtræde som hele selvstændige Lag. Dertil komme' endnu nogle Mineralier, som vel ogsaa charakterisere eller udgjöre visse Lag og Gange, men dog i det Hele mere findes spredte i Bjergarten og betegne den som særegent modificeret over större Stræk- ninger. Vi ville forsöge at gjennemgaae de enkelte Mineralier, som Nordgrönlands Gneus- formation indeslutter, ved at fremstille dem under de her omtalte naturlige Grupperinger. a. Lagformige Udskillinger. 1. Hornblenderige Lag med Granater. Disse Udskillinger ere de meest fremher- skende af alle; i det Smaa seer man næsten overalt i Gneussen den sorte Hornblende, der hist og her gaaer over i en mere eller mindre lysegrôn og gjennemsigtig, som udsondrer sig i særskilte Striber og Nyrer; i det Större seer man Hornblendelagene og deres Forhold lil Bjergmassen smukkest. hvor dennes Gjennemsnit er blottet i Bratninger paa 2 til 4000 Fods Höide, saaledes som dette er Tilfældet i Omenaks og Uperniviks Distrikt. Vi have i den geographiske Beskrivelse allerede omtalt, at de primitive Bjergmasser især i Ome- naksfjorden vise en mærkelig Tendents lil at danne saadanne 6formige Partier med brat afskaarene Sidevegge og plan Overflade; man kunde være lilbôielig til at betragte dem som ligefrem udskaarene Stykker af Jordskorpen i dens oprindelige horizontale Stilling, 75 saa al dennes Struktur kunde sees directe i Gjennemsnit paa 4000 Fods vertikale, og flere Miles horizontale Udstrækning. De sorte, mere eller mindre bölgeformigen böiede Striber i disse Klippevægge hidrøre fra Hornblendelag, hvilket blandt andet sees særdeles smukt i Bratningen af den hôie Omenaks Klippe paa selve Oen, paa hvilken Colonien ligger; denne kegleformige eller kamformige Bjergmasse har 2 a 3 saadanne baandformige sorte Striber, der låbe rundt omkring den, og desuden mindre, isolerede, nyreformige Parlier. 3800 Fod over Havet. V NY 1300 Fod over Havet. _ Omenaks-Klippen; seet fra ret SSV hlı - Hornblendelag. Det Mineral, som næsten overalt findes indsprangt i disse Lag og ledsager Hornblenden, er Granat, men forôvrigt charakteriseres de forskjellige Lokaliteter endnu ved særegne Indblandinger; vi ville her fremhæve følgende: Paa Sydsiden af Öen Aito i Egedesmindes Distrikt findes meget mæglige Horn- blendelag, indesluttende: Granater, lildeels gjennemsiglige, men meget ridsede, sprukkene og uden tydelige Krystalflader. Mörkebruun anthophyllitisk Hornblende. Grön Diallage, ei ulig den, som udgjör en Bestanddeel af Gabbro. 10* 76 Et dichroitagtigt Mineral, lyseguult og hvidt, hist og her med Overgang lil det Blaalige. Omkring Sydostbugten findes ligeledes meget udbredte hornblenderige Lag med Granater. Paa Nook og de omliggende Oer ved Christianshaab gaaer Hornblenden over deels i lysegrøn Straalsteen, deels i Asbest og Amiant, trædende i Forbindelse med Svovlkiis og Graphit. Norden tor samme Coloni, ved Ekalluitbugten, er Hornblenden regelmzssigen blandet med bruun Straalsteen og ligeledes meget rig paa Granater, omtrent som de paa Öen Aito. Hornblendelagene, som vise sig saa udmærket smukt i Bratningerne ved Omenaks- fjorden og navnligen i Omenaksklippen ere ikke tilgængelige. Blandt de låssprængte og ved Foden af Omenak opdyngede Blokke fandtes mange, som maatte antages at hidråre fra dem; dertil hørte en djærv, brunlig, og af Glimmerblade gjennemtrukken Hornblen- demasse saavelsom en ikkun her forefunden Diallage eller Bronzit, af bladet Brud med Overgang til det tælte og tombakbruun til det grönlige overgaaende Farve. Den östlige og — smallere Deel af Storöen, som er langt lavere og af en mere hvælvet Overflade, end det omliggende Land, udmærker sig ved overordentlig Rigdom paa Svovlkiis og Magnetkiis, og derfra hidrörende Forvittring af Bjergmassen, som vi senere skulle omtale. I disse samme, rustbrune og okkergule Bakker opdager man tillige talrige og betydelige Lag af Hornblende, sort, grön, bruun og med Overgang til Asbest, men i Reglen formedelst hele Bjergmassens stærke Forviltring lidet kjendelig. Hornblenden indeslutter hist og her Lag af Titanjern; men fremfor Alt udmærker denne Egn sig ved en stor Rigdom. paa ædel Granat, særdeles smuk og gjennemsigtig, deels i smaa Krystaller, deels i större Stykker, men riglignok i Reglen sprukne. — Saavel her som andetsteds findes i den grönne Horn- blende eller Straalsteen, iblandet Salit, som dog fremtræder langt mere udmærket i den fålgende Klasse af Udskillinger. 2. Dolomit med Tremolit udgjöre nest de foregaaende, de meest almindelig ud- bredte Lag og overgaae dem maaskee i Masse eller Mæglighed. Låse Blokke af Dolomit eller kornet Kalksteen findes adspredle næsten overalt, med Undtagelse-af Uperniviks Di- strikt, hvor de ikke vides at være trufne; disse hidröre ikke fra nogen yngre neptunisk Dannelse, men fra Lag, der ligesom de forrige indesluttes, og udgjåre en integrerende Deel af den almindelige Gneusformation. Særdeles smukt sees et saadant Dalomillag atter i Ome- naksfjorden, i de overordentlige Bratninger ovenfor Okesiksak, ved Indlöbet til Inneritfjorden; det har flere Hundrede, ja maaskee 1000 Fods Mægtighed, men synes utilgængeligt og er hidtil i alt Fald kun kjendt ved dels lyse Farve og bestemt af de nedstyrtede Klippeblokke. Den lave åstlige Pynt af Oen Maneetsok bestaaer heelt og holdent af dolomitiske Lag, som indeslutte underordnede Udskillinger i temmelig rig Afvexling. Dolomiten er mere eller mindre stærkt blandet med Glimmer og gaaer paa sine Steder over i en fiin- kornet quartsrig Bjergart, der ligeledes indeslutter Glimmer i paralelle Striber, hvorved hele Dannelsen i Udseende faaer Lighed med Gneus. I selve Dolomiten er der overalt ind- blandet Tremolit, deels i smukke, regelmæssig fordeelte stjerneformige Korn, deels udkry- stalliseret i udmærket store straaleformige Partier. — Underordnet. forekomme her: Salit med Straalsteen, deels adspredte nyreformigen, deels samlende sig i hele Lag. Saliten danner tildecls meget storkornede, blandede Masser af en graalig grön Farve; men forstörstedelen have begge Mineralier en græsgrån Farve og forekomme meget hyppigen krystalliserede i Aabninger og i Kalkspat; störst og talrigst ere Krystallerne af Salit. Molybdænglands, hist og her i smaa Blade i Saliten. Titanit i flade Prismer, adspredt som charakteristisk Bestanddeel i de quartsrige Lag. Idokras, som i Udseende meest nærmer sig til Egeran, danner en gangformig Udfyldning, 1 a 2 Fod bred, blandet med Kalkspat, i hvis Beröring Idokrasen er udkry- stalliseret i Ssidige Prismer med lige Endeflade. Lag af Talkskifer med Staurolith og af Quarts med en lyseguul, krystalliseret Glimmer, og med gangformige Partier af en labradoragtig, iriserende Feldspat adskille disse Dalomitlag fra den övrige Deel af Öen. Paa den yderste Spidse af Halvöen Nook eller Næsset, ved Colonien Christianshaab, findes en ganske lignende, af Dolomit bestaaende Pynt. Dolomiten indeholder her ligeledes Glimmer og Quarts samt Tremolit. Grön Straalsteen og Salit danne her ligeledes sær- egne, men mindre Partier, ledsagede af Quarts, i hvis Beröring Saliten er udkrystalliseret. Hertil kommer der som særegne for denne Lokalitet og i betydelig Mængde: 1) Et djærvt hvidt salitagtigt Mineral, der ved förste Oiekast kunde forvexles med Tremoliten, men adskiller sig derfra ved sit Forhold for Blæseråret, og desuden i Gjennemgangene stemmer overeens med Augit. En Analyse af det gav ogsaa kun 7 pCt. Magnesia mod 25 pCt. Kalk, og dertil 7. 3 pCt. Leerjord, men neppe Spor af Jernilte. 2) Et Magnesiasilikat, der synes isomeert med Talk, men adskiller sig ganske derfra i Form og Udseende. Det har henved Haardheden 3, lysegrénFarve og Fedtglands, een tydelig og to mindre tydelige Gjennemgange, som skjere hinanden under 60 til 80°. En Analyse af det gav 63, 33 Kiselsyre, . 6 5 31,16 Magnesia; 3,33 Jernforilte; 2,18 Tab, hvilket nærmest svarer til La) Sr. I Omenaks Distrikt er der foruden den omtalte ved Okesiksak, iagttaget en Dolomit- dannelse i Sarfarfiks Dalen, ved Siden af den mægtige Jökel, som opfylder den bageste Deel af samme, og hvis ene Moræne for en stor Deel dannes af Dolomitblokke. Begge indeholde Tremolit, Glimmer, fiint indsprængt Svovlkiis, Quarts, det samme omtalte Mag- nesiasilikat, og dertil et hvidt gjennemsigtigt Mineral i lange tynde Prismer, som adskiller dem fra de ovenomtalte. Men den grönne Salit og Straalsteen ere ikke bemærkede her. 78 3. Anthophyllit med Straalsteen. Den förstnevnte Hornblendeart synes at være særdeles udbredt i Grönland. Meest charakteristisk fremtreder den dog som Bestanddeel af Bjergarterne paa Oerne omkring Colonien Upernivik, hvor den tillige, i Forbindelse med grøn Straalsteen eller Smaragdit, udgjér særegne Lag og danner en Bjergart af et sær- deles smukt Udseende. Anthophyllilen er her deels meget storkornet, bladet, lysebruun og uigjennemsigtig, deels nellikebruun halvgjennemsigtig og af ringere Deelbarhed. Den sidste Varietet underkastedes en temmelig omhyggelig Analyse, som gav 56, 73 Kiselsyre, 28,05 Magnesia, 16, 11 Jernforilte, hvilket nærmest svarer lil Fe? Si? + 3 (ug? Si 2); den er tillige usmeltelig og vanskelig at dekomponere for Blaseröret og har en storre Haardhed end andre Hornblendearter; men de fuldkomnere Delingsflader der ere betegnede ved den stærkere Glands, danne den for Hornblenden eiendommelige Vinkel. Disse Antho- phyllillag indeholde tillige megen Glimmer samt underordnede Partier af en storkornet al- bitisk Feldspat og Nyrer af Magnetjernsteen. I Omenaks Distrikt fandtes Rullesteensblokke af en kornet quartsagtig Gangmasse, hvori smaa Gange og Nyrer af en Anthophyllit, der gav en med ovenstaaende ganske overeensstemmende Analyse. I den Bjergmasse, som udgjör Halvöen mellem Itifliarsuk- og Sermelik-lisfjordene findes meget udstrakte Lag af en fiinkornet Anthophyllit i en tet, hvid Grundmasse. I samme Egn, ved Huspladsen Itifliarsuk, findes Lag af lysegrôn Straal- steen med lysebruun anthophyllitisk Hornblende, og ved Anorritokbugten vexler en saadan meget storkornet og bladet lysebruun Hornblende med en ligeledes udmærket storkornet mörkegrön Straalsteen samt grön bladet Talk og Gange af Orthoklas, der tildeels er ud- skilt i smukke tydelige Krystaller i Talken. Lignende Lag af Straalsteen med Anthophyl- lit findes paa den allerede omtalte Nook-Halvö, ved Kolonien Christianshaab. 4. Feldspatrige Lag med Quarts, Dichroit og Granater ere særegne for den nordlige Deel af Uperniviks Distrikt, for Omegnen af Kolonien Upernivik og, som det synes at fremgaae af Giesekes Dagbog og Samling, derfra endnu langt Nord paa, og ud- over den for nærværende Tid beboede Deel af Kysten. Gneussen paa disse Oer udmer- ker sig ved Fattigdom paa Hornblende og Glimmer, og derimod Rigdom paa Granater samt hist og her adspredt Dichroit af det bekjendte blaae Farvespil. Hvor disse Mineralier sondre sig i Lag, ere de feldspatrige især fremherskende; i den mere almindelige granathol- dige Gneus er Feldspaten af den guulaglige, gjennemsiglige og meget lidt forvilterlige Va- rietet; derimod indeholde de feldspalrige Lag meest en hvid albilagtig Feldspat, der i Reg- len indeholder Qvartsen i mere og mindre stenglet Form, og derved danner Skriftgranit. En saadan danner meget store Lag paa Vestsiden af Langöen og indeholder Dichroit, men fornemmelig et grönt, blödt, fedtglindsende, pinitagtigt Mineral i utydelige Krystaller. Efter enkelte Prôvestykker at dömme, i hvilke der forekommer krystallinske Korn, halvt bestaaende af dette Mineral, halvt af Dichroit, er det ikke urimeligt, at det er opstaaet ved en Forvandling af Dichroiten. Men foruden denne hvide Skriftgranit findes der Lag af de om- talte Grundbestanddele, hvortil der endnu kommer almindelig Glimmer og Hornblende, samt den allerede omtalte Anthophyllit, i alle tænkelige Blandingsforholde. Vi ville ogsaa fore- löbigen her beröre, at Svovlkiis og Graphit ere almindelig udbredte, som indsprengte i disse Bjergmasser, hvorved de i det Hele have erholdt et forviltret Udseende. Graphiten udfylder desuden hele spaltformige Gange i den granitrige Gneus paa Langöen, og i disse samme Gange findes især den gjennemsiglige Feldspat eller Adular, den ædle Granat og Dichroiten udskilte i store Korn. Bb. Gangformige Udskillingere Grændsen mellem Lag og samtidige Gange er ikke skarp, da Bestanddelene i det Vesenllige ere de samme, og da Gangene tildeels staae i umiddelbar Forbindelse med, eller vise sig som Forgreninger af visse Lag, navnligen de med fremherskende Feldspat og Quarts. Feldspaten -danner overalt Hovedbestanddelen i Gangene og findes deri i en meget storkornet Tilstand, blandet med Quarls, Glimmer og Hornblende, ligeledes meget storkornede, og hvad enten man tænkte sig hele denne Gneusformation opstaaet under Dannelsen af den oprindelige Jordskorpe af en flydende Masse, eller ved en Forvandling af nepluniske Lag, under hvilken disse alltid maae forudsættes midlertidigen at have været satte i en halvflydende Tilstand, maae dog de samtidige Gange være dannede derved, at der under Störkningen af Lagene dannede sig Spalter, som udfyldtes med den endnu fly- dende og altsaa letsmelteligste Deel af hele Massen. Man kunde, efter Bestanddelene at domme, altid kalde Bjergarten i Gangene storkornet Granit, naar kun erindres, at derved ikke skal forstaaes en fra Gneussen i Alder og Leiringsforhold forskjellig Dannelse. Efter Feldspatens Beskaffenhed og de dermed fålgende underordnede Mineralier, sondre Gangene sig i Reglen i 2 Hovedklasser, nemlig dem, som dannes af en rödlig Orthoklas, og de hvide albitagtige; dog maa bemærkes at denne Sondring ingenlunde er skarp, og at forskjellige Feldspatarter kunne forekomme blandede i den samme Gang. 1. Rödlige Orthoklasgange ere langt fremherskende og vise sig ligesaa meget adspredte overalt i den normale Gneus, som hvor Beslanddelene sondre sig og Skiferstruk- turen træder stærkere frem. Baade Feldspat, Quarts og Glimmer ere meget storkornede, Feldspaten kan udgjöre Masser paa 1 Kubikfods Størrelse og derover, og den synes som oftest at danne Krystaller; men dette er i en saa fast Bjergart ikke let at undersöge nôiere. Dertil kommer undertiden ogsaa den sorte Hornblende, ligeledes meget storkor- net, og Bjergarten kan ved den erholde den fuldstændigste Lighed med Syenit. I under- ordnet Mængde indeslutte disse Gange: Magnetjern, som alerede forekommer hyppigen i de med Gangene forbundne feld- 80 spalrige Lag. Som smaa Korn mangler det næsten i ingen af Gangene; rigeligst fandtes det paa Oen Suilaursak ved Christianshaab, hvor det danner oktaédriske, men ‚rigtignok ved mellemtrædende Bjergart afbrudte Krystaller paa 2 og flere Tommers Diameter. Apatit, der næsten er ligesaa udbredt, men i noget ringere Mængde. — Kun i en Gang paa Oen Sungaursak i Egedesmindes Distrikt er dette Mineral overveiende over det altid ledsagende Magnetjern; det danner Stykker paa 5 Tommers Diameter, rimeligviis Krystaller, i Feldspaten og Glimmeren; men paa Grund af dels Skjörhed og Bjergartens Haardhed kunde kun hele Stykker paa 3 a 4 Tommers Diameter og ct sexidigt Prisma paa 2 T. Længde og 15 T. Tykkelse erholdes udhuggede, Allanit i 2 Varieteter. Den forste, i regelmæssige Lameller paa 2 à 4 Liniers Tykkelse, gav ved Analysen: 33. 8 Kiselsyre, 21. 9 Cerium- og Lanthanforilte, 15. 8 Jernforilte, 11. 8 Leerjord, 10. 5 Kalk, 1. 7 Vand, 3. 3 ubestemmelige Stoffer, maaskee Ytterjord, 0, 7 fremmede Indblandinger og 0, 5 Tab. Samme er iagttaget i störst Mængde i en Gang paa Næsset Nourgeilsiak i Alanarmeljorden, desuden ved Aukpadlartorsoak i Sydostbugten, ved Pattorfik i Omenaksfjorden, og forövrigt sporet paa flere Steder, udbredt, - men overalt kun i ringe Mængde. — Den anden Varietet danner afrundede, ovale Korn paa henved 1 Tommes Længde og } T. Tykkelse; den synes at indeholde mindre Leerjord og mere Vand og er kun fundet paa Öen Innusulik, Egedesmindes Distrikt, i en Feldspat, der har et fra den sædvanlige Orthoklas noget forskjelligt Udseende og ledsages af en hvid albitaglig Skriftgranit. — Men begge stemme forövrigt overeens i alle Egenskaber og synes at være identiske med den oprindelige, i Sydgrønland fundne Allanit. Zirkon i meget smaa, men udmærket tydelige Krystaller, indeholdende forskjellige Prismer og Oktaédre, findes som umiddelbar Ledsager af Allaniten ved Nourgeilsiak, og er forsaavidt interessant, som den synes at tyde paa, at der findes en fælleds Betingelse for Udsondringen af de mindre almindelige Jordarter i bestemmelige Forbindelser. Svovlkiis findes ogsaa hyppig i disse Gange, men kun paa det omtalte Findested for Apatiten paa Sungaursak i meget store Krystaller, Tærninger paa 5 Tommers Diameter. I den samme Gang findes ogsaa en underordnet Gang af en særegen mörkegrön, "halvgjen- nemsigtig Orthoklas med udmærket tydelige Gjennemgange. 2. Hvide albitiske Feldspatgange ere ikke saa meget adspredte over Gneusfor- malionen som de forrige, men indskrænkede til de skifrede hornblenderige Lag, og cha- rakteriserede saavel ved denne Forekomst som ved visse bestemte Indblandinger. Blandt disse er först og fremmest Turmalin, der næsten udelukkende synes at slulte sig til disse Gange og de dermed umiddelbart forbundne qvartsrigere Lag. Temmelig store Krystaller af samme ere saaledes fundne ved Ikamiut og især paa Omenaks Storå. Ligeledes inde- holde de altid smaa Granater og temmelig hyppigen Apatit og Magnetjern, men sjeldnere Titanjern. Paa Omenaks Storö fandtes ogsaa som tynde Lameller i Albit et Mineral, der 81 for Blæseråret forholdt sig som Yttrotantal, og ved en Analyse gav Kjendemærker paa de sjeldnere Jordarter, men havdes i for ringe Mængde. Glimmer i store regelmæssige Plader maa såges i disse Gange fremfor i de foregaaende. Det maa forövrigt bemærkes, at der i disse feldspatrige Gange sikkert bör skjælnes mellem forskjellige Arter af Feldspat, foruden de nævnte: Orthoklas og Albit. Saaledes forekommer paa flere Steder en grån labradoragtig Feldspat, der paa Nook ved Chri- stianshaab findes krystalliseret i Quarts, og en lysegrån, næsten tæt Feldspat paa Ome- naks Storö. c. Adspredte Indblandinger. Under denne Klasse kunde man henregne visse Mineralier, der fremtræde som ind- blandede i, og derved modificerende hele Bjergmassen over et vist Terrain, skjöndt de vistnok paa et saadant atler kunne findes ansamlede i större Mængde eller udskilte for sig i Lag og Gange. De synes temmelig uafhængige af de hidtil omtalte Udskillinger, og at indeslutte snart den ene snart den anden af dem, og de synes derfor mere end disse at skylde en senere Paavirkning af Bjergmassen deres Oprindelse, skjöndt det, navnligen hvad den ene Art af dem angaaer, turde være vanskeligt at give en nogenlunde rimelig Forkla- ring til en saadan Dannelsesmaade. 1. Rödlig Gneus med Epidot. Gneussen har hyppigen paa Strækninger af flere Mile et rödligt Udseende af Feldspaten, som er farvet ved Jerntveilte; den er da snart ligesom halvt sammensmellet, af tættere Struktur, gjennemtrukken af grönne Striber af tet Epidot, men saaledes at forôvrigt Bestanddelene, og navnlig Glimmeren, ere vanskelige at skjelne; snart viser den sig stærkt corroderet, som en Sammenhobning af utydelige Feldspatkryslaller med Mellemrummene udfyldte af Epidot, Jernglands, Quarts, Kalkspat. Glimmeren er snart forsvunden, snart forvandlet til en blödere talkagtig eller chloritagtig Masse. Paa Klöfter eller. spalteformige Gange i saadan Gneus forekomme Epidot, dog sjeldent i nogenlunde tydelige Krystaller, samt Bjergkrystal; eller de ere heelt udfyldte med Melkquarts, som indeslutter Brudstykker afBjergarten. Det Hele synes at hentyde paa en eller anden Paavirkning af Gneussen ad den vaade Vei. Den omtalte Oplösning og Forvandling til en blådere Masse, som Glimmeren har undergaaet, viser sig ogsaa hos Hornblenden, og det synes rimeligt, at den bekjendte Vægsteen, hvoraf Grønlænderne til- virke deres Kogekar, og som aabenbart er en blandet Masse, skylder en lignende For- vandling af mere eller mindre rene Glimmer- og Hornblende-Lag sin Oprindelse. Saaledes er el af de faa Findesteder for Vægstenen i Nordgrønland, det i Pakilsokfjorden, netop i et saadant Terrain af rødlig Gneus, som inbefatler Størstedelen af Jakobshavns Distrikt; og Vægstenen viser sig her ganske som et i Gneussen indkilet Hornblendelag af begrænd- set Udstrækning, hvis virkelige mineralogiske Beskaffenhed man først ved en Undersågelse af Haardheden kommer paa Spor efter. Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem, Afd, 3 Bd. 11 82 2. Svovlkiis og Magnetkis med Graphit. Disse Indblandinger forraade sig let ved Bjergmassens deraf fremgaaende Forviltring og gule eller rostbrune Farve. Hvor Gneussen paa denne Maade er angreben finder man gjerne Graphitblade indblandede i den ligesom Glimmeren, med hvilken de ved et Oiekast kunde forvexles. Denne Modifikation af Gneussen findes paa flere Steder i Egedesmindes Distrik, f. Ex.: paa Öerne Rifkol og Innusulik, og især i de sydligste Fjorde, Ekallugarsoit og Neksotouk, som ikke ere blevne un- dersögte, men hvorfra Grönlendere have bragt Stykker af bladet Graphit, som tyde paa dette Minerals Udsondring i særegne Lag eller Gange paa disse Steder. Den inbefalter dernæst endeel af de omtalte hornblenderige Lag paa Nook ved Christianshaab, hvor ogsaa et tyndt Lag af en meget glimmerholdig Graphit er fundet. — Men mere udstrakt er denne Indblanding paa Storöen i Omenaksfjorden; den betegner her et bestemt begrændset Lag paa den dstlige Deel af Öen, omsluttende de omtalte hornblenderige Lag med Granater og fortsættende sig over Öen Akudlek og Halvöen Kakordlursoit, i hvis bratte Væg man tydeligt kjender det ved den gule Farve, aftagende i Mægtighed. Paa Storöen findes Svovljernet deelviis som Magnelkiis, der paa Nordostsiden ligger nedrullet under nogle Bratninger, i Form af Blokke paa 1 Alens Tykkelse. Paa hele denne Deel af'Oen har Bjerg- massen undergaaet en voldsom Forvittring; den er tildeels heelt hensmuldret og danner Skraaninger eller smaa Höie af guult og svovlholdigt Leer og Gruus, der endog bære Spor af en Gas- eller Dampudvikling; disse hensmuldrede Masser indeholde en stor Mængde svovlsure Salte, navnlig af en i Vand fuldstændig oplöselig Allun; Gruset er derved i Overfladen sammenbundet til en fast Skorpe, og overalt i Spalter og under frem- springende Kanter, hvor der er Beskyttelse mod Regn og Snee, findes smukke, hvide Skorper af effloresceret Allun. Overalt, saavel i den forvittrede Bjergart, som i Gruus- masserne findes bladet Graphit, men sjeldent i Plader paa mere end et Par Liniers Tyk- kelse. — Endelig udmærker den samme Rigdom paa Svovlkiis og Graphit Öerne om- kring Upernivik, og især den granatrige og dichroilholdige Gneus med de feldspatrige Lag paa Langöen. Her findes bladet eller udmærket smuk traadig Graphit ansamlet i Gange, der i deres Form meest have Lighed med Spalter, stærkt forgrenede og af meget variabel Tykkelse, paa sine Steder over 1 Fod. Paa samme Öe findes vel ingen Allun, men faste Skorper af en stalaklitisk, svovlsyreholdig guul Okker. Som Sidestykke til Svovlkisen, men langt mere isoleret, forekomme hist og her Spor af Kobberkiis og Kobbergrönt, og paa et enkelt Sted nær Claushavn, broget Kob- bermalm indsprængt i Quartslag. II. Trapdannelse med kulförende Lag. Vi have i den geographiske Afhandling allerede forelöbigen berört Hovedforholdet mellem Traplagene og den med samme fölgende Sandsteendannelse, som indeslutter Kullag: at nemlig Trappen danner maglige Bjergmasser med plan Overflade og i Reglen brat affaldende Sidevægge, og at den lave, fremspringende Fod af disse Skrænter for Stör- stedelen indtages af Sandstenen, men at det kan antages, at delle kun er den yderste, fremspringende Rand af den virkelige Sandsteendannelse, som strækker sig ind under Traplagene, danner deres Underlag og adskiller dem fra Gneussen; og endelig at Kulla- gene vel meest, men ikke udelukkende saaledes findes som Underlag for Trapmasserne, thi hist og her og paa mange Steder findes Kuldannelser indleirede mellem Traplagene i forskjellig Höide, i hvilket Tilfælde Sandstenen og Leeret ere dannede af Trappens De- struklionsproducter, saa at man heraf kan slutte, at Vegetationen og Afleiringen af de Sand- og Leer-Masser, som have indhyllet den, vel fornemmelig have fundet Sted fårend Trapudbruddene, men ogsaa senere have fortsat sig i Mellemrummene mellem forskjellige Udbrud, i det de gamle Strömme have faaet Tid til at afkjåle sig, bære Vegetation og derpaa atter ere blevne bedækkede, og saaledes maaskee gjentagne Gange. Det Hele tyder allsaa paa, at Traplagene og de neptuniske Lag i det Væsentlige ere samtidige, men at der er medgaaet et langt Tidsrum til det Heles Dannelse. LS
... 0 <= Vidunderlighedssands + } - Forfengelighed — À -
Störrelsessands . . + 4 - Efterlignelsestalent . +1 - Selvfölelse . —i-
Gjenstandssands . . + 3 - Wellin) =2.2:.222:2. +1 - Venskabsdrift. . . —2 -
Tonesands:......i..... +2 - Forhaabningssands . + 4 - Eenhedsdrift ... — 4 -
Tidssands >: +1 - Ærbôdighedssands . +0 - Barnekjærlighed . —4 -
Stedssands ..... +1 - Samvillighedsfuldhed — 4 - Bekempelsesdrift +4 -
Begivenhedssands . +1 - Hasthede #14 2. —i- Kjönsdrift — 1 -
I det Hele taget har allsaa Hovedformen ikke særdeles væsentlig forandret sig i
dette Tidsrum, dog synes Forhovedet at have udviklet sig lidt stærkere end Baghovedet.
Sammenlignes nu fremdeles Middelhovedet for Drengene mellem 13 og 18 Aar
med det for Drengene mellem 10 og 13 Aar (see Fig. 10), da findes Væxten i Kubikind-
hold i dette Tidsrum at vere meget slårre, nemlig i Forholdet (95,8)? : (98,377, d. e.
som 879218 : 950862 eller næsten 8°.
Formen har ligeledes atter forandret sig lidet i denne Alder; thi sammenlignes
Længdedimensionerne (Radierne) til de forskjellige tidligere betragtede Steder paa Hovedet,
da haves, naar de yngre Drenges Hoved först er forstörret saameget, at Middelradierne
blive ligestore :
Sprogsands..... +1 % , Mekanisk Talent... -+1% Erneringsdrift . . +13 %
Formsands . . . .. +1} - Munterhed ...... + 1 - Erhvervedrift . . + à -
Malsands ©: .. .- +1 - Slutningsevne ... . 0 - Üdelæggelsesdrift 0 -
Ordenssands . . .. +1 - Sammenligningsevne 0 - Skjuledrift;.....0 -
+ Farvesands .... +1 - Tdealitebu) ere — 1 - Betenksomhed. . —1 -
Vægtsands ..... +1 - Vidunderlighedssands 0 - Forfængelighed . — 4 -
Störrelsessands .. +1 - Efterlignelsestalent . + % - Selyfolelse......—=— £=
Gjenstandssands . . +1 - Velyillier eh cie + i - Venskabsdrift .. —1 -
104
Tonesands . . . . .. + 1% Forhaabningssands . . . 0% Eenhedsdrift 0 %
Lidssandsh 1 20 +} - Ærbôdighedssanus . . . 0 - Barnekjærlighed . — 3 -
Stedsands . . . . .. +1- Samvittighedsfuldhed . . 0 - Bekæmpelsesdrift . — I -
Begivenhedssands . . +4 - Bastheds: Giese Sen 0 - Kjônsdrift. . . . . 0 -
Da imidlertid disse sidst sammenlignede Middelhoveder vare uddragne af forskjel-
lige Individers Hoveder, saa lader den Afvigelse, der mueligviis vilde have fundet Sled
imellem disse Individers Middelhoveder for samme Alder, en Usikkerhed tilbage, om hvor-
vidt den fundne Fowmforskjellighed ogsaa vil findes for de samme Individers Hoveder i en
yngre og ældre Alder.
For at overbevise mig herom maalte jeg atter 10 af de først maalte Drenge med
et Mellemrum af 3 Aar, uddrog af disse 10 et Middelhoved, og sammenlignede det med et
Middelhoved af de samme Hoveder i den 3 Aar yngre Alder. Denne Sammenligning er
fremstillet paa Fig. 11, og giver fålgende Lov for Formforandringen, naar Störrelsen, der
var voxet i Forholdet (96,6)? : (98,7)? = 901648 : 961505 eller imellem 6 og 7%, gjôres lige:
Sprogsands..... +3 % Mekanisk Talent... 0% Ernæringsdrift . . — 3%
Formsands ..... + 41 - Munterhed ...... —i- Erhvervedrift —14 -
Talsands 2... +2 - Slutningsevne ....—3- Ödelwggelsesdrift 0 -
Ordenssands .... +2 - Sammenligningsevne — 1 - Skjuledrift . . . . —1} -
Farvesands . +2 - idealitet: IR —1- Betænksomhed . . —1 -
Vegtsands . . . . . +3 - Vidunderlighedssands — 1 - Forfængelighed . —1 -
Storrelsesands . . . +2 - Efterlignelsestalent . — } - Selvfölelse . . . . — 4 -
Gjenstandssands . . +13 - Velvilket 27 1ER. % —i- Venskabsdrift . , —1 -
Tonesands . . . .. 0 - Forhaabningssands . — 1 - Eenhedsdrift . . . —1 -
Tidssands . . . .. 0 - Ærbôbighedssands ir Barnekjerlighed . — 14 -
Stedsands ..... +1 - Samvittighedsfuldhed — 1 - Bekæmpelsesdrift 0 -
Begivenhedssands . + 3 - Kastledie Sareen —1'- Kjonsdrift .... +11 -
Denne Sammenligning förer saaledes i det Hele taget tl den samme Lov for
Væxten, idet den nemlig endnu tydeligere end de to tidligere Sammenligninger viser, at
den nederste Deel af Forhovedet og senere af Baghovedet ere voxede stærkere end den
mellemste og överste Deel, og altsua paa disses Bekostning, forsaavidt deres indbyrdes
Forhold angaaer.
Sammenlignes endelig Drengene paa 13—18 Aar med ligesaa mange (nemlig 30)
voxne Mandfolk (Fig. 12), da sees, at Storre!sen (Rumfanget) fra Alderen 144 Aar til den
voxne Alder er voxet i Forholdet (98,3)? : (103)? = 950862 : 1092727, eller næsten
15%. Reduceres til samme Störrelse, da viser Formforandringen sig ogsaa her betydeli-
gen større end för. Man finder dem nemlig relativt voxede og aflagne paa fålgende Maade,
Sprogsands..... — 1%
Formsands ..... — 1: -
Talsands ..... = te
Ordenssands . . . . +11 -
Farvesands . . . .. +1 -
Vægtsands ..... =
Störrelsessands . . + 21 -
Gjenstandssands . . + 21 -
Tonesands . . . .. = te
Ridssands 0... Ou
Stedsands 27... + 4 -
Begivenhedssands . = Ay =
105
Mekanisk Talent... — 1
Munterhed
Slutningsevne . . ..
Sammenligningsevne — 24
Idealitet ... . .—2
Vidunderlighedssands — 24
.—3
Søns
Efterlignelsestalent
Velvillie
Forhaabningssands .
Ärbödighedssands . — 3
Samvittighedstuldhed — 34
Fasthed
Sammenstiller man disse tre Sammenligninger af
Erneringsdrift.. 0
Erhvervedrift . . — 1}
Odeleggelsesdrift — 4
Skjuledrift . . …. — 14
Betænksomhed . —1
Forfengelighed . — 2
Selvfölelse .—14
Venskabsdrift . . +
Eenhedsdrift . . . —
Barnekjerlighed. + 14
Bekempelsesdrift + 3
Kjönsdrift.... +8
3
2
Hovedets Form i forskjellige
Aldre til en samlet Oversigt over Hovedets Væxt, da seer man:
voxer, udtrykt i Procenter af Afstandene fra Midten imellem
begge Oreaabninger, i Forhold til hele Hovedet:
Organet for: fra 82 Aar fra 114 Aar til 14, = HR ou
Bl i. efter forsk, Hvd. efter de samme s Ne
Sprogsandsa age 0 +1 | + 3 — 3
Bormsands Ye: 0 + 14 | + 41 — 11
Talsandsg sr + 1} +1 +2 + 1}
Ordenssands...... 41 | + 2 + 1}
Farvesands sr + 11 + 1 We =p 1
Veegtsandseg ne 0 + À + 3 + 1
Störrelsessands .... + 1 + 1 +2 + 21
Gjenstandssands . . . . + 4 +41 + 14 + 21
‘Tonesands) et. sears a. 9) + 1 0 — 6)
Tidssandsı 2.02... +1 + 4 0 0
Sledssands....... +4 +1 + 1 + 1
Begivenhedssands . . + 1 + 3 +4 — 14
Mekanisk Talent... . + 14 + 4 0 = il
Munterhed og Vid + 1 + 4 — 4 — 1}
Slutningsevne ..... +1 0 ea 2
Sammenligningsevne . . +41 0 ee 4 — 23
Tdealitet 7.05) Biers + 1 — 1 — 1 — 2
Vidunderlighedssands . + 3 0 — 1 — 24
Vidensk.,Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd, 3
| fra 82 Aar | fra 11} Aar til 144 fra 14} Aar
Organet for: din til den voxne
efter foısk. efter samme, Alder,
. Efterlignelsestalent . .. + 1 + 1 — å — 3
Velvilleswgarn << +4 + 1 — 3 — 2b
Forhaabningssands . . . + 1 0 — 1 — 3
Ærbôdighedssands ... 0 0 — 3 — 3
Samvittighedsfuldhed . . = À 0 — 1 — 31
Hasthed etre — 1 0 — 1 RS
Ernæringsdrift . . . .., = il + 14 — 4 0
Erhvervedrift . 3”. + 1 + 4 — 11 — 14
Üdelæggelsesdrift . . . . + 2 0 0 — À
Stjuledrift à 2, 2 +4 0 Sue ni
Betenksomhed...... 0 — 1 — 1 — 1
Forfengelighed ..... — À — À — 1 = À
Selvfölelse . ....... =" Be gen |, Bag
Venskabsdrift ...... — 4 — 1 — 1 =e à
Eenhedsdrift...... . — i 0 — 1 — 4
Barnekjærlighed..... — i — 3 | — 14 +14
Bekæmpelsesdrift ... . + 41 — i 0 + 3
Ky ansdnrittep Ch ne — 1 0 + 13 NS
Herved maa dog först bemærkes, at de Tal, der angive Væxten af det af Phreno-
logerne antagne Organ for Formsands, ikke kunne gjøre Fordring paa nogen Nöiagtighed.
da den Retning, som Maalepinden har under Maalningen af delte Sted (ind imod det an-
tagne Midtpunkt for Hjernens Grundflade) gjör, at en ganske ringe Forögelse af Næsens
Tykkelse imellem Öinene vil give Anledning til en stor Tilvext af de her beliggende Maal,
hvorfor jeg ogsaa tidligere har undladt at antyde dette Organs Sted. I Almindelighed vil
man see, at de anlagne Steder for de concrete Opfaltelsesevner i hele den betragtede
Tidsperiode ere vedblevne at voxe, först mere paa de lavere Fölelsers og Drifternes,
siden, (ved den meget stærke Udvikling af Kjönsdriften, og i Fölge med den Bekæmpelses-
og Barnekjerlighedsdriften) mere paa alle de anlagne Fölelsesorganers og de abstracte
Forstandsorganers Bekostning. Undersöger man endelig, om der finder nogen væsentlig
gjennemgaaende Forskjel Sted imellem Normalformerne for Mandfolke- og Fruentimmer-
hovederne, da seer man for det förste, at deres Middelradier forholde sig som 97,7”” til
103™", og at altsaa Mandfolkehovedet i kubisk Indhold er omtrent 17% större end Fru-
entimmerhovedet.
107
Formforskjelligheden vil derimod, naar den ligesom tidligere udtrykkes i Procenter
af de forskjellige Organers Middelradier paa Fruentimmerhovedet, ifôlge Fig. 13 udtrykkes
ved fölgende Tal, der altsaa angive Mandfolkehovedets större eller mindre relative Udvikling:
Sprogsands..... + 13° Mekanisk Talent. . . + 14% Ernæringsdrift . . + 14 %
Formsands ..... + 3:'- Munterhed . ..... — d - Erhvervedrift . . — 4 -
Malsandse 2.2.0. 2. 4-2 - Slutningsevne . — 1! - Odeleggelsesdrift 0 -
Ordenssands .... +2 - Sammenligningsevne — 1} - Skjuledrift....—2 -
Farvesands..... + 2h - Idéale ER — 3- Betænksomhed. . —2 -
Vægisands ..... +3 - Vidunderlighedssands — 3 - Forfengelighed . — 2} -
Störrelsessands .. +3 - Efterlignelsestalent . — 14 - Selvfülelse . . .. —2 -
Gjenstandssands . . +21 - Melville ere — 11 - Venskabsdrift . . — 4 -
Tonesands..... + 1} - Forhaabningssands .— 1} - Eenhedsdrift. . . — 11 -
Midssands = .... + 1. Z#Erbédighedssands .— 1} - Barnekjerlighed. +1 -
Stedsands ..... +1 - Samviltighedsfuldhed — 2% - Bekæmpelsesdrift +2 -
Begivenhedssands . —2 - Kasinedeseeeen un —13 - Kjônsdrift . . . . +71 -
Heraf sees, at der finder en meget tydelig Formforskjellighed Sted mellem Fruen-
timmernes og Mandfolkenes Normalhoveder, og at dette sidste er kjendeligen stærkere
udviklet paa de Steder af Hovedet, hvor Phrenologerne henlægge Organerne for de con-
crete Opfattelsesevner eller lagttagelses- og Undersögelsesevnerne, alene med Undtagelse
af Stedet for Begivenhedssandsens Organ. Ligeledes er Kjönsdriftens Organ meget stær-
kere, og i Forbindelse med, eller maaskee som en Folge af dette ogsaa Bekæmpelses-
driftens og Barnekjærlighedens Organer noget stærkere udviklet. Derimod staaer Mand-
folkehovedet i sin Udvikling tilbage med Hensyn til de raisonnerende Forstandsevners og
alle Følelsernes Organer, og det atter stærkest med Hensyn til Organerne for Samvillig-
hedsfuldhed (Trang til ubetinget Pligtopfyldelse, eller Pligtlydighed?) og Forfængelighed
(Behagelyst). i
Endskjöndt disse uomtvistelige Talforhold give "Anledning til interessante Sammen-
ligninger imellem Hovedformens og Characterens Forskjelligheder hos Mand og Qvinde,
saavelsom hos Individer af samme Kjön men forskjellige Aldre, saa skal jeg dog her ikke
gaae ind paa en saadan, men foretrække at overlade det til Læserne selv at anstille des-
lige Sammenligninger, for at denne Beretning ikke i nogen Henseende skal gaae udenfor
den nüiagtige Iagtlagelses og mathematiske Visheds Grændser.
Ligeledes havde det först været min Hensigt forelöbigen at indskrænke min Under-
sögelse til det allerede Meddelte; men i denne Henseende bevægedes jeg til at afvige fra
min første Bestemmelse, tildeels ved et Foredrag, som H. Professor Dr. Otto holdt i det
skandinaviske Naturforskermådes medecinske Section i Aaret 1847, og i hvilket han fore-
14*
108
viste en stor Deel Kranier af Forbrydere, paa hvilke mange af Tilhörerne, hvoriblandt
ogsaa jeg, ikke formaaede tydeligen at see den gjennemgaaende, uheldige Form, som
Hr. Professoren sögle at paavise. Da jeg troede, at det ikke burde henstaae uafgjort,
om dette grundede sig paa, at den antydede, uheldigere Hovedform i Gjennemsnit ikke
var tilstede paa Forbryderhovederne, eller om det kuns hidrörte fra den Usikkerhed, som
en Sammenligning mellem Hovedernes Former efter blot Oiemaal nödvendigviis maatte lide
under, saa besluttede jeg at udvide min Undersågelse til et ikke altfor ubetydeligt Antal
af Forbryderhoveder, for ialfald derved at faae Leilighed til at vise det Mislige og for
en videnskabelig Undersøgelse Uholdbare og Uovertydende i en Sammenligning af uregel-
mæssige Former efter blot Oiemaal; en Mislighed, der allerede iöinefaldende viser sig ved
det nylig meddelte Resultat af Sammenligningen mellem Mandfolkenes og Fruentimmernes
Normal-Hovedformer, idet det antagne Sted for Barnekjærlighedsorganet, der af Phrenolo-
gerne i Almindelighed (og maaskee endog uden Undtagelse) angives at være stærkere ud-
viklet hos Fruentimmerne end hos Mandfolkene, netop viser sig omvendt at være stærkere
udviklet hos disse end hos hine. Man kan saaledes ved det blotte Oiemaal ikke være
noksom paa sin Post imod at synes at see det, som man forud troer og venter, vil finde
Sted, om man end nok saa meget har til Hensigt at see rigtigt.
Jeg maalte da til den Ende et Antal af 30 Forbryderkranier, hvoriblandt 10 navn-
givne Mordere, tilhörende deels Universitetets anatomiske Museum, deels Hr. Professor Otto.
Men for at kunne sammenligne enkelte af disse, eller et Middelhoved uddraget af dem alle
med Middelhovedet for det samme Antal levende, ikke forbryderske Mandspersoner, var
det ikke tilstrækkeligt at foröge alle de paa Kranierne bestemte Maal med en omtrenllig
anlagen Tykkelse af Hovedhuden (jeg har regnet den til 3™"); thi da Udmaalingen af de
Steder, der i levende Live våre bedækkede af stærke Muskler, som Tindingen og Nakken,
maatte bortfalde, og der saaledes kom til at mangle en Deel af de Maal, der bestemtes
paa de levende Hoveder, saa kunde Hovedets Middelradius ikke mere udregnes paa den i
min Beskrivelse af Hovedmaaleren og dens Brug meddelte Maade. Da Hensigten med
Middelradiens Udregning imidlerlid ikke alene, ja ikke engang hovedsagelig var at be-
stemme Hovedets Rumfang med den störst muelige Nöiaglighed, men Hovedhensigten var,
ved Hjælp af denne Middelradius at reducere alle de maalte Hoveder til samme Middel-
radius som det tilsvarende Normalhoved, for at kunne sammenligne dem med dette, blot
hvad Formen angik, saa vilde det samme kunne opnaaes ved omvendt at gjöre Middel-
hovedets Radius liig enhver enkelt af de maalte Hoveders. Men nu viser det sig, at de
Formforskjelligheder, der blive at betragte, i Almindelighed ere saa store, at det næsten
aldeles ikke mærkes ved Sammenligningen, om det ene Hoved i Størrelsen afviger blot
et halvt Procent fra det andet, saa at man kan opnaae det samme Resultat ad en langt
109
——
kortere og bekvemmere Vei end den först angivne, ved eengang for alle at tegne Nor-
malhovedet i et tilstrækkeligt Antal forskjellige Störrelser, der hver afvige et Procent fra
hverandre indbyrdes, og nu blot, efterat et Hoved er maalt og i sin sande Störrelse frem-
stillet paa Figur i Verticalprojection, ved umiddelbar Paalægning paa Middelhovedets for-
skjellige Størrelser, at finde det, hvortil det maalte Hoved nærmer sig mest i Størrelse.
Derved bestemmes med det samme denne til en Noiagtighed af 4 Procent af Middelstör-
relsen, og Sammenligningen af Formen kan strax anslilles. Da et Hoved kuns meget
sjeldent afviger mere end 6% over eller under Middelstörrelsen, saa vil det altsaa for de
fleste Tilfælde være tilstrækkeligt at have Middelhovedet fremstillet i 13 forskjellige Störrelser.
Disse fremstilles nôiagtigst ved Hjælp af en Proportionalcirkel (en saadan. har jeg
benyttet), bekvemmest derimod, og i Mangel af en Proportionalcirkel, ved Hjælp af en
Pantograph. Hertil kan dog ikke den almindelige Pantograph eller Storkesnabelen an-
vendes, idet den Figur, der skal afcopieres, og Copien kuns afvige saa lidet fra hverandre
i Størrelse, at de for en stor Deel vilde falde over hverandre under Brugen af Instru-
mentet. Pantographen lader sig imidlertid omændre til denne specielle Brug, idet dens 4
Arme, saaledes som Fig. 14 viser, foröges til 6, to længere, dg og ef, og 4 kortere, fb,
bd, ge og ce, der danne to Rhomber, afbd og agce. Er da a det ubevægelige Punkt, b
Tegnestiften og c den blinde Stift, da vil den Figur, som b tegner, forholde sig til den,
som c fölger, som ad til ag, og da disse ligge i hinandens Forlængelse, saa kan deres
Forhold blive et hvilketsomhelst, (ogsaa = 1), uden at Originalen og Copien komme til
at dekke hinanden.
Naar man saaledes har forskaffet sig et tilstrækkeligt Antal större og mindre Af-
bildninger af en Races, et Kjöns eller en Alders Normalhovedform, vil nu den nôiaglige
Bestemmelse af Störrelsen og Formen af et vist Individs Hoved, henhörende til samme
Race, Kjön eller Aldersklasse, lade sig udföre ved den forholdsviis meget korte Tid af
omtrent 24 til 3 Timers Arbeide, idét selve Maalningen medtager en Time, Sammentæl-
lingen og Halveringen af de to Sider ? Time, og Tegningen af det halve Hoveds Verti-
calprojection ligeledes 3 Time, hvorefter Paalegningen og Sammenligningen kan finde Sted.
Efterat det saaledes er lykkedes mig at afkorte den nüiagtige Undersögelse af et
Hoveds Störrelse og Form til en Tid, der er under Fjerdeparten af den, der i Begyndelsen
udkrævedes, og da jeg nu er i Besiddelse af de omtalte forskjellige Störrelser af Normal-
formerne, af hvilke Enhver, der maatte önske at anstille lignende Undersögelser, hos mig
vil kunne erholde Copier, saa forventer jeg ogsaa sikkert, at idetmindste Nogle af de
vistnok Mange, der i höi Grad interessere sig for denne Sag, ikke længere ville lade dem
afskrække af Arbeidets Besværlighed, men hjælpe til at fuldföre den Sandhedens Prövelse,
det ikke staaer i en Enkelts Magt at bringe til Ende.
110
Veien er nu banet og Undersøgelsen er vigtig nok, enten den saa vil före til et
positivt eller negativt Resultat med Hensyn til Anvendeligheden af Kundskaben om Hove-
dernes Störrelse og Form.
Sammenligner man da nu paa denne Maade Middelhovedet af de 30 maalte For-
brydere med Normalformen for Mandfolkehovedet (hvorhos kuns maa bemærkes, at et ud-
maalt Kranium ved Paalegningen paa Middelhovedet, saaledes som Fig. 15 viser, maa
dreies saa meget tilbage, som den manglende Hud ved Instrumentets Fastskruelse har
bragt dette til at afvige fra den Stilling, det vilde have havt paa samme Hoved i levende
Live), saa finder man, naar Formforskjellighederne ligesom hidtil udtrykkes i Procenter af
Radierne til Normalhovedets (antagne) Organer:
Sprogsands ...... ubest. Mekanisk Talent . . — 13% Erneringsdrift .. . ubest.
Formsands’. . ... =. 0% Munlerkede em. CU ON Erhvervedrift . . — 11%
Halsands ct, ren: ubest. Slutningsevne ... + 3 - Üdelæggelsesdrift + 31 -
Ordenssands . .. +1&2% Sammenligningsevne 0 Skjuledrift . . . . +1 -
Farvesands ..... +1 - Tdealitei mme —2 - Betenksomhed . —1 -
Vegtsands .....—+ 1- Vidunderlighedssands— 24 - Forfængelighed . — 11 -
Storrelsesands ... + 4- Eifterlignelsestalent . — 27 - Selvfölelse.... —2 -
Gjenstandssands .. +1 - Velvilliest re ..—: = Venskabsdrilt . . 0
Tonesands.....-. ubest. Forhaabningssands . —4 - Eenhedsdrift . . . — 14 -
Tidssands ...... +1 - Ærbôdighedssands . —3 - Barnekjærlighed . +4 -
Sledsands =). 3. - + 1- Samvillighedsfuldhed— 3% - Bekæmpelsesdrift + 13 -
Begivenhedssands.. +13- Fasthed..... ss —di - Kjönsdrift ...... ubest.
Heraf sees, at Phrenologerne, under Forudsetning af de af dem antagne Organers
Beliggenhed og Betydning, ikke have Uret i deres Paastand om, at Forbrydernes Hoved-
form er uheldig, idet alle Organerne for de höiere og religiöse Fölelser, saavelsom ogsaa
de lavere, men hyppigt til noget Godt fremskyndende Fölelser, som Behagelyst og Selv-
fölelse, ere kjendelig svagere udviklede end paa Normalhovedet, de fleste Drifter derimod
sterkere. Denne Formforskjellighed vilde endnu træde langt stærkere frem, naar enkelte
Forbrydere, hvis Forbrydelser mere maae tilskrives Omstændigheders Indflydelse, end en
naturlig forbrydersk Disposition (f. Ex. Worm, Tönders Morder, og Corporal Hoff, Grev
Sponnechs Morder), ikke havde været tagne med ved Bestemmelsen af Forbrydernes Mid-
delhoved.
Men uagtet nu baade denne Sammenligning, og de tidligere imellem de forskjellige
Kjons og Aldersklassers Hovedformer mere synes at tale for end imod Phrenologernes
Antagelser, saa maa jeg dog paa det Stærkeste advare imod disses usikkre og unôiagtige
Skjönnen af Hovedets Form, hvorved de, selv om deres Lære om Hjerneorganerne i dens
Grundtræk var fuldkommen sand, dog ikke kunne undgaae saa væsentlige Feiltagelser, at
111
disse Feiltagelser alene vilde kunne rokke Troen paa deres Sætningers Sandhed. For at
bevise delte, og derved paa det Kraftigste anbefale Enhver, der i et eller andet Oiemed
önsker at anstille Undersögelser over Hoveders Formforskjelligheder, hellere at anvende
den noget omstendeligere, men derved sikkre Undersögelsesvei, end at udsætte sig for at
forspilde hele Undersögelsens Resultat, — skal jeg tillade mig at slutte denne Beretning
med en Sammenstilling af Maalningen af 6 enkelte Hoveder og de samme Hoveders tid-
ligere offentliggjorte phrenologiske Bedömmelse. Disse Hoveder tilhöre 5 af de efter Bör-
nehuusbranden 1817 henrettede Forbrydere, bedåmte af Prof. Dr. Otto i hans Phrenologie, '
Kbhvn 1825, og Regnemesteren Zacharias Dase, bedömt af Phrenologen Dr. Struve i hans:
Gallerie berühmter Männer des 19ten Jahrhunderts, Heidelberg 1845.
Professor Ottos Benævnelser ere: meget stor — mst., stor = st., middelmaadig
= mdm. og lille = I. — Dr. Struves Tegn ere: meget lille = 1., lille = 2., middel-
maadig — 3., temmelig stor = 4., stor = 5., og meget stor — 6.; saaledes, at af Be-
tegnelserne i Procenter af Normalformens Middelradier:
mit: vil svare nærmest til Prof. Otto’s og Dr. Struve's
fra — 1% til + 1% — | mdm. — 22 til 34.
= de eee . = st. = 21 AR
— + 3 — +5- — st. — 44 — 5.
— +5 — + 9- — mst. — 5 — 6.
— —1— —3- — ib = 2k — 2.
— —3——6- — Ip — 2 —1.
— —6—— 9- — Ik — de
Af de sammenlignede Hoveder er:
Nr. 1. Forbryderen Rasmus Jensen Olsen (Fig. 16) med Middelradien = — 3%.
Nr. 2 = Hans Larsen Stokkebek (Fig. 17) = = — 2-
Nr: — Johan Andersen (Fig. 18) — = — 2-
Nr. 4. — Niels Henning Dahl (Fig. 19) — = — 4-
Nr. — Sören Hansen Gammelmand (Fig. 20) , — = — 9-
Nr. 6. Regnemester Zacharias Dase (Fig. 21) = — + 3-
Den phrenologiske Bedömmelse af
Nr. 1. findes i Ottos Phrenologie Side 382.
Nr. 2. — — — 386.
Nr. 3. — — -- 395.
Nr. 4 — — — 398.
Nr, 5 — = — 401.
Nr. 6. — i Struves Zeitschrift für Phrenologie, 3ter Band pag. 326.
112
Nr. 1. Nr. 2. Nr. 3. Nr. 4. Nr. 5. Nr. 6.
efter efter efter efter efter efter efter efter efter efter efter Se
Simesen| Otto |Simesen Otto |Simesen| Otto |Simesen, Otto |Simesen| Otto | Simesen
Sprogsands .... .Jubest.| 1. Jubest | 1. [ubest.| 1. [ubest.| 1. fubest.| 1. | +5% | 34 mm.
Formsands ....+] —3 I. 0 |mdm.| — 15 l, —4 | mdm. | +54 |mdm. | +1 ASE
Talsands .... . .| +3 1. +5 L [+53 1. + 24 l. ubest.| Il, —4! 5=st.
Cris et cles AL, el leo Op, | ole gi u 52
Farvesands ... + -] ubest . | +23) . J+! l. — À I 22222: 0 4=Lst.
Vægtsands ....-|—14 I: + 2} 1. + 3 1. 0 I. + 4} Ik +2 4) = st,
Störrelsessands ...| — 11 I. +4 1. — à I. +3 |mdm, | +5 1. +1 4, = List.
Gjenstandssands — |! l. +3 ils —1 l. 0 l. +5 I. +1 D
Tonesands . ; . - + | ubest. | mdm, | ubest. | mdm. | + 5} | mdm. [ubest. | 1. +44} I 1—5% | 3— mdm.
Tidssands , . .. . «| +14 I. + ii JE +44 |mdm. | —2 1. 2% i — Ii Ast:
Stedsands...--- — 2! 1. +5 1. 3 L 1— 1} . I +1 1. —ı 5— st,
Begivenhedssand . .| —1 I, + 24 1. +3 Ik —1 1. +2! l. — 1} | 3, = mdm.
Mekanisk Talent ..| —4 | st. | —3 Imdm. | +43 | st. 0 st. | +2 | mdm. | — 7; 2—l.
Munterhed og Vid .| +24 | mdm. | +} l. | +63 |mdm.| — 1 1. +1 I, EL al
Slutningsevne . . . .| +1! L | +21 . | +54 1. — 2 . [—15| |! —2!| 3— mdm,
Sammenligningsevne | — 4 I. +2 T +4! | mdm, | — 23 1. — 14 ik — 11 | 4=tst,
Idealitet . . « + : « | O |mdm.| — 1 L |+3! I: —1 l. — 23! I. —33 | 4)=tst
Vidunderlighedssands}| — 4 l. 0 } (+24! 1. | —33 . 1—43| 1. | —2} | 3} =mdm
Efterligoelsestalent .| — 21 je +4 1. +3 1, — 33 l. — 7 1. — 2! A = test,
Velvillie 2 . . . . + «| — 41 1. 0 1. + 3 l. —41| I. —7 I | —2} 5=st,
Forhaabningssands .| — 21 i: — 1 |mdm. | — 1! Ie — 21 l. 6 i —i 4—=Lst.
Ærbôdighedssands „| — 4 1. +4 ik — là 1. eH 1. =5 1. — 1; 2 —1
Samvittighedsfuldhed | — 23 | 1, — 3 1. —2 | . J—i| 1. |—-23| bh HT: | 93=tst.
Fasthed .-.....[ — 25 | mdm. | — 11 | m.s. | —3 | st. | —1 |mdm. | — I st, + I | 31 = mdm.
Ernæringsdrift ...f - = = 2 = = = = = = — 8! 21 =I.
Erhvervedrift . , . .[ —2 st. | — 12 | mst. | +2 | m.st. | — 11 | m.st 0 m.st, | — 6 AES
Odelæggelsesdrift ...| +7 | mst. | +2 | mst. | —3 | m.st. | + 22] mst: | +5 | m.st, | —7 Az
Skjuledrift. . . . . . +5 | ms. | —ı st. +3.) st. 0 st. +3 | m.st | —1 | 3=mdm,
Betænksomhed ...f +24 | mdm. 0 m.st. | +23 | mst. | + 4 |mdm. | +1 | msi | +4 DE
Forfængelighed . . .| +14 st. 0 m.st, 0 st. +31| st. + 1% | mdm. | + 23 A—USE
Selvfôlelse . ..... 0 st, | —1 |mdm.| —13| st [+3 | mdm. | +3 | mdm.| +3} | 3 — mdm.
Venskabsdrift , . . . sal ste — 1 st. +4 | mst.] +4 | mst. [+44 | st. |+-21| 4=tust,
Eenhedsdrift ...,[+13| st, + I |mdm. | —3} | m.st. | +4! | mst. | +4 | mdm.| +21 | 4 =tst.
Barnekjerlighedsdrift} +3 | st. [-+33 | st. +4 | m.st, | +9 | mst. [+74 | st. +4 4—t.st.
Bekæmpelsesdrift ..| +2 | st. | — 13 | mst.] +13 | m.st. | +7 | mst. | +4 st, J+1! | 3=mdm.
Kjönsdrift . . . . . . | ubest, | mdm, | ubest. | m,st. | ubest. | st. Fa st. +5 st, — 1 Milk
113
Man behôver kun at kaste et flygligt Blik paa denne Tabel, for at bemærke den
paafaldende Uovereensstemmelse imellem den nôiagtige Maalnings og den phrenologiske
Undersögelses Resullat, navnligen med Hensyn til de Organer (f. Ex. Erhvervedrift hos de
for Tyveri inddömte Forbrydere, Talsands hos Z. Dase o. s. v.), om hvis Tilstedeværelse i
större eller mindre Grad Undersögerne kunne have havt en Forventning forud, der vistnok
meget imod deres Villie og Önske kan have hildet deres Blik og havt Indflydelse paa
deres Dom; thi hvorsomhelst man söger, i den Forventning at finde noget forud Formodet,
kan den sandselige lagllagelsesevne ikke undvære det uparliske og ubestikkelige Instru-
ment, naar Undersøgelsen skal have nogensomhelst videnskabelig Betydning.
Men heri ligger da ogsaa den allerkraftigste Opfordring, ja Fordring til den, der
elsker Sandheden, og har offret sit Liv til, om og med Möie, at söge den, til, ved Hjælp
af den her angivne, eller en anden ligesaa nôiagtig Undersögelsesmaade af Hovedformen,
at underkaste Læren om Hjerneorganerne en ny, sikker og videnskabelig begrundet Prö-
velse. Thi ligesaalidt, som Phrenologernes ofte træffende Bedömmelser af et Menneskes
Charakteer, efter saa store paavisle Feiltagelser i Opfaltelsen af den rette Hovedform, endnu
kunne beholde nogen overbevisende Kraft,. ligesaalidt kunne deres hyppige Feillagelser al
samme Grund bevise noget i modsat Retning, men i det Hôieste vække Tvivl om et eller
flere af de antagne Organers Tilstedeværelse eller rette Stedbestemmelse. Og eet synes
efter de her meddelte Maalninger at staae tydeligt og klart, nemlig at Hovedformernes
Forskjellighed ikke er blot Tilfældighed. men at der for den gives en bestemt Lov; men
det viser jo al Naturgranskning, at hvor der er en Lov, der hænger denne Lov sammen
til et Hele med alle de andre Naturlove, betinges af og betinger atter mangfoldige Natur-
phænomener. Men hvad betinges da af, eller hvad belinger Hovedformens Forskjellighed ?
thi findes der for den nogensomhelst paalidelig Lovmæssighed, saa maa den have Noget
at betyde.
Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 3 Bd, 15
i Le TY ” LL
Me : | é À i ; ii f
‘ 1 IN (RA DAR DE TA | pi: i SE i i Ar fie x i)
1 at | à \ ar he My
CS ls 44 ‘ NOR ite an is Ag UT A ia VI KA
i hi UE É ‘ | 7 | dl | 2 i j i RN |
AR BE ee SAR OR sg va jante UNE TS mad. Là CU ka. de
ke Li y) ‘i taal al m ih MAKE yt “agian” LPO dits KN blade à KE: tolke ven " en:
Mur UE 40 di 1 Ai vrai > ain: will
A À iR “a se Pra ‘a aa tit ooh bal 2 Eo UF nen Im
mm milt: fa, anno A A petit aha ét fatal’
sth Shien Mi qn ehe (his oe Ud TE Vera dif sf oy tl ee Let
| " NT | PEUT Le AVT KIU ee Eng Aik ig er li sr BT “hs |
His rdl Matte oh soft sh No iv
2 7 2s are ‘gh TA “ai à DE Le Wii hit |
niet 3 a É OW rug wa +} PT ih sus 2 Dies, pa vad ok
aidé br y ; TT N i wi, TE oom à i
+ AL |) L: dot
SULTEN batt sh Yay i tp “sd 4 i i tant .s ’ a
Mei ” hi TT i Enr ad: 6 ti BIETE rare =.
we Mm oi ate 17 een 1 ml sait iR win | u
Is Aal Av MM ‚ale rent H hiv 3
NG | >
i
ecg Da wo Hehe In
BEL) ler” få “ile! à STN Fi Me
vr ER LEE wd un 1 ig ie em env WEE nd: wes ih a
rem yu, t nti iti ray wen Te MAL 3 Ale! LE ae vo :¥ either
En wey) iwi ge aid, anit Eur jade in 4 rie ta eet
eee Are
Br FODE autor, tr ju faut bart; iy 4 Hi, à VÆR AN
N i
«y urged ia: SE, Hurt ich ‚ci [TE PE
E bi À i nm Vi i:
i À Dee a
SÆT F
‘ 2 oO SEN
! i { i f ‘ 7 mm vv Re f
x 3 4 ihe SJ, w « - i | i
ANTON ta | » ore ï i ‘
A 1 5 À © i fi '
{ \ à Tr i i sk |
= i "4 | ee
tt À Mal x
i DR ETES j
te i = ul é LA A .
+ À OR Ad i
i
> LUE PR i f i
i fed hi) oats
r A . , ni
“= à | 5 i 1 | ur
? i ‘ 4
f 7 i ' À RK.
| heed Fi bå k
"4 + i 1 1 i> i 2 »
' ENCORE ii - ruhe,
J i ‘ i) te ” {
¥ vere : 4 L
i
j . HV NESS 7 # 2 i"
Pr ih A N | = =
HE R ? ë
4 ij a = ME;
a NEN \ UE | | ' ‘Pre
i ; m Å
i i i g i |
‘tt baa MH SÅ # RR, ites KR a “ed wh à
vi Es di b ‘
fl f | i: 7 i
HS i =
i K 7 å
i
Va x y
‘ ' - '
hi N 1 CE 1
NY i Én
4 { p cr i
' VO | i 4
wa 2 = 4
wwp vey HP VSM Usual) un? of bo 4 opt obuaug Le JP peacyeppyy
ur zu ICG - Z
ALDE LIP swoppospusuenoly vp cy bo op Ausmaun obuag OS LD paaoypppi
Au? SO = 4 F
UDE t,t wppospusiuauualyy top py bo gy 12779011 HF DE JO Paaoypppyy
phy
ee ae = | seats =" aid
au 60L- 4 NPUDW FO yg JP paaoyppriy
big 5.
Middelradins — R 97, Vere
Midddhoned. af 30 vorne Truentinmer
au 6 GOLF NY BUN OL
7477 UAE UOT OG TT
an EOL- A NSP OL.
.. 20 Fruenturmenr RB-I5,I9. 70 Fråeritinimer, À D 0.
SOO TULLE IL EE
Fig3.
—— Middelhoved of 50 Drenge imellem 709104ar...... Middelhoved of 50 Drenge imellem Wogtsdar
Gjennemsnitsalder £Aar 8 Maan: R95, 3*4%. Gjennemsnitsalder 1/2 Aar R°95 "9"
| Fig 10.
————— — N
SK
WERE Phaued af 30 Drenge unellem 100g 73 Aar. .Middelhoved af 30Drenge imellem 130g 18 Aar
Gjennemsnifsalder I1?2 Aar. R= 95d 4 3%. Gjennemsnitsalder 14% Aar R- 98, 5727:
_ Middethoved af 10 Drenge mellem 100g 13 Aar......... De samıne 10Drenye 3 Aar senere
Gjennemsnitsalder 1172 Aar RH, 677 124 4. Gjennemsnitsalder 144 Aar R-98, 7°
atl
ETS
h
wi
up
i
# 2
Fig.12.
Middelhoved af 30 Drenge mellem 13 09 18 dar Middelhoved af 30 voxne Mandfolk
Gyennemsnitsalder 14% dar. R-38,3"22° + 5%. R-103 mm.
Fig 13.
Middethoved af 50 Fruentimmer R-I9, 17° +5% |... Middethoved af 30 voxne Mandfolk R103 =”
ES SMST
See ey
. Hiddelhoved af 30 Forbrydere
R omtrent - 982 727
Fig 14
——. Middelhoved af'30 Mandfalk
R =103 TA %.
Fig. 16.
"UT Forbryderen Rasmus Jensen Olsen, —— Middelhoved af 30 Mandlolk
henrettet etter Bornehuusbranden 1817. R-103 7272 3 90.
Forbryderen Stokkebæk, = Middelhoved af 30 Mandfolk.
henrettet efter Bornehuusbranden 1811. | R -103 7" 29%.
et _Forbryde
ren Johan Andersen,
henrettet efter Börnehunsbranden 1817.
2, + 3
u... Niels Henning Dahl,
henrettet efter Börnehuusbranden 1817.
Middelhoved af 30 Mandtolk.
Teed 2279957
—____ Middelhoved af 30 Mandfolk
R= 103727 119%.
Fig 18.
Fig 9.
Fig. 20.
RS We tL |
: Forbryderen Sören Gammelmand, — MHiddelhoved af 30 Mundtolk.
henredet efter Bornehuusbranden 1817. R= 163 2: 9 %
Fig.
i
a ee Regnemester Zacharias Dase: Middelhoved af 30 Mandfolk. R-103"=""+3 %.
Era
Bidrag
til
et thermochemisk System.
Julius Thomsen,
polytechnisk Candidat.
a, anemodt smile ”
N. sner) KELD. |"
nn À 103 i er, k FR
Indledning
Der gives vel neppe noget Phenomen, som er mere almindeligt for alle chemiske Virk-
ninger end de disse ledsagende Temperaturforandringer, der snart fremtræde som Varme-
udvikling snart derimod som Varmeabsorplion. Man kunde være fristet til at sige, at der
ikke kan udföres en eneste chemisk Proces, uden at dermed er forbunden en eller anden
Forandring i de tilstedeværende Varmeforhold.
Det er hoist sandsynligt, at en ndie Kundskab til Varmetoningen (jeg benytter dette
Ord som Fællesord for Varmeudvikling og Varmeabsorption) ved de chemiske Virkninger
vilde kunne udbrede Lys over mange mörke Punkter i vor nærværende chemiske Viden,
det er höist rimeligt, at mange tilsyneladende Modsigelser da vilde fremtræde som en nöd-
vendig Fölge af en eller anden almindelig Lov. Hvor ringe Begreb have vi ikke om de
chemiske Kræfter, hvor usikkre ere ikke vore Kundskaber om Stoffernes relative, for ikke
at tale om deres absolute, Styrke! Vi see, at Svovlsyren decomponerer de phosphorsure
Salte, og at Phosphorsyren decomponerer de svovlsure Salte; man forklarer denne tilsyne—
ladende Modsigelse ved Svovlsyrens Flygtighed; men hvorfor decomponerer Kiselsyren da
ikke de svovlsure, men kun de svovlsyrlige Salte? Kulsyren decomponerer eddikesure, og
Eddikesyren kulsure Salle; Vanddampe reduceres af Jern, og Jernille af Brint. Det hjelper
kun lidt, at man betragter disse Forhold som Virkninger af Massen; thi hvori bestaaer da
denne? og kan denne Virkning bringes i Samklang med de almindelige chemiske Virknin-
ger? Hvorfor oplåses Jernet og ikke Kobberet af den fortyndede Svovlsyre under Vandets
Decomposition, og hvorfor finder ikke denne Virkning, men derimod Svovlsyrens Reduction
Sted, naar man anvender Svovlsyrehydrattet? Der gives en Masse Spørgsmaal af denne
og lignende Art, som man ikke tilfredsstillende kan besvare ad den almindelige Vei; men
jeg tår allerede nu paastaae, at Thermochemien vil besvare alle saadanne Spørgsmaal paa
en tilfredsstillende Maade.
Jeg er overbeviist om, at man ved at undersøge Varmetoningen ved de chemiske
Virkninger vil komme til at bestemme de chemiske Kræfters absolute Størrelse i de for-
skjellige Stoffer. Man vil da ad Beregningens Vei kunne fålge de chemiske Virkninger
Skridt for Skridt og vise Veien i mange Tilfælde, hvor Experimentet tier.
I over et halvt Aarhundrede har Varmetoningen ved de chemiske Virkninger været
Gjenstand for meget forskjelligartede Undersøgelser, og der foreligger allerede nu et ikke
ringe Antal af thermochemiske Forsøg; men dog har man endnu ikke sögt at samle dem
og bringe de vundne Resullaler i System. Det er min Hensigt i en Række af Athandlin-
ger, af hvilke jeg her har den Ære at forelægge den forste, at give et Forsög paa et
thermochemisk System. At det vil blive mangelfuldt i mange Punkter er en. Selvfölge,
efterdi det er det forste Forsög i denne Retning; men ikke destomindre drister jeg mig
til at fremsætte min Mening, da jeg er overbeviist om, at den i mange Retninger vil ud-
brede Klarhed og Lys.
119
I.
Isodynamie.
A. De nye Begrebers Udvikling.
§ 1.
I det samme Stof har den chemiske Kraft ved samme Temperatur bestandigt
samme Intensitet.
Tænker man sig at Intensiteten af en eller anden Aarsag aftager, saa vil der
derved frigjöres endeel chemisk Kraft, som vel kan virke paa forskjellig Maade, men
dog i Almindelighed fremtræder som Varme og Elektricite. For at kunne sammenligne
de i forskjellige Tilfælde indtrædende Virkningers Störrelse, maae de tilbageföres til samme
Eenhed. Jeg udtrykker derfor alle disse Störrelser for det paagjeldende Stofs ARqvivalent
og angiver dem til Varmeeenheder, hvortil alle andre Virkninger reduceres. Vægteenheden
for Varmecenhederne og for Iltens Æqvivalent er den samme Störrelse, og Temperaturen
er Grader af Hundrededeelsthermometret.
Naar et Stof forandrer sin Intensitet (i) fra i til +, og den hele derved frem-
tredende Effect tænkes reduceret til Varmeeenheder, beregnede for det paagjeldende Stofs
Ægqvivalent, saa angiver dette Tal den hele Varmeudvikling, som et Æqvivalent af Stoffet
er istand til at frembringe. Denne Størrelse kaldes Stoffets thermodyname Ægqvivalent ;
for Kortheds Skyld betegner jeg dette ved: th. dyn. Æqv.
§ 2.
Stoffer, som have samme qvantitative Sammensætning og rationelle Formel men
forskjelligt th. dyn. ZEgv. (i hvilke altsaa den chemiske Krafts Intensitet er forskjellig),
kaldes isomere.
Saadanne Stoffer ere altsaa i thermochemisk Henseende at betragte som forskjel-
lige. — Isomerie treffer man overalt, hvor Stoffer uden at indgaae Forbindelser forandre
deres th. dyn. Æqv. Overalt, hvor Isomerien er stærkt fremtrædende, vise sig de isomere
Glödninger, saaledes som det iagttages ved Chromtveiltet, det phosphorsure Magnesia og
andre Forbindelser. Selv ved Grundstofferne, f. Ex. Selenet, Svovlet, Chloret og flere,
treffe vi dette Forhold tydeligt afpreget. Jeg kommer senere tilbage til dette Punkt, og
skal da have Leilighed til nermere at udtale mig.
SES:
Den ved en Forbindelses Dannelse fremtrædende Varmetoning er en Function af
Intensiteten i de Forbindelsen dannende Bestanddele og kan almindelig udtrykkes saaledes:
LED) ACC MED er SS Aa oe ME coe (CL)
Men da ifölge $ 1 et Stofs th. dyn. Æqv. udtrykker den Varmeudvikling, som vilde
indtræde, naar Stoffet forandrer sin Intensitet fra à til +, saa er det indlysende, at Var-
metoningen ved en Forbindelses Dannelse er Differentsen imellem Forbindelsens og Sum-
men af Bestanddelenes thermodyname Æqvivalenter, eller
— Na) — CARE ESO Ps 6 6 6 n(()
hvor x, a’... ere Bestanddelenes og 7 Forbindelsens th. dyn. Ægvivalenter.
Forandres Fortegnene i (2), saa erholdes
— Wer = (2 + 2 + SR) à Ce ONE)
eller Varmetoningen ved en chemisk Forbindelses Adskillelse er liig og modsat den, som
fremtræder ved dens Dannelse. For denne Slutning behöves vel ikke noget directe Be-
viis; men da den ofte har været draget i Tvivl, skal jeg nedenfor anföre nogle Kjends-
gjerninger.
§ 4.
Det er af Viglighed at have et Tegnsprog, ved hvilket man med Lethed kan ud-
trykke de forskjellige thermochemiske Virkninger. Jeg skal derfor her fremsætte det, af
hvilket jeg hidtil har benyttet mig, og som synes at besidde en stor Grad af Böielighed.
Det er det samme, som jeg i Korthed udviklede paa Naturforskermédet i Stokholm 1851;
men da det er nödvendigt til Forstaaelsen af det Fölgende, maa det indskydes her.
Vermetoningen’ ved Dannelsen af Forbindelsen Y* Y’ Z°... (Betegnelsen er over-
eensstemmende med de almindelige chemiske Formler) af dens Bestanddele aX, bY,cZ...
betegnes saaledes:
(CC TES Ze) 2), ee ROC oo 6: (D
f. Ex. for 1 Æqv. svovlsuurt Blyilte, peace af dets Giindsta fer:
(Pb, S, 0%).
Formlen (4) udtrykker altsaa den totale Varmetoning ved Forbindelsens Dannelse. Tager
man derimod kun Hensyn til en partiel Varmetoning f. Ex. ved Foreningen af X*¥* med
Z°, eller af X* med Y’Z°, skrives
KYZIE KEY ZI)
idet Kommaet adskiller de enkelte Bestanddele, og Parenthesen indeslutter det hele Antal
Stoffer, som efter Foreningen danne et Hele. Som Exempel
(PbS, 04), (Pb, S0:), (Pb,S) og (Pb, $)
der alle ere partielle Varmeloninger ved Dannelsen af det svovisure Blyilte, nemlig enten
ved Iltning af Svovlblyet, eller ved Forening af Bly med det hypothetiske Radical SO%,
eller af Blyilte og vandfri Svovlsyre, eller endelig af Blyoverilte og Svovlsyrling.
Da ifölge $ 3 Varmetoningen ved en Forbindelses Adskillelse er liig og modsat
den, som fremtræder ved dens Dannelse, haves for Adskillelsen af Forbindelsen X“ Y’Z° i
Xe, Y? og Z eller i XY? og Z° fölgende Udtryk:
OX ZONE Z 5) Svens Kart)
Ved enkelte Decompositioner adskilles en Forbindelse ved Dannelsen af en ny;
af Xe Y? og Z° dannes f. Ex. X“ Z° og Y’. Varmetoningen ved denne Virkning er altsaa
CROAT ONE TON CAL ER DO TR ERS ER)
I Overeenstemmelse hermed er Varmetoningen ved Reductionen af Kobbertveilte
og Jerntveilte ved Brint respective:
CH, 0) — (Cu, 0) og 3 (H, 0) — (Fe?, 0°)
Varmetoningen ved dobbelte Decompositioner, ved hvilke der af to Forbindelser
XY? og Z°V“ dannes to nye f. Ex. X°Z° og Y’V“, udtrykkes altsaa
BENENNEN N
For Decompositionen af Blyilte ved Svovlbrint haves altsaa
(Pda Seen. 0) —-CPb,,0) — CAS):
Hidindtil har jeg kun omtalt de Virkninger, som foregaae paa den törre Vei; jeg
gaaer nu over til dem, som foregaae paa den vaade Vei.
Ved (X« YPZ°, H“) forstaaes naturligviis Varmetoningen ved Foreningen af Forbin-
delsen X7¥2Z° med d Æqv. Vand; men for at udtrykke Varmetoningen ved den samme
Forbindelses Oplösning i Vand, skrives
OUR, AVG) ERR GUIS 5 GION, EEE (oy)
som altsaa er Forbindelsens latente Oplösningsvarme. Ved Aq forstaaes en saa stor
Mengde Vand, at en yderligere Tilsetning ikke frembringer nogen Virkning. Er Stoffets
Oplösning i Vand forbundet med en Varmeabsorption, da er denne Störrelse naturligviis
negativ, i modsat Tilfelde positiv. Naar man altsaa skriver
(Ba S? H?, Ag) = — 419
saa vil det sige, at dette Salt ved sin Oplösning i Vand absorberer pr. /Eqv. 419 Varme-
eenheder; derimod udtrykker
CH $, Aq) = 1084
at Svovlsyrehydrattet frembringer 1084 Varmeeenheder ved sin fuldstændige Fortynding med
Vand.
Medens (Na, $) udtrykker Varmetoningen ved Foreningen af 1 Æqv. vandfrit Na-
tron med 1. Æqv. vandfri Svovlsyre, saa betegner
Ned, SAD NE EEE N eh
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 3 Bd. 16
eee
Varmetoningen ved Indvirkning af Natronvand paa Svovlsyrevand, begge i den stærkt for-
tyndede Tilstand.
Naar Ilter eller uoplöselige Salte fældes, danne de som oftest Hydralter; forsaa-
vidt som disses Sammensætning ikke er bekjendt, betegnes deres hypothetiske Sammenset-
ning ved at foie et H= til deres Formel. Saaledes betegner Fe H* det Bundfald, som
f. Ex. Barylvand frembringer i Jerntveilteoplösninger, og Ba S H= den svovlsure Baryt, som
fældes paa den vaade Vei. Naar ingen særskilt Temperatur anföres, underforstaaes den al-
mindelige Luftvarme.
Neutraliserer man Svovisyrevand med Barytvand, saa vil Varmetoningen deels hid-
röre fra Neutralisationen, deels fra Bundfældningen af det dannede Salt, eller være
(Ba Aq, S Aq) — (Ba $ Hr, Aq)
idet nemlig Betegnelsen (9) forudsætter, at Forbindelsen forbliver i Oplösningen. For
Kortheds Skyld betegner jeg denne dobbelte Virkning saaledes
(BG AG SA RE. ee re RS)
Enkelte Decompositioner paa den vaade Vei (forsaavidt som man vil betragte
dem som saadanne) kunne altsaa betegnes som fölgende Exempler :
— (Ba Ag, $ Ag) — (Ba Aq, N Aq) |
— (Ba Aq, SAD — Mole, $ Ag) |
af hvilke det fårste Udtryk gjælder for Decomposition af en Oplåsning af salpetersuur
(10)
Baryt ved Svovlsyrevand, det andet af en Oplåsning af svovlsuur Magnesia ved Barytvand.
Som Exempel paa en dobbelt Decomposition imellem Oplösninger kan anföres det
svovlsure Magnesias Adskillelse ved salpetersuur Baryt, hvilken Varmetoning udtrykkes
saaledes:
— (Ba Aq, S Ag) + (Mg Hr,N Ag) — (Ba Aq, N Aq) — (Mg H,8.Ag) . . CL)
Et Stofs thermodyname Æqvivalent betegnes ved at sætte dets chemiske Formel i
en Parenthes; f. Ex. u
(Pb) (HS) (Pb N)
der respective udtrykker Blyets, Svovisyrehydrattets og det salpetersure Blyiltes th. dyn.
Æpvivalenter.
Ifölge (2) er altsaa
Xe, ,Z,..)=4a(X +b M+telD+...—- X VPZ..).. (A2
Exempler
(Pb 02). GE) 7220) ChB)
(Pb,0) = (Pb) + (0) — (Pb)
(Pb, N Ag) = (Pb) + CN Ag) — (Pb N Ag) 0.5. v.
De her fremsatte Betegnelser ville være tilstrækkelige til med Lethed at udtrykke
de i det Fölgende fremtrædende Forhold.
$5.
For en Række af Forbindelser imellem to Stoffer efter Formlerne X«Y’, X«y°,
Xe Ya... bliver Dannelsesvarmen iföge (12)
Xt, Va N) DO) CTP)
X Ye) = ad) + c GY) =e TE) ee el)
ar ya CX) ACH) XV)
Formlerne udtrykke de totale Varmetoninger ved Forbindelsernes Dannelse. For de spe-
cielle Varmetoninger haves derimod
(Xe ¥5, Yes) = XP) +-Cc-b) (N) — OF)
4 ‘ ; (134)
CX° Ye. Vee) == (X° Ye ) + (d-c) (Y) = er)
Ved Combination af (13 og (13!) erholdes da:
(X, Vyas (X | Ags y= (x, YE) (14)
(x, Ft) + (xa Fr, ye") + (X«ye, Yer) = (Xe, Y¢) |
eller i Ord: for en Række Forbindelser imellem to Stoffer er Summen af Varmetoningerne
ved den succesive Forening liig den, som vilde fremtræde ved den resulterende Forbindelses
Dannelse af dens Bestanddele. Naar man f. Ex. for Qvælstoffets ter har (N, O) = a,
(N,0) = b og (N, 0) = cadaver (N, 02) — a END (8, 03) a ap os:
Mere almindelig erholdes denne Lov saaledes:
(FOD) = oP) SORØ) 1(P:07)
(R°, St) = c (R) + d (S) — (R°S*)
(22705 RS?) = (CPS 0’) + (RS?) MS (Be 0? RS“)
(P-Q°) + (RS) + (P-QP,R°St)=a(P)+b(0) +c(R) + d (S) — (P“Q'R°S!)
Da man nu endvidere har
(Pe, O°, Re, St) = a (P) + b (Q) +e(R) + d (S) — (P-O’R:S“)
kommer man til det Resultat, at
RS 0e) ENCRES) HEL SOS RRS NT EET OLR) ICD Ne eee ee (Et
eller den totale Varmetoning for en Forbindelses Dannelse er stedse den samme, hvad
enten den fremstilles ligefrem eller successive af dens Bestanddele. Til den samme Slut-
ning er Hess kommen ad den experimentelle Vei").
§ 6.
Stoffer, som have samme thermodyname Æqvivalent, kaldes isadyname. Det
er ikke muligt a priori at afgjöre, hvilke Stoffer der befinde sig i denne Tilstand; her
1) Pogg. Ann. Bd. L p. 392.
16*
124
maae Beregningen og Forsöget i Forening före til Maalet. Imidlertid vil jeg her fremsætte
nogle af de Betingelser, som Stoffer maae opfylde, for at de kunne være isodyname.
Dannelsesvarmen for en Rekke isodyname Forbindelser af samme chemiske Formel,
i hvis ene Led forskjellige Stoffer kunne optræde, kan betegnes:
Wr = (Xe?) 2°...) = a. (X,) POELE Zr. 02. 46)
For en anden lignende Rekke haves
We = RZ) @ OG) by VE Iren
i hvilke Formler Y, Z,a,b,c,r og de tilsvarende Y,,Z, 0.s.v. ere constante, imedens X,
samtidig varierer i begge; r og r, ere Forbindelsernes th. dyn. Æqv.
Ved Subtraction erholdes
W,— ON OC EE OA NCA SR tea)
hvilket i Ord kan udtrykkes saaledes: For to Rækker, som hver for sig indeholde isody-
name Led, som f. Ex.
| XG KZ 00 XT 2
X,VZ A, Y'Z'
X, YZ X, Y'Z!
i hvilke eet Led (X,) samtidig varierer i begge, er Differentsen imellem to corresponde-
rende Leds (f. Ex. X,YZ og X,Y'Z') Dannelsesvarme constant; den er nemlig uaf-
hengig af det fælles Led (X,,).
Endvidere haves ifölge (16)
Wa — Wor = (3, ¥'5 2°. 5+) = (a a...) = a LC) COINS)
eller i Ord: Differentsen imellem Dannelsesvarmen for to Led af samme Række isodyname
Forbindelser af samme Formel er uafhængig af de fælles Led og liig Differentsen imellem
de th. dyn. Æqv. for de to vicarerende Led, multiplicerede med det i disse tilstedeværende
Egvivalentantal.
Ved Combination af (17) og (18) kommer man til den almindelige Sætning: Diffe-
rentsen imellem Dannelsesvarmen for to isodyname Forbindelser er kun afhængig af
Differentsen imellem disses chemiske Sammensætning. Derimod vilde man feile meget,
dersom man vilde udvide denne Lov til Stoffer, som ikke ere isodyname; man vilde da
komme til lignende Modsigelser som i andre Dele af Videnskaben, f. Ex. ved Beregningen
af Sammensætningens Indflydelse paa Kogepunktet; jeg haaber senere at komme til at ud-
tale mig nærmere angaaende disse Forhold.
For at to Rækker hver for sig kunne betragtes som bestaaende af isodyname Led,
maae de tilfredsstille Betingelsesligningen (47), det vil sige
W, — W!, = Constant.
125
Men denne Betingelses Opfyldelse er imidlertid ikke tilstrækkelig til at charakterisere dem
som isodyname; thi indsættes i (17) @ + Sp 0g 0° + Un istedetfor r og r’‘, hvor da s,
og u, samlidigen variere med X,, saa vil Betingelsesligningen vere opfyldt, naar
Sn — Un =~ Constant,
uaglet Forbindelserne ikke ere isodyname. Jeg skal senere nærmere udtale mig angaaende
Betydningen af dette Udtryk, og her först og fremmest undersøge, om der overhoved
findes Rækker, som tilfredsstille (17).
B. Udtydning af de ældre Forsög ved Isodynamien.
$ 7.
Isodyname Rækker vil man aabentbart med störste Sandsynlighed kunne söge iblandt
de neutrale Salte eller Dobbeltsalte: thi disse vise i chemisk Henseende saa mange over-
eensstemmende Forhold, at Alt tyder paa deres Isodynamie. Der kunde være Spörgsmaal
om Saltene skulde sammenlignes i deres faste Tilstand, eller som oplôste i Vand; men det
forekommer mig, at der er störst Sandsynlighed for, at den sidste er den sögte Tilstand,
og jeg skal derfor forelöbigen indskrenke mig til denne Antagelse.
Gaaer man altsaa ud fra den Forudsætning, at Saltene og de dermed analoge
Chlorforbindelser indeholde Rækker isodyname Forbindelser, f. Ex. alle svovlsure Salle
indbyrdes o.s.v., kommer man ved Anvendelse af (17) og (18) til almindelige Love, der
som jeg nedenfor skal vise allerede for Störstedelen ere beviste ved de ældre Forsög.
Betragter vi nu fårst (18), saa er det indlysende at denne Formel udtrykker Var-
metoningen, som indtræder, naar et Stof udskiller et andet af dets Forbindelse, under den
Forudsætning at den dannede og den adskilte Forbindelse ere isodyname. Settes f. Ex.
X% — Fe, X* = Cu, Y' = El eller Br? eller JP Z° = Ag, da er
(Fe, Cl, Aq) — (Cu, Cl, Aq) = (Fe) — (Cu)
(Fe, J?, Aq) — (Cu, J?, Aq) = (Fe) — (Cu) o.s.v.
hvilket altsaa vil sige, at hvad enten.Jern fælder Kobber af dets Chlor- eller Brom- eller
Jodforbindelser, bliver Varmen stedse den samme; eller med andre Ord, at Differentsen
imellem Dannelsesvarmen for Chlorjern og Chlorkobber, imellem Bromjern og Bromkobber
0. s. v. er constant. Delte have Favre & Silbermann') beviist ad den experimentielle Vei.
Betegner i (18) X, det positive Led (Metallet) i Forbindelsen , der da kan være
et Salt, Chlorforbindelse &e., saa udtrykker Formlen, at Differentsen imellem to saa-
danne Forbindelsers Dannelsesvarme, naar de have samme Formel, er uafhængig af det
1) Compt. rend. XXVIII p. 632.
126
negative Led. Man kommer altsaa til den Slutning, som Andrews har fundet ad den expe-
rimentielle Vei"), at, „naar et Æqvivalent af et og samme Metal fælder et andet af dets
Oplösninger af „samme Orden, saa er den udviklede Varme constant, saalenge Metallerne
ere de samme.“ Han finder saaledes:
(Zn, S, 04, Aq) — (Cu, S, 07, Aq) = 3437
(Zn, Cl, Aq) — (Cu, Cl, Aq) = 3406
(Zn, C4, H®, 0", Aq) — (Cu, C4, H3, 04, Ag) = 3172
(Zn, C?, H, 0%, Aq) — (Cu, C?, H, 0%, Aq) = 3441
eftersom han fælder svovisuurt Kobberille, Chlorkobber, eddikesuurt eller myresuurt Kob-
berilte med Zink. Favre & Silbermanns Slutning indbefattes aabenbart i denne af Andrews
opstillede mere almindelige Lov.
Formlen (18) indbefatter endvidere en anden af Andrews opstillet Lov, nemlig
den: maar en Base fælder en anden af dens neutrale Oplåsninger, er Varmetoningen
stedse constant og uafhængig af Saltets Syre, naar kun Baserne ere de samme”). Form-
len kan nemlig skrives
(Ri Aq, Q Aq) — (Re Ag, Q Aq) = (Re Aq) — (Re Aq)
U
indsættes heri Re = Ke og for Re det feldede Iltes Formel, saa angiver Ligningen
Varmetoningen ved Fældningen af denne Base ved Kali, hvilke Störrelser Andrews har
bestemt. Resultatet er, som man seer, uafhængig af de to Forbindelsers fælles Syre eller
Oplösningsmidddel (Q Aq).
Forsaavidt man vil betragte alle disse Virkninger som enkelie Decompositioner,
kommer man til den almindelige Lov, at ved enkelte Decompositioner, hvor den ad-
skilte og den dannede Forbindelse ere isodyname, er Varmetoningen lüg Differentsen
imellem det udskilte og det indtredende Stofs th. dyn. Aqvivalenter.
Ved dobbelte Decompositioner adskilles to Forbindelser under Dannelsen af to nye.
I Almindelighed erholder man af R Q og R‘ Q’ ved Decompositioner RO’ og R‘Q. Den
derved fremtrædende Varmetoning vil altsaa vere
Wa CEO) = CR Oe ARSO) NO
men antager man nu, at RQ og R' Q ligesom ogsaa R Q' og R‘, Q/ ere parviis isodyname,
da er ifölge (18)
1) Pogg. Ann. LXXVIII p. 73.
2) Pogg. Ann. LXVI p. 31.
127
(R, O0) — (RQ) = (R,0') — (R‘ 0°)
altsaa bliver Varmetoningen
W= 0:
Man kommer altsaa til den Slutning, at ved dobbelte Decompositioner, hvor der dannes
to med de primaire Forbindelser parviis isodyname nye Forbindelser, fremtræder ingen
Varmetoning.
Dette er det Forhold, som Hess kalder Thermoneutralitet, og som han har gjort
til Gjenstand for en Afhandling"); her derimod falder det som en simpel Conseqvents af
det Foregaaende. Et Exempel vil nærmere oplyse del. Ifölge mine nedenfor detaillerede
Undersøgelser er
CK Ag, S Aq) = 1844
(Am Aq, S Aq) == 1697
(ic Aq, N Ag) = 1643
(Am Aq, N Aq) = 1496
Naar man til en Oplösning af salpetersuurt Kali sætter svovisuur Ammoniak, saa vil Var-
metoningen, forudsat at der foregaaer nogen Decomposition, og derom skal jeg senere
have Leilighed til at udtale mig, vere ifölge (11)
= (K Aq, S Aq) — (K Aq, N Aq) = [ (Am Aq, S Aq) — (Am Aq, N Aq) |
den förste Differentse er 201, den sidste 201, altsaa W=0. Den fuldstændige Overeens-
stemmelse kan der naturligviis ikke lægges Vægt paa, den er ligefrem tilfældig. Man
kommer omtrent til samme Resultat ved at anvende Hess’s Angivelser for disse 4 Stör-
relser, idet man da finder W — — 10; men da hans Talstörrelser ere feilaglige, som jeg
nedenfor skal vise, har jeg ikke anfört dem her.
Thermoneutralitet finder imidlertid kun da Sted, naar saavel de dannede som de
adskilte Forbindelser ere alle oplåselige i Vand. Fremtreder der derimod et Bundfald,
saa vil:der ogsaa indtræde en Varmetoning, og denne vil da være ligestor men modsat
den udskilte Forbindelses latente Oplösningsvarme. Man kommer saaledes til at bestemme
den latente Oplåsningsvarme for i Vand uoplåselige Stoffer.
Til en lignende Slutning er Andrews kommet ad den experimentielle Vei: I hans
Afhandling”): „Bericht über die Wärme bei chemischen Verbindungen“, findes fölgende
Passus: „Naar man sammenblander to neutrale Saltoplösninger, og der ved deres gjensi-
1) Pogg. Ann. LII p. 107; Erdm. Jour. B. XXII p. 185
2) Erdm. Journ. B. L. p. 258.
128
„dige Decomposition dannes et Bundfald, saa viser sig stedse en Varmeudvikling, der vel
„ikke er betydelig, men dog fuldkommen bestemt. Denne hidrörer imidlertid aldeles ikke
„fra Bundfaldets Bestanddele, der forandre deres flydende til en fast Tilstand, thi den er
„ikke altid ligestor for samme Bundfald; men den er i Særdeleshed afhængig af Bundfaldets
„latente Varme. Naar dette indeholder Krystalvand, er den större, end naar der dannes
„et vandfrit Bundfald.“ Efter at Andrews har omtalt, at neutrale Salte ved Blanding ikke
frembringe nogen Varme, gaaer han over til at vise, al der ved dobbelte Decompositioner,
ved hvilke der indtræder et Bundfald, viser sig en Varmeudvikling, og at denne afhænger
af Bundfaldets latente (Oplösnings?) Varme. Forsaavidt stemmer han overeens med Oven-
staaende. Men, naar han paastaaer, at Varmetoningen aldeles ikke hidrører fra Bundfaldets
Bestanddele, tager han vistnok i höi Grad Feil. Naar jeg senere kommer til at omtale
Forbindelsernes latente Oplösningsvarme, skal jeg nærmere paavise Forbindelsen imellem
denne og deres chemiske Sammensætning; her skal jeg kun bemærke, at, imedens man,
saalænge man ad den dobbelte Decompositions Vei fremstiller. samme fældede Salt, erholder
tilnærmelsesviis den samme Varmetoning, denne bliver en ganske anden, saasnart man
fælder en anden Forbindelse. At Krystallisationsvandet spiller en Rolle vil naturligviis
Ingen nægte , men der er dog ingen Sandsynlighed for, at der skulde fældes svovlsuur
Baryt i forskjellige Vandforbindelser, eftersom salpetersuur Baryt decomponeres ved svovl-
suurt Kali, Natron, Magnesia eller Zinkille. i
§ 9.
Man seer allsaa, at Formlen (17) og (18) indeholde alle ad den experimentielle
Vei fundne almindelige Love, naar man forudsetter Isodynamie i de forskjellige Rekker af
Salte, Chlorforbindelser Cc.
Men efter at man saaledes har fundet disse Love, bliver der Spörgsmaal om Virk-
ningernes Störrelse, altsaa om de directe Resultater, som Forsögene have givet; thi disse
ville senere blive lagte til Grund ved en Beregning af Stoffernes thermodyn. Ægvivalenter.
Betragte vi först de simpleste Forsög, Neutralisationsforsôgene imellem i Vand
oplöste Syrer og Baser, saa vil det strax blive indlysende, at imedens Forsögene have
givet samme Slutningsresullater, de omtalte Love, saa ere dog de enkelte Experimentatorers
Resultater i den Grad forskjellige, at det er umuligt at gjöre sig noget bestemt Begreb om
disse Virkningers virkelige Størrelse. Vi have Neutralisalionsforsög af Andrews"), Hess”),
1) Pogg. Ann. LIT p. 208.
2) Pogg. Ann. L p. 385, LII p. 97.
129
Favre & Silbermann') og Graham), men ikke en eneste Virkning er bestemt overeens-
stemmende af disse Experimentatorer, hvilket folgende Sammenstilling viser:
Hess Andrews Favre & Silb.
(K Aq, SAD = 1813 2015 1839
(Na Ag, S Ag) = 1863 2046 1811
(Am Aq, S Aq) = 1824 1743 1721
(K Aq, N Ag) = 1783 1859 1873
(Na Ag, N Ag) = 1778 1773 1835
(Am Aq, N Ag) : = 1758 1534 seek
(K Aq, HCl Aq) = 1551 1804 1852
(Na Aq, H El Aq) = 1586 1854 1800
(Am Aq, H Cl Aq) = 1586 1535
Her er ikke den fjerneste Grad af Overeensstemmelse! Hess’s Angivelser ere beregnede
efter (SH, Aq) = 1166; for denne Störrelse finder han forresten tl forskjellige Tider:
11377), 10247), 9725), 11669) og 10257), og kommer nu dertil, at andre Experimenta-
torer finde andre Störrelser, saa kan man ikke negte, at her finder en stor Forvirring Sted.
Betragter man Maaden, paa hvilken disse Forsög ere udförte, saa vise sig ogsaa
ikke faa Aarsager til Unôiagtighed. Hess anvender f. Ex. et Calorimeter, der i Hoved-
sagen bestaaer af en Metalcylinder, i hvilken Neutralisationen skeer, og en större Beholder
med Vand, i hvilken Cylinderen er anbragt, og til hvilken den meddeler sin Varme”); her
har man strax en Kilde til Feiltagelser, idet der nemlig medgaaer en meget lang Tid inden
Varmen forplanter sig fra den indre til den ydre Beholder; men en endnu större Undiag-
tighed opdager man ved at beregne de sandsynlige Feil ved hans Forsög. Som man vil
see af hans Afhandling, aflæser han i Almindelighed kun 7, Grad, men dette udgjör ved
1) Compt. rend. XXIV p. 1085.
2) Karsten Fortschr. d. Phys. An. 1845
3) Pogg. Ann. XLVII p. 209.
4) Pogg. Ann. L p. 387.
5) Pogg. Ann. L p. 391.
6) Pogg. Ann. LVI p. 468.
7) .Pogg. Ann. LXVI p. 61.
8) Pogg. Ann. L p. 387.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 3 Bil 17
130
hans Forsög omtrent 800 Varmeeenheder; da han nu i 4 Forsög med Ammoniak og Svovl-
syre har anvendt omtrent 15, 12, 9 og 6 /Eqvivalenter Svovlsyre, saa bliver lagttagelses-
feilen pr. Æqv. : 54, 67, 89 og 133 Varmeeenheder, imedens Varmeudviklingen pr. Æqv.
er 2979 2594, 2402 og 2231. lagltagelsesfeilen varierer altsaa imellem „- og {+ af den
hele Virkning, hvilket ingenlunde er noget fordeelagtigt Forhold. At han under saa vex-
lende Forhold har kunnet erholde overeensstemmende Resultaler er mig ikke ganske for-
staaeligt. Ved hans Forsög med Natron og Svovlsyre er ganske det samme Tilfældet, kun
ere lagttagelsesfeilene 7; til „5 af den hele Virkning. Ved de Forsög, hvor han ved An-
vendelsen af Blandingsmethoden undgaaer Calorimetret, begaaer han den Feil, at anvende
for concentrerede Vedsker, hvoraf Fölgen bliver den, at Temperaturen stiger indtil 21 Grader
over Begyndelsestemperaluren. Under saadanne Forhold er det naturligviis umuligt at er-
holde sande Resultater.
Andrews Maade at experimentere paa lider af en anden Mangel, nemlig den, at
han anvender altfor ringe Qvantiteter. Hele hans Oplösning veier kun 30 Gram og af
Stofferne anvender han kun „1; Æqv., hvorved Feilen bliver 17 Gange foröget ved Bereg-
ningen pr. Æqv. Paa en saa ringe Vedskemasse har Luften naturligviis ogsaa en bety-
delig Indflydelse, hvilket man kan see deraf, at hans Correctioner for denne Virkning
udgjöre imellem 4 — 4 af Resultatet. Ved hans senere Forsög over Basernes Fældning
ved Kali!) anvendes der en större Vandmængde, nemlig c. 600 Gram, men derimod kun
4 Æqv. af de forskjellige Stoffer, hvorved Feilen naturligviis kun tildeels bliver reltet.
Hvad endelig Andrews Forsög over den ved dobbelt Decomposition udviklede Varme angaaer,
saa ere disse udförte med for ringe Qvantiteter Vand i Forhold til Sallene, nemlig deels
75, deels 150 Gram pr. Æqv. Salt (0—1 Gram), og den hele anvendte Vandmængde er
234 Gram. Foruden Luftens Indflydelse paa denne ringe Vandmasse kommer ogsaa den
paa Grund af Vædskens Concentration betydeligt modificerende specifiske Varme i Betragt
ning, og endvidere den Omstændighed, at Bundfaldet ikke danner sig med den Lethed og
Bestemthed, som er nödvendig, naar Forsöget skal kunne kaldes vel lykket. Han angiver
ogsaa selv, at Thermometret behövede 8 Minuter for at naae sit Maximum.
Med Hensyn til de andre Experimentatorers Methode kan jeg ikke fælde nogen
bestemt Dom, fordi Enkelthederne derved ere mig mindre bekjendte; men saavist som man
fra Resultaterne kan slutte tilbage til Methoden, saa er det temmeligt sikkert, at denne
ikke er nöiagligere end de allerede omtalte.
Det var mig umuligt at bygge Noget paa saa afvigende Resultater, og jeg blev
1) Pogg. Ann. LVI. p. 3}.
131
derfor nödsaget til at gjentage alle disse Forsøg for at erholde Resullater, som dog med
nogen Tilnærmelse udtrykke Sandheden. Jeg gjorde mig det til en Regel at arbeide med
saa slore Qvanliteter, som man med nogenlunde Lethed kunde behandle, for derved at und-
gaae de Undiagtigheder, som de ældre Forsög kun i alt for höi Grad lide af, og valgte en
Methode, som forener Lethed i Udførelsen med Eensformighed i Resultaterne.
©. Nye Neutralisationsforsög.
§ 10.
Apparatet, Fig. 1, bestod i det Vesentlige af to Beholdere, af hvilke den överste, A.
kunde rumme c. 1500, den nedre, B, c. 2500 Gram Vand. De vare begge af Glas; den
nedre stod i et stort Glasbæger, N, afc. 4000 Cubikcentimeter Indhold for at beskyttes imod
Luftens forstyrrende Virkninger. Den dobbelte Beholder var dækket med et Laag af Me-
talblik, i hvilket 3 Huller vare anbragte. Igjennem det ene af disse indsatles Thermome-
tret ¢,, igjennem det andet gik Röreren »° Stilk, og igjennem det tredie communicerede
den nedre med den övre Beholder, A. Röreren bestod af en Glasplade, som var udskaa-
ren som Fig. 2; igjennem Aabningen, 0, indsattes formedelst en Prop Glasstangen u, som
' tjente til at bevæge Röreren op og ned, imedens
5 | E Fig. 2. Udskjæringen p tillod Thermometret ¢, at beholde
| ABS sin Plads under denne Bevægelse. Den åvre Be-
| p holder var en omvendt Glasklokke, i hvis Tubus
sie a we et Ror k var indpasset; igjennem dette Rör, som
2 udfyldte den tredie Aabning i Laaget m, stode
de to Beholdere i Forbindelse. Röret k kunde
sluttes ved en Prop eller Stempel af Caoutschuk,
der var befæstet til Stangen s. Röreren g, der
havde samme Construction som n, var befæstet
paa et Glasrör r, igjennem hvilket Stempelstan-
gen s gik. Laaget paa A havde to Aabninger,
een for Thermometret t, og een for Röret r med
den indesluttede Ventilstang s.
Forsögene bleve anstillede med 2 Agv.
(1 Æqv. Ilt = 1 Gram), saa at f. Ex. B inde-
holdt 2 Æqv. Svovlsyre med den passende Vand-
mængde, A derimod 2 Æqv. Natronvand. Vand-
\ mængden var i Almindelighed 1500—2000 Gram.
A OT CP Tu deter LE Fremgangsmaaden var nu fölgende: Efter
17°
Deo
TEE Ht
i
132
at begge Beholdere vare fyldte med deres respective Vædsker, bleve Thermometrene ind-
salte og Omröring gjentagne Gange foretaget. Temperaturen, der bestemtes ved Hjælp
af to fuldkomment overeensstemmende Thermometre, blev aflæst ved Hjælp af en Kikkert
Dernæst blev Ventilen aabnet ved at låfte Stangen s, hvorved Vædsken
paa fast Stativ.
Efter Omröring af Vædsken aflæstes atter
fra A löb ned i B, og Virkningen indtraadte.
Thermometret t,, der i Almindelighed naaede sit Maximum i mindre end 2 Minuter.
I de fölgende Tabeller blive Observationerne og de andre Störrelser betegnede
saaledes:
T betegner Luftens Temperatur.
a an ; a forend Blandingen foregaaer.
t, — =
Wp = = i B efter Blandingen.
A — A: Indhold.
BONUS IE =
a — deni À tilstedeværende totale Vandmængde.
b — det i B værende Vand för Blandingen foregaaer.
R — Resultatet for det anvendte Qvantum og udtrykt i Varmeeenheder
(1 Gram Vand 1° C).
Beregningen af Resultatet skeer da efter Formlen
R= (1,03 b +38) (te — t;) + [te —ta + 0,03 (u —T)] a
der er udledet af Apparatets Form og Bestanddele og senere prövet ved Forsög,
Vand af forskjellige Temperaturer blev sammenblandet. Disse Forsög gave fölgende
hvori
Resultater:
I. Verificationsforsög.
No. N ty a ta te R
| 17,4 | 720 | 13,86 | 1150 | 16,88 | 15,70 | — 4
17,4 | 720 | 13,98 47,10 | 15,86 | — 13
17,4 | 1150 | 13,70 | 720 | 17,10 | 15,00 | + 26
17,4 | 1150 | 13,76 | 720 | 17,20 | 15,05 | — 21
17,5 | 1440 | 21,42 | 500 | 17,04 | 20,32 + 9
6 17,9 | 1440 | 19,90 | 500 | 17,18 | 19,22 | + 5
=
m
o
©
Oo À À D m
Summen af alle Feilene (R) (thi R skulde her naturligviis være Nul) er + 5, og altsaa
bliver Gjennemsnitsfeilen + 0,83 Varmeeenheder. De störste Afvigelser have vi i + 26
og — 21, men disse ligge dog indenfor lagttagelsesfeilenes Grendse; thi da Aflæsningen
af Temperaturen ikke er sikker i 0'01, vil Feilen, naar Observationerne anlages 0°,01
cigs
feilaglige og saaledes, at Feilen foröges ved dem alle, ligge imellem Grændserne + 40.
Da der nu ved mine Forsög anvendes 2 Æqv. af de forskjellige Stoffer, bliver Feilgrend-
sen + 20 pr. qv. for hvert enkelt Forsög; det er altsaa klart, at Middeltallet imellem
flere Forség ikke kan afvige meget fra det sande Forhold.
§ 11.
Med Hensyn til den Omstendighed, at der ved Forsøgene ikke arbeides med Vand,
men med svage Oplösninger af Salte &c., der have en fra Vandet forskjellig specifisk
Varme, skal jeg kun bemerke Fölgende:
En Bestemmelse af den specifiske Varme for alle de Oplösninger, som her komme
under Behandling, har jeg ikke kunnet paatage mig paa Grund af Arbeidets Vidtlöftighed,
saameget mere som jeg er temmelig overbeviist om, at, selv om man kjendte disse Stör-
relser, Resultaterne dog ikke vilde blive synderlig nôiagligere end ved Anvendelsen af den
Methode, som jeg nu skal omtale. Istedetfor at foretage nogen Correction for Varmefyl-
den, tager jeg kun Hensyn til den i Oplösningen tilstedeværende totale Vandmengde og
ignorerer altsaa Vægten af Saltet, som deri er oplåst. Denne Methode vil kunne anven-
des overalt, hvor man arbeider med svage Oplåsninger. Jeg skal oplyse det ved nogle
Exempler, der ere byggede paa de Bestemmelser, som Andrews‘) har gjort af nogle Op-
lösningers Varmefylde. For en Oplösning af 6,322 salpetersuurt Kali i 100 Vand er den
sp. Varme 0,9369. Den samlede Oplåsning veier altsaa 106,322, eller 1,06322 Oplåsning
indeholder 1 Deel Vand. Til Opvarmning af disse 1,06322 Dele Vædske udfordres altsaa 1,06322
> 0,9369 = 0,9961 Varmeeenheder, imedens der til Opvarmning af det deri tilstedeværende
Vand udfordres 1,0000 Varmeeenheder. Differentsen er altsaa 0,0039. Forudsat nu, at
Andrews Forsög ere nôiagtige i 3die Decimal, saa vil Feilen ved Opvarmning af 1000
Gram Vand kun være 4 Varmeeenheder for 1° og saaledes ligge indenfor Grændsen for
lagttagelsesfeilene. — Jeg skal endvidere til Sammenligning fremsætte Varmefylden, bereg-
net efter denne Methode, for de Oplåsninger Andrews har undersågt, forsaavidt som de
have en passende Fortyndingsgrad.
A er den af Andrews angivne Varmefylde; B Vægten af Oplösningen, der inde-
holder 1 Gram Vand; € den sp. Varme, beregnet efter € = ay
1) Pogg. Ann. LXVI p. 55. Erdm. Journ. L p. 474
EF.
| A B C | Differents
Salpetersuurt Kali . . | 0,9369 | 1,0632 0,9405 ER 0,0036
— 11111007 1,0260 | 0,9746 | — 0,0004
— Natron. 0,9131 1,1062 | 0,9040 | — 0,0091
Chlornalrium .... . 0,8671 | 1,1461 | 0,8725 |+ 0,0054
Chlorkalium ..... 0,971 | 1,0189 | 0,9815 |-+ 0,0105
Svovisuurt Kali.... | 0,973 | 1,0223 0,9782 | + 0,0052
Eddikesuurt Kali... 0,971 1,0251 | 0,9755 | + 0,0045
Naar man paa denne Maade beregner alle Andrews Forsög, saa vil man see, at Differentsen
C—A stedse aftager med B, d. v.s. efterhaanden som Oplösningerne blive mere fortyndede,
og i mine Forsög ere Oplösningerne stedse mere fortyndede end de ovenstaaende. B er
nemlig (see nedenfor) for salpetersuurt Kali 1,017, for salpetersuurt Natron 1,014, for
Chlornatrium 1,010 o.s. v., hvorved jeg troer at have reduceret denne Feil til et Minimum,
der med Hensyn til Iagttagelsesfeilene er forsvindende og som saadan altsaa ikke behöver
at tages i Beregning.
§ 12.
Inden jeg anförer Neutralisationsforsögene, skal jeg fremsette en Række Forsög
over den ved Fældning af salpetersuur Baryt med Svovlsyre fremtrædende Varmetoning,
der bevise den Sikkerhed, med hvilken Forsögene kunne udföres efter denne Methode.
N B I i | A igo | la | de | R pr. Ego.
II. (Ba Aq, S = — (Ba Ag, N Aq) =
u | 17,6 [2 Æw. salp. | | 1798 18, 40, BEA Nov
8 17,6 large 1798 | 18 „49 | syre, hvis
9 | 17,6 i 1798 Vand || 4798 18, 60 Æqv.vog250
| 550 17,32 | 18,60 | 1098| 549
| 550 | 17,03 | 18,61 | 1088| 544
550 | 17,44 18,77 | 4071| 535
510 Svovl- | 500 | 16,97 | 18,85 | 1043 | 522
10 | 17,7 à 1633 18,80
11 | 17,9 À 4633 vara || 1633 de syres Eve ||. 500 | 17,04 | 18,96 | 1113| 556
12 | 13,8 990 | 14,68 | 500 |12,68 44,40) 573) 548
17 Gram $|
13 14.6 ( 2 Æav. )| 990 14,70 | sap. Baryt }) 500 | 14,76 15,09) 584) 558
14 | 144 vog 1000 || 990 | 14,74 “oplosts 200) 500 14,80 15,12| 573 | 548
15 | 14,4 | 990 al Vand A 500 |14,63 15,02] 553| 529
Middeltal 543
Middeltallet af disse 9 Forsög er 543, imedens de specielle Resultater variere imellem
522 og 558. Afvigelserne fra Middeltallet ere — 21 og + 15 og overskride altsaa ikke
135
Grændsen for lagttagelsesfeilene. Forsögene dele sig i to Hovedklasser: i Nr. 7—11 er
salpetersuur Baryt fældet med Svovlsyre, i Nr. 12—15 er derimod Svovlsyre fældet med
salpetersuur Baryt. Middeltallet af de 5 förste er 541, af de 4 sidste 546. De förste dele
sig alter i to Klasser efter den forskjellige Vandmængde, som der er anvendt; Middeltallet
af de förste 3 Forsög er 543, af de næste to 539. Man seer altsaa, at Forsögene anstil-
lede under 3 forskjellige Forhold have givet til Resultat 539, 543 og 546, Afvigelsen er
kun 7 Varmeeenheder p. Ædqv.; jeg troer ikke man kan fordre en större Nôüiaglighed.
Min Bestemmelse 543 afviger ikke ubetydeligt fra det af Andrews angivne Tal 580'), som
endda ligger langt hôiere end mit Maximum 558.
§ 13.
Mine Forsög over Varmetoningen ved Neutralisation af Svovlsyre ved Kali, Na-
iron, Ammoniak og Baryt ere fölgende:
EE
n n |
No. | fh | B (RD | t, | A | a | ti; | te | R pr. Eqv.
III. Es Aq, S Aq) = 1844.
16 | 13,8) = gl | 990 |12, 91 nd; bx ) 504 | 13,47 | 15,44 | | 3698 1846
VOY syre R fy vand; he |
17 15,0 | vog 1000 || 990 (13, 23 | | 504 13,78 15, 76, ae 1842
| 13,42 | | 509 re 499 13,26 | 15, 72| 3668 | 1834
|
18 | 15,0 |) 2 Ægqv. Kali)| 988 | Ra
19 | 15,0 | vog 1000 || 988 113,57 aay. — 250) 499 13,40, 1589 3705 | 1853
| | | |
IV. (Na Aq, S Aq) = 1884.
| |
20 | 13,3 | | 2 Aqv. nu 996 | 13,60 | 510 Svovl- | 500 | 15,00 16,42 | 3756 | 1878
| tronvand syre; Æqv. |
21 aes vog 1004 996 | 12,88 — 950 500 | 15,08 15,99 | 3801 | 1900
|
22 | 13,6 Pr 990 | 13,41 || 513 Natron; )| 505 | 13,91 | 15,95 | 3753 | 1877
23 118,8 en 990 | 13,83 |( Æqv. — 252) 505 | 13,90 | 16,24 | 3767 | 1883
1) Erdm. Journ. B. L p. 468. KER
No.| T B | D | &. | A | a | ta | Ae OR pr. ge.
V. (Am Aq, S Aq) = 1697.
24 | 16,0, 990 a | 500 | 16,20| 15,89| 3888| 1694
25 | 16,4 2 “av. } 990 | 12,82 [508 Ammo-}| 509 | 16,67 | 16,24| 3401 | 1700
|| Svovlsyre | niakvand |
26 16,4 | vog 1000 | 990 13,14 | Æqv. 0.240) 500 | 16,68 | 16,45 | 3386 | 1693
27 64 990 | 12,70 500 16,80, 16,20 | 3400 1700
| | | | | |
— (Ba Ag, S Aq) = 2280.
28 | 14,0 | 280 Svovi- 13,02 | 912 Baryt- (| 894 |14,56 | 16,24 | 2272
syre, Ægv.
29 14,0| 150, og 500) Ai | 12, 94 | vand Æqv. | 894 114, 35 | 16,10 4299| 2
30 14,0! Vand Mr bel 12,95 | = 894 14,25 | 16,07 427 78 | 2292
| |
Som man seer af Tabellerne, har jeg vexelviis ladet Syre og Base tage Plads i den nedre
Beholder og ladet et lille Overskud vere tilstede af den Vedske, som befandt sig i Be-
holderen A; derved vilde strax en Unöiaglighed i Bestemmelse af Vedskernes Styrke vise
sig i Resullaternes Uovereensstemmelse; men Resultaterne ere de samme, nemlig
Syreoverskud Baseoverskud
(KAg S Aq) = 1844 1844
(Na Aq, S Aq) = 1889 1880.
Jeg skal her tillige anföre nogle Forsög, ved hvilke jeg ad en Omvei har bestemi
—(BaA q, S Aq), idet disse tillige ere et Beviis for Rigligheden af Formlen (3). Det er
nemlig klart, at dersom man fælder Svovlsyre med en vilkaarlig Mengde salpetersuur
Baryt og dernest tilsetter Barytvand, saa vil Summen af disse to Varmetoninger, nemlig
ved det salpetersure Baryts Adskillelse og ved den tilbageblevne Svovisyres og den fri-
gjorte Salpetersyres Mætning med Barytvand, vare den samme, som den, der vilde indtræde,
naar man strax fældede Svovisyren med Barytvand. Thi lad os antage, at vi have 1 Ægv.
Svovlsyre og x Æqv. salpetersuur Baryt (i det x < 1), da er den förste Varmetoning
x (Ba Ag, Så Aq) — x (Ba Aq, N N Aq); efter Decompositionen har man æ Aqv. svovl-
suur Baryt, 2 qv. Salpetersyre og (1 — x) Æqv. Svovlsyre. Ved Tilsetning af
Barylvand bliver Varmetoningen x (Ba Aq, N Aq) + (1 — 7)" (Ba Aq, 8 Aq), som ad-
deret til den förste giver — (Ba Ag,S Ag), eller den Varmetoning, som vilde fremtræde
ved Fældning af 1 Æqv. Svovlsyre med Barytvand. Disse Forsög ere en Fortsættelse af
Nr. 12—15, og bleve udförte derved, at, efterat den förste Virkning var udfört, en vis
Qvantitet Barytvand blev bragt i A, og Forsöget fortsat. Resultaterne vare fölgende:
— (Ba Aq, S Aq), indirecte Forsög.
12) 10) 14,40
Vil.
31 | 13,8 | |
32 | 14,6 | sel 113) 1490.
) ira or
33 tA aa No. | 1490 |
34 15, 1490
m Baryt- |
15,09 À
sal biter SOM |
15,02 | |
1160
1160
14, 45 15 85 | 3980 | 2276
14,7 | 46, 37 3054 | 2269
4160 | 14, SÅ 16,39 | 3993 | 2283
2271
1160 14,64 | 16.29 | 3988 |
Beregningen af Resultatet pr. Æqv. er da ganske simpel den, at man adderer Varmetonin-
gen (R) i to sammenhörende Forsög f. Ex. Nr.
nemlig anvendt 2 Æqv.
Svovlsyre); man har da
2
276 0. S. x.
31 og Nr. 12 og dividerer med 2 (der er
S980 i= STE à,
Middel-
tallet for disse 4 Forsög beregnede paa denne Maade bliver da 2275, imedens den directe
Bestemmelse gav 2280 pr. Æqv., hvilket man maa betragte som en fuldkommen Overeens-
stemmelse.
§ 14.
Neutralisationsforsögene med Salpetersyre have givel folgende Resultater:
Sasse NET Ipr. Ago.
VII. (K Aq, N Ag) = 1643.
| FE | | ==
35 |14,21)2 Ægv. Kali | oss 13,63 | Poly | 499 (18,71 15,76 3205 1647
36 116,0] vog 1000 }| 988 | 43 16 Jar. En 3501 499 | 13,82 15,88! 3265 | 1633
| | | |
37 | 16,0)? Æav. Sal-{) 987 [43,55 |) 547 kali || 504 | 14,35 15,92 3290 | 1645
| petersyre (| | | | |
38 | 16,0) .1000 (| 987 | 13,72 || A= 250) 504 us 3296 | 1648
| | |
IX. (Na Ag, N Aq) = 1674.
39 13,8 || 2 Eav- | 987 | 12,90 | 513 Natron}, 505 | 13,83 | 15,36 | 3391 | 1695
40 | 14,0|( og 1000 || 987 | 13,38 |fÆav. | 505 |13,97 | 15,70| 3347| 1674
5 |
| |
41 14,4 |] 2 Agv. f 996 12,98 | 512 Salpe- || 499 |14,85 15,66 | 3328 | 1664
42 [448 „Natron | 996 13,04 EN || 499 |15,14| 15,83 327
| vog 1004 || ° Jay. =250! mE EE SE
Videusk. Selsk. Skr., 5 Rækk:,
naturvidensk, og mathem. Afd.
3 Bd.
|
18
No. T | B | b | i, | A | a ta | &, |. R pr. Æqv.
X. (Am Ag, N Aq) = 1496.
44 16,2 \Salpetersyre 15,30 moniak 500 | 16,88 | 17,72 | 2996 | 1498
43 16,2) 9 Æyv. | 987 | 15.25 |) eee | 500 | 16,81 | 17,67 | in 1497
Der
se) Woe 1000 | 987 15,37 Aiqy. c. 240 | 500 | 16,85 | 17,75 2081 1492
| |
XI. (Ba Ag, N Aq) = 1732.
| 1078 | 16,62
47 | 17,5 |, ate | 1078 | 46, ZEN tersyre | 720 | 16,57 118,50 3467 | 1733
48 17,6) vog 1097 | 1078 | 16,80, | Æqv. = 50 720 | 16,73 |18,61 | 3452 | 1726
| | |
Sammenligner man Resultatet for (Ba Aq, N Aq) med det for — (Ba Ag, S Aq), da erhol-
der man — (Ba Aq, 8 Aq) = (Ba Ag, N Aq) = 548; ved den directe Bestemmelse i II
fandt jeg 543; Overeensstemmelsen er altsaa et nyt Beviis paa Rigtigheden af (3).
Med Hensyn til Störrelserne i foregaaende Tabel er det idinefaldende, at de alle
ere mindre end de tilsvarende i Tabellen over Svovlsyrens Neutralisation, hvilket man
havde Grund til at vente; imidlertid strider det dog imod Favre & Silbermanns Bestem-
melse; men dertil skal jeg komme tilbage nedenfor.
56745.
Jeg gaaer nu over til Neutralisationsforségene med Saltsyre.
Nol 2) ee ee ee er
XII. (CK Ag, H El Ag) = 1550.
49 | ial 891 112, 21 a 500 | 112, 95 | | 14,44 | 2899
280 Gram | |
51 129 2: Ovni | 891 1236 Kar. Zu 500 Fa 14,59 2921 1565
52 | 12,0 18 750 Vandy) coy 12,46 | | 500 13,04 14,62] 2880 | 1543
| | | | |
No. | T° .À| B | b | ty | A | a | ta | i; | R pr. Ege.
L
el
XIII. (Na Aq, H Cl Aq) = 1581.
| | |
53 | 12,4 El 891 | 11,00 || 500 Natron?) 492 | 10,05 | 12,70 | 2937 | 1577
hee qv. = | Toro: | 2 TR
54 |12,8 |)" ang 750 || 8941 | 11.40 Æqv.=250 || 492 | 12,83) 2951) 1581
55 | 12,8 || amt ( 992 111,66 1510 Saltsyre)| 500 | 12, 60 | 13, os | 3166| 1583
56 | 12,9 || „os 1000 ||. 992 | 10,96 fÆav.=—250)| 500 | 11,65 |13,27| 3163| 1581
XIV. (Am Aq, H CI Aq) = 1391.
57 | 12,9 | 891 11,55, 500 | 41,44 | 13,31 | 2623 | 1405
58 | 12,9 (280 Saltsyre}| soq | 11,72 || 508 Am- Yi 500-| 12,14 | 13,63) 2581 | 1382
112 va ("7 CU. moniak (| _ i Li j
59 | 12,9 | vand 750 | 891 | 11,73 | Æqv. c. 240 | 500 | 12,16 | 13,64) 2575 |" 1380
60 | 12,9| (| 891 | 11,80 | | 500 | 12,34 | 13,77) 2611| 1399
XV. (Ba Aq, HCl Ag) = 1633.
61 | 12,9) 950 salsa 891 112,23 Ae | 900 | 12,33 13,91 | 3055 | 1636
62 | 12,9 \ Æqv. = 1507) 891 12,31, aryt )| 900 | 12,48 14.01 | 3032 | 1625
Vand 750 (Æqv. c. 460 | N
63 | 12,9|) “* 894 [12,68 | | 900 11,20 | 13,60 3058 | 1638
§ 16.
Sammenligner man Resultaterne i mine Forsög med de ældre Bestemmelser, kom-
mer man til det lidet glædelige Resultat, at der næsten ikke finder nogen Overeensstem-
melse Sted. Hess har fundet, at de tre förste Baser, Kali, Natron og Ammoniak, frem-
bringe samme Varmemengde ved deres Neutratisation, medens Andrews finder at den sidste
frembringer mindre Varme, og for saavidt stemme Andrews og mine-Resultater. Men
imedens disse Mænd finde, at Syrerne udvikle forskjeilig Varmemængde med samme
Base (hvilket fremgaaer af Andrews Forsög, uagtet han selv söger at ignorere det), saa
finde Favre og Silbermann, at de udvikle samme Varmemengde ved Forening med samme
Base. Afvigelserne ere imidlertid flere hundrede Varmeenheder og ligge altsaa aldeles
udenfor lagtiagelsesfeilenes Grændse. En Sammenslilling viser det Nærmere.
18°
ne
Mine Forsög, Andrews | Hess Favre 0g
Silbermann
(K Aq, S Ag) 1844 2015 1813 1839
(Na Ag, SAQ 1884 2046 1863 1811
(Am Aq, $ Aq) 1697 inasıı | E24 1721
(Ba Aq, 5 Ag) 2280 x 4 ÉN
(K Aq, N Ag) 1643 1859 | 1783 1873
(Na Aq, N Aq) 1674 1773 1778 1835
(Am Aq, N Aq) 1496 1534 1758 =
(Ba Ag, N Aq) 1732 Baer: ae <
(i Ag, H El Aq) 1550 4804 1551 1852
(Na Aq, H CI Aq) 1581 1854 | 1586 1800
(Am Aq, H Cl Aq) 1391 1535 | 1536 i
(Ba Aq, H CI Aq) 1633 1869 = 1726
$ 17.
Forsöger man at anvende Formlen (17) paa mine Resultater, da erholder man
201
(R Ag, S Ag) — (BR Aq, N Aq) = 4 210 } Middel 204
201
294
CR Aq, S Aq) — CR Ag, H El Ag) = 4 303 } Middel 301
306
eftersom man indsætter R = K, Na eller Am. Dersom de tre Rækker ere isodyname,
skulde Differentsen være constant; Avigelser imellem 201 og 210, og imellem 294 og 306
ere imidlertid ikke större, end at man kan antage, at disse Rækker opfylde Betingelsen (17).
Af ovenstaaende Formel, (R Aq, $ Aq STE Ag, N Aq) — 204, kan man ved
en Combination af den tidligere Bestemmelse — (Ba Aq, $ Ag) — (Ba Aq, N Aq) = 543
beregne det svovlsure Baryts latente Oplösningsvarme; denne er nemlig — 543 + 204
= — 339; eller TA.
(Ba S H*, Aq) = — 339.
Da vi nu ovenfor have seet, at den ved dobbelle Decompositioner udviklede Varmetoning
er liig og modsat den fældede Forbindelses latente Oplösningsvarme, saa er det klart, at
der ved alle de dobbelte Decompositioner imellem Salle og Chlorforbindelser, ved hvilke
svovisuur Baryt dannes, maae frigjöres 339 Varmeeenheder pr. Æqv. fældet svovisuur
141
Baryt. Middeltallet af de Resultater, som Andrews fandt ved Decomposilion af salpeter-
suur Baryt ved svovisure Salle, er 345; Middellallet af de ved Chlorbaryum erholdte Re-
sullater var 320. Man seer at de ligge omkring det beregnede Tal.
Ved Fældning af salpetersuurt Blyilte ved Svovlsyre har jeg fundet
No.| T Be eee a ee a eae: re
XVI. (Phi, toes — (Pb Hr, TE 3941)
| 2 Aav.sal- (| 7315S | ie =
64 | 17,6 petersuurt | 1150 | | 16 10.08 ee 720 | m 32 | 17,52 | 804 402
65
|
17,6 ( Blyilte og DT — 360 720 | 17,68 en 771 386
1150 Vand | |
Af denne Størrelse lader sig ligeledes beregne Varmetoningen ved dobbelte Decomposi-
tioner, ved hvilke der fældes svovlsuurt Blyilte; da (Pb S Hr, Aq) = — 190 (beregnet i
Analogi med den tilsvarende for det svovlsure Baryt), bliver Varmetoningen altsaa 190
Varmeeenheder. Andrews har i to Forsög, hvor eddikesuurt Blyille blev fældet med svovl-
suur Magnesia og med svovlsuurt Natron, fundet 188 og 129, som ogsaa ligge den bereg-
nede Störrelse meget ner. — Jeg kan imidlertid paa dette Sted ikke opholde mig lengere
ved de dobbelte Decompositioner; jeg kommer engang senere tilbage dertil.
WD. Bestemmelse af Stoffernes thermodyname Æqvivalenter,
§ 18.
Naar man gaaer ud fra den Forudsætning, at de neutrale Salte og de tilsvarende
Chlorforbindelser frembyde Rækker af isodyname Stoffer, kan man uden stor Vanskelighed
beregne Stoffernes relative th. dyn. qv. Det er nemlig viist i § 6, at Differentsen imellem
Dannelsesvarmen for to Led af en isodynam Række er liig Differentsen imellem de th. dyn.
#gv. for de vikarerende Stoffer i de to Led.
Man har altsaa
CR, 0) — (R’, Q) = CR) — CR)
naar RO og R’ Q cre isodyname.
1) For denne Virkning har Andrews fundet 310. Erdm. Journ. L p. 468.
2 _
Da nu ifölge Andrews") 1 Æqv. Zink udvikler 3435 Varmeenheder ved at fælde
Kobber, 5747 ved at fælde Sölv af deres forskjellige Oplösninger o. s. v., saa erholder man
(Zn, 0) — (Cu, 0) = (Zn) — (Cu) = 3535
(Zn, 9) — (Ag, Q) = (Zn) — (Ag) = 5747 0.5. v.
Paa denne Maade finder man da af Andrews Forsög ved at tilbagefore dem alle paa Sölvet:
(49) = (Ag)
(Hg) = (Ag) + 1581
(Cu) = (Ag) + 2244
(Pb) = (Ag) — 3390
(Fe) = (Ag) + 4518
(Zn) = (Ag) + 5747
Man seer hvorledes de th. dyn. Æqv. afhænge indbyrdes; saasnart eet er bestemt, blive
de alle bekjendte. Endvidere seer man, hvorledes det th. dyn. Æqv. voxe, efterhaanden
som Stoffet nærmer sig den elektropositive Ende af Stofrækken. Det er ikke uden Inte-
resse at kjende Maximum for disse Størrelser, og derfor maae Kaliums og Natriums th. dyn.
Æqv. bestemmes, da der er Sandsynlighed for at disse (eller maaske Calcium) danne En-
depunktet i Rækken. For at beregne Ægvivalentet er det nødvendigt at kjende (A, O, Aq)
eller med Ord: Varmeudviklingen, naar Kalium iltes og det dannede Ilte oplåses i Vand.
Favre og Silbermann”) have bestemt denne Størrelse til 9530. Man kan endvidere be-
regne den af Andrews Angivelse: (K, Cl) = 13008*). Man veed nemlig ifölge mine For-
sög, at Saltsyre og Kalivand give pr. Æqv. 1550 Varmeeenheder; den derved indtrædende
Virkning kan betragtes som dobbelt Decomposition og da oplåses i fålgende Led:
(K Aq, H Cl Ag) = CK, CD + CK El, Aq) + CH, 0) — CH, El, Ag) — CK, 0, Ag) = 1550
idet nemlig CK, Cl, Aq) =(K, €) + (K El, Aq). De fire første Störrelser ere bekjendte, nemlig:
(K,C) = 13008 Andrews
(K CI, Aq) = — 550 eget Forsög
(H, 0) = 4335 Dulong*)
4385 Abria*)
4308 Favre og Silb.°)
Middel 4343
1) Pogg. Ann. LXXVIII p. 73.
2) Compt. rend, XXVIII p. 632.
3) Pogg. Ann. LXXV 244.
4) Pogg. Ann. XXXXV p. 461.
5) Karstens Fortschritte d. Phys. 1845 p. 251.
6) Compt. rend. XXII.
143
(H, Cl, Aq) = 4783 Abria
5024 Favre og Silb.
Middel 4904
Ved at indsætte disse Værdier erholder man
(K, 0, Aq) = 13008 — 500 + 4343 — 4904 — 1550 = 10397.
Da Differentsen imellem dette Tal og det af F. & Silb. bestemte er temmelig stor,
har jeg selv bestemt dette som ogsaa (Na, O, Aq) ved Forsög, i hvilke der blev bestemt
den Varmeudvikling, som indtraadte, naar Vandet decomponeres ved disse Metaller. Me-
tallet blev smeltet under Steenolie, saa at det blev fuldkomment blankt; i denne Tilstand
blev det presset og veiet i en lukket Platinskaal med Steenolie. Calorimetret var omtrent
som den nedre Beholder, B, ved mine Neutralisalionsforsög; men istedetfor at der som
Rörer blev anvendt en Glasplade, blev her paa Glasstangens Ende befæstet et dobbelt
Net af Metaltraad, af hvilket det nederste Net passede som Laag til Platinskaalen med Ka-
lium. Naar nu denne Indretning, der tillige tjente som Rörer, med den forneden hængende
Platinskaal bragtes ned i Vandet, löb dette naturligviis ind i Skaalen, hvor Kaliumet laa
bedækket med Steenolie, uddrev denne og Luften af Skaalen, hvorpaa Kaliumet begyndte
at decomponere Vandet, uden at den udviklede Brint kunne antændes, da der naturligviis
ingen Luft mere var tilstede. Brinten passerede da Nettet, som imidlertid forhindrede
Kaliumet i at naae Overfladen af Vandet.
Resultaterne vare fölgende:
| XVII (K, 0, Ag)— (H, 0) | XVIII (Na, 0, Ag) — CH, 0)
Forsögels No. ....... 66 | 67 68 69 | %o 71
Lufttemperatur....... 129179 17.9 la | le | 20,8
Metallets Vegt....... 0,315 | 0,440 0,440 | 0,360 | 0,435 | 0,753
Vand + Calor. Æqv. i Vand 830 830 830 | 830 | 830 1700
Vandets Temperatur. . . . 17,69 | 17,50 17,36 | 17,16 | 17,03 20,00
Temperaturstigning .... | 0,53 | 0,70 | 0,69 | 0,94 | 1,11 0,95
Varmeudvikling ....... 440 BB, NENS TS |, 7804, Le GOAL 1615
= pr. 1 Gram | 1397 | 1320 | 1303 | 2167 | 2118 | 2145
Middeltal pr. 1 Gram... | 1340 | 2143
— ON ER 6553 | 6150
Naar man til de saaledes fundne Störrelser lægger (H, O0) = 4343, erholdes
(K, 0, Ag) — 10896
(Na, 0, Aq) = 10493.
144
Den for Kalium fundne Verdi nærmer sig altsaa langt mere lil den ved min overstaaende
Beregning af Andrews (K, CI) fundne Værdi 10397 end til F. og Silb. Bestemmelse 9530;
for Natrium fandt disse 9189.
For dernæst at beregne Kaliums og Natriums th. dyn. Æqv., kan man gaae frem
paa fölgende Maade:
(K,S, 0%, AD =(K)+(S)+40) — (KS Ap") =(K, 0, Ag) + CK Ag, S AQ -+ (8, 0°, AQ”)
(Zn,S,04, AD = (Zn) +9 +40) — (ZunS Aq) = (Zn, O, H*) + (ZnH-, S'Aq) + (S, 0°, Aq)
CH) — (Zn) = (K, 0, Aq) + (K Aq, S AD — (Zn, 0, Hr) — (Zn He, S Aq)
Af de paa höire Side staaende Storrelser ere de to förste bestemte ved mine ovenslaaende
Forsög; de to sidste kunne findes af Hess’s Forsög over Varmeudviklingen ved Oplosning
af Zink i fortyndet Svovlsyre. Han fandt nemlig 2530°), eller
(Zn, 0, Hz) + (Zn He, S Aq) — CH, 0) = 2530
altsaa . chs ...
G (Zn, 0, H7) + (Zn H°, S Aq) = 6873.
Ved at indsætte disse Værdier erholder man
(K) — (Zn) = 10896 + 1844 — 6873 = 5867
(K) = (Ag) + 11614.
Og ved at udföre samme Beregning med Hensyn til Natrium, findes
(Na) = (Ag) + 11251.
Vor Ægqvivalentrække er altsaa fölgende:
(Ag) = (Ag)
(Hg) = (Ag) + 1581
(Cu) = (Ag) + 2244
(Pb) = (Ag) + 3390
(Fe) = (Ag) + 4518
(Zn) = (Ag) + 5747
(Na) = (Ag) + 11251
CH) = (Ag) + 11614.
Imellem (Ag) og (Ag) + 11614 ligge rimeligviis alle th. dyn. Æqv. for Metallerne (maa-
skee med Undtagelse af de övrige ædle Metaller), og Talstörrelserne angive Stoffernes ab-
1) $ 4 Formel (12).
2) $ 5 Formel (15).
3) Pogg. Ann. LVI p. 598.
145
solute Afstand i den thermochemiske Række. Ved at anvende Favre og Silb. Forsög')
kan man ligeledes beregne disse Störrelser; men de derved erholdte Störrelser afvige saa
stærkt, al man ikke godt kan drage noget Middeltal, og jeg har derfor valgt indtil videre
at holde mig til de anførte Bestemmelser.
Jeg troer her at burde gjøre opmærksom paa en Eensformighed i de opstillede
/Eqvivalenter, uagtet jeg endnu ikke indseer Nödvendigheden af en saadan, nemlig den,
at de sidste 6 Æqvivalenttal forholde sig indbyrdes som 2:3:4:5:10; Faklorerne blive
da 1122, 1130, 1129, 1149, 1125, 1161.
Lignende Rækker vil man kunne construere for enhver Klasse af Grundstoffer, idet”
man udtrykker de th. dyn. Æqv. i Forhold til et af Leddenes. Det fremgaaer f. Ex. af
Favre og Silb. Forsög, at
D = D
(Br) = (D + 825
(Cl) = (I) + 1562
og saaledes vilde man ogsaa kunne finde Rækker for Svovl, Selen og Tellur, for Phos-
phor, Arsenik og Antimon o.s. v. Men saasnart man söger at combinere disse Rækker
indbyrdes, stöder man paa Vanskeligheder, der have deres Aarsag i den Omstændighed,
at ikke alle Rækker have samme th. dyn, Æqv. Det bliver strax indlysende ved nogle
Forsøg, som jeg imidlertid for Kortheds Skyld ikke meddeler her, at, naar man antager
Chlorkalium og chlorsuurt Kali isydyname, da er (0) = — 20, imedens man finder
imellem 3—4000, naar man antager svovlsure og svovlsyrlige Salte for isodyname. Endnu
har jeg ikke udfundet nogen Methode til at bestemme de th. dyn. Æqv. absolute Størrelser
i de forskjellige Rækker; jeg skal imidlertid senere vende tilbage til denne Gjenstand, der
for Oieblikket ganske henhörer under den speculalive Deel.
§ 19.
Basernes th. dyn. Æqv. kunne bestemmes i Analogi med Grundstoffernes, nemlig
udtrykte ved et Leds Æqvivalent. De Störrelser, som jeg benytter ere fölgende:
(Ag, 0) = 316
(Hg, 0) = 1597 egne Forsög, som senere skulle detailleres.
(Pb, 0) = 3396 |
1) Compt. rend. XXIV p. 1085, XXV p. 596 og XXVIII p. 631.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og malhem. Afd. 3 Bd, 19
(Cu, 0) = 2394
(Fe, 0) = 41311) } Andrews?)
(Zn, 0) = 5366.
Fremgangsmaaden er fölgende
(Zn, 0) = (Zn) + (0) — (Zn) = 5366
(Ag, 0) = (Ag) + (0) — (Ag) = 316
(Zn) — (Ag) — (Zn) + (Ag) = 5050;
da nu (Zn) — (Ag) = 5747 (see ovenfor), erholdes
(Zn) = (Ag) + 697.
Paa samme Maade erholdes de övrige Iller bestemte; nemlig
(Ag) = (Ag) beregnede efter
(Hy) = (Ag) + 300 Favre og Silberm.
(Cu) = AN M66 I... 126
(Pb).— AN 4-340 eee: 369
(Fe) — (Ag) + Wan... 433
(Zn) = (Ag)! GARE... 303.
Qviksölviltets th. dyn. Æqv. falder temmelig höit, hvilket maaskee beroer paa en feilagtig
Observalion; imidlertid trenge alle disse Tal til en Revision, hvilket er saa meget mere nöd-
vendigt, som de Störrelser, man finder ved Beregningen af Favre og Silb. Forsög, afvige
stærkt fra de opstillede.
§ 20.
Ved Decompositioner, som foregaae paa den vaade Vei, er det af Vigtighed at
kjende de th. dyn. Æqv. for Baserne à Hydrattilstauden, nemlig for den Tilstand, i hvilken
de udskilles af deres Oplösninger, Man kan her ligesom overalt udtrykke Störrelserne i
Forhold til et af Leddene iRekken. Den Varmetoning, som fremtreder ved Decomposition af
et i Vand oplåst Salt ved en Base, er Differentsen imellem de to Basers th. dyn. Æqviva-
lenter. Andrews har, hvilket allerede ovenfor er omtalt, anstillet endeel Forsög, i hvilke
han feldede forskjellige Baser med Kali. For at kunne controllere Resultaterne, har jeg
gjentaget endeel af disse Forség, dog ikke ganske paa samme Maade. Kali, Natron, Am-
monniak og Baryt ere bestemte ligefrem, hvilket aabenbart giver den største Noiagtighed.
1) Dette Tal trænger til en lille Correction, da det er bestemt ved Jernets Forbrænding i Ilt.
2) Pogg. Ann. LXXV p. 244.
REN
og de uoplöselige Baser ere bestemte ved at fælde deres svovlsure Salle ved Barytvand,
hvorved jeg opnaaede en saa at sige pludselig Bundfeldning af Alt i Vandet oplåst,
imedens Bundfældningen i de af Andrews anstillede Forsög gik langsomt for sig, fordi
han anvendte Kali som Fældningsmiddel. Paa denne Maade bestemte jeg Varmetoningen
ved Fældning af Magnesia, Jernforilte, Zinkilte og Kobbertveiltesaltet. Ved Blyille og
Sölvilte kunde denne Methode ikke anvendes, og derfor bleve disses salpetersure Salle
fældede med Baryt. I alle Forsögene indeholdt den nedre Beholder 2 Æqv. Salt oplåst i
en passende Vandmængde, den övre derimod Barytvand. Summen af Vandet var omtrent
2000 Gram; Detaillen er fölgende:
No.| T | B Fe SA A | a | tm | 4e | :R br2e.
XIX. (Ba Aq, S Aq) — (Mg H=, S Aq) = 381.
72 | 18,0 ge | 736 | 18,40 |) 1176 Eu 1454 17,72 |18,40| 771 | 385
gS og x van ! =
73 | 18,0|( 750 Vand’ | 736 18,52 | may. ¢. 510 || 1154| 17,80 18,49) 751 | 376
XX. (Ba Aq, S Aq) — (Zn He, S Aq) = 867.
74 |17,4 a 736 | 16,33 1175 Baryt- | 1154 | 16,80 17,49 | 1722 | 861
n og van bee :
75 | 17,4|( 790 Vand || 736 116,22 Raw. c. 5101 1154 | 16,70 17,40 | maT 873
XXI. — (Ba Aq, S Aq) — (Fe H*, 5 Aq) = 831.
76 | 18,4 Dr 736 | 16,56 pe ae 1154 | 17,96 | 18,23 | 1634] 817
= e og van ’ Me
77 [18,4 || 720 Vand || 736 116,80 || Æqv. c. 510 || 1154 | 18,04 | 18,40 | 1669 | 845
XXII. —(Ba Aq, 5 Aq) — (Cu Hz, S Ag) = 1160.
78 182 | 2 Æqv. ) 731 | 16,72 |) 1176 Baryt-|| 4454 | 18,00 | 18,65 | 2291 | 1146
7 ee ne 16,8 vand | 1454 |17,98|18,70| 2350| 1175
79 | 18,2 || 720 Vand || 731 |16,80|| Æqv. c. 510 (| 1154 | 17,98 | 18,70 | 235 i
XXIII. (Ba Aq, N Ag) — (Pb He, N Aq) = 823.
80 | 17,5|) 2 Æqv. Tall 720 | 16,16 | 4170 Baryt- | 1150 | 17,72 | 17,96 | 1696 | 848
81 | 47,5 |\ petersuurt }| 799 | 46,08 vand | 1150 | 17,74 | 17,90 | 1617 | 409
” \( Blyilte og 2 |
82 | 175 730 Vand | 820 146,051) 24": C:,99 | 1150) 17,72 17,88| 1624 | 812
192
No.| T | B el ence a A alt | | & [pr 2m.
XXIV. (Ba Ag, N Ag) — (Ag Hr, N Aq) = 1184.
|
83 | 17,5 )2 Ægv. Ag N)| 720 | 15,50 | 1170 SALE 1150 | 17,66 | 18,00 | 2358| 1179
1
84 | 17,5) og 720 Vand), 720 1348 une 1150 | 17,69 | 18,02 | 2379| 1189
Da det ovenfor er viist, at
(R Aq, S’ Ag) — CR Ag, N Ag) = 204
(Ba Aq, S Aq) = 2280 og
(Ba Aq, N Aq) = 1732,
kan man finde alle Verdier for (R Aq, N Aq), nemlig
ee (À Aq, N Aq)
Bar... MW 1732
MG SAS 1695
NG ee 1674
Ky) Veen ek 1643
Agneta 1496
Ret ae 1245
ir tk nee 1209
PR 909
Ci ae 916
Ad marc 548.
Disse Störrelser kunne ikke ligefrem sammenlignes med de af Andrews angivne, fordi hans
Bestemmelse af (K Ag, N Aq), som maatte lægges til Grund for Beregningen, er feilagtig.
Derimod kan man vise, at Differentserne omtrent ere de samme. Som bekjendt er
(Ba Aq, N Aq) — (Ag Hr, N Aq) = (Ba Aq) — (Ag Hr)
eller (Ba Aq) = (Ag Ht) + 1184.
Naar man paa denne. Maade udtrykker alle Basernes thermodyname Aqvivalenter ved Sölv-
iltets og da sammenligner dem med Andrews Resultater, beregnede paa samme Maade,
kommer man til Störrelser, som nogenlunde ere uafhængige af en enkelt Bestemmelses
Unöiagtighed. Da Andrews angiver Opvarmningen af 1000 Gran ved 2 Æqv. Base (0 =
1000 .5
260)
1 Gran) i °F, maae hans Grader") multipliceres med — 278, og de derved. er-
1) Pogg. Ann. LXVI p. 52.
149
holdte Tal drages fra 1109, som er den Störrelse, som ved denne Beregning udkommer
for Sülvilte. Man erholder da:
RN SR er (R AN
EE
Andrews egne Forsög
Ca .... 1209 + (AgH>) IE
Ba.... 1409 4.5 — 1184 + (Ag He) ‘
Sr CS à bien
Mo Se. 1147 + —
Na 1087 + — 1126 +
K 1109 + — 1095 + —
Am 903 + — 948 + —
Mn SEO END Se RE
Fe 664 + — bo
Zn 625 + — 664 + —
Hg DOS NE | er.
Pb . 3826 + — 361 + —
Cu... 0245 — 368 + —
Ag er 0 + — 0, = =
Man seer af denne Sammenstilling, hvorledes de thermodyname Agvivalenter for Baserne
omtrent blive de samme i mine og Andrews Forsög; dog ligge de sidstnævnte stedse
lavere end mine. Man kunde ogsaa reducere de ovennævnte Storrelser til at vere af-
hengige af (Ag), idet man bestemte Varmetoningen ved en vandfri Bases Oplösning i en
Syre. Benytter man hertil et af Hess’s Forsög (Zn, S Aq)') = 1609 og min Bestem-
melse (Zn H*, 5 Aq) = 1413, erholdes (Zn) — (ZnH*) = 196 og deraf atter (Ag) —
(Ag H=) = 160. Indsættes altsaa i ovenstaaende Störrelser (Ag) — 160 istedetfor (Ag Hr),
blive alle disse Æqvivalenter reducerede til (Ag). Imidlertid troer jeg, at de vandfrie Ilters
Dannelsesvarme ikke er bestemt med den Noiagtighed, at man kan drage nogen Slutning
af den derved erholdte Sammenstilling.
§ 21.
Vil man anvende de saaledes erholdte Störrelser til deraf at beregne (AR, O, H-),
da kan det skee paa folgende Maade:
1) Pogg. Ann. LVI p. 593.
150
Det er ovenfor viist, at (Zn, O, H*) + (Zn Hr, S Aq) = 6873, hvoraf man er-
holder (Zn, O, H=-) = 5460. Da nu
(Zn, O, H=) — (Ag, 0, H=) = (Zn) — (Ag) — (Zn H=) + (AgH>)
(Zn) — (Ag) = 5747 og (Zn H*) — (Ag H*) = 661, erholdes
(Zn, 0, H=) — (Ag, 0, H*) = 5747 — 661
eller (Ag, 0, H*) = 374.
Ganske paa samme Maade bestemmes de övrige Störrelser, og man erholder da fölgende
Rekke:
(Ag, 0,H7) = 374
(Hg, 0,H=) — 1362
(Cu, 0, H=) = 2240
(Pb, 0, H=) = 3403
(Fe, 0,H=) = 4195
(Zn, 0,H=) — 5460
(Na, 0, Ag) = 10493
(K,0,A = 10896
Sammenligner man disse Störrelser med Metallernes thermodyname Æqvivalenter, kommer
man til det Resultat, at det er disse, der have den væsentligste Indflydelse paa Iltningsvar-
mens Störrelse. Tydeligt sees dette af en graphisk Fremstilling, i hvilken de th, dyn.
Æaqv. for Grundstofferne afsættes efter Xernes Axe og Iltningsvarmen efter Yernes Axe,
saaledes som nedenfor.
| |
| tte]
PAS | ze
| N]
KE | | | |
7000 ee eee
[EAN | i
|
|
|
6000|—}——
Man seer, hvorledes Iltningsvarmen stiger med de th. dyn. Æqv. for de tilsvarende Me-
taller og næsten, med Undtagelse af Qviksélvet, falder sammen med den Linie, ab, som for-
binder Yderledene (Ag, O, H=) og (K, 0, Ag). Bestemmelsen af Qviksôlvets Ihermoche-
miske Forhold trenger imidlertid af flere Grunde til en Revision. Det Forhold, som da
vilde gjére sig gjældende, naar Iltningsvarmen faldt i Linien ab, vilde være
CR, 0, Aq) — (Ag, 0, H*)
(R) — (4g)
Med Udeladelse af Qviksölvet erholdes for Constanten fölgende Verdier: 0,832 — 0,846 —
0,885 — 0,894 — 0,899 — 0,906 og allsaa som Middeltal 0,877. En fortsat Undersögelse
vil imidlertid vise, hvorvidt der er noget at vente i denne Retning.
= Constant.
§ 22.
Man kommer ingenlunde saa let til Syrernes som til Basernes ther. dyn. Ægv.;
idetmindste kunne de ikke udtrykkes paa en nogenlunde simpel Maade, hvilket har sin
Grund i Saltenes forskjellige th. dyn. Æqv. Det er imidlertid aldeles nödvendigt at have
Störrelser, som idetmindste indtil en vis Grad betegne Syrernes thermiske Forhold, og jeg
har derfor bestemt mig til indtil videre at betragte deres Neutralisationsvarme.
Det er nemlig bekjendt, at forskjellige Syrer ved deres Neutralisation med samme
Base udvikle forskjellige Varmemængder (naar Andrews paastaaer, at de alle udvikle
samme Varmemængde, er det aabenbart en Feiltagelse; thi hans Forsög bevise det Mod-
salle); af de undersögte Syrer er Svovlsyren den. som frembringer den stôrste Varme-
toning, og man kan altsaa passende sammenligne dem alle med denne. Saaledes er Sal-
petersyréns Neutralisalionsvarme 204 Varmeeenheder mindre end Svovlsyrens 0.s.v. Neu-
tralisationsvarmen skal altsaa træde istedetfor Syrens th. dyn. Æqv., i hvilken den er et
Led, og jeg betegner den derfor i Analogi dermed ved at indslutte Syrens Formel i en
reclangulair Parenthes, f. Ex.
[N 4g] = LS Aq] — 204.
Jeg beklager, at jeg ikke kan fremsætte mange Syrers Neutralisationsvarme, deels
fordi de ældre Forsög af Graham, Favre, Silbermann og Andrews ere saa absolut afvi-
gende, at der ikke kan drages noget Middeltal, deels fordi den for saadanne Forsög ugun-
stige Aarstid forhindrer mig i selv at anstille dem. Jeg maa derfor indskrenke mig til
mine tidligere Forsög og kun tilföie et over de svovlundersure Salte:
Ro. | er | | ee
XXV. (Ba Ag, 8 Ag) — (Ba Ag, S? Ag) = 560.
1183 Oplös- (| IR
990 [15,14 | ning af ) 1139 | 16,68 |16,42| 1099| 550
990 | 15,25 |(svovlunders | 1439 | 16,16 |16,23| 1143| 571
| ary |
85 | 15 2 2 Av.
? Svovlsyre <
86 | = vog 1000 |
Man erholder altsaa:
[S Ag] = LS Aq]
EN Aq] = [S Aq] — 204
[S? Aq] = [SA] — 221
[H Gl Aq] = [S Aq] — 301.
Det staaer endnu kun tilbage at vise Betydningen og Anvendelsen af disse Störrelser.
Man vil erindre, at
CR Ag, 5 Ag) = (À Ag) + (8 AQ) — (RS AQ).
I denne Ligning sættes (S Aq) =n S Aq) = LS Aq], hvilket altsaa er Belydningen af
Neutralisationsvarmen, hvorved erholdes
(R Aq, 5 Aq) = (R Aq) + [S Ag] TPP RO RG on Grers gas (19)
§ 23
"Kalder man de Störrelser, som adderede til (Ag Ag) give Basernes th. dyn. Æqv.,
for partielle th. dyn. Æqv., og ligesaa de Størrelser, som dragne fra [5 Ag] give Sy-
rernes Neutralisalionsvarme, for partielle, og betegnes disse ved f. Ex. (Zn Aq) og [N Ag],
kan man med Lethed udtrykke Varmeudviklingen for enhver Base med enhver Syre ved
Formlen:
CR Ag, OAD = (RAD: OA 7 N EN (20).
Til denne Formel kommer man nemlig paa fålgende Maade:
CR Aq, Q Ag) = CR Ag) + (Q Ag) — (ROAQ);
indsælles heri
(R Aq) = (Ag H*) + CR Aq)’ og CO Ag) — (ROAD = [0 Aq] = LS 4g] — [0 Ag!
erholdes
CR Ag, Q Aq) = (Ag H*) + CR Aq)’ + LS Ag] — [Q Ag].
Da nu endvidere
(Ag Hr, 8 Aq) = 752 = (Ag H=) + [5 Ag]
erholdes ved Combination af disse to Ligninger den ovenstaaende Formel (20). Dens An-
vendelse skal jeg oplyse ved et Par Exempler. Skal man beregne Varmeloningen ved
153
Svovlsyrens Mætning med Kali, da indsættes i (20) R ='K og Q = S hvorved man faaer
(K Aq, SAD = CK Aq)’ — [LS Ag)‘ + 752;
da nu (conf. $ 20) (K Aq)’ = 1095 og [S Aq] — ON(CONnTp: 22), saa bliver
(K Aq, S Aq) = 1095 + 752 = 1847.
Til Beregning af (Mg H°, N Aq) sættes (R Aq)! = 1147 og [Q Aq] = 204 og man erholder da
(Mg Hz, N Aq) = 1147 — 204 + 752 = 1695 0.5. v.
Paa denne Maade ere Störrelserne i eflerstaaende Tabel beregnede, der angiver Varme-
toningen ved Neutralisation af de ovennævnte Syrer ved forskjellige Baser. Endvidere
indeholder Tabellen Værdien for (R, Cl, Ag) beregnet efter Formlen:
CR, Cl, Aq) = (R. 0, Aq) + CH, CI, Aq) — CH, 0) + CR Aq, H El Aq)
under Afbenyltelse af Værdierne (H, Cl, Ag) = 4904 og (H, 0) = 4343.
R | Ct Ag, 8 Aq) | C4, Ÿ Aq) | ci Ag, S? Ag | (RAG HEIAg)| (RCI, Ag)
Ba | 1936 | 1732 1715 1635 | a
19411) | 1732 | 1720 | 1633
Mg 1899 | 1695 | 1678 | 1598 | 5
Na 1878 | 4674 1657 eg sient | 12691
| 1884 1674 | 1581
K 1847 1643 1626 | 1546 | 4300
1844 | 1643 | 1550 |
Am | 1700 | 1496 1479 | 1399 | 5
| 1697 | 1496 | ' 1391
Fe | 1449 | 1245 1228 1148 | 5904
1449 |
Zn 1413 1209 1192 1112 | 7133
1413
Pb 1113 909 | 892 | 812 | 4776
| | 909 | |
Cu | 1120 916 899 819 | 3620
1120 | | | |
Ag | 752 | 548 531 451 1386
548 | |
| | |
De nederste Tal angive de i Forsögene fundne Størrelser.
Afsæltes Værdierne for (K, Cl, Ag) paa den graphiske Fremstilling i $ 21, ville de
naturligviis falde i en ret Linie cd, som med 45° Hældning mod Abscisseaxen skærer Or-
dinaten for (Ag) i en Höide af 1386. Paralel med denne Linie ville alle de Linier löbe,
som fremstille Dannelsesvarmen for de forskjellige Klasser af Salte.
1) (Ba Aq, S Ag) = 2280 = 1941 + 339 conf. $ 17.
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidens!. og mathem. Afd. 3 Bd. 20
154
Tilbageblik.
Efterat Betydningen af de thermodyname Aqvivalenter var fastsat og disse betegnede
som et Udtryk for den hele, Stoffet iboende, chemiske Kraft, viste jeg, at Varmetoningen
ved en Forbindelses Dannelse maa være liig og modsat den, som indtræder ved dens Ad-
skillelse, forudsat at man adskiller Forbindelsen i de samme Stoffer, hvoraf den blev dannet.
Det var endvidere en umiddelbar Fölge af de thermodyname Æqvivalenters Ufor-
anderlighed i samme Stof (conf. $ 2), at Varmetoningen ved en hver Proces eller Række
af Processer, der have samme Udgangspunkt og giver samme Resultat, forbliver den samme.
Stoffer med samme thermodyname Ægqvivalent kaldtes isodyname. Theorien over
isodyname Rækker förte os til en almindelig Ligning (18), der indeholdt alle de Love,
som tidligere vare fundne ad den experimentielle Vei, saasom Lovene for Varmetoningen
ved Substitution af Metaller, Baser o. s. v., eller ved den dobbelte Decomposition.
Den viste os Veien til at finde de thermodyname Ægqvivalenters, rigtignok ikke
absolute, men dog relative Störrelse for en Række Grundstoffer og Ilter.
Den tillod os endvidere af to Rækker Forsög at bestemme Varmetoningen ved
alle Neutralisationsforsögene.
En fortsat Undersögelse vil nu vise, om isodyname Rækker ogsaa findes i-andre
Klasser af Forbindelser, end de her omtalte, og om der ogsaa i andre Grene af Ther-
mochemien kunne eftervises saa simple Forhold, som de, der her finde Sted.
Systemets Grundtanke.
Vazter Trangen til et thermochemisk System ved de mange Arbeider, der deels ere ud-
forte, deels stadigen udföres paa dets Gebet, er meget föleligt, skulde jeg dog ingenlunde
endnu have dristet mig til at fremsette en paa Stoffernes thermochemiske Forhold grundet,
almindelig Theorie over de chemiske Virkninger, hvis der ikke ad en anden Kant var
lovet noget Lignende"). Det var nemlig min Hensigt först ved Forsög at prove den i
dens mangfoldige Conseqventser, for dernæst senere at fremstille den stöllet paa Empiriens
sikkre Grundlag; — jeg vælger nu den omvendte Vei, idet jeg först fremsætter Grund-
trekkene i den Theori, der senere vil staae eller falde med disse.
1) I Erdmanns Journal 1852, 2det Hefte findes en Afhandling af Hr. Th. Woods, der bebuder en Theorie af
de thermochemiske Forhold uden nærmere at antyde dens Fundamenter. Imidlertid fremsætter han ad-
skillige Punkter, som jeg ikke med Taushed kan forbigaae. Hans förste Sætninger: „Die Zerzetzung einer
»Verbindung erzeugt so viel Kålte, als die Vereinigung ihrer Elemente Wårme hervorbrachte*, og til-
föier: „diese neue Idee habe ich noch in keinem chemischen Werke angetroffen. Ich glaube,
„man wird sie für wichtig halten, und ich werde hier den Beweis ihrer Wahrheit liefern.“ At denne
Sætning er overordentlig vigtig, kan neppe Nogen betvivle; men at det skulde være en ny Idee, det er
saa langt fra Tilfældet, at den tvertimod er 72 Aar gammel. Den er udtalt af Lavoisier og Laplace,
citeres af Berthollet i hans statique chemique, 1ste Deels 3die Afsnit, og er senere oftere udtalt og
beviist ved Forsåg af Andrews, Hess &c. For at bevise denne Sætning anvender Hr. Woods samme
Fremgangsmaade, som er anvendt af Hess i Poggendorffs Ann. B. LVI (1842); nemlig af Bestem-
melsen for Varmeudviklingen (Jf, 0, Ag), (Zn, 0) og (Zn, 8 Ag) finder han (Zn, 0) + (Zn, S Aq) —
(CH, 0, Ag) = Varmetoningen ved Oplösning af Zink i Svovlsyrevand, som han angiver til 2400
medens Hess fandt 2529 Varmeeenheder. Ogsaa de af Hess anstillede Forsög over Forholdet imellem
Zink og Saltsyre har han gjentaget, men uden at omtale Hess’s Arbeider. Med Hensyn til det andet
Punkt skal jeg senere have Leilighed til at udtale mig; det tredie Punkt er ikke andet end den af
Hess udtalte Sætning, som indbefatter Thermoneutraliteten ved dobbelte Decompositioner imellem neu-
trale Salte, naar de resulterende Forbindelser ere oplåselige i Vand. Det lader endvidere til, at Hr.
Woods aldeles ikke kjender de af Favre og Silbermann udfårte Arbeider, der dog indbefatte næsten
alle af ham paany opstillede Theoremer.
20"
Om Varmeudviklingens almindelige Betydning.
Silk
Naar man kaster Blikket ud over den store Mængde af chemiske Virkninger, kan det
umuligt undgaae Opmærksomheden, at, imedens man træffer Hundreder af Tilfælde, i hvilke
Virkningen er ledsaget af en Varmeudvikling, træffer man neppe eet, i hvilket der frem-
træder en Varmeabsorption.
Uvilkaarligen paatrænger sig den Anskuelse, at de chemiske Virkninger, enkelte
eller sammensatte, saaledes som vi dagligen see dem foregaae for vore Öine deels i Na-
turens store Huusholdning, deels i det Smaa i de chemiske Laboratorier, stedse, naar de
betragtes i deres Heelhed og med Abstraclion fra alle forstyrrende Indvirkninger, ere
ledsagede af en Yarmeudvikling.
Der hersker i Naturen en vis Udviklingsretning, som Materien frivillig fålger, og
som den forst ved en ydre Tvang forlader. At denne Retning, uagtet den kan være fælles
for mange Stoffer, dog er forskjellig i andre Tilfælde, er en Selvfålge; den afhænger af
den Tilstand, i hvilken Materien optræder i de forskjellige af vore Grundstoffer. Vi træffe
i Naturen aldrig Phosphor i fri Tilstand, undtagelsesviis Phosphorets Ilter, thi Phosphorets
Maal er det phosphorsure Salt, til hvilket det tidligt eller seent vil vende tilbage, naar
det paa en eller anden Maade, ved Midler, over hvis Virkning jeg længere nede skal tale,
er fort tilbage til en anden Tilstand. Ganske anderledes er det med Qvælstoffet; her er
Retningen fra Forbindelsen til Grundstoffet; nemlig paa Grund af de Forhold, under hvilke
vor Klode befinder sig, er det den eneste almindelige; thi Atmosphærens anden Bestanddeel
er Ilten; havde Jorden en Atmosphere af Brint, vilde Qvelstoffets Maal være Ammoniak.
I Tyngdens Virkninger paa Materien træffe vi Analogier. Paa Jorden vil et frit-
svævende Legeme, der er tungere end Luften, söge mod Jordens Centrum og först hvile,
naar det standses paa Jordens Overflade, imedens et Legeme leltere end Luften vil
slige, altsaa bevæge sig i modsat Retning. Er Phosphoret den faldende Steen, saa er
Qvælstoffet den stigende Rög. — Uagtet Tyngden virker paa Bjergets Masse og söger at
jevne den med Jordens Overflade, saa indtræder dog denne Virkning ikke; der er en vis
Modstand at overvinde. Men tænke vi os Jorden opvarmet saa stærkt, at Bjergmassen
smelter, saa vil denne jevne sig med Jorden. — Blande vi Ilt og Brint sammen, da forene
de sig ikke; men opvarme vi dem til en Temperatur, ved hvilken den tilstedeværende
Modstand er hævet, indtræder Foreningen.
Naar et Legeme falder, udvikler det en vis mechanisk Effect, som staaer i For-
hold til dets Vægt og det gjennemlöbne Rum. Ved de chemiske Virkninger, som foregaae
i den almindelige Virkningsretning, fremtræder ligeledes en vis Effect, men denne viser
157
sig her som Varmeudvikling. I Varmeudviklingen have vi et Maal for den ved Virk-
ningen udviklede chemiske Kraft.
Tænker man sig flere Virkninger samlidigen foregaae i modsatte Retninger, da vil
der udvikles en Effect, som er Differentsen imellem de til de modsatte Virkninger sva-
rende specielle Effecter. Det ligger i Sagens Natur, at denne stedse vil blive positiv.
Kaster man en Snor over en Tridse og befæster et Legeme i hver af Snorens Ender, da
falder det tungere og sliger det lettere Legeme; eller almindeligt: skal der finde en Be-
vægelse Sted, saa maa det statiske Moment vere större for det faldende end for det sti-
gende Legeme. .
Lad os overföre delte paa de chemiske Virkninger. Den udviklede chemiske Kraft, det
statiske Moment, maales ved Varmeudviklingen. Naar der ved en Proces udvikles en vis
Varmemængde, da er denne Proces istand til at fremkalde en anden, der i det Höieste
forbruger en saa stor Varmemengde, som den anden udvikler.
I Chemien saavelsom i Mechaniken gjælder den Stærkeres Ret. En svagere For-
bindelse oplåses, naar en stærkere kan dannes; men da en Forbindelses Styrke stiger med
Størrelsen af Varmeudviklingen ved dens Dannelse, saa kommer man til den Slutning, som
danner Grundtanken i Systemet:
Enhver reen chemisk Virkning, som udelukkende skyldes de Stofferne iboende
Kræfter, vil, naar den betragtes i sin Heelhed, ledsages af en Kraftudvikling,
der i Almindelighed fremtræder som en Varmeudvikling.
Vi ville nu forfålge denne Tanke i nogle af dens Conseqventser.
§ 2
Det folger af Ovenstaaende, at Forbindelser kun da directe kunne dannes, naar
de vilde vere ledsagede af en Varmeudvikling; eller for at tale i det thermochemiske
Sprog, naar Forbindelsens thermodyname Æqv. er mindre end Summen af Bestanddelenes.
Ilten indgaaer ligefremme Foreninger med de fleste Stoffer, og der indtræder i
alle disse Tilfælde en Varmeudvikling. De almindelige Iltnings- og Forbrændingsphæno-
mener ere tilstrækkeligt bekjendte, saa at jeg gjerne kan forbigaae dem her. Men der
ere navnlig to Stoffer, Chlor (Chlorfamilien) og Qvælstoffet, som ikke ligefrem kunne
forenes med Ilt.
Ikke et eneste af Chlorets Ilter kan dannes umiddelbart af Chlor og Ilt, ikke engang
under Vandets Tilstedeværelse; der er saaledes al Grund lil at antage, at deres Dannelse vilde
være ledsaget af en Varmeabsorption. Jeg har bestemt Varmetoningen ved Adskillelsen
af det chlorsure Kali ved Varmen i Chlorkalium og Ilt og fundet, at der ved denne Ad-
skillelse udvikles omtrent 1200 Varmeeenheder pr. Æqvivalent. Endvidere har jeg fundet:
158
den latente Oplösningsvarme for det chlorsure Kali = 1096, for Chlorkalium = 525 og
CK, El, Ag) = 13003, altsaa CA, EI) = 13528. Disse kunne nu combineres saaledes"
(K, El, 0%, Aq) = (K,0.Aq) + (€1.05, Aq) + (KAg, Gi Aq) =(K,CD+CK El, 06) + CK CI, Ag):
ved Indsætning af Værdierne erholdes
10896 + (El, 05, Ag) + CK Aq, él Aq) = 13528 — 1200 — 1096 = 11232
(El, 05, Aq) + CK Ag, Gl Ag) = 336
eller med Ord: Ved Forening af Chlor og Ilt til Chlorsyre og dennes Neutralisation ved
Kali, Alt under Vandets Medvirkning, udvikles 336 Varmeeenheder. Da nu den sidste
Virkning, Neutralisationen, er ledsaget af en betydelig Varmeudvikling!), saa er det klart,
at Chlorsyredannelsen er ledsaget af en Varmeabsorption, og at den altsaa ikke kan fore-
gaae ligefrem.
Anderledes er derimod Forholdet, naar Chlorsyren dannes ad Omveie, saaledes
som den dagligen fremstilles ved Chlor og kulsuurt Kali. Her spiller Chlorets Tillrekning
til Kalium den drivende Krafts Rolle og drager alle de andre Virkninger med sig. Resul-
tatet er som bekjendt Chlorkalium, chlorsuurt Kali og Kulsyre; den derved fremtrædende
Varmetoning er fölgende Funklion: 6
W = 5 (K, Gl, Ag) + (EI, O5, Aq) + Ck Ag, El Aq) — 5 CE, 0, Aq) — 6 CK Ag, ©).
For CK Ag, ©) har jeg fundet 1250; indsættes Værdierne i Formlen, da er
W = 65015 + 336 — 54480 — 7500 = 3371.
Resultatet er en Varmeudvikling, som næsten udelukkende skyldes Dannelsen af Chlor-
kalium.
Som Chorets Ilter forholder sig ogsaa @velsloffets. Det er bekjendt, at der ved
Adskillelsen af Qvælstofforilte udvikles Varme; Dulong?) fandt (N, 0) = — 3205, Favre
og Silbermann*®) — 1086. Da nu ifålge mine Forsög det salpelersure Ammoniak ad-
skilles i Des IO one og Vand under Udvikling af omtrent 3000 Varmecenheder pr. Æqv.,
(Am Aq, N Aq) = 1496, (Am N H, Aq) = — 794, og (N, H4, 0, Ag) = 10148, saa fülger
(N2, H4, 06, H) = (N, 05, Aq) + CX, H+, 0, Aq) + (Am Ag, N Aq) — (Am N H, Aq)
=2(N 0) +4(H, 0) + (2N, 5 H)
CN, 05 Aq) + 10148 + 1496 + 794 = 2 (N, 0) + 17372 — 3000
CN, 0°, Ag) = 2 (N,0) + 1934.
Det er altsaa tydeligt, at (N, 0°, Ag) er negativ, selv om man for (N, O) indsætter den
störste Verdie; i dette Tilfælde er (N, 05, Aq) = — 248.
1) Senere Forsög have givet omtrent 1700.
2) Pogg. Ann, XLV, 461.
3) Compt. rend. XXIV. p. 1082.
159
Med Hensyn til Qvelstoftveilte gjælder det samme. Ifölge Andrews Forsög ud--
vikles ved Oplösning af 1 Æqv. Kobber i Salpetersyre 2578 Varmeeenheder'), eller
3 (Cu, 0, N Ag) — (X, 03, Ag) = 3.2578 = 7734;
da nu (Cu, 0, N Aq) = 3156, saa erholdes
(N, 0°, Aq) = — 7734 + 9468 = 1734.
Men nu er som bekjendt
&, 0°, Aq) = (X, 0?) + À, 0°, Aq) = 2 (N, 0) + 1934 (see oyenfor)
eller
(N, 0?) = 2 (N, 0) + 1934 —- 1734 = 2 (N, 0) + 200
allsaa meget stærkt negativt.
For Salpetersyrling i den af Vand absorberede Tilstand er
(N, 03, Aq) = X, 02) + (N, 0, A9.
Af disse Störrelser er (N, O, Ag) positiv, thi Foreningen af Qvælstoftveilte med Ilt foregaaer
ligefrem; hvorvidt den kan opveie den negative Störrelse (N, 0?) og derved (N, 03, Aq)
blive positiv, ville senere Forsög vise. I saa Tilfælde maalte denne Forbindelse leltest
dannes af alle Qvælstofilterne.
Betragle vi dernæst Cyanet, der som bekjendt heller ikke directe kan fremstilles,
da er dels Dannelse ligeledes ledsaget af en Varmeabsorption, som Dulong angiver til
4900 Varmeeenheder. Naar Cyanet forbrænder til Kulsyre, da maa nalurligviis Varmeud-
viklingen pr. Æqvivalent netop være disse 4900 Varmeeenheder större, end dersom man
forbrænder en tilsvarende Mængde Kul, Som Fölge deraf udvikler Cyanluften ved sin For-
brænding en meget höi Varme. Søger man at beregne Temperaturen i Flammen ved de
Midler, som Videnskaben for Öieblikket har til sin Raadighed, saa kommer man til det Re-
sultat, at ved Forbrænding af
Cyan i Ilt er Flammens Temperatur 10700 °C
— 1 NNmoSpherene ee o Gc 3080 —
Bring een 3800 —
— i i i
he à
me È i
4: à
wh e
ee i så
LY FAREN i oe
Pi ; noce x.
= za + de f
we, , Vis: }
i i # ‘ i mo
. RE 7 Mi Mr EF L Kv
A Ir. = N
u j CF
å my A Ay À
RER. { £ AR med 1” ; Yu oe
i Fa: J j wi = Å ~ :
oies A. ANT à REA ie bå fa :
re sa! aes
Bow SEG
Sa |
ar rh ee ur REN ay jan
pice | our dre ARE
à à DATE Der
"a @ pCi. AIRIS
PE ML à neue ot i i
parent pr Ve tna CRE AN.
„all
a3
6
Bidrag
en Monooraphi al Marseniaderne,
en Familie af de gastræopode Mollusker.
En critisk, zootomisk, zoologisk Undersögeise
af
Rudolph Bergh.
i . pi | = Le 2 = À à | . i ; Af h ae oad i à _ by
22: Å ry Pee ee Bu. DA» i Via |
serröbnianarstt Ta Idgarkono MAS
TEE NEM. ewe ht | | Å e rr : = n a 4 x |
So een >
125 : i | 2 REN ee 4 a = à EEE
sæ: a ee - ie ae (ARE rae + » FR ' ie od i : = ay i i
nr iik SELE BETTE SEE SES * a. + KA,
5 i. AKS | | 3 i fhe. D
|? vi i aie . i er re R
ARTE: ee it SS
I.
Historisk, indledende Oversigt.
Videnske Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem, Afd, Bd. 3.
31
4
a
Ar
+
(=
I.
Historisk indledende. Oversigt.
Et critisk Forsög.
Dei er en ældgammel, ligesaa vel begrundet, som vel bekjendt Paastand, at Videnskabens
Sandheder paa deres lange Vei til Almeenerkjendelse kun langsomt skride frem, ofte föres
paa Afveie, endnu oftere maae bestaae mangen haard Kamp, för de fuldstændig dukke op
af det almindelige Vildfarelsernes Hav, hvorigjennem deres Løb maatte gaae.
Betragtningen af nærværende Gruppes videnskabelige Historie bekræfter kun i
fuldeste Maade denne Sætning. Neppe turde der maaskce mellem Blöddyrrekkens paa
Former og Arter saa talrige naturlige Grupper findes nogen, der bedre end denne saa
indskrænkede og arlsfattige Familie bærer Vidnesbyrd om, hvorledes falske Sætninger ved
bestandig Gjentagelse uden selvstændige Undersögelser efterhaanden forstene til Axiomer,
saa faste, at det holder vanskeligt at faae dem sönderslagne, og hvis Gjenferd selv der-
efter længe sees spögende omkring hos Forfaltere, der endnu ikke have hævet sig ud
over et Standpunkt, som Videnskaben maa kalde forældet. Forfölgelsen af den historiske
Gang i Bearbeidelsen af nærværende Gruppes Naturhistorie afgiver kun et sörgeligt Exempel
— og Malacologien har desværre mange af den Art, som endnu staae urörle — paa den
Mangel af videnskabelig Alvor og Grundighed, med hvilken den stårste Deel af de saa-
kaldte Malacologer er optraadt.
Mellem en Gruppe af Skaldyr, characteriserede ved et lille Spir, stor sidste Omgang og
meget vid Mundaabning, samt tidligere almindelig benævnede Söörer (Aures marinae), figurere
nogle ved Mangel af Huller i sidste Omgang særlig udmærkede, med hvilke allerede Buonanni !)
1) Filippi Buonanni, observationes circa viventia, quae in rebus non viventibus reperiuntur; cum micro-
graphia curiosa; his accesserunt aliquot animalium testaceorum icones non antea in Jucem editae. 1691.
p- 219. f. 14. En herhenhörende Form findes derimod ikke i samme Forfatters Ricreazione dell’ occhio
e delle mente nell’ osservazione delle chiocciole, 1681, ligesaalidt som i den 2den, latinske Udgave af
dette Arbeide (Rom 1684). — Museum Kircheriarum 1709, hvori hine to Arbeider ere samlede, har
den ældre fig. t. XLVIII f. 404 (p. 118); Linné citerer denne til sin Helix haliotoidea, medens Cuvier
derimod tillader sig (Mém. p. 4) at ansee samme for Helix heritoidea, L. Buonannis fig. fremstiller
iövrigt Sig. cymba, Mke (1830) [=S. Grayi, Dh. Lin. = S. maximus, Ph.=S. concavus, Sow (nec
Lmk. cf. Gray, Spicil. zool. p. 4)].,
31'
244
og Lister?) henimod Slutningen af det 17de, Rumph*), Tournefort*), Petiver®), Gualtieri®),
d’Argenville*) og flere mere obscure Forfaltere i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede
havde gjort os bekjendt. John Hill®), den bekjendte, af Rygtet slemt medtagne engelske
Naturforsker sondrede dem som et eget Genus under Navn af Stomatia, en Benævnelse,
som ikke blev oplagen i Klein's?) Aaret efter udkomne Arbeide; istedenfor traadle her
en anden, dannet tværtimod de af Tournefort og Linné indförte Regler for Slægtsnomen-
claturen; hans Slægtsnavn, Catinus lactis, er derfor aldeles forkasteligt. Patrick Browne '°)
derimod adopterede et Par Aar senere, den Hillske Benævnelse og begrændsede derhos
skarpere den nye Slægtsform. i
Adansons!!) næsten samtidige „Sigarel” var begrundet paa en de foregaaende For-
=) Mart. Lister, Hist. conchyliorum. 1688. Lib. IV. t. 570. f.21. Cochlea depressa, ore admodum expanso,
leviter striata. Citeres af Linné i S. N. ed. XII til H. haliotoidea; hos Gmelin mangler Citatet. Arten
synes forskjellig fra Buonannis, men nærbeslægtet.
3) Rumph, d’Amboynsche Rariteitkammer. 1705. t. 40. f. R. p. 123 (II Boek) VIII, Melknapjes dat is een
kleine vlakke Patella glad, en van binnen melkwit.
Er det Cryptostoma javanica, Gray i Griffith animal kingdom t. 41. f. 1?
4) cf. Gualtieri, index testarum. 1742.
Praefatio p. XVII. „introductio ad historiam testaceorum a cel. Pictone Tournefortio in codice ms.
relicta.” (p. XVIII. Auris marina).
5) Petiver, gazophylac. naturae et artis. dec. X. 1702 —11.
p- 3. Auris indica non perforata. t. XII. f. 4.
— aquatilium animal. Amboinae. 1713.
p- 4. Concha auriculata, Melknapje. t. 16. f. 29.
(Copi efter Rumph, hvad og anföres).
6) Gualtieri, index testarum-conchyliorum. 1742. t. 69. f. F. Auris marina magis depressa, ore magis
expanso, minulissime striata, sed nullis foraminibus distincta, candidissima.
7) Desallier d’Argenville, hist. natur. éclaircie dans une de ses parties principales, la Conchyliologie. nouy.
edit. 1757
p- 195. Oreille de mer. Sa couleur générale est d'un gris sale et fauve par dessus. pl. 3.
f. C. Arten er det neppe mulig at bestemme.
La conchyliologie ou hist. nat. des coq. par Desallier d’Argenville. 3ème edit. par Favanne de
Montcervelle, pére & fils. I. (1780) p. 590. l’Oreille de Venus (pl. V. f. C.). Efter Beskrivelsen en
collectiv Art; den angives og fra Niger, Ostindien, Isle de France, St. Domingo, Martinique, Middelhav.
°) J. Hill, a general natural history. III. (1752) p. 119.
Stomatia: the animal inhabiting this shell is a Nereis, and in this also differs from the Haliotis, that
and the Patella being inhabited by a limax.
Af de 3 Arter, han beskriver, afbildes den anden pl. 7. („Stomatius sp. 2”).
9) Klein, tentamen methodi ostracologice 1753. p. 19. (Catinus lactis) t. VH. f. 114. Kleins Art er uden
Angivelse af Localitet, og vel ogsaa af den Grund ubestemmelig. i
10) Patrick Browne, civil and natural history of Jamaica. 1756. p. 398. Stomatia minor glabra. The
smaller smooth brown Ear-shell.
11) Adanson, hist. natur. du Senegal. 1757.
Gen. VI. POrmier. 2. le Sigaret. p. 24. t. 2.
245
fatteres ikke meget ulig Conchylie fra Nigerens Munding, som han selv antog for identisk
med de nys omtalte Former; uden Kundskab til selve Dyret opstillede Adanson „le Sigaret“
kun som Art af l’Ormier, idet han dog tillige gjör opmærksom paa de betydelige For-
skjelligheder, der bestaae mellem de 2 af ham til denne Slægt henfårte og beskrevne
Arter.
Linné”) havde allerede 1735 opstillet Slægten Haliotis, charakteriseret ved „disco
longitudinaliter poris perluso”; uden væsentlige Forandringer eller Tillæg gik den gjennem
de fölgende Udgaver af Systemet og först i 10de finde vi Slægtens Artsantal betydelig
foröget, medens selve Slegtscharacteren er uforandret; den kunde da naturligviis ikke
oplage de forskjellige Forfatteres ikke-gjennemborede Söörer; disse optog Linné i sit
omfattende Genus Helix, indenfor hvis vide Slægtsmærke de fuldkommen passede; de ere
her samlede i eet Species, H. haliotoidea (621), udpræget fra de andre Helicer ved
»apertura ovali dilatala usque in apicem” (diagn.), „testa in apicem usque perspicua, ut
Haliotis, sed tragus non pertusus” (descr.). Ved Siden stilles et Par andre, aldeles nye
Arter, H. perspicua (620) „labro nullo” og H. neritoidea (619) „rima umbilicali.” Uden
væsentlige Forandringer gik disse Arter, der og havde været optagne og yderligere
Bestemmelsen af den Art, hvortil Ads. har stéttet sin Sigaret, er ikke let, maaskee er den sikkre
Bestemmelse endogsaa nu umulig.
Naar forskjellige Forfattere mene, at Ads. har havt 2 Arter for sig, da er dette vel meget muligt,
men han afbilder kun een, og for Bestemmelse kan Hensyn kun tages til denne, ikke til Texten, hvis
Angivelser ere saa almindelige, at de vel kunne passe paa adskillige Arter. Ogsaa Sowerby *) har saaledes
antaget 2 Arter indbefattede i den, Blv’s Cryptost.Leachii og breviculum. Disse Arters Hjem var Blainville
ubekjendt, og selve Skalformen synes at skulle forhindre en Identification med Ads.’s Sigaret (af Cr.
breviculum var Skallen borttaget. cf. Dict. sc. n. XII, Sow. |. infra c.). Philippi**) derimod vil gjöre
Ads. (og Martinis) Sigaret til sin Sigaretus Martinianus; ved Sculpturen især synes denne imidlertid
aldeles forskjellig; Localitetsangivelse mangler; efter fig. og Beskrivelse skulde man snarere antage
Sig. Martin. Ph. for den ene af de vestindiske Arter.
Paa Guinea- og Senegalkysten findes idetmindste 2 Arter af denne Slægt; den ene, som ligner Sig.
cymba, Mke (men er mere tyk i Skallen, mindre hvælvet paa sidste anfractus, og har næstsidsté Vin-
ding stærkere indtrædende i Munden) er vel — Adanson's Sigaret (= Sig. Adansonii, Beck in
sched.); den anden er en aldeles forskjellig Art (meget mindre, meget mere nedtrykt, hvid med brunlig
Spir, og ofte med Pletrækker paa sidste Vinding (= Sig. apicalis, B. in sched ).
>) G. B. Sowerby, Number XIX of the Gen. of recent and fossil shells. I samme Oieblik, som Sow. gjör Cr. breviculum til Ads.
Sigaret (p.p.), erklerer han den for 2 af Sigaretus, Cuv.!!
®2) Abbild. L p. 143. t. L £ 5.
12} Linné, systema natnrae. Lugd. Batav. 1735.
CI. IV. Haliotis med een Form, Auris marina.
Endnu i VI Udg. Holmiae 1748. kun 1 Artp. 74. „Auris marina. Fn. 1236. Argenv. t. 7. f. A-F.”
Ed. X. T. I. 1758. p. 775. no. 619—621.
Ed. XII. T. I. p. 2. 1767. p. 1250. no. 711—713.
Mus. Ludovicae Ulriccae. 1764. p. 673. s
Selve Museet med Originalstykkerne er allerede citeret i 10de Udgave af Systemet.
246
beskrevne i Mus. Lud. Ulr., over i den 12te Udgave af Systema naturae, kun foröges her
Characteren for H. haliotoidea med „striis undalis”, ligesom dens geographiske Udbredning
med Mare asiaticum, medens Mus. Lud. Ulr., Lister, Buonanni, Klein, Adanson tilföies de
ældre alt i 10de Udgave optagne Synonymer; derimod nævnes mellem disse hverken Hill *)
eller P. Browne. Til H. perspicua er den korte Beskrivelse af H. halioloidea (i X Udgave)
bleven overfört; H. neritoidea er ladet fuldkommen uforandret.
Disse 3 Arter frembyde i Skallen en habituel Lighed, som ikke kunde undgaae
Linnés övede og skarpe Oie; Sammenstillingen her, som paa Linnés Tid næsten kunde
kaldes berettiget, skjöndt den blot paa Grund af en enkelt Lighed sammenknyttede håist
ulige Dyrformer, vil den fölgende historiske Udvikling vise gaaende igjen lige til de aller-
seneste Tider.
Hvis Hills og Browne's Slægt Stomatia nu var bleven beholdt for disse uperfore-
rede Conchylieformer, vilde megen senere Forvirring vere undgaaet, men efterat Linné
tilsyneladende havde erklæret sig herimod, idelmindste ikke derfor, var Sligt ei at vente.
*) Sir John Hill var paa forskjellige Maader, blandt Andet ved en rigtigere Anvendelse af det da kun
lidet benyttede Mikroskop, ligesom og ved skarpe Yttringer og endnu skarpere Critikker kommen i
Opposition til de mest fremragende Personligheder i det indflydelsesrige Royal Society; maaskee bidrog
hans Bestræbelser for gjennem populaire Fremstillinger at skaffe Naturhistorien Indgang hos et større
Publicum ikke lidet til at nedsætte ham hos den Tids naturhistoriske Aristocrati, Hans Arbeiders Form
latterliggjordes og mod deres Paalidelighed stræbte man paa alle Maader at vække Tvivl. Den ecla-
tante Maade, paa hvilken J. Hill hævnede sig, idet han gjennem sin Rewicw of the works of the Royal
Society, London 1751, for det store Publicum blottede de mange Synder mod Videnskaben, hvori ikke
faa af Selskabets Medlemmer havde gjort sig skyldige, — gjorde kun Bruddet mellem ham og Royal
-Society, „the great champion of errors” (I. c. p. 107), ulægelig; og i denne fra da af fortsatte Kamp af
Een mod Mange og mere Begunstigede kan det da ikke undre at see Hill bukke under; det mægtige
Selskabs meget formaaende Indflydelse mistænkeliggjorde ham og hans Arbeider overalt. Linné, per-
sonlig knyttet til adskillige af de Angrebne, og saaledes med inddraget i Sagen, kunde ikke paa nogen
mere bestemt Maade end den, han anvendte, have erklæret sig imod ham; han ignorerer Hill fuldstændig
og overalt, medens derimod J. C. Fabricius skarpt og tydelig udtaler sin og Datidens Fordömmelsesdom
over ham gjennem sit ubarmhjertige „damnandae vero memoriae John Hill et Louis Reynard, qui
insecta ficta proposuere” (Entomol. syst. I (1792) p. X.). Cuv. har alt frikjendt Louis Reynard for
forsætligt Bedrag (Hist. nat. des poiss. I (1828) p.87—88); endnu har ingen Stemme hævet sig for John
Hill, der dog neppe bærer større Skyld. Vistnok har han selv været bedraget ved Afbildningen af et
Par enkelte Dyr; i den allerstörste Deel af hans rigtignok ofte uheldige og mindre nöjagtige Figurer
gjenkjendes nu almindelig bekjendte exotiske Dyreformer; en stor Deel af Conchylierne ere for sin Tid
og efter hans Forhold endog ingenlunde saa slet afbildede. Hans Bestræbelser vare visselig redelige,
hans Kundskaber og hele naturhistoriske Udvikling meget mere grundige end de fleste af hans Mod-
standeres. John Hill var ikke det förste, blev heller ikke det sidste Offer for videnskabelig Clique-
væsen.
247
Martini’), som da allerede var i Besiddelse af betydelige conchyliologiske Kundskaber,
kunde ikke blive staaende ved den systemaliske Anordning hos Linné og sondrede saaledes
allerede 1769 de af Linné under Helix haliotoidea forenede Former som en egen Slægt,
for hvilken han mindre riglig optog den Kleinske Benævnelse Catinus (lactis).
Men uagtet alle hine, Hills og Brownes, Kleins og Martinis forskjellige Forsög paa
at hævde disse Dyreformer deres Plads som en særegen Slægt, vedbleve Conchyliologerne
dog endnu længe efter, deels at beholde dem mellem Aures marinae ganske som i Con-
chyliologiens tidlige Dage, saaledes i den 3die Favenneske Udgave af Argenvilles Conchy-
liologi®), hos Udgiverne af Knorrs Værk"), hos da Costa’); deels at lade dem figurere som
Helix haliotoidea, saaledes hos den strenge ældre Linnéiske Skoles Bekjendere, hos von
Born !%), hos Schröter!) og paa samme Maade nalurligviis ogsaa i den XIllde Gmelinske
Udgave af Syst. nat.®), fremdeles hos Dilwynn !®), Turton”), Wood?!), (Montagu)”) og i flere
andre mindre betydelige Arbeider*); medens andre Forfaltere endnu opförte dem som
13) Martini, Verzeichniss einer auserlesenen Sammlung von Naturalien. 1767.
S. fremdeles Neues system. Conch. Cab. I. (1769) p. 194, og især den tabellariske Oversigt i
system. Conch. Cab. III. (1777).
11) Knorr, Vergnügungen des Auges und des Gemüthes. 1764— 72.
T. IV. t. XVII f. 5. Bolten angiver denne som =hans Sinum fuscum; den synes fremdeles = A. Veneris
pallens, Humphreys, og er maaskee = Crypt. Leachii, Ph.
T. VI. p. 75. weisse Ohrlipplein. t. 39. f. 5. Skal efter Bolten være = hans Sinum haliotideum.
15) Em. Mendes da Costa, elements of conchology. 1776. p. 146 & p. 187. 8de (ved Trykfeil 10de) Fam.
pl. 3. f. 8.
16) Ignat. de Born, index rerum naturalium musei Caes. Vindebon. I. Testacea. 1778. p. 393.
17) Schröter, Einleitung in die Conchylienkenntniss nach Linné. IT. 1784. p. 176. Under MH. haliotoidea
opföres endnu alle de ældre Synonymer, som hos Linné, desuden tilföies Knorr og Martini. Tillige
beskrives som var. en Form fra Tranquebar, hvoraf Exx. havde været ham meddeelte af Spengler.
18) T. I. p. VI. (1790) p. 3362.
Gmelin optager her H. haliotoidea saaledes som den findes hos Schröter d. e. med hans Tillæg;
som (var) 3, tilfüies den af Chemnitz i Neues syst. Conch. Cab. X (1788) beskrevne H. neritoidea
(t. 165. f. 1598—9); denne hörer aldeles ikke herhid, blev senere Typ for Bly’s og Gray’s Slægt
Velutina. Charactererne for Slægten Haliotis staae naturligviis uforandrede, dette afholder imidlertid
ikke Gm. fra derunder at opfåre flere ikke-perforerede Arter, H. imperforata, perversa, plicata (1. c.
p. 3690)!
19) Dillwyn, a descriptive catalogue of recent shells. 1817. II. p. 972.
20) Turton, a general system of nature, by Linnaeus. VI. 1804.
21) Wood, index. pl. 35. f. 187.
2) Montagu, Testacea Britanniae, 1803.
*) O. Fr. Miller, prodr. zool. Dan. 1776. p. 240. no. 2900.
Den her af M. optagne H. haliotoidea er Velutina haliotoidea! I Fabricius, Fauna Grönl. p. 390 er denne
sidste opført som H. haliotoidea, L. Som man af Citatet,,Akoperursak” seer, har M. paa Fabricius Auto-
ritet optaget denne Identification. Den korte Beskrivelse er Linnés i S. N. XII.
248
særegne, meest dog ikke characteriserede, Slægter, saaledes Meuschen**) (Auriformis),
Humphreys?Y (Auris Veneris), Bolten%) og Linck%) (Sinum).
Alle disse beskrevne Dyreformer grupperede sig dog tydelig om Helix haliotoidea,
L.; H. perspicua erklæres af Schrôter!7) som Datidens Conchyliologer fuldkommen ube-
kjendt, og neppe stårre var Kundskaben til Helix neritoidea. — Samtidig næsten med de
senere Linnéiske Arbeider var imidlertid en med H. perspicua beslægtet Form bleven
indfört i Videnskaben, den af Stroém”) beskrevne Thetys absque auriculis, der af O. Fr.
Miller?) blev optagen som Bulla latens, og som i Skalform tydelig visende hen paa de
Linnéiske Arter, syntes at afvige ved Dyrets Formforhold. Gmelin synes at have overseet
denne Art, den er ikke optaget i hans Arbeide; og saaledes stod denne saavel som den
beslægtede Linneiske H. perspicua længe fuldkommen ubekjendt endog for Nordens Natur-
forskere. Det er Sars*), der alter har draget den første frem; den Linnéiske Art er först
23) Mus. Geversianum. 1787. p. 250. I en egen Underafdeling (cf. Addenda p. 657) sondres her 3 Arter:
1. Aurif. haliotoidea argute striata, albida
Rumph. t. 40. f. R.
Gualt. t. 69. f. F. supra.
2. A. haliot. hepatica, intus fusca.
Petiv. Mus. 16, 29?
3. A. haliot.
Gualt. 1. 69. f. F. infra.
Petiv. gz. 12, 2.
Lister. 570. 21.
Synonymien er her meget upaalidelig; Gualt.’s övre og nedre Fig. (t. 69. fig. F) fremstille den
samme Conchylie i naturlig Störrelse og forstörret; [Phil. (Abb. I) har herfra sit Citat „Gualt. t. 69.
f. F. sup.“].
24) Mus. Calonnianum. 1797. p. 20.
Ogsaa her findes et Forsög paa at underafdele den collective Linn. Art
Auris Veneris“: 330. alba. West-Indies.
331. pallens China.
332. pulligera. Guinea. 5
A. V. alba synes at være Sig. depressus, Ph. eller S. perspectivus, Say; pallens = Sinum fuscum, Bolten
= Cryptost. Leachii, Ph. (?); pulligera er maaskee = Adansons Sigaret.
25) Mus. Boltenian. 1798 (ed. I.) ps. 2. p. 14. — ed II. 1819. p. 10.
26) Linck, Mus. Rostock. p. 142. (3te Abtheil. 1807).
Slegten er her characteriseret.
I Lichtenstein, das zoolog. Mus. der Univers. zu Berlin. 2 Udg. p. 107 findes „Nerita (Helix, Sinum)
haliot“.
27) Skrifter, som udi det Kjöbenh. Selsk. ere fremlagte og oplæste. X. (1770) p. 10. t. V. f. 1—4. (cf. og de
originale, i Universitetsbiblioth. i Kjöbenhavn deponerede Haandtegninger.)
28) Prodromus zool, Dan. p. 242. no. 2923.
29) Beskriv. og lagttagelse over nogle merkelige eller nye i Havet ved den bergenske Kyst levende Dyr.
Bergen 1835. p. 67. Oversat i Isis 1837. p. 754. (Sigaretus Strémii).
.
249
senere bleven paany undersögt og gjenkjendt, om den iövrigt endnu tår siges at være
kjendt eller mulig at kunne gjenkjendes. G. Cuvier, som netop da begyndte Studiet af
Molluskerne, fremkom imod Slutningen af det Aarhundrede, hvis Bidrag til de os vedkom-
mende Formers Naturhistorie, vi have ladet passere forbi os, med en Undersøgelse”) over
nogle Blåddyr for, som noget for Videnskaben Nyt, gjennem dem at godtgjåre hvad vor
O. Fr. Miller?!) allerede langt tidligere tydelig havde erklæret, Unaturligheden af en skarp
Adskillelse af skalklædte og nögne Blöddyr (Testacea og Mollusca, L.). Imellem de her
af Cuvier beskrevne Dyreformer sees en med indre Skal, som han antog, var fra Senegal,
var Adansons Sigaret og saaledes H. haliotoidea, L. De Forudsætninger, hvorpaa det
antagne Navn (Sigaret.) stôttede sig, vare grundfalske, fremgaaede — som det synes —
af forsömt Sammenligning med Adansons Beskrivelse og Figur; Cuviers egen Beskrivelse
er dertil saa ufuldstændig og feilaglig, at de nærmeste Decenniers Malacologer i den umulig
kunde formode den samme Form, hvormed Cuv. senere (1817) gjorde dem bekjendt*).
Formens nærmere Slegtskab med H. perspicua, L. („labro nullo*) bemærkede han ikke;
den nærstaaende Strömske Art synes han dengang ikke at have kjendt**) eller maaskee da
ikke erindret. Næsten samtidig opførtes Dyret som Slægt i den 5te af de Oversigtstabeller,
der ledsage iste Deel af Lecons d’anatomie comparée; den staaer her blandt lutter nögne
eller med en svag Skaludvikling forsynede Mollusker, mellem Testacella og Aplysia.
Lamarck, indlil da meest bekjendt som Botaniker, havde ved sin Ansæltelse som Docent i
de lavere Dyrs Naturhistorie tillige ombyllet sit botaniske Studium med Zoologien
og fortrinsviis henvendt sin Opmærksomhed paa Molluskerne, med hvilke han alle-
rede tidligere, tildeels under Veiledning af vor Landsmand, Conchyliologen Hvass, havde
30) Bulletin de la soc. philomat. Octbr. 1799, no. 31. p. 32. Observations nouvelles sur quelques
Mollusques.
31) Vermium terrestrium et fluviatilium historia. Vol. II. (1774). Praefatio p. VIT & VII.
Vi see derfor her Limax og Helix forenede i een stor Gruppe, medens Linné holdt dem ud fra hinanden
i hine 2 store Afdelinger.
*) Oken, Lehrb. der Zool. I. 1815. p. 299.
Aplysia. „Art? Sigaret, H. haliotoideus: Hieher oder zu folgenden oder zu Krusensterns Phyl-
lidia.“
Gray, zoolog. Journ. I. p. 427 mener, at Cuv. i „Bull. des se.“ no. 31 virkelig har beskrevet Dyret
af Lamarcks (Adansons) Sigaretus, og gjör opmærksom paa, at Cuv. senere (Anat. des Moll.) under
samme Navn har beskrevet et heel andet Dyr.
**) Faa Aar efter (Ann. du Mus. VI. (1805) p. 416) citerer han det samme Bind af Kbhvn. Vidsk, Selsk.
Skr. i Afhandlingen om Eolidia, Scyllaea og Glaucus.
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem, Afd, Bd. 3.
32
beskjæfliget sig. Neppe en Maaned for hiin Cuviers lille Notits havde Lamarck ogsaa pu-
bliceret et Forsög til en Reform i Malacologien, men anlagt efter en langt större Maalestok
end Cuviers. Saavel i hans prodrome d'une nouvelle classification des coquilles ?), som i
hans ikke længe efter udkomne Système %) finde vi det Adansonske Artsnavn Sigaret benyttet
for en Slægt Sigaretus, der begrundes paa de Skalcharacterer, der tilkomme H. haliotoidea, L.
og saaledes og den Adansonske Art, medens han derhos i sidstnævnte Arbeide lilföier en
Beskrivelse af Dyret, d. e. vedföier de af Cuvier givne Oplysninger om et heelt-forskjellig
Dyr, som han kaldte Sigaret. Lamarks Sigaretus er altsaa = H. haliotoidea, L. = Stomalia,
Hill, Browne! = Calinus (lactis), Klein, Martini; medens Cuviers Sigaretus derimod er en
aldeles. forskjellig Form med meget fragil indre Skal uden Inderlebe, og altsaa indbefatter
Arter, der stemme med H. perspicua, L. og Ströms Thetys.
Da imidlertid den hos Lmk. Skalangivelsen tilféiede Beskrivelse af Dyret — hvorfra
denne hidrörte kunde ikke være Alle vitterligt — let tillod en Mistydning og den Cuvierske
Angivelse af Gjæller under Kappen (som hos Patella) gjorde den riglige Bestemmelse af
det Dyr, han havde havt for sig, umulig: var det naturligt og nédvendigt, at forskjellige
Slægter efterhaanden dannedes og som repræsenterende nye Dyreformer indførtes i Viden-
skaben, skjöndt de virkelig faldt sammen med den Lamarckske eller Cuvierske.
Det kan altsaa ikke undre os meget, naar vi see den især som Faunist bekjendte,
engelske Malacolog Montagu”) allerede 1811 opstille en Slægt Lamellaria for nogle Hav-
gastræopoder med indvendig Skal; indenfor Slægten sondrede han atter 2 Grupper, den
ene med udvendige Gjæller (L. membranacea n. sp.; L. plumula, Test. Br.); den anden
uden saadanne (L. tentaculata n. sp.; L. haliotoidea, Test. Br.). For de tit den försle
Gruppe af Montagu henförte Former havde Cuvier %) alt tidligere opstillet Slægten Pleuro-
branchus; de sidste ere generisk identiske med Cuviers Sigaret, saaledes som man senere
lærte denne at kjende; denne Identitet af hans Slægt med Cuviers maalte det dengang være
Moniagu fuldkommen umulig endog blot at ahne.
Den Lighed, det Montaguske Slægtnavn besad med Benævnelsen paa en Planteslægt
(Laminaria, Lamourx), saavelsom det, at Navnet ikke lod sig bevare for den første og
vel typiske Seclion af Montagus Slægt, synes at have bevæget Leach til heelt at
forandre den allerede givne Slægtsbenævnelse. Han synes saaledes omtrent 1819 i det
3°) I Mém, de la soc. d'hist. natur. de Paris. I. Paris. An. VI. 1798—9. p. 65.
33) Systéme des animaux sans vertébres. 1801. p. 64.
31) Linnean Transactions. XI. p. 179.
35) Ann. du Museum. V. (1804) p. 266.
Britliske Museum og Aaret efler i sin Synopsis?) — der egentlig endnu ikke fuldstændig
er bleven Videnskabens Eiendom — for den förste Gruppe af Montagus Lamellarier at
have benyttet Slægtnavnene Oscanius *) (L. membranacea) og Cleanthus (L. plumula), vel
dog kun som Subgenera af den omfattende Cuvierske Slægt Pleurobranchus, medens han
benævnede den anden os her nærmest vedkommende Gruppe Marsenia (med Udelukkelse af
"det vildledende Sigaretus); som Typ for den nye Slægt satte han Bulla haliotoidea, Mtg.
Test. Br. (= Lamell. haliot., Linn. Tr.), hvis Navn han tillige for at forekomme ny Lei-
lighed til Forvirring forandrede til (Marsenia) producta **). En ganske anden, dog med de
Cuvierske Sigareter, de Montaguske Lamellarier og Leachs Marsenier beslægtet, Form
meente Blainville noget senere at have fundet i et Dyr fra Isle de France, og opstillede
saaledes paa samme sin nye Slægt Coriocella%”), Denne var imidlertid kun en Marsenie-
form med meget tynd Skal, der i Blainvilles Exemplar var udfalden, saaledes som allerede
Gray **) og Cuvier %) bemærkede. Navnet Sigaretus vilde Blainville have overfôrt til ner-
staaende Former med tydelig udviklet indre Skal; af de to af ham under denne Gruppe
citerede Arter svarer dog kun den ene til Slægtscharacteren, den anden derimod (,S. ha-
liotoid. Martini I. 1. 46. s. 151—4.*) tilhårer Slægten Stomalia, Hill (Cryptostoma, Blv.).
I Articlen Sigaret i det et Par Aar efler udkomne 49de Bind af Dict. sc. natur. staaer
Slegtscharacteren uforandret, kun Arternes Antal er tilsyneladende meget foröget, men af
de 8 ere idelmindste de 6 Stomalialormer CH. perspicua synes Blv. at vere tilbôielig til
at betragte som en Pleurobranchus). — For at skabe en nominel Modsætning til den kort
forud opstillede Cryptostomus, (som iövrigt kun blev oplagen som Synonym til „Sigarelus,
Lmk, Sow.*!) indförte Menke?) senere (1830) for Blainville’s Corioceller Benævvelsen Cryp-
tolhyra, der da blev den fjerde Betegnelse for den samme generiske Gruppe.
Vi have saaledes seet 5 Slægtsbenævnelser, de Cuvierske Sigarets (1799), Lamellaria
Mtg. (1811), Marsenia Leach (1819)! Coriocella Blainv. (1824) og Cryptolhyra Mke. (1530),
36) W.E. Leach, synopsis of Br. Moll. 1820.
teste Gray. Ann. & Mez. nat. hist. XX. (Octbr. 1847.)
cf. Oken. Isis. 1823. IL p. 460. (Mus. Paris.)
*) nee Oscana, Bosc. 1792, der er en parasitisk Crustace.
**) Hermansens Angivelse (Indicis malacoz. primordia. IT. p. 23) af Bulla latens, Müller, som Typus skriver
sig formodentlig derfra, at denne nordiske Art befandt sig med Etiquette Marsenia latens i den af Dr.
Beck til Naturforskerforsamlingen i Kiel indsendte Samling af nordiske Mollusker.
37) Dict. sc. natur. T, 32. (1824.) p. 259.
Manuel de malacologie. (1825.) p: 466.
38). Gray, Spicilegia zoolog. part. I. p. 4. (1828.)
ef. og Gray i Proc. zool. soc. 1847. p. 143.
39) Regne animal. ed. II. T. III. p. 90. (1830.)
40) Synopsis. ed. 2. (1830.) p. 87.
252
stöltende sig til de samme Dyreformer, saadanne der gruppere sig om H. perspicua, L.
De vare, som vi have seet, for en stor Deel fremkaldte ved Ufuldstendigheden og Feil-
agtigheden af de förste, Cuvierske Undersögelser over denne Dyregruppe, der gjorde det
umuligt at bestemme de Former, Cuvier havde havt for sig. — Senere Forfattere (delle
Chiaje, Gould, Michaud, Audouin o. Fl.) *) have foröget Antallet af Arter indenfor Gruppen
men ellers — Lovén™) fraregnet — Intet bidraget til Kundskab om den, snarest vedligehold?
eller atter fremkaldt Forvirringen ved at tildele dens Arter Slægtsnavnet Sigaretus (Lmk.).
Vi skride nu til Betragtningen af den anden hidtil artsrigere og i sine Arter tid-
ligere bekjendte Gruppe, den der til Typus har H. haliotoidea, L. Denne hos Linné" col-
lective Art havde allerede nogle af de ældre Conchyliologer (efter Linné) [Meuschen %),
Humphreys %)] begyndt at adskille i sine enkelte specifisk-forskjellige Dele — en Bestræ-
belse, vort Aarhundredes Malacologer neppe have begyndt at folge**) —; det var fremdeles
den samme Art, der havde tjent til Typus for de ældre Forfatteres Slegtsformer Stomatia
og Catinus (lactis), og det var i Virkeligheden netop dertil at Adansons Sigaret var at hen-
fore, og saaledes var det da ogsaa Lamarcks Sigaretus. Lamarck havde, som ovenfor
omtalt, til Beskrivelsen af Conchylien tilföiet Cuviers Angivelser om Sigaret-Dyret, og det
er fölgelig kun naturligt, at Blainville ??) i en herhid hørende Gastræopod, der i Brittisk
Museum kom ham i Hænde, ikke kunde gjenkjende den Lamarckske Slægt, men for samme
opstillede en ny, Cryptostoma; denne blev da allerede af ham saa tilstrækkelig characteri-
seret, at dens Lighed med Dyret af Natica (Lamk.), saaledes som det senere blev bekjendt,
er umiskjendelig. Dog var den af Blainville givne Slegtscharacteer endnu ikke lilstrek-
kelig, navnlig var Angivelsen af Skallen som indre [burde nok have hedt ,,deelviis skjult”,
cf. **)] vel skikket til at foranledige Misforstaaelse, og med det nye Navn var saaledes
endnu kun Slægtsnavnenes Mengde foröget, deres gjensidige Forhold ikke klaret. Ikke
lenge efter gjorde Eudés Delonchamp *) i en Note over nogle Hav-Mollusker, der vare
*) cf. Artslisten i denne Afhandlings 3die Afsnit.
41) Index moll. litora Scandin. oceid. habitantium. 1846. p. 15. Öfvers. Vetensk. Ac. Handl. 1847. p. 192.
+) Til den af Recluz i Chenu illustrat. conchyliolog. leverede Monographi af Cryptostoma-Slegten har jeg
ikke kunnet skaffe mig Adgang.
42) („Eneyel. Edin. Suppl. 1818.42?)
Dict. sc. natur. 1818. T. XII. p. 121.
1824., T. XXXII. p: 259.
Manuel de malacologie. 1825. p. 467.
[Cryptostomus, Rang. abrégé. 1829. p. 237.]
Dejean’s Elaterin-Slegt af samme Navn er yngre, maatte saaledes forandre Benævnelse.
43) Bulletin de sc. X. (1827.) p 298.
253
iagltagne levende, os bekjendt mnd Natica-Dyrets Formforhold; Beskrivelsen var imidlertid
saa skizzeret, at den ikke kunde tildrage sig synderlig Opmærksomhed og derfor almin-
delig er bleven overseet; först ved de Guildingske ”) Undersögelser og de næsten sam-
tidig af Forbes ®) anstillede blev Naticadyret mere almindelig bekjendl. — Gray *) havde
allerede 1825 gjort opmærksom paa Cryptostoma’s Lighed i Skal med Adansons Sigaret
og Lamks Sigaretus samt disse Navnes sandsynlige Slegtsidentitet og tillige udhævet deres
betydelige og iöinefaldende Forskjellighed fra Cuviers Sigareter, hvortil Linnés H. perspicua,
Bulla haliotoidea Mtg. og saaledes Lamellaria Mtg. p.p. *) vilde være at henföre. Senere 1828 28)
henviste han Cryptostomerne og altsaa Sigarelus, Lamk. til deres rette Plads, blandt Naticiderne,
medens han samtidig udtrykkelig erklærer Coriocella Blainv. for en Form af Cuviers Siga-
reter med (udfalden) tynd Skal; Nödvendigheden af en Reform i Slægtsbenævnelserne synes
dengang endnu ikke at være gaaet op for ham, og derfor bleve hans idvrigt saa væsent-
lige Bemærkninger uden Indflydelse.
Lamarcks ikke længe efter Publicationen af Cryptostomaslægten udkomne stårre Ar-
beide, hist. natur. des anim. s. vert. 7), forbigik Blv.’s Slægt og optog Sigaretus væsentlig
uforandret, som i tidligere Arbeider, kun er Arternes (4) Antal foråget; de ere paa een
nær, som hörer til Slægten Vanicoro (Quoy & Gaimard, 1832) virkelige Stomalier (Cryp-
tostomer). Delte har imidlertid, som ovenfor anfårt, ikke forhindret senere Forfaltere
(Brown, Fleming, Bouchard, Gould, Forbes, Michaud, Philippi, Cantraine, Risso, delle Chiaje
o. Fl.) fra under Benævnelsen Sigaretus (Lmk.) at opføre Dyr, henhörende til den aldeles
forskjellige Marseniaslægt; ikke at omtale at forskjellige andre saaakaldte Malacologer
[Brown **), Broderip, Sow ***)] under samme Slægtsbenævnelse have beskrevet Velutinaer
(0. a. Former). I den nye Udgave af Lamarcks Værk har Deshayes #) optaget de ved Quoy
og Gaimard nu fuldelig sikkrede betydelige Forskjelligheder mellem Cryptostoma og Mar-
4) Linn. Transact. XVII. pt. I (1835.) p. 29.
45) Ann. & Mez. of nat. hist. VIII (1835.) p. 68.
IX. (1836) p. 191.
Malacologia Monensis. 1838. p. 29. .
46) Zoolog. Journ. I. p. 428.
*) Baade her og tidligere (1821) i London medical repository skriver Gray: Laminaria; see nedenfor p. 256.
47) T. VI. pt. 2. (Apr. 1822.) p. 207.
Lamarcks Oiensygdom havde netop mod Udgivelsen af denne Part af Værket udviklet sig til fuld-
stændig Blindhed; derfor kunde han være uvidende om den Litteratur, dev i Tid Jaa ham saa ner.
Forledet ved Gmelins, Abildgaards og Rathkes Exempel har han blandtSynonymerne af Sigar. haliot.
ogsaa optaget Bulla velutina, M., der er Typ for Velutina, Bly. „Enc. Edin. 1819.“ Man. Malac. 1825. p. 468.
[= Galericulum, Brown, Illustr. Conch. Gr. Brit. 1827.]
**) Sig. flexilis, Brown, Illustr. t. 44. f. 3—4.
*##) Sig. coriaceus, Brod. & Sow. Zool. Journ. IV.
48) T. IX. (1843.) p. 7.
2
senia, men tilfôier hverken der eller andetsteds nogen Art af det sidste Genus. Vi see
her aller en længe bekjendt Slægt med flere endnu længere kjendte Arter slet ikke optaget
i dette, det meest udfårlige og meest betydelige specielle malacologiske Arbeide, som hid-
til har været det nalurvidenskabelige Publicum forelagt! Heller ikke Swainson 7%) havde
værel istand til — og alle Materialierne til Spörgsmaalets fuldstændige og endelige Lösning
forelaae dog dengang — fuldelig at löse de indviklede Spørgsmaal, der knyltede sig til
Sigareterne, om deres rette Benævnelse og den Plads, de maatte indtage i Systemet samt
lil hinanden indbyrdes; som Resultat af sine Undersøgelser i denne Retning antager han
2 vidt forskjellige Grupper sammenkastede i een, den ene Cryplostomernes, den anden de
Cuvierske Sigareters, og mener, at de første som ægte Nalicider maae skarpt udsondres
fra de andre, hvis Navnerigdom han endnu foröger med et nyt, Chelinotus; dette er i det
Væsentlige kun, hvad Gray mange Aar för har lært os; naar Swainson derimod opfører
den nye Slægt, der sönderlemmes i Velutina, Coriocella og Chelinotus (strictius; med Sig.
Tonganus, Q. & G. til. Typ.), som Part af de nacrerede, himmelvidt forskjellige Halio-
lider: da skulle vi ikke beråve ham Æren for saaledes alter at have slaaet ind paa de
gamle Conchologers urette, netop forladte Vei. Langt rigtigere har A. d’Orbigny op-
faltet den sidste Gruppes naturlige Affiniteter; i sin voy. dans l’Amer. mérid.°°) har han
indlemmet Cryptostomerne som en Underafdeling af Naticidernes Familie, medens „Lamel-
laria, Mtg. og Coriocella* heelt fjernes fra dem. Af saadan Mening ere ikke et Par nyere
Forfattere, Adams og Lovell Reeve; i den malacologiske Deel af voy. of the Samarang!)
synes disse Forfattere tilböielige til at forene baade Marsenierne og Stomalierne i deres
Familie Neritacea! — Forskjellige nye Arter, henhörende til denne Gruppe, som idvrigt
ligger udenfor denne Afhandlings Formaal, ere efterhaanden blevne bekjendte; i andre
Henseender kan vor Kundskab til den neppe siges at være bleven synderlig större.
Endnu en tredie Gruppe staaer tilbage at omtale, den der til Typus synes at have
H. neritoidea, L. Denne Linneiske Art synes ogsaa at have været Linnés Samtidige ube-
kjendt, og forblev det endnu længe eller rettere er det maaskee endnu. Heller ikke kom
nye Former til, der kunde gruppere sig med den. 1815 opstillede Rafinesque**) en Slægts-
49) A Treatise-on malacology. p. 234 & 355.
50) Mollusques. 1835—43. p. 400.
51) Moll. by Adams and Lovell Reeve. 1848. p. 54.
52) „Speechio della science o giornale encyclopedico di Sicilia. Palermo. 1814. teste ipso Journ. de Phy-
sique. t. 89. p. 182. (1819.); först her tilsatte han, efterat Cuviers Anat. de Moll. var udkommen, Be-
mærkningen om Ligheden med Sigaret, Cuy. (cf. Rang.)
Uden Forandring er Slægten gaaet over i Dict. sc. natur. t. 32 p. 260 (1824. Blainville), i Blain-
ville man. de malac. p. 467; i Rang abrege. 1829. (appendix p. 375.)
255
form, Oxynoö, men med saa mangelfuld Characteristik, at det vanskelig med Sikkerhed
lod sig afgjöre, om det var en feilaglig — eller mangelfuld — characteriseret Marsenieform
eller maaskee et fra denne forskjelligt og aldeles nyt Dyr, hvad, hvis Gjælleforholdet skulde
vere riglig opfaltet, vel skulde vere muligt; men maaskee beroe disse „branchies margi-
nales striées transversalement* paa en lignende Feillagelse, som den Cuvier gjorde sig
skyldig i ved sin Sigaret *); Kappen er „elargi en deux ailes latérales“ og Dyret synes
herved at blive lig Vanicoro-Dyret, saaledes som vi kjende det fra Quoy og Gaimard. Dr.
Beck havde allerede tidligere gjort mig opmærksom herpaa, samt bemærket, at ifölge Skal-
forholdene Oxynoén vel kunde være begrundet paa en med Linnés H. neritoidea con-
generisk Form; iövrigt kunde Muligheden ikke benægtes af, at der til Grund for denne
sidste vel ogsaa kunde ligge en Velutina **). De Forfattere, der have behandlet Middel-
havets Molluske-Fauna, omtale derfra ingen Vanicoro. Mulig falder da Rfq.’s eneste Form,
Oxynoë olivacea, der er fra Middelhavet, sammen med Lingés H. neritoidea, for hvilken
intet Hab. er angivet, Ethvert Materiale til nærmere Bestemmelse mangler, og dette Spörgs-
maal maa saaledes overlades kommende Undersøgelser til Afgjörelse. Rafinesques Oxynoé,
som af alle Forfattere ***) har været anseet for en Stomatia, Hill. (Cryptostoma, Blv.), kun
af Couthouy ®) for en Marsenieform, er idelmindste en fra begge disse heelt forskjellig
Slægt, sandsynligviis med H.neritoidea, L. til Typus. Denne Rafinesques Slegtsform ansee
vi alter for = Vanicoro, Quoy & Gaim. %); senere har denne faaet forskjellige andre Navne,
der som Synonymer gaae ind under samme; den er saaledes af Gray 1839, 1841 kaldet Merria®),
*) See den anatomiske Undersögelse (næste Afsnit).
**) Adskillige nordiske Forfattere synes saaledes med Chemnitz (X. p. 306) at antage Linnés H. neritoidea
opstillet paa den meest bekjendte nordiske Velutina. [Denne Nordens Form synes först omtalt af
Olafsen og Povelsen (Reise gj. Island. II. 1772. p. 1017. G. Olnbogaskjel), der ansaae den for Linnes
Patella neritoidea (som er en Crepidula). Müller optog i sin pd. 2873 fra Olalsen denne usikkre „Pa-
tella testa ovata, apice subspirali obtuso“, som han dog ikke ansaae for Linnés P. neritoidea; medens
han efter Autopsi optog den samme Form som Bulla velutina (pd. 2922) og lod den afbilde for Zool.
Dan. (T. II. p. 32. t 102. f. 1—4); det samme Dyr var af O. Fabricius (Fn. Grönl. -p. 390) blevet
beskrevet som Helix haliotoides, L. og figurerer under dette Navn endnu for 3die Gang hos Müller
(pd. 2900). Mohr (Forsög til en islandsk Naturhist. 1786. p. 138) gjör först opmærksom paa hiin,
Olafsens væsentlige Feiltagelse. |
Ligeledes af Gray i Proc. z. soc. 1847. p. 150.
Boston Journ. II. (Jan. 1833). p. 90. t. 3. f. 16.
Voy. de l’Astrolabe. Mollusques. I. (1834) p. 239, pl. 66 bis f. 20 — 22.
Merria först i Beechey, voy. zool. p. 137.
Senere findes denne ligesom ogsaa Nioma-Benævnelsen benyttet i de forskjellige Udgaver af Syn.
Br. Mus.
I Proc. zool. soc. 1847. p. 156 trækker Gray dem som Synonymer ind under Vanicoro, Q. & G.
[Efter Agassiz, Nomenclator (og Hermansen, ind. gener. malacoz. prim.) skal Nioma derimod være en
Trochoidé. Er det Grays mindre stringente Udtryk „pedal appendages“ (cf. Merria I. c.) der er Skyld
i denne Vildfarelse ?]
256
af Gray fremdeles 1840 tildeelt Navnet Nioma 55); det er Swainsons Leucotis (1840) 5%) og
endelig Recluz Narica (1844) 5").
Vi have saaledes her seet 3 Linneiske Arter, som blive Typer hver for sin eien-
dommelige Slægt; alle 3 Slegtsformer ere blevne begavede med et rigelig Antal af Navne;
hvilke af disse maatte Videnskaben nu vel vindicere sig? Forfatterne have herom ikke
været ganske enige.
For den förste Gruppe foreligge Benævnelserne Sigaret, Sigaretus *), Cuv. (1799),
Lamellaria Mtg. (1811), Marsenia Leach (1819), Coriocella Blainv. (1824), Cryptothyra
Mke. (1830) og Chelinotus Sw. (1840). Benævnelsen Sigaret, Sigarelus forkaste vi som
fra først aldeles ubereltiget og dertil vildledende; om Forkastelsen af Benævnelsen i denne
Betydning d. e. for denne Gräppe have Forfalterne ogsaa saagodtsom været enige. Vilde
man bevare Navnet Lamellaria for en Dyreform, maatte det vel blive for den første og
typiske Mig.’ske Art, altsaa for en Pleurobranchusform, og som et Subgenus af denne
store Slægt kom Lamellaria da til at falde sammen med Oscanius eller Cleanthus, Leach.
Baade hos T. Brown %) og i Grays tidligere Arbeider er Benævnelsen Lamellaria („Lami-
naria“) **) beholdt omtrent i denne Forstand. Benævnelsen Marsenia derimod, som paa
56) Swainson, a treatise on malacology. p. 346.
= Leucotus, Sow jun., conch. Man. ed. 2 p. 172.
57) teste „d’Orb. Moll. Cub. II. 1841 og Paleontologie française LU. p. 170."
Recluz, Revue zool. 1844. p. 4 & 47. (Monogr.)
*) Anatomie comp. I, cinquiéme tableau.
58) Illustr. of the conchol. of Great Brit. and Ireland. 1827.
**) London medical repository. 1821. p. 232.
Gray, a natural arrangement of Mollusca according to their internal structure.
Ordo IV. Trachelobranchiata.
a) 1. Sigaret. 2. Cryptostoma.
b) 3. Velutina. 4. Capulus. 5. Stomata. (sic!)
Ordo V. Monopleurobranchiata.
1. Umbrella. 2. Pleurobranchus. 3. Laminaria. (sic!)
Zoolog. Journal. I. (1825.) p. 427.
Gray, on the Genus Sigaretus and Cryptostoma.
Begge Steder skriver Gray, som det synes, ved enFeiltagelse Laminaria (,,Mtg.“) *), og mener tillige, at
der for denne, af Lamouroux til en Alge forlængst bortgivne Benævnelse, egentlig burde substitueres en ny.
Begge Steder synes han dog at ville have Benævnelsen bevaretfor Pleurobranchus Former. — Senere (Proc.
z001.soc.1847. p.163. No. 325, 326) har han draget Laminaria og ,,Lamellaria, B. Mtg.“ ind som Synonymer
under Pleurobranchus, medens Lamellaria (a, Mtg.) fremdrages som Benævnelse for de Former, for
hvilke vi her vilde bevare Navnet Marsenia. (Med Navnet Lamellaria staaer Slægten ogsaa i den,
®) Dette Navn dukker alter op hos Clark, on the Conovulidae etc, (Ann. 2 S. VI. (1850) p. 451.)
257
Grund af Forholdene rigtignok i flere Aar kun kunde være bekjendt for Faa udenfor selve
England *), men dog ved Oken allerede siden 1827 °°) havde været Videnskabens Eiendom,
mene vi med Relte at kunne gjöre gjældende for denne Gruppe, saaledes som det alt er
gjort af Wood‘) og Beck"), Loven, der tidligere), ligesom Ferussac™), Johnston) og
som Gray nu, adopterede Benævnelsen Lamellaria, Mtg., og som Synonymer derunder ind-
drog de andre Slægtsnavne, har senere%) bragt Navnet Coriocella, Blv. i Anvendelse for
disse (typiske) Former, og for en ny temmelig afvigende beholdt Slægtsnavnet Lamellaria.
Delle er vistnok en uberettiget og urigtig Fremgangsmaade; selv afseet derfra, at Slægten
Coriocella oprindelig er begrundet paa en feilagtig Characteer og först med den Cuvierske
Rectification lod sig antage, — saaledes som Philippi®™) virkelig har gjort, — ere de Blain-
villeske Corioceller dog atypiske Former, og denne Benævnelse turde derfor mindst komme
til Anvendelse for de reent-typiske, tidligst kjendte Arter af denne Slægt. — Menkes
Benævnelse Cryptothyra er som overflådig ogsaa forkastelig; Swainsons, der er grundet
paa en Art, nærbeslæglet med Coriocella nigra, Blv., i alle Tilfælde kun at bevare for
et Subgenus.
For den anden Gruppe, den, der til Typus har Helix haliotoidea L. havde, som oven-
for viist, forst Hill og Brown opstillet Slægten Stomatia (1752), Klein (og Martini) senere
Catinus (lactis) (1753), Meuschen Auriformis (1787), Bolten (og Linck) Sinum (1798); til
samme eller lignende Former stöltede sig endelig endnu Sigaretus, Lmk. (1799) og Cryp-
tostoma, Blainv. (1818). Til at forkaste den forste af de anførte Benævnelser er der aldeles
ingen Grund; Helblings ©) Stomatia er langt yngre og maa fölgelig afstaae Navnet. 1 sine
IV Bind af figs. of mollusc. anim. (1850. p. 75) ledsagende, Text. Naar Gray her som hist for sin
Lamellaria iövrigt citerer „Lamellaria a, Mtg.“, da er dette urigtigt; Marsenierne ere netop 2den Section
af Mtg.’s Lamellarier.
*) For Blainville, der i England havde undersögt adskillige nye Molluskeformer, og egentlig der opstillede
Cryptostomaslegten (see ovenfor), synes Benævnelsen at maatte have været bekjendt.
59) Isis. 1823. II, 460.
60) Ann. and mgz. of nat. hist. IX. (1842.) p. 455 & 527.
61) Amtlicher Bericht üb. die 24 Versamml. d. N. u. A. in Kiel 1846. p. 116.
6°) Index molluse. (1846.) p. 15.
63) Tableaux systématiques des anim. moll. 1822. p. XVI.
4 Sous Ordre. Adélodermes, Fer. IL Fam: G. 1. Sigaretus, Lmk., Schw.
Adelobranches, Dum.
Aplysia, Ok.
Lamellaria, Mtg.
G. 2. Cryptostomus (sic.) Bly.
G. 3. Lamellaria, Mig. L. Tr. XI.
les Sigarets.
Forfatterens Mening er idvrigt ikke meget tydelig udtrykt.
61) Ann. and mgz. of natur. hist. 1836. p. 229.
65) Ofvers. Vetensk. Ac. Handl. 1847. p. 192.
66) Enumeratio molluse. Sie. II. (1844.) p. 142.
67) „Beiträge zur Kenntniss neuer Conchylien® i Abhandl. einer Privatgesellsch. in Böhmen. IV. (1778) p. 124.
Vidensk Selsk. Skr., 5 Række, oaturvidensk, og mathem, Afl. Bd. 3. 33
pe
258
senere Arbeider har Gray ogsaa fulgt denne Fremgangsmaade, (medens han for Helblings
Stomalia alter har fremdraget Benævnelsen Stomax, Mlf.). Af de övrige Benevnelser har
man neppe forsögt at vindicere andres Ret end Lamarcks og Blainvilles *); Lamarcks have
nyere Forfattere i Almindelighed [Brown®®), Deshayes*), Philippi ), van der Hoeven &) o. fl.]
meent at burde beholde; Hills Stomatia har, som anfört, et Par Decenniers Prioritet; des-
uden mene vi at have givet tilstrækkelige Grunde for i alle Tilfælde at udelukke Lamarcks
Benævnelse, idet vi have viist, hvilken Forvirring dette Navn allerede har fremkaldt.
Benævnelsen Cryptostoma maa bortfalde af lignende Hovedgrund som den Lamarckske.
Om den tredie Gruppe kunne vi endelig fatte os i större Korthed; det er den, der
sandsynligviis maa have Helix neritoidea, L. til Typus. Slægten Oxynoé, Rfq. (1814). der
her antages opstillet paa en idetmindste med hiin Linneiske Art congenerisk Form, maa
blive staaende, og de mange andre Benævnelser gaae ind som Synonymer under den; saa-
ledes synes altsaa Slegtsnavnene Vanicoro, Q. & G. (1834), Merria Gr. (1839 & 1841),
Nioma Gr. (1840), Leucotis Sw. (1840), Narica Recluz (1841) at komme til at udgaae
af Systemet eller idetmindste for Oieblikket at maalte udstryges som uholdbare Slægts-
benævnelser.
Efterat nu Stomatia (HilD-formerne ere fjernede som henhörende til Naticidernes
store Gruppe, efterat ligeledes de meget forskjellige Oxynoider (= Vanicoridae, Gray) ere
udsondrede, bliver Marseniernes Afdeling, tilbage, en lille, men vel begrændset Gruppe,
hvis anatomiske og zoologiske Forhold de tvende fålgende Afsnit i denne Afhandling skulle
behandle. Adskillelsen af disse 3, paa Grund af en flygtig Overeensstemmelse i Skalform-
forhold hidtil sammenblandede Grupper skyldes fårst den nyeste Tid (Gray, Q. & Gaim.,
Lovén), men synes saalidt at være bleven Videnskabens almindelige Eiendom, at det nyeste
(1850) större gencrelt-zoologiske Arbeide, van der Hoevens®), endnu sammenhober dem i
een og samme Familie og det endnu med flere aldeles uforligelige Former. Her er Cuviers
Standpunkt endnu ikke overvundet, og Sigareterne staae systematisk endnu uforandrede
som 2 Decennier tidligere **).
*) Atter at gjére Benævnelsen Catinus gjeldende, er aldeles urimeligt; saadant er forsögt i en „Forteg-
"nelse over Biskop Fabricius's efterladte Naturalier.“ Kbhvn. 1824. p. 71. (Catinus haliot.) [Trykt efter
Fabricii Ms.)
65) Enumeratio molluscorum Siciliae. I. (1836) p. 165. II. (1844) p. 142. — Abbildungen u. Beschreib. I.
69) Handbuch der Zoologi. I. p. 764.
**) Ogsaa hos Nyst (Mém. des savans étrangérs par Vacad. roy. de Bruxelles. XVII (1845) p. 437) ind-
befatter „Fam. Sigarets, Cuv.“ Slægterne Natica, Ads.!!! og Sigaretus, Lamk.!!! [Adansons Natice,
Natica er som hans ôvrige Slægter væsentlig opstillet paa Dyret selv (cf. Ads. p. 82); af Slægtens
__259
Dersom det ved den foregaaende Undersögelse, hvortil Materialet, paa Grund af den
meget spredte, tildeels vanskelig overkommelige Litteratur, kun langsomt har kunnet blive
skaffet tilveie og ligesaa langsomt har kunnet sammenarbeides, dersom det ved denne
skulde være lykkedes mig endelig at have bragt et Spørgsmaal til Hvile og Afgjérelse,
som for mig — og jeg troer for enhver videnskabelig Malacolog — har stillet sig som el
af de vanskelige, da staaer her endnu kun tilbage for mig at aflægge en Mand min Tak
for den beredvillige, uforbeholdne Hjælp og Underretning, han ved denne som ved saa
mangen anden Leilighed har ydet mig; kun ved vor udmærkede Malacolog, min Lærer og
ældre Ven, Dr. philos. Becks Hjælp har det været mig muligt fuldeligere at klare enkelte af
de i det Foregaaende afhandlede og nedenfor under Omtale kommende Spørgsmaal. Mala-
cologien har i Dr. Beck, hvem Sygdom i adskillige Aar har sat ud af Stand til Fortsæt-
telsen af sine Arbeider, desværre tabt en af sine grundigste Dyrkere.
4 Arter er le Fossar den første og dertil den eneste, hvis Dyr han har kunnet undersöge. Bruguiere
(E. m. Hist. nat. des vers I. (1789) p. XVI) og efter ham Lamarck have derfor handlet urigtig i at op-
stille en Slægt paa Ads.’s 2den Art, la Natice (som er = Nerita collari ornata Ch. V. t. 187, 1.1895, a,b
= Nat. collaris, Sow. Catal. Tankerv. p. 47); derved ere Gray og senere Philippi atter blevne nödte
til for le Fossar at danne Slægten Fossarus. (Flemings (br. an. 1828 p. 312) Cyclostrema er opstillet paa
en med le Fossar congenerisk Art (Turbo zetlandicus, Mtg.), er altsaa = Fossarus, Gr. Ph., men der-
imod aldeles forskjellig fra Cyelostrema, Marryatt. Linn. Tr. XII. (1817) p. 338!!!)
Slægten Natica, Brg., Lmk. er senere deelt i adskillige Genera og Subgenera; det vilde vistnok
være rigtigt for disse Former saaledes aldeles at udstryge hiin Benævnelse, som virkelig her kan
undværes, og da, som oprindelig, tilbageföre Benævnelsen Natica paa le Fossar; Natica, Ads. blev alt-
saa = Cyclostrema, Flem. (nec Marryat) = Fossarus, Gr., Phil.]
33*
sø
2 = x R
- LG) A D u 4
J F 4 = UR Å
- = À 7
y oe iy
- SA be ® pa ie oy
| i Ihe
x å + =
à = ‘ 5 ae i | 7
a 3 | s Ab h i
= f i ty 3
sn Kirche, ” gala? ul late ed Hoar mk
1 - AT 3 he
17 4 a; Wither
\ i) Ki : y Le
- É 4
7 ‘ 14 y St
4 ir LÀ A
24 x is RIM
teh = ung AN
2 x Le" =
5 ; afl, A
eee, 2
f \ 5; ' É
kr GY f ?
=. 7 5 f
i R
2 à ! fi
i
EIN eis ’ iid LIU
m ALAN 155 band Ar ‘hi i bp.
Bi u en 2
a”
Le | re i |
= LA rs :
Li ras A =
i
EN
BE » 3
Lu
en * —
så at f
2 7 ra +
Å Ta ] ste
i | Inh ML Wal
X Br *
= [ tn am Hehe
DURE vi u le
BER —.. tn ds Va va part à an
om ead ied
pba ritn jt te om ;
war TN ae ay 4 Le CR inh tha
QE D D uf à As ti Me ne + ren
å == yf Pe an = CONTI a wil i atl LIE RE ur eh ruhe
= RS. in À ore yen ET HAN ton ai: at lien
I ° i i |
| AE md In ina in al J Fe EO en: tine
fn v # ARE! 4 AU at i 1 ’ if 1 sun Ei sel ie ail ag Ka arg } + ag |
7 ne = J ni t ae m Pr ms
A Mh Fl >% Ka «on EL 5 are J (SE ft AY m) er JAN bey ma
oe ete ers dr SS ine R KÆR Al tk
i i n Wi
EK
II.
Anatomiske Undersögelser.
De mikroskopiske Undersögelser ere i Almindelighed anstillede ved en Forstörrelse al 250 og 100 Gange
(diam.); en Forstörrelse al c.450 Gange har sjelden været anvendt; den hôieste, men kun i ganske enkelte Til-
fælde anvendte Forstörrelsesgrad, over hvilken jeg har kunnet byde, var c. 550.
IX.
Anatomiske Undersögelser.
A. Marsenia, Leach.
(Hertil Tab. I).
Trende Anatomier foreligge hidtil af Dyr, henhörende til Marseniadernes Familie; den
ene og ældste (1817) er Cuviers*}, en Undersögelse, vistnok mindre nöiaglig end
noget af hans övrige anatomiske Arbeider. Med Hensyn til den specifiske Bestemmelse af
det Dyr, Cuvier har hayt for sig, da frembyder denne store Vanskeligheder, er maaskee
uden Raadspörgen af selve de anatomerede Stykker, hvis disse endnu existere, endog-
saa umulig. Om hans Exemplarer hidrörte fra Matthieu og saaledes vare fra Isle de
France, eller vare Senegalske, lader sig af Afhandlingens Ord neppe bestemme. Af Cuviers
tidligste Bemærkninger over denne Dyrform, i Bull. de la soc. phil. (cf. og Mem. p. 3),
see vi, at den fandtes i det længe för Cuvier grundede Pariser Museum („il existait au
mus. d’hist. nat.*); sandsynligviis var den ikke etiquetteret, og Cuviers Localitetsangivelse
en blot Gisning; (Udtrykket „il vient de Senegal* i Modsætning til de foregaaende Imper-
fecter er neppe tilfældig). Senere (Mém. p. 5) har han havt Exx. fra Isle de France til
Undersågelse. — Gray paastaaer (Proc. zool. soc. 1847 p. 143), at Cuviers Sigaret efter
aulhentiske Exemplarer er den samme Form, som Blainville beskrev som Coriocella nigra.
Da Blv. 1824 förste Gang publicerede samme, angiver han den som ikke afbildet. Cuviers
Afhandling er ledsaget af Figg., og Blainville maa saaledes have anseet begge Former
*) Cuvier, anatomie des Moll. — Mém. sur l’Haliotide ou oreille de mer, sur le Sigaret, sur le genre Patella
et ses demembremens savoir ete. p. 2—6. pl. I. f. 1—8.
Mundpartiet, angiver Cuvier flygtig, skulde ligne Buccinens; Figg. oplyse i saa Henseende Intet, ere
vel snarest temmelig vildledende. Fordöielsesorganerne ere i det Hele aldeles feilagtig fremstillede,
anus angives og afbildes endogsaa beliggende mod venstreSide! Öinene opfåres som beliggende paa den
indre Rand af Fölehornenes Basis!!— Der hersker desuden i de Afhandlingen indledende Bemærkninger
en Mangel paa Skarphed i Udtrykkene, ligesom i de vedföiede zoologisk-critiske Angivelser en saa
betydelig Mangel paa Accuratesse, som den vel kun sjelden findes i Cuviers Arbeider.
264
som indbyrdes forskjellige, hvad de efter Sammenligning af de Cuvierske med den senere
publicerede Blainvilleske Fig. (Manuel de malacol. pl. 42. f. 1) i Virkelighed ogsaa synes.
Beskrivelserne ere hos begge Forfattere for ufuldstændige til deraf med Bestemthed at
udlede deres Forskjellighed eller Identitet; Cuvier anfårer, at hans Exemplarers Farve i
levende Live maa have været „fort brune*. Regne animal raadspörges forgjæves i denne
Anledning; det skulde dog synes af Opförelsen af Coriocella ved Siden af Sigaretus, tilmed
med den Note, at der virkelig er en Skal tilstede, — at Cuvier har undersögt den Blain-
villeske Form og fundet den forskjellig fra den, som han selv först havde anatomeret.
Dersom ikke paa den ene Side den Cuvierske Afhandlings tydelig udprægede Utilforladelighed
baade i Text og, som det ikke mindre synes, i Figurer, stillede sig iveien for enhver
derpaa bygget Slutningsfålge, og paa den anden Side ikke enhver Benægten af den mu-
lige Forekomst af en mere borealsk præget Form paa de af Cuvier' angivne Localiteter,
ved vor ringe Kundskab til Familiens geographiske Udbredning, maatte synes umoden,
kunde man næsten fristes til at ansee denne Form for middelhavsk, og nærmest som —
den delle Chiajeske Sigaretus Adansonii. Det var endelig ikke umuligt, at Fig.1 & 2 hos
Cuvier fremstillede en, Fig. 3—8 en anden Art.
Den anden af disse Anatomier, Blainvilles*), er noget yngre (1827); den er noget
mere udført, og har temmelig rigtige Angivelser af Hjertets, Fordöielsesorganernes, Nerve-
systemets Leie og Formforhold; men er iövrigt ligeledes temmelig fuld af betydeligere
Feillagelser. De- Dyr, paa hvilke Blv. anstillede sin Undersögelse, hidrörte fra de engelske
Kyster (Canalen), og vare ham meddeelte af Dr. Leach; Blv. ansaa dem som dannende en
ny Art, Sigaretus convexus (see næste Afsnit).
Næsten samlidig (1828) med foregaaende er den 3die og maaskee bedste af disse
tre lidet betydende Anatomier; det er delle Chiaje’s**). „Tungen“ (d. e. Raspepladen), kun
nelop nævnet hos Cuv. og Blv., er her taalelig beskrevet, begge laterale saavelsom Median-
tanden omtales (og albildes!) ***). Den haarde indvendige Mundbeklædning omtales som en
*) Dietionn. sc. natur. T. 49. art. Sigaret. (p. 105).
Bly. reproducerer Cuy.’s ældre (cf Bull. soc. Philom. 1799 no. 31 p. 52) Angivelse af Gjæller
mellem Kappe og Fod, og sammenligner udtrykkelig dette Forhold med det hos Patellerne; Fremstil-
lingen af Mundbygningen er meget forvirret; Mundens Hornbeklædning (som Cuvier har overseet) synes
han at have fundet, men anseer den for stærke Muskelpartier til Tungen !
**) Memorie sulla storia e notomia degli animali senza vertebre. III. p. 216. pl. 47. „f. 5, 18, 21.“ (desuden
10, 11. 19, 20).
##*) Fig. 19 paa pl. 47 hos delle Chiaje fremstiller Tandbevæbningen af „Helix neritoidea“; f. 10 og 11
Mundens Hornbeklædning (cf. p. 203).
Hvad delle Chiaje mener med den „mediano Jungo ed acuminato eirro, che é inserito nel principio
del canaletto o sifone eonducente nel cavo branchiale* veed jeg ikke. Fig. oplyser i saa Henseende
aldeles Intet.
265
carlilaginös tolappet Plade; Hjertet beskrives; den „appendice ovale“, der omtales til V.
branchialis, synes at være den mistydede mindre Gjælle, og deraf den tilsyneladende
Afvigelse ved den enkelte Gjælle. Bag anus skulde findes nogle eiendommelige Kjertler,
og Genilalaabningen (han havde kun 1 Ex., en 2) fortsætte sig i en „malrice lubulosa“,
der baglil gik over i en oviduct, der begyndte ligesom indsænket mellem Leverlapperne.
Endelig berører han Tilstedeværelsen af et Vandkarsystem, et Punkt, paa hvilket vi længere
nede i denne Afhandling ville komme tilbage. Den Art, delle Chiaje har undersøgt, synes
forskjellig fra de andre hidtil beskrevne Middelhavsarter ; den er min Marsenia neritoidea (delle
Chiaje). Hvorledes Philippi*) har kunnet citere delle Chiajes H. neriloidea til Sigaretus,
haliotoideus, L. er mig næsten ubegribeligt; den analomiske Beskrivelse maa han aldeles
ikke have gjennemlest, ligesaalidt som confereret med Figuren. Kilden til hans Vildfarelse
er formodentlig at söge i delle Chiajes Udtryk, ,conchiglia solida, la spira — esterna
gialliccia e la interna perlacea“.
Nogle enkelte overfladiske anatomiske Bemærkninger, denne Gruppe vedrörende,
forefindes endelig ogsaa i Quoy & Gaimards Reiseværk **).
,
Det Materiale, med hvilket mine anatomiske Undersøgelser have været anstillede,
ere nogle faa, ikke ret store (Længdediameter fra 13 til næsten 22"") Individer, tilhörende
Universitetets zootom. Museum, hvilke Prof. Eschricht med sædvanlig Redebonhed havde
stillet til min Disposition; de vare alle fra Middelhavet. De 4 hörle rimeligviis til M.
perspicua (L.) (Corioc. perspicua, Philippi); Beskrivelsen hos Philippi er saa ufuld-
stendig, at den specifiske Bestemmelse, naar samme, som her, skulde hentes fra hiin, allid
maa blive meget usikker; den nedenfor givne udförlige Beskrivelse af Skallen til den af
mig anatomerede Art, vil vel allid sætte kommende Undersögere istand til at gjenkjende
det Dyr, jeg har havt for mig, og som jeg ikke med fuldkommen Sikkerhed tör erklære
for Linnés og Philippis Art. De 2 andre Stykker stemmede i Dyrets Formferhold saavel
som i anatomisk Bygning saa ner med de til den nysnævnte Art hörende Individer, at de
næslen kunde gaae kun som Varieteter af samme; de ere imidlerlid i Skalforhold saa
bestemt udprægede fra hiin Art, ligesom og fra hinanden indbyrdes, at de visselig maae
holdes sondrede som særegne Arter; af hver har kun eet Exemplar staact til min Raadighed,
og det er derfor vel muligt eller reltere rimeligt, at idetmindste en og anden mere
minutieus anatomisk Forskjellighed kan være undgaaet min Opmærksomhed. Den ene af
*) Abbildungen I. (1844). Sigaret. p. 2.
xx) Voy. de l’Astr. Moll. I. p. 218. Atl, t.'66. f. 4—8.
Videusk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem, Afd, Bd. 3. ’ 34
ee
disse Arter synes nu efter Skalforholdene at være Helix neritoidea, d.’Chiaje og vil nedenfor
findes udførlig beskreven under denne Art, uagtet jeg ikke kan nægte, at der fra
Anatomiens Side muligviis lod sig reise megen Tvivl om Rigtigheden af denne Identifi-
cation; men d.’Ch’s. Exemplar var en? og mit en & (Ex. var -meget lille), og det er for-
nemmelig i Generationsorganerne, at denne Art synes at frembyde særlige Afvigelser.
Den anden Art er upaatvivlelig ny, og vil nedenfor findes nærmere beskreven som M.
zonifera (mihi).
Den fölgende Fremstilling vil give et Felledsbillede af de anatomiske Forhold hos
disse forskjellige Arter; de ubetydelige Forskjelligheder imellem dem, der hist og her ere
fundne, ville blive angivne ved de forskjellige Organsystemer. Endnu skal jeg kun
bemærke, at det bedst vedligeholdte samt störste af de Exemplarer, der have staaet til
min Raadighed, var det, paa hvilket jeg har opstillet Arten M. zonifera; paa det ere flere
Forhold, der tidligere vare mig tvivlsomme, blevne constaterede.
Af den lille Mars. latens, Ström, har jeg kun kunnet undersöge Mundpartiet.
For Dyrenes almindelige Formforhold henvises til denne Afhandlings 3die Afsnit.
Huden. Huden paa Marseniernes Rygside omslutter Skallen temmelig ndie og
udbreder sig som en fremstaaende, flad, nedadböiet Bræmme fortil ud over Skalranden,
til Siden og bagtil paa samme Maade ud over sidste Skalomgangs Convexilet. Denne
Bremmes Underflade gaaer fortil over i den Skallens Indside beklædende og skalafsættende
Tyndkappe, medens den til Siden og bagtil fortsætter sig som en tyndere, mere gjennem-
siglig Hududbredning, der laber sig over i den överste Flade af Dyrets Fod. Fodens Rod
sees saaledes (Dyret betragtet fra Underfladen) bagtil og til Siderne omgivet af en finere,
noget convex-fremdrevet Hudbremme, beliggende indenfor den tykkere, mere plane
og nedadböiede ydre Hudbremme'). Efterat have med en smal, blöd, fremspringende Kant
nedad lukket lidt af Skalaabningens vide Mund, standser hiin Udbredning til begge Sider
der, hvor Gjællespalten begynder, strækker sig altsaa paa venstre Side lidt længere frem
end paa höire. Den — som anfört — over sidste Skalomgangs Convexitet formede Hud
viser sig stribet af temmelig tykke, svagt fremstaaende, næsten parallellåbende, tilsyneladende
udeelte Linier, der hyppigst ere brunlige og adskilte ved lysere Mellemrum; stærkest
fremtræde de mod Siderne henimod den skarpe Rand, hvormed denne Hud træder frem
fra Skallen, idet den — som ovenfor angivet — lukker lidt af dennes Mund. Linierne
ere indad parviis forenede, udad vige de ganske lidt fra hinanden, idet de tillige
1) Tab. 1. fig. 1**,
bestandig blive svagere. Betragtes Dyret fra Underfladen, sees disse Linier forrest med
en Retning forefter, længere hen paa Siden udad reltede og bagtil bestandig mere bagud-
rettede, indtil de bageste fra begge Sider mödes paralellåbende med Dyrets Længdeaxe.
Under Mikroskopet sees hver bestaaende af et Bundt temmelig tykke, noget flade, parallel-
löbende, udeelte, glatte Traade, som udefter blive tyndere, og ofte der sees noget slange-
bugtede; udimod den ydre Kappebræmme tabe de sig, imedens de her tillige sprede nogle
af deres Traade. Hverken ved Injection (paa hvis Resultater jeg iövrigt ved denne
Undersøgelse aldeles ikke tår stole) eller ved Mikroskopet have Kar været at opdage
i dem.
Denne Stribning, saa tydelig paa den ydre nedadvendte Flade, sees paa den
indre mod Skallen vendende, fuldkommen glatte Hudside, kun svagt gjennemskinnende ;
den er altsaa ikke det, man kunde have antaget den for, det ydre Udtryk for Striberne
paa den indvendige Skal. Det er sikkerlig den, der har forledet Cuvier”) og senere
Blv. til hos disse Dyr at antage Tilstedeværelsen af udvendige Gjæller under Kappen.
Stribningen af denne Hududbredning synes, skjöndt intet Sted omtalt og afbildet kun hos
Cantraine [M. Audouini (C.)], at være characleristisk for alle ægte Marsenier; den iagttages
meget tydelig baade hos M. latens og M. producta.
Huden paa Ryggen er tyk, jævn efler svagt knudet; jeg havde först troet heri at
kunne see et Kjonsmærke, meent, at Hannernes Hud ved den sidste Egenhed skjelnede
sig fra Hunnernes; saadant synes imidlerlid ikke at være Tilfældet; af 3 &, som bestemt
tilhôrte samme Art, havde den ene en fuldkommen glat, de 2 andre en svagt knudret
Hudoverflade. Skallen kan tydelig föles, men ikke sees gjennem Huden; kun dens almin-
delige Omrids tegne sig bestemt udvendig. Endnu tykkere end hos Middelhavsarterne var
denne Hud hos M. producla, medens den hos M. latens derimod er meget tynd. — Huden,
som allerede for det blotte Oie viser en Mængde spredte lysere Puncter, sees under
Mikroskopet sammensat af större og mindre rundagtige eller uregelmæssigt kantede Celler
med mellemleirede Kjærner og Elementarkorn; disse Urdele ere samlede og tæt sammen-
*) Bulletin des sciences par la Soc.Philomatique. 4to Paris no. 31. (Vendemiaire an VII[= Octb. 1799) p. 52.
„Sur l'animal du Sigaret. (Helix haliotoidea, L.)“.
Ce mollusque est du nombre de ceux, qui paraissent d’abord nuds, c’est ä dire depourvues de
coquille, et qui cependant en recélent dans l’epaisseur de leur-manteau. Au premier coup d'oeil il
ressemble a une large limace ou mieux encore à un doris, qui n'aurait point de branchies sur le dos.
Il est ovale, convexe, lisse et son manteau déborde son pied tout autour; sous ce large rebord sont
des vaisseaux , qui paraissent. destinés à la respiration; Va tele est sous Ja partie antérieure du
manteau, applatie et portant deux courts tentacules; à son côté droit sort la verge, qui est grosse et
longue; la coquille est dans le manteau sans adhérences comme l'os de la seiche, mais les viscéres se
moulent dans la spirale“.
34°
A
trængte som mörkere Plelter eller Streger; i de mellemleirede Partier er Huden tyndere
og rigere paa Kjærner; hist og her, især ud imod Skalranden, sees enkelte finere Traade;
rigeligere derimod optræde Traadelementerne i Kappebræmmen, hvor de deels ligge
circulairt, deels låbende mod Randen, og saaledes krydse hinanden. Overalt i Huden sees
större og mörkere-farvede, uregelmæssigt kantede Celler (Pigmentceller)1).
Skal. Gjennemskjæres Huden, måde vi strax indenfor samme Skallen, for hvis
almindelige Formforholde vi henvise til det folgende Afsnit. Pletterne for Muskelinsertio-
nerne sces meget tydelig paa Skallens Indside, og hos alle de undersögle Arter beliggende
påa samme Sted. i Skalstructur stemme Arterne alle væsenlig med hinanden. — Periostraket
er hos dem alle stærkt udviklet, som sædvanlig stærkest paa sidste Omgang, især ud imod
dennes Rand; det hænger temmelig fast til Skallen, er meget seigt, fuldkommen gjennem-
sigtigt, for det ubevæbnede Oie glat. Ved en endog svagere Lindse vise sig tydelige
Foldninger og Fortykkelser langs Skallens Tilvaxtstriber; imellem dem sees skraatlöbende,
kun nær hine mere tydelige Tværfolder. — Skallen er meget spröd, gjennemskinnende,
udvendig mere mat (vel formedelst Indvirknigen af Spiritus), indvendig er den glat, glind-
sende, (dog har jeg aldrig seet den perlacea, kun med svag Silkeglands). Skallen syntes
at vise en Structur, der nærmede sig den, som af Bowerbank% er angiven for Skallerne
af forskjellige Gastræopoder; den syntes samméhsat af nogle faa Lag, der aller dannedes
af tæt sammentrængte, parallellåbende, langstrakte, prismatiske Legemer, hvis Retning i de
forskjellige Lag krydsede hinanden. Ved fortyndet Saltsyre, ja endog concentreret Ed-
dikesyre oplåstes Skallen under stærk Opbrusning, hurtigt og fuldstændigt, ved den første næsten
uden lilbageblivende organisk Rest, ved den sidste med et hindeagtigt, tilsyneladende structurlöst
Residuum; naar Skaldele kun i nogle Oieblikke udsattes for de omtalte Syrers Paavirkning,
uddroges en Deel Kalk, og det saaledes behandlede Parli viste sig da gjennemtrukkel med
Striber, hist og her utydelig sammenlåbende, og med utydelige, stjerneformige, indesluttede
Figurer.
Tyndkappen. Efter Borltagelsen af Skallen sees den til samme nôie slut-
tende Tyndkappeudbredning*), i sin bageste Deel tilvoxet lil den underliggende Ægge-
eller Sædstok samt Lever, forlil derimod dækkende Gjællehulen, og her med de tydeligt
gjennemskinnende, næsten transverselt forlöbende, tilhæftede Gjæller. I Omfanget af hele
1) Huden glådedes; den uorganiske Rest oplåstes i fortyndet Saltsyre, Ammoniak tilsattes i Overskud
uden paafölgende Bundfald (alts. intet pP ca” indeholdt); derimod viste sig Uklarhed og senere Bund-
fald ved Tilsætning af Oxalsyre, Bundfaldet oplöste sig atter i Saltsyre [altsaa (C) Ca].
*) Froriep, Neue Not. no. 546 p.*276 (Ann. und Mgz. N. H. Febr. 1843).
S) Tab 21-6 2573:
269
sidste Vinding gaaer Tyndkappen over i en fortykket, flad, ligesom brusket Kapperand,
hvis Underflade ligefra Columellarranden forom og til Spirets Begyndelse er fri (d. e. lader
sig löfte i Veiret som en smal Kant); soin en smal, ligeledes ligesom brusket, men med
Underfladen tilhæftet Stribe sees den bagom under den store Levervinding löbende forbin-
dende Fortsættelse af samme, fra hvilken en Forlængelse stiger opad den med Söilen i
Berörelse liggende Deel af Tyndkappen, hvor den umærkelig taber sig. — Paa Tyndkappe-
udbredningen secs desuden meget tydelige Muskelpletter; Tilhæftningsenderne af de Muskel-
masser, der nemlig hæfte Dyret lil Skallen, ere her, som hos Haliotis, Stomax (Mtf. 1810) o. fl.
ei paa Columellaen, men fjernede fra den; og selve Muskelmassen er dertil ei, som hos
hine, enkelt, men een til hver Side; ud imod höire Rand i en ringe Afstand fra det lille
Spir sees saaledes en næsten lineair, halvmaaneböiet Muskelplet; mod Venstre, men længere
fortil, en lignende, men mere skraatlåbende, der bagtil skyder sig ud i en lille Forlæn-
gelse; begge ere glatte, fremstaaende (især venstre), temmelig faste og resistente for
Følelsen. Omhyllet af Testicular- og Levermassen, samt undertiden krydset af vas defe-
rens, forfölges den Muskelmasse, der danner den höire Muskelplet ned imod det höire Hjørne
af Gjællespalten (for derfra vel at fortsættes ind i Fodens Muskelmasse); denne Muskel-
. masse bestaaer af 2 tykke, næsten senede Strænge, der opad ere låbne sammen i en stor
Muskelplet, nedad blive smallere og der atter forenes i en trind Streng. Til den venstre
Muskelplet saaes flere tykke og udenfra (fra Foden) opstigende Muskelbundter, der i den
ovre Spids vare ligesom” tendinôse; lige umiddelbart under denne venstre Muskelplet findes
den bageste Gjælles venstre Ende samt Hjertet"). Disse Muskler bestaae af tæt sammen-
trængte, ikke bundtede Traade med mellem samme indsprængte, ikke ret talrige, langstrakte
Celler med en oftest meget tydelig Kjærne. i
Gjællehulen. Gjennemklippes Tyndkappen nu langs sin höire Tilhæftnings-
rand og slaaes til Side, sees begge Gjællerne og ved sammes venstre Ende Hjertet,
lilheftede lil den tilbageslaaede Deel; tillige ligger da Gjællehulens Gulv blottet”). Gjælle-
hulen er hos Marsenia temmelig rummelig, mere eller mindre hvælvet (efter Skallen),
strækkende sig noget bagtil og til Hoire hen under Forplantningskjertlen og Leveren;
Hulens Gulv dannes af det musklede Diaphragma, der — som sædvanlig hos Gastræopo-
derne — deler hele Legemets Hule i 2 Caviteter, en övre og mindre, Gjællehulen, der
udad communicerer med det omgivende Medium; og en større, nedre og bageste, der
allevegnefra er lukket, men indeholder flere sig udad aabnende Organer. Gjællehulens
Bund dannes af den skraat mod Höire udvigende Ægge- eller Sædstok; mod dens åvre
Rand sees vas deferens (eller oviducten) udspringe og forlöbe mod höire Side. Langs
Gjællehulens höire Rand forlöber Rectum under Huden, saaledes at den kun er meget
svagt synlig inde i Gjællehulen; som en lille Ce. 1—14"" lang), af en rund Aabning gjen-
nemboret, fritstaaende, cylindrisk Papil sees Tarmens Analende staaende frem indenfor
Gjællespaltens forreste hôire Deel. Loftet i Gjællehulen dannes af den beskrevne Tynd-
kappeudbredning med de dertil hæftede Gjeller og det mod venstre Side og mere bagtil
situerede Hjerte. 1 Gjællecavitetens forreste Rand findes, dog lidt mere mod venstre Side,
et yderst svagt Udsnit, der som en applaneret ikke ganske smal Fure fortsæller sig med
en ringe Retning til Höire henad Underfladen af den store Kappebræmme, i hvis Yderrand
den frembringer et dybt Indsnit, der er meget tydelig synligt, naar Dyret betragtes fra
Rygsiden; denne korte, hudede Halvcanals indre Begyndelse synes at svare til den svage
Vinkel, Skallens Columellarrand danner ved sin Overgang i Forranden, medens dens ydre
Ende sees som en nedentil aaben Fold”), beliggende median eller lidt over mod venstre
eller undertiden höire Side, næsten over Roden af penis; efter mine, rigtignok ikke ret
mange Erfaringer synes Beliggenheden af denne Fold idetmindste ikke altid indenfor denne
Gruppe at kunne tillægges noget Værd som Arlsmærke, en Betydning, som” Lovén synes
at tilskrive den.
; Gjællerne. Gjællerne”) ere to og skraat tilhæftede til Gjællehulens Loft; de forlöbe
nemlig skraat bagfra til Höire og fortil; den forreste er ikke lidt mindre end den bageste,
og strækker sig noget længere mod höire Side; den bageste naaer neppe saa langt over
mod denne Side, men gaaer næsten heelt ned forbi Hjertet; hos M. zonifera (n. sp.) ere
Gjællerne i det Hele noget större, især den forreste”). Gjællerne ere, den forreste mindre
og bipectinat, den bageste stérre og unipectinat; Gjællebladene ere indbyrdes frie, de i
den forreste udgaae til begge Sider fra V. branchialis, og ere med den hele övre Rand
Ly) taba lef 1850.28
2) tab. I. f. 6.
3) Bly. (L c.) angiver kun een Gjælle hos den af ham undersögte Art (Sig. convexus, der iôvrigt maaskee
ikke hörer til denne Slægt, s. ndf.); det kan dog neppe vere nogen Tvivl underkastet, at Undersögeren
her maa have feilet og overseet den forreste Gjelle, der paa mindre vel-bevarede Spiritusexem-
plarer let kan lades upaaagtet, saaledes som det og er hændet mig selv ved det förste Individ, der kom
til min Undersôgelse. Der kunde vel vere Forhold baade i Beskrivelse og Afbildning af den ved d. Ch.
undersögte Art [M. neritoidea (d. Ch )], som kunde gjöre dens Henföring til Marsenia-Slægten tvivlsom,
ikkedestomindre (see ndf.) har jeg troet at kunne drage den herhen; ogsaa han angiver kun een Gjælle,
og til V. branchialis derimod en „appendice ovale“ (t. 47. f. 18); denne appendix sees imidlertid paa
Fig. (Text og Fig. ere som sædvanlig ikke af ham selv sammenholdte) liggende aldeles udenfor og
tilsyneladende uden Forbindelse med Pericardiet, og er vel netop den forreste og anden Gjælle. Ogsaa
Quoy & Gaim. angive for deres Sig. Tonganus kun 1 Gjælle, der skal være meget svagt udviklet; i
Begyndelsen havde de overseet den og anseet Dyret for en „pulmonat Gasteropod“.
271
lilheftede til Tyndkappen; den bageste Gjælles Blade ere smallere, ligesom scalpelbladfor -
mede, og kun med deres korte skraatstillede Basis tilhæftede efter Forlöbet af V. bran-
chialis. Under Mikroscopet synes et större Kar eller blodförende Canal at kunne bemærkes
langs hver Rand af den større Gjælles Blade, ligesom og Tværgrene, der sætte disse i
Forbindelse med hinanden. i
Iljertet. Hjertet!) ligger, som sædvanlig hos de prosobranchiate Gastræopoder.
bagved Gjællerne, og, som det af de ydre Form- og Skalforholdene var at vente til Venstre.
Det er forholdsviis temmelig stort, omsluttet af en temmelig snever Hjertepose. Hjertet
selv bestaaer af et slapt, næsten triangulairt Forkammer og et mere afrundet Hjertekamm er
der i Størrelse omtrent er lig Forkammeret, men ulige fastere og tykkere i sine Vægge.
Aabnes Hjertet, sees en circulair, ligesom fliget Klap mellem Forkammer og Kammer.
Forkammerets indvendige Flade er glat, Hjertekammerets viser stærke Længdetrabeculae,
især en större langs den ene, jeg troer, forreste Rand. Under Mikroscopet sees Hjerte-
kammerets Vægge sammensatte af Muskelbundter, der ere netformig sammenslyngede ;
imellem Bundterne sees endeel Korn eller Cellekjærner indsprængte. I Forkammeret ere
Traadene mindre tæt sammentrængte og i mindre Grad end i Hjertekammeret . samlede i
Bundter. Forkammeret modtager en temmelig stor V. branchialis, der synes at komme
umiddelbart fra den bageste Gjælle og optage en anden Stamme fra den forreste Gjælle.
Hjertekammeret afgiver fortil og til venstre Side en stor Aare, der-strax spalter sig i Lo,
een med Retning fortil, en anden med Retning bagtil. Med Sikkerhed at angive Noget om
det videre Forlöb af Aarestammerne har ved mine faa Exp. ikke været muligt.
Sliimblade. Bagved Gjællerne sees Gjællehulens Loft svagt foldet og ligesom
lidt fortykket; er dette de almindelig hos Gastræopoderne forekommende Sliimblade (feuil-
lets muqueux Cuv:)? Uomtalte tår jeg fremdeles ikke lade nogle kalkede flade Concrementer,
der i alle Expl. fandtes i Gjællehulen og klæbede fast til den större bageste Gjælle og
Gjællehulens Loft; have de deres Oprindelse fra hine Sliimkjertler eller fra Nyrerne, som
jeg iövrigt ikke har fundet? De brusede med Syrer; deres ringe Størrelse tillod idet-
mindste ikke mig nogen Pröve paa indeholdt Urinsyre.
Excrementer. I et Par Exemplarer bemærkedes Excrementer mod Udgangen af
Gjællehulen; de vare kugelrunde og viste sig under Mikroscopet som en grumös Masse,
hvori enkelte Legemer, der lignede Stauridier eller lignende Former, vare iblandede.
Herefter at afgjöre, om Marsenierne ere phylophage eller zoophage, skal jeg ikke vove;
efter deres Affiniteter turde de vel nærmest være zoophage. Lamarck’s og de engelske
Forfalteres Axiom, at de heelrandede Skaller havde herbivore, de emargineerte eller
1) tab. I. fig. 6".
272
canaliculeerle derimod carnivore Beboere, blev allerede af Osler‘) forandret derhen, at
disse vare zoophage, hine ikke allid phytophage, en Mening, som Blv. ogsaa har vedkjendt
sig (manuel p. 177). | :
Mellemgulvet. Det ovenfor omtalte musklede Diaphragma er en fast, seig, alle-
rede for det ubevæbnede Oie temmelig tydelig stribét Membran, der under Mikroscopet
yderst viser et Epitheliallag af smaa flade, rundaglige eller uregelmæssig polygoniske Celler,
derunder er sammensat af tverlébende, glatte, ugrenede Traade, der ere lidet eller slet ikke
samlede i Bundter; under dette fölger alter et Lag af lignende, dog noget grovere og mere
i Bundter samlede Traade, der forlöbe i Længderetning, ofte dog noget skraat, saa at
Traadene og Traadbundterne derved ofte vise sig indflettede mellem hverandre. Gjennem
Diaphragmet opdages allerede utydelig endeel af Mundpartiet, især synlig ved Raspepladens
bagre spiralrullede Deel. — Fortil taber denne musculôse Udbredning sig uden bestemt
Grendse i Hovedets Hud, der af Mundpartiets forreste Deel ofte, naar Krængemunden er
trukket tilbage, sees drevet noget iveiret; bagtil fortsetter den sig noget fortyndet hen-
over Leverens (og Forplantningskjertlens) forreste Flade og danner saaledes ogsaa den
umiddelbare Beklædning af Gjællehulens Bund.
Gjennemskjæres nu Gjællehulens Gulv, delte musculöse Mellemguly*), da aabnes
den nedre og større, den egentlige Legemscavitet; fortil sees da Mundpartiet med den
bageste spiralrullede Deel af Raspepladen, samt med Spiseråret ovenlil og til Venstre, og
bagved hos d flere Vindinger af vas deferens. Længere baglil ligge Spyttekjertlerne og Leveren
som en brunlig Masse og endelig heelt bagtil og til Höire Forplantningskjertlen, forbunden
med hiins övre og bageste Flade, og ligesom den opad og bagtil dækket af Tyndkappen.
Naar Krængemunden er indkrænget som i alle de af mig underségte Exemplarer,
sees Mundpartiet ligesom afsnöret i 2 Stykker, et forreste ?), mere hvidlig kegleformigt,
der forlil-og nedad er fasthæftet til Randen af den ydre Mundaabning og saaledes gaaer
over i Huden paa Underfladen af Hovedet, bagtil og opad derimod ender med en frem-
staaende, omböiet Krave, der omfalter og der er fast forbunden med den forreste Ende
af det andet, bageste Parti *), som er lidt større, rödligguult, fortil lavere, baglil hôiere,
udvendig, især paa Siderne, ligesom frembydende flere Vindinger. Fra den övre Flade af
delte bageste Mundparli udspringer Spiseréret®), som derpaa lægger sig til Venstre henover
1) Philos. Tr. 1822. IL. p- 497. — Ogsaa Dilwynn (Ph. Tr. 1823. Ii. p. 393) betvivlede hiin Setnings Al-
meengyldighed.
2) Tab. I. fig 5.
3) Tab. I. fig. 5, 9, 10 a.
4) Tab. I. fig. 5, 9, 19 b.
5) Tab. J. fig. 5, 9, 10 c.
det, stiger ned paa venstre Side, omfattes af Spiserörsringen ") for derefter al danne en
Udvidning, som tildeels dækkes af Spyltekjertlerne; Fortsættelsen af Spiseröret sænker sig
derpaa ind i Leveren. Heelt bagtil rager Raspeapparatets bagre Ende”) ud fra Mundpar-
tiet, oprullet til den ene Side i en Spiral. Endelig sees da endnu bagtil og til höire Side
flere Vindinger af vas deferens, af hvilke een eller to bestandig have efterladt et dybt
Indtryk i Leverens forreste övre Rand. '
Vi skride derefter til Betragtningen af de enkelte Organsystemer.
Fordöielsesorganer,
Hvad vi herom have at sige, indskrænker sig væsenlig til Mundapparatet og de
deraf afhængige Dele.
Paa Hovedets Underflade sees den ydre Mundaabning som en lille Tværspalte, hvis
Overlæbe har en noget svag Böining med Convexitelen opad; ogsaa Underlæben har en i
denne Retning vendende Convexitet, men med en Udranding i Midten. Fra denne Mund-
aabning udgaaer opad en temmelig vid, opad og baglil bestandig rummeligere Sek, der
oventil er krænget ind i sin Hule som et udefter aabent, noget smallere tillöbende, cylin-
droid Rör; den ovenfor omtalte Krave er det udvendigt-synlige Udtryk for denne Ind-
krængning. Delte er Krengemunden (Rostrum), der iövrigt frembyder fuldkommen de samme
væsentlige Characterer som hos Tritoniadae (= Trilonium, M. = Buccinoidea, Cuv. p. p.).
Den ydre Sæk, som altsaa, naar Organet er krænget ud, vil være den Deel af samme,
der ligger Hovedet nærmest, er udvendig ved slærke Muskler hæftet til Hovedets Hud-
bedækning samt til Foden; disse Muskler, der fungere som Retractorer, medens det er
Krængemundens egne Kredsmuskler, der iværksælte Udkrængningen, ere paa hver Side,
mere oventil een?), som er deelt i 2—3 Fascikler, der stige opad og baglil og tabe sig i
Hovedels Sidedele; mere nedad og bagtil sees en flad, næsten horizontal, med en ringe
Retning bagtil transversel Muskel”), som er stærkere paa höire Side og krydser et Par
Nervestammer. Nedenlil sees flere mindre, fra Foden udgaaende og bagtil insererede Muskler.
Det omtalte Yderrör, som ogsaa udvendig, især opad mod den i Inderröret omböiede Deel,
viser Spor af Tværfoldning, har indvendig efter hele sin Længde mange og tætstaaende
circulaire Folder.
Inderröret) er, som allerede bemærket, trindt, noget smalt tillöbende, oventil luk-
1) Tab. I. fig. 9 x.
?) Tab. I. fig. 5, 9, 10, 11 d.
3) Tab. 1. fig. 5.
4) Tab. I. fig. 9 y.
5) cf. Tab. I. fig. 10, 11 a.
Videusk, Selsk. Skr., 5 Række, nalurvidensk. og mathem, Afd, Bd. 3. 35
ket med det omtalte bageste Mundparli, medens den nedre Ende frembyder den egentlige,
næsten kredsrunde lille Mundaabning, hvis indvendige Rand er meget fiint og sirlig furet;
lige ovenfor den furede Rand bemærkes 2 modstaaende, fremragende, brunlige Kanter, der
fortil slåde sammen i Middellinien; de ere de fremstaaende Spidser af Læbernes hornagtige
Beklædning. Læbernes indre Flade er nemlig her, som hos saa mange andre Gastræopoder
(især meget stærkt fremtrædende hos Aplysia, Haliotis, Chiton o. fl.), næsten i hele sit
bageste Omfang forsynet mnd en tyk hornagtig Bevæbning; matrix for denne er altid en
glat fremstaaende Hudflade. Hos adskillige Gastræopodformer har denne Bevæbning, naar
den er mere lateral og fastere i Structur, hele Udseendet af Kjæber !), og saaledes ogsaa
hos vor Form, hvor jeg i Begyndelsen virkelig var nær ved at ansee den for saadanne;
den nôiere Undersøgelse, deres derved tydelige indbyrdes Sammenhæng fortil, ligesom den
fuldstændige Mangel af særegne Muskler til Bevægelse af den, lærte mig snart, at den ikke
kunde have Functioner som saadanne; den har vel kun den at beskytte Læbernes' og Mun-
dens indvendige Væg mod Raspepladens Tænder, samt tillige at afgive et fast, usaarligt
Stöltepunkt, hvorimod Fådemidlerne kunne trykkes, medens Tænderne paavirke dem.
Hos Marsenien danner den afsondrede Hudflade ”) paa hver Side et fladt, lidt
fremstaaende Parti, der mådes oventil i Middellinien; især fortil staae disse Partier med en svagt
böiet Rand frem fra den nedenfor liggende Sliimhinde?). — Selve Hornbeklædningen
viser sig som to i Omrids ikke fuldkommen ægformige, med den spidse Pol skraat
fortil og nedad rettede, efter Mundhulen båiede og forholdsviis temmelig store Pla-
der *), der med de mod hinanden vendende, övre, lidt omböiede Rande ere oventil sam-
mensmellede, medens de nedre Rande ere adskilte ved et smalt Mellemrum. De ere
temmelig faste, hornaglige, mod deres bageste Rand mere tynde og gulige (heelt ud imod
Randen endog farvelöse), fortil meget tykkere og sortebrune; denne forreste Deel staaer
paa den udadvendende Flade betydelig frem fra den bageste og danner med denne en
Fals, hvori optages den fremstaaende, ovenfor omtalte, forreste Rand af matrix. Hele denne
tykkere Deel af Hornbeklædningen synes udad fri for nogensomhelst Tilhæftning og har
en temmelig skarp nedre Rand, der kom tilsyne indenfor de furede Læber %). — Under
Mikroscopet viste Hornmassen sig i sin större og tyndere Deel sammensat af yderst fine,
tet sammentrængte Traade; i den forreste tykkere Deel gjenfindes de samme Traad-
1) Cuvier (Mém.) anseer den ogsaa hos Haliotis for Kjæber; ligeledes Lebert (J. M. Arch. 1846. p. 449.
t. XII. fig. 20 aa).
SJ) Habel fic. 193%,
3) Tab. I. Fig. 13*°.
4) Tab. I. fig. 17, 18.
5) Tab. I. fig. 11.
275
elementer, men tykkere, hist og her noget opsvulmede og indbyrdes adskilte ved en
amorph Mellemsubstants af Traadenes egen Tykkelse; her saaes tillige svage med Randen
af matrix concentriske Linier; det var Tilvæxtstriber, fremkaldte ved Tilsætning fra den
forreste frie Rand af matrix !).
Vi have hidtil kun betragtet den forreste Deel af Mundpartiet og de til samme
hörende Dele d. e. hele den fremstrækkelige Krængemund (Rostrum s. Haustellum); vi
skride nu lil Undersögelsen af det bagtil liggende, meget mere complicerede Stykke, den
egentlige Mund ”). Det viser sig som en ægdannet Sek, hvis forreste afstumpede Ende er
hæftet til Inderrérets övre Rand, hvis bageste ved flere Muskler er fasthæftet til Foden;
under Krengemundens udkrængede Tilstand maa delte Stykke allsaa ligge i hiins bageste
Deel, dens Hule maa fortil gaae over i Inderrörets Hule, det vil sige forts&lle sig over
i Krengemundens Forende, medens den opad forlsetter sig over i Spiseröret. Sækkens
Væg er temmelig tyk, seig og musculös, ovenlil fortsælte endeel af dens Muskelbundter
sig over paa Spiseröret, bagtil over paa Tungen. Sækkens Hule, den egentlige Mund-
hule, udfyldes næsten ganske af et temmelig fast, musculöst Legeme, Tungen?), som
bærer og bevæger Raspepladen. Forfalterne have (siden Cuviers Tid) i Almindelighed
kaldet Raspepladen Tunge, og næsten intet Hensyn taget til dette, for hiins Virksomhed
saa vesenllige, bevægende Apparat; jeg vil foretrække at kalde det hele Redskab med
samt sin Tandbevebning (Raspepladen) Tungen; den synes væsentlig at have samme Be-
tydning som Tungen hos de fleste höiere Dyr, den at tjene Gribningen og Deglutitionen 4).
Tungens Rod er baglil og nedentil fastheftet til Mundhulens Vegge, oventil derimod fri;
i sin forreste-Halvdeel er Tungen i hele sit Omfang fri. Her som hos de fleste Gastreo-
poder er den et mere eller mindre rödguulaglig, temmelig fast, resistent, noget fladtrykt-
ægdannel Legeme, hvis fortil vendte Spidse oventil er noget fladtrykt; længere tilbage sees
paa Siderne og oventil nogle horizontaltlåbende Vindinger (gyri), der ogsaa, skjåndt mindre
tydeligt, viste sig udvendig paa Mundcavitetens Væg, især mere baglil. Betragtet ovenfra
viser Tungen sig som to faste, musculöse, fortil sammenlåbende og der tilsyneladende for-
bundne Sidelegemer, der efter deres hele övrige Længde ere forenede ved en tynd mellem
1) Ved Salpetersyre farvedes Hornbeklædningen stærkt guult; ved Syrer viste sig tillige en svag Opbrus-
ning. Efter Glådningen blev en yderst ringe uorganisk Rest tilbage, denne oplöstes med Lethed i Salt-
syre; tilsattes Ammoniak i Overskud og derefter Oxalsyre, blev Vædsken uklar,
2) Tab. I. fig. 5, 9, 10; 11 b.
3) Tab. I. flg. 11 f.
4) Middendorf (Beitr. zu einer Malacozool. Ross. I. (1847) p. 53) kalder en lille tveklövet, karfuld Papil
nedentil og bagtil i Chitonens Mundhule Tunge; det er en Slags Bitunge, der modtager en egen Nerve;
tjener den Smagen? (Den minder om Bitungen hos Lemur o. A.)
5) Cfr. Tab. I. fig. 11.
dem udspilet Membran, som fortil ligger jevnhöi med Sidedelenes Overflade, bagtil derimod
under disses Niveau’). Den üvre glatte Overflade af de to Sidelegemer bærer Raspepladens
senere under Omtale kommende Vinger. Den mellem hine liggende membranöse Deel er
fortil og bagtil tykkere i Substants, dertil mere guulagtigfarvet; og disse, sammes forreste og
bageste Deel, råbe saaledes mindre end den mellemste Tilstedeværelsen af den underliggende
Cavitet; denne Deel af Tungen bærer den tandbevæbnede Deel af Raspepladen. Borltages
nu denne Membran, seer man den underliggende Hule; det er den forholdsviis store
Lacune 2), som vi under forskjellige Former gjenfinde i saa mange Grupper af Gastræo-
pod-Classen, og paa hvilken vi i en anden, senere fölgende Afhandling særlig skulle
komme tilbage. Hulen er smal, men dyb, idet den har hele Tungens Höide; dens Gulv
dannes af Mundhulens nedre Væg, d. e. af en Hud, der bestaaer af et Lag af Længde-,
samt derover et Lag af Tværtraade; dens Sidevægge dannes af hine to Legemers mod
hinanden vendende Sider; bagtil lukkes den af Mundhulens bageste Væg; de herværende
stærke tværlåbende Muskelfaseikler synes at slulte sig til nogle, der bagtil krydse Tungen
og saaledes dække den forreste Deel af Raspepladens Skede; — fortil syntes Hulen at
lukkes ved de her sammentrædende Forender af de musculöse Sidelegemer; paa Tilstede-
verelsen af det saddelformige Legeme (s. Onchidiopsis, Marsenina) ogsaa hos denne
Gruppe var jeg, da denne Undersøgelse anstilledes, ikke forberedt, og Tungens ringe
Størrelse har sikkerlig ladet mig oversee samme; Exemplarer staae ikke mere til min Raa-
dighed, paa hvilke jeg kunde overbevise mig om en Tilstedeværelse, paa hvilken jeg ikke
kan tvivle, deels formedelst dette Legemes næsten almindelige Forekomst, deels fordi mine
Papirer og Tegninger synes at angive Tilstedeværelsen af de med Sadlen i Forbindelse
staaende Vinger ©), ligesom ogsaa en Bygning af samme, lig den, jeg har funden hos andre
Former (see nedenfor).
De Bevægeiser, til hvilke Tungen kan være istand, maae fremkaldes deels ved de
paa Mundhulens (og Tungens) bageste Deel hæftede Muskler, deels ved dens egne og eien-
dommelige, der kunne forlænge og forkorte den samt foröge eller formindske dens Hide;
Betydningen af den i Tungens Indre tilstedeværende Lacune maa vel söges deri, at udöve
en jævn Spænding mod Raspepladen under Tungens forskjellige Bevægelser… Til nogen
selvstændig, af den övrige Tunge uafhængig Bevægelse er Raspepladen ikke istand; om
nogen selvstændig Fremstrækkelighed af samme, saaledes som endnu nyere Forfattere *)
1) Tab. I. fig. 12; fig. 15, 16 «-«, 8.
?) Tab. I. fig. 16 d.
3) Tab. I. fig. 16 y. é
4) C. Vogt, zoolog. Briefe I. (1851) p.324. „diese Zunge kann aus dem Munde hervorgestülpt werden.*—
277
anlage, kan her ikke være Tale; hos de her omhandlede, som hos saamange Gastreopod-
former vilde Raspepladens ringe Tykkelse i og for sig allerede forbyde enhver saadan
Anvendelsesmaade.
Vi vende os til Betragtningen af Raspepladen (radula, rastellum), dette mærkelige
Organ, som endnu indtil den seneste Tid var forbleven Anatomerne næsten ganske ube-
kjendt, Uagtet der i de sidste Decennier ved Quoy og Gaimard, Troschel, Lebert og frem-
for Alt Lovén er gjort endeel for at både paa vor Mangel paa Kundskab i denne Retning,
staaer der upaatvivlelig Meget tilbage, för vi vel tår paastaae at have nogen sammen-
hængende Indsigt i dette besynderlige Organs Bygning og Nytte"). Til nôiere Oplysning
trænge fornemmelig de mere generelle Spörgsmaal, som her frembyde sig; Udviklingen,
Bevægelsesmaaden og Anvendelsen ere Forhold, der endnu ere ukjendte eller meget ufuld-
komment kjendte. I Lovéns smukke, fortjenstfulde Arbeide savner man ugjerne i de for-
udskikkede generalia adskillige ônskelige Oplysninger ogsaa i de reent anatomiske Forhold.
Maaden, paa hvilken Tænderne ere tilhæftede til den dem bærende Plade, er aldeles ikke
omtalt, ligesom dennes hele Bevægelse og de enkelte Tandrækkers Forhold derunder ere
Punkter, som — flere andre uomtalte — ikke eller idetmindste meget ufuldstændigt her
ere berörte, vistnok fordi Afhandlingen vesentligst har stillet sig Apparatets Betydning
som zoologisk Classificationsmiddel for Oie. — De Dyreformer, der ere Gjenstand for
denne Afhandling, frembyde Særegenheder ved dette Redskab af en Natur, der, om end
hidtil ubeskreven, dog sikkerlig ikke ville findes enestaaende, men vise sig gjennem-
gaaende gjennem hele Grupper; denne Afhandling vil selv levere enkelte antydende Bidrag
i denne Retning. »
Bergmann u. Leuckart, vergl. Anat. u. Phys. 1851 p. 123. „sogenannte Reibplatte oder Zunge.“ —
Bronn, allg. Zool. 1850. p. 403.
1) Aristot. neoi Cwwr ioropias Lib. IV. ed Jul. Caes. Scaliger. 1619. p. 443. CXLVII.
De af Aristoteles omtalte, hos Snegle forefundne „edovras-d&is zai urzpods zei hentovs"
kunne ikke betegne andre Dele end Kjæberne; den hos Buscinum omtalte Tunge (I. c. CXLIX.
„ezova dé zai nooBoczilus woneg ai ude; rodro dd tori zAwrrosıdes.") er vel Krængemunden.
Om Aristoteles end ikke har kjendt Forstörrelsesglas, kunde han idvrigt nok have fundet Tunge-
Tænderne; de ere ofte tydelige nok for Fålelsen; naar Lebert imidlertid tillægger denne sande
Naturforsker Opdagelsen af disse, da beviser han ham en Ære, Aristoteles selv vistnok vilde til-
bagevise. — Ogsaa Cuvier og Ferrusac oversaae Tænderne hos Limax og Helix; og selv Blainv.
(Manuel p. 120) synes endnu ikke at antage dem tilstede paa de pulmonate Gastræopoders Tunge.
Derimod havde Adanson allerede, hvad baade Lovén og Lebert synes at have overseet, beskrevet
og afbildet dette Redskab hos Kambeul (p. 17. pl. I. G. V N. 0.) og Libot (p 29. pl. II. G. VII.
0. L. J.) 3
Troschel, üb. die Mundtheile einheimischer Schnecken (Wiegm. Arch. II. 1 (1836) p. 257.
Lebert, Beobachtungen üb. die Mundorgane einiger Gasteropoden. (J. Müll. Arch. 1846. p. 435. t. XII,
XIII, XIV.)
Loven. Öfversigt. 1847 p. 179. t. 3—6.
Raspepladen har hos de undersögte Marsenia-Arler en Længde af 7—9mm!), hos
M. latens synes den relativ noget længere ; med sin större, bagtil liggende, spiralrullede
og i en Skede indesluttede Deel træder den hyppigst med 14 Spiralvinding frit ind i
Dyrets Peritonealhule; medens den fremadliggende Deel, som hviler i en Indsenkning midt
henad den övre Flade af Tungen, til hver Side er udbredt i en vingeformig Deel (alae
radulae, tilsammen discus radulae)*), der hviler paa og danner en Beklædning over den
övre Flade af dennes Sidedele; baglil skyde disse Vinger sig ind under det Muskellag, der
fra Mundcavitetens Sidevegge gaaer paalvers henover Tungens Rod og dækker Tungeske-
dens forreste Deel; fortil og til Siderne slaaer Raspepladen sig med sine Vinger ned om
Tungens Rande og taber sig meget fortyndet bagtil paa Tungens Underflade. En skjold-
formig Forende af Raspepladen, som den her forekommende, og nödvendig forat forplante
Muskelvirksomheden over paa den tandbevæbnede Deel af samme, findes mere eller mindre
udviklet hos mange Gastreopodformer, maaskee kunde den endogsaa siges at forekomme
hos alle dem, hos hvilke en mindre bred Lacune er underlagt hiin tandbevebnede Deel?).
Raspepladen er yderst tynd, i sin bagtil liggende Deel noget böiet efter Fladen, saaledes
at Sidetænderne derved mere nærmes til hinanden, og Mediantanden kommer til at ligge
noget dybere; i sin forreste Deel er den mere flad (af indtil henimod 4"" Brede); efter
sin Structur synes den maaskee nærmest af brusket Natur, saaledes som den ogsaa angives
af Poli og Lebert; dog maa derved bemærkes, at den Brusken eiendommelige endogene
Celledannelse mangler; som en Art Epithelialvæv (Lovén, Middendorff) kan den idetmindste
her ikke betragles, og overhovedet kan en saadan Opfatlelsesmaade vel neppe gives
Medhold. Bruskelementerne i Raspepladen ere idvrigt ofte meget svagt udviklede, og selv
i Leberts Arbeide synes enkelte af Afbildningerne (sml. Haliotis 1. c. t. XIII. f. 27) at
tyde paa en ganske anden, end den Brusken eiendommelige histologiske Bygning. — Den
viser sig, betragtet fra Underfladen, yderst fiint længdestribet med næsten forsvindende
ovenover leirede Celleelementer; Mediantændernes tvedeelte Basis synes indskudt mellem
begge Lag. Ogsaa hos disse Former er den tandbesatte Deel af Raspepladen mod Siderne
begrændset af en fremstaaende Liste”), der forlöber efter hele Pladens Længde, men
samme er her tillige halvrendeformig udhulet og dækker Randen af Sidetænderne, fra hver
1) tab. I. f. 19:
2) Mindre godt orbis radulae (Middendorff).
3) Den anföres og afbildes saaledes af Troschel hos Paludina vivipara (I. c. p. 272 pl. X. f. 2), af Lebert
hos samme (I. c. p. 454. pl. XII. f. 37a), samt hos Patella (pl. 437 p. XII. f. 1—2), samt hos Halyotis
(I. c. p. 449. pl. XIII. f. 20); af Middendorff hos Chiton (p. 55. t. IIL. f. 10); af Poli hos Cyp. lurida
(Test. utr. Sic. III. 1826, pl. XLV. f. 27), Buce. galea (I. c. pl. L. f. 3), og Haliotis (1. c. pl. LV. f. 27)
0. hos fl.
4) tab. I. fig. 20. «.
af hvilke den modtager et svagt Indtryk. Raspepladens tandbevæbnede Midtedeel sees
saaledes mod hver Side indfattet med en (bruunaglig-) farvet, regelmæssig bölget Kant,
som ved Tryk brister i flere Stykker, der svare til de efter hinanden stillede Tandrakker;-
det seer da næsten ud som en Række convex-concave, noget nedtrykte Skinner, der vare
anbragte mod Rygranden og Basisdelen af Sidetænderne"). De til Dannelsen af denne
Kant anvendte Elementardele ere stårre, brunlige Celler.
Den vingeformige Sideudvikling paa den fortil i Mundcaviteten liggende Deel af
Raspepladen viser en histologisk Bygning, næsten overeensstemmende med den i den
egentlige Raspeplade forefundne. Vingen er tykkere end denne, gjennemsigtig, og synes
sammensat af tæt sammentrængte, ligesom yderst fiintleddede Traade, neden under hvilke
bemærkes et Lag af temmelig smaa, indad mod Raspepladen næsten regelmæssig polygone
Celler, der have nogen Lighed med Bruskceller.
Paa den egentlige Raspeplades Overflade sidder heftet et hos de forskjellige Arter
forskjelligt, men aldrig stort Antal af Tværrader af Tænder”); hver Række bestaaer af 3
Tænder, een Median- og 2 laterale. Tændernes Fastheftning til Pladen skeer under en
ringe Vinkel, Mediantenderne ere fremliggende under en mindre spids og med crura lige-
som lidt indsenkede i dens Substants; Sidetænderne synes næsten at ligge an mod dens
Overflade. — Længden af Mediantanden er större end Breden; den er næsten flad, i den övre
Flade meget svagt udhulet efter Længden, ender fortil afrundet og har her en smal
omböiet d. e. opadböiet Kant, der i Midten bærer en större, mere spids og til Siden flere (5)
mindre, men ligeledes spidse Tænder; bagtil löber den ud i et Par divergerende. for
Enden afrundede crura, der omtrent have samme Længde som corpus af Tanden. Median-
tænderne staae hinanden saa nær, at Spidsen af crura af den foranliggende netop dækkes
af den forreste Ende af den bagved hæftede. — Sidetænderne ere krogformig böiede Blade,
der ere parviis modsatte, dog ikke fuldkommen ligeoverfor hinanden stillede, og med
Spidserne saaledes båiede mod hinanden, at disse krydsende hvile over Mediantandens
Midtedeel. Paa den bageste, i Skeden indesluttede Deel af Raspepladen staae de hinanden
nærmere?) og skjule næsten aldeles Mellemtanden; i den i Mundcaviteten frit fremliggende
Deel komme Mediantænderne derimod temmelig tydelig tilsyne mellem Sidetændernes der
mere fra hinanden rykkede Basisdele. Lateraltanden”) bestaaer af en Grunddeel og en
krogformig Deel; Grunddelen danner en skjæv, uregelmæssig fiirsidig Flade, som er lidt
1) Tab. I. fig 20. £. 30.
2) Tab. I. fig. 20, 21.
3) Tab. I. fig. 22.
4) Tab. I. fig. 23.
mere lang end bred; har en svagt afrundet, skraat indad tillöbende Basisrand; en indre
Rand, som danner en mod Midttanden svagt concav Bue, der synes at fortsætte sig over
i Hagens bageste Rand; og en ydre svagt vinkelböiet Rand, som ligesom fortsætter sig over
i den hageformige Deels Forrand. Sidetenderne vise sig, eftersom de betragtes fra den
ovre eller nedre Side, af aldeles forskjelligt Udseende; Grundstykkets Ryg (d. e. den mod
Raspepladens Randliste vendende Rand) er efter Længden klövel; Spalten er bagtil dybere,
fremad taber den sig, idet Tandens Spidse böier sig frem mod Medianlinien og tillige har
sine uligestore Sider nedad ombôiede; de to Sidestykker af Grunddelen, som mellem sig optage
en Deel af Basis af den foranliggende Tand, ere uligeformede og uligestore, og herved
bliver det særdeles let at bestemme, hvilken Flade en enkelt lösreven forliggende Tand
frembyder. Det övre Sidestykke er kjendelig bredere ligesom og lidt længere end den
nedre mod Raspepladen liggende Side, paa Grund af hvis Smalhed den under (d. e. foran)
liggende Tands Grunddeel kun tildeels kan optages af den dannede Hule, medens en anden
Deel af den hviler paa og er forbunden med selve Raspepladen. Sidetandens ydre Halv-
deel er krogdannet (uncinalus), béiet over mod og krydses med den modstaaende; seet
ovenfra viser den sig næsten halvmaanedannet, dog mere eller mindre afskaaret mod
Spidsen; Krogens Forrand er tillige omböiet mod hver Side; den övre omslaaede Side er
meget længere, meget höiere og har Sideranden efter hele Længden besat med mange,
smaa, spidse, indefler Tandens Spids rettede Tænder; den nedefter båiede Side er meget
mindre höi og meget kortere; saaledes er da Krogens Rygning indefter skraat afskaaret
og her besat med flere större Randlender; disse sidste Tænder, som altsaa sees gjennem-
skinnende gjennem Hagens övre omböiede Side’), kunne, eftersom Focus stilles mere eller
mindre dybt, vise sig springende frit frem, og det er ved saadan Focalafstand, at Lovén
synes at have tegnet sine Figurer. Et Par schematiske Træk ville bidrage til Oplysning
af den sidste Deel af den givne Beskrivelse, der, — i og for sig vanskelig — dertil aldeles
intet Forbillede har havt, da Videnskaben endnu ikke var i Besiddelse af nogen nogenlunde
fuldstændig og detailleretBeskrivelse af Tungen og Tungetænderne hos nogen Gastræopod.
De til samme Side hørende Lateraltænder ere da allsaa ved ginglymus-Led hæftede
til hinanden, og bevæges saaledes den cne paa den anden. Et Forhold, som det her
beskrevne, synes endnu ikke iagttaget; idelmindste har jeg intet Sted fundet det beskrevet
eller omtalt, og det er först efter ofte og alter ofte gjentagen Undersøgelse af delle
smukke Apparat, at jeg har turdet fæste Lid til denne lagltagelse og betragte den som
Mere end et oplisk Bedrag eller Frugten af en Mistydning; hvorledes Forholdet har kunnet
undgaae den ellers saa klartseende Lovén, der har havt en ved mine nærstaaende (med
1) Tab, I. fig. 23, 28, 30.
281
H. perspicua L. forvexlet) Art for sig, kan jeg ikke ret forstaae'). De fleste Raspeplader
undersöges under en ikke ganske ringe Forslorrelse med paalagte Dekglas, og altsaa efter
Anvendelse af noget Tryk, derfor sees Tænderne ofte mere fjernede fra hinanden, hvorved
hiint særegne Forhold endnu bliver vanskeligere at iagitage; ved meget omhyggelig Be-
stræbelse forat undgaae Tryk har jeg et Par Gange i det Mindste paa enkelte Steder seet
næsten hele Leddecaviteten udfyldt af den foranliggende Tands Grunddeel.
Hvis dette Forhold, som jeg sikkerlig troer, her skal constateres, vil det visselig
ogsaa vise sig som et mere almindeligt; og at det allerede er delte, derom turde maaskee
ogsaa adskillige ældre Figurer vidne, ligesom jeg ogsaa hos Strombus gibberulus mener at
have iagtlaget noget-Lignende ved den indbyrdes Forbindelse af de store Sidetænder, der
stöde op mod Mediantanden. Disse Tænders nedre Rand synes skarpt omböiet og danner
saaledes en Fals, hvori den tilsvarende Rand af den foranliggende Tand optages?).
Den ydre Deel af Grundstykket af Sidetænderne dækkes især paa den övre Flade
af et efter Raspepladens Længde continuerligt, kun ved temmelig stærk Forstörrelse tyde-
ligere synligt Fibrebaand, hvis Traade tildeels syntes al hæfte sig (som Abductorer ? ?) paa
selve Grundstykket af hine.
De tii hinanden svarende Tænder i de forskjellige Tandrækker ligne, indbyrdes
sammenlignede, næsten fuldstændig hinanden; kun med Hensyn til den Vinkel, som Side-
lændernes Krog danner med Grundstykket, viser der sig en ringe Storrelsedifferents,
ligesom de forreste Tænder ogsaa ere noget afslidte og have tabt de skarpe Spidser, eller
i det Mindste vise dem slidte og afrundede; paa den yderste Spidse af Raspepladen synes
ofte at bemærkes Spor af udfaldne Tænder.
Detaillerede Udmaalinger af Tændernes Størrelse og de enkelte Tandparliers
Störrelsesforhuld skal jeg ikke her hidsætte; de ere af temmelig liden Nytte, og det at
anstille dem ikke saa lidet möisommeligt; maaskee turde det dog være rigtigt at vedfoie
eet saadant Maal, Breden af Mediantanden over Enden af begge crura; denne var hos M.
perspicua 0,15™" (og relaliv var Breden den samme hos de to andre undersågte Arter)
1) Efter Q. & G.'s Tegning (l. c. pl. 66 bis. fig. 8) skulde det ikke synes umuligt, at han virkelig har seet
noget Lignende, som den ovenfor beskrevne Leddeforbindelse, Naar Gray (fig. of moll, anim. IV, p.
75) kalder disse Tænder , versatile”, da synes han dertt forledet af en af Figg. hos Q. & G., fig. 5 til
Venstre; ogsaa jeg har et Par enkelte Gange efter mindre varsom Behandling af Dele af Radula seet
indtræde en saadan Vending af hele Tanden med Spidsen udefter.
Hos Lovén synes de puncterede Linier paa Tænderne baade af Coriocella perspicua og Strombus
floridus ogsaa at antyde, at han har seet, men ikke opfattet hiint Leddeforhold.
2) Tab. I. fig. 31, 32. Tandbevæbningen hos Str. gibberulus er hidtil ikke afbildet; den kommer den hos
Str. floridus (Lovén 1. c. tab. VI) meget nær; de to ydre Sidetænder ere mod Spidsen fladtrykte og
nedenfra noget skeeformig udhulede, i den opadvendende Rand tillige tandede.
Videusk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd, Bd. 3. 36
og hos M. latens O,11"". Jövrigt ville Angivelserne over Længde og Brede af radula,
sammenholdte med Tandrækkernes Antal samt de hosföiede Figurer altid være tilstrekke-
lige for senere Undersögeres Sammenligninger.
Tænderne ere alle meget haarde, ubdielige, men taale et forholdsviis temmelig
stærkt Tryk uden at knække; deres Farve var i Almindelighed hornguul, især var Side-
tændernes stærk, (hos M. latens vare dog alle næsten farvelåse); de glindsede temmelig
stærkt; de vise neppe nogen tydelig indre Organisation, kun en ikke ganske syag Længde-
stribning opdages især tydeligt mod Basis af Side- og i corpus af Mediantanden.
For snart 7 Aar siden overraskede Hancock og Embleton!) den physiologiske og
malacologiske Verden ved det interessante quasi-Fund af Kisel som det, der gav Tænderne
paa Gastræopodernes Tunge den Haardhedsgrad, der muliggjorde deres Anvendelse som
Boreredskaber gjennem haarde Skaller. De forskjellige Forfattere have siden afskrevet og
oplaget denne Angivelse uden selvstændig Undersøgelse; vi skride her til et Forsög paa
at veie dens Værd.
Som de fleste andre Ikke-Chemikeres chemiske Undersøgelser udmærke ogsaa de
anforte engelske Forfalteres Angivelser sig ved en höi Grad af Mangelfuldhed og Unöiag-
tighed i hele Undersögelsen, Undersögelsesmaaden og Beretningen derover. Nærværende
Forfatter, som iövrigt ikke skal rose sig af noget særlig Studium i chemisk Retning, blev
ved hine Forsögs aabenbare Ufuldstændighed selv ledet til et Forsög paa at verificere
dem, og foretog saaledes en lille Undersøgelse, hvis Resultater her forelægges; maalte jeg
ved samme blot have opnaaet atter at henlede Opmærksomheden paa dette Punkt, og der-
igjennem endelig faae en compelent Undersöger henvendt mod samme, da vil min
Hensigt fuldelig være opnaaet. — Tænderne bestaae”), læres der, af „siliceous matter“,
senere siges der af ,silex*; og hvorfor? Fordi de ikke paavirkes af Salpetersyre og
Eddikesyre, derimod destrueres ved Fluorbrintesyre. Naar Hancock og Embleton aldeles
ingen Forandringer angive fremkaldte ved de anförte Syrer, da maae de mene de fortyn-
dede Syrer; concentrerede fremkalde disse saavelsom og især Saltsyre idetmindste ved
Timers Paavirkning en ikke ganske ringe Corrosion; og under Kogning med samme
forandredes Tænderne endogsaa meget betydelig (Spidserne holdt sig længst uforandrede);
ved fortsat Kogning destrueres de fuldstændig, ligesom de ved samme paa Platinblik
udsmælle lil en censartet brunlig Masse. Ved Behandling med fortyndet Fluorbrintesyre,
endog efter nogle Dages Bevaring i samme, havde Tænderne ingen Forandring lidt, de
vare kun lidet lysere og mere gjennemsiglige (ligesom om enkelle Bestanddele vare ud-
1). Ann. ad mgz. of natural history. XV. (1845) p. 10. (Eolis).
2) ]. c. 2 Serie IL. (1848) p. 212: „the spines of the tongue of the Gasteropoda are composed of silex.“
283
trukne); concentreret Flussyre har jeg ikke kunnet anvende. Med den formlöse uorganiske
Rest, der blev tilbage efter Glödning af et Stykke af en radula af en Marsenia (perspicua),
har jeg flere Gange anslillet Kiselpröven med Bleserör, men har aldrig seet mindste Spor
af indeholdt Kisel, som jeg derimod fandt, men rigtignok i yderst ringe Mængde, indeholdt
i Asken af et glödet Parti af Raspepladen af Strombus gibberulus (L). Jeg har senere
anstillet en Analyse af en Deel Tænder fra Raspepladen af Bucc. antiquorum, Beck (Triton
nodiferum, Lmk). Först kogles samme med concentreret Salpetersyre under fuldstændig
Oplösning, derefter Inddampning til fuldkommen Törhed, og derpaa slærk Opvarmning;
det Tilbageblevne oplåstes fuldstændigt i fortyndet Sallsyre: altsaa synes ingen Kiselsyre
indeholdt. Til den sallsure Oplåsning tilsåltes Ammoniak, hvorved Bundfald; Bundfaldet
frafillreredes, glödedes og oplöstes igjen i Salpetersyre; ved Svovlbrint-Svovlammonium
da sort Bundfald, ved guult Cyanjernkalium blaa Farve: altsaa Jern indeholdt. En anden
Deel af Bundfaldet med Ammoniak udvadskedes fuldstendig, oplöstes i Saltsyre, derefter
tilsattes Svovlsyre og stærkt Alcohol, hvorved ingen Udskilling: altsaa phosphorsuur Kalk
eller Fluorcalcium. Filtratet fra Ammoniak-Bundfaldet frembragte med Oxalsyre Bundfald,
som var oplöseligt i Saltsyre: altsaa Kalk. Reaction for Fluor blev desuden udfört ved at
glåde Massen i Plalindigel, opvarme svagt med Svovlsyre, hvorved ingen Älsning paa
Glas"), — Hvad det nu var for en Siliciumforbindelse, der skulde findes som Bestanddeel og,
som det synes, væsenlligste Bestanddeel af Tænderne, fremgaaer ikke af Hancocks og
Embletons Angivelser; men det skulde vel være Kiselsyre eller forskjellige Silicater. Den
rene amorphe Kiselsyre (det er vel altid som incohaerent, at den i de dyriske Organismer fore-
findes) er i Dyreriget først efterviist i forskjellige Infusoriers Pantser, senere i Fuglenes
Fjær (Gorup-Besanez), i Fuglenes (Gaasens) Blod (Henneberg) o.fl. St., og kunde saaledes
meget vel ogsaa forefindes her”). Imidlertid synes Siliciumforbindelsen — hvis en saadan
virkelig undertiden er tilstede — ikke som Kiselsyre at forefindes eller idelmindste da at
forekomme i saa ringe Mængde, ut den neppe kan spille nogen videre vesentlig Rolle
eller væsentligt betinge Tændernes Haardhed. Som forskjellige, lettere oplåselige Silicater
kan Silicium derimod muligt hyppigere være tilstede, men under ingen Betingelse kunne
1) Tandforholdet hos Patella melanosticta, Gm, (? Nicobar?) er hidtil ikke afbildet; det gives derfor her
tab. I. fig. 33—36. De ydre Tænder sees ofte låsnede og med Spidsen dreiede i en deres oprindelige
modsat Retning, udefter. Saltsyre oplöste ved svag Opvarmning Tænderne tildeels, Sidetænderne end-
ogsaa aldeles; kun de sorte, i en Hule (bevægelig) hæftede Spidser, holdt sig uforandrede, paavirkedes
heller ikke af Flussyre. 7
?) Varrentrapp, som har skrevet Artiklen „Kisel og Kiselforbindelse* i Handwörterb. der reinen und angew.
Chemi IV. (1850) synes ikke at kjende Noget til Kiselens supponerede Forekomst i Gastræopodernes
Tungetender. =
36*
284
Tænderne siges at „bestaae af Kisel eller Kiselforbindelser.* Det bliver herved tillige et
Spörgsmaal, om der kan legges nogen videre Vegt paa de senere Angivelser om lignende
Kiselindhold i de Legemsdele, der tjene Boringen hos forskjellige andre Gastreopoder og
Acephaler!).
Som ovenfor anfört, stemme de 3 her undersögte Middelhavs-Arter saa betydelig
med hinanden i almindelig Configuration og Bygning af Raspepladen og dennes enkelte
Dele, at noget Artsmærke deraf ikke lod sig udlede”); thi at Tænderne hos den ene (M.
neritoidea) vare noget mere mårktfarvede, og deres Grunddeel i Forhold til den omböiede
Spidse ubetydelig længere, synes ikke vel at kunne afgive noget brugbart specifisk Mærke.
Ogsaa hos M. latens*) vare Tænderne næsten fuldstændigt af samme Grundform og af relativ
lignende Størrelse, dog vare Sidetænderne hos denne Art lidt slankere; Mediantanden afveg
i Form lidt fra den hos de andre Arter; den var lidt slærkere båiet fra Side til anden,
dens Rande især fortil mere ombåiede, og dens acies besat med færre Spidser- Mulig
skjulte sig i Tandrækkernes Antal et temmelig constant Artsmerke, hvorom jeg imidlertid
efter mine paa saa yderst faa Exemplarer grundede Undersøgelser ikke tår nedlægge nogen
bestemt Paastand. Hos M. zonifera var Antallet 59, hos M. neritoidea c. 50, hos M. per-
spicua c. 55; hos M. latens idetmindste 66.
Den större bagtil liggende, udenfor Mundcaviteten i Peritonealhulen spiralformig
oprullede Deel af Raspepladen er, som ovenfor allerede anfårt, indesluttet i en Skede, og
synes temmelig låst forbunden med samme, saaledes at Raspepladen nogenlunde let lader
sig fremdrage af den. Skeden begynder heelt bagtil paa Tungens övre Flade som en
fortil aaben, noget fladtrykt Cylinder, som gjennemborer Mundcavitetens bageste Væg, og
endelig i sin allerbageste Deel sees lidt opsvulmet; Skedens forreste Ende krydses af et,
Traadelag, der synes at staae i Forbindelse med eller udgaae fra Tungens og Mundcavi-
tetens Sidedele; dens Bagende er néie sammenvoxet med den omhyllede, fortil mørke,
bagtil hvidgraa pulpöse Masse, der synes at spille en Rolle ved Tændernes Dannelse.
Selve Pulpen bestaaer af tæt sammentrengte, forlil især mörkere Celler; i dens bageste
hvidlige Deel opdages endnu ingen Tænder, lidt længere fortil vise disse sig derimod
meget tydelige og i den samme Stilling indbyrdes, som længere fremad paa Raspe-
1) Ann. and mgz. of natural history. 2 S. V. (1850) p. 6. W. Clark, on terebrating Mollusca.
Ogsaa fra anden Side er der i den seneste Tid reist Tvivl om Rigtigheden af Hancock's Angivelser,
saaledes af Bate (Brit. assoc. Birmingham 1848) og Forbes (Pinstitut. 1849. p. 383.) cf. Troschel Arch.
1850. p. 110. (Ber. üb. Leist. im Gebiete d. N. der Mollusken. 1849).
*) Heller ikke Middendorff kunde for Chitonerne benytte Raspepladen som Artsmierke; cf. Beiträge zu
einer Malacozool. Ross. I. (1847) p. 29, 80.
3) Tab. I. fig. 27—30.
285
pladen; de vare (c. 4) fuldkommen gjennemsigtige, farvelöse; baade Spidsen og Grund-
stykket saaes ferdigdannede, dog synes Spidsen lidt fastere i Substants, ligesom denne
ogsaa tidligere, naar Tandrækkerne under Mikroscopet gjennemlöbes heelt bagfra, sees
antagende den horngule characteristiske Farve. Skeden var udvendig glat, hvidlig, og havde
især mere bagtil en forholdsviis ikke ganske ringe Tykkelse; den bestod yderst af et Lag
af Længdetraade, indenfor hvilket kom et andet Lag af skraatlåbende. Mellem Skeden og
den üvre Flade af Raspepladen fandtes — som sædvanlig — tillige et med hiin fast for-
bundet Lag af mörkt brunlige, uregelmæssig polygonale og tæt sammentrængte Celler, eller
(M. latens) af mere rundagtige, vel ogsaa ovale og da mere spredte Celler, adskilte ved
en Intercellularsubstants, hvori fine grenede Traade samt Kjærner. Tilstedeværelsen af
dette Cellelag gjorde Iagttagelsen af Tænderne gjennem Skeden meget vanskelig fra den
ovre Side; naar Raspepladen uddroges af Skeden, blev en Deel af dette Lag hængende
ved Tænderne.
Spiseröret!) udspringer omtrent fra Midten af Mundhulens åvre Væg eller lidt
længere fortil, lægger sig derefter til venstre Side hen over samme, stiger ned paa samme
Side, omfattes af Nerveringen, og forlsetter sig derefter en kort Strækning bagtil, her
tillige noget udvidet, især mod höire Side”), og oventil (hos d) tillige tildeels skjult af
nogle Vindinger af vas deferens, medens det til Siderne ligger i Berörelse med de for-
meenllige Spyttekjertler. Efter denne Udvidning fortsalte Spiseröret sig endnu efter en
ringe Forsnevring over i Maven, som hviler paa Foden eller nedad idetmindste kun er
omhyllet af en ganske ringe Levermasse, medens den opad og til Siderne derimod ganske
indhylles af samme. Mavens indre Side fremböd tydelige Længdefolder; fra den fortsatte
Tarmcanalen sig nu opad, forlöb til Höire, i Berörelse med Forplantningskjertlen, udvider
sig noget og forlåber med sin Rectaldeel langs Gjellehulens höire Rand, og ender tæt
indenfor Gjællespaltens höire Hjörne med en lidt fremstaaende afrundet Analpapil?).
1) Tab. I. fie. 5:19, 10:.c.
=) Tab. I. fig. 9:
3) Blv. angiver (I. ec.) 3 Maver; om Rigtigheden af denne Angivelse har jeg ved mine smaa Exemplarer
ikke kunnet overbevise mig, ligesom overhovedet Mavens og Tarmeanalens anatomiske Forhold er og
har maattet vere denne Afhandlings ikke mindst svage Side. Har Bly. ikke antaget Spiserörs- og
Endetarmsudvidningen for Mayer?
286
Kredslébs-, Aandedrætsredskaber,
Det Lidet, vi om disse have at sige, indskrænker sig til de ovenfor gjorte Be-
mærkninger.
Giællebladene (som indenfor Triloniernes Gruppe snart vise sig tilhæftede i en
större, snart i en mindre Strekning) ere hos Marseniaslegten næsten fuldkommen frie.
Afsondringsredskaber.
Underligt er det, at jeg hos ingen af de undersögle Former er sikker paa virkelig
at have seet Spyltekjertlerne, saa meget mere mærkeligt som Cuv. og Blv. angive dem
saa stærkt udviklede, saaledes som de ogsaa afbildes hos Cuv. (1. c. f. 7. k. k.) At
Spyttekjertler nu virkelig ogsaa her forefindes, derom kan der vel — selv om Slægtskabet
med Tritonierne blev overseet — ikke næres nogen Tvivl, efterat Chitonerne, som Poli,
Cuv. og Meckel havde fraskrevet disse Organer, nu ogsaa ere fundne i Besiddelse af dem.
Som ovenfor angivet, er den bageste Deel af Spiseröret til hver Side omgivet af en
kjertellignende Masse, der bagtil ståder op til, men dog ved et tyndt Skillerum synes
adskilt fra selve Leveren; dette er formodentlig Spyttekjertlerne; Udföringsgangene har
jeg ikke seet. . $
Leveren danner en brunlig Masse, der fortil lukker Bunden af Gjællehuden, opad
er nöie forbunden med Kjönskjerllen; den bedækker og er fast forbunden med Mavens
ovre Flade, og omhyller Tarmen. Leveren synes at have den hos Gastreopoderne almin-
delige acinöse Bygning.
Sliimbladene i Gjællehulen ere ovenfor omtalte.
Nyrer har jeg ikke funden, ikke destomindre ere de sikkerlig tilstede.
Forplantningsredskaber.
Uagtet den kun hos enkelte Individer tilstedeværende, men da ogsaa saa stærkt
udviklede penis kunde synes at forbyde en saadan Antagelse, har Bly. dog (I. c. p. 109)
erklæret disse Dyr for hermaphroditiske; som Ovarium synes han at have betragtet den
ovre Deel af Leveren, der ofte saaes noget mere lysfarvet end den nedre. Medens
Sowerby") mellem 12 Exemplarer af M. producta (Leach.), som han havde til Undersøgelse,
kun fandt 2 Hanner, har jeg derimod kun havt en eneste Hun [M. perspicua (Linné, Phi-
lippi)] til Undersøgelse, denne var lilmed meget lille, og jeg har derfor til det foeminine
Kjönsapparat hos Marsenia endnu mindre Kjendskab end til det masculine.
1) Zoolog. Journ. I. p. 427.
287
Testiklen er en stor hvidlig, baade paa Gjennemsnit og udvendigfra tydeligt acinös
Kjertel, der danner næsten den hele hôire Halvdeel af den Indvoldsmasse, der opfylder
den bageste Deel af sidste Skalvinding samt næsten hele Spiret. Den er mod venstre Side
nöie tilheftet til eller griber med enkelte Lapper ligesom ind i Leveren. Zoospermer op-
dagedes aldrig, selv i det vel vedligeholdte Exemplar; Aarstiden, paa hvilken Individerne
ere tagne, maa vel heri være Skyld. Inde i Sædstokkens Substants udspringer vas de-
ferens, som et heldigt Snit engang blottede — som det synes — nær ved sit Udspring;
Udföringsgangen stiger derpaa lige iveiret, forlöber mod Höire langs Kjertlens forreste
Rand, danner ligesom ved Oprulling et lille Nogle (epididymis), der hviler paa Kjertlens
indre Rand og sees gjennemskinnende gjennem Huden, naar den anden (Spirets) Vinding
löftes til Side. Vas deferens fortsælter sig derefter alter en kort Strækning med et mere
lige Forlöb, danner et af talrige Circumvolutioner bestaaende langstrakt Nogle, fra hvilket
udtræder en enkelt Gang, der stiger nedad og nedenfor Mellemgulvet synes næsten at
bore sig ind i Huden for atter tæt ved Penis, videre i Omfang, at træde frem af samme;
den nu fölgende Fortsættelse, den egentlige ductus ejaculatorius, danner flere större
Slynger"), hvoraf den bageste hviler i en Fure paa Leverens forreste övre Rand; medens
flere andre ligge paa höire Side af Mundpartiet; den sidste sees almindeligviis krydset af
den store Genitalnerve, og fortsælter sig derefter ind i Penis, efter hvis hele Længde
og nær sammes concave Rand den forlåber med smaa Bölgeböininger; udimod Enden
er ductus ejaculatorius her ofte paa en kort Strækning spindelformig udvidet, og ender da
ligefor en Aabning paa den concave Rand af penis tæt ved sammes Spidse*). Ved Sam-
mentrekning i den musculöse Væg af penis kan ductus ejaculatorius drives (indtil c. 2"")
udenfor denne Aabning og sees da (som hos Tritonium-Slægten) som en lille, fin, trind,
spidstillåbenbe appendix udimod Enden af penis.
Ovariet indtager samme Plads som Sædstokken; Oviducten låber langs Gjællehulens
höire Side, i Midten af sit Forlöb, som det synes, noget udvidet, og aabner sig med en
lille rund Aabning ei langt fra Gadboret.
Nervesystemet.
Nervesystemet hos Marsenierne minder ikke saa Lidet om Tritoniernes.
Hjerne gjenfindes under den hos Peclinibranchierne almindelige Form som en
1) Tab. I. fig. 5.
2) Tab. I. fig. 7.
Den Deel af vas deferens, som ligger fri inde i Legemshulen d. e. Strækningen fra dens Udtrædelsessted
fra Huden til dens Indtræden i Penis har en temmelig betydelig Længde (indtil 30—32mm),
288
Spiserôret omfattende Ring”), der oventil som nedentil er opsvulmet i et Par Ganglier;
Ringen er temmelig vid og synes kun med sin övre Halvdeel noget mere fast hæftet til
Spiseroret. De üvre*) Ganglier synes at bestaae af 2 Par ved en kort Commissur indbyrdes
forbundne Nerveknuder, af hvilke de forreste ere mere kuglede, de bageste lidt mere aflange;
hine afgive til Siden flere fortil lobende Nerver, og opad en temmelig stor Nervestamme,
der efterat have afgivet flere Nervegrene, der trenge ind i Mundmassen, löber op paa
Siden af den frit fremtrædende Deel af Raspepladen, og med den fra den anden Side
saaledes omfatter samme; den deler sig nu i to Grene: en, der synes at trenge ind i
hiins pulpöse Deel; en anden, som sliger op under Spiseröret og lige ved deltes Udgang
fra Mundeavileten danner et lille Ganglion*), som fortil afgiver Grene, der forlöbe henad
Mundmassens ôvre Veg, og opad en anden, der taber sig op paa Spiseröret!); — disse
de bageste mere langstrakte Nerveknuder afgive udad 3 Hovednerver, de 2 med Retning
fortil og forlöbende under den ene större Side-Relractor (for Krengemunden), den tredie
med Retning bagtil og löbende langs Sammenstödslinien mellem Fod og Kappe under
Mellemgulvets herverende Tilheftning; paa höire Side afgaaer endnu en sterk Nerve til
Penis og deler sig lige ved sin Indtræden i 2—3 Fascikler. Baade disse forreste og bageste
Nerveknuder bidrage til Dannelsen af Commissuren mellem de ovre og nedre Ganglier;
Commissuren er enkelt, temmelig tyk og gaaer nedentil over i de langagtig-runde nedre
Ganglier? ), der ere lidt mindre end de övres forreste Knude; de afgive et Par Hoved-
slammer, som meget hurtigt forgrene sig og tabe sig mellem Fodens Muskelfibre.
Histologisk undersøgt viser Nervesystemet for det Første en Modsælning mellem
den indhyllede Deel, Neurilemel, og den egentlige Nervemasse; i Ganglierne, idetmindste
i de store, danner Neurilemet Fortsetlelser indad, hvorved Ganglierne deles ligesom i flere
Lapper. Neurilemet beslaaer af gjennemsiglige, fladtrykte, ikke ganske smaa Celler, dog
-indbyrdes meget uligestore (0,005—0,015"™"); de vare oftest meget regelmæssigt formede,
runde eller ovale, og synes noget indskudte mellem hverandre kun at danne et enkelt
Lag; hver Celle indeholder en forholdsviis lille, rund, mörkerefarvet, excentrisk Kjærne ;
paa Ganglierne synes Neurilemet tillige at indeholde Traade, der slynge sig om og
imellem Cellerne. Det egentlige Nervevæv bestaaer af Ganglieceller og Nervetraade; de
1) Tab. I. fig. 9°.
=) Tab. I. fig. 25.
Saber. 25:
4) Hos M. latens fandt jeg ikke disse sidste Ganglier, skjôndt de derfor vistnok ere tilstede. Disse Ganglier
ere de 2 sædvanlige til det sympathiske Nervesystems forreste plexus hörende; deres Leie under ocso-
phagus er det normale; indenfor Gastreeopodclassen indtage de iévrigt en Plads snart mere for-, snart
længere bagtil. Af noget bageste plexus splanchnicus har jeg her intet Spor kunnet finde.
5) Tab. I. fig. 25.
289
förste sammensælte Ganglierne og ere meget store, ovale eller ægformige, sjeldnere runde
eller af gjensidigt Tryk noget kantede; mod den ene Ende sees en temmelig stor, rund
Kjærne, som ligeledes er en Celle; Cellens Indhold er lysere end Kjærnens kornede Ind-
hold (complicerede Celler). Ved (fortyndet) Eddikesyre forandre Cellerne sig næsten
ikke. Gangliecellerne eller idetmindste en meget betydelig Mængde af dem forlænge sig i
Nervetraade; hyppigst udspringer fra e Celle kun een saadan, undertiden dog ogsaa to,
og da enten fra samme eller fra de to hinanden modsatte Ender. Nerverne vise sig fiint
længdestribede; Nervetraadene, som fremkalde denne Stribning, ere meget fine og uden
bestemte Conturer. Baade Gangliecellerne og Nervetraadene ere omgivne af nogen for-
matio granulosa med smaa, dog meget tydelige Kjærner.
Sandseredskaberne.
Üinene !) ere meget tydelige endogsaa for det ubevæbnede Oie; de vise sig som et
Par sorte Puncter paa en lille Fremragning ved den udvendige og övre Side af Tentak-
lernes Grund. Huden over og i Omfanget af Öinene er meget fortyndet, pigmentlôs og
forsætter sig som et yderst tyndt Overtræk (som en Art cornea) hen over Üiets Pupillar-
aabning; Öinene ere kugelrunde; de bestaae yderst af en meget tynd Hinde (Sclerotica),
hvis indvendige Side beklædes af et sort Pigmentlag; begge efterlade fortil en næsten rund,
kun lidet ovenfra nedad oval Pupil, gjennem hvilken et lysbrydende, guligt, transparent
Legeme (Krystallindsen) kommer til Syne og lader sig presse frem; det er kugelrundt,
noget, dog ikke meget, mindre end hele Öiet, tilsyneladende structurlöst og bristede ved
Tryk i flere uregelmæssige Stykker; til dets Bagside klæbede undertiden en formlös, men
iövrigt temmelig lignende Masse (Glaslegemet ?). Nervus opticus har jeg kunnet forfölge
udspringende fra eller rettere vel i en Strækning forlöbende i Skede med N. tentacularis.
Øret har jeg kun en eneste Gang kunnet finde (M. perspicua); det viste sig som
en tyndvægget Blære; jeg troer tillige at have seet denne ikke siddende paa, men ved en
sondret Nerve, forbunden med de nedre Ganglier. Örebleren indeholdt en enkelt skive-
formig, kredsrund Otolith?), der viste flere concentriske Ringe og disse skjærende Radier.
Tentaklerne ere temmelig langstrakte, trinde, spidst tillåbende; ‘under en vdre
Epithelialbeklgdning viste de en fremherskende Sammensætning af Længdemuskler.
Musklerne.
Musklerne viste sig sammensalle af meget tynde, glatte Traade, der snart vare
samlede i Bundler, snart ikke, men som altid vare uden Skeder.
1) Tab. I. fig. 8.
?) Tab. I. fig. 26. Otolitheus Form er iövrigt saa afvigende fra de hidtil forefundne, at jeg ikke kan
fornægte nogen Mistro til min egen Iagttagelse.
37
Vilensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem, Afd. Bd. 3.
290
Foden viser, betragtet fra den Deel af dens övre Flade, paa hvilken Indvoldene
hvile, og til hvilken disse ved enkelte Traade ere heftede, överst et svagt Lag af tvær-
löbende Traade, og under disse el tykt Lag af longitudinelle og tildeels skraat-
löbende. Fra Foden stige en Deel Muskeltraade iveiret imod Kappen og tabe sig her hur-
ligt som spredte Fascikler; fortil og til Höire ved Gjællespaltens Hjörne ere de især stærke
og forlsælte sig tildeels derfra som et tykt Knippe henimod Penis; — ogsaa til Venstre
lukke lignende Muskler Gjællehulen med en fast Begrændsning; gjennemklippes her Gjælle-
spaltens Vinkel, sees saaledes en haard, ligesom brusklignende Rand, som er dannet af
den overskaarne Muskelmasse7). Skalmusklerne have allerede ovenfor været under Omtale.
B. Onchidiopsis, Beck.
(Hertil Tab. If & II.)
For denne nye Slægts almindelige Formforholde henvise vi her til den nedenfor i
3die Afsnit givne Slegtscharacteristik samt til Afbildningerne (Tab. II, III).
Begge de der beskrevne Arter har jeg anatomisk undersögt, men af hver kun
hertil kunnet benytte eet Individ. Exemplaret af ©. grönlandica (mihi) var mig beredvil-
ligst ‚af Prof. Eschricht overladt fra Universitetets zootomiske Museum, men befandt sig i
en saadan Oplôsningstilstand, at ikke faa væsentlige Organer ikke engang med nogenlunde
Sikkerhed lode sig forfålge. Af den anden' Art, O. carnea (Kr.), blev senere et Individ
af Dr. Krøyer velvilligt stillet til min Raadighed; det var stort, vel vedligeholdt, og til
det støtte sig de fleste anatomiske Angivelser over denne Slægt; denne Art vil saaledes
afgive Typus for mine lagltagelser over Onchidiopsis-Slægtens Bygning: forsaavidt den
anden Art har frembudt Afvigelser, ere disse angivne under de enkelte Organsystemer.
Huden paa Rygsiden af Onchidiopsis er forholdsviis betydelig tykkere end hos
Marsenia og meget blödere; udvendig er den hos O. grönlandica hævet i en Mængde meget
1) Lægges Snittet lidt lavt, kan der let fremkomme en lille Aabning paa Diaphragmet; man kan da faae
at see en lille Stræng (Muskelmassen) med en Aabning ved Spidser ; jeg har ikke ret kunnet værge mig
mod den Formodning, at noget Saadant har fremkaldt Cuviers Angivelse om Leiet af anus mod Ven-
stre (cf. ]. c. f. 6).
291
uligestore og uregelmæssige, afrundede, vableagtige, i hinanden overgaaende Ophöininger;
hos O. carnea er den mere jævn, kun ned mod Randen meget blödere, derhos uregel-
massig og ligesom blæreformig oppustet. Udvendig fra er end ikke det fjerneste Spor af
en indeslultet Skal at opdage hverken ved Synet eller ved Fölelsen. Med en egentlig
Bræmme stod Kappen ikke frem over Foden, skjöndt den ragede betydelig, men i Randen
mere afrundet ud over samme; paa Kapperandens Underside var en Stribning af den Art
som hos Marsenia (Subg.) ikke at opdage. Flækkedes Huden, saaes dens Indside overalt
fuldkommen glat, kun med fine bueformige Linier og (især fortil) hos O. grönlandica noget
sort pigmenteret. Under Mikroscopet viste Huden samme Bygning som hos Marsenierne;
dog syntes Traadelementerne i det Hele i rigere Mengde tilstede end hos denne Slægt.
Skal. Indenfor Huden ligger en Skal, som er fuldkommen hornaglig (cornin), for
hvis Formforhold vi iövrigt henvise til den i næste Afsnit givne Beskrivelse. Skallen dæk-
ker kun omtrent Halvdelen af Dyrets Indvoldsmasse; Resten ligger frit bagtil fremragende
og. her kun dækket af Kappeudviklingen, som sluttede sig néie til denne nögne Deel
som til Skallen. men iövrigt intelsteds var hæftet til Indvoldsmassens overalt glatte Perito-
nealoverflade. Peritonealhinden viste sig som en structurlös, ligesom i alle Retninger af
krydsede, grenede, klare Fibre gjennemtrukken Membran; hine vare dog allene eller idet-
mindste for störste Delen yderst tatstaaende og talrige Foldninger i Membranen. Paa
Skallens Indside ere Muskelindtryk neppe kjendelige; intetsteds viste sig mindste Spor til
Kalkafleiring paa eller i Skallen; under Mikroscopet viste den sig tilsyneladende structur-
los med tydelige Tilvæxtstriber, der ved at trænges tællere paa hinanden paa sædvanlig
Viis havde frembragt de for det blotte Oie synlige Tilvextlinier. Forat bevare Skallen
kunde jeg ikke anstille nogen chemisk Undersögelse af samme; concentreret Saltsyre, paa-
gydi over en ringe Strækning af den, fremkaldte ingen Opbrusning.
Skallen spiller her altsaa væsentlig kun en Rolle som beskyttende Aandehulen;
indenfor den her behandlede Familie frembyder Onchidiopsis da Skaludviklingen paa sit
Minimum og bliver saaledes indenfor denne Gruppe det tilsvarende Led til Limax, Testa-
cella, Parmacella, — Aplysia indenfor andre Grupper af Gastræopoder.
Tyndkappen. Efterat Skallen er borttaget, viser den af samme bedækkede Tynd-
kappe sig som en guulagtig Flade, der forlil er mere gjennemsiglig og derved råber den
underliggende Gjællehule; her sees da de gjennemskinnende, til Gjællehulens överste Væg
hæftede Gjæller, en forreste mindre og bipectinat, en bageste slérre med eensidige Gjælle-
blade; hos O. carnea viser den forreste iille Gjælle sig som en næsten sort, elliptisk lille
Flade, idet Gjællebladene ere hæftede til en saadan. Mere baglil er Tyndkappen fastvoxet
til Forplantningskjertlens og en Deel af Leverens Overflade, mod venstre Side sees tillige
det gjennemskinnende Hjerte. Hele denne Hudflade begrændses af en smal, men meget
tydelig, temmelig fast og seig Tykkapperand, hvis Underflade fortil og mod Siderne er
37=
292
fri, bagtil derimod nöie fasthæftet til de underliggende Dele. Mere fortil var denne Rand
paa hver Side paa et enkelt Sted nöiere tilhæftet til den udenfor liggende Hud; fortil sees
desuden til hver Side indenfor samme Rand en aflang Muskelplet"), fra hvilken Muskel-
strænge ikke tydelig have været til at forfålge ned imod Foden.
Bag denne Rand og saaledes frit fremragende bagved Skallen sees den mere end halv-
kugleformige brunlige Lever (og Forplantningskjertel) med sit tynde glalte Peritonealovertrek.
Gjæilehule, Gjæller. Gjennemklippes Tyndkappen nu forfra langs sin höire
Rand og lægges tilbage mod venstre Side, ligge Gjællehulens Gulv og Loft eller nedre og
ovre Væg frit for os; Gjællehulen er paa Grund af Skallen meget svagt hvælvet, især mere
bagtil; til Venstre henimod Hjertet er den lidt dybere”), bagtil og mere til Höire gaaer
den, men meget lav, ind under Leveren. Gjellespalten er temmelig smal (hos ©. grön-
landica kun 6™™- bred) og lidet höi; den fortsætter sig fremad og mod Venstre i en, hos
O. grönlandica kort og overfladisk, hos O. carnea dybere og længere Halvkanal.
Gjællebladene ere ved hele Længden af» deres ene Rand fasthæftede; de i den
mindre Gjælle ere temmelig tykke, men lavere; de i den slörre ere tynde, triangulaire
lætstaaende Blade (hos O. grönlandica forholdsviis kortere og mere hôie, hos O. carnea
lavere og mere langstrakte). Under Mikroscopet saaes mod hver Rand et Kar, der ana-
stomoserede med det ligeoverfor værende (imidlertid har jeg ikke kunnet see tydelige
særegne Vægge i disse blodfårende Gange). å
Bagved og til Höire for den større Gjælle saaes Gjællehulens Loft ligesom svagt
glandulöst udviklet; sammesteds fandtes ogsaa, men endnu mindre tydelig end hos Mar-
senierne, et ringe, ligesom störknet Secret. Nedenfor og til Höire for, hvad jeg ogsaa
her maa antage for de sædvanlige sliimafsondrende Redskaber (feuillets muqueux, Cuv.),
sees umiddelbart indenfor Gjællespaltens höire Hjörne anus, der stod frem som en papil-
formig, af en rund Aabning i Spidsen gjennemboret Fremragning; gjennem Aabningen lod
en fiin Sonde sig en kort Strækning indbringe i lige Retning. — Nedenunder fandtes en
lille, smal, af et Par temmelig tydelige Læber begrændset Tverspalle*), gjennem hvilken
Sonden kunde föres en ganske kort Strækning næsten lige ind, dog med en ringe Retning
til Höire; Saxen aabnede her en lille Hule, som laa heelt til Höire næsten umiddelbart
under Tykkapperanden og bagtil grændsede op til Leveren. Hulens nedre Væg var glat,
dens övre derimod frembåd korte bladagtige Folder; mod Hire forlængede den sig i en
kort, dog vistnok blind Sek; langs dens indre Rand forlöb Rectum. Dette Redskab maa
vel være al tyde som Nyren.
1) Tab. IM. fig.
2) Tab. III. fig.
3) Tab. II. fig.
or or wo
293
Gjællehulens nedre Væg dannes af det ovenfor ved Marsenien beskrevne Dia-
phragma; det viste her en ganske lignende Bygning, idet det bestod af Lag af transver-
selle og oblique Muskeltraade. Det seer næsten ud som om Diaphragmet bagtil spaltede
sig i 2 Blade, et som steg ned og beklædte en Deel af Leverens Forflade samt gjennem-
boredes af Spiseröret, og et, som opad beklædte Bunden (d. e. den bageste Væg) al
Gjællehulen.
Fordéielsesredskaber.
Efter Bortlagelse af Mellemgulvet sees Mundpartiet blottet, bagved dette Spiseröret,
omfattet af Nerveringen. Hos O. grönlandica var Krængemunden fremstrakt, hos O. carnea
tilbagetrukken; hos hiin saaes altsaa den egentlige Mundhule beliggende indeni, hos denne
bagved Krengemunden. Den ydre Mundaabning, hvorigjennem dette Organ treder frem,
har samme Form, som hos Marsenia; selve Röret er i det Hele noget forere end hos denne
Slegt og noget opsvulmet mod Spidsen. I Omfanget af sammes Forbindelse med Hovedels
Hud sees fra alle Sider stærke Mm. retractores heftede til det, især tydelige hos O. carnea,
et Par fortil og flere Par paa Siderne. Som sædvanlig var Krengemunden sammensat af
udvendige Lag af Lengde-, indvendige af Tver-Muskler; paa sammes Spidse saaes den
egentlige (indre) Mundaabning som en lille oval Lengdespalte, hvis Læber hos O. carnea
vare mere, hos O. grönlandica mindre tydeligt furede. Ovenfor Leberne sees til hver Side
en fremstaaende, haard Kant, som hos O. grönlandica var sorlebruun, höiere, tykkere, samt
mere sprød (næsten som hos mange Aplysier), — hos O. carnea mere guulaglig, lavere
og mindre tyk; det er den nedre Rand af den samme Hornbeklædning, som vi kjende fra
Marsenia, udviklet med lignende Farve og af en lignende matrix. Hornbekladningen !)
bestaaer af 2 bôiede, dog hverken oven- eller nedentil sammenstödende Hornplader, hvis
Brede (c. 37”) er större end deres Længde (det Omvendte er Tilfældet hos Marsenia) ;
de ere lyst ravgule, kun langs deres Bagrand og tildeels langs Siderandene farvelöse; ud-
imod disse löbe de bestandig tyndere til, især oventil, nedad ere de tykkere og der lidt
udad omböiede. De bestaae af en bageste tyndere og forreste tykkere og frit fremstaaende
Halvdeel, hvilke med hinanden paa den ydre Side danne en Fals, hvori den forreste Rand
af matrix oplages. Under Mikroscopet afgive de [endog ved svag Forstörrelse (24 Gange) |
ei særdeles smukt Skue; de sees nemlig her sammensalte af tætstaaende, parallellöbende,
skraat ovenfra og forfra nedad og bagtil löbende, lidt slangebugtede, smalle Baand, som
aller ere meget fiint og tæt tværstribede; kun mod selve den ovre Rand sees (ved svagere
1) Tab. ll. fig, 29 A. B. — Den givne Beskrivelse er tagen fra Hornbeklædningen af O.carnea; den af den
anden Art gik ved et Uheld tabt.
294
Forstörrelse) Tværstriberne mindre tydeligt. Dette hele Udseende frembringes af meget
smaae, i Rader teat sammenrykkede og paa selve Linierne skraatstillede Hornlegemer, som
ere cylindroide, dog lidt tykkere ved deres forreste Ende (saaledes at derved fremkomme
svage Ophöininger, som fölge Liniernes Löb) og derhos tillige lidt bôiede efter Længden
(saaledes at de vende Concaviteten indad, og saaledes at selve Hornpladerne paa den ind-
vendige Side derved sees svagt udhulede mellem Linierne). Disse Hornlegemer ere udefter
Hornpladens Spids større, bagtil ligesom i det Hele ud imod Randene blive de mindre; i
selve den ved Omböiningen nedentil dannede, fremspringende Kant ere de betydelig læn-
gere; enkeltviis betragtede ere de svagt gulig farvede, ud imod hine farvelöse Partier
uden Farve; de ligge i et enkelt Lag, kun i den forreste tykkere Deel ere de ordnede i
idetmindste 2; indbyrdes sees de forbundne ved en yderst ringe homogen, farvelös
Masse.
Ved Tryk bristede Hornpladerne efter Liniernes Retning og efter paa disse lidt
skraat stillede Delingslinier, altsaa efter Hornelementerne; den forreste Rand maatte altsaa
ogsaa vise sig og viste sig fiint, men tydeligt saugtakket.
En lignende Structur har Lebert beskrevet eller rettere afbildet i Hornpladerne
(han kalder dem Kjæber) af en Haliotis (1. c. p. 449); Horncylindrene synes dog her (efter
Figuren Tab. XIII. f. 25 A.B, 26) stillede i Quincunx og tagsteenslagte; noget Lignende
synes ogsaa at forefindes hos „Valvala oblusa* og „Paludina vivipara“. cf. Troschel. I. c.
p.271 t.X f.1. !
Den egentlige Mundhule (bulbus pharyngeus) er forholdsviis större og har tykkere
Vægge end hos Marsenia; den er med sin forreste Ende overalt nåie hæftet til Krænge-
mundens Indside; fra dens överste og forreste Deel, dog noget over mod höire Side,
udgaaer Spiseroret, som derpaa gaaer tilbage, fuldkommen skjulende det ene af de to gl.
stomalo-gaslrica s. buccinatoria, og tildeels dækkende den fremragende Deel af Raspe-
pladen; denne sidste gjennemborer baglil Mundcaviletens Væg; mellem Spiseröret og Gjen-
nemtrædelsesstedet sees det andet af de omtalte Ganglier samt den forbindende Nerve;
nedenfor Raspepladens Udtrædelsessted sees til hver Side Insertionen af et Par Muskler,
som nedenfor nærmere ville blive omtalte, og gaae over, den ydre og övre i den ôvre
Deel af Tungeroden, den indre og nedre i sammes nederste Deel!). Gjennemskjæres
Spiseröret nu lige ved sit Udspring, öines gjennem en oval Aabning en Deel af Tungens
Overflade blottet”); og gjennemskjeres derefter hele Mundcaviletens Loft og slaaes til
Siderne, sees Tungen blottet efter hele sin Længde. Den er atter her tilhæftet paa samme
1) Tab. II. fig. 7.
2) Tab. II. fig. 8.
295
Maade og har -samme Grundform som hos Marsenia; Breden bagtil er imidlertid dog noget
större, ligesom Tungespidsen noget længere. Selve Tungens Form synes ikke saa lidet
forskjellig hos de 2 Arter, og visselig frembyde de under alle Betingelser i saa Henseende
Formforskjelligheder, som imidlertid neppe altid og i alle Exemplarer ville vise sig saa stærkt
udprægede som i de enkelte af mig undersågte, der frembåde, det ene en udstrukken, det
andet en tilbagetrukken Snabel. Hos O. grönlandica var Tungen længere og i det Hele mere
sammentrykket, ligesom den i Munden fritliggende Deel af Raspepladen ogsaa længere;
hos O. carnea var den mere nedtrykt og saaledes bredere, kortere, den udenfor Skeden
liggende Deel af radula ligeledes noget kortere !).
Vi gjenfinde her den samme Organisation af Tungen, som vi have seet hos Mar-
senia; forrest ganske fri, bagest rundtom tilhæftet, bestaaer den af to fortil convergerende,
symmetriske, musculöse, oventil ved en membranös Deel forbundne Halvparter; disse here
Raspepladens Vinger, hiin dens tandbevæbnede Midtedeel. Paa Underfladen frembyder
Tungens frie Spidse, især tydelig hos O. carnea°), til hver Side tværlåbende Muskeltraade,
som ikke ståde sammen ved deres Udspring, men der ere adskilte ved den fremstaaende
Længdekam paa Tungespidsens Underflade; de ere sondrede i to Lag, et övre og smallere
forreste, der slaaer sig op om Tungens Siderande og forbinder sig med de egentlige Tunge-
muskler; — og et nederste og mere bagtil liggende, som med sin Forrand skyder sig lidt
henover og dækker den bageste Rand af forrige Lag; dette Muskellag strækker sig bagtil
henover hele Underfladen af Tungespidsen og gaaer til Siderne over paa Mundcavitetens
Vægge og sammenblander sine Fibre med dennes Muskler. Baglil sees Tungens ôvre Flade
som sædvanlig krydset af et Lag af Tværtraade, som fra den ene Siderand gaae over til
den anden og ere nöie tilhæftede til Tungens Overflade undtagen fortil, hvor hiint lader
sig löfte iveiret som en smal Hudrand, der næsten dækker den forreste Ende af Tungeskeden
og sammes Sideudbredning. Dette hele Lag har hos O. grönlandica en forholdsviis mindre
Længdeudstrækning end hos O. carnea, og saaledes viser da hos denne en mindre, hos
hiin en större Deel af Tungens Rygning sig blottet, — Indgangen til Tungeskeden er af
den egentlige Raspeplades Brede, nedtrykt og dækkes ovenfra af en fremstaaende lingula”),
som er sammensat af Celler og et underliggende Lag af Tværtraade, der til Siderne fort-
sælte sig ud over Tungens Sidedele som en yderst tynd, til Tungens Overflade tætsluttende
Hinde; lige i Middellinien sees tillige Fibre, som fra hiint overliggende Traadlag trænge
ind i og gaae over i delte; atter et Forhold, som i höi Grad minder om det hos Bucc.
1) Tab. II. fig. 9, 10, 11. — Tab. Ii. fig. 9, 10, 11, 12.
+) Tab. II. fig. 9, 10.
3) Tab. IH. fig. 11, 12.
296
anliquorum, Beck (= Triton nodiferum, Lamk.). Raspepladen lader sig med Lethed lösne
fra den bærende Flade og udtrække af sin Skede!), i hvilken kun dens bageste pulpöse
Deel bliver tilbage.
Efter Raspepladens Fjernelse sees den membranöse Deel, som er udspændt mellem
Tungens tvende symmetriske Halvdele, forlöbende efter sammes hele Længde; overeens-
stemmende med den egentlige Raspeplades Form er den fortil ubetydelig bredere end
bagtil, og alter baade i sin forreste og bageste Deel lidt fortykket, i Midten derimod fuld-
kommen hindeaglig. Overfladen (saavel af det hindeagtige Parli som) af Tungens Sidedele
saaes bestaaende af sammentrængte, rundagtige Celler med tydelig Cellekjerne, ofte med
flere“); det mindede i Udseende om Bruskstructur; — var delte det nederste Lag af Ra-
spepladen, som var blevet hængende ved sin Tilhæftningsflade? og er denne maaskee ogsaa
matrix for den Tænderne bærende Plade eller idetmindste for dens Sidedele? Cellerne
her vare dog ikke lidet större end de i Raspepladen. Den membranöse Deel viste sig
iövrigt under dette Lag sammensat af longiludinelle Traade.
Bortlages hiin membranåse Deel, sees den underliggende Hule, der overeens-
stemmende med Tungens almindelige Formforhold hos O. grönlandica fandtes smal og dyb,
hos O. carnea mere bred og flad. Fortil sees det sædvanlige saddelformige Legeme,
nedad hæftet ved korte Muskelknipper; hos O. grönlandica var det noget hôiere, hos O.
carnea mere bredt; det udvider sig som sædvanlig til hver Side i en vingeformig Deel,
hvis ydre tilhæftede Side baade ovenfra og nedenfra dækkes af tværlåbende fine Muskel-
traade, som fortil synes at staae i Forbindelse med nogle, som i Tungespidsen dækkede
Forfladen af Saddelen. — Mikroscopisk undersågt, viser Saddelen den Structur, som efter
mine Undersögelser ikke mindre end efter de faa tidligere anstillede *) næsten synes at
være delte Organ eiendommelig, en Structur, som allerede har været berört ovenfor hos
Marsenia, hvor den fuldkommen og aldeles stemmer med den her forefundne. Saddelen
samt dens Vinger sees dannede af et Væv, som i Characteer betydelig minder om Fibre-
brusk; det bestaaer af temmelig grove, grenede, nætformig forbundne og i hinanden slyn-
gede Traade, som imellem sig lade vide Masker, der ere fyldte med en fiint-kornet Masse
og desuden indeholde enkelte större Celler, hvorom denne aller er mere samlet og sam-
mentrængt. Paa Sadlens Forflade ligesom paa den ydre Deel af Vingernes åvre Flade
saaes Muskeltraadene uden bestemt Grændse ligesom at tabe sig i dette Væv 5).
1) Tab. HI. fig. 13.
>) Tab. II. fig. 20.
3) cf. Lebert (Wiegm. Arch. IL. 1. (1836) t. XIU. fig. 27—28 (Halyotis), t. XIV. fig. 54 (Limax).
4) Tab. Il. fig. 13, 14. — Tab. IL. fig. 21, 22.
5) Tab. IN. fig. 23.
297
Tungehulens (Lacunens) Sidevagge dannes af Inderrandene af tætstaaende muscu-
löse Blade, der ere stillede skraat indvendigfra udad og fortil, derhos noget sammen-
rykkede i 3—4 større Masser; de udspringe, den forreste fra Saddelvingens bageste og
nederste Deel, de övrige fra Lacunens Bund, og stige med en Böining bagtil alle opefter
forat hæfte sig til Undersiden af den Hinde, der danner den övre Flade af Tungens Side-
dele; det forreste Bundt af samme kommer da lil at hvile paa og dækker en stor Deel af
hine Vinger. Hulens Bund (d. e. bageste Væg) dannes af Mundcavitetens egne Vægge; i
dens Gulv opdages fine Tværrækker af korte Muskelbundter, som med Enderne gribe ind
i hinanden; mindre tydelig vise sig tre efter hele Hulens Længde forlöbende Strenge, som
fortil synes at hefte sig lil Saddelens nedre Rand, bagtil at slaae i Forbindelse med det
Lag af tværlåbende Muskeltraade, som bagtil lukkede Hulen"). Nogen Communications-
aabning mellem denne Hule og den større, hvori hele Mundpartiet hos Gastreopoderne er
befæstet, var ikke til at opdage. — Ovenfor omtaltes tvende Muskelpar, som bagfra hæf-
tede sig til Tungens Rod; de gik over, det övre og ydre i det Muskellag, som fremkom
ved den opad og nedad stedfindende Sammenflyden af hine Muskelblade; det nedre og
indre syntes at oplåse sig imellem de i Hulens Gulv forefundne Muskelelementer.
Den paa Tungen hvilende Raspeplade ” havde hos begge undersågte Arter samme
absolute Længde (c. 94"") og næsten samme Brede (hos O. grönlandica 2™™; hos O.
carnea 3") 3), var altsaa hos den noget större O. carnea af en relativ mindre Størrelse.
I sin bagtil liggende, opadkrummede og i en Skede indeslultede Deel er Pladen noget sam-
menbôiet fra den ene Side til den anden, saaledes at de midterste Tænder komme til at
ligge dybest, og Pladen derved i denne Deel synes mindre bred; den i Mundhulen liggende
Deel er næsten flad, især fortil, dog med lidt hævede Rande. I Mundcaviteten breder
Raspepladen sig som sædvanlig til hver Side ud i en Vinge, der hviler paa den ovre Flade
af Tungens Sidedele; denne vingeformige Deel bôier sig ned om Tungens Spids og Sider
og skyder sig med sin Rand ind under det paa sammes Underside værende stærke, tver-
löbende Muskellag; ligesom Vingerne ovenlil krybe ind under den til Tungeskeden hørende
Muskeludbredning. Paa Tungens övre Flade have Vingerne nærmere ved den tandbesatte Deel
af Raspepladen en Tykkelse af c. 0,015"-", paa Underfladen var den kjendelig tyndere,
(= 0,003"" og omtrent af samme Tykkelse fandtes selve den tandbevebnede Plade. I
histologisk Bygning stemmede Raspepladen her med den hos Marsenien; dog vare Celle-
elementerne i den vingeformige Sideudvikling mere tydelige, indad imod den tandbesatte
1) Tab. II. Fig. 21, 22.
2) Tab. Ul. Fig. 13.
2) Maalt i Mundcaviteten.
Videusk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. All, Bd. 3.
38
Deel vare de mere tæt sammentrængle og polygone, udad mindre tætstaaende og runde.
Som hos Marsenia indfaltedes den tandbesalte Deel af radula med en indvendig fra udhulet
Kant, der dog var mere ligelöbende, mindre bred samt mindre mårk og i selve den indre
Kant, idelmindste ovenfra, viste sig fuldkommen farvelös og gjennemsigtig; ved Tryk deelte
den sig ikke saa let som hos Marsenia, ikke heller i saa regelmæssige (til hver Tandrække
svarende) Stykker; mere fortil syntes denne Kant nærmest sammenhængende med og lige-
som en Fortsættelse af Vingens övre længdestribede Lag.
Indenfor denne Randliste er Raspepladen efter hele sin Længde besat med Tvær-
rader af Tænder, kun længst fortil mangle nogle enkelte saadanne; snart saaes Median-
landen udfalden (0. gronlandica), snart Lateraltænderne (0. carnea); utydelige Spor af
Tilhæftningsstederne vise sig paa Raspepladen baade der og andetsteds, hvor Tænderne
bortlages. £
Tandrækkernes Antal var noget mindre hos O. grünlandica end hos O. carnea,
hvor det belöb sig til c. 72, hvoraf de 27 paa den i Mundcaviteten liggende Deel (hos
O. grönlandica var Antallet der omtrent det samme (26)). Hver Tandrække sammensættes
af 7, en uparret Median- og til hver Side 3 til hinanden svarende Lateraltiender.
Mediantænderne”) ere næsten regelmæssig fiirsidige med svagt udhulede især Side-
Rande og afrundede Vinkler; de ere i det Hele svagt sammenböiede efter Breden, saaat den
övre Flade er svagt convex fra Side lil Side; Forenden er skarpt opad og bagtil omböiet, den
ombôiede Deel ender med en convex Rand, som har en større Tak i Midlen og til hver
Side flere (4—5) mindre. Disse Tænder staae saa tæt sammen, at den ene med sin
Førende netop dækker Bagranden af den foranliggende.
Den Tand*), der stöder op til Mediantanden, har væsentlig samme Grundform,
men er slörre, sees derhos som Fölge af sin Tilhæflning lil Raspepladens noget hævede
Sidedeel under Mikroscopet i nogen Forkortning, frembyder saaledes optisk mere Masse
og er da noget mörkere; — den er i det Hele mere sammentrykt end Mediantanden, dens
ovre Flade viser sig fülgelig mere convex, dens nedre mere concav; dens Basisrand er
lemmelig skraat indad afskaaren; den krogformede Deel er længere, mindre skarpt om-
slaaet, derhos mere spidst tillöbende og i Randen forsynet med en meget stor Median- og
flere mindre Sidetakker. Med Spidsen af Krogen staaer denne Tand oftest lidt indenfor
Sideranden af Mellemtanden. Tanden fortsættes ved sin Grund med en mindre fast, kort,
farvelés Forlængelse indsænket i Raspepladen. Bagenden af Tanden samt den ved
1) De forreste, ufuldstændige Rader iberegnede.
3) Tab. II. fig. 16 a, Tab. III. fig. 19.
3) Tab. II. fig. 16 b, Tab. II. fig. 18.
299
dennes Forlængelse frembragte Prominents optages i den bagved liggende Tands concave
Underside.
Til hver Side af denne större Tand findes et Par indbyrdes i Form temmelig lige,
næsten spidshammerformige Tænder"); de ere mindre, noget fladtrykte og have manubrium
forlænget i en farvelös, indad böiet Fortsættelse, som nôie er hæftet til (Overfladen af)
Raspepladen, og hvis bageste Deel dækkes af den bagved liggende Tand; denne Forlszt-
telse er paa den ydre af disse Tænder noget længere end paa den indre. Paa Grund af
det lidt dybere Leie af Raspepladens midterste Deel iagttages disse Tænder næsten ganske
i Profil og med Spidserne naaende, den indre heelt henover, den ydre til Midten af den
indre Sidetand. Manubrium af den ydre Tand er kortere end paa den indre, dens Hoved
derimod noget mere bagtil fremtrædende; Spidserne have paa begge omtrent samme Længde,
kun er Ydertandens noget mere lige ”)
Tænderne vare alle meget skraat tilhæftede til Pladen; de vare temmelig haarde,
af gulig Farve, og bevarede — de henimod og i selve Pulpen liggende fraregnede — omtrent
den samme Stårrelse efter hele Længden af radula. — Tænderne stemmede hos begge
Arter fuldstændig med hinanden, og Tandbeklædningen synes saaledes ikke heller her af
noget Værd som specifisk Mærke; thi at Mediantanden over basis hos O.carnea maalte 0,13"™,
hos O. carnea oftest lidt mere (0,45—0,16"™), tår vel neppe betragtes som noget saadant.
Den bageste palpöse Deel af radula ligesaavel som den omsluttende Skede stem-
mede i Structurforhold néie med Marseniernes. I det mellem Skeden og den övre Flade
af Raspepladen liggende Cellelag syntes Pigmentkorn ikke at mangle.
Foran det lodrette Skillerum, der som sædvanlig hos Gastræopoderne — og her, som
det synes, i umiddelbar Forbindelse med Diaphragmet, — deler Legemshulen i 2 Afdelin-
ger, laa en glandulös Masse, som hvilede paa og tildeels omgav Spiseröret; det var Spytte-
kjertlerne®), der her altsaa som hos mange andre Gastræopoder (saaledes hos de ikke
meget fjerntstaaende Tritonier, Muricider og hos a.) ere sammensmellede i een Masse.
Deres Udföringsgange har jeg neppe seet; hos O. grönlandica fandt jeg et Rår”) af
temmelig stort lumen, som med de store Retraclorer traadte gjennem Nerveringen og
gjennemhorede Mundhulens nederste Væg under Udtrædelsesstedet for Raspepladen. Var
dette den ene Spytlekjertelgang? Efter dels Inserlionssted skulde jeg snarere ansee det
1) Tab. II, fig. 16 c, d. Tab. II. fig. 17.
2) Tab. I. fig. 16 c, d.
5) Tab. II. fig. 6.
Taby11cfetde 12
Videusk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd. Bd. 3.
for tilhörende den forreste Green af Aorta cephalica (saaledes som fundet hos Aplysia,
Helix o. fl.).
Mundhulen fortsalte sig gjennem en aflang Aabning') op i Spiseröret, som der-
efter steg nedad, med en Knæbôining — ved hvilken det omfattedes af Nerveringen —
bagtil, hvor det da udvidede sig noget, derpaa alter forsnevrede sig og, omfattet af Le-
veren, paany udvidede sig til en temmelig rummelig Mave, som bagtil træder meget
ner ud til Kappens Overflade og til Höire med en ovenfra nedad aflang recessus udad
mod höire Side; herved træder da saaledes det ovenfor denne liggende Leverparli stærkt
indad i Maven, som, da Pylorusaabningen — der er temmelig snever — findes her, under
en Vinkel bôier om i Tarmkanalen. Tarmen stiger forst lodret iveiret op bagved Hjertet,
böier sig saa under en næsten ret Vinkel til Höire og forlöber noget udvidet parallel med
Tykkapperanden for, fra det Sted, hvor samme Rands bageste Deel slaaer sig om i den höire,
atter forsnevret al löbe parallel med, först lige under, siden indenfor samme, idet den til
Höire lader. den lille ovenfor beskrevne Hule (Nyren).*); Rectum ender paa en temmelig
fremstaaende Analpapil.
Fordöielsescanalens hele Længde belöb sig lil omtrent 24 Gange Legemets.
Spiseröret viste temmelig stærkt udviklede Lengdemuskler; indvendig var del i sin
udvidede Deel forsynet med et Par tydelig fremspringende Længdefolder *) og flere mindre
tydelige; de table sig alle ved Indgangen til Maven; hos O. grönlandica fandtes her tillige
en udvendig meget tydelig Kredsfold 7). Mavens Vægge vare glalte; gjennem dens tynde
Sliimhinde lod den ogsaa for det blotte Oie tydeligt acinöse Lever sig tilsyne; forlil
tæt ved Mavens Cardiaaabning saaes Indmundingen af et Par större Levergange; nedentil
i hiin omtalte recessus (altsaa som sædvanlig nær Mavens pylorus-Deel) udmundede lige-
ledes flere Levergange, dog alle mindre, skjöndt af forskjellig Vide, — og nær samme i Ma-
vens övre Væg endnu nogle videre og mere bagudgaaende; de slörre Levergange lode
sig forfölge et Stykke ind i Levermassen og viste paa deres indvendige Side Aabninger
til mindre Sideudfårselsgange 5). I den største Deel af Tarmcanalen var Sliimhinden glat,
i dens Rectaldeel fiint og tæt længdefoldet. ;
I Maven og især i Begyndelsen af Tarmkanalen fandtes Rester af fordöiede (dyriske)
Dele, hvis Natur ikke nermere lod sig bestemme.
1) Tab. IM. fig. 8.
3) En forefunden Communicationsspalte mellem denne og Rectum maa jeg — uagtet dens Udseende —
ansee for tilfældig opstaaet under Præparationen.
3) Tab. IL. fig. 17.
4) Tab. II. fig. 8,
5) Undersögt under Mikroscopet viste en af de större baade et Ce!lelag og et andet, bestaaende af cir-
culaire Fibre.
301
Kredslébsredskaber.
Hjertet fandtes paa sin sædvanlige Plads ved den bageste Ende af Gjællerne; For-
kammeret var temmelig tyndvegget, indvendig næsten glat, men viste under Mikro-
skopet (ved meget svag Forstörrelse) stærke i hinanden slyngede Muskeltrabecler; Hjerte-
kammeret!) var betydelig (3—4 Gange) tykkere i sine Vægge end Forkammeret; ved
Basis af Hjertekammeret var sammes Tykkelse större end ved Spidsen; indvendig viste det
meget stærke, nælformig i hinanden slyngede Muskelbundter, der laae i flere indbyrdes
sammenvævede Lag, og endog dannede ligesom enkelte Mm. papillares. Forbindelses-
aabningen mellem Forkammer og Kammer var temmelig snever, laa over mod den ene
Side og dækkedes af en enkelt, men stor og skraalstillet Klap”). Den fra Kammeret
udspringende Aarestamme syntes strax at dele sig i en Aorta cephalica og abdominalis;
sammes Vægge viste baade et Celle- og et tydelig udviklet Circulairtraad-Lag*).
Aandedrætsredskaberne
ere allerede ovenfor omtalte.
Afsondringsredskaber.
Spyttekjertlerne ere alt tidligere beskrevne; naar jeg ikke har fundet Udforings-
gangene fra samme, da finder delte maaskee sin Forklaring deri, al jeg har antaget samme
for til Spyttekjertlen gaaende Nerver (cf. tab. III. fig. 6).
Leverens Masse er temmelig betydelig og omslutter overalt og er nöie tilhæftet til
Væggene af Maven samt største Delen af Tarmcanalen; udad imod Peritonealfladen bestod
den af tet sammentrængte, langstrakte (14—3"" lange) Follicler, som stode lodrelte paa
hiin og ofte saaes forenede i större og mindre Knipper. Folliclerne dannedes af en tynd
Hinde; deres Indhold var meget smaa og tæt sammentrengte Celler. — Ved under Vand
nöiere at undersöge det lösnede forreste Leverparti (hos O. carnea) fandt jeg over imod
höire Side ikke langt fra Tarmen en fladtrykt, lille, ægformig Blere*) (i Störrelse omtrent
— Hjertekammeret), som under en meget spids Vinkel gik over i en Gang, til hvil-
ken Blæren næsten laa an; i Vinkelböiningen fandtes korte Traade, der holdt Bleren
i denne Stilling og forhindrede den fra at rettes ud; — Udföringsgangen steg næsten
1) Tab. III. fig. 24.
°) Tab. IM. fig. 24*. 5
3) Hos O. grönlandica fandt jeg i den udvendige, Skallen dækkende Kappe nedad mod dennes Tilhæft-
ningsrand en sinus af ikke ganske ringe lumen især paa venstre Side og med Aabninger, hvorigjennem
den communicerede med ovenfra kommende mindre sinus. Det var vel venåse sinus?
4) Tab. II. fig. 31.
302
horizontal fortil og til Höire, derefter under en noget spids Vinkel nedad og til Höire;
jeg maa meget beklage, at jeg ikke tidligere var bleven dette Organ var, hvis Udmun-
dingssted jeg nu ikke mere seer mig istand til at bestemme; efter Retningen af den
iagtlagne Udföringsgang skulde jeg næsten troe, at samme vilde have aabnet sig ner Aab-
ningen for Nyren eller, krydsende Rectum, indmundet i selve Nyrens Hule. Blaren var
tom, dens Vægge kjertlede og neppe forsynede med noget Muskellag; Udföringsgangen
var saa vid, at en finere Sonde overalt lod sig indbringe igjennem den; indvendig var
den, især længere borte fra Blæren, meget fiint og tæt lengdefoldet').
De hos Gastræopoderne almindelig forekommende Sliimfolder (feuillets muqueux
(Cuv.), autt.) forefandtes ogsaa her, dog temmelig svagt udviklede.
Nyren har allerede ovenfor været omtalt; den var af noget usædvanlig Form og
noget usædvanlig beliggende, nemlig temmelig langt fortil og udenfor Endetarmen; Udmun-
dingsstedet, som man skulde have ventet, som hos nogle af de beslægtede Former, længere
bagtil i Gjællehulen, laa heelt fortil nær Analaabningen.
Forplantningsredskaber.
Af begge de Arler, jeg har havt til anatomisk Undersøgelse, har jeg kun havt
Hanner for mig.
Sædstokken laa som en flad, hvidguul Kjertelmasse paa den ôvre Flade af Leverens
forreste höire Deel, med hvilken den var nôie forbunden, og fra hvilken den udvendig neppe
kunde skjelnes; opad dækkedes den næsten ganske af Skallen. Under Mikroscopet viste
de tynde, fladtliggende og i hinanden slyngede Blade, hvoraf den allerede for det blotte
Øie saaes sammensat, aarelignende Forgreninger, der gjennemskar et af temmelig slore,
rundaglige Celler bestaaende Væv. Udfôringsgangen (vas deferens) löb som sædvanlig i
Flugt med Rectum; den i Legemscavilelen frit liggende Deel af samme var meget kortere
end hos Marsenierne; som ductus ejaculatorius traadte den da over i penis, igjennem hvilken
den forlob i Slangegang som hos Marsenierne; hos O. carnea var ductus ejaculalorius
meget löst befæstet og traadte ved en meget let Trækning aldeles ud af penis; hos ingen
af de undersøgte Arter var Enden af ductus ejaculatorius traadt frem; paa Spidsen af penis
hos Onch. grönlandica saaes en lille rund Aabning?), hvorigjennem denne Fremtræden
formenes at finde Sted. Penis er hos denne Slægt i det Hele mindre stærkt udviklet end
hos Marsenierne; i Formen af samme fandt en ikke saa ringe Forskjellighed Sted mellem
1) Tanken ledes her hen paa (de lignende) Blærer paa næsten tilsvarende Sted hos Doris solea, lacera (cf.
Cuv. Mém.), hos Tritonia (cf. delle Chiaje, Mem.).
°) Tab. IL. fig. 15. A. B.
303
de to Arter; hos O. grönlandica var den mere trind og stærkere böiet, dertil i det Hele
mindre'); hos O. carnea var den mere nedtrykt (lignede i saa Henseende mere Marse-
niernes), mindre böiet, ligesom ogsaa kraftigere.
Nervesystemet.
Undersögelsen af de övrige Organsystemer tillod mig ikke saa meget, som jeg
havde önsket, at skaane Nervesystemet og lilstedede mig mindst en noiagtigere Forfolgelse
af Nervernes Forlöb.
Spiserörsringen omfatter Spiseröret der, hvor samme gjör sin Knæbôining tilbage;
igjennem Ringen træder endnu et Par Retractorer til Mundpartiet (og Spytkjertelgangene).
Ringen bestaaer som sædvanlig af et Par övre Ganglier, som ved Commissurer ere for-
bundne med de nedre. De övre Ganglier (G. cerebralia) vare (hos O. carnea) ved en
yderst tynd Peritonealfold forenede med Bagfladen af Mundpartiet, ligesom bagtil ved en
lignende med Spyttekjertlerne; disse Ganglier vare temmelig store, af ovalt Omrids, noget
nedtrykte og indbyrdes forenede ved en stærk, kort og temmelig bred Commissur°); de
afgave hver forlil en större Stamme, som tabte sig paa Krængemunden, og en lidt mindre, som
traadte op til det samsidige Gl. stomato-gastricum; udad og baglil afgik flere större og
mindre, af hvilke den forreste traadte ned mellem det egentlige Mundparti (bulbus pha-
ryngeus) og Krængemunden, derefter ud paa samme”); — paa höire Side tillige en Nerve ud
til Penis, som traadte ind i samme efter först at have afgivet en Hudgreen; af de andre
Grene gjennemborede een Spyttekjertelmassen, deelte sig i flere (3) Grene og traadle
igjennem Skillerummet bag hiin over i Leveren; endelig afgik endnu en Green fra den
nedre Flade af Gangliet ind imod Commissuren; Forholdene tillode mig ikke videre at
bestemme sammes Forlöb. De nedre Ganglier syntes hvert sammensat af 2 næsten ligestore
Knuder, som tilsammen dannede en Masse, lidt mindre end Cerebralgangliet; indbyrdes
vare disse Ganglier forbundne ved en lang og temmelig tynd Commissur; bagtil afgave de
flere Nervestammer, af hvilke een lod sig forfölge temmelig langt tilbage paa Fodens
üversle Flade.
De til den forreste Afdeling af det sympathiske Nervesystem hörende Gl. stomato-
gastrica vare meget tydelige og beliggende paa samme Plads, som hos Marsenierne; den
sædvanlige Commissur imellem dem var ogsaa tilstede.
Det Ganglierne indhyllende Neurilem viser sig sammensat af yderst fine (tyndere
1) Tab. I. fig. 15. A. B.
2) Tab. III. fig. 7.
3y Tab. IL. fig. 6.
304
end Nerveprimitivtraadene), krydsende, farvelöse Traade og rundaglige eller ovale Celler
(0,01—0,005™")'); paa Nerverne er Neurilemet meget svagere, Traadene næsten forsvundne
og Celleelementerne af lidt mindre Störrelse. — Ganglierne sammensættes næsten heelt af
Ganglieceller; dog saaes ogsaa Bundter af Nervetraade i forskjellige Retninger gjennem-
krydsende samme, og i Commissurerne mellem de sammenhörende Ganglier optræde disse i
overveiende Mengde; Gangliecellerne°) vise sig meest ægformede, dog og af andre Former
(see Marsenia) og af endnu mere varierende Størrelse end Form; Störrelsen belöber sig
fra 0,05—0,2"" og derover; mod deres ene, hyppigst den stumpe Pol, indeholde Cellerne
en stor rund Kjærne, som ligeledes var en Celle, der med sit kornede Indhold aftegner
sig meget tydelig imod Cellen; skjöndt der og forefandtes apolare Celler, synes den
störste Mængde dog at afgive Udspring for Nerveprimitivtraade, og hyppigst udspringer da
en enkelt fra Cellernes spidse Pol. Nerveprimitivtraadene ere meget fine, farvelôse, og
have enkelte Contourer. Baade om Gangliecellerne og Nervetraadene fandtes den sæd-
vanlige formalio granulosa*).
Sandseredskaber,
Oiet var temmelig stort (hos O. carnea c. 0,38"") og dækkes udad imod Over-
fladen af en fortyndet, pigmentl6s Hud. Det bestod yderst af en temmelig stark og ikke
ganske tynd, bagtil om Indtrædelsesstedet af N. opticus især tykkere Sclerotica; denne
viste sig sammensat af smaa (c. 0,015""), regelmæssige, rundagtige Celler med flere
Kjærner og et fiint kornet Indhold; Cellerne*) laae i eet Plan, ikke tet til hinanden, og
lode saaledes ligesom et underliggende af samme Beskaffenhed til Syne. Indenfor Scle-
rotica?) findes et Lag af sort Pigment, dannet af meget smaa, uregelmæssig kantede Celler,
fyldte med en sort (kornet?) Masse; imellem disse forekom dog ogsaa enkelte Celler uden
saadant Indhold. Sclerotica og Pigmentlaget efterlode fortil en rund Pupil; dog synes hiin
med en smal Kant at træde frem foran Pigmentet, Lindsen er kugelrund, noget mindre
end hele Öiet, hornguul, gjennemskinnende, tilsyneladende strueturlös, men bestaaer dog
ligesom af concentriske Lag, hvis Tæthed tiltage indefter; til Lindsens Bagflade hæftede
nöie det mere geleeaglige. ligeledes structurlôse Glaslegeme. — N. opticus gjennemborede
Oiet excentrisk; ogsaa her saaes samme en Strekning liggende i Skede med N. tenta-
cularis. >
1) Tab. IIL. fig. 26
2) Tab. II. fig. 25.
3) Tab. II. fig. 26 «.
4) Tab. IM. fig. 27.
5) Tab. II. fig. 28.
Öret har jeg trods særlig Sögen ikke kunnet finde, tvivler idvrigt ikke om sammes
Nærværelse.
Tentaklerne viste under Epitheliallaget det sædvanlige Lag af Kredsmuskler, og
bestode iövrigt mest af Længdetraade.
Mushler.
Musklernes almindelige histologiske Forhold var som hos Marsenierne.
Kappen er rundtom hæftet til Roden af Foden og slulter sig overalt nôie til de
indenfor liggende Dele; baglil bliver der et lille indtrykt Rum mellem hiin, den övre Flade
af Foden og den nedre af Leveren; Peritonæalhinden er i denne Strekning, hvor Leveren
frit hviler paa Foden, tykkere og findes der, hvor Leveren nu begynder at slige iveiret,
udviklet til et smalt musculåst Baand"), som fortsælter sig henad begge Sider; fra dette
udspringe eller med samme staae idetmindste i Forbindelse de store Retractorer til den
bageste Flade af bulbus pharyngeus”).
Foden viste yderst et Lag af langstrakte, paa Fodfladen lodret staaende Celler (der
hist og her dækkedes af ligesom lösnede, smaa, rundaglige og aflange Celleelementer) ;
indenfor samme ligger Corium, sammensat af rundaglige Celler med iblandede Traade, der
afgaae fra de til Huden lodret og skjævt nedstigende Muskelknipper. Fodens Hovedmasse
bestaaer, især bagtil, aldeles overveiende af longitudinelle Muskelknipper, gjennem hvilke
lodrette og skjævt löbende bane sig Vei ned til Huden. Oventil imod Legemscaviteten frem-
traadte iblandede, rigelige Celleelementer, medens selve den nedre Begrændsning af Le-
gemshulen dannedes af et Lag slært udviklede Tværmuskler?), under hvilke der til den
ene Side (hos O. grönlandica) forlöb en Nervestamme.
1) Tab. II. Fig. 30.
2) En meget fiin Streng, som hos den unge O. carnea (= recondita, (Kr.) s. ndf.) sees löbende langt
nede paa Siden, derefter heelt bagom og om paa den anden Side (Tab. IV. F. 4), var formodentlig det
samme Baand.
3) Tab. II. Fig. 19.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. Bd. 3. 39
a
€. Marsenina, Gray.
(Hertil Tab. IV. B.)
Af Slægten Marsenina har jeg havt den ene og nye Art, M. micromphala (mihi)
til anatomisk Undersögelse; ogsaa denne skylder jeg Prof. Eschricht, som overlod mig
det ene af de 2 i Universitelets zootomiske Museum forefundne Exemplarer til saadan Af-
benyltelse; det var en Han.
Medens Kappebræmmen hos Marsenia havde udviklet sig heelt op over Skallen og
aldeles indesluttet samme, omgiver den hos denne Slægt kun hele Omfanget af sidste Skal-
vinding og lader (en stor eller) største Delen af Skallens Overside blottet. I sin indre
og ovre Deel er Kappebræmmen tyndere; i dens nedre og ydre tykkere; denne sidste Deel
var paa begge (Spiritus) Exemplarer tillige stærkt nedadböiet og havde saaledes, naar
Dyret ikke sees fra Undersiden, hele Udseendet af Foden, som den ganske skjuler"). For-
lil, dog lidt over mod venstre Side, fandtes den hos denne Familie sædvanlige Fold, som
förte ind i den tydeligt betegnede og temmelig dybe, i Gjællespalten endende Halvcanal.
Under Mikroscopet viste den hele Bræmme en fremherskende cellulås Bygning med mange
og især i den tykkere Deel stærkt udviklede Traade og Traadbundter.
Muskelindtrykkene paa Skallens Indside ere meget utydelige.
Efter Borttagelse af Skallen sees Tyndkappen, indfattet af en meget smal, lidt
opad omböiet (hvidlig) Kapperand; den smalle Indsænkning, som ledsager samme, udvider
sig paa höire Side henimod Spiret ligesom til en lille triangulær Fordybning, foran hvil-
ken laa den, skraat bagfra nedad og fortil låbende, langstrakt ægdannede Muskelplet. Paa
den bageste tredie Deel af sidste Vinding saavelsom paa Spiret skinnede den tydeligt aci- °
nöse, guulaglige Lever igjennem; mod venstre Side sees Leveren ligesom tolappet, idet
et blegt, graaligt, trekantet Parti fra Underfladen ligesom skyder sig noget ind i den; —
Spirets sidste Omgang har en anden Characteer, var mere homogen af Udseende og af
hvidlig Farve. Foran den fortil temmelig skarpt begrændsede Lever sees de stærkt ud-
viklede Sliimblade skinnende igjennem Gjællehulens Loft, og mere mod Venstre Hjertet; —
længere fortil begge de næsten transverselt tilhæftede Gjæller; paa venstre Side af den
forreste, og stådende lige op til samme, sees den venstre Muskelplet, som allsaa er usæd-
vanligt langt fortil beliggende; samme er lidt længere end den höire, i sin forreste Ende
udad omböiet og fortsætter sig bagtil med en smal Forlængelse hen til Kapperanden?).
Gjællespalten er, som sædvanligt, snæver og Gjællehulen af Störrelse som hos Mar-
1) Tab. IV. Fig. 1.
2) Tab. IV. Fig. 4, 5.
307
senierne. Gjællerne!) stemme baade i almindelig Form og Gjællebladenes Beskaffenhed med
de hos Onchidiopsis, kun ere Spidserne af dem i den slörre frie, Bag Gjellerne sees Sliim-
bladene; den hele Region her var noget tykkere end hos de foregaaende Slægter. Til
Iüire indenfor Gjællespaltens Hjørne laa anus. Nyrer har jeg ikke kunnet finde; en Pröve,
anstillet efler Murexid, paa Dele, tagne fra Gjællehulens höire Side samt Loft, gav intet
paalideligt Resultat.
Diaphragmet viste under en særdeles smukt udpræget Epithelialbeklædning den
sædvanlige musculåse Struktur.
Efter Gjennemskjæringen af Mellemgulvet saaes Mundparliet blottet. Krangemun-
den var trukken aldeles tilbage indenfor den udvendige Mund, den sædvanlige Tverspalte.
Paa Krængemundens Spidse ligger den egentlige Mundaabning som en lille vertical Spalte,
hvis Læber ere fiint furede. Indenfor Læberne og noget længere tilbage end sædvanligt”)
fandtes den stærke Hornbeklædning og ovenfor samme et meget smukt (Plade-) Epithelium ;
Hornpladerne stemmede i Form med dem hos Onchidiopsis?) og viste under Mikroscopet
den samme siirlige Bygning. Bulbus pharyngeus og Spiseröret stemmede i de almindelige
Forhold med Onchidiopsis.
I Mundhulen fandtes Tungen, i Form samt — forsaavidt jeg har undersågt eller
kunnet undersöge det — i ydre og indre anatomiske Forhold stemmende med den hos
Onchidiopsis; Tungespidsen viste saaledes da den samme musculöse Bygning, ligesom der
indvendig fandtes et lignende brusket Grundlag af sædvanlig fibro-carlilaginös Structur. —
Radula*) var temmelig lang (ce. 5mm,), dens bageste Ende opad ombdiet; dens forreste, i
Mundcaviteten fremliggende Deel, forsynet med de sædvanlige Vinger; i histologiske For-
hold stemmede Raspepladen samt dens Vinger fuldstændigt med begge foregaaende Slægter.
Paa den i Mundhulen fritliggende Deel fandtes omtrent 16 Tværrader af Tænder, paa den
i Skeden indesluttede omtrent 36 (eller lidt derover); som hos Onchidiopsis sammenset-
tes hver Tandrække af 7 Tænder. Den egentlige Raspeplade indfattes af den sædvanlige
Randliste (som idvrigt synes at være den fortykkede Sidedeel af en tynd Skede, der og-
saa inden i den ydre Skede omslutter Raspepladen, og som viser sig stærkest udviklet paa
den åvre Flade, ulige svagere paa den nedre. Eflersom Raspepladen bagfra skydes længere
frem og bloltes ved Udtrædelsen af sin Skede, forsvinder denne Membran, og Rand-
listen bliver alene tilbage); den viser den ovenfra bekjendte histologiske Bygning.
1) Tab. IV. Fig. 7.
3) — Fig. 8.
3) _ Fig. 9 A, B.
4) — Fig. 13.
39%
308
Meilemtanden'!) er en tynd Plade, noget sammenböiel fra Side lil anden saaledes,
at den överste Flade fra Midten falder skraat ud til begge Sider. Tandens Omrids er
næsten fiirsidig; den forreste Rand convex, den bageste i Midten lidt excaveret, Side-
randene temmelig stærkt udrandede; Tandspidsen er svagt lilbagebôiet eller næsten opret
og har en stor median Od og flere (3—4) Randtænder til hver Side af samme.
Den store, op til Mediantanden stödende Sidetand%), er i det Væsenllige bygget
som hos Marsenia og Onchidiopsis og af noget lignende Form, dog mere langstrakt. Den
dannes af en Plade, hvis övre Deel udbreder sig i en tresidig, flad, indad mod Tunge-
membranens Midte retlet, næsten under en ret Vinkel böiet Hage eller Spidse; men som
forneden er efter Længden sammenböiet i en udad (d. e. mod Randlisten) aaben Halv-
canal, som ved sin indsnevrede Grund halvskedeformigt omfattes af den bagved liggende
Tands Halvcanal. Foroven og ned langs den ydre Rand af de to ved Sammenböiningen
dannede Blade er Tandpladen aldeles gjennemskinnende og næsten farvelös; forneden er
Tanden derimod mindre gjennemsiglig og guulagtig farvet; hiint lyse Parli knækker let
af fra den övrige Grad af Tanden (F. 15 >‘). Betragtes en saadan Tand under Mikrosco-
pet i sin sædvanlige Stilling Cin situ), da seer man Spidsen i skraa Retning, tildeels under
Forkortning, men af det övrige kun den ydre Overflade af den ene Sidehalvdeel. Pladens
nedre Deel viser sig da af en næsten aflang-fiirsidig Figur, omtrent dobbelt saa lang som
bred; Profillinien indad (9: mod Tungemembranens Midtlinie) har omtrent ved Midten en
lille Udbugtning, Sideranden ligeoverfor (9: den udadvendende) en tilsvarende Udranding ;
Pladens nedre og ydre Hjörne er lidt fremtrukken, men but, det indre skjules aldeles af
den bagved liggende Tand. Spidsen er skjevt-tresidig, dens Grundlinie viser sig let ud-
randet, fortil léber den ud i en forlænget Od, indenfor hvilken paa den ene Side sees
cen, paa den anden tvende smaa Randtænder.
Under den mikroscopiske Manipulation brækkes Tænderne let; undertiden låsnes
en enkelt dog heel, alligevel kan man ofte længe arbeide forgjæves paa at bringe den i
saadanne Stillinger, at dens forskjellige Sider kunne iagttages. Naar man faaer Tanden
saaledes placeret, at den in situ indadstaaende Flade vender opad mod Iagttageren, viser
den et næsten spaleldannet Omrids (s. 155); dens Grund er sammentrukken til et lille,
stilklignende Parti, der omtrent optager %%4 af hele Tandpladens Höide, er omtrent ligesaa
bredt som langt, næsten fiirsidigt med skraat afskaaren, svagt indbugtet Grundlinie; opad
udvidet, gaaer Slilkpartiet efterhaanden over i et næsten quadratisk Midtparti med afrundede
Hjørner. Dettes åverste og forreste Rand båier sig om og danner den nu fremliggende
2) abs IV» Ei. 14, 15 0, 44, a, at
2) — Fig. 15b.
309
Spidse, hvis Midtod strækker sig frem fra Overranden i en Længde af omtrent %% af hele
Tandpladens Höide, medens Sidetænderne befinde sig i ikkun omtrent den halve Afstand fra
Overranden (og den enkeltstaaende oftest mindre langt fremskudt end de 2 paa den anden
Side liggende (Fig. 15 1’, »*, biv)). — Vanskeligst er det at stille Tanden saaledes, at dens
udadvendende Overflade kan beskues, da Spidsen derved kommer til at ligge nedad og
saaledes oftest forhindrer Tanden fra at indlage denne Stilling; man maa sædvanligst nöies
med at faae denne Side at see i en noget skraa Retning (Fig. 151); dog erkjendes let
Krumningen af Pladens nedre Deel, som, idet Siderne böie sig mod hinanden, danner en
udad aaben Halvcanal med ikke fuldkommen ligestore og ligedannede Sider, og som opad
böier sig frem under en næsten ret Vinkel i Pladens Spids. I denne Stilling sees ogsaa
lydelig den buglede Udvidning i Midten af Grundpartiet, hvis Tilværelse den ovenfor om-
talte Convexitet i Profillinien (Fig. 14, 14%) bebudede; og endnu tydeligere sees delte i
et Brudstykke, hvor Tandens övre Deel er frabrudt, og som derfor kan bringes udstrakt
lige mod lagltagerens Oie (155v). Den lösnede Tandspids viser sig fra Ryesiden lidt
hvælvet, især ved Grunden, og noget krogböiet (Fig. 15%”); den har langs Undersiden en
afrundet fremstaaende Rygning og er paa de lidt nedadböiede Siderande forsynet med
Tænder (paa den opadvendende 1, paa den nedadvendende 2); som ovenfor omtalt, ligge
disse nærmere, hiin fjernere fra Spidsen, sjeldent findes Forholdet omvendt (Fig. 15 #,
bo), — Endnu maae vi tilfoie, at Tandpladens Grundrand er fæstet til Tungemembranen
ved et tilsyneladende blödere Legeme, der ligner en bulbiform Udvidning,- men hvis
Substants og övrige Beskaffenhed jeg ei har været istand til nôiere at erkjende; det synes
at være ved samme, at Tanden holdes bunden i Kanalparliet af den bagved liggende,
ældre Tand. (Er det et musculåst Organ ?).
Vi have opholdt os noget længere ved Fremstillingen af denne Tands Udseende,
betragtet fra forskjellige Sider, for at skaffe Læseren en klarere Forestilling om dette håist
mærkelige og hidtil ikke rigtigt iagllagne Forhold, som Bygningen af Tanden udviser, og
som vil bidrage til at klare det Gaadefulde 1 den sædvanlige Fremstilling af Tandbygningen
hos Conidae!) og flere andre Former.
Udenfor de store Sidetænder fålge de mindre hageformige, et Par til hver
Side; en indre, som er lidt længere, i Spidsen mere krogdannet og der forsynet med en
Tak (sjeldnere med 2); langs sin ydre Rand er den hævet i en bagtil bestandig höiere
7
1) Conus-Dyret skal have et giftigt Bid, og Giftapparatet sin Plads i Tungen. Capt. Belcher blev saaret i
Haanden af en saadan (s. voy. of the Samarang).
Kjöl (Fig. 15 ©, ce, ©", €‘); — og en ydre, som er lidt mindre og har en mindre og kor-
tere Krog uden Tand").
Tænderne vare især mod deres Grunddeel guligtfarvede, de heelt bagtil henimod
den sædvanlige pulpåse Deel liggende fuldkommen farvelöse.
Tungeskeden var af sædvanlig Bygning. Baade paa den i Munden frit liggende
og i Skeden indesluttede Deel af Raspepladen fandtes Mellemrummene mellem Tænderne
opfyldte med en brunlig, cellet og kornet Masse, som mindede om den, der pleier at
sammensælte den i Skedens blinde Ende indesluttede pulpöse Deel.
Det jeg om den övrige Decl af Fordôielsesorganernes (saavelsom om de andre
Organsystemer) endnu kan have her at tilföie, kan naturligviis ikke være ret Meget; mit hele
Materiale til Undersögelsen af delte i og for sig lille Dyr var jo kun et eneste Individ.
Det ovenfor omtalte blege, graalige, trekantede Parti, som paa venstre Side fra
Underfladen skyder sig ind i Leveren, synes at have været frembragt ved Maven.
Spirets sidste Omgang syntes at indtages af Forplantningskjertlen (Testis), som
derefter ligesom bredte sig lidt ud over Leverens överste-höire Deel. I Kjertlens Follikler
viste sig indeholdt en Mængde Celler med afrundede, men tildeels meget uregelmæssige
Omrids og af en meget betydelig Tykkelse; i Størrelse varierede de meget (0,18—0,09mm);
deres Indhold var en fiint-kornet, bruunagtig Masse, desuden vare de forsynede med en
lysere Kjærne, som ogsaa var en Celle, der alter viste en tydelig Kjærne”). Oppe i Spi-
ret udsprang allerede vas deferens med flere Grene, men lod sig kun forfølge en ganske
ringe Strækning. Penis lignede den hos de andre Slægter, men var forholdsvilis meget
tykkere.
Nödvendigheden af en nölagligere Undersögelse af Munddelene tillod mig heller
ikke her at skaane Nervesystemet saameget som jeg havde önsket. De 2 Cerebralganglier
1) Hvor lidet udtémmende og klar den Forestilling er, som i mange Tilfælde en enkelt (Profil-) Afbildning
af en Tand formaaer at give, derom ville vel de her og ovenfor givne Afbildninger, sammenlignede
med de andetsteds leverede, tilstrækkeligt vidne, og vil end yderligere vise sig hos flere andre For-
mer, især hos Chitonerne, saaledes som jeg skal oplyse det i nogle ,Bemærkninger angaaende Tungen
hos nogle Gastræopoder samt om dette Organ hos Molluskerne i Almindelighed" — hvilke jeg haaber
snart skulle see Olfentlighedens Lys.
Hvor möisommelige og tidslugende disse Undersögelser ofte maae vere, hvor mange mislykkede
Forsög paa at bringe de endelig i heel Tilstand lösnede Tænder i de passende Stillinger, hvor mange
der ofte maae til for at bane Veien for ect heldigt, veed kun den, som selv har beskjeftiget sig med
deslige.
?) Tab. IV. Fig. 17. Disse vare vel Sædceller, hvoraf Zoospermer skulde have udviklet sig.
311
vare i Omrids næsten trekantede og indbyrdes forbundne ved en meget kort Commissur ;
de nedre Ganglier saaes sammensatte af 2, af hvilke det ene (forreste) alter var tolappet.
Commissuren mellem de övre og nedre Ganglier viste sig idetmindste foroven og nedentil
dannet ved en Forening af to. Om Nervernes Forlöb kan jeg intet Sikkert angive; en
fra det ene nedre Ganglie afgaaende Nerve stod i Forbindelse med en Nerveknude, om
hvis oprindelige Leie og övrige anatomiske Forhold jeg Intet veed'). Nerveelementerne
stemmede aldeles med-de ovenfor, ved de andre Slægter beskrevne.
Öret har jeg ikke fundet (Gangliet Fig. 16% var intet saadant).
Oiet sees heftet paa en Öienstilk, som er endnu tydeligere udviklet end hos Che-
lyonoterne; det stemmede iövrigt i alle anatomiske Forhold (saaledes da ogsaa i Bygnin-
gen af Sclerotica) med Onchidiopsis.
Foden var bygget som hos Onchidiopsis; de store Retractorer til Mundens bageste
Side udsprang som hos denne Slægt langt tilbage.
1) Tab. IV. Fig. 16*.
= > ~ +
“ +
‘= 7 i x 5
ba f x > © LU
x à L l =
x u * > i CR
Y à = + F
. cé a a
i & 2 = > ter D "
PS “de,
u à - ‘ i i
\ WE au au
£ R - U ‘ mg
= t; Ye m.
GT. i
ann? a Hoa heer, jan
i Be tails i
em an, å rl A Nr rv
ah ee hath pre)
PS AG Fr RUES nehm Na ae rage. aisé
re | ee ER cle NU dé +
f mail die à show fr, AA st er pa
ER, hu bey dev sending Theis 9 put ce
ay ot kt sål ; Vo Ak Km) FOREN ve 7 rat )
at 4 call à Pr oh >= ay i CR À Zip al krig, #
| it. el, A. votant ani ish’ an PULlEE tae, baad aby. à
EI
% ve. ie Here NV an neti RR
ae 2 = sa a j AN. wi } fa N
i SL + i : : \ \ 3
& = TEINTE 4 ARR CINE) ie XP vel 2 OL
RER, M Lun
4
i Ir
x .
| had
i DIOR à hie ue
| 16 D i in
| ide a
{ as
aes.
D
+
i
CN
tek / Fa SK af 4 i: E
a # DN i
Ei er ALL hu RAP A" Nue al SR LA iets ig
81,3% a is nae É Ni Se kur, NL Ve ‘4
Dr LUTTE “7 hae i) ae ae
- i + i f J vr PN
4 LL ve
x A Så mt n wol: en FR
i i oat på: 1 Ming
aaa Bf a CO
NE RO a
= at Fa À PE) Dette Navn maa Slægten komme til at bære (Sycotypus, Browne 1756. = Pyrula, Lmk 1801 = Ficula,
Sw. 1840).
°) Voy. of the Samarang.
3) Det vil sikkerlig være rigtigt for denne Gruppe at bevare Benævnelsen Buccinider; disse Tritoner vare
de Gamles „Buceina.” Jeg haaber snart at faae Leilighed til udförligere at komme tilbage paa dette
og andre Spörgsmaal, som knytte sig til denne Gruppe.
Vidensk. Selsk. Skr., Ste Række, naturvidensk. og mathem. Afd. B. 3. 41
mæ
Gould, Möller, Thorpe, Lmk (sec. charact. generic. non
sec. sp.!).
Lamellaria, (sect. b) Mtg., Loven, Gray.
Laminaria, Gray 1821.
Coriocella, (sp.) Blv, Dh. E. m., Phil. Sic. I.
Cryptothyra, Mke.
Velutina (sp.) Mich. catal. de Douai.
Oxynoé, Couthw. (nec Rfq).
Chelinotus Swains. 1840.
Animal. Pallium ampliatum, supra continuum, antice vel integrum cum plica
respiraloria elevata, vel productum, bifidum.
Rostrum subcylindricum.
‘ Radulae dens medianus basi bifidus; dens lateralis solitarius, (magnus)
basi trapezoidalis, apice acuminato, recurvato, acie uni-
cuspide serrulata.
Vibracula subeylindrica.
Penis forma varians.
Podarium antice truncatum.
Testa inlerna, spirata, foramine umbilicali dilatato; columella anlice sinu pro-
undo excisa.
Beh
5
Denne Slægtsform blev först opstillet ved Aaret 1820 af Leach for den anden Af-
deling af de Montaguske Lamellarier; den adskiller sig serligt foruden ved Dyres almin-
delige Formforhold fra Onchidiopsis ved sin kalkagtige, spiraleSkal, — fra Marsenina derved,
at samme aldeles indhylles af den sterkt udviklede Kappe. Naar Adams og Lovell Reeve‘)
(og senere andre Forfattere) erklere denne Kappeudvikling for noget heelt Andet, for en
Udvikling af lobus operculiger, der svagere udviklet hos Nalica, stærkere fremtrædende hos
Sigaretus, endelig skulde culminere i Udvikling hos disse Former: da er dette en Mening,
som vel mangler al anatomisk og physiologisk Begrundelse. Hos ingen af de til denne
Familie hörende Former forekommer noget operculum eller Spor af den, dette Organ ud-
viklende Flade; hos den ene Slægt, Marsenina fremtræder den sædvanlige, hos alle Ga-
streopoda (prosobranchiata) forekömmende Kappebremme (limbus pallii) udviklet saaledes,
1) Zool. of voy. of the Samarang. Moll. p. 54. — „in Coriocella it not only encloses the shell, but extends
beyond it in front and has been erroneously termed the mantle.”
at den dækker hele Skallens peripheriske Omkreds og synes at kunne dække ogsaa en Deel af
sammes Rygside; en endnu videre skridende Udvikling af denne Bræmme vil fremkalde en Luk-
ning over Skallen, som saaledes bliver indvendig; delte er Forholdet hos Marsenia og Onchi-
diopsis, et Forhold, som altsaa skyldes en Udvikling af Kappen og ikke af lobus operculiger.
Efter de hidtil foreliggende Data silikrere al bestemme denne Dyregruppes nuvæ-
rende geographiske Udbredning, er neppe muligt. De egentlige Marsenier (Subgenus) synes
meest at lilhöre de koldere og lempereerte Have. Det med Hensyn til sin Molluskefauna
nu ganske godt undersögle Middelhav frembyder en forholdsviis betvdelig Mængde Arter
(maaskee 9), hvad dog rimeligviis kun vil findes begrundet i de paa selve Stedet anstil-
lede Undersøgelser, hvor saaledes disse Dyrs store Formforanderlighed (ved Spiritus) og
Fragilitet i Skallen have lagt samme færre Hindringer i Veien. Fra Ishavet og den nord-
lige Deel af Atlanterhavet ere adskillige Former (idetmindste 5) bekjendte, og i den tro-
picale Deel af Atlanterhavet ved de vestindiske Öer synes en Art ogsaa at forekomme.
Fra den nordlige Deel af det stille Hav er ingen Art bekjendt (Middendorff omtaler ingen
herhid hörende Form), men i seneste Tid synes en saadan at være funden i den sydlige
Deel, ved Ny-Zeeland'). — Chelyonotusgruppen synes hidtil kun bekjendt fra Havet om
Isle de France.
Med Hensyn til de locale Forhold, under hvilke disse Dyr leve, da er vor Kund-
skab i denne Retning ikke stor; af egen Erfaring veed jeg Intet herom; under de Under-
sögelser, jeg med Skrabe har anstillet i Sundet, den sydlige Deel af Kattegat og ved den
nordjydske Kyst, har jeg ikke mödt nogen af de ved vore Kyster forekommende Arter
(hidtil maaskee 2). De synes i det Hele at elske dybl Vand og Klippegrund (saaledes efter
Angivelser af Mtg, Flem, Rang), kun Chelyonoterne at foretrække Sandbund. — De synes i
det Hele temmelig apathiske, lysskye og ere sikkerligt kjédedende.
Om denne lille Gruppes Forhold i foregaaende Jordperioder vides kun saare Lidet;
Skallernes store Fragililet tor vel for en ikke -ringe Deel antages at vere Skyld heri.
Philippi angiver sin Coriocella perspicua som ogsaa funden i Basalltuff ved Militelli og i
Kalksteen ved Palermo; Wood M. producta som ogsaa tilhôrende Cragformationen og har
fra samme endnu en anden Art, M. depressa; subfossil har Dr. Beck seet M. latens fra
Blaaleeret af de hævede Havstokke ved Bergen. Hertil turde vel indskrænke sig hvad der
for Oieblikket om Slægtens geologiske Forhold er bekjendt®. — Den af Fischer (advers.
1) Hverken Krauss (die südafrie. Moll. 1848), Webb & Berthelot (hist. nat. des iles Canaries), d'Orbigny
(voy. dans l’Amer. merid.), eller Adams „contributions” af nye (især Jamaica) Conchylier — nævner
nogen Art af denne Gruppe. i
?) Deni Journ. of the acad. of nat. sc. of Philad. I. pt. 2. 1848 omtalte og afbildede (pl. XT. f. 9.) Sig.
missipiensis, Conrad fra Eocenformationen ved Vicksbury (Missisippi) er vel en Stomatia (Ilill.).
41"
324
zool. 1819 p. 84) beskrevne og afbildede (t. III. f. 1) Ploearhia, som han anseer for at
have været en indvendig Skal — (,uli animal Parmacellae, Sigareti” —) kan vel paa ingen
Maade med Sikkerhed paastaaes at have tilhôrt en Mollusk (cf. Ferr. Bull. 1826. I. p. 128).
Dr. Beck saa i Caron’s Samling forvittrede Exemplarer fra Sicilien;
de svarede til den af
Fischer givne Diagnose, men deres Natur kunde ikke nærmere bestemmes.
Fortegnelse over Arterne af Slægten Marsenia (Leach), Bgh.
Subg. I. Marsenia, Leach.
AM:
2. M.
3. M.
4. M.
5. M.
6. M.
de M.
SEM.
DEM:
10. M
14. M
12. M
13, M
14 M
15. M
16. M
17. M
+18 M:
latens (0. M.), Beck.
glabra (Couthw), Bgh.
tentaculala (Mig.), Beh.
producta, Leach.
perspicua (L.), Bgh.
Kindelanina (Mich.), Bgh.
stomatella (Risso), Bgh.
Rangii, Bgh.
Audouini (Cantr.), Beh.
. zonifera, Bgh.
M. neritoidea (d’Ch.). Bgh.
. Adansonii (d’Ch.), Bgh.
. Morelli (d’Ch.), Bgh.
. flava (d’Ch.), Beh.
. ophione (Gr.), Bgh.
. grönlandica (Möller), Bgh.
M. translucida (Blv), Bgh.
depressa, Wood.
[es CN =
Subg. II. Chelyonotus, Sw.
Ch. Tonganus (Q & G.), Sw
Ch. Mauritianus, Bgh.
Ch. Cuvieri, Bgh.
Ch. niger (Blv), Beh.
Subgen. I. Marsenia, Leach.
(Hertil Tab. V A.)
Animal. Pallium antice emarginatum vel subplicatum nec productum; lateribus et
postice infra, intra limbum (angustiorem) radialim striatum.
Ophthalmophoria sessilia, tuberculiformia.
Penis compressus, ‘falcatus.
Podarium latum (tertiam pallii latitudinis partem vel aequans vel su-
perans).
Boh.
5
Denne Underslægt synes kun ved Dyrets almindelige Formforhold (ikke ved Skal-
len) at adskille sig fra den fölgende. Kapperanden frembyder fortil en opad fremstaaende
Hudfolde, som antyder Begyndelsen af den til Gjællespalten fårende Halvcanal; den ligger
snart mere median, snart mere over imod Venstre eller imod Höire; jeg kan ikke, som
Loven, i Beliggenheden af denne Fold see et brugeligt Artsmærke. Betragtes Dyret neden-
fra, vise sig bagtil og til Siderne indenfor Kappebræmmen hine i forrige Afsnit nærmere
omtalte og beskrevne Striber. Oiet sidder paa en lille Fremragning ved Roden af Föle-
hornene, og egentlige fremstaaende ophthalmophorer mangle altsaa hos denne subgeneriske
Afdeling, som desforudeu ved sin flade, mod Spidsen bredere penis ligesom ogsaa ved sin
bredere Fod adskiller sig fra den fålgende Underslægt.
Denne Gruppe kan maaskee mere end den fålgende siges at tilhåre de koldere
og tempererede Have.
1. M. latens (0. M.) Beck. Tab. V. f. 1.
= Thetys auriculis nullis, margine antico fisso prominulo. Ström, Skr. som udi det
Kbhvske Selsk. ere fremlagte og oplæste. X. (1770) p. 10. t. V. £. 1—4.
Bulla latens. O. M. pd. Z. D. p. 242. Nr. 2923.
Sigaretus Strömii. Sars, Beskr. og lagtt. 1835. p. 67. (Isis 1837. p. 754).
Marsenia latens. Beck, Amtl. Ber. über die 24 Versamml. d. N. u. A. in Kiel
1846. p. 116. Nr. 459).
Lamellaria latens. Loven, index mollusc. 1846. p. 15.
Pallio tenui, ovali, supra convexo noduloso fusco; plica respiraloria mediana. Podario
postice rotundato. Vibraculis depressiuseulis (brevioribus).
Dentes radulae numerosiores.
1) Ved en Feiltagelse staaer Synonymet Sig. Strömii som 44).
Dimensiones (specim. in sp. v. asserv.): long. 8, lat. Gr,
Testa subrolunde ovali, repanda, slriis evanidis; spira lalerali, depressa, ad terliam lon-
giludinis partem sila.
Beh.
Denne ikke meget fuldstændige Diagnose er udkastet efter: Undersögelse af et
Exemplar, tilhörende Universilelets zootomiske Museum (nedsendt fra Bergen af Koren), en ay
Penis var af den sædvanlige, betydelige Störrelse og af sædvanlig Form; Spidsen af vas
deferens ragede forholdsviis meget tydeligt frem. Antallet af Tandrækkerne synes hos
denne Art större end hos nogen af de andre af mig undersögle; der taltes idetmindste
66 saadanne Rader (s. ovf. p. 284); selve Tænderne vare smækkrere og mere gjennnem-
siglige end hos de andre Arter"), i
Strom, som først gjorde os bekjendt med denne Art; har af samme leveret en ret
laalelig Beskrivelse og Afbildning; den beskrives som oval, ophöiet paa Ryggen og der
besat med smaa Vorter, den ovre Side bruun, Undersiden hvid. Strom har ogsaa bemær-
ket Vibraklerne med Öinene samt Munden; Folderne i dennes Spidse tyder han som Tænder.
Ström angiver Arten levende ,nær Strandbredden”, men intet Nærmere om de sær-
egne Localitetsforhold, under hvilke han har truffet den; han har iagllaget den levende og
seet, hvorledes Dyrets brede Kapperand kan skjule hele Foden. ©. F. Müller, som optog
Ströms Form blandt sine Bullae, har kun tilféiet en kort Angivelse af Skallens Formfor-
" hold. Baade Sars og Lovén anfåre den i deres Fortegnelser over Skandinaviens Mollu-
sker, begge fra den Bergenske Kyst; iövrigt have de ikke foråget vor Kundskab til denne
Form, som i det Hele synes temmelig sjelden. — Efter Meddelelse af Dr. Beck forefindes
den ikke ganske sjeldent i Blaaleret af de hævede Havstokke i Nærheden af Bergen; han
fandt den mellem andre ham af Lyell derfra meddeelte Skaller.
2. M. glabra (Couthw), Bgh. Tab. V. f. 2.
= Oxynoé glabra, C. Bost. Journ. Il. (Jan. 1838) p. 90. t. 3. f. 16°).
Sigarelus haliotoideus, Gould rep. of the invertebr. of Massachuselts. p. 244.
(excl. synon. plur.) f. 158.
Animal ignolum.
T. obovalo-ovali, supra modice convexa, laevi, nilida, albida; anfraclibus 2; spira de-
pressa laterali ad quarlam longiludinis partem sila.
Ce fige. et descript.) Bgh.
CI
1) Tab. I. f. 27—30.
2) „T. ovali, parva, ventricosa, subumbilicata, alba, fragili; spira brevi, laterali; labro integro; columella
arcuala; apertura valde ellusa. Gap long, 8 10“ lat.”
=e
Arten blev forst bekjendtgjort af Couthwoy, der neppe kjendte Mere end Skallen,
som han paastaaer, er aldeles ydre; han tilstaaer dog tillige, at de af ham undersögte
Exemplarer vare halvt oplöste i Fiskemaverne, hvoraf de udtoges. Han henförte Arten til
Rfq’s Oxynoé, med hvilken den under ingen Omstændigheder kan have Noget at gjüre
(see I. Afsnit). Under Navn af Sigar. haliotoideus gik denne Form over i Gould’s Ar-
beide; Gould, som iövrigt ligeledes kun kjendte den i mutileret Tilstand, nemlig ogsaa
kun fra Fiskemaver, ansaa den for en Coriocella; da Skallen virkelig synes at tilhöre en
Marsenia, har han forsaavidt Ret, ikke derimod, naar han identificerer den med Helix ha-
liotoidea, L, — som er Typus for en heel anden og tilmed til en anden Familie henhørende
Slægt — eller med Bulla haliotoidea, Mtg
g., som er en beslegtet, men dog forskjellig Art.
Loven (ind. molluse. p. 15) og efter ham Menke (Ztschr. fiir Malacol. II. p. 71) ansaae
den som idenlisk med Linnés Helix perspicua, fra hvilken den lilvisse er forskjellig; men
heller ikke med Loven’s Lamellaria perspicua (som ikke er H. perspicua, L. men Mars.
producta, Leach (— B. haliotoidea, Mtg.)) mene vi, at den kan identificeres; den synes
efter Sammenligning af Gould’s temmelig korte Diagnose og Beskrivelse med den velbekjendle
europæiske Art at maalle danne en særegen Art, for hvilken vi have retableret del af
Couthwoy givne Artsnavn; for en saadan Anskuelse turde dens Forekomst paa den anden
Side Atlanterhavet vel ogsaa tale.
3. DL. tentaculata (Mtg.), Bgh, Tab. V. f. 3.
= Lamellaria tentaculata. Mtg.- Linn. Trans. XI. (1811) p. 179. t. 12. f. 5—6.
Jonst. Loud. ann. & mgz. 1836. p. 229. f. 2—5.
Lovén. ind. mollusc. p. 15. Nr. 109.
Bulla tentaculata. Turt. Conch. Diet. 1819. p. 25 (Ce Mtg.).
Sigarelus tentaculatus. Flem. br. an. p. 360. Nr. 356.
Thorpe, br. mar. conch. p. 154. f. 3.
Thompson, report on the Fauna of Ireland. 1844. (brilt. ass. f. adv.
of sc. 1843. p. 258).
Pallio suborbiculari, depresso, subverrucoso, flavente, sulphuree vel rufe maculato, verrucis
punctisque nigris. Podario postice acuminato. Vibraculis elongatis, gracilibns.
(long. ce. 1”).
Testa obovata, subconvexa, striis evanidis; anfraclibus 2; spira prominente tumidula, ad
partem longitudinis quarlam sila.
Var. lalior, absque maculis nigris, flavis illis magis viridibus.
(ex descript. autt.). Beh.
Formen blev opstillet af Mig. 1811; han beskriver den meget omhyggeligt og gjör
opmærksom paa Forskjellighederne mellem samme og den nærstaaende Bulla haliotoidea,
328
Mig. Test. Britt. (= M. producta, Leach.); Skalien, bemærker han, er hos hiin Art mere
flad og mere opak, dog ikke i slörre Grad, end at man uden Dyret neppe skulde kunne
skjelne begge Former fra hinanden; vor Art viser sig i det Hele fladere, har længere
Fölehorn og er ganske anderledes farvet. Thorpes Afbildning synes ganske godt at gjen-
give Skallens specifiske Characteer. Mtg afbilder en 2, Johnston baade 3 og 2.
Mtg. har en var. af denne Art uden sort Tegning og med den gule Farve mere
livligt fremtrædende; samme Varielet skal ogsaa udmærke sig ved en större Brede.
Arten forekommer udbredt over den nordligere Deel af Atlanterhavet; fra Irlands
Kyst er den bekjendt ved Thompson, medens Montagus Exemplarer hidrörte fra Kysten af
Devonshire; paa den anden Side af Nordsöen fandt Loven den langs Bähuslehn og ifölge
Dr. Beck skal den vere tagen ved Aggercanalen.
Den fossile M. depressa, Wood er neppe den samme Art, men riglignok ikke
meget fjerntStaaende.
4. M. producta, Leach. Tab. V. f. 4.
= Bulla haliotoidea. Mig. Test. Br. 1803. ed. Chenu. p. 92. pl. 3. f. 6.
Mait & Racq. Linn. Tr. VIII. p. 123. Nr. 7.
„Pulteney Dorset. catal. ed. 2. p. 43. t. 22. f. 5.”
Turton, Conch. Dict. p. 24. Nr. 13.
„Brown, Enc. Edin. VI. p. 435. p. 35.”
Lamellaria haliotoidea. Mig. Linn. Tr. XI. p. 184.
Helix haliotoidea. Dillw, descr. catal. of recent shells. II. p. 973.
Marsenia producta, Leach, Syn. of Br. Moll. (Ann. & mgz. 1847).
Sigar. haliotoideus. Brown, illustr. of the conchol. of Gr. Brit. and Ireland 1827
pl. 44. f. 1—2.
Flem, br. an. p. 360. Nr. 355.
Sigar. convexus. Bouch. Chanter. catal. des moll. mar. — du Boulonnais p. 1491).
Sigar. perspicuus. Forbes, malac. Monensis 1838. p. 29. (excl. syn. e L, Ph.)
1) Muligviis hårer den af Bly. i Dict. se. n. T. XLIX. p. 1127) anatomisk undersögte Sig. convexus her-
hid; den var fra Canalen og Bly givet af Dr Leach; hvis det er denne, Bouch. Chant’s Citat af Bly
skulde gjældt, da er dette muligviis rigtigt; den af Bly i Man. de malac. p. 467. t. 42. f. 2, 2a om-
talte og afbildede Sig. convexus hörer derimod visselig ikke herhid, men lader sig efter det forhaan -
den værende Materiale ikke nærmere bestemme; Fig. synes næsten at angive en udvendig Skal.
Forbes og Hanley, hist. of brit. mollusca and their shells, som jeg kunde have ånsket at sammenligne
for de engelske Arters Skyld, findes for Oieblikket ikke i Kjøbenhavn.
*) ,,Coq. fort mince, fragile. ovale, un peu alongee, finement striée en travers, a spire courte mais saillante comme ma-
melonnée, à cavilé prolongé juqu’au sommet, par absence totale de la columelle; le bord gauche un peu rentré en de-
dans à son origine: Couleur tuute blanche. 6’ de long sur 4—5-"" de large.” Bly.
Thompson. 1. c. p. 258.
Thorpe. |. e. p. 454. f. 77 (bona!) (excl. syn. e L, Blv.)
Lamellaria perspicua. Loven, ind. moll. p. 15. Nr. 108. (exel. syn. e L, Gr,
Ph, Gould).
Coriocella perspicua. Loven, Ölvers. 1847. p. 193.
Pallio ovali, domato, tuberculoso, colore vario (tum cinerascente, nigro striolalo, falvo
maculato; tum brunneo-rubescente). Vibraculis brevibus, planulalis; ophthalmo-
phoriis sat prominentibus. Podario posterius rolundato. Plica respiratoria sub-
dextra vel media.
(dimens. long. usque — 2”).
T. obovala, convexa, nilida, pellucente; anfractibus 2; spira prominente, tumidula, ad quar-
tam longitudinis partem sila.
(dim: long: (js): lat. (eo) = 3 : 2.)
Bgh.
Med det her brugte Navn blev Arten først opstillet af Leach og rimeligviis be-
nævnet producta formedelst det fremragende Spir; det var for at undgaae en Forvexling med
Linnés Helix haliotoidea, at Leach forandrede den ældre Montaguske Benævnelse, en Frem-
gangsmaade, som vi maae ansee for berelligel og nödvendig og saaledes ogsaa have adop-
teret. Den er identisk med Mtg’s og senere engelske Forfatteres Bulla (og Sigaretus) ha-
liotoidea. Mtg opstillede sin Art vistnok uden at kjende Linnés H. haliot.; den tilfældige
Sammentræffen af Trivialnavnene for Arter, henhörende til forskjellige Genera, kunde ikke
berellige senere Forfallere til at identificere denne Art med Linné’s. Forbes synes forst
at have sammenblandet denne nordatlantiske Form med Linné’s, fra Middelhavet udtrykkelig
angivne Helix perspicua; han har siden fundet villige Partisaner for denne Anskuelse, fra
hvilken selv Lovén ikke har formaact at frigjöre sig. Sammenblandet er Arten da endelig
ogsaa bleven med den betydeligt forskjellige M. glabra.
Dyret synes ikke lidet at variere med Hensyn til Farvning; Loven angiver den
som graa, sorlstribet og guulpleltet; Bouch. Chtrx. som grön med mörkere Plelter; et
Exemplar i Universitetets zoologiske Museum synes og al have været saaledes farvet");
Mtg beskriver den og som rödlig eller bruun, underliden endog næsten hvid. I Formfor-
hold synes Arten derimod meget constant, idelmindste stemme saavel Mtgs som Bouchards
og Flemings Angivelser om Fod og Vibrakler ganske overeens. Baade heri og i Skal-
forholdene adskiller denne Art sig saavel fra den foregaaende (M. tentaculala) som elter-
folgende (M. perspicua). — Lovén angiver i sin korte Diagnose Skallen prydet med „fascia
1) Fra Canalen (dimens. long. 3310, lat. 14, alt. 9mm,).
Vidensk Selsk. Skr., Ste Række, naturvidensk. og mathem. Afd, B. 3 42
330
spirali, media, nebulosa”; hos de üvrige Forfaltere omtales intet Sligt; muligviis fore-
komme saadanne Baand hos flere Arler af denne Slægt, dog oftest vel ikkun som indivi-
duelt, ikke som specifikt Mærke. — G. B. Sowerby gjorde (Z. J. I. (1825.) p. 427.) op-
mærksom paa den Tilfældighed, at der mellem 42 af ham undersågte Exemplarer kun
fandtes 2 Hanner.
Arlen synes at have Udbredning tilfælleds med den foregaaende; Mtg har den fra
Kysten af Dorset- og Devonshire samt Weymouth; Forbes fra Man (,very rare”); Fleming
og Turton fra de skotske, ligesom Thompson og Turton fra de irske Kyster; Bouchard
fra Canalen, Lovén fra Båhuslehn og den norske Kyst"); speciellere -Localitetsangivelser
söges som oftest forgjæves, kun Mig anförer den fra dyb Bund mellem Klipper; dens Be-
vægelser synes efter samme Forfatter ogsaa” noget livligere end den anden Arts”).
Wood angiver den fossil fra Cragformationen.
5. M. perspicua (L) Bgh. Tah. I. f. 5, 5*.
= Helix perspicua, L. S. N. ed. X. (1753) 1. p. 775. Nr. 620.
Mus. Lud. Ulr. (1764) p. 673. Nr. 381.
S. N. cd. XII 1° 2 (1767) p.. 1250. Nr. 712.
Gin. S. N. ed. XII. VI. p. 3663. Nr. 151.
Schröler, Einleit. I. p. 175. Nr. 58. (nec Dillwynn).
Vitrina ampullacea, Chr. & Jan. ex. auctoritate Philippii (& Pfeiff.)*).
Sigarelus perspicuus, Ph. en. moll. Sie. I. (1836) p. 165. t. X. f. 1. a, b. c.
Coriocella perspieua, Ph. 1. c. I. (1844) p. 142. (excl. syn.’e Mig & Flem.).
Animal pallio subovali, supra convexo, colore magnopere ludenti; (plica respiratoria me-
diana). Podario oblongo, postice acuminalo, apice oblusato; vibraculis gracilibus,
attenuatis.
Tesla obovata, convexa, fragilissima, lactea, diaphana, laevis, anfractibus ultra 3; spira
ad ‘4 longitudinis partem sita, prominente, aculiuscula, anfractibus ultra 2; aper-
tura ampla, ovata, patente usque in fundum.
Dimens: long: lat. = 1: 0,7 (2).
‘(ex-figg. et descript.). Bgh,
1) Dersom den i Mac Andrews Fortegnelse over Mollusker fra Vigobugten (Ann. & maz. N. H, 2 S. III.
(1849) p. 512) omtalte Sig. perspieuus („animal of bright orange colour”) hörer herhid, vil denne Art
saaledes ogsaa vere bekjendt fra den nordlige Kyst af Spanien. Dr. Beck har meddeelt mig, at der
mellem en Samling af portugisiske Mollusker, samlede ved Setubal og ham meddeelte af vor Gesandt
Olinto dal Borgo, ogsaa befandtes 3, men næsten knuste Exemplarer af en med denne identisk eller
aldeles nærstaaende Art.
©) Asbjørnsen (Bidrag til Christianiafjordens Litoralfauna. 1853) fandt hverken denne eller foregaaende Art.
3) og efter Originalexemplar, Dr. Beck meddeelt af Christophori.
Skjöndt jeg, maaskee mere end nogen Anden, kunde være villig til at indrömme,
at Intet med den mindste Sikkerhed lader sig udlede af de Data, der forligge Videnskaben
til Lösningen af de kritiske Spörgsmaal, der knylte sig til denne Art, har jeg dog
ikke troet at burde undlade at forsöge at ordne den saa vanskelige og labyrinthiske Sy-
nonymi og har saaledes fra denne Art fjernet flere andre Former,. der som Synonymer
vare bragte ind under samme. Den Tid vil formodentlig ikke være fjern, da Midlerne
ikke mere ere forhaanden til efter Originalstykker at faae disse under Omtale komne Arter
bestemte, og samme maalte da dele Skjæbne med de ikke faa, som Videnskaben dog til-
sidst nödes til at udstryge som ubestemmelige; skulde disse Bemærkninger derfor være
saa heldige endog blot at vække Tilretteviisning fra dem, hvem Midler til Spörgsmaalels
Lösning maaskee staae til Raadighed, da skal Forfatteren ikke ansee den Tid for spildt,
som de anstillede Sammenligninger og Sammenslillingsforsög have optaget, og heller ikke
fortryde disse i og for sig lidet interessante Undersøgelser. Men i alle Tilfælde vil
det Foreliggende staae som et advarende Exempel endnu — om flere iövrigt behövedes —
paa de Fölger, som ufuldstændige Undersögelser afstedkomme, og de Gjenvordigheder, de
volde kommende Iagttagere.
Denne Art blev först, men uden Angivelse af „Habitat” opstillet i 10de Udgave af
Syst. Nat., optoges dernæst med noget mere udfårt Beskrivelse i Mus. Lud. Ulr., hvorfra
CE
den næsten uforandret, dog med tilföiet Angivelse af „M. mediterr.” som Hjemstavn, gik
over i 12te Udgave af Syst. Nat. Beskrivelsens Udtryk hos Linné ere idetmindste saa ty-
delige, at den vistnok med Bestemthed kan synes at være forskjellig fra de ovenfor be-
skrevne Arter, saa at senere Forfatteres (Forbes, Loven) Identification af denne med en
af de nordiske, Montaguske Arter maa ansees for uberettiget. Hvilken af de middelhavske
Arter Linné har havt for sig i denne, lader sig vanskelig med Sikkerhed afgjöre; de ere
alle „in apicem usque perspicuæ”; Linné angiver ikke Vindingernes Antal, man kan kun
see, at der have været flere, og den ene delle Chiaje’ske Art (Sig. Adansonii, d’Ch.) kan
saaledes ikke höre herhid, ligesom den fölgende mere flade Form heller ikke kan antages
at have foreligget Linné („convexa.” L.). Uagtet baade Fig. og Text hos Philippi angive
et „spira aculiuscula”, har jeg dog meent at kunne drage hans Sig. (Corioc.) perspicua
ind under denne. — Sig. Audouini, Cantr. kunde muligviis ogsaa falde sammen med ner-
værende Art; Sig. flavus og Morelli, d’Ch. ere derimod sikkerligt forskjellige.
Dersom det er den Philippiske Art, da er den meget lidet constant i sin Farveteg-
ning. Philippi vil have seet den cinnoberröd, besprængi med smaa graa Pletter og med
en större violet Plet paa hver Side, ligesom han ogsaa har truffet den mere eller mindre
höit-orangefarvet med hvide Pletter, eller musegraa med mörkegraa Pletter, eller graaguul,
eller endelig aldeles guul.
42*
332
Arten synes at forckomme langs ned Italiens Vestkyst; Philippi har den fra Neapel,
hvor den skal vere ulige sjeldnere (vel formedelst forskjellig Dybde og Beskaffenhed af
Havbund) end ved Palermo. Fossil vil Ph. have truffet den i „Basalttuff” ved Militelli, lige-
som og i „Kalksteen” ved Palermo.
Det er til denne Art, jeg har troet at kunne henföre de fleste af de faa Exem-
plarer af Marsenier, jeg har kunnet anatomisk undersöge; med Hensyn til deres Formfor-
hold, da vare disse saaledes, som de ere angivne i Diagnosen og den ovenfor givne ana-
tomiske Beskrivelse; Gjællefurens ydre Ende ligger i Middellinien eller lidt over mod höire
Side. Exemplarerne (som Prof. Eschricht havde forskaffet sig i Cette) havde været meget
lenge opbevarede; de forefundne Formforhold kunde saaledes blive af muligviis meget liden
Betydning; her tilsæltes derfor en nöiaglig, Skalbeskrivelse:
T. ambitu oblique-obovata-subelliptica, supra sal convexa, infra planata, anfractibus paucis,
fere 2'o, rapide evolulis; diaphana, nilida. alba, incrementis confertis inaequalibus
subliliter striata.
Dim. long: lat: all: = 1 : 0,7 : 0,35.
Ang. apic. ©. 112°. Pondus 40 milligr.
Spira brevis, lateralis, margini postico testae approximala, prominens, convexa, apice vix
aculiusculo, fere digyra, basi allitudinem ter saltem superans; parlem quintam
totius diam. longilud. testae occupans similique spalio a margine testae postico
remola; parte nucleali oblusiuscula, sub lente subrugato -striata, linea impressa
irregulari sigmoidea simul distincla; reliqua spirae parte lurgidius-convexa, su-
tura simplici filiformi ab anfractu ultimo defensa. — Ultimus anfraclus ambitu obo-
valo, antice parum dilatatus, nothaeo medio turgidior, suturam versus et labrum
sensim minus convexe descendens, ad latus sin. rolundate incurvatus; plagulis in-
crementi oculo nudo inspectis inaequalibus, interdum plicaeformibus; lineis spira-
libus 3, sulurae subparallelis, ab illaque parum remotis, 2 approximatis magis
conspicuis, a margine labri versus mediam teslam lendentibus. — Apertura ampla,
ovalis, in spiram usque patula (long: lat. = 3 : 4.); pariete int. aperturae striis
subtilioribus concolore, nitido. Margo columellaris tenuis, simplex, leviter arcualus
cum flexura leviori in marginem anteriorem abiens. Labium tenue, simplex, ar-
cualum.
Periostracum tenuissimum, nilidam, pallide flavescens.
[Dimens. specim. max. diam. long. 12, diam. Iransv. maj. 9,
alts oem] lapse tant
333
6. Kindelanina (Mich.). Bgh. Tab. V. f. 6.
= Sigaretus Kindelaninus. Michaud. „Bull. Soc. Linn. de Bourd. II. (1828) p. 119.
Tab. adnexa f. 1—2.” Ferr. Bull. univ. Sc. nat. XVII. (1829) p. 3081).
Velutina Kindelaniana. Mich. et Potiez. calal. de Douai. I. (1838.) p. 508. Nr. 2.
Animal ignotum.
Tesla subovalis, depressa, inferne fere plana, substriata, pellucida, albida, anfractibus 3.
Spira minima, subobliqua, mamillata, ": diam. transv. min. testae occupans, an-
fractibus 2 minimis convexiusculis, apiculo ipso non prominente cum plus quam 1/5
diam. longitudin. margine post. distat. Ultimus anfractus subrotunde-ovalis, sini-
strorsum rolundate incurvalus, dextrorsum deplanate descendens, praeserlim versus
spiram el antrorsum depressus, in latus dextrum spirae conlinualus; striis incre-
menti dislinctioribus notatus (et lineis impressis 2 spiralibus fere evanidis). Margo
columellaris simplex cum sinu leviori in marginem anteriorem abiens. Periostracum
tenuissimum.
Dimens. long: lat: alt. = 9: 7; 3 @™).
Beh.
Forsaavidt denne Art ikke er blevet overseet, er den afForfalterne bleven inddra-
get som Synonym under N. perspicua (L.), fra hvilken den sikkerligt er forskjellig. Den
udfærdigede Skalbeskrivelse og medfölgende Figur grunde sig paa et Originalexemplar, givet
Dr. Beck af Michaud og hidbragt fra Agde; det befinder sig i Chr. VIIs Conchyliesam-
ling og har været saa meget vigligere, som Michaud's ,Diagnose””) just ikke særdeles godt
skal lede Bestemmelsen af den Art, han har havt for sig. .
Arten er fra Middelhavet; den er funden ved Agde og Michaud meddeelt af Recluz
jun. Den skal desuden være taget ved Oen Ré (Rochelle) af A. d’Orb., og ligeledes ved
Öen Aix (Rochelle) af Rang.
7. PI. stomatella (Risso), Bgh. Tab. V. f. 7, 7*.
- = Sig. stomalellus. Risso, hist. nat. de VEur. merid. IV. (1827.) p. 252. t. X. f. 152%).
Sigaret. Rang, manuel. t. 5. f. 4, 5, 6.
1) „T. ovato-oblonga, convexa, pellueida, albida, longitudinaliter obsolete-striata; anfractibus binis,
postremo maximo; apice prominula, obtusa; apertura concava, umbilico nullo. larg. 10 a 12, long.
15 à 18mm.” Mich.
2) Med Originalbeskrivelsen og Figurerne i Actes de Bourd. har jeg ikke kunnet sammenligne; II Bind af
denne Serie findes neppe i Kjöbenhavn.
>) „T. subauriformi, oblonga, nitida, glaberrima, pellucida, epidermide succinea, intus margaritana. long.
0,01.
avec l’animal degrade.” Risso.
Pallio subovali, domato, tuberculoso, colore valde variabili; podario elongato; vibraculis
filiformibus, longioribus.
T. oblongo-ovali, supra modice convexa, inferne leviter excavala, substriala, nitida, pellu-
cida, anfraclibus fere 3. Spira minula, paullulum prominente, submamillata, obli-
qua, anfractibus 2, 4/3 diam. transv. min. leslae occupante ; apiculo cum {3 diam.
longitud. margine posteriore distante. . Ultimo anfractu oblongo - ovali, superne
modice convexo, parte ventrali inferiore valde angusta. Margine columellari cum
sinu fere anlico. — Periostraco lutescente.
(ex figg. (Rangii)). Beh.
Denne Art, som aldeles ikke omtales af Philippi, synes d’Ch. at ville inddrage
under sin H. neriloidea, nærmest vel fordi samme er i Besiddelse af det gulige Periostra-
cum, som Risso angiver for denne Art; baade ved selve Dyrets og Skallens Formforhold
ere disse 2 Arter imidlertid meget forskjellige. Rimeligviis falder Rang’s Sigaret sammen
med denne Risso’s Art, uagtet Afbildningen af denne sidste synes at angive en mere lang-
strakt Form; den i Rang’s manuel afbildede er vel den samme, han har omtalt i et Brey
til Ferussac (Bull. XIX. Octbr. 1829. p. 147) og om hvis Ustadighed i Farvetegning han
gjör omtrent samme Bemærkninger, som Philippi ved en af de foregaaende Arter; Rang
mener endogsaa, at den skifter Farve 3—4 Gange i sit Liv.
Ogsaa denne Form er fra Middelhavet; Risso fandt den „sous les cailloux du ri-
vage; printemps”; Rang opfiskede den ved Cadiz.
S. M. Rangii, Bgh.
Sp. aff. Sig. Kindelaninus, Mich.
Som saadan omtaler Rang en Form fra St. Thomas (Anlillerne); cf. Férussac, Bull.
un. sc. n. XVII. (1829.) p. 309. Hverken Dr. Hornbeks eller Mag. Örsteds vestindiske Sam-
linger indeholde nogen Marsenieform, om hvis Forekomst ved Antillerne heller Intet var
dem bekjendt.
9. M. Audouini (Cantr.), Byh.
= Sig. Audouini. Cantr. diagn. (1835.) p. 15.
Nouv. Mém. de l’acad. roy. de Brux. XIII. (1840.) pl. IV.
f. 1, 2 (animal.).
»Celte coquille differe de la Sig. stomatellus, Risso, qui est le H. pellucida’), L.,
Gm. par les grosses bosses, qwon trouve sur son manteau, par sa couleur grise, les
1) skal vel være: perspicua.
335
bosses seules &lant isabelle pointillées de brun foncé et par sa coquille, dont la spire
est plus saillante. Sa taille est aussi moins forte.”
Aud.
Denne Art synes efter den givne Afbildning af Dyret virkelig at kunne være for-
skjellig fra M. perspicua; ingen Afbildning af Skallen er bekjendtgjort, og saaledes lader
noget Sikkert sig neppe sige om denne Form, som af Audouin er funden i Lyonnerbugten
og af Cantr. i Adriaterhavet.
10. M. zonifera, Bgh. Tab. V. f. S.
Anima]. Pallium subovale, supra modice convexum leviter nodosum; podarium oblongatum,
poslice acuminalum; vibracula gracilia, elongata. (Plica respir. fere mediana).
Dimens. long: lat. = (c.) I: 0,7.
Longit. ex. 22”,
Testa e lateribus subeompressa, oblique oblongo-subovalis, supra lurgide convexa, infra
excavala, sub periostraco firmiori sordide-flavescenli subnilida, albida, striis. in-
eremenli sublilibus notala; anfraclibus 2/2.
Dimens. long: lal: alt. = 1 : 0,8 : 0,48. (12Ye, 10, 6m").
ang. apic. ©. 128°. Pondus c. 45 milligram.
Spira lateralis, minuta, prominula, convexa, obtusa, margini testae posteriori approximala,
basi circiter ‘3 diam. transv. min. testae occupans, allitudine triplo latior, anfrac-
tibus fere 14 convexiusculis, laevigalis; apiculo nucleali ipso ad % diam. longilud.
sito, subprominulo. — Ultimus anfractus ambitu oblique obovato, antrorsum paullum
dilatatus, nothaeo turgide convexus, parte ventrali inf. excavalus; striis incrementi
gracilibus. Sculptura ullimi anfractus caeterum sat distincta, e striis spiralibus cir-
ciler 7, unaquaque sub lente inspecta e 3 lineolis, fundo punclis remotioribus
impressis exaralis, composila; stria spirali sulurae propiore fortiori, in spiram
continuata. — Sulura profunda, simplex. — Apertura ampla, peritremate ovali, lati-
tudine duplo longior; pariele int. aperturae striis ineremenli lineisque spiralibus
pellucentibus distinclo. — Marg. columellaris tenuis, simplex, profunde arcuatus cum
sinu obsoletiori incisus.
Beh.
Denne Art er begrundet paa eet Exemplar, jeg forefandt mellem de andre, som
Prof. Eschricht havde erholdt ved Cette. Det var temmelig stort, slôrre end de andre;
det var en & og lignede i sine almindelige ydre Formforhold næsten ganske hine; Gjæl-
lerne vare forholdsviis noget slårre (og Striberne paa Kappens Underside hvide). Skallens
Form — den var ligesom noget sammentrykket fra Side til anden med langt bagtil lig- .
336
gende Spir —, Hvælvethed (og ganske eiendommelige Sculptur) synes at berettige Opstii-
lingen af samme som en ny Art.
11. JM. neriloidea (dCh.), Bgh. T. V. f. 9, 9°.
= Helix neritoidea, d’Ch. Mem. Ill. (1828.) p. 215 & 226. (excl. syn.) t. 47.
5A 0511187197 207212):
„Testa subauriformi, albescente, solida, fibrosa, epidermide obtecta; apertura ovali; spira
compacta, subprominula; umbilico semitecto.”
d’Ch. p. 226.
„Conchiglie solida, bianca, intermedia fra l'Elice, la Nerila e l’Aliotide, allungata, bianca
con l’apertura ovale; la spira a 2 girate, quasi fibrosa a lraverso, ricopema da
sollile pellicola od epidermide, la esterna gialliccia, e la interna perlacea.”
C d’Ch. p. 215.
Af alle de d’Chiajeske Arter er denne vel den meest tvivlsomme, hvis beretligede
Henförelse endogsaa til denne Slægt muligt kunde drages i Tvivl; men en Stomalia (Cryp-
tostoma) er den i alie Tilfælde ikke (s. ovf, II. Afsnil); d'Ch. siger udtrykkeligt „il pallio
nasconde nel suo interno la conchiglia, che all esterno ne trasparisce.” Hvad det er for
en „lungo ed acuminalo eirro”, som omtales ragende frem fortil, er af Texten ikke klart og
bliver ved Figuren ikke stort tydeligere; for Penis skulde man ogsaa efter dens Plads
ikke vel kunne antage den; dog kan d’Ch.-jo ligesaa godt have mistydet Penis som Mon-
lagu ved „Bulla haliotoidea (cf. Test. Britann.). Da denne Dyreform — netop samme gaa-
defulde Appendix fraregnet — imidlerlid har alle denne Slægts (ydre) Characterer, har
jeg ikke taget i Betænkning at opføre den her.
Dyret er af blegguul Farve, den Skallen indesluttende Deel af Kappen blaaplettet,
med uregelmæssige næsten confluerende Pletter; Skallen synes at springe meget slerkt
frem mod Overfladen; Fodens forreste Deel er temmelig afsnöret (og ligesom udtrukket i
et Par Orer); Foden derhos meget langstrakt og skarpt tilspidset.
Til denne Art, som af d’Ch. er anatomisk undersögt, har jeg troet at kunne hen-
fore et af de ved mig anatomerede Exemplarer; deltes ydre Formforhold stemte meget
med de andre Arter, dog var Foden noget mere tilspidset (i Overeensstemmelse med den
af d’Ch. givne Figur); Conchylien lignede mere den af denne end af nogen af de andre
Middelhavsarter; muligviis vilde Sammenstillingen af denne med den d'Chiajeske dog kunne
vise sig uriglig; her fölger derfor en udförligere Beskrivelse af den undersögle Skal:
Testa oblique semiovata, supra turgide convexa, infra excavala; lenera, levis, sub perio-
straco tenerrimo nilida, margarilaceo-submicans (in specimine sp. vini asservato
locis denudalis fere opaca), subdiaphana, pure alba, plagis incrementi obsolelius
subplicata; anfractibus 2%2 vel paullo ultra.
337
Dimens. long: lat: alt. = 1 : 0,8 : 0,6.
(Ang. apic. c, 130°). Pondus 35 milligr.
(long. spec. 10™".)
Spira lateralis, subpostica, minula, prominula, convexa, obtusa, basi circiter 43 diam.
transv. min. leslae occupans, alliludine triplo latior; anfractibus 1'e nuclealibus
convexiusculis laevigalis, sat nilidis, margaritaceo-opalinis: apiculo subimmerso,
obsoletius subumbilicato (quod tamen oculo armato modo observaveris); ultimo spirae
anfractu postice lurgidiore, antrorsum versus suluram magis complanalo, apiculo
ipso cum Vs totius diam. longilud. a margine post. remoto. Ultimus anfraclus am-
bitu oblique ovato, antrorsum parum dilatatus, nothaeo supra medium turgide-,
suturam versus paullum-convexus, sinistrorsum sat abrupte incurvalus, inferne sub-
excavatus, subreflexuosus, ad marginem columellarem (poslice) semiteres, inlortus, in
spiram umbilicalem per aperturam ampliorem descendens; ad marginem labri subeffu-
sus. Plagae incrementi labri margine ant. parallelae, e sutura procedentes, antror-
sum parum convexe arcualae adscendunt ultra mediam testam ibique in arcum mi-
norem recurvalae deflectuntur et descendunt columellam versus; in parte posteriore
testae et ad latus sin. paullo magis conspicuae, confertiores, nonnihil regulares et
spatio subaequali remotae apparent; antrorsum versus marginem labri sensim ob-
solescunt; lente inspectae formam habent plicarum rotundatarum lineisque subtili-
bus incrementi obsolete striatarum. Lineae vel impressiones sensu spirali geminae,
suturae parallelae, in parte anlica ullimi anfraclus conspiciuntur. Sulura simplex,
filiformis, sat profunda. Apertura magna, ampla, peritremate subelliptica, latitudine
duplo longior, postice sat-, anlice modice rotundata, lateribus parum arcualis
fere parallelis; paries int. aperlurae pliculis inaequalibus pellucentibus, nitidus,
concolor. Margo columellaris tenuis, simplex, sigmoformiter tortus, pone in fun-
dum spirae anfractibus 1‘ conspicuis descendens, antrorsum oblique truncatus
cum margine anleriore jungens. Labrum tenue, simplex, subaculum, basi ad su-
turam paullulum recedens, inde subarcuatim adscendens, rotundalim in marginem
anteriorem parum arcuatum abit. Periostracum tenuissimum, adpressum, laeve,
nitidum, pallide flavicans (deciduum).
12. M. Adansonii (d'Ch.), Bgh. Tab. V. f. 10.
= Sig. Adansonii, d’Ch. pl. 47. f. 3, 4.
| H. haliotoidea, Sigareto. d.Ch. Mem. IV. p. 203 (excl. synon.).
(?) Sigaret. Cuv. Mém. moll.
„Testa auriformi, dorso depressa, transversim undulato-striata, albida; spira retusissima ;
apertura valde dilatata; umbilico tecto.”
Vidensk. Selsk. Skr., 5te Række, naturvidensk. og mathem. Afd, B. 3. 43
338 _
„Conchiglie fragile, sottile ampliala piana anleriormente e rivolla verso la testa dell’ mol-
lusco, posteriormente offrendo l’abozzo di spira ad una sola girata, e donde vanno
a finire le fibre ellitiche e paralelli La suddetta conchiglia trovasi nella duplica-
tura del pallio dell’ animale.” d’Ch.
Denne d’Chiajeske Art, udmærket ved en flad Skal med een eneste Vinding i det
langt bagtil liggende Spir, er ikke mindre tvivlsom end de nærmest foregaaende. Efter
Sammenligning af de d’Chiajeske og Cuvierske Figurer skulde det næsten synes at være
denne Art, af hvilken Cuvier i sine Mémoires har givet en Anatomi; d’Ch. angiver selv
denne Art som analomeret af Cuvier; hvis, som anfört, andre Grunde iövrigt ikke havde
foreligget, skulde jeg neppe ellers have lagt nogen Vægt paa delle d’Chiaje’s Citat, der
muligt kunde være af samme Vægt som saa mange af hans andre, tilmed da Undersögeren
samtidigt kan finde denne Form stemmende med sin Helix littorina (som synes at vere en
lille Paludinaform) endogsaa i Mundens Beskaffenhed.
Dyret af denne Art er hvidt med svagt rådligt Skjær. d’Chiaje havde sine Exem-
plarer fra Castello dell’ uovo.
13. M. Morelli (d Ch). Byh. Tab. V. f. 11.
= Sigar. Morelli. d’Ch. Mem. V. t. 62. f. 1—4.
Efter Afbildningen (Text mangler) er Kappen glat uden Vorter, eensfarvet af en
Farve, staaende mellem Blodrödt og Kastaniebruunt; Undersiden af Dyret er i det Hele
noget blegere, Midten af Foden guulagtig. Foden er næsten jævnbred overalt, kun heelt
bagtil spidst-tillöbende; Skallens Omrids tegner sig gjennem Kappen meget tydelig udvendigt.
Muligviis er ogsaa denne Art kun en var. af M. perspicua (L.), saaledes som
Scacchi og efter ham Philippi antage; da d’Ch. ikke har nogen Art med det Linnéiske
Navn, er det næsten rimeligt, at en af hans Arter maa falde sammen med den hyppigst
forekommende Form, M. perspicua.
14. DL. flava (@Ch.), Byh.
— Sig. flavus. d’Ch. V. (ined.). t. 77. f. 10.
Afbildningen (hvorved denne mærkeligt udprægede Art allene er bekjendt) viser
den grön orangeokker med mørkere Farve paa Kappen samt 2 Rader Pletter og Prikker
af mere intens Farve og lillige mörkere i Bunden. Gjællehalvcanalen -er meget stor og
Penis stærkt udviklet. Skallen er ikke aftegnet, og da 5le Bind af d’Ch’s Mem., som skulde
oplyse de sidste Plader, ikke er udkommet, mangler en authentisk. Beskrivelse af Arten
Den kan vel ligesom den foregaaende antages stammende fra Bugten ved Neapel,
339
15. M. Ophione (Gray). Bgh.
= Lamellaria ophione, Gr. Proc. zool, soc. 1849. p. 169.
„Shell-entirely enveloped by the animal, when alive — oblong elongate, pellueid, white;
spire very short, conical; whorls convex, last whorl very large, convex, rather
iridescant; aperture ovate; pillar lip curved, slightly reflexed.” Gray.
Hab. „Auckland, New Zealand.” (2 Ex. fra Major Grenwood).
16. DL. Grönlandica (Möller), Bgh. Tah. V. f. 12.
= Sigaretus? Grönlandicus, Möller, ind. mollusc. Grönl. 1842. p. 10.
„Animal ovale, superne convexum; pallio ampliori, diaphano, albo, arcu spadiceo, ex punc-
lis confertis composilo supra partem testae posleriorem, et maculis duabus sym-
metricis spadiceis ilidem punctatis supra partem anteriorem teslae ornalo; anlice
et in lalere dextro profunde sinualo; pede parvo; capile magno et lato; tentacu-
lis ad basin exteriorem oculigeris.
Testa ovato-depressa, imperforala, tenui, laevi, alba; anfr. vix 2, lransversim subtiliter
Strialis; spira depressa; apice obluso; sulura profundiori; ultimo anfraclu, qui
paene tolam testam efficit, impressionem aunularem pallii externe offerente.”
Möller.
Den ovenfor ordret citerede Beskrivelse er af den Art, at det, hvis der (som
rimeligt) skulde forefindes flere Marsenier ved Grönland, vel kunde blive meget vanskeligt
idelmindste efter Skallen at bestemme, hvilken Art Forfatteren har havt for sig. I den
Universilets-Museet skjenkede Möllerske Originalsamling synes denne Form at mangle; jeg
kan saaledes Intet tilföie til den ufuldstendige Möllerske Beskrivelse.
Dr. Beck overlod mig til Albenyltelse en Originaltegning af en „Marsenia grön-
landica, Beck” (fra Grönland), til hvilken han imidlertid ingen Beskrivelse eller Diagnose
kunde finde; Originalstykket for denne Tegning, som skal befinde sig i Christian VIIs
Conchyliesamling, har jeg der forgjeves sögl; Dr. Beck kunde ikke mindes, om del var
Möller’s S. grönlandicus, den i Tillegget til Möller’s Piece p. 23 omtalle Form!) eller en-
delig en ny Art.
1) „5. Gasteropus extus nudus, corpore subgloboso, laevi; ore proboscidiformi; tentaculis duobus, cras-
siusculis. Diam. 5%. — Fortasse ad genus Coriocella numerandum, Invenit et benigne communicavit
Holböllius. Unieum individuum dissecare nolens de pracsentia et forma testae internae incertus sum.”
Muligviis er denne Form snarest en Onchidiopsis ligesom den fölgende Nr. 6. (som er = O, grönlan-
dica, mihi.).
17. D. translucida (Blv.), Bgh.
— Sigaretus translucidus, Blv. Dict. sc. nat. T. XLIX. p. 111. Nr. 6.
„Coquille ovale, subeirculaire, fort mince, translucide, lisse, à tortillon spiral assez saillant;
à spire interne visible jusqu’ au sommet; de couleur subeitrine, ou d'un blanc lé-
gérement jaunätre. long. 112‘. Bly.
Alter her måde vi en aldeles ufuldstændigt beskrevet Art, som ikke heller synes
senere nogetsteds omtalt.
Blv. bemærker, at den er en ,tydelig indvendig Skal, vanskelig at skjelne fra
Vitrina.”
Om dens Hjemstavn vides Intet; Bly. fandt den uden Angivelse af saadan i Duc
de Rivoli’s Samling.
4
Fossile Arter:
18. JM. depressa, Wood. Tab. V. f. 13.
Wood. Ann. & mgz. IX. (1842.) p. 528. pl. V. f. 8. 9.
Morris, brit. fossils. p. 150. "
„Shell depressed, subtrapezoidal; anter. lip much expanded; inner replicate, lower part
slightly projecting; lines of growth visible. — Diam. Ys of an inch.”
Wood.
Arten adskiller sig ved sin mere rundagtige og nedirykte Form, sin mere ud-
bredte Yderlæbe og Fremragningen af den nedre Deel al Underlæben fra den ogsaa i fossil
Tilstand forekommende M. producta, Leach (s. ovf.), og.kan paa ingen Maade betragtes
som opstillet paa Ungerne al denne Art.
Wood havde seet og undersågt 2 (,unge?”) Exemplarer, som vare tagne i Crag-
formalionen ved Sutton.
Subg. 2. Chelyonotus (Sw.), Bgh.
(Hertil Tab. V. B.)
= Sigarelus sp., Q & G.
Coriocella Bly. Diet. sc. n. T. XXXII. (1824.) p. 259.
Man. de malac. (1825.) p. 466.
341
E. m. Hist. nat. des vers, cont. par Dh. Il.
Rang, Mke, Cuv., Sw., Sow., Gr.
Chelinotus (rectius Chelyonotus), Sw. treat. of malac. 1840, p. 355.
Sow.
Animal. Pallium incrassalum, margine anlico medio productum, bifidum.
Ophthalmophoria subproducta.
Penis teres, apice subincrassatus.
Podarium angustum (vix terliam partem pallii aequans),
Beh.
5S
Denne Underslegt, som i Skalform fuldkommen stemmer overeens med de egent-
lige Marsenier, afviger fra disse sidste ved Dyrets almindelige Formforhold. Kappen er i
det Hele tykkere, fortil tillige i Middellinien udtrukken i et Par tydelige Lapper; man
skulde antage, at det maatte vere Forenden af den til Gjællehulen förende Halvcanal
som paa denne Maade var udviklet; dette synes imidlertid ikke at vere Tilfældet, idet
Quoy og Gaimard's Fig. formentlig angive Gjællecanalen forlöbende over mod venstre
Side. Penis er lang og trind, altsaa af en ganske anden Form end hos den foregaaende
Gruppe. med hvilken den iövrigt i de anatomiske Forhold synes at stemme overeens.
Foden er forholdsviis smallere end hos de ægte Marsenier. Tandforholdet hos Chelyono-
tusgruppen synes ligt det hos den foregaaende; med Hensyn til Tilstedeværelsen af kun
een Gjælle, da have vi ovenfor (s. II. Afsnit) udtalt os om Sandsynligheden af en Undiag-
tighed i lagltagelsen.
Denne Gruppe tæller hidtil kun faa Arter og alle kun fra den tropicale Deel af
det indiske Hav.
Paa den Form af denne Afdeling, som fårst blev bekjendt, Ch. nigra, opstillede
Bly. Slægten Coriocella; samme var da imidlertid ikkun repræsenteret ved et mutileret
Dyr, og den udhævede Slægtscharacteer, Manglen -af Skal, blev derfor ikke holdbar; Slægten
er da saaledes siden bleven forkastet eller som Synonym draget ind under det foregaaende Sub-
genus; i seneste Tid har Lovén fremdraget denne Benævnelse for de typiske Marseniefor-
former, altsaa for vort Subgenus Marsenia; Vilkåarligheden i en saadan Fremgangsmaade
have vi ovenfor omtalt (s. I. Alsnit). For at undgaae fremtidig Forvexling have vi ogsaa
her udelukket den Blainvilleske Benævnelse, da samme — siden den af Cuv. og Gr. fore-
tagne Rectification — af senere Forfattere er bleven benyttet for forrige Gruppe; isteden-
for samme have vi bragt det Swainsonske Navn i Anvendelse. Swainson har iövrigt (in-
denfor ,Chelinotusgruppen (sensu laliori) (med Velutina!) sideordnet Slægterne Coriocella
og Chelinotus; for hiin setter han C. nigra, for denne Sig. Tonganus som Typ; begge
Arter tilhöre imidlertid een og samme Slægt.
342 i
1. Ch. Tonganus (0. & @.), Bgh. Tab. V. B. f. 1.
= Sig. Tonganus. Q. & G., voy. de l’Astr. Moll. p. 217. t. 66. f. 4—8.
Chel. Tonganus. Sw. treat. p. 355.
Animal. Pallium incrassatum, ovale, molle (in speciminibus sp. vini asservalis corninum),
superne convexum, tuberculatum e tuberculis majusculis rotundalis vel angulalis
(hexagonis) prominentibus; processibus anlieis acuminalis, apice Iruncalis. Vibra-
cula abbreviata, incrassala, approximata. Podarium poslice subangustatum, apice
rotundate-oblusatum. — Color aterrimus, velulino submicans; radix podarii rufe-
leslacea.
Dimens. long: lat. €: alt.) = 85:47 (: c. 27)™".
(ex. lieg. Q & G.).
Testa fere ovalis, trigyra, supra convexa, infra levissime excavata, nilide-albida, pellu-
cida, striis incremenli subtilius notata; periostraco tenuiori, sordide-flavescenti.
Dimens. long: lat: alt. = 1 : 0,714 : 0,428 (28, 20, 12"). ang. apic. = c. 125°.
Spira lateralis, pone medium sila, obliqua, parva, aculiuscula, basi circiter "3 diam.
transv. min. testae occupans, altiludine basi triplo latior; anfractibus 2 convexius-
culis, laevigatis; apiculo nucleali ipso cum "4 diam. longit. margine posteriore distat.
— Ullimus anfractus ambitus fere ovalis, nothaeo convexus, ventro levissime exca-
valus. — Sutura parum profunda. — Apertura ampla, obovala, peritremate simplici;
long: lat. = 1:0,77272... (22,17”®); pariete int. aperturae laevi, nilido, lineis
incrementi pellucentibus. — Labium columellare postice planulalum cum margine
collumellari tenui postice breviter-eflexo; sinu columellari subobsoleto.
Boh.
Det af Q & G. afbildede Exemplar er en Han; Penis er meget stærkt udviklet,
mod Spidsen tiltager den temmelig pludselig, ikke gradviis i Tykkelse; ogsaa her var
Spidsen af ductus ejaculalorius udkrangel.
I. Christian VII's Conchyliesamling (af Hs. Majestæt Kongen nu skjænket til Staten)
findes 2 Exemplarer af denne Art, hvilke Dr. Beck havde erholdt i Paris, hjembragte med
Astrolabe. De stemme med Hensyn til absolut Størrelse saavelsom i de enkelte relative
Störrelsesforhold fuldstændigt med hinanden og ligeledes med den af Q & G. givne Figur;
kun er Lengdediameteren her relativ, og Störrelsen i det Hele noget betydeligere (Længde
efter Fig. 42%, af vore Exemplarer 28).
Quoy og Gaimard opkaste det Spörgsmaal, om Bly. paa denne Form har opstillet
ain Corioc. nigra; Gr. (fig. of molluse. anim. IV, (1850) p. 76) identificerer disse 2 og til-
ligemed dem Sigaret, Cuv. anal. de mollusques. Blv’s Coriocella synes aldeles forskjellig
fra Q & G's Art; Cuv.’s Sigarel i Anat. de moll. er en heel anden, til foregaaende Sub-
zur
genus henhörende Form, medens den i Regne animal afbildede fremstiller en, den Blain-
villeske Form nærstaaende, men dog vel forskjellig Art.
Chel. Tong. blev af Q. & Q. taget ved Isle de France; de beskrives som meget
apalhiske og lysskye Dyr.
2. Ch. Mauritianus, Bgh. Tab. V. B. f. 2.
= Sig. Tonganus var. („Sigarel de Maurice”). Q. & G. I. c. p. 219. t. 66%. f. 9.
(testa).
Animal praegresso omnino simile.
Testa subrolunde ovalis, elevata, supra convexa, infra levissime excavala, flavescente-albida,
pellucida, sublaevis, striis incrementi magis distinctis; anfractibus ultra 3.
Dimens. long: lat: alt. = 1 : 0,692... : 0,576... (26%, 1812 151omm),
Ang. apie. = c. 1087.
Spira sublateralis, paullum pone medium sila, magna, elevata, basi plus quam lerliam par-
tem diam. transy. min. testae occupans; anfraclibus ultra 2 convexis, laevioribus ;
apiculo nucleali ipso vix prominente cum plus quam Vs diam. longitud. margine
posteriore distante; anfractu penullimo (ultimo spirae) celeriter evoluto. — Ultimus
anfraclus supra convexus, anlrorsum el praeserlim spiram versus breviler descen-
dens; cum incrementis antrorsum hine fere plicaeformibus; parte ventrali lala,
modice convexa. — Sulura sat profunda. — E margine anteriore ultra medium (sini-
strorsum) extendilur vestigium pliculae, directione sulurae fere parallelum (an ru-
dimentum fracturae?). Margo dexter versus spiram leviler sinualus cum sinulo, —
Aperlura ampla, fere ovalis; long: lat. = 5:4 (20. 16""); peritremate simplici.
Paries int. aperlurae laevis, subnilidus, cum lineis incrementi pellucentibus plicisque
supra nolatis distinclioribus. Margo columellaris anlice cum sinuosilate levi in
marginem anleriorem abiens, poslice per aperluram umbilicalem sat angustam in
spiram profunde descendens. Periostracum lenuius, sordide flavescens.
Beh.
Den her givne Skalbeskrivelse er begrundet paa et Exemplar i Christian VIII's Mu-
seum, et Originalstykke, Dr. Beck i Paris meddeelt af Mr. Rey og hjembragt ved Dr. Ke-
raudren; det stemmer ogsaa saa temmelig med den af Q. & G. givne Figur.
Arten synes ved sin Skal, der er meget hôiere end hos nogen anden Marsenia-
Art, forskjellig fra foregaaende og er sikkerlig ikke nogen blot Varielet af samme, uagtet
at Dyret i Form og Farve fuldkommen skal ligne Chelyonotus Tonganus. Exemplarer af
denne Art bleve af Q. & G. tagne paa Rheden af Port Louis paa Maurilius; de levede paa
flere Favnes Sandbund og omtales ligeledes som meget slöve og næsten immobile.
344
3. Ch. Cuvieri, Bgh.
= Sigaret, Cuv. R. an. ed. J. T. Il. t. XI. f. 4.
ed. II. T. III, cp. 90). -t. 14. f. 4. (mec anat. de moll!)
Pallio ovali, subconvexo, irregulariter nodoso, anlice in lobulos duos breviores producto.
Beh.
Muligviis er denne hos Cuvier maadeligt nok afbildede Form kun et ved Indvirk-
ning af Spiritus forandret Exemplar af Coriocella nigra (Blv.); dens hele Form samt stærkt
knudede Rygside turde maaskee dog snarere angive en forskjellig Art; Bugsiden er ikke
afbildet, og vor Kundskab til den supponerede Arts Formforhold saaledes kun meget. ringe.
Den maa vel formodes at stamme fra de samme Localileter som andre Arter af
denne Gruppe. .
4. Ch. niger (Blv.), Bgh.
= Coriocella nigra, Blv. man. de malac. p. 466. pl. XLIi. f. 1.
Guer. Cuv. Iconogr. Moll. t. 15. f. 12, 12a.
(Blv.), Gray. zool. of Cpt. Beechy’s. voy. Moll. p. 193.
(excl. syn. e Cuv. anat.).
Pallio ovato, laeviusculo, lateribus late expanso, medio leviter convexo, processibus media-
nis abbreviatis. Vibraculis brevioribus; podario parvulo, ovali.
Testa fere membranacea, viridula.
(ex figg. & descript). Bgh.
Bly. opstillede denne Art paa et Dyr fra Havet om Isle de France; Skallen var i
det ham foreliggende Exemplar udfaldet, og dette forledede ham til Opstillingen af en ny
Slægt (Coriocella) indenfor „Chismobranchiernes” Orden. Cuvier og Gray (see I. Afsnit) be-
mærkede allerede hiin Blainville’s Feiltagelse og angive Skallen som „tynd, hornlignende,
næsten hudagtig som hos Aplysierne.” Efter Gray (I. e.) skal denne Art naae en bety-
delig Störrelse; Skallen skal i frisk Tilstand vere grön (medens den hos Chel. Tong. er
gulighvid).
345
Gen. 2. Onchidiopsis, Beck.
(Hertil Tab. IT, 111.)
Beck. Catal. mus. regii hafn. 1830.
= Oncophora, Bgh. in schedulis !).
Animal. Pallium sphaeroideum, inflatum; plica et semicanali fespiratoria sinistra. Podarium
oblongum, subsculiforme, posterius angustius, oblusatum, anlice angulis prominen-
tioribus, in medio subemarginatum. Rostrum validum, teres, apicem versus in-
crassatum, ipso apice truncalum (cum fissura orali majore verlicali). Vibracula
valida, crassa, subconica, subdepressa, transverse rugosa; ophthalmophoria subdi-
stincla, ocello sat magno praedita. Penis validior, subdepressus, apice notabilius
incurvatus. — Membrana lingvalis valida, longa, subangusta; dente mediano unico,
lato, subquadrangulari angulis rotundatis et margine antico retrorsum arcuato; apice
retrorsum sub angulo acuto recurvalo cum acie transversa unicuspide , utrinque
grosse dentata; — dente laterali utrinque unico, sublrapezoidali, apice recurvato,
acie unicuspide (cuspide permagna), ulrinque grosse dentata; — uncinis utrinque
duobus inaequalibus.
Testa interna, cornina, non spirata. Boh.
Den nye Slægtsform adskiller sig vesentligst fra Marseniaslegten ved sin horn-
aglige, skjoldformige Skal, som ikke yiser mindste Spor til nogen Spiralvinding, og saa-
ledes let vilde kunne kjendes fra en Aplysiaskal, med hvilken den i de övrige almin-
delige Formforhold samt Bygning kan siges at stemme. Foden hos denne Slægt er for-
holdsviis bredere end hos Marsenierne; den store sphæriske Indvoldsmasse bæres af Fo-
den og omgives yderst af den tykke Hud (Kappe); paa Undersiden af Kapperanden bemær-
kes ingen Stribning. Den til Gjellespalten förende Fold og Halvcanal ligger over imod
venstre Side. Fölehornene ere af en anden Form end hos foregaaende Slægt; de ere i
det Hele förere, kegleformede, lidt nedtrykte, tværrynkede og næsten dobbelt saa lange
som det egenllige Hoved; paa en kort Fremstaaenhed mod basis sees de tydelige Öine
anbragte, Penis er mindre flad og i Spidsen mindre udbredt end hos Marseniaslægten,
i Spidsen maaskee ogsaa stærkere krummet end hos denne. Raspepladens Tandbeklædning
ligner meget Velutinaens og Capulaceernes (Calyptraea, Capulus), ligesom den hos den
folgende Slægt forefundne.
1) Nærværende Forfatter har ikke kunnet ansee Navnet Onchidiopsis for ganske passende, da det enten
maa antages dannet af Onchidium (Buch.) og med en saadan Derivation neppe kan gives Medhold, eller
deriveret af 55205, og da vel neppe heller er meget heldigt; jeg havde derfor foreslaact Dr. Beck at
forandre Navnet til Oncophora, hvilket han imidlertid ikke ansaa for nödvendigt.
Vidensk Selsk. Skr. , 5te Række, naturvidensk, og mathem. Afd. B. 3. 44
346
Med Hensyn til de Slægten eiendommelige anatomiske Delailler da henvise vi til
den i forrige Afsnit givne anatomiske Undersögelse.
Af Slægten ere nu 2 Arter bekjendte, som vel begge kunne siges at være Viden-
skaben nye; begge hidröre fra Polarhavet.
4. ©. Grönlandica, Bgh. Tab. II
— Gasteropus Nr. 6. Möller, ind. moll. Grönl. p. 24.
Animal. Pallium ambitus rotunde ovalis, tubereulalum e tuberculis magnis, rotundalis, irre-
gularibus; plica respiraloria sinistra, laliore, minus profunda. Podarium oblongo-
ellipticum. Vibracula apice praeserlim depressa; penis vibraculo sat gracilior et
tenuior, apice vix dilatatus.
Dimens. long: Jat: alt: = 1: 0,95: 0,833... . (28,23, 20m),
(ex spec. sp. v. asserv.)
Testa depressa, medio parum convexa, fere sculiformis; posterius subtruncata; lateribus
deflexis subparallelis, subrectis; margine anlico convexo; — tenuissima, membra-
nacea, pallide cornina; plieis incrementi inaequalibus, nucleo subconcentricis, fere
hippocrepidiformibus, striolisque incrementi inaequalis; caeterum sublaevis.
Diam. longiludin. = 25"% ; d. transv. max. = 416™"-; allit. max. (ante medium
sita) = 6 (60) rr 9: 4: 0,64: 0,26.
Pondus = 130 milligram.
Nucleus obsoletus, subposticus; — testa ad utrumque latus inde dilatata; medio cul-
mine paullum elevalo convexiuscula; in medio e laleribus quasi subcompressa;
margine sinistro anlice late emarginata, margine dextro medio quoque sed minus
profunde, unde plagae incrementi ad latus sinistrum magis divergunt, ad latus dextrum
magis subilo defieclunlur. E centro nucleali antrorsum versus striolae impressae
nonnullae plus minusve obsolelae irradiant. Superlicies leslae subsericeo-micans.
Apertura maxima, amplissima. Margo testae simplex, subacutus. Paries internus
aperturae pliculis pellucentibus fere aequalis, nilidus, concolor; vesiigia impressio-
num musculorum vix ulla. Beh.
Den i Möller’s index mellem de ubestemte Former nævnte ,,Gasteropus exlus
nudus —” (no. 6) hörer herhid.
Af Arten har jeg sect 2 Exemplarer, et (en d), som jeg tillige har anatomisk
undersôgt, i Universitetets zootomiske Museum; et andet, ligeledes en &, i det store Kon-
gelige Museum; begge vare nedsendte fra Grönland, det förste fra Cptlieutenant Hollbôil
(Syd-Grönland?), det andet fra Kjöbmand Dorph (Julianehaab. 1830).
2. 0. carnea (Kr.), Bgh. Tab. III, IV.
Coriocella carnea, Kroyer. Amt. Ber. 1847. p. 115 Nr. 10
?juven. = C. recondila, Kr. 1. c. Nr. 111).
Animal. Pallium alte domatum ambitus rotundi, rugatum, vel ad marginem solum vel etiam
supra inflate-vesiculosum ; semicanali respiratoria angustiore, profundiore. Podarium
sculiforme. . Penis magis incrassalus, vibraculum crassilie aequans, apicem versus
dilalalus.
Dimens. long: lat: alt. = 1: 0, 82 (0,8484. .): 0,85 (0.8484...)
(28633), 23(28), 2428) ""-)
Testa ut in praecedente, sed magis elongata el posterius latior, sinistrorsum praeserlim alatim
producla. |
Dimens. long: lat: alt. = 1: 0,671: 0,342 (28, 18, 10m).
Pondus 155 milligr. Beh.
Af denne Art har jeg sect 2 Individer, af Dr. Kroyer under Expeditionen med „la
Recherche” tagne ved Skraben i Bell-Sound; Dr. Kroyer har meddeelt mig sine haand-
skrevne Bemærkninger over samme, ifölge hvilke Dyret i levende Tilstand skal vere af en
smuk Cinnober-Orangefarve, ,,hvilken hos unge Individer synes at vere mere levende end
hos ældre”; det skal fremdeles vare meget blödt og temmelig uformeligt, saa at det i
contraheret Tilstand let kan antages „for en sammentrukken Actinie” (?).
I sine ydre Formforhold ligesom tildeels ogsaa ved Skallen synes denne forskjellig
fra foregaaende Art; dens Tungebeklædning fremböd imidlertid heller ikke nogetsomhelst
fra forrige Afvigende. Kappens Omrids var næsten kredsrundt, og kun mod Kanten fandtes
denne ligesom oppustet i blöde fremstaaende Knuder; den til Gjællehulen ledende Fure
paa Kapperandens Underside var lengere, smallere og i det Hele mere bestemt udtrykt.
Foden var af temmelig regelmæssig, fiirsidig Skjoldform, ligesom penis ogsaa meget kraf-
ligere end hos forrige Art.
L 2
Dr. Kröyer skylder jeg endnu den lille Form, som har været ved Navn bekjendt-
gjort som Coriocella recondita. Samme blev taget paa samme Sled som O. carnea i Hyl-
stret af’„en Ascidia gelalinosa”; Individerne lignede „smaa Kugler, vare af hvidaglig Farve
med Indvoldene skinnende igjennem de temmelig gjennemsigtige Bedækninger.” Dr. Kroyer
er af den Formening, at de kunde være Ungerne af O. carnea.
1) Animal. Pallium domatum, postice turgidius, ambitus rotunde-ovati, laevius. Podarium scutiforme.
Vibracula breviora, subeylindrica, apice obtusata, subrugosa.,
Dimens. long: lat: alt. = 1: 0,71: 0,85 (31/0, 2 /2, 3mm.),
Testa: ? Bgh.
44°
348
Jeg har seet 2 Individer; de vare fuldkommen ligestore og begge Hunner. De
paa Spiritusexemplarerne anstillede Maalınger stemme næsien ganske med de af Dr. Kroyer
fra de friske Dyr optegnede. Kappen var meget stærkt hvælvet, især bagtil, af rundaglig-
ægformigt Omrids; Foden stemmede i Form ganske med den hos O. carnea, og var ved
basis meget fiint og tæt sortprikket; Fölehornene derimod ere af en mere trind Form, no-
get tykkere udefter og i Spidsen buttede; ved basis af samme saaes de smaa sorte, punct-
formige Oine"). Skallen har jeg ikke kunnet udtage heel; den var yderst tynd, structurlås
og maaskee af relativ noget betydeligere Störrelse (med Leverens Udvikling vilde den vel
. senere antage den normale Störrelse). Hjerlet har jeg seet, ligeledes Gjællerne med deres
korte, temmelig lykke Gjælleblade; Leveren var af guulagtig Farve og indeholdt en over-
ordentlig stor Mengde Fidtceller?); sammes Overflade dækkedes især mod höire Side af et
temmelig tyndt, hvidligt (glandulåst) Lag (Ovariet?). Ved saa meget smaa Dyr og derhos
kun ved eet Individ maatte Undersögelsen af Tungen nalurligviis frembyde særegne Van-
skeligheder, især da det retraherede Mundrör var temmelig seigt og sammentrukket; tydeligt
har jeg kun seet et kort Slykke af Tungens Tandbeklædning, og af denne kun faaet Midte-
landen og de ydre hageformige Sidetænder aldeles klart frem; disse stemmede imidlertid
saa aldeles med de tilsvarende hos O. carnea, at jeg ikke troer at burde tage i Betænk-
ning al ansee disse 2 Former for fuldstændigt overeensstemmende med Hensyn til Tungens
Tandbekledning. — Alle Vev viste sig idvrigt i histologisk Henseende sammensalte af
yderst unge Formelementer; baade derfor og paa Grund af disse Dyrs meget ringe Stor-
relse maa jeg ansee dem for Unger af en eller anden Onchidiopsis, maaskee, som Kröyer
mener, af O. carnea.
Med Hensyn til den Maade, paa hvilken de maatte være komne indenfor Ascidiens
Hylster, da maa delte vel formodes at være skeet derved, at Ascidien er voxet ud over
de paa samme afsatte Æggecapsler, saaledes som Prof. Steenstrup (Forhandl. v.skandin. NF. 5te
Måde. 1847. p. 956) ogsaa antog i Modsætning til Koren og Danielsen („Ascidia venosa.”
Nyt Mgz. for Naturvdsk. V. p. 260), som antage Æggene sammesteds indbragte, og Un-
gerne saaledes forende en Art Parasitliv. — Hvad der muligt dog ikke burde oversees, ere
de Betænkninger, som kunde vækkes ved denne Forekomst af kun nogle faa (2) Individer
af en Dyreform, der dog efter sine Affiniteter maa formodes at være melicertigen!
!) Lindsen fandtes i samme af sædvanlig Form.
2) Enkelte af dem vare histologisk ret interessante og viste en tydelig Fremragning af den flade ovale
Cellekjærne, som hævede Cellehinden lidt iveiret fra Celleindholdet.
349
Gen. 3. Marsenina, Gray').
Gray, figgs. of moll. anim. IV. 1850. p. 76.
== Lamellaria sp. Lovén, ind. moll. 1846. p. 15.
Lamellaria, Loven. Ofversigt. Vdensk. Ac. H. 1847. p. 192.
Animal. Pallium latum, incrassatum, margine reflexo limbatim ambitum testae amplectens,
reliquam testae parlem denudalam relinquens; plica et semicanalis respiratoria ma-
gis ad sinistrum localae, angustae.
Vibracula elongata, subeylindrica; ophthalmophoria subproducta.
Radulae dens medianus fere quadrilateralis, lateribus emarginatus, margine antico
antrorsum arcuatus; dens lateralis major, sublrapezoidalis, apice recurvalo, cuspi-
dato, cuspide ulrinque paucidentata; — uncinae ulrinque 2, inaequales.
Penis validus, apice latior, depressus.
Podarium antice lalius, margine antico sulculo profundius exaratum, postice acumi-
natum, apice rotundatum.
Testa pro majore parle externa, spirala.
Beh,
Medens Skallen hos begge de foregaaende Slegtsformer er indvendig, udmærker
denne sig derimod ved en tildeels udvendig Skal. Dette Mærke synes at tilkomme et af
Lovén beskrevet Dyr, Lamellaria prodila, som derved adskiller sig fra de övrige congene-
riske Former, og som Loven derfor ogsaa fölte Nödvendigheden af at udskille generisk; for det
nye Genus bragte han Benævnelsen Lamellaria i Anvendelse og fremdrog den Blainvilleske
Benævnelse Coriocella for de ægte Marsenier. At denne Fremgangsmaade er mindre heldig, er
ovenfor viist; Gray, som ogsaa synes at have fölt dette, har sandsynligviis af den Grund
forandret Benævnelsen til Marsenina. Det Grayske Genus er kun ståttet til den Lovenske
Art, som jeg mener at kunne drage herhen uagtet sin „pallium in dorso tenuissimum vel
scissum” og „canali laterali dextro” — el Udtryk, som jeg ikke ret veed at forstaae.
Hos den nye Art, af hvilken jeg ovenfor har leveret en anatomisk Undersögelse, var
Skallen fuldstændig blottet, saaledes at kun sammes ydre Omrids dækkedes af Yderkappens
ly Jeg tvivlede först om og er endnu ikke ret sikker paa, i den nye grönlandske Form at have havt en med
„Lamellaria prodita” (Lovén) congenerisk Art for mig; jeg havde for samme derfor först dannet et nyt
Slegtsnavn, Oithona (cf. Ossian). Muligviis er Tandforholdet hos M. prodita meget forskjelligt fra
det hos M. micromphala; det blotte ydre Omrids af den store Sidetand (saaledes som givet hos Loven)
er ikke tilstrækkeligt til Bestemmelsen; Loven har af Cypraea europaca (I. supra c. tab. IV.) afbildet
en Sidetand, som ikke synes den hos min nye Art meget ulig; jeg skulde derefter næsten formode den
tilsvarende Tand hos M, prodita meget afvigende. — [Benævnelsen Marsenina er iövrigt dannet tvertimod
en af de for Naynedannelsen i Philos. bot. givne Regler, $ 227: „Nomina generica ex aliis nominibus
genericis cum syllaba quadam, in fine addita, non placent.”].
350
omböiede Rand. Furen i Fodens Forrand trængte dybere ind end hos de andre Slægter.
Ophthalmophorerne vare ligesaa Lydeligt eller tydeligere sondrede end hos Chelyonotusgruppen.
Denne Slægtsform, som ved sin Skalbyening slutter sig nær til Marsenierne, nærmer
sig derimod ved Raspepladens Bevæbning d& andre anatomiske Forhold meget mere lil On-
chidiopsis.
Af Slægten synes 2 Arter bekjendte; de tilhåre begge det nordlige Ishav.
1. DL. prodila (Loven), Gray.
Gray. lc. p. 76.
= Lamellaria prodita, Loven. Ofvers. 1847. Ind. 1846.
„Animal pallio depresso, in dorso tenuissimo vel scisso, subverrucoso, rubenle, fusco-
maculalo.
Testa elongata, opaca, striis incrementi subrudis, labro subrecto, membranaceo; spira
minuta, in quinta parte sila.”
Loven,
Lovén, som Aaret efter Bekjendtgjörelsen af denne Art leverede en Afbildning af
sammes Tandbevebning, har taget den ved Finmarken. lövrigt er Intet om den bekjendt.
2. M. micromphala, Byh. Tab. IV. (B.) f: 1, 2, 3.
Animal pallio laeviori.
Dimens. long: lat: alt. = 1 : 0,75 : 0,75 (10,71%, 7m),
Testa oblique semiovala, supra turgide convexa, infra fere plana; levis, firmior, sub pe-
riostraco tenerrimo nilida, submicans, subdiaphana, pure alba, obsolete lineis in-
crementi substriata; anfractibus 20. -
Dimens. long. lat. alt. = 1 : 0,66... : 0,44 (9%, 6%, Allem),
ang, apic. 75°, ang. sulur. 57°.
Pondus 60 milligram.
Spira minuta, lateralis, subposlica, prominula, convexa, submamillata, basi circiter
1/5 totius diamelri transversalis minoris occupans, altitudine quadruplo latior; anfrac-
tibus vix 1Ye; nucleali convexo, laevi; apiculo vix immerso, sulura sat profunda
distincto, ad °/ tolius diam. longilud. a margine anleriore remolo.
Penullimus anfractus convexus, postice ad suluram planior, antrorsum subito deflexus.
Ultimus anfractus oblique obovatus, nolhaeo sat et regulariter convexus, utrinque fere
aequaliler rolundatus, -ad marginem columellarem intortus, in spiram umbilicalem
remotiorem, ad fundum usque patulam descendens.
Umbilicus ipse anguslior, subcylindraccus; tesla pronata inspecta, omnino a margine
columellari occultatus.
351
Sutura simplex, filiformis, sat profunde impressa, margine sulurali angusto, depresso,
linea obsoleliori impressa distincto.
Plagae incrementi conferlae, inaeqvales, obsoletiores, prope suluram arcualim reflexae,
antrorsum late arcuatae, supra mediam testam descendunt magis irregulares, inferne
subrectae. Lente fortiori inspecta, testa hine lineolis obsoletioribus impressis, spi-
ralibus sculpta, vix nisi in ullimo postico anfractu sat dislinguendis.
Apertura magna, ampla, perilremate subovali (long. @™™, lat. 6""-); paries int.
aperlurae nilidus, concolor.
Columella posterius valde arcuata, anterius subrecta obsoletissime subangulata
absque sinu evidenti. Margo columellaris reflexus, postice dilatatus, subexpansus,
anlice anguslior subelevalus; sulculo angusto, postice profundiori impresso.
Labium simplex, rotundalum, in marginem anteriorem arcuatum abit, poslice subco-
arctalum inlus sulculo obsoleliori suturali impresso distinctum.
Periostracum tenuissimum, adpressum, laeve, flavide olivaceum.
Bgh.
Efter Skallens meest fremtrædende Characteer, den snevre Umbilical-Aabning, har
jeg benævnt Arten, af hvilken jeg har seet 2 Individer, som i Form og Störrelse nöie
stemmede med hinanden; begge vare fra Grönland (Fiskernes. 1845.), nedsendte af Cpllieutn.
Holböll. kj
Hvis denne Form virkelig er congenerisk med den Lovenske Art, vil den være
kjendelig fra samme paa Skallens almindelige Form (ligesom sandsynligviis ogsaa ved Tun-
gens Tandbevæbning.)
352
Navne-Fortegnelse
til den zoologiske Afdeling.
Pag
Bulla haliotoidea, Mtg. (Mat. & Racq., Turt., Pult., Marsenia producta, Leach (Bgh.) .
Brown.) . . pus ee le: ker sw ne RB] _ Rang Beh ee ee
— Jatens, Möller 325. | — siomatella, Beh, =. en... ur
— tentaculata, Turton . . 9974 — tentaculata, Bgh. .
Oras 5 5:5 56 6 6 45 5 340. _ translueıda, Bol EE
— Tonganus, Sw. (Bgh.) . . . . . . 341. - zonifera, Bgh. .
— Mauritianus, Bgh. 343. | Marsenina . ENCRES
— niger, Bgh. . 344. — micromphala, Bgh. . . . . . .
— Cuvieri, Beh. .... . 0 344. _ prodita, Gray (Bgh.). .
Coriocella carnea, Kr. 347. | Oithona, Bgh. . NE
— De NAC) Sol pedis er: 343. | Onchidiopsis, Beck . 5
— DES DICHA OVER EE RE CN OC EEE 329. — Grönlandica, Bgh.
= — Philippi. . 330. — carnea, Bgh.. fs oe
— recondita, kr. 347. | Oncophora, Bgh.
Heloaahbiornden, d’Ch. 27 to. 20: 337. | Oxynoé Glabra, Couthwoy . + . . . . . 5
Bi = var. Dillw. 328. | Sigaretus, Cuv.
— neritoidea, d'Ch. . . . . . . 33 336. — Rang. . Ve Là KEEPER ays
——eperspicua, Le (GMScbTüter) 22.0. 20.222.330 | 1S1mareto ORE SEE ewe ee
Lamellaria haliotoidea, Mtg. . . . . . . . . . 328. | Sigaretus Adansonii, d’Ch. .
— latens, Loven oe ANE 325: _ Audouini, Cantr. . . = . »
= QUOTA EERE 6 a6 5 a 5 96 339. — convexus, Bouch. Chtrx. . . .
— perspicua, Loven . . 329. flavus, d’Ch. -
— proditaygkoyen ne... CU 5 eh! _ Grönlandieus, Möller . .
— tentaculata, Mig. (Jonst., Lovén) . . 327. — haliotoidea, Gould . . . . . .
Marsenia (Genus) 321. = — Brown (Flem.)
— (Sub) SEE 325. — Kindelaninus, Mich.. . . . .
— Adansonii . 337. — Morelli; dach. CAN EEE
— Audouini, Bgh. 334. — perspicuus, Forbes (Thomps. Thorpe).
— depressa, Wood 340. — — Mac Andrews
— SF flava Be SS SOS ce 338. — — Philippi .
_ Glabra, Bgh. : 326. | — stomatellus, - Risso
— Grönlandica, Beh. ....... 339. | _ Strömii, Sars. . ee
eee findelanina Beben were 333. — tentaculatus, Flem. (Thorpe, Thomps.).
— latens, Beck (Bgh.). . . 325 — translucidus, Bly. Od se
— Morelli, Bgh. 338. | — Tonganus, Q. & G. . . . .
— _ neritoidea, Bgh. . 336. | Velutina Kindelaniana, Mich. & Pot. .
— TONE bik oo oS oa 6 339. | Vitrina ampullacea, Jan. .
— PORNO Beh om 66 © do 330.
Tab. I.
Marsenia, Leach.
M. perspicua, (L.) Bgh.
fig. 1.
En. En ER En Ca
98 ga 98 3 ag
fig
w
12
g. 13.
10.
dt
~
Seet nedenfra. Fortil sees Penis.
* Siphonalfolden. ** Den stribede Hud.
Skallen er borttaget. Fortil sees de gjennemskinnende Gjæller, ud imod Siderne Skalmusk-
lerne; mellem dem vas deferens. * Siphonalfolden.
Skallen er borttaget. * Kapperanden; ovenfor samme höire Skalmuskel samt vas deferens.
** En Deel af Penis.
Gjællehulens Loft med Gjællerne gjennemskaaret efter Lengden. Fortil sees Vibraklerne med
Oinene; til Höire Penis.
Mellemgulvet gjennemskaaret og borttaget.
a. Forreste Mundparti = bageste Deel af Rostrum.
Oventil sees et Par tilbagetrækkende Muskler.
b. Bageste Mundparti = Mundhule (bulbus pharyngeus).
c. Spiseröret.
d. Bageste spiralrullede Decl af Raspepladen.
e. Vas deferens.
Et Stykke af Gjællehulens Loft med de tilheftede Gjæller, betragtet fra Undersiden.
a Forreste Gjelle. b Bageste Gjælle. = Hjertet.
Et Gjælleblad af den stårre Gjælle.
Penis. En Deel af Huden og Musklerne er borttaget, og duct, ejaculat. saaledes blottet.
Oiet.
9. Hele Mundpartiet seet fra Siden.
x. Spiserörsringen. y. Den i flere Fascikler deelte Side-Muskel.
Samme. Yderröret (= bageste Deel af Rostrum) aabnet.
Samme. Yder- og Inderröret (= forreste Deel af Rostrum) aabnede.
Tungen seet ovenfra.
z Hornbeklædningen, låsnet fra sin matrix og endnu omfattende Spidsen af Raspepladen.
Tungespidsen seet forfia.
=
matrix for Hornbeklædningen. ** Mundhulens Sliimhinde.
. 14, Mundpartiet seet bagfra.
I fig. 9— 14 betegne a, b, c, d det samme som i fig. 5. f. Tungen.
Vidensk. Selsk. Skr., dte Række, naturvidensk. og matbem. Afd. B. 3.
354
fig. 15. Tungen. « dens to musculöse Sidedele. B den mellemliggende Membran.
fig. 16. Samme. y. Saddelens Vinger(?). d. Lacunen.
fig. 17. Mundens Hornbekledning, seet bagfra.
fig. 18. Samme. Höire Halvdeel.
fig. 19. Raspepladen. Nat. Störrelse. 7% Vingerne. i
fig. 20. Forreste Ende af Raspepladen. De forreste Tænder sees deels udfaldne, deels itubrukne.
& Listen. ¢ En Deel af Vingen.
n Sidetænderne. + Midtetænderne.
fig. 21. Tænder fra den mellemste Deel af Raspepladens Mundparti. Leddehulerne og Leddeforbin-
delsen er meget iöinefaldende.
fig. 22. Sidetænder fra den udenfor Mundhulen liggende Deel af Raspepladen; de ere her mere nær-
mede til hinanden.
fig. 23. En enkelt Sidetand.
fig. 24. To med hinanden forbundne Sidetzender; den övre er knækket og Leddehulen derved tydelig.
fig. 25. Nervesystemet.
I. Ganglia supp. Wf. Gl. inf. III. Gl. buccinat.
fig. 26. Oret.
M. latens (M.), Beck.
fig. 27. Tandbeyæbningen.
fig. 28. En Sidetand,
fig, 29. En Mellemtand.
fig. 30. 3 Sidetænder, forbundne med hinanden.
Strombus gibberulus (L.).
fig.
31.
Tandbeve bningen.
fig. 32. 3 af de indre store Sidetænder.
Patella melanosticta, Gm.(?)
>» EP Ep
ØS 98
Do
gq 99
=
Er
9 09
1.
DORE
34.
35.
. 36.
Tandbevæbningen.
Samme seet fra Siden, den sorte Spids er mere eller mindre böiet mod Tandens Legeme.
Spidsen af Mellemtænderne.
Spidsen af de indre Sidetænder.
Tab. II.
Onchidiopsis Grönlandica, Bah.
Fra Bugsiden. Nat. Störrelse.
. 2. Fra Siden. Nat. Störrelse.
Hovedet. c. %4 nat. Stürrelse!).
* Den til Gjællespalten förende Halvcanal. ** Gjællespalten ; nedenfor samme penis.
Yderkappen og Skallen borttaget; fortil opdages de gjennemskinnende Gjæller. Nat. Störrelse.
Skallen, seet ovenfra. Nat. Störrelse.
Samme, seet fra Siden (er tegnet altfor kort).
Samme, seet indvendig fra.
Krængemunden aabnet; fortil bulbus pharyngeus med den omböiede Ende af Radula (*) ; bagtil den circu-
laire Indsnöring paa Spiseröret ved Overgangen i Maven (**).
Tungespidsen, seet forfra. Radula borttaget.
Tungen, seet fra Siden.
Tungen, seet ovenfra og bagfra; bagtil Retractorerne og den forreste Green af Aorta cephalica(?) (*).
(Uheldig Figur).
Bulbus pharyngeus, seet nedenfra, * som ovenfor.
13. Tungen, spaltet efter hele Ryggen og Spidsen; den venstre Halvdeel af Muskelmassen fårt til Siden, den
a
=I
membranöse Deel slaaet tilbage. Saddelen og dens venstre Vinge sees blottede.
14. Samme; begge musculöse Sidedele béiede udad. Seet ovenfra og bagfra.
Tandbevebningen af radula, udad sammes Randliste; — fra Mundhulen.
2 Tandrekker, fra samme.
Et Stykke af Spiseröret, med sammes 2 större Længdefolder.
Penis.
B. et Stykke af ductus ejaculatorius er blottet.
Foden. Henover det overfladiske, med Indvoldene i Berörelse liggende Muskellag löber en Nerve. Fortil
sees et Par stærke Retractorer til Krængemunden (Rostrum).
Tab. HAB.
Onchidiopsis carnea (Kr.), Bah.
Fra Bugsiden. Nat. Störrelse.
Yderkappen, aabnet efter Dyrets hele Længde, Skallen borttaget. Nat. Störrelse.
Skal, fra Rygsiden. Nat. Störrelse.
Skal, fra Siden. Nat. Störrelse. 7
Gjællehulen aabnet; til Venstre begge Gjællerne, bagved samme Hjertet; til Höire en Deel af Rectum,
under samme Indgang til vesica urinaria (Ren.)(*), længere fortil Penis. Nat. Störrelse.
Diaphragmet gjennemskaaret; den tilbagetrukne Krængemund, bulbus pharyngeus, Spiseröret, Spytte-
kjertelmassen samt Hjertet sees ovenfra.
Samme; de samme Dele scete bagfra; desuden den oprullede Ende af Raspepladen, det ene Ganglion
bucco-pharyngeum, de store Retractores bulbi, Ganglia cerebralia med deres Nerver.
» ’ 7 8
=) fig. 2, 3 ere tildeels efter et Par Originaltegninger, som Dr. Beck overlod mig til Afbenyttelse
lig, 8. Spiseröret borttaget; gjennem den ovale Oesophagal -Aabning opdages en Dee! af Radula. |Seet lidt mere
ovenfra end fig. 6. 24 nat. Storr.
— 9. Tungen, seet forfra; under samme de hornafsondrende Flader.
— 10. Tungen, seet fra Siden; bagtil Retractorerne. %/4 nat. Störr.
— 11. Tungen, sect ovenfra.
— 12. Samme; Indgangen til Tungeskeden synlig (lingula vaginae), efterat det bedækkede Lag er slaaet tilbage.
— 13. Raspepladen med sine Vinger. Nat. Störr.
— 14. Af Raspepladens Vinger. a. underste Lag. b. överste l.ag.
— 15. Af sammes underste Lag.
— 16. Tandbevæbningen (fra den i Mundcaviteten fritliggende Deel af Radula).
— 17. De ydre Sidetænder, udenfor samme Raspepladens Randliste.
— 18. En af de indre Sidetænder.
— 19. En Mediantand. a
— 20. Af det overfladiske Lag af den Flade, som bærer Raspepladens Vinger.
— 21. Tungen aabnet i Spidsen og langs dens Ryg; seet forfra. Saddelen med dens Vinger ere blottede.
— 22. Samme, seet ovenfra; Sidedelene ere trukne mere fra hinanden, Tungehulens (Lacunens) Bund saaledes
blottet, og de fra samme og Vingerne udspringende Muskler tydelige; bagtil Retractorerne.
— 23. Af Sidedelen af Saddelens Vinge.
— 24. Hjertekammeret. c. 71 nat. Storr.
Klappen for Forkammeraabningen.
— 25. Ganglieceller. a. formatio granulosa.
— 26. Parti af de nedre og indre Ganglier (Gl. pediaea).
«. formatio granulosa. 8. Neurilemma.
— 27. Af Sclerotica.
— 28. Parti af Sclerotica med Pigment.
— 29. A. venstre Hornplade (af Mund), seet fra indre Side.
B. Hornelementer af 2 Rekker.
— 30. Bagenden af Foden. Den bageste Deel af Leveren er löftet lidt iveiret, Kappen borttaget.
* Det musculöse Baand.
— 31. Den lille Blere (ef. p. 303).
Tab. IV.
Onchidiopsis carnea (Kr.), Bgh. — juven.
[= 0. recondita, (Kr.)].
fig. 1. Dyret nedenfra.
— 2. Samme, fra Siden.
— 3. Samme, ovenfra,
ag
e
10.
11.
357
Samme. (Ydre) Kappen aabnet langs Ryggens Midtlinie. Fortil komme Gjællerne, længere tilbage
Hjertet til Syne; fra Siden og heelt bagom sees en fiin Stræng forlöbende (efr. p. 305).
Marsenina micromphala, Bgh.
Dyret med sin Skal. Kappebræmmen skjuler næsten aldeles Foden.
Skallen, nedenfra.
Samme, ovenfra.
Dyret, seet ovenfra efter Borttagelse af Skallen.
Skalmusklerne.
Samme, seet forfra. I Kappebræmme-Randen Respirationsfolden; indenfor den tynde, Skallens Omfang
dækkende Deel af Kapperanden den smalle (hvide) Tykkapperand; ovenfor samme den venstre
Muskelplet, bag den Gjællerne, Sliimfolderne og Hjertet.
Samme, scet nedenfra.
Den forreste Deel af Dyrets Legeme (c. 4/1 nat. Störr.) Ved Vibraclernes Grund de tydelige Ophthal-
mophorer, til Höire penis. Gjællehulens Loft er slaaet tilbage og dreiet lidt fortil, saaledes at den
forreste mindre Gjælle kommer til at ligge mere indad; Spidsen af Gjællebladene i den större
Gjælle sees frie. 2
Diaphragmet er klövet og lagt til Siden. Det tilbagekrængede Mundrårs ydre Deel (Yderröret a) er
efter Længden spaltet, dets indre Deel (Inderröret b) derved kommen tilsyne, ligeledes opspaltet,
og den halvt lösnede Hornbekledning saaledes tildeels blottet. Bag Krængemunden sees bulbus
pharyngeus og Spiseråret.
A. Inderlæbernes Hornbeklædning.
B. Et Stykke af samme, stærkere forstørret.
Tungens Spidse, seet forfra. Til Siderne for Samme de Hornbeklædningen afsondrende Flader,
Tungen, seet fra Siden. Paa Underfladen af Spidsen Tværlag af Muskeltraade, udenfor samme matrix
for Hornbekledningen. Bagtil de sædvanlige, Tungeryggen krydsende Muskellag. Bagest den
oprullede, omskedede Deel af Raspepladen og ct Par tilbagetrækkende Muskler (Mm. retractores
bulbi). g
Tungen, seet ovenfra. Den lille Tunge (lingula vaginac) ved Indgangen til Tungeskeden opdages
tydeligt.
Raspepladen med sige Vinger. Nat. Störr.
Tungens Tandbevæbning. Fra Tungespidsen.
Tand-Analyser:
a Mellemtanden, seet forfra.
a‘ samme, i en mere skraa Stilling, saa at Tandspidsens Od naaer hen til Pladens ene Sidekant.
a’ samme, seet i Profil. Tandspidsens Od sees krogdannet og viser sig i sin fulde Störrelse.
a! samme, sect bagfra, dog i noget skraa Retning, dens Underflade sees svagt udhulet; det meste
af Odden kommer til Syne.
. 15. b Et Stykke af Sidedelen af Raspepladen med 3 til hinanden leddede Sidetænder. som sees lidt i
Forkortning; uden for samme den större (c) med Tænder forsynede Hage, udenfor denne den
yderste og mindre (d); begge de sidste dækkes tildeels af Randlisten (**), udenfor hvilken
sees en lille Deel af Raspepladens Vinge (*).
b’ Det farvelôse Parti af Sidetanden, seet fra Undersiden sf Tandspidsen.
b’ Samme, seet i Profil (lidt stærkere forstôrret). Den fremstaaende Kam langs Tandspidsens
Underflade bliver saaledes tydeligere.
b’“ Tandspidsen, seet fra Undersiden og i en ringe Forkortning; ogsaa her er Længdekammen
tydelig.
b iv Sidetanden (albrukken forneden), seet halvt bagfra i Forkortning. Halvcanalen derved meget
tydelig.
bv Den nederste Deel af Sidetanden med sammes forsnevrede Grundstykke.
b vi Sidetanden, seet fra den (in situ) indadvendende Flade. Nedentil Spor af den blöde, bulbi-
forme Udvidning. (p. 309).
c, c', ce“, c‘* Den större hageformige, mod Spidsen med en Tak forsynede Tand , sect i forskjellige
Stillinger.
d,d’ De ydre hageformige Sidetænder, seete i forskjellig Stilling.
— 16. Nervesystemet: aa. de ôvre Ganglier (Gl. cerebralia).
bb. de nedre Ganglier (Gl. pediaca et branchialia).
* et Gl., hvis anatomiske Forhold ikke nærmere lod sig bestemme.
— 17. a, b, c, d Celler fra Testiculargangene, seete fra Fladen og fra Sideranden, deres paalaldende Tykkelse
derved diensynlig.
Tab. V *.
Marsenia, Leach.
. 1. N. latens. Copi efter Strôm.
w
N. glabra. Copi efter Gould.
M. tentaculata. Copi efter Thorpe.
3
4. M. producta. Copi efter Thorpe.
en
M. perspicua. Copi efter Philippi.
*) Copierne gjengive noiagtig Originalafbildningernes Storrelse (nat Størrelse); de originale — Gjenstandenes.
359°
. perspicua. Origina.
. Kindelanina. Original.
. stomatella. Copi efter Risso.
— (Sigaret). Copi efter Rang.
.zonifera. Original.
fig. d. ” sutura.
. neritoidea. Original.
= Copi efter d’Ch.
. Adansonii. Copi efter d’Ch.
. Morelli. Copi efter d’Ch.
. Grünlandica Original.
. depressa. Copi efter Wood
Chelyonotus (Sw.).
Ch. Tonganus. Original.
Ch. Mauritianus. Original.
x À 1 i Log Bh We
x 4 1° EN LØ * i
ve i ‘ i ene a
A “m Eee Le
i i; J E j F 1 7 |
X 8 A JE >> DE
AJ W » 4
1 ys
z ae 7 k
i ed : ñ FO L
| | ue i
eo N un NESA Saat dr“
i =, 7 ;
pe as, Hf St Dee "i Bee Fr
= i LA Ah ashy HER aj 2 ‘ ar ‘Wea
> - a re ra veri en sc ÈS or
, me "| MER 4 \
ay ; CALE. PANNE “ey nf i i:
on "bx uses TU ee ae Yale te fe “ea
Vorne nV; fees STER = AE
#4 Mi Be ofits 12 Sin RFC i Lois ”
RE LL ie he) nn
. 4° g 2 VA > m La 4
bn i x 4 ec i
. Ly ot 7 : LAS & bv
| af Ste RAA
er a oY LE :
07 vo: Kr cet. | :
5 i DNA
No EEE LE PR lg El Pe
GEAR Big Area): 1e: pes er ar PNR
= rs
; +
2 \
i i
‘
Ui 1
Le MES
> :
*
Mearsenta Le ach
Stronibus gibberulus.h Putella melanostreta ‚(m
32
lid. Selsk. Skrifter VRekke, naturr og math Md Ml Bind Rud. Bergh. Monogr af Warsen Tab
|
lid. Selsk. Skrifter V Rekke natur: og math. Md Bind. Rud. Bergh. Monogr af Marsen Tab
Onchidiopsts gronlandica Bgh
Vid. Selsk. Skritter VRække, natur: og math Afd Ill Bind, Rud. Bergh. Monogr. af Marsen
746.111
Onchidropsis carnea (HR), Byh À
2
4 LOB
N
WER
lid Selsk. Shrifter V Rekke naturv. og math Afd IH Bind. Rud. Bergh. Monogr af Marsen
Onchidiopsis carnea (Mn), Bgh jur:
(-Orecondita, Hr.)
.
15
pm
ae
13
0
t i
i
am
15
2
€ ec on BZ
VÆGGE
Tab IN.
wilh
Vid. Selsk. Skrifter VRække, natur. og math Afd Ml Bind. Rud. Bergh. Monogr. af Marsen. Tab. I.
Marsenia, Leach
Rhizochilus antipathum sv.
en til Purpurafamilien hörende ny Slægt og Art af Snegle, der lever
fastklæbet paa Grenene af Antipathesbuske.
Af
Joh. Japetus Sm. Steenstrup.
{ Forelagt Selskabet den 3ite Mai 1850.)
Med en Tavle.
Vidensk. Selsk. Skr , Ste Række, naturvidensk, og mathem. Afd. B. 3. 40
x
ur
Te:
a ex -
NUE, de
: “fe L
ma:
A | | CA
de
eh de hornagtige Stammer og Grene af Slægten Antipathes, der sædvanligen henregnes
til Koraldyrene, finder man ofte en Mængde fastsiddende Dyr af de forskjelligste Klasser,
saasom Ormrör (Serpula L.), Rur (Balanus Brug.), Skallerne af smaa Ostrea og andre Mus-
linger, Mosdyr (Bryozoa) m. fl., af hvilke en stor Del synes at vere eiendommelige
Gjæster hos denne Slægt og altsaa kun at forekomme paa dennes talrige Arter, der som
bekjendt ofte afvige i det Ydre meget fra hinanden. Ligesom imidlerlid vor Kundskab til
Antipathes selv kun er meget ringe, og det fornemmelig af den Grund, at ingen af den nycre
Tids Reisende har havt sin Opmærksomhed henvendt paa denne idvrigt meget mærkvær-
dige og gaadefulde Form, saaledes ere ogsaa de derpaa snyltende eller fastsiddende Dyr
kun i en meget ringe Grad blevne undersögle; jeg griber derfor saameget hellere Lei-
ligheden til ved nærværende Beskrivelse af en paa en Anlipathes levende mærkelig Snegl,
at henlede Opmærksomheden paa denne forsåmte Slægt og paa den særegne lille Dyrver-
den, der synes at holde sig til den,
Paa en i Universitetets zoologiske Museum fra meget gammel Tid opbevaret Anti-
pathesbusk, der, saavidt jeg kan udrede Arten, maa henregnes til A. ericoides Esp, (non
Pall.) eller til A. clathrata Pall., fandt jeg henved et Dusin Stykker af den meget mær-
kelige Slægt, som jeg har ladet afbilde paa medfölgende Tavle Fig. 1—8 og som jeg paa
Grund af dens Opholdsted og dens eiendommelige Fastheftningsmaade har givet den for-
anstaaende Benævnelse af: Rhizochilus antipathum, idet jeg har maattet betragte den ikke
blot som en ny Art, men tillige som en ny Slægt, idetmindste saalænge som alle de mel-
lemliggende eller sammenknyttende Led, der mulig kunne være mellem denne nye Form
og de ældre, ere os ubekjendte.
Det ovennævnte Dyr hörer nemlig ifolge Skallens hele Bygning og Form saa nöie
sammen med Arterne af Slægten Purpura Brug. og navnlig med de Arter deraf, som
gruppere sig nærmere omkring vor almindelige Purpura lapillus L. og derfra gjöre Over-
gangen til de Former, man nu hyppigst sammenfatter under Benævnelsen Rapana Schum.,
at man ikke blot indtil en vis Alder maatte före det ind under denne Slægt, men endog kunde
forvexle dets Skaller med yngre Skaller af dennes bekjendte Arter. Men naar Dyret er fuldt
udvoxet, opgiver det sin frie Bevægelighed og dermed sin fulde Lighed med Purpuraar-
lerne, falter med de opsvulmede og foldede Skallæber omkring Antipalhesgrenene eller andre
46%
364
faste Gjenstande, med hvilke det paa disse maalte komme i Beröring, og sidder fra dette Oieblik
aldeles fast til det engang valgte Sted. Da nu Skalleberne lukke aldeles for Mundingen af
Skallen, hvoraf Dyrets Fod og Forkrop tidligere paa sædvanlig Maade har kunnet udstrækkes,
kan Dyret i sin senere Tilstand kun tilvejebringe den til Aandedrættet og Ernæringen nöd-
vendige Forbindelse med den omgivende Vandmasse igjennem den forlængede Skaltud eller
Kanal. Denne Fasthæftning og Omdannelse er det, der nödvendiggjör Dyrets Opstilling
som en egen Slegtform. Jeg skal nu nærmere beskrive de to forskjellige Tilstande:
Figurerne 6 og 7 fremstille en yngre Rhizochilus, inden denne har klæbet sig fast
omkring Antipathesgrenene; den er 7"" lang og 5™ bred og bestaaer af 7 Vindinger, af
hvilke den sidste indtager de 5™™ af Længden; de förste 2, —3 Vindinger synes at vere
Fostervindinger, eller saadanne, som ere dannede förend Dyret forlader Ægget. En anden
Skal af et endnu fritomgaaende Dyr var 10%", og de paa Grenene allerede fastklæbede
Skaller vise ligeledes, -at den Störrelse, Dyret opnaaer inden Fasthæftningen, er noget for-
skjellig; saaledes havde tre hæftet sig, medens Skallerne havde en Længde af 6""—8"", og
syv med en Skallængde af 10""—13rm, I det Hele turde altsaa en Længde af 10””, eller
4—5 Linier, ansees at være den Middelstörrelse, med hvilken Dyret fasthefter sig og i
hvilken det-i en vis Forstand kan kaldes udvoxet.‘ Derimod finder jeg allid paa Skallerne
1—7 Omvrid, saa de i denne Henseende, som det var at vente, vise stor Overenstem-
melse. Vindingerne have efter deres hele Længde fordybede Striber eller Furer, der paa
det störste Omvrid stige til et Antal af omtrent 20, og som ialmindelighed ligge to og to
nærmere eller fjernere fra hinanden, saa det synes, som om smallere og bredere Forhöi-
ninger vexlede med hinanden. Desuden hæver der sig paa Skallens Overflade 5—7 hüiere
Belter, af hvilke eet baade er det höieste og det skarpeste og danner ligesom en Kjöl paa
hvert Omvrid, og idet denne Kjöl træder endnu stærkere frem paa de tidligere Omvrid,
og derved bringer Sömmene mellem disse til at ligge dybere, synes Skallen hos flere In-
divider at være ligesom udhulet langs Sömmene (ad suluram anfractuum canaliculala).
Vextstriberne ere meget tydelige; hvor de skjere Længdestriberne, faae disse ofte et
skjællet Udseende, saaledes som vor almindelige Purpura sædvanlig frembyder det paa al-
deles friske Skaller.
Mundingen er ægdannet i Omrids, tilspidset imod den korte Tud eller Kanal, og
har ganske simple Læber, saalænge indtil Fasthæftningen forberedes, da baade den ydre
og den indre Læbe begynde at forlænge sig og at båie sig omkring Grenene for at fast-
klæbe Skallen.
Laaget til den figg. 6 og 7 afbildede Skal er fremstillet fig. 8; det er hornag-
tigt og viser Vextstriberne omkring en Navle i den ene Side og vil i det Hele findes
overensstemmende med Purpuraformernes.
Fra den hidtil beskrevne Tilstand udmærker det fasthæftede Dyrs Skal sig ved
Læbernes eiendommelige Forhold. Begge Læberne ere nemlig hos dette stærkt opsvulmede
og have ligesom delt sig i Flige, der gribe omkring en eller flere Grene af Antipathes-
busken. Idet nu de tvende Læbers Rande og Flige have nærmet sig til hinanden paa
Grenenes modsatte Side, og tilsidst under stedse foröget Kalkafsætning ere smeltede alde-
les sammen, har Dyret ligesom tilmuret sin egen Skalaabning. Hvorledes denne Tilluk-
‚ning og Tilmuring ved en Slags „Callus“dannelse er gaaet for sig, ville Figurerne 1 og
3 anskueliggjöre langt bedre end nogen Beskrivelse, og de fremstille tillige, hvorledes de
sorte, piggede Antipathesgrene fra alle Sider stikke frem af denne „Callus“, af hvilken de
ere saa tæt omsluttede. Hvor to, tre, eller flere Snegle have hæftet sig i Nærheden af hin-
anden, eller ligeoverfor hinanden paa de modsatte Sider af de samme Smaagrene, have de
klæbet sig til hinanden, og den ene ofte benyttet den andens Skal til dens Aabnings Til-
muring. En saadan Gruppe af tre tæt til hinanden slultede Rhizochilus fremstilles under
fig. 4, og jeg har endnu tvende andre saadanne Grupper, hver bestaaende blot af to til
hinanden klæbede Skaller.
Efter Fasthæftningen bliver der altsaa ingen Aabning ind i Skallen uden en meget
lille i dens forreste Ende, eller rigtigere: i den Forlængelse af Skallen, som dækker endel
af Sneglens Aanderör og kaldes Skallens Tud. Denne lille Aabning har ægdannet, aflangt
Omrids, dog noget tilspidset ned imod Sömmen af de sammenvoxne Læber; thi ligesom
Skalmundingens Læber have nemlig ogsaa Læberne af-Tuden nærmet sig hinanden og om-
dannet Tuden til et sluttet Rör. Dette har senere paa de forskjellige Skaller forlænget sig,
snart mere, snart mindre, men altid böier det sig uregelmæssigen, saa det i höi Grad
ligner et Serpularör, der kommer ud af Snegleskallens forreste Ende. Röret er i Enden lige-
som skjævt afskaaret, hvilket hidrörer derfra, at Tilsætningen af Kalklag er större i Ryg-
siden af Röret end ned mod Bugsiden eller Læbesåmmen. Figurerne vise den forskjellige
Længde, dette Rör kan have; det længste, jeg hidtil har seet, var 7"” og Skallen selv
11"”, men det er sandsynligt at Röret i det Hele bliver længere, naar Dyret faaer Trang
for og Tid til at fortsælte det: idelmindste maa jeg ikke lade ubemærket, at netop flere
af de Skaller, der havde Rörel kortest, f. Ex. den Fig. 4 aflegnede Gruppe, ikke vare
döde nogen naturlig Död, men vare dræbte af andre kjôdædende Snegle, som havde
boret Huller i Skallerne for at udsuge og indraspe deres Kjöd.
Gjennemslibes en saadan tillukket Skal, og betragtes den ligesom tilmurede Aab-
ning indenfra, seer man, at Tillukningen er aldeles fuldstændig, fig. 8; Laaget fandtes
ikke indvendigen, maa altsaa antages enten at være udfaldet igjennem Tudens Aabning,
eller at være oplåst af Dyret, efterat dette ikke længere havde nogen Brug for det.
Af alt det Foranstaaende gaaer det temmelig tydeligt frem, at Rhizochilus i sin Om-
dannelse nærmest er at sammenligne med Magilusslægten, og ligesom denne forholder sig
lil Leptoconchus, forholder sig, efter min Mening, Rhizochilus til Purpuraslægten.
366
I Overensstemmelse med denne Anskuelse, vilde Slegtskarakteren efter den hidtil
kjendte eneste Art maaskee kunne gives saaledes:
Rhizochilus n. g.
animal ignotum, secundum formam teste verosimiliter animali Purpure lapilli aliarumqve
congenerum maxime affine.
testa canalifera, prima ætale lihera (subturbinata et testis Purpure lapilli et affinium
specierum haud dissimilis); adulta vero irregularis ad instar Magili, ramulis antipathum vel
aliis corporibus, que labiis lacinialis et tumefaclis amplexa est, adfixa et labiorum callo
aperluram oblurante demum clausa, deinde in tubulum angustum, irregularem, brevem an-
lice producta; operculum corneum, nucleo laterali, ut in Purpura.
Naar man vil forsöge al gjøre sig et fuldstændigt og mere anskueligt Billede af
en Rhizochilus og det Liv, den maa antages at fore paa Antipathesbusken, er det vistnok
ikke ligegyldigt, hvilken Forestilling man medbringer om Beskaffenheden af den levende
(organiske) Masse, hvis hornaglige Skelet Antipathesbuskens Stamme og Grene kunne siges
at danne. Thi lever Rhizochilus som yngre inde mellem Antipathesbuskens med dyrisk Masse
eller Slim omgivne Grene, og hefler den sig endog, som ældre, fast paa saadanne, kunne vi
naturligvis ikke tænke os denne levende Masse uden væsenlig Indflydelse paa Sneglens
Liv, navnlig med Hensyn til den Maade, hvorpaa det til Aandedrætlet og Ernæringen nöd-
vendige Vand tilfores, og det især i dens tilmurede ubevegelige Tilstand, under hvilken
den dyriske Masse vil stræbe at indhylle og aldeles overvoxe Sneglen. At delte har været
Tilfældet viser ogsaa alle hidtil undersögte Skaller, der have været fasthæftede til Anti-
pathesbusken, thi de vare alle overtrukne med et tyndere eller tykkere Lag af en brun-
lig, fernislignende eller hornagtig Masse, der let skjönnedes at være en umiddelbar Fort-
sæltelse af de yderste af de overordenlig tynde, concentriske Hornlag, hvoraf Antipathes:
grenene ere dannede. Paa alle de Skaller, paa hvilke dette hornagtige Overtræk fandtes
at være noget tykkere, har det derhos altid havt de Smaapigge fuldt udviklede, som
ere saa iöinefaldende næsten hos alle Antipathesarter, og ikke mindst hos den Gruppe, til
hvilken den foreliggende Art hører. Deraf synes man da med Sikkerhed at,kunne slutte,
at Rhizochilus lever paa Busken, medens denne er omgivet af den levende Masse, og ikke
paa dennes uddåde og for dyrisk Masse blottede Hornskelelter, der blive staaende tilbage
paa Havbunden. Thi vel kunde det antages, at Sneglen havde sat sig fast og levet paa
de bare Hornskelelter, og at det ovennævnte Overtræk paa Skallerne hidrårte derfra, at
Horngrenene tilligemed Skallerne af de dåde-Snegle vare igjen blevne omklædte af en ny-
tilkommen dyrisk Masse, som havde udbredt sig derover — noget, livortil der nok fra
Korallerne kunde hentes Analogier, — men denne Antagelse vilde dog være baade tvungen
og lidet holdbar ved Siden af andre Iagttagelser. Paa de fuldstændigere af de foreliggende
Exemplarer, saaledes som det Fig. 3 aftegnede, var nemlig ikke blot Aabningen af Röret selv
frit for Overtræk, men delte var ogsaa tyndere paa Röret .og henimod Aabningen end paa
Skallens üvrige Overflade, medens andre Skaller, hvis Dyr kjendelig havde været döde i
længere Tid, f. Ex. de forannævnte gjennemborede eller dræbte Exemplarer, baade havde
Röret omgivet af et tykt Overtræk og -dettes Aabning aldeles tilstoppet deraf. Hvad er nu
rimeligere end at anlage, at det, der hos fårstnævnte holdt deres Aabninger utildækkede,
nelop var det i Skallerne endnu levende Dyr. Da Skallerne alle sad paa den samme An-
tipalhesbusk og i ringe Afstand fra hinanden, (mellem de længst fjernede var der ikke 3
Tommer) kunde den nævnte Antagelse idetmindste ikke forklare den forskjellige Grad af
Omhylning, uden at man tillige vilde antage, at Busken gjentagne Gange var bleven beklædt
med ny dyrisk Masse. Under den Forudsætning altsaa, at Rhizochilussneglen, efter dens
Fasthæftning, befinder sig meer eller mindre omgivet af eller nedsænket i den dyriske
Masse eller Slim, synes Skallens Forlængelse i den forreste Del til et Rör at faae en na-
turlig Betydning, idet Dyret derved bliver island til at holde Indgangen til sit Hus oppe
i Overfladen af den omgivende Masse, saa at Vandel (med den deri værende Føde?) let-
tere kan föres ud og ind og sladigen fornyes.
Hvorledes denne Tilförsel iövrigt skal tænkes at foregaae, vil være afhængigt af
Beskaffenheden og Fordelingen af den Masse, der antages at omgive Antipathesgrenene
og de större og mindre Masker, som disse ved deres idelige Sammenvoxning danne. Med
vore nuværende Kundskaber skulle vi vanskelig kunne oplyse den nærmere, men visselig
vil den foregaae langt anderledes, hvis Busken skal tænkes beboet, som Ehrenbery låselig
formoder, af livlige Mosdyr (Bryozoa), end hvis det er mere træge, polypagtige og med Gor-
gonierne mere overensstemmende Dyr, der overklæde den, saaledes som vel de allerfleste
Naturforskere hidtil have været mest tilbôielige til at antage Forholdet; og atter langt an-
derledes, hvis det maaskee snarere har været en med Sösvampenes Slim sammenlignelig Fæl-
ledsmasse, der har omgivet Grenene, igjennem hvilken vel altsaa ligesom hos Svampene lang-
somme Vandstråmme have gaaet i egne udhulede Löb eller Kanaler — en Opfatning, til
hvilken det hos Lamouroux og flere ikke mangler paa Hentydninger.
Skjöndt vor Kundskab til Antipathesslægtens sande Natur er i hoi Grad mangelfuld
og kun stölter sig til meget utilfredsstillende lagltagelser og Undersögelser, maa det dog
med Hensyn til disse 3 forskjellige Anskuelser vere mig tilladt at bemærke Følgende. — Den
baade i ældre og nyere Tid mest gængse Forestilling, at Antipathes er Skelettet af en Kolonie
af Polypdyr, er skudt frem, som det synes, af en dobbelt Rod. Paa den ene Side beroer nem-
lig Antipathesslegtens Henförelse til Gorgonierne, eller Korallerne med Hornaxe, paa de
ydre Ligheder, at begge have Skeletter af en hornaglig Masse og at visse Antipalhesarter
ere forgrenede omtrent paa samme Maade, som nogle Arter af Gorgonia. Ved en nöiere
Betraglning taber dog denne tilsyneladende Lighed sig, og under Mikroskopet viser der
368
sig hos Antipathes ikke nogen Bygning, som minder om Gorgoniernes eller de beslægtede
Formers, men vel en, som råber den største Lighed mellem dens Grene og Horntraadene
hos Sösvampene — Spongozoa; især synes Ligheden slor med de Sösvampe, hvis Traade ere
grovere og stivere, og de deraf dannede Masker större. Hos disse er nemlig Overfladen
tillige besat med Smaapigge, som hos Antipathes, og denne Busk gjör i det Hele et Indtryk,
som om den var en Süsvamp med overordenlig tykke Horntraade og tilsvarende vide
Masker. Ogsaa bör det ikke forglemmes, at selv de for Svampene saa betegnende Kisel-
naale ere fundne paa Antipathesgrenene!). Paa den anden Side er Henförelsen af Antipa-
thesslægten til Gorgonierne slöltet paa den formenllige Overensstemmelse mellem den be-
klædende dyriske Masse hos begge disse Former; men de mindre forstaaelige og faa Op-
lysninger, som Marsigli meddeler os om Middelhavets Antipalhes dichotoma Pall? og den
Beskrivelse, som Gray”) har meddelt os af Dyrene paa en Antipathes fra Madera, (hvilken
han vel havde modlaget i tôrret Tilstand, men havde udblödet i Vand og Spirilus), lade os
dog i Bedömmelsen af denne Lighed aldeles i Stikken. Vilde man endog i de Grayske Beskri-
velser og Figurerne hos Ellis anerkjende noget gorgonialignende, — hvilket iövrigt falder van-
skeligt — saa kan man dog ikke undertrykke en Tvivl om, hvorvidt disse Dyr, som angives
at sidde saa spredte omkring paa Antipathes, virkelig höre denne til og ere de dyriske
Væsener, hvilke de hornagtige Grene eller Skelellet skylde deres Oprindelse. Da man
paa en med Beklædningsmasse delvis forsynet Antipathes, hvoraf Museet er i Besiddelse,
kan overbevise sig om, at de talrige Pigge, hvormed Overfladen af Horngrenene ere be-
satte, kun hver især ere Slöltepunklet for lange Traade, der til alle Sider ere gaaede ud
fra Grenene, eller maaskee rettere ere at betragte som de nederste fasle Dele af disse
Traade selv, saa kan man saameget mindre fatle, hvorledes gorgonieaglige Dyr mellem
disse skulde finde Plads. Föies hertil de af ældre Naturforskere anförle Iagttagelser, ifölge
hvilke den dyriske Masse paa den frisk af Havet optagne Antipathes er i hôieste Grad
geleeagtig og æggehvidelignende, samt saa hurtigt henflydende, at man ikke kan tage
Busken op af Vandet uden at denne löber af og der neppe bliver Spor af den tilbage
paa Grenene, saa mindes man derved aller om Sösvampene, og for mig idetmindste synes
denne Slimets Lighed med det let allöbende Svampslim, denne Mangel paa lilbageblivende
fastere Kjöd- eller Barkmasse og den foromtalte Overensstemmelse mellem Horngrenene og
de större Horntraade i Svampene 0 .s. v., ligeoverfor de saa lidet tilfredsstillende Data, som
Marsigli og Gray have meddelt, al være af saa overveiende Betydning, al jeg ikke lager i
i=}
Betænkning, indtil videre Oplysning erholdes, at slulte mig til den af Lamouroux allerede
1) Jules Haimes. ‘Annales des sciences naturelles. t. XII. 1849, S. 224—226.
2) Gray. On the animal of the genus antipathes. Proceed. zool. - Society. II. 832. S. 41.
369
antydede Anskuelse") og at betragte Antipathes som henhörende til Spongozoa. — Hvad der
har foresvevet Ehrenberg, da han yltrede Formodningen om, at den kunde höre til Bryo-
zoerne, er ubekjendt, og ingen vides senere at have fundet nogen Overensstemmelse imellem
dem; men af ingen ringe Vægt er det, at Ehrenberg gjentagne Gange bestemt udtaler, at
Antipathes aldeles ikke viser Lighed med Gorgonierne”).
Söger jeg efter det Ovenanfårte at danne mig et Billede af Rhizochilus’s Liv, maa
jeg derfor nærmest tænke mig den nedsænket i en slimagtig dyrisk Masse, op igjennem hvil-
ken Dyret lidt efter lidt forlænger sit Ror i Retningen af de Aabninger eller Kanaler, som
jeg, efter Analogien fra Svampene, maa antage at gaae igjennem Anlipalhesmassen.
Denne Formodning maa nu være rigtig eller ikke, saameget synes efter hele Rhi-
zochilus’s Skalform at være vist, at Dyret efter dels Fasthæftning og Tilmuring maa före
et meget forskjelligt Liv fra de övrige Snegle af Purpurafamilien. For at man dog ikke
skal sætte denne Forskjel i Bygning og Levemaade større end den i Virkeligheden er, vil
det vist ikke være overflådigt her at minde om de Tilnærmelser, som andre Led af Purpura-
familien maaskee kunde frembyde til flere af de Forhold, der ved fürste Oiekast synes os
saa paafaldende hos Rhizochilus, nemlig dens Stillesidden, Fasthæftning ved Læbernes Sam-
menvoxning og Gribning omkring Antipalhesgrenene, samt Skallens Forlængelse til et Ror.
Hvad de første Forhold angaaer, da er det jo bekjendt, at Purpurafamiliens Dyr i det
Hele ikke höre til de Snegle, der bevæge sig hurligen, og at mange af dem, som Purpura
lapillus, i Dage og Uger sidde med Foden fastsugede til samme Plet. Dette trevne og træge
Væsen eller, om man hellere vil, denne Ulyst lil Bevægelser, synes mig endnu mere ud-
talt hos nogle mindre Purpuraformer (om hvilke det er mig ubekjendt, hvorvidt de muligen
ere beskrevne), som findes paa Stammerne og Grenene af Gorgonia flabellum Linn. og
andre vestindiske Gorgonier. Disse smaa Purpuraformer have nemlig ofte siddet saa længe
paa samme Plads, og trykket Kapperandene saa tæt imod Gorgonieskelettet, at de af disse
dannede Skalleber have antaget en egen Form for at slulte til Siderne af dettes Grene; selve
Skallerne findes dernæst overtrukne med Gorgoniens mere dyriske Masse eller Korklag enten
aldeles eller dog saaledes, at kun en meget lille Aabning igjennem dette förer ned til
Sneglen. Ifölge disse Skallers Stilling paa Grenene kan man ikke andet end anlage, at Dy-
rene aldeles frivilligt have ladet sig overvoxe af Koralbarken, og de ydre Former, Skal-
lerne her have beholdt, ere ogsaa helt forskjellige fra de aldeles uregelmæssige Former,
som Sneglene ufrivillig maae antage, naar de nådes til at rette deres Væxt efter det snevrere
1) Lamouroux. Les polypiers coralligenes flexibles. S. 370.
?) Ehrenberg. Die Corallenthiere des rothen Meeres. S. 154. sml. S. 8, 16, og fl. St.
Vidensk. Selsk, Skr., Ste Række, naturvidensk. og mathem. Afd. B. 3. 47
SP
Rum, hvori de tilfældig kunne være bragte ved at falde ind imellem Koralgrene eller Tang-
rødder 0. s v., og ved disses Væxt blive forhindrede i deres sædvanlige Udvikling. Paa
samme Maade som disse smaa Purpuraformer slutte sig til Hornkorallernes Stammer og
Grene, slulter en anden Art af Purpura sig til Grenene af de indiske Stenkoraller, nem-
lig Purpura madreporarum Sowb. (Purpura monoceros Q. & G.) og danner Skallens
Læberande efter disse"). Men hvad der allsaa skeer ved disse Purpuraformer, og hvad jeg
har troet at kunne paa en vis Maade sammenligne med Forholdet hos Rhizochilus (kun
at det hos denne forlsælter sig og udvikler sig efter en langt större Maalestok), er vel
forresten i det Væsenlige det samme, som det vi allerede see Spor af hos de fleste Arter
af Crepidula og Calyptræa, og hos Pedicularia Swains. (= Thyreus Phillippi), hvilke
alle lægge deres Kapperande tæt til Overfladen af de Koraller, större Snegleskaller o. s. v.,
paa hvilke de leve, og derved bringe deres egne Skaller, der dannes af Kapperandene,
til at forme sig efter og nöie slutte sig til denne Overflade. Hos Slægten Pedicularia
blive Leberne tillige „callöse”, og derved frembringes en ydre Overensstemmelse mere med
denne i flere Henseender mærkelige Form, om hvis Stilling man er saa lidt enig.
Hvad dernæst det sidste Forhold, Rhizochil- Skallens Omdannelse og dens Forlæn-
gelse" ‘til et uregelmæssigt bôiet Rör angaaer, da er det ogsaa hos Former indenfor Pur-
purafamilien at Rhizochilus har forekommet mig at finde sit nærmest Tilsvarende, og
navnlig hos Slægten Magilus Mif.; dog er det hos denne det hele Vrid, som forlen-
ger sig rörformig, hvorfor Röret ogsaa holder sig vidt, medens hos Rhizochilus Röret er
ganske tyndt og mere har Udseende af kun at være dannet af Skaltuden, hvis Læber ere
voxede sammen. Hos en Magilus ligger altsaa i Röret saa at sige det hele Snegldyr,
medens hos en Rhizochilus Dyret selv maa formodes at have sit væsenligste Leie i de spi-
raldreiede Vrid. Deraf kan man da let forklare sig, at disse Vrid hos en Rhizochilus ikke
ere blevne udfyldte med kulsur Kalk, medens som bekjendt en saadan Masse i krystal-
linsk Tilstand udfylder de ældste Vrid af den udvoxne Magilus og fra disse skrider mere
og mere fremad mod Aabningen, efterhaanden som Sneglen selv rykker fremad i det
under Væxten forlængede Ror. — Uagtet jeg ikke mener, at de paapegede Forhold ville
betinge noget nærmere Slegtskab mellem disse to Slægter af Purpurafamilien, men meget
mere maa ansee Rhizochilus forat slulle sig aldeles til saadanne typiske Led af Purpura-
familien, som dem jeg ovenfor har berørt, kan jeg dog ikke undiade i Anledning af
disse at gribe den Leilighed, som her tilbyder sig, og gjöre opmærksom paa enkelte For-
hold hos Slægten Magilus, som hidtil synes at være mindre rigligen opfaltede.
1) Man sammenligne figg. 9—13 paa medfålgende avle.
371
Magilus lever som bekjendt nedsænket i större Blokke af Stenkoraller, i hvis Over-
flade den vedligeholder en Aabning ned til dens rörlormig forlængede Kalkskal. Man vil
allid finde, at Skallen rager frem i denne Aabning idelmindste med Spidsen af sin meget
korte Tud, og man kan altsaa uden Vanskelighed forestille sig, hvorledes Dyret stedse kan
staae i Forbindelse med det omgivende Vand, saalænge Tuden kan holdes oppe mod Over-
fladen. Men hvorledes denne Stilling kan vedligeholdes under Koralblokkens Væxt og dens
idelige Afleiring af nye Lag af Kalkmasse paa Overfladen, saa at Aabningen og Tuden ikke
derved overvoxes, det troer jeg at man ikke nöie har gjort sig Regnskab for. Til Oplysning af
delte Forhold har jeg ladet Figur 14 medfålge; denne forestiller i naturlig Størrelse et
Stykke af en Mæandrineblok, i hvilken en ”Magilus fra det Indre snoer sig henimod Over-
fladen, hvor den har en lille Aabning udad. Ved en nærmere Betragtning vil man let
overbevise sig om, at den udhulede Hvælving, som findes i Koralblokken foran Skallens
Munding, ikke er nogen tilfældig dannet Hulhed, der f. Ex. kunde være opstaaet derved,
at Koralmassen har under sin Væxt hvælvet sig over Magilens Aabning, men er en ved
en mechanisk Virksomhed boret eller udslebet Hvælving, som allene skylder Magilusdyret
sin Tilblivelse, Væggene vise nemlig de samme Slibestriber, som findes i de Hulheder,
hvilke de borende Muslinger og andre saakaldte borende Dyr frembringe, og alle Stjernerne
i Koralmassen ere fuldkommen glat overslebne, saa man ikke kan noget Öieblik tænke paa,
at denne glatte Flade skulde hidröre fra Koraldyret. Op til Hvælvingens Sidevægge stöde
nu Skallens forreste Rande, men disse ere ikke klæbede. fast til dem; man seer meget
mere Sidevæggene fortsætte sig med samme slebne Overflade langs ned med den uregel-
mæssig böiede Magilusskal, lige til dennes første Vindinger, og Skallen ligger altsaa lige-
som en lås Udforing indeni dette udslebne eller borede Rör, men sluttende sig temmelig
lel til dettes Vægge. Herved finder dog den mærkelige Undtagelse Sted, at en bestemt
smal Del af Skallen, i hele dennes Længde, er paa det nöicste forenet med Koralmassen.
Fra den ovennævnte Hvælving foran Skalmundingen sees nemlig en lille Aabning at gaae
ud til Korallens Overflade; det er den Aabning,‘ igjennem hvilken Magilus staaer i For-
bindelse med Vandmassen, og hvorigjennem allsaa det hudaglige Aanderör strækkes ud:
imod Aabningens ene Side seer man den af og for Aanderöret dannede Skallud lægge sig,
og paa Koralmassens Overflade staaer denne lidt frem. Paa den fremstaaende ‘Del er
Skaltuden paa sin Rygside overvoxen af Koralmassen idet denne har klæbet sig fast paa
Tuden; medens Indrefladen af Tuden, som var dækket af det hudagtige Aanderér og som
vender imod den lille Aabning, er aldeles fri derfor. Paa samme Maade sees Koralmassen
aldeles fastvoxen i Tudens hele Længde, og det samme viser sig at, vere Tilfældet med
hele den lange Kjöl, der gaaer nedad Magilusröret og som bestaaer af de paa hinanden
folgende Tuddannelser. Overalt er Koralmassen og Kjölen sammenvoxne, men sledse paa
den Maade, at det er Koralmassen som har hæftet sig paa Kjölen og ligesom overkledet
47%
372
denne, hvilket aldeles utvetydigt fremgaaer af den Maade, hvorpaa Bunden af de enkelte
Stjerner i Koralmassen beklæde Kjolen. Forholdet imellem Magilus og den Koralmasse,
hvori denne lever nedsænket, vil derfor i sin Helhed ikke kunne tydes paa anden Maade,
end at, saalænge en Magilus kun bestaaer af de regelmæssig vundne Omgange og altsaa
ligner Leptoconchus, ligger dens Skal lås i den Hulhed, som Dyret borer i Korallen; men
fra denne Hulhed söger den stedse ved sit Aanderör og Skallens Tud at staae i Forbindelse med
Vandet, og i samme Grad, som Koralmassen voxer (og fasthæfter sig paa Tuden, og altsaa
delvis paa den underliggende Magilusskal), i samme Grad udæder eller udsliber Magilus-
dyret Koralmassen fra neden af. At selve Koralmassens organiske Dele bidrage til Magilus-
dyrets Næring, og åt delte ikke udhuler Koralmassen alene for at faae Plads, er ikke uri-
meligt; man kan idetmindste da lettere forklare den overordenlige Kalkafsætning, der finder
Sted i den bagerste Deel af Skallen, og ved hvilken den indre Hulhed i de vundne Om-
gange og efterhaanden lillige en Del af det uregelmæssige Rör fyldes, tilsidst endog i
den Grad, at kun. den alleryderste Del af dette optages af Dyret.
Det vil neppe være overflödigt her at lilföie, at naar Professor Lovén mener,
at denne stærke Kalkudfyldning i Magilus, hvilken Carus!) endog betegnede som „eine
Selbstversteinerung des Thiers“, er at sammenligne med Dannelsen af Skilleveggene hos
Nautilus”), da har denne fortrinlige Naturforsker vistnok her neppe truffet det Rigtige;
thi skal noget i Sneglenes Skaller sammenlignes med Skilleveggene i en Nautilus, da
maa det vel være de Tvervægge eller Bunde, som et stort Antal Snegle afsælte i deres
ældste Vindinger og hvorved- de mere og mere aflukke disse fra den stårre Skalhulhed,
eftersom Dyret rykker sin Krop mere fremad i Skallens ydre Vindinger*). = Derimod
seer jeg aldeles ingen Forskjel imellem Kalkudfyldingen hos Magilus og den, der finder
Sted i de ældre Vrid hos langt det overveiende Antal af Snegle eller hvormed flere af
dem, f. Ex. Turbo Pica, endog udforer store Strækninger af deres Skal; kun maa det vel
erindres, at hos Magilus staaer denne Udforing og Opfyldning af den indre Hulhed i For-
bindelse med en tydelig „Callus“dannelse, som fortykker Mundingens Buglebe (Stottelebe,
labium columnare) og derfra strækker sig ind i Skallen og lagvis udforer dennes Bugflade.
; Alene ved at antage, at Milusdyret borer selv den Hulhed, hvori det lever, og i
denne "danner sin Skal, kan man forstaae, hvorledes man kan udfrie Magilusskallen tem-
melig hel af Koralmassen, og hvorfor det paa de i Museerne opbevarede Exemplarer netop
1) Carus. Ueber die sonderbare Selbstversteinerung des Gehaises einer Snecke des rothen Meeres (Ma-
gilus antiquus Mil.) i Museum Senckenbergianum. Bd. II. H. 3. 1837.
2) Loven. Bidrag til Kännedomen om Utvecklingen af Mollusca acephala lamellobranchiata. S. 103. (Af-
tryck ur Wetensk. Akadem. Handling. F. A. 1848). '
3) Smlon. bl. a. Deshayes i Lamarcks histoire des animaux sans vertèbres vol. IX. S. 62—63.
er Kjolen, der viser os de fleste Beskadigelser, da Koralmassen jo har været fastvoxen til
denne. Var her Tilfældet, som hos Serpula gigantea og andre fastsiddende Former, at
Koralmassen omvoxede Skallerne aldeles, vilde man sikkert ligesaalidt af Magilus, som
af hine kunne udfrie Skallerne af Koralmassen.
Da man blandt de borende Blöddyr i Forhold kun tæller saa faa Snegle, bliver
Magilus saaledes en væsenlig Forögelse af dette lille Antal. Jeg skulde imidlertid være til-
böielig til at antage, at man hidtil har været mindre opmærksom paa Sneglenes Boring i
det Hele; og derfor erindrer jeg her endnu om, at man hyppig paa Skallerne saavel af
vestindiske som ostindiske Muslinger og Snegle finder dels Render, der ere gravede ind i
Skallernes yderste Lag, dels fuldkommen udborede ormformig böiede Gange i Skalmassen,
hvilke Render og Gange hidröre fra Snegle, der beboe en vermetuslignende Skal, men
dog synes forskjellige fra de egenlige Vermeli, og maaskee udgjöre en egen til Pur-
purafamilien hörende Slægt med uregelmæssig Skal, som Magilus!).
Mere end ved sin Boring er nysnævnte Snegleslegt iövrigt mærkværdig ved sin afbrudte
Skaldannelse; thi herpaa forekommer den mig i langt höiere Grad end nogen anden Snegl
at afgive Exempel. Skallen kryber nemlig snart henad Overfladen af den Snegl- eller Mus-
lingskal, paa hvilken Dyret har hæftet sig, snart sænker den sig ligesom ned i Skalmassen
og kommer nærmere eller fjernere derfra atter op igjen, snart gaaer den under uregel-
mæssige Vindinger skiftende op og ned, men under alle disse Böininger uddanner den kun
sin egen Skal fuldstændigen, saalænge den er over den fremmede Skals Overflade, men
saasnart Dyret skjærer sig (sliber sig) nok saa lidt ned i den fremmede Skalmasse, ind-
skrænkes dens egen Skalmasse betydelig, og gaaer Dyret helt ned i hin, bruger det den
deri borede Gang som Dække og Skaldannelsen indskrænkes da til den tynde Kalkhinde,
hvormed Dyret udforer Gangen og som ofte er saa tyndt, at man paa mange Steder kun
med Möie er istand til med Lupen at erkjende det. x
1) Saadanne borende Former som dem, jeg her sigter til, ere allerede oftere afbildede, f. Ex. hos Chem-
nilz Tom. IX, fig. 999 (en Figur, der af Gmelin er henfört som var £ til Serpula spirorbis) og hos D’Or-
bigny i Ramon de la Sagras histoire physique, politique et naturelle de Vile de Cuba. Atlas Tab. XVII.
fig. 1—3 under Navnet Vermetus corrodens D’Orb. Paa saadanne er det formodenlig at Daudins Slægt
Spiroglyphus er opstillet.
Forklaring over Figurerne paa Tavlen.
figg. 1-5. fremstille Rhizochilus antipathum saaledes som den sidder fasthæftet til Antipathesgrenene, og navnlig:
fig. 1. et Exemplar af Rh. antipathum scet fra Bugsiden,, forat Læbernes „Callus”dannelse og den Maade,
hvorpaa Læberne omfatte og omvoxe Antipathesgrenene, tydeligen kunde sees.
fig. 2. samme Skal, tegnet fra Rygsiden, saaledes at Aabningen i Röret eller den forlængede Sisaltud ty-
deligen sees. Man seer tillige, hvorledes de enkelte omvoxne Antipathesgrene stikke frem igjen-
nem den faste Skal.
fig. 3. et andet og lidt större Exemplar; seet forfra og fra Siden.
g. 4. fremstiller en Gruppe af 3 forkjellige Skaller, hæftede paa Antipathesgrenene, og tillige paa hinan-
den indbyrdes, idet Dyrene samtidigen have hæftet deres „callöse” Skallæber til hinandens Skal-
ler og derved tillige gjensidigen have benyttet disse til Tilmuringen af deres Skalaabninger.
fig. 5. fremstiller en fasthæftet Rhizochilusskal, hvorpaa jeg har bortslebet en stor Del af sidste Omvrids
Ryg, for at vise den indre Flade af den Mur, med hvilken de sammenvoxne Læber og omfattede
Antipathesgrene lukke for Skalaabningen; den forreste Del af Skallen er afbrudt,
figg, 6, 7 og 8 fremstille en yngre Rhizochilus fårend denne endnu har sat sig fast; fig. 6 fra Rygsiden og
fig. 7 fra Bugsiden; paa denne sidste seer man iövrigt at Mundingens Leber have forlænget sig,
og naynligen den indre Læbe låsnet sig fra Stötten (columella), for at fatte omkring Grenene, og
at Skallens Fastvoxning saaledes har været nær forhaanden. fig. 8. Laaget af denne yngre Skal
(ved et Uheld tabt, inden Tegningen blev reviderel).
Alle de forangaaende Figurer, der gjengive Rhizochilus antipathum, ere 3 Gange forstørrede.
figg. 9-13. fremstille til Sammenligning med Forholdene hos Rizochilus tre forskjellige Exemplarer af Purpura
madreporarum Sowb (Purpura monoceros Q. & G.), alle i naturlig Störrelse. fig. 9 en yngre og
regelihæssigere Skal, fårend dens Form er bleven væsenligen paavirket af Dyrets Stillesidden
paa et og samme Sted af Korallens Overflade; figg. 10-11 og 12-13 tvende ældre Exemplarer af
samme Art med uregelmæssig bôiede Læber, hvormed de have omfattet Koralgrenene. figg. 10 og
12 Skallerne fra deres Bugflade, 11 og 13 fra deres Rygflade.
fig. 14. fremstiller ligeledes i naturlig Störrelse et Stykke af en Mæandrinekoral, hvori en Magilus antiquus
Mtf. har boret eller udslebet sin Boe. Skallen ligger lås i den udslebne Hulhed, med Undta-
gelse af Skallens Kjöl, til hvilken overalt Koralmassen er fastvoxen og navnlig derved, at Koral-
en under alle tidligere Grader af sin Væxt har hæftet sig paa Kjolen paa samme Maade, som dens
yngste og överste Lag nu hæfter sig paa Kjölens forreste Ende, den igjennem den lille Aabning
udgaaende Skaltud. (Det ældste Vrid af Skallen var afbrudt og er paa Figuren tegnet efter et yngre
Exemplar af samme Störrelse, funden i en lignende Koral, og upaatvivlelig fra samme Sted.)
Samtlige aftegnede Gjenstande tilhåre Universitetets zoologiske Samling, med. Undtagelse af de tvende
fig. 9 og figg. 10-11 aftegnede Purpuraformer, der findes i Hs. Majestæls forrige particulære nu Staten tilhørende
Conchyliesamling, hvis forrige Bestyrer Hr. Kammerraad Dr. Beck har gjort mig opmærksom paa deres Fore-
komst i denne.
ke. Skrifter V Række, naturr og mathem. Afd. I. Bind. J. Stee nstrup om Rhizochilus
Rhizochilus antipathum. Stp. Fig. LS. Purpura madreporarum Sowb. Fig. 9 13
Magilus antiques Mal Fig 14
we
rør
LL
A
vo
>.
i”
375
REGISTER
til
det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, Ste Række.
Naturvidenskabelige og mathemaliske Afhandlinger.
Hil. Deel”).
Achat Mos, 95.
Allanit, 80.
Alun, 82.
Alluvium i Nordgrönland, 96.
Analcim, 93, 94, 95, 96.
Anthophyllit, 78.
Anthraeit i Nordgrönland 55; i Graphit 87.
Antipathesslegten, en Sösvamp, ikke en Koral 367,
368; Dyr, der snylte paa den, 363; (Rhizochilus :
antipathum 363— 373).
Apatit, 80.
Arragonit, 94, 95.
B.
Basalt, 88, 89.
Bergh, Rud., Bidrag til en Monographi af Marsenia-
derne, 239 If.
Bjergarter, primitive i Nordgrönland, 73.
Bjergkrystal, 93, 94, 95.
Borende Snegle: magilus 371; spiroglyphus 373.
Botanisk Have, meteorologiske Iagttagelser der, 211.
Bregner, fossile, 86.
Bregninge (paa Thorseng), meteorologiske Jagttagel-
ser der, 228.
Bronzit, 76.
©.
Chabazie, 92, 95.
Chalcedon, 94, 95.
Colding, L. A., Vanddampene og deres bevægende
Kraft, 1—35.
Craniet, s. Hovedets Grundform.
Cycadee, fossil, 86.
*) Med Hensyn til Fukelthederne i R. Berghs Afhandling om Mar-
seniadæ henvises til den ved Afbandlingen selv, ovenfor Side
352, givne Navynefortegnelse.
D.
Damptrykket i Atmospheren, 183, 402.
Diallage, 75.
Dichroit, 78, 79.
Dicroitagtigt Mineral, 76.
Disco Oen, dens geographiske Beskaffenhed, 52, 53.
Höide af Trappen der, 52; dens Sandsteen, Kul
og Leer, 53.
Dolomit, 76.
Dyr, Saltvands, forstenede, 95.
E.
Egedesminde, Bjergenes Höide der, 52.
Epidot, 81.
F.
Feldspath, 77, 78, 79, 80.
Fugtighedsgrad, Atmosphærens, 194, 206.
G.
Glimmer, 79; i Dolomit, 77. 4
Glimmeragtigt Mineral, 92.
Gneus, 81, 32.
Gränater i Bjergmasser i Nordgrönland, 74, 75, 76,
78, 80.
Graphit, 82, 87; dens Forekomst i Nordgrönland, 85,
86, 87; Graphit i Gange, 79, 82.
Grönland (Nord), dets geographiske Beskaffenhed, 37 fr.
Hjelpemidler og Fremgsmaade ved Dr. Rinks Be-
arbeidelse af Kortet derover, 39—43. Indlandet
43 ff., Yderlandet (Halvéerne og Øerne) 51 ff.,
Klima og Temperatur 57 ff.
Gruus i lisljelde, 50; i Alluvium, 96.
376
H.
Harpir, bituminöst, 85.
Havsug, 181. ‚
Hornblende, 92; hornblenderige Bjergarter i Nordgrön-
land, 74, 75.
Hornsteen, 94.
Hovédets Grundform, Afvigelserne deri, 99 ff.
Idocras, 77.
Iisens Structur i Nordgrönland, 50.
lisfjelde, flydende i det grönlandske Hav, 47; deres
Kalvning, sammesteds.
Iisfjorde i Grönland, 48.
lisplateau i Nordgrönland, dets Höide over Havet, 45.
Jisströmme i Grönland, 46.
Indsöer i Nordgrénland, 54, 55, 69; deres Temperatur-
forhold, 69.
Inneritfjords Trapdannelse, 83.
Isodyname Stoffer (i thermochemisk Henseende), 123.
Isodynamie (thermochemisk), 119, 125. i
Isomere Stoffer, 119,
Jacobshavns lisström, 48.
Jaspis, 93.
Jern, Meteor- , 97.
Jernglands, 81.
Jernsteen, bruun, 94.
K.
Kakkarsoit (i Nordgrönland), Höide, 52.
Kakkarsoeitsiak Kangilia, Höide, 52.
Kalkspath, 81, 92, 93, 94, 95.
Kalvning, lisfjeldenes i Nordgrönland, 47.
Kängekstoppen, Hoide, 52.
Kangerslursoaks lisström, 48.
Kariaks lisström, 48.
Karsok, forandrede Kul der, 87.
Kelertingoak, höieste Bjerg i Nordgrönland, 54.
Kilder i Nordgrönland, 70; fra Iısfjelde, 51.
Klima i Nordgrönland, 57.
Kobber, gediegent, 93.
Kobbergrönt, 82, 93; Kobbermalm, broget, 82; Kobber-
kiis, sammesteds.
Kul, Forekomst i Nordgrönland, 53, 55, 82, 83, 85,
86, 87. z
L.
Labrador, 92.
Landvind i Nordgrånland, 59, 60.
Leerdannelser, i Sandsteen, 85.
Levine, 92, 96.
Luftens Tilstand, dens lagttagelse og Betegnelse, 171,
173.
M.
Magilusslægtens Evne til at bore i Koraller og dens
Forhold til Koralblokken, 370—372,
Magnesiasilicat, 77.
Magneljern, 79; Magnetkiis, 82, 92.
Marseniaderne (en Molluskfamilie), om dem, af Bergh,
293 ff. i
Mesotyp, 92, 94.
Middeltemperatur i Nordgrönland, 57, 58.
Molybdænglands, 77.
N.
Natrolith, 93. .
Nedslagets Mængde i Danmark, 213, 217, 225 ,-229,
233, 236; dets Hyppighed, 215, 219, 227, 231, 234,
Nephrit, 95.
Neutralisationsforsög (thermochemiske), 131.
Neutralisationsvarme, 151.
Noursoak (Halvåen), dens Beskrivelse, 53; Bjergenes
Höide, 54; dens Sandsteen, Kul og Leer, 55.
| Nyholms Hovedvagt, meteorologiske lagttagelser der,
171, 176, 212.
O.
Okenit, 93, 94, 95.
Olivin, 92.
Opal, 94.
Oplösningsvarme (latent), 121.
Orthoclas, 80; Orthoclasgange, 79.
P.
Pedersen, P., Skildring af Danmarks Fugtighedsfor-
hold, 167 ff.
Phrenologien, dens Resultaters Beskaffenhed, 113.
Pinitagtigt Mineral, 78.
Pinites, fossilt Naaletræ (Piniles Rinkianus), 85, 91.
Purpura madreporarum og andre ubevegelige Purpura-
former, 370.
Q.
Quarts, 78, 81, 93.
R.
Rhisochilus Antipathum, en ny Slægt af Pupurafami-
lien, 361—366; dens sandsynlige Levemaade og
Slegtskaber, 366—373.
Rink, H., om den geographiske Beskaffenhed af Nord-
grönland, 37.
— Nordgrönlands Geognosie, 77.
Rundetaarn, meteorologiske Iagttagelser der, 175, 208.
S.
Sait, 77.
Sandsteen i Nordgrénland, dens Megtighed, 86; kul-
forende, 83, 84.
Simesen, om Alvigelserne i Hovedets Grundform, 99 ff.
Skredjökler i Nordgrönland, 66, 67.
Skifere, bituminöse, 85.
Sneelinien i Nordgrönland, 62, 63.
Stadil(Nörre-Jylland), meteorologiske Iagttagelser der,
204, 206.
Staurolith, 77.
Stene i lisfjelde, 59.
Steenmarvagligt Mineral, 93.
Steenstrup, J. Jap. S., om Rhizochilus Antipathum,
361 ff.
Suibbit, 93.
Straalsteen, 77, 78.
Striber paa Klipper, 96.
Svovlkiis, 80, 82, 86.
Svovlsure Salte, 82, 86.
Süevind i Nordgrönland, 61.
T.
Taage, dens Hyppighed i Danmark, 175.
Talkskifer, 77.
Talkagtigt Mineral, 95.
Temperaturens Altagen efter Höiden i Nordgrönland,
63, 64.
Thermochemie, thermochemisk System, 115 if. , 155.
Thermodyname /Egvivalenter, 119; deres Bestemmelse,
141 ff.
Thermoneutralitet, 127.
Thomsen, Jul., Bidrag til et thermochemisk System, 115 ff.
Titanit, 77.
— |
Titanjern, 76, 80.
Traneberg, (paa Samsöe), meteorologiske lagttagelser
der, 173, 180, 225.
Trap, 90; Sammensætning, 91; Mineralier deri, 92, 93;
Vægtfylde, 91,92; Decomposition, 94; Trapgange,
84, 87.
Trapdannelse, kraterformig, 89.
Trapformationen i Nordgrønland, 56, 82; dens Lei-
ringsforhold, 83, 84; Udstrækning, 84, 87.
Traptuf, 89; dens Mægtighed, 90.
Tremolit, 76.
Træ, bituminöst, 85.
Turmalin, 80.
Tursukateks Tisstrôm, 48.
Urformationen i Nordgrönland, 56.
V.
Vanddampe, deres bevægende Kraft, 1—35.
Vandmengden i Elvene i Nordgrönland, 68.
Varmetoning, 117.
Varmeudvikling, deus Betydning, 156.
Vedersö (i Nørrejylland), meteorologiske Tagttagelser
der, 180, 232.
Vegetationens Altagen efter Höiden, 1 Nordgrönland,
64, 65.
Vegsteen, S1.
Y.
Ydrelandet i Nordgröndland, dets Störrelse, 51.
2.
Zeolith, 95; glimmeragtig, sammesteds.
Zircon, 80.
-
KS . v
eh 4
137 i
v
4
j
- he > j ”
= : .
, LE i
4
x
i
= > 22
4
. '
* 5
. AR
{
r -
x N
” =
Mr tå
'
*
+
fe
R a
a.
x F .
À <
, +
\ Fe :
= >
i F <
AR -
< .
,
‘
e 4
0
weis
> 17
RÉ
RUN
* VAR
4 -
= .
i 7
.
à .
L
J x
.
“hes
\
Ce N
x
.
.
[|
.
\
r
=
>
+
.>
=
7
LE =
FIT ER
mor
‘
=
=
a =
- 2 .
va à que
1 ye opens,
(BE otha L
il cet?
ayes oe
7) Ae
= vi
art TL
(ee
{i