4 $ u A Å i U i i i HA LA LÆR
hk Alb krak. see Sa
DET
KONGELIGE DANSKE
VIDENSKABERNES. SELSKABS SKRIFTER.
FEMTE RÆKKE.
NATURVIDENSKABELIG OG MATHEMATISK
AFDELING.
OTTENDE BIND.
MED 4 STEENTRYKT OG 10 KOBBERSTUKNE TAVLER.
unser
KJÖBENHAVN.
TRYKT I BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
VED F.S. MUBLE.
1870.
RS PUNTO ON RART AME
i Sød Re
ane
el
i | AT PASSA OF HEIRATEN? Oi
"AN i h
3 VG
EVIL T SET *
inter rer SFS GEE SE SOLE Es ALL
r : KIT AM.
HAL
INDHOLD.
Side
Fortegnelse over Selskabets Embedsmend og ovrige Medlemmer . ...................... Vs
1. A. Steen: Om Integrationen af Differentialligninger, der fore til Additionstheoremer for trans-
Ae: VOT ae 6 oo a cue oes a ce oO oo Oo dr Cie oO Me
— Resume français du. mémoire precedent .....:. Te eee. la:
2. Chr. Fr. Lütken: Additamenta ad historiam Ophiuridarum, beskrivende og kritiske Bidrag til
KundskabromasSlangestjernenner CN NA ee Be ao Al:
— Resume français du mémoire précédent..." SEE SSR 101.
3. Jul. Thomsen: Thermochemiske Undersogelser over Affinitetsforholdene imellem Syrer og Baser i
vandig Opløsning. Med en steentrykt Tayle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 111.
— Conelosionssduememoirenprececent ss eee ee eee 1549:
4. A. Steen: Om Ændringen af Integraler af irrationale Differentialer til Normalformen for det ellip-
=- USkewlntestalgatsfarstewÄttge bob goo eo Oo Ci cc CE CIC 183.
5. L. Lorenz: Experimentale og theoretiske Undersøgelser over Legemernes Brydningsforhold . . . . . 203.
6. H. Krabbe: Bidrag til Kundskab om Fuglenes Bændelorme. Med 10 Kobbertavler . . . . . . . . * 249.
— LAI MEME Clit MAAC EW. ee en re ee 364.
7. Jul Thomsen: Thermochemiske Undersøgelser
II. over Chlor-, Brom-, Jod-, Fluor- og Cyanbrintsyre,
III. over Svovlets og Selenets Syrer,
IV. over Borsyre, Kiselsyre, Titansyre, Tinsyre, Platinsyre og deres tilsvarende
Ghior-sogPHluoriorsi ndelsere EN PU 369.
— Gonelusionsidukmemoiretprege TENTE ER CI DCE . 409.
—
Sr ee (loaded
2 miele sol hi aa
i ' SA, | MEN
A TUE
vu ER DATE TANT
Ara,
AN N ren‘ : ve
D RPC NA RAIN Bin Net mn re Va
EURE ZA LOTO AR tra FE SE RS: :
. { UENS TS en le torts!
DR 6 nu yt a are 7 Du I THU ei Lay Ma a) or; gi LCR
+ = : ee | pi net få reo) LA
her Mina ap NP Arty ae ed hah Veg Kr ct! ap dikes, Mg UN",
Hah Mile LE AS PARA EN kom ph CHE TES AL PT LME ri
ig valgt ES SANT 4 wh at spl
à ine pa 7 EIER de 79 FONDE
AE wig) as ug Mi gil ER N
BD rer
A ee Vi
wur le Un Kreide |”
er ie. Ce Le
…
FORTEGNELSE
OVER
DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKABS
MEDLEMMER.
JANUAR 1870.
President:
J. N. Madvig.
Sekretær: J. J. S. Steenstrup.
Kasserer: J. Th. Reinhardt.
Redaktør: J. L. Ussing.
Kasse-Kommissionen.
N. L. Westergaard. J. C. Hoffmann. C. L. Müller. J. J. A. Worsaae.
Revisorer.
L. A. Colding. H. P. J. J. Thomsen.
Ordbogs-Kommissionen.
N. L. Westergaard. K. J. Lyngby. S. Grundtvig.
Den meteorologiske Komitee.
J. J. S. Steenstrup. H. L. d’Arrest. C. V. Holten. J. F. Johnstrup.
Kommissionen for Udgivelsen af et dansk Diplomatarium og
Regesta diplomatica.
J. N. Madvig. C. F. Wegener.
Indenlandske Medlemmer.
Frederik Christian Sibbern, Dr. phil., Conferentsraad, Professor i Philosophien ved Kjoben-
havns Universitet, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand.
Erik Christian Werlauff, Dr. phil., Conferentsraad, forhen Professor i Historien ved Kjøbenhavns
Universitet, Storkors af Danebrog 0% Danebrogsmand, Storkors af St. Olafs Ordenen,
Commandeur af Nordstjernen, Commandeur af Egekroneordenen, Ridder af den
røde Orns 3die Klasse og af Æreslegionen.
Peter Wilhelm Lund, Dr. phil., Professor, Ridder af Danebrog.
Henrik Nicolai Clausen, Dr. theol., Professor i Theologien ved Kjobenhavns Universitet,
Commandeur af Danebrog.
Christian Georg Nathan David, Dr. phil., Conferentsraad, Chef for det statistiske Bureau,
Direkter for Nationalbanken, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af
Jernkroneordenen og af den preussiske Kronordens 3die Klasse, Officier af Æres-
legionen.
Johan Nicolai Madvig, Dr. phil., Conferentsraad, Professor i Philologien ved Kjobenhavns
Universitet, Underviisningsinspektor for de lerde Skoler, Storkors af Danebrog
og af Nordstjernen, Ridder af den preussiske Orden pour le mérite, Selskabels
President.
Henrik Carl Bang Bendz, Dr. med., Etatsraad, Lector ved den kgl. Veterinær- og Landbohoi-
skole, Ridder af Danebrog, af Nordstjernen og af St. Olafs Ordenen.
Henrik Kröyer, Dr. phil., Professor, forhen Inspektør ved det zoologiske Museum, Ridder
af Æreslegionen.
Hans Larsen Martensen, Dr. theol., Biskop over Sjællands Stift, Ordensbiskop, kongelig
Gonfessionarius, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand.
Johan Christopher Hoffmann, Oberst, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand,
Ridder af den svenske Sverdorden, af den russiske Wladimirs - Ordens 4de Kl.
og af Stanislaus-Ordenens 3die Kl.
Johannes Japetus Smith Steenstrup, Dr. phil. & medic., Etatsraad, Professor i Zoologien
ved Kjobenhavns Universitet, Ridder af Danebrog og Danebrogsmand, Ridder af
Nordstjernen, Selskabets Sekretær.
ules
Rudolph Johannes Frederik Henrichsen, Dr. phil., Etatsraad, Rector ved Odense Kathedral-
skole, Ridder af Danebrog og Dannebrogsmand.
Caspar Frederik Wegener, Dr. phil., Conferentsraad, Geheimearchivarius, kgl. Historiograph
og Ordenshistoriograph, Storkors af Danebrog og Danebrogsmand, Storkors af den
græske Frelsers-Orden, Commandeur af Nordstjernen og St. Olafsordenen.
Caspar Peter Paludan-Müller, Dr. phil., Professor, Rector ved Nykjebing Kathedralskole,
Ridder af Danebrog og af Nordstjernen, Danebrogsmand.
.
Jørgen Christian Schiödte, Professor, extr. Docent i Zoologien ved Kjøbenhavns Universitet
og Inspektor ved dets zoologiske Museum, Ridder af Danebrog.
Carl Emil Scharling, Dr. theol. et phil., Professor i Theologien ved Kjøbenhavns Universitet,
Ridder af Danebrog og Danebrogsmand.
Christian Thorning Engelstoft, Dr. theol., Biskop over Fyens Stift, Commandeur af Danebrog
og Dannebrogsmand.
Niels Ludvig Westergaard, Dr. phil., Etatsraad, Professor i de indisk-orientalske Sprog ved
Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Danebrog og af Nordstjernen.
Carl Emil Mundt, Dr. phil., Professor, Ridder af Danebrog.
Johan Louis Ussing, Dr. phil., Professor i Philologien ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder
af Danebrog, Selskabets Redaktor.
Jens Jacob Asmussen Worsaae, Etatsraad, Direktor for Museet for nordiske Oldsager og
for det ethnographiske Museum, Direktor for de antikvariske Mindesmerkers Be-
varing, Commandeur af Danebrog og Danebrogsmand, Commandeur af Nordstjernen,
Ridder af Stanislausordenens .2den Klasse, af St. Annaordenens 3die Klasse og
Brasil. Rosa Orden.
Adolph Hannover, Dr. med., Professor.
Carl Christopher Georg Andre, Geheime-Etatsraad, Direktør for Gradmaalingen, Storkors
af Danebrog og af Frants den Forstes Orden.
Konrad Gislason, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet,
Ridder af Dannebrog.
Johannes Theodor Reinhardt, Professor, extr. Docent i Zoologien ved Kjobenhavns Universitet
og Inspektor ved dels zoologiske Museum, Ridder af Danebrog, Selskabets Kasserer.
Ludvig August Colding, Professor, Stadsingenieur i Kjobenhavn, Ridder af Danebrog.
IX
Carl Ludvig Müller, Lic. theol., Dr. phil., Etatsraad, Direktor for det kongelige Mynt-
og Medaille-Kabinet, Antik-Kabinettet og Thorvaldsens Museum, Ridder af Dane-
brog, af Nordstjernen og af St. Annaordenens 3die Klasse.
Heinrich Ludvig d’Arrest, Dr. phil., Professor i Astronomien ved Kjøbenhavns Universitet,
Ridder af Danebrog.
Peter Ludvig Panum, Dr. med., Professor i Medicinen ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder
af Danebrog.
Frederik Eginhardt Amadæus Schiern, Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns
Universitet, Ridder af Danebrog og af Leopoldsordenen.
Carl Ferdinand Allen, Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder
af Danebrog og Danebrogsmand.
Carl Valentin Holten, Professor i Physik ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Danebrog
og af Nordstjernen.
Hans Peter Jürgen Julius Thomsen, Professor i Chemi ved Kjøbenhavns Universitet.
Adolph Steen, Dr. phil., Professor i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af
Danebrog.
Peter Godt Thorsen, Professor, Universitetsbibliothekar, Ridder af Danebrog, af St. Olafs-
ordenen og af Nordstjernen.
Hinrich Johannes Rink, Dr. phil., Justitsraad, Inspektør over Sydgrønland, Ridder af Danebrog.
Johannes Frederik Johnstrup, Professor i Mineralogi ved Kjøbenhavns Universitet.
Christen Thomsen Barfoed, Professor, Lector i Chemi og Pharmaci ved den kgl. Landbo-
heiskole, Ridder af Danebrog og af St.Olafs Orden.
Johan Martin Christian Lange, Professor, Docent i Botanik ved den kgl. Veterinzr- og
Landboheiskole.
Anders Sandøe Ørsted, Dr. phil., Professor i Botanik ved Kjøbenhavns Universitet.
Louis Lorenz, Docent ved den kongelige militære Hoiskole, Ridder af Dannebrog.
August Michael Ferdinand v. Mehren, Dr. phil., Professor i semitisk- orientalsk Philologi
ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af Danebrog.
Peter Edvard Holm, Dr. phil., Professor i Historie ved Kjøbenhavns Universitet.
Frederik Vilhelm Lund, Dr. phil., Professor, Rector ved Aarhus Kathedralskole.
Kristen Jensen Lyngby, Dr. phil., Professor i de nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet.
Svend Grundivig, Professor i de nordiske Sprog ved Kjøbenhavns Universitet, Ridder af
Danebrog.
Udenlandske Medlemmer.
Herschel, Sir John Frederik Wilhelm, Baronet, Myntdirektor, Medlem af Videnskabernes
Selskab i London.
Hansteen, Christopher, forhen Professor i Astronomien i Christiania, Storkors af Danebrog.
Twesten, August Detlew, Professor i Theologien i Berlin, Ridder af Danebrog.
Babbage, Charles, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab i London.
Pardessus, Jean Marie, Medlem af det franske Institut.
Chevreuil, Michel Eugene, Medlem af det franske Institut, Ridder af Danebrog.
Hansen, Peter Andreas, Professor og Direkter for Seeberg Observatoriet ved Gotha,
Ridder af Danebrog.
Lyell, Sir Charles, Baronet, Medlem af det kongelige Videnskabernes Selskab i London.
Ehrenberg, Christian Gottfried, Professor i Zoologien ved Universitetet i Berlin.
Weber, Wilhelm, Dr. phil., Professor i Physik ved Universitetet i Leipzig.
Guizot, Francois, Medlem af det franske Institut, Ridder af Elephanten.
Quetelet, Lambert Adolphe Jacques, Direkter for det astronomiske Observatorium og
Sekretær ved Videnskabernes Selskab i Brüssel.
Baer, Karl Ernst v., Dr. phil. et med., Æresmedlem af Akademiet i St. Petersborg.
Airy, George Biddel, kongl. Astronom ved Observatoriet i Greenwich, Medlem af det
kongelige Videnskabernes Selskab i London.
Dumas, Jean Baptiste, Medlem af det franske Institut, Commandeur af Danebrog.
Fries, Elias, Professor emer. i Botaniken ved Universitetet i Upsala, Commandeur af
Danebrog.
Olshausen, Justus, Professor, Regjeringsraad i Berlin.
Hildebrand, Bror Emil, kongl. svensk Rigsantikvar og Garde des Medailles i Stockholm,
Ridder af Danebrog.
Lassen, Christian, Professor i orientalsk Philologi i Bonn.
Ritter, Heinrich, Professor i Philosophien i Göttingen.
Beaumont, Elie de, Secretaire perpetuel ved det franske Institut, Senateur Imperial.
Murchison, Sir Roderick Impey, Direktor for Museet for praktisk Geologi i London, Com-
mandeur af Danebrog.
Liebig, Justus v., Baron, Professor i Chemien i Munchen.
Nilsson, Sven, Professor emer. i Zoologien i Lund, Commandeur af Danebrog.
Wöhler, Friedrich, Professor i Chemien i Göttingen.
Milne-Edwards, Henri, Medlem af det franske Institut.
Haidinger, Wilhelm Karl, Director for den k. k. geologiske Rigsanstalt i Wien.
Rose, Gustav, Professor i Mineralogien i Berlin.
Bunsen, Robert Wilhelm, Professor i Chemien i Heidelberg, Ridder af Danebrog.
Regnault, Henri Victor, Professor, Direktör for Porcelainsfabriken i Sevres ved Paris.
Owen, Richard, Superintendent over det britiske Museum og Medlem af det kongl. Viden-
skabernes Selskab i London.
Agassiz, Louis, Professor i Zoologien ved Universitetet i Newhaven i Nord-Amerika.
Sabine, Edward, Generalmajor, Præsident for det Kgl. Videnskabernes Selskab i London.
Daubrée, A., Professor i Mineralogi ved Jardin des Plantes i Paris.
Gotische, C. M., Dr. med., i Altona.
Behn, Wilhelm Friedrich > Dr. med., forhen Professor i Anatomi og Zoologi i Kiel.
Peters, Christian August Friedrich, Dr. phil., Professor, Direktor for det astronomiske
Observatorium i Altona, Ridder af Danebrog.
Carlsson, Frederik Ferdinand, Dr. phil., Professor i Historien ved Upsala Universitet, Chef
for Ekklesiastik-Departementet i Stockholm.
Grote, George, Vicecantsler ved Londons Universitet, Professor i Oldtidshistorie ved Royal
Academy i London, Medlem af det kongl. Vidensk. Selskab i London.
Styffe, Carl Gustav, Dr. phil., Bibliothekar ved Universitetsbibliotheket i Upsala.
_ XII
Thierry, Amédée, Medlem af det franske Institut.
Vibe, Frederik Ludvig, forhen Professor i Græsk ved Christiania Universitet, Rector ved
Kathedralskolen i Christiania.
Chasles, Michel, Medlem af det franske Institut.
Liouville, Joseph, Medlem af det franske Institut.
Duhamel, Jean-Marie-Constant, Medlem af det franske Institut.
Malmsteen, Carl Johan, forhen Professor i Mathematik i Upsala, Landshovding i Skaraborgs
Lehn, Commandeur af Danebrog.
Broch, Ole Jacob, Dr. phil., forhen Professor i Mathematik i Christiania, Chef for det Kgl.
Norske Marine-Departement.
Bernard, Claude, Medlem af det franske Institut, Senateur Imperial.
Edlund, Erik, Dr. phil., Professor i Physik ved det kongelige svenske Videnskabernes
Akademi i Stockholm.
Svanberg, Lars Frederik, Professor i Chemi i Upsala.
Hooker, Joseph Dalton, Dr. phil., Direktor for den kongelige botaniske Have i Kew.
Rossi, Giambattista de, Cavaliere, Direktor for det archæologiske Museum i Rom.
Rawlinson, Henry C., Generalmajor, bestandig Direktor for det Asiatiske Selskab i London.
Julien, Stanislas, Medlem af det franske Institut.
Tassy, Garcin de, Medlem af det franske Institut.
Böthlingk, Otto, Dr., Akademiker i St. Petersborg.
Tornberg, Carl Johan, Professor i Arabisk ved Lunds Universitet.
Mignet, Auguste Marie, Secrétaire perpétuel de l’Academie des Sciences morales et poli-
tiques i Paris.
Martin, Bon Louis Henri, Historiker i Paris.
Boeck, Christian Peter Bianco, Dr.phil., Professor i Physiologi ved Christiania Universitet.
Le Verrier, Urbain J.-J., Senateur Imp., Medlem af det franske Institut, Direktor for
det keis. franske Observatorium, Ridder af Danebrog.
Om Integrationen af Differentialligninger,
der føre til Additionstheoremer for
transcendente Funktioner,
Adolph Steen.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle.
1868.
Ne
mr
i
D TA i AL
TA À
u ; “ UNE
Lu A
i re
n a 4
147
(
“sine tp npaokiergotal, mo |
Bus TomreroodtemoisibhA Lit avai 7
ae rå 0 ‚romoktakaut drama
ar
om
TE
TAN u _ J
i 5
ay 5 i
4 A f | i
, wp
i 7 Mi å os]
i = ) i: |
GE -
å i 7
= ER = 18 ‚x
W ur } À ANT i F-
CAT TN i PVR
Let) ;
ei EN Le S
a — ne |
i "I >
ta i
er >
i” R ne s i
’ 4 fa 01 mund yo dh vent VAT 47, 24 Ja umher
} . f =
> h x
U
u nr A
rT vr
# i E )
Je 1 f
a | pin à
- ee Ptah u
rare, é Fe
\ M 8 ee son ori. We
: KR é A
+ ' if
I > |
LA i
&
i! 2
KN a
U —
Li 4 n un i U
£ + a) ae
: ’ SL =
i tar i
Gb | u å u
re ra v Er i U
no u, N nn ie Pe
MZ 08 À f
SAR
> 0m
LIBRAF
\Æ-\ <>.
N
Bree af den Art Differentialligninger, der har fort til Addition af de elliptiske Inte-
graler, er oprindelig udført efter usikkre empiriske Methoder. Dette erklæres i utvivisomme
Udtryk paa flere Steder i Eulers Afhandlinger (se Novi comment. acad. scientiæ Petropol.
t. VI, VII, XII) om Fagnanis Integrationer, hvilke jeg ikke kjender”), og Eulers egen Frem-
gangsmaade i disse Afhandlinger bestaaer i en Opstilling af formodede Former for primi-
tive Ligninger, hvoraf han ved Differentiation og Elimination af Konstanten frembringer
Differentialligningen; han erklærer selv (Novi comment. t. VII i Specimen novæ methodi
curvarum quadraturas et rectificationes aliasque quantitates transcendentes inter se compa-
randi), at Vanskelighederne ved den direkte Methode bringe ham til at forsøge den om-
vendte, at antage visse Relationer imellem de Variable og prøve dem. Lagrange (Theorie
des fonctions analytiques) har vistnok en direkte Methode, der afgiver et smukt Exempel
paa en genial Behandling af et vanskeligt Problem, men den er enestaaende og synes heller
ikke at kunne blive af almindeligere Betydning, idetmindste ikke efter de Betragtninger,
Boole har anstillet derover (a Treatise of diff. equations, Cambridge and London 1865). En
anden Methode anføres af Lacroix (Traité du calc. diff. & int. t. II, p. 473) og denne
have Sturm og Despeyrous (Liouville, Journ. serie Il t. IL 1856) gjort et første Skridt til at
gjøre mere frugtbringende. De vise næmlig først (efter Lacroix), at en Differentialligning som
VI —yda +Y1—x?dy = 0
kan integreres delvis og giver
aV1 —y? +yVi—x? = ec,
idet de sidste Integraler, som tilsammen blive
è
Tee Den fh el
*) Fagnano de Fagnani, Produzioni matematiche, Pesaro 1750, findes, mig bekjendt, ikke her i Staden;
den synes at være meget sjelden.
1*
i Henhold til den forelagte Differentialligning blive Nul, og dernæst anvende den samme
Fremgangsmaade paa Differentialligningen
VI — y?Vı—Ry’de + ViI—2? V1 — k?a?dy = 0,
hvorpaa Fundamentalligningen for det elliptiske Integral af første Art (Legendres F(p)) eller
for den elliptiske Funktion (Jacobis am u) støtter sig. Men der maa først tilfüjes en Faktor
til denne Ligning, hvilken angives at være ma 08 derefter lader Integrationen sig
—k?x?y?
virkelig udføre. Hvorledes denne Faktor er tilvejebragt, omtales ikke; men det har ingen
Vanskelighed at finde den, naar man vil gaae ud fra det tidligere bekjendte Integral, iso-
lere Konstanten og differentiere, da det vil vise sig, hvilken Faktor det bliver nødvendigt at
fjerne for at faae Differentialligningen; denne maa omvendt indføres, naar man vil inte-
grere. Men saalænge man derfor ikke raader over en Methode til Bestemmelse af en
saadan Faktor, synes det af Sturm og Despeyrous paapegede enkeltstaaende Faktum at være
af underordnet Betydning.
Det synes derfor at have nogen videnskabelig Interesse for Integralregningens sy-
stematiske Udvikling at undersøge, først hvilke Differentialligninger der overhovedet lade
sig behandle paa den nævnte Maade, og dernæst hvorvidt Indførelsen af en Faktor gjør
Methoden anvendelig, hvor den ellers ikke kunde bruges. Skjönt det væsentlige Udbytte
deraf for Øjeblikket kun er en rationel Udvikling af bekjendte Resultater, fortjener det dog
derhos at bemærkes, at der foruden visse almindelige theoretiske Sætninger, hvoriblandt
udhæves Beviset for de omtalte Faktorers virkelige Tilværelse, tillige gives praktisk Anvis-
ning paa, hvorledes Faktorer af bestemt Form undertiden kunne tilvejebringes. Navnlig
er her bragt til fuldstændig Afslutning, hvad der angaaer Ligninger, som lade sig integrere
uden Faktor, og dem, som før Integrationen kræve en Faktor, der er en Funktion af begge
de Variables Produkt. Man tår derhos ikke overse Muligheden af, at der af denne Theori
kan rejse sig Midler til Udførelse af Integrationer, hvorom der endnu ikke er blevet Spårgs-
maal. — Da min Kollega, Docent Kolling, har beskjæftiget sig med beslægtede Undersøgel-
ser, og jeg oftere saavel forhen, som nu ved denne Lejlighed har konfereret med ham
derom, skylder jeg hans Medvirkning, at min Fremstilling har faaet större Afrunding end
den vel ellers vilde have haft.
1. En Differentialligning af første Orden og første Grad imellem to Variable
Mdr NATION ee es es ee (1)
omskrives ved delvis Integration til
Ma + Ny — \(eame + ydN) = c.
Saafremt man her, idet U betyder en Funktion af æ og y, har
GAME ydN = U\Mda + Ndy) RO ............. (2)
bliver den primitive Ligning
WERE ING) == @ o/s 6 bo lide io gcse REE (3)
Betingelsen (2) omskrives efter Indforelse af Udtrykkene for de totale Differentialer dM og
dN til
dM dN dM dN i
ue DY se
Denne Ligning maa stemme med (1), saa at de deraf udledte Udtryk for °Y blive iden-
dx
tiske; folgelig bliver
dM dN dM dN
Dr +- ae UM Kan + ER — UN
M HEN
eller
dM dN dM dN
= u N Se D CE nas
den Identitet, som udtrykker Betingelsen for, at (3) er den primitive Ligning, svarende til
(1). Den kan ievrigt ogsaa modtage Formen
1 d.(Mx Ir Ny)
1
M da AT
Et simpelt Exempel herpaa har man for
M — ax + by, N = ay + be,
idet den primitive Ligning til
(az + by)dæ + (ay + bx)dy = 0
bliver
ax? + Way + ay? = c.
2. Denne Integration af (1) kommer dog især til Anvendelse i saadanne Tilfælde,
hvor M afhænger af a alene paa samme Maade som N af y alene, altsaa
ul Mo IN == TE
I saa Tilfælde integreres (1) dels ligefrem ved
iho CN anh ene ote sacra: (6)
idet
som kan vere en ganske ubekjendt transcendent Funktion, og S(O betegner den ind-
komne Konstant, dels ogsaa ved den i 1 angivne Methode, idet (4) er opfyldt, saa at
SHAG) aS Oi) — @ Dib poo ooo nono he ooo oc (7)
Da nu f(a) = 0 og æ — a indsat i (6) giver y — C, faaes af (7)
aF(C) + CF\a) = ec,
hvoraf ved Opløsning med Hensyn til C tænkes frembragt
C = g(c).
Denne Ligning i Forbindelse med (6) og (7) giver Additionstheoremet eller Fundamentallig-
ningen for Funktionen f(x) i folgende Form
Six) + fly) = foley) + yFia))).
Men i dette Tilfælde vil Betingelsen (4) eller (5) væsentlig modificeres, idet
dM 0 dN
dx dy’
saa at man faaer
y aN a dM
M dx N dy
eller Are LER
d Lx? == d 3 y? EET ah (me 0) y Curie. (0) 10M OR ima ee, (8)
Heraf bestemmes M og N i Almindelighed, idet de to Sider af (8) ikke kunne vere iden-
tiske, naar virkelig æ skal findes alene paa den ene Side, medens y alene forekommer paa
den anden; det er altsaa nødvendigt, at de to Sider af (8) udtrykkes ved den samme Kon-
stant B. Men deraf vil da følge
M2) — An == By NEA; I Ba,
idet A, og A, ere nye Konstanter.
Man vil ogsaa let kunne overbevise sig om, at Differentialligningen
VA, + By? de + VA, + Ba? dy — 0
integreret delvis giver
Er a (VA, + By? dx + VA,+Bx?dy)—c
U
aV A + By _ + y A B 2 — =
1 y yV A, +Dx Ver. VAS Ba?
eller altsaa
aV A, + By? + yVA, + Ba? =e.
Heraf leres, dels at den her forudsatte ensartede Sammensetning af M og N som
Funktioner henholdsvis af y og af æ blot vedkommer Formen i Almindelighed ikke alle de
enkelte Konstanter deri (A, og A, kunne vere forskjellige), dels at naar en Differential-
ligning af Formen
Fiy)dx + Fx)dy = 0
skal have en primitiv Ligning af Formen
wily) + yFix) = c,
saa maa enten umiddelbart haves
Fly) = VA, + By?, F(x) = VA, + Bat,
eller denne Form kunne faaes ved en Ændring af de Variable.
Herhid høre de specielle Tilfælde, hvor
A4=-4-9 BZ, ydu-ady—0, xy =e, og hvor
AN, == Aly Sal, Je) = —ıl Vi-—y2da+Vi—atdy = 0, aV1—y? + yVi—a? =e,
hvilke give, den første Fundamentalligningen for 7.2, den anden den for are (sin = x).
Det er en Selvfolge, at man ved Forandring af æ til w(x), y til yy) faaer en
Differentialligning
VA, + By?y) w(e)de + VA, + By°{x) w(y)dy = 0,
hvis primitive Ligning bliver
waVA,+ By?y) + wyVA, + Bylz) = c.
Herunder indbefattes
VA, + By + Cy? dx + VA, + B,æ + Cx? dy — 0,
som naar y gjores til ET x til e— =e endres til
/ Be / B,? 5
Va + Op de + VV 4, — 75 + Ca? dy = 0.
Integration heraf giver først
Fa VÆR B.?2 5
x\/ A, iG + Cy? + y) A, Tag + OP = ¢
Wetec B
og dernæst, naar igjen indføres æ + 30 for x, y — for y, og der multipliceres med 2C,
(By + 20x)VA, + Byy + Cy? + (B, + 2CyVA, + B,x + Cx? = c.
Det er et specielt Tilfælde heraf, svarende til 4, — A, = A, B, = B, = B, som
Lacroix har behandlet (traité du calc. t. II p. 473). Denne lille Udvidelse af den bekjendte
Theori skyldes alene den rationelle Fremgangsmaade.
3. Naar den i (4) eller (5) angivne Betingelse ikke er opfyldt, kan det dog tænkes,
at Indførelsen af en Faktor @ i (1) gjür denne Ligning modtagelig for Fremgangsmaaden
i 1. Men da maa @ bestemmes saaledes, at
d.gM d.gN d.gM
dx eo as > dy a
HA
M N (9)
1 d. g(Mx + Ny) 1 d. g(Ma + Ny)
M dx N dy es
eller
Den sidste lineære partielle Differentialligning fører til Systemet af sammenhørende
Ligninger “
Bas Nay es RE
hvoraf, idet (1) tænkes integreret ved w — c, findes
glMx + Ny) = Fu)
med en arbitrer Funktion #. Man finder saaledes
Fu)
~ Ma + Ny’
Det er derved bevist, at der altid existerer uendelig mange Faktoren, hvorved (1)
gjöres modtagelig for den her omhandlede Integrationsmethode. Men de el af Inte-
grationen af den forelagte Ligning selv, og det hvad enten de findes af den sidste (9) eller
af den forste udviklet til
1 dp dp d.(Mx + Ny) d.(Mx + Ny)
/ Vy) = — Mil Ve = = — — ©
Ne + Ny gt — Me + Ny o( at = ee ) (10)
Forsaavidt det lykkes at finde to Faktorer, som begge tilstede delvis Integration
af (1), er den primitive Ligning fundet uden videre Integration; thi af
F'(u) F,(u)
Pr ~ Mx + Ny? 927 Max + Ny
findes ved Division en Qvotient, der blot behøver at sættes lig en Konstant for at give den
sogte primitive Ligning, nemlig
12% ol F(u) en
Po F,(v)
Disse Sætningers Overensstemmelse med hvad der forlængst er bekjendt om den
Eulerske Integrationsfaktor er iöjnefaldende.
4. Men skjönt det saaledes ikke er muligt at finde en Faktor g i Almindelighed,
kan man dog i specielle Tilfælde finde den ved at efterspore de Betingelser, der maae
være opfyldte, for at den skal faae visse simple Former; de Ligninger, der tilfredsstille
saadanne Betingelser, lade sig da ogsaa integrere. Navnlig fortjene de Former af (1), der
snarest kunne føre til Addition af transcendente Funktioner, altsaa de, hvor M er afhængig
af y alene paa samme Maade som N af x alene, at gjöres til Gjenstand for nærmere Un-
dersogelse. Det ligger i saadanne Tilfælde ogsaa nær at antage p for en symmetrisk
Funktion af æ og y. Under den angivne Forudsætning om M og N søges derfor til Exem-
pel Betingelsen for, at m er en Funktion af ay og altsaa kan skrives g(ay).
Be dN lier
Forst vil, idet ae 0, 7 0, (10) blive til
d. dN
Ne + Ny" MMe + Mylo i — ae vi(2 Me —YN )
eller
hvoraf udledes
m, nen dm LENE
dl." u dx i Far |
d.xy HER (Ny)? — (Ma)* N\? MNT OF
HERE
hvilket sidste Udtryk maa være en Funktion af æy.
Denne Betingelse kan yderligere omformes paa følgende Maade. Man finder
M? M° M N°
d.M° a, y” à y? M* aie at M*
d.y? CRE Aeg hy? Tiles, AT LT
følgelig ved disses Subtraktion,
samt et lignende Udtryk for = 5 =
d 2-5) d MENE
d.M? .d.N? ae), lem), em
Wee dea) LT a.y? dix Te Er
Indfores dette i (11) tillige med den kortere Betegnelse
Neigh
x? y? re
faaer man
dete „a. dv d.l. gay)
— —
IT. y? vd. a y d.zy
Det heraf umiddelbart dannede System af sammenhorende Differentialligninger
d.y? de. d.l.v
Sp Fr i
y æ ALT
d.zy
giver dels
y° y
ei eller blot N,
dels folgende nye Ligning
ul de. x?d.y? + y?d.a? d.xy
— „2 >
TTS 2x?y? xy
d.zy
følgelig
d.l.v d.gplayı 1
d. xy Gia GH
og deraf igjen
lv = —l. (xy) —l.ay + ce
eller
ea peal
ay lay)
Vidensk. Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, I.
10
Af disse Resultater findes paa sædvanlig Maade den til (12) svarende primitive Ligning
y
re N2 M? a (2)
ay? æyplæy) ?
hvor f er en arbitrær Funktion.
Man har saaledes bevist følgende Sætning:
Naar i Differentialligningen
Fy) dx + Fix)dy = 0
Betingelsen
y
(22 u, (2)
= y æyglæy)
er opfyldt, saa vil den efter Multiplikation med Faktoren g\xy) kunne integreres delvis til
æFly) + yF{x) = al
3. Foreligger for Exempel den Eulerske Differentialligning
VA+ By+ Cy? +Dy°+Ey dx + VA+Ba+Cx?+Da3+ Exidy = 0,
saa faaes
A+Bx+0x?+Dz®+Ex! A+By+Cy?+Dy3+Ey'
SES y?
15 785359 1 I
A — Ex°y (2 —=) + 3(-—<)+De—y,
hvilket ikke reduceres til et Produkt af en Funktion af _ og en Funktion af xy, med
mindre B — 0, D — 0; men saa faaes
UN ee N Ile an NE
’&) D: y’ play) A— Ex?y?
Differentialligningen
VAR Oy? = By" då + VAL Or? Eridy — 0
vil altsaa efter Tilföjelse af den angivne Faktor g(ay) integreres delvis til
eV A+Cy?+ Ey? + YVA+ Cx? + Ex! = c(A—Ex?y?),
hvorunder indbefattes det af Sturm og Despeyrous behandlede Tilfælde, idet A = 1,
C= —(1+ %?), E — k?.
6. Ved Hjælp af (12) kan ogsaa opnaaes en almindelig Bestemmelse af, hvilke
Ligninger af Formen (1) der lade sig integrere ved Fremgangsmaaden i 1, efterat vere
11
multiplicerede med en Faktor af Formen g(xy). Der er næmlig ovenfor (i 4) foretaget en
Ne d. M* 2 ,
Omskrivning af a som videre udfores til
am "y, M “y. M:
Dette saavelsom det tilsvarende Udtryk for ENE indføres i (11) og giver da
d.x?
ae 4.
1 BASEL UM
gay) N 27 Pr 29 dy (13
BED =, N JE ee N TT LE 3)
iz
hvilket skal vere en Funktion af ay. Men sættes nu
2
2 me
Fr = wz), ye == Wy),
ser man, at det kommer an paa at bestemme en saadan Form for Funktionen ix), at
UA Elie UA os ee aller ems ty a . (14)
W(x) — Wy)
bliver en Funktion af xy, hvilken er betegnet ved ».
Ved Differentiation af (14) med Hensyn til saavel æ som y og Elimination af
w‘(xy) faaes
(Wx) —ly)) (w(x) har? w(x) Ly ly) Fy? pu) —(ap'(x))?+(yw'y))? = 0.
Denne Ligning differentieres atter med Hensyn til begge de Variable og giver da efter be-
horig Reduktion
p(x) [ep (2) Hardy) 9? dy) = (via uly)) [pla] +3æp" (ke) +a? we],
yly) (eva) + Y"(2)—YyY y = Ay) lo‘) + y" y) +? win.
Ved Division af disse Ligninger findes
A) w(x) + daw" (a) + x? p(x) Saw (x) + a‘ (x)
vn NN By) Pw)
hvoraf udledes
7
åæy"(æ) + ya) 3yp"{y)+y?w""{(y)
w(x) wg)
idet a er en ubestemt Konstant. Saaledes faaes til Bestemmelse af w(x) den lineære
Differentialligning
>
ay" (x) +3æw" (x) —ay'(x) = 0,
hvis fuldstændige Integral, saalænge Gels med à for Vl+a er
v2) = ce, +cx?+e;xT?,
men for a = — I bliver det
W(x) = c,+c,l.æ+c,(l.æ)?.
Til disse Verdier af w(a) svare henholdsvis
Co(ay)’+es a(t syd 203 )
elay)’— cz C2 (ay)? — es
waxy) — b
2C;
Co +Csl.æy
saa at (14) er gjældende. Indfores ajay) i (13), faaes Faktoren saaledes bestemt
(XY)
-\ zy d.xy
M og N bestemmes let, efterat (x) er fundet.
og wry) =
I
glxy) = aye
7. Antages nu =, b = 0 og dermed de førstnævnte Værdier for w(x) og
w(æy), har man dels
M — Veyy?+eoy*t?+c,4?-%, N = Ve,a?-+-ega?+?+-c,a?-*,
dels
c,d. xy
1 Nez —es)ey u
eue v Om” 16h dr el Var gay enue, Va Te iw ee:
(ey) apr e
Folgelig maa Differentialligningen
Vey®+te,yt’+ezyPdc+Ve a: + Cc, 72 +, dy =0 ...... (16)
kunne integreres delvis, efterat Faktoren (15) er indført, og Resultatet maa blive
c,d.xy
(ca(ay)®— cs ary
aV cry? +eny?t*+ egy? +yV/c,x2*+0,02+9 40,2") — (ay) +e \ (17)
De Led, der efter den delvise Integration af det første Led i (16) fremkomme under Inte-
graltegnet, ville med Udeladelse af den indførte fælles Faktor (xy) (se (15)), som er en
symmetrisk Funktion af a og y, blive dels følgende, der indeholde dy,
Re a y +2 HÖlesy't’+ (2—d)egy** ,, re Coyzt et c3y?—a? dy
Wey? + coy2t®t cyy?? i ay
be,x? dy 2 2+5 2—5
— ———} c,; Cot ca
ae =a yee eg
dels de, der indeholde da
be.
154 ee et 2 y2+ „> dx.
(? Er ete UT Hay’ + cay’ © ax
Men til disse sidste maa der svare lignende Led i det Integral, der fremkommer ved delvis
Integration af det sidste Led i (16); disse reduceres samlede ifølge (16) til Nul. Af de
førstnævnte Led, hvori dy forekommer, ville først begge de Led, der ikke indeholde & som
Koefficient, blive til
Vater + C3y* dy,
men med modsatte Tegn, saa at de ligeledes forsvinde. Der staae saaledes tilbage de
Differentialer, der indeholde Koefficienten 5, hvilke tillige kunne faae den symmetriske
Funktion = til fælles Faktor, saa at de i det Hele blive til
SSS Be oe
Sf A Vy egy? tc," + Very? +,97+ + cp I dy.
Wery*+cegy?2t?+ Cy”? Cy(Xy)"-C3
Her staaer en symmetrisk Funktion af æ og y udenfor Parenthesen og sammendrages der-
nest de to første Led til
bg(xy) [env yt? tesa y??
ry
cry +202" ÿ
Very? + ete + egy”
vil dette igjen med det tredie give
€, Cy (ay)’t?+-2c,¢5(xy)? (x? +y")+ cic3(xy)?
2(c,(ay)’—e,)
7
altsaa en ny symmetrisk Funktion, som Faktor til
dy
Ve y? HosyPt’tegy>
Den samme Faktor vil i det andet Integral forekomme ved det tilsvarende Differential i æ;
disse Led forsvinde altsaa ligeledes, saa at dermed Rigtigheden af (17) er prøvet.
Sætter man i (15), (16) og (17) 6 = 2, vender man tilbage til det i 5 behandlede
Tilfælde, hvilket let ses, naar Integrationen i (15) udføres. Man finder næmlig
a
cd dz ra. Ve,dz i Ve,dz BU 0 C227—C3
(032° — 035)2 2 À Vesr+Vez * Weee—Veg Ari 2° ;
følgelig
2
gay = =
(wy)? © cy (ay)? — C3?
stemmende med det i 5 Udviklede.
8. Af den her udførte Undersøgelse skulde det nu synes, som om en Mengde
nye transcendente Funktioners Fundamentalligninger kunde findes, nemlig for alle dem,
der kunne henfores til den almindelige Form
ae
dx
Er 7
Ve,a:? + c,22+44 0,02?
«
hvor @ er en nærmere bestemt vilkaarlig Grendse, som ikke gjör Integralet uendeligt og à er
en aldeles vilkaarlig positiv eller negativ, hel eller brudden, rational eller irrational, reel
14
eller imaginær Konstant. Men en Ændring af dette Integrals variable Störrelse æ vil føre
det tilbage til det forhen i 5 omhandlede Tilfælde. Integralet omskrives næmlig let til
ex oi
LOT
CRE TEST === = 1
Vex + ext + cox
@
som igjen, naar man sætter
b be
2 — x? (b= 5 a? da
med tilsvarende Grendseforandringer (© — & giver 2 = 8), bliver til
À dz
B\ Vestes +0,"
JB
Benyttes det andet Udtryk for w(x) i 6, blive M og N saaledes bestemte
M = Vey?+esy?l.y+ csy il. y)?,
N = Ve,a?+c,@2l.a+c,07(. x)”,
hvilke give Differentialligningen
We, +eyl.y+e,(l.y)2da+eVe,+col.x+-c,(l.a)?dy — 0,
der imidlertid ogsaa let fores tilbage til en simplere Ligning, som i de andre Tilfelde.
Sættes nemlig æ for l.a og y for 2.y, faaes en i 2 behandlet Ligning,
Foretages den samme Ændring i det sidste Udtryk for æ(æy) i 6, og beregnes Faktoren der-
efter, faaer den Formen
1
estu(c, DE cale + y))
som saaledes er ophort at være Funktion af æy.
Œ
Det er saaledes bevist, at
Naar Differentialligningen
Fiydz+Fx)dy = 0
efter Indførelse af en Faktor ylay), som er en Funktion af xy, skal faae en primitiv Lig-
ning frembragt ved delvis Integration af Formen
&zFiy)+yFa) = a
saa maa enten umiddelbart haves
Fly) = VA+By2+0y!, Fa) = VAF Ba? + 0x
eller denne Form kunne faaes ved Forandring af de Variable.
Resume.
line des équations différentielles qui conduisent à l'addition des fonctions ellipti-
ques, a dès l’origine été exécutée d'après des méthodes empiriques incertaines. C’est ce
que confirment les mémoires d'Æuler (voyez surtout les Tom. VI, VII, VIII des Novi com-
ment. acad. scient, Petropol.) tant par les calculs eux-mêmes que par des assertions direc-
tes. Lagrange se sert d'une méthode directe qui n’a pas cependant un caractère de géné-
ralité (conf. Boole a Treatise of diff. equations, Cambridge and London 1865). Un procédé
employé par Lacroix (traité du calc.) a amené Sturm et Despeyrous (Liouville, Journ. 1856)
à intégrer au moyen d'un facteur dont ils n’indiquent pas l’origine.
Il est d’abord facile de déterminer quelles sont les équations différentielles de
la forme
NGE SING) ae Poss 6 crash Glo. G) Nee (1)
qui se laissent intégrer par partie (Méthode de Zacroëx). En effet, lorsque
DOME UN as (OCHS Na) EEN RER (2)
(1) a pour équation primitive
UDE ENGEN eg ee io, FE Pema fo eo eS hue (3)
et (2) peut s’écrire
( xy ore Belle cw et ja” et pelea) key fol) ep Me DARREN
On
soit une fonction de xy. Si l'on pose ensuite
N\2 ees
(5) zu fe a
d.l.v d.l.v d.l. play)
— y? za? ye
YE FE LE 0 æy ET 0 re une
Q
=
il vient
qui donne de nouveau
—— æyp(æy)
Par conséquent, lorsque l'équation
Fiyjdx + Fæ)dy = 0
y
ea u Bi (2)
x y yaylayı’
est telle que
on peut multiplier par gay) et intégrer par partie de manière à avoir
Fly) + yx) =
e
play) a6 Al”
Cette proposition appliquée à l'équation différentielle d’Euler FA PALIN OS"
VA-+By+ Cy? + Dy3 + Ey*de+V A+Bz+0x°+Dx°+Ex'dy = 0 les = > Ve
exige B — 0, D = 0, et on arrive alors à ME IBRAR Jo
1 pr oe SI
le Roy ee
et par suite au cas traité par Sturm et Despeyrous. Na
En dernier lieu, je démontre que si
| Sa Sah
A me” ’ y? VIE
w doit être tel que
ax) — yw'ly) ’
ee De lee (14)
soit une fonction de zy, afin que l'intégration par le facteur dont il s'agit puisse se faire.
On aura donc, soit:
W(x) =
ce, +col.æ—+c;(l.æ)?
2C3
ST een
soit:
Wa) = Cc; +69” +c,0 ?
205
way) — (1 + etc}:
Le premier cas se ramène a celui qui a été traité par Lacroix lorsqu'on met a et
y à la place de Z.æ et de Z.y, et le facteur d'intégration devient alors
1
SAT ertv(c, ct + y)
qui est une fonction de æ + y.
b b
Le second cas, lorsqu'on change x? en x, et y? en y, aboutit encore à l'équation
Ves +c,y? + c.ytdx + Ve,+c;ær?+cxdy = 0
de sorte que cette équation différentielle est la seule de la forme
Flyjdx + Fia)dy = 0
qui puisse être intégrée par un facteur fonction de xy, et qui donne ainsi l'équation primitive
&F\y)+yFix) =
c
plxy) -
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem, Ald, 8 Bd. I.
to
| fe qu Å Ces Sn ie ait
aa ee ane
“> Ta oe
HE tt
Po
iA], UP
ks. aati (fh NT tae k tr nel ae
i) « > on ath 1
nt 4) DEL:
Wty
will Ay "40 | oY Bu,
Br ; a.’
L
Fi wed i
Additamenta ad historiam Ophiuridarum,
Beskrivende og kritiske Bidrag til Kundskab om Slangestjernerne,
Af
Chr. Fr. Lütken,
Dr. phil.,
Assistent ved Universitetets zoologiske Museum.
Tredie Afdeling.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 8 B. Il.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S. Muhle.
1869.
HD: FAN Ir A iy D 4
co i |
AY u
um 11 i
ACER
“
Indhold.
Beskrivelse af to nye vestindiske Slangestjerner af dois (Ophionephthys og
Ophionema Ltr.) med mere eller mindre nøgen Skive . . . . . .. Lou SO Golo 00a D 000
Om den nyere Klovning af Slægten Amphiura (Forb.) med Beskrivelse af en ny Art af Amphi-
FJEDER ENTS 6 6G O10 0 oo CN CN CAN. DE AD Rot de De TON herein oc
Om Ophiarachna M. Tr., Ophiopeza Pet., Pectinura Forb. samt om tre nærstaaende nye Slægter,
Ophioconis, Ophiopsammus og Ophiochæta Lt. ............................
Til Kundskab om Slægterne Ophiocnemis og Ophiomastix, med Beskrivelse af tre nye Arter af
den sidstnævnte Slægt fra Sydhavet (Ophiomastix mixta, asperula og caryophyllata Ltk.)
5. To nye Slangestjerner fra Bass-Strædet (Ophiomyxa australis og Ophiocoma canaliculata Lik.)
6. En ny vestindisk Art af Slægten Ophiacantha (O. Pentacrinus Lik.) med Bemærkninger om
« Asterias tricolor» Abgd. og Ophiactis clavigera Lem. ........................
7. Om nogle Ophiothrix-Arter, med Beskrivelse af fire nye Arter, ©. elegans, trilineata og capensis Lik.
samt ©. striolata Grube . . . . . . .. Dao 010 lon nn ec ei oo ete Le o
8. Asteromorpha Steenstrupii Ltk., en ny Slægt og Art af de greenlose Euryaliders Gruppe (med en
«Synopsis generum Euryalidarumoe). . . . . . . . . . . . . . .. bo Mb v 60/00 0.0 0 LEER:
9. Om et for den grønlandske og nordeuropæiske Fauna nyt Medusahoved med pigget Ryg (Astero-
phyton Agassizii Stmps.); samt om den yngre, med Knuder paa Armenes Rygside besatte Form
af Asterophyton muricatum (Lmk.). ++. ++ eee eer eee MEE 0 Sodom op Ob Wood O10
10. Om Slægten Ophiurella As. og dens Identitet med Ophiocoma, tilligemed kritiske Bemærkninger
om de andre for fossile Slangestjerner opstillede Slægter . . . . .. . . . . .. ... ..... .
Tillæg: Er Harlania (Arthrophycus) en Tangform eller et Medusahoved? ........-
11. Om Ophiuridernes sysematiske Inddeling (med en «Synopsis generum Ophiuridarum verarum»)
Diagnoser af de nye Slægter og Arter.. . . ........ Hod cuoc oon ob Oooo oS 50
ERS AGN) 3.5 GS 4 obo 55 de ie 0e 6 6 9 eset
Side
6. (24).
10. (28).
13. (31).
20. (38).
27. (45).
28. (46).
33. (51)
42. (60).
48. (66).
52. (70).
65. (83).
67. (85).
80. (98).
83. (101).
ly Vee VG Li
i a så } er | | pi ON wer PAP
x D. J L N
' SES ME Er NOTES
x ' ” ». } i i u i a
: Riv VOR Fi i i: FR N
L = « ‘ 2 u) A DN ion
« » | La
. . “a } yo
5 & i A U 7
x . É mL ; i |
så i
ec! i
i nd > (ny
= ‘ i
x [ 1 IX
+ sl v i À
i pe ly a å CJ =
‘
li . H 2
, 4 4
a 0
MM ' k ti 4
« [3 N
‘er ¥ Lon ii il j er = ‘
a tae FA!
U 5 n . U i
LL . IR i
be 4 Ss A i
de ANT AV ai! ‘4 as) if i {ARE
ikke ul w AE ' un
AA Meran AT ard WA on Meer I ie
a i i (x
im) nT i | an ‘ “ hy we
bidt adding) Siw ‘ Le ni iva} Af
- | y
Une? | DE
IN A fale dirt ni Dai ès THE ” fi N i i RU
yeti f N Ay Dida dl bein ? We ta re ere
À : x + }
wire! rå hor) LABS iv nr à ‘ " MAN An N
1804) 1e ~ ote jh por SONG | Panwa er 7
i i; LACET il Løg PE PA eA VI dij eet La » Nr
its hie: tu R 6 [lå i dan! "21 fr Å
hy hs om it D | mi Mu! LA LR Lis g 14 way is
oy
i U i
BAY | i y ; bail N i 3 à hu (OT RER PRIE ir
EHE Je ee Li ad (Chen A
Wi = 4
jon Ab i
f En y dl i { A,
' i i Le W i N |
BR fus u |
É r { É ARE h NT
= m | ee HA k
Siden jeg sluttede det større Arbeide over Ophiuriderne!), som det Kongelige danske
Videnskabernes Selskab gjorde mig den Ære at optage i sine Skrifter, har deels den endelige
Sammenarbeidelse af det i det forenede zoologiske Museum fra vore forskjellige Samlinger
hidrorende Materiale af denne Dyreorden?), deels de nye Forogelser, som paa forskjellig
Maade ere tilflydte Museet i Mellemtiden, givet mig Anledning til at samle endnu nogle
Bidrag til Slangestjernernes Slægts- og Artsadskillelse. Det er disse Bidrag, som jeg her
agter at meddele som et Tillæg til mit tidligere Arbeide*). Jeg har dertil knyttet en kritisk
Oversigt over, hvad man veed om Fortidens Slangestjerner, og slutter med et Forsøg til
en naturligere og tillige skarpere Gruppering af Slægterne, end jeg troer, at man tidligere
har besiddet, ledsaget af enkelte kritiske Smaabemærkninger.
1) Additamenta ad historiam Ophiuridarum. Beskrivelser af nye eller hidtil kun ufuldstændigt kjendte
Arter af Slangestjerner. iste og 2den Afdeling (1858—59). Det Kongelige danske Videnskabernes
Selskabs Skrifter, dte Række, naturvidenskabelig-mathematisk Afdeling, Ste Bind.
?) Denne Samling tæller nu over 150 Arter af Ophiurider; jeg antager, at man i alt nu kjender c. 250
Arter i den levende eller Nutidsfaunaen.
3) Efter at denne Afhandling var indsendt til Selskabet og af dette antaget til Optagelse, er mit Materiale
blevet forøget med adskillige nye Slægter og Arter, hvis Beskrivelse jeg har tilladt mig at indskyde
paa deres Sted tilligemed de Udviklinger, nye Slægtsbegrændsninger m. m., hvortil de have givet An-
ledning. Jeg bemærker dette af Hensyn til den Selskabet forelagte Betænkning over mit Arbeide,
som findes trykt i Oversigten over Selskabets Forhandlinger for 1868, hvori disse senere opstillede
Slægter og Arter selvfølgelig ikke ere omtalte.
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd., 8 Bd. II 4
1. Beskrivelse af to nye vestindiske Slangestjerner af Amphiura-
Gruppen (Ophionephthys .og Ophionema) med mere
eller mindre nøgen Skive.
I mit tidligere Arbeide over Vestindiens Slangestjerner beskrev jeg 35 Arter; Lyman har
senere?) beskrevet tre (Ophiophragmus Wurdemanni, Ophionereis porrecta og Ophiothrix lineata)
fra Florida, hvis Fauna vistnok maa henregnes til den karaibiske; Dujardin og Hupé?) have
dertil foiet to Arter af ugrenede Euryalider (Asteroschema affinis og Asteroporpa dasycladia)
fra Guadeloupe og Martinique; og endelig har Lyman antydet Tilværelsen af en med den
middelhavske Asterophyton arborescens nær beslægtet Art (A. costosum Imk., non Seba) fra
Guadeloupe. Til disse 6 Arter komme endnu 4, som jeg ikke kjendte, da jeg afsluttede
min tidligere Monographi af Vestindiens Slangestjerner, nemlig Amphipholis gracillima (Stimps.),
tilforn kun kjendt fra Sydcarolina, men nu indsendt fra St. Thomas af Hr. Riise tilligemed
en ny Amphiuride med nøgen Skive ligesom Ophiopeltis (Ophionema intricata Ltk.) og en
beslægtet Form, som danner Overgangen fra de nøgne til de skællede Slangestjerner af
Amphiura-Gruppen (Ophionephthys limicola Ltk.), samt en ny Art af Slægten Ophiacantha
(0. pentacrinus Lik.), som jeg fandt paa Pentacrinus Müller. Fra Florida og Vest-
indien tilsammen kjendes der altsaa nu ikke mindre end 45 Arter af denne ene Echino-
dermgruppe — et Antal, der vistnok er større end nogen anden snevrere begrændset
zoologisk Provinds vil kunne fremvise.
Det er allerede oftere udtalt, at den Modsztning, som der ved første Betragtning
kunde synes at være mellem de nøgne (blodhudede) og de skællede Slangestjerner, ikke er
saa skarp, som man har antaget, eller saadan at den kunde lægges til Grund for en Inddeling
af Ophiuriderne. Sars*) har saaledes gjort opmærksom paa, hvor nær Ophiopeltis secu-
1) Illustrated Catalogue of the Museum of comparative Zoology at Harvard-College. I. Ophiuridæ and
Astrophytidæ. (1865).
*) Histoire naturelle des Zoophytes Echinodermes.
3) Oversigt af Norges Echinodermer. S. 16. (1861).
7 25
rigera staaer ved Amphiura filiformis, og jeg har selv i mit tidligere Arbeide henledet Op-
mærksomheden paa, at de saakaldte «nøgne» Ophiurider som oftest ere mindre nøgne end
de synes. Der er neppe nogen ægte Ophiuride — Talen er her ikke om Euryaliderne —,
som mangler Mundskjolde, Sidemundskjolde, Radialskjolde eller Genitalplader, og i mange
Tilfælde ere Armpladerne virkelig tilstede — som f. Ex. hos Ophiopsila, Ophioscolex og
Ophioblenna, hos Ophiomyæa ialfald Bugpladerne — skjøndt de først komme tilsyne, naar den
bløde Hud, som har dækket og tilsløret dem, fjernes eller tørres ind. Jeg antager ogsaa,
at den Række større og fastere Skælplader, som hos adskillige «nøgne» Former, f. Ex. hos
Ophiarthrum, Ophiomyxa og Ophionephthys, løber langs med Skivens Rand fra Arm til Arm
— den lader sig ogsaa med Lethed udpege hos adskillige skællede Former, f. Ex. hos
Ophionereis og visse Amphiura-Arter, og svarer til «Randbremmen» hos Asterophyterne og
til «Randpladerne» hos Asteriderne, hvor den vistnok er aldeles constant, skjondt den ofte
forbigaaes i Beskrivelserne — vil lade sig paavise i de fleste Tilfælde; den mangler dog,
som man vil faae at see, hos Ophionema. Ofte, f. Ex. hos Ophiarthrum, Ophiopsila,
Ophiopeltis og Ophioscolex, men hverken hos Ophiomyxa, Ophioblenna eller Ophionema,
findes der endogsaa i den tilsyneladende bløde og nøgne Skivehud fine Smaaskæl, som først
komme tilsyne ved Indtorringen, saa at man ikke ret veed, om man skal regne en saadan
Form til de nogne eller til de skellede Slangestjerner.
Ophionephthys limicola m. danner imidlertid, som den vedfoiede Skizze antyder,
paa en ny og uventet Maade en Overgang mellem de nøgne og skælklædte Amphiurider.
En Deel af Skiven er nemlig aldeles nøgen, en anden Deel — foruden Radialskjoldene
og de andre i Klasse med dem staaende Dannelser — derimod beklædt med vel udviklede,
haarde og faste Kalkskel! Havde disse udbredt sig over hele Skiven, vilde Dyret vere at
henføre til Slægten Amphiura; havde de derimod manglet ganske, vilde det sluttet
sig nærmest til Ophiopeltis og til den nedenfor beskrevne Ophionema blandt de aldeles
nøgne, blødhudede Slangestjerner. Som yderligere Vidnesbyrd om Umuligheden af at ud-
sondre disse som en egen Gruppe eller Familie har derfor denne nye Slægt en egen Inter-
esse, den er et nytLed i den lange Kjæde af Former, som for-
binder de Slægter, der frembyde den største Modsætning i ydre
Charakterer, ved næsten umærkelige Overgange og gjør en syste-
matisk Opstilling af Ophiuriderne til en meget indviklet og van-
skelig Sag.
Skiven, som overmaade let løsner sig fra Armene, er
meget blød, flad paa Rygsiden, stærkt bugtet i Randen, saaledes
at fem større Indbugtninger svare til Armenes Udspring, fem
mindre til Mellemrummene mellem disse. Radialskjoldene
Skiven af
Ophionephthys limicola. ere lange og smalle, bredest udadtil og der lige afskaarne, spidse
Ae
+
26 8
indadtil; deres Længde er omtrent lig med Skivens halve Radius; udadtil berøre de hinanden,
‘men boie sig derpaa fra hinanden for atter at vende Spidserne mod hinanden uden dog der
at støde sammen — efterladende saaledes mellem sig et aflangt Rum, som dog kun tildeels
er nøgent. Den indre Ende af hvert Par Radialskjolde er nemlig ligesom optaget i et rund-
agtigt, skarpt begrændset Skælparti, som fortsætter sig et Stykke langs med Radialskjoldenes
frie Sider, ja endog mere eller mindre fuldstændigt udfylder det omtalte Mellemrum mellem
to sammenhørende Radialskjolde. Den nøgne Deel af Skiven indskrænkes ved disse fem
Skælgrupper til et femkantet Parti midt paa Skiven og fem derfra udstraalende, rudeformige
Partier, svarende til Mellemrummene mellem Armene. Endelig findes der et Bælte af
smaa, men skarpt udprægede, taglagte Randskæl!), som indfatte hele Skivens Rand,
ganske svarende til, hvad jeg før har beskrevet hos Ophiomyxa. De danne her en smuk
regelmæsig Figur, sammensat af fem paa en bestemt Maade bugtede Linier; hver af disse
dannes nemlig af to Skælrækker, en hoire og en venstre, som med den ene Ende hvile
hver paa sit Radialskjold og derpaa krumme sig, først indad, saa udad og tilsidst atter
indad, midt for Mellemrummene mellem Armene. Hele Undersiden af Skiven, saavelsom
Alt hvad der af dennes Rygside ligger udenfor Randskællenes bugtede Linie er blødt og
nøgent med Undtagelse af Mundpartiet og Genitalpladerne. Hver Genitalspalte omsluttes
nemlig fuldstendigt af to — en paa hver Side af den — Genitalplader, der udvendigt,
ved Enden af Spalten, støde sammen indbyrdes og med Radialskjoldene. Mundskjoldene
ere kantet ovale, undertiden næsten dobbelt saa lange som brede, smallere og lige afskaarne
udadtil, bredere og afrundede indadtil; et af dem (Madreporskjoldet) er gjerne større end de
andre. Sidemundskjoldene ligge deels paa Siden af, deels indenfor Mundskjoldene og mødes
der fuldstændigt. Skjondt der er 2 eller 3 Mundpapiller paa hver Side, ere Mundvigene
dog aldeles aabne; den eller de to ydre ere nemlig temmelig smaa og sidde temmelig
langt fra den indre, som har sin Plads under Tænderne. (Analogien med Amphiura kunde
lede til at antage, at der normalt kun er een ydre Mundpapil, men to er ligesaa hyppigt,
maaskee det hyppigste; en øvre Mundfodpapil heiere oppe i Mundvigen sees ikke). — Armene
ere overordentlig lange og tynde og byggede aldeles som hos de meest langarmede Am-
phiurer. Bugpladerne ere langstrakt-firkantede med en svag Indbugtning udadtil og en
tilsvarende Spids indadtil, hvormed de berøre hinanden; deres Brede er lidt større indadtil
1) Hos Amphipholis scabriuscula ere disse Randskæl ligeledes i Reglen meget tydelige; ligeledes ligge
de større Skiveskæl omtrent paa samme Sted som hos Ophionephthys, hvorimod Skællene paa den
øvrige (hos Ophionephthys nøgne) Deel af Skiven ere overordentlig smaa og fine. Især er dette
tydeligt paa en løs Skive af Amphipholis scabriuscula (?), der maaskee antyder en egen Alart (eller
en ny Art?), udmærket ved, at Radialskjoldene ere mere korte og butte ‘og Skivens Pigge færre
end sædvanligt hos hin Art. Maaskee hører til denne Art eller Afart et skiveløst Armsæt, udmærket
ved at Armpiggenes Antal er 3 eller 4 (ellers blot 3) og ved at de to ydre Mundpapiller gjerne
ere sammensmeltede til een.
g 27
end udadtil. Rygpladerne ere lidt hvælvede, lige lange og brede (maalte mellem Side-
vinkelspidserne), næsten sexkantede, dog saaledes, at de tre ydre (og tildeels længere) Sider
flyde sammen til en Bue; længere ude paa Armen nærmer deres Form sig mere til et
Skjolds, begrændset udadtil af en stærk, indadtil af en svag Bue. Sidepladernes Køle ere
meget udviklede; de bære hver 4 eller 5 korte, spidse og noget rue, strittende Armpigge,
der ere omtrent lige lange og saa lange som Armen er bred paa. Ryggen. Der findes
endelig en lille Fodpapil ved hver Fodpore. — De 10 eller 11 inderste Armled have gabende
(kløvede) Rygplader og have altsaa været optagne i Skiven.
Den største foreliggende Skive har et Tvermaal af 13"", Armenes Længde kan
ikke angives, men har været betydelig, vistnok over det tidobbelte. De ere tegnede med
mørkeblaae Tverstreger, som dog mangle hist og her, hvorved der fremkommer lysere Tver-
bælter. «I levende Tilstand er Farven gulgrøn med sorte Striber og lysere gule under
Armene», skriver Hr. Riise, som har taget denne Art i St. Thomas’s Havn, 12 Fod under
Havfladen, i Selskab med Ophionema intricata og Amphipholis gracillima, i Mudder. Ligesom
den følgende Art «afkaster Dyret sine Arme stykkevis, førend det døer», og det var derfor
ikke Hr. R. muligt at skaffe et heelt Exemplar tilveie!).
Ophionema intrieata m. 1 det Virvar af løse Skiver og skiveløse, men tildeels endnu
sammenhængende Arme samt Armbrudstykker af den nys beskrevne Form, som tilligemed
talrige Exemplarer af Amphipholis gracillima udgjorde Indholdet af et af Hr. Riise indsendt
Glas med Udbyttet af den ovenfor omtalte Fangst paa 12 Fods Dybde i St. Thomas's Havn,
fandtes endnu to løse Skiver af en anden ubeskreven Amphiuride, der aabenbart maatte
være nær beslægtet, deels med den nys beskrevne Ophionephthys, deels med Ophiopeltis.
Skivehuden er aldeles blød og indeholder af fastere Dele kun
Genitalpladerne, der ere smalle og liniedannede, paa Bug-
siden, og Radialskjoldene, som ere lange, smalle, næsten
parallele, men dog lidt boiede, først fra og saa mod hinanden;
derimod seer man hverken Noget til Randskæl eller til
egenlige Skiveskæl (see vedfoiede Skizze.) Ved nærmere Efter-
syn fandtes der da ogsaa, indviklet mellem hine utallige Arme af
Skiven af Ophionephthys, en Deel — skjøndt ligesom af Skiverne forholdsvis
Ophionema intricata, fag — Armbrudstykker og Armsæt af en Amphiuride med meget
') Da alle Skiverne af begge Arter vare løse og Armene af begge dannede et næsten uopløseligt Virvar,
er den Mulighed ikke aldeles udelukket, at jeg kan have forbyttet deres Arme. Imidlertid, da den
Art, hvoraf der var de fleste Skiver, ogsaa maa antages at have ydet den største Masse af løse
Arme, da ved denne Fordeling de større Arme og de større Skiver komme sammen, ligesom
påa den anden Side de mindre Skiver og de finere Arme, troer jeg ikke, at der er Grund til at
frygte for, at en slig Forvexling virkelig er indtraadt. Onskeligt var det dog at see sig sikkret ved
hele Exemplarer mod denne mulige Feiltagelse.
28. - 10
lange og tynde traaddannede Arme. De afvege fra de ovenfor beskrevne 1) ved at være
tyndere og finere; 2) ved at 16 eller 17 Armled have været optagne i Skiven; 3) ved at Mund-
skjoldene have en ganske anden Form: mere brede end lange, indadtil bagrændsede af
en Bue, udadtil af 3 rette Linier, som danne to skarpe Vinkler med hinanden; 4) ved at
Sidemundskjoldene ikke berere hinanden, men adskilles ved et forholdsvis stort, blodhudet
Mellemrum, en Fortsættelse af det, der adskiller Mundrammerne; 5) ved at der her som
oftest kun er een (sjeldnere to eller ingen) Mundpapil foruden de infradentale; 6) ved
Manglen af Fodpapil; 7) ved at Bugpladerne nærme sig mere til den ovale Form, derved
at Siderne ere lidt udbuede; 8) ved at Rygpladerne have en mere langstrakt, kantet-ægdannet
Form; og endelig 9) ved en aldeles forskjellig Farvetegning, bestaaende af to, hist og
her afbrudte, mork-violette Linier langs ud ad Armenes Rygside. Armpiggene ere ogsaa
her 4 eller 5, korte, spidse og strittende.
| Ved Manglen af den øxedannede Armpig og af de fine Skæl, som skulle komme
tilsyne hos Ophiopeltis ved Indtorring, vil Ophionema vere at skjelne fra denne Slegt’).
2. Om den nyere Klovning af Slægten Amphiura (Forb.) med Beskrivelse
af en ny Art af Amphipholis fra Amur.
Da jeg i tidligere Afsnit af «Additamenta ad historiam Ophiuridarum» gjenoprettede
Forbes’s Slægt Amphiura i et noget snevrere Omfang end hin Naturforsker havde opfattet
den, meddelte jeg tillige en Oversigt over de mig dengang bekjendte, ikke meget talrige Arter,
stottet forst og fremmest paa Mundpapillernes forskjellige Antal og Stilling, og gav derved
en indirekte Anvisning paa en yderligere Klovning af Slegten, hvis denne senere skulde
vise sig nodvendig. Siden den Tid er Arternes Antal voxet meget sterkt iser ved Lymans
og Ljungmans?) Arbeider, og begge disse Forskere have derfor ogsaa opstillet nye Slægter;
Lyman saaledes 1) Ophiophragmus, — svarende til C. bb. i min «Conspectus» — og 2)
Ophiocnida — omfattende Afdelingerne B. og C. aa. hos mig — samt 3) Hemipholis —
svarende til A. i min Oversigt. Lymann tog imidlertid mere Hensyn til Pigudviklingen
paa Skiven eller dennes Rand, hvilket uden Tvivl er noget mindre vesenligt, end til Mund-
forholdene, som derimod Ljungman med fuld Foie stiller i forste Linie, hvorfor ogsaa
hans Inddeling i og for sig er at foretrække; men jeg troer paa den anden Side, at den
har den Feil at drive Sondersplittelsen noget for vidt. Bugsidens Blodhed og Nogenhed,
Tilstedeværelsen af en overfladisk Beklædning af lave Pigge paa begge Sider af Skiven eller
1) Diagnoserne af de nye Slegter og Arter ere samlede allersidst i denne Afhandling.
2) Ophiuroidea viventia hucusque cognita (@fvers. Vetensk. Akad. Förhandl. 1866).
11 29
blot paa Bugen, Fodpapillernes Antal o. s. v. kunne tjene til at underafdele Slægterne i
Sektioner, Subgenera 0. s. v., men hoiere Verdi tor man ikke tillægge dem. Nedenstaaende
Oversigt vil vise, hvorledes mine tidligere Hoved-Afdelinger af Slægten svare til de nyere
Benævnelser og til de 3 (4) Slægter, hvortil jeg foreslaaer at indskrænke Kløvningen af den
ældre Amphura-Slægt. At denne Klovning grundes paa Mundforholdene, vil senere
vise sig at være i fuldkommen Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som maae
lægges til Grund for Ophiuridernes Inddeling overhovedet, og det vil da tillige vise sig,
at hver af hine Slægter har nærmere Slægtninge end dem, med hvilke de tidligere sammen-
stilledes i den collective Amphiura-Slegt.
A. Med en eneste Mundpapil paa hver Side, som har sin Plads
We! TP Mun dynen 3 0 0,070 DENON 80 Poo Oko Rn nu I. Hemipholis Zym.
B. Med to ægte Mundpapiller; en i Enden af Mundvigen og en
underpkendernen nad. sendes JL ER eos na. lee ae Il. Amphiura m.
aa. Skivens Rand og Bugside besatte med korte, fine Pigge
(Ophiocnida Lym., Lym. p. p.).
bb. Alle Skivens Skel nogne (Amphiura Lym.).
C. Med tre Mundpapiller i uafbrudt Rekke.............. III. Amphipholis m.
aa. Skivens Skæl paa begge Sider eller blot paa Bugsiden
besalte med korte Pigge. (Consequent burde der fer
denne Gruppe være dannet en egen Slægt; den hen-
føres af Lyman til Ophiocnida, af Ljungman til
Ophiophragmus).
bb. Skiven er omgiven med en Krands af opretstaaende
Papiller (Ophiophragmus Lgm. p.p.).
ce. Skiven er aldeles uden Papiller eller Pigge (Amphi-
pholis Lgm.).
D. Med en eneste ægte Mundpapil paa hver Side, som har sin Plads
allerinderst, tat ved (eller under) Tenderne........... IV. Amphilepis Zym.
(Denne fjerde Modifikation af Mundforholdene er forst
eftervist senere af Ljungman).
Man vil heraf see, at Slægterne Hemipholis og Amphilepis blive staaende med ufor-
andret Omfang, saaledes som de ere opstillede af Lyman og Ljungman; at Amphiura
udvides til ogsaa at omfatte den Sidstnævntes Ophiocnida-Former, Amphipholis til at optage
sammes Ophiophragmus-Former. Naar man blandt disse allerede har optaget Former, hvis
Skive er pigklædt paa begge Sider, hvor Bugsiden alene er det, og hvor der kun findes
en Krands af Papiller rundt om Skivens Rand, synes det at være det ene naturlige at ud-
vide Slægten til at omfatte ogsaa de Arter, som have en fuldkommen pigfri, kun med Skæl
30 12
beklædt Skive; og Consequentsen synes da at byde atter at forene Ophiocnida brachiata
med Amphiura, uanseet dens talrigere Armpigge og Skivens deelvise Besætning med Smaa-
pigge. Jeg skal endnu bemærke, at naar jeg her kun angiver een Mundpapil hos Hemi-
pholis og Amphilepis og kun to hos Amphiura, da er det fordi jeg ikke har medregnet
den, som f. Ex. hos Amphiura Chiajei og filiformis sidder mellem den ydre og indre
Mundpapil, men højere oppe i Mundvigen, og hvortil den lange skælformede Mund-
papil hos Amphilepis maa antages at svare; jeg har rigtignok tidligere autaget, at det
var den samme mellemste Mundpapil, som hos Amphipholis-Arterne var rykket ned
paa Linie med de andre, saa at altsaa begge Slægter fik det samme Antal af Mundpapiller,
blot med en forskjellig Stilling; men jeg troer, at jeg deri har taget feil. Det synes nemlig
afgjort, at denne øvre Mundpapil altid sidder over Mundfoden og altsaa ikke bør regnes
med blandt de ægte Mundpapiller, som indfatte Mundvigene og fra neden dække for Mund-
fødderne, selv om den, som hos Amphilepis, rykker ganske paa Linie med den eller de ægte
Mundpapiller. Hos flere Ophiactis-Arter seer man den sidde over de egenlige Mund-
papiller, og jeg skjønner ikke rettere, end at det er den samme Pig eller Papil, som hos
mange andre Slangestjerner (f. Ex. Ophdopsila) sees hoiere oppe i Mundvigen, over Mund-
foden; men jeg indrømmer, at disse morphologiske Forhold fortjente en grundigere Under-
søgelse, end jeg hidtil har havt Leilighed til at anstille. Her er det mindre vigtigt, om man
udtrykker sig paa den ene eller den anden Maade, naar der blot ingen Tvetydighed finder Sted.
Jeg knytter hertil Beskrivelsen af en ny Amphipholis-Art fra Amur, tilhørende
«Museum Godeffroy».
Amphipholis fissa Zi. Denne anseelige Amphiuride har habituelt megen Lighed med
Amphiura Chiajei Forb. Over Udspringet af hver Arm findes et skarpt og forholdsvis dybt
Indsnit, midt imellem hver Arm Spor til en Indbugtning. Radialskjoldene have omtrent
Form af retvinklede Trekanter, der vende Hypotenuserne mod hinanden, men tillige divergere
lidt indadtil, og adskilles fuldstændigt af en lille Kile af Skæl, dannende en enkelt Række.
Deres Længde er omtrent dobbelt saa stor som deres største Brede og paa det nærmeste
lig med Ys af Skivens Radius. Forresten er Skiven belagt med temmelig smaa Skæl; de
største danne en Roset midt paa Skiven eller ligge midt i de brede Radialbælter, i hvilke man
tæller c. 12 Skæl i en Tverrække. Nogle større Skæl, der støtte sig til Radialskjoldenes rette
Vinkelspids, antyde Randskællene. Udenfor dem er Skiveranden noget ru, hvilket dog
kun synes at hidrøre fra, at en Deel af Skællene ere ligesom stillede paa Kant; en regel-
mæsig Krands af opstaaende Papiller danne de derimod ikke. Bugsidens Skæl ere meget
fine og beklæde den fuldstændigt lige til Genitalspalterne. Mundskjoldene ere smaa,
rudeformige, spidse indadtil, afrundede udadtil; Madreporskjoldet er større og mere hvælvet.
De smalle Sidemundskjolde ligge indenfor Mundskjoldene og støde næsten umiddelbart sam-
men der. Der er 3 butte Mundpapiller i uafbrudt Række; den inderste sidder under Tæn-
13 31
derne. Armene ere kun ufuldstændigt bevarede, men have aabenbart havt samme lange
og smækkre Form som hos Amphiura Clhiajei. Armrygpladerne ere brede, svagt hvælvede,
tre Gange saa brede som lange, begrændsede udadtil og indadtil af lige Tverlinier, afrun-
dede paa Siderne; en fin Længdelinie deler hver enkelt Rygplade i to lige store Halvdele.
Bugpladerne ere tilnærmelsesvis quadratiske, med en Antydning til en Indbugtning paa hver
Side og udadtil, samt en tilsvarende Spids indadtil. Der er tre korte og spidse Armpigge
og to Fodpapiller, stillede paa samme Maade som hos A. Ohrajei. — Til Farvetegning sees
intet Spor. Skivetvermaal 10mm,
Det vil sees af Beskrivelsen, at det vilde være tvivlsomt, om denne Art skulde føres
til Amphipholis eller til Ophiophragmus, hvis denne sidste Slægt skulde beholdes; og til
at undgaae Vanskeligheden ved at oprette en ny Slægt for den paa Grund af de kløvede
Armrygplader, er der neppe Grund. Den taler saaledes end yderligere for at forene de to
nævnte Slægter til een.
3. Om Ophiarachna M. Tr, Ophiopeza Pet. og Pectinura Forb. samt om
tre nærstaaende nye Slægter: Ophioconis, Ophiopsammus
og Ophiocheta m.
Blandt de Slangestjerner, som Forbes opfiskede i Ægæerhavet og beskrev 1843 i
sit smukke Arbeide «on the Radiata of the Eastern Mediterranean», var ogsaa en paa en
Dybde af 100 Favne opfisket lille Form, paa hvilken han opstillede sin nye Slægt Pectinura
(P. vestita F.). Det er ikke bekjendt, at nogen Anden senere har havt Leilighed til at
studere denne Art, men man kan ogsaa af Forbes’s Beskrivelse og Afbildning danne sig
en temmelig tydelig Forestilling om den. Skiven var skelkiedt paa begge Sider, men
denne Skælklædning dekkedes atter af en Kornbekledning, saa fuldstændigt, at endog
Mellemrummene mellem Mundskjoldene og Mundpapillerne vare kornede. Ogsaa Radial-
skjoldene synes at have været skjulte af denne overfladiske Beklædning. Mundskjoldene
vare derimod nøgne og ved en Tverlinie deelte i lo Stykker, et indre og et ydre, hvilket
sidste (formodentlig) laae udenfor den Linie, som tænkes at forbinde Genitalspalternes indre
Endepunkter med hinanden. Armene udsprang fra Indsnit i Skiveranden og dækkedes paa
sædvanlig Maade af Plader, af hvilke Sidepladerne vare glatte og langs med deres ydre
Rand bar indtil 8 fine, korte, glatte og tiltrykte Armpigge. Fodpapiller omtales ikke, men
ere rimeligvis blot oversete. Mundrandene vare besatte med Mundpapiller og Tænderne
spidse; Tandpapiller omtales ikke og have sandsynligvis heller ikke været tilstede.
Kort iforveien (1842) havde imidlerlid J. Muller og Troschel opstillet Slægten
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, Il. 5
32 14
Ophiarachna og charakteriseret den paa en saadan Maade, at Pectinura vestita kunde gaae
ind under den; ja af de i «System der Asteriden» beskrevne 4 indiske Arter synes virkelig
de 3 i alle væsentlige Forhold at stemme med den middelhavske Art, saavidt vi kjende
denne. Det var derfor ganske i sin Orden, at de nævnte Forfattere i et af deres senere
Tillæg") til «Systemet» henforte Pectinura vestita til Ophiarachna-Slægten. Alligevel har
Heller?) troet at burde gjenoptage den Forbes'ske Slægt som en fra Ophiarachna for-
skjellig Slægtstyp; han fandt nemlig i Adriaterhavet en lille Ophiur, som han benævner
Pectinura Forbesi, og som vel har adskillig Lighed med P. vestita og med Ophiarachnerne, men
dog, nærmere beseet, fjerner sig fra dem ved flere ikke uvigtige Forhold, f. Ex. derved, at
ogsaa Mundskjoldene og Sidemundskjoldene ere skjulte af Kornbeklædningen, at Skiveranden
ikke er indskaaren ved Armenes Udspring, Mundskjoldene ikke tvedelte o. s. v. Rigtignok
troer Heller tildeels at kunne udjevne disse Forskjelligheder ved at antage, at Korn-
beklædningen hos P. vestita tilfældigt kunde være gaaet tabt (ved Slid eller deslige) paa
Mundskjoldene, og at disses ydre manglende Hælvte kunde ligesom tænkes erstattet derved,
at det eller de to nærmeste Skæl i Armmellemrummene ere lidt større end de andre — men
begge disse Antagelser synes mig dog noget vilkaarlige og tvungne, og det er derfor uden Tvivl
ganske rigtigt, at Ljungman i sin nyeste «Synopsis Ophiuridarum viventium» har stillet
P. vestita Fort. og P. Forbest Heller i to forskjellige Slægter — den første nemlig til Ophra-
rachna M. Tr., den anden til Pectinura Hell. (non Ford). Derved vil jeg dog ikke udtale
nogen Billigelse, hverken af den Plads (ved Siden af Ophiacantha) eller af det Navn, Ljung-
man har indrømmet den sidstnævnte Slægt. Det kunde maaskee forsvares at beholde
Navnet Pectinura for den Hellerske Form, hvis det var aldeles sikkert, at den af Forbes
opstillede Slægt, for hvilken det oprindelig var brugt, faldt sammen med Ophiarachna M. Tr.
Men hvis det bliver nødvendigt at klove denne, maa Pectinura gjenoptages som Slægts-
benævnelse for den ene Afdeling — den nemlig, hvori P. vestita Forb. faaer sin Plads —,
medens Opkiarachna beholdes for den anden. Den Hellerske P. Fordesi vilde i saa Fald
blive foreløbig uden Slægtnavn; jeg foreslaaer at kalde den Ophioconis.
At Ljungman ikke har foretaget denne Kløvning af Ophiarachna M. Tr., hvortil
den Omstændighed, at der ligger et Slægtsnavn disponibelt for den eventuelt fraskilte Af-
deling, ligesom synes at indbyde, maa vel hidrøre fra, at han ikke har havt Leilighed til at
sammenligne Ophiarachna incrassata (Lmk.) med Slægtens andre Arter. Enhver, der er
fortrolig med Slægtsphysiognomiet hos Ophiuriderne, vil, troer jeg, indrømme mig, at O. ineras-
sata og O. stellata f. Ex. ikke kunne staae i samme Slægt. Dertil ere de habituelt altfor
1) Archiv f. Naturgeschichte X. (1844), S. 184.
2) Untersuchungen über die Littoralfauna des adriatischen Meeres. (Sitzungsber. d. Kaiserl. Akad. d.
Wissensch. Bd. XLVI. Wien 1862. S. 421—24, t. II f. 5—8; Die Zoophyten und Echinodermen des
adriatischen Meeres (1868) S. 57).
15 33
forskjellige. De Arter, for hvilke jeg foreslaaer at beholde Navnet Pectinura, nemlig O.
gorgonia M. Tr. og O. stellata Lgm. samt efter Beskrivelserne tillige O. vestita (F.), O. infer-
nalis M. Tr. og O. septemspinosa (K. H.), slutte sig meget noie til Slægten Ophrolepis (m.)
(s. str.). Det er den samme Skælbeklædning af Skiven, de samme Indsnit i denne ved Armenes Ud-
spring, ganske lignende Arme, Armpigge 0. s.v. Forskjellighederne indskrænke sig hoved-
sagelig til folgende Punkter: Skivens Skæl ere beklædte med Korn, naar undtages de store
Radialskjolde, stundom ogsaa nogle andre bestemte Skæl paa Skivens Rygside!) samt Mund-
skjoldene og Sidemundskjoldene, hvilke alle ere nogne. Mundskjoldene, der ligesom hos
Ophiolepis m. og Ophiura m. (Ophioglypha Lym.) strække sig noget ud i Armmellemrummene
og have en lignende Skjoldform som hos disse Slægter (i det mindste hos O. stellata og
O. gorgonia) ere deelte ved en Tversom i et ydre og et indre Stykke, I en naturlig Sammen-
stilling af Ophiurslegterne maae disse Pectinura-Former faae deres Plads i samme større
Gruppe som Ophioderma, Ophiopeza, Ophiura og Ophiolepis; de ere ret egentlig en Over-
gangsform mellem Ophioderma- og Ophiolepis-Gruppen.
Ophiarachna incrassata (Zmk.), som fremdeles bliver Typen for Slægten Ophiarachna
(M. Tr.) m., stemmer vistnok i nogle saakaldte «Charakterer» overeens med de foregaaende
(Pectinurerne), men har en aldeles forskjellig, næsten Ophiocoma-agtig Habitus og hører rime-
ligvis ogsaa hjemme i en anden Afdeling af Ophiuriderne. Det er for det første en ganske anden
Skælbeklædning, ikke af forholdsvis store og tykke Plader, men af talrige smaa, tynde
Skæl, hvis Tilværelse under Kornbeklædningen man knap aner. Hverken Radialskjoldene
eller noget af de andre Skæl, som beklæde Skiven, ere nøgne eller komne tilsyne i denne
Kornbeklædning, naar undtages Mundskjoldene og de ubetydelige Sidemundskjolde. Armene
udspringe ikke egentlig i Indsnit i Skiveranden, men Skivens Skæl og Korn fortsætte sig lidt
ud paa Armenes Basis, stærkest paa Siderne, som to fremspringende kornede Forlængelser
eller Flige. Armenes Sideplader ere ikke glatte og bære ikke et større Antal
korte og fine, papilagtige Smaapigge langs med deres ydre Rand, men have
tvertimod veludviklede Sidekøle, paa hver af hvilke der er indleddet 3
eller 4 stærkt udviklede (om end glatte), strittende Armpigge, der nærmest
minde om Ophiocomernes; den underste, som mod Sædvane er den meest udviklede,
er saa lang som 4—6 Armled. Medens Ligheden med Ophioderma og Ophiolepis idelig
paatrænger sig En ved Undersøgelsen af en Pectinura, er det her stadig Ophiocomer°) og
7) f. Ex. hos P. infernalis M.Tr. (Syst. d. Aster). Om Radialskjoldene vare nøgne eller ikke hos P. vestita,
er, som anført, ikke tydeligt af Beskrivelsen.
?) Først ved at lære Ophiarachna incrassata at kjende forstaaer man det Udtryk i Slægtsdiagnosen hos
M.Tr.: «wodurch (ved Manglen af Tandpapiller) sie sich leicht von den Ophiocomen unterscheiden »
— en Bemærkning, der er ganske paa sin Plads, naar Talen er om Ophiarachna m. (s. str.), men
lige saa overflødig som uforstaaelig, naar Talen er om Pectinurerne, hvem Ingen vilde falde paa at
5*
34 16
lignende Former, som frembyde sig for Tanken. Hvorvidt man vil kunne paapege endnu
flere Forskjelligheder mellem Ophiarachna og Pectinura end de anførte, maa jeg lade hen-
staae uafgjort, saalenge ikke flere Arter af den sidste Slægt staae til min Raadighed end de to
oftere nævnte (P. stellata og gorgonia); maaskee kunde Mundskjoldene, hvis Form hos
Oph. incrassata er temmelig forskjellig fra de nysnævnte Pectinurers, .afgive saadanne.
Jeg skal endnu — uden at lægge særdeles Vægt derpaa — anføre, at hos Oph. incrassata
sidder der over den uparrede Mundpapil endnu en eller to Papiller, som gjennem den umiddelbart
derpaa følgende, underste spidse Tand danne Overgangen til de andre bredere Tænder —
altsaa et Slags «Tandpapiller», skjøndt ikke af samme Slags som hos Ophiocoma, Ophiothrix
0.8.v.; og at der i Dybden af hver Mundvig sees ikke mindre end 3 Papiller paa hver
Side (hos P. stellata 0. s. v. kun 1). Mere Vægt lægger jeg imidlertid paa den forskjellige
Udvikling af Armpiggene og — hvad dermed følger — af Armsidepladerne, som antyder, at
Ophiarachna og Pectinura tilhøre de to forskjellige Sider eller Grupper af Ophiuridernes
Række, som jeg tidligere har havt Leilighed til at fremhæve, de to gamle Agassizske Slægter
Ophiura og Ophiocoma. Ophiarachna incrassata vilde for L. Agassiz været en Ophiocoma,
Pectinurerne derimod Ophiura-Arter. Snarere end for beslægtede kunde man betragte dem
som analoge i Henseende til Skivebekledning, Mundskjoldenes Deling o. s. v. indenfor
hver af de to Rækker, hvori Slangestjernerne habituelt temmelig skarpt klove sig: dem
med de svage og dem med de stærke Armpigge. Nærmere at bestemme Ophiarachna-
Slægtens systematiske Plads — Pectinurernes er antydet ovenfor — er maaskee endnu for
tidligt; thi der er aabenbart endnu mange Combinationer af Slegtsmærker at opdage indenfor
Ophiurernes Orden. I et senere Afsnit vil jeg imidlertid forsøge en Sammenstilling af de
hidtil kjendte Slægter efter den naturlige Methodes Grundsætninger, og da ogsaa prøve at
anvise Ophiarachna en foreløbig Plads.
Anm. Af Slægten Ophiarachna (s. str.) har Museet i den senere Tid erhvervet sig en ny Art
fra Fidji-Øerne i Sydhavet (gjennem «Museum Godeffroy»), hvilken jeg benytter denne Leilighed
til at beskrive i al Korthed under Navn af Ophiarachna affinis. Den staaer vistnok meget
nær ved O. incrassata, men adskiller sig strax fra denne Art ved et større Antal Arm-
pigge; medens man selv hos meget store Exemplarer af O. incrassata kun træffer 4 og
ofte kun 2 eller 3, er der hos det meget mindre Exemplar af Ophiarachna affinis gjennem-
gaaende 5 eller 6. De andre Forskjelligheder, som man iagttager imellem dem, kunde vel
tildeels nok beroe paa en Forskjel i Alder, hvis den sidstnævnte Art opnaaer en lignende
Størrelse som den førstnævnte, der er den største Ophiuride, som er mig bekjendt.
sammenligne med Ophiocomerne. — Det er ogsaa let forklarligt, at v. Martens kunde miskjeude
Berliner-Museets Ophiarachna incrassata fra Cap York (den samme Localitet, hvorfra vor Samlings
ene Exemplar er, det andet er fra Fidji-Øerne) og beskrive den som en ny Ophiocoma-Art (0. ocellata
v. M.) (Monatsberichte d. K. Akad. d. W. Berlin 1867, S. 345).
17 35
Skivens Tvermaal er 15™™, de ret kraftigt byggede Arme 65— 70" m, altsaa mellem
4 og 5 Gange saa lange. Skælbeklædningen er meget fin, Radialskjolde sees ikke, selv om
den fine Kornbeklædning er afslidt paa de Steder, hvor de skulde søges. Derimod kan der,
som saa ofle hos Slangestjernerne, forfølges en Række Randskel langs med Skivens Rand
fra den ene Arm til den anden, hvilke Skæl dog maaskee mindre blive synlige som noget
særeget ved deres Størrelse end derved, at Skælleiet oven- og nedenfor dem vender i to
forskjellige Retninger. Skivens Skæl- og Kornbeklædning fortsætter sig lidt ud paa Grunden
af hver Arm, saaledes at den inderste eller de to inderste Armrygplader paa Siderne
omfattes deraf. Mundskjoldene ere næsten ovale, lidt kantede, lidt mere lange end
brede; en Tverlinie deler dem i et mindre ydre og et større indre, næsten femsidet Stykke:
det egentlige Mundskjold. Der er 8 Mundpapiller paa hver Side, af hvilke den inderste
egentlig sidder under Tænderne; men desuden sees der ofte en tredie uparret eller egentlig
Infradentalpapil, dog synes den ikke at være aldeles constant. I Dybden af Mundvigene
sees en dobbelt Mundfodspapil. Tænderne ere brede. Armenes Rygplader ere hvælvede,
bredt sexkantede, dobbelt saa brede som lange, i Armspidserne næsten hjertedannede; Bug-
pladerne kun lidet mere brede end lange, udadtil begrændsede af en Bue, hvilken buede
Rand griber lidt ind i, men tillige hæver sig lidt op over den næste Armbugplade; mod
Spidsen af Armene blive de først langstrakte, næsten ovale, tilsidst pæreformige. Under
Lupen vise alle Armpladerne en kornet Skulptur. Armpiggene ere fladt kegledannede,
smallere mod Spidsen end ved Grunden, 5 eller 6 i Tallet, tætstillede, omtrent lige lange og saa
lange som 11—2 Armled; de ere tæt tiltrykte (ikke strittende), og Sidepladernes Rande ikke
kølagtigt udviklede"). To Fodpapiller. — Paa Skiven er der Spor til lignende lyse Draabe-
pletter og Marmoreringer som hos Ophiarachna incrassata; paa Armenes Ryg vexle sorte
Bælter, omfattende 219—4 Plader, med lysere paa omtrent to, og det samme gjentager sig
svagere paa Undersiden. Armpiggene ere ligeledes tegnede med afvexlende lysere og
mørkere Ringe, men disse ere selvfølgelig meget smalle.
I en lille Ophiuride fra Fidji-Øerne, hvoraf Museet har erhvervet sig to Exemplarer
fra «Museum Godeffroy» i Hamburg, mener jeg at gjenkjende saavel Ophiopeza fallax Peters”),
1) Det synes dog hoist rimeligt, at dette kun er en Følge af individets Ungdom, og at et udvoxet
Exemplar i denne Henseende som i andre vilde frembyde stor Lighed med O. incrassata. Saaledes
troer jeg i det mindste, at den Inconsequents vil kunne udjevnes, som der maa synes at være deri,
at Arten mangler et af de Mærker, som jeg ovenfor har udhævet som tilnærmelsesvis bestemmende
Slægtens Plads i Systemet.
Archiv f. Naturgeschichte 1852 (XVIII) S. 84. Mod denne Bestemmelse vil det ikke kunne gjøres
gjældende, at den geographiske Afstand mellem Mozambik og Fidji-Øerne er for stor til at
samme Art ret vel kunde antages at findes begge Steder; thi af de 10 andre Ophiurider, som Peters
nævner fra Mozambik, er der kun to, som endnu ikke ere kjendte fra det stille Hav, nemlig Ophio-
2
—
36 18
der oprindelig er opstillet paa en ved Afrikas Østkyst (Querimba-Oerne) levende Form,
som Ophiarachna spinosa Lgm.1), opstillet paa en af Kinberg fra Øen Foua i det stille
Hav hjembragt Art. Jeg vil forst meddele en kort Beskrivelse af den og derefter oplyse,
hvad der kan have været Anledningen til, at den samme Art kunde med tilsyneladende god
Grund henføres til begge de ovennævnte Slægter.
Skiven er meget fint kornet; langs med Skiveranden iagttages en temmelig ud-
præget Krands eller Række af store Randskæl, omtrent 10 i Tallet mellem hvert Par Arme,
kornklædte ligesom de andre, men med grovere Korn; over Armenes Udspring blive disse
store Skæl utydelige. Til Radialskjolde sees intet Spor. Mundskjoldene ere omtrent lige
lange og brede, afrundet-trekantede og nøgne ligesom Sidemundskjoldene; der kan være
et lille ydre Bi-Mundskjold, svarende til Mundskjoldets ydre Hælvte hos Pectinura og
Ophiarachna, men det er ikke constant, hvad enten nu dets tilsyneladende Mangel i det
ene eller det andet Armmellemrum hidrører fra, at det virkelig ikke er udviklet, eller derfra,
at det er dækket af Kornene. Kornbeklædningen mellem Mundskjoldene og Mundvigene er
grovere end Skivens. Der findes indtil 10 Mundpapiller langs med hver Side af hver
Mundvig; de ydre ere brede og butte, de indre spidsere, den inderste infradental. Tæn-
derne ere smalle. — Armene ere temmelig lange og tynde, udspringe ikke egentlig fra
Indsnit i Skiven, men snarere under dennes Rand, som dog har en svag Afbrydelse eller
Indbugtning over Udspringet af hver Arm, i hvilken Indbugtning de to smaa øverste Arm-
rygplader ere ligesom indfalsede. Rygpladerne ere nærmest ved Skiven smaa, afrundet-
ottekantede, omtrent lige lange og brede, længere ude mere langstrakte og hjertedannede,
hvilken sidste Form især er stærkt uddannet i Armenes alleryderste Deel; Bugpladerne
have den sædvanlige afrundet-ottekantede, noget langstrakte Form med hule Sider; længere
ude ere de langstrakt-femkantede. Der er to Fodpapiller, af hvilke den indvendige er den største,
og indtil 12 eller 13 korte (hoist halv saa lange som Sidepladerne), lige lange, tiltrykte Arm-
pigge, næsten skjulte i Fordybningerne mellem de temmelig stærkt hvælvede Sideplader.
— Det største Exemplar har et Skivetvermaal af 10mm og Arme af den femdobbelte
Længde. Farven er graalig, faldende lidt i det rødlige, med svage Spor til lysere og
mørkere Armbaand.
Jeg lægger ikke megen Vægt paa de smaa Afvigelser, som man vil kunne udpege
mellem Prof. Peters's og min Beskrivelse, f. Ex., at Armene beskrives som korte, ikke 4
mastix venosa og Ophiocoma Valenciæ; samme store Udbredning have fremdeles Ophiactis sexradia
(Gr.) (Reinhardti Ltk.) og Ophiocoma lineolata (Desj.) samt Ophiothrix longipeda, medens Ophiothria
nereidina i det mindste naaer fra Mauritius til Singapore og Ophiocnemis marmorata til Nyholland.
Disse Exempler kunne altsaa ikke andet end styrke Formodningen om, at hin formentlige Ophiopeza
fallax fra Fidji-Oerne er samme Art som Mozambikformen.
1) Ophiuroidea viventia (1. c.) pag. 305.
19 37
Gange saa lange som Skivens Tvermaal, og som flade og mere brede end høie (jeg opfatter
dem som næsten cylindriske), Mundskjoldene som mere brede end lange, hvad kun undtagelsesvis
er Tilfældet; een Fodpapil finder jeg kun i selve Armspidsen o. s. v. Mere Vægt lægger
jeg paa, at Peters ikke omtaler det ydre Bi-Mundskjold, men jeg finder det dog overmaade
rimeligt, at det enten kunde have manglet eller været heelt usynligt hos Berliner-Museets
Exemplar(er), eller at, om der ogsaa har været Spor dertil et eller andet Sted, denne meget
lille og aabenbart ikke constante Deel var bleven betragtet som uvæsentlig, hvortil der ogsaa
kan være meget god Grund. Hos vort større Exemplar findes den tre Gange og mangler
to, hos et andet er den tydelig overalt, hos et tredie udviklet nogle Steder, utydelig paa
andre. Men selv om man vilde ansee dette Rudiment for eensbetydende med den skarpt
udprægede ydre Mundskjoldshælvte "hos Pectinura (gorgonia, stellata), vilde man dog ikke
kunne stille Arten sammen med disse; den har ikke disses massive Skiveskæl, store nøgne
Radialskjolde eller skarpt udprægede Indsnit i Skiven, og Slægten Ophiopeza bliver
derfor fremdeles at beholde. — Derimod viser det sig nu, at den af mig tidligere beskrevne
Ophiopeza Yoldii ikke kan blive staaende i Slægten; jeg kunde dengang ikke hen-
føre den til nogen anden Slægt end Ophiopeza og kunde ikke forudsee, at der ved
umiddelbar Sammenligning vilde vise sig Forskjelligheder, som kunde gjøre deres
Henførelse til samme Slægt temmelig mislig. Imidlertid var jeg ikke blind for, at
der allerede efter Beskrivelsen af Ophiopeza fallax maatte være temmelig stor Forskjel
mellem den og Ophiopeza Yoldii, og man vil finde dette tilborligt fremhævet i min
Beskrivelse af denne Art. For saa vidt man nu skulde mene, at da det har vist sig,
at Mundskjoldenes Tvedeling dog er et mindre paalideligt Slægismærke, gjorde man
maaskee bedst i at ‚stryge den af Charakteristiken af Pectinura og henfore Ophiopeza
Yoldii til denne Slægt, med hvilken den f. Ex. stemmer i Henseende til Skiveind-
snittenes Tydelighed og Skarphed, saa maa jeg bemærke, at jeg ikke kan finde dette
tilraadeligt. Hos de mig bekjendte Arter af Pectinura (gorgonia, stellata) ere Skiveskellene
massive, Radialskjoldene synlige og Bi-Mundskjoldet stort og vel udpræget; hos Ophiopeza
Yoldi ere Skiveskællene fine, Radialskjoldene usynlige, og til Bi-Mundskjoldet sees der intet
Spor. Jeg foreslaaer derfor at oprette en ny Slægt for den sidstnævnte Art og at benævne
den Ophiopsammus paa Grund af Skivens ligesom «sandede» Overflade.
I en mig for ikke længe siden til Undersøgelse meddelt Række af Ophiurider fra
den samme Samling var der endnu en lille Ophiodermatide, som i saa høi Grad ligner en
ung Ophiopeza fallax, at jeg et Øieblik troede, at den hørle derhen, men som aabenbart
repræsenterer en heel ny Combination af Charakterer, som man ikke tidligere har kjendt.
Dens Skive er nemlig ikke beklædt med egentlige Korn, men paa begge Sider tæt beklædt
med korte og fine Børster. Skjøndt Materialet kun er ringe, og skjøndt jeg ellers nødig
38 20
fraviger det Princip, kun at beskrive Arter og Slægter, som findes i Museets egen Samling,
mener jeg dog, at denne Slægtsform har saa megen Interesse, at det vil være rigtigst at
meddele en Beskrivelse af den paa dette Sted. Jeg foreslaaer at benævne den Ophiochæta
hirsuta. Skiven er saa tæt beklædt med denne fine Børstebeklædning, at man ikke seer
noget til dens Skælbeklædning, som dog efter Analogien maa antages at være tilstede, men
at være skjult; Radialskjoldene ere ligeledes aldeles usynlige. Der er ingen Indsnit i
Skiven ved Armenes Grund. Mundskjoldene, som ere mere brede end lange og tresidede
med afrundede Sidehjørner, ere nøgne; derimod ere Mellemrummene mellem disse Dan-
nelser og Mundpapillerne kornede. Mundpapillerne ere talrige, 9—10, synes det, ved hver
Mundvigrand, de indre mere spidse, de ydre mere butte; Tænderne spidse. Armrygpladerne
langstrakt pæredannede, med den spidse Ende indad og den but afrundede udad; paa de
2 eller 3 inderste er den frie Rand besat med Børster — hvilket her vel er at betragte som
en Forlængelse af Skivens Børstebeklædning ud paa Armenes Grund —. ligesom hos visse
Ophioglypha- og Ophiocten-Arter. Bugpladerne have den hos Ophiodermerne sædvanlige
Form, men ere hos det foreliggende unge Exemplar noget langstrakte. Der er to Fod-
papiller og en tæt Række af fine borstedannede Armpigge, der ikke ere meget kortere end
Armsidepladerne; deres Antal synes at være c. 10. Farven er rodgraa med mørkere Arm-
baand. Skivetvermaal 4™", Armlængde 14™™.
Det er en Selvfolge, at denne Beskrivelse vil vere at udvide og endre adskilligt,
naar flere og mere udviklede Exemplarer foreligge, men jeg troer, at den er tilstrækkelig
til at sætte Andre i Stand til at gjenkjende denne interessante nye Slegtstyp.
4. Til Kundskab om Slægterne Ophiocnemis og Ophiomastix, med
Beskrivelse af tre nye Arter af den sidstnævnte Slægt fra Sydhavet
(Ophiomastix mixta, asperula og caryophyllata m.).
Som bekjendt inddelte Müller og Troschel de ægte Slangestjerner i to «Familier»;
dem med fire og dem med to Genitalspalter i hvert Armmellemrum. Den forste Familie, de
med fire, eller tyve i alt, bestod dog kun af to Slegter, som af Beskrivelsen kunne skjonnes at
have meget lidt Lighed med hinanden forresten; heller ikke var Genitalspalternes Stilling
den samme hos disse to Slegter, uagtet deres formeentlige Overeensstemmelse i Antal.
Hos Ophioderma ligge de nemlig to og to i samme Radiallinie, den ene udenfor den
anden, saa at den hele Afvigelse fra det sædvanlige bestaaer i, at Genitalspalten ved en Bro
21 39
paa Midten er bleven deelt i to; hos Ophiocnemis skulde de derimod ligge to og to ved
Siden af hinanden, saa at hver Spalte altsaa skulde være bleven fordobblet paa langs — et
Forhold, som det var vanskeligt at bringe i Overeensstemmelse med Ophiurernes typiske
Bygning. Den paa Tilstedeværelsen af fordobblede Genitalspalter grundede «Familie» syntes
ogsaa i andre Henseender mindre holdbar; Ophioderma slutter sig nemlig i alle sine andre
Forhold noie til andre Ophiurider med to Genitalspalter i hvert Armmellemrum, navnligen
til Ophiopeza, Ophiopsammus og Pectinura, Ophiocnemis derimod især ved Mundens
Bygning til Ophiothrix — det modsatte Endepunkt i den hele Række af Slægter af Slange-
stjerner!
Museet besidder et Exemplar af Ophiocnemis marmorata (Zmk.), hjembragt fra Nik obar
af Galathea-Expeditionen, men som var blevet overseet, da de øvrige Ophiurer fra dette
Togt i sin Tid bleve mig udleverede til Undersøgelse; det vilde imidlertid neppe have været
mig muligt at bestemme det rigtigt, hvis jeg ikke af skriftlig Meddelelse fra Hr. Lyman og
senere af hans omhyggelige Arbeide over Slangestjernerne i Museerne i Washington og
Cambridge havde vidst, at han havde undersogt Originalexemplaret i Paris og overbevist
sig om, at Angivelsen af 20 Genitalspalter beroede paa en Feiltagelse!); der er i Virkelig-
heden kun 10; dermed bortfalder altsaa den hele «Familie» af Slangestjerner med 20
Genitalspalter, eller rettere denne Charakteer er blot en Eiendommelighed for Slægten
Ophioderma, som der ikke af den Grund kan anvises en særegen Plads. Hvorvidt man
kan sætte en anden Familieinddeling i Stedet for den saaledes opløste Müller-Troschelske,
skal siden blive undersøgt. Her ville vi blot dvæle ved Slægten Ophiocnemis som et inter-
essant Bindeled mellem Slegter, der ellers synes at staae langt fra hinanden: Skiven med
sine store nøgne Radialskjolde, adskilte ved smalle, skællede og kornede (ikke tornede!).
Radialbælter, med sine aldeles Ophiothrix-agtige Mundskjolde, Sidemundskjolde og Mund-
bevæbning (Tandpapiller uden Mundpapiller) vilde sikkert, hvis den blev funden isoleret,
blive tildømt en Ophiothrix; Armene ligne derimod i Henseende til Piggenes Udvikling og
Form og Rygpladernes Beskaffenhed saa ganske de til Amphiura-Gruppen hørende Slange-
stjerner, at man sikkert ikke fra dem vilde sluttet til en Ophiothrix-Skive. — For at bidrage
til at gjøre denne ret mærkelige Overgangsform bedre bekjendt, og for tillige at udfylde
et Hul i min ældre Meddelelse om de med Galathea-Expeditionen hjembragte Slange-
stjerner, vil jeg beskrive den paany i al Korthed.
Den største Deel af Skivens Ryg optages af de store, nøgne Radialskjolde, der
have den samme Beskaffenhed, Omfang og Form — retvinklede Trekanter med afrundede
Hjørner — som hos Ophiothrix-Slegten; den øvrige Deel (bestaaende af Skivens midterste
1) Det er næsten overflødigt at bemærke, at Feilen ikke er bleven rettet i Dujardins og Hupés Skrift
om Echinodermerne; snarere er den bleven vanskeligere at udrydde ved igjen at blive optagen i et
Skrift, hvor man med Ret kunde ventet at finde dette Punkt oplyst og fremstillet rigtigt.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il, 6
40 22
Deel samt af de 10 Radialbælter, 5 bredere og 5 smallere) er tæt beklædt med grove Korn,
hvilken Beklædning hører op med en skarp Grændselinie i Skivens Rand; Armmellem-
rummene paa Bugsiden ere fra den af aldeles (eller næsten aldeles) blødhudede og nøgne.
Mundpartiet forholder sig ganske som hos en Ophiothriæ: et bredt-ovalt Mund-
skjold, indadtil løbende ud i en Spids; indenfor det to rundagtige Sidemundskjolde og
indenfor dem igjen Mundrammerne, nøgne paa Siderne, d. v. s. uden Mundpapiller,
og Kjæberne, hver udstyret med en Gruppe af talrige Tandpapiller. Armene ere
temmelig brede og nedtrykte, flade underneden, tagformigt hvælvede ovenpaa; Armbug-
pladerne ere dobbelt saa brede som lange (smallere paa selve Skiven), afrundede paa
Siderne, hule for og bag (saaledes næsten af Form som et Ottetal); Rygpladerne ere
i Armenes inderste Deel 4 Gange saa brede som lange og begrændsede af parallele Tver-
linier. Der er tre glatte, smækkre, kegledannede Armpigge, hvis Længde omtrent er %4
af Armens Brede paa det Sted, hvor de sidde, eller lig med Længden af 3 Armrygplader;
foruden dem er der endnu i Armenes indre Deel een eller to meget smaa, nærmest ved
Sugefødderne, men ingen Fodpapiller. Farven er nu — i Spiritus — graagrøn med
mørkere Tverbaand paa Armenes Rygside og Pletter paa Skivens. Skivetvermaal 19m»,
Armlængde c. 100.
I den seneste Tid er Slægten bleven forøget med een Art: 0. obscura Zym., lige-
ledes en indisk Art, hvoraf Museet formeentlig ogsaa besidder et Exemplar, som blev fundet
paa en Alecto, opgivet at være fra China-Soen. Den afviger strax meget paafaldende fra
O. marmorata derved, at Skivens Radialbelter ikke ere kornede eller tornede, men nøgne,
hvilket synes at bekræfte, at Tilstedeværelsen eller Manglen af denne overfladiske Hud-
beklædning ikke altid tør benyttes som Slægtscharakteer. — Jeg skal endnu tilføje, at
Museet for ikke længe siden af Capt. Henschel fik en Alecto, tagen ved Java, hvorpaa der
ligeledes sad en Ophiocnemis, der vistnok kommer meget nær ved den Form, som jeg
anseer for O. obscura Lgm., men dog afviger fra den ved følgende Træk: 1) Farven er lys
caffebrun med mørkere Stænk og Striber, hos O. obscura mørk karmosinrød; 2) de brede
Radialbælter ere her noget smallere, ikke meget bredere end de smalle; 3) Armpiggene ere
noget længere, og — hvad der turde være det vigtigste — Skivens Underside er
tydelig skællet, medens den jo ellers er aldeles nøgen (nudus cute corrugata Lgm.),
hvad den ogsaa bestemt forekommer mig at være hos den formeentlige typiske O. obscura.
Skjøndt jeg derfor er tilbøielig til at troe, at det Henschelske Stykke tilhører en ny Art,
har jeg dog troet det rigtigst foreløbigt at optage det i Museets Catalog som en Varietet af
O. obscura.
En anden ligeledes fra Nikobar ved Galathea-Expeditionen hjembragt, men ogsaa tid-
ligere overseet, sjeldnere Slangestjerne — et særdeles smukt, men ungt Exemplar af Ophiomastix
23 A
annulata 7. Tr. — giver mig Anledning til at fremsætte nogle Bemærkninger om Slægten
Ophiomastix. Den ligner meget en langarmet Ophiocoma: Formen af Mundskjoldene, af
Mund-, Tand- og Fodpapillerne, af Armpladerne, af de 3—4 glatte, lange og smækkre,
noget sammentrykte Armpigge, alt dette stemmer med Ophiocoma; men Skiven er tæt besat
overalt baade paa Ryg og Bug med Pigge af en ganske lignende Form som Armenes, om end
flere Gange mindre. (Hos O. venosa ere de meget færre og ganske lave, stundom mangle
de ganske). Medens der hos den udvoxne O. annulata ovenover de 3 Armpigge, skjøndt
kun paa enkelte Led hist og her, sidder en meget større og ved sin Form udmærket kølle-
formig Pig, der er tykkere i den frie Ende og der i Reglen opløser sig i flere korte, stumpe
Forlængelser, mangler her denne øverste kølleformige Pig, som ellers ansees for charak-
teristisk for Slægten, eller rettere: den øverste Armpig har her endnu ikke antaget
Kølleformen; kun paa enkelte Steder er den lidt bredere i Spidsen og viser ligesom en
svag Antydning til at ville dele sig. (Skjøndt Armpigge med et saadant kløvet Køllehoved
ikke ere bekjendte hos nogen Ophiocoma-Art, er det jo netop et gjennemgaaende Træk hos
en Gruppe af Arter indenfor denne Slægt (O. scolopendrina, crassispina, Riise’, æthiops
0.S.v.), at den øvre Armpig, ikke paa hvert Led, men med visse Mellemrum, i Armens indre
Deel opnaaer en usædvanlig Udvikling i Henseende til Størrelse og Form, dog kun hos det
heelt udvoxne Dyr). Skivetvermaal 14™", Armlengden henved 100™, Armpiggene 5™™,
Farven brungul med morkebrune Tegninger, som danne Prikker og Linier paa Skivens Bug-
side, Ringe paa Piggene, punkterede Linier paa Bugpladerne, og paa Armenes Ryg en Rekke
smukke lyse Rudefigurer paa mork Grund.
Da jeg har kunnet sammenligne Nikobar-Exemplaret med et fuldt udvoxet fra
Keeling-@en (Skivetvermaal 22%), som endogsaa i Farvelegningen stemmer med det
beskrevne (med den Undtagelse, at Tonen falder mere i det violette), men har de af M. Tr.
beskrevne, eiendommelige, ovre, kolledannede Armpigge, er det altsaa godtgjort, at disse kun
kunne regnes til Slægtens charakteristiske Mærker med den Indskrenkning, at de savnes
(eller kunne savnes) hos Exemplarer, som ikke ere aldeles udvoxne, skjondt de i alle
andre Henseender ville gjøre Indtrykket af at vere det. Men end ikke med denne ind-
skrænkning er denne den øverste Armpigs Kølleform constant hos Ophiomastix-Slegten. Hos
tre lige store Exemplarer af O. venosa finder jeg den vel udviklet hos det ene, mindre hos det
andet og slet ikke hos det tredie, hvor den ikke er mere forskjellig fra de andre Armpigge,
end det pleier at være Tilfældet hos Ophiocomerne. Forskjellen fra disse skulde maaskee
derfor mindre søges i de to nævnte positive Charakterer — den øverste Armpigs Kølleform
og Skivens Pigbesætning — thi de kunne begge mangle, som vi have seet, om end maaskee
mere undtagelsesvis, end i den negative, den manglende Kornbeklædning paa
Skivens Ryg. I alle andre Henseender slutte disse to Slægter sig meget noie sammen, og
forsvinder endogsaa denne sidste Charakteer, gives der med andre Ord Ophiomastix-Arter
42 24
med Kornbeklædning paa Skivens Ryg, turde det blive vanskeligt nok at hævde dem hoiere Rang
end en Underslægts, og hindre dem i at flyde sammen med Ophiocomerne. Man vil da kun
kunne give den negative Definition af Ophiomastix, at den omfatter de Ophiocoma-agtige Dyr,
hos hvilke Skiven ikke er beklædt med Korn alene, men enten nøgen eller beklædt med
flere eller færre korte eller lange Pigge, eller med Korn og Pigge i Forening, og hos
hvilke den øverste Armpig paa visse Led hist og her i Armens indre Deel kan være ud-
styret med et kløvet Køllehoved — en Definition, som tilvisse ikke tilfredsstiller de For-
dringer, man i Almindelighed og med Ret gjør til en Slægtscharakteristik.
En saadan Ophiomastix uden Køllepigge og med Skiven besat med Korn og Pigge
mellem hinanden, eller, om man hellere vil, en Ophiocoma med Pigge paa Skiveryggen
blandede mellem Kornene, er af mig benævnet Ophiomastix mixta Zi. Den er fra Samoa-
og Fidji- Øerne og erhvervet fra «Museum Godeffroy» i Hamburg, fra hvilket jeg senere
har havt tre mindre Exemplarer fra Fidji-Øerne til Undersøgelse. — Skivens Tver-
maal er 13mm, derimod kan Armenes Længde kun tilnærmelsesvis angives til det sex-
dobbelte. Skiven forlænger sig lidt ud paa Armenes Grund som ofte hos Ophiocomerne.
DensRygside er tæt beklædt medKorn, men blandede med dem forekommer
der en stor Mængde korte og glatte Pigge af c. Imm Længde; denne Beklædning fort-
sætter sig ogsaa noget om paa Bugsiden, hvor Armmellemrummene forresten, nærmest ved
Genitalspalterne, kun ere beklædte med fine Skæl. (Hos de mindste af de foreliggende
Exemplarer ere disse Pigge tilstede i mindre Antal; disse Exemplarer have et Skivetvermaal af
3—5™™, og det tor vel antages, at hos endnu yngre Exemplarer ville Piggene mangle aldeles ;
dem vilde man da ikke kunne undgaae at bestemme som Ophiocomer, saafremt man ikke
tilfældigvis kjendte Arten i sin mere udviklede Skikkelse). Mundskjoldene, Sidemund-
skjoldene, de 4 Mundpapiller og Tandpapillerne frembyde ganske de hos Ophiocomerne
typiske Forhold. Armpladerne ligeledes: Bugpladerne tilnærmelsesvis kvadratiske med ligesom
afhuggede Hjørner og hule Sider; Rygpladerne udadtil begrændsede af en Bue, paa Siderne
af to Skraalinier, som vilde mødes under den foregaaende Plade. Det er en Selvfølge, at
begge disse Pladerækker ere bredere hos større, smallere hos yngre Exemplarer. 2 Fod-
papiller og 3—4 (kun undtagelsesvis 5) smækkre, glatte Armpigge: den øverste og længste,
som dog ikke er udviklet paa alle Led (hos de meest udviklede Exemplarer i Reglen paa
hvert andet Led i Armens indre Deel, længere ude med større Mellemrum), er saa lang
som 4 eller 5 Armled; den er noget sammentrykt og viser en sjelden Gang (ligesom den
ovenfor beskrevne unge O. annulosa) Antydning til en Udvidelse i Spidsen, men har endnu
ikke Spor til Kølleformen"). (Efter Analogien anseer jeg det dog for muligt eller rimeligt, at
1) Af Museets to omtrent lige store Exemplarer har det ene noget længere og talrigere Skivepigge end
det andet og tillige noget længere Armpigge, men Forskjellen er dog ikke større, end at den godt
kan ligge indenfor Variationens naturlige Grændser hos samme Årt.
25 43
disse Kollepigge kunde findes hos heelt udvoxne Exemplarer, hvilke i saa Fald endnu vilde
være ubekjendte). De andre Armpigge aftage i Størrelse og Styrke nedadtil, saaledes at den
underste er den mindste og svageste, men de ere dog ikke meget forskjellige og i det hele
middelmaadigt udviklede. Farvetegningen — som er saa charakteristisk for hver af de
to ældre Arter — har her slet ikke efterladt sig noget Spor paa de iøvrigt velholdte Exem-
plarer, som ligge til Grund for denne Beskrivelse. Jeg antager derfor ikke, at den hos de
levende er særdeles udpræget eller betegnende for Arten.
Jeg har i den sidste Tid endnu lært to nye Arter af denne Slægt at kjende, begge
fra Fidji-Øerne og ligesom O. mixta hidrorende fra «Museum Godeffroy».
Ophiomastix asperula Zk. Skivetvermaal 15%", Armlængde 80mm, Skiven kunde ved
løselig Betragtning synes kornet, som hos en Ophiocoma, men ved nærmere Betragtning
viser det sig, at disse «Korn» ere korte, tykke Cylindre, altsaa lave Pigge; paa Bugsiden
indtager denne fuldkommen tætte Beklædning det midterste Stykke af hvert Armmellemrum ;
nærmest ved Genitalspalterne mangler den. De Munden nærmest omgivende Dele frem-
byde intet mærkeligt eller afvigende. Armrygpladerne ere bredt sexkantede, næsten rude-
formige, svagt hvælvede, mod Armspidserne selvfølgelig smallere, ligesom Bugpladerne,
hvilke iøvrigt ere bredt ottekantede med hule Sider. Der er kun een bred Fodpapil. Arm-
piggene som sædvanligt 3 eller 4, tynde, glatte, den underste saa lang som 21/2 Bugplade,
den øverste som 5 eller 6. Midt paa hver Arm er der en Strækning, hvor denne øverste
Armpig hist og her har antaget den for Slægten charakteristiske Kolleform, saa at man kan
tælle 6—8 Pigge af denne Form i ait paa samme Arm; Kollehovedet er dog her udeelt,
ikke klovet som hos andre Arter. Grundfarven er sort med fine hvide Bolgeringe paa
alle Sider af Armene; i en friere Form gjentager denne Tegning sig paa Mundskjoldene og
de andre Munden omgivende Dele; Armpiggene og Fodpapillerne ere ligeledes sorte med
fine hvide Ringe.
Originalexemplaret af denne Art tilhører den ovennævnte Privatsamling i Hamborg.
Medens den beskrevne Art slutter sig nærmest til O. venosa, vil den følgende slutte
sig endnu nærmere til O. anulosa M. Tr.
Ophiomastix caryophyllata Zi. Skivetvermaal 19"=; Armlængden kan ikke angives
noiagtigt, men synes at have forholdt sig som hos O. annulosa, Skiven er paa begge
Sider tæt beklædt med talrige, indtil 2™™ lange, fine, spidse, glatte Pigge af samme Be-
skaffenhed som Armenes, og denne Pigbeklædning fortsætter sig paa Skivens Bugside
næsten lige hen til Genitalspalterne; dog ere Bugsidens Pigge i det hele kortere end
Ryggens. Mundskjoldene udmærke sig ved en temmelig langstrakt Form. Armrygpladerne
beskrives bedst som bredt rudeformige, mere eller mindre afstumpede indvendig og udvendig;
Bugpladerne ere meget brede, inderst ligeledes næsten rudedannede, ellers bredt ottekantede ;
AA 26
der er to Fodpapiller. Armpiggenes Antal og Form er som hos de ovenfor beskrevne
Arter, d. v. s. de ere gjennemgaaende tynde, spidse og glatte, den underste næsten saa
lang som 3, den overste som 5 Armled; langs ud ad hver Arm er der, med storre eller
mindre Mellemrum, 10—13 ialt af disse øvre Armpigge, som ere betydeligt tykkere end de
andre og ende med et i tre eller flere butte Spidser udlobende Kollehoved, der nærmest
kan sammenlignes med en Krydernellike. — Grundfarven er sortebrun, men Armene
tegnede med smukke lysebrune Ringe, som ere saaledes anbragte, at der er en for hvert
Led, og at denne folger Armleddets ydre Rand saavel foroven som forneden. De derved
fremkommende lyse og mørke Ringe paa Armene have paa det nærmeste samme Brede.
Armpiggene ere lysebrune med fine mørke Ringe mod Spidsen, og samme Tegning sees,
om end svagere, paa Skivens Pigge. Mundskjoldene og disses nærmeste Omgivelser ere
lysebrune med sortebrune, runde Pletter.
Der kjendes altsaa nu fem Arter af Ophiomastiger, som kunne adskilles ved føl-
gende Diagnose.
A. Discus lævis vel spinis brevissimis perpaucis obsitus.
1. 0. venosa Pet. Papille ambulacrales singulæ, rarissime binæ. Spinæ laterales
breviores, apice dilatatæ, summa hinc inde claviformis, clava fissa. Color
obscurus, discus utrinque lineis venas simulantibus eleganter pictus.
Hab. ad oras Africæ orientalis (Mozambik, Zanzibar).
B. Discus granulis spinisque mediocribus intermixtis dense tectus.
2. 0. mixta Lix. Papille ambulacrales bine. Discus infra ex parte nudus.
Spine laterales graciles, claviformes nulle (? in adultis). Unicolor.
Hab. ad oras insularum Fidji & Samoæ.
C. Diseus spinulis brevissimis dense obtectus.
3. 0. asperula Zk. Papille ambulacrales singulæ. Discus infra ex parte nudus.
Spine laterales graciles, summa hinc inde claviformis, sed non flssa.
Color niger, brachia lineis angustis transversis albis picta, spinæ annu-
late. Hab. ad insulas Fidji.
D. Discus utrinque spinis elongatis gracilibus obtectus. Spina brachialis summa hinc
inde crassior, clavæformis, apice fissa.
4. 0. annulosa M. Tr. Papille ambulacrales bine. Discus infra fere nudus,
spinis paucis. Scutella ventralia fere quadrangularia. Color fulvus,
discus maculis et punctis fuscis, brachia supra figuris rhombicis
eleganter picta, spinæ annulatæ. Hab. ad oras insularum Java, Nicobar
et Keeling.
27 45
5. 0. caryophyllata Z#. Papille ambulacrales bine. Discus infra spinis omnino
obsitus. Scutella ventralia latissima, ad rhombi formam latissimam acce-
dentia. Color disci fusco-niger, spinæ disci brachiorumque, brachiaque
ipsa annulis fusco-nigris et fulvis picta. Hab. ad oras insularum Fidji.
5. To nye Slangestjerner fra Bass-Strædet (Ophiomyza australis
og Ophiocoma canaliculata m.).
Af Slægten Ophiomyxa kjendtes hidtil kun to Arter: den middelhavske (O. pentagona
(Imk.), lubrica Fort.) og den vestindiske (O. florida Say). Det var derfor et ikke uinter-
essant Bidrag til Kundskaben om denne mærkelige Slægts geographiske Udbredning, da
Museet af Hr. Professor Wyville Thomson modtog som Gave tre tørrede Exemplarer af
en ny Ophiomyxa (O. australis m.) fra Bass-Strædet. Den slutter sig noie til den vest-
indiske Art i alle væsentlige Bygningsforhold, men adskiller sig dog fra denne ved folgende:
1. Mundpapillernes Takker ere finere, ja de findes egentlig kun paa de to
yderste Mundpapiller i hver Række; paa de to inderste saavelsom paa den uparrede Mund-
papil (eller underste Tand) synes de ganske at mangle; den klare, glasagtige Bræmme
har her kun uregelmæssige Indkærvninger, som formodentlig ere Følgen af Slid. Hos de
to ældre Arter ere derimod alle Tender og Mundpapiller stærkt takkede.
2. Armpiggenes Antal er her 5 eller 6 i hver Række; begge Tal synes at
vere lige hyppige. O. florida har i Gjennemsnit een mindre, normalt 4, men dog
ogsaa ofte 51).
3. Rudimenter af Armrygplader ere hos O. australis baade tydelige og talrige
som Grupper af 2 eller 3 Smaaplader, hvilke udfylde Mellemrummene mellem Armenes Led-
stykker paa Ryggen. Hvis tilsvarende Dannelser forekomme hos O. florida, ere de der i
al Fald baade sjeldnere og mindre udviklede.
Et af de foreliggende Exemplarer viser endnu Spor til Purpurfarven; de to andre
kun mørkere og lysere olivenbrune Bælter paa Armene. Det største har et Skivetvermaal
af 26m og Arme af henved 100" ®’s Længde.
1) Jeg har senere havt Leilighed til at undersøge et Exemplar af en Ophiomyxa fra Fidji-Oerne, til-
hørende den Godeffroyske Samling. Jeg vilde ogsaa fort det herhen, hvis ikke 1) alle Mundpapillerne
her vare takkede, og 2) Armpiggenes Antal ikke over 5, stundom 4 eller endog kun 3. Jeg maa
derfor endnu lade det staae hen, om der findes en eller flere Arter af Ophiomyza i det stille Hav,
hvorfra Slægten ikke tidligere kjendtes uden af et enkelt Exemplar, hjembragt af Prof. Ørsted og
efter Opgivende fra Central-Amerikas Vestkyst.
46 28
Ophiocoma canaliculata Ltr. Skivens Kornbeklædning er temmelig fin, Armmellem-
rummene nøgne, skællede. Mundskjoldene lige lange og brede, afrundet-kantede, eller
bredere end lange, ovale, lidt tilspidsede indadtil; Sidemundskjoldene af sædvanlig Y-Form.
Fire Mundpapiller foruden det paa den inderste Armbugplade siddende Par. Tandpapillerne
i 3 eller 4 Rækker, c. 4 i hver. Armbugpladerne hvælvede, dobbelt saa brede som lange,
ottekantede, berøre hinanden kun meget lidt. 2 Fodpapiller. Armrygpladerne eens, flade,
smalle, i det højeste dobbelt saa brede som lange, sexkantet-rudeformige. Armpiggene 5
eller 6; de meest udviklede ere den 3die og 4de eller 4de og 5te fra neden, hvilke ere
saa lange som 6 eller 7 Armled, flade, men ikke brede (kun undertiden lidt udvidede i
Breden i selve Spidsen, der er brat afskaaren), og med en tydelig Fure langs hen
ad deres øvre Flade; naar den 6te (øverste) Armpig er tilstede, forholder den sig som
4de og 5te, men er altid meget kortere; de 2 eller 3 nederste aftage i Udvikling fra oven
nedad, den underste er saa lang som 2 Armled eller kortere.
De foreliggende Exemplarer fra Bass-Strædet (Wyville Thomson) vise ikke Spor
til Aftegning, men ere rødbrune eller sortebrune over det hele. Skivetvermaal 20", Arm-
længde c. 65mm eller derunder. Arten hører saaledes ikke til de langarmede, synes det.
6. En ny vestindisk Art af Slægten Oplaacantha (0. Pentacrmus m.)
med Bemærkninger om ,,Asterias tricolor” Abgd.
og ,,Ophiactis clavigera” Lgm.
Paa det af Prof. Ørsted hjembragte Exemplar af Pentacrinus Miilleri1), som jeg
andetsteds har gjort til Gjenstand for Omtale, var jeg saa heldig at finde et eneste Exemplar
af en ny Ophiacantha (0. pentacrinus). Da Slegten tidligere var kjendt fra de nordiske Have
(O. spinulosa) og Middelhavet (O. scabra, setosa) samt fra det indiske Hav (O. indica Lgm.),
vil dette Bidrag til dens Udbredning, som hentes fra den tropisk-amerikanske Deel af At-
lanterhavet, ikke savne Interesse. Exemplaret er ikke godt bevaret, men en Beskrivelse vil
dog kunne udkastes derefter.
Skiven, som har dybe Indtryk i Mellemrummene mellem Armene, er tæt beklædt
med smaa, spidse Korn eller Torne saavel overalt paa Rygsiden som paa Bugsiden
i Armmellemrummene; i denne Henseende slutter den sig altsaa til O. spinulosa og
1) Paa lignende Maade findes Ophiacantha spinulosa ofte siddende paa Alecto Lschrichti og Astero-
phyton eucnemis.
29 47
O. scabra. Radialribberne kunne forfølges under Huden, men komme forresten ikke
til Syne. Den største Deel af Skivens Bugside optages af Mundskjoldene og de andre
Munden umiddelbart omgivende Dele. Mundskjoldene ere bredt tresidede, deres ydre
Side noget udbuet, de to indre, som støde sammen under en meget spids Vinkel, noget
indbuede; et af dem er mere rudedannet, men de ere alle mindre end Sidemundskjoldene,
som have en langstrakt, af rette Linier begrændset Form, ligge parallelt med Mund-
skjoldenes indre Sider og støde sammen i deres fulde Brede indenfor disses Spidser, men
ikke udenfor Mundvigene. Ved hver Side af disse findes 3 spidse Mundpapiller og paa
hver Kjæbe en Række stærke Tænder. Armenes Leddeling er skarpt udpræget; i en
temmelig kort Afstand fra Skiven blive de tynde og perlesnordannede. Armpiggene ere
tynde og af den hos unge Ophiacanther sædvanlige glasagtige Beskaffenhed; begge Pig-
rækker støde i Armens indre Deel umiddelbart sammen paa Rygsiden, saa at de kun
danne een sammenhængende Tverrække; deres Antal er her syv paa hver Side, længere
ude aftager det til fem, og der adskilles Pigrækkerne af en lille rudeformig Armrygplade,
som hindrer dem i at komme i fuldstændig Berøring med hinanden. I Armens inderste
Deel synes derimod Rygpladerne at være fuldstændigt fortrængte af Sidepladerne; dog har
jeg paa det allerinderste Armled, nærmest ved Skiven, igjen iagttaget en lille Armrygplade.
Det er den stærke Udvikling af den ophoiede Deel af Sidepladerne, som bærer Armpiggene,
i Forbindelse med den stærke Indknibning af de langstrakte Armled mellem Pigkammene,
som giver Armenes ydre Deel det omtalte perlesnorlignende Udseende. Piggenes Længde
synes at have været i Gjennemsnit det dobbelte af Armleddenes eller noget mere; dog er
den underste endeel kortere. Ved Siden af den findes een Fodpapil, saavel i Armenes indre
som i deres ydre Deel. Armbugpladerne ere nærmest ved Skiven kantet-ovale, omtrent
dobbelt saa brede som lange, og deres indbyrdes Afstand — som sædvanligt adskilles de
nemlig af Sidepladerne — er omtrent lige stor med deres Længde; længere ude ere de
omtrent lige lange og brede og deres indbyrdes Afstand meget større end deres Længde.
— Skivens Tvermaal er kun 3%: Armenes Længde har ikke været betydelig.
Det foreliggende eneste Exemplar af Ophiacantha pentacrinus er uden Tvivl temmelig
ungt; det er rimeligt, at naar et voxent bliver Gjenstand for Undersøgelse, vil adskilligt i
ovenstaaende Charakteristik blive at ændre eller udfylde, og jeg betragter derfor selv kun
som foreløbig den her givne Beskrivelse af en Form, af hvilken det neppe vil være let at
skaffe nye Exemplarer tilveie, men som ved sin Forekomst gjør Krav paa nogen Interesse.
I Anledning af det foranstaaende Bidrag til Slægten Ophiacantha kan en Bemærk-
ning om Asterias tricolor Aëgd. og dens formeentlige Henførelse til den samme Slægt
maaskee her finde en passende Plads.
Som bekjendt findes der i det af Abildgaard udgivne tredie Hefte af «Zoologia
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd, 8 Bd, Il. 7
48 30
Danica» paa den 97de Tavle afbildet en Ophiuride under Navn af Asterias tricolor. Af
Afbildningen og Beskrivelsen fremgaaer det, at den har en med korte Torne besat («spiculis
hispidus») Skive, paa hvilken dog lidt af Radialskjoïdene kommer til Syne indenfor Armenes
Udspring, at disse som sædvanligt ere dækkede med Plader, og endelig at Sidepladerne hver
bære 3 eller 4 noget, men ikke meget, rue Pigge. (Denne Combination af Charakterer peger
med Bestemthed hen paa Slægten Ophiacantha). Den fremstilles dernæst med en temmelig
livlig Tegning af brunt, grønt, rødt og gult. — Af Fortalen til Heftet erfarer man, at denne
Tavle var en af dem, som O. Fr. Müller efterlod sig stukne ved sin Død; Abildgaards
Virksomhed med Hensyn til den har altsaa enten indskrenket sig til at lade den aftrykke
og kolorere efter GC. F. Müllers Tegninger, eller maaskee endogsaa blot til at udarbeide
den latinske Beskrivelse, som ikke indeholder andet end hvad man kunde see paa den
kolorerede Tavle eller Tegning. Navnet har han formodentlig selv dannet efter Afbildningen.
Som sit eget tilføjer han egentlig kun, at han af denne sjeldne Art kun har seet eet noget
beskadiget Exemplar fra Færø. Heraf maa man dog ikke lade sig forlede til at troe, at
det er ved Feros og ikke ved Norges Kyst at «Asterias tricolor» har hjemme; thi Müllers
Tegning var uden al Tvivl gjort efter et norsk Exemplar, og det er sandsynligvis kun i
Fornemmelsen af, at der savnedes noget Væsentligt i Kundskaben om den nye Art, som her
indførtes i Videnskaben, naar der ikke berettedes noget om, hvorfra den var, at Abild-
gaard tilføjer hin Bemærkning, der neppe kan eller skal sige andet, end at han har troet.
at gjenkjende Arten i et slet bevaret Exemplar af en færøisk Slangestjerne, som han engang
har havt Leilighed til at see. Hermed vil jeg ikke benægte Muligheden af, at Ophiacantha
tricolor ogsaa lever ved Færø paa dybere Vand; at den ikke senere er fundet der, beviser
Intet, men Abildgaards Ord give, efter mit Skjøn, heller ikke nogensomhelst Vished for,
at den virkelig lever der”). Dertil have Ophiacantha-Arterne selv i de seneste Tider været
udsatte for altfor megen Miskjendelse.
Asterias tricolor blev i Begyndelsen optaget i Systemerne, f. Ex. i Gmelins og
Lamarcks, men forsvandt efterhaanden af dem igjen af den naturlige Grund, at ingen
Systematiker eller Faunist havde Leilighed til at undersøge denne Dyreform paany; raad-
spørger man den paagjældende faunistiske eller systematiske Litteratur, vil man faae det
directe eller indirecte Svar, at det er en ubekjendt Form; ja end ikke den Slægt, hvortil
den utvivlsomt maa høre, har Nogen udpeget, førend jeg”). Og dog kunde det synes
1) Om Asterias fragilis (Ophiothrix) siger Abildgaard paa lignende Maade, at han har «speeimina
mutilata» fra Norge og Grønland; men ved Grønland forekommer den sikkert ikke. Rimeligvis
forvexlede A. som mange senere Ophiacantha spinulosa og Ophiothrix fragilis.
2) Oversigt over Grønlands Echinodermata samt over denne Dyreklasses geographiske og bathymetriske
Udbredning i de nordiske Have. (1857.) S. 64. Anm. 12. — At en middelhavsk Ophiothrix-Art er
bleven tillagt det samme Navn, Asterias tricolor, og denne derved tydet som en Ophiothrix, er selv-
følgelig urigtigt.
81 49
besynderligt — skjondt ganske vist ikke umuligt — at O. F. Müller skulde ved Norges
Kyster have opdaget og ladet aftegne en Art af Slangestjerner, som, uagtet de senere
Tiders ivrige Søgen efter slige Dyr, Ingen senere skulde have gjenfundet enten der eller
andetsteds. Vilde man da søge den blandt de (indtil 1863) bekjendte Arter, var der kun
een, hvorom Talen kunde være, nemlig Ophiacantha spinulosa M. Tr. Sammenligner man
altsaa denne Art med en, helst ukoloreret, Afbildning af Asterias trieolor, vil man virkelig
ogsaa finde en Deel Overeensstemmelser, om end maaskee ikke tilstrækkelige til at begrunde
deres Henførelse til den samme Art. Man maatte da antage, at det var et yngre Exemplar,
som var bleven afbildet i forstørret Maalestok, at Tegningen ikke var falden ganske heldig
ud, 0.s.v. Større Vanskeligheder volde to andre Omstændigheder; den ene er den livlige
Farvetegning, som tillægges O. tricolor, og som ikke er iagttaget hos O. spinulosa, hvor
Sars beskriver den?!) «som temmelig variabel og broget, i Almindelighed mørkebrun eller
lysebrun, eensfarvet eller plettet paa Skiven og med lyse- og mørkebrune Farvebælter paa
Armene»; dog over denne Vanskelighed kunde man maaskee komme ud ad Analogiens Vei:
Ophiocoma nigra er ifølge Sars altid «eensfarvet sort eller meget sjeldent mørkebrun»,
men de Exemplarer, som Prof. Rasch tog paa «Havbroen» og som opbevares i Museet i
Christiania, havde en meget livligere, som levende vistnok ligefrem «brillant» Farvetegning ;
ogsaa var det jo tænkeligt, at de livlige Farver hos O. tricolor vare faldne noget stærkere
ud end det strengt taget stemte med Naturen; Abildgaards Ord yde os jo ingen Sikkerhed
for Afbildningens Rigtighed, thi de ere rimeligvis kun affattede efter denne. Den anden
Vanskelighed er værre at komme ud over; O. Fr. Müller har — saavidt vides — ikke
undersøgt andre Egne af den norske Kyst end «Christianiafjorden og enkelte Dele af Kysten
ned mod Christianssand»; og fra disse Dele af den norske Kyst er Ophiacantha spinulosa
endnu ikke bekjendt. Rigtignok er den efterhaanden rykket stærkt mod Syd; først kjendtes
den kun fra Spitsbergen og Grønland; saa var Lofoten dens sydligste Punkt paa denne
Side af Atlanterhavet, senere fandt man den ved Christianssund, og tilsidst ikke langt fra
Bergen (Herløvær), om end kun paa dybt Vand og i et enkeit meget lille Exemplar. Efter
at man har lært saa mange andre arktiske Dyreformer at kjende der®), vilde det ikke
undre mig at treffe ogsaa den arktiske Ophiacantha i Christianiafjorden. — Efter alt
hvad her er udviklet syntes der altsaa ikke at være uoverstigelige Vanskeligheder iveien for
at identificere Asterias tricolor med Ophiacantha spinulosa, ja dette var endog det ene
mulige, saalenge man gik ud fra, at Asterias trieolor var at soge mellem de hidtil
kjendte skandinaviske Slangestjerner.
1) Sml. Sars Beretning om en zoologisk Reise i Lofoten og Finmarken S. 40 (Nyt Magasin for
Naturvidenskab 6te Bd. S. 160).
2) F. Ex. Ophiura Sarsü, Ophioscolex glacialis. Sml. Sars «Om arktiske Dyreformer i Christiania-
fjorden» (Christiania Videnskab. Selsk. Forhandl. 1865, S. 200).
50 32
Saa vidt var jeg kommet i Bestemmelsen af «Asterias tricolor», da der fra en
anden Side kom et uventet Lys i Sagen. I «Tilläg till kännedomen af Skandinaviens Ophi-
urider» (Ofvers. Vetensk. Akad. Forhandl. 1863) meddeler Hr. Axel Ljungman foruden
mange andre vigtige Bidrag til Kundskab -om nordiske Slangestjerner og deres Udbredning,
Beskrivelse og Afbildning af en ny Art, som er tagen paa Gorgonier ved Norges syd-
vestlige Kyst paa en Dybde af 2--300 Favne, og som han benævner Ophiactis clavigera.
I hans senere mere omfattende Arbeide, «Ophiuroidea viventia hucusque cognita» (ssteds. 1866),
er Arten opført under det samme Navn, men danner dog nu en egen Sektion af Slægten
Ophiactis, som især udmærker sig ved at have 3 Mundpapiller, ved at Armsidepladerne
berøre hinanden baade foroven og forneden, ved at Armene ere trinde (ikke flade) og vise
Tilbeielighed til at rulle sig op mod Munden. Heldigvis har Prof. S. Lovén havt den Godhed
at overlade Museet nogle Exemplarer af denne Slangestjerne, hvorved jeg er kommet til
den Erkjendelse, at det ingenlunde er en Ophiactis — det fremgik allerede af Beskrivelsen
— men en Ophiacantha. Her have vi altsaa en hidtil overseet Dybvands Ophiacantha fra
Egne af den norske Kyst, der ligge meget nær ved dem, hvor O. Fr. Miller anstillede
sine Undersøgelser, og hvad er da rimeligere, end at vi her have den rette Ophiacantha
tricolor for os? Vel er der endnu intet oplyst om Farvetegningen hos «Ophiactis clavigera»,
men i alle andre Henseender vil der være færre Vanskeligheder ved at identificere denne
Art med Asterzas tricolor. Forudsat at denne er opstillet paa et voxent og derfor mere
langarmet Exemplar, at derimod de Ljungman og mig foreliggende Exemplarer ere Unger,
forekommer det mig, at Müllers Tegning gjengiver os Ophiactis clavigera (Lgm.) med al
den Troskab og Nøiagtighed, som var at vente; i al Fald gjengiver den langt bedre den
udvoxne Form af O. clavigera, saaledes som denne maa antages at see ud, end den vilde
gjengive O. spinulosa, vere sig nu som yngre eller ældre, og gjør i det hele sin Ophavsmand
langt større Ære under den første Forudsætning end under den sidste. Jeg troer derfor
ikke, at der kan være megen Tvivl om, at den af Ljungman gjenfundne Form jo er den
saa længe savnede, men nu til O.Fr. Müllers Ære gjenopstandne « Asterias tricolor» Abyd.,
og benævner derfor Arten Ophiacantha tricolor (Abgd.). Det vil neppe vare længe inden det
lykkes de norske Naturforskere at finde Arten levende i større Mængde og i udvoxne Exem-
plarer og derved forhaabentlig fjerne den sidste Tvivl, som der maaskee endnu kunde være
tilbage om Rigtigheden af denne min Formodning. Jeg skal endnu kun tilfoie, at O. fricolor,
(O. clavigera Lym.) forekommer mig at være en paalidelig Art, forskjellig baade fra den
middelhavske O. scabra (jfr. Sars’s Afbildning af denne Art!)) og fra den nordiske O. spinu-
losa. Lige store Exemplarer af denne have længere Armpigge, flere og mindre Skivekorn,
1) Bidrag til Middelhavets Littoralfauna (Nyt Magasin for Naturvidenskaberne 10de Bd. t. I. fig. 1).
33 51
den Skiven og Armene beklædende Hud er tyndere, Armenes Pigkamme rykke tættere
sammen paa Armenes Ryg o.s. v.}).
7. Om nogle Opluothrix-Arter, med Beskrivelse af fire nye Arter:
O. elegans, trilineata og capensis m. samt O. striolata Grube.
Jeg kjender ingen vanskeligere Ophiuride-Slegt end Ophiothriz M. Tr., naar det
gjælder om at afpæle Grændserne mellem nærstaaende Arter. Paa den ene Side møder man
her et temmelig stort Spillerum for den individuelle Variation i Forhold, som man skulde
formode vilde afgive særdeles faste Mærker (Charakterer), f. Ex. om Radialbælterne ere
kornede eller piggede, Radialskjoldene nøgne eller tornede 0. s. v., paa den anden Side
finder man, at desuagtet er der Arter, om hvis Selvstændighed som saadanne man ikke
kan tvivle, hvor man maa tage sin Tilflugt til meget smaa Forskjelligheder for at trække
Grændselinien mellem dem, og hvor det følgelig ikke er let at udtrykke det egentlig adskil-
lende påa en saadan Maade i Ord eller Billede, at Læseren eller Beskueren føler sig over-
bevist om Artsforskjelligheden og sat istand til at gjenfinde den i Naturen. Nogen Hjælp
har man i dette vanskelige Arbeide af Farvetegningen, hvilket dog ikke er saaledes at for-
staae, at alle Individer af samme Art frembyde den samme Farve eller have ganske den
samme Tegning, men i Reglen vil man finde, at hver Art har sit charakteristiske Monster
eller System i denne- Henseende, fra hvilket den sjelden gjør Undtagelse. Denne Artens
charakteristiske Tegning bør derfor her have Plads i Artsdiagnosen. — Jeg afhandler først
nogle ældre, ikke rigtigt udredte Arter, og gaaer derfra over til at beskrive nogle nye fra
det store indisk-pacifiske Havrige?).
1) Som bekjendt fandt Wallich paa 1260 Favnes Dybde og paa 59° 29. N.B. og 26° 41 V.L. en Deel
Exemplarer af en «Ophiocoma», som han deels identificerer med «O. granulata» (9: O. nigra), deels med
en Form, som han traf ved Godthaab, hvilken sidste — hvad Sars saa rigtigt bemærker (Bemærk-
ninger over det dyriske Livs Udbredning i Havets Dybder, Christiania Videnskabs Selskabs Forhand=
linger for 1864, S. 65) — neppe kan være andet end Ophiacantha spinulosa, hvilket Sars derfor
formoder ogsaa vil gjælde om den fra Atlanterhavets Dyb opfiskede Form. Da Wallich imidlertid
beskriver den som, «brillant farvet», opstaaer der det Spørgsmaal, om det ikke snarere var Ophia-
cantha tricolor? Det vilde være meget ønskeligt, om den omtalte Dybvandsform kunde blive under-
kastet en fornyet Undersøgelse af en competent Zoolog. — Jeg skal endnu bemærke, at Lyman
(l. ec. S. 99) har tydet Wallichs Ophiocoma granulata som Ophiopholis aculeata, hvilket ogsaa
maaskee nok kunde have en vis Sandsynlighed for sig. :
Medens denne Afdeling var indsendt til Selskabet, er en af disse Arter bleven kortelig beskreven
af Prof. Grube (Verhandl, der schlesischen Gesellschaft, 1867, S. 23; Zeitschrift fur die gesammten
Naturwissenschaften, 1867, XXX Bd. S. 245). Skjendt Prof. Grubes korte Angivelser, der egentlig kun
2
Lez
52 34
a. Ophiothrix fragilis (4ëgd.) og dens Repræsentanter i Middelhavet. Jeg
har allerede et andet Sted leilighedsvis udtalt Tvivl, om virkelig Ophiothrix fragilis (Abgd.)
kan med Ret nævnes blandt de Arter, som forekomme baade i Nordhavet og i Middelhavet.
Skjøndt jeg selv ikke har seet nogen middelhavsk Ophrothrix, som jeg kunde fore hen til
samme Art som den mig fra vore egne og andre nordiske Have (England, Norge, Færø,
Island) velbekjendte Form, vilde jeg dog indrømmet Sandsynligheden af, at denne min
personlige Erfaring var altfor indskrænket og for stærkt paavirket af Tilfældigheder
til at kunne modbevise den almindelige Antagelse, at Ophiothrix fragilis er udbredt ikke
alene fra Island og Christianssund i Norge til Kanalen, men fremdeles derfra til dybt ind i
Middelhavet, naar jeg ikke fandt saa megen Strid mellem de forskjellige Forfatteres Yttringer
om, hvilke Ophiothrix-Arter de have fundet i Middelhavet, at deres tilsyneladende Enighed
om, at Ophiothrix fragilis lever der, taber betydeligt i Verdi. Müller og Troschel?)
anføre egentlig tre Arter fra Middelhavet: O. fragilis (forsaavidt nemlig O. pentagona og
O. Cuvieri (d. Ch.) føres hen til den som Synonymer) samt to Arter, af hvilke de selv have
undersøgt Exemplarer fra Middelhavet, nemlig O. echinata (d Ch.) og O. alopecurus M. Tr. ;
af disse to Arter er den ene beskrevet efter Exemplarer i Berliner Museet, det andet i
Leydener Museet; en umiddelbar Sammenligning har neppe fundet Sted, og det var derfor
ikke utænkeligt, at de kunde være synonyme. Som tvivlsomme optoges dernæst fire Arter
efter Risso og delle Chiaje (0. spinulosa R., O. quinquemaculata, Ferrusacii og tricolor
d. Ch), men allerede Forbes?) erklærede alle delle Chiajes Arter for kun at vere Varie-
teter af O. fragilis, og siden den Tid har det vel været den almindeligere Anskuelse, at
der i Middelhavet kun fandtes een Ophiothriz-Art, nemlig den nordiske O. fragilis.
Lyman?) nævner saaledes kun O. fragilis (rosula) fra Middelhavet og opfører blandt dens
Synomyner O. echinata, tricolor og Ferrusacii, og Ljungman?) opfører alle delle Chiajes
sex Arter samt Miiller og Troschels O. echinata og alopecurus som Synomyner til den.
meddele Oplysninger om Farvetegningen, maaskee ikke i og for sig ere tilstrekkelige til at be-
grunde en Benævnelses-Forret, har jeg dog troet at burde optage hans Benævnelse istedenfor min
egen; da Breslauer Museets Exemplar nemlig er fra samme Kilde som et af den herværende Samlings
(«CGhina-See», Salmin), nærer jeg ingen Tvivl om Identiteten. Skjondt denne Art altsaa strengt
taget ikke er «ny», har jeg dog troet, at det ikke var rigtigt at lade Beskrivelsen udgaae af dette
mit Arbeide, eftersom den uden dette vilde vere mindre fuldstendigt kjendt. — Sammesteds
beskrives en ny Ophiothriæ fra St. Helena (O. roseo-caeruleus) og en anden Art fra China-Spen
(O. melanostictus), hvilke ere mig ubekjendte.
1) System der Asteriden S. 110—11.
2) On the Radiata of the eastern Mediterranean pt. I. Ophiuride (Transactions of the Linnean Society,
Vol. 19, 1843) S. 152.
3) Illustrated Catalogue S. 154.
4) Ophiuroidea viventia S. 331.
35 53
Grube nævner i begge sine senere Skrifter om Adriaterhavets lavere Dyr") kun O. fragilis,
ligeledes Sars?) og Joh. Muller?), hvorimod Lorenz?) i et af sine ligeledes kun nævner
O. fragilis,‘ men i et andet samtidigt) opfører O. alopecurus som egen Art ved Siden af
O. fragilis, medens Heller‘) endelig ved Siden af O. fragilis opfører en ©. echinata,
uden at antyde nogen O. alopecurus — en Uovereensstemmelse mellem Monographerne,
der kun kan forklares derved, at man i Virkeligheden ikke er paa det Rene med Middel-
havets og særlig Adriaterhavets Ophiothrichider, og hverken veed, om man har een eller
flere Arter for sig, eller hvordan disse skulle benævnes.
Den Middelhavs Art, som jeg har havt bedst Leilighed til at studere, i adskillige fra
Triest af Prof. Steenstrup hjembragte Exemplarer, er den, som Sars har betegnet som
var. tenuispina af O. fragilis, og den, som i «System der Asteriden» er opført som egen
Art under Navn af O. echinata, uagtet Joh. Miller senere — efter foreliggende Exem-
plarer fra denne Videnskabsmand selv og efter hans ovenfor citerede Yttringer — henførte
den til selve O. fragilis. At denne 0. echinata M. Tr. fra Triest er artsforskjellig fra den
nordiske O. fragilis Abgd., derom tvivler jeg aldeles ikke. Den nordiske er en plum-
pere, kraftigere bygget Form med tykkere Arme, med kortere, bredere og i det hele
plumpere, men langt mere finttakkede Armpigge, med færre, lavere og grovere Pigge paa
Skiven; kun hos meget unge Exemplarer finder man her Radialskjoldene besatte med fine
Asperiteter, derimod ere de i Reglen ligesom lodne eller filtede paa Overfladen; selv paa
temmelig store Exemplarer ere der ofte kun faa egentlige Pigge (eller Børster) paa Skiven
(Radialbælterne), men overveiende lave «Torne» (mellem hvilke og de egentlige «Pigge» der
dog er alle mulige Overgange), og paa Underfladen naaer denne Beklædning med korte
Børster lige hen til de ydre Genitalplader. Armrygpladerne ere tilnærmelsesvis rudeformige
(noiagtigere: begrændsede af to concave og to convexe Buer, bagtil indskaarne for at mod-
1) Ein Ausflug nach Triest u. d. Quarnero (1861) S. 342; Die Insel Lusin und ihre Meeresfauna (1864
S. 104.
2) Bemærkninger om det adriatiske Havs Fauna sammenlignet med Nordhavets (Nyt Magas. f. Naturvdsk
7de Bd. S. 376); Bidrag til Kundskab om Middelhavets Littoralfauna (ssteds. 10de Bd. S. 18—22.
3) Ueber die Ophiurenlarven des adriatischen Meeres. 1852. S. 24.
4) Physikalische Verhältnisse und Vertheilung d. Organismen im quarnerischen Golfe. S. 342.
5) Neue Radiaten aus dem Quarnero, S. 684. (Sitzungsberichte d. Akad. d. Wissenschaften in Wien 1860).
6) Untersuchungen über die Littoralfauna des adriatischen Meeres. S.444 (1862). — Jeg har henvendt
mig til Forfatteren om Hjælp til Afgjorelsen af dette Spørgsmaal og erholdt tilsendt en «O, fragilis» ;
men det var den Form, jeg anseer for ©. echinata M. Tr. Af Hellers mig under Trykningen af dette
Arbeide tilhændekomne Skrift «Die Zoophyten und Echinodermen des adriatischen Meeres» (1868),
S. 62—63, seer jeg nu, at han betragter O. echinata og alopecurus som Varieteter af O. fragilis. Denne
siges at variere overordentligt saavel i Henseende til Piggenes Størrelse, Form og Anordning som i
Henseende til Farven: «Skiven er brun-grøn- eller sortagtig, ofte med lyse Pletter eller Tegninger;
Armene i Almindelighed prydede med røde, violette, sorte, hvide eller mørkeblaae Tverbaand».
54 36
tage den butte, knudeformigt ophoiede Spids af den foregaaende, dækkende Rygplade) med
en tydelig Kjol langs ud ad Midten. Armbugpladerne ere temmelig brede, firkantede, men
bredere udadtil, med afrundede Yderhjorner og indbuet Yderside. Armpiggene ere indtil 9
i Tallet, stumpe, brede, butte og rue med mange Rækker fine Spidser, aldeles ikke glas-
agtige; de længste som 3 Armled i Længden. Der er en tydelig (ofte dobbelt) Fodpapil.
Mundskjoldene ere bredt ovale med indadvendt (mere eller mindre tydeligt udpræget) Spids.
Farven kan vistnok variere en Deel —- man sammenligne f. Ex. Afbildningen i «Zoologia
Danica» og i «Regne Animal» (édition illustrée) — men det fremherskende er rødligt med
gule eller blaagrønne Tverbaand paa Armene. — O. echinata M. Tr. er finere bygget, med
lange, smækkre Arme, med finere og smækkrere, men med færre og stærkere Takker ud-
styrede, Armpigge, og dens Skive er langt tættere besat med længere, tyndere og i det
Hele finere Børster. — Det er her ikke alene Radialbælterne, som ere tæt besatte med
disse fine, næsten glatte Børster, men øgsaa Radialskjoldene ere ofte besatte med dem
eller med lave Torne; paa Bugsiden synes denne Beklædning med fine, lave Børster at standse
i lidt større Afstand fra Genitalspalterne end hos O. fragilis. Mundskjoldenes Form er maaskee
i det Hele mere halvmaaneagtig (9: mere smækker, bred oval med vel udviklet indre Spids)
end hos O. fragilis, men et bestemt Mærke lader sig neppe tage deraf, da dette Organ har en
meget variabel Form hos ©. fragil’s. Armrygpladerne have omtrent samme Form som hos
denne og den samme Kjøldannelse, men «Kjølen» sondrer sig der fra «Knoppen», hvormed
enhver Rygplade ender, som en særegen lille Knude bagved hin, hvorved der fremkommer
en — iøvrigt mere eller mindre udpræget — Række af hvidlige Perler langs ud ad Arm-
ryggens indre Deel, to paa hver Plade; undertiden endnu en paa hver Side. Armbug-
pladerne ere smallere end hos ©. fragilis, men af en lignende Form, og Armpiggene fine,
smækkre, halv glasagtige, med talrige Takker, hvilke dog ere meget færre, men stærkere end
hos hin Art; deres Antal er væsentlig det samme (6 eller 9), men de længste, nærmest ved
Skiven, ere længere, saa lange som 4 Armled omtrent. Ogsaa denne Art har en tydelig
Fodpapil. Farven er gjennemgaaende mørkegrøn (i levende Live sort, ifølge Grubes
Beskrivelse), eller mørkeblaa, efter Sars’s) med hvidt; Armene oventil mørkegrønne med
enkelte hvide Stænk eller Pletter og med hvide Armpigge; Skiven enten aldeles mørkegrøn
eller broget af grønt og hvidt (f. Ex. med vexlende brede Ringe af begge Farver); Piggene
altid hvide ligesom paa Armene. — Men foruden denne O. echinata forekommer der endnu
en anden Art i Middelhavet, som ganske vist er forskjellig fra den, og, saavidt jeg skjønner,
ligeledes fra O. fragilis. Museet har Exemplarer af den fra Neapel. Jeg finder den
afvigende fra O. fragilis ved smækkrere Former, længere, smækkrere, spidsere og stærkere
takkede Armpigge, smallere, næsten kvadratiske (udad- og indadtil lige brede) Armbug-
1) Aktinien, Echinodermen ü. Würmer des adriatischen und Mittelmeeres (1840) S. 21.
37 55
plader, flade rudeformige Armrygplader uden Kjol og uden Knuder. Farven synes at
være temmelig variabel (f. Ex. gulagtig med nogle mørke Stenk paa Skiven eller fint tegnet
med mørkegrønt, rødt og hvidt). Foreløbig har jeg etiketteret disse Exemplarer som
0. quinquemaculata (4. Ch.), under hvilket de tildeels vare tilsendte Museet af Prof. Panceri,
men uden et meget større Materiale vil det ikke kunne nytte at forsøge at udrede delle
Chiajes Arter, og allerhelst burde dette skee paa Stedet selv (Neapel). Det er ikke sand-
synligt, at de alle ville kunne optages igjen paa den videnskabelige Artsfortegnelse, men at
der dog findes mere end een Ophiothrix-Art i Middelhavet er afgjort, at O. fragilis findes
der, er i det mindste usandsynligt.
b. ©. violacea M. Tr. og 0. caribæa Østd., Ltk. 1 min foreløbige Meddelelse om Vest-
indiens Ophiurider") opstillede jeg to Arter: ©. carıbea fra Vestindien og ©. Krøyert fra
Brasilien (Rio Janeiro). Et fuldstændigere Materiale overbeviste mig imidlertid om, at de
Forhold, hvorved jeg især havde troet at kunne adskille dem, ikke holdt Stik, og da jeg
fandt, at Beskrivelsen af O. violacea M. Tr., kort og ufuldstændig som den er, godt kunde
passe paa den vestindiske Form, samt at M. & Tr. senere havde erkjendt en ved Syd-
Carolina levende Form for at vere samme Art som deres O. violacea fra Rio Janeiro,
forekom det mig tilraadeligst at drage dem sammen under den ældre Benævnelse O. violacea
M. Tr. Den Omstændighed, at den ved Syd-Carolina levende Form (O. angulata Say) senere
blev erkjendt for at være en anden Art end den vestindiske, vakte atter Tvivl hos mig, om
dette var saa aldeles rigtigt, og efter at en ny Indsamling af den sydbrasilianske Form
ved Hr. Cand. Warming havde givet mig Anledning til at optage denne Undersøgelse
paany, er jeg kommen til det Resultat, at min oprindelige Anskuelse dog i Hovedsagen var
den rette, skjøndt de paa et mindre fuldstændigt Materiale opstillede Forskjelligheder ikke
ere constante. Den vestindiske Art vil altsaa vere at benævne O. carwbæa, den syd-
brasilianske O. veolacea, skjondt dette sidste Navn vilde passe bedre paa den første. Vistnok
staae de hinanden meget nær, men sammenlignes ligestore Exemplarer, vil man finde, at
Armbugpladerne ere bredere hos O. carıbea, og at Armpiggene — skjondt af forskjellig
Længde hos forskjellige Individer — i det hele ere kortere hos denne Årt, 3 eller
4mm lange, med hoist 10—15 Takker ned ad hver Side, hvorimod de hos ©. violacea
ere længere, c. 5"%, tynde og spidse, og man tæller her c. 20 Takker langs ned ad hver
Side. Ogsaa Skivens Pigge ere forholdsvis længere og forsynede med flere Takker hos
O. violacea, og man vil neppe hos den som hos ©. carıbea træffe udvoxne Individer uden
lange Pigge paa Skiven. Farverne ere næsten altid stærkere hos ©. carıbea og den
hvide, mørkt indfattede Stribe langs ud ad Armene derfor tydeligere; men ogsaa hos O. violacea
er denne: blege, rødt indfattede Linie i Reglen kjendelig. — Vistnok ere disse Forskjellig-
1) Videnskabelige Meddelelser fra den naturh. Foren. 1856, S. 14—15.
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 8
56 38
heder ikke store, og det kan her, som i mange lignende Tilfælde, være vanskeligt at
bestemme et enkelt Exemplar; men efter den Erfaring, som andre Ophiothrix-Arter have
givet mig, troer jeg dog, at det her dreier sig om mere end om en lokal Varietet, saa
meget mere som Caraiber-Havet og Rio-Bugten ikke synes at have en eneste anden
Ophiuride tilfælles — det skulde da vere Hemipholis cordifera (Bosc), som v. Martens
(Berl. Monatsb. 1867) har fundet ved Rio, og som rigtignok ikke er funden i Vestindien,
men nordligere, ved Charleston, og som derfor vel endnu vil blive fundet i Vestindien").
De Slangestjerner, som ere kjendte fra et nordligere Punkt af Brasiliens Østkyst, nemlig
Abrolhos-Revene i Provindsen Bahia”), (Ophiomyæa flaccida, Ophiactis Krebsii, Ophio-
nereis reticulata, Ophiolepis paucispina og Ophioderma cinerea) ere derimod alle vest-
indiske Arter; den sammesteds forekommende «Ophiothrix violacea» maa derfor formodes
ogsaa at være O. canbea m.
c. M. H, t. 0. longipeda indskrænker jeg mig til den Bemærkning, at Ungerne
synes at have en nøgen, d.v.s. kun med Skæl og Radialskjolde bedækket Skive uden
Torne eller Pigge. Endnu ved et Skivetvermaal af 9°" og en Armlængde af c. 70mm er
dette Tilfældet (Exemplarer fra Samoa), \forsaavidt der her endnu kun findes enkelte fine
Gryn spredte hist og her over Radialbælternes fuldkommen tydelige Skælbeklædning, som
hos mere udviklede Exemplarer jo er ganske dækket af Tornene, ligesom de her aldeles nøgne
Radialskjolde. Jeg er tilboielig til at troe, at Ophiothrix planulata Stmps. (Sydhavet,
Groper Shoal, 20° S. B., 160%? ©. L.) er opstillet paa saadanne unge Exemplarer af
O. longipeda*). — Jeg har tidligere paavist en lignende Nogenhed hos en Art af en anden
nerstaaende Slægt, Ophiocoma Rüsei, og skal dertil knytte den Bemærkning, at jeg har
Grund til at antage, at Ophiocoma Valenciæ — det indiske Havs Repræsentant for
O. pumila i Vestindien — som ung ganske ligner den af mig tidligere beskrevne sex-
armede Ungdomsform af O. pumila, hvilken vel saaledes ter ansees for en fælles Eiendomme-
lighed for hele den temmelig skarpt udprægede Side af Slægten Ophiocoma, hvortil de to
nævnte Arter og O, Alexandri hore — en Gruppe, som frembyder en vis Analogi i ydre Form-
forhold med Ophiothrix longipeda, nereidina, Cheneyi*) 0. s. v., hvilke Arter paa lignende Maade
!) Da Dr. M. har havt den Godhed at sende Museet to Exemplarer, har jeg overbevist mig om Identi-
teten af Rio- og Charleston-Formen.
?) Verril, Notice of Corals and Echinoderms collected by Prof. G. F. Hartt at the Abrolhos Reefs,
Province of Bahia, Brazil 1867 (Transactions of the Connecticut Academy of Arts and Science, Vol.
1, S. 366—67).
3) Proceed. Philad. Acad. 1855. S. 386.
4) Museet besidder en Ophiothriz, som er opgivet at vere fra Guyaquil, men som jeg ikke efter
Beskrivelsen har kunnet med Bestemthed skjelne fra O. Oheneyi Lym. fra Zanzibar. Er Lokalitets-
angivelsen rigtig, turde der dog neppe vere Tvivl om, at Guyaquilformen vil vise sig forskjellig fra
Zanzibarformen, og den er derfor ogsaa i Museets Catalog forelobig opfort med eget Artsnavn, men
39 57
synes at danne en naturlig Gruppe indenfor Ophiothriæ-Slægten. Den unge Ophiocoma,
paa hvis store Lighed med Ungerne af ©. pumila jeg stolter den ovenfor berørte Antagelse,
er fra Samoa; men da O. Valenciæ endnu kun er kjendt fra den vestlige Deel af det
store indopacifiske Hav, maa jeg lade det staae hen, om det er Ungen af O. Valenciæ
eller af en nærstaaende Stillehavs-Art.
d. 0. striolata Grube!). Museet har længe besiddet to Exemplarer af denne anselige
Art, efter Opgivende af Naturaliehandler Brandt i Hamborg, fra Ny-Guinea. Skivetvermaal
14™™, Radialskjoldene aldeles nøgne og af den sædvanlige Form som retvinklede Trekanter;
de skællede Radialbælter besatte med lange, fine Pigge af samme Slags som Armpiggene,
men betydelig mindre; ogsaa Skiveranden er pigget, og det samme gjælder tildeels om den
forresten blødhudede Bugside, hvor man midt i hvert Armmellemrum seer en Gruppe af
lignende, men kortere Pigge. Mundskjoldene ere mere brede end lange og spaderdannede
med 3 runde Lapper og et kort Skaft udvendig. — Armene ere overmaade lange (9: 7 Gange
Skivens Tvermaal), deres Bugplader rektangulære, mere brede end lange, Rygpladerne tynde,
lidt hvælvede, men ikke kjøldannede, glatte, lidt mere brede end lange, skarpt sexkantede
(ikke ovale), Armpiggene 6 eller 7, tynde, glasagtige, nedentil glatte, men i deres ydre
Halvdeel ru, i Reglen butte, de længste saa lange som 5 Armled. — Farvetegningen
synes at være betegnende for Arten, da den ikke alene er den samme hos begge disse Exem-
plarer, men ogsaa hos et tredie, yngre og mere kortarmet, som Museet har erholdt «fra
China-Søen» gjennem Hr. Salmin, saavelsom hos et fjerde sammestedsfra, tilhørende
«Museum Godeffroy»: Grundtonen lys rosenrød eller rødgraalig; to Rækker af skiftevis større og
mindre himmelblaae Prikker, forbundne mere eller mindre regelmæssigt paa langs, to og to
eller tre og tre, ved korte Streger af samme Farve, danne to afbrudte Linier langs henad
Armenes Ryg og fortsætte sig ind paa Skiven langs med Radialskjoldenes mod hinanden
vendende Rande. Hist og her forbindes disse afbrudte Linier ved en mere eller mindre
tydelig Tverstreg, saa at der dannes ligesom en Række af blaae H'er langs ud ad hver
Arm. Undersiden afspeiler den samme Tegning, men forholdsvis svagt og utydeligt.
e. 0. elegans m. Skjøndt der kun foreligger et enkelt Exemplar af denne Art «fra
China-Søen» (Salmin), vil det dog være muligt derefter at charakterisere den paa en
saadan Maade, at den ikke senere vil kunne miskjendes.
da der dog er en Mulighed for, at Lokalitetsangivelsen kunde være urigtig, har jeg anseet det for
rigtigst forresten at forbigaae den her og oppebie, om dens Forekomst ved Amerikas Vestkyst fra
anden Side muligvis skulde blive bekræftet,
7) «0. striolatas, deren Armlånge sich zum Scheibenradius wie 6: 1 werhält, zeigt einen bräunlich
hellgrauen Grundton, mit smalteblauen Zeichungen, indem anf den Armen kurze, paarige, dicke
und dünnere Streifen oder Punkte abwechseln und jedes 5 Glied eine blaue Färbung annimmt; die
schmalen Strahlen zwischen den Radialschildern sind intensiv weiss mit blauen Punkten, die zu
je 5 oder 6 stehenden Armstacheln graulich, nach dem Ende verbreitert» (Grube I. c.).
8"
58 40
Skiven er flad, lav, femkantet, ikke opsvulmet mellem Armene, 6™™ j Tvermaal.
Radialskjoldene, som have den sædvanlige, retvinklet-trekantede Form, have en ru Overflade ;
den ovrige Deel af Skiven, dennes Underside derunder indbefattet, er besat med fine to- eller
tretakkede Torne; paa de brede Radialbælter findes der tillige nogle faa tynde, fine, rue,
spidse Pigge eller Børster, omtrent 15 ialt eller tre paahvert. Mundskjoldene ere meget bredt-
ovale med indadvendt fremspringende Spids. — Armene af Middellængde, temmelig tynde.
Rygpladerne smalle (lige lange og brede), rudeformige; Bugpladerne langstrakt-firkantede (to
Gange saa lange som brede), lidt bredere udadtil, med afrundede Hjørner. 6 Armpigge,
de mere udviklede lange (3™"), tynde, fine og spidse, glasagtige, stærkt takkede lige fra
Grunden af, med 12—17 Takker nedad hver Side; de 3 nedre som sædvanligt meget
kortere og aftagende i Længde nedefter, den underste endog mindre end Fodpapillen; ogsaa
den allerøverste er (som hos mange andre Arter) undertiden temmelig kort i Sammen-
ligning med de andre. — Farvetegningen charakteristisk; en skarpt udpræget mørke-
grøn Streg løber langs hen ad Armryggen i dennes hele Længde, og fortsættes ind paa
Skiven melem Radialskjoldene (men ikke længere end til disses indre Spidse) af en
brun Streg af samme Brede. Skiven er forresten lys rosenrød; en lysere Stribe,
begrændset af en fin, mørk Linie, langs med Radialskjoldenes Hypotenuse og ydre Cathete
frembringer i Forbindelse med de 5 mørkebrune Radiallinier en ret elegant Tegning. To
Rækker røde Prikker danne en Antydning til en Dobbellinie udad Armenes Rygside og
lignende mørkerøde Prikker ere strøede over Armenes Sider. Piggene som sædvanligt
farveløse.
Anm. Dr.v. Martens har beskrevet to nye Ophiothrèx-Arter fra de indiske Have"),
O. purpurea (fra Amboina) og O. viridialba (fra det chinesiske Hav, i 40 Favnes Dybde).
Begge have nogen Lighed med den her heskrevne, som dog ikke kan henføres til nogen
af dem.
f. 0. trilineata m. Der foreligger to Exemplarer af denne lille Art fra Samoa
(Museum Godeffroy); den synes at være nærmest beslægtet med O. caribæa. Skivetvermaal
sum; Radialskjoldene ere nøgne, de skællede Radialbælter, især de brede, besatte med
tynde Pigge eller Børster, hvilken Besætning ogsaa fortsætter sig om paa Bugsiden. Mund-
skjoldene ere rudeformige; Armene middellange, Rygpladerne smalle, noget hvælvede,
rudeformige; Bugpladerne bredt firkantede, smallere indadtil, med afrundede Hjørner. Arm-
piggene c. 7, tynde, glasagtige, takkede, med enkelte (f. Ex. 7) langt fra hinanden siddende
Torne, de længste som 3—4 Armled, altsaa temmelig lange, de nedre som sædvanligt meget
korte. — Skiven blaagrøn, Armene grønlige; langs ud ad Armenes Ryg løbe 4 smalle,
mørke Linier, to grovere i Midten og en finere paa hver Side, hvilke Linier saaledes
1) Monatsberichte der K. Akad. d. Wissensch. Berlin. 1867. S. 346—47.
A 59
begrændse 3 skarpt udprægede lyse Linier hen ad Armryggen. Piggene og Armenes
Underside som sædvanligt farvelose.
g. 0. capensis m. opstilles paa to Exemplarer fra Cap (Salmin), siddende paa
en Gorgonie, med Armene oprullede om dennes Grene.
Skiven er blød, opsvulmet eller ligesom udbolnende mellem Armene; de skællede
Radialbælter og tildeels den forresten nøgne Underside tæt besatte med lange, tynde, spidse,
men glatte (ikke takkede) Børster eller Pigge, som danne indtil 5 eller 6 Rækker paa de brede
Radialbælter; Radialskjoldene ere derimod nøgne. Mundskjoldene ere bredt-ovale med
indadvendt Spids, men forresten saa fuldstendigt sammenvoxne med Sidemundskjoldene, som
ligge indenfor dem, og med Genitalskellene, at det er nesten umuligt at drage Grendse
mellem dem. Armene ere lange og tynde og overtrukne med en blod Hud, saa at
man hverken seer Ryg- eller Bugpladerne og ikke kan angive deres Form noiagligt; dog
troer jeg at have overbevist mig om, at smaa Rygplader ere tilstede. Nærmest ved
Skiven er der 8 lange, tynde, haarfine, men nesten glatte, kun i Spidsen lidt rue Arm-
pigge, de 4 øverste de længste og omtrent lige lange (c. 4™™) (forsaavidt den øverste ikke
igjen er kortere), de andre af aftagende Længde og mere butte, den underste som sæd-
vanligt meget kort. Allerede i kort Afstand fra Skiven er der kun 6 eller 7 Armpigge, og
disse ere allerede noget kortere, saa lange som to Armled omtrent, og den underste har
antaget Krogform; Fodpapil mangler. Farvetegningen er uden Tvivl charakteristisk:
en sort Streg begynder paa de smalle Radialbelter og fortsætter sig ud paa de indre
Armled, men standser der pludseligt; i Armenes ovrige Deel findes der for hvert 4de eller
dte Led en fin sort Tverlinie, der fortsætter sig ud paa vedkommende Leds Armpigge;
forresten er Armenes Ryghud fint sortprikket.
h. ©. triglochis 7. 7. En udforligere Beskrivelse af denne, den eneste tidligere
kjendte capske Art, turde ikke vere overflødig til Sammenligning med den foregaaende.
Exemplaret er taget i Simons Bay og skenket Museet af Lieutenant Thalbitzer i So-
Etaten tilligemed en Deel andre af ham og hans altfor tidlig bortrevne Reisefelle, Lieute-
nant Hansen, ved Cap og i Indien indsamlede Naturalier.
Skiven er temmelig blod, fremspringende mellem Armene og tet besat med korte,
rue, 3—5-spidsede Torne, hvilke paa Radialskjoldene vel ere betydeligt mindre end paa den
øvrige Deel af Skiven, men nøgne ere disse ingenlunde”); ogsaa Undersiden er tildeels ud-*
') Jeg har senere undersøgt to Exemplarer fra Ny- Holland (Moreton-Bay) tilhørende «Museum Godeffroy>» ;
hos det ene, som er noget mindre end det capske, ere Radialskjoldenes Torne forholdsvis store, ikke
meget mindre end Radialbelternes; hos det andet, som er endnu mindre og meget ungt, er denne
Forskjel ganske forsvunden og Skiven tæt og eensformigt beklædt med Smaatorne. (Skiven lys,
Skiverand og Arme rosenrøde.) Cap og Ny-Holland synes i det hele at have flere Arter tilfælles (f. Ex.
Asterina Kraussü, Echinocardium australe).
60 42
rustet paa samme Maade. Mundskjoldene have den sædvanlige Form, bredt-ovale med frem-
springende Spids indvendig. Armene ere forholdsvis korte, Rygpladerne af den sædvanlige
Oxeform: stærkt rudeformige med afstumpet Inderhjorne, noget mere brede end lange, Bug-
pladerne brede, tilnærmelsesvis firkantede, Armpiggene inderst 7, i nogen Afstand fra Skiven
5 eller 6, korte, plumpe, butte, noget fladtrykte, med talrige fine Spidser paa alle Sider; den
underste aldeles rudimentær, den længste (i Almindelighed den næstøverste) saa lang som
3 Armled; en lille, men dog tydelig. Fodpapil. Farven rødlig, Skivens Omkreds sortladen,
hvert 4de eller 5te Armled mørkere, de mellemliggende Led i Armenes ydre Deel. blaalige
— begge Dele med fine hvide Tegninger.
i. Ophiogymna elegans Zgm. Museet har længe besiddet et af Hugh Cumming
skænket Exemplar af en Ophiogymna — d. v. s. en Ophiothrix, hvis Skive hverken er
besat med Torne eller Børster, men dækket af en blød Hud, som endog overtrækker de
store Radialskjolde paa en lille, skarpt begrændset Deel af disse nær, nemlig deres ydre
Vinkel, nærmest ved Armene. Jeg er ikke aldeles vis paa, at Arten er den samme som
Ljungmans; i al Fald er der et Par Forhold ved den, som jeg ikke finder omtalte,
skjøndt de fortjene at fremhæves, eller som ikke ganske stemme med Beskrivelsen. Den tilsyne-
ladende nøgne og bløde Skivehud viser sig ved Indtørring at indeholde haardere (kalkagtige?)
Concretioner; Sidemundskjoldene ere smaa, støde ikke sammen, men ligge mere paa Siden
af Mundskjoldene end indenfor dem («adoralia magna intus sese tangentia» Zgm.); Armpiggene
ere korte, butte, rue, 6 i Tallet, de underste meget korte, de 3 overste lige lange (eller den
øverste atter noget kortere), i Armens indre Deel omtrent saa lange som Armen er bred,
i den ydre forholdsvis noget længere. Bugpladerne ere ottekantede; egentlige Armrygplader
synes at mangle, i dets Sted er Armryghuden afdeelt i en Mangfoldighed af
kantede Smaaplader, omtrent som hos en Ophiomyxa eller Asterophyton. Selv om
den her beskrevne Art er forskjellig fra Ljungmans (hvad adskilligt tyder paa), maa
den sidstnævnte Eiendommelighed dog rimeligvis være charakteristisk for Slægten i dens
Heelhed og antages at være overseet hidtil, hvorfor jeg herved har villet henlede Opmærk-
somheden paa den.
8. Asteromorpha Steenstrupü Ltk., en ny Slægt og Art af de greenløse
Euryaliders Gruppe.
Ved Professor Ørsteds Reise til Vestindien og Central-Amerika forøgedes de green-
lose Euryaliders Gruppe, som tidligere kun bestod af den nordiske Asteronya Loveni, med
Cg et me
43 61
to nye Slægter, som han gav Navn af Asteroporpa og Asteroschema'). Den sidste af disse
var dog grundet paa en allerede tidligere beskreven, men sjelden og hidtil kun ufuld-
stændigt kjendt Art, som opførtes i Systemerne under Navnene Asterias oligactes Pallas og
Ophiura cirrosa Say; den er siden bleven forøget med en anden vestindisk Art (A. affinis
Duj., Hupé)?) og med en tredie fra Øen Réunion (A. Rousseaui Mich.)*). Slægten Astero-
porpa opstilledes derimod paa en tidligere aldeles ukjendt Form (A. annulata), hvoraf
der endnu kun foreligger det samme, af Prof. Orsted hjembragte Exemplar; dertil kom
dog snart, inden jeg endnu havde afsluttet min Monographi af de vestindiske Ophiurer, en
anden vestindisk Art (A. affınis), hvormed vort Museum er noget bedre forsynet; en tredie
Art (A. dasycladia), ligeledes fra Vestindien, omtales af Dujardin og Hupe; ialt altsaa —
hvis de af de nysnævnte Forfattere opstillede tre Arter vinde Hevd — 3 Slægter og 7 Arter
af greenløse Euryalider. Begge de nævnte nye Slægter afvige ved Genitalspalternes Stilling
fra den ældre (Asteronyx); hos denne ere de nemlig anbragte parvis, hvert Par i en fælles
Grube, der ligger heit oppe paa Skivens Bugflade, lige udenfor Mundskjoldene; hos Astero-
porpa og Asteroschema ligge de derimod hver for sig, paa samme Sted som hos de egentlige
Medusahoveder (Asterophyton) og hos alle normale Ophiurider.
Paa en af sine Reiser i Frankrig kjobte Professor Steenstrup i Cette nogle
tørrede Exemplarer af en ugrenet Euryalide, som sad med Armene oprullede om to for-
skjellige Gorgoniaceer; hvor disse havde hjemme var desværre ikke opgivet. Den tilhører en
ubeskreven fjerde Slægt, som paa en vis Maade danner et Bindeled mellem Asteronyx og
Asteroschema, i andre Henseender mellem denne og Trichaster.
Skiven er temmelig stærkt indtrykt mellem Armene; dens Rygflade udfyldes
næsten ganske af Ribberne. Den er — som overhovedet hele Huden — beklædt med
Korn, hvilke her, paa Ribberne, tildeels ordne sig i uregelmæssige Bølgelinier. Armene
ere forholdsvis mindre lange end hos Asteroschema og af en ret kraftig Bygning, stærkt
knudrede påa Ryggen i deres inderste Stykke, men forresten glatte og kun meget utydeligt
leddede, hvælvede paa Ryg og Sider, flade underneden. De 5 eller 6 inderste Led ere
paa Rygsiden noget opsvulmede, adskilte ved temmelig dybe og brede Tverfurer, som
atter skæres af den sædvanlige Længdefure midt ud ad Armenes Rygside; det er dette, som
giver Armenes inderste Deel det ovenfor omtalte knudrede Udseende. Kornene ordne sig paa
Armene i Tverringe, hvoraf man paa de indre Armled tæller 5, længere ude 4 for hvert
Armled. De smaa, korte og tykke Fodpigge sidde to ved hver Fodpore paa Armenes
Underside tæt ved Kanten mellem denne og Sidefladen; kun ved det inderste Fod-
1) See Additamenta II. S. 152—55. (Sep.).
?) Histoire naturelle des Zoophytes Echinodermes. S. 298.
3) Maillard: Notes sur l'ile de la Réunion. Annexe. A. S. 6.
EE
62 A4
par paa Skiven mangle de. Mundvigene
synes at være indfattede af fire smaa
Mundpapiller paa hver Side, men disse
ere dog egentlig kun ved Størrelsen for-
skjellige fra de almindelige Korn, hvormed
de omgivende Dele ere beklædte. Tand-
rækken paa Kjæben ligner ganske de fleste
Ophiuriders ; forsaavidt slutter Astero-
morpha sig til Trichaster og Asterophyton
asperum'). | hvert Armmellemrum sees
mere eller mindre tydeligt et forholdsvis
temmelig stort, rundagtigt Mundskjold,
og umiddelbart over dette, paa selve
Skivens Sideflader, en Grube med de
to Genitalspalter’). Dette Forhold
minder paa den ene Side om Asteronyæ,
forsaavidt som Genitalspalterne ogsaa her
Asteromorpha Steenstrupit. ere forenede parvis i en felles Grube,
mere dog om Trichaster, saasom ogsaa
her Genitalspalterne ligge meget ner ved hinanden i selve Armvinklerne, paa Skivens lod-
rette Sider; derimod er det vesentlig forskjelligt fra det hos Asterophyton og hos de andre
greenlose Euryalider stedfindende Forhold. — Af de foreliggende Exemplarer have de fire 5
Arme, de to derimod 6 og selvfolgelig det tilsvarende Antal af Mundvige, Genitalspalter
o.s.v. Det største har et Skivetvermaal af 85™™. — Arten har jeg tilladt mig at give dens
Opdagers Navn.
Da jeg har havt Leilighed til at sammenligne denne Form med en ung Trichaster
(palmiferum?) af samme Størrelse omtrent — Skivetvermaal 5™™, — hvis Arme allerede ere
klovede en Gang i Spidsen, og saaledes kan imodegaae den ellers ikke urimelige Formod-
ning, at min Asteromorpha maaskee kun var en ung Trichaster, vil jeg ikke undlade at
anføre, at denne sidste iøvrigt ganske ligner sig selv som ældre, naar undtages, at den
") Der tilskrives i Almindelighed Asterophyton-Arterne Mundpigge istedenfor Mundpapiller og Tænder,
i Modsætning til Trichaster. Herved er dog at bemærke, at hos visse Arter nærme disse Mundpigge
sig dog stærkt til, hvad man ellers kalder «Tænder» og «Mundpapiller», og hos À. asperum have de
ligesaa tydeligt differentieret sig i disse to Former som hos Trichaster.
2) Genitalspalterne sees ikke overalt tydeligt paa disse torre Exemplarer; ofte seer det ud som der
kun var een i hver Armvinkel; jeg troer dog, at den ovenstaaende Beskrivelse er noiagtig ogsaa i
dette Punkt.
45 63
kun har 4—7 Knuder (Pigge) paa Rygsiden af hver Arm, og at en lignende Knude eller
Pig — hvortil man ikke seer noget Spor hos den mere udviklede Tyichaster — har sin
Plads yderst paa hver af (nøiagtigere paa 9 af) de 10 Radialribber. — Forresten er Tri-
chaster den af de ældre Slægter, med hvilken Asteromorpha vel i Grunden er nærmest be-
slægtet, og vilde man beholde de 3 Grupper, hvori Ljungman inddeler Euryaliderne,
nemlig Astronycinæ (Asteronyx, Asteroporpa og Asteroschema), Trichastrine og Gorgono-
cephalinæ, maatte Charakteristiken af «Trichastrine» ændres saaledes, at den ogsaa kunde
omfatte Former med aldeles ugrenede Arme. Det er dog maaskee endnu for tidligt at stræbe
efter den naturligste Gruppering af Euryalide-Slægterne; for Øieblikket vilde jeg foretrække
en mere kunstig (analytisk) som f. Ex. følgende:
Oversigt af Euryalideslægterne. Conspectus Euryalidarum.
A. Med ugrenede Arme. A. Brachiis simplicibus.
a. Genitalspalterne samlede to og a. Rimæ genitales binæ in fossis,
to i Gruber, der ligge tæt udenfor scutis oralibus immediatim jux-
Mundskjoldene samt: tapositis, approximatæ, nec non:
1. høit oppe paa Skivens Bugside; Skiven 1. in intima parte ventrali disci; discus et
og Årmene ere aldeles nøgne; 4 korte brachia omnino nuda; spinæ ambu-
og en lang Fodpig; Mundpigge iste- lacrales breves 4, longa una, orales
denfor Mundpapiller og Tender: papillarum oralium et dentium locum
tenentes:
Asteronya M. Tr.
2. paa Skivens Sider, i Armvinklerne; 2. in lateribus disci, in angulis brachi-
Skiven og Armene ere kornede, de orum; discus et brachia granulata,
sidste ere knudrede ved Grunden. | hæc autem ad basin nodosa; spinæ
To korte Pigge ved hver Fodpore. ambulacrales breves binæ; papillæ
Mundpapiller og Tænder: orales et dentes adsunt:
Asteromorpha Li.
b.Genitalspalterne ligge hver for b. Rime genitales sejunctiæ, ad ba-
sig ved Armenes Grund, ikke to sin brachiorum, uon in fossacom-
og to i en fælles Grube. muni binæ.
3. Skiven og Armene kornede, men for- 3. Discus et brachia granulata, ceterum
resten glatte; to Fodpigge ved hver lævia; spinæ ambulacrales binæ; pa-
Fodpore. Mundpapiller og Tænder? pillæ orales, dentes?
Asteroschema Ostd. Lt.
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem Afd., 8 Bd. Il 9
64 46
4. Skiveribberne og Armene dybt led-
dede, meget rue. 5 eller 6 Fodpigge.
4. Costæ disci et brachia profunde annu-
lata, asperrima; spinæ ambulacrales
Mundpigge istedenfor Mundpapiller og 5 aut 6; spine orales:
Tender:
Asteroporpa Ostd. Lik.
(Her vilde ogsaa Hemieuryale „. 7. faae sin Plads, hvis den skal henføres
til Euryaliderne; see nedenfor!)
B. Armene grenede, enten B. Brachiis divisis, aut
5. i deres ydre Deel; Genitalspalterne 5. in extrema parte modo; rime genitales
ligge tet ved Siden af hinanden
i Armvinklerne, paa Skivens Sider,
om end ikke egentlig i nogen felles
Grube. Mundpapiller og virkelige
Tender ere tilstede :
approximate, in angulis brachiorum,
id est in lateribus disci, sed non in
fossa communi juncte. Papillæ orales
et dentes vere adsunt:
Trichaster 49.
eller:
6. fra Grunden af; Genitalspalterne ligge
langt fra hinanden ved Armenes
Grund; Tænderne og Mundpapillerne
erstattes som oftest af Mundpigge :
aut:
6. a basi inde; rime genitales late
sejunctæ, ad basin brachiorum; pro
dentibus et papillis oralibus spinæ
orales plerumque adsunt:
Asterophyton N. Tr.').
Anm. Til Beskrivelsen af en ny, formeentlig vestindisk?) Slægt, Hemieuryale
(pustulata), har v. Martens (Monatsberichte der Berliner Akademie 1867, S. 481—86) knyttet
en Drøftelse af Grendsen mellem Euryaliderne og de egentlige Ophiurider, et Spørgsmaal,
hvortil hverken Lyman, Ljungman eller nogen anden nyere Systematiker har ydet
noget Bidrag. Grændsen er i Virkeligheden ikke meget let at trække; af den af Müller
og Troschel givne Charakteristik bliver der nærmere beseet ikke andet tilbage, end at
Armpiggene hos Euryalerne sidde paa Armenes Underflade, hos Ophiurerne paa deres Side-
flader, og selv denne Forskjel vil undertiden vise sig at være ude af Stand til at afstikke en
skarp Grændse. Man kommer ikke videre ved at slaae fast, at Ophiurerne kun kunne
1) Til de af Ljungman opregnede Arter kommer endnu À. costosum Lmk. (Lyman I. c. S. 195) fra
Vestindien og A. panamense Verr. (Trans. Conn. Acad. I. 2, (1867) S. 251.)
*) Skulde altsaa egentlig være nævnt S. 24 blandt Forogelserne af den vestindiske Ophiurfauna,
47 65
bevæge deres Arme vandret, til Siderne, Euryalerne derimod rulle dem sammen ved at
krumme dem i lodret Retning; thi dertil ere mange Ophiurer tildeels i Stand, og andre,
der ligesom Euryalerne leve paa Gorgonier!) (Ophdothrix capensis f. Ex.) eller andre
Koraller, Alectoer, Asterophyter o. s. v., seer man vikle deres Arme spiralformigt om disse
paa selvsamme Maade som de ugrenede Euryalider (Asteronyæ, Asteroporpa). Jeg kan
derfor ikke tiltræde v. Martens's Udsagn: «ein Umwickeln irgend eines Gegenstandes
mittels der Arme habe ich nie gesehen». Om Hemzeuryale nærmest er en Euryalide eller
en Ophiuride, derom kan jeg ikke have nogen Mening, da jeg ikke kjender den af Selvsyn;
jeg er meest stemt for det sidste, men da jeg dog ikke kan anvise den nogen sikker
Plads blandt de egentlige Ophiurider, vil jeg indskrænke mig til her at optage en kort
Charakteristik af den efter v. Martens's Beskrivelse og Afbildning.
Hemieuryale v. Mart.
Skiven lille, dybt indbugtet mellem de
ugrenede, oprullelige Arme, uden be-
stemt Grændse mod disse, bedækket med
finere og grovere Korn, hvilke sidste
danne Overgangen til 6 større Knuder,
som ere ordnede regelmæssigt paa Skivens
Ryg, 1 i Midten og 1 indenfor Udspringet
af hver Arm; 10 større Plader (Radial-
skjoldene)!) omfatte to og to Armene ved
deres Udspring. Genitalspalterne i sæd-
vanligt Antal og Stilling. Mundskjoldene
og Sidemundskjoldene tydeligt udviklede.
5 butte Mundpapiller ved hver Mundvigs-
rand. Tænderne?) brede (?). Armene ere
kornede paa Ryggen og paa hver Side ud-
styrede med en Række runde Knuder;
paa Undersiden findes vel udviklede skjold-
formige Bugskjolde, enkelte Fodpapiller
og paa hver Side to papilagtige Armpigge.
Discus parvus, inter brachia simplicia,
convolubilia, nullis certis finibus a disco
distincta, profunde incisus, granis mino-
ribus majoribusque obtectus, tuberculisque
6 rotundis majoribus, quorum quinque re-
gulariter circa medium disposita sunt;
sculis binis majoribus ad insertionem
brachiorum. Rime genitales loco et
numero solito. Scuta oralia et adoralia
distincta, papillæ orales utrinque 5, dentes
late (?). Brachia supra granulata, utrinque
ad latera tuberculata, infra scutellata,
papillis ambulacralibus singulis, spinis
brachialibus binis, papillas simulantibus.
1) «Rücken ohne Schilder» (v. M). Men Afbildningen har jo disse Skjolde?
*) «Keine eigentlichen Zähne» (v. Martens).
sees paa Tændernes Plads?
Men hvad er da det brede Stykke, som paa Afbildningen
9"
66 48
9. Om et for den grønlandske og nordeuropæiske Fauna nyt Medusa-
hoved med pigget Ryg (Asterophyton Agassızü Stmps.) samt om den yngre
med Knuder paa Armenes Rygside besatte Form af Asterophyton
muricatum (Imk.).
Ved at gjennemgaae det tidligere kongelige naturhistoriske Museums Magasiner af
Straaledyr, stødte jeg i et Glas med Asterophyton eucnemis, uden Tvivl fra Grønland"), ufor-
modet paa et stort Exemplar (4 Tommer i Skivetvermaal), som paa en meget paafaldende
Maade afveeg ira den normale Asterophyton fra Grønland ved Skiveryggens Beklædning.
Medens denne jo nemlig ellers er saaledes beskaffen, at Radialribberne og den Armene
forbindende Randbremme ere tæt beklædte med større eller mindre Korn, hvilken Beklæd-
ning ved en temmelig skarp Linie er adskilt fra de trekantede Felter, som begrændses deels af
hine Ribber, deels af Randbræmmen, selve disse Felter derimod næsten nøgne, kun bestrøede
med enkelte fine Korn hist og her, i det mindste hos udvoxne Exemplarer, — finder jeg
her saa godt som slet ingen Korn hverken paa Ribberne eller paa de mellemliggende
Felter, men i dets Sted lave, tykke Pigge af noget forskjellig Størrelse og Form. I Fel-
terne mellem Ribberne ere de nemlig mindre og af en mere regelmæssig Kegleform, paa
Ribberne større, plumpere og af en mindre regelret Form, i Spidsen ligesom afskaarne,
ofte tillige sammentrykte, noget udvidede i Breden og kløvede i to eller flere Spidser, Paa
Ribberne staae de tillige noget tættere end paa Mellemfelterne, begge Steder dog kun tyndt
i Sammenligning med Kornbekledningen hos A. eucnemis. Randbræmmens Pigge staae i
Henseende til Form og Størrelse midt imellem Ribbernes og Felternes, og Mellemrummene
mellem Armene paa Bugsiden af Skiven ere tyndt beklædte med grove Korn, af hvilke dog
mange ved deres Størrelse og toppede Form danne Overgangen til Ryggens Pigbeklædning.
Hvor skarpt udpræget nu end denne Form synes at være i Modsætning til den
typiske A. eucnemis, vilde jeg dog været betænkelig ved at ansee den for andet end en
Varietet af denne Art, hvis den ikke allerede af Andre var bleven opstillet som egen
Art paa et rigere Materiale. Mine Betænkeligheder grunde sig deels derpaa, at man,
naar man gjennemgaaer en større Række af A. eucnemis, støder paa en ikke ringe
Variation i Rygsidens Beklædning (man træffer grovtkornede og man træffer fintkornede
Individer; man træffer Exemplarer, hvor Ribberne ere næsten nøgne, og andre, hvor
Mellemrummene ere det o.s.v); deels derpaa, at: der blandt de mig foreliggende grovt-
kornede Exemplarer af A. éucnemis i det mindste er eet (Nr. 31” i Museets Catalog), hvor
endeel af de større Korn paa Ribberne have antaget Pigformen og saaledes i det mindste nærme
1) Glasset var uden Mærke; Lokaliteten «Grønland» er saaledes ikke aldeles authentisk, men det er
meget usandsynligt, at den skulde være urigtig.
49 67
sig noget til den ovenfor beskrevne Form, hvor det tætte Korndække fuldstændigt manglede,
men var erstattet ved en Udvikling af store isolerede Pigge paa nøgen Bund. Men da man
kjender dette piggede Medusahoved (A. Agassizii Stmps.: «talrige korte kegledannede Pigge
ere spredte uregelmæssigt over Radialribberne; Mellemrummene mellem disse ere nøgne
eller bære kun meget faa, korte Pigge») fra et sydligere Bælte af Amerikas Østkyst (fra
Gaspé til Cap Cod), hvorfra Lyman har undersøgt en stor Mængde Exemplarer uden at
anføre nogen auden Variabilitet hos Arten end den sædvanlige Aldersforskjel mellem Ungerne
og de Voxne, og uden at man hidtil har fundet den ægte A. eucnemis sydligere end ved
Caribou-Island (Sydspidsen af Labrador), kan der neppe være nogen Tvivl enten om Artens
Selvstændighed eller om, at denne Art findes, om end sjeldnere, ved Siden af den mere arktiske
A. eucnemis ogsaa i Grønland"), ligesom f. Ex. Psolus phantapus findes der, om end sjeld-
nere, ved Siden af Psolus Fabricii. — Men A. Agassizii synes ogsaa at leve paa den mod-
satte Side af Atlanterhavet, ved Skandinaviens arktiske Kyster. I Bergens Museum opbevares
en stor Asterophyton fra Vadsø (Finmarken), om hvilken jeg har optegnet, at den er «glat
paa Ryggen, saavel paa Ribberne som mellem disse, men med enkelte smaa Pigge, og
med et temmelig grovt Korndække paa Armenes Rygside». Det kan neppe være nogen
anden bekjendt Art end A. Agassizi, og saa meget det end vilde overraske mig at finde en
amerikansk Art, der ikke forekommer ved Grønland, i Finmarken)?), saa vel stemmer det,
omvendt, med de almindelige Love for de nordiske Dyrs Udbredning, at grønlandske Havdyr
gjenfindes baade ved Ny-Englands og ved Skandinaviens Kyster. Muligvis høre ogsaa de
af Sars og Nordman?) undersøgte Exemplarer fra Østfinmarken (Varangerfjord) ikke som
antaget, til A. eucnemis, men til A. Agassizü. Af de ærede Forfatteres omhyggelige
1) Grændsen mellem À. eucnemis's og A. Agassizii’s Udbredningsbælter antoges hidtil at dannes af
Belle-Isle-Strædet og St. Laurents-Bugten. Endnu ved Caribou-Island og i Belle-Isle-Strædet traf
Packard A. eucnemis, ved Gaspé (Canadas Nordspidse, S. f. Anticosti) derimod allerede A. Agas-
sizit (Canadian naturalist and geologist, 1863; Observations on the glacial phenomena of Labrador
and Maine, with a view of the recent invertebrate fauna of Labrador, Memoirs read before the
Boston Society of natural history Vol. 1 pt. 2 (1867) p. 267). Jeg har selv tidligere angivet À, eucnemis
fra Newfoundland efter et ungt Exemplar fra Stuvitz i Christiania-Museum, men det var maaskee
A. Agassizü. Som unge kunne disse to Arter neppe adskilles, og en Sammenligning mellem hin
grønlandske A. Agassizii og Museets unge eller halvvoxne Exemplarer af samme Art fra Maine og
Grand-Manan giver derfor intet bestemt Resultat; dertil krævedes et fuldt udvoxet Exemplar fra selve
Ny-England, men iøvrigt er Bestemmelsen efter min Mening sikker nok. — Tidligere, da jeg kun
kjendte A. Agassizii af Stimpsons iøvrigt gode Beskrivelse (Synopsis of the marine Invertebrata
of Grand-Manan, 1853, p. 12), var jeg tilbøielig til at drage den ind under A. eucnemis; men det er
sikkert urigtigt.
Unægteligt synes der at være Arter med denne abnorme Udbredning, f. Ex. Goniaster phrygianus,
Paragorgia arborea, Primnoa reseda (jvfr. Verril: On the Polyps and Echinoderms of New-
England, Proceed. Boston Soc. nat. hist. 1866).
3) Sars Oversigt af Norges Echinodermer. (1861.) S.4—5. Nordman Notiz über die Gattung Astero-
phyton, vorkommend in der Littoralfauna Russlands (Ofversigt af finska Vetenskaps-Societetens for-
handlingar. IV. (1856—57.) S. 33—34).
»
=
68 50
Beskrivelser finder jeg det endog meget sandsynligt, og Sandsynligheden vil stige ved at
tage Hensyn til, at der ikke foreligger noget andet sikkert Vidnesbyrd om, at den ægte À.
eucnemis er bleven fanget ved Europas Nordkyst. Det vilde iøvrigt være ønskeligt, om samtlige
europæiske og nordatlantiske Medusahoveder (A. arborescens, Lamarckit, eucnemis, Agassizit
og Linckü) kunde blive underkastede en detailleret Undersøgelse, grundet paa talrige Exem-
plarer i alle Aldere af alle fem Arter, for noiere at bestemme Formgrendserne mellem
dem end hidtil er skeet.
Jeg har tidligere meddeelt Afbildninger af meget unge Exemplarer af Asterophyton
eucnemis og derved oplyst, hvor forskjellige disse ere fra de voxne, ikke alene i Henseende
til Armenes Kløvning, men ogsaa i Henseende til Skivens Beklædning paa Rygsiden, der,
som Lyman bemærker om A. Agassizi, paafaldende minder om den hos Ungerne af
Ophiopholis aculeata. Med Ungerne af Ast, muricatum (Zmx.)") er jeg først senere bleven
bekjendt gjennem flere Sendinger fra Hr. Riise. Da den første ankom, troede jeg at have
en ny Art for mig, men da Rækken blev fuldstændigere, saae jeg, at det kun var Ungdoms-
former af den almindelige vestindiske Art. Som et Tillæg til min tidligere Beskrivelse,
og som et lille Bidrag til Kundskab om de Forandringer, Dyreformerne undergaae under deres
senere Væxt og Udvikling, uafhængigt af den egentlige Metamorphose, som jo er tilbagelagt paa
et langt tidligere Trin, vil en nærmere Omtale af disse Former maaskee her være paa rette Sted.
Det mindste foreliggende Exemplar (Skivetvermaal c. 10mm) har kun een eller heist
to Pigge ved den ydre Ende af hver Radialribbe; disse Ribber ligge to og to tæt sammen,
1) Med al Agtelse for den store Flid, hvormed Lymans «Catalogue» er udarbeidet, og med fuld Aner-
kjendelse af dette Arbeides Værd for Videnskaben, kan jeg ikke undlade at dadle den forkeerte
Maade, hvorpaa han gjør Prioritetsretten gjældende for antelinneanske Forfattere. Saaledes
bliver A. mwricatum (Lmk.) benævnet A. costosum, fordi den benævnes saaledes af Seba (!),
Opkiothrix fragilis (Abgd.) maa vige for O. rosula (Linck), Ophioderma lacertosa ‘Lmk.) for Ophiura
levis («Stella levis» !) (Rondez.), Ophiura texturata (Lmk.) for Ophioglypha lacertosa (Linck) — en anden
Sag er det, hvis man, med Norman, vil beraabe sig paa Pennant og skrive O. lacertosa
(Pnt.), — Ophiopholis aculeata (Müur.) for O. bellis (Linck) 0.s.v. Man burde dog virkelig nu vide, at
et Artsnavn ikke kan søge Prioritet fra Tiden før Linné, da Binominalprincipet endnu ikke var
opstillet, da man med andre Ord slet ikke endnu havde Artsnavne, men kun Artsdiagnoser og
Artscharakteristiker, selv om disse undtagelsesvis kun bestode af et enkelt Ord. Med Ast.
costosum er det nu dobbelt uheldigt, at Lamarcks Æuryale costosa er, efter hvad Lyman selv
oplyser, en vestindisk Art, forskjellig saavel fra A. muricatum som fra de to andre Arter, der kjendes
fra dette Archipel. — Mod den Uskik, at Opstilleren af en ny Slægt eller Slægtsnavn sætter sit
Autornavn efter de af Andre tidligere givne Artsnavne, er der skrevet saa meget, at det ikke kan
andet end vække Forundring at see denne Fremgangsmaade ikke alene almindelig adopteret af de
fleste amerikanske Forfattere, men ogsaa i et under en videnskabelig Stormands Auspieier udkom-
mende Værk. Det er en saa aabenbar Krænkelse af Forfatterens Ret og er saa øiensynlig farligt for
Videnskabens sunde Udvikling, at det er mig ubegribeligt, at denne Uskik endnu kan finde Efter-
følgere, og at.ikke Alle have forenet sig om den simple Fremgangsmaade at sætte Arts-Autornavnet
i Parenthes, naar Slægtsnavnet er blevet forandret, hvorved enhver Tvetydighed undgaaes. — Om
Forandringen af Ophioderma til Ophiura og Ophiura til Ophioglypha, see det Følgende.
51 69
nzsten parallelt (senere fjerne de sig mere fra hinanden udadtil), og Piggene have endnu
ikke antaget den lodrette Stilling, men staae næsten vandret eller skraat ud fra Ribberne.
Ved den indre Ende af hver Ribbe er der dog desuden en lille lav Knude, hvilke 10 Knuder
saaledes danne en lille Kreds om Skivens Midtpunkt. Udad Armenes og Armgrenenes Ryg
sidder hist og her en rund Knude, der er stor nok, i Forhold til Armenes Tykkelse, til at
give disse en iøinefaldende knudret Charakteer. Jeg tæller 8 eller 10 i Række fra Grunden
af en Arm til henimod dens Spidse, men finder dem meget talrigere og tildeels pigdannede
hos et større Exemplar (Skivetvermaal c. 20mm, med 5 eller 6 Pigge paa hver Radialribbe) ;
de folge her i en temmelig tæt Række efter hinanden langs ud ad alle de tykkere Arm-
grene; jeg tæller her henved 20 i Række. Hos et tredie (Skivetvermaal c. 30™, med
6—9 Pigge paa hver Ribbe) ere Armknuderne vel endnu tilstede og tildeels endnu pig-
dannede, men indskrænkede til Armenes inderste Deel, mellem første og tredie Kløvning,
og man vil nu vauskeligt kunne tælle mere end 5 i hver Række, ofte ikke engang det.
Men allerede inden Arten opnaaer denne Størrelse, kunne disse Armenes Rygknuder være
næsten aldeles forsvundne, saa at blot hist og her et Korn, betydeligt større end de andre,
antyder, hvor Knuderne have siddet hos de unge. Selv hos fuldvoxne Exemplarer af A.
muricatum vil man ved Lupens Hjælp kunne finde disse sidste Spor af den rige Knude-
Udvikling, som i Forbindelse med den ufuldstændige Pig-Udvikling paa Skiven og en svag
Aftegning, bestaaende i mørkere Pletter paa Armene ved Knudernes Grund og Striber langs
med Radialribberne, giver den meget unge À. muricatum et saa afvigende Udseende, at
man ikke let falder paa at bestemme den rigtigt.
Jeg har tidligere vist, at der gaves Arter af Asterophyton, som istedenfor 1 større
Madreporplade have 5 smaa, I i hvert Armmellemrum. Det samme er ogsaa Tilfældet
med A. asperum (Lmk.) (hvilken Art jeg først senere har lært at kjende), og da dette For-
hold hidtil er bleven overseet, og den nævnte Art endnu i Ljungmans «Synopsis» opføres
blandt dem med een Madreporplade, vil jeg ikke undlade her at berigtige dette Punkt, for-
udsat, at det er den ægte A. asperum, som jeg har for mig").
1) I Anledning af Grubes Yttringer om denne Art (Zeitschrift für die gesammten Naturwissenschaften,
XXX Bd. 1867, S. 244) har jeg at bemærke, at Museets Exemplarer vistnok tilhøre samme Art som
Gs. formeentlige Varietet eller Art: A. Zœvipelle. Ogsaa hos dem viser Huden sig glat, uden Korn,
Bugpladerne ere usynlige, og paa de to større Exemplarer (Skivetvermaal c. 20mm) med 5—9 Pigge
paa hver Ribbe er det kun undtagelsesvis, at disse eller Armenes Pigge vise Antydning til et Hoved;
derimod er dette gjennemgaaende baade paa Armene og paa Skiven hos et yngre Exemplar (Skive-
tvermaal Smm) med kun 1 eller 2 Pigge paa hver Ribbe ved Armenes Grund. Jeg er derfor frem-
deles tilbeielig til at troe, at denne Form, hvis Hjemstavn Hr. Salmin har opgivet deels som Ny-
holland, deels som Bengalske Bugt, vil vise sig at vere den ægte A asperum Om Madrepor-
pladerne er talt ovenfor, og om Tiender og Mundpapiller S. 62.
70 52
10. Om Slægten Ophiurella Ag. og dens Identitet med Ophiocoma M. Tr.
tilligemed kritiske Bemærkninger om de andre for fossile
Slangestjerner opstillede Slægter.
Goldfuss afbilder i sit noksom bekjendte store Værk om Tydsklands Forsteninger
(Petrefacta Germaniæ I. t. 62) tilligemed flere andre lærerige Vidnesbyrd om Slange-
stjernernes Optræden i Fortiden en særdeles smuk og velbevaret Ophiuride fra den. litho-
graphiske Kalksteen ved Solenhofen under Navnet Ophiura speciosa Münst. Det meest paa-
faldende ved denne Form er — i det mindste ved forste Betragtning — dens, i Sammen-
ligning med de kraftige Arme, saa hoist ubetydelige Skive, der kun synes at bestaae af de
fastere Stykker, som hos alle Ophiurider umiddelbart omgive Munden. Da Agassiz («pro-
drome d’une monographie des Radiaires», 1834) tog sig paa at sammenstille alle den-
gang kjendte, levende og uddøde Echinodermer i eet System, fik Ophiura speciosa derfor
sin Plads i Slægten Øphiurella"), der netop charakteriseres ved «disque à peine distinct»;
rigtignok henførtes til den samme Slægt, uden at man ret begriber hvorfor, tre andre Arter,
paa hvilke denne Charakteer aldeles ikke passer, nemlig O. carinata Minst., O. Millert
Phillips og O. Egertoni Brod. (om hvilke mere siden). Da disse imidlertid senere af Andre
ere blevne fjernede af Slægten Ophiurella og tildeels gjorte til Typer for egne Slægter,
staaer O. speciosa ene tilbage i Slægten Ophiurella; kan man vise, at O. speciosa tilhører
en anden endnu levende, velbekjendt Slægt, bortfalder selvfølgeligt selve Slægten Ophiurella
af Systemet, i det mindste saa længe man slet ikke veed noget nærmere om den af
d’Orbigny senere opførte Ophiurella bispinosa. Rigtignok har Wright?) til samme nomi-
nelle Slægt henført en tredie Art, som han kalder Ophiurella Griesbachii, men det vilde ogsaa
falde vanskeligt at forklare, hvorfor den er bleven henført til Slægten Ophiurella; med O. speciosa
1) Slægten Ophiurella charakteriseres paa følgende Maade af d'Orbigny (Cours élémentaire de paléon-
tologie et de géologie stratigraphiques, 1852, t. 2, p. 133—34): «Disque å peine distinct. Aux
bras 4 rangées de grosses plaques (deux externes plus grosses), à la jonction des
quelles sont de petites pièces ovales, par lignes (a: Fodpapillerne), et de longues
épines». O. bispinosa d’Orb. (prodrome) (14de Etage, Corallien, Frankrig) «grande espèce remar-
quable par les pièces laterales des bras larges et chargées alternativement d'une ou deux longues
epines». Forresten er aldeles intet bekjendt om den, og der kan derfor for Tiden intet Hensyn
tages til den.
2) Annals and Magazine of natural history, 2d. series Vol. 13 (1854) t. 13 f. 3. — A Monograph of
the british fossil Echinodermata from the oolitie formations, Vol.2, pt.2, on the Ophiuroidea, 1866,
p. 154 t. 18 f. 3. Wright charakteriserer Slægten saaledes: «Disk small, membranous and often
very indistinet; rays long and slender; lateral ray-plates provided with elongated filiform spines».
Men i Artsbeskrivelsen kaldes disse med Foie «short stout».
53 71
har den aabenbart Intet at gjøre, og da den har en overmaade tydelig og vel udviklet Skive,
passer ikke engang formelt den oprindelige Slægtscharakteristik paa den‘).
Jeg kjender O. speciosa kun af Goldfuss's Afbildning og af en Gibsafstøbning,
som imidlertid langtfra er saa tydelig som Afbildningen, der synes at være fortræffelig.
Hvis denne nu virkelig er til at stole paa i Et og Alt — og jeg seer ingen bestemt Grund til den
Mistanke, at Goldfuss skulde have suppleret, hvad der kunde sees paa Forsteningen, ved
at tage en levende Art til Hjælp, hvilket rigtignok vilde gjøre det misligt at stole paa
Figuren alene — erkjender man Armpladernes, Fodpapillernes og Armpiggenes Antal
og Form med samme Bestemthed, som om man havde en endnu levende Slangestjerne
liggende for sig. Havde man da nu en Slangestjerne fra Nutiden for sig, som frembød
netop de samme Charakterer, som O. speciosa paa Goldfuss's Afbildninger, og navnlig
de forstørrede Analyser, fig. 4b og 4c, vilde Ingen, som er nærmere bekjendt med Slange-
stjernerne, betænke sig paa at svare: det er Armene af en Ophiocoma! Ingen anden
Slægt end Ophiocoma (og Ophiomastix, hvis denne betragtes som mere end en Underslægt
af hin) besidder netop denne Form af Ryg- og Bugplader i Forbindelse med glatte Armpigge
” af denne Længde og Form, samt vel udviklede Fodpapiller (hvoraf O. speciosa ligesom mange
Ophiocomer netop har to ved hver Fod). O. speciosa er altsaa en fossil Slangestjerne med
Ophiocoma-Arme; og dersom der ikke i Skivens Bygning er Noget, som bestemt modsætter
sig Henførelsen til denne Slægt, vil denne Henførelse aabenbart være dén eneste, som lader
sig forsvare; og noget Saadant er der ikke af den simple Grund, at Skiven mangler
fuldstændigt med Undtagelse af de Dele, der kunne betragtes som Fortsættelser af
Armenes Skelet og umiddelbart omgive den stjernedannede Mund. Selvfolgeligt er denne
Mangel af Skive kun en Folge af den Medfart, Dyret har lidt, forend det forstenedes. At
Skiven afrives netop paa denne Maade, naar en Slangestjerne udsættes for en noget haard
Behandling, f. Ex. i Skraben, er noget meget almindéligt; jeg har havt mange Ophiurider
med blødere Skive (især Amphiurer), som det var gaaet paa denne Maade, i mine Hænder, og
jeg har havt mere end eet Exempel paa, at endogsaa ikke aldeles Ukyndige i saadanne lemlæstede
Exemplarer have formodet Repræsentanter for nye Slægter. Naturligvis skeer det lettest med
de Ophiurer, som have en mere blød Skive, f. Ex. Ophiothrix, Ophiocoma, Amphiura, Ophio-
nephthys 0. s. v., sjeldnere hvor den er dækket med haarde og tykke Skælplader, f. Ex.
Ophiolepis (s. str.), Ophioglypha o.s.v. Vilde man a priori danne sig en Forestilling om,
hvorledes en fossil Ophiocoma vilde komme til at see ud, da er det klart, at den forholdsvis
blode Skivehud under Forraadnelsen af de indre blode Dele let vilde losne sig fra det
faste Armskelet og opløse sig, saa at den forstenede Slangestjerne kun vilde komme til at
1) Habituelt minder Ophiurella Griesbachii f. Ex. om Ophioglypha albida (Forb.); bestemme den nær-
mere formaaer jeg ikke.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, II. 10°
72 54
bestaae af de i Midten sammenstødende og med hinanden forbundne Arme; den vilde, med
andre Ord, netop komme til at see ud som vi see den afbildet hos Goldfuss! Der
mangler blot, at man skulde kunne paavise Ophiocomernes Mund- og Tandpapiller hos den
fossile Art. Da de ikke antydes paa Afbildningen, have de formodentlig ogsaa manglet paa
Originalstykket, men de kunne ogsaa godt være affaldne eller afslidte ved den Medfart, som
Slangestjernen leed, førend den blev fuldstændigt begravet og forstenet i Solenhofer-Bækkenets
fine Kalkdynd, hvis det ved nærmere Eftersyn skulde vise sig, at der ikke er Spor af dem
at finde. Jeg kan derfor ikke skjønne, at der er tilstrækkelig Grund til længere at opret-
holde Slægten Ophiurella, eller til at ansee Ophiura speciosa Minst. for at.være andet end
en ægte Ophiocoma M. Tr. fra Juratiden.
Ophiurella er imidlertid ikke den eneste af de for Slangestjerner fra Fortiden op-
stillede Slægter, som maa betragtes med Mistillid. Det vil ikke kunne nægtes, at de For-
fattere, hvem Opstillingen af de fleste af disse skyldes, have taget sig Tingen altfor let.
Den eneste rigtige Fremgangsmaade vilde aabenbart været og maa fremdeles være, at hvad
der ikke kan henføres med nogenlunde Sikkerhed til nogen af de Ophiur-Slægter, som
endnu leve i Nutidens Have, og dog ikke frembyder saa eiendommelige Træk, at man med
nogenlunde Bestemthed deri erkjender en egen, uddød Slægtstyp — lad saa være, at
denne ikke kan charakteriseres saa fuldstændigt, som man fordrer det for de nulevende
— maa henstaae indtil videre som Arter af Slægten Ophiura Lmk. (sensu latiore). Men
istedenfor at gaae ud fra de levende Former og gjøre sig Rede for, ved Sammenligning med disse,
hvorledes de foreliggende fossile Former vel have været byggede, og navnlig i hvilken Bevarel-
sesgrad de forstenede Exemplarer virkeligt foreligge, har man uden Hensyn dertil sammenlignet
de fossile Former indbyrdes og benyttet de tilfældige Forskjelligheder, som de frembøde, uden
at tage Hensyn til, om de vare Følgen af en mere eller mindre velbevaret Tilstand, til at
opstille Slægtscharakterer, som kum altfor ofte hvile paa en blot og bar Skuffelse. Det
nedenfor meddelte kritiske Gjennemsyn af de af d'Orbigny opstillede Slægter af fossile
Ophiurider, med de dertil knyttede Bemærkninger om andre til de samme «Slægter»
af senere Forfattere henførte Arter, vil vise, at det ikke er for haard en Dom, naar jeg
udtaler, at det meste af, hvad der hidtil er præsteret i denne Retning, maa kasseres som
ubrugeligt. Denne Green af Palæontologien er maaskee en af dem, som hidtil har været
allermeest forsømt. Desværre er det mere negative end positive Bidrag, jeg kan yde til
dens Ophjælpning. Den mangelfulde Tilstand, hvori de faa fossile Ophiurider, som ere
opbevarede til os fra Fortiden, foreligge, vil i de fleste Tilfælde gjøre det umuligt at
bestemme dem, selv om man ikke vilde fordre den Skarphed i Bestemmelsen, hvormed
man nutildags ved en næsten smaalig Analyse skjelner og maa skjelne mellem de talrige
Slægter, f. Ex. af Amphiura-Gruppen. Selv den grundigste Kjender af de nulevende Ophiu-
riders finere Architektonik vil her ofte komme tilkort; men saa meget mindre vil dette van-
55 73
skelige Afsnit af Forsteningsleren kunne faae en forsvarlig Behandling i Hænder, der ikke
ere videre fortrolige med denne Afdeling af Dyreriget. Skal man slutte af d’Orbignys
Behandling af de fossile Ophiurider, maa hans Kundskab til de levende Former have staaet
langt under, hvad man kunde vente af en Forfatter, hvem man skylder de smukke Afbild-
ninger og Analyser af kanariske Asterider og Ophiurider. Det skal dog indrømmes til hans
deelvise Undskyldning, at hvad der før ham var præsteret paa det samme Omraade, end-
ogsaa af udmærkede Zoologer og Palæontologer, heller ikke egnede sig til at tjene som
Mønster for Andre, som f. Ex. ovenfor er vist i Anledning af Slægten Ophiurella.
2. Acrura Ag. «Ophiure pourvue aux bras de 4 rangées de pièces, entre
lesquelles sont de petites écailles par lignes transverses». Disse «Smaaskæl»
mellem Armpladerne ere de papilagtige Armpigge, som udmærke A. prisca (Münst.) (Goldfuss t. 62,
f. 6) fra Muslingkalken. Denne Art hører til de forholdsvis vel kjendte; den har saa meget tilfælles
med visse Arter af Amphiura Forb., at man førend denne Slægts seneste Klovning ved Lyman og
Ljungman ikke kunde have havt stor Betænkelighed ved at henføre den til denne. Men baade
i denne og i andre nærstaaende Slægter (Ophioderma, Ophiolepis, Ophioglypha o.s. v.) ere
Piggene saa lidet forskjellige fra Fodpapillerne, at Tilstedeværelsen af Papiller istedenfor
Pigge paa Siderne af Armene ikke kan betragtes som noget absolut eiendommeligt for
A. prisca. Imidlertid kan man vel lade denne Art vedblive at være Typ for en egen Slægt
ved Siden af Amphiura (s. str.), Amphipholis, Hemipholis 0. s. v. — tildeels dog kun fordi
de Smaaforhold i Mundvzbning o. desl., hvorpaa det ved dens finere Bestemmelse især
vilde komme an, ikke kunne ventes oplyste nogensinde.
Af de 4 andre Arter, som d'Orbigny indbefatter under Slægten Acrura, ere de
to endnu altfor lidt kjendte, til at man kan bestemme deres Plads, nemlig:
Acrura Cottaldina Oro. (11 Etage, Bathonien), «espèce pourvue de longs bras à
peine épineux», og
A. subnuda d'Orb. (14 Etage, Corallien), «espèce dont les bras grèles ont à peine
de très petites épines entre les plaques». De anførte Ord — som rigtignok' antyde en vis
Lighed med À. prisca — ere alt, hvad man veed om dem.
De to andre Arter synes at kunne henføres til Slægten Ophioglypha Lym. (Ophiura Forb.) :
A. Cornuelana d’Ord., opstillet paa de Brudstykker af en glatarmet og kortpigget
Ophiuride, som Cornuel har afbildet fra «Neocomien» (Mémoires de la societé géologique
de’ France t. 3 (1848), t. 4, f. 26—30) De kunne idetmindste have tilhørt en Ophio-
glypha ligesom de Levninger, der beskrives forskjellige Steder under Navn af Ophiura eller
Acrura serrata (Roemer). (Smlgn. Roemer: die Versteinerungen des norddeutschen
Kreidegebirges (1841), t. 6, f. 23; Reuss: Die Versteinerungen der böhmischen Kreide-
formation, S. 58, t. 20, f.26; Proceedings of the geological Society, Vol. IV (1843), S. 233;
Dixon: Geology of Sussex, S. 337, t. 23, f. 2 og 3).
10*
.
74 56
Slægten Acrura er senere endvidere bleven forøget med en sjette ligesaa proble-
matisk Art, A. Brodiei Wright (Monograph S. 153, t. 17, f. 5), fra Juraformationen (Middle-Lias) ved
Cheltenham. Diagnosen lyder saaledes: «Disc very small, indistinet; rays long, very deli-
cate, slightly tapering, nearly uniform thickness throughout, six times the length of the
diameter of the disc; lateral scutæ with scalelike appendages». Skivetvermaal 1/8”, Arm-
længde “ho. Forfatteren er selv meget i Tvivl, om denne Art er henfort til den rette Slægt,
og erklærer denne Henforelse for kun at være foreløbig; den støttes væsentligt paa Arm-
leddenes langstrakte Form og paa Tilstedeværelsen af smaa skælagtige Vedhæng paa Side-
pladerne. Den Afbildning (f. 5 c.), som skulde godtgjore det sidstnævnte Forhold,
gjør imidlertid ikke Fyldest i denne Henseende, og man gjør sig vistnok ikke skyldig i nogen
Overdrivelse ved for Tiden at erklære denne Form for generisk ubestemmelig.
3. Aspidura Ag. «Corps couvert en dessus de 10 plaques, formant disque.
Les bras pourvus de 4 rangées inégales de plaques, deux grandes laterales,
deux pétites au milieu; point de pièces intermediaires».
Selv om man vilde indromme, at de to til denne Slægt henforte Arter fra Musling-
kalken ikke kunne optages i nogen nulevende Slægt, vilde det ingenlunde være givet, at
de begge tilhøre den samme uddøde Slægt.
Å. loricata (Goldf.) (t. 62, f. 7) minder stærkt om de med korte, stærke Arme ud-
styrede Ophioglypha-Arter, f. Ex. O. nodosa, carnea, Stwitzü. Var den rigtigt afbildet,
kunde der vel ikke reises Tvivl om dens Ret til at danne en egen Slægt, men da jeg har
havt Leilighed til at undersøge flere Exemplarer af den, maa jeg bemærke, at jeg paa dem
ikke har kunnet see noget til den mærkelige Skælgruppe, som paa Münsters Figur ind-
tager Mundens og de denne omgivende Deles Plads. Forsaavidt man paa de foreliggende
Stykker kan see noget der, seer man kun en almindelig typisk, stjerneformig Ophiur-Mund,
hvis finere Enkeltheder dog ikke kunne erkjendes.
A. Ludeni Hagenow (Palæontographica t. I, t. 1, f. 1) har unægteligt en vis
habituel Lighed med À. loricata, men er dog især ved Skivens Beklædning ikke lidet
forskjeliig fra denne. Søger man at gjøre sig rede for hvad den er, forsaavidt som
man af den smukke Afbildning kan gjøre sig en tilstrækkeligt udtømmende Forestilling
om den, vil man finde, at det er en typisk, skællet Slangestjerne med usædvanlig
kraftig Armbygning, men som, førend den undergik Forsteningsprocessen, var blevet
berøvet alle Korn, Papiller, Pigge o. s. v., hvormed den var udstyret, ja endog Ar-
menes Rygplader — forsaavidt disse have været tilstede, hvad dog uden Tvivl maa an-
sees for det rimeligste. Førend Slægten Ophiolepis M. Tr. blev spaltet i en Mængde Slægter,
kunde man henført den til denne, men nu er den i Grunden ubestemmelig, uagtet dens til-
syneladende og forholdsvis gode Bevarelsestilstand. I det allerhøjeste kan man i den
formode Typen for en egen Slægt, som imidlertid ikke lader sig charakterisere. — Inden
57 75
jeg forlader denne Form, maa jeg dog endnu anfore, at d’Orbigny har havt det Uheld
at copiere Albildningen af denne Form som Palæocoma Fiirstenbergii, hvori C. Vogt
(Handbuch d. Geologi u. Petrefaktenkunde, 2den Udgave (1854), 1ste Deel S. 524, 2den Deel
S. 431) trolig har fulgt ham").
Picard har nominelt forøget denne Slægt med to Arter fra den thüringske Keuper:
A. squamosa og coronæformis (Ueber den Keuper bei Schlotheim in Thüringen und seine
Versteinerungen, iGiebels «Zeitschrift für die gesammten Naturwissenschaften, 1858, XI Bd.,
S. 430 —32, t. 9, f. 1—3). De ere begge efter Omstændighederne vel vedligeholdte, men
alt hvad man kan faae ud af dem, er dog, at det har været tyndarmede Ophiurider med de
sædvanlige fire Rækker af Armplader, hvis Skive besad lignende, men mere eller mindre
tydelige Indbugtninger mellem og indenfor Armene, som f. Ex. Amphiura Chiajei og fili-
formis. Deres Habitus minder overhovedet nærmest om Amphiura; til at stille dem sammen
med Aspidura loricata eller A. Ludeni er der ikke nogen tilstrækkelig Grund. At henføre
dem til Slægten Acrura vilde ialfald bedre kunne forsvares.
4. Aplocoma (Haplocoma?) «Genre voisin des Åcrura pour la forme, mais
avec une seule rangée de pieces en sautoir aux bras».
Opstillet for Acrura Agassizii Münst. (Beiträge zur Petrefakienkunde I, S. 87, t. 11,
f. 2) fra Muslingkalken. Denne fossile Ophiuride besidder i Virkeligheden slet ingen Cha-
rakterer, hvorpaa en Slægtsdiagnose kan begrundes. Alt hvad man kan faae ud af Be-
skrivelsen og Afbildningen er kun en typisk Ophiuride, som forend den blev begravet i
Steenmassen havde mistet alle sine Pigge, Papiller o.s.v., og som det derfor er umuligt at
bestemme nærmere.
5. Geocoma dOrb. «Genre voisin des Ophiurelles, mais sans petites
pièces ovales de la base des épines» (d.v.s. uden Fodpapiller!).
G. carinata (Minst.) (Goldfuss I. c. t. 62, f. 5) ligner habituelt saa meget slappe, slet
bevarede Exemplarer af visse Ophiothrix-Arter, f. Ex. O. violacea eller spiculata, at jeg vilde
fundet det naturligere, om man foreløbigt havde ladet den slutte sig til denne Slægt, end
opstillet en ny Slægt for den.
Geocoma elegans Heller (Sitzungsberichte d. k. Akad. d. Wissensch. Wien. 28 Bd.,
1858, t. 5, S. 167) og 6. libanotica (Heller |. c. t. 4, og König: Icones fossilium sectiles
t. 2, f. 26) synes mig ikke at have noget tilfælles, der kan retfærdiggjøre deres Sammen-
stilling i een Slægt eller yde Geocoma-Slægten nogen ny Støtte. Dog skal det ikke nægtes,
at der er en vis Overeensstemmelse mellem Analyserne af G. carinata og G. elegans, som
1) Om Feilen maaskee er rettet i den senere Udgave er mig desværre ubekjendt, da jeg ei har kunnet
faae den at see. Bemærkningen er ialfald nedskreven førend denne Udgave udkom og har kun til
Hensigt at standse en almindelig udbredt Feiltagelse inden den gaaer videre.
76 i 58
kunde tyde paa et vist nærmere Slægtskab; men selve disse Analysers Tydning forekommer
mig vanskelig.
6. Palæocoma dOr8. «Ce sont des Ophiuræ à quatre rangées de pièces
brachiales, sans petites pièces intermédiaires» (d. v. s. uden Armpigge, Fod-
papiller o. desl.), en Charakteristik, som ligesom den af Aspidura vil kunne passe paa de
fleste afkledte Ophiurider. Hertil henfores:
P. Milleri (Phillips) (Ilustrations of the Geology of Yorkshire t. 13, f. 20) fra den
engelske Liasformation, efter min Mening en aldeles typisk Ophioglypha Zym. (Ophiura Forb.).
Jeg er ganske enig med Forbes i, at Ophiura Milleri Paid. og 0. loricata Williamson (Loudons
Magazine of natural history Vol. 9, S. 427) kun udgjore een Art, men begriber ikke, hvorfor
han (Proceedings of the geological Society Vol. IV, S. 232) henfører den til Ophioderma;
der angives rigtignok som Grund, at den har den for denne Slægt eiendommelige Form af
Mundskjoldene (ovarian shields) og de indre (superior) Genitalspalter; men derpaa søger
man forgjæves Bekræftelse i de ovenfor nævnte Forfatteres Originalbeskrivelser eller Afbild-
ninger"), og Forbes antyder ikke paa anden Maade, at han selv har undersøgt den. Jeg
har derimod havt Leilighed til at see et Par gode Exemplarer, som Dr. Puggaard og hans
Enke, Fru P., have skænket Museet, og finder dem aldeles stemmende med Slægten Ophio-
glypha, forsaavidt som dennes Eiendommeligheder kunne ventes at være erkjendelige hos for-
stenede Exemplarer. — Sammesteds vilde jeg ligeledes, efter Beskrivelsen og Afbildningen, have
henført Ophiura Egertoni Broderip (Transactions of the geological Society, II Series, Vol. V, t. 12,
f. 6), som allerede af Broderip træffende sammenlignes med Ophioglypha texturata.
Ogsaa den henføres imidlertid af Forbes (l. c. S. 233, f. 4) til Ophioderma-Slægten
(jvfr. ogsaa Haugthons Manual of Geology (1866) S. 289), og efter at jeg har havt Leilighed
til at see to Exemplarer fra Lyme Regis, maa jeg indrømme, at deres Habitus kan være
temmelig Ophioderma-agtigt; om forskjellige Arter ere blevne forvexlede under dette Navn,
har jeg ikke Midlerne til at afgjore. Ophioderma tenuibrachiata Ford. (1. c. f. 5) (ligeledes fra
den engelske Lias) og Ophioderma Escheri Heer (Urwelt der Schweitz S. 72, f. 34) vilde jeg
fremdeles henfort til Ophioglypha-Slægten. De store Radialskjolde hos den schweitserske
Liasform udelukke, ligesom hos de foregaaende Arter, den Mulighed, at det kunde være en
Ophioderma, og den forskjellige Form af Armenes indre Ledstykker (central ossicula), som
antydes hos den sidstnævnte engelske Art ved fig. 5 a (l. c.), i Modsætning til fig. 4, kan
hidrøre fra, at f. 4 er et virkeligt Snit omtrent gjennem Armens Axe, hvorimod man i f.5a
1) Phillips gav ingen Beskrivelse, og hans Afbildning af Undersiden (Munden og dens Omgivelser)
er uforstaaelig. Williamson afbilder Dyret ovenfra; hans Figur stemmer ret godt med de fore-
liggende Exemplarer, dog skulde Armrygpladerne været meget bredere, Hans Afbildning citeres ikke
af Wright; om derved antydes, at han ikke anseer dem for identiske, veed jeg ikke, men maa for-
mode det, uagtet jeg rigtignok ikke kjender Grundene til en slig Adskillelse.
59 77
seer Ledstykkerne fra deres øvre Rand, efter at Armrygpladerne ere affaldne eller borttagne.
— I den seneste Tid er der tilkommet nye Oplysninger om de ovennævnte Årter fra den
engelske Juraformation, saavelsom om andre nærbeslægtede Former, i den særdeles fortjenst-
fulde Monographi af de engelske Jura-Slangestjerner, som Dr. Wright har begyndt at
udgive for det engelske palæontographiske Selskab. Men jeg maa tilstaae, at jeg ved
at gjennemgaae disse Beskrivelser og Afbildninger, være sig af de allerede ovenfor
nævnte Arter, Ophioderma Millert, Egertoni og tenuibrachiata, eller af de senere tilkomne
0. Gaveyi og carinata Wright (1. c. S. 140—49, t. 15—18), kun har kunnet finde Grunde
til ikke at henføre dem til Slægten Ophioderma. Paa den anden Side maa jeg indrømme,
at den Omstændighed, at man paa ingen af disse Afbildninger seer noget til den rudimen-
tære Kileform af Armbugpladerne, som udmærker de fleste Ophioglypher, og som man ogsaa
gjenfinder f. Ex. hos ©. Murravü, ikke taler for at henføre dem til Ophioglypha Lym.
(= Ophiura Forb.), hvortil jeg ellers ubetinget vilde henføre dem, naar jeg blot tog Hensyn
til deres habituelle Udseende, til det almindelige Indtryk, som de efterlade; men der er ogsaa
andre Slægter, som kunde komme i Betragtning (f. Ex. Pectinura, Ophiolepis s. str.), og
der er endelig den Mulighed, at de tilhørte en uddød Slægt, d.v.s. en, der, hvis man kjendte
den i alle de Enkeltheder, som nu komme i Betragtning ved Slægternes indbyrdes Afpæling,
vilde vise sig forskjellig fra alle nulevende. Ved at henføre dem til Ophioglypha vilde dog
den mulige eller uundgaaelige Feil sandsynligvis indskrænkes til det mindst mulige. De
store Radialskjolde, som afbildes hos alle de ovennævnte Former, forbyde ialfald at opfatte
dem som Ophiodermer. Nærmere kan jeg ikke komme Sagen efter Beskrivelser og Afbild-
ninger, uden at jeg derfor turde love at kunne klare Sagen fuldstændigt, hvis jeg havde Ori-
ginalerne for mig. «
P. Fürstenbergii (Müll) (Monographie der Petrefakten der Aachener Kreideformation
I, p. 6, t. I, f. 3). Skjondt denne Ophiuride hører til de bedst bevarede fossile Slange-
stjerner, som kjendes, vover jeg dog ikke efter Afbildningen at henføre den til nogen be-
stemt Slægt; saa meget tor man dog sige, at den ikke hører til samme Slægt som P.
Müller.
0. Cunliffei Ford. (Transact. Geol. Soc. t. VII, t. 19, f. 8) fra Ostindien; aldeles
ubestemmelige Fragmenter.
7. Ophicema (alias Ophycoma) d’Orb. «Une seule rangée de gros articles aux
bras avec une petite pièce supérieure». Opstillet paa 0. granulosa Roemer (I. c. f. 22),
bestaaende af 4 Armled med kornede Sideplader og med smaa trekantede Ryg- (eller Bug-)
Plader. Atder paa en saa tarvelig Grundvold ikke lader sig opfore nogen ny Slægt, er indlysende.
— At d’Orbigny ikke har kjendt den Agassiz’ske Slægt Ophiocoma, er ganske vist for-
underligt, men endnu merkeligere er det, at Dujardin og Hupé af denne Navne-Lighed
have ladet sig lokke i den Fælde at give O. granulosa Plads i Slægten Ophiocoma M. Tr.
78 60
Arter, som omtales af andre Forfattere, ere foruden de, der allerede ere omtalte
leilighedsvis i det Foregaaende:
Ophiura Murravii Ford. (1. c. S. 233, f.1; Wright: Monograph S. 151, t. 14, f. 1—2,
t. 17, f. 2—4, t. 19, f. 3), en forholdsvis vel kjendt Art, som vistnok rigtigt er henfort
til Slægten Ophiura Forb. (Ophioglypha Lym.), ligesom ogsaa den tertiære 0. Wetherelli
Forb. (Echinodermata of British Tertiairies S. 32, t. 4, f. 7). — Af Ophiolepis Ramsayi Wright
(I. c. S. 150, t. 14, f. 3) kjendes kun Armene, og det er vel muligt, at de ogsaa here til
denne Slægt, men for sikkert tor det neppe udgives. — Heller ikke mod Henforelsen af
Amphiura Pratti Ford. (I. c. f. 3) til Slægten Amphiura (s. lat.) vilde jeg havt noget at ind-
vende, saalenge den udelukkende kjendtes af Forbes's Beskrivelse. Men det fore-
kommer mig ikke, at Afbildningen hos Wright (t. 18, f. 1—2) skal styrke denne Hen-
forelse. Jeg skjonner ikke rettere, end at den maatte kunne henfores til mange forskjellige
Slægter. — Vistnok ere 0. (Aspidura) granulosa Hagenow og 0. (A.) subeylindriea Hag. (Jahrbuch
f. Mineralogie 1840, t. 9, f. 6—7) ret interessante Vidı.sbyrd om Slangestjernernes Optreden
i Kridttiden, men forresten ere de ubestemmelige; det samme gjælder om Ophiura olifex Quenstedt
(der Jura in Deutschland t. XI, f. 3). Oppels Ophioderma Bonnardi (Würtemberger natur-
wissenschaftliche Jahreshefte, XX Bd., 1864, S. 212) er, saa vidt jeg veed, endnu ubeskreven. —
Ophiolepis gracilis (Altmann) fra en Leerdannelse i Nærheden af Dunbar og Seafield, er beskreven
af Allman i Proceedings of the Royal Society of Edinburgh Vol. V, S. 101 (Marts 1863)
(med Træsnitsfigurer) og af Robert Walker i Annals of natural history, 1864, Vol. XIII,
S. 111. Da den Dannelse, hvori denne interessante Slangestjerne ligger begraven uden
andre organiske Væseners Medfolge, henføres til den postpliocene Periode, kunde der
været Anledring til at formode, at den kunde vise sig at være en endnu levende Art;
men jeg maa indromme, at en saadan Art heller ikke er mig bekjendt. Det er rime-
ligt, at kunde man komme til en fuldstendig Erkjendelse af alle den fossile Arts Eien-
dommeligheder, vilde man endog erkjende en ny Slægtstypus i den — Skiven ligner en
Amphiura, men de lange Armpigge!) modsætte sig denne Henforelse —; men den vilde
endnu kun kunne charakteriseres meget ufuldstændigt.
Den seneste Forøgelse, som vor Kundskab om Ophiuriderne i Fortiden har faaet,
er Ophiura Gumaélii Lindstrøm (Om Trias- og Juraförsteningar från Spitsbergen, Kongl. Svenska
Vetensk. Akad. Handl. VI Bd., Nr. 6, 1866, S. 16, t. 3, f. 11—12) fra den Spitsbergenske
Juraformation. Den henføres af den nævnte Palæontolog til Slægten Ophiura (s. str.)
(2: Ophioglypha) og sammenlignes nærmest med O. affinis m. Den har ogsaa, ligesom denne,
16 større Skæl eller Skjolde paa Skivens Rygside, nemlig I i Midten og 5 i Kreds om dette,
1) Det maa dog bemærkes, at Rob. Walker beskriver dem som «temmelig korte» (rather short).
61 79
foruden de 10 Radialskjolde ved Armenes Grund; af de mindre Skæl, som formodentlig
have udfyldt Mellemrummene mellem de større, sees kun 5 nærmest om Midtskjoldet.
Armene, hvis rudeformige Rygplader og hvælvede Sideplader sees meget tydeligt, synes at
have fortsat sig meget langt ind i Skivens Ryg i Udsnit mellem Radialskjoldene, da
de inderste smaa Armrygplader først standse ved de 5 større Skæl, som danne Rosetten
midt paa Skiven; men Armenes eiendommelige Kølleform — snævrest ved Grunden, bredest
henimod Spidsen — er en hos Nutidens Ophiurer og hos Slangestjernerne overhovedet
ganske ukjendt Eiendommelighed.
Der staaer tilbage at omtale de palæozoiske (siluriske) Ophiurider og fornemmelig
Slægten Protaster Forb., hvis Historie, skjøndt ikke meget gammel, allerede er noget ind-
viklet. Den er opstillet paa P. Sedgwickii (Memoirs of the geological Survey, Decade I, t. 4);
de vigtigste om denne i flere Henseender merkelige Dyreform oplyste Kjendsgjerninger ere fol-
gende «Den stjerneformige Mund er omgiven af fastere Stykker, nærmest som hos Ophiuriderne,
Skiven skældækt, Armene sammensatte af to alternerende Rækker af Led (ossicula); til korte
Armpigge er der Spor». At Armleddene bestode af to alternerende Ledrækker, blev med Foie
af Forbes fremhevet som noget meget merkeligt; han tilfoier, at dette Forhold gjenfindes
hos Asterophyton og andre Euryalider, og han opfattede derfor Protaster som en ugrenet
Euryalide, nærmest beslægtet med Asteronyx, som dengang var den eneste bekjendte ugre-
nede Euryalide, ja han gik endog saa vidt, at han baade i Slegtsdiagnosen og i den restau-
rerede Skizze af Protaster tildelte denne den for Asteronyæ eiendommelige Beliggenhed af
Genitalspalterne, uden at der i selve Forsteningen var nogetsomhelst, som berettigede til
denne dristige Antagelse. Joh. Müller har allerede dertil med Foie bemarket!), at
der ikke er nogen Euryalide, som har to saadanne alternerende Ledrekker, og den hele
Sammenstilling med Euryaliderne og construerede Lighed med Asteronyx falder dermed bort.
Det neste Bidrag til Kundskab om Protaster saavel i Henseende til en skarpere
Charakteristik af Slægten, som i Henseende til dennes Arter (af hvilke der opstilles to nye:
P. Miltoni og P. leptosoma) gav Salter i sin vigtige og indholdsrige Afhandling «on
some new palæozoic Starfishes»°). Han betragter den her — efter min Mening med fuldstændig
Ret — som en Ophiuride, og den skulde som saadan iser udmerke sig ved Tvedelingen
af Armenes Ryg- og Bugplader. Det siges udtrykkeligt i denne Salters forste Meddelelse,
at Fodporerne ikke ligge mellem Bugpladerne som hos Asteriderne, men paa begge
Sider af disse som hos alle Ophiurider, hvilket dog i en senere Meddelelse af samme
Forfatter”) ændres derhen, at man baade vilde kunne forsvare at sige, at de ligge mellem og
1) Zeiler und Wirtgen: Bemerkungen über die Petrefakten der ältern devonischen Gebirge am Rheine
(Verhandlungen des naturhistorischen Vereins d. preuss. Rheinlande u. Westphalens, XII Bd., S. 4—6).
2?) Annals and magazine of natural history Novbr. 1857. (Vol. XX).
3) Annals and mag. nat. hist. Vol. VIII (1861), S. 485.
Vidensk. Selsk. Skr,, 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd., 8 Bd. II. 11
80 . 62
paa Siderne af Bugpladerne. Slægten charakteriseres iøvrigt paa folgende Maade: «Armene
ere lange og række langt ud over den kredsrunde, tet reticulerede [9: skældækte] Skive;
de dannes oventil af to Rækker dybt skulpterede Plader, som ere tornede i Kanten [?], og
underneden af 2 Rækker langagtige Armbugplader |? ossicula ambulacralia], paa Siderne af
en Række pigbærende Plader. De inderste Bug- og Sideplader samt Skiven ere forbundne
med hinanden paa en saadan Maade, at de danne en bladformet Mund paa Skivens Underside».
Den detaillerede Beskrivelse og Analysen Tab. IX, f. 4 c give fremdeles det Indtryk, at Munden
har været en aldeles typisk Ophiur-Mund. Hverken mellem de to Rækker Armrygplader
eller mellem «Bugpladernes» tilsvarende Hælvter er der hos P. Miltoni noget Skifteleie; hvert
Par ligger aldeles jevnsides. Derimod synes det rigtignok at fremgaae af Beskrivelserne og
Afbildningerne af P. Sedgwick (Forbes 1. c.) og P. leptosoma (Salter I. c. f. 4), at et
sligt Skifte finder Sted, hos den første baade paa Ryg- og Bugsiden, hos den sidste idet-
mindste paa Rygsiden'). — At Armrygpladerne ere tvedelte, er nu ikke saa særdeles mær-
keligt (jfr. Ophioceramis Januart eller Amphipholis fissa), men skulde det bekræfte sig, at Arm-
bugpladerne ere det, vilde det unægteligt være temmelig paafaldende; og ikke mindre maa det
overraske af en af Salters senere Meddelelser at erfare, at Protaster havde sin Madrepor-
plade liggende paa Ryggen — et for Ophiuriderne aldeles fremmed Leie af dette Organ —,
hvorfor Salter nu ogsaa aabenbart er mere tilboielig til at ansee den for en Asteridei
Ophiurforklædning eller maaskee for en Mellemform mellem Asterider og Ophiurider. — Af
Salters Figur (l. e. t. VII, t. 18, f. 9) vilde jeg dog snarest troet, at Madreporpladen laa
paa Bugen i et af Armmellemrummene (Texten oplyser egentlig Intet nærmere derom), en
Beliggenhed, som det vilde være lettere at bringe i Overeensstemmelse med Slange-
stjernernes almindelige-Bygning; thi vel er der her i Reglen ingen særegen Madreporplade
— et af Mundskjoldene fungerer jo som saadant — men dersom der muligvis ingen egent-
lige Mundskjolde var hos hin siluriske Ophiuride, maatte der uddannes et eget Aabnings-
apparat for Vandkanalsystemet omtrent paa det sædvanlige Sted, saaledes som det jo ogsaa
er Tilfældet med Asterophyton. Imidlertid maa jeg antage, efter hvad Professor Wyville
Thomson godhedsfuldt har meddeelt mig, at Madreporpladen hos Protaster virkelig ligger
paa Ryggen af Skiven.
Selv har jeg havt Leilighed til at undersøge et smukt Exemplar af P. Milton‘, som
den nysnævnte udmærkede Naturforsker i Belfast har havt den Godhed at forære Museet.
Det har ikke efterladt nogensomhelst Tvivl hos mig om, at det jo er en aldeles typisk
Ophiuride, men vel om at visse Dele af dens Bygning maaskee ikke hidtil have været
ganske rigtigt opfattede eller fuldstændigt oplyste. Hvad man har beskrevet som tvedelte
1) Den sammesteds beskrevne og afbildede Palæodiscus ferox, som Salter ogsaa var tilboielig til at
sætte blandt Ophiuriderne eller i Nærheden af disse, er senere erkjendt for at være en tavlet
Echinide (Wyville Thomson i Edinburgh new philosoph. Journal 1861).
63 81
Armbugplader er efter min Mening selve de indre Armled, hvilke jeg paa det fore-
liggende Exemplar med Lethed skjelner fra de pigbærende Sideplader. Heller ikke har
jeg kunnet overtyde mig om, at disse Ledstykker ere kløvede langs Midtlinien; hvis der hos
nærstaaende Arter findes et Skifteleie, maa man jo rigtignok antage, at de ere kløvede, og
det maa da bringes i Erindring, at Ophiur-Armens indre Ledstykker, som jo svare til Aste-
riders og Echiniders dobbelte Ambulacralplader, morphologisk kunne betragtes som dannede
ved en parvis Sammensmeltning af disse"). — Denne Armenes leddede Bygning, de lange
Armpigge, den skældækte Skive — hvis virkelige Beklædning med Skæl jeg maa hævde mod
Salter — og den stjerneformige Mund, alt dette er typiske og afgjorende Ophiur-
Charakterer, og uanseet Madreporpladens mere eller mindre afvigende Beliggenhed maa jeg
derfor hævde Protaster en Plads i Slangestjernernes Familie, og hverken blandt Euryaliderne
eller blandt Asteriderne?).
Den høitfortjente kanadiske Palæontolog Billings i Montreal har i tredie Decade af
«Figures and Deseriptions of Canadian organic Remains» opstillet en ny silurisk Slægt
Tæniaster med to Arter, T. spinosus og eylindrieus (Tab. X, f. 3—4). Billings udhæyer
selv dens nære Slægtskab med Protaster, men holder dem dog adskilte af tre Grunde. For
det første fordi «denne sidste har en veludviklet Skive», hvilken derimod skulde mangle —
men naturligvis ikke kan have manglet — hos Tænzaster; hvorledes det forholder sig med
den tilsyneladende Mangel af Krop (Skive) hos fossile Slangestjerner, er oplyst i det fore-
gaaende. For det andet «fordi Fodporerne paa begge Sider af Bugpladerne mangle» —
hvortil jeg dog maa bemærke, at hvis jeg forstaaer Billings f. 3 b rigligt, seer man —
ligesom paa det mig foreliggende Exemplar af P. Mitoni — slet ikke «Bugpladerne»,
men selve Armenes indre Ledstykker, de saakaldte «Ambulacraihvivler». For det Tredie
fordi «Mundpladerne hos P. Milton’ dannes af to Armbugplader (ambulacral ossicles),
hos Zœniaster af to Armsideplader («Adambulacralplader») — en Distinction, som dog
turde hvile paa, at denne Deel af deres Bygning ikke er (og vanskelig vil kunne blive) os
bekjendt i hele sin Fuldstændighed. Jeg anseer det derfor for meget sandsynligt, at i det
mindste Teniaster spinosus hører til samme Slægt som Protaster Miltont.
Den ikke mindre udmærkede New Yorker Stats-Geolog, Prof. Hall, har endelig
for nylig forøget denne Gruppe af siluriske Ophiurider med tre nye Former: Protaster Forbesi,
Ptilonaster princeps og Eugaster Logani”). Den førstnævnte Art har en rund Skive, sammensat
af skældannede, pigbærende Plader og fem lange bugtede Arme. Paa Undersiden dannes
1) Cfr, Additamenta ad historiam Ophiuridarum I, S. 7—9 (sep.).
2) I Wrights Monograph of the british fossil Echinodermata from the oolitic formations Vol. 2 pt.1,
S. 31—34 anbringes Protaster og Tæniaster blandt Asteriderne, men i pt. 2, S. 138 opføres dog
Protaster rigtigt blandt Ophiuriderne.
3) Twentieth annual report of the regents of the University of the state of New York on the condition
of the state cabinet of natural history etc. 1867 (68), S. 290—93, t. 9, f. 5—9.
11"
82 64
disse af 4 Pladerækker, en ambulacral og en interambulacral paa hver Side af Midtlinien;
de førstnævnte ere skjævt firkantede og ubetydeligt alternerende, som ved en ganske
svag Forskydning. (I Henhold til, hvad ovenfor er anført, kunde disse to Rækkèr af Am-
bulacralplader formodes i Virkeligheden kun at udgjore een 9: de indre Armledstykker
eller Ambulacralhvirvler). Sete fra Undersiden vise «Adambulacralpladerne» sig som smalle,
skraatliggende, taglagte Stykker, fra hvis fremspringende Rand Armpiggene (2—3) udspringe.
[Disse Stykker ere selvfølgeligt Armsidepladerne]. Fodporerne ere forholdsvis store og
give ved deres Forekomst det tilstodende Hjorne af «Ambulacralpladerne» en afstumpet
Form. Midten af Armenes Rygside dannes af to Rækker «subimbricate» Plader, som ere
noie forenede langs med Midtlinien [maaskee er dette virkelige Armrygplader, men muligvis
er det atter «Ambulacralhvirvlerne», som sees ovenfra?]; Siderandene dannes selv-
folgeligt af Sidepladernes øvre Rande med deres Pigge. — Slægten Eugaster kommer Pro-
taster overmaade nær og afviger kun fra den i Forhold, hvilke man neppe kan tilskrive
nogen særdeles stor Betydning, saasom, at Skiven ikke er rund, men dybt indskaaren
mellem Armene, langs hen med hvis indre Deel den forlænger sig et Stykke; at den ikke
er dækket med taglagté, men med kantede, jevnsides liggende, knude- eller tornebærende
Plader. Fremstillingen af Armenes Bygning er, saa vidt jeg skjønner, kun meget lidt for-
skjellig fra den, der gives af Protaster Forbesi; de saakaldte «Ambulacralstykker» have dog her et
fuldstændigt Skifteleie og Fodporerne maaskee en lidt forskjellig Stilling, lige ud for Sømmen
mellem hine, saa at hver Pore begrændses af to Plader af den ydre og to af den indre
Række. De lange bugtede Arme, hvad der er bekjendt om Munden 0. s. v. er ganske
Slangestjerne-agtigt; Dyrets Rygside er ubekjendt. I Armspidserne sees kun Sidepladerne,
som dobbelt alternerende Række; hvis «Ambulacralpladerne» der ere tilstede, maae de være
dækkede af Sidepladerne. — Ptilonaster kommer atter meget nær ved Æugaster og havde ligesom
denne en stjerneformig (ikke rund) Skive, bedækket med kornede Smaaplader, men i de
kraftige Arme er der kommet en Pladerække til, saaledes at man paa Undersiden af hver
Arm seer sex Pladerækker, i svagt indbyrdes Skifteleie eller ligesom noget forskudte for hin-
anden; den yderste af disse med de lange Pigge er naturligvis Sidepladerne, men Tyd-
ningen af de fire andre er vanskelig, og hvad enten man vil antage, at «Ambulacralpladerne»
her atter ere blevne kløvede i to, eller at der mellem dem og «Adambulacralpladerne» er ind-
skudt en egen Pladerække, er man i Grunden lige klog paa den rette Sammenhæng. Fod-
porerne fremstilles at ligge paa det Sted, hvor Ambulacralpladerne støde sammen, 4 og 4.
— Hvor meget dunkelt der saaledes endnu kan være i Opfattelsen af disse Former, saa
kan der ikke være Tvivl om, at Protaster, Teniaster, Eugaster og Ptilonaster alle ere
Ophiurider, ja, tor jeg næsten tilføje efter det lidet jeg selv har seet af dem: tildeels
endog typiske Ophiurider, hvis almindelige Bygning, naar den bliver fuldkommen for-
staaet, sandsynligvis ikke vil vise sig væsentlig forskjellig fra de nulevende Slangestjerners.
65 83
Derimod forekommer det mig mere end tvivlsomt, om den devoniske Slægt Aspido-
soma Goldf., som Joh. Müller antog for identisk med Protaster, virkelig vil falde sammen
med denne Slægt, ja jeg nærer endog Tvivl, om det overhovedet er en Ophiuride eller
maaskee snarere en Asteride. Den frembyder en vis Analogi med Palæocoma Sait.!) (non d'Orb.),
med Hensyn til hvilken lignende Tvivl kunne gjores gjældende. Men skjøndt Museet be-
sidder Exemplarer af A. Tischbeinienum, seer jeg mig ikke istand til at meddele noget
afgjørende om disse Former og maa indskrænke mig til at henvise til, hvad derom af Andre
er offentliggjort?).
Jeg haaber, at om denne Oversigt over Slangestjernernes palæontologiske Forhold
end langtfra har kastet al det Lys over Sagen, som man maaskee havde Ret til at vente,
vil den dog gjøre den Nytte til en vis Grad at afhjælpe Savnet af en kritisk Oversigt over
denne Deel af Palæozoologien.
Tillæg: Er Harlania (Arthrophycus) en Tangform eller et
Medusahoved ?
I en af de mellemste Etager af den siluriske Formation i Nordamerika, den saa-
kaldte «Medina-Sandsteen», der skal have en stor Udbredning i de ostlige Stater, fore-
kommer der — efter Sigende i overmaade stort Antal — en Forsteniug, der under de
ovenfor anførte Navne, Harlania Goepp. (1852) og Arthrophycus Hall (1853) er bleven optagen
blandt Algerne. Vort Museum besidder fra Christian VIIPs Samling to Stykker af den om-
talte Sandsteen med flere, deels mere frit liggende, deels over hinanden leirede Green-
stykker af denne formeentlige Fucoide. Deter trinde, c.9™™ brede, lidt kantede, gaffelformigt
sig delende Grene eller Stengler med en tydelig Tverdeling ved Led eller Tverribber samt
med en fordybet Linie, der løber langs ud ad Grenenes Midte og saaledes overskærer hine
Tverlinier under en ret Vinkel; dog skal denne Midtlinie efter Goeppert?) kun være synlig
paa de mindre Grene, ikke paa Hovedstammerne. Denne Forfatter yttrer ikke nogen Tvivl
om, at det virkelig er en Alge, og som saadan opføres den ogsaa endnu i Bigsbys seneste
Oversigt over den amerikanske palæozoiske Formation”); derimod udtaler Roemer i anden
1) Annals and mag. of nat. history Vol. 20 (1857) S. 328, t. 9, f. 3.
*) Goldfuss: Ein Seestern aus der Grauwacke (Verhandl. d. naturhistorischen Vereins d. preuss.
Rheinlande V (1848), S. 145, t. 5); Joh. Müller ibid. t XII, S.4—6, t. I, f. 1—3. (Aspidosoma
Arnoldi); F. Roemer i Palæontographica IX Bd., 4 H., S. 144, t. 23, f. 1—2, t. 25, f. 11 (A. Tisch-
beinianum).
3) Fossile Flora des Uebergangsgebirges (Nova Acta t. 22 Suppl.) t. 41, f. 4, S. 98.
*) Journal of the Geological Society Vol. 14 (1858): On the Palæozoic bassin of the state of New York,
S. 399. Cfr. S.353: «The peculiar marine plants of this sandstone are a marked feature. A belief
howewer is gradually arising, that many of these supposed plants are in reality Annelida» (!). Ogsaa
i samme Forfatters «Thesaurus Siluricus» (1868) er Arthrophycus opført blandt Planterne.
84 66
Udgave af Lethæa (I, S. 99) i temmelig stærke Udtryk sin Tvivl om denne Forstenings
Algenatur, og at der ogsaa i Amerika har været forskjellige Meninger om denne Sag, frem-
gaaer af en hine Stykker i Christian VIII's Samling ledsagende Original-Etikette, saalydende:
«Encrinites in the variegated sandstone of Tennesee-River, New-York». At den skulde
høre til Crinoidernes Orden, troer jeg nu ganske vist ikke, men jeg er dog noget tilbøielig
til at troe, at denne Bestemmelse kom Sandheden en heel Deel nærmere. Da Harlaniens
systematiske Stilling udtrykkelig af en meget competent Palæontolog er erklæret for meget
tvivlsom, kan det vel forsvares — ogsaa som Retfærdiggjørelse, for at den i vort Museum
foreløbigt har faaet Plads blandt Echinodermerne og ikke som formeentlig Fucoid er bleven
afgiven til det botaniske eller til det geognostiske Museum — at jeg udtaler som min per-
sonlige Mening, at der ikke er noget i den nærværende Natur, som den paagjældende For-
stening ligner mere end de nedre Armgrene af en Asterophyton. Det er den samme
trinde, svagt kantede Form, den samme gaffelformige Kløvning i to ligestore Grene, den
samme Boining af disse, den samme Tverrynkning eller Leddeling, den samme Fure langs
ned ad Ryggen, den samme Habitus i enhver Henseende. Jeg har i det mindste fra
det første Øieblik, jeg fik disse Stykker at see, været meest tilbøielig til at troe, at det var
Asterophyton-Arme; og jeg har ikke i de mig tilgængelige Afbildninger og Beskrivelser af
denne gaadefulde Form kunnet finde noget, der maatte bringe mig til at opgive denne An-
skuelse!). Dermed er nu Sagen vistnok ikke afgjort; det er meget muligt, at den frem-
hævede Lighed kun er tilfældig, kun er en skuffende Maske, og at fuldstændigere Exem-
plarer vilde sønderrive Illusionen. Selv kan jeg ikke gjøre mig Haab om at faae Leilighed
til at bidrage mere til Spørgsmaalets Løsning; men kunde denne Bemærkning give An-
ledning til, at denne gaadefulde Forstenings Natur blev nærmere eftersporet og undersøgt paa
dens Findested, vilde dette mere end trøste mig over det mulige Uheld at have fremsat en
urigtig Tydning. Skjøndt denne altsaa fremsættes med alt muligt Forbehold, vil jeg dog
allerede nu imødegaae to mulige Indvendinger, nemlig, at man aldrig har seet noget til
Skiven til disse formeentlige Asterophyton-Arme, og at det vilde være meget overraskende,
om denne Slægt allerede havde været repræsenteret i Trilobiternes Periode. Hvad det første
angaaer, da er det meget sandsynligt, at naar en Mængde Medusahoveder af Stormen
1) Jeg har hverken havt Leilighed til at benytte Halls Geology of New York pt. 4 eller 2det Bind
af Sammes «Palæontology of New York» eller de andre ældre Beskrivelser og Afbildninger,
som citeres af Roemer og Goeppert. Derimod har jeg for længe siden henvendt mig til viden-
skabelige Venner i Amerika om nærmere Oplysning i Sagen, men uden bestemt Resultat. — Hvad
der gjør mig meest betænkelig, er deels at Hall (if. Goeppert) afbilder den nederste Deel
af en Stamme, hvorfra Grene udgaae vifteformigt; deels at der kjendes andre lignende Forsteninger
fra samme Jordperiode (Rhysophycus embolus Eichwald, Lethæa Rossica t. 1 a, f. 4), som have
meget tilfælles med Harlania Hallü, men dog ingenlunde kunne tydes paa den ovenfor forsøgte
Maade. — Adskillige Naturforskere, hvem jeg har havt Leilighed til at vise de paagjældende Stykker,
have alle med større eller mindre Bestemthed udtalt til mig, at de fandt min Anskuelse meget sandsynlig.
67 | 85
kastedes op paa den blode Strand og begravedes i dennes Sandlag, vilde de blode Skiver
være opløste førend Forsteningsprocessen begyndte, og kun Grenene blive bevarede; og
hvad det andet Punkt angaaer, da tør jeg vel ikke beraabe mig paa den af Philippi be-
skrevne Asterophyton Antoni!) fra, en (devonisk?) «Graavakkeskifer» som en Analogi, thi det
har aldrig af P.’s Afbildning villet gaae op for mig, at denne Forstening virkelig var en
Asterophyton; men jeg vil dog erindre om de mange andre endnu levende Slægter af lavere
Dyr (f. Ex. Estheria, Asterias, Lingula, Orbicula, Nautilus, Unio, Anodonta, Nucula,
Avicula, Capulus, Planorbis 0. s. v.), som allerede existerede i den palæozoiske Periode
eller ialfald opføres i Fortegnelserne over dennes Dyreliv.
ll. Om Ophiuridernes systematiske Inddeling.
For to af Echinodermklassens Ordener er det allerede nogenlunde lykkedes at opstille
en tilfredsstillende Inddeling i Familier, nemlig for HolothuriderneogEchiniderne?); for
Asteridernes Vedkommende turde det endnu være en Fremtidsopgave, efter at det har
vist sig, at Inddelingen hverken kan grundes paa Fodrækkernes Antal eller paa Manglen eller
Tilstedeværelsen af en Anal-Aabning eller paa Foddernes Form?). Om Euryalidernes Be-
grendsning og Gruppering har jeg allerede havt Leilighed til at yttre mig i det Foregaaende;
for de ægte Slangestjerners Vedkommende turde det voxende Antal af Slægter være en til-
strækkelig Anledning til allerede nu at forsøge at tilveiebringe en Gruppering af disse, som
enten kunde være et Udtryk for deres indbyrdes Slægtskab eller ialfald lette Overblikket
over Formerne. At de tidligere Forsøg paa at benytte Genilalspalternes Antal, eller om Skive
eller Arme ere nøgne eller belagte med haarde Plader eller Skæl, ikke have ført til Maalet,
har jeg allerede oftere havt Leilighed til at vise; og den ligeledes oftere berørte habituelle
Kløvning af Slangestjernerne i de glatarmede («lacertose») og dem med stærke, strittende
Armpigge (de «echinate» Ophiurer), som ligger til Grund for Lamarcks og Agassiz's ældre
Inddelinger, er det neppe muligt at give naturlig Afrunding eller videnskabelig Skarphed.
Da jeg for henved en halv Snes Aar siden beskæftigede mig med Forarbeiderne til
1) Palæontographica I, S. 332, t. 42, f. 7—9.
2) Cfr. Selenkas og Sempers nyere Arbeider over Holothuriderne og mine Bidrag til Kundskab om
Echiniderne (Videnskab. Medd. fra den naturh. Forening 1863) S. 187—203.
3) Man erindre f. Ex. Pteraster multipes Sars og Archaster-Slegten i dens Forhold til Astropecten. — Jeg
troer, at Fodpapillerne herved ville komme til et spille en vigtig Rolle, hvad jeg forbeholder mig
at udvikle nærmere ved en anden Leilighed, hvis det samme ikke forinden fra anden Side skulde
blive nærmere begrundet eller gjennemført.
86 68
Ophiurernes Systematik, laa denne Opgave mig fjernere; det galdt da nærmest om at be-
grændse Slægterne, især i visse Afdelinger, skarpere, og derved bane Veien for en friere
Sammenstilling af de saaledes udkløvede Smaagrupper. Slægter, hvis Selvstændighed først
ved mine Årbeider er bleven paavist eller ialfald bragt til mere almindelig Anerkjendelse
(Ophiactis, Amphiura, Ophiura, Ophiolepis), men hvoraf der dengang kun kjendtes
et mindre Antal Arter, optræde nu med en stor Mængde af Arter fra meget forskjellige Have,
ja ere endog tildeels allerede blevne underkastede en yderligere Kløvning. Endda turde det
endnu være for tidligt at underkaste hele dette Materiale en endelig Bearbeidelse i syste-
matisk Retning; thi det kan forudsiges, at der endnu vil blive opdaget mange nye Slægter af
Ophiurider, naar (og hvis) man overkommer at gjøre de varmere Haves dybere Kyststrækninger
til Gjenstand for en lignende planmæssig Høst, som nu er bleven de hoiere i et enkelt af
dem (Vestindiens, Floridas) til Deel. Imidlertid er det altid godt at standse og see tilbage
paa hvad der er vundet, og høre alle systematiske Forsøg end mere eller mindre til den
ephemere Deel af Videnskaben, til det, som skyder op idag for imorgen at kastes i Ovnen, såa
have de dog eller kunne i det mindste have den Fortjeneste at præcisere Videnskabens
oieblikkelige Standpunkt, lette Overblikket og bane Veien for yderligere Bestræbelser i samme
Retning. Man maa derfor være Hr. Ljungman megen Tak skyldig, fordi han i sin seneste
Synopsis ikke alene har givet en Opregning af alle kjendte Slangestjerner (hvoriblandt mange
nye Arter og adskillige nye Slægter), men tillige har forsøgt at opstille en virkelig Inddeling
af dem i Familier, Underfamilier, Sektioner o. s. v. Naar jeg nu her gjør et lignende
Forsøg, er det selvfølgeligt fordi Hr. L.’s Forsøg ikke i alle Henseender har tilfredsstillet
mig, men jeg skylder tillige at udtale, at det har været mig til betydelig Nytte.
Jeg skjønner ikke, at det er muligt at finde noget andet Forhold, der kan afgive
nogenlunde skarpe og dog tillige naturlige Inddelingsmærker end Mundbevæbningen.
Jeg er langtfra nogen ubetinget Tilhænger af det muligvis noget doktrinære Princip altid
at anvende Kjæber, Tænder o. s. v. som «fundamenta divisionis», hvor slige Organer
ere tilstede, og det er derfor ikke af nogen saadan apriorisk Grund, at jeg her foreslaaer dem
anvendte paa en formeentlig mere konsekvent Maade end hidtil er skeet, men fordi jeg ikke
har kunnet finde noget bedre Inddelingsprineip. løvrigt maa jeg udtrykkeligt bede bemærket,
at jeg i den følgende Opstilling egentlig kun lægger Vægt paa de tre Hoved-Grupper, som
ere grundede paa Tilstedeværelsen af Tandpapiller, Tænder o. s. v.; den finere Inddeling
især af den første af disse Grupper er i mine Øine mere af praktisk-heuristisk end af
naturlig-systematisk Betydning. Heller ikke er det min Hensigt at levere en udførlig Cha-
rakteristik af hver enkelt Slægt — jeg maa i denne Henseende henvise til Lymans, Ljung-
mans og til mine egne Arbeider — men en kort «Synopsis», der gjør Rede for de vigtigere
Skjelnemærker mellem Slægterne og derved kan tjene deels til at lette Bestemmelsen af en
foreliggende Form, deels give et ordnet Overblik over Slangestjernernes Mangfoldighed.
87
Synopsis generum Ophiuridarum verarum.
iste Familie: Slangestjerner, som
baade have Tænder og Mundpapiller
(disse sidste i meget forskjelligt Antal), men
mangle Tandpapiller. (Svarer til Ljung-
Ophiodermatide ,
mans Ophiolepidide og
Amphiuride samt Slægten Ophioblenna).
A. Glatarmede Slangestjerner, hvis korte og fine
(tiltrykte) Armpigge ere fæstede til (eller
tet ved) de glatte Armsidepladers ydre, ikke
sonderlig fremspringende Rand.
a. Skivens Skæïbeklædning er skjult af
Korn, baade paa Ryg- og Bugsiden.
(Ophiodermatide).
a. Armene udgaae fra tydelige Indsnit i Skiven,
i hvilke Indsnit de inderste Armrygplader ere
optagne mellem Forlengelser af Skivehuden, som
omfatte Armenes Sider ved Grunden. Talrige
Mundpapiller og Armpigge. 2 Fodpapiller.
aa 4 Genitalspalter i hvert Arm-
mellemrum.
1. Ophioderma
Udelte Mundskjolde, som ikke forlenge
sig ud i Armmellemrummene. Indtil 10 Mund-
Fam. 1: Ophiuridæ dentibus papil-
lisque oralibus numero diverso præditæ,
absque papillis dentalibus veris.
A. 0. „lacertos®”, spinis brachialibus brevibus
parvisque (appressis), in margine externo pa-
rum prominenti scutellorum lateralium in-
sertis.
a. Squamæ disei dorsales ventralesque
granulis obtectæ.
«. Brachia ineisuris marginis disci, seutella dorsalia
brachiorum interna amplexis, inserta. Papillæ
orales et spinæ laterales brachiorum numerosæ.
Papillæ ambulacrales bine.
ca. Rimis genitalibus quaternis.
M. Tr. (Ophiura Lym.)1).
Scuta oralia in spatia interbrachialia haud
prolongata, indivisa. Usque ad decem pa-
1) Med Hensyn til Arterne henviser jeg til Ljungman, forsaavidt jeg ikke har noget at lægge til
eller tage fra. Til de af ham opregnede 17 Ophioderma-Arter kommer endnu ©. Daniana Verr. fra
San Salvador (Central-Amerikas Vestkyst) (Transaet. Connecticut Academy, 1867, S. 254), hvorhos
der endnu antydes en 19de Art sammestedsfra. — Som bekjendt har Lyman ført Navnet Ophiura
tilbage til Ophioderma-Slægten og omdøbt Forbes's Ophiura til Ophioglypha. Skjondt jeg maaskee
selv har givet Anledning dertil ved hvad jeg (Addit. I., S. 31) har bemærket om Anvendelsen af Navnet
Ophiura, er jeg dog nu ikke vis paa, at det just var det rette.
Da Forbes og Muller og Tro-
schel kløvede Slægten Ophiura 4g., burde de ganske vist ladet Ophiodermerne beholde Navnet;
men efterat de have undladt det og Forbes har begrændset og charakteriseret sin Slægt Ophiura,
ligesom M. Tr. deres Ophioderma, fuldkommen rigtigt og korrekt, seer jeg ikke, at man er egentlig
berettiget til at ændre det igjen, ikke at tale om den Hævd begge Navne havde vundet ved at bruges i
mange vigtige Skrifter.
Vil man enes om at beholde Navnene Ophioglypha og Ophioderma (som
jeg selv havde paatænkt og som jeg nu seer, at Ljungman har gjort) har det den Fordeel, at
Ophiura kan benyttes collektivt for alle (f. Ex. fossile) ikke nærmere bestemte eller bestemmelige
Former.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 12
88
papiller, den inderste under Tænderne. 7—13
Armpigge.
88. To Genitalspalter i hvert
Armmellemrum.
70
pillas orales, quarum intima infradentalis.
Spinæ brachiales 7—13.
88. Rimis genitalibus binis.
2. Ophiopsammus Lik. (S. 37).
Skivens Skæl og Korn fine, Radialskjoldene
Udelte Mundskjolde, som ikke for-
længe sig ud i Armmellemrummene. 7 Mund-
usynlige.
papiller, den inderste infradental. 6—7 Arm-
pigge.
Squamæ et granula disci minuta; scuta
radialia haud conspicua. Scuta oralia ut in
Ophiodermis. Papillæ orales 7, intima infra-
dentalis. Spine laterales 6—7.
3. Pectinura Forb. (non Heller)*) (S. 33).
Skivens Skæl massive, Radialskjoldene
Tvedelte Mundskjolde,
Hælvte forlænger sig lidt ud i Armmellem-
synlige. hvis ydre
rummene. 7—9 Mundpapiller, den indre in-
fradental. 7—11 Armpigge.
8. Armene udgaae ikke fra tydelige Indsnit i Skiven,
men udspringe mere eller mindre under dennes
Rand. To Fodpapiller.
Squame disci crassiuscule, scuta radialia
conspicua, oralia sutura transversa divisa,
parte externa in spatium interbrachiale paullum
producta. Papille orales 7—9, intima in-
fradentalis. Spinæ laterales 7—11.
B.Brachia sub margine disei, non incisuris illius
inserta. Papille ambulacrales bine.
4. Ophioconis m. (Pectinura Hell.) (S. 32).
Radialskjoldene usynlige. Mundskjoldene
ere heelt skjulte af Kornbeklædningen. Mund-
papiller (2). 7 Armpigge.
Scuta radialia et oralia granulis omnino
obtecta. Papillæ orales (?). Spine laterales 7.
5. Ophiopeza Pet. (S. 36).
Mundskjoldene og Sidemundskjoldene nog-
ne; et meget lille ydre Bi-Mundskjold under-
tiden tilstede. Skivens Randskæl mere ud-
viklede end de andre; disse og Kornene
forresten meget fine; Radialskjoldene usyn-
lige. 10 Mundpapiller, c. 13 Armpigge.
Scuta oralia et scutella adoralia nuda;
scuta oralia accessoria (externa) interdum ad-
sunt. Squamæ marginales disci satis con-
ceteræ
Papillæ
spicuæ; granula et squame disci
minutissimæ; scuta radialia obtecta.
orales 10, spine laterales c. 13.
2) Som ovenfor antydet de 6 af Ljungman under Ophiarachna opførte Arter med Undtagelse af den
første og den sidste; dog har jeg nogen Tvivl med Hensyn til O. septemspinosa M. Tr., som kun
er mig bekjendt af Beskrivelsen og Afbildningen i «System der Asteriden».
71
b. Skivens Skæl ere skjulte under en tæt
Beklædning af korte, men fine Børster.
(Ophiochetide).
89
b. Squamz disci setis brevibus gracilibus
confertis obtectæ.
6. Ophiochwta Lt. (S. 38).
Ingen Indsnit i Skiveranden, fra hvilken
Armene udspringe. Radialskjoldene usynlige,
Mundskjoldene udelte, Genitalspalterne en-
kelte. Forresten som hos Ophioderma.
c. Skivens Skæl nøgne, uden Korn, Pigge
eller desl. (Ophiolepide).
«. Armene udgaae fra Indsnit i Skivens Rand lige-
som hos Ophioderma 0.5. Y.
Mund-
sig ud i
aa. De skjolddannede
skjolde forlænge
Armmellemrummene.
7. Ophiolepis mM.
Skivens Skæl ere paa Ryggen (stundom
tillige paa Bugen) indfaltede af Kredse af
hver Side
2—7 Arm-
Smaaskæl. 5 Mundpapiller paa
foruden en umage infradental.
pigge. Dobbelte Fodpapiller?).
8. Ophioglypha
Skivens Skæl ikke hver for sig indfattede
af Kredse af Smaaskæl. Mundskjoldene for-
Brachia incisuris disci haud inserta. Scuta
radialia obtecta, oralia indivisa, rimæ geni-
tales simplices (10); cetera ut in Ophiodermis.
c. Squamæ disci nude, nee granulis nee
spinulis obtectæ.
«. Brachia incisuris disci (ut in Ophiodermis)
inserta.
ac. Scuta oralia scutiformia, in
spatia interbrachialia pro-
ducta.
r. (c. Ophiozona Lym.)*).
Squame disci dorsales (interdum etiam
ventrales) zonis squamularum marginate. Pa-
pille orales utrinque 5, preter singulam in-
fradentalem imparem. Spine laterales 2—7.
Papille ambulacrales geminate.
Lym. (Ophiura Forb., m.)°).
Squamæ disci zonis squamularum haud
cinctæ. Scuta oralia maxima, scutella ven-
3) Jeg kan aldeles ikke billige, at Lyman herfra har udskilt O. impressa og O. pacifica som en egen
Slægt, Ophiozona, fordi der hos dem ikke er udsondret en eller to Smaaplader fra Armrygpladerne
i disses nedre Hjørner; dette Forhold er vaklende hos ©. impressa — Suplementærpladen kan der
være filstede eller mangle —, og skal Slægten deles, maa det skee paa den af mig (Addit. II, p. 100
—101) antydede Maade, saaledes at de storskællede Arter (0. elegans, variegata, cincta) danne en
fra de smaaskællede adskilt Slægt.
ae
Slægten Ophiachasma Grube skal afvige fra Ophiolepis derved, at alle Skivens Skæl ikke ere indfattede
med, men fuldstændigt dækkede af Smaaskæl, samt ved at Mundskjoldene ere delte ved en Tverfure
(ligesom hos Pectinura altsaa); der er 4—5 korte, tiltrykte Armpigge.
savnes endnu, og jeg har derfor ikke kunnet indordne Slegten paa sit rette Sted.
En udforligere Beskrivelse
(Zeitschrift fur
die gesammten Naturwissenschaften Bd. 30. S. 244).
5) Ophiura abyssicola er, if. Ljungman, gjenfunden i Bohuslän (!) og en virkelig Ophiura (Ophio-
glypha), ingen Ophiocten. Ophiocten Kroyeri er for kort Tid siden bleven skrabet paa stor Dybde ved
Islands Nordostkyst.
12"
&
90
holdsvis store, Armbugpladerne derimod rudi-
mentære. Papilkamme langs med Skivens Ind-
snit. 3—5 (6) Mundpapiller mellem den
umage infradentale (den underste Tand) og
Dobbeltrækken af 3—7 Papiller ved de ydre
Mundfodders Grund. 1—3 (8)°) Armpigge;
1—5 Fodpapiller.
88. De spaderdannede Mund-
skjolde forlænge sig kun
med det tynde Skaft ud i
Armmellemrummene.
72
tralia brachiorum minuta. Incisure disci
papilliferæ. Papille orales 3—6 (vulgo 4—5)
inter papillam imparem infradentalem et seriem
duplicem papillarum, pedum oralium exter-
narum basin cingentium. Spine laterales 1—2
(8); papille ambulacrales 1—5.
88. Scuta oralia spatulata, ma-
nubrio tenui solo inspatium
interbrachiale parum pro-
longato.
9. Ophioceramis Lym.
Armrygpladerne tvedelte. 3—4 Armpigge,
dobbelte Fodpapiller. 4 Mundpapiller foruden
de 2 (3) under de brede Tænder siddende
Mundpapiller eller Tandknuder.
3 Armene udspringe ikke fra Indsnit i Skiven,
Scutella dorsalia brachiorum bifida. Spinæ
brachiales 3—4, papille ambulacrales gemi-
natæ, orales 4 præter papillas vel potius
tubercula dentalia 2 vel 3, dentibus latis
subposita.
B. Brachia ventri disci, non ineisuris marginis
inserta,
10. Ophiocten Li.
Armene udgaae fra Skivens Bugside, uagtet
Indsnittene i Skiven ere antydede og udstyrede
med Papiller. Forresten som hos Ophioglypha
(5 tildeels sammenvoxne Mundpapiller, 3 Arm-
pigge, 1 Fodpapil o. s. v.).
Incisure disci parvæ, papilliferæ. Cetera
ut in Ophioglyphis (papille orales 5, ex parte
connate, ambulacralis 1, spine laterales 3
etc.).
It. Ophiopus Lym.
Skivens Indsnit utydelige, uden Papiller,
men dog omfattende de 1 eller to inderste
Armrygplader. Mundskjoldene forlænge sig
ikke ud i Armmellemrummene. 3—4 Mund-
papiller i «dobbelt (afbrudt) Række». 3—4
Armpigge. 1—2 Fodpapiller”).
Incisure disci parum conspicuæ, nullis pa-
pillis, sed scutella dorsalia intima duo vel unum
tamen amplexæ. Scuta oralia in spatia inter-
brachialia haud producta. Papillæ orales 3—4
ordine dupliei interrupto disposite; spine
laterales 3—4, papillæ ambulacrales 1—2.
5) Kun een Art — O. multispina Lom. fra Nyholland — besidder dette for en Ophioglypha paafaldende
store Antal af Armpigge.
7) «Hoc genus inter Ophioglyphas et Amphiuras medium tenet Jocum» Zgm. Selv kjender jeg ikke
denne Slægt saalidt som Ophioconis og er derfor ikke ganske vis paa, at de have faaet deres rette Plads.
73
B. Armpiggede Slangestjerner, hvis strittende
5
»
Armpigge udgaae fra mere eller mindre ud-
viklede Kjøle paa Armsidepladerne.
a. Med mere end 3 (4-8) Mundpapiller
paa hver Side (af disse er ligesom hos
alle de foregaaende Slægter, Ophiocoma
o.s.v., den yderste anbragt paa eller tæt
ved den inderste Armbugplade.
«. Med fin, men nøgen Skælbeklædning paa Skiven.
3 korte Armpigge (Ophionereidine Lom).
91
B. Ophiuridæ echinatæ, spinis brachialibus, cari-
nis scutellorum lateralium insertis, horridæ.
a. Papillarum oralium parium numerus
ternarium excedens (4—8); accedit
sæpius infradentalis impar.
e. Squamulæ disci minute nude. Spine laterales
breves 3.
12. Ophionereis It.
Skivens Skæl meget fine og tynde, Radial-
skjoldene meget smaa. Armrygpladerne tre-
delte. 4—5 Mundpapiller foruden den umage
infradentale (som dog kan mangle, især hos
yngre). 1 Fodpapil.
Squamæ disci minutissimæ, tenuissimæ ;
scuta radialia minuta; scutella dorsalia tripar-
tita; papillæ orales 4—5 preter infradentalem
imparem. Papilla ambulacralis 1.
13. Ophioplocus Lym.
Skællene smaa, men tykke, Radialskjol-
dene utydelige, Armrygpladerne delte i mange
5—6 Mund-
papiller foruden den uparrede infradentale.
Smaastykker. To Fodpapiller.
8. Skiven nøgen (bledhudet), kornet eller tornet.
4—9 lange Armpigge. (Ophiacanthine)‘).
Squamæ disci minute, satis crassæ; scuta
radialia inconspicua; scutella dorsalia multi-
partita. Papille ambulacrales 2, orales 5—6
præter imparem infradentalem.
B. Discus mollis (nudus), granulatus vel asper.
Spine Jaterales longe 4—9.
14. Ophioblenna Lt.
En blød Hud dækker baade Skivens og
Armenes tynde Plader. 8—10 Mundpapiller,
ingen infradental. 7 lange, glasagtige, stærkt
takkede Armpigge. To Fodpapiller.
Discus et scutella brachialia tenuia inte-
gumento molli obvoluta. Papillæ orales 8—10,
infradentali impari nulla. Spine laterales 7
graciles, vitreæ, serrulatæ; papille ambula-
crales 2.
15. Ophiarachna (M. Tr.) m. (S. 33).
Skiven kornet. Mundskjoldene tvedelte,
deres ydre Hælvte liggende lidt udi Armmellem-
Disci squamule granulis obtecte. Scuta
oralia sutura transversa biparlita ut in Pecti-
8) Denne Gruppe, bestaaende af Ophioblenna, Ophiarachna (s. restr.) og Ophiacantha turde være den
mindst naturlige i hele min Opstilling.
Formodentlig repræsenterer hver af disse Slægter sin egen
Tribus eller Subfamilia, men deres øvrige Slægtninge ere endnu ubekjendte.
92
rummene ligesom hos Pectinura. 7—8 Mund-
papiller foruden den uparrede infradentale.
3—6 aldeles glatte Armpigge. To Fodpapiller.
74
nura, parte externa in spatium interbrachiale
parum producta. Papille orales 7—8 præter
infradentalem imparem. Spinæ laterales 3—6,
glaberrimæ; papille ambulacrales 2.
16. Ophiacantha NM. Tr.
Skiven besat med smaa rue Torne, enten
6—9
rue, men ikke takkede Armpigge. 4—5 Mund-
overalt eller kun paa Radialribberne.
papiller foruden den uparrede. 1 Fodpapil.
b. Med 3 Mundpapiller eller derunder
(1-2). (En uparret infradental Mund-
papil mangler her altid; ligeledes den
ydre af dem, der forekom hos de fore-
gaaende). Armpiggene altid korte. (Am-
phiurine.)
a. 3 Mundpapiller, hvoraf den inderste er infradental,
i sammenhengende uafbrudt Rekke.
17/6 Amphipholis Lgm. (c.
Skiven skælklædt, undertiden paa Bug-
siden eller tillige paa Rygsiden besat med
lave Smaapigge, eller dens Rand omgiven
med en Papilkrands. Radialskjoldene ere altid
nøgne. 3—5 Armpigge, 1—2 Fodpapiller.
Discus aut totus aut in costis radialibus
solis granulis vel baculis brevibus asperis
obsitus. Spinæ laterales 6—9, asperæ, haud
vero serrulatæ. Papille orales 4—5 præter
infradentalem imparem, ambulacralis 1.
b. Papillæ orales 1—3, infradentali impari
nulla; spinæ brachiales breves.
a. Papillæ orales 3, quarum intima infradentalis,
serie continua, haud interrupta.
Ophiophragmo Lym.)°) (S. 29).
Discus squamatus, cujus interdum aut ven-
ter aut cum ventre etiam dorsus baculis minutis
tegitur, in aliis margo serie papillarum erecta-
rum cingitur. Scuta radialia semper nuda.
Spine laterales 3—5, papille ambulacrales 1— 2.
18. Ophiostigma Lil.
Skiven kornet, Radialskjoldene dækkede,
utydelige. 3 Armpigge. 2 Fodpapiller.
B. Med 3 (undtagelsesvis 4) Mundpapiller, hvoraf
ingen er anbragt under Tænderne.
Squamæ disci utrinque et scuta radialia
granulis vel spinis brevissimis obducta. Spinæ
laterales 3, papillæ ambulacrales 2.
8. Papillæ orales 3 (rarius 4), infradentalibus
nullis.
9) Hvis A. tenuis Avr. og A. tenuispina (Lam.) [der i det seneste Arbeide af Ljungman er inddraget
som Art og kun opført som Varietet af A. elegans Leach. (— squamata, neglecta Autt.)| ere artsfor-
skjellige fra A. elegans, hvad jeg formoder, men endnu ei har havt Leilighed til noiere at under-
soge, bliver det kjendte Antal af Amphipholis-Arter nu 36!
75
93
19. Ophiopholis M. Tr.
Skivens Skæl paa begge Sider skjulte af
Korn eller Smaapigge. Armrygskjoldene ind-
fattede af en Kreds af Smaaskæl. 5—7 Arm-
1 Fodpapil.
y. Med 1—2 Mundpapiller, hvoraf ingen infradental.
Squame disci dorsales et ventrales granulis
vel spinis brevibus vel longiusculis obtectæ.
Scutella dorsalia brachiorum squamulis eincta;
spinæ laterales 5—7, papilla ambulacralis 1.
y. Papillæ orales 1—2, quarum infradentales nulle.
20. Ophiactis Ltk.").
Skivens Skæl mere eller mindre besatte
med korte Smaapigge. Armene 5—6, for-
holdsvis korte, 5—7 Armpigge. 1 Fodpapil.
1—2 Mundpapiller.
21
Skiven skælklædt uden Korn og Pigge,
underneden tildeels blodhudet. i (ydre) Mund-
papil.
1 Fodpapil.
Armene meget lange. 3 Armpigge.
d. Med to vidt adskilte Mundpapiller, hvoraf den
ene (den indre) !?) er infradental, og aabne Mund-
vige. Armene altid meget lange og tynde.
22. Amphiura For. (c.
Skiven skellet, sjeldnere paa Undersiden
Squame disci spinulis brevibus plus minus
obsite. Brachia 5—6, satis brevia. Spine
laterales 5—7, papilla ambulacralis 1, orales
1—2.
723 (6 Hemipholis Lym."),
Discus squamatus, granulis et spinulis nul-
lis, subtus partim cute nudo molli tectus.
Brachia
Papille orales singule, externe.
longissima, spine laterales 3, papilla ambul. 1.
6. Rime orls apertæ, papillis oralibus binis, late
sejunctis, intima infradentali. Brachia longis-
sima, tenuia.
Ophiocnida Lym.) (S. 29) %).
Discus squamatus, rarius subtus mollis vel
bled eller besat med korte Pigge. Armpigge spinis brevibus oblectus; spine laterales 5—12,
5—12, Fodpapiller 0—1—2. papille ambul. aut nulle aut singule aut bine.
23. Ophionephthys Lt. .
Skivens Rygside deelvis nøgen, deelvis
belagt med haarde Skel. Forresten som hos
Amphiura. (4—5 Armpigge, 1 Fodpapil).
Discus ex parte cute molli nudo, ex parte
squamis duris obtectus. Cetera utin Amphiuris.
(Spine laterales 4—5, papilla ambulacralis 1).
10) Ophiactis abyssicola (Sars) har efter Sars og Ljungman 1 (parret) Infradentalpapil og bor derfor
uden Tvivl overføres til en anden Slægt, maaskee Amphipholis? Selv har jeg ikke undersøgt den.
11) Foruden H. cordifera Bose (elongata Say) og H. affinis Lym. (Guyaquil) (formodentlig identisk med
H. gracilis Verr. fra Panama endnu H. planispina v. M. (Berlin. Monatsb. 1867) fra Rio Janeiro.
12) Den ydre er ofte dobbelt hos Ophionephthys.
13) At Amphiura florifera Ford. er Ungen af A. Chiajei (Ljungman S. 318) synes rimeligt.
Hvorvidt
Ophiocoma punctata Forb. er den ene eller den anden Art, er vel nu, da Original-Exemplaret er
gaaet tabt, umuligt at afgjore, men den kan ialfald gaae ud af Artslisten.
94
24. Ophiopeltis Dib. Kor.
Skiven bedækket med en blød Hud med
Undtagelse af de smalle Radialskjolde, men
dog fint skællet. 3—4 Armpigge, den næst-
underste exedannet. Ingen Fodpapil.
Discus, seulis radialibus angustis exceptis,
cute molli, squamulis minutissimis, tectus.
Spine laterales 3—4, secunda ab infima
securiformi, papillæ ambulacrales nullæ.
25. Ophionema Lik. (S. 27).
Afviger fra Ophiopeltis ved at mangle et-
hvert Spor til Skæl saavelsom den oxeformige
Armpig.
Differt a precedenti squamulis disci om-
nino deficientibus et spina securiformi nulla.
26. Ophiocentrus Lgn.").
Skiven er — med Undtagelse af et lille
Stykke af Radialskjoldene — bedækket med
en blod Hud, hvilken paa Ryggen er besat
med oprette Pigge. 7 Armpigge. Ingen Fod-
papil.
e. Med een infradental Mundpapil paa hver Side
og aabne Mundvige. Armene ligeledes meget
lange og tynde.
Discus, excepla parva parte scutorum radi-
alium nuda, cute molli tectus et in dorso
aculeis erectis instructus. Spine laterales 7,
papille ambulacrales nulle.
é. Rime oris apertæ, papilla singula (pari) infra-
dentali, Brachia longissima, tenuia.
27. Amphilepis Lgm. (S. 30).
Skiven skælklædt som hos en Amphiura.
3 Armpigge. Ingen Fodpapil.
2den Familie: Slangestjerner med
stærke Armpigge, hvis Kjæber under
hver Tandrække bære en Gruppe af
„Tandpapiller”.
A. Mundvigene ere desuden indfattede af Mund-
papiller. (Ophiocomide).
Discus squamatus ut in Amphiuris. Spine
laterales 3, papille ambulacrales nullæ.
Fam. 2: Ophiuridæ echinatæ, pa-
pillis infradentalibus numerosis in-
structæ.
A. Rimæ oris papillis oralibus instructæ.
28. Ophiocoma M. Tr).
Skiven er skællet og kornet; 4 Mundpa-
piller, 3—7 stærke, glatte Armpigge, 1-—2
Fodpapiller.
14) Denne Slægt har jeg ikke selv undersøgt.
Discus squamatus, granulatus; papillæ
orales 4; spinæ laterales magnæ, glaberrimæ
3—7; papille ambulacrales 1—2.
15) Lyman anseer adskillige af de beskrevne Ophiocoma-Arter for tvivlsomme, blandt andet betvivler
han, at der kjendes nogen Ophiocoma-Art (O. tumida M. Tr.) i Middelhavet; rigtignok er det paa-
77 95
29. Ophiomastix M. Tr. (S. 42).
Skiven enten nogen og blodhudet (men
dog fint skællet) eller besat med flere eller
færre, lave eller høie Pigge, eller tæt besat
Discus cute molli, nudo (sed tamen squa-
mulato) tectus aut baculis bumilibus vel spinis
elongatis, aut spinis et granulis inter se mix-
med Korn og Pigge mellem hinanden. tis confertim obsitus.
For-
resten som hos Ophiocoma. (3—4 Armpigge,
2 Fodpapiller).
Cetera Ophiocome.
(Spine laterales 3—4, papilla ambulacrales 2).
30. Ophiopsila For. (Ophianoplus Sars) 16).
Skiven og Armene ere overtrukne med en
blød, men paa Skiven dog fint skellet Hud, Radi-
Discus et scutella brachialia cute molli,
in disco tamen. squamulas tenues gerente,
alskjoldene mere eller mindre synlige. 2 Mund-
papiller. 5—12 Armpigge. 2 Fodpapiller,
hvoraf den indre lang, krydsende den til-
svarende fra den modsatte Side.
obtecta; scuta radialia plus minus conspicua.
Papillæ orales 2. Spinæ laterales 5—12, papillæ
ambulacrales 2, quarum interior elongata, spini-
formis, alteram in decussis modum tangens.
31. Ophiarthrum Pet.
2—3 Armpigge, 4 Mundpapiller, 1 ikke
forlænget Fodpapil; forresten som Ophropsila.
Papille orales 4, spine laterales 2—3,
papille ambulacrales singule, breves; cetera
Ophiopsile.
B. Mundvigene forresten nøgne. Store Radial-
skjolde. (Ophiothrichide).
B. Rime oris nude, papillæ orales nullæ, Scuta
radialia maxima.
32. Ophiocnemis UW. Tr.
De skellede Radialbelter mellem Radial-
skjoldene nogne eller kornede. 3 glatte Arm-
pigge.
Zone radiales disci squamate, nude vel
granulate. Spine laterales 3 glabre, papille
Ingen Fodpapil. ambulacrales nullæ.
faldende, at ingen nyere Faunist kjender en saadan Form, men da baade Findested (Genua) og Samler
(Cantraine) angives, træder den dog op med en vis Paalidelighed. Ogsaa synes det besynderligt, at
Slægten Ophiocoma skulde aldeles mangle i Middelhavet, uagtet den findes baade Nord derfor og i alle
varmere Have. Derimod kunne baade O. bidentata og O. Nilssonii sikkert stryges af Artsforteg-
nelsen eller henfores som Synonymer til andre Arter, hvad da Ljungman allerede har gjort.
O. Wendtü er en god Art, om end maaskee nok identisk med O. Schoenleinii. Kunde ikke O. squa-
mata Lmk. være = ©. brevipes Pet. = O.dentata M. Tr. § mini? — Jeg har tidligere urigtigt henfort
O. aethiops til Arterne med 1 Fodpapil, efter det eneste dengang foreliggende Exemplar; den har to
i Reglen. — Om Ophiocoma ocellata v. M. har jeg udtalt mig ovenfor.
16) Jeg har tidligere angivet 3—4 Mundpapiller. Der er ligesom hos de middelhavske Arter 2 (und-
tagelsesvis 3) foruden den hoiere oppe i Munden siddende pigdannede Papil, som jeg ikke længere
regner til de egentlige Mundpapiller. Den tidligere forudsatte Forskjel mellem de middelhavske
Arter og den vestindiske i Henseende til Mundpapillerne synes saaledes at fald bort (jvfr. iser Heller
Unters. üb. die Litoralfauna des adr. Meeres t. 2, f. 18).
Vidensk. Selsk Skr., 5 Bække, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. II. 13
96
78
33. Ophiogymna Lym. (S. 60).
En blod Hud bedækker Skiven med Und-
tagelse af et lille Stykke af Radialskjoldene.
Armpiggene ere rue, takkede, glasagtige som
hos den folgende Slægt.
Discus, parte minuta externa sculorum
radialium excepta, cute molli nudo tectus.
Spine laterales brachiorum ceteraque ut in
genere sequente.
34. Ophiothria M. Tr.”).
De skællede Radialbælter besatte med rue
Torne eller Pigge, Radialskjoldene ligeledes
eller glatte. 5—10 mere eller mindre lange
og glasagtige, meget rue eller endog stierkt
takkede Armpigge. 1 eller ingen Fodpapil.
3die Familie: Slangestjerner, hvor
der ingen Forskjel er paa Tænder
og Mundpapiller eller Tandpapiller.
Nogen Skive, halvnogne Arme.
A. Mundbesztningen bestaaer saavel paa Kjæ-
berne som langs med Mundvigene af brede,
pladeformige Papiller med haard, glasagtig,
mere eller mindre stærkt takket Eg. (Ophio-
myxidæ).
Zonæ radiales squamatæ, spinis asperis
brevibus vel longiusculis, setaceis obtectæ,
scuta radialia aut similiter tecta aut glabra.
Spinæ brachiales 5—10, asperrimæ vel ser-
rulatæ, plus minus elongatæ, fragiles et vitreæ.
Papille ambulacrales aut singulæ aut nulle.
Fam. 3: Ophiuridæ disco, brachiis
et spinis cute molli obductæ, spinis
oralibus vel papillis oralibus denti-
formibus solis instructæ.
A. Papillæ orales et dentes veræ inter se similes,
late, complanate, acie dura, vitrea, plus
minus denticulata.
35. Ophiomyxa N. Tr.
3 Mundpapiller. 4—6 korte, rue Arm-
pigge. Ingen Fodpapil.
B. Kjæberne og Mundvigene ere besatte med
Mundpigge. (Ophioscolicide).
Papille orales 3, spine brachiales 4—6,
breves, aspere, papilla ambulacrales nullæ.
B. Spine orales dentium et papillarum oralium
loco maxillas et rimas oris obtegunt.
17) Verril opforer en Underslegt, Ophiothela, med 6 Arme, nermende sig i denne Henseende som i
andre til Ophiactis (p. 269 1. c.). «I Mundens Bygning stemmer den vel med Ophiothriz, men Ar-
mene ere bedækkede med en blød Hud og Rygpladerne kornede, og Arm- og Skivepiggene savne
det glasagtige Udseende og de fremspringende Torne og nærme sig i Form, Bygning o. s. v. mere til
dem hos Ophiactis». Arten O. mirabilis fra Panama. De andre af Grube og v. Martens beskrevne
nye Ophiothrix-Arter ere nævnte S. 52 og 58.
79 97
36. Ophioscolex M. Tr).
3—4 rue Armpigge. Ingen eller 1 Fod- Spinæ brachiales asperæ 3—4, papillæ
papil. ambulacrales aut singulæ aut null.
Den sidstnævnte Slægt er vistnok den, som staaer den anden Hoved-Gruppe,
Euryaliderne nærmest. En Oversigt over disses Slægter er givet S. 63—65.
For at lette Oversigten tilføjer jeg endnu folgende Uddrag af Systemet:
Epitome systematis Ophiuridarum verarum.
Fam. 1: Ophiuride dentibus papillisque oralibus numero diverso præditæ
absque papillis dentalibus veris.
A. Ophiuride lacertose.
a. Ophiodermatide: Ophioderma, Ophiopsammus, Pectinura, Ophioconis,
Ophiopeza. |
b. Ophiochætidæ: Ophiocheta.
c. Ophiolepidæ: Ophiolepis, Ophioglypha, Ophioceramis, Ophiocten,
Ophiopus.
B. Ophiuridæ echinate.
.d. Ophionereidinæ: Ophionereis, Ophioplocus.
e. Ophiacanthinæ: Ophioblenna, Ophiarachna, Ophiacantha.
f. Amphiurine: Amphipholis, Ophiostigma, Ophiopholis, Ophiactis, Hemi-
pholis, Amphiura, Ophionephthys, Ophiopeltis, Ophionema, Ophiocentrus,
Amphilepis.
Fam. 2: Ophiuridæ echinatæ, papillis infradentalibus numerosis instructæ.
g. Ophiocomidæ: Ophiocoma, Ophiomastix, Ophiopsila, Ophiarthrum.
h. Ophiothrichide: Ophiocnemis, Ophiogymna, Ophiothrix.
Fam. 3: Ophiuridæ disco, brachiis et spinis cute molli obductæ, spinis oralibus
vel papillis oralibus dentiformibus solis instructæ.
i. Ophiomyxide: Ophiomyza.
k. Ophioscolicidæ: Ophioscolex.
18) Hos O. purpurea ere «Tænderne» allerede langt mere udprægede som saadanne end hos O. glacialis.
(Cfr. Sars Norges Echinod. p. 11). Der er egentlig ikke nogen stor Forskjel paa Forholdet hos
O. purpurea og Ophioblenna, og disse to Slægter burde derfor maaskee følges ad. (Cfr.Ljungman
p. 327).
13"
98 80
Genera et species novas in hoc opusculo descriptas ita
distinguere licet:
Ophionephthys Lik. (n. gen., inter Amphiuridas nudas (e. gr. Ophiopeltin) et squa-
matas intermedium) disco decies inciso, molli, scutis et scutellis radialibus, oralibus, adora-
libus, genitalibus, marginalibusque et acervis squamarum quinque in dorso disci, scutorum
radialium partes introversas circumdantibus, exceptis, nudo; brachiis longissimis tenuibus,
scutellis spinisque brachialibus 4—5 ut in Amphiuris instructis; papille ambulacrales sin-
gulæ adsunt, orales utrinque 2 vel 3, infradentali interna ab externa vel externis duabus
intervallo sejuncta.
O. limicola Ltk. Striis transversis creberrimis in dorso brachiorum. Had. in India
occidentali ad insulam St. Thome.
Ophionema Ltk. (n. gen. Amphiuridarum nudarum) disco omnino molli, nudo, scutis
radialibus angustis genitalibusque solis exceptis; papillis oralibus infradentalibus binis,
externa vulgo utrinque singula, spinis brachialibus 4—5, papilla.ambulacrali nulla. Differt
ab Ophiopelti squamulis disci nullis et spina brachiali securiformi nulla.
O. intricata Lik. Lineis 2 violaceis, hinc illine interruptis, dorsum brachiorum per-
currentibus. Hab. cum præcedente.
Amphipholis fissa Ltk. (n. sp.) disco inciso, margine scabriusculo, scutis radialibus
rectangularibus, divergentibus, cuneolo squamarum sejunctis, oralibus rhombicis, angustis,
intus acutis, brachiis longissimis, gracilibus, scutellis dorsalibus latissimis, fissis, ventra-
libus quadratis, intus acuminatis, spinis lateralibus ternis brevibus, papillis ambulacralibus
geminalis, Hab. ad oras terre Amur.
Ophioconis Ltk. (n. g.) differt ab Ophioderma rimis genitalibus decem, brachiis sub
margine disci, non incisuris illius insertis, scutellis oralibus (radialibusque) granulis omnino
obtectis (Typus: O. Forbesi (Hell) = Pectinura Heller).
Ophiopsammus Ltk. (n. g.) differt ab Ophioderma rimis genitalibus simplicibus (decem),
a Pectinura Forb. squamis disci minutis, tenuissimis, scutis radialibus haud conspicuis orali-
busque indivisis, ab Ophiarachna incisuris disci distinctis etc. Typus: ©. Yoldü Lt.
(Ophiopeza Yoldii Lik. olim.
Ophiocheta Ltk. (n. g.) differt ab Ophioderma rimis genitalibus simplicibus (decem),
incisuris disci ad basin brachiorum nullis, disco utrinque setis gracilibus brevibus (non granulis)
dense obtecto; scuta radialia obtecta; cetera Ophioderme. (Typus: ©. setosa Ltk. (n. sp.);
habitat ad insulas «Viti» vel «Fidji» dictas).
Ophiarachna affinis Ltk. (n. sp.) differt ab O. incrassata precipue numero spinarum
brachialium 5 vel 6 (non 2—4); habitat ad oras insularum «Viti» dictarum.
81 99
Ophiomastiæ mixta Ltk. (n. sp.), unicolor, dorso disci et granulis et spinis glabris
gracilibus intermixtis dense vestito; spinis brachialibus gracilibus, superioribus haud clavatis,
in junioribus saltem; papillis ambulacralibus binis; cetera ut in Ophiocomis. Hab. ad
insulas Samoa et Fidji dictas.
Ophiomastix asperula Ltk. (n. sp.) dorso disci spinulis brevissimis dense obtecto,
ventre ex parte nudo; spinis brachialibus gracilibus, summa hinc inde crassiore claviformi,
haud vero fissa, papillis ambulacralibus singulis, colore nigro, brachiis lineis angustis trans-
versis pictis, spinis annulatis. Had. ad oras insularum Fidji.
Ophiomastix caryophyllata Lik. (n. sp.) dorso disci utrinque spinis elongatis graci-
libus obtecto, ventre etiam hisce spinis omnino obsito, scutellis ventralibus brachiorum
latissimis, ad rhombi formam accedentibus, papillis ambulacralibus binis, spinis brachialibus
gracilibus, summa hinc inde crassiore, claviformi, apice fissa, colore disci fusco-nigro, spinis
brachiisque annulis fusco-nigris et fulvis pictis. Hab. cum præcedente.
Ophiomyxa australis Ltk. (n. sp.) differt ab ©. florida papillis oralibus binis externis
solis crenatis, binis externis et impari fere integris, spinis brachialibus 5—6, scutellis dor-
salibus brachiorum rudimentariis, minutis, sed distinctis. Had. in freto Bassiano inter
Australiam et Tasmaniam.
Ophiocoma canaliculata Lik. (n. sp.) disco subtus nudo (squamato, absque granulis),
papillis oralibus numerosis, ambulacralibus binis, scutellis ventralibus late-octogonis, dor-
salibus hexagono-rhombieis, spinis brachialibus 5—6, longioribus (tertia ad quintam) articulos
brachiorum 6—7 longitudine æquantibus, depressis, apice truncatis, interdum dilatatis, face
superiore canaliculata. Hab. cum præcedente.
Ophiacantha pentacrinus Ltk. (n. sp.) disco utrinque granulis aspero, scutellis oralibus
trigonis, lineis concavis et convexis circumscriptis, scutella adoralia magnitudine non æquan-
tibus, brachiis moniliformibus, scutellis dorsalibus rhombicis minutis, in intima brachiorum
parte nullis, seriebus spinarum brachialium septenarum sat longarum hoc loco utrinque
Inter se communicantibus, ventralibus ovato-angulosis, inter se plane sejunctis. Had. in
India occidentali ad Insulas Antillenses.
Ophiothrix striolata Grube scutis radialibus nudis, zonis radialibus aculeis gracilibus
dense obtectis, scutis oralibus spatulatis, brachiis longissimis, scutellis ventralibus latiusculis,
rectangularibus, dorsalibus latiusculis, hexagonis, spinis brachialibus gracilibus, elongatis,
tenuibus, vitreis, ad basin glabris, apicem versus aculeatis, colore roseo, lineis duabus cæruleis
interruptis in dorso brachiis et disci. Hab. ad Novam Guineam et in Mari Chinensi.
Ophiothrix elegans Ltk. (n. sp.) disco depresso, plano, haud tumido, scutis radialibus
asperis, ceterum spinulis asperis brevibus et spinis (setis) gracilibus perpaucis (c. 15) obtecto,
100 82
scutis oralibus late ovalibus intus acuminatis, brachiis mediocribus, gracilibus, scutellis dor-
salibus angustis, rhombicis, ventralibus elongatis, rectangularibus fere, spinis brachialibus
elongatis, gracilibus, tenuibus, acuminatis, vitreis, inde a basi fortiter (12—17-es) aculeatis,
colore rubescente, linea obscure viridi, in disco fusco continuata, dorsum brachiorum per-
currente, hisce ceterum rubro punctatis, punctis in lateribus brachiorum sparsis, in dorso
eorundem series duas formantibus. Mad. in Mari Chinensi.
Ophiothrix trilineata Ltk. (n. sp.) scutis radialibus nudis, disco ceterum spinis (setis)
gracilibus obtecto, scutis oralibus rhombicis, brachiis mediocribus, scutellis dorsalibus an-
gustis, rhombicis, ventralibus late-rectangularibus, spinis brachialibus gracilibus, vitreis, elon-
gatis, parce (Tes) cuspidatis, colore cæruleo-viridi, lineis obscuris quatuor et albis tribus
dorsum brachiorum percurrentibus. Hab. ad oras Samoæ insulæ, maris Pacifici.
Ophiothrix capensis Lik. (n. sp.) disco molli tumido, scutis radialibus nudis, ceterum
spinis (setis) longis, gracilibus, haud cuspidatis, in 5 aut 6 series ordinatis dense obtecto,
scutis oralibus late ovalibus, intus acuminatis, cum scutellis adoralibus et squamis genitalibus
connalis, brachiis longiusculis, gracilibus, cute molli, scutella dorsalia et ventralia abscon-
dente, obductis, spinis brachialibus intimis octonis, elongatis, gracilibus, setaceis, apice modo
asperis. Lineæ nigre quinque dorsum disci ab apice interna scutorum radialium nec non
dorsum articulorum intimorum brachiorum percurrunt, dein subito evanescunt, brachiis
ceterum lineis transversis tenuibus, spinas etiam colorantibus, intervallo trium vel quatuor
articulorum, ornatis. Hab. ad oras Capenses, in Gorgoniis.
Asteromorpha (nov. gen. et sp. Euryalidarum: A. Steenstrupü) disco costato granu-
lato, brachiis sat robustis 5 vel 6, indivisis, interna parte supra nodosa et distincte annulata,
ceterum glabris, indistincte annulatis, spinis ambulacralibus binis utrinque in facie inferiori
brachiorum; ore papillis dentibusque veris instructo; rimis genitalibus per paria approximatis,
in fossis 5 vel 6, latera disci et angulos interbrachiales occupantibus, collocatis.
83 101,
Résumé du mémoire intitulé:
„Additamenta ad historiam Ophiuridarum. IIL.”
Les parties antérieures de cet ouvrage, qui ont paru en 1858—1859, comprenaient, outre
un aperçu — sous forme d'introduction — de la structure et de la morphologie des Ophiurides,
avec quelques observations sur leur mode de croissance: 1° un mémoire sur la division du
genre Ophiolepis M. Tr., aux dépens duquel j'ai établi plusieurs genres nouveaux; et 2°
une monographie et une description des Ophiurides du Gronland et des Antilles, ainsi
que de ceux que M. Ørsted a rapportés de la côte occidentale de l'Amérique centrale,
ou qui ont été recueillis aux îles Nikobar, ou sur d'autres points de la mer des Indes et de
l'Océan pacifique, pendant le voyage auteur du monde de la corvette danoise «Galathea».
Dans cette troisième partie, je donne, sur l'histoire des Ophiurides, une nouvelle série de
recherches critiques et descriptives qui complètent celles que j'ai déjà publiées sur leur
division en genres et en espèces, et dont quelques unes se rattachent à mes travaux sur
les Ophiurides des Antilles. Aux 35 espèces décrites antérieurement par moi, M. Lyman en a
ajouté trois de la Floride, plus une espèce peu connue d’Asterophyton de la Guadeloupe (A. costo-
sum Lmk.), dont il a indiqué l'existence, et M.M. Dujardin et Hupe ont augmenté la liste de
deux espèces d’Euryales à bras simples, des genres Asteroschema et Asteroporpa, tandisque Mr.
v. Martens a décrit un troisième type générique (Hemieuryale) comme tirant probablement
aussi son origine de la mer des Antilles. Des quatre espèces ajoutées ici pour la première
fois à la liste des espèces des Indes occidentales, une seulement a été décrite auparavant;
c'est l'Amphiphohis gracillima (Stimps.) de la Caroline du Sud. La deuxième est une
espèce nouvelle d’Ophiacantha, lrouvée sur le Pentacrin de Müller, et qui vit par conséquent
à de grandes profondeurs; la troisième et la quatrième représentent deux genres nouveaux
de la tribu des Amphiures, à disque plus ou moins nu. En admettant qu’on puisse encore
y ajouter l’Hemipholis cordifera, qui habite la Caroline du Sud et Rio Janeiro, et par
suite probablement aussi les Antilles, on aura 47 ou à peu près cinquante espèces
d’Ophiurides pour une seule province zoologique étroitement limitée. Il n'en existe
guère d’autres qui en contiennent un plus grand nombre.
La méthode ancienne de grouper les Ophiurides en tribus d’après la nature du
disque, suivant qu'il est mou et nu, ou dur et écailleux, est, somme on sait, très défec-
102 84
tueuse, parce qu’elle conduit à séparer des genres naturellement alliés, p. e. les genres
Ophiopeltis et Amphiura, et parce que, dans bien des cas, il est très difficile de dire si
telle espèce est réellement nue ou écailleuse. Le nouvel Amphiuride des Antilles, que j'ai
nommé Ophionephthys limicola, présente sous ce rapport un intérêt particulier, comme for-
mant d'une manière nouvelle et inattendue le passage entre les Amphiurides nus et écailleux.
Les bras sont revétus de plaques à la manière ordinaire, mais le disque est demi nu,
c.a.d. en dessous, tout-à-fait mou, et sans parties dures dans les interstices des bras, mais
en dessus, nu et mou en certains endroits seulement, et, dans d’autres, revêtu d’ecailles ou
plaques dures et bien développées. C'est en effet là qu’on trouve: 1° les écussons radiaux, qui,
de même que les plaques génitales, ne font jamais défaut chez aucun Ophiuride ou Euryalide;
et 2° une bordure d’écailles très élégamment et régulièrement festonnée, qui, dans les inter-
stices des bras, sépare la partie dorsale proprement dite du disque de la partie ventrale;
(ces écailles marginales se trouvent aussi chez d’autres Ophiurides nus, p. e. les genres
Ophiarthrum et Ophiomyxa, et de plus chez beaucoup de genres écailleux (Amphiura et
Ophionereis), où elles forment une série tout-à-fait particulière, analogue à la bordure margi-
nale des Euryales et aux plaques marginales des Asterides; néanmoins elles manquent tout-
à-fait chez les genres Ophionema et Ophiopeltis). Enfin — ce qui est le plus remarquable
— il existe ici cing groupes d'écailles dures, en dedans et autour des cinq paires
d’ecussons radiaux. Le cas le plus analogue est celui de l'Amphiura scabriuscula, où les
mêmes groupes d’écailles se distinguent par leur grandeur au milieu des autres écailles plus
fines qui recouvrent les parties du disque, qui chez les Ophionephthys sont tout-à-fait nues.
— Le genre Ophionema se rapproche beaucoup du genre Ophiopeltis, et possède un disque
absolument nu et mou, dont les seules parties dures sont les écussons radiaux et les
plaques génitales. Ces deux genres sont du reste l’un et l’autre des Amphiurides
vrais à bras longs; quant à leur caractéristique détaillée, je renverrai le lecteur aux diag-
noses latines p. 80 et aux figures p. 25 et 27. Mr. Riise les a trouvés, en compagnie de
l'Amphiura gracillima, dans la rade de Vile S. Thomas, à la profondeur de 12 pieds, sur un
fond vaseux.
A cette description de deux genres nouveaux d’Amphiurides se rattache naturelle-
ment (p. 28) la description d'une espèce nouvelle d'Amphipholis de l'Amour, qui se distingue
par la division en deux des plaques dorsales des bras, ainsi que la discussion des sub-
divisions assez minutieuses du genre Amphiura Forb.(m.) qui ont été proposées par quel-
ques auteurs modernes (M.Mr. Lyman et Ljungman). Du reste ces subdivisions, nommées
aujourd'hui Hemipholis, Ophiocnida, Ophiophragmus, Amphipholis ete., se trouvent déjà indi-
quées dans le tableau des Amphiures que j'ai donné dans la deuxième partie de mes
«Additamenta». Pour limiter les genres nouveaux qu'il sera sans doute nécessaire, à cause
de la multiplication extrême des espèces, d'établir sur le domaine de l’ancien genre Am-
phiura, je proposerai de prendre seulement les caractères de la bouche (principe qui
du reste sera aussi appliqué à la classification des Amphiurides et à la division des Ophiurides
en tribus),-et de ne tenir compte de ceux dont l'importance est moindre (la mollesse et la
nudité de la partie ventrale du disque, la présence d'un revêtement superficiel de petites
épines des deux côtés du disque, ou seulement sur le ventre ou les bords, le nombre
des papilles ambulacrales etc.) que pour la subdivision des genres en sous-genres, sections
85 103
etc. On aura ainsi les quatre genres: Hemipholis, à une seule papille buccale externe (vraie);
Amphilepis, à une seule papille buccale interne (vraie); Amphiura à deux papilles buc-
cales vraies, l’une externe, l'autre interne (embrassant aussi les Ophiocnida de Mr. Ljung-
man), et Amphipholis, à trois papilles buccales, formant une série ininterrompue (comprenant
aussi les Ophiophragmes de Mr. Ljungman). (Voyez aussi le tableau latin des Ophiurides
p- 92 etc.).
La description de l'espèce nouvelle d’Ophiacantha (p. 47) des Antilles m'a fourni
l'occasion de revenir sur la question très disputée de la determination de l’Asterias tricolor
Abgd. (Zoologia Danica t. 97). J'ai démontré que ce doit être une espèce d’Ophiacantha
(et non d’Ophiothrix, comme on l’a supposé quelquefois), qui habite les côtes méridionales
de la Norvége; mais cette forme élant complètement inconnue dans ces parages, c'était
chose assez difficile de la rapporter à l'Ophiacantha spinulosa, bien que, dans ces derniers
temps, ou ait recueilli plusieurs autres especes glaciales dans le golfe de Christiania. Mais
cette difficulté me parait levée par la découverte qu’a faite Mr. Ljungman d'un nouvel
Ophiuride qui habite les grandes profondeurs, sur les cötes meridionales de la Norvége,
lequel a été nommé par cet auteur Ophiactis clavigera, mais appartient réellement au
genre Ophiacantha, et doit donc s'appeler Ophiacantha tricolor (Abgd.). A cette occasion
j'exprimerai le désir que «l’Ophiocoma granulata», trouvé par Mr. Wallich à la profon-
deur de 1260 brasses dans l'Atlantique, et déterminé par Mr. Sars comme Ophiacantha
spinulosa, par Mr. Lyman comme Ophiopholis aculeata, mais qui pourrait bien être l'Ophia-
cantha tricolor, soit examiné de nouveau par un zoologiste compétent.
D’autres monographies, faisant partie de ce volume, se rattachent plutöt a mes travaux
antérieurs sur les Ophiurides de l’Océan Indien; je citerai entre autres la descrip-
tion des cinq espèces nouvelles qui suivent: un Ophiomyæa (p. 45) du détroit de Bass, un
Ophiocoma à épines brachiales canaliculées de la même localité (p. 46), et trois Ophiothria,
dont le premier de la mer de Chine (O. elegans m.), le second de Samoa (O. trilineata)
et le troisième du Cap de Bonne Espérance (O. capensis) (p. 57—59). On trouvera dans
le dernier chapitre des diagnoses en latin de ces espèces, ainsi que des autres espèces
nouvelles décrites dans ce travail. Ces études du genre assez difficile Ophiothrix ont
donné lieu à des descriptions nouvelles de PO. triglochis M. Tr., de l'O. striolata Gr. et de
l'Ophiogymna elegans Lgm., ainsi qu'à quelques observations sur les jeunes Ophiothria longi-
peda, que j'ai trouvés presque tout-à-fait nus, c'est-à-dire sans épines ou spinules sur le
disque (O. planulata Stmps.?). Serait-ce peut-être une particularité commune à la sub-
division du genre Ophiothrix, qui comprend les ©. longipeda, nereidina, Cheneyi? — sub-
division analogue sous certains rapports à la section du genre Ophiocoma, qui renferme
les espèces O. pumila, Valenciæ, Alexandri, lesquelles, dans la première période de leur
développement, offrent aussi, à ce qu'il paraît, un trait commun, savoir six bras courts et
un disque granulé, ce que j'ai décrit pour l'O. pumila, tandisque que le jeune Ophiocoma
Rüsei p. e. a le disque nu comme l'O. longipeda. — Je me suis ensuite assuré que
Y Ophiothrix qui habite la baie de Rio Janeiro (O. violacea M. Tr, O. Kroyeri m. olim) est
réellement une espèce distincte de celle du golfe de Mexique et des Antilles (O. carıbea
m.), comme cette dernière, de l'espèce de Charleston (O. angulata). — Enfin les études
préliminaires que j'ai pu faire sur les Ophiothrichides de la Méditerranée me font supposer
Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. 11. 14
104 86
que le vrai O. fragilis Abgd. des mers du nord ne se trouve point dans la Méditerranée,
comme on le suppose généralement, mais qu'il y est remplacé par deux espèces, inconnues
dans le nord, dont l'une, l'O. echinata M. Tr. (= O. alopecurus M. Tr.?), habite l’Adriatique,
et l'autre, que j'ai désignée provisoirement sous le nom d’O. quinquemaculata (d. Ch.), le
golfe de Naples. Elle se distingue du vrai O. fragilis par une forme plus svelte, et
par des épines brachiales plus longues, plus pointues et plus fines, armées de dente-
lures plus fortes; les plaques inférieures des bras sont en outre plus étroites, presque
carrées, de la même largeur en dehors et en dedans, et celles de la face dorsale, plates
et en losange, et dépourvues de carenes et de tubercules. Compare de même à l'espèce
du Nord, l'O. echinata présente une structure plus délicate, car il a des bras plus longs et
plus greles, à épines plus fines et à dentelures moins nombreuses, mais plus fortes. Le
disque est revêtu d'une couche beaucoup plus épaisse de soies, et celles-ci sont plus
longues, plus greles et généralement plus fines. Non seulement les zones radiales sont
recouvertes de ces soies délicates presque lisses, mais les écussons radiaux sont aussi
souvent cachés par elles ou par des spinules; sur la face ventrale, ce revêtement de soies
fines et courtes s'arrête, à ce qu'il paraît, à une plus grande distance des fentes génitales.
Les écussons buccaux sont peut-être aussi plus semi-lunaires, mais la forme de cet
organe varie considérablement chez l'O. fragilis. Les plaques dorsales des bras ont à peu
près la même forme et la même carène que dans cette espèce; mais la carène propre-
ment dite se sépare ici du tubercule qui termine chaque plaque, et forme un second tuber-
cule en arrière du premier, d'où résulte, le long de la face dorsale interne des bras, une
série plus ou moins distincte de perles blanchätres, dont deux sur chaque plaque, et quel-
quefois une en plus de chaque côté. Les plaques ventrales des bras sont plus étroites que
chez l'O. fragilis, mais de la même forme (plus larges en dehors), et les épines brachiales,
greles, délicates, à demi vitreuses, et à dentelures plus fortes mais moins nombreuses ;
le nombre en est à peu près le même (8—9), mais les plus rapprochées du disque sont
plus allongées, de la longueur de quatre articles brachiaux environ. La couleur est vert
foncé (selon les auteurs, noir ou bleu foncé durant la vie) et blanche; les bras sont vert
foncé avec des taches et des points blancs, le disque, entièrement vert ou bigarré de blanc
et de vert, et les épines (du disque et des bras) blanches. (Chez VO. fragilis au contraire
la couleur prédominante est rougeàtre avec des bandes jaunes ou d'un bleu-vert aux bras).
Le système général de coloration constitue un caractère important qu'il ne faut pas négliger
dans la distinction spécifique des Ophiothrix. Jai cru devoir donner ici les caractères
des espèces de la Méditerranée d'une manière plus détaillée, afin d'attirer sur elles l’atten-
tion des naturalistes du sud de l'Europe (p. 51—60).
Dans la même série d’études se rangent celles que j'ai faites sur les genres
Ophiocnemis et Ophiomastix, Ophiarachna, Pectinura et les types alliés. Comme supplé-
ment à mon travail antérieur sur les Ophiurides rapportés par l'expédition de la Galathée,
j'ai en effet donné (p. 39) une nouvelle description de l'Ophiocnemis marmorata de Nicobar
— type assez remarquable, qui joint un disque d'Ophiothrix à des bras d’Amphiura, et
auquel M.Mr. Troschel et Müller ont assigné une place inexacte dans leur système,
pour lui avoir attribué à tort des fentes génitales doubles — en y ajoutant quelques remar-
ques sur l’Ophioenemis obscura Lym. et sur une de ses variétés (?), trouvée sur un
87 105
Antedon de Java, laquelle est d'une couleur café clair, avec des taches et des stries plus
foncées, et se distingue par des zones radiales primaires presque aussi étroites que celles
du second degré, par des épines brachiales un peu plus longues, et par les écailles de la
face ventrale du disque (entièrement nu chez l'O. obscura) (p. 40). J'ai décrit encore un
jeune exemplaire de l'Ophiomastix annulata (de Nicobar), chez lequel l'épine brachiale
supérieure ne diffère jamais des autres, et n’est point claviforme. Il sera surtout difficile
d'établir de bonnes limites entre les genres Ophiomastix et Ophiocoma; car la forme en
massue d'une partie des épines brachiales supérieures manque non seulement chez l’exem-
plaire, d’ailleurs bien développé (diamètre du disque 14™") de l Ophiomastix annulata, cité
plus haut, mais quelquefois aussi chez des exemplaires adultes de l'O. venosa, et le revéte-
ment assez maigre de spinules qui caractérise cette espèce, peut aussi faire complete-
ment défaut. Une nouvelle espèce (l'O. mixta m.) (p. 42), des îles Samoa et Fidji,
contribuera encore davantage à effacer les limites entre les deux genres; car ses bras
n’ont pas d’epines en massue, et son disque est revêtu d'une couche serrée de grains
entremélés d’epines lisses et gréles, longues d’une millimètre. Deux autres espèces, l'Ophio-
mastix asperula et VO. caryophyllata (p. 43), provenant toutes les deux des îles Fidji et
du Musée Godeffroy à Hambourg, de même que plusieurs autres espèces rares et nouvelles,
décrites dans cet ouvrage, se rangent mieux en dedans des limites anciennes du genre
Ophiomastix, lesquelles ne pourront être déterminées que d'une manière négative, de
manière que ce genre comprendrait les animaux alliés aux Ophiocomes dont le disque n’est
pas revêtu de grains seuls, mais est ou entièrement nu, ou couvert dun nombre considé-
rable ou très restreint d’épines longues ou courtes, ou de grains et d’épines entremélés,
et chez lesquels l’épine brachiale supérieure, dans certains articles de la partie interne
des bras, peut prendre la forme d'une massue à tête divisée. Ayant donné des diagnoses
en latin (p. 44) de toutes les espèces connues du genre Ophiomastix, je puis m’abstenir
de faire ici une description plus complète de ces trois nouvelles espèces, qui ont plus que
doublé le nombre des espèces connues. — J'ai fait voir ensuite (p. 31 etc.) que le genre Ophia-
rachna a compris jusqu'ici deux types génériques bien distincts, dont l'un, représenté
par l'O. incrassata, et augmenté ici d'une espèce nouvelle (l'O. affinis), rappelle en
plusieurs points les Ophiocomes — ce qui explique que Mr. v. Martens a pu décrire der-
nièrement l'Ophiarachna incrassata comme une espèce nouvelle sous le nom d’Ophiocoma
ocellata — tandisque l’autre, qui embrasse les O. gorgonia, stellata etc. s'approche extré-
mement des Ophioderma, Ophiolepis etc. et doit garder, selon la loi de priorité, le
nom de Pectinura Forb. Pour le Pectinure de Mr. Heller, il faut donc créer un nom
nouveau, et je propose de l'appeler Ophioconis. Jai de plus démontré que l’Ophiarachna
spinosa de Mr. Ljungman est, selon toute apparence, identique à ’Ophropeza fallax de
Mr. Peters — la division des écussons buccaux fournissant ici un caractère variable
— et que l'Ophiopeza Yoldii m. doit former un genre à part, que j'appelle Ophiopsammus.
Il en sera établi un troisième pour un petit Ophiodermatide des îles Fidji (Ophiocheta
hirsuta), qui présente cette particularité remarquable que le disque n’est pas couvert
de grains, mais de soies courtes, fines et épaisses. Tous ces genres figurant dans l'aperçu
complet et systématique que j'ai donné en latin de la tribu des Ophiurides, et dans
14"
106 88
lequel j'ai rassemblé leurs caractères les plus importants (p. 87 etc.), il serait superflu
de les décrire ici avec plus de détail.
J'ai toujours regardé la description des deux genres nouveaux, rapportés et décou-
verts par Mr. Ørsted, d’Euryalides à bras simples non divisés, Asteroporpa et Asteroschema,
comme une des parties les plus importantes de mes «Additamenta» antérieurs. Jai été
assez heureux d’y pouvoir rattacher la description d'un troisième type génerique nouveau d'Eu-
ryales simples, Asteromorpha Steenstrupii (d'origine inconnue). On en trouvera la figure
p. 62 et la caractéristique latine p. 63; je remarquerai ici seulement que quelques exem-
plaires ont cing, d’autres six bras, et qu'il se rapproche du genre Trichaster, dont j'ai eu
la bonne fortune d'examiner comparativement un exemplaire très jeune qui avait à peu
près la même grandeur que les Asteromorphes. J'y ai joint une revue des genres d’Euryalides
et de leurs caractères les plus importants (p. 63—65). — La découverte de I Asterophyton
Agassizii Stmps. (p. 66), sur les côtes du Grønland et du Finmarken, m'a fourni l'occasion
de compléter ma description antérieure des espèces des Antilles, par celle d’un jeune
A. muricatum à épines du disque peu nombreuses, et à bras tuberculeux en dessus, ces
tubercules disparaissant plus tard complètement à mesure que les épines du disque aug-
mentent en nombre (p. 68)!). J'observe enfin que l'A. asperum (levipelle Gr.) appartient
aux espèces munies de cinq petits corps madréproriformes (et non d'un seul plus grand
comme c'est le cas ordinaire), et que les épines buccales sont remplacées ici par des
papilles buccales et des dents vraies comme chez les Trichaster.
Je termine cette série d’études sur la diagnostique générique des Ophiurides par une
revue détaillée des genres d’Ophiurides (p. 87—97) où j'ai essayé d'établir une classi-
fication à la fois naturelle et précise des nombreux genres connus jusqu'à ce jour.
Cette classification est, comme on le verra, essentiellement fondée sur les caractères
de la bouche. Jai pris ce point de départ non pas à raison de quelque idée préconçue
sur l'importance générale de ces caractères, mais parce que je n'ai pu d'aucune autre
manière parvenir à un arrangement tant soit peu convenable. Je ne doute nullement aussi
que des découvertes ultérieures ne conduisent à un système encore plus naturel et plus
satisfaisant.
Il faut résumer d’une manière plus détaillée la partie de mon mémoire (p. 70—73) qui
traite des Ophiurides fossiles — partie de la paléontologie trop longtemps négligée.
A peu d'exceptions près, les genres qu'on a créés pour les Ophiurides fossiles n'ont
aucun fondement réel, ou ne peuvent être établis positivement ni rangés d'un manière
précise entre les genres actuels. J’appuierai cette assertion par une critique des genres
proposés par Mr. d’Orbigny. 1) l'Ophiurella repose sur l'O. speciosa Münst. (du calcaire
lithographique), et est caractérisé par «un disque à peine distinct»; mais ce n’est qu'une
espèce fossile d’Ophiocoma M. Tr., où le disque fait défaut, comme il arrive assez
1) Dans la note p. 68, je m'élève contre la mauvaise habitude de quelques auteurs de priver les
noms spécifiques des noms d'auteurs originaux en les rangeant dans d'autres genres, de même que
contre le procédé de Mr. Lyman de donner des droits de priorité à des dénominations anté-
Linnéennes tirées de Linck, de Seba etc.
89 107
souvent accidentellement pour les Ophiurides à disque plus ou moins mou. Sur I' Ophiu-
rella bispinosa d’Orb. (du Corallien), on ne possède encore que des renseignements insuffisants,
mais l'Ophiurella Griesbachi de Mr. Wright a au contraire un disque très distinct, et ne
montre aucune marque d’affinite avec l'espèce type du genre; il a plutôt l'aspect général
des Ophioglypha Lym. (Ophiura Forb.). Le genre Ophiurella doit donc être rayé du catalogue.
2) L’Aerura Ag. repose sur l'A. prisca (Münst,) du Trias, espèce qui se rapproche des Am-
phiura; si elle doit former un genre à part, celui-ci ne pourra être neltement défini. Les
A. cottaldina et subnuda d’Orb. sont trop imparfaitement connus, mais les A. Cornuelana
(du Neocomien) et À. serrata Roemer (de la craie) peuvent sans inconvénient se rattacher aux
Ophioglyphes (type d’O. texturata etc.), tandis que l'A. Brodiei Wr. prendra place parmi les
espèces incertaines, qu'il vaudrait mieux classer provisoirement dans le genre collectif Ophiwra
de Lamarck. 3) Comme bien des espèces fossiles, l'espèce type du genre Aspidura Ag.,
A. loricata Goldf., est totalement privée des épines, papilles, grains et autres organes du
système tégumentaire superficiel, qui contribuent tant à caractériser les espèces actuelles;
c'est peut être un type générique particulier, mais quest ce qui pourra le caractériser?
L'étoile remarquable d'écailles qui, dans le dessin du comte de Münster, occupe apparem-
ment la place de la bouche, ne s'y trouve réellement pas. L’A. Ludent Hagenow (également
du Trias) ne parait pas appartenir au même genre; il est également privé des parties
du système superficiel, et même des plaques dorsales des bras, et ne pourra donc être carac-
térisé que d’une manière très incomplète. Il a été copié à tort par M.M. d’Orbigny
et Vogt sous le nom de Palæcoma Fürstenbergü. Les Aspidura squamosa et coroneformis
Picard (également du Trias) ne sont pas mal conservés, mais seraient sans doute mieux
placés parmi les Amphiures ou les Acrures qu'avec l'Aspidura loricata. A) L'Aplo-
coma Agassiz de Münster est tout à fait indéterminable. 5) Quant aux Geocomes d’Orb.,
leurs caractères ont la même valeur négative que ceux de toutes les autres diagnoses généri-
ques établies pour les Ophiurides fossiles; les G. carinata Münst. et G. libanotica Heller
ont à la vérité quelques traits de communs, et ressemblent un peu pour l'aspect général
à des Ophiothriæ mal conservés; mais je ne vois pas quelle est l'affinité du G. elegans
Heller avec ces espèces. 6) Dans le genre Palæocoma on a rangé trois espèces: le P. Cun-
liffei repose uniquement sur des fragments indéterminables; le P. Fürstenbergü de Müller
est assez bien connu, mais je n'ose cependant en indiquer la vraie place. L'espèce type,
P. Milleri Philips (O. loricata Williamson) serait selon mon opinion très bien placée dans le
genre Ophioglypha. Jen ai examiné quelques beaux échantillons, et je ne conçois pas pour-
quoi elle a été placée par des paléontologistes très distingués (Forbes, Wright) parmi les
Ophioderma; les grands écussons radiaux s'opposent directement à cette détermination.
Il en est de même des espèces décrites sous les noms d’Ophioderma Egertoni Brod., d’O.
tenuibrachiata Forb., d'O. Escheri Heer, d'O. Gaveyi et d’O. carinata Wright. Ce sont, selon
toute apparence, des espèces du genre Ophioglypha ou d'un type éteint très voisin; pour
l'O. Egertoni seulement je ferai peut-être une réserve, ayant vu des exemplaires qui pré-
sentent dans leur habitus une certaine ressemblance avec les Ophioderma. 7) L’ Ophicoma (alias
Ophycoma) granulosa Roem. est génériquement indéterminable. On peut s'étonner que Mr.
d’Orbigny n'ait pas connu le genre Ophiocoma de Mr. Agassiz; mais que faut-il dire de
108 90
la compilation de M.M. Dujardin et Hupe, ou l'O. granulosa se trouve à raison de cette
ressemblance de noms rangé avec les Ophiocomes M.Tr.! — L’Ophiura Murravii Forb. et
l'O. Wetherelli du même auteur sont sans doute bien placés dans le genre Ophioglypha
(identique aux Ophiura de Mr. Forbes). Peut-être y rattachera-t-on aussi plus tard l'Ophi-
olepis Ramsayi Wr. quand il sera mieux connu. — L'espèce postpliocène des argiles
de l'Écosse, appelée Ophdolepis gracilis par Mr. Allman, ne peut être ramenée, que je
sache, à aucune espèce actuelle, et formera peut-être, si elle est un jour mieux connue,
un type de genre à part; elle se rapproche le plus des Amphiura, mais aurait des épines
trop longues; cependant Mr. Walker les appelle «assez courtes». — Selon la description
de Forbes, je n'aurais point hésité à ratifier la détermination générique de l'Amphiuwra
Pratti, mais après avoir vu la description et la figure de Mr. Wright, je suis bien incertain
de ce qu'il en faut faire. Les Aspidura granulosa Hagenow et A. subcylindrica du même
auteur sont indéterminables ainsique l'Ophiura olifex de Quenstedt, et l'Ophioderma Bon-
nardi n'a, que je sache, pas encore été décrit — L’Ophiura Gumaél de Mr. Lind-
strom (du Trias de Spitzberg) est rapporté lui aussi aux Ophioglyphes par son auteur,
qui le compare à VO. affinis. Cependant il offre des traits très remarquables, entre
autres des fissures extrêmement profondes dans le dos du disque, entre les écussons radiaux,
et une forme en massue des bras toute particulière, et complètement inconnue chez tous
les Ophiurides du temps actuel.
D'une période plus reculée on connaît les genres (siluriens): Protaster Forb. (Sedg-
wickü, Mütoni, leptosoma Forb.), Teniaster Billings (spinosus et cylindricus), Ptilonaster
(princeps) et Eugaster (Logani). A l'exception d'un bel échantillon du Protaster Meltont,
présenté par Mr. Wyville Thomson, je connais ces genres seulement par les descrip-
tions et les figures de Forbes, de Salter, de Billings et de Hall, mais j'ai la con-
viclion que ce sont tous des Ophiurides vrais, qui n'ont aucune affinité avec les
Euryalides ni avec les Asterides, comme on l’a supposé quelquefois. La distinction établie
entre le Teniaster (spinosus) et le Protaster (Miltoni) me paraît peu importante et fondée
sur des caractères peu solides, et l’Zugaster en est au moins très voisin. Chez tous
ces genres on a généralement décrit les bras comme revêtus de plaques dorsales et ven-
trales (ambulacraires) doubles; quant aux dorsales, je n’en veux pas nier la possibilité;
mais, pour ce qui concerne les ventrales, je soupçonne que l’on a confondu quelquefois
les vraies plaques ventrales avec les ossicules ou articles internes ambulacraux, qui sont
décrits également comme divisés en deux, et quelquefois comme alternants. Dans le Pro-
taster Miltont je vois tout simplement un Ophiuride vrai à disque écailleux, à bras assez
longs et déliés, où je distingue seulement les plaques latérales, portant les épines, et les
ossicules ambulacraux internes, qui ne sont certainement ni divisés ni alternants. On a
prétendu que le corps madréporique des Protaster élait placé sur le dos du disque, ce
qui serait une position assez anormale, mais je n'ai pu vérifier moi même cette assertion, qui
n'est du reste pas confirmée par les dessins qu'on a publiés de ces animaux. Le Pidlo-
naster est même figuré avec six rangées de plaques sur la face inférieure des bras; on
attend encore l'explication de ce fail extraordinaire. Quant aux Aspidosoma (Arnoldi
et Tischbeinianum) et Palæocoma de Salter (non d’Orb.), je n’oserai même dire si ce
sont des Ophiures vrais ou plutôt des Asterides.
91 109
Finalement, dans un chapitre additionnel (p. 83), je soulève la question, sil’ Harlania
Halli (Arthrophycus Goepp., du système silurien de l'Amérique du Nord) est réellement un
Fucoide, comme on l'a supposé généralement. Je constate seulement que les exemplaires
de notre Musée ressemblent plus à des bras d’Asterophyton qu'à tout autre objet
auquel on pourrait les comparer, mais je n’ose affirmer d'une manière positive que ce soit
lå leur détermination véritable. Ce qui m'a rendu plus réservé à cet égard, c'est surtout
le Rhysophycus embolus de M. Eichwald, qui présente certainement des analogies avec
l'Arthrophycus sans pouvoir être interprété comme Euryalide. Je me consolerai d'avoir
proposé une interprétation hasardée, si cette note peut conduire à un examen plus
satisfaisant de ce fossile énigmatique.
Thermochemiske Undersøgelser
over
Affinitetsforholdene
imellem
Syrer og Baser i vandig Opløsning.
Ved
Julius Thomsen.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Bække., naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 8 B. JI.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F.S, Mahle.
1869.
I et tidligere Arbeide har jeg beskjeftiget mig med Bestemmelsen af Varmeudviklingen,
som ledsager Syrernes Neutralisation, og derved viist, at de forskjellige Syrer udvikle ulige-
store Varmemængder ved Neutralisation med den samme Base. I denne uligestore Varme-
udvikling saae jeg et Middel til at komme til Klarhed med Hensyn til et endnu heist usikkert
Punkt i den chemiske Affinitetstheori, nemlig Spargsmaalet om, hvorvidt den ene Syre for-
maaer at frigjore den anden af dens Forbindelser, naar Stofferne befinde sig i en vandig
Opløsning, og der ved deres Omsætning ikke kan udskille sig noget Stof enten i uoplest
eller i luftformig Tilstand.
Jeg undersøgte dengang Forholdet imellem Svovlsyre, Salpetersyre, Chlorsyre, Phos-
phorsyre, Borsyre og Kiselsyre og erholdt Resultater, der tydeligt viste, at Decompositionen
kun i enkelte Tilfælde var meget nær fuldstændig, f. Ex. nåar phosphorsuurt, borsuurt eller
kiselsuurt Natron blev paavirket af en eqvivalent Mængde Svovlsyre i vandig Opløsning;
men i andre Tilfælde var Decompositionen kun meget partiel. Det Apparat, som jeg den-
gang anvendte, var imidlertid ikke saa vel skikket til at maale de ringe Størrrelser, hvis
Bestemmelse det i saa Tilfælde gjaldt, og jeg lod Sagen ligge indtil en senere Tid.
Jeg har nu efter 15 Aars Forløb optaget Undersøgelsen af dette Spørgsmaal paany,
idet jeg har givet mine Apparater en i enhver Henseende fuldkommen Indretning, saa at
det bliver muligt med passende Grad af Sikkerhed at maale de smaa Størrelser, om hvilke
det her dreier sig.
Den anvendte Methode er Blandingsmethoden; de Stoffer, hvis Forhold skulle under-
søges, blandes i meget fortyndede Opløsninger, der i Reglen indeholde 200 eller 300 Æqvivalenter
Vand mod hvert Æquivalent af Stoffet. Temperaturforandringen stiger i Reglen ikke over 0°,5
i de Forsøg, i hvilke et Salt decomponeres af en Syre, medens den kan stige til det tidob-
belte i Forsøg, i hvilke en Syres Neutralisationsvarme bestemmes. Det vil allerede heraf
fremgaae, at det her dreier sig om Bestemmelse af smaa Størrelser.
Jeg skal først beskrive det af mig anvendte Apparat og Undersøgelsesmaaden,
forinden jeg meddeler de vundne Resultater, og underkaste disse en Discussion.
114 4
Den experimentale Deel.
1. Beskrivelse af Calorimetret og Gangen i Undersogelsen.
Calorimetret. Det af mig benyttede Calorimeter til Bestemmelse af Varmetoningen
ved Blanding af Vædsker er af folgende Construction: B er en aaben Cylinder af meget
tyndt, stærkt forgyldt Kobberblik, af 1000 Cubikcentimetres Indhold; ved endeel af Forsogene
er en lignende Cylinder af stærkt forgyldt Solvblik anvendt. Cylinderen staaer paa en Tre-
fod af tyndt Messingblik frit indeni et cylindersk Kar C med dobbelte Vægge og Bund,
dannet af tyndt Messingblik; denne Cylinder er lukket med et lost dobbelt Laag, der lige-
ledes er af Messingblik, og i dette ere tre Aabninger, I den ene Aabning anbringes et
Thermometer ¢,; gjennem den anden Aabning kan en forgyldt tynd Messingstang d, som
forneden bærer en horizontal tynd og forgyldt Kobberplade e, bevæge sig op og ned,
hvorved Vædsken i Karret B stadigt kan bevæges, og Varmegraden altsaa blive eensformig;
igjennem den tredie. Aabning staaer Karret B i Forbindelse med Karret A. Karret A er
en aaben Cylinder af 550 Cubikcentimetres Indhold; det er dannet af tyndt og forgyldt
Messingblik; dets Bund er svagt kegleformigt og ender i et Rør f, der kan aabnes og
lukkes ved en Ventil g. Karret A er omgivet af et andet cylinderisk Kar D, der ligesom
hiint er af tyndt Messingblik og hviler paa Laaget à. Karret D er dækket med et
Laag, som er forsynet med 3 Aabninger. I den ene af disse Aabninger sidder Ther-
mometret ¢,, gjennem den anden gaaer Ventilstangen g, og gjennem den tredie Aabning
bevæger sig en forgyldt tynd Messingstang 7, som bærer en horizontal, forgyldt Messing-
plade Æ, der ved Bevægelsen af Stangen © kan føres op ned og blande Vædsken i Karret
A, saa at denne opnaaer en eensformig Varmegrad. Stengerne d og 7 ere forbundne ved
et Tverstykke til en Stang m, som ved en lille elektromagnetisk Maskine Æ holdes i stadig
op- og nedgaaende Bevægelse.
Thermometrene. De tvende Thermometre 2, og ¢, ere i enhver Henseende af den
fortrinligste Art; hver Grad har en Længde af I Centimeter og er inddeelt i 10 Dele; ved
Hjælp af et Cathetometer med Kikkert, hvis Objectiv har 30 Centimetres Focus og er forsynet
med Traadkors, er det muligt med Sikkerhed at aflæse 4/10 Deel af disse Dele altsaa 0°01,
og Feilen ved Aflæsningen kan derfor ikke beløbe sig til 0°005. Thermometrene ere
controllerede for de Temperaturgrændser, imellem hvilke Forsøgene anstilles, og Sammen-
ligningen er fort fra Tiendedeel til Tiendedeel Grad; det har derved viist sig, at de have en
fuldkommen constant Forskjel.
5 115
De anvendte Vædskers Tilstand. Alle Opløsninger anvendes i meget fortyndet
Tilstand, og efter Omstændighederne vælges i Reglen tvende Fortyndingsgrader, nemlig
200 eller 300 Æqvivalenter Vand for hvert Æqvivalent af det opløste Stof. Naar der ar-
beides med Svovlsyre eller Natron i den første Fortyndingsgrad, have Vædskerne altsaa
Sammensætningen SH?°° og NaH?°°, og et Æqvivalent af disse to Vædsker veier hen-
holdsviis 1840 og 1831; af saadanne Vædsker afveies 1/3 Æqvivalent 460 og 457,8 Gram,
der da indeholder ”/4 Æqv. af det vandfrie Stof og 450 Gr. Vand. I den anden Fortyndings-
grad have Vædskerne Sammensætningen SH300 og Na H300, og Ædqvivalentet veier da 2740
og 2731 Gram; 4/6 Æqvivalent veier henholdsviis 456,7 og 455,2 og indeholder 4/6 Æqv. af
det opløste Stof og 450 Gr. Vand.
Undersøgelsen og Tilberedningen af Oplosningerne skeer udelukkende efter Vægt-
methoden. Der anvendes til den chemiske Undersøgelse af Vædskerne saa store Qvanti-
teter, at Resultatet kan fastsættes med en Unøiagtighed af mindst 1 Promille. Alle Stoffer
anvendes saavidt muligt i chemisk reen Tilstand.
Fremgangsmaaden ved Forsøget. De Vædsker, som skulle anvendes, bringes til en
Varmegrad, der er saa nær som muligt lig den omgivende Lufts Varmegrad; dernæst af-
veies en passende Mængde af den ene Vædske i Karret 5, en tilsvarende Mængde af den
anden Vædske i Karret A. De enkelte Dele af Calorimetret bringes paa deres Plads, den
elektromagnetiske Maskine sættes i Virksomhed, og Blandingsapparatet kme holdes i stadig
Bevægelse indtil Forsøgets Slutning. Efter 2 Minutters Forløb aflæses Varmegraden paa de
tvende Thermometre; dernæst løftes Ventilen g; Vædsken løber fra A ned i B og blandes
med Vædsken i denne; et Minut efter at Blandingen er foregaaet, aflæses atter Thermometret i
Beholderen B, og Aflæsningen skeer da fremdeles fra Minut til Minut, i Reglen i 6 Minutter,
saafremt nogen Forandring kan iagttages.
Beregning af Forsøgene. Ved Beregning af Forsøg, som ere anstillede med saa
fortyndede Vædsker, som de her anvendte, behøver man ikke at kjende Vædskernes Varme-
fylde. Det viser sig nemlig, at den Varmemængde, som udfordres til at opvarme en saadan
fortyndet Opløsning, er såa nær lig den Varmemængde, som vilde være fornøden til en ligesaa
stærk Opvarming af den i Vædsken tilstedeværende Vandmængde, at de Feil, der kunne
fremkomme ved at sætte disse to Størrelser ligestore, ligge indenfor lagttagelsesfeilenes
Grændse. Ved Beregningen tages derfor kun Hensyn til den tilstedeværende Vandmængde.
Cylinderen B veier 111,8 Gr., Pladen e tilligemed den Deel af Stangen d, som kommer
i Vedsken, veier 17,5 Gr., tilsammen altsaa 129,3 Gr., som multipliceret med Kobberets
Varmefylde 0,095 giver et /Eqvivalent af 12,28 Gr. Vaud; hertil kommer for Thermometret
13,6 Gr. Qviksolv lig 0,39 Gr. Vand og for Glas osv. 0,30 Gr., i Alt
Calorimeter . . . . 12,28 Gr.,
Thermometer . . . 0,69 —
12,97 Gr.
116 6
For Solvcalorimetret udgjer derimod Størrelsen kun 9,7 Gr. Cylindrens calorime-
triske Æqvivalent sættes derfor henholdsviis til 13 og 9,7 Gr. Vand.
Betegnes ved:
a Vandmængden i Opløsningen i Beholderen A,
b — - — - — B,
ta Varmegraden af Opløsningen i A,
te — - — - B,
fie — - de blandede Opløsninger,
r Forsøgets Resultat,
da faaes for Kobbercalorimetret
ry = (a+ b + 13) & — at, — (b + 13) #,
r = @ (te — ty) + (6+ 13) (te — ts).
Naar Varmegraden af Blandingen ¢, afviger stærkt fra den omgivende Lufts Varme-
grad, kan den ikke ligefrem iagttages, men findes da ved Beregning af de Observationer,
som fra Minut til Minut anstilles. Erfaringen har nu viist, at den Varmegrad, som Ther-
mometret angiver det forste Minut efter Sammenblandingen af Vedskerne, ikke bor medtages
i Beregningen, da de enkelte Dele af Calorimetret endnu ikke have sat sig i Ligevægt.
Ved Beregning af Varmegraden ¢, benyttes derfor kun lagttagelserne fra det 2det
til det 6te Minut. Kaldes de succesivt aflæste Varmegrader ¢, fo t3 — tn, da findes Middel-
temperaturforandringen for et Minut, udtrykt ved
bo — In
9
Man har da iy == 2
te = t, +30
te — fhe,
i m —="n (n — 1) (a + 2)
hvoraf (B= Nie — Så: urn a RTE Ge
1 m—n (n + 2)
= —— A
eller te gen ne )
Naar der som anført observeres hvert Minut fra det det til det 6le, er n — 6, og
te bliver da Middeltallet af de 5 Observationer forøget med Forskjellen imellem den første
n
og den sidste af disse Observationer (£, — #,), idet da Faktoren >- for n = 6 bliver
+2
2 (n — 2)
1. Beregningen er altsaa i dette Tilfælde let at udfore.
I de fleste Forsøg er Vandmængden ligestor i begge Beholdere, nemlig lig 450 Gr.;
man har de a == 6 = 450 Gr., og Formlen reduceres til
an [ ta + to) Gr. nr Gr.
len à ) 900 er.
7 117
Resultaternes Novagtighed afhænger foruden af tilfældige Aarsager væsenligt af
to Forhold:
1, den nøiagtige Sammensætning af de anvendte Vædsker,
2, Noiagtigheden, med hvilken Vamegraderne kunne aflæses.
Ved Tilberedningen af Opløsningerne er der anvendt al Omhyggelighed for at undgaae
enhver større Afvigelse end I Promille, hvilket allerede i mange Tilfælde frembyder betydelig
Vanskelighed. At forsøge paa at føre Nøiagtigheden videre, vilde ikke føre til nogen større
Sikkerhed i Angivelserne, saameget mere som den største Deel af Æqvivalenttallene endnu
ikke ere bestemte med en Nøiagtighed af 1 Promille. For alle mindre Talstørrelser ere de
derved opstaaende Afvigelser forsvindende og i ethvert Tilfælde langt indenfor Grændserne
af de Feil, som skyldes den anden Aarsag, Varmegradens unøiagtige Bestemmelse. Ved
store Tal f. Ex. Neutralisationsvarmen, der for Natron og Svovlsyre udgjør 15689, bliver
Usikkerheden derimod kjendelig, nemlig + 15°; men da der til disse store Tals Bestem-
melse saavidt muligt er anvendt Dele af den samme Natronopløsning, ville Differensen
imellem de forskjellige Syrers Neutralisationsvarme derved blive betydeligt nærmere Sandheden.
Som ovenfor anført kunne Thermometrene aflæses med Sikkerhed i Hundrededelene
af Grader. En lagttagelsesfeil af 0°,005 ved hvert af de tre Thermometres lagttagelse, hvorved
Feilene forstørre hinanden, vilde frembringe en Afvigelse af + 9° fra den sande Værdi.
Et saadant Tilfælde vil imidlertid sjeldent indtræde, og saasnart en af Feilene falder til en
anden Side, formindskes Resultatets Feil til det Halve eller + 49,5.
Dette stemmer ogsaa meget godt med de virkelige Forhold, Der er i afvigte Aar
anstillet 88 Grupper af Forsøg; imellem Resultaterne af de enkelte Forsøg i hver Gruppe
finde følgende Afvigelser Sted:
Der viser sig nemlig en Differens af
0e i 11 Grupper af Forsøg
DRE AN
DE y Eten) EU a
en Bean zer
ef NE
Ne PRET NE
GTR N Stati
TU US A
el Aa Ju de PORT TS
de men Milli
10g Se N ee
(hy Mines OO ih = ll
(soy ES ANNE
en LE
QD |
Eo
118 8
I een Gruppe har Differensen imellem Forsøgene været 19°, hvilket svarer til Differensen
imellem + 9° og — 9°. I 48 af de anførte Grupper har Afvigelsen været imellem 0° og
3c, medens Middelforskjellen for samtlige Grupper bliver 4°,3. Der er saaledes Grund til
at antage, at Resultaterne ikke afvige mere end + 4° fra den sande Værdi; kun i 10
af de 88 Tilfælde har Differensen været 8° eller derover. Da der i Forsøgene i Reglen
anvendes 14 eller 4 ARgvivalent af de virkende Stoffer, vil en Feil af + 4° give en
Feil af + 16° eller + 24° for Resultatet beregnet for et Æqvivalent, hvilket vel maa be-
tragtes som Grændsen for de Feil, med hvilke den største Deel af Resultaterne kunne
være beheftede.
Forsøgenes Detail er angivet i schematisk Form, og der betegnes ved:
a Vandmængden i den øverste Beholder,
b Vandmængden i den nederste Beholder,
T Luftens Varmegrad,
t„ Varmegraden i den øvre Beholder
t, Varmegraden i den nedre Beholder
t, t, t, den iagttagne Varmegrad af de blandede Vædsker 1, 2, 3 Minutter,
forinden Blandingen,
efterat Blandingen er foregaaet,
te de blandede Vædskers virkelige Varmegrad,
r Resultat af Forsøget for den anvendte Mængde Stof,
s hvor stor en Deel af et Æqv. der er anvendt.
Alle Thermometerangivelser ere efter Hundrededeels Thermometret.
2. Indvirkning af Svovlsyre paa svovlsure Salte.
Den første Gruppe af Forsøg omfatter Indvirkningen af Svovlsyre paa svovlsure Salte.
Den ene Beholder indeholdt det svovlsure Salt opløst i 200 Æqvivalenter Vand, den
anden en æqvivalent Mængde Svovlsyre ligeledes opløst i 200 Æquivalenter Vand. Af
Stofferne blev til hvert Forsøg anvendt 44 Æqvivalent, altsaa f. Ex. 17,77 Gr. vandfrit svovl-
suurt Natron opløst i 450 Gr. Vand i den ene Beholder og en Vædske, svarende til 10 Gr.
Svovlsyreanhydrid opløst i 450 Gr. Vand, i den anden Beholder; kun ved Nikkel- og
Cobaltsaltene er der anvendt henholdsviis % og {x Ægvivalent. Detaillen af Forsøgene er
folgende:
(RS Aq, S'Aq)
|
Nr. | RAN er ta
18,5 | 18,700
1 18,5 18,583
Na 16,7 16,910
17,8 17,975
2 | 17,9 18,028
> 16,2 16,275
É x | 16,2 16,168
17,2 17,325
i an { 17,2 17,305
17,4 17,627
5 | My À 17,4 | 17,650
17,4 17,832
3 an | 17,7 17,710
19,5 19,912
ER we} 195 | 19,812
17,0 17,325
2 “ih i 17,0 17,513
19,5 19,560
2 ce | 19,6 19,780
; 19,7 | 19,680
10 à 2 å
M 19,7 | 19,576
18,2 17,500
i cu | 18,4 | 17,485
Beregningen af Forsøgene 1,
— 900 («
for Forsog 2 efter Formel
— 900 (~—
efter Formel
—z900 ee
og for Forsøg 7
34 415 1608, 0)
Middel
ts tony | r $ | pro Æqv
| 18,177 1817 | 12570
17,900 17,982 | — 232
| 16,323 | 16,355 | — 236 |)14 | — 935°
17,638 17,537 | — 231
17,645 17,565 | — 233
16,357 16,088 | — 209 je fo || ce 824
16,323 16,0% | — 203
17,326 17,133 | — 175 His — 706
17,300 17,107 | — 178
17,777 17,555 — 135 pra — 538
17,988 17,65 | — 134
17,550 17,565 | — 113 aj — 452
17,310 17,333 | — 113
19,760 19,700 — 110 bij — 448
19,362 19,445 |: — 114
17,433 17,260 | — 109 by, — 440
17,183 17,22 | — 111
18,713 19,069 | — 57 1 15
18,423 19,025 | — 61 | a
19,858 19,699 | — 65 1 — 396
19,800 | 19,662 | — 67 h le
18,010 17,663 | — 88 Ya 58
17,922 17,617 | — 81
10 og 11 skeer efter Formel
SE)
ta + ts
2 ae
I
+ 13 (te
te),
+ 13 (fe — t) + 12
(te — ts) al 12.
Resultaterne af denne Rekke bs er altsaa følgende:
R (RS Ag, 8 Ag)
INGE en — 935°
En — 824
AM NEE ee — 706
he ee — 538
I RS TRE RENE — 45
Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 8 Bd, Il.
R (R 8 Ag, 8 Ag)
VER Bees KE SE — 448°
GER FRR — 440
COR ER hr heat 41
NE RS Au BE — 396
eh IN ss Pe 8338
16
119
120 10
Det fremgaaer af ovenstaaende Forsøg, at der ved Indvirkning af Svovlsyre paa de
svovisure Salte af Natrium, Kalium, Ammonium, Magnium, Mangan, Jern, Zink, Kobalt, Nikkel
og Kobber indtræder en meget kjendelig Varmeabsorption.
Varmeabsorptionen aftager jevnt for de forskjellige Salte i den angivne Orden, nemlig
fra — 935° til — 338°. Den Orden, i hvilke Metallerne her stille sig, svarer meget ner til
den Rækkefølge, i hvilken de vilde blive opstillede, naar man gik ud fra deres større eller
mindre basiske Charakteer.
Det fortjener at fremhæves, at med det stigende /Egvivalent aftager normalt Varme-
absorptionen i hver af de tvende Rækker af Salte; den er større for Natron- end for Kali-
saltet, medens den i den anden Række er størst for Magniumsaltet og mindst for Kobbersaltet.
Varmeabsorptionen er kun en ringe Størrelse i Sammenligning med den Varme-
mængde, som udvikles ved Neutralisation af Baserne med Svovlsyre; denne er f. Ex. for
Natronet, ifølge mine Undersøgelser 15689°, altsaa omtrent 16 Gange saa stor som Varme-
absorptionen ved Indvirkning af 1 Æqv. svovlsuurt Natron paa 1 Æqv. Svovlsyre.
3. Indvirkning af Svovlsyre paa svovlsuurt Natron.
For at komme til yderligere Kjendskab om den ved Svovlsyrens Indvirkning paa de
svovlsure Salte fremtrædende Varmeabsorption, blev Forholdet nærmere undersøgt ved det
svovlsure Natron, idet dette blev paavirket af meget vexlende Mængder Svovlsyre, nemlig
fra 14 til 4 Æqvivalenter, Forsogenes Detail er folgende:
(NaS Ag, n $ Aq)
ns ni fib FL zh A au LE lan] es Fi
|
| 5 | was |
mu | m | oof] ey ae | toe | ie | [ja | me
| am | ood) SEE | ee | ode ir en
mis map) me) am | mer [me | Pay | — um
seele | the | je]
| |
Beregningen skeer for Forsøgene 12 og lå efter Formel
r = 300 (te — ta) + 613 (u. — t,) + 8,
og for Forsøgene 13 og 14 efter Formel
r = 300 (te — £,) + 613 (te — ts).
11 121
Resultatet er altsaa, at der ved Indvirkning af n Æpvivalenter Svovlsyre paa 1 Æqv.
svovisuurt Natron indtræder folgende Varmeabsorptioner:
n (Na 8 Ag, nS Ag)
Lig ime es eines ni — 396°
TT a NN ct oe LE 691
N A LS RE — 935
IN ee ares Vers — 1176
Ase or MENT SRE — 1341
Varmeabsorptionen, som indtræder ved Indvirkning af Svovlsyre paa svovlsuurt Na-
tron (begge Stoffer i fortyndede Oplosninger) er altsaa ikke nogen constant Størrelse, men
stiger med den tilsatte Svovlsyres Mængde.
Varmeabsorptionen stiger i et langt ringere Forhold end Svovlsyrens Mængde, og
den graphiske Construction af disse Størrelser viser en hyperbolsk Curve, hvis ene Gren
er parallel med X Axen.
Tilnærmelsesviis kan Varmetoningen udtrykkes ved Formlen
(Na 8 Ag, a8 Ag) = anorg 16506.
Man finder nemlig:
n Formel Forsøg
Een rn ui — een neo — 396°
one ot alta GES RE te — 632
horror OUT, so ade — 935
DEEE re ATEN — 1176
Lt AO nice — 1341
Formlerf udtrykker altsaa Forsogenes Resultater med tilstrækkelig Noiagtighed til at man ved
Hjælp af den kan beregne Resultaterne for mellemliggende Værdier af a.
4. Indvirkning af Chlorbrintesyre paa svovlsure Salte.
Forsøgene ere anstillede paa lignende Maade som de tidligere, idet i Reglen Op-
løsninger, svarende til Sammensætningen RS + 200H og HCl + 200 H bleve blandede, og
Varmetoningen bestemt. Ved Indvirkningen indtraadte, som Forsøgene vise, en stærk Ab-
sorption af Varme. Betegnelserne ere de samme som ovenfor. Enhver af Beholderne A
og B indeholde ‘4 Æqv. af det respective Stof og 450 Gr. Vand.
122
(RS Ag, HCl Ag)
Nr. R | Ts | ba bø te r Ss
17,0 | 1718 | 16,587 | 16 420
‚0 ‚318 ,537 462 | — 42
16 Na f 17,0 | 16,783 | 16,507 | 16,675 | — 421 | ‘la
; { 16,9 | 17,105 | 17,328 | 16,778 | — 400 | ;
17 | K 16,8 | 16,805 | 16,940 | 16,438 | — 397 la
17,6 | 17,722 | 17,248 | 16,078 | — 368
18 Am | 17,5 | 17,425 | 17,112 | 17,162 | — 372 | ‘la
16,5 | 16,470 | 16,560 | 16,068 | — 321 |
19 Mg | 16,4 | 16,740 | 16,252 | 16,132 | — 327 bn
; 17,5 | 17,600 | 17,112 | 17,005 | — 317 å
20 Mn | 17,5 | 17,543 | 16,873 | 16,858 | — 315 | Is
, 17,4 | 17,580 | 16,990 | 16,940 | — 311 l
21 | Fe | 17,4 | 17,642 | 16,850 | 16,900 | — 312 | § “la
: | 17,4 | 17,755 | 17,526 | 17,302 | — 308 ‘
22 | Zn 17,0 | 17,600 | 17,455 | 17,188 | — 308 } fa
18,2 | 18,476 | 18,260 | 18,175 | — 175
231) EGO | 18,3 | 18,400 | 18,195 | 18,107 | — 173 |} a
oy . { 17,4 | 17,352 | 16,895 | 16,003 | — 199 |, _,
Ni i! 17,4 | 16,965 | 16,790 | 16,660 | — 198 | 5 /
16,5 | 16,502 | 16,752 | 16,315 | — 286
25 | Cu | 16,5 | 16,555 | 16,450 | 16,187 | — 287 th
Beregningen af Forsøgene Nr. 16—25 skeer efter Formel
r — 900 (4, — ze) een
\
Resultaterne af disse Forsog er altsaa folgende:
R (RS Ag, HCl Ag)
Nds — 1682°
N a BETEN: — 1594
A SEES — 1480
Arial 604 cleniro ty .oe- ceca — 1296
IN — 1264
TH TNA ERLERNEN — 1246
LES A UR — 1232
a — 1218
Nee — 191
13 123
Ligesom ved Indvirkning af Svovlsyre paa de svovlsure Salte finder ogsaa en Varme-
absorption Sted ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa disse Salte; Varmeabsorptionen er
i dette Tilfælde imidlertid betydeligt større end i det førstnævnte.
Varmeabsorptionen aftager for Metallerne fra Natrium til Kobber i samme Orden
som ved Svovlsyrens Indvirkning paa de samme Salte, og der finder en næsten constant
Differens Sted imellem de tvende Resultater for samme Metal, som det vil sees af neden-
staaende Sammenstilling.
R (RS Ag, HCl Aq) | (RS Ag, 8 Ag) | Differens
ant — 16820 | — g35e | PTT
ER: — 1594 — 824 ze
Am... — 1480 — 706 | aaa
Mg.... — 1296 | 558 I 758
Mn Ver — 1264 | == 159) 812
Tenet. — 1246 — 448 | — 798
ZI — 19259 | — 440 ae?
Cogs ie — 1218 | — 413 — 805
ENG seca — 1191 — 396 — 795
Gis 6 — 1146 | =. 356 | — 808
Uagtet Differensen er meget nær ligestor for de forskjellige Metaller, er det dog et
Spørgsmaal, om denne virkeligt kan betragtes som constant; jeg skal senere nærmere gaae
ind paa Betydningen af denne Differens.
5. Indvirkning af Chlorbrintesyre paa svovlsuurt Natron.
Ligesom jeg har undersøgt Svovisyrens Indvirkning paa det svovisure Natron for
vexlende Mængder Svovlsyre, har jeg ogsaa undersøgt Virkningen imellem dette Salt og
Chlorbrintesyre for vexlende Mængder af denne Syre.
Forsøgenes Detail er følgende:
(NaS Aq, n HCI Aq)
Nr.| n | a b Ik ta ty te r s | pro Æqv.
HCl | Na 8
en 163 | 16.690 | 16,970 | 16,410 | — 4190) | :
ha oe U { 16,4 | 16,655 | 15,880 | 15,675 | — 412 | nn
Na S| HCl :
a7 | 2 | 300 | 600 $| 165| 17,240 | 16,008 | 16,460 | — 317 I} 1, | _ 1878
N 16,7 | 17,025 | 16,630 | 16,412 | — 309 j
28 | 4 | 300 | 600 18,5 | 18,840 | 18,400 | 18,360 | — 160 11, | — 1896
| 18,5 | 18,750 | 18,280 | 18,255 | — 156 | re
124 14
Beregning af Forsøgene skeer efter Formel
r = 300 (te — tu) + 613 (te — ts) + 8°.
Resultatet af Forsøgene, hvortil hører Værdien for n — I efter Forsøget Nr. 16,
er altsaa
n (NaS, n HCl Ag)
De SE Slate) PACH oaks tc — 1247°
Lee Siege ere eh: — 1682
DE a citer RA BAR ERS NR — 1878
A as MN EN BL ERS — 1896
Ligesom ved Svovlsyrens Indvirkning paa det svovlsure Natron stiger Varmeudvik-
lingen ogsaa her med Syremængden, men i langt ringere Forhold end denne, og nærmer
sig et Maximum, der, som vi senere skulle see, er 1949°.
6. Indvirkning af Salpetersyre paa svovlsuurt Natron.
Salpetersyrens Indvirkning paa det svovisure Natron har jeg undersøgt paa lignende
Maade som Svovisyrens og Chlorbrintesyrens. Forsøgene strække sig fra %s — 3 Æqvivalenter
Salpetersyre mod hvert Aiqvivalent svovlsuurt Natron.
Forsogenes Detail er folgende:
(NaS Ag, nN Aq)
— TTT— nm m ——— ——
Nan | aa PONT el ee 5 NEC r s | pro Æqv.
. 5 |
N NaS Cy | o | o o |
17,3 | 17,110 | 17,250 | 17,045 | — 112e
29 | 1/5 | 4506r.| 4506r. 19,8 | 20,240 | 20,060 | 20,000 | — 115 1, | — 452
| 19,6 | 20,060 | 19,912 | 19,850 | — 112
4 | | 17,5 | 18,140 | 17,500 | 17,585 | — 200 |
30 | '« | 450 | 450 | 17,5 | 18,053 | 17,400 | 17,585 | — 204 In zen
a à 17,6 | 18,500 | 17,620 | 17,685 | — 324 ET 1292
31 | Ya | 450 | 450 17,6 | 18,385 | 17,510 | 17,575 | — 322 | | —
|
18,0 | 18,590 | 17,760 | 17,680 | — 433
Pig RON 2025 533 | 180 | 18610 | 17,755 | 17,007 | — 445 | (| — 1752
> 18,5 | 19,118 | 18,610 | 18,288 | — 510
| { 18,3 | 18,900 | 18,050 | 17,905 | — 503 HES) ae lt
a | 17,3 | 17,705 | 17,375 | 17,045 | — 410
a 2
2 ele 17,3 | 17,485 | 17,352 | 16,945 | — 409
34 | 5 | 360 | 540 17,3 | 17,510 | 17,663 | 17,145 | — 408 el
17,2 | 17,500 | 17,530 | 17,055 | — 413
Beregningen af Forsøgene Nr. 29—33 skeer efter Formel
22000 («5 #)+ 13 (te — ts) + 12,
15 125
for Forsøget Nr. 34 derimod
r = 360 (te — ta) + 553 (te — ts) + 10°.
Resultaterne er altsaa følgende:
n (Na S Ag, nN Ag)
A Geeta Aa ec OR SENE — 452°
MAN AR NE ele cone — 808
NE ee — 1292
3 Een a Bono Merten ath — 1752
Dr De et Tail oe — 2026
SE Aka ey See — 2050
Ogsaa i dette Tilfælde finder en Varmeabsorption Sted, der tiltager med Syre-
mængden og nærmer sig et Maximum, som ligger ved — 2072°. Betydningen af dette
skal jeg senere paavise.
7. Indvirkning af Svovlsyre paa Chloriderne.
Som Modsætning til ovenstaaende Undersøgelse over Chlorbrintesyrens Indvirkning
paa de svovlsure Salte har jeg anstillet en lignende Række Undersøgelser over Svovisyreus
Indvirkning paa de samme Metallers Chlorforbindelser. Ligesom ovenfor ere Forsøgene an-
stillede ved at blande Vædsker, af hvilke den ene havde Sammensætningen Æ CI + 200 H,
den anden $ + 200 7, idet der i hvert Forsøg blev anvendt ‘4 Æqvivalent af hvert af Stof-
ferne, altsaa opløst i 450 Gr. Vand. Forsøgenes Detail er følgende:
(RCI Ag, 5 Aq)
|
Nr. | Pre M a PAL St in
© | o o o
35 | Na (180 | 1800 | gee | ium | se jr 24e
6 | x {és due) Wan | She | 38 [fe | an
37 | dm {| 189 | tease | Isom | dean | aa |p| 524
17,8 | 18,019 | 18,162 | 18,222 | 118
se fou Me 3 ie ee a KG
18,0 | 18,365 | 18,150 | 18,370 | 116
so ECRIRE IE IDE
40 | Fe {| 106 | Lan | me | 19m | 136 |) | 548
ln | tae Pr | se
s2 fo $/ 182] 188 | Sen | sm | aaa |A | 576
| an 4] 185) le une | mes | kr | je] 566
44 | cu J) G83 | tates | 18m | 18m | 108 pr | 626
126 16
I alle Forsøg er a = 6 = 450 Gr.; Forsøgene Nr. 35—37 beregnes efter Formel
r = 900 (152) + 13 (te — t)
og Forsogene Nr. 38—44 efter Formel
r — 900 (eu) 10 —#) 12.
Resultaterne af disse Forsøg er altsaa:
R (R CI Ag, 8 Ag)
TR en eee: so 244°
VOR EEE ES career 310
A ee eV thes 324
ge. WEN ae here 465
Mae Lite UE 528
eu TS EN Res EE LE 548
Ls OR TR à Pe NS OU 562
[BEDER sh äh 576
Nu Re BY init eg) he AE 566
OA ahs eee kan ane 626
Indvirkningen af Svovlsyre paa Oplosninger af Chlormetaller ledsages altsaa af en
Varmeudvikling, som i det Hele taget kun er ringe, men stiger, eftersom man rykker frem
i Rekken fra Natrium til Kobber, imellem hvilke de ovrige Metaller folge omtrent paa
samme Maade som i de tidligere Rekker.
Vi have altsaa ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa de svovlsure Salte netop de
omvendte Phenomener af dem, som indtræde ved Indvirkning af Svovlsyre paa de opløste
Chlorforbindelser, nemlig hist en Varmeabsorption, der aftager fra Natrium til Kobber, her
derimod en Varmeudvikling, der stiger fra Natrium til Kobber.
Differensen imellem disse tvende Varmetoninger har en serlig Interesse; thi det
lader sig bevise, og jeg skal nedenfor give Beviset, at
(R Cl Aq, S Ag) — (RS Ag, CIH Ag) = (À Ag, 8 Aq) — (À Ag, HCl Ag)
det vil sige, at Differensen imellem Varmetoningen ved Indvirkning af 1 Ægv. Svovlsyre paa
en æqvivalent Mængde Chlormetal og ved Indvirkning af 1 Æqv. Chlorbrintesyre paa en agvi-
valent Mengde af det til Chlormetallet svarende svovlsure Salt, netop er lig Differensen imellem
Neutralisationsvarmen for Basen med Svovlsyre og Chlorbrintesyre.
17 127
Sættes
4A
B
|
(R CI Ag, S Ag)
(RS Ag, HCl Aq)
|
saa erholdes af ovenstaaende Forsøg
R A B A-B
Na ...| 244c | — 1682 | 1926e
Ke. | 310,-| — 1594. | 1904
Am ...f 324 | = 1480 | 1804
Mg....| 465 | —1296 | 1761
Mn ...| 528 | —1264 | 1792
Fe....| 548 | —1246 | 1794
Zn....| 562 | —1232 | 1794
Go....| 576 | —1218 | 1794
es local 1707
Cu....| 626 | —1146 | 1772
Rubrikken A-B giver altsaa Differensen i Neutralisationsvarmen for den samme Base
med Svovlsyre og Chlorbrintesyre; man seer tydeligt, at denne Størrelse er meget nær lige-
stor for de 8 sidstnævnte Metaller, men noget storre for Kalium og Natrium.
8. Indvirkning af forskjellige Syrer paa svovlsuurt Natron.
Jeg har ovenfor viist, at der ved Indvirkning af Chlorbrintesyre og Salpetersyre paa
svovisuurt Natron indtræder en Varmeabsorption, og en saadan finder ogsaa Sted ved andre
Syrers Indvirkning paa svovisuurt Natron, naar de i fortyndede Oplosninger blandes med
ligeledes fortyndede Oplosninger af svovlsuurt Natron. Aarsagen til dette Phænomen skal
senere blive forklaret. Forsøgene ere anstillede med Phosphorsyre, Oxalsyre, Citronsyre,
Viinsyre, Eddikesyre og Borsyre og ville senere blive fortsatte med andre Syrer. I hvert
Forsøg er der anvendt "/s Æqvivalent svovlsuurt Natron og en eqvivalent Mængde Syre,
altsaa 4/6 Molecul Eddikesyre, 4/12 Molecul Oxalsyre o.s.v. I Forsøget med Orthophosphor-
syre er der dog anvendt 1 Molecul af Grunde, som senere skulle udvikles. Oplosningernes
Fortyndingsgrad var 300 Æqvivalenter Vand mod hvert Æqvivalent Salt eller Syre.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række., naturvidensk. og mathem. Afd. 8 B. Ill. 17
128 18
Forsegenes Detail er folgende:
(NaS Aq, Q Aq,)
| | |
Nr. Q Df | ia ty Te | iP Ss I" qv.
| | |
1/2 C4 OS 21,5 | 21,765 | 21,350 | 21,380 | — 159c |}
oa Oxalsyre. | 21,5 | 21,725 | 21,245 | 21,310 | — 156 |f Ve | — 945°
PO: 21;0 | 21,800 | 20,845 | 21,175 | — 128 |
as A 3 21,0 | 21,725 | 20,815 | 21,145 | — 122 j Is | — 750
1/2 0%. HE O'° 21,4 | 22,170 | 20,828 | 21,420 | — 63 |
7 Viinsyre. | 21,4 | 22,110 | 21,810 | 21,890 — 62 | DT
VOR OM 20,3 | 20,455 | 19,970 | 20,150 | — 54
48 Citronsyre. 20,3 | 20,410 | 19,995 | 20,155 | — 54 | He nt
CH: 08 20,2 | 21,310 | 20,000 | 20,615 | — 28 |) |
49 Eddikesyre. | 20,2 | 20,010 | 19,953 | 20,400 | — 22 |} fe = 30
“A BO} | 20,2 | 20,200 | 19,935 | 20,150 | — 8 |), x
2 Borsyre. | 20,2 | 20,160 | 19,910 | 20,045 | — 3 |S IDR) ES)
I alle Forsøgene har Vandmengden været 450 Gr. i hver Beholder, altsaa er a — à
— 450, og Beregningen af Forsøgene skeer efter Formel
tat 4 lat t)
r — 900 (.— 9
Sammenstilles disse Resultater med de ovenfor meddeelte, der angaae Indvirk-
ninger af Svovlsyre, Salpetersyre og Chlorbrintesyre paa svovlsuurt Natron, erholdes fol-
gende Række:
(NaS Ag, Q Ag)
Salpetersyre NOS re — 1752
Ghlorbrintesyre: OR SM FR — 1682
Svovlsyre OSSE ac: — 935
Oxalsyre LOL OBE SEERE FREE — 944
Orthophosphorsyre P O5 ...... -— 750
Viinsyrey: C5314 OTTOS ER Per te ee SND
Cilronsyre ala oi OT ee yen — 324
Eddikesyce OF ASO 5556650056 — 150
Borsyre, BO SAR SE REN Some — 33
Varmeabsorptionen ved Indvirkning af forskjellige Syrer paa svovlsuurt Natron er
altsaa hoist uligestor og bliver for de svage Syrer, saasom Borsyre, en næsten umerkelig
Storrelse.
19 129
9. Indvirkning af Svovlsyre paa forskjellige Syrers Natronsalte.
Som Modsætning til den foregaaende Gruppe af Forsøg, som indeholder Forsøgene
over Indvirkning af forskjellige Syrer paa det svovisure Natron, skal jeg anføre en Række
Forsøg af omvendt Natur, nemlig over Indvirkning af Svovlsyre paa de samme Syrers Na-
tronsalte. Til denne Gruppe henhører af de tidligere omtalte Forsøg de, som angaae Ind-
virkningen af Salpetersyre og Chlorbrintesyre paa svovlsuurt Natron. I alle Forsøgene er
der anvendt 1 Ægvivalent Syre mod hvert Aögvivalent svovisuurt Natron, med Undtagelse
af Forsøgene med Phosphorsyre, der ere anstillede med Ye og 1 Molecul Orthophosphor-
syre (altsaa henholdsviis ®e og 3 Ægqvivalent). Vandmængden har i hver Beholder været
450 Gram.
Forsogenes Detail er folgende:
(NaQ Ag, S Aq)
Nr. Q JE ie | De ites r 5 pro Æqv.
| |
4 CH: 0° 20,0 | 20,410 | 20,010 | 20,610 | 378611, as
2 Eddikesyre. | 20,1 | 20,255 | 19845 | 20,450 | 378 |) 6 r
BO: 20,2 | 21,055 | 20,852 | 21,925 | 885
= Borsyre. | 20,2 | 20,920 | 20,418 | 21,630 | 873 j ‘Is 5268
NO: 16,9 | 17,105 | 17,017 | 17,150 79 i
= Salpetersyre. | 16,9 | 17,125 | 17,040 | 17,140 65 h "a 288
a (C® 01°) 19,7 | 19,800 | 19,827 | 20,225 | 387
De Viinsyre. | 19,7 | 19,210 | 19,173 | 19,610 | 393 j ‘Ie EN
1/2 (C4 05) 19,8 | 20,285 | 20,030 | 20,228 78 2
eH Oxalsyre. | 19,7 | 20,270 | 19,560 | 19,990 | 84 | Is 0
s(c'?50') | 20,0 | 19,295 | 19,848 | 20,000 | 400 :
56 Citronsyre. U 20,0 | 19,238 | 19,615 | 19,858 | 403 | Is 2406
12 (HO, POS) 19,7 | 19,050 | 19,840 | 19,610 | 132 i
el rot 20,0 | 19,095 | 19,835 | 19,610 | 137 j Jia 1554
58 2H0, POS 19,6 | 19,025 | 19,548 | 19,300 | 10 |) 1 96
Orthophosphorsyre. 19,6 | 19,085 | 19,495 19,300 CAUSES
| | |
Beregningen skeer for Forsøgene Nr. 51—56 efter Formel
r — 900 («-"5 > 10 (de — ts) + 12,
for Forsøgene Nr. 57—58 efter Formel
"I *)+ 13 (te — to).
Ved at optage de tidligere Forsog med Salpetersyre og Chlorbrintesyre erholdes
altsaa folgende Række:
2 — 900 («-
(re
130 20
Q (Nao Aq, S Aq)
Orthophosphorsyre PO5, 2HO.... 96°
Chorbhn tes ne PACE EEE 244
Salpetersyre VID NE we 288
Oxalsyre 4 (CHRON S's B86 6 oS 6 bic a 486
Orthophosphorsyre 1e (PO5, HO)... 1554
DEL CEPOE SSSR 000 2268
Vinsyre (CIO) mr 2340
Citronsyre 4/g(C12H°O11) ... 2... 2406
Borsyre, Bl OF EEN ce 5268
Syrerne ordne sig i denne Række ikke paa samme Maade, som i den foregaaende;
men vi skulle senere see, i hvilken Forbindelse disse to Rækker staae til hinanden.
De hidtil anførte Forsøg angaae chemiske Processer, som tidligere saa godt som al-
deles ikke have været undersøgte ad den calorimetriske Vei. Aarsagen er vel især den, at
det her dreier sig om saa smaa Størrelser, at man hidtil enten har overseet dem eller
ikke har havt tilstrækkeligt følsomme Apparater til deres nærmere Bestemmelse. Dette er
saameget mere rimeligt, som mange af de ældre calorimetriske Forsøg over chemiske
Processer ere i høi Grad unøiagtige, saa at Feilen ofte beløber sig til mere end selve disse
Størrelser.
For at kunne eftervise Betydningen af de vundne Resultater behøves endnu en
Række calorimetriske Bestemmelser over Neutralisationsvarmen, det vil sige Varmeudviklingen
ved Neutralisation af Syrer og Baser. Saadanne Bestemmelser have vel ofte været” udførte,
men en stor Deel af dem lider af en saa væsentlig Unøiagtighed, at ethvert Resultat, som
man vil drage ved en Combination af dem med de ovenstaaende Forsøg, vil blive aldeles
illusorisk.
Jeg har derfor været nødsaget til at foretage disse Bestemmelser paany for at give
dem samme Nøiagtighed som de ovenstaaende Forsøg. For den Opgave, som jeg har stillet
mig med det foreliggende Arbeide, kan jeg foreløbigt indskrænke mig til at bestemme Neu-
tralisationsvarmen for Natron med de forskjellige Syrer.
Jeg har dog maattet føre Undersøgelserne i et videre Omfang, end hidtil er skeet,
idet man hidtil som oftest har ladet sig noie med at bestemme Varmeudviklingen ved Ind-
virkningen af æqvivalente Mængder Syrer og Baser, medens det for Spørgsmaalets fuld-
stændige Undersøgelse er nødvendigt ogsaa at kjende Virkningens Størrelse, naar der er
Overskud af det ene eller det andet Stof tilstede.
21 131
Neutralisationsforsogene omfatte tre eenbasiske Syrer, Salpetersyre, Chlorbrintesyre
og Eddikesyre, tre tobasiske Syrer, Svovlsyre, Oxalsyre og Viinsyre, to trebasiske Syrer, Ci-
tronsyre og Phosphorsyre, og en Syre af tvivlsom Basicitet, nemlig Borsyren.
10. Indvirkning af Svovlsyre paa Natron.
Neutralisationsforsogene med Svovlsyre og Natron bleve anstillede med lignende
fortyndede Oplosninger som de, jeg har anvendt i de foregaaende Forsøg. Vædskernes Sam-
mensætning var nøiagtig Na O + 2007 og SO: + 20077. Styrken af Natronoplosningen var
ikke bestemt ved Titrering, saaledes som andre Experimentatorer have valet, og hvorved ikke
uvæsentlige Feil kunne indlebe, men ved Neutralisation af en afveiet Mængde af Oplosningen
med Svovlsyre og derpaa folgende Inddampning og Glodning. Vægten af det dannede svovl-
sure Natron udgjorde omtrent 3 Gram og gav Resultater, der ikke differerede 1/2 Promille.
Ligesom i de tidligere Forsøg blev Mængden af Oplosningerne, der skulde benyttes til hvert
Forsøg, afveiet i selve Calorimetrets Beholder paa en Vægtskaal, der angav Vægten med en
Nøiagtighed af 0,04 Promille, saa at der fra denne Side ikke kunde indløbe nogen Feil.
Da der ved disse Forsøg finder en stærk Stigning af Varmegraden Sted, blev det
nødvendigt at observere de blandede Vædskers Varmegrad igjennem 6 Minuter, hvilke Ob-
servationer nedenfor ere betegnede ¢,, ¢,...¢,. Af disse beregnes da ¢, med Formel
eur iret ea)
saaledes som ovenfor Pag. 6 (116) nermere er udviklet.
Detaillen af Forsogene er nu folgende:
(Na Ag, S Aq)
te =
pro Æqv.
nr] 7 he w|i fr |;
59 | 18% | 18,545 | 18,468 | 22,801 | 3921
60 | 18,2 | 18,465 | 18,403 | 22,726 | 3919 |? 7/2 | 15689e
61 | 18,2 | 18,357 | 18,380 | 22,670 | 3927
|
ad | Nr. 59 | Nr. 60 | Nr. 61
|
o o Oo
ty 22,790 22,713 22,655
ta 22,773 22,697 22,642
2 22,755 22,632 22,627
2a 22,740 22,670 | 22,613
ts 22,725 22,655 | 22,600
te 22,713 22,610 | 22,535
132 22
Beregningen af Forsøgene skeer efter Formel
r = 900 (« a= = alee IKE
efterat # er bestemt paa den angivne Maade. Observationen ¢, kommer saaledes ikke til
at have Indflydelse paa Resultatet; det har nemlig viist sig nødvendigt at lade forløbe
nogen Tid efter Maximumtemperaturens Indtrædelse, forinden de for Beregningen be-
stemte Observationer tages, da man i modsat Tilfælde ikke kan være sikker paa, at alle
Dele af Calorimetret have antaget en normal Tilstand.
Forsøgenes indbyrdes Overeensstemmelse er meget stor; thi den største Afvigelse
udgjør kun 8° eller 2 Promille. En væsenlig Indflydelse paa den store Noiagtighed, med
hvilken de store Tal kunne bestemmes, hidrører fra, at Temperaturen #, der har størst
Indflydelse paa Noiagtigheden, er Resultatet af 5 Observationer og altsaa ikke kan afvige
i nogen kjendelig Grad fra Sandheden.
Resultatet er altsaa
(Na Ag, S Ag) = 15689.
Det er ovenfor viist, at der ved Blanding af svovlsuurt Natron med Svovlsyre ind-
træder en Varmeabsorption ; derimod fremtræder der ved Blanding af svovlsuurt Natron med
Natronoplosning ingen kjendelig Virkning.
(NaS Aq, Na Aq)
Nr. a b | T | lr | ty | ts | r s | pro Ag.
|
° | o | o o |
62 | 450 | 450 | 20,7 | 19,853 | 19,360 | 19,600 | =D | Vs | — 8
Beregning skeer efter Formel
bal ja)
r — 900 HE — 13 (te — ts)
heraf følger altsaa:
Varmeudviklingen ved Neutralisation af Natron med Svovlsyre er proportional med
Syremængden, indtil denne naaer I Æqvivalent, à hvilket Tilfælde Varmeudviklingen har sit
Maximum. Stiger Syremængden udover 1 Ægv. Syre mod hvert Ægv. Natron, indtræder
en Varmeabsorption, som stiger med Syremængden og først synes at naae et Maximum for
et uendeligt stort Overskud af Syre.
23 133
ILI
Forsøgene ere anstillede ganske paa samme Maade som de foregaaende; i ethvert
Forsøg anvendtes af hvert af de tvende Stoffer ‘4 Æqvivalent opløst i 450 Gram Vand.
Indvirkning af Chlorbrintesyre paa Natron.
Detaillen af Forsøgene er følgende:
nr Ol | 7 | feats | te | r | s | pro Æqv.
| | |
63 (18,1 | 18,610 | 18,222 | 22169 | 3438e
64 | 450 | 18,0 | 18,500 | 18,150 | 22,070 | 3430 | 1j, | 13740c
65 | 17,7 | 18,378 | 17,910 2 3438
| | |
hie >
ad | Nr.63 Nr. 64 Nr. 65
|
° fe) o
ter 2225153 22,054 21,885
6 (22143 22,043 21,870
Ca 22,128 22,028 21,858
ba 22,115 22,018 21,844
ts 22,103 22,005 21,831
te | 22,090 21,990 21,818
Beregningen skeer efter Formel
t t
p= HRS (" = a | L 13 (te — ts).
At der i Formlen indtreder 902,2 istedetfor 900 hidrorer fra, at der ved den che-
miske Proces dannes ‘4 Æqv. Vand, som tages med i Beregning overeensstemmende med
det Princip, der ligger til Grund for Beregningen. Temperaturen /. bestemmes, som ovenfor
Resultatet er altsaa
(Na Ag, HCl Ag) = 13740°.
RIVES EE tatiana CE
Dette Tal afviger meget stærkt fra det af Favre & Silbermann bestemte, der er 15128,
og der maa i disse Experimentatores Forsog vere indlobet en meget betydelig Aarsag til
Feil; thi Differensen udgjor 10 Procent.
Ved Indvirkning af Natron paa Chlornatrium foregaaer ingen merkelig Varmetoning,
og ved Indvirkning af af Chlorbrintesyre paa Chlornatrium indtreder en meget svag Absorp-
tion af Varme, saaledes som det fremgaaer af omstaaende Forsøg.
134
——— :
Nr. a=b | 4H | ta | el) ts r s | pro Æq.
| |
| (NaCl Ag, HO Ag) |
66 | 450 17,7 | 18,04 | 17,960 | 17,905 | — 8e 14 | — 32%
| 17,7 | 17,935 | 17,910 | 17,913 | — 8 }
| | |
| | (NaCl Ag, Na Ag |
> | 16,5 | 16,855 | 16,750 | 16,808 | + 5
5 , tå ? ? 1
6715250 | 16,5 | 16,800 | 16,740 | 16,770 0 | ete
Beregningen skeer efter Formel
VS
— 1900 («—
ett
2 )+ 130m.
24
Resultatet er altsaa ganske som for Svovlsyrens Neutralisation med Natron: Varme-
udviklingen er proportional med Syremengden indtil 1 Æqv. mod hvert Ægvivalent Natron;
en yderligere Tilsetning frembringer en Varmeabsorption.
12. Indvirkning af Salpetersyre paa Natron.
En lignende Forsogsrekke som de foregaaende er anstillet over Salpetersyrens For-
hold til Natron.
(Na Ag, N Aq)
Detailen er folgende:
AR tå ty fe r s | pro Æq.
179 | 17,975 | 18463 | 21,708 | 3403
,9 ,975 | 18,163 ,798 | 3403e
17,7 | 17,016 | 18,160 | 21,75 | 1406 | $1), | 13617
17,5 | 17,855 | 18,007 | 21,660 | 3404
ad | Nr.68 | Nr. 69 Nr. 70
| |
o | o o
t, 21,783 | 21,748 21,645
ty 21,773 | 21,740 | 21,635
t, | we | 21,72 | 21,623
t, 21,750 | 21,2 | 21,613
t; 21,733 | 21,500 | 21,600
De 21,725 | 21,688 21,587
|
I hvert Forsøg indeholder hver af de tvende Vædsker ‘4 Æqvivalent Na-
tron eller Salpetersyre opløst i 450 Gr. Vand; man har da a = 6 — 450 Gr.
af t. skeer ligesom ovenfor af ¢, tz... . tg.
Beregningen
25 135
Beregning skeer efter Formel
mæ 900 (1— : >>) sl).
Resultatet er
(Na Ag, N Ag) = 13617.
(NaN Aq, N Aq)
|
Nr.|a=d| 7 | ta | iy Maleate | r | g | pro Aq.
| | | | |
er | ° | ° | © | |
18,0 | 18,425 17,925 | 18,145 | — 126 |
18,0 | 18,370 | 17,855 | 18,080 | — 14 | L
T1 | 450 168 | 16,800 | 16,800 | 160 | ic
16,8 | 16,64 | 16,692 | 16,650 | — 4
Beregning efter Formel
r = 900 i
) + 13 te te) + 12°.
Der indtræder altsaa ved Indvirkning af Salpetersyre paa salpetersuurt Natron en
ringe Varmeabsorption, omtrent 3 Promille af Neutralisationsvarmen, medens den for Svovl-
syrens Indvirkning paa det svovlsure Natron udgjorde omtrent 25 Gange saa meget.
[Na N Aq, Na Ag)
| | | | | :
7) | P Dre
Nesa | T | Yon ange | te | 7 | S| Æqv
" ]
| o o | o | o |
72 450 {| 18,5 18,525 | 18,540 | 18,530 | — 2e i A 0
| 18,5
|
|
| 18,510 | 18,525 | 18,520 | + 2
| |
Beregning efter Formel
| Cu ty
r = 900 («— +) 13 (+ no)
Forholdet imellem Natron og Salpetersyre er altsaa i alle Maader ligt Forholdet
imellem Natron og Chlorbrintesyre, selv Varmetoningens absolute Størrelse er meget ner
den samme.
Det fortjener at bemærkes, at Favre & Silbermann’s Bestemmelse af Salpetersyrens
Neutralisationsvarme er 15283°, altsaa 12 Procent for hoi,
Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 18
136 26
13. Indvirkning af Eddikesyre paa Natron.
Forsøgene ere anstillede paa samme Maade som de tidligere omtalte. Der er i
hvert Forsøg anvendt ‘4 Æqvivalent Eddikesyre, og Ya Æqv. Natron ved Neutralisations-
forsøgene. Detailen er folgende:
(Na Aq, A Aq)
|
SR SST oe ee NE SR BE ee
| Oo | Le] O | Le]
73 | 17,4 | 17,467 | 17,500 | 21,076 | 3281e |
74 450 (| 17,2 | 17,217 | 17,277 | 20,860 | 3298 la | 15155c
75 LG | 16,92 | 17,100 20,632 | 3287 |
| | | |
ad | Nr. 73 | Nr. 74 Nr: 75
Le] o Oo
ta 21,066 20,848 | 20,615
ty 21,055 20,838 | 20,608
t, | 21,042 | 20,625 | 20,597
ba 21,030 | 20,815 20,587
te 21,020 | 20,810 20,575
te 21,010 20,795 | 20,562
Beregningen af ¢, og 7 skeer som ved de tilsvarende Forsøg med Natron og Sal-
petersyre; Resultatet er altsaa
(Na Ag, A Ag) = 13155*.
Forsogene med Overskud af Natron eller Eddikesyre have givet folgende Resultat:
| | |
a=b| 7 i | ty | fis Ei. ep s | pro Aq.
| | |
|
(Na A Aq, Na Ay) |
|
|
& |
18,405 | — 4e It 1}, + 15e
76 0) 182 | 18,570 | 18,255
18,225 | 18,160 | 18,200 + 9
18,2 |
(Na A Aq, A Aq) |
| |
18,4 | 18,120 | 18,705 | 18,430 | +1
TEN A50: IE | lea | A
i 18,4 | 18,025 | 18,100 | 18,275 | +1
Varmeudviklingen ved Neutralisation af Natron med Eddikesyre er altsaa proportional
med Syremengden, indtil denne er 1 Æqvivalent mod 1 Æqv. Base. Naar der til det nor-
male Salt sættes et Overskud af Syre, synes en ringe Varmeudvikling at finde Sted, medens vi
|
|
å | pte + 78
27 137
for de foregaaende Syrer have iagttaget en Varmeabsorption. Varmeudviklingen er imid-
lertid meget ringe, nemlig for det andet Æqvivalent Syre kun 6 Promille af Neutralisa-
tionsvarmen.
14. Indvirkning af Oxalsyre paa Natron.
Neutralisationsforsogene med Oxalsyre ere i det Væsentlige foretagne paa samme
Maade som de foregaaende og omfatte Indvirkningen af I Æqvivalent Natron paa Yo, 1, 2
og 4 Æqvivalenter Oxalsyre, henholdsviis altsaa 14, Ye, 1 og 2 Moleculer. Vandmengden
er i alle Forsøgene den samme, nemlig 450 Gr. i hver Beholder.
Detailen er folgende:
| | | | pro Æqv.
Nr. a= b | 73 | ta ty te ae Ss Na
| (Na Aq, 1/4 C* 0% Ag)
78 ire ara | 17: 18; ET
| 52 5725 980 | ,955 Cc
79 os U| 172 | 17,610 17,490 | 18,845 1184 | u 11250
| -
| (Na Ag, 3/2 C108 Aq)
80 | o o o i
450 | 17,5 | 17,730 17,815 20,370 2358 Ve 14139
81 | 17,0 | 17,700 17,780 20,320 2355
Ela 4401084, |
82 | 18% 01e 0 | Abi 20 1730
83 450 f > , 880 SE 2 | Ye | 13844
| 18,5 | 18,545 18,825 20,583 1731
|
(Na Ag, 20105 Ag) |
|
| 3 |
84 450 {| 18,7 18,670 19,340 | 19,955 863 | "1,6 | 13808
| 18,7 | 18,660 19,260 19,910 863
ad | Nr. 78 | Nr. 79 | Nr. 80° | Nr. 81 | Nr. 82 | Nr. 83
|
t, | 18050 | 18,80 | 20,860 | 20,310 | Mes | 20,575
UA 18,945 18,835 20,355 20,300 20,625 20,570
tå 18,940 | 18,830 20,350 | 20,290 20,620 20,560
in 18,935 | 18,625 20,340 20,280 20,610 20,550
iz 18,230 | 18,820 20,330 | 20,270 20,605 20,545
iz 18,925 Id 8,815 20,325 20,260 20,600 20,540
18"
138 28.
Beregningen af æt, skeer ligesom ovenfor. Selve Forsøgene beregnes efter Formel
r = 900 (CE sl)
Resultaterne ere:
n (Na Ag, n C408 Ag)
a ee SE LASER 11259
Mig AR PARA NE. PASS = 14139
LAS NI) ae, oie eae. 13844
De IRE MS cy elon 13808
Varmeudviklingen naaer altsaa sit Maximum, naar der mod hvert /Eqvivalent Natron
er !/e Molecul (1 A®qvivalent) Oxalsyre tilstede og er da 14139; ved et Overskud af Syre
aftager Varmeudviklingen, eller med andre Ord, der indtræder ligesom ved de andre Syrer
en Varmeabsorption ved Tilsætning af Syren til dens normale Salt. Varmeudviklingen for
en mindre Mængde Syre end 4/2 Molecul er næsten proportional med Syremængden, idet den
falder ganske lidt (omtrent 1 Promille) heiere ud end efter Proportionaliteten.
15. Indvirkning af Viinsyre paa Natron.
Viinsyren hører ligesom Oxalsyren til de tobasiske Syrer; dens Molecul, 08 H® 012,
som vi ville betegne ved 7, mætter 2 Ægvivalenter Natron. Forholdet imellem Natron og
Viinsyre har jeg undersøgt ved at blande Natronoplosningen med *3, 1 og 2 Gange den
til sammes Neutralisation fornødne Mængde Viinsyre. Forsogenes Detail er folgende:
| | | | |
Neal a | b | T | BE | ig | ehr | g | pro Æqv.
| | |
| |
T | Na (Na Aq, 3/3 T Ad) | |
165 | 16610 | 16525 | 1840 | 1718e
85] 9800) RO el BE. tar | 8615
16,6 | 16,645 | 16,500 | 18,450 | 1728 lå
(Na Ag, "2 T Ag) | |
86 | | | |
| 450 | 450 {| 17,2 | 17,363 | 17,300 | 19,641 | 2109 1 1, | 12657
87 | | 17,2 | 17,370 | 17,125 | 19,260 | 2110 |
Na | T | (Nadg, Tag | |
| | | | Az
88 300 | 600 {| 17,2 | 17,140 | 17,420 | 18,845 | 1384 p 1, | 12442
| | 172 | HE 17,245 | 18,725 | 1381 |
| |
29 ' 139
ad | Nr.86 | Nr. 87
| o | o
Le | 19,630 | 19,552
cay à 19,627 | 19,550
ta | 19,622 | 19,545
ee 19,616 | 19,540
(be 19,610 | 19,535
Us 19,604 | 19,530
Beregning skeer efter Formel:
r = alte — ta) + bite — ts) + 13 (te — 8).
Resultatet er
n | (Na Aq, nT Aq) m (m Na Aq, T Ag)
1/3 | 8615¢ 1) 12442¢
Ma | 12657 2 25314
1 | 12442 3 | 25845
Forholdet er altsaa her ganske som ved Oxalsyren. Varmeudviklingen ved Indvirkning
af Viinsyre paa Natron stiger næsten proportionalt med Viinsyrens Mængde, indtil denne
har naaet 1 Æqvivalent (Ye Molecul) mod hvert AEqvivalent Natron, og aftager dernæst ved
forøget Syremængde. Naar der er Overskud af Natron, altsaa meer end 1 Ædqvivalent mod
No Molecul Syre, er Varmeudviklingen lidt større end ved den noiagtige Neutralisation; for
3 Æqvivalenter Natron mod 1 Molecul Syre er denne Forskjel 2 Procent. Der viser sig
altsaa ikke heller ved Viinsyren noget fra de eenbasiske Syrer afvigende Forhold.
16. Indvirkning af Citronsyre paa Natron.
Citronsyren hører til de bestemt trebasiske Syrer, og Undersøgelsen af dens Neu-
tralisationsforhold har derfor en særegen Interesse. Forsogene ere anstillede ligesom de
tidligere. Citronsyrens Molecul C1?H801%, betegnes ved C og er altsaa 3 Æqvivalenter.
140 4 30
Forsogenes Detail er folgende:
| | |
Nr la=d| Fete 0, tå r | 8 [or Æqy.
| | | |
| a, |
(Na Aq, '/5 C Ag) |
AR ASE 172 | 17210 | 16805 | 18,300 | 1165¢ | |
| 172 | 17,145 | 16,825 | 18,285 | 1148 | Is | 6939
(Na Aq, 1/3 O Ag)
17,0 | 17,330 | 16,660 | 19,313 | 2121 '
or |} 450 | 170 | 17,950 | 16,700 | 19087 | aıza |f | 12735
(Na Ag, !/2 © Aq)
92 | 17,0 | 17,255 | 16,750 | 19,281 2083 ;
93 |} 450 {| 170 17,230 | 16360 | 19,320 | 2080 fre | 12489
| (Na Ag, C Ag) |
|
94 | 16,8 | 16,800 | 16,885 | 19,112 | 2072 |
95 |} 450 À | 165 | 16,820 | 16,930 | 1914 | 2068 jrs | 12420
ad | Nr. 90 | Nr. 91 | Nr. 92 | Nr. 93 | Nr. 94 | Nr. 95
— 1
fe) | a Le) O o ie}
Ey 19,310 | 19,375 | 19,275 19,310 19,105 19,140
ta 19,300 | 19,375 | 19,270 19,305 | 19,100 19,135
ta 19,295 | 19,370 | 19,260 19,300 19,095 19,130
t, | 19,290 | 19,360 | 19,255 19,290 19,085 19,125
ts 19,280 | 19,355 | 19,250 | 19,280 19,080 19,120
te 19,275 19,350 | 19,245 | 19,275 | 19,075 19,115
|
Beregningen efter Formel
r — 900 (« |
> + 13 (te — ts).
Resultatet af ovenstaaende Forsøg er altsaa folgende:
n | (Na Ag, n C Aq) | m | (m Na Ag, C Ag)
|
1/e | 6939e | 12420¢
1% 12735 a | 24978
fa | 12489 3 38205
1 12420 6 41634
|
|
31 141
Varmeudviklingen ved Neutralisation af Natron med Citronsyre naaer sit Maximum,
naar der mod hvert Æqvivalent Natron er Ya Molecul (1 Æqvivalent) Citronsyre tilstede.
Ved en større Syremængde aftager Varmeudviklingen og ved en mindre Natronmængde er
Varmeudviklingen lidt større end proportionalt med Natronmængden.
Forholdet er ved Citronsyre, som er en trebasisk Syre, ganske det samme som ved
de tobasiske og eenbasiske Syrer: Varmeudviklingen stiger omtrent proportionalt med Syre-
mængden, indtil denne naaer 1 Æqvivalent mod 1 Æqvivalent Natron, og aftager dernæst ved
forøget Syremængde.
i 17. Indvirkning af Orthophosphorsyre paa Natron.
Orthophosphorsyren er den meest charakteristiske af de uorganiske trebasiske Syrer,
og en Sammenligning af dens thermiske Forhold med Citronsyrens har derfor en særegen
Interesse. Forsøgene ere anstillede ligesom de tidligere, og Detailen er folgende:
| | | | |
Nr. |a=6 IR ta | ty | te | r | s pro Æqv.
. oe |
(Na Ag, '/s P Ag) | |
96 s| 185 | 19; 1855 ran) 18898:
Hi ,265 | 255 | 21,076 | CHE fi
97 |} 450 À ie ee ||| dace aaa | 1699 fre | 113456
| | |
| - oe | |
(Na Aq, 3/2 À A) | |
98 18,5 | 18,60 | 18712 | 21,172 | 2256 ! D
99 | 150 | 18,5 | 105 | 18,705 | Oo | 2257 |f Ve | 13589
Na Ag, Ag) | |
100 §| 18,7 | 18,540 18,310 | 21,142 2472 | :
101 f 450 | 18,7 | 18,570 | 18,350 | 21,176 | 2471 k Ys | 14829
| (Na Ag, 2 P Ag) | |
1 | 188 | 18,485 18,580 |, 19865 | 1217 |} à
j 450 {| 18,8 | 18,620 | 18,0. | 1987 | 1226. \\f a | 14658
| | | | |
ad Nr. 96 | Nr. 97 | Nr. 98 | Nr. 99 | Nr. 100 | Nr. 101 | Nr. 102 | Nr. 103
o o Le) Le] | o | ie} o to}
ty 21,035 21,035 21,155 | 21,245 | 21,130 21,170 19,865 19,875
| Par 21,030 21,155 | 21,240 | 21128 | 21,165 19,865 | 19,8%
de 21,055 21,020 21,145 | 21,930 | 21,115 | 21,155 19,865 19,875
t, | 21,045 21,015 21,135 | 21,20 | 21,105 21,150
Ze 21,040 21,005 21,130 21,215 21,100 21,145
21,000 | 21,120 21,205 21,090 21,140
142 32
| | |
Nr. [a5 7 ta t, te A alts pr. Æq.
(Na:P Ag, Na?’ Aq)
OR | (ej | o CG |
19,2 | 19,655 | 19,420 | 19,610 | 69
| Ihe
104 | 450 À 19,3 | 19,470 | 19,360 | 19,490 | 70
1251e
Beregningen skeer efter samme Formel som Pag. 140, og Resultaterne ere altsaa:
| : Er
n | (Na Ag, nP Aq)
m | (m Na Aq, B Ag)
|
Ve 5880c 1/2 7329¢
a | 11345 in 14829
| 13539 2 | 27078
1-| 14829 Sl 34029
2 | 14658 6 | 35280
Ved Neutralisation af Natron med Phosphorsyre stiger altsaa Varmeudviklingen,
indtil Phosphorsyrens Mængde udgjør 1 Molecul for hvert Æqvivalent Natron, men Varme-
udviklingen er ikke proportional med Syremængden; der er altsaa en dobbelt Forskjel
tilstede imellem Citronsyrens og Phosphorsyrens Forhold. Stiger Phosphorsyremængden
udover I Molecul, aftager Varmeudviklingen ligesom ved de andre Syrer, naar disses Mængde
udgjør over 1 Ægqvivalent.
18. Indvirkning af Borsyre paa Natron.
Borsyren henhorer til de Syrer, hvis Charakteer endnu er meget ubestemt, og jeg
har derfor omhyggeligt undersogt dens Neutralisationsforhold ad den thermiske Vei. Alle-
rede for 15 Aar siden har jeg undersogt denne Syres Forhold og derved iagttaget Forhold,
der afvige temmeligt stærkt fra de andre Syrers; men jeg har dog anseet det fornødent
at gjentage Forsøgene med de fortrinlige Apparater, med hvilke jeg nu er forsynet. Alle
Forsøg ere anstillede med Vædsker, hvis Sammensætning er Na + 300 À og B+ 300 H.
Detailen af Forsøgene er folgende:
Nr. ap We we tie ty | CE N s
|
B Na | (Na Aq, ls B Aq) |
| 182 | 18,140 | 18% | 19 ss | 8630 |
99 ‘ 8,2 8,140 | 18,630 | 19,455 | E 1
105 | 2250. | 6750. || 185 | teas | 18956 | 19,200 | 857 fra | 54400
(Na Aq, 2/3 B Aq) | |
|
106 | 360 540 18,8 | 18,350 | 18,368 | 19,870
1559 | 5
18,8 | 18,350 | 18,210 | 19,765 | j f ‘Is fee)
1569
33 143
| | |
Nr. a b 7. | ta | io De | r s | pro Æqv.
| | É aa: |
(Na Aq, B Aq) |
| 18,2 | 17,900 | 17,425 | 19,491 | 1672c
| > ; ’ ’ | -
107 | 4508. |° 4506. 4 | 170 | 16,800 | 17,250 | 18,869 | 1663 | le | 100050
| |
Na | B | (NaAg ‘kB Ag)
| 17,8 | 18,000 | 18,245 | 19,750 | 1475
Mey |) sei ii) (au || 17,8 | 17,885 | 18,063 | 19,605 | 1470 | alu 10307
|
| (Na Aq, 5/s B Ag)
| | 18,5 | 18,055 | 18,903 | 20,052 | 1355 |} i
109) | 337;5 562,5 | 18,5 | 18,030 | 18,723 | 19,933 | 1339 f ‘le 10696
| 2 | |
| (Na Ag, 2 B Ag)
i | 19,0 | 18,300 | 18,790 | 19,975 | 122 ’
110 | 300 600 {| 19,0 | 18,420 | 18,455 | 19,800 | 1258 | § "Is 11101
Na B’ | | (WaB 49, 2B Aq) | |
| 18,4 | 18,640 | 18,350 | 18,750 221 |
MUR 450 SD {| 18,5 | 16,665 | 18,575 | 18,760 | 221 (je | 1768
| | (Wal Ag, AB Ag) |
112 | 300 600 | 18,5 | 18,580 | 18,355 | 18,655 206 | ‘he 2472
Beregningen skeer efter Formel
r = alte — ta) + & (te — ts) + 13 (te — ty).
Borsyrens Neutralisationsforhoid have ikke ad den thermiske Vei veret undersogte
af Andre end af mig (Pogg. Ann. XCI); de Resultater, som jeg for 15 Aar siden har opnaaet
med mindre fuldkomne Apparater, stemme ret godt med de ovennævnte, saaledes som det
fremgaaer af nedenstaaende Sammenligning.
(Na Ag, m B Ag)
m |- Te
nye Forsog. | ældre Fors.
ls 3440° | 3632e
2/3 6820 7272
1 10005 | 10024
4/3 10307 | 10472
5/3 10696 |
2 11101 | 11320
4 12869 |
6 13573
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. Il. 19
144 34
Af disse Forsøg fremgaaer, at Borsyren har sit Neutralisationspunkt for 1 Æqvivalent
Natron mod 1 Aqvivalent Borsyre (B); thi Varmeudviklingen stiger omtrent proportionalt
med Syremengden, indtil denne har naaet et Aqvivalent. I saa Henseende forholder Bor-
syren sig overeensstemmende med de ovenfor omtalte Syrer, ligegyldigt om de ere een-,
to- eller trebasiske. Men ved Borsyrens Indvirkning paa Natron fremtræder ikke et saa-
dant Maximum, som vi have iagttaget ved de andre Syrer for lige Æqvivalenter Syre og
Base (eller for Phosphorsyre for 1 Æqv. Base med 1 Molecul Syre). Ved Borsyren frem-
bringer et Overskud af Syre udover { Æqv. en stigende Varmeudvikling, saa at det andet
Aqvivalent frembringer en Varmeudvikling, der er 11 Procent af den, som det første Æqv.
Syre frembringer. Det tredie og fjerde Æqv. Syre frembringe tilsammen en Varmeud-
vikling, der udgjer 17,6 Procent af Neutralisationsvarmen. Dette er et aldeles enestaaende
Forhold.
mx
35 145
Discussion af de experimentale Resultater.
1. Neutralisationsforsogene.
Neutralisationsforsogene omfatte ialt 9 Syrer, nemlig:
3 eenbasiske Syrer: Salpetersyre, Chlorbrintesyre og Eddikesyre,
3 tobasiske Syrer: Svovlsyre, Oxalsyre og Viinsyre,
2 trebasiske Syrer: Phosphorsyre og Citronsyre og
1 Syre af tvivlsom Basicitet, Borsyre.
Resultatet af Forsøgene, i hvilke vexlende Mengder Syre have været bragte i Bero-
ring med Natron, har nu veret det, at Varmeudviklingen stiger
1) for de eenbasiske Syrer næsten proportionalt med Syremengden, indtil denne
naaer 1 Molecul Syrehydrat (eet Æqvivalent) mod hvert Molecul Natronhydrat,
Na HØ,
2) for de tobasiske Syrer næsten proportionalt med Syremængden, indtil denne
naaer 1/2 Molecul Syrehydrat (eet Æqvivalent) for hvert Molecul Natronhydrat, og
3) for den trebasiske Citronsyre næsten proportionalt med Syremengden, indtil
denne naaer 1}; Molecul Syrehydrat (eet Aiqvivalent) for hvert Molecul Na-
tronhydrat.
Stiger Syremengden udover det angivne Forhold, da indtreder en Formindskelse
i Varmeudviklingen; kun for Eddikesyren viser sig en ringe Foregelse i Varmeudviklingen,
men denne udgjor for det andet Molecul Eddikesyrehydrat kun 6 Promille af Neutralisa-
tionsvarmen.
Der viser sig altsaa ingen kjendelig Forskjel imellem de tre Syregruppers Forhold;
Neutralisationen indtreder, naar der forholdsviis virker 1, 2 eller 3 Moleculer Natronhydrat
paa 1 Molecul Syre.
Er der en mindre Mengde Base tilstede end den angivne, da er Varmeudviklingen
ganske lidt større end den, der kunde afledes af Basens Mengde, altsaa ganske lidt større
end det Halve af Neutralisationsvarmen, naar der er det Halve af den til Neutralisation
fornødne Natronmzngde tilstede.
19%
146 36
Afvigelsen er for
Salpetersyre ran 0,000 \
Chlorbrintesyre. . . . 0,000
Bddikesyress. ne 0,001 G = BE
Svoylayzen Au: 0,000 ANS AN un lsaliongz
varmen.
Oxalsyueegen ar. 0,004
MINS TE ee 0,014
Gilronsyré PE 0,045
Naar Syremengden stiger udover den til Basens Neutralisation fornødne Mængde,
Jinder en Varmeabsorption Sted; denne er af meget forskjellig Størrelse og udgjor for et
Æqvivalent Syrehydrat, som bringes lil det normale Salt, for
Salpetersyre . 0... 0,003
Chlorbrintesyre. . . . 0,002
EAdiKER VIEN EN 0,006 I
Gange Neutralisations-
SYOYISYLE aeons. 0,060
varmen.
Oxalsyne PP 0,021
Ninsysewear rare. 0,017
Gitronsyne wees an 0,018
Den er altsaa i det Hele taget meget ringe, kun Svovisyren gjør en Undtagelse,
idet Varmeabsorptionen for det andet Aiqvivalent Syre stiger til 6 Procent af Neutra-
lisationsvarmen. Som allerede bemerket, viser Eddikesyren en Undtagelse, idet der ved det
andet Molecul Syre indtreder en meget ringe Varmeudvikling (6 Promille).
Denne Varmeabsorption med stigende Syremengde synes at tiltage med denne, men
i aftagende Grad, og nerme sig et bestemt Maximum, saaledes som det er nermere paaviist
for Svovisyrens Vedkommende.
Varmeudviklingen, som indtræder ved Syrernes Indvirkning paa Natron i vandig
Opløsning, synes altsaa at hidrøre fra tvende Aarsager, af hvilke den ene frembringer ved
stigende Syremengde en Varmeudvikling, som er proportional med Syrens Mengde, indtil
denne naaer den for Neutralisationen nodvendige Mengde, medens den anden forst foroger
og senere, naar Neutralisationspunktet er overskredet, formindsker Varmeudviklingen.
| B Afsættes Syreæqvivalenternes Antal
| RSA A a SØN 2 c som Abscisser og Varmeudviklingen som
| ; Ordinater, da kunne de tvende Virk-
| GÅ | ninger udtrykkes, den første ved den
| a rette Linie AB, den anden ved den
ee BSH X hyperbolske Curve ADE, der skjærer
4 CEE a CE Axen for en Verdi AD, som svarer
37 147
til den for Neutralisationen fornødne Syremængde; Varmeudviklingen ved Indvirkning af
Syre og Base vil da være udtrykt ved den brudte Curve ABC; den fremtræder altsaa ikke
som mogen enkelt Function, men som sammensat af en Virkning af Massen, der udtrykkes
ved Curven ADE, og en Virkning af den chemiske Omsætning, der ophører pludseligt
ved Neutralisationens Indtræden, betegnet ved den rette Linie AB.
Ortho-Phosphorsyren afviger stærkt fra de andre Syrer ved sit thermiske Neutra-
lisationspunkt. Orthophosphorsyren er en trebasisk Syre ligesom Citronsyren; men medens
denne forholder sig analog med de een- og tobasiske Syrer derved, at Maximum af Varme-
udvikling fremtræder, naar der mod hvert Æqvivalent Natronhydrat er Ys Molecul (1 Æqv.)
Citronsyrehydrat, indtræder Maximum for Phosphorsyren først, naar der er I Molecul (3
Ægqvivalenter) Pbosphorsyrehydrat mod hvert Molecul Natronhydrat, altsaa naar det dannede Salt
faaer Sammensætning NaH,PO,. Først naar Syremængden overstiger 1 Molecul Phosphor-
syrehydrat for hvert Molecul Natronhydrat, indtræder den for Dannelsen af de sure Salte
iagttagne Varmeabsorption. En Sammenstilling af Talstørrelserne viser dette Forhold tyde-
ligt. Varmeudviklingen ved Indvirkning af » Moleculer Citronsyrehydrat og Phosphorsyrehydrat
paa 1 Molecul Natronhydrat er følgende:
n H,0t,H,0, H,P9,
ee 6939° 5880c
EST gt MAUR SEE 12735 11343
de ee Let 12489 13539
LCR oes 12420 14829
get ANES Mot the » 14658
Fremstilles disse Tal graphisk, idet Syremoleculerne afsættes som Abscisser, Varme-
toningen, der indtræder ved Indvirkning paa { Molecul Natronhydrat (Na@H), som Ordinater,
da erholdes hosstaaende Billede af Forholdet, idet Linien AC antyder Citronsyrens- og Li-
nien AP Phosphorsyrens Forhold.
in TT SNEEN SNE PR
148 38
Borsyren forholder sig forsaavidt lig de ovrige Syrer, at Varmeudviklingen ved dens
Neutralisation med Natron stiger næsten proportionalt med Syremængden, indtil denne naaer
1 Molecul Syrehydrat (ZBO,) for hvert Ægvivalent Natronhydrat; men istedetfor dernæst at
aftage, stiger den jevnt ved stigende Syremengde omtrent proportionalt med denne, og
Forøgelsen i Varmeudviklingen udgjør for det andet Molecul Borsyre ikke mindre end 11
Procent af Neutralisationsvarmen. Dette er et aldeles enestaaende Phænomen, som antyder,
at Borsyrens Forhold til Baserne maa være et andet end de andre Syrers.
Sure og basiske Salte. De vundne Resultater synes ikke at tyde paa Existensen
af sure og basiske Salte i den fortyndede vandige Opløsning; thi der findes i Varmetoningen
ikke Noget, som antyder dette Forhold. Varmeudviklingen ved Indvirkning af et Overskud af
Natron paa et normalt Natronsalt og Varmeabsorptionen ved Indvirkning af et Overskud af
Syre paa et normalt Salt ere saa smaa Størrelser (i Reglen kun nogle faa Promille af Neu-
tralisationsvarmen), at man ikke kan tilskrive Dannelsen af basiske og sure Salte denne
eiendommelige Varmetoning, der snarere synes at være en Virkning af Massen. Ved Svovl-
syren, hvor denne Varmebinding ved Overskud af Syre er størst, sliger den jevnt med Syre-
mængden, men udgjør for det sure svovisure Salt (H Na.S0,) dog kun 6 Procent, for Blan-
dingen H?Na.2S0, kun 8 Procent af Neutralisationsvarmen. Borsyren forholder sig i
denne Henseende omtrent som de andre Syrer, og kun Orthophosphorsyren gjør en Undtagelse;
for denne Syre stiger Varmeudviklingen endnu efter det normale Salts Dannelse ved yder-
ligere Tilsætning af Phosphorsyre, indtil Vedsken faaer Sammensætningen H? Na. PO, ialt
med 30 Procent af Neutralisationsvarmen for det normale Salts Dannelse.
Med denne Modification for Phosphorsyrens Vedkommende synes Varmeabsorptionen
ved Indvirkning af et Overskud af Syren paa dens normale Salte at være et Phænomen
af stor Almindelighed. Jeg har efterviist det for de forskjellige Syrer (med Undtagelse af
Borsyre og Eddikesyre) ved deres Indvirkning paa de respective Natronsalte og specielt un-
dersøgt Varmeabsorptionens Gang ved Svovlsyrens Indvirkning paa det svovlsure Natron,
ligesom jeg ogsaa for Svovlsyrens Vedkommende har viist Varmeabsorptionen ved dennes
Indvirkning paa et større Antal svovlsure Salte.
Den sidste Række Undersøgelser viser, at Varmeabsorptionen er høist uligestor for
de forskjellige Baser, størst for Natron og mindst for Kobberilte, nemlig omtrent kun 1/3 af
den, som finder Sted ved Svovisyrens Indvirkning paa det svovlsure Natron.
2. Decompositionsforsogene.
Jeg har ovenfor angivet nogle Forsogsrækker, af hvilke det fremgaaer:
1) at der ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa Oplosninger af normale svovl-
sure Salte skeer en Varmeabsorption, hvis Størrelse er forskjellig og aftager
fra Natronsaltet til Kobbersaltet; x
39 149
2) at der ved Indvirkning af Svovlsyre paa Oplosninger af forskjellige Chlorfor-
bindelser finder en Varmeudvikling Sted, der stiger fra Natronsaltet til Kob-
bersaltet;
3) at der ved Indvirkning af forskjellige Syrer paa Oplesninger af svovlsuurt
Natron finder en Varmeabsorption Sted, der er heist forskjellig efter Syrens
Natur, og
4) at der ved Indvirkning af Svovlsyre paa Oplesninger af de forskjellige Natron-
salte finder en Varmeudvikling Sted, der ligeledes er forskjellig efter Sy-
rernes Natur.
Varmetoningen, som finder Sted i disse 4 Tilfælde, maa hidrøre fra en chemisk
Decomposition, idet den ene Syre uddriver den anden af dens Forbindelse. Der maa da
indtræde en Varmeudvikling, naar et Salt paavirkes af en Syre, for hvilken Neutralisations-
varmen er større end for Saltets Syre, medens der maa indtræde en Varmebinding, naar
en Syre uddrives af en Forbindelse ved en anden Syre, hvis Neutralisationsvarme er mindre
end den førstes.
For de forskjellige Syrer har jeg i ovenstaaende Fersøg bestemt følgende Neutra-
lisationsvarme :
Q (Na Ag, Q Ag)
Ui MolS@Svoyisyreges 6 dol a6 ee Be 15689c
1 — Orthophosphorsyre . . . . . . . 14829
He OX AISNE EM ere Rule 14139
1° —ZChlorbrintesyre 2 NN CS 13740
Ju: Salpetersyre ae ne ee. 13617
Ya — Orthophosphorsyre . . . . . .. 13539
1 = ‘Eddikesyre: . . 2. 2... ie 13155
ify CH RONSYEey A ca on oe a < 12735
1a INNS sere, ches =) tee ene ees 12657
Ya — Orthophosphorsyre . . . . . .. 11343
| == Name Motos 0 Late 10005
Da nu ifølge disse Resultater Neutralisationsvarmen for Svovlsyre og Natron er
større end for nogensomhelst anden Syre, er det indlysende, at naar en anden Syre end
Svovlsyre indvirker paa det svovlsure Natron, og der indtræder en Decomposition af Saltet,
maa denne være ledsaget af en Varmeabsorption; thi den Syre, som indtræder istedetfor
Svovlsyren frigjor ved sin Neutralisation ikke en saa stor Varmemængde, som der udfordres
til Adskillelse af en æqvivalent Mengde svovlsuurt Natron. Omvendt maa der som en Folge
af Svovlsyrens større Neutralisationsvarme indtræde en Varmeudvikling, naar Svovlsyren ad-
skiller et Natronsalt.
150 40
Ligesom Svovlsyre og Natron vise en større Neutralisationsvarme end Chlorbrintesyre
og Natron, saaledes er der ogsaa en Forskjel i disse Syrers Forhold til andre Baser, hvilket
fremgaaer af mine ældre Forsøg"). Det er derfor klart, at saafremt en Adskillelse finder
Sted, maa der ved Indvirkning af Chorbrintesyre paa svovisure Salte indtræde en Varme-
absorption, medens en Varmendvikling maa ledsage den omvendte Proces, Adskillelse af
Chlorforbindelser ved Svovlsyrens Indvirkning.
Jeg skal nu vise, i hvilket Forhold disse tvende modsatte Størrelser staae til hver-
andre, nemlig Varmeabsorptionen og Varmeudviklingen ved de modsatte chemiske Processer.
Det er klart, at der ved Blanding af 1 Æqvivalent Chlorbrintesyre med 1 Æqv.
svovlsuurt Natron, begge i opløst Tilstand, maa danues en Vædske, som indeholder de samme
Bestanddele i samme relative Mængde, som naar en Opløsning af 1 Æqv. Chlornatrium
blandes med en Opløsning af 1 Æqv. Svovlsyre. Det er derfor i allerhøjeste Grad sand-
synligt, at Bestanddelene i begge Tilfælde ordne sig paa samme Maade, og at Vædsken
ikke alene indeholder de samme Bestanddele i samme Mængdeforhold, men ogsaa forbundne
paa samme Maade, saa at Vædsken altsaa i begge Tilfælde kan betragtes som identisk, inde-
holdende den samme Mængde svovlsuurt Natron, Chlornatrium, fri Svovlsyre og fri Chlor-
brintesyre.
Da nu ifølge de almindelige Principer for Varmeudviklingen ved chemiske Foreninger,
som jeg har udviklet tidligere, Varmeudviklingen ved Indvirkning af Stofferne A, B og C
er ligesaa stor som den gradvise Varmeudvikling ved Indvirkning af A paa B og af AB
paa C, eller ved Indvirkning af A paa C og AC paa B, naar Slutningsproductet ABC er
det samme, haves altsaa
(A,B, ©) = (A, B)+ (AB, C) = (A, C) + (AC, B)
eller
(AB, C)—(AC, B) = (A, C)—(A, B),
sættes nu i denne Formel
A= Na Ag
B= HC! Aq
D SOP 4%
haves
(Na Cl Ag, 8 Ag) — (NaS Ag, HCl Ag) = (Na Ag, 8 Ag) — (Na Ag, HCl Aq)
eller i Ord: Forskjellen 7 Varmetoningen ved Indvirkning af 1 Ægvivalent Svovlsyre paa
1 Ægv. Chlornatrium og ved Indvirkning af 1 Ægv. Chlorbrintesyre paa 1 Æqv. svovl-
suurt Natron er ligestor med Forskjellen i Varmeudviklingen ved Svovlsyrens- og Chlor-
brintesyrens Neutralisation med Natron.
1) Videnskabernes Selskabs Skrifter dte Række, naturvidensk. og mathem. Afdeling 3die Bind.
4 151
Af ovenstaaende Forsog findes nu
(Na CI Ag, 8 Ag) — (NaS Ag, HCl Ag) = 244° — (— 1682) = 1926¢
(Na Ag, 8 Aq) — (Na Ag, HCl Ag) = 15689° — 13740° = 1949°
hvilket altsaa viser en næsten fuldstændig Overeensstemmelse imellem Theori og Erfaring.
Overeensstemmelsen er saameget storre, som man maa erindre, at de tvende sidste Chiffre i
Tallene ikke lade sig med Sikkerhed bestemme, hvad enten Tallene ere store eller smaa,
saa at en Overeensstemmelse i Tiere og Enere ikke kan forlanges. Ikke destomindre er min
Methode meget skarp, naar man erindrer, at 1 Promille af de store Tal udgjør ikke mindre
end 16 — 10°. I de ældre Forsøg, navnlig Favre og Silbermanns Forsøg, kan man derimod
ikke stole paa de 3 sidste Chiffre i Tallene, saa at Methoden er omtrent 10 Gange saa
noiagtig som den af disse Experimentatorer anvendte.
Betegnes Varmeudviklingen ved Indvirkning af Svovlsyre paa Chlorforbindelserne
ved a, Varmeabsorptionen ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa svovlsure Salte ved à, da
haves, idet altsaa es
a= (R Cl Aq, S Aq)
.b = (RS Aq, HCl Aq)
ifolge de ovenstaaende 2 Forsogsrekker:
R | b | a-b
|
| |
Na ...| 244e | — 1682 | 19260
K....| 310 | —1594 | 1904
Am ...| 324 | —1480 | 1804
Mg....| 465 | — 1296 11761
INN 528 | —1264 | 1792
Fe....| 548 | _ 1946 | 1794
Zn... | 562 | — 1252 | 1794
doux 117576, | — 1218; || 1798
N 56 211910 81757
Cu 626 rr 1772
Be
Den sidste Række af disse Talstorrelser, a—6, udtrykker altsaa Forskjellen i Varme-
udviklingen ved Svovlsyrens og Chlorbrintesyrens Neutralisation med den samme Base.
De 8 sidste Tal i denne Række kunne betragtes som ligestore, de variere nemlig fra 1757,
til 1804, med en Middelværdi af 1783, saa at den største Afvigelse fra Middeltallet kun
udgjør + 24 og — 26°. Dette stemmer ogsaa ganske med den Erfaring, som man allerede
paa de thermochemiske Undersogelsers tidligste Stadium har gjort, og hvis rationelle Be-
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række., naturvidensk. og mathem. Afd, 8 B. Ill. 20
152 42
grundelse jeg har givet i et tidligere Arbeide, nemlig at der findes en constant Forskjel
imellem Varmeudviklingen ved Neutralisation af den samme Base med forskjellige Syrer,
uafhængig af Basens Natur.
Ved de skarpere Undersogelser, hvis Resultater jeg nu har meddeelt, synes det
altsaa at bekræfte sig, at denne Lov gjælder indenfor hver Række af analoge Ilter; For-
skjellen i Neutralisationsvarmen for Svovlsyre og Chlorbrintesyre er nemlig ligestor for
Baserne Magnesia, Manganforilte, Jernforilte, Zinkilte, Kobaltilte, Nikkelilte og Kobbertveilte,
medens den er noget større (1915) for Baserne Kali og Natron, som høre til en anden
Række af Ilter. En tredie Række af Ilter af Formel, R?O®, vise et langt mere afvigende
Forhold; men disse Basers Forhold skal blive Gjenstand for en særegen Række Underso-
gelser. Det synes, at Ammoniak i disse Forhold slutter sig til Magnesiarækken; jeg skal
senere nærmere undersøge Forholdet. —
Vi vende os nu til de ovenfor under 3 og 4 anførte Resultater, at der ved Indvirk-
ning af Svovlsyre paa de forskjellige Natronsalte indtræder en Varmeudvikling, og omvendt
en Varmeabsorption ved Indvirkning af Syrer paa det svovlsure Natron. Disse tvende Ræk-
ker Størrelser staae nu i et lignende Forhold til hverandre, som de, vi nys betragtede.
Ved en ganske lignende Udvikling som den, vi benyttede ovenfor, lader det sig be-
vise, at Forskjellen i Varmetoningen ved Indvirkning af Syren A paa Saltet A'B og ved
Indvirkning af Syren A‘ paa Saltet AB, netop skulde være Forskjellen imellem Varmeud-
viklingen ved de tvende Syrers Neutralisation med Basen B; eller for vort specielle
Tilfælde:
(Na Q Ag, Q' Ag) — (Na Q' Aq, Q Aq) = (Na Ag, Q' Ag) — (Na Ag, Q Ag).
Anvendes nu dette Udtryk, idet vi sætte Q'— S og
a= (NaQ Aq, 8 Ag)
b = (NaS Ag, Q Ag),
paa de ovenfor meddeelte Forseg, haves:
Q | a | b a—b c
{ Mol. Orthophosphorsyre H,PØ, ..... 96°} — 750°) 846° | 860¢
JD == Dakar) ds e000 06 486 | -- 945 | 1431 | 1550
I == Chlorbrinte syre: JC 635 co 4 ob 6 244 | — 1682 | 1926 | 1949
I) > ARTE JO ne 2 En Renan 288 | — 1752 | 2040 | 2071
a — Orthophosphorsyre ‘k (H,P0,). . : . | 1554 — 558 | 2112 | 2150
LME ATiKeSyre NCA OMR 2268 | — 150 | 2418 | 2534
13 — Citronsyre a (C, HØ)... .. ... 2406 — 324 | 2730 | 2954
To Viinsyrej Mo Te ØSTER 5S gis o ce 2340 — 375 | 2715 | 3032
a Borsyre, PO ICI 5268 — 33 | 5301 | 5684
2
= |
| | |
43 153
I alle disse Forsøg er der altsaa anvendt et ARqvivalent af Syren Q med Undtagelse
af Forsøgene med Phosphorsyre, hvoraf i de to Forsøg er anvendt 1 og '/e Molecul Phos-
phorsyre. De fuldstændige Formler for disse tvende Decompositioner ere altsaa:
b = (Nad Aq, À, Ag) b = 1: (2Na8 Ag, P, Ag)
c= (Na P, Ag, 8 Ag) a = Ik (Na À, Ag, 28 Ag).
Sammenligner man nu Værdien for a — & med Værdien for c, som er Forskjellen i
Neutralisationsvarmen imellem Svovlsyre og Syren @, eller
c — (Na Ag, 8 Ag) — (Na Ag, Q Ag)
saa vil man finde, at Værdien a — 5 gjennemgaaende er lidt lavere end Værdien c, men
dog nærmer sig saameget, at man maa betragte den ovenstaaende Formel som bekræftet
ved Forsøg. Man finder nemlig for Sa leer) — d folgende Værdier:
Q d
Ghlorbrintesyres EEE SE 0,012
Salpetersyre og o6 cb one SES 0,015
Ehosphonsyrefee u i rece 0,017
Eddikesyregar ware ee 0,042
Oxals years 06 200 070 mo sos 0,066
BOrsyresae sat rt SEES oee 0,068
Gitronsyre en 0,076
Vünsyresg sea 0,104.
Disse Afvigelser have deres rimelige Forklaring deri, at Vædsken i de tvende Til-
fælde, der have fremkaldt Varmetoningerne a og 6, ikke er fuldkommen identisk, eller med
andre Ord, at Decompositionens Omfang i de to Tilfælde, f. Ex. ved Tilsætning af Svovl-
syre til eddikesuurt Natron og ved Tilsætning af Eddikesyre til svovlsuurt Natron, er lidt
lavere, end den maatte være, for at Vædskerne kunne naae samme Tilstand. Dette bliver
saameget mere sandsynligt, som Afvigelserne ere mindst for de stærke Syrer, Chlorbrinte-
syre, Salpetersyre og Phosphorsyre, medens den stiger for de svagere Syrer som Eddike-
syre, Borsyre, Viinsyre 0. s. v.
Hvis dette Forhold ved fortsatte Undersøgelser skulde bekræfte sig, vilde man heri
have et interessant Beviis for, at der ved de chemiske Virkninger ligesom ved de physiske
altid finder en vis Modstand Sted, som forhindrer Virkningen i fuldstændigt at udfolde sig,
et Forhold, som det daglige Livs Erfaring viser os i Gnidningsmodstanden og andre Hin-
dringer for den frie Bevægelse.
Jeg skal her endnu anføre et Par Forsøg med Phosphorsyre, som vise en ligesaa
stor Overeensstemmelse imellem a—b og c som den, vi træffe ved Salpetersyre og Chlor-
20°
154 7 Ah
brintesyre. Decompositionen af 1 Molecul tobasisk orthophosphorsuurt Natron med 2 Æqv.
Svovlsyre og Decompositionen af 2 Æqv. svovlsuurt Natron med 1 Molecul Phosphorsyre
ere ligeledes modsatte Processer, og man skulde altsaa have: “
(Na À ? Ag ,8 Ag) — (Na Ag, 12 P Ag) — (Na Aq, S Ag) — (Na Aq, 12 P Ag).
Værdien af hoire Side af Lighedstegnet er ifølge omstaaende Forsøg 15689°— 13539°
— 2150 Verdierne paa venstre Side af Lighedstegnet ere bestemte ved folgende Forsøg:
| | |
Nr. a TP te | ty te r | s | pro Æq.
| | el Br |
| Na P 244, SAg) | |
ae oe Mo (aoe Arr
1131 450 $| 197 ,080 | 19,840 ,610 32c |], 1554
à { 20,0 | 19,005 | 19,535 | 19,610 | 127 | fn i
(Na 8'Ag, 'r P Ag)
| 292 | 22.095 | 22,220 | 22155 | — 93
114] 450 ; à ; , Mer || 558
{| 222 | 22,180 | 22,085 | 22,030 | —93 |
| | | | |
Beregningen skeer efter Formel
r— 900 (0— 252) + 13 te — to)
Differensen imellem disse to Størrelser skal vere lig den ovennævnte Størrelse;
man finder
1554 — (— 5589) —
9
156890 — 13539 — 2
hvilket maa betragtes som en høi Grad af Overeensstemmelse.
3. Undersøgelser over Decompositionens Omfang.
Varmetoningen ved Indvirkningen af en Syre paa et Salt hidrører efter det Udvik-
lede fra en deelviis Decomposition af Saltet. Der bliver nu Spørgsmaal om af de fundne
Talstørrelser at bestemme Omfanget, i hvilket Decompositionen er foregaaet.
Dette frembyder fra Theoriens Side ikke nogen Vanskelighed, men er i Praxis
forbundet med endeel Besvær, da det forudsætter Kjendskab til et stort Antal Størrelser,
saaledes som det nærmere vil fremgaae af den almindelige Formel for en saadan Decom-
position.
For ikke at complicere Forholdet mere end nødvendigt, ville vi antage, at et Æqv.
af et Salt BA paavirkes af et Æqv. af en Syre A’, og at n Æqvivalenter af Saltet decom-
poneres. Vædskens Sammensætning efter Decompositionen vil da være:
(l—n) BA+nBA'+nA+(I —n) A.
45 155
Varmetoningen vil altsaa hidrore fra
1) Decompositionen af x Æqv. af Saltet BA,
2) Dannelsen af n Æqv. af Saltet BA’, |
3) Indvirkning af n Æqv. af Syren A paa (I —») Æqv. af Saltet BA,
4) Indvirkning af (1 —n) Æqv. af Syren A’ paa n Æqv. af Saltet BA‘ og
5) Indvirkning af n Æqv. af Syren A paa (1 — n) Æqv. af Syren A’,
eller udtrykt i Formel:
(BA, A) = n((B, A’) — (B, A)) + ((1—») BA, nA) aa (nBA', (1—n) A‘) + ((t—n) A‘, nA‘),
Naar man nu som et Exempel vilde undersoge Omfanget af Decompositionen ved
Indvirkningen af 1 Æqv. Salpetersyre paa 1 Æqv. svovlsuurt Natron, maatte man kjende
folgende Varmetoninger, nemlig:
1) ved Indvirkning af 1 Ædqv. Salpetersyre paa 1 Æqv. svovisuurt Natron,
2) ved Neutralisation af Natron med Svovlsyre,
3) ved Neutralisation af Natron med Salpetersyre,
4) ved Indvirkning af Svovlsyre paa svovlsuurt Natron,
5) ved Indvirkning af Salpetersyre paa salpetersuurt Natron og
6) ved Indvirkning af Salpetersyre paa Svovlsyre.
De tre sidstnævnte Processer maatte endog undersøges for vexlende Mengder af de vir-
kende Stoffer.
Alle disse Varmetoninger med Undtagelse af den sidstnevnte, nemlig den, som
indtræder ved Indvirkning af fortyndet Svovlsyre paa fortyndet Salpetersyre, indeholdes i de
ovenfor meddeelte Undersøgelser, nemlig:
(Na Ag, S Ag) = 15689¢
(Na Ag, N Ag) = 13617,
a (NaS Ag, aS Ad)
ae a Wise ar — 896°
TR EEE Le ange s — 631
ee een — 935
SEE EEE ES i (eis (OD Fe ops — 1176
ER RENTE — 1341
(NaN Ag, N Ag) = — 358,
Den sidstnævnte Størrelse er saa ringe, at man uden vesenlig Feil kan ignorere den ved
Beregningen af Omfanget af Decompositionen, og det samme er ogsaa Tilfældet med Hensyn
til Varmetoningen ved Indvirkning af Svovlsyre paa Salpetersyre, hvorved der fremkommer
en meget ringe Varmeabsorption.
156 AG
Som ovenfor anført, er Varmetoningen ved Indvirkning af 1 Æqv. Salpetersyre paa
1 Æqv. svovisuurt Natron: fo
(NaS Ag, N Ag) = — 175%.
Man finder nu af ovennævnte Størrelser, at dette paa det allernermeste svarer til
en Decomposition af */3 Æqvivalent svovisuurt Natron; thi indsættes i ovenstaaende Formel
B = Na Ag
A — B Ag
A'—= N Ag
n — 38
haves
(Na'8 Ag, N Ag) = % (13617°—15689%) + 115 (Na D Ag, 28 Ag)
idet de to sidste Led bortkastes som meget smaa. Indsettes nu Værdien for
(Na Ag, 28 Ag) = — 1176°
haves
(NaS Ag, N Ag) = — %. 07% — 131176 — — 177%
medens Forsøget har givet — 1752°; for den omvendte Proces skulde man have
(NaN Ag, 8 Aq) = 12079 — 131176 — + 299
medens Forsøget har givet + 288°, saaledes at man maa betragte Overeensstemmelsen som
fuldstændig, og det fremgaaer altsaa heraf, at Salpetersyren formaaer at uddrive %3 Dele af
Svovlsyren af en ægvivalent Mængde svovlsuurt Natron, medens Svovlsyren kun formaaer at
uddrive 13 Deel af Salpetersyren af en ægvivalent Mængde salpetersuurt Natron. Salpeter-
syren maa efter dette Forhold betragtes som en stærkere Syre end Svovlsyren, naar de ere
tilstede à fortyndede Oplosninger.
Denne deelvise Fortrængen af den ene Syre af en anden kan ikke betragtes som et
Affinitetsphænomen i den Forstand, i hvilken jeg opfatter Affiniteten; den maa sikkert hen-
føres til den store Gruppe af Phænomener, som i Almindelighed betegnes som Virkninger
af Massen. Jeg skal derfor vælge et nyt Udtryk, «Avidizet», for at betegne den Begjerlig-
lighed, med hvilken de forskjellige Syrer søge at bemægtige sig Basen, naar denne ikke er
titlsede i tilstrækkelig Mængde til at kunne neutralisere dem fuldstændigt.
Syrernes Aviditet kan bestemmes ved at undersøge Decompositionens Omfang, naar
ægvivalente Mængder af tvende Syrer virke paa en ægvivalent Mængde Base. Sættes Sal-
petersyrens Aviditet til 100, bliver Svovlsyrens lig 50.
Et ganske lignende Forhold findes for Chlorbrintesyrens Vedkommende; ogsaa denne
Syres Aviditet er dobbelt saa stor som Svovlsyrens. Jeg har ovenfor viist, at
(Na Ag, HCl Aq) = 13740.
(NaS'Ag, HCl Ag) = — 1682
(Na Cl Ag, 8 Ag) = 244.
A7 157
Varmetoningen ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa Chlornatrium og af Chlor-
brintesyre paa Svovlsyre ere saa smaa Størrelser, at de kunne lades ude af Betragtningen.
Man finder da ligesom ovenfor
Forsøg
(NaS Ag, HCl Aq) = %a(13740°— 156899) — 131176 — — 1691° . . . . — 1682
(Na CI Ag, 8 Ag) = 1a(15689 — 137409 — 121176 — + 958 .... + 944
hvilket altsaa viser, at Decompositionen ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa svovisuurt
Natron skrider ligesaa vidt frem som ved Indvirkning af Salpetersyre paa svovlsuurt Natron,
der bliver i begge Tilfælde decomponeret */s Æqvivalent svovlsuurt Natron, hvilket altsaa vil
sige at Chlorbrintesyrens Aviditet er lig Salpetersyrens og dobbelt saa stor som Svovlsyrens.
Phosphorsyrens Aviditet er betydeligt svagere, nemlig omtrent halvt saa stor som
Svovlsyrens; thi man finder ved at sætte i ovenstaaende Formel
Ba Na Aq
A = 8 Aq
AE P Aq
i == A
(NaSAg, PAg) = 1/3 (NaAg, PA) — 1/3 (NaAq, SAg) +23 (NaSAg, 1e SAg) +15 (Na Ag, 2PAg)
idet det sidste Led udelades som meget lille. Indsættes Værdierne, haves
(NaS Ag, P Ag) = 138608 26320737, 1(8 09 — — 768°
medens Forsøget ovenfor har givet — 750°.
Som vi ovenfor have seet, maa Phosphorsyrens thermiske Æqvivalent betragtes lig
Moleculet P O5, og da der nu ved Indvirkning af 1 Æqv. Natron, 1 Æqv. Svovlsyre og 1
thermisk Æqv. Phosphorsyre træder dobbelt saameget (nemlig % Ægqv.) Natron i Forbin-
delse med Svovlsyren som med Phosphorsyren, bliver altsaa Phosphorsyrens Aviditet det
Halve af Svovlsyrens eller 25, naar Salpetersyrens sættes til 100.
Aviditeten for de øvrige Syrer lader sig bestemme paa samme Maade som for de
allerede nævnte Syrer, men dog ikke altid med samme Grad af Nøiagtighed, hvilket hidrører
fra, at nogle af disse Syrer ofte have en meget ringe Aviditet. Lettest kommer man til
Resultatet ved en graphisk Construction, idet man af de ovennævnte Talstørrelser beregner
Varmetoningen ved Indvirkningen af 1 Æqv. Svovlsyre paa 1 Æqv. af Syrens Natronsalt
for vexlende Omfang af Decompositionen og afsætter de fundne Værdier som Ordinater
og Decompositionens Omfang som Abseisser; man vil da i den derved dannede Curve
let kunne træffe det Punkt, som svarer til de virkeligt stedfindende Varmetoninger.
Da Omfanget af Decompositionen som ovenfor omtalt viser sig noget forskjelligt ved mod-
satte Decompositioner, f. Ex. ved Indvirkning af Svovlsyre paa citronsuurt Natron og Citron-
syre paa svovlsuurt Natron, maa en vis Middelværdi tages.
158 48
Ved at vælge Chlorbrintesyrens Aviditet som Eenhed for Aviditeten, erholdes for de
øvrige Syrer folgende approximative Værdier for 1 Æqv. af Syren, idet der dog for Phos-
phorsyren vælges det thermiske Ædqvivalent, som er lig Moleculet:
Syren Aviditeten
Chlorbrinfesyrea za. nr 1,00
SalDeLensyne m Ne cas ele IE 1,00
SVOYISYreER AUSH Er N bo 0,49
Oxalsyreir Nr ee 0,26
Phosphorsyrem- era RE 0,25
Vinsyrein. Gehe ann 0,05
EiTonsyLege, RTE NE 0,05
EddikesyEei ice les id 0,03
BOFSVÉC TE TR oe ved ae Wee 0,01.
Aviditeten er altsaa en hoist ulige Størrelse og for de sidstnævnte fire Syrer me-
get ringe i Sammenligning med de øvrige; man maa derfor kun betragte de sidste 4 Tal
og iser Borsyrens som aldeles approximative. Den praktiske Betydning af disse Tal er efter
det Udviklede folgende:
Naar ZEgvivalenter af to forskjellige Syrer virke paa et ZEgvivalent Natron à
vandig Opløsning, deler Basen sig imellem Syrerne à Forhold til deres Aviditet.
Naar et Ægqvivalent Salpetersyre og et Æqvivalent Chlorbrintesyre samtidigt virke
paa et /Bgqvivalent Natron, ville de forene sig med ligestor Mængder Natron. Det Samme
vil skee, naar Phosphorsyre og Oxalsyre eller Viinsyre og Citronsyre indvirke paa Natron.
Derimod vil ved Indvirkning af lige Æqvivalenter Salpetersyre, Svovlsyre og Natron skee en
Deling af Basen imellem disse Syrer i Forhold 1,00 : 0,49 eller omtrent 2:1, saaledes som
jeg ovenfor nærmere har efterviist. Omtrent i det samme Forhold vil Basen dele sig imellem
Svovlsyre og Oxalsyre (0,49 : 0,26), idet omtrent de */3 af samme gaaer til Svovlsyren og Ya
til Oxalsyren. Ved Indvirkning af 1 Æqvivalent Citronsyre paa 1 Æqvivalent phosphorsuurt
Natron (Na Fr? À) vil derimod kun Ys af Basen forene sig med Citronsyren og de 56 for-
blive i Forbindelse med Phosphorsyren. Dette sidste Forhold har jeg undersøgt ved et Par
Forsøg, i hvilke % Ægv. NaH? P blev paavirket af Ys Æqv. (44s Molecul) Citronsyrebydrat,
hvert Stof opløst i 450 Gr. Vand. Detailen er folgende:
(Na EP Aq, Y2C Aq)
| |
Nr.la— | EN Ge | ty | te |r REINE
| | |
| 00% en are ade ine
,3 ,600 ,310 | 20,380 | — | ig
115] 450 | | 20,3 | 20,620 | 20,265 | 20,375 = 59 | | LE PNEUS
| | |
49 159
Beregningen skeer efter samme Formel som Pag. 140. Af de paa Pag. 140 og 142
angivne Resultater for Varmeudviklingen ved Indvirkning af Citronsyre og Phosphorsyre paa
Natron findes, at Varmetoningen for en Decomposition af phosphorsuurt Natron med Citron-
syre, ved hvilken #6 Ægvivalent Natron traadte i Forbindelse med denne, vilde vere — 341°,
medens Forsøget har givet — 375°, hvilket maa ansees for en tilstrækkelig Tilnærmelse, da
Citronsyrens Aviditet ikke kan bestemmes med ret stor Nøiagtighed.
4. Om Virkningen af Massen.
Vi have i det foregaaende Afsnit seet, at naar 1 ABqvivalent Salpetersyre virker paa
1 Ægqvivalent svovisuurt Natron, adskilles °/3 af dette under Dannelsen af salpetersuurt Na-
tron og Frigjorelse af en tilsvarende Mængde Salpetersyre. Der bliver nu Spørgsmaal om,
hvorledes Decompositionen stiller sig, naar Forholdet imellem Salpetersyre og svovlsuurt
Natron varierer, saa at altsaa en større eller mindre Mængde Salpetersyre kommer til at
virke paa den samme Mængde svovlsuurt Natron.
Det er naturligt at antage, at Virkningens Omfang stiger med Mængden af Salpeter-
syren, og allerede Berthollet, som først henledte Opmærksomheden paa Betydningen af de
paa hinanden virkende Stoffers Masse, udviklede denne Anskuelse.
Efter Berthollets Theori skal nemlig Basen dele sig imellem Syrerne efter deres til-
stedeverende ZEgvivalentforhold. Vel siger Berthollet, at Basen deler sig imellem Syrerne
i Forhold til deres Affinitet til Basen og deres Masse; men hvad han betegner som Af-
finitet er Syrens Mætningsevne eller det Omvendte af Æqvivalenttallet.
Betegner M og M' Syrernes Masse, x og x’ deres «Affinilet» til Basen, da skulde
Basen dele sig imellem Syrerne efter Forholdet
ne
Mrz,
Betegner endvidere g Accelerationen, A og A, Syrernes Æqvivalentvægt, a og a,
det Antal Æqvivalenter, der af samme ere tilstede, da haves
Mx = a We = PER"
‘ J YW
Men nu er det, som Berthollet kalder Affinitet, netop Metningsevnen eller det Om-
vendte af Avqvivalenttallet, saa at man har
hvoraf det fremgaaer
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 8 Bd. HI 21
160 50
Er der d Æqvivalenter af Basen tilstede, og deler den sig saaledes imellem Sy-
rerne, at & Ægqvivalenter forenes med den ene Syre, a, med den anden, da er
a a
a ay
at+ta,=— 4,
hvoraf da findes
a= wa:
Sammenligne vi disse Formler med, hvad Forsøget har givet, ville vi ikke finde
nogen Overeensstemmelse. For lige Æqvivalenter Salpetersyre og svovisuurt Natron have vi
fundet, at der decomponeres %3 Æqv. af Saltet; men Formlen giver for = a == a, = 1
oon le
imedens Forsoget har givet
a — 1s
a= 2/3.
Berthollets Theori stemmer ikke med Erfaringen, forsaavidt den angaaer de her
omhandlede Forhold. Man kunde imidlertid vere tilboielig til at antage, at Overeensstem-
melsen kunde opnaaes, naar man ikke betragtede det, som Berthollet kalder Affinitet, lige
med Mætningsevnen, uagtet han udtrykkeligt selv angiver det.
Bibeholder man derfor det forste Udtryk for = == 7, nemlig:
= Mx i aan i ‘am.
M, x, Da Ales a,m,°
idet man setter Ax = m og A,x, — m,, erholdes
a am
@, am
a+a,=—5b
am
ee We
am + am;
aim;
A UP: am+a,m,
og disse Ligninger vilde da for a = a, = 6 = 1 give
@ — sko ta — a,
naar man antager
m, = 2m.
De sidstnævnte Formler for @ og «, findes i Reglen i de fleste Lærebøger og chemiske
Skrifter som Udtryk for Berthollets Theori; men de ere feilagtigt udledede af denne.
ug
51
Men ikke heller disse Formler stemme med Erfaringen.
161
Vi have nemlig ovenfor
fundet for Indvirkning af forskjellige Mængder Salpetersyre paa 1 /Eqv. svovisuurt Natron
folgende Værdier:
(Na 8 Aq, a N Aq)
For m, = 2m og a = b = I haves
og Decompositionen vil da
2a,
1+2
som for de ovenfor anforte
(Na Ag, a N Ag) =
ay
1/8 ee —
RE =
OU Race Knete, —
te le —
9 —
Due. 3 —
Der er altsaa heller ingen
EIERN re EN: — 452°
TT ER a anne me hir Oe — 808
D fg cet — 1292
REN Pee) O2 En yaar ia ER à — 1752
M ne de no ans — 2024
M Net ah eee Lehe: Fa — 2050
ER 1
een
heran
vere udtrykt ved Formlen
n ES 6 oe 1 “ers or.
Fr [Na Ag, N Aq) — (Na Ag, 8 Aq)| Ten Een (NaS Ag, 2a, SA),
Verdier af a, giver
(NaS Aq, a,N Aq)
Beregning
1/5 2072°— 35 393° — — 728°...
MND Ense ale
162072 —!e 938 — —1505 ...
252002 Bella = INA...
252072 51270 = —1912 ...
6h 2072 — 141280 — — 1959
Overeensstemmelse imellem Erfaringen og de af disse
Formler afledede Resultater, og man maa derfor forlade den af Berthollet opstillede Theori,
forsaavidt som man vil opstille bestemte Formler for Decompositionens Omfang.
Det er imidlertid afgjort, at Berthollets Grundtanke, den deelvise Adskillelse, be-
grundet deels i Massen deels ¢ et for de virkende Stoffer særegent Forhold, stemmer med Er-
faringen, og det er altsaa kun Maaden, paa hvilken Berthollet har formuleret den, som kan
ansees feilagtig.
Overeensstemmelse med Forsøgene give derimod de af Guldberg og Waage!) op-
1) Etudes sur les affinités chimiques par C. M. Guldberg et P. Waage. Christiania 1867.
Pl:
162 52
stillede Formler for den deelvise Decomposition. Betegne A og B to Stoffer, som ved
(dobbelt) Decomposition kunne omdannes til Stofferne C og D, og antages, at man, forinden
Virkningen foregaaer, har henholdsviis &, 8, y og d Æqyvivalenter af disse 4 Stoffer, da vil
der efter Decomposilionen være tilstede
e— 2) A+ (8— 2) B+(ytaC+(d+taD.......... (1)
Lad til Exempel A være svovlsuurt Natron og B Salpetersyre i vandig Opløsning,
da kan © betegne Svovlsyre og D salpetersuurt Natron; thi A og B give da ved Decom-
position © og D.
Forinden Decompositionen haves altsaa folgende Forbindelser: \
«NaS Ag + 8N Ag + y Ag + ONaN Ag.
Efter Decompositionen haves derimod:
ee od
Fe I 2
(8 — x) NAg+ (0 + x) Na N Aq
Der er altsaa i dette Tilfælde decomponeret æ Æqvivalenter svovlsuurt Natron af
Salpetersyre til salpetersuurt Natron og Svovlsyre, saa at de førstnævnte tvende Stoffers
Aiqvivalentmengde er formindsket og de to sidstnævnte Stoffers Æqvivalentmængde forøget
med x Aiqvivalenter.
Betegnes nu den Energi, med hvilken Reaction (NaS Aq, N Ag) optræder, med %,
og den, med hvilken den omvendte Reaction (NaN Aq, 'S Ag) optræder, med LA da skal
efter Guldbergs Theori Ligevægt være opnaaet, naar
1
ka — x) (8— x) = u Wt 7)(d + a),
1
hvoraf da Værdien af æ kan udledes for specielle Tilfælde.
Betegnes Productet kk, ved n?, da haves
(ED EDT RE
2(n? — 1)
(3)
For at kunne anvende denne Formel, maa Værdien af x bestemmes; dette lader sig
let gjøre ved at undersøge Decompositionens Omfang for det simpleste Tilfælde, nemlig
(NaS Aq, N Ag), altsaa ved Indvirkning af 1 Æqvivalent Salpetersyre paa 1 Æqvivalent svovl-
suurt Natron. I dette Tilfælde er
hvorved Værdien for æ bliver
a se A ES
art
53 163
Da jeg nu ovenfor har viist, at der ved Indvirkning af 1 Æqvivalent Salpetersyre
paa ! Æqvivalent svovlsuurt Natron decomponeres %/z AEqvivalenter svovlsuurt Natron, haves
n 2
copes nee:
hvoraf da findes
mE 2:
Ved at indføre denne Værdi i Formlen for x, erholdes
a = M6 [4 (œ + 8) + 7 + 8 — V4 (a+ 8) + 7 + 6)? —12 (Hag— yo]. . . . (4)
Vi ville nu anvende denne Formel paa det foreliggende specielle Tilfælde, nemlig
(NaS Ag, BN Aq).
Her er altsaa
Be!
al;
= =#h(1 + 6 —ViI-+8)? — 38).
Decompositionen kan udtrykkes paa folgende Maade:
(Na 8 Ag, EN Ag — a|(Na Ag, N AQ) — (Na Ag, 8.Ag)] + ((I —x) NaS Ag, x8 Aq);
da endvidere
(Na Ag, N Ag) — (Na Ag, S’Ag) = — 207%,
bliver Udtrykket for Beregningen
(NaS Aq, BN Ag) = — 2072. x + (I —x) (NaS Ag, nz S Ag).
Man finder da
ß € (l—) (Na Aq, ad Aq) (NaS Ag, 8N Ag)
Beregning Forsog
1/8 |" 0,121 — 212c — 462c — 452c
1J4 | 0,232 — 547 — 828 — 808
1}2 | 0,423 — 455 1337 — 1292
l 0,667 — 592 — 1773 — 1752
2 0,845 | — 223 — 1974 — 2024
3 | 0,903 | — 148 — 2019 — 2050
Overeensstemmelsen imellem de af Formlen afledede Værdier og Forsogenes Re-
sultater er i høi Grad tilfredsstillende. Jeg har derfor forsøgt, om Formlen ogsaa stemmer
under forandrede Forhold, og anstillet tvende andre Rækker Forsøg, af hvilke den første
viser Reactionen af Salpetersyre paa en Blanding af lige Æqvivalenter svovlsuurt Natron og
salpetersuurt Natron, den anden derimod viser den forenede Virkning af Svovlsyre og Sal-
petersyre paa salpetersuurt Natron. Den første Række er følgende:
164 54
(Yo NaS Aq, ty NaN Aq, BN Aq)
Nr. | B a DENE IK | a | & | te | 97 | s | pro Aqv.
A He 2006, | Gone ee:
Mach BOO) LU ae de ee Eten) 7
se asso Er tae | AB AB Ph, | = om
Beregningen af Forsøgene Nr. 116—117 skeer efter Formlen
r = 300 (te-—ta) + 600 (t-—ts) + 13 (fe—ts) + 8°,
og for Forsogene Nr. 118
r = 450 (t,— ta) + 450 (t-—ts) + 13 (t.—ts) + 12°.
Vil man beregne Resultaterne for disse Decompositioner efter ovennævnte Formel
(4), da settes
a = @ = 4p
pDU
og man har da
_ 54 88—V(5 + 88) —968
12
Da den thermiske Virkning i Analogi med Ovenstaaende kan udtrykkes ved
Ce Na Ag, 1e NaN Ag, BEN Ag) = — 20727 + (b—x) (Na8a 40),
erholdes altsaa folgende Værdier:
Ba ze (r—a)(Na8Ag, 284g) | (40 Na Ag, 1 NaN Ag, BN Ag)
| | | Beregning Forsøg
1j | 0,167 — 216e — 56le — 546e
Yo | 0,271 — IR — 786 WE
1 0,371 2 ii | =1935 — 968
Ogsaa her maa Overeensstemmelsen ansees som meget tilfredsstillende, naar der
sees hen til, hvor mange experimentale Resultater der maae benyttes til disse Storrelsers
Beregning.
Den anden Gruppe af Forsøg indbefatter Reactionen af 2 Ædqvivalenter Salpeter-
syre paa svovlsuurt Natron med vexlende Mengder fri Svovisyre. Detailen er folgende:
55 165
(NaS'*’Aq, 2N Ag)
Nr. | y GLS Mer | te ty te r KS pro Æqv.
| 5 |
| | À (tes | 18610 18/000 | 18/615 | — 1676
11 1 | 500 | 600 ; 2 = > u 1/6 — 978
9 SEN \ 18,4 | 18,655 | 18,012 | 18,040 | — 159 } Ie F
19,5 | 19,780 | 19,555 | 19,475 | — 164 |)
120 | 2 | 450 | 450 > 2 2 2 1 — 664
| 19,0 | 19,900 | 19,545 | 19,525 | — 168 j la
121 13 | 450 | 450 f 17,6 | 17,643 | 17,078 | 17,200 | — 132 | A — 520
| 17,5 | 17,500 | 17,360 | 17,273 | — 128
Beregningen af Forsogene skeer efter de samme Formler, som gjælde for den foran-
gaaende Gruppe af Forsøg. Til denne Gruppe slutter sig endnu det Pag. 125 anførte
Forsog: &
(NaS Ag, 2N Ag) = 2026¢.
For at kunne aflede disse Resultater af Guldbergs Formel, maa man erindre, at
(NaS Ag, 2N Ag) = (Na Ag, 7 8'Ag, 2N Ag) — (Na Ag, r 8 Ag),
og Formlen for den thermiske Reaction bliver altsaa
> see (LY) cue 5 ve 7 +x er ria oe
(Nas Aq, 2N Aq) = — 20172.2 + (1—x)| NaS Ag, ma” 49 — (NaS Ag, y S Ag),
idet da æ bestemmes ligesom tidligere ved at sætte
CES
(== 2
à = 0;
hvorved erholdes
a Pt Fell 9
6
Man finder da, idet y = 0 indbefatter det sidstnævnte Forsøg:
y | æ | U—æ(NaS4g, ES 49) | (Na Ag, yBAg | (Na St” Ag, 2N Ag)
Beregning Forsog
0 0,845 — 223c Oc — 1974e — 2024c
dar 20,22 — 381 — 95 — 982 — 978
2 | 0,667 — 499 —- 1176 — 714 — 664
3 | 0,607 — 597 — 1303 — 551 — 520
Overeensstemmelsen imellem Beregning og Forsøget er ogsaa i dette Tilfælde
meget tilfredsstillende.
166 56
Forsøgene med Decompositionen af svovlsuurt Natron ved Hjælp af Chlorbrintesyre
føre til et lignende Resultat. Jeg har ovenfor anført Forsøg, i hvilke Varmeudviklingen
er følgende:
ß (NaS Ag, BH CI Aq)
AG ART e PA
OPEN ah — 1682
DEE EHE SEL — 1878
EVEN ESTER: — 1896.
Da vi ovenfor have fundet, at der ved Indvirkning af 1 Ægqvivalent Chlorbrintesyre
paa 1 Ægqvivalent svovisuurt Natron decomponeres “; Ægvivalent af dette Salt, haves altsaa
ligesom for Salpetersyren
hvoraf findes
Da nu
(Na Ag, 8 Ag) — (Na Aq, HCl Aq) = 1949
I >
haves følgende Formel for Varmetoningen ved Decompositionen :
(Na 8 Ag. BHOLAg) = — 19498. 2 + (1— a) (ve, = Sag),
idet æ er bestemt ved
2 = li HB-VU FR).
Man finder da:
ß a | (1-+a)(NaS Aq, ,84g) (NaS Ag, BH Cl Ag)
| Beregning Forsøg
1/2 0,423 — 455e — 1279e — 1247e
0,667 — 592 — 1691 — 1682
2 0,845 — 223 I — 1870 — 1878
4 | 0,921 == (ED | = 1917 — 1896
Der er altsaa her den samme Overeensstemmelse som for Salpetersyrens Ved-
kommende.
Endnu skal jeg kun anføre nogle Forsøg, i hvilke mere end 2 Aqvivalenter Svovl-
syre ere anvendte mod I Æqvivalent salpetersuurt Natron eller 1 Æqvivalent Chlornatrium.
57 167
pro Æqy.
ab AMR ate tat r le
(Na Cl Aq, 28 Ay) |
o o 9
17,420 | 17,745 | 17,673 | Se RL 336c
122 | 450 {| 17,6 |
17,345 | 17,750 | 17,645 | 87
| 175
(Na N Ag, 28 Ag) |
| 17,2 | 17,470 | 17,050 | 17,360 94 yy
17,3 | 17,390 | 17,07 | 17,335 | 95 |S
| |
Beregningen skeer efter Formlen for Forsog Nr. 113.
Disse tvende Forsøg slutte sig til Forsøgene Nr. 36 og 53, i hvilke kun 1 Æqv.
Svovlsyre er anvendt. De fire Varmetoninger lade sig beregne paa samme Maade som
125 | 450 379
—
ovenfor, og man finder ERLITTEN
œ = —%(1+y—Vit + 7)? + 127)
hvoraf da folger:
(NaN Aq, y8 Aq) = 2072. x + x (Na S Ag, — S Aq)
og en lignende Formel for Decompositionen af Chlornatrium, idet kun 2072° erstattes af
1949°. Beregningen giver:
rl = | «(NaB ag, "ES Ag) | (NaN Ag, 78 Ag | (Na0l4g, yB4g)
| | Beregning Forsog Beregning Forsog
1| 0,838 | — 393 | 298e 288e 257e Qe
0,458 — 600 | 348 379 292 336
Overeensstemmelsen er vel ikke saa stor som ved de tidligere Exempler, men dog
ikke ringe, naar man erindrer, at de tvende sidste Chiffre i Tallene stedse ere usikkre, og
at altsaa den relative Uneiagtighed altid bliver større ved de smaa Verdier for Varme-
toningen.
Forsøgene med Phosphorsyre, Svovlsyre og Natron lade sig ligeledes beregne.
Jeg har ovenfor viist, at Phosphorsyrens Aviditet i Forhold til Svovlsyrens er 1/9; naar i
Formel (1) A betegner svovlsuurt Natron og B Phosphorsyre, bliver Coefficienten n lig 1.
Man finder da, at Resultaterne for Forsøgene Nr. 46, 57, 58 og 114 skulde være følgende:
8 | (Naß4g, BP Aq) (Na Pf Ag, 8'Aq)
| Beregning Forsøg Beregning Forsøg
1 | — 768 — 750¢ 92e 96e
2 | — 542 — 558 1588 1554
||
ro
w
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, III,
168 58
Uagtet der i alle de Anvendelser, vi have gjort af Guldbergs Formel, har viist sig
en stor Tilnermelse til de ved Forsøgene vundne Resultater, maa det dog ikke lades ude
af Betragtningen, at mange hyperbolske Functioner, hvis tilsvarende Curver have een Green,
hvis Asymptote er parallel med Abscisseaxen, og hvis anden Green skjærer denne Axe i Be-
gyndelsespunktet, i større eller mindre Grad ville være et tilfredsstillende Udtryk for de Phæ-
nomener, som jeg her har gjennemgaaet. Curven, som svarer til Ligning (3), stiger stærkt
i Nærheden af Begyndelsespunktet og svarer, saaledes som vi have seet, godt til de ved
Forsøgene vundne Resultater.
Naar Værdien af » bliver 1, reduceres Formel (3) til den simple Form
ee
ap en)
som atter for y — d — o giver
BD DC ie
Par fn
eller det til Berthollets Theori svarende Udtryk. Jo mere Coefficienten nærmer sig til Een-
heden, desto mere nærmer sig Forholdet til det af Berthollet antagne, der altsaa kun er et
specielt Tilfælde af den mere almindelige Formel.
Betydningen af n i Formel (3) er ikke andet end Forholdet «mellem de tvende vir-
kende Syrers Aviditet. Betegnes denne for Syren A ved a og for Syren A‘ ved a‘, da er
for Processen (BA, A‘) Coefficienten n = “4 og for den omvendte Proces (BA’‘, A) det
sl Bes
Omvendte, nemlig ots = Aviditeten bestemmer man netop paa samme Maade som Storrel-
1
sen x, nemlig ved at undersøge Forbindelsesmaaden, naar et Æqvivalent af hver af de tvende
Syrer samtidigt indvirke paa 1 Aöqvivalent Natron. Hvad enten man vil antage Gyldigheden
af den Guldbergske Formel eller ikke, beholde de afledede Værdier for Aviditeten uforandret
deres Betydning, idet de udtrykke Forholdet, i hvilket de tvende Syrer dele Basen imellem
sig i det normale Tilfælde, at der er et Æqvivalent af hvert af de virkende Stoffer tilstede.
5. Om Aviditetens Afhaengighed af Basen.
I alle de foregaaende Exempler er Syrernes Aviditet undersogt og bestemt ved An-
vendelsen af Natron som Base. Der opstaaer derfor naturligt det Spørgsmaal, om Avidi-
teten er en uforandret Størrelse ligeoverfor andre Baser end Natron. Uagtet dette Sporgs-
maal ikke lader sig udtommende besvare ved de af mig ovenfor meddeelte experimentale
Resultater, er det dog muligt at danne sig en Forestilling om Sagen ved Benyttelsen af tre
af de ovenfor meddeelte Rækker Forsøg, nemlig:
59 169
Nr. {—-11, som omfatter Virkningen af Svovlsyre paa svovlsure Salte af 10 for-
skjellige Baser;
Nr. 16—25, som omfatter Chlorbrintesyrens Indvirkning paa de normale svovl-
sure Salte af de samme Baser, og
Nr. 35 —44, som omfatter Svovlsyrens Indvirkning paa de til disse Ilter svarende
Chlorforbindelser.
For at afgjore, om Svovlsyrens Aviditet i Forhold til Chlorbrintesyrens er den samme
i alle Tilfælde, maatte man altsaa undersøge Decompositionens Omfang, naar f. Ex. Svovlsyre
paavirker Chlorforbindelserne af de nævnte Baser. For at kunne udføre denne Undersø-
gelse maatte man kjende Varmetoningen ved Svovlsyrens og Chlorbrintesyrens Neutralisation
med disse Baser, eller idetmindste Forskjellen imellem disse tvende Størrelser. Nu er det
ovenfor Pag. 150 viist, at Forskjellen imellem de til samme Base svarende Værdier i den
2den og den 3die Række af Forsøg netop er Forskjellen imellem Varmetoningen ved Basens
Neutralisation med Chlorbrintesyre og dens Neutralisation med Svovlsyre.
Man maatte endvidere kjende Varmetoningen ved Indvirkning af vexlende Mængder
af Svovlsyre paa de forskjellige svovlsure Salte og ved Indvirkning af Chlorbrintesyre paa
Chlormetallerne. Den sidste er nu vistnok, saaledes som det er viist for Natriumets Ved-
kommende, en saa lille Størrelse, at den ligesom i de tidligere Beregninger kan lades ude
af Betragtning; men den første Størrelse har en temmelig betydelig Indflydelse paa Varme-
toningen. Nu indeholder den første Række af Forsøg Varmetoningen ved Indvirkning af
Svovlsyre paa en æqvivalent Mængde af de forskjellige svovlsure Salte, og det sees af den,
at Varmetoningen har den største numeriske Værdi for Natrium og den mindste for Kobber.
Naar man nu turde forudsætte, hvad der neppe kan afvige i nogen kjendelig Grad fra Sand-
heden, at Varmetoningerne ved Indvirkning af vexlende Mængder Svovlsyre paa svovlsure
Salte af forskjellige Baser ere indbyrdes proportionale og forholde sig som Varmetoningen
ved Indvirkning af et Æqvivalent Svovlsyre paa et Æqv. af de tilsvarende Basers svovlsure
Salte, vilde man kunne udføre den foreliggende Opgave. Da der ved Indvirkning af 1 og 2
Æqv. Svovlsyre paa 1 Æqv. svovlsuurt Natron skeer en Varmetoning af henholdsviis — 935°
og — 1176, og ved Indvirkning af 1 Æqv. Svovlsyre paa I Æqv. svovlsuurt Zinkilte skeer
en Varmetoning af — 440°, vilde altsaa den anførte Forudsætning føre til, at der ved Ind-
virkning af 2 Æqv. Svovlsyre paa 1 Æqv. svovlsuurt Zinkilte skulde indtræde en Varmetoning:
mee
935
Under disse Forudsætninger lader Decompositionens Omfang sig altsaa bestemme
og lettest udføre ved den graphiske Construction.
.440° = — 552%.
170 60
I nedenstaaende Tabel er
A = (RCI Ag, $ Ag)
B = (RS Ag, HCl Ag)
A— B = (R Ag, $ Ag) — (R Ag, HCl Aq)
C = (ÈS 49, Ê Ag)
D = Decompositionens Omfang eller den Part af et Ædqvivalent af Chlorfor-
bindelsen, som decomponeres til svovlsuurt Salt ved Indvirkning af et Aiqv.
Svovlsyre.
R A B A-B C D |
| |
|
Na ...| 244° | —1682e | 1926¢ | —935c | 0,67
K....| 310 | —1594 | 1904 | —824 | Os | om
Am ...| 324 | 1480 | 1804 | —706 | 0,65
Mg....| 465 | —1296 | 1761 | —538 | 0,59
Mn ...| 528 | —1264 | 1792 | —452 | 0,9
Be... | 548 | 4236 | 1794 | 448, | 0.
mm... | 562 | —1232 | 1794 | —440 | Os7 || Os
Co....| 576 | —1218 | 1794 | —413 | 0,57
Wee. . | pee) Satoshi 1757 |) 2396 | Ops
Ou... | 626 | —1146 | 1772 | —338 | Os
| | |
| |
Rekken D, som indeholder Decompositionens Omfang, viser allerede ved forste
Oiekast en Tvedeling af de benyttede Baser. Den første Gruppe indbefatter Kalium, Na-
trium og Ammonium, for hvilke Decompositionens Omfang bliver 0,66 med Afvigelser fra
Middeltallet af + 0,01; den anden Række indeholder de 7 Metaller af Magniumgruppen, for
hvilke Decompositionens Omfang bliver 0,58 med Afvigelser fra Middeltallet af + 0,01 og
— 0,02. Den overordentligt ringe Afvigelse fra Middeltallene er en yderligere Betryggelse
for, at den ovenfor gjorte Antagelse er i alt Vesentligt rigtig; thi Verdien 0,67 for Natrium,
der maa betragtes som sikker, stemmer saaledes noie med Verdierne for de beslegtede
Stoffer Kalium og Ammonium, som ere beregnede paa den angivne Maade.
Svovisyrens Aviditet i Forhold til Chlorbrintesyrens er for den første Række af Ilter
0,34
= en i
n 0,66 0,515,
medens jeg Pag. 158 havde beregnet den af Natronsaltets Decomposition til
0,33
—— == 0,491
0,67
og derfor angivet den til 0,49. Der kan saaledes vistnok vere megen Grund til at an-
61 171
tage, at Svovlsyrens og Chlorbrintesyrens Aviditet til Alkalierne forholder sig som 1:2
hvilket vilde svare til Forholdet 0,333 : 0,667, som afviger saa lidt fra det fundne 0,34 : 0,66,
at man vil kunde betragte Afvigelsen som hidrørende fra uundgaaelige Unøiagtigheder ved
disse meget sammensatte Forsøg.
Svovlsyrens Aviditet i Forhold til Chlorbrintesyrens udgjør for den anden Række
af Ilter:
og er altsaa næsten halvanden Gang saa stor som i det foregaaende Tilfælde. Muligviis
maa Aarsagen til denne vexlende Aviditet søges i den forskjellige atomistiske Bygning, som an-
tages for Baserne i disse tvende Grupper; thi den første Gruppe dannes af de saakaldte mono-
valente Baser, den anden derimod af bivalente Baser. Det viser sig i saa Fald, at Svov/syren,
som er en bivalent Syre, viser en forholdsviis større Aviditet til de bivalente end til de mo-
novalente Baser, medens det Omvendte er Tilfældet med Chlorbrintesyren, som hører til de
eenbasiske Syrers Gruppe.
Det er vanskeligt at afgjøre, forinden der foreligger et mere udstrakt Materiale,
om dette Forhold er mere end et Spil af Tilfældigheder, eller om den forskjellige atomistiske
Bygning virkelig paa denne Maade gjør sig gjældende.
Et andet Forhold imellem Aviditeten i de tvende Tilfælde fortjener ogsaa at frem-
hæves, om man end ikke paa Undersøgelsens nuværende Standpunkt kan indsee Betyd-
ningen eller Rigtigheden deraf. I Formlen (3) Pag. 52, som udtrykker Omfanget af De-
compositionen, indgaaer kun Qvadratet af Aviditeten, nemlig x. Da nu Svovlsyrens Aviditet
for de tvende Rækker af Baser forholder sig som
m, Om24
i 9) Oase
erholdes Forholdet af Qvadraterne af disse Storrelser at vere:
n° 0,524
= — ~_— == 1,98,
n° 0,265
altsaa meget ner som 1:2. Antage vi, som ovenfor begrundet, Svovlsyrens Aviditet i
Sammenligning med Chlorbrintesyrens, naar de samtidigt paavirke Alkalierne, for 4/2, bliver
Forholdet imellem Svovlsyrens og Chlorbrintesyrens Aviditet, naar de paavirke Ilter af Mag-
niumrækken, derimod YYse. En fuldstændig Overeensstemmelse imellem Forsøg og den
Antagelse, at Chlorbrintesyrens Aviditet forholder sig til Svovlsyrens i de tvende Tilfælde
(Alkalier og Magnesiabaser) som 1:1e: Yo, vilde være tilstede, naar Middeltallet af oven-
staaende Beregning Pag. 170 havde givet 0,585 istedetfor 0,58 og 0,667 istedetfor 0,66; thi
da vilde man have .
| i 0,415
= o
= ' og 7 — — Vig — 0,707
0667 ” “8 0.585 V'e ES
172 62
medens Forsoget, som ovenfor angivet, forer til
0,34
0,66
== 0,51 og Di = N
Man seer altsaa, at Afvigelserne meget vel kunne være begrundede i uundgaaelige
smaa Unøiagtigheder i de experimentale Resultater; men fremtidige Undersøgelser vilde i
ethvert Tilfælde først kunne afgjøre, om ikke denne vistnok mærkelige tilsyneladende Sim-
pelhed i Forholdet er et Spil af tilfældigt samvirkende Aarsager!). I ethvert Tilfælde er det
neppe nogen Tvivl underkastet, at fortsatte Forsøg væsentligt ville kunne bidrage til at be-
lyse de forskjellige Basers og Syrers ulige atomistiske Bygning.
6. Nogle Bemærkninger til Favre & Silbermanns Neutralisationsforseg.
Sammenligner man Resultaterne af Favre & Silbermanns Neutralisationsforsøg?) med
de af mig ovenfor meddeelte, vil man finde tildeels meget betydelige Afvigelser. Tage vi
til Exempel Neutralisationsforsøgene med Svovlsyre, Salpetersyre, Chlor-, Brom- og Jod-
brintesyre, da angive F. &S., at 1 Gram Natron giver ved Neutralisation med disse Syrer
henholdsviis 520,1, 4932, 492°,7, 489,1 og 486°,8, og heraf beregnes pr. Ægv. Natron føl-
gende Værdier:
1) Jeg skal her benytte Leiligheden til at gjøre Rede for Betydningen af den Pag. 123 opstillede Differens
imellem Varmetoningen ved Chlorbrintesyrens og Svovlsyrens Indvirkning paa de samme svovlsure
Salte. Differensen synes ved et flygtigt Blik at kunne betragtes som constant, men det er dog
næppe Tilfældet. Oploser man nemlig det første Led, Varmetoningen ved Indvirkning af Chlorbrinte-
syre paa de svovlsure Salte, i dets Bestanddele, da bliver Differensen, idet n betegner Svovlsyrens
Aviditet:
1
. . eee n .... ... a AOS ane
Di (it Ag, HCLAg) — À Ag, Sag] +735, (A SA, > Ay) — (À 549 SA.
1
|
Da nu n er mindre end 1, kan det sidste Led passende omskrives saaledes:
n
Fe
og det hele Udtryk kan da omformes til:
(RS Aq, Sag) ety (RS Ag, S Aq),
Di 45 [12 4, 40140 — (#40, 8 Ag] + FE (i SA = Sq),
og der er neppe Grund til at antage, at dette Udtryk svarer til nogen constant Verdi. Ved at ind-
fore i Formlen henholdsviis n = 0,5 og n = 0,724 finder man folgende Verdier:
Na. 1 Am. Mg. Mn. Fe. Zn. Co. Ni. Cu.
beregn. — 741 . — 790 —792 — 733 —797 —800 -— 807 — 819 —807 — 846
fundet — 747 —770 — 774 — 758 812 798 792 805 195 —808
hvoraf tydeligt fremgaaer, at den tilstedeværende Tilnærmelse til en constant Storrelse kun bor be-
tragtes som reen Tilfeldighed.
2) Ann. de chim. & de phys. 3. Serie. Vol. 37. Pag. 419 og 494.
63 173
Q Na Ag, Q Aq)
Favre & Silbermann Thomsen
DOS STARR 15810 15689¢
NOS OS Es 15283 13617
RO ISERE 15128 13740
Br. RON 15159 137561)
TEE ST 15097 13676.
Medens altsaa vore Bestemmelser for Svovlsyrens Neutralisationsvarme stemme
meget godt, idet Afvigelsen ikke udgjør mere end 8 Promille, er derimod Afvigelsen for de
andre Syrer meget stor, nemlig 1388° til 1666° eller henholdsviis 10 til 12 Procent af den
hele Størrelse. At her ikke kan foreligge nogen Feiltagelse fra min Side, fremgaaer allerede
deraf, at omtrent 40 af de ovenfor meddeelte Forsøg, anstillede paa de meest forskjellige
Maader, alle have viist den bestaaende, betydelige Forskjel i Varmetoningen ved Svovlsyrens
Neutralisation paa den ene Side og Salpetersyrens og Chlorbrintesyrens paa den anden Side.
Ogsaa mine tidligere Forsøg, ligesom Forsøg af Hess, Andrews og Graham, vise Tilstede-
værelsen af denne Forskjel; Favre og Silbermann ere de eneste Experimentatorer, som be-
nægte Tilstedeværelsen af denne store Forskjel.
At det ikke kan hidrøre fra en lagttagelsesfeil, er indlysende; thi dertil er Feilen
altfor stor, nemlig fra ”/$—"/10 af hele Resultatet, og man maa vel erindre, at det her dreier
sig om store Tal, hvis Bestemmelse maa kunne skee med en Noiagtighed af mindst 1 Procent.
Aarsagen til den i F. & S.’s Forsøg indløbne Feil maa snarere søges i det Apparat, som de
have anvendt. Det Apparat, som Favre & Silbermann have anvendt til Bestemmelsen af
disse og mange andre Varmetoninger, bestod, som bekjendt, af en med Qviksølv fyldt stor
huul Jernkugle, som var forsynet med et ydre snevert Rør, i hvilket Qviksølvet ved Udvi-
delsen kunde bevæge sig, og et indre videre Rør, i hvilket de Stoffer bleve anbragte, som
skulde virke chemisk paa hinanden, og hvis Varmetoning skulde maales. Det var altsaa
et stort Thermometer, hvis Beholder havde en Huulhed, hvorfra Varmen meddeelte sig til
Qviksølvet i Thermometret, og Varmeudviklingen blev bestemt ved Maalning af Qviksølvets
Tilvæxt i Rumfang. Dette er altsaa et Apparat, som er aldeles forskjelligt fra dem, som i
Reglen anvendes ved calorimetriske Forsøg.
Saa sindrigt, som dette Apparat kunde synes ved første Øiekast, saa uhensigtsmæssigt
er det, naar man tilsigter Andet end den første raa Tilnærmelse til Sandheden. Enhver,
som arbeider med Thermometre, vil vide, at Qviksølvets Stilling i Roret først udtrykker
1) De tvende sidste Værdier har jeg først bestemt, efterat foreliggende Arbeide var sluttet, og Detaillen
skal senere blive meddeelt.
174 64
Varmegraden, naar Qviksolvets og Thermometrets Vægge have samme Varmegrad; men ved
Qviksolvealorimetret er det aldrig muligt at vide, naar dette Punkt er indtraadt, eller om
Varmen er meddeelt fra den indre Beholder til Qviksolvet; thi deels gaaer Varmeledningen
gjennem den indre Kapsel og Qviksolvet til Jernkuglens ydre Skal meget langsomt, deels
har man intet Middel til at corrigere den Indflydelse, som Omgivelsen maa udøve paa dette
store Thermometer. F.&S. have benyttet Qviksolvets Maximum-Stilling i det snevre Rør
som det rette Maal; men Intet berettiger dertil.
Det er forunderligt, at Resultaterne af F.& S.’s Forsøg saa at sige uden Kritik ere
optagne i næsten alle større Haandboger, uagtet der ikke behøves meget Omdømme for at
finde mange andre Aarsager til Feiltagelser.
Favre & Silbermanns Angivelser af de organiske Syrers Neutralisationsvarme stemme
bedre med mine, endskjøndt Afvigelserne dog ikke ere smaa, nemlig:
Q (Na Ag, Q Ag)
Favre & Silb. Thomsen
Oxalsyre . . . . 13752 14139
Eddikesyre. . . 13600 13155
Citronsyre . . . 13178 12735
Viinsyre .. . . 12651 12657.
Medens der altsaa er fuldstændig Overeensstemmelse for Viinsyrens Vedkommende,
er Afvigelsen for de andre Syrer 3—4 Procent.
Aldeles uforstaaelige ere Angivelserne af Ortho-Phosphorsyrens Neutralisationsvarme,
der af F.&S. bestemmes omtrent 1600° hoiere end Svovlsyrens, medens den i Virkeligheden
er betydelig lavere end denne.
At Qviksolvcalorimetret ikke er meget følsomt og ikke egner sig til noiagtige Maa-
linger, fremgaaer ogsaa af en Yttring paa det anførte Sted Pag. 418: «Vi overtydede os
snart om, at Anvendelsen af Oplosninger af normal Styrke ikke var nødvendig; thi naar
der er saameget Vand tilstede, at det Hele holdes oplost, finder ingen Varmetoning Sted
ved Overskud af Syre.» Da nu, som jeg ovenfor har godtgjort, Varmetoningen ved Ind-
virkning af 1 Æqv. Svovlsyre paa 1 Æqv. svovlsuurt Natron udgjor 6 Procent af Neutra-
lisationsvarmen, have vi altsaa her et Maal for Qviksolvcalorimetrets Ufolsomhed eller dets
Angivelsers Usikkerhed.
En anden mere implicit Uovereensstemmelse imellem mine og Favre & Silbermaans
Resultater er ligeledes betegnende for Usikkerheden i Qviksolvcalorimetrets Angivelser.
Favre & Silbermann have bestemt Varmeudviklingen ved Neutralisation af en Række Baser
med Svovlsyre og Chlorbrintesyre; Forskjellen imellem disse Størrelser skulde svare til Dif-
ferensen a — à Pag. 151, hvilket imidlertid langtfra er Tilfældet, saaledes som nedenstaaende
Sammenstilling viser:
65 175
Q (R Aq, S Ag) — (R Aq, HCl Ag)
Favre & Silbermann Thomsen
IN GES aan REN ale 682 1926
RE AE 427 1904
FAN REP WERE. "ae 1154 1804
Alles 6 0.0 51 à 00 1220 1761
N ee 840 1792
TI a Ce 1044 1794 ’
PA ONE arate TT 2148 1794
CORRE RNA ETES 1406 1794
INGE PEN ERA 1520 1757
CENTS 1304 1772.
Medens der altsaa er en meget stor Forskjel imellem Resultaterne i den forste Række,
indeholder den anden Række Størrelser, som nærme sig overmaade meget til hinanden.
Den første af mine Størrelser (Na), som er næsten 3 Gange saa stor som den tilsvarende
i Favre & Silbermanns Række, er endog bestemt aldeles overeensstemmende ad to aldeles
forskjellige Veie, saa at der ikke kan være den fjerneste Tvivl om mit Tals Nøiagtighed.
Forsaavidt som de af mig anstillede Maalinger angaae saadanne Processer, som ere
undersøgte af Favre & Silbermann, viser sig en Unøiagtighed i disse Experimentatores Re-
sultater, der i flere Tilfælde naaer en meget betydelig Størrelse og neppe kan tilskrives
anden Aarsag end Upaalideligheden af det af dem benyttede Qviksølvcalorimeters Angivelser.
(oe llbasebiir
Det foreliggende Arbeide har det Formaal, at undersoge Rigtigheden af den af Ber-
thollet opstillede Lov for det gjensidige Forhold imellem Syrer og Baser i vandig Oplos-
ning, og Undersøgelsen deler sig væsenligt i to Hovedafsnit; det ene angaaer Varmeto-
ningen ved forskjellige Syrers Neutralisation med Natron og det andet Varmetoningen ved
Indvirkning af forskjellige Syrer paa Natronsalte. I begge Grupper af Forsøg ere de virkende
Stoffer blevne anvendte i stærkt fortyndede Opløsninger, der i Reglen indeholdt 2—300 Æqv.
Vand for hvert Æqv. af de virkende Stoffer. Resultaterne have i Hovedsagen været følgende:
1. Varmeudviklingen ved Neutralisation af de undersøgte Syrer med Natron stiger
næsten proportionalt med Syremængden, indtil denne udgjør et Æqv. Syre for
hvert Æqv. Base.
Et Overskud af Natron udover et Æqv. for hvert Æqv. Syre frembringer i Reglen
en ringe Forøgelse af Varmeudviklingen, der dog er meget ringe i Sammenligning
©
med Neutralisationsvarmen og kun for Citronsyrens Vedkommende naaer til
4 Procent af denne.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række., naturvidensk. og mathem. Afd, 8 B. III. 23
176
3.
11.
66
Stiger Syrens Mængde udover et Æqv. for hvert Ægv. Natron, indtræder i Reglen
en Varmeabsorption, der ligeledes er meget ringe i Sammenligning med Neu-
tralisationsvarmen og kun for Svovlsyrens Vedkommende for det andet Æqv.
Syre naaer 6 Procent af Neutralisationsvarmen.
Varmeabsorptionen ved Overskud af Syre stiger med Syremængden, men i af-
tagende Forhold, og synes at nærme sig et Maximum, der for Svovlsyrens Ved-
kommende udgjør omtrent 10 Procent af Neutralisationsvarmen.
Imellem de eenbasiske Syrer (Salpetersyre og Chlorbrintesyre) og de fleerba-
siske Syrer (Svovlsyre, Oxalsyre, Vünsyre, Citronsyre) finder ingen Forskjel-
lighed Sted i disse almindelige Forhold.
Et afvigende Forhold viser Phosphorsyren derved, at en Forøgelse af Syrens
Mængde udover et Æqv. ("a Molecul) bevirker en Forøgelse i Varmeudviklingen,
der stiger indtil 30 Procent af Neutralisationsvarmen, naar Syrens Mængde
forøges til 3 Æqv. (1 Molecul). Først naar Syrens Mængde forøges udover et
Molecul eller 3 Æqv., indtræder den under (3) angivne Varmeabsorption.
Et andet afvigende Forhold viser Borsyren. Neutralisationsvarmen følger den
under (1) angivne Lov, indtil Syrens Mængde er steget til et Æqv.; men en
Forøgelse af Syrens Mængde frembringer en jevnt stigende Varmeudvikling, der
synes at nærme sig et Maximum, hvis Størrelse imidlertid ikke let kan be-
stemmes; for de 5 neste Æqv. Borsyre udgjør den tilsammen ikke mindre end
35 Procent af Neutralisationsvarmen.
En meget ringe Afvigelse fremtræder ved Eddikesyren, idet man ved denne
savner den under (3) angivne Varmeabsorption og iagttager en yderst ringe
Varmeudvikling.
Den under (3) omtalte Varmeabsorption finder ogsaa Sted ved Indvirkning af
et Overskud af Svovlsyre paa andre svovisure Salte end Natronsaltet. Under- —
søgt er Virkningen af Svovlsyre paa svovlsure Salte af 10 forskjellige Ilter
henhørende til Alkali- og Magnesiarekken. Varmeabsorptionen, der udgjør fra
4—6 Procent af Neutralisationsvarmen, er størst for Natronsaltet og mindst for
Kobbersaltet.
Neutralisationsvarmen er for de forskjellige Syrer en meget forskjellig Storrelse
og er for Svovlsyren, som af de undersøgte Syrer har den heieste Neutra-
lisationsvarme, mere end halvanden Gang saa stor som for Borsyren.
Favre & Silbermanns Angivelse af Varmeudviklingen ved Natronets Neutralisation
med Chlor-, Brom-, Jodbrintesyre og Salpetersyre er henholdsviis 10—12 Pro-
cent for hei.
67
177
Naar to Syrer i vandig Opløsning samtidigt indvirke paa en Base, hvis Mængde
ikke er tilstrækkelig til fuldstændigt at neutralisere Syrerne, deler den sig
imellem disse, saa at der dannes to Salte, og en Deel af begge Syrer bliver i
fri Tilstand.
Heraf følger, at naar til et Salt sættes en Syre, for hvilken Neutralisations-
varmen er større end for Syren i Saltet, vil Decompositionen ledsages af en
Varmeudvikling (f. Ex. naar Svovlsyre indvirker paa Chlorforbindelser); naar
derimod den tilsatte Syre har en mindre Neutralisationsvarme end Syren i Saltet,
vil Decompositionen ledsages af en Varmeabsorption (f. Ex. ved Indvirkning af
Chlorbrintesyre paa svovlsure Salte).
Basen deler sig ikke imellem Syrerne efter Berthollets Lov, der fordrer en De-
ling i ligefremt Forhold til det Antal Æqv., der af hver Syre er tilstede.
Ei heller deler Basen sig imellem Syrerne i Forhold til disses Affinitet til
Basen, saafremt Neutralisationsvarmen skal betragtes som et Maal for Af-
finiteten.
Ved Aviditet betegnes den Begjerlighed eller Styrke, med hvilken Syrerne
stræbe efter Neutralisation.
Naar i vandig Opløsning to Syrer samtidigt virke paa en Base, og der af hvert
af de virkende Stoffer er et Æqv. tilstede, deles Basen imellem Syrerne i For-
hold til Syrernes Aviditet. Naar f. Ex. af 1 Æqv. Natron de %3 forene sig
med Salpetersyre og ‘3 med Svovlsyre, uagtet der af hver af Syrerne er et
Æqv. tilstede, maa Salpetersyrens Aviditet forholde sig til Svovisyrens som
23:1/g eller som 2:1.
Syrernes Aviditet er hoist forskjellig; bestemt ved deres Forhold til Natron,
har blandt de undersøgte Syrer Chlorbrintesyre og Salpetersyre den største
og tillige ligestor Aviditet; Svovlsyren har kun omtrent det halve af disse
Syrers Aviditet, Phosphorsyren og Oxalsyren omtrent en Fjerdedeel, Citronsy-
ren og Viinsyren kun en Tyvendedeel, Eddikesyren endnu mindre, og for
Borsyren er Aviditeten en næsten umærkelig Størrelse.
Aviditeten synes at være constant ligeoverfor Natron, Kali og Ammoniak, men
at antage en anden Værdi, naar Syrerne virke paa Baser af Magnesiarækken.
Naar Syrerne virke paa Basen i et andet Forhold end det under (17) angivne,
nemlig ligemange Æqgv. af hvert af de virkende Stoffer, deles Basen imellem
Syrerne i et Forhold, som afhænger af deres Aviditet og det Antal Æqvivalenter,
der af disse er tilstede, og for saadanne Forhold udtrykkes Decompositionens
Omfang med tilstrækkelig Noiagtighed ved de af Guldberg givne theoretiske
Formler.
178
mo RO m
aa x
Indhold.
A. Den experimentale Deel.
affiCalorimetretrogÆGangen rundere es ERE CU CUS
Beskrivelse
IndyiikninewatsSyonlsyrespaagsyoylsnregSalter eg er ee
— - = SBS VOV SU UNA LT ONE lc oo 0 6 Go 0.0 A oft aloe ae Doc
— SKN Ane) eM Canney SEIN bo PER EC CR SER
— - — SN ON ISUUITEN ATOUT Ce CPE CE
— =uSalpetersyrespaausyalysunrtNatr one EE Te er CE
— =E1SYOYlsyrespaasGhloridenneng ge EE Ce AC CC CCC
— = forskjelligesSyrenipaa svovlsuurt, Natron. ee = ees is ee Clio a ee à 010
— =uSyoylsyrespaaktorskjellieey Natronsaltee ern ee ee
— - — — IN AO DEERE SEER cel RENEE Modo OKO me DO aa OG o €
— SG HIOTDIIUTESYTEWDARN AIT 0 De EN SENERE SEES ee
— ci SAlpeteLsyrespaay Nato 6 toy EE HO do dio Ooo Go Oto SS CRE
— = DRONE TREY NON ee ee See Oooo boo ESSEN DINES ESSEN
— & (Oh WEE MENON oon odo ould saa goa n ao Ooo DOs How oo 00 oc >
— NAMING SPA ANA DO D ME ee ee CE EC CIE
= S (CUMOEN TG FREY MEO 406 Colo dod .o.0 da doco DO ER SEEREN SES ICE
— =HOrthophosphorsyre spande ON ee oe ee
— MB OTSYIERDAR ANA TON EC Eee eee CE Cie ee ee DO 6.00 TRE
Nentralisattonsforsø rene eres eN ER ce
Decompositionsforsøgene ..........
Undersagelsersoyer2DecormposilionensuOmrane EN ee.
Om Virkningen af Massen ......
B. Discussion af de experimentale Resultater.
OmsAviditetens FAfhæn rated cate hase DES ESSENS REESE Se
Nogle Bemærkninger til Favre & Silbermanns Neutralisationsforsøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..
Tilbageblik
68
69 179
Conclusions
du mémoire intitulé:
Recherches thermo-chimiques sur les rapports d’affinite entre les
acides et les bases dans une solution aqueuse
par Mr. Julius Thomsen.
dhe mémoire qui précède a pour but de vérifier l’exactitude de la loi de Berthollet sur
l'action réciproque des acides et des bases dans une solution aqueuse, et se divise en
deux parties, l'une relative à la chaleur développée par la neutralisation des divers
acides avec la soude, et l’autre concernant le développement de chaleur då à l’action des
divers acides sur les sels de soude. Dans ces deux séries de recherches, on s’est servi
de réactifs très étendus qui renfermaient ordinairement 2—300 équivalents d'eau par équi-
valent des réactifs. Les résultats obtenus sont les suivants:
1°. Le développement de chaleur dü à la neutralisation des acides examinés avec
la soude, croit presque proportionnellement à la quantité d'acide, jusqu'à ce qu'elle atteigne
1 équiv. d'acide par équiv. de base.
2°. Un excès de soude dépassant un équiv. par équiv. d'acide, détermine en général
une petite augmentation de la chaleur dégagée, laquelle est toutefois très faible en compa-
raison de la chaleur de neutralisation, et n’atteint que pour l'acide citrique seul 4 p. C.
de cette dernière.
3°. Lorsque la quantité d'acide dépasse un équiv. par équiv. de soude, il se pro-
duit d'ordinaire une absorption de chaleur qui est également très faible en comparaison
de la chaleur de neutralisation, et n’atteint que pour l'acide sulfurique seul, et pour le
second équiv. d'acide, 6 p. G. de cette dernière.
4°. Avec un excès d'acide, l'absorption de chaleur augmente avec la quantité
d'acide, mais en proportion décroissante, et semble tendre vers un maximum, qui, pour
l'acide sulfurique, est égal à 10 p. C. environ de la chaleur de neutralisation.
5°. Entre les acides monobasiques (acides azotique et chlorhydrique) et les acides
polybasiques (acides sulfurique, oxalique, tartrique et citrique), ces rapports généraux ne
présentent aucune différence.
180 70
6°. L’acide phosphorique manifeste cette anomalie, qu'une augmentation de la
quantité d'acide dépassant 1 équiv. (Ys de molécule), détermine dans la chaleur développée
un accroissement qui s'élève jusqu'à 30 p. C. de la chaleur de neutralisation, lorsque la
proportion d'acide est portée à 3 équiv. (1 molécule) Ce n’est qu'au delà d'une molé-
cule ou 3 équiv., que se produit l'absorption de chaleur indiquée au N°3.
7°. L’acide borique présente une autre anomalie. La chaleur de neutralisation
suit la loi mentionnée au N° I, jusqu'à ce que la quantilé d’acide atteigne 1 équiv.; mais
au-delà de cette quantité, il se produit un accroissement continu de la chaleur dégagée,
lequel semble tendre vers un maximum dont la valeur n'est pas facile à déterminer,
mais qui, pour les 5 équiv. suivants de cet acide, ne s'élève en tout pas à moins de 35 p. C.
de la chaleur de neutralisation.
8°. On n’observe qu'un très faible écart avec l'acide acétique, l'absorption de cha-
leur mentionnée au N°3 étant remplacée par un très petit dégagement de chaleur.
9°, L'absorption de chaleur mentionnée au N°3 a également lieu lorsqu'on fait
réagir un excès d'acide sulfurique sur d’autres sulfates que celui de soude. Cette action
a été étudiée sur les sulfates de 10 oxydes différents de la série des alcalis et de la ma-
gnésie. L’absorption de chaleur forme 4—6 p. C. de la chaleur de neutralisation; elle est
maximum pour le sel de soude et minimum pour celui de cuivre.
10°. La chaleur de neutralisation est très variable pour les différents acides, et
pour l'acide sulfurique, qui, de tous les acides examinés, a la plus grande chaleur de neu-
tralisation, elle est plus d'une fois et demie aussi élevée que celle de l'acide borique.
11°. Les chiffres donnés par Favre et Silbermann pour le développement de cha-
leur produit par la neutralisation de la soude avec les acides chlorhydrique, bromhydrique,
iodhydrique et azotique, sont de 10 à 12 p. C. trop élevés.
12°. Lorsque deux acides, dans une solution aqueuse, agissent en même temps
sur une base dont la quantité n’est pas suffisante pour les neutraliser complètement, cette
base se partage entre eux, de manière qu'il se forme deux sels et qu'il reste une partie
des deux acides à l'état libre.
13°, Il suit de là que lorsqu'on traite un sel par un acide dont la chaleur de
neutralisation est plus grande que celle de l'acide du sel, la décomposition sera accom-
pagnée d'un développement de chaleur (par ex. des chlorures par l'acide sulfurique), tan-
dis que, lorsque la chaleur de neutralisation de l'acide employé est plus petite que celle
de l'acide du sel, la décomposition sera accompagnée d'une absorption de chaleur (par ex.
l'acide chlorhydrique et les sulfates).
14°, La base ne se divise pas entre les acides d'après la loi de Berthollet, qui
exige un partage proportionnel au nombre d'équivalents qu’il y a de chaque acide.
15°. La base ne se partage pas non plus entre les acides en proportion de leur
affinité pour cette base, en tant que la chaleur de neutralisation doive être considérée
comme une mesure pour l'affinité.
16°. J'ai appelé avidité l'énergie avec laquelle les acides tendent à être neulralisés.
17°. Lorsque, dans une solution aqueuse, deux acides agissent en même temps
sur une base, et que la solution renferme un équiv. de chacun d'eux, la base se parlage
71 181
N
entre les acides proportionnellement à leur avidité. Ainsi lorsque les % d'un équiv. de
soude se combinent avec de l'acide azotique et l’autre 1 avec de l'acide sulfurique, bien
qu'il y ait dans la liqueur un équiv. de chaque acide, l’avidit de l'acide azotique doit être
à celle de l'acide sulfurique comme 2/3: 3 ou comme 2:1.
18°. L'avidité des acides est très variable. Par rapport à la soude, les acides chlor-
hydrique et azotique sont, de tous les acides examinés, ceux qui ont la plus grande et, en
même temps, la même avidité; celle de l'acide sulfurique n’en est guère que la moi-
tie, et celle des acides citrique et tartrique, le vingtième; l'acide acétique en a une encore
moindre, et celle de l'acide borique est presque nulle.
19°. L'avidité semble étre constante vis-à-vis de la soude, de la potasse et de
l'ammoniaque, mais elle prend une autre valeur lorsqu'on fait agir les acides sur des
bases de la série de la magnésie.
20°. Lorsque les acides agissent sur une base dans d’autres proportions que
celles indiquées au N° 17, c’est-à-dire lorsqu'il n’y en a plus de chaque le même nombre
d'équivalents, la base se partage entre eux suivant un rapport qui dépend de leur avidite
et du nombre de leurs équivalents, et, en pareil cas, les formules théoriques de Mr. Guldberg
expliquent la décomposition avec une exactitude suffisante.
lid. Selsk: Shr V Rekhe naturoid og mathem: fd VI! Bd...
Em. Bærentzen & C* hth Inst
Om Ændringen af Integraler af irrationale
Differentialer til Normalformen for det
elliptiske Integral af første Art.
Af
Adolph Steen.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S, Muhle.
D: elliptiske Integralers udbredte Anvendelse gjör det ønskeligt, at Overgangen fra
Differentialernes algebraisk irrationale Form til den trigonometriske Normalform gjéres saa
let og hurtig som muligt, ja det er næsten en Betingelse for,.at disse Funktioner og de
omvendte deraf, Jacobis elliptiske Funktioner, en Gang skulle kunne blive almindelig Ejen-
dom for dem, hvis praktiske Virksomhed kræver Mathematikkens Hjælp, at de nævnte Æn-
dringer kunne udfores efter de simplest mulige Regler. I Almindelighed foregaae disse
Ændringer paa den af Legendre (Théorie des Fonctions Ellipt. Chap. Il) angivne Maade,
senere modificeret af Richelot (Crelle Journ. 34. B. Side 16), idet Polynomiet af fjerde
Grad under Qvadratrodstegnet først befries for Leddene med den uafhængige Variable i
Potenser med ulige Exponenter, og først derefter de trigonometriske Funktioner indføres, i
hvilken Henseende Richelots Fremgangsmaade ubetinget er den simpleste. Med Hensyn
til den umiddelbare Overgang fra de irrationale Differentialers oprindelige Form til Normal-
formen er der af Richelot vel opstillet Tavler, der indeholde fornøden Vejledning, men
Reglerne synes ikke simple nok, og de ere kun Resultater af en Kombination af de to
omtalte Overgange. Det synes derfor vel at vere Umagen værdt at gjére denne Overgang
til Gjenstand for en ny Undersøgelse, og derved at lægge Vægten, dels paa de endelige
Reglers Simpelhed og Overskuelighed, dels paa den direkte Overgang fra den første Form
til Normalformen. Det er Udbyttet af en saadan Undersøgelse, som forelægges her og som
synes nogenlunde at fyldestgjore de stillede Fordringer.
1. Antages
ae idet R = 2 + dx 4
ne = a + Pr + yx? + dx? + ext, (1)
at skulle bringes paa Normalformen for det forste elliptiske Integral
dp
o\ VIE # sing” (2)
e
saa maa Behandlingen rette sig efter Beskaffenheden af Faktorerne af forste Grad i R.
Eftersom disse ere alle reelle, to reelle og to imaginære eller alle imaginære (a, 8, 7, 0,
é forudsatte reelle), har man
24*
186 4
A. R=s (© — a) (c— 6) (x— c) (c—d),
B. R=:(2—a) (æ— b) ((c — m)? + mn?) eller
C. R=:(@—m)? + n°?) ((@—p)? + q?),
idet a, à, c, d, m, n, p, g ere reelle.
2. A. I det givne Integral
Bar Se
Vel —a) (@—b) (@—e)(@-d) (8)
skal 4 (k, g) =V1—A? sin? p indbringes i Nævneren. Dertil kan benyttes Substitutionen
æ— a
PAPE (4)
hvor P endnu er en ubekjendt Konstant. Da man af (4) faaer udtrykt ved
dx
(c— d)?
sinpcospdgy, maa Nævneren i (3) ogsaa bringes til at indeholde sing cos, ligesom (© — d)?,
der indgaaer i Tælleren, maa bortskaffes ved en tilsvarende Faktor i Nævneren. Derfor
sættes, med nye ubekjendte Konstanter Q og R,
D
— = cos? y, R — — sin? p. (5)
= d
Af den sidste (5) faaes
nu u SD pm en de, dx
saa at 2 har samme Tegn som R(c—d), og af (4) og (5) udledes
sing cosp À (k, g) = +V ver Bir ea
folgelig
2 dp TR __ (c—d)dz
Alk, DT PQ V (2 —a) (2— 8) (2 —c) (e—a)
Heri maa bruges det Fortegn, som R(c—d) har; men da c—d selv indgaaer som Faktor,
maa det foran staaende Fortegn vere det, som B har. Man finder saaledes
5 2 PQ
=e = 2 === = SSS AE ve = => Em > (6)
V «(a — a) (e—b) (x — c) (x—d) c—d 4 (k, q)
hvor Fortegnet stemmer med P's.
3. Men endnu ere P, Q, R og k? ubekjendte, og de maae tilmed bestemmes
saaledes, at Æ?, sin? @, cos? g, 42 (k, cp) falde imellem Grændserne 0 og + 1, hvorved
dog kan erindres, at 1>%?>0 og 1 > sin? 0 medfører den samme Begrændsning for
cos*g og 4° (k, wp). Ifølge disse Funktioners Natur maae (4) og (5) give
5 | 187
+
gjeldende for alle Værdier af 2 Man har følgelig
Q+R—1 | a de
bQ+cR — d aP + ck? R —d,
hvoraf findes P, Q, EB, k? B saaledes
Ba, Oa Ra, ken 0. u
og af de to sidste
po Ont Nbre ; (8)
Det samme kunde faaes deraf, at p= = ved den første (5) giver 2=b, og dermed À
Ik
Ip (ved den anden (5) og (4)), medens p—0 i den anden (5) gjür æ—c, saa at
P og @ kunne findes.
4. Nu kommer det an paa, at a, b, c, d tilfredsstille Betingelserne 1 >? > 0 og
{> sin? œ > 0.
Under Forudsætning af, at
(a—c)(b—d) > 0, (9)
vil man faae 4? > 0, saafremt tillige
({a—d)(b—e) > 0, (10)
og 1>k?, saafremt
(a—d) (6— c) <(a—c)(b—d),
hvilket let omformes til
(a—b) (c—d) > 0. (11)
Da fremdeles (5) og (7) give
ete b-d z-e
ee
saa maae under Forudsætning af, at
(b—c)(x—d) > 0, (12)
folgende Betingelser være opfyldte
(b — d)(æ— 0) > 0 (13)
og
S (b-- d) (æ— c) < (b—c) (aw — d)
eller
(e— d)(b—x) > 0. (14)
Hvis (9)—(14) gjælde, maae de i de nedenslaaende tre Piller opførte Differenser
hver for sig have samme Fortegn.
188 6
gel II I
| ae ne
(13) a—e | (12) 2 —d| (14) d—x
Disse Fordringer fyldestgjéres paa folgende fire Maader.
1) a>5b>x og c>d gjöre Differenserne III positive;
er nu ogsaa a>c, b>d, æ>c, hvorved Diff. I blive positive, saa vil det samme
gjælde om dem i II; man har da
BSS DSO G55 Oe
2) Hvis derimod foruden a>5B>x og c>d, haves Diff. I negative eller c>a, d>b,
c>x, saa bliver ogsaa i II 6 — c negativ, saa at man ogsaa bör have d>a, d>a,
følgelig
Ai c>d>a>b>zx.
3) a 0, (9°) (a— d)(e—b) > 0, (107) (1—6) (d—c) > 0, (11°)
(c—b) (e—d)>0, (12%) (d—b) (ce — ec) > 0, (13°) (d—c) (b—x) > 0. (14)
Som Folge heraf skulle nedenstaaende tre Grupper af Differenser hver for sig have
samme Fortegn
I II III
= 2 ety,
Sille unica, | item
(13%) æ— ec (124) æ—d | (14) 5—x
Dette kan opnaaes paa to Maader.
5) Man kan have a>b>x og d>e, hvorved Differenserne III blive positive, og der-
hos a>c, d>b, æ>e, saa at de i I blive positive, medens c—Z i II bliver nega-
tiv, saa at man maa have d>a, d>x, altsaa
0 GEI.
7 189
Derimod kan ikke a>d5>x og d>c forenes med negative Differenser i I eller med
c>a, b>d, da det vilde medføre den Urimelighed, at
(ENNS CASA SE
6) Man kan ogsaa antage a 0,
hvoraf vil folge, istedenfor (10) og (11), analoge Betingelser med omvendt stillet Uligheds-
tegn, men derhos selve de i (13) og (14) angivne Betingelser. Den hele Gruppe opstilles
bedst paany, idet blot de Faktorer i (9) — (14), hvori a forekommer, lades uforandrede,
medens alle de andre skifte Tegn. Saaledes faaes
(a—c) (d—6)>0, (9") (a—d)(c—5)>0, (10") (a—6)(d—c) > 0, (11*)
(e—b) (d— x) >0, (12") (d—53) (e—a)>0, (13%) (d—c)(~—b)>0. (14*)
De tre Grupper af Differenser med ens Tegn blive
I | Il Ill
bo eae il ee a ae
(184) e—a@ | (12") d—a | (14%) 2—2
Ogsaa dette kan opnaaes paa to Maader.
7) a>c>2 og d>b gjör Diff. i I positive; har man derhos a>d>x og c>4, blive
saavel alle Diff. i II, som a—dé i III ligeledes positive, og man maa have d>c,
x > 6b, saa at
gader 0,
Derimod vil a>c>x og d>6 i Forbindelse med æ> d> d>ax.
8) axc0, (b—c) (e—d) <0,
hvormed vil folge (10) og (11), medens Ulighedstegnel i (13) og (14) maa vendes om. Be-
tingelserne fremstilles, ved Forandring af alle Fortegn for Faktorerne i (9)—(14) paa dem
ner, der indeholde x, saaledes
(c—a) (d—b) +0, (9) (d—a) (c—2) >0, (10) (2--a)(d—e >0, (11)
(c—b) (ce—d) > 0, (12° (d—6) (r—c) > 0, (13 (d—e) (b—x) > 0, (14)
Grupperne med ens Fortegn ville nu vere
I | Il III
enfin | codes | mere
(13) æ—e (124) a—d (14) b—a@
Hertil knytte sig de to sidste Tilfælde
9) æ>ce>a og d>b gjör Diff. I positive, og for æ>d>a samt > 0 blive de i Il
positive og 5— x i Ill negativ, hvoraf følger a > b, c> d, og dermed
SOS SOS5 Oc
Antog man Diff. i I positive og dem i II negative, fik man det umulige Resultat
a>d>z>c>a.
10) e5>c>d; de folgende fire Piller vise, hvorledes man ifølge en Sam-
menligning af (4) og (5) med de to første Piller maa fordele a, 6, c, d paa 4”, cos?, sin?
d
og N; den syvende Pille angiver, hvorledes Fortegnet for = svarer til de i det foregaa-
ende angivne Tilfælde, og endelig den sidste indeholder æ, a, b, c, d ordnede i Kreds
efter deres Störrelse, saa at den störste følger paa den mindste:
| | | |
1. oF | 3.42 | 4.cos? | 5, sin? | 6. N | 7.
|
4)z>bdb>a>d>e
TETE >a}
Va>cSd>a>0 Le ØR i |
6lc>x>b>a>d,
8>x>c>d>a la>a=1>.>a)
a
|d| a b c
3)\d>c>a>b>a |
rd
| a b Cc d
a d
a
mn
Da>d>c>xz>b
| DE
VSSE \a> >0>2>4)
10) >a>d>c>x
De Oh S> GED TA
je>s>.>a>e|
25
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidensk og mathem Afd., 8 Bd. IV,
192 10
Indforer man i den kredsformige Opstilling istedenfor a, 6, e, d den tilsvarende
Overskrift 42, cos?, sin? og N over Pillerne 3—6, faaes i alle fem Tilfælde for = ne-
Desuden kan mærkes, hvad
i He ; , sin?
der let ses, at altid den ene Substitution giver for sin? (F) det samme som den an-
A?
Herved er man kommet til folgende simple Regel:
Integralet (3) bringes paa Formen (2) ved Substitutionen (4) og (5),
idet den fælles Nevner N og Telleren i 4? (k,q) indeholde de to Rødder i
R—0, som staae overfor æ i Kredsstillingen, medens Tællerne i cos? @ og
sin? @ indeholde de to andre, hvis Plads i Kredsstillingen er ved Siden af
x, og detsaaledes, at de Rødder, der indgaae i Tælleren til cos? @ og 4? (k, g)
dp
tages i den fra a aftagende Retning (med Pilen), naar belize skal vere nega-
den for
; ; n : : d
tiv, men derimod i den fra = voxende Retning (imod Pilen), naar = skal
vere positiv.
Ved Hjælp af (6), (7), (8) kan nu Resultatet altid gives i folgende Form, idet Grend-
serne x, og x antages at falde ikke udenfor to i Störrelse efter hinanden folgende Rødder
i R—0, og Fortegnet bliver modsat af det for R (c—d),
a p
ae dx 4 we 1 2 dø
Ve(a—a)(a—b)(@—c(a—d) — À Yela—e6—d) ) 269
Xo Fo
Heri antages go svarende til a), og a, b, c, d betegne igjen de Stürrelser, der henholds-
vis indeaae i Tellerne af 72, cos”, sin? og i N, altsaa saaledes, at Kredsstillingerne ere
8 3 ; 3 ) ; 5
(15)
d ‘
for = negativ:
9. Dersom Forudsætningen for den foregaaende Udvikling ikke gjælder, saa at
Grændserne for æ indeslutte een eller flere af Rødderne a, 6, c, di R—0 imellem sig,
11 193
gjelder (15) ikke med Hensyn til alle i Intervallet faldende Værdier af æ. Men da Inte-
gralets Deling i to eller flere kan udføres saaledes, at deres Grændser ikke parvis gaae ud
over to i Störrelse paa hinanden følgende Rødder i R—0, som for Ex. e>b >a, >a
tilsteder Delingen
OF a b a © a
x x Au
SSS, — == a= (05 fa Vi
VR VR a VR 4
Ben To b
saa kan hvert af de saaledes frembragte meget vel behandles efter Formlen (15).
Der bliver ved den praktiske Anvendelse kun at foretage Kredsbytninger af Störrel-
serne a, 6, c, d, der fremkalde let angivelige Forandringer i Koefficienten i (15) og i &?, for-
uden den i Grændserne. Er nemlig (15) bragt i Anvendelse paa det ene Integral, hvor &
falder imellem et Par Rødder i R—0, saa kan den anvendes. paa et andet, hvori æ er pas-
seret een af de forrige Grændser ind imellem det næste Par Rødder, som i Störrelse ligger
til den ene eller den anden Side af det forrige, idet
a, b, c, d ændres til 6, c, d, a eller til d, a, b, c,
følgelig Koefficienten under Rodtegnet faaer
(a— c)(b— d) forandret til (6 — d) (c—a) eller til (d—b) (a —e),
samt
k? — =e ae til 4? = = = eller til 2 = =
Ændringen i Kredsstillingen, der bestemmer g, bliver
ENS
b
d - : i
for Te negativ: fra til eller til ;
a
for iD ositiv: fra til eller til
da ? :
Heraf ses dels, hvad ogsaa følger af Differentialets Sammensætning, at Integralet
slaaer over fra reelt til imaginært eller omvendt, idet a passerer en af Værdierne a, à, c,
: d :
d, og dels, hvad den opstillede Tavle ogsaa lærer, at man for aE negativ og a voxende
av
d
(skudt ind imellem et Par större Rødder i R — 0) faaer de samme Ændringer som for =
positiv og x aftagende (skudt ind imellem et Par mindre Rødder), og omvendt.
25*
194 12
40. Er Polynomiet R kun af tredie Grad, s—0, vil Fremgangsmaaden ligefuldt
kunne bruges; thi der vil i saa Tilfelde kun findes en Rod, som er uendelig og som maa
indgaae i Kredsstillingen paa den Plads, der ifolge dens Störrelse maa tilkomme den. Sub-
stitutionen kan da udføres med den Afændring, som maa folge af den specielle Værdi for
den ene Rod. Der vil nemlig i Udtrykkene for 4? (k, q), cos? @, sin” p, dannede af (4)
og (5) i Forbindelse med (7), stedse indgaae de samme tre af Störrelserne a, d, c, d, i
A? (k, g) ¢, d, a, i cos? g og sin? cp 6, c, d, saa at een af dem ved at blive uendelig reducerer eet
eller alle tre Udtryk til blot at indeholde een Differens i Tæller og Nævner, undertiden
saaledes, at a forbliver begge Steder (4? og cos? for c—o, sin? for bo), under-
tiden ogsaa saaledes, at x forsvinder det ene Sted (i Tælleren af 4? for a= om, i Tælle-
ren af cos? for b— », i Tælleren af sin? for c=, og i alle Nævnerne for d=c).
Endvidere vil 42? altid indeholde alle Störrelserne a, 6, c, d een Gang baade i Teller og i
Nævner; eftersom a, 6, ¢ eller d bliver uendelig, faaes henholdsvis
k? = =. k? = = ke = en eller 2 — =.
Endelig vil (15) indeholde en Faktor under Rodtegnene paa begge Sider af Ligningen, som
bliver uendelig, nemlig paa den ene Side een af Störrelserne © —a, æ—b, x—c, æ—d,
og paa den anden een af de to a—c og b—d, hvilke derfor kunne bortgaae. Det er saa-
ledes eftervist, at (15) bliver fuldstændig gjældende, naar Polynomiet er af tredie Grad, idet
den ene Rod i R— 0 gjöres uendelig.
Til Oplysning tilföjes Behandlingen af Integralet
29 ‘
sind dø
V — (cos@ — cos a) (cos 0 — cosß) (cos — pn) "
(i)
NS ==
I +cosa cosß
cos@+cosß ?
hvori cosß > cosé > cosd > cose 08 u
følgelig w< —1; det er
taget fra Theorien af det koniske Penduls Svingninger (jfr. Durège, Theorie der ellipti-
schen Functionen. Leipzig 1861, P. 295). Roddernes Kredsstilling er saadan:
050 ~~ d f
(as N TE negativ, væ mV
ie Cosa’
d +
© WA positiv, a=», b=cosfß, c= cose, dp.
= da
Heraf udledes følgende to Ændringer:
d eb ee ie = ie
A. = negativ. I (15) bortgaae Væ—d og Vb—d, man faaer Ve = V—1>
R(c—d) = — (c— d) negativ, følgelig
13 195
° p
g a 2 dø
he NV em
Pa
Heri er da
12 2 b=ze “cosa—cosp cos? 6 — cos? a
a —C uw — cos 1+2cos« cosß+ cos? PB’
sin? @ = ER ME coså — cosf
b—e cosæ —cosp’
altsaa hj
cosd — cos ß
cosa — cosß ”
sin? gy =
d RE
B. TE positiv. I (15) bortdivideres Væ—a og Va—c, men derved efterlades
Faktoren VY— I paa höjre Side, saa at Ve. —1——1; tillige vil R(c—d) være positiv, og
derved
OW
5 2 dp
~ — Vcosf—w \ VI—K? sin?’
Fo
hvor
Be D=0 — cos COS cos? 8 — cos? æ
— b—d cosß — Mm 1 + 2cosa cosß + cos? ß ?
ER ENT Be I coså — cosa
| ke cos@—p
og derved
2 1 cosd—cose
sin? Po = =. u 7°
Indfores Værdien af w, bliver det endelige Resultat
Sg 9 cosa + cosß *
E Vz 1+ 2 cos & cos 8 + cos? ß zw Fi
as
dz
> d
øverste Fortegn gjældende for = negativ, nederste for
da
11. B. Er det forelagte Integral
positiv.
de i
Ve(æ— a) (w@—b) ((w—m)? + n°)” ne)
indføres bedst V1 + 4? cos? istedenfor /i—k? sin? mp, ligesom Richelots Substitution,
ved Overgangen fra det irrationale Differential med lige Exponenter for den uafhængige
Variable a, i dette Tilfælde er æ— cosg, ikke æ — sing (jfr. Crelle Journ. 34 B, Side 16).
196 14
Men da 1 + 2? cos? nærmest svarer til (a—m)* + n?, idet begge have imaginære Fak-
torer af første Grad, maa der for æ—a og æ—b indbringes andre Störrelser, som tilmed
kunne fjerne hvad der indkommer i dx. Dette opnaaes ved at sælte
PB
X— 4
=== 2 2
= 1—cosp, 9 = — 1+cosp, Rk il: = 1 +%? cos? p, (17)
w—a
hvor Konstanterne P, Q, R, k? og « maae bestemmes. Man faaer af den første (17)
CRDP.
dx sing (@—a]?'
d
saa at Fortegnel for Fer det samme som for P(a—e), forudsat at x >p>0, og der-
dx
ved bliver
| dx BEN 1 ye | dp ) (18)
Ve(a—a) (@—b)((e m +n?) — a—a &P \V1+k? cose
med det Fortegn, som P(a—a) har.
De her indforte Störrelser bestemmes paa folgende Maade.
42. Adderes de to første (17), faaes, idet Resultatet gjælder for alle x, to Lig-
ninger til Bestemmelse af P og Q ved «; men disse Störrelser findes ogsaa, naar man i
den ene af de to første (17) indsætter Værdier af x og p, som tilfredsstille den anden.
g=0 og æ—a, g—n og æ—b give henholdsvis
2 (a — a)
= > P= ——_ + (19)
Fremdeles er
(a — a) (w— 6)
(x— a)?”
PQ
= 1—cos* g = sin? g,
som multipliceret med k? og lagt til den tredie (17) giver
k? PQ (x— a) (x— 6) + R((e— m)? +n?) = (1 + %k?) (w—a)?. (20)
Da denne gjælder for alle x, har man
ke? PQ+R = 1 +%?,
— k? PQ (a+b) —2Rm = — 2(l+Kk?°e, (21)
k? PQab+R(m?-+n?) = (l+Kk?)a?,
efter disse Ligningers Multiplikation med henholdsvis a?, a og 1 eller 67, 6 og 1 og Ad-
dition frembringes
R ((a— m)? +n?) = (1 + k?) (a— 2)” (22)
R((b — m)? + n?) = (1 + k?) (b—e)?.
Disse kunde ogsaa udledes af (20), naar man satte æ — a og zb, eller den tredie (17)
frrz=aoggyg=0, z=boggy=n.
Sættes for Kortheds Skyld
A = +Via—m?+n, B= +V(b—m)? +n?,
15 197
faaes af (22)
Ae NIET ATE KE, Loved Belin ABS Ba (23)
a—a b—«a R a—b (a — b) «
folgelig
2 GER , a oem, ee a Be)
og dermed
er 22 gue’ (25)
Endvidere giver (23) og den forste (21)
(+h? R k? PQ i
(AB (a — b) ? ASB) a)
Men da man ved en let Beregning faaer, efter Indforelse af et nyt Tegn C,
(A— B)? — (a—b)? = 2 ((m—a) (m— 4) + n? — AB) = 2(C? — AB),
saa er, efter Anvendelse af Verdierne (25) for P og Q,
1+ k? R — 2 ABK? 2 AB
= Gate a C= BR Cr A4) Se Cea OU
Derved finder man altsaa
Ad 2 AB (a— 6)?
(4 — B)? (0? + AB)
a CY
CG? + AB
Da imidlertid disse Udtryk have en irrational Nævner, saa gives denne for #s Vedkom-
mende den rationale Form
C+ — A? B? = ((m—a) (m —b) + n°)? — ((m—a)? + n?) ((m—b)? + n?) = —n? (a—b)?,
hvorved man kommer til
(C2 — AB)?
os .
i n? (a— 6)” 2)
Koefficienten paa höjre Side i (18) bliver
PACE 2 1 /2(C? — AB) 56
\ Ge. V s(C? + AB) =a = ; en
a—e& é
13. Til Bestemmelse af g er det en nødvendig Betingelse, at
—4AB (x—a) (a —6)
Bl (a — ar)”
falder indenfor Grendserne 0 og 1, hvorved ogsaa 1—cosg og 1+ cos@ faae Verdier
svarende til reelle g. Derimod er der ingen Grendser nødvendige for %?, fordi ikke denne
nen)
Störrelse, men bliver Modulus i Normalformen. Naar A og B have ens Tegn,
FRS
1 + #?
198 16
vil sin? ikke blive positiv, med mindre x falder imellem a og 4; have A og B modsatte
Tegn, maa a falde udenfor disse Grendser. I første Tilfælde faae a—a og b—« ogsaa
ens Tegn, saa at @ falder udenfor Grændserne a og 5, naar æ falder imellem dem; om-
vendt forholder det sig i det andet Tilfælde. Det kommer altsaa blot an paa, om
2 Ab— Bay?
— 4 AB (x—a) (x—b) <(A— 5)? (2— Gr)
eller
— 4 ABx? + 4 AB (a + 6) x — 4 AB ab < ((A—B) x — (Ab— Ba))? ;
men dette omskrives let til
0<((A+ DB) x — (Ab + Ba))?,
som er rigtigt.
14. For Oversigtens Skyld fastsættes bekvemmest Tegnenes Betyduing saaledes,
at a>>6. Man vil da have de folgende to Tilfælde:
1)a>a2>6, AB>0, a—b>0. Man kan her tage
A=4Va—m?+n?, B= +Yb—m)?-+n:,
saa al
1 Oe 1 270? — AB)
VE a 5
1 V (a — m) (b—m) + n°? — V((a— m)? +n?) ((6— m): +n?
== 2 STE > ;
(a — bin &
ei 2 AB b
AB (a — b)
P(a— 2) = — TVEDE < 0
giver
dg :
D negativ.
2)a>db>o eller 2>a>b, AB<0, a—b>0. Man kan tage
A= + Va—m)? + n?, BS = nm); +72,
hvorved faaes
I 9k _ 1 _V,ye-mb-mtn? + Vom’ +n) (Onan)
a—u " «P (a— b)n €
samt
P(a—e) >0, som giver = posiliv.
Man finder derved
==
17 . 199
vi +? cose,
Po
Fo EES
= ft 7 (a — m) (b—m) +n? FV(la— m)? + n?) ((b—m)* +n?) da
a—b)n é d
idet (27) giver
ge — [(a—m) m) + nr? + Vlla—m)’+n?) (=m)? +n2)]’
(a—b)? n?
d
med overste eller nederste Fortegn overalt, eftersom = er negativ eller positiv.
15. Falde Integralets Grendser ikke begge imellem eller begge udenfor de re-
elle Rodder a og 6 i R— 0, kan (29) ikke ligefrem anvendes, men Integralet maa deles paa
samme Maade som i 9 er udviklet, hvorefter (29) anvendes med de overste Fortegn for
det Integral, hvis Grændser falde ikke udenfor a og 6, og med de nederste Fortegn for
det eller de Integraler, hvis Grændser ligge udenfor a og 6.
16. Hvis Polynomiet R i (16) kun er af tredie Grad, altsaa s—0, saa kan man
A
antage a— og dermed A=x, men ran 1. Derved bliver (23) til
NER B
vær mere (30)
saa at
m ER De GO, (31)
og endvidere
Q=2 Pla 0) — (4— BP 2B (32)
Af (26) udledes dernest
D]
1 + hk? = CR )
AB
men da ao, bliver
Oe ie = m
ABINGS TUB
og derved faaer man
LE k° Hunt I k°
2B B+b—m B—b+m’
folgelig
CM Pr (BG)? Al!
RES Een er ER SÅ 2)
2B
R = I + k? === B+b—m * (34)
Vidensk. Selsk Skr, 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd, IV. 26
(29)
200 18
Fremdeles vil, idet P — — 28 ;
a—«a
2 28 ze We 4 B(a—b)
NT aan ec NU Rarer cr
Er nu «>4, maa man tage B positiv, medens æ < 6 kræver B negativ, for at sin? > 0.
Derimod vil altid faaes sin? < 1, thi af
4B(2<—b) < (e—a)? = (c—65+ B)?,
faaes let
0<(æ—b5—B)?,
som er rigtig.
I (18) bortgaaer Væ—a paa den ene Side imod VYa—« paa den anden, dog saa-
ledes, at Nævneren paa höjre Side faaer Faktoren /—1. Koefficienten til det elliptiske In-
tegral i (18) bliver endvidere ændret til
V QR V 2 MR /2b —m— B)
P(a— a) B= & —n?
og Tilfældene I) og 2) i 14 blive her
1) e>xz>b, B=+V(b—m)?+n2, Pla—a)=—2B<0, = negativ;
2)0>b6>2, B=-YVb—m?+n!, Pla—a)>0, as positiv.
Man faaer da det endelige Resultat
x ———SS (0 P
ey) Ce ce a |) à
Vdlx — b) ((e— m)? +n?) 0 VI cos ? p 1
To Po (35)
a —(b—m) + Vib—m)? + n?,\*
ei ao :
dy =
overste eller nederste Fortegn overalt, eftersom az negativ eller positiv.
1%. For Fuldstændigheds Skyld tilföjes her den bekjendte Ændring af Integralerne
i (18), (29) og (35) til Normalformen for det elliptiske Integral af første Orden, næmlig
dr, dp I dp
TEE) 62 cos 2 Fe Mr 7/0 2
NES cos? Vi+4 = Pete
og deri haves ifolge (26)
k? AB—C? ee 2AB _
1k? 2AB. . Tr? ABO? *
hvilke altid ere positive, da AB er numerisk större end ©? (jfr. 12) og AB saaledes be-
stemmer saavel Tellerens, som Nævnerens Fortegn.
19 201
48. C. Integralet
dx
tem tee ren 36)
lader sig med större Lethed end (3) og (16) bringe paa Normalformen for det elliptiske In-
tegral af første Art. Setter man nemlig
à EN n? dx n
z—m=ntigpg, (c—m)" + nn" = RER dg — DET en
(c—p)? +q* = (m—p-+ntg 9)? +¢?,
og indfører sin og cos for tg, saa faaes
da ELTERN GADER El
Nys ((e—m)? +n?) ((@—p)? +g?) Ve \V(im — p) cosp-+n sin q)? +9? cos? i
Udføres Beregningerne i Nævneren og indføres cos 2 for sin? @ og cos?g, samt sin 2 mp
for sing cos @, faaer man Integralet ændret til Formen
1 2dp
V2e rene À
idet
(m—p)+g’+n’=a, (m—p)+g9?—n’=ß, 2(m—p)n=y. (38)
Som bekjendt behandles dette forst ved Substitutionen
i = tgp,
hvorved det bliver til
og derefter sættes
29 —-u=2W*), cos2w— 1 —2sin?y, (39)
saa at man faaer
vee eae VASE en 2dw
Sn se 2: (a cosu +6) \1/ 2 åd
Vacosa+p 6 sin? w u+sB Ve
a COS w i
Men heri skal Modulus's Qvadrat
28 aE? DE
a cosu + 6 a+VB?+r:
være mindre end 1. Dertil kræves, at
BB? +y?
all TÅ aaa,
b “=
\
Fig. 2.
at indstille omtrent paa Midtstriben; en bestemt hvid Midtstribe gaves der iovrigt ikke.
Det Vand som benyttedes til Forsøgene var destilleret, men ikke ved Udkogning befriet fra
Luft, da man dog ikke kunde hindre Luftens Adgang til Vandet, hvorved let en storre Fejl
ved Luftens Indsugning under Forsoget kunde blive begaaet. Den samme Bemerkning er
ogsaa gjort af van der Willigen ved hans Forsøg over Vandets Brydningsforhold.
Efterat Terningerne vare indstillede, toges en Del (omtrent 4/5) af Vandet i det
gjennemskaarne Trug op med en Hævert og opvarmedes omtrent 20°; derefter blandedes
det alter med det tilbageblevne Vandi Truget. Denne Blanding maatte skee med Forsigtighed
og blev altid udført saaledes, at det varmere Vand lededes gjennem Hæverten til Bunden
af Truget under stadig Bevægelse af Hæverten frem og tilbage. Dernæst blev Vandet i alle
212 10
fire Beholdere omhyggelig omrert, og den samme Proces kunde da gjentages en eller
to Gange.
Naar man ikke anvendte den her angivne Forsigtighed ved Vandets Opvarming, eller
hvis man drev denne for vidt, saa blev Folgen den, at Striberne hurtigt under Forsogets
folgende Gang bleve utydelige, fortrukne og tilsidst ganske forsvandt. Vel kunde man da
atter ved Omstilling af Terningen faae dem frem igjen, men man vil let indsee, at Resul-
tatet da ikke kunde være nøjagtigt, hvorfor jeg heller ikke har optegnet noget Forsøg, hvor
dette har været nødvendigt. Man kan af denne Grund ikke fjerne sig mere end et vist
begrændset Antal Grader fra Luftens Varmegrad, hvorfor ogsaa Forsøgene bleve anstillede
til forskjellige Aarstider, fra det forløbne Aars Foraar indtil henimod Aarets Slutning.
lagttog man nu Striberne strax efter Omrøringen, viste det sig, at de forbleve fuld-
kommen ubevægelige i omtrent en Minut, dernæst begyndte de at forskydes med en stedse
voxende Hastighed, som dog snart naaede et Maximum, hvorved Tiden for Forskydelsen af
en Stribe kunde naae ned indtil omtrent 5 Sekunder; derefter aftog Hastigheden ganske
regelmæssig. Den Tid efter Omrøringen, da Striberne vare stillestaaende, benyttedes til
Aflæsningen af Thermometrene, som vare anbragte et i hvert Trug. Man talte dernæst
Antallet af Striber, som passerede Traadkortet, og vedblev hermed, indtil der medgik mindst
en Minut til Forskydelsen af en Stribe. Nu blev Vandet atter omrort under stadig lagtta-
gelse og Tælling af Striberne, og det var da selvfølgelig af Vigtighed, at Striberne ikke for-
svandt ved denne Omrøring, hvilket kun kunde opnaaes, naar man havde fortsat Tællingen
saa længe, som ovenfor angivet. I Reglen kunde Stribernes Antal ved Omrøringen af Van-
det i det varmere Trug blive forøget med nogle faa Hele; ved Omrøringen af de smaa
Beholdere forandredes det kun en Brøkdel, og Omrøringen i det koldere Trug formindskede
det atter lidt.
Nu bleve Thermometrene atter aflæste, saa at de altsaa, hvad der var en nødvendig
Betingelse for at erholde gode Resultater, saavel ved Forsøgets Begyndelse som ved dets
Slutning aflæstes, naar Varmegraden i Beholderne var stationær og ensformig.
Det vil let indsees, at Stribernes Forskydelse fornemmelig har sin Grund i det
varmere Vands Afkøling ved Meddelelse og Udstraaling af Varme til de andre koldere Be-
holdere og til de øvrige Omgivelser, hvorimod det koldere Vand, som før Thermometrenes
første Aflæsning allerede var blevet noget varmere end den omgivende Luft, kunde holde
sig temmelig nær paa samme Varmegrad under hele Forsøget.
Man vil i det Følgende see, at der i Forsøgene opnaaedes en meget tilfredsstillende
Grad af Nøjagtighed og indbyrdes Overensstemmelse. Disse gode Resultater tilskriver jeg
fornemmelig to Omstændigheder: Spejlglassenes Adskillelse fra det varmere Vand ved de
smaa ydre Beholdere, og Omrøringen af Vandet i de temmelig store, aabne Truge. Naar
nemlig begge de ulige varme Vandsøjler umiddelbart lukkedes med Spejlglassene, saa bleve
11 213
Striberne ved Glassenes ulige Opvarming meget snart utydelige og tilsidst ganske udvidskede.
Endnu slettere Resultater gav det, at lukke enhver af Vandsojlerne med sit Planglas,
og det blev derfor nodvendigt at tilfoje de to ydre smaa Beholdere, som da bleve adskilte
fra de to Vandsojler ved meget tynde Glimmerblade.
Ligeledes erholdtes slette Resultater ved nogle Forsøg, hvor Vandet som Lysstraa-
lerne skulde passere, var indespærret i to lukkede rektangulære Rør, som omgaves af Van-
det i Trugene. Rørene vare overskaarne paa Midten og atter sammenføjede med Kautschuk.
To Thermometre i ethvert af Rørene angave Vandets Varmegrad, men det viste sig, at
denne ikke kunde blive ganske ensformig, idet der dannede sig ulige varme Lag, som be-
virkede, at Striberne fortrak sig stærkt, og at Varmegraden ikke nøjagtig kunde bestemmes.
Man erholdt derfor temmelig afvigende Resultater ved Begyndelsen og mod Slutningen af
ethvert Forsøg.
Man vil have bemærket, at kun det ene af Trugene var overskaaret, medens det
andet, for at bevare Apparatets Styrke, var helt. For at undersøge om denne Omstændig-
hed muligen kunde virke forstyrrende og ved en ligelig Opvarming af begge Trugene alle-
rede frembringe en Forskydelse af Striberne, sattes en varm Metalplade ind i Mellemrum-
mene imellem de to Truge. Resultatet heraf var imidlertid ikke nogen Forskydelse af
Striberne; disse bleve kun, efterhaanden som Varmen udbredte sig til de nærmeste Vand-
lag, mer og mer utydelige.
Mellemrummet imellem Trugene var under Forsøgene ikke udfyldt med slette Varme-
ledere, da dette ikke viste sig hensigtsmæssigt, formodentlig fordi Varmemeddelingen derved
koncentreredes for stærkt til Endefladerne.
De i nedenfor staaende Tabel angivne Tal ere Resultater af Forsøg, som alle vare
anstillede paa den ovenfor angivne Maade; kun i de to sidste Forsøg var Temperaturdiffe-
rensen frembragt ved Afkøling istedenfor ved Opvarming. De to Thermometre, som her
benyttedes, vare begge af Fastré, inddelte efter en vilkaarlig Skala. Der fandtes ved en
omhyggelig Bestemmelse af Frysepunkt og Kogepunkt følgende Formler for Varmegraden #
i Centigrader
t = — 18,985 + 2,6511 7,
t= — 2,763 + 2,0977 T,
idet 7, og 7, ere de af de to Thermometre angivne Grader. Af disse benyttedes det
første (7,) i Truget 7, det andet i #. I begge Thermometrene var hver Grad inddelt i
10 Dele, og disse vare tilstrækkelig store til at man med temmelig Sikkerhed kunde aflæse
Tiendedelene af dem.
Den første Række i nedenstaaende Tabel indeholder Forsøgenes Rækkefølge, den
anden og fjerde de ved Begyndelsen og Slutningen af ethvert Forsøg aflæste Grader, den tredie
214
12
og femte de heraf beregnede Grader i Centigrader, og den sidste Antallet (s) af forskudte .
Striber fra Natriumflammen.
Nr | mi ty TI ty s
| a ee
2 nase NE a
BUN u ase a ween | QE
| 5 a8 to age, | 107
51] 1 30 dor m | Ha
s{| Im Sun 1600 soe |} 209
| a DRE SR ee
| De | A | m | mu HD
| | |}
of} tom | de | Goo | sn |} 198
uf] 9% es tae Ale es | Re
Di one nan à | nur UNE
HE An | oe aa nea
m a ae a ae oo ae ge ak
I de efterfølgende Forsøg benyttedes et Thermometer af Geissler, som var inddelt
i Tiendedels Grader C.
Subtraktion af 0,40 Grad.
Det viste 0,40 Grad ved Frysepunktet og korrigeredes derfor ved
Disse Forsog bleve, med Undtagelse af de tre forste, anstillede
paa en anden Maade, som her ved de lave Varmegrader gav et nøjagtigere Resultat. Det
vil nemlig bemærkes, at Antallet af forskudte Striber stærkt aftager med Varmegraden og
bliver meget ringe ved de lavere Varmegrader. Naar man nu havde bragt Vandet i Truget
F ned til omtrent 0°, medens Vandet i det andet Trug maatte holdes nær ved 4° C., som
omtrent var Luftens Varmegrad under alle disse Forsøg, saa havde de uundgaaelige smaa
Forandringer i den sidstnævnte Vandsøjles Varmegrad en altfor stor Indflydelse paa Resul-
taterne, til at man med Nøjaglighed kunde bestemme den lille Forskydelse, som skyldtes
den anden koldere Vandsøjles Opvarming. Af de efter den tidligere Methode anstillede
13 215
Forsøg har jeg derfor kun beholdt tre (de tre første i nedenstaaende Tabel), hvor tilfeldig-
vis Vandet i Truget F" havde holdt sig nøjagtig paa den samme Varmegrad ved Forsøgets
Begyndelse og ved dets Slutning. De andre Forsøg bleve udførte paa følgende Maade.
Truget F fyldtes med Vand ved omtrent 0%, medens Vandet i de andre Beholdere var lidt
under Luftens Varmegrad. Efter tilstrækkelig Omrøring iagttoges Thermometret i F, hvor-
paa lidt Vand af 2 til 4 Graders Varme paa sædvanlig Maade blandedes med Vandet i dette
Trug under samtidig Iagttagelse af Striberne. Efter at have erholdt en Forskydelse af en
eller flere Striber, standsede man Tilledningen, der omrørtes ålene i dette Trug og de smaa
Beholdere, og Thermometret iagttoges. Et saadant Forsøg varede saa kort, at Vandet i
det andet Trug, efter den tidligere gjorte Erfaring, ikke i denne Tid kunde ved Forandring
af Varmegrad have frembragt nogen Stribeforskydelse, naar det kun efter den første Omrø-
ring henstod roligt. Denne Forsøgsmaade gav gode Resultater og var meget let at udføre;
men det er en Selvfølge, at den samme Methode ikke vilde have været anvendelig ved
højere Varmegrader, hvor den mindste ulige Fordeling af Varmen vilde virke langt stærkere
paa Striberne og snart bringe dem til at forsvinde.
Den nedenforstaaende Tabel indeholder under Rækken ¢ Vandets Varmegrad i Tru-
get F ved Forsøgets Begyndelse, under ¢’ Varmegraden ved Forsogets Slutning og under s
Antallet af forskudte Striber fra Natriumflammen.
Nr. t t' 8
15 1,77 2,57 | 5
16 0,95 2,10 | 5
17 1,80 2,60 5
18 0,50 1,31 2,2
19 0,32 | 1,43 3
20 1,19 | 1,45 | 4
0,32 0,80 | 1
| 0,20 | 0,90 | 1
0,45 0,95 1
dl 0,25 0,89 1
| 0,25 0,80 | 1
0,39 | 0,96 LC |
De sidste 6 under Nr. 21 angivne Resultater give som Middel en Forskydelse af
1 Stribe ved en Opvarming fra 0,310° til 0,883° C., hvilke Middelværdier ere benyttede i
Beregningen istedenfor de enkelte Værdier.
Beregningen af Forsøgene ere udførte paa følgende Maade. Er s(£) Antallet af
Striber, som forskydes ved en Opvarming af Vaudsojlen i Truget F fra 0° til 2° C., og er
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem, Afd, 8 Bd. V. 28
216 14
altsaa an Forholdet imellem det ved Temperaturtilvexten di forskudte Stribeantal og
dt
denne Tilvext, saa kan man sette
esl) arbitert... (3)
Lt
s(t) = att lb? +icts + ... (4)
Naar den nævnte Vandsøjle F opvarmes fra ¢, til ¢,‘ Grader, medens den anden ligesaa
store Vandsojle FY opvarmes fra 2, til z,' Grader, saa er Antallet s af forskudte Striber
bestemt ved
s = s(t,’)—s(t,)— s (ty‘) + s (ka). (5)
Man maa nu for ethvert Forsøg søge at bestemme den Varmegrad ¢, som tilfredsstiller
Ligningen 3
8 (t) s
(iy eS (6)
idet A er Differensen af Temperaturtilvæxterne i de to Truge, eller
N = iy ag SF lg (7)
Hvis de ovenforstaaende Rækker (3) og (4) kun indeholdt de to første Led, saa
vilde man ifølge (5) have
s=ah+!lbi,?—t’— +13},
og sættes under denne Forudsætning z istedenfor ¢ i Ligningerne (6) og (3), ville disse give
s — a +bTA.
Af disse to Ligninger folger
PET er nor
BEN j
Efter denne Formel er z beregnet for ethvert af Forsøgene, hvorefter Konstanterne a, 6 og ¢
(8)
beregnedes ved de mindste Kvadraters Methode. Der fandtes
c
b
et Resultat, som var tilstrækkelig nøjagtigt til Beregningen af ¢ Man vil nemlig, naar
— — 0,011,
ogsaa det tredie Led medtages i Rækkerne (3) og (4), ifolge Ligningerne (4), (5), (7) og
(8), have
s=aA+brA +teclk,?— 1? — 6,7? + 2,2),
som ved Ligningerne (3) og (6) giver
Me = ae a ,? — 6,9 + 45),
hvoraf den lille Korrektion {— 7, som i Forsøgene ikke overstiger nogle faa Hundrededele
af 1? C., let beregnes.
Efterat denne Korrektion var indført, beregnedes de tre Koefficienter nøjagtig ved
15 217
de mindste Kvadraters Methode, saaledes at Summen af Kvadraterne af Fejlene I blev
et Minimum. Den fundne Formel var
d sna
dt
idet her sw er sat istedenfor s (2).
Denne Formel gjælder kun fra ¢ = 0 indtil ¢ = 30°C. Det viste sig nemlig ved
= — 0,041 + 3,0190 ¢ — 0,03448 ??, (a)
den forste Beregning, at de to Forsog, i hvilke ¢ var hojere end 30°, gave noget for hoje
Resultater, hvilket tydede paa, at den antagne Formel med tre Konstanter ikke uden at
skade Nojagtigheden lod sig anvende ud over de 30°. Disse to Forsøg bleve derfor ikke
medtagne ved den endelige Beregning, og Forskydelsen af Striberne maa for ¢> 30° C.
settes hojere end den ved Formlen beregnede.
I nedenstaaende Tabel ere de af Forsøgene udledede Verdier af A, z, t, s og =
angivne, og for den sidste tillige den efter Formlen (a) beregnede Verdi.
62
Nr. A T t 8 A Diff.
Forsog Beregning
5 3,58 32,87 32,83 234 65,42
6 3,24 32,58 32,55 209 64,57
4 1,81 29,76 29,75 107 59,12 59,26 —0,14
3 3,74 25,42 25,40 204 54,58 54,40 +0,18
2 3,67 25,05 25,03 199 54,16 53,92 +-0,24
1 3,47 23,26 23,24 175,3 | 50,84 51,50 —0,66
7 4,30 18,39 18,37 189 | 43,04 43,78 +0,16
8 5,52 COS Cady 221 | 40,05 40,35 —0,20
9 5,62 15,23 15,19 215,5 | 38,33 37,86 —+0,47
10 6,49 11,53 11,48 198 30,52 30,07 +0,45
12 3,38 8,25 8,24 76 22,49 22,49 0
11 4,14 7,91 7,89 89,6 21,62 21,61 4-0,01
13 1,96 3,71 5,71 21 10,69 10,69 0
14 1,71 2,35 2,35 11,5 6,73 6,86 —0,13
17 0,80 2,20 2,20 5 6,25 6,43 —0,18
15 0,80 2,17 2,17 5 6,25 6,35 —0,10
16 1,15 1,52 1,52 5 4,35 4,47 —0,12
20 0,26 1,32 1,32 1 3,87 3,88 —0,01
18 0,81 0,90 0,90 2,2 2,72 2,65 -+0,07
19 1,11 0,87 0,87 3 2,70 2,56 +0,14
21 0,573 0,596 0,596 1 1,745 1,746 0
Heri er A beregnet med tre Decimaler, hvorfra en tilsyneladende Uoverensstem-
melse i det sidste Ciffer i nogle af Verdierne for = hidrører. Da de under Nr. 21 angivne
28*
218 | 16
Tal ere et Middel af 6 lagttagelser, er der ved Beregningen tillagt dem den sexdob-
belle Vægt.
Det vil sees, at det ved Forsøgene fundne Antal Striber, som forskydes ved en
Opvarming af 1° C., kun i et Forsøg afviger med “3 Stribe fra det ved Beregning fundne,
medens Afvigelsen i alle de andre Forsøg er mindre end 4/2. Den sandsynlige Fejl er 0,17,
et Resultat, som maa betragtes som særdeles tilfredsstillende.
Ved disse Forsøg benyttedes ofte den blandede Natrium-Lithiumflamme for paa
samme Tid at tælle Antallet af røde Striber; desuden anstilledes flere Forsøg særskilt med
Hensyn til disse. Ved Tællingen af Striberne benyttedes som Udgangspunkt en red Midt-
stribe imellem to gule Striber eller en gul Stribe midt imellem to røde, da disse Striber
skarpere lode sig iagttage end Coincidensen af en gul og en rød Stribe. Jeg talte da An-
tallet af de forskudte gule og røde Striber, indtil der naaedes en Stribe, som ganske var
stillet paa samme Maade som den, hvorfra Tællingen begyndte.
Ved Varmegraderne over 25? C. fandtes stedse det samme Forhold imellem Antallet
af forskudte røde og gule Striber, saaledes fandtes 91 røde mod 105 gule Striber ved en
Middeltemperatur af 26,34? C., 78 røde mod 90 gule ved 32,5? C., o. s. v. Istedenfor
alle disse Forsøg er i nedenstaaende Tabel kun angivet eet, hvor Varmegraden 29,3? C. er
et Middel af Varmegraden i de forskjellige Forsøg, der gave det samme Forhold (13 : 15)
imellem de røde og gule Striber.
Ved de lavere Varmegrader indtraadte derimod en betydelig Forandring i dette
Forhold, og det var navnlig interessant at see, hvorledes ved den laveste Varmegrad den
røde Midtstribe blot ved en Forskydelse af 1 gul Stribe kunde forflytte sig flere Striber i
samme Retning som Bevægelsen af de gule Striber, idet man saaledes fik Vandets mærke-
lige Farvespredningsforhold ved de lavere Varmegrader saa at sige umiddelbart for Øje.
Ved de ovenfor under Nr. 21 angivne 6 Forsøg havde saaledes den røde Midtsribe, som
blev indstillet paa Traadkorsets Midte, under Forskydelsen af den ene gule Stribe forskudt
sig 3 Striber. Man maa, for ret at forstaae Betydningen heraf, bemærke, at Afstanden
imellem to røde Striber paa det nærmeste var # Gange større end Afstanden imellem to
gule. Hvis nu for Exempel de røde Striber vare stillestaaende, medens de gule forskjøde
sig, saa vilde man see den røde Midtstribe flytte sig hurtigt i samme Retning, og efter For-
skydelsen af 1 gul Stribe vilde dens første Plads være indtaget af den næste røde Midtstribe.
Naar, saaledes som i ovennævnte Forsøg, den røde Midtstribe under Forskydelsen af 1 gul
Stribe havde flyttet sig tre Striber, saa var de røde Stribers Forskydelse 1 — 2 — 3 imod
1 gul Stribe. Paa denne Maade kunde saavel ved disse Forsøg, som ved andre, hvor det
hele Antal af forskudte Striber kun var meget ringe, Forholdet bestemmes med stor
Nøjagtighed.
Den nedenstaaende Tabel indeholder Resultaterne af Forsøgene. Under ¢ findes
17 219
Middeltallet af de to Varmegrader ved Tellingens Begyndelse og dens Slutning; da imidlertid
disse i Reglen ikke kunde findes umiddelbart, fordi de ikke ganske faldt sammen med de
to” Varmegrader ved Forsøgets Begyndelse og Slutning, maatte denne Middeltemperatur ¢
findes ved en Beregning, som jeg dog har troet at være for lidet betydende til her at op-
tegne. Den næste Række indeholder det fundne Forhold imellem Antallet af forskudte røde
og gule Striber; af dette Forhold og den efter Formlen (a) beregnede Værdi af ED findes
SLi
d
dernæst den tilsvarende. Størrelse HEE for de røde Straaler. Heraf fandtes ved de mindste
Kvadraters Methode Formlen
ds ZR
dt
dsr: y
rn (b) er beregnet.
0,450 + 2,6410 ¢ — 0,03027°, (b)
hvorefter Rækken
|
t rod:gul. | 5% ds d ski (py Diff.
dt dt dt
29,3 13:15 58,81 50,97 50,94 +0,03
23,0 27:32 51,16 44,24 44,28 —0,04
15,3 1001 : 1162 38,03 32,85 32,87 — 0,02
15,3 1241 : 1442 34,12 29,40 29,32 —+-0,08
9,0 59 : 69 24,34 20,81 20,87 —0,06
8,0 58 : 68 21,90 18,68 18,74 —0,06
4,6 102: 124 13,12 11,02 11,06 —0,04
3,2 10:12 9,27 7,72 7,69 —+-0,03
2,1 9:11 6,15 5,03 4,96 —+-0,07
1,73 Ad 5,08 4,06 4,03 +-0,03
1,60 33 : 43 4,72 3,73 3,70 +0,03
1,21 3:4 3,56 2,67 2,70 —0,03
0,85 21:31 2,59 1,85 1,85 0
0,60 5.1 1,75 1,09 1,11 —0,02
Beregningen er udført med I Decimal mere, end her er angivet.
Det vil sees, at
Afvigelserne fra de efter Formlen (b) beregnede Verdier ikke overstige 0,08.
Af de to saaledes fundne Formler skulde dernæst Forandringerne d ny og dr af
Natrium- og Lithiumlysets Brydningsforhold ved Temperaturtilvexten dt beregnes. Beteg-
nes Længden af en af de to ligestore Vandsojler ved Z, og Bolgelengderne for Natrium-
og Lithiumlyset ved Ay. Og AL, saa er
d "ya LA d sya
SE maine
; dni; d Sri
dita th and
220 18
Vandsojlernes Længde Z var Afstanden imellem de to Glimmerblade, som begrændsede
dem, da Vandet i de ydre smaa Beholdere, som blev omrort ved Begyndelsen og Slut-
ningen af ethvert Forsøg, ikke bidrog til Forskydelsen af Striberne. Der fandtes
1b == SU
Til Grund for Bolgelengdernes Bestemmelse lagdes Ängströms Maalinger (Pogg. ann. 123),
som for D'striberne give i Metermaal
dh = MEET,
Endvidere er efter Ketteler (Beobacht. über die Farbenzerstreuung)
li
Ana
hvilket Tal kun meget lidt afviger fra de af Frzeau (Pogg. Ann. 119) og Rühlmann (Pogg.
— 1,138953,
Ann. 132) fundne Forheld, som ere 1,13846 og 1,1392”. Da disse Tal gjelde for Bolge-
længderne i Luften, ville ogsaa de for Vandets Brydningsforhold fundne Tal gjælde for
Brydningsforholdet fra Luft til Vand. .
Man finder nu af Formlerne (a) og (b)
Tis 10—® [0,076 — 5,606 ¢ + 0,06403 27], (A)
d Ni er: 9
Ag 10—® [0,952 — 5,586 ¢ + 0,06402 ??]. (B)
Den sandsynlige Fejl heri er tre Enheder i syvende Decimal, en Nojagtighed, som er
mindst 50 Gange storre end den, hvormed de samme Storrelser kunne bestemmes ved
Hjælp af Prismet.
Det vil af disse Ligninger sees, at Natriumliniens Brydningsforhold har et Maximum
ved 0,014° C., medens dette for Lithiumlinien ligger ikke lidet hojere, nemlig ved 0,171? C.
Ved Integration findes, idet den til Brydningsforholdet svarende Varmegrad tilføjes
i en Parenthes,
Myalt) = Nyu(0) + 1076 [0,076 ¢ — 2,803 2° + 0,02134 7] ........ (A!)
ny (t) = nz (0) + 10 [0,952 ¢ — 2,793 1° + 0,02134 À] . . . . . . . (B‘)
Disse Resultater ville vi sammenstille med dem, andre lagttagere have fundet. Til
de fuldstændigste Iagttagelser over Vandets Brydningsforhold høre Rühlmanns (Pogg. Ann.
132), som har fundet Formlerne
nna(7) = 1,33374 + 106 [— 3,147 T? + 0,0001205 7]
nn (T) == 1,33154 + 10° [— 3,072 T° + 0,0001123 7°]
for Varmegraden 7 bestemt i Réaumurs Grader og gjældende fra 7—0 indtil 7— 80° R.
Soges til Exempel af disse Formler Forskjellen imellem Brydningsforholdet for Natrium-
linien ved 20° C. og 30° C., vil man finde myq(20) — ny.(30) = 0,00097.
19 221
Af Jamins Forsøg, som for hvidt Lys har Formlen (Comptes rendus T. 43)
n (t) = n (0) — 10% [12,573 ¢ + 1,929 27],
vil man finde
n (20) — n (30) == 0,001091.
Af Wüllners lagttagelser (Pogg. Ann. 133), erholdes
n (20) — n (30) = 0,00099,
og af Landolts lagttagelser (Pogg. Ann. 117) findes
NNa (20) — nya (30) = 0,00105,
medens nærværende Forsøg ifølge Formlen (A‘) for denne Størrelse give
0,0009973.
Mindre Overensstemmelse erholdes ved Sammenligningen med Rühlmanns Formel ved de
lavere Varmegrader, men gaae vi tilbage til de Forsog, hvoraf denne Formel er udledet,
komme vi til det mærkelige Resultat, at de her fundne Formler stemme bedre med Rühl-
manns Iagttagelser end dennes egne Formler, og det endog navnlig ved de højeste Varme-
grader (indtil 30° C.), ved hvilke Fejlene i nærværende Forsøg maatte have opsummeret sig
og vist sig stærkest. Den mindre gode Overensstemmelse imellem Rühlmanns Formler og
hans Forsøg hidrører derfra, at han har ladet den samme Formel gjælde fra 0 indtil 80° R.,
istedenfor at beregne to Formler, gjældende f. Ex. fra 0 indtil 24° R. og fra 24° R. indtil
80? R., paa samme Maade, som man ogsaa har fundet det nødvendigt for Formlerne for
Vandets Udvidelse ved Varmegraderne fra Frysepunkt til Kogepunkt.
Nedenstaaende Tabel indeholder Resultaterne af de af Rühlmanns Forsøg over
Brydningsforholdet for det gule Lys, som ligge under 24° R. Hertil er føjet de af Rühl-
mann selv og de efter Formlen (A‘) beregnede Værdier, idet Brydningsforholdet ved 0° er
sat lig 1,33378.
Te Forsøg (R) | Beregn. (R) Diff. Beregn. (A') Diff.
0 1,33375 1,33374 +0,1 1,33378 —0,3
0 1,33380 1,33374 +0,6 1,33378 +0,2
1,2 1,33375 1,73274 0,1 1,33377 —0,2
3,2 1,33372 1,33371 +0,1 1,33374 —0,2
4,0 1,33371 1,33369 +0,2 1,33371 0
4,6 1,32368 1,33368 0 1,33369 — 0,1
7,9 1,33355 1,33355 0 1,33353 +0,2
8,0 1,33353 1,33355 —(,2 1,33352 + 0,1
8,2 1,33350 1,33354 —0,4 1,33351 —0,1
10,2 1,23340 1,33343 —0,3 1,33337 +0,3
11,8 1,3333 1,3333 0 1,33324 +1
18,4 1,3328 1,3327 +1 1,3326 +2
18,8 1,3325 1,3326 —1 1,3825 0
19,6 1,3324 1,3325 —1 1,3324 0
20,9 1,3323 1,3324 —| 1523225 | +0,5
23,7 1,3319 1,3319 0 1,3319 0
222 20
Tilsvarende findes for det rode Lys folgende Tabel:
7 Forsøg (R) | Beregn. (R) Diff. | Beregn. (B‘) Diff.
0 1,33155 | 1,33154 +0,1 1,33156 —0,1
1,0 1,33150 1,33153 —0,3 1,33156 —0,6
3,0 1,33152 1,33152 0 1,33153 — 0,1
3,8 1,33151 1,33149 +0,2 1,33150 +0,1
4,3 1,33150 1,33148 +0,2 1,33149 +0,1
7,9 1,33132 1,33134 —0,2 1,33132 0
8,1 1,33131 1,33133 —0,2 1,33131 0
10,1 1,33125 1,33123 +0,2 1,33117 +0,8
12,3 1,3311 1,3311 0 1,3310 +1
17,2 1,3304 1,33065 —2,5 1,3305 —1
18,1 1,3304 1,3305 —1 1,3304 0
22,4 1,3299 1,3300 —1 1,3299 0
Vi skulle nu af de erholdte Resultater søge at udlede Formlen for Vandets redu-
cerede Brydningsforhold, A (é), og antage da dette udviklet efter Potenser af ¢, nemlig
Al) = A(0) +106 [ee + BP + 7H).
Da Koefficienterne til & ere ligestore for nya(t) og mz: (¢) i Formlerne (A‘) og (B‘), vil den
ogsaa her blive den samme, altsaa er
7 = 0,0134.
Endvidere ere Koefficienterne til ¢2 i de to Formler saa lidet forskjellige, at 8 med til-
strækkelig Nojagtighed maa kunne bestemmes af Dispersionsformlen med kun to Konstan-
ter, nemlig af Ligningerne
Bit)
hig?
Ved Elimination af B(¢) findes heraf, med Benyttelse af det tidligere brugte Tal for For-
holdet imellem de to Bolgelengder,
Bit
null) = Al) nn. og nul = Al) +
A(t) = ny; (t) — 3,3646 (nn (t) — Ru (t)). (9)
Heraf findes ved Sammenligning mellem Koefficienterne til &
ß = — 2,759.
Derimod kan denne Ligning, som forudsætter kun to Konstanter i Dispersions-
formlen, aabenbart ikke benyttes for Koefficienterne til ¢, da disse i Formlerne (A) og (B‘)
ere saa højst forskjellige. Idet altsaa Koefficienten æ endnu maa lades ubestemt, vil
man have
A(t) = A(0) + 106 [a ¢ — 2,759 2? + 0,02134 29}, (C”)
og heraf ved Differentiation
dal
dt
= 10— [a — 5,518 ¢ + 0,06402 ??]. (€)
21 223
Matthiessen har (Pogg. Ann. 128) for Vandets Rumfang imellem 4° og 32° C. an-
givet folgende Formel:
v = 1 — 0,0000025300 (£ — 4) + 0,0000083890 (¢ — 4)?
— 0,00000007173 (¢ — 4)®.
Heraf findes ved Differentiation med Hensyn til ¢
d
a — — 10% [73,085 — 18,4996 ¢ + 0,21519 2°],
som ogsaa kan gives Formen
d a
er = — 107%, 3,3613 [21,743 — 5,504 ¢ + 0,06402 ??], (10)
idet man saaledes faaer den samme Koefficient til ¢? indenfor Parenthesen, som findes i
ovenstaaende Formel (C).
ad A(t dv
lå 08 7 finde en
meget ner Overensstemmelse mellem Koefficienterne til t indenfor Parentheserne, idet den
Man vil nu ved en Sammenligning mellem de to Udiryk for
ene af disse kun er omtrent 74, større end den anden, en Afvigelse, som er saa lille, at
det bliver et ganske uvæsentligt Spørgsmaal, om den skal antages at hidrøre fra en ufuld-
stendig Bestemmelse af Farvespredningen eller fra lagttagelsesfejl.
Der bliver da det Spørgsmaal tilbage, om man ogsaa tor anlage & og 21,743 lige-
store, eller, hvad der er det samme, om det reducerede Brydningsforhold A(t) ligesom
Vandets Vægtfylde har sit Maximum ved 4° C. Det blev under Formlerne (A) og (B) be-
mærket, at Natriumliniens Brydningsforhold har sit Maximum ved 0,014° C., medens dette
for Lithiumlinien ligger ved 0,171? C., en Forskjel, som for to saa nærliggende Spektral-
linier er meget betydelig og som ogsaa paa en paafaldende og karakteristisk Maade frem-
traadte umiddelbart under Forsøgene. Naar nu Maximum af Brydningsforholdet for Bolge-
længden Aya = 10. 589, 75mm ligger ved 0,014° C., og for Bolgelængden A,; — 1078. 671,70™™
ved 0,171? C., saa bliver det ikke usandsynligt, at det for en uendelig stor Bolgelængde
kan komme til at ligge ved 4° C., eller hvis omvendt dette sidste var givet og tillige, at
Brydningsforholdets Maximum for 2x var omtrent ved 0°, saa vilde man neppe kunne vente,
at det for A,; skulde ligge højere, end det i nærværende Forsøg er fundet.
Gaae vi tilbage til den i Begyndelsen af denne Afhandling fremsatte Ligning (2) eller
d À dA Lo. 0 À |
dt oe Owe
; Ls oe ge : À ANS AA
og indsættes heri de i Ligningerne (C) og (10) angivne Værdier for sam oe =. saa sees
det, at den, indenfor de smaa Rumfangforandringer af Vandet imellem 0 og 30° C., til-
fredsstilles ved
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Ald, 8 Bd. V. 29
224 - 22
OA i
OD SS 3,3613 — == 0,2976, (11)
og = == 107 (a — 21,743).
Det sidste Udtryk er altsaa ifolge det ovenfor anforte sandsynligvis lig Nul, saa at der
som Aesultatet af nærværende Forsøg fremgaaer, dels en nøjagtig Bestemmelse af Forholdet
imellem Forandringerne af Vandets reducerede Brydningsforhold imellem 0 og 30° C. og
dets tilsvarende Rumfangsudvidelse, dels en vis Grad af Sandsynlighed for, at dette Bryd-
ningsforhold er alene Funktion af Rumfanget.
Vi ville nu af andre lagttageres Forsøg over Vandets Brydningsforhold søge at be-
stemme det reducerede Brydningsforhold ved 0°, hvorved det da først bliver nødvendigt
nærmere at undersøge Farvespredningen.
Man danner sig hurtig et Begreb om et Legemes Farvespredning ved en grafisk
Konstruktion, som ogsaa er et let Middel til at skaffe sig en ret god Bestemmelse af det
reducerede Brydningsforhold. Paa en i mange smaa Kvadrater inddelt Tavle afsættes som
Abscisse med en vilkaarlig Enhed de reciproke Kvadrater af de Bolgelængder, for hvilke
Brydningsforholdet er fundet, medens det tilsvarende Brydningsforhold, som kan formindskes
med en vilkaarlig Konstant, afsættes som Ordinat. En Kurve igjennem de saaledes bestemte
Punkter vil jeg kalde «Dispersionskurven».
For Vandets Vedkommende har jeg fundet, hvad senere nærmere skal blive godt-
gjort ved Tal, at denne Kurve efter alle bekjendte lagttagelser ved almindelige Varmegrader
er konvex, det vil sige, vender Konvexiteten i alle bekjendte Punkter i Ordinataxens posi-
tive Retning. Denne Konvexitet aftager med Varmegraden, Kurven bliver ifølge Rühlmanns
Iagttagelser retliniet ved 80% C. og gaaer derefter over til at blive konkav.
At dette nu ikke er en Særegenhed, som kun gjælder for Vandets Vedkommende,
kan man overbevise sig om ved til Exempel at kaste et Blik paa Wüllners særdeles gode
Bestemmelser af forskjellige Legemers Brydningsforhold (Pogg. Ann. 133). Dette er bestemt
for Brintspektrets tre Linier (He, Hg og Hy), og Kurven er i Wüllners Beregning betrag-
tet som retliniet, idet der til Beregningen kun er benyttet to Konstanter i Dispersionsform-
len. Saaledes finder MWüllner for Glycerin
jagt. beregnet Diff.
na == 1,453177 1,453210 — 33
ng — 1,460868 1,460804 + 64
ny — 1,465064 1,465097 — 33
saaat altsaa de iagttagne Værdier af Brydningsforholdet for den mindste og den største
Bolgelængde ere lavere, for den mellemste hojere, end de beregnede, hvoraf folger, at
Dispersionskurven ogsaa for Glycerin er konvex. Det samme gjælder for alle Blandinger af
23 225
Glycerin og Vand, for Blandingen af 1 Alkohol og 2 Glycerin, saavelsom for Chlorzinkop-
losningens forskjellige Blandinger med Vand.
Disse Exempler turde være tilstrækkelige til at gjøre det uomtvisteligt, at Disper-
sionskurven kan være konvex. Jeg lægger Vægt paa denne Kjendsgjerning, fordi den staaer
i bestemt Modstrid med Christoffels Dispersionsformel (Pogg. Ann. 117), som man i alle
senere Undersøgelser ikke har undladt at tage Hensyn til og tillagt stor Betydning, hvad
den ogsaa ganske vist maatte have, hvis den viste sig overensstemmende med Erfaringen.
Christoffel har nemlig af Cauchy's Dispersionstheori, udledet Formlen
70 V2 2)
al FE VIER,
Vas ; 5
hvori kun de to positive Konstanter n, og A, indgaae, og som altsaa vilde gjøre det mu-
ligt, at bestemme Farvespredningen alene af to lagttagelser ved forskjellige Bølgelængder.
Denne Formel er imidlertid uforenelig med en konvex Dispersionskurve. Sættes nemlig
n
A
72 = COEUR
saa ere x og y Dispersionskurvens Koordinater, og man vil da have
No
VI 2,
Vi +VI1—x
dy _ No 1
ERE VE
dy. mn, I | | 1 Få 3 |
ei een MONET ||
d?
Heraf følger, idet æ ikke kan være større end 1, at aa er positiv for alle de Verdier, x
x
kan have, og at altsaa Dispersionskurven altid maa være konkav.
Idet vi nu ville lægge Cauchy's Formel
1. (OE 1b)
til Grund for Beregningen af A, vil det vere til en vesentlig Lettelse for Regningen, forud
at bestemme A som lineer Funktion af Brydningsforholdene for de forskjellige benyttede
Spektrallinier. De forskjellige Bolgelengder, for hvilke Brydningsforholdene n,, %s, ...n»
ere bestemte, være betegnede ved A,, Ag, ... Am, til Maal for hvilke en ganske vilkaarlig
Enhed kan vælges. Sættes
1 DR 1
ae Pi 12 Pa) NET mn
have vi altsaa de m Ligninger
29%
226 24
A+ Bp, + Cp + ...,
= A+ Bp, + Op’ + +) (12)
Nm = A+ Bpn + Cpn? + wenig
og kunne ved disse bestemme ligesaa mange Konstanter A, B, osv.
3
|
3
|
Betragte vi Ligningen
PıPa +++ Pm Pı &ı Pa &a Pm &m
= = = ee 13
(P1— ©) (pa — À) +++ (Pm — &) py—at p,—at Pm — ®’ ee
sees det ved Addition af Brokerne paa højre Side, at Storrelserne @,, &2, :.. Gm tilfreds-
stille Ligningerne
@,+a,+...am=— 1, | 14
C3 D°3 + a, pro +--+ Om Pm = 0,
hvor Exponenten s kan vere ethvert af de hele Tal fra 1 indtil m— 1, begge inklusive.
Multipliceres altsaa den første Ligning (12) med @,, den anden med «,, osy., og adderes
Resultaterne, erholdes
A == 05 ni > Oy Mo 220m Nm,
eller, under en for den numeriske Beregning bekvemmere Form,
A = 1, + ao (no — 21) + ag (M3 — 2)... Om (Mm — Ni). (15)
Disse Koefficienter & bestemmes nu let af Ligningen (13) ved Dekomposition af Broken paa
paa Ligningens venstre Side, hvorved findes
RD P1P2-++Pm_
Py (Ps — P1) (Ps — Pa) --- (Pm — Pa)”
un Pi Po: Pm
i Pa (Pi — Pa) (Ps — Pe) .++ (Pm — Po)” (25)
Pi Pe +: - Pm
Pm (P1 — Pm) (Po F1 Pm) see (Pm — 4 — Pm) å
Betegne vi saaledes de til Zi-, Na- og Tx-Flammen svarende Bolgelængder ved
Cm
z 1 1
11, 42 08 dg, og tage A, som Enhed, saa er efter Ketteler ME 1,138953, DE 1,254636,
3
hvoraf p, = 1, po = 1,2921, ps = 1,57411.
Dernæst beregnes ifølge (16), idet m er 3, @, og &3, hvilke Verdier, indsatte i
(15) give
A = nj; — 19,127 (nz; — Nya) + 8,160 (Nr — ara). (17)
Ved Beregningen af de folgende Formler ere Ängströms Bestemmelser af Bolge-
lengderne saavel for de Fraunhoferske som for Brintspektrets Linier lagte til Grund. Be-
tegnes Brydningsforholdene for disse sidste ved ne, ng og ny, saa findes
A = Ne — 5,983 (ng — na) + 3,046 (ny — Ne). (18)
25 227
Af Brydningsforholdene nz, mp, nz og ng for de Frauenhoferske Linier B, D, E
og @ findes
A = np — 29,857 (np — ng) + 17,197 (ng — nz) — 1,4948 (ng — nz), (19)
og af Brydningsforholdene xc, nz, nr 08 n for de Fraunhoferske Linier C, E, F og A findes
A = ne — 28,145 (ng — nc) + 20,820 (nr — Ne) — 1,5082 (ny — ne). (20)
Ved de sidste to Bestemmelser ere altsaa de fire forste Led af Dispersionsformlen
medtagne. Hvorvidt man med Fordel kan gaae endnu videre og medtage flere Led, afhænger
af den Nøjagtighed, hvormed Brydningsforholdet er bestemt, idet lagttagelsesfejlene faae en
bestandig større Indflydelse paa den beregnede Værdi af A, jo flere Led der medtages.
Saaledes vise de ovenforstaaende to Ligninger, at en Fejl i et af Brydningsforholdene kan
vise sig indtil næsten 30 Gange forøget i A; dette turde derfor være Grændsen, hvortil man tør
gaae, saalenge man ikke har opnaaet nogen større Nojagtighed end den, der hidtil er naaet
med Prismet. Tager man til Exempel de 7 første Led med af Dispersionsformlen og be-
stemmer A ved Brydningsforholdene for de 7 Fraunholerske Linier fra 6 indtil H, saa vil
en Fejl n&sten kunne blive foroget 1000 Gange og Resultatet derved saa godt som blive
fuldstendig ubestemt.
Vi skulle nu af de nojagtigste bekjendte Iagttagelser søge at bestemme Vandets
reducerede Brydningsforhold ved 20° C., i Nærheden af hvilken Varmegrad de fleste lagt-
tagelser ligge.
Rühlmann har for denne Varmegrad
Ny; = 1,33075, "ya = 1,33294, Nm = 1,13485,
og har heraf ved Beregning fundet
A = 1,32361, hvoraf nn. — A = 0,00931.
Her ere kun de to første Led af Dispersionsformlen medtagne og kun de to Brydnings-
forhold for Zi- og Th-Linierne benyttede. Medtages derimod tre Led, erholdes ved Hjælp
af Ligning (17)
A == 1,32232 0g nv — A = 0,01062,
altsaa en betydelig mindre Verdi for A.
Landolt (Pogg. Ann. Bd. 117 og 122) har for Brintspektrets Linier ved 20° C.
ne — 1,38111, ng — 1,33712, my, = 1,34038
og har, ligeledes med Benyttelse af kun to Konstanter i Dispersionsformlen, heraf fundet
, A = 1,32392,
hvorimod man ved Formlen (18) finder
A = 1,32338.
228 26
For de samme Linier og samme Varmegrad har Wiillner
me == 1,33116, ng = 1,33712, my = 1,34031,
hvoraf paa samme Maade er fundet
A = 1,32490,
hvorimod Beregningen efter (18) giver
A = 1,32337.
Af begge disse lagttageres ner overensstemmende Resultater findes endvidere
nna — 1,33300.
Fraunhofers Maalinger af Vandets Brydningsforhold ved 15° R, have givet noget
for høje Resultater, men de ere dog ikke uden Betydning med Hensyn til Farvespredningens
Bestemmelse. Som Middel af to Rekker Forsog findes
ng — 1,330956, ne = 1,331711, np — 1,333577, ng = 1,335850
np = 1,887803, ng = 1,341277, ny = 1,944170.
Heraf findes ved Formlen (19)
np — A = 0,01214
og ved Formlen (20)
np — A = 0,01030.
Idet vi forbigaae forskjellige andre, mindre nøjagtige Iagttagelser, skulle vi endnu
kun omtale van der Willigens (Verhand. der K. Akad. Amsterdam 1868).
Et Middel af Iagttagelserne ved 22,4? C. og 20° C. giver
ng = 1,33035, nc = 1,33111, np = 1,33295, nz = 1,33519,
nr = 1,33707, ng = 1,34051, ny = 1,34336,
hvoraf ved Formlen (19) findes
np — A = 0,01218
og ved Formlen (20)
np — A = 0,01106.
Disse Tal, tilligemed de ovenfor af Fraunhofers Maalinger udledede, gjælde vel ikke
nøjagtig for 20° C., men ligge dog saa nær herved, at en Korrektion med Hensyn hertil
bliver saa godt som uden Betydning.
Som det sees, findes altsaa meget forskjellige Verdier for my — A ved 20° C., nem-
lig med Benyttelse af to Konstanter i Dispersionsformlen :
0,00891 / Wüllner)
0,00908 (Landolt)
0,00931 (Riihlmann),
med tre Konstanter
0,00963 (Wüllner)
0,00962 (Landolt)
0,01062 (Rühlmann)
27 229
og med fire Konstanter
i 0,01030 (Fraunhofer)
0,01106 (van der Willigen)
0,01214 (Fraunhofer)
0,01218 (van der Willigen).
Disse Resultater ere i flere Henseender af Interesse. Det sees saaledes, hvor van-
skelig og usikker Bestemmelsen af det reducerede Brydningsforhold er, idet Afvigelserne
imellem de paa forskjellig Maade erholdte Resultater endog gaae indtil den tredie Decimal,
og det turde heraf være indlysende, at Legemernes Farvespredning i det Hele taget, da
Vandet vel neppe tør betragtes som nogen særlig Undtagelse, ikke lader sig tilstrækkelig
nøjaglig bestemme ved lagttagelsen af to eller tre Spektralliniers Brydningsforhold, saaledes
som man i Almindelighed hidtil har antaget, men at det bliver nødvendigt at gjøre Lege-
mernes Farvespredning til Gjenstand for et omhyggeligere og mere særligt Studium.
Uoverensstemmelsen i de ovenfor sammenstillede Værdier for np — A følger dog
en vis Regelmæssighed, som kaster et Lys over Vandets Farvespredningsforhold. Af de
større Tal, som erholdes, naar Beregningen udføres med tre Konstanter istedenfor med to,
sees Dispersionskurvens Konvexitet, og man seer endvidere, at denne er større, naar Kurven
bestemmes ved nz;, Ana, ?rn, end naar den bestemmes af Brydningsforholdene for Brint-
spektrets Linier, som ligge nærmere henimod Spektrets mere brydbare Del. At dette ikke
er tilfældigt, sees af de med 4 Konstanter beregnede Værdier, som netop ogsaa saavel efter
Fraunhofers som efter van der Willigens Maalinger blive mindst, naar de beregnes af
Brydningsforholdene for de stærkere brudte Straaler. Dispersionskurven er ifølge Rühlmanns
Iagttagelser retliniet ved 80° C., den bliver med aftagende Varmegrad mere og mere konvex,
og som vi see er dette fornemmelig Tilfældet for den mindre brydbare Del af Spektret.
Hermed staaer det da i Forbindelse, at Brydningsforholdet f. Ex. for D-Linien ogsaa under
4° C. stiger med aftagende Varmegrad, idet det bliver sandsynligt, at dette alene skyldes
Dispersionskurvens voxende Konvexitet og ikke en Forøgelse af det reducerede Brydnings-
forhold. Der bliver ogsaa en vis Grad af Sandsynlighed for, at Brydningsforholdets Maxi-
mum, som maaskee for en Bølgelængde imellem D og E ligger møjagtig ved 0°, atter for
den mere brydbare Del af Spektret ligger ved en højere Varmegrad, for H-Linien saaledes
maaskee ikke langt fra 2° C.
Søge vi nu af de ovenfor anførte Iagttagelser at bestemme Vandets reducerede
Brydningsforhold, saa sees det, at der vel ikke vil kunne opnaaes nogen stor Nøjagtighed,
men at det dog i ethvert Tilfælde maa sættes betydelig lavere, end hidtil antaget. Bestem-
melserne ved Hjælp af fire Konstanter maae være de nøjagtigste, og af disse ere igjen de,
som ere udledede af van der Wüligens Maalinger, i bedst indbyrdes Overensstemmelse.
Et Middeltal af disse giver
230 28
np — A = 0,0116,
medens alle de nævnte lagttagere, paa Fraunhofer ner, have næsten overensstemmende
fundet
Np = 1,3330.
Heraf folger
A = 1,3214,
gjældende for Vand ved 20° C. '
Antage vi, hvad der nu af flere Grunde maa ansees for sandsynligt, at det reducerede
Brydningsforhold har sit Maximum ved samme Varmegrad som Vandets Vegtfylde, saa er,
som tidligere bemerket, den i Ligningerne (C) og (C‘) indgaaende Storrelse & lig 21,743,
naar Matthiessens Formel for Vandets Rumfang lægges til Grund, eller, da denne Formel
giver en lidt for hoj Varmegrad (4,15° C.) for dette Maximnm, rigtigere
a == Bil (05,
som svarer til et Maximum for det reducerede Brydningsforhold nojagtig ved 4° C.
Af Ligning (C‘) findes endvidere
A(0) = 1,3219,
hvorved denne Ligning bliver
A(t) = 1,3219 + 1076 [21,05 ¢ — 2,759 2? + 0,02134 |, (C‘)
gjældende fra 2 = 0° indtil ¢ = 30° C.
IL.
Det reducerede Brydningsforholds Theori.
Udgangspunktet for nærværende theoreliske Undersøgelser over Legemernes Bryd-
ningsforhold danne de af mig i Pogg. Ann. Bd. 118 og 121 fremsatte Differentialligninger
for Lyssvingningerne. Disse ere
d 5 72) d (& gå) I dE \
dz
dy\dy dx dz de) wdé’
d (7 a) - d (= =) 1 dy (A)
dz\dz dy dx\dy dx wordt’
d (5-5) d (2 d ) fl aig
dan den de dy\dz dy w° dt?
idet æ, y, 2 og ¢ ere Rummets og Tidens Koordinater, &, y og & Lyssvingningernes Kom-
posanter i Retning af de tre Axer, og w en Funktion af a, y, 2.
Denne sidste Funktion er for et virkeligt homogent Medium en konstant Størrelse
og betegner da Lysets Hastighed i dette Medium; men som et virkeligt homogent Medium
29 231
betragtes kun det tomme Rum, det vil sige det Rum, der ikke indeholder nogen kjende-
lig Mængde af Materie, medens derimod alle homogene Legemer betragtes som kun £2/-
syneladende homogene. Funktionen @ bliver derfor for saadanne Medier en pertodisk Funk-
tion af Rummets Koordinater, det vil sige, Summen af en Konstant og en ved kontinuerlig
Forandring af Koordinaterne vexlende Størrelse, som regelmæssig i de samme Mellemrum,
«Perioder», vender tilbage til den samme Værdi.
De almindelige Integraler af ovenstaaende Differentialligninger kunne gives Form
som en Sum af Led, hvoraf ethvert indeholder en af Faktorerne
C = cos (kt —la —my— nz —d) og S = sin (kt —la — my — nz — d),
idet k, 2, m, n og d ere konstante Størrelser, som for de forskjellige Led kunne tillægges
forskjellige Verdier.
Disse Faktorer ere, som man seer, periodiske Funktioner saavel med Hensyn til
Rummet som til Tiden, og representere en fremadskridende plan Bolge, hvis Periode i
Retning af Bolgens Normal er Bolgelengden og med Hensyn til Tiden er Svingningstiden ;
Forholdet imellem disse er Lysets Hastighed.
Som Koefficienter til disse Faktorer indgaae Størrelser, der ganske afhænge af den
eneste i Differentialligningerne givne Funktion af a, y, z, nemlig mø, og som derfor, ligesom
denne, maae være periodiske Funktioner med Hensyn til Rummet og med tilsvarende Perioder.
Disse periodiske Funktioner kunne hver betragtes som en Sum af to Led, nemlig af en
konstant Størrelse, som er Funktionens Middelværdi, og en ren periodisk Funktion, hvorved
vi da forstaae en saadan, hvis Middelværdi er lig Nul. Funktionens «Middelværdi» findes ved
Multiplikation med dæ dy dz, Integration over enten hele eller en tilstrækkelig stor Del
af Legemets Rumfang og Division med dette Rumfang.
Betragte vi nu det til en enkelt plan Bølge svarende Led af det almindelige Inte-
gral, ville vi altsaa kunne sætte
E = (§& +55) U S,
4 = (No +92) C+ 7 8, (1)
[= (fo 5,05 5,
idet &,, mo, &o ere konstante Størrelser, &,, 93, Lo 08 &1, N1, 61 ren periodiske Funktioner.
I Koefficienterne til S ere de konstante Størrelser udeladte, da de kunne tænkes bortfaldne
ved en Forflyttelse af Koordinaternes Begyndelsespunkt. Det er her alene Opgaven at be-
stemme det betragtede Legemes reducerede Brydningsforhold, det vil sige den Grændse,
hvortil Forholdet imellem Lysets Hastighed i det tomme Rum og i Legemet nærmer sig,
naar Bølgelængden bestandig voxer. Vi forudsætte altsaa, at Perioden i C og S i Retning
af Bolgens Normal er en Orden større, end Perioderne i &,, & 0. s. V.
Indsættes de i Ligningerne (1) givne Udtryk for &, y og ¢ i Differentialligningerne
Vidensk. Sclsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd., 8 Bd. V. 30
232 30
(A), saa vil der ved Differentiationerne fremkomme Storrelser af forskjellige Ordener. Me-
dens nemlig for Exempel
d? C0 aC
Se das ge
i Almindelighed ere Storrelser af samme Orden, saa er derimod
i Almindelighed to Ordener større end disse, fordi Perioden i &, er forudsat at vere en
Orden mindre end Perioden i C.
Nu maae alle Led af den hojeste Orden indbyrdes heve hverandre, hvorfor man ved
den omtalte Substitution i Ligningerne (A) erholder af den forste Ligning
dE dns d (dt, dé, 0
dy\dy 7) = A A
og af de to andre Ligninger hermed analoge Udtryk.
Heraf folger da, at man maa have
re ap) dP dy” La FE?
idet # er en periodisk Funktion.
Differentieres endvidere den første Ligning (A) med Hensyn til æ, den auden med
Hensyn til y, og den tredie med Hensyn til z, og adderes de saaledes erholdte Ligninger,
saa vil man, da alle Led paa venstre Side forsvinde, erholde
dialer d 1 dy d 1 at
dai dé ede da
Indsættes heri de ved (1) og (2) givne Udtryk for &, 7 og &, og bortkastes ligeledes
her de Storrelser, som ere af lavere Orden, saa faaer man
d dF di di d dF
dz w =a (fo = = Tay oF wo at + a Le ae =) acne: (3)
Heraf bliver da Funktionen F at bestemme med de Betingelser, som folge af Lig-
ningerne (2), at dens Differentialkoefficienter med Hensyn til 2, y, 2 blive ren periodiske
Funktioner. Er dv et Element af Legemet, v dettes Rumfang eller en tilstrækkelig stor
Del af dets Rumfang, saa skal man altsaa have
(eo - Fi FE dF 0, (2 dF 0, (4)
Jv dy ) vd
0
v dx
idet Integrationen udstrækkes over hele Rumfanget v.
Vi maae endvidere af Differentialligningerne (A) udlede de Ligninger, som kunne
tjene til Bestemmelse af det reducerede Brydningsforhold. Ved Indsættelse af de i (1) givne
Udtryk for &, y, & i Ligningerne (A) og Sammenligning af Koefficienterne til C, erholdes af
den forste Ligning
31 233
oO a a k? “
(2? + m? + n°) 5, — LE, + m No FAR Lo) +S = wo (So + 82),
idet S er en Sum af ren periodiske Funktioner, som vi ikke behøve nærmere at angive.
rid di F ;
Ved Multiplikation af denne Ligning med = og Integration over Rumfanget v vil denne
i : GT & :
Sum F altsaa forsvinde, og indsættes TE istedenfor &, ifølge (2), saa faaes paa denne
Maade den første af Ligningerne
2 9 OT dF
(bm? +78) 8 — HE mq tnt) = à (8 +55),
9 9 "dv k? dF i
(+ m? + n°) no ml, + mayo +R bo) = \ = o (m +) (5)
2 ° dv k? dF
Pm 4 ny — mn (180 + may tubo) = VO (tz)
medens de to andre Ligninger erholdes paa analog Maade.
Nu er Lysets Hastighed i Legemet, overensstemmende med en ovenfor (S. 231)
gjort Bemerkning, bestemt ved Forholdet
Be iR
VE + nn
og kaldes Hastigheden i det tomme Rum O, saa er det søgte Brydningsforhold A be-
stemt ved
PR Danse
Ve o" aa ri LR (6)
Dette er i Almindelighed, naar nemlig Legemet ikke antages isotrop, ikke ens for
enhyer Syingningsretning, men man kan dog altid, hvad jeg paa et andet Sted (Pogg. Ann.
Bd. 118) nærmere har paavist, vælge Retningen af de retvinklede Koordinataxer saaledes, at de
Svingninger, som foregaae i Retning af en af disse Axer, forplante sig i en paa Svingnin-
gerne lodret Retning. Betragtes saaledes alene Svingningerne i Retning af anes Axe, idet
man setter
no — 0 08 fo = 0,
saa er den plane Bolges Normal lodret paa anes Axe, hvoraf følger
i = (0),
Brydningsforholdet for disse Svingninger, som vi ville betegne ved A,, er altsaa
= 0 Ven? + må
k
Vi indføre nu istedenfor F en ny Funktion @ bestemt ved
F=cx+g(+5,)
hvor c er en Konstant, og sætte tillige
A,
30*
234 32
2
R = — Rd,
idet w altsaa er en periodisk Funktion, som forsvinder udenfor Legemet, naar dette tænkes
omgivet af det tomme Rum, for hvilket w er lig O.
Ved disse mma forandres Ligning (3) til
dø d dp d dp dw
Agta. ae dy ay ae Ve axe (7)
idet Ag =
medens den forste Ligning (4) bliver
dv dp
etle+ Bi) \F =,
og den første Ligning (5) for 2 — 0 giver
A dv k?
mt =) Fat w (1 + DE) e+ Eur
Sættes heri
O? (m? + n°)
a ar A,’,
og elimineres e ved Hjælp af den ovenforstaaende Ligning, vil man finde det reducerede
Brydningsforhold A, for de her betragtede Svingninger, som ere parallele med anes Axe,
bestemt ved
dv dp dv dp
42014) ea (t+ 32). (8)
Heri skal g bestemmes af den ovenforstaaende Differentialligning (7), hvortil slutte sig de
to Betingelser, som følge af Ligningerne (4), nemlig
dv dø dv dp
0 og }
ent 0
Derimod betragte vi som bevist, at man kan vælge Koordinataxernes Retning saa-
ledes, at man samtidig med y, — 0 og ¢, = 0 har 7 = 0, hvorved de to sidste Lignin-
ger (5) give
dq
urn = 0 og urn = 0. (10)
Disse Betingelser antages altsaa ante opfyldte ved Valget af Axernes Stilling.
At Differentialligningen (7) erholdes ved Integration
[rca doe en dv’ yok d(dv'_ dg’
g = A, (s+ 1)+4,|% ag aN À vor]; Gl
hvor r = Vie — x) + (y — y + (2— 2), do! = da‘ dy! de‘ ogw og gf de til w og 9,
ved Forandring af x, y, 2 til x’, y‘, 2, svarende Funktioner. Integrationen kan her tænkes
33 235
udstrakt over hele det ubegrændsede Rum; men det sees, at alle de Elementer af Integralet,
for hvilke Punktet x‘, y‘, 2' ligger udenfor Legemet, forsvinde paa Grund af, at y‘ her er Nul.
Vi ville nu indsælte denne Verdi for p i Udtrykket
Rumfanget v, til hvis Grændser dette Integral skal udstrækkes, og som kun skal opfylde
den Betingelse at være tilstrækkelig stort til at ovenstaaende Integral kan fremstille en
4 d 3 2
Middelværdi af I ville vi antage at være en Kugleflade, beliggende indenfor Legemet,
med Centrum i Begyndelsespunktet og med en tilstrækkelig stor Radius R. Sættes
dv = Q? sin 0 do dø dø,
saa vil det ovenforstaaende Udtryk blive
R T 27
ede) . dp sind dp
= sin 0d6 \ dw (cos 0 kee oder).
0 0 0
Ved delvis Integration af det sidste Led med Hensyn til @ forandres dette Udtryk til
R TT 27
do . d 9
> V sin 0 cos 0 dû \ dø de op. (12)
o 0 0
Betegne vi ved P den Del af dette Integral, som erholdes ved istedenfor @ at indsætte det
første Led i (11), og sættes
co TE 2n
d dv‘ dp! d i d 4
| = v'( +1) = (cos 0 a) 0° do! \ sin 0 do’ dur I,
4n dx) r dx do o db
idet sfæriske Koordinater ogsaa her indføres og for Kortheds Skyld f* sættes istedenfor
an (2 + 1), saa erholdes
Are dæ'
4 7 Irı 90 7 927
del . dee on 2 , à cos 0 — I DØRE ON PES fe
= \, \sin 0 d \ dø aes (cos eus == ) odo’ \ sin 0‘ dø” \ dw Fa
0 0 0 0 0 ö
hvor r = Vo?+ 0 — 20 0’ (cos 6 cos 6! 4- sin @ sin 0° cos (w — w'}).
Nu er, som bekjendt,
n 027 ae o>e
sin van dot — åg
r Art ‘
0 0 Sqn for p< D
0
236 34
f z in (3 cos 1) for 9 > 9
; 3 cos 79 — 1 3 o?
08 sin. 0.00 N ao een df
/ À ’ 0° '
> > Tu el,
ved Hjælp af hvilke Formler man vil finde
Tt 27 R 90 co
Tass in 6° do‘ Ado d 2 £4 do‘ | hr Ne
phase oa læ iur f' do’ + 5 (cos 79" — 1)o gor |
Q
0 0 0 0
R e R
z thy DAR ES ay (ore
Heri er aile, do! = Eee
| 0 A 0 Så (u 1%
An \dod „\do „ do‘ „
08 3 | v de" | 0‘ jf 0‘ f
0 o R
idet v — = a Re.
Da Legemet og derfor ogsaa À kan tænkes saa stort, som man vil, saa er det
sidste Udtryk en forsvindende lille Storrelse, og man faaer alene
R 7TL 271
4 do‘
P=-—-—n EE sin 6° dø' \ dw‘ f,
0 0 0
eller, naar atter retvinklede Koordinater indføres og f* gives den oprindelige Betydning,
ide dø \
2 u
Vi have endvidere tilbage at indsætte i Integralet (12) istedenfor m de to andre Led
fra Ligningen (11). Ved paa samme Maade at udføre Regningen for disse to Led, vil man
imidlertid finde, at Resultatet her bliver Nul, saa at man altsaa erholder
É = ; (Tu (2: i 1). (13)
I Analogi hermed sees det, at man maa have
"dv dp 1 (dv dp "dv dp 1edv dp
ep tale ee == 5 dz”
hvilke Ligninger tjene til at vise, at Integralet p, saaledes som det er bestemt ved (11),
opfylder de to Betingelser (9), idet disse nu ved de ovenforstaaende to Ligninger lade sig
udlede af Ligningerne (10).
Det reducerede Brydningsforhold A, for Lyssvingningerne i Retning af anes Axe
var i Ligning (8) bestemt ved
ARS) — (2a +ui (145%);
35 237
heraf kunne vi nu ved Hjælp af (13) eliminere (oe og saaledes erholde
A,?—1 Lk dp n
Paa samme Maade kan Brydningsforholdet for Svingningerne i Retning af y'nes eller z’nes
Axe bestemmes, og de til (14) og (7) svarende Ligninger kunne let dannes af disse ved
Analogi. For ésotrope Legemer ere selvfølgelig den ovenfor udførte Regning almindelig
gjældende for en hvilkensomhelst Retning af Lyssvingningerne.
Regningen er indtil dette Punkt gjennemført uden nogen hypothetisk Forudsætning.
Ved at sammenholde det her vundne Resultat med de Resultater, Forsøgene give, fremstiller
der sig nu en meget nær liggende Hypothese, som det da gjælder om nærmere at ud-
vikle i dens theoreliske Konsekvenser, og det maa da vise sig, om der er Mulighed for
påa denne Maade at komme til Kundskab om Legemernes indre molekulære Forhold.
Det er bekjendt, at Forsøgene med en vis Grad af Tilnærmelse vise, at Brydnings-
evnen (4? — 1) v og endnu nærmere Produktet (A —1)v, som ogsaa kan gives Formen
A? — 1
v, bliver konstant ved Forandring af Legemets Rumfang. Heraf kan man da slutte,
A+
at ogsaa den i (14) angivne Funktion af Brydningsforhold og Rumfang, nemlig
A? il 5
A? +2 ?
med samme Ret kan betragtes som tilnærmelsesvis konstant.
Det ligger da nærmest at prove, hvorvidt dette har sin Grund i Uforanderligheden
O
af Funktionen w eller, hvad der er det samme, af de molekulere Brydningsforhold (3):
En umiddelbar Følge heraf er Antagelsen af uforanderlige, ved tomt Rum adskilte Molekuler.
Disse maae nødvendigvis betragtes som gjennemsigtige, da ellers ikke Legemet selv vilde
kunne være fuldkommen gjennemsigtigt.
3
Funktionen w= 7 — 1 er altsaa ifølge denne Hypothese uforanderlig indenfor Lege-
mets Molekuler og Nul udenfor disse, saaat alle Elementer af Integralet i (14) forsvinde
udenfor Molekulerne. Dette Integral indeholder foruden det uforanderlige Led w ogsaa Funk-
tionen g, som vi nu skulle søge nærmere at bestemme for de ésotrope Legemer, uden dog
at indføre nogen yderligere indskrænkende Forudsætning med Hensyn til Molekulernes Form
eller Brydningsforhold. Om saaledes et Molekul skal betragtes som enkelt eller som et
System af flere uforanderlig forbundne, faaer derfor ingen Betydning i den følgende Regning.
I det her betragtede isotrope Legeme tænke vi os Molekulerne uregelmessig lejrede,
saaledes at alle de ensartede Molekuler findes omdrejede i Legemet i alle mulige forskjel-
lige Stillinger. Lægges i ethvert Molekul et med Molekulet fast forbundet Koordinatsystem,
238 36
hvis Axer, som vi ville betegne med a, & og ce, lægges gjennem de ensartede Punkter i
alle ensartede Molekuler, saa vil et Punkt i en af disse Axer fra det ene Molekul til det
andet efterhaanden gjennemlebe alle Elementer af en Kugleflade.
Af Differentialligning (7) for Funktionen g er Integralet (11) udledet, hvilket ogsaa
kan gives Formen
(= dee Gh hee ad
z = [Er (SE + 1) +500 want ve]
Dette Integral, som er nett over hele Legemet, kan deles i to Dele, hvoraf den ene
alene omfatter det enkelte Molekul, hvortil Punktet a, y, 2 hører, medens den anden Del
(à
strækker sig over alle de andre udenfor dette. Vi ville betegne den forste Del ved \ og
(e)
den anden ved \ ‘
Sættes nu
(à)
n TE el a aXe „ax“
ae a > lai: ) (aa + 1) Tag! aa + iv LÀ
ale)
Bs V\aopd (ax Ow CCE Go GD
35 An)r Eve ie nets male
É Ch a Gh Gps dd nn
N Pere ee
ai a 7 Liv da‘ ne dl Ti ave |
(e)
; MNEs tind NÆ GX aid. Vy XG
ip ee a dx‘ Bead dy Tag? =}
og fortsættes saaledes i det uendelige, saa vil man ved Addition af disse Ligninger erholde
den ovenforstaaende Ligning for @, naar man sætter
MED FAG ED LE are FE (16)
Tilsvarende Udtryk, som erholdes ved Ombytning af Bogstaverne X og x med Y og
y eller med 74 og 2, ville vi betegne ved Y, Y,, Ya, ... 08 2, Z,, Z, ---
Have vi for det betragtede Molekul bestemt en Funktion A af Koordinaterne a, 6,
c, som ere uafhengige af Molekulets Stilling i Rummet, ved Ligningen
0)
1 dv'r d ar’ a Va! d AX!
9 == = 4 zu !
dt D r lær I +1) N MCE ae |?
hvor a, b, c og a‘ 5b’, c‘ tænkes istedenfor +, y, 2 og a’, y‘, 2‘ i DA r og yw’, og ere lige-
ledes Funktionerne % og € bestemte ved de to hermed analoge Ligninger, som fremkomme
ved Ombytning af Bogstaverne A, a med %, 6 og med C, c, saa kunne vi heraf let be-
37 239
stemme Funktionen X, gjældende for en hvilkensomhelst Stilling af Molekulet. Denne
Stilling være bestemt ved Vinklen 0, som æ'nes Axe danner med a'nes Axe, og ved Vinklen
w, som Koordinatplanen ab danner med en Plan gjennem æ'nes og anes Axe.
Man multiplicere den ovenstaaende Ligning for A med cos 0, og Ligningerne for
3 og € henholdsvis med sin 0 cos w og sin 9 sin w, og addere de erholdte tre Ligninger.
Bemærkes det nu, at man for enhver Funktion 7 har
CHE) all Ged’ Gh GN Gh at
Satta + er Var de de — da” de vr dy Ÿ dy + ae de?
og desuden, at man har
ae cos poe sin 0 cos ur sin @ sin wo = FED
saa sees det, at den erholdte Sum faaer samme Form, som den forste Ligning (15), og at
man ved Sammenligning med denne faaer
X = AA cos 9+ sin 6 cos m+ C sin 9 sin w.
Vi skulle nu ved i Ligning (14) efterhaanden at indsætte X, X, o.s.v. for p søge
dip!
at bestemme Verdien af de saaledes fremkomne Led, og have altsaa forst at bestemme
ig dX
Udv,
hvor Integralet omfatter alle Legemets Molekuler. Denne Integration kan udføres saaledes,
at man fra et Punkt i et Molekul gaaer over til det tilsvarende Punkt i et andet hermed
ensartet Molekul og saaledes videre til alle ensartede, paa forskjellig Maade stillede, Mole-
kuler, hvorefter først Integralet tages for alle Punkter i Molekulet. Det samme kan kortere
udtrykkes paa en anden Maade, hvad vi i det Følgende ville foretrække, nemlig saaledes, at
man istedenfor det Element i ovenstaaende Integral, som tilhører Punktet a, 6, ci et
Molekul, tager Middelverdien af alle de Værdier, dette Element erholder ved Molekulets
Omdrejning i alle Retninger. Er saaledes Molekulets Stilling ligesom ovenfor bestemt ved
Vinklerne 6 og w, saa sættes
en 27 a
dX p 1 DE
7 Br Lis :
\æy ide JE 0 dø \ dw TE
Vi have nu i :
dX dX aXe dÆ À
da da S0 + sin 0 cos © +, sin @ sin w,
og X = 2% cos 0 + BX sin 9 cos © + C sin 6 sin w.
Indsættes disse Værdier ovenfor, erholdes ved Integration
ax il fp GAIL CSN GE
Vu, — za Ga pel
et Udtryk, som er uafhengigt af Molekulernes Afstande og derfor ogsaa, ifolge vor Forud-
setning, af Legemets Varmegrad og Rumfang.
(17)
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række., naturvidensk. og mathem. Afd, 8 B. V. 31
240 38
Vi gaae dernæst over til Bestemmelsen af
ax
\ doy TER
hvor X, er bestemt ved den anden Ligning (15), som ogsaa ved Hjælp af den første Lig-
ning kan gives den kortere Form
d d?
& de a a 9
27 da? Eu db? ar de‘?
a dx‘? ats dy” He dz
I Fig. 3 er Koordinaternes Begyndelsespunkt © lagt inden-
EE à for et Molekul i et Punkt, hvoromkring dette kan drejes uden at
Molekulernes indbyrdes Ligevægt derved forstyrres. Vi ville kalde
et saadant Punkt Molekulets Centralpunkt. P er et Punkt i det
samme Molekul, bestemt ved Koordinaterne æ, y, 2 eller i sfæriske
Koordinater ved Afstanden OP = d fra Begyndelsespunktet, Vink-
len 6, som æ'nes Axe danner med OP, og Heldningsvinklen &
imellem Planen zOP og Koordinatplanen ay. Endvidere er O!
Centralpunktet for et andet Molekul og bestemt ved Koordinaterne
Los Yor 20, Z/ et Punkt i dette, bestemt ligesom P ved Koordina-
terne x‘, y‘, 2 eller ved O'P'— 0‘ og Vinklerne 6’ og mø”. Frem-
deles sættes PP’ = r, FO’ = r, og 00! = r,, og de to sidste
Liniers Retninger være paa samme Maade bestemt ved 0,, w, og
65; Do
Det i Molekulet faste Koordinatsystem tænkes i det andet Molekul (i O') lagt saa-
ledes, at a'- Axen falder i OP‘ og Koordinatplanerne a‘b‘ og xy begge danne den samme
Vinkel w' med Planen æ‘0'P.
Middelværdien af AE for alle Stillinger af det andet Molekul, naar dette drejes
om 0’, vil vere
1 t a
—\ sin odo’ \— Àx,,
Arc r
oO 0
hvor r = Vr,?+ 0?— 2r,0 (cos 0’ cos 0, + sin 0’ sin 0, cos (0 — @;))
og X = YW cos 0! + 5! sin 6’ cos © + C' sin 0° sin ow.
Udfores Integrationen, erholdes
SpA cos 6, + A'3' sin 6, cos am, + A‘C sin 9, sin &,|,
37,”
39 241
hvilket Udtryk kan, idet 7, cos 0, = 7, —2, r, sin 0, cos ©, = yy) —y,
r, sin 0, sin o, = 2, — 2, gives Formen
d' [ 4 4 d I 4 4 4 Cl
fr, +53 SENGE |
Dernæst kan Legemet tænkes omdrejet om lh aan 0, ral forste Molekuls Cen-
tralpunkt, medens dette Molekul forbliver i uforandret Stilling.. Herved vil i ovenstaaende
Udtryk kun 7, forandre Verdi, og man finder, idet
r, = Vr,? + 0? —2rod (cos 0, cos 0 + sin 6, sin 0 cos (wy — w)),
som Middelverdi af = for alle Stillinger
1
7 2n
1 1 1
se i da, — = —.
H sin 00. dåd, \ © = a
0 0
h ; 19
Da denne Størrelse er uafhængig af x, y og z, vil den ved at indsættes for il ovenstaaende
1
Udtryk gjøre dette lig Nul. Altsaa er ogsaa
ax,
\ doy at mi 0. (18)
Dernest soges
doy",
hvor X,, ifølge den tredie Ligning (15), er bestemt ved
(é)
1 \dufd dXx,' d ‚dä,‘ d =
= N r Liv da‘ + gy? dy = de” |
Heri er dv’ et Element af det første Molekul, hvori Punktet O ligger. Da dette Molekul i
den ovenfor angivne Regning forblev i uforandret Stilling, saa vil Resultatet ogsaa her blive
gyldigt, saaledes at ogsaa her Middelværdien af X‘, bliver Nul. Altsaa er
Q dX,
\ doy = = 0. (19)
Vi ville endvidere soge at bestemme
q ax
\ doy Te,
hvor vi, ifolge den fjerde Ligning (15), have
@(e)
LO AM Pid) a Ry al ae Harz! |
iz a r Liv dn" dy” dy‘ en GE
| dX,
dy
1 vn
RING ee
an.
31*
242 40
Heri tilhører dv‘ et Molekul i O' udenfor det første Molekul i O, og dv“ et Molekul atter
udenfor det andet Molekul i O’. Et Punkt i det tredie Molekul er bestemt ved Koordina-
terne a, y“, 2", og r‘ er Afstanden fra Punktet =’, y', 2 til dette Punkt. Vi maae nu
adskille to Tilfælde, idet det tredie Molekul enten er forskjelligt fra det første, eller er netop
det samme.
I det første Tilfælde kan man anvende den samme Fremgangsmaade som ovenfor,
med den Forskjel, at det nu er det tredie Molekul, som drejes om sit Centralpunkt O”,
medens hele Legemet drejes om det andet Molekuls Centralpunkt O’. Her indtræder imid-
lertid den Vanskelighed, at det første Molekul under denne Bevægelse maa forblive paa sin
Plads, for at Koordinaterne x, y, 2 kunne forblive uforandrede, men dette er i Alminde-
lighed ikke muligt uden Forandring af de andre Molekulers relative Stillinger, hvilke For-
andringer da maatte medtages i Beregningen. Vi maae derfor tænke os Legemets Om-
drejning om O‘ udført under smaa Forandringer saavel af det første Molekuls Stilling som
af alle de andre omgivende, saaledes som Betingelserne for Molekulernes Ligevægt udfordre
det. Disse Betingelser kunne imidlertid aabenbart tilfredsstilles paa uendelig mange Maa-
der, saa at de smaa Forandringer, man nødes til at gjøre i Molekulernes relative Stillinger,
til en vis Grad blive arbitrere og kunne varieres paa uendelig mange Maader. Heraf tør
man drage den Slutning, at disse smaa Forandringer i Molekulernes Stilling under Legemets
Omdrejning ingen Indflydelse kunne have paa det endelige Resultat, hvoraf altsaa følger,
at den Del af X,, for hvilken dette Tilfælde gjælder, bliver Nul.
Fig. 4. I det andet Tilfælde tilhøre Punkterne x, y, 2 og
Pl av, y“, 2" det samme Molekul. I Fig. 4 ere Punkterne
0, P, 0‘, P', de samme som i Fig. 3 og bestemte paa
samme Maade. Desuden er P” Punktet a’, y“, 2’ og
bestemt ved sfæriske Koordinater paa samme Maade som
P ved OP“ = 6“ og Vinklerne 0” og mø”; tillige sættes
O'P" = r,‘, for hvilken Linie Retningen er bestemt ved
Vinklerne 6,‘ og w,‘, og PP“ — r‘. Retningen af de
to sidste Linier maa regnes fra O' og P" til P”, saa at
man enten maa addere 180? til de Vinkler, disse Linier
0 danne med æ'nes Axe, naar man vil regne dem i Retning
fra P“ til O' og P’, eller man maa forandre Fortegnet
for 7”. Vi ville i det folgende regne Retningen fra P“ og derfor med Forandring af For-
tegnet sætte
y'
(e)
1 | av“
XG = at 4 MY DICH
Ai 243
Ved en let Transformation af det ovenforstaaende Udtryk for X, findes
(e)
7 di di 7 1 (Ca ! a !
xX; = An re AUX \ (2 (> rr! Tay dy” STURE dz dz" |
hvori r er uafhængig af a, y“, 2, ligesom r’ er uafhængig af x, y, 2
Ved Omdrejning af det andet Molekul om O‘ forandres i dette Udtryk kun r og 7”,
og man finder som Middelværdi af == for alle Stillinger
TL 27
1 ; 1 1 0” cos y 0% (3 cos 27, — 1)
— \ sin 6° d6' \ do‘ — — —— > „A
Art O pr Ti ao Bip eae ar TOERE 1° à
0 0
idet r = Vr,2+ d?— 2r, 0d’ (cos 0, cos 0'+ sin 0, sin 6’ cos (©, — @'))
r‘ — Vr,®+0%—%r, 0 (cos 0,‘ cos 6/+ sin 6,‘ sin 0° cos (n,'—@‘))
og cos y, — cos 0, cos 0,‘-+ sin 9, sin 0,‘ cos (©, — mo").
Benytte vi for Kortheds Skyld en symbolsk Betegnelsesmaade, idet vi betegne Ope-
1 d? ad? d
rationen 7, dat a dy dy" de dz dg"
bemærkes, at man har r, cos 0, =, —x, 1, cos 0," = m, — 2",
vede/N, sogmendvidere ALA ved PARK SAV; (OP;
r, sin 0, COS ©; — Yo —Y, 0. S. v., saa kan ovenstaaende bekjendte Række gives den
EVA, DONNE 1
+; .3 =. Lun
ret mærkelige Form
hvilket Udtryk indsat i X, istedenfor = giver
X, = —
(e)
De la AUX Vary pre 169 3 +. |
Omdrejes dernæst Legemet om O, medens det første Molekul forbliver fast, saa
i 7 for alle Stillinger
findes som Middelverdi af
T4171
1 27 à
1 å 1 1 dd” cosy , 020 (3 cos ?y — 1)
— do, \d = a
wi Bodo = ten zer are Le 10758 Ty ee
0 0
idet r, = Vro?+ 02?— 2r,d (cos 6, cos 6 + sin 4, sin 0 cos (©, — &)),
= Vro2+d"2— 9r,d" (cos 6, cos 0 + sin 4, sin 0" cos (a) — w“)),
cos y = cos 0 cos 0” + sin @ sin 0 cos (o — w“).
Bemerkes det, at man har
dd" cos y = ax" + yy" + 22",
de — 2? +y +, 02 — a2 yl 1. oll?
244 42
vil man let kunne tage A,,, A,,?, 0. s. v. af denne Række, og man vil da komme til til-
svarende Rækker, for hvilke en simpel Lov lader sig udlede. Vi skulle dog ikke nærmere
gaae ind herpaa, da vi ville indskrænke Regningen alene til de første Led. Indsættes Ræk-
1 |
ken istedenfor ew i Udtrykket ovenfor for X,, og bortkastes de Potenser af = som ere
0
hojere end sjette, vil man erholde
(e)
(2 = Er! u nu Nu 9 TH + yy + 22" + ge
Xe Zi Le | de NU OX \ av y (;; a +2 =,
Heraf folger
(e)
dX, re 1 ¢ | 5 er + dv‘ uw
ETES = sa aw dv“ A" X" x PEDE
Sættes her i Integralet \ dv‘! A“ X, x" ifølge den mit) Ligning (15)
x“ dys ( aX" dr dd „da
IN X u Zu (= rn 1) + “4 y" dy" ar qa’ STE
og integreres delvis, saa vil, da w“ forsvinder ved Grændsen, dette Integral blive
V2 y‘! ee Zr 1),
hvilket Udtryk endvidere ved Omdrejning af det forste Molekul, paa samme Maade som ved
Bestemmelsen af Ligning (17), bliver
US iL CR Gp LG
| a" y (1+5 (Er + ur + q =)
Da Elementerne i dette Integral tilhøre det samme Molekul, som Elementerne af
Integralet | do w, ville vi udelade Merketegnene, og erholde altsaa
(e)
feet feel ee m
Standse vi nu ved denne Approximation og indsætte de erholdte Resultater i Ligning
(14), vil denne Ligning, idet de her betragtede isotrope Legemers reducerede Brydnings-
forhold betegnes ved A, give
(e)
A—1 ft dw dt ir: dv’ uw
i? yeu (1+ a + tz) nor (B)
Bestaaer et Legeme kun af ensartede Molekuler, hvoraf dog hvert enkelt kan vere
sammensat af flere, naar kun disse ere uforanderlig forbundne, og settes
jure» (aro (+ (FE 4.28 4 de)
hvor vi alene ville lade Integrationen udstrække sig over et Molekul, og hvis det er sam-
Tel
43 245
mensat, da over det sammensatte Molekul, saa er, naar vi kalde Antallet af disse Mole-
kuler s,
Heri betegner r, Afstanden fra Centralpunktet af et vilkaarligt Molekul i Legemets Indre
til ethvert af de andre Molekulers Centralpunkter, og S er da Summen for alle disse Vær-
1
dier af 7). Man vil altsaa have ZE SHE omvendt proportional med Kvadratet af Legemets
0
Rumfang v, og denne Sum vil nermere kunne bestemmes, saasnart man vil forudsette en
vis Lejringsmaade af Molekulerne. Antage vi saaledes, kun for at gjore dette mere anskueligt,
at Molekulerne ere lejrede i Hjornerne af ligestore. Kuber, hvis Sidelinie, Molekulernes
mindste indbyrdes Afstande, vere À, og sættes
> — en = 08
(m? + n° + p°} ’
idet S er Summen for alle hele Værdier af m, n og p fra — © til + ©, alene den en-
kelte Verdi m = n = p = 0 undtagen, saa er
1 a?
v — pe 3
= — 0g v sk
6 6 Do 7
To R
altsaa er
1 as?
Sees
FO v
Ved en anden Lejringsmaade af Molekulerne vil her kun & faae en anden numerisk Verdi.
Sættes nu
gus = P, i ri
saa bliver den ovenforstaaende Ligning for Brydningsforholdet
ABI a?
42° = P(1—5), (C)
hvor P og a? ere to af Temperatur og Rumfang uafhængige positive Konstanter, og Rum-
fanget v nærmere kan vere bestemt som Rumfanget af en Vægtenhed af Legemet. For
Dampe og Luftarter vil denne Ligning med tilstrækkelig Tilnermelse blive
2(A—1)v = P.
Ere Legemets Molekuler sammensatte af flere, som ikke ere uforanderlig forbundne,
eller ere de molekulære Brydningsforhold selv afhængige af Temperatur og Rumfang, saa
vil vel endnu Ligning (B) kunne vedblive at vere gjældende, men den har da aabenbart
tabt sin praktiske Betydning, saalenge man ikke kjender de Love, hvorefter disse indre
Forandringer foregaae.
Er Legemet en Blanding af flere andre, og soge vi af disses Brydningsforhold at
246 44
bestemme Blandingens, saa bliver der, selv om vi vedblive at fastholde Antagelsen af Mole-
kulernes Uforanderlighed, dog endnu en Hypothese at gjøre, da vi ikke kjende den Maade,
hvorpaa de forskjellige Molekuler indbyrdes ordne sig. Vi ville her forudsætte, at Lej-
ringsmaaden af Molekulerne i Blandingen og i dens enkelte Bestanddele er den samme.
Antages for Exempel Molekulerne i Blandingens Bestanddele ordnede i Hjornerne af lige-
store Kuber, saa forudsættes det samme for Blandingen, og de forskjellige Molekuler ville
da vere ifleng fordelte i Hjornerne.
| Bestaaer Blandingen af to Slags ensartede Molekuler, og er Antallet af disse i en
Vegtenhed af Legemet s, og s,, ere endvidere », 08 vg, 4; 08 My de til vogu svarende
Størrelser for de to Slags Molekuler, saa erholdes af Ligning (B)
A°— 1 1 1 a? 1 1
#r3° mom a 3 92 Ma — grape (sm + 3 82 be ”»)
$1 V1 + 89 Va
81 + So
Vi kunne heri sætte
1 1 a 9 9 a? 2, 2
Reis, +5.) =%, su —piP;, — Solo —DoPo) 25 V1 81 = Pay”, 9.2 V2 89 = 227023,
3 3 87 87
idet p, og p, ere Bestanddelenes Vægtforhold og 2, +p. — 1, medens P, og a,, P, og
a, ere de to til P og a svarende Konstanter for enhver af Bestanddelene. Desuden være
den relative Vægt af ethvert af de to Slags Molekuler, det vil altsaa ifølge den theoretiske
Kemi sige Bestanddelenes Zkvivalenttal, bestemte ved EL, og Æ,, hvorved erholdes
sı #1 _Pı
s, EB, Po
Ved Indforelsen af disse Betegnelser vil man finde
A—1 1 >
eat tees — ie tpt) (5 Ir 22) (p,PıE,a, + poP,E,a,), (D)
hvor altsaa Formen vedbliver at vere den samme som i Ligning (C). Heraf dannes da let
de tilsvarende Udtryk for Blandinger af flere Legemer.
Dette Resultat er mærkeligt derved, at Bestanddelenes Ækvivalenttal indgaae deri,
saa at det altsaa bliver muligt ad denne Vej at bestemme disse, naar man nemlig forst
med tilstrækkelig Nojagtighed ved Forsøg og med Benyttelse af Ligning (C) har bestemt de
to i denne Ligning indgaaende Konstanter saavel for de enkelte Bestanddele som for Blan-
dingen. Gaaer Blandingen over til at blive en kemisk Forbindelse, saa vil man ikke uden
ganske serlige Forudsetninger kunne bestemme Formlen for dennes Brydningsforhold,
hvorfor vi her ikke nermere ville gaae ind paa denne Opgave.
45 247
Det experimentale Bevis for Rigtigheden af de her vundne Resultater maa for-
nemmelig udledes af Forsøg over Legemernes Brydningsforhold i forskjellige fysiske Til-
standsformer. Kjendes et Legemes Brydningsforhold og Vægtfylde alene for Exempel i
draabeflydende og dampformig Tilstand, saa maa man tillige for den første Tilstand kunne
bestemme de to i Ligningen (C) indgaaende Konstanfer, og der bliver derfor i det Hele kun
faa bekjendte, til det nævnte Øjemed tjenlige, Forsøg tilbage. Som saadanne kunne alene
Forsøgene over Vand og Svovlkulstof i draabeflydende og dampformig Tilstand betragtes.
For disse to Legemer kjendes det reducerede Brydningsforhold A og Forholdet
= for den draabeflydende Tilstand, og man kan da ved Hjælp af disse to Størrelser be-
v
stemme de to Konstanter i Ligning (C), idet man af denne udleder
3 A°—1 34 dA
PS a A+” T app” dv’
5 1 Æ—1, Or GA
reizen
1 „dA dA
hvori man ogsaa, naar Vegtfylden betegnes ved D, kan sætte v = Dee en;
For Vand ved 4° C. findes nu af Ligning (C‘) i denne Afhandlings første Afsnit
A = 1,32194,
tillige er for denne Varmegrad v — 1 og ifølge I (11)
dA
FR = — 0,2976.
Heraf findes
JP == OB, CP Ss ER:
For Vanddampe er det reducerede Brydningsforhold, idet her v sættes lig 1243, bestemt ved
A=1+ EL = 1,0002597.
2v
Jamin har for hvidt Lys fundet Brydningsforholdet lig
1,000261,
hvilket Tal, naar det formindskes lidt paa Grund af Farvespredningen, er i god Overens-
stemmelse med det ovenfor beregnede.
For Svovlkulstof ved 20° C. er ifølge MWüllner
A = 1,586424, D — 1,26354, — = — 0,0007539, > == — 0,001506.
Heraf findes
P = 0,28186, a® = 0,03578.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvideusk, og mathem. Afd, 8 Bd. V. 32
248 46
Sætte vi for Svovikulstofdampe med Dulong Vægtfylden lig 2,644 i Forhold til den atmos-
færiske Luft, saa beregnes heraf Brydningsforholdet for disse
A = 1 + = — 1,001445.
Dulong har for hvidt Lys Brydningsforholdet
1,00150,
som ligeledes, da Korreklionen paa Grund af Farvespredningen her maa være meget be-
tydeligere end ved Vanddampe, er i god Overensstemmelse med den beregnede Verdi.
En anden Kontrol for Theoriens Rigtighed haves deri, at man ved Beregning af
Konstanten a?, hvad enten Legemet er enkelt eller en Blanding af flere, altid skal finde en
positiv Værdi. Dette har jeg ogsaa i det Hele fundet stadfæstet og da navnlig ved Bereg-
ningen af saadanne Forsøg, som give en tilstrækkelig skarp Bestemmelse af denne Konstant,
saaledes som Forsøgene over Legemernes Brydningsforhold og Vægtfylde saavel i dampformig
som i fast eller draabeflydende Tilstand, og jeg maa udtrykkelig bemærke,, at Svovl, Fosfor,
Arsenik ikke danne nogen Undtagelse. De meget lave Tal, som Hr. Schrauff i forskjellige
Afhandlinger har anført for disse Stoffers Brydningsevne i Dampform, beroe paa en ligefrem
Fejltagelse, idet han urigtig har benyttet den til 0° og 760™™ Tryk beregnede Vægtfylde
for disse Dampe, medens Brydningsforholdene ere fundne af Leroux ved de paagjældende
Stoffers Kogepunkt. Leroux har vel selv benyttet den samme Vægtfyldebestemmelse, men
kun til en Sammenligning af Brydningsevnen for disse Dampe indbyrdes.
Rettelse.
Formlen (b) Side 219 skal være
ds
dt
= — 0,450 + 2,6410 £ — 0,03027 t?
Bidrag til Kundskab
om
Pislenes Bendelorme
af
H. Krabbe,
Dr. med.
Med 10 Kobbertavler.
Vidensk, Selsk. Skr., 5. Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd, 8. Bind, VI.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S, Muhle,
1869.
De fremgaaer af alle systematiske Skrifter om Indvoldsormene, at det overveiende Antal
af de Bændelorme, man har henfort til Slægten Taenia, forekommer snyltende hos Fugle.
Rudolphi (1819) nævner 84 Arter, som findes hos Fugle, 46 hos Pattedyr, 11 hos Fisk
og 4 hos Krybdyr. Diesing (1850—1864) omtaler 242 Arter, som findes omhandlede i
Literaturen, og af disse udgjøre Fuglenes Tænier de 138, saa at Forholdet ogsaa hos ham
omtrent bliver det samme. De ere fordeelte blandt de forskjellige Ordener paa følgende
Maade:
BOSS Nome] EME CT 40 Arter
HEV ad EULER ee re AL 37 —
== SWNGMEO EE ee: 36 —
— Due-, Hanse- og Strudsfugle. . . . . . . . .. 13 —
A TE NO ON TE WHA aed ts pats) rts 9 —
<=) SEVONIUE Op VAR ee en glei 8 —
Over Halvdelen af disse, rigtignok for storste Delen yderst ufuldkomment beskrevne,
tildeels endog blot benævnte Arter, er altsaa funden hos Svomme- og Vadefugle. Spurve-
fuglene ere, naar man seer hen til deres Talrighed, ikke rige paa Bendelorme, og Rov-
fuglene huse kun faa Tenier, medens det blandt Pattedyrene netop er de kjodedende, hos
hvilke de fortrinsviis forekomme. Man kunde troe, at det muligen beroede paa, at Svømme-
og Vadefugle i denne Henseende vare bedst undersøgte; men dette er ikke Tilfældet. Ved
den overordentlig ivrige Indsamling af Entozoer, som fandt Sted i Wien i dette Aarhun-
dredes Begyndelse (Nr. 21. — S. 65 o. f.), blev indtil 1821 et Antal af 18,082 Fugle, hen-
hørende til 341 forskjellige Arter, Gjenstand for Undersøgelse, og hos disse fandtes Tænier
1,817 Gange eller hos 10 %, nemlig hos
252 à
311 af 1,014 Vadefugle, horende til 57 Arter, d.e. hos 31 %
239 - 936 Svommefugle — 55 — — 26 —
114 - 810 Klattrefugle — 32 — — 14 —
874 - 11,006 Spurvefugle — 139 — — 8 —
139 - 2,059 Due-, Hønse-
og Strudsfugle — 23 — = =
140 - 2,257 Rovfugle — 35 — — 6 —
Hvor Antallet af de undersogte Individer har været saa betydeligt, kan der ikke
være Tvivl om, at Procentantallet giver et Billede af det virkelige Forhold, og det maa
saaledes ansees for sikkert, at Tænier i det Hele taget forekomme langt hyppigere hos
Vandfugle end hos Landfugle. Blandt de sidste findes de fortrinsviis hos Klattrefuglene.
Af Spurvefugle undersøgtes særdeles mange, og der blev hyppigst fundet Bændelorme hos
Slægterne Oriolus, Hirundo, Alauda, Turdus, Corvus, Sitta, Sturnus, Muscicapa, Capri-
mulgus og Lanius, i den Orden, i hvilken de ere nævnte, i Gjennemsnit hos 18 %; der-
imod fandtes de kun hos 2 % af de øvrige, nemlig Upupa, Parus, Motacilla, Coracias,
Merops, Fringilla, Emberiza, Loxia, Alcedo og Ampelis, ligeledes i den nævnte Orden.
Endnu større viser Modsætningen sig imellem Slægterne Oriolus, Hirundo og Alauda, af
hvilke 26 % havde Tænier, og Æmberisa, Loxia og Ampelis, hos hvilke de kun fandtes
hos 0,7 %. Det viser sig saaledes, at det fornemmelig er hos Fugle, der leve af Fisk og
hvirvelløse Dyr, at Tænier forekomme, hvad der ogsaa stemmer med det Lidet, man veed
om disse Bændelormes Udvikling.
Har man end saaledes i stort Omfang indsamlet Bændelorme af Fugle, saa er det
indvundne Materiale dog kun blevet meget lidt bearbeidet, og det er overhovedet kun et
ringe Antal Arter, der ere saa godt beskrevne, at de derefter lade sig gjenkjende. Deels
har man ikke havt sin Opmærksomhed henvendt paa de Kjendemærker, som i denne Hen-
seende maatte have meest Værd, men fornemmelig givet Beskrivelser af Hovedets og Led-
denes hos disse Dyr meget vexlende Form, deels har ogsaa Mikroskopets ufuldkomnere
Indretning forhen afgivet et mindre godt Hjælpemiddel til deres Undersøgelse end nutildags.
Allerede Bloch og efter ham Rudolphi havde tillagt de Kroge, hvormed Bændel-
ormens Hoved ofte er forsynet, saa stor Betydning i systematisk Henseende, at de ind-
" deelte Tænierne i to Hovedgrupper, eftersom de vare bevæbnede med Kroge eller ikke.
Men ofte ere disse Organer meget smaa; naar Snabelen er fremskudt, gaae de desuden let
tabte, hvorimod de, naar den er indtrukken, kun blive synlige, efterat man har gjort Hovedet
gjennemsigtigt, og saaledes kom Rudolphi i mange Tilfælde til at oversee dem. Det
blev først fremhævet af Mehlis (Nr. 24. — S. 195. Anm.), senere af v. Siebold (Nr. 28.
5 253
— 5. 204) og Dujardin (Nr. 30. — S. 556), at mange af de Tænier, Rudolphi havde
anseet for kroglose, virkelig have Kroge. Den sidste Forfatter gjorde tillige opmærksom
paa, at der blandt Fuglenes Tænier vel gaves krogløse Arter, men at disses Antal var for-
holdsviis meget ringe.
Dujardin var den første, som gav tilstrækkelig nøiagtige Beskrivelser af disse Dyr,
idet han navnlig ogsaa tog Krogenes Antal, Størrelse og Form med i Betragtning. Af
Fuglenes Tænier ansaae han kun 32 Arter (blandt hvilke to krogløse) for tilstrækkelig
kjendte, til at de kunde ordnes systematisk, og han benyttede dertil foruden Krogenes For-
hold, forsaavidt saadanne fandtes, ogsaa Kjønsaabningernes Stilling. Blandt de af ham saa-
ledes beskrevne Arter var der 7 nye.
Senere har Wedl paa lignende Maade beskrevet 15 Arier af krogbærende Fugle-
tænier, af hvilke 12 vare nye. 4
Naar man seer bort fra de af Dujardin og Wedl beskrevne Former, er det kun
ganske undtagelsesviis, at Bændelorme, som man finder hos Fugle, blot nogenlunde sikkert
lade sig henføre til de af Forfatterne opstillede Arter, selv om man tager deres Findested
med i Betragtning.
Opdagelsen af Blærebændelormenes Udviklingsmaade har i den nyere Tid foran-
lediget et grundigt Studium af disse Dyrs Artseiendommeligheder, og det har derved viist
sig, at en noiagtig Undersøgelse af Krogene ogsaa var et vigtigt Middel til at føre Amme-
formerne sammen med de tilsvarende udviklede Bændelorme og saaledes komme efter deres
Udvikling. Om flere bekjendte Ammeformer af Tænier var der Grund til at anlage, at de
for at udvikles videre maatte overføres i Fugle, og en neiagtig Bestemmelse af de hos
disse forekommende Arter, paa lignende Maade som den, der er bleven Pattedyrenes Blære-
bændelorme til Deel, maatte derfor være af Betydning ikke blot i systematisk Henseende,
men ogsaa som et uundværligt Hjælpemiddel til at opspore deres Udvikling. Ligesom hos
hine vilde da ved given Leilighed Fodringsforsøg ogsaa hos disse kunne ventes anvendte
med Held for at naae til sikkrere Resultater.
Skjøndt de i det Følgende omhandlede Arter sikkert kun udgjøre en ringe Deel af
de overhovedet tilværende, er det dog et ikke ubetydeligt Antal, jeg har kunnet undersøge.
En Deel af dem har jeg selv indsamlet, deels paa Island, deels her i Landet, og foruden
flere Andre, som ville findes nævnte paa vedkommende Sted, have navnlig de Herrer prak-
tiserende Leger Friis i Tønder og Berg paa Færøerne ved deres levende Interesse for
Sagen skaffet mig værdifulde Bidrag. Men det væsentligste Materiale skylder jeg den Libe-
ralitet, med hvilken forskjellige deels offentlige, deels private Samlinger ere blevne over-
ladte mig til Afbenyttelse. Hr. Etatsraad, Prof. Steenstrup har velvillig stillet til min
Raadighed, hvad der fandtes i Universitetsmuseet, fornemmelig hidrørende fra de Herrer
254 6
Distriktslege Pfaffs og Justitsraad Olriks flittige Indsamlinger i Grønland. De Herrer
Professorer Peters i Berlin og Münter i Greifswald have givet mig Adgang til de dem
underlagte Samlinger, Rudolphis og Creplins, hvorved adskillige af de Arter, som vare
beskrevne af disse udmærkede Helminthologer, have kunnet charakteriseres nøiere efter
Original-Exemplarerne. Endvidere have de Herrer Professorer Gurlt i Berlin, Leuckart
i Giessen, v.Siebold i München og Wedl i Wien samt Dr. Küchenmeister i Dresden
godhedsfuldt tilladt mig at gjennemgaae deres Samlinger. Samtlige de nævnte Herrer mod-
tage herved min forbindtligste Tak.
Det er en Selvfølge, at hvor, som det ofte har været Tilfældet, kun et enkelt,
endog mangelfuldt Exemplar har kunnet undersøges, maatte de Oplysninger, der kunde
skaffes tilveie, blive ufuldstændige. Heller ikke maa det oversees, at man ved Gjenstande,
der i en lang Aarrække have været opbevarede i Museer, ikke ubetinget tør stole paa,
hvad Etiketterne angive, idet Forvexlinger, der ikke lode sig rette, ikke ganske have kunnet
undgaaes. Men selv bortseet herfra tør jeg ved Adskillelsen mellem de forskjellige Arter
paa ingen Maade haabe overalt at have truffet det Rette, idet Sondringen mellem indivi-
duelle og Artseiendommeligheder ofte er vanskelig nok, selv om et større Antal Exemplarer
staaer til Raadighed, og i mange Tilfælde har jeg ikke kunnet løse den Tvivl, jeg nærede
i saa Henseende. Den Strid, der har hersket angaaende Forskjelligheden af de tre hin-
anden nærstaaende, men dog bestemt adskilte Arter, Taenia marginata, Coenurus og ser-
rata, ligesom og Tvivlen om, hvorvidt Zchinococcus udgjorde een eller to Arter, afgiver
tilstrækkeligt Vidnesbyrd herom.
Naar jeg har indskrænket mig til at afhandle krogbærende Tænier, da er det ikke
fordi disse skulde danne en naturlig Gruppe i Modsætning til de krogløse (— det nære
Slægtskab af den krogiose 7. mediocanellata med de øvrige krogbærende Blærebændelorme
vidner noksom derimod —), men deels fordi hine frembyde Charakterer, som det for Tiden
maatte være meest værd at studere, deels ogsaa af den Grund, at den virkelige Mangel af
Kroge, der som ovenfor berørt er sjelden hos Fuglenes Tænier, ofte kun ved at undersøge
et større Antal Exemplarer lader sig sikkert konstatere; blandt dem, jeg selv har samlet,
har jeg ikke fundet en eneste utvivlsomt krogløs.
De Kjendetegn, der hentes fra Hovedets og Leddenes Form og Storrelsesforhold i
Almindelighed, ere vel ikke uden Værd, naar man blot tager Hensyn til Sammentræknings-
tilstanden. Mange Bændelorme ere saaledes charakteristiske ved Leddenes Korthed, andre
7 255
derved, at de modne Led have en større Længde end Brede. Men til en sikker Adskillelse
af Arterne er den mikroskopiske Undersøgelse af Krogene, af Kjonsaabningernes Stilling
samt af Kjonslemmets og Æggenes Beskaffenhed nødvendig. Naar Bændelormen har været
opbevaret i Spiritus, maae Delene forst gjores gjennemsigtige, og hertil er deres Behand-
ling med Ætskali og derpaa folgende Opbevaring i Glycerin af god Nytte.
Hos Fuglenes Tænier finder man undertiden, at Snabelen danner en flad Hvælving,
omkrandset af talrige, indtil flere hundrede, smaa Kroge; men sædvanlig er den meer eller
mindre langstrakt, ikke sjelden tynd og kølledannet, og da er Krogenes Antal mindre; hos
nogle Arter synker det endog ned til8. Et Antal af 10 eller nogle og 20 Kroge forekommer
hyppig. Kun i sjeldnere Tilfælde nærme de sig i Størrelse til den, de have hos de fleste
Blærebændelorme; i Reglen ere de langt mindre. De ere ordnede i een eller i to Rækker,
som da kunne vise stor Forskjel i Henseende til Formen og især Størrelsen af Krogene;
men ofte er Forskjellen næsten umærkelig, og man kan undertiden være i Tvivl, om der er
een eller to Rækker. Formen frembyder forskjellige Typer, som tildeels betinges af, om
Kloen , Tappen eller Skaftet er meest udviklet. Hos Arter, der efter andre Forhold at
dømme ere beslægtede, vise ogsaa Krogene en vis Overeensstemmelse; dog vilde det under-
tiden være lige saa misligt at bestemme Årten efter Krogene alene som efter et hvilketsom-
helst andet enkelt Organ. Naar Snabelen med sine Kroge er krænget ind i Hovedet, ind-
tage disse en forskjellig Stilling, og dette er især paafaldende ved langstrakte Kroge med
kun lidet udviklet Tap. Enten ere nemlig Krogenes Spidser i den tilbagetrukne Tilstand
rettede bagtil, medens Tappene vende ind mod Kredsens Midte, eller de ere, formodentlig
ved en kraftigere Sammentrækning af de centrale Muskelbundter, væltede saaledes om, at
Skafterne vende bagtil og Tappene udad, ligesom hos Blærebændelormene i deres Blæreorm-
tilstand. Dette Forhold er bestemt for hver Art.
Muskelapparatet, som bevæger Snabelen med Krogene, strækker sig meer eller
mindre langt ind i Hovedet og viser en skarp Begrændsning. Ved den kølledannede Snabel
lader Muskelbundternes Ordning sig, naar den er udstrakt, ofte med Lethed iagttage, især
naar Bændelormen har ligget i Spiritus og derefter gjøres gjennemsigtig. I Midten sees
da Længdebundter, og de omgives af et Lag kredsformige Bundter. Men foruden disse kan
der ogsaa findes skraatløbende Muskelbundter, og især ved de korte og tykke Snabler
synes Muskulaturen at være mere indviklet. Efter Leuckart (Nr. 45. — S. 63, Anm. og
Tab. II, Figg. 4—5) skulde Snabelens Muskelapparat dannes af en Bulbus med stærke
Muskelvægge, der omslutte en med en klar eller kornet Vædske fyldt Hule. Imidlertid troer
jeg oftere at have iagttaget, at det Indre udfyldes af Længdemusklerne. Ligesom Leuckart
maa jeg antage, at Muskelbundterne ikke hefte sig umiddelbart paa Krogene, men at disse
ere chitinagtige Daunelser, som hore til Huden og følge dennes Bevægelser.
256 8
Sugeskaalenes Størrelse vexler hos de forskjellige Arter; den er til en vis Grad
afhængig af Sammentrækningstilstanden, og deres Grændse er ikke altid ganske tydelig at
iagttage. Der gives Arter, hos hvilke disse Redskaber ere paafaldende store, andre, som
have usædvanlig smaa Sugeskaale, og hos nogle af dem, der have en flad, hvælvet Snabel
med talrige smaa Kroge, frembyde de Analogi med denne, forsaavidt som deres Rand er
besat med en Bræmme af smaa Torne.
Kjønsaabningernes Stilling er hyppigere eensidig end uregelmæssig afvexlende.
Kun sjelden er Afvexlingen regelmæssig, eller de findes paa begge Rande af hvert Led.
Hos enkelte Arter har jeg ingen Kjønsaabninger kunnet iagttage.
Kjønslemmet frembyder store Forskjelligheder i Form og Størrelse. Hos nogle
Arter er det let synligt for det blotte Øie, hos Andre meget ringe i Udstrækning. Man
træffer det hos visse Arter sædvanlig stærkt fremtraadt paa et større Antal Led, medens
det hos andre for det meste findes indkrænget. Dets Overflade er gjerne beklædt med
Haar, Børster eller Torne af forskjellig Form og Størrelse; i den fremkrængede Tilstand
gaae de, ligesom Snabelens Kroge, undertiden tabte ved Maceration.
De indre Kjønsredskaber vise upaatvivlelig mange Forskjelligheder med Hensyn til
deres Bygning. Men de ere kun vanskelig tilgængelige for Undersøgelsen og ville vistnok
faae større Betydning for Inddelingen af Tænierne i Grupper end som Artscharakterer.
Æggenes Formforskjellighed blev først stærkt fremhævet af v. Siebold (Nr. 28, —
S. 201). De kunne være runde eller aflange, og af de omgivende Hinder er især den
yderste hos en Deel Arter trukken ‘ud til et Par betydelige rørformede, tilspidsede Forlæn-
gelser. /Eggehindernes Antal er forøvrigt ikke altid let at bestemme, da den yderste Hinde
sædvanlig er meget tynd og hos nogle Arter let gaaer tilgrunde. Kun sjelden finder man en
fastere Æggeskal. Weinland (Nr. 56. — S. 17) har foreslaaet at inddele Tænierne efter
Æggehindernes Beskaffenhed i Sclerolepidota, hvortil Blærebændelormene høre, og Mala-
colepidota, til hvilke idetmindste de fleste af Fuglenes Tænier maatte regnes. Ligesom hos
andre Dyr er Fastheden af Æggets Hinder uden Tvivl et Udtryk for, hvilken Modstand de
skulle gjøre mod ydre Indvirkninger, og staaer saaledes i Samklang med Ungens Udviklings-
forhold. Forsaavidt denne er overeensstemmende hos beslægtede Arter, vil derfor ogsaa
Æggenes Beskaffenhed kunne komme i Betragtning ved Systematiken.
Fosterets Kroge, som bekjendt tre Par, frembyde med Hensyn til deres Form over-
alt væsentlig det samme Præg; men deres Størrelse er meget forskjellig og nogenlunde
bestemt hos hver Art. Sædvanlig træffer man det midterste Par, der ere lange, tynde,
forsynede med en ubetydelig Tap og en i Spidsen ofte næsten vinkelformig boiet Klo,
stillede lige fremad, hvorimod de to ydre Par, af hvilket det ene er sværere bygget, gjerne
9 257
ere rettede meer eller mindre mod Siderne. Undertiden dække den ydre større og den
ydre mindre Krog paa hver Side hinanden saaledes, at det seer ud, som om Fosteret ikke
havde 6, men kun 4 Kroge.
Ligesom Blærebændelormene danne en Afdeling af Tænierne, sammenknyttede ved
fælles Eiendommeligheder, saaledes ville upaatvivlelig ogsaa de øvrige Arter, naar de først
ere tilstrækkelig kjendte, blive Gjenstand for en naturlig Gruppering, og af de nedenfor be-
skrevne slutte adskillige sig meer eller mindre tydelig sammen om fælles Typer; men der
bliver dog saa mange enkeltstaaende Former tilbage, at en naturlig Inddeling ikke ret vel
for Tiden lader sig gjennemføre. Hvorledes imidlertid flere Grundformer skinne igjennem,
skal blive paapeget, efterat først de enkelte Arter ere afhandlede.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 8 B. VI. 33
258 10
1. Taenia socialis n. sp.
Longit. 130mm, Latit. 37m,
Uncinulorum 20—24 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,046" m, posteriores
0,035—0,042mm,
Aperturae genitalium vage alternae.
Latit. penis 0,011".
Hamuli embryonales longit. 0,011—0,014"".
Habitaculum*). Uria troile, in Islandia (Krabbe); in insulis Faeroeensibus (Berg).
Hos en Uria troie, som jeg undersøgte i Reykjavik (Mai 1863), indeholdt Tynd-
tarmen omtrent 20 Bændelorme, tæt samlede i Grupper af indtil 8 i hver, med Hovederne
dybt indborede i Tarmvæggen. Det Sted, hvor en saadan Gruppe var befæstet, kunde
kjendes ved en lille rundagtig Knude paa Tarmens udvendige Flade. De længste Exem-
plarer vare i nogenlunde slappet Tilstand indtil 130™™ lange; Breden af de bageste Led,
naar de vare stærkere sammentrukne, rigelig 3"". Snabelen var forsynet med 22—24
Kroge (Fig. 1), stillede i 2 Rækker, de forreste (Fig. 2a) af 0,046", de bageste (Fig. 2 b)
af 0,035"" Længde. Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende, dannende en fremstaaende
Vorte tæt ved Leddets forreste Hjørne. Kjonslemmet cylindrisk og glat, 0,011" tykt, kun
lidet fremtraadt. Æg fandtes ikke. 2
Berg fandt den paa Færøerne (Juli 1867) hos den samme Teiste, ligeledes med
Hovedet fastheftet i Sliimhinden. Ormenes Længde var indtil 60™, Breden 3™™. Snabelens
Kroge, i et Antal af 20—22, maalte i de to Rækker henholdsviis 0,046™™ (Fig. 2 c) og
0,042mm (Fig. 2d). Der fandtes rundagtige modne Æg (Fig. 3) med Fosterkroge af 0,011—
0,014"m Længde.
I Fortegnelsen over den Kgl. danske Veterinairskoles Samling af Orme (Nr. 14. —
S. 239) anføres under Nr. 111 en Taenia Colymbi Troiles: Denne Bændelorm, som endnu
findes i Landbohøiskolens Samling, er, hvad Cobbold (Nr. 51. — S. 165) rigtig har for-
modet, Tetrabothrium macrocephalum.
+) Herunder findes, som og ved Diagnoserne, kun anført, hvad Forf. selv har havt Leilighed til at
undersøge.
11 259
2. Taenia armillaris RUDOLPHI.
Longit. 40mm, Latit. 3mm,
Uncinulorum 25 corona duplex, quorum longit. 0,043".
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,012".
Habitaculum. Uria Brünnichii, in Groenlandia (Pfaff).
Blandt en Deel Bendelorme, som Pfaff (Juni og September 1861) fandt i Gron-
land hos Uria Briinnichii, var der nogle Tenier med Kroge paa Snabelen. De havde en
Længde af indtil 40™"; Breden af de bageste Led var omtrent 8™™. Krogene, af hvilke
der hos et Exemplar fandtes 25, ere temmelig eensdannede, 0,043™ lange (Fig. 5), utydelig
ordnede i 2 Rækker (Fig. 4). Kjonsaabningerne vare paa de stærkt sammentrukne Led kun
lidet synlige, men dog vistnok uregelmæssig afvexlende. Hos flere af Ormene fandtes i de
bageste Led rundagtige Æg (Fig. 6) med Fosterkroge af 0,012"" Længde.
Fabricius (Nr. 2. — S. 318—319) beskrev to Arter af Bendelorme, som han
havde fundet hos en Uria Brünnichü (Alca pica), og kaldte dem Taenia Alcae og Taenia
Tordae. Den sidste var henved 3 Tommer lang og indtil ?3 Linie bred. Beskrivelsen er
mangelfuld; men da den i Henseende til Storrelsen stemmer ret godt overeens med den
af Pfaff fundne krogberende Taenia, tager jeg ikke i Betænkning at henføre denne til
T. Tordae, dog med Bibeholdelse af det, formedelst det Vildledende ved Fabricius’s Be-
nævnelse, af Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 205) indførte Navn 7. armillarıs,
hvilket de senere Forfattere have optaget. 7. Alcae antog Rudolphi muligviis kunde
vere Bothriocephalus nodosus. Tager man imidlertid Hensyn til den af Fabricius angivne
Lengde, 9 Tommer, og til en Tegning af den, som findes i hans Haandskrift »Zoologiske
Samlinger« (2det Hefte, S. 251), der opbevares i det store Kongelige Bibliothek, da bliver
det nok saa rimeligt, at det har veret Tetrabothrium macrocephalum. Denne og maaskee
flere med den ner beslegtede Arter forekomme hos mange forskjellige Svommefugle, og
en saadan fandtes ogsaa blandt de af Pfaff hos denne Teiste samlede Bendelorme.
3. Taenia sternina n. sp.
Longit. 80". Latit. 2,5”,
Uncinulorum 14—16 corona simplex, quorum longit. 0,043—0,046"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,075"", latit. 0,046.
Hamuli embryonales longit. 0,025—0,034™,
Habitaculum. Sterna macroura, in Islandia (Krabbe), in Groenlandia (Pfaff).
332
260 12
Hos 35 Terner (Sterna macro ra), som jeg undersøgte i Reykjavik (Mai og Juni
1863), fandtes 3 Gange Bændelorme i Tyndtarmen, fra 1 til 7 Exemplarer. Deres Længde
var indtil 80m", Breden af de bageste Led 2—2,5"". Snabelen bærer 14—16 eensdannede
Kroge (Fig. 7) af 0,043"" Længde (Fig.8a). Kjonsaabningerne, der ere uregelmæssig af-
vexlende, danne en stærkt fremspringende Vorte. Som oftest var Kjonslemmet fremtraadt;
det er kort og tykt, Længden 0,075™", Breden ved Grunden, som er opsvulmet, 0,046mm,
dets Overflade glat. De bageste Led indeholdt særdeles store modne Æg (Fig. 9), hvis
ydre, overmaade tynde Hinder ere let forgængelige. Fosterkrogene høre til de største, jeg
har truffet paa; de forreste ere 0,025"" lange, af de ydre er den tyndere 0,027"", den
tykkere 0,034mm lang.
Pfaff fandt i Grønland (Mai 1860) ligeledes i denne Ternes Tyndtarm nogle faa
Exemplarer af den samme Bændelorm. Han angiver, at den ikke er hyppig; thi et stort
Antal Fugle undersøgtes uden Resultat. Snabelens Kroge havde væsentlig den samme Form
og vare 0,043—0,046"" lange (Fig. 8b). Æggene stemmede ogsaa ganske overeens med de
ovenomtalte.
4. Taenia porosa RUDOLPHI.
Loagit. 100. Latit. 2mm,
Uncinulorum 15 corona simplex, quorum longit. 0,11—0,12"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,031—0,034"".
Habitaculum. Larus ridibundus, (Bremser), in Germania meridionali (v. Siebold).
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II, P.II. S.190 og Tab. X. Fig. 1) beskrev og afbildede
oprindelig som 7. porosa krogbærende Bændelorme, som han i Greifswald havde fundet i
den øvre Deel af Tyndtarmen hos Zarus ridibundus, og af den samme Maageart erholdt
han senere (Nr. 20. — S. 529) igjen Bændelorme af Bremser. Ogsaa er den 7, porosa,
Bremser (Nr. 22. — Tab. XVI. Figg. 10—14) har afbildet, tagen hos Larus ridibundus.
Men desuden henforte Rudolphi til 7, porosa Bændelorme af Larus minutus, fuscus og
canus, af hvilke dog idetmindste de, som vare fundne hos Zarus minutus, ere bestemt for-
skjellige fra den. Paa Nitzsch’s Afbildninger (Nr. 25. — Tab. Ill. Figg. 12—15) af Led af
T. Lari ridibundi, som denne Forfatter rigtignok ikke har henfort til 7. porosa, ere Kjøns-
aabningerne regelmæssig afvexlende.
I Wiener Kataloget angives 7. porosa at være funden hos 12 af 23 Exemplarer af
Larus ridibundus.
Af de Orme, Rudolphi havde faaet tilsendt fra Bremser, og som opbevares i
Berliner Museet, fandt jeg een forsynet med Hoved, uden Tvivl det samme Exemplar, som
13 261
Rudolphi har omtalt paa det anførte Sted. Bændelormen havde en Længde af 30mm,
Den indtrukne Snabel var forsynet med 15 Kroge (Fig. 10) af 0,12" Længde (Fig. 11 a).
Kjensaabningerne uregelmæssig afvexlende. Der fandtes ingen Æg.
Ogsaa i v. Siebolds Samling fandtes Tænier af Larus ridibundus, samlede deels
i Freiburg (August 1849), deels i München (Juni 1855), og upaatvivlelig hørende til samme
Art. De vare indtil 100™ lange og godt 2mm brede. Krogene (Fig. 11 b), som maaltes paa
et Exemplar, vare af 0,11" Længde. Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende. I de store
runde Æg (Fig. 12), som ganske lignede dem hos 7 sternina, vare Fosterkrogene (Fig. 13)
0,031—0,0347m lange.
5. Taenia dodecacantha n. sp.
(T. porosa Rud. ex parte.)
Uncinulorum 12 corona simplex, quorum longit. 0,072—0,074"".
Aperturae genitalium vage alternae (2).
Habitaculum. Larus minutus (Bremser).
De Bændelorme af Larus minutus, som Rudolphi (Nr. 20. — S. 529) havde er-
holdt fra Bremser (1818) og omtaler under 7. porosa, henhore, som han formodede,
rimeligviis til to forskjellige Arter. De findes opbevarede i Berliner Museet, og hos dem,
der vare forsynede med Hoved, fandt jeg paa de Exemplarer, jeg undersøgte, bestandig
12 Kroge (Fig. 14) af 0,072—0,074"" Længde (Fig. 15). Kjonsaabningerne vare ikke ret
tydelige, men de syntes at være uregelmæssig afvexlende. Æg fandtes ikke.
6. Taenia larina n. sp.
Longit. 30mm. Latit. 2,5”,
Uncinulorum 20—22 corona duplex, quorum longit. 0,10—0,11"™.
Aperturce genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,24", latit. 0,020".
Habitaculum. Larus tridactylus, in Islandia (Krabbe). Larus glaucus, in Groenlandia
(Pfaff).
Hos 37 Riter (Larus tridactylus), som jeg (1863) undersogte i Reykjavik, fandtes
12 Gange denne Bendelorm i den overste Deel af Tyndtarmen, fra 1 til 8 Exemplarer.
De vare i temmelig sammentrukken Tilstand indtil 50™™ lange, med en Brede bagtil af 2,5™™.
Snabelen bærer 20—22 eensdannede Kroge, temmelig tydelig ordnede i to Rækker (Fig. 16);
262 14
de have en Længde af 0,11" (Fig 17). Kjonsaabningerne ere uregelmæssig afvexlende,
dannende en kort rorformig Fremstaaenhed, gjennem hvilken Kjonslemmet træder frem;
dette er cylindrisk, glat, 0,24™™ langt og 0,020mm tykt. De bageste Led indeholdt
umodne Æg.
Pfaff fandt i Grønland (Mai og Oktober 1860) hos Larus glaucus Bændelorme,
som vistnok høre til samme Art. Krogene, 0,107» lange, vare tydelig ordnede i to Rækker.
7. Taenia micracantha n. sp.
Longit. 70mm, Latit. 2mm.
Uncinulorum 20—23 corona duplex, quorum longit. 0,022—0,038"™.
Aperturae genitalium vage alternae.
Latit. penis 0,025".
Hamuli embryonales longit. 0,014—0,017"™.
Habitaculum. Larus tridactylus, in Islandia (Krabbe), in Groenlandia (Pfaff). Larus
glaucus, in Groenlandia (Pfaff, Olrik). Larus eburneus, in Groenlandia (Olrik). Larus canus,
in Slesvico (Friis), in Sjaellandia (Krabbe).
Hos de samme 37 Riter fandt jeg i Tyndtarmen 6 Gange en Bændelorm med
mindre Kroge. De vare sædvanlig tilstede i større Antal, indtil 100. Længden var indtil
70mm, de bageste Led i sammenirukken Tilstand 2mm brede. Paa Snabelen fandtes 20
eensdannede Kroge, 0,024™ lange (Fig. 19a), ordnede i to Rækker. Kjonsaabningerne
uregelmæssig afvexlende. Kjonslemmet cylindrisk, glat, 0,025™" tykt. Hos enkelte af Or-
mene vare de bageste Led fulde af modne Æg (Fig. 20), hvis Fosterkroge havde en Længde
af 0,017»m, — Den samme Bendelorm fandt Pfaff i Grønland (Mai 1860) ligeledes hos
Larus tridactylus.
Hos Larus glaucus fandt Olrik i Godhavn (December 1859) nogle Bændelorme,
som uden Tvivl høre til samme Art. Krogene, af hvilke der hos et Exemplar fandtes 21,
havde en lignende Form og en Længde af 0,022"m, — Pfaff fandt den i Jakobshavn (Ok-
tober 1860 og Juli 1867) hos den samme Maage. Krogene paa Snabelen var tilstede i et
Antal af indtil 22, meer eller mindre tydelig ordnede i to Rækker (Fig. 18); deres Længde
var, ifølge Maaling hos 16 Exemplarer, vexlende mellem 0,023 og 0,038" (Fig. 19 b—e).
Sædlederen danner i den forreste Deel af Leddene et langstrakt, sammenslynget Nøgle
(Fig. 21). I de modne Æg vare Fosterkrogene 0,014™™ lange.
Den samme Bændelorm fandt Olrik i Godhavn (September 1865) hos Larus ebur-
neus. Hos et Exemplar af 60mm Længde, temmelig stærkt sammentrukket, og bagtil henved
2mm bredt, fandtes nogle Kroge (Fig. 19 f) af 0,023"" Længde. De bageste Led indeholdt
modne runde Æg, ganske af samme Udseende, med Fosterkroge af 0,014—0,016"" Længde.
15 263
Friis fandt den i Tønder (Marts 1867) hos Zarus eanus. Længden var 30mm,
Breden indtil 1m. Krogene, af hvilke der hos et Exemplar vare 23, vare 0,031"" lange
(Fig. 19 g), utydelig ordnede i to Rækker. Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende. Æg
fandtes ikke. — Jeg traf den (September 1868) hos et Par Exemplarer af den samme
Maage, som vare skudte i Øresund. Der var omtrent 22 Kroge af 0,027—0,032"" Længde.
Om det er denne Art, Rudolphi har opført blandt species dubiae under Navnet
T. Lari cani, lader sig neppe afgjore.
8. Taenia campylacantha n. sp.
Longit. 120". Latit. 2mm,
Uncinulornm 22—28 corona duplex, quorum longit. 0,019—0,022"".
Aperturae genitalium vage alternae. _ 1
Hamuli embryonales longit. 0,012—0,016"".
Habitaculum. Uria grylle, in Groenlandia (Pfaff), in insulis Faeroeensibus (Berg).
Hos Uria grylle fandt Pfaff i Grønland (September og December 1860) en Deel
Bændelorme baade i Tyndtarmen og i Tyktarmen. De vare for det meste 707” lange, en
enkelt i mere slappet Tilstand 120%, Breden bagtil omtrent 2™™. Den lille kolledannede
Snabel var forsynet med 22 eensdannede Kroge af 0,022™™ Længde (Fig. 23 a), stillede i to
Rækker (Fig. 22). | Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende. I de bageste Led fandtes
talrige modne Æg (Fig. 24) med Fosterkroge af 0,016" Længde.
Berg fandt paa Færøerne (Juni 1867) den samme Bændelorm hos Uria grylle.
Krogene (Fig. 23b) vare utydelig ordnede i to Rækker, deres Antal 26—28, Længden
0,019—0,022mm, Fosterkrogene vare 0,012—0,016"" lange.
Artsnavnet har Hensyn til Krogenes stærkt krummede Skikkelse.
9, Taenia multiformis CREPLIN.
Longit. 100". Latit. 17,
Uncinulorum 22 corona duplex, quorum longit. 0,034—0,037 "m,
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,017".
Habitaculum. Ciconia alba (Gurlt).
Creplin (Nr. 23. — S.101) beskrev forst denne Bendelorm hos Storken. Han
angav, at den havde en enkelt Krands af Kroge og uregelmæssig afvexlende Kjonsaabninger.
264 16
Blandt de Indvoldsorme, som findes i Veterinairskolens Samling i Berlin, er der
nogle Bændelorme af Storken, som ere henforte til 7. multiformis. Længden er indtil
100%, Breden af de bageste Led, der ere mere lange end brede, 1™™. Paa et Exemplar,
som jeg undersøgte, havde Snabelen 22 Kroge (Fig. 26), 0,034--0,037"" lange, ordnede i to
Rækker (Fig. 25), men kun med ringe Forskjel indbyrdes. Kjonsaabningerne ere uregel-
mæssig afvexlende. De bageste Led indeholdt modne runde Æg (Fig. 27) med Fosterkroge
af 0,017™" Længde.
10. Taenia pyriformis WEDL.
Longit. 50mm, Latit. Qmm
Uncinulorum 28 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,051—0,053"", poste-
riores 0,046—0,052"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Habitaculum. Crex pratensis, in Hungaria (Wedl), in Saxonia (Küchenmeister).
Hos Crex pratensis fandt Wedl (Nr. 42. — S. 5 og Taf. I Fig. 4) et Par smaa
Bendelorme, hvilke han beskrev under Navnet 7. pyriformis. De vare 5—6™™ lange,
indtil 0,5™" brede, og havde ingen udviklede Kjonsredskaber. Snabelen var forsynet med
24—28 Kroge, ordnede i to Rekker, uden Forskjel i Lengden, som han fandt at vere
0,048™™.
Paa et af Wedls Præparater talte jeg 28 Kroge, som dog i de to Rækker (Fig. 28)
vise en ringe Forskjel i Størrelse og Form. De forreste våre 0,051—0,053™™ lange, de
bageste 0,046—0,049™™.
Af den samme Bendelorm hos Vagtelkongen fandtes Præparater iKüchenmeisters
Samling. Ormene vare 50™" lange og indtil 2™™ brede. Paa et af Hovederne var der 28
Kroge, i den forreste Række (Fig. 29 a) 0,051™, i den bageste (Fig. 29 b) 0,047™™ lange;
paa et andet havde de i begge en Længde af 0,052", Hos et Exemplar var der i de
bageste Led umodne, kuglerunde, temmelig tykskallede Æg. Kjensaabningernes Stilling var
uregelmæssig afvexlende. Kjonsredskaberne frembøde megen Lighed med dem hos 7.
micracantha.
11. Taenia Nymphaea SCHRANK.
Longit. 75". Latit. 1,7%.
Uncinulorum 20—24 corona duplex, quorum longit. 0,061—0,086"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,014—0,020"".
Habitaculum. Numenius phaeopus, in insulis Faeroeensibus (Nolsoe, Berg). Nume-
nius argvata, in Pomerania (Creplin), [in Aegypto (Bilharz)].
17 265
Schrank (Nr. 11. — S. 125) gav en kort Diagnose af en Bændelorm hos Nume-
nius phaeopus, hvilken han kaldte 7, Nymphaea, idet han sammenlignede Hovedet med
Blomsten af en Aakande; han tilfoiede senere (Nr. 15. — S. 325 og Tab. V. Figg. 14—15)
flere Oplysninger om den tilligemed Afbildninger, hvorefter den kunde synes at have havt
eensidige Kjonsaabninger. Da det imidlertid først var efterat Ormen havde ligget i Spiritus,
at der viste sig Forlengelser ved Randen, turde det være tvivlsomt, om det har været
Kjenslemmet.
En Bændelorm, som i Betragtning af Findestedet, nemlig hos den samme Regn-
spove, maaskee tør regnes til denne Art, fandt Hr. Landchirurg Nolsoe paa Færøerne (1867).
Der var en Deel Exemplarer, af indtil 75"" Længde og 1,5"" Brede. Hos 4 af dem havde
Krogkrandsen (Fig. 30) 24 Kroge, de forreste (Fig. 31 a) 0,062—0,069"", de bageste (Fig. 31 b)
0,062—0,068"m lange. Kjonsaabningerne vare uregelmæssig afvexlende. I de bageste Led
fandtes modne runde Æg (Fig. 32) med Fosterkroge af 0,014—0,017"" Længde. — Berg
samlede den ligeledes paa Færøerne (1867) hos Numentus phaeopus. Exemplarerne vare indtil
25mm Jange og 1"" brede. Hos et af dem havde den indtrukne Snabel 22 Kroge, stillede
i to Rækker, de forreste 0,060mm, de bageste 0,061—0,063"" lange, med den samme ringe
Forskjel i Formen. Kjensaabningerne vare ikke synlige. De bageste Led indeholdt næsten
modne Æg med Fosterkroge af 0,014—0,017"" Længde.
I vort Universitetsmuseum opbevares en Bændelorm af Numenius arquata, der har
megen Lighed med den ovenfor beskrevne. Den hidrører fra Creplin, som har fundet
den i Pommern og henfort den til 7. vartabilis. Den er 60"" lang, bagtil 1,7"" bred.
Snabelen bærer 20 næsten eensdannede Kroge af 0,065—0,070™ Længde, ordnede i to
Rækker (Fig. 31 c forreste, d bageste Række). Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende.
De bageste Led indeholdt modne Æg (Fig. 33) med Fosterkroge af 0,020"" Længde. Æg-
gene ere tverovale, men den ydre Hinde synes ved hver af de to Poler at have dannet
en Forlængelse, hvoraf der findes indskrumpne Rester.
I v. Siebolds Samling fandtes Bændelorme af Numenius arguata, samlede af
Bilharz i Ægypten. Den var betegnet som 7. amphitricha, men ligner nærmest den nys-
nævnte fra Pommern; dog ere Krogene en Deel større, saa at det bliver tvivlsomt, om de
hore til samme Art. Længden var indtil 20”, Breden godt 1™™. Krogene (Fig. 34) vare
tilstede i et Antal af 20, ordnede i to Rækker uden kjendelig Forskjel indbyrdes, 0,086""
lange. Kjonsaabningerne vare ikke tydelige. Æg fandtes ikke.
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. If S. 119) har som 7. sphaerophora beskrevet en
Bændelorm af Numenius arquata, hvilken han fandt kroglos. Muligviis har det været den
ovenfor omtalte Art. Imidlertid har Cobbold (Nr. 50. — S. 164 og Tab. XXXIII. Figg.
63—67) under dette Navn beskrevet en krogbærende Taenia hos den samme Regnspove
Vidensk, Selsk Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 8 B. VI. 34
266 18
med eensidige Kjonsaabninger, et stort, tornet Kjonslem og Æg uden Forlængelser af den
ydre Hinde, hvilke Charakterer derfor helst maae bibeholdes for 7. sphaerophora.
12. Taenia microphallos n. sp.
Dongit. 257", Tati 1mm.
Uncinulorum 24 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,014--0,016"", poste-
riores 0,012—0,014mm,
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,028”, latit. 0,005".
Hamuli embryonales longit. 0,012—0,014"".
Habitaculum. Vanellus cristatus, in Slesvico (Friis).
Hos en Vibe fandt Friis (September 1867) i Tønder talrige Bændelorme af indtil
25mm Længde og 1™™ Brede. Snabelen bærer en Krands af 24 Kroge, ordnede i to Rækker
(Fig. 35), de forreste (Fig. 36 a og b) 0,014—0,016"", de bageste (Fig. 36 c og d) 0,012—0,014™™
lange. Kjonsaabningerne ere uregelmæssig afvexlende; Kjønslemmet meget lille (deraf
Artsnavnet), glat, cylindrisk, 0,028™" Jangt og 0,005"" bredt. I de bageste Led, af hvilke
mange vare løsnede, fandtes ovale modne Æg (Fig. 37) med en enkelt tynd Hinde og Foster-
kroge af 0,012—0,014"" Længde.
«
13. Taenia mierorhyncha n. sp.
Dates
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum longit. 0,016—0,017"™.
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,008",
Habitaculum. Machetes pugnax, in Slesyico (Friis). — Charadrius hiaticula, in
Groenlandia (Pfaff).
Hos en Bruushane fandt Friis (Juli 1867) i Tonder Bendelorme af flere Centimetres
Længde og en Brede af indtil 1,3™™. Den lille Snabel bærer 20 temmelig eensdannede
Kroge. (Fig. 39 a) af 0,016—0,017"" Længde, utydelig ordnede i to Rækker (Fig. 38). Kjons-
aabningerne ere uregelmæssig afvexlende. I de bageste Led fandtes langagtige modne Æg
(Fig. 40) med Fosterkroge af 0,008" Længde.
Pfaff fandt i Gronland (Juni 1861) hos Charadrius hiaticula nogle Bendelorme,
der synes at hore til den samme Art. De vare 10™ lange, bagtil 0,5"" brede. Snabelens
Kroge (Fig. 39 b), i et Antal af 20, vare 0,017™™ lange. Der fandles ingen Æg.
19 267
14. Taenia clavigera n. sp.
Longit. 90mm, Latit. ımm,
Uncinulorum 20—22 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,019 — 0,026",
posteriores 0,021— 0,028".
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,009—0,011"".
Habitacnlum. Strepsilas interpres, in Groenlandia (Pfaff). — Tringa alpina, in in-
sulis Faeroeensibus (Berg).
I Tyndtarmen, tildeels ogsaa i Begyndelsen af Endetarmen, hos Strepsilas interpres
fandt Pfaff i Grønland gjentagne Gange (Mai 1861 og Juli 1867) Bændelorme i et Antal
af indtil henved 50 Stykker. Deres største Længde var 35mm, Breden bagtil 1™™. Den
lange og tynde, kølledannede Snabel var forsynet med 20—22 Kroge (Fig. 41), stillede i to
Kækker; i den forreste (Fig. 42 a) maalte de 0,019—0,026"", i den bageste (Fig. 42 b) 0,022
—0,028%%, Kjonsaabningerne vare uregelmæssig afvexlende. De bageste Led indeholdt
modne runde Æg (Fig. 43), hvis ydre teendannede Hinde ved begge Ender løb ud i en
meget lang, tilspidset Forlængelse. Fosterkrogenes Længde var 0,009mm,
Berg fandt (December 1867) paa Færøerne en Snees Exemplarer af den samme
Bændelorm hos Tringa alpina. De vare indtil 90m" lange og 1™™ brede. Snabelen bar
22 Kroge, i den forreste Række (Fig. 42 c) 0,020—0,025mm, i den bageste (Fig. 42 d) 0,021
—0,027™ lange. Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende. Forlængelsen af Æggenes
ydre Hinde var ikke tydelig. Fosterkrogenes Længde 0,011",
15. Taenia variabilis RupoLrul.
Longit. 100", Latit. 2mm,
Uncinulorum 20—22 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,041—0,043"", po-
steriores 0,034— 0,035" m,
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,010—0,011"".
Habitaculum. Vanellus cristatus, in Pomerania (Creplin), in Slesyico (Friis).
Rudolphi (Nr. 18. — S. 120) beskrev oprindelig som 7. variabilis Bændelorme,
hvilke han (Juni 1800) havde fundet hos Vanellus cristatus. Senere henforte baade han
og Andre dertil ogsaa Tænier af forskjellige andre Vadefugle, som imidlertid ere forskjellige
fra dem, der forekomme hos Viben. Den blev af Rudolphi regnet til Tænierne med
krogløs Snabel.
34%
268 20
I Creplins Samling opbevares Bændelorme, fundne i Wolgast (Juni) hos Vanellus
cristatus og betegnede som 7. variabilis Rud. De ere indtil 100 lange, bagtil 1™™
brede. Snabelen bærer 20 Kroge i to Rækker (Fig. 44), de forreste (Fig. 45 a) 0,041—
0,013, de bageste (Fig. 45 b) 0,034—0,035"" lange. Kjansaabningerne ere uregelmæssig
afvexlende. Æggene (Fig. 46) indeholde et aflangt Foster med Kroge af 0,010"" Længde;
den indre Æggehinde er langagtig eller citronformet, den ydre tyndere ved hver Ende for-
synet med en betydelig rorformet Forlængelse, fra hvilken den undertiden er afgrændset
ved en Indsnoring. |
Friis fandt den i Tonder (Marts 1868) hos Viben, med 22 Kroge, ganske af
samme Form, de forreste 0,043", de bageste 0,034—0,035"" lange. Breden af de modne
Led var rigelig 2mm, Fosterkrogenes Længde 0,010—0,011™".
Det er rimeligviis den samme Art, som Nitzsch iagttog hos Vanellus cristatus, og
hvorom Giebel (Nr. 58, — S. 10) har givet Meddelelser efter hans efterladte Haandskrift;
idetmindste stemme Angivelserne om Kjonsaabningernes Stilling og Æggenes Beskaffenhed
overeens dermed.
T. variabilis angives i Wiener Kataloget at være funden hos 26 af 100 Viber.
16. Taenia Arionis v. SIEBOLD.
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,038—0,042", poste-
riores 0,045—0,047".
Habitaculum. Arion ater, in Germania (Leuckart), in Sjaellandia (Mørch). — Totanus
hypoleucus, in Saxonia (Küchenmeister).
Den Bændelormamme, som forekommer hos den almindelige Skovsnegl, Arion ater
eller empiricorum, blev først (1849) beskreven og afbildet af v. Siebold (Nr. 33. — S. 198
og Tab. XIV), som baade i Schlesien, i Breisgau og i Baiern fandt den meget hyppig ind-
kapslet i denne Snegls Aandehule, sjelden i andre Organer, saasom i Nyren eller i Tarm-
væggen (Nr. 38. — S. 52). Dens Snabel var forsynet med 20 Kroge, ordnede i to Rækker.
Han antog, at den vilde komme til videre Udvikling ved at Sneglen blev fortæret af et eller
andet Pattedyr eller en Fugl.
Efter Chaussat (Nr. 34. — S. 831) forekommer den ligeledes i Omegnen af Paris.
Han fandt hos den 20 Kroge, 0,04"" lange, eensdannede og stillede i een Række.
Meissner (Nr. 39. — S. 380 og Tab. XX) fandt den ved Hannover. Han talte
ikke altid, som v. Siebold og Chaussat, 20 Kroge, men ogsaa ofte 30—32; de vare
ordnede i to Rækker, med en ringe Forskjel i Krogenes Form og Størrelse; i den forreste
vare de 0,040™ lange, i den bageste 0,045",
21 269
R. Leuckart (Nr. 45. — S. 115 Anm.) traf den ikke sjelden ved Giessen, især
paa enkelte Lokaliteter. Paa et af hans Præparater, som findes i Küchenmeisters
Samling, talte jeg 20 Kroge af 0,038—0,045™" Længde (Fig. 47 a og b).
Hr. Dr. Mørch har i Nærheden af Kjøbenhavn fundet en Arion ater, hos hvilken
han blev opmærksom paa, at Indvoldene vare tæt besatte med smaa hvide Korn; den blev
velvillig overladt mig til Undersøgelse, efterat den havde været opbevaret et Aars Tid i
Spiritus. De smaa hvide Legemer viste sig nøiagtig overeensstemmende med de af v.
Siebold, Meissner og Leuckart fundne Bændelormammer; det var imidlertid ikke paa
Aandehulens Vægge, at de fortrinsviis forekom, men paa forskjellige andre Indvolde, især
i stort Antal paa Sedgjemmet. Krogene vare, hvad jeg oftere har truffet hos forskjellige
Fuglebændelorme, der havde ligget længere Tid i Spiritus, saa bløde og boielige, at de let
forandrede deres Form, naar man trykkede Dækglasset paa Præparatet for at faae dem
isolerede. De havde ganske den samme Form som v. Siebolds og Meissners Afbild-
ninger vise. Antallet var altid 20, ordnede i to Rækker, af hvilke de i den forreste (Fig.
47 c) vare 0,039—0,042™, i den bageste (Fig. 47 d) 0,045—0,047"" lange. De have hos
denne Ammeform Spidserne rettede bagtil.
Küchenmeister har (Nr. 37. — S. 41 og Taf. I. Fig. 7 a og b) afbildet en Krog og
et Æg af en Bændelorm hos Totanus hypoleucus, med Angivelse af, at Længden af Sna-
belens Kroge var 0,055™™, af Fosterkrogene 0,012mm, iggenes ydre Hinde dannede et Par
lange traadformige Forlængelser, og de have efter hans Afbildning at dømme megen Lighed
med dem hos T. variabilis og T. Citrus. Paa et Preparat af Hovedet af denne Bændel-
orm, som opbevares i Küchenmeisters Samling, fandt jeg Krogene utydelig ordnede i
to Rækker, 0,041—0,047™" lange (Fig. 47 e og f).
Leuckart (Nr. 45. — S. 115, Anm.) angiver, at Küchenmeister ifølge en Med-
delelse til ham antager den for at være den til den omtalte Ammeform svarende Bændel-
orm; men han nærede dog Tvivl desangaaende, idet han fandt nogen Forskjel i Krogenes
Form og Størrelse. Rimeligviis har han havt en anden Art for sig end den, hvortil
Küchenmeister sigtede. (De af Leuckart ved denne Leilighed angivne Maal beroe
øjensynlig paa en Feiltagelse.) Imidlertid synes Krogene at være underkastede en Deel
Afvexling, og efterat jeg har havt Leilighed til at see Küchenmeisters Præparater, an-
seer jeg det for hoist sandsynligt, at han har Ret. Overeensstemmelsen forekommer mig
i alt Fald at vere nok saa stor med Muddersneppens Bendelorm som med Storkens 7.
multiformis, paa hvilken jeg ved en tidligere Leilighed (Nr. 59. — S. 8) har henledet Op-
mærksomheden. Forøvrigt maa det ikke lades ude af Betragtning, at den paagjældende
Bendelorm maaskee forekommer hos flere Vadefugle.
270 22
17. Taenia Citrus n. sp.
(T. variabilis Rud. ex parte.)
Longit. 70mm, Latit. 37,
Uncinulorum 20—25 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,054— 0,062”,
posteriores 0,051—0,056",
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,011".
Habitaculum. Scolopax gallinago (Bremser), in Slesyico (Friis).
Under T. variabilis omtaler Rudolphi (Nr. 20. — S. 499) 3 Bændelorme af
Scolopax gallinago, hvilke han havde faaet af Bremser, og han fremhæver navnlig, at
Æggene ganske lignede dem hos Vibens Bændelorm, idet den ydre Hinde ved hver Ende
havde en traadformig Forlængelse. Desuagtet ere de forskjellige. Et af Exemplarerne, som
findes i Berliner Museet, fandt jeg at være 70mm Jangt, bagtil 2™™ bredt. Snabelens Kroge,
som vare noget bløde og boielige, saa at deres Form let forandredes ved Dækglassets Tryk,
vare 20, utydelig ordnede i to Rækker (Fig. 48), af 0,052—0,062"" Længde. Kjensaabnin-
gerne vare ikke meget tydelige, dog uden Tvivl uregelmæssig afvexiende. Æggene vare
langagtige, den indre Hinde citronformet (deraf Artsnavnet), Fosterkroge ikke at see.
Af den samme Bændelorm fandt Friis i Tønder (August 1867) flere Exemplarer
hos en dobbelt Bekkasin. De vare adskillige Centimetre lange og indtil 3" brede. Sna-
belen var forsynet med 23—25 Kroge, ordnede i to Rækker; i den forreste (Fig. 49 a) vare
de 0,054—0,061™, i den bageste (Fig. 49 b) 0,051—0,056"" lange. Kjonsaabningerne uregel-
mæssig afvexlende. Paa de modne Æg (Fig. 50) var den indre temmelig stærkt lysbrydende
Hinde nogenlunde citronformet; den ydre meget tynde løb ved hver Pol ud i en omtrent
0,6mm lang, tilspidset, rorformig Forlængelse. Fosterkrogenes Længde var 0,011",
Dujardin (Nr. 30. — Pl. 11. Fig. B 4) har afbildet et ganske lignende Æg af en
Bændelorm hos Scolopax gallinula; maaskee har det været den samme Art.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme, alle henførte til 7. variabilis, at være
fundne i 12 af 20 Tilfælde hos Scolopax gallinago.
18. Taenia ericetorum n. sp.
Latit. 2".
Uncinulorum 32 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,035"", posteriores
4
0,034".
Aperturae genitalium vage alternae.
Habitaculum. Charadrius pluvialis, in Slesvico (Friis).
23" 271
Hos en Hjeile fandt Friis i Tønder (September 1867) en Bændelorm af flere Centi-
metres Længde og indtil henved 2mm pred. Snabelen var forsynet med 32 Kroge, ordnede
i to Rækker (Fig. 51), med en kjendelig Forskjel i Form, men kun en ringe i Størrelse.
I den forreste Række (Fig. 52 a) vare de 0,035™ lange, i den bageste (Fig. 52 b) 0,034mm,
Kjønsaabningerne ere uregelmæssig afvexlende.
Artsnavnet har Hensyn til, at den forekommer hos en i Hedeegnene almindelig
Fugl.
19. Taenia globulus WEDL.
Longit. 15mm, Latit. 1”.
Uncinulorum 30 corona duplex, quorum longit. 0,038".
Hamuli embryonales longit. 0,011".
Habitaculum. Totanus ochropus, in Aegypto (Bilharz).
Wedl (Nr. 42. — S. 7 og Taf. I. Figg. 8—9) har under Navn af 7. globulus be-
skrevet en Bændelorm, som han fandt hos Scolopax gallinula. Den var 20—25"" lang og
havde paa Snabelen, hvis Ende omtales som skivedannet, 14—16 storre og lige saa mange
mindre Kroge, hvis Størrelse ikke anføres, men hvoraf han giver en Afbildning. Kjons-
lemmet var »seitlich stehend« (eensidigt?), Æggene ovale.
Til denne Art troer jeg at maatte henføre en Bændelorm, hvoraf der i v. Siebolds
Samling fandtes talrige Exemplarer, betegnede som 7. variabilis. De vare fundne hos
Totanus ochropus af Bilharz i Ægypten (Juli 1851). Deres Længde er 15""; Breden til-
tager bag Midten temmelig pludselig, vel kun som Følge af Sammentrækningstilstanden, og
er i den bageste Strækning omtrent 1™™. Den korte Snabel bærer paa sin fremspringende
Rand 30 Kroge af 0,038" Længde, temmelig tydelig stillede i to Rækker (Fig. 53), men
med meget ringe indbyrdes Forskjel (Fig. 54 a forreste, b bageste Række). Kjønsaabningerne
vare ikke tydelige. De bageste Led indeholdt langagtige modne Æg (Fig. 55) med Foster-
kroge af 0,0117= Længde.
20. Taenia platyrhyncha n. sp.
Latte 20
Uncinulorum 28 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,027—0,028"", poste-
riores 0,025—0,026"",
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,011".
Habitaculum. Totanus calidris, in Slesvico (Friis).
272 "aa
Hos Totanus calidris fandt Friis i Tønder (August 1867) Tænier af flere Centi-
metres Længde og indtil 2mm Brede. Snabelen bærer paa Randen af sin skivedannede
Ende (antydet ved Artsnavnet) 28 Kroge i dobbelt Række (Fig. 56), med ringe indbyrdes
Forskjel, de forreste (Fig. 57 a) 0,027-—0,028™™, de bageste (Fig. 57 b) 0,025—0,026"" lange.
Kjønsaabningerne ere uregelmæssig afvexlende. I de bageste Led fandtes modne Æg, som
ved at trykkes ud af Leddet holdt sig forenede til lange sammenhængende Rækker (Fig. 58).
Den indre Æggehinde er elliptisk, stærkt lysbrydende, den ydre meget tynde danner ved
de to Poler en lang rørformig Forlængelse. Fosterkrogenes Længde er 0,011™™.
I Wiener Kataloget angives Tænier (7. variabiis) at være fundne 23 Gange hos
32 Fugle af denne Årt.
21. Taenia cingulifera n. sp.
(T. variabilis Rud. ex parte.)
Longit. 100%", Latit. 17".
Uncinulorum circiter 40 corona simplex, quorum longit. 0,004—0,005"™".
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,014—0,016"",
Habitaculum. Totanus calidris (Bremser), in Slesvico (Friis).
Blandt de Bændelorme, Rudolphi (Nr. 20. — S. 499) henforte til 7. variabihs,
var der ogsaa nogle af Totanus calidris, hvilke Bremser havde sendt ham. Disse Orme,
som findes i Berliner Museet, ere indtil 100™" lange, bagtil 1™™ brede. Ved Grunden af
den næsten halvkugledannede Snabel fandtes en enkelt Krands af, saa vidt jeg kunde see,
henved 40 meget smaa Kroge af omtrent 0,004"® Længde, dannende ligesom et Bælte (hvor-
til Artsnavnet hentyder); deres Form traadte ikke tydelig frem. Kjensaabningerne ere
uregelmæssig afvexlende. De bageste Led indeholdt Fostre, som ved Præparationen kom
tilsyne uden Æggehinder (Fig. 60), med Kroge af 0,014—0,016"" Længde.
Friis fandt i Tønder (Juni 1867) den samme Bændelorm, ligeledes hos Totanus
calidris. Krogene (Fig. 59) vare 0,005"m lange. Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende.
22. Taenia aegyptiaca n. sp.
Dong. 6mm, Dati. 0,3"™.
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,028", posteriores
0,024—0,025"™,
Habitaculum. Cursorius isabellinus, in Aegyplo (Bilharz).
25 273
I v. Siebolds Samling fandtes i eet Glas med Betegnelsen »7, coronata?« to
Arter af unge Tænier, samlede af Bilharz i Ægypten (April 1851) hos Cursorius isabel-
linus. Den ene af disse havde en Længde af 6™" og var bagtil 0,3"" bred. Paa den ind-
trukne Snabel fandtes 20 Kroge, dannende en dobbelt Række (Fig. 61); de forreste (Fig.
62 a) maalte 0,028™™, de bageste (Fig. 62 b) 0,024—0,025™". Leddelingen begyndte tydelig
umiddelbart bagved Hovedet. Kjonsaabninger vare ikke at see, og der fandtes ingen Æg.
23. Taenia bacilligera n. sp.
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum longit. 0,021—0,023"".
Habitaculum. Scolopax rusticula (Bremser).
Under 7. filum omtaler Rudolphi (Nr. 20. — S. 512) Bændelorme af Scolopax
rusticula med lange Led, hvilke Bremser havde sendt ham. Blandt disse, som opbevares
i Berliner Museet, findes nogle, som høre til en anden Art. Snabelen er hos dem forsynet
med 20 temmelig eensdannede Kroge af 0,020—0,023"" Længde (Fig. 64), utydelig ordnede
i to Rækker (Fig. 63).
Artsnavnet har jeg valgt af Hensyn til, at Krogene paa Grund af det lange Skaft
ere nogenlunde stavformede.
24. Taenia embryo n. sp.
Latit. 17",
Uncinulorum 14—16 corona simplex, quorum longit. 0,029—0,034"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,042"", latit. 0,008”,
Habitaculum. Scolopax major, in Slesvico (Friis). Scolopax gallinago, in Slesvico
(Friis).
I Endetarmen af Scolopax major fandt Friis i Tønder (Juli 1867) talrige ganske
unge Bændelorme, ikkun 0,5"" lange, hos hvilke Leddannelsen endnu ikke var begyndt.
Snabelen var forsynet med 14—16 eensdannede Kroge (Fig. 65) af 0,032—0,034"" Længde
(Fig. 66 a). — Senere (August 1867) fandt han, ligeledes hos en Tredækker, den samme
Bændelorm i Tyndtarmen i mere udviklet Tilstand. Krogenes Længde var 0,032"" (Fig. 66 b),
Kjønsaabningerne uregelmæssig afvexlende.
Hos Scolopax gallinago fandt han (Juli 1867) den samme Bændelorm af flere Centi-
metres Længde og indtil noget over 1™™ Brede. Krogene (Fig. 66 c) vare 0,029"" lange.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk, og mathem. Afd, 8 Bd, VI. 35
26 274
Kjonslemmet, som fandtes fremtraadt, var cylindrisk, glat, indtil 0,042" langt og 0,008"
bredt.
Artsnavnet er valgt af Hensyn til, at denne Bændelorm er funden paa et saa tidligt
Udviklingstrin.
25. Taenia stellifera n. sp.
Uncinulorum 10—14 corona simplex, quorum longit. 0,046— 0,055",
Habitaculum. Scolopax sp. (Leuckart), in Saxonia (Küchenmeister). — Totanus
hypoleucus (?), in Saxonia (Küchenmeister).
Blandt Küchenmeisters Præparater af Tænier hos en Sneppe fandtes flere Krog-
krandse (Fig. 67), bestaaende af 14 Kroge af 0,046—0,051"" Længde (Fig. 68a). Andre,
med Angivelse af at vere fundne hos Bekkasiner, havde 10 Kroge i Krandsen, og af
0,055"" Længde (Fig. 68 b).
Paa et Præparat af Bændelorme hos en Scolopaw i Leuckarts Samling var der
Kroge af en ganske lignende Form og 0,052—0,053"m Længde.
Den udbredte Krogkrandses Stjerneform har foranlediget Artsnavnet.
26. Taenia paradoxa RUDOLPHI (DUJARDIN).
Longit. 1". Latit. 0,3".
Uncinulorum 14—19 corona simplex, quorum longit. 0,074—0,098"",
Aperturae genitalium alternae.
Longit. penis 0,10", latit. 0,008",
Habitaculum. Totanus hypoleucus, in Saxonia (Küchenmeister). — Scolopax sp.
(Leuckart).
Under Navn af 7. paradoxa beskrev og afbildede Rudolphi (Nr. 18. — S. 121
og Tab. Il. Fig. 10) Bændelorme, som han havde fundet, i stort Antal hos Scolopax rusticula
og ansaae for kroglose.
Dujardin (Nr. 30. — S.571 og PI. 11. Fig. C) henforte til 7. paradoxa en Ben-
delorm, som han oftere fandt baade hos Scolopax rustieula og hos Scolopax gallinula, idet
han, efter Creplins Exempel (Nr. 23. —-S. 131), med den forenede T. interrupta Rud.
af Scolopax gallinula. Den havde 14 Kroge af 0,078—0,090"" Længde, eensidige Kjons-
aabninger og et fiint tornet Kjonslem.
Noie overeensstemmende med de af Dujardin givne Afbildninger og Maal vare
Krogene paa Præparater af Bændelorme, som Küchenmeister havde fundet i Zittau hos
27 275
en Muddersneppe. Der var 14 eensdannede Kroge (Fig. 69) af 0,074—0,084™™ Længde
(Fig. 70).
I Leuckarts Samling fandtes talrige yderst smaa Bændelorme af en Sneppe, hen-
forte til 7, paradoæa; de stemme overeens med dem i Küchenmeisters Samling. De
vare indtil 1°" lange og 0,3"" brede. Paa Snabelen fandtes indtil 19 Kroge af 0,076—
0,090mm Længde. Skjondt de kun havde 2—3 Led, vare Kjonsredskaberne dog udviklede,
og i det bageste Led fandtes hos enkelte af dem runde, ikke ganske modne Æg; hos disse
var da Kjønslemmet, hvis Stilling var afvexlende paa den ene og den anden Rand, stærkt
fremtraadt, 0,10" langt og ved Grunden 0,008"m tykt, medens det mod Enden efterhaanden
blev tyndere. Paa et Præparat i Leuckarts Samling, maaskee henhørende til samme
Fund, maalte Krogene indtil 0,098mm,
van Beneden (Nr. 48. — S. 159) angiver for 7. paradoæa, som han fandt hos
forskjellige Arter af Scolopax, 10 eensdannede Kroge og afvexlende Kjonsaabninger. Det
synes imidlertid at have været en anden Art, han har havt for sig.
27. Taenia laevigata RUDOLPHI.
Longit. 45” m, Latit. 17,
Uncinulorum circiter 20 corona simplex, quorum longit. 0,11".
Hamuli embryonales longit. 0,018— 0,029" ".
Habitaculum. Charadrius hiaticula (Bremser).
Denne Art blev beskreven af Rudolphi (Nr. 20. — S. 500), som erholdt 3 Exem-
plarer tilsendt af Bremser, der havde fundet dem i Tarmene hos Charadrius hiaticula.
Han ansaae den for krogløs og omtaler, at der i de ældre Led fandtes spredte runde Æg.
Hos en af disse Orme, som opbevares i Berliner Museet og have en Længde af
45™™, medens den største Brede er 1"", fandt jeg Hovedet forsynet med omtrent 20 Kroge
af 0,11"" Længde (Fig. 71). De vare saa boielige, at deres Form let forandredes ved Dæk-
glassets Tryk. Leddenes bageste Rand er meget lidt fremstaaende. Kjonsaabninger vare
ikke at see. De ældre Led indeholdt hvert omtrent 100 runde modne Æg (Fig. 72), lige-
lig spredte i hele Leddet og kun omgivne af een Hinde. Af Fosterkrogene maalte det
forreste Par (Fig. 73 a) 0,029", de to andre (Fig. 73 b og c) derimod kun 0,018™".
28. Taenia coronata CREPLIN.
Longit. 30mm,
Uncinulorum 9 corona simplex, quorum longit. 0,11—0,12" m,
Hamuli embryonales longit. 0,019",
Habitaculum. Oedicnemus crepitans, in Germania (Finke).
35*
276 28
Creplin (Nr. 23. — S. 100) beskrev som T. coronata en Bændelorm, hvilken
Schilling havde fundet hos Oedicnemus crepitans (Mai 1825). Dens Snabel var forsynet
med en enkelt Række store Kroge. Kjensaabningerne vare uregelmæssig afvexlende, men
utydelige.
I Samlingen i Greifswald opbevares en Bændelorm, betegnet som T. laevigata,
med Angivelse af, at den var funden i Tyndtarmen hos Oedicnemus crepitans af Finke i
Ludvigsburg. Af Hensyn til Findestedet, og navnlig fordi Krogenes Antal er saa meget for-
skjelligt fra det hos 7. Zaevigata i Rudolphis Samling, har jeg imidlertid henfort den til
T. coronata, skjondt de vel i flere Henseender ligne hinanden. Exemplarerne vare 20— 30"
lange. Hovedet bærer en forholdsviis lang og tynd Snabel med (paa det Exemplar, som
undersogtes) 9 eensdannede Kroge (Fig. 74) af 0,11—-0,12"" Længde (Fig. 75). Leddelingen
begynder umiddelbart bagved Hovedet. Kjonsaabningernes Stilling var ikke kjendelig. De
bageste Led indeholdt runde modne Æg (Fig. 76) med Fosterkroge af 0,019"" Længde.
29. Taenia nilotica n. sp.
Longit. 4". Latit. 0,3".
Uncinulorum 12 corona simplex, quorum longit. 0,069—0,072"".
Habitaculum. Cursorius isabellinus, in Aegypto (Bilharz).
Foruden den Bendelorm, jeg har kaldt 7. aegyptiaca, fandtes i v. Siebolds Sam-
ling under Navnet »Z. coronata?« endnu en anden Art. Længden var kun 4™™, Breden
0,3™. Paa den indtrukne Snabel var der 12 eensdannede Kroge (Fig. 77) af 0,069—0,072™™
Længde (Fig. 78). Der var intet Spor til Kjonsredskaber.
30. Taenia unilateralis RUDOLPHI.
(T. campylancristrota Wedl. Gryporhynchus Aubert ex p.)
Longit. Zum, Latit. 0,5",
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum majores longit. 0,022—0,029"", minores
0,007—0,012"".
Habitaculum. Ardea virescens, in Brasilia (Natterer). Ardea cinerea, in Hungaria
(Wedl). — Cyprinus linca, in Sjaellandia (Krabbe).
Blandt de Bændelorme, Natterer havde fundet i Brasilien hos Ardea virescens,
omtaler Rudolphi (Nr. 20. — S. 697), at der var nogle, som kun vare smaa, og af hvilke
et Par vare forsynede med Hoved. Diesing (Nr. 35. — Vol. I. S. 530) nævner ikke, som
29 277
Rudolphi, Ardea virescens og Egreita, men Ardea Leuce og scapularis som Findestedet
for de paagjeldende Orme. De af Rudolphi omtalte mindre Bendelorme, der findes i
Berliner Museet, ere 2"" lange. Den i Hovedet tilbagetrukne Snabel bærer 20 Kroge,
(Fig. 79) afvexlende større (Fig. 80 a), 0,029™™ lange, og mindre (Fig. 80 b), af 0,008™™ Længde.
Krogenes Stilling er saadan, at deres Skaft er rettet bagtil, Tappen udad. Kjonsredskaberne
vare ikke udviklede.
Til samme Art hører den af Wedl (Nr. 42. — S. 10 og Taf. II. Fig. 14) som
T. campylancristrota beskrevne Bendelorm af Ardea cinerea. De Exemplarer, han fandt,
vare neppe 4™ lange og paa det Bredeste 0,5". Snabelen havde en dobbelt Række
Kroge, af hvilke de større, 10—12 i Tallet, vare 0,024™™ lange; de mindre naaede neppe
1/, af denne Størrelse. Kjonslemmet, der, saa vidt han kunde see, var stillet eensidig, var
forsynet med en Krands af meget fine Torne. Paa Wedls Præparater, som jeg har havt
Leilighed til at undersøge, fandt jeg omtrent 20 Kroge, de større (Fig. 81 a) 0,022—0,024mm
lange, de mindre (Fig. 81 b) 0,11"". Kjonsredskaber vare ikke synlige.
v. Nordmann (Nr. 26. — S. 101 og Tab. VIII) fandt oftere i Suderens Tarmsliim,
dog altid kun i ringe Antal, et lille, neppe !/s Linie langt Snyltedyr. Han ansaae det for
en Unge, men var i Tvivl om, hvor han skulde føre det hen. Under Navnet Gryporhynchus
pusillus lod han det udgjore en egen Slægt, som han henregnede til Cestoiderne og stillede
nærmest ved Scolex og Tetrarhynchus. Paa dets forreste Deel iagttog v. Nordmann 4
Sugeskaale, hvilke han imidlertid alle henlagde til Bugsiden, og foran disse en tilbage-
trekkelig Snabel, forsynet med 16 Kroge, der temmelig regelmæssig vare ordnede i to
Rækker.
v.Siebold (Nr. 32. — S. 157. Anm.) ansaae den af v. Nordmann beskrevne Orm
for en ganske ung Taenia.
Aubert (Nr. 44. — S. 274 og Tab. XI) gav en udførlig Beskrivelse med noiagtige
Afbildninger af dette lille Dyr, hvilket han ligesom v. Nordmann fandt i Slimen i den
forreste Deel af Tarmkanalen hos Suderen; men desuden iagttog han et ganske lignende nok
saa hyppig i Galdebleren. Det var netop kjendeligt for det blotte Øie som et hvidt
Punkt, naar det svommede frit i Tarmens eller Galdebl&rens Indhold; mindre ieinefaldende
var det, naar det havde suget sig fast til Sliimhinden. Under Mikroskopet saae han det
bevæge sig livlig. Den forreste Deel var ganske dannet som Hovedet af en Taenia, Suge-
skaalene stillede som hos denne. Paa den valseformede Snabel vare Krogene ordnede i to
Rækker; deres Antal var altid 20, nemlig 10 større og lige saa mange mindre, men Formen
og Størrelsen var hos Exemplarerne fra Galdeblæren anderledes end hos dem fra Tarmen.
Hos de sidste havde de større Kroge en Længde af 0,002—0,0021 Pariser Tomme (= 0,054
—0,057"%); de vare mærkelige ved en bægerdannet Knop paa Undersiden af Skaftets Ende.
278 30
De mindre Kroge vare 0,00145° (= 0,044"") lange. Hos Exemplarerne fra Galdeblæren vare
de større Kroge 0,001—0,0012 (== 0,027—0,032mm) lange; de mindre havde en Længde af
0,00042—0,0005” (— 0,011—0,014mm), og deres Skaft var stærkt vinkelboiet med Kloen, medens
det hos Ormene fra Tarmen gik i Flugt med denne. Forøvrigt havde Krogenes Form i
begge Tilfælde væsentlig det samme Præg. Skjøndt Aubert ikke traf paa Overgange mellem
disse to Former, antog han dog, at de hørte til samme Art, idet nemlig den Gryporhynchus,
der fandtes i Galdeblæren og havde mindre Kroge, skulde staae paa et yngre Udviklingstrin
og senere formeentlig vilde vandre ud i Tarmen. Til at komme til Klarhed desangaaende
fandt han ikke dette Snyltedyr hyppig nok, hos omtrent 100 Sudere i det Hele henved 60
Exemplarer, gjerne kun nogle faa i eet Individ, og aldrig begge Steder paa eengang. Til
hvilken Bændelorm denne lille Amme vilde udvikle sig, kunde han ikke afgjøre. Han ansaae
det for sandsynligt, at den for at opnaae Kjønsmodenhed maalte overføres i et andet Dyr,
og opstillede to Muligheder: at den enten kom over i en anden Fisk og mistede sine
Kroge, saa at den blev til en kroglos Taenia, — man kjender nemlig hos Fiskene kun
saadanne, — eller at den beholdt Krogene og kom til videre Udvikling i et Pattedyr eller
en Fugl.
Omtrent paa samme Tid gav G. Wagener (Nr. 47. — S. 95 og Tab. VI) gode
Afbildninger af Gryporhynchus pusillus og dens Kroge, af hvilke der var 10 i hver af de
to Rækker; de svare nærmest til den Form, Aubert fandt i Tarmkanalen.
Hos 21 Sudere fra Søerne ved Bregentved og Gisselfeldt, hvor Heirer yngle i
Mængde, fandt jeg (Marts og April 1868) i Galdeblæren 9 Gange den samme Form af
Gryporhynchus, som Aubert havde fundet i dette Organ. De vare tilstede i et Antal af
indtil 11, deres Længde 0,82—0,86™™. Sugeskaalene bevægedes livlig, ligesom de ogsaa
afvexlende strakte og forkortede Bagkroppen. Krogene, hvis Antal, som Aubert har be-
mærket, ikke er ganske let at bestemme, vare omtrent 20 (Fig. 82), de større (Fig. 83 a)
0,025—0,026"", de mindre (Fig. 83 b og c) 0,007—0,012mm lange. I Tarmkanalen fandt jeg
aldrig nogen Gryporhynchus.
Overeensstemmelsen mellem Krogene hos den Form af Gryporhynchus, som
træffes i Suderens Galdeblære, og hos 7. unilateralis er saa fuldstændig, at der ikke kan
vere Tvivl om, at hiin er det yngre Udviklingstrin af denne (Nr. 59. — S.3). Den egent-
lige Gryporhynchus pusillus, som lever i Suderens Tarmkanal, er sikkert en anden Art og
svarer ifolge de af Aubert og Wagener givne Afbildninger til 7. macropeos.
31 279
31. Taenia macropeos WEDL.
(Gryporhynchus pusillus v. Nordmann).
Longit. 6", Latit. 0,3",
Uncinulorum circiter 20 corona duplex, quorum majores longit. 0,040"", minores
0,023".
Aperturae genitalium secundae (2).
Habitaculum. Ardea nyclicorax, in Hungaria (Wedl).
I Galdetarmen hos Natheiren fandt Wedl (Nr. 42. — S. 20 og Taf. Ill. Figg. 40—41)
flere Exemplarer af denne Bendelorm. De vare 5—6"" lange og henved 0,3"" brede.
Snabelen fandt han undertiden besat med Kroge, af hvilke de mindre vare 0,026" lange,
de storre en halv Gang lengere. Han angiver, at Kjonsaabningerne vare afvexlende, Kjons-
lemmet beklædt med talrige fine Torne, og at der fandtes modne Æg.
Paa et afWedls Præparater fandt jeg 3 større Kroge, 0,040mm lange (Fig. 84 a og b),
og 9 mindre, af 0,023"" Længde (Fig. 84 c og d). Den fuldstændige Krogkrands har sand-
synligviis bestaaet af 20 Kroge. Kjonsaabningerne vare, saa vidt jeg har kunnet see,
eensidige.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (7. unguicula) at være fundne hos 3 af
31 Exemplarer af Ardea nycticorax.
T. macropeos svarer, som ovenfor bemærket, i Henseende til Krogenes Form og
Størrelse saa noie til Gryporhynchus pusülus af Suderens Tarmkanal, at denne maa ansees
for dens Ammeform.
32. Taenia urceus WEDL.
Longit. 4°". Latit. 0,3",
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum majores longit. 0,10—0,11", minores
0,073—0,076"".
Aperturae genitalium secundae.
Latit. penis 0,011".
Habitaculum. Ibis falcinellus, in Hungaria (Wedl). — Platalea leucerodia (Ru dolphi).
Denne Bendelorm blev beskreven af Wedl (Nr. 42. —S. 11 og Taf. II. Figg. 15—18),
som fandt unge Exemplarer af den i Galdetarmen hos den europæiske Ibis. De vare hen-
ved 4™™ lange og omtrent 0,3"" brede. . Snabelen var forsynet med to Rækker Kroge, 10
i hver; de større vare 0,11™" lange, de mindre omtrent !/s kortere. Kjonsaabningerne fandt
han eensidige, Kjonslemmet beklædt med Torne. De bageste Led indeholdt umodne Æg.
280 32
Overeensstemmende med Wedl fandt jeg paa et af hans Præparater 20 Kroge
(Fig. 85), afvexlende større (Fig. 86 a), 0,117" lange, og mindre (Fig. 86 b), af 0,076™™ Længde.
Leddelingen begynder umiddelbart bagved Hovedet, og allerede i det Sde Led var Anlægget
til Hankjønsredskaberne tydeligt. Det eensidig stillede og med fine Børster beklædte Kjøns-
lem (Fig. 87) havde en Tykkelse af 0,011™™.
I Berliner Museet findes en Deel smaa Bændelorme med Oplysning om, at de vare
tagne af Rudolphi (Juli 1819) i Tarmene hos Platalea leucerodia. De vare betegnede
som T. capito, men ere forskjellige fra denne, hvorimod de stemme noiagtig overeens
med 7. urceus. Der var 20 Kroge paa Snabelen, de større 0,10", de mindre 0,073"" lange.
Dujardin (Nr. 30. — S. 571 og PI.9. Fig. G) fandt i Rennes smaa Bændelorme
hos Skeeheiren, hvilke han troede at maatte henføre til den af Natterer hos Platalea
ajaja fundne 7. capito; men den hører upaatvivlelig ogsaa til 7. urceus. Kjonsaabningerne
vare eensidige, Krogenes Længde 0,10",
33. Taenia scolecina RUDOLPHI.
Dongit. 77". Latit. 0,3.
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum majores longit. 0,093"", minores 0,064.
Aperturae genitalium secundae.
Latit. penis 0,015",
Habitaculum. Carbo cormoranus (Bremser, Rudolphi), in Borussia (v. Siebold).
Rudolphi (Nr. 20. — S. 532) beskrev 7. scolecina efter Exemplarer, som Bremser
havde fundet hos Carbo cormoranus. Han angav, at Hovedet var forsynet med temmelig
store Kroge, og at Kjonsaabningerne vare eensidige.
Bremser (Nr. 22. — Tab. XVI. Figg. 15—16) gav Afbildninger af den.
v. Siebold (Nr. 32. — S. 121) fandt, at Krogene, i et Antal af mellem 20 og 30,
dannede en dobbelt Række med Afvexling af større og mindre.
Foruden de Bremserske Exemplarer findes i Rudolphis Samling andre, som dennes
Ammanuensis havde fundet hos den samme Fugl (Mai 1819). De stemme ganske overeens
med hine; kun ere de lidt længere. Disse Bændelorme have en Længde af indtil 7™™ og
og en Brede af 0,3™". Hovedet bærer paa en kort Snabel 20 Kroge (Fig. 88), afvexlende
større (Fig. 90 a), af 0,093"" Længde, og mindre (Fig. 90 b), 0,064" lange. Hvor Snabelen
er trukken ind i Hovedet, findes Krogenes Spidser rettede fortil (Fig. 89). Adskillelsen
mellem Leddene er meget utydelig, men Hankjonsredskaberne trede sterkt frem og ere
allerede synlige i kort Afstand fra Hovedet. Kjonslemmet, der er eensidig stillet, er 0,015""
33 281
bredt, tæt besat med smaa Torne; det fandtes kun lidet fremskudt. Leddenes Antal var
100—150, og i den bageste Strækning indeholdt de umodne Æg.
Af den samme Art fandtes i v. Siebolds Samling Exemplarer, som han havde
taget i Danzig (April 1835).
Wiener Kataloget angiver den som funden hos 5 af 23 Kormoraner.
34. Taenia transfuga n. sp.
Longit. 5m, Latit. 0,3” m,
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum majores longit. 0,062"", minores 0,047".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,084", latit. 0,033",
Habitaculum. Platalea ajaja (Mus. zool. Univ. Berolin.).
I Berliner Universitetets zoologiske Museum findes i et særskilt Glas opbevaret en
Deel smaa Bændelorme, betegnede som 7. capito af Platalea ajaja, altsaa formodentlig
hidrorende fra Amerika. De ere imidlertid forskjellige fra 7. capito og staae T. scole-
cina langt nærmere. Fra T. scolecina adskiller denne Art sig ved et forholdsviis mindre
Hoved, og større, men paa den samme Længde færre, vel begrændsede Led. Ormene
ere 4—5™" lange, 0,3" brede. Krogene, som paa den tilbagetrukne Snabel have
Spidserne rettede fortil (Fig. 91), ere 20, afvexlende større, 0,062™ lange (Fig. 92 a), og
mindre, af 0,047™™ Længde (Fig. 92 b). Leddelingen bliver tydelig strax bagved Hovedet;
Leddenes Antal var nogle og 20, de bageste mere lange end brede. Kjonslemmet (Fig. 93),
som hist og her var fremtraadt, er meget ioinefaldende, 0,084™™ langt, 0,033"" tykt, tæt
besat med Børster. Anlægget dertil er allerede tydeligt i det dte Led; i de bageste, der
indeholdt umodne Æg, bliver det igjen utydeligt.
35. Taenia capito RUDOLPHI (non DUJARDIN).
Longit. gomm, Latit. mm,
Uncinulorum circiter 20—30 corona duplex, quorum majores longit. 0,19—0,21"",
minores 0,15—0,16"™.
Aperturae genitalium regulariter alternae.
Habitaculum. Platalea ajaja, in Brasilia (Natterer).
Den af Rudolphi (Nr. 20. — S.704) beskrevne 7. capito er en lille Bandelorm,
som Natterer havde samlet i Brasilien hos Platalea ajaja. Han angiver, at den havde
store Kroge, men fandt ingen med fuldstændig Krogkrands.
Vidensk. Selsk Skr., 5. Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 8. B. VI. 36
282 34
Af de herhen hørende Bændelorme, som findes i Berliner Museet, ere de største
30mm lange og 1"" brede. Krogenes Antal er sandsynligviis mellem 20 og 30 (Fig. 94),
afvexlende større, 0,19—0,21"", og mindre, 0,15—0,16"" lange. Leddelingen begynder umid-
delbart ved Hovedet, og allerede i det første Led er Anlægget til Hankjønsredskaberne
kjendeligt. Leddenes Antal var henved 40. Kjonsaabningerne ere regelmæssig afvexlende.
Cirrusblæren er stærkt fremtrædende. I Midten af Leddet skinne Hunkjonsredskaberne
igjennem som et mindre rundagtigt Legeme, omgivet af et noget uregelmæssig forgrenet
krandsformigt Organ (Fig. 95). De bageste Led indeholdt umodne Æg.
De Bændelorme af Platalea leucerodia, som Dujardin henførte til 7. capito, høre
til T. urceus.
36. Taenia omalancristrota WEDL.
Longit. 250” ®, Latit. 4m,
Uncinulorum 20 corona duplex, quorum majores longit. 0,17”, minores 0,060".
Habitaculum. Platalea leucerodia, in Hungaria (Wedl).
Af denne Art fandt Wedl (Nr. 42. — S.6 og Taf. I. Figg. 5—7) flere, 200—250™™
lange Bændelorme i den nedre Deel af Tyndtarmen hos Platalea leucerodia; de vare bagtil
mm brede. Snabelen var forsynet med 10 Par Kroge, de større 0,19"" lange. Kjensaab-
ningerne vare eensidige, Kjonslemmet kolbeformet. Der var modne Æg tilstede.
Paa et af Wedls Præparater fandt jeg Længden af de større Kroge 0,17"", af de
mindre 0,060"; de udmærke sig ved et meget stort og klodset Fodstykke (Fig. 96). Den
korte, bagtil skarpt begrændsede Snabel havde et guulagtigt, stærkt lysbrydende Udseende.
Leddelingen begynder temmelig nær ved Hovedet, men Kjønsredskaber ere i en Strækning
af flere Centimetre endnu ikke synlige.
37. Taenia retirostris (CREPLIN) n. sp.
Longit. 20mm. Latit. 0,7mm,
Uncinulorum 20—22 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,070—0,075"™",
posteriores 0,073—0,079"™.
Aperturae genitalium secundae.
Hamuli embryonales longit. 0,012".
Habitaculum. Strepsilas interpres, in Pomerania (Creplin), in Groenlandia (P fait) —
Tringa alpina, in insulis Faeroeensibus (Berg).
35 283
I Universitetsmuseet findes Bændelorm af Strepsilas interpres, hidrorende fra
Creplin, som havde samlet dem i Pommern og betegnet dem som T. retirostris, formo-
dentlig af Hensyn til den i Snabelen tydelig fremtrædende Muskulatur. De vare henved 20mm
lange, bagtil 0,7™™ brede. Snabelens Kroge vare tabte. Kjonsaabningerne eensidige. Der
var ingen Æg.
Hos den samme Fugl fandt Pfaff i Grønland (Juli 1867) Bændelorme i Tyndtarmens
bageste Deel og i Begyndelsen af Tyktarmen, som navnlig ogsaa ved Hankjønsredskabernes
overeensstemmende Udseende viste sig at høre til den samme Art. Nogle af Ormene vare
ganske unge, knap 3%" lange og henved 0,57" brede; hos disse vare Leddannelsen nylig
begyndt, og der fandtes intet Spor til Kjønsredskaber. De havde alle paa Snabelen 22 Kroge,
tydelig ordnede i to Rækker, med ringe indbyrdes Forskjel (Fig. 97); de forreste (Fig. 98 a)
maalte 0,072—0,075™", de bageste (Fig. 98 b) 0,077—0,079mm,
Til samme Art troer jeg at maatte henføre Bændelorme, af hvilke Berg (December
1867) fandt henved 80 i en Zringa alpina paa Færøerne. De vare indtil 20"m lange og
0,5™" brede. Paa Snabelen var der 20 Kroge, tydelig ordnede i to Rækker, i den forreste
0,070—0,073mm, i den bageste 0,073—0,076"" lange. Kjonsredskaberne vare utydelige. De
bageste Led indeholdt runde modne Æg (Fig. 99) med Fosterkroge af 0,012™ Længde.
38. Taenia megalocephala n. sp.
Longit. 50". Latit. 1",
Uncinulorum 20—21 corona simplex (2), quorum longit. 0,073—0,085" m,
Aperturae genitalium secundae. :
Hamuli embryonales longit. 0,023—0,025"".
Habitaculum. Tringa alpina (Bremser), in Pomerania (Creplin), in Sjaellandia (Krabbe),
in Slesvico (Friis).
Foruden de Bendelorme, der ligge til Grund for Rudolphis Beskrivelse af
T. amphitricha, og som han havde faaet af Bremser (Nr. 20. — S. 501), fandtes i det
samme Glas i Berliner Museet nogle smaa Orme af en anden Art, som er bleven forvexlet
med den. Ganske overeensstemmende med disse vare Bændelorme, der i Creplins
Samling vare betegnede som 7. amphitricha af Tringa alpina fra Greifswald (September),
og hvoraf der ogsaa i vort Universitetsmuseum findes Exemplarer, hidrorende fra Creplin.
Ormene i Greplins Samling vare 40—50™™ lange, bagtil henved 1™™ brede. Ho-
vedet er meget større end hos 7, amphitricha. Snabelen bærer (hos flere undersøgte Ex-
emplarer) 21 Kroge af 0,080—0,085"" Længde (Fig. 101), der synes at danne en enkelt
Række (Fig. 100). Kjonsaabningerne ere eensidige. Kjonslemmet, der, saa vidt jeg kunde
36*
284 36
see, træder frem paa Fladen, tæt indenfor Randen af Leddene, men kun fandtes lidet frem-
skudt, er indvendig (i den indkrængede Tilstand) beklædt med Børster. Kun i de aller-
sidste Led fandtes runde modne Æg (Fig. 102) med en enkelt Hinde, og med Fosterkroge
(Fig. 103) af 0,023—0,025™" Længde.
Exemplarerne i Rudolphis Samling havde ligeledes 21 Kroge, ganske af samme
Form, 0,073—0,074%% lange.
Den samme Bendelorm fandt jeg (September 1868) hos en Tringa alpina, som
var skudt i Nerheden af Kjobenhavn. Der var lige hyppig 20 eller 21 Kroge, af 0,075—
0,o77™™ Længde.
Friis fandt den i Tønder (Mai 1869) hos den samme Fugl.
39. Taenia megalorhyncha n. sp.
Longit. 30” m, Latit. 1",
Uncinulorum 12—17 corona simplex, quorum longit. 0,070".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,14”"”, latit. 0,007"",
Habitaculum. Tringa maritima, in Groenlandia (Pfaff),
Hos en Strand-Ryle fandt Pfaff i Grønland (Mai 1861) i den midterste Deel af
Tyndtarmen henved 30 Bændelorme af indtil 30mm Længde og paa den bageste Strekning
næsten {"" Brede. Den forholdsviis temmelig store Snabel bærer 12—17 Kroge (Fig. 104)
af 0,070mm Længde (Fig. 105). Kjonsaabningerne ere eensidige, Kjonslemmet cylindrisk, glat,
0,14"m Jangt og 0,007" ” tykt, I den forreste Deel af Leddene saaes et tverliggende Nøgle
af sammenslyngede Ror (Sædlederen?), omtrent som det er afbildet hos 7. micracantha
(Fig. 21), og bagved samme et tverovalt Organ, uden Tvivl horende til Hunkjonsredskaberne.
De bageste Led indeholdt talrige umodne Æg, hvis ydre teendannede Hinde havde en ror-
formig Udløber ved hver Ende.
40. Taenia teres n. sp.
Longit. 420mm, Latit. mm |
Uncinulorum 12—16 corona simplex, quorum longit. 0,15—0,17"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,29”"”, latit. 0,020".
Hamuli embryonales longit. 0,021—0,023"".
Habitaculum. Anas mollissima, in Groenlandia (Olrik, Pfaff), in insulis Faeroeensibus
(Berg). Anas glacialis, in Finmarkia (Nordvi).
37 285
Af denne Art fandt Kjobmand Nordvi i Finmarken (December 1848) nogle faa
Exemplarer hos en Havlit, Pfaff (September 1859 og Juni 1867) og Olrik (April og Mai
1860, Mai 1866) i Gronland adskillige hos Edderfuglen, hos hvilken den dog maaskee ikke
er fuldt saa almindelig som 7. microsoma. Olrik bemærker, at Ormene vel undertiden
fandtes i Tyndtarmen, men oftere i Bughulen udenfor Tarmene; dog ere de sikkert kun
tilfældig komne derhen efter Døden.
Jændelormenes Længde var indtil 420™", Breden naaede 3m”, Ofte vare de idet-
mindste påa en Strækning cylindriske, et Forhold, som Olrik ogsaa har bemærket i sin
Dagbog. Det store Hoved bærer en forholdsviis temmelig lille kolledannet Snabel med
12—16 store Kroge (Fig. 106) af 0,15—0,17"" Længde, som have Spidserne rettede bagtil
(Fig. 107), naar Snabelen er trukken ind i Hovedet. Leddelingen begynder umiddelbart bag-
ved Hovedet, hvor der findes et meer eller mindre tydeligt, ved gjennemfaldende Lys mørkt
Tverbælte, hvorfra henved en Snees smalle Striber under en ret Vinkel udgaae bagtil, idet
de efterhaanden blive utydelige; disse Linier frembringes fornemmelig ved en rigeligere
Mængde Kalklegemer, som overhovedet ere talrige hos denne Bændelorm og endog strække
sig op gjennem Midten af Snabelen. Leddene holde sig ogsaa i den bageste Strækning
korte i Sammenligning med Breden. De eensidig stillede Kjønsaabninger sees undertiden
stærkt fremtrædende som et kort og vidt Rør, gjennem hvilket det indtil 0,297" lange og
0,020mm tykke, glatte og cylindriske Kjønslem træder frem. I de bageste Led fandtes hos
nogle Exemplarer modne runde Æg (Fig. 108) med Fosterkroge af 0,021—0,023"" Længde.
Berg fandt den paa Færøerne hos Edderfuglen, med 16 Kroge af O,017"m Længde.
Rudolphi (Nr. 20. — S. 699) omtaler under 7. sinuosa Bændelorme, som Nat-
terer havde fundet hos en Andeart i Brasilien. De ere imidlertid forskjellige fra 7. sinuosa,
hvorimod de have megen Lighed med 7. teres. Skjondt Krogene, ligesom Hovedet i det
Hele taget, ere noget mindre end jeg har truffet dem hos denne, kunde de dog muligen
høre til samme Art. Disse Orme, som findes i Berliner Museet, ere indtil 100™™ lange og
1,5"m brede. Krogenes Antal er 16; de ere af lignende Form som hos Z. teres, men kun
0,13"m lange; deres ringere Længde hidrører især fra, at Skaftet er kortere end hos 7. teres.
Kjønsaabningerne ere eensidige. De bageste Led indeholdt umodne Æg.
41. Taenia inflata RUDOLPHI (non WEDL).
Longit. 80”m, Latit. 2,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,073”.
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,55", latit. 0,004".
Habitaculım. Fulica atra (Bremser).
286 38
Rudolphi (Nr. 20. — S. 527) beskrev 7. inflata efter Exemplarer, som han (1816)
havde faaet af Bremser, der havde fundet dem i Tarmene hos Fulica atra. Han ingttog
Krogene paa Snabelen, omtaler Lemnisci som eensidig stillede, særdeles lange og tynde,
og han bemærker, at den ydre Æggehinde ved hver Ende løb ud i en lang og tynd For-
lengelse.
Exemplarerne i den Rudolphiske Samling ere indtil 80m" lange, bagtil 2"" brede.
Snabelen bærer 10 Kroge (Fig. 109) af 0,073"" Længde (Fig. 110). Paa den forreste tynde
Strækning af Ormene findes hist og her en Deel Led stærkt sammentrukne, saa at Breden
paa disse Steder bliver betydelig og Ormen ligesom opsvulmet, hvilket har givet Rudolphi
Anledning til at kalde denne Art 7'. inflata. Kjonsaabningerne ere eensidige, Kjonslemmet
(Fig. 111) glat, meget langt og tyndt, med en lille Opsvulmning ved Grunden; dets Længde
er 0,55mm Tykkelsen 0,004". Æggene ere, som Rudolphi og senere vy. Siebold
(Nr. 27. — S. 51) beskrev dem, langstrakte, med den ydre Hinde ved begge Ender løbende
ud i en betydelig Forlængelse. De vare ikke fuldt modne, Fosterkrogene ikke udviklede.
Det er uden Tvivl den samme Bændelorm, som Molin (Nr. 55. — S. 70) fandt hos
Fulica atra, og som er afbildet af Polonio (Nr. 53. — Tav. VII. Fig. 1.).
Wedl (Nr. 42. — S. 18 og Taf. III. Figg. 34—36) fandt ogsaa Bændelorme hos
Fulica atra og henforte dem til 7. inflata, men de høre aabenbart til en anden Art.
Snabelens Kroge vare kun halv saa lange, nemlig 0,036"", og Kjonslemmet havde ikke den
betydelige Længde. Det har snarere været den samme, som er funden afNitzsch (Nr. 58.
— 5.13) hos denne Fugl og af ham benævnt 7. spiculigera.
T. inflata anfores i Wiener Kataloget som funden hos 35 af 157 Vandhons.
42. Taenia capitellata RUDOLPHI.
Longit. 100", Latit. 1,5.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,048— 0,052".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,084"", latit. 0,044".
Habitaculum. Colymbus arcticus (Bremser). Colymbus glacialis (Leuckart).
Saaledes benævnte Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 139) den af Abildgaard
(Nr. 10. — 8.59 og Tab. V. Fig. 3) beskrevne og afbildede 7. rostellata, som denne havde
fundet hot Colymbus glacialis. Senere (Nr. 20. — S. 511) henforte han til den samme Art
nogle Bændelorme, som Bremser havde fundet hos Colymbus arcticus og (1816) tilsendt
ham tilligemed en Deel andre Indvoldsorme. Han fandt ingen Kroge paa dens Snabel, men
angiver, at Lemnisci vare eensidige.
39 287
Denne Bændelorm, som findes i Rudolphis Samling i Berliner Museet, har paa
den kolledannede Snabel 10 eensdannede Kroge (Fig. 112) af 0,052"" Længde (Fig. 113).
Kjonsaabningerne ere eensidige; Kjenslemmet kolbeformet, hvilket ogsaa Rudolphi har be-
mærket, 0,084" langt og indtil 0,044™™ tykt, dets Overflade noget ujevn, men synes dog
ikke at vere behaaret. Ormenes Længde var indtil 100™", Breden bagtil 1,5",
I Leuckarts Samling fandtes Exemplarer af den samme Bændelorm, med Kroge
af 0,048—0,052". De vare betegnede som fundne hos Colymbus glacialis.
43. Taenia anatina n. sp.
Longit. 300" m, Latit. 3mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,065—0,072"™.
Aperturae genitalium secundae.
Hamuli embryonales longit. 0,010—0,011"".
Habitaculum. Anas boschas dom., in Pomerania (Creplin), in Sjaellandia (Gad, Krabbe).
Anas boschas fera, in Germania (Gurlt), in Slesvico (Friis).
De Bendelorme, jeg henregner til denne Art, fandtes i Creplins og Gurlts
Samlinger under forskjellige Navne. Af Creplin var den deels betegnet som 7. laevis
Bloch, funden i Wolgast (August) hos Anas boschas dom., deels som T. sinuosa, funden
sammesteds (September), ligeledes hos Huusanden. I Gurlts Samling var den etiketteret:
«Taenia porosa? Anas boschas fera», og i det samme Glas var der andre Bendelorme, der
syntes at vere den ligeledes hos Vildanden forekommende 7. rhomboidea.
Længden af disse Orme var indtil 300%", Breden naaede 5™". Paa Snabelen findes
10 Kroge af 0,070" Længde (Fig. 115); i tilbagetrukken Tilstand vende Spidserne bagtil.
Bag Hovedet er der en temmelig lang Hals uden kjendelig Leddeling, og i denne Strekning
ere de 4 Lengdekanaler serdeles tydelige. Kjonsaabningerne ere eensidige. De bageste
Led indeholdt modne Æg med Fosterkroge af 0,010—0,o11"" Længde; saavel Fosteret som
de 3 Æggehinder ere langstrakte (Fig. 116).
Friis fandt den samme Bændelorm i Tønder (September 1867) hos Anas boschas
Jera. Der var 10 Kroge af 0,071™™ Længde. Kjønsaabningerne eensidige.
Hr. Reservelege Gad fandt den paa Bidstrupgaard (Oktober 1867 og August 1869)
hos Huusanden. Ormene vare indtil 200mm lange. Gjennem Kjonsaabningerne fremtraadte
hist og her nogle faa afstumpede Børster. Krogenes Antal var 10 (Fig. 114), deres Længde
0,070 —0,072mm,
Hos Huusanden fandt jeg et Par Gange (September 1868) nogle enkelte smaa
Exemplarer af denne Art, med 10 Kroge af 0,0657m Længde.
288 40
Hos 100 tamme Ænder, alle fra Sjælland, af hvilke nogle ere undersøgte af Hr.
Gad, var der 21, som havde Bændelorme, idet 7. anatina fandtes hos 3, T. sinuosa hos 2,
T. gracilis hos 4 og T. coronula hos 3. 7 Gange forekom den mærkelige Form, man
har kaldt 7. malleus, og hos 5 af Ænderne lode Ormene sig ikke noiagtig bestemme.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (7, malleus og T. sinuosa) at være fundne
hos 33 af 111 Huusænder; hos Anas boschas fera fandtes Tænier af ubestemt Art i 31 af
97 Tilfælde.
Taenia malleus GOEzE.
Denne besynderlige Form blev først beskreven og afbildet af Pallas (Nr. 3. — S. 85
og Tab. III. Fig. 28) under Navnet T. fasciolaris, efter et Exemplar, som Grev v. Bork
havde fundet hos Anas boschas dom.
Goeze (Nr. 5. — S. 383 og Tab. XXX. Figg. 1—3) fandt den (1775) ligeledes hos
Huusanden og erholdt den igjen 1781 fra samme Fugl. Han kaldte den 7. malleus.
Zeder (Nr. 16. — S. 274) iagttog den hyppigst hos Huusanden, sjeldnere hos
Anas boschas fera, Anas querquedula, Anser cinereus dom. og Mergus merganser. Paa
Spidsen af Fligen, som danner den forreste Ende, fandt han et Hoved med 4 Sugeskaale
og en lille Snabel.
Frølich (Nr. 17. — S. 13 og Tab. I. Figg. 4—6) adskilte 7. malleus af Anas bo-
schas dom. fra Slægten Taenta og kaldte den Fimbriaria malleus. En lignende Form,
hvilken han fandt hos Vildanden, opstillede han under Navnet Fémbriaria mitra som en
egen Art.
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. Il. P. Il. S. 158) fandt den hos Anas penelope. Ogsaa
hos Picus medius traf han i Greifswald en Bændelorm, hvis forreste Ende frembød en
lignende Dannnelse. Senere (Nr. 20. — S. 162 og 521) udtalte han sig for, at det rimelig-
viis var Misdannelser.
Bremser (Nr. 22. — Tab. XV. Figg. 17—19) gav Afbildninger af den (af Anas
boschas dom.).
Greplin (Nr. 29. — S. 299) angiver, at han selv har iagttaget den, to Gange for-
synet med Hoved, hos Anas boschas dom., maria og glacialis samt hos Gallus domesticus;
endvidere at Schilling havde fundet den hos Mergus merganser og serrator, og atMehlis
i sin Samling havde den fra Anas fuligula og mollissima. Creplin bemærker udtrykkelig,
at han ikke kan ansee den for en Monstrositet.
Dujardin (Nr. 30. — S. 587) beskrev den som et normalt dannet Dyr, hvilket
han opstillede som Repræsentant for en egen Gruppe af Tænier. Han traf den oftere i
Rennes hos Anas boschas dom. og hos Anas moschata, dog kun eengang med modne Æg
41 289
og med et meget lille Hoved, paa hvilket der var Sugeskaale og en Snabel med 12 Kroge
af 0,017™" Længde.
Schlotthauber (Nr. 54. — S. 132) sluttede sig til Rudolphis Mening, at det
var Misdannelser af forskjellige Bændelorme (7. trilineata, undulata, sphenocephala).
Jeg har gjentagne Gange truffet paa Bændelorme, altid uden Hoved, som ganske
svarede til de Afbildninger, man har af 7. malleus. Saaledes iagttog jeg den 6 Gange hos
Anas boschas dom. Undertiden var der ingen andre Bændelorme i Tarmkanalen, og af T.
malleus kun eet Exemplar, af indtil 130" Længde og bagtil 4"" Brede, med meget korte
Led, som ikke viste Spor til Kjønsredskaber eller Æg; dette var saaledes Tilfældet hos et
Par Ænder fra en Gaard, hvorfra jeg efterhaanden har undersøgt 19, og hos hvilke der
ellers kun 2 Gange fandtes Bændelorme, rimeligviis 7. gracilis. Et Par Gange traf jeg i
Tarmkanalen af Ænder, hos hvilke der forekom talrige ganske unge Exemplarer af 7. gra-
cilis (alle med afrevet Hoved), adskillige, kun af nogle faa Millimetres Længde, som frem-
bøde den samme Vinkelboining i nogen Afstand fra Hovedet, men uden den stærke Rynk-
ning, som ellers iagttages paa dette Sted hos 7. malleus. Den forekom eengang hos de
Ænder, Hr. Gad undersøgte paa Bidstrupgaard, og hos hvilke han ellers kun fandt 7. ana-
tina; Ormen var 50™™ lang og indtil 3,5"" bred. Ligeledes fandt jeg den hos Anas crecca
paa Føhr, og der var endvidere blandt de Bændelorme, Pfaff havde samlet i Grønland,
et Exemplar af den, fundet hos Mergus serrator. Heller ikke hos disse fandtes der Hoved
eller Kjønsredskaber.
Rudolphi har vistnok Ret i, at det er en Misdannelse, men der er dog al Sand-
synlighed for, at dens Udvikling stedse fremgaaer af et Bændelormhoved, der maaskee, som
hos flere af Ændernes Bændelorme, let skilles fra Leddene og derved undgaaer lagttagelsen.
44. Taenia setigera FRØLICH.
Longit. 200"". Latit. 2mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,035—0,040"m,
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,197} latit. 0,036",
Habitaculum. Anser cinereus dom., in Sjaellandia (Krabbe), in Saxonia (Brosche).
Frølich (Nr. 9. — S. 106 og Tab. IV. Figg. 1—4) afbildede og beskrev under
Navnet 7. setigera Bendelorme, som han havde fundet hos Gjæs. De vare 3 Fod lange
og indtil 3 Linier*brede. Navnet havde Hensyn til, at der langs den ene Rand var stillet
Børster (uden Tvivl Kjonslemmet), som ved første Øiekast gave den nogen Lighed med 7.
villosa.
Vidensk, Selsk, Skr., 5 Række, nalurvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. VI. 37
290 | 12
Zeder (Nr. 16. — S. 260) fandt ligeledes Bendelorme hos Gjæs, som han henforte
til 7. setigera. De havde en Længde af indtil 8 Tommer og en Brede af 1'/ Linie.
v. Siebold (Nr. 32. — S. 121) angiver at have fundet en Krands af 10 Kroge hos
T. setigera.
I Lobet af Aarene 1865—68 har jeg om Efteraaret undersogt Tarmene af 400 Gjes,
som jeg erholdt fra en Honsekræmmer i Valby. De vare næsten alle unge, fra samme
Aar som de slagtedes, og for det meste komne fra Egnen ved Nestved, Vordingborg o. a.
St. i Sjælland. Foruden den let kjendelige 7. Zanceolata, der forekom 77 Gange, fandtes
32 Gange mindre Bændelorme, som hørte til 2, maaskee 3 forskjellige Arter. Jeg havde
imidlertid Vanskelighed ved at udrede dem, da Hovederne sædvanlig vare losnede fra Led-
dene, som Folge af at jeg aldrig fik Tarmene ganske friske, men altid ferst Dagen efter
at Gjæssene vare slagtede. Af disse mindre Bændelorme har jeg med Sikkerhed 9 Gange
fundet den, som jeg antager svarer til 7. setigera Frolich, eengang en anden Art, som
jeg har henfort til 7. fasciata.
T. setigera havde undertiden en Længde af 200%, en Brede af godt 2""; men som
oftest vare Exemplarerne langt mindre. Snabelen var forsynet med 10 eensdannede Kroge
(Fig. 117) af 0,035 —0,040"® Længde (Fig. 118). Bag Hovedet var der ofte ligesom et sort
Halsbaand. Leddelingen begynder først i nogen Afstand fra Hovedet. Kjensaabningerne
eensidige. Kjonslemmet (Fig. 119) stort, 0,137" langt og 0,036" tykt, beklædt med Torne,
som især ud imod Enden af Organet ere ret anseelige. Kjonsredskaberne komme kun
langsomt til Udvikling. I de bageste Led fandtes hos de største Exemplarer ingen Æg.
Rudolphi (Nr. 20. — S. 700) omtaler under 7. sinuosa Bændelorme, som han
havde faaet af Dyrlæge Brosche i Dresden, der havde fundet dem i en fedet Gaas. Han
var i Tvivl om, hvor han skulde føre. dem hen. Af de herhen hørende Bændelorme i Ber-
liner Museet fandt jeg den indtrukne Snabel hos en forsynet med 10 Kroge af 0,035™™
Længde (Fig. 120). Kjønsaabningerne vare eensidige. Den hører upaatvivlelig til den oven-
for beskrevne Art.
Engang traf jeg i Tarmen af en Gaas et Bændelormhoved med 10 Kroge af en
lignende Form (Fig. 121 a), men ikke saa lidt mindre, nemlig kun 0,024"" lange. Maaskee
henhører det til en anden Art; saavel hele Hovedet som Krogene have en Deel Lighed med
T. tenuirostris. Et Par Hoveder med 10 meget lignende Kroge fandt jeg ogsaa engang hos
Anas boschas dom.; de vare 0,028"" lange (Fig. 121 b).
45. Taenia liophallos n. sp.
Longit. 12". Latit. 0,8".
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,035—0,038"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,050", latit. 0,013”.
Habitaculum. Cygnus atratus (Leuckart).
Af denne Bændelorm fandtes i Leuckarts Samling et Exemplar af 12"" Længde
og 0,8mm Brede. Snabelen bærer 10 Kroge af 0,035—0,038"" Længde (Fig. 122). Kjons-
aabningerne ere eensidige, Kjonslemmet cylindrisk, 0,050" m langt og 0,013" tykt, uden
Børster, hvortil Artsnavnet skulde hentyde, og hvorved den adskiller sig fra 7. setigera,
som den ligner meget i Henseende til Krogene. Der fandtes ingen Æg.
46. Taenia tenuirostris RUDOLPH.
Longit. 250". Latit. 1,5",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,020—0,023"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,019", latit. 0,008",
Hamuli embryonales longit. 0,007",
Habitaculum. Mergus merganser (Bremser), in Bavaria (vy. Siebold). — Anas marila,
in Jutia (Krabbe).
Rudolphi (Nr. 20. — S. 510) omhandler under TZ. tenwirostris Bændelorme af
Mergus serrator, merganser og albellus, hos hvilke han ikke fandt Kroge.
Mehlis (Nr. 24. — S. 194) ansaae den for identisk med 7. microsoma.
I Berliner Museet findes en Bændelorm af Mergus merganser, som Rudolphi
havde faaet af Bremser. Den har en Længde af 100"m, eensidige Kjønsaabninger og i
de bageste Led umodne Æg. Den indtrukne Snabel fandt jeg forsynet med 10 Kroge af
omtrent 0,020" Længde, hvis Form ikke tydelig kunde iagttages.
I v. Siebolds Samling opbevares Exemplarer af denne Bændelorm, som han
(December 1863) havde fundet hos Mergus merganser. De vare indtil 120"" lange, 1,5™™
brede. Snabelen var forsynet med 10 Kroge (Fig. 123) af 0,020"" Længde (Fig. 124).
Kjønsaabningerne vare ikke synlige. Der fandtes ingen Æg.
Da T. tenutrostris ogsaa angives at være funden hos Anas marila (Nr. 35. — Vol. I.
S. 528), troer jeg dertil ligeledes at maatte henføre nogle Bændelorme, som jeg (December
1864) fandt hos to Bjergænder, der vare skudte ved Jyllands Østkyst, og hos hvilke Hovedet
37%
292 | Ah
og Krogene stemmede temmelig neie overeens med Ormene i v. Siebolds Samling. Der
var 2 i den ene, 7 i den anden. Deres Længde var indtil 250", Breden bagtil 1,3", Paa
den lille, tynde, kolledannede Snabel findes 10 Kroge af 0,021—0,023"" Længde (Fig. 125).
Bændelormens Brede tiltager kun langsomt, og Leddenes bageste Hjørner ere især paa de
noget ældre Led kun svagt fremtrædende. Ved Kjønsaabningerne, som ere eensidige, findes
en Krands af meget fine Torne. Kjonslemmet, der var fremtraadt paa mange af de
midterste Led, er temmelig lille, 0,019% langt og 0,008" tykt, med glat Overflade og af
Form som en afstumpet Kegle. I den bageste Strækning vare Leddene opfyldte med tal-
rige modne Æg med Fosterkroge af 0,007" Længde. Saavel Fosteret som Hinderne have
en langstrakt Form (Fig. 126), hvilken de dog først efterhaanden antage; thi paa de umodne
Æg ere saavel Hinderne som Æggets Indhold kuglerunde. Æggene ligne meget dem hos
T. anatina, og Æg af samme Form fandt Dujardin (Nr. 30. — S. 608 og Pl. 9. Fig. C
1 og 2) ogsaa hos en Bændelorm af Anas moschata.
47. Taenia minuta n. sp.
Longit. 25mm, Latit. 1m.
Uncinulorum 14 corona simplex, quorum longit. 0,011—0,012"™".
Aperturae genitalium secundae (?).
Hamuli embryonales longit. 0,011"™.
Habitaculum. Phalaropus fulicarius, in Groenlandia (Pfaff). Phalaropus cinereus,
in Groenlandia (Pfaff).
Hos Phalaropus fulicarius fandt Pfaff i Gronland (Mai 1861) hele Tyndtarmen,
navnlig dennes øverste Deel, rigelig besat med Tenier. Af disse ere nogle opbe-
varede i Universitetsmuseet. De have en Længde af 25"% og ere indtil 1™™ brede.
Den lille Snabel bærer 14 smaa Kroge (Fig. 127) af O,o12"" Længde (Fig. 128 a). Kjens-
aabningerne vare ikke tydelige; de syntes at vere eensidige. De bageste Led indeholdt kun
umodne Æg.
Den samme Bændelorm fandt Pfaff (Juli 1867) i den øverste Deel af Tynd-
tarmen hos Phalaropus cinereus. Ormene vare indtil 20™ lange og 1"" brede. Krog-
krandsen var ufuldstændig, 9—10 Kroge af 0,011™ Længde (Fig. 128 b). Kjonsaabninger vare
ikke at see. I de bageste Led fandtes modne runde Æg (Fig. 129) med Fosterkroge af
0,011mm Længde.
45 293
48. Taenia longirostris RUDOLPHI.
Longit. 60mm, Latit. 0,3mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,033.
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Glareola pratincola, in Italia (Rudolphi).
Hos Glareola pratincola fandt Rudolphi (Nr. 20. — S. 532) i Rimini (April 1819)
en Deel smaa Bændelorme i den øverste Deel af Tarmene. Han iagttog Kroge paa Sna-
belen.
Disse Orme, som opbevares i den Rudolphiske Samling, ere 40—60"" lange, bagtil
0,3mm brede. Der findes 10 Snabelkroge (Fig. 130) af 0,033"" Længde (Fig. 131). Kjons-
aabningerne ere eensidige. Æg vare ikke tilstede.
De Brudstykker af en større Bændelorm uden Hoved, som Rudolphi omtaler,
synes at høre til en anden Art, maaskee til den samme, hvoraf han havde faaet Exemplarer
af Bremser.
I Wiener Kataloget angives Tænier, henforte til 7. longirostris, at være fundne
hos 17 af 48 Exemplarer af Glareola pratincola.
49. Taenia cryptacantha n. sp.
(T. longirostris Rud. ex parte.)
Longit. 15". Latit. 1",
Uncinulorum circiter 20 corona simplex, quorum longit. 0,060".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Glareola pratincola (Bremser).
Foruden de Bændelorme af Glareola pratincola, Rudolphi selv havde fundet,
omtaler han under 7. longirostris (Nr. 20. — S. 532) andre, som Bremser havde sendt
ham, men hos hvilke Krogene ikke vare fremtraadte. Dette har jeg villet antyde ved
Artsnavnet.
Disse Bændelorme, som ligeledes findes i Berliner Museet, ere 10—15"" lange og
indtil 1™™ brede. Hos et Exemplar, paa hvilket Hovedet var bevaret, fandtes omtrent 20,
noget bløde og boielige Kroge, 0,060"% lange. Om den Krumning af Krogen, jeg har frem-
stillet (Fig. 132), er naturlig eller frembragt ved Dækglassets Tryk, er jeg ikke vis paa.
Kjønsaabningerne ere eensidige. Æg fandtes ikke.
294 46
50. Taenia nitida n. sp.
Longit. 35" m, Latit. 0,3mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,11".
Aperturae genitalium secundae.
Hamuli embryonales longit. 0,013”,
Habitaculum. Tringa maritima, in insulis Faeroeensibus (Berg).
Af denne lille Bendelorm fandt Berg paa Færøerne (December 1867) nogle faa
Exemplarer hos Tringa maritima. De vare indtil 35"" lange, efter hele deres Længde om-
trent af samme Brede, nemlig indtil 0,37», Snabelen bærer 10 eensdannede Kroge (Fig.
133), af 0,11 Længde (Fig. 134); ligesom hos adskillige af de med den beslægtede Arter
er Tappen meget lidt udviklet. Den ovale Cirrusblære er stærkt lysbrydende og derved
meget iøinefaldende. I de bageste Led fandtes runde modne Æg (Fig. 135) med en enkelt
Hinde og med Fosterkroge af 0,013"m Længde.
51. Taenia brachycephala CREPLIN.
Longit. 70mm, Latit. 1,5",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,054—0,057"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,054", latit. 0,005".
Hamuli embryonales longit. 0,005—0,006”".
Habitaculum. Machetes pugnax, in Slesvico (Friis), in Pomerania (Creplin), in Aegypto
(Bilharz).
Denne Bendelorm blev beskreven af Creplin (Nr. 23. — S. 98) efter Exemplarer,
som deels han selv (1825 og 1827), deels Schilling (1824) havde fundet hos Machetes
pugnax. Han omtaler ingen Kroge paa Snabelen og kunde ingen Kjonsaabninger see.
Af de Orme, Creplin selv havde samlet, opbevares i Museet i Greifswald nogle,
som han havde fundet i Wolgast (Juni). De ere 60—70™™ lange, bagtil 1,5"" brede. Sna-
belen bærer 10 Kroge (Fig. 136) af 0,056—0,057"" Længde (Fig. 138 a). Kjonsaabningerne
ere eensidige, og ved dem findes en lignende Krands af Børster som hos flere af Ændernes
Bændelorme. Kjonslemmet er glat, cylindrisk, lidt tyndere ud imod Spidsen (Fig. 139);
det er 0,054™™ langt, 0,005™" tykt. Æggene (Fig. 140) ere rundagtige, med Fosterkroge af
0,006"m Længde.
Friis fandt i Tønder (Mai 1869) hos en Bruushane et Exemplar af denne Art, med
A7 295
Kroge af 0,057™™ Længde. Efter hans lagttagelse vare Sugeskaalene paa hele deres Over-
flade beklædte med let affaldende smaa Torne eller Trevler.
I v.Siebolds Samling var den samme Bændelorm, funden af Bilharz i Ægypten
hos Machetes pugnax, henfort til 7. brachycephala. Længden var indtil 30"", Breden
1™™, Snabelen var ligeledes forsynet med 10 Kroge (Fig. 137) af 0,054—0,056"" Længde
(Fig. 138 b). Kjonsaabningerne vare utydelige. Æg fandtes ikke.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (betegnede som 7. filum) at være fundne
hos 6 af 52 Bruushøns.
52. Taenia lanceolata BLOCH.
Longit. 130". Latit. 12mm,
Uncinulorum 8 corona simplex, quorum longit. 0,031—0,035"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,23", latit. 0,038".
Hamuli embryonales longit. 0,008".
Habitaculum. Anser cinereus dom., in Sjaellandia (Kr abbe).
Pallas (Nr.3. — istes St. S.75 og Taf. III. Fig. 26) kaldte denne ved sin Lancet-
form og betydelige Brede let kjendelige Bændelorm 7. acutissima, men indbefattede der-
under ogsaa Bændelorme hos Haren og Hundesteilen.
Bloch (Nr. 4. — S. 9 og Tab. I. Figg. 5—6), som kaldte den 7, lanceolata, fandt
den hyppig, især hos magre Gjæs, ikke sjelden i et Antal af 30—50.
Goeze (Nr. 5. — S. 377 og Tab. XXIX. Figg. 3—12) angiver ligeledes, at den er
hyppigst hos magre Gjæs, som gaae paa Græs. Han gjør opmærksom paa, at Hovedet,
paa hvilke han ingen Kroge fandt, ofte trækkes tilbage paa en eiendommelig Maade. Kjons-
aabningerne angiver han at være eensidige.
Rudolphi (Nr. 20. — S. 145) opfører den blandt de krogløse Tænier uden
Snabel.
Dujardin (Nr. 30. — S. 562 og Pl. 9. Fig. F) fandt paa det lille Hoved en tynd,
kolledannet Snabel med 10 Kroge af 0,038" Længde. Kjonsaabningerne skulde efter ham
være uregelmæssig afvexlende. Kjonslemmet var besat med smaa Torne. Fosterkrogenes
Længde angives til 0,087™™, uden Tvivl en Trykfeil for 0,0087™™.
Efter v. Siebold (Nr. 32. — S. 121) har Snabelen 8 Kroge.
Hos de 400 Gjæs, jeg har undersøgt (see under 7. setigera), forekom den 77 Gange
eller hos 20 %; men de vare meget ulige fordeelte, saaledes at den f. Ex. hos 90 Gjæs,
som undersogtes efter hverandre, fandtes 21 Gange, derimod ikke hos en eneste af de
296 48
paafolgende 90, vistnok en Folge af, at de ere komne fra forskjellige Steder, hvor Leilig-
heden til at paadrage sig denne Bændelorm har været ulige. Opholdsstedets Indflydelse i
denne Henseende var ogsaa kjendelig hos de tamme Ænder, jeg har undersøgt. T. lanceolata
forekom i et Antal af indtil 12 i een Tarmkanal; den naaede en Længde af 130mm, bagtil en
Brede af 12™™. Den forreste Ende viste sjelden Bændelormenes sædvanlige Udseende (Fig.
141); som oftest vare de forreste Led stærkt forkortede, saaledes at deres midterste Deel
var trukken meest tilbage, hvorved Hovedet kom til at sidde i en Indkarvning (Fig. 142), og
ikke sjelden var det ligesom afknebet og manglede. Paa den lille kølledannede Snabel, der
sædvanlig var indtrukken, fandt jeg hos 16 nærmere undersøgte Orme bestandig 8 Kroge
(Fig. 143); de vare 0,031—0,035™" lange (Fig. 144) hyppigst 0,032—0,033"". Leddene ere
meget korte i Forhold til Breden og naae neppe 1"" i Længde. Kjonsaabningerne ere een-
sidige, Kjønslemmet cylindrisk, besat med Børster; det er indtil 0,23™™ langt, 0,038"" tykt.
De bageste Led indeholdt ofte rundagtige modne Æg (Fig. 145), med et tverovalt Foster,
hvis Kroge vare 0,0087m lange.
I Wiener Kataloget angives Tænier (7. lanceolata og sinuosa tilsammen) at være
fundne hos 19 af 139 tamme Gjæs.
53. Taenia microsoma CREPLIN.
Longit. 40" m, Latit. 0,57",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,035—0,061"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,084", latit. 0,021".
Hamuli embryonales longit. 0,014”.
Habitaculum. Anas mollissima (Schilling), in Groenlandia (Olrik, Pfaff). Anas
spectabilis, in Groenlandia (Pfaff). Anas fusca, in Sjaellandia (Krabbe). Anas marila, in
Julia (Krabbe). — Larus glaucus, in Groenlandia (Olrik, Pfaff).
Denne Art blev forst beskreven af Creplin (Nr. 23. — S. 99) efter Exemplarer,
som Schilling (1823) havde fundet i stort Antal hos Anas mollissima. Han fremhæver
dens ringe Storrelse, Kjonsaabningernes eensidige Stilling, og angiver, at den lange og tynde
Snabel er kroglos.
Pagenstecher (Nr. 49. — S. 523 og Taf. XXI) gav en anatomisk Beskrivelse af
en lille Bendelorm, som han fandt hos Anas boschas fera og troede nermest at maatte
henføre til 7. microsoma. Den havde 10 smaa Kroge paa Snabelen. Kjonsredskaberne,
som han beskriver nærmere, komme hurtig til Udvikling, og der fandt det mærkelige For-
hold Sted, at Æggene ikke naaede Modenhed i Leddene, hvis Antal ikke var større end
49 297
omtrent 21, men udtomtes ved Bristning og fandtes i Fuglens Tarmkanal samlede til Snore,
hvilke han sammenligner med Sneglenes Æggemasser. I disse Æggesnore vare da Æggene
meer eller mindre udviklede, tildeels forsynede med Fosterkroge. Kjonsaabningerne vare
eensidige, Kjønslemmet beklædt med Børster.
I Universitetsmuseet findes, foruden Exemplarer, hidrørende fra Greplin, andre,
som ganske stemme overeens med disse og ere samlede i Grønland af Pfaff og Olrik.
De fandt dem begge hyppig i meget stort Antal i Tyndtarmen hos Anas mollissima, Pfaff
desuden engang hos Anas spectabilis. Ormene havde sædvanlig kun en Længde af indtil
12mm med en Brede af indtil 0,5"; dog fandtes der ogsaa Exemplarer paa 40mm, muaskee
i mere slappet Tilstand. Den lange og tynde, i Spidsen knopformig fortykkede Snabel
bærer 10 Kroge (Fig. 146); ofte vare de trukne ind i Hovedet; undertiden viste de sig, med
bagtil rettede Spidser, midt i den meer eller mindre tilbagekrængede Snabel (Fig. 147).
Deres Længde vexler hos begge Arter af Edderfugle indenfor temmelig vide Grændser, nemlig
fra 0,037" m til 0,061" m (Fig. 148 a—c), dog saaledes, at Krogene hos samme Bændelorm ere
omtrent lige store. Leddelingen begynder tæt bagved Hovedet. Hyppig træffer man den
forreste Strækning af Ormen meget slærkere sammentrukken end den bageste, hvorved dens
forreste Deel bliver bredere, ligesom tungedannet. Leddenes Antal var ikke sjelden 150—
180, undertiden endog indtil 500. Jeg iagttog aldrig Exemplarer med et saa ringe Antal Led
som Pagenstecher angiver, skjøndt de forøvrigt i det Væsentlige stemmede med hans
Beskrivelse. Kjonsaabningerne ere eensidige. Kjonslemmet, der ganske almindelig findes
fremtraadt, er 0,084" Jangt, lidt fortykket mod Spidsen, indtil 0,021™™ i Gjennemsnit (Fig.
149). Undertiden iagttoges tydelig en Beklædning af Børster eller fine Torne, men ofte var
Kjonslemmet af et slapt og rynket Udseende, uden Torne, som rimeligviis let gaae tabte
ved Maceration efter Døden. De bageste Led indeholdt i Reglen kun umodne Æg; hos
enkelte Exemplarer vare de dog fuldt udviklede, og efterat Leddene vare knuste ved
Tryk, traadte de frem i Snore (Fig. 150 fremstiller en lille Deel af en saadan), saaledes som
Pagenstecher har beskrevet det. Fosterkrogenes Længde var indtil 0,014"®,
Af Anas fusca, Anas marila og Larus glaucus har jeg erholdt Bændelorme, som
jeg ikke har kunnet skjelne fra de ovenfor beskrevne.
Hos Anas fusca fandt jeg dem (November 1867) i stort Antal. De vare kun 2"
lange, bagtil 0,3%" Lrede. Paa Snabelen fandtes 10 Kroge af 0,043"" Længde (Fig. 148 d).
Der var indtil 60 Led, med eensidige Kjonsaabninger. Kjønslemmet saaes ofte fremtraadt,
uden Børstebeklædning; forøvrigt vare Kjønsredskaberne endnu kun lidet udviklede.
Hos en Anas marila, der var skudt ved Jyllands Østkyst og tillige indeholdt 7.
tenuirostris, var der ligeledes talrige Bændelorme, som jeg maa henføre til 7. microsoma.
De vare i slappet Tilstand indtil 30" lange, og flere Gange fandtes over 500 Led, uden
at de bageste dog indeholdt modne Æg. Snabelkrogenes Længde var 0,036".
Vidensk. Selsk. Skr., 5 kække, naturvidensk. og mathem, Afd. 8 B. VI. 38
298 50
Ligeledes fandtes denne Bændelorm blandt Indsamlinger af Olrik (December
1859) og Pfaff (Mai 1860 og Juli 1867) hos Larus glaucus. Krogenes Længde var
0,035—0,038™™.
54. Taenia sinuosa ZEDER (DUJARDIN).
Longit. 50". Latit. 17”.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,051—0,06. 1m,
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,25"", latit. 0,004".
Habitaculum. Anas boschas dom., in Sjaellandia (Krabbe). Anas boschas fera, in
Slesyico (Friis).
Zeder (Nr. 16. — S. 295 og Tab. III. Figg. 5—11) brugte først Benævnelsen
Alyselminthus sinuosus om en Bændelorm, som Goeze havde fundet hos Anas fusca, og
hvoraf denne havde efterladt en Beskrivelse med Afbildninger.
Rudolphi har til 7. sinuosa henfort Former, som ere indbyrdes bestemt for-
skjellige.
Dujardin (Nr. 30. — S. 573 og PI. 9. Fig. B) gav under 7. sinuosa en neiagtig
Beskrivelse af Bændelorme, som han i Rennes fandt hyppig hos Ænder og Gjæs. De
havde paa Snabelen 10 næsten lige Kroge af 0,040—0,042mm Længde. Kjonsaabningerne
vare eensidige. Til Hankjønsredskaberne hørte en tynd, sort, hornagtig Stilk, indesluttet i
et behaaret Rør og strækkende sig paatvers hen imod Kjønsaabningen, ved Siden af hvilken
der fandtes en rundagtig Sæk, besat med Børster eller smaa Torne. Det tog sig ud som
en Række sorte Punkter langs Bændelormens ene Rand. Fosterkrogenes Længde var
0,0074—0,008™™.
En Bendelorm, som jeg troer maa henføres til den af Dujardin som 7. sinuosa
beskrevne Art, fandt jeg (Juni 1866) i stort Antal, nemlig over 100, i den overste og mid-
terste Deel af Tyndtarmen hos en 2 Maaneder gammel Ælling fra et Sted paa Frederiksberg,
hvor Ænderne gik frit ude. De vare indtil 50%" lange og bagtil 1"" brede. Den samme
fandt jeg igjen (Juli 1866) i Tusindviis hos en een Maaned gammel Ælling fra det samme
Sted; disse Orme vare i det hoieste 10mm lange. Snabelen var forsynet med 10 Kroge
(Fig. 151), hvis Længde i 16 forskjellige Krogkrandse fandtes vexlende mellem 0,051"" og
0,061™"; hyppigst vare de 0,054—0,060™" lange (Fig. 152a). Kjonsredskaberne (Fig. 153)
svarede til hvad Dujardin har angivet om dem, og de have en aldeles lignende Bygning
hos de 4 folgende Arter. Kjonsaabningerne ere eensidige. I den forreste Deel af Leddet
sees den store, langagtige, tverliggende Cirrusblere, i hvis Bund man iagttager Sædlederen;
51 299
denne danner en enkelt Bugt, hvorfra den i en svag Bue strækker sig hen til Kjonsaab-
ningen, forbi etrundagtigt, morkt Legeme, sammensat afBorster. Dette Legeme, der afDu-
jardin betegnes som en Sæk, havde undertiden Udseende af en Ring; dog troer jeg ikke,
at Sædlederen gaaer derigjennem, skjøndt dette hos nogle af de følgende Arter syntes at være
Tilfældet. Naar Sædlederen træder frem som Kjønslem, viser dette sig som en tynd, glat
Stilk af 0,004mm Tykkelse, hvis indre Deel (omtrent Halvdelen) omgives af en fiint behaaret
Skede, der er 0,021™" tyk. Hvor Kjønslemmet var skudt stærkest frem, havde det en
Længde af 0,25mm, Af Redskaber, som uden Tvivl ere Sædet for Æggenes Dannelse, viste
Anlægget sig paa Præparater, der vare farvede med Karmin, i de yngre Led tydelig som 5
adskilte Pletter. Paa noget ældre Led gaae de to forreste, som et Par Vinger, skraat udad
fra den mindste, der ligger midt i Leddet; de to bageste danne et Par store rundagtige,
ikke skarpt begrændsede Organer i Leddets bagre Halvdeel. Endnu maa det bemærkes, at
der hos denne som hos de beslægtede Arter gaaer en fiin Kanal med et Par Bugtninger
skraat udad og bagtil hen over den ydre Deel af Cirrusbleren; det synes at vere Udforings-
gangen for et kjertelagtigt Organ ved Leddets forreste Rand.
Friis fandt den samme Bændelorm i Tønder (Marts 1867) hos Anas boschas fera,
med 10 Kroge af 0,056" Længde (Fig. 152 b); den havde eensidige Kjonsaabninger,
55. Taenia gracilis (ZEDER) n. sp.
Uncinulorum 8 corona simplex, quorum longit. 0,077—0,080mm,
Aperturae genitalium secundae.
; Habitaculum. Anas boschas dom., in Sjaellandia (Krabbe).
Bloch (Nr. 4. — S. 14 og Tab. III. Figg. 3—4) beskrev under Navnet 7. collo
longissimo Bændelorme hos Anas boschas og penelope, om hvilke han bemærker, at Hovedet
meget let gaaer af og derfor er vanskeligt at erholde. Kjendetegnene ere forøvrigt kun
mangelfuldt angivne.
Zeder (Nr. 16. — S. 347) kaldte denne Orm 7. gracilis.
Da det neppe vil kunne oplyses, hvilken ArtBloch har havt for sig, være det mig
tilladt at optage Zeders Benævnelse for en Bændelorm, hvoraf jeg gjentagne Gange fandt
en Deel Exemplarer hos Ænder (August 1865, Oktober og November 1868), og af hvilke
Hovederne altid fandtes i Tarmslimen, skilte fra Leddene. Snabelen var forsynet med 8
Kroge (Fig. 154) af 0,077—0,0s0"" Længde (Fig. 155). Kjonsaabningerne ere eensidige, og
Kjonsredskaberne ligne dem hos 7. sinuosa. Æg fandtes ikke.
38*
300 52
56. Taenia fasciata (RUDOLPH) n. sp.
Longit. 60mm, Latit. 2mm,
Uncinulorum 8 corona simplex, quorum longit. 0,057".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Anser cinereus dom., in Sjaellandia (Krabbe).
Zeder (Nr. 16. — S. 264) henferte en Bændelorm, som han havde fundet hos en
Gaas, til T. crenata Goeze, der skulde forekomme hos Picus major.
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 139) kaldte denne Bændelorm T. fasciata,
men formodede senere (Nr. 20. — S. 157), at den maaskee kunde henhore til T. sinuosa.
Dujardin (Nr. 30. — S. 609) vilde snarere forene den med T. setigera.
Diesing (Nr. 35. — Vol.I. S. 542) troer, at det maaskee har været en Varietet af
T. sinuosa.
Da Navnet T. fasciata saaledes er indført, uden at man ret veed, hvad der skal
forstaaes derved, vilde jeg foreslaae at benytte det om en Bændelorm, af hvilken jeg (Ok-
tober 1866) fandt flere unge Exemplarer hos en Gaas. De vare 10mm lange og indtil 0,7mm
brede. Hovederne vare hos dem alle løsrevne og fandtes mellem Tarmtrevlerne. Snabelen
var forsynet med 8 Kroge (Fig. 156) af 0,057"m Længde (Fig. 157). I de bageste Led viste
der sig Spor til Kjønsredskaber; Kjønsaabningerne vare uden Tvivl eensidige. Senere
(November 1867) fandt jeg engang hos en Gaas et Stykke af en Bændelorm uden Hoved,
som vistnok hører til samme Art. Det var 60mm langt og 2mm bredt. Kjonsaabnin-
gerne vare eensidige; Kjensredskaberne lignede dem hos 7. sinuosa. Der fandtes kun
umodne Æg.
57. Taenia fragilis n. sp.
Longit. 40mm. Latit. 1,3mm,
Uncinulorum 8 corona simplex, quorum longit. 0,056—0,059"™.
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,13"", latit. 0,004”.
Habitaculum. Anas crecca, in insula Foehr (Krabbe).
Hos 147 Krikender, hvis Tarme jeg (September 1867) undersøgte paa Fohr, fandt
jeg foruden 7. malleus 12 Gange Bendelorme i et Antal af indtil 10 Stykker, alle hen-
hørende til een Art. Deres Længde var indtil 40™™, Breden 1,3"". Som Folge af, at jeg
altid fik dem til Undersogelse Dagen efter at de vare slagtede, vare Leddene stedse skilte
fra Hovederne (hvortil Artsnavnet skulde hentyde). Kun et Par Gange lykkedes det mellem
53 301
‘
Tarmtrevlerne at finde et Hoved. Snabelen bærer 8 eensdannede Kroge (Fig. 158) af 0,056 —
0,059"" Længde (Fig. 159). Kjonsaabningerne ere eensidige, Kjonslemmet (Fig. 160, kun
ganske lidt fremskudt) af lignende Beskaffenhed som hos 7. sinuosa, indtil 0,13"" langt og
0,004mm tykt. I de bageste Led fandtes hos nogle af Ormene umodne, rundagtige Æg.
I Wiener Kataloget angives Tænier (7. laevis) at være fundne 9 Gange hos 31
Krikænder.
58. Taenia octacantha n. sp.
Longit. Gorm, Latit. 2m,
Uncinulorum 8 corona simplex, quorum longit. 0,036—0,037"",
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Anas clypeata. in Slesvico (Friis).
Hos Anas clypeata fandt Friis i Tønder (Mai 1867) nogle Bendelorme af indtil
60m" Længde og henved 2mm Brede. Snabelen bærer 8 eensdannede Kroge (Fig. 161) af
0,036 —0,037"" Længde (Fig. 162). Leddelingen begynder umiddelbart ved Hovedet. Kjons-
aabningerne ere eensidige, Kjonsredskaberne væsentlig byggede som hos 7. sinuosa. Paa
Sædlederen iagttoges tæt ved dens omboiede Ende i Bunden af Cirrusbleren et teenformig
udvidet Sted. Æg fandtes ikke. |
59. Taenia polymorpha RUDOLPHI (ex parte).
Longit. 120". Latit. 6.
[Uncinulorum longit. 0,041""].
Aperturae genitalium oppositae.
Longit. penis 1”, latit. 0 06".
Habitaculum. Recurvirostra avocetta (Bremser); in Sjaellandia (Krabbe); [in Ae-
gypto (Bilharz)].
Under T. polymorpha omtaler Rudolphi (Nr. 20. — S. 505 og Tab. III. Figg. 10—11)
Bændelorme af meget forskjelligt Udseende (deraf Navnet); hvilke Bremser havde fundet
i Tarmene hos Recurvirostra avocetta. Den større herhen hørende Form har afgivet de
væsentlige, ogsaa senere af Dujardin bibeholdte Charakterer for denne Art.
Diesing (Nr. 35. — Vol. I. S. 509) forenede den med 7. vaginata, fra hvilken den
dog er forskjellig, skjondt de ligne hinanden i Henseende til Æzgenes mærkelige Dannelse.
Exemplarerne i Rudolphis Samling have en anseelig Brede, indtil 6™™. Kjons-
aabningerne ere modsatte og Kjonslemmet saa stort, at Ormens Rande derved allerede for
302 54
det blotte Øie faae et fryndset Udseende. Æggene have, hvad Rudolphi fremhævede,
en fra den sædvanlige afvigende Form og ligne dem hos 7. vaginata, men ere mindre.
Hovedet var forsynet med en Snabel, paa hvilken der ikke fandtes Kroge, som den dog
rimeligviis har havt.
Den samme Bændelorm fandt jeg, i en noget opløst Tilstand, hos et Par Klyder,
som vare skudte i Nordsjælland (1866). Længden var 120mm, Breden gmm, Kjonslemmet
jmm Jangt, 0,06 tykt. I de bageste Led fandtes Æg (Fig. 163) uden Fosterkroge, ganske
som hos de Rudolphiske Exemplarer. Deres ydre Hinde var tynd, rundagtig; den indre
tykkere, langstrakt, med en sterkt lysbrydende Knop ved hver Ende, og fra dens ene Ende
udgik ofte en hindeagtig Forlængelse.
I v. Siebolds Samling fandtes i et Glas, der indeholdt Bændelorme, som Bil-
harz (September 1851) havde samlet i Ægypten hos Recurvirostra avocetta, og som vare
henforte til 7. laevigata, to forskjellige Arter. Den ene var indtil 20™™ lang, bagtil 2mm
bred. Hos et Exemplar fandtes paa Snabelen een Krog af 0,041™ Længde (Fig. 164); for-
modentlig har der været omtrent 10 i den fuldstændige Krogkrands. Kjonsaabningerne vare
utydelige (modsatte?). Der fandtes ingen modne Æg. Om den hører sammen med 7.
polymorpha, maa jeg lade staae hen.
60. Taenia laevis BLOCH (DIESING).
Longit. 100" m, Latit, 4m,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,021".
Aperturae genitalium oppositae.
Longit. penis 0,20", latit. 0,084".
Habitaculum. Anas ferina, in Sjaellandia (Krabbe), in Bavaria (v. Siebold).
Navnet T. daevis blev først benyttet af Bloch (Nr. 4. — S. 15 og Tab. IV. Figg.
4—6) om Bændelorme, som han fandt hos Anas clangula og clypeata; men efter hans
Beskrivelse og Afbildninger lader Arten sig neppe gjenkjende.
Diesing (Nr. 35. — Vol. I. S. 541) charakteriserer 7° laevis som en Bændelorm
af ret anseelig Størrelse, med krogbærende Snabel, Kjonsaabningerne modsatte, paa Midten
af Leddenes Siderand, og Kjønslemmet tornet. Han nævner 13 forskjellige Andearter, hos
hvilke den skal forekomme, og blandt disse Anas ferina.
Hos en Taffeland fandt jeg (Februar 1865) en Bændelorm, som noie svarer til
Diesings Beskrivelse. Den var 100mm lang, bagtil 3™™ bred. Hovedet var lille, med en
lang og tynd, i Spidsen opsvulmet Snabel, hvis Kroge vare tabte. De korte Led havde
midt paa hver af Siderandene et stort Kjønslem (Fig. 167), der var 0,20™™ langt, nogenlunde
55 303
kegledannet, ved Grunden 0,084"m bredt; det har en sortebruun Farve, hidrorende fra en
Beklædning med meget fine Torne, der ere ordnede i regelmæssig krydsende Linier. Æg
fandtes ikke.
I v. Siebolds Samling opbevares Bændelorme af Anas ferina, som han (Januar
1854) havde fundet i München. De vare bestemte som 7. lanceolata, men høre uden
Tvivl til 7. laevis. Ormene vare adskillige Centimetre lange, deres "Brede godt 4rm, I
Grunden af den tynde, tildeels indkrængede Snabel fandtes 10 Kroge (Fig. 165) af 0,021mm
Længde; deres Form (Fig. 166) traadte ikke ganske tydelig frem. Kjonsaabningerne vare
modsatte. Der var ingen Æg.
61. Taenia villosa BLOCH.
Latit. 0,8",
Uncinulorum 14 corona simplex, quorum longit. 0,024—0,026mm,
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. "Otis tarda, in Jutia (Krabbe).
Denne Form, som ved sit eiendommelige Udseende har været let at gjenkjende,
blev først beskreven og afbildet af Bloch (Nr. 4. — S. 12 og Tab. II. Figg. 5—9), som
kaldte den 7. villosa paa Grund af det fryndsede Udseende af den ene Rand, hvilket hid-
rorer fra, at det bageste Hjorne paa den ene Side af hvert Led er trukket ud til en smal
Forlængelse. Hos 5 Trapper, som han undersøgte, fandtes idetmindste 500 i hver, og hos
en ung Fugl, der var opfostret i Fangenskab, anslog han Ormenes Antal til omtrent 1000.
Længden angiver Bloch til 4 Fod, og Leddenes Antal skulde efter hans Beregning udgjøre
mindst 32,000, hvilket dog rimeligviis er omtrent 10 Gange for høit ansat.
Paa samme Tid blev den under Navnet 7. Otidis omhandlet af Werner (Nr. 6.
— S.54 og Tab. III. Figg. 58—63), som havde faaet sine Exemplarer af Leske. Han be-
mærkede Vanskeligheden ved at rede den ud af de Klumper, til hvilke den let filtrer sig
sammen og hvoraf han gav en Afbildning.
Ogsaa Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. If. S. 126) fandt den i stort Antal hos Otxs
tarda i Greifswald og henførte den til Tænierne med krogløs Snabel.
Bremser (Nr. 22. — Tab. XV. Figg. 9—13) og Nitzsch (Nr. 25. — Tab. Ill. Figg.
1—6) gave Afbildninger af den.
Dujardin (Nr. 30. — S. 603) betvivlede, at den skulde mangle Kroge paa Sna-
belen. |
Af denne Bændelorm findes i Landbohoiskolens Samling Exemplarer fra Abild-
gaards Tid. Desuden har jeg fundet den i stort Antal sammen med Jdiogenes Otidis
304 56
(Nr. 60. — S. 124 og Tab. Ill) hos en Trappe fra Jylland, som (1860) døde i Kjzrbellings
zoologiske Have; og den synes overhovedet at forekomme hyppig hos denne Fugl. Paa
den indtrukne Snabel var der 14 eensdannede Kroge (Fig. 168) af 0,024—0,026™ Længde
(Fig. 169). I Leddene er det ovale, stærkt lysbrydende Organ (Cirrusblæren?), som ogsaa
findes gjengivet paa Blochs Afbildninger, især ioinefaldende. Kjonslemmet var intetsteds
fremtraadt, men Kjønsaabningerne ere upaatvivlelig eensidige, skjøndt ikke meget tydelige.
Æg fandtes ikke.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme at være fundne een af 7 Gange hos Otis
tarda. De ere henforte til 7. infundibuliformis.
62. Taenia acanthorhyncha WEDL.
(T. Scolopendra Diesing?)
Longit. 6m, Latit. Zum,
Uncinulorum 14 corona simplex, quorum longit. 0,021".
Aperturae genitalium regulariter alternantes.
Hamuli embryonales longit. 0,009".
Habitaculum, Podiceps (Leuckart).
Denne lille Bændelorm, der er mærkelig ved sine Randes fryndsede Udseende, som
hidrører fra, at Leddenes bageste Hjørner begge ere udtrukne til en Forlængelse, paa lig-
nende Maade som det er Tilfældet hos 7. villosa langs med den ene Rand, blev beskreven
af Wedl (Nr. 42. — S. 12 og Taf. II. Figg. 19—22) efter Exemplarer, han havde fundet i
Ungarn hos Podiceps nigricollis. Snabelen havde 12—14 Kroge af 0,019" Længde og bag-
ved disse en halv Snees Kredse af fine Torne.
Af denne Art fandtes i Leuckarts Samling et Par Exemplarer af indtil 6™™ Længde
og 2mm Brede, ligeledes tagne hos en Lappedykker. De svare i det Væsentlige til Wedls
Beskrivelse. Krogenes Antal var 14, af 0,021"= Længde (Fig. 170). Leddenes Antal var
fra 50 til henved 70. Kjonsaabningerne ere regelmæssig afvexlende, ved svagere For-
størrelse og gjennemfaldende Lys kjendelige som mørke Punkter ved Randen i 12—14 af
de midterste Led; ved stærkere Forstørrelse viser dette Punkt sig at hidrøre fra en Samling
af Børster, der beklæde et Organ ved den ydre Ende af Cirrusblæren, ligesom det findes
hos adskillige af Ændernes Bændelorme. De 2—3 bageste Led ere, bortseet fra Forlæn-
gelserne af de bageste Hjørner, lige saa lange som brede, medens alle de øvrige ere meget
korte; de indeholdt runde modne Æg (Fig. 171) med Fosterkroge af 0,009"" Længde.
Det er rimeligviis den samme Bændelorm, Diesing (Nr. 43. — S. 13 og Tab. VI.
Figg. 22—27) har beskrevet under Navnet TZ. Scolopendra, efter Exemplarer, som Natterer
(1821) havde fundet i Brasilien hos Podiceps dominicensis.
57 305
63. Taenia macrorhyncha Ruporpni.
Longit. 20mm, Latit. 4mm,
Uncinulorum circiter 22 corona simplex, quorum longit. 0,15",
plex, q )
Habitaculum. Podiceps minor, in Pomerania (Rudolphi), in Hungaria (Wedl).
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P.II. S. 177 og Tab. X. Fig. 5) fandt denne merke-
lige Bændelorm tilligemed 7, multistriata hos Podiceps minor i Greifswald, og fremhævede
den krogbesatte Snabels betydelige Storrelse.
Wedl (Nr. 42. — S. 16 og Taf. IN. Fig. 31—33) fandt den i Ungarn ligeledes hos
Podiceps minor, i Tyndtarmens nederste Deel. Ormene vare indtil 20" lange og 4"
brede. Han har afbildet den med 22 Kroge, hvis Længde angives til 0,148"m, Bagved
Krogene var der et Bælte af talrige smaa Torne. Kjonsaabningerne formodede Wedl at
maatte ligge midt paa Leddenes Flade. De modne Æg vare runde.
Paa et Præparat af Wedl af denne Bændelorm, der, som jeg har overbeviist mig
om, stemmer med Exemplarerne i Berliner Museet, var Krogkrandsen ufuldstændig (Fig. 172).
Krogene, hvis Antal syntes at have været nogle og 20, vare eensdannede, 0,15™" lange.
64. Taenia multistriata RUDOLPHI.
Longit. 60mm. Latit. 1mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,048-—-0,052"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,12", latit. 0,015”,
Habitaculum. Podiceps minor (Bremser, Leuckart), in Borussia (v. Siebold).
Den blev tilligemed den foregaaende Art funden af Rudolphi (Nr. 19. — Vol. I.
P. II. S.183 og Tab.X. Fig. 6) hos Podiceps minor i Greifswald. Han beskrev den med en
enkelt Krands af Kroge, meget korte Led og eensidig stillede, noget kolledannede, for det
meste fortil rettede Lemnisci. Paa hans Afbildning ere disse sidste fremstillede forholdsviis
for store. Senere (1816) erholdt han den samme Bændelorm tilsendt af Bremser (Nr. 20.
— S. 526).
Bremser (Nr. 22, — Tab. XVI. Fig. 7—9) gav gode Afbildninger af den,
Det er upaatvivlelig den samme Art, som Wedl fandt (Nr. 42. — S. 8 og Taf. I.
Figg. 10—11) hos Podiceps nigricollis. Hans Exemplarer vare indtil 60™™ lange og 1™™
brede. Snabelen havde 10—12 Kroge af 0,050" Længde. Kjonslemmet, der var beklædt
med fine, bagtil rettede Torne, skulde efter Wedls Angivelse ikke, saaledes som Ru dolphi
meente, være eensidig stillet, men afvexlende; imidlertid har jeg dog fundet det eensidigt
Vidensk Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. VI. 39
306 58
paa et Præparat af Wedl. De bageste Led indeholdt modne Æg, hvis indre Hinde var
langagtig.
I Berliner Museet opbevares de Exemplarer, som Rudolphi havde faaet af Brem-
ser. De ere indtil 20™ lange, bagtil 0,5"" brede. Kun hos et af dem fandtes paa Sna-
belen 5 Kroge af 0,052"" Længde (Fig. 174). Kjonsaabningerne ere eensidige, Kjonslemmet
(Fig. 175) som Rudolphi og Wedl have beskrevet det, 0,12"" langt og 0,015™™ tykt. Der
fandtes ingen Æg.
Bændelorme af samme Art fandt v. Siebold i Kønigsberg hos Podiceps minor.
De vare omtrent 50" lange. Krogenes Antal var 10 (Fig. 173), af 0,049" Længde. Kjøns-
aabningerne eensidige. Æg vare ikke tilstede.
I Leuckarts Samling fandtes Præparater af den, med Kroge af 0,048"m Længde.
65. Taenia furcifera n. sp.
Longit. 280. Latit. 0,7mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,026—0,033"".,
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,035", latit. 0,003",
Hamuli embryonales longit. 0,009".
Habitaculam. Podiceps rubricollis, in Sjaellandia (Krabbe). Podiceps cristatus, in
Slesvico (Friis).
Af denne Bændelorm fandt jeg talrige Exemplarer hos en Podiceps rubricollis, der
var skudt i Sjælland (April 1860). Den var indtil 280" lang, den forreste Strekning haar-
fin, de meget korte Led indtil 0,7"" brede. Kun et Par Gange traf jeg paa Kroge, i et
Antal af 10, og af 0,026—0,028"m Længde (Fig. 177); deres Gaffelform har givet Anledning
til Artsnavnet. Kjonsaabningerne ere eensidige, Kjonslemmet cylindrisk, 0,035"" langt og
0,003"" tykt. Der fandtes rundagtige, tyndhindede, neppe ganske modne Æg (Fig. 178)
med Fosterkroge af 0,009" Længde.
Friis traf i Tønder (Juni 1867) paa den samme Bendelorm hos Podiceps cristatus.
Krogenes Antal var 10 (Fig. 176); de vare lidt større, nemlig 0,032—0,033™" lange. Kjonsaab-
ningerne eensidige.
I Wiener Kataloget angives Tænier at være fundne 3 af 41 Gange hos Podiceps
cristatus.
59 307
66. Taenia capillaris RUDOLPHI.
Longit. 70mm, Latit. 0,5".
Uncinulorum 9 corona simplex, quorum longit. 0,009—0,012"™.
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,038",
Habitaculum. Podiceps arcticus (Braun), in Islandia (Krabbe).
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. IT. P. II. S. 138) beskrev denne Art efter Exemplarer,
som han havde faaet af Braun, der havde fundet dem i Tarmene hos Podiceps arcticus.
Senere (Nr. 20. — S. 511) erholdt han den fra Bremser. Han fandt ingen Kroge paa
Snabelen og ingen Lemnisci; forøvrigt tvivlede han om, hvorvidt den var forskjellig fra 7.
multistriata. Dette er imidlertid dog Tilfældet, skjondt de begge have Kroge.
Mehlis (Nr. 24. — S. 195) ansaae den for identisk med 7. multistriata, hos hvilken
han fandt Kroge.
I den Rudolphiske Samling opbevares de Orme, som hidrøre fra Braun. Snabelen
fandt jeg forsynet med 9 Kroge af 0,009—0,010"" Længde (Fig. 179a). Den forreste Deel
af Bændelormen er i en længere Strekning overordentlig fiin, 0,12"" bred, uden Spor til
Leddeling. Længere tilbage findes særdeles korte Led af 0,57" Brede, med eensidige Kjons-
aabninger. Kjonslemmet var 0,038"" langt, traadformigt og glat. Der var ingen Æg.
Den samme Bændelorm fandt jeg (Juni og September 1863) hos to af 4 Lappe-
dykkere, formodentlig Podiceps arcticus, som jeg undersøgte i Reykjavik. Længden var
indtil 70mm, den største Brede 0,5%. Hos et Exemplar var der 9 Kroge af 0,011—0,012mm
Længde (Fig. 179 b).
67. Taenia fusus n. sp.
Longit. 250" m, Latit. 17,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,015—0,017"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Larus glaucus, in Groenlandia (Pfaff, Olrik). Larus ridibundus, in
Bavaria (v. Siebold).
I Tarmkanalen hos en gammel Maage (Larus glaucus?) fandt Pfaff i Gronland
(April 1860) nogle faa Tænier af indtil 250"" Længde og en Brede bagtil af 1™™. Snabelen
bærer 10 Kroge (Fig. 180) af 0,015—0,017"" Længde (Fig. 181 a). Kjonsaabningerne ere
eensidige. I de korte Led er den ovale, tverliggende Cirrusblere tydelig fremtredende.
Der var ingen Æg.
39”
308 60
Olrik fandt den samme Bændelorm i Godhavn (April 1860) hos Zarus glaucus.
Den var henved 200"® lang, 1™™ bred. Hovedet var gaaet tabt, men Kjonsredskaberne
stemmede ganske med dem hos Pfaffs Exemplarer.
Den samme Art fandtes i v. Siebolds Samling henfort til 7. capitellata. Han
havde (Juni 1855) fundet den i München hos Zarus ridibundus. Exemplarerne vare om-
trent 50mm lange og indtil 0,75"" brede. Krogene havde en Længde af 0,016— 0,017"
(Fig. 181 b). Kjonsaabningerne eensidige. I de bageste Led fandtes umodne Æg med en
teendannet Æggehinde (hvortil Artsnavnet skulde hentyde), som i hver Ende havde en
lille pidskeformet Forlængelse.
68. Taenia cirrosa n. sp.
Dati. Am.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,022".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,42"", latit. 0,003".
Hamuli embryonales longit. 0,012—0,016"™.
Habitaculum. Larus canus, in Slesvico (Friis).
Denne Bendelorm, som har lignende, men større Kroge end den foregaaende, fandt
Friis i Tønder (Marts 1868) hos Larus canus. Snabelen bærer 10 Kroge (Fig. 182) af
0,022™" Længde (Fig. 183). Leddelingen bliver først kjendelig i længere Afstand fra Hovedet,
og Leddene naae en Brede af 1™™. Kjonsaabningerne ere eensidige. Kjonslemmet (Fig.
184) er langt, tyndt og bugtet (hvortil Artsnavnet har Hensyn); ogsaa i indtrukken Tilstand
seer man det danne uregelmessige Snoninger, som naae ind til Midten af Leddet. Det er
fiint tornet, 0,42™" langt og 0,003™™ tykt. En Cirrusblære var ikke at see. I de bageste
Led fandtes modne runde Æg (Fig. 185) med en enkelt overmaade tynd Hinde, og med
Fosterkroge af 0,012—0,016"" Længde.
69. Taenia Recurvirostrae n. sp.
(T. polymorpha Rud. ex parte.)
Latit. 1%.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,013—0,017"™.
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,10", latit. 0,008"™.
Habitaculum. Recuroirostra avocetta (Bremser), in Aegypto (Bilharz).
61 309
Blandt de Bændelorme, Rudolphi (Nr. 20. — S. 505) henforte til 7. polymorpha,
omtaler han nogle mindre. Disse, som findes i Berliner Museet, have en Deel Lighed med
T. filum. Snabelen er forsynet med 10 Kroge (Fig. 186) af 0,014—0,017"" Længde (Fig.
187 a). Leddelingen bliver forst kjendelig i lengere Afstand fra Hovedet. De meget korte
Led opnaae en Brede af 0,6™". Kjonsaabningerne ere eensidige. Kjonslemmet er cylindrisk,
næsten glat, 0,10™" Jangt og 0,008"" tykt. De bageste Led indeholdt rundagtige, neppe
fuldt modne Æg (Fig. 188 a) med utydelige Fosterkroge.
Den samme Art fandtes i v. Siebolds Samling blandt Bændelorme, som Bilharz
(September 1851) havde samlet hos en Klyde i Ægypten. Den var adskillige Gentimetre
lang og indtil omtrent 1™™ bred. Paa Snabelen fandtes Kroge af 0,013"" Længde (Fig. 187 b).
Kjonsaabningerne vare eensidige. Kjonslemmet, 0,092"" langt, var noget fortykket henimod
Spidsen, indtil 0,010 tykt, med fine Ujevnheder paa Overfladen. I de bageste Led var
der runde Æg (Fig. 188 b) med utydelige Fosterkroge.
70. Taenia Himantopodis n. sp.
(T. vaginata Rud. ex parte.)
Longit. 50mm, Latit. 1m.
Uncinulorum longit. 0,008,
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Himantopus melanopterus (Bremser).
Under 7. vaginata omhandler Rudolphi (Nr. 20. — S. 503) større og mindre Ben-
delorme af Himantopus melanopterus, som han havde faaet af Bremser og som opbevares
i Berliner Museet. De større, den egentlige 7. vaginata, ere mærkelige ved deres, som
Rudolphi bemerkede, regelmessig afvexlende store Lemnisci, der ved Grunden ere om-
givne af en Skede. Saaledes ere de ogsaa afbildede af Nitzsch (Nr. 25. — Tab. III. Figg.
7—11), og den samme Bendelorm har Wedl, hvis Preparat jeg har seet, fundet hos
Himantopus melanopterus. Æggene, i hvilke der ingen Fosterkroge fandtes (Fig. 189),
have en langstrakt Skal med en stærkt lysbrydende, fortykket Plade ved begge Ender, og
udenom denne findes en meget større, langt tyndere ydre Æggehinde. Identisk eller i et-
hvert Tilfælde nærbeslægtet med den, synes den Taenia at vere, som Natterer (Nr. 20.
— S. 694) fandt hos en Tringa i Brasilien, og hvoraf der ligeledes findes Exemplarer i
Berliner Museet; jeg kunde ingen Kroge see hos den.
De mindre Bendelorme hore, som Rudolphi formodede, til en ganske anden
Art, hvilken jeg har kaldt 7. Himantopodis. De ere indtil 50"" lange, bagtil 1™™ brede.
310 62
Paa Hovedet findes meget smaa Kroge; hos et Exemplar var der 6, af 0,008"" Længde
(Fig. 190). Kjønsaabningerne ere eensidige. De bageste Led indeholdt kun umodne Æg.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (T. vaginata) at være fundne overordentlig
hyppig hos denne Fugl, nemlig hos 53 af 62 Individer.
71. Taenia microcephala RunoLPar.
Longit. 40mm, Latit. 17",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,013".
Aperturae genitalium secundae (?).
Habitaculum. Ibis falcinellus (Bremser).
Af denne Bændelorm erholdt Rudolphi (Nr. 20. — S. 513) Exemplarer af Brem-
ser, fundne i Tarmene hos Jé¢s falcinellus. Han henforte den til Tænierne med kroglos
Snabel.
Ormene, som findes i den Rudolphiske Samling, ere indtil 40™™ lange, bagtil 1™™
brede. Snabelen bærer 10 Kroge (Fig. 191) af O,o13"" Længde (Fig. 192). Leddelingen
bliver først kjendelig i nogen Afstand fra Hovedet. Kjonsaabningernes Stilling var ikke ret
tydelig; de syntes at vere eensidige. I de bageste Led var der umodne Æg.
72. Taenia brachyphallos n. sp.
Longit. 70". Latit. 0,3”.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,017—0,018"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,019", latit. 0,012".
Habitaculum. Tringa maritima, in Groenlandia (Pfaff). Tringa alpina, in insulis
Faeroeensibus (Berg).
Blandt de Tænier, som Pfaff havde fundet hos Tringa maritima, var der foruden
T. megalorhyncha en af en anden Art, meget længere og finere, 70™ lang og bagtil 0,3mm
bred, med korte Led. Krogene paa Snabelen vare tabte paa een ner (Fig. 193), som havde
en Længde af 0,017™™. Leddelingen begynder først at blive kjendelig i længere Afstand fra
Hovedet. Kjensaabningerne ere eensidige; Kjonslemmet (Fig. 194) danner en kort stilket,
rundagtig Knop af 0,012"" i Gjennemsnit. Den stærkt fremtrædende Cirrusblære indtager
omtrent Halvdelen af Leddets Brede. De bageste Led indeholdt rundagtige Æg, i hvilke
ingen Fosterkroge vare at see.
63 311
Af den samme Bændelorm fandt Berg paa Færøerne (December 1867) henved en
Snees Exemplarer hos Zringa alpina. De vare indtil 50" lange og havde paa Snabelen
10 Kroge af 0,o18"" Længde. Kjonslemmet var cylindrisk eller tondeformet, indtil 0,019""
langt og 0,010" tykt.
73. Taenia amphitricha RUDOLPHI.
Longit. 100mm. Latit. 2mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,021—0,023"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,10", latit. 0,017".
Habitaculum. Tringa alpina (Bremser), in Sjaellandia (Krabbe), in Slesvico (Friis).
Tringa maritima, in insulis Faeroeensibus (Berg).
Denne Art blev beskreven af Rudolphi (Nr. 20. — S. 501) efter Exemplarer, som
han havde faaet afBremser, der havde fundet dem hos Tringa alpina. Han iagttog ingen
Kroge paa Snabelen, og angiver, at Kjonsaabningerne vare afvexlende.
Efter Mehlis (Nr. 24. — S. 195) skulde 7. amphitricha af Tringa alpina have
Kroge paa Snabelen.
Diesing (Nr. 35. — Vol. I. S. 524) regner den ligesom Rudolphi til Tænierne
med kroglos Snabel og med afvexlende Kjonsaabninger. Han omtaler Torne paa Kjons-
lemmet.
Ormene, som opbevares i den Rudolphiske Samling, stemme i Henseende til Formen
med Rudolphis Beskrivelse. Deres Længde er indtil 100™™; den største Brede, som falder
foran Midten, 2mm, Det lille Hoved har en forholdsviis lang Snabel med 10 Kroge (Fig. 195)
af 0,022—0,023"% Længde (Fig. 196). Leddelingen bliver umiddelbart bagved Hovedet meget
tydelig. Efterat Leddene derefter ere tiltagne i Brede, men have holdt sig korte, blive de
i den bageste Strækning igjen smallere, men længere; rimeligviis hidrører dette ikke ude-
lukkende fra Sammentrækningstilstanden. Kjensaabningerne ere ikke afvexlende, men een-
sidige, Kjønslemmet cylindrisk, beklædt med stærke Torne, som paa den ydre Deel ere
kegledannede, have en bred Grundflade og Spidsen rettet noget bagtil (Fig. 197); henimod
Grunden af Kjønslemmet blive de efterhaanden tættere stillede, men tyndere og mere
børstelignende. Kjonslemmets Længde er indtil 0,10", dets Tykkelse 0,017™™. Æg fandtes
ikke. I den bageste Strækning af Bændelormen finder man Hankjønsredskaberne igjen
efterhaanden mindre udviklede, uden at derfor Hunkjønsredskaberne ere videre fremskredne,
saa at de midterste Led maae betragtes som de meest udviklede i kjønslig Henseende, et
Forhold, som minder om Bothriocephalernes Udviklingsmaade.
312 64
Af den samme Bændelorm fandt jeg nogle faa unge Exemplarer hos en Tringa
alpina, som (September 1868) var skudt i Nærheden af Kjøbenhavn. Paa Snabelen var der
9 Kroge af 0,o21"" Længde.
Friis iagttog den i Tønder (Juni 1869) hos Tringa alpina.
Berg fandt den hos Tringa maritima paa Færøerne (December 1867). Der var 8
Exemplarer af forskjellig Størrelse, fra 10™™ til 90™™. Ogsaa de mindste af dem frembode
den ovenfor beskrevne charakteristiske Form, men intet Spor til Kjønsredskaber; i den
bageste smallere Strækning vare Leddene overmaade korte, og Leddelingen fremtraadte til-
sidst næsten kun som en Rynkning, medens den nærmest Hovedet var meget tydelig udtalt.
Den største Brede faldt ligesom hos de større Exemplarer paa Midten. Snabelen havde 10
Kroge af 0,022mm Længde.
I Wiener Kataloget angives Tænier, alle henforte til 7. amphitricha, at være fundne
25 Gange hos 42 Exemplarer af Tringa alpina.
74. Taenia filum GoEze.
Longit. 120” m, Latit. 17,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,017—0,026"™.
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,107", latit. 0,012”".
Hamuli embryonales longit. 0,009—0,013"™.
Habitaculum. Scolopax rusticula (Bremser, Wedl, Leuckart). Scolopax major,
in Pomerania (Creplin), in Slesvico (Friis). Scolopax gallinago, in Slesvico (Friis). — Totanus
ochropus (Bremser). Totanus calidris (vy. Siebold), in Slesvico (Friis). Totanus hypo-
leucus, in Slesvico (Friis).
Denne Bændelorm blev først beskreven og afbildet af Goeze (Nr. 5. — S. 398 og
Tab. XXXII A. Figg. 1—7), som fandt den i stort Antal hos Scolopax rusticula. Han iagttog
Kroge paa Snabelen.
Rudolphi (Nr. 18. — S.119) fandt ligeledes Bendelorme hos Skovsneppen, hvilke
han henforte til Goezes 7. fidum; men han søgte forgjeves Kroge paa Snabelen og anførte
den ogsaa i sin Synopsis blandt de kroglose Tenier.
Mehlis (Nr. 24. — S.195) nævner den som krogbærende.
Nogle af de Bændelorme hos Scolopax rusticula, som Rudolphi (Nr. 20. — S. 512)
havde faaet af Bremser og henforle til 7, filum, havde langstrakte Led. Disse, som
opbevares i Berliner Museet, ere indtil 40™™ lange, og hos en af dem fandtes et Par Kroge
af 0,026" Længde (Fig. 199a). Kjonsaabningerne syntes at vere eensidige. — Et andet
Glas indeholdt ligeledes Bændelorme, betegnede som 7. filum af Scolopax rusticula og
65 313
hidrorende fra Bremser, sandsynligviis dem, Rudolphi omtaler som havende korte Led.
Hos en af disse, der var 50"" lang og indtil 0,5"" bred, fandt jeg paa Snabelen 3 Kroge
af 0,026"m Længde (Fig. 199b) og af en temmelig lignende Form. Kjonsaabningerne vare
tydelig eensidige. De bageste Led indeholdt modne Æg (Fig. 201) af et eiendommeligt
Udseende: den indre Æggehinde var tyk, stærkt lysbrydende, ved de to Poler forsynet med
en pladeformig Fortykkelse. Af en ydre tynd Æggehinde fandtes kun Rester. Foster-
krogenes Længde var 0,009"=. — Blandt Wedls Præparater var der ogsaa nogle af Bæn-
delorme af Scolopax rusticula, ganske svarende til de ovenomtalte. De vare kun 15—20™™
lange, bagtil 0,5"m brede. Snabelen havde 10 Kroge af 0,019mm Længde (Fig. 199 c).
Kjonsaabningerne syntes at være eensidige. Der var ingen Æg. — Ogsaa i Leuckarts
Samling fandtes den, tagen hos den samme Fugl, med kroge af 0,021"" Længde.
Den samme Bændelorm, funden i Greifswald (Oktober) hos Scolopax major, var
i Creplins Samling betegnet som 7. filum. Krogene paa Snabelen vare 0,020"" lange
(Fig. 199 d), Kjonsaabningerne eensidige og Æggene som de ovenfor beskrevne, med Foster-
kroge af 0,013™" Længde. — Friis fandt den hyppig i Tønder hos den samme Fugl; hos
20 Tredækkere var den tilstede hos dem alle. Den var indtil 100™™ lang, bagtil godt 1™™
bred. Paa Snabelen var der 10 Kroge (Fig. 198) af 0,021—0,024"" Længde (Fig. 199e), i
tilbagetrukken Tilstand med Spidserne rettede fortil. Kjønslemmet (Fig. 200) er eensidig
stillet; naar det er heelt fremtraadt, viser den ydre Deel sig cylindrisk og glat, medens det
ved Grunden er teenformig fortykket, besat med meget fine Torne, der ere stillede i regel-
mæssig krydsende Rækker. Dets Længde var 0,10™, Tykkelsen af den teenformige Deel
0,012"". De bageste Led indeholdt Æg, som vel vare umodne, men kjendelig havde den
anførte charakteristiske Form; den ydre tynde Æggehinde var endnu tilstede.
Ogsaa hos Scolopax gallinago har Friis ofte fundet den; hos 10 af disse Fugle
var den tilstede hos dem alle.
Under 7. filum omtaler Rudolphi ogsaa Bændelorme af Totanus ochropus, som
Bremser havde sendt ham; de høre vistnok ligeledes til denne Art. Længden var indtil
120mm, den største Brede 0,57”, Snabelen er forsynet med 10 Kroge af 0,017—0,018""
Længde (Fig. 199 f). Kjonsaabningerne ere eensidige. De indeholdt kun umodne Æg.
Af Totanus calidris fandtes i v. Siebolds Samling Bændelorme henførte til 7.
filum, hvortil de sikkert ogsaa høre. De vare omtrent 50"" lange, bagtil henved 1™™ brede,
med eensidige Kjønsaabninger, og indeholdt ingen Æg. — Ligeledes fandt Friis den i
Tønder (Juli 1867) hos den samme Fugl, med 10 Kroge af 0,018™" Længde (Fig. 199 g).
Hos Totanus hypoleueus fandt Friis den (Mai 1869) i Tønder i temmelig stort Antal.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (7. filum) at være fundne 18 af 29 Gange
hos Scolopax rusticula.
Vidensk, Selsk. Skr., 5. Række, nalurvidensk. og mathem. Afd. 8 B. VI. 40
314 66
75. Taenia crassirostris n. sp.
(T. variabilis Rud. ex parte.)
Longit. 50" m, Latit. 0,7".
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,033—0,039"™.
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,063” m, latit. 0,014".
Habitaculum. Scolopax gallinago (Bremser), in Slesyico (Friis), in Aegypto (Bilharz).
Scolopax major, in Bavaria (v. Siebold). Scolopax rusticula, in Slesvico (Friis). — Totanus
stagnatilis, in Saxonia (Küchenmeister).
Til 7. variabilis regnede Rudolphi (Nr. 20. — S. 499) bl. A. Bændelorme af
Scolopax gallinago, af hvilke han havde faaet tilsendt 3 Exemplarer fra Bremser. Af
disse, som findes i Berliner Museet, er det ene 35™™ langt og indtil 0,3" bredt. Den
forholdsviis tykke Snabel bærer 10 Kroge af 0,039" Lengde (Fig. 203 a), hvis Fodstykke
ikke viste sig skarpt begrendset, men ligesom i en Oplosningstilstand. Kjonsaabningerne
ere eensidige, Kjonslemmet cylindrisk, glat, 0,029"m langt og 0,014™™ tykt. I den bageste
Strekning indeholdt Leddene runde Æg (Fig. 204) uden Fosterkroge; Rummet imellem de
to Æggehinder var udfyldt med et enkelt Lag klare runde Korn. Rimeligviis er det den
samme Art, som Dujardin (Nr. 30. — S. 605 og Pl. 11. Fig. A) iagttog i Rennes hos Sco-
lopax gallinago. — Hos den samme Fugl fandt Friis i Tønder (Juli 1867) Bændelorme,
som ganske lignede de ovenfor omtalte, men hvis Kroge havde Fodstykker af sædvanligt
Udseende; der var 10 (Fig. 202), af 0,033—0,038"" Længde (Fig. 203 b). Leddene vare
indtil 0,7™™ brede, det eensidig stillede Kjønslem ligesom hos de Bremserske Exemplarer;
det var indtil 0,063"" langt, 0,013"m tykt. — Den samme Bendelorm fandtes, henfort til
T. paradoxa, i v. Siebolds Samling, tagen af Bilharz i Ægypten hos Scolopaa galli-
nago. Ormene vare 40—50mm lange og neppe 1"" brede. Snabelen bærer 10 Kroge af
0,036—0,038"" Længde (Fig. 203 c). Kjonsaabningerne eensidige. Der var ingen Æg.
Ligeledes opbevares i v. Siebolds Samling unge Exemplarer af denne Bændel-
orm, som han (Januar 1854) havde fundet i München hos Scolopax major (Sc. media) og
betegnet som 7, filum. Krogenes Længde var 0,034—0,035™" (Fig. 203 d). Led med udvik-
lede Kjønsredskaber vare ikke tilstede. |
Friis fandt den i Tønder (November 1867) hos Scolopax rusticula.
Ogsaa hos Totanus stagnatilis traf Küchenmeister denne Bændelorm i Zittau.
Der var 10 Kroge af 0,034" Længde (Fig. 203e). Æggene lignede dem hos det Brem-
serske Exemplar, kun vare de runde Korn mindre tydelige.
67 315
76. Taenia rhomboidea DUJARDIN.
(T. trilineata Batsch (Rud.) ex parte.)
Longit. 35" m. Latit. 1m.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,047—0,058"".
Aperturae genitalium secundae.
Hamuli embryonales longit. 0,014".
Habitaculum. Anas boschas fera (Nitzsch), in Islandia (Krabbe), in Slesvico (Friis).
Denne Art blev beskreven af Dujardin (Nr. 30. — S. 574 og PI. 9. Fig. A), som
fandt den hos en Vildand. Den havde 10 (—12?) Kroge af 0,065—0,066"" Længde og
eensidige Kjonsaabninger.
I Rudolphis Samling findes Bændelorme, betegnede som 7. trilineata Batsch,
hvilke Nitzsch (Juni og November 1816) havde fundet i Blindtarmene hos Anas boschas
fera. Rudolphi omtaler dem i sin Synopsis (Nr. 20. — S. 528) som forsynede med Kroge.
Disse Orme, hvis Længde var indtil 35"", stemme ganske overeens med Dujardins 7.
rhomboidea. Krogene, hvis Antal er 10, ere 0,056™ lange (Fig. 206). Kjensaabningerne
ere eensidige. Der var modne runde Æg (Fig. 207) med Fosterkroge af 0,014"m Længde.
Batsch (Nr. 7. — S. 196 og Fig. 130) indførte Navnet 7. trélineata for den Bæn-
delorm, som Bloch (Nr. 1. — S. 555 og Tab. XIV. Fig. 5) havde kaldt 7. lineata og som
skulde forekomme hos Anas penelope, acuta og circia. Beskrivelsen og Afbildningen er saa
ufuldkommen, at det bliver tvivisomt, hvilken Art der har veret meent dermed, men
efter Blochs Afbildning at domme er det ikke rimeligt, at han har havt 7. »homboidea
for sig.
I Reykjavik fandt jeg (September 1863) i Tyktarmen hos en Anas boschas fera
talrige unge Exemplarer af 7. rhomboidea. De vare indtil 10mm lange og 0,5"" brede.
Den forholdsviis store og tykke Snabel havde 10 Kroge (Fig. 205) af 0,047 —0,058"" Længde.
Kjonsredskaber vare ikke synlige.
Friis fandt den i Tønder (August 1867) ligeledes hos Anas boschas fera. Den
var flere Centimetre lang og rigelig I"" bred. De 10 Kroge paa Snabelen vare 0,053—
0,056" m lange.
Den Bændelorm, som Molin (Nr. 55. — S. 65 og Tab. VII. Figg. 1—2) fandt i
Padua (December 1857) hos en Anas boschas og beskrev som kroglos under Navnet 7.
conica, synes ogsaa at have været 7. rhomboidea.
40%
316 68
77. Taenia elandestina (CREPLIN) n. sp.
Longit. 70" m, Latit. mm.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,047".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Haematopus ostralegus, in Pomerania (Creplin).
I Creplins Samling findes Bendelorme opbevarede, som han i Greifswald (Juni)
havde fundet i Tarmene hos Haematopus ostralegus og betegnet med Navnet 7. clande-
stina.
De ere indtil 7O"m lange og 1™™brede. Den indtrukne Snabel er forsynet med 10
Kroge (Fig. 208) af 0,047"m Længde (Fig. 209). Kjonsaabningerne ere eensidige. Der fandtes
ingen Æg.
78. Taenia groenlandica n. sp.
Longit. 10". Latit. 0,5",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,038".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,13", latit. 0,007".
Habitaculum. Anas glacialis, in Groenlandia (Pfaff).
Pfaff undersøgte (August 1862) i Grønland 4 endnu ikke flyvefærdige Unger af
Anas glacialis, der vare skudte i en Ferskvandsso en halv Miil inde i Landet, og fandt i
deres Tyndtarm nogle faa fine Bændelorme. Disse vare omtrent 10mm lange, bagtil 0,5"™
brede. De ligne 7. rhomboidea, men saavel Snabelen som Krogene ere mindre. Der
var 10 Kroge (Fig. 210) af 0,038" Lengde (Fig. 211). Langs den ene Rand var Kjons-
lemmet fremtraadt. Det er cylindrisk, 0,13" langt, 0,oo7™™ tykt, Overfladen lidt ru eller
beklædt med meget fine Torne.
79. Taenia aequabilis RUDOLPH.
Longit. 350". Latit. 4,5".
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,027—0,032"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Cygnus musicus, in Pomerania (Rudolphi, Creplin), in Slesvico (Friis).
69 317
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 135) fandt denne Bændelorm i stort Antal
hos Cygnus musicus i Greifswald (November). (Ormene vare en Fod lange eller derover.
Han iagttog ingen Kroge paa Snabelen og kunde heller ikke tydelig see Kjønsaabninger.
De herhen hørende Exemplarer i Berliner Museet bære paa den indtrukne Snabel
en Krands af 10 Kroge (Fig. 212), af 0,028—0,032"" Længde. Kjonsaabningerne ere eensi-
dige. Der var ingen Æg.
I Creplins Samling fandtes den samme Bændelorm bestemt som 7. aequabihs.
Den var ligeledes tagen i Greifswald hos Cygnus musicus. Exemplarerne vare 350"™ lange,
bagtil 4,5"m brede. Krogenes Længde var 0,029mm (Fig. 213). Æg vare ikke tilstede.
Friis fandt den i Tønder (Marts 1869) hos den samme Svane, med 10 Kroge af
0,027"m Længde.
80. Taenia Creplini n. sp.
Longit. 120" m, Latit. 4.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,021—0,022"",
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Anser arvensis, in Pomerania (Creplin). — Cygnus musicus, in Slesvico
(Friis).
I Creplins Samling opbevares en Bendelorm, betegnet som 7. setigera Frol.,
hvilken han i Greifswald (November) havde fundet i Tarmene hos Anser arvensis. Den er
imidlertid forskjellig fra de Arter, som kjendes hos den tamme Gaas. Dens Lengde er
120™", Breden indtil 4™™. Hovedet bærer paa den indtrukne Snabel 10 Kroge (Fig. 214)
af O,o21"" Længde (Fig. 215). Kjonsaabningerne ere eensidige. De bageste Led indeholdt
aflange Æg med utydelige Fosterkroge.
Friis fandt i Tønder (Marts 1869) hos Cygnus musicus sammen med T. aegvabilis
et Par Bændelorme, som upaatvivlelig ogsaa høre til denne Art. De havde paa Snabelen
10 Kroge af 0,022mm Længde.
81. Taenia coronula DUJARDIN.
Longit. 190%. Latit. 37m,
Uncinulorum 21—26 corona simplex, quorum longit. 0,014—0,015"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,11", latit. 0,041".
Hamuli embryonales longit. 0,008".
Habitaculum. Anas boschas dom., in Sjaellandia (Krabbe). Anas clangula ,
Bavaria (v. Siebold). .
n
318 70
Denne Art blev først beskreven af Dujardin (Nr. 30. — S. 574), som traf den
et Par Gange i Rennes hos Huusanden. Den havde 18—24 smaa Kroge af 0,009—0,011™™"
Længde, eensidige Kjønsaabninger, et fiint tornet, 0,12"% langt og 0,053™" tykt Kjonslem,
og i Nærheden deraf en anden Aabning, omgiven af fine Børster.
Hos den ovenfor omtalte een Maaned gamle Ælling, som indeholdt 7. senwosa i sær-
deles stort Antal, var der 8 Bændelorme, som ganske svarede til Dujardins Beskrivelse af
T. coronula. De vare 50—150"m lange, bagtil indtil 2™™ brede. Hos en af dem, som havde
en fuldstændig Krogkrands, var Krogenes Antal 26 (Fig. 216), af 0,015™™ Længde (Fig. 217).
Kjønsaabningerne ere eensidige. Kjonslemmet 0,11™™ langt, 0,041" m tykt, ofte noget op-
svulmet paa Midten eller ved Grunden, og beklædt med meget fine Haar. Ogsaa iagttog
jeg det børstebeklædte Organ, som Dujardin har omtalt. Der fandtes ingen Æg. Senere
(November 1867 og April 1868) fandt jeg igjen den samme Bændelorm hos et Par Ænder.
Den ene Gang var den 190%" lang, 3% bred og havde 21 Kroge af 0,014" Længde. I
de bageste Led var der tyndhindede runde Æg (Fig. 218) med Fosterkroge af 0,008™™
Længde.
I v. Siebelds Samling traf jeg en Bændelorm, som han havde samlet i München
(Januar 1854) hos Anas clangula og henfort til 7. laevis. Den hører muligen til 7. coro-
nula. Længden var 150mm, Breden bagtil 2™™. Den indtrukne Snabel var forsynet med
20 Kroge af 0,011™" Længde (Fig. 219). Kjønsaabningerne vare eensidige. De bageste
Led indeholdt umodne Æg.
82. Taenia micrancristrota WEDL.
Uncinulorum 20 corona simplex, quorum longit. 0,010”.
Aperturae genitalium secundae.
Latit. penis 0,034".
Habitaculum. Cygnus atratus, in Hungaria (Wed).
Under dette Navn beskrev Wedl (Nr. 42. — S. 4 og Taf. I. Figg. 1—3) en Bæn-
delorm af Cygnus atratus, som staaer T. coronula meget ner, men dog maaskee er for-
skjellig fra den. Den havde nogle og 20 Kroge af 0,009"" Længde, eensidige Kjonsaabninger
og Kjonslemmet beklædt med fine Torne.
Paa et af Wedls Præparater fandt jeg paa den indtrukne Snabel 20 Kroge af
0,010"m Længde (Fig. 220). Kjonsaabningerne vare eensidige, Kjonslemmet 0,034" tykt.
71 319
83. Taenia fallax n. sp.
Longit. 200mm, Latit. Zmm,
Uncinulorum 28—30 corona simplex, quorum longit. 0,009—0,011"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Anas mollissima, in Groenlandia (Pfaff). Anas marila, in insulis Fae-
roeensibus (Berg).
Hos en Edderfugl fandt Pfaff i Grønland (Juni 1867) adskillige Bændelorme, om-
trent af Størrelse som den hos samme Fugl vistnok hyppigere forekommende YT. teres, med
hvilken man ved første Oiekast kunde forvexle den; men dens forreste Ende er tyndere og
Hovedet meget mindre. Ormene vare indtil 200mm Jange, bagtil 3"" brede. Den korte
Snabel bærer en enkelt Krands af 28—30 eensdannede Kroge med en Længde af 0,009—
0,011mm (Fig. 221). Ligesom hos de to foregaaende bliver Leddelingen først kjendelig i nogen
Afstand fra Hovedet. Leddene ere korte, Kjønsaabningerne eensidige. Kjønslemmet viste sig
intetsteds fremtraadt; det børstebeklædte Organ i Nærheden deraf var meget tydeligt. I
de bageste Led var der hos flere Exemplarer rundagtige, neppe fuldt modne Æg med
utydelige Fosterkroge.
Berg fandt paa Færøerne (Mai 1868) hos Anas marila en Bændelorm af 35mm
Længde og en Brede af 1,7™™. Den havde kun 18 Kroge, altsaa en Deel færre end den
ovenfor beskrevne hos Edderfuglen, men i Henseende til Form og Størrelse ligne de
nærmest dennes; deres Længde var 0,010"" (Fig. 222). Der var ingen Æg.
Sondringen mellem denne og de to foregaaende Arter anseer jeg for meget usikker.
84. Taenia Dujardinii n. sp.
Dong 1 ame Dats nn
Uncinulorum 46 corona simplex, quorum longit. 0,016—0,018”"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,088", latit. 0,008".
Hamuli embryonales longit. 0,010—0,011"".
Habitaculum. Turdus musicus, in Pomerania (Creplin, Schilling), in Slesvico (Friis).
Dujardin (Nr. 30. — S. 596 under Nr. 4, og Pl. 9. Fig. V) omtaler Bendelorme,
som han fandt hos Turdus musicus, og hos hvilke der var 24 Kroge af 0,019"" Længde,
uden Skaft paa Fodstykket. Han meente, at man kunde antage dem for unge Exemplarer
af T. angulata, fra hvilken de imidlertid ere bestemt forskjellige.
320 72
Til den samme Art troer jeg at maatte henføre Bændelorme af Turdus musicus,
der i Samlingen i Greifswald vare betegnede som 7. angulata og vare samlede af Creplin
i Wolgast (November) og af Schilling i Greifswald (September). De ere 15™™ lange,
bagtil henved 1"" brede. Den svagt fremhvelvede Snabel bærer en Krands af nogle og
40 smaa Kroge, 0,016—0,018"" lange (Fig. 224 a), eensdannede og stillede i een Række,
Leddene ere meget korte, med eensidige Kjonsaabninger. Kjonslemmet, 0,063"m langt og
0,004" tykt, er cylindrisk, beklædt med korte og fine Torne. I de bageste Led var der
kuglerunde modne Æg med en enkelt, temmelig fast Skal og Fosterkroge af 0,010™™ Længde.
Friis fandt den samme Bendelorm i Tønder (Oktober 1867) hos Turdus musicus.
Den havde 46 Kroge (Fig. 223) af 0,017"® Længde (Fig. 224b). Kjonsaabningerne vare een-
sidige, Kjonslemmet cylindrisk, dog lidt tykkere ved Grunden, 0,088™™ langt og 0,008"™
tykt... Æggene vare kugleformede, med en indre, temmelig tyk, og en ydre meget tynd
Hinde (Fig. 225).
85. Taenia Motacillae brasiliensis RUDOLPHI.
Longit. 40mm,
Uncinulorum circiter 30 corona simplex, quorum longit. 0,015".
Habitaculum. Motacilla sp., in Brasilia (Olfers).
Denne Art beskrev Rudolphi (Nr. 20. — S. 706) efter Exemplarer, som Olfers
havde fundet i Brasilien hos en Motacilla. De opbevares i Berliner Museet. Deres Længde
er 30—40™". Den korte og forholdsviis brede Snabel bærer en Krands af nogle og 30
Kroge af 0,015" Længde (Fig. 226). Kjonsaabningerne vare ukjendelige. Æg fandtes ikke.
86. Taenia Motacillae cayanae RUDOLPH.
Longit. 2”.
Uncinulorum circiter 30 corona simplex, quorum longit. 0,012".
Habitaculum. Dacnis cayana, in Brasilia (Natterer).
Denne Bendelorm blev funden af Natterer i Brasilien og af Rudolphi (Nr. 20.
— §.706) omtalt som 7. Motacillae cyaneae. Diesing (Nr. 35. — Vol. I. S. 555) har
imidlertid oplyst, at Navnet beroede paa en Feiltagelse, idet den var af Dacnis cayana.
Exemplarerne i Berliner Museet ere 2"™ lange; Leddenes Dannelse var kun netop begyndt.
Snabelen og dens Kroge have en Deel tilfelles med den foregaaende Art. Der var nogle
og 30 Kroge af 0,012™" Længde (Fig. 227).
73 321
87. Taenia Bilharzii n. sp.
Longit. 10. Latit. 0,5",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,016".
Habitaculum. Sylvia galactodes, in Aegypto (Bilharz).
I v. Siebolds Samling fandtes Bændelorme, som Bilharz (Marts 1852) havde
fundet i Ægypten hos Sylvia galactodes. De vare henforte til 7. platycephala, men ere
vistnok forskjellige fra den Bændelorm af Alauda arvensis, som Bremser (Nr. 22. — Tab.
XV. Figg. 14—16) har afbildet under dette Navn. Deres Længde var 10", Breden neppe
0,5mm, Paa den indtrukne Snabel var der 10 Kroge (Fig. 228) af 0,016™™ Længde (Fig. 229).
Kjonsaabningerne vare ikke synlige. Æg fandtes ikke.
88. Taenia farciminalis BATSCH.
(T. undulata Duj.)
Longit. 120mm, Latit, 1".
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,020—0,023"™.
Aperturae genitalium secundae. |
Hamuli embryonales longit. 0,016—0,024"".
Habitaculum. Sturnus vulgaris, in Saxonia (Kiichenmeister), in Pomerania (Crep-
lin). — Garrulus glandarius (vy. Siebold), in Saxonia (Küchenmeister), in Slesvico (Friis).
— Turdus sp., in Saxonia (Küchenmeister).
De hos Slægterne Corvus, Sturnus og Turdus forekommende Bændelorme, navnlig
T. farciminalis, serpentulus, angulata og undulata, ere af de ældre Forfattere blevne be-
skrevne saa ufuldkomment, at de kun meget usikkert lade sig gjenkjende, og dette har
givet Anledning til megen Forvirring. Dujardin gav noiagtige Beskrivelser med Afbild-
ninger af flere af disse Bændelorme; men ved at tage Hensyn deels til, hos hvilke Fugle
de oprindelig vare fundne, deels til Goezes Afbildninger, troer jeg det rigtigst, ikke at
følge Dujardin i Henseende til Benævnelserne, hvorimod disse Orme i Creplins Samling
vare bestemte saaledes, som jeg antager det for sandsynligst, at Meningen oprindelig har
været.
Under Navnet 7. farciminosa beskrev Goeze efter Grev v. Borkes Tegninger
(Nr. 5. — S. 397 og Tab. XXXI B. Figg. 19—21) en Bændelorm, som var funden hos Sturnus
vulgaris. Batsch (Nr. 7. — S. 198) forandrede Navnet til 7. farciminalis, der senere er
bibeholdt. Hvilken Art han har havt for sig, kan neppe med Sikkerhed afgjøres; men det
er rimeligt, at det har været den, Dujardin (Nr. 30. — S. 569 og Pl. 9. Fig. N) beskrev
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 8 B. VI. 41
322 74
som 7. undulata, funden i Rennes hos Garrulus glandarius. Den havde 10—12 Kroge
af 0,02mm Længde, eensidige Kjonsaabninger og Fosterkroge af 0,015—0,018"m Længde.
Dujardin bemærkede, at den meget lignede den, han ansaae for 7. serpentulus, men ad-
skilte sig fra den ved en anden Form af Krogene og af Kjonslemmet. Til denne Beskrivelse
svare de Bændelorme, der i Creplins Samling fandtes betegnede som 7. farciminalis af
Steren, hvorimod 7. undulata efter Goezes Mening nærmest skulde være en hos Kragen
forekommende Art.
De Bændelorme af Stæren, som i Creplins Samling vare henforte til 7. farcimi-
nalis, havde han fundet i Greifswald (Juni). De»vare indtil 120™™ lange, bagtil 1™™ brede.
Paa Snabelen var der 10 Kroge af 0,020" Længde (Fig. 23la). Kjonsaabningerne vare
eensidige. De bageste Led indeholdt modne Æg med Fosterkroge af 0,022—0,024mm Længde.
— Ogsaa i Küchenmeisters Samling var der Præparater af denne Bændelorm, som han
havde fundet i Zittau hos Sturnus vulgaris. Der var 10 Kroge (Fig. 230) af 0,020—0,021mm
Længde, og Æg (Fig. 232) med Fosterkroge, som vare 0,019—0,023™™ lange.
I v. Siebolds Samling fandtes Bændelorme, som høre til samme Art, tagne hos
Garrulus glandarius og bestemte som 7. serpentulus. De vare indtil 30™ lange, med
Kroge af 0,023"® Længde (Fig. 231 b) og Æg, hvis Fosterkroge vare utydelige, 0,013—0,016™™
lange. — Blandt Küchenmeisters Præparater var der ogsaa nogle af denne Bændelorm,
ligeledes fundne hos Skovskaden. Krogene vare 0,020—0,022mm Jange. — Hos den samme
Eugl fandt Friis den i Tønder (Oktober 1867), med Kroge af 0,020™™ Længde. Foster-
krogene vare 0,016" lange.
Paa et af Küchenmeisters Præparater, hvor Krogene ganske stemmede med
de ovenfor omtalte (Fig. 231 c), var Bændelormen angiven at være funden hos en «Grosz-
ziemer», saa at denne Art ogsaa synes at forekomme hos Slægten Turdus.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (T. farciminalis) at være fundne hos 9 af
51 Stære; hos Garrulus glandarius forekom Tænier, henførte til 7. serpentulus, 42 af 492
Gange.
89. Taenia serpentulus SCHRANK (non DUJARDIN).
Longit. 200". Latit. 1,8”.
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,024—0,026"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,038” ”, latit. 0,025”,
Hamuli embryonales longit. 0,020—0,022”m,
Habitaculum. Corvus cornix, in Sjaellandia (Krabbe), in Slesvico (Friis), in Pomerania
(Creplin), in Saxonia (Küchenmeister), in Aegypto (Bilharz). Corvus frugilegus, in Bavaria
(v. Siebold). ‘
75 323
Goeze (Nr. 5. — S. 391 og Tab. XXXIA. Figg. 7—11 samt Tab. XXXI B. Figg.
12—13) beskrev de Bændelorme, han havde truffet hos forskjellige Arter af Slægten Corvus,
især hyppig hos Corvus cornix, under Navnet 7. serpentiformis, af hvilken han adskilte to
" Former: 1) 7. serpentiformis non collaris, — et Navn, som Schrank (Nr. 8. — S. 40—41)
forandrede til 7. undula, Rudolphi til 7. undulata, der siden er bibeholdt, — med
dobbelt Krogkrands paa Snabelen og med Leddelingen begyndende umiddelbart bagved
Hovedet; og 2) T. serpentiformis collaris (T. serpentulus Schrank), som havde et langt
mindre Hoved med meget fine Kroge, og en temmelig lang Hals.
Den Bændelorm, jeg henfører til 7. serpentulus, var i Creplins Samling betegnet
med dette Navn og funden hos Corvus cornix. Ogsaa i vort Universitetsmuseum opbevares
Exemplarer af den, som hidrøre fra Creplin. De stemme ganske overeens med dem, jeg
selv har fundet hos Kragen, hvorimod de sikkert ere forskjellige fra dem, Dujardin reg-
nede til 7. serpentulus og som vare fundne hos Pica caudata og Turdus viscivorus.
Disse sidste, der forøvrigt meget ligne 7, serpentulus, omhandles her under 7. angulata.
Hos 99 Krager, som jeg undersøgte i Løbet af Vintrene 1866—68, fandtes 21
Gange Bændelorme, nemlig 7. serpentulus hos 11, T. undulata hos 9 og T. constricta
hos een. De vare tilstede i et Antal af indtil 13 Exemplarer. Længden naaede 200™™,
Breden bagtil 1,8", Snabelen, der hos denne ligesom hos de beslægtede Arter (7. farci-
minalis, Büharziü og angulata) sædvanlig træffes indtrukken i Hovedet, bærer 10 Kroge
(Fig. 233) af 0,024—0,026"m Længde (Fig. 234 a efter et af Creplins Exemplarer). Kjons-
aabningerne ere eensidige. Kjønslemmet (Fig. 235) fremtræder som et kort stilket, afrundet
eller ægformet Legeme af indtil 0,038" Længde og 0,025"" Tykkelse, med glat Overflade.
De bageste Led indeholdt tyndhindede, runde, modne Æg (Fig. 236), af hvis Fosterkroge
(Fig. 237) de forreste (a) maalte 0,024™™, de ydre tykke (b) 0,022™™, de ydre tynde (c) 0,020",
— Friis fandt den i Tønder (Marts 1868) hos Corvus cornixz, med 10 Kroge af 0,024—
0,025™" Længde. — Blandt Küchenmeisters Præparater var der et af denne Bendelorm,
tagen hos Corvus cornix i Zittau, med 10 Kroge af 0,026"" Længde. — Ligeledes fandtes
der i v. Siebolds Samling Exemplarer af den, samlede af Bilharz i Ægypten hos Corvus
corniæ og henforte til 7, serpentulus. De vare omtrent 40" lange. Snabelen havde 10
Kroge af 0,024™" Længde (Fig. 234 b). De utydelige Kjonsaabninger syntes at vere eensidige.
Der var modne Æg med Fosterkroge af 0,023"" Længde.
I v. Siebolds Samling opbevares desuden Exemplarer af denne Bændelorm, sam-
lede i München (Oktober 1853) hos Corvus frugilegus og henforte til 7. undulata. Ormenes
Længde var indtil 30%", Breden 1™™. Krogenes Længde 0,025™™ (Fig. 234 c). Kjonsaab-
ningerne eensidige. Æg fandtes ikke.
41*
324 76
I Wiener Kataloget angives Tænier, henforte til 7. serpentulus og undulata, at
være fundne hos 36 af 141 Krager; hos Corvus frugilequs forekom Tænier af ubestemt Art
i 45 af 562 Tilfælde.
90. Taenia angulata RUDOLPHI.
(T. serpentulus Duj.)
Longit. 120". Latit. 2”.
Uncinulorum 10 (9—11) corona simplex, quorum longit. 0,020—0,025mm,
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,038", latit. 0,038",
Hamuli embryonales longit. 0,018—0,023"".
Habitaculum. Turdus musicus, in Sjaellandia (Krabbe), in Slesvico (Friis), in Saxonia
(Küchenmeister), inAegypto (Bilharz). Turdus torquatus, in Pomerania (Creplin). Turdus
pilaris, in Germania (Gurlt). — Pica caudata, in Sjaellandia (Krabbe). — Oriolus galbula,
in Slesvico (Friis).
Navnet 7. angulata blev først brugt af Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 133)
om Bændelorme hos Turdus pilaris og iliacus. Senere (Nr. 20. —S. 155 og 509) henforte
han dertil ogsaa Tænier af Turdus merula og en anden Drosselart. Han ansaae den for
kroglos. Rimeligviis ere dog, som Dujardin har bemærket, flere Arter blevne sammen-
blandede, og da den, Dujardin har beskrevet som 7. angulata, bedst henføres til 7.
undulata Rud., vil det være rigtigst at ansee den for 7. angulata, der i Creplins Sam-
ling var bestemt saaledes, og som svarer til Dujardins 7. serpentulus.
v. Siebold (Nr. 32. — S.121) angiver hos 7. angulata at have fundet 18 Kroge,
men det har da snarest været 7. constricta.
Til 7. serpentulus henforte Dujardin (Nr. 30. — S. 569, 596 og 600, samt Pl. 9.
Figg. O, P og U.) først og fremmest Bændelorme, som han havde fundet hos Skaden, der-
næst ogsaa nogle, som han fandt hos Turdus viscivorus. Efter hans Beskrivelse havde den
12—14 Kroge af 0,022mm Længde, eensidige Kjønsaabninger og et Kjonslem, hvilket han
beskriver som «vesiculeux ou remplacés par une sorte d’ampoule urcéolée, béante, d’oü
sortent abondamment des spermatozoides.» Æggene havde 3 Hinder, Fosterkrogene en
Længde af 0,021—0,022mm, De Kroge, han har afbildet og med meer eller mindre Be-
stemthed henført til 7. serpentulus, frembyde noget forskjellige Former, og det er muligt,
at de tilhøre flere Arter.
Temmelig overeensstemmende med Dujardins Beskrivelse fandt jeg (Mai 1867)
3 Bændelorme hos en Skade fra Kjøbenhavns Omegn. De vare indtil 120" lange og 2™™
77 325
brede. Snabelen havde 10 Kroge (Fig. 238) af 0,024—0,025"" Længde (Fig. 239 a), i deres
Form nærmest svarende til Dujardins Afbildning Pl. 9. Fig. O. Kjonsaabningerne vare
eensidige, Kjonslemmet ganske som Dujardin beskriver det, temmelig ligt det hos 7.
serpentulus. I de bageste Led var der runde, modne Æg (Fig. 240) med Fosterkroge af
0,020—0,023"" Længde.
Den samme Bændelorm traf jeg (November 1867) i 7 af 14 Tilfælde hos Turdus
musicus, men kun i ringe Antal, indtil 3 i een Fugl. Deres Længde var indtil 40mm,
Snabelens Kroge, sædvanlig 10, undertiden 9, en enkelt Gang 11, vare 0,020—0,022™™ lange
(Fig. 239b). Kjonsaabningerne og Kjonslemmet forholdt sig ganske som hos Ormene af
Pica caudata. I de bageste Led var der modne Æg med 3 tynde Hinder og Fosterkroge
af 0,018—0,021"" Længde. — Friis fandt den i Tønder (Oktober 1867) ligeledes oftere hos
Turdus musicus, med 10 Kroge af 0,022—0,023"" Længde, eensidige Kjønsaabninger og
Æg med Fosterkroge, som vare 0,019—0,023"" lange. — Küchenmeisters Samling inde-
holdt Præparater af den samme Bændelorm, funden i Zittau hos Turdus musicus. Krogenes
Længde var 0,022—0,0257m, — Ligeledes var der i v. Siebolds Samling Exemplarer af
den, henforte til 7. angulata; de vare fundne af Bilharz i Ægypten hos Turdus musicus.
Deres Længde var omtrent 20", Breden henved 2mm, Snabelens 10 Kroge vare 0,021—
0,023™ lange (Fig. 239 c), Kjønsaabningerne utydelige. Der fandtes Æg med Fosterkroge
af 0,019—0,020™" Længde.
Af samme Art var der Exemplarer i Creplins Samling, tagne hos Turdus tor-
quatus og henførte til T.angulata Rud. Deres Længde var indtil 15". Snabelens Kroge
0,020—0,025™" lange (Fig. 239 d). Æg fandtes ikke.
Ogsaa i Gurlts Samling opbevares Bændelorme af denne Art, fundne hos Turdus
pilaris og bestemte som 7. angulata Rud. Breden var indtil 2™. Snabelens 10 Kroge
havde en Længde af 0,021™ (Fig. 239 e).
Friis fandt den i Tønder (August 1869) hos Oriolus galbula, med 10 Kroge af
0,023—0,024"™ Længde.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (7. serpentulus) at være fundne hos 26 af
172 Skader.
91. Taenia coronina n. sp.
Longit. 30" m, Latit. 1,8".
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,053".
Habitaculum. Corvus corone (Leuckar!).
Af denne Bændelorm, som ligner de foregaaende, men har større Kroge, fandtes
et Preparat i Leuckarts Samling. Ormen, som var tagen hos Corvus corone og betegnet
326 78
som 7. serpentulus, var 30" lang og indtil 1,8™" bred. Paa den indtrukne Snabel var
der 10 Kroge af 0,053™" Længde (Fig. 241). Kjensredskaber vare ikke synlige, og der
fandtes ingen Æg.
92. Taenia stylosa RUDOLPHI.
Longit. 100". Latit. 17",
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,028—0,032”".
Aperturae genitalium secundae (2).
Hamuli embryonales longit. 0,006".
Habitaculum. Garrulus glandarius (Rudolphi), in Pomerania (Creplin).
Denne Bendelorm hos Skovskaden blev beskreven af Rudolphi (Nr. 19. — Vol. Il.
P. II. S. 154), som regnede den til de kroglose Tænier.
v. Siebold (Nr. 28. — S. 202) angiver, at den har Kroge, og beskrev dens Æg.
Hos et Exemplar, der i Rudolphis Samling var betegnet som 7. stylosa, fandt
jeg paa den indtrukne Snabel 10 Kroge af 0,028™™ Længde. Kjonsaabningerne vare ikke
synlige, og de bageste Led indeholdt ingen Æg.
I Samlingen i Greifswald opbevares under Navnet 7. stylosa Bendelorme af samme
Art, fundne af Creplin i Wolgast (Juli) hos Garrulus glandarius. De ere 60—80"" lange
og indtil 1™™ brede. Snabelen er forsynet med 10 Kroge (Fig. 242) af 0,032™™ Længde
(Fig. 243). Kjonsaabningerne utydelige, sandsynligviis eensidige. I de bageste Led var
der modne Alg (Fig. 244), svarende til v. Siebolds Beskrivelse, med Fosterkroge af
0,006"m Længde. Af de 4 Æggehinder slutter den inderste, som er teendannet, tæt om-
kring Fosteret; den neste har samme Form, men fortsetter sig ved hver Ende i en bugtet
Udlober; de to yderste Hinder ere begge tynde og kugledannede.
93. Taenia Fringillarum RUDOLPHI.
Longit. 100mm , Latit. mm,
Uncinulorum 10 corona simplex, quorum longit. 0,028".
Hamuli embryonales longit. 0,021".
Habitaculum. Fringilla domestica, in Bavaria (vy. Siebold).
Rudolphi (Nr. 20. — S. 172) henforte under species dubiae til T. Fringillarum
de Bendelorme, man havde fundet hos forskjellige Arter af Slægten Fringilla.
Dujardin (Nr. 30. — S. 598) fandt hos fringilla domestica forskjellige Bændel-
79 327
%
orme, som han troede at maatte henføre deels til 7, nasuta, deels til 7, exigua, deels
endelig til 7, serpentulus.
v. Siebold (Nr. 46. — Tab. VII. Figg. 18—19) gav Afbildninger af Æg af T.
Fringillarum.
I v.Siebolds Samling fandtes Tænier af Fringilla domestica, som han (Juli 1853)
havde samlet i München. De vare bestemte som 7. Fringilarum, hvilket Navn jeg har
beholdt, da de ikke med Sikkerhed kunne henføres til nogen af de Arter, Dujardin har
omtalt. Ormene havde en Længde af indtil 100%", en Brede af Im". Hovedet har paa
den indtrukne Snabel en Krands af 10 Kroge (Fig. 245), 0,028" lange (Fig. 246). Kjons-
aabninger vare ikke synlige. Hos nogle Exemplarer indeholdt de bageste Led store tynd-
hindede Æg (Fig. 247) med Fosterkroge af indtil 0,0217" Længde; den inderste eller maaskee
snarere mellemste Hinde var indskrumpen og foldet. Det er sikkert de samme Æg, som
v. Siebold har afbildet; ogsaa ligne de ganske Dujardins Afbildninger Pl. 11. Fig. D. 8
og 9 (af 7. nasuta hos Parus major) medens Hovedet og Krogene ligne Fig. D. 4 og 10
paa samme Tavle. 5
I Wiener Kataloget angives Bendelorme kun at være fundne hos 57 af 1557 under-
søgte Spurve.
94. Taenia linea GOEZE
Longit. 10””, Latit. 0,5".
Uncinulorum longit. 0,020".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,11", latit. 0,021".
Habitaculum. Perdix coturniz, in Italia (Rudolphi).
Goeze (Nr. 5. — S. 399 og Tab. XXXII A. Figg. 8—12) beskrev som 7. linea smaa
Bændelorme, hvilke han havde fundet i Tusindviis hos en Agerhone, og som forekom ham
mærkelige ved deres ringe Størrelse.
Zeder (Nr. 16. — S. 277) traf ligeledes Bændelorme hos Agerhønen og henførte
dem til samme Art. De vare af forskjellig Størrelse, indtil 12 Tommer lange og ° Linie
brede.
Rudolphi (Nr. 20. — S. 513) henførte til 7. /ønea Bændelorme af Vagtler, som
han fandt i Ancona (Mai). Lige saa lidt som Goeze og Zeder saae han Kroge hos dem.
De af Rudolphi samlede Orme forefindes i Berliner Museet. De indbefatte
imidlertid to forskjellige Arter, af hvilke den mindre nærmest synés at kunne svare til
Goezes T. linea, om det forøvrigt er den samme; her bibeholdes Navnet for denne.
328 80
Længden af disse Bændelorme er 5—10"", Breden bagtil 0,57”, Hos en af dem var der
paa Hovedet 8 Kroge af 0,020" Længde (Fig. 248). Kjonsaabningerne ere eensidige, Kjons-
lemmet (Fig. 249) cylindrisk, 0,11™™ langt og 0,021™™ tykt, beklædt med Børster. Der var
ingen Æg tilstede.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (7. linea) at være fundne hos 20 af 56
Vagtler. |
95. Taenia parallelepipeda RUDOLPHI.
Longit. 15".
Uncinulorum 19 corona simplex (2), quorum longit. 0,082".
Aperturae genitalium secundae (?).
Habitaculam. Lantus minor, in Pomerania (Crep lin).
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. Il. P.II. S. 377) beskrev under dette Navn Bendelorme,
som Creplin havde fundet hos Lantus collurio. Senerg (Nr. 20. — S. 519) henforte han
dertil ogsaa Tenier af Zanius minor, som han havde faaet af Bremser. Han ansaae den
for kroglos. |
I Creplins Samling fandtes betegnede som 7. parallelepipeda Bendelorme af
Lanius minor, som han havde samlet i Wolgast (Mai). De ere 10—15"m lange. Paa den
indtrukne Snabel var der 19 Kroge af 0,082"" Længde (Fig. 250). De vare boielige, saa at
de forandrede deres Form noget ved Tryk; om de våre ordnede i een eller to Rækker,
var ikke ret tydeligt. Kjønsaabningerne syntes at være eensidige. Æg fandtes ikke.
I Wiener Kataloget angives Bændelorme (T. parallelepipeda) at være fundne hos
Lanius minor 3 Gange hos 25 undersøgte Individer; hos Lanzus collurio 20 af 240 Gange.
96. Taenia megacantha RUDOLPHI.
Uncinulorum (cireiter 122) corona simplex, quorum longit. 0,217",
Habitaculum. Caprimulgus sp., in Brasilia (Olfers).
Blandt de Bændelorme af forskjellige Arter Caprimulgus, som Rudolphi (Nr. 20.
— 5.701 under A) beskrev under Navnet 7. megacantha, var der nogle, samlede af Olfers
i Brasilien, som paa Snabelen havde særdeles store Kroge. De opbevares i Berliner Museet,
og hos en af dem var der paa Snabelen 3 Kroge (Fig. 251) af 0,21" Længde; det fulde
Antal synes at have været omtrent 12. Af alle de Fuglebændelorme, jeg har undersøgt,
har denne og 7. capito de længste Kroge. Kjensaabningernes Stilling var ikke kjendelig.
Der var ingen Æg.
81 329
97. Taenia constricta MOLIN.
Longit. 40. Latit. 1™™.
Uncinulorum 20—22 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,029—0,040mm,
posteriores 0,027—0,036"".
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,025", latit. 0,025".
Hamuli embryonales longit. 0,014".
Habitaculum. Corvus cornia (Gurlt), in Sjaellandia (Krabbe), in Slesvico (Friis). —
Turdus musicus, in Sjaellandia (Krabbe). Turdus iliacus, in Slesvico (Friis).
Molin (Nr. 55. — S. 66 og Taf. VII. Figg. 3—4) har under Navnet 7. constricta
givet en desværre kun mangelfuld Beskrivelse af en Bændelorm hos Corvus cornix, hvilken
han ansaae for kroglos, og som skulde være charakteristisk ved en Indsnoring bagved Ho-
vedet. Da der er nogen Grund til at antage, at det er den samme Art, jeg har fundet hos
Kragen, og som ligeledes fandtes i Gurlts Samling, har jeg optaget Molins Navn for
denne, hos hvilken der ogsaa undertiden fandtes en Indsnoring bag Hovedet.
Hos Exemplarerne i Gurlts Samling, der vare henførte til 7. serpentulus, var
Snabelen forsynet med 20 Kroge, ordnede i to Rækker, men kun meget lidt forskjellige
indbyrdes. De vare 0,036—0,038"" lange. De bageste Led indeholdt modne Æg (Fig. 256)
med Fosterkroge af 0,014"m Længde. — Af den samme Art fandt jeg (April 1867) 3 Exem-
plarer hos en Krage. De vare 40"m lange og indtil 1™™ brede. Paa Snabelen af det ene
fandtes en, dog maaskee ufuldstændig, Krands af 18 Kroge, 0,034—0,037mm lange (Fig. 253),
med ringe Forskjel i de to Rækker. Kjønsaabninger vare ikke at see. Der var ingen Æg.
— Friis fandt den (1868) i Tønder ligeledes hos Corvus cornix. To Exempiarer havde
hver 22 Kroge af 0,035—0,039mm Længde. Kjonsaabningerne vare eensidige, Kjonslemmet
fremtraadte som en lille Knop af 0,025"m Længde og Brede ligesom hos 7. serpentulus;
om muligviis en Forvexling med Led af denne skulde have fundet Sted, kan jeg ikke be-
stemt afgjøre.
Hos Turdus musicus fandt jeg (Oktober 1867) en Bændelorm, der vistnok hører
til samme Art. Krogkrandsen var ufuldstændig, Krogenes Længde 0,036—0,040™™ (Fig. 254).
Friis fandt i Tønder (November 1867) hos Turdus iliacus Bændelorme, som uagtet
Krogenes noget ringere Størrelse dog sandsynligviis ogsaa hore herhen. Deres Antal var
20 (Fig. 252), i den forreste Række (Fig. 255 a) 0,029—0,034"m, i den bageste (Fig. 255 b)
0,027— 0,032mm lange. De bageste Led indeholdt rundagtige Æg uden tydelige Fosterkroge.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 8 B. VI, 42
330 82
98. Taenia affinis n. sp.
Uncinulorum 21—22 corona duplex, quorum longit. 0,053—0,056"".
Habitaculum. Corvus frugilegus, in Bavaria (v. Siebold).
I v. Siebolds Samling opbevares Bændelorme af Corvus frugilegus, som han havde
fundet i München (Oktober 1853) og henfort til 7. serpentulus. Suabelen var forsynet med
21—22 Kroge (Fig. 257), ordnede i to Rækker, med ringe indbyrdes Forskjel, af 0,053—
0,056"m Længde (Fig. 258). Kjonsredskaber vare ikke at see. Den staaer vistnok nær ved
T. constricia, men da Krogene ere en Deel større, har jeg ikke troet at kunne antage dem
for een Art.
Maaskee er det denne Art, Molin (Nr. 55. — S. 71 og Taf. VII. Fig. 13) fandt hos
Corvus frugilegus og henforte til T. undulata.
99. Taenia colliculorum n. sp.
Uncinulorum (23) corona duplex, quorum majores longit. 0,024—0,025"", minores
0,018— 0,022”,
Habitaculum. Hirundo riparia, in Sjaellandia (Krabbe).
Hos en Digesvale fra Kjøbenhavns Omegn fandt jeg (September 1868) enkelte ganske
smaa Bændelorme, af hvilke en havde Snabelen forsynet med 23 Kroge, ordnede i dobbelt
Række; muligviis har der dog været en Deel flere. De større maalte 0,024—0,025™™ (Fig.
259 a), de mindre 0,018—0,022"" (Fig. 259 b). Der var ingen Kjonsredskaber at see. Arts-
navnet skulde hentyde til, at denne Bændelorm findes hos en Fugl, som bygger Rede i
Skrænter.
100. Taenia eyathiformis FROLICH (DUJARDIN?).
Uncinulorum 54—56 corona duplex, quorum longit. 0,043—0,053™.
Aperturae genitalium vage alternae.
Habitaculum. Hirundo riparia, in Slesvico (Friis).
Under Navnet T. cyathiformis beskrev Frølich (Nr. 13. — S. 58 og Tab. Ill. Figg.
1—3) en Bændelorm af Cypselus apus.
Ru dolphi omhandler under dette Navn Bændelorme, som vare fundne hos for-
skjellige Arter af Svaler, bl. A. ogsaa hos Hirwndo riparia (Nr. 20. — S. 502).
83 331
Dujardin traf paa to forskjellige Bændelorme hos Svaler, og han henforte fil 7.
cyathiformis en, som han nærmere beskrev og som han havde fundet hos Hirundo urbica
og rustica samt hos Cypselus apus (Nr. 30. — S. 567 og PI. 9. Fig. R). Den havde 32
Kroge af 0,05—0,063"" Længde, eensidige (?) Kjonsaabninger og langagtige Æg med pidske-
dannede Forlængelser.
Friis fandt (August 1869) i Tønder hos Herundo riparia en Bændelorm, for hvilken
jeg har troet at kunne optage Navnet 7. cyathiformis, skjondt det ikke er klart, om Du-
jardin har havt denne eller muligen 7. depressa for sig. Den korte Snabel er forsynet
med 54—56 Kroge af 0,043—0,053"" Længde, ordnede i to Rækker, men uden kjendelig
Forskjel indbyrdes (Fig. 260). Allerede tæt bagved Hovedet bliver Leddelingen synlig, og
der findes ingen indsnevret Hals. Ifølge Friis's lagttagelse ere Kjonsaabningerne uregel-
mæssig afvexlende og Æggene forsynede med pidskeformede Forlængelser. — Rimeligviis
forekomme de samme Arter af Bændelorme hos forskjellige Svaler, men jeg har kun havt
sparsom Leilighed til at undersøge dem,
101. Taenia undulata RUDOLPHI,
(T. angulata Duj.)
Longit. 280", Latit. 4,5".
Uncinulorum 46—64 corona duplex, quorum anteriores longit. 0,073—0,11"", poste-
riores 0,063—0,092"",
Aperturae genitalium secundae.
Longit. penis 0,21"™, latit. 0,016".
Hamuli embryonales longit. 0,013—0,017"",
Habitaculum. Turdus merula, in Sjaellandia (Alberti), in Slesvico (Friis). Turdus
musicus (v. Siebold), in Sjaellandia (Krabbe), in Slesvico (Friis), in Saxonia (Küchenmeister).
Turdus pilaris, in Saxonia (Küchenmeister). Turdus iliacus, in Slesvico (Friis). Turdus
torquatus, in Slesvico (Friis). — Sturnus vulgaris, in Saxonia (Küchenmeister). — Corvus
cornix, in Sjaellandia (Krabbe), in Pomerania (Creplin), in Slesvico (Friis). — Garrulus
glandarius, in Saxonia (Küchenmeister).
T. undulata skulde efter den oprindelige Mening være Navnet paa en hos Krager
forekommende Bændelorm, og naar man tager Hensyn til Goezes Afbildninger, bliver det
sandsynligt, at det er den samme som Dujardin (Nr. 30. — S. 565 og PI. 9. Fig. X) ofte
fandt i Rennes hos Turdus merula, musicus og viscivorus og henforte til T. angulata; den
forekommer nemlig ogsaa hos Kragen. Efter Dujardins Angivelse havde den 40 Kroge
af 0,09—0,0957m Længde, eensidige Kjønsaabninger og 0,018™ lange Fosterkroge.
42*
332 84
Rimeligviis er det ogsaa denne, som M olin (Nr. 55. — S. 68 og Taf. VII. Figg. 9—10)
fandt hos Turdus merula og henforte til 7. angulata.
I Universitetsmuseet opbevares en Deel Bændelorme, samlede af Hr. Alberti hos
en Solsort i Sjælland, hvilke utvivlsomt høre til Dujardins 7. angulata. De ere i stærkt
sammentrukken Tilstand indtil 107” lange, fortil næsten 1", bagtil 3,5" brede. Leddene,
af hvilke der hos et Exemplar taltes omtrent 100, ere meget korte. Snabelen bærer i en
dobbelt Række 52—54 Kroge, i den forreste Række 0,085™", i den bageste 0,075™™ lange.
Kjønsaabningerne ere eensidige, Kjønslemmet cylindrisk, med en utydelig Haarbeklædning,
0,15mm langt og 0,013" tykt. I de bageste Led var der modne runde Æg med Foster-
kroge af 0,013"" Længde. — Friis fandt den i Tønder (November 1867) ligeledes hos
Turdus merula, med 64 Kroge, de forreste 0,099"”, de bageste 0,082"" lange.
Hos Turdus musicus fra Kjøbenhavns Omegn fandt jeg (1867) oftere denne Bændel-
orm. Dens Længde var 40™™, i stærkt slappet Tilstand 80%", med en Brede af indtil 2,5mm,
Kjonsaabningerne eensidige. Kjonslemmet fiint behaaret, 0,14™" langt, 0,013™™ tykt. Paa
Snabelen var der kun nogle faa Kroge af 0,077"" Længde. — Friis fandt den i Tønder (Ok-
tober 1867) hos den samme Fugl. Der var 56 Kroge, de store 0,107", de smaa 0,092mm
lange. Fosterkrogenes Længde 0,016", — I v. Siebolds Samling var den betegnet som
T. angulata af Turdus musicus. Exemplarerne maalte omtrent 40%". Længden af de
mindre Kroge 0,081"". Kjonsaabningerne eensidige. Æg fandtes ikke. — Ligeledes var der
Præparater af den iKuchenmeisters Samling, tagen hos Turdus musicus i Zittau og hen-
ført til 7. angulata. Af Krogene, hvis Antal var omtrent 50, maalte de større i forskjel-
lige Krogkrandse 0,086—0,098"", de mindre 0,074—0,081"”.
Ogsaa hos Turdus pilaris fandt Kichenmeister denne Bendelorm. De større
Kroge vare 0,117”, de mindre 0,081™™ lange.
Friis traf den i Tønder hos Turdus iliacus med 56 Kroge, de større, 0,10"", de
mindre 0,092"" lange, og ligeledes hos Turdus torquatus.
Hos Stæren fandt Küchenmeister den i Zittau; den havde omtrent 50 Kroge, af
hvilke de større vare 0,094—0,098"™", de mindre 0,082—0,084™™ lange.
I Creplins Samling opbevares den samme Bændelorm, betegnet som 7. undulata,
og funden i Greifswald (April) hos Corvus cornix. Exemplarerne ere, i temmelig slappet
Tilstand, indtil 240mm lange og 4,5"" brede. Den temmelig korte Snabel bærer 58 Kroge
(Fig. 261), i den forreste Række (Fig. 262 a) 0,082—0,092™, i den bageste (Fig. 262 b)
0,066—0,069™ lange. Kjonsaabningerne ere eensidige. Kjonslemmet cylindrisk, fiint be-
haaret, 0,13"® langt og 0,015" tykt. Ikke sjelden forekom der en Uregelmessighed i Led-
delingen, idet to Led vare meer eller mindre sammensmeltede ved den Rand, paa hvilken Kjons-
aabningerne fandtes. Hos et Exemplar havde de sidste Led dem paa den modsatte Side af
den, de ellers indtoge. I de modne Æg (Fig. 263) vare Fosterkrogene 0,017™™ lange. —
85 | 333
Hos de Krager, jeg har undersøgt, fandt jeg denne Bændelorm hos hver ellevte, i et
Antal af indtil 5 Exemplarer, med en Længde af 280mm i slappet Tilstand; den største
Brede var 4%", Antallet af Snabelens Kroge var 46—52, Længden af de større 0,079—
0,0837m, af de mindre 0,065—0,071"=, Leddelingen viste oftere den samme Uregelmæssighed
som hos Ormene i den Creplinske Samling. Kjonslemmet var (stærkt fremstrakt) 0,21™™
langt og 0,016™ tykt, lidt opsvulmet ved Grunden. Hos de større Exemplarer indeholdt
de bageste Led modne Æg. — Friis fandt den i Tønder hos Kragen. De store Kroge
vare 0,073—0,079"", de smaa 0,063—0,068"" lange. Fosterkrogenes Længde 0,014—0,017mm,
Blandt Küchenmeisters Præparater var der et Hoved af en Bændelorm, som
han havde fundet i Zittau hos Garrulus glandarius. Det havde paa den indtrukne Snabel
et paafaldende ringe Antal Kroge, nemlig kun 24 (Fig. 264), men synes dog at maatte hen-
føres til 7. undulata. Krogene vare 0,078—0,086"" lange, ordnede i to Rækker, men kun
med ringe indbyrdes Forskjel. De hertil sandsynligviis henhørende Kjæder af Led, der
fandtes opbevarede i Spiritus, vare omtrent 150™™ lange og indtil henved 3rm brede. De
bageste Led indeholdt modne Æg med Fosterkroge af 0,015—0,017™" Længde.
102. Taenia candelabraria GOEZE.
Uncinulorum circiter 40 corona duplex, quorum majores longit. 0,054"m minores
0,035—0,037"™,
Habitaculum. Strix brachyotus, in Saxonia (Kiichenmeister).
Goe ze (Nr. 5. — S.405 og Tab. XXXII B. Figg. 24—27) beskrev under Navnet 7.
candelabraria en Bendelorm, hvoraf han havde faaet Tegningen af Grev v. Borke, som
havde fundet den hos Strix aluco.
Rudolphi (Nr. 20. — S. 160 og 518) henforte dertil Bændelorme af Strix bra-
chyotus, bubo, otus og scops. Af den forste Fugl havde han faaet Exemplarerne tilsendt
fra Bremser; han angiver, at Kjonsaabningerne vare uregelmessig afvexlende.
Mehlis (Nr. 24. — S.195) omtaler 7. candelabraria som krogberende.
Küchenmeisters Samling indeholdt nogle Præparater af Hovedet af en Bændel-
orm, som han i Zittau havde fundet hos Strix brachyotus. Snabelen er temmelig kort og
bred, Krogene afvexlende større (Fig. 265 a), 0,054™™, og mindre (Fig. 265 b), 0,035—0,037™™
lange. De vare løsnede og spredte paa Præparaterne, men deres Antal synes at have været
omtrent 40. Indtil i et Par Millimetres Afstand fra Hovedet, hvor Breden var 0,5™", var
Leddelingen endnu ikke kjendelig. Det er den eneste hidtil bekjendte krogbærende Taenia
hos Rovfugle.
Ifølge Wiener Kataloget fandtes Bendelorme (7. candelabraria) hos 7 af 73 Ugler
af denne Art.
336 86
103. Taenia producta n. sp.
Uncinulorum circiter 10—12 corona simplex, quorum longit. 0,022”,
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,11", latit. 0,025".
Habitaculum. Picus viridis (Leuckart).
Blandt Leuckarts Præparater fandtes et af en Taenia hos Picus viridis, som
muligviis kunde være den af Goeze hos Picus major beskrevne T. crenata, med hvilken
Hovedets og Halsens Form har temmelig megen Lighed. Krogene, af hvilke der syntes at
have været 10—12, vare eensdannede, 0,022"m lange (Fig. 266). Halsen viste i en Stræk-
ning af 4™" endnu intet Spor til Leddeling. Paa nogle Led vare de omtrent paa Midten
af Randen stærkt fremtrædende Kjonsaabninger uregelmæssig afvexlende; Kjonslemmet
cylindrisk, 0,11" langt og 0,025"% bredt. Disse Led, som ikke indeholdt Æg, vare særdeles
langstrakte, (4™™ lange og kun 0,8"" brede) hvortil Artsnavnet skulde hentyde.
104. Taenia parvirostris n. sp.
Longit. 15". Latit. 17",
Uncinulorum circiter 20—30 corona simplex, quorum longit. 0,011—0,013"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,036"", latit. 0,021",
Habitaculum. Hirundo urbica, in Saxonia (Küchenmeister). Hirundo rustica, in
Slesvico (Friis).
Blandt Küchenmeisters Præparater var der nogle af en Taenia, betegnet som
T. cyathiformis, hvilken han havde fundet i Zittau hos Hørundo urbica. Den havde en
Længde af indtil 15%, og bagtil en Brede af 1™™. Paa den lille Snabel var der, saa vidt
jeg kunde skjønne, en enkelt Krands af omtrent 20 smaa Kroge, 0,012—0,013™™ lange, hvis
Form (Fig. 267 a) ikke traadte ganske tydelig frem. Kjonsaabninger vare ikke at see, og der
var ingen Æg.
Friis fandt i Tønder (Mai 1869) den samme Bændelorm hos Hzrundo rustica.
Den havde mellem 20 og 30 eensdannede Kroge paa Snabelen, af 0,011™™ Længde (Fig.
267 b). Kjonsaabningerne vare uregelmæssig afvexlende, Kjonslemmet cylindrisk med en
kegledannet Spids, dets Overflade besat med tætstaaende vortelignende Ujevnheder; det var
indtil 0,036™ langt og 0,021 tykt.
5
87 337
Maaskee er det denne Art, Dujardin (Nr. 30. — S. 597) fandt hos Hirundo urbica
og rustica, og hvis Snabel han omtaler som kroglos og forsynet med Papiller.
Bændelorme, henforte til 7. cyathiformis, angives i Wiener Kataloget at vere
fundne 130 af 360 Gange hos Hirundo urbica, 100 af 530 Gange hos Hirundo rustica.
105. Taenia Leuckarti n. sp.
Longit. 25mm, Latit. 0,5mm,
Uncinulorum 39 coronu duplex, quorum majores longit. 0,033", minores 0,026 mm,
Habitaculum. Ardea sp. (Leuckart).
Af denne Bændelorm fandtes i Leuckarts Samling et Præparat med Angivelse af,
at den var funden hos en Heire. Dens Længde var 25mm, Breden bagtil 0,5"=, Snabelen
var forsynet med 39 Kroge (Fig. 268), ordnede i 2 Rækker, de større (Fig. 269 a) 0,035™™,
de mindre (Fig. 269 b) 0,026" lange. Kjonsredskaber vare ikke synlige.
Blandt de af Wedl beskrevne Bændelorme af Heirer er 7. papilla af Ardea pur-
purea (Nr. 42. — S. 19 og Taf. III. Figg. 37—39) den, som i Henseende til Krogenes Form
synes at staae den nærmest, men deres Antal skal kun være 16—18, af 0,033"m Længde.
106. Taenia depressa v. SIEBOLD.
Longit. 10mm, Latit. 0,5".
Uncinulorum 24—30 corona duplex, quorum longit. 0,034— 0,051",
Aperturae genitalium regulariter alternae.
Habitaculum. Cypselus apus, in Borussia (v. Siebold), in Bavaria (v. Siebold), in
Slesvico (Friis), in Svecia meridionali (Olsson).
Af denne Bændelorm, som er bleven kortelig omtalt af v. Siebold (Nr. 27. — 51),
fandtes i hans Samling Exemplarer, tagne hos Cypselus apus i Danzig (Mai 1834 og Juni
1835) og i München (Juli 1853). De vare 10mm lange og indtil 0,5"" brede. Paa Snabelen
var der 24—28 (dog har der muligviis været nogle flere) Kroge (Fig. 270) af 0,043—0,051™™
Længde (Fig. 271), med en ikke meget tydelig Afvexling af større og mindre, ordnede i to
Rækker. Kjonsaabningerne vare, som det syntes, regelmæssig afvexlende. Leddene ere
strax bagved Hovedet meget tydeligere sondrede end hos den ovenfor beskrevne 7. cyathi-
Jormis; bagtil blive de mere lange end de ere brede, men de indeholdt ingen Æg.
Friis fandt den i Tønder (Mai 1869) hos Cypselus apus med 30 Kroge af 0,034—
0,045mm Længde, tydelig ordnede i to Rækker. Ormene vare kun faa Millimetre lange og
338 88
havde henved 20 Led med regelmæssig afvexlende Kjønsaabninger. Ved Siden af den lang-
strakte Cirrusblere saaes et ejendommeligt, stærkt lysbrydende (chitinagtigt) Organ, rime-
ligviis henhørende til Hankjonsredskaberne. Der fandtes i de bageste Led langagtige umodne
Æg, hvis ydre Hinde i hver Ende havde en pidskeformet Forlængelse.
Den samme Bændelorm fandt Dr. P. Olsson i Skaane (Mai 1867) hos en Muur-
svale. Exemplarerne vare indtil 2,5™ lange, 0,5"= brede. Krogenes Antal var omtrent 24,
deres Længde 0,039""; de vare stillede i to Rækker.
Om det er denne Art, Nitzsch (Nr. 58. — S. 14) har fundet hos Cypselus apus
og benævnt 7. frustulum, fremgaaer ikke med Sikkerhed af hans Beskrivelse, men det er
vel rimeligt.
Hos Cypselus apus iagttoges ifølge Wiener Kataloget Bændelorme (7. cyathiformis)
hos 26 af 41 undersøgte Individer.
107. Taenia crateriformis GOEZE (DUJARDIN).
Uncinulorum 32—35 corona simplex (2), quorum longit. 0,025—0,029mm,
Aperturae genitalium vage alternae (2).
Habitaculum. Picus viridis (Leuckart).
Goeze beskrev som T. crateriformis Bændelorme af Picus major med enkelt Krog-
krands paa Snabelen (Nr. 5. — S. 396 og Tab. XXXI B. Figg. 16—18).
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 191) henforte dertil ogsaa Bendelorme, som
vare fundne hos andre Spettearter, hos Lynx torgvilla og hos Upupa epops, og han for-
enede dermed ogsaa den af Goeze som T. crenata beskrevne Bændelorm af Picus major.
Han angiver, at Kjonsaabningerne vare modsatte (Nr. 20. — S. 531 og Tab. 3. Fig. 9).
Dujardin (Nr. 30. — S. 570 og Pl. 9. Figg. I—K) beskrev under dette Navn Ben-
delorme, som han i Rennes havde fundet hos Picus major. De havde 12 (—20?) Kroge
af 0,028" Længde og eensidige Kjonsaabninger. Desuden traf han hos den samme Fugl
ganske unge Bendelorme med 20—23 Kroge af 0,028—0,032"" Længde.
Med disse sidste stemme Bendelorme temmelig overeens, hvoraf der i Leuckarts
Samling var et Par Præparater; betegnede som TZ. erateriformis af Picus viridis. De havde
32—35 Kroge, utydelig ordnede i to Rækker (Fig. 272), af 0,025—0,029™™ Længde (Fig. 273)
Kjonsaabningerne vare utydelige; dog syntes de at vere uregelmessig afvexlende.
89 337
108. Taenia triangulus n. sp.
(T. angulata Rud. ex parte.)
Uncinulorum 32 corona duplex, quorum majores longit. 0,055"", minores 0,038 —
0,041.
Aperturae genitalium vage alternae (2).
Habitaculum. Turdus sp. (Bremser).
Rudolphi (Nr. 20. — S, 509) omtaler under 7. angulata Bændelorme af en Turdus,
som Bremser havde sendt ham. Hos en af disse, der opbevares i Berliner Museet, og
som var forsynet med Hoved, fandtes paa Snabelen 32 Kroge, afvexlende større (Fig. 274 a),
0,055"m lange, og mindre (Fig. 274 b), af 0,038 —0,041™ Længde. Kjønsaabningerne ere sand-
synligviis afvexlende. Der var ingen Æg. Artsnavnet har jeg valgt af Hensyn til Krogenes
triangulære Form.
109. Taenia eampanulata RUDOLPHI.
Longit. 40” m, Latit. 0,57",
Uncinulorum 26 corona duplex, quorum majores longit. 0,043—0,046”m , minores
0,029—0,034mm,
Aperturae genitalium vage alternae.
Habitaculum. Muscicapa sp., in Brasilia (Natterer).
Natterer fandt i Brasilien Bændelorme hos en Muscicapa, hvilke Rudolphi
(Nr. 20. — S. 693 under A) kaldte 7. campanulata. De herhen hørende Bændelorme i
Berliner Museet ere 40™™ lange, med en Brede bagtil af 0,5"". Snabelen bærer 26 Kroge
(Fig. 275), afvexlende større (Fig. 276 a), 0,043—0,046™" lange, og mindre (Fig. 276 b), af
0,029—0,034"™ Lengde. I tilbagetrukken Tilstand have de Spidserne rettede fortil. Kjons-
aabningerne ere uregelmæssig afvexlende. Æg fandtes ikke.
110. Taenia longiceps RUDOLPHI.
Lb Gy QE
Uncinulorum longit. 0,038—0,040"".
Hamuli embryonales longit. 0,017",
Habitaculum. Cassicus cristatus, in Brasilia (Natterer).
Af denne Bendelorm, som Natterer havde fundet i Brasilien hos Cassicus cre-
status, erholdt Rudolphi (Nr. 20. — S. 691) gjennem Bremser nogle Exemplarer, af
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. VI. 43
338 90
hvilke eet var forsynet med Hoved. De findes i Berliner Museet. Paa Hovedet var der
5 temmelig eensdannede Kroge af 0,038—0,040mm Længde (Fig. 277). Kjonsaabningernes
Stilling var ikke tydelig. Nogle Brudstykker, af 3"" Brede, indeholdt modne Æg (Fig. 278)
med Fosterkroge af 0,017"" Længde.
111. Taenia meropina n. sp.
Longit. 40mm, Latit. 17.
Uncinulorum circiter 40 corona duplex, quorum majores longit. 0,027" m, minores
0,022mm,
Hamuli embryonales longit. 0,010”,
Habitaculum. Merops superciliosus, in Aegypto (Bilharz).
I vy. Siebolds Samling fandtes Bændelorme henforte til 7. crateriformis, som
Bilharz havde samlet i Ægypten (Mai 1852) hos Merops superciliosus. De naaede en
Længde af 40™, Breden var 1"". Den korte, brede og flade Snabel bærer en Krands af
omtrent 40 Kroge (Fig. 279) i dobbelt Række, de større (Fig. 280 a) 0,027"", de mindre
(Fig. 280 b) 0,022mm lange. Skjondt Kjonsredskaberne vare temmelig tydelige at see, kunde
jeg dog ingen Kjonsaabninger opdage ved Randen af Leddene. De bageste Led indeholdt
ovale modne Æg (Fig. 281) med Fosterkroge af 0,010"" Længde.
112. Taenia borealis n. sp.
Longit. 20". Latit. 0,8".
Uncinulorum 18 corona duplex, quorum majores longit. 0,028—0,031"", minores
0,023—0,027™
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,067", latit. 0,019".
Habitaculum. Emberiza nivalis, in Groenlandia (Pfaff).
Hos Æmberiza nivalis fandt Pfaff i Grønland (Mai 1861) nogle Bændelorme af
indtil 20™™ Længde, med en Brede bagtil af 0,8™™. Snabelen bærer en Krands af 18 Kroge
(Fig. 282), afvexlende større (Fig. 283 a og b), 0,028—0,031"" lange, og mindre (Fig. 283 c og d),
af 0,023—0,027"" Længde. Kjonsaabningerne ere uregelmæssig afvexlende. Kjonslemmet
cylindrisk, fiint behaaret, 0,067" langt og 0,019™" tykt. Der var ingen Æg.
9 339
113. Taenia trigonocephala n. sp.
Longit. 25" m, Latit. 1".
Uncinulorum circiter 20 corona duplex (2), quorum longit. 0,031—0,034mm,
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,29” ", latit. 0,021".
Hamuli embryonales longit. 0,016".
Habitaculum. Sazicola oenanthe, in Groenlandia (Pfaff). — Motacilla flava, in Svecia
meridionali (Olsson).
Pfaff fandt i Grønland (Juni 1860) hos Saaicola oenanthe nogle Bændelorme, som
vare indtil 25"m lange og bagtil I"" brede. Snabelen var forsynet med omtrent 20 temmelig
eensdannede Kroge (Fig. 284) af 0,031—0,032"" Længde (Fig. 285), utydelig ordnede i to
Rækker. Kjønsaabningerne uregelmæssig afvexlende. Kjønslemmet cylindrisk, fiint behaaret,
0,10mm langt og 0,015" tykt. De bageste Led indeholdt rundagtige modne Æg (Fig. 286)
med Fosterkroge af 0,016" Længde.
Bændelorme, som vare nøie overeensstemmende med disse, fandt Dr. Olsson i
Skaane (Juni 1867) hos en Motacilla flava. De vare indtil 15™™ lange og bagtil 1™™ brede.
Hovedet var, ligesom hos de ovenfor beskrevne, nogenlunde trekantet eller egentlig kegle-
dannet. Hos et Exemplar fandtes 18 Kroge, bragte ud af deres naturlige Stilling og uden
at det sikkert kunde afgjøres, om de havde dannet to Rækker. Deres Længde var 0,031—
0,034mm, Kjonsaabningerne uregelmæssig afvexlende. Kjonslemmet stærkt fremstrakt, 0,29™™
langt, ved Grunden 0,021"" tykt, aftagende i Tykkelse mod Spidsen. Æg vare ikke tilstede.
114. Taenia infundibuliformis GOEZE (non DUJARDIN).
Longit. 100". Latit. 1,5”.
Uncinulorum 16—20 corona simplex, quorum longit. 0,020—0,027"".
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,050", latit. 0,025".
Hamuli embryonales longit. 0,012—0,017"".
Habitaculum. Gallus domesticus, in Sjaellandia (Krabbe), in Pomerania (Creplin), in
Saxonia (Küchenmeister).
Med Hensyn til de hos Gaardhanen forekommende Bændelorme hersker der en
Deel Forvirring, tildeels hidrerende fra de ældre Beskrivelsers Ufuldstendighed, hvorved
Dujardin som T. infundibuliformis er kommen til at beskrive en anden Art end den,
43% i
340 92
Goeze rimeligviis har havt for sig. Senere har Molin miskjendt den af Dujardin om-
handlede og beskrevet den under et andet Navn.
Goeze (Nr. 5. — S. 386 og Tab. XXXI A. Figg. 1—6) henforte til 7. enfundibuli-
formis Bændelorme, som han fandt i stort Antal hos Honsene, og med hvilke han troede
at andre, der forekom hos Huusanden, Vildanden og Vildgaasen, vare identiske. Han af-
bilder et Hoved med fremstrakt Snabel, forsynet med temmelig faa Kroge, og Led med
afvexlende Kjonsaabninger. I Texten anslaaer han Krogenes Antal til nogle og 30, ordnede
i dobbelt Række.
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II. S. 123) fandt ogsaa hyppig Bændelorme hos
Høns, men iagttog aldrig Kroge hos dem, hvorfor han (Nr. 20. — S. 152) indordnede dem
blandt Tænierne med krogløs Snabel. Han fandt ogsaa Kjønsaabningerne uregelmæssig af-
vexlende.
Dujardin (Nr. 30. — S. 586 og Pl. 9. Fig. H) traf kun sjelden Bændelorme hos
Høns, 7 Gange hos 200, og beskrev dem som T. infundibuliformis. Deres Hoved var
imidlertid af en ganske anden Form end Goeze havde afbildet det; det havde en stor,
halvkugledannet Snabel, ved Grunden forsynet med 208 Kroge af 0,009™™ Længde, i to
Rækker. Kjønsaabningerne vare uregelmæssig afvexlende, Fosterkrogene 0,018—0,023mm lange.
v. Siebold (Nr. 32. — S.121 og 147 Anm.) angiver, hos 7. infundibuliformis at
have fundet 20—30 Kroge og Kjønslemmet forsynet med paafaldende store Børster.
Ved at undersøge 200 Høns, næsten alle fra Kjøbenhavns Omegn, har jeg 35
Gange fundet Bendelorme, henhørende til to forskjellige Arter, nemlig T. infundibuliformis
hos 13 %, T. cesticillus hos 8 %. T. infundibuliformis, — paa det Nærmeste svarende
til Goezes Beskrivelse, ligesom og med de Charakterer, v. Siebold har tillagt den, men
forskjellig fra den Art, Dujardin har beskrevet under dette Navn, — forekom i et Antal af
indtil 10 Exemplarer. De naaede en Længde af 100mm; de bageste Led vare 1,5"" brede,
mere lange end brede. Den lille Snabel havde 16—18 eensdannede Kroge (Fig. 287) af
0,022—0,027™" Længde (Fig. 288 a og b). Sugeskaalene ere forholdsviis store. Kjonsaab-
ningerne uregelmæssig afvexlende. Kjonslemmet (Fig. 289) var sjelden fremtraadt, og da
boiet tilbage, omtrent 0,050" langt, ved Grunden 0,025" tykt, mod Spidsen kun halv saa
tykt, forsynet med faa, men forholdsviis store Børster, som undertiden alene saaes at træde
frem gjennem Kjønsaabningen. De bageste Led indeholdt rundagtige, noget tverovale Æg
(Fig. 290) med en enkelt tynd Hinde og Fosterkroge af 0,012—0,0167m,
I Universitetsmuseet findes den samme Bændelorm af Gallus domesticus, hidrørende
fra Creplin, betegnet som 7. infundibuliformis.
Blandt Küchenmeisters Præparater var der ogsaa nogle af denne Art, med om-
trent 20 Kroge paa Snabelen, af 0,020" Længde (Fig. 288 c). Fosterkrogenes Længde var
0,017mm,
93 341
De Bændelorme, der opbevaredes iRudolphis Samling, betegnede som 7. infundi-
buliformis af Gallus domesticus, vare vel i en daarlig Tilstand, men hørte dog upaatvivlelig
til denne samme Årt.
Maaskee er det ogsaa denne Bændelorm, G. Wagener (Nr. 40. — Taf. I. Fig. 1.)
fandt i Pisa hos Gallus domesticus ved Siden af 7. énfundibuliformis (rimeligviis T. infun-
dibuliformis Dujardin), og af hvilke han har afbildet et Æg. Den havde en Krands af
12 temmelig store, let affaldende Kroge paa en meget lille Snabel.
Om endelig den af Molin (Nr. 55. — S. 66 og Taf. VII. Figg. 5—8) som krogløs
beskrevne T. tetragona, der ogsaa af Polonio (Nr. 52. — S. 6) angives som funden hos
Gaardhanen, hører herhen, synes tvivlsomt; den skulde have eensidige Kjønsaabninger. Imid-
lertid forekommer der vistnok flere Arter af Bændelorme hos denne Fugl, som jeg ikke har
truffet paa; saaledes den af Davaine (Nr. 52. — S, XXXIX) beskrevne 7. proglottina, der
ifølge Professor Leuckarts velvillige Meddelelse ogsaa er iagttagen ved Giessen.
Den hos Otis tarda forekommende Bændelorm, som af Rudolphi (Nr. 19. —
Vol. II. P. II. S. 124) blev regnet til 7. infundibuliformis, er forskjellig fra Gaardhanens ;
paa de ufuldstændige Exemplarer deraf, som opbevares i Berliner Museet, fandt jeg Kjøns-
aabningerne eensidige (Nr. 60. S. 123 og Tab. Ill. Fig. 5).
I Wiener Kataloget angives Tænier, alle henførte til 7. infundibuliformis, at være
fundne hos 46 af 127 tamme Høns.
115. Taenia parina DUJARDIN.
Longit. 157". Latit. 1m,
Uncinulorum 17 corona simplex, quorum longit. 0,015—0,017"™.
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,05"", latit. 0,007"™.
Habitaculum. Parus coeruleus, in Saxonia (Küchenmeister). — [Sturnus vulgaris,
in Saxonia (Kiichenmeister)].
Dujardin (Nr. 30. — S. 598 og Pi. 9. Fig. Q) omtalte under Navnet 7. parina en
Bendelorm, som han havde fundet i Rennes hos Parus caudatus. Hovedet havde en lille
Snabel med 18 Kroge af 0,019"" Længde.
Til denne Art troer jeg at maatte henfore Bendelorme, som vare samlede af
Küchenmeister i Zittau hos en Blaameise. De vare indtil 15™" lange, bagtil henved
imm brede. Den lille Snabel havde hos en af Ormene 17 eensdannede Kroge (Fig. 291) af
0,015—0,017™™ Længde (Fig. 292 a). Kjonsaabningerne vare uregelmæssig afvexlende, Kjons-
lemmet cylindrisk, næsten glat, 0,05"" langt og 0,007™™ tykt.
342 94
Blandt Kiichenmeisters Præparater var der et Hoved af en Bændelorm, som
han havde fundet hos Sturnus vulgaris. Snabelen var forsynet med 20 eensdannede Kroge,
0,021™" lange (Fig. 292 b). Om den er forskjellig fra den ovenfor beskrevne, tor jeg efter
det ene Exemplar ikke afgjore.
116. Taenia cesticillus Mouin.
(T. infundibuliformis Duj.)
Longit. 110” m. Latit. 1,8”,
Uncinulorum (208) corona duplex, quorum longit. 0,007" m,
Aperturae genitalium vage alternae.
Longit. penis 0,13"™, latit. 0,007".
Hamuli embryonales longit. 0,016—0,017"™.
Habitaculum. Gallus domesticus, in Sjaellandia (Krabbe).
For denne Bændelorm, svarende til Dujardins Beskrivelse af 7. infundibuliformis
(see under denne), har jeg optaget Molins Benævnelse 7. cesticillus (Nr. 55. — S. 64 og
Taf. VI. Figg. 10—11), da det efter hans Afbildninger at dømme upaatvivlelig er den samme
som Dujardin har beskrevet, men af Molin med Urette er henfort til 7. infundibuli-
formis; han har nemlig ikke seet Krogene.
Den forekom hos 16 af de 200 Høns, jeg har undersøgt; sædvanlig var der kun
nogle faa, engang omtrent 30. Længden var indtil 110", Breden af de bageste Led 1,8";
de ere mere lange end brede. Ved Undersøgelse med det blotte Øie kan den forvexles
med T. infundibuliformis, da de omtrent ere af lige Størrelse; men hos 7'. cesticillus er den
forreste Ende bredere, ligesom afstumpet, idet Ormens Brede bagved Hovedet er den samme
som dettes. Krogene, der omgive den brede, hvælvede Snabel, ere, som Dujardin har
angivet det, ordnede i to Rækker. De ere let affaldende, og jeg saae aldrig nogen fuld-
stændig Krogkrands. Deres Længde var 0,007" (Fig. 293), som sædvanlig maalt fra Spidsen
af Kloen til Enden af Skaftet. Sugeskaalene ere meget smaa. Kjonsaabningerne uregel-
mæssig afvexlende. Kjonslemmet cylindrisk, 0,13™" langt og 0,007™™ tykt; Overfladen syntes
at være glat. De bageste Led indeholdt modne runde Æg (Fig. 294) med 0,016—0,017mm
lange Fosterkroge, der som oftest vare rettede fortil, saa at der tilsyneladende kun var 4,
idet de to ydre Par dækkede hinanden.
Polonio (Nr. 53. — S. 6) angiver ogsaa at have fundet 7° cesticillus hos Gallus
domesticus i Padua og Pavia.
I v.Siebolds Samling opbevares Tænier af Gallus domesticus, samlede af Bilharz
i Ægypten (Oktober 1852). De ere vistnok beslægtede med TZ. cesticillus, men synes dog
se Se” ER ee
SE —S —
95 343
at tilhore en anden Art, idet Sugeskaalene ligesom hos flere af de folgende Arter vare
forsynede med en Bremme af smaa Torne. De havde i Omkredsen af} Snabelen en dobbelt
Række af talrige smaa Kroge, og Kjonsaabningerne vare uregelmæssig afvexlende.
117. Taenia circumvallata n. sp.
(T. linea Rud. ex parte.)
Longit. 150mm, Latit, 2,5mm,
Uneinulorum circiter 800 corona duplex, quorum majores longit. 0,011"", minores
0,008mm,
Aperturae genitalium vage alternae.
Hamuli embryonales longit. 0,011—0,017mm,
Habitaculum. Perdix coturnix, in Italia (Rud olp hi).
De større Bændelorme, somRudolphi havde fundet i Ancona hos Perdix coturnix,
og som opbevares i Berliner Museet, vare henved 150%" lange, bagtil 2,5"m brede. Om-
kring Snabelen, som er lav og hvælvet, fandtes en Krands af henved 800 Kroge, afvexlende
større, af 0,011™ Længde, og mindre, 0,0087m lange, maalte fra Ryggen til Enden af
Tappen; det lykkedes mig ikke at faae noget Billede af dem fra Siden, men de ligne uden
Tvivl Krogene hos 7. cesticillus. Kjonsaabningerne ere uregelmæssig"afvexlende. De ba-
geste Led indeholdt modne Æg (Fig. 295); af Fosterkrogene vare de forreste 0,017", de
ydre 0,011mm lange.
Artsnavnet skulde sigte til, at Krogene danne ligesom et Gjærde omkring Snabelen.
118. Taenia australis n. sp.
Longit. 400". Latit. 1,9”m,
Uncinulorum 340—360 corona duplex, quorum longit. 0,012—0,014"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Dromaius Novae Hollandiae (Krabbe).
Hos en nyhollandsk Kasuar, som døde i Kjærbollings zoologiske Have (Oktober
1867), fandtes i den overste Deel af Tyndtarmen nogle faa Bændelorme af omtrent 400mm
Længde og en Brede af indtil 1,2™™. Hovedet er forholdsviis stort, efterfulgt af en traad-
fin Hals; Leddelingen begynder først i længere Afstand derfra. I Krogkrandsen taltes hos
et Exemplar omtrent 340, hos et andet 360 Kroge (Fig. 296 viser et Stykke af Krandsen);
de vare, fra Kloens Spids til Tappens Ende, 0,012—0,014"® lange; Tappen er noget længere
344 96
hos dem i den indre Række (Fig. 297 a) end hos dem i den ydre (Fig. 297 b). Randen af
de forholdsviis smaa Sugeskaale var besat med tætstillede Trevler eller Torne med bred,
sammentrykt Grundflade (Fig. 298), af forskjellig Længde, fra 0,005™™ til 0,0117m, Kjonsaab-
ningerne vare eensidige, men kun kjendelige i de yngre Led. I hvert af de bageste, noget
langstrakte Led fandtes 20—30 store rundagtige Legemer, utydelig sammensatte af mindre.
Udviklede Æg vare ikke tilstede.
Fuglen var for 112 Aar siden kommen hertil og dengang omtrent udvoxen, men
hvor gammel, vides ikke. Den var ikke opfostret i Europa, men bragt hertil fra sin
Hjemstavn.
119. Taenia circumcincta n. sp.
Longit. 120”m. Latit. 2mm,
Uncinulorum circiter 300 corona duplex, quorum longit. 0,011—0,012mm,
Habitaculum. Ardea garzetta, in Aegypto (Bilharz).
I v.Siebolds Samling fandtes Bendelorme af Ardea garzetta, samlede af Bilharz
i Ægypten (Mai 1852). Deres Længde var 120"m, Breden indtil 2™™. Krogkrandsen be-
staaer af talrige (omtrent 300) smaa Kroge, 0,011—0,012"" lange (Fig. 299), ordnede i to
Rækker med nogen Forskjel i Tappenes Længde. De smaa Sugeskaale ere omgivne af en
Bremme (hvortil Artsnavnet har Hensyn) af tetstillede Trevler ligesom hos den foregaaende
Art. Leddelingen begynder forst i flere Millimetres Afstand fra Hovedet. Kjonsaabninger
vare ikke at see. De bageste Led indeholdt umodne Æg, samlede i Hobe.
120. Taenia Urogalli MODEER.
(T. tumens Mehlis. 7. microps Diesing.)
Longit. 300mm, Latit. 3m,
Uncinulorum circiter 100 corona duplex, quorum longit. 0,010—0,011"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Teirao urogallus (v. Siebold). Tetrao tetrix, in Silesia (v. Siebold),
in Saxonia (Küchenmeister).
Taenia Urogalli blev først beskreven af Modeer (Nr. 12. — S. 129), som hos
Tetrao urogallus fandt Bændelorme af indtil 2 Alens Længde og noget over !/s Tommes
Brede. Han antog, at Kjensaabningerne vare paa Leddenes Flade.
Creplin (Nr. 31. — S. 133) nævner 7. tumens Mehlis som funden af Mehlis
hos den samme Fugl.
ER ee
97 345
Diesing (Nr. 35. — S. 510) forandrede Navnet paa den af Modeer beskrevne
> Bændelorm til 7. mierops, om hvilken Creplin (Nr. 36. — S. 285) dog formodede, at det
maatte være den samme som 7. éumens Mehlis.
I v. Siebolds Samling fandtes Bændelorme af Tetrao urogallus under Navnet 7.
tumens, og andre af Tetrao tetrix betegnede som T. microps. De hore dog uden Tvivl
til samme Art. Ormene af Zetrao urogallus havde en Længde af omtrent 300"; den
største Brede var 3™". Krogkrandsen bestod af omtrent 100 smaa Kroge i dobbelt Række.
Kjønsaabningerne vare eensidige. De bageste Led indeholdt umodne Æg.
Bændelormene af Tetrao tetrix, hvilke v. Siebold havde fundet i Breslau (Mai 1852),
vare indtil 100mm lange og 2"m brede. Paa den indtrukne Snabel var der en Deel smaa Kroge
af omtrent 0,010"® Længde og af lignende Form som hos de 4 foregaaende Arter. Kjons-
aabningerne vare eensidige; tæt ved Randen fandtes en lille Cirrusblære ligesom hos 7.
frontina. Der var ingen Æg. — Ogsaa blandt de af Küchenmeister i Zittau samlede
Bændelorme fandtes nogle af Zetrao teirix, som ganske stemme med v. Siebolds Exem-
plarer. De vare 100—200™ lange, indtil 2mm brede og havde ganske lignende Kroge af
0,010—0,o11"" Længde (Fig. 300). Hos nogle Exemplarer fandtes paa Randen af Sugeskaalene
Spor til lignende Trevler som hos de to foregaaende Arter. Kjonsaabningerne eensidige.
Æg vare ikke tilstede.
121. Taenia crassula RuDoLpuı.
(incl. T. sphenocephala Rud.)
Longit. 300". Latit. 4m.
Uncinulorum circiter 60 longit. 0,010—0,011"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Columba livia dom., in Brasilia (Olfers). Columba turtur (Bremser).
Rudolphi (Nr. 20. — S. 702) beskrev under Navnet 7. crassula en ret anseelig
Bændelorm, af hvilken Olfers havde sendt ham nogle Exemplarer, fundne i en Due (Co-
lumba domestica), som fra Kysten af Afrika var bragt til Brasilien. Rudolphi angiver, at
Snabelen var stump eller hvælvet, forsynet med korte, ofte utydelige Kroge, og at Leddene
indeholdt faa, men meget store Aig.
De herhen hørende Orme i den Rudolphiske Samling ere indtil 300™™ lange, bagtil
2™ brede, paa stærkere sammentrukne Steder 4™™. _ Den hvælvede Snabel er omgiven af
en Krands af, saa vidt jeg kunde skjønne, omtrent 60 Kroge af 0,011" Længde (Fig. 301).
Kjonsaabninger vare ikke synlige. Der fandtes ingen modne Æg. Hvad Rudolphi har
Vidensk, Selsk, Skr., 5. Række, naturvidensk, og mathem. Afd, 8 B. VI. 44
346 98
antaget for Æg, er i alt Fald ingen enkelte Æg, men temmelig store, rundaglige, uigjennem-
sigtige Legemer, som hvert indeslutter 2—3 mindre.
Den tamme Due synes ikke ofte at hjemsøges af Bændelorme. Saaledes anfører
Zeder (Nr. 16. — S. 282), at han i Løbet af 11 Aar har undersøgt flere hundrede Duer
uden at finde nogen. Jeg har undersøgt 66, ligeledes forgjæves. Ifølge Wiener Kataloget
blev der i 245 almindelige tamme Duer ingen Bændelorme fundet, medens saadanne (hen-
førte til 7. sphenocephala) iagttoges hos 18 af 53 Turtelduer.
Med ZT. crassula er uden Tvivl den Bændelorm identisk, som Rudolphi tidligere
(Nr. 19. — Vol. Il. P. II. S. 94) havde omhandlet under Navn af T. sphenocephala, og hvilken
han ansaae for den samme som den, Zeder (Nr. 16. — S. 281) havde fundet hos Turtel-
duen og beskrevet som Alyselminthus Columbae. De Bændelorme af Columba turtur, som
Rudolphi (Nr. 20. — S. 506) havde erholdt fra Bremser, opbevares i Berliner Museet,
og hos en af dem havde Hovedet en lignende Snabel som de ovenomtalte af den alminde-
lige tamme Due; der var nogle enkelte Kroge af 0,010mm Længde og omtrent af samme
Form, men de fleste vare tabte. Sugeskaalene vare smaa. Leddelingen bliver først synlig
i længere Afstand fra Hovedet. Kjonsaabningerne ere eensidige, hvad ogsaa Zeder angiver
for sin Alyselminthus Columbae. Efter Rudolphi skulde der være talrige meget smaa
Æg; jeg kunde ingen saadanne see.
122. Taenia leptosoma DIESING.
Longit. 160". Latit. 2mm,
Uncinulorum circiter 70 corona duplex (2), quorum longit. 0,011—0,013"".
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Psittacus erithacus (Mus. Univ. Gryph.).
I Universitetsmuseets Samling af Indvoldsorme i Greifswald opbevares en Bendelorm
af Psittacus erithacus, henfort til den af Diesing (Nr. 35. — Vol. I. S. 507) kun ufuld-
stændig charakteriserede 7. leptosoma, der skulde vere kjendt fra 10 forskjellige Arter af
Papegoier. Den var 160 lang, bagtil 2™™ bred. Paa Hovedet fandtes henved 70 smaa
Kroge af 0,011—0,013™ Længde (Fig. 302), formodentlig stillede i to Rækker. Kjonsaab-
ningerne vare eensidige. Der var ingen modne Æg, men de bageste Led indeholdt lignende
rundagtige Legemer som hos 7. crassula.
Goeze (Nr. 5. — S.406) fandt hos en Psittacus erithacus en meget lang og tynd
Taenia, som han kaldte 7. longissima, hvilket Navn Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. II.
S. 182) forandrede til 7. fihformis. Den en kun ufuldstændig beskreven, og det lader sig
ikke afgjore, om det har været den samme Art.
TE
net
a ee % ı SE Le
it u
99 347
123. Taenia frontina DUJARDIN.
(T. crateriformis Rud. ex parte.)
[Longit. 100mm, Latit. mm],
[Uncinulorum circiter 300 corona duplex].
Aperturae genitalium secundae.
Habitaculum. Picus viridis (Rudolphi), in Borussia orient. (vy. Siebold). — [Oriolus
galbula, in Pomerania (Creplin).]
Goeze (Nr. 5. — S. 396 og Tab. XXXIB. Figg. 16—18) beskrev under Navnet 7.
crateriformis krogberende Tænier, som han havde truffet hos Picus major.
Rudolphi (Nr. 19. — Vol. II. P. I. S. 191) henforte dertil Bændelorme med en
Krands af tynde Kroge, af Picus viridis og Tyna torquilla, senere (Nr. 20. —S. 531) ogsaa
en Bændelorm, som Treutler havde fundet hos Upupa epops.
Dujardin (Nr. 30. — S. 570 og Pl. 9. Fig. K; S. 585 og Pl. 9. Fig. L) gav noiagtige
Beskrivelser af en Taenia, som han havde fundet hos Prcus major og henforte til T. cra-
teriformis, samt af en derfra forskjellig hos Picus viridis, hvilken han kaldte 7. frontina.
Denne sidste havde en halvkugledannet Snabel med en Krands af 140 Kroge af 0,00gmm
Længde; bag denne var der et Bælte, besat med smaa Torne i regelmæssig krydsende
Rækker. Kjonsaabningerne troede han vare eensidige, dog var han desangaaende noget
i Tvivl.
De af Rudolphi omtalte Bændelorme, som hans Ammanuensis (Juni 1818) havde
fundet hos Picus viridis, ere opbevarede i Berliner Museet. De ere forskjellige fra den af
Goeze og Dujardin beskrevne 7. crateriformis, hvorimod de stemme med Dujardins
T. frontina. Den brede, hvælvede Snabel bærer talrige smaa Kroge, hvis Form og Størrelse
ikke lod sig nøiere bestemme. Leddelingen bliver først kjendelig i nogen Afstand fra Ho-
vedet. Kjønsaabningerne ere eensidige (ikke modsatte, som Rudolphi har angivel), og tæt
indenfor dem sees den lille rundagtige Cirrusblære. I hvert af de bageste Led findes
20—30 store, rundagtige, uigjennemsigtige Legemer, hvilke Rudolphi antog for Æg.
Modne Æg vare ikke tilstede.
I v.Siebolds Samling opbevares talrige smaa Exemplarer af den samme Bændel-
orm (betegnet som 7. crateriformis), hvilke han (Mai 1832) havde fundet hos Pieus virddis
i Østpreussen. Hovedet lignede ganske det hos de Rudolphiske Exemplarer. Kjønsaabninger
vare ikke. at see. Æg fandtes ikke.
I Creplins Samling opbevares en Bændelorm af Oriolus galbula, samlet i Wolgast
af Creplin og, rigtignok med Tvivl, henført til 7. serpentulus. Den er beslægtet med
WÆ
348 100
T. frontina, men tilhører dog muligviis en anden Art. Exemplarerne vare indtil 70™™ lange,
bagtil 1™™ brede. Paa Hovedet findes talrige smaa Kroge, ordnede i to Rækker, saa vidt
jeg kunde see, henved 150 i hver. Kjønsaabningerne vare eensidige, Cirrusblæren ganske
som hos 7. frontina, lille, beliggende tæt indenfor Randen af Leddet (Fig. 303). Der var
ingen Æg. — Rimeligviis forskjellig fra denne er den under Navnet 7. Nitzschl beskrevne
Bændelorm af samme Fugl (Nr. 58. — S. 13), udmærket ved sit paafaldende store Hoved.
I Wiener Kataloget angives hos Picus viridis Bændelorme (7. crateriformis) at
være fundne hos 45 af 186 undersøgte Fugle, hos Orzolus galbula (T. serpentulus) hos
43 af 111.
Gjennemgaaer man nu Rækken af de her omhandlede Former, da vil man finde
flere ret godt charakteriserede Grupper, men mellem disse er der indskudt adskillige Arter,
hvis Plads maaskee er noget vilkaarlig valgt, men for hvilke Vanskeligheden ved at finde
det naturlige Slægtskab for en stor Deel maa søges i de mangelfulde Oplysninger, der
haves om dem. :
De første 20 Arter, som forekomme hos Svømme- og Vadefugle, have i det Hele
taget langstrakte Kroge, fra 12 til 32, sædvanlig nogle og 20, meer eller mindre tydelig
ordnede i to Rækker uden stor indbyrdes Forskjel. Kjensaabningerne ere uregelmæssig
afvexlende. Kjonslemmet har sædvanlig en simpel cylindrisk Form med svag Behaaring,
og hos ingen af dem synes Cirrusblæren at være synderlig udviklet. Hos 7. soczalis,
armillaris, sternina, porosa, micracantha, campylacantha, multiformis, pyriformis og Nym-
phaea, Arter, som leve i Teister, Maager og nogle Vadefugle, ere Æggene runde. Lig-
nende Kroge som hos de to sidstnævnte finder man hos 7. retirostris og megalocephala
(ligeledes af Vadefugle), men deres Kjonsaabninger ere eensidige. Hos en Deel andre, alle
af Vadefugle, danner /Eggets ydre Hinde et Par betydelige tilspidsede Forlængelser, og som
oftest ere da ogsaa de indre Hinder og selve Fosteret langstrakte, saaledes hos 7° clavigera,
variabilis, Citrus, globulus og platyrhyncha. Til en Bændelorm af denne sidste Afdeling
svarer upaatvivlelig den hos Skovsneglen kjendte Ammeform, saa at der vel er Sandsynlighed
for, at Ammerne til de nærmest beslægtede Arter ligeledes maae søges hos Bløddyr. Og-
saa hos en Havsnegl, en 7%edemannia, har man fundet en Bændelormamme med Krog-
krands; Gegenbaur (Nr. 41. — S. 59 Anm.) har omtalt den, men da Krogene ikke ere
afbildede, lader det sig ikke sige, hvorvidt den muligen skulde høre til hine førstnævnte.
u <
|
$
101 349
Kroge som hos T. aegyptiaca og bacilligera, der næsten ere stavdannede, idet
Skaftet har en forholdsviis betydelig Længde, vil man gjenfinde hos 7. laevis, villosa,
stylosa og Fringillarum, men i andre Henseender afvige disse Arter meget fra hverandre.
T. embryo, paradoxa og stellifera slutte sig ner sammen. De have en enkelt
Krands af temmelig lige, langstrakte Kroge og forekomme hos Snepper og Bekkasiner, hos
hvilke man har truffet de to første i stort Antal kort efter deres Indvandring.
En vel charakteriseret Gruppe dannes af T. unilateralis, macropeos, urceus, scolecina
og transfuga. De have 20 Kroge, som i de to Rækker vise en mærkelig Forskjel. Naar
Snabelen trækkes tilbage, væltes Krogene stærkt om, saa at Spidserne komme til at vende
fortil. Kjensaabningerne ere eensidige, og Kjonsredskaberne synes at udvikle sig hurtig,
saa at disse Orme neppe opnaae nogen betydelig Længde; jeg har imidlertid ikke seet
nogen af dem med Æg. Hos to af dem kjendes Ammeformen (Gryporhynchus), og det
ligger nær at antage, at alle disse hos fiskeædende Fugle (Kormoranen og forskjellige
Heirer) levende Bændelorme gjennemgaae deres Ammetilstand i Fisk. TZ. capito og omal-
ancristrota, der ogsaa leve i Heirer, slutte sig tildeels til dem i Henseende til Krogenes
Forhold, men hos den førstnævnte have Kjønsaabningerne en anden Stilling.
Af de derefter omhandlede Arter have Nr. 39—83, som alle forekomme hos
Svømme- og Vadefugle, samtlige en enkelt Krands af eensdannede, meget hyppig 10 Kroge,
og naar undtages de afvigende Former 7. polymorpha og laevis, eensidige Kjønsaabninger.
Men forøvrigt fremtræder der blandt dem tydelig flere mindre Grupper, og navnlig har
en Deel af dem (indtil Nr. 65) langskaftede Kroge, hvis Spidser rettes bagtil under den
ofte lange og tynde Snabels Tilbagetrækning, medens Krogene hos de øvrige ere korte, idet
Tappen naaer eller overgaaer Skaftet i Størrelse. — Blandt hine ere de hos forskjellige
Andearter levende Former, 7. sinuosa, gracilis, fasciata, fragilis og octacantha indbyrdes
meget ner beslægtede og have den under 7. sinuosa beskrevne, eiendommelige Bygning af
Kjonsredskaberne; de 4 sidstnævnte have 8 Kroge paa Snabelen. — De 4 hos Lappe-
dykkere forekommende Arter, 7. macrorkyncha, multistriata, furcifera og capillaris maae
vel ligeledes stilles sammen, om end Forskjellighederne imellem dem ere storre.
T. fusus, cirrosa, Recurvirostrae, Himantopodis, microcephala, brachyphallos,
amphitricha, filum, crassirostris og clandestina, af Maager og Vadefugle, især af Sneppernes
Familie, vise stor Overeensstemmelse i Henseende til Krogene (10 korte Kroge); Kjonsaab-
ningerne ere eensidige, og hos flere af dem er Cirrusblæren særdeles fremtrædende, men
Kjonslemmet og Æggene frembyde indbyrdes temmelig afvigende Former. — En anden
Række af disse Bændelorme, som have fra 10 til 30 korte Kroge og eensidige Kjonsaab-
ninger, og som snylte hos Fugle af Ændernes Familie, danne 7. rkomboidea, groenlandica,
aequabilis, Creplini, coronula, micrancristrota og fallax.
350 102
Hos de øvrige, med Undtagelse af 7. Leuckarti og circumeincta udelukkende hos
Landfugle forekommende Arter finde vi andre Typer end hos Vandfuglenes Tenier.
Af disse staae 7. Bilharzü, farciminalis, serpentulus, angulata og coronina, med
10 Kroge paa Snabelen og eensidige Kjonsaabninger, hverandre meget ner, og blandt de
folgende Arter, fra Nr. 92 til Nr. 115, kan man vel hist og her spore noget Slægtskab, men
de lade sig vanskelig gruppere paa en tilfredsstillende Maade.
En meget eiendommelig Gruppe dannes endelig af de især hos Honse-, Due-, Struds-
og Klattrefugle forekommende Former: T. cesticillus. circumvallata, australis, circumeincta,
Urogalli, crassula, leptosoma og frontina. De have alle en omtrent halvkugledannet Snabel
med talrige meget smaa Kroge, ordnede i to Rækker. T. cesticillus (T. infundibuliformis
Duj.) og frontina bleve ogsaa af Dujardin stillede sammen som en egen Afdeling af
Tænierne. Rimeligviis hører herhen ogsaa den af Polonio (Nr. 57. — S. 18) beskrevne
T. cantaniana hos Kalkunen, muligen ogsaa Gaardhanens 7, proglottina. Nogle af dem
have uregelmæssig afvexlende Kjønsaabninger (7, cesticillus og circumvallata), de fleste
eensidige, og hos disse sidste synes Æggene at udvikles paa en særegen Maade, gruppe-
viis, ligesom ogsaa den lille Cirrusblære er paafaldende, idetmindste hos flere af dem.
Hos en Deel af disse Arter ere Sugeskaalene forsynede med eiendommelige Hjælpemidler
til Fastheftningen, nemlig en Bræmme af smaa Trevler eller Torne.
Udenfor Fuglenes Klasse vides Tænier med krogbærende Snabel kun at forekomme
hos Pattedyr, og blandt disse ere Rovdyrenes Blærebændelorme bedst kjendte. Bortseet
fra T. elliptica og cucumerina, der ligeledes snylte hos Rovdyr og som Ammer leve i disse
Dyrs Luus, forekomme de øvrige fortrinsviis hos Flagermuus, Spidsmuus og enkelte Gna-
vere; om en af dem er det blevet oplyst, at dens Ammeform lever i Insekter (Meelormens
Bændelormamme), og i det Hele synes disse Bændelorme at slutte sig nærmest til dem,
der forekomme hos Fugle.
Endnu turde her maaskee være Anledning til, med et Par Ord at berøre Bændel-
ormenes geographiske Udbredelse, hvortil man i det Foregaaende vil træffe enkelte Bidrag.
Til at give en endog blot tarvelig Fremstilling af et Lands Fauna af Indvoldsorme ere vore
Kundskaber endnu alt for mangelfulde, og naar man vil danne sig et Billede af Udstræk-
ningen af de enkelte Arters Forekomst, som er et Spørgsmaal af megen Interesse, og hvor-
til der i den nyeste Tid er givet et Bidrag af Dr. Olsson (Nr. 61. — S. 481), saa frem-
byde der sig de samme Vanskeligheder, nemlig deels, at de foreliggende Undersøgelser
ere overmaade sparsomme, deels ogsaa den, at de ældre Artsbeskrivelser have været for
ufuldkomne til at man tør stole paa Identiteten af hvad der er henfort til samme Art.
Det forstaaer sig af sig selv, at Udbredelsen maa være betinget af Forekomsten af det
eller de Dyr, i hvilke Parasiten er bunden til at leve, og for Tæniernes Vedkommende, der
som Ammer leve i andre Dyr end som fuldt udviklede Bændelorme, maa Forekomsten des-
103 351
uden være afhængig af, hvorvidt Værterne, som svare til deres forskjellige Udviklingstrin,
leve paa samme Sted. Dog ville Dyr, som foretage Vandringer, selvfølgelig ogsaa kunne
træffes med Snyltedyr i andre Egne end i dem, hvor de have paadraget sig disse, og paa
denne Maade ville f. Ex. Trækfuglenes Bændelorme muligviis kunne findes udenfor det Land,
hvor de tilsvarende Ammeformer leve, medens man hos Standfugle snarere tør vente at
træffe forskjellige Arter af Bændelorme endog paa forskjellige Lokaliteter i samme Land.
Af de i denne Afhandling omtalte Bændelorme kunne følgende nævnes som Exempler paa
en udbredt Forekomst:
Taenia micracantha.
Forekommer hos:
Larus tridactylus, glaucus, ebur-
neus, canus.
Kjendes fra:
Gronland, Island, Danmark.
— unilateralis. Ardea virescens, cinerea. — Cy- Danmark, Tydskland, Ungarn,
prinus tinca. Brasilien.
— retirostris. Strepsilas interpres. Tringa al- Grønland, Færøerne, Tydskland.
pina.
— brachycephala. Machetes pugnax. Tydskland, Ægypten.
— microsoma. Anas mollissima, spectabilis, fusca, Grenland, Danmark, Tydskland.
marila. Larus glaucus.
— fusus. Larus glaucus, ridibundus. Gronland, Tydskland.
— amphitricha. Tringa alpina, maritima. Feroerne, Danmark, Tydskland.
— crassirostris. Scolopax gallinago, major, rusti- Tydskland, Ægypten.
cula. Totanus stagnatilis.
— rhomboidea. Anas boschas fera. Island, Tydskland, Frankrig.
— serpentulus. Corvus cornix, frugilegus. Danmark, Tydskland, Ægypten.
— angulata. Turdus musicus, torquatus, pilaris. Danmark, Tydskland, Frankrig,
Pica caudata. Oriolus galbula.
Ægypten.
352
104
Oversigt
over de Fugle, hvis Bændelorme ere beskrevne i denne Afhandling.
(Det vedfoiede Tal betegner Nummeret, under hvilket Arten er omhandlet.)
Ord. Natatores.
Fam. Brevipennes.
Uria troile.
1. T. socialis.
Uria Brünnichii.
2. T. armillaris.
Uria grylle.
8. T. campylacantha.
Colymbus arcticus.
42. T. capitellata.
Colymbus glacialis.
42. T. capitellata.
Podiceps cristatus.
65. T. furcifera.
Podiceps rubricollis.
65. T. fureifera.
Podiceps arcticus.
66. T. capillaris.
Podiceps nigricollis.
62. T. acanthorhyncha.
Podiceps minor.
63. T. macrorhyncha.
64. T. multistriala.
Fam. Anatinae.
Mergus merganser.
46. T. tenuirostris.
Anas boschas fera.
43. T. analina.
54. T. sinuosa.
76. T. rhomboidea.
Anas boschas dom.
43. T. anatina.
54. T. sinuosa.
55. T. gracilis.
81. T. coronula.
Anas clypeata.
58. TT. octacantha.
Anas crecca.
57. T. fragilis.
Anas marila.
46. T. tenuirostris.
53. T. microsoma.
83. T. fallax.
Anas ferina.
60. T. laevis.
Anas fusca.
53. T. microsoma.
105
Anas clangula.
81. T. coronula.
Anas glacialis.
AQ! “Te teres:
78. T. groenlandica.
Anas mollissima.
40. T. teres.
53. T. microsoma.
83. T. fallax.
Anas spectabilis.
53. T. microsoma.
Anser cinereus dom.
44. T. setigera.
52. T. lanceolata.
56. T. fasciata.
Anser arvensis.
80. T. Creplini.
Cygnus musicus.
79. T. aequabilis.
80. T. Creplini.
” Cygnus atratus.
45. T. liophallos.
82. T. micrancristrota.
Fam. Steganopodes.
Carbo cormoranus.
33. T. scolecina.
Fam. Longipennes.
Sterna macroura.
3. T. sternina.
Larus minutus.
5. T. dodecacantha,
Larus ridibundus.
4. T. porosa.
67.2 Ls fusus:
Larus eburneus.
7. T. micracantha.
Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 8 B.
Larus tridactylus.
6. T. larina.
7. T. micracantha.
Larus canus.
7. T. micracantha.
68. T. cirrosa.
Larus glaucus.
6. T. larina.
7. T. micracantha.
53. T. microsoma.
67. T. fusus.
Ord. Grallatores.
Fam. Macrodactyli.
Fulica atra.
41. T. inflata.
Crex pratensis.
10. T. pyriformis.
Fam. Longirostris,
Scolopax rusticula.
23. T. bacilligera,
74. T. filum.
75. T. crassirostris.
Scolopax major.
24. T. embryo.
74. T. filum.
75. T. crassirostris.
Scolopax gallinago.
17. T. Citrus.
24. T. embryo.
74. T. filum.
75. T. crassivoslris.
Totanus hypoleucus.
16. T. Arionis.
25. T. stellifera.
26. T. paradoxa.
74. T. filum.
VI,
45
303
354
Totanus calidris.
20. T. platyrhyncha.
21. T. cingulifera.
KATZEN ribbing,
Totanus ochropus.
19. T. globulus.
74. T. filum.
Totanus stagnatilis.
75. T. crassirostris.
Himantopus melanopterus.
70. T. Himantopodis.
Recurvirostra avocetta.
59. T. polymorpha.
69. T. Recurvirostrae.
Tringa maritima.
39. T. megalorhyncha.
50. T. nitida.
72. T. brachyphallos.
73. T. amphitricha.
Tringa alpina.
14. T. clavigera.
37. T. relirostris.
38. T. megalocephala.
72. ‘TT. brachyphallos.
73. T. amphitricha.
Machetes pugnax.
13. T. microrhyncha.
51. T. brachycephala.
Phalaropus fulicarius.
47. T. minula.
Phalaropus cinereus.
47. T. minuta.
Numenius arquata.
11. T. Nymphaea.
Numenius phaeopus.
11. T. Nymphaca.
Fam. Cultrirostres.
Ibis falcinellus.
325) TT urceus:
71. T. microcephala.
Platalea leucerodia.
32. T. urceus.
36. T. omalancristrota.
Platalea ajaja.
34. T. transfuga.
35. T. capito.
Ciconia alba.
9. T. multiformis.
Ardea cinerea.
30. : T. unilateralis.
Ardea nycticorax.
31. T. macropeos.
Ardea virescens.
30. T. unilateralis.
Ardea garzetta.
119. T. eireumeinela.
Ardea sp.
105. T. Leuckarli.
Fam. Pressirostres.
Haematopus ostralegus.
77. T. clandestina.
Glareola pratincola.
48. T. longirostris.
49. T. cryplacantha.
Cursorius isabellinus.
22. T. aegyptiaca.
29. T. niloliea.
Oedicnemus crepitans.
28. T. coronata.
Charadrius hiaticula.
13. T. microrhyncha.
27. T. laevigala.
106
107
Charadrius pluvialis.
18. T. eriectorum.
Vanellus cristatus.
12. T. microphallos.
15. T. variabilis.
Strepsilas interpres.
14. T. clavigera.
37. T. retirostris.
Fam. Otides.
Otis tarda.
61. T. villosa.
Fam. Proceri.
Dromaius Novae Hollandiae.
118. T. australis.
Ord. Gallinae.
Fam. Phasianinae.
Gallus domesticus.
114. T. infundibuliformis.
116. T. cestieillus.
Fam. Tetraoninae.
Perdix coturnix.
+ 94. T. linea.
117. T. eircumvallata.
Tetrao tetrix.
120. T. Urogalli.
Tetrao urogallus.
120. T. Urogalli.
Fam. Columbinae.
Columba turtur.
121. T. crassula.
Columba livia dom.
121. T. crassula.
Ord. Scansores.
Fam. Psittacinae,
Psittacus erithacus.
122. T. leptosoma.
Fam. Sagittilingues.
Picus viridis.
103. T. producta.
107. T. crateriformis.
123. T. frontina.
Ord. Passerini.
Fam. Meropinae.
Merops superciliosus.
111. T. meropina.
Fam. Corvinae.
Corvus corone.
91. T. coronina.
Corvus cornix.
89. T. serpentulus.
97. T. constricta.
101. T. undulata.
Corvus frugilegus.
89. T. serpentulus.
98. T. affinis.
Pica caudata.
90. T. angulata.
Garrulus glandarius.
88. T. fareiminalis.
92. T. stylosa.
101. T. undulata (?).
Fam. Paradiseinae.
Oriolus galbula.
90. T. angulala.
123. T. frontina (?).
45*
Jv
356
Fam. Sturninae.
Sturnus vulgaris.
88. T. fareiminalis.
101. T. undulata.
115. T. parina (?).
Cassicus cristatus.
110. T. longiceps.
Fam. Fringillinae.
Emberiza nivalis.
112. T. borealis.
Fringilla domestica.
93. T. Fringillarum.
Fam. Parinae.
Parus coeruleus.
115. T. parina.
Fam. Nectariniae.
Dacnis cayana.
86. T. Molacillae cayanae.
Fam. Turdinae.
Turdus pilaris.
90. T. angulata.
101. T. undulata.
Turdus musicus.
84. T. Dujardinii.
90. T. angulata.
97. T. constricta.
101. T. undulata.
Turdus iliacus.
97. T. constricta.
101. T. undulata.
Turdus torquatus.
90. T. angulata.
101. T. undulata.
Turdus merula.
101. T. undulata.
Turdus sp.
108. T. triangulus.
108
Fam. Motacillinae.
Motacilla flava.
113. T, trigonocephala.
Motacilla sp.
85. T. Motacillae brasiliensis.
Saxicola oenanthe.
113. T. trigonocephala.
Sylvia galactodes.
87. T. Bilharzii.
Fam. Muscicapinae.
Muscicapa sp.
109. T. campanulata.
Fam. Laniinae.
Lanius minor.
95. T. parallelepipeda.
Fam. Chelidones.
Cypselus apus.
106. T. depressa.
Hirundo rustica.
104. T, parvirostris.
Hirundo urbica.
104. T. parvirostris.
Hirundo riparia.
99. T. colliculorum.
100. T. cyathiformis.
Fam. Nyctichelidones.
Caprimulgus sp.
96. T. megacantha.
Ord. Raptatores.
Fam. Strigidae.
Strix brachyotus.
102. T. candelabraria.
109
over
10.
le
357
Fortegnelse
de Skrifter, til hvilke der i denne Afhandling er henviist ved
Nummere.
Bloch, M. E. Beytrag zur Naturgeschichte der Würmer, welche in andern Thieren leben.
I: Beschäftigungen der Berlinischen Gesellschaft Naturforschender Freunde. 4ter Bd. Berlin
Us SE
Fabricius, 0. Fauna groenlandica. Hafniae et Lipsiae 1780. 8.
Pallas, P. S. Neue Nordische Beylräge zur physikalischen und geographischen Erd- und
Völkerbeschreibung, Naturgeschichte und Oekonomie. ister Bd. St. Petersburg und
Leipzig 1781. 8.
Bloch, M. E. Abhandlung von der Erzeugung der Eingeweidewürmer und den Mitteln
wider dieselben. Berlin 1782. 4.
Goeze, J. A. E. Versuch einer Naturgeschichte der Eingeweidewürmer thierischer Körper.
Blankenburg 1782. 4.
Werner, P. €. F. Vermium intestinalium praesertim Taeniae humanae brevis exposilio.
Lipsiae 1782. 8. 4
Batsch, A. J. 6. €. Naturgeschichte der Bandwurmgattung überhaupt und ihrer Arten ins-
besondere, Halle 1786. 8.
Schrank, F. v. Paula. Verzeichnisz der bisher hinlänglich bekannten Eingeweidewürmer.
München 1788. 8.
Frølich, J. A. Beschreibungen einiger neuen Eingeweidewürmer. I: Der Naturforscher.
24stes Stück. Halle 1789. 8.
Abildgaard, P. €. Almindelige Betragtninger over mdvolde-Orme, Bemærkninger ved Hunde-
steilens Bændelorm, og Beskrivelse med Figurer af nogle nye Bændelorme, I: Skrivter af
Naturhistorie-Selskabet. ste Bd. 1ste Hefte. Kjøbenhavn 1790. 8.
Schrank, F. v. Paula. Förtekning på några hiltils obeskrifne Intestinal-Kräk. I: Kongl.
Vetenskaps Academiens nya Handlingar. Tome XI. Stockholm 1790. 8.
Modeer, A. Tilläggningar (til Schranks Afhandling). I: Kongl. Vetenskaps Academiens
nya Handlingar, Tome XI. Stockholm 1790. 8.
358
110
Frølich, J. A, Beyträge zur Naturgeschichte der Eingeweidewürmer. 1: Der Naturforscher.
25stes Stück. Halle 1791. 8.
Viborg, E. Nachricht von der Einriehtung der Königl. Dänischen Thierarzeneyschule. I hans:
Sammlung von Abhandlungen. 1stes Bändehen. Copenhagen 1795. 8.
Schrank, F. v. Paula. Helminthologische Beobachtungen. I hans: Sammlung naturhisto-
rischer und physikalischer Aufsäze. Nürnberg 1796. 8.
Leder, J. &. I. Erster Nachtrag zur Naturgeschichte der Eingeweidewürmer von J. A. E.
Goeze. Leipzig 1800. 4.
Frølich, J. A. Beyträge zur Naturgeschichte der Eingeweidewürmer, I: Der Naturforscher.
29stes Stück. Halle 1802. 8.
Rudolphi, €. A. Fortsetzung der Beobachtungen über die Eingeweidewürmer. I: C.R. W.
Wiedemann’s Archiv für Zoologie und Zootomie. Ster Bd. Istes Stück. Braunschweig
1802. 8.
Rudolphi, €. A. Entozoorum, sive Vermium intestinalium historia naturalis. Voll. I—II.
” Amstelaedami 1808—10. 8.
Rudolphi, €. A. Entozoorum synopsis. Berolini 1819. 8.
Westrumb, A. Il. L De Helminthibus acanthocephalis. Commentatio historico-anatomica
adnexo recensu animalium, in Museo Vindobonensi circa helminthes dissectorum, et sin-
gularum speeierum harum in illis repertarum. Hanoverae 1821. Fol. — (Hvor der er
henviist til Wiener Kataloget, menes dette).
Bremser, J. G. Icones Helminthum systema Rudolphii entozoologieum illustrantes.
Viennae 1824. Fol.
Creplin, F. €. H. Novae observationes de Entozois. Berolini 1829. 8.
Mehlis, E. Anmeldelse af Creplins Novae observationes de Entozois i: Isis von Oken.
Jahrg. 1831. Leipzig. 4.
Schmalz, E. XIX Tabulae anatomiam Entozoorum illustrantes, Dresdae et Lipsiae 1831. 4.
v. Nordmann, A. Mikrographische Beiträge zur Naturgeschichte der wirbellosen Thiere.
1stes Heft. Berlin 1832. 4.
v. Siebold, €. Th. Ueber die Spermatozoen der Crustaccen, Inseeten, Gasteropoden und
einiger anderer wirbellosen Thiere. I: J. Müllers Archiv für Anatomie, Physiologie und
wissenschaftliche Medicin. Jahrg. 1836. Berlin. 8.
Burdach, K. F. Die Physiologie als Erfahrungswissenschaft. 2te Auflage. 2ter Bd.
Leipzig 1837. 8.
Creplin, F. €. H. Artikel Eingeweidewürmer i: J. S. Ersch und J. G. Grubers Allge-
meine Eneyklopädie der Wissenschaften und Künste. 32ster Theil. Leipzig 1839. 4.
Dujardin, F. Histoire naturelle des Helminthes ou Vers intestinaux. Paris 1845. 8.
Creplin, F. €. H. Nachträge zu Gurlt’s Verzeichniss der Thiere, bei welchen Entozoen
gefunden worden sind. I: W. F. Erichson’s Archiv für Naturgeschichte, gegründet von
A. F. A. Wiegmann. 12ter Jahrg. ister Bd. Berlin 1846. 8.
v. Siebold, €. Th. Lehrbuch der vergleichenden Anatomie der wirbellosen Thiere. Berlin
1848. 8.
111
40.
41.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
359
v. Siebold, €. Th. Ueber den Generationswechsel der Cestoden nebst einer Revision der
Galtung Tetrarhynchus. I: C. Th. v. Siebold und A. Köllikers Zeitschrift für wissen-
schaftliche Zoologie. ter Bd. Leipzig 1850. 8.
Chaussat. Sur un Ver vesieulaire trouvé dans des petits kystes à la surface du poumon
du Limax rufus. I: Gazette médicale de Paris. Année 1850. Paris. 4.
Diesing, €. M. Systema Helminthum. Voll. I—II. Vindobonae 1850—51. 8.
Creplin, F. €. H. Nachträge zu Gurlt’s Verzeichniss der Thiere, in welchen Endozoen
gefunden worden sind. 4ter Nachtrag. I: F. H. Troschels Archiv für Naturgeschichte,
gegründet von Wiegmann. 17ter Jahrg. 1ster Bd. Berlin 1851. 8. i
Küchenmeister, I. Ueber Cestoden im Allgemeinen und die des Menschen insbesondere.
Zittau 1853. 8.
v. Siebold, €. Th. Ueber die Band- und Blasenwürmer nebst einer Einleitung über die
Entstehung der Eingeweidewürmer. Leipzig 1854. 8.
Meissner, &. Zur Entwicklungsgeschichte und Anatomie der Bandwürmer. I: €. Th. v.
Siebold und A. Köllikers Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie. Bter Bd. Leipzig
1854. 8.
Wagener, G&G. R. Die Entwicklung der Cestoden. Særskill Aftryk af: Verhandlungen der
Kaiserlichen Leopoldinisch-Carolinischen Akademie der Naturforscher. Supplement des 24sten
Bandes. Breslau und Bonn 1854. 4.
Gegenbaur, 6. Untersuchungen über Pteropoden und Heteropoden. Leipzig 1855. 4.
Wedl, €. Charakteristik mehrerer grösstentheils neuer Tänien. Særskilt Aftryk af: Sitzungs-
berichte der mathem.-naturw. Classe der Kais. Akademie der Wissenschaften. 18ter Bd.
Jahrg. 1855. 8.
Diesing, K. M. Zwanzig Arten von Cephalocotyleen. Wien 1856. 4. Særskilt Aftryk af:
Denkschriften der malhematisch-nalurwissenschafllichen Classe der Kaiserlichen Akademie
der Wissenschaften. 12ter Bd.
Aubert, I. Ueber Gryporrhynchus pusillus, eine freie Cestodenamme. 1: C. Th. v. Siebold
und A. Köllikers Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie. 8ter Bd. Leipzig 1856. 8.
Leuckart, R. Die Blasenbandwürmer und ihre Entwicklung. Giessen 1856. 4.
Carus, J. V. Icones Zootomicae. 1ste Hälfte. Die wirbellosen Thiere. Leipzig 1857. Fol.
Wagener, 6. R. Beiträge zur Entwicklungs-Geschichte der Eingeweidewürmer. Haarlem
1857. 4.
van Beneden, P. J. Mémoire sur les Vers intestinaux. Særskilt Aftryk af: Supplément
aux Comptes rendus des séances de l’Académie des Sciences, tome II. Paris 1858. 4.
Pagenstecher, Hl. A. Beitrag zur Kenniniss der Geschlechtsorgane der Tänien. I: C. Th.
y. Siebold und A. Köllikers Zeitschrift für wissenschaftliche Zoologie. 9ter Bd. Leipzig
1858. 8.
Cobbold, T. Spencer. Observations on Entozoa, wilh nolices of several new species. I:
The Transactions of the Linnean Society of London. Vol. XXII. Part the third, London
1858. 4.
Cobbold, T. Spencer. On some new forms of Entozoa. I: The Transactions of the Linnean
Society of London. Vol. XXII. Part the fourth. London 1859. 4.
360
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
112
Davaine, €. Traité des Entozoaires et des maladies vermineuses de l'homme el des ani-
maux domestiques. Paris 1860. 8.
Polonio, A. F. Catalogo dei Cefalocotilei Italiani e aleune osservazioni sul loro sviluppo.
Særskilt Aftryk af: Ati della Società Italiana di Scienze nalurali. Vol. II. Milano 1860. 8.
Schlotthauber. I: Amtlicher Bericht über die ein und dreissigste Versammlung deutscher
Naturforscher und Ärzte zu Göllingen im September 1854. Erstaltet von den Geschäfls-
führern derselben Baum und Listing. Gottingen 1860. 4.
Molin, R. Prodromus Faunae-helminthologicae Venetae. Wien 1861. 4. Særskilt Aftryk
af: Denkschriften der mathematisch-naturwissenschafllichen Classe der Kaiserlichen Akademie
der Wissenschaften.
Weinland, D. F. Beschreibung zweier neuer Tänioiden aus dem Menschen. Særskill Af-
tryk af: Verhandlungen der Kaiserlichen Leopoldino-Carolinischen deutschen Akademie der
Naturforscher. 28ster Bd. Jena 1861. 4.
Diesing, K. M. Revision der Cephalocotyleen. Abtheilung: Cyclocotyleen. Særskilt Aftryk
af: Sitzungsberichte der malhem.-nalurw. Classe der Kais. Akademie der Wissenschaften.
Wien 1864. 8. (Polonio, A. F., Novae Helminthum species. I: Lotos. Zeitschrift für
Naturwissenschaften. Herausgegeben vom naturhistorischen Vereine Lolos in Prag. 10ter
Jahrg. Prag 1860. 8. S. 21.).
Giebel, €. Verzeichniss der im zoologischen Museum der Universität Halle—Wittenberg
aufgestellten Helminthen. Halle 1866. 8.
Krabbe, I. Om nogle Bændelormammers Udvikling til Bændelorme, I: Videnskabelige
Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aarel 1866. Kjøbenhavn
1867—68. 8.
Krabbe, Il. Trappens Bændelorme. 1: Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske
Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1867. Kjøbenhavn 1868. 8.
Olsson, P. Om Entozoernas geografiska utbredning och forekomst hos olika djur. I: For-
handlinger ved de skandinaviske Naturforskeres tiende Møde i Christiania 1868. Christiania
1869. 8.
113
(Tallene angive Siden, hvor Arten findes omtalt.
Taenia acanthorbyncha.......... 56.
FE KAOS SUM Me ee ee er 47.
== ANNEE Lo ao color 24. 28. |
== POOR 66 ob a dia nose 68. 69.
SETI) een Edel te 82.
= NO oe EN 0 DIE 11.
— amphitricha . . . .. 17. 35. 63.
= AH ee à à obo ort 39. 41. 44.
— angulata 71. 72. 73. 75. 76. 83. 84. 89.
N ES OO re ee © 20.
ATLAS CRE cie 11.
— Es australisen TN CRE NT 95
=D acilk rer A CEE ee 2. 25:
BAC Z ie Man ah: SN 135.75;
== WONG ee ee ee 90.
—ebrachycephalara.n ERE ES os 46.
RR brachyp hallo sees re 62.
RE Campanulatdipen Eee oils 89.
== (Ghee, «555544000 15.
— campylancristrota. . . . .. . 28. 29
— Zus candelabraniaw sen es en: 85.
CARTON EEE ee 102.
—— GE capillarise 6 ole: 6 oolong Gun 59.
— eapıtellatane a we an were 38. 60
361
Register.
eller betegne Arter, som ikke findes noiere beskrevne i Afhandlingen.)
Taenia capito
Vidensk, Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd. 8 B. VI.
cesticillus
OV IOs OOO OMO iC
cingulifera
alene nette rte Ci ICE
eircumeincta
Perm Orie Cr CC BOOT
circumvallata
Ot eth OO 0 Oe Oba
cirrosa
metaller she ial ye) ie) ne) re
Citrus
clandestine CR Seelen
CIAVIC ET 6 cha oo Gd ICE
colliculorum
collo longissimo
Columbae) a... 4 eee Gas
Colymbi Troiles. .........
CONAN SCENEN TE HESSEN NORG
constricta
coronata
COFONINAL. LU ENE BRET NS ERNE
coronula
CLASSITOSETIS ee ICE
crassula
CrAETOTMIS ES. ec
GHATS So CRUE tee
Creplini
cryptacantha
OO Or 4,0 (AS L'OACRO
De Navne, der ere satte med Cursiv, ere enten Synonymer
362
Taenia cyathiformis. . . . .. 82-86 GG EEL 0 |MTAeNIANIONGICEDE 5 a 5 oo oc a
— Sr depressagen sen. i) nea mime BET he RARES La à 0 ob
— sdodecacantha. UPPER fant) N longessumal. aan ee:
— ED ujandiniieege er. Eon Til == MAC) à clo ee 30.
REDON Gono Do clog 0'c + 25. —macrorhynchan. : „va.
EET Ce FOR UNS SENSE 0 8 : TORS Nun na] len EE NE 40.
EU 6 640.9005 5.4 ec 79. = HAE 5 ob ob 0 vote à
= CIES See an M CMP Te TRE amegalocephala’ sc) were ols
== Jb 6 ¢ ooo 50 6 ac 73. 75. — megalorhyncha........ 36.
= CHCURINOS CAR ESS bo ho TC 73. PRET OI Sos Er ERR RON
=, ONE GONE 42.152, HE “TNO ORIG Soe Be dia 5 6 14.
== jess B56 906 oo dB 6 AO micraneristiotaue. EEE
— OS. à à 0 8 oR oo ge pre c Sa microcephala cw: sn
— Alm 5 6.6.6 0 oo oe 25. 47. 61. 64. — iNOW Gi bos oe ooo 6
== jie Wie ale la dene 52. = | NECHOP Sc) =) ER.
— nas oo 5 oo og ogo 118% | = TNC NAIL Ss bo co eS
== 14) 6 5 CRIER CE 97. 99. == microsoma 6 5445 5 dos 37. 43
= GVH OLA rn: 88. — TMA Goo ooo on oc ®
—=) WWGNWAMs boo oO Doo oe ooo 58. SSUES oo 0 Oto Oo fb oa 6
==) FU SUSE ee ee 59. — Motacillae brasiliensis ......
er lobuluses el SUR. ts 23. — Motacillae cayanae ........
— alla 5/0 SKE o ooo 40. 41. 51. — Ss mulliformise «pet ony Dee 15
— groenlandica ........... 68. = multistriata 2 0 eas. u 57.
— Himantopodis . . . . . . . . . .. 61. — HAE, Cie 0 ia 0 oo Le allo ae
Sint at at SENER NSSS Se 37. == NEY go RR.
— infundibuliformis..... 56. 91. 94. == MMC A Na) cares Ges Maman sus Mah oy
= Marterrupea nalen 26. WEN GLE OCHO ss nee re leer
— 1Mlacvicata qe) a ee: 27. 28. 54. == INNING 6 NN NE EE
—— HAC vis NN ee: 39. 53. 54. 70 OC IACAN RAR IE NICE
— llanceolataen ner le 42. 47. 55. — omalaneristrota . . . . . . . . ..
— SGU a) ONE ILE, 800. 6 15. SSA ORTS: x bs jae SI ed sae
Hw larına vio aren! EE 13. = Me © © son bo oa délo e
== JGNNEDI Sb 6 6 on 5 36 bo 6 98. Sie 'paradoxa 2... ee: 26.
— ME BE Fr RENEE SEEST HERDER 87. = pardllelepipeday EN IEEE
Ene ERNST oo Le 19. 95. — 7 Pafinan.uc eo, won
Ir LENCALG Ts eee de de lichen 67. == Nparvirosiris ds. meer IE
HEE oO 2 50008 do 0 06 ste ASE NN platycephala... 27. as
115
Maeniawplatyrhyncha ence. oe wen: 23.
== DINE FEE ere 53. 61.
= DOLOR a ples 12: 13.739,
= DLO HUG oo 0 16 og SE oo 86.
RE DTOGIONINA ee Seer 93. 102.
=D VC OLIS ote es ee ares fs 16.
LUE CURVINOS ENA) lets) ren... 60. |
a!) SRELINOSUPIS) sis: cris it elas) ae eo 34
—zErhomboidea ou... 39. 67. 68.
RU roste Lade rr] ee 5 38:
ASO NNE EE 6.6 32. 33.
== SColopen dran 56.
== STUNT) OMIS 75.
— serpentulus 73. 74. 76. 77. 78. 79. 81.
82. 99. 100.
= SEÜGELAN Ale regel as 41. 47. 52. 69. |
— sinuosa 37. 39. 40. 42. 48. 50. 51. 52. |
| 53. 70
SEES OU Loos RE RE 10.
SEE SPILGEK OP HOT ASSER ser ei 17.
os sphenogephalal. NN à de. es 41.
— NIE DEREN TANNA aa 38.
46*
Taenia stellifera. ........ a Beate 26:
SÉCPLITA RE serio, heey see Hil, ae
ROSE EEN ee oho. Be 78.
tenuirostris EE ae 42. 43. 49.
LETE Site. mere cecile 36. 71.
letragona «2.1.2.5. ++ sees . 93.
Lorde sere CN EME ANA HE
{FANSTUGA. 7. pais cr as se cel 33.
Milans ulus re: 89.
trigonocephala ..... 000.
OME Bb 0 ae 41. 67.
DEM EN SEE ee 96.
NULL Oak en ee aus) Neue 7:
undulata . . 41. 73. 74. 75. 76. 82. 83.
COHEN ONS HEE SENE Bed id 31.
unilateralis EU NN EN 28.
URCEUSE clo 6 6G 05 Go 6 ac 31. 34.
Urogallite} se Belay eee: 96.
Bagınatan 5 5 on 6 6 o BS SÅN Gil, 62
variabilis . 17. 19. 21. 22. 23. 24. 66.
VIllOSAn A LR sure oy see oo Ob EG;
364
Recherches sur les Ténias des Oiseaux
par M. H. Krabbe.
116
Parma toutes les classes des vertébrés, il n’en est aucune chez qui les vers Cestoides du
genre Ténia soient plus fréquents que chez les oiseaux. Rudolphi
espèces, dont 84 trouvés chez des oiseaux, et, parmi les 242 Ténias énumérés par Diesing,
ily en a également plus de la moitié, soit 138, qui proviennent de ces animaux. Ces espèces
étaient ainsi réparties:
Chez les Palmipédes
en a décrit 145
Ba ol AT RO SE NE a oR, © 40 espéces.
EChassiers an ne poate aiken cate er ae 37 —
RASS CLE AUK ren Rise CE Sue Lo 36 —
Pigeons, les Gallinacés et les Autruches . . . . 13 —
Crea. 60 dis 0108 G09 » 0 0 00e ce 9 —
Oiseaux ide DOI PE en. See. 8 —
On arrive à un résultat analogue en consultant le catalogue que Westrumb,
en 1821, a donné de la collection des vers intestinaux de Vienne.
oiseaux y a fait découvrir des Cestoides chez
L'examen de 18,082
Bill WGMEMEIS o poo obo ooo mo de deb: sur 1,014 soit 31 %.
290) TES RER 5 0.0 OOO Oe 0! 0 «c — 936 — 26 —
NIASGTIMp UNS EE 610 oO Be Bon SEERE — 810 — 14 —
STABEASEELEAUX Go ob oO Ooo ado oO D — 11,006 — 8 —
139 Pigeons, Gallinacés, Autruches....... — 2,059 — 7 —
(400) eaux GE MMs oo bo oan ee — 2,257 — 6 —
On doit donc regarder comme acquis que les Cestoides apparaissent bien plus
fréquemment chez les oiseaux aquatiques que chez les oiseaux terrestres, et que, parmi
117 365
ces derniers, ils sont moins abondants chez les rapaces et les granivores, ce qui est d’autant
plus remarquable que, parmi les mammifères, ce sont les carnivores qu’ils habitent de pré-
férence. Cela semble indiquer que les Cestoïdes des oiseaux proviennent principalement
d'animaux inférieurs, et en particulier, qui vivent dans l’eau.
D'après les descriptions des anciens auteurs, il n'y a qu'un petit nombre
d'espèces qu'on puisse reconnaître avec certitude, même en s’aidant des lieux de prove-
nance. Rudolphi avait, au point de vue de la classification, attribué une grande impor-
tance aux crochets dont la trompe est souvent armée; mais Mehlis et, après lui, v. Sie-
bold et Dujardin, ont montré qu'ils avaient, en beaucoup de cas, échappé à l'attention
de ce célèbre helminthologiste, et Dujardin est le premier qui, en publiant des mesures
et des dessins de ces organes, ait donné des caractères satisfaisants pour quelques espèces,
dont M. Wedl a plus tard augmenté le nombre.
Comme les travaux dont les Ténias cystiques des mammifères ont été l’objet
ont fourni, sur le développement de ces parasites, des renseignements aussi intéressants
pour la science qu’importants dans la pratique, j'ai pensé qu'il serait utile d'étudier égale-
ment les caractères spécifiques des Cestoïdes des oiseaux; et, sous ce rapport, la position
des orifices génitaux, la conformation du pénis, l'aspect des œufs et surtout les crochets
de la trompe, constituent autant de signes précieux. En démontrant l'identité des crochets,
Küchenmeister a trouvé que le Cysticerque de la limace se transforme en Ténia chez
la Guignette (Totanus hypoleucus), et j'ai pu constater de la même manière que les Gry-
porhynchus de la tanche, décrits par v. Nordmann, Aubert et Wagener, donnent nais-
sance aux Ténias du héron.
Afin de pouvoir autant que possible préciser les caractères spécifiques des
Ténias déjà décrits, j'ai jugé nécessaire d'examiner les collections laissées par Ru-
dolphi et Creplin, qui contiennent les exemplaires originaux sur lesquels ces natura-
listes ont basé leurs descriptions, et MM. les professeurs Peters et Münter m'ont
permis avec beaucoup de libéralité, d'utiliser dans ce but tout ce que les musées de Berlin
et de Greifswald renferment en fait de Cestoides d'oiseaux. M. le professeur Wedl a
également eu la bonté de me communiquer un certain nombre de préparations de Ténias
décrits par lui. A ces espèces, j'ai pu en ajouter quelques nouvelles, que je dois à la
bienveillance de MM. Gurlt, Küchenmeister, Leuckart et v. Siebold, de même
que le professeur Steenstrup, avec son obligeance ordinaire, a mis à ma disposition les
matériaux que MM. Olrik et Pfaff ont rapportés du Groënland pour le musée de l’Uni-
versité. Parmi les compatriotes qui m'ont aidé à rassembler des Ténias d’oiseaux, je citerai
principalement MM. Friis, médecin dans le Slesvig, et Berg, médecin aux Fœroë. Pour
ce qui me concerne, j'ai surtout eu l’occasion de recueillir des Ténias de Palmipèdes en
Islande et d'oiseaux domestiques en Danemark.
Les Cestoides que j'ai décrits dans ce mémoire sont, je l'espère, suffisamment
caractérisés pour pouvoir étre reconnus à l’aide des figures qui y sont jointes. Par contre,
je nose me flatter qu'on acceptera toujours la séparation que j'ai faite entre les espèces,
d'autant plus que, dans divers cas, je conserve moi même des doutes sur son exactitude.
Cela provient en partie de l'insuffisance des matériaux, en partie de la difficulté de distin-
366 118
guer entre les particularités de l’espece et celles de l'individu, difficulté qui se présente
5
souvent, méme lorsqu’on a un assez grand nombre d’exemplaires a sa disposition.
Parmi les classifications qu'on a proposées pour le genre Ténia, celle de Du-
jardin se rapproche assurément le plus d'un groupement naturel. Toutefois je n'ai pas
pensé qu'il fit possible pour le moment d'établir un groupement complet de cette nature,
et la raison en est qu'on ne possède sur beaucoup d'espèces que des renseignements trop
imparfaits pour pouvoir les classer avec certitude. On trouvera cependant en parcourant
les formes que j'ai décrites, plusieurs groupes nettement caractérisés, et d’autres qui se
détachent avec plus ou moins de clarté.
Les 20 premières espèces, qui appartiennent aux Palmipèdes et aux Echassiers,
ont des crochets allongés dont le nombre varie de 12 à 32, mais est ordinairement de 20
et quelques, et qui sont disposés plus ou moins distinelement en deux rangées peu diffe-
rentes l’une de l’autre. Les orifices génitaux sont irrégulièrement alternants, le pénis est
en général cylindrique et légèrement garni de poils, et chez aucun d'entre eux la poche
du pénis ne paraît être très développée. Chez les 7. socialis, armillaris, sternina, porosa,
micracantha, campylacantha, multiformis, pyriformis et Nymphaea, espèces qui habitent les
guillemots, les mouettes et divers Echassiers, les œufs sont ronds. Chez d’autres espèces,
appartenant toutes à des Echassiers, la membrane externe forme deux grands prolongements
effilés, et le plus souvent les membranes internes et l'embryon lui-même sont également
allonges, comme chez les T. clavigera, variabilis, Citrus, globulus et platyrhyncha. Le
Cysticerque bien connu de la limace répond incontestablement à une espèce de cette der-
nière division, de sorte qu'il est assez probable que les nourrices correspondant aux espèces
les plus voisines doivent se trouver chez les Mollusques.
Des crochets semblables à ceux des 7. aegyptiaca et bacilligera, qui sont presque
styliformes à cause de la longueur relativement considérable du manche, se retrouvent chez
les T. laevis, villosa, stylosa et Fringillarum qui, sous d'autres rapports, diffèrent beaucoup
entre eux. Cela prouve qu'on ne peut pas constater la parenté des espèces en s’en rap-
portant seulement à la ressemblance des crochets.
Les 7. embryo, stellifera et paradoæa sont des espèces voisines. Ils ont
une couronne simple de crochets allongés et uniformes, et habitent les bécasses et les
bécassines.
Un groupe bien caractérisé est formé par les 7! unilateralis, macropeos, urceus,
scolecina et transfuga. Ils ont 20 crochets qui présentent dans les deux rangées une diffé-
rence remarquable. Lorsque la trompe se retire en arrière, les crochets se renversent de
manière à tourner leurs pointes en avant. Les orifices génitaux sont unilatéraux, et les
organes de la génération semblent se développer rapidement, de sorte que ces vers n'atteig-
nent guère une grande taille; toutefois je n’en ai trouvé aucun avec des œufs. Pour deux
d’entre eux, on connait les nourrices correspondantes (Gryporhynchus), et il y a lieu de
supposer que tous les Ténias que je viens de nommer, et qui habitent des oiseaux ich-
thyophages, passent la première période de leur développement chez les poissons. Les
T. capito et omalancristrota, qui habitent aussi les hérons, se rapprochent des espèces pré-
119 367
cédentes par les crochets; mais, chez le premier de ces vers, les orifices génitaux ont une
position différente.
Les espèces mentionnées ensuite (Nr. 39—83), lesquelles vivent toutes chez les
Palmipèdes et les Echassiers, ont une couronne de crochets uniformes, ordinairement au
nombre de 10, et, si l'on en excepte les formes 7. polymorpha et laevis, des orifices géni-
taux unilatéraux. Elles présentent d’ailleurs plusieurs petits groupes bien caractérisés, et
il y en a notamment un certain nombre (jusqu’au Nr. 65) qui sont munies de crochets à
long manche, dont les pointes se dirigent en arrière lorsque la trompe se contracte, tandis
que chez les autres les crochets sont courts, l'hypomochlion égalant ou surpassant le
manche en grandeur. Parmi les espèces de la première catégorie, les 7. sinuosa, gracilis,
fasciata, fragilis et octacantha, qui habitent divers canards, ont entre eux beaucoup d’ana-
logie, et leurs organes génitaux présentent la conformation particulière que j'ai décrite en
parlant du 7. sinuosa; les A derniers ont 8 crochets sur la trompe. Les 4 espèces qu'on
trouve chez les Grèbes (Podiceps), savoir les 7. macrorhyncha, multistriata, furcifera et
capillaris, doivent également étre rangées ensemble, bien que présentant entre elles des
différences plus grandes.
Les T. fusus, cirrosa, Recurvirostrae, Himantopodis, microcephala, brachyphallos,
amphitricha, filum, crassirostris et clandestina, qui habitent les mouettes et des Echassiers,
surtout de la famille des bécasses, se ressemblent beaucoup par les crochets, qui sont
courts et au nombre de 10, et chez plusieurs d’entre eux la poche du pénis est assez
distincte, mais le penis et les œufs affectent des formes très variées. Les 7. rhomboidea,
groenlandica, aequabilis, Creplini, coronula, micrancristrota et fallaæ constituent une autre
série de ces Ténias à crochets courts qui vivent chez les oiseaux de la famille des
canards.
Chez les espèces suivantes, qui à l'exception des 7. Leuckarti et cireumcincia
habitent exclusivement les oiseaux terrestres, on trouve d’autres types que chez les Ténias
des oiseaux aquatiques.
Les T. Bilharzü, farciminalis, serpentulus, angulata et coronina, qui ont 10
crochets à la trompe et des orifices génitaux unilatéraux, sont des espèces très voisines;
parmi les suivants, depuis le Nr. 92 jusqu'au Nr. 115, on peut bien çà et là constater
quelque indice de parenté, mais il est difficile de les grouper d’une manière satisfaisante.
Un groupe très distinct est enfin formé par les espèces qui vivent chez les gal-
linacés, les pigeons, les autruches et les grimpeurs, savoir les 7. cesticillus, circumvallata,
australis, circumcincta, Urogalli, crassula, leptosoma et frontina. Ils ont tous une trompe
hémisphérique garnie de nombreux petits crochets disposés sur deux rangs. Les 7. cesti-
cillus (T. infundibuliformis Duj.) et frontina ont été aussi considérés par Dujardin comme
formant une division à part des Ténias. Il faut sans doute également y ranger le 7. can-
taniana du dindon, décrit par Polonio, et peut-être le 7. proglottina du coq de basse cour.
Quelques uns d’entre eux ont des orifices génitaux irrégulièrement alternants, mais chez la
plupart, ils sont unilatéraux, et chez ces derniers, les ceufs semblent se développer en
forme de groupes, de même que la petite poche du pénis est souvent très marquée.
368 120
Chez plusieurs de ces espèces, les suçoirs sont garnis d'organes spéciaux d’accrochement,
savoir une bordure villeuse ou formée de petites Epines.
La distribution géographique des vers intestinaux est encore très peu connue.
Elle doit jusqu'à un certain point se régler d’après celle des animaux dont ils sont les
parasites. Pour ce qui concerne les Cestoïdes des oiseaux, on doit supposer que ceux qui
se montrent chez les oiseaux de passage, ont la même distribution que ces derniers, même
si les nourrices correspondantes vivent dans un cercle moins étendu. Chez les oiseaux
sédentaires, il en est sans doute autrement, car l'apparition de leurs Ténias doit être
limitée aux pays qu'habitent les hôtes des Cysticerques correspondants, et il faut par con-
séquent s'attendre à ce que dans des pays différents ces oiseaux soient, jusqu'à un certain
degré, infectés de Cestoides d'espèces différentes.
Vil Selsk. Skr V Række: Nature 04 math. Mil VM Bd. Krabbe Sugle-bandelorme Tab!
ne. 2 >
re ay \ an
uy ie
1-3. Laenta soctalis, 4-6. 2. armıllarıs. 7-9. 1. sternina: 10 - 13. TL. porosa: 14-15. 7. dodecacantha: 16 17. I. larına:
28-21. 2. micracantha 24 Zee antha:
Arabbe del
Lovendal se.
Vad Selsk. Ser V Række: Naturo. og math Att VI Bd: Krabbe: Fugle-Bandelorme Tab I
25-27. Zuenta multijormis. 28-29. I pyriformis, 30-54. I! Nymphaea. 35-37. 1 microphallos, 38-40. I! microrhyncha.
41-33. 1. clavigerd: 44-46. 1. variabilis. 47.1 Arionis, 48-50. T. Citrus.
Krabbe det Zivendalse
Val Selsk: Skr. V Række Nature. og math, AA VII Bd Krabbe: bug le-Bændelorme Tab IH
ZZ ee nz
920
oa. >
Qe SC se,
ØS
>
4S) |
a Nous
E YW, i
PSS D
GE h D) ==
à
FR | 2
SJ
31-52. Tauenta ertcetorum. G3 - Pod globulus, 56 - SSL platyrhyncha.
77 - 73.0. lacorgata. 74-70. I. coronata
63- 64.7) bactlligera. 05 - 66. T. embryo, 67-68. T. stellifera. 69-70. TL. paruloxa. 77
hövendal sı
39-60. 7. cingulitera, 01- 62. 7. aegypliaca
Krabbe del 77-78. I ndolica
"
(use EVE
M I
Vid: Seth Skr. Vi Række: Nature. og math Att: VI. Bd: Krabbe: Fugle- Bandelorme Tab IV
FEN
\ 64. =
ee,
79- 83. Tuenta unilateralis. 84. 1! macropeos. 85-87. T° urceus. 88-90. 2. scolecina. 91-93. T transluga 94-95. T. capıto
Ärubbe det Zévendal se
Vid Selsk Skr. V Række. Naturo. og math Atl Vil Bd. Krabbe: Bugle- Bendelorme i Tab. Ve
N
06. Taenia omatancristrota. 97-99. I. retirostris. 100-103 1 megalocephala: 104 - 105. I megalorkuyncha: 106 - 108. T teres
a 109 - 10. Z inflataı n2-n3. 7 capttellata. FREE
Tab. V/
L'ugle- Bændelorme
Art NUL Bd: Krabbe
Vid: Selsk Sr. Vi Række Nature. og math
140. \
240
=
an EE
142: =
/
/
_—
\ eae |
SÅN SEE
>< << Ze 4 x
SA LL LL ar
PD LATL IS TT
7 | (=
245 2$0
| 249. 3
|
_—_——
Lovendal sc
240
u7-120./ 121°). setigera: 122. T° liophallos. 123 - 126. T tenurostris. 127 - 229. Î! minute :
232 T'ecryptacantha: 133 - 135. I! nitida: 136 -140. 7. brachycenhala: 141 - 145. 7 lanceolata.
146 - 150. T mterosoma.
224 -n6. Tuenta anatina .
230 - 131. T° longtrostris.
Hrabbe del.
:
ae
se
te
‘
Ka
KE
ir
+
'
© à |
à 1
\ a
i
L
Bnd
int sik
6
©
oe ye 4
ih x x
2 i +.
Ÿ . Er
tf -
ER
a
lu
ty ;
å oF,
5
u
\
u
1
ee
ke 2
”
1
'
Be
bl
Fr ‘ CA rl
+
4 '
“a
3
A
Vid Selsk. Skr. V Række Naturo. og math-Atd. VII. Bd: Krabbe: Fugle- Bandelorme Tab. VI.
251 - 153. Taenia sinuosa- 154 Er T gracilis, 156 - 157. T° fascutta. 158 - 160. 1. fragılis. 161 - 162. I! octacantha: 163/164) T polymorphe
205 - 167. I. Taevıs. 168 - 169. 2. villosa. 170 - 171. I’ acanthorkyncha: 172.1. macrorhyncha: 173 - 175.2. multistrata.176- 178.2 turetera:
279.17 captllaris. 180 - 181. T7 tusus. 182 - 185. T° cırrosa. 186 - 188. 72 Recurowostrae:
Krabbe del Zévendal sc
Vad. Selsk. Skr V Række. Nature. og math Ad VI. Bd Krabbe: Fugle- Bandelorme Tab. VIH
WA han wo. ON We
x | 195. Bu
: pS \
\
ä SX |
N \
3 x FDR hows
: on Cr Et 2
rn es i
> 920
206.
2
22
a aS
% SA
SEES
APS
28,9. Lacna vaginata 190.1. Himantopodes. 191-192. I! microcephala 193 - 194. I. brachyphallos. 195 - 197. T amphitricha-
198 - 201. I. filum: 202 - 204.1 crasstrostris. 205 - 207. I rhombordea. 208 - 209. I. clandestina. 210 - zu. T ‚groenlundica: 212 - 213. I.
acquabiles. 214 - 215. I. Creplint: 216 - 219.7. coronula. 220. I micrancristrota. 221 222. flex.
Krabbe: del. SERIE
Vid. Selsk Skr. V Række; Naturo og math. Afd: Vl Bd: Krabbe: Fugle - Bendelorme Lab JA
1 920
260. —
3 - 225. Tüuenia Dujardin 226. I Motactllae brastliensts. 227. I Motacillae cayandae: 228-2209 4. Bilharzit. 230 - 232.1 tarciminatis
37. I serpentulus. 238- 240. I angulata. 241.7 coronina: 242 - 244.7. stylosa: 245 - 247. I. Fringillarum. 248-249. I. linen.
.
Arubbe del Lovendal se
Vid. Selsk. Skr. V Række: Nature. og math. Afd. VAL Bd. Krabbe: Fugle - Bandelorme: Tab. N.
» 920
i (ANG Har ALLY SEL yy Be San
er) N
a 7 À
Il 27 \ |
ts» | é SN AW |
Nae Benin ALL
+ 303 = sy 7 | PN ØS \ |
261-203/ 204 *) Lacnia undulata. 265. 1. candelabraria. 266. Tproducta. 267. T. parvirostris. 208 - 269. 071 euckarti. 270-271 T'depressa
272 - 273. l'eraterifornus. 274.1. triangulus. 275-276. T campanulata. 277-278. 7 longicens. 27,9 - 281 I meropina. 282 - 283. T
borealis, 284-286. T trigonocephala. 287 - 290. Tintindibulitormis. 291-292 I parma 293-294 T'cesticillus. 295.1. cırcum-
vallata. 296-298 Taustralis. 299. T'etrcumetncta. 300. 1! Urogalli- 301. T'crassula: 302. T. leptosoma: 303. I. frontina./?/
Krabbe del: < Zovendal se
Thermochemiske Undersøgelser
over
II. Chlor-, Brom-, Jod-, Fluor- og Cyanbrintesyre.
II. Svovlets og Selenets Syrer.
IV. Borsyre, Kiselsyre, Titansyre, Tinsyre, Platin-
syre og deres tilsvarende Chlor- og Fluorfor-
bindelser.
Ved
Julius Thomsen.
Vidensk. Selsk. Skr., 5 Række, naturvidenskabelig og mathematisk Afd. 8 Bd. VII.
Kjøbenhavn.
Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle.
1869.
II. Chlorets, Bromets, Jodets, Fluorets
og Cyanets Brintforbindelser.
nono af Chlor, Brom og Jod danne en charakteristisk Gruppe af Syrer, hvis
enkelte Led have en stor Lighed i chemiske Egenskaber. Til denne Gruppe henføres i
Reglen Fluorbrinte, endskjøndt den i mange Forhold afviger stærkt fra de nævnte
Syrer; ligeledes henføres ofte, endskjøndt med endnu mindre Ret, Cyanbrinten til den
nævnte Syregruppe. Jeg skal nu vise, hvorledes disse fem Syrer forholde sig med Hensyn
til Neutralisation og Aviditet.
1. Chlorbrintesyre.
I det foregaaende Afsnit af mine Undersøgelser har jeg allerede meddelt de Forsøg,
som vedrore denne Syre, og jeg skal her kun gjentage, at Syrens Neutralisationsvarme er
(Na Aq, HCl Ag) = 13740°
at Varmeudviklingen ved Neutralisation stiger proportionalt med Syrens Mengde, indtil denne
naaer 1 Æqvivalent for hvert Æqvivalent Syre, hvilket fremgaaer af min Bestemmelse af
Reactionen
(Na Cl Aq, Na Aq) = 10°,
og endeligt, at et Overskud af Syre udover 1 Ædqvivalent kun frembringer en meget ringe
Varmeabsorption; thi Forsøget har givet
(NaCl Ag, H Cl Ag) = — 32°.
De tvende sidste Størrelser ere næsten forsvindende i Sammenligning med Neutralisa-
tionsvarmen.
Som jeg ogsaa har meddeelt, sætter jeg Chlorbrintens Aviditet som Eenhed, fordi
den er den største af de hidtil bestemte.
ATT
372 4
2. Brombrintesyre.
Denne Syres Neutralisationsforhold har jeg undersogt paa lignende Maade som
Chlorbrintesyrens. For Neutralisationsvarmen har jeg fundet:
|
Nr. a = a | FE Di bog ty te | r s | pro Æqv.
i I
| | (Na Ag, H Br Aq) | |
| | |
124) 450 | 16,4 16,670 | 16,625 18,528 | 172 | 137480
125 | 16,4 | 16,718 | 16,625 18,542 | 1714 |" å
|
ad | Nr. 124} 125
t, | 189520 189528
ty 513 525
i 505 515
| 500 505
ts | 495 | 500
és | 485 | 490
Beregningen skeer (see Bind 8, Side 114—118) efter den almindelige Formel
t= a(te—ta) + (6+ p)(te— te) + 755 93
idet p = 9,7Gr. og g = 10°. Værdien for r, som følger af denne Formel, er for Resul-
taterne Nr. 124—125 forøget med %/s (¢-— t;) — 2°, idet det ved den chemiske Proces dan-
nede Vand er taget med i Beregning. Resultatet er altsaa
(Na Ag, HBr Ag) = 137486.
Brombrintesyrens Neutralisationsvarme er altsaa nelop ligesaa stor som Chlorbrintesyrens.
Ved Indvirkning af Brombrintesyre paa Bromnatrium opstaaer en svag Varmeab-
sorption ligesom ved den tilsvarende Proces for Chlorbrintesyrens Vedkommende; jeg har
fundet
Nr. |a = 6 | oP | ta | [77 | de | r s | pro Agv.
| (Na Br Aq, H Br Aq) |
He Il nee 5 |
126 450 | 20,3 | 19,858 | 20,232 20,025 | —10e | 1/, | — 40c
|
For at bestemme Brombrintesyrens Aviditet har jeg anstillet de sædvanlige Forsøg,
nemlig undersøgt Varmetoningen ved Indvirkning af Svovlsyre paa Bromnatrium og ved Ind-
virkning af Brombrintesyre paa svovlsuurt Natron. Forsøgene ere:
5 373
Nr.| a b GE ta TA STORE s |pro Æqv.
| |
Na Br Aq, 8 Ag) |
S Na Br |
| 214! 22007 | 21,645 | 21,812 50e
= | 21,4 | 21,895 | 21,500 21,664 37
127 | 300 | 600 | aus | Als | 21,54 as | (Ye | + 276°
21,5 {| 21,700 | 21,350 | 21,512 49
… | (Na8Ag, HBr Ag) |
HBr |Naë | | |
| 21,2 | 21,250 | 21,330 | 20,995. | — 270 |
| 21,3 | 21,200 21,200 20,900 — 266 18 | — 16400
SN BD: ental hori | 21,565 | Sars, |e
| (2s | 21,05 | 21,472 | 21,02 | —270
I Overeensstemmelse med, hvad jeg har udviklet i min foregaaende Afhandling
(Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd., 8 Bd. III., Side 150) skulde Diffe-
rensen imellem disse tvende Storrelser netop vere liig Differensen imellem Svovlsyrens og
Brombrintesyrens Neutralisationsvarme, eller
(Na Br Ag, $ Ag) — (Na Ag, HBr Aq) = (Na Aq, S Aq) — (NaAq, H Br Aq);
nu er den første Differens ifølge Forsøgene Nr. 127—128
276° — (— 16409) = 1916°
og den anden Differens ifølge Forsøgene Nr. 59—61 og 124—125,
15689°— 13748° — 1941°;
der er altsaa kun en Forskjel af 25° eller omtrent 1/2 Promille af Svovlsyrens Neutralisa-
tionsvarme, saa at Overeensstemmelsen maa betragtes som særdeles tilfredsstillende.
Paa samme Maade, som jeg i nævnte Afhandling Side 154 har viist, lader sig Decom-
positionens Omfang bestemme i de tvende Tilfælde Nr. 127 og 128, og man finder da, at naar 1
Ædqy. Brombrintesyre indvirker paa ! Æqv. svovlsuurt Natron, decomponeres 0,645 Æq. af dette
Salt. Som Følge heraf forholder Brombrintesyrens Aviditet sig til Svovlsyrens som 0,645 : 0,354
eller som 1,82: 1. Da nu Svovlsyrens Aviditet i Forhold til Chlorbrintesyrens, der benyttes som
Eenhed, er som 0,49: 1, bliver Brombrintesyrens Aviditet 0,89. Brombrintesyren er altsaa en
noget svagere Syre end Chlorbrintesyren, men betydeligt stærkere end Svovlsyren.
3. Jodbrintesyre.
Denne Syre er undersøgt paa samme Maade som de foregaaende; for Neutralisa-
tionsvarmen har jeg fundet:
pro Æqy.
N.|a—25| 7| te | ts | te | r | s
(Na Ag, HJAg) | | |
o o | °
17,508 | 17,412 | 19,325
|
| 1710
| 17,542 | 17,160 | 19,214
1709 | lis 13676¢
374 6
tp 312 205
oe 310 203
tå 305 200
ts 300 195
ts 290 190
‘
Jodbrintesyrens Neutralisationsvarme er altsaa meget ner lige saa stor som Chlor- og
Brombrintesyrens, nemlig
(Na Aq, HCl Ag) = 13740°
(Na Ag, HBr Ag) = 13748
(NaAg, H J Ag) = 13676.
Den største Forskjel er omtrent ‘ Procent. Jeg har allerede tidligere gjort opmærksom
paa, at disse tre Størrelser ere blevne bestemte af Favre og Silbermann til henholdsviis
15656, 15510 og 15698” altsaa med en Feil af 10—12 Procent.
Ligesom Chlor- og Brombrintesyren giver ogsaa Jodbrintesyren ved Indvirkning
paa det tilsvarende Natriumsalt en svag Varmeabsorption; jeg har fundet
Nr. | a = b | LE | En | te | r s | pro Æqv.
| | (NaJ Aq, HJ Aq) | |
| | o o o | o |
131 450 | ve 19,730 | 19,550 | 19,612 | —14e} 1, — 56e
Til Bestemmelsen af Jodbrintesyrens Aviditet ere de sædvanlige Forsøg blevne an-
stillede, nemlig:
Nr. |, @ D NF ta ty | te | r | s | pro Æqv.
S |Nad | (NaJ Aq, 8 Aq)
| 183) 18% 18,8 1 | 688
,8 ,850 ,875 932 | |
132 | 360 540 | 188 | 18,88 | 18,10 | 18908 | 72 | ls | + 3506
HJ |NaS | (Na S'Ag, HJ Ag) |
= | 17,5 | 18,070 | 17,270 17,442 | —192 | 3
se ul 150 | 175 | 18,000 | 17,212 17,370 | — 200 j TO) ee)
|
Forskjellen mellem disse tvende Værdier skulde, efter hvad jeg har udviklet, være liig For-
skjellen imellem Svovlsyrens og Jodbrintesyrens Neutralisationsvarme. For de tvende Diffe-
renser haves
7 375
350° — (— 1568°) = 1918°
15689: — 13676° — 2013°;
der er altsaa en Forskjel imellem disse Tal af 95° eller omtrent 6 Promille af Svovlsyrens
Neutralisationsvarme. Denne Forskjel er noget større, end jeg sædvanlig møder, men
muligviis er Jodbrintesyrens Neutralisationsvarme lidt for lav.
Af disse Størrelser finder man nu, at Decompositionens Omfang ved Indvirkning af
Jodbrintesyre paa en eqvivalent Mengde svovlsuurt Natron er 0,617 Ædqvivalent, hvoraf da
følger, at Jodbrintesyrens Aviditet forholder sig til Svovlsyrens som 0,617: 0,383, eller som
1,61:1; da nu Svovlsyrens Aviditet er 0,49, bliver Jodbrintesyrens Aviditet 0,79.
Chlor-, Brom- og Jodbrintesyrens Aviditet forholder sig altsaa som 1 : 0,89 : 0,79.
Disse Størrelser kunne kun betragtes som Approximationer; thi Aviditeten lader sig ikke
bestemme med stor Nøiagtighed.
4. Fluorbrintesyre.
Denne Syre viser et fra de nys gjennemgaaede Syrer meget stærkt afvigende og til-
lige temmelig uventet Forhold. For det Første er Syrens Neutralisationsvarme den største
af de hidtil undersøgte Syrers, saaledes som det fremgaaer af nedenstaaende Forsøg.
Nr. We — 0 | 7; Gr ty te r 8 [ve qv.
(Na Ag, HFl Ag)
Le) o Le]
18,115 18,312 20,440 2035.
9
lg] 16272
39 | 18,075 18,055 20,289 2033 : eae
ad |Nr. 134} 135
Ca 20°430 | 20°280
t, 425 275
ty 417 270
ty 412 260
ts 402 255
fie 395 248
Neutralisationsvarmen er altsaa 2532° større end Chlorbrintesyrens og 583° større end
Svovlsyrens, eller
(Na Ag, H Fl Ag) = 16272.
For det Andet viser Fluorbrinten et fra Chlorbrinten afvigende Forhold derved, at
den ved Indvirkning paa det tilsvarende Natriumsalt giver en stærk Varmeabsorption, medens
denne kun var meget ringe for Chlorbrintesyrens tilsvarende Indvirkning paa Chlornatrium.
376 8
Forsoget giver:
| |
Nr. a = b| T; | tå | ts te r | s | pro Aqv.
i |
| |
| (Na Fl Aq, HFIAg) |
o o o Le}
16,2 | 16,305 16,362 16,285 — 3Åe
13611845 0 MP ae 4 ; ; Is |
2 | | 162 | 16,314 | 16,312 | 16,260 | —38 | à ÈS a
| |
Medens Chlorbrinte ved Indvirkning paa Chlornatrium kun giver en Absorption af 32° eller
omtrent 2 Promille af Neutralisationsvarmen, haves
(NaFlAg, HFlAg) = — 288°
eller for Fluorbrintesyren omtrent 18 Promille af Neutralisationsvarmen.
Til Bestemmelsen af Fluorbrintens Aviditet kan man ikke med Fordeel anvende Reac-
tionen paa svovlsuurt Natron, fordi Svovlsyre og Fluorbrintesyre ikke afvige stærkt nok med
Hensyn til Neutralisationsvarme, derimod kan Aviditeten med Lethed maales directe i For-
hold til Chlorbrinten. Forsøgene ere følgende.
Nr.|a = 6 r | te ty NES r s | pro Æqv.
(Na Cl Aq, H Fl Aq)
181 | 18223 | 1812 | 1819 | 6c |
18,1 | 18,105 | 18,055 | 18,095 a4 ‚pa |+ 100¢
(Na Fl Aq, H Cl Aq)
15,7 | 16,202 15,825 15,350 | —591
m | 15,7| 16,245 | 15,770 15,345 |— 590
137 | 450 |
ha | — 2362
Differensen imellem disse tvende Størrelser skulde være liig Differensen imellem
Fluorbrintens og Chlorbrintens Neutralisationsvarme; man har da
100° — (— 2362) = 2462°
16272°— 13740° = 2532,
der er altsaa en Forskjel af 70° eller omtrent 4—5 Promille af Neutralisationsvarmen.
Af Resultaterne af Forsegene Nr. 136—138 beregnes nu Omfanget af Decomposi-
tionen, og man finder da, at 1 Æqv. Chlorbrintesyre ved at indvirke paa 1 Ægqv. Fluor-
natrium decomponerer 0,95 Æqv. af dette Salt, hvoraf da følger, at Fluorbrintesyrens Avi-
ditet er 0,05.
Fluorbrintesyren afviger altsaa stærkt fra de foregaaende tre Brintesyrer ved den
heiere Neutralisationsvarme, ved en meget ringe Aviditet, og ved den stærke Varmeabsorp-
tion, som den frembringer ved Indvirkning paa det tilsvarende Natriumsalt.
9 377
5. Cyanbrintesyren.
Denne Syre er i saa mange Henseender forskjellig fra de foregaaende Syrer, at
man kunde vente at træffe særegne Forhold ved Undersøgelsen over denne Syre. Paa
Grund af den Ubehagelighed, som var forbundet med dette Arbeide, ved hvilket Cyan-
brintesyren maatte benyltes i store Qvantiteter, har jeg indskrænket Forsøgene til det
Nødvendigste. Jeg undersøgte Reactionen af 1 Æqvivalent Natron paa Ya, 1 og 2 Æqvi-
valenter Syre. Resultatet har været:
pro Æqv.
| | | |
Nr.ja— 5) T | EEE TN NTI MEZ | s
(Na Aq, 4 H Cy Aq) |
Mate ° ° °
| on |S] [ee mu) qu
(Na Aq, H Cy Ag) |
| 16,9 | 17,690 | 17,025 18,110 697
a hae 17,30 | 17.120 | BE 686 a 2168
| (Na dg, 2HCy AQ) |
141 | 450 {| 18,0 | 18,350 | 17,160 18,120 349 u 2792
|
18,0 | 18,412 | 17,335 18,240 349
Cyanbrintesyrens Neutralisationsforhold udtrykkes altsaa med følgende Tal:
a | (Na-Aq, « H Cy Aq)
|
Ua 1368c
1 2766
|
2 | 2792
hvoraf fremgaaer, at Varmeudviklingen stiger proportionalt med Syremængden, indtil denne
naaer 1 Æqv. for hvert Æqv. Natron; at Neutralisationsvarmen kun er meget ringe, om-
trent 1/5 af Chlorbrintesyrens, og at et Overskud af Cyanbrintesyre frembringer en meget
svag Forogelse af Neutralisationsvarmen.
Cyanbrintens Aviditet er saa ringe, at vi foreløbigt kunne sætte den til 0,00; thi
ved Reaction af Cyanbrintesyre paa svovlsuurt Natron indtræder ingen Varmetoning.
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Rekke, naturvidensk. og mathem. Afd. 8 B. VII. 48
378 10
Resultaterne af Undersøgelserne over disse fem Syrer har altsaa været:
1) De have alle et fast Neutralisationspunkt, som indtræder, naar 1 Æqv. Syre virker
paa 1 Æqv. Natron.
2) Varmeudviklingen, som finder Sted ved Neutralisationen, er proportional med
Mængden af den anvendte Syre, indtil denne naaer I Ægqvivalent for hvert Æqvi-
valent Natron.
3) Chlor-, Brom- og Jodbrintesyre danne en bestemt afsluttet Gruppe, hvis Led
ogsaa i thermisk Henseende vise den største Lighed, idet deels Neutralisations-
varmen for disse 3 Syrer er meget ner den samme, som Middel 13720°; deels
er Aviditeten meget stor, henholdsviis 1,00, 0,89 og 0,79, og endeligt giver en
Indvirkning af de frie Syrer paa det tilsvarende Natriumsalt kun en yderst ringe
Varmeabsorption, 1—4 Promille af Neutralisationsvarmen.
4
Fluorbrintesyren adskiller sig fra disse Syrer derved, at deels dens Neutralisa-
tionsvarme, 16270°, er næsten 20 Procent større end de nævnte 3 Syrers; deels
er dens Aviditet meget ringe, nemlig 0,05, og endeligt fremtræder ved Indvirk-
ning af Syren paa Fluornatrium en meget kjendelig Varmeabsorption, nemlig 18
Promille af Neutralisationsvarmen.
Cyanbrintesyren er forskjellig fra de nævnte 4 Syrer ved dens meget ringe Neu-
tralisationsvarme, 2766° eller ‘5 af Chlorbrintesyrens; endvidere derved, at dens
Aviditet er næsten Nul, og endeligt derved, at den ved Indvirkning paa Cyan-
or
natrium giver en svag Varmeudvikling.
Den betydelige Forskjel imellem de to sidstnævnte Syrer og de tre førstnævnte i
thermisk Henseende i Forbindelse med deres øvrige chemiske Forhold viser, at hine ikke
bør stilles i Classe med Chlor-, Brom- og Jodbrintesyre.
11 379
III. Svovlets og Selenets Syrer.
I dette Afsnit skal jeg meddele mine Undersøgelser over Svovisyren, Selensyren,
Svovlsyrlingens, Selensyrlingen og Svovlundersyrens Neutralisationsforhold og over de tvende
førstnævnte Syrers Aviditet, idet disse Undersøgelser foreløbigt ere indskrænkede til Syrer-
nes Forhold til Natron.
1. Svovlsyren.
I en tidligere Afhandling har jeg allerede meddeelt Forsøgene over Svovlsyrens
Neutralisation mod Natron, hvoraf det fremgaaer, at Syrens Neutralisationsvarme er
(Na Ag, S Ag) = 15689°;
jeg har endvidere viist, at der ved Indvirkning af Svovlsyre paa svovlsuurt Natron frem-
træder en stærk Varmeabsorption, der stiger med Syrens Mængde og synes at nærme sig
et bestemt Maximum; Forsøgene have givet
a (Na 8 Ag, a Ag)
ia | — 396e
1/2 2 1631
— 935
2 — 1176
| Lu
og jeg har viist, at disse Størrelser approximativt lade sig udtrykke ved Formlen
a
a + 0,8
saa at de mellemliggende Værdier med tilstrækkelig Noiagtighed kunne beregnes.
(Na Ag, a8 Ag) = — 16508,
Endvidere har jeg viist, at der ved Indvirkning af Natron paa svovisuurt Natron
ikke fremtræder nogen mærkelig Varmetoning, saa at altsaa Svovlsyrens Neutralisationsfor-
hold kunne udtrykkes saaledes:
Varmeudviklingen ved Indvirkningen af Svovlsyre paa Natron i vandig Opløsning
stiger proportionalt med Syrens Mængde, indtil denne naaer et Ægqvivalent for hvert Æqvi-
valent Natron, men en Forøgelse af Syrens Mængde udover 1 Æqvivalent frembringer en
Formindskelse à Varmeudviklingen.
48"
380 12
Med Hensyn til Svovlsyrens Aviditet, som jeg ligeledes har behandlet i et fore-
gaaende Afsnit, har jeg fundet, at den udgjør 0,49 af Chlorbrintesyrens, naar disse tvende
Syrer sammenlignes med Hensyn til deres Forhold til Natron; men at dens Aviditet udgjor
0,72, naar den maales ved Baserne af Magnesiarækken.
2. Selensyren.
Selensyren er i chemisk Henseende fuldkomment analog med Svovlsyren, og man
kan altsaa vente, at den vil vise ganske lignende thermiske Forhold som Svovlsyren. Dette
er ogsaa bekræftet ved Forsøget. Selensyren viser en Neutralisationsvarme og en Aviditet,
der er meget ner ligesaa stor som Svovlsyrens, og ved Indvirkning af Selensyre paa selen-
suurt Natron indtræder ligesom ved Svovlsyrens tilsvarende Indvirkning en Varmeabsorption,
endskjendt af ringere Størrelse. Forsøgene ere folgende:
] Sie CUT a
Nr. | IE fie | RA AN as | r | s vo aay.
| (Na Ag, Se Ag) |
142 | 1856 18628 | 19,220 | 21,005 | 1900c
| ils | 15196e
143 | 18,6 | 18,878 | 19,205 | 21,102 [ee I
|
Nr. 142 143
o o
ii 21,000 21,112
te 20,995 105
2 990 100
ty 985 090
fhe 980 082
te 975 075
Beregningen skeer som ovenfor efter Formlen pag. 4, idet a — 6 — 450Gr., p — 9,7Gr.
og q = 10°.
Nr.| 7 te ty te r s | pro Æqv.
(Na Se Aq, Se)
144 | 1778 | 17510 | 16,938 | 17,180 | — 48e | 1, | 44320
(Na Se Aq, N Ag)
145 | 17,5 | 17,252 18,170 17,550 | —126 | 7/9 | — 1134
Man har her a = 6 = 400, p = 9,7Gr. og g = 10°.
13 381
Resultatet af Nr. 142—143 er, at Selensyrens Neutralisationsvarme er
(Na Ag, Se Ag) = 15196°;
den er altsaa omtrent 3 Procent lavere end Svovlsyrens, men betydeligt heiere end Chlor-
brintesyrens, hvilken jeg tidligere har bestemt til 13740°.
Nr. {44 viser Varmeabsorptionen ved Indvirkning af Selensyre paa Natronsaltet,
der er
(Na Se Ag, Se Ag) = — 432°,
medens den tilsvarende Proces ved Svovlsyren viser en Absorption af 935°; man har altsaa
(Na Ag, 28e Ag) = 14764°.
Af disse Forsøg kan Selensyrens Aviditet udledes, rigtignok kun under den Forud-
sætning, at Varmeabsorplionen ved Indvirkning af Selensyre paa selensuurt Natron varierer
med Syrens Mængde efter samme Lov som det tilsvarende Phenomen ved Svovisyren. For
en Decomposition af °/s Ægqvivalent selensuurt Natron ved I Æqv. Salpetersyre i Forsøget
Nr. 145 skulde der fremtræde en Absorption, bestemt ved
1176
935
medens Forsøget kun har givet — 1134°; jeg har ikke anseet det fornødent at bestemme
Størrelsen med større Tilnærmelse; det fremgaaer allerede af den enkelte Observation, at
Aviditeten falder meget nær ved Svovlsyrens.
— 23(15196°— 136179) — 1/3 432°
oo,
3. Svovlsyrling.
Med Hensyn til Svovisyrling har jeg kun undersøgt Neutralisationsforholdene, og 1
Æqvivalent Natron er bleven blandet med ‘», 1, 2 /Eqvivalenter Svovlsyrling opløst Vand.
Forsøgene ere folgende:
+ |
Nr. | @ | a b FE | ta | 173 te T s pro Æqv.
Na! À (Na Aq, «8 Ag)
163 | 167 16080 | 18205 | 1831e |
> 712 ñ ,395
146 | 1/2 | 450 150 | 16,3 | 16,735 16,120 18,430 | 1835 j'a 1332°
16,0 | 16,220 15,990 18,070 | 1799
147 | 1 |a50 | 450 | 16,0| 16,60 | 16,065 | 18450 | 1822 je | 1484
16,2 | 16,627 16,175 17,775 | 1326
148 | 2 |300 | 600 | 162! 16,500 | 16265 | 17,75 | 1319 f the] 15870
Ligesom ovenfor er p = 9,7Gr. og g = 10°.
382
14
Resultatet af disse Forsøg er altsaa
eller i Ord
1)
a | Na Ag, aS Ag
1/2 7332c
1 14484
2 15870
Varmeudviklingen ved Neutralisation af Natron med Svovlsyrling stiger propor-
tionalt med Syremengden, indtil denne naaer 1 Ægvivalent for hvert Æquiva-
lent Natron. I denne Henseende forholder Svovlsyrlingen sig altsaa ganske som
det store Antal Syrer, jeg tidligere har omtalt. Varmeudviklingen er for 1 Ædqv.
Syre 14484, altsaa større end for Salpetersyre og Brintforbindelserne af Chlor,
Brom og Jod, men mindre end for Svovlsyre, Selensyre og Fluorbrinte.
Naar Svovlsyrlingens Mængde stiger ud over 1 Æqvivalent mod hvert Æqviva-
lent Natron, finder en Forøgelse af Neutralisationsvarmen Sted, og naar Syrens
Mængde er 2 Ægqvivalenter, er den steget med omtrent 10 Procent; den er da
15870°. I saa Henseende viser Svovlsyrlingen en stor Forskjellighed fra den
største Deel af de tidligere omtalte Syrer, ved hvilken en Forøgelse af Syrens
Mængde udover 1 Ægqvivalent frembringer en Formindskelse af Neutralisations-
varmen. En Sammenstilling af Talstørrelserne for Svovlsyrens og Svovlsyrlingens
Neutralisationsvarme har Interesse,
a | (Na Ag; aS Aq) | (Na Ag, «eS Aq)
1/2 | 784lc
N | 1332e
1 15689 | 14484
2 | 14754 | 15870
|
idet det da viser sig, at ved lige Æqvivalenter Syrer og Base giver Svovlsyren en Varme-
udvikling, der er 1205° større end Svovlsyrlingens, medens der ved den dobbelte Mengde
Syre indtræder for Svovlsyrens Vedkommende en Varmeudvikling, som er 1116° mindre end
Svovlsyrlingens.
Det er altsaa klart, at de til disse tvende Syrer svarende saakaldte sure Salte maae
have en forskjellig Constitution.
15 | 383
4. Selensyrling.
Selensyrling ligner Svovlsyrling overmaade meget i chemiske Egenskaber og viser
ogsaa i thermisk Henseende et ganske lignende Forhold som denne. Selensyrlingoplas-
ningen var tilberedt ved Opløsning af sublimeret Selensyrling i Vand, idet Selenets Æqvi-
valent var antaget til 39,7. Forsøgene ere følgende:
Nr.
|
al a | b T| the | ty | s |pro zu
| | : A
| | Na | Se (NaAg, «Se Ag)
149 | Ya | 450 | 450 193 | 19110 | 1878 | 1960 | 859e | 1} | 6872¢
150 | 1 |450 | 450 | 19,3 | 19,253 | 19,205 | 21,135 | 1689 | 1}, | 13512
151 | 2 | 300 | 600 190 18,135 | 18,640 | 19,520 | 1231 | "/12 | 14772
| | | | | |
Man har p = 9,7Gr. og g = 10°.
Resultaterne stemme altsaa ganske med dem, som jeg har fundet for Svovisyrlingen;
Varmeudviklingen stiger proportionalt med Syremengden indtil denne naaer 1 Æquivalent,
og et Overskud af Syren frembringer en Forogelse af Varmeudviklingen, som for det andet
/Egvivalent Syre udgjor 1260°.
Ligesom Svovlsyre og Selensyre vise samme thermiske Forhold, kun at den sidste
giver en noget mindre Varmeudvikling end den forste, saaledes forholder sig ogsaa Svovl-
syrling og Selensyrling fuldkomment eens, idet ogsaa Storrelserne for. denne sidste falde
noget lavere end for den forste, hvilket fremgaaer tydeligt af nedenstaaende Sammen-
stilling:
a | (NaAg, aS Aq) | (Na Ag, «Se Aq)
1 | 7332 | 6872¢
Anti 14484 | 13512
2 15870 | 14772
5. Svovlundersyre.
For Svovlundersyren har jeg kun bestemt Neutralisationsvarmen for lige Æqviva-
lenter; der er fundet:
Nr. is ta | ty | te |» pro Æqv.
%
(Na Aq, 82 05 Ag)
152 1/12 13536c
|
| 19,0 | 18,960 19% 500 | 20,465 1131e
| 19,5 | 18,915 19,485 | 20,428 | 1125
Man har a = 6 — 450; p = aa og g = 10°.
384
16
Svovlundersyrens Neutralisationsvarme er altsaa
(Na Ag, S? 05 Ag) = 13536;
den er meget nær ligestor med Salpetersyrens og Chlorbrintesyrens, men betydeligt mindre
end Svovlsyrens og Svovlsyrlingens Neutralisationsvarme.
Resultaterne af de i dette Afsnit meddelte Undersøgelser ere da i det Væsenlige
følgende:
1) Varmeudviklingen ved Neutralisation af Natron med Svovlsyre, Selensyre, Svovl-
syrling, Selensyrling og Svovlundersyre stiger proportionalt med Syrens Mængde,
indtil denne naaer et Ægqvivalent for hver Æqvivalent Natron, og udgjør da for
Svovlsyre
Selensyre
Svovlsyrling ....
Selensyrling ....
Svovlundersyre . .
2
MD Od tb
7 Ooo
15689°
Naar der til Natronsaltet af en af disse Syrer sættes et Æqvivalent af den til-
svarende Syre, indtræder der for Svovlsyrens og Selensyrens Vedkommende en
Varmeabsorption, der udgjør henholdsviis 935 og 432°, medens der for Svovl-
syrling og Selensyrling iagttages en Varmeudvikling, der henholdsviis udgjer
1386 og 1260°.
To Æqvivalenter Svovlsyre og Selensyre giver derfor med 1
ZEgvivalent Natron en mindre, to Æqvivalenter Svovlsyrling og Selensyrling der-
imod en større Varmeudvikling end 1 Æqyvivalent af de nævnte Syrer.
For 2
AXqvivalenter Syrer finder folgende Varmeudvikling Sted:
(Na Ag, 2Q Aq)
SVOVLSYRE an LONG Glo Id
Selensynerler ja 2 „een |
Svovisyrling........
D Selensyrling. "M".
14754c
14767
15870
14772
3) Svovisyrens og Selensyrens Aviditet er meget nær lige stor; for Svovisyren er
den i Natronsaltet bestemt til 0,49.
17 385
IV. Borsyre, Kiselsyre, Titansyre, Tinsyre,
Platinsyre og deres tilsvarende Chlor- og Fluor-
forbindelser.
Borsyre, Kiselsyre, Titansyre og Tinsyre danne en Gruppe af Syrer, hvis Basicitet
er meget usikker, og hvis Aögvivalent derfor kun er fastsat ved visse Analogier. Disse
Syrer have ikke tidligere været undersøgte af andre end mig, og mit første foreløbige Ar-
beide over denne Gjenstand findes i Pogg. Ann. B. 91 Side 88. Jeg skal nu meddele de
Resultater, hvortil mine nyere Undersøgelser have ført.
1. Borsyre.
Jeg har i et foregaaende Afsnit meddeelt Neutralisationsforsagene med Borsyre og
Natron; de indeholde Bestemmelse af Varmeudviklingen ved Indvirkning af 1 /Eqvivalent
Natron paa 1/3 til 6 Æqvivalenter Borsyre. Oplosningernes Concentration har været Na+
300H og B+ 300 À. Resultaterne have været folgende:
| . =
m | (Na Ag, mB Aq)
Ua 3440c
3/3 6820
1 10005
Alg 10307
5/3 10696
yi 11101
Amen 12869
6 | 13573
Af disse Resultater fremgaaer det tydeligt, at Borsyrens Ægvivalent maa vere BO3;
thi Varmeudviklingen stiger proportionalt med Syremængden, indtil den dannede Forbindelses
Sammensætning er Na 5; men saasnart Borsyrens Mængde bliver storre, forandrer Varme-
Vidensk. Selsk. Skr, 5 Række, nalurvidensk. og mathem. Afd, 8 Bd. VII. 49
386 18
udviklingen sin Characteer, hvilket ganske stemmer med, hvad vi have iagttaget ved de
Syrer, hvis Ædqvivalent er let at bestemme, Men medens jeg for de fleste andre Syrers
Vedkommende har viist, at Overskudet af Syre frembringer en Varmeabsorption, indtreder
der ved Borsyren en forøget Varmeudvikling, der for det andet Æqvivalent udgjør omtrent
11 Procent af Neutralisationsvarmen og for 6 Æqvivalenter er steget til 35 Procent.
Jeg har endvidere efterviist, at Borsyrens Aviditet er meget ringe og neppe naaer
til 1 Procent af Chlorbrintesyrens.
Borsyren danner paa en vis Maade Overgangen til de følgende Syrer; thi ved disse
ville vi vel gjenfinde en med Syrens Mængde stigende Varmeudvikling ved Neutralisation,
men uden at vi tydeligt kunne opdage noget egentligt Neutralisationspunkt, saaledes som
Tilfældet er med Borsyren.
2. Kiselsyre.
Undersogelserne over Kiselsyrens Neutralisation ere forbundne med nogle Vanske-
ligheder paa Grund af den Lethed, med hvilken den udskiller sig af sine Oplosninger, saa-
snart den er frigjort. Neutralisationsforsogene ere derfor anstillede deels med oplost deels
med coaguleret Kiselsyre, men der har mærkeligt nok ikke viist sig nogen Forskjel i Re-
sultaterne, og ei heller har jeg kunnet iagttage nogen Varmetoning, naar jeg har ladet
Kiselsyreoplosningen coagulere i selve Calorimetret. Dette synes at tyde paa, at Kisel-
syrens latente Opløsningsvarme i ethvert Tilfælde er meget ringe, hvilket rimeligviis er Til-
fældet med alle Stoffer, som udskilles i gelatineret Tilstand.
Den til Forsøgene anvendte Opløsning af Kiselsyre blev dannet af en Opløsning
af kiselsuurt Natron, hvis Sammensætning var bleven undersøgt paa det Omhyggeligste, og
som dernæst forinden Forsøgene blev blandet med den til Natronets Neutralisation fornødne
Mengde Chlorbrintevand. Kiselsyreoplosningen indeholdt da for hvert Æqvivalent Kisel-
syre i de forskjellige Forsøg 133, 200 og 400 Ægvivalenter Vand. Kiselsyreoplosningen
coagulerede i Reglen imellem det første og andet Forsøg, saa at det første i Reglen er
anstillet med opløst, det andet med coaguleret Kiselsyre, men nogen kjendelig Forskjel i
Varmeudviklingen er ikke iagttaget.
19 387
Forsogenes Detail er nu folgende:
Nr. | GE te | 25 te r | S | pro Æqv.
| Na | & | (Na Ag, 1/2 Si Aq)
| 20,0 | 19,525 | 19% 19% 349
0 5 7 e
153 | 450 | 450 | à a Er Un Valais
| 20,0| 19,550 | 19,68 | 19,940 | 333 ||
(Na Ag, Si Ag) |
2 5 9 | |
154 | 450 | 450 | Er an a ee
| 20,2 | 19,465 20,065 20,490 667
| (Na dg, ne |
| | 20 19,57 | 95,
155 | 450 | 450 { | 9,578 | 20,620 | 21,125 938 | te 3772
20,0 | 19,745 | 20,645 | 21,230 948
| |
| (Na Ag, 28i Ag)
nes ER
156 | 450 | 450 | 21,0 | 21,060 | 21,322 21,765 531 fe 1232
| 21,0 | 20,950 21,150 | 21,620 527
| : 25 i
| (Na Ag, 3 Si Ag)
20,9 | 20,665 20,962 21,510 594
157 | 300 | 600 2| “? 3 : ; 1) 5332
| 18,5 | 18,200 18,540 19,070 | 591 |f ©
(Na Aq, 48i Aq) |
158 300 | 600 £ 20,0 | 20,075 19,440 20,250 393 tha 6534
159 20,1 | 20,020 19,435 20,210 | 536
(Na Aq, 68i Ag)
160 Pan hear 20,0 | 20,125 19,968 | 20,480 426 Aa
| I
161 | 20,0! 19,935 | 19,783 | 20,800 | 458 | Bolted
| | | | |
Beregningen af Forsogene skeer efter Formel
a
r == a(te—ta) + (6 + p) (te— ts) + 150 2°”
idet p = 9,7Gr. og g = 10°.
Ved Forsøgene Nr. 158—161 viste sig et mærkeligt Phenomen; Temperaturen #
blev som sædvanligt aflest omtrent 1 Minut efterat Blandingen var foregaaet; men kort
Tid efter Aflæsningen indtraadte i alle 4 Forsøg en temmelig hurtig Synkning af Varme-
graden, som dernæst alter blev constant nogle Hundreddeels Grader under Varmegraden t..
Jeg kan kun forklare mig dette Phænomen som Tegn til en Molecularforandring i Kisel-
syreoplosningen ved Indvirkning af den større Mængde Natron; Phænomenet blev ikke iagt-
taget i de øvrige Forsøg.
49"
388
20
De iagttagne midlertidige Varmegrader ¢, har jeg nedenfor angivet tilligemed de
deraf afledede Værdier.
Nr. | ta r pro Æqv.
ee 20210 | 517e i
159 | 20175 | 504 | gree
160 | 20,440 389 | N
161 | 20,300 431
Der finder altsaa i Forsøgene 158—159 en Absorption af 408° og i Forsøgene Nr. 160—161
af 566° Sted.
Usikkerheden, som stedse maa ledsage Neutralisationsforsog med Kiselsyre, har
bestemt mig til at anstille en lignende Række Forsøg nogle Maaneder senere med en paany
fremstillet og analyseret Vædske. Detailen af disse Forsøg er følgende:
| | | |
Nr. a b | TANT: | bar hoe be pui | te | pro Æqy.
|
Bere |
Na | Si (Na Aq, "Si Ag)
162 184 | 18% 18; 18% 338
| 4 655 535 0,955 lol
450 FR [18° | 1 1342c
on = | 18,4 | 18,620 | 18,452 | 180 | 333 h f
| (Na Aq, SiAg)
| 18,4 | 18,730 | 19,332 19,725 639 Å
| | | | | / 2538
1e | Dim 4 | 18,4 |. 18,490 | 19,220 19,540 630 | és
(Na Ag, 9/2 Si Ag)
165 450 | 450 | 18,4 | 18,385 | 18,970 19,130 418 =} =
|
| || 18,4 | 18,362 | 18,985 19,120 413 = 3321
| | ..
(Na Aq, 28i Ag) |
| | 18,5 | 18,138 | 18,938 | 19,135 549 |
| 4 | ? | » | ’ | 1
qe a: 50 À 18e | 1Bno QE Anna ale
| | (Na dg, 48% Aq)
167 )| ann | 600 f 786] 1876 | 19,420 | 19,765 | 532 ÿ HER
168 | { 18,| 18,455 | 19,35 | 19,60 | 540 } di ;
| | | | |
I alle Forsøg er ligesom forhen p = 9,7Gr. og g = 10°
Ogsaa i disse Forsøg viser sig samme Forandringer i Kiselsyreoplosningen.
For
det Første iagttog jeg i Forsøgene Nr. 167—168 en ganske lignende Tilbagegang i Varme-
graden som i de tidligere omtalte Forsøg; Absorptionen udgjorde pr. Æqvivalent 270°; men
21 389
dernæst iagttog jeg tillige i Forsøgene Nr. 162—163 et ganske modsat Phænomen, idet
Varmegraden først blev staaende nogle Øieblikke ved et vist Punkt og dernæst temmelig
pludseligt steg til sit Maximum; denne anden Varmeudvikling beløb sig til 368° for 1
Æqvivalent Natron. Ved de tilsvarende Forsøg Nr. 153 i den første Række maa jeg have
overseet dette Forhold.
Det hele Phænomen faaer en forhoiet Interesse ved denne modsatte Virkning; naar
Kiselsyrens Mængde er ringe (‘+ Æqvivalent), indtræder der tvende paa hinanden, følgende
Varmeudviklinger; er Kiselsyrens Mængde derimod stor (4—6 Ægqvivalenter), da indtræder
først en Varmeudvikling og dernæst en ringere Varmeabsorption.
I de ovenfor meddelte Detailler ere Maximumsvarmegraderne angivne; Minimums-
varmegraderne og de deraf afledede Værdier ere derimod følgende:
|
Nest | r pro Æqv.
|
162 | 18% | 25
| 18,860 | 253c
163 | 18,730 | 234 | Me
167 | 18,765 514 5
168 | 1900 | 513 |} 6162
Resultaterne i de tvende Forsogsrækker afvige noget fra hinanden; men det er
neppe til at undgaae, naar man tager Hensyn til Vanskelighederne, som disse Forsog frem-
byde, og de samtidigt indtrædende isomere Forandringer af Kiselsyren. Resultaterne og
deres Middeltal ere folgende:
a | (Na Aq, a St Ag)
Middel
1/2 1364c | 1342e | 1353e
1 | 2692 | 2538 2615
33003772 | Bo 3548
2 | 4932 | 4400 | 4316
3 5652308 ae 5532
4 6534 | 6432 | 6483
6 7956 | " | 7956
Af disse Tal sees let, at Ädselsyren frembyder et fra de andre Syrer aldeles for-
skjelligt Forhold; thi. medens Varmeudviklingen for de andre Syrers Vedkommende stiger
proportionalt med Syrens Mengde, indtil denne naaer I Æqvivalent mod et Æqvivalent
Natron, og dernest pludseligt ophorer eller endog forandres til en Varmeabsorption, er For-
holdet, som Kiselsyren frembyder, et heelt andet. Vel stiger Varmeudviklingen ved Kisel-
390 22
syrens Neutralisation næsten proportionalt med Syrens Mængde, indtil denne naaer I Æqvi-
valent ($70?); men den vedbliver dernæst at stige stærkt, saa at den, naar Syrens Mengde
udgjor 6 Æqvivalenter, er steget lil over det 3-dobbelte, af hvad den var ved I Æqvivalent
Syre, og Maximum synes endnu langt fra naaet ved denne Størrelse. Phænomenets gra-
phiske Fremstilling viser os nemlig en hyperbolsk Curve, hvis Asymptote afviger betydeligt
fra den ved Forsøget fundne hoieste Værdie, 7956".
Varmeudviklingen ved 6 Æqvivalenter Kisselsyre er omtrent Halvdelen af den Neu-
tralisationsvarme, som Syrerne i Reglen vise, og ved 1 Æqvivalent Kiselsyre er den kun
15—1/, af denne Størrelse. Af alle omtalte Syrer har kun Cyanbrinte saa lav Neutralisa-
tionsvarme som Kiselsyren; men den har sit Maximum af Varmeudvikling ved 1 Æqviva-
lent Syre, medens Varmeudviklingen vedbliver at stige for Kiselsyrens Vedkommende.
En Overgang imellem de egenlige Syrer og Kiselsyren danner paa en Maade Bor-
syren; ved denne iagttager man endnu tydeligt den indtrædende Neutralisation, naar lige
Ægqvivalenter Syre og Base ere tilstede; thi [fra dette Punkt af, da Varmeudviklingen er
1000° eller 4 Gange saa stor som Kiselsyrens, stiger Varmeudviklingen omtrent 140 saa
stærkt som tidligere, og Tilvæxten udgjør ved 6 Æqvivalenter Borsyre omtrent Ys af Neu-
tralisationsvarmen, medens den ved 6 Ægqvivalenter Kiselsyre er 3 Gange saa stor som
denne Syres Neutralisationsvarme.
Af de vundne Talstorrelser fremgaaer tydeligt, at Äiselsyren ikke har noget be-
stemt Neutralisationspunkt, hvilket ogsaa stemmer overeens med den daglige chemiske Er-
faring. Det synes, som om man i disse Forsøg kun har at gjøre med Massevirkninger, der
ere analoge med dem, som man gjenfinder f. Ex i Svovlsyrens Forhold til Vand, eller med
andre Ord, at Kiselsyrens Forhold til Natron (og andre Baser) henhøre til den store Gruppe
af chemiske Virkninger efter ubestemte Proportioner, som spille en saare vigtig Rolle i
Berthollets Theori.
Varmeudviklingen, som ledsager saadanne Processer, er en hyperbolsk Function,
som naaer et bestemt Maximum for æ — 2, og denne Art Functioner kunne med en vis
Approximation udtrykkes ved en retvinklet Hyperbel, hvis ene Green gaaer igjennem Coordi-
naternes Begyndelsespunkt, og hvis Formel bliver
æC
ig z+n
idet n og C ere constante Storrelser. Jeg har allerede tidligere viist, at Varmeabsorp-
tionen ved Svovisyrens Indvirkning paa svovlsuurt Natron og Varmeudviklingen ved dens
Indvirkning paa Vand paa en tilfredsstillende Maade udtrykkes ved denne Formel; Varme-
udviklingen ved Kiselsyrens Indvirkning paa Natron følger ogsaa en saadan Lov, endskjondt
man her ikke faaer saa stor Approximalion paa Grund af de ved disse Forsøg uund-
gaaelige Feil.
23 391
Ved Hjælp af de mindste Qvadraters Methode finder man for Functionen
y= (Na Ag, «Si Ag)
idet æ betegner Antallet af Kiselsyrens Ægqvivalenter, folgende Constanter for C og ni
ovenstaaende Formel:
C= 134102
n= 4,27
og man finder da folgende Værdier:
z (Na Aq, a Bi Ag)
|
Forsøg | Formel | Forskjel
1a | 1353e | 1406e | + 53
1 2615 | 2545 — 70
3/2 3548 | 3487 — 61
2 | 4316 | 4279 | — 37
Sell 5302 5535 + 203
4 6483. | 6488 + 5
6 7956 7858 — 118
For æ — 3 og æ — 6 er den numeriske Forskjel imellem Forsog og Beregning storst,
altsaa netop for de Værdier, som kun findes i den ene Forsogsrekke og derfor ned-
vendigviis maa være mindre noiagtige end de andre, der ere Middeltal af tvende Forsogs-
rækker; den største Afvigning udgjer dog ikke mere end 4 Procent.
Værdien G = 13460° viser, at Varmeudviklingen maa kunne stige langt ud over
den iagttagne, naar æ eller Kiselsyrens Mængde tiltager; thi 13410° er Varmeudviklingen
for æ — ©. Det er ikke uinteressant at lægge Mærke til, at denne Størrelse, 134106,
nærmer sig meget til de fleste Syrers Neutralisationsvarme.
Kiselsyrens Aviditet er næsten Nul; thi der skeer ved Reaction af 1 Ægqv. Ki-
selsyre paa 1 Æqv. Chlornatrium (Forsøg Nr. 169) en Varmeudvikling af kun 40°, medens
den fuldstendige Decomposition svarer til en Varmeudvikling af omtrent 11000°. Kisel-
syrens Aviditet er derfor ligesom Borsyrens i det Hoieste et Par Promille af Chlorbrinte-
syrens.
Som bekjendt holdes Kiselsyre langt lettere opløst af Vædsker, som indeholde
fri Chlorbrintesyre end af neutrale Vædsker. Neutraliserer man en Opløsning af kisel-
suurt Natron noiagtigt med Chlorbrintesyre, coagulererOplosningen selv ved stærk Fortynding
ofte allerede efter nogle Minuters Forløb; naar Vædsken derimod er suur, kan den ofte
holde sig et heelt Døgn uden at coagulere. Det var derfor nødvendigt at undersøge, om
392 24
der finder nogen thermisk Reaction Sted ved Indvirkning af Kiselsyre paa Chlorbrintesyre;
Resultatet var =
(SiAg, HClAq) = 162°,
eller der finder en svag Varmeudvikling Sted.
Jeg tilføjer endnu de omtalte Forsøg:
| | | |
Nec en | | r s | pro Agv.
| | { | |
| ($iAg, NaCl Aq)
| 1%) 21% 20, 21,265 11e
| 6 | 5 6 2 = |
1500 as ar DE ; bin 11
21.6 | 21,890 22,100 21,975 — 9 |
(SiAq, HC1.Ag)
218| 21 159 21, 40
170 | 8 3650 | 22,058 890 + ne | + 16
| 21,8 | 2,72 | 21,850 21,815 | + 41
Man har a = 6 = 450Gr., p = 9,7 og g = 10°.
Silicumchlorid decomponeres som bekjendt af Vand under stærk Varmeudvikling;
jeg har ved Forsøg fundet
(S¢O2, Ag) = 34630.
Til Bestemmelse af Varmeudviklingen blev en bestemt Vægt, A, af Chlorsilicium decompo-
neret med 900Gr. Vand og Varmeudvikliugen bestemt. Beregningen af Forsøget skeer
efter Formel
85,1
909,7 (fe — ts) 7
idet 85,1 er Chlorsiliciums /Egvivalenttal. Detaillen er folgende:
(SiCl?, Ad)
Gr. o o o o |
17 2,820 | 16,6 | 16,8 16,645 17,907 1148e 34643c
3,685 | 168] 168 | 16580 | 18,228 | 1499 | 34617
|
3. Tinsyren.
Som Udgangspunkt for denne Undersogelse har jeg benyttet destilleret Tinchlorid,
som ved Decomposition med Vand danner en klar Opløsning af Tinsyre i Chlorbrintesyre.
25 393
Naar en saadan Opløsning blandes med 1, 2 og 4 Æqvivalenter Natron, da vil man af den
opstaaede Varmeudvikling kunne slutte sig til Tinsyrens Forhold deels til Chlorbrintesyre
deels til Natron. Af de nedenfor meddeelte Forsøg Nr. 172—174 fremgaaer, at
a | (Sn Cl? Aq, « Na Aq)
|
1 12976¢
2 25936
4 30720
I det forste af disse Forsog, da 1 Æqv. Natron virker paa Tinchloridet, skeer intet
Bundfald af Tinsyre, men Vædsken bliver stærkt opaliserende og afsælter efter et
Dogns Forlob et geleeagtigt Bundfald, ikke uligt Kiselsyre i Udseende; Vædsken reagerer
stærkt suur. I dette Tilfælde er Varmeudviklingen 12976° eller 764° ringere, end den vilde
være, dersom Natronet var bleven mættet med fri Chlorbrintesyre; thi denne Syres Neutra-
lisationsvarme er 137406.
I det andet Forsog er anvendt 2 Æqv. Natron; her fældes Tinsyren fuldstændigt,
og Vædsken bliver neutral. Varmeudviklingen er i dette Tilfælde 25936° eller det dobbelte
af, hvad den var i første Tilfælde; fri Chlorbrintesyre vilde have givet en Varmeudvikling
af 2.13740°, og Forskjellen imellem denne og den iagttagne Størrelse maa derfor udtrykke
Størrelsen af Chlorbrintesyrens Reaction paa Tinsyren, eller
(Sn Aq, 2H Cl Ag) = 1544°
I det tredie Forsøg virke 4 Æqv. Natron, og der dannes en stærkt alkalisk Oplos-
ning, som indeholder Chlornatrium og tinsuurt Natron. Varmeudviklingen er i dette Til-
fælde 30720° eller 4784° større end i det foregaaende Forsøg. Denne Forøgelse maa hid-
røre fra Tinsyrens Reaction paa de 2 Æqv. Natron, som ikke ere blevne mættede af
Chlorbrintesyre, og man har derfor
(Sn Ag, 2NaAg) = 4784.
Af dette Tal fremgaaer, at Tinsyre kun har svag Affinitet til Natron; men den er
dog sterre end Kiselsyrens, for hvilken jeg ovenfor har fundet
($i Ag, 2 Na Ag) = 2706°.
At Tinsyren viser et lignende Forhold til Natron som Kiselsyre, er neppe tvivlsomt,
men det er ikke let thermisk at undersoge det, og jeg har derfor ikke forsogt det.
Af de tvende første Forsøg fremgaaer tydeligt, at en Opløsning af Tinchlorid à
Vand maa betragtes som en Opløsning af Tinsyre à Chlorbrintesyre; thi Vædsken forholder
sig omtrent som fri Chlorbrintesyre mod Natron, kun at Varmeudviklingen paa Grund af
Vidensk. Selsk. Skr. 5 Række, naturvidensk. og mathem, Afd. 8 B. VII. 50
394 26
Affiniteten imellem Tinsyre og Chlorbrintesyre er omtrent 6 Procent lavere end den frie
Chlorbrintesyres Neutralisationsvarme.
Tinsyreoplosningens Feldning af svovlsuurt Natron finder sin naturlige Forklaring
i dette Forhold; thi den frie Chlorbrintesyre virker decomponerende paa det svovlsure Na-
tron, saaledes som jeg har viist det i en tidligere Afhandling, og Tinsyren berøves derved
sit Opløsningsmiddel. Fældningen af Tinsyren med svovlsuurt Natron er derfor ledsaget af
en Varmeabsorption, som deels hidrører fra det svovlsure Natrons Adskillelse af Chlorbrinte-
syren, deels fra Ophævelsen af Affiniteten imellem Tinsyren og Chlorbrintesyren. Af neden-
staaende Forsøg Nr. 175—176 sces, at
(Sn Cl? Ag, Na $ Aq) = — 1976°
(Sn CI? Aq, 2NaSAg) = — 3088.
Den hele Vandmengde udgjorde i det første Forsøg 800 og i det andet 1200 Æqvi-
valenter; i det første Forsøg, da kun eet Æqv. svovisuurt Natron virkede paa Tinsyreop-
løsningen, foregik Bundfældningen kun meget langsomt, i det andet Tilfælde, hvor der vir-
kede 2 Æqv. svovisuurt Natron, skete Bundfældningen derimod meget hurtigt.
Ogsaa Svovlsyre og salpetersuur Ammoniak anvendes som Faldningsmidler for
Tinsyre, men i fortyndede Vædsker virke de ofte først efter et Dogns eller lengere Tids
Forløb, naar Tinsyren ved Henstand er modificeret. I’ den begrændsede Tid, i hvilken de
calorimetriske Forsog maae afsluttes, er der derfor neppe nogen thermisk Virkning at iagt-
tage. De nedenstaaende Forsog (Nr. 177—178 ) have givet
(Sn Cl? Aq, 28 Ag) =+ 8°
(Sn Cl? Aq, 2 Am N Ag) — — 184.
Reactionen er altsaa nesten forsvindende.
Chlorbrintesyre frembringer ingen kjendelig Reaction paa i Vand oplost Tinchlorid;
ogsaa en Oplosning af Chlorkalium frembringer kun en meget svag thermisk Virkning paa
Tinchloridoplosningen; thi nedenstaaende Forsog Nr. 179 har givet
(Sn Cl? Aq, KOlAg) = — 126°.
Dette Forhold har nogen Interesse; thi som bekjendt danner Tinchlorid med Chlorkalium
et bestemt Dobbeltsalt. Jeg undersøgte derfor nærmere Dannelsen af Dobbeltsaltet Sn Ol?
+ KCl. Det var nødvendigt at bestemme Varmetoningen ved folgende Processer:
1) Decompositionen af Tinchlorid med Vand,
2) Opløsning af Chlorkalium i Vand,
3) Opløsning af Dobbeltsaltet i Vand og
4) Indvirkning af de tvende Chlorider paa hinanden.
27 395
At Decompositionen af Tinchlorid med Vand er ledsaget af en stærk Varmeudvik-
ling, viser den umiddelbare lagttagelse, og Forsøgene Nr. 182—183 have givet
(Sn Ol2, Ag) = 14960°.
Derimod opløser saavel Chlorkalium som Dobbeltsaltet Chlorkalium-Tinchlorid sig i Vand
under en Varmeabsorption; Forsøgene Nr. 180—181 give:
(K Ol, Ag) = — 4440°
(Sn Cl, KCl, Ag) = — 1688.
Chlorkalium forener sig ikke directe med Tinchlorid ved almindelig Varmegrad, og
jeg har derfor maattet indskrænke mig til at bestemme Reactionen af disse tvende Stoffer i
vandig Oplosning, for hvilken jeg ovenfor har fundet
(Sn Cl? Ag, KClAg) = — 126°.
Uagtet disse tvefide Oplosninger ved Blanding ikke give nogen kjendelig Varmeud-
vikling, maa Reactionen mellem Tinchlorid og Chlorkalium, naar den foregaaer uden Vandets
Medvirkning, vere ledsaget af en sterk Varmeudvikling, hvilket fremgaaer af folgende
Ligning:
(Sn Cl?,, KCl) + (Sn Cl?. KCl, Ag) = (SnCl?, Ag) + (KCl, Ag) + (Sn Ol? Ag, KCl Aq).
Den venstre Side af Ligningen indeholder Varmetoningen ved Reactionen af Tinchlorid paa
Chlorkalium og den derpaa folgende Oplosning i Vand; den hoire Side af Ligningen inde-
holder Summen af Varmetoningerne ved Opløsning af Tinchlorid i Vand, Opløsning af Chlor-
kalium i Vand og disse tvende Oplosningers gjensidige Indvirkning. I begge Tilfælde ere
Forbindelserne de samme, saavel før som efter Decompositionen, og Varmetoningen maa
derfor vere ligestor. Ved Benyttelse af de ovenstaaende Verdier haves da:
(Sn Cl2, K Cl) — 1688. = 149602 — 4440° — 126°
(Sn CE, KCl) — 12082.
Medens de vandige Oplosninger af Tinchlorid og Chlorkalium blandes under en
svag Varmeabsorption, forene derimod selve Stofferne sig under en stærk Varmeudvikling,
hvilket viser, at der ved Opløsning af Saltet i Vand maa indtræde en Adskillelse af For-
bindelsens ene Bestanddeel, Tinchloridet, hvorved der dannes Tinsyrehydrat og Chlorbrinte-
syre. Erfaringen viser ogsaa, at Opløsningen af Tinchlorid i Chlorkalium ligesaa let de-
componeres som Opløsningen af Tinchlorid i Vand og ligesom denne reagerer som
fri Syre. Affiniteten imellem Tinchlorid og Chlorkalium viser sig derved, at Chlorkalium
forener sig ved heiere Varmegrad med dampformigt Tinchlorid.
50%
396 28
Detaillen af de ovenomtalte Forsøg er folgende:
Nr. | a | GE a ty
| Le r 8 pro Agv.
Sn CI? Aq, « Na Aq)
o o o | °
1721001 16,7 | 16,155 | 17,625 13,670 1622¢ 1g 12976¢
16,7 | 16,215 16,650 18,205 1621 ‘he 25936
16,7 | 16,270 | 16,302 17,330 | 960 1/32 30720
(Sn Cl? Aq, a Na S Ag) |
16,7| 17,010 | 17,125 16,800 - — 247 1
> —
as
» oO
= bo
175 | 1 16,8| 17,140 | 17,052 16,813 | — 247 | le | — 1976
176 ! 2 16,7| 17,215 | 16,540 16,65 — 193 The | — 3088
| (Sn Cl? Ag, a $ Ag) | |
177 | 2 16,7 | 17,323 | 16,945 | 17,118 | 1 Ye 8
| (Sn CI? Aq, «AmN Ag) |
178| 2 | 14,8] 14512 | 14,920 | 1468 |— 23 TER RE
=
(Sn Cl Ag, «KCAg |
179 | 1 5 16,790 | 17,600 17,16 |— 21 15 | — 126
I alle disse Forsøg er a = 6 = 450Gr., p = 9,7Gr. og g — 10°. Tinnets Æqvivalent
er 59,0, altsaa Sn Ol? = 129,92 Gr.
De folgende Forsog angive Vandets Reaction paa Chlorkalium, Tinchlorid og Tin-
chlorid-Chlorkalium; Mængden af anvendt Siof er angivet ved A, dets Varmegrad ved 4
og Vandmængden er 900Gr.
i
Nr. A | TA Es dt ile | r E pro Æqv.
| | | |
(KCl, Ag)*) | Ag = 400 À
| Le] o o o
_ HAT 17,1 17,160 15,940 | — 1110e
1508) EME 17al 171 | 1710 | 15,940 | 1110 te mu
| | |
| (SnCl?. KCl, A) | Ag = 800 H
15,2 16,0 15,855 15,625 |— 209 |
181 | 25, | 15,21 160 | 15,73 | 155% |— 213 i "a | — 1688
| |
(Sn C1?, Ag) | |
182 | 4648 | 160) 16,2 15,385 | 21,273 5355 | 14977
183 | 47,87 | 16,0! 16,3 | 15,520 | 21,560 5502 | 14942
*) Af Favre & Silbermann er denne Størrelse bestemt til 3872, altsaa 12—13 Procent for lavt
(Ann. de chimie et de phys. III. V. 37. p. 414).
29 397
I de tvende sidste Forsøg skeer Beregningen af ¢, paa sædvanlig Maade af folgende
Iagttagelser:
| |
Nr. | ty ty ts | % Ge Le
183 | 21255 | 21,290 | 21,210 | 21,100 | 21465 | 21,145
184 | 21,555 21,535 21,515 21,495 | 21,475 21,460
Beregningen af Forsøgene skeer efter Formel
r == 909,7 (.— ts).
Betegner C Ædqvivalentets Størrelse, da er s = og Resultatet bliver da for
TO: >
Aögvivalentet lig —
4. Titansyren.
Titansyren egner sig kun daarligt til calorimetriske Undersøgelser, fordi den ikke
opløses af fortyndet Natronlud. Jeg har derfor indskrænket mig til at undersøge Titan-
chloridets Decomposition med Vand og denne Opløsnings Forhold til Natron.
Reactionen af Titanchlorid paa Vand er overmaade voldsom, og Forsøgene fordre
særegne Forsigtighedsforanstaltninger, naar Resultaterne skulle være nøiagtige. Paa Grund
af den næsten explosionsagtige Virkning kan man kun arbeide med smaa Mængder. Efter
nedenstaaende Forsøg Nr. 184 er Varmeudviklingen
(Zi Cl?, Ag) = 28933"
altsaa næsten dobbelt saa stor som ved Tinchloridets Decomposition. Opløsningen bliver
ikke ganske klar, fordi der udskiller sig lidt Titansyre.
Til den saaledes erholdte Opløsning af Titansyre i Chlorbrintesyre sattes saa meget
Natron, som var fornødent til Neutralisation af Chlorbrintesyren, altsaa 2 Æqvivalenter, og
der opstod da en Varmeudvikling, som efter Forsøget Nr. 185 beløb sig til
(Ti CI? Aq, 2NaAg) = 23832,
Herved dannedes der Chlornatrium, medens Titansyre udskiltes. Til Dannelsen af 2 Ædqvi-
valenter Chlornatrium svarer nu en Varmeudvikling af 27480°, og altsaa maatte de mang-
lende 3648° svare til Indvirkningen af Titansyren paa Chlorbrintesyren,
(TiO? Aq, 2H Cl Aq) = 3648".
Anvender man istedetfor 2 Ædqvivalenter Natron den dobbelte Mengde, er Varmeudviklingen
vel noget større end i det ovenfor angivne Tilfælde; men Titansyren opløses ikke fuld-
stendigt, selv efter længere Tids Forløb, og Titansyrens Neutralisationsvarme kan derfor
ikke bestemmes paa denne Maade.
398 30
Forsogenes Detail er folgende:
Nr. A JR | la | (43 te | r | s | pro Æqv.
| |
(Ti cl?, Ag) |
Gr. o ° ° °
184 | 4,795 15,7 | 15, | 15,430 17,020 1446¢ 28950c
6,020 15% | 15,5 15,465 17,460 | 1814 28916
(TiCl? Ag, 2Na Ag)
17,7 | 16,580 | 18,040 19,185 | 1486 à
185 | 177 | 17,7 | 17,050 | 17,820 | 19,200 | 1491 fine | 23832
I Forsøgene Nr. 184 er A Vægten af anvendt Titanchlorid, Vandmængden var 900 Gr.
Beregningen skeer efter Formlen
r = 909,7 (te-— ts).
I Forsegene) Nr. 185, er a 4500 GT SNO = 6006Gr., p — SON Gro sg — 102;
Beregningen skeer efter den sædvanlige Formel. Titanets Æqvivalent er 7% — 25.
5. Platinsyre.
Af den store Analogi, som finder Sted mellem Platinchlorid og Tinchlorid, navnlig
i deres forskjellige Dobbeltsalte, kunde man vente at finde en lignende Analogi mellem de
tilsvarende Ilter; men her viste sig mod Forventning stærkt afvigende Phænomener.
Som bekjendt existerer der ikke noget neutralt Platinchlorid; den krystallinske For-
bindelse er enten PtOl?-+- NO? CI eller Pr C/? + HCl, eftersom Salpetersyren eller Chlor-
brintesyren er tilstede i Overskud ved Opløsningens Inddampning. Prøver man paa at de-
componere en af disse Forbindelser ved Ophedning, reduceres samtidig Platinchloridet til
Chlorure; allerede ved dette Forhold afviger Platin fra Tin.
Til Forsøgene anvendtes en Platinopløsning, der var fremstillet ved Opløsning af
Platin i Salpetersyre og gjentagne Inddampninger med concentreret Chlorbrintesyre. Det
krystallinske Salt opløstes i Vand og underkastedes en Analyse. Det indeholdt Platin og
Chlor i Forhold som 1 : 2,985 Æqvivalenter og en meget ringe Mængde Platinchlorure, Der-
efter tilsattes Chlorbrintesyre og Vand, indtil Opløsningen nøiagtig havde Sammensætningen
FtCl?. HCi+ 600HO, og heraf anvendtes til hvert Forsøg ‘he Ægvivalent; Platinets Æqvi-
valent antages at være 98,7, og der anvendtes altsaa i hvert Forsøg 8,225Gr. Platin.
Opløsningen af det chlorbrintesure Platinchlorid blev nu i Calorimetret blandet med
Natronopløsning, saaledes at der i 3 Forsøg anvendtes henholdsviis 1, 2 og 3 Æqvivalenter
Natron til 1 /Bgvivalent af Platinsaltet. Forsøgene Nr. 186—188 gave følgende ganske
uventede Resultater:
31 399
a | (PC. HCl Ag, a Na Aq)
| 13608e
Be 13620
3 | 13668
eller med Ord: Varmeudviklingen ved Indvirkning af Natron paa chlorbrintesuurt. Platin-
chlorid er den samme, hvad enten der anvendes 1, 2 eller 3 Æqvivalenter Natron.
Den Varmeudvikling, som svarer til Chlorbrintesyrens Neutralisation med Natron, er
13740” og afviger altsaa kun 1 Procent fra ovenstaaende Tal. Chlorbrintesyren + Platin-
saltet forholder sig altsaa ganske som fri Syre. Platinsaltets sure Reaction ophæves fuld-
stændig ved Tilsætningen af det første Æqvivalent Natron, og den derved dannede For-
bindelse Pi C/? + NaCl reagerer neutralt. Ogsaa heri afviger Platin fra Tin, hvis analoge
Salt reagerer stærkt suurt.
Ved Tilsætningen af det andet og tredie Ægvivalent finder ingen yderligere De-
composition Sted. Dette sees ganske tydeligt deraf, at Varmeudviklingen ikke stiger yder-
ligere; hvad der tilsættes af Natron udover 1 Ægvivalent, er uden Virkning paa Platin-
chloridet.
Hermed stemmer det ogsaa, at Platinopløsningen bliver alkalisk, saasnart der til-
sættes mere end 1 Aögvivalent Natron, thi kun det første Æqvivalent bindes af Chlorbrinte-
syren, medens Resten findes i Opløsningen i fri Tilstand sammen med Platinchloridet.
Ogsaa heri er Platinchloridet bestemt forskjelligt fra Tinchlorid, hvis Opløsning reagerer
suurt, indtil det sidste Spor af Chlor er omdannet til Chlornatrium.
Platinchloridet decomponeres altsaa ikke ivandig Oplosning af Natron-
hydrat, i ethvert Tilfelde ikke i fortyndede Oplosninger og ved almindelig Varmegrad,
og heraf forklares, at Platinsyren kun vanskelig lader sig fremstille paa den vaade Vei.
Den Haardnakkethed, hvormed Platinchloridet modstaaer Indvirkningen af Natronhydrat,
minder om den, hvormed Kulstofchloridet modstaaer Natronhydratet, selv i en alkoholisk
. Opløsning, og ligesom Chloret i Kulstofchlorid ikke lader sig eftervise ved de sædvanlige
Reagentier, (f. Ex. Sølvsalte), saaledes er det Samme Tilfældet med Chloret i Platin-
chlorid. Vi skulle nedenfor see, at der ogsaa i Forholdet til Fluorbrintesyre findes en
væsenlig Forskjel mellem Platin paa den ene Side og Tin, Silicium og Titan paa den anden,
idet Platinet ogsaa her nærmer sig til Kulstoffet.
400 32
Detaillen af de ovennævnte Forsøg er folgende:
Nr.| « | Ik | te | ty | te r s | pro Aqv.
|
|
|
| | 2 |
| | (PtOl?. HCl Ag, « Na Ag) |
186| 1 | 186] 18100 | 18;350 | 19,462 1134e | 1, | 13608e
187 2 18,6 | 18,228 18,415 19,560 11355 | 45 13620
188 3 |186| 18,200 | 18 | 19,620 1139 | 1h11 | 13668
a = b = 450, p = 9,7 og g = 10°. Platinets Æqvivalent er antaget til 98,7Gr.
6. Fluorforbindelserne af Bor, Silicium, Titan, Tin og Platin.
Medens Chlorbrintesyren ikke har nogen fremtrædende Indvirkning paa disse
Stoffers Syrer, er derimod Fluorbrintesyrens Indvirkning meget stærk og ledsaget af en be-
tydelig Varmeudvikling, som i Henseende til Størrelse minder om Varmetoningen ved Na-
tronets Neutralisation med Syrer.
Naar I Ægqvivalent Borsyre i vandig Opløsning blandes med henholdsviis 3, 4 og
6 Ægqvivalenter Fluorbrintesyre, er Varmeudviklingen ifølge nedenstaaende Forsøg Nr. 189
—191 følgende:
a | (B Aq, @aHFI Ag)
12816
14700
| 14568
arn
Maximum indtræder altsaa, naar Vedsken faaer Sammensætningen BFl?. HFl, altsaa naar
den hele Mengde Borsyre er omdannet til Fluorborbrintesyre af den sædvanlige Sammen-
setning. Et Overskud af Fluorbrintesyre frembringer ingen yderligere Varmeudvikling.
For Indvirkningen af Fluorbrintesyre paa de andre Syrer har jeg fundet folgende
Storrelser (Forsogene 192—196)
R | (RAg, 3HFlAg)
Si 16364¢
Sn 10490
Ti 15450
33 401
Tallene kunne for Borsyre og Kiselsyre ansees som paalidelige, for de andre Syrer
derimod kun som approximative; thi medens de forste ere bestemte ved Indvirkning af
Fluorbrintesyre paa de frie Syrer, har jeg bestemt de to sidste Tal ved Indvirkningen af
Fluorbrintesyre paa chlorbrintesure Oplasninger af de paagjældende Syrer.
Forudsætte vi, at Tilstedeværelsen af Chlorbrintesyren ikke er nogen Hindring for
Dannelsen af Fluortinbrintesyren, hvilket er sandsynligt, da Forsøget har viist, at Chlor-
brintesyren er uden Virkning paa Fluskiselsyren, kan Fluorbrintesyrens Indvirkning paa
Tinsyren udtrykkes ved Summen af Fluorbrintesyrens Indvirkning paa Tinchlorid og Chlor-
brintesyrens Indvirkning paa Tinsyre. Nu har man
Nr. 195 (Sn Cl? Ag, 3HFlAg) = 8934°
Pag. 25 (SnAg, 2HCIAg) = 1556°
(Sn Ag, 3HFIAg = 10490°
Dette Tal har jeg controlleret ved at lade Fluorbrintesyren indvirke directe paa Tinsyre og der-
ved fundet 9664°; men dette Resultat kan kun betragtes som et Minimum; thi den eengang
udskilte Tinsyre gaaer let over i en anden Modification. Varmeudviklingen viser sig nemlig
endnu ringere, naar Flussyrens Indvirkning først foregaaer nogen Tid efter Tinsyrens Fæld-
ning, idet denne da er endnu stærkere modificeret.
For Titan fandtes paa lignende Maade:
Nr. 196 (7iCl? Ag, 3HFlAg) = 11802°
Pag. 29 (770? Ag, 2HClAg) = 3648°
(770? Ag, 3HFlAg) = 15450°
Platinchlorid viser derimod et ganske afvigende Forhold, idet det slet ikke paavirkes à vandig
Opløsning af Fluorbrintesyre; Platinet afviger altsaa ogsaa heri fra Bor, Silicium, Titan og
Tin og nærmer sig til Kulstoffet.
Af de herhen hørende Syrer har jeg nærmere undersøgt Fluskiselsyren. 1 dette
Øjemed blev en vandig Opløsning af Syren blandet med Natron i forskjellige Æqvivalent-
forhold; der anvendtes mod 1 Ægvivalent Natron henholdsviis 2, 1, %2, Y3 og 1 Æqviva-
lent Fluskiselsyre. Resultaterne ere
a (Na Aq, a Si Fi? H Ag)
2 | 13256c
1 13512
2/5 11688
1/3 | 10240
Ye | 5968
|
Vidensk Selsk. Skr., 5 Række, naturvidensk. og mathem. Afd, 8 Bd. VII. 51
402 34
Oplosningerne anvendtes saa fortyndede, at Blandingen indeholdt 800 Æqvivalenter Vand
for hvert Æqvivalent Natron; men alligevel dannede sig i de tre første Tilfælde et Bundfald
af fluskiselsuurt Natron; dog er det udskilte Salts latente Varme uden Indfiydelse paa de
anførte Resultater, idet Udkrystallisationen først begynder et Par Minuter efterat Blandingen
er tilendebragt, saaat Vædskens Varmegrad efter stedfunden Indvirkning kan aflæses, inden
der udskilles noget Salt. Efterat Temperaturen i omtrent 1*/¢ Minuter har holdt sig con-
stant, begynder den at stige, idet der frigjores Varme ved Udskilningen af Saltet.
De oven angivne Tal svare nu ganske til Fluskiselsyrens eiendommelige Forhold
ligeoverfor Natron. Som bekjendt neutraliserer Fluskiselsyren et /Eqvivalent Natron, og
Neutralisationsvarmen, der er
(Na Ag, Si Fl? HAg) = 13312,
falder saaledes meget nær ved Neutralisationsvarmen for de andre Brintesyrer (for Chlor-
brintesyre 137409).
Et Overskud af Syren frembringer ingen Forøgelse af Varmeudviklingen, tvertimod
viser der sig en ringe Absorption, ganske analog med den, som jeg har iagttaget ved de
fleste andre Syrer. Man finder nemlig
(Na Ag, 2SiFl2 H Ag) = 132566.
Er derimod Syrens Mængde ringere end 1 Aqvivalent, bliver Virkningen meget compliceret.
Først danner sig et til Syrens Mængde svarende Qvantum fluskiselsuurt Natron; derefter
begynder Overskudel af Natron at indvirke paa dette Salt, der dannes Fluornatrium og
enten Kiselsyre eller kiselsuurt Natron, alt efter Natronets Mængde. Følger man Processen
i Calorimetret, seer man,—at-Thermometret først angiver den Varmegrad, som svarer til
Neutralisationsvarmen ; nogle Qieblikke efter begynder Temperaturen igjen at stige, indtil
den naaer et ny Maximum ved den Varmeudvikling, som hidrører fra Saltets Decomposi-
tion med Overskudet af Natron.
Denne dobbelte Indvirkning kan ogsaa let directe iagttages. Sætter man lidt Lak-
mos til Fluskiselsyren, farves Vædsken snart blaa ved Tilsætning af Natron; men efter nogle
Øieblikkes Henstand bliver den atter red, man kan da paany farve den blaa med Natron,
men den rode Farve vender stedse tilbage, indtil der er tilsat saameget Natron, at.alt Salt
er decomponeret.
Vædskens Sammensætning er i de tre sidste Forsøg folgende: -
for « = %Y3 YaNaSiFl3 + 12 Na Fl + 151 O?
— a —= kB Na Fl + 1 Si 0?
— a = Ye bNaFl + 16 Naë Si.
I det første Tilfælde er ‘ Ædgvivalent Fluskiselsyre decomponeret, Resten tilstede som
Natronsalt. I andet Tilfælde er hele Syremængden decomponeret, og i sidste Tilfælde er
ii
:
PP
35 403
ligeledes al Syre ('/6 Ægqv.) decomponeret, men desuden er der dannet kiselsuurt Natron.
Sætter man efter Forsøg
Nr. 198 (Na Ag, SiIFl® H Ag) = 1331% == a :
— 134 . (NaAg, HFIAg) = 16272 =.d
— 192 (StAg, 3HFlAqg) = 16364 — c
(Na Aq, SO? Ag) — 2913 = d
hvor den sidste Verdi er beregnet af den ovenfor angivne Formel, da finder man
9g a 6 € a (2 1 c ! c
on a OS ENTIER" 2. 60877
ee D — 10717 2.1040 2... + 477
d b Cc
= — 1, = oa nl € es Cy. e 5 Cea ete ae
a le er: 5895 5968 73
Afvigelserne beløbe sig til I—4 Procent, hvilket rigtignok er temmelig betydeligt; men det
er meget sandsynligt, deels at Fluskiselsyrens Decomposition ikke tilendebringes fuldstændigt
i den korte Tid, Vædsken forbliver i Calorimetret, og deels, at der kunne finde smaa Side-
virkninger Sted. Men Processens hele Forløb træder meget tydeligt frem af disse Tal.
Jeg skal her meddele Detaillen af de herhen hørende Forsøg:
pro Ægv.
(B Aq, « HFlAg)
189 , 3 | 176| 17,022 | 16,550 | 17,582 534e | 1/24 | 12816c
| | 18,0 18,420 18,322 19,020 613
190 | 2 | 18,0 | 18,380 18130 | 18,878 612 fg ‘les 14700
|
191 6 | 17,6! 17,945 16,700 17,770 607 1/24 14568
| (S4g, 3 H FI Ag) |
17,6 | 17,545 | 16,807 18,533 1556
1923 | 176! 17,378 | 1620 | 185 | 1359 Fins | 16200
| | 19,2! 19,220 | 18,500 20,735 1823 f
195 | 3 19,2 19,325 18,370 20,690 1830 j ls 16458
I disse Forsøg indeholdt Beholderen B Fluorbrintesyren. a — 300Gr., 6 = 600Gr. p =
9,7Gr. og g = 10°. Forsøgene med Kiselsyre ere anstillede til forskjellige Tider og med
forskjellige Oplosninger.
Sie
AOA
36
wer
IND ee) | T | ta | ty Le | r 8 | m qv.
i |
| | |
| (Sn Cl? Ag, «HFlAg) | |
194 | 2 180 | 19.010 | 18,690 | 19870 | 9250 | ik 7400¢
2 18,0 | 17,300 17185 | 18,060 755
195 | 3 {| 185 | 17,9 | 17,212, | 180: | 734 j'me | 8954
. |
(Ti Cl? Ag, «eH Fl Aq)
196 | 3 À | 162! 16,828 | 15,92 | 17,290 846 | hs | 11844
(Na Aq, aSi Fl? HAq) |
14,810 17,185 1657 "Mg 13256
AOS te 15155612 15,550 | 17,400 | 1664 1/8 13312
199 | 23 | 15,0 | 15,635 15,573 |- 17,300 1461 1/s 11688
200 | a | 15,9) 15,610 | 15,985 17,210 | 1280 UP 10240
901 | | 15,8, 15,637 | 16,070 | 16,665 | 746 | Js 5968
| | |
| 18,5 | 18248 | 1855 19,105 rasta | Also
| |
| |
| |
|
197 | 9% 21015,57 72153950
|
|
|
|
|
|
I alle disse Forsøg er a = 6 = 450Gr. p = 9,7Gr. og g = 10°.
Hovedresultaterne af den fjere Række Undersøgelser har været følgende:
1)
2
3
4)
5)
Kiselsyren har ikke noget bestemt Metningspunkt; Varmeudviklingen, som led-
sager Syrens Neutralisation med Natron, stiger med Syrens Mængde; medens
den for 1 Ægqvivalent Syre med 1 Ædqvivalent Natron kun udgjor 2615°, er
den 7956, naar 6 /Eqvivalenter Syre virke paa 1 Aiqvivalent Natron, og den
synes med stigende Syremængde at nærme sig et Maximum af 13410°. Varmeud-
viklingen lader sig approximativt udtrykke ved Formlen
x
idet æ angiver det Antal Syreeqvivalenter, som virke paa 1 Æqvivalent Natron.
Ved Indvirkning af Natron paa Kiselsyre i vandig Oplosning synes denne under
visse Forhold at undergaae 2somere Forandringer.
Kiselsyrehydratets latente Varme synes at vere meget ringe.
Titansyre og Tinsyre slutte sig ved deres thermiske Forhold paa det Noieste til
Kiselsyren.
Borsyren danner Overgangen mellem de egenlige Syrer (saasom Svovisyre, Sal-
petersyre, Chlorbrintesyre) og Kiselsyren; thi Varmeudviklingen ved Borsyrens
37
6
7
8
9
10
405
Neutralisation stiger proportionalt med Syrens Mængde, indtil denne udgjør 1
Æqvivalent (30°) mod et Æqvivalent Natron, men forandrer dernæst sin Cha-
racteer. I denne Henseende ligner Borsyren fuldkomment de nævnte Syrer;
men imedens jeg ved disse har efterviist en Formindskelse i Neutralisations-
varmen, naar Syrens Mengde overstiger Æqvivalentet, iagttager man for Bor-
syrens Vedkommende en stærk Forøgelse i Varmeudviklingen; medens Borsyrens
Neutralisationsvarme udgjør 10005°, er Varmeudviklingen 135736, naar 6 Æqv.
Borsyre virke paa 1 Æqv. Natron.
De nævnte fire Syrer besidde alle en meget ringe Avdditet; de ere altsaa meget
svage Syrer.
De til Kiselsyre, Titansyre og Tinsyre svarende Ch/orforbindelser decomponeres
alle af Vand under stærk Varmeudvikling; jeg har fundet
(S7C!?, Aq) = 346308
(ZiCl?, Aq) = 28933
(Sn Ol?, Ag) = 14960.
Affiniteten imellem Chlorbrintesyre og de dannede Syrer er meget ringe, og de
med Chlorforbindelserne dannede Oplosninger forholdt sig ved Neutralisation
med Natron næsten som fri Chlorbrintesyre.
Tinsyrens Feldning af en chlorbrintesuur Opløsning ved Tilsetning af svovl-
suurt Natron beroer paa en Decomposition af delte Salt af den tilstedeværende
Chlorbrintesyre, og Fældningen er ledsaget af en stærk Varmeabsorption.
Tinchlorid og Chlorkalium forbinde sig paa den tørre Vei under en stærk Varme-
udvikling; jeg har fundet
(Sn Cl?, KCl) = 12082°;
det dannede Dobbeltsalt opløses i Vand under en Varmeabsorption, for hvilken
jeg har fundet
(Sn Cl?. KCl, Ag) = — 1688°;
ved Oplosning i Vand decomponeres Saltet, og Oplosningen forholder sig som
en Blanding af Chlorkalium, Tinsyre og Chlorbrintesyre.
Det krystalliserede Platinchlorid, PtCl?. HCl, opløses udecomponeret af Vand. Af
Natron neutraliseres Chlorbrintesyren under en ligesaa stor Varmeudvikling, som
om den havde veret i fri Tilstand; men Platinchloridet selv bliver ikke decom-
poneret af Natron à fortyndede Oplosninger, selv naar dette er tilstede i stort
Overskud. Varmeudviklingen ophorer, og den alkaliske Reaction indtreder, saa-
snart Natronmengden har naaet et Æqvivalent mod et Ædqvivalent Platinchlorid,
406
38
Pi Cl? + HCl, medens dette, saasnart det decomponeredes af Natron, maatte
kunne mætte 3 ARgvivalenter Natron.
11) Fluorbrintesyrens Reaction paa Bor-, Kisel-, Titan- og Tinsyre foregaaer under
stærk Varmeudvikling; jeg har fundet
(BAg, 4H Fl Ag)
(Si Ag, 3 HF Aq)
(Ti Ag, 3 H Fl Ag)
(Sn Ag, 3H Fl Ag)
Reactionen gaaer for sig, selv om der
er
14700¢
16364
15450
10490.
fri Chlorbrintesyre tilstede. Derimod
virker Fluorbrintesyren aldeles ikke paa Platinchlorid.
12) Fluskiselsyren, der kan betragtes som Typus paa de Syrer, som dannes ved
Fluorbrintens Indvirkning paa de nævnte Syrer, besidder et fast Neutralisations-
punkt, svarende til Æqvivalentet S¢#7? + H F1, og Neutralisationsvarmen udgjer
13312°; denne er altsaa meget ner ved Chlorbrintesyrens Neutralisationsvarme
13740°, men langt fra Fluorbrintens 16172°. Et Overskud af Syre udover |
Ægqvivalent mod 1 Æqvivalent Natron frembringer ligesom ved de fleste Syrer
en Formindskelse af Neutralisationsvarmen.
Naar derimod Natronets Mengde er
større end 1 Æqvivalent, indtræder en Decomposition af Syren; ved Hjælp af
Varmeudviklingen, som ledsager denne Reaction, kan man noie folge Syrens
fremadskridende Adskillelse.
Ten denzor lide
Side.
ardt Er TO et EO OM tees ear che ane eh et etek aes TEED ye 3:
BIO DT TEN ee Ss VE et ae ee Ran amar nes NE eee 4.
MODELO OWEN ee Re Se Beeren mel eue eee ker ane seek ae ee aie Re Gå
OCDE INTER RE RE Ne Eee ae ee SEE SERRE ITR ee Ue
Gan orne ERE SOUR oa T, Brno Bes lovee ee taco OT One D D Oko oman 0 oa ach 9.
SELEN o.oo by ol bo MS Ole 0 Ooo wol Oth VE 0 Be oe hour oug blob ENES DEDE dad 11.
SENS 16! Oca ae do ee Le ON ad Osc OR EO SEE OR ea D GER 12:
SVOVISV RMU RER ee ee a ee Se Lee ee Me PAR. erde rt 13.
SOLENS SER ES ENERET RE WEB BRD Brite RE NES OIL ME ri 15.
SOIN EE YG ET He lé ue de LA te AE en sect te nn ee ee NEUER ONE 15.
FR Rec Ste Polaris die lo MORE aml dan er 0 UD LÉ OR ET a ee 17.
KITS El VE TT ec Re et ee Ie CR OL oe I eee el 5 18.
WERD oo! pas Sed er macho es EEN CONS € PAPIERS ME ÉCART ages 24,
TEV SENG) Set ace NEE Caen OURO, RE. rien Mbit gy, RE NE de Pt UE 29.
PRS SES ee ee re Dre Dale was) No oa ke ae N N 30.
Elnortordindelserzas Bor Witans Anliegen er sa ee ee. EN SEE TR 32.
Blur Silin SEAN RR ee RR 33.
41 409
Conclusions
du mémoire intitulé:
Recherches thermo-chimiques sur les rapports d'affinité entre
les acides et les bases dans une solution aqueuse
II, Ill et IV Parties
par M. Julius Thomsen.
Le mémoire qui précède est consacré à des recherches relatives aux rapports de neu-
tralisation dans les trois groupes suivants d'acides:
a) acides chlorhydrique, brombydrique, iodhydrique, fluorhydrique et cyanhydrique;
b) acides du soufre et du sélénium;
c) acides du bore, du silicium, du litane, de l’élain et du platine;
Ces recherches ont donné les résultats qui suivent:
II Partie: acides chlorhydrique, bromhydrique, iodhydrique, fluorhydrique et cyan-
hydrique.
1) Ils ont tous un point de neutralisation fixe qui apparaît lorsque 1 équivalent
d'acide agit sur 1 équiv. de soude.
2) Le dégagement de chaleur produit par la neutralisation est proportionnel à
la quantité d'acide employée, jusqu'à ce que celle-ci atteigne un équiv. par équiv. de soude.
3) Les acides chlorhydrique, bromhydrique et iodhydrique forment un groupe bien
tranché, dont les éléments présentent la plus grande ressemblance aussi au point de vue
thermique, car ces 3 acides ont, à très peu de chose près, la même chaleur de neutrali-
sation, savoir: .
(NaO Ag, H Cl Ag) = 13740 calories
(NaO Ag, H Br Ag)= 13148 —
(NaO Ag, HIAg = 136716 —
leur avidité est très grande — elle égale respectivement 1,00, 0,89 et 0,79 — et enfin l’ac-
tion des acides libres sur le sel de soude correspondant ne determine qu'une absorption
de chaleur insignifiante, 1—4 pour mille de la chaleur de neutralisation.
Vidensk. Selsk, Skr., 5 Række, naturvidenskabelig og mathemathisk Afd. 8B. VI. 52
410 42
i) L'acide fluorhydrique se sépare du groupe qui précède par sa chaleur de neu-
tralisation, 16270°, qui surpasse presque de 20 p. C. celle des 3 acides ci-dessus; son
avidité est en outre très faible, 0,05 seulement, et enfin’ son action sur le fluorure de
sodium est accompagnée d’une absorption de chaleur très sensible, savoir 18 pour mille
de la chaleur de neutralisation.
5) D’acide cyanhydrique diffère des 4 acides précédents par sa très faible chaleur
de neutralisation 2766°, qui est le Ys de celle de l'acide chlorhydrique, par son avidité
presque nulle, et par le faible dégagement de chaleur auquel donne lieu son action sur le
cyanure de sodium.
La grande différence qui, sous le rapport thermique, existe entre ces deux acides
et les 3 premiers, jointe à leurs autres caractères chimiques, prouve qu'ils ne peuvent
être rangés dans la même classe que les acides chlorhydrique, bromhydrique et iod-
hydrique.
III Partie: acides du soufre et du sélénium.
1) Le dégagement de chaleur dû à la neutralisation de la soude par les acides
sulfurique, sélénique, sulfureux, sélénieux et hyposulfurique, croit proportionnellement à la
quantité d'acide, jusqu'à ce que celle-ci soit d'un équivalent par équivalent de soude, et il
acquiert alors les valeurs suivantes:
Atıdessulfuniquese ne 15689 cal.
Acider sélénique yn. EU CU 15196 —
INCH) RVING 5 Ao Goce 14484 —
Acide sélénieum = ars. 13512 —
Acide hyposulfurique ...... 13536 —
2) Lorsqu’au sel de soude d'un de ces acides, on ajoute un équivalent de l'acide
correspondant, il se produit, pour les acides sulfurique et sélénique, une absorption de cha-
leur qui s'élève respectivement à 935 et 432°, tandis qu'on observe pour les acides sul-
fureux et sélénieux un dégagement de chaleur représenté respectivement par 1386 et
1260. C'est pourquoi deux équivalents d'acide sulfurique et d'acide sélénique donnent
avec 1 équivalent de soude un dégagement de chaleur plus faible, et deux équivalents
d'acide sulfureux et d'acide sélénieux, un dégagement de chaleur plus grand que 1 équi-
valent de ces acides. Pour 2 équivalents d'acide, la chaleur dégagée est de
|
Q (Na 0 Aq, 2 Q Ag)
Acide sulfurique . . . 14754°
Acide selénique . . . 14767
Acide sulfureux . . . 15870
Acide sélénieux . . . 14772
3) L'avidité des acides sulfurique et sélénique est a peu pres la même; celle de
l'acide sulfurique dans le sel de soude est de 0,49.
ee
43 411
IV Partie: acides du bore, du silicium, du titane, de l'étain et du platine.
1) L'acide silicique n'a pas de point de saturation déterminé; le dégagement de
chaleur qui accompagne la neutralisation de l'acide avec la soude croît avec la quantité
d'acide; tandis qu’il n'est que de 2615° pour 1 équivalent d'acide et 1 de soude, il s'élève
à 7956°, lorsqu'on fait agir 6 équivalents d'acide sur 1 équivalent de soude, et l'acide
continuant à augmenter, il semble s'approcher d'un maximum de 13440°. La chaleur dé-
gagée peut s'exprimer approximativement par la formule
a
x + 4,27
où æ indique le nombre d'équivalents d’acide qui agissent sur 1 équivalent de soude.
Y= 13410 °
2) Sous l’action de la soude dans une solution aqueuse, l’acide silicique semble,
dans certaines conditions, subir des changements isomères.
3) La chaleur latente de l'acide silicique hydraté paraît être très faible.
4) Les acides titanique et stannique, en ce qui concerne leurs propriétés ther-
miques, se comportent absolument comme l'acide silicique.
5) L'acide borique forme la transition entre les acides proprement dits (comme les
acides sulfurique, azotique, chlorhydrique) et l'acide silicique; car le dégagement de cha-
leur då à la neutralisation de l'acide borique croit proporlionnellement à la quantité d'acide
jusqu'à ce que celle-ci atteigne 1 équivalent (B OZ) par équivalent de soude, mais suit
ensuite une autre loi. Sous ce rapport, l'acide borique ressemble complètement aux acides
nommés plus haut, mais tandis que chez ces derniers j'ai constaté une diminution de la
chaleur de neutralisation lorsque la quantité d'acide dépasse un équivalent, on observe pour
l'acide borique une forte augmentation dans la chaleur dégagée; ainsi la chaleur de neu-
tralisation de l'acide borique étant de 10005°, le dégagement de chaleur, lorsque 6 équi-
valents de cet acide agissent sur I équivalent de soude, est de 13573°.
6) Les quatre acides ci-dessus ont une avidité très petite, et sont par conséquent
des acides très faibles.
7) Les chlorures correspondant aux acides silicique, tilanique et stannique sont
tous décomposés par l'eau avec un grand dégagement de chaleur; j'ai trouvé:
(Sz Cl?, Aq) = 34630 cal.
(Ti CE, Ag) 28933 —
(Sn Cl?, Ag) = 14960 —
L'affinité entre l'acide chlorhydrique et les acides provenant de cette réaction est très
faible, et les solutions des chlorures, dans la neutralisation avec la soude, se comportent
presque comme l'acide chlorhydrique libre.
|
8) La précipitation de l'acide stannique par le sulfate de soude, au sein d'une
solution chlorhydrique, est due à une décomposition de ce sel par l'acide chlorhydrique, et
elle est accompagnée d'une grande absorption de chaleur.
9) Le bichlorure d’étain et le chlorure de potassium se combinent par la voie sèche
avec un dégagement de chaleur considérable; en effet:
(SRH PRO) —E12082:
412 NA
le sel double formé se dissout dans l’eau avec une absorption de chaleur pour laquelle
jai trouvé:
(Sn Cl?, K Cl, Ag) = — 1688°;
en se dissolvant dans l’eau, le sel se décompose, et la solution se comporte comme
un mélange de chlorure de potassium, d’acide stannique et d’acide chlorhydrique.
10) Le bichlorure de platine cristallisé Pt Cl?, H Cl, se dissout dans l'eau sans
décomposition. La neutralisation de l'acide chlorhydrique par la soude est accompagnée
d'un dégagement de chaleur aussi grand que si cet acide était libre; mais le Bichlorure de
platine n'est lui-même pas décomposé par la soude dans des solutions étendues, même lors-
que celle-ci est en grand excès. En effet le dégagement de chaleur cesse, et la réaction
alcaline survient, aussitôt que la quantité de soude est d'un équivalent par équivalent du bi-
chlorure Pt Gl? + H Cl, tandis que si ce dernier était décomposé par la soude, il devrait
en saturer 3 équivalents.
11) La réaction de l'acide fluorhydrique sur les acides borique, silicique, titanique
et stannique est accompagnée d'un dégagement de chaleur considérable; j'ai trouvé:
(BO Aq, AHFIAg) = 14700°
(St 0? Ag, 3 H Fl Aq) = 16364
(Ti O? Ag, 3 H Fl Aq) 15450
(Sn 0? Aq, 3 HF! Ag) = 10490
La réaction se fait même en présence de l'acide chlorhydrique libre. Par contre, l'acide
fluorhydrique est sans action sur le bichlorure de platine.
|
12) L'acide fluosilicique, qui peut être considéré comme le type des acides dus a
l'action de l'acide fluorhydrique sur les acides qui précèdent, possède un point de neutrali-
sation fixe répondant à l'équivalent Si Fl? + H F1, et sa chaleur de neutralisation est de
133126; elle se rapproche donc beaucoup de la chaleur de neutralisation de l'acide chlor-
hydrique 13740°, mais diffère notablement de celle de l'acide fluorhydrique 16172°.
Un excès d'acide dépassant 1 équivalent par équivalent de soude détermine, comme pour
la plupart des acides, une diminution de la chaleur de neutralisation. Mais lorsque la
quantité de soude est plus grande que 1 équivalent, l'acide se décompose, et le degage-
ment de chaleur qui accompagne cette réaction permet de suivre exactement la marche de
la décomposition.
Lhr i aie AN à
| i i Å i |
sr Ab beac, k Mas lé.