* t» » fc fc Ir'^li.^.^-«'. »-■«

f

•-• K*!-« : <• % 1. * -J* i. * * * ^

' lit i^ •'

12

N. BRYHN.

[1908

Frullania germana Tayl.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
ad saxa, haud copiose lecta.

Frullania polysticta Lindenb.

Gran Canaria: in hac insula solurn prope oppidum San
Mateo, altitudine circiter 750 m., observata.

Tenerife: in hac insula circum oppidum La Laguna ad
muros viarum, altitudine 500—600 m., et præcipue in sylvis Las
Mercedes, altitudine 650 — 800 m., ad truncos arborum (formå vi-
ridis colesulifera) freqventei- occurrens videtur..

Frullania micropiiylla (Gottsche) Pearson.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 700 m.,
ad truncum Lcmri haud copiose lecta (colesulifera).
Frullania TenerifFæ Nees v. Es.

Tenerife: non nisi in sjdvis Las Mercedes observata. In
his sylvis planta pluribus locis, altitudine circiter 700—800 m., ad
truncos ramosqve Lauri et cæspitibus meris et inter alios muscos
(ut Porellam canariensem, Leucodontem canariensem et Lepto-
dontem longisetum) sparsa pluries coUecta est.
Anthoceros punctatus L. c fr.

Tenerife: ad rupes abruptas umbrosas („lava") sylvarum
Las Mercedes, altitudine circiter 650 m. haud parce occurrens.
Anthoceros dichotomus Raddi c. fr.

Gran Canaria: specimina certa non nisi e vicinitate oppidi
San Mateo, altitudine circiter 600 m. lecta, possideo. Suspicor
tamen, plantam in faucibus circum oppida Tafira et Santa Brigida
haud raram esse.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 —
700 m. pluribus locis, præprimis ad rupem irrigatam sociis Clevea
Rousseliana, Lophocolea ciispidata, RhyncJiostegiella macilenta aliis-
qve muscis copiose crescens.

Anthoceros Husnoti Steph.

Tene ri te: in viis cavis faucibusqve lauretorum Las Mercedes,
altitudine 650—700 m., ad rupes abruptas detritas („lava"), ut
videtur, tVeqventer et uberrime fructifer proveniens.

I

I

DET KONGELIGE NOISKE

LIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1908

AKTIt:'rRYKKERlET I TRONDHJEM
1909

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

SKRIFTER

1908

i-JBRARY

NEW YORu-

botamcal

GARDEN.

AKTIETRYKKERIET 1 TRONDHJEM
1909

UBRARV
NEW YO;<!v

botanical

tiAKOEN.

Indhold.

Side.

1. O. Nordgaard: Træk af Fiskeriets Utvikling i Norge I, med Figurer

i Teksten 1 — 116

2. M. Foslie. Remarks on Lithothamnion Murmannicum, with 2

piates 1 — 1

3. I. Hagen: Mousses iiouvelles, avec -' planches 1 — 44

4. Ove Dahl: Biskop (kinnerus' Virksomhed, fornemmelig som Bo-

taniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Til-
stand i Danmark og Norge indtil hans Død. HI.
Johan Ernst Gunnerus. Tillæg II: Uddrag af Gun-
nerus' Brevveksling, særlig til Belysning af hans
videnskabelige Sysler, Hefte 10 1—39

5. P. A. Øyen: Nogle Bemærkninger om Trondhjemsf jordens Kvartær-

historie 1—42

6. F. To bier: Bemerkungen iiber Saccorrhiza hnlbosa, mit 1 Tafel 1— 9

7. M. Foslie: Algologiske Notiser V 1—20

8. N. Bryhn: Ad cognitionem Bryophytorum Archipelagi Canarien-

sis contributio 1—35

9. I. H a g e n : Forarbejder til en norsk Løvmosflora (partiellement

en Fran9ais) 1 — 122

10. K. Rygh: Helleristninger af den sydskandinaviske type i det

nordenfjeldske Norge 1—35

11. M. Foslie: Pliostroma, a new subgenus of Melobe.sia 1 — 7

12. M. Foslie: Nye Kalkalger 1—9

13. Magnus Olsen: RLinerne paa et nyfundet Bryne fra Strøm paa Hit-

teren 1 — 20

14. K. Rygh: Oversigt over Oldsagsamlingens Tilvækst i 1908 af

Sager ældre end Reformationen 1 — 46

15. Aarsberetning for lOdS 1—36

0--
c:

to

.bl

TRÆK

AV

FISKERIETS UTVIKLING I NORGE

A\'

0.

NORDGAARD

I

,IEE

) FIGURER 1

[ TEKSTEN'

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 1

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Forord.

Den egentlige foranledning tii dette arbeide er den skandinaviske fiskeriutstilling
i Trondhjem 1908. Forøvrig er det flere aar siden, jeg kom paa den tanke, at
ville forsøke en optrækning av endel hovedlinjer i fiskeriets utvikling i Norge.
Men tanken var neppe endnu biet bragt til utførelse, hvis ikke utstillingen var
kommen som et drivende moment. Ved et saadant stevne bør der søkes utpeket
ialfald enl^elte milepæle i den historiske sammenhæng, og det materiale, som til
det øiemed maatte hentes fra forskjelllge kanter, var det da hensigtsmæssigt at
underkaste en nærmere granskning. Men tiden hertil har rigtignok været knap.

Imidlertid vilde dette arbeide ha biet meget mere mangelfuldt end det er,
hvis ikke saa mange utmerkede mænd hadde hjulpet mig. Listen blev for lang,
hvis jeg her skulde navngi alle. I forskjellige fiskeritekniske spørsmaal har jeg
mottat veiledning fra fisker J. JOHNSEN, skipper JOHAN LYSVOLD, vagtmester
P. M. ROEL, ingeniør SCHMIDT-NIELSEN, fiskeriinspektør JOHNSEN, student
DANNEVIG og kommandørkaptein MULLER. For utlaan av materiale og arkeolo-
giske oplysninger staar jeg i stor taknemmelighedsgjeld til konservator T. HELLIESEN,
dr. SCHETELIG, bibliotekar TH. PETERSEN, stipendiat A. W. BRØGGER, overiærer
O. NICOLAISSEN og amanuensis G, MøRCK. Men den største hjelp er ydet mig
av overlærer K. RYGH og professor GUSTAFSON. Av disponent JENS ELLING-
SEN, Sigerfjord, har jeg havt økonomisk og anden støtte, og i denne forbindelse
skal heller ikke glemmes den velvilje, som direktionen for det herværende videnskaps-
selskap har lagt for dagen. Baade til de nævnte og de unævnte avlægger jeg
her min hjerteligste tak.

Trondhjem, april 1Q08.

Forf.

Forkortelser.

Ab. = Aarsberetning fra Foreningen til fortidsmindesmerkers bevaring.
B. M. = Bergens museum.
B. M. A. = Bergens museums aarbok.

Lovgl. = EBBE HERTZBERGS retshistoriske glossarium i Norges gamle
love, V.
N. g. L. = Norges gamle love.

R. = O. RYGH, Norske oldsager, Kristiania, 1885.
S. M. = Stavanger museum.
S. M. Aarsh, = Stavanger museums aarshefte.
T. M. = Tromsø museum.
T. M. A. = Tromsø museums aarshefte.
Th. M. = Trondhjems museum.
Th. M. 2631 = Katalognummer 2631 i Trondhjems museum.
U. O. = Universitetets oldsaksamling.
V. S. S. = Det kgl. norske videnskabers selskabs skrifter.

Indledning^).

Den oprindeligste fiskemetode er rimeligvis at ta fisken med
hænderne. Her i landet har man lige til slutningen av det 19-
aarhundrede paa enkelte steder anvendt denne primitive maate paa
ørreten, naar den om høsten gaar op i smaabække for at gyde.
Og et saadant fiskeri har endog været praktiseret ligeoverfor sjøfisk.
I biskop Arnes islandske kristenret^) behandles det spørsmaal, hvor-
ledes man skal forholde sig, naar fisken gjør landgang (J)å er land-
gangr at fiskum) paa visse helligdage. Det var da ikke tilladt at
bruke hverken garn (net) eller angler (ongla), men man kunde
hugge den med klep (hoggua lioggjårnum) eller ta den med hæn-
derne (eda taka hondum). Herav fremgaar, at denne primitive
form av fiskeri har holdt sig langt frem gjennem tiden. Paa den
anden side er det ikke godt at vite, hvorlænge det varede, inden
man fandt paa at benytte harpunlignende redskaber til fiskefangst.
I ethvert fald betegner det et stort fremskridt i den menneskelige
kulturutvikling. Og opfindelsen har en anselig alder. Paa den
tid, da den 2den istids bræer dækkede mesteparten av vort land
og renen streifede om i Sydeuropa, levede der bl. a. i Frankrige
mennesker, som ernærede sig av jagt og fiskeri. Samtidig med
dette folk og paa de samme steder eller i tilstødende trakter levede
mammut, ren, hest, moskusokse, kjempeokse og kjempehjort (den
irske elg), tilligemed hulebjørn (Ursus spelæus) og hyæne (Hyæna
crocuta), osv. Den etnografiske stilling av det folk, som boede i

ij Ved udarbeidelsen av de indledende bemeikninger har jeg særlig benyttet
CHARLES RAU, Prehistoric Fishing in Europe and North America. Smiths^
Contribut, to Knowledge. \'ol. 25.

2) N. g. L., V, 1, p. 44.

o. NORDGAARD, [1908

huler i det sydvestlige Frankrige, er meget usikker. Blandt de faa
kranier, som har kunnet underkastes en nøiagtig maaling, har der
været baade langskaller og kortskaller. Enkelte har ment, at de
var beslegtede med de nuværende finner (lapper), andre har søkt
at forbinde dem med eskimoerne. I ethvert fald maa man si, at
de paleolitiske huleboere og bopladsmennesker utviklede en vis
kultur. Deres stenredskaber var vistnok uslebne og de kjendte
ikke den kunst at brænde ler til kopper og kar, men av rensdyr-
horn og ben gjorde de mange hensigtsmæssige bruksgjenstande.
De har heller ikke været uden sands for farver; thi i hulerne har
man fundet avskrapede røde hematitstykker. Sandsynligvis hænger
dette sammen med lysten til at pynte sig, som optræder paa et
meget tidligt kulturtrin. Til pynt har vistnok ogsaa været anvendt
diverse smaagjenstande, som er gjennemborede, saasom bjørne-
tænder, smaa elfenbensplater, osv. 1 hulen Cro-Magnon fandtes
saaledes omkring 300 stykker gjennemborede bløddyrskaller, hvorav
størsteparten bestod av den almindelige strandsnegl (Littorina
littorea). Et meget interessant og merkeligt utslag av dette folks
virksomhet er deres billedfremstilling. Paa stykker av rensdyrhorn
og ben, bjørnetænder, osv. har man fundet forskjellige dyrefigurer.

Fig. 1. Afbildning av en fisk paa et stykke rensdj'rhorn.
La Madelaine, 1/2 størrelse.

Fig. 2. Fremstilling av fisk og hest paa rensdj-rhorn, La Aladelaine, Ve-

Figurerne 1 og 2 leverer prøver paa paleolitisk kunst. Særlig
fisketegningen paa fig. 1 er saa vel udført, at det nærmest maa
vække forbauselse. I flere tilfælder er avbildningen saa god, at
man har kunnet bestemme arten. Paa en bjørnetand er fremstillet
en fisk, som ligner en gjedde, og paa er stykke rensdyrhorn fra

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

La Madelaine findes hoder av urokse og hest samt omridset av et
menneske tilligemed en langstrakt fisk, som ligner en aal. Man
har ogsaa fundet tegninger av sæl og ren, moskusokse og mammut.

Paa bopladserne er ligeledes paavist ben av forskjellige fiske,
saasom ørret og laks (sandsynligvis Salmo salar, Lin.) samt flere
arter av karpefamiljen (Abramis brama, A. blicca, Leuciscus idus,
L. cephalus). Fisketegningen paa fig. 1 kan rimeligvis ogsaa hen-
føres til en art av sidstnævnte familie.

Hvorledes har disse mennesker fanget sin fisk? Til besvarelse
av dette spørsmaal foreligger ikke mange arkeologiske data. Der
er ikke fundet en eneste angel eller fiskekrok, endsige rester av
garn. Men pile- og harpunspidser fra denne tid mangler ikke, og
likesom der nu eksisterer naturfolk, som skyter fisken med pil
eller lystrer den med harpun, maa man anta, at lignende frem-
gangsmaater har været anvendt av de paleolitiske stenaldersmennesker.

Om de paa fig. 3
fremstillede harpunspid-
ser kan man saaledes
formode, at de ialfald
delvis har været benyttet
til fiskefangst. I flere
av de franske huler fra
den paleolitiske tid har
man endvidere fundet
etslags bennaale, som
aabenbart har været
benyttet til fangst av
fugl og fisk.

Fig. 3.

Harpunspidser av rensdyrhorn fra franske
paleolitiske bopladser, 1/4-

Lignende bennaale, tilspidset i begge ender og tildels med en
omgaaende midtfure til fæste for et snøre benyttedes endnu i 1877
av eskimoer paa Alaska til fuglefangst. Og man har endog i
nutiden eksempler paa at saadanne naale benyttes til at fiske med.
1 Skotland fæster man et snøre til midten av en metalnaal, som
ægnes med en regnorm og benyttes til aalefiske. Lignende an-

o. NORDGAARD.

[1908

vendelse av tilsvarende naaler kjendes baade fra Schweiz og Frank-
rig^). Man kan ogsaa tænke sig, at enkelte av disse bennaale

har været fæstet under

Fig. 4. Bennaale fra La Madeleine,

virkelige angler av træ, men hidtil er der
en saadan antagelse.

Medens dette folk i Syd- og
Mellemeuropa opholdt livet som jæ-
gere og fiskere, hadde Norden som
før nævnt sin 2. og sidste istid.
Samtidig streifede renen om i Frank-
rig. Efterhaanden bedredes de klima-
tiske forhold i Europa, og der skede
store forandringer i Syd- og Mellem-
europas dyreverden. Enkelte, saasom
mamuten, udgik helt av Europas fauna,
eks. renen, trak nordover til koldere
omvæltninger i naturforholdene hadde
stor indflydelse paa de menneskelige livsvilkaar og
det er vel høist sandsynligt, at de ialfald delvis gir
stødet til utfoldelsen av en ny kulturepoke, den neo-
litiske stenalderskultur. Under overgangen mellem den
paleolitiske og og neolitiske tid i det saakaldte Åsylien-

spidse vinkler til andre
gjenstande, saa de til-
sammen dannede et-
slags angler. Eks-
empler herpaa kjendes
ogsaa i nutiden. Se
figur 5 og 6. Det er
heller ikke udelukket,
at den paleolitiske tids
fiskere dannede sig
intet fund, som støtter

I

Fig. 5. Kveiteangel

benyttet av Makah-

indianerne ved Kap

Fiattery.

mens andre, f.
egne.2) Disse

Fig. 6. Torske-
angel benj'ttet

av Makah-
indianerne ved
Kap Fiattery.

1) Kf. A. FEDDERSEN, Havet, dets opdagelse og erobring, s. 223.

'^) I oldfransk kaldes renen rangier, som muligens er laant fra nedertysk
rendier. I moderne fransk benævnes dyret renne, som er et direkte laan
fra norsk eller svensk. Kf. Kr. NYROP, Norske forhold i det 13. aarh. efter
en samtidig fransk kilde. Aarb. f. nordisk oldkyndighed og historie, 2.
række, 22. bd., s. 11.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 9

Stadium, som findes representeret i Frankrig, Skotland, Sydrusland,
osv., har man paavist de første spor av mennesker i Norden.^)
Til denne overgangstid (Asylien) har den danske forsker, dr. G.
Sarauw,^) henført en række torvmyrfund i Sjælland og Skaane.
Man mener ogsaa at kunne fastslaa, at dette Asyliens\.d.d\\\va ind-
træffer i den senere del av Ancyluss]øeviS tid, da Østersjøen var
en stor indsjø og Jylland landfast med Skaane. I denne tid var
furuen det vigtigste skogdannende træ i Danmark, og tiur og elg
trivedes utmerket i de store skoge. Efter fundene at dømme har
det jæger- og fiskerfolk, som dengang levede i Sydskandinavien,
ikke hat nogen stor nordisk utbredelse. Det synes først at være
i den følgende tid, da klimatet var mildere end nutildags, at dele
av Norge og det mellemste Sverige blev befolket. Dette tidsrum, Tapes-
Littorina-Wden, er karakteriseret ved en landsænkning, som satte
Østersjøen i forbindelse med Skagerak og delte Danmark op i øer.
Og paa disse øer avløstes furuen av eken, som dannede frodige skoge,
i hvilke tumlede sig raadyr, urokse og vildsvin. Det er dette stadium,
som ogsaa kaldes kjøkkenmøddingernes tid i den nordiske stenalder.

Hvorvidt det folk, som gjennemførte den neolitiske kultur i
Europa, var direkte efterkommere av den paleolitiske tids menne-
sker er ikke med sikkerhed avgjort, men de fleste synes at helde
til den anskuelse, at den nye kultur blev baaren av en nye race,
som man har ment var den ariske.

Et karakteristisk træk ved den neolitiske tids mennesker var
deres tilbøielighed til at opføre sine boliger paa pæleverk i sjøerne.
I enkelte av disse pælebygninger har man ogsaa fundet bronce-
saker, hvorav fremgaar, at denne bygningsskik, som sandsynligvis
var valgt som den hensigtsmæssigste for forsvaret, strakte sig ind
i den følgende kulturperiode, broncealderen. Det er især i Schweiz
man har havt anledning til at studere levninger fra pælebygnings-
tiden. Vinteren 1854 var der en used vanlig lav vandstand i schwei-
ziske sjøer, hvorved store bundpartier blottedes. Paa et sted ved
Ziirichersjøen la man da merke til, at der fandtes træpæler, potte-

1) Se en avhandling av A. W. BRØGGER om X'istefundet, Naturen 1908, p. 97 ff.

2) G. F. L. SARAUW, En stenalders boplads i .Maglemose ved Mullerup.
(Aarb. f. nord. oldk. og hist., 1903).

10 o. NORDGAARD. [1908

skaar, gjenstande av sten, horn og ben, etc. i mudderet. Presi-
denten i det antikvariske selskab i Ziirich, dr. FERDINAND Keller,
reiste derhen for at undersøke fundene og gav dermed stødet til
en overordentlig stor utvidelse av kjendskabet til den forhistoriske
kultur. De mange fund bærer bud om et folk, som ikke alene
ernærte sig som jægere og fiskere, men som drev kvægavl og
dyrkede jorden. I denne forbindelse interesserer det os særlig at
vite noget om deres spindevekster, og vi faar da høre, at medens
hamp var fuldstændig ukjendt, dyrkede pælebygningsmennesket
en sort lin, som anvendtes til traad for liner, fiskegarn og klæder.
At fiskeri har været en vigtig næringsvei for pælebygningsmennesket
fremgaar blandt andet ogsaa av den mængde fiskeben, man har
fundet paa bopladserne. Der er saaledes paavist ben av abbor
(Perca fluviatilis, Lin.), laks (Salmo salar, Lin.), gjedde (Esox
lucius, Lin.), lake (Lota lota, Lin.), karpe Cyprinus carpio, Lin.),
osv. Heller ikke mangler fra nævnte tid redskaper, som har været
benyttet til fiske og fangst. Man har saaledes fundet bennaale
av en lignende form, som angit paa fig. 4, og istedetfor de paleo-
litiske harpunspidser av renshorn har man
nu beslegtede former av hjortehorn. Og
er der ikke nogen sikkerhed for, at det
paleolitiske menneske har benyttet virkelige
angler, er der paa den anden side ingen
tvil om, at de neolitiske fiskere anvendte
fiskekroker. Bortset fra fig. 7, som frem-
stiller en gjenstand, hvis anvendelse som
Fig. 7. DobbeitangeK?) av ^"§^1 er noget tvilsom, har man fra flere
dyrehorn fra St. Aubin, 1/2- findesteder i Schweiz utvilsomme fiske-
kroker.
Særlig gir den gjenstand, som er fremstillet paa fig. 9, ingen
anledning til tvil om sin anvendelse. Den fortæller ogsaa noget
om sin egen tilblivelse, av formen fremgaar nemlig, at den neoli-
tiske anglemaker har benyttet et bor ved siden av skjærende red-
skaper.

Foruten angler er der ogsaa fundet kavl av bai'k, som
vistnok har været anvendt i fiskeriets tjeneste. Efter formen

No. r

TRÆK AF FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

11

kunde det godt være garnkavl, men den beskedne størrelse synes
nærmest at maatte forutsætte en anvendelse som fløit paa liner^)-

Fig. 9. Angel av vild-
svinets hugtand, ^/i.

i museerne diverse

Fig. Angel av ben fra Pælebygningstiden, ^/.i.

At redskapstap har været et aktuelt
spørsmaal allerede i den neolitiske tid,
derom vidner gjenstande som den, der
er fremstillet som fig. 11.

Fra pælebygningsfund forekommer der
stene, som sandsynligvis har været benyttet som søkk paa garn
eller liner. Det er dels avrundede stene med en omgaaende fure,
dels runde ellei ovale stenskiver med et hul i midten. Sidstnævnte
skulde man nærmest anta for garnsøkk og de førstnævnte for
linesøkk. Endelig forekommer ogsaa fra samme tid gjenstande av
brændt ler, som enkelte har opfattet som vævlodder, andre som
garnsøkk. Da den slags har holdt sig helt frem til vore dage,
er der vistnok grund til at anta, at ialfald en del de oven omtalte
gjenstande virkelig har været søkk paa garn. Saadanne søkk av
brændt ler kj endes ogsaa fra stenalders pælebygninger i Wurtemberg,
og de Forenede Staters nationalmuseum opbevarer lignende garn-
søkk fra Centralamerika. At fiskegarn var kjendt allerede i pæle-
bygningstiden kan saaledes utledes indirekte ved et omhyggeligt
studium av de fundne stensøkk, men man har ogsaa direkte be-
viser. Fig. 12 fremstiller saaledes et stykke garn fra Schweiz.
Det er forresten ikke aldeles sikkert, at det skriver sig fra sten-
alderen; ti findestedet angis under tvil være Robenhausen, og fra

1) Man har ogsaa fundet barkkavl av rektangulær form med et enkelt hul
om hvilke man maa anta, at de var store nok som garntloil. Se RAU,
Prehistoric Fishing, fig. 77, p. 63,

12

O. NORDGAARD.

[1908

dette sted kjendes baade stenalders og broncealders pælebygninger.

I ethvert fald er det et av de ældste bundne redskaper, av hvilke

er levnet spor.

Pælebygningsmenne-
skets baate bestod vist-
nok av udhulede træ-
stammer. Om tilbere-
delsen av fisken vites
saagodtsom intet. Baa-
de det neolitiske og det
paleolitiske menneske
har kjendt ilden, saa
der var forsaavidt an-
ledning til baade at
steke og koke.

1 . Linesokn fra pæle-
bygningstiden,

'"ig. \'2. Stykke av fiskegarn
fra pælebygningstiden, -'^.

I den neolitiske tid
falder ogsaa den nor-
diske stenalder med
de første spor av
mennesker i over-
gangsstadiet mellem
den paleolitiske og
den neolitiske kultur.
Den nordiske sten-

alderskultur er udredet av en række ud-
merkede danske, svenske og norske for-
skere. En særlig grund har man til at
mindes den mand, som først indgaaende
befattede sig med jagtens og fiskeriets historie paa den skandi-
naviske halvø, nemlig prof. Sven Nilsson^). En nordmand, som
straks fattede interesse for denne del av Sven Nilssons arbeide, var
W. F. K. Christie, stifteren af Bergens museum. I 1. bind av
tidsskriftet „Urda" (Bergen, 1837) ses Christie at ha leveret en

Fig. 10. Barkkavl fra
pælebygningstiden, Vi-

') Skandinuviska Nordens Ur-invånare, 2. Uppl., Stockholm 1866.

No. 1]

TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE.

13

oversættelse av den del av indledningen til Nilssons Skandinaviske
P^auna (Udgaven 1835), som omhandler jagt og fiskeri. Og den
maate, hvorpaa han har forsynet oversættelsen med anmerkninger,
vidner om, at emnet i høi grad har tiltalt ham. SvEN Nilsson
var den første, som avbildede angler av flint. De gjengis her som
fis. 13 og 14.

Fig. 13. Svensk angel av flint, f. ved
Lomma nær Oresund, ^'g.

14. Svensk angel av flint, f. ved
Krankesjøen nær Silfåkra, i/V

Nilsson') mener, at flintangelen fra Øresund har været anvendt
til at fiske torsk (Gadus callarias, Lin.), medens angelen fra Kranke-
sjøen benyttedes til fiske av aal eller abor, som endnu findes i
denne sjø. Nævnte forfatter omtaler ogsaa „metsåinken", ligesom
enkelte saadanne avbildes.^) Nogle av disse
vil rimeligvis nu tydes som køller eller sten-
hammere, men den paa fig. 15 gjengivne er
vistnok et søkk.

Var det en svenske, som først begyndte
med en videnskabelig bearbeidelse av fiskeriets
historie, har man paa den anden side nogle
av de smukkeste fund av stenalders fiskered-
skaper fra Danmark. I sit bekjendte verk
avbilder Rau^j efter kaptein MADSENS Anti-
quités Préhistoriques du Danemark nogle danske stenalders fiske-
søkk av sten (se fig. 16).

Av disse fremstiller det øverste muligens et garnsøkk, de to
til høire er sandsynligvis snøresøkk, medens det til venstre med
bred og dyb omgaaende fure vistnok rettere bør opfattes som

Fig. 15. Svensk sten-
søkk, ca. l/g.

1) L. c, p. 4',.

2) L. c, p. 47.

3) Prehistoric Fishing, p. 90.

14

O. NORDGAARD.

[1908

■"ig. 16. Danske stensokk, V-4-

kølle eller stenhammer. Efterat prof. Sven Nilsson for over 60
aar siden avbildede sine flintangler, gik der lang tid hen, inden

noget museum kom
i besiddelse av en
lignende gjenstand.
I den allersidste tid
er det dog lykkedes
Nationalmuseet i Kjø-
benhavn at erholde
en angel, som lader
til at være et lidet
vidunder av flinttek-
nik.^) Den er her
gjengit som fig. 17.
Findestedet er ikke
kjendt. Den tidli-
gere eier kunde kun
oplyse, at han for flere aar siden hadde kjøbt angelen av en ar-
beider fra omegnen av Midelfart. Om angelen selv skriver Sophus
Muller (1. c, p. 86): „Den er overordentlig fint tildannet, helt
over og paa begge sider visende meget smaa ar. Regelmæssig
formet, nøiagtig og tyndt tilspidset, med en glat, rund utvidelse

Jtil fastholdelse av snoren og endelig fremstillet
paa stenalderens maner, med avspaltning fra mod-
staaende kanter, saaledes at tversnittet er nogen-
lunde firkantet, vilde dette arbeide sikkert ikke
kunne udføres av en falskner, eller hvis nogen
kunde gjøre det, vilde han gjøre det oftere. Men
dette stykke er det eneste, saavidt vides, jorden
over".

Av de hidtil gjorte fund synes det at fremgaa

med sikkerhed, at den ældre stenalders fiskekrok

i de nordiske lande ikke har været forsynet med agnor. En anden

sak er det, at fiskekroker av forskjelligt materiale uten agnor sand-

1) Se SOPHUS MULLER, Fiskekrog av flint. Aarb. f. Nordisk Oldk. og Hist.,
2. R., 22. B. (1907), p. 85, fig. 5.

Fig. 17. Dansk
flintangel, Vi-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 15

synligvis ogsaa har været benyttet i den yngre stenalder. I „Af-
faldsdynger fra Stenalderen i Danmark" ^) avbildes saaledes en ben-
angel fra Ertebølledyngen (1. c, pi. VII), hvor der i det hele fandtes
4 saadanne. Før kjendte man kun en eneste angel, som med
sikkerhed kunde henføres til den ældre stenalder, nemlig fra Meil-
gaarddyngen. Den var ogsaa av ben og av samme type som
anglerne fra ErtebøUe. De sidstnævnte beskrives av Carl Neer-
gaard saaledes: „Alle 4 stykker (angler) er temmelig smaa og
spinkle (ca. 25—39 mm. lange), og skaarne av sikkert ikke meget
tykvæggede knokler. Overfladen er omhyggelig behandlet, skrabet
og avglattet. Den korteste arm, som avsluttes i en
jevnt tilløbende spids uden modhage, runder over i
den længere arm, skaftet, under en ganske kort bue
eller mødes med den næsten under en spids vinkel.
Odden ligger saaledes kun i ringe avstand (5—6 mm.)
fra skaftet. For at give krogen større styrke er dens
bueformede parti gjort betydelig bredere og tillige
noget tykkere end den øvrige del. Skaftet, hvis længde
giennemgaaende er det dobbelte av spidsens, ender '^' ^ ' "f ^

°'' ^ ^ fra Ertebølle,

foroven i et fortykket parti, et hoved (ved et av styk- ^^^^.^ j^nsk
kerne er det avbrudt), der har tjent til støtte for stenalder,
snøret. Noget øje til dette er aldrig boret; man har
ikke havt et tilstrækkelig fint, spidst redskab dertil. Heller ikke i
den yngre stenalder synes man at ha brugt at forsyne fiskekro-
kerne med et øje; snøret bandles ligeledes om krokens skaft", 1
det netop citerede verk avbildes (p. 141) ogsaa en angel fra yngre
stenalder, f. i dyngen ved Ørum aa. Paa denne er der i skaftets
ende likeledes en utvidelse til fæste for snøret.

Fra den yngre stenalder i Danmark kjendes ogsaa fiskegarn
samt benangler med agnor.^) Garnet er gjort av traad av plante-
trevler (fig. 19). Angelen, som er 46 mm. lang, har en kraftig og
karakteristisk form (fig. 20).

t

1) Av A. P. MADSEN, SOPHUS MULLER, CARL NEERGAARD, C. G. JOH.
PETERSEN, E. ROSTRUP, K. I. V. STEENSTRUP, HERLUF WLN'GE. (Kjø-
benhavn, 1900).

2) Se SOPHUS MULLER, Vor Oldtid, p. 133, fig. 70, 71.

16

o. NORDGAARD.

[1908

Fra Norge foreligger endnu intet fund, hvorav man med sik-
kerhed kan slutte, at garn har været benyttet til fiskeri i sten-
alderen. Derimod har man nylig i Sverige, i en skaansk torvmyr,

Fig. 19.

Dansk fiskegarn fra j'ngre

stenalder, ^/^.

Fig. 20.

Dansk benangel fra yngre
stenalder, 2^/^,

fundet levninger av et fiskegarn, som antas at skrive sig fra denne
tid^). Paa de følgende blade skal der saa gjøres rede for, hvilke
norske fund man har, til belysning av fiskeriets utvikling gjennem
de ældre kulturperioder.

1) Se „Ymer" 1907, p. 456.

No. 1] TR-EK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 17

Angler, søkk, etc. i norske museer.

En samlet fortegnelse over, hvad der findes i norske museer
av gjenstande, som maatte kaste lys over fiskeribedriften i svundne
tider, vil forhaabentlig vise sig at være nyttig. Imidlertid er det
en selvfølge, at den katalog, jeg paa kort tid har istandbragt, ikke
er eller kan være fuldstændig. De forskjellige samlingers bestyrere
har visselig laant mig materiale og har været velvillige til at gi
oplysninger, men den væsentligste kilde til den samlede fortegnelse
har dog været de aarlige tilvekstopgaver, som samlingsbestyrerne
har avgit til „Foreningen for norske fortidsmindesmerkers beva-
ring". I foreningens aarsberetninger har jeg plukket ut alle de
numre, som antas at falde ind under den nævnte kategori. Og
for den allerstørste del er benyttet de oprindelige fundbeskrivelser.
Derved er fremkommet et literært apparat, som er til god nytte
som orienteringsmiddel, men som ikke kan træde istedetfor det,
som er det vigtigste, nemlig en omhyggelig undersøkelse av selve
gjenstandene. Det er jo i høi grad rimeligt, at i løpet av det ^j^
aarhundrede, hvori museernes mænd hos os har katalogiseret old-
saker, har man ændret opfatning av enkelte gjenstande. Det er
saaledes muligt, at der tildels under navnet kljaastene eller vævstene
skjuler sig fiskesøkk, ligeledes er det sandsynligt, at de saakaldte
„bismerlod av sten" for den væsentligste del er søkk (Se R. 477).
Man faar ogsaa det indtryk, at selve Oluf Rygh ikke har følt sig
sikker paa rigtigheden av at opfatte saadanne som bismerstene, ti
i fortegnelsen sætter han ofte gjenstandenes betegnelse mellem
anførselstegn. I denne fortegnelse er saaledes opført enkelte tvil-
somme saker. En udrensning og skarpere begrænsning faar senere
finde sted.

18 o. NORDGAARD. [1908

Baate og baatutstyr er kun undtagelsesvis tat med. Herover
burde kanske utarbeides en særskilt fortegnelse. I det heletat vilde
vistnok specialkataloger over museernes skatte av sjøbruks-, aker-
bruksgjenstande og lignende være av ikke liten interesse.

Universitetets oldsaksamling.

Fundbeskrivelser av O. RYCH og G. GUSTAFSON.

1. Trehaket fiskekrog av jern. F. paa Hovindsholm, Nes, Hede-
marken (nr. 157). Fra nyere tid.

2. Fiskesænke av diorit. F. paa Bokkebladskjæret under Tveit,
Holt, Nedenes (449).

3. Fiskesænke av gneisglimmer. F". paa Tangen, Holt. Nedenes,
ved grøftegravning (450).

4. Fiskesænke av jern og bly. F. paa Kongeik, Sem, Jarlsberg,
i en vaabengrav. (1243). R. 427.

5. Fiskespyd av jern. F. paa Fossesholm, Fiskum, Buskerud,
i en vaabengrav (1272). R. 525.

6. Fiskesænke av kleber. F. paa Høien ved Ullevoldsveien, Kri-
stiania, i en vaabengrav (2904).

7. Fiskesænke av sten. F. i Haugesunds by i en gravhaug (2937).

8. Fiskekrog av jern. F. i Mariekirkens ruiner, Oslo (4556).
Fra middelalderen.

9. En egformet sten med 2 rundtom gaaende furer langsefter og
1 paa tvers av stykkets største længde, 3V4" lang og 2V4"
tyk, funden paa Nordre Kaupang i TjøUing pgd. Stene av
dette slags er oftere fundne paa forskjellige steder i Norge,
og har maaske, ophængt i jernbaand, været brugt som bis-
merlodder. Avbildning av en saadan sten sees i Urda 1,
pi. IX, fig. 19 (4316). Ab. 1867, p. 64.

10. Et stykke klebersten, langagtig firkantet og svagt buet, 4"
langt og ca. 1^/^" bredt, med et lidet rundt hul ved hver
ende ; er aabenbart tildannet av et stykke av de i yngre jern-
alders grave almindelige kleberstensskaaler og er endog, som
gjerne tilfældet med disse, sodet paa den ene side, men det
lader sig vanskelig avgjøre, hvortil det har været brugt. Fun-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I XORGE. 19

det paa nordsiden av Fedjeøen i Lindaas pgd., Søndre Bergen-
hus amt, liggende paa bunden av en ca. 3 alen dj'^b torvmyr,
ved siden av fandtes et lignende, senere forkommet stykke
(5032). Ab. 1869, p. 93.

11. Et tildannet og gjennemboret stykke klebersten, maaske brugt
som sænke paa fiskesnøre, fundet for faa aar siden ved stran-
den paa Roaldsnes paa Vigerøen, Harham pgd. i Søndmøre,
efter sigende i levningerne av en i sandet nedgravet ekebaad
(5037). Ab. 1869, p. 94.

12. To tildannede stene av rundagtig form med rundtom gaaende
furer til gjorder eller baand, hvori de har hængt. Utentvil
brugte som bismerlodder, da der haves bismere endnu fra 18de
aarhundrede med stenlodder av lignende form; de findes under-
tiden allerede i grave fra den yngre jernalder, tildels med spor
av jernrust i furerne, som viser, at de ikke sjelden har været
anbragt i jernbaand. Det ene av dem er avbildet i Ab. 1871,
pi. III, fig. 16. De er begge fundne ved kanalgravning ved
Løveid nær Skien i den betydelige dybde av 20 fod (5395,
5396). Ab. 1871, p. 73.

13. Tildannet klebersten av en eiendommelig form. F. i en haug
paa gaarden Villa i Vestnes, Romsdals amt. (5847), Ab. 1872,
p. 74, pi, V, fig. 23.

14. En liden, l^/o" lang fiskekrog av ben. Kan mulig være fra
stenalderen, skjønt den med hensyn til form og arbeide staar
langt over de andre hidtil i Norden fundne fiskekroger av ben,
som henføres til den nævnte tid. F. i Drammens by i singel,
som var taget i stranden ved Blindesand yderst paa odden
mellem Drammensfj orden og Sandesognsbugten i Sande pgd,,
Jarlsberg ogLarviks amt, (5852). Ab. 1872, p. 74, pi. I, fig. 1.

15. Egformet sten av form som Ab, 1871, pi, III, fig. 16, men
kun med 1 fure (bismerlod?), F, paa gaarden Horsnes i Skje-
berg pgd., Smaalenenes amt (6517). Ab. 1873, p. 72.

16. En ovalt tildannet sten, 7, s cm. (3") lang med furer til baand
(2 langsefter og 1 tversover). F. paa Ustad i Hurum (7201),
Ab, 1875, p. 69.

17. Ovalt tildannet sten av 9 cm. (3V2") længde, med 2 furer

20 O. NORDGAARD. [1908

rundtom til baand (sænkesten eller bismerlod?). F. paa Ask-
holmen ved Drøbak, 3 alen dybt (7306). Ab. 1875, p. 76.

18. Ovalt tildannet sten med enkelt fure efter længden, 7,2 cm. 1.
(2^/4")- F- paa Solberg i Skjeberg pgd., Smaalenenes amt
(7561). Ab. 1875, p. 91.

19. To ovale stene med fure til baand („bismerlodder"), den ene
med 2, den anden med 1 fure efter længden. F. paa Brekke
i Bamle pgd., Bratsbergs amt. (7698,7699). Ab. 1876; p. 66.

20. Oval sten av kvartsit, vistnok tildannet av naturen, men med
en dyb fure indhugget langsefter kanten (Kf. Ab. 1871, fig. 16).
(8035). Ab. 1877, p. 5.

21. 5 fiskekroge av renshorn av de i lappiske fund sedvanlige
former, hvorav kun en er ganske fuldstændig. F. paa Kjelmesø
i Sydvaranger. (8494). Ab. 1878, p. 235.

22. En fiskekrog av renshorn. F. i gamle lappiske grave paa
nordsiden av Varanger fjorden. Ab. 1878, p. 237.

23. En rullesten, der ved en i begge ender indhugget fure er til-
dannet til sænkesten. F. paa handelsstedet Mortensnes i Nesseby
pgd., Finmarken (8686). Ab. 1878, p. 238.

24. En fiskekrog av jern av en eiendommelig form med en, som
det synes, oprindelig bøining paa stammen (avbildet Ab. 1878,
fig. 25), 7,0 cm. lang. F. i jord udkjørt av en gravhaug paa
Kongshov i Grue pgd.. Hedemarkens amt, udentvil yngre jern-
alder (8711). Ab. 1878, p. 248.

25. 3 ovale rullestene (bismerlodder?) med indhugne furer til baand
efter længden (to med blot en fure, den tredje med to). F.
paa Bjørnstad i Skjeberg pgd., Smaalenenes amt (9774, 9775).
Ab. 1879, p. 191.

26. Et stort sænke til et fiskesnøre, av bly, støbt omkring en i
halv oval bøiet jernstang, der stikker ud av blyet oventil og
nedentil, og paa første sted danner en løkke til fæste for snøret,
paa sidste to temmelig lange ben, i hvilke udentvil to forsyn
med angler har været fæstet. Ligner meget et eksemplar i et
gravfund fra Kongeik i Sem, Jarlsberg (omtalt i N. F. 185;
samlr. nr. 1243), der var det eneste hidtil kjendte stykke av
denne art. Høide ca. 20 cm. F. i en liden haug tæt ved

Ko. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 21

sjøen paa Eikrcm i Akerø, Romsdals amt. (9894). Ab. 1879,
p. 201.

27. En oval, av naturen tildannet sten med indhugget fure rundt
omkring langsefter (Kf. Ab. 1871, fig. 16), 15,5 cm. lang. Har
rustspor efter et jernbaand i furen og har vistnok været brugt
som bismerlod. F. paa Løken i Spydeberg (10022). Ab. 1880,
p. 189.

28. Egformet sten med 2 hinanden krydsende furer, 12 cm. lang,
av glimmerskifer. F. paa Himberg i Sandeherred (10094). Ab.
1880, p. 198.

29. Fiskekrog av jern (Ab. 1880, flg. 23), ganske av samme form
som Ab. 1878, fig. 25, men noget mindre, 4,8 cm. lang. F. paa
Togstad i Nes, Akershus (10253). Ab. 1880 p. 212.

30. 3 fiskekroge av jern, tildels ufuldstændige. F. i Gokstadskibets
kammer. Sandherred, Jarlsberg. (10426). Cf. NICOLAYSEN,
Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord, p. 48, pi. X, fig. 6.

31. Halvdelen av en sænkesten med to hinanden krydsende tver-
furer, brudt i tverluren (11169). F. ovenfor Nesseby kirke-
sted i Finmarken. Ab. 1882, p. 168.

32. „Fiskesten" (et bismerlod som R. 477?). F. i bøgeskogen ved
Larvik. Ab. 1884, p. 54.

33. 2 fiskesænker av bly, støbt omkring en jernstang ligesom
R. 427. Det ene har form av en ret avskaaren kegle, det
andet ser ut som et efter længden gjennemskaaret eg. Det
sidstes jernstang synes i begge ender at ha havt en løkke.
Er det 3die i Norge gjorte fund av sænker av dette slags
fra yngre jernalder. F. i en grav med vaaben og redskaber
(yngre jernalder) paa Aske, Tanum, Brunlanes pgd., Jarlsberg
og Larviks amt (12667, 12668). Ab. 1885, p. 126.

34. To stykker av bly, der efter formen maa antas at være dele
av fiskesænker som R. 427. F. i en gravhaug paa Brings-
jord i Lyngdal pgd.. Lister og Mandals amt (12781). Ab.

1886, p. 85.
25. Fiskesænke av klebersten. F. paa Borger, Skiptvet, Smaa-

lenene (12879).
36. Sænke til et fiskesnøre av bly, støbt om en jernstang, ligt

22 o. NORDGAARD. [1908

R. 427, men kun indrettet til at bære 1 krog. Gravfund fra
yngre jernalder, AUum, Hedrum sogn og pgd., Jarlsberg og
Larviks amt (13471). Ab. 1887, p. 62.

37. ,,Bismerlod" av granit (som R. 477), 9,5 cm. 1. med blot 1 fure,
der gaar langsefter. V^el ogsaa fra yngre jernalder. F. paa
Vestrum i Kvelde sogn. Hedrum pgd., Jarlsb. og Larviks amt.
Ab. 1887, p. 68.

38. „Bismerlod" av. granit, 12,7 cm. langt, ligt R. 477 og med
samme antal furer som dette. F. paa Doni i Sande pgd.,
Jarlsb. og Larviks amt. (13685). Ab. 1887, p. 72.

39. „Bismerlod" av sten, cf. R. 477, med 2 hinanden krydsende
furer langsefter, længste maal 15,5 cm. Er istykkersprængt
av ild og nogle stykker mangler. F. i en gravhaug paa Skjervik
i Sande pgd., Jarlsb. og Larviks amt (13821). Ab. 1887, p. 82.

40. Bismerlod av sten (R. 477), ufuldstændigt, med 1 fure langs-
efter. F. paa Gullerud i Norderhov sogn og pgd., Buskeruds
amt (14021). Ab. 1888, p. 119.

41. To større fragmenter av runde, gjennemborede stykker av
brændt ler. Forekommer oftere i gravfund fra jernalderen og
maa vel antas at ha været brugt som vævlodder. F. i en
gravhaug paa Alium i Hedrum pgd., Jarlsb. og Larviks amt
(14090). Ab. 1888, p. 125.

42. Et „bismerlod" av sten, ligt R. 477 og med samme antal
furer, 8,1 cm. langt. F. i en gravhaug i bøgeskogen \'ed Lar-
vik. (14299). Ab. 1888, p. 140.

43. ,, Bismerlod" som R. 477 og med samme antal furer, mulig
fra yngre jernalder; længste dimension 12 cm. F. paa Belgu
i Sandeherred (14424). • Ab 1888, p. 154.

44. „Bismerlod" av sten, som R. 477, men kun med 2 furer,
13 cm. langt. F. nederst paa Bragernes i Drammen (14434).
Ab. 1888, p. 155.

45. „Bismerlod av sten (R. 477), ovalt, ensdannet i begge ender,
med 2 hinanden krydsende længdefurer. Længde 10,2 cm.
F. paa Gusstad i Heggen sogn, Modum pgd.. Buskeruds amt
(14688). Ab. 1889, p. 113.

46. „Bismerlod" (R. 477), med kun 1 langsefter gaaende fure

No. 1] TRÆK AF FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 23

11,7 cm. langt. F. paa Tuft i Gaarder sogn, Vestby pgd.
Akershus amt (14857). Ab. 1889, p. 129.

47. „Bismerlod" av granit, som R. 477, med 2 hinanden kryd-
sende furer langsefter. Længde 8,8 cm. F. paa Musangen i
Raade pgd., Smaalenene. (15008). Ab. 1889, p. 146.

48. Fiskekrog av jern. F. ved tomtegravning i Oslo gade 1.
Middelalderen (16270).

49. Lyster av jern. F. i Ljørdalen, Trysil, Østerdalen (16303).

50. Fiskekrog av jern. F. ved gravningerne paa tomten for det
ny maskinverksted for statsbanerne (16741). Ab. 1892, p. 66.

51. Hammer av sten, dannet av en noget uregelmæssig formet
oval rullesten ved indhugning av en rundtom gaaende fure.
Dimensioner 10,3 X 5 X 4,5 cm. F. paa Syrrist i TjøUing
pgd., Jarlsberg og Larviks amt (17121). Ab. 1892, p. 90.

52. Fiskekrog af bronce, fuldstændig Hg Muller, Broncealderen
nr. 80. L. 8,4 cm. Odden avbrudt. Det er det første i
Norge fundne eksemplar av broncealders form. 1 et gravfund
med sager fra den romerske periode av jernalderen paa Fagerheim,
Sandeherred, Jarlsb. og Larviks amt (17346). Ab. 1893, p. 98.

53. Fiskesænke av klebersten, 12,3 cm. langt, paa den ene side
fladt, paa den anden sterkt avrundet; tykkelse og bredde jevnt
avtagende fra midten mod enderne. Nær begge ender et lidet
hul med en smal fure hen til enden for fiskesnøret. F. i en
grav sammen med vaaben og redskaber fra den yngre jern-
alder paa Øvre Kljaastad i Tjølling sg. og pgd., Jarlsb. og
Larviks amt. Da det meget sjelden træffer, at saadanne stykker
findes i forbindelse med sager, der bestemmer deres tid, er
dette avbildet Ab. 1893, fig. 11 (17495). Ab. 1893, p. 108.

54. Vidjering (fiskeredskab). I Lesjevandet, Gudbrandsdalen (18105).

55. En sænkesten, vel til et fiskesnøre, 14 cm. lang, pæreformet.
Er i begge ender gjennemboret med et hul lodret paa stykkets
længderetning; hullernes aabninger forbindes med en indskaaren
fure, som gaar rundt. I denne fure og i hullet ved den bre-
dere ende spor av jernrust; maaske har i dette hul været
stukket en jernstang, der udenfor det har dannet 2 arme,
hvortil fiskekroge har været fæstede ligesom paa R. 427. F.

o. NORDGAARD. [1908

paa Skjervik i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18321).
Ab. 1896, p. 62.

56. „Bismerlod" av sten, som R. 477, det sværeste eksemplar,
som hidtil er indkommet til samlingen; det maaler 24 X 18,5 X
14,5 cm. Har kun en enkelt fure langsefter, hvor der er spor
av jernrust. Uvis tid ; mulig fra et av de sidste aarhundreder.
F. paa Rødløs i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18353).
Ab. 1896, p. 66.

57. „Bismerlod" av sten (R. 477), 17,8 cm. langt, med to hin-
anden krydsende furer, hvori sterke spor efter jernbaand. F.
paa Skjørdal i Sande pgd., Jarlsberg og Larviks amt (18364).
Ab. 1896, p. 67.

58. „Bismerlod" av sten (R. 477), en temmelig uregelmæssig formet
oval rullesten, uden furer; den har været ophængt ved hjelp
av en i stenen med bly indstøbt krampe av jern og en i denne
anbragt bevægelig krog av samme metal, dannet av en
vreden stang. Stenens maal er 14,7 X 13,2 X 9,3 cm. F.
paa Marstein i Kors sogn, Grytten pgd , Romsdals amt, ,, under
en røs" (18458). Ab. 1896, p. 75.

59. Oddstykket av en skiferspids, lidt beskadiget i odden, 6 cm.
langt. Tversnittet er en skjævvinklet firkant; paa den ene
side begynder nær bruddet en avfladning av midtryggen.
Odden tildannet ved tilslibning av skraaflader. Nær den ene
egg sees i bruddet spor av et gjennemboret rundt hul. Er
fundet av børn i Øvrefløiten, en liden utvidelse av elven mel-
lem sjøerne Store og Mellem Røgden paa Grue Finskog, Hede-
markens amt, lige ved elvens utløb fra den sidstnævnte sjø.
Ligner, navnlig i oddens form, meget en tidligere i samme egn
fundet skiferspids (Nr. 6511), Ab. 1873, p. 72. Gave fra lærer
J. ØSTBERG. Giveren opfattede stykket, vel rigtigt, som spids
av et fiskespyd eller et lignende fiskeredskab (18477). Ab.
1896, p. 77.

60. ,, Bismerlod" av sten (R. 477), en meget svær rullesten av
kvartsit med en enkelt fure indhugget rundtom langsefter. I
furen spor av et jernbaand. Maal 15,2 X 13,9 X 12,3 cm.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE, 25

F. paa Nordre Fossum i Spydeberg sogn og pgd., Smaalene-
nes amt (18530). Ab. 1896, p. 82.

61. Bismerlod av sten, dannet av en noget uregelmæssig formet
oval rullesten med en enkelt fure langsefter; længde 11,2 cm.
F. paa Røberget i Stadsbygdens sogn og pgd., S. Trondhjems
amt (18576). .Ab. 1896, p. 86.

62. Bismerlod av broget stenart, med enkelt fure langsefter, av
maal 11,2 X 8,0 X 7,i cm. F. paa Syrrist i TjøUing pgd.,
Jarlsb. og Larviks amt (18599). Ab. 1896, p. 89.

63. En meget liden fiskekrog av ben, med en liden modhage,
særdeles smukt arbeidet, kun 2,i cm. lang. F. 4 fod dybt
lige ved stranden paa Hitteroen ved Flekkefjord. Har adskillig
lighed med den i Ab. 1872 fig. 1 avbildede (cf. teksten 1. c,
p. 74, hvorefter ogsaa dette eksemplar maa være fundet i
strandkanten), men er meget mindre og av endnu finere ar-
beide. Mulig fra stenalderen '18600). Ab. 1896, p. 89.

64. Sænke til et fiskesnøre av klebersten, avlang-firkantet med
tiltagende bredde og tykkelse nedad, avskraanende hjørner,
14,2 cm. langt og 5,i cm. bredt nedentil. Nederst er gjort en
lodret utskjæring av stenen; i det derved fremkomne tynde
parti er der boret to huller ved siden av hinanden, aabenbart
til et fæste for 2 snore, der begge maa ha baaret en krog.
I øvre ende et noget større hul. I det omtalte tyndere parti
nederst er der mellem de to huller til angelsnorerne boret et
hul nedenfra opad et stykke ind; i dette hul har aabenbart
været stukket en pind, som længere nede har baaret et tvær-
træ, bestemt til at holde de to snorer ud fra hinanden. Var
av sælgeren kjøbt paa en auktion paa Hadeland; kan let være
temmelig gammelt (18987). Ab. 1897, p. 77.

65. Fiskesænke av kleber. F. paa Rød, Indre Søndeled sogn og
Søndeled pgd., Nedenes amt (18997).

66. Fiskesænke av klebersten, langstrakt ovalt, med 1 fure langs-
efter og i tversover midten. Gjort av 2 stykker, der slutter
sammen efter længden. Længde 9,5 cm. Fundet i en grav
fra yngre jernalder paa Selsøen i Rødø sogn og pgd., Nord-
lands amt (19028). Ab. 1897, p. 82.

26 o. XORDGAARD. [1908

67. 2 „bismerlodder" av sten (R. 477), den ene oval, næsten rund,
med en enkelt fure langsefter, den anden pæreformet med
længdefure og tværfure (den sidste dog kun rækkende over
den ene bredside). Sandsynligvis f. i Bamble, Bratsberg amt
(19259, 19260). Ab. 1898, p. 94.

68. Fiskespyd (lyster) av jern == R. 525, 14 cm. langt, yderst
forrustet. F. paa Saltkop, Slagen s., Sem pgd., Jarlsberg og
Larvik amt, ved veiarbeide i en ,,sten- og sandmæl", som
menes opskyllet ved sjøen (19488). Ab. 1899, p. 176.

69. En fiskekrog av jern. F. efter sigende i en gravhaug paa
Koltjøn, Skafsaa s., Mo pgd., Bratsberg amt (19724).

70. Piskesænke av bly, kegleformet med et hul tversigjennem paa
langs, 8,3 cm. høit. I yngre jernalders gravfund fra Gjervaag,
Tjømø, Jarlsb. (20187 c). Ab. 1903, p. 260.

71. Bismerlod av sten, med to krydsende furer rundtom, 12,2 cm. 1.,
8,3 cm. tykt. F. ved optagning av nyt akerland ca. 2 fod
under jorden paa Bua under Værvaagen, Brunlanes, Jarlsb.
(20337). Ab. 1903, p. 277.

72. Bismerlod av sten, med en fure rundt, 10,5 cm. 1., 7,9 cm.br.
F. paa Stubljan, 0. Åker (20338). Ab. 1903, p. 278.

Stavanger museum.

Fundbcskrivelser av S. BUCH og T. IIELLIESEN.

1. En rund, Had sænkesten med hul i midten. F. i en haug
paa Norheim i Thime, Ly pgd., Stavanger amt (348). Ab.
1878, p. 307.

2. En sænkesten eller bismersten, med korsformig indhugne furer,
11 cm. 1., 7 cm. br. F. i en liden haug paa Hegre i Haa-
land pgd., Stavanger amt (366). Ab. 1878, p. 307.

3. Sænkesten av klebersten, av form som en almindelig kljaasten
(R. 437), men med hul i begge ender, 6,5 cm. lang. Paa
stenen findes flere indridsninger, bl. a. aarstallet 1112 rned
arabiske tal og to runelignende tegn; det første er dybere ind-

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 27

skaaret og ser nyere ud end det sidste. F. i en bæk paa
Fister i Ry fylke (1902). Ab. 1895, p. 53.

4. a) Sænkesten av grønsten, maal ca. 12 X 8,5 X 2 cm. I

den ene ende et lidet boret hul med ca. 6 mm. tversnitt
(2047).
b) Sænkesten av grønsten, maal ca. 13 X 7,5 X 3 cm.
Likeledes hul i den ene ende, av ca. 1 cm. tversnit (2048).
Disse stykker er f. sammen paa .Aalgaard i Gjesdal
sogn, Jæderen, nær Edlandsvandet. Ab. 1898, p. 127.

5. Sænkesten av kloritagtig skifer, ca. 10 cm. i tvermaal, med
hul omtrent i midten. F. omtr. paa bunden i en haug
paa klokkergaarden ved Randeberg kirke, Jæderen (2124).
Ab. 1898, p. 133.

6. Sænkesten av glimmerskifer, 13,5 cm. lang og 6,5 cm. bred.
F. paa gaarden Tjøtta, Kleps pgd., Jæderen (2216). S. M.
Aarsh. 1899, p. 69.

7. Sænkesten av glimmerskifer, 14,5 cm. lang og 5,2 cm. bred.
F. i Espevær, dybt nede i jorden (2217). S. M. Aarsh. 1899,
p. 69.

8. Fire sænkestene, ca. 12 cm. lange og 9 cm. brede. Tre av
dem er av klebersten og en av skifer. F. i en liden udjevnet
haug, som laa øst for haug nr. 10 paa gaarden Randeberg i
Randeberg sg., Jæderen og Dal. (2241). S. M. Aarsh. 1899, p. 81.

9. Sænkesten av klebersten, 11,5 cm. lang og 6 cm. bred, dannet
av et brudstykke av en kleberstens skaal. F. paa Vaaland,
Hetlands pgd., Jæderen og Dalarne (2447). S. M. Aarsh.

1902, p. 94.

10. Sænkesten av klebersten av meget uregelmæssig form, 10,5 cm.
lang og 9 cm. bred. F. paa Rege i Haalands pgd. (2458).
S. M. Aarsh. 1900, p. 104.

11. Sænkesten av glimmerskifer, 9 cm. lang. Den har været udsat
for ild. F. ved Kvernevik paa Nordsunde i Haalands pgd.
(2506). S. M. Aarsh. 1902, p. 112.

12. Bismerlod av sten med en indhuggen fure. Det er 11,5 cm.
langt. F. paa gaarden Reve, Klep pgd. (2510). S. M. Aarsh.

1903, p. 75.

28 ' O- NORDGAARD. [1908

13. Sænkesten av kloritskifer, 1) cm. lang, 7 cm. bred. Paa den
ene side er indskaaret et kors. F. paa Malde, Haalands pgd.,
Jæderen og Dalarne (2564). S. M. Aarsh. 1903, p. 87.

14. Sænkesten av klebersten med et hul i den ene ende. F. paa
Bø i Nærbø pgd., Jæderen og Dalarne (2575). S M. Aarsh.
1903, p. 88.

15. Sænkesten av klebersten, avlang og but tilstudset mod begge
ender. Tversnittet er ovalt. Stenen er 13 cm. lang, og tver-
snittet er 5,5 X 6,5 cm. Paa siden er indskaaret fire længde-
furer, der gaar fra spids til spids, og en tverfure, der gaar
rundt midten. Stenen er gjennemboret efter længden, og her
sidder en bolt av jern med øje i den ene ende. Boltens anden
ende er avbrukket (gammelt brud). F. fra yngre jernalder
fra Eik paa Stjernerø (2633 b). S. M. Aarsh. 1904, p. 83.

16. Halvmaane formet sænkesten av klebersten. F. ved bredden
av Grudetjernet paa gaarden Grude, Klep pgd.. Jæderen og
Dalarne (2634). S. M. Aarsh. 1904, p. 84.

17. Lodsten, lig R. 477. Der er 5,5 cm. lang. F. paa Store Het-
land, Høiland pgd., Jæderen (2655). S. M. Aarsh. 1904, p. 87.

18. Sænkesten av skifer, 18,5 cm. lang, 7 cm. bred og 1,7 cm.
tyk. F. paa Bjerke, Aardals s.. Hjelmelands pgd., Ryfylke
(2676). S. M. Aarsh. 1904, p. 91.

Bergens museum.^)

Fundbeskrivelser av BENDIXEN, GUSTAFSON og SCHETELIG.

1. Baadformet redskab av sten. F. paa gaarden Skaale i Kvind-
herred. (Kat. nr. 1620). Ab. 1869. p. 45.

2. Redskab av sandsten, rundt, lidt ovalt, omkring 4" i diameter,
med ]" bred og dyb fure rundt midten, der deler den i to
ligestore halvdele, og hvilken fure er overskaaren av en kor-
tere, lidt bredere fure, der gaar et lidet stykke ind paa begge
halvkugler. Har formentlig været brugt som slj^nge- eller
synkesten. Temmelig forvitret. Funden i en gravhaug paa

'j Se tillæg ved enden av dette avsnit.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 29

gaarden Ytre Hauge i Sandø sogn og pgd-, Komsdals amt
(2162). Ab. 1868, p. 92.

3. Baadforn:iet redskab av vegsten, formentlig brukt som søkk
eller synkesten; spids i den ene ende og avskaaret i den an-
den, saa den har lighed med en skibsjolle eller overskaaret
spidsstevnet baad. Den er flad paa den ene langside og av-
rundet paa den anden med en ophøjet rand ligenkjøl; l^/^" !•
og paa det bredeste 5V2"- I den avskaarne ende er indboret
et dybt hul av ^1^" diameter; øverst paa kjølsiden et lidet
rundt hul og længere nede mod midten et lignende, hvilke
begge løbe tvers gjennem stenen og overskjærer det fra enden
kommende. Ved den spidse ende 2 gjennemborede huller.
Den er f. paa gaarden Osnes i Etne pgd., Søndhordland, ved
tortsat rydning til aker (2232). Ab. 1869, p. 44.

4. Synkesten av jernerts, pæreformet, A'^U" lang og 3V4" i tver-
maal paa det tykkeste, avdelt i 4 ligestore segmenter ved
dybe furer efter længden. F. i jorden paa gaarden Valland i
nærheden av Mandal (2641). Ab. 1871, p. 63.

5. Lidet redskab av klebersten, nyreformet, l^/g" 1. og 1" 3"' b.,
med en fure rundt efter længden. Formentlig brukt som not-
eller synkesten. F. i sanden ved strandkanten av pladsen
Skidnedalsbakken under gaarden Aastvedt ved Bergen, hvorfra
flere stenredskaber tidligere er indkomne (2670). Ab. 1871, p. 65.

6. Oval sten med fure efter længden, 4" 3'" 1., 3" 3'" br. og
2V2" tyk. Formentlig brukt som synkesten. F. ved pløining
paa gaarden Bø i Haa pgd. (2710). Ab. 1871, p. 68.

7. Baadformet synkesten av klebersten med et gjennemboret hul
nede ved spidsen, et større omtrent paa midten og 2 ind fra
den ligesom avskaarne agterdel, samt en bred fure mellem
disse opover paa begge sider av midthullet, 1" 3'" 1., bredest
372"- ^- ved rydning av en stenrøs sammen med en skaal
og et andet kar paa tre ben av klebersten paa gaarden Møg-
ster i Sunds pgd., nær ved kirken (2723). Ab. 1872, p. 64.

8. Synkesten av klebersten, 13" 1., spids i den ene ende og kølle-
formet i den anden, hvor den er avrundet og 3" 2'" i tver-
maal. Paa midten er to gjennemborede huller med en skraa-

30 o. NORDGAARD. [1908

liggende fure ud til begge sider og en længdefure op til spidsen.
F. ved gravning av en kjelder under et hus paa Strandsiden
i Bergen (2741). Ab. 1872, p. 65.
9. Klebersten, der i form ligner en almindelig kljaasten, men er
langt mere omhj'ggelig tildannet, end dette slags stene pleier
at være. Den er noget tilspidset, 4" 9'" 1. og nedentil 4"
bred med hul i den smalere ende; avrundet og avpudset overalt,
men har nu indridsninger efter et skarpt instrument; fra ne-
derste rand er et mindre hul indboret og stenen kan maaske
ha været brukt som fiskesten. F. i en langhaug paa Kjær-
land, Granvin sogn, Hardanger (2809). Ab. 1873, p. 51.

10. Synkesten av klebersten, nyreformet avrundet, 3" 1. og vel
2V2" bred, med omløbende fure paatvers. F. i jorden paa
Bø i Haa pgd. (2874). Ab. 1873, p. 58.

11. Oval sj^nkesten, 4" lang og 3" bred, med furer paalangs og
og paatvers. F. paa Førde i Søndfjord ved oprydning av ny
aker omtr. 200 alen fra Førde elv (2928). Ab. 1874, p. 83.

12. Et 4Vo" langt og 2" bredt noget avrundet og tilskaaret kle-
berstensstj^kke (Ab. 1874, pi. VII, fig. 33) med et gjennem-
boret hul i hver ende, hvori en snor har været fæstet. Paa

den ene side er indskaaret fem runetegn X ' ^'^^

meget tydelige og av den ældre runerække. Enten denne sten
har været fæstet til et fiskeredskab eller til nogen anden gj en-
stand, har dens hensigt været at angi tingens rette eier. F.
paa Førde i Søndfjord under oprydning av ny aker, omtr.
200 alen over Førde elv (2929). Ab. 1874, p. 83 og 175.

13. En sænkesten eller kljaasten av vegsten fra Skodje. (3537 a).
Ab. 1880, p. 253.

14. Egformet sten med sleben overflade og med to indhugne rundt-
rænder, en langsefter og en tversover, altsaa sandsynligvis et
bismerlod. F. i jorden paa Laland i Klep (3568). Ab. 1880,
p. 260.

15. Pæreformet bismerlod av graasten med to korsstillede furer
langsefter og med en rundtløbende fure paa midten. F. i en
aker paa Voldmoen i Vanse (3614 a). Ab. 1880, p. 265.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 31

16. Sænkesten fra Søvde (3722). Ab. 1881, p. 87.

17. To brudstykker av to fiskekroge av ben. Det ene er af den
øverste del med hul for snoren, det andet er av krogens ne-
derste del, idet dog den egentlige hage mangler. F. ved efter-
gravning paa Kjelmes i Sydvaranger (4230 b). .A.b. 1883, p. 71.

18. Sænkesten av vegsten, pæreformet, 0,35 lang, med en fure
langsefter, et gjennemboret hul og et hul boret paa skraa ved
topenden. F. i en ur paa Bakke, Ytre Holmedal pgd., Sønd-
fjord (4305). Ab. 1885, p. 73.

19. Pæreformet sænkesten med fordybede korsrænder. F. paa
Sæter i Loen pgd., Nordfjord. 0,14 m. lang. Efter sigende i
gravhaug. (4314). Ab. 1885, p. 74.

20. Blysynke i form av en efter længden gjennemskaaret pære,
6,6 cm. lang. Ved den spidse ende er 2 huller og ved den tykke
et skraat til snorens befæstigelse. F. med ubrændte ben i
en efterhaanden bortkjørt haug paa Rossebø i Skaare ved
Haugesund (4385 b). Ab. 1886, p. 61.

21. En tildannet vegsten med 2 huller, sandsynligvis en fiskesten.
F. paa Fladen, ved Vaksdal i Brudvik, Nordhordland, i en
liden røs (4434 e). Ab. 1886, p. 74.

22. Sænkesten, pæreformet, noget flad med dybt indridset fure
rundt kanten. Omtrent paa midten er boret et hul fra fure
til fure. Stenen er særdeles regelmæssig og slebet, 0,ii lang.
F. i vikingskib i Storhaugen paa Gunnarshaug, Karmøen.
(4438 e). B. iM. Aarsb. 1887, nr. 4. Ab. 1886, p. 75.

23. Sænkesten av glimmerskifer med granater, avslaaet paa den
ene side, av form omtrent som en beltesten fra ældre jern-
alder, men med avrundede ender, 0,1 m. 1. Uvis tid. F. paa
Sydneshaugen, Bergen. Ab. 1880, p. 176.

24. Et stykke tildannet klebersten. Den ene ende er avbrudt i
i et hul, i den anden del er paa begge sider en dybt ind-
skaaren togrenet fure. Stykkets største længde nu 9,9 cm.
F. i en gravhaug ved Haalevik, Gloppen, Nordfjord. (4594 f).
Ab. 1889, p. 73.

25. Sænkesten(?) av klebersten; ene kant retlinjet og tyk, den

32 o. NORDGAARD. [1908

anden buet og tyndere, to huller, længde 9,8 cm. F. i Nærbø
sogn paa Jæderen (4643 e). Ab. 1890, p. 112.

26. Netsænke(?) av klebersten, plant paa den ene side, hvælvet paa
den anden, spids opad, tvert avskaaret nedentil, to huller.
L. 10,1 cm. Fra Tananger, Haalands pgd., Jæderen (4699).

27. Kljaasten eller fiskesænke av klebersten, firsidet, videre og
tykkere nedad, med hul oventil, 11X7X6 cm. Uvist
fra hvilken tid. Fra en gravhaug(?) i Modalen, Hosanger pgd.,
Nordhordland (4766). Ab. 1891, p. 132.

28. Vegtlod, sænkesten eller hammerf?) av sten, trind, oval, med
en indhuggen rende rundtom, og en fra denne vinkelret ud-
gaaende rende om den ene ende, hvorav en del nu mangler;
paa den anden side spor av slag (fra nyere tid?). L. omtr.
13, br. 9 og tykkelse 8 cm. Fra uvis tid. F. i jorden ved
Kvie, Nærbø sogn, Haa pgd., Jæderen (4885\ Ab. 1892, p. 122.

29. Sænkesten(?) av klebersten, halvmaaneformet, den konvekse
kant tykkere, begge spidser gjennemboret, I. 12,5 cm. Fra
uvis tid. F. „12 tommer dybt i en torvmyr" paa Reistad,
Varhaug s., Haa pgd., Jæderen (4886). Ab. 1892, p. 122.

30. Sænkesten i form av et cirkelsegment; den rette side er tyk-
kere end den buede og 13,5 cm. 1. I begge ender er der
boret et hul. Skal være f. i resterne av en haug paa Mæl i
Kvindherred s. og pgd., Søndhordland (5120). Ab. 1894, p. 174.

31. Oval rullesten med to kryds vis indhuggede furer rundtom
(cf. R. 477). 15,5 cm. lang, 8,4 cm. bred. F. paa Steinsvik,
Volden pgd., Romsdals amt (5505). B. M. A. 1904, nr. 6, 22.

32. Sammen med endel stenalders skifersager fra Urholmen, Sør-
flatanger. Fiatanger pgd., Nordre Trondhjems amt, indkom
ogsaa 2 vanlige notastein, antagelig fra nyere tid (5524).
B. M. A. 1904, nr. 6, p. 24—25.

33. Et avlangt fiskesøkk med hul i hver ende. Blandt yngre
jernalders sager fra Søfteland, Os sogn og pgd., Søndre Ber-
genhus amt (5527 e). B. M. A. 1904, nr. 6, p. 28.

34. Opløste reste rester av en tilskaaren klebersten, muligens en
sænkesten. F. av konservator A. Grieg ved undersøgelse av
Skongshelleren paa Vaagsø, Selje pgd.. Nordre Bergenhus

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 33

amt, i 1897. Desuten fandtes ben av svin, faar, rype eller
aarfugl, maage og torsk, marvbenene var spaltet. (1902: 66 a).
B. M. A. 1903, nr. 3, p. 12.

35. To stensøkker av en merkelig form og orneret med indskaarne
cirkler, sandsynligvis fra middelalderen. F. paa Fiatager,
Selje pgd., Nordfjord (1903: 114).

36. Oval rullesten med omgaaende fure efter længden og med en
kort tverfure ved hver ende. Fra Lok, Herod, Lister (1906 : 89).

37. Ovalt stykke av klebersten, 10,;? cm. 1. og 6,2 cm. bredt, den
ene langside tykkere end den anden, et hul ved hver ende.
F. paa Selje (1907: 27).

38. Et søkk av sten, 16 cm. 1., 4,5 cm. br., noget krummet, ret
avskaaret i den ene ende, tilspidset i den anden og med et
hul ved hver ende. 1 hullet ved den spidse ende sidder rester
av en lærstrop. F. i jorden paa Nesse, Seim sg., Alversund
pgd., Nordhordland (1907 : 232).

Trondhjems museum.

Fundbeskrivelser av K. RYGH.

1. Sænkesten fra Huseby i Aasen (794). Ab. 1872, p. 74.

2. Et redskab av jern, rimeligvis en fiskekrok eller klep, dannet
av en flad Va" bred stang, 6" høj paa den ene side av krum-
ningen, 2" paa den anden, hvor enden udvider sig som en
kort spydod. Ved den anden ende er der en indsmalning paa
begge kanter, rimeligvis til feste for en snor. Fundet i jorden
paa Haugan paa Inderøen. (910). Ab. 1871, p. 60.

3. Et fladt stykke skifer, avbrudt i den ene ende, 2V4" I-, IV3" b.,
har paa begge sider en fure langs efter midten av længden,
formodentlig bestemt til at binde en traad om. F. i den i
1871 ved Stenkjær utgravneavfaldsdynge( 1102). Ab. 1872, p.54.

4. Sænkesten, 2V2" 1-, IV4" tyk paa midten, rundt om midten
er der en 6'" bred og 2'" dyb fure. F. ved Huseby i Aasen,

34 o. XORDGAARD. [1908

nær Hoklingvandet, ved hvilket en lignende (nr. 794) er funden
(1107). Ab. 1872, p. 64.

5. Avlang næsten egformet sten, 4V2" ••) omgiven av en bred
fure efter længden, indtil 3" tyk. F. paa Ramsøen i Bjørnør
i en dalmunding i et delta, 2—3 alen under jordens overflade
(1168). Ab. 1873, p. 41.

6. 3 ovale egformede stene med fure rundtom efter længden,
6", 5" og 3V2" lang. F. paa Gjeiten paa Gjeitestranden ved
kjeldergravning paa en hustomt sammen med en saa stor
mængde lignende, tildels meget større stene, at manden mente,
at han kunde ladet en baad med dem; resten blev nedgravet
i grøfter (1172). Ab. 1873, p. 41.

7. Sænkesten av graasten, 3V2" lang, næsten 1^/4" tyk, 2 \' 4" bred;
regelmæssig elliptisk, en Vé" bt'ed fure over midten, lodret
paa længdeaksen. Fra Bjørø, Fiatanger (1216). Ab. 1873, p. 46.

8. Sænkelod til et fiskesnøre, av grøtsten, 9^U" lang, firkantet
med avskaarne hjørner. Den ene side er spids, men tykkelsen
tiltar mod den anden. Paa det bredeste er det 2 kvadrat-
tommer. 3^/4" fra den spidse ende er der et hul, hvorfra der
paa 2 motstaaende sider gaar furer mot spidsen, øjensynlig
bestemt til at opta tauget. Der er indgravet et kors, udgaa-
ende fra et av hjørnerne paa et triangel, i hvis midte et mindre
kors er anbragt. F. ved gravning til dokken paa Lademo-
øren, 16 fot under jordoverflaten (1229). Ab. 1873, p. 48.

9. En avlang kugle av brændt ler, gjennemboret efter længden.
F. paa Lademoøren (1297). Ab. 1874, p. 48.

10. En sænkesten 6" 1., indtil 3V2" tyk med ovalt tversnit, har
en fure rundtom efter smalsiderne og i den ene ende en kort
fure tvert over denne (et bismerlod?). F. i jorden paa Botn-
gaarden i Bjugn (1337). Ab. 1874, p. 51.

11. „Sænkesten", kvartsagtig, avlang kugleformet med V2" ^^^^
fure rundt om efter længden. F. i jorden paa en plads under
Meland i Lensviken, Stadsbygdens pgd. (1526). Ab. 1875, p. 58.

12. ,.Sænkesten", egformet med fure rundt om efter længden,
5" 1. og indtil 3" br. F. i jorden paa Selvsneset i ørlandet.
Av disse saakaldte sænkestene er de med fure efter længden

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 35

maaske i regelen at anse som gamle bismerlodder, medens
det vel neppe er tilfældet med den, der har furen tvert over
(1541). Ab. 1875, p. 60.

13. En tildannet flat sten, 6" 1., 4" bred; paa hver smalside er
der Lidskaaret 1 og paa hver bredside 2 dybe, brede hak, saa
at stykkets kanter danner 6 tunger; formodentlig en sænke-
sten. F. av I. Undset i en grøftekant paa Reitan, ørlandets
sørbygd (1543). Ab. 1875, p. 60.

14. „Sænkesten", avlang med bred og dyb fure efter længden.
F. paa Pladsen under Møllergaarden i Bjugn sammen med.
2 andre (1549). Ab. 1875, p. 60.

15. En oval omtr. egfo. met sten med omgaaende fure efter læng-
den (sænkesten eller vægtlod?). F. paa Aaremmen i Lensviken,
Stadsbygdens pgd. (1849). Ab. 1877, p. 36.

16. En oval sten med omgaaende fure efter længden, formodentlig
sænkesten eller bismerlod. F. paa Aaremmen i Lensviken,
Stadsbygdens pgd., hvorfra samlingen tidligere har en lignende
(2038). Ab. 1877, p. 284.

17. To av de almindelige tøndeformede cylindere av brændt ler
med hul igjennem efter længden (haandsneldehjul?), den ene
3,5, den anden 5 cm. lang. F. paa Lysøen i Aafjorden (2233).
Ab. 1879, p. 214. En lignende cylinder av brændt ler fra
Lysøen har nr. 2330.

18. En aldeles lignende cylinder av brændt ler, 3,5 cm. lang. F.
paa Dragseidet i Aafjorden (2234). Ab 1879, p. 214.

19. En omtrent egformet sten, 12 cm. lang, med omgaaende fure
efter længden. F. paa Brødreskift i Stadsbygden (2243). Ab.
1879, p. 215.

20. Egformet sten, 10 cm. lang, med en dyb fure efter længden.
F. paa Groning i Stadsbygden (2340). Ab. 1879, p. 221.

21. Enegget kniv av rødbrun skifer (Ab. 1881, fig. 3), vel be-
varet og smukt eksemplar. Adskiller sig fra den almindeligste
type av knive fra Fosen med sterk vinkel mellem blad og skaft
og nærmer sig mere til R. 56. Hele længde 15,5 cm., bladets
10,5 cm. Mest merkelig er den ved, at der findes indridset
paa den ene side 1, paa den anden side 2 figurer, der sand-

36 o. NORDGAARD. [1908

synligvis skal betegne fiske, men tillige i omridsene gjengir
knivens form. F. i en aker paa Aastøen under Teksdal i
Aafjorden (2631). Ab. 1881, p. 114.

22. Et regelmæssig tildannet stykke grøtsten med avrundet fire-
sidet tversnit og krumt som et stykke av en bue, 16 cm.
langt, 3X2 cm. i tversnit. Nær hver ende er et gjennem-
gaaende hul. Rimeligvis en vævvegt el. lign. F. paa Syd-
Skjør i Bjørnør (2636). Ab. 1881, p. 115.

23. To egformede stene med bred omgaaende fure efter længden.
F. paa Harsvik i Bjørnør (2637, 2638). Ab. 1881, p. 115.

24. En sænkesten (grøtsten) av sjelden form, men overensstem-
mende med nr. 1229 (Ab. 1873, p. 48;. F. paa Lademo-
ørerne ved Trondhjem. Omtr. rundt tversnit, tykt i den ene
ende, spidst mod den anden, av den tykke ende mangler et
stykke, den oprindelige længde omtr. 24 cm. Om den spidse
ende gaar en fure, der fortsætter 1 1 cm. nedover paa hver
side og ender ved et gjennemgaaende hul (2658). Ab. 1881,
p. 116.

25. En oval, fiatagtig sten, 10,5 cm. lang, omtrent 7 cm. bred,
men kun 3 cm. tyk. Paa midten av begge smalsider er an-
bragt en bred, dyb indskjæring, saa at den seet fra den brede
side, ligner en av de med fure omgivne hamre av sten (2688).
F. paa Harsvik i Bjørnør. Ab. 1881, p. 119.

26. En egformet sten, temmelig spids mod enderne, med omgaa-
ende fure efter længden. F. paa Harsvik i Bjørnør (2689).
Ab. 1881, p. 119.

27. En oval sten med en omgaaende fure efter længden, 7X6
X 4,5 cm. En avlang sten (grøtsten), 7 cm. lang, flad paa
den ene side og uregelmæssig avrundet forøvrigt, med en om-
gaaende fure efter længden og et gjennemgaaende hul gjennem
midten i furen, formodentlig et slags sænkesten. F. paa Hor-
stad i Fiatanger (2800, 2801). Ab. 1882, p. 127.

28. Oval sten med en omgaaende fure efter længden, 8X6 cm.
F. i jorden tilligemed 3 lignende paa Bøleseter i Fiatanger
(2857). Ab. 1882, p 133.

29. To ovale stene med fure efter længden, 9X8 cm. lange.

No. 1] TR.EK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 37

En oval sten av samme form men uten fure; slidt paa den
den ene side tj^der paa, at den kan være brugt som hammer
eller knuser. F. paa Harsvik paa Stokøen i Bjørnør (2872 f).
Ab. 1882, p. 134.

30. En sænkesten eller tyngde, sandsynligvis fra Middelalderen,
av en form, hvorav samlingen før har 2 eksemplarer. Den
er hresidet og duppeformet, spids mod den ene ende, stump
i den anden, 17,5 cm. lang. 6—7 cm. fra den spidse ende
gaar et smalt hul tvert gjennem stenen og fra dets aabninger
en dyb fure omkring den spidse ende. Grøtsten. F. paa
Lilleviken, Frosta, i en gammel hustomt (2878). Ab. 1882, p. 135.

31. Sænkesten av eiendommelig form, beslegtet med 2878 og med
1229 og 2658, idet den har en fure, som gaar omkring den
spidse ende og paa hver side gaar ned til et gjennemgaaende
hul, 4V2 cm. nedenfor spidsen; men den er forskjellig fra de
ældre ved, at furen fortsættes ned til en kløft, hvor stenen
deler sig i to runde ben, 10 cm. fra spidsen; gjennem hvert
ben gaar et hul efter længden, der munder ud inderst i kløften;
det ene ben ufuldstændigt. Den hele længde 16 cm. Er
vistnok fra middelalderen. F. under Trondhjems brandforsikrings
gaard i Søndre gate, Trondhjem (2901). Ab. 1882, p. 137.

32. En fiatagtig sten med omgaaende fure, 5X5X3 cm.
En tildannet, firesidet grøtsten, 6,5 cm. lang, avrundet i den
ene ende og har der et gjennemgaaende hul, hvorfra der gaar
dybe furer ned til den anden ende. F. paa Harsvik i Bjørnør
paa samme sted som 2872 (2915, 2916). Ab. 1882, p. 138.

33. En gjennemboret cylinder av brændt ler av almindelig form,
5 cm. lang. F. i en hustomt paa den østlige gaard Røkke i
i Stjørdalen (2955). Ab. 1883, p. 80.

34. Cylinder av brændt ler med en fure efter den ene side. F.
paa Røske, Salberg sogn, Inderøen (3010). Ab. 1883, p. 87.

35. Nogle flate stykker av graa skifer, i hvilke der paa kanten
er udgravet simple hak. Maaske brukt som etslags sænkestene.
3103). En oval sten med omgaaende fure efter længden,
9 cm. lang (3104). En sænkesten, 21 cm, lang, spids i den
ene ende, rundet avslidt i den anden. Den har et firesidet

38 o. NORDGAARD. [1908

tversnit og tvert over midten en omgaaende fure; fra denne
gaar en fure omkring den spidse ende. Ligner en art sænke-
stene, hvorav samlingen tidligere har flere eksemplarer, som
dog er forskjellig deri, at de istedetfor tverfuren har et gjen-
nemgaaende hul (3105). F. paa Bølestrand i Fiatanger. Ab,
1883, p. 88.

36. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4,5—5 cm. i tverm. F. i
haven paa Solberg prestegaard i Beitstaden (3090). Ab. 1883,
p. 92.

37. En sænkesten, 21 cm. lang, med rundagtigt tversnit, 5— 6 cm.
tyk paa midten og noget smalere mod begge ender. Henimod
den ene side er et 1 cm. vidt hul, udboret fra begge sider, og
fra hullet gaar en fure omkring stenens ende. Den anden
ende viser mærker av slidning ved stød. I samlingen haves
tidligere flere lignende, men mere firesidede. F. „i gruset
mellem tomterne av ødelagte stenkredse" paa Gilsten i Tomber-
fjorden, Vestnes pgd. (3145). Ab. 1884, p. 69.

38. Oval sten med dyb omgaaende fure efter længden. F. i sjøen
utenfor Holden i Hevne (3168). Ab. 1884, p. 70.

39. Angel av jern. Den yterste spids er avbrukket, saa at det
ikke kan avgjøres, om den har havt mothage, hvilket dog
ikke er sandsynligt. 10 cm. lang maalt efter krumningerne,
avstanden mellem krogens spids og stammen 2,5 cm. Den
øverste ende er tilbagebøiet og avbrukket, maaske har den
dannet en løkke. Yngre jernalders fund fra gravpladsen paa
Vang prestegaard i Opdal i3321j. Ab. 1885, p. 130.

40. Gjennemboret kugle av sten, 4 cm. i tverm., saaledes for stor
til at ha været haandtenshjul. F. paa Sunde i Hevne (3374,'i.
Ab. 1885, p. 134.

41. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4 cm. i tvermaal. F. paa
Vaagan i Hevne (3383). Ab. 1885, p. 135.

42. Oval sænkesten av almindelig form med omgaaende fure efter
længden. F. paa Faaren i Aasen (3443). Ab. 1886, p. 117.

43. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9,5 X 6,5 cm.
F'. ved rydning av nyland paa Enbakken, Stoksund sogn i

I

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 39

Bjørnør, paa skraaningen ned mot bugten Blindvaagen (3599).
Ab. 1887, p. 96.

44. Kugle av brændt ler med gjennemgaaende hul, 4 cm. i tver-
maal. F. paa Handberg i Børsen (3606). .Ab. 1887, p. 96.

45. Oval sten med omgaaende fure, 10 cm. lang. F. paa Aarem
i Lensviken (3628). Ab. 1887, p. 97.

46. 2 ovale kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul efter
længden og en fure mellem hullets aapninger, 5 cm. 1. En
sænkesten av grøtsten, firkantet med avrundede hjørner, 13
cm. lang, med en rundt om gaaende dyb fure efter længden.
F. nær Valdersund i Aafjorden (3634, 3635).

47. Sænkesten av grøtsten, 4 cm. i tverm. ved den ene ende og
smalner jevnt ind mot den anden. 5 cm. fra toppen er der
et gjennemgaaende hul, fra hvis aapninger der gaar en fure
over toppen. F. paa Meleim i Aafjorden (3636). Ab. 1887, p. 97.

48. To gjennemborede kugler av brændt ler, 4 — 5 cm. i tvermaal.
F. paa Stranden i Skjørn, Bjugns pgd. (3656). Ab. 1887, p. 99.

49. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden, 8,5— 10 cm.
lange. F. paa pladsen Asplien under Rook i Skjørn med 15
lignende, omtrent 1 alen d^'bt i jorden (3658). Ab. 1887, p. 99.

50. Sænkesten, 25 cm. lang med rundt tversnit, tilspidset mot
den ene ende og har et stykke fra denne et hul, hvorfra der
gaar en fure over spidsen. F. paa Valderaunet i Skraaijorden
i Aafjorden (3662).

51. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa
Bølestrand i Fiatanger (3692). Ab. 1887, p. 99.

52. 2 ovale stene med omgaaende fure efter længden og en mere
cirkelrund sten med to krydsende furer. F. paa Halsen paa
Gjetestranden (3760, 3761, 3762). Ab. 1887, p. 103.

53. Fire ovale stene med omgaaende fure efter længden, den ene
desuten med en krydsende tverfure. F. paa Harvik paa Stok-
øen, Bjørnør (3763), Ab. 1887, p. 103.

54. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9 cm. lang.
F. paa Horstad i Fiatanger (3860). Ab. 1888, p. 171.

55. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, temmelig

40 O- NORDGAARD. [1908

spidse, 13 og 15 cm. lange. F. paa Haugsrønn ingen i Bu-
viken under pløining (3889). Ab. 1889, p. 82.

56. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9X5 cm.
F. paa Horstad i Fiatanger (3922). Ab. 1889, p. 84.

57. Oval sten med gjennemgaaende hul efter længden, 4,5 X 4 cm.
F. paa Braa, Byneset, „i engravhaug"? (3925). Ab. 1889, p. 84.

58. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. ved
rydning av nyland paa Akernes, Stoksund sogn i Bjørnør
(4058). Ab. 1890, p. 97.

59. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4,5 cm. i tverm. F. dybt
under en gaard i Bratørgaten, Trondhjem (4088). Ab. 1890,
p. 100.

60. Cylinder av brændt ler, 5 cm. lang, med en fure paa den ene
side mellem hullets aapninger. F. paa Kolsum i Aasen (4121).
Ab. 1890, p. 102.

61. Sænke av bly og jern, f. paa Ilevolden under parkanlægget,
0,5 m. dybt. (4241).

62. 3 egformede stene med omgaaende fure efter længden, av
forskjellig størrelse, fra 6,5 til 12 cm. lange. En avlang, tem-
melig smal sten med en fure over begge de avrundede ender.
Maa ha havt samme bestemmelse som de egformede stene.
F. paa den almindelige findeplads paa Bøleseter i Fiatanger
(4314—4316). Ab. 1891, p. 118.

63. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 7,5 cm. lang.
F. paa Bøleseter i Fiatanger (4414). Ab. 1892, p. 98.

64. Vævsten av grøtsten, tilspidset i begge ender og med et hul
ved hver ende, 14 cm. 1. F. paa Frøset i Byneset (4478).
Ab. 1893, p. 126.

65. To gjennemborede ovale kugler av brændt ler med fure efter
længden. F. nede ved sjøen paa Baalfjord i Aafjorden (4503).
Ab. 1893, p. 127.

66. Et ufuldstændigt sænkelod av grøtsten, av form som en fire-
sidet søile med hul ved den ene ende og en fure fra hullet
langs den ene side, nu 11 cm. langt. F. paa Bølestrand i
Fiatanger (4545). Ab. 1893, p. 128.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 41

67. To ovale stene, den ene med to omgaaende skjærende furer,
den anden med enkelt fure efter længden. F. paa Ofstad i
Børsen (4610). Ab. 1894, p. 137.

68. To vævstene eller sænkestene, den ene med hul i et hjørne,
den anden med et hul i midten. F. paa Gjelsten, Vestnes,
Romsdalen (4717). Ab. 1S94, p. 146.

69. Tre ovale stene, de to med omgaaende fure efter længden,
den tredje har kun en fure over enderne. F". paa en plads
under Løvvik, Stoksund sogn, Bjørnør (4735). Ab. 1894, p. 147.

70. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, den ene
egformet, den anden fladere og bredere. F. paa Løvvik i
Stoksund sogn i Bjørnør (4785, 4786). Ab. 1895, p. 47.

71. En gjennemboret kugle av brændt ler. F. paa Løvvik i Stok-
sund sogn, Bjørnør (4787). Ab. 1895, p. 47.

72. Et natagtigt stykke grøtsten, omtr. 16 cm. langt, indtil 9 cm.
bredt, med en dyb indhakket fure i sidekanterne paa midten.
Formodenllig en art sænkesten. F. ved kloakgravning paa
Rosenborg i Trondhjem (4792). Ab. 1895, p. 47,

73. Vævsten av grøtsten, omtrent halvmaaneformet, fra yngre Jern-
alder eller middelalderen. F. paa Løkstad ved Jonsvandet i
Strinden (4815). Ab. 1895, p. 48.

74. Vævsten av grøtsten, avlang og avrundet i den ene ende,
hvor hullet er anbragt. F. paa Aastan, Gjetestranden i Børsen
(4816). Ab. 1895, p. 48.

75. To ovale, omtr. egformede stene, den ene med to krydsende
omgaaende furer, den anden med en enkelt. En liten fiatagtig
sten med en tvert over midten omgaaende fure, der vel har
havt en lignende bestemmelse som de egformede. F. i nylig
opbrudt nyland paa Løvvik i Stoksund sogn i Bjørnør, hvorfra
der ogsaa tidligere er indkommet enkelte fund av stensager,
henhørende til den arktiske gruppe (4839 f). i\b. 1895, p. 50.

76. Duppeformet gjenstand av haard, sort sten med regelmæssigt
firesidet tversnit, knap 5 cm. lang, ret avskaaren for neden,
hvor den er 2 X l>a cm. i tvermaal, avsmalnende opad, med
avrundet ende og der gjennemboret med hul. Skal være f.
paa Misundbakken, Otterøens sogn, Akerø pgd. Det synes

42 o. NORDGAARD. [1908

rimeligst, at dette stykke maa skrive sig fra stenalderen (4884).
Ab. 1896, p. 93.

77. To ovale stene med omgaaende fure efter længden, 9 og 10 cm.
lange. F. blandt skifersager paa pladsen GrønvoUan under
Løvvik i Bjørnør (4905). Ab. 1896, p. 95.

78. 2 egformede stene med omgaaende fure efter længden. F.
blandt skifersager paa Bølestrand i Fiatanger (4936). Ab.
1896, p. 97.

79. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. blandt
skifersager paa pladsen Storviken under Løvstrand i Bjørnør
i en li, der gaar brat op fra Nunfjorden (4953). Ab. 1896, p. 98.

80- Oval sten med omgaaende fure efter længden og paa den ene
ende derhos en fure tvers over denne, 18 X 8 X 6 cm.,
altsaa ualmindelig lang. Mulig et vegtlod. F. ved gravning
i Apotekerveiten i Trondhjem (4968). Ab. 1896, p. 100.

81. En cylinder av brændt ler, 5,5 cm. lang, med fordybet fure
langs den ene side. F. ved gravning i Nonnegaten (nær
Bakke gaard) i Trondhjem (5004). Ab. 1896, p. 101.

82. To ovale stene med fure efter længden, den ene kløvet. F.
paa det bekj endte findested paa pladsen GrønvoUan under
Løvvik i Bjørnør (5099). Ab, 1897, p. 86.

83. Brudstykke av en sænkesten av den almindelige duppeform
med et hul nærmere den spidse ende og fure fra hullet om-
omkring spidsen. F. under en gaard i Kjøbmandsgaten i
Trondhjem (5237). Ab. 1898, p. 110.

84. Egformet sten med omgaaende fure efter længden, 8X7 cm.
F. ved iMolde by i en gammel fjærelinje (5245). Ab. 1898,
p. 111.

85. Fiskekrog. F. paa tomten til Huitfeldts gaard i Kjøbmands-
gaten (5371). Ab. 1898, p. 121.

86. Cylinder av brændt ler, gjennemboret efter længden og med
en fure langs den ene side. F. paa Valberg paa Frosta, efter
opgivende i en haug, hvor der ogsaa fandtes klinksøm (5421).
Ab. 1898, p. 114.

87. Sænkesten av grøtsten, maaske fra middelalderen, av formen
med tilspidsning i den ene ende og noget nedenfor denne et

No. 1] TRÆK AV FISKERITS L'TVIKLING I NORGE. 43

hul, hvorfra der gaar en fure over spidsen. Dog eiendommelig
ved, at den indsmalner noget svagere ogsaa mot den anden
ende. Har paa den ene side indgravet et par runelignende
tegn, formodentlig et bumerke. F. paa Tviberg i Nærø under
en stor naavsten av en sylmur under gravning i en bakke
syd for gaarden (5429). Ab. 1898, p. 115.

88. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 8X6X5
cm. i tvermaal. F. paa Midt-Gutvik i Leka i en haug, hvori
der for nogle aar siden skal være fundet nogle jernsager (5434).
Ab. 1898, p. 115.

89. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 7,5 X 6,5 cm.
i tvermaal. F. paa Ødegaard, Vaagstranden i Veø pgd. i en
gammel aker nær sjøen (5472;. Ab. 1898, p. 117.

90. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 12,5 cm. lang.
F. paa Bølestrand i Fiatanger (5484). Ab. 1898, p. 117.

91. En fint tildannet duppeformet sten med hul ved den småle
ende, er maaske en vævsten. F. paa den nye realskolebyg-
nings tomt ved Frue gade (5264). Ab. 1898, p. 120.

92. En av de almindelige gjennemborede kugler av brændt ler.
F. ved gravning under en gaard i Nordre gate i Trondhjem
(5533). Ab. 1899, p. 137.

93. Sænkesten av grøtsten, deriblandt en av en form, som særlig
synes at tilhøre middelalderen, avlang med rundagtigt tversnit,
spids til den ene ende, gjennemboret med et hul nærmere
denne ende og med en fure, der gaar fra hullet og over spid-
sen. F. ved udgravning av grunden under Haandværks- og
Industriforeningens gaard paa hjørnet av Kjøpmandsgaten og
Erling Skakkes gate i Trondhjem (5561). Ab. 1899, p. 140.

94. Oval kugle av brændt ler, gjennemboret efter længden. F.
nær stranden paa Floan i Nedre Stjørdalen (5606). Ab. 1899,
p. 141.

95. Cylinder av brændt ler med gjennemgaaende hul efter længden
og fure langs den ene side, 5 cm. lang. Stammer rimeligvis
fra middelalderen. F. under en gaard paa hjørnet av Dron-
ningens gate og Nordre gate i Trondhjem (5612). Ab. 1899,
p. 141.

44 o. NORDGAARD. [1908

96. Et fiskesænke(?) av grøtsten av en form, som rimeligvis er
middelaldersk, vævskyttelformet, med en omgaaende fure
efter længden og over spidserne og et hul, som mot sædvane
ikke er anbragt nærmere den ene ende, men paa midten.
F. i grunden under en gaard paa hjørnet av Fjordgaten og
Jomfrugaten i Trondhjem (5696). Ab. 1899, p. 144.

97. Endel gjennemborede kugler av brændt ler, nogle cylinder-
formede med hul efter længden og en fure langs den ene
side. Disse redskaber, som forekommer baade fra yngre
jernalder og middelalderen, har maaske hørt til vævning eller
spinding (5787). Ab. 1899, p. 153.

98. Fiskesænke av bly og jern, temmelig ligt R. 427 og endnu
mere et, som samlingen tidligere har, og som er fundet i
lien i Trondhjem; ligesom paa dette er der 3 jerntene, der
stikker ut av blj^klumpen; den, hvori løkken har været an-
bragt, er avbrækket, men den anden har endnu sine mot-
haker. F. ved utgravning av grunden under den ny P>i-
murerlogebygning ved siden av Norges bank, i den østlige
del av Kongens gate, Trondhjem (5840). Sammesteds fandtes
ogsaa endel andre stene, som sandsynligvis er sænkestene
(5844). Ab. 1899, p. 153.

99. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 10 X 8 cm.
i tverm. F. paa en anden gaardpart av Selnes i Skjørn
(5968). Ab. 1900, p. 265.

100. 3 avlange sænkestene, med hul dels i begge ender, dels kun
i den ene. _F. paa Hønvaldet i Byneset (6002). Ab. 1900,
p. 267.

101. Cylinder av brændt ler med gjennemgaaende hul efter læng-
den og fure langs den ene side. Kan være fra middelalderen.
F. under gravning i en tomt i Trondhjem (6026). Ab. 1900,
p. 268.

102. Oval sten med omgaaende fure efter længden, noget tykkere
i den ene ende end i den anden. F". paa Kineb i Lensviken,
Stadsbygdens pgd., i en stenrøs, hvor den maa være ind-
kommen tilfældig (6127). Ab. 1900, p. 271.

103. En sænkesten. F. ved kloakgravning i Raadstuealmenningen,

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 45

Trondhjem, i en dybde av 2—2,5 m. Det syntes, som om
jordmassen var hidført andetsteds fra, formentlig fra tomter
i byen (6183). Ab. 1900, p. 274.

104. Sænkesten av en vistnok især middelalderen tilhørende form
med kvadratisk tversnit, smalnende til en spids ved den ene
ende, og et stykke nedenfor denne et gjennemgaaende hul,
fra hvilket der gaar en fure rundt om spidsen. En anden
sænkesten av mindre udpræget form. Disse fund er gjort
under gravning av en kloak op gjennem det nedre av Kon-
gens gate forbi Norges bank og Frimurerlogen (6223). Ab.

1900, p. 277.

105. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa
Aarvik paa Otterøen, Fosnes pgd. (6318). Ab. 1901, p. 361.

106. Nogle avlange, næsten halvmaane formede stene, som vistnok
har været vævstene. Videre to runde, flade stene med hul
gjennem midten, begge ca. 12 cm. i tverm.. maaske ogsaa
at opfatte som vævstene. F. under gravning paa tomten
av gaarden Kjøbmandsgaten 18, Trondhjem (6477). Ab.

1901, p. 369.

107. Paa samme tomt fandtes ogsaa sænkestene av forskjellige
former (6479). Ab. 1901, p. 372.

108. En sænkesten eller vævtyngde av grøtsten av ganske used-
vanlig form, 10 cm. lang med rundagtig tversnit. Fra hver
ende er et hul boret inde paa skraa, saa at de kommer ut
paa samme side, og imellem aabningerne gaa en dyb fure.
Uvis tid. Fra Laugen i Nærø (6506). Ab. 1901, p. 375.

109. Sænkesten, duppeformet, tilspidset mot den ene ende og et
stykke fra spidsen forsynet med et hul, hvorfra der gaar
en fure over spidsen. Denne form av sænkestene maa gaa
mindst saa langt tilbage som til middelalderen, men den synes
ogsaa at ha været i brug i temmelig sen tid, saa at tids-
bestemmelsen i de enkelte tilfælde er vanskelig. F. paa Nelvik
paa Smølen (6536). Ab. 1901, p. 376.

1 10. Sænkesten av samme hovedform som ovennævnte. F. paa
Tømmervik paa Hitteren (6537). Ab. 1901, p. 376.

46 o. XORDGAARD. [1908

111. Sænkesten av samme form som de ovennævnte. F. paa
Hestnes paa Hitteren (6541). Ab. 1901, p. 377.

112. Cylinderformet rør av brændt ler, 4X4 cm. i tvermaal,
paa den ene side er indgravet et kors, hvis arme ender i
gruber. Smaa kvartskorn er, som ogsaa undertiden ellers
ved den slags redskaber, indblandede i massen. F. paa Tang-
vik i Stadsbygden (6605). VSS. 1902, nr. 6, p. 8.

113. Kugle av brændt ler med gjennemgaaende hul; i massen er
indblandet en mængde smaa kvartsstykker (6630). Pyra-
mideformet sænke av grøtsten, 6,5 cm. høit med et lidet hul
nær toppen (6631). Disse sager, som snarest skriver sig fra
middelalderen, antas at være f. paa Bondviken i Lensviken.
VSS. 1902, nr. 6, p. 10.

114. Oval sten (kvartsit) med to omgaaende, krydsende brede furer,
13 X 10 X 6 cm. i tverm. Det synes at være en rullesten,
som paa den maade er tildannet til brug. F. paa Valset i
Agdenes (6636). VSS. 1902, nr. 6, p. 11.

115. Oval sten med omgaaende fure efter længden, vanlig form
og stenart, men meget svær, 14 X H X 7 cm. i tverm.
F. paa Selven i Agdenes (6636). VSS. 1902, nr. 6, p. IL

116. Oval sten med omgaaende fure efter længden, av den sed-
vanlige haarde stenart. F. paa Rygg paa Frosta (6643).
VSS. 1902, nr. 6, p. 12.

117. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 9,5 X ",5 X
5,5 cm. i tverm. F. paa Breiviken i Agdenes (6654). VSS.
1902, nr. 6, p. 12.

118. Oval sten med fure efter længden og to furer paa tvers,
som overskjærer den første, furerne grunde, 14 cm. lang.
Maaske fra forholdsvis sen tid. F. paa Djupaaen i Agdenes
(6658). VSS. 1902, nr. 6, p. 12.

119. Et sænke av grøtsten, tresidet og indsmalnende til en spids
ved den ene ende og tvert avskaaren ved den anden. Det
eiendommeligste ved stykket er, at der saavel fra den spidse
som fra den tverre ende er indboret et hul, som støder sam-
men med hul, der er boret igjennem paa tvers. 13 cm. langt.
F. paa Hopen i Agdenes (6660). VSS. 1902, nr. 6, p. 12.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 47

120. Cylinder av brændt ler. F. paa Kongensvold, Agdenes (6663\

121. En sænkesten av temmelig haard stenart, tilspidset til den
ene ende og der forsynet med et hul. Halvmaaneformet væv-
sten av grøtsten med hul ved begge ender. To ovale stene
med omgaaende fure efter længden. F. paa Stolpnes i Hevne
(6703 ff). VSS. 1902, nr. 6, p. 18.

122. Oval sten med omgaaende fure efter længden. Formen er
sædvanlig, men stykket enestaaende ved sin ringe størrelse,

4 X 3,5 X 2,5 cm. i tvermaal. F. paa Stagalien i Bjørnør
(6797). VSS. 1902, nr. 6, p. 22.

123. Sænkesten, lang og noget tilspidset i enderne, med omgaaende
fure efter længden, nu 15 cm. lang, 4 X 3,5 cm. i tvermaal.
F. paa samme gaard Stagalien i Bjørnør (6798). VSS. 1902,
nr. 6, p. 22.

124. To kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul, omtr.

5 cm. i tvermaal. F. nede ved sjøen paa Sætran i Bjørnør.
Disse kugler og cylindre er i mange tilfælder meget gamle;
men de har utvilsomt ogsaa endnu i en temmelig ny tid
været brugt paa fiskegarn (6803). VSS. 1902, nr. 6, p. 23.

125. Oval sten med omgaaende fure efter længden, omtr. 10 cm.
lang. F. paa Honvik i Nunfjorden, Bjørnør (6805). VSS.

1902, nr. 6, p. 23.

126. Oval sten, 8 cm. lang, har over begge ender en fure, som
ikke er fortsat over midten. F. paa Raakvaag i Skjørn
(6817). VSS. 1902, nr. 6, p. 24.

127. Avlang kugle av brændt ler, med gjennemgaaende hul og
fure langs den ene side. Omtr. 6,5 cm. lang. F. paa en
plads under Skjelbrei i Skogn (6891). VSS. 1902, nr. 6, p. 29.

128. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. under
pløining over en haug paa Øiaas i Melhus (7038). VSS.

1903, nr. 4, p. 7.

129. Sænkesten(?) av skifer, vævskyttelformet, 6 cm. lang, med
et hul gjennem midten og dybt indskaarne furer efter længden
og tvertover midten. Paa begge sider er desuten endel dybe
og skarpe trekantede indsnit. F. paa Røsaasen i Ofoten og

48 o. NORDGAARD. [1908

indsendt sammen med stenaldersfund, men kan dog neppe
være samtidig med disse (7056). VSS. 1903, nr. 4, p. 8.

130. 3 ovale stene med omgaaende fure efter længden. F. paa
Gjeitestranden i Børsen (7082). VSS. 1903, nr. 4, p. 10.

131. Kugle av brændt ler med hul, ca. 5 cm. i tverm. F. paa
Stolpnes i Hevne (7106). VSS. 1903, nr. 4, p. 14.

132. Omtrent skyttelformet sænke av grøtsten med omgaaende
dyb fure efter stykkets længde og i denne et hul gjennem
midten. F. paa pladsen Eidet under Vernes i Agdenes
(7107). VSS. 1903, nr. 4, p. 14.

133. Ovale stene med fure. F. paa bopladsen paa Aakernes i
Stoksund s., Bjørnør, hvorfra er indkommet en række fund
av skifersager (VSS. 1903, nr. 4, p. 15^).

134. Et cj'linderformet stykke av grøtsten, 3 cm. høit og 5 cm.
i tvermaal, antagelig vævsten eller sænke.' F. under en gaard
i Kjøbmandsgaten i Trondhjem; vistnok fra middelalderen
(7165). VSS. 1903, nr. 4, p. 20.

135. 6 vævstene av grøtsten, derav en liten rund og en halv-
maaneformet med et hul ved hver ende; de øvrige av al-
mindelig form. F. paa Vaadan i Strinden, efter sigende i
en haug eller stenrøs under brydning av nyland (7184).
VSS. 1903, nr. 4, p. 21.

136. Oval sten av meget haard art med to omgaaende furer efter
længden, som krydser hinanden i begge ender. Er indsendt
fra Røsaasen i Ankenes og formodentlig f. paa stenalders-
pladsen (7261). VSS. 1904, nr. 3, p. 5.

137. Oval, omtr. egformet sten, 12 X 7,5 X 5,5 cm. i tvermaal,
med en tvertover omgaaende fure. Mulig bestemt til hammer
som R. 45, men viser ikke merker av slid. F. paa Strøm
inderst i Brandsfjorden i Bjørnør (7202). VSS. 1904, nr. 3, p. 5.

138. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 10 X "
cm. i tverm. F. under brøndgravning paa Ystland i Lens-
viken (7250). VSS. 1904, nr. 3, p. 7.

139. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 13 X 8 X 5

1) Loc. cit. omtalt som tidligere indkommet. Horer til nr. 4892.

J

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 49

cm. i tvermaal. Skal være funden paa Smines i Kolvereid
7283). VSS. 1904, nr. 3, p. 9.

140. Sænkesten av grøtsten av formen med tilspidsning ved den
ene ende, medens den er avstumpet i den anden, tykkere
og med et gjennemgaaende hul ved midten, hvorfra der gaar
en dyb fure over den spidse ende. Stene av den form til-
hører ialfald undertiden sikkert middelalderen. Skal være f.
paa Smines i Kolvereid (7284). VSS. 1904, nr. 3, p. 9.

141. Et eiendommeligt redskab av jern, antagelig et fiskeredskab.
Det bestaar av et skaftstykke med fal og et halvrundt fladt
parti, fra hvis rette kant, der utgaar tene, der er krummede
som angler og forsynede med mothaker og desuten yderst i
i rækken til hver side en ten, hvor spidsen og mothaken er
formet som et d^Tehode. Den rimeligste opfatning av red-
skabet synes mig at være, at det har været bestemt til en
klep til at tage op laks av lakseteiner eller lignende. (Laksen
gaar saa langt op i Driva som til Rise). F. paa den be-
k i endte gravplads paa Risegjerdet i Opdal. Maa henføres til
yngre jernalder (7319). VSS. 1904, nr. 3, p. 13.

142. Oval sten med omgaaende fure efter længden. F. paa Lian
ved Bustlisundet i Hevne (7342). VSS. 1904, nr. 3, p. 14.

143. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Skal
være f. paa Vatn i Agdenes (7419). VSS. 1904, nr. 3, p. 25.

144. En cj^linder av brændt ler av sed vanlig form, med hul efter
længden, uten utvendig fure, 5 cm. lang. Sandsynligvis fra
middelalderen. F. ved gravning for vandledning i Erling
Skakkes gate i Trondhjem (7477). VSS. 1905, nr. 7, p. 6.

145. To halvmaaneformede vævstene med hul ved hver ende.
F. paa Rise under Naustan i Børsen (7504). VSS. 1905,
nr. 7, p. 11.

146. Duppeformet sænkesten av en marmorlignende stenart, av-
rundet firesidet tversnit og hul ved den øvre tilspidsede ende,
omtr. 17 cm. lang. F. i leren ved Stranden paa Skjenald i
Børsen (7505). VSS. 1905, nr. 7, p. 11.

147. Sænkesten av en art sandsten, firesidet tversnit, indsmalnende
mot den ene ende, nær hvilken der er et hul, tvert av^skaaren

50 o. NORDGAARD. [1908

ved den anden ende, 18 X 5,5 X 3,5 cm. Synes delvis
tiisleben. F. paa Vaadan paa Byaasen i Strinden (7558).
VSS. 1905, nr. 7, p. 16.

148. Avlang, uregelmæssig firesidet sten, 19 cm. lang, tvert av-
stumpet i den ene ende, avtyndet mot den anden og der
gjennemboret med to hul tæt ved siden av hinanden, og
væggen mellem disse er ogsaa gjennemboret med et hul.
Formodentlig en sænkesten. F. i jorden paa Mo i Rissen
(7588). VSS. 1905, nr. 7, p. 19.

149. En gjennemboret noget uregelmæssig kugle av brændt ler
(7598). Nogle dupper av træ av en form, som ogsaa har
forekommet i andre byfund, avfladede mot den øvre ende
og der forsynede med et hul, maaske en art lettere tyngder
(7601).

150. En svær fiskekrog av jern (7615). F. under utgravning av
en tomt i Scholdagerveiten i Trondhjem, nær hjørnet av Kjøb-
mandsgaten. VSS. 1905, nr. 7, p. 20.

151. Oval sten av haard stenart, 11,5 X 6 X 4 cm., av alm.
form, men med 2 krydsende furer, en efter længden og en
tvert over midten. Skal være f. paa Indergaarden i Lens-
viken, Stadsbygdens pgd. (7655). VSS. 1905, nr. 7, p. 22.

152. Gjennemboret kugle av brændt ler, 4 — 5 cm. i tvermaal. F.
paa jernbaneverkstedets tomt i Trondhjem. Da grunden her
er dannet av opmudret sand, maa stykket oprindelig ha ligget
paa sjøbunden. Formodentlig anvendt som fiskesænke. Al-
der usikker (7796). VSS. 1906, nr. 5, p. 7.

153. Oval sten av en meget grovkornet spettet stenart, 11X9
X 5 cm. i tverm. med to omgaaende krydsende furer. F.
paa Her fjord, Stoksund s. i Bjørnør, paa den nordligste av
gaardene under brytning av nyland ved en bæk, som kommer
fra Herfjordvandet. Der er grund til at tro, at der ogsaa
her foreligger en boplads fra stenalderen ligesom paa de nær-
liggende steder Grønvollan og Løvstrand (7913). V^SS. 1906,
nr. 5, p. 8.

154. Oval sten med omgaaende fure efter længden, meget svær,
omtr. 14 X 12 X 10 cm. i tverm. Furen er bred og tem-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 51

melig dyb. Over den ene ende er en kort tverfure. Av en
i saadanne stykker meget almindelig, grovkornet, haard og
tung stenart. F. i jorden paa Herfjord i Bjørnør, ikke saa
langt fra en stenalders boplads (7845). VSS. 1906, nr. 5, p. 10.

155. 2 kugler av brændt ler med gjennemgaaende hul, den ene
4 X 4,5 cm., den anden 5 cm. i tverm. Den første f. paa
Botngaarden i Bjugn, den anden paa den nordligste gaard
av Teksdal, Jussund s. i Aafjorden (7855). VSS. 1906,
nr. 5, p. 12.

156. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 19 cm. lang,
8,5 br. og 6 cm. tyk. Stenarten, et slags sandsten, forskjellig
fra den almindelige i saadanne ovale stene. Flåterne glatte
og gjør indtryk av at være avslebne. F. dybt i en bygge-
tomt i den østlige del av Olav Tryggvessøns gate i Trond-
hjem (7882). VSS. 1906, nr. 5, p. 15.

157. To ovale stene med omgaaende fure efter længden. Som
sedvanlig av meget haard stenart. F, paa Strøm inderst i
i Brandsfjorden, Bjørnør, i en gammel elvemæl, hvorfra der
stadig ryr sand ned (8002). VSS. 1906, nr. 5, p. 25.

Foruten de foran anførte findes i Trondhjems museum ogsaa
følgende stykker:

Nr. 1796. Oval sten med fure. Løvøen, Aafjorden.

- 4463. Sænkesten, Lundgreens gaard, Kjøbmandsgaten.

- 5053. Flyndrejern og angel. Tekniske skoles tomt.

- 5461. Kugle av brændt ler. Lundgreens tomt, Kjøbmandsgaten.

- 557 1 . Ovale stene med furer, Haandverks- og Industriforeningen.

- 5647. Cylinder av brændt ler. Nedre Baklandet.

- 5694. Cylinder av brændt ler, Broveiten (Mineralvandfabriken),

- 5813. Tøndeformede trækavler. Frimurerlogen.

- 5814. Angel av jern. Frimurerlogen.

- 6026. Cylinder av brændt ler, Rebslagerveiten (søndre side).

- 6051. Duppeformet sænkesten, Kjøbmandsgaten 36.

- 607 1 . 2 cylindre av brændt ler, Tharums gaard, O. Tryggv. gate.

- 7511. Kugle av brændt ler, O. Tryggv. gate, nær Kjøbmandsgt.

- 7598. Kugle av brændt ler, Schjoldagerveiten.

52 O- NORDGAARD. [1908

Tromsø museum.

Fundbeskrivelser av WINTHER, HORST og NICOLAISSEN.

1. Fiskekroge av renshorn, den største 9,5 cm. lang, de 2 mangler
agnorer og krog (1 a — d).

2. Fiskekroge av renshorn, lig forrige nummer, men mindre
(2 a— c).

3. Fiskekroge av renshorn med smalere nederdel og lidet frem-
trædende agnor; av den ene er kun stammen tilbage (3 a—e).
1 — 3 f. paa Kjelmes i Sydvaranger og tilhører formentlig lap-
pisk oldtid. T. M. A. 1903, p. 1.

4. 2 gjennemborede kugler av brændt ler, fundne paa Harstad
i Trondenes (38 a— b). T. M. A. 1903, p. 4.

5. 2 rundagtige stene med rand rundt længderetningen; muligens
sænkestene eller vegtlodder. F. i en stor haug paa Kaarvik
i Lødingen. Yngre jernalder eller kristelig middelalder (64, 65).
T. M. A. 1903, p. 6.

6. Nogle forkullede rester av fiskegarnskavl av næver. Tilhører
lappisk fortid. F. ved Assebakte, Karasjok, 2 mil ovenfor
kirkestedet lige ved elven (136). T. M. A. 1903, p. 12.

7. Klokkelod av klebersten, f. paa øksnes prestegaard. Kristelig
tid (151). T. M. A. 1903, p. 14.

8. En sten, formet nogenlunde som et lod, 5,7 cm. .høi, maaske
en synkesten (167). F. i en haug paa Haarvik i Lødingen.
Tilhører enten yngre jernalder eller kristelig tidsalder. T. M. A.
1903, p. 16.

9. Kljaasten eller synkesten, flad, langagtig, hullet oppe ved den
ene ende, og fra dette rundt spidsen en fure til at lægge
snoren i. F. i en haug paa Haarvik i Lødingen. Tilhører
enten yngre jernalder eller kristelig tidsalder (171). T. M. A.
1903, p. 16.

10. Fiskekrog av ben, f. i Vadsø havn. Lappisk oldtid (187).
T. M. A. 1903, p. 18.

11. Anker av jern, formen noget forskjellig fra det nu brugelige.
Ankerets stang 0,86 m. lang, er en flad jernstang, og kløerne,
der danner en sammenhængende, ikke synderlig sterk krum-
ning, 0,69 m. lang, er ogsaa flade og ender i et fladt, ovalt

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 53

spidst blad uden hage. Det er f. under en helle, 20 m. over
havet paa Kovholmen i Alten. Under hellen fandtes ogsaa
spor av træ, muligens av ankerstokken. Paa samme holme
er for 70 aar siden ogsaa fundet et anker. Kristelig tid (189).
T. M. A. 1903, p. 18.

12. Fiskekrog av jern, 20,5 cm. lang med stor agnor. Stangens
øverste ende ombøiet til en ring til at fæste snoren i. F.

(195). T. M. A. 1903, p. 19.

13. Kugle av brændt ler, egformet og gjennemboret. Trondenes
prestegaard. Ældre jernalder (205). T. M. A. 1903, p. 20.

14. Synkesten eller klokkelod, 25 cm. lang, f. Vs rn- under jor-
den paa Hungeren i Tromsøsundet. Kristelig tidsalder (228).
T. M. A. 1903, p. 23.

15. Sænkesten. Almindelig rund fjæresten med indhuggen rand
til snøret. F. i jorden paa Dyrøkløven, Tranø (272).
T. M. A. 1903, p. 29.

16. Sænkesten av hvid marmor med firesidet tversnit, avrundede
hjørner og tilspidsede ender. Længden 26 cm. Ca. 2,5 cm.
fra midten er der boret hul gjennem den; fra dette er fure
udhugget om nærmeste spids for snøret. F. paa et skjær
utenfor Andenes (292). T. M. A. 1903, p. 32.

17. Garnsten eller vævtyngde av klebersten, flad, 14,5 cm. lang,
11,5 cm. bred. F. i en gammel tomt paa Rensa, Ibestad (294).
T. M. A. 1903, p. 32.

18. Garnsten eller vævtyngde av glimmerskifer, flad og noget
noget større end foregaaende. F. i en gammel tomt paa
Rensa, Ibestad (295). T. M. A. 1903, p. 32.

19. Sænkesten av klebersten, 17 cm. lang med hul igjennem
6 cm. nedenfor den spidse ende, om hvilken der gaar en flat-
bundet fure for snøret. F. ved oprydning av en gammetomt
paa Nedre Harstad, Trondenes. Kristelig tidsalder (356).
T. M. A. 1903, p. 41.

20. Sænkesten, rund med indhuggen rand om. F. i jorden paa
Hals, Tranø (380). T. M. A. 1903, p. 44.

21. Sænkesten, lig f. nr., men noget smalere. F. i jorden paa
Hals, Tranø (381). T. M. A. 1903, p. 44.

54 o. NORDGAARD. [1908

22. Garnsten eller vævtyngde, gjennemboret. F. paa Store- Vinje,
Dyrø, i en gammel tomt. Kristelig tidsalder (410). T. M. A.
1903, p. 50.

23. Sænkesten, 22 cm. lang, 65 cm. bred og tyk. Foroven og
forneden avrundet, tversnittet uregelret rundt; fure rundt ste-
nen. Egøen, Lenvik (413). T. Al. A. 1903, p. 50.

24. Gjennemboret kugle av brændt ler. Skal efter finderens utsagn
høre til samme fund som nr. 38 a-b. Harstad, Trendenes.
Ældre jernalder (438). T. M. A. 1903, p. 53.

25. Sænkesten. F. paa Engenes i Hillesø, 16 cm. under jord-
skorpen (534). T. M. A. 1903, p. 60.

26. Sænkesten av hvid marmor; den er 21 cm. lang, tilspidset i
den ene ende, but i den anden; igjennem den er et rundt hul,
og fra hullet op mot den spidse ende er der paa begge sider
udmeislet en fure til snoren. F. under sammenlagte stene
nær stranden paa Nordskot, Stegen (550). T. M. A. 1903, p. 61.

27. Tre angler av forskjellig størrelse; anglernes øverste leg er
ombøiet til en ring, hvori snoren har været fæstet. F. paa
Harstad i Trondenes 1 fot under jorden sammen med en
mængde ben av hval og kreaturer. Der kan muligens tidligere
ha været hustomt. Tilhører formentlig middelalderen (570).
T. M. A. 1903, p. 63.

28. Sænkesten av klebersten, 35 cm. lang og temmelig tyk i den
ene ende (589).

29. Flat klebersten med 2 huller igjennem, muligens en kljaasten
(590). T. M. A. 1903, p. 64. Nr. 589, 590 er f. paa samme
sted og under de samme omstændigheder som nr. 570.

30. Tre langagtige kleberstene, de to lange med rundagtigt tver-
snit; den tredje er spids i den ene ende, tyk i den anden,
har nogen lighed med et fuglehoved. Igjennem den tykke
del gaar et rundt hul, hvorfra furer er udmeislede til begge
sider (632). F. i en jordbanke ved gravning til et hus. Rab-
ben (Klak), Hadsel. Yngre jernalder. T. M. A. 1903, p. 69.

31. Angel, hvis leg (stilk) ender i en ring til at fæste snoren i. F.i
en jordbanke ved gravning til grundmuren av et hus. Rabben
(Klak) Hadsel. Yngre jernalder (639). T. M. A. 1903, p. 70.

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 55

32. Rund sten med udhuggen rand rundtom (sænkesten). F. i en
stenhaug under tre store stenheller paa Aase, Dverberg. Yngre
jernalder (693). T. M. A. 1903, p. 76.

33. Raat udhulet og tilhuggen gjenstand av træ (øsekar?). For-
kullet i enden. F. i en torvmyr paa Reine i Vestlofoten (696).
T. M. A. 1903, p. 77.

34. Aare av furutræ, f. i lerlaget under en torvmyr, som er 81 cm.
dyb; myren har sandsynligvis i ældre tider været et tjern.
paa Sneisen, Lødingen (709). T. M. A. 1903, p. 78.

35. 8 sænkestene, dels med, dels uden hul igjennem. F. ved
kjeldergravning paa en gammetomt, Vardø (711). T. M. A.
1903, p. 78.

36. Endel angler av ældre form. F. ved kjeldergravning paa en
gammetomt, Vardø, paa samme sted som nr. 711. Tilhører
vistnok middelalderen eller nyere tid (712). T. M. A. 1903, p. 78.

37. Fiskekrog av jern; dens leg er bøiet til en rund hempe, hvori
snoren har været fæstet. Jordfund fra Ramberg, Flakstad (777).
T. M. A. 1903, p. 85.

38. Rund sten, glat og fiattrykt paa siderne, muligens en sænke-
sten. F. i gravhaug sammen med menneskeskelet paa Fiatset,
Hadsel. Yngre jernalder (814). T. M. A. 1903, p. 90.

39. Sænkesten av klebersten med hul igjennem og udhugning for
snoren. F. i jorden paa Varmedal, Trondenes (837). T. M. A.
1903, p. 94.

40. Sænkesten av gneis med isprengt glimmerskifer, med hul igjen-
nem og grund udmeisling for snoren, 25 cm. lang. F. i gamle
hustomter paa Finkirken, Tromsøsundet pgd. (845). T. M. A.
1903, p. 95.

41. Angel av jern med leggens ende bøiet til en ring, hvori snoren
har været fæstet. F. i jorden paa Sørøen i Finmarken (854),
T. M. A. 1903, p. 96.

42. Kjeip av enertræ. F. i en torvmyr 1,5 m. under overflaten
paa Stanglandseidet, Tranø pgd. (957). T. M. A. 1903, p. 107.

43. Sænkesten av kleber, 25 cm. lang, rundt tversnit og hul i
den ene ende til snøret. F. 1,5 m. under overflaten av stran-

56 o. NORDGAARD. [1908

den ved murerarbejdet til en brygge paa Andenes (1108).
T. M. A. 1903, p. 127).

44. Liden sænkesten av kleber med hul i begge ender og med en
korsformet indskjæring paa den ene side, 12 cm. lang (1114).

45. Sænkesten av glimmerskifer med hul og indhuggen fure for
snoren, 26 cm. lang (1115). 1114, 1115 er f. i jorden paa
gaarden Blokken i Sortland. Yngre jernalder. T. M. A. 1903,
p. 128.

46. Stor kugle av brændt ler. Ukjendt findested. Ældre jern-
alder (1300). T. M. A. 1903, p. 154.

47. Angel av jern med den øverste ende av leggen ringbøiet, f. i
jorden paa Sandvik i Maines s., Vesteraalen (1302). T. M. A.
1903, p. 154.

48. Sænkesten med indhuggen fure rundtom. F. i en gravhaug
sammen med menneskeben paa Hov i Gimsø (1316). T. M. A.
1903, p. 155.

49. Pilespids av ben, særegen form; dens ene side er egformet
med 5 smaa mothager i en gruppe og 4 lignende i en anden.
Den er 12 cm. lang, 1 cm. bred. F. i en gravhaug paa gaar-
den Vang i Lenvik. Tilhører formentlig yngre jernalder. Kan
muligens ha været anvendt til lystring efter fisk (1331).
T. M. A. 1903, p. 157.

50. Angel av gammeldags form. Partiet ved agnhagen er rundt,
leggen ret; fra leggens ende utgaar en angen leg, der danner
en ret vinkel med den. Hvor begge forener sig med hinanden
er der paastøbt et stykke bly. F. i en jordhaug paa Lebesby
i Finmarken og tilhører nyere tid. Saavidt vides, var de slags
angler i bruk indtil for et hundrede aar siden (1381). T. M. A.
1903, p. 164.

51. Sænkesten av kleber. F. i jorden under et hus i Tromsø og
tilhører formentlig nyere tid (1392). T. M. A. 1903, p. 165.

52. Sænkesten av kleber. F. i jorden under et hus i Tromsø og
tilhører middelalderen eller nyere tid (1387). T. M. A. 1904,
p. 230.

53. Fire dels runde, dels ovale stene; de to har indhugget en fure
til snor., som har gaaet rundt stenen. Har formentlig været

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 57

brukt som sænkestene paa fiskesnører. F. i jorden paa Lok-
øen i Bø (1568). T. M. A. 1904, p. 256.
54 Stor sænkesten til et fiskesnøre, nned indhuggen fure rundt
stenen, 13 cm. lang, 11 cm. bred (1627).

55. Sænkesten til fiskesnøre, likeledes med indhuggen fure rundtom,
9 cm. lang, 7 cm. bred (1628). 1627 og 1628 er f. i grav-
haug fra yngre jernalder paa gaarden øisund i Melø herred.
T. M. A. 1905, p. 84.

56. Stor sænkesten av haard stenart med 2 indhuggede furer rundt
stenen og en lignende om dens halve længde til at lægge
snoren i. F. paa Hamre indre (Mellemjorden), Karlsø pgd.,
Helgø s. (1658). Ab. 1906, p. 371.

57. Aare av træ, 1,20 m. lang, derav er bladet 44 cm. og har
avlang form med tvert avskaaret ende. Den er f. paa bunden
av en torvmyr, ca. 2 meter under jordskorpen, og maa til-
høre et meget fjerntliggende tidsrum, naar myren, som den-
gang vel maa ha været et tjern, er vokset saaledes som her
er tilfældet. Den er f. paa Andenes 1906.

Tillæg. I B. M. (se p. 28) findes foruten de foran opførte
ogsaa følgende saker, som falder indenfor denne avhandlings
ramme:

1. En rullesten (8,4 X 5,7 X 4 cm.) med omgaaende længdefure
og tverfure. F. i Norge, men uvist paa hvilket sted (185).

2. Et cylindrisk søkk av klebersten, 19,5 cm. 1. Den nedre ende,
som er noget avrundet, har en diameter av 5,^ cm. Den øvre
ende er tilspidset med et gjennemgaaende hul 5,4 cm. nedenfor
spidsen. Fra hullet gaar en fure over spidsen. Ukjendt finde-
sted i Norge (188).

3. Rullesten med fure. F. paa Onarheim, Tysnes, Søndhord-
land (3016).

4. Rullesten med fure. F. paa Skodje, Søndmør, gravhaug? (4001).

5. Søkk av klebersten (5,5 X 6,i X 3 cm.) med et hul i hver
ende efter midtlinjen. F. paa Ytre Eide, Stryn, Nordfjord.

58 o. NORDGAARD. [1908

Ved katalogiseringen overset og regnet blandt kljaastene
(5804 d) (1903:59). B. M. A. 1903, nr. 14, s. 17.

6. Søkk av kleber (12 cm. 1., 5,3 cm. b.) med et hul ved hver
ende. Hullene ligger ikke efter midtlinjen men ved den tyn-
deste av sidekanterne. F. paa Lj^gren, Lindaas, Nordhordl.,
i vikinggrav, hvori ellers fandtes armbøile av bronce, vævske
av jern, 2 snellehjul av kleber, 8 kljaastene og 1 klinknagle
(6185).

Endvidere findes i B. M.:

7. Et avlangt, krumt søkk av klebersten med et hul i hver ende.
L. 24 cm. F. paa Almenningen, Rugsund sg., Daviken pgd..
Nordfjord.

8. En rullesten (10,9 X 7,5 X 5,6 cm.) med omgaaende længde-
fure og omgaaende tverfure. Er muligens kommet fra det
Trondhjemske.

9. Stort pæreformet søkk av klebersten, mrk. „juni 1893", men
ellers uten oplysning. Sikkert fra Vestlandet.

10. Togrenet blysøkk, antagelig fra vikingtiden.

11. Stensøkk (13,5 cm. 1), den ene ende krummet, og med længde-
fure paa den ene side, samt en tverfure ved hver ende.

12. En angel (vistnok av renshorn) fra Kjelmesø. L. 7 cm. Lig-
ner nr. 29 i Rygh, Sur le groupe arctique de Tage de la pierre
polie en Norvvége. Congrés international d'antropologie et
d'archeologie. Stockholm, 1874.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 59

Forhistorisk fiskeri i Norge.

I en overordentlig velskreven og indholdsrig artikel ^) gjør pro-
fessor Oscar Montelius paa bare 7 oktavsider rede for hoved-
trækkene i den skandinaviske halvøs kulturutvikling siden sten-
alderen. Den fremragende forfatter hævder sin tidligere fremførte
opfatning, at der er ingen grund til at anta en ny indvandring ved
den 3'ngre stenalders begyndelse, og da den yngre stenalder slutter
i begyndelsen av det 2. aartusen før KRISTUS og maa ha varet
i mindst 2 aartusener, følger herav, at Norden har havt en ger-
mansk befolkning i mindst 6000 aar. Professoren tilføier, at dette
resultat gjelder saavel Norge som Sverige.

Ved samfærsel med sydligere lande kom Norden under ind-
virkning av de nye kulturfremskridt. Guld og kobber blev saa-
ledes kjendt mer end 2000 aar før vor tidsregnings begyndelse,
og bruken av bronce var almindelig i Norden i den første halvdel
av det 2. aartusen f. Kr. Ved midten af det sidste aartusen f.
Kr. var jernet almindelig benyttet paa halvøen, og paa denne tid
gjorde de nordiske folk ogsaa bekjendtskap med sølv og glas.
I de første aarhundreder efter Kristi fødsel bragte en livlig berø-
ring med den romerske kultur mange nye impulser. Saaledes
begyndte nordboerne kort efter vor tidsregnings begyndelse efter
romerske forbilleder at utføre vakre guldarbeider i filegran. Og
fra romerne fik vi ukedagenes navne og bokstavskriften. Et par
hundrede aar efter Kr. fandt en begavet germaner paa at gi de
latinske bokstaver en saadan form, at de med lethed kunde skjæres
i træ. Derved fremkom runerne, vor ældste bokstavskrift.

1) Samtiden, 1901, p. 6—13.

60 o. NORDGAARD. [1908

Da i det følgende begreberne broncealder, ældre og yngre
jernalder oftere blir nævnt, anføres her for disse perioder den tids-
utmaaling, som i almindelighed nu opretholdes av oldgranskerne.
Yngre nordisk stenalder — ca. 1700 f. Kr.

Broncealderen (1700—500 f. Kr.,.
Ældre jernalder (500 f. Kr. — 800 e. Kr.).
Yngre jernalder (800— ca. 1050).

I den ældre jernalder kaldes tiden fra Kristi fødsel til aar
400 for den romerske jernalder, 400—800 for folkevandringstiden.

Efter denne korte oversigt blir der da tid til at komme ind
paa emnet om stenalderens fiskeri i Norge.

Stenalderen. Det er først i de allersidste aar, at der i
vort land er paavist levninger fra den ældre nordiske stenalder.
I 1905 lykkedes det prof. Brøgger at sandsynliggjøre samtidig-
heden av de saakaldte Nøstvetbopladser paa østlandet med de
danske kjøkkenmøddinger. Allerede i aaret 1900 beskrev konser-
vator T. Helliesen en avfaldsdynge fra Kvernevik i Randeberg
sogn, Hetlands pgd., Jæderen, og henførte denne til den ældre
stenalder*). Foruten kulrester, en simpel pilespids og spaltere av
flint fandtes ben av torsk (Oadus callarias), svartbag (Larus mari-
nus), lomvi (Uria troile), geirfugl (Alca impenriis), tamhund (Ca-
nis familiaris), oter (Lidra vulgaris), graasæl (Haliclioerus gry-
pus), kronhjort (Cerviis elaphus) og menneske (Homo sapiens),
samt skaller av østers (Ostrea edulis), hjertemusling (Cardium edule),
albuskjæl (Patella vulgata) og strandsnegl (Littorina Uttorea).
Endskjønt der paa avfaldsdyngen ved Kvernvik ikke fandtes red-
skaper, som kunde gi synderlig oplysning om beboernes levevis,
vidnede de organiske rester om et folk, der ernærede sig som jæ-
gere, fiskere og skjælætere. Heller ikke fra Nøstvetbopladserne
har man noget fund av fiskeredskaper. Fundet i 1907 paa Viste
i samme prestegjeld som Kvernvik er derfor av den største interesse,
baade for sit store indhold av dyreben og for det forholdsvis be-
tydelige antal av redskaper, som det bragte for dagen. En fore-
løbig beskrivelse av Vistefundet er leveret av A. W. Brøgger i

1) S. M. Aarsb. 1900, p. 57—60, 96.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 61

Naturen, 1908, p. 97 f. De nedenstaaende oplysninger er hentet
fra denne kilde. Av dyrelevninger i Vistesundet paaviste HERLUF
Winge 17 pattedyr, hvoriblandt vildsvin (Sus scrofa ferus) og
ilder (Mustela putorius), begge ny for Norge, samt 28 fugle- og
8 fiskearter. Vistedyngens fiske var følgende : berggylte (Lahrus
herggylta), blaastaal (Labrus mixtus), torsk (Gaclus callarias),
hyse (Gadus æglefiniis), lyr (Oadus poUachiiis), brosme (Brosmius
hrosme), lange (Molva sp.) og havaal (Conger vulgaris).

Denne liste er ikke lidet oplysende. Til fangst av saadanne
dybvandsfiske som brosme og lange behøves der ganske gode
greier. Og heldigvis kan Vistefundet ogsaa gi endel oplysninger
om de anvendte fiskeredskaper. A. W. Brøgger oplyser, at der
ialt fandtes 10 stykker angler, hvorav 3 eksemplarer av ben av-
bildes^) I beskrivelsen sis bl. a.: „De (anglerne) representerer
alle en gammel form, med en lang gren, hvori der er indskaaret
hak til fastbinding av snøret, og en kort gren uten mothake. De
hele stykker viser forskjellige varianter av denne hovedform, ar-
beidet av en rørknokkel, i almindelighed av elg eller hjort, og i
sit endelige utseende glattet til slig, at de nu har en meget smuk,
blankpoleret overflate. De
største kroker er to stykker
paa 7 cm. længde, som vel
har været brugt ved dyb-
vandsfiske paa torsk og
hyse, og der er smaa kro-
ker paa 2 og 3 cm. længde".
Paa fig. 21 gjengis 3 angler
fra Vistehulen efter et foto-
grafi, som jeg har faat av
konservator T. Helliesen.
Av en eller anden grund er

den ene efterladt i halvfer- Fig. 21. Benangler fra Vistehulen. s. M.
dig stand, muligens fordi

angelmakeren fandt, at med det foreliggende emne blev fanggrenen
for kort. Sammenlignes anglerne fra Vistefundet med de kjendte

1) Naturen, 1908, p. 106.

62 o. NORDGAARD. [1908

ældre stenaldersangler fra Danmark, maa de vel sis at representere
en fælles type, endskjønt fastgjøringen av snøret er forskjellig
(se fig. 18).

Foruten de nævnte angler fandtes ogsaa i Vistehulen et brud-
stykke av en benharpun, som sandsynligvis har siddet paa et
tiskespyd eller en lyster.

Allerede for flere aar siden paaviste P. A. ØYEN,^) at avfalds-
dyngerne fra Kvernvik og Kregemyr paa Tungeneshalvøen laa like
over tapestidens strandlinje. Om Vistebopladsen sir A. W. Brøgger,
at dens laveste punkt ligger ca. 17 m. o. h., medens tapestidens
strandlinje paa dette sted befinder sig i en høide av 13,4 m., og
ved en kombineret arkeologisk-geologisk-zoologisk undersøkelse
kommer nævnte forfatter til det resultat, at Vistefundet ogsaa til-
hører tapestiden, hvilket svarer til det øvre stadium av ældre nordisk
stenalder eller kjøkkenmøddingernes tid. Til denne tid hører mu-
ligens ogsaa avfaldsdyngen paa Stenkjær ved bunden av Trond-
hjemsfjorden. I en nylig utkommen avhandling") har jeg søkt at
vise, at nævnte avfaldsdynge likeledes befinder sig paa tapestidens
strandlinje, og at de organiske rester fra bopladsen henviser den
til denne tid. Skulde dette vise sig at være helt paalideligt, har
der saaledes ogsaa været en ældre stenalders bebyggelse ved Sten-
kjær. Hvorom alting er, fremgaar det ialfald, at de gamle sten-
alders Stenkjær bygger har ernæret sig ved skjæltaking, jagt og
fiskeri. Et minde om dette folks fiskeri er et skiferstykke med
fure efter midten (Th. M. 1102, fundbeskrivelse p. 33). — Ved
fremtidige undersøkeiser vil det ganske vist bli avgjort, om der er
flere av bopladserne med den saakaldte skiferkultur, som kan hen-
føres til den ældre del av stenalderen. Indtil videre faar man nøie
sig med at regne den til stenalderen i sin almindelighed. Det er
heller ikke utelukket, at man i det nordlige Norge vedblev at bruke
kniver og spidser av skifer en god stund, efterat broncen hadde
gjort sit indtog i den sydlige del av landet. I Trøndelagen i for-

1) Tapes-niveauet paa Jæderen undersekt sommeren 1900. Videnskabsselsk.

Skr. I. Mat. Nat. Kl. 1903, Nr. 7.
-) Bidrag til faunaens historie i Trondhjemsfjorden. VSS. 1907, nr. 1 , p. 19.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

63

historisk tid"^) omtaler K. Rygh en boplads paa Laukvik i Aure
pgd. paa Nordmøre, hvor der er fundet en hel del flintsaker og som
saaledes adskiller sig fra bopladsen ved Stenkjær, hvis redskaper
var gjort av skifer, horn eller ben. Beliggenheden av Laukvik-
bopladsen er saadan, at beboerne hadde let adgang til at skaffe
sig næring baade fra sjøen og det ferske vand^). Ifølge K. Rygh
findes den nordligste boplads med flintredskaper og flintavfald av
nogen betydning paa gaarden Uran i Fiatanger (ved Bølefjorden).
Hverken paa Laukvik eller Uran er der fundet fiskeredskaper, men
bopladsernes beliggenhed er saadan, at fiskeri utvilsomt har været
en vigtig næringsvei for beboerne.

Lidt længere inde ^i

i Bølefjorden ligger gaar-
dene Bøleseter og Bøle-
strand, hvorfra der i
Th. M. findes betyde-
lige fund av skifersaker.
Derved indordnes de i
den gruppe, som man
har kaldt den ark-
tiske. Om beboerne
paa de arktiske bo-
pladser var nordmæn-
denes eller finnernes
(lappernes) forfædre er
endnu ikke bragt helt
paa det rene, men
sikkert er det ialfald,
at det var et folk
av jægere og fiskere.
Meget almindelig fra
findestederne for skifer-
saker er rullestene med
en omgaaende fure efter længden. Disse synes at representere det

Fig. 22. Norske rullestenssøkk med indhugne furer, Va-

1 Festskrift ved Trondhjems 900 aars jubileum 1897
-) Se RYGH, 1. c, p. 7.

54 o. NORDGAARD. [1908

typiske snøresokk for den arktiske stenalder. Paa fig. 22 findes
etpar av disse.

Hvis man orienterer fiskestenene saaledes, at den største
dimension (længden) stilles vertikalt og med bredsiden vendt mot
beskueren, kan man for kortheds skyld kalde en fure over
bredsiderne for en medianfure, og over smalsiderne for en lateral
fure. Paa fig. 22 er a og d stillet med bredsiderne mot beskueren,
b og c derimot med fremadvendte smalsider.
a er fra Dyrøkløen, Tranø (T. M. 272), 10 X 9 X 6 cm., grani-

tisk, regelmæssig rullesten med en 2 cm. bred helt omgaaende

medianfure. Vistnok arktisk stenalder,
b er fra Røsaasen, Ankenes (Th. M. 7026), 7 X 6,2 X 5,2 cm.,

regelmæssig rullesten med helt omgaaende lateral fure, 1 cm.

bred og mediane gruber. Danner saaledes etslags kombination

mellem søkk og haandsten.
■c er fra Ofstad i Børsen (Th. M. 4610), rullesten med tverfure

og helt omgaaende lateral fure. Furernes bredde ca. 1 mm.

Den ene bredside er temmelig flat, medens den anden er sterkt

hvælvet. Stenen er saaledes ikke symmetrisk i forhold til et

lateralplan. Dimensioner: 10 X 6,8 X 5,7 cm.
d er fra Bøleseter i Fiatanger (Th. M. 4314), en regelmæssig
rullesten (11,2 X 9 X 6,6 cm.) med en 1,5 cm. bred helt om-
gaaende medianfure. Av formen a og d er der fundet en hel del
eksemplarer paa bopladse fra den arktiske stenalder, og man maa
anta, at de fremstiller typen paa den tilsvarende tids snøresøkk.
I regelen er der ikke stor forskjel paa dimensionerne, men
undertiden kan længden være betydelig større end tykkelsen. Dette
er saaledes tilfeldet med en fiskesten fra Kineb i Lensviken (Th.
M. 6127), den har følgende dimensioner: 15,5 X 6,5 X 5,8 cm.
Den helt omgaaende, mediane fure er 1,5 cm. bred.

Som allerede nævnt har 22 b en lateral indfuring med mediane
gruber. I Bergens museum findes en lignende sten (B. M. 3722)
fra Søvde i Søndmør. Denne er ogsaa en almindelig rullesten
(8X7X5 cm.) med med helt omgaaende lateral fure, ca. 1 cm.
bred, og med median planslibning i en diameter av ca. 4 cm.
Dette synes likeledes at ant3'de en kombination mellem haandsten

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE. 65

Og søkk. En lignende lateral indfuring har en rullesten fra Lok,
Herod, Lister (B. M. 1906 : 89). Den er av granit og har en stør-
relse 10,5 X 9,0 X 6,5 cm. med en 1,5 cm. bred lateral fure, og
med retvinklet krydsende korte furer for enderne. Søkket fra Lister
kan ikke med sikkerhed regnes til stenalderen, da fundomstændig-
hederne intet fingerpek gir, men det er ikke usandsynligt, at det
blir at sætte i klasse med den arktiske stenalders snøresøkk.
P^oruten fiskestene med lateral og median indfuring forekommer
der ogsaa typer med begge i forening. Saaledes har man en rulle-
sten, f. paa Halsen, Gjetestranden, Børsen (Th. M. 3760) med
1 cm. bred lateralfure og en medianfure, hvis bredde er 1,3 cm.
Dimensioner: 11,3 X 10,3 X 6 cm. Stenen er ikke funden under
saadanne omstændigheder, at den med sikkerhed kan regnes til
stenalderen, men furernes forhold synes at peke i den retning.

Sandsynligheden av en stenalders datering blir endnu større
for en lignende fiskesten fra Røsaasen i Ankenes, hvor der er
paatruffet en stenalders boplads. Denne rullesten er 8 X 7 X 5
cm. med en medianfure og lateralfure, som er ca. 1 cm. bred.

Den samme indfuring har likeledes en vakker rullesten fra
Onarheim, Tysnes, Søndhordland (B. M. 3016). Dimensioner:
10 X 9 X 8 cm. Baade medianfuren og lateralfuren er smalere
end paa nogen av de foran nævnte, idet bredden kun er 8 mm.
Det er neppe noget til hinder for, at ogsaa denne kan tilhøre sten-
alderen, men sikkert kan den foreløbig ikke dateres. 1 Bergens
museum findes ogsaa nogle andre fiskestene, som muligens kan
tilhøre stenalderen. Saaledes en rullesten (uten nr., mrk. : Det
Trondhjemske(?)). Dimensioner: 11 X " X 5,6 cm., med lateral
omgaaende fure og tverfurer kun paa siderne. B. M. 185 (8,5 X
5,7 X 4,2 cm.), er en rullesten med helt omgaaende medianfure
og tverfure. Stenen fra Steinsvik, Volden, Søndmør (B. \l. 5505),
har dimensioner 15,5 X 8 X 6 cm. og er forsynet med en bred
omgaaende medianfure og tverfure. Noget avvikende er en sten
fra Kvie, Nærbø, Jæderen (B. M. 4885). Den øvre del av stenen
mangler, bredden er 9 cm. og tykkelsen 8 cm. Der er en helt
omgaaende tverfure og en halvt omgaaende medianfure. Sandsyn-

66

o. NORDGAARD.

[1908

ligvis er den en fiskesten, men om den tilhører stenalderen kan
for tiden ikke med sikkerhed avgjøres.

Den største del av rullestenssøkkene med en enkelt omgaaende
fure er funden paa bopladserne i Trondhjems stift, f. eks. paa
Harsvik og Løvvik i Bjørnør, Horstad, Bølestrand og Bøleseter i
Fiatanger, men de forekommer hist og her baade nordenfor og
søndenfor; stenen fra Dyrøkløven, Tranø, hører saaledes til denne
type (fig. 22 a). Sandsynligvis ogsaa den nylig omtalte sten fra
Lok, Herod, Lister.

Hverken i de trondhjemske eller i Nordlands og Tromsø amter
er der paa bopladsene fra den arktiske stenalder fundet andre utvil-
somme fiskeredskaper end søkk. Men det tør vel være sikkert,

Fig. 23. Teksdalskniven.

at baade skiferpile og skiferknive delvis har været benyttet i fiskeriets
tjeneste. Et vink herom faar man ogsaa ved at betragte den
interessante skiferkniv fra Teksdal i Aaf jorden,^) S. Trondhjems
amt (se fig. 23).

Teksdalskniven er ifølge Rygh 15,5 cm. lang og paa det bre-
deste omtrent 5 cm. De paa begge sider indridsede figurer maa
vistnok betegne fiske. Det er saaledes meget sandsynligt, at

1) Fundbeskrivelse p. 35. Se ogsaa K. RYGH, Spidser og knive av skifer.
VSS. 1902, nr. 3, p. 38.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 67

Teksdalskniven har været benyttet under tilberedelsen av fisk, og
følgelig kan kaldes en fiskekniv fra den arktiske stenalder. Til
sammenligning hitsættes efter Rau billedet av en fiskekniv, benyttet
av eskimoer paa Alaska. Ved hjelp av et baand av hvalben, som
gaar gjennem et hul i knivens over-
kant, fastholdes den til et halvmaane-
formet træskaft (fig. 24).

Figurerne paa Teksdalskniven er
av betydelig interesse, fordi de min-
der om den paleolitiske dyrefremstil- r- oi tr- i i ■ f 4i i

^ -^ Fig. 24. Fiskekniv av sten, Alaska,

ling i Frankrig (se fig. 1 og 2). 19. aarh., Ve-

I denne forbindelse vil jeg ogsaa
ta med en fisketegning, som forekommer paa en fjeldvæg ved
Glomen i Nordland^). Den fisk, som her er fremstillet, mener man
er kveite (Hippoglossus hippoglossus, LiN.). Sammen med den
staar omrids av ren, elg og bjørn. Disse nordlandske hellerist-
ninger kan ikke sættes til et senere kulturstadium end bronce-
alderen, men det tør være muligt, de er ældre og saaledes i virkelig-
heden tilhører stenalderen, I ethvert fald er det det ældste minde
om kveitefiske i Nordland. Og om figurerne paa Teksdalskniven
kan sikkerlig sis, at de hører
til de ældste billedfremstillinger
paa den skandinaviske halvø
og utvilsomt er de første kjendte
fiskelegninger paa norsk grund.

Hvorvidt det folk, som Fig- 25. Helleristning av fisk fra Glomen,
har efterladt skifersakerne paa

stenaldersbopladser var finner (lapper) eller de nuværende nord-
mænds forfædre er ikke bragt helt paa det rene. I sin behandling
av den arktiske stenalders „Spidser og knive" sir K. Rygh^) bl. a. :
„Det synes mig fra etnografisk synspunkt intet at være til hinder
for at anta, at bopladserne i Bjørnør og Fiatanger kan være lev-
ninger fra lapper, og at det samme kan gjelde avfaldsdyngen ved

^) Se A, HELLAND, Helleristninger ved Glomen i Mele Herred i nordre Helge-
land. VSS. 1900, nr. 8.
2) VSS. 1902, nr. 3, p. 62.

68 O- NORDGAARD. [1908

Stenkjær". Denne antagelse nærmer sig til vished for fundene fra
Kjelmesø '), Mortensnes og nordsiden av Varangerfjorden. Paa
sidstnævnte sted fandtes nemlig grave, og de saaledes erholdte
kranier er undersøkt bl. a. av C. F. LARSEN, som skriver, at av
14 undersøkte kranier kunde „8 med nogenlunde sikkerhed antas
at være lapkranier, medens 6 er mere usikre, kanske blandings-
former, kanske varianter".^) Det blir saaledes overveiende sand-
synligt, at Varangergravene og Kjelmesøbopladsen er minder efter
finnerne (lapperne), og endskjønt jeg ikke kan ha nogen begrundet
mening om den arkeologiske overensstemmelse mellem Varanger-
fundene og oldsakerne fra bopladsene paa Stenkjær, i Bjørnør,
Fiatanger, etc, synes det ialfald være sikkert, at samtlige efter-
ladenskaper bærer bud om et jæger- og fiskerfolk. Der er vistnok
endnu ikke ved Varangerfjorden fundet nogen av de karakteristiske
rullestene med bred omgaaende fure efter længden, hvilke stene
synes at være det typiske snøresøkk^) for den arktiske stenalders
fiskere, men disse av naturen formede stene er ogsaa ved Varanger-
fjorden funden i en anden anvendelse, som man har mange side-
stykker til paa sydligere bopladser.*) Paa stenalderbopladsen paa
Holeheien (Jæderen) fandtes ifølge GusTAFSON^) „6 ovale eller no-
get kantede rullestene av hvit kvartsit, der som de tydelige merker
viser har været benyttede som slagstene". Disse slagstene har
ogsaa sin interesse i forbindelse med fiskeriet, da de muligens har
været benyttet til at knuse agnskjæl. Den simpleste type av disse
er en almindelig rullesten uten nogensomhelst indfuring eller ind-
boring, men hvor slagmerker vidner om anvendelsen. En anden
form er forsynet med en grund indboring paa hver av bredsiderne;

1) O. RYGH, Sur le groupe arctique de l'åge de la pierre polie en Norvége.
Compte rendu du congrés internat, d'anthropologie et d'archeologie pré-
historique. Stockholm, 1874, Tome I. p. 180.

2) Nordlandsbefolkningen. Skr. Vid. Selsk. Kristiania, 1905. Mat. Nat. Kl.,
nr. 2, s. 32 (note),

3) Paa mere indelukkede steder som f. eks. Stenkjær, hvor bølgeslaget ikke
er effektivt nok til en avslipning av rullestene, kan man heller ikke paa
bopladserne i almindelighed vente at finde rullestens snøresøkk.

■*) Paa Mortensnes er fundet en rullesten med indhugget fure i begge ender.

hvorved tilkjendegis dens anvendelse som fiskesten (U. O. 8686).
5) Ab. 1898, p, 142 samt B. M. A. 1899, nr. 1.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 69

de derved fremkomne gruber tjener til støtte for tommelfingeren
paa den ene side og peke- eller langfingeren paa den anden. Paa
atter andre er der en bred og forholdsvis dyp omgaaende tverfure
(se R. 45), som sandsynligvis tjente til fastgjøring av et skaft,
hvorved redskapet fik utseende av en kølle eller en hammer.
Denne sidstnævnte form kunde man komme til at opfatte som
garnsøkk, men den vil vel i regelen kunne adskilles fra saadanne
ved sin dypere og bredere indfuring. Der findes ogsaa forskjellige
kombinationer av de her omtalte former. Saaledes beskriver
O. Rygh^) en „sten av en flad oval form, aabenbart tildannet av
naturen, men forsynet med en indsleben fure tversover paa midten
og desuden paa begge fladsider med en liden indsleben fordypning
paa hver side av furen, 12,6 cm. 1., 6,7 cm. br. F. paa Aasen i
Sandøkedal pgd., Bratsberg amt (U. O. 7594)". Fig. 22 b frem-
stiller en rullesten fra Røsaasen, Ankenes. Her er gruber paa
hver av bredsiderne og en omgaaende fure efter længden, hvorved
der antydes en kombination av haandsten og snøresøkk.

Saadanne slagstene er fundne paa flere av de vestlandske
stenalders bopladser, saaledes f. eks. paa Vespestad i Bømmel sg.,
Finnaas pgd.. Søndre Bergenhus amt 2). O. Rygh^) beskriver „en
hammer av sten av formen R. 45, 7 cm. 1. med en 2,5 cm. bred
tversovergaaende fure. F. paa Midttømme i Horg, Størens pgd.,
S. Trondhjems amt (U. O. 4632). " Likeledes omtaler O. NICOLAISSEN*)
„en oval sten, 6 cm. X 5 cm. X 3 cm. med halvrunde sideflater,
der paa begge sider har en rund indboring, som ikke er fuldført.
F. paa Tennevik i Trondenes. Arktisk stenalder. (T. M. 851)".
En stenhammer av rullesten med omgaaende tverfure er likeledes
f. paa Aarøholmen i Alten pgd.. Finmarkens amt, paa et sted,
hvor der er spor efter gamle bygninger.^) (U. O. 8416). I U. O.
findes desuden fra Finmarken følgende stenhammere: En av en
haard, sortagrig stenart, f. i en lappegrav ved Klubben i Vadsø

p. 26.

1)

Ab. 1876, p. 6.

2)

HAAKON SCHETELIG i B. M. A. 1905, nr. 14,

•5)

Ab. 1894, p. 141.

')

T. M. A. 1903, p. 95.

')

Ab. 1877, p. 29.

o. NORDGAARD. [1908

pgd.^), 3 avlange med tverfurer, f. ovenfor Vadsø kirke,-) „10
større og mindre avlang runde rullestene, der av slidet i enderne
kunde skjønnes at være brukt som hammer. De havde ingen til-
dannelse til fæste for et skaft og maa altsaa ha været holdt i
haanden under bruken (U. O. 8501)"^). Fra lappegravene paa
nordsiden av Varangerfj orden har U. O. „2 rullestene med slipe-
flater",*) og i en høide av 70 fot over havet ovenfor Vadsø kirke
fandtes 3 med tverfurer forsjmede rullestene^). To lignende uten
furer blev tat paa handelsstedet Mortensnes i Nesseby pgd. i nær-
heden av den der staaende bautasten.^) Fra findestederne ved
Varangerfj orden er der saaledes adskillige vidnesbyrd om rulleste-
nenes anvendelse til slagstene eller hammere, men neppe mere end
et, som stadfæster deres anvendelse som søkk. Derimot foreligger
en række andre fund, som demonstrerer næringslivet hos disse
bopladsmennesker. En hel del angler og harpunspidser av rens-
horn er veltalende vidner om folkets fiske og fangst. Oldsakerne
fra fundene ved Varangerfj orden er spredt i flere museer. Nævnes
kan at T. M. har adskillige angler, harpunspidser etc. av renhorn ')
fra Kjelmesø, B. M. besidder to brudstykker av angler samt en-
kelte andre redskaper av ben tilligemed en samling ubrændte ben
av pattedyr^) og fiske fra samme sted.^) Endelig eier U. O. fiske-
kroker, harpunspidser, pilespidser etc. av renshorn, likeledes frem-
kommet ved gravning paa Kjelmes, nordsiden av Varanger fjorden
og Mortensnes ^°). I VSS. 1903, nr. 5, beskriver dr. Wessel endel
stenredskaper fra Sydvaranger. Blandt andet ogsaa en fiskekrok
av ben (1. c, fig. 4). „Den er funden i sanden utenfor Kjelmø
under gravning efter mark i fjæren. Den er bøjet i rette vinkler
som et rektangel. Længde 70 mm. Det tykke tverslykke 27 mm.

')

Ab. 1877, p. 12.

2)

Ab. 1878, p. 238.

3)

Ab. 1878, p. L35.

')

Ab. 1878, p. 237.

')

Ab. 1878, p. 238.

«)

Ab. 1878, p. 238.

')

T. M. A. 1903, p. 1. 2.

8)

Deriblandt en bævertand.

')

Ab. 1883, p. 71.

10)

Ab. 1878, p. 235—238.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

71

langt. Den korte gren med spids og mothake 31 mm. øverst
paa den lange gren har der været en kort hake til befæstelse av
snoren; denne er nu avslaaet. Langs den tyndere nedre kant av
tverstykket er utskaaret en forsiring, bestaaende av 3 par spidse
takker'. Den av dr. Wessel beskrevne fiskekrok ligner meget
2 a, 2 b, 2 c paa fig. 26, som likeledes fremstiller angler fra Kjelmesø.

mZay

Fig. 26. Angler fra Kjelmesø, Vs- T. M.

Fig. 26 gjengir renshornangler, som nu opbevares i Tromsø
museum. Etpar er avbrukne, men de har rimeligvis ogsaa været
forsynet med agnor. 1 — 3 fremstiller angler fra Kj elmes, mens 187
(T. M. 187) er en krok av ben (renshorn?) funden i Vadsø havn.
Den adskiller sig noget fra de øvrige, blandt andet ved indhak i leg-
gen eller stammen til feste for snoren. Som før nævnt er der
ogsaa i universitetets oldsaksamling angler fra Kj elmes. Av disse

72

o. NORDGAARD.

[1908

-29.

28 29

Angler fra Kjelmes, ^/g.
U. O.

har O. Rygh i beretningen fra den arkeologiske kongres i Stock-
holm 1874 avbildet 3 stykker, som her gjengis som fig. 27 — 29.
Likesom paa Kjelmesanglerne i Tromsø museum er der ogsaa
her en fra leggens øvre ende utgaaende tvergren (fig. 28, 29),
som paa fig. 29 endog er forsynet med fure og er gjennemboret.
De to brudstykker av Kjelmesangler, som opbevares i Bergens

museum (se p. 31), har jeg ved
dr. SCHETELIGS velvilje hat anled-
ning til at se. Paa begge er den
korte gren med agnoren avbrukket,
men den ene angel har et hul i
det nedre parti (som fig. 27), den
anden har en længde av 6,7 cm.
og har smaa hak, ikke tvergren,
til feste for snøret. Foruten disse
brudstykker opbevarer B. M. en
fuldstændig Kjelmesangel, som saa-
vidt jeg skjønner, ogsaa er av renshorn. Den er av samme form
som fig. 29. Længde 7,2 cm., avstanden fra spidsen til leggens
ytterside 2,3 cm., tvergrenen har en længde av 2,5 cm. og er for-
synet med en omgaaende fure, i hvilken er en gjennemboring al-
deles som paa fig. 29. Leggens tykkelse er 6,5 mm. Det parti,
som forbinder leggen med den korte gren, har en høide av 1,6 cm.
Det har sin største tykkelse oventil (ca. 8 mm.) og smalner av til
en ganske tynd nedre kant, hvor der er antydning til forsiring
(som paa fig. 28 og 29).

Saavidt mig bekjendt eksisterer der ingen fuldstændige side-
stykker til de eiendommelige angler fra Kjelmes. Angler med tver-
gren i leggens øvre ende synes virkelig at være en lokalform for
Finm.arken. I den literatur, som jeg har kunnet overkomme, har
jeg kun stødt paa etpar eskimoangler,^) som i utseende nærmer
sig noget til Kjelmesanglerne.

Men metoden for fastgjøring av snøret er paa eskimoanglerne
helt anderledes end paa Kjelmesanglerne. Paa kroken fra Grøn-

1) RAU, Prehistoric Fishing

a

b

Fig.

30.

fiskekrok

av

ben fra

Grønland,

Vo.

19. aarh.

fiskekrok

av

renshorn

fra Chesterfieldlnlet, 1/3-

19. aarh.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG [ NORGE. 73

land (fig. 30 a) er i leggens øvre ende to huller og paa den anden
(fig. 30 b) er der et hul i enden av leggen, som møter et hul fra
siden. Foruten angler av renshorn har man
ogsaa harpunspidser av samme materiale
fra Kjelmesø. I det netop omtalte arbeide
avbilder O. Rygh en saadan, sorh her gj en-
gis som fig. 31. Disse har rimeligvis været
anvendt til lystring av fisk. Lignende har-
punspidser kjendes f. eks. fra Grønland.^)
Det er sandsynligt, at de interessante
fund fra Sydvaranger bærer bud om det
ældste fiskeri i østfinmarken. En vigtig op-
gave vilde det være at undersøke forbin-
bindelsen mellem de østfinmarkiske bopladser
og de sydligere. Var det samme folk, som

bodde paa Kjelmes og paa Bøleseter eller Stenkjær? En kombi-
neret arkeologisk-geologisk-zoologisk undersøkelse vilde visselig
klargjøre mange spørsmaal, som nu er dunkle, Av
geologiske grunde er man fristet til at tro, at der
mellem Stenkjær- og Kjelmesbebyggelsen ialfald er
en betydelig tidsforskjel, selv om begge muligens
tilhørte det samme folk. Som før nævnt er der
grunde som taler for, at bopladsen ved Stenkjær
ligger like ved tapesstrandlinjen (ca. 30 m.). Ifølge
T ANNER ^) befinder det tilsvarende niveau for Kjelmes
sig i en højde av ca. 26 m., og da den derværende
boplads befinder sig i en højde av kun ca. 6 m.,
maa der ligge et betydeligt tidsrum mellem tapestiden
og Kjelmesbebyggelsen. Isaafald var der i lange
tider drevet fiske paa Jæderen, inden den første angel
og snor kastedes i Varangerfjorden. Medens det ^^\ ' ^'"P"'^"
ældste fiskeri paa Jæderen maa sættes til den ældre horn fra Kjei-
nordiske stenalder, er det saaledes ganske sikkert, mes, ca. Vs-

1) Se Dr. SWENANDER, Harpun-Kastpil och Lansspetsar från Vest-Grønland.

Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl, B. 40, Nr. 3, PI. 4, Fig. 129.
-) Studier ofver Kvartårsystemet i Fennoskandias nordliga delar. Bull. Comm.

Géol. de Finlande, nr. 18, Helsingfors, 1907.

74 o. NORDGAARD. [1908

at det ældste fiskeri i østfinmarken falder i den yngre stenalder.
Muligens op mot grænsen av broncens tid eller endog ind i denne.

Det er i mange tilfelde vanskeligt at avgjøre om en fiskesten
skriver sig fra stenalderen eller fra en senere kulturperiode, men
de sikre fund, man har, vidner om, at ved hele Norges kyst har
et forholdsvis betydeligt fiskeri fundet sted i stenalderen. Frem-
tidige undersøkeiser vil utentvil fastslaa mange holdepunkter til en
sikrere bedømmelse av denne sak, men allerede nu kan man for-
staa, at Norges stenalders kystbefolkning benyttede angel, snøre
og fiskesten som et væsentligt middel i kampen for føden. Et for-
bud om, at en systematisk gravning i hulernes kulturlag vil levere
gode oplysninger, fik man allerede i 70 aarene, da dr. Reusch
foretok endel undersøkeiser i vestlandske berghuler. I Sjonghelle-
ren paa Valderøen (Søndmør) fandt dr. Reusch saaledes „en fiske-
sten med fure til tauget" sammen med skjæl (Buccinum, Patella,
Mytilus, Ostrea og Pecten), ben av pattedyr, fugle og fiske, samt
pile- og harpunspidser av ben eller hjortehorn.^) Disse ting kan
neppe tolkes anderledes end som levninger efter en stenalders be-
boelse av et folk, der ernærede sig som jægere og fiskere. Ogsaa fra
landets sydkyst har man fund, som vidner om et stenalders fiskeri.
m Fig. 32 a fremstiller saaledes en angel av ben,
'\ 1 2,1 cm. lang, f. ved stranden paa Hitterøen ved

I I Flekkefjord (U. O. 18600). Paa fig. 32 b av-

^y I I bildes en noget større benangel fra stranden ved

\i^ Blindesand, ytterst paa odden mellem Drammens-

a b fjorden og Sandesognsbugten i Sande pgd.,

Fig. 32. Norske ben- Jarlsberg Og Larviks amt (U. O. 5852). Begge

angler fra den yngre ^ j daterer sig sandsynligvis fra den

stenalder, ca. V". U. O. ^ & -r &

yngre stenalder.

Broncealderen. Hvorledes stenalderens fiskere i de nordiske
lande var klædt, har man endnu intet kjendskap til, men det antas,
at de gjorde sine klæder av dyrenes skind. Fra danske gravfund
vet man, at broncealderens mænd og kvinder klædte sig i uldtøj
og hadde sko av blødt lær eller skind. Broncealderens hus var

1) Se Naturen, 1877, p. 55.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 75

vistnok rundt som en finnegamme. Paa en urne, fundet i Skaane,
kan man se nogle faa enkeltheder paa datidens boliger ^). Fædriften
har været betydelig i Danmark og det sydlige Sverige. SOPHUS
MOLLER^) bemerker, at „baade de enkelte fuldstændig bevarede
dragter og de mange rester av uldne klæder, som haves fra bronce-
alderen, vidner om et fast og almindeligt faarehold. Men om vildtet
mindes man dog ved, at der sedvanlig i de grovere stoffer er ind-
blandet endel hjortehaar". Ifølge nysnævnte forfatter (1. c, p. 411)
har i Danmark hveten været almindelig dyrket helt siden den yngre
stenalder. Med broncealderen kommer byg og hirse, medens rug
og havre optræder senere. Et av de ældste vidnesbyrd om aker-
bruk i Sverige er en plog, som trækkes av to dyr og styres av
en mand, paa en helleristning fra broncealderen i Bohuslen ^). At
man i Norge samtidig ialfald i de bedste broncealders bygder hadde
lignende ploge synes at være temmelig sikkert. Og at uldtøi har
været benyttet ogsaa av vort folk i broncealderen er utvilsomt. I
„Vor Oldtid" avbilder saaledes prof. GuST.'\FSON (fig. 153) et stykke
fra en mandsgrav ved Jaasund, Haaland, Stavanger amt.

Broncealderens folk i Norden har saaledes ikke udelukkende
været henvist til at leve av jagt og fiskeri, men de sidstnævnte
næringsveie har ganske vist ogsaa været av stor betydning. Fiske-
krokerne i dette tidsrum har i almindelighed en elegant og hensigts-
mæssig form (se fig. 33)*).

Irsk, 2/3

b
Skotsk, 2/3.

Skotsk, 2/3.

d
Dansk,

Fig. 33.

Angler bronce.

1) Et billede av denne urne findes hos W. DREYER, Nordens oldtid, fig. 93.

2) Vor Oldtid, p. 410.

3) GUSTAFSON, Norges oldtid, fig. 201, p. 55.

4) Efter RAU, Prehistoric Fishing, p. 109, fig. 164—167.

76 o. NORDGAARD. [1908

Paa fig, 33 fremstiller a en bronceangel fra Irland. Den øverste
del av leggen har en plateformig utvidelse som paa moderne angler.
Den danske angel (d) har en løkke til fæste for snøret. En nydelig
fiskekrok fra dansk broncealder avbildes ogsaa av Sophus Muller ^).
Denne angel er likeledes forsynet med løkke, har en lang spids og
en kraftig agnor. Merkelig nok savner man, saavidt jeg vet, ganske
og aldeles oplysninger om, hvorledes broncealderens fiskestene saa ut.

JFig. 34 viser os en angel av broncealders
form, f. i en grav med saker fra jernalderens ro-
merske periode paa Fagerheim, Sandeherred, Jarls-
berg og Larviks amt. Den viser fuld overens-
stemmelse med den danske form av broncealders
angler. Forøvrigt er der i de nordiske lande hittil
yderst sparsomme fund til belysning av bronce-
alderens fiskeri. Men at datidens folk med for-
Fig. 3^. kjerlighed har drevet sjøen fremgaar derav, at

Norsk bronceangel, skipsfiguren er et av de almindeligste motiver i
o'^n^ih ^^ saakaldte helleristninger. Endvidere er det
sandsynligt, at broncealderens nordboer har be-
nyttet baate som offergave, hvilket igjen forutsætter, at sjøbruket
har spillet en vigtig rolle i broncealderfolkets religiøse forestillinger.
Axel Olrik ^) opfatter saaledes det rike broncealderfund av omtrent
100 guldbaate fra Nors i Ty ved kysten av Vesterhavet som et
gudeoffer. Likesom finnerne (lapperne) i Norge ^) hadde sin storm-
gud (Bieka Galles), hvortil ofredes baate,*) blandt andet for at
guden skulde beskytte dem, naar de var paa sjøen for at fiske,
hadde ifølge Olriks sandsynlige antagelse broncealderfolket en lig-
nende guddom. Denne guds forretningsomraade svarede sandsjm-
ligvis til vikingtidens Njord, som raadede for vindens gang og paa-
kaldtes til lykke paa sjøen, og til Wodan (Oden) hos de gamle
germaner. Wodan var nemlig, forinden han for den germanske

1) Vor Oldtid, fig. 177, p. 315.

2) Nordisk og lappisk gudsd\'rkelse. Danske studier, II. 1905, p. 42.

3) Se QVIGSTAD, Kildeskrifter til den lappiske mytologi. VSS. 1903, nr. 1, p. 13.

4) QVIGSTAD, 1. c, p. 36.

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 77

folkebevidsthed gik over til krigsgud, en personifikation av „stor-
men eller den stormbevægede luft" ^).

Tilsammen danner baatofrene og de mange skipsfigurer i helle-
ristningerne et levende billede av sjølivets overordentlige betydning
for broncealderens folk i de nordiske lande.

Den ældre jernalder. Det synes være et gjennemgaaende
træk, at stenalderens fiskere hos os til søkk paa sine snører har
benyttet de av sjødraget formede saakaldte rullestene, som de har
forsynet med en mere eller mindre kompliceret indfuring. Rulle-
stenes anvendelse til søkk har forøvrigt holdt sig helt til vore dage.
Man har saaledes fundet rullestene med median indfuring likesom
paa søkkene fra den arktiske stenalder i grav fra vikingtiden (Øi-
sund, Melø, T. M. 1627 og 1628), og disse stene anvendes tildels
den dag idag som garnsøkk. I mangel av de for øiemedet hen-
sigtsmæssige rullestene har stenalderens nordmænd tat tiltakke med
stykker av skifer, som de har forsynet med furer eller hak, men
nogen nærmere bearbeidelse av dertil egnede bergarter til fiskestene
synes at vore stenaldersfolk ikke at ha befattet sig med. Om der
i broncealderen skete nogen forandring heri, har man for tiden
intet kjendskap til. Men sikkert er det, at den ældre jernalder
viser en bearbeidelse av velskikket stenmateriale til en for øjemedet
passende form.

I Bergens museum opbevares et søkk av klebersten fra Førde
i Søndljord (fig. 35) 2). Det er 12 cm. langt, paa det bredeste
5 cm.; største tykkelse 3 cm., og bestaar av klebersten. Ved
hver ende er et hul (mindste diameter 0,4 cm.) og i samme plan
som disse huller er der en endestillet fure eller et hak. Dette in-
teressante stykke har i sin tid været tydet som en del av et hunde-
halsbaand, men O. Rygh og LORANGE har hævdet den utvilsomt
rigtige opfatning, nemlig at det er et snøresøkk. Det utmerker
sig ved en bearbeidelse av et kleberstensstykke til en form, som
man ikke kjender maken til fra stenalderen. Stenalderssøkkene
forutsætter et ubrutt eller sammenhængende snøre, mens søkket

1) J. E. SARS, Udsigt over den norske historie, I, p. 50.

-) I fundbeskrivelsen (p. 30) er den 4. rune feilagtig. Skal være I istedetfor

78

o. NORDGAARD.

[1908

fra Førde tilkjendegir, at den egentlige vad ^) eller snøret har været
fæstet i den ene ende og fortømmen i den anden. En anden
merkelighed ved Førdesøkket er bredsidernes forsiring. Paa den
ene staar med runer av den ældre række ordet aluko. Om betyd-
ningen av dette ord skriver Sophus Bugges): „aZM/i;o kan efter sin

form være et
kvindenavn i
nominativ av

en stamme
Alukon, dan
net ved avled-
ningsendelsen
kon. Denne
sidste opfat-
ning støttes

derved, at
Aluco findes
som nedertysk
mandsnavn(fra
abbediet Wer-
den i 9. aar-
hundred (M.
Heyxe, Alt-
niederdeutsche Eigennamen), og at Aluca forekommer som northum-
brisk mandsnavn i 9. aarhundred (Liber vitae hos SWEET, The
oldest English texts, s. 161, 1. 285)'', etc. Bugge 'sir bl. a., at
„aluko sandsynligvis er en kortform eller kjæleform av et s'^mmensat
navn, som begyndte med a/w" — og at det „vel har været navnet
paa kleberstenstykkets og det dertil hørende fiskesnøres eierinde".
Denne tolkning av aluko som et kvindenavn er senere tiltraadt av
v. Grienberger.^) Efter forskjellige eiendommeligheder ved runernes
form slutter BuGGE, at indskriften maavære fra tiden 650—700

35. Snøresøkk fra Ferde, 1. 12.
B. M. 2929.

cm. Ældre jernalder.

1) I trøndersk folkemaal betyr vad (bestemt form, vaen) et fiskesnøre.

2) Norges indskrifter med de ældre runer, p. 312 — 315.

3) Norges indskrifter med de ældre runer av SOPHUS BUGGE og MAGNUS
OLSEN, p. 562.

No. 1

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

79

e. Kr. Denne datering gir Førdesøkket en ualmindelig interesse.
Paa den anden bredside (35 b) er indridset en figur, som nærmer
sig sterkt en rombe med den ene diagonal indtegnet. Der findes,
kan man si, en geometrisk figur fra det 7. aarh. Muligens kan
dette være en mere tilfeldig forsiring, men det kunde ogsaa hænde,
at figuren har hat en eller anden betydning (sammenlign teg-
ningerne paa Teksdalskniven (fig. 23)). Efter den tolkning av
runerne, som her er gjengit, maa man saaledes kunne si, at Aluko
fra Førde, som levede i sidste halvdel av det 7. aarh., er den første
norske kvinde, om hvem vi vet, at hun har interesseret sig for
fiskeri. Paa dette punkt er det naturligt at komme lidt ind paa
emnet om fiskeredskapernes eiendomsbetegnelse, og der skal da
straks paapekes 3 trin i utviklingsrækken. Det første er beteg-
nelsen av eieren eller eierinden med runer (se fig. 35), det andet er

a b c

Fig. 36. Garnkavl av træ fra Frimurerlogens tomt i Trondhjem.
(Th. M. 6044), trækavl til flyndregarn med bumerke, 1. 8,2 cm., høide 5,4 cm,
tykkelse ved den rette kant 0,8 cm. og ved den krumme ca. 2 cm.
(Th. M. 5729), trækavl til sildgarn med bumerke, diam. ca. 8 cm., tykkelse 1 cm
(Th. M. 5729), trækavl til sildgarn, ca. 8 cm., tykkelse 2 cm.

eiendomsretten hævdet ved bumerke (fig. 36 a og b), og det tredje
ved initialer (fig. 37).

Stenen, som er gjengit paa fig. 37,
er vistnok fra Shetland, men det er ikke
vanskeligt at finde sidestykker fra vort
eget land. Som før nævnt har man paa
Fagerheim i Sandeherred fundet en fiske-
krok av bronce i en grav fra den romerske
periode av jernalderen, og endskjønt man

Fig.37. Fiskesten fra Shetland.
19. aarh. (Efter RAU, Prehist.
Fishing, fig. 111, p. 8b).

endnu ikke har noget bestemt fund at støtte sig til, er der grund

o. NORDGAARD. [1908

til at formode, at i de senere aarhundreder av den ældre jernalder
blev bronceanglerne fortrængt av jernangler med agnor og av en
form, som i det hele tat svarede til dem, man kjender, fra den
yngre jernalder.

I den forangaaende fremstilling er flere gange omtalt fiskesnøret,
Ilten at det har været forsøkt at opgjøre en mening om, hvilket
materiale det bestod av. Allerede i pælebygningstiden dyrkedes i
Schweiz lin, som anvendtes til traad for snører, fiskegarn og
klæder, og det paa fig. 19 avbildede danske garn fra yngre sten-
alder har traad av plantetrevler, som dog ikke er av lin. Det ser
nemlig ut til, at linets utbredelse mot nord er foregaat temmelig
langsomt, ti endnu i begyndelsen av det 4. aarh. av vor tidsreg-
ning var det ikke naaet længere op end til østpreussen ^) I vort
land har linet neppe faat nogen almindelig utbredelse før i den
yngre jernalder eller vikingtiden. Fra sagaerne og eddaerne vet
vi, at lin da benyttedes til klær, og i SNORRES edda^) staar om
Loke: tok hann lingarn ok reid å ræksna (moskva), sem net er
sidan gort^). I grave fra vikingtiden har man ogsaa paa forskjel-
lige steder i vort land fundet linhekler. Jeg er derfor mest filbøjelig
til at tro, at der ikke har været noget almindeligt garnfiske hos
os før i vikingfiden, men denne tro kan jo pludselig rokkes ved
nye fund. Har stenaldersmennesket i Danmark og Sverige fisket
med garn av et brukbart materiale, skulde man anta, at dette red-
skap ogsaa maatte finde veien til Norge. Indtil det lykkes nogen
i et heldig øjeblik at avsløre en stump av et stenalders fiskegarn
hos os, faar vi derfor spekulere paa, om der blandt de hitfil kj endte
stenalders oldsaker skulde være noget, som kan opfattes som søkk
eller kavl paa garn. Det maa særlig bli søkkene, man kan ha
haap om at finde, og det, som da nærmest frembyr sig, er old-
saker av formen R. 45 og 46, de saakaldte hammere av sten.
Typen R. 45 er en oval sten med helt omgaaende tverfure og
R. 46 en rund stenskive med et hul i midten. De danske arkeologer

1) WILHELM BERG, Bohuslåns Forntid, p. 50—51.

2) FINNUR JONSSONS utgave, p. 60.

^) Han tok lingarn og knyttede knuter (eller masker) paa samme maate, som
man siden gjor fiskegarn.

No. r

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

81

kalder den køller ^), og det later sig neppe benegte, at mesteparten
virkelig har været benyttet som hammere eller køller, men paa den
anden side kan det ogsaa fremholdes, at begge former viser ad-
skillig lighed med moderne garnsøkk. Det er saaledes ikke utenfor
mulighedens grænser, at man ved en kritisk gjennemgaaelse av et
større materiale vilde kunne utsondre endel garnsøkk blandt de
saakaldte køller eller hammere. Fig. 38 b viser en form, som
K. Rygh^) nærmest
har opfattet som
hammer av typen R.
46. Stenens ringe
vegt (185 gr.) synes
imidlertid tyde paa,
at den neppe har
været benyttet som
hammer. Rimeligere
er det kanske at op- a. (Th. M. 6485) er en oval kleberstenskive (8,5 X ".+ X

Fis. 38.

Gjennemborede stenskiver, som muligens har
været garnsøkk.

ca. 2 cm.) med et hul, hvis diameter er 1,5 cm. Des-
uten grubeformige indboringer. F. ostligst i Kongens
gate i Trondhjem,

(Th. M. 6941) ser ut til at være en av naturen for-
met skiferskive (9,5 X 6 X 2 cm.). Hullet er boret
fra begge sider og er videst ved begyndelsen, smal-
ner av mot midten, hvor diameteren er 1,3 cm. Veg-
ten er 185 gr. F. paa Virek, Ankenes, Ofoten.

fatte den som garn-
søkk. Man har nem-
lig tilsvarende søkk-
typer i nutiden. Paa
Virek er fundet for-
skjellige stenalders-
saker, og det er sand-
synligt, at 38 b ogsaa skriver sig fra denne tid. Derimot er 38 a
fra en senere periode, da den viser sig at være bearbeidet med
metalinstrumenter, og denne stens benyttelse som hammer er derfor
av forskjellige grunde udelukket.

Der er saaledes indicier, som peker i den retning, at ogsaa i
Norge har der været drevet garnfiske helt siden stenalderen. Men
et sikkert bevis herfor er hittil ikke ført.

1) Se SOPHUS MULLER, Vor Oldtid, fig. 65, p. 130.

2) VSS. 1903, nr. 4, p. 4.

82

o. NORDGAARD.

[1908

Vikingtidens fiskeri i Norge.

(800-1050).

Fiskeredskaper fra gravfund, osv. Den fiskestenstype,
som vi kjender fra Førdesøkket i den ældre jernalder, gjenfindes ogsaa
i den yngre. Paa fig. 39 er a, d og e temmelig overensstemmende
med det interessante runesøkk.

Fig. 39 a (U. O. 5032) er fra Fedjeøen i Lindaas, Søndre Bergen-
hus (fundbeskrivelse p. 18),
d (U. O. 5037) er fundet paa Roaldsnes paa Vigerøen,

Harham pgd. i Søndmør (fundbeskr., p. 19),
e (U. O. 17495) fandtes i en grav paa Øvre Kljaastad i
Tjølling sg., Jarlsberg og Larviks amt (fundbeskr., p. 23).

Fig. 39.

Kleberstenssøkk fra j'ngre jernalder, ca.
Efter fot. av prof. GUSTAFSON,

b og c (fig. 39) danner en type, som viser stor likhed med sten-
alderens furede søkk, og f kan heller ikke helt sættes i klasse med
a, d og e, fordi det er usymmetrisk om medianplanet og hullerne
er anbragt paa en saadan maate, at der indtræder andre ligevegts-

I

No. 1]

TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE.

83

forhold. Søkk av denne type skal straks behandles lidt utførligere.
Forøviigt er der ogsaa nogen forskjel paa Førdesøkket og fig. 39 e,
ti ifølge fundbeskrivelsen (p. 23) er søkket fra Kljaastad fladt paa
den ene side og sterkt avrundet paa den anden. Førdesøkket er
derimot ens formet paa bredsiderne (s^^mmetrisk om lateralplanet).
Hensigten med denne usymmetri er aabenbart at erholde en form,
som gaar ret i vandet uten at rotere. Derved undgaaes den be-
sværlige tvinding av snøret,
b (U. O. 19028) er fra yngre jernalders grav paa Selsøen i Rødø,

Nordland (fundbeskr., p. 25),
c (U. O. 18997) er f. paa Rød i Søndeled, Nedenes. Kleberstens-
søkk med en eller to længdefurer og 1 tverfure forekom saa-
ledes i vikingtiden fra Nordland til sydkysten,
f (U. O. 12878)^) er f. paa Borger, Skiptvet i Smaalenene. Hul-
lerne er her anbragt paa en saadan maate, at man maa anta,
hensigten har været at faa søkket til at gaa med den krumme
side ned, det skulde saaledes være et dorgesøkk. Under dorging
roes jo snøret gjennem vandet, det er derfor i saadant tilfelde
av særlig vigtighed, at søkket ikke roterer og tvinder snøret.

bed
Fig. 40. Dorgesekk og garnsøkk, ca. 2/3.

Paa fig. 40 gjengis nogle beslegtede former:
Fig. 40 a (B. M. 512(J, fundbeskr. p. 32) er f. i en haug paa

1) I fortegnelsen, s. 2 1 , staar feihigtig 12879.

84 O. NORDGAARD. [1908

Mæl i Kvindherred, Søndhordland. Da den rette kant
er betydelig tykkere end den krumme (baatform), er
det sandsynligvis en dorgesten.
b (B. M. 4886, fundbeskr. p. 32) er f. i en torvmyr paa
Reistad, Varhaug s., Jæderen. Sandsynligvis fra viking-
tiden eller den senere middelalder. Her er vistnok den
kant, som er nærmest hullerne, smalere end den anden,
men da førstnævnte kant ogsaa er krummet, kan det
neppe ha været et garnsøkk, men derimot en dorgesten.
c (Th. M. 5867) er f. paa Frimurerlogens tomt i Trond-
hjem og tilhører en type, som benyttedes i vikingtiden,
men er muligens fra noget senere tid. Har form av en
baat og maa være et dorgesøkk. Længden er nu 9,5 cm.,
største bredde 2,6 cm-, men har hat en større længde.
Det er nemlig avbrukket ved det gamle endehul og et
nyt er boret indenfor,
d (B. M. 4434, fundbeskr. p. 31) er f. paa Fladen ved
Vaksdal i Brudvik, Nordhordland, i en liten røs. Sand-
synligvis fra vikingtiden. Længde 9 cm., bredde 5 cm.
Da den rette kant er bet3^delig tjaidere end den krumme,
og der desuten er slitfurer mot den rette kant, er denne
sten temmelig sikkert et garnsøkk.
Et lignende søkk av kleber (B. M. 6185, fundbeskr., p. 58)
fandtes i en vikinggrav paa Lygren i Lindaas, Nordhordland.
Derimot har B. M. en sten fra Jæderen (B. M. 4643 o, fundbeskr.
p. 31 — 32), hvis rette sidekant er betydelig tykkere end den krumme
og hvor slitfurerne gaar ret op og ned, naar stenen stilles paa den
sedvanlige maate. Dette maa saaledes være en dorgesten.
Vikingtiden hadde ogsaa simplere former av fiskestene.
Paa fig. 41 gjengis 3 enkeltfurede stene:
Fig. 41 a (T. M. 1627, fundbeskr. p. 57) er f. i gravhaug fra
yngre jernalder paa gaarden Øisund i Melø herred.
Dimensioner: 11,4 X 9,2 X 6 cm. Er en glat rulle-
sten med helt omgaaende, dyp medianfure.
b- (B. M. 4438, fundbeskr. p. 31) er f. i vikingskip i Stor-
haugen, Karmøen. Dimensioner: 11 X 6,7 X 5,8 cm.

No. r

TR.EK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE.

85

Egformet glat sten med helt omgaaende lateralfure,
5,9 cm. fra den spidse ende forbindes højre og venstre
side av furen med et hul, hvis diameter er 0,6 cm. I
den butte ende er der en kort fure, som skjærer lateral-
furen under en ret vinkel. I den laterale fure er der
jernrust, hvilket tyder paa, at et jernbaand har ligget i
furen, likeledes er der rust i hullet. En jernten har
derfor muligens gaat gjennem det. Den korte fure ved
den butte ende er rimeligvis gjort, for at man kunde
faa fortømmen ind under jernbaandet. Denne tverfure

a b

Fig. 41. Snøresekk fra vikingtiden, ca. i

synes mig at være et indicium paa, at dette er en fiske-
sten og ikke et vegtlod av en eller anden art. Det
maa antas at være mindre rimeligt, at et saadant lod
blev fæstet saaledes (tverfuren er i den butte ende), at
det blev hængende med den spidse ende nedad. Dette
fremgaar forøvrigt ikke klart av figuren (41 b), fordi
det er smalsiden som vender ut, medens avsmalningen
sees tydelig, naar bredsiden er vendt mot beskueren.
(Th. M. 2340, fundbeskr. p. 35) er f. paa Grøning i
Stadsbygden, S. Trondhjem. Dimensioner: 9,5 X 7,5 X
6,5 cm. Egformet, glat sten med helt omgaaende median-
fure. Antagelig fra vikingtiden eller den senere mid-
delalder.

86

o. NORDGAARD.

[1908

Paa fig. 42 har man:

42 a (U. O. 2937, fundbeskr. p. 18) er f. i en gravhaug i
Haugesunds by,

b (U. O. 7201, fundbeskr. p. 19) er f. paa Ustad i Hurum.

c (U. O. 449, fundbeskr. p. 18), f. paa Bokkebladskjæret
under Tveit, Holt, Nedenes. Kan ikke sikkert dateres,
men er sandsjmligvis fra vikingtiden.

d (U. O. 14299, fundbeskr. p. 22), f. i en gravhaug i
bøkeskogen ved Larvik.

e (U. O. 2904, fundbeskr. p. 18), f. paa Høien ved Ulle-
vaalsveien, Kristiania, i en vaabengrav. Dette tønde-
formede, gjennemborede kleberstenssøk antar jeg er
garnsøkk, det eneste paa fig. 42. Garnsøkk av brændt ler
av en tilsvarende foi-m har man nemlig ogsaa i vore dage.

I første bind av
tidsskriftet „Urda" i)
beskrives en sten,
som har stor likhed
med 42 d. Den fand-
tes paa gaarden On-
stad, ^/^ mil fra
Flekkefjord, i en haug
sammen med et langt
sverd, 2 spyd osv.
„Den er omtrent 5
tommer lang, 3 tom-
mer bred i tykenden,
og spidser av om-
trent i form som et
eg. Langs stenen
er indhugget i den tvende striper, omtrent V4 tomme dype og
brede, som gaar rundt om den, hvorved den deles i 4 like avde-
linger. Likeledes er en stripe indhugget rundt om stenen efter

Fig. 42. Søkk med forskjelllg furing fra vikingtiden, ca. V4-
Efter fot. av prof. GUSTAFSON.

299, pi. IX, fig. 19 a— b.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE.

87

tykkelsen av den, hvilken overskjærer de tvende andre striper i
rette vinkier. Stenen er derved inddelt i 8 avdelinger", etc. Den
antokes at være enten en slyngesten eller et bismerlod.

Efter Urda gjengis her en av-
bildning av denne sten. Paa a sees
den laterale fure med tverfuren og
og paa b den mediane. Beskriveren
i Urda sammenligner denne med 2
lignende stene i universitetets old-
saksamling (U. O. 449 og 450).

U. O. 449 er her gjengit paa
fig. 42 c, mens U. O. 450 er av-
bildet som 44 b. Sidstnævnte er f.
paa Tangen, Holt, Nedenes. Som
figuren viser, mangler det tverfure,
hos 44 a (U. O. 11229). Det sidste er f. i Sogndal, Stavanger
amt, i en haug, som formodes at skrive sig fra vikingtiden.

Fig. 43. Fiskesten fra Onstad ved
Flekkefjord, ca. V4- Yngre jernalder.

hvilken imidlertid er tilstede

Fig. 44. Stensøkk, antagelig fra vikingtiden.

Fig. 45 viser søkk av en anden type.
Fig. 45 a (Th. M. 5696, fundbeskr. p. 44), f. paa hjørnet av
Fjordgaten og Jomfrugaten i Trondhjem. Kleberstens-

88

o. NORDGAARD.

[1908

Fig. 45. Kleberstenssøkk fra det
Trondhjemske, ca. ^/g.

søkk (14 cm.]., 4 cm.br.) med helt omgaaende median-
fure, hul i midten og helt omgaaende tverfure.
b (Th. M. 7107, fundbeskr. p. 48), f. paa pladsen Eidet
under Vernes i Agdenes. Kleber-
stenssøkk (13 cm. 1., 4 cm. br.) med
helt omgaaende medianfure og hul.
Hvorvidt denne type gaar helt bak-
over til vikingtiden er ikke aldeles
sikkert, omend sandsynligt. Nær-
staaende rned disse er fig. 46 a, som
forestiller et søkk fra Røsaasen, An-
kenes, Ofoten (Th. M. 7056, fund-
beskrivelse p. 47). Sidstnævnte fiske-
sten er 5,8 cm. 1., 2,6 cm. bred og
har helt omgaaende medianfure med
hul, samt helt omgaaende tverfure.
Er desuten paa begge sider forsynet
med indskjæringer og hak, udført med
metalinstrument. Bestaar av en mørkegrøn stenart. Vegt 35 gr.
Endskjønt denne fiskesten er fra et sted, hvor der findes en sten-
alders boplads, er det
• utelukket, at den i sin

^^^^ ^^^^ nuværende form skriver

*^H^^^ mHHA sig fra stenalderen, da
l|^H^^V v^l^v ^'^^ vilde være umuligt

^^^^^ ^^^^ at frembringe saadanne

skjæreflater, som stenen
har. Men at den til-
hører vikingtiden eller
senere middelalder synes være sandsynligt. En anden eiendomme-
lighed ved dette søkk er den paafaldende litenhed. Den rimeligste
forklaring synes mig at være, at det er en fiskesten til en gut.
Sammen med det formodede guttesøkk fra Ofoten har jeg stillet
to andre serdeles smaa fiskestene, b (Th. M. 6797, fundbeskr.
p. 47), f. paa Stagalien i Bjørnør. Dimensioner: 4 X 3,5 X 2,5 cm.

abc
Fig. 46. Udsedvanlig smaa søkk fra uvis tid, 1/2-

No. 1]

TRÆK AV FISk'KRIETS UTVIKLIXG I NORGE.

89

Vegt 62 gr. Søkket bestaar av en mørk, hvitspettet stenart og
har en bred, helt omgaaende medianfure. Det svarer fuldstændig
til normaltypen av søkk fra den arktiske stenalder, og det tør
være en mulighed for, at en stenalders far har forferdiget det til
sin søn. c er Ira en anden kant av landet (B. \L 3670, fundbeskr.
p. 29). Det er nemlig fundet i strandsanden paa pladsen Skidne-
dalsbakken under Aastvedt ved Bergen. Dimensioner: 4 X 3 X
1,4 cm. Vegt 27 gr. Bestaar av bearbeidet klebersten, og er
ganske sikkert
yngre end sten-
alderen, da furen
synes at være gjort

med metalred-
skap. Tilsynela-
dende av samme
type som 45 a og
b er 47 a. Nær-
mere beset har
dog sidstnævnte
en ganske anden
form og bør der-
for ofres nogen
opmerksomhed.
Fig. 47 a (B. M.

Fig. 47. Sekktyper fra vikingtid eller senere middelalder.

4305, fundbeskr. p. 31), f. i en ur paa Bakke,
Ytre Holmedal Søndljord. Bestaar av grov klebersten
og veier 2670 gr. Dimensioner: 23,5 X 8,8 X 8,2 cm.
Har en dyp og smal helt omgaaende medianfure med
hul, og har et skraatstillet 8,5 cm. langt hul i tykenden.
Her er altsaa en tilspidsning mot den øvre ende. Ste-
nen har en form, som vidner om, at den har været
beregnet paa at holde samme stilling i vandet ; desuten
synes det være klart, at det store hul i tykenden (diam.
ca. 1 cm.) har tjent til fæste for en ten av træ, hvortil
et dorgesnøre har været knyttet.

(B. M. 4314, fundbeskr. p. 31), f. paa Sæter i Loen,
Nord fjord. Bestaar av en mørk, tung stenart. Ligner

90

o. NORDGAARD.

[1908

i formen meget foregaaende, men har tverfure istedetfor
hul og mangler indboring i tykenden,
(ejes av Edv. J. Havnø), f. i Staulosen paa Nordnesøen
i Rødø, Helgeland, efter forlydende i gravhaug (1902).
Rullesten (12X9X8 cm.), Vegt 1470 gr. Helt omgaa-
ende medianfure og lateralfure samt 2 helt omgaaende
tverfurer. Av fiskestene med tverfure og partielt om-
gaaende længdefure har jeg, saavidt jeg erindrer, kun
set et eneste eksemplar, nemlig B. M. 4885
(fundbeskr. p. 32). Denne sten er fra Jæ-
deren, men kan ikke sikkert dateres. Rau
avbilder en sten fra Shetland med en saadan
furing og viser, hvorledes snøret er fæstet
(se fig. 48).

Paa figuren kan ikke ses, om der for-
uten furerne ogsaa er et mediant gjennem-
gaaende hul. Da stenen er fra Shetland,
er det ikke umuligt, at den aabenbarer en
gammel norsk maate at fæste snøret paa.
figurerne 49 og 50 fremstiller eksem-
plarer av en fiskestens type, som synes at
være karakteristisk for det nordlige Norge,
hvor den endnu benyttes i en noget modi-
ficeret skikkelse efter det nu anvendte ma-
teriales beskaffenhed. 1 vore dage gjøres
disse søkk nemlig av jern; de har et firkantet
tversnit, er tilspidset oventil og nedentil, og
har øverst en løkke av jerntraad. I trøn-
dersk folkemaal kaldes et saadant tildels

Fig. 48. Fiskesten fra jamstein^).
Shetland (19. aarh.).

1 historisk oldnorsk forekommer saavidt mig bekjendt ikke den paa fiskestene
anvendte betegnelse, men dialektordet j'flr«*'^fm (jernsten) t3'der paa, at man
har benyttet ordet steinn. Denne opfatning støttes ogsaa av ordl\'den i en
færøisk barneramse:

Missti burtur ongul og stein
iklci fclck eit fiskahein, etc.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIN'G I NORGE. 91

Fig. 49 a (T. M. 1658, fundbeskr. p. 57), 1. 25,,=. cm., tversnit i
i tykenden 5 X 4,5 cm. Medianfure over den øverste
tredjedel av stenen samt 2 helt omgaaende tverfurer
istedetfor hul. F. paa Hamre, Karlsø pgd.
b (Th. M. 3105, fundbeskr. p. 37), 1. 21 cm., tversnit i
tykenden 5,9 X 3,5 cm. Medianfuren gaar over lidt
mere end halvparten av stenen. Tverfuren er helt om-
gaaende. F. paa Bølestrand i Fiatanger. Da der paa
Bølestrand er en stenalders boplads, er det muligt, at
denne fiskesten daterer sig fra stenalderen. lalfald frem-
stiller 49 a og b typen i sin mest primitive skikkelse.

Fig. 49. Dypsagnstene fra det nordlige Norge, ca. 'I/4.

C (Th. M. 6223, fundbeskr. p. 45), bestaar av hvit mar-
mor, 1. 23 cm., tversnittet paa midten 6 X 5,2 cm.
Hullet ligger 6,5 cm. fra toppen. F. ved gravning i
Kongens gate^ Trondhjem.
d (T. M. 550, fundbeskr. p. 54), av hvit marmor, 1.21 cm.,
tversnittet paa midten 6 X 5,6 cm. Hullet i en avstand
av 8,5 cm. fra spidsen. F. paa Nordskot i Stegen,
a har et temmelig uregelmæssigt tversnit, men b, c og d har
et rektangulært tversnit.

92

o. NORDGAARD.

[1908

Fig. 50 a (T. M. 356, fundbeskr. p. 53), 1. 16 cm, tversnit i tyk-
enden 5,5 X 4 cm. Tversnittet er elliptisk, hullets av-
sland fra toppen er 5,5 cm. F. under oprydning av^
en gammetomt paa Nedre Harstad, Trondenes.

b (Th. M. 2878, fundbeskr. p. 37), rektangulært tversnit,
bestaar av klebersten, 1. 17,5 cm., tversnittet psa midten
5 X 5 cm. Hullets avstand fra spidsen 5,9 cm. F.
paa Lilleviken, Frosta, i en gammel hustomt.

c (Th. M. 5429, fundbeskr. p. 42^, bestaar av klebersten,
1. 21,5 cm., tversnit paa midten 7X3 cm. Hullets
avstand fra spidsen 7,2 cm. F. paa Tviberg i Nærø.

?, b c d

50. Dypsagnstene fra det nordlige Norge, ca. VV

d (Th. M. 5844, fundbeskr. p. 44), kleberstenssøkk, 1.
24,5 cm. Tversnittet omtrent cirkulært med største dia-
meter 5,2 cm. Hullets avstand fra spidsen 6,5 cm. F.
paa Frimurerlogens tomt, Trondhjem.
De paa figurerne 49 og 50 gjengivne fiskestene er naturligvis
ikke alle fra vikingtiden, men typen gaar ganske vist bakover til
vikingtiden og muligens endnu længere. Det er saaledes utvilsomt
denne fiskesten, som fra umindelige tider har været benyttet paa
dypsagnsnøret under skreifisket i Lofoten og andre steder. Typen
synes at være lokalt begrændset til det nordenfjeldske Norge. I

No. 1] 'l^RÆIC AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 93

Bergens museum findes kun 2 stykker, som sikkert kan regnes
til denne klasse av søkk, nemlig B. M. 188, ukjendt findested,
1. 19,5 cm., tversnit ved tykenden 5,5 X 5,5 cm. Hullet ligger
5 cm. fra spidsen. Endvidere B. M. 2741, fundbeskr. p. 29,
1. 33 cm., tykendens dimensioner 7,2 X 5,3 cm., rektagulært tver-
snit. 14,2 cm, fra spidsen er et mediant hul, fra hvilket gaar en
fure over spidsen. 5 cm. nedenfor dette hul et lignende, fra hvilket
gaar en skjævtliggende fure over siden. B. M. 2741 avviker alt-
saa noget fra den norden fjeldske type av dypsagnstene. B. M.
4766, fundbeskr. p. 32, kan derfor sandsynligst opfattes som et
vegtlod, fordi den tilsvarende fiskestens type er saagodtsom ukjendt
paa Vestlandet.

•%

Frg. 51. Søkk av bly fra vikingtiden, ca. Vs- El'ter fot. av prof. GUSTAFSON.

Paa fig. 51 ses forskjellige blysøkk fra den yngre jernalder.
Fig. 51 a og b (U. O. 12667, 12668, fundbeskr. p. 21), f. i vaa-
bengrav paa Aske, Tanum, Brunlanes. Blyet er støpt
om en jernten, i hvis ende snøret har været fæstet.

c (U. O. 13471, fundbeskr. p. 21), blysøkk med jernten,
f. i grav fra yngre jernalder paa AUum i Hedrum, Jarls-
berg og Larviks amt.

d (U. O. 20187 c, fundbeskr. p. 26), konisk blysøkk, f.
i grav fra yngre jernalder paa Gjervaag, Tjømø. Har
et langsgaaende hul. Et blysøkk av en noget anden
form ses paa fig. 52 (B. M. 4385 b, fundbeskr. p. 31),

94

o. NORDGAARD.

[1908

1. 6,6 cm., bredden nedentil 3,5 cm. I spidsen er der 2 huller for
snøret og i tykenden 1 hul til fæste for fortømmen. F. i en
haug paa Rossebø i Skaare ved Haugesund.

Fig. 53 gjengir en eiendommelig fiskesten fra
vikingtiden, f. paa Eik, Sternerø (S. M. 2633 b,
fundbeskr. p. 28). Selve stenen er 12 cm. lang
med et elliptisk tversnit, hvis største akser er hen-
holdsvis 6,1 og 5,4 cm. Der er en helt omgaa-
ende median fure og en helt omgaaende lateral-
fure samt tverfure. Stenen er efter længden gjen-
nem.sat av en jernbolt, i hvis ene (øvre) ende var

en løkke, som nu imidlertid er gaat istvkker. I
I-ig.52. Blysøkkfra ^ -^

vikingtiden V'o.B.M. ^<^^t avstand fra Spidsen er et mediant hul, som
gaar ind paa bolten. Da jernbolten aabenbart
har tjent til fæste for snøret, skulde man tro, at furerne var unød-
vendige, og man faar det indtryk, at de er sat der til pryd, da de
er svært småle og grunde.

Paa tig. 54 ses en eiendommelig utstyret dorgesten (B. M.
1903: 114, fundbeskr., p. 33). Det bestaar av en mørkegrøn sten-
^ art og har dimensionerne 13,5 X 5,5 X -+ cm.

^Æk^ Den ene bredside er plan og forsynet med 2

.øKKf^ rækker av koncentriske cirkler (4 i hver række),
^'- ^^ den anden bredside kium og har likeledes 2

rækker av koncentriske cirkler med 5 i hver
række. Desuten er der 3 helt omgaaende lateral-
furer. F. paa Fiatager i Selje pgd., Nordfjord.
Under samme nr. er fra samme sted en sten
(B. M. 1903: 114, fundbeskr. p. 33) med en lig-
nende ornering av cirkler. Der kan være tvil

om dette redskaps bruk, men sandsynligvis kan
Fjo-. 53. Fiskesten fra , ,, . r ., , , ■, , ,

,, 1, det rettest opfattes som et søkk til et tvehaket
yngre jernalder, i/o. ^

S. M. dorgesnøre. Det har form av en baat, som bagtil

er ret avskaaren, 1. 18 cm., br. 7,5 cm. og tyk-
kelse 6,7 cm. Paa den ene bredside er en median kjøl, som støter
til en fure over spidsen. I furen er 3 huller, ellers er der paa
samme side 2 rækker av koncentiiske ringe (som paa fig. 54).

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 95

Den anden bredside er jevnt krummet. 5,5 cm. fra den nedre ende
er der et gjennemgaaende lateralt hul, som paa hver side fortsætter
i en dyp fure paa hver side. Den nedre ende er plant avskaaren,
men har et hul, som er 2,5 cm. bredt, ca. 1 cm.
høit og 2,5 cm. dybt. I det øverste hul i top-
furen sitter en jernbolt, likesom der er tydelige
spor av jernrust i selve furen. Her har saale-
des gaat et jernbaand, hvortil snøret har været
fæstet. I de laterale furer paa den nedre ende
findet ogsaa spor av jernrust, og det er sand-
synligt, at her har været indlagt en gjenstand
av jern, hvortil fortømmen eller kanske rettere
fortømmerne knyttedes. Begge de nævnte fiske-
stene fra Fiatager representerer typer, som vist-
nok med temmelig stor sikkerhed kan sis at gaa dorgesøkk,
tilbake helt til vikingtiden.

Paa fig. 55 sees dorgesøkk av en tj^pe, som synes at være
temmelig lokal for Vestlandet.
Fig. 55 a (B. M.) er et langt, krumt

kleberstens sokk med et hul

i hver ende og en fure over

spidsen. L. 24,5 cm., største

tversnit 5,5 X 4 cm. F. paa

Almenningen, Rugsund sg.,

Daviken pgd.. Nordfjord,
b (B. M. 1907 : 232, fundbeskr.

p. 33) er et mindre sokk av

en haardere stenart. I hullet

paa forenden sitter rester av

en lærstrop. F. paa Nesse,

Seim sg., Alversund pgd.,

Nordhordland. Sokkene selv

er neppe meget gamle, men

typen gaar sandsynligvis helt

tilbake til vikingtiden.

Fig. 5.5. Vestlandske dorgestene,
ca. Vi. B. M.

96 o. NORDGAARD. [1908

Fig. 56 gjengir 2 baatformede søkk, plane paa den ene bred-
side og krumme paa den anden.

Fig. 56 a (B. M. 2723, fundbeskr. p. 29), er av en skifrig stenart,
ikke klebersten, 1. 18,5 cm., bredde i tykenden 12 cm.,
tykkelse 5,5 cm. Tænkes hullerne forlænget, støter de
sammen under en spids vinkel. I disse endehuller har
rimeligvis været trætener, som fæstedes ved en liten
bolt gjennem de smaa huller, som staar lodret paa ende-
hullerne. Disse tener, som paa grund av endehullernes
forløb har været divergerende utad, har tjent til støtte
for hver sin fortørn. Dette er altsaa søkk til tvehaket
dorgesnøre. F. paa gaarden Møgster i Sunds pgd.,
paa nordsiden av Selbjørnfjorden søndenfor Bergen,
b (B. M. 2232, fundbeskr. p. 29) er paa den nedre ende

ret avskaaren, og har
der et hul, som er ind-
boret langsefter længden.
Stenens længde er 18,5
cm., bredde ved tyken-
den 9 cm. og tykkelsen
6 cm. Hullets længde
er 6,5 cm. og diameter
ca. 2 cm. F. paa Os-
nes i Etne, Søndhordland.
Adskiller sig fra a der-
^ ^ derved, at her kun er

Fig. 56. Baatformede dorirestene fra Vestlandet, , , r , , ^-n ,

"" 1/ o A, pads for 1 endesti et

ca. 1/4. B. M. ^

dorgestikke istedetfor 2.
Nær beslegtet med 56 a er B. M. 1620, fundbeskr. p. 28. Paa
den sidstnævnte sten er baatformen end mere gjennemført, idet den
krumme side har en kjøl. L. 23,5 cm., største bredde 9,8 cm.,
største tykkelse ca. 8 cm. Omtrent 5 cm. fra spidsen er et me-
diant hul og fra dette gaar der en fure over topenden. Den nedre
ende er ret avskaaren og forsynet med 2 skjævt indborede ende-
huller, hvori trætener (dorgestikker) har været fæstet. F. paa gaar-

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

97

den Skaale i Kvindherred. Disse vestlandske dorgestene er ikke
uten sidestykker i det nordenfjeldske.

Fig. 57 a (Th. M. 2901, fundbeskr. p. 37), er et kleberstens
søkk, f. under Trondhjems brandforsikrings gaard i Søndre gate,
Trondhjem. Det har ikke baatform, er nemlig symmetrisk om
baade median- og og lateralplanet. Det er mere utpræget tvegrenet
end stenen fra Møgster og har samme slags snørefæste i spidsen
som stenen fra Skaale. End mere likhet med de vestlandske
dorgestene viser et kleberstenssøkk fra Hopen, Agdenes (Th. M.
6660, fundbeskr. p. 46), som her er gjengit paa fig. 57 b. Det
har en længde av
13 cm., i tykenden
en bredde av 7,5 og
en tykkelse av ca.
4 cm. Den ene side
er omtrent plan,
den anden krummet.
Baade den øvre og
nedre ende er tvert
avskaaren. I top-
enden er et endehul,
som støter sammen
med en indboring fra
forsiden. Dette er
altfor kompliceret til
snorets direkte fastgjøring, og det er derfor rimeligt, at disse huller
har tjent til fæste for et topstykke, hvortil snøret knyttedes. Paa
fig. 57 b ses kun det mediane hul i spidsen. Men foruten
den omtalte indboring i toppen er 2 skjævt gaaende huller i den
nedre ende, som overskjæres av et gjennemgaaende hul fra
siden.

Ut fra endehullerne har dorgestikkerne gaat i divergerende
retning, og gjennem sidehullet har muligens gaat en ten til fast-
gjøring av disse. Paa den plane side er med et skarpt instrument
indridset 2 streker, som angir vinkelen mellem hullerne, eller om
man vil, dorgestikkernes sprikning.

Fig. 57. Trønderske dorgestene, 1/3. Th. M.

98

o. NORDGAARD.

[1908

Den netop beskrevne type av søkk, som jeg opfatter som
særlig benyttet til dorging, forekommer ogsaa gjort av bly.

Fig. 58 fremstiller saaledes et togrenet

Ably^økk (B. M.). L. 15 cm., bredde nedentil
8,6 cm., grenenes længde ca. 10 cm. I hver
gren er et stort hul fra enden ca. 5,5 cm.
langt. Lodret herpaa er et mindre hul,
hvorigjennem der vistnok har gaat et tver-

er 2 langsgaaende huller, som munder ut
Disse har tjent

i kløften mellem grenerne.
til fastgjøring av snøret.

Fig. 59 a (U. O. 9894, fundbeskr.
p. 20), f. i en liten haug tæt ved sjøen
Fig. 58. Biysøkk fra ukjendt paa Eikrem i Akerø, Romsdals amt,

sted, Vs- B. M. b (U. O. 1243, fundbeskr. p. 18 og i

Sem, Jarlsberg. Dette sidste yder et sikkert bevis for, at denne

type av søkk gaar mindst saalangt tilbake som til vikingtiden.

I den foregaa-
ende fremstilling
er fordetmeste be-
handlet søkk til for-
skjellige slags snø-
refiske (dypsagn,
dorg, etc), mens
søkk for bundne
redskaper kun und-
tagelsesvis har væ-
ret nævnt. Som
formodede garn-
søkk er før pekt
paa enkelte rulle-
stene med helt om-

gaaende tverfure. Paa fig. 60 (a, b) er avbildet 2 saadanne stene,

som opbevares i Bergens museum.

Fig. 59. Dorgesøkk av jern og bly, ^/s. U. O.

No. 1]

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE.

99

Fig. 60 a (B. M. 4001, fundbeskr. p. 57) er en regelmæssig rulle-
sten med en glat, dyp tverfure, som er over 2 cm. bred
oventil. Stenens dimensioner er 8,2 X 6 X 4 cm.
F. paa Skodje, Søndmør, gravhaug? Hvis man turde
anse fundet i gravhaug for paalideligt, maatte vel denne
sten nærmest henføres til vikingtiden,
b (B. M. 2874, fundbeskr. p. 30) er likeledes en regel-
mæssig rullesten med glat tverfure av en bredde ca. 1 cm.
Dimensioner: 8 X 6,9 X 3,3 cm. Den bestaar ikke av
klebersten, men av en haard vistnok granitisk bergart.
F. i jorden i Haa pgd., Jæderen.
c er et moderne notsøkk av rullesten fra Arendal. Di-
mensioner: 9,5 X 8 X 5 cm. Den grunde tverfure
er ikke videre jevn.
d er et moderne garnsøkk av rullesten fra Arendal. Di-
mensioner: 7,7 X 6,5 X 4 cm. Tverfuren er ujevn.
Paa de to sidstnævnte moderne søkk er furen sandsyn-
ligvis slaat med den tynde ende av en hammer.
Den omstændig- a b

hed, at de moderne
former (c, d) benyt-
tes som not- og garn-
søkk, peker unægte-
lig i den retning, at
de ældre tilsvarende
former (a, b) har hat
en lignende anven-
delse.

Der skal nu be-
skrives enkelte ut-
viklingsstadier av en
type av garnsøkk,
som fremdeles eksi-
sterer (se;,fig. 61).

Fig. 61 a (Th. M. 3925, fundbeskr. p. 40)
liten, gjennemboret rullesten, 1.

y*

Fig. 60. Rullesten med helt omgaaende tverfure,

ser ut til at være en
5, diam. ca. 4,5 cm.

100

o. NORDGAARD.

[1908

F. i en gravhaug? paa Braa, Byneset.
b (Th. M. 3656, fundbeskr. p. 39) er 2 kugler av lysbrændt ler

(1. 4 og 4,5 cm., tversnittets diam. 5 cm.). F. paa stranden i

Skjørn, Bjugns pgd.
c (Th. M. 2233, fundbeskr, p. 35) er en gjennemboret cylinder

av sortbrændt ler, 1. 3,5, diam. 4,2 cm. F. paa Lysøen i Aa-

f jorden,
d (Th. M. 5421, fundbeskr. p. 42) er en gjennemboret cylinder

av lysbrændt ler med længdefure, 1. 5 cm., diam. 3,5 cm. F.

paa Valberg, Frosta, efter opgivende i en haug, hvor der ogsaa

fandtes klinksøm.

Fig. 61. Trønderske garnsøkk, l/s-

e (Th. M. 2330, fundbeskr. p. 35), cylinder av sortbrændt ler,
1. 4,7 cm., diam. 4 cm. F. paa Lysøen i Aafjorden.

f (Th. M. 4503, fundbeskr. p. 40), gjennemboret cylinder av lys-
brændt ler, 1. 5,5 cm., diam. ca. 4 cm.. F. nede ved sjøen
paa Baalfjord i Aafjorden.

g (Th. M. 6663, fundbeskr. p. 47), gjennemboret lercylinder,

mørkebrun av farve, 1. 7,5 cm., diam. ca. 5,5 cm. F. paa Kon-

gensvold, Agdenes.

Endskjønt ingen av de forannævnte cylindere av brændt ler

med sikkerhed kan dateres til den yngre jernalder, er det sand-

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 101

synligt, at typen rækker bakover til nævnte periode. Paa s. 11
er omtalt, at man i Tyskland kjendte søkk av brændt ler allerede
i pælebygningstiden, og det skulde synes underligt, om de ikke
hadde fundet veien til Norge saa sent som i vikingtiden. Naar
disse lercylindre er korte og nærmer sig sterkt til kugleformen, kan
man komme til at opfatte dem som haandsnellehjul, og jeg er til-
bøielig til at tro der gives tilfelde, da det i virkeligheden ikke er
let at avgjøre, hvilken av disse to ting, man har for sig. Blandt
de søkk av denne type, som jeg har hat anledning til at undersøke
i Th. M., har jeg lagt merke til, at de optræder under to forskjel-
lige brændingsgrader. Nogle er lysbrændte, har med andre ord
den almindelige teglstenfarve, mens andre er næsten sorte. Muli-
gens kan dette forhold være til veiledning for søkkenes datering.
Den tanke utkastes til prøvelse, om de sortbrændte betegner en
ældre fremgangsmaate med brændingen, og de lysbrændte hidrører
fra det fremskridt i lerbrænding (til teglsten), som indførtes i vort
land omkr. 1250^). At disse cylindre av brændt ler i virkeligheden
er garnsøkk er hævet over tvil. De anvendes den dag idag til
troldgarn samt tildels paa torskegarn (f. eks. i Lofoten). De mo-
derne søkk av denne type er mere tenformede (mere tilspidset mot
enderne) end de gamle. Søkk av formen 61 d og f har jeg set
paa sildgarn fra Lofoten (1840— 1850). Længde 7 cm., diam. 4 cm.,
forsynet med fure.

Paa fig. 36 ses nogle gamle former av kavl, som vistnok
kan føres tilbake helt til vikingtiden. Andre former av trækavl ^)
ses paa fig. 62.

Den ældste sikkert daterede teglstensbygning i Tyskland er klosterkirken ,•
i Jerichow, som opførtes i aarene 1 147— 1152 (se Ibtnote i Ab. 1869, p. 192).
I Danmark indførtes teglstenbrænding under VALDEMAR og ABSALON (se
OTTOSEN, Vor historie, I, pag. 201), og i Norge omkr. 1250 (se bemerk-
ninger av N. NICOLAYSEN i Ab. 1869, p. 191—192). En forfatter i Ab.
1904 (p. 232) mener endog, at teglverket bak Slotsfjeldet i Tønsberg var
igang allerede i den første fjerdedel av det 13. aarh.

Ordet kavl (oldn. kafli) hænger sammen med verbet kafa, dukke eller
svømme under vandet, mens dubbel (oldn. dufl) er avledet av dufla, duve
op op ned i vandskorpen. (Se HÆGSTAD og TORP, Gamalnorsk ordbok).
Paa Norges sydkyst, f. eks. ved Arendal, brukes ordet tlaa (oldn. fld)
istedetfor kavl.

102

o. NORDGAARD.

[1908

Fig. 62 a (Th. M. 5843), 1. 11 cm., største bredde 9 cm.
F. paa Frimurerlogens tomt, Trondhjem.
b, c (Th. i\I. 5813), trækavl, flat paa den ene side, 1. 12,5 og

9,4 cm., største bredde 5,2 og 4,6 cm.

d (privat samling), cylindrisk kavl fra Leka, 1. 7, diam. 5 cm.,

har paa den ene side initialer og paa den anden aarstallet 1793.

Ogsaa den type av garnkavl, som er fremstillet paa fig. 62 b,

c og d, er visselig meget gammel, skjønt stykkerne selv ikke har

nogen høi ælde. Vi kan saaledes utskille 3 hovedtyper av kavl,

nemlig de halvmaaneformede (se fig. 36 a), de skiveformede med

centralt hul (fig. 36 b, c) og de tenformede med langsgaaende hul

Fig. 62. Trækavl fra Trondhjem og Leka, 1/3

(fig. 62 b. C, d). Den første type blev især benyttet paa flyndre-
garn og de to andre paa sildgarn. Materialet var særlig træ, men
de kunde undtagelsesvis være gjort av noget andet. Paa et sild-
garn i Trondhjems fiskerimuseum (fra 1810) er der runde skiver
av furubark med hul i midten, skivernes diam. ca. 4 cm. Paa et
andet sildgarn sammesteds (fra Agdenes, 1782) er der tenformede
trækavl, 1. 7 — 8 cm. Formen av kavlerne vil selvfølgelig i nogen
grad rette sig efter materialets beskaffenhed. Tenformede kork-
kavl vilde saaledes være upraktiske. Paa det føromtalte sildgarn
fra Lofoten (1840 — 50) er der paa undertelnen tenformede søkk
av brændt ler, og paa overtelnen avlange korkskiver med fure
efter den største omkreds. Det er indlysende, at kavl av næver

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 103

Og kavl av glas maa være av forskjellig form. Næverkavl brukes
i vore dage som fløit paa flyndregarn ^), mens glaskavl (indhule
kugler) har faat en utstrakt anvendelse paa torskegarn, sildgarn,
osv. Mens kavl av træ, næver ^) og bark gaar langt tilbake i tiden,
er kavl av kork en forholdsvis ny og kavl av glas en temmelig
ny opfindelse. Glaskavlens opfinder skal nemlig være stadshaupt-
mand i Bergen, CHRISTOFFER Urd.al Faye (d. 1888)^).

Under utstillingen i Tromsø 1894 kunde man se et torskegarn
fra 1844 til bruk i Lofoten fra Fosnes i Namdalen. Det var for-
synet med trækavl og „ældste glaskavl" *). Dette stemmer med
hvad Løberg^) uttaler i 1864, at bruken av glaskavl i Lofoten er
kun omtrent 20 aar gammel. Naar fremtidens norske arkeologer
finder glaskavl i jorden, kan de saaledes vite med sikkerhet, at
de ialfald ikke er ældre end fra 1844.

Mens jeg er inde paa emnet om garnsøkk og garnkavl, vil
jeg fæste opmerksomheden ved en samsvarighed i formen, som
finder sted mellem typer av de to grupper. Man har tenformede
søkk av brændt ler (fig. 61) og tenformede trækavl (fig. 62), like-
ledes svarer til rullesten med omgaaende fure (fig. 60) ovale kork-
kavl med omgaaende fure. Man har moderne skiver av brændt
ler eller klebersten med en gjennemboring (se ogsaa fig. 38), som
svarer til lignende kavlindivider av bark eller træ (fig. 36 b, c),
likesom der eksisterer halvmaaneformede garnsøkk (fig. 40 d) og
halvmaaneformede trækavl (fig. 36 a). Ved nærmere betragtning
er kanske ikke dette saa merkeligt. Ved søkkene skal jo effek-
tueres et nedadgaaende tryk, og ved kavlerne et opadgaaende.
Da endvidere begge slags gjenstande skal befæstes til en strammet
taugline (undertelnen og overtelnen), er det ganske naturligt, at der
i tidens løp under ensartede mekaniske forutsætninger har utviklet

1) Passende tilskaarne næverst3'kker kastes i varmt vand, hvorved de krummer
sig paa en hensigtsmæssig maate. Paa flyndregarn med næverkavl har
man tildels en enkelt trækavl av halvmaaneformen med eiermandens initialer
(saakaldt navnekavl).

2) Næverkavl opføres f. eks. fra lappisk fortid (se p. 52, T. M. 136),

3) Se Norsk Fiskeritidende, 1889, p. 156.

4) Se Tromsøutstillingens katalog, p. 26.

5) Norges Fiskerier, p. 115.

104 O- NORDGAARD. [1908

sig samsvarende typer i søkk og kavl. Dette synes at fremgaa

med sikkerhed av den netop foretagne sammenligning.

Av fiskekroker fra vikingtiden har universitetets oldsaksamling

flere interessante stykker. Prøver herav sees paa fig. 63.

b Fig. 63 a (U. O. 10253, fundbeskr. p.

a I 21) er en jernangel fra Togstad, Nes,

1 Akershus amt.

\ I b (U. O. 10427, fundbeskr. p. 21),

I 1 jernangel, f. i Gokstadskibets kam-

m I mer. Gokstad, Sandherred, Jarlsberg^).

\^ k I c (U. O. 8711, fundbeskr. p. 20) er

^ M likeledes en jernangel fra gravhaug

^^ paa Kongshov i Grue, Hedemarken.

^ ^ d (U. O. 19724, fundbeskr. p. 26) er

^k ^ en fiskekrok av jern, f. i en grav-

\ 1 haug paa Koltjøn, Skafsaa s. , Mo pgd.,

1 I Bratsberg amt.

å I Paa fig. 63 er a, c, d forsynet

k M ^^ ■ med øje til snøret, og det samme har

\^ ^^Lr rimeligvis været tilfældet med b. Kongs-

hovangelen har en eiendommelig krum-
c d

ning. En lignende bøjning av leggen

Fig. 63. Norske angler fra ^^^ j^g ^gg^^ gg^ j Trøndelagen paa

vikingtiden, ^/g. , •, /• i j

Efter fot. av prof. GUSTAFSON. angler, som benyttedes til ferskvands-
fiske. Dette i forbindelse med findeste-
dets beliggenhed gjør det meget sandsynligt, at Kongshovkroken
representerer en almindelig type for angler til ferskvandsfiske i den
yngre jernalder. En lignende bøjning som c har ogsaa a, og de
har rimeligvis begge været benyttet til fiske i ferskvand. Paa fig.
64 ses fremdeles tre meget gamle fiskekroker.
Fig. 64 a (U. O. 16270, fundbeskr. p. 23). F. ved tomtegravning
i Oslogate 1, Kristiania, vistnok fra middelalderen,
b (U. O. 16741, fundbeskr. p. 23). F. paa tomten for

statsjernbanernes maskin verksted i Kristiania.
c (U. O. 4556, fundbeskr. p. 18). F. i Mariakirkens

ruiner i Oslo. Middelalderen.

1) Paa p. 21 staar feilagtig 10426.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 105

Paa fig. 65 fremstilles endel gamle angler fra Norges nord-
lige kyst.

Fig. 65 a, b, c (T. M.
570, fundbeskr. p. 54) er tre
jernangler fra Harstad i Tren-
denes. De har følgende stør-
relse :

Længde Bredde

11,4 cm. 4,1 cm.

8,0 „ 2,7 „

6,5 ;, 2,7 „

Harstadanglerne tilhører

sandsynligvis middelalderen,
j /T- A/r Aor> c AU 1 Fig- 64. Jernangler fra middelalderen, ca. 2/3.

d (T. M. 639, fundbeskr. ^^^^^ ^^^^^ p^^^^ gustafson.

p. 54) er f. paa Rabben

(Klak), Hadsel. Fra yngre jernalder, 1. 11,5 cm., br. 4,i cm.

Har rimeligvis hat agnor, men er saa forrustet, at dette ikke

tydelig kan ses.
e (Th. M. 5033) er en jernangel, f.

paa den tekniske skoles tomt i

Trondhjem.
f (T. M. 854, fundbeskr. p. 55) er

en jernangel fra Sørøen i Finmar-
ken, med lavtsiddende tydelig agnor,

1. 11,7, br. 4,4 cm.
g (Th. M. 5371, fundbeskr. p. 42) er

en jernangel med øje og utydelig

agnor, f. paa tomten til HuiTFELDTS

gaard i Kjøpmandsgaten, Trond-
hjem, L. 10,2 cm., br. 4,2 cm.
En ejendommelig fiskekrok fra
Finmarken ses paa fig. 66. Den er f. ^. ,^ ^ , , , ^ .

^ ^ Fig. 65. Gamle angler fra det

i en jordhaug paa Lebesby i Finmarken nordlige Norge, ca. 1/4.

(T. M. 1381, fundbeskr. p. 56). Det

antakes, at den slags angler var i bruk til henimot slutningen av

det 18. aarh. L. 11,5 cm., br. 3,7 cm., tveraksens længde 4,9 cm.

106 O. NORDGAARD. [1908

Her skal ogsaa gjengis billedet av en moderne „angel til dypsagn-
snøre fra Finmarken**. Den opbevares i Trondhjems fiskerimuseum
(Th. F, 309) og angis at være egen opfindelse fra 1891 av
__ _ Kristian Værdal (se fig. 67). Selve leggen,

■■1^^ som er av jern, har en længde av 8 cm., bred-
W den fra spidsen til leggens ytterkant er 3,7 cm.,

■ og tveraksens længde 5 cm. Medens der paa

I angelen fra Lebesby er loddet bly til den øvre

M del av leggen og tveraksen, har angelen fra 1891

I en 5 cm. lang løs blyhylse. Hensigten med tver-

II aksen og dens belastning er aabenbart at faa
^^t^ angelen til at indta en saadan stilling i vandet,

Fig. 66. Jernangel ^^ ^^" ^^'^ ^^^ ^^^ ^^ ^^^^^ ^'S fast (se fig. 67).
fra Lebesby, Fin- Paa fig. 68 ses snørets befæstigelse til den

marken, 1/3- samme angel, idet hylsen er trukket tilside.

Dette moderne stykke kaster unægtelig ad-
skillig lys baade over fiskekroken fra Lebesby og over finneang-
lerne fra Kjelmesø (se fig. 26, 28 og 29). Endel av Kjelmesang-
1erne har ogsaa den besynderlige tverakse, og
det ligger nær at opfatte disse former som tre
trin i utviklingen av en angeltype, som synes
at være lokal for Finmarken. Muligens vil det
ved nærmere undersøkeiser vise sig, at typen
I dog har tilknytning fra andre hold.

I Der er en sort angler, som vistnok har

jL været benyttet i større utstrækning, nemlig

^m angler av træ. Der forekommer imidlertid ikke

^m en eneste norsk træangel i noget museum, men

^r de findes dog omtalt i litteraturen. Saaledes

^^^ V nævner O. NiCOL AISSEN, ^) at i „Akkerfjorden

^^^ \ paa Hjelmesø^) fandtes for mange aar siden
^^^^ dypt nede i jorden under en gammetomt angler

av enertræ; de var imidlertid saa ødelagte, at

F ig. 6 / . r mmarkangel

fra 1891, 1/3- cie faldt i smaa stykker straks man rørte ved

1) Ab. 1889, p.

2) I Finmarken.

No. r

TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLIXG I NORGE.

107

dem". Th. Petersen^) fremholder likeledes, at paa Bitteren kunde
folk erindre, at baade de duppeformede fiskestene (se fig. 50) og
angler av enertræ var i bruk saa sent som i slutningen av 18.
aarh. Paa Hitteren utenfor Trondhjems-
fjorden og paa Hjelmesø i Finmarken
vet vi saaledes, at angler av enertræ
{Juniperus communis) har været benyt-
tet. Og av de ovennævnte beretninger
kan vi slutte, at baade finner (lapper)^)
og nordmænd har fisket med enerangler.
Der skal nu omtales nogle andre fiske-
redskaper, som kanske ikke gaar helt
bakover til vikingtiden, men hvilke uten-
tvil som typer betraktet har en anselig
alder. Paa fig. 69 ses en blykugle med
3 jernspirer, av hvilke 2 har en tydelig
dobbeltagnor paa enden. Den noget
uregelmæssige kugle har en diameter av
ca. 4 cm., spirernes længde er omtrent
3,5 cm. Denne gjenstand er f. paa Ile-

volden i Trondhjem under anlægget av parken sammesteds (Th.
M. 4241, fundbeskr. p. 40).

En lignende bly kugle med 3 jern-
spirer (fig. 70) er f. paa Frimurer-
logens tomt i Trondhjem. Kuglens
diam. ca. 4 cm., spirernes længde 4 cm.
Kun den ene av jernspidserne har
tydelig agnor (Th. M. 5840, fundbeskr.
p. 44). Efter sin form kan de gj en-
stande, som er fremstillet paa fig. 69
og 70, ikke være søkk i almindelig ^. ,„ m i i a ■..„o..,v». i/

Fig. 69. Blykugle med jernspirer, 72-
forstand. Jeg er mest tilbøjelig til at

tro, at de har været fæstet til en stang med den ene jernten og

68. Finniarkangel
fra 1891, Vr.

1) VSS. 1904, nr. 4, p. 20.

-) KNUD LEEM skr. ogsaa i sin „Beskrivelse over Finmarkens lapper* (p. 338),
at lapperne benj^tter enerkroker til fiskefangst.

108 O- NORDGAARD. [1908

benyttet til at huke flyndre med paa grundt vand. Ganske sikkert
er det ialfald, at det redskap, som er avbildet paa fig. 71, har

været benyttet til at stikke flyndre,
I særlig guldflyndre (Pleuronedes

m platessa). Totallængden av denne

■ gjenstand er 12 cm., br. 5,4 cm.,

■ grenernes længde 5,4 cm. F. paa
J^^^ den tekniske skoles tomt i Trond-

^9^k hjem (Th. M. 5033). Flyndre-

H^^Hb jernet (fig. 71) ligner meget det

^^^^^^BS^^I^^ _ flyndrelod, som anvendtes f. eks.

H^l^^ ^^^^^^^UåttK^I^ i Lofoten i slutningen av 19. aarh,,

Fig. 70. Blykugle med jernspirer, 1/2. ^^^ ^^ ^^ ^"'^^^ fiyndreredskaper

(fig. 69 og 70) er sandsynligvis
fra middelalderen. Det ene lod er som nævnt f. paa llevolden.
I den tilstødende Ilsvik er der heldige bundforhold til utøvelse av
saadant fiskeri, og en gammel skipskaptein har fortalt mig, at i

Vhans guttedage, i midten av
femtiaarene, var det almindelig,
der blev piket guldflyndre i lls-
viken. Efterhaanden tok det av,
men lidt flyndrefiske med pik
fandt dog sted til omkr. 1880.
Vi skal nu se paa billedet
av en gjenstand, som er f. i en
gravhaug paa gaarden Vang i
Lenvik (T. M. 1331, fundbeskr.
p. 56), Det er en pile- eller
harpunspids av ben, spidsen og
noget av skaftet er avbrukket,
nuværende længde 11 cm. Til- Fig. 72. Pilespids

Fig. 71. Flyndrejern, V"- u • . , • ij av ben, Va- T.M.

^ ^ ■> ' '" hører vistnok yngre jernalder

og har muligens været anvendt til lystring av fisk. Med de sær-
deles smaa agnorer synes denne benspids imidlertid at skulle være
mindre velskikket til saadant øjemed. Derimot fremstiller fig. 73
en gjenstand, som utvilsomt har været benyttet til lystring av fisk.

No. 1] TRÆK AV FISKERITS UTVIKLING I NORGE. 109

F. paa Saltkop i Slagen s., Sem pgd., Jarlsberg og Larviks amt
(U. O 19488, fundbeskr. p. 26).

En lignende lyster av jern ses paa fig. 74.

Den er f. paa Fossesholm, Fiskum, Buskerud, i

en vaabengrav. (U. O. 1272,

1 fundbeskr. p. 18).
Paa fig. 75 fremstiller- a en
gjenstand av jern (Th. M. 6969),
som man har erholdt ved opkjø-
per, hvis opgivende lød paa, at
tingen var fra Engerdalen i).
Længde 28 cm., den ene ende
forsynet med en kraftig agnor
og den anden bøjet til fæste i et
skaft. Lignende redskaper som
75 a benyttedes saa sent som i

Fig. 7;^. Fisl<espyd ^^^^^. ^^ ^g_ aarh. i Lofoten Fig. 74. Lyster

eller lyster fra vi- ^ . ^ . ^ u j« , av jern fra viking-

kingtiden, l/s- u. O. under nisefangst og haabrandfiske ^.^^^^ ^^^^ ^_ ^

som klep. Fig. 75 b fremstiller
et redskap av jern fra en vikingtids grav i Opdal (T. M. 7319,
fundbeskr. p. 49). Hvis alle jerntener var rette, vilde det være en
typisk lyster, men som det nu fremstiller sig, er det vistnok rime-
ligst med K. Rygh at opfatte det som en klep'^). Av klepformen
fremstilles en ældre og en yngre type paa fig. 76. Av disse er
den ældre (fig. 76 a), f. paa Haugan, Inderøen (Th. M. 910, fund-
beskrivelse p. 39). L. 16,8 cm., br. 7 cm. Spidsen ligner en spydod,
hvilket ikke kan ses paa figuren. Fig. 76 b er en klep i form
av en stor angel med den øverste ende vinkelbøjet til fæste i et
skaft, 1. 18,2 cm., br. 7,2 cm. F. i Scholdagerveiten i Trondhjem
(Th. M. 7615, fundbeskr. p. 50).

') stater til Rendalen. ,

-) En mængde utmerkede billeder av lystre og harpunspidser likesom ogsaa
av angler og andre fiskeredskaper findes hos EDUARD KRAUSE, Vorge-
schichtliche Fischereigeråte und neuere Vergieichsstiicke. Zeitschrift fiir
Fischerei, 12. B. Berlin, 1904.

110 o. NORDGAARD. [1908

En lidt mere utførlig behandling av baate og baatutstyr i viking-
tiden vilde være en interessant opgave, men jeg kan her kun løselig

berøre dette emne.
Paa fig. 39 d
er avbildet et kle-
berstenssøkk fra Vi-
gerøen paa Sønd-
mør. Det opgis
(fundbeskr. p. 19) at
være fundet i lev-
ningerne av en ned-
gravet ekebaat. Dette
har vel været en
søndmørsk fisker-
baat fra vikingtiden.
I Ab. 1875 (p. 92)
beskrives bord av
en klinkbygget eke-
baat, f. paa den lille

Fig. 75 Lyster eller klep, V^-

b

0 Frøungen i Tjømø

sg., Nøterø pgd.,
Jarlsberg og Larviks amt. Det
fartøi, hvori fandtes den fiske-
sten, som er avbildet paa fig.
41 b, formodes at ha været
ca. 21 m. langt og kun ind-
rettet til roning'). En utførlig
beskrivelse av dette fartøi er
leveret av A. Lorange^). Blandt
saker, som fandtes her, var og-
saa bastetaug av forskjellig tyk-

a b

Fig. 76. Ældre og yngre klepform, 1/4.

1) Ab. 1887, p. 111.

2) Nyt skibsfund fra vikingetiden. B. M. A. 1887. nr. 4.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UT VIKLING I NORGE. 1 1 I

kelse^). En utførlig beskrivelse av en baat fra vikingliden (8,5 m.
lang) er leveret av GuST AFSON ^), og H. SCHETELIG^) har en lig-
nende detaljeret fremstilling av en saadan baat med dens indhold
fra Karmøen. Sidstnævnte fartøi var 15 m. langt, bredden ca.
2,8 m. Bordene som hadde en bredde av omtr. 20 cm. og en
tykkelse av 2 cm., var av ek, kjøl og spanter antagelig av furu.
Baaten har været tjærebred baate utvendig og indvendig med und-
tagelse av skvætbordet, som var prydet med indridsede og malte
ornamenter. Der saaes intet spor til mast, og det var derfor mu-
ligens kun rofartøi. Et løst aareblad maalte i længde 70 cm. og
i bredde 12 cm., det var avrundet paa enden. Fra Gunnarshaug
paa Karmøen, hvor det av LoRANGE beskrevne fartøj blev utgravet,
indkom til B. M. et aareblad av furu, som beskrives saaledes av
SCHETELIG*): „Det nu indkomne stykke er 1,25 m. langt, hvorav
1 m. kan regnes til selve aarebladet, det resterende øverste parti
til leggen. Bladet har sin største bredde, 12,5 cm., i 25 cm. av-
stand fra spidsen; denne er retlinjet avskaaret fra begge sider,
saaledes at bladets ende danner et smalt triangel. Leggen har et
ovalt tversnit med 5 cm. største bredde".

I GUSTAFSONS avhandling er der en tabellarisk oversigt over
nordiske fartøifund med opgave over sandsynlig størrelse (1. c.
p. 12)^). Til slutning skal her nævnes, at Gokstadskipet er beskre-
vet av N. NiCOLAYSEN ^). En orienterende oversigt over baate og
baatbegravelser findes av Gustafson i „Norges Oldtid" (p. 129 —
133), hvor der ogsaa meddeles interessante oplysninger om det
sidst fundne store skip fra vikingtiden, nemlig Osebergskipet ')

1) Trevler av bast omtales ogsaa i fund fra den ældre jernalder (se Ab. 1871,
p. 96). Om Kabeltaug, flettet av træteiger, f. ved Størdalselvens utløb (se
Ab. 1879, p. 209). Et lignende taug er f. paa tomten under Haand værks-
og Industriforeningens gaard i Trondhjem (se Ab. 1899, p. 139. Basttauge
omtales bl. a. steder ogsaa i Valundskvædet.

2) En baatgrav fra vikingtiden. B. iM. A. 1890. nr. 8.

3) En plyndret baatgrav. B. M. A. 1902. nr. 8.

4) B. M. A. 1905, nr. 14, p. 21.

5) En anden baat, omtr. 5 m. lang, er omtalt i Ab. 1895, p. 111.

6) Langskibet fra Gokstad ved Sandefjord. Kristiania, 1892.

■J) Man har ogsaa f. kanolignende baate i Norge. I 1879 fandtes saaledes i Almo-
tjernet i Solum pgd., Bratsberg amt, en av en furustamme udhulet baat, 3,37
m. lang, 0.66 m. bred. Dens alder kunde ikke bestemmes. (Ab. 1879, p. 202)-

112 O- NORDGAARD. [1908

Oplysninger om fiskeriet fra eddaerne, sagaerne
og de gamle norske love. De storslagne men knappe tek-
ster i den ældre edda kaster ogsaa enkelte streiflys over nærings-
livet i vikingtiden. Fisk og fiskeri omtales saaledes av og til.
Forfatteren av Voluspaa har lagt merke til, at menneskene har
konkurrance i fiskeriet og taler om ørn, som fisken veider. Og
naar der i Haarbardsljod sis om TOR, at han spiste havrebrød
og sild, før han drog hjemmefra om morgenen, faar man det ind-
tryk, at forfatteren anser dette at være en frokost som sig hør og
bør for en mand, der i likhed med TOR, er beskjæftiget med tungt
arbeide. I Hymeskvædet, som antas digtet av en nordlænding
(muligens Øivind Skaldespilder) i slutningen av det 9. aarhun-
drede, beskrives en fisketur, som Tor foretar sammen med jotu-
nen Hyme^). Denne beskrivelse er av betydelig interesse, fordi
den aapner et indblik i utstyret av en fiskerbaat i vikingtiden. Fra
eddaerne lyder de samme betegnelser, som man den dag idag kan
høre i Nordland paa enkeltheder ved fiskerbaaten. Tor sætter sig
med 2 aarer til at ro i øserummet (oldnorsk austrrum), mens
Hyme sat i halsen (oldn. i hålsinum) og rodde. Hyme hadde et
sted, hvor han pleiede at drage flatfisk (flyndre eller kveite), men
Tor vilde som bekjendt ut paa stordypet. Endelig la ogsaa ToR
op aarerne, greidde det sterke snøre (oldn. vaff) med den store angel
(oldn. ongul), som han egnede med et oksehode^). Resultatet blev,
at selve Midgardsormen bet paa kroken, men Hyme likte ikke en
saa stor fangst, tok kniven og skar snøret av, saa ormen atter
sank tilbunds. ToR grep derpaa baaten om stavnen og bar den
tilgaards med aarer, øsekar (oldn. austskota)^) og bundvandet
(oldn. austr) i. Nogle kilo mere eller mindre for en slik kar spilte
ingen rolle. Ved en opmerksom gjennemlæsning av Hymeskvædet

1) Se ogsaa FINNUR JONSSONS utgave av SNORRES edda, p. 54—56. Den
nyeste utgave av den ældre edda er en av B. SIJMONS (Halle, 1906). Der
eksisterer en utmerket oversættelse paa landsmaal av IVAR MORTENSSON
(utg. av Det norske samlag).

2) Gammelnorske betegnelser for agn er agn og heita. Det sidste ord brukes
nu mest om mere holdbart agn^ saasom en strimmel fiskeskind krøkt paa
en angel. Et saadant agn behøver ikke at fornyes for hver fisk, man faar.

3) Ogsaa austJcer (ausJcer) og for større fartøier austrhytta (se Lovgl. 85).

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 113

faar man det indtryk, at forfatteren har tænkt paa en almindelig
nordlandsk fiskerbaat forsynet med dypsagnsnøre, som selvfølgelig
var specielt forstærket for anledningen.

Eddaerne er heller ikke aldeles ukjendt med tiskeri efter en
mere beskeden maalestok, det man kalder det daglige fiske. I
indledningen til Grimnesmaal staar om kong Raudungs sønner,
Agnar og Geirrod, at „peir rem tveir n båti med dorgar sinar
at smdfiski"^) Disse linjer i den ældre edda uttaler med tydelige
ord, at under ,,smaafisket" i fjorden plejede der i vikingtiden like-
som nu at være to stykker sammen paa baaten, som vel i højden
var utstyret med 3 par aarer.

Som allerede nævnt omtales i Snorres edda et maskebundet
redskap, som der kaldes net Det later til, at vore forfædre en
tidlang har anvendt ordet net som fælles betegnelse for baade not
og garn. I fortællingen om Lokes flugt forekommer ordet net,
men av beskrivelsen fremgaar, at det blev benyttet som not. For
sammenhængens skyld skal denne fortælling i korthed refereres.
Loke hadde gjort guderne forskjellige skjelmsstykker og maatte
flygte tilljelds. Han byggede sig et hus i nærheden av en fos og
tilbragte tiden dels i huset dels i fossen, hvor han omskapte sig
til laks. En dag, mens han sat i sit hus og funderede, faldt det
ham ind, at æserne let kunde fange ham i fossen, og det morede
den listige fyr at tænke ut et bekvemt middel hertil. Han tok da
lingarn og bandt et net. Imidlertid nærmede æserne sig huset;
Loke kastede nettet paa ilden og styrtede sig i fossen. Den aller-
viseste av æserne ved navn Kvaser gik først ind. Da denne gløgge
kar saa asken efter nettet, fandt han ut, at sligt noget maatte
kunne anvendes til fiskefangst, og et net blev straks laget efter
modellen i asken. Under forsøket paa at fange laksen, indrettede
æserne sig paa den maate, at nettet først blev utkastet, hvorefter
Tor trak i den ene ende eller hals, mens den øvrige gudeflok halte
paa den anden. Med andre ord, der beskrives et notkast. Loke
søkte at undgaa sine forfølgere ved at hoppe over overtelnen

1) De rodde, to paa baaten, med sine doigesnører for at fiske smaafisk.

8

114 O. NORDGAARD. [1908

(Jdjop sem snarast yfir netjnmdinn^) men blev i farten grepet av
Tors sterke fingre.

Denne fonælling er av stor interesse, fordi den beskriver enkelt-
heter ved et notkast i vikingtiden. Om notfiske efter sild faar vi
oplysning i Snorres ^) saga, hvor det fortælles om den nordlandske
høvding ØIVIND Skaldespilder, at han tok sine huskarle og lei-
lændinger med paa en roskute og roede dit, hvor silden var dievet
ind. ØIVIND kvad da:

,,Lat os sydover spore
sjøhesten med aaren
efter langhalet sild,
fisket i lange not".

Paa samme maate er det sildtiske med not, som omhandles
i Egils ^) saga, hvor der staar om den vestlandske stormandssøn
Grim Kvelduln'SOX, at han for ofte om vinteren paa sildfiske med
en notbaat*) og hadde med sig mange huskarle. Naar der um
Grims bror, ToROL\', som bodde paa Sandnes (Alstenøen), i samme
saga staar (p. 39): „Hann liafdi Jm menu i skreidpsJci i Vihjian,
enn suma i silJfiski", er der ganske vist ogsaa tænkt paa nottiske
efter sild og dypsagn efter skrei (havtorsk).

Det er Ukeledes tiske med not, som ligger til grund for rune-
indskriften paa Selstenen, som har staat paa gaarden Sele i Klep
pgd., Jæderen. Elter O. Ryghs tydning^) staar der blandt andet:
,,Varp ligger halvt til Sele
til odel og til eie".

Det nylig omtalte skreitiske i V'aagan (Lofoten) har likesaa
sikkert været snørefiske eller dypsagnfiske, som omkring aar 1000
vistnok kaldtes tor/fif'ki (efter oldn. tog, taug eller snøre). I Viga-
styrs saga*') staar om en ung islænding, som bodde hos en enke
i en av de nordlandske fjorde (1008), at en dag var han „roinn

1) Paa sydkysten brukes endnu ordet tinel om lelnen paa et garn. Man sir
ialirrindelighed flaatinel og stentine!, stundom ogsaa overtinel og undertinel.

2) Se folkeutg. av GUSTAV STORM, p. 132.

3) Reykjavikutgave, 1892, p. J.

■*) Med lagnarskutu. Lacjnarxkala o: t'artoi med /oc/h eller dragnot.

'•) Se S. .M. Aarsh. 1905, p. 80—82.

«) Reykjavikutgave, 1899, 27.

No. 1] TRÆK AV FISKERIETS UTVIKLING I NORGE. 115

d sæ at togfisld". I vikingtiden kjendte man utvilsomt ogsaa andre
fiskeredskaper end de forannævnte^). 1 de gamle love omtales
f. eks. ki'xarvH og aurridavél (indretninger til fangst av laks og
ørret) og ålavirki (indretning til fangst av aal). Det tyder like-
ledes paa ganske utviklede forhold, at i Frostatingsloven forekom-
mer begrepet veidibad i betydning av fiskerhytte. Der er al grund
til at anta, at i vikingtiden indførtes i vort land adskillige tekniske
forbedringer i fiskeri og sjøbruk. Prof. A. BuGGE^) sir, at ,, ordet
anker (akkeri) er laant fra angelsaksisk ancor, som igjen stammer
fra latin og græsk; det forekommer første gang i et vers av
Halfred Vandraadeskald ira Ola\' Trygvesøns tid. Tidligere
brukte de nordiske folk istedetfor anker en simpel sten- eller jern-
klump, en „dræg". Først i vikingtiden skulde saaledes vore for-
fædre ha lært ankeret at kjende. Et lignende ræsonnement kan
muligens anvendes paa ordet skotel (^kutill)^^) som nu forekommer
i ordet kveiteskotel (et slags harpun til at stikke kveite med).

Imidlertid faar man det indtryk, at i ældre tider var haand-
snøret det almindeligste fiskeredskap, og det kan være passende
at medta et par anekdotmæssige fortællinger, som knytter sig til
haandsnøret og to av de sidste konger i vikingtiden. Den gamle
sagabok Morkinskinna fortæller, at engang, da Harald HaardraaDE
seilede langs leden, traf han en tisker, og da kongen kom paa
siden av fiskeren, spurgte han pludselig: ,,Kan du digte noget?"
Det traf sig saa heldigt, at fiskeren had de den evne, som kongen
skattede saa højt. Han kvad en vise, hvori han omtalte at han
drog baade hyse og lange, og da han var færdig, opfordrede han
kongen til at digte videre, hvilket kongen ogsaa gjorde. Enden
paa det hele blev, at manden kastede fiskerdragten og gav sig i
kongens tjeneste.

Haralds berømte halvbror kan ogsaa nævnes i forbindelse
med haandsnørefisket. I en samtale med ToR.MOD Kolbrun'arskald

1) Jeg laar dennegang ikke tid til at gaa nærmere ind paa dette, men haaper
senere at taa leilighed til at soke emnet belyst ved citater fra sagaerne og
de gamle lovtekster.

"-) Vikingerne. IL p. 148.

•') Angelsaksisk scytel.

115 o. NORDGAAKD.

benytter nemlig Hellig Olav et fornøieligt billede, hentet fra fiske-
rens virksomhed. Han sir, at fiskeren kalder det at løse sig eller
fri sig for paatale, naar han drar en fisk for sig, en for baaten,
en tredje for angelen og den fjerde for snøret^). Den merkeligste
av Olav Den Helliges skalde, Sigvat skald, kaster et eiendom-
meligt poetisk skjær over fiskerens liv og virksomhed. Om denne
merkelige mand skriver AxEL Olrik-): ,,Hans første digte er blevne
til, mens han ved aftentid sad med en fiskerpige og saa ned over
fiskerleiet, hvor røgen stod rolig tilveirs fra hytterne". Ved siden
av dette stemningsfulde billede vil jeg fæste et andet. I Valunds-
kvædet, som bl. a. skildrer jæger- og fiskerliv i Nordland under
vikingtiden staar:^)

,,l\om fra veideskog

verøygde skyttar,

Valund lidande

langan veg.

Bjørneskinka

han steikte ved aaren,

med fuUturr furu

frøsande brann".

Se Fmibrcedra saya (Reykjavik utg. 189'>), p. 118: „Hmi kailad Icysa

sik, efhann dregr fisk fyrir sik, enn annan fyrir aldp sit, fjridja fyrir

ongul, fjorba fyrir cad".

Nordisk aaiidsliv i vikingtid og middelalder, p. 78.

IVAR MORTENSSON, Eddakvæde, II, p. 25.

Indhold.

Forurd p. 3

Indledning - f>

Angl er, s økk, et c. i norske museer - 17

Universitetets oldsaksamling - 18

Stavanger museum - 1*6

Bergens museum - 28

Trondhjems museum - 33

Tromsø museum - 52

Forhistorisk Fiskeri i Norge - r<9

Stenalderen - 6C>

Broncealderen - 74

Ældre jernalder - 77

Viking tid en s fiskeri i Norge - 82

P'iskeredskaper Ira gravfund - 82

Oplysninger om tiskeriet fra eddaerne, sagaerne og de gamle norske love - 112

REMARKS ON

LITHOTHAMNION MURMANICUM

BY

M. FOSLIE

WITH 2 PLATES

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 2

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

The calcareous alga in question has been described by Mr.
A. Elenkin from specimens collected on the Murman coast.^)
Mr. Elenkin states that the alga is most nearly approaching to
Lithothamnion nodulosum Fosl., and refers to specimens from
arctic Norvvay coilected by Dr. Palibin and determined by me.
In faet I have determined no such calcareous alga from the area
quoted, but certainly from the southern part of the west coast of
Norvvay (the neigbourhood of Bergen), This form corresponds,
however, in all essentials with L. nodulosum whose typical form
occurs in the Trondhjemfjord. Hoping to obtain by way of ex-
change a specimen of L. murmanicum so as to be able to com-
pare it directly with species nearly connected, I did not go more
accurately over the description of the alga. But I thought it likely
to be identical with Lithoth. vardoense, because forms of this spe-
cies are in habit partly approaching to L. nodulosum in almost
the same proportion as L. nodulosum and L. fornicatum are
sometimes approaching to one another. As typically developed,
however, they are much diverging.

In another paper^) Mr. Elenkin tries to prove that -L. i^ar^Zo-
ense and L. murmanicum are identical, and that the latter name
has a priority of claim. I will not here enter on the question of
priority. But after going more accurately over the description, I
make out — quite the contrary — that the two species mentioned

1) BuU. Jard. Imp. Bot. St. Petersb. Vol. V. No. 5 & 6. 1905. (Russian with
a summary in German).

2) Trav. Soc. Imp. des Naturalistes de St. Petersb. Vol. XXXVII. Livr. 1.
(Russian with a Summary in German).

M. FOSLIE. [1908

are not identical at all, but that L. murmanicum actually belongs
to L. hreviaxe.

As I stated in Rem. norlh, Lithoth. p. 61, L. vardoense on
one side dravvs near to L. topldforme f. sjjhærica (ep. pi. II, fig.
12 — 13, 15), and is on the other side „almost fully resembling
small nodules of L. fornicatum f. suhsphærica, and partly even
f. dimorjjha." Cp. pi. II, fig. 1 — 11, 14, and Norw. Lithoth. pi.
10—12. There is a possibility of L. vardoense embracing two
different forms, but this question I cannot decide for the present,
because the fertile material in hånd is too scarce ; the larger number
of the specimens collected are sterile. When typically developed,
however, it corresponds to a small L. fornicatum, from which it
is distinguished only by developing bisporic sporangia. It shows
the same relation to L. tophiforme f. sphærica as small nodules
of L. fornicatum are bearing to L. soriferum f. glohosa. It is
sometimes rather dilficult to draw the line. Besides L. vardoense
is approaching to certain forms of L. glaciale, and on the other
hånd there are also forms of L. foryiicatum that are very nearly
connected with L. intermedium^), a species partly corresponding
to L. glaciale.

Of late I have given particular consideration to the partition
of sporangia, and I have separated species as independent ones
only on this character, whereas my earlier opinion was that some
species are developing both bisporic and tetrasporic sporangia.
This limitation, however, has not been thoroughly carried out in
Rem. north. Lithoth. 2) Future investigations will show whether
such a limitation is right in all cases.

The following species juxtaposited by twos are distinguished
from one another only by the partition of sporangia, — the former
of each group developing tetrasporic sporangia, the latter deve-
loping bisporic ones.

L. nodulosum Fosl. — L. tusterense Fosl.

L. lingeri Kjellm. — L. hreviaxe Fosl.

1) I have got specimens referred to this species by Prof. Kjell man which
in my opinion belong to L fornicatum.

2) Cp. Alg. Not. V (soon in press).

No. 2] REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM. 5

L. soriferum Kjell m. — L. tophiforme Ung.

L. fornicatum Fosl. — L. vardoense Fosl.

The same is partly the case also with L. glaciale Kjellm.
and L. intermedium Kjellm.

Of the species mentioned, peculiarly the four first ones form
a group distinguished by mostly short and curved or flexuous
branches. Cp. pi. I and Norw. Lithoth. pi. 6—8 and pi. 21, fig.
1—6. In localities where -L. Ungeri s^nå L. soriferum are growing
gregariously, it is in part rather difficult to draw the line belween
the two species, but they are no doubt specifically distinct. Re-
sides, delicate forms of L. nodulosum are nearly connected with
L. 7iorvegicum, and L. tusterense bears partly a close resemblance
to certain forms of L. Granii. On the other hånd L. fornicatum
and L. vardoense are characterized by straight — or almost straight
— branches. Both L. soriferum and L. tophiforme are much
varying species, approaching partly to one group, partly to
the other.

It is not clear from Mr. Elenkin's description whether L.
murmanicum bears short and curved branches, nor does it appear
with certainty from the plate, in which, by the bye, the specimens
seem to have been reproduced on a scale rather considerably
reduced, though I cannot find the reduction stated. However, in
fig. 1, p. 13, and particularly in fig. 1, p. 26, it is quite distinctly
seen that the branches are flexuous. Air. Elenkin states p. 25
that they are about 3 mm. thick. The branches of L. Ungeri
and o{ L.hreviaxe, according to my measures, are 1.5 — 2.5 mm.,
and those of L. nodulosum and of L. tusterense are only 1 — 1.5
(1.8) mm. thick. This proportion may be somewhat more varying,
but at any rate it shows that L. murmanicum is frequently much
coarser than L. nodulosum. In L. vardoense the branches are
1.5 — 2 (2.5) mm. thick, but they are — as above mentioned —
straight or almost straight. There are certainly forms of i>. no-
dulosum with partly almost straight branches (f. congregata), but
this is never the case in L. Ungeri or L. hreviaxe.

I, therefore, must consider it as a probability verging on the
certain that L. murmanicum belongs to L. hreviaxe. Cp. pi. 1.

M. FOSLIE.

[1908

In a third paper ^) Mr. E 1 e n k i n declares my denomination
Lithoth. tophiforme Ung. in Rem. north. Lithotli. p. 51 to be
„centre toutes les lois de la nomenclature". He goes on main-
taining that tilis species is identical vvitli L. vardilense, and tliat
both species belong to L. murmanicum.

As I liave observed above, I liave thouglit it necessary for
tlie circumscription of tlie species to give consideration to the parti-
tion of sporangia. In consistency with this principle L. soriferum
Kjellm. includes two species, one with tetrasporic sporangia and
the other with bisporic ones. In describing L. murmanicum, Mr.
El en k in has acted up to the same principle; for otherwise he
should have referred this plant to L. lingeri, to which it is corre-
sponding except in the faet that L. lingeri is developing tetra-
sporic sporangia, whereas L. murmanicum bears bisporic ones.

1 think it superfluous to enter on the supposition of Mr,
Elenkin that L. toiihiforme should belong to L. murmanicum.
The consequence would be that also the corresponding species
L. soriferum and L. lingeri had to be considered as identic.

The plant denominated by Unger as Lithoth. topliiforme is
indeed incompletely described^), and his referring to Millepora
polymorpha var. tophiformis Esp. is hardly correct. He mentions
it thus: „Eine dritte strauchartige Art von Lithothamnium mit
glatter, glånzender Oberflåche und rosenrother Farbe, die ich Li-
thothamnium tophiforme (Fig, 14) nennen will, ist durch die sparrig
abstehenden, geweihformig verzweigten Åste ausgezeichnet. Das
abgebildete kleine Exemplar findet sich im kais. Hof-Naturalien-
Cabinette und stammt aus Grenland. Es scheint mir der Mille-
pora polymorpha var. tophiformis Esper zu entsprechen. Die
Elementartheile und ihre Zusammensetzung sind ganz nach dem
Schema der vorigen Arten, nur diirften die unregelmåssige Form

1) Trav. Soc. Imp. des Naturalistes de St. Petersb. Vol. XXXVII, Livr. 1. No.
7 — 8. (Russian with a summary in French).

2) F. Unger. Beitråge zur nåheren Kenntniss des Leithakalkes, namentlich
der vegetabilischen Einschliisse und der Bildungsgeschichte derselben. —
Denkschriften der kaiserlichen Akademie der Wissenschaften. Mathematisch-
naturwissenschaftliche Classe. Bd. 14. Wien 1858. P, 21, t. V, fig. 14.

No. 2] REMARKS ON LITHOTHAMNION MURMANICUM. 7

der Glieder und die Anastomosen der Ruhren hier håufiger als in
^ ^ jenen vorkommen". However,

^Jfe^^^^yA AJ \^ the figure of the said plant
^^^tt'^M rfc X*'-'^^^ drawn by Unger 1. c, here
^^^^■3^^^ ^^^^^ reproduced, is consistent with
^•^^^ "V the form with sporangia bi-

Uthothamnion tophiforme L'ng. sporic w'hich corresponds in
(After Unger). habit with L. soriferiini f.

squarrosa, and which I have denominated L. tophiforme f. diver-
gens. It is peculiarly this form of the species that occurs on the
coasts of Greenland, whereas L. soriferum, in the limitation men-
tioned, is not yet known to have been found there. I, therefore,
thought I had better adopt the denomination of L. tophiforme
than give the plant a new name. There are several similar older
species that are identified only from habit-figures with an incom-
plete description, and there is — as far as I know — no regulation
in the rules of nomenclature rejecting the adoption of such a name.

8 REMARKS ON LITHOTH. MURMANICUM. [1908 No. 3]

Explanation of the Piates.

All the figures from photographs about '^/■j natural size.
PI. I.

Litliothamnion hreviaxe Fosl.
Fig. 1 — 2. Specimens from Skarsvaag near the North Cape.
FJg. 3. Water-worn specimen, partly with new branchlets deve-

loped from the vvorn parts, seen from above. Kjelmo

in Varangerfjord.
Fig. 4. The type-specimen figured in Norw. Lithoth, pi. 2, fig. 1,

seen from below. Kjelmo in Sydvarangei-.

PL II.

Litliothamnion vardbense Fosl.

Fig. 1—9. Young and older specimens resembling in habit small

nodules of LitJioth. fornicatum, in part water-worn.

Balstad in Lofoten.
Fig. 10. A much water-worn, compressed specimen, with new

branches being developed only from parts of the edges.

Balstad in Lofoten.
Fig. 1 1 . One half of a parted specimen approaching in habit

certain forms of Lithoth. glaciale, in the central parts

attacked by boring muscles. Mjaanes in Alten.
Fig. 14. A dead specimen taken up by excavators in the har-

bour of Vardo.
Fig. 12 — 13, 15. Specimens approaching in habit Lithoth. tophi-

forme f. sphærica. Svolvær in Lofoten.

MOUSSES NOUVELLES

WR

I. HAGEN

AVEC DEUX PLANCHES

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 3

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Brachythecium coruscum n. sp.

Dioicum. Planta mascula tantum cognita.

Cæspites laxi, decumbentes, intus decolorati, superne luteo-
virides — lutei, sericeo-nitentes.

SurciUus ad 7 cm. longus, ca. 1.25 mm. crassus, apice sub-
regularis — curvulus — breviter hamatus, ramos vagos vel unila-
teraliter subpinnatos breviores vel longiores emittens, radicellis desti-
tutus vel fasciculis fuscarum lævium parcissime præditus.

Caulis 0.28 mm. crassus, demum fusco-viridis, sectione angu-
lato-rotundatus, ob folia decurrentia aliger, fasciculo centrali ca.
0.03 mm. ciasso, cellulis perpaucis composito, reti ceteroquin pæne
a centro usque sensim crassiore, intus areolas fere hexagonas præ-
bente, stratis periphericis 3 substereideis, superficiali turgido.

Folia caulina densa, im.bricata, subsecunda, ad longitudinem
0.25 mm. decurrentia, ex ovato — late ovato sensim in cuspidem
longiusculam pro more falcatam angustata, 2.4 mm. longa, 0.76— 1
mm. lata, plicis compluribus profundis irregularibus exarata, mar-
gine toto utroque inæqualiter, inferne late, superne anguste reflexa,
integerrima, ultimo apice tantuiri interdum indistincte emarginata;
tete densum, chlorophyllo pæne destitutum, nonnisi ad infimam
basim porosum; cellulæ basilares indistincte incrassatæ, mediaiiæ
subrectangulæ, 0.047 - 0.06 mm. longæ, 0.008 mm. latæ, angulares
in spatio triangulo bene definito quadratæ — breviter rectangulæ,
0.013 mm. latæ, haud crassiores; cellulæ folii medii et superioris
lineares, vix flexuosæ, parum crassæ, 0.075 mm. longæ, 0.0075
mm. latæ; costa basi ca. 0.05 mm. lata, sensim attenuata, longe
in fra cuspidem dissoluta, flexuosa, dorso prominens, stratis 3—4
cellularum uniformium composita.

I. HAGEN. [1908

Folia ramea aeque ae caulina decurrentia, ex ovali in cuspi-
dem breviorem citius angustata, 1.7 mm. longa, 0.6 mm. lata;
cellulæ melius incrassatæ, ca. 0.06 mm. longæ, 0.0075 mm. latæ.

Flores masculi ad caulem axillares, crasse gemmacei; folia
perigonialia ca. 18, ovata, in cuspidem longam attenuata, ad me-
dium costa tenui instructa, integra; antheridia ca. 20, 0.32 mm.
longa, 0.09 mm. crassa, paraphyses fere totidem, filiformes, hyalinæ,
antheridiis longiores. —

Feu mon ami, M. Ryan, récolta cette espéce pendant le mois
d'aout 1890, en compagnie de feu le pasteur Kaurin, å la mon-
tagne de Veslelofttind, située au bord du lac Gjendin, å une altitude
de 1-iOO metres environ. Il la determina et distribua comme B.
Ryani, mais cette denomination ne peut étre maintenue, comme
je lui écrivais quelques années aprés; cette plante constitue une
espéce propre, et j'engageai M. Ryan å la décrire comme B. co-
ruscum. Il accepta cette proposition, mais mon pauvre ami ne
put jamais la realiser, absorbé comme il était toujours par Taccom-
plissement de ses devoirs domestiques et de ses obligations sociales.

Ce Brachythecium nouveau est dioique et il est particuliére-
ment voisin des B. rividare, latifolium et Ryani. On le recon-
naitra, cependant, aisement par son tissu foliaire serré; en outre,
il se sépare du B. rividare par les feuilles moins décurrentes et
å oreillettes moins gonflées, å marges refléchies et entiéres; du -B.
latifolium par les rameaux obtus, par la forme des feuilles, jamais
triangulaires et refléchies non seulement å la base, mais tout autour,
non plissées; du B. Ryani par les marges des feuilles refléchies
et entiéres tandis qu'elles sont dentelées au sommet chez le B.
Ryani, surtout dans les feuilles raméales, et par les feuilles péri-
goniales énerves etc. Le B. Ryani est de plus une espéce des
terres basses, observée seulement sur les cotes du Cattégat.

Brachythecium udum n. sp.

(I'l. 1, fig. 1, d.)
Dioicum. Planta feminea tantum cognita.
Læte luteum, nitens, vel cæspites laxe intricatos decumbentes

■^Q 3] MOUSSES NOUVELLES. 5

formans, foliis magis distantibus turgidius et magis ramosum, vel
singulatim cæspitibus aliorum muscorum palustrium inspersum, tune
erectum, subteres, simplex, radiculas fasciculatas vel singulas fuscas
læves hic illic emittens.

Ccmlis 0.37 mm. crassus, fusco-virens, sectione subcircularis,
fasciculo centrali 0.05 mm. crasso, reti ceterum tenui, areolis ubique
fere ejusdem magnitudinis, subsexangulis, in strato peripherico
minoribus, rotundis, vix magis incrassatis.

Folia caulina breviter angusteque decurrentia, siccitate erecto-
patentia — erecta — adpressa, ad 2.6 mm. longa, 0.94 — 1 mm.
lata, e basi interdum obliqua late ovata in cuspidem mediocrem vel
longiusculam sensim — cito contracta, margine ubique perfecte
piano integerrima, basi subsaccata, concava, ad angulos interdum
convexa, sulcis compluribus magis minusve profundis exarata; cel-
lulæ mediocriter incrassatæ, utriculo primordiali conspicuo, basales
in seriebus ca. 3 multo laxiores quam illæ ceteræ tolii, porosæ,
rectangulæ, ad 0.08 mm. longæ, ad 0.022 mm. latæ; angulares
breviter rectangulæ, 0.038-0.06 mm. longæ et ejusdem latitudinis
nisi in serie marginali ubi angustiores, haud turgidæ; illæ medii
folii fusiformes, flexuosæ, 0.087 mm. longæ, O 008 mm. latæ, api-
cales ejusdem formæ et magnitudinis, sad melius incrassatæ ; costa
basi 0.03 mm. crassa, ad medium folium vel paullo ultra porrecta.

Folia ramea ovato-lanceolata, reti paullo laxiore. —

Encore une espéce des hautes montagnes. Quoique sa pre-
miere récolte remonte presque å une quarantaine d'années, elle est
restée méconnue jusqu" å present.

Je la connais d^s localités suivantes, toutes situées dans la
Norvége :

Kristians amt. Veslefjeld en Våge, pres du lac Bygdin, dans
une riviére 1500 m. environ au-dessus de la mer, -^/^ 1899: Bryhn.

Søndre Trondhjems amt, Opdal, å trois endroits: entre les
deux montagnes Knutsho dans les marais ou la riviére Spren-
bækken prend sa source, 1550 m., récoltée par moi '/g 1904;
Knutshoen ^/g 1870, trouvée par J. E. Zetterstedt, mais distribuée
par lui comme B. salehrosum var. tiirgidum; enfin dans la vallée
d' Adalen, 1000 m. environ, ^-/s 1904: H.

I. HAGEN. [1908

Cest seulement sur les exemplaires de Sprenbækken que j'ai
trouvé des fleurs femelles, les autres sont complétement stériles.

Je suis certain que cette espéce sera acceptéé par les bryolo-
gues. Elle se distingue des autres Brachyihecium dioiques par
ses feuilles peu décurrentes, tout-å-fait planes aux marges, et sur-
tout par la section transversale de la tige, qui montre, dans la
periphérie, des cellules å parois minces.

Bryum arduum n. sp.

(PI. II, fig. y, a. a, b, c.)

Cæspites densi, minuti, vix centimetro altiores, terra sepulti^
innovationibus apice glaucescentibus tantum emersis.

Surculus innovationes complures stériles julaceos 3—4 mm.
longas et tomentum parcum emittens, inferne foliis minutis prædi-
tus, ceterum foliis imbricatis subteres.

Foliet caulina haud decurrentia, inferne parva, ovata, margine
elimbato plana, costa excurrente breviter apiculata; superiora in
gemmam clausam ellipticam congesta, imbricata, siccitate immutata*
late ovato-ovalia, 1 mm. longa, 0.5 mm. lata, cito cuspidata, Integra,
toto margine late reflexa, haud limbata, concava, basi fusco-rube-
scentia; celliilæ leptodermes, parietibus transversis porosis, basales
mediæ subrectangulæ, 0.04— 0.06 mm. longæ, 0.15 mm. latæ, angu-
lares haud inflatæ, breviter rectangulæ, 0.04 mm. longæ, ceteræ
elongatohexagonæ, 0.044—0.06 mm. longæ, 0.017 mm. latæ, margi-
nales rectangulæ — elongato-rhomboideæ; costa ad basim 0.045
mm. lata, rubro-fusca, ceterum fusco-viridis, cum apice evanida.

Folia i'nnovcdionum late ovalia, 0.9 mm. longa, 0.4 mm. lata,
margine recto, costa percurrente vel breviter excurrente.

Infiorescentia autoica.

Raml masculi cujusque surculi bini, breves, gemmacei ; folia
perigonialia intima late ovata, sub apiculo brevi profunde emar-
ginata, costa debili, longe sub apice dissoluta; antheridia pauca,
0.34 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraphyses copiosiores.

Folia perichætialia intima ovata. longius quam caulina cuspi-
data, costa brevissime excurrente, margine plana ; pisiillidia pauca,
0.53 mm. longa, paraphyses satis numerosæ.

Nq_ 3] MOUSSES NOUVELLES.

Vaginula ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.4 mm. crassa, ru-
bella.

Seta I cm. longa, 0.16 mm. crassa, rubra, rigidiuscuia, apice
late curvata.

Capsula pendula, 1.8 m.m. longa, 0.7 mm. crassa, opaca, rugu-
losa, cinnamoraea, e collo obconico 0.4 mm. longo valde contracto
crasse ovalis, sub orificio haud contracta; cellulæ exothecii ad ori-
ficium in seriebus duabus subquadratæ vel transverse breviter rect-
angulæ, ceteræ subquadratæ, 0.027—0.04 mm. latæ, leptodermes,
parietibus flexuosis; illæ colli quoque plurimæ quadratæ, ca. 0.033
mm. latæ, stomata distinctissime supracutanea, subrotunda, 0.04
mm. longa lataque, rima lineari.

Exostomii dentes subremoti, e fundo aurantiaco lacero 0.04 —
0.05 mm. alto trianguli, 0.32 mm. longi, 0.06 mm. lati, toti lute-
scentes, ipso apice truncatuli, late limbati ; scutula inferiora subqua-
drata vel brevissime rectangula, 0.02 mm. alta, dense punctulata;
apicalia remote papillulosa, suturis papillosis, distinctis, mediana
parum angulata; stratum ventrale margine subundulatum, lamellæ
remotæ, ca. 14, normaliter evolutæ. Endostomium, ut videtur,
liberum, tenue, coloris pæne expers, membrana 1.2 mm. alta, pro-
cessus lanceolato-subulati, foraminibus ellipticis 3 — 4 pertusi, apice
haud raro appendiculati, cilia nulla.

Annulus duplex, 0.09 mm. altus, in fragmenta dissiliens.

Operculum humile, conicum, 0.45 mm. latum, 0.2 mm. altum,
rubrum, subnitidum.

Spori 0.023—0.027 mm. magni, sublæves. —

Je n ai pu examiner qu'un petit spécimen de cette espéce que
Mr. W. E. Nicholson m'avait envoyée avec letiquette: „Cleft of a
rock on the Gorner Grat between 9000 and 10000 feet, Valais,
Switzerland, Aug. 1902; Sir J.Stirling legit;" mais ce petit échan-
tillon m a suffi pour reconnaitre une nouvelle espéce proche parente
du B. Limprichtii. On a déjå décrit antérieurement deux autres
espéces alliées, le B. Thérioti Phil. (Rev. bryol. 1897 p. 17) et le
B. autoicum Am. (ibid. 1900 p. 2), on se trouve done ici en pré-
sence d'un groupe d'espéces offrant un grand nombre de caractéres

HAGEN. [1908

communs: les feuilles sont presque sans bordure marquée, l'inflores-
cence est autoique, (chez le B. Limprichtii et chez le B. Tliérioti
on trouve en outre des fleu;s hermaphrodites,) la capsule est courte
et épaisse, Topercule peu élevé, les dents péristomiales å lamelles
éloignées, les processus trés-étroits, les cils nuls. Parmi toutes ces
espéces, c" est du B. autoicum que le B. arduiim se rapproche le
plus, par ses feuilles caulinaires å marges refléchies, mais le B.
autoicum a les feuilles plus longuement cuspidées, la nervure
distinctement excurrente et les cellules foliaires å parois plus épais-
sies. Il se distingue cgalement d'une facon satisfaisante du B.
Limprichtii et du B. Tliérioti par les caractéres des feuilles et
de l'inflorescence cités plus haut.

Bryum bernense n. sp.

(PI. II. fig. 7, a, a, b, c )

In acervulis luteo-viridibus 5 mm. altitudinem vix superantibus
vigens, innovationibus creberrimis penicillatis ad 2 mm. longis
ramosissimum.

Caulis purpureo-ruber, radicellis fuscis papillosis tubercula
progignentibus munitus.

Folia caulina haud decurrentia, infima minuta ovata erecto-
patentia, comalia in gemmam congesta, erecto-adpressa, imbricata,
comalia media ex ovato vel obovato ovali in cuspidem subsensim
contracta et costa excurrente aristata, 1.4 mm. longa, 0.6 — 0.65 mm.
lata, margine plana vel uno latere brevi spatio anguste reflexa,
superiora ex elliptico longius cuspidata, ca. 0.56 mm. lata, toto
margine utroque anguste reflexa, omnia margine integra, limbo
biseriato instructa, basi rubentia; cellulæ pauUum incrassatæ, in
parietibus transversis porosæ, mox chlorophyllo destitutæ; illæ
basales rectangulæ, 0.06— 0.08 mm. longæ, 0.013 — 0.02 mm. latæ,
angulares quoque breviter rectangulæ, sed minores, ut 0.037 mm.
longæ, vix turgidæ; illæ folii ceteri hexagonorhomboideæ, 0.047 —
0.057 mm. longæ, 0.013 — 0.017 mm. latæ, marginales in seriebus
duabus anguste elongato-rhomboideæ, paullo magis incrassatæ;
costa basi 0.08 mm. crassa et rubia, apice virescens, in cuspidem
brevem integram strictam vel subflexuosam excurren?

No. 3] MOUSSES NOUVELLES.

Folia innovationum caulinis angustiora.

Foliet perichætialia intima ovato-triangula margine elimbato
plana, costa excurrente longe cuspidata.

Inflorescentia heteroica; floribus terminalibus in eodem indi-
viduo hermaphroditis et femineis observatis; antheridia et pistil-
lidia perpauca, illa 0.4 mm. longa, 0. 1 mm. crassa, hæc 0.5 mm.
longa; paraphyses satis copiosæ, roseolo-luteolæ.

Vagiymla rabra, obovata, O 72 mm. longa, 0.38 mm. crassa.

Seta 1 cm. longa, 0.16 mm. crassa, rubro-fusca — atro-fusca,
leniter flexuosa, apice hamata.

Cupsula pendula, sine operculo 2 mm. longa, 0.8 mm. crassa,
fusco-lutea, subnitidula; collum 0.95 mm. longum, obconicum, sic-
citate longitudinaliter protunde plicatum, cellulæ ejus epidermicæ
mediocriter crassæ, subquadratæ, 0.0-1- mm. magnæ, stomata late
ovata, 0.053 mm. X 0.047 mm. magna, poro sublineari; sporan-
gium ellipticum, sub orificio haud angustatum, læve, cellulæ epi-
dermicæ subirregulares, plurimæ rectangulæ, 0.026— 0.04 mm. latæ.
parietibus præsertim transversis undulatis, illæ submarginales hexa-
gonæ — breviter elongato-hexagonæ, marginales in seriebus 2—1
applanatæ — quadratæ.

Exostomii dentes siccitate incurvo conniventes, e fundo au-
rantio-luteo comipacto inferne optime definito 0.05 mm. alto lanceo-
lati, superne in cuspidem longam angustam attenuati, 0.44 mm.
longi, 0.075 mm. lati, lutescentes, apice hyalini, vix conspicue
limbati; scutula basalia anguste rectangula, 0.013 mm. alta, den-
sissime subtilissime punctalata, apicalia sparse punctulata, suturis
linearibus parum conspicuis, mediana subrecta; lamellæ densæ,
numero ca. 26, humiles, inter se liberæ, ad latera haud excurren-
tes, margine ventrali integræ. Endostomium liberum, inferne luteo-
lum, apice hyalinum, dense papillulosum ; membrana 0.13 mm.
alta; processus lanceolati, apice subulati, secundum carinam forami-
nibus rotundis ad 10 pertusi vel imo hiantes, siccitate inter den-
tes prominentes ; cilia nuUa vel brevissima.

Annulus duplex. 0.08 mm. altus, in fragmenta spiralia dissiliens.

Operculum conicum, 0.4 mm. altum, 0.56 mm. latum, acu-
tum, luteo-rubrum, subnitidum, margine integrum.

20 I. HAGEN. [1908

Spori olivacei, 0.018—0.022 mm. magni, papillulosi, subpel-
lucidi. —

„In saxo, Engstligen Alp, Adelboden, Helvetiæ, alt. 2000 m.,
18 Jul. 1906 leg. H. N. Dixon," å la bonté duquel j"en dois un
échantillon.

Voila un répresentant du groupe hæmatostomum, le premier
trouvé dans les Alpes de TEurope méridionale, mais qui sera cer-
tainement suivi par d'autres au fur et å mesure des progrés de
l'exploration bryologique dans ces regions inhospitaliéres. Parmi
les caracléres constituant son autonomie spécifique il convient de
nommer en premiere ligne ses feuilles larges, planes, å marge peu
developpée, ses dents péristomiales contractées en une longue
pointe filiforme, et dont le fond présente une couleur plus claire
que dordinaire dans ce groupe, ses processus å fenétres tres
nombreuses, et enfin son opercule conique. L'ensemble de ces
caractéres le distingue siirement des espéces voisines.

Bryiim Bornmijlleri Ruthe mss. n. sp.

(PI. I, fig. 3, a, a, b, c.)

Cæspites dens'i, centimetrum vix superantes, superne luteo-viri-
des. e plantis masculis, femineis, hermaphroditis compositi.

Surculus simplex vel innovationes gemmaceas repetitas emit-
tens, tomento fusco papilloso inferne dense vestitus.

Caulis 0.24 mm. crassus, fuscus, sectione obtuse pentagonus;
fasciculus centralis minimus, rete ceterum tenuissimum, laxum,
hexagonum, cellulæ strati superficialis multo m.inores neque cras-
siores.

Folia caulina densa, haud decurrentia, inferiora minuta, superiora
subito majora in gemmam congesta, siccitate erecta et flexuosa,
humiditate erecto-patentia, ex insertione angustata ovato-ovalia,
mediocriter cuspidata, 2.4 — 2.8 mm. longa, 1 mm. lata. inferiora
ad basim, media dimidio inferiore late reflexa, apice dentibus
compluribus mediocribus acutis instructa et interdum torta, limbata,
summa longiora et angustiora, ad 3 mm. longa et 0.8 mm. lata,
longius cuspidata, ad apicem usque latiuscule reflexa ; cellulæ

No. 3] MOUSSES NO U VELLES. 1 1

tenues, utiiculo primordiali contracto, in parietibus transversis

porosæ, basales omnes rectangulæ, haud rubentes, 0.085 mm.

longæ, 0.021* mm. latæ; ceteræ elongato-hexagonæ, 0.066—0.08

mm. longæ. 0 02 mm. latæ, apicales rhomboideæ, 0.09 mm. longæ,

0 015 mm. latæ, marginales in seriebus 3—4 vermiculares, cras-

siores, limbum satis distinctum subluteolum sistentes ; costa viridis,

basi 0.08 mm. lata, in foliis inferioribus in vel cum apice dissoluta,

in superioribus mediocriter excurrens, sectione in ferne biconvexa,

superne rotunda ; cellulis ventralibus 2 — 6, magnis, tenuibus, duci-

bus medianis ca. 4, parvis, (lateralibus majoribus,) bene incrassa-

tis, ut pæne substereideis et in parte folii dimidia superiore asterei-

deis vix discernendis, fasciculo comitum distincto in folio superiore

inter stereideas penetrante, fasciculo stereidearum bi- vel tristrato,

cellulis dorsalibus 6 — 10 mediocribus superne minimis crassisque

composita.

lufiorescentia polyoica; flores feminei et masculi gemmifor-

mes nunc in diversis plantis, nunc in eadem, masculo paullo infra

femineum sito vel una cum eo foliis comalibus incluso.

Plantæ masculæ folia comalia ovato lanceolata, sensim angu-
f

stata, costa excurrente longe caspidata, tota longitudine margine

reflexa, subintegra; folia perigonialia exteriora e basi late ovata
concava triangularia, intima multo minora, squamiformia, lute-
scentia, e basi rotundato-ovata excavata breviter cuspidata, margine
plana, elimbata, costa infra apicem dissoluta. AntJieridia 12 — 20,
0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraphj^ses numerosæ, longiores,
hyalinæ.

Folia perichætialia ovato4anceolata, longiuscule cuspidata,
elimbata, margine anguste reflexa, costa breviter excurrente; pistil-
lidia pauca, 0.56 mm. longa, paraphyses paucissimæ.

Vaginula purpurea, ovato-cylindrica, 1.2 mm. longa, 0.46
mm. crassa.

Seta 15 — 25 mm. longa, 0.18 mm. crassa, rigidula, apice
hamata, fusco-rubra.

Capsula nutans — pendula, sine operculo siccitate 1.5 mm.
longa et 0.85 mm. crassa — 2.9 mm. longa et 1.45 mm. crassa,
subregularis, clavato-py ri formis, sub orificio haud angustata, e collo

12 I- HAGEN. [1908

rubro-luteo albido-lutea, ætate luteo-fusca, lævissima, nitida ; coUum
obconicum, 0.72 — 1.3 mm. longum, plicatum, cellulæ epidermicæ
quadratæ, ca. 0.05 mm. magnæ, stomata ovalia, 0.056 mm. X 0.04
mm. magna; sporangii cellulæ satis regulares, rectangulæ, 0.045—
0.07 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, orificium versus breviores et an-
gustiores, ad orificium in seriebus 2 quadratæ, minutæ.

Exostomii dentes siccitate e basi erecta introflexi, remoti. e
fundo luteo angusto 0 4 mm. longi, 0.08 mm. lati, dimidio inferiore
sublineares, supra medium sensim in apicem obtusulum angustati,
duabus partibus inferioribus lutei, apice hyalini, vix limbati; scu-
tula rectangula ca. 0.018 mm. alta, dense punctulata, apicalia
sparse papillulosa, suturis ægre conspicuis, mediana angulata ;
lamellæ ca. 22, ad latera obtuse excurrentes, irregulariter incras-
satæ, septis transversis obliquisve ad basin binis — ternis, in medio
dente singulis inter se conjunctæ. Endostomiiim exostomio ad-
hærens, punctulatum; membrana intense lutea, 0.2 mm. alta; pro-
cessus hyalini, papillulosi, lanceolato-subulati, acute carinati, in
carina rimosi ; cilia terna, longiora vel breviora, hyalina, papillulosa,
haud appendiculata.

Annulus duplex, 0.09 mm. altus, extus luteus, in fragmenta
spiralia dissolutus.

Operculum plano-convexum, obtusum vel apiculo minuto in-
structum, 0.6—0.85 mm. latum, 0.27—0.38 mm. altum, luteolum,
nitidum, margine integrum.

Spori 0.028—0.032 mm. magni, fusco lutei, papillulosi,
obscuri. —

Ce Bryum fut découvert par M. Bornmiiller le 26 juillet 1904
dans Tile de Tromso pres de la ville du méme nom, å une localite
nommee Telegraf-bugten ou il ci^oissait en assez grande quantité
sur la bord de la mer; le support consiste ici en humus mélange
avec des débris de coquilles. Il fut soumis å l'examen de M. Ruthe
qui lui donna le nom ci-dessus; la mort ayant empéché ce regretté
botaniste de décrire sa nouvelle espéce, j'ai accepté de le faire å
sa place.

Le B. Bornmulleri constitue un type d'une évidence mani-

No. 3] MOUSSES NOU VELLES. 13

feste; il ne se distingue pas des espéces voisines par des differences
legeres et litigieuses, mais par un certain nombre de caractéres
bien saillants. 11 s'écarte des autres espéces du groupe arcticum
auquel il faut le rattacher en considération du tissu cellulaire des
feuilles et du développement du péristome, par son inflorescence
dicline et méme souvent dioique et par l'opercule tres peu élevé
presque en rorme de verre de montre. La présence de quelques
dents bien distinctes au sommet des feuilles, la marge faible, jaune
des feuilles, la forme réguliére de la capsule, non ventrue å la
base, les spores d'un jaune fauve, sont également des elements
qui permettent de le distinguer des espéces voisines. Il importe
d'ajouter toutefois, que le B. Bornmillleri se rapproche, quant å
l'organisation des dents péristomiales, du B. inflatum: de méme
que celui-ci il établit une transition vers le groupe pendulum.

Bryum Bryhnii n. sp.

(Fl. [I, fig. S, a, a, b, c.)

Cæspites 1 cm. alti, densi — compacti, intus ob tomentum
copiosissimum atrobrunnei, apice virescentes — fusco-virides, niti-
duli.

Surculus innovationibus ad 4 mm. longis creberrimis coman-
tibus crassissimus, tomento ramoso papillis subverrucosis dense
instituto munitus.

Caulis 0.24 mm. crassus, purpureo-brunneus, sectione trans-
versa subrotundus, fasciculo centrali hyalino, 0.03 mm. magno,
areolis ceteris polygonis, tenuissimis, brunneis, periphericis in stra-
tis duobus minoribus, vix incrassatis.

FoUa caulina suberecta, siccitate inprimis apicibus leniter
flexuosa, non decurrentia, inleriora squamiformia, ovato-acuminata,
elimbata ; media latiuscule ovalia, margine plana, limbo indistincto,
costa cum apice evanida; superiora ovata — ovalia, sensim
mediocriter acuminata, 2 mm. longa, 0.65—0.7 mm. lata, toto
margine reflexa, integra, limbo 4— 5seriato ad basim deficiente in-
structa, concaviuscula, basi vinoso-rubentia ; cellulæ mediocriter
incrassatæ. ad basim ut et secus costam dense vel imo monili-
formiter porosæ, basales rectangulæ, 0.08—0.13 mm. longæ, 0.02

14 I- HAGEN. [1908

mm. latæ, angulares breviores latioresque, subinflatæ; illæ folii
superioris rhombeæ — rhomboideæ, angulis rotundatis, 0.03 - 0.05
mm. longæ, 0.013—0.018 mm. latæ, marginales lineares, flexuosæ,
crassiores; costa ad basim 0.1 mm. crassa et rubra, ceterum fusco-
viridis, in cuspidem mediocrem acutam denticulatam excurrens,
plano-convexa, dorso valde prominens, sectione instituta cellulas
ventrales duas magnas, duces minores quatuor, fasciculum comi-
tum satis magnum et stereidearum validum, cellulas dorsales 8 10
lumine magno instructas præbens.

Folia innovationum caulinis similia, sed angustius quamvis
distincte limbata margitieque angustius reflexa.

Inftorescentia autoica.

Flores masculi in innovationibus propriis terminales ; folia
perigonialia intima late ovata, subito mediocriter cuspidata, anguste
limbata, margine anguste reflexa, costa breviter excurrente;
antheridia numerosa, rosea, 0.38 mm. longa, 0.09 mm. crassa;
paraphyses numerosæ, luteo-rubræ.

Folia perichætialia ovato-lanceolata — ovato-triangula, mar-
gine tota longitudine reflexa, costa pro ratione longiuscule excur-
rente; pistillidia pauca — numerosa, 0.5 mm. longa; paraphyses
fere totidem.

Vaginula atro-brunnea, obovata, apice conica, 0.8 mm. longa,
0.4 mm. crassa.

Seta 2 — 3 cm. longa, 0.18 mm. crassa, luteo-fusca, stricta.

Capsula suberecta, raro inclinata, clavata, deoperculata 3.8
mm. longa et 1.3 mm. crassa, sub ore haud angustata, fusco-
lutea, opaca; collum 1.6 mm. longum, contra setam optime defini-
tum, obconicum, maturitatis tempore leniter plicatum, cellulæ ejus
epidermicæ polygonæ, 0.05 mm. longÆ latæque, parietibus medio-
criter incrassatis parum flexuosis, stomata crebra. distinctissime
supracutanea, ovalia, 0.05 — O 06 mm. longa, 0.047 mm. lata, rima
lineari ; cellulæ sporangii cutaneæ ca. 0.032 mm. latæ, longiores
brevioresve, parietibus mediocriter incrassatis subflexuosis, orificium
versus in seribus 2 — 3 polygonæ, marginales in seiiebus 2—3
transverse elongato-hexagonæ.

Exostomii dentes remoti, dimidio inferiore erecti, dimidio

No. 3] MOUSSES NOUVRLLES. 15

superiore horizontaliter inter processus incurvi, fundo lutescenti-
rubro, superne e tæniis duobus transversis, inferne e cruribus
divergentibus composito, 0.51 mm. longi, 0.085 mm. lati, e basi
usque supra medium lineares, inde sensim angustiores, pallide lutei,
apice hyalini, limbo angusto papilloso instructi; scutula basalia
rectangula, 0.022 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia papil-
lulosa vel interdum quasi longitudinaliter striolata, suturis distinctis
papillosis, mediana angulata; stratum ventrale ad latus utrumque linea
pæne recta delimitatum, lamellæ ca. 24, mediocres, acutæ, obliquæ,
margine ventrali medio late neque profunde impressæ, ad latera
haud excurrentes, inter se liberæ. Endostomium exostomio haud
adhærens, h3'alinum, tenuissimum, membrana 0.2 mm. alta, pro-
cessus anguste lanceolati, papillulosi, acutissime carinati, fenestris
subrotundis ca. 4 pertusi; cilia terna, longa, papillulosa, nodulosa
vel appendiculis brevibus munita-

Annulus duplex, 0.1 mm. altus, spiraliter revolubilis.

Operculum 0.8 mm. latum, 0.54 mm. altum, conicum, papilla
obtusula — acutiuscula coronatum, luteo-fuscum, nitidulum, mar-
gine subintegrum.

Spori ca. 0.018 mm. magni, dense punctulati, e luteolo vin-
des, gutta oleosa pæne impleti. —

Découvert par AI. Bryhn, en aout 1902, aux environs de
Ejdsfos værk, (canton Hof, departement de Jarlsberg et Larvik,
Norvége,) ou il se trouvait en quantité tres restreinte le long du
bord oriental du lac Ekern, dans les fissures des rochers gneis-
siques cscarpés donnant vers le sud-ouest. L'élévation de ce lieu
au-dessus de la mer ne surpasse guére 30 m.

Je rapporte cette espéce nouvelle au groupe du jB. inclinatiim.
Quoique ce groupe se rapproche trés-étroitement de celui du B.
cæspiticium on peut toujours l'en distinguer au moyen d'un carac-
tére des dents péristomiales: chez le dernier, les lamelles ventrales
font saillie aux deux extremités et rendent, pour ainsi dire, les
contours de la couche ventrale pectinés, tandis que, dans le groupe
inclinatum, les contours de cette couche sont formes par des
lignes droites. C'est cette raison qui me fait placer le B. Bryhnii

^6 I- HAGEN. [1908

dans le voisinage du B. inclinatum, et c'est, par conséquent, dans
ce dernier groupe qu'il convient de chercher les espéces dont il
faut distinguer le B. Bryhnii En quelques mots, il est carac-
térisé par son inflorescence autoique et par ses dents tres étroites.
linéaires jusqu" au dessus du milieu. Je ne connais, dans ce groupe,
qu'une seule espéce å inflorescence autoique, le B. grandifiorum
Arn., å moins d'y comprendre aussi des espéces comme B. litorale
et B. litorum dont l'inflorescence n'est pas purement autoique,
mais heteroique, espéces dont se distingue déjå le B. Bryhnii par
la forme des feuilles et de la capsule. Le B. grandifiorum est
une espéce tout-å-fait difterente de la notre par ses feuilles plus
larges, par sa capsule plus petite et d'une autre forme, par les
dents du péristome plus larges etc. Je n'ai pas vu le B. cæspi-
ticiforme, espéce autoique å cils sans appendices, mais qu'il ap-
partienne au groupe cæspiticium ou au groupe inclinatum, il
s'éloigne du B. Bryhnii, par ses feuilles dont la largeur doit sur-
passer, selon la description, la moitié de la longueur.

Bryum camurum n. sp.

(PI. I, fig. 2, a, a, b, c.)

Cæspes dense contextus, 1.5 cm. altus, inlus decoloratus,
superne læte virens.

Surculus innovando ramosus, tomentum copiosum fuscum
papillosum filaque articulata obscura illa B. oenei persimilia pro-
ferens, innovationes vel breviores penicillatæ vel elongatæ flaccidæ.

Caulis 0.23 mm. crassus, sectione rotundato-pentagonus, fasci-
culo centrali parvo.

Folia cauliyia humida erecto-patentia, siccitate erecta flexuosa,
interdum indistinctissime contorta; infima brevissime decurreniia,
ovato-ovalia, breviter cuspidata, margine subplano indistincte lim-
bata, costa in apice dissol uta; media non decurrentia, late ovata,
2.5 mm. longa, 1 — 1.1 mm. lata, in cuspidem flexuosam lanceo-
latam cito angustata, margine integra, usque apicem versus late
reflexa — spiraliter revoluta, limbata, concava, ad basim juxta
costam rubentia; suprema angustiora, ovato- vel ovali-lanceolata;
cellulæ mediocriter incrassatæ, granulis chlorophylli magnis farctæ ;

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 17

basales porosæ, rectangulæ, ca. 0.047 mm. longæ et 0.022 latæ,
angulares majores, rectangulæ — subquadratæ, turgidæ, tenuissiniæ;
illæ folii ceteri rhomboideæ — rhomboideo-hexagonæ, 0.04—0.045
mm. longæ, 0.017—0.02 mm. latæ, marginales elongatæ, fusi for-
mes, incrassatæ, limbum triplicem magis minusve bene definitum
formantes; costa basi 0.1 mm. lata, demum fusco-virens, in aristam
flexLiosam subintegram excurrens, subteres, cellulis ventralibus 2 — 3,
ducibus medianis 4, fasciculo comitum distincto, vel ducibus con-
tiguo vel in centro stereidearum sito, stereideis numerosis, cellulis
dorsalibus ca. 10 distinctis composita.

Folia innovationum angustiora, toto margine reflexa.

Foliet pericliætialia intima ovato-lanceolata, margine reflexa,
costa excurrente.

Infiorescentia heteroica, floribus hermaphroditis et femineis;
antheridia 0.4 mm. longa, 0.08 mm. crassa; instillidia QA^ mm.
longa, paraphyses filiformes, longissimæ, hyalinæ.

Vaginula convexo-conica, 0.8 mm. longa, 0.43 mm. crassa,
fusco-purpurea.

Seta 1 cm. longa, 0.16—0.11 mm, crassa, læte rubra, nitidis-
sima, subrigida, apicem versus in spiram aliquam sinistram versus
ascendentem torta.

Capsula nutans — pendula, curvata, clavata, sicca sine oper-
culo 2.6 mm. longa, 0.74 mm. crassa, sub orificio haud — leniter
angustata, luteo-fusca — fusca, coriacea, rugulosa, opaca; collum
defluens, 1.1 mm. longum, siccitate plicatum, cellulæ epidermicæ
bene incrassatæ, quadratæ, stomata in parte ejus superiore sita,
late ovalia, 0.043 mm. longa, 0.03 mm. lata, poro elliptico; spor-
angii cellulæ epidermicæ bene incrassatæ, rectangulæ — subirregu-
lares, ad 0.056 mm. usque longæ, pleræque 0.02 mm. latæ, sub-
marginales in 7—8 seriebus laxiores, hexagonæ, breviter elongatæ,
marginales in seriebus duabus quadratæ.

Exostomii dentes siccitate apice valde incurvi, remoti, e fundo
aurantio 0.03 mm. alto subcompacto inferne linea transversa op-
time definito anguste trianguli, 0.32 mm, longi, 0.053 mm. lati,
inferne lutei, dimidio superiore lutescentes, indistincte limbati ; scu-
tula punctulata, inferiora subquadrata, suturis granulosis, mediana

18 I- HAGEN. [1908

recta ; lamellæ ca. 19, humiles, in parte dentis quarta infima tra-
beculis obliquis — curvaiis binis, in parte quarta contigua lamellis
singulis medianis inter se conjunctæ. Endostomium exostomio
arcte adnatum, tenuissimum, luteolum; membrana ca. 0.09 mm.
alta; processus parum evoluti, dentibus breviores, applanato-filifor-
mes, vix pertusi; cilia nulla.

Annulus duplex, 0.064 mm. altus, in spiras dissiliens.

Operculum 0.5 mm. latum, 0.27 mm. altum, humiditate exacte
conicum, siccitate supra basim callosam applanatum, dein conicum,
rubro-luteum, margine et apice rubrum, nitidulum, margine incisum.

Spori 0.023 — 0.03 mm. magni, e viridulo lutei, papillulosi,
chlorophyllo impleti. —

J'ai trouvé cette espéce une seule fois, le 18 septembre 1904,
pres Håkår, en Opdal, ou j'en recueillis une petite touffe sur
l'humus d'un bloc dans la foret, å la hauteur de 550 m. au-dessus
de la mer. Les capsules étaient å peine mures encore, leur col
tumide était d'une couleur vive de sang; mais pendant la pré-
paration elles atteignirent la maturité parfaite, et en méme temps
le col se retrécissait et prenait peu å peu la couleur du sporange.

Je vois, dans cette espéce, un membre tres remarquable du
groupe pendulum, puisque elle s'éloigne de toutes les autres espéces
connues par la capsule courbee, par les feuilles larges qui la rap-
prochent plutot du groupe warneum, par le fond bien développé
des dents péristomiales, par l'opercule plus élevé que d'ordinaire
dans ce groupe, et enfin par l'époque tardive de la maturité
des fruits.

Quand on a affaire å une espéce nouvelle de 3me on de 4me
ordre, on n'est pas étonné de ne la trouver qu'en petite quantité
ou sur un petit nombre de points, parce qu'on ne voit dans les
caractéres qui la distinguent des voisines, le plus souvent que le
resultat d'influences locales. Mais on s'explique moins pourquoi
une espéce des plus distinctes n'apparait qu'en un seul endroit et
en minime quantité. Il est impossible de faire intervenir ici Tin-
fluence du milieu. Néanmoins, c'est dans ces conditions que j'ai
trouvé pendant mon séjour å Opdal, non seulement le -Z>. camu-

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 19

rum, mais aussi quelques autres espéces que Ton peut classer
parmi les meilleurs. Mes promenades bryologiques habituelles dans
la foret oli croissait le B. camurmn, se sont continuées cinq an-
nées sans que je l'aie remarqué bien que j'aie certainement passé
mainte fois devant lui, la sixiéme année je l'apercus, mais l'ayant
recherché soigneusement pendant les deux années suivantes il me
fut impossible d'en retrouver trace; et il n"a pas été non plus ob-
servé dans les alentours qui ont été, pendant une longue serie
d'années et sur une étendue de plusieurs kilometres, l'objet de
recherches bryologiques suivies pour qu'on puisse les considérer
comme les parties les mieux connues de notre pays. Il existe un
cas semblable pour le B. Jackii. Dans l'été de 1899, je récoltai,
dans les mémes localités, une touffe de cette espéce contenant
quelques fruits; elle n'avait été jusqu' alors observée qua un
seul point dans les alpes Carinthiennes 39 ans auparavant; cette
espéce a également défié toute tentative pour la retrouver. Le B.
Sauteri qui était connu de quatre endroits différents dans la
Norvége dont le plus prochain est situé å une distance d'Opdal
de 1 60 kilometres environ, se présente un jour dans notre region;
une petite touffe fut aper9ue sur Targile rejetée d'un fosse; mais
bien que je n'en aie enlevé que la moitié, Tespéce ne réapparut
pas les années suivantes.

Comment expliquer ces faits étranges d'apparition isolée des
mousses? Sont ils d'accord avec la théorie suivant laquelle leur
dispersion ne s'effectue qua de petites distances? Cela me semble
peu probable; on est plutot amené å supposer que le transport
des spores et des autres organes de reproduction peut s'effectuer,
dans des circonstances favorables, å des distances considérables
soit par les vents soit par d autres moyens.

Bryum castaneum Hag. var. Bomanssonii n. var.

Parmi les Bryum de l'archipel d'Aland que feu M. Bomansson
m'envoyait de temps en temps, j'ai trouvé un spécimen d'une
forme specielle qu'il avait recueillie pres de Saltvik, å HuUby, dans
un fosse au bord d'un chemin, le 20 aoCit 1885. C'est un Bryum
synoique, å dasser parmi les Eubrya; et dans cette division je

20 I. HAGEN'. [1908

le rapporte au B. castaneum avec lequel il concorde tres-bien dans
les parties vegetatives. Mais le péristome est assez différent de
celui des spécimens de Leipsic; les dents sont d'un jaune fauve
plus foncé, les lamelles ne font pas saiUie aux marges des dents,
et elles sont souvent soudées entre elles par des lamelles acces-
soires droites ou obliques, l'endostome présente une couleur jaune
bien prononcée, et les spores sont plus grandes, 0 018— 0.022 mm.
au lieu de 0.012 — 0.014 mm. Ces differences sont assez frappantes;
malgré cela, il me semble préférable de le rapporter au B. casta-
neum, du moins aussi longtemps qu'on ne connaitra pas cette
espéce de localités autres que celle de Leipsic ; d'ailleurs il convient
d'accorder au péristome comme aux autres parties de la mousse,
une certaine aire de variation, bien que eet organe délicat fournisse
en general les caractéres les plus sérieux et les plus constants pour
la determination des Brya.

Bryum humectum n. sp.

Cum Wehera gracili commixtum in cæspitibus 1 — 1.5 cm.
altis, densiusculis, innovationibus luteo-viridibus solum supra ter-
ram emersis.

Surculus innovando ramosus, tomento ramosissimo fusco ver-
rucoso vestitus.

Caulis brunneo-fuscus, 0.3 mm. crassus, sectione transversa
rotundato-quinquangulus, fasciculo centrali 0.08 mm. magno, coloris
experti, reti ceterum violaceo, leptodermi, areolis satis amplis,
periphericis paullo tantum minoribus composito.

Folia caulina siccitate erecto-patentia — conniventia, leniter
flexuosa, humiditate patentia, inferiora minuta, pauUum decurrentia,
ovato-acuminata, margine indistincte limbato plana, costa infra
apicem dissoluta; superiora cito majora, vix decurrentia, ovato-
lanceolata, sensim in cuspidem longiusculam acutam protracta, 2.7 — 3
mm. longa, 0.77 — 0.85 mm. lata, toto margine latiuscule revoluta,
apice parce denticulata, limbo pluriseriato male definito instructa,
vix concava, basi demum brevi spatio rubentia; cellulæ tenues,
parce porosæ, inanes, basales rectangulæ, 0.085 mm. longæ, 0.023
mm. latæ, angulares breviores et latiores, turgidæ — inflatæ ; ceteræ

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 21

elongato-hexagonæ, 0.033—0.057 mm. longæ et 0.013 — 0.02 mm.
latæ, marginales sensim angustiores et longiores, crassiores, nuUo
limite distincto limbum latiusculum sistentes; costa basi 0.09 mm.
lata, rubro-fusca, ceterum virescens, in cuspidem. excurrens, inferne
piano- convexa, dorso valde prominens, superne teres; cellulæ ven-
trales interne 2 — 4, superne nullæ, duces inferne 4 — 5 mediani,
superne 3—4 basales, comites numerosi, inferne normaliter siti,
superne stereideis inclusi, stereideæ 3 — 4stratæ, superne fasciculum
pæne terelem efformantes, cellulæ dorsales ca. 12, majusculæ,
leptodermes.

Folia perichætialia intima triangula, margine plana, elimbata,
costa in cuspidem mediocrem excurrente.

Inflorescentia synoica, et antJieridia et pisiilUdia satis nu-
merosa, illa 0.38 mm. longa et 0.1 mm. crassa, hæc 0.53 mm.
longa; parajihi/ses crebræ, fili formes.

Vaginula ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.46 mm. crassa,
purpurea.

Seta ca. 25 mm. longa, basi 0.17 mm. crassa et luteo-rubra,
apice lutescens, vage torta, rigida.

Capsula horizontalis — nutans — pendula; coUum curvulum,
nigro-fuscum, siccitate plicatum, obconicum, in setam sensim tran-
siens, 1.2 mm. longum ; sporangium e basi subito ovata sensim
angustatum, sub orificio haud vel leviter angustatum, deopercula-
tum 2.6 mm. longum, 1 mm. crassum, opacum, castaneo-fuscum ;
cellulæ exothecii in collo breviter rectangulæ — subquadratæ,
0.023—0.027 mm. latæ, stomata late ovalia, 0.047 mm. longa,
0.037 mm. lata, rima elliptica; eædem sporangii plurimæ rectangulæ,
0.07 mm. longæ, 0.03 mm. latæ, parietibus mediocriter flexuosis,
submarginales in seriebus 2 — 3 polygonæ, marginales in seriebus 2
transverse elongato-hexagonæ.

Exostomii dentes remotiusculi, siccitate in conum apertum
conniventes, fundo purpureo, compacto, 0.07 mm. alto, subtus
optime definito, lanceolati, supra medium pauUo citius angustati,
acutiusculi, e basi 0.09 mm. lata 0.44 mm. longi, fusco-lutei, apice
luteoli,angustiusculelimbati; scutula basalia rectangula, 0.01 7—0.023
mm. alta, minute punctulata, apicalia papillulosa, suturis distinctis,

22 I. HAGEX. [1908

subpapillosis, mediana subangulata; lamellæ densæ, ca. 22, mar-
gine libero impressæ. Endostomium ad basim exostomio adnatum,
lutescens, dense punctulatum, membrana 0.11 mm. alta, processus
lineari-lanceolati, apice longe filiformes, fenestris late ovalibus —
subrotundis pertusi ; cilia pro more nulla, raro evoluta, rarius
appendiculata.

Annulus triplex, 0.11 mm. altus, fragmentarie secedens.

Operculum 0.7 mm. latum, 0.4 mm. altum, e margine piano
exacte conicum, fusco-rubrum, subnitidum, margine hic illic incisum.

Spori luteo-fusci, 0.023—0.027 mm. magni, superficie granu-
loso-reticulati, contento oleoso. —

Récolté par feu le pasteur Kaurin aux bords de la riviére
Driva, entre Kongsvold et Hjerkin, å 900 m. au moins au-dessus
de la mer, le 23 aout 1887, avec des capsules encore operculées.
Je tombai sur cette plante en revisant mes spécimens d"herbier de
B. cirratum, espéce å laquelle Kaurin l'avait rattachée.

Le B. humectum appartient au groupe des Brya hæmatostoma,
parmi lesquels il est surtout voisin du B. stenodon, mais il s'en
distingue suffisamment par la forme des feuilles qui sont plus
larges et beaucoup plus longuement cuspidées, par la couleur de
la capsule, par la forme de l'opercule, par les dents péristomiales
plus larges et plus subitement contractées au-dessus du milieu, par
les processus moins étroits et enfin par les spores plus petites.

Bryum islandicum n. sp.

(PI. I, fig. 5, c.)

Cæspites compacti, 1 cm. alti, plani, intus fusco-brunnei, su-
perne læte virentes vel luteo-virentes.

Surculus innovando ramosus, innovationibus superpositis nodo-
sus, tomento copioso brunneo papilloso tectus.

Caidis atro-purpureus, 0.27 mm. crassus, sectione subrotundus,
fasciculo centrali 0.053 mm. magno, reti laxo tenui superficiem
versus angustiore constructus.

Folia caulina accrescentia, humida rigide erecto-patentia,
sicca in gemmam conniventia, subflexuosa, indistincte contorta,

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 23

haud decurrentia; infima ovali-cuspidata, margine plana vel brevi
spatio anguste recurva, limbo paullum effigurato instructa, costa
in apice dissoluta; media ovato-ovalia, satis cito in cuspidem medio -
crem superne costa excurrente formatam angustata, 2 mm. longa,
0.7 — 0.8 mm. lata, margine latiuscule revoluto integra, limbata,
superne carinata, basi vinoso-rubentia ; summa angustiora, ovato-
lanceolata, limbo subnullo; cellulæ mediocriter incrassatæ, parieti-
bus transversis sæpe pertusis, basales mediæ rectangulæ, ad 0.08
mm. longæ et 0.02 mm. latæ, angulares utrinque pæne folium
dimidium occupantes, inflatæ, tenues, quadratæ vel breviter rect-
angulæ, 0.045 mm. latæ; illæ folii superioris rhomboideæ — hex-
agono-rhomboideæ, 0.034—0.06 mm. longæ, 0.017 — 0.021 mm.
latæ, marginales longiores, angustiores, crassiores, limbum 4-
seriaturn efformantes; costa basi ca. 0.085 mm, lata et rubra,
ceterum viridi-fusca, in aristam mediocrem strictam ætate sæpe
fractam excurrens, subteres, cellulis ventralibus 3 — 4, ducibus toti-
dem, grege comitum, fasciculo magno stereidearum, cellulis dorsa-
libus ca. 12 composita.

Folia innovationum a caulinis vix diversa.

Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, costa crassa excur-
rente longiuscule cuspidata, plana, haud limbata.

Infiorescentia synoica; antheridia pauca, 0.4 mm. longa, 0.1
mm. crassa; pistillidia pauUo numerosiora, 0.5 mm. longa; para-
physes copiosæ, luteolæ.

Vaginula ovato-ovalis, 0.64 mm. longa, 0.38 mm. crassa,
purpureo-rubra.

8eta 1.5 cm. longa, basi 0.18 mm., apice 0.15 mm. crassa.
leniter flexuosa, apice hamata, rubra, superne lutescens.

Capsula pendula, deoperculata sicca 1.6 mm. longa, 0.8 mm.
crassa, e collo obconico plicato vix contracto 0.65 mm. longo ovalis,
sub orificio haud vel levissime angustata, leptodermis, rugulosa,
fusco-rubra,opaca; cellulæ epidermicæ coUiisodiametricæ, 0.035—0.05
mm. latæ; stomata subrotunda, diametro ca. 0.042 mm. magna,
poro elliptico ; illæ sporangii quadratæ — rectangulæ — rotundatæ,
ca. 0.038 mm. latæ, orificium versus in pluribus seriebus angusti-

24 I- HAGEN. [1908

ores et isodiametricæ, marginales in seriebus 2 — 3 minutæ, crassæ,
subquadratæ — transverse rectangulæ.

Exostomii dentes siccitate erecti, remoti, e fundo purpureo
angusto parum crasso trianguli, 0.3 mm. longi, 0.7 mm. lati, lutei,
apice lutescentes, vix limbati; scutula breviter rectangula, 0.017
mm. alta, papillulosa vel potius granulata, apicalia papillulosa,
suturis granulosis, mediana pæne recta; lamellæ ca. 13, inter se
liberæ, margine posteriore indistincte impressæ; endostomium, ut
videtur, liberum, papillulosum, pallide lutescens, membrana 0.08
mm. alta, processus lanceolato-subulati, foraminibus anguste ovali-
bus pertusi, cilia nulla.

Annulus triplex, 0.08 mm. altus, extus luteus, gyratim sece-
dens.

Operculum 0.65 mm. latum, 0.45 mm. altum, e basi ima
conica planum, apiculo alto conico vel subcylindrico acutato instruc-
tum, coloris capsulæ, opacum, margine integrum vel indistincte
crenulatum.

Spori 0.016—0.02 mm. magni, lævissimi, pallide virides, exo-
sporio pellucido, contento granuloso. —

Cette mousse que m' a communiquée M. Krieger, a été ré-
coltée, le 16 juin 1903 å Hjalteyri, Islande du Nord, par M. Hantzsch.
Parmi les fruits de mon exemplaire qui n'est pas tres riche, les
uns sont verts encore, les autres arrivent å maturité; chez quel-
ques-uns Topercule est sur le point de se détacher.

C'est une nouvelle espéce du groupe indinatum, le plus rap-
prochée du B. archangelicum, dont il se distingue, cependant,
nettemeiit par le tissu cellulaire des feuilles, par la forme de la
capsule, par Topercule pourvu d'un apicule trés-distinct, par les
dents péristomiales qui ne présentent pas de perforations, et enfin
par les spores vertes et complétement lisses.

Le B. Jorgensenii pourrait également étre consideré comme
espéce voisine, mais il différe par la forme des feuilles et leurs
bords presque plans, par la capsule beaucoup plus épaisse, å api-
cule beaucoup moins distinct, par la structure de son exoderme,
par la grandeur des spores etc.

No. 3] MOUSSES NOU VELLES.

Bryum Kaalaasii n- sp.

(PI. II. lig. 10, a, a, b, c.)

Cæspites densiusculi, humillimi, ca. 5 mm. alti, superne vindes
vel luteo-virentes.

Siirculus sub apice fertili innovationes binas subpenicillatas
radicellasque longissimas parum ramosas nigro-violaceas crasse
papillosas proferens.

Caulis 0.26 mm. crassus, violaceo-niger, more generis con-
structus.

FoUa caulina siccitate adpressa, humiditate erecto-patentia,
haud decurrentia, inferiora ovata, breviter cuspidata, margine plana,
costa in apice dissoluta; media ovato-ovalia, sensim breviter cu-
spidata, 1.9—2.2 mm. longa, 0.6—0.64 mm. lata, margine integro
late revoluta, apice tamen plana, male limbata, concaviuscula, ad
insertionem vinoso-rubra ; cellulce tenues, haud porosæ, chloro-
phyllo fere destitutæ; basales mediæ subrectangulæ, ca. 0.085 mm.
longæ et 0.027 mm. latæ, angulares latiores, ut 0.035 mm. lalæ,
turgidulæ; illæ folii superioris rhomboideo-hexagonæ, ca. 0.04 mm.
longæ et 0.018 mm. latæ, marginales in folio dimidio inferiore vix
diversæ, turgidulæ, in dimidio superiore in seriebus ca. 2 paullo
longiores et angustiores, limbum indistinctum sistentes; costa in
foliis inferioribus tota longitudine vinoso-rubens, in junioribus basi
tantum vinosa, ceterum virescens, basi 0.07 mm. lata, cum apice
dissoluta, inferne plano-convexa, superne teres et dorso valde pro-
minens, e ducibus ventralibus mediocribus 2, grege comitum, fasci-
culo cellularum maxime stereidearum, cellulis dorsalibus ca. 8
constructa.

Folia innovationum caulinis minora et angu^tiora, sæpe paullo
distinctius limbata, ceterum similia.

Folia perichætialia intima minuta, ovato-triangula, margine
plana ; costa debilissima.

Inflorescentia heteroica, floribus bisexualibus, rarius masculis.
Antheridia ca. 4, 0.5 mm. longa, 0.07 mm. crassa; pistillidia
pauca, 0.8 mm. longa, paraphyses numerosiores.

Vaginula ovalis, 0.6 mm. longa, 0.35 mm. crassa, violacea.
Seta 12—16 mm. longa, inferne 0.18 mm., superne 0.15 mm.

26 I- HAGEN. [1908

crassa, subrigida vel leniter flexuosa, apice hamata, vix torta, basi
fusco-rubra, apice fusco-lutea.

Capsula maturitatis tempore nutans — pendula, evacuata hori-
zontalis — nutans, sine operculo sicca 1.75 mm. longa, 1 mm.
crassa, e collo obconico plicato subito ventricosa, dein orificium
versus sensim vel vix angustata, sub orificio satis lato non con-
tracta, fuscescens, nitidula; cellulæ epidermicæ coUi subquadratæ,
ca. 0.027 mm. longæ latæque, stomata numerosissima, supracu-
tanea, subrotunda, diametro ca. 0.04 mm. magna, poro ovali ; cel-
lulæ exothecii plurimæ rectangulæ, ca. 0.06 mm. longæ et 0.033
mm. latæ, parietibus satis tenuibus flexuosis; submarginales in
seriebus 2 isodiametricæ, marginales in serie una transverse rect-
angulæ.

Exostomii dentes siccitate erecti, apice incurvi, remoti, e fundo
cum contiguis confluente crasso rubro inferne linea arcuata optime
delimitato 0.07 mm. alto exacte trianguli vel supra medium paullo
magis angustati, 0.4 mm. longi, 0.085 mm. lati, acuti, fulvi, apice
lutescentes, limbo hyalino mediocri instructi; scutula basalia rect-
angula, 0.013—0.017 mm. alta, subtilissime punctulata, apicalia
papillulosa, suturis distinctis, mediana angulata; lamellæ ca. 27,
normaliter evolutæ, haud conjunctæ. Endostomium tenue, lute-
scens, membrana punctulata, 0.11 mm. alta, processus anguste lan-
ceolati, inferne hiantes, superne foraminibus ovalibus 3 — 4 pertusi,
sublæves; cilia rudimentaria.

Annulus triplex, 0.013 mm. altus, extus luteolus, spiraliter
dissiliens.

Operculum 0.57 mm. latum, 0.2 mm. altum, humile conicum,
apice obtusissimum, subopacum, fusco-luteum, margine subintegrum.

Sj)ori ca. 0.023 mm. magni, ociiraceo-lutescentes, papillulosi,
ob contentum oleosum haud pellucidi. —

Découvert par M. Kaalaas, le 8 aout 1903, pendant ses inve-
stigations bryologiques dans la vallée de Romsdal, sur un rocher
schisteux pres de Molmen, du canton de Lesje, å 1030 m. environ
d'altitude.

Par la largeur et l'épaisseur du fond des dents péristomiales.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES 27

cette espéce appartient au groupe hæmatostomum, mais il est bien
facile de la separer des espéces voisines gråce å ses feuilles courtes
å nervure percurrente et å sa capsule épaisse dont l'opercule est
tres-bas, conique ou presque lentiforme, sans trace d'apicule. L'espéce
dont elle se rapproche le plus, est peut-étre le B. lialophytum,
mais celui-ci en différe déjå par son port et par la conformation
des feuilles et de l'opercule.

Bryum pedemontanum n. sp.

(PI. I, fig. 6, a, a, b, c.)

Cæspites 3 cm. alti, contexti, intus fusco-decolorati, innovatio-
nibus læte virentibus.

Surculus innovando ramosus, tomentum brunneum verruco-
sum hic illic copiose proferens ; innovationes ad 5 mm. longæ, in-
ferne subnudæ, apice gemmaceæ.

Caulis atro-violaceus, 0.24 mm. crassus, more generis con-
structus.

Folia caulina inferiora decurrentia, superiora haud decurrentia,
patentia, siccitate erecta flexuosa vel indistincte sinistram versus
torta; infima minuta, squamiformia, comalia subito majora, media
ovato- — elliptico-lanceolata vel ex ovato-ovali in cuspidem brevi-
orem superne costa excurrente formatam angustata, 3—4 mm. longa
et 1.1 — 1.5 mm. lata, margine integro plana vel anguste reflexa:
summa angustiora, toto margine anguste reflexa, costa excurrente
longius cuspidata; omnia distincte limbata, basi vinosa, concava;
cellulæ parum incrassatæ, parietibus transversis pertusis, chloro-
phyllosæ; basales mediæ rectangulæ, 0.093 — 0.14 mm. longæ, 0.02
mm. latæ, angulares turgidæ, 0.04 mm. latæ, quadratæ — brevi-
ter rectangulæ, illæ ceteræ folii dimidii inferioris rectangulæ — hex-
agono-rectangulæ, 0.067—0.11 mm. longæ, 0.02—0.027 mm. latæ;
in folio dimidio superiore hexagonæ breviter elongatæ, 0.047—0.06
mm. longæ, ca. 0.02 mm. latæ; marginales vix crassiores, sed lon-
giores et angustiores, limbum duplicem — triplicem optime defini-
tum efficientes; costa basi 0.14 mm. crassa, rubra, superne fusco-
virens, in cuspidem in foliis inferioribus breviorem, in superioribus
longam parce dentatam strictam vel subflexuosam excurrens, piano-

28 I- HAGEN. [1908

convexa, apice subteres, cellulis ventralibus 2, ducibus medianis
3 — 4 paullo minoribus, comitibus solito majoribus, cellulis dorsali-
bus amplis 10 composita.

Folia perichætialia intima triangula, margine piano vix lim-
bata, costa longe excurrente cuspidata, tenuissime contexta.

Infiorescentia synoica vel heteroica, floribus femineis raro
obviis; cmtheridia perpauca, 0.4 mm. longa, 0.1 mm. crassa.

Vaginula atro-brunnea, convexo-conica, 0.9 mm. longa, 0.4
mm. crassa.

Seta 3— 5 cm. longa, 0.18— 0.12 mm. crassa, leniter flexuosa,
superne dextram versus contorta.

Capsula nutans vel horizontalis, clavata, regularis vel leniter
gibbosa, sub orificio contracta, post lapsum operculi constricla,
inter collum et sporangium quoque angustata, sine operculo 4.4
mm. longa, 1.1 mm. crassa, viridi-lutea, ætate fusco-rubra, opaca;
collum 2.1 mm. longum, obconicum, siccitate profunde plicatum
et rugulosum; cellulæ epidermicæ ca. 0.036 mm. longæ latæque,
stomata ovalia, 0.053 mm. X 0.04 mm. magna, circulo cellularum
proprie efformatarum pro more circumdita, poro lineari; sporangium
ellipticum, sublæve, cellulæ epicarpicæ tenues, rectangulæ, ca. 0.022
mm. latæ, submarginales in seriebus ca. 5 hexagonæ, marginales
in seriebus duabus applanatæ.

Exostomii dentes remoti, siccitate erecti, e fundo aurantio4uteo
inferne sensim dissoluto ca. 0.045 mm, alto lanceolati, 0.57 mm.
longi, 0.075 mm, lati, lutescentes, apice hyalini, latiuscule lobato-
limbati; scutula basalia rectangula, 0.022 mm. alta, punctulis sub-
tilissimis dense obsita, apicalia papillulosa, suturis distinctis, lineari-
bus, mediana recta — subangulata; lamellæ ca. 35, præsertim
mediæ densæ, humiles, inter se liberæ, margine ventrali integræ, ad
latera obtuse sed distincte excurrentes, unde margines strati ventralis
obtuse pectinati evadunt. Endostomium\\hevnm, hyaXmum, tenue,
punctulatum, membrana 0.27 mm. alta; processus lanceolati, fora-
minibus transverse latioribus pertusi; cilia tema, longitudinis pro-
cessuum, appendiculis longis instructa.

Annidus duplex, 0.08 mm. altus, spiraliter dissiliens.

No_ 3] MOUSSES NOUVELLES. 29

Operculiim conicum, acutum, 0.64 mm. altum, 0.9 mm. latum,
luteum — rubrum, opacum, margine leniter crenulatum.

Spori viridi-lutei, 0.016—0.02 mm. magni, dense papillulosi,
subpellucidi. —

„Campello-iMonti (prov. Novar. Pedemontii) juxta semitam inter
pagum et „Alpe Foscalina" prope fodinam derelictam ferri et nickelii,
1350 m., -/s 1906;" E. Levier.

Le coUecteur de cette espéce, mon honoré ami, M. Levier,
m'informe qu"elle a été rapportée par quelques bryologues au
groupe cæspiticium, et confondue par dautres avec le B. cirratum
et le B. intermedium. Pour moi, le fait qu une plante a été
rapportée, par divers botanistes, å différentes espéces, me porte
fortement å la croire nouvelle, et, dans le cas present du moins,
cette hypothése se trouve pleinement justifiée par l'observation.
Ce Bryiim doit sans le moindre doute étre subordonné au groupe
capillare, et dans celui-ci il constitue un type bien dislinct de ceux
connus antérieurement, caractérisé par Topercule conique, rintlores-
cence synoique et le tissu foliaire relativement ferme. L'opercule
conique constitue un caractére qu'on ne retrouve aussi prononcé
que chez le B. umhratum, (espéce nouvelle que je vais décrire
page 37); le B. torquescens présente aussi un opercule plus élevé
que d ordinaire dans ce groupe avec une tendance marquée å de-
venir conique. L'inflorescence synoique n'existe, dans cette divi-
sion du genre Bryum, que chez le B. torquescens. Un tissu
foliaire conforme å celui du B. pedemontanum ne se voit, parmi
les espéces voisines, que chez les B. umhratum et suhrutilum.
Il me reste done å préciser les caractéres qui distinguent le B.
pedemontanum des trois espéces que je viens de nommer. Il
s'écarte du B. torquescens par la forme des feuilles plus allongées,
par la marge des feuilles comales intérieures réfléchie sur tout le
contour, par le tissu foliaire moins låche, par la couleur plus claire
de la capsule dont les parois des cellules épidermiques sont beau-
coup moins épaissies, par l'anneau plus étroit et moins compose,
(double au lieu de triple,) par l'opercule opaque, par les processus
plus étroits et par les spores plus grandes, distinctement papilleuses.

30 I- HAGEX. [1908

Les differences avec B. suhrutilwn se trouvent surtout dans l'in-
florescence, dans la forme de l'opercule et dans la texture de
Tépiderme capsulaire. Il se distingue aussi nettement du B. um-
hratum par Tinflorescence, par les dents plus larges et par l'endo-
stome dont la membrane est plus haute, par les cils pourvus de
longs appendices, et par les spores plus grandes.

L'espéce de M. Levier ne peut étre identique avec le B. inter-
medium (var. Limprichtii) ni avec le B. cirratum, å cause de la
présence, dans son péristome, des caractéres propres au groupe
du B. capillare: les lamelles trés-nombreuses et trés-rapprochées
l'une de l'autre, et le fond peu marqué des dents.

Bryum rhexodon n. sp.

(PI. II, fig. Il, a, a, b, c.)

Cæspites densi, pæne toti terra sepulti, apicibus luteo-viridibus
tantum emersis.

Surculiis iteratim innovando ram.osus, innovationibus ad 3
mm. longis, basi subnudis, apice gemmiformibus ; tomento fusco,
verrucoso, haud copioso.

Caulis purpureus, 0.3 mm. crassus, sectione pentagonus, e
fasciculo central! maximo, (diametro 0.1 mm. magno,) coUenchy-
matico, reti laxo, tenui, areolis peripheriam versus paullo minori-
bus, compositus.

Folia caidina haud decurrentia, sicca laxe conniventia, humida
erecto-patentia, infima ovato-acuminata, margine piano vix limbata,
costa in apice dissoluta; inde cito majora, media late ovato-ovalia,
1.5 mm. longa et 0.65 mm. lata, margine plana vel reflexa, limbo
parum distincto, costa breviter excurrente; comalia ad insertionem
angustata, ad angulos subauriculata, ovato-lanceolata, 2.5 mm. longa,
0.6—0.68 mm. lata, lamina in apice longe protracta, in cuspidem
longam — longissimam, in summis lamina vix breviorem attenuata,
intra marginem vulgo plica exarata, margine integro late reflexa,
limbo infra medium nullo, ad medium indistincto, apice tamen satis
lato, concaviuscula, basi rubentia; cellulæ basilares mediæ porosæ,
rectangulæ, 0.06—0.07 mm. longæ, 0.013—0.02 mm. latæ, angu-
lares subquadratæ, ca. 0.04 mm. longæ latæque; illæ folii superioris

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 31

haud porosæ, mediocriter crassæ, subirregulares, elongato-hexagonæ
— rhomboideæ, 0.04 — 0.06 mm. longæ, 0.013 mm. latæ, infra
medium margines versus longiores, ceterum autem parum diversæ,
supra medium, præsertim autem in apice, et longiores et angu-
stiores, limbum latiusculum, male tamen definitum, efformantes;
costa basi purpurea, ceterum fusco-viridis, inferne 0.08 mm. lata,
in cuspidem longam substrictam apice dentatam excurrens, sectione
inferne plano-convexa, superne teres, dorso maxime prominens,
cellulis ventralibus 2 — 4 magnis, ducibus 4 multo minoribus, fasci-
culo comitum bene distincto, illo stereidearum valido, cellulis dor-
salibus ca. 10, parvis.

FoUa innovationum minora, indistincte limbata, costa brevius
excurrente.

Foliet perichætialia intima anguste ovato-lanceolata vel angu-
ste triangula, margine haud limbato plana, costa longissime excur-
rente.

Inflorescentia polyoica, floribus masculis, femineis, rarius her-
maphroditis observatis; antheridia ca. 6, 0.38 mm. longa, 0.085
mm. crassa, (foUa iierigonkdia intima florum masculorum minuta,
ovato-rotundata, margine plana, elimbata, costa in cuspidem den-
tatam lamina longiorem excurrente;) pistillkUa ca. 6, 0.5 mm.
longa; parajjhyses paucæ.

Vaginula rubra, crasse ovalis, 0.7 mm. longa, 0.43 mm.
crassa.

Seta 25 mm. longa, basi 0.18 mm., apice 0.15 mm. crassa,
parum flexuosa, vage torta, apice truncata, luteo -rubra, nitida.

Capsula humida pendula, sicca horizontalis — nutans, deoper-
culata 2.3 mm. longa et 1.2 mm. crassa, e collo obconico 0.8
mm. longo regulari vel curvulo contra setam bene definito ætate
plicato crasse ovalis, sub ore lato non angustata, tota ochracea,
opaca, sub ore nitida; cellulæ exothecii ad orificium in seriebus
3 — 4 quadratæ, parietibus præsertim ad angulos incrassatis, ceteræ
formæ variæ, rotundæ — quadratæ, pleræque rectangulæ, 0.013 —
0.027 mm. latæ, parietibus tenuibus, flexuosis; eædem colli quadratæ
— rotundatæ, 0.03 mm. latæ; stomata numerosa, distinctissime
supracutanea, subrotunda, 0.04 mm. lata, rima lineari.

32 I- HAGEX. [1908

Exostomii dentes subremoti, siccitate erecti, apicibus leniter
conniventibus — inlroflexis, fundo 0.09 mm. alto, e luteo et au-
rantio-luteo variegato, parum crasso, in ferne arcubus uno — tribus
distincte definito, e basi 0.067 mm. lata 0.34 mm. longi, mox
fracti, æqualiter angustati, ipso apice obtusuli, angustiuscule lim-
bati, e basi usque supra medium lutei, ceterum hyalini; scutula
basilaria rectangula — quadrata, O.Oi 1—0.024 mm. alta, sub-
tiliter punctulata, apicalia papillulosa, suturis papillulosis, medi-
ana ægrius conspicienda, pæne recta; lamellæ ca. 15, mediocriter
altæ, acutæ, ad latera non excurrentes ; in parte dentis lutea septis
accessoriis superne singulis inferne binis, medianis vel lateralibus,
rectis vel obliquis, interdum curvatis inter se conjunctæ. Endo-
stomium ab exostomio difficile solvendum, luteolum — pæne hya-
linum, sublæve; membrana 0.12 mm. alta; processus lanceolato-
lineares, marginibus nodosi, dentibus pauUo breviores, secus cari-
nam rimosi; cilia terna, processubus breviora vel pæne æquilonga,
nodosa vel nonnunquam appendiculis longis instructa.

Ånnidus ?

Operculum ?

Spori singulatim tantum microscopio visi, 0.027 — 0.033 mm.
magni, superficie quasi pulverulenti, subpellucidi, ut videtur, luteo-
fusci. —

J"ai trouvé cette espéce, le 17 aout 1887, å Visdalen, dans
le canton de Lom, 700 m. environ au-dessus de la mer, sur la
terre dans les fissures des rochers schisteux. Les fruits étaient
trop avances, déoperculés et vides de spores.

Il est toutefois bien facile de reconnaitre le B. rhexodon. En
examinant le fruit, on pourrait étre tenté, peut-étre, de soup9onner une
forme du B. pendulum, parce que les dents péristomiales présentent
des cloisons accessoires entre les lamelles. Mais ces cloisons ne
produisent pas du tout l'aspect irrégulier si caractéristique des dents
du B. pendulum: elles rappellent plutot celles du B. arcticum, et
les dents sont extremement fréles, la plupart étant cassées aprés
la chute de l'opercule. L'endostome n'est pas aussi fortement
adhérent å l'exostome que chez le B. pendulum, il semble qu'il

No. 3]

MOUSSES NOUVELLES. 33

s'en laisse détacher quoique avec difficulté, et les processus sont
étroitement percés le long de la caréne. Les cils sont quelquefois
pourvus d appendices bien développés, c'est pourquoi le B. rliex-
odon doit prendre place dans la subsection Ardobryum. Mais un
caractére encore plus net est présenté par les feuilles ; celles-ci sont
d'une forme parfailement différente de celle des feuilles du B. pen-
dulum, et beaucoup plus longuement cuspidées que chez aucune
autre forme de la subsection Ardobryum.

Bryum riparium n. sp.

Cæsjntes laxi, 3 cm. alti, intus fuscescentes et arena fluviali
obruti, superne e luteolo virides nitiduli.

Surculus simplex vel interdum spurie dichotomus, dense folia-
tus, ex axillis foliorum radicellas longas fusco-brunneas parum
ramosas emittens.

Caiilis lutescens, demum fuscus, 0.26 mm. crassus, in sectione
transversa acute pentagonus, fasciculo centrali 0.05 mm. magno,
reti ceterum laxo, peripheriam versus sensim crassiore, cellulis
periphericis multo minoribus.

Folia caulina densa, inferiora siccitate erecta et laxe incum-
bentia, humiditate erecto-patentia, superiora et sicca et humida
erecto-patentia; inferiora breviter decurrentia, ovali-lanceolata, 1.7
mm. longa, 0.37-0.45 mm. lata; superiora pauUo longius decur-
rentia, ovato-lanceolata, 1.6 mm. longa, 0.54—0.64 mm. lata;
omnia ad insertionem haud angustata, breviter cuspidata, margine
recto vel in fra medium uno latere vel utroque anguste reflexa,
apice obsolete emarginata, anguste limbata, concava, basi haud
rubentia; cellulæ parum vel mediocriter incrassatæ, parce porosæ,
granulis chlorophylli carentes, in foliis junioribus utriculo pri-
mordiali contracto instructæ, basilares subquadratæ — hexagonæ
— breviter rectangulæ, 0.03 mm. latæ, nonnihil turgidæ, angulares
haud diversæ, illæ partis folii decurrentis elongato-rectangulæ; in
folio superiore oblique elongato-hexagonæ, 0.053—0.067 mm. longæ
et 0.016 mm. latæ, marginales in seriebus 2—3 lineares, quo fit
limbus satis distinctus, in apice folii tamen dissolutus ; costa viridis
vel rufescens, basi 0.067 mm. lata, cum folio evanida vel in apicu-

34 I- HAGEN. [1908

lum subintegrum breviter excurrens, in sectione transversa plano-
convexa, dorso parum prominens, cellulis ventralibus 2 — 3 magnis,
ducibus totidem ejusdem magnitudinis, fasciculo comitum minuto,
illo stereidearum parvo, uni- vel bistrato, cellulis dorsalibus 6—8,
lateralibus tantum magnis.
Cetera desunt. —

Cette espéce a été découverte par un jeune botaniste suédois,
le dr. E. Nyman qui succomba å une mort prématurée å Alunich,
au retour d'un séjour de plusieurs années å Java ; il l'avait trouvée
å l'occasion d'un voyage en Norvége, pres de la riviére Lyseelven,
dans le departement de Stavanger, en juillet 1893. C'est M. Jåder-
holm qui a eu lobligeance de m"en envoyer un exemplaire.

Le B. riparium appartient au groupe du B. alpinum, mais
il se distingue bien de la plupart des espéces en question par les
feuilles décurrentes et pourvues d'une bordure. Il n' a des relations
étroites qu'avec les B. rivulare et Velenovskyi. Chez les derniers,
les feuilles ont des cellules plus longues et, par conséquent, plus
étroites, une bordure å peine différenciée et la nervure disparaisssant
avant le sommet; en outre, les couches périphériques de la tige
ont les parois cellulaires å peine épaissies. Le B. rivulare a des
marges foliaires largement réfléchies jusqu' au sommet, les cellules
de la partie décurrente des feuilles carrées et la bordure plus large
que celle du B. riparium; de plus la section transversale de la
lige présente des differences prononcées: le contour est arrondi, le
faisceau central noccupe que la dixiéme partie du diametre, le
tissu est mince jusque dans la périphérie, et les cellules de grandeur
egale, celles de la couche périphérique seulement un peu plus petites.

Dans le groupe naturel du B. alpinum, ces trois espéces
constituent un sous-groupe caractérisé, comme je viens de dire,
par les ailes décurrentes des feuilles.

Je profite de cette occasion pour introduire dans la flore de
Norvége, comme un citoyen nouveau, le B. rivulare Arn. On
ne connaissait jusqu' ici cette espéce que d'une localité suédoise;
les échantillons norvégiens se trouvaient parmi les récoltes de feu
le pasteur Kaurin ; il les avait recueillis pres de Hallerud, å Sande,

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 35

au mois de septembre 1887, mais il les avait méconnus, å en
juger par letiquette: Bryum Mildeanum? alinnum'^

Ces exemplaires et la plante suédoise se ressemblent comme
deux gouttes d'eau ; les uns et les autres sont parfaitement stériles.

Bryum spissum n. sp.

(PI. I. fig. 4, a, a, b. b, c.)

Cæspites compacti, 1.5 cm. alti, intus fusco-brunnel — palle-
scentes, superficie luteo- vindes, plani.

Surcidus innovando dense ramosus, innovationibus gemma-
ceis, tomento denso, brevi, fusco-brunneo.

Caulis 0.24 mm. crassus, brunneo-fuscus, sectione acute pen-
tagonus, fasciculo centrali 0.07 mm. lato, collenchymatico, areolis
ceteris violaceis, mediocribus, hexagonis, mediocriter incrassatis,
stratis periphericis vix diversis.

Folia caulina siccitate parum mutata, erecta, sese invicem
tegentia, humiditate erecto-patentia, infima mox collapsa, latissime
ovata, costa excurrente breviter cuspidata, vix limbata, margine
reflexa; media ovali- — ovato-lanceolata, 2.4 m.m. longa, 0.65—0.77
mm. lata, margine ad apicem usque anguste reflexa, limbo distincto
instructa, costa in cuspidem mediocrem substrictam parum denti-
culatam excurrente; summa ovali-acuminata, costa excurrente longe
cuspidata, 2.2 mm. longa, 0.46 mm. lata, subauriculata, margine
reflexa, indistinctius limbata, basi vinoso-rubentia ; cellulæ satis lep-
todermes, parietibus præsertim transversis porosis, basales rectan-
gulæ, 0.08 mm. longæ, 0.025 mm. latæ, angulares breviores et la-
tiores, subinflatæ; illæ folii superioris rhomboideæ — elongato-hex-
agonæ, 0.04 — 0.062 mm. longæ et 0.013— 0.017 mm. latæ, margi-
nales in seriebus 3—4 lineares, incrassatæ, limbum in foliis mediis
bene distinctum formantes; costa 0.08 mm. lata, basi fusco-rubra,
ceterum fusco- virens, magis minusve longe excurrens, piano- con-
vexa, cellulis ventralibus 2—3, ducibus medianis 3 — 4, fasciculo
comitum distincto stereidearum crasso, cellulis dorsalibus 7—8.

Folia innovationum late ovata, 1.4 mm. longa, 0.75 mm.
lata, cito in cuspidem longiusculam subrigidam abeuntia, margine
late reflexa, haud limbata.

3*

36 '_ I. HAGEN. [1908

Folia perichætialia intima ovato-lanceolata, plana, subelimbata,
costa longissime excurrente.

Inflorescentia synoica; flores crassi, organis sexus alterius
numerosissimis, alterius perpaucis; antheridia 0.34 mm. longa,
0.09 mm. crassa; pistillidia 0.43 mm. longa; paraphyses solito
pauciores.

Vaginula purpurea, ovato-conica, 0.8 mm. longa, 0.37 mm.
crassa.

Seta pro more 15 mm, longa, rarius 25 mm. vel tantum 10
mm. attingens, 0,15 mm., apice 0.11 mm. crassa, basi purpureo-
brunnea, superne expallescens, substricta, sub apice sinistram ver-
sus dense contorta, ipso apice late arcuata — hamata.

Capsula et directione, (ut horizontalis — pendula, interdum
suberecta,) et magnitudine varia, deoperculata nunc 3.4 mm. longa
et 1 mm. crassa, nunc 1.2 mm. longa et 0.62 mm. crassa, pro
more autem 2.2 mm. longa et 1 mm. crassa, e collo defluente
fusco vix curvulo ætale valde contracto profundeque plicato subito
ovata, sub ore satis lato haud angustior, luteo-fusca, opaca, lævis ;
cellulæ epidermicæ in collo irregulariter polygonæ, ca. 0.048 mm.
latæ, subflexuosæ, circum stomata minores ; stomata sat numerosa,
late ovalia, 0.06 mm. longa, 0.044 mm. lata, rima lineari; eædem
sporangii leptodermes, satis regulares, breviter rectangulæ, ca. 0.07
mm. longæ et 0.048 mm. latæ, orificium versus polygonæ, margi-
nales in seriebus duabus transverse elongatohexagonæ, angustæ.

Exostomii dentes longe remoti, siccitate erecti, apicibus incur-
vis, fundo pallide aurantio, tenui, angusto, 0.38 mm. longi,
0.06—0.08 mm. lati, e basi ad medium pæne æquales, supra me-
dium sansim angustati, lutei, apice hyalini, sat late lobato-limbati ;
scutula basalia rectangula, 0.019 mm. alta, vix conspicue punctu-
lata, apicalia papillulosa, suturis haud ægre discernendis, mediana
magis minusve angulata; lamellæ ca. 20, basi remotiores, medio
crebriores, normaliter evolutæ, ad latera acute excurrentes. Endo-
stomium vix adhærens, pæne hyalinum ; membranaO. 17 mm. longa,
processus latiuscule lanceolati, in carina fenestrati — hiantes vel
imo bifurci, papillulosi; cilia bina — terna, longa, papillulosa, ap-
pendiculis longis interdum geminatis instructa.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 37

Annulus 0.095 mm. altus, triplex, spiraliter revolvens.

Operculum conicum, mamilla lata obtusa instructum, 0.53
mm. latum, ca. 0.3 mm. altum, nitidum, luteo-rubrum, margine
integrum.

Spori rubro-lutei, 0.023—0.027 mm. magni, dense papillulosi,
oleo pæne impleti. —

Cette espéce est connue de Gudbrandsdalen, province centrale
de la Norvége méridionale, ou elle se plait dans les fissures et
sur les petits amas de terre å la surface des rochers schisteux
découverts. Je la trouvai le premier le 28 aout 1887 pres de Lo
en Nordre Fron, et récemment je l'ai reconnue dans les collections
de feu mon ami, M. Ryan, qui l'avait recueillie, le 13 juillet 1895,
pres de Kringen, en Sel. La derniére récolte a des capsules en
grande partie encore operculées; dans celle de 1887, au contraire,
la sporose est déjå finie.

Quoique la section des Eubrya synoica comprenne les espéces
les plus polymorphes de ce genre embrouillé, la determination du
B. spissum ne comporte pas de difficultés. Il est assez facile å re-
connaitre par le col bien distinct de la capsule, par la nervure des
feuilles supérieures longuement excurrente etc.

Bryum umbratum n. sp.

(PI. II, fig. 12, a, a, b, c.)

Dioicum. Plantæ femineæ et masculæ in eodem cæspite
commiscuæ.

Cæspites densi, 3—4 cm. alti, turgidi, intus fusco-decoloratij
superficie virides.

Surculus pluries innovando ramosus, innovationibus brevibus
inferne subnudis apice comantibus, tomento fusco ramosissimo.

Caulis violaceo niger, 0.24 mm. crassus, sectione transversa
obtuse pentagonus, fasciculo centrali 0.048 mm. diametro metiens,
reti ceterum laxo, tenui, undulato, areolis stratorum duorum peri-
phericorum minoribus, parietibus crassioribus, extus tamen tenuibus.

Folia caulina inferiora remota, ætate rubentia, longe decur-
rentia, e basi contracta rectangulari late ovalia, satis cito breviter

38 I- HAGEN. [1908

cuspidata, ad apicem usque (et ad basim quidem late) reflexa, di-
stincte limbata, costa rubra, in vel cum apice dissoluta; superiora
comantia, minus distincte decurrentia, erecta — erecto-patentia,
siccitate undique flexuosa, nitentia, ex insertione angustiore ovali-
lanceolata vel ovato-lanceolata, subsensinn breviter cuspidata, 2.4
mm. longa, 1 mm. lata, versus apicem usque reflexa, integra, di-
midio inferiore haud conspicue limbata, supra medium limbo lute-

scente bi triseriato bene definito instructa, infima basi e vinoso

rubentia; cellulæ foliares mediocriter incrassatæ, parietibus trans-
versis tantum porosis, basales breviter rectangulæ, 0.04 mm. longæ,
0.02—0.023 mm. latæ; angulares vixdiversæ; illæ folii ceteri rhom-
beo-hexagonæ, 0.04—0.06 mm. longæ, ca. 0.02 mm. latæ, margi-
nales folii superioris subito lineares, flexuosæ, crassiores ; costa ad
basim 0.1 mm. lata, rubens, in foliis inferioribus haud excurrens,
in superioribus in cuspidem brevem subintegram excurrens, basi
plano-convexa, superne biconvexa cellulis ventralibus 4, ducibus
totidem, fasciculo comitum magno, illo stereidearum bi- — tristrato,
cellulis dorsalibus ca. 10.

Folia innovationiim breviora, pro ratione longiora, citius
longiusque cuspidata.

Folia perichætiaUa interiora caulinis minora minusque cito
cuspidata, ceterum vix diversa; intima 2—3 minuta, late squami-
formia, rosea.

Pistillidia 2—3, 0.5 mm. longa; paraphijses perpaucæ, bre-
viores.

Vaginula purpureo rufa, conica, 0.8 mm. longa, 0.38 mm.
crassa.

Seta 2—3 cm. longa, 0.19 mm. crassa, flexuosa, pallide rubra.

Capsula horizontalis — nutans, pro more curvula, anguste
clavata, inter collum et sporangium contracta, post delapsum oper-
culi sicca sub orificio omnium maxime strangulata; collum obconi-
cum, curvatum vel rarius regulare, 1.5 mm. longum, fusco-rubrum,
siccitate rugosum, cellulis epidermicis quadratis, 0.033 mm. longis
latisque, stomatibus ovalibus, 0.06 mm. longis, 0.04 mm. latis,
annulo celiularum propriarum circumditis, rima lineari ; sporangium
regulare, elongato-ovatum, 2 mm. longum, 0.8 mm. crassum, luteo-

No 3] MOUSSES NOU VELLES. 39

rubrum — fusco-rubrum, opacum, sublæve, cellulæ epidermidis
brevius longiusve rectangulæ. ca. 0.024 mm. latæ, parietibus medio-
criter incrassatis valde flexuosis, submarginales regularius quadratæ
— hexagonæ, 0.034 mm. latæ, parietibus non flexuosis, marginales
in seriebus 1 — 2 latiores quam longiores.

Exostomii dentes siccitate erecti, dimidio superiore late incurvi,
remoti, fundo angusto, luteo-aurantio, male delimitato, lineares, ad
0.6 mm. longi, 0.072 mm. lati, supra medium sensim in cuspidem
longam acutissimeque subulatam angustati, tota longitudine lute-
scentes, limbo tenuissimo latiusculo cincti; scutula rectangula, ut
pro more 0.014 mm. alta, dense punctulata, apicalia dense papil-
lulosa, suturis parum conspicuis, mediana angulosa; lamellæ ca.
33, mediocriter altæ, obliquæ, normaliter evolutæ, ad latera excur-
rentes. Endostomium exostomio haud adhærens, pæne hyalinum,
subtilissime punctulatum, membrana 0.2 mm. alta, processus sic-
citate in conum conniventes, dentibus multo breviores, punctulati,
lanceolato-subulati, fenestris late ovalibus ca. 6 pertusi; cilia tema,
papillulosa, appendiculis remotis mediocribus munita, mox diffracta.

Annalus spiraliter dissiliens, duplex, 0.08 mm. altus.

Opercidum 0.64 mm. latum, 0.54 mm. altum, aut exacte coni-
cum aut alte convexum et apiculatum, rubro4uteum, opacum, mar-
gine integrum.

Spori 0.013—0.15 mm«, magni, luteo-virides, minutissime punc-
tulati, guttulam oleosam centralem continentes, ceterum pellucidi. —

Planta mascula æque ae feminea innovationibus superpo-
sitis subnodosa. Flos masculus capitulifoi-mis. Folia perigonialia
intima e late ovato sensim in cuspidem angustata, margine plana,
vix limbata, costa pro ratione longe excurrens. Antlieridia nu-
merosa, (17 numeravi,) 0.48 mm. longa, 0.12 mm. crassa, rosea;
'paraphyses fere totidem. —

Je découvris cette espéce le 22 aout 1902 å la base ombragée
de rochers schisteux dans un bois de pins en Opdal, 550 m. en-
viron au-dessus de la mer; elle formalt lå des touffes d'une étendue
considérable et portait des sporogones nombreux, quelques-uns
encore operculés, la plupart, cependant, venant de détacher Toper-

40 I- HAGEN. [1908

cule. Plus tard je lai retrouvée å Opdal en plusieurs endroits de
sorte qu'elle doit étre considerée comme commune dans cette re-
gion sur les stations semblables, entre 520 m. et 650 m. de hauteur.
Elle existe également dans un canton voisin, å Insetlien.

Comme le montre la description, cette espéce constitue un
type spécial dans la section dont les membres se groupent autour
du B. capillare. Dans la serie de ces espéces elle occupe, en
commun avec le B. jyedemontanum, une position distincte par un
combinaison de caractéres qui ne se retrouve pas ailleurs: le tissu
serré des feuilles et Topercule conique. Je renvoie le lecteur au
commentaire qui suit la description donnée plus haut du B. pede-
montanum; il y trouvera, å propos de celui-ci, les caractéres qui
distinguent également le B. umhratum des seules espéces aux-
quelles on peut le comparer.

Fontinalis Bryhnii Limpr. n. sp.

in litt. ad Bryhn ^/j 1894 et ^/g 1901.

Ad 25 cm. longum, nigro-viride, molle.

Surculus ubique foliosus, ramos porrectos sine ordine emit-
tens, et surculus et rami apice pæne pungentes.

Caulis atro-fuscus, 0.24 mm. crassus, teres, rete centrale
tenerum, hyalinum, areolis hexagonis, periphericum in stratis 2—3
crassius, fuscum.

FoUa caulina remota, et humida et sicca patentia — patula,
distincte decurrentia, late ovato-lanceolata, 4—4.8 mm. longa et
1 — 1.25 mm. lata, acuta, margine integerrimo plana, mediocriter
concava, plica mediana vel laterali vel obliqua parum profunda
instructa, angulis convexis ; cellulæ vix porosæ, basales incrassatæ,
mediæ bistratæ, fuscæ, rectangulæ, 0.11—0.15 mm. longæ, 0.017
mm. latæ, angulares in series longitudinales ca. 5 dispositæ, tur-
gidæ, rectangulohexagonæ, 0.067—0.11 mm. longæ, 0.037 mm.
latæ, chlorophyllo opacæ, utriculo primordiali contracto; illæ medii
folii leniter flexuosæ, lineares, plurimæ 0.2 mm. longæ et 0.013
mm. latæ, rarius 0.1 mm. tantum longæ mediocriter incrassatæ,
contento obscuratæ, utriculo primordiali baud conspicuo; apicales
breviores et latiores.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 41

Folia ramea distinctius concava, apice canaliculata, caulinis
minora, ceterum similia.

Inflorescentia synoica. Floves et in caule et in ramis siti,
elliptici, fusci; folia ovata, subito breviter acuminata, apice sicci-
tate leviter recurvula, convoluta, summo apice crenulata; in axil-
lis foliorum superiorum fila brevia brunnea. Bractea intima anthe-
ridia 2—3, 0.74 mm. longa, 0.18 mm. crassa, et pistillidium 0.63
mm. longum amplectens; paraphyses magis minusve numerosæ,
antheridiis longiores, lutescentes, chlorophyllosæ. —

Trouvé pour la premiere fois, le Vs 1885 par M. Bryhn en
compagnie du F. seriata å Elverum, sur les rochers dans le fleuve
de Glommen. Limpricht le reconnut comme n. sp. et lui donna
le nom ci-dessus, mais malgré cela, dans son ou vrage „Laubmoos-
flora von Deutschland, Oesterreich und der Schweiz", II, p. 668 —
669 (aout 1894) il le réunit au F. haltica. En juillet 1901 M.
Bryhn retrouva cette plante dans un autre lieu tres éloigné du
premier, dans le canton de Sondre Aurdal, pres de Sorum (60"
39' lat. bor.,) attachée å des pierres ou å des rochers de la riviére
de Bægna, et Limpricht auquel il envoya des spécimens de cette
nouvelle localité, considéra å nouveau la plante comme étant une
bonne espéce et signala in litt. les caractéres qui l'éloignent du
F. androgyna et du F. baltica. Limpricht étant décédé avant de
publier l'espéce nouvelle, M. Bryhn m'a envoyé des spécimens
de l'un et l'autre endroits afin de la décrire. —

Il ny a que tres peu d'espéces de Fontinalis qui font excep-
tion å la régle générale de l'inflorescence dioique. Tant que Ton
ne connCit qu'un seul Fontinalis å fieurs hermaphrodites, le F.
androgyna, espéce en quelque sorte intermédiaire entre les deux
autres parmi lesquelles elle croissait, le F. antipyretica et le F,
hypnoides, on put voir dans cette inflorescence speciale une pure
irregularité; on pouvait regarder, en effet, \e F. androgyna comme
un hybride et l'inflorescence particuliére comme un cas anormal.
Cette hypothése pourrait paraitre d'autant plus probable que la
plante ne fructifiait pas bien qu'elle produisit des fieurs en assez
grand nombre. Mais ces conjectures sont devenues insoutenables

42 1. HAGEN. [1908

aprés la découverte de deux aulres espéces du méme genre égale-
ment hermaphrodites. Le F. baltica porte des fruits, et, par con-
séquent, personne ne peut songer å le considérer comme un produit
hybride ; quant au F. Bryhnii, rechercher les parents qui l'auraient
produit, est un probléme insoluble, car dans Tun des deux endroits
OU on la trouvé, on n'a pas remarqué d'autre Fontinale que le
F. seriata, espéce qui ne peut pas entrer ici en considération, et
dans l'autre il crois^ait, non seulement sans étre accompagné par
d'autres espéces du genre, mais aussi en immense quantité. De
ces circonstances je conclus qu'on ne peut refuser, au F. andro-
gyna, en raison de son inflorescence, son entiére autonomie.
L'absence de fruits chez ces Fontinales s'explique facilement, si
l'on se souvient que le desséchement temporaire de la station est
une condition indispensable pour la fructification ; si les Fontinales
sont couverts par feau pendant toute l'année, les fruits n'appa-
raissent pas méme quand les fieurs sont en grande quantité.

Il ressort de tout cela quil faut attribuer å Tinflorescence des
Fontinales pour la distinction des espéces la valeur qu'on lui ac-
corde dans les autres families.

Limpricht, dans l'ouvrage cité, décrit Tinflorescence du F. an-
drogyna et du F. baltica comme paro'ique, et il mentionne ex-
pressivement pour le dernier Texistence d'anthéridies nues å l'aisselle
des bractées florales supérieures, il n'est done pas étonnant qu'il'
se soit forme la méme opinion au sujet du F. Bryhnii. L'examen
minutieux des fieurs du F. androgyna et du F. Bryhnii m a
conduit å un autre resultat, je les ai trouvés synoiques tous deux.
La préparation d'un assez grand nombre de fieurs ne m'a pas
montre, dans un seul cas, la présence d'anthéridies dans les ais-
selles; les organes sexuels étaient toujours enveloppés ensemble
dans la bractée intime convolutée, et j'ai tout lieu de croire que
le F. baltica, lui aussi, est, en réalité, syno'ique. J'ai, cependant,
observé, chez cette derniére espéce, une legere difference avec les_
deux autres, en ce que les anthéridies et les archégones ne sont
pas enveloppées par une seule bractée florale; il ma semblé que
les deux feuilles florales intimes concouraient å envelopper ces
organes. L'observation de ce détail de structure, difficile en soi.

No. 3] MOUSSES NOUVELLES. 43

le devient plus encore par la circonstance que les anthéridies se
détachent tres facilement; une legere pression de l'aiguille, inévi-
table pendant la préparation, suffit, en effet, å les exprimer du
tuyau forme par les bractées; peut-étre, cela a-t-il inspire å Lim-
pricht l'idée que les anthéridies sont originellement situées å l'ais-
selles des feuilles périchétiales.

En tenant compte de l'inflorescence, le F. Bryhnii ne peut
done étre comparé qu'aux deux espéces ci-dessus nommées. Il se
distingue du F. haltica par ses feuilles beaucoup plus grandes,
obtuses et dépourvues d'oreillettes. Les differences avec F. an-
drogyna sont exposées comme suit par Limpricht dans une de ses
lettres: „Die Blåtter der F. androgyna sind viel grosser, 6 mm.
lang und 2.5 mm. breit, schlaff, schvvach kielig, beim Trocknen
zusammenfallend, die Blattzellen 0.018 mm. breit, arm an Chloro-
phyll, diinnwandig und mit spiraligem Primordialschlauch ; auch -F.
haltica hat chlorophyllarme Blåtter. Bei F. Bryhnii sjnd die
Blåtter auch ausserhalb des Wassers straffer, mehr oder minder
bis weit abstehend, 4 mm. lang und 1 mm. breit, sehr hohl, mit
leichter stumpfer Långsfalte, doch nicht eigentlich kielig, alle Blatt-
zellen sehr reich an Chlorophyll und Oeltropfchen, (davon alle Zellen
dicht erfiillt,) ohne Primordialschlauch; die Blattfliigelzellen bilden
eine kleine, meist Sstockige Gruppe, sie sind derb, locker 4—6-
seitig (0.035 mm. breit) und im Alter gebråunt. — Bluthenstand
parocisch, ^ Bliithen reichlich, den $ åhnlich^), beide mit Para-
physen, rein q^ nicht beobachtet. Hiillblåtter an der Spitze rasch
in ein gezåhntes Spitzchen verschmålert." Ajoutons que la section
transversale de la tige est triangulaire-arrondie chez le F. andro-
gyna, circulaire chez le F. Bryhnii.

1) Je n'ai trouvé que des fleurs hermaphrodites.

44

I. HAGEN. MOUSSES NOUVELLES.

[1908 No. 3]

En finissant ce travail, j'ai un doux devoir å remplir. J'adresse
å M. Thériot, Directeur de l'École primaire supérieure du Havre,
mes vifs remerciements de la faveur qu'il m'a accordée avec le
plus grand empressement, en revisant et corrigeant le style des
commentaires francais contenus dans ce mémoire.

Explication des planches.

a: Feuille caulinaire (X 15).

b: Capsule (X 15).

c: Partie du péristome vue de !a face dorsale; fig. 7 c vue de

la face ventrale (X 150).
d: Partie d'une coupe transversale de la tige (X 150).

PI. I.

'ig

. 1

Brachythecium udum.

„

2

Bryum

camurum.

»

3

„

Bornmiilleri.

„

4

„

spissum.

„

5

„

islandicum.

»

6

.,

pedemontanum

PI.

II.

^ig

. 7

Bryum

bernense.

„

8

„

Br^'-hnii.

„

9

„

arduum.

„

10

„

Kaalaasii.

„

11

„

rhexodon.

"

12

;>

umbratum.

Imprimc le 7 juillet 1908.

HAGEN. MOUSSES NOU VELLES. (D. K. N. Vid.-Selsk. Skr. 1908. No. 3).

Sams -^f

M. Borgen del.

PI.

\

HAGEN. MOUSSES NOUVELLES. (D. K. N. \'id.-Selsk. Skr. 1908. Xo. 3).

wmm

M. Borgen del.

PI. II.

'CnBIS^O

BISKOP GUNNERUS'
VIRKSOMHED

FORNEMMELIG SOM BOTANIKER

TILLIGEMED EN OVERSIGT OVER BOTANIKENS TILSTAND I
DANMARK OG NORGE INDTIL HANS DØD

VED

OVE DAHL

III

JOHAN ERNST GUNNERUS

TILLÆG n-. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING, SÆRLIG TIL
BELYSNING AF HANS VIDENSKABELIGE SYSLER

HEFTE 10

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 4

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

I. Gunnerus' forhold til biskop N. Chr. Friis.

I 1771 udkom i Kjøbenhavn en bog, betitlet „Illustration over
Bispe-Visitatserne i Norge. Tilskrevet Hans Kongelige Alajestet."

Bogen, der kun indeholder 16 sider 8vo., er et utilsløret an-
greb paa biskop Gunnerus, uden dog at denne nævnes med navn.
Pag. 5 heder det saaledes: „Naar for Exempei en Bisp paa sine
Visitats-Reiser viser sig mere som Naturalist end Ecclesiastique, og
lader sin fornemste Ergon være Natural Historien i stæden for
Theologien at excolere, ved at spørge efter Urter, udstoppede
Fugler, Fiske, Steen-Arter og Mineraller lige til Medalier, ja paa sine
Visitatser kan selv udlade sig med, han aldrig giorde slige Reiser,
dersom det ikke var for at fornøie sin Curiosité og samle Naturalier,
hvad Nytte har Publikum af slige Visitatser, og hvad har Landet
for sin Bemøiclse med Skyts og videre Besværing ved slige Reiser,
hvilket visselig ikke for saa lidt er at regne? Jeg sætter, naar i
et af de vitløftigste Stifter som Tronhiems, Biskoppen reiser selv
6te og 7de omkring i et Distrikt i Visitats med 2 Famuli, en Tie-
ner, to Styrmænd og en Søster tillige undertiden, og en stakkels
Præst skal tage mod slig Svite og beholde dem nogle Dage, flere
og færre, ligesom Veirliget og Aarets Tid kan tillade, hvad Incom-
modation fører ikke dette med sig?"

Om Gunnerus' visitatscirkulærer til Nordland, heder det pag. 8:
.,Naar nu Aaret indfalder til den Nordlandske Visitats-Reise, saa
lader man en Reise-Route sende lige Nord efter til de yderste
Stæder Vardøehuus eller Vasøen og beramme Tid til Visitats og
Skyts at møde alle Stæder, skiønt man har neppe tænkt, at komme
længere end den halve Vei omtrent, da det er skeet 2de gange

4 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

efter hinanden, at man har vendt tilbage synderst i Tromsen,
midlertid har Præster og Menigheder Norden for saavel i Nord-
landene som Findmarkens Amt ventet paa den foranstaltede Visi-
tats, og Skytsen ligget og biet 8 til 14 Dager paa Skifterne for-
giæves med liden eller ingen Mad paa de Stæder, og forsømt deres
Nærings Brug til stor Skade for Publico. Dersom Reise-Routen
ei var gaaet længere end Reisen, saa havde Publicum intet at klage,
men ved Reise Routens F'rembringelse sættes de Nordlige Stæder
i samme Bekostning og Anstalter som de sydlige."^)

Angaaende biskopens følge siges s. 14 flg. : „For at komme
igien til Bispe-Visitatserne, som øiemerket af disse Stropher, da
blir Conclusum imo at faae over hele Norge indskrænket Biskop-
pernes Svite, de fører med sig paa Visitatser, at samme kan sættes
i Egalité med de Danske; thi naar en Bisp i Norge, der reiser til
Lands, har en Tiener og en Kudsk, og en Biskop, der reiser til
Søes, har en Tiener og en Stj'rmand, seer man ikke, de kan be-
høve flere Domestiqver. Famulus at føre med sig, sees ingen
Fornødenhed af, da Bispen selv bør holde sin Visitats Protokol,
og videre Skrivning kan ikke forefalde af Betydenhed."

Bogen ender saaledes : „Disse Momenta har en Student Norden
fra i Norge skriftlig efterladt sig og for sit Frafald forbundet sin
Ven, at lade dem til Tr3^kken befordre, hvilket og er efterkommet
af en for heele Norge oprigtig sindet Patriot,"

Bogen er anonym, men den har altid været tillagt den titulære
biskop og missionskasserer paa Bodø Nicolaus Christian Friis.
Denne blev født 1714 i Kristiansund, 1738 pers. kapellan til Alsta-
haug paa Helgeland, hvor han tillige paatog sig at være missionær
for finnerne her og i Vefsen. 1744 blev han sogneprest til Bodø
og missionskollegiets vikar for den nordlandske og finmarkiske
mission samt missionskasserer; det følgende aar fik han titel af
konsistorialassessor og indgik egteskab med Sophie å Møinichen

') Gunnerus foretog, som omtalt i afsnittet om hans visitatsreiser, 4 reiser til
Nordland og Finmarken, men kun paa den første af disse i 1759 naaede
han efter bestemmelsen frem til Østfinmarken, 1762 og 1770 kom han blot
til Tromsø, 1767 til Kjelvig paa Magereen. Grunden angiver han i sine
breve at vrere dels mangel paa kræfter, dels ,,aarets tid" og uveir.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNXERUS' BREVVEKSLING. 5

Kolderup, enke efter den rige foged Søren Randulf („Sølvfuten"),
hvorved han fik en betydelig formue og Bodø gaard. Herved voksede
hans selvfølelse, og han kom snart i strid med sine overordnede,
navnlig biskopen i Trondhjem. Mod løfte om en betydelig pengesum
til offentlige øiemed blev han 1754 titulær biskop. Allerede 4 aar
tidligere havde han udvirket et reskript, hvorefter han kunde benytte
presterne som sine kommissionærer ved istandsættelser af kirker.
Herved kom han snart i strid saavel med sine embedsbrødre som
med andre embedsmænd, og der opstod allerede tidlig mistanke om
misligheder ved hans bestyrelse af missionskassen. Gunnerus klager
stadig over, at han savner regnskaber fra ham angaaende missions-
væsenet, Bodø kalds indkomster, det beneficerede gods etc, og
synes fra første tid af ei at have nogen rigtig tiltro til ham. Paa-
lidelige efterretninger om hans færd fik han dog først af Chi-. Fr.
Ha ger up, vicepastor til Skjærstad og 1768 provst i Salten, Denne,
der med iver tog sig af missionsvæsenet, kom i kollision med bi-
skop Friis og sendte Gunnerus flere gange besværinger over ham.
Gunnerus skrev da 1769, medens han var paa visitatsreise i Selbo,
en forestilling angaaende ham til missionskoUegiet og kirkeinspek-
tionen og indstillede paa, at der blev nedsat en kommission til
undersøgelse af biskop Friis' regnskaber. 18. dcbr. samme aar
blev det derefter paalagt Nordlands amtmand at besigtige alle de
kirker, som Friis havde havde havt be fatning med. Gunnerus fik
ogsaa paa sin visitatsreise til Nordland 1770 yderligere oplysninger
angaaende Friis og skrev derom til missionskoUegiet fra F'osnes
3. septbr, 1770. Det bevistes her blandt andet, at han i ukjendte
eller fingerede personers navn havde ladet sig tilslaa foi-pagtningen
af kirkernes indkomster for ubetydelige summer. Friis var dog da
allerede reist til Kjøbenhavn for ved pengetilbud at kjøbe sig fri.
Dette lykkedes ham ogsaa, da han skjænkede missionskassen 4000
rdlr. og desuden testamenterede den en betydelig sum. Herved
opnaaede han forlig, der blev approberet 25. marts 1771 (se pro-
memoria af 20. april 1771). Han fik ogsaa udvirket en resolution
af 5. juni samme aar, hvorefter han skulde være fri for alt ansvar,
ja at der skulde udelades alt, som kunde være fornærmeligt for
ham, ved protokollationen af de undersøgelsesforretninger, der var

5 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

paabudt angaaende kirkebygningerne i Nordland. Men denne under-
søgelse var allerede sat i gang, og der var allerede fra de fleste
steder indkommet skarpe erklæringer angaaende hans forhold. Det
blev ogsaa forsent paany at sende rundskrivelser til Nordland (se
erklæringen af 11. juli 1772 og 22. mai 1773). Resultatet af det
hele blev en almindelig mortifikationserklæring af 27. oktbr. 1773.

Bodø kald havde han maattet frasige sig lige efter sin an-
komst til Kjøbenhavn, men det lykkedes ham at vinde Struensee
for sig, saa at han 1771 blev udnævnt til Korskirkens sognekald
i Bergen, hvori han blev indsat det følgende aar. Han lod dog
embedet bestyre af den fra Daviken sognekald entledigede provst
Thomas Georg Krog. 1774 fik han efter ansøgning afsked og
døde 1777 (se videre herom D. Thrap: Bidrag t. d. norske kir-
kes historie i 19. aarh. II. p. 215—225).

Til belysning af Gunnerus' forhold til Friis skal her meddeles
nogle breve, de fleste af biskopens kopibog nr. 4.

1001. Kopibog nr. 4 pag. 534.
1769 25. Marts til provsten Hagerup.^)
Nogen tiid efter sidste Postes Afgang bekom jeg endelig D.
V.s Andragende mod biskop Friis, som jeg har taget i overvejelse,
og med næste Post agter at nedsende for det første til Missions
Collegium, thi mand kan ikke vel gaa samme forbi; men naar det
mod formodning intet skulde hielpe, skal jeg andrage det for Ge-
neral Kirke Inspections Collegium. Naar D. V. sker noget videre
bryderie i Deres Embede af hr. biskop Friis, vilde de mig saadant
(iade) vide, ellers kunde det ikke skade, at de da selv gik ned til
Gen. K. In. CoU. og klagede derover. Dog bliver det vel best at
oppebie Udfaldet af denne Forestilling.

Blandt breve til biskopen for 1769 (i St.A..) skal der ifølge indholdsforteg-
nelsen til vedk. pakke have været et brev fra provst Hagerup i Skjærstad,
indeholdende „Indberetning til Biskop, om de Fornærmelser, han i S't Em-
bede som Provst af Biskop Friis er udsat for ; en meget grundig Deduction,
der viser Hagerup at være en dygtig Mand og en fortrinlig Pen." Brevet
selv mangier desværre.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 7

1002. Kopibog nr. 4 pag. 537.
1769 d. 20. Jun. til Provsten Falster.
Tiiden tillod mig icke med forrige Post at besvare D. V.s
Skrivelser af 19. Decemb. a. p., 13. Apr. og 15. Mart. h. a., som
tilligemed hosfulgte Document rigtig ere indløbne, ligesom jeg haver
bekommet Designationen over ægteviede etc. for Mæfiorden Præste-
gield. Jeg kan ej andet end samtykke D. V.s Forhold i at nægte
Biskop Friis Kirkestolen, thi det er ham nok at faae Udtog eller
Gienpart af Regnskabet, da han ved nærværende selv kan eftersee
Kirkestolen. Ellers vil jeg med næste Post gaa ned med Fore-
stilling om Commission til at undersøge saa vel hans egne som
Senjens Provsties Kirke Regnskaber, paa det at der kan, i hen-
seende til de sidste, med desto større Vished erfares, hvor falsk
hans Beskyldninger ere, samt hvor fordeelagtigt det er, at alle andre
Kirker skal underkastes lige Skjæbne som de andre Provstiers.

1003. Kopibog nr. 4 pag. 231 og 968.
1769 d. 28. Juni fra Sælboe Præstegd. Forestilling til
M(issions) Collegium om Commission over biskop Friis etc.
I min Fraværelse paa den nordlandske og finmarkiske visitats
Rejse 1 aaret 1767 indløb til Stiftsprovsten et H. Kgl. Rescr. af 23.
febr. e. a., som uden tvivl endnu er i frisk minde hos det høje
Colleg., og af Hr. biskop Friis foranlediget ved hans Forestilling og
Indberetning til højst samme. Da jeg nu anseer saadan biskop Friises
Relation som højst fornærmelig icke alleene for Senjens Provst
og Præster, men og for mig, saa har jeg holdet det for en Pligt,
jeg skylder mig selv og mit Embede, saasnart skee kunde, at fralegge
mig saadan Sag, paa det jeg icke af det h. Collegio eller Hs. Kgl.
M. selv skulde unaadig ansees som en mand, der icke med største
Retsindighed og Flid iagttog sit Embede, som jeg dog altid hejst
beflitter mig paa, saa vidt Gud dertil forleener Aand, Naade og Kræf-
ter. At dette underdanigste Forsvar icke før end nu fra min Side
indkommer, dertil er ingen anden Aarsag, end at jeg holdt det for
raadeligst, at Senjens Provst og Præster, for saa vidt de ved biskop
Friises Relation fant sig fornærmede, først indsendte deres Forsvar
og fornødne Oplysninger i Sagen. Dette er nu skeet ved umiddel-

8 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

bare Skrivelser til det høje Colleg. af 15. April. 1768 fra Hr. Provst
Falster'), af medio Jun. e. a. fra Hr. Hans Hagerup Krog^),
Sognepræst til Astafjorden, og af 10. Dec. e. a. fra Hr. Peder
Leth^) i Qvæfjorden. Den første og sidste har tilstillet mig Gjen-
parter af bemelte deres underdanigste Forsvar, fra Hr. Krog
derimod har jeg ickun faaet Notice derom, samt 2de skrivelsei'
angaaende denne Sag af 18. Aug. og 15. Dec. 1768, som jeg
begge tager mig den Frihed herved at lade følge sub. lit. A og B.
De andre Senjens Præsters Forsvar kand jeg icke længere oppebie.
De kan heller icke efter mine ringe Tanker behøves.

Dog førend jeg begiver mig til mit Forsvar, maa jeg for i
vejen underdanigst beklage mig, at højst bemelte Kgl. Rescr., dater.
Khavn. den 23. febr. 1767, icke blev mig i Tronhjem tilstillet føi-
min Afreise til Nordland, som skeede og var underdanigst tilforn
det H. Collegio indberettet at skulle skee paafølgende 4de Maji,
men at samme længe derefter, neml. den 29. Aug., i min Fravæ
relse blev opsendt til Stiftsprovsten ved Secretereren Hr. Cancellic
Raad Ursin; thi havde jeg faaet dette betimelig, havde jeg ved
min Nærværelse i Nordland kundet tilvejebringe tilstræckeligere Op-
lysning og bevisligheder, end nu her i Tronhjem formedelst Stæ-
dernes lange Fraliggenhed er muligt. Hvorfor jeg herved til mi-
underdanigste Forsvar ickun anfører følgende : at Præsterne i Senjen.
saasom biskop Friises Relation ifølge det høj Kgl. Rescr. har været,
deres Regnskaber icke ere komne til anden Revision, end imellem dem
selv indbyrdes, er en gandske usandfærdig Relation, som saa meget
meer er impardonable, da den højst graverer mig og mit Embede.
og jeg derved ligesom beskyldes for, uforsvarlig at have tilsidesat
de alier underdanigste Pligter, jeg bør iagttage paa mine V'isitatzei-
ifølge Hs. Kgl. Ms. allern. Lovs 2—17—9.

Senjens Pr(wsters og Præsters Kirke Regnskaber ere mig paa
mine Visitatzer, som jeg 3 gange har forrettet i Nordland, tilligemed
andre Embeds Documenter forevist og nøje af mig igjennemseede,
efterat de sidste af Provsten, som er en retskaffen og accurat

■■) Se nr. 1 7 I ovfr
2) Se nr. 926 ovfr
^) Se nr. 3o.i ovfr

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. Q

Mand, vare paategnede og qvitterede. Provstens har jeg skriftlig
paategnet og approberet, da jeg intet derved har fundet at erindre,
ligesom jeg og icke har glemt at tilkjendegive vedkommende Præs-
ter det, naar jeg havde noget mod deres Regnskaber at erindre,
som jeg dog meget sjelden har haft Aarsag til, naar det und-
tages, hvad Provsten allereede i sin Paategning havde erindret. Det
har icke for min Tid været Skik at nedsende disse Regnskaber
til det H. Collegium, ligesom Vestfinmarkens Kirke Regnskaber
aarligen ickun til min decision og Qvittering nedsendes, efter at
de af Amtmanden og Provsten ere paategnede. Jeg seer endog,
ligesom jeg i Skrivelse af 22. April h. a. til Hr. Cancellie Raad
Ur sin har meldet, at Hr. Biskop Nannestad har paategnet
og qvitteret Kjøllefjords Kirke (Regnskab) i Østfinmarken, og fin-
der jeg ingen Ordre fra det H. Collegio i Stiftskisten, om at noget
af disse Regnskaber skulde nedsendes. Ellers kan det i mange
Henseender være meget got, at de alle tilsammen aarlig frem-
legges for det høje Collegii øjne, og havde jeg heller icke ermang-
let at foranstalte saadant, naar ickun nogen ordre derom til mig
var indløbet.

Dog er det en anden Sag, om det er raadeligt, at saa store
og vigtige Regnskaber gaaer ickun igjennem biskop Friises Hæn-
der, hvilket jeg har høj Aarsag til at drage i Tvivl, og, efter
min beste Indsigt anseer for meget skadeligt for Missionen,
allerhelst naar intet videre af ham skal udfordres, end hidindtil
er skeet i Henseende til de sydligere Kirkers Regnskaber. Hvad
de Omkostninger angaar, som ere skeede paa Prædikestolen
og Ornamenterne i Astafjords Kirke, som Biskop Friis skal have
anseet for ødselhed, saa (om dette er ødselhed) meener jeg, at
det dygtigt kan bevises, at større ødselhed i mange Maader er be-
gaaet i Henseende til de Kirker, som har været under biskop Frises
Forvaltning eller Opsyn, med unødvendige indvendige Malinger og
andre Zirater i Overflødighed samt Materialiernes overilede Indkjøb,
om det meer at forbigaae, hvilket tilligemed den anden huusholdning
har bragt de sydligere Kirker i stor Gjeld til biskop Friis.

Jeg har ved adskillige Lejligheder, saa vidt jeg har holdt det
for raadeligt, uden at agere en ordentlig Anklager, og forvikle mig

10 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

i en vidløftig Process med en rig N'land, noksom givet det H. Collegio
underdanig at forstaae, at jeg havde ingen god Tillid til Hr. biskop
Friis, hvad hans Huusholdning angik med Kirkerne og deres Ind-
komster, og fornemmelig af den Aarsag yttret mine Tanker om,
hvorledes jeg holdt det for best for Missions Gassen, at Præsterne
førte Kirkernes Regnskaber under Provsternes og mit opsyn, og at
Forpagtningen, idet mindste saasom hidindtil dermed er bleven hand-
let, ej var til Fordeel, men meget meer til Skade for Missionen. Jeg
har til den Ende, for at give det H. Collegio Anledning til at eftertænke
Sagen, højligen raadet til, at der maatte tryckes placater i T.hjem
og omsendes i landet, naar auction skulde holdes, siden jeg i Nord-
land havde hørt, at det gik saa uordentlig til med auctionerne, og
at der havdes stor Mistanke om adskillige Ting til allerstørste Tab
for Missions Gassen. Forslaget er og blevet naadigst approberet,
som det H. GoUegii Skrivelse ved Hr. EtatsR. Finckenhagen af 9.
febr. 1765 udviser, endskjønt ingen auction siden er bleven holdet.

Jeg har i samme Henseende, efterat jeg havde faaet noget
meere Lys i Sagerne end tilforn, i aaret 1766 vægret mig ved, efter
Sædvane at paategne biskop Friises Regnskaber, og anseet det for
fornødent, at de bleve forsynede med tilstræckeligere Bilager, især
Præsternes attester, saasom icke ellers fuldkommen vished kunde
haves om Arbejdsfolkenes Antal ved Kirkernes bygninger og Repa-
rationer, samt hvor lang tid og hvor flittigt de havde arbejdet,
materialierne med meere at forbigaae. Det heeder, at han bruger
mest sine egne Drenge til saadant Arbejde, rned hvilke man icke
saa fuldkommen kunde vide, hvorledes det var bleven accorderet,
hvorfor og Præsternes . attester i saaden Henseende kunde behøves,
ej at melde om, at det er mistænkeligt icke at lade de originale
Regninger følge med sit Regnskab, men ickun Gjenparter, vidime-
rede af en Sorenskriver, som desverre! har faaet en slet Ende.

For at oplyse D. H. Gollegium har jeg og den 11. Jun. 1768
tilsendt Højstsamme Hr. Laugmand Ristes egenhændige brev til
mig af 16. Maji e. a, hvoraf sees, hvor anseelig og utrolig stor
profit Forpagteren har alleene af 2de Præstegjeld i Salten til største
Tab for Missions Gassen; og jeg er icke i stand til at forstaae
Laugmandens brev anderledes end paa den Maade, at biskop Friis

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLN'G. H

er selv interesseret i Forpagtningen, uden at ville have Navn derfor.
Det samme berettes mig underhaanden af Hr. Provst Buschmann^),
hvis Sandruhed og retskafne Væsen aldrig nogen kan drage i
Tvivl, med den Omstændighed, at det kan bevises i Henseende til
Næsne og Ranens Kirkers Forpagtning, at biskop Friis er inæresseret
i profiten til Missions Gassens store Skade, thi det skjønnes lettelig,
hvorledes en mand, der selv er interesseret i profiten, fristes til ej
at lade Forpagtningen komme for højt op. Om Auctionernes be-
skaffenhed og den store Forvirring og Mislighed, der fant Sted i
henseende til den sidste i Aaret 1764, kan D. Højgrevl. Exe. Hr. Præ-
ses og det gandske H. CoUegium bekomme Oplysning af medfølgende
Gjenpart af Hr. Capit. Coldevins-) brev til mig af 19. octobr.
1765 sub. C, med dets bilag sub. Lit. D., uagtet Capitainen vil
ingen Angiver være. Men denne Sag er og andre i Landet be-
kjent, saasom jeg icke aliene selv der i Landet har hørt, men endog
udførlig læser det beskrevet i et hermed sub. Lit. E., tilligemed
dets bilager eller auctions Forretningen lit. F., følgende P. M., hvilket
med seeneste Nordlandske Post fra en mig velbekjent retskaffen Mand
er indsendt, dog uden at hånd vil være nogen offentlig Anklager.
Alle med mig forundre sig over, hvorledes det har været Hr. bi-
skop Friis muligt at trænge igjennem med saadanne Sager og end-
ogsaa at tilsnige sig det H. Collegii Approbation paa denne Forretning,
saa som Ordet gaar; thi jeg selv kan icke have nogen Kundskab
derom uden af andre, saasom jeg ingen Efterretning derom faar
fra det H. Collegio eller Hr. biskop Friis; og Gjenparter af hans
Regnskaber bekommer jeg aldrig, efter at de ere approberede af
det H. Collegio. Endog denne Om.stændighed, at jeg icke fra ham har
kundet tilvejebringe Gjenparter af hans Regnskaber, til at legge i
Stiftskisten og kunne betjene mig af ved hans Regnskaber for de
følgende Aar, deres Revision, kommer mig med al rette højst suspect
for, og uden dette er det desuden icke muligt fuldkommen at under-
søge hans Regnskaber, (da) der, som oven melt, ere andre betænke-
ligheder derved. Jeg har icke ermanglet adskillige gange at gjøre
Erindring om denne Sag ved hans Regnskabs overleverelse til mig,

1) Se nr. 335 ovt'r.

2) Se nr. 204 ovlr.

12 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

men uden effect. Ja jeg har endog givet det H. CoUegio saadant til-
kjende, blant andet i min underdanigste Erklæring af 17. Septbr. a. p.
angaaende Nordlands Kirkers Bortselgelse. Men icke desto mindre
ere hans Regnsl<:aber for 1765, 66 og 1767 nu igjen mig tilstillede
uden Gjenparter, og for denne og mange fleere ovenanførte Aar-
sagers Skyld har jeg ladet ham disse tilbagelevere uden ringeste
Paategning, da denne min underdanigste Skrivelse giver Lys om alt,
hvad det H. Collegium behøver at vide, for videre at tage de mes-
sures, som eragtes fornødne.

Den extract af Hr. Da his ^) brev til mig af 16. Alaji a. p.,
jeg har indrøcket i min Skrivelse til det H. Collegium af 11.
Jun. a. p., meener jeg og at være betydelig, i Henseende til
den Character, der gives, og det af en Mand, hvis Retskaffenhed
er bekjent, og som biskop Friis vilde have haft til sin Successor
formedelst det intime venskab, der tilforn har været imellem dem.
Jeg tager mig nu den underdanigste Frihed at lade det heele origi-
nale brev følge sub. Lit. G. Hr. Raanes-) i Kbhvn. veed jeg,
uagtet at jeg kan forsikre, aldrig med ham om noget saadant at
have corresponderet, iligemaade at kunne give god oplysning, alt
til bekræftelse af det jeg underdanigst har fremført.

Jeg indstiller derfor underdanigst til D. Højgrevl. Exe. Hr.
Præses og det H. Collegium, om det nu af mig tilhobe anførte icke
er af den vigtighed, at det fortjener at forestilles Hs. Kgl. M. Selv
til den Ende, at en Commission allernaadigst blev anordnet til at
undersøge og paadømme Hr. Biskop Friises Regnskaber, auctioner
og husholdning med Kirkerne for alle de Aaringer, han har fore-
staaet samme, hvilken Commission da maatte have magt til at
indstevne alle sine exceptione fori, som den fant for godt til Sa-
gens Oplysning, og at afhøre fornødne vidner eedelig, da ellers
en og anden vilde maaskee unddrage sig, ej at melde om verdens
sædvanlige andre practiqver.

Til at være Commissarier i saadan Sag skicker sig, efter mine
Tanker, i alle Henseender allerbest de 2de retskafne, kloge og er-

1) Hans Dahi, f. 1729 i Trondhjem, 1755 sogneprest til Kautokeino, 1759

til Rødø, 1767 til Alstahaug, 178 1 til Skogn, døde 1803.
^) Se nr. 333 ovfr. Reiste 1766 til Kjøbenhavn for at søge embede.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 13

farne mænd, Hr. Laugmand Rist og Hr. Provst Hager up, Pastor
til Schjerstad, hvilke begge og ere best vidende om alle Ting og boe
nær ved hinanden. Skulde det H. CoUegium have nogen betænkelighed
ved den sidste formedelst den mellem biskop Friis og ham værende
dispute, endskjønt denne, efter mine ringe Tanker, icke i nogen
maade kan udelucke ham, saa kunde Hr. Provst Buschman, Sogne-
præst til Næsne, der og er en af de braveste og retskafneste Mænd i
Landet, i hans Sted antages. Jeg tvivler ingenlunde paa, at jo
disse Mænd paatage (sig) denne Commission villig, naar de dertil
erholde høj kgl. befaling. Faaer biskop Friis paa anden xVIaade sin
Villje frem med Kirkernes besigtigelse, er jeg højst bange for, at
hånd hastig qvitterer alting, og at det siden vil blive vanskeligt at
faae hans Oekonomie lovlig undersøgt, som jeg meener, efter min
allerbeste Indsigt, til største Skade for Missions Gassen. Ellers vil
der siden uden al Tvivl indløbe mange ubehagelige Ting, som da ej
saa vel som nu før hans afskedigelse kan raades bod paa. Ved
saadan Undersøgelse, da icke paa anden maade fuldstændigt bevis
kan føres, vilde og det H. CoUegium erfare, at mine underdanigste Ef-
terretninger om Senjens Præsters Husholdning, samt min Forestilling,
at det er bedre, at Presterne føre husholdningen, end at Kirkerne
bortforpagtes, allerhelst paa den Maade, som nu skeer, have haft
god Grundvold. Jeg er med dyb Soumission og største Respect.
(Afsendt ved Hr. Bang).

1004. Kopibog nr. 4 pag. 544.
1769 d. 4. Dec. til Provst Hag er up.
Fra Hr. Gancellie Raad Ur sin har jeg under 18. Novembr.
erholdet Skrivelse, hvori hånd melder, at det H. CoUegium har intet
imod, at der bliver sat Provste Ret til at dømme i den Dispute
meUem biskop Friis og D. V. angaaende de Fornærmelser, som er
skeet Provste Embedet af Biskop Friis og hans Gapellan. Men da
D. V. nu forlader Stedet, saa vil det komme an paa Dem selv,
om De saadan Provste Ret desangaaende forlanger. Det vil tillige
gaae ud over Hr. R o s e n v i n g e, som icke har adlydet Provsten frem-

14 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

for biskop Friis. Jeg beklager den gode Hr. Rosenvinge, fordi hånd
lod sig overtale at rejse til Bodøen. ^) Jeg er med etc. —

1005. Kopibog nr. 4 pag. 545.
1770 15. Januar til Provst Ha ger up.
I Anledning af den allernaad. foranstaltede besigtelse over Nord-
lands Kirker, bliver det aldeles fornødent, at D. V. forbliver i Landet,
indtil samme er forbi, hvilket jeg haaber saa meget mindre vil blive
Dem til Ulejlighed, som De ifølge Deres Skrivelse af 6. Dec.
melder, at De har foresat sig i Julii Maaned at reise tilbage, i fald
de i febr. skulde være nød til at reise hid, og deres egen ære verserer
meget derunder,' at alting bliver vel oplyst, som neppe uden D.
V.s nærværelse vil skee fuldkommen. Deres kald her i byen^), som
efter æld gammel Vedtægt tilkommer Dem at besørge i Naadens
Aaret, og icke Enken, skal jeg imidlertid drage fornøden Omsorg for,
saa at det af en dygtig mand skal blive betjent indtil Deres Komme,
saa at de i den Henseende kand være gandske ubekymret. Det
staar D. V. frit for at overlevere alle Provste Embedets Papirer
ved deres Afreise fra Landet til Hr. Arnoldus^) eller Hr. Wil-
helm Schytte'^), hvilken af dem da bliver interims Provst, indtil

1) I et brev til missionskollegiet af 22 april 1769 (Kopibog nr. 4 pag. 228; samme
brev som nr. 872 ovfr.) omtaler Gunnerus, at provst Hagerup har sendt ham
en besværing over de hindringer, P'riis har lagt i veien for udøvelsen af de
med hans provsteembede forbundne forretninger. Desuden skriver G., at han
havde tænkt at anordne en provsteret over Rosenvinge, fordi han ikke har
efterkommet provsten Hagerups ordre efter sin ed og pligt. I det vedlagte
brev fra Hagerup af 30 novbr. 1768, siger denne, at Friis har beskyldt
ham for 1) ulovlig Adfærd udi, 2) for ulovlig Adkomst til det Provste-
embede, G. har beskikket ham til, og endelig for at have udnævnt en „ulov-
lovlig og uret Person" til assessor og protokollist i en skifteforretning i
Saltdalen. Hertil havde nemlig H. beskikket Jakob Christian Rosen vinge.
Denne, der var en søn af provst Peter Kaasbell R. i Selbo og søstersøn
af biskop Friis, blev 1765 pers. kapellan hos sin fader, men forrettede 25
mai 1768 — 15 mai 1771 som hjelpeprest hos onkelen paa Bodø. 1771 blev
han residerende kapellan til Alstahaug og 1786 sogneprest til Ytterøen.
Han tog afsked 1801 og døde 1817.

■^) Hagerup var 1. septbr. 1769 bleven udnævnt til sogneprest ved Vor Frue
kirke i Trondhjem.

3) Se nr. 328 ovfr.

•*) Broder af foreg., 1740 pers. kapeli. til Trondenes og 1742 res. pastor der.
Døde 1783.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS" BREVVEKSLING. 15

en anden kand blive udvalgt. Men havde icke D. Velærv. blevet i
Landet indtil besigteisen var forbi, saa vilde det vel have choqu-
eret fleere end Hr. Biskop Friis, om Hr. Wilhelm Schytte havde som
Provst indfundet sig ved besigtelses Forretningen, da hånd har saa
meget at fralegge sig selv, hvad Hammerøe Kirke angaar, endskjønt
jeg haaber, han vil dygtig forsvare sig. Ej at melde om, at jeg be-
frygter, at det vilde være en meget stærk Fristelse for hans Con-
tenence, om hånd og biskop Friis vare de eneste af den geistlige
Orden ved Hammerøe Kirkes besigtelse. Jeg er etc.

1006. Kopibog nr. 4 pag 550.
1770 9. April til Hr. Provst Hager up.
Det er mig kjert, at D. V. forbliver i Landet at bivaane den
allernaad. anbefalede besigtelses Forretning over Kirkerne, som jeg
icke tvivler paa, De fuldkommen udfører, da det staar D. V. frit for,
ja er endog i Rescriptet allernaadigst befalet, at lade tilføje Forret-
ningen alt, hvad de maatte finde fornødent og tjenligt til at oplyse
sagen. Hvad biskop Friises Regnskaber angaaer, da tager Hr.
Stiftsbefalingsmanden og jeg i betænkning at tillegge ham nogen or-
dre, samme, om hånd (det) efter requisition icke ville, at udlevere, da
dette i rescriptet ikke er befalet, og det vel i sin tid vil ankomme
paa en Commission at undersøge alle hans Regnskaber tilligemed
de i Anledning af Forretningen indsendende acter. Dog skulle jeg
haabCj at Hr. biskop Friis, naar saadant af ham lovlig bliver
reqvireret, opgiver alt, hvad nødvendig behøves til allerunderdanigst
at efterkomme H.s Kgl. M.s vilje og hensigt med Forretningen.

1007. Kopibog nr. 4 pag. 977.
1770 3, Septbr. til Missionscollegiet fra Foesnæs.
— — Da hr. Biskop Friis er reist til Bergen, og derfra skal
agte sig til Khavn, saa er det icke at tvivle paa, at han jo, naar
hånd der ankommer, vil søge at forestille sine Sager falskelig for
D. Hgrevl. Exe. og det H. Collegium, og til den Ende producere
Attester med videre, hvorved hånd kunde intendere at give sine over-
maade slette Sager et bedre og taaleligere Udseende: hvorfor jeg
holder det for min underdanigste Pligt tillige herved forud at frem-

15 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

komme med sandfærdige og fuldkommen bevislige Efterretninger
om adskillige ting, hvoraf fuldkommen kan sees, at hånd i mange
Henseender har været en falsarius og tillige beriget sig med Mis-
sions Kirkenes Indkomster.

Fra det høje Collegio blev mig ved Hr. Cancell. R. Ursins
Skriv'else af 18. Nov. a. p. blant andre documenter tilsendt en af
biskop Friis vidimeret Gjenpart af et brev til ham selv, som Hr.
Eric Schytte af ham berettedes at have skrevet; men at hr.
biskop Friis falskelig har opdigtet dette brev, i Hr. Er. Schyttes
Navn, bevises tilstreckelig foruden andet af bemelte Hr. E. Schyttes
egenhændige Erklæring at 20. Julii h. a., som herhos følger in origi-
nali under Lit. B. Hvor tumultuarisk Buxnæs Kirkes Indvielse af
biskop Friis blev forrettet, kand og heraf nogenledes skjønnes,
saa som ingen intimation foran gik, og alle andre ellers sædvanlige
ceremonier fejlede. At han, efter at hånd havde begyndt talen
i Chorsdøren, og under sammes holdelse har drucket thee udaf
en liden Spølkam eller stor Contoir Kop, som hånd havde staa-
ende ved siden af sig imellem Sprinklet i Choret (og icke paa en
stol, som tilforn var berettet), har Buxnæs Klocker Hans Chri-
stensen tilligemed den eene Medhjelper ved hoved Kirken, som
var nærværende, Hans Olsen Riise, i Præstens Hr. E. Schyttes
og fleeres Overværelse for mig bevidnet selv at have seet, med
det tillæg, at den anden Medhjelper ved Hoved Sognet, navnlig
Johan Egdizen Bolle havde, efter Ordre, frembragt Contoir Koppen
paa førbemelte Sted. Til denne Forretning var biskop Friis af ingen
commiteret. Til mig var icke indberettet af Sognepræsten efter
hans egen Tilstaaelse, at Kirkens bygning var saa vidt færdig, at
den behøvede Indvielse. Ej at melde om, hvad der muntlig blev
aftalt med Hr. Er. Schytte i aaret 1767, saa som hånd det nu
icke vil huske.

Til en liden Prøve paa, hvorledes hånd nu søger at skaffe
sig Qvitteringer, og andre bevisligheder, for at fremlegge samme
ved besigtelses Forretningen, eller at tage nogle af dem med sig
til Khavn, kan følgende tjene: Hr. Michael Kild al ^), Sognepræsi
til Sand, som hånd i adskillige tilfælde har brugt til sine Absigter,

1) Se nr. 170 ovfr.

No. 4] TILL.EG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 17

som sin intimus, har forevist mig 3 originale Concepter til Qvitte-
ringer, skrevne med biskop Friises egen haand, som Hr. Kildal havde
faaet i Commission at faae underskrevne af en af Kirkebyggerne,
navnlig Hans A mundsen i Qvæfjorden, af hvilke originale, mig
foreviste og Hr. Kildal for visse Aarsagers Skyld tilbageleverede
Concepter hermed følger sandfærdige Gjenparter under Lit. C.

Falsa i samme ere: 1) at Hans Amundsen tilligemed sine med-
arbeidere nogen sinde har givet nogen Regning til biskop Friis
angaaende denne Sag, 2) at Hans Amunsen, saa som, det heder
i den 3die Concept, har været Formand for Kirke Arbejderne. Hans
Amunsen har selv opgivet dette for mig paa Qvæfjords Præste-
gaard, i Hr. Provst Falsters og fieeres Overværelse. Desuden er det
bekjent, at biskop Friis for det meste har brugt sine egne Drenge
til Kirkebygninger og reparationer, og givet dem 8 a 10 rd. i aarlig
Løn, hvilke og have arbejdet med Hans Amundsen i henseende
til Sands og Quæfjords Kirker. Meere hidhen hørende vil Besig-
telses Forretningerne forklare. Dog veed jeg icke, om Hr. Kildal
erindrer derved at anføre, at hånd, saasom hånd opgav for mig,
efter at jeg havde gjort hans Commission til intet, tillige var an-
modet af Biskop Friis, at skaffe Hans Amunsen nogen andenstedshen,
at hånd icke skulde blive nærværende ved Kirke besigteisen i Qvæ-
fjorden og paa Sand. Hr. Michael Kildal har skriftlig for mig op-
givet ved brev af 29. Jun. h. a., at Hr. biskop Friis har ved Hr,
Kildals nærværelse paa Bodøen ladet skjere udaf Sands Kirkestol
en Deel blade, hvoriblant var et, hvorpaa Provsten Falsters An-
tegnelse og Mangels Posters Udsettelse var skrevet, som jeg selv
strax savnede, da Kirkestolen nu ved min Nærværelse blev mig
forevist, og et andet, hvorpaa Biskop Friis, efter Hr. Kildals Opgi-
vende, havde indskrevet en Ordre til Hr. Kildal om at paalegge og
inddrive et Contingent til Taarnets Opbyggelse fra 3 rd. til 6 ort
til mands efter deres Omstændigheders beskaffenhed. Hr. Kildals
originale brev angaaende denne Sag er af mig bleven tilstillet Hr.
Provsten Falster, for at tilføres besigtelses Forretningen i Senjen.

Hvad Forpagtningen angaaer, saa er følgende allerede fuld-
kommen beviist, 1) at auctions Forretningen 1764 paa Bodøen har
ickun været pro formå og aldeeles fingeret.

18 OVE DAHL. BISKOP GUN'NERUS. [1908

Verificeret Gjenpart af den fattige og paa Bodøen boende
Hartgens brev, hvori hånd bevidner ej at have haft med For-
pagtningen af Helgelands Kirkers Tiender noget at bestille, er allerede
fra mig nedsendt til det høje Collegium. Christopher Ellingsen,
en suffisant og rig Skipper, blev ansat for den høistbydende for
Saltens Kirkers Tiender, men hånd selv har intet vedst deraf, saasom
hans brev derom, nedsendt fra Hr. Provst Hager up, bevidner.
Den 3die fingerte Forpagter Friderich Isachsen er der bleven lyst
efter paa alle Kirke backer og Tingsteder i Nordland, men hånd
findes ingensteds, saa at biskop Fnis har selv været hemmelig
Forpagter af alle Nordlands Kirkers Indkomster og derved gjort
en utrolig stor Coup, idet at hånd med stor Fordeel deels har for-
pagtet samme bort igjen, deels ladet dem oppebære ved sine
Commissionairer.

Westeraalens og Lofodens Kirke Tiender og øvrige Indkomster
var i Auctions Forretningen af 1764 paa Bodøen ansat for 140 rd.,
men Westeraalens, efterat hånd samme i 2de Aar for sin egen
Regning havde hævet, lader hånd paa ny opbyde i Westeraalen i
Aaret 1766, saasom hans originale brev tilligemed hans P. M. til
salig Sorenskriver Wi ns trup, og auctions Forretningen, hvoraf
hermed følger Gjenparter under Lit. D., udviser. Hr. Biskop Friises
originale brev og P. M. tilligemed auctions Forretningen har Hr. Justits
R. og Amtmand Holm tilstillet mig, og jeg igjen den constituerede
Provst i Westeraalen Hr. Eric Schytte, for at tilføres samme be-
sigtelses Forretning. Det er mærkeligt, at hånd i bemelte P. M. fore-
bygger, at icke denne ny Auctions Forretning maae indføres i Auctions
protocollen, samt at hånd her ligesom ellers altid i sine Forpagt-
ninger forbeholder sig selv til sit Bord Rav- Tienden af Langenæs.
Ved Auction paa Hellevæhr ved Waagen blev endelig Westeraalens
Kirke-Tiende tiislagen Sr. Fuurman for den aarlige Afgift 225 rd.,
saa som sal. Hr. Sorenskriver Wins trups egenhændige brev til Fuur-
man udviser, hvoraf originalen er mig tilligemed Hr. Sorenskriver
Bull forevist, og hvoraf hermed følger en af Fuurman verificeret
Gjenpart under Lit. E. Heele Lofodens Fogderies Tiende, Waagens
Prestegjelds, som hånd har draget til Salten, aliene undtagen, har
hånd derhos puttet i Lommen; hvilken Tiende i Aaret 1767 skal have

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 19

udgjort 372 vaager a 8 ort vaagen, saa som Prisen i det
Aar i Bergen skal have været, som udgjør 496 rd., hvori Hr.
Sidenius^), som Forpagter af sit Præstegjeld, har haft nogen
Andeel, som han har betalt 20 rd. for i aarlig Forpagtning. Hertil
kommer Kirkegodsets Indkomster tilligemed Ost-Tienden af Lofoden,
Waagen altid undtaget; Og af disse store Summer af Westeraalens
og Lofodens Provsties Kirke-Tiender og Indkomster, er der, saavidt
jeg veed, aarlig icke kommen mer i Missions Gassen end de oven-
melte 140 rd., som den flngerte Friderich Isachsen var ansat for,
Saltens Provsties Kirke-Tiende og Indkomster, hvortil hånd har regnet
Waagens Præstegjeld, som dog i det verslige henhører til Lofoden,
har hånd deels ved Commissionairer selv hævet, deels forpagtet bort
til andre. At afg. Sorenskriver Schjøning har været biskop
Friises Underforpagter af O fodens Kirke-Tiende, viser den under Lit.
F. herhos følgende Gjenpart af biskop Friises egenhændige brev til
Hr. Aron Ar et an der-), hvori, ved den salig mand, just Soren-
skriver Schjøning forstaaes. Det er mærkeligt, at hånd i samme
brev og forbeholder sig selv Finmarke-Tienden. At afg. Sorenskriver
Schjøning har og ved sine Folk forsynet Lødingens Kirke med
vin og brød, er bevisligt, og har hånd derfor ogsaa ventelig, ifølge
en imellem biskop Friis og ham oprettet contract, været under forpagter
af denne Kirkes Tiende og øvrige Indkomster. Blot Waagens Kirke
Tiende skal i mange Aar have indbragt biskop Friis aarlig 800 til 1000
rd. og derover. I Aaret 1767 skal han have haft deraf 988 vaager,
som udgjør, efter da værende Pris i Bergen 8 ort p. v., 1317 rd.
2 ort. Besigtelses Forretningen for Westeraalen og Lofoden vil
uden tvivl oplyse Sagen, saafremt biskop Friises Gomissionair i
Waagen Sr. Røgh ickun vil udsige Sandhed, som dog vistnok
skeer, om icke før, saa dog, naar hånd engang for Gommissionen
kommer til at aflegge Eed. Paa de øvrige Kirkers i Salten, saa-
som Bodøens, Skjerstads, Rørstad, Saltdalens, Stegens og Hammer-
øens Indkomster har hånd og vundet noget anseeligt, saasom be-
sigteisen, men fornemmelig den paafølgende Gommission vil udvise.
Og af alt dette har Missions Gassen icke bekommet aarlig meer end

1) Se nr. 363 ovfr.
2j Se nr. 173 ovfr.

20 OVE DAHL BISKOP GUNNERUS. [1908

380 rd., som Christopher Ellingsen pro formå er ansat for.
Helgelands Kirkers Tiender og Indkomster ere de anseeligste, og vel
saa fordeelagtige som Saltens og Westeraalens tilhobe. I henseende
til disse har han haft sine underforpagtere, nemlig Hr. Dahl har
været biskop Friises underforpagter af Rødøens Præstegjelds Kirke
Tiende mod aarlig Afgift 210 rd. fra 1765, ej at melde om, hvad
han tilforn har givet. Hr. Peder Krog Hind^) og Hr. Ole Drejer-)
har i Selskab aarlig givet 300 rd. i Foipagtning for Ranens Præste-
gjelds Indkomster, foruden at Biskop Friis aarlig fordrede 6 tønder
halvbyg og 2 Vaager Melk- Ost og et aparte genant, naar de gjorde
nogen synderlig Lycke ved Forpagtningen. Dette stadfæstes ved
Biskop Friises egenhændige brev til Hr. Hind, hvoraf hermed følgeJ
en verificeret Gjenpart under Lit. G. Brevet er mærkeligt og viser
noksom Biskop Friises intriguer, uredelige væsen og ulovlige inter-
esse. Afgifts Summen 300 rd. med videre, som jeg har anført,
og icke er nævnet i Brevet, har Hr. Hind i Vidners Paahør opgivet for
mig og vil ved besigtigelsen ydermeere forklare Sagen. Angaaende
Nesnes Kirkes Indkomster fra aaret 1765 har Hr. Provst Buschman
indgaaet en underforpagtnings contract med biskop Friis, i følge
hvilken hånd i aarlig afgift skulde betale 160 rd,, men formedelst
vigtige aarsager faldt Hr. Provsten fra denne contract, og hævede
derpaa for 1765 sit Præstegjelds Kirke Tiende for biskop Friises Reg-
ning, som derfor bekom in salvo 228 rd. Dette bevidner Hr. Provst
Buschmann, og vil saadant ved Besigteisen dygtig bevise. Mønster-
skriver Greger har i Underforpagtning af biskop Friis Brønøes,
Alstahougs og Wefsens Præstegjelds Kirkers Tiender og Indkomster
mod aarlig Afgift 850 rd., efter hans eget Opgivende for Hr. Provst
Buschman, endskjønt hånd skal derhos berette, at biskop Friis har
lovet at gotgjøre ham noget deraf, som besigtelses Forretningen
vil oplyse. Dette tilsammen udgjør aarlig 1588 rd., hvoraf Mis-
sions Gassen, saa vidt jeg veed, icke meer aarlig har faaet end 1050
rd., som biskop Frises overalt bekjendte hantlanger Har tg en pro
formå er ansat for.

1) Se nr. 203 ovfr.

-) Vedi 1722 i Naindalen, l7r)l pers. kapell. til Hemnes og 1776 sogneprest
der. Døde 1784. .'Mnlgn. nr. 576 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS* BREVVEKSLING. 21

Hvad de forrige Forpagtninger angaar, saa vil jeg herved ickun
kortelig tage mig den Frihed at anmærke følgende. Den i Aucts.
Forretningen for 1758 for Saltens, Vesteraalens og Lofodens Provstiers
Kirker ansatte Forpagter, Sieur Christopher Jensen, er ickun fin-
geret, thi denne nævnte Person kjender ingen, uden det skulde være
en af dette Navn, som har været biskop Friises og derefter Hr.
Confer. Raad Suhms, men skal være for nærværende Hr. Stift-
amtmand Hagerups laqvei. Biskop Friis har derfor den tid, lige-
som siden selvraadig, blot til sin egen Fordel skaltet og valtet
med bemelte Provstiers Kirkers Indkomster. Saaledes har f. Ex.
den tid Kr. AngeP), Præst til Bøe i Vesteraalen, været Forpagter
af sit Pastorats Kirke Tiende, saasom hånd har erklæret i manges
Paahør at ville sandfærdigen opgive for besigtelses Forretningen i
Westeraalen. At Sidenius endog for 1758 har været biskop Friises
Underfo! pagter har jeg allerede oven gjort bevisligt, og sees af
bilageret under lit. A. Ellers fant biskop Friis og da best sin Fordeel
ved selv for egen Regning at lade hæve Indkomsterne af de fleeste
af Vesteraalens og Saltens Provstiers Kirker. Hvorledes den af-
gaaede Sorenskriver Schjøning og biskop Friis har værei sam-
menholdige i at forfalske auctionerne, vil besigtelses Forretningen
udvise. For at erholde alle disse uretfærdige Fordeele og selv at
bekomme Kirkenes Tiender og Indkomster imod en uforskammet
ringe Afgift, og at skille Missions Gassen dermed, har hånd om-
hyggelig afværget, at ingen offentlig paa Auctions stedet skulde
komme til at byde paa Kirkenes Tiender og øvrige Indkomster,
saasom fuldkommen bevist er.

De utrolig store Summer, biskop Friis har vundet ved hans Paaleg
paa Almuen, ved en og andens Gavmildhed til Kirkerne med videre,
i Henseende til Kirkebygninger og reparationer, og hvoraf Missions
Gassen har faaet det mindste, vil nogenledes settes i lyset ved
besigtelses Forretningen, naar den confereres med hans Regnskaber,
især besigteisen i Salten, som hånd derfor er meest bange for og
har søgt udsettelse af, endskjønt Hr. Just. Raad og .Amtmand Holm-)
deri allerede, førend den høj Kgl. bevilling ankom, har bevist ham

1) Se nr. 162 ovfr.

-) Peter Holm, amtmand i Nordland 1767 — 71.

22 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

megen stor Føjelighed ved at forandre og udsette de allerede til
forn af ham anderledes berammede besigtelses Terminer.

Jeg lader ickun endnu hermed under Lit. H. følge Hr. Matth.
Bruuns^) egenhændige Oplysning, deels angaaende Øxnæs Kirkes Re
paration, dels angaaende sammes Tiender tor Aaret 1765, førend
Westeraalens Kirkers Tiender i det paafølgende Aar ved biskop
Friises Foranstaltning bleve bortforpagtede. Deraf sees blant andet.
1) at biskop Friis har nu (efter at den Kgl. allernaadigste besig-
telses Forretning var bleven bekjendt) gotgjurt Hr. Mathias Bruun
50 rd. af de 56 rd. 5 ort, hånd i aaret 1767 havde tørt ham paa
Øxnæs Kirkes videre Istandsettelse til Regning, efter at Hr. Bruun
havde forladt Kaldet. 2) at Hr. biskop Friis og Hr. Mathias Bruun
har holdet halvt i Henseende til Øxnæs Pastorats Kirke Tiender,
hvorfor den sidste har maattet svare biskop F'riis for ovenmelte Aar
18 rd. i Afgift, og Friis vilde ligeledes ansees for at svare for sin
halve part samme summa til det høje CoUegium. I hvilket aar
Tienden dog udgjorde 100 rd. omtrent.

Jeg erfarer af ovenmelte Hr. Cancellie Raad Ursins Skrivelse
til mig, at d. H. Collegium skulde være af de Tanker, at Kirkernes
Indkomster bør fremdeles bortforpagtes. I Anledning hvoraf jeg
tager mig den Frihed underdanigst at erindre følgende til Missions
Gassens beste:

1) Efterat jeg nøje, sær paa denne Reise har undersøgt alle
ting, som her kunde komme i betragtning, saa vil det efter
mine ringeste Tanker blive Missions Gassen til betydeligt Tab,
naar den forige Gekonomie skal vedblive og Forpagtningen ved-
vare, Jeg er forsikret om, at cassen mieget vilde profitere ved,
at Præsterne hævede Indkomsterne, og gjorde Regnskab derfor
under Provsternes Tilsyn, i det mindste til et Forsøg for nogle
Aar, og for at erfare, hvor højt Kirkernes Indkomster kan ud-
bringes. Det er icke muligt, at Præsterne, naar der haves tilsyn
med dem af Provsten, og dem bliver paalagt at bilegge deres
Regnskaber med alle fornødne bevisligheder, kand gjøre noget
bedrag af ringeste betydenhed, endskjønt mand icke kand have

ij Se nr. H32 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 23

nogen især suspect derfor. Erfarenheden har til alle tider lært det
i Nordland, at cassen har tabt noget stort ved Forpagtningerne.
Skipper Kofod paa Sand har tilforn, efter hans egen Forklaring
for mig, haft Senjens Kirkers Indkomster i Forpagtning imod 202
rd. aarlig afgift i det højeste, undertiden meget ringere, og Tronæs
Kirkes Indkomster alleene udgjøre aarlig et par hundrede rdr. og
derover, hvoraf tillige kand skjønnes, hvor stort Tab Hs. Kgl. M.
har paa Senjens Kirke Tiende, da nylig afg. Hr. Foged Wang
skal icke have gotgjort derfor Hs. M.s Cassa mere end 115 rd.
aarlig. Hvilken anseelig større Fordel har icke Missions Cassen haft
af Kirkernes Indkomster i Senjen, i den tid Præsterne har hævet
samme, saasom af Besigtelses Forretningen vil sees, der vil gjøre
biskop Friises Calumnier og usandfærdige beretninger i den henseende
til intet. Dette samme vil skjønnes, hvad de andre Provstier i
Nordld. angaar, naar de hidhen hørende besigtigelser engang ind-
løbe. Hvorfor jeg, som veed vel besked om alle Omstændighederne,
og om al den Forvirring og Uredelighed, der plejer at skee, ved
Forpagtningerne i Nordld., tager mig den underdanigste Frihed for
det første at raade derimod, indtil mand efter nogle faa Aars Forløb
kunde fuldkommen skjønne, hvor højt Forpagtningerne kunde bringes.
2) Men befaler endelig D. H. CoUegium, at Kirkerne strax igjen
skal opbydes til Forpagtning, saa bliver det den højeste Nødven-
dighed a) at hvert Præstegjeld især bliver opbuden til Forpagtning,
dog saaledes at en fattig Kirke føjes til en formuende; — b) at
derefter et Forsøg gjordes, om Man kunde bringe et Provsties
Kirkers Forpagtning højere ud, ved at opbyde et helt Provsties
Kirker paa engang, da dog intet bud blev imodtaget, som icke
overgik de forige enkelte bud tilsammen tagne; — c) at auctionerne
blive holdt i hvert Provstie, og icke alle sammendragne til et Sted,
hvortil alle i det vidløftige Land skulde obligeres at rejse, da en-
hver gjerne selv ved saadan Lejlighed vil være nærværende, og
mand icke fuldkommen lider paa andre; — d) at Provsten i hvert
Provstie bivaaner auctionen tilligemed Sorenskriveren, og bliver
tilligemed ham ansvarlig for, at alting gaaer lovlig og redelig til.
Det har gjort en stor Ulykke, og foraarsaget usigelige Tab for
cassen, saasom fuldkommen bevisligt er, at biskop Friis har truckel

24 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

alle Auctionerne til Bodøen. Det har givet ham Lejlighed til at gjøre
det store Underslæb dermed, som hånd virkelig har gjort. Hr.
Just. Raad og Amtmand Holrns Forestilling og Recommendation til
Friises Fordel, om den, saa som R^'gtet gaaer, skulde være ind-
kommen til det høje Collegium, kand icke andet end erklæres for
højst skadelig, og har vist nok ingen anden Grund end det ube-
gribelig store Venskab imod biskop Friis, Hr. Just. Raaden ved ad-
skillige Lejligheder offentlig har lagt for Dagen, efterat de har været
store Fiender tilforn. —

1008. 1770 29. Novbr. Convention mellem Biskop Friis

og MissionskoUegiet. (Kopi; StA.)
Efter Hans Høy-Grevelige Excellences Hr. GeheimeRaad Thotts
ordres vare vi underskrevne idag tilstæde i Holmens Prouste-Resi-
denlze for at conferere med Hr. Biskop Friis, som hidtilværende
Casserer for Missions- Gassen, hvorledes den over Kirke Tiendens
førte Forvaltning i følge Hr. Biskop G u n n e r i Gravamina imod be-
meldte Hr. Biskop efter Høy-Kongelig Ordres anstillede Kirke-
Besigtelse kunde indstilles, saa at den begyndte og langt udseende
Forretning derved kunde paa beste Maader uden Gassens Prejudice
strax termineres; hvorpaa Hr. Biskop Friis giorde denne Offerte,
at, naar Commissionen, som er begyndt, kunde ophæves, og hånd
kunde faae sine 4 u-quiterede Regnskaber quiterede for 1764 —
65 - 66—67, saa vedbliver hånd sit Tilbud af 4000 Rdr. strax at
føre Gassen til Indtægt af hans hos Gassen tilgode havende efter
det sidste 1767 aars indleverede Regnskabs Slutning, og derforuden
efter hans dødelige Afgang Gassen at nyde 9000 rd., som giør
med de forrige 3000 rd. ialt 12000 rd. Paa bemeldte 9000 rd.
udstæder hånd strax sit Testamente imod de bemeldte Ouiteringers
Extradition for de 4 Regnskaber, ligesom der tilforn ligger Rigtig-
hed fra ham for de forrige legerede 3000 rd. Angaaende den be-
nævnte Gapital 9000 rd. erbyder han sig ved Testamentets For-
fatning at determinere, hvor samme Gapital paa nærværende Tiid er
staaende, samt, saafremt Omstændighederne skulle udfordre, at den
andensteds blev forflyttet formedelst Opsigelse og Debitorum Om-
skiftelse, da at strax tilmælde Missions-Gollegio saadan Gapitalens

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 25

Omsetning, paa det at Missions-Cassen altiid kand være for saadan
Summa tilstrækkelig betrygget og have noget vidst at tilhefte sig.
At saaledes er i Vores nærværelse passeret tilstaae Vi herved
med Vores Hænders Underskrift, ligesom og Velbemeldte Hr. Biskop
sin herudinden givne Forsikring egenhændig underskriver.
Kiøbenhavn d. 29. Novembr. 1770.

A. Falck. I. Hee. Friis.

in fidem C. J. Ursin.

1009. Kopibog nr. 4 pag. 559.
1770 17. Dec. til Provst Falster.

Deres Skrivelse af 22. Septbr. har jeg bekommet tilligemed
hos fulgte Extract af Ibestads Kirkestol og tacker jeg for samme,
saa vel som anden Efterretning, De i Deres Skrivelse melder om.
Biskop Friis er for nærværende Tid i Kjøbenhavn, men jeg haa-
ber. at det vil blive ham ugjørligt at drive Inqvisitionen og Com-
missionen tilbage. Imidlertid vil jeg nedsende til Colleg. afskrift af
den i Senjen holdte og fra Sorenskriveren indsendte Besigtigelse,
paa det at samme deraf kan erfare hans Calumnier. — — —

1010. Kopibog nr. 4 pag. 985.

1771 d. 12. Januar til Cancellie-Raad Ursin om besigtelse i Senjen.
Besigtelses Forretningen i Senjen, som jeg i seeneste Skrivelse
har lovet at nedsende til Det h. Collegium, har jeg herved den
Ære at tilstille D. V. en af mig verificeret Gjenpart af, saasom Hr.
Stiftsbefalingsmanden og jeg ere allernaadigst beordrede at sende
det eene exemplar af alle indløbende originale besigtelses Forret-
ninger i Hs. Al. s Cancellie og at henlegge det andet i Stiftskisten.
Det h. Collegium vil heraf see bekræftet, hvad jeg tilforn blant
andet om Senjen har indberettet saavel hvad Provstens og Præ-
sternes forige, som biskop Friises ny slette oekonomie efter det ud-
komne H. Kgl. Rescr. af 2b febr. 1767 angaar, saa at jeg haaber,
det nu vil være aabenbart, at hånd ved usandfærdige Forestillinger
og Calumnier har foranlediget og udvirket høistbemelte Rescript,
som er mig og hele Senjens Præsteskab saa høist præjudicerlig,
og det for at kunne ligesaa uredelig og egennyttig behandle dette

26 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

Provsties Kirkers Indkomster, som de andres, hånd tilforn havde
under sit Opsyn, hvorpaa acterne viser, hånd allerede har aflagt
en Prøve. Angaaende den fornødne satisfication for mig samt
Senjens Provst og heele Præsteskab kommer vi vel samtlige til at
addressere os til den forventede Commission. — — —

1011. Kongl. reskript af 25. Marts 1771. (Kopi; StA.)
Vor Gunst tilforn. Da Vi under den 8de December 1769 have
anordnet, at der skulle foretages en almindelig Besigtelse over alle
Missionens Kirker i Nordlandene udi Vort Rige Norge, samt at
den af Os Elskelig Biskop Hr. Nicolai Christian Friis, som Cas-
serer for Missions-Gassen, over bemeldte Kirkers Tiender førte Ad-
ministration tillige under samme Forretning skulle undersøges. Men
Biskop Friis derefter, for at være i Rolighed paa sin Alderdom,
haver anholdet om forberørte Besigtelses Ophævelse; Og Vi nu af
Eders til Os indkomne Forestilling have ladet Os referere, hvorledes
I formeene, at saadan Undersøgning, for saa vidt Biskop Friis an-
gaaer, ey aliene er af et meget uvidst Udfald, men endog i Hen-
seende til Nordlands Tingenes sieldne Holdelse vilde, saafremt et
eller andet yderligere skulle beviises, forvolde en vidtløftig og lang-
som Procedure, hvorudover I befrygte, enten at Biskop Friis, som
er til Alders, og nu og da har haft Mindelse af saadan en Svag-
hed, som hastig kan iorkorte Livet, imidlertiid ved Døden kunde
afgaae, i hvilket Fald de Beskyldninger, som endda maatte være
ubeviiste, imod en død Mand ikke kunde gielde, eller og, at hans
Midler ved Sagens vidtløftige Drift og langsomme Fremgang kunde
udtømmes, saa at Missions-Gassen, om end noget Tab for den
ved Sagens Udfald maatte befindes, ikke kunde vente nogen
Erstatning derfor; I hvilken Anledning 1 med Biskop Friis have
under 29de Novembris a. p. paa Vores nærmere Approbation truffen
saadan et Forliig, at Hånd, naar forskrevne Sag og Besigtelse, saa-
vidt ham angaaer, aldeles maa ophøre, og Hånd kand faae sine
for de 4 aar 1764—65—66 og 1767 u-qvitterede Regnskaber qvit-
terede, har tilbuden sig ikke allene at føre Missions-Gassen 4000 rd.,
som Hånd efter det sidste Aars Regnskab hos samme har til gode, til
Indtægt, men endog at Gassen efter hans dødelige Afgang skulle

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLLVG. 27

af hans Midler nyde 9000 Rdr., foruden de 3000 Rigsdaler, som
Hånd allerede forhen til Missionen har legeret, og at der imidlertiid
for saadan Summa skulle blive givet Missionen tilstrækkelig Sik-
kerhed — Saa, siden I holde det bedre for Missions-Cassen at imod-
tage dette Tilbud med Vished, end at underkaste den Uvished for
sin Regres i Tiiden, og I derhos maae tilstaae, at Biskop Friis i
den forbiegangne Tiid virkelig har giort Missionen stoer Tieniste,
og haft megen Møye samt mange vidtløftige Reyser ved de fleeste
af Kirkernes Istandsættelse, Give Vi Eder hermed tilkiende, at Vi
efter slige Omstæ^ndigheder Allernaadigst have funden for godt, at
fornævnte Biskop Friis maa, imod at han enten strax erlegger den
foranførte fulde anbudne Summa, eller i det ringeste saa meget
deraf, som nødvendig udfordres til de øvrige Kirkers Bygning eller
Reparation, være for ald viidere ansvar for at have besørget
Missionens Kirke- Bygninger befriet, saaledes at ikke nogen ved
Besigteisen forekommende Mangel skal ham vorde tilregnet, samt
at I maae være angerløs for at have paa forskrevne Maade antaget
hans for de paaankede Fiire Aar hidindtil u-deciderede Regnskaber.

Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette, og Vedkom-
mende sligt til Efterretning at tilkiendegive; Befalende Eder Gud.
Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelig Residentz
Stad Kiøbenhavn den 25de Martii 1771.

Under Vor Kongelige Haand og Signet.
Christian.

in fidem C. J. Ursin.

1012. 1771 20. April. Pro Memoria fra Missionskollegiet. (StA.)
Hans Kongelige Majestet har ved et Rescript til Missions-
Collegium af 25de hujus^) allernaadigst behaget at tilkiendegive,
at Hr. Biskop Friis maa efter et imellem Os og Ham truffen forliig
(hvori han har tilbuden sig icke aliene at føre Missions Gassen
4000 Rdr., som Han efter det sidste Aars indleverede Regnskab,
nemlig for 1767, hos samme har tilgode, til Indtægt, men endog at
Gassen efter Hans dødelige Afgang skal af Hans Midler nyde 9000
rd. foruden de 3000 rd., som Han allerede forhen til Missionen

1) d. e. Marts. Se foreg. Brev.

28 OVE DAHL. BISKOP GUNN'ERUS. [1908

har legeret, og at der imidlertiid for saadan Summa skulde blive
giv'et Missionen tilstrækkelig Sickerhed), imod at Han enten strax
erlægger den fulde anbudne Summa, eller i det ringeste saa meget
deraf, som nødvendig udfordres til de øvrige Kirkers Bj^gning eller
Reparation, være for al videre Ansvar, for at have besørget Mis-
sionens Kirke-Bygninger, befried, saaledes at icke nogen ved
Besigteisen forekommende Mangel skal Ham vorde tilregnet, samt
at vi maa være angerløs for at have paa forskrevne Maade an-
taget Hans for de paaankede 4 Aar 1764, 1765, 1766 og 1767,
hidindtil u-deciderede Regnskaber. Delte bekientgiøres D. H til
allerunderdanigst Efterretning, da De tillige heraf kand slutte, at
Kirkebesigtigelserne efter Hans Kongl. Majestets derom forhen ud-
stædde allernaadigste Ordre u-afbrutte fortsættes og tilendebringes.
J. Finckenhagen. A. Falch F. Qvist. J. Hee.

1013. 1772 25. Mai til Missionskollegiet fra Missionskasserer
P. Rist, Stegen. (RA.)

Fra Hr. Biskop Friis, har jeg endnu ikke faaet den

allermindste Underretning om Missionens Sager, ja ikke eengang
Giensvar paa min Skrivelse af 17de Septbr. a. p. ; dog haaber jeg
nu med Jegterne fra Bergen derom at bekomme alle til Embedet
henhørende Brevskaber. Nogle meene og, at Han i denne Sommer,
kommer her op, for at bringe eendeel af sine Sager i orden. Den
fra Hr. Cancellie-Raad Ur sin mig tilsendte Gienpart af Hr. Biskop
Friis aflagde Regnskab til 1ste Maii 1768 har jeg bekommet og
samme er mig til god Oplysning i mange Ting. P. Rist.

1014. Kopibog nr. 4 pag. 749.
1772 11. Juli. Allerunderdanigst Erklæring paa biskop Friises
Besværing.
Det høj Kongel. Rescr. af 5. Jun. 1771 befaler allernaadigst,
at de nordlandske Kirkers besigtelse aliene maa have fremgang,
saavidt biskop Friises Forslag indeholder, og at alt hvad som kand
have Navn af Undersøgning, skal som fornærmelig imod ham af
Forretningernes beskrivelse udelades. Men dette allernaadigste Re-
script er icke til Stiftet indløbet førend den 27de Dec, da alle

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 29

besigtelses Forretninger ej alleene vare fuldendte, men ogsaa in
duplo beskrevne for det meeste til Stiftet indkomne. Da nu Nord-
lands Posten 4 Dage derefter herfra blev expederet, saa var tiden
forkort at skrive Circulair- breve til biskop Friises æres Conservation,
da man desuden ved Nytaars tider icke mangler Forretninger, og
alligevel fuldbyrdet Gjerning ej kunde standses, ophæves eller ind-
skrænkes, tilmed det høj Kongelige Rescript icke paalegger os
nogen synderlig Skyndighed udi denne tilkjøbte befrielses og be-
naadnings bekjentgjørelse. I de paafølgende 6 uger er ingen Post
til Nordlandene afgaaet førend den 10. febr. a. c, da samtlige
Provster herfra har erholdet ordlydende Gjenpart af forbemelte høj
Kgl. Rescript, hvorfor vi gjerne troe, at biskop Friises Correspondenter
endnu den 14. Mart. kan have manglet Efterretning. Det er sandt,
at Amtmand Knagen hj elm ^) icke har erholdet Communication,
men til hvad Nytte skulde den gives, naar alle acterne, undtagen
for Saltens og en Deel af Helgelands P^ogderi udi anordnet Form
allerede vare ved Stiftet, ja endog i Kjøbenhavn, hos mig biskop
Gunnerus beroende for at indleveres i hs. M.s Cancellie, naar de
omtalte manglende vare indløbne, og at stanse disse gik heller icke
an, saasom samme før Decembr. Maaned, da det høj Kgl. Rescript
her ankom, allerede vare sluttede og færdige. Nu beroer de her
ved Stiftet, og det dependerer af høj Kongel. Ordre, om de skal
aldeeles maculeres og casseres, eller omskrives, og det allene, som
finder biskop Friises behag, extraheres, men alle odiosa supprimeres,
hvilket da bør skee paa hans egen bekostning, hvorved hans penge-
udgifter i denne Sag anseelig vil forøges. Er han ellers forlegen
for bekjentgjørelse, at han formedelst sin bestræbelse og Penge
tilbud til Missionen har udvirket Forlig og Undersøgnings Ophæ-
velse, vil jeg Stiftamtmand Grambow ej allene forderligst anmode
Amtmand Knagen hjelm at lade det forkynde paa tingene og
Kirkebackene, men jeg vil endog tjene ham med Forkyndelse udi heele
Trondhjems Stift. Fra Prædikestolene kan saadan Forkyndelse neppe
have Sted, med mindre det maatte indtreffe paa 9de Sønd. efter
Trinitatis. Overalt synes det raadeligst, at biskop Friis icke opripper

1; Joachim de Knag en hjelm, amtmand i Nordland 1771

30 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

Missions Kirl<;ernes Sager, men slaaer sig til Rolighed med Embedets
Indkomster i Bergen og Kaldets Administration ved Capelianen.
Biskop Friis tager ellers meget fejl, naar han foregiver, at mine.
Stiftamtmand Grambovvs, behandlinger imod ham ere indrettede
efter passionerede hensigter, thi ligesom Missions Kirkernes Oeko-
nomie hidtil har været og endnu aldeles for mig ere skjulte, end-
skjønt rettelig Stiftamtmanden derom ej burde være saa ukyndig,
saa har jeg og udi den heele af ham selv anledigede Inqvisitions
og besigtelses Forretning icke indladt mig videre, end at jeg efter
D. K. M.s allerhøjeste befaling har givet Communicationen til Amtet
og tillige har underskrevet de udstedte Instructioner til Provsterne,
som gandske viist vare nødvendige, naar biskop Friises mysterieuse
behandlinger skulde undersøges og legges for Dagen.
Grambovv. Gunnerus.

1015. 1772 2. Aug. Til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA.)
Vel har hans Høyærværdighed Hr. Biskop Friis i forige Maa-
ned været her i Landet, men Han har ikke funden for godt at
søge nogen Samtale med mig. Hånd var i Senjen, just paa selv-
samme Tiid da jeg var. der; Han blev den 4de Julii ved Hr. Erich
Drejer paa Sand berettet, at jeg den 5te dito vilde være paa Troness.
Den 5te mod Aftenen seiglede Hånd Trones tet forbie, saa
Han pro Studio har søgt at evitere samtale med mig, da Han
mueligens meener at sætte mig i een slags Forlægenhed til at be-
striide Missionens Forretninger, hvorudi jeg dog haaber den gode
Mand skal tage mærkelig Feil. Jeg har tilskrevet Ham under 17de
Septembr. afvigte Aar, dette nægter Hånd i eet Giensvar under 5te
iMaii a. c. at have bekommet; Desuden har jeg tilskrevet Ham om
disse Documenter 3de andre Breve, men have intet reelt Giensvar
bekommet, saa Han hverken nægter eller tilstaar mig disse Docu-
menter. I det sidste under 7de Julii udtaler Han sig dog saavit,
angaaende de 464 Rdr. Legerede Capitaler, at Hånd samme i sit
sidste Aars Regnskab havde sig til Indtægt beregnet; Nu heeder
det her, at Hånd ifølge Eet Forliig og Foreening med Missions-
Collegio af 29de November 1770 skal intet have for sit tilgode-

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 31

havende; Men jo mindre hans tilgodehavende hos Missionen ved
denne og andre Leyligheder bliver, jo meere mister Missionen.

Jeg ønskede derfore, om det var mueligt, at nyde een Gienpart
af denne Hans Foreening, da jeg kandske om et og andet kunde
give Oplysning, som var tienlig ved Regnskabernes Revision, især
kan disse 464 Rds. Capitaler vel ikke saaleedes gaae under, hvilket
jeg til det høylovlige CoUegii høystformaaende Omsorg vil have
recommenderet, saa at samm.e igien til denne Cassa, hvorfra de
ere komne, igien maae blive betalte. Ligesaa maa jeg allerydmygst
udbede mig de gode Herrers Forsorg om nye og eftertrykkelige
ordres til Hr. Biskop Friis om Documenternes udleverelse, saavel
nye som gamle Der sliges og, at til Ham skal være levei'et, een
heel hoben Documenter, fra afgangne Borgemæster og Missions-
Casserer Hagerups^) Stærboe, som alle vedkommer Missions-
Væsenet her i Landet.

Jeg har endnu tilsidst udbedet mig hans Giensvar, om Han
vil aflevere samme Documenter eller ikke? og tilsende mig samme
nu med Jægterne fra Bergen; Men skulde det ikke skee, saa har
jeg mig herved skuldet forespørge: om jeg ikke ved Notarius Pu-
blico i Bergen kunde reqvirere samme til min Sikkerhed for frem-
tiiden, da jeg bør have noget for mig, at jeg intet i saafald har
modtaget. Ligesaa maae jeg og recommendere Forpagteren Winters
andragende, andgaaende de af Biskop Friis ham fratagne 200 rds.
Indkomster, af Kirkernes Jordegods udi de 3de Sogner, Bodøen,
Schierstad og Folden. P. Rist.

1016. 1773 14. April. Til Missionskollegiet fra P. Rist, Stegen. (RA.)
Det høy kongel. CoUegii Skrivelse af 6te Febr. h. a. er mig
indløben, tilligemed een Gienpart af Hr. Biskop Friises Forliig un-
der 29de Novembr. 1770, af hvilket sidste jeg erfarer, at de 464
rdr. Legata ikke derudi er benævnet, som jeg ikke kand haabe
bliver Missions-Gassen fravendt, formedelst Hr. Biskoppens ugrun-
dede Forestillinger. Med Fahrtøyerne her fra Egnen, som i afvigte

1) Hans Hagerup (f. 1685, d. 1753), k'jøbmand, Raadmand og tilsidst Borger-
mester i Trondhjem, Th. von VVestens Ven, var Kasserer ved Missionen fra
1721 til 1746, da Friis blev Kasserer.

32 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [[908

Høst fra Bergen Hiemkom, har Hr. Biskop Friis tilsendt mig 20
stkr. Documenter Missions Væsenet Vedkommende, hvormed dog
ingen Forteignelse fuldte. Hånd lover vel udi sin Skrivelse, som
fuldte med samme Documenter, at om Hånd til Foraaret skulde
finde flere Missions-Papiirer, skulde samme blive mig tilsendt. Jeg
skal derfore paa nye tilskrive Ham derom, for at see, om det er
mueligt at erholde alle de Documenter, som xMissions-Væsenet ved-
kommer; thi med eet saadant løseligt Løfte, kand jeg vel ikke
være tient. — — — P. Rist.

1017. Kopibog nr. 4 pag. 1075.
1773 d. 22. Maij. Allerunderdanigst Erklæring.
I Henseende til Hr. Biskop Friises til os opsendte Besværing^)
over, at det Kongl. Rescript af 5. Junii 1771, hvorved han aller-
naadigst befries fra den imod ham anlagde Inqvisition med videre,
ikke er blevet opfjddt, hvorover Deres Kongl. Mt. allern. har be-
falet os at meddele vores allerunderdanigste Erklæring, lade vi her-
ved allerunderdanigst følge Gienpart af Sal. Her Stiftsbefalingsmand
von Grambovs og min Biskop Gunneri forhen under ll.Julii 1772
i lige tilfælde givne Erklæring,^) hvoraf allernaadigst vil erfares, at
højstbemelte Rescript af 5. Jun. 1771, hvorefter Besigtigelses og
inqvisitions Forretningerne over Nordlands Kirker saaledes skulle
ved Beskrivelsen forandres, at deri intet til Biskop Friises præjudice
eller Vanære maatte indføres, ikke til Stiftet er indløbet fra Deres
M.s Cancellie førend den 27. Dec. derefter, da ingen videre foran-
dring uden alt for stor Møje og bekostning for vedkommende be-
tiente kunde skee, saasom alle Forretninger ikke alleene vare fuld-
førte, men endog efter den første befalede Plan beskrevne og
underveis her til Stiftet, naar man undtager Saltens Provsties be-
sigtelses Forretning, som Biskop Friis efter mange Kunstgreb og
Omveje, som her vilde blive for vidløftige at opregne, havde ud-
virket først at skulde udsettes til langt ud paa Høsten, at Hr.

1) Promemoria til missionskollegiet af 23. marts 1773 (Kopi i St.A., med ved-
lagt kopi af amtmand Knagenhielms bevidnelse, dat. 17. juli 1772, at den
kgl. resolution af 5. juni 1771 ikke er blevet ham tilsendt).

') Se nr. 1014 ovfr.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS* BREVVEKSLING. 33

Provst Hager up, som han efter giorte Forsøg ikke fandt sig til-
bøjelig nok, og veedste at vide god Besked om alle hans falsis,
underfundige og interesserede Forvaltning, havde forladt Landet for
at tiltræde sin Station som Sognepræst til Frue-Kirke her i Byen,
men derefter, lige til foraaret 1771, da han tænkte, ved sin Nær-
værelse i K.havn og Pengetilbuder der, at udvirke end videre For-
andring, hvilket og har lyktes ham. Dette Provsties Forretning,
som til hans lykke saaledes til det følgende aar blev udsat, er
derfor af Hr. Cancellie-Raad Wessel udstedet med udelukkelse af al
videre undersøgning. I ovenmelte forhen afgivne Erklæring er det
allerunderdanigst indstillet til Deres Kongel. M.s nærmere allernaadigste
Ordre, om de indløbne og efter den første Plan beskrevne forretninger,
hvoraf en Deel allereede er indleveret i Deres M.s Cancellie, skulde
maculeres og casseres, eller omskrives, som efter vore allerunder-
danigste Tanker, ikke uden Betaling af Biskop Friis, som Sagen
angielder og har forvoldet, at kunde paalegges Sorenskriverne, der
ved deres derpaa giorte vidløftige omreiser og Tidsspilde med den
første beskrivelse af deres Forretninger har liidt megen Besvær og
Bekostning; men da vi derefter ingen Forholdsordre have bekom-
met, saa have vi ikke heller paa egen Haand understaaet os at
paalegge vedkommende Betiente nye Byrder og Omkostninger, da
de meget har beklaget sig over, at de uden nogen slags Erstatning
har maattet fuldføre og beskrive de første holdte Besigteiser. Vil
Biskop Friis derfor nu paastaae Forretningerne anden Gang be-
skrevne med den ham allernaadigst bevilgede Forandring og ude-
lukkelse, da udfordrer billighed, at han bør gotgiøre Vedkommende
de sædvanlige Skriver-penge.

Det er ellers overmaade dumdristigt, at Biskop Friis imod acta
probata vil understaae sig for D. Kgl. Mt. at fordreie sine store
Falsa og paa mangfoldig maade utroe og interesserede Forvaltning
med Kirkernes Midler til Leviuscula. Det er dog bevisligt, at han
til Missions Gassens ubodelige tab har forfalsket auctionerne og
under fremmede Navne, der slet intet har veest derom, ja endog
saadannes, som aldrig har været til, og som der af Kirkebakkerne
forgjæves er bleven lyst efter, har ladet sig tilslaae Kirkernes Ind-
komster til Forpagtning, og det for aldeles ubetydelige Summer, hvor-

3

l'-ftlJf

32

OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS.

[1908

Høst fra Bergen Hiemkom, har Hr. Biskop Friis tilsendt mig 20
stkr. Documenter Missions \'æsenet Vedkommende, hvormed dog
ingen Forteignelse fuldte. Hånd lover vel udi sin Skrivelse, som
fuldte med samme Documenter, at om Hånd til Foraaret skulde
finde flere Missions-Papiirer, skulde samme blive mig tilsendt. Jeg
skal derfore paa nye tilskrive Ham derom, for at see, om det er
mueligt at erholde alle de Documenter, som Missions-Væsenet ved-
kommer; thi med eet saadant løseligt Løfte, kand jeg vel ikke
være tient. — P. Rist.

1017. Kopibog nr. 4 pag. 1075.
1773 d. 22. Maij. Allerunderdanigst Erklæring.
I Henseende til Hr. Biskop Friises til os opsendte Besværing^)
over, at det Kongl. Rescript af 5. Junii 1771, hvorved han aller-
naadigst befries fra den imod ham anlagde Inqvisition med videre,
ikke er blevet opfj'ldt, hvorover Deres Kongl. Mt. allern. har be-
falet os at meddele vores allerunderdanigste Erklæring, lade vi her-
ved allerunderdanigst følge Gienpart af Sal. Her Stiftsbefalingsmand
von Grambovs og min Biskop Gunneri forhen under 1 1. Julii 1772
i lige tilfælde givne Erklæring,^) hvoraf allernaadigst vil erfares, at
højstbemelte Rescript af 5. Jun. 1771, hvorefter Besigtigelses og
inqvisitions Forretningerne over Nordlands Kirker saaledes skulle
ved Beskrivelsen forandres, at deri intet til Biskop Friises præjudice
eller Vanære maatte indføres, ikke til Stiftet er indløbet fra Deres
M.s Cancellie førend den 27. Dec. derefter, da ingen videre foran-
dring uden alt for stor Møje og bekostning for vedkommende be-
tiente kunde skee, saasom alle Forretninger ikke alleene vare fuld-
førte, men endog efter den første befalede Plan beskrevne og
underveis her til Stiftet, naar man undtager Saltens Provsties be-
sigtelses Forretning, som Biskop Friis efter mange Kunstgreb og
Omveje, som her vilde blive for vidløftige at opregne, havde ud-
virket først at skulde udsettes til langt ud paa Høsten, at Hr.

^) Promemoria til missionskollegiet af 23. marts 1773 (Kopi i St.A., med ved-
lagt kopi af amtmand Knagenhielms bevidnelse, dat. 17, juli 1772, at den
kgl. resolution af 5. juni 1771 ikke er blevet ham tilsendt).

?) Se nr. 1014 ovfr.

I

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 35

har været den ham beviiste højkongeli^re Naade og et geistligt
Embede værdig. Det bliver vist ingen frygt for, at han jo villig
udbetaler den stipulerede Sum til Deres Kgl. Mt.s Missions CoUegii
Casse, naar ham foreholdes enten at staae til Ansvar og tiltale for
sit P'orhold, eller strax udreede Pengene.

von der Osten. J. E. Gunnerus.

1018. 1773 5 Juni. Til Biskop Gunnerus fra MissionskoUegiet. (StA.)
Hr. Laugmand Rist har under 14de April sidstleden berættet
Os at have bedet Deres Høyærv. at ville ogsaa anvende Deres
gode Officia til at bringe den Confusion i Rigtighed med de af
Hr. Biskop Friis oppebaarne Indkomster af Bodøens Kirkers Jorde-
gods for 1771, eftersom det var Hr. Laugmanden vel bekiendt,
at D. H. havde paalagt enhver Præst at inddrive i sit Sogn alle
Kirkernes Indkomster for Aaret 1771, indtil auctions-Buddene bleve
approberede^, paa hvilken Grund han ansaae det ret og billigt i
sig selv, at Hr. Provst Bang,^) som da allerede var kommen til
Bodøe-Kald. burde ikke have tilladt Hr. Biskop Friis, som en
Uvedkommende at bortsnappe denne Kirkernes Revenue,^) som han
meget vel vidste af Missions- Collegio allerede at være bortforpagted >
hvorfor han ogsaa meente, at Forpagteren Sr. Winthers Paa-
stand, hvorved han æsker Regnskab og Jordegodsets Indkomster
for 1771 af Provsten Bang, er i alle Maader vel grundet, fordi
Provsten var pligtig at adlyde sin foresatte Biskops Ordre, saavel-
som alle andre Præster i Amtet, der alle, saa vit Hr. Laugmanden
vidste, havde giort Forpagterne Rede og Rigtighed, uden maaskee
den sygelige og skrøbelige Hr. Sidenius skulde staae tilbage for
Kirke-Indkomsterne af Borge-Præstegjæld, hvilke han dog forventes
at bringe i Rigtighed. Om dette ville Vi have D. H. anmodet at
meddeele Os Deres Betænkning, og derhos melde Dem, at Vi have
tilskrevet Hr. Biskop Friis om denne Sag, for at erholde hans Er-
klæring, som Vi ikke ville undlade at meddeele Dem Gienpart af,
saasnart samme til Os indløber. Da Hr. Laugmand Rist har baade

1) Saren Bang, f. 1722, 1755 sogneprest til Loppen og 1770 efter biskop
Friis til Bode, døde 1775. Var provst i Saltens provsti.

2) Friis havde ladet sin tjener i Hundholmen opkræve disse afgifter.

36 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [IQQg

i samme Brev, og forhen rørt om 464 Rdr. Legata,^) som ikke ere
benævnte i Hr. Biskop Friises Forliig, og som ey burde fravendes
Missions-Cassen, saa ønskede Vi gierne at vide D. H.s Tanker herom.

1019. Kopibog nr. 4 pag. 1003.
1773 16. Juli til Missions-CoUegiet.
I henseende til Qvæfiords Almues Velvillighed 2) at contribuere
hver sin Andeel til deres Kirkes Taarn, som de tilforn for deres
Sognepræst Hr. Leth skal have erklæret sig villig (til), bliver mine
Tanker følgende: Det udgangne allernaadigste Rescript af 10de
Novembr. 1750 foreskriver Almuens Pligter ved alle Kirke Repa-
rationer og Bygninger, som, naar de ere bleven fuldførte, af Fogeden
skal lignes og inddrives. Men om Biskop Friis, som egenraadig
indviklede sig^) tillige i de Senjenske Kirkers Bygninger, har iagttaget
dette, er mig ubekiendt, og (heller) ikke at formode, da han ikke ved
nogen af de andre af ham foranstaltede Kirke- Bygninger, saavidt ieg
har erfaret, har fulgt denne foreskrevne Orden, men alleene efter eget
godtbefindende lagt Almuen i Contribution fra 1 til 3 Rdr., som ieg

ikke veed (rigtig) at være beregnet Gassen til Indtægt.

J. E. Gunnerus.

1020. 1773 20. Juli. Pro Memoria til Missionskollegiet
fra P. Rist, Stegen. (RA,)

Da det har behaget det høye kongelige Gollegium at tilsende
mig Hans Høyærværdighed Hr. Biskop Friises andragende at 23de
Martii*) a. c. til Erklæring; Saa er det alleene en blot Høyagtelse
for Gollegiet, der fraholder mig at besvare samme som jeg burde.

Den maatte tvivle om eet saa rettsindigt GoUegii vigilance,
som skulle forestille sig, at ikke, i det mindste Gienparter, af de
derfra udstædde Ordres og Documenter, det Nordlandske Missions-
Væsen andgaaende, ey var bleven Biskop Friis bekiendtgiorte ; Men
det røber uden tvil liden Respect fra Hans Siide, for slige upaa-
tvilelige Documenter og deres Efterlevelse, at Hånd ey har giort

1) Se rir. 1016 ovlV.

2) I det orig. brev i RA. staar; Uvillighed.

3) Smsteds staar: indveltede sig.

■i) Findes i RA. Friis siger her, at „den platte umueiighed forhindrer at efter-
komme" fordringen at overdrage missionsarkivet til hans successor P. Rist.

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 37

sig een Samling deraf, og det var just slig Samling, som er and-
seet for eet Archiv, i en mindre Bemærkelse, som stedse burde
følge Missions- Casserer Embedet, ja det burde vist havde været
Ham en Ære, ey alleeneste at have samlet slige Forholds-Ordres,
men endogsaa rettet sig derefter, som altiid iagttages af active
Embeds-Mænd.

Det staar derhen, om Hånd fant, og skulle have fundet for
Eftertiiden meere Fornøyelse i at være CoUegiet til Tieneste (som
Hånd kalder det) for Dets eller for sin egen Skyld, og Hvo der
skulde høste den meeste og største Nytte af Tienesten ; Hånd maae
nok sige Ugiørligheden hindrer Ham derfra ; thi man veed, hvor-
leedes det gaaer Den, som først er kommen i en ond Vane.

Den som kiender Manden, maa beundre, hvor Hånd af Begyn-
delsen fik den Forstand fra, at Hånd uden Forholds-Regler kunde
forvalte noget Embede Ordentlig; dog i henseende til Casserer-
Embedet, beraaber Hånd sig paa een erholdet Instrux, som dog i
det mindste burde af Ham været efterlevet, og nu ved Embedets
Nedlæggelse overdraget Successor, som een uforanderlig Forholds-
Ordre, og saa havde Han nu sparet sin lærde Hiærne, med at ud-
finde og forfatte een Missions-Casserers Instrux,^) saaleedes at den
synes ikke at kunde være nogen Anden, uden Ham, Selv ubekjendt.

Jeg overlader det til De høye Herrers eget Skiøn, hvo der
handler uforsigtigst, enten den, som i Taaget, efter egen høymodige
og egennyttige Griller fører sit Embede, eller den, som haver for
øynene i slig Førelse, de Grundregler og Forandstaltninger, som
een gang ere tastsatte af Vedkommende. Derfore veed jeg ikke,
om CoUegiet kand regne mig det (som Biskop Friis vil), til nogen
Uforsigtighed, at jeg har vildet paastaae saadanne Underrettninger,
hvorom jeg fornemmelig, da Auctionerne skulde foretages, ydmygst
anmodede CoUegiet om Ordre til Hr. Biskop Friis, at meddeele
mig de fornødne Oplysninger, som nærmere af min Skrivelse til
CoUegiet, af 31te Maij 1771 kand erfares; Men naar Hånd vU im-

1) I StA. findes et fra Missionskollegiet opsendt „Forslag til instruks l"or mis-
sionskassereren" af 6. febr. 1773, hvor det heder: „Til at være kasserer
i biskop Friises sted beskikkes lagmanden over Nordlaridene og Finmarken
Peder Rist." Gunnerus og v. d. Osten foreslog i sin betænkning af 27.
febr. adskillige forandringer i udkastet (Kb. no. 4, pag. 997 ; ogsaa i RA.).

38 OVE DAHL. BISKOP GUNNERUS. [1908

putere mig, at jeg indbilder Collegio noget, saa tager Hånd vist
Feil, og maae have glemt sig Selv, og de i sin Tiid holdte For-
pagtnings-Auctioner med videre; thi da havde jeg hverken den
Respect for Øynene, som jeg var eet saa høyt Collegium skyldig,
ikke heller maatte jeg agte min egen Ære stort, naar jeg skulde
foredrage Dem Chimerer, som Hånd ikke har undseet sig ved.

Det er og det høye Collegium bekiendt, at jeg aldrig har søgt,
at giøre Dem min Tieneste nesseser, som Hånd vil have det, hvilket
var ligesaa ugrundet, som om Hånd meente, at Hånd var den umiste-
ligste Person i Missions Tienesten, og nødvendigste Præst i Bergen.

Man har ey mindste Aarsage at tvivle om, at Hånd jo i
Grunden forstaar een Casserers Tieneste, og holdt accurat over
Indtægt og Udgift, det viiser tydelig nok Hans egen Gasses Be-
holdning. Men hvor Missions- Gassens forventede Beholdning blev
af, det er een anden Sag.

At Hånd Selv har iagttaget den nøyeste Accuratesse, som
Hånd forgiæves bemøyer sig med at indprente Andre, har man
mange prøver paa her i Landet : Og hvor accurat Hånd har været
med at udbetale Betienternes Løn, det viiser, baade Hr. Rosteds
og Hr. Tyr holms Klager derover, som ikke til denne Tid have
nydt denne tilgodehavende Løn.

Det er vist nok, at Hånd reyste flittig om i Landet ; men om
Landet og Kirkerne kand rose sig af saadanne Omreyser, det er
endnu meeget uvist.

Der kunde vel aldrig fattes Ham Bygnings-Materialier, ey heller
Bygnings-Folk, som vidste saa mange mig ubekiendte Udveye til
de første, og som stedse holdt slige Fuskere i sin Tieneste, som
tiente Ham for een Aarlig Løn; (thi Hånd kunde giøre det, jeg
skal ey troe Hans Gassa leed derunder), da De, for en Bagatel,
ved første Vink, stoede færdige at arbeyde efter Deres genie.

Man kand see, hvor Fingrene endnu kløer paa Ham, efter at
faae fat paa Missions-Kirkernes Bygninger her i Landet, af den
utiidig Omhue Hånd bær for Brønøe Kirkes Istandsættelse. Den
jeg haaber, om Gud sparer Livet, og giver Lykke til de allereede
føyede .Anstalter! skal komme i ligesaa forsvarlig Stand, som om
man havde laant ald Hans Bygnings Forstand. Havde Hånd brugt

No. 4] TILLÆG 2. UDDRAG AF GUNNERUS' BREVVEKSLING. 39

samme bædre, saa kunde nu Muuren paa bemelte Kirke været i
nogen hielpelig Stand, i Stæden for: at en stor Deel deraf er nu
beskadiget af Ilden, formedelst den Bordklædning, Hånd til unyttig
Bekostning loed flikke paa denne og Andre muurede Kirker.

Hånd kalder Løddings Kirke sin Læreklud ; men nævner ikke,
i hvilken henseende Hånd derved havde samlet sig eet got Byg-
nings-Vidt, eller hvad Andet. I det mindste er det vist, at Præsten
Sal. Hr. Arenoldus Schytte, som da var der, loed, i de omkring-
liggende Skove, hugge del fornødne Tømmer, som Hånd skal have
foræret til Kirken, der ventelig i Biskoppens Regnskab maa være
udeladt, og følgelig maa Omkostningerne være saa meeget mindre;
Ligesom ogsaa samme reedelige Præstemand, drev utrettelig paa
Arbeydet, saa det var godt for at faae denne Kirke snart i Stand,
hvortil man ey, som til Brønøe- Kirke, maae hænte Materialier af
Muuresteen og Kalk fra Kiøbstæderne.

Hvorfore mig synes at Biskoppen, endog her, laaner fremmed
Ære, og giør sig stor paa Andres Reigning.

For Resten er det høye CoUegium fornøyet med, at Hånd be-
fries for at aflevere fleere Documenter, saa faar det og være mig
ligemeeget, naar jeg nyder samme Rett ved Afleverelsen. Men mig
synes dog, det er fornærmeligt : at Hånd sætter saa liden Priis paa
de afleverede 20 stkr. Documenter. og man kunde meeget tvivle
om Deres Efterretlighed, da Hånd, saa frithen, kalder Dem Skrab,
eller noget Hånd har sammenskrabet; dog, man faar vel bære over
med Ham, som vel neppe veed at agte noget høyt, uden hos sig
Selv og sit Eget, og maae være kommen saa i Vane med Sam-
menskrabningen, at den endog flyder Ham af Pennen.

Til sidst maae man ret ynke Manden, naar man seer Ham
oeraabe sig paa sin Uskyldighed og beklage sin slette Belønning,
for sin lange troe Missions-Tieneste; Men enhver, som kiender Hans
Captieuxe Forhold, veed nok, hvor udtæret Hans Kræfter, og for-
mindsket Hans Velfærd, blev derved ; Sandelig ! Een bædre Kund-
skab maae sættes udenfor sig Selv af Forundring over slig Dristig-
hed, og Enhver retskaffen Betiendt, maatte nok ønske, at see sin
troe Tieneste saa belønnet som Hånd, men dog paa langt anden
maade og ved lovligere xAdkomster. P. Rist.

NOGLE BEMÆRKNINGER

OM

TRONDHJEMSFELTETS

KVARTÆRHISTORIE

AF

P. A. ØYEN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 5

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

For kort tid siden modtog jeg fra hr. konservator Nordgaard
hans interessante afhandling: „Bidrag til faunaens historie i Trond-
hjemsfjorden" ^). Denne afhandling har særlig interesseret mig af
tre grunde:

1. Motivet, hensigten og planen for det udførte arbeide og
dets fortsættelse. Thi det er vistnok utvilsomt, at en undersøgelse
af faunaens rester fra den nærmest foran gaaende geologiske pe-
riode vil kaste lys over enkelte [og lad mig tilføie: mange] fauni-
stiske spørgsmaal i den nærværende". Og om mange vilde følge
den „opfordring til at redde, hvad reddes kan", saa vilde derved
uhyre meget være vundet for studiet af vort lands kvartære af-
sætninger.

2. De mange interessante detailoplysninger, som afhandlingen
bringer med hensyn til de faunistiske forhold i mange kvartære
afsætninger i det trondhjemske.

3. En særlig interesse for mig personlig faar ogsaa denne
afhandling derved, at den beskjæftiger med forholdene inden en
egn, hvor jeg selv i et par aar, 1900 og 1901, arbeidede med
megen interesse, og hvor det for første gang lykkedes mig at vinde
en nogenlunde klar forstaaelse af flere dunkle forhold i vort lands
kvartære historie. Resultaterne af dette arbeide har jeg nu sam-
menstillet i en større afhandling: „Kvartær-Studier i Trondhjems-
feltet", som i en nær fremtid vil blive fremlagt til trykning i
Videnskabsselskabet i Kristiania. De resultater, jeg i de to oven-

1) Det kgl. norske Vld.-Selsk. skrifter, 1907, No.

4 P- A. ØYEN. [1908

nævnte aar vandt i Trondhjemstrakterne, har paa mange maader
virket tilbage paa mine undersøgelser i den sydøstlige del af vort
land, idet saa mange træk er fælles, at man derigjennem har et
middel til kontrol, et middel til at studere de generelle forhold og
de lokale, af saa mange aarsager betingede uregelmæssigheder.

Trondhjemsfeltet er i mange henseender, kvartærhistorisk seet,
den mest interessante del af vort land. Dette var det ogsaa, som
bevægede mig til at anbefale min ven Adolf Hoel i 1904 at be-
gynde sin studiereise der, hvor jeg i 1901 havde afsluttet mine
undersøgelser, nemlig i Snaasen, for paa den maade at faa et
mere afsluttet hele. Og hverken Hoel eller jeg har havt grund til
at angre paa dette valg; thi resultatet af denne reise, som Hoel
har sammenstillet i sin afhandling „Kvartærgeologiske undersøgelser
i nordre Trondhjems og Nordlands amter" ^), viser hvilket rigt
arbeidsfelt her forelaa. Nævnte afhandling er derfor ogsaa blevet
et af de vigtigste bidrag, som i de senere aar er leveret til vort
lands kvartærundersøgelse. Dette giver et grundet baab om, at
Nordgaards fortsatte bestræbelser for at finde forbindelsen og
udviklingsgangen mellem den tidligere og nuværende fauna i
Trondhjemsfjorden ogsaa vil krones med held. Og faa vil følge
dette arbeide med større interesse og bedre ønsker end nærvæ-
rende forfatter.

Efter disse indledende bemærkninger skal vi fæste opmærk-
somheden ved enkelte afsnit i Nordgaards ovennævnte afhandling,
idet min opfatning i flere væsentlige punkter afviger ikke saa lidet
fra den der hævdede, og det vil da for de senere undersøgelsers
fortsættelse være af betydning, at særlig disse punkter bliver
undersøgt og deres betydning drøftet. Vi skal tage dem i krono-
logisk orden :

1. Baklandets teglverk pag. 28—40

2. Skjælbanker i Stod „ 19—28

;i Bemerkninger om Ostrea og Isocardia „ 42 — 43

4. Fossiler fra Stenkjærmorænen „ 11 — 16

5. Stenalders bopladsen ved Stenkjær „ 16 — 19

1) Arch. foi- Mathin. og Naturv. B. XXVIII, No. 9.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVAETÆRHISTORIE. 5

1. Baklandets teglverk.

Om og i Trondhjems by graver Nidelven i ler. I dette ler
fandt TorelH) allerede i 1860 Fortlandia arctica Gray, og leret
selv blev saaledes ifølge ham et yoldialer^)^). Senere blev for-
holdene nølere undersøgt af M. Sars*)^), der her foruden Port-
Iandia arctica ogsaa fandt Arca glacialis Gray. Denne del af
leret maatte saaledes konsekvent henføres til det af Torell be-
nævnte arealer'')''). Sars slaar dem sammen som tilhørende
mergelleret. Men desuden lykkedes det M. Sars at paavise,
at der ved Baklandet over mergelleret ligger musling! er ^)^)
med en helt anden fauna. Om adskillelsen af mergeller og mus-
lingler har senere forskere været enige, derimod har opfatningen
af mergelleret været forskjellig; nogle har som Sars opfattet det
som en enhed, saaledes f. eks. Kjerulf ^^), og andre har med Torell
opfattet det som bestaaende af to afdelinger, saaledes f. eks.
Brøgger ^^), og denne sidstnævnte to-deling er nu sidst for Trond-
hjemstraktens vedkommende ogsaa tiltraadt af Nordgaard, der ad-
skiller et dybereliggende ler med Yoldia (1. c, pag. 38) og et
høiereliggende ler med Arca (1. c. pag. 38, 40).

Imidlertid har jeg ved en tidligere anledning i et foredrag i
videnskabsselskabet i Kristiania 25 sept. 1903 samt i en afhandling:
„Portlandia arctica. Gray, og dens forekomst i vort land under
ratiden og indsjøperioden" ^^) hævdet, at man i Trondhjemsfeltet
har to 2^ortlandia-f ør ende niveauer, et forholdsvis lavere niveau,
hvis fauna især ude ved kysten for en del bærer samme præg

1) OlVers. af Yet.-Akad. Forh. 1872, No. 10, pag. 25.

2) Ofvers. af Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 10, pag. 24.

3) Bihang t. K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar 1874, B. II, No. 9, pag. 4.

4) Nyt Mag. for Naturv. B, XII, pag. 204.

^) Sars: Foss. Dj-relevn. fra Quartærper. 1864, pag. 23,

6) Ofvers. af Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 10, pag. 28.

■?) Bihang t. K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar 1874, B. II, No. 9, pag. 4.

8) Nyt Mag. for Naturv. B. XII, pag. 264.

'->) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper, 1864, pag. 78, 88.

10) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi (pag. 2 — 3).

11) Brøgger: Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 124.

12) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, No. 11, pag. 6. 7.

P. A. ØYEX. [1908

som det til rrt-tiden svarende portlandia-tøxenåe niveaii i den syd-
lige del af vort land med en forholdsvis stor form af Portlandia
ardica, og et høiere niveau, der gaar helt op til omkring 160—
180 m. o. h. og i faunistisk henseende adskiller sig fra det før
nævnte ved at føre en ganske liden og ved eiendommelig skal- og
epidermistruktur karakteriseret form af Portlandia ardica og ved
siden af denne som regel kun et par andre smaa portlandia-
former. Disse to niveauer adskilles ved en geologisk horizont af
et noget andet præg, karakteriseret ved forekomsten af Arca gla-
sialis Gray, Peden gronlandicus Sowb., Siphonodentalium vitreiim
Sars m. fl., idethele en horizont, hvor tydeligvis andre afsætnings-
forhold har gjort sig gjældende, ledsaget af oscillation i de klima-
tologiske og bathymetriske forhold. Og det lykkedes mig at vise
dette ved et forholdsvis stort antal af nye fossilfund. Thi medens
saaledes, for kun at nævne et eksempel, Portlandia ardica kun
var kjendt fra fem steder inden Trondhjemsfeltet, da jeg begyndte
mine undersøgelser, lykkedes det mig paa de to sommerreiser 1900
og 1901 at fremfinde den paa ca. femti nye lokaliteter, spredt over
det hele felt omkring Trondhjemsfjorden,

Paa disse to sommerreiser havde jeg ogsaa anledning til gjen-
tagne gange at undersøge forholdene ved Baklandets teglverk.
Undersøgelserne paabegyndtes her langs Nidelven, og der fandtes
her flere steder, under og i samt over elvens vandniveau ler.
Saaledes stod f. eks. straks nedenfor Elgesæter bro paa
elvens høire side blaagraa, lidt sandblandet, men fin ler, ofte med
et noget grønliggult skjær i farvenuancen ; den iblandede sand var
ganske fin, men enkelte spredte stene af nøddestørrelse forekom
dog ogsaa. Paa sine steder antog leret en mere blaa farve, var
da finere og tildels noget seigt. Der fandtes her fossiler dels i
hele skaller og dels fragmenter, nemlig

Portlandia ardica Gray formå typica, af længde 20 mm.
Formen synes dog at have tilhørt en forholdsvis flad og tynd
type, men skal- og epidermistrukturen er den normale; den samme
formtypc har jeg ogsaa gjenfundet paa Ørlandet, og den bliver
vistnok nærmest at føie sammen med formå portlandica.

I lertagene ved Baklandets teglverk var ved mine besøg

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 7

lerlagene meget forstyrrede, foldede og forkastede, dog paa sine
steder ikke mere end, at der kunde foretages en noksaa regel-
mæssig sondring af enkelte af de vigtigste faunistiske elementer.
Særlig var der en zone omkring 2 å 3 m. under overfladen, hvor
uregelmæssigheden var i høi grad fremtrædende, dels med større
klumper af ler og sand sammenkittet med finere, blødere ler til en
temmelig sammenfiltret masse, der ofte har en helt breccieagtig
karakter. Denne zone danner tillige skillet mellem den blaagraa,
noget sandblandede ler i de lavere liggende lag og den graa til
noget brungule sterkt sandblandede ler øverst.

I den nedre afdeling kunde fra selve lergropens bund i paa
hinanden følgende række udsondres tre forskjellige afdelinger, ka-
rakteriseret ved følgende fossiler:

1. Portlandia arctica

2. Arca glacialis & SiphonodentaUum vitreum

3. Portlandia lenticiila.

I den øvre afdeling forekom en udpræget tempereret fauna
med en hel række temmelig heterogene elementer, men hvor det
imidlertid ikke lykkedes at foretage en stratigrafisk sondring.

Sars fortæller, at han fandt „Yoldia arctica — — — saavel
i de øvre som nedre leerlag" ^), „overalt i leermassen" ^), og med
henblik paa den ofte meget forstyrrede lagfølge bliver dette let
forklarligt.

Det samlede resultat af mine faunistiske undersøgelser ved
Baklandet var følgende:

Ostrea edulis Lin.

Portlandia arctica Gray i en nogenlunde normal, men liden
form, som paa flere steder i Guldalen, med karakteristisk skal- og
epidermisstruktur.

Portlandia lenticula Fabr., formå typica, snart i en noget
slankere og snart i en noget tykkere form, af længde 6 mm.
Meget talrig, tildels i juvenil, temmelig oval form. Ofte har den
en polyfasciat udvikling i epidermisstrukturen.

1) Nyt Mag. for Naturv. B. Xli (1863), pag. 264.

2) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pi

1864, pag. 23.

P. A. ØYEN. [1908

Årca x>ectimculoides Se. formå typica G. O. Sars af længde
6 mm. (= Arca raridentata Wood^).

Arca glacialis Gray meget almindelig i den normale type, af
længde 18 mm.

Cardium edule Lin.

Cardium fasciatum Mont.

Cardium minimum Phil.

Dosinia lincta Pult.

Axinus ficxuosus Mont.

Ahra alba Wood. Denne art har jeg noteret i min dagbog
fra undersøgelsen i marken, men har ikke kunnet gjenfinde den i
det medbragte materiale, hvorfor der muligens ved den mere flyg-
tige undersøgelse foreligger en forveksling med efterfølgende art.

Abra longicalUs Se, formå typica, af længde 14 inm. var
derimod talrig tilstede.

Thracia sp. Der fandtes et par smaa brudstykker af en
varietet, som jeg ogsaa har gjenfundet ved Tangen teglverk i
Stjørdalen; det er en forholdsvis stor form, der udmerker sig ved
sit tynde, glatte skal, der minder meget om T. convexa Wood.
Men den ydre form henfører den nærmest til T. trimcata var.
devexa G. O, Sars^). Det er meget mulig at man burde opføre
den som en egen art, men for den kvartærgeologiske undersøgelse
har det imidlertid større betydning, at man klargjør sig dens for-
hold til de to nævnte, fra vort lands fauna velkjendte arter. Man
faar nok et moment til at studere formernes variation under mere
nordlige, arktiske, og mere sydlige forhold.

Arcinella plicata Mont. fandtes i et helt eksemplar med sam-
menklappede skaller og i den for Trondhjemsfeltet karakteristiske
formtype og af den sædvanlige størrelse.

Pholas candida Lin.

Antalis striolata Stimps.

SipJionodentalium vitreum M. Sars, dels i den normale form-
type og dels i den mere strierede varietet; idethele var denne art
temmelig almindelig.

1) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærpcr. 1864, Tab. II, fig. 38.

2) Sars: Mollusca Reg. Arc. Norvegiae, 1878, pag. 84, tab. 6, fig. 11.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE.

Lunatia intermedia Phil. i en normal, men liden form.

Limatia grmlandica Beck.

Littorina littorea Lin. af normal form og længde 25 cm. Men
den forekommer ogsaa i den juvenile, sterkt spiralstribede form.

AiJorrhais pes pelecani Lin. i talrige eksemplarer af den nor-
male formtype.

Actæon tornatilis Lin.

Som det vil fremgaa ved en sammenligning af denne liste med
de af M. Sars^) og Nordgaard (1. c.) meddelte faunalister er der
flere arter, som det ikke har lykkedes mig at finde. Dette kan
vistnok for en del skrive sig fra, at jeg har ofret forholdsvis liden
tid paa indsamling af fossiler i disse lergrop, da de forstyrrede
lagstillinger her gav saa lidet haab om nogen tilfredsstillende ud-
redning af stratigrafiske torhold. Dels kan det ogsaa bero mere
paa en tilfældighed, da det har lykkedes mig at finde enkelte arter,
der har undgaaet de to nævnte forskeres opmærksomhed.

Ved denne anledning skal jeg blandt disse kun henlede op-
mærksomheden paa

Arcinella plicata Mont. fordi den indtager en meget miskjendt
stilling i vort lands kvartærgeologiske stratigrafi. Denne art findes
i nutiden ifølge G. O. Sars 2) udbredt fra Middelhavet, omkring de
britiske øer og ved den norske kyst saa langt mod nord som til
Lofoten paa 40—600 m. dybde. Den angives ikke som fossil i
i vort land hverken af M. Sars^) eller G. O. Sars*). Brøgger an-
giver den, saavidt jeg kan se, kun efter Miinthers manuskript fra
Smedholmen (Brevik), angivelig fra øvre tapesbanker (Brøgger 1901),
kun med et spørgsmaalstegn fra angivelig lavere tapesbanker
(Brøgger (1901)^). Bjørlykke angiver den fi-a Jordals teglverk
(Kristiania)°). Den er ikke fundet af Danielsen i Nedenæs'') og

-) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 23, 87 — 88.

2) Sars: MoUusca Reg. Arct. Norvcgiæ 1878, pag. 355. 93.

3j Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864.

4) Sars: Mollusca Reg. Arct. Norvegiæ, 1878, pag. 355.

^) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåt'orandr. i Kristianiafeltet ss. 441. 511. 439.

559. 556.

6) Norges geol. unders. No. 25, pag. 82.

•J) Nyt Mag. for Naturv. B. 44, pag. 1—60.

10 P- A. ØYEN. [1908

Kristianssandstrakten^) og heller ikke af Kolderup i Bergensfeltet^).
Hoel angiver den kun fra skjælbanken i Stenkjærmorænen^).
Nordgaard angiver den kun fra Halsetenget (Stod) (1. c. pag. 26)
og anser den som indvandret i den egentlige tapestid (1. c. pag. 28).
Samtlige de forskere, der har fundet denne eiendommelige, lille og
smukke form, synes saaledes at være fuldstændig enige med hen-
syn til dens indvandringslid.

Det har lykkedes mig at fremfinde denne karakteristiske form
paa fen hel række forskjellige steder, saavel i den sydlige som
nordlige del af vort land. Det vilde føre langt udenfor maalet for
denne korte afhandling at anføre alle disse for paa den maade at
følge denne interessante form paa dens vandring gjennem vort
lands kvartærgeologiske udviklingshistorie; men jeg skal indskrænke
mig til at omtale nogle ganske faa fund, der viser os træk af dens
første historie i vort land.

Vaaren 1901 lykkedes det mig i den ny kirkeveis skjæring
nær jernbanelinjen mellem Ulven og økern nær Solberg (østre Åker)
at fremfinde Arcinella plicata Mont. i en høide af 95 m. o. h.
sammen med former som Myiilus, Ahra, Axinus m. fl., og vaaren
1904 fandtes den sammen med lignende varmekjære former i Hovin
teglverk (østre Åker) ca. 78 — 80 m. o. h. Disse to lerafsætninger
tilhører imidlertid som grundvandsdannelser den senere del af det
kvartære -formationsled, som jeg i en afhandling „Kvartær-Studier
i den sydøstligste del af vort land", som nu er under trykning i
Kristiania Videnskabsselskabs publikationer, betegnede som Pliolas-
niveauet, og hvis forskjellige afdelinger jeg delvis har beskrevet
ved flere tidligere anledninger *)^)'').

Ved Reppe teglverk (Stjørdalen) lykkedes det mig at fremfinde
Arcinella iMcata dels i tilsyneladende ugledet ler sammen med
Portlcmdia lenticula og temmelig almindelig i gledet ler sammen

1) Nyt Mag. for Naturv. B. 43, pag. H7 — 176.

2) Bergens museums aarbog 1907, No. 14.

^) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, No. 9, pag. 57.

i) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVII, No. 9.

'") Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, No. 2.

fi) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXIX, No. 3.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. H

med Pliolas candida og en række andre varmekjære former. Den
omtrentlig samme størrelse, længde 9 mm., af Arcmella plicata
saavel i det gledne som tilsyneladende ugledne ler, gjør dog, at
man vistnok ogsaa maa betragte dette sidste som delvis forstyrret,
dette saa meget mere som Arcinella ogsaa forøvrigt viser ganske
samme morfologiske forhold; dette igjen giver et fingerpeg om,
hvor forsigtig man i det hele nødvendigvis maa være, særlig naar
man staar lige over for uregelmæssigheder af den art, at ler i fuld-
stændig opløst vellingagtig form har været i bevægelse med senere
paafølgende, mere regelmæssige akkumulationsforhold.

Det var derfor ogsaa i dette tilfælde af saa meget større be-
tydning, at det i august 1901 lykkedes mig at bestemme saavel
den opad begrænsende strandlinje for forekomsten af Arcinella
som ogsaa karakteren af det geologiske niveau, dens første ind-
vandring til vort land tilhører, idet jeg nemlig ved Nyheim (Leks-
dalen) paatraf en under arbeide værende kjældertomt, hvor der
øverst kom grus af ca. 1 m. mægtighed og derunder var en til-
gjængelig skjæring af ca. ^/^ m. dybde i blaagraa grusblandet og
sandblandet ler, der viste sig fossilførende, med:

Cardium edule Lin. af en forholdsvis liden type, karakteriseret
ved sit tynde skal, sin nærmest rundagtige form og ved de flade,
lave radialribber.

Montacuta bidentata Mont. ikke sjelden og af normal form
og størrelse.

Ahra alba Wood talrig, af den normale type, men noget liden,
ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Thracia truncata Brown (var!) tyndskallet og liden, men
ellers sterkt mindende om den ovenfor nævnte varietet fra Bak-
landets og Tangens teglverker.

Arcinella plicata Mont temmelig almindelig i den for Trond-
hjemsfeltet sædvanlige, saavel formtype som størrelse, længde vel
9 mm.

Buccinum undatum Lin. fandtes kun i et enkelt lidet brud-
stykke, tilhørende et lidet eksemplar, men af ellers normal form.

Som man ser, staar man her lige over for et faunistisk sel-
skab af samme karakter, som det jeg ved de ovenfor omtalte an-

12 P- A. evEN- [1908

ledninger har paavist som karakteristisk for P/ioZas- niveau et.
Det staar nu tilbage at bestemme dettes øvre grænse.

Nyheim ligger paa en noksaa vel udpræget terrasse, der opad
gaar mere gradvis over i den nærliggende Lunds terrasse, der ifølge
min aneroidmaaling laa 11 — 12 m. høiere end Nj'heim, ogca. 3m.
høiere end Lunds gaardsplads. Ifølge opgaver, der ogsaa rigtig-
nok kun er aneroidbestemmelser, fra Norges geografiske opmaaling,
havde broen nær Lund en høide af 105 m. o. h. og Lunds gaards-
plads en høide af 122 m. o. h. Pholas-niveauets grænse skulde
saaledes her blive ca. 125 m. o. h.

Om vi nu sammenligner denne bestemmelse af Pholas-niveauets
grænse med den i Kristiania feltet fundne og videre sammenligner
høide forskj el len mellem Nyheim fossilfindested og terrassegrænsen
ved Lund samt endelig de stratigrafiske forhold ved Nyheim,
Grorud og Hovlandsmo, saa ser vi en sammienhængende kjæde af
overensstemmelser, der er for store til at være udtryk for noget
andet end et ganske generelt forhold, saavel med hensyn paa to-
pografisk som stratigrafisk-faunistisk og dynamisk karakter ved
dette eiendommelige niveau saavel i den sydlige som nordlige del
af vort land. Her behøver jeg for saa vidt kun at henvise til min
afhandling „Nye bidrag til bestemmelse af P/w/as-ni veauet"^).

Dermed har vi vundet et lidet indblik i de eiendommelige for-
hold, der frembringer og medfører de livsbetingelser, der gjennem
en stor del af vort land har vist sig gunstige for et helt faunistisk
selskab, hvor vi møder som to af de mest karakteristiske repræ-
sentanter Pholas ccmdida Lin. og Arcinella pUcata Mont., men i
følge med dem en hel række andre. Derved trækkes tilside en
hel del af det slør, der har hvilet over den første tilsynekomst af
Pholas cmidida i vort land; den er ikke alene og vi staar ikke
lige over for et lokalt eller sporadisk tilfælde, men lige over for
en almindelig dyrevandring, et biologisk forhold af generel karakter,
betinget af indgribende forandringer i vort lands klimatologiske og
geodynamiske forhold, ikke forandringer af katastrofistisk art, men
af oscillatorisk karakter.

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, \o. 2.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 13

Førend vi endnu forlader Baklandet, skal jeg kun tilføie, at
interessante som forholdene her er, staar det dog langt tilbage for
Nidaros og Strinden (Reitgjerdet) teglverker, hvor de stratigrafiske
forhold kan følges mere i detaljerne, og hvor det ogsaa lykkedes
mig at fremfinde arktiske plantefossiler, saaledes f. eks. Scdix po-
laris Wahlenberg saavel ved Nidaros^) som Reitgjerdet.

2. Skjælbanker i Stod.

Ved mine undersøgelser omkring den indre del af Trondhjems-
fjorden sommeren 1901 stødte jeg paa et par skjælbanker ved
Smaaaasan og Indbryn, som fængslede min opmærksomhed i sær-
lig grad ved den paafaldende lighed, de viste med en række banker,
som jeg sommeren 1899 havde anledning til at undersøge i om-
egnen af Løveid (Skien).

M. Sars havde allerede tidligere beskrevet som „postglaciale"
bankerne ved Aamdalsstrand^) og Fornæs ^) og efter Sars's be-
skrivelse henførte Brøgger begge disse til de øvre tapes-banker
(Brøgger 190 1)"').

Imidlertid søgte jeg i en afhandling „Det sydlige Norges
„boreale" strandlinje" ^) at vise, at banken ved Aamdalsstrand og
m.ed den en hel suite af banker nødvendigvis maatte henføres til
et helt andet niveau, som jeg ved hin anledning benævnte Mactra-
niveauet"). Eiendommeligt for dette var, at dets minimums-
strandlinje laa lavere end strandlinjen for det i tid efterfølgende
Tcqjes-nivesiU. Men at J/ac^ra-niveauet ikke desto mindre maatte
være ældre end Tcqjes-nivesLuet søgte jeg at vise dels ad strati-
grafisk og dels ad faunistisk vei og forklaringen søgtes i en geody-
namisk oscillation. Og her var det den fuldstændige overens-
stemmelse mellem forholdene i den sydøstlige del af vort land og
i den nordlige, som hjalp over vanskelighederne, og det kan gjerne

^) Nyt Mag. for Naturv. B. 45, pag, 53.

2i Sars: Foss. Dyreievn. fra Quartærper. 1864, pag. 55 lig.

3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 65 fig.

•*) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 402. 427. 454.

5) Csristiania Vid.-Selsk. Forh, 1906, No. 1.

6) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 10.

14 P. A. ØVEN. [1908

lægges til ogsaa i den sydvestlige^), endskjønt forholdene her var
af en noget anden art. Dette resultat, som jeg havde vundet ved
mine egne undersøgelser inden de tre omraader, var det ogsaa
som bragte mig til at brj'de med den gamle forestilling om for-
bindelsen mellem tidsfølgen og rækkefølgen i den topografiske be-
liggenhed hos vore gamle strandlinjer i sin almindelighed og da i
dette specielle tilfælde særlig med hensyn til de netop ovenfor
nævnte to niveaulinjer. Og konsekvenserne af dette nødte mig
til at opstille ilfacfra- n i v e a u e t som et nyt og tidligere upaaagtet
led i vort lands kvartærgeologiske udvikling.

Vi skal først se lidt paa forekomsten ved
Smaaaasan.

Der var her aabnet et omkring to meter høit snit gjennem en
sterkt vekslende lagrække, rigt fossilførende, bestaaende af grus,
sand og mere lerblandet materiale. Gjennem den hele lagserie
forekom arter som Peden islandicus Miill., Mytilus modiolus Lin.,
3Iya truncata Lin. m. fl., medens andre som Solen ensis Lin. først
synes at komme i de øvre lag.

Nedenfra-opad kunde udskilles følgende hovedzoner :

1. En af sand og grus bestaaende afdeling, hvor Saxicava
pholadis Lin. og Peden islandicus Mull. var de sterkest fremtræ-
dende former.

2. Dernæst en tre decimeter mægtig zone proppet med My-
tilus modiolus Lin.

3. En sterkt lerblandet afdeling, hvor hele sammenklappede
skaller af Saxicava pholadis Lin. var meget karakteristisk.

4. Et mere grusblandet parti, hvor talrige hele eksemplarer
af Mya truncata Lin. i vertikal stilling med den caudale ende
opadvendt sterkt fremhævede denne afdeling fra de øvrige.

5. Finere skjælsand.

6. Lerblandet skjælsand.

7. Muld.

Udviklingen i mægtighed af de forskjellige lag var noget
vekslende, men i det store og hele temmelig ligelig. Den petro-

1) P. A. øven: „Tapes-niveauet paa Jæderen'' (Vid.-Selsk. Skrifter. I. Mathm.-
Naturv. Klasse. 1903. No. 7. Cliristiania, pag. 79).

No. 5] TROXDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 15

grafiske og faunistiske forskjel mellem de forskjellige afdelinger
viser os, at selv under afsætningen af den her tilgjængelige del af
denne ene banke har der fundet flere oscillationer sted, enten nu
disse kun har været af klimatologisk art, eller om ogsaa geodj'na-
miske har spillet en rolle med.

Banken ved Smaaaasan beregnedes til en høide af 17,7 m.
over Snaasenvandet, der ifølge jernbanenivellement ligger i en høide
af 22,2 m. o. h. Lavvand kan være 21,2 m. o. h. Bankens
grubehøide bliver saaledes 39,9 m. o. h., og dertil kommer mægtig-
heden 2 m., saaledes ialt 41,9 m. o. h. Nu er imidlertid denne
banke ingen egte littoralbanke, og vi maa derfor søge den tilsva-
rende strandlinje noget høiere.

Af materiale fra denne banke har jeg udført et par statistiske
analj'ser, som det imidlertid vilde blive for vidtløftig at medtage
ved denne anledning. Her skal kun gjøres rede for de former,
der i forholdsvis store eksemplarer, ved det blotte overblik, saa
at sige, giver banken dens 3'dre præg. Her mærker vi da først
og fremst

Madra elliptica Brown, der udgjør den egentlig ledende traad
i banken, om den end i antal staar tilbage for flere af de andre
arter; den forekommer imidlertid i en vel udviklet og temmelig
stor, normal form af længde 33 mm.

Af andre arter kan vi mærke os følgende:

Anomia ephipimim Lin. i normal form og størrelse, af
længde 17 mm.

Peden islandicus Miill. i normale former, af længde 73 mm.
og høide 80 mm.

Mytilus modiolus Lin. var talrig dels i brudstj-kker og dels
i hele skaller, forholdsvis tynde, af længde indtil 87 mm., ja und-
tagelsesvis endog noget større.

Astarte compressa Lin. af længde 30 mm., som regel med
perifert udviskede ribber, om end i ventralregionen ganske svagt ;
ofte tyk, indvendig glat ventralkant. Men ellers er formen den
normale.

Nicania hanksii Leach, som regel i normale former. Større
eksemplarer, længde 16,5 mm. og høide 16 mm , faar gjerne en

16 P- A. ØYEN. [1908

mere globos form, medens de mindre gjennemgaaende nærmer
sig mere formen striata.

Timoclea ovata Penn. var mere sjelden, men forekom i en
temmelig stor, caudalt noget udtrukket form, af længde indtil 20 mm.

Macoma calcaria Chemn. meget sjelden, i en normal, men
liden form, af længde 17 mm.

Solen ensis Lin. var meget almindelig i normale former, ofte
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde indtil
147 mm.

Thracia villosiuscida Macg. i normale former af længde 25
mm. Der fandtes ogsaa et enkelt helt eksemplar m.ed sammen-
klappede skaller af en varietet, der istedetfor som almindelig at
have caudalafskjæringen gaaende dorsalt bagud ') har den gaaende
ventralt forover,

Mya truncata Lin. var meget almindelig. Af 95 skaller taltes
50 høire og 45 venstre; hyppig i hele eksemplarer med sammen-
klappede skaller. En eiendommelighed ved den her optrædende
varietet er, at den i tversnit viser en udpræget skjæv form, idet
venstre skal er betydelig mindre og dertil mindre hvælvet, saa
det høire skal kommer til at indtage en tilsyneladende dominerende
og overhvælvet stilling. 1 det hele er formen her end tyndskallet,
men der foreligger en hel variationsserie, fra den korte, caudalt
afskaarne, i det ydre uddevallensis-YxgnenåQ form uden plads for
kappebugt, til den lange, formå typica, med lang og udpræget
kappebugt. Længde indtil 64 mm. Og der maaltes relativtallene,
længde og høide, 52 : 39 og 57 : 37.

Saxicava pholadis Lin. var talrig i normale former, hyppig
ogsaa i deform tilstand, af midlere tykkelse. Længde indtil 42 mm.
Men der forekommer ogsaa ganske enkeltvis en liden, tyndskallet
og flad form, der minder om den i gammelt portlandia-iøvenåe
ler forekommende, med antydning til to caudalt divergerende frem-
spring, men imidlertid uden pigger; længde 23 mm.

Zirphæa crispata Lin. var normal, m.en mere sjelden, af
længde 55 mm.

1) Forbes & Hanley: History of British Mollusca, PI. 17, Fig. 4,

No. 5] TROXDHJEMSFELTETS KN'ART.ERHISTORIE. 17

Katica claiisa Brod. & Sowb. forekom i en normal, men liden
form, længde 18 mm., dog forholdsvis sjelden.

Buccimim undatum Lin. var ikke sjelden, men kun i smaa
eksemplarer, længde 30 mm. Formen var den normale, formå
typica, ikke liUoralis-typen.

Desuden forekom : .

Balanus jiorcatus da Costa, Darw.

Pomatoceros tricuspis Phil. i normal form, meget talrig, dels
i sammenrullede klynger og dels fastsiddende paa de fossile mol-
luskskaller.

Den anden af de ovenfor nævnte forekomster, nemlig ved
Indbryn
er af en noget anden karakter; thi medens banken ved Smaaaasan
har et temmelig ensartet præg, viser banken ved Indbryn et meget
heterogent præg, som følgende oversigt over de faunistiske for-
hold viser:

Anomia ephipinum Lin. var talrig i normale, forholdsvis min-
dre eksemplarer af længde indtil 13,5 mm. I smaa individer fore-
kommer den ikke sjelden som var. cylindrica, og i juvenile former
som en sc[uamula-\\gnenåQ.

Anomia aculeata Lin. var sparsomt tilstede i smaa individer,
men ellers af normal type.

Peden islandicus MuU. meget sjelden i en liden, tyndskallet
form.

Peden tigrinus MiiU,

Peden striatus Milll.

Lima loscomhi Sowb.

Mytilus edulis Lin. var sparsomt tilstede i brudstykker til-
hørende den normale form-type.

Mytilus modiolus Lin. var meget almindelig i temmelig tynd-
skallede, men ellers normale former, af en snart noget høiere og
snart noget slankere type. Der maaltes: længde 97 mm. med
høide 47 mm. og længde 89 mm. med høide 39 mm.

Nucula nudeus Lin. var ikke sjelden, undertiden i hele eks-
emplarer med sammenklappede skaller, i normale former af
længde 10 mm.

18 V- A. PYEN. [1908

Cardium fasciatum Mont. var meget hyppig i normale former,
ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde
12 mm.

Cyprina islandica Lin. var mere sjelden, i forholdsvis tynd-
skallede, men ellers normale former, af længde 90 mm.

Nicania banksii Leach var meget talrig i den normale /".
striata, af længde 11,5 mm. Dernæst forekommer den ogsaa
hyppig i gradvise overgange til en mere globos formtype, mere ud-
præget hos noget større eksemplarer, længde indtil 15 mm. og
høide 14,5 mm. med forholdstallet længde og høide 13 : 12.

Astarte compressa Lin. f. typica, mere sjelden.

Venus gallina Lin. var noksaa almindelig i var. striatula, af
længde 28 mm. og meget nær svarende til den hos Forbes & Hanley
afbildede ^).

Timodea ouata Penn. temmelig hyppig i nogenlunde normale,
dog caudalt noget udtrukne former, længde 20 mm. Ofte er den
dog noget liden.

Dosmia lincta Pult. noksaa almindelig i normal formt3^pe, tildels
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, af længde 34 mm.

Lucinopsis undata Penn. mere sjelden, men i normal form-
type, af længde 20 mm.

Lucina horealis Lin. var ikke sjelden, af normal formtype og
længde 30 mm., tildels i hele eksemplarer med sammenklappede
skaller.

Kellia suborbicularis Mont.

Montacuta bidentata Mont. hele eksemplarer.

Mactra elliptica Brown var temmelig almindelig i normale
former, længde 33 mm. og høide 22 mm. Den forekommer tildels
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Abra alba Wood.

Åbra longicallis Se.

Macoma calcaria Chemn.

Psammobia ferroensis Chemn. mere sjelden, men i normale
former, af længde 46 mm.

1) Forbes & Hanley: llistory ol' British Mollusca, Pi. 24, Fig. 4.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 19

Solen cnsis Lin. syntes ogsaa mere sjelden, men af normal
form og størrelse, længde indtil 125 mm. Der forekom ogsaa et
enkelt helt eksemplar med sammenklappede skaller af et meget
siliqua-Wgnenåe eksemplar.

Periploma 2Jrætenuis Pult. var meget almindelig. Der fandtes
eksemplarer svarende til den af Forbes & Hanley afbildede^), og
denne kan her betragtes som en midlere form, idet der nemlig
findes saavel relativt længere som relativt kortere typer, med en
lang række af mellemformer. Længde ca. 30 mm.

Thracia villosiuscula Macg. var temmelig almindelig i normal
form og størrelse, længde 25 mm. Tildels i hele eksemplarer med
sammenklappede skaller.

Mya truncata Lin. var meget almindelig, ofte i hele eksem-
plarer med sammenklappede skaller. Fremtrædende inækvivalv,
idet høire skal er sterkere udviklet ; umbonalpartiet er saaledes
tydelig skjævt. Smaa individer har en meget langstrakt og oval
form. Den er i det hele tyndskallet, men optræder dels i en rela-
tivt kortere form og dels i en mere slank. Længde 54 mm. og
høide 33 mm.

Saxicava ijholadis Lin. var temmelig almindelig, i gjennem-
gaaende tyndskallede former af normalt udseende og længde indtil
39 mm. Unge individer har den udpræget juvenile form.

Zirphæa crispata Lin. var mere sjelden, men af normal form
og størrelse.

Placophora forekom i ganske faa og smaa, ubestemmelige
brudstykkerester.

Tedura virginea MiiU. var temmelig almindelig dels i den
mere normale form, længde 6 mm., dels ogsaa i smaa, noget
ruhella-hgneviåe. former.

Scutellina fulva Miill.

Margarita gronlandica Chemn.

Gihhula cineraria Lin. var temmelig almindelig, men i smaa,
dog normale former.

Gihhula tumicla Mont. forekom mere enkeltvis i former, sterkt

1) Forbes & Hanlejf: History of British Mollusca, Pi. 15, Fig. 4.

20 P- A. evEN. [1908

mindende om cineraria, ja i den grad, at den muligens bedst lod
sig opføre som en intermediær formtype.

Lunatia intermedia Phil, mere sjelden.

Trichotropis horealis Brod. & Sowb. fandtes i et enkelt eks-
emplar af normal form og længde 12 mm.

Littorina littorea Lin, og ohtusata Lin. forekom i et par smaa
brudstykker, tilhørende smaa individer af den normale formtype.

Onoha striata Mont. var ikke sjelden i den normale form,
dels mere ret og dels noget bøiet.

Thesbia nana Lov.

Nassa reticulata Lin.

Buccinum undatum Lin. var mere sparsomt tilstede, dels i
en mere normal form og dels en noget cærulea-\\gnQnåe.

Desuden forekom :

Strongylocentrotus droebachiensis Mull.

Echinus esculentus Lin.

EcJiinocyamus angulosus L.

Amphidetus sp. Der fandtes om end sparsomt endel Spatangide-
pigger, fuldstændig svarende til den af M. Sars^) fra Kirkeøen-)
og Aamdalsstrand ^) beskrevne A. cordatusQ).

Pomatoceros tricuspis Phil. var meget talrig i de normale for-
mer, dels i klynger og dels fastsiddende paa moUuskskaller.

Balanus porcatus da Costa Darw. meget almindelig, dels i
mere normale former, dog ikke af nogen særdeles robust type, og
dels mere enkeltvis i en noget C7'enatus-\ignende varietet.

Balanus crenatus Brug. Darw.

Verruca stroemia Miill. Darw.

Endvidere forekom fastsiddende paa sten rester af Lithothamnier.

Sammenlignes nu disse to lister med den af mig tidligere le-
verede beskrivelse af Madra-niv eauet^), saa viser banken ved
Smaaaasan en nær overensstemmelse, medens som allerede ovenfor
omtalt banken ved Indbryn viser iblandet ogsaa endel andre ele-

h Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 93.

2) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 62.

3) Sars: Foss. Dyrelevn. fra Quartærper. 1864, pag. 55.

4) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1,

No. 5] TROXDHÆMSP^ELTETS KVARTÆRHISTORIE. 21

menter om end sparsomt. Dette finder vistnok en meget naturlig
fortdaring. Og denne fremgaar for en del allerede af selve ban-
kernes bygning. Thi som vi saa var banken ved Smaaaasan ud-
præget lagbygget, og det er derfor at vente, at vi der har opbe-
varet nogenlunde oprindelige forhold, hvilket ogsaa kommer tilsyne
i faunaens mere ensartede karakter. Anderledes er derimod for-
holdet ved Indbrynbanken.

Banken ved Indbryn ligger 2 — 300 m. i sydvestlig retning for
husene paa Indbryn og har paa den fladt og jevnt skraanende
indmark en temmelig stor udstrækning, der blev anslaaet til en
to-tre maal. Der var ved mit besøg i begyndelsen af august 1901
aabnet et ca. 2 m. dybt snit i den skjælførende masse, og derover
laa ca. 3 dm. muldjord. Bankens høide beregnedes i forhold til
Snaasenvandet at være 33,3 m. o. h.

Denne bankes materiale var et fint skjælsmulder, fin sand og
delvis sand med lidt grus og enkelte smaasten, det hele rigt skjæl-
førende. Farven var gjennemgaaende graa, snart noget gulgraa
og snart noget graabrun. Denne banke synes saaledes med sin
daarlig bevarede skiktning og sit meget knuste materiale at have
været gjenstand for senere, betydelige forandringer. Herved kan
da meget let, ja det vilde være mere mærkelig, om saa ikke var
tilfælde, faunistiske elementer fra den efterpaa Mactr a-nive£i.uets
tid indtrædende sænkningsperiode, Trt^^es-niveauets tid, blive
delvis sammenblandet med il/acf ra-n i v e a u e t s elementer. De to
her omtalte banker fremviser altsaa for os to særskilte tilfælde.

Men fra det sydlige Norges Mactr a-h anker kjender vi nok
et tredje forhold, nemlig at fossiler fra den underliggende formation
er indvaskedc i de under J/«c^ra-n i v e a u e t s stigningsperiode af-
satte banker^). Noget lignende gjenfinder vi ogsaa i det trond-
hjemske.

Saaledes fandt jeg i slutningen af juli 1901 ved en brønd i
Stuberg trø i nærheden af Heil station i en høide af 57,4 m. o. h. :

Mytilus edulis Lin. i normal formtype, og den samme type
gjenfandtes senere i det gledne ler ved Reppe teglverk.

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, Xo. 1, pag. 35, 36.

22 P- A- ©YEN. [1908

Cardium edule Lin. fandtes i talrige, smaa brudstykker til-
hørende den normale form og størrelse, og den samme formt\'pe
gjenfandtes i brudstykker saavel ved elven '/o — 1 km. ovenfor
Reppe teglverk som i talrige hele skaller i det gledne ler ved selve
teglverket. Det var en tydelig rundskjæv form, af længde 40 mm.
og høide 35 mm.

Thracia trimcata Brown forekom i brudstykker af den nor-
male formtype, og brudstykker af den samme type gjenfandtes
ved elven V2 — 1 ^^'^- ov^enfor Reppe teglverk og ligeledes i gledet
ler ved teglverket selv.

Littorina littorea Lin. fandtes talrig saavel i den normale form
af længde ca. 20 mm. som i den karakteristisk strierede form af
noget mindre størrelse og en ganske liden globos form med høit
spir og meget fremtrædende grov spiralstribning og vid mundaab-
ning (meget nærstaaende den i sin tid af M. Sars som L. rudis
bestemte type). Den her omhandlede art gjenfandtes i forskjellige
varieteter ogsaa paa de to ovenfor omtalte steder, saaledes ved
elven V2 — 1 km. ovenfor Reppe teglverk den normale form, men
her af længde indtil 22 mm., desuden ogsaa den noget mindre,
strierede form. Og i gledet ler ved teglverket selv gjenfandtes
foruden den normale type af længde 21 mm. ogsaa den noget
strierede form i de samme, mindre eksemplarer.

I et ras i terrassekanten, 50,4 m. o. h., lige nedenfor S tuberg
fandtes ved samme anledning:

Portlandia lenticula Fabr. i den normale formtype, af længde
4 mm. Men ved elven '/s — 1 ^^' ovenfor Reppe teglverk gjen-
fandtes en normal, dog noget liden form af

Leda pernula Miill.

Dermed er igrunden fastsat bygningen af terrassen ved S tu-
ber g som todelt. Og desuden er paa en interessant maade i de
store drag fastsat forløbet af et eller et par, senere indtrufne
lerfald.

Til at belyse dette sidste forhold, lerfaldsfænomenet, skal end-
videre tilføies, al saavel ved elven, ^U—^ km- ovenfor Reppe tegl-
verk, som i det gledne ler ved teglverket selv, fandtes følgende
arter i de samme formtyper paa begge steder :

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 23

Cardium fasciaticm Alont.

Cijprina islandica Lin. /". typica. Længde 61 mm.

Macoma calcaria Chemn. i en liden, tyndskallet form.

Pholas candida Lin.

Antalis striolata Stimps. f. typica.

Aporrhais pes pelecaniUn. i normal form og størrelse. Længde
indtil 40 mm.

Foruden til lerfaldshistorien er dermed vundet et nyt bidrag
ogsaa til forstaaelsen af terrassebygningen.

For at kunne erholde mere materiale til bedømmelsen af disse
interessante forhold fik jeg hr. P. J. Stuberg til under gunstigere
forhold, senere til at foretage en indsamling af fossiler ved Stuberg
i den der optrædende terrasse, og resultatet gav følgende arter:

Pecten islandicus Miill. var sjelden, men i en normal, dog
noget liden form.

Mytilus ediilis Lin. var ogsaa mere sjelden, men forresten i
normal formtype, om end noget liden.

Nucula tenuis Mont. i normal form, men noget liden.

Leda jjernula Miill. i normal form, af længde 18 mm,, men
forholdsvis sjelden.

Portlandia lenticula Fabr. var meget talrig, dels i den nor-
male formtj'pe, af længde indtil 6 mm., og dels i ganske smaa
individer, der har en nær oval form, med omtrent ligelig udvikling
af front- og caudalparti. Hyppig i hele eksemplarer med sammen-
klappede skaller.

Arca sp. forekom i et enkelt, lidet brudstykke af en liden,
tyndskallet form, der vistnok nærmest er af pedunculoid type.

Cyprina islandica Lin. var sjelden, liden, men ellers normal.

Mya truncata Lin. var ogsaa mere sjelden, men i formå ty-
piica, dog af en forholdsvis liden form.

Saxicava pholadis Lin. var temmelig almindelig i normal form
af længde 20 mm. og undtagelsesvis noget større, men ellers liden
med de udpræget juvenile karakterer, en but front og to caudalt
divergerende knuderækker.

Siphonodentalium vitreum M. Sars var sjelden, men af nor-
mal form og størrelse.

24 P- A. ØYEN. [1908

Balanus crenatus Brug. Darvv. var temmelig almindelig i den
normale formtype og almindelige størrelse.

' Der er her yderligere leveret et bidrag til belysning af Stuberg-
terrassens faunistiske forhold, men desuden ser man, at der vist-
nok ogsaa har fundet en blanding af formerne sted, som vel er
foregaaet paa samme maade, som vi kjender fra sydnorske fore-
komster, nemlig ved indvaskning, idet den tilbagetrædende strand-
linje har bevirket udvaskning af det paa grundtvand tidligere af-
satte materiale, ligesom vi ovenfor ved Indbryn saa, at den fremad-
skridende strandlinje bevirkede forstyrrelse i de ældre og indblan-
ding af nyere former.

Nærmere at bestemme 3/rtc^m-niveauets nedre og øvre
grænse vil blive for vidtløftig for denne korte oversigt; en udfør-
ligere diskussion deraf vil findes i min afhandling om Trondhjems-
feltet. Her har vi seet enkelte af de fremtrædende karaktertræk
og fremgangsmaaden for undersøgelsen.

Det har været mig en tilfredsstillelse at se Hoel komme til et
lignende resultat ved sine omhyggelige undersøgelser af de fauni-
stisk-stratigrafiske forhold, dels inden den samme egn og dels
inden den tilstødende, nordligere. For mange vil det kanske synes,
som om Hoel blot har „kopieret" min fremstilling af forholdene;
men en saadan efterligning er igrunden helt udelukket fra mine
elevers side, idet der ikke er nogen grundsætning, jeg pleier at
indprente sterkere og oftere end, at de kun skal støtte sig
til, hvad de selv iagttager. Paa den maade har Jeg selv
arbeidet, og paa den maade ønsker jeg, at mine elever skal ar-
beide. Det er mig ingensomhelst tilfredsstillelse at høre andre
være af min anskuelse, naar jeg ikke ved, at det er fremgaaet ved
selvarbeide i marken.

Adjunkt Danielsen, med hvem jeg i de senere aar har ført en
udstrakt korrespondance angaaende de kvartærgeologiske forhold
ved Kristianssand (jeg har saaledes for øieblikket liggende for mig
ikke mindre end 23, tildels lange breve fra Danielsen) er kommet
til det resultat, at ved Kristianssand har den „boreale" strandlinje
ligget lidt lavere end den nuværende^). Og det er et udstrakt

1) Danielsens brev af 2% 1908.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 2S

detailarbeide Danielsen har udført paa denne kyststrækning, med
indsamling af et meget rigt faunistisk materiale, som jeg i sin
helhed har havt anledning til at gjennemgaa.

Og det har interesseret mig meget at se Nordgaard ved sine
undersøgelser komme til et lignende resultat med hensyn til Mactra-
niveauets stilling og finde en skjælbanke tilhørende dette niveau
karakteriseret „baade ved hvad den har og ved det den mangler"
(L. c. pag. 15). Endvidere finder Nordgaard, at „de hertil hørende
skjælbanker er afsat før tapestiden under klimatiske forhold, som
ikke var gunstige for sydlige former" (L. c. pag. 15). Vi skal
ikke ved nærværende anledning nærmere diskutere det sidste af de
her nævnte forhold, men for saa vidt kun henvise til de bemerk-
ninger, jeg ved en tidligere anledning har ytret om de klimatiske
forhold under denne tid^).

Men ny som denne betragtningsmaade er i vort lands kvartær-
forskning, maa man jo være forberedt paa megen modstand, men
diskussionen vil kun være til gavn, naar man blot holder sig
inden sagens ramme, og de personlige lidenskaber holdes helt
udenfor.

3. Bemærkninger om Ostrea og Isocardia.

Begge de her nævnte arter har det lykkedes mig at fremfinde
paa en række forskjellige steder i det trondhjemske.

Heri har jeg, ligesom ogsaa til mine øvrige undersøgelser m,od-
taget værdifuld bistand fra mange for sagen interesserede. Blandt
andet var det et stort held, at det paa mine to ovenfor omtalte
reiser lykkedes mig at indlede en forbindelse med anlægget af
Heil— Sundebanen, give endel veiledning med hensyn til indsamling
af jordprøver og fossiler m. m., hvorefter jeg senere ved flere for-
skjellige anledninger har erholdt tilsendt meget værdifulde samlinger,
samt oplysninger om fundforhold og høideforhold. Til alle dem,
som paa en eller anden maade har ydet mig bistand ved disse
undersøgelser, være det mig ved denne anledning tilladt at over-
bringe min erkjendtlige tak; særlig bør jeg nævne d"hrr. teglverks-

t) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 38, 39.

26 P- A. ØYEX. [1908

arbeider Sivert Broen, konservator Ove Dahl, konservator Foslie,
cand. real. Adolf Hoel, gaardbruger Joh. Holme, landbrugslærer
Hustad, apotheker Høegh, afdelingsingeniør Kohmann, sogneprest
Lassen, gaardbruger Iver Ler, sektionsingeniør Hoelfeldt Lund.
gaardbruger Jacob Molberg, afdelingsingeniør E. Nissen, konservator
Nordgaard, teglverksarbeider Rasinus Olsen, distriktsingeniør Paus.
gaardmandssøn P. J. Stuberg, gaardbruger J. Sve, overingeniør
Wæhre.

Vi skal her til at begynde med betragte forholdene ved og
om det store Værdalsskred af 1893, der som bekjendt fandt sted
om natten mellem 18de og 19de mai. Lige efter afholdt profes-
sorerne Brøgger og Helland ITde og 18de juni en ekskursion med
studenterne til dette sted, og der indsamledes da endel fossiler,
dels fra det løse ler i bunden og dels fra faste lerlag i nordsiden
af den gjenstaaende holme. Disse fossiler blev derpaa beskrevet
af Bjørlykke^;. Jeg har senere havt anledning til at gjennem,gaa
dette fossil materiale, og der viste sig at være endel uoverensstem-
melse med den anførte artsliste 2). Der fandtes nemlig i dette
materiale følgende arter:

Mytilus edulis Lin.

Cardium edule Lin. forekom saavel i den større, normale form
som den lille, rundagtige.

Cardium echinatum Lin.

Dosinia linda Pult. var noksaa almindelig i en normal form.
Det er vistnok denne, der i den ovenfor anførte artsliste er blevet
til Dosinia exoleta, men der fandtes hverken nogen I), exoleta
eller exoleta-Wgnende varietet af den her omhandlede art i det
foreliggende materiale. Dette er jo som bekjendt et træk af bety-
delig rækkevidde.

Venus galliyia Lin.

Lucinopsis undata Penn.

Montacuta hidentata Mont.

Tellimya ferruginosa Mont.

Ahra alba Wood.

1) Det norske geogr. selsk. aarbog ]\', 1892—1893, pag. 105 flg.
2j Det norske geogr. selsk. aarbog IV, 1892—1893, pag. 109 flg.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVAETÆRHISTORIE. 27

Ah7-a longicallis Se.

Ahra niticla MuU.

Macoma calcaria Chemn., normal men liden. Et ganske lidet,
kun 6 mm. langt skal af denne art er bestemt som Tellina tenuis
da Costa, og da denne art forøvrigt ikke er iilstede'i nævnte sam-
ling maa den altsaa stryges af artslisten. Det nævnte skal af M.
calcaria var tyndt, gjennemskinneligt og noget skjævt, men har
dog intet at gjøre med M. torelli, da det er en egte M. calca-
ria jiiv.

Macoma haltica Lin. i normal type, af oval-trigonal form og
længde 16 mm.

Macoma fabula Gronov.

Mya truncata Lin. I ovennævnte artsfortegnelse staar „Mya
spJ'. Paa den eksemplaret vedlagte etiket stod „Mya arenaria".
Men det er en egte M. truncata juv., et træk af betydelig
rækkevidde.

Saxicava pholadis Lin. i den lille, juvenile form.

PJiolas candida Lin. i normal formtype. Det er denne art,
der er bestemt som „Pholas crispata". Zirphæa crispata Lin.
maa saaledes stryges af nævnte artsfortegnelse.

Lunatia montagui Forb.

Lunatia inter media Phil.

Littorina littorea Lin. dels i den normale formtype og dels
i en liden, globos og høispiret med sterkt fremtrædende spiral-
stribning.

HydroUa ulvæ Penn.

Aporrhais pes pelecani Lin.

Nassa reticulata Lin.

Desuden fandtes endel rør, der maa tilhøre en Teredo sp.
{norvegica Spengl.?), og talrige trærester, der ikke er blevet nær-
mere bestemt. Endvidere fandtes ogsaa endel smaa skalbrud-
stykker, der vistnok maa tilhøre Brissopsis lyrifera Forb.

Sammenligningen af den ovenfor anførte artsliste med den nu
meddelte af samme materiale maner til forsigtighed lige over for
faunalister, der ikke er udarbeidet med tilstrækkelig kritik, da de
kan give anledning til temmelig vildledende slutninger.

28 P- A. ØYEN. [1908

Paa den dette materiale vedlagte etiket er findestedels høide
angivet til ca. 75 m. o. h. Men dette maa vistnok være noget for
høit. Thi paa det af den geografiske opmaaling ovennævnte be-
skrivelse vedføjede kart sees Værdalsskredet netop at være raset
i en terrasse der i yderkanten paa strækningen mellem Mo og
Eklo har ligget 63 m. o. h., som overensstemmende angives for
begge disse to steder. Terrassen stiger saa noget til Uglen 66 m.
o. h. Og paa enkelte steder findes der en antydning til, at denne
meget udstrakte terrasse stiger til henimod 70 m. o. h. Ved at
gaa ud fra høiden af Eklo fandt Hamberg skredets østre terrasse-
kant at ligge 68 m. o. h.^). For den tilsvarende terrasse fandt
jeg, for kun at nævne et eksempel, ved mine undersøgelser i Gul-
dalen nær Tømmegaardene 67,4 m. o. h. Det giver en antydning
om, at gradientnormalen ^) for dette niveau ikke har nogen særdeles
stor værdi over denne indre del af Trondhjemsfeltet. Hamberg
viste endvidere, at det øverste lerlag i Værdalsskredet, 3,4 m. tykt,
overleirede et tyndt torvlag og indeholdt følgende fossiler (bestemt
af G. Lindstrøm):^)

Balanus porcatus sp. ?

Mytilus edulis L.

Modiola modiolus L,

Anomia striata L.

Pandora inæqvivalvis L.

Og da Hamberg ved Geologiska Foreningens møde (Stockholm)
Vil 1893 meddelte sine iagttagelser fra Værdalsskredet*), udspandt
der sig en diskussion^), og under denne meddelte Tornebohm, at
han havde fundet „den ofre delen af den under sanden liggande
sandiga leran innehålla små musselskal (Syndosmya (Ahra) nitida,
Miiller)" (bestemt af G. Lindstrom).^)

Om vi sammenligner de at Hamberg og Tornebohm her givne

1) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, pag. 513.

2) Christiania Vid.-Selsk. Fo:h. 1907, No. 2, pag. 27.

3) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, pag. 513.

4) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, bag. 412—414.
^) Geol. Forn. Ford, Stockholm, B. 15, pag. 414—415.
6) Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, pag. 414.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 29

faunistiske oplysninger med den ovenfor meddelte, reviderede fauna-
liste fra Værdalsskredet, saa ser vi den være i overensstemmelse.
Hertil har vi imidlertid at føie et meget interessant bidrag af
J. P. Friis, der meddeler, at han i Værdalsskredet fandt „følgende
af Hr. Prof. Ossian Sars velvilligen bestemte fossiler" : ^)

Leda pernula MOU.

Buccinum U7idatum Lin.

Ostrea eduUs Lin.

Peden opercularis Lin.

Dette tilsyneladende lille tillæg er af overordentlig stor interesse,
thi med det kjendskab, vi nu har til østersens eiendommelige op-
træden og udvikling i vort land, er dens optræden her af særlig
betydning. Desuden klargjør forekomsten af Leda sammen med
østers lerets faunistisk heterogene karakter. Det af Hamberg
omtalte, i det foregaaende nævnte torvlag faar derved en øget
betydning.

Imidlertid fik jeg sommeren 1905 fra hr. sektionsingeniør
Hoelfeldt Lund tilsendt en rigt skjælførende prøve fra Næs vands-
kanalen 60 m. o. h. ved pæl 3540—3570 paa Heil— Sundebanen.
Denne prøve viste sig at indeholde følgende arter:

Ostrea edulis Lin. formå ti/pica, men forholdsvis liden, længde
38 mm.

Mytilus edulis Lin. sjelden, men af normal form og størrelse.

Mytilns modiolus Lin. ikke sjelden, ligesaa i den mere nor-
male formt\^pe.

Cardium edule Lin. i normal form og temmelig stor, længde
ca. 40 mm. Imidlertid var den sjelden.

Tapes imllustra Mont. talrig i formå tijinca, længde indtil 56
mim. Der optræder snart en kortere form, snart en slankere, idet
maaltes forholdstallene 54 : 38 og 56 : 36.

Scrohicularia piperata Bell. i en forholdsvis trigonal type, dog
ogsaa tildels noget oval, længde indtil 29 mm. Ikke sjelden, men
for det meste i noget mindre individer.

Thracia villosiuscula Macg. var sjelden, men i normal form-
type, dog noget tykskallet, af længde indtil 23 mm.
1) Norges geol. undersøgelse, No. 27, pag. 32.

30 P- A. PYEN. [1908

Mya inmcata Lin. var ogsaa mere sjelden. Den optraadte i
formå typica, tyndskallet, men temmelig tvert afskaaret, kengde
indtil 48 mm.

Saxicava pJioladis Lin. fandtes i en normal, men ellers tynd-
skallet form, af længde 38 mm. Undertiden noget deform. Den
var temmelig almindelig, tildels med udpræget juvenile karakterer
og ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller.

Zirpliæa crispata Lin. var mere sjelden, men ogsaa af normal
formtype og længde indtil 55 mm.

Paiella vulgata Lin. var sjelden, men normal, af længde
20 mm.

Tedura virginea Miill. forekom ikke sjelden i en normal, dog
lav og liden type, længde 5 mm.

Littorina Uttorea Lin. formå typica. Et par eksemplarer
havde en længde af 20 mm. Men for det meste optræder den i
ganske unge og smaa individer med udpræget spiralstribning. Ikke
sjelden konisk. Ganske smaa eksemplarer viser udpræget juvenile
karakterer.

Lacuna divaricata Fabr. optraadte i normal formtype. Der
fandtes et enkelt lidet, semiglobulært eksemplar.

Onoha striata Mont. var temmelig almindelig, af normal form
og størrelse.

Alvania punctura Mont. fandtes i et enkelt eksemplar af
normal form, men liden.

Rissoa inconspicua Aid. var sjelden i normal, men sterkt va-
rierende formtype, af almindelig størrelse.

Rissoa interrapta Ad. var ikke sjelden, men liden, dog ellers
normal.

Polytropa lapillus Lin. var talrig i normal formtype, snait
i en tykkere, snart i en noget slankere form. Længde indtil
31 mm.

Buccinum undatum Lin. var ikke sjelden. Den forekom for
det meste i en normal, temmelig finstrieret form med longitudinale
folder og i forholdsvis smaa eksemplarer, men der fandtes ogsaa
noget større eksemplarer af længde 60 mm., som tildels minder
lidt om den fra Krappeto bekj endte, relikte type.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 31

Utriculus truncatulus Brug. fandtes i et enkelt eksemplar, af
normal formtype, men noget liden.

Desuden fandtes:

Strongylocentroius droebachiensis Miill.

Echinus esculentus Lin.

Men en lignende fauna fandtes paa flere steder langs Heil —
Sundebanen.

Saaledes fandtes ved Vardalsbækken, pæl 2455—2540, i
en høide af 50—52 m. o. h. bl. a.

Ostrea edulis Lin.

Nassa reticulata Lin.

Og ved Øst borg, pæl 5870, fandtes i en høide af 59,5 m.
o. h. bl. a.

Anomia striata Brocchi^).

Af disse faunalister kan vi nu for det her omhandlede niveau
udtage, hvad jeg i mine forelæsninger ved universitetet har pleiet
at kalde el faunistisk complex. Her kan vi f. eks. tage føl-
gende former:

Ostrea edulis Lin.

Scrobicalaria piperata Bell.

Nassa reticulata Lin.

Anomia striata Brocchi.

Dette er et komplex, karakteristisk for det niveau, som jeg
har benævnt Tapes-niveauet-). Et saadant komplex kan meget
ofte give anledning til at indføre substituerende ledeformer,
det vil sige, at man ved at gaa frem fra egn til egn og fra strøg
til strøg og følge det faunistiske komplex kan indføre lokale
le de for mer, der hvor hovedlede formen mangler eller til-
syneladende mangler.

Vi gjenfinder altsaa i det trondhjemske, omkring den indre
del af fjorden, Taj9e.s-n i v e a u e t, saavel faunistisk som topografisk
bestemt, i en høide af, fra 67,5 til henimod 70 m. o. h.

Dette er en værdi, der stemmer meget godt med den, jeg i
min afhandling „Tapes decussaius Lin. og Tapes-niveauets geolo-

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, Xo. 1, pag. 8—9.

•-) P. A. Øyen: Tapes-niveauet paa Jæderen undersøgt sommeren 1900.

32 P- A. ØYEN. [1908

giske stilling" (fremlagt til trykning i Kristiania Videnskabsselskab
^Va 1905)^) paaviste som Tcqjes-n'w eauets øvre grænse omkring
den indre del af Kristianiafjorden.

Isocardia cor Lin. synes ogsaa som et noget dj^bere vands
organisme at være temmelig nøie sammenknyttet med dette og
endel følgende niveauer i vort lands kvartærhistorie, saaledes og-
saa i det trondhjemske, som jeg allerede tidligere har berørt i min
afhandling „Variations of Norwegian Glaciers" -).

I begyndelsen af august sommeren 1900 fandt jeg ved Tangen
teglverk i Stjørdalen det findested for Isocardia cor Lin., som hidtil
har vist sig som det rigeste; den forekom her i mængde, hyppig
i hele eksemplarer med sammenklappede skaller. Den optraadte
her i store, smukke former, af længe 80 mm.

Endvidere er Isocardia cor Lin. fundet ved:

Stav (Leinstranden)

Stenssvedjan (Heil — Sundebanen)

Værdalsøren

Fornæs (Værdalen)

Ytterøen

Næsbakken (Inderøen),

Tapes-nive siu et i det trondhjemske er saaledes temmelig
nøie bestemt. Naar saaledes Nordgaard (1. c. pag. 19) udtaler, at
„i modsætning til Adolf Hoel, som sætter maksimumsgrensen for
den postglaciale sænkning ved Trondhjemsfj ordens indre del til ca.
70 m., er jeg tilbøielig til at tro, at den af mig ved Stenkjær
fundne strandlinje i ca. 30 m. høide markerer tapestidens høieste
vandstand i dette strøk", saa haaber jeg nu, at dette er tilstræk-
kelig modbevist. Det vilde paa en vis maade heller ikke have
været ganske rigtig af mig at lade Hoel publicere „70 m. grænsen",
hvis jeg ikke havde siddet inde med de sikre beviser. Jeg har
gjennem hele udarbeidelsen fulgt Hoels arbeide med megen inter-
esse, ja endog gjennemseet en større del deraf i korrektur, men
bestandig søgt at holde min personlige opfatning af forholdene
udenfor. Derfor er der ogsaa kommet ind endel uoverensstemmelse,

i) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, No. 4.
-) N3't Mag. for Naturv. B. 39, pag. 77.

No. 5] TROIiJF.MSFEI.TKTS KVARTÆRIIISTORIK. 33

som f. eks. angaaende størrelsen af differentsen mellem Madra-
niveaiiets minimumsgrænse og Trtj^ps-n i v e a u e t s maksimums-
grænse, men dette skriver sig for en stor del fra det førstnævntes
delvis aphane karakter. Ligesaa er f. eks. slutningsafsnittet (pag.
76—78) i Hoels afhandling et svagt punkt. Men jeg haaber paa
den maade at have vist, at jeg ikke ønsker at øve noget paatryk.

4. Fossiler fra Stenkjærmorænen.

Den store jernbaneskjæring nær Stenkjær har jeg desværre
ikke havt anledning til selv at undersøge, men Hoels^) og Nord-
gaards (1. c pag. 11 — 14) beskrivelse af samme samt den om-
stændighed, at jeg har havt anledning til at gjennemgaa hele det
af Hoel herfra indsamlede fossilmateriale, har dog bibragt mig en
nogenlunde klar forestilling saavel af de stratigrafiske som især
faunistiske forhold i denne interessante skjæring.

Ved en tidligere anledning (^"/g 1905) opstillede jeg for den
efter Tapes^-n i v e a u e t følgende lagserie i vort land følgende skema,
uden dog dengang at give de enkelte afdelinger noget særskilt
navn, da der endnu trængtes en mere indgaaende faunistisk under-
søgelse : ^)

IV. Tapes decussatus Lin.
III. 45—48 m. o. h.
II. Ca. 20 m. o. h.
I. 10—12 m. o. h.
0. Recent.

De her anføi-te tal gjaldt da den indre del af Kristianiatjorden,
hvor ved samme anledning T«j9es-niveauets øvre grænse be-
stemtes til meget nær 70 m. o. h.

Senere har jeg i en afhandling „Glacialgeologiske Studier langs
stranden af Kristianiafjordens indre del" nærmere behandlet de
banker, der maa henføres til afdeling II, og benævnt disse Ostrea-
niveauet^), der paa en eiendommelig maade sammenknyttes med
det næste, afdeling I. Det foran Os^rea-n i v e a u e t liggende niveau

\

1) Arch. for Mathm. og Natuiv. Ti. 28, Nr. 9, pag. 56 flg.

2) Christiania Vid-Selsk. Forli. 1905 Nr. 4, pag, 15.

^) Arch. for Mathm. og Naturv. B. XXVIII, Nr. 4, pag. 20.

34 !'• A. ØYEN. [1908

„III, 45-48 m. o. h.", som jeg nu i længere tid har været be-
skjæftiget med at bearbeide, har jeg, uden der at give nogen
nærmere beskrivelse deraf, i min i det foregaaende nævnte afhand-
ling ,,Kvartær-Studier i den sydostlige del af vort land" betegnet
som Tnma-niveauet, efter den for dette niveau karakteristiske
Trivia europæa Mont.

Vi kunde ogsaa her i lighed med, hvad vi ovenfor gjorde for
Tc7j?es-ni veauets vedkommende, tage uå et faunistisk complex f.
eks. i Svelvikbanken:

Lima Loscombi Sowb.

Conulus millegranus Phil.

Trivia europæa Mont.

Undersøger vi Hoels faunaliste fra Stenkjærmorænen, gjenfin-
der vi netop det samme faunistiske compleks^) og Hoel antager
at kunne sætte strandlinjen for denne banke til mindsf 30—35 m.
o. h.-) Nordgaard antager ca. 30 m. o. h. (L. c. pag. 16. 19).
Det er vanskelig for mig at udtale noget mere bestemt om strand-
linjens beliggenhed i forhold til Stenkjærbanken, men jeg skulde
ville være tilbøielig til at forøge Hoels værdier lidt, hvilket han og-
saa selv synes at have havt en følelse af.

Og jeg skal i denne forbindelse henlede opmerksomheden paa
en banke, som jeg allerede ved en tidligere anledning har omtalt^),
nemlig ved Egges Skole. Der forekom nemlig her en fin, brunsort,
noget graaagtig sand, eller et materiale af muddeiagtig karakter,
med talrige brudstykker, af Cardium edule og enkelte brudstj'kker
af Mytilus edulis. Ifølge sin hele karakter giver den indtryk af
en meget formuldet skjælbanke, lignende som dele af banken ved
Kaddeland (Mandal), eller den faar paa sine steder en mistænkelig
lighed med enkelte af de jæderske skaldynger f. eks, ved Sømme,
hvortil ogsaa da bidrager, at i enkelte partier af banken kun de
to nævnte arter synes at beherske pladsen. Iblandet findes dog
endel smaasten. Der fandtes her følgende arter:

1) .^rch. for .Muthm. 0£ Naturv. B. 28, .No. 9, pag. 56—59.

2) Arch. tor Mathm. og Naturv. 15. 28, No. 9, pag. 59.

•'') P. A. Øyeii: Tapes-niveauet paa .læderen, pag. 74. 1903.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆRHISTORIE. 35

Mytilus eclulis Lin. var noksaa almindelig i brudstykker af
den normale form og sædvanlig størrelse.

Cardium edule Lin. forekom meget talrig i brudstykker til-
hørende den normale formtype, men ogsaa talrig i hele skaller.
Hos mindre eksemplarer ofte en mere rundagtig form, hos de
middelstore en midlere og hos større eksemplarer den sædvanlige,
lidt skjæve, tydelig usymmetriske form. Længde 39 mm. og højde
31 mm. Længden naar 40 mm. Det store muldbelæg paa skal-
lerne virker ofte skuffende med hensyn til bankens egentlige karakter.

Macoma haltica Lin. var sjelden i en forholdsvis mindre, men
ellers normal form, ovaltrigonal, længde 15 mm. og højde 13,5 mm.

Littorina Uttorea Lin. var ogsaa forholdsvis sjelden, men af
normal form, glat, med fremtrædende mundkanal og tydelig ind-
bugtning af sidste vindings øvre del, længde 24 mm.

Selve fossilfindestedet fandtes ifølge en ^V? 1901 ca. 8*^ p. m.
under konstant baromerspænding og 15'^ C udført kontrolleret
aneroidmaaling at ligge 43,1 m. o. h. Men herfra havde man en
ganske svagt stigende terrasse, temmelig vid over mod Kvam og
bestaaende af nær horizontale, rigt vekslende lag af grus og grov
sand. Denne terrasses strandlinje maaltes ved samme anledning
45,3 m. o. h. Jeg er tilbøielig til at antage at vi med denne højde
staar lige over for Trivia-niveauets strandlinje paa dette sted.

Dermed har vi ogsaa vundet et geologisk udgangspunkt til
bedømmelse, ialfald delvis, af forholdene ved

5. Stenalders bopladsen ved Stenkjær.

Allerede ved en tidligere anledning^) har jeg omtalt forholdene
ved denne skaldynge og der offentliggjort hr. apolheker Høeghs
meddelelser. Imidlertid havde O. Rygh allerede i 1871 i en af-
handling ,,0m affaldsdyngen ved Stenkjær" '•^) givet en udførlig
beskrivelse af fundet og fundforholdene paa dette sted. Rygh hen-
fører her denne dynge til stenalderens „arktiske" afdeling, idet han
samtidig tilknytter den bemerkning, at fund tilhørende denne lap-
piske afdeling er hyppige langt mod nord, nord for polarkredsen,

M Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. Kl. 1903, Xo. 7, pag. 73 — 74.
-) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberretn. 1871, pag. 100 tig.

36 1^- A. PYEN'. [ 1 908

medens her i nord den sydlige stenalderskultur er sjeldenV). Rygh
meddeler endvidere her, at der foruden benrester af mennesket
ogsaa i denne dynge er fundet saadanne af bæver, hund, elg
(hest), ko (ren)-j. Som vi ser stemmer ikke Rj^ghs og Høeghs
angivelser fuldstændig overens, og nogen strengt videnskabelig
undersøgelse af de her fundne ben er heller ikke, saa vidt jeg ved,
nogensinde foretaget. Imidlertid spiller ikke dette nogen afgjørende
rolle ved bestemmelsen af denne skaldj'nges omtrentlige alder.
Ulige vigtigere er den liste over de i denne kjøkkenmødd ing
forekommende skaldyr, som Chr. Boeck gav : Ostrea edulis, Car-
dium edule, Mytilus edulis, Littorina littorea, Littorina obtusata,
Patella vulgaris, Patella testudinaria, Tritonium undatum, Tri-
tonium despedum, Modiola vulgaris, Cyprina islandica, Purpura
lapillus^), en liste der ogsaa i moderniseret, men ellers uforandret
form gjengives af Nordgaard (1. c. pag. 17). Denne artsliste viser,
som ogsaa Nordgaard har gjort opmerksom paa, at de herboende
folk har været skjælspisende fiskere.

I det foregaaende har vi hørt O. Ryghs anskuelse med hensyn
til denne skaldynges alder. Og i det væsentlige overensstemmende
med denne er ogsaa, saa vidt jeg kan se, 1\. Ryghs opfatning
af samme, idet denne forsker fremhæver fundet af skiferpilespidser
med agnorer**), en enegget skiferkniv samt et par skiferokser ^).
Andr. M. Hansen har meddelt mig, at han \-istnuk tidligere har
modsagt sig selv med hensyn til denne d\'nges alder, men at
han nu betragter dens arkæologiske indhold som ubestemt med
hensyn til alder, saa denne maa blive at bestemme ad geolo-
gisk vei. Imidlertid fremkom Nordgaard med endel ,,Bemerkninger
om stenaldersbopladsen ved Stenkjær" '') og linder, at ,,af forskjel-
lige grunde har det sin intersse at bestemme strandlinjens belig-
genhed i forhold til den gamle boplads"^). Og Nordgaard bestemte

1) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberctn. 1K7I, pag. 113.

-) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberctn. 1871, pag. lOLI -U>3.

3) Forn. norske lortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1871, pag. lUl.

•1) Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 19 JL', No. 3, pag. 19.

•') Festskr. Trondhjems 9oO aars jubelæLim 1 897, Trøndclagen i forhistorisk tid,

pag. 11—12,

6) Naturen, 1908, pag. 57 — 59.

') Naturen, 1908, pag. 58.

No. 5] TRONDHJEMSFELTETS KVARTÆKHISTORIE. 37

saa tapestidens strandlinje til .,ca. 30 ms højde o. h."^). Ziegler
havde bestemt bopladsens højde til 95 f. o. h.^) (= 29,8 m.).
Nordgaard fandt ,,paa den maade samtidighed for skjælbankens
afsætning og stenaldersbeboelsen. Med andre ord, tapeslidens
strandlinje maa ogsaa fikset e stenalderens fjordniveau i dette
strøg ^). Jeg ved ikke, om det er dette Nordgaards resultat A.
W. Brøgger støtter sig til, eller om det er den rent archæologiske
sammenligning, naar han et par maaneder senere udtaler, at ,,for
tiden er der ingen norske fund, der kan sammenlignes med Viste-
fundet. Muligens har Stenkjærdyngen en indirekte forbindelse med
det"^), men lige iforveien har Brøgger fastslaaet, at ,, Vistefundet
tilhører tapestiden" ''^), altsaa samme geologiske niveau, som jeg
for otte aar siden paaviste for et par andre skaldyngers vedkom-
mende, nemlig ved Kvernviken og Sømme °). Og den samme
betragtningsmaade som tidligere med hensyn til Stenkjærbankens
geologiske alder fastholder Nordgaard ogsaa i den senere udkomne
afhandling (1. c. pag. 18—19).

Vi skal derpaa gaa over til at forsøge bestemmelsen af Sten-
kjærdj'ngens geologiske alder, hvilket med vort nu erhvervede
kjendskab til de kvartære afsætninger inden Trondhjemsfeltet vist-
nok skulde lade sig gjore, naar vi gaar ud fra, at der er den stør-
ste sandsynlighed for, at en skjælspisende fiskerbefolkning har holdt
sig saa nær selve strandlinjen som muligt. Men vi maa beholde
i erindringen ogsaa det forhold, at man selv fra nutidens strand-
linje forholdsvis hurtig naar op til skaldyngens plads, hvorfor det
ikke blot af denne ene grund foreligger nogen absolut nødvendig-
hed for en noiere sammenslutning mellem boplads og strandlinje.

Den i skaldyngen opbevarede fauna er, for saa vidt det her
omhandlede tidsrum angaar, for den største del af en temmelisr

1) Naturen, 1908, pag. 59.

-) Forn. norske fortidsmindcsm. bevaring, aarsberetn. USTX.

3) Naturen, 1908, pag. 5''.

■1) Naturen, 1908, pag. 117.

5) Naturen, I9u8, pag. 117.

6) Christiania Vid.-Selsk. .Skr. I. .Math.-naturv. kl. 1903, No. 7, pag. 1
18, '.'8. 56. 57.

38 P- A. OYEN. I [908

almindelig karal<ter. Et par arter nødvendiggjør imidlertid en nølere
undersøgelse.

Som vi ovenfor saa, optraadte østers i fordoldsvis stor mængde
i skaldyngen. Det er derfor sandsynlig, at østers har været nok-
saa almindelig, eller sikkert at den ialfald ikke har været nogen
sjeldenhed ved Stenkjær dengang, skaldyngefolket opholdt sig her.
Nordgaard meddeler imidlertid, at østers ikke findes i nutiden levende
hverken i Beitstadfjorden eller den egentljge Trondhjemsfjord (1. c.
pag. 42). Hvis saa er tilfældet, er der al grund til at tro, at en
rummelig tid er forløbet, siden østersen levede her i den inderste
del af fjorden ved Stenkjær.

I slutningen af juli sommeren 1901 besøgte jeg ved lavvande
stranden ved Stenkjær og stødte her paa flere interessante forhold.
I lavvandsbeltet fandtes saaledes bl. a. eiendommelige konkretioner
af smaasten, grus og skjælrester. Ligeledes var der rig anledning
til at studere koloniforekomsten af Mytilus edulis Lin. saavel paa
den fine, lerblandede sandbund som især der, hvor bunden var
noget sten førende og tangebevokset, thi paa saadanne steder op-
ti-aadte gierne Mytilus i større mængde ; men kolonidannelsen selv
var vistnok smukkest paa den mere jevne sandbund. Mya arenaria
Lin. stak i mængde dybt i sandet, henimod 3 dm., og tomme skaller
havde som regel en kjerne af fin, graa sand. Indad mod land
begrænsedes denne strandflade af en strandvold bestaaende af snart
mere afrundede og snart mere skarpkantede stene. Hvad der i
foreliggende tilfælde har en mere umiddelbar interesse, var fundet
af Ostrea edulis Lin i normale, men noget smaa skaller sammen
med de to ovenfor nævnte arter samt skaller af Macoma haltica
Lin. og Scrobicularia piperata Bell.

Men den her fundne Ostrea edulis Lin kan ikke desto mindre
gjerne have en betydelig alder. Thi Sophus Bugge fandt indskrifter
fra ældi-e jernalder ,,V4 mil fra Veblungsna''s II eller \'2 fod over
høieste vandstp.nd" ^ ). Og i Valsfjorden (Fosen) fandt han ligele-
des fra ældre jernalder, ,,at nederste rune er neppe mere end 20
fod over høieste vandstand" ^). Videre fandt han med hensyn til

1) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1S72, pai,^ 319.

2) Chrisliauia Vid.-Selsk. Forh. 187'J, pag. 312.

No. 5] I'I^OMDHJE.VISFELTETS KVART/ERHIS lORIE. 39

runerne i Valsfjord-indskriften, at „ingen af dem viser i skriftform
eller sprogform noget spor, som kunde tyde paa, at de skulde hoie
til den ældre jernalders slutning''^), men derimod, at i „Valsfjord-
indskriften synes bogstavformerne at vidne om hoi tedle" -). I
Undset kom ogsaa til det resultat „at vore oldtidslevninger taler
for, at havets niveau ei kan være sænket stort siden jernalderens
ældre del, i de sidste 1500—2000 aar"^). iMen den undtagelsesvise
forekomst af østersskaller i det nuværende fjærebelte ved Stenkjær
tyder ikke paa, at denne lange ligevegtstid mellem land og hav
har været vidne til nogen synderlig forandring i østerbestanden
paa dette sted. Og vi bliver derfor nødt til at gaa længere til-
bage i tiden.

Men her møder en ny vanskelighed ; thi en af de i skaldyngen
angivne former, Acmaea testudmalis Miill. er i den sydlige del af
vort land endnu med sikkerhed kun kjendt fra det nuværende
strandbelte, som en geologisk talt meget sent indvandret form.
Vistnok angives den af flere forfattere fra lavtliggende skjælbanker
i den nordlige del af vort land, men saavel de faunistiske som
stratigrafiske forhold turde her endnu trænge en systematisk under-
søgelse, førend indvandringstiden af denne interessante form kan
siges endelig fastslaaet. Der foreligger saaledes her en tilsyne-
ladende modsigelse i fundet af de to her nævnte former i skaldyn-
gen ved Stenkjær. Imidlertid ved vi, at selv en saa erfaren mala-
colog som Knipowitsch har taget feil i bestemmelsen af denne art^),
idet han selv angiver, ,,at bestemmelsen maa ansees som usik-
ker"^). Det er derfor ingen umulighed, at der her foreligger en
feilagtig bestemmelse, saa meget mere som de i skaldynger opbe-
varede muslingskal ofte har et noget forkjert udseende paa grund
af den let indtrædende formuldning. Og jeg har selv ved Bø
(Karmøen) i det nuværende strandbelte taget former af Patella

1) Christiania Vid.-Selsk. P^orh. 1872, pag. 330.

2) Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1872, pag. 331.

3) Forn. norske fortidsmindesm. bevaring, aarsberetn. 1875, pag. 109.

4) Verh. russ.-Kaiserl. min. Gesellsch. Ser. II, B. 38, pag. 1 -169.

•"•) Brøgger: Sengl. & postgl. nivåTorandr. i Kristianiafeltet (Norges geol. under-
søgelse No. 31), pag. f)97.

40 P- A- GYEN. [I gos

vidgata Lin, der ved det første, overfladiske gjennemsyn havde
en skuffende lighed med Acmaea testuclinalis iMiill Man kunde
derfor i foreliggende tilfælde f. eks. tænke paa en forveksling af
disse to former

Opløser vi paa denne maade modsigelsen mellem de to oven-
nævnte arters forekomst i skaldyngen, og antager vi, som ogsaa
i det foregaaende nævnt, en sandsynlig forbindelse mellem boplads
og strandlinje, saa har det en vis interesse at undersøge denne
sidste noget nærmere. Den bestemtes af Nordgaard til 30 m. o.
h. (1. c. pag. 18), og den synes at komme igjen paa andre steder,
saaledes f. eks. ved selve Trondhjems by. Thi fra Gløshaugen
indsendte stadsingeniør Chr. Grøndahl i 1904 til universitetets gla-
cialsamling fra en veiskjæring for den tekniske høiskole i en høide
af ca. 35 m. o. havnevæsenets nulpunkt en prøve af sandblandet
grus, hvori forekom talrige brudstykker af Mytilus ediilis Lin. i
den normale formtype og nogle faa rester af Littorina Uttorea
Lin ligeledes i den normale formtype, men ikke meget stor. Langs
denne saaledes mere generelt udprægede strandlinje har Stenkjær-
skaldyngens folk derfor sandsynligvis holdt til. Men dette er en
strandlinje af betydelig nyere dato end Trrø^a-niveauets høieste og
mest udprægede. Den vil svare omtrent til den første halvdel af
den tid, som det ifølge Blytts eksempel i den skandinaviske kvar-
tærgeologi i de senere aartier har været m.eget almindelig at be-
næivne den subboreale. Saaledes tilhørende et forholdsvis nyt afsnit
af Trivia-niveauets tid rykker Stenkjærdyngen temmelig langt op
mod vor egen tid. Mere end halvparten af landets stigning fra
vort første Jæderskaldyngefolks tid til vor egen er foregaaet, førend
Stenkjærdyngefolket streifer om ved den indre del af Trondhjems-
f jorden.

Da det nu ad geologisk vei er lykkedes at bestemme den
omtrentlige tid for Stenkjærdyngens „arktiske" stenalder, kan
det have sin interesse at undersøge, om tilsvarende forekomster
findes paa andre steder i vort land.

Her møder da først det af Gustafson i 1898 gjorte fund paa
Holeheien (Jæderen)^, som udmerker sig ved forekomsten af

1) l-!crgcns museums aarbog 1899, No. 1.

No. 5] TROXDHJRMSFELTETS KVARP.ERHISTORIE. 41

„arktiske" redskabsformer')- Jeg havde anledning til at besøge
dette sted sommeren 1904, og det viste sig da, at denne boplads
geologisk seet maatte henføres til det niveau, som jeg allerede ved
en tidligere anledning havde udskilt som yngre end Tapes-niveauets
skaldyngetype 2), et niveau knyttet til littoraldannelser i knapt den
halve af Tapes niveauets høide").

Dernæst møder vi den af Schetelig beskrevne forekomst ved
Vespestad (Bømmeløen)^). Ved Sokkemyren, 3 — 4 m. o. h. fandt
Schetelig her under 25 — 30 cm. torv et oldsagførende lag, hvor
riktignok hverken lerkar, ben eller skjæl fandtes, men derimod slibe-
sten, sleben flint og lignende øsker som paa Holeheien ; ,, tilhugning

og slibning" afgjorde „bestemt — yngre stenalder" (pag.

11). Schetelig siger selv, at „mange træk minder meget om tidligere
fund ved Kristianiafjorden, særlig om den rige boplads ved Nøstvet
— dog er Vespestad, fundet sandsynligvis yngre" °). Men hvad
vi i denne forbindelse maa, tillægge en særskilt bet3^dning, var fun-
det ogsaa af redskabsformer af „arktisk" type*). Jeg har ikke
selv havt anledning til at besøge Bømmeløen, men sommeren 1904
havde jeg paa Karmøen anledning til at bestemme Tapes-niveauets
strandlinje til ca. 11 m. o. h.'). Forskjellen i denne strandlinjes
høide inden de to her nævnte omraader kan imidlertid vistnok ikke
være særdeles betydelig, og vi kommer da for Vespestad fundets
vedkommende til et niveau, der i ælde knapt naar forekomsterne
paa Holeheien og ved Stenkjær, om end tilhørende væsentlig samme
tidsafsnit.

Og gaar vi udenfor vort aget land, finder vi i det nordlige
Bohuslen en skaldynge, der ogsaa nærmest bliver at indordne i
den her omhandlede gruppe^).

Vi har altsaa nu ad geologisk vei, ved at følge et bestemt

1) Bergens museums aarbog, 1899, No. I, pag. 15.

■-) Christiania Vid.-Selsl<. Skr. I. Math.-naturv. kl. 1903, No. 7, pag. 7.3.

3) Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Math.-naturv. kl. 19li3, No. 8, pag. 45.

^) Bergens museums aarbog, 1901, No. V. ,

^) F^>ergens museums aarbog, 1901, No. V, pag. 10—11.

^) Bergens museums aarbog, 1901, No. V, pag. 11.

') Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, No. 8, pag. 4—5

8) Gustafson: Norges Oldtid, 1906, pag. 14.

4

42 TRONDMJEMSFI'LTETS KVART.ERHISTORIE [1908 No. 5]

geologisk niveau, tillige fulgt en arkæologisk vel afgrænset gruppe,
hvis relative alder derfor nu er fastsat ved geologiske hjælpe-
midler. Det vil nu være af interesse at undersøge, om den arkæo-
logiske kronologi kan skaffe absolute tidsangivelser.

Ifølge Montelius har man fra de saakaldte gånggrif ter eller
jettestuer en hel række midlere former, der fører over til s ten-
døser ne, de saakaldte dolmen^). Og Almgren har udviklet,
hvorledes gånggrifternes tid karakteriseres ved forekomsten af den
,, arktiske" formtype samtidig med kobberalderens former-). Og
gaar man saa ud fra den af Montelius og Almgren udviklede kro-
nologi, faar man, at denne brydningstid mellem to ulige kulturer
falder omtrent et par tusen aar før vor tidsregning. Jettestuernes
og Stenkjærdyngens „arktiske" kulturtrin skulde vi alstaa søge for
ca. 4000 aar siden. Dette synes ialfald for øieblikket at være den
grænse, hvortil den nordiske arkæologi formaar at føre en absolut
kronologi tilbage. Forud derfor ligger imidlertid et langt tidsrum,
der ogsaa i vort land har efterladt sig talrige minder om menne-
skets tidligere optræden, og her kan kun den geologiske, relative
tidsbestemmelse med noget held anvendes, men deraf indsees og-
saa forhaabentlig med lethed det mindre heldige i ved lovbestem-
melser at udelukke kvartærgeologerne fra en selvstændig under-
søgelse af disse ældgamle oldtidslevninger.

Montelius: La Suéde préhistorique, 1874, pag. 29—32.

Almgren: Sveriges folk i fortides (Nystrom: Sveriges Rike 1899).

BEMERKUNGEN

UBER

SACCORRHIZA BULBOSA

VON

F. TO B LER

MIT 1 TAFEL

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER, 1908. NO.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

In die Lebensgeschichte der Saccorrhka bulbosa De la Pyl.
(Lammaria hulhosa Lsivaouv ) hat erst Barber') (1889) Licht ge-
bracht. Doch gilt noch nicht das Gleiche von ihrem Vorkommen
und ihren Standorten.

I. Agardh-) und Areschoug^) geben nur allgemein die
norwegische Kiiste als Fundort an, englische Autoren (z. B. G re-
ville)'*) die englische; OU manns^) sagt: „an den englischen, nor-
wegischen u. s. \v. Kiisten reichlich."

Flir die norwegischen Kiisten ist davon nichts bekannt. Are-
schoug kannte (nach ungedruckter Angabe, die ich Herrn Foslie
verdanke) wahrscheinlich nur zwei, wohl beide auf Hitteren bele-
gene, Standorte. Dies wiederholt auch Boye^) in seinem Ver-
zeichnis der Algen der Westkiiste und fiigt noch einen von ihm
gemachten einzigen Fund (2 Exemplare bei Huso) hinzu. Ein
Vorkommen bei Hisken ist, wie Boye es ausspricht, nicht genau
bekannt. Bei Haugesund fand Norum neuerdings die Alge.'')
Das ist alles, was von der norwegischen Westkiiste Nåheres be-
kannt ist, sie ist im ganzen bisher u^enig genau, in ihrer ganzen
Ausdehnung noch nie, algologisch erforscht v^orden.

') Barber, c. A. On the structure and development of the bulb of Lami-
nar ia bulbosa Lamour. (Annals of Botany 1889—90 III 40—64.)

'-; Agardh, I. Species, genera et ordines Algarum I. (Lund 1848) p. 138,

^) A r e s c h o u g, I. E. Observationes phycologicae IV. (Nova acta reg. soc.
se. Upsaliens. 1883. ser. 3, Bd. 12.) p. 16.

-i) Greville, R K. Algae britannicae (Edinburgh 1830) p. 29.

•^) Oltmanns, F. Morphologie und Biologie der Algen I (Jena 1904) p. 430.

^) B o y e, P. Bidrag til kundskaben om algevegetationen ved Norges vestkyst.
(Bergens Museums Aarbog 1894/5 N. XVI.) p. 39.

■') Nach brieflicher Mitteilung von Herrn Foslie.

F. TOBLER. [1908

Diesen Angaben håbe ich zunåchst einen neuen reichlicheren
und in Hinsicht auf den Standort bemerkenswerten Fund hinzu-
zufiigen. Im September 1907 fand ich mehr als ein halbes Dutzend
Exemplare der Saccorrhka hulhosa bei Valdersund n. der Mundung
des Trondhjemfjordes.^)

Beziiglich des Standortes im Einzelnen sind die Angaben der
Einzelfloren sehr schwankende, in den grossern Werken vvird, \vo
iiberhaupt, eine solche Angabe steht, angegeben, dass die Alge in
tieferem Wasser vorkomme. (Greville-): „mostlej' in deep water".)
Im Gegensatze hierzu schreiben Le Jolis^) und Crouan"^) iiber-
einstimmend: „å tres basse mer". Harvey^) endlich giebt an:
„at low water and in the depth of 10—12 feet". Greville, der
allerdings vvie wir sehen werden, eine Abhångigkeit der Stiellånge
vom Standort bemerkt hat, nimmt das Vorkommen in tieferem
Wasser als das håufigere an, berichtet auch von einigen Orten
(Dover), dass man sie dort nur angetrieben nach Stiirmen finde,
also den Standort selbst nicht kenne.

VVahrend von dem norvvegischen Material das von Boye aus
3—4 m. Tiefe stammt, håbe ich meine Exemplare an stark ex-
ponierter Stelle in weniger als 1 m. Tiefe wurzelnd gefunden. Sie
gehorte dort zweifellos der obersten Partie der sublitoralen Region
an. Boyes Fundort liegt iibrigens sicher geschiitzter, weil auf der
Innenseite der Scharengiirtels. In einem Falle der unten folgen-
den Tabelle (N. 2 ) kann man aus dem Vorkommen von Coral-
lina officinalis auf dem Haftorgan auf einen Standort in beweg-
terem Wasser schliessen. Corallina officinalis ist oft an expo-
nierten Spitzen vorherrschende Form.

Die Materialien im Herbar geben wohl nirgends einen Anhalt
iiber die Tiefe des Vorkommens, wenigstens bei den von mir durch-
gesehenen Exemplaren verschiedener Herkunft im Herbar des Ber-
liner Botanischen Museums und des von Herrn Reinbold-Itzehoe

1) Nord-Ecke der Valso nahc dem Leuchtl'euer.

-) Greville 1. c.

3) Le Jo lis, A. Liste des algues mannes de Cherbourg. (Paris 1863).

•*) Crouan, H. ^L u. P. L. Florule du Finistcre. (Paris 1867).

5) Harvey, W. H, Synopsis ol" British Searwceds. (London 1857.)

No. 6] BEMERKUNGEM OBER SACCORRHIZA BULBOSA. 5

(die mir beide freundlichst gelielien vvurden) fehlen derartigc No-
tizen. Wohl aber zeigt der Vergleich der Materialien sehr auffal-
lende Unterschiede in den Grossenverhåltnissen von Exemplaren,
die annahernd gleiclie Entwicklung zu haben scheinen. Namentlich
ist es der Stiel, der solche Unterschiede erkennen liisst. Barber
liat hierauf in seiner Arbeit keine Ri'icksicht genommen, aber schon
Grev il le liihrt die Erfahrungen von Mrs. Griffith hieriiber an:
„She has examined this species in all stages and bears witness to
the extreme variation occuring in every part of the plant, dcpending
chietly upon situation. The length of the stem is in pro-
portion to the depth of the wate."

Vergleichen wir daraufhin eine Anzahl von Materialien. Barber
bezeichnet als grosste Ausdehnung der (einjåhrigen) Pflanze, die
im Herbst fructificiert, eine Lange des Stieles von 60 cm., eine
Breite des Blattes von 2—4 m. Gre ville beschreibt ein Exem-
plar von Torquay mit 3 Fuss Stammlånge (= 90 cm.), das Blatt
unzerteilt iVoF'uss lang, die zerschlitzten Teile bis 6 Fuss (^45
cm. resp. 1,8 m.). Boyes grosseres Exemplar hatte einen Stiel
von 45 cm. Lange, ein Blatt von 1,1 m. Lange und 2 m. Breite ')
Meine Exemplare messen, das grosste Gesamtlånge 1,10 m., die
kleineien 60 cm., die Bliitter sind dabei 55 und 20 cm. lang und
75 resp. 40 cm. breit Dass sich annahernd solche Exemplare
nicht in den Herbarien oder sonst in Sammlungen finden, ist
zuniichst klar. Aber es scheinen doch an vielen Orten solche Ex-
emplare i'iberhaupt nicht gefunden zu sein, da sich die merk-
vviirdigen Stiele mit den ohrenartigen Wellungen am Rande oder
vvenigstens der typischen Drehung^j auch ohne die Spreite in ver-
schiedenen Sammlungen nicht finden, wo reichlich andres Material
vorliegt. Alle diese Pflanzen aber konnen nur mangelhafte Vor-

'j Bei Boye 1. c. steht mindestens ein Druckfehler in den Massbezeiclinungen.
Breite des Stieles soli wohl heissen 17 cm.; vielleicht auch Breite des Blattes
statt 2 m. nur 2 dm.? Es ist auflaliend, dass das Blatt so viel breiter als
lang sein soli. Ueber die Ohrenbildung am Stiel macht B. keine Be-
merkung, doch existiert eine Photographie (Joh. v. d, Fehr, Bergen), die
das eine (kleinere) seiner Exemplare darstellen soli und typische Ohren-
bildung zeigt.

') Vgl. bei Oltmanns 1. c. p. 429.

F. toblp:h. [1908

stellungen von den Dimensionen und vor allem den Eigentumlich-
keiten der Saccorrhiza geben.

Ein Vergleich verschiedener Exemplare ist nun deshalb sehr
schvver, weil wir bei dem unter Umstlinden so iippigen Wachstum
(vvenn Exemplare wie Grevilles von Torquay das Produkt eines
Jahres sind !) keinen Schluss von Grosse auf Alter machen konnen.
Die Ausdehnung der Spreite des Blattes kann am ehesten einen
Anhalt geben, obwoh! bei alten Exemplaren durch Zerreissen sicher
Verkleinerung eintritt. Boyes und mein Exemplar stimmen gut
zu einander, nur ist das Blatt bei mir sehr reduziert, in der Tat
stark zerfetzt und laedirt. Ich sammelte aber auch im September.
Die Ausbildung der Glocke oder der Haftorgane iiberhaupt ist
sicher weniger massgebend, weil vom Standort abhångig. Dass
beim Stiel, wie schon oben von Greville bemerkt, die Lange sehr
verschieden ist, das låsst sich schon in den Herbarien erkennen.
Dabei fållt aber am meisten ins Auge, dass die basale Drehung
zwar wohl vom Alter resp. Entwicklungsgrad abhångig ist, die
Ausbildung der Wellung dagegen am Rande (Ohrenbildung, beson-
ders unten am Stiel) damit und mit seiner Liingenentwicklung
nicht Hånd in Hånd geht. Eine Tabelle zeigt den Vergleich von
Objecten verschiedenster Art am besten. Es sind dabei nur solche
beriicksichtigt, bei denen die Entwicklung der Glocke iiber das
Stadium des jugendlichen Ringwulstes am primåren Stiel ^) hinaus
gediehen war.-) Alle Herbarexemplare waren ohne Angabe der
Tiefe des Fundortes, was sehr zu beklagen ist, fast alle auch ohne
andre Zeitangabe als hochstens Jahreszahl. Es bedeutet B. Ber-
liner Herbar, R. Herbar Reinbold.

[s. Tabelle S. 7.]

1) Vgl. bai Oltmanns nach Ijurber 1. c.

2) Doch sei bemerkt, dass das Herbar von Herrn Reinbold ein Exemplar bez.
,,Herb. G. Thuret, Gatteville (Manche) aout 1847", besitzt, das noch ganz
jugendlich ist: Kleines flaches Haftorgan von l,5cm. D.— M. Kleiner Stiel
(1 cm. lang und 1 — 2 mm. breit mit ganz jungern Ringwulst, åhnlich der
Barberschen Abbildung bei Oltmanns Fig. 260 n. 3. Wie stimmt das
zur angenommenen Einjiihrigkeit?

No. 6]

BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA.

bi g

o > i-

.s *

5^ 2:: CQ

I I

I I I I I

I I

bC OJ (U -Tt-

^(5

^^ O^^'

<9

I 1

.b .= 1)

I bc 3

- .22

E
"^ I

P E

il

PO

EEi

E s

C' E

E g

d g ^ G Q

eSEee

>ll^>

O § c -2 O

d d d d

s E E £

g o o g

o — C C I

o I ggJ:

o o _o

000

d d

E E

. o
E-^

o R

0^0

bp bO

bO

-'•^ -O fe .,-

N ^- bX3

'C ^ 3 5 3 d

rt _ o o , — , o <u

3 _ 43 .p ^- -g E „,

■g Æ ts "2 Æ § .22
.•■^E§-i^-l5^^'?5

01 t" rs

X, J£ C T3

.5 E

'-' ^ 0° C^ £

C^ O <
t-' X o^'

CQ caan

'o

p * .2

'cC ^ K Oi

£ 53

o ',7. ■"

.£s S "; =3

>

F. TOBLER. [1908

Es ergiebt sich aus dem Vergleich der Stieli an ge mit seiner
Breite, dass keine sichtbare Beziehung zwischen beiden besteht.
Die langen Stiele grosser Exemplare (N. 4, 6, 10 der Tabelle) ha-
ben geringe Breite verglichen mit den 3 letzten Nummern. Ebenso
geht die basale Drehung und die Well ung am Stielrande nicht
Hånd in Hånd mit der Langenentwicklung des Stieles. (Exem-
plare 4, 9, 10 verglichen mit N. 2, 5, 7, 8, 12, 14 etc).

Dass eine umfangreiche Ausbildung der Glocke Voraussetzung
fiir einen grossen S tiel ist, das ist kaum ånders zu erwarten,
doch kann das Haftorgan auch bei kiirzerem Stiel ausgedehnt sein.
(Vgl. N. 4, 6, 10, 16, 17 und andrerseits N. 8, 14.).

Dass die Stiellånge nicht von der Tie fe des Vor-
kommens abhångig ist, ergeben schon die Differenzen zwischen
Boye und mir. Diese beiden Funde aber stellen gleich kraftig
entwickeltes Material vor, viel mehr betragt auch die grosste Stiel-
långe, die Barber beobachtete, nicht. (Bis bO cm.).

Mit kråftiger Entwicklung vereinigt sich aber offenbar auch
die lappige Ausbildung der Rander des breiten Stieles. Das Ma-
terial verschiedener Sammier aus Cherbourg zeichnet sich z. T.
zwar durch ebenso lange, aber weit schmålere Stiele aus, die Ent-
wicklung ist wohl weit weniger kraftige) und Wellung, ja sogar
Drehung des Stieles wird vermisst. Es ist also sicher die Breite
des Stieles ein Mass des Wuchses und bei einem be-
stimmten Grad der Uppigkeit erst stellt sich die eigentiimliche
Ohrenbildung ein.

Ueber die Standorte, die der Saccorrhiza nun die besten Vege-
tationsbedingungen bieten, wissen wir wenig Sichres. Exponierte
Stellen der obersten sublitoralen Region (bei tiefem Wasserstand
fast entblosst bis zur Glocke) gehoren zweifellos dazu. Ob aber
nicht noch ganz andre Faktoren dort als die ausschlaggebenden
mitwirkten und ubersehen sind, steht dahin. Ebenso ist das Ma-
terial, das angetrieben und bei sehr tiefem Wasserstande vereinzelt
an bequemen Orten gesammelt wurde, nicht zu Schliissen auf

1) Die Dicke von BliiU und Stiel wiircie wohl auch wichtige Unterschiede er-
geben, l>()3'e crwiihnt sie besonders bei seinem grossen Exemplar; aber
das Ilerbannaterial bictct kcine Airiglichkeil des Vcrglcichs.

No. 6] BEMERKUNGEN UBER SACCORRHIZA BULBOSA. 9

das allgemeine Vorkommen geeignet, namentlich bei sichtlich zu-
riickgebliebener Entwicklung. Dass vollståndige grosse Exemplare
oder einzelne Glocken nicht håufiger ausgeworfen vverden spricht
fur die grosse Resistenz und das Ausdauern dieser Teile. Andrerseits
sind um so wahrscheinlicher die hie und da ausgevvorfenen klernen
und intacten Exemplare nur jugendliche und unfertige.

Der Kgl. Norvvegischen Gesellschaft der VV'issensehaften, der
ich die Arbeitsmoglichkeit in Trondhjem an der Biologischen Sta-
tion und durch die Renutzung des dortigen Motorbootes auch den
Fund selbst verdanke, spreche ich meinen ehrerbietigen Dank aus.

Miinster (Westf.) Juli 1908.

Vidcnsk. Selsk. Skr. 19C'8 No. 6.

Grosses und kleineres Exemplar von Valso, auf der Glocke des kleinen eine
Ahiria ei,c\dtnta und eine Lainhiaria saccharina.

ALGOLOGISKE NOTISER

AF

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 7

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Litliotlmmmon (Epilitlion) mediocre Fosl. et Nich.

Lilliophjilum zostericola f. mediocris Fosl. Five new calc. Alg. (19t-'0), p. .i
Alg. N'ot. III, p. 33, IV, p. 26.

Melobesia amplexifrons Ph\'c. bor. arner. nr. 2'49.

Foruden den 1. c. omtalte forveksling af to eksemplarer i min
samling er der begaaet den feil, at denne kalkalge er henført til
Lithojjhyllum, medens den i virkeligheden tilhører LWiothamnion^).
Dette er først paavist af hr. Nich o Is. Den repræsenterer en
t3'pisk Epilitlion og slutter sig nærmest til L. Rosanoffli fra
Australia. Thallus er sammensat af indtil 5 cellelag, og monostro-
matisk kun her og der i de periferiske dele. Her er cellerne seet
fra overfladen for det meste forlængede i radiens retning, med
længden indtil to gange bredden, eller 7 (6) — 11 y. lange og 4— 7 //
brede. I vertikalsnit er cellerne subkvadratiske, 7 (6)— 14 jj. j
diameter, eller vertikalt forlængede, 9 18 /^ lange og 7—11 //
brede. Nær konceptaklerne er de ofte større, indtil omkring 36 p
lange og 14 /j. brede. Sporangie-konceptaklernc er svagt konvekse
og fladagtige, mere eller mindre nedtrykt i midten, 150-300 // i
diameter. Sporangierne er firdelte, 80—100 /^- lange og 30— 80 /.t
brede, Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme størrelse
som de sidstnævnte, konveks-subkoniske, men meget lave. An-
theridie-konceptaklerne er 80—100 // i diameter. Alle tre koncep-
takler er tildels næsten ikke hævet over kutikulaen.

Arten forekommer langs kysten af Kalifornia. Den synes at
være udbredt nordover til Puget-sund og Vancouver, men fra disse
steder foreligger dog kun sterile eksemplarer.

1) Feilen er egentlig ikke begaaet af irrig selv.

M. FOSLIE. [ 1908

Lithothamnion (Epilithon) marginatum Setch. et Fosl.

Lithophyllum marginatum Setch et Fosl. in Fosl. Xew Sp. or Forms of .\IeIob.
(1902), p. 10.

Syn. Melobesia rugulosa Setch. et Fosl. 1. c. p. 10.

Der er begaaet den samme feil ved beskrivelsen af denne som
den foregaaende Art, idet den tilhører underslegten Epilithon af
Lithothamnion og ikke CarpoUthon af Lithophyllum. Arter af
de nævnte underslegter ligner ofte hverandre i struktur, især ældre
former af den første og yngre af den sidste. Feilen er opstaaet
ved forveksling af reproduktionsorganer, idet cystokarpie-koncep-
taklerne hos L. marginatum er bleven anseet som sporangie-
konceptakler af Lithophyllum.

Jeg bemerkede ved beskrivelsen af L. marginatum, at den
habituelt minder om Lithoth. memhranaceum. I virkeligheden
staar den denne art saa nær, at det synes tvilsomt om den kan
ansees som mere end en varietet af samme. Jeg optager den
imidlertid indtil videre som selvstændig art. Den adskiller sig ved
tykkere thailus, som er sammensat af indtil 9 cellelag, medens
L. memhranaceum neppe danner mere end 5 cellelag. Desuden
er den monostromatiske del af meget liden udstrækning, omfatter
kun et smalt randparti. Cellerne er for det meste lidt mindre, og
konceptaklerne er ofte lavere end hos L. memhranaceum.

Strukturen hos den sidstnævnte art er forøvrigt noget mere
varierende, end efter de i Rem. north. Lithoth. p. 72 anførte maal.
Som der bemerket er cellerne hos eksemplarer, som vokser paa
Furcellaria, for det meste noget bredere end hos saadanne som
vokser paa mere eller mindre plane vertplanter. Seet fra over-
fladen viser cellerne i den monostromatiske del næsten altid størst
længde i radiens retning. De er 9 (7)— 18 ji lange og 5 (4)— 8
(9) /A brede. I vertikalsnit af en flerlaget skorpe stemmer basal-
cellerne i det væsentlige overens med perithalcellerne, subkvadra-
tiske eller oftest vertikalt forlængede, dog nu og da svagt hori-
zontalt forlængede. Perithalcellerne er for det meste vertikalt for-
længede, 7— 18 (20) /^t lange og 5 — 11 (14) ij- brede. De er bredest
hos eksemplarer paa Furcellaria.

Hos L. marginatum er cellerne seet fra o'v'ertladen i den

No. 7]

ALGOLOGISKE NOTISER.

monostronnatiske del 7—14 (18) // lange og 5 (4)— 7 // brede, fol-
det meste forlængede i radiens retning, men sedVanlig lidt mindre
end hos L. memhranaceum. I vertikalsnit af den flerlagede del af
skorpen er cellerne subkvadratiske, 7 — 11 //, eller oftest vertikalt
forlængede, 7—18 (20) ii lange og 5—9 (11)/^ brede, basalcellerne
undertiden svagt horizontalt forlængede.

Sporangie-konceptaklerne hos L. membrcmaceum er ikke skarpt
begrænsede, for det meste konvekse, 160—300 (350) /^- i diameter,
midtpartiet henimod modningen mere eller mindre nedtrykt og ikke
forkalket, gjennemboret af 15 — 30 slimkanaler. De kan dels være
lidt høiere og nærme sig halvkugleform, dels og ikke sjelden meget
lave og svagt hævet over kutikulaen. Cystokarpie-konceptaklerne
er af omtrent samme størrelse, for det meste konveks-subkoniske,
men forøvrigt temmelig varierende i form.

Hos L. marginatum viser konceptaklerne omtrent samme for-
hold, dog synes de for det meste at være lidt mindre, 140 — 250 'J-
i diameter, og de er desuden sedvanlig lavere end hos L. mem-
brcmaceum, ofte kun svagt hævet over kutikulaen.

Det har vist sig, at M. rugulosa kun repræsenterer en ung
form af L. marginatum. Den staar habituelt meget nær L. mem-
hranaceum. Jeg har kun seet et par svagt udviklede eksemplarer. '

L. marginatum forekommer paa følgende vertplanter: Gym-
nogongrus, Laurencia, Odonthalia og Stenogramme. Den ei- ud-
biedt fra den sydlige del af Kalifornia nordover til Whidbeyøen.
Wash., og synes at optræde i stort antal.

Lithothamnion (Epilithon) Rosanoffii Fosl. mscr.

Melobesia amplexifrons Ros. Melob. p. 75, partim !

Crustæ suborbiculares, demum confluentes irregularesque,
20—50 /Jt crassæ; conceptacula sporangifera immersa leviter con-
vexa, parum prominentia, demum umbilicata, 140 — 250 (300) ji
diam.

Denne alge har jeg i sin tid modtaget fra Le Jo lis, og den
har været henført til M. amplexifrons af Rosanoff. Thallus
danner først smaa, næsten cirkelformige skorper, som i regelen lidt
efter lidt sammenvokser, og omslutter tilslut dele af vertplantens

M. FOSLIE.

[1908

grene, Cystophora sp. (monilifera'^j. Der kan dog fremdeles være
svage grænser m'ellem de sammenvoksede smaaskorper. Thailus
er her og der i de periferiske dele monostromatisk, men forøvrigt
sammensat af indtil 5 cellelag. Seet fra overfladen er cellerne i
de monostromatiske partier dels subkvadratiske, dels og for det
meste forlængede i radiens retning, 4—9 (11) jj- lange og 4—6
(7) // brede. I vertikalsnit er cellerne vertikalt forlængede, 7 — 11
(14) fj. lange og 5 — 7 (9) ,0. brede. Sporangie-konceptaklerne er
dels svagt konvekse, dels neppe hævet over kutikulaen, mere eller
mindi-e nedtrykte i midten. Den nedtrykte del er gjennemboret
af 10 — 15 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 70—80 ij. lange
og 35—40 y- brede. Cystokarpie-konceptaklerne er noget kon-
vekse eller konveks-subkoniske, men meget lave, 150— 250 (300) /j--
i diameter.

Arten staar nær LWioth. mediocre fra vestkysten af Nord-
amerika, men cellerne og konceptaklerne er lidt mindre. Den fore-
kommer ved Port Philip, Australia.

Litliothamnion læve (Strømf.) Fosl.

1 Rem. north. Lithoth. p. ib har jeg omtalt firdelte sporangier
som typisk for denne art, fordi jeg hos flertallet af de eksemplarer,
jeg har undersøgt, har fundet saadanne. Imidlertid er arten op-
rindelig beskrevet med todelte sporangier. Jfr. Strømf. Algveg. Is!.
p. 21. Dens typiske form bør derfor opfattes paa samme maade.

Jeg har i den senere tid taget særlig hensyn til sporangiernes
deling og udskilt arter som selvstændige alene paa dette grundlag,
medens jeg tidligere var af den opfatning, at enkelte arter udvikler
baade to- og firdelte sporangier. Jfr. Rem. north. Lithoth. p. 53,
89. Der er saaledes nu opstillet mange arter, som adskiller sig
fra andre og nærstaaende kun ved sporangiernes deling, en karakter
som vistnok tildels er temmelig usikker. Det er nemlig ofte van-
skelig eller umulig at afgjøre, om et todelt og tilsyneladende fuldt
udviklet sporangium i virkeligheden er modent eller kun repræsen-
terer et firdelt i udvikling. Paa den anden side maa man antagelig
kunne gaa ud fia, at naar der i et som det synes fuldt udviklet
konceptakel alle eller saagodtsom alle sporangier er todelte, maa

\'0. 7] ALGOLOGISKE NOTISER.

de kunne betragtes som modne, og en videre deling synes lidet
sandsynlig. Der er især to arter, som det derfor fremdeles kan
blive spørgsmaal om at anse som hver for sig repræsenterende to
selvstændige arter, nemlig Lith.oth. læve og Clathrom. compactum,
muligens ogsaa en tredie, L. foeccundum. Det synes utvilsomt,
at der hos de to førstnævnte forekommer modne sporangier, som
dels er todelte, dels firdelte, medens det kan være temmelig usikkert,
om de hos den sparsomt optrædende L. foeccundum paatrufne
todelte sporangier har været modne eller repræsenteret firdelte
udvikling.

Med hensyn til L. læve i den i Rem. north. Lithoth. tagne
betydning stiller forholdet sig saaledes, at kun todelte sporangier
er fundne hos eksemplarer fra følgende steder: Di-øbak og Langø-
grunden mellem Hurumlandet og Mølen i Kristianiafjorden, Fæø
ved Haugesund, Espevær, Sulen i Sogn, Røberg, Munkholmen,
Tautra, Thunskjærene og Strømmen i Trondhjemsfjorden, Loppen,
Kjelvik, Tamsø og Kirkenes i Finmarken, Færøerne, Rice Strait,
Frokostnesset i Havnefjord, indre Havnefjord, ved skjærene uden-
for Havnefjord og i Exkrementbugten paa Ellesmereland, Gloucester
i Nordamerika. Angaaende algens forhold ved Grønland henvises
til Kolderup Rosenvinge, Grønl. Havalg. p. 778. Firdelte
sporangier forekommer hos eksemplarer fra følgende steder: Sal-
hus ved Haugesund, Puddefjord og Kvarven ved Bergen, Moltuen
i Hevne, Kvithyllen, Frøsetskjær, Munkholmen, Vanvik, Rotvold,
Tautra, Hyndø, Storholmen ved Fløan, Øxningen, Aatlo, Ytterøen,
Aalbergholmen, Vaggen og Kraakøen i Trondhjemsfjorden, Mester-
vik i Malangen, Skorpen i Kvænangen, Mjaanes i Rognsund, Sop-
nes og Storkorsnes i Alten, Galten, Kvalsund, Skarsvaag, Kjelvik,
Tamsø, Kistrand, Kjelmø, Kirkenæs i Finmarken, Spitsbergen
(mellem Amsterdam og Norskøerne), indre Havnefjord paa Elles-
mereland og Eastport i Nordamerika. Tilsyneladende fuldt udvik-
lede to og firdelte sporangier er fundne paa samme eksemplar fra
følgende steder: Marholmen ved Loppen, Rice Strait, ved skjæret
i Havnefjord, indre Havnefjord og Jammertaugten paa Ellesmere-
land. Der er desuden en række steder, hvorfra der kun foreligger
sterile eksemplarer. Man kan maaske forudsætte, at paa steder,

M. FOSLIE.

[1908

hvorfra der foreligger eksemplarer med todelte, to- og firdelte eller
kun firdelte sporangier, har de todelte ikke været fuldt udviklede,
t. eks. Rice Strait, de ovennævnte steder paa EUesmereland og
mindst et par steder i Trondhjemsf jorden.

Det fremgaar af det ovenfor anførte, at det især er i beskyt-
tede fjordpartier og andre beskyttede steder, at algen udvikler
firdelte, medens den paa udsatte steder især ved det aabne hav
for det meste udvikler todelte sporangier. Forholdet er dog tem-
melig varierende.

Det synes mig derfor noget tvilsomt, om det er rigtig at anse
L. læve i den hidtil tagne begrænsning som repræsenterende to
selvstændige arter. Paa den anden side synes det at være en
nødvendig følge af, at der ved begrænsningen af andre kalkalger
har været taget særligt hensyn til sporangiernes deling.

Formen med firdelte sporangier staar meget nær L. fiavescens:
men efter det for tiden foreliggende materiale kan den neppe hen-
føres til denne art, som adskiller sig ved sin betydelig tykkere,
mindre glatte skorpe, gjennemsnitlig lidt mindre og dybereliggende
konceptakler, der overvokses. Desuden er cellerne tildels lidt læn-
gere. Ansees denne form som en egen art, bør den benævnes
Lithoth. Strømfeltii Fosl., under hvilket navn den er optaget i
Norw. Lithoth. p. 145. Navnet Lithoth. tenue Rosenv., som er
ældre, kan ikke anvendes, da der tidligere er opstillet en anden
art under dette navn, L. tenue Kjellm, fra Port Clarence i Be-
ringshavet.

Lithothamnion tahiticum Fosl.

Videnskabs, selsk. aarsberetn. for 1*^07 (1908); Lithothamnion japonicum t.
tahitica Fosl. Alg. Not. III, p. S.

Som foreløbig omtalt 1. c. bør denne alge ansees som en
selvstændig art. Som allerede nævnt i Alg. Not. 111, p. 8 er grenene
for det meste tyndere og de medullære hypothalceller i alminde-
lighed mindre end hos L. japonicum. 1 vertikalsnit af den skorpe-
formige del er de basale hypothalceller 11 (9) — 16 (18) jj. lange
og 6—9 jj. brede. 1 mediansnit af en gren er de medullære celler
9—18 p. lange og 6—9 (11) // brede, og perithalcellerne er dels

No. 71 ALGOLOGISKE NOTISER.

subkvadratiske, 6—9 p- i diameter, dels og oftest vertikalt forlæn-
gede, 9—11 IJ- lange og 7 (6)— 9 jj. brede. Sporangier har jeg
ikke seet.

Lithothamnion prolixum Fosl.

Vidensko^bsselsk. aarsber. 1907 (1908).

Lithothamnion falsellum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. R> ; non Heydi-
Det har vist sig at denne alge udvikler todelte sporangier,
medens L. falsellum udvikler firdelte. Den maa derfor ansees
som en selvstændig art. Uagtet jeg ikke har seet eksemplar af
L. falsellum, synes begge habituelt at ligne hinanden. L. pro-
lixum er fæstet til underlaget ved en tyndere eller tykkere skorpe,
hvorfra udgaar dels noget spredte, sparsomt delte, knudrede, dels
og sedvanlig tætstaaende, subdikotome, korte, knudrede grene, der
ofte er lidt fortykkede oventil, næsten jevnhøie, 1 —2 mm. tykke.
Hos formen plicata danner grenene smaa og korte, tætstaaende
folder, som griber ind i hverandre og tilslut blir temmelig sam-
menvoksede, jevnhøie. I mediansnit af en gren er de meduUære
celler 11 — 22 (29) jJ- lange og 6-7 (9) p- brede. Perithalcellerne
er dels subkvadratiske, 6—7 (9) jx i diameter, dels og for det
meste vertikalt forlængede, 7 — 9(1 !)/><. lange og 6 — 7 (9) p brede,
undertiden svagt horizontalt forlængede. Sporangie-konceptaklerne
er konvekse eller fladagtige, 200—340 (400) //- i diameter. Spo-
rangierne er todelte, 120 — 150 p lange og 40—70 p brede. L.
prolixum staar nær L. canariense. Den er kun kjendt fra Kap
det Gode Haab og fra Natal, hvilket sidste sted dog ikke er sik-
kert, da der synes at kunne foreligge etiket forveksling.

Lithothammion aemulans Fosl. et Howe.

Videnskabsselsk. Aarsber. for 1907 (1908); Lithothamnion fruticulosum f-
aemulans Fosl. et Howe New Amer. Corall. Alg. (1906), p. K-'O, pi. 81, fig. 1-2.

Der foreligger som bemerket 1. c. kun et enkelt og noget for-
krøblet eksemplar. Dette staar habituelt nær visse former af L.
fruticulosum, og det viser desuden adskillig lighed især med den
noget usikre L. irregulare fra vestkysten af Afrika. Cellerne er
gjennemgaaende mindre end hos L. frutictdosum, og ogsaa i denne
henseende synes algen at staa nærmere L. irregulare. Imidlertid

10 M. FQSLIE. [1908

er eksemplaret meget vandslidt og har været sterkt angrebet af
lavere dyr, hvilket har bevirket udvikling at" talrige hypoihallag,
og det er muligt at mere veludviklede eksemplarer vil vise regel-
mæssigere og større perithalceller. De basale hypothalceller er tor
det meste 14— 20 /v. lange og 9 — 16 jJ- brede. Da grenene er svagt
udviklede og meget sammenvoksede, forekommer der ikke noget
udpræget medullært hypothallium. Perithalcellerne er dels sub-
kvadratiske, 6 - 10 // i diameter, dels vertikalt lorlængede, indtil
15 II lange og for det meste temmelig tykvæggede. Sporangie-
konceptaklerne er konvekse eller fladagtige, lidet fremstaaende eller
halvt fremstaaende. Sporangier kjendes ikke.

LWiothamnion heteromorphum Fosl.

\'idensl<absselsl<. Aarsber. 1907 (1908); Lithothamnion brasiliense f. hetero-
morpha Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 4.

Denne kalkalge, som maa ansees at repræsentere en selvstæn-
dig ait, er noget grovere end L. hrasiliense, men staar denne
meget nær i struktur. Habituelt viser den størst lighed med L.
hrachycladum og synes at tilhøre samme gruppe som denne. De
medullære hypothalceller er 18 (14)— 29 (32) /x lange og 9—14 //.
brede. Perithalcellerne er undertiden subkvadratiske, 9—11 /^ i
diameter, for det meste vertikalt forlængede, 9—18 (22) /^ lange
og 7- 11 brede. Sporangie-l<onceptaklerne er 400 (350) — 600 jx
i diameter, fladagtige, men lidet fremstaaende. De er for det meste
lidt større end hos L. hrasiliense. — Jeg har kun seet et enkelt
eksemplar.

Phymatolithon polymorplium (L.) Fosl.

Rem. north Lithoth. p. 75.

f. intermediet Fosl. mscr.

Thailus eidem f. tuberculatæ similis, sed conceptaculis sporan-
giferis sæpe parum prominentibus insignis, usque 400 jj. diam. ;
conceptacula cystocarpifera convexa vel fere hemispherica, 250 —
400 /i diam.

Denne form ligner habituelt f. tuberculata og viser omtrent
samme variationstorhold. Den afviger ved sine eiendommelige kon-

I

Xo. 7] ALGOKOGISKE NOTISER. 1 I

ceptakler. Disse synes i lighed med de tilsvarende organer hos
de fleste eksemplarer af Phym. investiens at være forkrøblet. Saa-
vidt jeg hidtil har seet indeholder de aldrig sporer, da de allerede
paa et tidligt stadium sandsynligvis har været angrebet af dyr eller
endofytiske alger. Midtpartiet af sporangie-konceptaklernes tag er
svagt hævet over kutikulaen, og den ringformige kant er halvt
fremstaaende. De er sedvanlig lidt større end hos typisk udviklet
Ph. imlymoriihum. De er undertiden skiveformige som hos enkelte
andre arter, hvilket synes at være en følge af eiendommelige lokale
nydannelser over tagets midtparti. Cystokarpie-konceptaklerne er
ogsaa for det meste lidt større og mere fremstaaende end hos den
typiske form.

Formen intermedia optræder i den øvre del af sublitoralregionen'
dels paa klipper og dels påa andre kalkalger, undertiden sammen-
vokset med L. glaciale. Sterile eksemplarer er vanskelige at ad-
skille for svagt udviklede sterile former af den nævnte art. Paa
den anden side nærmer formen sig betydelig til visse former af
Ph. investiens, og grænsen kan ogsaa her være vanskelig at
trække. — Den forekommer ved Balstad i Lofoten, Skarsvaag og
flere andre steder i Finmarken.

Clathromorjyhum compactum (Kjellm.) Fosl.

Med henvisning til mine bemerkninger foran under LitJwth.
læve skal jeg her anføre forholdet mellem to- og firdelte sporangier
hos Clathrom. compactum i den af mig i Rem. north. Lithoth. p. 88
tagne begrænsning. Jeg skal dog først gjøre nogle bemerkninger
med hensyn til strukturen, idet alle former i denne henseende er
tagne underet i Rem. north. Lithoth.

Ifølge Kjell man (N. Ish. Algfl. p. 133) er perithalcellerne hos
artens typiske form „anordnade i rata mycket tydliga rader, qva-
dratiska eller rektangulåra med storsta utstråckningen i bålens
hoydriktning, ej ofver 10 jj. långa og endast omkring 5 y- tjocka."
De tilsvarende celler hos f. circumscripta er ifølge Strømfelt
(Algveg. Isl. p. 20) kubiske, dog uden nærmere angivelse af maal,
og Rosen vinge anfører om den samme form (Grønl. Havalg.

12 M. FOSLIE. [1908

p. 774), at løvets lodrette cellerækker er sedvanlig 9 — 9.5 jj- tykke,
cellernes høide noget mindre.

Hos de af mig undersøgte eksemplarer af f. typica og f.
circumscripta, deri indbefattet eksemplar fra samme sted som t\'pen,
er hypothalliet for det meste svagt udviklet. Jfr. Kjellm. 1. c. t. 6,
fig. 10. Cellerne er 14 — 25 (32) /j. lange, meget sjelden længere,
og 6— 1 1 /J. brede. Perithalliet danner i regelen regelmæssige celle-
rækker, og cellerne er dels kvadratiske, 6—9 (11) /j. i diameter,
dels og for det meste vertikalt forlængede, 7—11 (14)/^ lange og
5 — 9 /J. brede, hos de fleste eksemplarer nu og da, hos nogle ofte,
sjelden meget ofte horizontalt forlængede. Der gives eksemplarer,
som gjennemgaaende viser lidt mindre celler end andre, og for-
holdet er i det hele taget noget varierende, men dog sjelden ud-
over de anførte maal. Formen coalescens slutter sig i det væsentlige
til de nævnte former. Derimod viser f. testacea gjennemgaaende
noget grovere struktur. Hj^pothalcellerne er hos denne form sed-
vanlig 18 — 25 }J. lange og 11 — 14 (18) /j- brede. Perithalcellerne
er dels kvadratiske, 7 — 11 /j. i diameter, dels og oftest vertikalt
forlængede, 9 — 18 fi lange og 7 — 11 /^ brede. Desuden optræder
hos alle former smaa intermediære, skraatstillede celler, som er
ca. 1.5 — 2.5 // i diameter. De ligner de tilsvarende celler hos
Archæolithothamnion, og de forekommer dels i temmelig stort
antal, dels tilsyneladende sparsomt, hvilket imidlertid kan bero paa
mindre gode og ikke tilstrækkelig tynde snit. Det samme er til-
fælde med Cl. loculosum og Cl. evanesceyis, men saavidt hidtil seet
ikke hos C^.(?) muricatum. Denne sidste tilhører sandsynligvis
Lithophyllum, hvorom nærmere nedenfor. Lignende intermediære
celler har jeg ogsaa seet hos Lithophyllum discoideum, og det er
muligt at de i det hele taget forekommer oftere og hos andre arter
end hidtil iagttaget. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde saadanne
celler hos Phymatolithon polymorphutn eller Ph. lævigatum, og
dette synes mig berettiger til atter at anse Clathromorphum som
en selvstændig slegt, selv om reproduktionsorganerne er ufuld-
stændig kjendt.

Artens typiske form er oprindelig beskrevet efter sterile eks-
emplarer. Det overvejende flertal af eksemplarer fra en række

No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 13

forskjellige steder, som jeg har havt anledning til at undersøge,
har ogsaa vist sig sterile eller med opløste konceptakler. Rosen-
vinge bemerker i Grønl. Havalg. p. 776, at f. valida, som sik-
kerlig er identisk med den typiske form, bærer todelte sporangier.
„Undtagelsesvis kan man træffe enkelte (3- eller) 4-delte sporan-
gier". Hos eksemplarer af denne form fra Grønland, Ellesmereland,
Newfoundland og Eastport, Maine, har jeg ogsaa kun fundet to-
delte sporangier.

Formen testacea er meget nært beslegtet med den typiske
form, men som anført ovenfor afviger den især ved sin grovere
struktur. Hos denne form forekommer kun tirdelte sporangier.
Den er kjendt fra Bergsfjord i Finmarken og Storholmen indenfor
Fløan i Trondhjemsfjorden.

Formen circumscripia er beskrevet med todelte sporangier.
Den udmerker sig ved for det meste tynd skorpe, tætstaaende,
tilslut kantede konceptakler, hvis hele tag opløses ved modningen,
senere ogsaa mellemvæggene, hvorved større partier af planten ser
ud som afskallet. Der forekommer ogsaa tykkere eksemplarer,
som habituelt betydelig nærmer sig den typiske form, men udvikler
konceptakler, som stemmer overens med f. circumscripia. Nye
og mere eller mindre uregelmæssige skorper udvikles ofte over de
ved konceptaklernes opløsning afskallede partier af den primære
skorpe. Her udviklede konceptakler er ofte mindre tætstaaende
end paa den primære skorpe eller typisk f. circumscripia, og ved
sporangiernes modning opløses kun konceptaklernes tag, men ikke
eller kun delvis mellemvæggene. Undtagelsesvis overvokses kon-
ceptaklerne. Paa den anden side optræder f. iy2nca i den hidtil
tagne betydning tildels med konceptakler, som ligger temmelig tæt
indtil hverandre, og tagene opløses delvis. Hos saadanne eksem-
plarer findes kun sparsomt overvoksede konceptakler. Det er saa-
ledes vanskelig eller tildels umulig at trække nogen grænse mellem
disse to former. Todelte sporangier har jeg fundet hos typisk eller
saagodtsom typisk f. circumscripia fra Kjelvik i Finmarken, Island,
Grønland, Ellesmereland og Newfoundland. Lignende sporangier
forekommer ogsaa hos en form fra Unalaska, som habituelt nær-
mer sig den typiske form undtagen med hensyn til konceptaklerne.

14 M. FOSLIK. [1908

Derimod har jeg fundet baade to- og firdelte sporangier paa samme
eksemplar fra Mjaanes og Sopnes i Finmarken, Island (Arnatnes)
og Grønland (Nanortalik). Desuden har jeg fundet firdelte sporangier
hos et eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Dette eksemplar ligner
habituelt f. tijpica, men de tætstaaende og delvis opløste koncep-
takler ligner f. circumscripta. Lithoth. durum Kjellm., en form
fra Beringshavet som baade habituelt og i struktur stemmer over-
ens med f. circumscripta, udvikler ogsaa firdelte sporangier. Jfr.
Kjellm. Beringh. Algfl. p. 22, t. 1, fig. 3-5.

Gaar man ud fra at typen af Cl. compactum udvikler todelte
sporangier, hvilket synes at være sandsynligst, maa f. circumscripta
i den oprindelig tagne betydning fremdeles ansees som en form af
den førstnævnte. Formen coalescens, som ogsaa bærer todelte spo-
rangier, er saa nært beslegtet med f. circumscripta, at den maaske
ikke bør ansees som selvstændig form, uagtet konceptaklerne er
mindre tætstaaende. Derimod vil det antagelig være rigtigst at
anse Cl. durum (Kjellm.) som en selvstændig art og henfører til
denne former, som udvikler firdelte sporangier, deriblandt ogsaa
det ovenfor nævnte eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Isaafald
bør ogsaa f. testacea ansees som en selvstændig art. Cl. testaceum,
da den foruden ved sine firdelte sporangier ogsaa i væsentlig grad
adskiller sig fra de øvrige former ved for det meste større celler
og mindre konceptakler.

Lithothamnion topliiforme Ung.

f. fiahellata Fosl. mscr.

Thallus eidem Lithoth. soriferi f. alcicornis similis, sed sporan-
giis binas sporas foventibus.

I Rem. north. Lithoth. p. 51 optog jeg med nogen tvil Lithoth.
flabellatum Rosenv. som en form af Lithoth. tophiforme, medens
jeg tidligere ogsaa med tvil havde henført den til L. glaciale. Jfr.
Rosenv. Grønl. Havalg. p. 773 fig. L Han udtaler, at den muli-
gens vil vise sig at være en til L. soriferum f. alcicornis analog
form af L. glaciale. Der foreligger kun et sparsomt materiale af
denne form, og der er især fra vestkysten af Grønland hjembragt
forkrøblede eksemplarer, som dels synes at tilhøre L. glaciale, dels

]\Jq 71 ALGOLOGISKE N'OTlSER.

L. tophiforme, men en bestemt grænse er tildels umulig at trække.
Hos L. glaciale som hos flere andre arter blir skorpen ofte svagt
udviklet og temmelig jevn, naar underlaget er lidet, medens grenene
blir forholdsvis længere og tyndere. Paa den anden side udvikles
L. tophiforme i almindelighed frit paa bunden ; dog har jeg under-
tiden seet eksemplarer af denne art, som har været fæstet til haarde
gjenstande ved en svagt udviklet skorpe. Jeg har ogsaa seet den
sammenvokset med L. glaciale. Cellerne er for det meste mindre
hos L. glaciale end hos L. tophiforme; men i tynde grene af
den første kan cellerne ofte nærme sig saa meget til den sidste,
at nogen bestemt grænse ikke kan trækkes. Sporangie-koncep-
taklerne hos typisk udviklede eksemplarer af begge arter er temme-
lig afvigende. De er hos L. glaciale mindre fremstaaende, mindre
tætstaaende og ikke saa fladagtige som hos L. tophiforme, tilslut
for det meste svagt nedtrykt i midten, og kun denne del er nor-
malt gjennemboret af slimkanaler, medens disse kanaler hos L.
tophiforme er spredt over hele taget. Imidlertid paatræffes ikke
sjelden eksemplarer af utvilsom L. glaciale, hvor man ogsaa i den
nævnte henseende finder saagodtsom alle overgange til L. tophiforme.

Ved velvilje af dr. Kolderup-Rosenvinge har jeg havt
anledning til atter at undersøge typeeksemplaret af L. flabellatum.
Det synes mig utvilsomt, at algen ikke kan ansees som en selv-
stændig art, men at den enten tilhører L. glaciale eller L. tophi-
forme. Imidlertid er der hos det nævnte eksemplar flere koncep-
takler, som stemmer overens med L. glaciale, og skorpen er ikke
tyndere end den ofte kan være hos svagt udviklede tormer af
denne art. Jeg maa derfor atter henføre formen til L. glaciale;
men det synes mig fremdeles tvilsomt, om alle til denne form
henførte fragtmentariske eksemplarer virkelig tilhører en og samme
form. Nogle tilhører vistnok snarere L. tophiforme.

Af Lithoth. tophiforme f. fiabellata har jeg paatruffet et par
eksemplarer ved Storkorsnes i Altenfjord, hvor den forekommer
paa en dybde af ca. 15 fv. sammen med f. divaricata. Den er
ikke saa udpræget vifteformig som f. alcicornis af L. soriferum.

]^ M- FOSLIE. [1908

Melobesia farinosa Lamour.

Polyp. tlex. (1816), p. 315, t. IJ, fig. 3.

f. Solmsiana (Falkbg.) Fosl. mscr.

Melobesia Solmsiana Falkbg. Rhodom. (190l), p. 109.

Melobesia callithamnioides Falkbg. .Alg. Neap. (1879), p. 265, nec Crn.

Melobesia farinosa f. caliithamnioides Fosl. Rem. north. Lithoth. p. 96.

Jeg har tidligere paavist, at il/, callithamnioides Crn. ikke
repræsenterer nogen kalkalge ^); men navnet har i længere tid været
anvendt paa den ovenfor optagne fornn n:ied den af Falkenberg
givne begrænsning. Den sidstnævnte har senere givet planten et
nyt navn, M. Solmsiana, for at iindgaa forveksling, og det er
maaske rigtigst at benytte dette navn. Jeg kan dog fremdeles
ikke anse den som nogen selvstændig art. Jfr. 1. c. Den fore-
kommer undertiden paa samme substrat som f. typica, og nogen
bestemt grænse kan neppe paavises.

Lithophyllum (Carpolitlwn) tasmanicum Fosl. mscr.

Lithophyllum zostericola f. tasmanica Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 8.

Ved den under Lithoth. mediocre omtalte feiltagelse er Li-
thoph. zostericola (Melobesia zostericola) f. mediocrls henført til
Lithophyllum istedenfor Lithothamnion (Epilithon). Den blev i
Alg. Not. III, p. 26 optaget som en selvstændig art, Lithoph. me-
diocre, og f. tasmanica henførtes til samme formserie. Begge viser
saagodtsom. samme struktur, men den sidstnævnte tilhører Litho-
phyllum og repræsenterer en selvstændig art. Planten vokser paa
Cystophora sp. fra George Town Heads, Tasmania, og har ifølge
etiketten været henført til Melobesia amplexifrons (Mus. Melbourne,
herb. Bor net). Den danner jevne skorper, som tildels omslutter
vertplantens grene, i vertikalsnit 100 — 200 jj. tyk og sammensat af
indtil 20 cellelag. Cellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p. i dia-
meter, dels vertikalt forlængede, 9 — 18 p- lange og 7 (6)— 11 f-
brede, undertiden svagt horizontalt forlængede. Sporangie-koncep-
taklerne er konvekse, lave, 200 (150)— H80 jj- i diameter, sporan-
gierne er firdelte, 50—60 jj. lange og 30—45 // brede.

Til samme art henfører jeg indtil videie en paa samme vert-

') Foslie. Rema.iks on Melobesiæ in Herbarium Crouan. Trondhjem 190C'. P. 7.

i\0. 7] ALGOLOGISKE XOTISER. 17

plante forekonrnende fm-m fra Kap Jaffa, Sydaustralia. Hos denne
er cellerne i vertikal^nit for det mesle af samme størrelse som de
største hos den typiske form. Konceptaklerne er ogsaa af omtrent
samme størrelse, men jeg har ikke fundet sporangier. Det samme
gjælder en form etiketteret „Nouvelle Hollande" (herb. Bor net),
dog er konceptaklerne hos denne for det meste lidt større og høiere
end hos den typiske form.

LitJiophylliim (CarpolitJion) paradoxum Fosl. mscr.

Crustæ suborbicLilares, demum confluentes irregularesque,
50—200 /i crassæ ; conceptacula (sporangifera?) leviter convexa,
parum prominentia, 100—200 jj. diam.

Syn. Lithophyllum ampiexifrons Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. o30!

Algen danner først smaa, næsten cirkelformige skorper, som
efterhaanden sammenflyder og tilslut ofte omslutter grene af vert-
planten, Liagora orientalis. Overfladen er jevn, tildels med svage
grænser mellem de sammenvoksede smaaskorper. I vertikalsnit
viser den sig sammensat af indtil 8 cellelag, og cellerne er sub-
kvadratiske, 7 — 11 jj- i diameter, eller ofte dels vertikalt forlængede
9—11 (14j // lange og 7—9 jj. brede, dels horizontalt forlængede
i næsten det samme forhold. Cellevæggene er tildels temmelig
tykke. Sporangie(?)-konceptaklerne er dels svagt konvekse, men
meget lave, dels næsten ikke hævet over kutikulaen, 100 — 200 p-
i diameter. Jeg har dog kun seet nogle faa, og jeg har ikke
fundet sporangier. Disse angives af Heydrich 1. c. at være to-
delte, 50 jj- lange og 30 p- brede (maaske gonimoblaster?).

Denne art synes at være saa nært beslegtet med Lithoph.
tasmanicum, at det er tvilsomt om den ikke tilhører denne. Cel-
lerne er oftere horizontalt forlængede, og konceptaklerne er mindre:
men forøvrigt er der saagodtsom fuldstændig overensstemmelse.

Lithoph. paradoxum forekommer ved Port Prasein, Ny-Meck-
lenburg (Ny-Irland) (Bo ry).

LitJiophylliim Chamædoris Fosl. & Howe.

North. Am. Corall. Alg. p. 134.

De under denne art omtalte sporangie-konceptakler har vist
sig at være cystokarpie-konceptakler med tildels regelmæssig todelte

18 ^^- FQSLiE. [1908

gonimoblaster. Sporangiekonceptakler er endnu ikke kjencit, og
artens systematiske stilling er noget usikker.

LithophyllumQ) muricaium Fosl. mscr.

Ph3''matolithon (clathromorphum?) muricatum Fosl. V'idenskabsselsk. Aarsber
(Bot. saml.) for 1905 (1906).

Af denne art foreligger saagodtsom kun sterilt nnateriale. Der
fandtes ved beskrivelsen kun et par ikke opløste konceptakler, som
var tragt- eller skaalformige, med tilsyneladende flerporet tag. V^ed
en nøjagtigere gjennemgaaelse af materialet har jeg fundet nogle
faa andre konceptakler, som synes at være enporede. Alle er
imidlertid svagt udviklede og i opløsningstilstand. De sidstnævnte
konceptakler gjør det sandsynlig, at planten er en Lithophylhim.
De førstnævnte og tilsyneladende flerporede, som ogsaa er i op-
løsning, synes at have været dækket med eiendommelige lokale
nydannelser, der af og til ogsaa forekommer hos enkelte andre
arter. Ved en samtidig opløsning af disse nydannelser tilligemed
endel af konceptaklets tag er der fremkommet tilsyneladende flere
porer. Denne forudsætning er dog ikke ganske sikker; men der
er ogsaa en anden omstændighed som peger i den retning, at
planten i virkeligheden repræsenterer en Lithophyllum. Den mangler
nemlig de hos Clathromorphum sed vanlig forekommende skraat-
stillede intermediære celler, og strukturen viser i det hele taget
større lighed med Lithophyllum end med Clathromorphum. I
denne henseende staar den især nær Lithoph. discoideum, medens
den paa den anden side ogsaa er nært beslegtet med Lithopli.
vancouveriense. Den adskiller sig fra den sidstnævnte ved sine
tildels jevne, ofte glatte overflade og længere, for det meste bøiede
cellerækker endog i perithalliet. — Arten overvokser tildels Lithoph.
impressum. Den er fremdeles kun kjendt fra Port Renfrew (Port
San Juan), Vancouver- øen.

Mastopliora Lamourouxii Decn.
f. pilana (Sond.) Fosl. mscr.

Melobesia (Mastophora) plana Sond; Nov. Alg. in Bot. Zeit. 1845, p. 49 et
Mg. Preiss. vol. II (1847), p. 188: Mastophora plana Harv. Ner. Austr. p. 108-,
De Toni, Syl!. Alg. IV. p. 1775.

No. 7] ALGOLOGISk'E NOTISKR. IQ

Ifølge eksemplarer i Areschougs herbarium, dels fra Son-
der og dels fra Harvey, synes der ikke at være nogen grund
til at anse M. plana som selvstændig art. Den afviger fra M.
Lamourouxii væsentlig kun ved lidt bredere segmenter, og nogen
grænse lader sig ikke trække. Der forekommer eksemplarer af
den sidstnævnte med segmenter dels af typisk bredde og form,
dels overensstemmende med M. plana. Harvey bemerker ogsaa
i Phyc. Austr. vol. V, nr. 372: „ Mastophor a plana, Sond., found
by Preiss in Western Australia, seems to be hardly distinguish-
able from some states of M. Lamourouxii". Den maa derfor
ansees som en endog svagt differentieret form af den sidst-
nævnte art.

Mastopliora (Lithoporella) melohesioides Fosl.

Videnskabsselsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga-Exp. LXI, p. 73.

f. varians Fosl. mscr.

Cellula illis f. typicæ latiores, in sectione verticali 40—54 jx
altæ, 25 (18)— 43 [x latæ.

Som anført 1. c. er cellerne temmielig varierende hos denne
art, og selv hos eksemplarer, som i det væsentlige stemmer overens
med den typiske form, kan enkelte celler vise samme bredde som
hos f. varians. Imidlertid er de hos den sidstnævnte form for-
holdsvis bredere end hos den typiske, idet høiden sedvanlig kun
er IV4— IV2' undertiden 1^/4 gange bredden. Formen er forøvrigt
svagt differentieret. Et ungt eksemplar af f. varians er hjembragt
fra Palaboehan Ratoe paa sydkysten af Java (Hj. Møller). Den
optræder andre steder tildels sammen med den typiske form.

I aarsberetning for 1902 inddelte jeg Corallinaceerne i forskjel-
lige grupper. Denne inddeling bør forandres noget, idet familien
deles i to underfamilier, Lithothamnioideæ og CoralUnoideæ. Den
første omfatter uleddede og den anden leddede arter. Lithotham-
nioideæ foreslaar jeg delt i trib. Lithothamnieae, som omfatter
arter med flerporede sporangiekonceptakler, og Melohesieae (Aresch.),
som omfatter arter med enporede sporangiekonceptakler.

20 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE \OTISER. [1908 No. 7]

Litliopliyllum (Carpolitlion) zonale (Crn.) Fos).

Rem. Melob. Crouan (iy(.'0) p. H; Hapalidium zonale Crn. in Ann. Se. nat.
(1859) p. 284!

f. myriocarpa (Crn.) Fosl. mscr.

Melobesia myriocarpa Crn. Fl. Finist. (1867) p. lou! .Melobesia calli-
thamnioides Bott. Cat. Brit. Mar. Mg. (1902) p. 96!

Formen modsvarer og viser habituel lighed dels med Melo-
besia farinosa f. Solmsiana, dels M. minutula f. lacunosa, dog
især naar den er ung. Som ældre ligner den tildels Hapolidmm
Phyllactidium Crn. 1. c. pi. 21, C, fig. 15, og den gaar lidt efter
lidt over i artens typiske form, som sjelden er ganske helrandet.
Et af Crouan uddelt eksemplar af M. myriocarpa, som jeg har
havt anledning til at undersøge, staar mellem begge former i den
her tagne betydning. Arten forekommer ved Brest (Crouan) og
Englands sydkyst (Batters).

AD COGNITIONEM

B R Y O P H Y T O R U M

ARCHIPELAGI CANARIENSIS

CONTRIBUTIO

AUCTORE

N. BRYHN

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO.

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Mensibus Aprili et Majo hujus anr.i (1Q()8) insulas Canari-
enses Gran Canaria et Tenerife præprimis bryophytorum colli-
gendorum causa per nonnullas hebdomades visitavi.

In Gran Canaria, sub gradu 28 latitudinis borealis sita, primum
in regionibus editioribus muscos ardenter investigavi: circum oppi-
dum Tafira (altitudine supra mare metrorum 300-400), circum
hospitium oppidumqve Santa Brigida (altitudine metrorum 400
— 500), ad oppidum Atalaya (altitudine metrorum 500—600) et
in vicinitate oppidi San Mateo (altitudine metrorum 700—750).
Deinde in oppido Las Palm as moratus sum, ubi fauces plures
juxta viam publicam ad oppidum Telde egressam exploravi.

In Tenerife, sub gradu 28 et dimidio latitudinis borealis sita,
primum in urbe Santa Cruz moratus tractum inter urbem et
oppidum La Laguna (altitudine metrorum circiter 600 situm)
exploravi Itidem ad sylvas Lauri amoenas Las Mercedes,
altitudine metrorum 650 — 800 muscis abundantes, excursiones haud
paucas feci. Deinde vicinias oppidi Tacoronte, altitudine 300 —
550 metrorum, et laureta pinetaqve (Las Lagunetas dicta) ver-
sus adqve fontes Agua Garcia sita, altitudine metrorum 600—
750, pluries visitavi. Demum in tractu Orotavensi muscos investi-
gavi: in viciniis oppidorum Puerto de Orotava, Realejo
Baj o et Villa de Orotava, altitudine metrorum 10—400, ut
et in sylvis Lauri et Pini canariensis versus adqve fontes Agua
Manza, altitudine metrorum 800—1200, silis.

X. BRYHX.

[1908

In toto species bryophytorum 172 domum retuli, qvarum haud
paucæ pro flora Canariens', nonnullæ etiam pro scientia, novæ.
Seqventes sunt.

I.

Riccia painllosa xMoRis.
Biccia Henriqiiesii Levier
Riccia lamdlosa Raddi.
Metzgeria conjugata Lindb.
Lophozia canariensis Bryhn.
Lophocolea cuspidcda Li.mpr.

Hepaticæ.

Chiloscyphus canariensis Bryhx.
Cephalozia hifidu ScHREB.
Radula aqvilegia (Tayl.) Nees.
Frullania germana Tayl.
Frullania microphylla

(GoTT.) Pears.
Anthoceros punctatus L.

II. Miisci veri.

Dicranoweisia cirrata ([..) Lixdb.
Dicranella canariensis Bryhx.
Fissitlens canariensis Brvhx.
Fissidens altenuatus Bryhx.
Fissidens nvularis (Spr.) Br. Eur.
Ceraiodon conicus (Hampe) Lindb
Ditrichum canariense Bryh.x.
Pottia recta (With.) Mitt.
Fottia pallida Lixdb.
Pottia lanceolata (Hedvv.) C. M.
Didymodon rigiduliis Hedw.
Trichostomum litorale AIitt.
Aldina amhigua (Br. Eur.) Llvipr.
Crossidium sqvamiferum

(Viv.) JUR.
Diaiytrichia canariensis Bryhn.

Grimmia Lisæ De Not.
Zygodon conoideus {Dicks.) H.&T.
Entostliodon ohtusus (Dicks.)
Funaria dentata Crome.
Pohlia elongata Hedw.
Bryum pachyloma Card.
Bryum subbicolor Bryhx.
Eiirhynchium pumilum

(WiLS.) SCHIMP.

Riiynchostegiella tenella

(Dicks.) Llmpr.
Rhynchostegium murale

(Neck.) Br. Eur.
Drepanocla dus uncinatus

(Hedw.) W.
var. coniiguus (Nees) Warnst.

Infra deinde enumerantur bryophyta omnia collecta, modo
solito disposita, sedesqve eoram.

No. 8] HRYOPHYTA ARCHIPELAGl CAXARIEXSIS. 5

I. Hepaticæ.

Riccia erinacea Schii fx.

Gran Canaria: in aridis rupestribus („lava") prope hospi-
tium Santa Brigida, altitudine 400 m., sociis Tesselina pyrami-
data, Targionia lujpnphylla, Grimaldia dichotoma et Barhiila
Hornschuchiana.

Riccia papillosa Moris c fr.

Tenerife: ad rupes aridas („lava") prope oppidum Villa de
Orotava, altitudine 350 m., sociis Tesselina pyramidata, Targi-
onia hypophylla, Corsinia marcTiantioidi et Grimaldia dichotoma.
Riccia Henriquesii Levier.

Gran Canaria: in rupibus detritis aridis prope oppidum
Tafira, altitudine 350 m., sociis Targionia hijpoplnjlla et Barhula
vineali.

Riccia lamellosa Raddi c. fr.

Tenerife: ad tupes detritas („lava") locis duobus prope
oppidum Realejo Bajo, altitudine circiter 250 m., socia loco uno
Timmiella Barhula, loco altero Barhula HornscJiuchiana.
Tesselina pyramidata (Willd.) Dum. c. fr.

Gran Canaria: ad rupes aridas prope hospitium Santa Bri-
gida, altitudine 400 m , sociis Riccia erinacea, Targionia hypo-
phylla et Grimaldia dichotoma.

Tenerife: ad rupes aridas prope oppidum Villa de Orotava,
altitudine 400 m., sociis Riccia papillosa, Targionia hypophylla
et Grimaldia dichotoma, nec non prope oppidum Realejo Bajo,
altitudine circiter 250 m.. socia Corsinia.

Corsinia marcliantioides Raddi c. fr.

Gran CanaiMa : ad rupes aridas detritas prope hospitium
Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., socia Targionia hypophylla.

Tenerife: ad muros viarum oppidi Tacoronte, altitudine
circiter 550 m, socia Targio7iia hypophylla; ad rupes aridas
prope oppidum Villa de Orotava, altitudine circiter 350 m., sociis
etiam hoc loco Targionia ut et Corsinia, Grimaldia dichotoma
et Riccia papillosa: nec non ad rupes prope oppidum Realejo Bajo,
altitudine circiter 250 m., socia Tesselina pyraynidata.

6 N. BRVHN. [1908

Targionia hypophylla L. c. fr.

Gran Canaria: circum oppida Tafira, Santa Brigida, Ata-
laya et San Mateo valde freqvens ad muros viarum rupesqve.

Tenerife: præsertim in viciniis oppidorum Tacoronte et
Villa de Orotava, simili modo proveniens, valde freqvens.

Clevea Rousseliana (Mont.) Leitg. c. fr,
Tenerife: ad rupes humidas („lava") juxta cataractam par-
vam in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
sociis Lophocolea cuspidata, Anthocerote clichotomo, Fissidente
rivulari et Rhynchostegiella macilenta.

Plagiochasma rupestre (Forster) Steph. c. fr.
Gran Canaria: in muro prope hospitium Santa Brigida,
altitudine circiter 400 m., socia Targionia Injpophylla.

Grimaldia dichotoma Raddi c. fr.

Gran Canaria: ad rupes aridas prope oppidum Tafira et
prope hospitium Santa Brigida, altitudine 350-400 m., sociis
Tesselina et Targionia.

Tenerife: ad rupes murosqve prope oppida Villa de Oro-
tava et Realejo Bajo, altitudine 250-350 m, sociis Tesselina et
Targionia vel Corsinia copiose crescens.

Flmbriaria africana Mont. c. fr.

Tenerife: ad rupes abruptas detritas (,,lava") lauretorum
Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650—750 m., haud parce
occurrens.

Conocephalus conicus (L., Cord.a) Du.\i.

Gran Canaria: ad aqvæductum prope hospitium Santa Bri-
gida, altitudine circiter 400 m., sociis Eurhyncliio circinato var.
defiexifolio et Scleropodio illecehro.

Tenerife: ad rupes prope oppidum Tacoronte, altitudine cir-
citer 500 m., sociis Dicranella canariensi et Fimaria hygrome-
trica; nec non in vicinitate proxima oppidi Puerto de Orotava socio
Didymodonte tophaceo.

Lunularla cruciata (L.) Du.vi.

Tenerife: ad rupes umbrosas lauretorum Las Mercedes,
altitudine cii-citei- 650 m., haud copiose fructuqve carens lecta.

No. 8]

BRYOPHYrA AKCHIPELAGl CANARIENSIS.

Dumortiera irrigua Tayl.
Gran Canaria: ad aqvæductum prope hospitium Santa Bri-
gida, altitudine circiter 400 m., parce occurrens.
Marchantia polymorpha L.

Gran Canaria: ad rupes infimas umbrosas prope oppidum
San Mateo, altitudine circiter 700 m.

Metzgeria furcata (L.) Lindb.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes ad truncos Lauri infimos.
altitudine circiter 650 m., sociis CJiiloscypho canariensi, Lejeunia
fiava, Fissidenti pallidicauli et Homalia Webbii, parce lecta.
Metzgeria conjugata Lindb.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650
m , ad truncum Lauri infimum Enrliynchio mediterraneo haud
copiose associata.

Riccardia sinuata (Dicks.) Trevis.

Tenerife: ad aqvæductum lauretorum Las Mercedes, altitu-
dine 650 vel 700 m., cæspitibus RJujnchostegiellæ tenellæ parce
intermixta.

Fossombronia angulosa Raddi.

Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas („lava") prope
oppida Santa Brigida et San Mateo, altitudine 500—700 m., hic
illic observata.

Tenerife: copiosissima uberrimeqve fructifera locis similibus
in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine 650 — 700 m., sociis inter
alios muscos præsertim Saccogyna viticulosa et Anthocerote Husnoti.

Marsupella emarginata (Ehrh.) Dum.
Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
ad rupes umbrosas præruptas hic illic cæspitibus meris.
Nardia scalaris (Schrad.) Cray c. fr.
Tenerife: ibidem ae species antecedens et circiter in eadem
altitudine locis pluribus rupes abruptas („lava") cæspitibus fere
meris longe lateqve omnino obtegens.

Nardia hyalina (Lyell) Carr.
Tenerife: Las Mercedes. Etiam hane speciem non nisi in
sylvis supra memoratis reperi, ubi altitudine circiter 650—700

N. BRYHN.

[1908

m. suis locis solum umbrosum socio præprimis Sderopodio illece-
hro, hic fere ubiqve præsente, longe lateqve occupat.

Lophozia canariensis Bryhn sp. nov.

Planta pusilla, sterilis, intense viridis, rupes umbrosas (,,lava")
detritas inter alios muscos sparsim inhabitans.

Caulis ascendens, 10 — 15 m. m. longus et cum foliis 1 m. m.
latus, carnosus et viridis, circiter 0.1 m. m. crassus, ramis paucis
recte patulis ramosus, radicellis hyalino-rubescentibus lævibus parce
radicellosus, inferne subnudus, superne plus minusve dense foliatus,

Folia obliqve inserta, angulo recto patula, e basi angusto
obcordata (qvoad formam illorum Lophoziæ Wenzelii haud dissi-
milia), accrescentia, infima minuta, superiora sensim majora, vulgo
0.5 m. m. longa et in folio medio subæqvilata.

Amphigastria nuUa.

Cellulæ foliorum valde chlorophylliferæ et valde incrassatæ,
præsertim ad angulos, trigonis magnis, inferne elongato-rotundatæ,
superne rotundatæ, 0.006-0.01 mm. magnæ, marginales pauUo
minores, subqvadratæ.

Reliqva haud visa.

Tenerife: in lauretis Las Mercedes, ubi altitudine circiter
700 m. in cæspitibus Pogonati aldidis sociis Scapania compada,
Lophocolea heterophylla et Cephaloziella divaricata perparce in-
termixta detecta est.

Hæc planta pusilla propter modum vegetandi minutiemqve
parum conspicua est, spem autem habeo eam tempore futuro iterum
reperiendam esse.

Plagiochila spinulosa (Hook.) Dum.
Tenerife: Non nisi in sylvis Lauri Las Mercedes obser-
vata, sed hic ubiqve altitudine 650 - 800 m., et in solo sylvatico
et in arborum truncis, et freqventer et copiose occurrens.

Lophocolea heterophylla (Schrad.) Dum.
Tenerife: ad truncos Lauri infimos in sylvis Las Mercedes
pluribus locis altitudine 650—800 metrorum; ut et prope fontes
Agua Garcia, altitudine 1000 m., in trunco Lauri sociis Lejeunia
cavifolia et Eurhynchio meridionali.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 9

Lophocolea cuspidata Limpr.

Gran Canaria: in fossis viarum (aqvæductis apertis) infra
oppidum San Mateo, altitudine 650 m.

Tenerife: in lauretis Las Mercedes ad rupes humidas juxta
cataractam parvam, altitudine 650 m., sociis Clevea Rousseliana,
Anthocerote dicliotomo, Fissidente rivulari et Rhynchostegiella
macilenta.

Chiloscyphus canariensis Bryhn sp. nov.

Dioicus, ramis et masculis et femineis brevissimis lateralibus,
pusillus, intense viridis, trimcos infimos umbrosos inhabitans.

Caulis radicellis paucis e basi amphigastrii ortis repens, vulgo
10 m. m. longus, debilis et carnosus, viridis, ramis recte patulis
perparce ramosus, cum foliis 1 m, m. latus, vel paullo ultra.

Folia caulina succuba, imbricata, alterna, antice breviter de-
currentia, postice breviter inserta, angulo 68° obliqve patula, expla-
nato-disticha, versus apicem caulis assurgentia, vulgo 0.5 m. m.
longa et 0.33 m. m. lata, subovata, margine antico valde arcuato
hic illic denticulato, postico parum curvato ut plurimum integer-
rimo apice qvam basis triplo angustiore truncato — emarginata,
lobis duobus brevibus et obtusis.

Amphigastria libera, appressa, baud magna, latitudine caulem
parum superantia, ovata, ad duas tertias vel ultra acute bifida.
lobis acutis plus minusve ciliato-dentatis.

Cellulæ foliares valde chlorophylliferæ, parum translucentes,
apicales 0.01 m. m. magnæ, basilares paullo majores, omnes pa-
rum incrassatæ, trigonis haud conspicuis.

Rami feminei basi radicantes. Folia floralia trijuga, parva,
libera. Perianthium pro plantæ magnitudine magnum, campanu-
latum, plicatum, alis tribus spinosis alatum, ore ampliato late aperto
profunde trilobatum, lobis vario modo spinoso-dentatis.

Gonidia haud visa.
. Tenerife: in sylvis Las Mercedes, ubi loco umbroso, altitu-
dine circiter 650 m. ad truncum infimum Lauri sociis Metz-
geria furcata, Lejeunia fiava, Fissidente pallidicaidi et Homcdia
Wehhii lectus est.

10 ^RYHN^ [1908

Saccogyna viticulosa (Dicks.) Dum,
Tenerife: Haud observata nisi in sylvis Las Mercedes, ubi
hæc species e bryophytis vulgatissimis certe est, altitudine 650 —
800 m. et in terra umbrosa et in truncis arborum copiose occarrens.

Cephaloziella divaricata (Franc, Dum.) Spr.
Tenerife: in sylvis Las Mercedes Lophozia canariensi aliis-
qve bryophytis parcissime intermixta.

Cephaloziella bifida (Schreb, Lindb) Spr.
Tenerife: ad murum viarum prope oppidum Villa de Oro-
tava, altitudine 300 m., in cæspite Grimmiæ Lisæ observata; ad
terram prope fontes Agua Manza, altitudine 1200 m., in cæspite
Entosthodontis attenuati investigata, utroqve loco, ut videtur,
parcissime proveniens.

Kantia calypogæa (FUddi) Lindb.
Tenerite: ad terram umbrosam sylvarum Las Mercedes,
altitudine 650 m., surculi nonnuUi in cæspite Fissidentis pallidi-
caulis inventi sunt.

Diplophyllum albicans (L.) Dum.
Tenerife: ad rupes umbrosas abruptas („lava") in sylvis
iisdem supra pluries memoratis amoenissimis Las Mercedes, altitu-
dine 650 m., cæspitibus plerumqve meris optime vigens

Scapanla compacta (Roth) Dum.
Tenerife: Las Mercedes, ad terram rupesqve pluribus locis,
altitudine 650—700 m., aliis muscis parce intermixta.

Scapania gracilis Lndb. coles.
Iisdem locis, ae antecedens, cæspitibus plerumqve meris optime
vigens, copiose lecta.

Porella canariensis (Nees).

Gran Canaria: haud rara ad muros viarum prope oppidum
San Mateo, altitudine circiter 700 m.

Tenerife: ad muros viarum prope oppidum Tacoronte, alti-
tudine 400 — 600 m. freqventer occurrens, copiosissima autem, hic
illic etiam fructifera, in sylvis Las iMercedes, altitudine 650—800
m., ubi truncos ramosqve Lauri longe lateqve obtegit.

No. 8] BBYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. H

Var. subsqvarrosa SCHIFFN.
Tenerife: ad muros viarum infra fontes Agua Manza, alti-
tudine circiter 1200 in., haud parce proveniens.
Porella Thuja Dicks.
Gran Canaria: infra oppidum San Mateo, altitudine circiter
650 m., ad ramos Castancée (in arbore totius insulæ vetustissima
maximaqve), sociis Homaloihecio sericeo et Leucondonte sciuroide
var. morensi copiose crescens.

Radula Lindbergii Gottsche.
Et in Gran Canaria et in Tenerife ad muros viarum
ramulis masculis ornata hic illic, ut in Gran Canaria prope
oppida Atalaya et Santa Brigada et in Tenerife ad muros oppidi
Tacoronte, locis omnibus altitudine 500—600 m., nullo loco co-
piose reperta.

Radula Bornmiilleri Schiffn.
Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine 700 m ad trun-
cum intimum Lattri parce, sed colesulis ornata, lecta.
Radula aqvilegia (Tayl.) Nees.
Tenerife: in eodem loco, ae antecedens, sociis Frullania Tene-
riff'æ et Neckera intermedia ad truncos Lauri haud parce collecta.
Lejeunia cavifolia (Ehrh.) Lindb.
Tenerife: in sylvis Las Mercedes hic illic, altitudine 650 —
750 m., ad truncos Lauri infimos adqve truncos Lauri putridos
sociis Leucobryo madeirensi; etiam prope fontes Agua Garcia in
sylvis Las Lagunetas, altitudine circiter 1000 m., ad truncos Lauri
sociis Lopliocolea heterophylla et Eurhynchio mediterraneo.
Lejeunia flava (Sw.) Spruce.
Tene ri te: in muris viarum oppidi Tacoronte Porellam ca-
nariensem insidens; etiam in sylvis Las Mercedes pluribus locis,
altitudine 650 — 800 m., in truncis Lauri putridis, sucia muscorum
\-ariorum, præprimis Leucobryi madeirensis.

Frullania dilatata (L.) Dum.
Hic non nisi in muris viarum a me observata.
Gran Canaria: prope oppida Atalaya (socia Radula Lind-
bergii) et Santa Brigida.

Tenerife: in oppido Tacoronte.

12 N. BRYHN. [1908

Frullania germana Tayl.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
ad saxa, haud copiose lecta.

Frullania polysticta Lindenb.

Gran Canaria: in hac insula solurn prope oppidum San
Mateo, altitudine circiter 750 m., observata.

Tenerife: in hac insula circum oppidum La Laguna ad
muros viarum, altitudine 500—600 m., et præcipue in sylvis Las
Mercedes, altitudine 650 — 800 m., ad truncos arborum (formå vi-
ridis colesulifera) freqventer occurrens videtur.

Frullania microphylla (Gottsche) Pearson.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 700 m.,
ad truncum Lauri haud copiose lecta (colesulifera).
Frullania Teneriffæ Nees v. Es.

Tenerife: non nisi in sylvis Las Mercedes observata. In
his sylvis planta pluribus locis, altitudine circiter 700—800 m., ad
truncos ramosqve Lauri et cæspitibus meris et inter alios muscos
(ut Porellam canariensem, Leucodontem canariensem et Lepto-
dontem longisetum) sparsa pi uries coUecta est.
Anthoceros punctatus L. c fr.

Tenerife: ad rupes abruptas umbrosas („lava") sylvarum
Las Mercedes, altitudine circiter 650 m. haud parce occurrens.
Anthoceros dichotomus Raddi c. fr.

Gran Canaria: specimina certa non nisi e vicinitate oppidi
San Mateo, altitudine circiter 600 m. lecta, possideo. Suspicor
tamen, plantam in faucibus circum oppida Tafira et Santa Brigida
haud raram esse.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 —
700 m. pluribus locis, præprimis ad rupem irrigatam sociis Clevea
Bousseliana, Lophocolea cuspidata, Rhynchostegiella macilenta aliis-
qve muscis copiose crescens.

Anthoceros Husnoti Steph.

Tenerife: in viis cavis faucibusqve lauretorum Las Mercedes,
altitudine 650—700 m., ad rupes abruptas detritas („lava"), ut
videtur, freqventer et uberrime fructifer proveniens.

No. 8]

BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 13

II. Miisci veri.

Gymnostomum calcareum Br. Germ. c. fr.
Tenerife: Las Mercedes, ad muros domus Casa del Agua,
altitudine 800 m., socia Tortula marginata, et pluribus locis ad
aqvæductus, altitudine 700—800 m.

Var. muticum BOUL.
Tenerife: ad aqvæductum prope fontes Agua iManza, alti-
tudine circiter 1200 m., soda. Aloina rigida, copiosissime occurrens.
Anoectangium angustifolium Mn r.
Tenerife: supra oppidum Villa de Orotava secus viam ad
fontes Agua Manza egressam, altitudine circiter 500 m.. in muro
viarum socio Trichostomo litorali.

Weisia viridula (L.) Hedw. c. fr.
Tenerife: ad rupes abruptas detritas prope oppidum La Laguna,
altitudine 500 m., et prope fontes Agua Manza, altitudine llOOm.
Var. stenocarpa Schimp. c. fr.
Tenerife: prope oppida Tacoronte (altitudine circiter 500 m.),
Puerto de Orotava (altitudine + 10 m.) et Realejo Bajo (altitudine
+ 200 m.).

Dicranoweisia cirrata (L.) Lindb.
Teneiife: prope fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas,
altitudine circiter 700 m., ad truncos Pm? canariensis magna copia
uberrimeqve fructificans, cæspitibus pulcherrimis, optime vigens.
Dicranella canariensis Bryhn sp. nov.
Planta sterilis cæspites densos luteo- vel fusco-virentes subni-
tentes formans.

Caulis erectus indivisus 5 — 15 mm. longus, fere uniformiter
foliatus, inferne radicellis validis rubris sparsis radicellosus, sectione
transversa pentagono rotundatus, fasciculo centrali distincto, cel-
lulis periphericis in seriebus duabus minutis valde et conformiter
incrassatis.

Folia conferta et siccitate et humiditate patentia et subse-
cunda, e basi anguste lanceolato-triangulari haud vaginante sensim
carinato-subulata, apice acuto, L25 — 2 mm. longa et ad basim
0.3—0.4 mm. lata, marginibus ubiqve pianis et integerrimis.

14 N. BRYHX. [1908

Costa lata, male delimitata, inferne qvartam folii et superne
subulam totam occupans lævis, in dorso tolii parum prominens,
inferne bistrata indicibus 6- -8, cellulis dorsalibus et strato stereideo
intermedio plus minusve evoluto.

Cellulæ foliares angustæ, basilares elongato-rectangulæ, supe-
riores sensim longiores et angustiores, supremæ lineares.

Cætera ignota

E Dicranella heteromalla proxima foliis iniegerrimis multo
brevioribus et subula breviore primo visu distingvenda.

Tenerife: ad rupes abruptas („lava") prope oppidum Taco-
ronte, altitudine circiter 500 m,, et prope oppidum Realejo Bajo,
altitudine circiter 200 m.

In Gran Canaria surculi nonnuUi in vicinitate oppidi San
Mateo, altitudine circiter 700 m., lecti sunt.

Campylopus polytrichoides De Not.

In aridis incultis adqve rupes haud rarus videtur.

Gran Canaria: pluribus locis prope oppida Santa Brigida
e; San Mateo.

Tenerife: prope oppidum Tacoronte hic illic, in sylvis Las
Mercedes, prope oppidum Puerto de Orotava, nec non prope fon-
les Agua Manza, altitudine circiter 1200 m.

Campylopus fragilis (Dicks.) Br. Eur.

Tenerife: ad rupes detritas („lava") sylvarum Las Mercedes,
altitudine circiter 650 m., cæspitibus elatis pulchris haud parce
crescens. Ut antecedens perfecte sterilis.

Leucobryum Madeirense Schiffn.

Tenerife: in locis duobus umbrosis sylvarum Las Mercedes,
altitudine circiter 700 m., ad truncos Lauri putridos socia Lejeii-
nia cavifolia.

Leucobryum glaucum (L.) Schimp.

Tenerife: in iisdem sj^lvis Las Mercedes, altitudine circiter
700 m., ad radices Lauri parce lectum. Ut antecedens sterile.
Fissidens impar Mitten c fr.

Ad terram humosam rupesqve detritas haud freqventer occur-
rens videtur.

Gran Canaria: San Mateix

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 15

Tenerife: in sylvis Las Mercedes hic illic, socia plerumqve
Rhyncliostegiella tenella, et prope oppidum Realejo Bajo.
Fissidens incurvus Starke c. fr.

Tenerife: ad rupes detritas infra oppidum La Laguna, urbem
versus, altitudine 300 m., et in syl vis Las Mercedes, altitudine
650 m., utroqve loco fructibus ornatus.

Fissidens canariensis Bryhx sp nov.

Autoicus. Fleres masculi gemmæformes, paucifoliati, in axillis
foliorum inferiorum numerosi. Flores feminei terminales.

Planta gregaria læte-virens in terra umbrosa („lava" detrita)
crescens, habitu formis majoribus Fissidentis bryoidis similis, sine
seta 5—10 mm. longa.

Caulis e basi declinata assurgens, ut plurimum indivisus, in-
ferne radicellis validis rubescentibus instructus, cum foliis vulgo 2
mm., vel paululum ultra, latus.

Folia 5— 10-juga, conferta, patentia, lingvæformi-lanceolata,
subito acuminata, acumine brevi triangulari, limbata et integerrima,
versus 2 mm. longa et vulgo 0.6 mm. lata, siccitate undulato-
crispata.

Costa valida in acumine dissoiuta.

Lamina vera ad dimidium folii producta, limbo hyalino basi
cellularum 6—7 seriebus efformato superne angustiore limbata;
lamina dorsalis e basi costæ attenuata enata limbo inferne cellu-
larum 2, superne cellularum 3 seriebus efformato limbata; lamina
apicalis limbo ubiqve cellularum seriebus 3 efformato, in acumine
dissoluto, limbata.

Cellulæ foliares omnes bene incrassatæ, marginales anguste
lineares, cæteræ cellulis apicalibus rhombeis exceptis rotundatæ,
apicalibus majoribus exceptis minutissimæ, 0.005— 0.006 mm. magnæ,
opacæ (baud translucentes).

Folia perichætialia lamina apicali paullo angustiore et longiore
instructa.

Seta tenuis, 4 — 6 mm. alta, rubescens.

Theca cernua, regularis, ovata, viridis, ætate fuscescens, de-
operculata circiter 1 mm. longa, sicca sub ore parum constricta.

Cellulæ exothecii rotundatorectangulæ, marginales in seriebus

16 N. BRYHN. [1908

pluribus rotundatæ, mineres et valde incrassatæ. Stomata rotun-
data, basalia, uniseriata.

Peristomii dentes 0.3 mm. longi, purpurei, ætate fusci, ad tres
qvartas fissi, cruribus spiraliter incrassatis et densissime papillosis.

Spori vindes, 0.01 mm. magni, minute punctati, maturi medio
mense Maj o.

Cætera ignota.

Inter Bryoidea autoica foliis siccitate unduiato-crispatis et per-
late limbatis ut et cellulis minutissimis insignis

Habitat in Tenerife, ubi loco valde umbroso sylvarum Las
Mercedes, altitudine circiter 700 m., ad terram parce lectus est.
Fissidens attenuatus Bryhn sp. nov.

DioicLis. Planta mascula pallescens, minima, gemmæformis,
radiculis planta feminea adhærens. Folia perigonialia tres vel qva-
tuor, minima, integra, elimbata, lamina dorsali inconspicua vel nuUa,
lamina apicali in apiculum mucroniformem reducta.

Planta feminea tertilis floribus terminalibus instructa sterilisve
gregaria, intense viridis, nitens vel subnitens, pusilla, seta excepta
vix ultra 3 mm. longa et cum foliis circiter 1 mm. lata vel pau-
lulum ultra, e basi declinato assurgens.

Folia densa qvinqve — vel plurijuga, patentia, superiora et
suprema 1 — 1.5 mm. longa et vix ultra 0.15 — 0.2 mm. lata, an-
guste lanceolato-linearia in apicem mucroniformem plus minusve
abrupte attenuata, limbata et toto ambitu integra.

Lamina vera ad tres qvintas folii producta, inferne cellulis
qvadriseriatis, superne cellulis bi — vel triseriatis limbata; lamina
apicalis plus minusve obliqvatula inferne cellulis triseriatis, superne
bi — vel triseriatis limbata; lamina dorsalis ad qvintam infimam
laminæ veræ sensim desinens cellulis bi — vel triseriatis limbata.

Costa foliorum viridis apice mucroniformi cum limbis confluens.

Cellulæ foliares hexagono — vel rhombeo-rotundatæ, exceptis
apicalibus rhombeo-linearibus et marginalibus linearibus et incrassatis.

Folia perichætialia majora, circiter 2 mm. longa, de cætero
cæteris similia.

Seta tenuis, lutescens, ætate rubra, inferne geniculata, usqve
ad 6 mm. alta.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 17

Sporogonium cernuLim, inclinatum vel etiam horizontale, oper-
culatum 1 mm., vel paululum ultra, longum, pallidum, leptodermum,
e coUo brevi ovato-cylindricum, dorso subtumido, siccum sub ore
valde constrictum.

Exothecii cellulæ rotundato-rectangulæ, marginales in seriebus
nonnullis minores et rotundatæ. Parietes cellularum ad angulos
valde incrassati, trigonis conspicuis. Stomata parva immersa, ba-
salia, uniseriata.

Peristomii dentes intense sangvinei, 0.25 mm. alti, profunde
fissi cruribus densissime papillosis.

Operculum acute rostratum.

Spori vindes, 0.008 mm. magni, læves.

Species pulcherrima præsertim foliis perangustis, attenuatis et
late limbatis inter Bryoidea dioica peculiaris.

Habitat in Tenerife, ubi hane speciem in lauretis Las Mer-
cedes locis duobus, altitudine 650 et 800 m., ad saxa umbrosa
sociis Bhynchostegiella tenella et Rliynchostegio conferto pluries
collegi.

Fissidens rivularis (Spr.) Br. Eur.

Tenerife: in syl vis Lauri supra pluries laudatis Las Mer-
cedes, altitudine circiter 650 m., ad rupem irrigatam sociis Bhyn-
chostegiella macilenta, Anthocerote dichoiomo, Lophocolea cuspi-
data, Clevea Rousseliana aliisqve muscis semel lectus.
Fissidens serrulatus Brid.

Tenerife: in faucibus tenebricosis sylvarum Las Mercedes
multis locis, altitudine 650—800 m., abundanter occurrit, rupes
abruptas detritas Saccogyna viticulosa vulgo associata hic illic longe
lateqve omnino obtegens. Specimina fructifera numerosa lecta.
Fissidens pallidicaulis Mitt.

Tenerife: in faucibus umbrosis sylvarum Las Mercedes,
altitudine 650— 800 m., ad terram humosam satis freqvens. Locis
nonnullis etiam fructifer. Socii ejus erant plerumqve Saccogyna
viticulosa, Lophocolea heterophylla et Lejeunia cavifolia.

Species foliis angustioribus et acutioribus cellulisqve distincte

minoribus (0.005—0.007 mm. magnis) e Fissidente taxifolio proximo

sine dubio diversa.

2

18 N. BRYHN. [1908

Ceratodon conicus (Hampe) Lindb. c. fr.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine 800 m., ad
terram nudam apricam, cæspitibus meris, lectus.
Ceratodon purpureus (L.) Brid.

Tenerife: intra fines oppidi Puerto de Orotava ad basim
muri parce et statu sterili repertus,

Ditrichum canariense Bryhn sp. nov.

Dioicum. Planta pusilla sericeo-nitens.

Caulis erectus, tenuis, sectione transversa rotundatus fasciculo
centrali pertenui cellulisqve periphericis valde incrassatis.

Folia densa, erecto-patentia, sæpe subsecunda, e basi haud
vaginante concava anguste lanceolata sensim canaliculato-subulata,
circiter 2 mm. longa, marginibus nunqv^am revolutis integerrima,
summo apice minute denticulato excepto.

Costa foliorum perlata, partern tertiam folii infimi et subulam
superiorem totam occupans.

Cellulæ foliares rectangulæ, beneincrassatæ,infimæ æqvalitersub-
qvadratæ et lutescentes, superiores sensim longiores et angustiores.

Folia perichætialia e basi late lanceolata et semivaginante plus
minusve subito canaliculato-carinata, circiter 4 mm. longa, integerrima.

Seta tenuis, flexuosa, ad 10 mm. longa, lutea, ætate fuscescens,
interne dextrorsum, superne semel sinistrorsum torta.

Sporogonium erectum, e collo perbrevi ovatum, rubrum, deo-
perculatum 1.1 mm. longum, theca exacte regulari, striis vel sul-
cis nullis.

Cellulæ exothecii pachydermicæ, irregulares, plurimæ rotundalo-
rectangulæ cum rotundato-triangularibus, rotundato-rhombeis vel
rotundatis mixtæ, marginales in seriebus 3 — 4 minores rotundato-
qvadratæ vel transverse rectangulæ; illæ colli minus incrassatæ,
elongato- rectangulæ, stomatibus uniseriatis.

Peristomium flavum, dense papillosum ; membrana basilaris
supra oriucium thecæ paullo prominens; dentes inferne irregulariter
pertusi vel fenestrati, ad sextam infimam in crura duo fissi.

Annulus revolubilis nullus.

Operculum circiter 0.4 mm. altum, acute conicum, rectum vel
subobliqvum margine fere integro.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 19

Calyptra ad tertiam infimam thecæ producta.

Spori flavi, 0.012 — 0.015 mm. magni, minute punctati, maluri
mense Majo ineunte.

Habitat in Tenerife, ubi locis duobus sylvarum Las Mer-
cedes, altitudine circiter 650 et 700 m., in excavationibus rupium
(„lava") abruptarum sociis aliis muscis fere nullis haud parce col-
lectum est.

Pottia recta (With.) iMitt. c. fr.

Gran Canaria: in vicinitate proxima oppidi Las Palmas ad
terram arenaceam humidam in faucibus secus viam publicam ad
oppidum Telde egressam.

Pottia pallida Lindb. c. fr.

Gran Canaria: in vicinitate proxima oppidi Las Palmas
socia Pottia recta, nuperrime memorata.

Pottia lanceolata (Hrdw.) C. Mull. c. fr.

Gran Canaria: in glareosis faucium prope oppidum Las
Palmas, juxta viam publicam ad oppidum Telde egressam sociis
Aldina amhigua et Bryo bicolore; etiam ad rupes detritas prope
hospitium Santa Brigida, altitudine circiter 450 m., sociis Bryo
Doniano et Bryo argenteo.

Didymodon tophaceus (Brid.) Jur.

Non nisi in Tenerife locis seqventibus lectus. Ad aqvæ-
ductum prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 600 m. Ad
fontem prope oppidum Puerto de Orotava (formå viridis elongata
longifolia) socio Conocephalo conico. Ad margines viæ cavæ juxta
hortum botanicum Orotavensem (formå fusca humilis brevifolia).
Ubiqve fructu carens.

Didymodon rigidulus Hedw. c. fr.

Non nisi in Gran Canaria lectus: ad murum in vicinitate
oppidi San Mateo, altitudine circiter 750 m.

Trichostomum mutabile Bruch.

Gran Canaria: magna copia, sterile qvidem, ad muros via-
rum sub tegmine Cacti prope hospitium Santa Brigida, altitudine
circiter 400 m., occurrens.

Tenerife: prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 500
m., in graminosis aridis secus viam publicam ex urbe egressam;

20 N. BRYHN. [1908

prope oppidum Puerto de Orotava; ad rupes prope oppidum Realejo
Bajo, altitudine circiter 200 m., copiose pulcherrimeqve fructificans;
nec non in lauretis Las Mercedes pluribus locis, altitudine 650 —
700 m. sitis, ubi ad rupes abruptas detritas fructibus onustum
optime viget.

Trichostomum litorale Mitt.

Tenerife: in terra abrupta lauretorum Las Mercedes, altitu-
dine circiter 700 m.; etiam ad muros viarum prope fontes Agua
Manza, altitudine circiter 1000 m., utroqve loco haud parce, sed
sterili statu, occurrens.

Trichostomum nitidum (Lindb.) Schimp.

Rarum videtur et semel solum lectum.

Tenerife: ad rupes detritas prope oppidum La Laguna, alti-
tudine circiter 550 m. (sine fr.).

Trichostomum flavovirens Bruch.

Gran Canaria: in terra arida prope hospitium Santa Brigida,
altitudine 400—500 m.

Tenerife: ad rupes prope oppidum Realejo Bajo, altitudine
+ 250 m.

Utroqve loco fructiferum.

Tlmmiella Barbula (Schwgr.) Limpr.

Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas et muros viarum
prope oppida Santa Brigida et San Mateo, altitudine 500 — 700 m.
hic illic.

Tenerife: in tractu Grotavensi (circum oppida Puerto de
Orotava, Villa de Orotava et Realejo) simili modo occurrens valde
freqvens. Ut plurimum uberrime fructificans.

Pleurochæte sqvarrosa (Brid.) Linde.

Gran Canaria: in pluribus locis aridis juxta viam publicam
inter hospitium Santa Brigida et oppidum ejusdem nominis, alti-
tudine 450—500 m.

Tenerife: in glareosis aridis prope oppidum Puerto de Oro-
tava haud procul a littore maris. Specimina fructifera haud lecta.
Barbula vinealis Brid.

Ad muros et aqvæductus haud rara videtur. Hic illic fructi-
fera qvoqve lecta est.

No 8] BBYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 21

Gran Canaria: circum hospitium oppidumqve Santa Brigida
et oppidum San Mateo pluribus locis.

Tenerife: intra fines oppidi La Laguna et in vicinitate ejus-
dem oppidi pluribus locis; nec non in tractu Orotavensi, ubi hic
illic observata.

Var. cylindrica (TaYL.) Boul.

Gran Canaria: prope oppidum San Mateo.

Tenerife: prope oppidum La Laguna inqve lauretis Las
Mercedes, altitudine 600—700 m.

Barbula Hornschuchiana Schultz.

Gran Canaria: ad murum apricum prope oppidum Tafira,
altitudine circiter 300 m.

Tenerife: in glareosis aridis prope oppidum Puerto de Oro-
tava haud procui a littore maris cæspitibus meris extensis et non
sine fructibus.

Aloina rioida (Hedw., Schultz) Kindb. c. fr.

Tenerife: prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1200
m., ad aqvæductum socio Gymnostomo calcareo copiose erescens.
Alo'ma ambigua (Br. Eur.) Limpr. c. fr.

Gran Canaria: prope oppidum Las Palmas in glareosis
faucium secus viam publicam ad oppidum Telde egressam, sociis
Pottia lanceolata et Bryo hicolore.

Aloina aloides (Koch) Kindb. c. fr.

Gran Canaria: in vicinitate proxima oppidi Santa Brigida,
altitudine circiter 500 m., ad muros viarum, socio Rhynchostegio
conferto.

Crossidium sqvamiferum (Viv.) Jur.

Gran Canaria: intra fines oppidi Tafira in muro infimo
domus, altitudine circiter 300 m., cæspitibus pulchre fructiferis.
Tortula marginata (Br. Eur.) Spr.

Una cum Tortula murali species generis harum insularum, vulgo
muros domorum, rarius rupes, inhabitans, vulgatissima videtur.

Gran Canaria: pluribus locis et intra fines oppidi Santa
Brigida et in vicinitate ejus, altitudine 400—500 m.

Tenerife: in oppido La Laguna et in viciniis, altitudine
500 — 600 m., plerumqve socia Tortulæ muralis freqventer occur-

22 N. BRYHN. [1908

rens. Item in tractu Orotavensi. Nec non in lauretis Las Mer-
cedes, altitudine circiter 800 m., muros Casa del Agua socio
Gymnostomo calcareo insidens.

Ubiqve pulcherrime fructificans.

Tortula muralis (L.) Hedw. c. fr.

In muris omnimodis freqventer occurrens, copiosissime autem
seqventibus locis.

Gran Canaria: Las Palmas, Tafira, Atalaya et Santa Brigida.

Tenerife: Santa Cruz, La Laguna, Tacoronte et Villa de
Orotava.

Var. incana Br. Eur.

Tenerife: ad murum oppidi Puerto de Orotava.
Var. obcordata Schimp.

Tenerife: ad muros oppidorum La Laguna et Puerto de
Orotava, socia utroqve loco Tortula marginata.
Tortula æstiva (Brid.) P. B. c. fr.

Tenerife: ad muros oppid\ La. Laguna socia Barbula vineali
adqve muros oppidi Tacoronte socia Tortula murali, utroqve loco
altitudine circiter 550—600 m.

Tortula Solmsii (Schmp.) Limpr.

Gran Canaria: in muro viarum prope oppidum Tafira, socia
Tortula murali; nec non ad rupes prope oppidum Santa Brigida,
altitudine circiter 500 m., sociis nullis, copiose crescens.

Tenerife: ad rupes prope oppida Puerto de Orotava et
Realejo Bajo.

Ubiqve pulcherrime fructificans.

Tortula cuneifolia (Dicks.) Roth c. fr.

Non nisi in Gran Canaria lecta: ad muros liospitii Santa
Brigida, altitudine circiter 450 m., et ad muros prope oppidum San
Mateo, altitudine circiter 750 m.

Tortula atrovirens (Smith) Lindb.

Gran Canaria: ad rupes aridas prope hospitium Santa Bri-
gida, altitudine circiter 400 m., sociis Tortula murali et Ortho-
tricho diaphano.

Tenerife: in muro prope oppidum La Laguna, altitudine
circiter 500 m.; copiosissime autem socio Trichostomo mutabili

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGl CANARIENSIS. 23

ad saxa rupesqve prope oppidum Puerto de Orotava (juxta lit-
tora maris).

Omnibus locis fructifera.

Tortula canescens (Bruch) Mont. c. fr.

Gran Canaria: ad muros iiospitii Santa Brigida, altitudine
circiter 450 m., socio Bryo argenteo.

Tortula lævipila (Brid.) De Not. c. fr.

Gran Canaria: ad truncum palmæ prope oppidum Santa
Brigida, socia Tortula murali.

Tenerife: ad truncum Castaneæ prope fontes Agua Manza,
altitudine circiter UOOm., soens Orthotricho tenello et Orthotricho
diaphano.

Dialytrichia canariensis Bryhx sp. nov.

Planta dense cæspitosa habitu et sicca et humida Dialytrichiæ
mucronatæ (Brid.) Limpr. simillima.

Itidem qvoad formam foliorum, latitudinem structuramqve co-
slæ, formam et dispositionem cellularum foliarium cum illa specie
exacte congruens.

Sed hæc planta multo minor est, vix ultra centimetrum unum
alta, foliis minoribus (0.4—0.6 mm. X 15—2 mm.).

De cætero ex illa specie diversa folio medio tertio solum margi-
nibus revoluto et marginibus folii incrassatis angustioribus (seriebus
1 — 2 cellularum latis) et deniqve cellulis folii supremi pauUo ma-
joribus et minus dense chlorophylliferis.

Habitat in Gran Canaria, ubi ad terram aridam secus viam
publicam inter hospitium Santa Brigida et oppidum ejusdem no-
minis, altitudine circiter 500 m., cæspitibus meris, sed sterilibus,
lecta est. Hæc planta rara loco supra memorato, ut reminiscor,
copiose occurrit.

Grimmia leucophæa Grev.

Tenerife: in locis aridis (rupibus murisqve viarum) per tractum
Orotavense sparsa, hic illic etiam fructifera, ut prope oppidum
Villa de Orotava (altitudine 400 m.) et prope fontes Agua Manza
(altitudine 1200 m.).

Grimmia pulvinata (L.) Sm. c. fr.

Non nisi in muris viarum lecta.

24 N. BRYHN. [1908

Gran Canaria: prope oppidun:i Tafira, altitudine circiter
300 m., socio OrthotricJio diapliano.

Tenerife: prope oppidum La Laguna, altitudine circiter 550
m., nec non supra oppidum Villa de Orotava fontes Agua Manza
versus, altitudine circiter 1000 m.

Grimmia Lisæ De Not. c. fr.

Tenerife: ad muros viarum supra oppidum Villa de Oro-
tava fontes Agua Manza versus, altitudine circiter 500 m., socia
Cephaloziella bifida.

Grimmia trichophylla Grev.

Non nisi in insula Tenerife observata, sed hic ad muros
viarum saxaqve sylvarum haud raro occurrens videtur. Fructibus
ornata hæc species locis seqventibus lecta est: prope oppidum La
Laguna, altitudine circiter 600 m., in lauretis Las Mercedes, alti-
tudine circiter 650 m., supra oppidum Villa de Orotava, altitudine
circiter 400 m., copiosissime autem in pinetis prope fontes Agua
Manza, altitudine circiter 1200 m. (Orimmiam azoricam Ren. &
Card. inter specimina lecta frustra qvæsivi).

Grimmia decipiens (Schultz) Lindb.

Tenerife: copiose uberrimeqve fructificans ad saxa prope
fontes Agua Garcia, altitudine circiter 750 m., sub umbra Pini
canariensis, sociis Grimmia trichophylla, Pterogonio gracili et
Stereodonte cupressiformi.

Ptychomitrium nigricans (Kunze) Schimp.

Et in Gran Canaria et in Tenerife, præprimis muros via-
rum inhabitans, valde freqvens nec unqvam fructu carens.

Hedwigia albicans (Web.) Lindb. v. leucophæa Br. El'r.

Tenerife: in pineto Las Lagunetas prope fontes Agua Garcia,
altitudine circiter 750 m., ad saxa, sociis Orimmia trichophylla,
Grimmia decipiente, Pterogonio gracili et Stereodonte cupressi-
formi. Pulchre fructificans.

Amphorldium curvipes (C. M.) Jaeg.

Tenerife: ad septum saxeum (murum viæ) prope fontes
Agua Manza, altitudine circiter 1200 m.

Zygodon viridissimus (Dicks.) Br.

Gran Canaria: prope oppidum Tafii'a, altitudine circiter

No. 8] BRYOPHYTA ARGHIPELAGl CANARIENSIS. 25

300 m., ad truncum infimum Eucalypti et prope hospitium Santa
Brigida, al'titudine circiter 400 m., ad truncum tamariscinum putres-
centem. Loco ultimo fructificans.

Zygodon conoideus (Dicks.) Hook. & Tayl.
Gran Canaria: prope oppidum Tafira, altitudine circiter
300 m., ad truncum tamariscinum, fructifer qvoqve, crescens.
Ulota ulophylla (Ehrh.) Broth. c. fr.
Tenerife: prope fontes Agua Garcia, altitudine circiter 750
m., in sylva Las Lagunetas ramuios Pini canariensis haud copi-
ose insidens.

Orthotrichum diaphanum (Gmel.) Schreb. c. fr.
Gran Canaria: copiose ad muros viarum prope oppidum
Tafira, altitudine circiter 300 m., ad truncos palmarum pluribus
locis prope oppidum Santa Brigida et prope oppidum San Mateo
ad truncos PopuU, socio Orthotricho tenello.

Tenerife: prope fontes Agua Manza, altitudine circiter 1100
m., ad truncum Castaneæ sociis Orthotricho tenello et Tortula
lævipila.

Orthotrichum tenellum Bruch. c. fr.
Ubiqve socius fidelis Orthotrichi diaphani.
Gran Canaria: ad muros viarum prope oppidum Tafira
adqve truncos PopuU prope oppidum San Mateo.

Tenerife: prope fontes Agua Manza ad truncos PopuU.

Orthotrichum Lyeliii Hook. & Tayl.
Tenerife: in lauretis prope fontes Agua Garcia, altitudine
circiter 650 m., ad truncos ramosqve Lauri.

Var. crispatum Schiffn. c. fr.
Tenerife: supra fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas,
altitudine circiter 750 m., ad ramuios Pmi canariensis.
Entosthodon obtusus (Dicks.) Lindb. c fr.
[E. ericetorum (Bals. & Not.) Br. Eur. ; Bryum ohtusum DiCKS.]
Tenerife: in laureto prope fontes Agua Garcia, altitudine
circiter 650 m., ad terram humosam humidam copiose occurrens.
Entosthodon attenuatus (Dicks., Lindb.) c fr.
[E. Templetoni (Sm.) Schwgr. ; Bryum attenuatum Dicks.]
Tenerife: intra fines urbis Santa Cruz, nempe ad murum

26 N. BRYHN. [1908

humidum prope hospitium Pino del Oro, socia Funaria hygrome-
trica; ad terram lauretorum supra oppidum Tacoronte, fontes Agua
Garcia versus, altitudine circiter 600 m., copiosissime crescens; ad
rupes umbrosas prope oppidum Puerto de Orotava (intra fines ho-
spitii Taoro) haud copiose proveniens ; nec non prope fontes Agua
Manza ad terram humosam humidam pinetorum lauretorumqve
pluribus locis altitudine 1200—1300 m.

Funaria mediterranea Lindb. c. fr.

Gran Canaria: ad rupes circum oppidum Tafira haud rara.

Tenerife: ad rupes abruptas prope oppida La Laguna et
Tacoronte haud rara; copiosissima autem prope oppidum Puerto
de Orotava (ad rupes infra hospitium Taoro).
Funaria dentata Crome c. fr.

Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas prope hospitium
Santa Brigida, altitudine circiter 400 m., socia Fossombronia an-
gulosa copiose occurrens.

Tenerife: ad rupes detritas murosqve per tractum Orotaven-
sem haud rara videtur et pluribus locis prope oppida Puerto de
Orotava, Realejo Bajo et Villa de Orotava lecta.

Funaria hygrometrica (L.) Sibth. c. fr.

Ad rupes detritas murosqve infimos hic illic sparsa.
Var. calvescens (ScHW.) Br. Eur. c. fr.

Tenerife: ad muros oppidi Tacoronte.

Anomobryum juliforme Solms-Laub.

Ad rupes semidetritas aridas.

Gran Canaria: juxta viam publicam infra oppidum San Mateo,
altitudine circiter 650 m.

Tenerife: in introitu ad sylvas Las Mercedes oppidum La
Laguna versus, altitudine 650 m.; nec non ad oppidum Villa de
Orotava; copiosissime autem in viciniis oppidi Puerto de Orotava,
præprimis ad hortum botanicum.

Ubiqve fructu carens.

Pohlia eiongata Hedw. c. fr.

Tenerife: ad terram abruptam (rupes detritas) umbrosam in via
cava lauretorum Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., sociis Fos-
sombronia angulosa, Saccogyna viticulosa et Fissidente pallidicauli.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 27

Pohlia Tozeri (Grev.)
[Webera Tozeri (Grev.) Schimp.]
Ad terram abruptam rupesqve abruptas plus minusve detritas,
ut plurimum fructu instructa.

Gran Canaria: infra oppidum San Mateo pluribus locis se-
cus viam publicam, altitudine 600 — 700 m.

Tenerife: prope oppidum La Laguna, urbem versus, altitu-
dine circiter 500 m.; nec non intra fines oppidi Tacoronte; copio-
sissime pulcherrimeqve in lauretis Las Mercedes juxta aqæductus,
altitudine 650—700 m., locis plus minusve humidis.
Bryum torqvescens Br. Eur. c. fr.
Gran Canaria: ad murum prope hospitium Santa Brigida,
altitudine circiter 400 m.

Bryum Donianum Grev. c fr.
Gran Canaria: ad muros domorum prope oppidum Tafira
vel intra fines oppidi (altitudine circiter 300 m.) copiose occurrens.
Tenerife: prope fontes Agua Manza ad muros viarum, alti-
tudine circiter 1200 m.

Bryum Teneriffæ PIampe c. fr.
Gran Canaria: ad terram abruptam aridam in propinqvitate
proxima hospitii Santa Brigida, altitudine circiter 400 m.
Bryum pachyloma Card. c fr
Tenerife: ad terram abruptam lauretorum Las Mercedes,
altitudine circiter 650 m., parce intev Bryum platyloma observatum.
Bryum platyloma Schwgr. c. fr.
Non nisi in Tenerife lectum, ubi ad rupes, muros terram-
qve abruptam crescens inter Brya freqventiora videtur.

Specimina possideo e locis pluribus sylvarum Las Mercedes,
altitudine 650 — 750 m. lecta, ex oppido Tacoronte et e viciniis
oppidi Realejo Baj o.

Bryum capillare L. c. fr.
Gran Canaria: ad rupes abruptas detritas prope oppidum
San Mateo, altitudine circiter 750 m.

Var. meridionale SCHIMP. c. fr.
Tenerife: ad rupes infimas pluribus locis altitudine 650 — 700
m. in sylvis Las Mercedes sitis.

28 N. BRYHN. [1908

Bryum canariense Schwgr. c. fr.

Species ad saxa, rupes murosqve, etiam ad truncos arborum
(egregie palmarum) crescens, muros viarum tamen præoptans, per
has insulas generis vulgatissima videtur. Id qvidem constat, plan-
tam, altitudine 400 — 750 m., in Gran Canaria circum oppidum
et hospitium Santa Brigida, oppidum Atalaya et oppidum San
Mateo valde freqventem esse.

Simili modo se håbet res in Tenerife, ubi hæc planta in
viciniis oppidorum La Laguna, Tacoronte et Puerto de Orotava
freqventer et suis locis copiose occurrit.

Bryum Funckii Schwgr.
Tenerife: ad rupes declives periodice irrigatas prope oppi-
dum La Laguna, altitudine circiter 500 m., planta sterilis, ad eam
speciem verosimiliter referenda, lecta est.

Bryum bicolor Dicks. c. fr.

Ad rupes detritas terramqve abruptam haud rarum videtur.

Gran Canaria: prope oppidum Las Palmas, sociis Pottia
lanceolata et Aldina ambigua; prope oppidum Atalaya; nec non
prope hospitium Santa Brigida.

Tenerife: in viciniis oppidorum La Laguna et Tacoronte,
altitudine circiter 550 m.

Bryum subbicolor Bryhn sp. nov.

Species subgenens Doliolidii qvoad habitum, foliorum formam
magnitudinemqve, ut et rete cellulare, inflorescentiam et qvoad
characteres sporogonii omnibus partibus cum Bryo bicolore con-
gruens.

Differt e hac specie proxima notis seqventibus.

Folia seriebus 1 — 2 cellularum linearium anguste marginata sunt.

Margines foliorum in folio infimo solum revoluti superne sunt
remote, sed argute serrati. Etiam mucro foliorum argute serratus.

Seta paulo longior (vulgo 2 cm. alta).

Habitat in Gran Canaria ad muros viarum prope oppidum
Tafira, altitudine circiter 350 m., ubi sociis Orimmia pulvinata,
OrtJiotricho diaphano et Ptycliomitrio nigricante perparce lec-
tum est.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 29

Bryum murale Wils. c. fr.
Gran Canaria: ad murum domus prope oppidum Atalaya
copiose crescens.

Tenerife: ad muros domorum in oppidis La Laguna et
Tacoronte, ut et in viciniis proximis horum oppidorum.

Locis omnibus, altitudine 500—600 m. sitis, socia Tortula
murali.

Bryum argenteum L.
Per has insulas in aridis intei' alios muscos hic illic sparsum,
fructiferum non nisi in Tenerife (prope oppidum La Laguna)
lectum.

Var. lanatum (P. B.) Br. Eur.

Tenerife: in adscensu ex oppido La Laguna ad sylvas
Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., haud parce, sterile qvidem,
observatum.

Mnium undulatum (L.) Weis.

Tenerife: ad terram umbrosam pluribus locis altitudine 650 —
750 m. in lauretis Las Mercedes sitis. Ubiqve fructu carens.
Bartramia stricta Brid. c fr.

Gran Canaria: ad rupes detritas prope oppidum San Mateo,
oppidum Santa Brigida versus, altitudine 650 m., vel paulo ultra.

Tenerife: ad rupes umbrosas in adscensu ex oppido La
Laguna ad sylvas Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.; ad
muros viarum supra oppidum Villa de Orotava, fontes Agua Manza
versus, altitudine 800—1200 m., copiosissima.

Anacolia Webbii (Mont.) Schimp. c. fr.

Non nisi in Tenerife observata, sed hic suis locis copiose
crescens, ut supra oppidum Tacoronte ad rupes itiurosqve viarum,
altitudine 650 — 750 m.; copiosissima autem supra oppidum Villa
de Orotava, fontes Agua Manza versus, altitudine 800—1200 m.,
in muris viarum, ut plurimum Bartramia stricta associata.
Philonotis fontana (L) Brid. c. fr.

Tenerife: ad rupes prope fontes Agua Garcia.
Philonotis rigida Brid. c. fr,

Tenerife: in adscensu ad sylvas Las Mercedes, oppidum
La Laguna versus, altitudine circiter 650 m., ad rupes abruptas
detritas, socia Scapania gracili, parce lecta.

30 N. BRYHN. [1908

Catharinæa undulata (L.) W. & M.

Tenerife: in solo sylvatico umbroso lauretorum Las Mer-
cedes pluribus locis, altitudine 650 — 700 m., haud parce, fructitera
qvoqve, proveniens.

Pogonatum aloides (Hedw.) P. B. c. fr.

Tenerife: ad rupes detritas, abruptas et umbrosas sylvarum
Lauri Las Mercedes, altitudine circiter 700 m., sociis LopJiozia
canariensi, Lophocolea heteropJiylla, Cephaloziella divaricata et
Scapania compacta.

Polytrichum juniperinum VVilld.

Et in Gran Canaria et in Tenerife nonnullis locis, alti-
tudine 600—700 m. sitis, sterile qvidem, observatum.
Polytrichum piliferum Schreb.

Non nisi in Tenerife lectum : in adscensu ad lauretos Las
Mercedes, oppidum La Laguna versus, altitudine circiter 650 m.,
in rupestribus aridis copiose, sed sterili statu, crescens.
Cryphæa heteromalla (Dill.) Mohr c. fr.

Tenerife: in sylvis („monte verde") supra oppidum Taco-
ronte, fontes Agua Garcia versus, altitudine circiter 650 m., ad
truncos Lauri.

Leucodon sciuroides (L.) Schwgr. var. Teneriffæ R. & C

Tenerife: ad muros viarum prope oppidum Tacoronte, alti-
tudine circiter 550 m. ; nec non in sylva Las Lagunetas supra
fontes Agua Garcia, altitudine circiter 700 m., ad ramos Lauri.

Utroqve loco fructu carens.
Leucodon sciuroides (L ) Schwgr. var. morensis (Schwgr.) De Not.

Gran Canaria: infra oppidum San Mateo, altitudine circiter
650 m., ad ramos Castaneæ, sociis Porella Thuja et Homalo-
thecio sericeo, haud parce et setis instructus crescens.
Leucodon canariensis Schwgr.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, ad truncos ramosqve Lauri
et in sylva Las Lagunetas supra fontes Agua Garcia ad ramos
Pini canariensis, utroqve loco altitudine circiter 700 — 750 m. et
utroqve loco pulcherrime fructificans.

Var. fiagelliformis Bryhn var. nov.

Differt e typo caulibus secundariis numerosis plus minusve

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 31

distincte pinnatis e caule primario pendulo, usqve ad 25 centimetros
longo, flexuosis et flagelliformibus breviterqve ramulosis, ut et foliis
angustioribus cellulisqve foliorum linearibus angustioribus.

Habitat sterili statu in Tenerife, ramos ramulosqve Lauri,
altitudine circiter 800 m., sociis Porella canariensi, FruUania
Teneriffæ et Leptodonte longiseto, copiose inhabitans. (Collegis
nonnullis hane varietatem nomine Leucodontis angustifolii sp. nov.
per errorem distribui),

Leucodon Treleasii (^Card.) Paris c fr.

Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes pluribus locis, alti-
tudine circiter 700 m. sitis, ad ramos truncosqve Lauri, socio
plerumqve Eurhynchio mediterraneo.

Species foliis multo brevioribus et sporogonio multo minore e
specie antecedente primo visu distingvenda.

Antitrichia curtipendula Hedw.) Brid.

Tenerife: ad saxa chaotice dejecta supra fontes Agua Garcia
in sylva Las Lagunetas, altitudine circiter 750 m., freqventer, statu
sterili qvidera, occurrens.

Leptodon Smithii Mohr c. fr.

Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine circiter
700 m., ad ramos Lauri inter Porellam canariensem parce lectus.
Leptodon longisetus Mont. c. fr.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes pluribus locis, altitudine
700 — 800 m. sitis, ad ramos ramulosqve Lauri sociis plerumqve
Porella canariensi, FruUania Teneriffæ et Leucodonte canari-
ensi, interdum etiam Neckera cephalonica, Stereodonte canariensi
aliisqve muscis, suis locis abundanter, occurrens.
Neckera intermedia Brid. c. fr.

Tenerife: in lauretis Las Mercedes multis locis, altitudine
650—750 m. sitis, ad truncos ramosqve arborum, sociis inter alios
muscos præsertim Porella canariensi, Homalothecio sericeo, Eu-
rhynchio mediterraneo et Stereodonte canariensi.
Neckera cephalonica Jur.

Tenerife: prope fontes Agua Garcia (in „monie verde"),
altitudine circiter 650 m., ad ramos truncosqve Lauri, sociis Or-
thotricho Lyellii et Cryphæa heteromalla ; nec non in sylvis Las

32 N. BRYHN. [1908

Mercedes (formå elongata flagelliformis), altitudine circiter 800 m.,
ad ramos Lauri cæspitibus Leptodontis longiseti intermixta.
Homalia Webbii (Mont.) Schimp.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
ad truncum infimum Lauri Chiloscypho canariensi parcissime
intermixta.

Pterogonium gracile (Dill.) Sw. c. fr.

Gran Canaria: ad rupes prope oppidum San Mateo, socio
Ptychomitrio nigricante.

Tenerife: ad saxa sylvæ Pini canariensis Las Lagunetas,
supra fontes Agua Garcia, sociis Grimmia trichophylla, Grimmia
decipiente et Stereodonte cupressiformi, magna copia occurrens.

Utroqve loco altitudine circiter 750 m.

Isothecium Bornmuelleri Schiffn.

Tenerife: in laureto („monte verde") infra fontes Agua Manza,
altitudine circiter 1100 m., ubi planta ad truncos arborum infimos
haud copiose, sed fructifera, lecta est. (In sylvis Las Mercedes,
altitudine 650—800 m., e muscis vulgatissimis).

Homalothecium sericeum (L.) Br. Eur.

Gran Canaria: ad muros viarum ramosqve arborum pluri-
bus locis prope oppida Atalaya et San Mateo.

Tenerife: per sylvas Las Mercedes ad ramos truncosqve
Lauri haud rarum.

Var. Mandoni (Mitt.) Ren. & Card.

Gran Canaria: ad murum prope oppidum San Mateo.

Tenerife: in lauretis Las Mercedes ad truncos. Utroqve
loco altitudine ci, citer 700 m. crescens et locis ambobus sporogo-
niis numerosis ornatum.

Brachythecium velutinum (L.) Br. Eur.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes loco unico, altitudine cir-
citer 650 m., ad terram glareosam juxta aqvæductum, socio Fis-
sidente pallidicauli.
Brachythecium rutabulum (L.) Br. Eur. v. fiavescens Br. Eur.

Tenerife: in solo sylvatico umbroso sylvarum Las Mercedes
multis locis, altitudine 650—750 m. sitis, copiose, hic illic fructi-
ferum qvoqve, observatum.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 33

Scleropodium illecebrum (Schwgr.) Schimp.

Per utramqve insulam ad rupes, latera faucium, muros viarum
et terram abruptam, in aridis et graminosis siccis ubiqve freqventer,
et suis locis copiosissime, occurrens.

Sporogonia rarius inventa sunt, ut prope oppida Santa Brigida
(Gran Canaria), La Laguna et Puerto de Orotava, ut et in sylvis
Las Mercedes (Tenerife).

Eurhynchium circinatum (Brid.) Br. Eur.
Var. deflexifolium (Solms-Laub.) Boul.
Gran Canaria: in vicinitate proxima hospitii Santa Brigida,
altitudine circiter 400 m., copiose (sed sterile) in aqvæductu aperto.
Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
ad rupes humidas, sociis Fissidente rivulari et Rhynchostegiella
macilenta.

Eurhynchium meridionale Schimp.
Tenerife: intra fines oppidi Tacoronte ad rupes et supra
oppidum laudatum ad truncos Lauri hic illic; nec non in sylvis
Lauri Las Mercedes, ubi altitudine 700—800 m. ad truncos ar-
borum crescens, sociis plerumqve Porella canariensi, Leucodonte
canariensi et Neckera intermedia, freqventer occurrens videtur.
Sporogonia haud visa.

Eurhynchium crassinervium (T./^yl.) Br. Eur.

Tenerife: in sylvis Lauri Las Mercedes, altitudine circiter
650 m., ad rupes declives cæspitibus magnis tumescentibus Stereo-
donte cupressifonni intertextis.

Perfecte sterile.

Eurhynchium Orotavense Ren. & Card.

Tenerife: intra fines oppidi Puerto de Orotava ad aqvæ-
ductum rimosum infra hospitium Taoro situm (formå longifolia
minus laxa) et in aqvæductu aperto horti botanici Grotavensi
(formå brevifolia laxior).

Utroqve loco haud parce, sed statu perfecte sterili, crescens.

Eurhynchium Stokesii (Turn.) Br. Eur.
Tenerife: in lauretis Las Mercedes pluribus locis, altitudine
650—750 m., in solo sylvatico umbroso.

34 N. BRYHN. [1908

Var. Teneriff æ Ren. & Card.
In iisdem sylvis loco unico, altitudine circiter 650 m., ut planta
typica statu sterili lecta.

Eurhynchium pumilum (Wils.) Schimp.
Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes, altitudine circitei
650 m., ad saxa umbrosa cæspitibus latis, Rhynchostegio murali
et Fissidente pallidicauli parce intertextis, statu sterili coUectum.
Eurhynchium Swartzii (Turn.) Curn.
Tenerife: in iisdem sylvis supra memoratis multis locis,
altitudine 650—750 m. sitis, terram humidam umbrosam longe
lateqve obtegens, observatum.
Fructu semper carens.

Rhaphicjostegium Welwitschii (Sch.) J. & S.
Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes loco unico, altitu-
dine circiter 650 m. sito, ad truncum Ericæ arhoreæ putrescentem
socia Lophocolea heterophylla perparce lectum.

Rhynchostegiella tenella (Dicks.) Limpr. c. fr.
Tenerife: in syl vis Lauri Las Mercedes locis duobus, altitudine
circiter 650 m., ad saxa umbrosa humida socio Fissidente attenuato.
Rhynchostegiella macilenta (Ren. & Card.) Card. c. fr.
Tenerife: in iisdem sylvis Lauri Las Mercedes pluribus
locis, altitudine 650 — 750 m., ad rupes humidas periodice irrigatas,
sociis inter alios muscos Fissidente rivulari et Eurhynchio cir-
cinato var. defiexifolio.

Rhynchostegiella curviseta (Brid.) Limpr. c. fr.
Gran Canaria: ad rupes humidas secus viam publicam prope
oppidum Santa Brigida, altitudine circiter 500 m,, cæspitibus meris
copiose crescens.

Rhynchostegium confertum (Dicks.) Br. Eur. c. fr.
Gran Canaria: ad muros viarum adqve truncos palmarum
prope oppidum Santa Brigida, altitudine circiter 500 m.

Tenerife: ad muros viarum in ipso oppido Tacoronte, alti-
tudine circiter 500 m.

Rhynchostegium murale (Neck.) Br. Eur. c. fr.
Tenerife: in lauretis Las Mercedes pluribus locis, altitudine
circiter 650—700 m., ad rupes umbrosas saxaqve umbrosa.

No. 8] BRYOPHYTA ARCHIPELAGI CANARIENSIS. 35

Var. complanatum Br. Eur. c. fr.
Tenerife: ad muros viarum prope oppidum Tacoronte, alti-
tudine circiter 550 m.

Rhynchostegium rusciforme (Neck.) Br. Eur.
Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine circiter 650 m.,
ad saxa juxta aqvæductum rimosum parce et statu sterili occurrens.
Thamnium alopecurum (L.) Br. Eur.
Tenerife: in iisdem sylvis Las Mercedes, altitudine circiter
800 m., ad radices Lauri haud parce occurrens, sed fructu carens.
Plagiotheclum silvaticum (Neck.) Br. Eur.
Te n e r i fe : Las Mercedes, altitudine circiter 650 m., ad truncum
Lauri putrescentem haud copiose et fructu carens.

Drepanocladus uncinatus (Hedw.) Warnst.
var. contiguus (Nees) Warnst.
Tenerife: Las Mercedes, altitudine circiter 800 m., ad ra-
mos Lauri. Surculi pauci steriles perteneres e cæspite Forellæ
canariensis excerpti sunt.

Stereodon canariensis Mitt. c. fr.
Gran Canaria: ad truncos arborum prope oppidum San
Mateo, altitudine circiter 750 m.

Tenerife: in sylvis Las Mercedes, altitudine 700—800 m.,
ad truncos et ramos arborum saxaqve umbrosa formis variis valde
freqvens et haud raro fructifer.

Stereodon cupressiformis (L.) Brid.
var. mamillatus Brid. c. fr.
Tenerife: supra fontes Agua Garcia in sylva Las Lagunetas,
altitudine 700 — 750 m., copiosissime ad truncos Pini canariensis
saxaqve occurrens.

Var. imbricatus BouL.
Tenerife: ad muros oppidi Tacoronte, altitudine 550 m. et
ad rupes aridas in adscensu ex oppido La Laguna ad sylvas Las
Mercedes, altitudine circiter 650 m., utroqve loco copiose, sed statu
sterili, crescens.

Hønefos die 20 Septembris anni 1908.

FORARBEJDER

TIL

EN NORSK LØVMOSFLORA

II. MEESEACEÆ VI. PSEUDOLESKEACEÆ

III. GEORGIACEÆ VII. THUIDIACEÆ

IV. DISCELIACEÆ VIII. LESKEACEÆ
V. NECKERACEÆ

I. HAGEN

(PARTIELLEMEXT KN FRANCAIS i

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 9

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

Préface.

On ma demandé de faire traduire, dans une langue plus
communément comprise que la langue norvégienne, l'essai sur les
Orthotrichacées que je publiai il y a quelques mois. La plus grande
partie de ce travail interessant plus spécialement la Norvége, je
pense qu'une traduction de tout ce traité ne recompenserait pas
des fatigues qu'elle causerait; j'ai lieu de croire qu'il suffirait å mes
confréres d'avoir une traduction partielle comprenant les considéra-
tions générales, l'exposé de celles de mes opinions qui difTérent
des opinions courantes, et qui m'ont été inspirées par l'étude. Si
mes loisirs me le permettent je donnerai plus tard cette traduction
en francais. En ce qui concerne les chapitres presents et futures
de mes travaux préliminaires pour une flore bryologique norvégienne,
je me suls décidé å donner, de prime abord, en francais les remar-
ques sur les affinités des families, des genres ou des espéces, les
notes sur les caractéres des divers groupes et sur leur valeur
systématique de méme que d'autres observations qui ne s appliquent
pas exclusivement au territoire floristique norvégien. Les matéri-
aux examinés étant tres considérables, on comprend que leur
etude conduit quelquefois å des conclusions différentes de celles
des auteurs, de sorte qu'on se trouve parfois dans la necessité de
renverser ses idées.

Le projet de presenter en langue franQaise ces observations
et ces discussions, n'aurait pu étre réalisé, si M. Thériot, å l'obli-
geance duquel j'ai déjå eu recours, ne s'était déclaré prét å revoir
et corriger le texte, et, par lå, å donner å cette partie de mon
travail une forme correcte. L'amabilité avec laquelle il s'est chargé

I. HAGEN. [1908

de cette tåche, est au-dessus de mes éloges; il faut que je me
borne å lui presenter mes sincéres remerciements.

Materialet til studiet av de i nærværende hefte behandlete
familier er hentet fra de samme samlinger, som leverte grundlaget
for min avhandling om Orthotrichaceæ ; desuten har hr. lektor Hj.
Møller i Falun vist mit arbejde den interesse at stille til min
rådighet de i hans herbarium indeholdte norske eksemplar av de
her i betragtning kommende familier.

No. 9] NORGES MEESEACE.E.

II. Meeseaceæ MiilL-Hal. emend. Boul.

Efter at de til denne familie hørende slegter tidligere hadde
været stillet i samme familie som Bnjum eller Mnium, oprettet
Karl Muller i 1848 for Meesea og Faludella familien Meeseaceæ,
som han stillet ved siden av Bartramiaceæ, medens Amhlyodon
henførtes til Fimariaceæ. Familien blev vistnok bibeholdt av
Schimper i Coroll. Br. eur. (1855), men i en forandret betj/dning,
idet den her består av Catoscopium og Meesea, medens såvel
Amblyodon som Faludella er henført til Bryacece. Denne opstil-
ling har Schimper forlatt allerede i 1ste utgave av Synopsis (1860),
hvor familien dannes av Amblyodon, Catoscopium, Meesea og
Faludella. I dette omfang gjenfmdes den hos en stor del bryo-
loger, men der gjør sig også avvikende meninger gjældende, særlig
om Amhlyodon, der av enkelte henføres til Funariaceæ eller ial-
fald stilles i nærheten av denne familie. Også med hensyn til
Catoscopium findes der dissens, idet nogen følger Karl AKillers
eksempel fra 1848, medens andre betragter den som utgjørende
en egen familie. Da Lindberg i 1878 fjernet begge disse slegter
fra Meeseaceæ, kom familien hos ham til at bestå alene av Falu-
della og Meesea, som han ovenikjøpet henførte til hver sin under-
familie.

I nærværende arbejde vil familien bli tat i samme omfang som
av Boulay, Karl Muller (1901) og Brotherus, således at den kom-
mer til at bestå av Amblyodon, Meesea og Faludella.

Les bryologues ne sont pas d'accord sur la delimitation de
cette famille, ni sur ses affinités. Schimper a tenté d"établir un rap-
prochement avec les Bryacées, parce que, selon lui, le genre Meesea

I. HAGEN. [1908

passe par les genres Amblyodon ei Plagiohryum au genre Bryum ;
c'est une opinion qui a une apparence de vérité si on neglige la
structure de la nervure et la forme de la coiffe, mais done l'inex-
actitude est démontrée par l'examen des ces organes. Charles
Muller a placé les Meeséacées å coté des Bartramiacées comme
section de la tribu Bartramioideæ, et il a cherché å justifier son
opinion par la papillosité des feuilles du Paludella qui sont, selon
lui, semblables å celles des Bartramiacées; cette affirmation est,
cependant, tout-å-fait erronée, car les cellules foliaires du premier
montrent un aspect bien different de celles des Bartramiacées.
Lindberg indique une certaine ressemblance entre Paludella et
Aulacomnium quant å la structure des feuilles, mais ces deux
genres sont, å d'autres égards, trop différents pour que cette ana-
logie puisse étre prise en considération. Suivant l'exemple de
Schimper (Synops. ed. 2) la plupart des auteurs piacent ordinaire-
ment les Meeséacées immédiatement aprés les Mniacées, sans doute
en raison de l'aspect des dents péristomiales qui ne different pas
considérablement dans les genres Amblyodon et Meesea d'un coté
et dans le genre Cinclidium de l'autre; en outre, les paraphyses
des fieurs måles sont claviformes chez ces trois genres, et Am-
blyodon présente un tissu foliaire låche comme Cinclidium. Les
ressemblances ici sont done plus nombreuses qu'avec les families
et les genres mentionnés ci- dessus. Le méme degré d afflnité existe
entre le genre Amblyodon et les Funariacées, famille å laquelle ce
genre est réuni par les auteurs qui le séparent.des Meeséacées.

Mes etudes des Meeséacées m'ont porte, cependant, å établir
un rapprochement avec une autre famille que celles que je viens
de nommer. Les Meeséacées sont, selon mon opinion, tres appa-
rentées avec les Splachnacées.

Tous les caractéres des Funariacées qui se retrouvent chez
Amblyodon (sauf la courbure de la capsule) existent également chez
les Splachnacées; mais, en outre, il en existent d'autres parmi les-
quels un d'un haut degré d'importance systématique, commun å
toutes les Meeséacées et å quelques Splachnacées, mais étranger
aux Funariacées. Les caractéres communs généraux sont les sui-
vants: la structure de la nervure est aussi simple chez les Meeséa-

No. 9] NORGES MEESEACEÆ.

cées que chez la plupart des Splachnacées, (chez les Funariacées
elle est plus différenciée) ; å l'aisselles des feuilles se tiouvent des
filaments hyalins, (manquent chez les Funariacées); les paraphyses
des fleurs måles sont claviformes; la structure capsulaire des
Splachnacées se retrouve å la face ventrale du sporogone des
Meeséacées ; les stomates sont formes d'une paire de cellules (con-
trairement aux Funariacées ou ils sont unicellulaires) chez quelques
Splachnacées, comme chez quelques Meeséacées, les tissus prennent,
avec lage, une teinte violacée ce qui indique une conformité des
procédés biochimiques. La structure des feuilles du genre Am-
hlyodon, genre qui sert de transition avec les Splachnacées comme
avec les Funariacées, n'est pas moins d'accord avec les premieres
qu'avec les derniéres. Mais å ces caractéres concordants s'en
ajoute un de plus haute importance fourni par la coiffe. Cet organe
présente, en effet, chez toutes les Meeséacées, une forme bien
particuliére : elle est mitriforme, subitement contractée å la base,
entiére ou lobée å la marge, profondement fendue d'un coté, forme
qu'on ne retrouve chez aucune autre mousse que chez les espéces
des genres Tayloria et Dissodon. Quand un caractére aussi spé-
cial et aussi tranché ne se montre que chez un nombre tres
restreint d'espéces, et que ces espéces sont évidemment apparentées
å d'autre points de vue, on est autorisé å admettre une relation
phylogénétique entre elles. Conformément å cette théorie, Am-
hlyodon est un Tayloria ou un Dissodon å capsule courbée; la
courbure de la capsule a nécessité un appareil plus efficace pour
fermer Torifice de celle-ci, c'est pourquoi l'endostome, nul chez les
Splachnacées, s'est developpé chez Amblyodon. A ce genre se
rattachent les aulres des Meeséacées; ceux-ci forment une serie
linéaire (å grandes distances, il est vrai, entre les membres,) dont
le genre Amblyodon constitue la premiere etape et qui se continue
par le genre Meesea pour finir avec le genre Faludella en un
cul-de-sac.

Quoique les trois genres de Meeséacées soient assez distants
l'un de l'autre pour qu'on puisse, avec Lindberg, les considérer
comme les types d'un egal nombre de sous-familles, il convient
néanmoins de les maintenir réunis; le genre Amblyodon ne doit

I. HAGEN. [1908

pas étre rapporté aux I-'unariacées, å cause de sa coiffe, de ses
stomates bicellulaires, de la conformation de rendostome et de la
structLire de la nervure.

Quant au genre Catoscopium, il s'écarte tellement des autres,
par la forme de la coiffe, par la structure du péristome et par
d'autres differences que je passe sous silence, qu'il vaut mieux le
dasser ailleurs.

i Folia recurvo-squarrosa, mamillosa; exostomium longitudinis
1 < endostomii Paludella

I Folia haud curvata ; exostomium endostomio brevius . . 2

2

Cellulæ foliares laxissimæ Amhlyodon

Cellulæ foliares firmæ Meesea.

Amblyodon PB. p. p. ; Schimp.

I 1805 søkte Palisot Beauvois ganske vilkårlig at indføre
navnet Aniblyodon, (som av ham skreves Amblyodum,) i stedet
for Hedwig's Meesia; slegten omfatter hos ham A. dealhatum,
longiseium, minus, stygium, (o: Cinclidium,) og uliginosum. Men
navnet formådde ikke at trænge igjennem, det nævnes ikke en-
gang hos nogen bryologisk forfatter før i 1841, da det i Br. eur.
fremdroges av glemselen og gjenindførtes for A. dealbatus. Fra
dette tidspunkt er der sågodtsom enighet om slegtens berettigelse,
og den utgjøres fremdeles kun av den nævnte ene art.

Da slegten således før 1841 var slået sammen med Meesea,
kan der først fra dette tidspunkt av bli spørsmål om dens plads
i systemet. I Br. eur. blev den stillet ved siden av Meesea, men
i Corollariet (1855), der, som anført, optsiv Meesea og Catoscopium
i familien Meeseaceæ, blev den anbragt i Bryaceæ mellem Wehera
og Zieria, en fremgangsmåte, som Schimper imidlertid forlot alle-
rede i 1860, da han i 1ste utgave av Synopsis indordnet den
under Meeseaceæ, for i 1876 atter at indta et andet standpunkt.
Imidlertid hadde Karl Muller i 1848 i Synops. muse. henført Am-
hlyodon til Trib. Funarioideæ, Subtr. Funariaceæ, hvor den står
sammen med de øvrige slegter, som fremdeles utgjør denne familie.
Men heller ikke Karl Muller undgik at skifte opfatning; i Gen.
Muse. (1901) finder man den ved siden av Meesea og Paludella
i familien Meeseaceæ. Karl Mullers oprindelige anskuelse blev

No. 9] NORGES MEESEACEÆ.

imidlertid i 1864 optat av Lindberg, der opstillet Amhlyndonteæ
som en underfamilie av Funariaceæ ved siden av Funarieæ,
Discelieæ og Oigaspermeæ ; det samme gjør Milde i 1869, medens
Schimper i 1876 (og i overensstemmelse med ham Juratzka i 1882)
stiller Amhlyodonteæ mellem Bryeæ, (som hos begge også indbe-
fatter slegter som Mnium og Cinclidium,) og Meeseeæ.

Amblyodon dealbatus (Dicks.) PB.

Er kjendt som borger av Norges flora allerede for omkring
100 år siden, idet den nemlig i 1812 angis fra Nordland av
Wahlenberg og i 1813 i Flora Danica som samlet i Norge av
Chr. Smith.

Den kræver fugtighet for at trives og sætter pris på kalk og
organiske stoffer i underlaget, men er ellers ikke særdeles fordrings-
fuld med hensyn til dettes beskaffenhet ; den findes like så vel på
jord ved bækker, i myrer, sumper og torvgraver som på råttent
træ og på klipper, på den sidstnævnte station dog kun, når berg-
arten er skifer eller kalkholdig ; på hårdere bergarter og rent kisel-
berg er den hos os neppe fundet. Dens utbredelse i Norge får
sit særpræg derved, at den så godt som ganske mangler på Vest-
landet; den er hos os overhodet ikke bemerket længer vest end
til 8° øst for Greenw^ich, uagtet den ellers ikke skyr det insulære
klima, (den findes f. eks. flere steds på de britiske øer). Den er
således indskrænket til det nordenfjeldske og østenfjeldske; indenfor
dette område er den på sine steder, som i Gudbrandsdalen, i Opdal,
ved Trondhjemsf jorden og Saltenfjorden ingen sjelden art, medens
dens optræden ellers er sporadisk. I Norge har den sin nord-
grænse (ved omtrent 70° n. b.) og er ellers utbredd over en stor
del av den nordlige tempererte zone.

I vertikal retning forekommer den fra kysttrakterne ved Kri-
stianiafjorden gjennem hele skogbeltet indtil op i bjerkebeltet, og
efter en enkelt angivelse skal den på Dovrefjeld endogså over-
skride bjerkegrænsen ; sin væsentlige utbredelse har den imidlertid
i åsregionen.

Den træffes ofte kun i ringe mængde; den findes imid-
lertid altid med frugt, som, når planten vokser i åsregionen,

\0_ I- HAGEN. [1908

mister låget i midten av juli, i højere liggende egne (som på Dovre-
fjeld) dog først indtil en måned senere. Blomstringstiden falder
i den subalpine region omkring 10de juli; et eksemplar, som på
denne dato var samlet i 1900 i Opdal (ca. 460 m. over havet)
hadde dels blomster med ikke helt utviklete, lukkete befrugtnings-
organer, dels sådanne med tømte, men endnu ikke sammenfaldne
antheridier og åpne pistillidier med ufarvet fot; i en blomst fra
Onsø ^Ve 1890 fandtes antheridier, som endnu manglet ikke litet
i at være fuldt utviklet. På den anden side har et eksemplar fra
Trondhjems omegn -^/e 1892 kapselstilker av over 3 cm. længde
uten opsvulmning i spidsen.

Den varierer litet eller ikke. Kapselens større eller mindre
krumning synes at afhænge av dens modenhetsgrad.

Voksesteder :

8m. Onsø, Åle, ørebæk; Kråkerø ret ind for Aris-
holmen: Ryan.

A. Åker, nær Loelven og østenfor denne nedenfor Etterstad-
sletten : M. N. Blytt; Bæ rum, Tjernsrudtjernet: M. N. Blytt, Kaal-
aas, (if. Kiær formodentlig det samme som Stabæktjernet i Hartm.
Skand. F\.); Asker, Næsøtjernet: Bryhn.

Bu. Hole, Motjernet; Norder hov, Gullerudtjernet: Bryhn.

NB, Aurland, Ravnanåsi: Wulfsberg.

K. Ringebu, Stulsbroen: J. Vahl; Søndre Fron, Ugledal,
Fævolden vest for Lågen ret mot Listad: Kiær; Nordre Fron,
Tårud: Ryan; Kvamsporten : H.; Se 11, Bredevangen: Kaurin og
Ryan; Lom, Røjshejm 550 m. : H. ; Visdalen fleresteds op til 840
m.: Moe, H. ; Dovre, Hjerkin: Kiær.

H. Lilleelvedalen, Stejmoen: Ryan; i Foldalen mellem
Lilleelvedalen og Ryhaugen : Kindberg; Årlete: Kiær.

ST. Røros, Ryen: H. ; Opdal, Kongsvold: M. N. Blytt;
Gåvålien, Knutshøen nederst i vidjeregionen if. Kindberg; Driv-
stuen 680 m.: H. ; ved Driva nedenfor Barstad: Kaurin; ved
Nybroen 470 m., nedenfor Håkår 460 m., Grøte 500 m , Skaret
830 m.. Stuen 520 m.: H. ; Strinden, Ladehammeren fleresteds:
M. N. Blytt; Tømmerholt, Blækkan: H.

NT. øvre Stjørdalen, Bålhammeren: Bryhn; Levanger,
Rinnleret: H.

No. Monticuli inferalpini if. Wahlenberg; Hat fjelddalen,
Løjpskaret 700 m. : Fridtz; Alstahaug, Alstenøen: M.N. Blytt;
Nesne, Tomma; Hemnes, Brennberget : A. Blytt; B ej er en,
Arstad: H.; Saltdalen if. Sommerfelt; mellem Rognan og Hals;
Fa u ske, Storstejnfjeldet 380 m., Løgaflen: H.; Bodin, Bodø if.

No. 9] NORGES MEESEACEÆ. U

Holmgren; Bodømyren: H.; E vene s, Strand if. Ekstrand; Dver-
berg, fleresteds og i betydelig mængde: Kaalaas.

Tr. Bar do, Bergskletten i furu- og bjerkebeltet : Arnell ;
Trendenes, Harstad; Lenviken, Gibostad: Kaalaas; Tromsø-
sundet if. Holmgren og Berggren; Lyngen, på fjeldene ved
Lyngsejdet if. C. Hartman.

F. Alten: M. N. Blytt; ved Altenelven mellem Elvebakken
og Rajpas, Storviksnesset if. Zetterstedt; Ki strand, Repokoski-
niemi: H.

Meesea Hedw. emend. Schimp.

, I Folia tristicha, dentata M. triquetra

\ Folia polysticha, integra 2

^ j Dioica, folia acuta M. longiseta

" \ Heteroica, folia obtusa M. trichodes.

Meesea trichodes (L.) Spruce.

Blev opdaget av Dillenius omkring 1720 ved Grunberg i Hessen
og først beskrevet i Historia muscorum 1741. Fra Norge blev
den for første gang angit av Hans Strøm i 1788.

Den vokser på fugtig humusjord av hvilkensomhelst art, ved
bredden av bækker og elver, i myrer og sumper, i torvgrøfter, på
fugtig råttent træ, samt på våte klipper uten hensyn til bergarten.
Den findes over en stor del av landet, dog med undtagelse av
kystlrakterne ; den mangler således aldeles i Smålenene, i Jarlsberg
og Larvik samt i Lister og Mandals amt; i de øvrige kystamter
søndenfjelds er den vistnok påvist, men kun i deres indre dele,
og er her overhodet sjelden, medens den i indlandstrakterne og
nordenfjelds snarest må betegnes som en almindelig art på pas-
sende lokaliteter. I overensstemmelse med, hvad der her er be-
merket, går den søndenfjelds ikke helt ned til havet; de laveste
voksesteder, som her kjendes, angis at ligge i en højde av 150—
200 m.; på fjeldene går den (især i form av var. minor) meget
højt op i højfjeldsbeltet.

Den træffes altid med frugt, som mister låget omkring midten
av juli. Blomstringstiden falder i den sidste uke av juni; et eks-
emplar fra Stulsbroen i Gudbrandsdalen, samlet -^g 1858, har
hanblomster med dels tømte, violette, dels lukkete, grønne anthe-
ridier. Eksemplar fra midten av juli, samlet på flere steder, har
befrugtete pistillidier av perichætialbladenes længde.

12 I- HAGEN. [1908

Voksesteder :

A. østre Åker, Stor-Ryen: Wulfsberg; Bærum, Tjernsrud-
tjernet : M. N. Blj^tt ; Isielven : Kaalaas.

Bu. Hole, Krokkleven: M. N. Blytt; Nor der hov, under
Gyrihaugen 150 — 200m.; Jevnaker, Olumbråten: Bryhn; Hemse-
dal, Bjøberg: Kaalaas.'

Br. Tinn, Gausta if. Chr. Smith.

Ne. Bykle, Mejenfjeldet 1400 m. : Bryhn; ved mundingen
av Øreelven 700 m.. Lyngebuen (på fjeldet mellem Bykle og Lyse)
if. Ahnfelt og Lindblom.

8t. Sand, Lifjeldet 350-600 m : Kaalaas.

SB. Røldal, Valdalen; Ulvik: Wulfsberg; Gran vin,
Vasane 700 m. : Havås; Voss: M. N. Blytt.

NB. Borgund, Filefjeld, Maristuen if. S. Møller og Bin-
stead; Au r land 1200 m.: Kaalaas; Ravnanåsi, Håbergnåsi if.
Wulfsberg; Lyster, Berdalen: Ryan.

K. Søndre Aurdal; Vestre Slid re; Vang; Fåberg;
Vestre Gausdal; Ringebu; Nordre Fron; Sell; V'åge;
Lom; Dovre; Lesje.

H. Løj ten; Åmot; Lilleelve dal en; Kvikne.

ST. Røros; Opdal; Rennebu; Meldalen; Sokne-
dalen; Str inden; Malvik.

NT. Nedre Stjørdalen; Grong.

No. Hat fjeld dalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne;
Hemnes; Mo; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden.

Tr. Trondenes; Ibbestad; Bardo; Malangen; Len-
viken; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen.

F. Alten; Talvik; Hammerfest; Kistrand; Kara-
sjok; Nesseby; Var dø.

var. minor (Brid.).

Cæspites compacti, depressi. Folia densissima, rigida, erecta,
ovato-lanceolata — lanceolato-linearia, obtusa vel acuta, costa cras-
sissima. Seta et capsula breviores quam in typo.

Denne hungerform forekommer på utsatte steder ovenfor træ-
grænsen eller ialfald kun litet nedenfor denne og går på sine
steder direkte over i typen.

NB. Au r land, Ravnanåsi: Wulfsberg.

B. Surendalen, Gjetahætta 950 m : H.

K. Dovre, Blåhøen: Zetterstedt; Lesje, Grønhøen: Fridtz.

H. Lilleel veda len, Tronfjeldet 1000 m. : Ryan.

ST. Opdal, Dovrefjeld indtil 1250 m. if. Hubener; Kongs-
vold: Liebmann; Søndre Knutshø: Kiær,

No. Mo, Vestert jeldet if. A. Blytt; Fauske, nedenfor Su-
litjelma 900 m. : H.

^fo. 9] NORGES MEESEACEÆ. 13

Tr. Nord rejsen, Venetvaara ovenfor bjerkegrænsen : Jør-
gensen.

F. Alten, Kåf jord : M. N. Blytt; Vad sø: Deinboll.

var. angustifolia (Brid ).

Folia patentia, siccitate magis flexuosa, ex ovali lanceolato-
linearia, acuta vel raro obtusa, celiulis folii medii anguste rect-
angulis.

De eksemplar, jeg har henført ti! denne varietet, er fra føl-
gende steder:

Bu. Modum: M. N. Blytt.

Ne. Bykle, Væringsæteren, Brejvik: Bryhn.

SB. Skånevik, Skutet 720 m. på skifer: Kaalaas.

K. Nordre Land, Finnen: M. N. Blytt; Vang, under
Grindadn: Kaalaas; Ringebu: Sommerfelt; Stulsbroen: M. N.
Blytt; Nordre Fron, Tårudsæteren : Ryan; Lom, Visdalen: H, ;
Dovre, Blåhøen: Kiær.

H. Lilieel ved alen, Gjelten i vejkanter: Ryan.

8T. „Dovre" 1823: Herb. Sommerfelt; Opdal, Kongsvold
i 836: M. N. Blytt; ved Vårstigen: Kaalaas; Malvik, Dalberget:
Ångstrom(?).

NT. Lierne, vest for Støviken: Fridtz.

No. Vefsen, Trangskaret ved Mosjøen : Kaalaas; Mo, Dun-
derlandsdalen, Langflauget: A. Blytt; Vesterfjeldet, ovenfor Krok-
<trand: Arnell ; Bejeren, Arstad : H.; Fauske, under Sulitjelma:
Conradi; Fagerli, Fauske på marmorberg; Sør folden, Djupviks-
tjeldet 380—500 m. : H.

Tr. Tromsøsundet: M. N. Blytt.

F. Alten (overgangsform) : M. N. Blytt; K i strand. Børs-
elven: Kaurin.

Det fremgår av denne fortegnelse over voksesteder, at var.
angustifolia ingenlunde kan betegnes som nogen sjeldenhet, og at
dens utbredelse fornemmelig tilhører det subalpine belte.

Quant au Meesea alpina Funck, je dois avouer que je n'en ai
VU ni exemplaires originaux, le „Moostaschenherbarium" ne m'ayant
pas été accessible, ni aucune description, en supposant qu'il en
existe une. La Flora 1823, p. 274 qui est citée dans la litérature,
n'en contient aucune, mais on y lit que le M. yninor du Moos-
taschenherbarium doit porter le nom de M. alpina. La Br. eur.
rapporte å la var. alpina les M. strida Brid. et M. angustifolia
Brid.; c'est une assimilation qui ne paraitra pas juste si on veut
bien tenir compte du fait que les feuilles sont rigides et droites

14 I- HAGEN. [1908

chez le M. strida, et que, chez le M. ungustifolia, elles sont plus
étalées que celles de la forme typique. Ceci explique pourquoi
Rabenhorst considére le M. stricta seul comme étant identique å
la var. alpina et retient le M. atigustifolia pour en faire une varieté
dislincte. Si j'ai compris la var. stricta correctement, il existe en
Norvége des formes qui selon toute apparence lui appartiennent,
mais elles dilTérent si peu de l'espéce type qu'elles peuvent aussi
bien étre réunies å celle-ci.

Meesea longiseta Hedw. excl. synon.

M. longiseta, som Hedwig angir at kjende både fra Sverige
og fra Preussen, forveksledes i lang tid med M. triquetra, en
forvirring, hvortil Hedwig selv gav foranledningen, idet han som
synonym til sin M. longiseta citerer Mnium triquetrum L., som
imidlertid efter beskrivelsen utvilsomt er Meesea triquetra. Uagtet
nærværende art er samlet i Norge allerede av M. Vahl under hans
ophold i Finmarken 1785—86, (den findes i hans efterladte sam-
linger som „Hypnum . . . Legi in Norvegia" og som „Bryum . . .
Legi in Finmarkia,") er det derfor umulig at avgjøre, om de ældste
angivelser i literaturen, der hitrører fra Wahlenberg, Bridel, Som-
merfelt og Hartman, refererer sig til denne eller til den følgende
art. Den første pålidelige literaturangivelse om plantens forekomst
i Norge må derfor tilskrives Hartman (i 5te utgave av Skandina-
viens Flora, 1849).

Den vokser på meget våte steder, blandt græs og Sphagna i
hængemyrer og ved bredden av sjøer og tjern, nogenlunde uav-
hængig av det geologiske underlag. Ved artens utbredelse er det
likesom for M. triquetra at merke, at den er utpræget kontinental ;
den mangler likesom denne på de britiske øer og på Frankrigs
vestkyst, og i overensstemmelse hermed er dens utbredelse i Norge
indskrænket til Kristiania, Hamar, Trondhjems og Tromsø stift
indtil 70° n. b., hvor den har sin nordgrænse, og indenfor dette
område forekommer den til og med meget spredd, så at den må
regnes til vore sjeldnere planter. Den synes fornemmelig at fore-
komme i lavlandene, dog stiger den på Dovrefjeld op til en højde
av 1000 m.

No. 9] NORGES MEESEACEÆ. 15

Den forekommer sågodtsom altid med frugt, der modnes i den
sidste uke av juli, uten at højdeforholdene, som det synes, i så
henseende kommer synderlig i betragtning. På denne tid foregår
også blomstringen.

Den varierer i kapselstilkens længde, som i de lavere egner er
betydelig større end i fjeldtrakterne.

Voksesteder :

A. østre Åker, Nøkkelvatnet; Bærum, Lysakertjernet :
xM. N. Blytt.

Bu. M o d u m : M. N. Blytt ; Bergan : Kiær ; N o r d e r h o v,
Hovsfos, Hovsmarken 125 m. : Bryhn.

K. Gran, Rognlien: Kiær; Lom, Vasmyren 600 m. sparsomt:
Kaurin og H.; Dovre, Fokstumyren ca, 1000 m.: M. N. Blytt.

H. ^ Nordre Odalen, Berg: M. N. Blytt; Våler, Ejg:
Bryhn; Åsnes, Kongelbæk: M. N. Blytt; Lilleelvedalen,
Melejmsbækken: Conradi.

ST. Røros, Tyvold 650 m.: Conradi og Ryan.

No. Mo. mellem Nævernesset og ørtfjeldet: Fridtz; Salt-
dalen if. Sommerfelt, Tausa 800 m. st. : Fridtz.

Tr. Tromsø 1841: M. N, Blytt.

F.: M. Vahl ; Kistran d, Mantermukka: H.; Smørstad i
gamle flodsenger: Ryan.

Meesea triquetra (L.) Aongstr.

Denne plante var kjendt allerede av Linné, og den optoges
av Gunnerus i FL Norv. II, (1772,) men om denne meddelelse er
rigtig, kan nu ikke avgjøres av mangel på eksemplar. Det samme
gjælder Sommerfelts angivelse om dens forekomst i Saltdalen
(1826) og Hartmans i Skand. FL ed. 4, (1843,) da arten, som
ovenfor bemerket, indtil 1841 blev sammenblandet med M. longi-
seta. Den første, som med sandsynlighet kan antas at ha opgit
den rette M. triquetra for Norge, er Scheutz (1869).

Den forekommer på lignende steder som M. longiseta og er
omtrent like hyppig som denne. Også i sin horisontale utbredelse
frembyr den den største overensstemmelse med sidstnævnte art,
idet også M. triquetra er utpræget kontinental. Den stiger imid-
lertid højere op på fjeldene, idet den er bemerket ialfald op til
1400 m., og forekommer i motsætning til M. longiseta også på
Spitsbergen og i Grønland. I de lavere egne er den sjeldnere end

16 I- HAGEN. [1908

den foregående og holder sig mest til den subalpine (og alpine)
region.

Den v'arierer sågodtsom ikl\e. Frugt mangler undertiden. Uagtet
det norske materiale er litet gunstig for fænologiske iagttagelser
over arten, synes dog så meget at kunne sies, at frugtmodningen
falder endel senere end for M. longiseta og neppe indtræffer før i
første halvdel av august. Blomstringstiden falder ifølge et eks-
emplar fra Valders omkring 20de juli.

Specielle voksesteder :

A. Bærum, Dælivatnet $ (formå rohusta) ; Nes, Guldtjernet;
Ullensaker, Hærsjøen : M. N. Blytt.

Bu. Norderhov, Hovsfos st. (formå rohusta): Bryhn.

Br. R au land, mellem Mjøsvatnet og Totakvatnet ved Li-
elven : Bryhn.

Ne. Holt, Nes st. : C. Rosenberg.

SB. „Fuse in paludibus, ded. Kryger" st.: Herb. Sommerfelt.

NB. Sogndal, Kaupangerskogen sparsom og st. : Wulfsberg.

K. Nordre Au r dal, Fu Isen^ 900— 1000 m.: Bryhn; Østre
Slidre, Haugsæteren ved Strømvatnet, 1050 m. c/': Kaalaas; Ve-
stre G aus dal, Nordgård 800 m.: Ryan; Dovre, Hjerkin : Bryhn.

H. Romedal, Langmyren ved Formo: Bryhn; Lilleelve-
dalen. Krokhaugen st.: Kiær.

8T. Opdal, Dovre: vSchiølt, i bjerkeregionen ved Gåvålien,
Knutshøen : Kindberg.

No. Hat fjelddalen. Trollerud 700 m. st., Sletfjeldet 700
m. (f: Fridtz; Salt da len, f. eks. Jarbruelven, „intra Sæteren"
st. (formå rohusta): Sommerfelt.

F. Alten, ved Kirken st : Zetterstedt.

Paludella Brid.
Nærværende slegts eneste art, som fra først av var henført
til Bryum, blev av Ehrhart i 1788 kaldt Paludella. Som det
fremgår av hans bemerkninger i Beitr. z. Naturk. bd. 4 p. 149^),
betragtet han ikke selv dette navn som slegtsnavn, og det kan,
som liggende utenfor den binære nomenklatur, overhodet ikke gjøre
krav på nogen prioritet inden denne. Man kunde derfor være til-
bøjelig til at gi Palisot-Beauvois's Orthopyxis fortrinnet, da dette

1) Han betegner sine Nomina usualia .som „ein Versuch, jeder Pflanze einen
Namen zu geben, den man fiir sich und ohne ein dabeistehendes Nomen
genericum gebrauchen kann."

No. 9] NORGES MEESEACEÆ. {J

navn er det ældste, der er ment sonn et virkelig slegtsnavn. Men
denne slegt er sammensat av så højst uensartete elementer, (Aula-
comnium androgynum, palustre og heterostichum, Webera longi-
collis, Leptostomum macrocarpum, Timmia megapolitana, Philo-
notis sphærocarpa og Paludella sguarrosa,) at navnet enten helt
bør lægges tilside eller ialfald kun anvendes for en sektion av
Aulacomnium. Da noget senere Bridel gjorde Ehrharts enkeltnavn
til et slegtsnavn, der tilfredsstiller den binære nomenklaturs for-
dringer, er det således ham og ikke Ehrhart, der må betragtes
som slegtens grunder. Senere er denne anerkjendt uten nogen-
somhelst motsigelse.

I et av de første forsøk på et naturlig mossystem (Schwågrichen
1830) henføres den til Familia Mnii sammen med f. eks. Aula-
comnium, medens Meesea har fåt plads i Familia Bryi; i det
næste lignende forsøk (Hampe 1837) utgjør Paludella og Meesea
sammen med Mnium, Cinclidium, Timmia o. a. familien Bryeæ.
Uagtet Karl Muller i 1848 av de to nævnte slegter hadde dannet
familien Meeseaceæ, finder vi endnu i 1856 Paludella fremdeles
opstillet under Bryaceæ. Dette er imidlertid det sidste forsøk på
at fjerne den fra Meesea, de to slegter henføres nu av alle for-
fattere til samme familie, Meeseaceæ.

Paludella squarrosa (L.) Brid.

Er beskrevet og avbildet allerede i 1733 av Buxbaum efter
eksemplar fundet ved Jekaterinow. I den norske botaniske literatur
fra det 18de århundredes sidste halvdel findes den av J. A. Krogh
nævnt som forekommende i Nordfjord og av Hans Strøm som
voksende på Eker.

Paludella vokser helst i våte myrer, mindre hyppig på over-
rislete berg; tuerne er sjelden rene, idet den g jerne enten selv er
indsprængt mer eller mindre rikelig blandt græs eller blandt andre
løv- eller blandt torvmoser, eller dens egne tuer viser en sterkere
eller svakere opblanding med sådanne fremmete bestanddele. Den
er utbredd over hele landet til dets nordligste dele, (likesom den
også findes på Spitsbergen og i Grønland,) dog med undtagelse av
de sydligste og vestligste kyststrøk. Den skyr nemlig det insulære

18 I- HAGEN-. [1908

klima, således som det også fremgår av dens fravær på Frankrigs
vestkj^st og overmåde sjeldne forekomst på de britiske øer, (om
den overhodet forekommer der længere); på Vestlandet er den
derfor, forsåvidt som den ikke holder sig til fjeldene, indskrænket
til de indre fjordstrøk; i Sogn, hvor den neppe er sjelden i de
indre dele, er den således ikke bemerket længer mod vest end til
Vik. Den går fra lavlandet højt op over trægrænsen. I lavlan-
dene forekommer den ulike sjeldnere end i den subalpine og alpine
region og gjør ofte indtryk av her at befinde sig under mindre
gunstige forhold.

Den er istand til at sætte frugt helt oppe i en højde av 1000
m. og så langt nord som i Talvik, men forekommer også ofte
steril. Lågfældningen foregår i sidste uke av juli og første uke
av august. Befrugtningen sker i den sidste trediedel av juli; eks-
emplar samlet fra ^Vt til ^'V? på forskjellige steder og i forskjel-
lige år har både åpne og lukkete antheridier og pistillidier ; flere
indsamlinger fra omkring ^/g viser tømte og sammenfaldne an-
theridier.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Dammyr, Tvetemyr st, : Ryan.

A. Skedsmo; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Lier? (Blegtjernet ved Drammen: Kiær); Eker if. H.
Strøm; Hole.

JL. Tønsberg: Chr. Smith.

Br. Ej dan ger; Tinn.

iVe. Holt; Bykle.

SB. Rø 1 dal, Valdalen: Wulfsberg.

NB. Filefjeld: M. N. Blytt; Borgund, Maristuen alm. : S.
Møller og Binstead ; Lærd al, Brejstølen st. ; A ur land fleiest. st.;
Vik, Jorddalen st. : Wulfsberg; Nordfjord if. Krogh.

K. Nordre Au r dal; Vang; Fåberg; Vestre Gaus-
dal; østre Gausd al; Ringebu; Søndre Fron; Våge;
Lom; Dovr e; Lesje.

H. Åsnes;Våler; Lil leel ved al en, Råtåsjøhøen i Foldalen
1000 m. fr.: Conradi; Tønset.

ST. Røros; Opdal; Rennebu; Trondhjem; Strin-
d e n ; M a 1 v i k.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre.

No. Hatfjelddalen til 1100 m.; Vefsen; Hemnes; Mo;
Bejeren; Saltdalen; Fauske; Skjerstad; Sørfolden;
Ank enes; Sortland; Dverberg.

No. 9] NORGES MliESEACEÆ. 19

Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Lenvnken; 'J'romsø-
sundet; Nord rejsen.

F. Alten; Tal vi k; Hammerfest; K is t rand (70° n. b.
fr.); Karasjok; S j^d var an ger, Svartvatnet fr. : Fridtz.

formå leptocarpa n f.

CapsLila cylindricoarcuata, siccitate 04 mm. crassa.

No, Bejeien, Soløjen fr. : H.

20 I- HAGEN. [1908

III. Georgiaceæ Rab.

I et av de første eksisterende forsøk på at opstille et naturlig
mossystem, (Schwågrichens i 1830,) føltes Tetraphis til Familia
Mnii; den av denne forfatter selv nogle år i forvejen opstilte slægt
Tetrodontium eller nogen av dens arter nævnes her overhodet ikke.
I sin Synops. Muse. (1848) stillet Karl Muller den i Trib. Mnioicleæ.
Subtrib. Mniaceæ, hvor den står mellem Hymenodon og Lepto-
tlieca. I 1855 finder vi i Schimpers CoroU. Br. eur. familien
Tetraphidaceæ, kun bestående av de i nærværende arbejde be-
handlete former, og som under navn av Tetraphideæ med samme
begrænsning gjenfindes i Synops. ed. 1 (1860) på en sådan mate,
at det synes at ha været forfatterens hensigt at inordne den under
tribus Orinimiaceæ. 1 Synops. ed. 2 (1876) utgjør fam. Tetra-
phideæ alene tribus Tetraphidaceæ, som der har plads efter
Encalypia og foran Schistostega. Imidlertid hadde Mitten i 1869
fjernet familien fra de øvrige moser, idet hans Elasmodontes, som
den danner, er (ved siden av Nematodontes og Arthrodontes) en
avdeling av Homodictyi. Også Lindberg lægger den samme vegt
på peristomet; hans Polytrichoidei sammenfatter Mittens Nemato-
dontes og Elasmodontes, hvorved Georgia kommer til at stå nær-
mest Polytrichaceæ og Buxbaumiacece. — Navnet Georgiaceæ
indførtes av Rabenhorst i 1848 som synonymt med Tetraphideæ,
(hvilket navn i forbigående var brugt i Br. eur. 1843).

Efter min mening er peristomet hos Georgia at betragte som
en irregulær dannelse, i likhet med f. eks. mundingshinden hos
Hymenostomum. Likeså litt som man på grund av likheten i
kapselmundingens tillukning stiller den sidstnævnte slegt ved siden

i

|V[q_ 9] NORGES GEORGIACE.E. 21

av Polytrichaceæ, likeså litt kan dette gjøres med Georgia. Ved
undersøkelsen av dens slegtskapsforhold må man derfor se bort
fra det abnorme peristom og bedømme dem efter slegtens øvrige
kj endemærker.

Familien består av en enkelt slegt,

Georgia Ehrh.

{Surculus elongatus; costa foliorum distincta; calyptra paullo
infra operculum porrecta G. pellucida
Surculus brevissimus ; costa foliorum debilis ; calyptra totam
capsulam tegens G. Broivniana.

Georgia pellucida (L ) Rab.

Denne art, som indtil for et par decennier siden almindeligvis
gik under slegtsnavnet Tetraphis, var kjendt allerede av Buxbaum
og anføres i hans PL Halens. (1721). I Norge er den likeledes
angit fra det 18de århundrede, idet både Gunnerus (i 1772) og
Strøm med sikkerhet kan antas at ha fundet den; noget av dem
samlet eksemplar er dog ikke opbevaret, men derimod et av M. Vahl.

Den vokser på råttent træ, både på stubber og vindfald, helst
i skyggefulde, fuktige skoger, men også på jord, som indeholder
plantestofter i opløsningstilstand, således på torvjord og nedhæn-
gende torvagtige masser på klipper og berg. Den er utbredd over
hele Norge, (hvor den også har sin nordgrænse, 70° 25' n. b.,) fra
havflaten til højt over trægrænsen, men er meget sjeldnere på høj-
fjeldet end i skogbæltet.

Den forekommer i regelen, men ingenlunde altid, med frugt;
denne er bemærket helt nord i Bardo og det indre av Nordrejsen,
og søndenfjelds (i Valders) ialfald op til 700 m., på Dovrefjeld
til 850 m. og i Nordland til 600 m. Modningstiden kan sønden-
fjelds sættes til slutningen av juli og begyndelsen av august; den
kan imidlertid dra sig ut over et forholdsvis langt tidsrum, således
er eksemplar fra Nordmarken ved Kristiania V? (1886) og -^/'s (1883)
begge ifærd med at kaste låget. Blomstringen indtræffer tidligere ;
planter fra Smålenene ^i/. og fra Trondhjem ^/g viser begge såvel
lukkete som tømte antheridier; en lignende fra Opdal 570 m. ^"/e
har antheridierne nylig tømt, et måske endnu lukket.

HAGEN. [1908

Utbredelse :

Sni. Hvaler; Onsø; Glemminge; Borge; Vartejg ; Råde;
Våler; Trøgstad.

A. Ullensaker; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Ringerike; Nore.

JL. Sande ; Sem ; Tjømø ; Sandeherred ; Larvik.

Br. Bamle; Gransherrcd; Tinn; Nissedal.

Ne. Søndeled; Holt; Dypvåg; Østre Aloland ; Barbu; Homme-
dal; Bygland; Valle; Bvkle.

LM. Nes.

St. I Ry fylke alm.

SB. Etne; Tysnes; Fuse; Bergen; Alversund; Granvin;
Voss; Vossestranden.

NB. Gulen; Sogndal; Lyster; Borgund; Førde.

R. Kværnes; Surendalen.

K. Vestre Slidre ; Vang; Toten; Ringebu; Sell; Våge; Lom;
Dovre; Lesje.

H. Solør; Romedal; Ringsaker; Kvikne.

ST. Opdal; Rennebu; Støren; Tilder; Trondhjem; Malvik; Roan.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Levanger.

No. Hat fjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo;
Bodin; Fauske; Sør tolden; Ankenes; Vågan; Baksnes; Sortland;
Dverberg. („I Lofoten, Vesterålen og Senjen i det hele sjelden
og fleresteds tilsyneladende manglende, op til 300 m. ; frugt er
sjelden:" Kaalaas.)

Tr. Trondenes; Bardo; Målselven; Lenviken; Berg; Malan-
gen ; Tromsøsundet; Nordrejsen.

F. Alten; Talvik; Hammerfest; Kistrand; Tanen.

Georgia Browniana (Dicks.) Mull.-Hal.
Den form, som må betragtes som artstypen på grund av, at
den først opstiltes som egen art, blev i 1801 beskrevet av Dickson
som en Bryum; året efter kom Tetraphis ovata Funck og i 1819
T. repaiida Funck til, begge kun ubetydelige former av den først
nævnte. I 1824 opstilte Schwågrichen på grundlag av disse tre
arter slegten Tetrodontium, som ifølge diagnosen skulde skille sig
fra Georgia ved Flores gemmiformes og Calyptra plicata. Tetro-
dontium er bibeholdt av en stor del av de senere forfattere, således
av Schimper, men forkastes av andre, som Karl Muller og Lind-
berg, og den kan visselig også uten savn undværes.

G. Browniana er først i 1849, i 5te utgave av Hartmdiis
Skand. FL, angit fra Norge; eksemplarene er samlet av Holmgren.

No. 9] NORGES GEORGIACEÆ. 23

Den har sit tilhold i dype og trange fjeldkløfter og bak ned-
hængende græsdækker, altså på steder, hvor det diffuse dagsl3^s
kun sparsomt og nedbøren overhedet ikke når ind, ofte voksende
ret nedad fra oversiden av vandrette sprækker. Kun en enkelt
gang er den samlet på et avvikende underlag, nemlig i en sam-
menfiltret slamtyldt masse, som sj'nes at måtte skrive sig fra en
nedfaldt træstamme i en myr eller bæk. Fra utlandet karakteri-
seres den som kalksky, men det samme kan neppe så bestemt
sies om dens optræden i Norge; vistnok er bergarten på de fleste
findesteder kalkfri, (granit, gnejs, porl'yr, gabbro, sandsten, glim-
merskifer,) men den forekommer også på skifere, som er mer og
mindre kalkholdige, således som tilfældet (foruten måske i Ry fylke)
er i Vefsen og Ranen ; derimot er den like så litt hos os som
andetsteds truffet på rent kalkberg. Da dens yndlingssteder ikke
nåes av nedbøren, kræver den til gjengjæld fugtig luft Sådan
finder den langs kysten, hvor den ikke er sjelden fra Rj/fylke av
og nordover til Kristiansund og videre igjen optræder i Vefsen,
Ranen og Senjen (med nordgrænse ved 69° 25' n. b.). Et andet
utbredelsescentrum har den i en langt fra vestkysten liggende del
av landet, nemlig Nordmarken ved Kristiania, en egn, som imid-
lertid likesom Vestlandet utmærker sig ved sin stærke nedbør, som
i gjennemsnit går op til 1150 mm. om året, og fra dette centrum
går der atter utløpere til Jarlsberg og Krokskogen. I indlandet op-
trær den kun spredd, men de foreliggende meddelelser viser i flere
tilfælder, at dens voksepladser her ligger nær ved elvedrag eller
tjern, hvor rikeiigt dugfald og nattåke til en tid av døgnet må
kunne bringe den like så meget, om ikke mere, fugtighet end den
større nedbørmængde langs vestkysten og i Nordmarken. Den
forekommer fornem.melig i de lavere regioner og subalpint; men
den er også fleresteds fundet højt over bjerkegrænsen; det højeste
kjendte voksested (i Valders) ligger 1200 m. over havet.

Den vokser umiddelbart på stenen, enten alene eller sammen
med andre moser, især levermoser, blandt hvilke Diplophyllum
albicans og taxifolium oftest er dens ledsagere.

Må man, som bemærket, fra systematikens side finde det nød-
vendig at sammenfatte de ovennævnte 3 former i en og samme

24 I- HAGEN. [1908

art, så kan der heller ikke fra deres resp. utbredelsesområder hentes
nogen grund til at skille dem ad; ti deres voksesteder ligger om
hverandre, og det eneste, som kan tyde på nogen forskjel, er,
at var. repanda oftere end de øvrige forekommer på nordlige og
højere liggende steder. Listen over voksestederne gives derfor
under et for alle tre former; disse betegnes imidlertid som a, (ho-
vedformen,) b, (var. ovata,) og c, {var. repanda).

Frugten modnes i sidste halvdel av august. Eksemplar fra juni
måned har årets frugter umodne; på et eksemplar fra ^^/g har de
fleste frugter endnu låg, enkelte endog hætte, men endel har allerede
kastet låget. De gamle frugter sitter endnu det påfølgende år og
beholder ikke sjelden låg og hætte. Blomstringen synes at foregå
noget tidligere end frugtmodningen, ialfald fandtes der på det oveii-
nævnte eksemplar fra '^^.'^ ved siden av de modne frugter også frugt-
anlæg, som dels såvidt nådde spidsen av svøpbladene, dels rak lidt
utenfor disse. Et eksemplar fra -^/7 viser tømte, avblekete antheridier,
men plantens friske utseende tyder på, at disse skriver sig fra samme
år. Generationsorganer i netop moden tilstand har det ikke lyktes
mig at træffe. Efter hvad jeg har set av blomster av begge kjøn,
slutter jeg mig til Schwågrichen i at betragte blomsterstanden som
tvebo, („rhizautoica"); Schimper (og i overensstemmelse med ham
de senere forfattere) kalder den enbo med endestående blomster,
men efter avbildningen i Br. eur. er det likeså berettiget at kalde
den tvebo. Planterne av begge kjøn sitter vistnok tæt sammen,
men at de dog er skilt, fremgår derav, at jeg har truffet isolerte
hanplanter ved grunden tæt omgit av protonema-blad og med
eget rotsystem. Intet tydet på, at de hadde utviklet sig som
grene på en hunplante.

Voksesteder :

A. Åker, Grefsenåsen (b): Zetterstedt & A. Blytt ; Skådalen
(b): Kaalaas; Nordmarken: Moe; ved Skjærsjøen (b), vedbækken
mellem Tryvatnene og Pinslien (b): Kaalaas; Bjørndal (b) : Con-
radi; Kikut straks ovenfor Bonna og i Kikutskårene (b), mellem
Dammen og Hakklopladsen i åsen vest for Hakkloa (b): A. Blytt;
Bærum, på østsiden av øverlandselven ovenfor Grevevejen (b):
Wulfsberg; Kolsåsen nær tjernet nedenfor uren (a): Kiær.

Bu. Hole, (Krokskogen,) øskjevallsæteren 500m. (b): Bryhn;
Kongens utsigt (b): Holmgren.

No. 9] NORGES GEORGIACEÆ. 25

JL. Sande, ved foten av Glaneren (a): Kaurin.

St. Fossan, Nerebø sæter 600 m. på gnejs (b), Oksla (c);
Vikedal på skifer (a); Sand (a), Lifjeldet 300 m. (b); Suldal,
Skaranuten 500 m. (c): Kaalaas.

SB. S veen, Vikene (a): Jørgensen; Etne, Stølehætta (c):
Wulfsberg; Skåne vi k, under Skutet 600 m. (b); Finn ås, Sig-
gen (a); Stord, Lundestølen (b): Kaalaas; Ty snes, Ejningevik
(a); Fuse, Tejgen ved Loksundet (a):^ Wulfsberg; Gran vin,
Neståsen (b): Havås; Fane, Hop (b); Årstad, Tvejteråsen (a):
Wulfsberg; Hammer, Kaisås (a), Jerfjeldet (a): Kaalaas.

NB. Borg und, Slute højt over Maristuen (c): S. Møller &
Binstead; Vik, Storskaret 1000 m. (c); Kirkebø, Blåfjeldet ved
Vadejm 730 m. (a); Hy Hest ad, Lervik (a); Ask vold. Lamme-
tun (a): Kaalaas; Før de, mellem Stejn og Gravdalen (a); Kinn,
Svanøen nær Kisgruben på sandsten (a): Kiær; Daviken, Tuva
ved Rugsund (a): Kaalaas & Fridtz.

R. Vannelven, Løvoldsnipa 530 m. (a) : Kaalaas; Sunn-
elven, Horvesæteren (a): A. Blytt; Kværnes, Averøen (a):
Kiær; Sure nd alen, Gjetahætta 840 m. på glimmerskifer (c).: H.

K. Vestre S lid re, Olberget 680 m (b) ; Vang, Grindadn
1200 m. (c); Ringebu, nedenfor Rankiev 200 m. (a) : Kaalaas.

H. Lilleelve dalen, Tronfjeldet 1000 m. (c): Ryan &
Conradi; „Grønne Grotte" ved Fiatsæteren (c): Kaurin.

8T. Opdal, ved Driva mellem Kongsvold og Sprenbækken (c) :
Kindberg & Bryhn.

NT. Lierne, Lilletjernet og Stygdalen ved Støviken i Nordli
i mængde (c): Fridtz.

No. Hemnes, Tverfjeldet i Lejrskardalen ved bjerkegrænsen
(0: ca. 600 m.) (c): A. Blytt; Mo, Hauknesfjeldet 300 m. på
skifer (c); Berg, ligeoverfor Havn nær stranden på gabbro (c):
Kaalaas.

26 !• HAGEN. [1908

IV. Disceliaceæ Br. eur. ampl.

Le Discelium nudum, d'abord décrit comme Bryum, fut i-ap-
porté successivement tantot å Weisia, tantot å Grimmia ou méme
å Coscinodon, jusqu' å ce que Bridel, ce réformateur å tant d'égards
de la systématique des mousses, reconnaissant sa position isolée,
établisse le genre Discelium (1826); cette création fut accueillie
par une approbation unanime. Mais on n'a pas pu s'accorder sur
la question des affinités. Charles Muller le réunit en 1843 å un
groupe des Funariacées ; la Br. eur. (1846) en formå une famille
propre. Ch. Muller adopta cette classification en 1849, mais en
1901 il subordonna de nouveau le genre Discelium aux Funaria-
cées. Une irrésolution semblable se constate chez Schimper qui
en 1855 maintint la famille des Discéliacées, pour la réduire, en
1860, å une division des Funariacées, et pour la placer, en 1876,
comme „Tribus incertæ sedis" entre les Splachnacées et les Phys-
comitriacées. Les auteurs postérieurs se partagent entre ces deux
classifications, å part Boulay qui assigne, dans son systéme, aux
Discéliacées une toute autre place, entre les Catoscopiacées, (placées,
dans sa flore, å la suite des Séligériacées,) et les Weisiacées.

Bridel s'étaii déjå apercu de la ressemblance du Discelium
avec Catoscopium dans la forme de la capsule et dans la coiffe
souvent persistante. Charles Muller définit ainsi le genre Disce-
lium: „Ephemerorum vegetatio, Catoscopii theca, Trematodontis
peristomium;" Schimper le caractérise (en 1860) comme suit: „Fa-
milia paradoxa, vegetationis modo Ephemeris, fructus indole partim
Funariis, partim Bryis, partim denique (quoad peristomium) Tre-
matodontibus affinis," et il ajoute en 1876: „verosimiliter potius

No. 9] NORGES DISCELIACEÆ. 27

ad Dicranaceas relerenda quam ad Bryaceas." Boulay dit (1884)
dans ses Muscinées de la France : „Les similitudes que cette espéce
curieuse présente par sa capsule avec les petits Dicranum^ par
son péristome avec les Trematodon, le Tr. hrevicollis en particulier,
OU [' Angstroemia longipes, par ses fleurs måles gemmiformes
naissant du prothalle avec les grands Dicranum, me paraissent
constituer une somme d'affinités qui justiflent le rapprochement
déjå propose dans les iMuscinées de TEst."

Voici un abrégé de ce que la littérature contient sur les rela-
tions du genre Discelium avec les autres mousses.

La ressemblance avec Trematodon qui reside dans la structure
des dents percées le long de la ligne médiane et obliquement striolées,
ne resiste pas, cependant, å un examen détaillé. Les stries longi-
tudinales de dents de Trematodon (comme de toutes les Dicrana-
cées) sont formées de series de fossettes pointillées; chez Disce-
lium., au contraire, elles sont composées de lignes continues, sans
doute de cotes élevées. Le genre Discelium a encore moins de
rapports avec les autres Dicranacées, .abslraction faite d'une certaine
ressemblance dans la forme de la capsule avec Dicranella varia,
Grevilleana, et quelques autres ; mais si cette ressemblance exté-
rieure qu'on retrouve aussi chez Catoscopium, avait assez d'im-
portance pour justifier l'hypothése d'une proche parenté, on pourrait
avec la méme raison proclamer une atfinité étroite entre les genres
Disceliwn et p. ex. Brachythecium.

On ne peut pas davantage accepter le rattachement aux
Bryacées; restent done comme alliées supposées les Ephéméracées
et les P'unariacées.

Il faut concéder que l'hypothése des premiers auteurs concer-
nant l'affinité de Discelium avec les Funariacées semble trouver
un appui dans les indicjitions de Philibert sur la structure du
péristome. Ce bryologue a cru observer, chez le Discelium, å la
partie inférieure de la surface des dents, une ligne médiane, de
sorte qu'il existerait ici deux rangées de plaques; il indique en
outre la présence d'un endostome. D'aprés cela, ce genre aurait
un péristome qui, dans les parties essentielles, serait construit comme
celui des Diplolépidées. Pour m'en assurer j'ai examiné, å des

28 I- HAGEN. [1908

intervalles éloignés de plusieures années, un grand nombre de
capsules, les unes fraiches, les autres desséchées. L'observation
des détails de la structure du péristome est entravée d'abord par
la tenuité excessive des lignes suturales des plaques dorsales, et,
en outre, par la présence des stries longitudinales. Mais å l'aide
des grossissements suffisants j'ai obtenu la certitude absolue que
l'affirmation de Philibert concernant la présence d'une ligne divisu-
rale est inexacte; les stries longitudinales se continuent souvent en
direction oblique, sans interruption, d'une nmoitié laterale de la dent
å l'autre, ce qu'elles ne feraient pas si elles avaient une ligne
divisurale å franchir ; et les sutures horizontales des plaques dorsales
s'étendent, dans les dents non percées, sans exception, å la base
comme au sommet, ininterrompues d'un bord de la dent jusqu' å
l'autre. Cela ne se rencontre pas chez les Diplolépidées ; chez celles-ci
on voit que les sutures ne se correspondent pas (sauf tres rare
exception) de chaque coté de la ligne divisurale, quoique le dé-
placement soit parfois tres faible.

Grace å cette observation, nous pouvons, d'une maniére per-
emptoire, exclure le genre Discelium de la division des Diplolépi-
dées ; il ne peut done étre placé ni dans la famille des Funariacées
ni auprés d'elle ; la simple rangée de plaques dorsales le renvoie
aux Haplolépidées. Dans cette division, il convient de le placer å
proximité des Séligeriacées et des Weisiacées, parce que ces deux
families ont, également comme le genre Discelium, la couche ven-
trale des dents péristomiales formée d'une simple rangée de pla-
ques, et, par conséquant, dépourvue de ligne médiane longitudinale.
Il y a, cependant, un détail, qui établit une difference entre le
genre Discelium et les families nommées. Comme l'a observé
Philibert, le péristome de Discelium présente, å l'intérieur des dents,
une membrane, mince, il est vrai, et peu devéloppée, mais cons-
tamment visible quand on réussit å voir une dent de profil. Cette
combinaison de dents conformées selon un type haplolépidéen avec
un péristome interne, est certainement d'une rareté extréme; elle
n'existe pas chez d'autres mousses européennes, et parmi les
mousses exotiques je ne connais que le genre Mittenia qui
présente quelque chose de semblable; dans ce genre il existe un

No. 9] NORGES DISCELIACEÆ. 29

endostome bien devéloppé en méme temps qu'un exostome dont
les dents ont une couche dorsale composée d'une seule rangée de
plaques. Mais cette simititude d organisation ne suffit pas pour
établir quelque relation entre les deux genres ; les deux cas doivent
non seulement étre regardés comme des irrégularités, mais aussi
étre appréciés différemment. Le devéloppement normal de l'endos-
tome de Mittenia rattache ce genre aux Diplolépidées, et l'irrégu-
larité consiste ici en ce que la couche dorsale est formée d'une
rangée de plaques au lieu de deux; chez le Discelimn, au con-
traire, le péristome appartient surement au type haplolépidéen, mais
il s'en écarte par la présence d'une membrane endostomiale rudi-
mentaire, analogue å celle des Leucodon; chez ceux-ci, å la base
ventrale des dents, se dépose de la matiére épaississante dans une
couche cellulaire qui ne se partage pas normalément å la formation
du péristome. Si on classe, (ce qui est mon opinion,) les Discé-
liacées parmi les Haplolépidées qui ont le péristome le plus simple,
il faut établir en méme temps que cette famille est beaucoup plus
éloignée des autres families du groupe que celles-ci ne le sont
entre elles. Les Discéliacées représentent, sous plusieurs rapports,
un type plus primitif; le protonéma persistant, le tissu foliaire
låche, la nervure rudimentaire, la tige tres raccourcie, la structure
simple des dents péristomiales, les piacent au commencement de
la serie ascendante des Bryales.

Je dis la nervure. Cet organe offre un exemple d'une dé-
couverte qui aprés avoir été acquise å la science, est tombée dans
l'oubli pour ne revoir le jour qu'aprés une longue serie d'années.
Quoique Schvvågrichen ait considéré des 1811 (Suppl. I, 1, p. 66)
les feuilles de Discelium comme nerviées, tous les auteurs suivants
les décrirent comme énerves. Braithwaite seul (d'aprés ce que j'en
ai vu) fait exception ; il a observé „faint traces of a nerve;" et
malgré cela les auteurs plus recents ne font aucune mention de ce
caractére. Cependant, la nervure de Discelium, (qu'on ne trouve
pas toujours, il est vrai,) offre beaucoup d'interét, parce qu'elle
présente un des f-ares exemples de l'organisation la plus primitive
de cet organe; les autres exemples connus sout fournis par les
feuilles périchétiales d' Amblystegium tenuissimum que Lorentz con-

30 I- HAGEN. [1908

sidére comme a\'ant la nervure la plus simple qu'il est possible
d'imaginer^), et par les feuilles caulinaires diEphemerum cohærens
et d'E.sessile^). Les feuWles de Discelium étant bien transparentes,
OU voit sous le microscope les parois cellulaires de la face inféii-
eure aussi bien que celles de la supérieure, mais parfois on observe
que ces parois sont plus denses sur une bande médiane de longueur
et de largeur variable. Une coupe transversale explique ce phé-
noméne. Le limbe foliaire est forme, au milieu, sur une certaine
étendue, de deux assises de cellules parfaitement semblables entre
elles, les cellules de la couche supplémentaire ayant la méme am-
pleur, la méme forme arrondie et les parois de méme épaisseur
que les autres. La nervure de Discelium est done formée tout
simplement par un dédoublement des elements ordinaires de la
feuille, sans intercalation de cellules différenciées.

La raison des relations du Discelium avec les Funariacées est
donnée par les considérations ci-dessus; nous avons trouvé, dans
un ensemble de caractéres des plus importants, des differences
assez grandes pour exclure toute affinité intime.

Quant aux rapports avec les Ephéméracées, il en est auirement.

Le genre Ephemerum fut fonde par Hampe, en 1837, pour
un certain nombre d'espéces rapportées jusque-lå au genre Phascum,
et il fut placé, tout d'abord, dans la famille de Fimarieæ. Charles
Muller qui, en 1843, avait accepté cette combinaison, créa, en
1848, la tribu (o: la famille) EpJiemereæ; la méme famille, (ordi-
nairement nommée Ephemeraceæ,) se rencontre., avec quelques
differences dans la delimitation, chez tous le bryologues qui ac-
ceptent la division des mousses en deux classes: stégocarpes et
cleistocarpes. Lindberg, repoussant cette division, assigne en 1863
au genre Epheynerum une place dans la sous-famille Funarieæ
de la famille Funariaeeæ, et, professant une opinion semblable,
Brotherus proposa en 1903 une sous-famille Ephemereæ de la fa-
mille Funariaeeæ. Entre-temps, Lindberg était arrivé å une con-
ception toute différente des affinités du genre Ephemerum et le

1) Pringsh. Jahrb. VI, p. 372—373; tab. 27, f. 96.

2) voir Br. eur. tab. 1 & 2 et Moriii, Anat. comp. de la feuille des Muse,
pl. II, f. 2.

No. 9] NORGES DISCELI ACEÆ. 31

rapportait å la famille des Tortulaceæ (1879). Ce changement a
été accepté, plus tard, par Braithwaite.

L'opinion de Schimper dans le Coroll. Br. eur. : „Funariaceas
inter Cleistocarpos fingunt," ou, comme on dirait maintenant en
d'autres termes correspondant mieux au raisonnement moderne :
„Cleistocarpos inter Funariaceas fingunt," n"a qu'une valeur re-
streinte. Elle n'est acceptable qu'autant qu'on subordonne aux
Funariacées le genre Discelium. Comme nous l'avous vu, beau-
coup d'auteurs agissent ainsi, et, dans ces conditions, on comprend
qu'ils traitent de la méme fagon le genre Ephemerwn. xMais faire
une famille speciale pour le genre Discelium et laisser le genre
Ej)hemerum parmi les Funariacées, cela constitue une inconsé-
quence; ce n'est pas avec le genre Funaria ni avec le genre
Physcomitrium que le genre Ephemerum a le plus d'affinité, c'est
pourquoi aucun de ces genres ne peut decider de la place systé-
maiique du dernier, tandis que sa parenté avec le genre Disce-
lium est si grande qu'il !aut le placer å coté de lui comme un
type moins devéloppé; le genre Ephemerum est au genre Disce-
lium ce que le genre Phascum est aux Fottia et le genre Brucltia
au genre Trematodon etc. Il est peu important de decider si les
Ephéméracées doivent constituer une famille propre ou si on doit
les joindre aux Discéliacées ; cependant le dernier procédé me
semble préférable quand on n'attribue pas å la cleistocarpie Tim-
portance d'un caractére de famille. Limpricht cite, il est viai, un
caractére du sporange qui les separerait : la resorption de la colum-
elle dans le sac sporifére chez les Ephéméracées; mais ce caractére
n'a pas du tout la valeur d'un caractére de famille, ni méme de
genre, du moins d'aprés la conception moderne du genre Epheme-
rum, car il manque, selon SuUivant (le. muse. tab. 8) chez E.
crassinervium dont la columelle est persistante.

L'affinité entre Ephemerum et Discelium ne consiste pas seule-
ment dans l'aspect extérieur du au protonéma persistant dans le
vert duquel les capsules brunes ^'Ephemerum produisent précisé-
ment la méme variation que les plantes måles de Discelium, de
sorte qu'il est impossible de les distinguer å l'oeil nu. Cela doit
entrer en considération, mais il convient d attribuer une importance

32 I. HAGEN. [1908

decisive aux analogies qui existent dans la texture foliaire et dans
la structure de la nervure. J'ai rendu compte de la derniére, pour
le Discelium, d'aprés mes propres recherches ; pour le geni-e Ephe-
merum, j'ai du m'en tenir aux figures publiées dans différents
traités; l'analogie est si compléte que quand on regarde, sous le
microscope, une coupe transversale d'une feuille de Discelium, on
ne peut pas dire si elle appartient å ce genre ou å quelqu'une des
espéces d'Ephenierum que j'ai citées ci-dessus, (E. cohærens et
E. sessile, auxquels on pourrait, sans doute, ajouter E. interme-
dium dont la nervure, å en juger d'aprés une figure, est aussi
mince que celles des espéces nommées). Cette structure de la
nervure est certainement, parmi les mousses acrocarpes, propre aux
genres Discelium et Ephemerum, c'est pourquoi elle prouve, d'une
maniére evidente, leur étroite connexité. M. Morin fait remarquer
que lorsque les espéces du méme genre sont tantot nerviées, tantot
énerves, la nerve montre lå ou elle existe, une organisation primi-
tive. Je ne connais pas d'autres genres acrocarpes se trouvant
dans ce cas, que Andreæa et Fissidens. Mais, comme l'indique
la figure de M. Morin lui-méme (PI. I, f. 9,) chez l'J.. Rotliii la
nervure est composée de deux sortes d'élements cellulaires ; et quant
au genre Fissidens, la nervure parcourt une longue échelle d'or-
ganisation différente, dés Polypodiopsis, ou elle manque, jusqu'aux
Serridium ou elle atteint un haut dégré de différenciation. D'aprés
ces analogies, on ne peut pas supposer que la structure simple de
la nervure des genres Discelium et Ephemerum dépende de la
circonstance qu'elle se trouve chez quelques espéces et manque
chez d'autres. Au contraire, cette structure est quelque chose de
caractéristique å ces genres, qui les sépare de tous les autres en
méme temps qu'elle les relie intimement entre eux.

Ephemerum Hampe.
Blev i 1837 utskilt fvaPhascum, til hvilken slegt de dengang
bekjendte to arter tidligere var henført.

Slegtens norske former kan adskilles efter følgende schema:

, / Spori punctulati, indusiati, lutei E. minutissimum

\ „ crasse verrucosi, indusio nuUo 2

No. 9] ' NORGES DISCELIACEÆ. 33

r, / Spori kitei E. serratwn var. media

\ ,, feiTLiginei 3

o i P'olia latiora , „ formå tyinca

' \ „ angustiora „ ■ „ var angiistifolia.

Ephemerum minutissimum Lindb.

Denne art, som ikke tidligere er angit fra Norge, er imidlertid
allerede i oktober 1826 samlet i Bærum av Sommerfelt og på
grundlag herav under navn av E. serratum anført i Hartmans
Skand. Fl. ed. 2 (1832).

Den findes på jord, såvel mager som mere muldrik, ofte på
ren lere, såvel på bare flekker som i skoger, på bækkebredder og
i indtørrete dammer, på ikke for tørre akrer og brakmarker. Vi
kjender den kun fra nogen få steder i lavlands- og åsbæltet i Kri-
stiania- og Trondhjemstrakten, (hvor dens nordgrænse ligger, 63°
24' n. b.,) og den kan vistnok uten betænkelighet betegnes som
en sjelden art, selv om det ligger i sakens natur, at den på grund
av sin litenhet kun ved tilfældets hjælp opdages.

Likesom hos den følgende art modnes frugten i løpet av vin-
teren ; undertiden kan den findes ganske langt fremskredet i mo-
denhet allerede i oktober, men i almindelighet er det ikke før om
våren, at den er helt utviklet.

La description de Lindberg doit étre complétée sur un point
important. Les spores présentent un caractére tres particulier:
chacune d'elles est enfermée, méme å l'état de maturité, dans une
enveloppe hyaline legérement ondulée, å travers laquelle leur sur-
face finement papilleuse est bien visible. Elles sont, en outre, plus
nombreuses que chez les autres formes nommées ci-dessus, et, en
general, plus petites. Au moyen de ces propriétés des spores, cette
espéce peut étre distinguée aisément des formes voisines quand on
disposé de capsules mures. Elle est plus répandue qu'on ne l'a supposé
jusqu'ici; je la posséde de plusieurs endroits de l'Allemagne boréale.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Kjenne, Rød: Ryan.

A. Bærum: Sommerfelt; ved en skogsti nær Tjernsrud-
tjernet: Kaalaas.

8T. Strinden, Sluppen på leret jord i løvskog ved den
gamle jernbanelinje, Ferstad i et lerfald ved en bæk, ca. 140 m.: H.

3

34 I- HAGEN. [1908

Ephemerum serratum (Schreb.) Hampe.

Er, som allerede bemærket, anført for Norge i 2den utgave
av Hartmans Skandinaviens Flora efter Sommerfelts eksemplar fra
Bærum, som imidlertid tilhører E. minutissimum.

Den forekommer ganske under samme omstændigheter som
den foregående, likesom den i små grønne flekker, hvori frugt-
planterne danner brune punkter. Man har den vistnok fra endel
flere voksesteder end E. minutissimum, men også E. serratum
er en sjeldenhet; den er her i landet bundet til Kristianiafj ordens
omgivelser, med nordgrænse ved 59° 56' n. b.

Med hensyn til frugtens modningstid viser den ingen foi'skjel
fra E. minutissimum.

Hovedarten er ikke bemærket i Norge; den forekommer kun
som var. angustifolia og den nye

var. media Hag.

Sporis luteis a typo speciel diversa.

Voksested for var. angustifolia:

Å. Åker, Kongshavn: Kaalaas.

Voksesteder for var. media:

Sm. Onsø, Kjølberg; Kråkerø, Åsgård; Tune, Agnalt: Ryan.

A. Kristiania, Ekeberg: Kaalaas,

JL. Sande, Valle: Kaurin; Hed rum, nær Fritsøkilen:
M. N. Blytt; Brunian es, ved bredden av Torpvatnet på fugtig
sand: Kiær (ikke ganske sikker)

Eksemplar fra Veumengen og Åle i Onsø (Ryan) mangler;
fra Huseby i Åker (Kaalaas) har de så ung frugt, at de ikke med
sikkerhet kan henføres til nogen bestemt av de ovennævnte former.

Discelium Brid.

Indbefatter kun en eneste art,

Discelium nudum (Dicks.) Brid.

Arten anføres i IS 12 i Wahlenbergs P'^lora lapponica, men,
som det synes, har han ikke samlet den i Norge. Den næste an-
givelse i literaturen, i Hornemanns Dansk oeconomisk Plantelære,
hvorefter den skal forekomme i Finmarken, er åpenbart urigtig.
Sandsynligvis er M. N. Blytts eksemplar fra Kristiania de første
her i landet samlete, og den derpå grundete angivelse i Hartmans

No. 9] NORGES DISCELI ACEÆ. 35

Skand. Fl. ed. 3 (1838) den første meddelelse om artens forekomst
i Norge.

Den vokser på bar lere, i lerfald, langs lerete bækkebredder
og i vejgrøfter o. s. v., fornemmelig i fiatbygderne på begge sider
av Kristianiafjorden, hvor den er ganske hyppig; derimot er den
meget sjelden i de indre dele av landet, likeså vestenfjelds, hvor
den kun er fundet på et par steder indenfor kysten, og norden-
fjelds, hvor den dog er kjendt til Salten. T kystamterne fi-a Brats-
berg til Stavanger er den overhodet ikke iagttat, Det højest lig-
gende voksested (i Lilleelvedalen) angis at ligge i skogbæltet.

Den forekommer næsten altid med frugt, som modnes i løpet
av vinteren og mister låget meget tidlig om våren; eksemplar fra
september viser nemlig endnu unge frugtstilker uten synderlig for-
tykkelse oventil, og på planter, som i forskjellige år er samlet i
begyndelsen av maj, til forskjellige tider i april, ja selv på en fra
18de marts (1877) har alle frugter kastet låget. Blomstringen .sy-
nes at foregå henimot midten av juli.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Hauge, Strand, Græsvik, Møklegård; Kråkerø,
Åsgård: Ryan; Rød; østre Fredrikstad, Sorgenfri; Borge,
Moum: H.; Tune, Agnalt: Ryan.

A. Skedsmo, Lejrelven ved Lillestrømmen: Jørgensen; Åker,
Grorud, ved øvre Ljanselv, Ljan: Kaalaas; Ryenbergene, Bryn:
M. N. Blytt; Maridalen: Moe; Skøjen, Smedstad, Hov: Kaalaas;
Kristian i a, Ekeberg: M. N. Blytt; i Oslo ved begyndelsen av
den nye Ekebergvej : Kaalaas; tidligere i Torshaugdalen ved Griiner-
løkken: Kiær; Bærum, Løkeberg: Kiær; Grini: Kaalaas.

Bu. Hole, Skjerdalen; Høne fos; Norder hov, Follum :
Bryhn.

JL. SandejTieget alm.: Kaurin; Bor re, Nykirke : Conradi ;
San de herred, Asly, bækken ved Lunden: Jørgensen; Tjømø,
Goen: Brvhn; Hed rum, Lauve: Kiær.

SB. "Voss: M. N. Blytt.

NB. Lyster, Skjolden sparsomt: Kaalaas.

H. Lilleelvedalen i skogregionen : Lindberg.

ST. Tr ond hjem: Schlegel og Arnell; llsviken: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Gråelven: Bryhn.

No. Fauske. ved Fauskebækken : H.

36 '• H'^GEM. [1908

V. Neckeraceæ Miill.-Hal. emend.

De herhen hørende arter, som av Dillenius henførtes dels til
Hypnum, dels til Sphagnum, av Linné til Hypnum og Fontinalk,
blev for den største del av Hedwig anbragt i den av ham grun-
dete slegt Neckera. Familien Neckeraceæ opstiltes i 1851 av Karl
Muller som en avdeling av Hypnoideæ, indbefattende næsten alle
pleurokarpe moser uten cilier i det indre peristom, og i denne ko-
lossale utstrækning er den senere opretholdt av ham uten hensyn
til, at den med denne definition måtte komme til at indeholde de
forskjelligste former. 1 Schimpers Corollarium (1855) indbefatter
den kun slegterne Neckera og Homalia, og i denne begrænsning
er den optat i de fleste europæiske bryologier, alene med den
forandring, at man til den også henfører slegten Leptodon, som i
CoroUariet utgjorde en egen familie. Nogen slutter sig imidlertid
til Mitten, hvis familie Neckeraceæ falder i tre underavdelinger,
Neckereæ, (Thamnium, Homalia, Neckera.) Meteorieæ, (Clima-
cium, Diclielyma, Fontinalis,) og Cryphæeæ, (Antitrichia, Leu-
codon, Crypluea, Hedwigia).

Folia omnia squarrosa, costa simplici ad medium producta ;

processus endostomii carinati Homalia

Folia lateralia tantum squarrosa, illa dorsalia et ventralia
prona et appressa, costa nulla vel duplici brevi; processus
endostomii sæpe brevissimi, rarius subulati .... Neckera.

Homalia (Brid.) Br. eur.
Navnet Omalia lindes først brukt hos Bridel i 1827 som be-
tegnelse for en avdeling av Leskia, dei foruten L. iricliotnanoides
også omfattet L. complanata samt en flerhet av eksotiske arter,.

No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 37

som nu henføres til andre familier; i registeret til Br. univ. er
imidlertid denne sektion ophøjet til egen slegt. I Br. eur. (1850)
anvendes det i den nu almindelig antagne utstrækning, men i
Corollariet utvider Schimper slegten med N. Besf'eri (og rotnndi-
folia), for atter i Synopsis ed. 2 (1876) at bruke navnet i samme
betydning som i Bi', eur.

Den eneste norske art er

Homalia trichomanoides (Schreb.) Br. eur.

Arten synes at ha været kjendt i England allerede i slutningen
av det 17de århundrede. Linné skjænket den ingen opmærksomhet,
men den blev atter fremdrat av Schreber, som henførte den til
Ryimum. Senere blev den for det meste betragtet som. en Leskea,
indtil den i Br. eur. (1850) henførtes til nærværende slegt, et skridt,
mod hvilket der ikke længere består nogen opposition.

Den kan med sikkerhet anses for at være iagttat i Norge
allerede av Hans Strøm, hvis skarpe skjelnen (i 1788) mellem den
og Neckera complanuta ikke efterlater tvil om, at han har kjendt
dem begge.

Den vokser på forskjelligartet underlag, såvel nederst på gamle
træstammer og på trærøtter som paa tørre stener og klipper av
hvilkensomhelst sammensætning, (grundfjeld, eruptiver, lerskifer,
kalksten,) både i skj'gge og på mere åpne steder. Den må hen-
regnes lil de almindeligere arter i Norge, idet den er kjendt fra
alle amter med undtagelse av Romsdal og Finmarken ; såfremt
Wahlenbergs angivelse er rigtig, har den sin nordgrænse i Lyngen
(omkr. 69\'2'^ n. br.). Blandt de hittil angivne voksesteder er der
neppe noget, som ligger over korngrænsen. ■

Frugt 61- ikke sjelden i de lavere egne omkring Kristiania-
fjorden og er forøvrigt iagttat så langt mot nord som ved Sogne-
fjorden (noget nordenfor den 6 1 de breddegrad). Blomsterne synes
at være utviklet i første halvdel av juni; frugten modnes senhøstes.

Specielle voksesteder :

Sm. OviSø; Glemminge; Borge; Tune.

A. Ås; Nesodden;. Oppegård; xAker; Bærum; Asker.

Bu M o d u m ; 0 v r e E k e r ; Hole; N o r e, Skjønne st. : Kiær.

JL. Sande; Holmestrand; Andebu; Sem; Tjømø;
Sandeherred; Bi- un Ian es.

38 I- HAGEN. [1908

Br. Bamle; Telemarken: H. J. Wiile; Tinn.

Ne. Ytre Søndeled; Holt; Barbu: Bygland; Bykle,
Brejv'ik: Bryhn.

LM. Oddernes; Flekkefjord.

tit. Fossan; Hjelmeland; Sand.

SB. \'araldsø; Strandebarm; Ullensvang; Granvin;
Ulvik: Voss; Fuse; Årstad; Alversund.

SB. Vik; Aurland; Sogndal; Hafslo; L\'ster.

K. Vang, Kvamskleven st. : M. X. Bh'tt; Øjer, Tretten st. :
Ryan; Ringe bu, Rankiev fr. : Sommerfelt; Søndre Fron, UUe-
berg st. : Kiær.

U. Stange, Mostuen st. : Brvhn: Åmot. ved Astaelven st.:
M X Blyit.

ST. H o 1 1 å 1 e n : W'uifsberg ; Opdal, Prestegårds- og Håkårs-
moene 500 m. st.: Kaurin, H.; Staren; Strinden; Trondhjem.

XT. X'edre Stjørdalen; Egge; Grong.

No. Ve f sen, Dolstadåsen st.: Kaalaas; H emnes. Fjeld-
dalen i Lejrskardalen st.: A. Blytt; Mo. ved foten av Selforsfjeldet
st,: Kaalaas.

Tr. Lyngen if. Wahlenberg.

var. Jamesii iSchimp.; Holz. in Minn. Bot. St. ^^, g 1898 p. 44.

Synon. : Omalia Jamesii Schimp Br. eur. Coroll. p. iOO (1855).

Skiller sig fra hovedarten kun i noget spædere vækst og i
frugtens mindre dimensioner: kortere svøp, opret kapsel, kortere
låg og peristom.

Denne varietet, som ikke tidligere er kjendt fra Europa, fin-
des hist og her på Vestlandet, hvor den utelukkende synes at
være iagttat på klippeblokker.

Voksesteder :

SB. Kvinnherred, ved .Malmanger; \' ar al d sø, Skjelnes;
Ullensvang, Utne fr. : Kaalaas.

XB. Lyster. Fortundalen c. flor.: Kaalaas (mindre sikker).

Neckera Hedw.
Slegten blev i 1780 opstillet av Hedwig og indbefattet hos
ham en flerhet av vore nuværende pleurokarpe slegter, men redu-
certes av Bridel og fik i Br. eur. (1850) det omfang, hvori den nu
er almindelig antat.

. j Folia plana 2

I Folia rugosa 3

r, ) Folia apice rotundata, vix apiculata ^. Bes^eri

" \ Folia distincte apiculata ^V. comph.mata

Xo. 9] NORGES NECKl- RACE.E. 3g

i Inflorescentia autoica, capsula immersa vel emergens

3 X peniKttii

I Inflorescentia dioica. capsula longe exserla 4

I Folia ca. 15 mm. longa. utrinque ipso margine anguste

4 . retlcxa N. puiuihi

I Folia duplo longiora, ipso margine plana . . . . N. crii^pa.

Neckera Besseri (Lob.) Jui.

Uagtet denne art er samlet av Sommerl'elt i Gudbrandsdalen
allerede i oktober 1834, er den dog tørst -angit for Norge av
Berggren i 1866 efter eksemplar fra samme landsdel.

Den vokser i skygge, i dype klipperevner eller helst i urer på
undersiden av store klippestykker. P^^a de øvrige deler av Europa
angis den mest at forekomme på kalkunderlag; men i det swilige
Norge holdei- ^Qn sig fornemmelig til grundtjeldet og eruptiverne;
i indlandstrakterne og nordenfjelds er den imidlertid kun fundet på
(mere eller mindre kalkholdige) skifere. Den er likesom overall
ellers en sjelden plante også i Norge, hvor dens utbredelse or ind-
skrænket til Ostlandet, indlandsamterne og Trondelagen indtil syd-
siden av Trondhjemsfjorden, hvor den finder sin nordgrænse (<^3"
28' n. br). Angående voksestedernes højde over havet ha\'es
ingen oplysning; så meget kan dog sies, at ialfald det overvejende
antal av dem ligger i de lavere egne.

Frugten, som hos denne art angis at modnes i marts o.; april,
er yderst sjelden, idet den kun er fundet på et par steder \'ed
Wien og i Persien; de norske eksemplar bærei- kun blomstoi-. for
det meste $ , som synes at være helt udviklet i begyndelsen
av juli(?).

Specielle voksesteder :

Sm.. Onsø, Alebergene: Ryan.

A. Nesodden, Ljan, nær elven fra Gjersjoen (/, Stygdalen,
Bokstadåsen, ved Grottumsbækken i Sørkedalen på granit: Kaalaas;
Bæ rum, Garløshojden $ : Fridtz; Kolsåsen $: Kiær; ovenUM- Kat-
åsen $ ; Asker, Grosetdalen: Kaalaas; Skogumsåsen $ : Kiær,
Kaalaas; Bergsfjeldet på porfyr $: Kaalaas.

Bu. Røken, Slemmesttid $: Kaalaas; Hole, Krokklevcn ^:
R^-an; Norderhov, Skjørvold $; Ådalen, Hen $: Bryhn.

JL. 'Hedrum, Lauve; Brunlanes, Vasbotnen, Kroken : Kiær.

Ne. Bygland, Skåmedal, Frøjsnes $: Bryhn.

40 I- HAGl-N-, [1908

NB. Aurland, ved den nedre ende av Vasbj^gdvatnet 50
m.: Kaalaas.

K. Øjer, „in rupibus supra Stav": Sommerfelt, Tretten $:
Ryan; Ringebu: Holmgren; Nordre Fron, Vik $: Berggren;
Tårud: Ryan; ovenfor Prestegården $: Kaalaas.

8T. Mal vik, Gjevingåsen: H.

NT. Nedre S tj ør dal en, Gjevingåsen $, Koksåsen 100—
150 m. $: Bryhn.

var. rotundifolia (Hartm.) Mol.

Sm. Onsø, Ålebergene sammen med hovedarten: Ryan.

Neckera complanata (L.) Hub.

Oprindelig av Linné hen tørt til liypnum, blev denne art længe
betragtet som en Leskea, indtil den av Hiibener i 1833 forentes
med Neckera. I Norge er den utvilsomt samlet allerede av Hans
Strøm, som på et par steder i sine skrifter omtaler den på en
sådan mate, at enhver forveksling synes utelukket.

Den vokser såvel på klipper som på trær. Medens samstem-
mende meddelelser fra Mellem- og Sydeuropa går ut på, at den
der er almindeligere på det sidstnævnte underlag, om den end
heller ikke er sjelden på klipper og murer, er forholdet i Norge et
andet, idet den her (efter de foreliggende oplysninger) kun i am-
terne ved Kristianiafjorden vokser på rotter og stammer av løv-
trær; en av de træarter, den holder sig til, er efter en norsk sig-
natur lind; fra utlandet nævnes specielt bøk. Dens væsentligste
forekomst er imidlertid hos os på klippei-, og den er litet kræsen
med hensyn til bergartens beskaffenhet ; i Smålenene er den såle-
des hyppig på gnejs og måske endnu mere på porfj'r; fra Kristi-
aniaegnen opgis den som forekommende på kalksten, lerskifer,
urfjeld og eruptiver. Nordenfjelds viser den imidlertid en avgjort
forkjærlighet for de let smuldrende bergarter, lerskifer, gli.nmerskifer,
kalkberg, og synes i disse landsdele overhodet ikke at være be-
merket på hårdere berg. Med hens3ai til voksestedets belj^sning
og fugtighet er den ikke særlig nøjeregnende og varierer som følge
herav inden visse, om end ikke netop meget vide grænser; på
tørrere, stærkere belyste steder optræder den som formå secunda
Gravet, sammentrængt, gulagtig — gulbrun, glinsende, • med ned-
bøjete blad og grenspidser, (en parallelform til N. crispa var.

No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 41

falcata,) og i skygge med støri'e fugtighet danner den formå pa-
tens Boul., saftig grøn, litet glinsende, med næsten retvinklet ut-
stående pargrener.

Med forbehold foi- Hedemarkens amt kan Neckera complancda
betegnes som almindelig søndenfor polarkredsen; nordenfor denne er
den meget sjeldnere, men skal efter Wahlenberg endnu forekomme
i Lyngen, hvor den således vil finde sin nordgrænse (lidt nordenfor
69° n. b.). Sin hovedsagelige utbredelse har den i lavlands- og
åsbæltet og synes i ethvert fald ikke at overskride trægrænsen.
Hermed stemmer det også, at den savnes i de egentlige arktiske
egne, (Grønland, Spitsbergen, Sibirien).

Frugten, som overalt er sjelden, er kun en eneste gang fundet
i Norge; den angis at modnes tidlig om våren. Derimot forekom-
mer både 5 og O^ planter, om ikke h^'ppig, så dog her og der,
men lor hovedartens vedkommende neppe nordenfor Sogn; blom-
stringen foregår i slutningen av juli eller i august, (^^/y: antheridier
utvoksne, brungule, men lukkete;^V8: pistillidier med brunfarvet
buk, dels åpne, brune, dels lukkete, gule).

Utbredelse :

Sm. Onsø; Kråkerø; Glemminge; Borge; Tune;
Råde; Moss $.

A. Nesodden; Åker; Bærum; Asker; i Krislianiatrakten
både o^ og ^ .

Ba. Røken $; Øvre Eker; Sands ver.

JL. Botne; Nøterø, Selvik på Bolærerne fr.: Ryan; Tjomø;
Sandeherred; Larvik.

Br. Bamle; Hit ter dal; Grans herred; Tinn.

Ne. Søndeled; Holt $; Fjære; Bygland q^; Bykle.

LM. Mandal; Hitte rø $.

St. M o s t e r 0 ; i Ryfylke sj . : F o s s a n .

SB. Etne $; Stord; Ty snes $; Strandebarm $;
Kvinnherred $; Granvin; Voss; Fuse; Os; Årstad;
Bergen $; Haus; A Iversund.

NB. Vik (/; Kinn; Indviken.

R. Søkkelven; Sande; Sunnelven; Grytten; Edø.

K. Vestre Slidre $; Vang; Ringebu; Nordre Frun;
Våge.

ST. Opdal; Tr ond hjem; S trinden; Mal vik.

NT. Nedre Stjørdalen; Hegre; Grong.

No. Vefsen; Alstahaug; Hemnes; Mo; Salt da len;
Fauske; Sø r folden; Evenes; Dyrø.

42 I- HAGEN. [1908

Tr. Bardo; Tromsøsundet; Lyngen, Kvalvik if.
Wahlenberg.

var. longifolia Schimp.

En litet avvikende form, som av Schimper angis fra det syd-
lige Norge. Jeg har også støtt på eksemplar derfra.

var. tenella Schimp.

Denne varietet kan undertiden erkjendes med blotte øjne ved
sin spædere vækst, smaragdgrønne farve og stærke glans, men til
andre tider er den lysgrøn og aldeles mat. Den mikroskopiske
undersøkelse viser også undertiden karakterer, som fjerner den
langt fra artens type, idet nemlig bladcellerne helt til grunden er
korte og vide. Da det desuten netop er hos sådanne både ma-
kroskopisk og mikroskopisk vel karakteriserte eksemplar, at der er
iagttat autoik blomsterstand, (sml. iMusc. Norv. bor. p. 279,) kunde
det synes berettiget at opstille denne form som en særskilt, fra
N. complanata forskjellig art, hvad en enkelt forfatter også gjør.
Et sådant skridt kan dog ikke forsvares ; de nævnte let kjendelige
former står ikke isoleret, men er ved mellemformer således for-
bundet med hovedarten, at det blir umulig at trække nogetsom-
helst skille.

Begrænsningen av denne varietet blir således beroende på et
skjøn; således som jeg har trodd at kunne begrænse den, kan den
ikke sies at være sjelden; den har nogenlunde samme utbredelse
som hovedarten, men findes ikke på trær, kun på klipper.

V^oksesteder :

A. „Kristiania" : Bryhn; Åker, Tømter: Fridtz.

Bu. No re, Skjønne: Kiær.

JL. Tjølling, Halsen; Brun lånes, Kjose: Kiær.

Br. Tinn, Dale: Kiær.

Ne. Bar bu. Barbudalen: H.

NB. Vik, Hovåsen; Au r land: Kaalaas; Ha f s lo, Mari-
fjæren: Lorentz.

M. G ry t ten, Ormem: Ryan.

K. Ringe bu, Stulsbroen: Zetterstedt; Lom, Bæverdalen:
Bryhn; Røjshejm 550 m.: H. ; Visdalen: Moe.

H. Stange: Bryhn; Lilleelvedalen, Stejnen 600 m.:
Conradi & Ryan.

ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Opdal, Håkår
500 m., Bø i Lønset 520 m. (beggesteds med ^ og $ blomster

No. 9] NORGKS NECKliRACEÆ. 43

på samme individ); Rennebu, Grindal 240 m.; Melhus, Vas-
fjeldet: S trin den, Tesli: H ; Tron d hjem. TroUa: Wulfsberg.

NT. Nedre Stj ør dalen, Koksåsen, Forbordfjeldet: Bryhn ;
Le vanger, Borgsåsen: H.

No. Dønnes, Løkta $: Arnell & A. Blytt; Nesne, Hand-
nesøen: A. Blytt; Mo, Selforsfjeldet: Kaalaas; Saltdalen: Som-
merfelt; Vik; Sør tolden, Djupvik: H.

Tv. Bar do, Bergskletten : Arnell.

Neckera pennata (L.) Hedw.

Arten er kjendt ira omkring år 1700. Den første angivelse
om dens tilstedeværelse i Norge findes i Mag. f. Naturv. bd. 8
(1828), hvor Sommerfelt meddeler at ha fundet den i Land og
Valders, en angivelse, som imidlertid refererer sig til varieteten.
Derimot har det sin rigtighet, når M. N. Blytt i det følgende
bind av samme tidsskrift opgir hovedarten for Jarlsberg og Lar-
viks amt.

Den forekommer på træstammer i fugtige, skyggefulde skoger,
fornemmelig på alm og i Jarlsberg og Larviks amt på bøk, dog også
på lind, løn, or, rogn og gran, i lavlandene især på Kristianiaf jor-
dens vestside og opefter Drammensvasdraget indtil 60° 9' n. br.
Det overvejende flertal av voksestederne ligger i silurtrakter.

Blomster og frugt findes altid. Antheridier og pistillidier mod-
nes antagelig i august (^^g ved Kristiania med brune pistillidier,
hvorav et stærkt opsvulmet); frugten modnes i sidste halvdel av
september, (til samme tid og sted modne frugter med påsittende
låg, 1 december og i årets første halvdel åpne kapsler uten sporer).

V'oksesteder :

A. Åker, Mærradalen: M. N. Blytt; mellem Sognsvatnet og
Åklangen: Wulfsberg; Bærum, mellem Ullern og Rød møller, un-
der Ramsåsen: Kaalaas; Asker, Skogumsåsen, især langs dalsiden
ved Stokkerelven nedenfor Groset: A. Blytt o. a. ; Bergstjeldet:
Kaalaas.

Bu. Modum, Melåen: Kiær; Norderhov, Vesteren: Bryhn.

JL. Sande: Kaalaas; Botne, Langøen if. M. N. Blytt;
Andebu, Kudalen: Hoffstad; Prestegården : Kiær; Asjem: Ryan;
S an de her red, Hjertåsen: Jørgensen; Hedrum, Lauve i skaret:
Kiær; Larvik og Fredriksværn 1824: M. N. Blytt.

Mandal og Svane i Kinn er av M. N. Blytt resp. av Myrin
vistnok med urette an^it for nærværende art.

44 I- HAGEN. [1908

var. tenera MiilL-Hal. Synops. II, p. 50 (1850).

Syn.: N. oligocarpa Bruch in Aongstr. Disp. muse. Scand.
p. 1 (1842).

Eleutera pennata var. oligocarpa Stuntz in Buil. Torr. bot.
Cl. XXVII, p. 206 (1900).

BhystophyUum olir/ocarjnwi E. G. Britt, in The Bryol. VIII,
p. 6 (1905).

Rupestfis, pro more nonnihilo tenerior; fructus rariores, sæ-
pius emersi.

Er samlet allerede i juni 1800 av Wahlenberg ved Enontekis i Fin-
land, men såvel i Flora lapponica som i Flora suecica anført under navn
av N.2)umilaHedw., en forveksling, som gjenfindes i de tre første
utgaver av Hartmans Skandinaviens Flora; i den fjerde (1843) er den
opført som N. intermeclia Thed. og i den femte som N. oligocarpa.
Fra Norge findes den først angit i Ångstrøms Disp. muse. Scand. ( 1 842).

Varieteten er i Norge indskrænket til skifertrakterne, hvor den
vokser dels på overflaten, dels på den skrå underside av blokker
i urer eller inde i dype bergrevner, fornemmelig i de subalpine ind-
landstrakter, hvor den på sine steder, som i Gudbrandsdalen og
på Dovre, er meget hyppig; i lavlandene søndenfjelds findes den
kun undtagelsesvis, og i fjeldregionen er den sjelden, skjønt den
på Dovre og nærmest nordenfor er iagttat helt op i en højde av
1600 meter. Den savnes på Vestlandet og må i det hele betragtes
som en kontinental form, en opfatning, som også forklarer dens
forekomst i Tromsø amt, idet denne i virkeligheten er en utløper
fra plantens utbredelse i det nordlige Sverige og Finland. Den
har sin nordgrænse i Norge (ved 69° 22' n. br.)

Frugt forekommer i regelen; den savnes i det væsentlige kun,
når planten vokser dypt inde på undersiden av stenblokkene, hvor
mangelen av enhver tugtighet danner en hindring for befrugtningens
indtræden; t'orøvrigt mangler også undertiden blomster under disse
omstændigheter. Blomstringen finder vistnok sted hele sommeren
igjennem, idet blomsterne anlægges og modnes i akropetal række-
følge, så at der i denne periode i almindelighet vil være funktions-
dygtige generationsorganer tilstede, når planten træffes av flytende
v'and. Frugterne kaster låget om våren.

No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 45

Voksesteder:

A. Åker, nær utløpet av Nedre Ljanselv: Kaalaas.
Bu. Ringerike ikke sj.: Bryhn.

Br. Tinn, ved Haugefossen: Holmgren.
Ne. B3^gland, Ose: Bryhn.

B. Grytten, Slettafossen : Herb. Kaurin.

K. Val der s st. : Sommer felt; Søndre Aurdal, Storsveen:
Kiær; Lillehammer: Bryhn; Fåberg, Rejstad; Vestre Gaus-
dal, Dritjudalen 550 m.: Øjer, Tretten: Ryan; Ringebu, Stuls-
broen: Zetterstedt; Elstad: Th. Jensen; Nordre Fron, Vinstra
260 m.: Kaalaas; Vik: Berggren; Kvamsporten: H. ; Sell, Brede-
vangen: Kaurin og Ryan; Lom, Røjshejm: Bryhn.

H. Lille el veda len. Tron fjeldet: Ryan; Kvikne, Inset-
lien 500 m: H.

ST. Opdal, omkring Kongsvold alm.: Knutshøen op til
1500 m., Sprenbækken, Vårstigen, Troldkirken: Berggren, Kaurin
o. a.; Drivstuen 680 m.: H. ; Sisihøen 1600 ^m.: Kaurin; Vika-
skogen 460 m., Håkår 500 m., Aune 540 m., Albu 450 m. : H. ;
Detli : Kaurin.

Ti: N o r d r e j s e n, ved Fossen i furubeltet : Jørgensen.

Abstraction faite de Charles Muller et Stuntz, les auteurs sont
unanimes å attribuer au N. oligocarpa le rang d'espéce. Cependant,
si on compare les descriptions, et si on examine en particulier
les caractéres au moyen desquels les auteurs le distinguent du N.
pennata, on constate entre ceux-ci le désaccord le plus absolu,
les differences relevées par l'un sont repoussées par l'autre, et, en
definitive, il n'existe aucun caractére saillant qui permette de re-
connaitre ces deux espéces. En examinant des matériaux originaires
de la Norx'ége, on arrive å la certitude qu'il ne s'agit, dans tous
les caractéres distinctifs indiqués dans les traités, que d'un > ou
d"un <, et qu'on peut, dans la plupart des cas, remplacer sans

hésitation ces signes pai- . Il y a des formes récoltées sur les

rochers que personne ne pourrait distinguer du N. ^^ennata, s'il
n'en connaissait pas la station, et cela est sourtout vrai pour des
exemplaires de Gudbrandsdalen.

La varieté, peu stable quant å sa taille, atteint quelquefois les
dimensions du type. La longueur du pédicelle est aussi trés-variable,
tantot la capsule est complétement enveloppée par le périchéze,
tantot elle est entiérement émergée ; les auteurs modernes regardent
le premier etat comme le normal, tandis que les descripteurs les

46 I- HAGEN. [1908

plus anciens, (Wahlenberg et Hartman,) parlent d'un périchéze qui
n'atteint que la base de la capsule. La description et les figures
de la Br. eur., d'aprés lesquelles les rameaux de la varieté s'atté-
nuent au sommet et deviennent stoloniformes, ne s'appliquent qu'å
des cas exceptionnels; du reste. de teis stolons se trouvent parfois
également chez le type.

Neckera pumila Hedw.

Til denne art, der a\^ de tidligere engelske forfattere. (Hudson,
Dickson,) forveksledes med Neckera pennata, og som først av
Lamarck udskiltes som Hypnum fontwaloides, henføres nu i al-
mindeiighet som varietet den oprindelig i Aet. Soc. Linn. Bord. (1847),
senere i Br. eur. beskrevne Neckera Philippei, uagtet Schimper
selv senere (i S\mops. ed. 2) helt har inddrat den. Det forekommer
mig, at Schimpers fremgangsmåte er den eneste rigtige.

Loin de pouvoir conserver le N. Philippei comme espéce, on ne
peut méme pas l'admettre comme varieté; on le trouve souvent dans
les touffes du N. pumila; un méme individu présente parfois les
deux formes de feuilles, et entre celles-ci se trouvent toutes les
transitions possibles. L'étude de cette espéce variable m a démontré
qu'il serait plus rationnel de grouper les formes d'une autre maniére ;
les extrémes peuvent étre designées comme formå olivacea et
formå pallescens. Ces formes se caractérisent comme suit:

formå olivacea: saturate viridis; surculi breviores; folia brevi-
ora, utroque margine late reflexa.

formå imllescens : luteo-viridis; surculi longiores; folia longiora,
angustissime — obsolete reflexa.

Fra Norge er Neckera pumila angit allerede i 3die utgave av
Hartmans Skandinaviens Flora (1838), en angivelse, som senere
viste sig at bero på forveksling med N. oligocarpa. I virkeligheten
er Neckera Philippei angit for Norge i Br. eur. 1850 og N. pu-
mila av Wulfsberg i 1875.

Den forekommer dels på træstammer, (alm, ask, ek, bjerk,
bøk, hassel, kristtorn, lind, rogn, silje,) mest på rotpartiet, såvel
på mere fritstående som på skogtrær, dels på tørre, ovsrskyggete
klippeblokker (for det meste av hårde bergarter,) hvis indad skrå-

No. 9] NORGES NECKERACE.E. 47

nende underside den foretrækker. Den er på Sørlandet kun fundet
på begge sider av Kristianiafjordens munding, men er ikke kjendt
fra Larvik til Ryfylke. I Stavanger amt og de to Bergenhusamter
er den ganske almindelig, den er også fundet i Romsdals amt,
men da ikke igjen før i Nordlands amt, nemlig ved Bodø og i
Lofoten, hvor den finder sin nordgrænse ved 68° 8' n. b. Den
er intetsteds kjendt utenfor lavlandet.

Blomster har jeg (ved undersøkelse med lupen) ikke kunnet
finde fra noget sted norden Tor Bergen, men omkring Bergen og
også andetsteds i Søndre Bergenhus amt forekommer både hun-
og hanplanter hist og her, men sjelden sammen, så at anledningen
til frugtdannelse kun undtagelsesvis er forhånden. Blomstringen
foregår hos os sandsynligvis i begyndelsen av august, idet nemlig
hanplanterne i slutningen av juli og først i august viser utformete,
men endnu lukkete antheridier, og en hunplante, samlet -^j-j 1890,
har 4 åpne, farvete og 2 lukkete, grønne pistillidier i en blomst,
og en anden fra -^/g 1874 i en hunblomst like nedenfor en gren-
spids har alle pistillidier åpne, men med endnu grøn buk. Angå-
ende frugtens modningstid tilsteder de noiske eksemplar kun den
slutning, at den falder om våren eller på forsommeren, idet de
såvel 26/g 1874 som ^\'8 1900 har låget avstøtt på alle frugter,
som ellers er vel bevaret. Fra utlandet er angivelserne om mod-
ningstiden indbyrdes avvikende, man finder den sat til våren, til
sommeren, til oktober og november.

Specielle voksesteder:

Sm. Onsø, Åle, Ålebergene: R3.'an.

JL. Larvik: M. N. Blytt if. Br. eur ; Hedrum .,til Dam-
men" (f: Kiær.

St. Fos s an, Dirdal m fr.. Lyse; Sand, Hylen: Kaalaas;
Suldal, Suldalsoset: Bryhn.

SB. Etne, Norejm: Wulfsberg; Skånevik 130 m (j^\
Stord, Valvatne ^f, Tvejte $, Tysseskaret $; Kvinnherred,
Rosendal, Malmanger, Sundal; Var a Id sø, Skjelnes: Kaalaas;
Uliens van g, Oddaj Gran vin, Ejde; Ty snes, Ejningevik $;
Fane, Nesttun $; År stad, Tveteråsen m. fr. : Wulfsberg; Møi-
lendal: Jørgensen; Haukeland: Wulfsberg; Hammer, Børktvet,
Fylingsnes: Kaalaas; Al ver s und, Store Okse: M.__N. Blytt

NB. A u r 1 a n d. Loven 50 m. ; S o g n d a 1, Årøjen ; A s k-

48 1- HAGEN. [1908

vold: Kaalaas; Før de, Hafstad; Kinn, Svanø, Havikbotnen,
Bransø ; Ej d, Hildenes : Kiær.

R. Søkkelven, Aure; Bud, Stemshesten : Kaalaas.

No. Bodin, Hopen, Rønviksberget 50 m.: H.; Buk snes,
i urerne på stranden mellem Stamsund og Stejne: Kaalaas.

Il est surprenant que les feuilles du N. pumila ne soient
correctement décrites nuUe part; tous les auteurs les mentionnent
comme étroitement réfléchies sur Tun des bords et largement in-
fléchies å la base de l'autre. iVIais ce n'est pas complétement
exacte: les deux marges sont étroitement réfléchies dans le plus
grande partie de leur longueur, et, en outre, l'une d'elles est in-
fléchie å la base; cette marge infléchie å la base offre done comme
l'autre une partie étroitement réfléchie. Une coupe transversale
présente å peu pres cette figure:

Neckera crispa (L.) Hedvv.

Ifølge Haller (in litt. ad Dill.; se Hist'. Muse. p. 274) var denne
art kjendt allerede av Caspar Bauhinus som Muscus vulgaris pen-
natus major (Pin. p. 360; 1623). Også i Norge blev den tidlig
bemærket, idet den anføres av Hans Strøm i 1788; et norsk eks-
emplar, som antageligvis er samlet i det 18de århundrede, opbe-
vares i Kjøbenhavn.

Den forekommer på tørre klipper såvel av kiselrike som kalk
holdige bergarter; snart finder man den på deres overskyggete
sider i form av løse, litet glinsende, nedhængende matter, snart på
fritliggende bergvægger i mer og mindre sammentrængte tuer av
glinsende, mørkere, indtil brunsort utseende, grøn alene i toppene,
undertiden (på solstekte berg) fra en krypende hovedstamme med
tætte, oprette, i toppen krummete grene med likeledes krummete
blad (var. falcata). Alene på de træbare øer på Smålenskysten
går den over på andet underlag, nemlig ener. I Norge fjerner den
sig kun sjelden langt fra kysten, som ved Maristuen og i Sell, men
er i kysttrakterne søndenfjelds en av de almindeligere moser helt
fra den svenske grænse og går mot nord til polarcirkelen; det er
en ren undtagelse, at den, som ved Maristuen, overskrider korn-
grænsen.

No. 9] NORGES NECKERACEÆ. 49

Medens den nordenfjelds er fuldstændig steril, finder man den
søndenfjelds gjerne enten med frugt eller ialfald med blomster av
det ene eller det andet kjøn. Befrugtningen synes at finde sted i
begyndelsen av juli, og frugtmodningen at indtræffe tidligt om
våren eller i ethvert fald i maj.

Utbredelse :

Sm. Hvaler; Onsø; Tune.

A. Nesodden; Oppegård; Åker; Bærum; Asker.

Bu. Røken; Lier; Nedre Eker; ØvreEker; Hole;
No re. Væggen st : Kiær.

JL. Holmestrand; Tønsberg; Nøterø; Tjømø;
Brunlanes.

Br. Bamle; Kragerø; Hitterdal, Tinnfossen: Kiær;
Tinn, Haugefosjuvet st. : M. N. Blytt.

Ne. Ytre Søndeled ; Dypvåg; Holt; Barbu; Hom-
medal; Bygland, Urdviken, Frøjsnes st. : Bryhn.

LM. Kristiansand; Oddernes; Mandal; Plekkefjord.

St. Fossan; Høgs fjord; Stavanger; Hjelmeland;
Vikedal; Sand.

SB. Etne; Finnås; Stord; ^Kvinnherred ; Tysnes;
Varaldsø; Strandebarm; Fane; År stad; Haus; Alver sund;
Grarivin; Ulvik.

NB. Borg und. Maristuen: S. Møller; Aurland; Sogn-
dal; Vik; Kinn.

R. Indre S au de $; A. Blytt.

K. Gudbrandsdalen $: M.N. Blytt; Sell, Lårgård $: Ryan.

ST. Opdal, Vikaskogen 500 m. st. ; Mal vik. Sandmark
st. : Ryan.

NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen st., Forbordsfjeldet st.:
Bryhn; Frosta, Langstejnen: Sommerfelt.

No. N e s n e, nordenden av Handnesøen st. : Burchard.

50 •• HAGEN. [1908

VI. Pseudoleskeaceæ Kindb. p. p.

En 1855, Schimper créa, dans le CoroU. Br. eur., une famille
Hypno-Leskeaceæ, comprenant les genres Pseudoleskea, (atrovirens
et catenulata,) e\. Heterocladium. Dans la Synopsis, éd. 1 (1860),
elle est supprimée, mais å sa place nous trouvons la famille Pseudo-
leskeeæ, subordonnée å la tribu Leskeaceæ, et composée du genre
Pseudoleskea avec les deux espéces nommées; ce genre a été en-
richi, dans led. 2 (1876), d'une troisiéme espéce, P. tectorum. Avec
la méme delimitation que chez Schimper, ce groupe est admis par
Milde (Br. siles. p. 264, 1869,) qui en fait une tnbu de l'ordre des
Thuidiaceæ ; on le rerrouve aussi chez Hartman, (Skand. Fl. ed.
10, II, p. VII et 36, 1871,) en concordance parfaite avec le classe-
ment de Schimper. Ailleurs, autant "que j'ai pu le voir, ce groupe
n'est conservé que par Bescherelle, (1872 et plusieurs fois plus tard).
C'est Lindberg qui le premier (1879) a modifié d'une fa9on heureuse
la combinaison de Schimper, en réunissant Lescuræa saxicola,
Pseudoleskea atrovirens et Ptychodium plicatum de ce bryologue,
et en éloignant, en méme temps, les Pseudoleskea catenulata et
tectorum. Le nom de Pseudoleskeaceæ est employé, pour la pre-
miere fois, chez Kindberg, (1882,) mais dans une acception beau-
coup trop vaste.

La parenté tres proche des trois espéces constituant le genre
Lesquereuxia de Lindberg, n'a guére été contestée depuis, alors
méme que les opinions différent sur la question de savoir si Ton
doit rapporter ces espéces å un , deux ou trois genres; presque
tout le monde est d'accord pour les considérer comme le noyau
d'un groupe naturel, qui a été enrichi, au cours des vingt derniéres
années, d'une certaine nombre d'espéces nouvelles, surtout de
l'Amérique du Nord. Parmi les maitres modernes de la bryologie.

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 51

M. Brotherus, qui a donné la classification la plus recente de ces
espéces dans les Nat. Pfl.-fam. de Engler et Prantl, seul les partage
entre deux families, en éloignant le Pseudoleskea plicata des autres
espéces, et en rattachant celles-ci aux deux genres, Lescuræa et
Pseudoleskea, qu'il place dans la sous- famille de Leskeeæ. L'étude
des formes norvégiennes (et de plusieurs espéces américaines) m'a
conduit, cependant, å penser qu'il serait préférable d'attribuer å ce
groupe le rang d'une famille propre, en raison de ce fait que toutes
ses espéces (y compris le P. plicata) présentent un ensemble de
caractéres, qu'on cherche en vain chez les autres membres de la
famille des Leskéacées telle qu elle a été comprise jusqu a present.
Ces caractéres qui sont tirés des organes de fructification, n'ayant
pas été observés ou du moins n'ayant pas été considérés comme
assez importantes pour étre relevés, il convient de les examiner
de plus pres.

Le premier de ces caractéres est fourni par la coiffe. Celle-ci a été
jusqu'ici presque inconnue ou inobservée chez les espéces de cette
famille, parce que, gråce å sa forme elle peut se détacher tres facile-
ment; et, en réalité, elle se détache å une époque bien antérieure å
celle de la maturité de la capsule. Mais elle n'est pas projetée å une
grande distance, elle tombe souvent parmi les tiges de la méme
touffe, c'est pourquoi on la trouve en la cherchant dans le détritus
que contient toute enveloppe des espéces en question. De cette
maniére je me suis procuré des coiffes de 5 espéces sur les 6
espéces indigénes connues en etat de fructification, et provenant
de plusieurs localités, (la coiffe du P. decipiens est la seule que je
ne connais pas); j'ai done, déjå par cela, une certitude parfaite
que le caractére observé n'est pas un accident, mais qu'il est con-
stant chez les deux genres. Par surcrt)it cette propriété apparait
déjå å une periode tres peu avancée de l'évolution ; elle est å
observer sur les coiffes encores adhérentes å la vaginule. La coiffe
montre, dans tous les cas, une torsion distincte å droite. J'ai
examiné si quelque chose de semblable peut se trouver chez d'autres
espéces de la famille Leskeaceæ (sens. ampl ) ; il m'a fallu parfois
proceder de la méme maniére pour obtenir des coiffes, mais je

52 I- HAGEN. [1908

n'ai trouvé de torsion que chez \'A7iomodon attenuatus (voir aussi
la Br. cLir.).

Le péristome fournit le deuxiéme caractére. Les dents sont,
å leur base, soudées ensemble å une membrane solide annulée
■qui n'est que Jåchement fixée å Torifice de la capsule, et qui, par
cette raison, s'en détache entiérement sans diificulté. Elles sont,
en outre, tres indistinctement scalariformes au sommet, ou méme
pas du tout.

Au moyen de ces caractéres les Pseudoleskéacées constituent
une famille bien délimitée, sulfisamment distincte des Leskéacées,
d'une part, par les deux propriétés exposées ci dessus, et des
Thuidiacées, de l'autre, par leur coiffe, par la con formation des
dents péristomiales, et, enfin, par leur ramification et la forme de
leurs feuilles.

La diagnose des Pseudoleskéacées s'établit, d'aprés ceia, de la
maniére suivante:

Caulis paraphylliis sæpe densis instructus ; folia uniformia;
cellulæ foliares papilla unica terminali vel raro centrali præditæ,
rarius læves ; stomata capsulæ rudimentaria ; peristomii dentes basi
in membranam connati solidam annularem, exothecio laxe affixam
et ab eo facillime integram separandam, haud vel indistinctissime
scalares; calyptra dextram versus contorta. —

Dans un savant mémoire, M. Loeske a exposé ses idées sur
les affinités de quelques families pleurocarpes. D'aprés lui, les
Leskea constitueraient l'origine de deux series de formes, une qui
mene, par les genres Pseudoleskea et Ptychodium, au Rhytidium
rugosum, et une autre qui se continue par le genre Lescuræa pour
aboutir aux genres Homalothecium et Camptothecium. Je ne dis-
cuterai pas ici, au point de vue morphologique ou systématique, la
valeur de ces series, mais quand M. Loeske les caractérise comme
„Entwickelungsreihen," en indiquant par ce mot qu'il les regarde
de plus comme des series phylogénétiques, il convient de remarquer
qu'il sera bien difficile d'admettre que cette opinion soit en har-
monie avec les caractéres des Pseudoleskéacées que je viens de
relever. Il est peu probable qu'un membre intermédiaire d'une telle
serie soit pourvu de deux caractéres aussi significatifs que ceux

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 53

tirés du péristome et de la coiffe des Pseudoleskéacées, et que ces
caractéres s'effacent totalement, Tun el l'autre, au cours de revo-
lution ascendante pour ne pas méme laisser de traces å aucun
point des series dérivées. Si je me formais une opinion sur ce
théme, je ne regarderais pas les Pseudoleskéacées comme situées
å une bifurcation de l'arbre généalogique des pleurocarpes, je trou-
verais, peut étre, plus plausible de les considérer comme occupant
un rameau terminal. Par C3s mots, cependant, j'entends ne rien
énoncé de définitif; la phylogénie des pleurocarpes est un chapitre
assez enchevétré pour qu'en Tétudiant on doive se souvenir de la
régle classique d'Horace: „nonum prematur in annum." —

I Processus endostomii filiformes Lescuræa

\ Processus endostomii lanceolati Pseudoleskea.

Lescuræa Br. eur.
Opstillet i 1851, er denne slegt optat av de fleste bryologiske
forfattere, dels med sin oprindelige begrænsning, dels i en mere
utvidet betydning, således at den omfatter også de arter, som av
andre henføres til Pseudoleskea (og Ptychodium). Den eneste for-
fatter, som forkaster Lescuræa som slegt, nemlig Best, bibeholder
den imidlertid som en underslegt av Pseudoleskea; dog er denne
fremgangsmåte mindre korrekt, fordi Lescuræa som det ældre navn
har forrangen fremfor det sidste, der skriver sig fra 1852.

Lescuræa mutabilis (Brid ) Lindb. var. saxicola (Br. eur.)

Syn.: L. striata var. saxicola Br. eur. Monogr. p. 3 (1851).

L. saxicola Mol. in Lor. Moosst. p. 144 (1864) nom. nud.;
Milde Bryol. siles. p. 288 (1869)

L. mutabilis var. saxicola er utvilsomt indsamlet på Dovre
allerede i første halvdel av forrige århundrede, men først i Hart-
mans Skandinaviens Flora ed. 9 (1864) anført i literaturen efter
eksemplar samlet av Th. Jensen og bestemt av Lindberg.

Den tilhører fortrinsvis bjerkebeltet og vidjebeltet, men stiger
på den ene side op i snaufjeldet f. eks. på Knutshøen og Lauv-
høen, hvor den er bemerket 1300 m. o. h. ; i det hele er vokse-
steder på 1000 m. højde ikke nogen sjeldenhet for denne art. På

54 '• HAGEN. [1908

den anden side går den fleresteds ned i skogbeltet til og nedenfoi-
korngrænsen, og som en ren undtagelse kan den gå langt ned i
åsregionen. På Dovrefjeld og i de nærmest tilstøtende egne er
den almindelig, i Jotunf jeldene vistnok noget sjeidnere ; ellers findes
den i landets sydligere halvdel spredd på steder, som ligger i til-
strækkelig højde over havet. I Tromsø stift fra Ranen av og
nordover er den vistnok nogenlunde hyppig indtil 70^ n. b. Den
betegnes fra Mellemeuropa som en kiselplante; hos os optrær
den fornemmelig i de højere liggende skifertrakter og findes i Tromsø
stift også på kalkberg. Ikke blot ovenfor trægrænsen, men også
i træbeltet forekommer den gjerne på frit liggende, for sollyset
utsatte stener og på foten av bergvæggene, idet den ofte danner
utstrakte matter. Sjeidnere vokser den i skygge og optrær da i
form av løse, grønne tuer. Undertiden går den fra det uorganiske
underlag over på trærøtter eller foten av træstammer.

Frugten hos varieteten betragtes som en stor sjeldenhet; i
Norge er frugtplanter imidlertid fundet fleresteds, især på Dovre,
men da lågfældningen indtræffer på en anden tid, (vistnok i vår-
månederne,) end indsamlingerne gjøres, er frugten på alle vore
eksemplar i en mindre god forfatning. På de om sommeren ind-
samlete frugteksemplar finder man gjerne også, stikkende frem
fra svøpet, unge frugtanlæg med den snoete hætte. Blomstringen
foregår altså her tidligere end hos vore arter av Pseudoleskea.

Voksesteder :

A. Åker, Holmenåsen (nær Stygdalen) (/: Kaalaas.

Br. Tinn, Kroken fr. : Kiær; Gausta: Holmgren, Th. Jen-
sen; Vinje, ved Haugaholen c/': Jørgensen.

iVe. Bykle, Ørnefjeld $, Brejvik 800 m.: Bryhn.

SB. Skånevik, Håfjeldet 870 m. $: Jørgensen; Røldal,
fjeldet østenfor Hellemo $: Jørgensen; Brej fond Hotel: Nicholson;
Ullensvang, Haugsenuten 900 m. $, Lote 600 m. ; Voss.
Lønehorgjen lOlO m.. Gråsiden 1100 m. $ : Kaalaas.

NB. Lyster, ovenfor Drivandefossen: Kaalaas; Aurland.
Nesbø fr. : Bryhn; Vik, Rambæren: Kaalaas.

K. Nordre Aurdal, Framnes (/, $ : Bryhn; Vang, Giv-
refossen $, Kvamsklejven fr., Grindadn 1200 m. c/: Kaalaas;
Faber g, Rejstad fr. ; Vestre Gausdal, ved Gausa 550 m. (f\
Østre Gausdal, Lejkvam q^; Nordre Fron, Kvamsporten
lOOj rn. $: Kaalaas; Sikkilsdalssæteren: Bryhn; Vik: Th. Jensen;

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 55

Tårud cf*, Tårudsæteren : Ryan; Våge, Lejrungsboden 1100 m.
$ : Kaurin og Rvan ; Gjendeboden $ : Bryhn ; Lom, Borgakam-
pen 1300 m. $ f Kaurin, Ryan, H. ; Sulhejms Storhø lOOUm. c/*,
Slethavn 1220 m. $: H. ; Lauvhøen 1400 m.: Kaurin og H.;
Lesje, nær Jora 850 m. $: Kaalaas; Dovre, Fokstuen: Th.
Jensen

H. Lilleelveda len, Tronfjeldet i fjeldregionen: Nyman;
Storhøen: Kiær.

ST. Opdal, ved foten av Snehætten $, ovenfor Kalvel-
sjøen $: Kaurin; Kongsvold fr., Sprenbækken $, Skåkbækken:
Kiær; Vårstigen $ : Zetterstedi; Drivstuen fr. : Berggren; Finshøen,
ovenfor Håkår 950 m $ . Skjørstadhovden 850 m. $ , Røtvejen
500 m. $ ; Rennebu, Grindal 240 m. c/': H.

No. H emne s, Lejrskardalen ^^ : A. Blytt; Mo, Ejteråen,
Tispåtjeldet 650 m.; Saltdalen, Båtfjeldet 300 m.: Fridtz;
Fa u ske, under Sulitjelma 950 m. $ : Conradi og H.; Sandnes
150 m.. Indre Fauskeås 300 m ; Sørfolden, Djupviksfjeldet
350-600 m.: H.

Tr. Bar do, Bergskletten i bjerkeregionen, Rubben i fjeld-
regionen; Mal an gen, Mesterviksøen : Arnell; Tromsøsundet,
Fløjfjeldet: Fritze; Lyngen, Mandalen fr. : Jørgensen; Nord-
rejsen, Javrreoaivve ved bjerkegrænsen (f, Gakkovarre (q^) op
i vidjebeltet, stranden av Josajårvi i fururegionen $ : Arnell;
Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen.

F. Alten, Kåfjord (/; Talvik, Nonskarfjeldet med en
gammel frugtstilk: Zetterstedt; Vasbotnfjeldet, Storvatnet cf^:
Jørgensen.

D'aprés la Br. eur. la varieté se distinguerait de l'espéce typique
par les caractéres suivants: „depressa, caule subpinnatoramoso,
repente; foliis secundis, angustioribus;" „la varieté qui se rencontre
sur les pierres, se distingue de la forme ordinaire, par des touffes
aplaties plus serrées et fortement appliquées au substratum, par
les tiges rampantes et presque pinnées, par les feuilles plus étroites,
presque toujours déjetées dans le méme sens et d'un vert brunåtre."
Selon Boulay, la varieté est plus raide, moins radicante, les feuilles
plus grandes, plus briévement cuspidées, dentées autour du sommet,
pourvues de quatre plis dont deux bien marqués, distinctement
imbriquées, souvent secondes, les touffes denses. Limpricht décrit
le L. striata comme étant d'un vert clair, brillant, å rameaux droits,
å feuilles pourvues de deux plis, croissant sur les écorces, et L.
saxicola comme étant d'un vert jaunåtre — d'un jaune d'or brillant,
å rameaux courbés, crochus au sommet, å feuilles pourvues de

56 I- HAGEM. [1908

quatre plis, croissant sur les rochers. Le premier doit avoir les
feuilles entiéres, le dernier les feuilles finement dentelées au sommet
OU entiéres.

A mon avis, aprés avoir examiné les matériaux de notre pays,
ces deux formes ne peuvent étre regardées comme deux espéces
séparées; les caractéres signalés ne sont pas constants. Les ob-
servations des auteurs relatives au port, å la densité et å la di-
rection des rameaux, å la grandeur des feuilles, ne sont que des
questions de plus ou moins ; les differences essentielles consisteraient
en ce que les feuilles ont quatre plis chez l'une et deux chez l'autre,
qu'elles sont entiéres aux marges chez l'une et dentées au sommet
chez l'autre (selon Boulay; Limpricht concéde, comme nous avons
VU, que le L. saxicola peut aussi avoir les feuilles entiéres). Mais
les exemplaires norvégiens qui poussent presque tous sur les pierres,
et qui présentent, en somme, le port du L. saxicola, ont des feuilles
å deux plis; je n'ai pas vu de tout de feuilles å quatre plis. Et
ces feuilles å deux plis sont, en general, dentées au sommet. Nos
exemplaires réunissent done les caractéres des deux formes. De
semblables formes de transition ayant été observées aussi par
d'autres bryologues, je n'hésite pas å considérer les deux plantes
en question comme espéce et varieté.

La premiere doit croitre sur les arbres, la derniére sur les
rochers. Parmi les exemplaires norvégiens un, récolté par Kiær
(å Krokan en Tinn,) se Irouve dans deux enveloppes; la plante
contenue dans le premier a été cueillie sur les rochers, l'autre qui
presente parfaitement le méme aspect et les mémes caractéres,
parait avoir été récoltée sur de l'écorce. Cette observation con-
corde done bien avec celle de Pfeffer dans „Bryogeographische
Studien aus den rhåtischen Alpen" p. 73.

En ce qui concerne la préférence des mousses pour le support,
pierres ou écorces, j'ai lieu de croire que ce choix n'est pas deter-
miné uniquement par la nature de l'espéce, et que les conditions
extérieures concourent certainement aussi å exercer quelque influ-
ence. En bien de cas on observe que les mousses corticoles cher-
chent les pierres quand elles se trouvent pres de leur limite d'alti-
tude OU de latitude boréale. Tel est le cas du Neckera complanata

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. ■ 57

et aussi du N. pennata qui apparait, dans ia partie la plus sep-
tentrionale de son domaine, sous la forme de la var. tenera (N.
oligocarpa). Pendant mes recherches sur nos Orthotrichacées, je
relevai, å plusieurs reprises, des remarques sur les étiquettes qui
indiquaient que teis exemplaires d'espéces croissant ordinairement
sur des arbres, étaient récoltés sur des pierres ou sur des rochers
quand la plante atteignait sa limite d'altitude. Je ne chercherai
pas å resoudre la question de savoir si cette particularité dépend
de ce que la pierre conduit mieux la chaleur que fécorce et ap-
porte ainsi pendant l'été aux plantes qui y croissent, une quantité
de chaleur plus grande que si elles vivaient sur les écorces, ou si
elle est due å ce fait que les mousses fixées aux pierres et aux
rochers, sont, pendant l'hiver, couvertes de neige et, par consé-
quant, mieux protegées contre la gelée. Probablement, c'est tantot
l'un de ces avantages, tantot l'autre, tantot l'un et l'autre qui sont
la cause déterminante. La derniére hypothése semble étre la plus
probable pouv Neckei'a pennata et pour Lescuræa muiahilis; mais
pour Orthotriclmm rupestre qui croit, le long de la cote méridio-
nale et occidentale de la Norvége, communément sur les trones
d'arbres, tandis qu'il n'est trouvé, dans rintérieur du pays, que sur
les rochers, on peut étre certain que ce n'est pas le besoin de
chaleur d eté qui détermine le choix de la station. Cette chaleur
étant moins considérable sur les cotes que dans I'intérieur, la plante
n'aurait pas besoin de chercher, dans les regions continentales, les
pierres pour y trouver une temperature suffisante. Au contraire,
le choix se décide par la raison du froid hivernal ; celui est, dans
les parties intérieures de la Norvége, trop grand pour que W. ru-
pestre puisse le supporter, å moins d'étre protegé par la neige ;
mais sur les cotes il n'est jamais assez intense pour lui étre nuisible,
aussi la mousse peut-elle y vivre sur les écorces des arbres.

Pour en revenir å Lescuræa, j 'estime qu'on ne doit attribuer
å la difference de station aucune importance comme caractére spé-
cifique, c'est pourquoi je pense que le L. saxicola n'est qu'une
varieté du L. mutahilis.

Jeg har for Norge kun anført varieteten. Den av Ryan i
Fåberg samlete og til L. mutahilis bestemte plante vokser på

58 1- HAGEN. [1908

nedfaldte trækvister i ganske løse, grønne tuer, og hans bestem-
melse har således meget for sig, men bladene er tandete i spidsen ;
den står altså mellem den typiske form og varieteten, så al det
må kunne anses forsvarlig at opføre den sammen med den sidst
nævnte. —

Pseudoleskea Br. eur.

Nærværende slegt blev i 1852 grundet på arter, som tidligere
var henført snart til Leskea, snart til Hypnum, og man finder den
hos de fleste senere forfattere, dog med højst forskjellig begræns-
ning. I 1879 blev den av Lindberg sammen med den da kjendte
eneste art av Ptychodium indordnet under Lescuræa, (Lesque-
reuxia,) en fremgangsmåte, mot hvilken der neppe kan anføres
nogen vegtig indvending, da forskjellen mellem Pseudoleskea og
Lescuræa til syvende og sidst kun ligger i inderperistomet. I
1892 bibeholder Kindberg Lescuræa og Pseudoleskea og sammen-
fatter under den sidste slegt amerikanske former, som senere av
Limpricht betragtedes som Ptychodium-arter . Den sidst nævnte
forfatter gjør i 1905 Schimpers tidligere tre slegter gjældende,
idet han fordeler de herhen hørende former på Lescuræa,
Pseudoleskea og Ptychodium, hvilken sidste han forøker med
fire nye arter, av hvilke de to dog i virkeligheten allerede
var beskrevet fra Nordamerika. I 1900 forener Best atter disse
tre slegter under navnet Pseudoleskea; også han opstiller endel
nye former. I 1907 bibeholder Brotherus under Leskeaceæ Le-
scuræa og Pseudoleskea, dog således, at den sidste også omfatter
nogle av Limprichts Ptychodium-aner ; såvidt som det kan sees
av hvad der hittil er utkommet av Engler & Prantls Nat. Pfl.-fam.,
er det hans hensigt at bevare Ptychodium i Schimpers oprindelige
betydning, kun omfattende P. plicatum og nogle nær beslegtede
arter, og at henføre denne slegt til en anden familie end Leskeaceæ.

Som det vil sees, er i nærværende behandling af disse former
Lescuræa bibeholdt, uagtet der intet særligt kan være til hinder
for at adoptere Lindbergs og Bests fremgangsmåte. Pseudoleskea
er tat i Kindbergs betydning (1892); hvad P. plicata angår, kan
der visselig kun fra plantens grovere vækst og de stærkere foldete
blad hentes merker, som skulde kunne begiunde dens opstilling

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 59

som egen slegt; i ethvert fald blir det en svak slegt, og jeg kan,
da den besitter de karakteristiske merker for Pse-udoleskeaceæ,
under ingen omstændighet indrømme berettigelsen av at stille den
i nogen anden familie.

. ( Folia lævia . 2

\ Folia papillosa 4

r^ j Folia sensim attenuata P. plicata

\ Folia ovata, cito cuspidata . . 3

o / Folia late revoluta, rete densum P. hyperborea

\ Folia anguste revoluta, rete laxius P. Breidleri

iCellulæ utraque facie papilla centrali conica instructa
P. patens
Extremitas superior cellularum papillæ pronæ instar promi-
nens (præsertim in foliis junioribus conspicuum!) .... 5
! Folia margine haud vel sporadice reflexa, cellulæ ovales —
rotundatæ P filamentosa
Folia in parte majore marginis reflexæ, cellulæ longiores 6

^ / Folia symmetrica, rete densius P decipiens

\ Folia superne talcata, rete laxius P radicosa.

Pseudoleskea patens (Lindb.) Limpr.

Blev allerede i Lindbergs originalbeskrivelse (1887) opgit som
forekommende i Norge. Det ældste av vore eksemplar er samlet
i Ranen (1841) av M. N. Blytt.

P. 2}atens er kjendt fra flere land i Europa utenfor Norge,
(Sverige, Skotland, Frankrig, Schweiz, Østerrig), likesom fra Nord-
amerika, men den er overalt ellers anset for en sjeldenhet. I
Norge derimot forekommer den på en mængde steder, hvorav imid-
lertid de alier fleste ligger på kysten. Vestenfjelds har den et
utpræget centrum i Hordaland, hvor den er meget almindelig, medens
hyppigheten avtar sydover og nordover. På Sørlandet er den
meget sjelden; på Østlandet forekommer den på nogen spredde
steder ved Kristianiafjorden. Den optrær ikke alene i de ytre kyst-
strøk, men også i de indre og skyter sig fra disse hist og her ind
i landet, som på Østlandet op i Nordmarken, på .Sørlandet op i
Bykle, på Vestlandet op på Sognefjeldet og endogså ind i Jotun-
hejmen. Nordenfjelds er den kjendt fra Trondhjems bymark og
Mostamarken, men dukker atter op i Ranen som en almindelig
art, og findes videre nordover hist og her, indtil den tinder sin
nordgrænse ved ca. 70° n. b.

60 I- HAGEN. [1908

Den har sin væsentlige udbredelse i skogbeitet, måske for-
nemmelig i dets højere dele, men de fleste ovennævnte voksesteder
i indlandet (likesom flere på Vestlandet) ligger mer og mindre højt
over trægrænsen; det højeste kjendte angis at ligge 1400 m. over
havet. Nordenfjelds stiger den kun rent undtagelsesvis over bjerke-
grænsen. Den vokser utelukkende på underlag av sten, både på
mer og mindre åpent liggende bergvægger og på større eller mindre
stener i løvskoger og krat; såvidt jeg har kunnet erfare, er det
især på steder av den sidst nævnte art, at den sætter frugt. Berg-
artens beskaffenhed er neppe av nogen betydning; søndenfjelds
holder den sig vistnok fornemmelig (eller utelukkende?) til kalkfrit
underlag, men nordenfor polarkredsen vokser den likeså vel på
Ranens kalkholdige skifere som på Lofotens granit.

Frugten er ikke sjelden på Vestlandet og er endnu fundet i
Lofoten; den modnes umiddelbart efter snesmeltningen. Blomster,
både 0^ og $ , findes hyppig ; de er fundet fuldt utviklet ved
Tromsø ^"/y, i Søndfjord ^^7?' næsten modne Larvik ^/g, over-
modne Bykle ^Vs-

Voksesteder :

Sm. Onsø, Dale c^: Ryan.

A. Åker, Hakkloa $: Kaalaas: Asker, Bergsf jeldet :
Wulfsberg.

JL. Andebu, Kudalen: Jørgensen; Hed rum, Lauve $;
B r u n 1 a n e s, Kj ose fr. : Kiær.

Ne. Hommedal, ur i Voreheja: H. ; Bygland, Skåmedal
$; Bykle, Hoslemo, Mejenf jeldet 1400 m.: Bryhn.

8B. Etne, Støle (/: Wulfsberg; Skånevik, under Skutet
600 m. $; Tysnes, Såta 550 m. fr., Myrdal 250 m. $; Vikør,
Tørviknuten 7—800 m. ^ , Norejmsund $; Ullensvang, Haug-.
nesset ved Utne 900 m. tr. : Kaalaas; Odda fr. ; Røldal, Valda-
len; Ulvik, mellem Dåsefjeldet og Ingebjørgfjeldet $, mellem
Ulvik og Granvin fr. ; Gran vin, mellem Granvinsvatnet og Nesejm-
horgi fr. : Wulfsberg; Åsene 335 m. fr.: Havås; Voss, Dørvedalen
fr.: M. N. Blytt; Lønehorgjen: Kaalaas; Haus, Gulfjeldet fr. :
Kiær; Katlane $, q^: Jørgensen.

NB. Vik, Rambærenfr. : Kaalaas; Sogn dal, Siedjeåsen fr. ;
Hafslo: Wulfsberg; Ly st er, Sognefjeldet: Ryan; Før de $: Kiær.

R. Volden, ørstenvik fr. ; Sunnelven, mellem Maråk og
Djupvashytten 600 m. $: Kaalaas; Maråk (f; Grytten, Hølje-
nes: Ryan; Isterdalen §: A. Blytt; Veblungsnes fr. : Kiær.

K. Våge, foten av Besseggen 1050 m. (/: Kaurin og Ryan.

No. y] NOKGES PSEUDOLESKEACEÆ. 61

ST. Trondhjem, Møllehaugen (/, Fager vik fr., ved Strand-
linjen fr., Helkansæter, Langdalen tr. ; Mal vik, Venna q^: H.

No. Hat fjelddalen, Hatten: Fridtz; Nesne, Hugla over
bjerkegrænsen $, Hammerøen: A. Blytt og Arnell; Hemnes,
Hemnesberget q^: Kaalaas; Børøstejnlien fr., Brennberget fr. ; Mo,
Selforsfjeldet </: A. Blytt og Arnell; Salt dalen, Skajtiakslen
500 m., 'Ijørnsakslen 750 m., Solvågtinden 600 m.. Båtfjeldet 300
m., Nordalmenningen 300 m., Rognanfjeldet 700m.fr.; Ankenes,
Turtnebakken: Fridtz; Værø 100 m. ; Flakstad, Rejne (/;
Buksnes, Kangerurfjeldet 230-500 m. fr. ; Vågan, Svolvær
</ og $: Kaalaas.

Tr. Ibbestad, Spandlinden; Tronden es. Harstad: Fridtz;
Berg, Havn $: Kaalaas; Tromsøsundet, Tromsøen i bjerke-
regionen fr. : Arnell; Fløjfjeldet: Zetterstedt.

F. Nesseby, Stivran, mellem Varangerf jorden og Rov-
vejavrre: Fridtz.

Pseudoleskea filamentosa (Dicks ) Broth.

Denne art har vistnok i henimot 100 år været kjendt som
norsk; der er nemlig ingen grund til at betvile, at Wahlenbergs
angivelse (1812) om forekomsten av Leskea incurvata i Lyngen
refererer sig til den.

Den har sin væsentlige utbredelse i bjerkebeltet og kan vistnok
sammen med den følgende betegnes som en av den subalpine
regions karakterplanter. Den går imidlertid ikke så ganske sjelden
op over trægrænsen og er i Sætersdalen bemærket indtil i en
højde av 1300 m , i Jotuntjeldene til 1200 m., i Dovretrakten
derimot neppe højere end 900 m. Undtagelsesvis går den på den
anden side ned i de øvre deler av åsregionen. På grund av denne
forkjærlighet for de øvre højdelag er den sjelden på østlandet; i
Smålenene synes den helt at mangle; i Kristianiatrakten findes den
her og der, for det meste højt oppe i aserne, i Buskeruds amt
hist og her i de indre egner. I de øvrige amter på Øst- og Sør-
landet er den dels ikke bemerket, dels kun langt fra kysten (i
Øvre Telemarken og længst oppe i Sætersdalen). På Vestlandet
er den også sjelden og optrær her mest i de indre fjordegner, und-
tagelsesvis dog også på selve kysten. Derimot er den i Kristians
amt, (fra Hedemarkens amt kjendes kun ett sikkert voksested),
nogenlunde almindelig i de højere egner, og nordenfjelds kjende
man spredde voksesteder i alle bedre undersøkte distrikter.

62 I- HAGEN. [1908

Den vokser kun på klipper og stener og ynder særlig jord-
faste stener mellem græsset i lyse, subalpine bjerkeskoger, hvor
den meget ofte også sætter frugt. I de sydligere deler av sit
område inden landet forekommer den, både hvor fjeldgrunden be-
står av fastere og av løsere bergarter, når de blot ikke indeholder
kalk, ialfald ikke i betydeligere mængder; men i Nordland (f. eks.
i Salten) er den også fundet på rent kalkberg.

Den forekommer ikke sjelden med frugt; likesom hos den
foregående og følgende art kastes låget tidlig om våren. Hvor
frugten mangler, er der ikke sjelden (/ eller $ blomster; utviklete
befrugtningsorganer er fundet '"jrj i Nordmarken, 2^/7 i Ranen.

Voksesteder :

A. Åker, Bogstadåsen $: Kiær; MellemkoUen $: A. Blytt ;
Liggerene/: Wulfsberg; Bærum, Kolsåsen $: Sommerfelt; Asker,
Semsvatnet: Geheeb ; Bergsfjeldet : Kaalaas.

Bu. Mod um,^ Melåen $; Norderhov, Gyrihaugens fot
600 m. fr., Vesetrud, Åsa; Sigdal, Sammurusæteren: Bryhn; Nore,
ovenfor Prestegården, Sporanbroen — Brekke cf: Kiær.

Br. Tinn, Haugefossen fr.: M N. Blytt; RoUag fr.. Krokan
fr.: Kiær.

Ne. Bykle, Bjåen, Støjlskaret, Brejvik, Mejenfjeldet 1300
m.: Brvhn.

SB. Skånevik, Skutet 600 m.: Kaalaas; Røldal, østenfor
Hellemofr.: Jørgensen; Ulvik, Dåsefjeldet (/: Wulfsberg; Al ver-
sund, Sejmstranden $: Wulfsberg.

NB. Balestrand, Mundalen, ved Bøjumbræen fr. : Bryhn;
Før de, Nipa: Wulfsberg; Daviken, Bakkefjeldet ved Rugsund
$ : Jørgensen.

R. Sunnelven, Gejranger; Gry ti en, Soggebergene ^:
A. Blvtt; Sundalen, Fale: Scheutz.

K. Gran, Gammelsæteren fr.: Kiær; Vang fr. : Kaalaas;
Vestre Toten, Holte $: Kiær; Fåberg, Rejstad; Østre
Gausdal, Rokvam: Ryan; Skejkampen fr.: S. Møller; Våge,
Gjendeboden: Bryhn; Lom, Raubergstulen 1100— 1200 m. fr.: H. ;
Dovre, Døråsæteren: Bryhn: P^okstuen $: Berggren; Gjetberget
fr. : Kaalaas.

H. Tryssil, Tryssilfjeldet: Larsson og Kindberg.

ST. Ålen, Lien 420 m. $, ovenfor Rejtan 600 m. $: H.;
Opdal, meget alm op til Kongsvold (fr. : Bryhn) og Storbækhøen
(900 m. fr. : H); Rennebu, Grindal 240 m.. Ry; Bynesset,
opunder Gråkallen; Tr ondhjem, ovenfor Fjeldsæter $, Uglen;
Mal vi k, Venna: H.

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 63

NT. Nedre Stjørdalen $: Sommerfelt; Holbergene:
Bryhn ; Lierne, Gastertjeldet: Fridtz.

No. Ve f s en, Alstahaug: Kaalaas; H emnes, Lejrskardalen
fr.; Mo, Stejnnesset fr., Vesterfjeldet fr., Dunderland c/: A. Blytt;
Hammernesset : Kaalaas; Bejeren, Soløjen $, Tollåen: H. ;
Meraftenklumpen : Arnell; Saltdalen fr. : Sommerfelt; Vikfjeldet,
fr. : Arnell; Fauske, „Ny Sulitjelma" 520 m., Nedrevatnet 200 m.,
Tortenli 200 m. fr., Storstejnfjeldet 270 m.: H. ; Sørfolden,
Djupvik of: Conradi.

Tr. Bardo, Løkstad, Rubben op i fjeldregionen; Måls-
elven, Moen i furubeltet: Arnell; Balsfjorden: S. Møller;
Tromsøsundet, Tromsøen: Fritze; Fløjfjeldet: Berggren.

F. Tal vi k: Zettersiedt; Hammerfest. Sadlen: Foslie
Måsø, Havøsund: Kaurin.

Pseudoleskea radicosa (Mitt ) Kindb. & Mac.

Hypnum tenax (non Hedw.) Drumm. Muse. arner. no. 225
p p. (1828).

H. reflexum MuU.-Hal. Synops. II, p. 448 p. p. (1851).

Pseudoleskea congesta Br. eur. Monogr. p. 2 (1852) excl. syn.
nom. micl.

Hypnum radicosum Mitt. in Journ Linn. Soc. VIII, p. 31 (1864).

Pseudoleskea rigescens Lindb. in Aet. soc. scient. fenn. X, p.
247 (1872) excl. syn. Wils. et Br. & Sch.

Macounia sciuroides Kindb. Enum. Bryin. exot. 1888.

Pseudoleskea sciuroides Kindb. in BuU. Torr. bot. cl, XVII,
p. 276 (1890).

P. radicosa Kindb. & Mac. Can. pi. VI. Muse. p. 181 (1892).

Ptychodium Pfundtneri Limpr. Laubm. Deutschl., Oest. u. d.
Schw. II, p. 796 a895).

Pseudoleskea atrovirens var. revoluta Schiffn. in Oest. bot.
Zeitschr. LVI, p. 3 (1896) e specim.

P. Pfundtneri Kindb. Eur. a. N. Arner. Bryin. p. 53 (1896).

Ptychodium rigescens Hag. in D. K. N. Vid -Selsk. Skr. 1897,
no. 2, p. 27. —

Denne navnefortegnelse viser, at P. radicosa længe var en kritisk
art; i Norge blev den lige til 1897 forvekslet med P. filamentosa.

Hvad der er sagt om den sidstnævnte arts forekomst og ut-
bredelse, gjælder også P. radicosa; den eneste forskjel av nogen

64 I- HAGEN. [1908

betydning er, at den sidste er endel almindeligere på Vestlandet,
navnlig i Sogn. De to arter træffes ikke sjelden på samme sted,
undertiden endogså i samme tue.

Blomstring og lågfældning foregår til samme årstid som hos
P. filamentosa.

Voksesteder:

A. Åker, Voksenåsen $: Kaalaas.

Bu. Hole, Krokskogen: Kiær; Hol. Skaro q^, Gjejtryggen
1400 m.: Bryhn.

Br. Tinn, Vestfjorddalen : M.N. Blytt; Gausta: Th. Jensen;
Mo, Hesthommisæteren fr. : Bryhn; Vinje, Kistedalen på Haukeli-
fjeldet fr. : Kiær; Ra uland, Hollvik: Jørgensen.

Ne. Bygland, Frojsnes $; Bykle, Støjlskaret 1200 m. $
og c/^, Hoslemo (/, Brejvik fr. : Bryhn.

SB. Skånevik, Skutet 720 m. o^; Vi kør, Tørviknuten
7 — 800 m. $; Ullensvang, Haugsenuten fr. : Kaalaas; Seljestad
c/' og $: Nicholson; Røldal, Hårehejen 1000 m. $: Bryhn;
Valdalen (fleresteds) fr. ; Ulvik, Dåsefjeldet (/: Wulfsberg; Gran-
vin, Nesejmhorgen 900 m. : Havås; Voss, Lønehorgjen 900 m..
Gråsiden 820 m. fr. : Kaalaas.

NB. Borgund, Maristuen (/: Dixon og Nicholson; Slute-
noset fr.: S. Møller; A ur land 700— 1200 m. fr. : Kaalaas; Nesbø-
sæteren 900m.fr., Stejnbergdalen 950 m. $, Sønjarejm fr. ; Bale-
strand, ved Bøjumbræen fr.; Lyster, Optun (/, Skogadalsbøen:
Bryhn; Turtgrøsæteren fr. : Ryan; Stryn, Videdalen fr. : Kaalaas.

B. Gry t ten. Fiatmark fr. : Kiær; Høljenes: Ryan.

K. Vang, Hermundstad cf: Printz; Vasendlisæterenl 100 m.
$: Kaalaas; Nystuen $: Kiær; Stugunøset 1300 m. (/: Bryhn;
Ringebu, Gjeldsæteren (/: Berggren; Nordre Fron, Sikkilsdals-
sæteren 1000 m. fr. : Bryhn; Tårudsæteren fr. : Ryan; Våge, Lej-
rungsboden fr. : Kaurin; Besseggen 1050 m. fr. : Kaurin og Ryan;
Gjendeshejm: Bryhn; Lom, Sulhejms Storhø 1000 m., Slethavn
1220m. fr, Raubergstulen 1100 m. : H.; Lauvhøen cf^: Kaurin og
H. ; Skiåker, Vasvenddalen 1300 m. $: Kaalaas; Dovre, Dørå-
sæteren: Bryhn; Lesje, Holset $: A. Blytt; Mølmen 630 m. fr.:
Kaalaas; Stueflåten fr. : Ryan.

ST. Ålen, Lille Molingdalen: Wulfsberg; Opdal, Snehætten:
Kaurin; Sprenbækken (/: Berggren; ellers alm. i Opdal ialiald op
til 800 m. og ofte fr. ; Rennebu, Eggan 300 m, : H.

No. Bejeren, Tollåen q^; Fauske, „Ny Sulitjelma" 600—700
m. : H. ; Lødingen: Fridtz; Våg an. Digermulen $: Winter;
Tuva 410 m. fr. ; Dverberg (/: Kaalaas.

Tr, Dyrø, Kastnes (/: Berggren; Lenviken, Kistefjeldet
270 m. $: Kaalaas; Malangen, Mesterviksøen i bjerkeregionen:

No, 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 65

Arnell; Tromsøsundet, Fløjfjeldet fr. : Berggren; Lauksletten—
Sollien i Lyngen: Jørgensen; Skjervø: Kaurin.

F. Loppen og øks fjord, Loppen: Kaurin; Talvik, ber-
gene ved fjorden; Alten, Kåfjordsfjeldet fr. : Zetterstedt; Ham-
merfest (^: Arnell; Må sø, Havøsund fr. : Kaurin; Lebesby,
KjøUefjord: R. Collett.

var. Holzingerl (Best).

Synon.: P. denudata var. Holzingeri Best in BuU. Torr.
bot. cl. XX\'II, p. 229 (1900).

Om utbredelsen se nedenfor.

var. jemtlandica (Kindb.)

Synon.: P. jemtlandica Kindb. Skand. Bladm.-fl. p. 27 (1903).

ST. Opdal, ved Sjørdøla 800 m. fr., Kvamflåbrunen (mellem
Storli og Vasenden) 800- 850 m. fr. : H.

Ces deux varietés s'éloignent du type en sens oppose, la pre-
miere étant caractérisée par des feuilles tres largement ovales, la
derniére par des feuilles étroitement lancéolées. La var. Holzingeri
est assez commune dans les littoraux arctiques, mais elle se trouve
aussi, quoique plus rarement, dans les regions alpines et subalpines
de la Norvége méridionale; c'est surtout au-delå du cercle polaire
qu'on trouve les formes les mieux devéloppées; cependant, des
formes de transition vers le type ne manquent pas. Les spécimens
d'origine plus méridionale n'offrent pas, en general, des caractéres
aussi marqués, et plusieurs de ces plantes pourraient, peut-étre,
avec raison étre rapportées å Tespéce primaire. M. Best a joint
cette varieté au P. Breidleri, mais elle s'en distingue siirement
par les feuilles finement hérissées au sommet, par le tissu foliaire
beaucoup plus låche, par les feuilles périgyniales distinctement
nerviées etc.

La var. jemtlandica fructifie en Opdal; les organes de la
fructification correspondent, dans tous les détails, å ceux du P.
radicosa. Cette varieté préfére les fissures des rochers et les cotes
ombragés des grands blocs; dans la derniére station j'ai eu l'oc-
casion d'observer directement la transition ininterrompue de la va-
rieté au type qui occupait les cotés exposés å la pleine lumiére.

P. radicosa est done une espéce des plus variables; je n'ai
mentionné ici que les variations les plus éloignées du type; les

66 1- HAGEN. [1908

formes de port différent et de transition vers les varietés sont si
nombreuses qu'elles exigeraient un livre pour étre épuisées. —

Un des noms cités ci-dessus parmi les synonymes, celui de
rigescens, a donné naissance å quelque désaccord.

C'est le no. 225 des Musci americani de Drummond qui l'a
causé. Ce numéro, distribué sous le nom incorrect diHyp7ium
tenax, contenait deux espéces mélangées, suivant les exemplaires,
dans des proportions différentes. D'aprés Lesquereux et James,
SuUivant qui examina quatre exemplaires trouva dans trois d'entre
eux l'une des espéces, et dans le quatriéme l'autre. Selon la Br.
eur., Wilson le premier s'apergut de eet imbroglio et reconnut dans
l'une des deux espéces un Leskea, dans l'autre un Hypnum; il
les nomma resp. Leskea rigescens et Hypnum congestum, sans
cependant les décrire nuUe part; dans la Br. eur., ces noms ont
été remplacés par Lescuræa rigescens et Pseudoleskea congesta.
Mais selon les informations de M. Gepp, on ne trouve dans l'herbier
Wilson rien qui indique une parenté entre son Hypnum congestum
et le no. 225 de Drummond. La plante å laquelle Wilson a donné
ce nom, appartient å une espéce que je ne connais pas, et je ne
veux méme pas faire d'efforts pour tirer cette question au clair
parce qu'il me suffit pour l'objet de mon etude de savoir quelle
est complétement différente de [Hypnum radicosum Mitt. Le re-
sultat de mon examen concorde done bien avec les renseignements
de M. Gepp; nons savons, comme je vais le démontrer, que ce
no. 225 contient Leskea rigescens Wils. et Hypnum radicosum
Mitt.; s'il contenait aussi \' Hypnum congestum Wils , il devrait
étre compose de trois espéces bien différentes, mais tous les sa-
vants qui se sont expliqués sur cette question, sont unanimes
å reconnaitre qu'il n'y en a pas plus de deux. Le nom d^ Hypnum
congestum doit done disparaitre de la nomenclature des espéces
qui nous occupent ici. D'aprés cela, il devient probable que Wilson
n'a pas connu plus d'une des plantes du no. 225, et que le nom
de Leskea rigescens devrait, d'aprés son intention, se rapporter au
numéro entier. Ce sont done les auteurs de la Br. eur., qui se
sont, les premiers, apenjus de ce fait que le no. 225 de Drummond
contenait deux espéces, Leskea rigescens Wils. et une autre qu'ils

No. 9] NORGES PSEUUOLESKEACEÆ. 67

regardaient å tort comme identique å XHypnum congestum Wils.,
et qu'ils rapportaient au genre Pseudoleskea. Comme Wilson, ils
ne décrivent ni la premiere ni la derniére; ils renvoient å l'ouvrage
de Drummond, mais cette indication ne peut pas remplacer une
description. Bien qu'il ne puisse, aprés tout, rester aucun doute
sur ce qu'ils voulaient designer par l'un de ces noms et par l'autre.
ceux-ci doivent étre considérés comme nomina nuda.

Ces espéces n'avaient done aucun nom valable, lorsque iMitten
donna, en 1864, au no. 225 de Drummond, un nom nouveau.
Hypnum radicosum; quoique il n'en connut pas la fructification
et quoique il ne distinguåt pas entre les deux plantes de ce numéro.
il est constaté par les recherches de Sullivant et de Best que ce
nom sapplique å la méme plante que le Pseudoleskea congesta
Br. eur. Ce nom de Mitten est done le plus ancien de l'espéce
qui soit accompagné d'une description. En 1872, Lindberg décrivit
la méme mousse sous le nom de Pseudoleskea rigescens, en citant,
å titre de sj'nonymes, Hgpnum tenax Drumm. p. p., Leskea ri-
gescens Wils. (et Lescuræa rigescens Br. eur.) et enfin Hypnum
radicosum Mitt. Il agit lå conformément å son habitude de pré-
férer le nom le plus ancien, méme quand il est un nomen nudum,
mais la citation de Leskea et Lescuræa rigescens est erronée, parce
que comme le montre sa description et son exemplaire, la plante
qu'il avait en vue, n'était ^&s un Lescuræa, ma.\s un Pseudoleskea ;
c'était le Pseudoleskea congesta Br. eur. que Lindberg avait entre
les mains.

Le nom spécifique de rigescens ne peut done étre attribué au
Pseudoleskea contenu dans le no. 225 de Drummond, parce qu'il
doit s'effacer devant radicosa Mitt.; il ne peut étre non plus em-
ployé pour designer le Lescuræa distribué par le méme botaniste
sous ce numéro. Leskea rigescens Wils. et Lescuræa rigescens
Br. eur. sont nomina nuda; Pseudoleskea rigescens Lindb. est
synonyme de P. radicosa; il n'y a done que le P. rigescens Bsst
(1900) qui puisse étre pris en considération, mais il est de date
plus recent que Lescuræa stenophylla (Pseudoleskea Ren. et Card.
1890) et L. imperfecta MuU.-Hal. et Kindb. (1892). —

M. M. Cardot et Thériot s'accordent avec M. Best pour regarder

68 I- HAGEX. [1908

les deux derniéres plantes comme identiques: cependant, je n'ai pas
voulu accepter sans examen cette opinion Les matériaux que je
posséde de ces formes, sont peu riches, il est vrai; ils ne consistent
qu'en trois spécimens, 1) un du L. stenophylla, (le type de cette
espéce, Easton, Washington, leg. Roll ^Ve l^HS), 2) un du L.
imperfeda (Roger's Pass, British Columbia, leg. Macoun ^V? 1890),
3) un d" Alaska (Muir Glacier, leg. Trelease ^\Iq 1899), determiné
par MM. Cardot et Thériot comme L. stenophylla formå, mais
tout-å-fait identique au précédent. Ces deux derniers exemplaires
offrent avec le premier plusieurs differences assez marquées, diffe-
rences qui resident, en partie, dans des organes dont les auteurs
des espéces ne font aucune mention. Le L. stenophylla est pourvu,
dans la tige, d'un faisceau central distinct, les feuilles caulinaires
sont plus OU moins largement réfléchies tant å la base qu'au
sommet; leurs cellules sont munies sur la face supérieure d'une
papille conique presque verticale; la nervure des feuilles périché-
tiales penétre dans l'acumen et disparait dans celui-ci ou méme est
percurrente; les dents exostomiales å l'état humide sont infléchies
dans la cavité de la capsule; Tendostome est lisse, sa membrane
ca. 0'06 mm. de hauteur. Sur les deux spécimens de L. imper-
feda je n'ai pas trouvé de faisceau central dans la tige; les feuilles
caulinaires sont planes å la marge ou tout au plus recourbées å
la base dun coté; leurs cellules sont parfaitement lisses; la nervure
des feuilles périchétiales s'évanouit au-dessous de l'acumen et ne
. parcourt que ^12— ^U de leur longueur; lexostome å l'état humide
est droit, l'endostome papilleux, sa membrane ca. 0"025 mm. de
hauteur. Si ces differences étaient constantes, elles seraient indiscu-
tablement plus que suffisantes pour fonder deux espéces distinctes.
mais la pauvreté de mes coUections ne me permet pas de poser
une telle affirmation, d'autant plus que selon M. Best, il existe des
formes de transition entre elles. Je dois done me borner å engager
les bryologues qui disposent de coUections plus riches, å réexaminer
les membres de ce groupe critique et å porter leur attention aussi
sur les caractéres que je viens de signaler. Si la difference spé-
cifique se confirme, c'est le Lescuræa imperfeda, qui est identique

No. 9] NORoKS PSEIJDOLESKEACEÆ. 59

avec Texemplaire de Leskea rigescens dans l'herbier de Wilson, et
non le L. stenophylla.

Pseudoleskea decipiens (Limpr.) Kindb.

Utskilt i 1895, blev denne art i 1897 påvist for Norge.

Den holder sig fornemmelig over trægrænsen, på klipper og
stener likesom de to foregående, men går også hist og her ned
i skogbeltet, idet den er sikkert påvist i en højde av 550 m. Dens
horisontale utbredelse er søndenfjelds indskrænket til de centrale
fjeldegne, fornemmelig Jotunfjeldene og deres utløpere, samt Dovre-
fjeld og de nærmest tilstøtende trakter; likeledes forekommer den
på nogen steder i det arktiske Norge.

Den er i det hele en meget sjelden art, især er den sjelden med
frugt, som her i landet kun er indsamlet på et par steder; denne
modnes antagelig likesom hos de foregående, såsnart marken er
blit bar, altså (i betragtning av højden) tidlig på sommeren. Blom-
stringen finder sted i begyndelsen av august; hos et eksemplar
fra Lom vlOOO m) lo/g og hos et par fra Røros (900 m.) ^^U er
iagttat lukkete og åpnete befrugtningsorganer.

Voksesteder:

Ne. Bykle, Væringsdalen 1200 m. ^■. Br3'hn.

K. Søndre A ur dal, Sparkeviken fr. : Kiær; Vestre
Slidre, Kvithøvd o^; Va ng, Bergsfjeldet: Kaalaas; østre Gaus-
dak Rokvam: Ryan; Nordre Fron, Sikkilsdalshøen 1000 m $;
Våge, Gjendeshejm $; Lom, Slethavn: Bryhn; Sulhej ms Storhø
1000 m. fr : H. ; Borgakampen ca. 1 '00 m. : Kaurin og Ryan;
Lesje, Bottberget ved Holåker $: Kaalaas.

8T. Røros. Ryen 900 m. c/: H. ; Opdal, Knutshøen:
Bryhn; Kongsvold ^■. Conradi; Vårstigen 900 m., Bøaletet 550
m. c/, Skuglifjeldet 950 m : H.

Tr. Lyngen, Guolasjavrre: Jørgensen.

F. Talvik, Vasbotnfjeldet : Jørgensen; Ne sseby, Bergeby-
elven : Kaurin.

Pseudoleskea Breidleri Kindb.

Nærværende plante, som allerede i 1892 utskiltes fra Amerika

under navn av P. sciuroides var. denudata, og som i 1895 be-

skreves fra Europa av Limpricht som PtycJiodium oligocladum,

blev sammen med de to foregående i 1897 bekjendt fra Norge.

70_ 1. HAGEN. [1908

Den var imidlertid samlet langt tidligere, men sammen med de
foregående arter av slegten betragtet som P. filameniosa (atrovirens).

Også denne art tilhører fjeldregionen og er søndenfjelds, så-
vidt vites, ikke samlet nedenfor 900 m.; nordenfor polarkredsen
ligger voksestederne imidlertid lavere, idet den er observeret ned
til 350 m. højde, men det er sandsynligt, at et andet voksested
ligger endnu lavere. Den er sjeldnere end den foregående, sønden-
fjelds kun kjendt fra ganske få lokaliteter, og også nordenfor po-
larkredsen er voksestederne meget sparsomme. Fra et findested
er den opgit at vokse „in declivibus graminosis", fra et andet på
jord over skiferblokker, fra ettredie og fjerde på grusete bækkebredder.

Frugten er overhodet ikke kjendt. Om blomstringstiden har
ingen iagttagelse været at gjøre på norske eksemplar ; derimot har
jeg bemerket, at et fra Salzburg (Balonspitz leg. Breidler ^■*/7 1885)
befinder sig i blomstring.

Voksesteder :

Ne. Bykle, Støjlskaret 1200 m., Mejenfjeldet 13—1400 m.
?: Bryhn.

SB. Ullensvang, Haugsenuten 910 m. $: Kaalaas.

A^^. Lyster, Drivandefossen if. Kaalaas.

ST. Opdal, Knutshøen if. Kaalaas.

No. Fauske, „Ny Sulitjelma" 600 m.: Conradi; D ver-
fa er g, Okla 350 m.: Kaalaas.

Tr. Bardo, Storfjeldet i vidjebeltet : Arnell; Tromsøsun-
det, Fløifjeldet $: Zetterstedt.

F. Loppen og Øks fjord, Loppen: Kaurin.

Pseudoleskea hyperborea (MiilL-Hal.) Kindb.
En meget sjelden art, kun kjendt fra et eneste sted, st. :
F. Kjelvik, Nordkap: W. Baur ^9/^ 1892.
Den er en utmærket art, som i bladform mest nærmer sig
P. Breidleri, men som er let at kjende såvel fra denne som fra
de øvrige ved sine stærkt sidekrummete, i randen bredt ombrettete
blad og disses tætte cellevæv, som mere minder om Lescuræa
mutahilis end om en Pseudoleskea.

Pseudoleskea plicata (Schleich ) Kindb.
Er først angit for Norge av Wulfsberg i A. Blytts arbejde om
Vegetationsforholdene ved Sognefjorden (1869).

No. 9] NORGES PSEUDOLESKEACEÆ. 71

Den er først beskrevet fra Schweiz og senere kjendt fra et
stort antal alpine og subalpine voksesteder i Mellemeuropa; den
er således utbredd i Alperne, Jurabjergene, Pyrenæerne, forekom-
mer på et enkelt sted på de britiske øer og har sin nordgrænse
på Beeren Eiland; fra alle steder utenfor Norge anføres den som
en kalkplante.

Her i landet er den søndenfjelds kun bemerket på et eller
to steder på Vestlandet; på Dovrefjeld er den samlet en enkelt
gang, men i Ranen, Salten, Lofoten og videre nordover til Loppen
er den ikke sjelden på passende steder og spreder sig fra kysten
langt ind i landet, idet den er truffet nedenfor foten av Sulitjelma
og dypt inde i Bardo. Dens fleste voksesteder ligger ikke i nogen
større højde, størsteparten neppe engang mer end omkring 100 m.
over havet, men den kan undtagelsesvis gå 2 — 300 m, op over
bjerkegrænsen. Den må vistnok også i Norge betragtes som en
kalkplante, idet en stor del av voksestederne nordenfor polarkredsen
ligger i trakter, hvor fjeldgrunden består enten av rent kalkberg
eller av stærkt kalkholdige skifere, men på den anden side er den
også kjendt fra egner, hvor der, såvidt man vet, ikke forekommer
kalkberg. Den vokser på underlag av sten, dels på klipper, såvel
mere overskyggete som ubeskyttete, dels på jordfaste stener i
tynde bjerkeskoger og viser alt efter denne forskjellige optræden
et forskjellig utseende.

Frugten modnes ifølge utenlandske forfattere i april og maj,
hvilket står i overensstemmelse med modningstiden hos slegtens
øvrige arter og med den omstændighet, at de norske frugter, som
alle er samlet i juli måned, ikke blot har tapt låget, men også er
omtrent tomme for sporer. Blomstringen synes at strække sig ut
over juni og juli, måske ind i august måned: et eksemplar fra
Ranen, samlet ^V? 1894, har hanblomster med dels lukkete, dels
fiiske, tømte antheridier, men ved siden derav også unge frugt-
anlæg stikkende frem fra svøpet, som allerede er vokset ut til
sin fulde længde.

Voksesteder :

SB. Skånevik, Skutet 720 m. på skiferklipper: Kaalaas.

NB. Lær dal, Lærdalsøren if. Wulfsberg. (Jeg hai- ikke set

HAGEN. [1908

noget eksemplar; det ligger måske i universitetsherbariet under
BracJiythecium.)

ST. Opdal, ovenfor Vårstigen ^o/g 1868: Zetterstedt ifølge
et eksemplar i Lunds universitets herbarium, bestående av nogen
få strå, som synes at være plukket ut av andre mostuer.

No. Nesne q^: Arnell og Blytt; Hemnes, Korgen (/,
Brennberget (/, Børøstejnlien : A. Blytt; Tverfjeldet: Arnell; Mo,
Hammernesset ved Langvatnet fr. : Kaalaas; Langfjeldet: Fridtz;
Krokstrand $, mellem Dunderland og Almlien (/: A. Blytt; ørt-
fjeldet fr.: Arnell; Salt dalen, Solvågtinden : Fridtz; Fauske,
ovenfor „Ny Sulitjelma" 600 m. $ , 840 m., ved Nedrevatnet 200
m., Indre Fauskeås 300 m., Logaflen; Sørfolden, Djupvik: H.

Tr. Trondenes, Harstad $: Fridtz; Bardo, Rubben, Løk-
stad $, Storfjeldet: Arnell; Lenviken, Kistefjeldet: Kaalaas;
Tromsøsundet, Fløjfjeldet $: Berggren, (fr. if. Jørgensen);
Nord rejsen, Javrreoaivve : Arnell.

F. Loppen og øksfjord, Loppen i mængde: Kaurin.

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 73

VII. Thuidiaceæ Milde p. p.

Ce nom a ici la méme portée que celui de Thuidieæ Milde ;
la famille peut étre caractérisée ainsi:

Surculus pro more regulariter semel — pluries pinnatus, parce
— copiose paraphjilosus; folia pro more biformia; cellulæ foliares
papillis magnis, rarius minutis numerosis instructæ; stomata cap-
sulæ rudimentaria ; peristomium exothecio firmiter affixum ; dentes
superne eximie scalares; calyptra haud contorta.

C'est surtout par ses feuilles dimorphes et par les dents qui
sont solidement attachées å la paroi de la capsule et distinctement
scalariformes au sommet, que cette famille se sépare de la famille
des Pseudoleskéacées et de celle des Leskéacées, telle que nous
Tavons limitée dans eet ouvrage Ces caractéres sont non seule-
ment constants dans les trois genres traités ci-dessous, mais ils se
retrouvent également chez les genres exotiques qui font partie de
cette famille.

I Plantæ graciles; costa foliorum nuUa vel imo dimidia

1 j Heterocladium
^ Plantæ robustæ; costa foliorum longa 2

2 / Cellulæ foliares parenchymaticæ Thuidium

\ Cellulæ foliares prosenchymaticæ Helodium.

Heterocladium Br. eur.
De hit hørende arter førtes tidligere for det meste til Hypnum.
Slegten Heterocladium, som i 1852 blev utskilt i Br. eur., blev
allerede der stillet ved siden av Thuidium, og denne plads har
den beholdt i de fleste systemer; endel bryologer tror imidlertid
at ha fundet større overensstemmelse med Pseudoleskea, Myurella

74 I- HAGEN. [1908

eller andre slegter; Brotherus hetr agier Heterocladieæ som en egen
avdeling av Leskeaceæ ved siden av Thuidieæ o. a.

j Costa foliarum crassa, usque ad medium producta

1 ] H. Wulfshergii
y Costa foliorum nulla vel brevissima, simplex vel bifurca 2

2 i Folia caulina squarrosa H. squarrosulum

\ Folia caulina erecto-patentia 3

I Cellulæ foliares papillis singulis semiglobosis instructæ

q J H. papillosum

1 Cellulæ foliares papillis compluribus acutis instructæ
' H. heteropterum.

Heterocladium Wulfsbergii n. sp.

Cæspites extensi, prostrati, densi, subintricati, luteo-fusci —
virentes — olivacei, intus fusco-nigri.

Surculus prorepens, fasciculis remotis radicellarum fuscobrun-
nearum lævium substrato affixus, usque ad 10 cm. longus, fili-
formis, ut tantum 0'5 mm. crassus, ramos remotos elongatos ejus-
demmodi prostratos sæpe in flagella abeuntes inordinate emittens;
paraphyllia pauca, lineari-lanceolata.

Caulis primarius demum denudatus, fuscescens, ætate nigri-
cans, O' 19 mm. crassus, angulato-teres, in sectione transversa cel-
lulis internis parvis, bene incrassatis, polygono-rotundatis, in stratis
periphericis 4—5 substereideis, corticalibus ramorum tenuibus.

Folia caulina remotiuscula, siccitate vix mutata, patula, indi-
stincte decurrentia, 0 65-0 8 mm. longa, ca. 0'-r5 mm. lata, ex
insertione angustiore ovata, sensim breviter cuspidata, cellula conica
acuta kevi terminata, symmetrica — leniter falcata, basi interdum
uno l:-itere recurvula, toto margine denticulata, hic illic lenissime
plicata; cellulæ medianæ in tractu basali triangulo brevissimo
elongatæ, varie formatæ, ca. 003 mm. longæ et 0"007 mm. latæ,
bene incrassatæ, haud porosæ, sensim in foliares ceteras trans-
euntes; basales laterales in seriebus multis (ca. 15) subquadratæ
vel latiores quam longiores, 0 01 mm. latæ, minus incrassatæ; illæ
folii superioris satis irregulares, rhomboideæ — ovales — subtrigonæ,
ca. 0008 mm. latæ et paullo longiores, leniter incrassatæ; omnes,
basalibus medianis exceptis lævibus, utraque facie papillis humilibus
hyalinis conicis obtusis, pro more singulis ad extremitatem utramvis

J^O, 9] NORGES THUIDIACEÆ. 75

vel medio sitis, rarius binis instructæ; costa virescens, demum fusco-
virens, simplex, medium folium attingens vel superans, basi O" 12
mm. lata, dorso extremitatibus cellularum superioribus prominulis
asperula, bi- — tristrata, cellulis substereideis.

Folia ramea distincte decurrentia, media ca. 0'4 mm. longa
et O' 18 mm. lata, ovata, breviter cuspidata, cellula terminali ut in
foliis caulinis; cellulæ basales medianæ pauciores; costa supra
medium dissoluta.

Folia stolonum erecto-patentia, apice patente, lanceolata, longe
cuspidata; costa simplex, longior vel brevior.

Flores masculi parci, cauli insidentes, crassiuscule gemmacei,
albidi, ca. O 7 mm. longi; folia perigonialia ca. 13, enervia, infima
erecto-adpressa. o vato- cuspidata, undique denticulata, media ovato-
lanceolata, erecta vel supra medium patula, apice denticulata, cel-
lulis interne prosenchymaticis, lævibus, inanibus; summa e basi
saccata in cuspidem brevem integram erectam attenuata, lævissima,
cellulis rhomboideis inferne tenuibus, superne distincte incrassatis
contexta; antheridia ca. 12, 0 2 mm. longa, 007 mm. crassa;
paraphyses ejusdem numeri atque longitudinis, filiformes, hyalinæ. —

Voksested :

SB. Bergen, Blåmanden (/ (med umodne antheridier) ^^n
1874: Wultsberg; efter tuernes størrelse og utseende at dømme er
planten vokset på en stor, jevn bergflate.

J ai trouvé cette espéce dans les collections de TUniversité de
Christiania, elle a été recoltée par Wulfsberg et reconnue par lui
comme n. sp. Elle est caractérisée d'abord par la nervure simple
assez épaisse atteignant ou dépassant le milieu de la feuille, mais
en outre elle posséde d autres caractéres particuliers, étrangers aux
espéces alliées. Le tissu cellulaire est trés-différent chez H. squar-
rosulum; d'autre part, l'existence, le nombre et la disposition des
papilles cellulaires la distinguent de ses congénéres américaines,
H. procurrens, heteropteroides et Macounii. L'espéce dont elle
se rapproche le plus, est sans doute ^H. lieteropterum, mais la
forme des feuilles et leur tissu donnent des caractéres plus que
suffisants pour les distinguer Tune de l'autre méme qu'on ne tien-
drait pas compte de la forme de la nervure.

76 '■ HAGEN. [1908

Heterocladium heteropterum (Bruch) Br. eur.

I 1827 udskilt Ira H. squarrosulum, blev denne art ikke
kjendt som norsk før i 1869, da Wultsberg anførte den i Blytts
arbejde om V'egetations forholdene ved Sognefjorden.

Den er i Norge fundet langs kysten fra Smålenene til Lofoten,
hvor den har sin nordgrænse ved 68*^ 12' n. b. Fra kysten går
den hist og her ind i landet, idet den ikke blot, som ved Kristiania,
i Hardanger og i Sogn, går ind til fjordbundene, men også på
nogle få steder i indlandet, som i Vestfjorddalen og Sætersdalen
fjerner sig 100—150 km. fra kystranden. Den holder sig til de
lavere egne; således går den på Vestlandet kun op til 300 m. og
på Østlandet neppe højere; men i Sætersdalen er noteret en
reliktforekomst i 850 m. højde.

Den vokser i skyggefulde bergrifter, på fugtige berghylder,
ofte på klipper ved bredden av bækker, ja selv på stener i disse,
sjelden på jord; undertiden forekommer den også på tørrere steder,
som på skrå underflater av store stenblokker (vistnok da især som
var. flaccida). IDen vokser på kalkfrit berg av forskjellig art, og
dette er tilfældet endnu ved dens nordgrænse.

Frugten er ikke fundet i Norge og er overhodet yderst sjelden,
idet den kun er samlet en gang i Pyrenæerne og på nogen få
steder på de britiske øer; men hunplanter forekommer såvel på
begge sider av Kristianiafjordens munding som langs vestkysten
fra Ryfylke til Nordfjord; hanblomster har jeg kun iagttat på
eksemplar fra et par steiler i Bergens nærmeste omegn, og da der
i denne trakt også findes hunplanter, vil den her muligens kunne
findes med frugt På de norske eksemplar har jeg kun bemerket
gamle blomster.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Åle $, Rødskogen, Vikene $: Ryan; Kråkerø;
Glemminge, Lisleby; Borge, Visur $; Tune, Greåker;
Råde, Fuglevik: H.

A. Asker, Skogumsåsen nær toppen: K'aalaas.

Bu. Nedre Eker, Solbergåsen : Kaalaas.

JL. Sande, Glaneren: Lindberg; Gampedalen : Kaalaas;
Tjømø; Ejdene, Brøtsø, Svelvikskogen: Bryhn ; Sandeherred,
Fjeldvik, Hjertåsen, Kamfjord, østerøen; Hed rum: Jørgensen;

l^Q 9] NORGES THUIDIACE.E. 77

Fredriksværn; Brunlanes, Vasbotn $, Kjose $, Tanum:
Kiær.

Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas; Solum, nær Pors-
grund; Tinn, ved Bjørnfossen i Atrå: Kiær; Haugefosjuvet 250
m.: Kaalaas.

Ne. Ho It, ved Tvedestrand; Hom me dal, Skiftenes; Fjære,
Gros: H.; Hornnes, Fennefoss: S. Møller; Byg land, Sommei
hjem, Vasenden; Bykle, Brejvik 850 m : Bryhn.

LM. Kristiansand: Kaalaas; Oddernes, Ravndalen:
Bryhn; Mandal: Berggren; Vanse, Kjørrefjord, Duvoldstranden:
Kaalaas; F'lekke fjord: Nyman.

8t. Ekersund $: Bryhn ; Håland, Malle; Fossan, Lyse,
Utburfjeldet; Jclse $: Kaalaas; Suldal, Bratlandsdalen : Bryhn.

8B. Etne, Stølebækken: Sommerfelt fil.; Stord, Lejrvik:
Kaalaas; Tyseskaret; Fitjar, Bekkervik; Ty snes, Gjerstad,
Tofjeldet: Jørgensen; Ejningevik: Wultsberg; Sund: H. Greve;
Kvinnherred, Opsanger: Kaalaas; Ul lensvang, Odda: Wulfs-
berg; Gran vin, Neståsen 250 m.: Havås; Voss, Bordalen^300 m.:
Kaalaas ; Fane, Paradis : Wulfsberg ; Hop, Laustakken $ ; Å r s t a d,
Ulriken: Jørgensen; Bergen, Svartediket $: Ryan; Jorddalen,
Sandviken, Fløjfjeldet: Wulfsberg; Haus, Osterøen o^: M. N.
Blytt; Lejknes $ : Kiær; Katlane: Jørgensen; Hammer (/:
Kaalaas; Al v ersund, Bøkevold: Wulfsberg.

NB. G u 1 e n, Indre Husevatn : Jørgensen ; Evenvik ; K i r k e b ø,
Fagersletnipa $: Wulfsberg; Lyster, Ejde $: Wulfsberg; Førde,
Hal stad $: Kiær; Bremanger, Kalvåg; Daviken, Kråkevåg $:
Kaalaas; Rugsund $; Gloppen, Skjerdalen $: Wulfsberg.

B. Ålesund: Berggren; Haram, Gamlemsveten : Kaalaas.

8T. Tron dh jern, llsvikbergene: H.

No. Alstahaug, ved foten av De Syv Søstre 50— 100 m.;
Buksnes, Stejne; Våg an, Svolvær: Kaalaas.

var. flaccida Br. eur.

LM. Hitierø, mellem Flekkefjord og Flikke: Kaalaas.

8t. Rennesø: Kaalaas.

8B. T y s n e s ; A 1 v e r s u n d, Bøkskogen : Wulfsberg.

Heterocladium papillosum (Lindb.) Lindb.
Blev opdaget i Torne Lappmark i det nordligste P'inland av
professor Norrlin og i 1872 beskrevet av Lindberg; senere fandtes
den av Arnell på nogen steder ved Jenisej, hvor den vokste på
kiselberg. For Norge blev den først augit i 1894 av Jørgensen,
som hadde fundet den på et sted i det arktiske Norge, som plante-
geografisk hører til samme område som den nordlige del av Finland:

78 I- HAGEN. [1908

Tr. Nordrejsen, ved Fossen på skifer st.

H. papillosum er en brysom art for systematikeren ; den vil
ikke rigtig passe ind i nogen kjendt slegt, og det er måske at
vente, at den vil vise sig at danne en ny, såfremt frugten engang
måtte findes. Foreløpig forekommer det mig rigtigst at la den
bli stående i Heterocladium på grund av sin forgrening og på
grund av bladpapillernes forhold.

Heterocladjum squarrosulum (Voit) Lindb.

Blev først kjendt fra Norge i 1837 gjennem en angivelse i Horne-
manns Dansk oeconomisk Plantelære, som støtter sig til eksemplar fra
M. N. Blytt. Den var dog samlet allerede tidligere; et eksemplar
i Kjøbenhavns universitetsherbarium, som synes at skrive sig fra
Chr. Smith, er måske av tvilsom oprindelse, men der findes samme-
steds et andet, som er samlet av J. A. Wolff, der botaniserle på
forskjellige steder her i landet fra 1814 av.

Arten optrær i Norge kun i indlandet. Den er fra Østlandet
kjendt hist og her, fornemmelig fra Kristianiatrakten, hvor den er
ganske almindelig, og likeledes her og der fra Sørlandet ; men på
Vestlandet mangler den derimot ganske og aldeles ved havet og
er kun samlet på nogen få steder på fjeldene indenfor kysten.
I Oplandsamterne findes den kun i utkanterne av Kristians amt,
nemlig i Hadeland og Land, hvor dens forekomst står i forbindelse
med dens optræden på Ringerike, og i Lesje og Dovre. På Dovre-
Ijeld er den en stor sjeldenbet, og i trakterne nærmest nordenfor
er den også sjelden, men i Tromsø stift fra Ranen av findes den
spredd helt til Hammerfest, (dens nordgrænse, 70° 40' n. b.,) og
Kistrand. Den optrær fornemmelig i åsregionen og den subalpine
region, men går, især ved Kristianiafjordens munding, ned i lav-
landet, og kan på den anden side træffes ovenfor trægrænsen indtil
en højde av 1000 og 1200 m.

Den vokser på fugtig skogbund, ved foten av bergvægger,
ofte blandt nedfaldne, råtnende kvister, og går undertiden over på
trærøtter; en og anden gang finder man den på tørre berg. I
trakterne ved Kristianiaf jorden kan den ses at holde sig til grund-

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 79

fjeld og eruptiver; nordenfor polarkredsen derimot træffes den for-
nemmelig på kalkholdige skifere.

Frugten er hos os i det hele sjelden; kun i Kristianiatrakten
er den almindelig; den er dog også fundet ved Drammen og på
Ringerike og en enkelt gang i Opdal; den mister låget i begyn-
delsen av maj. Av blomsterplanter forekommer både $ og c/',
de førstnævnte helt til Kistrand, de sidste (i sterile tuer) kun på
Øst- og Sørlandet. Befrugtningsdygtige pistillidier er set på planter,
samlet ^^/v i Suldal og ^^/g i Røldal; i Kistrand var årets pistillidier
umodne i slutningen av juli.

Voksesteder :

Sm. Onsø, Store Dale; Glemminge, Jørnerød; Tune,
Agnalt (/: Ryan.

A. Skedsmo, Losby: A. Blytt; i Åker, Bæ rum og
Asker meget alm., ofte fr.

Bu. Røken, Slemmestad: Kaalaas; Lier, Engerfjeldet fr. :
Conradi; Drammen o^: Kiær; Bragernesåsen fr. ; øvre Eker,
Løvtjernet: Bryhn; Modum: Moe; Hole, Ertelien fr., Kolkinn fr.,
Væleren fr., Øskjevallsæteren fr. : Bryhn.

JL. Skoger, Frydenhaug: Kiær; Sande, Kalmo: i\aurin;
.Ånde bu. Gravdal: Ryan; Larvik, Bøkskogen: Nyman.

Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas.

Ne. Nes, Jernverket, Fagerliknatten, Holtskogen: C. Rosen-
berg; Bar bu. Barbudalen o^: Conradi og H.; østre Mol and,
Brekken: H. ; Bygland, Frøjsnes; Bykle, Væringsdalen 1200 m.
(var. compada), Brejvik 800 m.: Bryhn.

St. Sul dal, Skaranuten 500 m. $: Kaalaas.

SB. Etne, Stølehætta; Røldal, Røldalsfjeldet $: Wulfs-
berg; Ullensvang, Vejg $: Havås; Voss, Gråsiden 820 m. $:
Kaalaas.

NB. Vik, Storeskaret 1000 m. : Kaalaas; Før de, Nipa:
Wulfsberg.

R. Su ren dal en, Gjejtahætta 900 m. : H.

K. Gran, Hvitingen Gam melsæter fr. ; Søndre Land,
Odnes $: Kiær; Dovre, Fokstuen: Berggren; Lesje, Kampen
ved Mølmen 1200 m. $: Kaalaas.

8T. Opdal, Dovrefjeld fr. : Berggren; Vangslien fr. : Kaurin;
Rennebu 800 m.; Mal vik, Venna: H.

No. Nesne, Hugla ?: Arnell; Bodin, Løpsfjeldet 300 m.;
Fauske, Indre Fauskeås 300 m. : H, ; Saltdalen, Graddis 500
m., Nordalmenningen 200 m. : F. ; Sør folden, Djupvik op til
300 m. : H. ; Lødingen: Fridtz.

Tr. Ibbestad, Fjordbotn : Fridtz; Bardo, Rubben $, Li-

so I- HAGEN. [1908

hammeren; Malangen, Haugefjeldet: Arnell; Lenviken, Kiste-
fjeldet $: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløifjeldet; Nordrejsen,
Gakkovarre: Arnell; Kumopahta under Venetvaara $; K væn an-
gen, Kaivikfjeldet: Jørgensen.

F. Hammerfest, ved Vandverket, berget ret op for Ros-
mollen: Jørgensen; Kistrand, under Silfargorcce $: Kaurin.

Den mystiske H. Kurrii, hvorav der kun eksisterer en liten
tue, samlet i 1828 på Dovrefjeld, kan sikkerlig uten skrupler
strykes som art. Det eneste avgjørende mærke ligger i blomster-
standen, som hos den skal være enbo, mens den hos H. squarro-
sulum er tvebo. Men dette kan bero på en misopfatning, som
har let for at opstå, hvor det som her gjælder en art, der vokser
i sammenfiltrede tuer; det lar sig ikke altid avgjøre, om en hangren
er utgåt fra en frugtplante eller ej, og indgående efterforskning i
den retning har vel det sparsomme material i nærværende tilfælde
ikke tillatt. Lindberg er ved undersøkelse av originalen også
kommet til det resultat, at den må henføres til H. squarrosulum.

At stengelbladene hos H. Kurrii skal være kortere end hos
den sidstnævnte, duer ikke til artsmerke, ti H. squarrosulum er
i det stykke aldrig sig selv lik, snart finder man dem ganske butte,
snart uttrukket i en spids, som næsten kan ha bladplatens længde.

Helodium^) (Sull.) Broth.
Navnet Elodium findes først brukt av SuUivant i Asa Gray's
Manual ed. 2, p. 668 (1856) for en avdeling av Hypnum, kun
indbefattende H. paludosum. Senere er også Thuidium lanatum
ført hit, men først av Brotherus i 1908. er navnet anvendt som
slegtsnavn.

Helodium lanatum (Strøm) Broth.

Denne art, som blev erkjendt av Strøm og av ham beskrevet
og avbildet fra Norge i 1791, har siden for det meste gåt under
navn av Hypnum (resp. Thuidium) Blandowii.

Den er en av de mere typiske repræsentanter blandt løvmo-
serne for den bestanddel av vor flora, som A. Blytt kaldte den

1) Når man retter Omalia til Homalia, Aplozia til Haplozia etc, bør man
også skrive Herpodium for Er podium.

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 81

boreale; den savnes nemlig i alle kystamter fra og md Jarlsberg
og Larvik til og med Romsdal, (bortset fra en enkelt forekomst på
Filefjeld, som geografisk slutter sig til voksestederne i Valders,)
men er kjendt fra alle de øvrige, (undtagen Nordre Trondhjem,
hvor den dog ganske sikkert forekommer,) og har her i landet sin
nordgrænse (70" 30' n. b.). Inden dette område er den spredd
hist og her, nappe nogetsteds almindelig, undtagen måske i Gud-
brandsdalen, og optrær såvel i de lavere egne, idet den ved Kri-
stianiafjorden er samlet sågodtsom ved havets niveau, som i ås-
beltet og den subalpine region; den vites ikke at overskride træ-
grænsen, da de højeste kjendte voksesteder neppe ligger højere
end 900 m. o. h.

Den vokser i myrer, på våte enger, ved bredden av hækker,
på fugtige jorddækte berg o. s. v. og synes at være uavhængig av
egnens geologiske beskaffenhet.

Frugt (eller ialfald blomster) forekommer i regelen; frugten
modnes henimot midten av juli; (eksemplar fra Onsø ^^e har alle
låg påsittende og ikke alle frugter modne, fra Lilleelvedalen 400 m.
og Foldalen 600 m. "/7 befinder de sig i lågfældningens begyndelse).
Blomstringen finder sted i slutningen av juli og begyndelsen av
august, (ved Kristiania ^V?- i Søndre Fron ^^/7, i Malangen ^"^,7 er
befrugtningsorganerne utformet, men lukket; i Ranen "/g er blom-
stringen begyndt, i Talvik -"'jrj fremskredet).

Voksesteder :

Sm. Onsø, Dammyr: Ryan.

A. Åker, Grefsenåsen : Kiær; Holmenåsen, Stygdalen i Bog-
stadåsen : M. N. Blytt; Bæ rum, Lysakermyren; Asker, Nes-
øen : Kiær.

Bu. Nedre Eker, Mjøndalen; Norderhov, Hovsfos; Åda-
len, Hen: Bryhn.

NB. Borgund, Maristuen if. S, Møller og Binstead.

K. Vang, Bergselven, Bergsfjeldet, under Grindadn 700 m.:
Kaalaas; Vestre Gausdal, ved Gausa i Svatsum 5S0 m.: Ryan;
Ringe bu, Stulsbroen : Moe; ovenfor Rankiev 600 m. : Kaalaas;
Søndre Fron, Revsholm: Kiær; Nordre Fron, Tårud: Ryan;
Sell, Lårgård: M.N. Blytt; Lom. Hott og Røjshejm 550— 750 m.,
Myttingsæieren 900 m., Visdalen 800—900 m.: H. ; Lesje, Møl-
men 630 m. : Kaalaas.

H. Lilleelvedalen 400 m., Ryhaugen 600 m.: Conradi.

6

82 I- HAGEN. [1908

ST. Opdal, Kongsvold : Kiær ; Drivstuen : Berggren ; Engen
650 m., Stuen 530 m. : H.

No. Hat fjelddalen, Susendalen: Fridtz; Mo, nær fjord-
bredden, Nævernesset: Kaalaas; Krokstranden: A. Blytt ; Lang-
fjeldet: Fridtz; B ejeren, Tollåen, Soløjen : H. ; Saltdalen, Nord-
almenningen 200 m : Fridtz; Fauske, Finejdet, Løgaflen ; Sør-
folden, Djupvik: H. ; Ank en es, Bjerkvik : Fridtz; Dverberg,
Andenes: Kaalaas.

Tr. Bar do, Strømsmoen, Bergskletten, Rubben; Malangen,
Mesterviksøen ; Tromsøsundet, ved Tromsdalselvens munding,
Fløjfjeldet, Grindøen: Arnell; Tromsøen: Kaurin.

F. Talvik, Sopnes: Jørgensen; Jansnesset; Alten, ved kir-
ken: Zetterstedt; Bossekop: S. Møller; Kis t rand, Lemmivaara,
Rævfosnesset : Ryan; Brændelven, Cakan: Ryan og H.; Nesseby,
Nyborg; Syd var anger, Pasvikelven ved Elvenes: Fridtz.

Thuidium Br. eur. p. p.

, / Rami pinnati Th. abietinum

\ Rami bi- — tripinnati . . 2

^ i Cellula apicalis foliorum rameorum conica Th. tamariscifolium
" \ Cellula apicalis foliorum rameorum truncata 3

[ Folia caulina margine plana, costa apice applanata
3 < Th. recognitum

\ Folia caulina margine reflexa, costa apice haud dilatata . 4

{Folia caulina in cuspidem longam producta, perichælialia
haud ciliata Th. pseudo-tamarisci
F'olia caulina brevius cuspidata, perichælialia ciliata
Th. delicatulum.

Thuidium abietinum (L.) Br. eur.

Kjendt allerede av det 17de århundredes botanikere, blev denne
art for første gang anført som norsk av Hans Strøm i 1762.

Den er xerofil. Den vokser på tør, helst muldrik jord, på tynde
mulddækker over klippeblokker, stener og trærøtter, på torvtak, i
varme skråninger o. s. v. både i fuldt lys og i løvskog, enten denne
er ublandet eller blandet med bartrær; sjeldnere findes den på
mager jord, som på vejkanter, i vejskjæringer, i grustak o. 1. Den
holder sig især til skogregionen, men kan også træffes indtil 300
m. over bjerkegrænsen på klipper, som vender mod syd og ligger
lunt til. Som de fleste xerofile moser skyr den Vestlandet, men
er ellers i Norge en meget almindelig art gjennem hele landet; den
er også angit fra Spitsbergen. Den findes likeså vel på grundfjeld

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 83

Og eruptiver som på kalkberg og er således ganske uavhængig av
fjeldgrundens sammensætning.

Frugten forekommer hist og her søndenfjelds; lågfældningen
foregår normalt om våren, (et eksemplar fra Øvre Eker har i maj
kastet alle låg,) men i Sell har frugten endnu i juli ikke nådd fuld
modenhet. I sterile tuer finder man meget ofte blomster av det
ene eller andet kjøn ; blomstringen finder sted i de lavere egne i
den sidste trediedel av juli; ved Slethavn i Lom, 1220 m., er den
imidlertid ^^/g netop begyndt.

Utbredelse :

Sm. Onsø, (Rauø fr.: Ryan); Kråkerø; Fredrikstad; Råde;
Trøgstad.

A- Skedsmo, (fr.: Quigstad) ; Nesodden ; Åker; Kristiania,
(fr. : Schimper); Bærum, (Sandviken fr. : Bryhn); Asker.

Bu. Øvre Eker, (Hamre og Lilleby fr. : Bryhn) ; Modum,
(Flaggervatnet fr. : Moe); Hole, (Hårum fr. : Bryhn); Norderhov,
(Hjelle og Ask fr. : Bryhn) ; Nore, (Skjønne fr. : Kiær).

JL. Borre; Tjømø; Sandeherred.

Br. Tinn.

Ne. Holt; Bygland.

LM. Kristiansand.

SB. Rø] dal ; Hardanger.

NB. Aurland 600 m.; Hafslo.

R. Søkkelven; Bolsø; Grytten, (Ormem fr.: Ryan).

K. „Land og Toten", (fr,: Sommerfelt); Slidre, (fr.: M. N.
Blytt); Fåberg, (Rejstad fr.: Ryan); Ringebu, (fr. : Sommerfelt);
Nordre Fron, (Tårud fr. : Ryan); Sell, (Bredevangen fr. : Kaurin og
Ryan); Våge, (Stade fr.: Kiær); Lom indtil 1220 m.

H. Hamar; Sollien; Lilleelvedalen.

ST. Opdal, (fr. if. Kaurin); Strinden; Malvik.

NT. Nedre Stjørdalen; Levanger.

No. Vefsen; Dønnes; Hemnes; Mo; Saltdalen; Fauske ; Sør-
folden; Buksnes; Dverberg.

Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Tromsøsundet; Lyngen;
Nordrejsen.

F. Talvik; Alten; Kistrand; Nesseby.

At den ikke er kjendt fra flere herreder, grunder sig visselig
på, at den som en almindelig art ikke i steril tilstand er skjænket
nogen opmærksomhet fra samlernes side.

84 I- HAGEN. [^908

Thuidium recognitum (Hedw.) Lindb.

Da denne arl til langt ned i tiden (1874) blev sammenblandet
med de to følgende, lar det sig ikke gjøre at gi sikre historiske
oplysninger om kjendskapen til dens forekomst i Norge. Det ældste
av de opbevarete eksemplar er samlet av iM N. Blytt.

Tit. recognitum vokser på fugtig jord, dels på enger, dels på
skogbund, dels også på tørrere steder, som på jorddækte trærøtter,
på åpne bejtesmarker, på klipper og stener af forskjellig slags. Til
forskjel fra Tli. pseudo-tamarisci og tamariscifolimn er den ingen
almindelig art og er desuten ujevn i sin utbredelse; i Vestlandets
kysttrakter er den kun kjendt fra et par steder i Midthordland og
skulde ettei- dette i likhet med TJi. abietinum være at betragte
som en kontinental plante. Dens fleste øvrige voksesteder ligger
også indenfor den kontinentale floras grænser, men den viser den
ejendommelighet, at dens to væsentligste utbredelsescentra, egnene
omkring Kristianiafjorden på den ene side og Dovretrakten på den
anden, som altså tilhører to forskjellige højdelag, ligger uten for-
bindelse med hinanden, da den mangler i de mellemliggende dele
av indlandet. Dens nordgrænse ligger lidt søndenfor polarkredsen
(66° n. b.).

Frugten hos denne art er sjeldnere end hos de øvrige ; eks-
emplar fra april og maj har kun gamle kapsler; et fra Smålenene
^^/g har dels ung frugt sågodtsom uttormet, dels kortere eller
længere frugtstilker uten opsvulmning i toppen og med påsittende
hætte. Et eksemplar i blomstring er samlet ved Kristiania ^Z^; et
andet fra Kristianiatrakten, samlet ^^/n, har i en $ blomst et en-
kelt pistillidie lukket, de øvrige brune, åpne, men friske, og det
samme er tilfældet i et eksemplar fra Rennebu, 420 m., samlet ^^g-
Hanblomster hos denne art har jeg overhedet ikke truffet; forkla-
ringen herav tør findes i Limprichts oplysning om, at den kan
være nanandrisk.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Papper fr. ; Kråkerø; Onsø, ^Torgauten fr.,
Slevik fr., Hankø; Tune, Agnalt $: Ryan; Råde, Åven: H.

A. Åker, Abelsjømyren $: Fridtz; Ekeberg ^: : M.N. Blytt;
Malmøen '^] : A. Blytt; Hovedøen fr.: Kiær; Smedstad $; Bæ rum,

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 35

mellem Vold og Grini: Kaalaas; Høvik $, Kolsåsen $: Kiær-
Asker: M. N. Blytt; Dæli $: Kiær.

Bu. Høne foss: Bryhn.

JL. Borre, Langøen: Kiær; Andebu, Gravdal: Ryan;
Sandeherred, Hjertåsen: Jørgensen; Tjølling, Malmøen $: Kiær.

Br. Skåtø: Jørgensen.

Ne. Bar bu, Langsæv: Hommedal, under Voreheja: H.

SB. Os, Moldenesset $; Bergen, Isdalen $: Jørgensen.

R. Bud, Stemshesten $: Kaalaas.

H. Li 11 eel ved alen, Tronfjeldet 1000 m.: Ryan.

ST. Ålen, Lien 420 m. : H.'; Opdal, Kongsvold $: Berg-
gren; Sprenbækken $: Lindberg; Håkår 800 m., Nerholen 450 m.
$; Rennebu, Gisnås 520 m. $, Bjerkåker 420 m. $, Grindal
240 m : H.

NT. Nedre Stjør dalen. Koksåsen, Liavatnet : Bryhn.

No. Alstahaug, Alstenøen : Kaalaas.

Thuidium delicatulum (L) Mitt.

Hypnwii delicatulum angis som norsk i Gunnerus's Flora
Norvegica II (1772) og behandles også av Hans Strøm (1788),
men da der ikke findes opbevaret eksemplar, er det usikkert, hvad
disse forfattere har sigtet til, og heller ikke de senere angivelser i
literaturen er brukbare, da helt til 1874 også Tli. recognitum og
endnu længere ned også Th. pseudo-tamarisci gik under navn av
Th. delicatulum. Jeg har i 1897 meddelt, at et i Kjøbenhavns
universitetsherbarium opbevaret norsk eksemplar fra det 18de år-
hundrede tilhører nærværende art, men både TJi. Philiherti og
pseudo-tamarisci var ukjendt for mig under gjennemgåelsen, og
jeg tør derfor ikke nu uttale noget om, til hvilken av disse arter
det nævnte eksemplar hører.

Den kræver mere fugtighet end den foregående og findes derfor
mest i skyggefuld løvskog, på bunden av klipperevner, ved bred-
den av bækker, ved vandsig såv^el mere ubeskyttet som i krat.
mellem græs, nedfaldne kvister o. s. v. Den findes i kystegnene
omkring Kristianiafjorden, hvorfra den trænger frem til Ringerike;
på Sørlandet er den sjelden, men i Søndre Bergenhus amt atter
ganske almindelig, og er desuten kjendt fra Søndmør (62° 25' n. b.,
dens nordgrænse). Den holder sig til lavlandet ; den største noterte
højde er 200 m.

86^ 1- HAGEN. [1908

Frugt er i Norge sågodtsom kun fundet ved Kristianiaf jorden ;
låget synes at avstøtes meget tidlig om våren, idet et eksemplar
fra Smålenene samlet ^/g har friskt utseende frugt uten låg. Blomster-
planter, oftest $, er ikke sjeldne; eksemplar i blomstring er samlet
ved Kristiania ^\'é, på Tjømø ^^ g og i Fjære ^^^j^.

Voksesteder :

8m. Onsø, Dammyr $, Ørebæk ^f, Åle, Torgauten fr.;
Glemminge, Kristianslund tr. : Ryan; Borge, Skiviken ?: H.;
Tune, Stang-huset: Ryan.

A. Kristiania $: A. Blytt; Bæ rum, mellem Vold og
Tjernsrudtjernet $: Kaalaas; Asker, Groset fr. : Conradi.

Bu. Lier, Enger fr. : Conradi; øvre Eker, Lilleby $; Mo-
dum. Melåen $; Nor der hov, Hovsfos $: Bryhn.

JL. Borre, Nykirke: Conradi; Falkensten: Jørgensen;
Tjømø, Berstad ^, $: Bryhn; Andebu, Kudalen; Sande-
herred, Vesterøen, Brejdablik— Hjertåsen : Jørgensen.

Br. Ej dang er. Adelhej m 5: Kaalaas.

Ne. Søn del ed, Kjøndalen; Holt, Holtskogen $: H.; Ere-
mitagen: C. Rosenberg; østre Mol and, Brekken; Tro mø;
Fjære, Vik $ : H.

St. Fossan, ødegården: Kaalaas.

SB. Tysnes, Våge $; Kvinnherred, mellem Mundejm
og Gjermundshavn; Varaldsø $: Jørgensen; Strandebarms-
dalen fr. : Wulfsberg; Vikør, Norejmsundet: Kaalaas; Fuse, mel-
lem Ballesejm og Mjånes, Håvik +; Os, Møsnuken, Heglandsdalen
ved Bø $: Jørgensen; ^Fane, Hop: Wulfsberg; Fjeld, Trengerejd
200 m. ^ : Jørgensen; Årstad, Haukeland: Wulfsberg; Ulriken;
Bergen, Isdalen, ved Svartediket, ovenfor Bjerkelunden : Jørgensen ;
Fløjfjeldet: Friele; Bruvik, Vaksdal $; Hosanger, Eknes $:
Jørgensen.

R. Sokkel ven, ved Andestadvatnet : Kaalaas.

Thuidium pseudo-tamarisci Limpr.
TJi. pseudo-tamarisci er i Norge en langt almindeligere art
end de to foregående, idet den er samlet i det overvejende flertal
av amterne. Den synes at være sjeldnere på kysten end Th.
delicatulum, men er til gjengjæld mer utbredd i de øvrige lands-
dele og går længer mot nord end denne, nemlig til nordspidsen av
Andøen i Vesterålen (69 '^ 18' n. b.). Med denne længer fremskutte
nordgrænse står det i overensstemmelse, at den også stiger højere
op over havet end TJi, delicatulum; den er nemlig iagttat endnu
højt oppe i furubeltet i 700 m. højde.

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 87

På et eksemplar fra omegnen av Kristiania samlet -'/g mangler
der meget litet i frugtens fulde modenhet; på et andet sammesteds
fra, samlet ^^/g, står den noget mere tilbake i utvikling. Eksemplar
i blomstring er samlet i sidste trediedel av juli.

Voksesteder:

Sm. O n sø, Rød $, Viken ?, Dale $, Slevik fr., Tron-
dalen: Ryan; Kråkerø: H.; Mos s, Tronviken: Kaalaas.

A. Åker, Ljan c/. Kastellet $, Voksenåsen $, ved Bån-
tjernet, mellem Sogn og Haugsrud $: Kaalaas; Froguerskogen $ :
Bryhn; Bygdø Kongsgård fr., Hov o^ og $ , Smedstadbækken;
Kaalaas; Kristiania fr. : Jørgensen; Bærum, Ullern mølle $,
Sandviken— Kolsåsen, Bjørnegård bro, Grini mølle $ , Grosetdalen
fr. ; Asker, Tvejter c/, Sejm $: Kaalaas.

Bu. øvre Eker, Lilleby st.: H. ; Hole, Mo, Storøen fr.,
Krokkleven $; Nor der hov, Tanberg $, Vesterenhullet $,
Stejn fr., Sørgelos fr.. Ask $ : Bryhn.

JL. Borre, Falkensten fr.: Kaalaas; Andebu, Gravdal:
Ryan; Tjømø, Otterstig fr. : Bryhn; Stokke, Hjertnesparken;
Tjølling, Syrrist: Jørgensen.

Ne. Holt, Eremitagen: C. Rosenberg; Bar bu, Barbudalen:
H.; By g land, Frøjsnes: Bryhn.

St. Fossan, Tangen $, Utburfjeldet $; Sand fr. : Kaalaas

SB. Skån evik. Vågedalen $; Kvinnherred, Rosendal $:
Kaalaas; Varaldsø $: Jørgenben; Granvin 300 m. : Havås;
Voss, søndenfor Vangsvatnet $ : Kaalaas; Os, Lysekloster: S.
Møller; Fane, Laustakken fr. ; Jørgensen.

NB. Vik, Seljedalen $, ved opgangen til eksercerpladsen:
Kaalaas.

R. Gry t ten, Høljenes: Ryan.

K. Vang, Bergselven $• Kaalaas; Østre Gausdal, Ro-
kvam $: Ryan; Ringe bu, Stulsbroen $; Nordre Fron, Kvams-
porten ^: Kaalaas; Tårud fr.; Sell, Bredevangen ^, Lårgård:
Ryan.

H. Vang, ved Hamar: H.

ST. Opdal, ved Sjørdøla 700 m. $, Håkår 550 m. $;
Støren, Regnes; Tilder, Romulsli; Trondhjem, Ilsvikber-
gene cJ^, Ilelven $; Strinden, Persaunet $; Nøjsomhet ?;
Malvik, Forbord, Skjenstad $: H.

NT Nedre Stjørdalen, Koksåsen $, Holmen på I jord-
stranden; Hegre, Ingstadskaret: Bryhn; Levanger, Rinnan: H.

No. Fauske, Lejvset: H.; Dverberg, ved foten av Mer-
kestoppene t^\ Kaalaas.

Cette espéce fut établie par Limpncht en 1895, mais des
l'année suivante il en formå une varieté du Th. Philiberti; la

88 _ _ I- HAGEN. [1908

difference consislerait dans la ramification bipinnée chez le dernier
et tripinnée chez le premier. Ce caractére n'a, dans ce groupe,
qu'une valeur subordonnée; ou irouve exactement la méme varia-
tion chez le Th. delicatulum. Si je préfére le nom Th. pseudo-
tamarisci å celui de Th. Philiberti ou de Th. Fhiliberti var.
pseudo-tamarisci, c'est parce que mes exemplaires ne correspondent
pas å la descriplion des teuilles caulinaires da Th. intermedium
(-= Th. PhlLiherti), telle que l'a donnée Philibert, il les décrit
comme ayant une nervure s'évanouissant vers le milieu ; mais une
nervure aussi courte ne s'observe jamais chez nos plantes, elle
atteint toujours le sommet, comme chez le Th. pseudo-tamarisci.
Que cette difference ait une valeur spécifique ou non, c'est une
question que je n'examinerai pas; en conservant le nom Th.
pseudo-tamarisci je n'entends pas discuter ses relations systéma-
tiques avec Th. Philiberti.

Philibert, dans sa description du Th. intermedium ou il pré-
cise les differences entre cette espéce et les voisines, (Rev. biyol.
1893, p. 38,) ne fait aucune mention de la forme du sommet des
feuilles caulinaires; c'est Limpricht qui a cru pouvoir y trouver
un moyen de distinguer les Tli. pseudo-tamarisci et Pliiliberti
d'une part du Th. delicatulum de l'autre; d'autres caractéres di-
stinctifs se trouvent, selon ces deux auteurs, dans la forme des
feuilles périchétiales (resp. périgyniales) et dans la présence ou
l'absence de cils sur leurs marges. J'ai lieu de soup9onner, ce-
pendant, que ces cils marginaux ne constituent pas un caractére
sur. J'ai trouvé, sur un exemplaire provenant de notre cote occi-
dentale, les feuilles caulinaires con for mées comme chez T'/i.j9se('<(?o-
tamarisci, mais il avait en méme temps les feuilles périgyniales
ciliées, et, d'un autre coté, j'ai vu quelquefois, (surtout sur des
exemplaires des environs de Christiania,) des feuilles caulinaires et
de feuilles périgyniales identiques å celles du Th. delicatulum sauf
que les derniéres étaient dépourvues de cils. C'est sur cette ab-
sence des cils margenaux, et sur ce caractére seul, qu'est fonde
le Th. dubiosum Warnst., mais cette difference ne suffit pas pour .
justifier la création d'une espéce. L'opinion de M. Warnstorf que
le Th. dubiosum serait une espéce de la méme valeur que le Th.

No. 9] NORGES THUIDIACEÆ. 39

Philiberti, n'est pas suffisamment motivée, car, comme l'a montre
Philibert dans sa desctiption du 2'/z. intermedium, cette espéce se
distingue du Th. delicatulum par un certain nombre de caractéres.
Je suis tres porte å refuser aux cils marginaux la valeur d'un
caractére stable, et j'avoue que pour cette raison la determination
des formes en question me parait entachée de quelque incertitude.

Thuidium tamariscifolium (Neck.) Lindb.

Endskjønt denne art var beskrevet av Dillenius (1741) og
kjendt av Necker, tok det dog sin tid, før forskjellen mellem den
og Hylocomium proliferum var trængt ind i bryologernes bevidst-
het. De ældre angivelser er derfor ikke at stole på, så meget
mindre som man heller ikke forstod at holde denne art ut fra de
to (eller tre) nærmest foregående. Hypnum tamariscinum angis
for Norge første gang i 1828 (Sommer felt i Mag. f. Naturv.).

Arten er i Norge bundet til lavlandene ved kysten og er
ganske almindelig rundt Kristianiafjorden, derimot sjelden på Sør-
landet og Vestlandet med undtagelse av Hordaland, hvor den er
noget almindeligere; den finder sin nordgrænse på Trondhjems-
fjordens sydside (63" 28' n. b.).

Den optrær på lignende underlag og i lignende omgivelser
som de to nærmest foregående.

Frugten taper låget tidlig om våren; i Smålenene hadde arten
"/,2 fuldmodne frugter med påsittende låg; på eksemplar fra '5
var dette avstøtt. Eksemplar med næsten modne befrugtnings-
organer er samlet på flere steder mellem ^^/^ og -^ -; i begyndende
blomstring Granvin %; i blomstring på Tjømø '%. i Ry fylke ^^l^,
i Nordfjord ^Vt- i Søndmør ^V?; netop avblomstret Nordfjord ^^'7.

Voksesteder:

Sm. Hvaler, Vesterøen fr. ; Onsø, Store Dale fr , ^^mellem
Dale og Dammyr fr., Rauø fr., Hankø; Kråkerø, Åsgård :
Ryan; Glemminge, vesten ''or den gamle kirke; Råde, Burud-
myren: H.

A. S k e d s m o. Strømmen ^ : Fridtz ; Barlindåsen $ ; Åker,
Grefsenåsen (/, Jordbakken $ , Makrelbækken, Abbediengen ;
Bæ rum. Bryn, under Skutahøjden, Ramsåsen; Asker, Bergs-
fjeldet $, under Skogumsåsen $, Hvalstad: Kaalaas.

Bu. Røken, Slemmestad: Kaalaas; Bårsrud: Conradi.

90 •■ HAGEN. [1908

JL. Borre, Falkensten o^: Kaalaas; Tjømø, Brøtsø, Ber-
stad $, Olterstig fr.: Bryhn; Andebu, Kudalen; Sandeherred.
Hjertåsen fr., Strand; Tj øl lin g, Syrrist: Jørgensen; Larvik;
Nyman.

Br. Ejdanger, Skjelsviken på kalkgrund cs^: Kaalaas.

Ne. Tromø; Barbu, Barbudalen fr. : H.; By glan d, Brejda-
blik ?: Bryhn.

LM. Kristiansand; Spind: Fridtz; Flekke fjord; Nes,
Nulandsnuten $ : Kaalaas.

St. Fossan, Lyse (/, Utburfjeldet fr. : Kaalaas; Ren-
nesø cf': Bryhn.

8B. Skånevik, Vågedalen fr. ; Fitjar, Bekker vik ; Tys-
nes, Våge $; Vikene $: Jørgensen; Godøsundet: R. Hartman;
Sund: J. Greve; Gran vin 250 m. : Havås; Fuse, Vinnes c/;
Os, Bjørnklubben c/', Møsnuken; Fane, Laustakken: Jørgensen;
Tvejterås c/: H. Greve; Hammer, Jerfjeldet o^: Kaalaas.

NB. Førde, Hafstad; Kinn, øen Kinn (/, Bransø; Brem-
anger, Kalvåg: Kaalaas; Gulbrystet (/: Jørgensen; Daviken,
Marøen fr. : Fridtz.

R. Aalesund: H. ; Aksla: Kaalaas.

-ST. Tr ond hjem, Ilsvikbergene, Hegdalen: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen $: H.; Grøthamme-
ren, Vikanfjeldet cs^: Bryhn.

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 91

VIII. Leskeaceæ Sull. emend.

Navnet Leskeaceæ er brukt allere'de i 1848 av Sullivant i
Gray 's Manual; familien består her av Isothecium (cladorrliizans.
compressum, seductrix, hrevisetum, viticulosum, minus,) og Leskea
(attennata, imbricatula, tenuirostris, polycarpa, ohscura, rostrata,
deniiculata, adnata, suhtilis, fiaccida, fragilis,) samt Anacamp-
todon (splacJmoides). Hos Schimper i 1856 er den allerede meget
bedre begrænset, idet den indbefatter Leskea og Anomodon (samt
Myrinia, hvis eneste art der opføres under Leskea); endel av den
nuværende families øvrige slegter, (Psendoleskea, Heterocladium
og Thuidium,) dannet Hyimo- Leskeaceæ, medens atter andre var
fordelt blandt Orthotlieciaceæ og Hypnaceæ. I Synopsis ed. 1
(1860) er Leskeaceæ forøket med Myiirella, og Hypno- Leskeaceæ
delt i \Rmi\ievne Pseudoleskeeæ og TJiuidieæ. I 1869 forenet Milde
disse tre familier til en, TJmidiaceæ, som falder i to avdelinger,
Orthothecii, bestående av tribus Leskeeæ, (Myurella, Leskea og
Anomodon,) og Camptothecii med to tribus, Pseudoleskeeæ, (Pseudo-
leskea,) og Thuidieæ, (Thuidium og Heterocladium) ; disse tre
tribus svarer således både i navn og omfang til de tre familier i
Schimpers Synopsis, og Mildes opstilling er bibeholdt i den anden
utgave av dette verk, dog således, at familien her kaldes Leskea-
ceæ. Imidlertid gjør der sig fremdeles hos forfatterne gjældende
højst forskjellige opfatninger angående dens hensigtsmæssigste be-
grænsning; Mitten og Lindberg fordeler således dens slegter på en
helt anden mate, og Limpricht (brøker den i 1895 med Pterygy-
nandrmn og Pterogonium.

I Engler og Prantl's Nat. Pfl.-fam. har Brotherus (1907) bibe-
holdt familien i samme omfang som Milde og Schimper, men han

92 '• HAGEN. [1908

deler den, i motsætning til disse, i 5 grupper, Heterocladiece, The-
lieæ, Anomodonteæ, Leskeeæ, TJiuidieæ.

Comme ou l'aura vu, j'ai dans eet ouvrage considéré, de méme
que Milde et Schimper, les Pseudoleskéacées et les Thuidiacées
commes des families propres. Mais les Leskéacées, telles qu'elles
se composent aprés cette réduction, sont loin de constituer un
groupe homogene. Leur division en trois tribus, Thelieæ, Ajio-
modonteæ et Leskeeæ, parait assez rationnelle, mais la question
n'est pas résolue par cela, de savoir si ces groupes ne pourraient
pas prétendre å un rang plus élevé que celui d'une tribu ou d'une
sous-famille. Cependant, ou peut provisoirement les considérer
comme une seule famille qui se caractérise de la maniére suivante:

Caulis vage ramosus, paraphylliis nullis vel paucis, raro co-
piosis instructus; folia uniformia; cellulæ foliares læves — papillosæ;
stomata pro more bene evoluta; peristomium sine corona basilari
inteiposita exothecio affixum; dentes non scalares; calyptra (nisi
in Anomodojite attenuato) haud contorta.

Elle se distingue, d'aprés cela, de la famille des Pseudoleskéa-
cées surement par le peristome, les dents n'étant pas scalariformes
et étant dépourvues de couronne basilaire solide; et de la famille
des Thuidiacées par la ramification, par la conformité des feuilles
caulinaires et raméales, par les dents non scalariformes au sommet,
et par l'endostome moins développé.

Trib. Anomodonteæ.

Surculus firmus, haud vel rarissime julaceus, costa foliorum
pro more in apice dissoluta; rete densum; stomata bene evoluta
— rudimentaria; dentes peristomii erecti; lamellæ peristomii, quum
adsunt, haud excurrentes; endostomium sine ciliis.

( Surculus primarius normaliter evolutus, fructus caulogeni
j Leskeella

I Surculus primarius stoloni formis; fructus cladogeni
I Anomodon.

Leskeella (Limpr.) Loeske.
Les deux espéces rapportées ici å ce genre, ont été antérieure-
ment rapportées tantot å un seul et mcme genre, tani(M séparées

No, 9] NORGES LESKEACE.t. 93

génériquement, et rattachées å l'un des genres Leskea, Leskeella,
Pseudoleslæa, Fseudoleskeella. Mais le fruit de L. tectonim con-
cordant presque absolument avec celui de L. nervosa, il esl im-
possible de les maintenir séparées en deux genres différents.

j Folia lata, cito in cuspidem sublinearem contracta, costa

J debilis L. tecturum

I Folia æqualiter in cuspidem lanceolatam angustata, costa in
\ apice dissoluta L. nervosa.

Leskeella tectorum (A. Br).
Sy non.:
Pterogoniu'ni tectorum A. Br. mss. ; Brid. Br. univ. Il, p. 582

(1827).

Leskea tectorum Lindb. in Bot. Not. 1865, p. 73 etc.

Blev i 1827 utskilt fra Leskea catenulata, med hvilken den
tidligere var blit sammenblandet. I Norge var den samlet av
Sommerfelt allerede i 1822 og indgår i åenHypnum catenulatum,
som anføres fra Saltdalen i hans Suppl. fl. lapp. (1826). Som
Leskea tectorum er den først angit for Not ge av Berggren i 1866.

L. tectorum optrær søndenfjelds som en ren indlandsplante.
Den er ikke kjendt fra de utstrakte landsdeler søndenfor og vestenfor
Kristianiatrakten og Ringerike, hvor den forekommer på el litet
område; på Vestlandet findes den vistnok, men skyr også her
kysten, idet de to kjendte voksesteder ligger langt inde i eller
indenfor fjordene. Sit egentlige utbredelsesfelt søndenfjelds har
den i Gudbrandsdalen, hvor den er temmelig hyppig, og går herfra
østover til Lilleelvedalen og nordover op på Dovrefjeld og i Røros-
trakten. Den fortsætter nordover, idet den ikke er sjelden i de
lavere egner av Opdal, og dukker så atter op i Guldalen og ved
Trondhjemsfjorden. Sandsynligvis forekommer den jevnt spredd
længere nordover, da den er kjendt fra alle bedre undersøkte egner
(undt. Lofoten) helt til Varangerfjorden ; den forekommer også på
Beeren Eiland og Spitsbergen.

Søndenfjelds går den sjelden ned i lavlandet, men optrær for-
nemmelig i åsregionen og den subalpine region; noget voksested
ovenfor trægrænsen er her vistnok ikke kjendt. Men på Dovre-
fjeld stiger den, sandsynligvis dog kun sjelden, op i fjeld regionen,

94 I- HAGEN. [1908

(den er således samlet på Knutshøen, altså mindst 1400 m. over
havet,) og går på den anden side ved den sydlige bred av Trond-
hjemsfjorden ned i lavlandet. De kjendte voksesteder i Tromsø
stift ligger sandsynligvis alle nedenfor trægrænsen.

1 likhet med mange andre moser, som i sydligere trakter fore-
kommer på træ, er den i Norge meget sjelden på dette underlag ;
ellers findes den her i landet kun på klipper, både på noget
overskyggete og på sådanne, som savner enhver beskyttelse mot
sol og vind ; blot en sjelden gang findes den helt i ly. Den vokser
hos os intetsteds på hårde bergarter, men holder sig til let smul-
drende skifere og kalkberg.

Utenfor Norge er frugten ikke kjendt, og også her i landet er
planten så godt som altid steril, men medens den i Sydtyskland
kun er kjendt med hanblomster, træffes hos os hunblomster hist
og her; hanplanter derimot har jeg overhodet kun bemerket fra
det sted i Sell, hvor Ryan i 1888 opdaget frugten. Denne, der er
samlet i august, er fuldmoden med påsittende låg og tildels hætte.
Hunplanter, samlet i juli, er nylig avblomstret.

Voksesteder ;

A. ,Kristiania:" M. N. Blytt; på et lindetræ ved Skarp-
sno: Kaalaas; Bærum: Sommerfelt.

Bu. Hole, Mo på træverk, Stejn; Norderhov, Sjørvold
?: Brvhn.

SB. Røldal, Kjønberget: Kiær.

NB. Au r land, Sønjarejm: Bryhn.

K. Vestre Gausdal, Dritjudalen 550 m. $; Ringebu,
mellem Tromsnes og Skjeggestad: Ryan; Søndre PVon, For:
Kaalaas; Nordre Fron, Tårud; Hedalen $;Sell, Blekastad,
Loftsgård $ , mellem øjen og Klevmellem på stener ved gangstien
fr.: Ryan; Ula: Kaalaas; Lom, Røjshejm: Ryan; Visdalen: H. ;
Dovre, Harbakken: M. N. Blytt; Hjerkinshøen $: Bryhn.

H. Lilleelvedalen, ved foten av Stejnen, ved FoUa $ : Ryan.

ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Opdal, ved Gåvåli-
vatnet. Søndre og Nordre J\nutshø: Kaurin; Kongsvold: M.N. Blytt,
Berggren; Drivstuen: H. ; Ålmberget, Aune, Røtv^ejen, Almen, Hakker,
Golvåker: Kaunn; ved Nybroen: H.; Støren, ved jernbanestatio-
nen: Ijndberg; Trondhjem, Baklandet: Wulfsberg.

NT. Nedre S tj ør dalen, Sutterø, Holbergene: Bryhn.

No. Al st ah au g, Alstenøen: Moe; Mo, mellem Almlien og
Dunderland $: A Blytt; Salt da len: Sommerfelt; Fauske, ved

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 95

Giken nær Sandnes 150 m.: H. ; Lejvset: Conradi; Indre Fauskeås
400 m, Lund: H. ; D verber g, Merkestoppene: Kaalaas.

Tr. Trondenes på stranden: Kaalaas; Bardo, ovenfor
Løkstad $, Bergskletten ; Tromsøsundet, Tromsøen: Arnell ;
I-'løj fjeldet: Berggren; Lyngen, Guolasjavrre : Nordrejsen, Jerta-
fjeldet, Nieiddadalen, Fossen (var. scabriuscula), Venetvaara : Jør-
gensen.

F. Loppen og Øks fjord, Loppen: Kaurin; Tal vi k på
strandklipper: Lorentz; Jansnesset: Jørgensen; Alten, Storviks-
nesset $ : Zetterstedt; Hammerfest, Molden: Jørgensen; Ki-
strand, Kolvik $: Ryan; Hestenes ved Børselven; Tanen, Sejda;
Nesseby, Mortensnes; Pol mak, Rastegaissa: Kaurin.

Ce n'est pas dans P. catenidata, mais dans L nervosa que
L. tectormn a son parent le plus proche; cette parenté est assez
intime, non seulement pour permettre de les placer dans le méme
genre, mais encore pour rendre difficile ou méme impossible, dans
certains cas, la distinction des formes de l'un et de l'autre. Les
differences affectées par les sporogones des deux espéces sont
presque imperceptibles, les variations dans le port sont parfaitement
analogues, et, å coté de ces variations paralléles de port on peut
observer, dans la forme et la structure des feuilles, des modifica-
tions de méme ordre. Quand L. tedorum croit dans des lieux
bien exposés des hautes montagnes, la forme des feuilles change;
au iieu d etre rapidement contractées, d'une base largement ovale,
en un acumen lancéolé un peu plus court, elles deviennent plus
étroites, la transition de la base au sommet s'opére graduellement,
et l'acumen s'allonge en proportion de la base. De méme, chez
L. nervosa on rencontre des feuilles tellement conformées, et, de
plus, dans les formes moins vigoureuses la nervure se raccourcit.
La var. laxifoUa de cette espéce a les cellules foliaires plus grandes
que la forme typique; généralement elles sont carrées-arrondies,
mais parfois elles prennent une forme ovale rappellant celle de L.
tedorum. De cette maniére il peut naitre des formes bien critiques
surtout s'il y a de combinaison de ces deux variations. On peut
toutefois trouver, dans la nervure ou dans le tissu foliaire, des
points d'appui pour la determination, et ce n'est que dans des cas
exceptionnels que celle-ci est impossible ; malgré cela, les considéra-
tions ci- dessus empéchent de dasser les deux espéces dans des
genres différents.

96 I- HAGEN. [1908

Leskeella nervosa (Brid.) Loeske.

Denne art har været kjendt som norsk siden 1826, da Som-
merfelt beskrev den som L. norvecpca.

L. nervosa er en av vore almindeligste moser, jevnt utbredd
gjennem hele landet lige til de nordlige og østlige deler av Fin-
marken ; den savnes på Beeren Eiland og Spitsbergen, men optrær i
de nearktiske egner indtil 76° 25' n. b. Den forekommer i alle højde-
lag, men er avgjort sjeldnere ovenfor trægrænsen, om den end i
Troldhejmen og på Dovrefjeld er bemerket i højder av 1150 og
1300 m.; fra V^estlandet er intet findested i mer end 600 m. højde
angit. I de sydlige landsdeler forekommer den like hyppig på træ-
stammer, (der nævnes ask, asp, bøk, ek og desuten ener,) hvis
rotparti den ofte helt bedækker, og på stener og fast fjeld, som
det synes, uten hensyn til disses beskaffenhet. Men i nogen højde
over havet forekommer den kun på stener og berg, og i den
nordlige del av sit utbredelsesområde j Norge er den en sjeldenhet
på træ, men er dog bemerket på sådant underlag både i Saltdalen
og Alten.

Den sætter ikke overalt frugt, således ikke nordenfor Skjerstad
og neppe ovenfor furugrænsen ; på Vestlandet er den kun i Granvin
fundet fruktificerende. Frugten kaster låget i den sidste del av
august og i september; fia Opdal (600—650 m.) foreligger der
således et eksemplar fra ^Vs i begyndende lågfældning, medens
eksemplar fra ^^/g i to forskjellige år har alle frugter med låg og
nogle også med hætte; i Skjerstad fandtes -Vg moden frugt med
påsittende låg, i Saltdalen ^7« umoden frugt. Blomstringen stræk-
ker sig ut over en længeie del av eftersommeren; jeg har truffet
blomstrende individer samlet fra ^Vt^^io? og netop avblomstrete
fra Dovrefjeld ^"— ^V?; '^^i'^- laxifolia fra Ranen har '^/g umodne
pistillidier.

Utbredelse :

Sm. Kråkerø; Onsø; Borge; Skjeberg; Våler; Trøgstad.

A. Åker; Bærum ; Asker.

Bu. Nedre Eker fr. ; øvre Eker; Hole; Norderhov fr.

JL. Sande; Borre; Andebu; Sandeherred; Tjømø fr.; He-
drum; Brunlanes.

Br. Bamle ; Gjerpen ; Tinn ; Lårdal.

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 97

Ne. Holt; Bygland fr.; Valle; Bykle.

8t. Håland; Hjelmeland; Sand; Suldal.

8B. Etne ; ^Skånevik ; Tysnes ; Kvinnherred ; Ullensvang ; Røl-
dal ; Granvin fr. ; Årstad ; Bergen ; Haus.

NB. Borgund; Lærdal ; Aurland ; Sogndal; Hafslo; Vik;
Førde; Indviken.

R. Sunnelven; Søkkelven; Grytten ; Bolsø; Sundalen.

K. Vestre Slidre fr.; Vang; Fåberg fr. ; Vestre Gausdal;
Østre Gausdal fr. ; Ringebu fr. ; Søndre Fron fr. ; Nordre Fron ;
Hedalen fr. ; Sell ; Våge ; Lom ; Dovre.

H. Stange; Vang; Romedal; Lilleelvedalen.

8T. Røros ; Opdal fr. ; Rennebu fr. ; Støren ; Trondhjem fr. ;
Strinden fr.; Malvik.

NT. Nedre Stjørdalen.

No. Hatfjelddalen ; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Hemnes;
Mo ; Bejeren ; Saltdalen fr. ; Skjerstad fr. ; Fauske ; Sørfolden ;
Ankenes ; Sortland ; Dverberg.

Tr. Ibbestad; Trondenes; Dyrø; Bardo; Malangen; Tromsø-
sundet; Nordrejsen.

F. Alten; Talvik; Hammerfest; Kistrand; Tanen; Nesseby.

var. laxifolia (Lindb.).

Leskea nervosa var. laxifolia Lindb. in Bot. Not. 1865, p. 75.

Voksesteder :

Br. Skien: Bryhn.

K. Sell, Kringen : Kaalaas; Lom: Lindblom; Dovre, Fok-
stuen $ : Zetterstedt.

S. Hamar: Bryhn ; Vang $ : H.

ST. Røros, Kværnskaret: Wulfsberg; Opdal, Nordre Knutshø:
Kaalaas ; nordenfor Kongsvold : P. Olsson ; ■ nær toppen av Fins-
høen: Berggren; ved Nybroen 480 m. $, Skuglifjeldet 800 m.;
Strinden, Sluppen: H.

No. Mo, Nævernesset $: Kaalaas; Nævermodalen på kalk:
A. Blytt; Fauske, Indre Fauskeås 400 m.: H.

Tr. Tromsøsundet, på sydspidsen av Tromsøen: Kaur.

F. Talvik, Jansnesset: Jørgensen; Kistrand, Hestenes:
Nesseby, Bergeby, Abelsborg: Kaurin.

Cette espéce semble étre invariable dans l'Europe centrale et
méridionale; du moins, les manuels ne connaissent pas de formes
divergentes, (excepté, peut-étre, le Pseiidoleskea atrovirens var.
tenella Limpr., qui doit, selon la description, étre identique au
Leskea rupestris Berggr.). Mais dans les regions boréales, il en
est autrement, le L. nervosa y est variable jusqu a étre mécon-
naissable. Le port varie fortement selon les conditions de la sta-

HAGEN. [1908

tion; dans lombre, surtout å la base des arbres, les touffes sont
verdåtres ou olivåtres, tirant, plus ou moins, au brun, et les
rameaux sont plus courts, presque droits; c'est dans ces formes
seulement que se trouvent les bourgeons caractéristiques. Sur les
rochers exposés å la lumiére la plante est raide et prend la couleur
de rouille, jaunåtre ou verdåtre å la surface, les rameaux sont
plus courbés, et, dans les regions arctiques, il s'allongent parfois;
quand, en méme temps, les touffes sont denses, ces rameaux longs
rouge-bruns courbés parallélement impriment å la plante un aspect
tout particulier. D'autres exemplaires présentent également des
touffes denses, å rameaux paralléles, mais presque droites, la plante
est molle et d'une couleur sombre olivåtre, elle est jaunåtre ou
verdåtre seulement aux extremités ; l'espéce prend exactement alors
l'aspect du Pseudoleskea subtedoriim. La forme des feuilles est
variable en ce sens que la transition de la base au sommet s'effectue
plus ou moins sensiblement ou brusquement, et que l'acumen est
plus oa moins long; les marges sont planes ou refléchies å la
base. Mais les variations les plus remarquables se trouvent dans
le tissu cellulaire des feuilles. Celui-ci est décrit comme compose
de cellules arrondies ou briévem.ent ovales, de 0"007 — 0"009 mm.
de diametre, carrées aux angles; au sommet elles sont générale-
ment un peu plus longues. Cependant, rien nest plus inconstant
que la forme et les dimensions des cellules foliaires. Elles s'allongent
souvent dans l'intérieur de la feuille, tandis qu'elles restent carrées
aux marges, et parfois le contraste entre ces deux parties est bien
frappant: dans eet etat la plante Qsi Leskea rupestris ^exggv. Aux
hauteurs les plus élevées, et particuliérement dans les lieux frais,
(par exemple, sur les rochers périodiquement ou constamment
humectés,) les cellules s'agrandissent et montrent une tendance
prononcée å s'arrondir; on rencontre alors des formes å cellules
mesurant 0 009— 001— O'Ol I mm.; quand elles atteignent 0013
mm. OU plus encore, la plante semble appartenir å une espéce
différente de L nervosa. En méme temps que cette ampleur des
cellules foliaires on observe une nervure plus épaisse et courte ;
de telles formes constituent la var. laxifolia (Lindb.).

L! Anomodon rigidulus Kindb. appartient å la derniére varieté;

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 99

peut-étre constitue-t-il une variation plus eloignée encore du type.
car le seul spécimen authentique que j'ai vu, présente å coté des
caractéres que je viens de citer, des feuilles beaucoup plus courtes
qu'elles ne le sont dans le type et dans la var. laxifolia ordinaire.
Ce sont les variations qui se produisent dans le sens des
derniéres qu'on a le plus de peine å distinguer de L. iectormn;
et, en réalité, elles sont souvent confondues avec cette espéce.

Anomoclon Hook. & Tayl.
Denne slegt indeholdt, da den i 1818 blev opstillet, to arter,
som før var henført snart til Hypnum, snart til Neckera, nemlig
A. ciirtipetidulus og A. viticulosus. Da Schwågrichen allerede
året efter grundet Antitricliia på den førstnævnte, blir A. viticu-
losus slegtens type.

i Folia sensim longe cuspidata; cellulæ utraque facie papillis

. I singulis instructæ A. longifolius

] Folia citius in cuspidem lanceolatam ~ lingulatam angustata;

I cellulæ danse papillosæ 2

[ Folia auriculis magnis margine valde papillosis instructa
2 A. Rugelii

I Folia haud auriculata 3

n I Tenerior ; folia margine recta, apice dentata . . A. attenuatus
\ Robustior ; folia basi recurvula, integra . . A. viticulosus.

Anomodon longifolius (Schleich.) Bruch, Rab.

Denne art, som i 1807 opstiltes av Schleicher som Ptero-
gonium loiigifolium (nomen nuclum) og omtrent samtidig utgaves
i hans ekssikkatverk over Schweiz's kr^'-ptogamer, er av Ahnfelt
i 1835 anført som samlet ved Kristiania av Boeck. I universitets-
herbariet findes et av Sommerfelt indsamlet eksemplar, merket
november 1820.

Forekommer i skyggefulde skoger av løvtrær, såvel i ren be-
stand som i blanding med bartrær, dels på den nedre del av løv-
træstammerne, dels på stener og på siden av blokker og berg av
hvilkensomhelst kemisk sammensætning. Det synes dog, som om
den nordenfjelds ikke længere kan få sit varmebehov dækket ved
at vokse på trær ; den er, såvidt vites, her kun bemerket på stener
og bergvægger, utelukkende av mer og mindre kalkholdige berg-

100 I- HAGEN. Q908

arter, og på sine nordligste voksesteder optrær den på rent kalk-
berg. Den er meget almindelig omkring Kristianiafjorden og følger
Drammensvasdragets dalføre opover til Ringerike; i Telemarken
derimot er den sjelden, likeså i Nedenes, Lister og Mandals samt
Stavanger amt, hvor den skyr kysten og kun findes på ganske tå
steder i avstand fra denne; i Søndre Bergenhus amt er den igjen
noget almindeligere, men findes i Nordre Bergenhus kun i de in-
derste deler av Sogn. Fra Romsdals amt er den overhodet ikke
kj endt, og heller ikke fra Hedemarkens amt, men i Kristians amt
(Valders og Gudbrandsdalen) er den kjendt fra de s^^dligere deler.
På nordsiden av Dovrefjeld optrær den atter for at bli nogenlunde
almindelig på sydsiden av Trondhjemsfjorden, men herfra til Vefsen
er der et hul i kundskapen om dens utbredelse; i Vefsen, Ranen
og Salten er den iagttat, men sjelden, likeså i Vesterålen, hvor den
har sin nordgrænse ved ca. 69" 10' n. b. Så godt som alle
kjendte voksesteder ligger nedenfor korngrænsen; kun som en ren
undtagelse når den højere op i furubeltet.

Frugten er overmåle sjelden i Norge, kun fundet ved Kristi-
ania (på trær) og ved Holmestrand (på ukjendt underlag). Den
synes hos os ikke at nå fuld modenhet; på frugteksemplarene fin-
des der altid endel aborterete kapsler, hvad der erkjendes av, at
de er tomme, ikke fælder låget og har slet utviklet peristom. Men
også frugter, hvis låg er avstøtt, viser ejendommeligheter. som
tyder på en mangelfuld afvikling; i stedet for, at der (ifølge Lim-
pricht) kun ved grunden skal findes et litet luftrum mellem kapsel-
væggen og sporesækken, er den sidste her så slunken, at der er
et bredt mellemrum mellem den og eksotheciet helt til mundingen;
blandt sporerne er mange tydeligvis abortive, og de, som er ut-
formete, når ikke normal størrelse. Angående frugtens modningstid
gir de norske eksemplar ingen anden oplysning, end at denne må
indtræffe om våren, idet et den -''/s samlet eksemplar allerede
hadde kastet låget.

Frugtens sjeldenhet skriver sig fra mangelen på hanplanter;
disse er nemlig yderst sjeldne, idet de, foruten vistnok at findes,
hvor planten sætter frugt, (hvad der ikke er undersøkt,) kun er
bemerket i Kråkerø i Smålenene og i Lyster i Sogn. Hunplanter

No. 9] XORGES LESKEACEÆ. 10 1

derimot er ganske almindelige ved Kristianiafjorden og på Ringe-
rike; de er også fundet i Granvin og ved Trondhjemsfjorden.
Dog har jeg kun truffet et eneste eksemplar i blomstring, (samlet
i Telemarken ^/^ 1895).
Voksesteder :

Sm. Onsø, Rauø; Kråkerø, Rød: Ryan; Råde, Fuglevik,
Sletter: H.

A. INesodden; Åker; Bærum; Asker alm. C. fr. :
Bærum, Høvik: Kiær; Asker, ved Stokkerelven: A. Blylt o. a. ;
ved Blejkerelven: Conradi.

Bu. øvre Eker, Lilleby $; Modum, Tanberg $; Nor-
der hov, Ultvet ^: Bryhn.

JL. Sande, Angersklev: Kaurin; Holmestrand fr. : Con-
radi; Borre, Falkensten $: Jørgensen; Tjømø, Svelvikskogen :
Bryhn: Sandeherred, Hjertås; Hedrum: Jørgensen; Brunla-
nes Jordfalddalen : M. N Blytt 1826.

Br. Ejdanger: Kaalaas; Tinn, Vemork: Kiær; Lårdal,
Dalen 100 m.: Kaalaas.

Ne. Holt. Eremitagen: C. Rosenberg; Bygland, Frøjsnes:
Bryhn.

LM. Åse ral. Bogedal: Fridtz.

St Sand, Hylen: Kaalaas.

SB. Granvin, Ejde $: Wulfsberg; Nesejmslien 50 m..
Åsene 300 m.: Havås; Voss, Vossevangen 100 m.: Kaalaas;
Bergen, Sandviken: Wulfsberg.

NB. Lyster, Kroken (/: A. Blytt; ovenfor Mørkn 200 m. :
Kaalaas.

K. Vestre S lidre, Prestegårdsøen : Printz; Faber g, Rej-
stad ; Ringebu, Stulsbroen 350 m.: Ryan, Kaalaas; Nordre
Fron, Tår ud: Ryan.

ST. Opdal, Drivstuen 680 m., Håkårsmoene 460 m., Golv-
åkersmoene 550 m.; Strinden, Blekkan 250 m., Munkvold 160
m.: H. ; Ladehammeren: Wulfsberg.

NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen $, Forbordsfjeldet:
Bryhn; Le vanger, Borgsåsen : H. ; Sparbu(?), Oftenåsen : Fridtz.

No. Vefsen, Dolstadåsen; Hemnes, Sæterfjeldet: Kaalaas;
Mo, Selforsfjeldet : Arnell; mellem Dunderland og Almlien: A. Blytt;
Salt dal en: Sommerfelt; Fauske, Løgaflen ; Sørfolden, Djup-
vik: H.; Dverberg, 10 m., sparsomt: Kaalaas.

Anomodon attenuatus (Schreb.) Hiib.
Fra Norge er den kjendt siden 1837, i hvilket år Hornemann
i sin Dansk oeconomisk Plantelære anførte den som fundet ved

102 I- HAGEN. [1908

Kristiania av M. N. Blj^'tt; der er opbevaret eksemplar, som han
har samlet i Grefsenåsen 1827.

Den stemmer i sin forekomst og utbredelse nogenlunde over-
ens med A. longifolius, i hvis selskap den ofte vokser, alene med
den forskjel, at den ikke er kjendt så langt mot nord som denne,
idet dens utbredelse nordover standser ved Levanger (63° 45' n. b.).

Frugt er ikke fundet i Norge, hvad der er besynderlig nok,
da hverken $ eller c/ planter er nogen sjeldenhet. Hvorpå dette
forhold beror, skal jeg la stå derhen; det kan jo skyldes en til-
fældighet, at der ikke nogetsteds forekommer planter av begge
kjøn sammen; men man kan også tænke sig den mulighet, at den
ikke er istand til at utvikle frugt så langt mot nord, aitså et lig-
nende forhold som med Hypnum tincinatum, der henimot sin
højdegrænse ofte findes med blomster, uten at det kommer til
frugtdannelse. Den siste forklaring støttes i nogen grad ved, hvad
der ovenfor er anført om frugtens tilstand hos A. longifolius. Hvad
blomstringstiden angår, anfører Arnell, at den er fundet ved Lev-
anger ^^/e 1869 med umodne, lukkete antheridier; jeg kan hertil
føje, at pistilUdierne hos et eksemplar fra Opdal (500 m.,) ^^(^ 1900
var næsten modne. Måske tør det hsrav sluttes, at blomstringen
finder sted i sidste halvdel av juli. Fra utlandet sættes frugtens
modningstid dels til høsten, dels til marts og april.

Voksesteder:

Sm. Onsø, Åle: Ryan; Borge, Torp: H.

A. Vestb}^, Son (/: Kaalaas; Ullensaker, Bjerkedalen ^:
M. N. Blytt; i Åker, Bæ rum. Asker meget almindelig både
som o^ og ^ .

Bu. øvre Eker, Lilleby $; Modum, Melåen: Bryhn;
Hole, Krokkleven : Ryan.

JL. Sande, Gunnestad: Kaurin; Bo tne, Løkkene: Conradi;
Holmestrand $: Kiær; Hed rum (j^: Jørgensen; Larvik, ved
Farriselven $: M. N. Blytt.

Br. Gjerpen, ved Kirken: Bryhn; Skåtø, Langøen: Jør-
gensen; Hitterdal, Tinnes; Tinn, Rollag $,Dale: Kiær; Hauge-
fossjuvet: M. N. Blytt; under Gaustaknæerne ved Såem 300 m.:
Kaalaas.

Ne. G j e r s ta d, Ejkeland : Hofman-Bang ; By glan d, Frøjs
nes, Skåmedal: Bryhn.

8t. Sand, Hylen: Kaalaas.

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 103

SB Skånevik; Kvinnherred, Rosendal $ ; Vikør, Norejm-
sundet: Kaalaas; Gran vin, Ejde ^: Wulfsberg; Aodnagavlen 320
m., Neståsberget : Havås; Fuse, Kikkedalen ovenfor Gjøn vatnet:
Jørgensen; Bergen </: M. N. Blytt; Sandviken $: Kiær(?);
Alversund, Store Okse, Monstad $: Wulfsberg.

NB. Lærd al søren $: Wulfsberg; Lyster, Kroken c/:
A. Blytt.

R. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Grytten, Høljenes
?: Ryan,

K. Vestre Slid re, Granhejm $: Kiær; Lillehammer $:
Bryhn; Fåberg, Lundgård: Th. Schiøtt; Vestre Gausdal,
Dritjudalen 550 m. ; østre Gausdal, Rokvam 350 m., Lejkvam:
Ryan; øjer, Haugen $, Stav $ : Sommerfelt; Lagetun: S. Møller;
Ringebu. ovenfor Vålebroen $: Kaalaas; mellem Skjeggestad og
Tromsnes: Ryan; Søndre Fron, For q^: Kaalaas; Nordre
Fron, Tårud: Ryan; Lom, Røjsejm $: Bryhn.

ST. Opdal, Håkarsmoene 500 m. $; 'J'r ond hjem, Lade-
hammeren o^: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Koksåsen: Bryhn; Levanger
if. Ainell.

var. immersa Ryan.

8m. Tune, ved Grøtet på i flomtiden overskyllete klippe-
blokker i Sollielven: Ryan.

Anomodon Rugelii (Miill-Hal).

Hypnum Rugelii MuU.-Hal, Synops. II, p. 473 (1851).

Leskea apiculata Schimp. in litt. ; MuU.-Hal. 1. c. ut syn.

Anomodon apiculatus Br. eur. Monogr. p. 6, nom. nud. (1850);
Sull. in Gray, Man. of Bot., ed. 2, p. 658 (1856); Sull. & Lesq.
Muse. bor.-amer. exs. no. 237 (1856).

Er først angit for Norge av Lindberg i Muse. scand. 1879.

Den forekommer søndenfjelds på blokker og stener i løvskog,
fornemmelig på klippestykker (av granit, porfyr, sandsten, konglo-
merat) i varme, med løvtrær klædde urer, i hvis flora den er en
karakterplante; sjeldnere er den bemerket på træstammer. Norden-
fjelds optrær den på en noget anden mate; i Opdal, hvor den
når sin højdegrænse, er den kun iagttat nederst på siderne av
middels store, jordfaste stener, skjult av græsset; fra Stjørdalen
og Nordland angis den at vokse på bergvægger av sandsten og
kalkholdige bergarter. Søndenfjelds er den kjendt fra amterne ved

104 I. HAGEN. [1908

Kristianiaf jorden, hvor den på sine steder er hyppig og forekommer
i mængde, samt fra kystamterne vestover til Nedenes, hvor der
imidlertid er store huller i dens optræden. 1 Søndre Bergenhus
amt trætfes den hist og her i de indre kystegne, i Sogn kun langt
inde i fjordene. I Oplandsamterne er den en stor sjeldenhet, idet
den såvidt er kjendt fra Valders og de sydligste bygder i Gud-
brandsdalen. Nordenfjelds optrær den igjen i Ålen og Opdal,
og er fundet hist og her videre nordover indtil Saltdalen, (67°
n. b.,) hvor den har sin nordgrænse. Søndenfjelds er den kun
kjendt fra lavlandene og det lavere åsbelte, hvad der måske med
erfaringerne fra Opdal for øje kan forklares av, at den i højere
liggende egner optrær på en sådan mate, at den let overses; i
Opdal når den næsten furugrænsen.

A. Rugelii er den av vore fire arter, som hyppigst sætter
frugt; denne er fundet fleresteds i Kristianiatrakten, fleresteds i
Jarlsberg og Larviks amt samt i Søndre Bergenhus; den mister
låget i begyndelsen av maj. Blomsterplanter, såvel q^ som $,
forekommer ikke sjelden i den sydlige del av dens utbredelses-
område indtil Trondhj ems fjorden; blomstringen finder sted i august
måned, (^^/yi Antheridier grønne, lukkete, ^"^/s ny'ig tømte).

Voksesteder :

8m. Hvaler, Papper; Onsø, Rauø: Ryan.

A. Åker, Skådalen: A. Blytt 1869; Stygdalen, Mærradalen,
Kikut : Kaalaas ; Voksenåsen : Kaalaas og Fridtz ; Holmenkollen $ :
Bryhn; Bæ rum, Gommerudsæteren ø^: Kaalaas; Kolsås fr., Dæli
$: Kiær; Tanumuren fr. : A. Blytt; Asker, Grosetdalen fr.,
Skogumsåsen fr. : Kiær; Bergstjeldet fr. : Kaalaas.

Bu. Røken, Slemmestadåsen $: Kaalaas; Drammen;
øvre Eker, Lilleby; Modum, iMelåen; Hole, Broløkken ved
Krokkleven -i50 m c^; Nor der hov. Rå: Bryhn; No re, Skjønne
$ : Kiær.

JL. Sande (f: Kaalaas; Botne; Holmestrand fr.: Con-
radi ; Borre, Falkensten fr. : Jørgensen ; Horten $ : Kaalaas ;
Tj 0 m 0, Budalsberget o^, Prestegården : Bryhn ; H e d r u m, Lauve
fr. : Kiær; Litjernet, Fritsøparken : Jørgensen ; Larvik: M.N. Blytt;
Brun lånes, Kjose fr. : Kiær.

Br. Sannikedal, Kil (/: Jørgensen; Tinn, ovenfor RoUag
$, Krokan: Kiær; under Gaustaknæerne ved Såem 300 m. ; Lårdal,
Dalen 100 m. (/: Kaalaas.

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 105

^e. Hommedal, ur under V'oreheja $ : H. ; Byg land,
Frøjsnes $ , Skåmedal c^: Bryhn.

8B. Fuse, Kikkedalen ovenfor Gjønvatnet : Jørgensen ; Vi kør,
Norejm (/'i Kaalaas; Gran \' in, 300 m. fr., Nesejmslien 40 m.
fr. : Havås.

l^B. Balestrand, Mundal (^■. Bryhn; Sogn dal, Stedje-
åsen c/': Wulfsberg.

K. Vang, Øjlo 500 m. (/: Kaalaas; Fåberg, Rejstad;
Øj er, Tretten: Ryan.

8T. Ålen, ovenfor Rejtan 600 m. ; Opdal, Losløkken 600
m., nedenfor Håkår 600 m. o^: H. ; Skjørstadlien 700 m. : Kau-
rin, H.

l^T. Nedre S tj ør dalen. Koksåsen c^: Bryhn.

No. Vefsen, Dolstadåsen; Mo, Selforsfjeldet : Kaalaas;
Salt dal en, Nedre Bergulnesli 100 m. : Fridtz, (en form med tættere
blad og utydeligere bladører end normalt; hører imidlertid hit på
grund av de anatomiske forhold).

Anomodon viticulosus (L.) Hook. & Tayl.

Omhandles allerede i Morisons Hist. oxon. (1699) og, beskrives
av Dillenius. Den er her i landet kjendt fra det 18de århundrede,
idet den nævnes av Hans Strøm og ifølge et endnu opbevaret
eksemplar er samlet i Telemarken av H, J. Wille (1786).

Forekommer likesom de øvrige tre arter både på klipper og
trær, på det sidstnævnte underlag dog vistnok kun i landets syd-
ligste egner; på Vestlandet og nordenfjelds holder den sig uteluk-
kende til klipper. I amterne ved Kristianiafjorden er den bemerket
på fjeldgrund av meget forskjellig sammensætning, men norden-
fjelds kun på skifere og kalkberg. Den foretrækker skygge og
klær ofte i stor utstrækning siderne og underflaten af utoverhæn-
gende tørre klipper og nedstyrtete blokker i skogene, særlig i
løvskog. Det horisontale område for dens utbredelse er ikke i
væsentlig grad forskjellig fra de øvrige arters; dog skal den gå
længere mot nord, idet den av Wahlenberg angis fra Lyngen, (ca.
69V2° n- b.), medens den av andre ikke er fundet længere nord
end i Salten (67" 18' n. b.). Denne Wahlenbergs angivelse finder
ikke støtte i, hvad vi vet om dens vertikale utbredelse, ti den
stiger ikke højere end A. Rugelii og longifolius, hvis kjendte
nordgrænser dog ligger ikke blot sydligere, men også under gun-
stigere klimatiske forhold end Lyngens.

106 IJiAGEN^ [1908

PYugten, som modnes i april og maj, (Holmestrand ^^l^: frugter
med låg ; Granvin ^/\ og Jeløen ^Vs • dels med, dels uten låg,) er
foruten i egnene om Kristianiafjorden, hvor den ikke er særdeles
sjelden, kun noteret fra Mosterø og Granvin; også blomster er
meget sjeldne utenfor Kristianiatrakten og sydover langs begge
sider av fjorden. Et eksemplar fra Gudbrandsdalen, samlet ^^Z,,
befinder sig i blomstring.

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Papper ; O n s ø, Torgauten, Græsvik, Volla-
berget, Rauø: Ryan; Kråkerø, Enhus fr.. Rød; Borge, Olveng,
Begby $; Råde, Sletter $, Fuglevik: H. ; Mos s, Refsnes på
Jeløen fr. : Kaalaas.

A. Alm. $ i Nesodden, Åker, Bæ rum og Asker; med
frugt på følgende steder: Åker, Mærradalen: Moe; Frogner, (samler
ukjendt); Hov; Bæ rum, Lysaker: Kaalaas; Ullern : Sommerfelt;
Asker, ved Stokkerelven nedenfor Groset: Kaalaas.

Bu. øvre Eker, Haga fr., Lilleby fr. ; Norder hov, Ve-
setrud $ : Bryhn.

JL. Strømmen, Berger fr. ; Botne fr. ; Holmestrand
fr.: Conradi; Tjømø teml. alm. i f. Bryhn; Sandeherred, Fjeld-
vik; Hedrum: Jørgensen; Larvik ^: M. N. Blytt; Brunlanes,
Kjose: Kiær.

Br. Bamle, Herre if. Ryan; Skåtø: Jørgensen; Tele-
marken: H. J. Wille.

Ne. Holt, ved Nævestadvatnet : Jørgensen; Nes: Hofman -
Bang; Holtskogen; Bar bu. Barbudalen ; Fjære, Gros: H.; Byg-
land, Frøjsnes: Bryhn.

LM. Hitterø $: Kaalaas.

St. Fos s an, Dirdal: Kaalaas; Mosterø med gamle frugt-
stilke: R. Hartman; Vikedal; Sand, Hylen: Kaalaas.

8B. Etne, Støle (/: Wulfsberg; Va raid sø, Skjelnes $;
Kaalaas; Vi kør: J. Greve; U liens vang, Utne: Kaalaas; Gran-
vin fr. : Havås; Os, Bjånes: Jørgensen; Lysekloster $: S. Møller;
Fane, Paradis (^\ Bergen, Sandviken: Wulfsberg.

NB. Vik $: Wulfsberg; Aurland, ved Fossej ms fossen
50 m.: Kaalaas; Sogn dal, Ylvisåker; Lyster, Indre Galden $;
Wulfsberg.

R. S øk kel ven, Lyshol 80 m. : Kaalaas.

K. østre Gausdal, Frøjsen: S. Møller; Ringebu: Som-
merfelt; Stulsbroen: Scheutz; mellem Tromsnes og Skjeggestad:
Ryan; Søndre Fron, Ugledalen $: Kiær.

H. Vang, Hamar Domkirkes ruiner: Bryhn.

ST. Opdal, Drivstuen 680 m.: H ; Håkår 600 m : Kaurin,
H.; Strinden, Ladehammeren: Wulfsberg.

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 107

NT. Nedre S tj ør dal en, Holbergene, Grobrek, Koksåsen:
Brj^hn; Levanger, Borgsåsen, Mule: H.; Stenkjær: Fridtz.

No. Vefsen,Dolstadåsen (/; Mo, Selforsfjeldet c<^: Kaalaas;
Fauske, Løgaflen: H.

Tr. Ved Lyngen-fjorden if. VVahlenberg.

Trib. Thelieæ.

Par ce nom, Sullivant désigna en 1856 une „tribe" (o: une
famille) comprenant \e genre My ur ella et le genre nouveau TJielia.
En 1879, Lindberg y subordonna également le genre Heterocla-
dium, et fit, en méme temps, de ce groupe une sous-famille des
Stéréodontacées. Brotherus (1907) emploie ce nom dans le méme
sens que Sullivant.

J'ai placé le genre Pseudoleskeella dans cette tribu, non seule-
ment parce qu'il ne peut que ditficilement étre range dans quelque
autre, mais aussi parce que je le regarde comme le plus étroite-
ment allié au genre MyureUa. Dans l'ensemble, les genres Myu-
rella et Tholia sont plus éloignés l'un de l'autre que les genres
MyureUa et Pseudoleskeella.

Les caractéres sont les suivants:

Surculus lirmus, foliis concavis imbricatis distincte julaceus,
costa foliorum medium vix attingens, simplex — duplex ; rete den-
sum; stomata normaliter evoluta ; dentes peristomii erecti; lamellæ
vix — distinctissime excurrentes; endostomium ciliis instructum,

. j Folia minus concava; cellulæ foliares valde incrassatæ

Pseudoleskeella
' Folia excavata; cellulæ foliares parum incrassatæ MyureUa.

Pseudoleskeella Kindb. emend.
Slegtens eneste art har siden Br. eur. (1852) for det meste
været henført til Pseudoleskea ; endel forfattere, som Lindberg og
Limpricht, forener den n\eå Leskea. \ Pseudoleskea kan den imid-
lertid ikke bli stående, da den ikke har noget nærmere slegtskap
med de øvrige arter, og sammen med Leskea polycarpa kan den
ikke bli stående i samme slegt. Brotherus har derfor i 1907 fulgt
Kindberg i at henføre den til Pseudoleskeella, en slegt, som i sin
oprindelige form er et mixtum compositum, hvorav Brotherus har

108 I- HAGEN. [1908

utrenset det meste, så at han av de arter, som Kindberg har hen-
ført dertil, blot bibeholder P. catenulata; desuten regner han P.
papillosa og P. tectorum hit. Men den sidste må nødvendigvis
stilles ved siden av Leskeella nervosa, og den næst foregående
finder sin bedste plads i Heterocladium, så at P catenulata blir
tilbake som det eneste brukbare i det Kindbergske sammensurium.

Pseudoleskeelia catenulata (Brid.) Kindb.

Oprindelig av Bridel beskrevet som en Pterygynandriim og
senere av forskjellige forfattere henført til forskjellige slegter, er
denne art, såvidt vites, her i landet først samlet av Sommerfelt,
der også har optat den i Suppl. Fl. lapp. (1826).

Uagtet P catenulata er temmelig let at kjende, har den i
Norge været forvekslet med Leskeella tectorum og fornemmelig med
former av L nervosa, specielt L. rupestris Berggr., så at den
hos os har været anset for langt mere utbredd end den i virkelig-
heten er; den er nemlig ingen almindelig plante, om den end
indenfor de begrænsete områder, hvor den forekommer, er ganske
hyppig. Den er en utpræget kalkplante, hvis utbredelse i få ord
uttrykt er indskrænket til Kristianiasiluren og Nordlandsdolomiten ;
forøvrig har den nemlig kun at opvise en isoleret forekomst i
Telemarken på underlag av kalk, og en lignende i Hardanger
(Granvån) i en egn, hvor fjeldet ifølge „Norges Land og Folk" be-
står av alunskifere og glinsende skifere, som højst sandsynlig er
kalkholdige. På Kristianiafjordens vestside er den kjendt fra
trakten omkring Skiensfjorden og fra Kristianiaegnen, hvor den er
ganske almindelig, samt fra Lier og den østlige del av Ringerike;
i Nordland findes den i alle bedre undersøkte distrikter, Vefsen,
Ranen, Salten, hvorfra man har et ikke ringe antal voksesteder,
samt Andøen, hvor den på en kalkhaug har sit nordligste finde-
sted (ca. 69° 8' n. b.)^) På underlag av den nævnte sammen-

Den er opgit Ira et par steder på Murmanskysten under samme bredde eller
måske nordligere, hvor den skal være samlet på granit og sandsten. Man
kjender ellers ikke noget eksempel på, at en kalkstø plante ved sin nord-
grænse går over på kalkfrit underlag, medens det er en velkjendt sak, at
kiselplanter under lignende omstændigheter kan gå over på kalk.

jVo. 9] NORGES LESKEACE.E. 109

sætning vokser den såvel på klipper som på stener, helst på ste-
der, hvor belysningen ikke er for stærk; dog har eksemplar fra
Nordland tildels utseende av at være vokset i fuldt sollys. Uagtet
den i Sydtyskland er utbredd til op imot 3000 m., stiger den hos
os ikke op til nogen større højde; dens højest liggende kjendte
voksested er i Salten, 400 m. over havet.

Et stort antal av de norske eksemplar har hunblomster, hvor-
imot hanplanter er en stor sjeldenhet. Blomstringen synes at finde
sted senhøstes; jeg har kun set blomstrende eksemplar fra Kristi-
aniatrakten, indsamlet i sidste halvdel av oktober 1880 og 1892.

Fruglen, som utenfor Norge kun er fundet på nogen få steder
i Alperne og deres utløpere, er hos os ikke samlet mer end en
eneste gang ; ifølge angivelser fra utlandet modnes den i. juni —
august.

Voksesteder :

A. Nitedalen, ved elven fra ørfiskvatnet : Kaalaas ; Åker,
Tømter : A. Bly tt ; Ekeberg : S. Møller ; Hovedøen $ : Kiær ; Bygdø
$: Kaalaas; Bærum, Fornebu: Wulfsberg; Løkeberg, ved Enger-
vatnet, Sandviken $: Kiær; under Garløshøjden : Kaalaas; under
Kolsås på kalk $: A. Blytt; Asker, Nesøen $: Lindberg; Vøjen,
Leangen $ : Kaalaas ; Blakstad $ : Conradi.

Bu. Li er, ^ Sætrang $: Conradi; Ringer ike (/: A. Blytt;
Nor der hov, Åsa, Sjørvold $: Bryhn

Br. Porsgrund $: Cleve; Gjerpen, nær kirken, ved
Børsesjøen fr. : Bryhn; Kvitesejd, nær Vråliosen $ : Kaalaas.

SB. G ran vin, Aodnagavlen : Havås.

No. Vefsen, Mosjøen $: Kaalaas; Dønnes, Løkta $;
Nesne $; Mo, mellem Almlien og Dunderland: A. Blytt; Salt-
dalen: Sommerfelt; Vik: H.; Fauske, ved Nedrevatnet 300 m.
$, Indre Fauskeås 400 m., Øjnes: H.; Løgaflen: Conradi; Sør-
folden, Djupvik fra havet op til 300 m. $: H. ; Dverberg:
Kaalaas.

Pendant longtemps il a été universellement admis que l'espéce
la plus proche de P. catenulata était L. tedoriim. Mais on n'a
pas besoin d etudier longtemps ces plantes pour se convaincre que
F. catenulata est bien différent des Leskeella, d'abord par le tissu
des feuilles, car celui-ci est compose, chez F. catenulata, de cel-
lules å lumen petit et arrondi, si fortement épaissies que le dia-
metre du lumen correspond å peu pres å l'épaisseur des parois,

110 I- HAGEN. [1908

et que le tissu foliaire présente un aspect tres semblable å celui
de certains Andreæa. Chez L. tedorum, au contraire, le lumen
cellulaire montre une forme oblongue, et Tépaississement des parois
cellulaires est peu considérable par rapport å P. catenulata On
a aussi rattaché L, rupestris comme varieté au dernier, mais cette
forme est encore plus éloignée de P. catenulata que L. tedormn,
et les caractéres distinctifs que je viens d'exposer, s'appliquent
également ici.

Myurella Br. eur.

Blev grundet i 1851 på to arter, som tidligere hadde været
henført snatt til Hyimum, snart til Isothedum, snart til Pterogo-
nium, og blev hurtig anerkjendt. I 1855 stillet Schimper den
mellem Camptothecium og Amhlystegium i familien Hypnaceæ,
men flj^ttet den, som allerede bemerket, i 1860 over i Leskeaceæ
(Leskeeæ).

/ Folia sensim in apiculum longiorem angustata M. tenerrima
\ Folia apice obtusa vel subito breviter apiculata M.julacea.

Myurella tenerrima (Brid.) Lindb.

Er av Sommerfelt samlet i Saltdalen tidlig i forrige århundrede
og i hans Suppl. FL lapp. (1826) anført under navn av Hypmim
moniliforme var. apiculatum.

Den vokser på jorddækte klipper og berg, i jordhuller, på
nedhængende torvdækker etc, især (eller måske rettere utelukkende)
på skifer og kalkberg. Den kræver skygge og en vis fuktighet
og optrær derfor sjelden eller aldrig i de tætte tuer med parallele
oprette stængler, som man ser hos M. julacea, hvor denne vokser
på åpnere steder; tuerne er altid mer og mindre indfiltrete, ofte
nedliggende og usammenhængende. Den mangler på Østlandet og
Sørlandet ; på Vestlandet har man nogen få voksesteder, som vist-
nok alle ligger over trægrænsen. Derimot er den almindeligere på
fjeldene i Oplandsamterne, i Valders, Gudbrandsdalen, Jotunfjeldene
og Lilieelvedalen: den vites her at nå en højde over havet av
1050 m., men går på den anden side hist og her langt nedenfor
trægrænsen, således ved Finnen i Torpen, (vistnok neppe 500 m.,)

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 1 1 1

Og i Ringebu, hvor den er iagttat i 330 m. højde. På Dovrefjeld
er den ikke sjelden i de bedre undersøkte trakter og går her op
på Knutshøen, (altså til mindst 1400 m.,) men forekommer ellers
i Søndre Trondhjems amt på flere subalpine lokaliteter og stiger
ned til havflaten på Trondhjemsfjordens sydside. Længere nord-
over, hvor den, når Lofotøerne undtas, er bemerket mer og min-
dre hyppig i alle undersøkte egner, findes den vistnok i alle højde-
belter, men stiger neppe synderlig højt op i alperegionen. Den
forekommer også på Spitsbergen og i Grønland.

Frugten er hos M. tenerrima sjeldnere end hos M. julacea ;
den modnes antagelig i første halvdel av august ; et eksemplar fra
Bardo, samlet ^/g 1891, har fuldmodne frugter med påsittende
låg, og et fra Dritj udalen i Gausdal (^/g 1892) befinder sig i be-
gyndende lågfældning. Den forekommer hyppig med hunblomster ;
derimot er hanplanter ikke bemerket i de sterile tuer. Blomstringen
foregår, alt efter den geograliske bredde og højden over havet, fra
midten av juli ut i august måned: planter i blomstring er samlet
på Bergsfjeldet i Valders 2% 1870 og på Hugla i Ranen "/^ 1870,
derimot har et eksemplar fra Lejrungsboden i Jotunfjeldene (1050
m.) i august 1890 grønne pistillidier, og hos et fra Brændelven ved
Porsangerfjorden (omkring -■* 7 1894) er de endnu aldeles umodne.

Voksesteder :

SB. Røldal, Valdalen $: Jørgensen; Skånevik, .Skutet
720 m.: Kaalaas.

NB. Borgund, under Bleja ved Maristuen $: S. Møller.

B. Rindalen, Langfjeldet 1150 m. : H.

K. Nordre Land, Finnen fr.: M, N. Blytt; Vang, Bergs-
fjeldet $, Grindadn, Vennisfjeldet $: Kaalaas; Vestre Gaus-
dal, Dritj udalen 550 m. fr. : Ryan; Ringebu, Stulsbroen 330 m.
$: Liebmann, Kaalaas; Nordre Fron, Sikkilsdalshornet: Bryhn;
Våge, Lejrungsboden 1050 m. $: Kaurin og Ryan; Lom, Røjs-
hejm 600—750 m. $: H.; Dovre, Fokstuen: Scheutz.

H. Lilleelvedalen fr.: S. Møller; under Stejnen 600 m.
fr., Tronfjeldet: Conradi; Ryhaugen $: Bryhn.

ST. Røros, SkårhammeVdalen $: Wulfsberg; Opdal,
„Dovre": W.Boeck 1828; alm. omkring Kongsvold, f. eks. Blæse-
bækken $, Knutshøen fr., Vårstien $, Høgsnydda fr. ; mellem
Kongsvold og Drivstuen: Kurr if. Br. eur.; Hesthågåklejvene 750
m.: H. ; Vollan: R. Hartman; Engen 650 m., østenfor Sjørdøla
700m.fr.; Rennebu, Skrikhøen 1000 m.; Soknedalen, Vind-

m ^ I- HAGEN. [1908

åslien 350 m.; H.; Trondh jern: Ångstrøm 1837, (vistnok Mosta-
marken i Mal vi k); $: Wulfsberg.

NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen ved Heil, Sutter-
øen: Bryhn.

No. H a t f j e 1 d d a 1 e n, Rauberget ved Trollerud 600 m . :
Fridtz; Vefsen, Dolstadåsen; Alstahaug, Alstenøen ned til 50
m.: Kaalaas; Nesne, Hugla $: A. Blytt; i HemnesogMo
hyppig: A. Blytt, Kaalaas, ved Mo og i Dunderlandsdalen fr.:
Kaalaas; Bejeren, Arstad: H.; Bodin, ved Bodø: Th. ?>ies;
Fauske, Lund, Lejvset: H.; Saltdalen: Sommerfelt april 1821;
Tjørriselven $ , Nedre Bergulnesli, ved foten av Rundhaugen, på
alle tre steder 100 m.; Ankenes, Herjangen: P'ridtz; E ven es,
Strand fr.: Ekstrand.

Tr. Bar do, Bergskletten, Rubben, Strømslien: Arnell; L en-
vi k en, Kiste fjeldet 270 m. $: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløj-
fjeldet: Jørgensen, Arnell; Lyngen, Horsnesfjeldet: Jørgensen;
Nordrejsen, Gakkovarre i bjerke- og vidjebeltet: Arnell.

F. Alten og Talvik fleresteds, (Storviksnesset fr.) if. Zetter-
stedt; Kistrand, Lemmivaara 150 m., Brændelven 10 — 20m. ^:
Ryan og H.; Kolvik: H. ; N es se by, ved Meskeelven : Fridtz;
Bergebyelven : Kaurin.

Myurella julacea (Vill.) Br. eur.

Der er et sted i Hans Strøms skrifter, som tyder på, at denne
plante er samlet allerede av ham, men av mangel på beviseksemplar
kan intet bestemt sies derom. Derimot kan det konstateres, at
den er fundet av M. Vahl på en av hans rejser her i landet, (1786
og 1802,) da den findes i Kjøbenhavns botaniske museum blandt
hans samlinger fra Norge. Den første utvilsomme angivelse i lite-
raturen hitrører imidlertid fra Wahlenberg, (1812,) som oplyser at
ha fundet den på „Våttfjållet" og ved Dale i Salten; hans eks-
emplar findes både i Stockholm og Kjøbenhavn.

Myurella julacea er likesom M. tenerrima en indlandsart,
men har langt større utbredelse end denne. 1 Smålenene, Kristiania-
trakten og på Ringerike er den ingen sjeldenhet ; mindre hyppig er
er den på vestsiden av Kristianiaf jorden og i Telemarken. I kyst-
amterne fra Nedenes av til og med Romsdal optrær den, forså-
vidt den ikke helt mangler, kun undtagelsesvis og savnes derfor
på lange strækninger (f. eks. i hele Sætersdalen) ; kun i Søndre
Bergenhus er den litt hyppigere, men i alle disse amter findes den

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 113

helst i nogen avstand fra selve kysten, og oftest også i nogen
højde over havet. I Kristians amt derimot er den neppe sjelden
i Valders og yderst almindelig i Gudbrandsdalen, likeså på Dovre-
fjeld og i de nærmest tilstøtende trakter. Også på Trondhjems-
fjordens sydside hører den til de almindelige moser. Det samme
er rimeligvis tilfældet i hele det nordenfjeldske, men for strøket
mellem Trondhjem og Vefsen kan der av mangel på oplysninger
intet sies herom. Fra Vefsen av og nordover helt til Varanger-
fjorden ligger voksestederne, (når man ser bort fra Lo fotoerne,
hvor den mangler,) nogenlunde tæt sammen, så at den også her
må regnes til de almindeligere arter. Den forekommer også på
Spitsbergen.

På Østlandet kjendes den fornemmelig fra lavlandet og går
ifølge Kiær i Kristianiatrakten kun undtagelsesvis op i åsregionen;
ellers er den måske her hyppigst, men den findes dog gjennem
hele skogbeltet, og der er ingen tvil om, at den på sine steder
også overskrider trægrænsen, uagtet nogen bestemt angivelse herom
ikke foreligger.

Dens almindeligste underlag er jorddækte, åpne eller over-
skyggete berg, og disses sammensætning er uten indflytelse på
dens forekomst, men den findes også likesom il/, tenerrima i huller
under_ græstorv, på nedhængende torvagtige masser, undtagelsesvis
også på jord, ja selv på grusete strandkanter.

Frugt er ikke sjelden fundet i Kristians og Søndre Trondhjems
amts indlandsegne, men også længere nordover helt til Alten er
den samlet. Den modnes i slutningen av juli eller i første halvdel
av august, sjelden senere. De sterile eksemplar indeholder i det
aldeles overvældende antal tilfælde hunplanter; derimot er han-
planter en stor sjeldenhet i sterile tuer; herved er dog at merke,
at hanblomsterne langt lettere unddrar sig opmerksomheten end
hunblomsterne. Blomstringen falder til samme tid som hos M.
tenerrima. —

På de norske planter er bladenes rygflate altid (mer eller
mindre) ru ; de er således at henføre til Lindbergs var. scabrifolia,
en form, som uten nogensomhelst grænse fly ter over i hovedarten.

8

U4 I- HAGEN. [1908

Voksesteder :

Sm. Hvaler, Asmaløen, Sejløen; Onsø, Lyngholmen, Drag-
sund $, Foten fr., Rauø ^: Ryan; Glemminge, Lisleby: H.;
Tune, Stang, Grøtet : Ryan.

A. Nesodden, ved Ljanselven if. Kiær; Åker, Hovedøen:
Fridtz; Bygdø: Kaalaas; Kristiania, nedenfor Tøjen på bergene
ved pilealléen; M. N. Blytt; Bæ rum, mellem Lysakerbroen og
Fornebu (/: M. N. Blytt; Sandviken $: Fridtz; Nesøen $ : Kaalaas;
Asker, Leangen $ : Conradi.

Bu. Nedre Eker, Mjøndalen $: Bryhn; Modum $: M.
N. Blytt; Hole, Krokkleven"$ : A. Blytt; Nor der hov, Ultvet $:
Bryhn ; N o r e, Skjønne fr. : Kiær.

JL. Borre, Nykirke; Holmestrand: Conradi; Ejdsborg-
bakken (ved Sandefjord?) $: Jørgensen.

Br. Ej d anger, Skjelsviken: Kaalaas; Bamle, Herre næsten
ved havflaten: Ryan; Solum, Gimsø- Kloster $: Bryhn; Hitte r-
dal, Tinfoss: Kiær; Tinn, ovenfor ørnes 540 m.: Kaalaas.

Ne. Holt, Nes: Hofman-Bang.

SB. Røldal, Kjønberget $: Kiær; Valdalen: Wulfsberg;
Skånevik, Skutet 720 m.: Kaalaas; Gran vin, på fjeldet til
Ulvik: Wulfsberg; Nesejmhorgen 950 m. $: Havås; Voss: M.
N. Blytt; Bordalen 300 m. $: Kaalaas.

NB. Lær dal, Vindhellen: Wulfsberg.

K. Jevnaker; Nordre Land; Nordre Aurdal; Ve-
stre Slidre; Vang; Vestre Gausdal; Ringebu; Søndre
Fron; Nordre Fron; Sell; Våge; Lom; Lesje.

É. Lilleelvedalen, Tronfjeldet fr.: Nyman; foten av ^Stej-
nen fr. : Ryan; Veslekletten: Kaurin; Ryhaugen fr. : Bryhn; Årlete
$: Kiær; Tø ns et 9.: B. Esmark; Kvikne, Insetlien o^: H.

ST. Røros, Skårhammerdalen o^: Wulfsberg; Opdal, alm.
omkring Kongsvold fr. : Drivstuen fr., nedenfor Håkår 460 m. fr. ;
Rennebu, Skjephaug $: H.; Støren ^: Wulfsberg; S trin den,
Blekkan $, Reppe: H.; Ladehammeren $ : M. N. Blytt; Trond-
hjem, Kuhaugen, Møllehaugen $: H.

NT. Nedre Stjørdalen, Sutterøen q^, Koksåsen: Bryhn;
Levanger, Rinnleret på stranden: H.; Sparbuen, Ogna bro:
Ryan; Lierne, Støviken $, Sandviken: Fridtz.

No. Hat fjelddal en; Vefsen, (Dolstadåsen fr. : Kaalaas);
Alstahaug; Hemnes, (Bredikfjeldet fr. : A. Blytt); Mo; B eje-
ren; Saltdalen; Fauske, (Løgaflen fr. : H.); Sørfolden; An-
kenes, (Storfjeldet fr. : Fridtz); Eve nes.

Tr. Ibbestad; Trondenes; Bardo, (Bergskletten fr.:
Arnell); Malangen; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen.

F. Loppen og øksfj ord; Talvik, (Storvatnet fr. : Jør-
gensen); Alten; Kistrand; Nesseby; Sydvaranger.

No. 9] NORGES LESKEACEÆ. 1 15

var. gracilis Kindb.

ST. Opdtil, „Knutshø in tecto" if. Kindberg; Sprenbækken :
Winter.

Trib. Leskeeæ.

Surculus mollis, haud julaceus; costa foliorum in apice dissoluta;
rete satis iaxum; stomata distincta; dentes peristomii siccitate ad
basim endostomii valde incurvati; lamellæ vix excurrentes; cilia nulla.

Leskea Hedw.

Envisagé d'aprés les régles de la nomenclature, le genre Le-
.skia d'Hedwig (1782) ne comprend que deux espéces å noms
valables: polyanthos et attenuata; toutes les autres, (complanata,
viticulosa, myosuroides, paludosa,) sont nomina nuda. Le L.
attenuata ayant été, en 1833, transporté dans le genre J.womoc?o^,
aXors C[\iQ\e L. polyantlws restait incontesté jusqu'en 1849, le nom
de Leskea devrait étre reserve aux espéces qu'on comprend main-
tenant sous le nom générique de Pylaisia. Il faudrait done créer
un nouveau nom générique pour les Leskeas modernes, mais au
lieu d'agir ainsi je prefére me faire complice de la commune con-
travention aux lois de la nomenclature sur ce point.

Da slegten opstiltes i 1782, sammenfattet den de pieuro-
karpe moser med hinde ved grunden av det indre peristom og
uten cilier. Det er let at forstå, at den med denne vide begræns-
ning i tidens lop måtte bli meget artrik og komme ti! at indeholde
former, som ellers intet har med hverandre at gjøre. Efterhånden
er flere slegter utskilt, men Limpricht sammenfatter herunder endnu
i 1895, hvad der efter den inddeling, som her følges, opfattes som
tre slegter, Leskea, Leskeella og Pseudoleskeella. Leskea kommer
efter denne til at indeholde ganske få arter, hvorav kun en er norsk.

Leskea polycarpa Ehrh.

Blev opstillet av Ehrhart i 1788; Hedwigs L. paliidosa fra
1793 betragtes som dens varietet. I Norge blev den samlet av
Chr. Smith allerede tidlig i forrige århundrede og i Fl. D. (1819)
avbildet efter hans eksemplar.

Såvel hovedformen som varieteten vokser på trærøtter, (pil,
or og vistnok andre,) på gammelt træverk, stener, næsten altid ved

n6 J^.\GEN^ [1908

elve- og bækkebredder, ofte så langt ned, at tuerne er gjennem-
trukket av sand, lere og dynd; sjeldnere træffer man den' højere
oppe på træstammer eller længere fra rindende vand. I Norge
findes den kun på østlandet, (omkring Kristianiafjorden, på Ringe-
rike, Hadeland og Land, i Telemarken, i Elverum,) samt i Gud-
brandsdalen, hvor den er bemerket så langt oppe som i Lom,
(hvis laveste deler ved Vågevatnet ligger 350 m. over havet). For-
uten måske her at ha sin nordgrænse, (61° 40—50' n. b.)^), linder
den her også sin højdegrænse; alle andre voksesteder ligger nemlig
i lavlandene eller lavt i åsregionen. Indenfor de således betegnete
horisontale og vertikale grænser er den ingen almindelig art; på
sine steder er den dog fundet i mængde.

Blomster og frugt forekommer så godt som altid ; blomstringen
finder sted i slutningen av juli, (-^ 7 73: nogen få antheridier åpne,
næsten alle lukkete; ''/g: kun gamle antheridier og pistillidier).
Frugten modnes i midten av juli, (-•V7 næsten alle frugter uten
låg, men endnu fulde av sporer).

Voksesteder :

Sm. Onsø, Fjellebækken, Torp; Skj eberg, Hafslund : Ryan.

A. Skedsmo: Conradi; Åker, Frøn (ved Stampen): S.
Møller; ved Bogstadvatnets utløp; Bæ rum, Vøjen, på et par ste-
dei- ved Sandvikselven : Kaalaas.

Bu. Øvre Eker, Lilleby: Bryhn.

JL. Sande, Dyet: Kaurin.

Br. Gj e r p e n, ved Falkumelven : Bryhn ; T i n n, Rollag : Blytt.

K. Jevnaker, Randsfjord Station: Bryhn; Søndre Land,
Skøjen ved Etneelven ; R 1 n g e b u, Skjeggestad : Kiær ; Lom: Som-
merfelt.

var. paludosa (Hedv^^) Br. eur.

Sm. Onsø, Åle, F'jellebækken, Prestegården ; G 1 e m m i n g e,
Kristiansland: Ryan; Østre Fredrikstad, Sorgenfri i haven st. ;
Borge, Torp; Tune, Mingeødegården: H.

Ba. Modum: Moe; Norderho v, Ask; Hønefos: Bryhn;
Nes, Gulsvik: S. Møller.

JL. Borre, Skoppum: Jørgensen.

Br. Telemarken: Chr. Smilh if. Fl Dan.

K. Ringebu: Sornmerfelt; Eislad: Liebmann.

H. El ve rum, ved Glåma: Bryhn.

1) Om den muligeiis går noget længere inot nord i Finland, kan jeg ikke av-
gjøre av mangel på detaljerte oplysninger i literaturen.

No. 9] FORAWREJDER II— VIII. 117

Addendum.

Le nom suivant est å ajouter aux synonymes du Fseudoleskea
radicosa (p. 63) :

Pseiidoleskea atrovirens* rigescens Ken. et Card. ap R()ll in
Hedwigia XXXII, p. 304 (1893).

Register,

Amblyodon 5, 6, 7, 8

dealbatus 9

Amblyodonteæ 9

Amblystegium 110

tenuissimum 29

Anomodon 91, 92, 99

„ apicLilatus 103

attenuatus 52, 92, 99, 101

„ vai". immersa 103

curtipendulus 99

longifolius 99, 102, 105

rigidulus 98

Rugelii 99, 103, 105

viticulosus 99, 105

Anomodonteæ 92

Antitrichia 36, 99

Aongstromia longipes 27

Aulacomnium 6, 17

Camptothecii 91

Camptothecium 52, 110

Catoscopium 5, 8, 26, 27

Cinclidium 6, 17

Climacium 36

Cryphæa 36

Cryphæeæ 36

Dichelyma 36

Dicranelia Grevilleana 27

varia 27

Dicranum 27

118 '• HAGEN. [1908

Disceliaceæ 26

Discelieæ 9

Discelium 26. 27, 28, 29, 30, 31, 32, 34

nudum 26, 34

Dissodon 7

Elasmodontes 20

Eleutera pennata var. oligocarpa 44

Elodium . . / 80

Ephemereæ 30

Ephemerum 26, 30, 31, 32

„ cohærens 30

crassinervium 31

„ minutissimum 32, 33, 34

serratum 33, 34

„ „ var angustifolia 33, 34

„ „ „ media 33, 34

sessile 30

Fontinalis 36

Funaria 31

Funarieæ 9, 30

Georgia . 20, 21

Browniana 21, 22

„ „ var. ovata 24

„ „ „ repanda 24

„ pellucida 21

Georgiaceæ 20

Hedwigia 36

Helodium 73, 80

„ lanatum 80

Heterocladieæ 74, 92

Heterocladium 50, 73, 91, 107

heteropteroides 75

heteropterum 74, 75, 76

var. flaccida 76, 77

Kurrii , 80

„ MacoLinii 75

papillosum 74, 77

procurrens 75

squarrosuium - 74, 75, 78, 80

VVulfsbergii 74

Homalia 36

„ trichomanoides 37

var. Jamesii 38

Homalothecium 52

Hylocomium proliferum 89

Hypnaceæ 91,110

No. 9] FORARBEJDER II-VIII 1]9

Hypnoideæ 36

Hypno-Leskeaceæ 50, 91

Hypnum 36, 58, 110

Blandovvii 80

„ catenulatum 93

congestum 66, 67

delicatulum 85, 88

„ fontinaloides 46

moniliforme var. apiculatum 110

„ paludosum 80

radicosum 63, 66, 67

reflexum 63

Rugelii 103

tamariscinum 89

„ tenax , . , 63, 66, 67

Lincinatum 102

Isothecium . , 110

Leptodon 36

Lescuræa 51, 52, 53, 58

., imperfecta 67, 68

„ mutabilis 57, 70

„ „ var. saxicola 53

„ rigescens 66, 67

saxicola 50, 53, 55', 56, 57

stenophylla 67, 68, 69

striata . . , 53

var. saxicola 53

Leskea 36, 58, 91, 93, 115

„ apiculata , . . . 103

attenuata 115

„ catenulata 93

complanata 36, 56, 115

„ incurvata 61

myosuroides 115

„ nervosa var. laxifolia 97, 98

norvegica 96

„ paludosa 115

polyanthos 115

polycarpa 107, 115

„ var. paludosa 116

„ rigescens 66, 67, 69

rupestris 97, 98, 108, HO

„ tectorum 93

trichomanoides 36

viticulosa 115

Leskeaceæ 50, 51, 58, 91, 1 10

120 I. HAGEN. [1908

Leskeeæ 51, 91, 92, 1 10, 115

Leskeella 92, 93, 1 15

nervosa 93, 95, 96, 108

„ var. laxifolia 95, 97, 98, 99

tectorum 93, 95, 99, 108, 109, 110

Lesquereuxia 50

Leucodon 29, 36

MacoLinia sciuroides 63

Meesea 5, 6, 7 8, 11, 17

alpina . 13

angustifolia 13, 14

longiseta 11, 14, 15

minor 13

stricta 13, 14

trichodes 11

„ var. alpina 13

,, ,, angustifolia 13

,, ,, minor 1 1, 12

triquetra 11, 14, 15

Meeseaceæ 5, 17

iMeteorieæ 36

Mittenia 28, 29

xVlniaceæ 20

Mnioideæ 20

Mnium triquetrum 14

Muscus vulgaris pennatus major 48

Myurella 73, 91, 107, 110

julacea 1 10. 112

,, ., var. gracilis ■ . . 115

,, ,, scabrifolla 113

tenerrima 110, 112, 113

Neckera 36, 38

Besseri 37, 38, 39

var. rotundifolia , 40

,, complanata 38, 40

„ ,, var. longifolia 42

,, tenella 42

crispa 39, 48

,, ,, var. talcata 40, 48

,, intermedia 44

,, oligocarpa 44, 45, 57

pennata' 39, 43, 45, 46, 57

,, ,, var. tenera 43, 57

Philippei 46

pumila 39, 44, 46, 48

rotundifolia 37

No. 9] FORARBEJDER II— VIIJ. 121

Neckeraceæ 36

Neckereæ 36

Nematodontes 20

Omalia 36

,, Jamesii 38

Oithopyxis 16

Orthotheciaceæ 91

Orthothecii 91

Orthotrichum rupestre 57

Paludella 5, 6, 7, 16, 17

,, squarrosa 17

PhascLim . . . . , 32

Physcomitrium 31

Plagiobryum 6

Polytrichoidei 20

Pseudoleskea 50, 51, 52, 53, 68, 73, 91, 93, 107

atrovirens 50

,, var. revoluta 63

„ „ tenella 97

,, *rigescens 117

Breidleri 59, 65, 69

catenulata 50

congesta 63, 66, 67

decipiens 51, 59, 69

denudata var. Holzingeri 65

filamentosa 59, 61, 63, 64, 70

hyperborea 59, 70

jemtlandica 65

patens 59

Pfundtneri 63

plicata 51, 58, 59, 70

radicosa 59, 63

,, var. Holzingeri . . . , 65

„ ,, jemtlandica 65

rigescens 63, 67

sciuroides 63

„ var. denudata 69

subtectorum 98

tectorum 50

Pseudoleskeaceæ 50, 59

Pseudoleskeeæ 91

Pseudoleskeella 93, 107, 115

„ catenulata 95, 108

„ papillosa 108

tectorum 108

Pterogonium 91, 110

122 I. HAGEN. FOKARBEJDER II— VIII. [1908 No.Q]

f'tcrogonium iongifolium 99

„ tectorum 93

Pterygynandium 91

Ptychodium 52, 58

,, oligocladum 69

„ Pfundtneri 63

„ plicatum 50, 58

rigescens , 63

Pylaisia 115

Rhytidium rugosum 52

Rhystophyllum oligocarpum 44

Sphagnum 36

Tayloria 7

Tetraphidaceæ 20

Tetraphideæ 20

Tetraphis '. ... 20, 21

ovata 22

,, repanda 22

Tetrodontium 20, 22

Thamnium , 36

Thelia 107

Thelieæ 92, 107

Thuidiaceæ 50, 73, 91

Thidieæ 73, 74, 91, 92

Thiiidium 73, 82, 91

abietinum 82, 84

Blandowii , 80

delicatulum 82, 85, 86, 88, 89

dubiosum 88

intermedium 88, 89

lanatum 80

Philiberti 85, 87, 88, 89

,, var. pseudo-tamarisci 88

pseudo-tamarisci 82, 84, 85, 86, 88

recognitum 82, 84, 85

tamariscifolium 82, 84, 89

Tortulaceæ 31

Trematodon 26, 27

brevicollis 27

Distribuc le 29 mai 1909.

HELLERISTNINGER

AF DEN SYDSKANDINAVISKE TYPE I DET
NORDENFJELDSKE NORGE

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 10

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

I Kiistiania Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1873 har
Prof. O. R3^gh leveret en beskrivelse af de indtil da bekjendte
norske helleristninger. Der kjendtes da idethele 164 særskilte
grupper af disse ristninger, hvoraf 144 fandtes i det ene amt Smaa-
lenene, i det øvrige Østland 8, paa Vestlandet 6 og i det norden-
fjeldske 6, deraf 1 i Nordmøre, 1 i S. Trondhjems amt og 4 i
N. Trondhjems amt. I Aarsberetninger fra Foreningen for Fortids-
mindesmerker har jeg nu og da beskrevet enkelte, som jeg senere
har opdaget i sidstnævnte amt, navnlig i Aarsb. for 1881 og 1882.
Senere har rektor CoU i et arbeide om helleristningerne i Aarsb.
for 1901, 1902 og 1905 suppleret den af O. Rygh publicerede for-
tegnelse med 12 ristningsgrupper af den art, som der her er tale
om, de fleste i Stax^anger amt. Af nordenfjeldske er som nye her
kun kommet til ristningen paa Bardal, idet forf. ikke er bleven
opmærksom paa de nye af mig nævnte i Stjørdalen og paa Frosta.

Ifjor og især iaar er der blevet opdaget flere nye i det norden-
fjeldske, hvoraf endel, dels ved sit indhold, dels ved sin beliggenhed
er af megen interesse. Sammen med den nærmere undersøgelse
af disse har jeg ogsaa i saa stor udstrækning, som jeg har kunnet
afse tid dertil, paany undersøgt de fleste af de før kjendte og
taget afbildninger af en hel del af dem. Naar jeg vilde levere en
beskrivelse af de før ikke publicerede, fandt jeg det heldigst ogsaa
at tage alle de før bekjendte med, da de er omtalte paa forskjellige
spredte steder, og der desuden ikke før er publiceret afbildninger
af nogen af dem, paa Bardalsristningen nær.

Denne afhandling kommer kun til at behandle de i det norden-
fjeldske Norge fundne helleristninger af den almindelige skandinaviske
eller, med et maaske mere betegnende navn, „sydskandinaviske"

K. RYGH. [1908

type, som man nu er enig om at henføre til broncealderen. Her
er altsaa ikke taget hensyn til de ristninger, fremstillende naturali-
stisk tegnede dyrebilleder, som kun findes i det nordenfjeldske
Norge og det nordlige Sverige, og som sandsynlig skriver sig fra
stenalderen. De hidtil bekjendte norske ristninger af den sidste
art findes ved Bogge i Romsdalen, ved Heil i Stjørdalen, ved Bøla
elv i Stod, paa Bardal i Beitstaden (elgfigurerne i den store rist-
ning), i Glaamfjorden i Melø, i Sagfjorden i Hammerø og i Her-
jangen i Ofoten^).

Der vil her blive givet en redegjørelse for ristningernes fore-
komst og en beskrivelse af de enkelte grupper, leilighedsvis med
bemerkninger om, hvorledes enkelte figurer maa opfattes. Jeg
indlader inig ikke paa nogen forklaring af den mening, som maa
lægges ind i disse billeder idethele, og antager ogsaa, at forsøg
derpaa rnangler forudsætningerne for at føre til noget frugtbart
resultat. Jeg slutter mig til den opfatning, at billederne indeholde]-
etslags beretninger om tildragelser og forhold paa ristningernes tid,
til hvis fuldstændige tydning vi nu mangler nøglen. Mod den
antagelse, at man i disse ristninger bare skulde se produkter af
etslags kunstnerisk trang til at forme anskuelser i synlige billeder,
taler efter min mening bl. a. sterkt den omstændighed, at der i
valget af former og i disses karakter' viser sig en overveiende
overensstemmelse og lighed over hele halvøen ligefra Skaane til
op i Helgeland. Dette beviser, at figurer og former ikke skyldes
subjektive indfald, men at tegnene og formerne er konventionelle
og har været fælleseiendom for den hele folkestamme. Derimod
strider det ikke, at der i mindre væsentlige enkeltheder, f. eks. i
fremstillingsmaaden af dyrefigurer, kan vise sig lokale eiendomme-
ligheder. I denne forbindelse vil jeg indskyde den bemerkning, at
i visse tilfælde forekomsten af helleristninger giver sikrere veiled-
ning til slutninger om befolkningens udbredelse i broncealderen
end isolerede oldfund fra denne tid. Dette gjelder navnlig egne,
hvor levningerne fra denne tid er sparsomme, som tilfældet er i

1) Jfr. G. Hallstniiii i Thj. X'idsk. Skr. l'^OT nr. Ki oir saniine forf.'s afhdl.
„Nordskandinaviska hallristniii.nar" i Fornvaiinen 1907.

No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 5

Helgeland. En brugsgjenstand kan tænkes ved handel at være
indført til et folk, som ikke hørte til samme stamme og ikke var
broncebrugende. Men en helleristning kan ligesoni broncealders
grave tages som sikkert bevis for, at broncealdersfolk har boet
paa stedet.

Mine beskrivelser af ristningerne er ikke saa fuldstændige og
i alle henseender udtømmende, som jeg kunde have ønsket. Til
at opnaa det krævedes der mere arbeide og tid, end jeg har kunnet
afse hertil ved siden af de øvrige gjøremaal paa mine reiser.
Enhver, som har beskjæftiget sig lidt med saadanne undersøgelser,
vil vide, hvormeget tid der ofte kræves til den fuldstændige afdæk-
ning og rensning af bergheller med ristninger, som for en stor del
er skjult af fastgroet mose, ofte ogsaa dækket med torv og under-
tiden med buske, og hvorledes det ved meget veirslidte og utydelige
ristninger kan være nødvendigt at undersøge dem oftere ved for-
sk] ellig belysning og under vekslende veirforhold for at faa den
sikrest mulige opfatning af trækkene. Men dertil kræves, at man
kan anvende god tid paa det enkelte sted. Jeg antager imidlertid,
at de beskrivelser, jeg her har givet, delvis støttet ved afbildninger,
er tilstrækkelige for det hovedøiemed, jeg her har havt, at give
en orienterende oversigt over de hidtil kjendte fortidslevninger af
denne klasse i det nordenfjeldske. — Med hensjm til afbildnin-
gerne er den fuldkomneste fremgangsmaade til at faa paalidelige
gjengivelser af trækkene uden tvivl at tage papiraftryk (med „rune-
papir"). Det lader sig imidlertid ikke udføre tilfredsstillende hverken
under regnveir eller meget sterk vind. Jeg har derfor kun undta-
gelsesvis kunnet tage saadanne aftryk, men har i regelen maattet
nøie mig med kalkeringer paa kalkerlæred. Fotografier er vistnok
hensigtsmæssige til at give oversigt over en større ristningsflade.
Men da disse ogsaa maa have forudgaaende opkridtning til grundlag
ligesaa vel som kalkeringen, foretrækker jeg den sidste, fordi den
giver bedre anledning til under arbeidet at kontrollere opkridtnin-
gernes korrekthed. De illustrationer, som ledsager denne afhand-
ling, er paa nogle undtagelser nær gjengivelser af tegninger efter
kalkeringerne. Der er ved dem ikke lagt an paa nøiagtigt at gjen-
give furernes bredde.

K. RYGH. [1908

Som jeg flere gange kommer til at gjøre opmerksom paa
under beskrivelsen af de enkelte ristninger, er de mangesteds saa
veirslidte og utydelige, at de kun med vanskelighed kan sees. Jeg
har ogsaa ha\'t anledning til at iagttage, hvor meget ut^^deligere
de kan blive i lebet af en 30 aar, naar de har ligget udækkede.
Paa Rykkesaunet f eks. kan enkelte figurer, som saaes i 1881 og
1882, nu ikke længere igjenfindes. Ristningen paa Tro i Helge-
land blev efter meddelelse af gaardens eier opdaget af nogle gjæter-
gutter for omtr. 40 aar siden ved at de rev af den torv, som
dækkede den. Da viste furerne sig med skarpe kanter og jevn
bund. Nu kan de neppe sees, uden at man slaar vand over
berghellen; kanterne er afjevnede og bunden er ujevn, ligesom
hakket, paa samme maade som bergfladen omkring. Denne er-
faring gjør, at jeg tror, at man maa være forsigtig med af furernes
nuværende udseende at drage slutninger om den maade, hvorpaa
de er frembragte, og at jeg i regelen heller ikke lægger saa megen
vægt paa maal af deres nuværende bredde og dybde. Naar det
saaledes viser sig, at ristninger kan afslides i forholdsvis kort tid,
navnlig paa nogenlunde horizontale eller mindre sterkt heldende
flader, bliver det klart, at naar saa mange endnu har holdt sig
gjennem tusinder af aar, maa dette sk\1des, at de den længste
tid har været dækket af jord. Derfor kan man ogsaa ganske
sikkert gaa ud fra, at der har været en mængde ristninger, som
nu er ganske forsvundne. Deri kan der maaske ogsaa søges en
forklaring af det forhold, at der findes saa faa af dem nær vest-
kysten, hvor formodentlig bergflader ikke saa let overgroes af
mose og torv. Omvendt er der vist heller ikke nogen tvi\'l om,
at mange endnu ligger skjult under jorddække.

Der kan ikke være tvivl om, at flere af ristningerne inden for-
holdsvis kort tid vil være fuldstændig afslidte, hvis de bliver lig-
gende udækkede. Jeg har derfor saavidt muligt efter undersøgelsen
søgt at dække over dem med mose, og enkelte har jeg ladet dække
med et fuldstændigt torvlag. Dette vil let kunne tages af igjen,
naar man ønsker at undersøge dem paany. Jeg har ogsaa havt
min opmerksomhed rettet paa, om det skulde lade sig gjøre at
kløve ud partier af ristninger for at bevare dem i et museum.

No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 7

Jeg fo^gter dog for, at det sjelden vil være muligt, ialfald ikke
uden meget arbeide og med .store omkostninger.

Jeg gaar derefter over til en beskrivelse af de enkelte grupper
af helleristninger.

Romsdals amt.

1. Gravem i Sundalen, Nordmøre. Paa en sten i en stor
ur mellem den østre og vestre gaard sees en omvendt skibsfigur
med høi, udsvingende stavn. Længden efter kjolen er nær 1,5 m.^).

Søndre Trondhjems amt.

2. Tør em i Bjugn pgd., Nes herred. Paa 3 store stene i
udmarken sees en hel del runde, skaalformede gruber og aflange
fordybninger, lignende smaa fodsaaler, indtil 10,5 cm. lange. Der
sagdes ogsaa at have været en fjerde sten med lignende figurer;
men den var indlagt i et stengjerde og kunde ikke længere paa vises ^).

Nordre Trondhjems amt.

3. For dal. Øvre Stjørdalens pgd., Hegre hd. Ristningen
findes paa en nu nedlagt husmandsplads Fordalsmarken under øvre
Fordal, omtr. 300 m. indenfor gaarden, omtr. 2'/2 km. i lige linje
fra Forrås udløb i Stjørdalselven og 16 km. efter fugleveien fra
fjorden. Høiden over havet antagelig omtr. 45 m. Berghellen,
hvorpaa ristningen findes, gaar lige ned til bygdeveien, og paa den
anden side af denne gaar en bakke med tæt løvskog ned til elven
Forrå. Berget helder mod sø. og heldingen er saa sterk, at man
vanskelig kan gaa opover det; men efter midten er der en sadel-
formet indbøining. Nedenfor denne findes kun en fodsaale ikke
langt fra veien; alle de øvrige figurer, 12 dyr og 1 fodsaale, er
anbragt paa den øvre del af hellen. Figurerne er meget afslidte,
saa at de kun kan sees under særlig gunstige omstændigheder.
Da jeg første gang ivaar kom til stedet, ledet dertil ved en medde-
lelse om, at der var en indhugget fodsaale paa en berghelle, var
der sterkt regnveir og berghellen meget vaad. Jeg saa da straks

1) Bendixens indberetning i Aarsb. 1877 s. 179.

2) Aarsb. 1872 s. 37 og 1873 s. 10.

8 K. RYGH. [1908

alle figurerne. Da jeg et par uger efter kom derop i klart solskins-
veir for at tage afbildninger, kunde ingen figurer sees, skjønt jeg
vidste, hvor de skulde søges, før berget var fugtet. De papir-
aftryk, jeg tog, lykkedes ikke sj'nderlig, fordi der var meget sterk
vind og fordi furerne er saa grunde. Ved et tredie besøg ble\' der
atter regn. Ved kalkering efter opkridtning opnaaedes dog ret
tilfredsstillende afbildninger. Furerne kan altid føles nogenlunde

n-f

vr

k

V

k^

w

Fig. 1. Fordal, Hegre. Efter skizze. ^20-

sikkert, naar man bevæger fingeren over fladen. De er gjennem-
snitlig omtr. 1 cm., undertiden henimod 2 cm. brede, de øvre
ender, som fremstiller hoveder og øren, dog adskillig smalere.
Imidlertid er kanterne meget afslidte og lidet sikre. Fig. 1 giver
efter en skizze i V20 størrelse en oversigt over hele ristningen med
undtagelse af den nederste fodsaale. Som det sees af skizzen,
er der 1 2 dyr, fordelte i 4 adskilte grupper. Af hensyn til rummet
er afstanden mellem grupperne her en smule formindsket. Fig. 2

No. 10] HELLEWSTNLNGER I DET NORDENFJ. NORGE.

gjengiver gruppe B og fig. 3 gruppe D i
ring og tegning. Alle dyr er paa en undtagelse nær fremstillet
med bare ét forben og ét bagben. Det ene dyr med to forben
og to bagben, det inidterste i gruppe C, er det utydeligste af alle ;
men det synes mig dog utvivlsomt, at det maa gjengives som
skeet her paa skizzen. Denne maade at fremstille benene paa er
almindelig i nordenfjeldske ristninger. Kun paa Bardalsristningen

K

Fig. 2. Fordal. Gruppe B

findes ogsaa endel dyr fremstillede med adskilte for- og bagben.
Ogsaa paa bohuslenske helleristninger findes undtagelsesvis forben
og bagben betegnede ved en enkelt fure. Med ristningerne i Skatval
stemmer figurerne her overens i den høit hævede, buede hale,
som ellers ikke er almindelig. Medens dyrenes kroppe ellers be-
tegnes ved en enkelt fure eller undertiden ved to parallele, har
man her ved det midterste dyr i gruppe D den eiendommelighed,
at bugen er særskilt betegnet ved en nedre linje, som gaar ned
i en vinkel. Linjerne i denne figur er ganske sikre. Der kan

10

K. RYGH.

[1908

ingen tvil være om, at dyr af denne form skal forestille heste.
Det bevåses ved, at djT med væsentlig san-mie former paa mange
ristninger fremstilles bærende en rytter. Paafaldende er vistnok
den lange, bugtede hale paa det midterste dyr i gruppe A; da

det imidlertid for-
øvrigt ligner de
øMige dj^r, maa

vistnok ogsaa
dette opfattes som
en hest. Den dob-
belte linje øverst
paa figurerne be-
tegner hoved og
øren.

Ihøst har jeg
ladet denne berg-
helle dække med
torv for oldsag-
samlingens reg-
ning, da ristningen
sikkert om ikke
lang tid vilde af-
slides fuldstændig,
om den fremdeles
skulde ligge bar.
Omtrent bent
overfor dette sted
paa den anden
side af Forrå er
der en hel del for-
dybninger, som ligner indtryk af kreaturklover. Om forekomsten
af saadanne vil jeg gjøre nogle bemerkninger til slutning.

Fig. 3. Fordal. Gruppe D. 1/5.

4. Hegre, Øvre Stjørdalens pgd., Hegre hd. Tilværelsen
af denne ristning blev først bekjendt for nogle aar siden. Den
findes nederst i en bækkedal lidt i vest for nedre Hegre, men paa

No. 10] HELLERISTXIXGER I DET XORDEXFJ. XORGE. [ i

øvre Hegres gi-und. Den er anbragt paa en mod s\'d temmelig
sterkt skraanende berghelle nedenst i bakken, nogenlunde i samme
høide som
den paa den
anden side af

elven lig-
gende Hegre
jernbanesta-
tion. Ogsaa
denne rist-
ning er me-
get veirslidt
og medtaget
af for\'itring.
Den har og-
saa lidt meget
ved, at der
for nogle aar
siden blev
brudt sten
lige ovenfor
ristningshel-
len, og ud-
brudte stene
da skurede
ned over den.

Figurerne
kan næsten
ikke skjelnes
uden under
en bestemt
belysning af
formiddags-
solen, eller
ved at man
slaar vand o\'er berget. Ellers kan furei-ne ikke bestemmes uden

12 K. RYGH. [1908

ved at føle med fingrene o\'er fladen. Blandt de t\'deligste er de
to fodsaaler øverst til høire, som paa grund af bergets hvælvede
overflade paa billedet sees i forkortning. I fig. 4 er der givet en
afbildning af berghellen i omtr. ^'35 maalestok efter fotografi, taget
efter en opkridtning, hvor\'ed jeg kun har afmerket de furer, som
jeg ansaa for aldeles sikre. Men det er afgjort, at der har været
meget flere figurer end de her gjengivne, na\'nlig flere skibsfigurer,
og endel, af hvilke man nu kun med fuld sikkerhed kan paavise
en eller et par linjer, har været fuldstændigere. Mange træk kan
utydeligt spores foruden de her gjengivne. 1 partiet tilhøire synes
man at kunne skimte et d_\'r med 4 fødder. Der synes mindst
at have været et snes skibsfigurer. Disse har idethele almindelige
former. Et af skibene tilvenstre er forsynet med seil i en ofte
forekommende form, og en antydning til et saadant forekommer
ogsaa paa høire side. Foruden de to fodsaaler med tverbaand,
sees der midst to uden saadant baand ; men det er sikkert, at der
har været flere. Enkelte figurers betydning er gaadefuld. Ogsaa
her har jeg truffet aftale med grundeieren om torvdækning af berg-
hellen, da det er utvivlsomt, at figurerne inden ret mange aar \'il
være ganske udslettede, om de fremdeles skal ligge udsatte for veiret.
I terrassen ovenfor stedet har der paa begge sider af bække-
dalen været hauger, som dog vist alle skriver sig fra vikingetiden.
I en af dem er der gjort et fund fra denne tid. Nærmere rist-
ningen paa en lavere afsats af terrassen er der en omtrent bortført
haug, i h\'is midte der skal have været' en stenlægning som et
muret hvælv, hvori der fandtes brændte ben med kul og kvarts-
stykker. Denne kan neppe heller skrive sig fra broncealderen.

5. Nesaunet, Nedre Stjørdalen pgd., Stjørdalen hd. Nes-
aunet er en nu nedlagt husmandsplads under Vstines paa et ovei
100 m. høit plateau, medens Ystines ligger paa den lave flade
nede i dalbunden. Ristningerne findes paa de sterkt skraanende
sider af en \'id, ikke meget høi bergknaus lige ved de nu nedrevne
huses plads og nær en gammel færdselsvei, som fører over aasen
mellem By og Berg. Ristningerne er forst beskrevne af prof.
O. Rygh, som besøgte stedet i 1863 (se N. Fornl. s. 830). Alle-

No. 101 HELLEWSTNINGER I DET NORDEXI'J. NORGl-. 13

rede da var figurerne saa utydelige, at de ikke kunde sees godt
uden under gunstig belysning. Og meget var ogsaa da overgroet
af mose og torv. Han kunde dog under ugunstige lysforhold
skjelne i hundredevis af skaalformede gruber, desuden ringe, enkelte
og flerdobbelte concentriske, dyretlgurer og nogle skibstigurer.
Jeg besøgte stedet forrige sommei-, men har ikke rukket at fore-
tage en indgaaende undersøgelse eller at tage afbildninger, hvilket
her vil være et meget besværligt arbeide, da bergtladen er saa
sterkt overgroet. Ristningerne er ikke sammenhæMigende, men
findes i adskilte grupper, navnlig i knausens skraaninger mod øst
og mod syd. G. Hallstrom har i Vidsk. .S. Skr. 1907 nr. 10
omtalt denne helleristning med afbildning af et parti af den efter
fotografi og gjengivelse efter tegning af en enkelt eiendommelig
figur (en vogn?). Dette ristningsberg har vist \'æret overordentlig
rigt, og endnu vil \'el meget kunne gjenfindes.

Paa Ystines er fundet en celt af bronce, nu i den tn )ndhjemske
oldsagsamling. Der savnes nærmere oplysning om findestedet.
Det kan være vel saa sandsynligt, at den er fundet her oppe i
høiden og ikke paa den lave flade omkring gaarden.

6. Ar ns t ad. Nedre Stjordalen pgd., Skatval hd. Paa den
østre gaard, et par hundrede m. i sydøst for husene er der en
isoleret, langagtig, tildels skogvokset bergknaus, omgivet af dyrket
land. Omtr. 100 m. over havet. I dens østlige del sees en hel
del ristninger, navnlig i et belte over knausen. Men der er sand-
synlig meget flere, som er skjult under torven. Jeg fik først op-
spurgt denne helleristning i 1870 og har beskrevet den i Aarsb.
1870 s. 26. Der findes her mindst 1 og sandsynlig flere skibs-
figurer; fremdeles en mængde skaalformede gruber, tildels omgivne
af ringe, samt flerdobbelte concentriske ringe. Paa et sted findes
4 gruber med ringe om, forbundne med retlinjede furer, og i den
derved dannede firkant sees en halvcirkel med en liden grube som
centrum. Der sees og.saa rækker af tætte lodrette furer imellem
to horizontale, hvilket mulig (dog ikke sikkert) kan være skibs-
figurer, hvis stavne ikke længere kan sees. Ogsaa fodsaaler findes.
Jeg besøgte atter stedet iaar. Men tiden tillod kun at tage kalkering

14

K. RYGH.

[1908

af den paa anf. st. omtalte „besynderlige figur", som er anbragt
paa en næsten lodret skraaflade i den nordøstlige udkant af knausen,
lige over engbunden. Figuren er her gjengivet i fig. 5 som teg-
ning efter kalkering, i ^/jo maalestok. Den storste, noget ovale, af
de skaalformede gruber er indtil '^J cm. i t\'erm. Til venstre for
figuren findes en fodsaale og nogle gruber, soni ikke er tagne
med paa afbildningen. Denne eiendommelig komplicerede figur er
vanskelig at tyde. Man S3'nes dog at kunne udskille en eller
maaske to dM'efigurer og vogne. Den isolerede ring til hoire med

Fig. 5. Arnstad. Skatval. ^,\q.

to nedgaaende fui-er kan maaske opfattes som en mand med skjold,
skjønt man mangler den sæd\'anlige antydning af ho\'edet over
skjoldet.

I Aarsb. 1870 s. '26 har jeg ogsaa omtalt et svagt heldende
svaberg nordenfoi" samme gaard, som i en hengde af 2 alen var
fyldt med indhugne bumerker fra nyere tid, men ogsaa med nogle
andre figurer, saaledes paa et sted korte lodrette streger mellem
to horizontale. Da denne figur ogsaa forekommer paa virkelige
helleristninger, er det muligt, at \'i ogsaa her har en saadan, som
siden er ble\'en fyldt med bumerker.

1

No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE. 15

7. Fasteraunet, Skatval hd. Gaarden ligger ganske nær
Skatval jernbanestation, omtr. 80 m. over havet ; er vist oprindelig
en udpartet del af nabogaarden Mære. Husene ligger paa en
fremspringende bergknaus, og lige udenfor dem har der paa et
mod S3'd heldende svaberg været en gruppe ristninger. Efter paa-
lidelige opl^'sninger saaes der her mindst 5 — 6 skibsfigurer og flere
dobbelte, concentriske ringe. Under jernbaneanlægget blev imid-
lertid knausen valgt til stenbrud og skudt bort. Ivaar saaes endnu
kun en eneste dobbelt eller mulig tredobbelt ring, c. 25 cm. i
tverm., som dog var utydelig, da den var afslidt ved, at en gangsti
gik over den. Den laa paa den inderste lev-
nede del af bergfladen. Siden skal der være
bygget en laavebro over den, saa at den nu
er skjult.

8. Op au ran, Skatv^al hd. Langt i vest
paa gaardens grund paa „Ytteraasen", lige paa
brinken af det bratte affald mod lavlændet om-
kring Auran findes en enkelt dyrefigur, afbildet
her som fig. 6. Den er anbragt paa en liden,
mod nord sterkt heldende flade. Flere ligurer
har ikke kunnet opdages her. Stedet ligger
omtr. 100 m. over havet med en storartet ^'S-^- Opauran,

Skatval. Vo-

udsigt over Trondhjemsfjorden. Figuren ud-

merker sig, som det vil sees, ved kroppens usædvanlige korthed

i forhold til d}n-ets høide.

9. Opauran, Skatval hd. Omtr. 100 m. i nord for den
øvre gaards huse, men paa den nedre gaards grund er der en
bergknaus, som kaldes Dansarberget, hvoraf et parti er bedækket
med ristninger. Jeg saa den først i 1872 og har omtalt den
Aarsb. 1872 s. 48. Dengang saaes 4 skibsfigurer, en fodsaale
med tverbaand og flere ringe. Ved en ny undersøgelse sidste
vaar viste knausen sig meget dækket af mose og mosetorv. Endel
afdækkedes. Der fandtes da et overordentlig stort antal skaal-
formede gruber overalt, hvor torven toges af. Paa et ganske lidet

16 K. RYGH. [1908

areal taltes over 60, deraf paa et sted 20 meget tæt sammen,
3 — 7 cm. i tverm. Desuden fandtes 4 gruber omgivne af ringe,
6 fodsaaler, hvoraf en med dobbelt og en med enkelt tverfure,
de øvrige uden nogen saadan; to af dem var stillet sammen som
par. Videre fandtes nogle eiendommelige figurer, som v^ar helt
udhulede, hvoraf en har form som etslags dobbelt kølle med skaft.
Tiden tillod mig ikke en fuldstændig afdækning af bergfladen.
De fleste af de nævnte figurer blev kalkerede. Forsaavidt man
kan slutte fra det nuværende udseende til den tekniske fremgangs-
maade ved ristningens udførelse, gav alle furer her et sterkt ind-
tryk af, at de var hakkede ind, idet bundfladerne er meget ujevne
med tætte smaagruber eller hak. Ved }^derligere afrensning er
det sikkert, at der her vil findes mange flere figurer.

10. Opauran, Skat val hd. I østlig retning for husene paa
øvre Opauran og mindst 200 m. i sydøst for Dansarberget er der
et stort helleristningsfelt. Ristningerne findes paa flere lave berg-
knauser, som er adskilte fra hverandre ved lavninger med indtil
50 m. indbyrdes afstand. Der kunde saaledes være nogen grund
til at opføre dem under særskilte numere. Jeg foretrækker dog
at behandle dem som grupper af et samlet felt og beskriver dem
her hver under sin litera.

A. Nærmest den øvre gaard og midt i merket mellem begge
gaardes jorder. Paa en lav, hvælvet knaus afdækkedes og kalke-
redes her 5 skibsfigurer. 1. Med kjøl- og dæklinje, temmelig
krumme og gaaende op i en høi forstavn, med mast og seil som
paa et af skibene paa Hegi'e, 1 m. langt. Kun 4 forbindende tver-
linjer (mandskab eller spanter?), anbragte parvis i den forreste og
den bagre del; bag de sidste 3 smaa gruber og over fartøiet 2
lidt større. — 2. 80 cm. langt. Kjøl- og dæklinje med opad bøiede
stavne. Af tverlinjer kun 2 synlige, stødende sammen i en vinkel
nærmere den ene stavn. — 3. 40 cm. langt, har kun kjøUinje,
som er temmelig buet, og næsten ret opstaaendc stavne, som rager
2v5 cm. op over det dybeste af kjølen. 11 lodrette furer; tvert
over de 3 midterste gaar en fure paa langs, som neppe kan være
en levning af en dæklinje. — 4. Nær 50 cm. langt, kun kjøllinje.

No. 10]

HELLERISTNIXGRK I DET NORDENFJ. NORGE.

17

Den ene staxn gaar ret op, den anden iidadbøiet og endende med
en ring. 7 indtil 15 cm. lange furer for mandskabet. — 5. Omtr.
4v5 cm. langt. Af dette skjelnes kun furerne for kjol og dæk,
begge svagt opadboiede i stavnene. — Desuden saaes her en
mængde skaalformede gruber, paa et sted 8 saadanne tæt sammen
i regelmæssig orden. Desuden kalkeredes et par ubestemmelige
tigurer. Der saaes ogsaa paa det afdækkede stykke svage spor
efter flere figurer. Det er utvivlsomt, at der desuden findes flere

som endnu er skjult under torv og mose. Ved at afdælvke et
lidet stykke længere nord paa sff!iime knaus opdagedes ogsaa'flere
skaalformede gruber.

B. Lidt søndenfor denne knaus findes en række af skaal-
formede gruber paa en bergflade, over hvilken en gaardsvei gaar,
og i skraaningen af en knaus paa sydsiden af denne vei en ring,
7 — 8 cm. i t\'erm. Denne knaus blev ikke forøvrigt afdækket.

C. En lav knaus, omtr. 30 m. nordøst for A. Her saaes
en mængde skaalformede gruber, tildels tæt sammen, indtil 4 cm.

18

K. RYGH.

[1^)08

i tverni. En kort skibsfigur, dannet af en eneste fure med brat
opstaaende stavne uden synlige furer for mandskabet. Nær der\-ed
en ring, dannet af en næsten 2 cm. bred fure (med hakket bund-
flade) om en større grube, som dog ei ligger nøiagtig i ringens

centrum. Ved
siden af den en
mindre regel-
mæ\ssig ling,
48—54 cm. i
tverm., omslut-
tende 4 gruber.
1 m. søndenfor
denne findes en
underlig forbin-
delse af en
skibsfigur og,
som det synes,
to fodsaaler, af-
bildet her som
tig. 7 1 1/5
maalestok.
Fremdeles
saaes en lidt
ON'al ring, 20
X 25 cm. i
tverm., næsten
berørende en
større, mere
uregelmæssig
ring, omtr. 50
cm. i tverm.,

indenfor hx'ilken der er en regelmæssig formet 23 cm. lang fod-
saale og en mindre ring. ForøvTigt saaes skaalformede gruber
overalt, hvor fladen afdækkedes.

D. Kn lang, omtr. sammenhængende bergknaus i øst for C,
adskilt fra denne \-ed en bred sænkning. Den er tildels dæ-kket

No. lOJ

HELLERISTNING iKR I DET NORDENPM. NORGE.

19

med løvskog. Her afdækkedes paa to steder partier, som viste
sig at indeholde ristninger paa svagt heldende bergflader. Paa det
ene sted kengere mod \'est er en o\-al kreds, omsluttende 4 gruber.
Tæt ved siden af den to fod.saaler, den ene med '.I t\'erfui-er. Nær
disse en skibstigur med kjøl- og dæklinje, den første gaaende op i
høie, udadboiede stavne, som ender i skaalformede gruber, 25 cm.
lang efter dæ'klinjen, men .')() cm. mellem stavnenes endepunkter, med
7 lodrette furer mellem begge længdefurer. Tæt \'ed den et andet lig-
nende fartoi, hvis stavne ogsaa er meget hoie, men ikke fuldt saa
sterkt udadboiede, 2v3 cm. langt efter
dæklinjen. Her sees nu kun 4 lodrette
furer, hx'oraf den ene er skraa, men der
har vist været flere. Nær derx'ed er spor
af en tredie skibsfigur. Desuden findes
her en ubestemmelig figur og mange
grubei-. Paa det østligere parti, som
afdækkedes, findes den gruppe, 5om
er afbildet her som fig. IS. Stykket
\'ar dækket med tor\', og furerne er
derfor udprægede og tydelige. Den
ene figur synes at maatte forestille
en løbende eller dansende mand med
opstrakte arme. En menneskefigur
med en ganske lignende stilling af
benene findes paa en dansk ristning
paa en sten \'ed Ingelstrup i Ods herred V). De oprakte arme har
analogier i mange ristninger. Den anden hovedfigur maa betegne
et dyr, skjønt formen er usædv'anlig og ikke fuldt forstaaelig.
Desuden er der en grube og to ovaler, den ene spids elliptisk, den
anden skal maaske opfattes som en fodsaale. 20 cm. til hoire for
menneskefiguren sees paa berget en stor oval, o\'er 25 cm. lang
med en diagonal fure efter længden. \'idere findes med kort af-
stand 2 store ringe, den ene 46 cm. i tverm., og midt mellem dem
3 fodsaalei", stillede jex'nsides tæt sammen, alle med tverbaand.

Opauran. Skatval.

') Henn' Petersen, om Helleristninger i Danmark. .\arb. f. n. Oldk. LSTo s. 4L'7.

20 K. RYGH. ^908

Fremdeles en skibstigur af en noget usædvanlig form med 24
tx'erfurer mellem de to horizontale og tæt \'ed den en grube og
en ring, som omslutter en grube. \'ed den ene ende af skibet
har man de to figurer, som er gjengivne i fig. 9. Den ene kunde
antages at betegne et træ med grene. 1 dette afsnit fandtes ogsaa
en indskrift med 4 bogsta\'tegn, omgix'ne af en retlinjet ramme.
Den \'ar anbragt mellem to tigurer af helleristningen og saa nær
dem, at de yderste træ'k af det forste og sidste bogstav gik ned i
furer af ristningerne. Den var dækket af torv, og de indridsede
linjer var fyldte af jord. Det synes mig utvivlsomt, at det er en
runeskrift med ældre runei", som maa læses fra hoire til venstre.

Fig. 10. Opauran, Skatval. Ve-

Gjengivet med latinske bogstaver maa den læses EAIU (i omvendt
orden af indskriftens). 2den rune har en ganske usædvanlig bøi-
ning af staven nedentil, og 3die ei- mod sædvane kun halv saa
lang som de oxTige. Trækkene er skarpe og småle, ganske for-
skjellige fra furerne i helleristningen. Jeg tog nogle papiraftryk
af den. Den kan neppe give nogen mening, hvis man ikke anta-
ger, at den indeholder sterke forkortelser. Heller ikke professor
Magnus Olsen, som jeg har sendt et aftryk, finder nogen rimelig
tolkning af den.

I>]t stykke Uengere nord afdækkedes et lidet stykke paa et
udspring af knausen. Her saaes en stor mæ^ngde skaalformede
gruber, anbragte tæ^t sammen. Det er ut\'ilsomt, at der paa denne

No. 10 1 HELLERISTNINGKK I DET XORI)KNI<J. NORGE. 21

knaus kan findes mange flere ristninger, naar den afdækkes i
større udstrækning. I alle figurer i denne gruppe, som ha\'de
været dæ'kket af torx-, viste furernes bundflader sig grox't prikhug-
gede med dybe hak.

E. ( Jmtr. ,")() m. ustenfor den østlige gruppe i D ble\' et lidet
stykke paa en knaus renset for mose og torv. Her fandtes to
skibsfigurer, hvis bagstavne berører hinanden, den længste o\'er
hO cm. lang. Den opstaaende figur over det øverste skal \ist
betegne et seil. De er afbildede her i omtr. Ve niaalestok som
fig. 10. Desuden saaes her mange skaalformede gruber, deriblandt
en gruppe af 7 tæt sammen.

11. Opauran, .Skatval hd. Et langt stykke i østsydøst
for den sidst omtalte ristning, men fremdeles paa Opaurans grund,
østenfor en eng, som kaldes Bakkaakeren, er der en bergknaus
med brat affald mod syd. Ovenpaa den saaes endel skaalformede
gruber og nogle fordybninger, som ganske lignede indti'\'k af
kreaturklover.

12. Opauran, Skatval hd. Et godt stykke videre mod
sydøst fra det sidstnævnte sted paa en knaus østenfor „Lillemar-
ken" saaes en mængde skaalformede gruber tæt sammen. Paa
en maalt fiade af 1,60 X 0,70 m. taltes over 70 saadanne gruber.

13. Aurberget, tidligere under Auran, Skatval hd. Ikke
fuldt 100 m. fra det sidstnævnte sted paa Opauran findes her paa
en bergknaus mange skaalformede gruber, men her ikke staaende
saa tæt sammen.

14. Vin n an, Skat\'al hd. Omtr. 350 m. østenfor gaarden
og en 300 ni. nordenfor veien til \'ifstad sees i den nordre kant
af en berghammer- 3 skaalformede gruber og et par figurer, som
ligner indtryk af kreaturklover.

15. Bremset, Skatval hd. Udenfor en husmand.splads un-
der Bremset, mellem denne gaard og Fiskvik opdagede jeg 1(S82

22 K. RYGH. [1908

en helleiistninu,- paa et sx'aberg. Den var allerede da meget veir-
slidt og lidet tydelig. Der kunde dog sikkert sees 4 fodsaaler
med omridsfurer, deraf 2 parvis sammen, 22 cm. lange, dels med
en dels med to tverfurer. Mei'e usikkert skjelnedes et par andre fod-
saaler. Videre saaes en spiral paa ikke fuldt 3 omgange, en firdobbelt
concentrisk cirkel og flere skaalformede gruber. Desuden nogle
fordybninger, som ligner indtryk af kreaturklover ^). Nu er figu-
rerne yderligere afslidte, men kan dog nogenlunde skjelnes.

16. Rykkesaunet, Skatval hd., en udskilt part af Rykke,
nær grænserne af Alstads jorder. Ristningerne tindes paa to lange,
jevnsides liggende knauser, adskilte ved en lavning. Nordre og
Søndre Aunhaugen, den sidste ogsaa kaldet Lucihaugen efter en
kone, som boede i et nu nedrevet hus ved enden af knausen.
Stedet ligger efter kartet omtr. 80 m. over havet. Jeg har be-
skrevet disse ristninger i Aarsb. 1881 s. 11 og 1882 s. 8. Den-,
gang saa jeg 15 skibsfigurer, hvoraf nogle meget utydelige, fremdeles
en firdobbelt concentrisk ring, en tredobbelt og en dobbelt, 2 fod-
saaler med omridsfurer og en helt udhulet med dybere hulning
for hælen, en menneskelig haand og en mængde skaalformede
gi'ubei- i flere særskilte grupper.

laar var jeg et par gange paa stedet. luidel af de figurer,
som jeg tidligere havde seet, kunde nu ikke opdages. Dels var de
vel blevne yderligere afslidte, dels overgroede med mose. De fleste
af de nedenfor omtalte hgurer kom ogsaa forst frem efter afrix'ning
af mose og torv. De fleste af figurerne blev nu kalkerede. Paa
den nordlige knaus findes en 35 cm. lang skibsfigur uden dæk-
linje med lave stavne, hvoraf den ene ender i en ring; nu sees
kun 7 lodrette furer, men der har oprindelig x'æ-ret flere. Kn knap
halv m. foran den er en ring, 10 m. i tx'crm. Paa et andet sted
er der en liden lodret bergflade med en horizontal flade neden-
under. Paa den første er der en skibsfigur med kjolen nedad;
paa den horizontale et andet skib af .samme form og størrelse,
vendende kjølen mod bergvæ'ggen og det forste skibs kjøl. Paa

1) Aarsb. 1882 s. 8.

23

^Q 10] HELLERISTNINGER I lÆTM^RDENFJ. NORGE.

den sidste flade, som kun er 1 m. lang, sees der spor til flere
forvitrede ti^irer. Paa samme knaus Undes et over 50 cm. langt

skib med kjol- og dæklinje og middels høie stavne. De 10 lod-
rette furer for mandskabet udgaar fra dæklinjen med undtagelse
af de to yderste, som fortsættes længere ned. 4 af dem fender

24

K. RYGH.

[1908

oventil i en grube, en paa helleiisininger oftere forekommende

maade at betegne mændenes hox'eder.

Paa den nordligste pynt af den sondre haug sees paa en

sterkt skraanende flade de 3 skibe, som her er gjengivne i tig. 11,

det øverste staaende paa ret kjøl, de to øvrige omvendte. At
merke er den dobbelte linje for dækket og linjen
under kjolen paa det ø\'erste. Til x'enstre for det
nederste synes der at ha\'e været et fjerde fartoi. —
Længere sj^d fandtes paa en afdtekket, svagt hel-
dende liden flade en menneskelig haand, regel-
mæssig tegnet, afb. her som fig. 11', og o\'enfor
og nedenfor den 2 mindre skibe, det ene staaende
paa skraa og begge utydelige; det ene har havt
6, det andet 7 lodrette furer og begge kun linje

Fig.i.'.Rykkesaunet, j^j. ]^^qIq^-^^ Ovenfor disse en fodsaale med om-

Skatval. Vs-

ridsfure og en mængde skaalformede gruber, for
det meste i grupper, saaledes et sted 6 tæt sammen. Nogle meter
søndenfor^denne gruppe jsees den menneskelige figur, som er gjen-
giveti^her som fig. 13. Den er vistnok eiendommelig, men jeg har
ikke fundet grund til at t\'i\ie paa dens ægt-
hed. Samme form af hovedet og af haanden
kjendes fra ristninger andensteds, ligesaa frem-
stillingen af ribbenene. Naar menneskefigurer
fremstilles en face, sees x'istnok oftest fod-
bladene vendende til samme side; men paa
den ovenfor cit. sten i Odsherred i .Sjæ^Uand
sees et menneske med fodbladene vendt til
hver sin kant. Paa forskjellige steder findes
fremdeles: En dobbelt concentrisk ring, 15
cm. i tverm., og en tredobbelt, delvis afslidt,
24 cm. En skibsfigur med kjøl- og dæ^^linje
og høit opstaaende enkelt forstavn, 42 cm.
lang efter dæklinjen, med 15 lodrette streg mellem begge horizon-
tale. Et andet skib med ganske lave sta\'ne, 33 cm. langt, med
kun en enkelt horizontal fure og 14 lodrette. Et tredie, meget
lignende, 22 cm. langt med 10 lodrette furer. — Paa et sted findes

Fig. 13. K3'kkesaunet,
Skatval. i/n.

No. 10]

ELLE RISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE.

samlet et skib og en dyretigur, af hildet her som fig. 14, og nær
derved to skibe, af hvilke det ene har 10 mandskab.sfurer, medens
der af det andet kun kan skjclnes en enkelt bundlinje med hoit
opragende stax'ne. I\aa en anden kant saaes i 1881' tre skibs-
tigurei-. De kunde endnu skjelnes, men var for udviskede til at
kunne afbildes. Langt vest paa knausen sees 2 fodsaaler, høire
og venstre bag hinanden, som efter et fremskridende menneske,
begge helt udhulede og med sterkere fordybning for hælen. \'ed
siden deraf endel skaalformede gruber og nogle usikre spor af en
skibshgur. — Foruden de her omtalte figurer findes der i den østlige

Fig. 14. Rykkesaunet, Skatval. '/s-

del nogle uforstaaelige og desuden en usædvaiilig fremstilling af
en underarm og en haand, det hele henimod 40 cm. langt. Ar-
men og haandfladen er helt udhulede, armen dog meget smal:
fra haanden udgaar 5 furer, betegnende fingrene.

Omtrent midt paa knausen ligger en svær sten. Paa den er
indristet en skibsfigur, som er afbildet her som fig. 15. Den ligner,
som det sees, det øxærste fartøi i fig. 1 1 deri, at den har dobbelt
dæklinje. V^ed siden af sees utydeligt et andet skib af omtr. samme
størrelse, men med kjolen vendende til niodsat kant.

Der har \ist oprindelig vicret meget flere ristninger paa dette
felt. Flere \'il \'ist ogsaa endnu kunne findes ved en fuldstændigere

26 K. RYGH. [1908

afdækning. Noget samlet billede af dem vil det ikke være gjørligt
at faa paa grund af terrainets ujevnhed og bergfladernes store ud-
strækning. Af samme grund er det ogsaa vanskeligt at give en
fyldestgjørende orienterende oversigt over grupperne uden \'ed at
optage et kart over feltet.

Der kan altsaa paa\ises 1 1 steder i Skat\'al sogn, h\'or helle-
ristninger har været be\'arede indtil nutiden. Nærmere bestemt
findes de kjendte grupper af helleristninger paa en del af sognet
med en udstrækning af 3V2 km. i begge retninger mellem Arnstad
og Bremsetpladsen i øst-vest og mellem Opauran og Rykkes-
aunet i syd-nord. Det er kun et par strøg i Smaalenene, som
kan maale sig med dette i talrig forekomst af dette slags forn-
levninger, og navnlig er nr. 10 paa Opauran et af de rigeste felter

i landet. Ogsaa fund
af oldsager tyder paa,
at denne bygd har
været \-el befolket i
broncealderen. Fra
Rykke har man 2 grav-
fund fra denne tid, og
af markfund kjendes
en spydspids af bronce fra Fiskvik og broncecelter fra Auran og
fra Skatval gaard. Det bor tilføies, at naar antallet af de lastnin-
ger i bygden, som jeg her har kunnet give meddelelse om, er saa
stort, kommer det for endel af, at jeg har havt en meget god
hjælp ved eftersporingen af dem i en interesseret mand, gaard-
bruger Oliver Alstad.

17. Steine, Frosta pgd. og hd. Ristningen findes et godt
stykke øst for gaardens huse \'ed en sti, som gaar fra Steine til
Ulvik, ikke langt fra en plads, som kaldes Blokta. Her er et
svaberg, hvorpaa figurerne staar, tæ't under en hoi, skogklædt
aas. Stien gaar deh'is f)\'er berget, hvilket har bidraget ikke lidet
fil, at de nu er saa afslidte. Jeg opdagede dem først i 1876 og
har beskrevet dem i V'idsk. S. Skr. 1878 s. 109. Jeg nævner
hei- mindst 4 skib.sfigurer, hvoraf kun 2 \'ar tvdelige. Den ene af

Fig. 1,3. Rykkesaunet, Skatval

No. 10]

hklle[<istnin(;er i dp:t xokdknfj. norge.

27

disse har sterkt udadbøiede, men ikke høie stavne, 29 cm. lang
mellem stavnenes spidser og med 6 mandskabsfurer; den anden
lignende stavne, hO cm. lang med 16 lodrette furer. Kand. Th.
Petersen mente i h«»7 at kunne .se 5 fartoier, hx'oraf dog detene
meget utydeligt, og tog fotogratier af dem (nu i oldsagsamlingens
arkiv). Jeg \ar iaar under forbireise paa stedet og fandt, at figu-
rerne nu \ar meget afslidte, siden jeg saa dem første gang. I alle
skibstigurer paa dette sted betegnes skroget bare ved en enkelt linje.
Stedet ligger nær Aasenfjorden og ikke meget mere end 3() m.
over haxet. Paa .Sundalen ca. 5 km. herfra er fundet en broncecelt.

IS. Frø stad, Fro-
sta hd. Paa ovre Frø-
stads grund, et godt
stykke søndenfor gaar-
dens huse findes nede
paa en slette en jordfast
sten, .som stikker omtr.
Vs m- op over grunden
i form af et hustag med
skarp møning. Der er
nu ager omkring, men
dei- har aabenbart tidli-
gere her været vaadltendt
skogland. Stedet ligger
omtr. 150 m. over havet,
P,._, km. i lige linje fra
Liavandet og omtr. ligesaa langt i lige linje fra Trondhjemsfj(M"den.
Jeg fik isommer underretning om, at der skulde x'ære indgravet
nogle figurer paa stenen. Det viste sig, at der paa den mod syd
\endende skraaflade \ar indristet to figurer, h\'oraf den ene dannes
af en kombination af nogle rette og buede linjer, som jeg ikke ellers
har seet noget sidestykke til og ikke kan forklare. Den anden er
gjengivet her i ^/g maalestok som tig. 16. Den synes at kunne
opfattes som et net i forbindelse med en stang. Beslægtede net-
lignende figurer, oftere lige.so'i^ her i tilslutning til en ret streg,

28 K. RYGH. [1908

som ligner en stang, findes paa flere bohuslenske ristninger, i flere
tilfælde under eller i nær forbindelse med fartøier'^). Lignende
netformer sees ogsaa paa helleristninger paa Flyhof i \'estergot-
land, ogsaa her tæt ved skibsfigurer og tildels ligesom fæstede til
en stange). Der synes at kunne \'ære nogen gi'und til at opfatte
saadanne figurer som fiskenet. Jeg lod grave bort jorden i 1
meters dybde paa sydsiden af stenen for at undersøge, om der
længere nede skulde findes flere ristninger. Men der fandtes ingen.

19. Kirknes, Inderoen pgd. og hd. Paa en plads under
gaarden ikke langt fra Beitstadfjorden og omtr. 30 m. over ha\^et
findes en større hellelignende sten med skaalformede gruber. Paa
samme sted fandtes en liden helle af sandsten, som paa begge
sider har skaalformede gruber af noget forskjelligt omfang og dybde,
paa den ene side 12, paa den anden 3. Den er nu opbevaret i
oldsagsamlingen. Ikke langt derfra er der en stor sten, h\'oi-paa
sees en fodsaalefigur.

20. Bar dal, Beitstaden pgd. og hd. Den største samlede
helleristningsgruppe i det nordenfjeldske og idethele en af de største
og rigeste, som kjendes. Den findes tæt bag husene paa Bardal
paa en mod syd skraanende berghelle under Bardalsaasen, omtr.
29 m. i længden og 8 — 10 m. i bredden. Ved en paa skraa
gaaende forsænkning er den delt i to ulige store partier. .Stedet
ligger kun lidt over 1 km. fra fjorden og omtr. 40 m. over haxet.
Ristningen ble\' først opdaget af K. Lossius og beskrevet af ham
i Vidsk. S. Skr. 1896 nr. 8. og i Aarsb. 1896 s. 145, paa begge
steder med to plancher, som gjengix'er ristningerne efter tegning
af E. Kx'am. Til disse udførlige beskrix'elser kan jeg her idethele
henvise og skal derfor derfor her indskrænke mig til nogle orien-
terende bemerkninger. Foruden ved sin store rigdom paa figurer
er denne helleristning særiig interessant \ed, at den indeholder
billeder baade af den nordskandinaxiske og den sx^d^kandinaxiske

') Baltzer pi. 1, 14, 47, 4S, .^3 og 54.

') Emil Ekhoff, Hållristningar på KinnckuUc i Sv. Fonini. Tidskr. MII s. Kl- ff.
og pi. L'.

No. 10] HKLLKKISTNIXGER I DET XORDENFJ. NORGE. 29

type. Berghellen er saaledes brugt til ristninger i to forskjellige
tidsaldre. Man ser nemlig her to elgtlgurer af overordentlig stør-
relse, den største 3,20 m. lang. Man synes ogsaa at skimte dele
af nogle tiere. Disse er naturalistiske d^^retegninger ganske i stil
med de almindelige dyrebilleder i de nordskandinaviske ristnin-
gei-. Over dem og skj ærende deres linjer er senere ridset figurer
af de almindelige sydskandinaviske helleristningstyper. Af den store
rigdom, s(Mn findes af disse i begge partier af berghellen, er skibs-
figurerne de talrigste. Enkelte af disse er usæd\'anlig store, de 3
største henholdsvis -I-.30, 3.50 og 3.10 cm. lange; det største af
dem med ikke mindre end (S9 lodrette streger. Idethele kan der
sees omtr. 10(J skibsfigurer, hx'oraf dog en hel del ufuldstændige.
De fleste af skibene har dobbelt linje for skroget og de lodrette
streger anbragte ox^enpaa den ø\'erste. Af dyrefigurer er der ogsaa
en stor mængde. Af disse har en hel del 4 ben, forbenene og
bagbenene altid udgaaende parallele fra kroppen. Ved de fleste
af disse er kroppen betegnet ved to parallele linjer. De allerfleste
har dog bare to streger for benene ligesom dyrefigurerne paa andre
nordenfjeldske ristninger, og ved dem er kroppen kun betegnet
ved en enkelt linje. Ved nogle er rytteren betegnet ved en tra
dyrets ryg lodret opgaaende streg og i et tilfælde sees over dette
et tverstreg, en betegnelse for en landse, som rytteren bærer. Af
dyrefigurer findes der idethele over 50. Videre findes 4 fuldstæn-
dige menneskefigurer foruden ut\'delige spor af lignende. Desuden
findes fodsaaler, skaalformede gruber, dobbelte og flerdobbelte
ringe, spiraler og to dobbeltspiraler, omgivne af ovale ringe af
noget lignende udseende som den nedenfor afbildede fra Tro.

21. Bardalsaunet, Beitstaden, omtr. SOO m. nordøst for
Bardal, o\'er 60 m. o\'er hax'et. Denne ristningsplads er først gjort
bekjendt af G. Hallstrom, som fik opspurgt den under et besøg
paa Bardal. Han har beskrevet den med gjengivelse af nogle af
figurerne i Vidsk. S. Skr. 1907 nr. 10. Af denne beskrivelse
gjentager jeg her det vigtigste. Ristningerne findes paa 3 forskjel-
lige bergheller. Paa den ene helle sees: en skaalformet grube,
rester af et skib med dobbelt linje for skroget og opadboiede stavne,

30 K. RYGH. [1908

to lignende skibe, hvoraf et er 1.10 m. langt, med sterkt opad-
bøiede stavne og nogle lodrette streg for mandskabet, under dette
et 1 .43 m. langt med en mængde lodrette streg og endelig et femte
skib, kun 40 cm. langt, med enkelt linje for skroget og tre lod-
rette streg. Paa en anden helle sees et skib med dæk- og kj ol-
linje, 1.34 m. langt, h\'is ene stavn ender i en grube. Endelig
har man paa den tredie helle et 40 cm. langt skib med dæk- og
kjøUinje, sterkt opadstaaende sta\'ne, 5 mandskabsstreg og tre
skraastreg mellem de horizontale linjer. Desuden findes her en
figur, som maaske kan være en uheldig ridset dyrefigur. Alle rist-
ninger paa dette sted er meget skadede ved indhugning af na\'ne
i nj'ere tid.

Nordlands amt.
22. Tro, Tjøtta pgd. og hd. Af hr. rektor Q vigstad fik jeg
ifjor meddelelse om, at der paa en o i Tjøtta pgd. skulde findes
ristninger paa et berg, som efter den beskrivelse af dem, som han
havde faaet, maatte formodes at \'ære en helleiistning af det al-
mindelige skandinax'iske slags. Jeg fandt stedet isommer paa
gaarden Tro paa Løvøen, egentlig en stor hah'ø, som \'ed et
eid er forbunden med den nordenfor liggende Rødøen. Gaarden
Tro ligger i den sydlige del af øen i en grund, fladbundet lavning
mellem lave bergrygge, østenfor og parallelt har man en anden,
mere udpræget lavning eller dalsænkning mellem den la\'e bergryg
i vest og en høiere bergside paa østsiden. Af disse lax'ninger og
kanske nærmest af den sidste maa gaarden ha\'e sit na\-n. Paa
vestsiden af den sidste dalsænkning og nederst paa bergryggen
findes berghellen med ristningen. Ikke 100 m. derfra, midt i lav-
ningen og midt i dyrket jord ligger en haug, som er noget afje\'net
ved pløining og \'ed, at der er fort sten fra den, men endnu har en
udpræget form og sikkert er en gravhaug. Ristningen ble\', som
ovenfor næ\'nt (side 6), fundet for omtr. 40 aar siden af gjæter-
gutter, som saa lidt af en figui- og derfor re\' af torven i større
udstrækning. Furerne \'ar da meget t^'delige med skarpe kanter,
dybe og med je\'n bund. I den forløbne tid er de imidlertid blevne
saa afslidt af veiret, at de først traadte sikkert frem, efterat berg-
hellen \'ar fugtet. Den del af den, som har indeholdt ristninger,

No. 10]

HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE.

31

er omtr. 3 m. i bredden. De figurer, som sikkert kan skjelnes,
er 6 skibsfigurer, '2 dyrefigurer, en dobbelt spiral, omgiv'en af en
o\'al ring, samt flere skaalformede gruber. Fig. 1 7, efter en skizze,
giver en ox'ersigt o\'er figurerne; her er dog ikke den længste skibs-
figur, som staar nederst til høire, og gruberne gjengivne. Desuden
er figurerne for rummets skyld noget sammentrængte. I fig. 18
gjengives spiralen og det ene dyr i storre maalestok. Det nederste
skib til høire, som ikke er taget med i gjengix'elsen, er 1.25 m.

Mi;(

/W^

iLaiiiii

^Wlluui^

Fig. 17. Tro, Tjotta. V2

langt, har linjer for kjøl og dæk og sterkt opstaaende, noget indad-
buede sta\'ne. Der sees nu 28 lodrette mandskabsstreg, staaende
paa den øverste længdefure, men paa et afskallet stykke maa der
ogsaa have været 7, saa at der idethele har været 35. Af skaal-
formede gruber er der et par ox'enfor spiralen og 3 omtr. i samme
linje tilhøire, desuden nogle mere spredt over fladen. lait saaes
10 mere sikkert fremtrædende. De er temmelig dybe og 5 — 6 cm.
i tverm. De to figurer under spiralen maa formodentlig opfattes
som skibe, skjønt formen er usæd\'anlig. Dyrefigurerne adskiller
sig fra de stjørdalske \'ed, at hals og hale ikke er hævede saa

32 K. RYGH. [1908

hoit i \'eiret. Den dobbelte spiral li^,ner et par i Barclalsristningen;
men den er der mindre fuldstændi,;;- udfort og omgi\-et af flere
concentriske ringe. Som den her er fremstillet, er den en ægte
broncealdersform. Foruden disse figurer er der spor til, at der har
været adskillig flere.

Fi^. IcS. Tro, Tjotta. Vs-

Bunden i furerne, som \'ed den første afdækning skal have
været temmelig glat, er nu tæt smaahullet ligesom bergfladen om-
kring figurerne, en følge af veirets ind\irkning. Ogsaa denne rist-
ning har grundeieren lo\'et at dæ^kke med tor\^

23. Flatø, Tjøtta pgd. og hd. Flatø er en lang, smal ø,
som ligger østenfor Lovø og Rødø, adskilt fra dem ved det trange
F'latøsund. Af hr. O. A. Ingebrigtsen, som havde været med ved
undersøgelsen paa Tro, hk jeg høre, at der paa denne ø ogsaa
skulde være figurer paa et berg. Fd'tcr min anmodning reiste han

No. 10]

HELLERISTNINGER I DET NORDENFJ. NORGE.

33

ud paa høsten did og fandt stedet. Efter hans beskrivelse findes
ristningerne paa en mod syd skraanende berghelle, omtr. 3 m. lang
og ligesaa bred. Denne kan skjønnes i sin helhed at have været
fjidt med indridsede figurer, hvoraf dog mange er saa udslidte, at

)

il

IulC

Pig. 19. Lovøen, Tjotta. Vo-

det er vanskeligt at faa greie paa dem. Endel af de tydeligste
tog han afrids af paa kalkerlæred, som han har sendt mig, men
med bemerkning, at der findes flere, som er nogenlunde tydelige.
Paa denne kalkering sees
flere skibsfigurer, deri-
blandt de to, som er gjen-
givne her som fig. 19.
Fremdeles et skib, som
kun er betegnet med en
enkelt linje med .S-formet
bøiede stavne; lodrette
streg er ikke nu synlige.
Det er 90 cm. langt. Et
andet er 60 cm. langt, har
linjer for dæk og kjøl, 1 1

lodrette streg ovenpaa dæk- • '"~

linjen og 4forbindelsesstreg ^'^- -^- ^®''®'"' '^•"^"'^ "-

mellem dæk og kjøl. Et tredie er ufuldstændigt, dannes af en enkelt
horizontal linje med S-formet bøiet stavn og 4 lodrette streg. Foruden
disse 5 sikre skibsfigurer sees der dele af nogle andre med bøiede stavne

34 K. RYGH. [1908

og flere lange parallele streg, som kan antages at \'ære dele af
lignende. Af fodsaaler er der 10, h\-oraf flere stillede parvis, alle
med t\'erbaand over risten. Et par er gjengi\'et her som fig. 20
i V5 maalestok. Desuden sees flere ringe.

Foruden disse her beskrevne nordenfjeldske helleristninger er
der enkelte mindre, som jeg ikke har taget med i fortegnelsen,
fordi jeg vel har faaet mere eller mindre sikre meddelelser om dem,
men ikke havt anledning til selv at undersøge dem. Saaledes skal
der paa en berghelle ovenfor øvre Trøite i Hegre være en helt
udhulet fodsaale af størrelse som en almindelig mandsfod. Da jeg
var paa stedet, \iste det sig, at berghellen nu \-ar dækket med
jord, som var paaført, for at faa stykket med i det d^'rkede land.

Paa flere steder ovenfor har jeg omtalt forekomst af kreatur-
klover ved siden af andre figurer, saaledes i ristningerne Opauran
nr. 11, Vinnan, Bremset og Rykkesaunet. Paa Fornes i Hegre
er der en mængde lignende fordybninger i berget uden forbindelse
med andre figurer. Det fortælles fremdeles, at saadanne „kreatur-
farer" skal findes ved Fulset og ved Rønaas ovenfor Sørkil i
Hegre. Forekomsten paa Fornes undersøgte jeg isonimer. Den
findes paa sydsiden af Forrå elv bent overfor helleristningen paa
Fordalsmarken. Paa en berghelle, som gaar lige ned til elven,
som her er meget strid og dyb, og under høiere vandstand over-
skylles af elven, findes mange ford>'bninger, som ganske ligner
indtryk af et klovdyrs fødder, med en smal, opstaaende midtkant,
som deler dem efter længden. Tildels staar de i rækker, dels mere
spredt. Paa en berghelle lidt høiere oppe, ovenfor stien, findes lig-
nende. Her staar de imidlertid i rækker efter gange i berget, og
jeg skulde her snarest antage dem for naturspil. Det er muligt,
at det samme gjælder dem nede ved elven. Jeg tør heller ikke
udtale nogen bestemt mening, om de paa helleristningsflader er at
opfatte som indhugne af mennesker eller frembragte af naturen.
De er i tilfælde indhugne paa en anden maade end de øvrige
figurer, dybere og med smalere bundflade. Hvis man antager dem

No. 10] HELLERISTNINGER I DET NORDEXFJ. NORGE. 35

for naturdannelser, er det dog paafaldende, at de saa ofte findes
i forbindelse med almindelige helleristningsfigurer. I sig selv vilde
det heller ikke være noget urimeligt i, at man havde betegnet dyr
\'ed saadanne „farer", ligesaa vel som mennesker er betegnede \'ed
fodsaaler.

Som det fremgaar af den her givne redegjørelse, findes der et
langt større antal af helleristninger i det nordenfjeldske, end man
hidtil har antaget. Særlig er de talrige i Nordre Trondhjems amt,
hvor man nu kjender 19 særskilte grupper, deraf nogle meget ud-
strakte og righoldige. Sammen med oldsagfundene vidner de om
en sterkere befolkning omkring Trondhjemsfjorden i broncealderen.
Efter de samme \'idnesbyrd synes man at kunne slutte, at der
na\-nlig har \'æret to centrer for bebyggelsen her i denne periode,
et ydYQ i den nedre del af Stjørdalen og navnlig i det nuværende
Skatval sogn og et indre ved Beitstadfjorden, h\'or man paa den
søndre side har de talrige gravfund fra broncealderen paa Todnes,
Holan og Gjørv og paa fjordens nordre side den enestaaende rige
helleristning paa Bardal med den mindre paa Bardalsaunet. Af
særlig interesse er det, at grænsen for disse fornlex'ninger nu er
rykket betydeligt frem mod nord ved opdagelsen af de to fore-
komster i Tjøtta, over 230 km. i lige linje nordenfor Bardal. \'ed
siden af de tidligere kjendte oldsagfund fra Helgeland og fra Salten
er de et meget sterkt vidnesb^i'd om, at det nordiske broncealders-
folks udbredelse ogsaa har strakt sig over ialfald en betydelig del
af Nordlands amt.

Rettelse.

Side 38 staar under de to afbildninger feilagtigt stedsangivelsen
Løvøen istedetfor Fiatøen,

PLIOSTROMA

A NEW SUBGENUS OF MELOBESIA

BY

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 11

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

Subgen. Pliostroma Fosl. mscr.
(sub Melobesia).

Thallus inter conceptacula stratis cellularum 5—12 compositus.

In species typically developed of the Corallinacé genus Melo-
besia the thallus is monostromatic with mostly small cortical cells
vvhich form no continuous layer, but only occur solitary and each
only covering the foremost part of the subjacent cell.^) In parts
of the thallus in which conceptacles are developed, a slight growth
of thickening takes place. Here the layers of cells is usually two
or three, seldom four (e. g. sometimes in M LejoUsii). In old
forms of Eumelohesia and Heteroderma, with or vvithout hetero-
cysts, respectivcly, the conceptacles are often densely crovvded and
developed over the greater part of the thallus, and when several
thalli become confluent and form. a crust somewhat extended, the
main part is composed of the said number of layers of cells.
Then in most cases only the marginal parts are monostromatic.

On the other hånd, there are species which, even at a younger
stage of development, but peculiarly when fully developed, only
show a narrow m.onostromatic marginal zone, while in other parts
of the thallus there is a stronger growth of thickness. These parts
are composed of five to twelve layers of cells by a thickness of
up to 150 jj., even if the conceptacles are not crowded. When
several thalli are confluent or encompassing, for instance, a terete

1) In one species, M. suhtilissit)ia, I have l'ound no cortical cells, and in
another, M. minutula, they seem partly to be wanting, partly to occur in
very small number. Of these species, hovvever, I have only had a scarcc
material.

M. FOSLIE.

[1908

host plant, a transverse section of the host plant with the epiphyte
attached will often show only a pluristromatic thallus in the latter,
if the section does not hit a marginal part. Some species thus
developed with single-layered hypothallium I have formerly referred
to CarpoUtJion subgenus of Litliopliyllum. By examining these
species more closely I have found a mostly small marginal portion
monostromatic with small and solitary cortical cells. This proves
that there is a near connection between the genera Melohesia and
Litliophyllum ; for — as far as I have hitherto seen — there is
no essential difference as to the reproductive organs. The species
mentioned below I, therefore, now refer to a new subgenus, Plio-
stroma, including M. zonalis which I used to refer to the sub-
genus Heteroderma.

Melohesia (Pliostroma) zonalis (Crn.) Fosl.

Rem. Melob. Herb. Crn. (1900) p. 3; Hapalidium zonale Crn. Not. Hapal.
(1859), p. 28 ^ pi. 21, fig. A, saltem pro parte ! Fl. Finist. (1867), p. H9; Hapa-
lidium coccineum Crn. Not. Hapal. p. 285 partim? Cfr. Fl. Finist. 1. c; Hapali-
dium phyllactidium Crn. Not. Hapal. p. 286, pi. 21, fig. B. ! Hapalidium confer-
voides Crn. Fl. Finist. p. 149 partim! Hapalidium roseum Crn. Fl. Finist. p. 149?

f. typica.

Melohesia zonalis Crn. 1. c; Fosl, 1. c.

f. 7nyriocarpa (Crn.) Fosl.

Alg. Not. V(1908), p. 201); Melohesia myriocarpa Crn. Fl. Finist. (1867), p. 150!

I mentioned 1. c. that in an authentic specimen examined of
M. zonalis I had not seen solitary cortical cells. Still such ones
occur. In this monostromatic part of the thallus, the cells, when
seen from the surface, are partly subquadrate, partly and most
frequently elongated in the direction of the radius, 9—14 (18) [i
long by 7 (6)— 10 (12) jj.. Here and there occur hyaline cells
which resemble the same in M. Lejolisii. Cp. Rem. north. Lithoth.
p. 103. The cortical cells are small and most!}' oblong. They
bear a strong resemblance to the corresponding cells in M. Lejo-
lisii, but are partly a little larger and almost semicircular. The
central parts of the thallus attain to a thickness of up to 70 /i,
and are composed of up to ten layers of cells. In a transverse

1) Owing to a lapsus calami it has here heen put down under lAUiophjilUun.

No. 1 1] PLIOSTROMA A NEW SUBGENUS OF MELOBESIA. 5

section the cells are subquadrate, slightly horizontally or vertically
elongated, 7 (6)— 18 by 7 — 16 /^t. The conceptacles of sporangia
are scattered or somewhat crowded, convex or convex-conical,
140—250 (300) iJ. in diameter, when seen from above. The con-
ceptacles of cystocarps are of about the same size. The sporangia
are tetrasporic, 45 - 60 jj. long and 30—40 /i broad.

The species proves to be very nearly connected vvith M. Lejo-
lisii, from which it is distinguished essentially only by its greater
thickness and by a little narrower cells which are more frequently
somewhat elongated in the direction of the radius. It occurs on
glass, china, and small shells. At Banyuls sur Mer some years
ago a Melobesia-\]kQ form was found on glass in the aquarium of
the laboratory Arago. Professor Sauvageau kindly sent me a
piece of such aquarium glass with numerous and particularly
young crusts of this calcareous alga on it. I tirst supposed that
it belonged to M. Lejolisii, but have later on come to the con-
clusion that it has to be referred to 31. sonalis.

An authentic specimen of M. myriocarpa which I have seen,
corresponds in all essentials with typical M. zonalis. According
to Crouan, however, it is somewhat varying. I, therefore, as I
observed 1. c, take it in the sense that it corresponds to M. fari-
nosa f. Solmsiana and M. minutida f. lacunosa with a very irre-
gular, often subdichotomous thailus. The typical form I consider
as a more regular, sometimes almost circular one.

M. zonalis occurs at Brest (Crouan!), Plymouth (Batters!)
and Banyuls sur Mer (Sauvageau!).

Melohesia (Pliostroma) mauritiana Fosl. mscr.

Lithophyllum (Carpolithon) mauritianum Fosl. Aig. Not. III (1907) p. 32.

In this species the peripherical part of the thailus is mostly
irregular, crenulate or provided with short and rather narrow,
irregular offshoots. This part is monostromatic. The cells are
here, as seen from the surface, elongated in the direction of the
radius, 11-18 (22) // long and 6-9 (11) // broad. The cor-
tical cells are nearly linear, or oblong. The central parts of
the thallus attain to a thickness of about 80, and sometimes

M. FOSLIE. [1908

up to 120 /Jt. The alga is, as yet, knovvn only from Mada-
gascar (Jadin).

Melohesia (Pliostroma) explanata Fosl. mscr.

Lithophj'UuiTi (Carpolithon) explanatum P'osl. Alg. Not. Il (IW') p. 25.

Only a small marginal part is monostromatic. In this part of
the thallus the cells, as seen from the surface, are elongated in
the direction of the radius. They are 9 (7)— 18 (22) jj. long and
6 (5)— 9 (11) p. broad, and the cortical cells are oblong or semi-
circular. In the other parts of the thallus are developed up to
seven layers of cells, perhaps in part moi^e. The alga is known
only from New Zealand, where it occurs in Island Bay, near
Wellington (Se te heil!).

Melohesia (Pliostroma) Sargassi Fosl. mscr.

Lithophyllum (Carpolithon) .Sargassi Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 26.

This species encompasses, wholly or in part, the airbladders
of Sargassum, peculiarly S. serratifolium. The monostromatic
part of the thallus is frequently of very little extent. Here the cells,
as seen from the surface, are elongated in the direction of the
radius, 11 — 18 (20) p. long and 6—9 p broad. The cortical cells
are oblong, semicircular or sometimes roundish. As a general rule,
several small thalli settle on one and the same airbladder and
finally grow confluent. The pluristromatic part is composed of
up to about 10 layers of cells and is up to 90 p thick. The
species is known only from Misaki, Japan (Yen do!).

Melohesia (Pliostroma) Chamædoris Fosl. et Howe mscr.

Lithophyllum (Carpolithon) Chamædoris Fosl. et Howe New Arner. Corall. .'\lg.
(1906) p. 134, pi. 90, fig. 1.

Also in this species the monostromatic part is of little extent.
In this part the cells, as seen from the surface, are 11 — 22(25)/^
long and 7 (6) — 11 (13) p broad wilh oblong cortical cells. The
alga often completely encircles larger or smaller parts of the stalk
of the host plant, and in this case a transverse section will only
show a crust composed of several layers. It forms up to twelve

No. 1 1] PLIOSTROMA A NEW SUBGENUS OK MELOBESIA, ' 7

layers of cells and attains a thickness of up to 150 //, though
usually less. Cp. 1. c. The conceptacles of sporangia here men-
tioned represent in faet — as I observed in Alg. Not. V p. 17 —
conceptacles of cystocarps. The species occurs at the Bahamas
(Howe) and at St. Croix in the West Indies (Børgesen!).

llie foUowing species are still to be kept under Carpolitlion,
subgenus of Lithophyllum, with a single layer of basal hypothallic
cells and several layers of perithallic cells:

Lithophyllum tasmanicum Fosl.
„ paradoxum Fosl.

„ jugatum Fosl.

NYE KALKALGER

M. FOSLIE

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 12

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1908

I

Lithotliamnion occidentale Fosl. mscr.

Lithothaninion tVuticiilosuni t". occideiitulis Fosl. Alg. Not. II (1906) p. 12.

f. effusa Fosl. m.scr.

Lithothamnion solutuin f. eft'usa 1. c. p. 14.

Jeg anførte 1. c. at det er vanskelig at afgjøre, i hx'ilket for-
hold de forskjellige former af L. fraticulosum staar til h\'erandre,
og at jeg af f. occidentalis kun havde seet sterile og temmelig
forkrøblede eksemplarer, naar bortsees fra nogle svagt udviklede
sporangie-konceptakler hos et par unge eksemplarer, som maatte
antages at tilhøre samme form. Jeg kunde dengang heller ikke
anse den senere opstillede L. indicum som en fra L. fruticulo-
siim adskilt art, da \'elud\'iklede cystokarpie-konceptakler endnu
ikke var kjendt. Jfr. Alg. Not. lli, p. 7. Formen maatte derfor
ansees som temmelig usikker. Jeg bemerkede samtidig at jeg hen-
førte nogle eksemplarer til L. solidum f. effusa, uagtet de var
tvilsomme. Det er senere lykkedes mig at finde nogle faa cysto-
carpie-konceptakler hos to forskjellige eksemplarer af den form,
som nærmest maa ansees som typisk f. occidentalis. Disse staar
meget nær de tilsvarende organer hos L. indicum, og jeg maa
derfor nu anse formen som selvstændig art. Uagtet der ikke fore-
ligger noget sikkert bevis for at L. solutum f. effusa, hvoraf der
kun kj endes sterile eksemplarer, ogsaa tilhører L. occidentale, tin-
der jeg dette sands}'nligst paa grund af de nu hos den sidstnæ'vnte
fundne konceptakler. Jeg optager den derfor som form af L.
occidentale. Jfr. mine bemerkninger 1. c. p. 13 og 14. ,

Som tidligere bemerket slutter L. occidentale sig habituelt
nærmest til L. fruticulosum f. clavulata. Den ligner isæM- noget
spæ-rretgrenede eller forkrøblede eksemplarer af denne form. Paa

M. FOSLIE. [1908

den anden side nærmer den sig L. incUcum ved cystokarpie-lvon-
ceptaklernes form. Disse er for det meste koniske, næsten over-
fladiske, 400—700 1^ i diameter. Gamle konceptakler henimod
opløsningen er temmelig lave eller konveks-koniske. Arten synes
saaledes at staa mellem L. fruticulosum og L. indiciim. Den er
meget svagt differentieret, og dens forhold til begge kan ikke be-
stemt afgjøres, førend ogsaa \-elud\iklede sporangie-konceptakler
kjendes. I struktur viser den omtrent samme \'ariationsforhold
som begge de nævnte arter, og nogen grænse kan i denne hen-
seende ikke trækkes, især da der endnu kun foreligger mere eller
mindre s\'agt udviklede eller forkrøblede eksemplarer. Arten fore-
kommer i noget antal \-ed St. Domingo og St. John i \'estindien.

GonioUthon propiiiquum Fosl. mscr.

Goniolithon Notarisii f. propinqua Fosl. Xew or crit. calc. Alg. (l'AKl), p. --,
partim; Alg. Xot. II (1906), p. 15.

f. typica.

Goniolithon Notarisii f. propinqua 1. c.

f. solubilis Fosl. et Howe mscr.

Goniolithon solubile Fosl. et Howe in Fosl. Alg. Not. IV (1907), p. L'l.

f. imhicilla Fosl. mscr.

Thallus tota pagina inferiøre adnatus, supra arctissime squa-
mulo.so-imbricatus ; conceptacula sporangifera convexo-conica, 400
— 500 jj- diam.

Denne alge finder jeg nu at burde anse som en selvstændig
art. Den danner ligesom G. Notarisii dels enlvle skorper paa
koraller, stene og andre kalkalger og slutter sig fast til undciiaget
(f. typica), dels er den .sammensat af smaa lameller, som er skjccl-
agtig-taglagte (/. imhicilla) og moclsvarev G. Notarisii i', j^tyclioidcs.

Paa den anden side viser et betydelig forøget materiale at der
neppe kan trækkes nogen bestemt grænse mellem G. soluhile og
G. propinquum, hxorfor den første maa ansees som en form af
den sidste. Begge kan va^-e lige haardt fæ\stet til underlaget,
f. soliihilis dog .,becoming free where crowded and protected",
og konceptaklerne viser sig ikke altid at være overfladiske hos
den sidstnævnte, medens dette undertiden kan være tilfældet hos
forøN'rigt typisk G. propinquuyn. Det \'i.ser sig desuden \'ed denne

No. 12] ^^^ KALKALGER.

som mange andre aiter, at naar dele af thailus vokser frit, er
hypothalliet kraftig ud\'iklet og indtager den væsentligste del af
skorpens tykkelse, medens perithalliet for det meste er meget s\'agt
udvilvlet. Det om\endte er i almindelighed tilfældet, naar thallus
er haardt fæstet til underlaget. Prolifikationer forekommer sjelden
og som det synes tiUældig. Formen imbicilla opfatter jeg n^er-
mest som en forkrøblet form.

I vertikalsnit er hypothalliet dels udpræget coaxilktMt, dels
danner det mindre regelmæssige buer opad og nedad. Cellerne
er 18 (14)— 43 (54) /x lange og 11 (9)— 18 (24) /x brede. Peri-
thalliet er dels ikke, dels utydelig lagdelt, hos fritvoksende dele af
f. solubilis for det meste svagt udviklet. Cellerne er subkx-adra-
tiske, 9—14 (18) /j. diameter, eller oftere vertikalt forlænget, 11
(9)— 22 (25) ,a lange og 9 (7)— 11 (14) /z brede, ofte med mere
eller mindre afrundede hjørner og noget tykvægget. Ligesom
hos G. Notarisii forekommer hos denne art smaa tilvekstlag med
næsten hyaline, tj'ndvæggede celler. Disse lag afskalles let. He-
teroc3'ster forekommer for det meste i stort antal, og overvoksede
saadanne danner kortere eller længere rækker mellem perithalcel-
1erne. De er 25—45 (64) /v. lange og 22 (14)— 25 (36) /^ brede,
for det meste lidt mindre hos f. imbicilla og tildels lidt større hos
f. soluhilis end hos den typiske form. Cystokarpie-konceptaklerne
optræder sed\^anlig noget spredt overalt undtagen i randpartierne.
Hos f. typica og f. solubilis er de koniske eller lavt koniske,
0.5 — 1 (1.2) mm. i diameter, med for det meste korf spids, som
dog isan- hos f. solubilis nu og da er meget forlænget. Hos den
sidste er de desuden overfladiske eller næsten overfladiske, medens
de hos f. typica ofte kun er halvt fremstaaende. Antheridie(?)-
konceptaklerne er af samme form og ca. 300 /^ i diameter. Spo-
rangiekonceptaklerne er af omtrent samme form og størrelse som
de førstmexnte. Sporangierne er firdelte, 90—160 />- lange og
40 — 60 ij- brede. Hos f. imbicilla er sporangie-konceptaklerne
koniske eller koineks-koniske, 350 (300) — 500 y. i diameter. Kon-
ceptaklerne blir især hos den typiske form ofte o\-er\-okset af
nydannet vxv.

Arten er meget næMl beslegtet dels med G. Notarisii, dels

M. KOSLIE. [1908

med G. imcificum. Den adskiller sig fra begge ved for det meste
smalere og oftere subkvadratiske celler. Formen solubilis isccr
staar ogsaa nær Gon. Hariotii. Algen forekommer ved Key West,
Florida (Hooper!), men er især meget udbredt i \'estindien (Bor-
ge sen! Howe!). P^jrmen imbic'dla er kun kjendt fra Santurce,
San Juan, Porto Rico (Howe!).

GoniolitJion paci^cum Fosl. mscr.

Goniolithon Xotarisii f. pacitica Fosl. .\l,t;. Not. III (l'^iiT), p. 12.

Thailus danner ca. 1 mm. tykke, enkle skorper paa koraller
og stene, tildels sammen med andre kalkalger, som den deK'is
overvokser. Overfladen er for det meste noget ujevn. 1 \-ertikal-
snit er hypothalliet dels coaxillært, dels danner det kortere eller
længere og mindre regelmæssige buer opad og nedad, cellerne er
16 — v32 iJ- lange og 11 — 18 />- brede. Perithalcellerne er for det
meste vertikalt forlænget, 11 — '2'1 (29) // lange og 9 — 14// brede,
noget t3d\vægget. Heterocyster forekommer i meget lidet antal.
De er 36 — 54 // lange og 22 — 29 p- brede. Sporangie-konceptak-
1erne er koniske, tildels lave, ikke skarpt begrænset, med temmelig
forlænget spids, 700 (600)— lOCXJ (1200)// i diameter. .Sporangierne
er KXJ — 130 // lange og 55 — 60 // brede.

Denne art er meget nær beslegtet dels med G: Notarisii, dels
med G. proimiquum. Jeg har foro\'rigt kun seet et enkelt
veludviklet eksemplar. Den afxigei- fra den første \'ed for det
meste lidt smalere celler og fra den sidste ved at perithalcellerne
sjeldnere er subkvadratiske, hetcrocx'sterne faatallige og koncep-
taklerne ikke skarpt begrænset.

Arten er kun kjendt fra Japan. Et typisk eksemplar er fundet
ved Hinga og et par svagt udviklede ved Misaki (Yendo!).

Goniolithon disimlatum Fosl. et Ho\\'e mscr.

Thallus crustaceus, crustis superimpositis demum sat ci-assus,
tuberculis et ramis brevissimis x'errucæformibus vel subtruncatis
4 — 6 mm. cras.sis instructus, \'el thallus simplex vel subsimplex,
affixus, compressorsubglobosus, subellipsoideus vel irregularis usque
ad 1.5 cm. crassus, conspicue decutescens; conceptacula (sporan-
gifera?) conica vel plerumque deprcsso-conica, 1 — 1.2 mm. diam.

^\0 121 NVR KAl.KALGFR.

f. typica.

Thailus crustaceus, tuberculis et ramis brcx'issimis instructiis.

f. subiimplex Fosl. et Howe mscr.

Thallus simplex \'el subsiniplex, conipresso-sub^lobosus, sub-
ellipsoideus xel irregularis.

Af denne art torekomnier to habituelt udpnegede former. Den
jeii,- anser som den typiske form s}'nes ved sin hele undertlade
at ha\e x'curet temmelig haardt fæstet til underlaget, og danner
mindi-e, 1' -3 mm. tykke skorper med tætstaaende, undertiden
deK'is sammenvoksede, smaa eller større udvekster, som for det
meste er vorteformige eller kort grenlignende og 4 — 6 mm. i
diameter. Indbefattet grenene har thailus en t^l^kelse af indtil
ca. I cm.

F'ormen i^iihsimplex afviger habituelt temmelig meget fra den
typiske form. Thallus er enkelt eller næsten enkelt, sammentrykt-
rundagtig, ellipsoidisk eller uregelmæssig, fa^stet til underlaget \'ed
en ikke udpræget skorpeformig del, 1.5 — 2.5 cm. hoi og 1--1.5
cm. i diameter indbef^ittet ældre overvoksede lag. Denne form
er sandsynligvis opstaaet \'ed eiendommelige lokale forhold.

Begge former, men især f. subsiniplex bæ-rer fremtrædende
afskallende lag, som er zoneret, tildels na\sten spiralformig, ofte
med s\'agt opadbøiet eller tilbagebøiet rand.

I struktur ligner formerne hinanden fuldstændig. H>-pothalliet
er svagt udviklet, cellerne (efter middelmaadigt snit) ca. 1<S — 40/^-
lange og 11 — 'l'l i>- brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske,
11 — 1<S// i diameter, dels og sedvanlig vertikalt forlænget, 11 — 25/^-
lange og 11 (9) — 18 jj. brede, ofte med mere eller mindre afrun-
dede hjørner. Heterocyster forekommer i stort antal. De er
?)2 -54 />- lange og 22—29 jj- brede. Overvoksede heterocyster
forekomn.ier i stort antal og danner ofte lange vertikale rækker.
De er subkvadratiske, 18—29 /^, \'ertikalt forlænget, 25—40 ji
lange og 18 — 29 p. brede, eller ofte horizontalt forlænget 12 — 25
gange 22 — 36 /i.

Konceptakler forekommer i meget lidet antal. De har af den
grund ikke x^æret næ'rmere undersøgt, men repræsenterer sandsj'n-

8 M. FOSLIE. [1QQ8

ligvis enten sporangie- eller cystokarpie-konceptakler. De er koni.sjve
eller for det meste lavt koniske, 1 — 1.2 mm. i diameter.

I struktur staar arten nær O. propinquum, men afviger for-
øvrigt bet3^delig fra denne. Habituelt minder den typiske form
især om visse former ai Phijynatolithon polymorphum Den vokser
paa klipper ved lav\'andsmei-ke. Den er .sparsomt forsynet med
konceptakler i december.

Begge former forekommer ved Atwood (.Samana) Cay, Ba-
hama (Howe).

OonioUthon finitimiim Fosl. mscr.

Goniolithon Setchelli f. finitima Fosl. Alg. Not. III (I'^oT), p. \o.

Efter udfort revision af den gruppe af slegten GonioUtlion,
hvortil O. Setchellii horer, har jeg fundet at G. finitimum staar
mellem den nævnte art og O. laccadivicum og at den bør ansees
som selvstændig. Algen vokser paa klipper eller paa smaa stene,
som den lidt efter lidt omslutter. Den danner tildels smaa lameller
og nærmer sig da G. Setcliellii. I almindelighed udvikles dog en
mere eller mindre udbredt skorpe, 0.5 — 1 mm. tyk, hvorfra udgaar
vorteformige eller oftest korte, sparsomt delte, knudrede grene,
som er 1 — 1.5 mm. tykke og ofte delvis sammenvokset. Nye
skorper udvikles tildels ogsaa over den primære skorpe eller o\'er
de først ud\iklede grene, og derfra udgaar atter nye grene, hvor-
ved opstaar uregelmæ^ssige masser indtil ca. 1 cm. tykke. Det
basale hypothallium danner længere buer opad og deh'is nedad,
men synes aldrig at væ-re udpræ^get coaxillært. Cellerne er 18
(14)— 36 jx lange og 11 (10)— 16 (18) jj. brede. Perithalcellerne
er tildels noget uregelmccssige, ofte med afrundede hjorner, dels
subkvadratiske, 9 — 14 /^, dels og oftest vertikalt forUcnget, 11 — 18
(20) jj. lange og 9 — 14 (18) // brede. Heterocyster optræ^der ofte
i stort antal, 32 — 40 /x lange og 18 — 22 // brede. Der forekom-
mer ofte ogsaa kortere eller længere r;ckker af overvoksede hete-
roc3^ster, som er subkx'adratiske, 1 4 — 1 8 //, horizontalt forkenget,
11 — 16 gange 18 /x, eller vertikalt forkenget, 18 — 22 gange
16 — 18 //. Sporangie-konceptaklernc er koniske, dels hoie, dels
henimod modningen temmelig lave, 0.6—1.2 mm. i diameter. De

Ns,X3^ 12] N'VF^. KALKALGER.

c^f?træder paa siderne eller i toppen af grenene. Sporangierne er
firdelte, 110—150 jj. lange og 40—60 p. brede.

Arten nærmer sig ogsaa meget G. laccadivicmn, men gre-
nene er for det meste kortere og tyndere, og perithalcellerne er
kortere. Disse er lidt smalere end hos G. Setchellii.

G. finitimum forekommer nederst i litoralregionen ved Ocean
Beach, Philip Island, Victoria (Gabriel) og \'ed Kap Jaffa (En-
ge Ih art).

LWioleins indica Fosl.

Alg. Not. III (1Q07), p. 2L

f. pliilippinensis Fosl. mscr.

Cellula illis f. typicæ minores, in sectio x'erticali 11 (7) — bS ii
altæ, 7 (6)— 12 (14) ji latæ.

Algen ligner habituelt artens typiske foi-m, dog ofte mere
uregelmæssig og mindre sammentlydende, ca. 1*0 — <S0 'j. tyk. Den
\'okser ligesom denne paa stene. Cellerne er for det meste lidt
mindre, uagtet de ogsaa hos den sidstnævnte undertiden kan være
kun ca. 9 ij- hoie. 1 nærheden af konceptaklerne udvikles ofte
indtil 5 vertikale cellerækker; men forøvrigt er den enlaget eller
med 2 — 3 monostromatiske thalli ui-egelmæssig udviklet over h\'er-
andre. Hos begge former forekommer af og til enkelte heterocyst-
lignende celler, men disse er mere rektangulære end typiske hetero-
cyster. Ogsaa konceptaklerne er lidt mindre end hos den typiske
form, 80 — 150 jj- i diameter. Sporer har jeg ikke fundet. Formen
forekommer ved den sydøstlige kyst af Philippinerne, „Adiagno,
Province of Camarines, Luzon", lidt nedenfor la\'\'andsmerke,
(C. B. Robinson).

RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE
FRA STRØM PAA HITTEREN.

AF

MAGNUS OLSEN.

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 13

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

I sidste halvdel af september 1908 skulde Knut Johansen
Sageidet paa sin eiendom øvre Sageidet (brugs-nr. 9 under
Strøm, gaard-nr. 32 i Dolm sogn, Hitter en herred og preste-
gjeld, Søndre Trondhjems amt) rense grunden under en stenrøs,
som han tidligere havde kjort bort og som udgjorde omkring 10
læs. Omtrent '/o alen under jordoverfladen fandt han da et lidet
bryne, hvis to smalsider er beskrevne med runer.^) Under røsen,
som har været en gravrøs, laa der hist og her lidt kul, men
ellers iagttoges ingen oldsager.

Eiendommen øvre Sageidet har i noget over 30 aar tilhørt
Knut Sageidet, som selv har ryddet og bebygget den. Da han
Hyttede did, var der kun lidt kratskog og nogle stenrøser hist og
her. For omtrent 20 aar siden skulde han kjøre bort en af disse
røser og gjorde ogsaa da et fund. ,,Midt i røsen laa en bjelde
og klave, begge af jern"^); men sagerne var saa optærede af rust,
at de straks gik i stykker. Under samme røs laa et bryne og
nogle knokler af et kreatur." For 10 aar siden fandt han ogsaa
et bryne omtrent ^'g alen nede i jorden. Alle disse sager er imid-
lertid forkomne. Under pløining og opbrydning af jorden har han
flere gange stødt paa lidt kul og aske. i jorden. Ogsaa paa nabo-
gaarden Nedre Sageidet skal der for længere tid siden være fundet
oldsager, deriblandt en guldring, men man kunde ikke opgix'e, hvor
der var blevet af dem.

Ovenstaaende oplysninger om fundforholdene skylder jeg amts-
skolebestyrer Jørg. Reitan, som ogsaa først har gjort mig be-
kjendt med det med runer beskrevne bryne og oversendt mig det
til undersøgelse.

1) Dette bryne tilhøi-er Trondhjems oldsagsamling (nr. 8780).

2) Mulig en gjenstand som O. Rygh, Norske Oldsager nr. 461.

MAGNUS OLSEN. [190H

Paa Knut Sageidets eiendom ligger ifølge hr. Reitan endnu
endel stenrøser urørte. Da disse sandsynlig er væsentlig samtidige
med den nyfundne runeindskrift, vil det være af stor vigtighed, at
de snarest muligt bliver undersøgte af en arkæolog. Derved \'il
man maaske faa ydre holdepunkter for dateringen af indskriften.

Som nævnt, hører br^^nets findested (øvre Sageidet) under
gaarden Strøm.') Denne, som er en stor og gammel gaard (af
Straume Aslak Bolts Jordebog s. 60), ligger ved bunden af den
lange og småle Strømfjord, den største af de fjorde, som fra vest
skjærer ind i Hitteren. Gaarden har navn efter den korte strøm,
som forbinder Husvandet med fjorden. Straks ovenfor Husvandet
ligger ved samme vasdrag Storvandet, som ved et lidet eid er
skilt fra det førstnævnte vand. Paa eidet mellem de to vande
ligger gaardparterne Sageidet, omtr. 2 km. østenfor Strømfjor-
dens bund.

Ude i Strømfjordens munding ligger den store ø Helgebostadø,
som har navn efter gaarden Helgebostad, d. e. Helgiholstadr „det
hellige bosted". Denne gaard er altsaa sikkert fra hedensk tid,
ligesom ogsaa sognets navn Dolm utvilsomt er mindst ligesaa
gammelt. Efter min mening henviser videre Hofstad, som ligger
paa nordsiden af Strømfjorden mellem Helgebostadø og Strøm, til
et hov paa stedet.-)

Om brynets form kan hen\'ises til den paa den vedføiede
planche meddelte afbildning i naturlig størrelse.^) Brynet er 14,5
cm. langt; største bredde (mellem rune 1 i A og r. 3 i B) er 1,9
cm., tykkelsen 1,2 — 1,3 cm. Stenarten er en finkornet glimmer-
holdig sandsten.

Brynet er for lidet til at ha\'e kunnet være Ijaa- eller okse-
bryne. Det maa have været brugt til at bryne mindre redskaber,
f. eks. kni\'e- og pilespidser (?).

Alle brj^nets 4 flader er glatslebne ved brug. Kun paa etpar

') Den nyfundne runeindskrifts navn bliver altsaa „Strøm-indskriften".
^) Se oin disse stedsnavne K. Rygh, Norske Gaardnavne XIV s. 68.
^) Denne afbildning grunder sig paa fotografi, taget af fotograf O. Væring,

Kristiania. Det samme er tilfældet med afbildningerne af runerne paa brynet,

som er meddelte paa samme planche.

No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE.

Steder viser endnu stenens naturlige overflade sig som fordybninger
i de glatslebne flader. Dette er navnlig tilfældet med den bredside,
som ikke sees paa afbildningen, medens den anden bredside er
fuldstændig jevn og i den smaleste ende sterkt slidt, saaledes at
den her er bleven konveks. Ogsaa paa den smalside, hvor ind-
skriften A er indridset, er stenens naturlige overflade paa enkelte
steder be\'aret, nemlig i fordybningerne nedentil ved r. 4 — 5 og
oventil \'ed r. 15. Den nævnte smalside gjor foran indskriftens
begjmdelse en saa sterk bøining, at den i brynets brede ende løber
sammen med den anden smalside. I denne bøining er den naturlige
overflade paa et længere st3'kke ikke bortglattet ved brug. Det
kan tydelig sees, at man har brj^nt med denne flade, ogsaa
efter at indskriften var indridset. Men at intet er brynt bort ved
begyndelsen av A, fremgaar af den hældning, som første runestav
(P) har og som følger den skraa kant, der dannes af fladen og
den omtalte bøining. Den anden smalside (som bærer indskriften
B) har i den ubeskrevne ende været meget brugt. Ogsaa med
denne flade har man brynt, efterat indskriften var indridset.

Runerne er paa de to smalsider skarpt og tydelig indridsede,
sandsynlig med en kniw Denne har været ført ovenfra (fra rune-
toppene) nedad; runestavene er ved basis ofte ridsede saa langt
ned, at de gaar lidt ind paa den tilstødende bredside.

Ved læsningen af Strøm-indskriften har professor i mineralogi
og geologi dr. W. C. Brøgger ydet mig værdifuld hjælp, idet
han med lupe har gjennemgaaet den hele indskrift og tegnet for
mig de runetræk, som efter hans mening sikkert er ristede. Pro-
fessor Brøgger's læsning har bestyrket mig i den opfatning af
runerne, hvortil jeg uafhæ-ngig var kommen. Kun paa ét punkt
(B rune 4) var vor opfatning noget afvigende.

Indskrifterne paa de to smalsider synes ikke at x'ære skrevne
i umiddelbar sammenhæng af samme mand. 1 A er runerne af
ujevn bredde, og stave og kviste har i regelen forskjellig hældning.
Denne indskrift er mindre omh\'ggelig indridset end den sirlige og
tæt sammentrængte indskrift B, hvis runer alle er vel proportionerede.
Det tør, for at næ\'ne et eksempel, vel ansees for udelukket, at
den ubehjælpelige rune 5 i A (binderune af H h og fs a) med kviste

MAGNUS OLSEN.

[1908

til høire, som sidder tæt sammen, er indridset af samme mand
ved samme anledning som de smukt udførte hinderuner ha i be-
gjmdelsen af B.

Paa den anden side kan merkes, at der findes ingen væsentlige
afvigelser i runeformer eller i indridsningen forøvrigt mellem A og B.
I begge indskrifter har H altid formen med tverstreg, som skraaner
nedad mod høire, og begge indskrifter mangler ordadskillelse. De
skyldes kanske to personer, som har levet omtrent samtidig og
har tilhørt samme ki'eds af runemestre. Det er dog heller ikke
udelukket, at A og B er skrevne af samme mand med nogen tids
mellemrum. Rimeligvis indeholder da ialfald den ene indskrift en
selvstændig mening, og den anden indskrift er enten en fortsættelse
deraf eller indeholder ligeledes en selvstændig mening.

Jeg begynder læsningen med den smalside (A), som er helt
beski-even med runer, da indholdet, som jeg tror, vil vise, at denne
er indridset først.

De enkelte runers former fremgaar med tilstrækkelig tydelighed
af afbildningerne.

I A er læsningen overalt sikker. Sidste rune er 1^, som af
sproglige grunde vanskelig kan være en binderune for if* ni eller
M« In, men snarere er at læse som +^ na. Dette er da en ene-
staaende binderune, idet na ellers, hvor de to runer er sammen-
skrevne, har formen -^ (Aagedal-brakteaten, Norges Indskrifter med
de ældre Runer udg, af S. Bugge Is. 188) eller Jp (brakt. ni-.
48, smst. s. 457).

B rune 3 S har ved midten en svag liden streg, som skraaner
nedad mod høire og som silvkert er tilfældig.

Ogsaa en liden, mod høire nedadskraanende tverstreg lidt
ovenfor midten af r. 4 er snarest tilfældig, da den er langt svagere
end alle andre runetræk i indskriften (kanske øverste kvist paa
r. 8 undtagen). Skjønt den nævnte tverstreg har en regelmæssig
form (den viser sig gjennem lupe som en linje dannet af smaa
punkter), tør r. 4 dog neppe læses + n.

Professor Brøgger har formuleret sin opfatning af r. 4 saa-
ledes: Staven begynder sikkert et stykke nedenfor kanten. Den
er trukken ovenfra nedad og naar nedentil et lidet stykke ned

1

Xo. 13| RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 7

over kanten ind paa den tilstødende ubeskrex'ne flade. Oventil
er der en depression, som er fremkommen derved, at instrumentet
her er trykket ned i stenen, og der er sprunget ud et lidet stykke
af stenens overflade. Ovenfor stavens top er der en trekantet for-
dybning i fladen, hvis begrænsning faar lighed med øvre del af Y<
men intet kan her sees at være ristet.

Søger \'i nu fra runologisk synspunkt at fastslaa læsningen
af r. 4, har \'i valget mellem følgende muligheder: Runen kan
være | i, eller den kan være + n (??). Men i begge disse tilfælde
begynder runen et godt stykke lavere end alle andre runestave i
indskriften. R. 4 er sikkert skreven saaledes, at instrumentet er
ført ovenfra nedad. Men da forstaar man ikke, hvorfor en |-rune
(eller en+-rune?) her er begyndt langt nedenfor kanten, i modsæt-
ning til de andre |-runer i indskriften. Indskriften B er altfor om-
hyggelig indridset til, at der her kan være tale om skjødesløshed.
Kn stav, som begynder et godt stykke la\^ere end alle de andre
runestave, er ingen rune; den kan heller ikke være .skilletegn, da
det er utroligt og uden analogi, at en streg af saadan længde er
anvendt som skilletegn. Skal vi derfor her faa frem en virkelig
runeform, maa vi tage hensyn til den tredje (og sidste) mulighed,
som kommer i betragtning ved læsningen af r. 4.

I den ældre runeskrift findes der én eneste rune, hvis sta\'
begynder et stykke lavere end de øvrige runer, nemlig Y k. Naar
r. 4 nu har en saadan stav, er det methodisk rigtigt at forsøge
at læse den som Y k. Enten har runemesteren glemt at tilføie
kvistene oventil (hvilket er lidet sandsynligt paa grund af den
omhu, hvormed B forøvrigt er indridset), eller r. 4 har væn-et Y k
med kviste, som har været forholdsvis svagt indridsede, dog ikke
svagere, end at spor deraf tør antages at være levnede i begi'æns-
ningen af den trekantede fordybning, som sees over stavens top.

Saaledes nødes jeg af runologiske hensyn til at læse r. 4
som Y k. Vi skal senere .se, at denne læsning ogsaa af sprog-
lige grunde er særdeles tiltalende.')

') For læsningen Y havde jeg bestemt mig, førend jeg var naaet til en tolk-
ning af indskriften. Saaledes blev runen ogsaa læst af bibliothekar A. Ivj æ r
og, saavidt jeg nu mindes, ligeledes af andre, som uafhængig af mig har
undersøgt Strøm-brynet.

8 MAGNUS OLSEN. [1908

Mellem r. 6 \> og r. 7 | sees en (ialfald nu ikke ganske sammen-
hængende) skraastreg, som forbinder nedre del af js-runens bue
med r. 7 og som prof. Brøgger anser for ristet. Af runologiske
og sproglige grunde holder jeg denne streg for tilfældig, da en
binderune af t> og H eller af t>, H og | (J>, | og H) vilde \'ære høist
hetænl<elig.

øverste kvist paa r. 8 (binderune af H h og f; a) kan nu kun
s\agt øines.

R. 1 1 er uden tvil T 1, ikke T t, da den lille skraastreg til
venstre for stavens top, som sees paa tegningen, af forskjellige
grunde ikke synes at være tilsigtet: Den er meget svagere end
kvisten tilhøire og skraaner sterkere nedad end denne, og oventil
naar den ikke ind til sta\^en.

R. 12 — 14 IXI igi tør ikke læses sammen som M d, da X kun
nede til venstre løber sammen med en af de lodrette stave.

De to indskrifter paa brynet fra Strøm kan altsaa læses saalédes:

5 10 15

A. PF:tMHF5riHI + ^H5^K + |5

wat e halihino h o rna

5 10

B. H |5 H fi ^ Y fi t^ I H> t> ^ r I X I

haha*ka|iihafiuligi

Foreløbig har jeg ladet uafgjort, hvordan B r. 3 skal opfattes.
Den har væsentlig samme form som H, der i de ældste runeind-
skrifter betyder j, men senere, da runens navn *jara „aar" var
gaaet over til *ara, brugtes som tegn for en a-tyd (a). Hvis
B r. 3 var en form af denne rune, maatte vi snarest gjengive den
ved A, da den form, som k-runen har paa Strøm-brynet, henviser
til forholdsvis sen tid.^) Men ogsaa en anden opfatning af B r. 3
er mulig.

I angelsaksisk runeskrift fik runen for s tidlig formen H, og
i de yngste nordiske indskrifter med de ældre runer forekommei-
ogsaa H (istedenfor det ældre S ) som tegn for s. Saalédes paa

') Jfr. H med beU'dningen A og runct'ornien Y k i samme indskrift pan
hrakteat nr. 6 fra Maglemose, Sjælland (af hildet Aarbøger 1905 s. 216).

No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE.

Sølvesborg-stenen (som W immer, Runenschrift s. 304 henfører til
midten af 8de aarh.) og paa Rok-stenen (linje f). Derimod har
endnu Bjørketorp-stenen og Stentofta-stenen formerne ^ ^ = s.
Ifølge Wimmer (s. 203) er H fra omkring aar 700 af det sædvanlige
tegn for s.

Sproglige grunde maa afgjøre, om der i B skal læses hahaAka-
eller hahaska-. Den sidste af disse læsninger (hvorved man und-
gaar de to sammenstødende a-runer) maa efter en rent ydre
betragtning af indskriften forekomme sandsynligst. Læsningen
hahaska- giver ogsaa, som vi skal se, fortrinlig sproglig mening.

Jeg forsøger først en tolkning af indskriften A.

Vi lægger merke til, at denne indskrift indeholder 8 vokaltegn
og følgelig ligesaa mange stavelser. Videre, at 3dje, 5te og 7de
stavelse begynder med h, hvorved det bliver muligt at adskille
tre tostavelsesord, som synes at danne allitteration med hverandre.
Hvds dette er rigtigt, er indskriften metrisk og følgende ordadskil-
lelse er fastslaaet'):

wate hali hine horna

Her møder vi da sidst i indskriften det velkjendte ord horna,
som ogsaa forekommer paa guldhornet fra Gallehus. Dette ord,
som svarer til gammelnorsk („gin.") horn neutr. „horn", kan
formelt være enten nominativ eller akkusativ, altsaa enten subjekt
eller objekt i sætningen. Den sidste mulighed synes imidlertid at
udelukkes derved, at indskriften har et andet ord, som efter sin
form uden tvil er et demonstrativt pronomen i akkusativ hankjøn
og altsaa hen\'iser til et hankjønsord som sætningens objekt.
Dette pronomen er

hino, som ved sin endelse minder om eiendomspronomenet
minino (akkus. hankjøn ental) paa Kjøle vig-s tenen (Strand-stenen).
I denne endelse har S. Bugge, Norg. Indskr. I s. 275 f. sammen-
stillet det udtydende -o med got. -a i den tilsvarende form meinana.
hino (udtalt hind) svarer saaledes i lyd nøiagtig til got. hina
(akkus. hankjøn ental) „denne, hunc" . Andre spor af den her

^), Som vi senere skal se. er indskriften B ensartet bygget.

10 MAGNUS OLSEN. [1908

foreliggende pronominalstaiTime hi- er got. himma dat., gin. hinig
„hid" (af *hin-veg), østnord. hit (af *h~-at).

hino ,, denne" maa være brugt om den gjenstand, hx'orpaa
runerne er indridsede, ligesom talrige indskrifter har udtrykket
„disse runer" om vedkommende indskrifter selv. hino tør da
antages at \'ære hosføiet enten et ord for „bryne" (gin. hein f.,
hryni n., gl.høitysk wezzistein) eller for „sten" i almindelighed.
Denne betegnelse for g jenstanden maa søges i hali, som efter sin
endelse kan være akkus. hankjøn ental. Thi det gjenstaaende
ord wate kan efter endelsen ikke være et hankjønsord i akkus.,
men maa være verbet i sætningen.

Naar hali betegner brynestenen,^) som bærer runerne, kan
det ikke være t\qlsomt, at dette ord hænger sammen med gin.
hallr m. „sten", urnord. *haUan, skrevet halaR paa Stenstad-stenen
(S. Bugge, Norg. Indskr. I s. 177). Ifølge Aasen bruges hall m.
i nynorske dialekter især om en mindre rundagtig sten; Jiallarm.
pi. betegner i svenske dialekter smaa runde eller flade stene, der
bruges som sænkestene paa net. Det vilde ikke være utænkeligt,
at den temmelig klodsede runerister, som har skrevet indskriften A,
havde kommet til at skrive hal I istedenfor hal ^ med udeglem-
melse af ^-runens kviste, fordi der straks efter fulgte et i i hino.
Men tryggere er det dog vel at gaa ud fra det, som staar paa
stenen, og at forklare hali som akkusativ af en ^-stamme *halli-,
en sidestamme til got. hallus m. „klippe" og til nord. *halla-.-)

En videredannelse af stammen i got. halliis er helkn, hølkn
n. „ufrugtbar, stenet grund", som Torp (Fick Wtb.^ III s. 86) lader
gaa tilbage paa Viallu-k-ina-. Dette sidste ord kunde \-ække en
formodning om, at det etymologisk uklare got. hallii- og urnord.
*halli- (hali Strøm) begge — ved bortfald af stammens udh'dende
konsonant — var udgaaet fra en stamme germ. *halluk-: *halUk-,

Ligheden i lyd mellem hino og gin. hein og mellem wate og gin. livetja
„hv'æsse" (hvortil glht. wezzistein) har ikke undgaaet min opmerksomhed,
men jeg har af let forstaaelige sproglige grunde maattet anse den for tilfældig.
Paa i«-stammen gin. hcUir tor man paa grund af dette ords betydning
(„heller, klippehule") ikke tænke. Heller ikke paa urnord.* //cf// = gin. hnl
akk., da et udtryk „denne mand" synes meningsløst (jfr. s. 1'^).

i

No. 13] RUNERNE PAA ET NVFUNDET BRYNE. [{

som med hensyn til vokalveksel i anden stavelse var at sammen-
stille med germ. "haluj)- (jfr. gin. holcfr): *halip- (*]iali-, gin.
halv „mand"). 1 urnordisk har vel *halla- og "halli- havt hvert
sit specielle bet3'dningsoniraade, som vi dog er ude af stand til
at afgrænse nølere.

Jeg tør ikke anbefale at opfatte hali hino som akkus. hun-
kjøn, = gin. *1ieUi hina; thi en stamme *hallio-er ellers ukjendt
i germansk, og pronomenet hinn „hin, den anden" vilde paa gi'und
af sin betydning ikke passe her.M

Tilbage staar nu i A kun at forklare første c^-d wate. Dette
er en verbalform i 3dje person ental, prædikat til horna. Det kan
da efter endelsen kun være præsens optativ (konjunktiv) og er uden
tvil en form af det verbum, som i gammelnorsk heder væta (præt.
vættaj „væde, gjøre vaad". Verbet urnord. *i^ai?Vm (= angelsaks.
wætan, eng. wet) er afledet af adjektivet gin. m^r „vaad", ags. tvæt.

wate, = gin. væte eller væti, har enten været udtalt ivæQ (med
helt gjennemført é-omlyd, jfr. gestumR .Stentofta, bArutR Bjørke-
torp), eller det synkoperede i har kun palataliseret det forudgaaende
t, medens vokalen i rodstavelsen endnu er bevaret uforandret.^)
wate forudsætter en ældre form *ivatie, endnu ældre *watiai,
hvortil vilde svare i gotisk med Ulfilas retskrivning ivetjai.

Ogsaa ellers har vi i urnordiske runeindskrifter eksempler paa,
at ai i svagt betonet stavelse er blevet e: sijosteR Tune (jfr. for
endelsen got. blindai); haite „jeg heder" Kragehul-spydskaftet,
hateka Lindholm; dativ woduride Tune (a-stamme), o. s. v.

Derimod er wate det første eksempel i urnordisk paa bortfald
af i foran lang endevokal i stavelse med svageste betoning. Dette
bortfald (i et trestavelses ord med lang rodstavelse) har altsaa
fundet sted tidligere end overgangen fra -o til -a i tostavelses ord
med kort første stavelse (hino).

') Heller ikke kan hino svare til den gi. norske bestemte artikel inn, ena
(akkus. hunkjøn ental), da h- vel vanskelig saa tidlig ved indvirkning fra
stammen hi- kan være foiet til *ena-, *ina- (af '*je>ia- eller *jnina-).

-) I „Dansk-norskens lydhistorie" s. 84 f. har Torp og Falk (til hvem Hol-
ger Pedersen, Kuhn's Zeitschr. XXXVI s. 297 har sluttet sig) begrundet
den opfatning, at t'ets virkning først udstrakte sig til den forangaaende

' konsonant, som herved palataliseredes, hvorefter den palatale lyd videre
angreb rod vokalen.

12 MAGNUS OLSEN. [1908

I indskriften A staar verbet (i opfordrende konjunktiv) først
i sætningen, ligesom i det af Nygaard, Norrøn syntax § 339 b
anførte eksempel Jiafi pik allan troll, som ogsaa forøvrigt med
hensyn til ordstilling er parallelt med A.

Et ord wate „(han, det) v æde, skal væde ! " passer udmerket
i en indskrift paa et bryne, da, som bekjendt, et saadant redskab
maa vædes, naar det skal bruges.

Eiendommelig bliver dog den mening, som fremkommer i
indskriften A efter den i det foregaaende begrundede tydning:
,,Horn skal væde denne (br3^ne)sten!" ')

Ved „horn" kan her kun menes „drikkehorn". Det er ikke
rimeligt, at det i den ældre jernalder har været skik at have et
drikkehorn ved haanden, naar man inde i huset eller ude paa
marken skulde hva^sse med et bryne. Udtrykket „horn skal væde — "
henviser derfor, hvis min tolkning har truffet det rette, til forhold,
hvor drikkehornet hørte fast hjemme, til det festlige lag, hvor
hornet gik rundt. Man har da vistnok brugt at væde brynet med
drikkehornets indhold for derved at vie brynet. Indskriften A inde-
holder vel — helt eller delvis — den formel, som fremsagdes
samtidig med, at brynet blev overgydt. Paa lignende maade er
efter min tydning ^) enkelte vigtige ord fra en rituel formel skrevne
med runer paa benredskabet („kjødkniven") fra Fløksand (Alver-
sund, Nordhordland). Og i Egils saga kap. 57 reiser Egil nidstang
mod kong Eirik og dronning Gunhild under fremsigelsen af en
trylleformular, en hann reist rimar d stonginni, ok segja fær
formdla penna allan.

1) Nogen anden germansk stamme horna end den, som betyder „horn", lejen-
des ikke. Om man vilde forklare horna af en for anledningen opkonstru-
eret stamme *}iorna-, beslegtet med tysk liarn eller med gin. horiind,
[eller af */iornan-, mase. til gin. horna f. „frilledatter"], vilde en saadan
tydning svæve fuldstændig i luften og savne sprogligt og realt grundlag. —
Jeg tror at kunne bortse fuldstændig fra alle de muligheder, som vilde frem-
stille sig, om man læste sidste ord i A hora, idet man opfattede r. 15 som
^, hvis nederste kvist ved en feilristning var forlænget opover forbi staven.
\^ed saaledes at sætte sig ud over det faktisk foreliggende vilde man, saa-
vidt jeg ser, ikke naa til en i real henseende fyldestgjerende forklaring.

-) 1 H. Schetelig's og mit endnu utrykte arbeide „En indskrift med ældre
runer fra Floksand i Nordhordland" (Bergens museums aarbog 1909).

No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 13

Hvis denne opfatning er rigtig, bør vi vel ved hornet, som
skal \'æde brynet, helst tænke paa et til en gud viet bæger, en
guds minni. Overgydningen af brynet har vel fundet sted for at
lægge i dette en magisk kraft, som igjen har kommet de redska-
ber tilgode, hvis egg — kanske nærmest kun for et syns skyld —
blev hvæsset dermed. Hvis runebrynet har været brugt til vaaben,
kunde det være tiltalende ved „horn" at tænke paa Odinsbægeret,^)
som man ifølge Snorre (Heimskr. Hak. s. kap. 16) drak til sicjrs
ok rikis konungi sinum, vel fortrinsvis ved det saakaldte sigrhlét
ved sommerens begyndelse (Yngl. s. kap. 8).

Mulig har Strøm-brynet faaet sin indvielse og er blevet be-
skrevet med runer i krigsgudens (Odins eller en ældre krigsguds?)
hov. Det er nemlig kanske ikke tilfældigt, at der, som allerede
s. 4 nævnt, i nærheden af Strøm findes to gamle gaardnavne
(Hofstad og Helgebostad), hvoraf vi tør slutte, at der i Strømfjorden
paa Hitteren har været et sæde for hedensk gudsdyrkelse. Hof-
stad synes at betyde „tempelsted", og her har da hovet staaet.
Helgebostad, hvis sidste sammensætningsled er holstadr, henviser
derimod til menneskelig bosættelse paa et sted, som tidligere har
været helligt, fordi det har ligget under et hov. Nærmeste Stor-
gaard ved Hofstad er Strøm (afstanden mellem disse to gaarde er
4 km.), og her kan hovguden tænkes at have boet.^) Det kan
være hans grav, som indeholdt det viede, med runer beskrevne bryne.

At Strøm-brynets rituelle anvendelse har hensyn til vaaben og
kamp, synes ogsaa at fremgaa af indskriften paa den anden smal-
side (B), til hvis tydning jeg nu skal søge at give nogle bidrag.

') I mythen om, hvorledes Odin satte sig i besiddelse af „Suttungs mjød",
spiller et bryne en vigtig rolle. Denne mythe kan dog, saavidt jeg ser,
ikke tjene til at belyse Strøm-indskriften A.

"-) Om Strøm siger Kraft, Beskrivelse over Kongeriget Norge V (1832) s. 720:
„Strem, '2\!^ Spd., i fire Brug, en af Præstegjeldets største Gaarde, med god
Skov og Saugbrug, men ubeqvem til Fiskerie, da den ligger i Bunden af
en dyb Fjord". Ligesaa stor skyld havde i begyndelsen af forrige aar-
hundred Helgebostad („2 Spd., i fem Brug, en Gaard med god Jord og for-
deelagtig Beliggenhed for Fiskerie" Kraft). Nu har Strøm næsten 3 gange
saa stor skyld som Helgebostad.

14 MAGNUS OLSEN. [1908

Til udgangspunkt for tolkningen af indskriften B tager jeg
r. 1 — 5 hahaska, som jeg identificerer med gi. norsk liåsld m.
„fare".') Dette sidste har Sophus Bugge^ og A. Torp uaf-
hængig af hinanden ført tilbage paa en grundform *ha7iJiaskan-,
dannet af den rod hanh-: hang-, som foreligger bl. a. i got. hilhan
(af *hanhanj „hænge", faurahuh n. „forhæng". Gin. Mskl. „fare"
(egtl. „det overhængende", jfr. vort udtryk „en overhængende fare")
er saaledes nær beslegtet med gin. hætta „udsætte forfare", hætta
f. „fare", som i betydning staar det meget nær; ifølge S. Bugge'-)
og A. Torp (Fick Wtb.* III s. 70) forudsætter nemlig verbet hætta
et ældre *Jumhatjan.

hahaska har efter den givne forklaring sandsynlig havt langt
nasalt a i første stavelse. Endestavelsen har derimod kanske været
forkortet i dette trestavelses ord med lang anden stavelse.

I den følgende del af indskriften søger jeg først at naa til en
adskillelse af de enkelte ord.

Det fortjener opmerksomhed, at B indeholder det samme antal
vokaltegn og stavelser som A, nemlig 8. Derved vækkes en for-
modning om, at ogsaa B er — mere eller mindre strengt — metrisk
bygget, og vi har da længere ude i indskriften at søge et ord,
som kan danne allitteration med hahaska. Nu forekommer der
i B en h-rune netop paa det sted, h\-or \'i venter at finde den
første betonede stavelse efter cæsur: r. 8 h i ha{)u begynder 4de
stavelse fra indskriftens slutning. Derved bliver det sandsynligt,
at r. 6 — 7 J)i skal udskilles som eget ord. .

R. 8 — 10 ha{)u- er uden tvil det germanske ord for „kamp,
krig", ags. heaj^o-, glht. hadu- (i sammensætninger), hvormed det
gl.norske gudenavn Hoffr er identisk. Med p er ordet ogsaa skre-
vet som første led i et mandsnavn paa tre blekingske runestene
(hA|)UwulafR Istaby, hAJJUwolAfR Stentofta, hAjiuwulAfA Gom-
mor), medens Kjølevig-stenen (Strand, Ryfylke) har d i hadulaikaR'').

haj)u- er enten første led i et sammensat ord ha{)uligi ellei-
et selvstændigt ord i en oblikv kasusform. Da en sammensætning

') Uafhængig af mig har ogsaa professor A. Torp (paa grundlag af min

transskription af Strøm-runerne) sammenstillet hahaska med gn. hclski.
2) Efter mundtlig meddelelse kort før Bugges død.
^) Se om formen af dette mandsnavm S. Bugge, Norg. Indskr. I s. 273.

No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 15

ha|)uligi er mig uforklarlig,^) ser jeg ingen anden udvei end at
opfatte haj3U og ligi som to ord. ligi maa da være en verbal-
form, prædikat til hahaska (nom.).

Der kan da neppe være tvil om, at ligi er en form af det
til gin. liggja „ligge", glht. liggen, gisaks. liggian, ags. licgan,
af Higjan (got. ligdn derimod uden præsens-j, efter former som
ligis, o. s. v.), svarende sterke verbum. Ogsaa i historisk gammel-
norsk kan liggja bruges om håski (dog kun med tilføielse af ad-
verbiet vid : liåski liggr vid „fare er forhaanden").

ligi s\'nes at være optativ 3. person ental præsens. Det for-
udsætter da en ældre form Higjai, senere '^Ugp, som paa grund
af den palatale .^-lyd mellem i og j kunde v^ære blevet til ligi
med langt -i. Derimod er -e bevaret i wate, hvor en dental gik
foran endelsen. Henned kan fra det senere sprog sammenlignes,
at et (palatalt) g -\- i besidder langt sterkere omlydende virkning end
en dental -j- «• dreginn, men hlaBinn; elegi, men fati, o. s. v.^)

I historisk gammelnorsk er g blevet forlænget foran i og j.
Det kan ikke sikkert afgjøres, om ligi har været udtalt med kort
eller med langt g. Kanske er det sidste sandsynligst, da de to
betonede ord efter sidste cæsur i den rytmisk byggede allittererende
indskrift vel neppe begge har kunnet være tostavelsesord med kort
rodstavelse.

Naar ha]3U er en oblikv kasusform af haj)u- .,krig, kamp",
ligger det unegtelig nærmest at tænke paa akkus. ental (jfr. for
endelsen magu Kjølevig).^) Men ha|3U maatte da være objekt for
ligi, hvilket ikke er muligt; det usammensatte verbum Higjan kan
ikke tage objekt til .sig, og et med en partikel sammensat transitivt
verbum, f. eks. "^for-lig jan (mht. verligen „durch zu langes liegen
verschlafen, versaumen, iiberh. x^ersaumen, vernachlassigen", der

hal)uligi kan ikke være dativ ental af et mandsnavn eller appellativ Inipu-
linga-, da v(j her skulde have været skrevet med i;/r/-runen. Ogsaa endel-
sen -i i dativ vilde være paafaldende.

ligi kan med hensyn til endelse ikke sammenstilles med got. iciJi. da dette
er et gammelt rod verbum.

Vokativ af ordet for „kamp"' eller af gudenavnet Hod kan hal)U efter sæt-
ningens øvrige ijidhold neppe være.

16 MAGNUS OLSEN. [1908

kan bruges med et ord for „kamp" [turnei, tjost] som objekt),
vilde ikke have mistet partikelen paa en tid, da synkope i hahaska,
hali og horna endnu ikke var indtraadt.^)

Da det saaledes synes udelukket, at ha{)U er akkusativ, ved
jeg ingen anden udvei end at forklare det som den lydrette instru-
mental i ?<-stammernes bøining. I hat)U er da -\i kort, opstaaet
af førgermansk -u (jfr. avest. hazu, lat. mana).

I historisk nordisk mangler, ligesom i gotisk, en egen instru-
mental i substantivbeiningen, idet denne kasus er faldt sammen
med dativ (som ogsaa har optaget i sig den førgermanske abla-
tiv). Derimod er instrumental i ældste gl.høitysk og i gl.saksisk
(Heliand) endnu en levende kasus; i Heliand anvendes saaledes
instr. (uden foranstillet præposition) ofte om midlet; desuden fore-
kommer maalets instr. foran komparativ, samt den sociative instr.
Vi har ikke midler til sikkert at afgjøre, naar instrumental i nordisk
er opgivet til fordel for dativ. S. Bugge (Aarbøger 1905 s. 161 ff.)
har søgt at paavise en instr. n. sg. regu (af en stamme *rega-
„række") paa Vimose-høvelen, men læsningen af anden rune i dette
ord er usikker, og Bugges tydning af regu er derfor, hvor tilta-
lende den end fra meningens side er, ikke hævet over enhver tvil.
I og for sig er der intet urimeligt i at antage, at nordisk — i mod-
sætning til gotisk — har bevaret en egen instrumental-form lige
ned til den ældre jernalders slutning.

Jeg finder det derfor ikke for dristigt at opfatte ha|)U paa
Strøm-brynet som instr. af en »^-stamme.-) I udtrykket hahaska . . .
ha|3u ligi er haj)u at forklare som de ledsagende omstændigheders
instr.: „fare være for haanden (egtl. ligge, foreligge!) paa en
saadan maade, at den viser sig som eller er forbunden med
kamp"! d. v. s. „lad fare true med kamp!" De nærmere om-

1) Jeg ser mig heller ikke istand til at begrunde den opfatning, at partikelen
i */'or {ifjjaH skulde være bortfaldt ad analogisk vei.

2) Efter enkeltes mening gaar i m- deklinationen dativformer som rond, nnn/,
/Vid o. s. V. tilbage paa urnord. *ivandu o. s. v., hvor -u da er den
indogerm. instrumentalendelse -a. Men disse dativformer uden endelse er
yngre end vcndi, meyi (mAgiu Stentofta) o. s. v. og er kanske overførte
fra akkus. ved analogisk indvirkning fra t'-stammernes bøining (dat. akk.
//•(f) efter dat. akk. gesl, pul o. s. v.).

No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. 17

stændigheder ved faren, hahaska (gn. håski), skildres paa en spe-
cialiserende maade ved haftu, idet håski kan bruges om krigsfare,
fare paa havet (sjovarhåski), paa landreise o. s. v. Fra historisk
gammelnorsk kjendes en lignende brug af maadens dativ (opr.
instr.): hrann jord loqa IVymskv. 21, å fellr austan um eitrdala
soxum ok sverdum Voluspå 36, haf gengr hridam HyndluljoS 42,
roa nåmu riki Atlamål 37 (Nygaard, Norrøn syntax § 110 d).
Jfr. got. ei frauja qimands maJitai gudiskai jah valdufnja pana
galausidedi „at Herren kommende med guddommelig magt og vælde
skal forløse ham", unagein skalkinon „tjene uden frygt". Se
Brugmann-Delbruck, Grundriss III s. 240, Erdmann-Men-
sing, Grundziige der deutschen Syntax II s. 271 ff.

Endnu har vi ét ord igjen at forklare i B, r. 6 — 7 fii. Dette
synes at være samme ord som det gi. norske pronomen for dat. sg. n. pi
(en sjelden, oprindeligere form end pol, som er dannet i analogi med
livi). Det er videre identisk med got. pei, som oversætter gr. ort
og /W, og ags. pi. pg, der som adverbium betyder „derfor", foran
en komparativ „desto" og som konjunktion „fordi".') Bechtel
(Zeitschrift fur deutsches alterthum XXIX s. 366 f.) har først
sammenstillet germ. pT med gr. rzT [ zsTds „her, hid" (jfr. instr.
p^ = gr. Tjf i rrj'dz) og opfattet det som en oprindelig lokativ.
Hermed stemmer ogsaa den lokale betydning af østnordisk plt
„did" (af pi at, skrevet tJiiat i flere haandskrifter af den skaanske
lov); jfr. Noreen, Arkiv VI s. 373 f.

Det kan være tvilsomt, hvordan {)i i Strøm-indskriften B skal
opfattes. Hvis denne indskrift fortsætter A (hvadenten den nu
er skreven af samme mand som A eller ikke), kan j)i være kon-
junktion, ligesom got. pei „forat", ags. pg „fordi". Dog kan ]ii
ikke indlede en aarsagssætning, da en saadan ikke kunde staa i
konjunktiv (optativ) ; jfr. Nygaard § 298 f. Formelt er det muligt
at oversætte: „Horn skal væde denne sten, forat fare kan true
med kamp!" I en hensigtssætning vilde nemlig konjunktiven ligi
være paa sin plads (Nygaard § 292). Men meningen synes at

',) Om spor af den samme pronominalform i gammelfrisisk se W. van Helten,
Beitråge z. Gesch. d. deutschen Sprache XIV s. 281.

18 ^ MAGNUS OLSEN. [1908

forbyde en saadan oversættelse, idet det ikke siges, for hvem
kampfaren er paafærde, naar den ikke truer dem, som i sin inter-
esse har indridset runerne.

Derfor turde \n være at forklare som adverbium, enten lige-
som gin. pvi, ags. py med betydningen „derfor" eller som gin.
])vt „paa den maade, i det tilfælde, s aa le des". Indskriften
B er da tilføiet som en selvstændig hovedsætning, selv om I)i hen-
viser til indholdet af A: „Horn skal væde denne sten! I det til-
fælde kan kampfare true!" Det er: Naar man bare har passet
paa at overgyde runebrynet med den hellige vædske, da maa
gjerne fare være paafærde med kamp! ligi bliver da
her at forstaa som indrømmende konjunktiv (Nygaard § 185).

Da A og B paa grund af skriftens forskjellige ductus i de to
indskrifter ikke godt kan være skrevne i umiddelbar sammenhæng
af samme mand, tør A ikke opfattes som bisætning til B („lad
horn væde — ", d. e. „væder horn denne sten, da — "). Vi skulde
ogsaa, om A var en underordnet (betingende) sætning, vente, at
den var indledet med et verbum i indikativ; jfr. Nygaard § 364 b,
Erdmann I s. 188 f. § 212.

Efter den her foreslaaede forklaring af Strøm-brynets to ind-
skrifter, visei- disse sig i metrisk henseende væsentlig ensartet
byggede :

A. wæte ('wutje?) hulli
hmo Iwrna !

B. Juihaska Jh
ha pil liggT!

Første „verslinje" er i begge indskrifter en regelmæssig forn-
yr&islag-linje, henholdsvis af Sievers's type A 3 og type E, me-
dens anden „verslinje" er treledet med metrisk opløsning i første
led (hine, ha|iu). Denne eiendommelige overensstemmelse i verse-
maal, hvortil intet tilsvarende findes i den senere norrøne digtning,
tyder paa, at brynets to indskrifter efter indholdet hører fast sammen,
saaledes at B, der anvender samme allitterations-bogstav (h-) som
A, danner en umiddelbar fortsættelse af denne indskrift. Dog
synes, som nævnt, ikke begge indskrifter at være indridsede med

No. 13] RUNERNE PAA ET NYFUNDET BRYNE. ]9

én gang, men der synes at ligge nogen tid (nogle aar eller kanske
kun nogle dage) imellem dem, enten de nu begge hidrører fra
samme mand eller ikke.

Runeformerne for k og s i indskriften B kunde synes snarest
at henvise til tiden omkring aar 700 (jfr. s. 8 f.). Men sprogfor-
merne tyder dog paa, at Strøm-runerne er noget ældre, kanske
endog fra første halvdel af 7de aarh. De bliver da lidt yngre end
Varnum-indskriften, som ogsaa har formen Y for k.

Hvis den givne tolkning i hovedsagen har truffet det rette,
maa vi vel tænke os, at man har brugt at hvæsse vaaben (pile-
spidser og andre smaa egg-redskaber) med det viede runebryne for
derved at overføre paa dem dettes magiske kraft. Naar man har
gjort dette, har man ikke behøvet at ængstes for truende kampfare.

Denne tolkning forekommer mig dog temmelig søgt, og jeg
kan ikke støtte den ved analogier fra moderne overtro. Jeg nærer
derfor tvii om, at det har lykkets mig at løse de vanskeligheder
— af real ikke mindre end af sproglig art — , som knytter sig til
Strøm-runerne. Navnlig vil vel min forklaring af ha{)u som instru-
mental og af ligi == gin. liggi w'cT vække anstød. Desuden vil
man maaske finde min tolkning af hali (stamme */^aZZ^-„sten")
altfor dristig og foretrække at forklare dette ord som akkus. af
"^hali- „mand, helt", gin. halr.

Denne sidste forklaring af hali har jeg (s. 10 anm. 2) be-
tegnet som lidet sandsynlig, idet jeg fandt et udtryk „denne
mand" upassende i en indskrift paa et bryne. Umulig er den
dog ikke. „Horn skal væde denne mand" kunde være ordret
gjengivelse af en formel, hvormed den unge helt overøstes med
vand, forat han skulde blive usaarlig i kamp (jfr. Håvamål 158,
hvor Odin siger, at han kan overøse den unge mand (halr) med
vand, saaledes at han ei vil segne for sverd ^) : „lad saa fare true
(ham) med kamp ! " I en bryne-indskrift venter vi dog, at „væde"
har en betegnelse for „bryne" til objekt.

') Jfr. S. Bugge, Studier I s. 371 ff. og den der citerede litteratur.

20 MAGNUS OLSEN. [1908

Høist ugjerne har jeg bestemt mig til at offentliggjøre de
foranstaaende bemerkninger om Strøm-runernes indhold, hvori
mangt og meget er — og efter sagens natur maa være — ganske
usikkert. Jeg har gjort det i haab om, at de ialfald vil kunne
aabne en diskussion fagmænd imellem af den vigtige nyfundne
runeindskrift. Paa det meddelte fuldstændige tolkningsforsøg lægger
jeg liden vegt; jeg ønsker det nærmest kun betragtet som en ramme
om endel, som jeg haaber, brugbare enkeltiagttagelser. Ved for-
enede anstrengelser vil vi forhaabentlig være naaet til en sikrere
forstaaelse af Strøm-indskriften, naar om nogle aar nærværende
foreløbige udgave, som jeg har skyndt mig med at faa istand,
skal erstattes af udgaven i „Norges Indskrifter med de ældre Runer".

En hjertelig tak bringer jeg professor dr. A. Torp, med hvem
jeg til enhver tid har kunnet drøfte den her udgivne indskrift.

•-1

-/^ ■'

i&y^

FT1

OVERSIGT

OVER

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908 AF
SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN

AF

K. RYGH

DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1908. NO. 14

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

1. Brudstk. af en plade af en art sandsten, som har været
brugt som slibesten for stensager. Stykket er af kløvet efter
pladens længde, nu kun 6 cm, bredt. Pladen har været 35 cm.
lang og 4,5 cm. tyk, paa den ene side konkavt slidt, paa den
anden flad. Den bevarede sidekant, som er sterkt konvex, har
ogsaa været brugt til slibning. F. paa Haukebø i Akerø pgd.
i Romsdalen (paa fastlandet) i indmarken under en stor birkerod.
Fra samme gaard er der før indkommet flere levninger fra et flint-
verksted. Indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund (8396).

2. En meget regelmæssig rullesten af kvartsit med glat
overflade; noget atfladet oval, 10 X 7 X 5 cm. i tverm. Den
har formodentlig taaet sin form af naturen, men synes at have
været brugt som hammer eller knusesten, idet den har adskillige
merker af slid ved enderne. Skal være f. paa Fortuna i St rin-
de n (8397).

3. Slibesten for stenøkser. Det er en omtr. 5 cm. tyk
plade af et slags fkifrig sandsten, 56 cm. lang og paa midten 19
cm. bred. Den er noget afsmalnende mod enderne, tildels maaske
som følge af senere afstødning. Paa den ene side er der en trug-
formet fordybning, indtil 2 cm. dyb, som har en spids oval form,
og som gaar ud til pladens kanter. F. paa Ra usand, Bremsnes
sogn i Kvernes (8400).

4. Et omtr. vævskyttelformet stykke af grøtsten, 10 cm.
langt, med et gjennemgaaende hul paa midten (dog lidt nærmere
den ene side). Fiskesøkk eller vævtyngde? — Stykke af en plade
af sandsten med 2, oprindelig maaske 3 hul. — En uregelmæssig
cylinderformet sten med gjennemgaaende hul efter længden. —
En paa midten afbrækket hein af skifer. — „Bryne" af kvartsit-

K. RYGH. [1908

skifer, ogsaa aabenbart afbrækket paa midten, hvor det har været
smalest. F. under jorddyrkning paa Selnes i Lensviken. De
kan skrive sig fra forskjellige tider (8402 ff.).

5. Brudstk. af en spydspids af jern, c. 14 cm. langt,
bestaaende af et lidet stykke af falen og den nederste del af bladet.
Dette har været smalt og langt. — Brudstk. af en anden spyd-
spids af jern, 15 cm. langt. Bladet, hvoraf der kun er en rest
tilbage, maa have været meget bredt og næsten fladt. F. paa
Nord-Eitran i Leka pgd. „paa samme sted" som et sverd og
to økseblade, som tidligere er indkomne til samlingen (nr. 6942 ff.).
Om disse blev det oplyst, at de fandtes nær en stor stenrøs.
Det hele er maaske at anse som et samlet fund fra vikingetiden
(8408 f.).

6. Flere gravfund fra en stor røs paa Bar man paa Hitteren.

A. Enegget sverd af jern i to stkr. og noget ufuldstændigt,
med tykt, kort nedre hjalt og afrundet trekantet knap ; klingen nu
52 cm. lang. — Brudstk. af en tveegget spydspids af jern. —
Økseblad af jern, nærmest = R. 553. — Brudstkr. af en smede-
tang af jern, brækket i mange stykker. — Hammer af jern
som R. 394, temmelig medtaget af rust. — Ring af jern af uvis
bestemmelse og et stykke bøiet jern af form som en efter læng-
den kløvet cylinder, formodentlig et kantbeslag. — Et klink-
søm af jern og brudstkr. af et par andre, samt nogle ubestem-
melige brudstkr. — Et 16 cm. langt bryne af kvartsit, slidt
baade paa de brede sider og paa smalsiderne. — Stor firesidet hein
i 3 stkr., nu 47 cm. lang, men maaske oprindelig endnu længere,
og et stykke af en anden hein (8413—8424).

B. Brudstkr. af et enegget sverd af jern. — økseblad af
jern, nærmest af formen R. 553 med slerkt buet egg. — Brudstk. at
en tveegget spydspids af jern. — En fal af en liden kastespyd-
spids af jern. — Ufuldstændig celt af jern. — Et stort knivblad
af jern med fastrustede levninger af en slire; nu 18 cm. langt, men
ufuldstændigt. — Et mindre knivblad af jern i to stykker. — Sigd-
blad af jern i to stykker. — En samling tveeggede pilespidser
af jern, de fleste ufuldstændige eller brækkede. De fleste har havt
tange, men to en firkantet, smekker fal. Der har idethele været

J

No. \4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 5

otntr. 20 stykker. Nogle af de stykker, som ser ud som tanger
af pilespidser, kan mulig ogsaa opfattes som syle. — Brudstk. af
et skeformet bor af jern som R. 418. — Meisel af jern
med meget smal egg og udhamret bane, 8,5 cm. lang. Et andet,
8 cm. langt stykke kan mulig ogsaa opfattes som en meisel. —
Flere brudstkr. af en smedesaks af jern som R. 388. - Am-
bolt af jern som R. 392, meget forrustet, 7,5 cm. høi. — Avl-
sten af en skifrig stenart. Den har havt form som et rør med
et gjennemgaaende rundt hul, men mere uregelmæssigt ydre om-
rids. Kløvet efter længden og nu kun den ene halvdel bevaret;
15 cm. lang. I den indre ende, hvor hullet tydelig har været
trangere end i den ydre, har stenen øiensynlig været paavirket af ild.
— Forskjellige ubestemmelige eller usikre stykker af jern. Der-
iblandt en stift, hvis ene ende er ombøiet til en løkke, og som
maaske er en del af en naal, en del af bøilen af en saks, nogle
beslagstykker m. m. — En mindre samling klink søm af
jern, hele og i brudstkr., indtil 3 cm. lange mellem hovederne. —
4 forskjellige firesidede heiner af lerskifer, hvoraf de to kun
er brudstkr. — Et stykke af kvartsit, noget lignende de almin-
delige bryner og paa den ene side vistnok brugt som saadant.
iMen paa den anden side har det en slidningsfure lig dem, som
findes paa vævskyttelformede stene. Det har derfor troligt været
brugt til ildslagning ligesom disse. 9 cm. langt. — Et kort, vist-
nok afbrækket bryne af kvartsit, regelmæssig formet, glat slidt
overalt. — 58 perler af glas, hvoraf en ufuldstændig. En fler-
hed af dem er meget smaa, ensfarvede grønne eller blaa, mest
fladagtige. Nogle lidt større, som er mørkblaa, har form som
aflange terninger med afskaarne hjørner. 6 er af rødbrun glas-
masse, lignende brændt ler. Flere er af glasmosaik, de fleste
noget større, men to smaa og cylinderformede, knap 1 cm. lange, med
usædvanlige mønstre og farver. En enkelt er cylindrisk, 2 cm.
lang, af blaa masse med tre ophøiede omgaaende baand, som ved
indlagte hvide skraastriber har udseende af taugfletninger. — 2
perler af rav, ringformede, den ene 2,5 cm. i tverm., den anden
mindre. — Haandtenshjul af brændt ler, sterkere hvælvet paa
oversiden, svagere paa undersiden, 4 cm. i tverm. Dertil, som det

K. RYGH. [1908

sjmes, et bruristk. af et lignende. — Haand tens hjul af sten,
fladt paa undersiden, hvælvet paa oversiden, omtr. 3 cm. i tverm.
— Tre smasL brudstkr. af en spand form et urne af brændt
ler, alle af kanten. Denne har været lidt udbrettet, og nedenfor
den har der været en omgaaende rad af tætstaaende knopper. —
Et stykke flint, som skal være f. i haugen, men dog neppe hører
til gravgodset. Har nogle nyere spalteflader, men er forøvrigt
dækket med kalkskorpe. Det er for stort til at kunne være brugt
som ildflint. — Æg formet sten af en skifrig stenart med om-
gaaende fure efter længden og en krydsende fure tvertover midten.
Paa den tyndere ende er desuden en kort fure tversover den om-
gaaende fure og i den tykkere ende en udgropning. Utvivlsomt et
fiskesøkk. Ogsaa ved dette stykke er det usikkert, om det ikke
snarere hører til haugfylden end til gravgodset (8492—8517).

Alle disse gjenstande er fundne paa Bar man ved Barm-
fjorden paa Hitteren, i en stor stenrøs, som dog ikke var meget
dyb, da den laa paa en kuvet bergknaus. De under A nævnte
sager frem.kom ved en gravning uden gaardeierens vidende. Da
han kom til, tog han vare paa fundene og indbragte dem til mu-
seet. Derved blev den . ene halvdel af røsen udkastet. Da det var
af betydning for eieren at faa ogsaa resten fjernet, og det ikke
var muligt for museets bestyrer dengang at foretage en fortsat
udgravning, tillodes det eieren paa visse betingelser selv at udføre
den. Han begyndte da fra den modsatte kant. Imellem denne og
den oprindelige midte fandtes et lidet rum, omsat med flade reiste
stene, men uden indhold. Nærmere midten stødte han paa de
under B opførte oldsager. Til venstre fandtes jernsagerne, til høiré
perlerne og midt mellem disse urnestykkerne. Røsen synes at have
indeholdt 2 mandsgrave og 1 kvindegrav. Det under A nævnte
haandtenshjul kan vel ogsaa høre til den sidste sammen med de
under B nævnte to haandtenshjul, perlerne og urnestykkerne og
vistnok ogsaa kvartsstykket med den småle slidningsfure. Denne
grav maa være den ældste, kanske fra overgangstiden til vikingetiden.
Noget gravrum fandtes ikke her, men stykker af skiferheller, mulig
rester af et saadant, som er blevet knust under trykket af sten-
massen. Klinksømmene kan neppe være af en i hel tilstand nedsat

No. 14] OLDSAGSAMLINCENS TILVÆKST I 1908. 7

baad. Jernsagerne er i daadig forfatning som saa ofte i fund fra
kystegnene; tildels er de mange bræk udentvivl frembragt^ ved
stenmassens tryk.

7. økse af sten, væsentlig af formen R. 11. Dog er smal-
siderne her omtrent plane i tversnittet og nakken lidt spidsere.
Eggen buet og noget skjev. 24 cm. lang, ved eggen 6 cm. bred,
et lidet stykke længere oppe 6,5 cm. og ved nakken 2,7 cm. Største
tykkelse 4 cm. Helt slebet; dog staar oventil nogle hugnings-
eller afskalningsflader igjen. Endel riper paa siderne hidrører fra
finderen. F. paa Steinødegaarden i Vestnes i Romsdalen
af eieren (Peter Martinussen), da han slog hø i en liden elvedal
med udyrket slaatteng lige ovenfor gaarden og hovedveien. Den
laa paa skraa i en liden rein med eggen stikkende op i dagen.
Formodentlig har den tidligere ligget dybere, ' men er efterhaanden
skudt op af tælen. Findestedet ligger antagelig omtr. 400 m. fra
sjøen med temmelig sterk helding ned til denne (8429).

8. Oval skaal formet spænde af bronce med dobbelt
plade af formen R. 652. Under optagningen er et lidet stykke
blevet afbrækket. Blev fundet paa Oksvold i Sparbuen vaa-
ren 1907 under harvning i den østre ende af en 15 m. lang lang-
haug. I 1885 blev der gravet en gang gjennem midten af denne,
uden at der blev gjort noget fund. Senere er der gjentagne gange
blevet pløiet over den oprindelig temmelig høie haug, hvorved den
stadig er blevet lavere. 1 1906 blev der under pløining brudt op
nogle stenheller; det er muligt, at spænden oprindelig har ligget
under disse. Omtr. 10 m. i sydsydvest for denne langhaug ligger
en stor rund haug. Omtr. 10 m. i nordvest for den sidste gjordes
paa flad mark, men maaske i bunden af en tidligere udjevnet
haug, et fund af vaaben af jern, som indkom til samlingen i 1885
(8458).

9. Stor vævsten af grøtsten af alm. form. F. paa Digres-
aunet, Bratsberg sogn i S trinden, hvorfra der tidligere er ind-
bragt endel lignende (8471).

10. Stamme af en en er bu sk, 1,60 m. lang, nedentil omtr.
5 cm. i tverm. Er nedentil afhugget med to skraa hug. Grenene
er nedentil afhugne med enkelte hug, men ikke lige ind til stam-

8 K. RYGH. [1908

men; i den øvre del er resterne af grenene længere. Er fundet i
„Harøhytten" paa Harø i Akerø og kan antages at være del af
tagtækningen. — Stok af fur u, 1,20 m. lang, indtil 3 cm. i tverm.
Ved den nedre ende har den et langt, skraat hug fra den ene side;
forresten afstumpet og maaske noget afraadnet i enderne. Barken
sidder delvis paa. Fra samme findested. Se nærmere om dette
fund H. Saxlund i VSS. 1907 nr. 12, hvor ogsaa begge stykker
er afbildede (8473 f.). Om andre rester fra samme sted se ndf.
under nr. 77 ff.

11. Tverøkse af grøngraa, haard sten af hovedtypen R.
15. Eggfladen er paa den ene side sterkt skraat tiisleben, paa den
anden svagt hvælvet. Den første bredside er i tversnittet sterkt
hvælvet, næsten rygget, den anden omtr. flad; den større del af
den sidste er ikke afsleben, medens øksen ellers er helt sleben.
Smalsiderne fladslebne, den ene bredere end den anden. Længden
11,5 cm., bredden i eggen 5 cm., ved nakken omtr. 4 cm., største
tykkelse ved tvereggens begyndelse 2,5 cm. F. for en 3 aar siden
paa pladsen Teigen under Vestnes gaard i Vestnes, omtr. 400
m. fra sjøen (Flatevaagen) under jordbrydning (8475).

12. To ovale stene med omgaaende fure efter længden.
Begge meget forvitrede, og den ene, som er af en konglomerat-
masse, viser nu kun delvis spor af furen. — To stkr. af sand-
sten, hvoraf navnlig det ene synes at kunne være af en enegget
kniv. — Et stk. af graa skifer, adskillig forvitret, som mulig er
et brudstk. af en pilespids. F. paa Grønvollan under Løvvik,
Stoksund sogn i Bjørnør under ny dyrkning i den jord, hvori
der tidligere er gjort stenalders fund (8478 ff.).

13. Brudstk. af et sverd af jern fra yngre jernalder, kun
bestaaende af øvre hjalt, som er skyttelformet, og et 10,5 cm.
langt grebstykke. I hjaltet er to hul til befæstelse af den mang-
lende knap. Det blev i sin tid fundet paa nedre Fordal i Hegre
under pløining ovenfor gaarden. Stedet blev ikke nærmere under-
søgt (8482).

14. økse af sten med skafthul. Forsiden og bagsiden omtr.
flade, smalsiderne svagt hvælvede i tversnittet, men meget sterkt
i længdesnittet, saa at de næsten danner vinkler ved skafthullet.

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 9

12 cm. lang, 7 cm. tyk over skafthullet, smalsiderne jevnt omtr.
3 cm. brede. Hullet boret fra begge sider, 2 cm. i tverm. i midten,
3,5 cm. ved aabningerne. F. sidste vaar under pløining paa Olstad
østligst i Børsen, ikke langt fra Belsaas i Buviken, hvor flere
stenaldersfund er gjort (8487).

15. Haandtenshjul af sten, fladt paa begge sider og uden
ornamenter, omtr. 4,5 cm. i tverm. og 1 cm. høit. Ogsaa f. un-
der jordarbeide paa samme gaard Olstad (8488).

16. To vævstene af grøtsten; den ene, som er ufuld-
stændig, har vistnok været aflang med hul ved hver ende, den
anden er liden og uregelmæssig med to hul. Ogsaa f. under jord-
arbeide paa Olstad (8489).

17. Haandtenshjul af grøtsten, 3,5 cm. i tverm., vel
1 cm. høit, paa den ene side orneret med radiale furer og mellem
dem fordybede trekanter med toppunkterne vendende mod hullet.
F. paa Belsaas i Buviken (8490).

18. Stykke af et bryne af kvart sit, afbrudt i den ene
ende, 8,5 cm. langt, 4,5—5 cm. bredt, ovalt tversnit. F. paa
Belsaashaugen i Buviken (8491).

19. To større klumper af flint med gamle kløvningsflader,
som nu er dækkede med en let kalkskorpe. F. paa Bar man paa
Hitteren (8518).

20. økse af sten med skafthul som R, 37, meget smukt
og vel bevaret eksemplar, som almindeligt ved denne økseform af
en brungraa, hvidspettet porfyr. 15 cm. lang, eggen 3,7 cm. bred.
Som sædvanlig ved denne type er eggen ikke skarpsleben, men
dog heller ikke, som ofte, ligefrem tvert afsleben. Hullet jevnt
boret, 2,3 cm. i tverm. paa den ene side, 1,5 cm. paa den anden.
F. paa Korsnes i Halse under minering ved veiarbeide mellem
brugene Korsnes og Korsnesviken. Den laa i en 2 m. dyb sprekke
i fjeldet. Gave fra finderne Nils Halle og Elling O. iMegaard ved
lensmand P. A. Todal (8520).

21. Gravfund fra den ældre vikingetid fra Huseby i Bø r se-
sk ogn.

a. Et par ovale skaalformede spænder af bronce med dobbelt
plade af formen R. 657, dog forskjellige i nogle enkeltheder, saaledes

^0 KJ^YGH. [1908

dækker den øvre skaal ikke hele overfladen og den har en fast knop
i midten af hver af de fire felter. Det merkeligste ved dem er, at
paa den ene af dem er alle 9 paasatte knopper og paa den anden

5 af dem bevarede.
De er spidst hætte-
formede, belagte med
sølvblik og nedentil
omgivne af en riflet
ring af sølv. Bevaret
er ogsaa den af en
fletning af tyk sølv-
traad dannede fyl-
ding i de fordybede
#' ^ -■ /-^"^^^ik " ^^ '^ 1^ gange mellem knop-
^WtU^ÆBå^^ ^^'^^^^ De har en-
\^_ $^^^^^HL. ^^^^ charnier og

"'' ^.«]^^^^^^^^Ksrti^^^ naal af bronce,

som har en udkløft-
ning for charnieret
og ender (ligesom
jernnaalene) i en
tilbagebøiet fjæder,
som stemmer mod
spændens skaal. Kun
den ene naal er del-
vis bevaret. Baade
Fig. 1. 1/2. over- og underskaa-

len har været for-
gyldte. Den ene spænde afbildet her som fig. 1 (8524).

b. 2 beslagstykker af tykt bronce, indsmalnende til
den ene ende, hvor det kan sees, at de har sluttet sig til et rundt
parti. Bagsiden er fordybet, og i denne fordybning er der paa det
ene stykke bevaret en masse, som synes at være læder. Oversiden
er fyldt med dyreformer i ophøiet arbeide, alle tæt tverriflede. De
har en afgjort keltisk karakter. Oversiden sterkt forgyldt. Man
kunde efter formerne mulig opfatte stykkerne som den øvre og den

No. 14]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908.

11

nedre del af bøllen af en spænde af hovedformen R. 639; men
læderbelægget vilde da ikke let kunne forklares (8525).

c. Trefliget hængesmykke af sølv, som oprindelig har
været et beslag. Hver af fligerne er indenfor en ophøiet ramme
fyldt med en bladstilk med to par akanthusblade og en kors-
blomst ved den ene ende i ophøiet arbeide. Stilkene og bladene
har ligesom de omgivende rammer efter midten fordybede linjer,
fyldte med niello, som dog nu kun delvis er bevaret. Udenfor
rammerne ender hver af fligerne med en svagt trefliget spids med
3 ophøiede knopper, og en enkelt lignende knop er anbragt i vink-
lerne mellem fligerne.
Alle disse 12 knopper
har været omgivne af
riflede ringe og har op-
rindelig været hoveder
for nagler, som paa
stykkets bagside senere
er afskaarne, saa at
der her kun sees svage
ophøininger efter dem.
Derefter er stykket ble-
vet indrettet til hænge-
smykke ved, at der er Fig. 2.

indboret et hul nær

enden af den ene flig. Der er spor efter forgylding i alle de for-
dybede partier af stykket. Dette stykke med sine planteornamenter
er tydeligt af ren karolingisk oprindelse. Om trefligede smykker
af lignende karakter jfr. bl. a. Undset, Chr.nia Vidsk. F'orh. 1890
nr. 6 og 1891 nr. 3. S. Muller, Aarb. 1880 s. 347 ff. Jfr. ogsaa
spænderne fra Mosnes i Fister (Aarsb. 1885 s. 81, fig. 22) og
fra Hon i Eker (R. 670 og 111 s. 34). Stykker er afb. her som
fig. 2 (8526).

d. 3 stykker af en kjæde af sølv, det ene 12 cm. langt
o^ de to andre, som har dannet enderne, hvert c. 4 cm. langt.
Kjæden er dannet af fire, af traade flettede tyndere kjæder, som er

12

K. RYGH.

1908

lagt jevnsides. Ved enderne er der slynget en knude, og udenfor
denne dannes afslutningen af en løkke (8527).

e. Stkr. af antagelig 2 smaa ringe af sølv, som har havt
størrelse omtrent som fingerringe. De er flettede af to runde traade
og sammenføiningerne dannede ved knuder (8528).

f. Liden fingerring af sølv
flad og glat, foran 0,5 cm. bred, men
smalner jevnt af til begge sider og
gaar over til runde tene, som skyder
lidt forbi hinanden, idet hver ende er
viklet et par gange om den anden.
1,9—2,2 cm. i ydre tverm. (8529).

g. Nøgel af bronce. Stammen
men rund og kort, knap 3 cm. lang.
Fra den udgaar et firkantet skjær,
som er gjennembrudt med en lang
spalte og ved enden har nogle orna-
mentale furer. Haandtaget, som ikke
er fuldstændigt tilstede, har pæreformet
omrids og er sterkt gjennembrudt.
Afb. her som fig. 3 (8530).

h. Brudstkr. af en anden nøgel
af bronce. Bevaret er det nederste
af den runde, smekre stamme og det
fra denne udgaaende lange skjær uden
udspaltning, lidt tilspidset mod enden.
Yderst paa dets ene side er anbragt
^'S- ^- /i- de saa almindelige 3 smaa tapper.

Paa den anden side er fastrustet nogle rester af jern og træ. Des-
uden er bevaret et brudstk. af det gjennembrudte haandtag (8531).
i. To sammenhørende brudstkr. af en naal af bronce, ud-
gjørende den nedre del med spidsen, tilsammen omtr. 5 cm. 1.
Tversnittet lidt ovalt rundt (8532).

k. Endebeslag til et drikkehorn af bronce. Det er en
3,3 cm. lang cylinder, oventil 1 cm. i tverm., noget indsmalnende
nedad og nederst gaaende over i en kugle. Har ved den øvre ende

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 13

hul efter en nagl. Overfladen glat uden ornamenter. Indeni sidder
spidsen af et horn, gjennemtrukket med bronceir. En lignende
kugleformet afslutning af et drikkehornbeslag sees paa et beslag
fra Hyrt i Vussestranden, afb. Aarsb. 1892 fig. 11 (8533).

1. 11 glasperler. Deraf er to lange cylindriske af brun
masse med røde spiralsnoede baand, — to længderiflede, en større
grøn og en mindre blaa, — en større ringformet af sort masse med
hvide og gule zikzakbaand mellem røde rette linjer, — to flade af
gjennemsigtigt grønt glas, — en klar grønlig med dybe længdefurer,

— en liden tøndeformet gul med brune, sorte og hvide tegninger,

— en firkantet rødbrun med stort hul og tynd væg, — en kort
cylinderformet af gulbrun masse (8534).

m. Ufuldstændig gjenstand af jern i to stykker, udentvivl
foden af en kole (lampe) som R. 432. Det ene stykke, som er
38 cm. langt, er afbrækket i begge ender, men i den øvre mangler
dog kun en liden del, som skaalen har hvilet paa. Den øverste,
16 cm. lange del, som oventil og nedentil er begrændset ved en
stor knop, dannes af fire stænger, som staar lidt ud fra hverandre.
Det øvrige lige ned til bruddet dannes af en tiresidet stang. Det
andet stykke er 66 cm. langt og bestaar af en firesidet ten, som
i den ene ende har sin oprindelige spids. Der er neppe tvivl om,
at det hører sammen med det første stykke; men isaafald maa
et mellemstykke mangle (8535).

n. Flere stykker af en saks af jern, som maa have været
omtr. 30 cm. lang. Bøilen har været mindre vid end paa R. 443
(8536).

o. Spidsen af et knivblad af jern, som er rustet fast til
drikkehornbeslaget (8537).

p. Et 6 cm. langt brudstk. af et enegget redskab af jern,
som udentvivl har været et sigdblad (8538).

q. Nogle klinksøm af jern, de fleste brækkede (8539).

r. Flere ubestemmelige brudstkr. af jern (8540).

Ved det trefligede smykke, de keltiske beslagstykker og den
tidlige spændetype (a), som er den ældste blandt de dobbeltskallede
spænder og ældre end flere af de enkeltskallede, kan dette fund
sikkert bestemmes som ikke yngre end 9de aarh. Indholdet viser,

14 K. RYGH. [1908

at det har været en kvindegrav. Fundet blev gjort paa det ne-
derste og sydligste brug af Huseby i Børseskogn (bruget
Haugan under gnr. 16, eier sergeant Eidsmo), tæt ved gaardstunet,
mellem dette og veien. Her er der nu flad mark. Under gravning
af en vandspringrende stødte man her paa en ende af jernstagen
(m). Man grov da lidt til siden og grov derved frem det hele fund
paa en strækning af knap 1 m. i længden og 0,5 m. i bredden
og i en dybde af ikke over 0,5 m. Ben og kul blev ikke iagt-
taget. Der kan dog ikke være tvivl om, at det hele er et grav-
fund, og at der her har ligget en haug, som kan være bleven
udjevnet, da husene blev opført paa denne forholdsvis sent ud-
partede gaard. Et halvt hundrede skridt ovenfor stedet sees lev-
ninger af en stor, omtrent udjevnet haug, og i linje med disse to
steder findes der et stykke nedenfor to endnu nogenlunde bevarede
hauger tæt sammen. Gaardens navn Haugan tyder ogsaa paa, at
der her har været en række af gravhauger.

Ud paa høsten foretog jeg en udgravning af de to nedre
hauger. De var nu ogsaa meget udjevnede ved dyrkning, saa at
de oprindelige kanter var usikre og mellemrummet mellem dem
var opfyldt, saa at det kun dannede en sadelformet forsænkning.
Ældre folk kunde mindes, at begge hauger havde været høiere
med skarpe toppe. Den nedre haug viste sig nu kun at være
indtil 1,25 m. dyb til grunden, som bestod af rødlig aur. Nær
den søndre kant fandtes paa bunden et tyndt kullag og i dette
maa stykker af brændte ben i- en udstrækning af over 1 m.
Omtrent ved den antagelige midte fandtes sammenlagte større
kuppelstene, og under dem paa bunden kul og brændte ben.
En anden stenlægning, hvori der var en reist helle, som stak ned
i grundsanden, og en mindre, fladt liggende helle og forøvrigt
kuppelstene, fandtes nærmere den nordre kant. Baade over og under
stenene fandtes ogsaa her kul og endel brændte ben. To andre
samlinger af ben, begge i tynde kullag, fandtes længere mod
nordøst, den ene nær den antagelige kant. Der var altsaa idethele
5 adskilte samlinger af brændte ben. Ellers intet af betydning.
Endnu mindre udbytte gav undersøgelsen af den anden haug.
Nogle m. fra den nedre kant fandtes en regelmæssig stenlægning

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 15

i en rhomhisK firkant, i den ene side 2 m. lang, i den anden ret-
ning noget længere. Den dannedes af fladagtige større og mindre
stene, tildels kun i et enkelt lag med et jordlag derunder ovenpaa
auren. Paa et enkelt sted spor af kul. Disse hauger har formo-
dentlig, som ogsaa deres beliggenhed tyder paa, været yngre end
fundet ved gaardspladsen.

22. Aflang sten med ovalt tversnit, noget tilspidset til en-
derne, 22 cm. lang. Ved den ene ende et hul. Mulig et søkk.
F. paa Uglvik paa Otterøen i Akerø (8542).

23. Et „bryne" af kvartsitskifer, nu 14 cm. langt, sy-
nes som sædvanlig at være brækket paa midten, hvor det har
været smalest. F. paa Rakvaag i Akerø (8543). Nr. 22 og 23
er indbragte gjennem hr. sogneprest Saxlund.

24. Brudstk. antagelig af en hammer af sten, meget for-
vitret. Hullet er boret fra begge sider og trangest paa midten. F.
paa vestre Al stad i Skatval sogn, Stjørdalen (8548).

25. Klumper og s kj er ver af flint. Et enkelt stykke
har lighed med en spalter med temmelig tvert tilhuggen egg. F.
paa Tautra i Romsdalen paa det samme jorde, hvor tidligere
flintfund er gjort, navnlig nr. 7933 ff. (8549).

26. Brudstk. af et „bryne" af kvartsitskifer, 8 cm.
langt, brækket i begge ender. F. paa Tautra i Romsdalen paa
den høieste del af øen (8550). Nr. 8549 f. er indsendt gjennem
hr. sogneprest H. Saxlund.

27. To vævstene af grøtsten, den ene ufuldstændig, regel-
mæssig tilskaarne, med hul ved den afrundede ende. Skal være
f. paa Meistad i Børsen (8551).

28. Et stykke grøtsten, tilskaaret som en lav pyramide
med to brede og to småle sider. Høide 5,5 cm., grundfladen 8
cm. lang. Lidt nedenfor midten et gjennemgaaende, vidt hul.
Bestemmelsen uvis. Skal være f. paa Sne fuglen i Buviken
(8552).

29. Haandtenshjul af grøtsten, 3,3 cm. i tverm., 0,7
cni. høit. Fladt paa begge sider, men paa oversiden med afjev-
nede kanter. Skal være f. paa Kottan i Melhus (855.3).

30. Brudstk. af et kar(?) af marmoragtig sten. Det maa

16 K. RYGH. [1908

have havt et tverm. af omtr. 32 cm. udvendig og 22 cm. indvendig
og har været omtr. 5 cm. dybt. Det bevarede stykke udgjør knap
V4 af den hele omkreds. Midt paa brudstykket gaar der en hori-
zontal afløbsrende ud gjennem væggen, som her er udvidet udad.
Karrets indvendige side er glat poleret, den udvendige kun jevnt
tilhuggen. Paa undersiden viser stykket en brudflade, hvoraf
skjønnes, at det har hvilet paa et fodstykke. Kan neppe forklares
anderledes end som del af enten en døbefont, et vievandskar eller
en piscina. Er f. i en røs af rydningssten paa Huseby i Børse-
skogn nedenfor den nederste af de to bygningstomter, hvoraf den
ene sandsynlig er tomten af en kirke. Dette gjør det ogsaa tro-
ligere, at stykket er af et kirkeligt kar (8554).

31. Tverøkse af sten af typen R. 15. Den er kun 9,5
cm. lang, 5 cm. bred ved eggen, 4 cm. ved nakken, paa midten
2,5 cm. tyk, af^en sortgraa sten, snarest haard skifer. Smalsiderne
temmelig flade, den ene bredside jevnt hvælvet i begge retninger,
den anden temmelig flad indtil 2 cm. fra eggen, hvor den buede
tverslibning begynder. Egglinjen noget buet. F. paa Kvamman
i indbygden paa Frosta inderst paa den lavtliggende flade søn-
denfor gaarden, under dyrkning af myrland i en dybde af omtr.
^/a alen. I det samme strøg af bygden (indenfor Liavandet) er der
paa nabogaarden Hojem paa forskjellige steder fundet to spidser
af flint (8556).

32. Nakkestykket af en økse af sten, som er afbrukket
midt over skafthullet. Den har været af en form med hullet nær
nakken (jfr. R, 28). Brudfladerne sees at være noget forvitrede
efter bruddet, som altsaa maa være foregaaet i gammel tid. Styk-
kets længde 5 cm. og bredden over hullet den samme. F. ^/g m.
dybt i grusjord paa Orvik paa Otterøen i Akerø (8557).

33. Et 10 cm. langt brudstk. af en hein af lerskifer, slidt
paa den ene bredside og den ene smalside, ved bruddet meget tynd.
F. paa øen Orten i Akerø, nær 1 m. dybt i en grusbanke.
Gave fra hr. ordfører Peder Orten (8558).

34. Firesidet hein af kvartsitholdig skifer, 14 cm. lang,
slidt paa 3 sider. F. knap 1 m. dybt i en myr paa den samme
0 Orten. Gave fra hr. Sivert I. Orten (8559).

No. 14j OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 17

Nr. 32 — 34 er indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund.

35. Økse af sten uden skafthul af nogen lighed med R. 11.
Eggen er ligelig tiisleben fra begge sider, bredsiderne hvælvede
haade i længdesnit og i tversnit, dog ikke særdeles sterkt. Af
smalsiderne er den ene næsten plan i tversnittet, den anden lidt
mere hvælvet. 16,5 cm. lang, 4,3 cm. bred ved eggen, noget over
3 cm. ved nakken, største bredde nedenfor midten 4,6 cm. Paa
midten 3 cm. tyk, nær nakken 2 cm. Eggen har været noget
buet, men er adskillig afstødt efter fundet. I hovedtypen ligner
den en økse (nr. 8232), som i forrige aar indkom fra Søfting i
samme grænd af Vefsen. Indsendt gjennem hr. lensmand Th.
Havig af en gammel mand, som for en 60 aar siden fandt den
paa sin faders gaard Hol and i Vefsen (8560).

36. Ny samling af flintstykker fra bopladsen paa Draget
paa Bolsøen i Bolsø. Enkelte af stykkerne kan opfattes som til-
dannede redskaber: flekkeknive, skrabere og spaltere. Mange af
stykkerne dækkede med hel ny kalkskorpe (8561).

37. En fod og et haandtag af et antagelig middelaldersk,
rødbrændt lerkar eller af to saadanne. F. i et til Akerø kirke-
gaard nyt indlagt stykke, hvor man i en dybde af 2—3 alen har
stødt paa flere lignende brudstkr. Det ser ud til, at der her har
staaet et hus, som maa være nedbrændt, med en af store, noget
ujevne stene muret kjelder under. Gave fra hr. sogneprest H. Sax-
lund (8562),

38. Pilespids af graa skifer af typen R. 86. Af tangen
er en liden stump afbrækket og odden lidt ufuldstændig. Nu omtr.
9,5 cm. lang, ovenfor agnorerne, som delvis er afbrækkede, 3 cm.
bred. Erhvervet paa Kid et i Au re'. Den nuv. gaardeier fandt
den blandt efterladenskaber efter den forrige; men han mente at
have hørt, at den skulde være fundet i en ager paa fladen nedenfor
gaarden (8563).

39. Brudstk. af en flad sten af temmelig haard masse, hvis
ene. bredside viser temmelig sikre tegn til, at den har været brugt
som slibesten for stenredskaber. Den ene kantside kan mulig
ogsaa være brugt til slibning af hulmeisler. F. paa Le ir dal i
Au re, en fraskilt part af prestegaarden, under opbrydning af ny

18 K. RVGH. [1908

ager. Det manglende stykke blev forgjæves eftersøgt. Stykket
er nu 13 cm. langt, bredden, som er den oprindelige, 10 cm., vel
3 cm. tykt. Gave fra hr. postaabner L. A. Todal (8564).

40. Oval sten, 10,5 X 9 X ^ cm. i tverm. med omgaa-
ende fure efter længden. .Stenen hvidagtig og som sædvanlig ved
dette slags redskaber meget haard. F. paa Yika paa Vega i
Helgeland (8565).

41. Vævsten af grøtsten af almindelig form, vel tildannnet.
F. paa Gaustad paa By n es et (8566).

42. Et 6.5 cm. langt brudstk. af en spydspids eller en
dolk af flint. Stykket har været af bladets midtre og bredeste
del og er afbrækket ved begge ender. Største bredde 3 cm. Flinten
er mørk brunlig med lysere flekker. F. i en ager paa Tautra i
Romsdalen (Knut T.). Gjødselen i ageren var blandet med
muld fra det sted, hvor flintskraberne nr. 8070 ff. tidligere blev
fundne, saa at der er mulighed for, at stykket er kommet med
mulden fra dette sted. Indsendt ved hr. sogneprest Saxlund (8568).

43. Tveegget sverd af jern. Bevaret er 61 cm. af klingen
med det nedre hjalt, som ligner R. 493 og er 8,5 cm. langt. Ind-
sendt fra Ressem, Malme sogn i Beitstadenog formodentlig
f. der; men nærmere oplysninger har hidtil ikke været at erholde
(8570).

44. Nogle brudstkr. af jern, deriblandt stkr. af et par nagler
eller spiger og et stykke, som synes at være bladet af en smal-
bladet kniv. — Hein af skifer, c. 20 cm. lang, lidt slidt paa
alle fire sider, men især paa den ene. F. i udkanten af en haug
paa Eidem paa Vega under en udgravning, som isommer fore
toges af samlingens bestyrer. Haugen, som nu var temmelig af-
jevnet, laa tæt ved og var næsten sammenhængende med den,
hvori gaardeieren i 1907 under en kjeldergravning gjorde fundene
nr. 8282 ff. Haugen var 6—7 m. i tverm., havde om kanten
endel sten, men bestod forøvrigt af fin flyvesand, som ogsaa danner
undergrunden under græstørven paa gaarden idethele. 25 — 30 cm.
under overfladen var der over hele haugen et tyndt lag kuljord
med enkelte stykker rent kul; paa et sted ved midten var dette
lag bøiet ned i en bue. I dybden gik 2 tykke strenge med skjæl-

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 19

sand med 3 m. indbj'rdes afstand gjennem haugen; paa et kort
stykke ogsaa en tredie streng. Ellers iagttoges intet. De i ud-
kanten fundne sager kan ikke have hørt til hovedbegravelsen
(8571 f.).

45. Yngre jernalders fund fra Eidem paa Vega.

a. 4 haan dtenshj ul af ski fer, alle flade paa undersiden
og svagt hvælvede paa oversiden, af noget forskjellig vidde og
høide, fra 3 til 4 cm. i tverm. og 0,8 — 1,3 cm. høie. Uden orna-
menter. Hullene lidt videre nedentil end oventil (8573).

b. Haandtenshj ul af bly, fladt eller lidt konkavt paa
undersiden, svagt hvælvet paa oversiden, vel 3 cm. i tverm., 0,6
cm. høit. Veier 32 gr. (8574).

c. Lidt ufuldstændigt haandtenshjul af brændt ler i to
stykker. Har været 4 cm i tverm., 0,6 cm. høit. Undersiden
flad, oversiden hvælvet (8575).

d. En eiendommelig g jenstand af skifer, som nærmest ser
ud som. halvdelen af et tvert gjennem hullet overbrækket, tykt
haandtenshjul. Dette har det dog neppe været, skjønt det er sand-
synligt, at det er kløvet i gammel tid. Det er 2,8 cm. i største
tverm., nær 2 cm. høit, fladt paa begge sider. Det merkeligste
ved det er, at der fra kantsiden er indboret to hul, som gaar kon-
vergerende ind mod det oprindelige midthul. Mellem begge disse
er en indskjæring i kanterne, som maa være bestemt for en om-
binding. Stykket har mulig været brugt ved vævning (8576).

e. 3 stykker flint, vistnok brugt som ildflint. Paa det største
sees kanterne tydelig afslidte (8577).

f. Flere stykker, som passer sammen til et 12 cm. langt,
meget smalt knivblad af jern med tange, øiensynlig meget
slidt (8578).

g. 2 ufuldstændige pilespidser af jern med tange (8579).
h. Flere stykker af en skjold bu le af jern, som har havt

en form lig R. 564 med en bred, flad indsmalning over randen.
Den laa med aabningen nedad, fyldt og omgivet af sand. Af dens
øverste del var kun rust tilbage. Af kantdelene havde noget mere
kunnet optages sammenhængende, hvis den ikke var blevet naaet
af en hakke, før man blev opmerksom paa rustfarven i sanden (8580).

20 K. RYGH. [1908

i. Nogle spiger, firesidede smaa bolte og tener af jern
(8582).

Dette fund gjordes i en sterkt udjevnet haug søndenfor og
nær ved den ovenfor omtalte, hvori nr. 8571 f. fandtes og kun
nogle skridt fra den i 1907 udgravne kjelderhaug. Kanterne var
usikre. Den blev gjennemgravet fra nord til syd i en bredde af
7 m. Under græstorven fandtes over det hele et lag af rullestene.
Ovenpaa stenlaget og lige under torven fandtes i den vestlige del
de under i opførte sager, som maa skrive sig fra en senere tid.
I den østlige del fandtes under stenlaget i en dybde af 50—60
cm. klinksømmene i en rad fra nord til syd. De kan ikke
have hørt til en nedsat baad. Paa nogle steder var der under
stenlaget sterkere lag af fladagtige stene, navnlig paa to steder
med omtr. 3,5 m. indbyrdes afstand i vest — øst. Under det vestlige
lag fandtes skjoldbulen under en flad sten, liggende i sanden.
Paa det østlige sted, ligeledes under flade stene, men liggende i
sanden, haandtens hjulene og flintstykkerne sammen med
gjennemrustet træ og forrustede jernstykker, hvoraf knivbladet har
kunnet udskilles. Det hele laa i en saa tæt klump, at det utvivl-
somt maa have væiet nedlagt i en æske eller pose. Af ben fandtes
kun øverst oppe i haugen nogle stykker, som ikke kan være
menneskeben. Det kan sluttes, at der i denne haug har været to
begravelser, en mandsgrav mod vest og en kvindegrav mod øst. —
Paa samme jordbanke, hvor disse 3 hauger har ligget tæt sammen,
har der tidligere vistnok været flere. Længere øst er der nemlig
engang under gravning af en jordkjelder fundet et økseblad og en
lang hein. Endnu længere øst er banken blevet planeret ud for at
skaffe en flad plads for husene. Ved hovedbygningens nordøstre
hjørne er der engang fundet en skjoldbule og en spydspids. Der
maa saaledes her have været en hel gravplads fra vikingetiden.

46. Ældre jernalders fund fra Eidem paa Vega.

a. 2 kor s for mede spænder af bronce i det væsentlige
lig R. 253, knap 7 cm. lange. Af afvigelser kan fremhæves, at
hjørnerne i den nederste trekantede flade er mere afrundede, og
at bøilen ved begge ender afsluttes med en glat firkantet plade.
Knopperne er flade eller lidt konkave paa bagsiden. Spænderne

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 21

er meget gjennemirrede og skrøbelige, især den ene. Naaleholderen er
paa begge dækket af en klump uldtøi; af spiral og naal intet bevaret,
derimod endel af bøllen for naalespidsen. Den ene fandtes dækket
af et lag næver, under hvilket der var levninger af uldtøi (8583).

b. Ring af bronce, 2,1 cm. i ydre, 1,2 i indre tverm.,
dannet af en tyk. omtr. rund ten, som langs den ydre side har
en bred fure, men ellers er glat. Den kan vel opfattes som en
ring til et nøgleknippe eller lign., jfr. R. 163 og 165. Paa grund
af dens ringe omfang kan dog ikke mange gjenstande have hængt
i den. Fastrustet til den er et stykke af et fladt baand af jern>
som vel er en del af en gjenstand, som har hængt i den, samt
levninger af en tyk snor af ulden traad (8584).

c. Et brudstk. af bronce, som ligner den øverste del af en
nøgel som R 163, dannet af et 0,6 cm. bredt baand, som er bøiet
om i en løkke og nedenfor denne slutter tæt sammen, 2,2 cm.
langt. Af ornamenter sees kun fine striber langs kanterne. I løk-
ken sidder et brudstk. af en smekrere ring, som har havt et ydre
tverm. af 1,5 cm. Af ringens stilling i løkken kan sluttes, at den
ikke kan have hængt paa den under b omtalte ring (8585).

d. Nogle vanskelig bestemmelige brudstkr. : Et stykke af
læder og bronce, maaske at et belte, stykker af en tykkere og
af en tyndere ring og et stykke med levning af en nagl eller ring,
alt af bronce (8586).

e. Skjold bu le af jern, omtr. lig R. 221, men med nedad
skraanende rand. Den øverste spids afbrækket ; men ellers er den
hel (8587).

f. Spydspids af jern af formen R. 211 med modhager,
omtr. 28 cm. lang. Fastrustet til den er noget træ foruden sand
og smaastene. Et stykke, som vel maa opfattes som en dopsko
med isiddende træ, har maaske hørt til spydets skaft (8588).

g. Saks af jern, som har været nedlagt i et futeral af træ,
hvoraf endnu meget er bevaret. Form og størrelse kan derfor ikke
ganske sikkert bestemmes. Det kan dog sees, at den ligesom R.
17"2 ikke har havt udvidelse i bredde i bøilen. Længden nu omtr.
18 cm.; men knivenes spidser er afbrækkede (8589).

h. Brudstkr. af et kniv blad af jern med en si i re, som

22 K. RYGH. [1908

synes at have været af træ med belæg af jern 2 stkr. af et andet
knivblad af jern (8590).

i. Brudstkr. af redskaber af jern, som har havt en smekker
fal, maaske pilespidser med meget smalt blad. Der har ialt
været 5 eller mulig 6 (8591).

k. En hægtekrog af jern, 2,5 cm. lang (8592).

1. Nogle nagler og beslagstykker af jern (8593).

m. En regelmæssig oval sten af kvartsit, som paa den
ene side har en slidningsfure af ganske samme slags som paa de
vævskyttel formede stene, og som derfor vist har været brugt til at
slaa ild med. En klump, som synes at indeholde svovlkis, laa
nær ved den (8594).

n. Et stykke flint, dels med oprindelig kalkskorpe, dels med
afspaltningsflader (8595).

Dette fund er gjort i den ene af to røser paa Moen, et udeng
under Eidem, nær sjøen og omtr. 1 km. i vest for de tidligere
omtalte hauger. Røsen har været 7 m. i tverm. og 1,5—2 cm.
høi. Den var iforveien delvis udgravet af folk paa gaarden, som
derved havde stødt paa et kammer af reiste stene. Deraf havde
de gjennemsøgt den østlige halvdel. Omtr. ved midten fandt de
den ene spænde, stykkerne b—d og h— i, alt efter* sigende liggende
nogenlunde samlet. Ved den fuldstændige undersøgelse, som sam-
lingens bestyrer foretog, viste kammeret sig at være godt 2 m.
langt, 70 cm. bredt i vest, 80 cm. i øst, dannet af reiste, flade og
tykke stene, omtr. 50 cm. høie, og dækket med flere flade stene,
lagte tversover kammeret. Sidestenene var udvendig støttede med
tillagte svære stene. Røsen var omtrent udelukkende dannet af
sten ovenpaa bundsanden. Kammeret var fyldt med sand. Mellem
midtpartiet og den vestre ende fandtes nær den søndre side lev-
ninger at træ i et fladt lag, maaske rester af en kiste. Under dette
laa den anden spænde paa ryggen paa et stykke næver. Den
opadvendte hulning af buen var fyldt med rester af brunt og sort
uldtøi. Den var overordentlig skjør og kunde bare med møie
pilkes frem af sanden. Jevnsides med den, men tæt ved den nor-
dre sidevæg fandtes skjoldbulen, liggende paa siden med aabningen
vendende halvt opad, tyldt med og omgivet af sand. Der kan

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 23

ikke her have været plads for et helt skjold, med mindre del har
været stillet paa kant. Nær skjoldbulen fandtes hægtekrogen (nr.
8592). Noget vestenfor spænden fandtes spydspidsen og saksen
nær sammen ved den søndre side og tæt sammen dermed stenen
nr. 8594. Alle de fundne sager laa omtr. 30 cm. dybt i sanden
og altsaa et godt stykke over kammerets bund. Sanden maa være
fyldt i ved gravlægningen. De forskjellige tings plads, navnlig
spændernes, er vanskelig at forklare. Det fremgaar tydeligt af
flere ting, at sagerne ikke har ligget paa baal, hvorfor det maa
antages, at liget har været nedlagt ubrændt. Den først fundne
spænde kunde antages at have ligget ved beltet, den anden ved
den høire skulder. At der skulde være nedlagt to lig, et mandligt
og et kvindeligt i det snevre rum, synes lidet troligt. Det maa
da snarest antages, at det har været en mandsgrav. Fundet kan
vel henføres til det 6te aarh.

Kun nogle faa skridt vestenfor denne røs laa en anden, som
havde en fordybning i midten. Den blev gjennemgravet ved samme
anledning. Yderst var den temmelig fri for sten; men derefter
stødtes paa en muret kant af tillagte stene, som har støttet den
indre røs. I midten var et kammer, omtr. 3 m. langt, dannet af
svære reiste stene, som havde en flad side indad. Overliggere
manglede; rummet var fyldt med sand, hvori der fandtes nogle
strimer at kuljord. Ellers intet af indhold. Det sagdes, at en
mand for lang tid siden skulde have taget flade stene fra haugen,
og at han derunder havde fundet nogle „rare ting af messing."
Kammeret er vel saaledes dengang blevet gjennemrodet, og dets
indhold bortført. Flere sikre hauger findes ikke nu paa dette sted,
men adskillige tvivlsomme forhøininger.

47. 'Spydspids af sort skifer, 21 cm. lang, indtil 3,5 cm.
bred. Bladet har ikke midtryg, men hvælvede sider. Tangen meget
bred, adskilt fra bladet ved korte, rette indskjæringer. F. paa
Reksen paa Fjeld værøen. Filian sogn paa Hitteren i en stenrøs
i Steinskaret ovenfor gaarden (8596).

48. Ufuldst. spydspids af lysgraa skifer. Endel af od-
den mangler, nu 9 cm. lang, paa bladets midte 3,3 cm. bred. Har
midtryg, som paa den ene side er noget afskallet. Tangen er

24 K. RYGH. [1908

omtr. 4 cm. lang, dannet ved jevn indsmalning og ved affladning
af midtryggen. — 3 ovale stene med omgaaende fure efter
længden, af noget forskjellig stenart og form. Disse stykker er f.
paa samme gaard Reksen paa Fjeldværøen i en myr. De laa
under myrlaget ovenpaa et sandlag med omtr. 4 skridts afstand
mellem spidsen og de ovale stene. Dette er et nyt bevis for, at
disse stene kan tilhøre arktisk stenalder, om de end ogsaa kan
forekomme i senere tider. Findestedet ligger omtr. 300 m. fra
sjøen (8597 f.).

49. Økse af sten med ufuldendt skafthul, af en noget
mere undersætsig form af typen R. 37. Som almindeligt ved denne
økseform er den af en spettet, hvid og grøn, porfyr. Den er 1 1
cm. lang, 6 cm. tyk over skafthullet og 4 cm. bred ved eggen.
Forsiden har en midtryg, medens bagsiden er flad. Hullet er boret
fra bagsiden, omtr. 1,5 cm. dybt. I midten af bunden er der en
svagt ophøiet spids tap. Paa en anden økse af samme form med
ufuldendt skafthul, nr. 2493 fra Sundnes paa Inderøen, er hullet
paabegyndt fra forsiden. F. for nogle aar siden paa S tein sen g
i Ogndalen (8600).

50. Spydspids af graa skier af formen R. 86. Den er
15,5 cm. lang, bladet indtil 4 cm. bredt. Rygning efter midten,
som er affladet over tangen. Den ene side adskillig afflaget. F.
for længere tid siden paa H ildset paa Dønna, Herø pgd. i Helge-
land (8607).

51. økse af sten af spidsnakket type. Den er nu endel
afflaget, men har oprindelig været helt sleben. Bredsiderne er
sterkt hvælvede i længdesnittet, mindre i tversnittet, eggen omtrent
lige meget tiisleben fra begge sider. Smalsiderne noget afrundede.
14 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, som er noget buet og lidt
skjev. F. paa Selnes i Lensviken under pløining i jord, som
har været dyrket i omtr. 20 aar. I nærheden af den fandtes den
mindste af de nedf. omtalte ovale stene (8610).

52. Fire ovale stene med omgaaende fure efter længden
af forskjellig størrelse og stenart, fra 14 til 9,5 cm. lange. Den
mindste f. nær den ovf. omtalte økse. Fra Selnes i Lensvi-
ken (8609).

No. 14]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908.

25

53. Søkk af grøtsten, flad og vævskyttelformet, 21 cm. lang,
5 X 2,5 cm. i tverm. Har et hul ved den ene ende. Langs den
ene bredside er en fure, som gaar fra hullet, men ikke helt ned
til den anden ende og derfor ikke kan have havt nogen praktisk
betydning. Ogsaa f. paa Selnes (8608).

54. En aflang rund søkk af brændt ler, 11 cm. lang, med
et gjennemgaaende hul efter længden og desuden mod sædvane
nogle hul fra siden ind til midthullet. F. i dyrket jord paa den
samme gaard Selnes (8611).

55. Haandtens-
hjul af grøtsten,
over 5 cm. i tverm.,
fladt paa begge sider,
men noget afskallet.
Foruden hullet i midten
er der et mindre hul

nær kanten, vist senere indboret. F. i en ager under pløining i nær-
heden af nogle stenrøser paa den samme gaard Selnes (8612).

56. Fire pladeformede, temmelig uregelmæssige stene, skifer
og grøtsten, med hul ved den ene kant, vist brugte enten som
vævstene eller som søkker. F. paa samm.e gaard Selnes (8613).

57. Hein af blaaskifer, 17 cm. lang, og et brudstk. af et
„bryne" af kvartsitskifer, den første f. nær haandtenshjulet, det
andet i en stenrøs paa samme gaard Selnes i Lensviken (8615).

58. Brudstk. af et bryn e af kvartsit af almindelig flad-
agtig form, 9,5 cm. langt. F. paa Dyva (Megaarden), Laanke
sogn i Stjørdalen. Gave fra hr. Ivar Dyva (8619).

59. Liden, oval skaalformet spænde af bronce af meget
gammel type, beslægtet med R. 642. Den er fuldstændig lig med
samlingens nr. 3847 (se Aarsb. 1888 s. 170 og fig. 14), og da
begge vides at være fundne i en ager, hvor der er udjevnede
hauger, er der .ingen tvivl om, at begge hører til samme grav, og
at de har været nedlagt som par. Afb. her som fig. 4. — Et af
to' led bestaaende stykke af en sammensat perle af glas med
blaat belæg. F. paa Dyva Megaarden (søndre mellem, ikke paa
samme brug som nr. 58), Laanke sogn i Stjørdalen i en ager,

26 K^RYGR [1908

hvori der endnu sees forhøininger efter 4 hauger, liggende nedefter
en helding, de to nederste jevnsides. Fra dette gravfelt skriver
sig ogsaa samlingens nr. 640 ff. og 673, begge fra Æ. J. (jfr.
R. 319), samt nr. 675 f. og 6055 ff., begge fra Y. J. (bl. a. med
en del af en spænde som R. 639). Derimod er samlingens nr.
6050 (2 ovale spænder som R. 647) fundne paa det nordenfor
liggende Øvre Dyva. Fundene er komne frem efterhaanden under
pløining, og der kunde ikke nu paa stedet oplyses, paa hvilket
sted hvert fund var gjort. Søndenfor ageren er der i samme linje
paa en bergknaus en haug, hvori der engang synes at være gravet
noget i midten. Det er tænkeligt, at fundet fra Æ. J. kan være
gjort her. Fundene paa ageren sees ogsaa at skrive sig fra en
tidlig del af Y. J. (8621 f.).

60. Hammer af sten af formen R. 46. Adskillig forvitret
og kanterne noget afstødte. Hullet er dannet paa den maade, at
der er udhullet en dyb grube paa hver side, hvorefter den midterste
del er ret og glat boret. F. paa Bergsveet, Skat val sogn i
Stjørdalen (8623).

61. Bryne(?) af haard sten med regelmæssig firesidet tver-
snit og glatte sider. Den ene ende noget afrundet ; ved den anden
gaar den ene sideflade over i en skraa flade, hvorved der dannes
ligesom en tveregg. Denne synes dog for tver til, at stykket kan
opfattes som meisel eller økse. F. paa samme brug Bergsveet
(8624).

62. Søkk af grøtsten, 13,5 cm. lang med rundagtigt tver-
snit. Nær den ene ende er et hul, hvorfra der gaar en fure om
enden. Ligeledes f. paa Bergsveet (8625).

Nr. 60—62 er gaver fra Ole Bergsveet og Marine Johans-
datter Bergsveet.

63. Etslags kar af grøtsten, firkantet med udskraanende
vægge, 12,5 cm. i tverm. og 1,5 cm. dybt. Fra bunden gaar ned
en firkantet søile, som udvides nedad, og i hvis underside er ind-
boret et dybt firkantet hul. Maaske at opfatte som en lampe;
hullet kan være beregnet paa at anbringes paa en træstok. — 2
vævstene af grøtsten, smaa og velformede. F. paa Ris an i
Børsen (8626 f.).

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 27

64. Enegget kniv af rødbrun skifer, nærmende sig til R.
55, men med kortere og bredere blad og derfor større krumning
af eggen. Paa underkanten er der en fremspringende knop mellem
bladet og skaftet, men ingen tilsvarende paa den øvre kant. Den
konkavt buede ryg har en temmelig tver eggslibning, uden at dog
kniven tør betegnes som tveegget, 9,5 cm. lang, bladet indtil 3 cm.
bredt. Afb. her som fig. 5. En liden samling flintskj erver,
hvoraf maaske nogle tildannede til skrabere. Desuden nogle fliser
af skifer. F. paa den bekjendte fundplads paa Bølestrand i
Flat anger. Kniven f. under pløining nederst paa pladsen, hvor
man først begyndte at gjøre fundene (8632 f.).

Fig. 5.

65. Flintkjerne med afspaltningsflader. Kun paa et par
steder oprindelig kalkskorpe. F. V2 "!■ dybt i grusjord paa Tal-
stad i Frænen. Gave fra hr. gaardbr. Ingebrik t Talstad ved hr.
sogneprest H. Saxlund (8639).

66. Bryne af meget haard sten, firesidet, af regelmæssig
form, udentvivl brugt som slibesten for stenredskaber. Har
været brugt til slibning paa tre sider, men især paa den ene bred-
side. 16 cm. langt. F. paa Akerø prestegaard. Gave fra
hr. sogneprest H. Saxlund (8640).

67. Liden tlintblok, af form og størrelse næsten ganske lig
S. Muller 7, med tætte, småle afspaltningsflader rundt omkring.
Omtr. 5 cm. lang. F. paa Aasmulen i Lensviken (8641).

68. Et noget tvivlsomt stykke af sten, som dog vistnok
maa opfattes som en tildannet hammer. Det er isaafald en na-
turlig aflang rullesten, som ved tilhugning af den ene halvdel er

28 K. RYGH. [1908

formet til øiemedet. Betegnende er bl. a. det forskjellige udseende
af overfladen paa den tykkere og den tyndere, tilhugne del, idet
den første er naturlig glat, den anden hakket og ujevn. Af det
tilhugne parti er den inderste del noget smalere og tyndere. 8 cm.
langt. F. paa Tautra i Romsdalen (Knut T.), 1 m. dybt blandt
grus og sten under grøftegravning. Flintsagerne paa Tautra pleier
at ligge mindre dybt (8642).

69. Skraber af flint med tilnærmelse til skeformet type.
Den ene længdekant udbuet, den anden svagt indbuet, den ene
tverende ret med skraberegg, den anden smalere og klumpet. Den
ene side dannes af en eneste spalteflade med slagbule ved den
tykke ende. 8 cm. lang, indtil 4,5 cm. bred. — 4 flint flekker,
hvoraf ialfald den ene synes bestemt ti! skraber; en anden er glat-
slidt i den ene, småle ende (brugt til ildslagning.?). — Et par klum-
per af flint. F. paa Tautra i Romsdalen i det tynde muldlag
lige under lyngtorven paa samme brug som frg. nr. og omtrent
paa samme sted som de smukke skrabere nr. 8070 ff. (afb. VSS.
1907 nr. 9 s. 3 f ), Hintfundet nr. 8251 ff. og maaske ogsaa Hint-
dolken nr. 8568, se ovtr. nr. 42 (8643).

70. Lidet brudstk. af en kjedel af grøtsten, f. paa samme
brug paa Tautra i en banke vest for husene (8644).

71. Firesidet bryne af sterkt forvitret skifer, slidi paa alle
sider. F. ^/g alen dybt i en myr nordlig paa øen Orten i Akerø
(8649).

72. Overstykke og saale af en eller to sko af skind. Over-
stykket har kun én søm ved ankelen paa den indre side. Omkring
aabningen, som er paafaldende trang, er der udskaaret lidser for
en trækrem. Stykkerne viser i arbeidsmaaden megen lighed med
skoene fra Tautra (nr. 8203). Overstykket er gjort af dobbelt
skind. Af saalen findes nu kun et enkelt lag skind. F. i ruinerne
af en formentlig gamme, bygget af myrtorv og kviste med stensat
gulv, 2 m under nuværende overflade, sydlig paa øen Orten i
Akerø. Stykkerne laa i hver sin ende af rummet og i noget
forskjellig dybde, men kan dog derfor mulig have hørt til samme
sko (8650).

Nr. 68 — 72 er indsendt ved hr. sogneprest H. Saxlund.

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 29

73. Brudstk. af et enegget sverd af jern, et 6 cm. langt
stykke af tangen, 18 cm. af klingen med meget afrustet og defekt
egg og et nedre hjalt af form som R. 491. Har længe ligget paa
nedre Faanes paa Frosta og er formodentlig fundet paa gaarden.
Gave fra hr. Andreas J. Vigtil (8653).

74. Haand tenshj ul af grøtsten, næsten fladt paa begge
sider, knap 4 cm. i tverm., noget afkløvet. Paa begge sider orneret
med en rad indskaaene trekanter med toppunkterne vendende mod
hullet. Skal være f. paa ølsholm i Buviken (8658).

75. En stor samling af myr pæle af furu og løvtræ,
idethele over 160 stykker. De skriver sig alle fra Akerø preste-
gjeld. De gaarde, paa hvis grund de er fundne, er Smaage, Solem
og Sæter paa Gossen, Uglvik, Akselvold og Raknes paa Otterøen,
Harnes paa Harø og øerne Tautra, Sandø og Magerø. Det største
antal er kommet fra Smaage, Uglvik, Tautra og Akselvold. Om
disse pæles form og de forhold, under hvilke de forekommer, hen-
vises til de udførlige beskrivelser i H. Saxlunds afhandlinger i
VSS. 1907 nr. 3 og nr. 12, hvor ogsaa enkelte af dem er afbil-
dede. Gave fra hr. sogneprest H. Saxlund, som selv har indsamlet
dem (8660).

76. Et stykke af træ, der kunde opfattes som en kølle, nu
35 cm. langt. Opfatningen af det som kølle er betinget af den ikke
usandsynlige antagelse, at den smalere hals, som gaar rundt om-
kring det, er fremkommen ved slid ved dets anvendelse til bank-
ning. Se VSS. 1907 nr. 3, hvor stykket er afbildet i fig. 3 (8661).

77. Ufuldstændigt traug af træ (rogn.?), nu 52 cm. langt,
i flere stykker, som nu ikke passer nøiagtig sammen, da træet har
trukket sig noget under tørringen. Dets dybde har været temmelig
ringe. ~ Stykker af en spydformet gj ens tand af træ. F. i
Harøhytten paa Harøen i Akerø. Se VSS. 1907 nr. 12, s. 8.

78. Et sideror(?) til et mindre fartøi af træ, 67 cm. langt.
Se VSS. 1907 nr. 12, s. 10, hvor stykket er afbildet (8663).

79. Rester af træ fra „Harøhytten" : stykker af stokker, kvi-
ster og grene og rester af tagtækningsmaterialet. Hertil hører og-
saa de ovf. under nr. 10 beskrevne stykker (8664).

30 K. RYGH. [1908

80. Tre prøver af torv fra Harøhytten og en do. af gulv-
bunden (8665).

Nr. 76—80 er ogsaa gaver fra hr. sogneprest H. Saxlund.

81. Meisel af sten. Det er et firesidet stykke kvartsit-
skifer, hvis ene ende er dannet til en egg ved tilslibning fra to
sider. Eggen er nu noget afstødt, men har vel oprindelig været
hvas. Slibningen er omtr. jevnsterk fra begge sider og gaar op
til halvdelen af stykkets nuværende længde. Bredden af eggen er
nær 3 cm., længere oppe er tvermaalet i begge retninger 2,5 cm.
Nu 14,5 cm. langt, m.en antagelig afbrækket i den øvre ende. Det
er ikke muligt at opfatte stykket som et bryne. F. paa Mel and
i Lensviken (8666).

82. Rundagtig vævsten af skifer, isprængt med granater.
2 hul nær kanten. F. paa Mel and i Lensviken (8667).

83. 4 mindre vævstene af grøtsten, hvoraf to meget
smaa, den ene af disse med to hul. F. paa Kjineb i Lens-
viken (8668).

84. Duppeformet søkk af grøtsten med afrundet firkantet
tversnit, 19 cm. lang, med et hul 4 cm. fra den spidse ende. Fra
hullet gaar en fure over spidsen. F. paa Ystland i Lens-
viken (8669).

85. En omtr. rund rullesten af haard stenart og hvid farve,
1 1 cm. i største tverm. Den er over det hele glat, ligesom sleben,
og paa to modstaaende sider er den fladt afsleben. Navnlig er
atslibningen paa den ene side ganske flad, 6 cm. i tverm. Disse
flader kan ikke forklares uden som fremkomne ved kunstig afslib-
ning. Stykket maa antagelig opfattes som en knusesten. Jfr.
S. Muller 216 og nr. 106 nedf. F. paa Ystland i Lensviken
(8670).

86. Vævsten af skifer med 2 hul. Skal være f. paa
Meistad i Børsen (8671).

87. Et par ovale skaalf ormede spænder af bronce
af formen R. 652, dog med nogen forskjel i ornamenternes de-
tailler. Lidt over 11 cm. lange, 7,5 cm. brede. Af de løse knop-
per er paa den ene en rest bevaret. Disse knopper har været fast-
holdte med stifter af bronce, hvoraf som ofte endnu flere sidder

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 31

paa sin plads. Dobbelt charnier, hvori ligesom i naalebøilen sidder
rester af jernnaalene. Baade over- og underskaalen har været sterkt
forgyldte. Paa den ene sidder paa udsiden rester af lir)tøi. —
Trefliget spænde af bronce. Hele overfladen fyldt med dyre-
former, som er noget afirrede, men dog kan skjeines. I midten
en ophøiet indre trekant, i hvis hjørner der er indadvendende dyre-
hoveder. Denne omsluttes af en ydre trekant med udadvendende
dyrehoveder i hjørnerne. Ved hver af fligernes ender sees endelig
et dyrehoved vendende udad. Det øvrige af fladen er fyldt med
tverstregede lemmer af dyrene. Paa bagsiden sees dobbelt charnier
og bøile for naalespidsen af bronce, begge med levninger af jern-
naalen, og i den tredie arm en opstaaende hempe af bronce med
levning af en jernring. — Nogle kl ink søm og ubestemmelige
brudstkr. af jern. Dette fund er gjort paa Hem re, Husfad sogn
i Inderøen ved Beistadf jorden under pløining i et ikke før op-
dyrket jordstykke nær sjøen. Sagerne laa omtr. i plogdybde,
broncesagerne sammen, jernstykkerne spredt over 2 — 3 metei-.
Nogen yderligere gravning blev ikke foretaget (8672 fT.).

88. 3 flintskjerver, hvoraf to viser tydelige slagbuler. De
synes at kunne være brugt til skrabere, om de end ei har særskilt
tildannet egg. Opsamlet, men ikke paa samme sted, paa Alstad,
Skatval sogn i Stjørdalen (8675).

89. Hammer af jern, lignende R. 394, men noget mindre
udbuget paa midten af forsiden end denne, Hullet aflangt firkantet.
Nu 7,5 cm. lang. F. paa Ven i Børseskogn (8677).

90. økseblad af jern, mulig fra middelalderen. Kileformet
blad, skafthullet forlænget til en kort fal. 15 cm. langt, 5,5 cm.
bredt ved eggen. F. for længere tid siden paa østre Todnes i
Sparbuen nær en røs, som det dog ikke kan staa i noget for-
hold til. Gave fra hr. gaardbruger Kristian Todnes (8681).

91. Afbrækket tud af en kjedel af bronce fra middel-
alderen med form af et dyrehoved, som gaber over et rør. F. i
jorjden paa Stenviksholm udenfor murene (8683).

92. Økse af sten af typen R. 14 af en meget haard, sort
stenart (haardskifer?). Den er 8,5 cm. lang, lidt over 4 cm. bred
ved den buede egg, lidt mindre ved nakken. Siderne er kun lidet

32 K. RYGH. [1908

hvælvede i længderetningen. Forsiden er eiendommelig profileret,
idet der gaar et bredt ophøiet baand med skarp begrændsning ned-
over efter midten. Denne ophøining synes ikke at kunne forklares
som en del af det brugte emnes naturlige form. Stykket er —
formodentlig ved optagelsen — blevet knust i flere stykker. De
har kunnet sættes sammen, men der mangler dog noget i midten.
F. under pløining afvigte høst c. 10 cm. dybt paa Reines i Stamnes
sogn, Alstahaug prestegjeld (8688).

93. økse af. flint, meget lig R. 5 og ligesom denne eien-
dommelig ved, at den er sleben som tverøkse. Den ene bredside
er jevnt hvælvet fra eggen til nakken, den anden ganske ubetydelig
hvælvet indtil henimod eggen, hvor en meget tver, men afrundet
eggslibning begynder. Dette stykke svækker den R. III s. 1 ud-
talte tvivl om, at skraaslibningen ved eggen paa R. 5 er oprindelig.
Øksen er 11 cm. lang, 4,5 cm. bred ved eggen, omtr. 2 cm. ved
nakken, nær 2 cm. tyk maa midten. Den er helt sleben, men
nogle ar efter tilhugningen er dog blevne staaende igjen. — 2
stkr. af et „bryne" af k vartsitskifer, begge endestykker, idet
midtpartiet mangler. Det bevarede tilsammen omtr. 24 cm. langt.
Ogsaa her er der nogen udvidelse i bredden henimod enderne og
antydning til en derpaa følgende indsmalning, som almindeligt ved
disse stykker, hvoraf samlingen nu eier et stort antal. Disse styk-
ker er fundne liggende tæt sammen under torven paa Bergsli
i Tingvold nær Hanemsvandet og ikke langt fra Meisingsetbugten.
Der kan efter fundomstændighederne ikke være nogen tvivl om, at
stykkerne hører sammen og skriver sig fra samme tid. Fundet
giver saaledes et bevis for, at disse hyppige redskaber af kvartsit-
skifer ialfald kan tilhøre stenalderen, om de end maaske undertiden
ogsaa kan skrive sig fra senere perioder. Sagerne er for lang tid
siden fundne af hr. lærer Bergslid, som senere har havt dem i sin
besiddelse og nu har overladt dem til samlingen (8689 f.).

94. Duppeformet fiskesøkk af grøtsten. Er ved den småle
ende gjennemboret med to hul, et mindre nærmest spidsen og et
større lidt nedenfor. Mellem begge hul og fra det mindste tvert-
over spidsen er der en fure. Skal være f. i sjøen udenfor Kven-
vær paa Hitteren, idet den blev trukket op af angelen sammen

No. 141 OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 33

med noget fastgroet tang. Det er delvis dækket med skjælkalk
(8691).

95. Brudstk. af et enegget sverd af jern af formen R.
491. Af klingen er kun 19 cm. helt bevaret, men der er desuden
nogle smaa brudstkr. af den, fastrustet til lerklumper. — Brudstk.
af en tveegget spydspids af jern, afbrækket baade over bladet
og over falen, nu 12,5 cm. langt. F. paa østre Hegre i Øvre
S tj ør dalen under pløining paa et sted, hvor der endnu sees en
vid rund forhøining efter en udpløiet gravhaug. Stedet ligger oppe
i bakken nordenfor gaarden, omtr. i linje med en overordentlig
stor skogbevokset haug og med udpløiede hauger længere vest
paa den anden side af den bækkedal, ved hvis munding hellerist-
ningen findes. Hele denne række hauger oppe i høiden tilhører
udentvivl Yngre Jernalder (8692 f,).

96. Liden perle af rav, omtr. rund, knap 1 cm. i tverm.
Den er funden i den samme store haug paa øvre Hem re i ø.
Stjørdalen, hvori perlen nr. 2665 og et tabt sverd m. m. engang
fandtes. Medens imidlertid disse sager fandtes i haugens nedre del,
er denne perle nylig fundet i noget grus, som for c. 15 aar siden
af nogle gjætere blev opkastet i haugens top. Denne sidste grav-
ning gik omtr. 1 m. ned i haugen. Denne er langagtig og af be-
tydelig størrelse og ligger nær ovenfor husene (8694).

97. Ufuldstændig hein af skifer med bærehul ved den ene
ende. Den har været omhyggelig tildannet. F. paa Hemre (øvre
østre) i 0. Stjørdalen paa samme sted straks nedenfor husene,
hvor der tidligere er gjort fund. Gave fra hr. Einar Hermstad
(8695).

98. Større del af en lerpotte af den bekjendte form med
cylindrisk haandtag og 3 tresidede fødder, antagelig fra middel-
alderen. Dertil nogle haandtag af lignende potter. F. i en bygge-
tomt paa hjørnet af Krambodgaden og Bratørgaden i Trondhjem
(8697).

,99. Oval sten med omgaaende fure efter længden, 12 X
8X7 cm. i tverm. — Et stykke skifer, der ser ud som et til-
hugget emne til en økse. — En afbrækket plade af brun, tem-
melig haard skifer, som kan være en del af en slibesten for

3

34 K'. RYGH. [1908

stenredskaber. Har paa begge sider havt slideflader, hvoraf den
ene har været sterkt konkav. — Et brudstk. af en flad sten med
en trugformet fordybning paa den ene side, som har været 1 1 cm.
bred og omtr. 1,5 cm. dyb paa midten. Bunden er imidlertid ikke
glatslidt, hvilket gjør det tvivlsomt, om den har været en slibesten.
Den kunde mulig have været brugt til knusning af korn. Disse
stykker er med nogle andre, mere tvivlsomme, fundne paa Lilleeng
nær Sølsnes i Veø, omtr. 30 cm. dybt i muldjord under udgrav-
ning for grundmure til Veø nye prestegaard, omtr. 60 m. over
havet. Indsendt ved hr. sogneprest B. Janke (8699 ff.).

100. Skjerve af flint, 5 cm. i tverm., øiensynlig afspaltet
til redskab. I den ene, tykkere kant noget tilknakket, i en anden,
som er tyndere, meget glat, ligesom poleret, maaske ved at være
brugt som ildsten. F. paa samme sted som frg. nr. og ligeledes
indsendt ved hr. Janke (8716).

101. 10 kugler af brændt ler med gjennemgaaende hul,
4,5—6 cm. i tverm. F. i en byggetomt paa hjørnet af Krambod-
gaden og Bratørgaden i Trondhjem, liggende temmelig samlet paa
bundsanden, omtr. 1,5 m. dybt (8718).

102. Pilespids af brun skifer af typen R. 88. Den ba-
gerste del af tangen og det meste af agnorerne mangler; roden af
disse er dog levnet, hvoraf det sees, at de har staaet meget skjevt.
Nu 10 cm. lang, slank og velformet. — Ufuldst. pilespids af
brun skifer, afbrækket baade oventil og nedentil. Har aabenbart
været af samme type som frg., men endnu slankere. Stykket er
7,5 cm. langt, nedentil 1,5 cm. bredt. — Brudstk. af en enegget
kniv af graa skifer, nemlig størstedelen af skaftstykket. Det
maa have været en kniv af en med R. 57 beslægtet type. Disse
stykker er f. paa pladsen Storvik under Løvstrand ved Nun-
f jorden i Bjørnør, paa et sted, som ligger omtr. midtveis oppe
i lien mellem gaarden og pladsen, formodentlig paa samme sted
som tidligere fund. Jfr. nr. 4054 ff. og 5339. Se Aarsb. 1890,
97 og 1898, 114 og min afhdl. „Spidser og knive«, VSS. 1902
nr. 3 s. 15 (8719 ff.).

103. Enegget kniv af brunlig graa skifer. Temmelig
langt blad, som i en skarp hæl gaar over i skaftstykket, der gaar

No. 14] OLDSAGSAMLINCENS TILVÆKST I 1908. 35

skraat op og er ganske kort. Eggen er svagt krummet i den
bagre halvdel, men bøier derefter sterkt op mod odden. Særskilt
eggslibning. Omtr. 11 cm. lang mellem de yderste ender, bladets
største bredde 3,5 cm. F. paa Klauset paa Otlerøen i Akerø,
V2 alen dybt i myrblandet jord i indmarken. Fundet er særlig
merkeligt, fordi dette er det sydligste hidtil kjendte finde-
sted for eneggede skiferknive af ren arktisk type. Ind-
sendt ved hr. sogneprest Saxlund (8722).

1 04. Haandsk reven kalender paa en pergament-
strimmel, som er sammenfoldet og indesluttet i et lidet futeral
af skind. Pergamentstrimmelen er udfoldet 9,5 — 10 cm. bred og
65 cm. lang. Den er først sammenlagt efter længden og dernæst
med tverbret i 16 læg. Til lettelse ved brugen er den halve bredde
gjennemklippet mellem hvertandet læg. Det 16de læg er kun en-
kelt og indrettet til at bøies sammen over det hele. Helt sammen-
lagt danner den en liden bog, 5 cm. høi og 4 cm. bred. Paa den
indre side har man først den egentlige almanak, skrevet over den
hele bredde, en maaned paa hvert læg, ugedagene betegnede ved
bogstaverne a — g (a med rødt, de andre med sort), og de vigtigste
helgendage ovenfor betegnede foruden med helgennavnene i latinsk
form ved billedfigurer eller symboler. I en linje under ugedagene
det hele alfabet i rødt, derunder i en tredie linje gyldentallene i
sort. Paa 13de— 15de læg lodrette bogstavrækker, afvekslende sorte
og røde og i kanten til høire navne paa stjernebilleder. Paa det
nederste enkelte læg kan læses : gwdz aar . . .00. Paa den ydre
side har man paa den ene halvdel maanederne med sine navne og
en symbolsk figur, fremstillende en for aarstiden karakteristisk idræt,
samt en dobbeltring med 24 radier, hvoraf røde betegner døgnets
lyse, sorte dets mørke timer (i december 6 røde, i juni 18). Øverste
læg, januar, er nu omtrent udslettet. Usædvanligt er det, at juli
her kaldes Quarcke og februar Blydil. Paa den anden halvside har
man rækker af bogstaver, røde og sorte, betegnende søndagsbog-
staver, skudaar osv. De yderste læg oventil og nedentil er idet-
hele sterkt afslidte, dog den sorte farve mere end den røde. En
i det væsentligste lig lommekalender i Statens Museum i Stockholm
er beskrevet af H. Hildebrand i Sv. Månadsblad nr. 45 (1875), jfr.

36 K. RYGH. [1908

samme forf. i Sveriges Medeltid I s. 125 ff. I samme museum
findes ogsaa to andre lignende. Den første er fra aar 1399. Vort
eksemplar kan ikke være yngre end 1ste halvdel af 16de aarh.,
men er maaske endel ældre. Det er erhvervet paa Hegre i øvre
Stjørdalen (har tilhørt Johan Peter Hegre), hvor det har været
bevaret i umindelig tid (8723).

105. Flere stkr. af et tveegget sverd af jern i meget med-
taget forfatning; hjalterne har havt et belæg af sølvtraad. —
Flere stkr. af en større tvegget spydspids af jern. — Stkr. af
bladet af en spydspids eller mulig et vævspyd af jern. —
Firesidet meisel af jern, 9 cm. lang. — Den nedre halvdel af en
hammer af jern; skafthullet har været langt og smalt. — økse-
blad af jern, nærmest ligt R. 557, 18 cm. langt, 8 cm. bredt
ved eggen. — .Stkr. af et andet økseblad af jern med bredere
egg. — En samling klinksøm af jern, de fleste brækkede. —
En ufuldst. eiendommelig ring af skifer. Den har været omtr.
7 cm. i tverm. og er dannet af et fladagtigt baand med hvælvede
bredsider, c. 0,7 cm. bredt. — En liden rest af et fladt, tyndt
stykke af bronce, formodentlig af et beslag, som har været gjen-
nembrudt og orneret med smaa cirkler. — Brudstkr. af en kjedel
af grøtsten, som synes at have været omtr. 30 cm. i tverm.
oventil. — 2 firesidede heine af skifer. Dette fund er gjort
paa Bar man paa Hitteren paa et i Barmfjorden udstikkende
nes, Barmneset. Det blev gjort i dyrket land, og det siges, at der
paa stedet ikke var noget tegn til haug, og at man uforvarende
stødte paa sagerne (8727 ff.).

106. Rundagtig sten af en kvartsitagtig stenart, som paa to
modstaaende sider har glat polerede flader, hvælvede og af ovalt
omrids, næsten stødende sammen med sine ender. Det synes ikke
muligt, at disse glatte flader skulde være fremkomne ved slibning
af stenredskaber. Snarere kan stenen have været brugt som knuse-
sten (for korn). Jfr. S. Muller s. 26 nr. 216. Jfr. ogsaa nr. 85
ovfr. Er f. paa Bar man paa Hitteren (8737).

107. En større flintklump med en meget uregelmæssig
overflade og en mængde gruber og hul. Indtil 14 cm. mellem de
yderste spidser. Et medfølgende mindre stykke viser en lignende

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 37

overflade. F. ved sjøstranden nær Hornes i Fiatanger. Saa-
danne flintklumper kaldes der „sjøflint" (8739).

108. En mindre samling flint styk ker, som er opsamlet
paa den bekjendte fundplads paa Uran i Flat anger. De fleste
kun alTaldsstykker, nogle mulig tildannede, deriblandt et middelsstort
stykke, som kunde opfattes som en spalter (8740).

109. 5 stykker flint, hvoraf mulig ét kan være særlig til-
dannet, og en splint af klar kvarts. F. paa Aasvang paa
Nesjelandet i Veø, udentvivl paa samme plads som det før ind-
komne fund nr. 6739 (8741).

110. Et brudstk. af en flad slibesten, indtil 3 cm. tyk.
Paa den ene side har den en trugformet fordybning efter slid, paa
den anden side en plan slibeflade. Den ene ende er uskadt og
hulfladen gaar her med sin spids næsten ud til kanten. Af denne
hulflade er nu en længde af 12 cm. bevaret, og den har oprindelig
neppe været mere end dobbelt saa lang. — Et 24 cm. langt stykke
af sandsten, som synes at have været brugt som slibesten.
Langs den ene side har den en 2 cm. bred fure, som ikke synes
at være naturlig, og ved siden af den er der en plan flade, som
ligner en slibeflade. — 2 ufuldstændige firesidede heine af skifer.
F. paa Berg i Veø, men ikke paa samme sted (8742 f.).

111. En stor flintklump, indtil 24 cm. i tverm. Ved uheld
blev den ved optagelsen kløvet i to stykker. Den indeholder sort-
agtig god flint; men denne er ikke alene udvendig bedækket med
kalkskorpe, men den er ogsaa indvendig gjennemsat med partier
af løs kridt. Den har nogle gamle afspaltningsflader, som tyder
paa, at den har været brugt som materiale (8743).

Nr. 110 og 111 er indsendt ved hr. sogneprest B. Janke.

112. Tilhugget marmorsten af samme hovedtype som sam-
lingens nr. 7363 og 7869 („hellige hvide stene", se Th. Petersens
afhdl. i VSS. 1905 nr. 8, jfr. 1904 nr. 3, s. 17 og 1906 nr. 5,
s. 14). Denne er lavere og af lidt forskjellig form. Øverst et
nogenlunde rundt hoved, omtr. 27 cm. i tverm. Derunder en ind-
knibning med en bred fure og under denne med et lidet mellemrum
en anden lignende. Paa undersiden er den ikke som almindelig
affladet, men har en tvertover gaaende bred og 2 cm. dyb udhul-

38 K. RYGH. [1908

ning, saa at der dannes ligesom to fødder. Hele høiden omtr. 25
cm., hvoraf omtr. 14 cm. falder paa hovedet; basis nedentil omtr.

23 cm. i tverm. F. paa Vold, Vold sogn i Romsdalen, omtr.
0,5 m. dybt i jorden under gravning for opsætning af et vaanings-
hus, nær 200 m. fra sjøen og omtr. 700 m. fra elven. Det er nu

24 aar, siden fundet gjordes; saavidt erindres, fandtes den med
den runde ende vendende opad, om den stod reist 4 stenheller, og
der fandtes her endel kul og brændte ben. Der er saaledes grund
til at tro, at der her har været et gravkammer, og at stenen har
havt sin plads inde i selve kammeret. Stenen er her afbildet som
fig. 6 og ved siden af gives i fig. 7 en afbildning af en paa Setnes
i Romsdalen fundet sten af samme type, som antagelig snart vil

■;K

11^^ •

Fig. 6. V5

indkomme til samlingen. Begge de romsdalske stene viser det
ophøiede ringformede baand om halsen, som ogsaa træder frem
paa endel andre stene af samme art. Meget merkelig er paa Vold-
stenen den udgropning forneden, som kunde opfattes som en pri-
mitiv fremstilling af fødder (8746).

113. Oval skaalformet spænde af bronce af ældre
form, afb. her som fig. 8. Efter midten gaar et ophøiet, tverfuret
baand. Paa siderne er fire felter og i hvert af dem en dyrefigur
i ophøiet fremstilling paa flad bund. En større del paa den ene
side mangler. Charnieret mangler, men af bøllen er noget bevaret.
8,5 cm. lang, omtr. 5 cm. bred. — 2 perler, begge tøndeformede.

No. 14]

OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908.

39

den ene af rødbrun glasmasse, den anden gul, antagelig af rav.
Fundet ei' gjort i Skaalviken mellem Stordalsvandet og Fos-
moen i Aa fjorden, et underbrug under Vasstrand. Under grøfte-
gravning stødte man her sidste høst i den løse sandgrund paa en
muret stengrav med lange, småle stene paa siderne og en lang,
svær helle som overligger. I dette rum fandtes intet; men under
pløining blev spænden og perlerne siden fundne lige norden for stedet.
Det er derfor uvist, om disse sager har noget med kammeret at
gjøre, og om de ikke snarere hører til en --f-v.

yngre begravelse ved siden af, maaske i
den samme haug. — To ovale spænder,
ligeledes af meget alderdommelig form, som
i 1904 gjennem opkjøber indkom til sam-
lingen som fundne paa Vasstrand (seVSS.
1904 nr. 3, s. 26, hvor den ene af dem er
afbildet), er efter nu modtagne oplysninger
ligeledes fundne i det samme gravfelt paa
Skaalviken. Indbragt ved fru Antoinette
Berg (8474 f.).

114. Ufuldst. enegget sverd af jern,
nu 72 cm. langt, hvoraf 7 cm. falder paa
den bevarede del af tangen. Indtil 5 cm.
bredt. Ingen levning af hjalter. Rester af
en træslire er fastrustet til klingen. F. paa
nedre Fordal i 0. Stjørdalen i haven
i en bakkehelding lige udenfor hovedbyg-
ningen. Der var endel kuppelstene paa
stedet; ellers iagttoges intet merkeligt ved
grunden. Det ovenfor under nr. 13 omtalte fund er gjort paa et
ganske andet sted paa gaarden (8750).

115. Den bagre del af en pilespids af graa skifer med
agnorer, antagelig af typen R. 86. Nu meget afflaget og den ene
agnor helt, den anden delvis afbrukken. Stykket nu 6 cm. langt,-
nedentil har den været over 3 cm. bred. F. paa Skarshaug paa
nordsiden af Gossen i Akerø. Den fandtes hel, men blev afbrækket
af finderen, og det andet stykke har ikke kunnet gjenfindes. Fra

Fig. 8. l/l-

40 K. RYGH. [1908

samme gaard har samlingen tidligere en skiferspids, en slibesten
for stensager og en cylinderformet meisel. Indsendt ved hr. sogne-
prest H. Saxlund (8752).

116. økseblad af jern, noget lig R. 552, men kun indbuet
paa den indre side, meget tykt. Ufuldst. ved skafthullet. 15,5 cm.
langt, 7 cm. bredt ved eggen. F. paa Munk vold paa Byaasen
i St rind en under gravning til kjælder for et hus, omtr. V2 rn-
dybt sammen med en hel del trækul (8753).

117. økseblad af jern af en usædvanlig form med lang
hals og ganske kort blad, som er meget sterkt udsvinget til begge
sider, 8 cm. bredt ved eggen, som nu er adskillig opstuvet, nu
kun 11 cm. langt. Bredt skafthul uden fliger. Skal være fundet
paa en husmandsplads under Hustad i Inderøen sammen med
en spydspids af jern, som gik istykker. Erhvervet paa anden
haand og fundoplysningerne vistnok ikke ganske sikre (8754).

118. Økse af sten med skafthul. I sidesnittet har den en
indbøining paa den indre side lignende R. 29, men ikke nogen
tilsvarende udbøining paa den ydre side. Skafthullet staar paa-
faldende langt nede, adskilligt under ligevægtspunktet. Antagelig
har øksen været sterkt opslebet. Den er 13 cm. lang, 7 cm. tyk
over hullet, største bredde (ved eggen) 6 cm. Hullet, som er noget
nærmere den ene side, er boret fra begge kanter, men dybest fra
den ene. F. sidste høst ovenpaa en ager paa Jagtøien i Melhus,
Der var imidlertid tidligere ført jord hid fra tomten af nogle ned-
revne udhuse, hvorfor det er rimeligt, at øksen er kommet did
sammen med denne jord. Den kan saaledes være fundet engang
før paa et andet sted og være blevet gjemt i et af disse huse.
Gave fra hr. gaardbr. Kristian Jagtøien (8757).

.^f den del af tilvæksten, som er yngre end reformationen,
skal jeg her nævne enkelte gjenstande. Af kirkelige inventariesager
er fra Føling kirke i Stod erhvervet 2 kirkeblokke af jern, fæ-
stede til søiler af træ, og en høi, firearmet lysestage af jern med
lysepiber. Det er overladt samlingen som gave af kirketilsynet. —
Ved kjøb er erhvervet to rigt ornamenterede planker, udskaarne

No. 14] ■ OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 41

Og gjennembrudte, vistnok dele af et brystværn. De kan temmelig
sikkert antages at have tilhørt Frue kirke i Trondhjem, men er
for længere tid siden kommet i privat besiddelse. — En mindre
planke med noget lignende arbeide er kommet fra en gaard i
Orkedalen. Efter traditionen skal den have tilhørt kapellet paa
Svorkmo, formodentlig da det ældre kapel, som stod paa stedet
før det, som blev bygget i 1818.

Af andre erhvervelser kan merkes et ualmindeligt stort lang-
bord, gjort af en eneste planke, over 5 m. langt, 75 cm. bredt og
meget tykt, med tilhørende kubbefødder. Paa et sted er indskaaret
aarstallet 1736. Det er kommet fra Vindal i Opdal. — Samlingen
af de trondhjemske haandværkslaugs signeter er bleven forøget med
parykmagernes. Det er af messing med laugsemblemer og aars-
tallet 1743. Det er indkommet fra Nordland. — Forøvrigt bestaar
tilvæksten inden denne afdeling af en hel del prøver af ældre hus-
flids- og haandverksarbeider, mest fra landsbygderne. Blandt andet
kan nævnes et ridetøi med bred brystrem, stangbidsel og trindse-
bidsel, hvis læderdele er rigt besat med cypræer, paa de smalere
remme i rækker, paa de bredere i rosetter. De gaar almindelig
under navnet „ormehovedbidsler". Det er kommet fra Holan i
i Skatval. Tidligere havde samlingen et sæt kjøretømmer af
samme ardeide.

Foruden de gravninger paa Huseby i Børseskogn og paa Eidem
paa Vega, som jeg har omtalt ovenfor under nr. 21 og 45 f.,
foretog jeg i afvigte sommer endel flere, som ikke medførte noget
udbytte af oldsager. Om disse gravninger giver jeg her en sam-
mentrængt beretning.

Paa Vike paa Vega i øst for Eidem laa to lave røser med
nogle skridts mellemrum. I begge var der øiensynlig før gravet i
midten. I den første viste der sig at have været et gravkammer
dannet af reiste, store, fladagtige stene, omtr. 2 m. langt. Stenene
i den nordre væg saavelsom overliggerne manglede nu, udentvivl
borttagne ved den tidligere gravning. Baade i den søndre og i
den nordre del af røsen var der ovenpaa grundsanden lag med

42 K. RYGH. [1908

skjælblandet fjæresand, som maa være hidført, da røsen byggedes.
I den anden røs var der fra øst af 3 strenge af fjæresand over
bunden, hvoraf de to siden forenede sig til et bredt, tykt lag. Over
dette var der paa en strækning et tykt lag kul. Derover kom sten-
laget. Kammeret viste sig at være ganske forstyrret. Efter et
sagn skal det have havt et tag som et røste dannet af vel tilhugne
stene. I begge røser har gravkamrene vendt med den ene ende
mod sjøen.

Paa Vega er der forøvrigt ikke nogen rigdom af bevarede faste
fornlevninger. Foruden de i Norske Fornlevn. og af K. Lossius i
VSS. 1884 s. 73 omtalte paa Gladstad, Sør-Kjul og Brandsviken og
de ovenfor af mig beskrevne paa Eidem og Vike kan jeg yderligere
nævne følgende:

Paa den høieste kam af en aas nordenfor Hestvatnet paa
Finnesets grund er der en haug af jord, som har havt et kam-
mer med store dækheller. Stenene er nu bortførte. I kammeret
skal der have været et tyndt lag mørk muld paa bergbunden. —
Nær pladsen Finskan nede ved bredden af Hestvatnet paa dets
sydside er der under en bergvæg en stensætning af form som et
gravkammer af reiste stene, hvis indre ende gaar ind under en
svær klippeblok. I rummet saaes en hovedskalle og nogle andre
ben. Den noksaa vel bevarede skalle ligger der endnu, gjemt
under nogle stene. Beliggenheden gjør det lidet sandsynligt, at
dette skulde være et gravsted fra hedensk tid, — Paa Nord-Kjul
er der nær ved nøstene en sandgrube, som er gravet ud af en
liden bæk. Nede i den ligger foruden endel kuppelstene ogsaa en
omtr. 2 m. lang bautasten, som skal være gledet ud for 3 aar
siden. Den har rhombisk tversnit med to bredere og to smalere
sider og gaar under navn af Spaadaa, d. e. „Spaden", efter sagnet
den flygtende Lekamøys bagstspyd, medens hendes kjevle ligger
paa Tjøtta. Ved kanten af gruben synes der at være spor af en
lav haug med en kant af stene. Et snes skridt derfra er en liden
lav haug med stenkant. Jeg traf aftale om gjenreisning af stenen.
Paa Grøtland i den nordre del af øen er der en lav røs. — Af
stenaldersfund kjender jeg fra hele øen kun et fund af en senere
tabt kniv af skifer paa Eidem. — Paa naboøen Igerø fortælles det.

No. 14] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1908. 43

at der fur lang tid siden skal være udgravet en haug, hvori der
gjordes fund.

I juni maaned undersøgte jeg nogle røser paa Frøstad paa
Frosta, foranlediget ved, at eieren af en part af nedre Frøstad
havde anmeldt, at han ønskede en røs fjernet, som laa tæt ved
hans huse. Denne var tilsyneladende meget stor, men viste sig
at bestaa af et temmelig grundt lag brudsten ovenpaa en berg-
knaus. I den østre del var der en dybere kløft i bergbunden.
Her fandtes under det øvre stenlag et fladt liggende lag af heller,
2 m. langt, indtil 0,75 m. bredt. Hellerne hvilte paa et lag af
leragtig jord, et par decimeter dybt. Derunder var igjen en meget
lang helle og under den atter leragtig jord. Her maa udentvivl
have været et gravrum.

Længere øst paa nedre Frøstad i randen af skoglien under-
søgtes en større røs. Den laa paa en knaus og viste sig at være
opkastet i midten. I den nordlige del var den temmelig dyb, og
her var der paa flere steder smaa rum, regelmæssig omsatte med
stene, I to af disse fandtes adskilligt kul og paa et enkelt sted
et stykke brændt ben.

Imellem begge disse røser findes en mindre, ganske oprodet røs.

Et godt stykke længere øst, men i samme linje, paa bruget
Voldens grund, var en større røs, omtr. 7 m. i tverm. Bestod mest
af flade brudstene, lagte i ordnede lag. Flere steder fandtes kul
dybt i stenlaget. Ellers intet.

Paa eftersommeren undersøgtes endel røser paa O ti o inderst
paa Frosta. De laa dels i marken indenfor gaarden, dels længere
inde paa underbruget Vikan. Den øverste i marken var omtr. 13
m. i tverm., udelukkende dannet af brudsten. Et par meter indenfor
kanten havde den en støttemur af flade stene. Under denne mur var
paa et sted noget kul og paa flere steder lag af knust hvid kvarts,
ligesom strøet ud. Indenfor muren gik bergbunden sterkt op, saa
at røsen var lidet dyb. Intet sikkert spor af gravsted.

Længere nord en anden noget mindre røs, næsten udeluk-
kende dannet af brudsten. I midten var der merker efter en tid-
ligere gravning, som viste sig paa et stykke at være naaet ned til
bunden. Stenene var over det hele lagt fladt i ordnede lag. I

44 K. RYGH. [1908

midten steg bergbunden op, saa at røsen her kun var 1 m. dyb.
Paa bunden var paa enkelte steder kullag. Paa flere steder, især
i det ydre, var ogsaa her sterke lag af knust hvid kvarts.

Et stykke længere i nordvest var en lav mindre røs. Den laa
ogsaa paa en bergknaus og var nu for en del ganske grund. I
øst og nord var den dybere med flere lag af heller over hverandre,
blandet med kuppel. Paa et sted fandtes her i en meters udstræk-
ning endel brændte ben nær bunden.

Paa Vikans grund tæt søndenfor veien laa en stor røs paa en
høi bergknaus. Den bestod væsentlig af kuppelstene, blandet med
endel brudsten. I den østlige del fandtes paa berggrunden i en
dybde af 1,5 m. en hel del brændte ben i kulblandet jord i et
par alens udstrækning. 3—4 m. fra dette lag fandtes en anden
samling af ben paa bergbunden, delvis under en tyk helle. En-
delig fandtes en tredie samling ben, 5 m. fra den sidste. I den
midtre del af røsen, hvor der nu kun viste sig at være lidt jord
og nogle løse stene paa bergbunden, fandtes der en aflang for-
dybning i berget med skarpe rette kanter paa to sider, omtr. 60
cm. dyb, lignende en gravkiste, nu fyldt af jord og grus, hvori
der laa et stykke ubrændt ben og lidt kul. Her har der sikkert
været gravet før og meget sten afført. Det er muligt, at hoved-
begravelsen har ligget her, og at den er blevet forstyrret ved den
tidligere gravning.

Paa en skogvokset høi tange ved fjorden indenfor Vikan laa
paa en knaus en røs, 6 m. i tverm. Paa to sider var den meget
grund, men dybere i syd og øst. Her var der nær kanten en lav
muring i en halvcirkel af flere heller ovenpaa hverandre. Indenfor
den fandtes i sydøst nær bergbunden en mindre samling brændte
ben paa en udstrækning af 1 m., under flade, i orden lagte stene.
I nordøst fandtes ogsaa enkelte brændte ben, her mere fugtige
og brune, da dækket var tyndere. Endel kul her og der paa bunden.
Ogsaa her fandtes en hel del stykker af knust kvarts.

Den fuldstændige mangel paa oldsager i disse tildels meget
store røser paa Otlo ligesom i dem paa Erøstad er meget paafal-
dende. I enkelte tilfælde, men ikke i alle kan det vistnok formodes,
at hovedbegravelsen er blevet plyndret ved gravning i ældre tid.

No. 14] OLDSAGSAMLLXGENS TILVÆKST I 1908. 45

Sammen med de flere forekomster af brændte ben skulde man
ialfald undertiden have ventet at finde spor af gravgods. Paa
grund af den fuldstændige mangel af alt saadant er det ikke mu-
ligt med sikkerhed at bestemme disse røsers alder. De lag af ren
hvid kvarts, som fandtes i flere røser, og som jeg ogsaa før har
iagttaget paa andre steder, har udentvivl ligesom kullagene havt
rituel betydning.

Paa nedre Fa an es har der nord for gaarden været en stor
røs, som er omtrent fuldstændig bortkjørt. I tomten ligger en
svær flad sten, som snarere maa have været en reist bautasten
end en dækhelle. Længere i vest, paa brinken af bakken ned til
fjorden, laa en meget stor røs, som syntes nogenlunde urørt, og
som jeg undersøgte. Den var over 15 m. i tverm. og bestod
udelukkende af sten. Den laa paa en bergknaus, men med for-
dybninger i grunden her og der. I den vestlige del var der ikke
langt fra kanten en række heller i rad, tildels i dobbelte lag, 1,70
m. lang, 0,50—0,70 m. bred. Under dem fandtes noget kul og
stykker af hvid kvarts liggende paa bergbunden. 3 m. søndenfor
dette sted var et lignende lag af to heller, 1 m. langt, liggende
paa bergbunden. Nogle m. østenfor under de nederste stene flere
hestetænder og stykker af ribben og nærved et lag kuljord. Paa
3 steder fandtes lag af brændte ben, liggende paa bunden, et
noget søndenfor midten, spredt over en vidde af 1 — 2 m., 2 andre
nærmere den østre kant med nogle meters mellemrum, under flade,
ordentlig tillagte stene, tildels med noget kulblandet jord. Af old-
sager fandtes heller ikke i denne røs spor. Under gravningen
kunde det sees, at der tidligere var gravet paa 3 steder, og paa
det ene, omtrent ved midten, syntes man paa et lidet stykke at
at være naaet til bunden. At man derved skulde have truffet paa
og forstyrret et gravsted, er dog ei sandsynligt.

Forøvrigt benyttede jeg anledningen til at faa en saavidt mulig
fuldstændig fortegnelse over faste fornlevninger i denne nordvestre
,del af Frosta, hvorfra man tidligere har havt meget faa optegnelser.

Nær nedre Vig til i udmarken indenfor gaarden laa en ned-
falden svær bautasten, 3,50 m. lang, 0,80 m. bred paa midten,
noget tilspidset i den øvre ende. Den blev for længere tid siden

46 K. RYGH. OLDSAGSAML. TILVÆKST I 1908. [IQQS No. 14]

undergravet af skattegravere og bragt til at falde. Jeg har nu
ladet den opreise igjen for samlingens regning. Den staar nu
som før 2,50 høi over jorden.

Endel af mine reiser isommer havde til øiemed at foretage
nærmere undersøgelser om helleristninger. Om udbyttet deraf hen-
viser jeg til min afhandling nr. 10 i skrifterne for dette aar.

Nogle reiser var foranledigede ved indberetninger om forment-
lige fund af runeindskrifter. Saaledes meldtes der om en runeskrift,
som skulde findes paa en berghammer nær sjøen paa Eidet ved
Torsetsundet i Aure. Ved undersøgelsen viste det sig, at de an-
tagne runetegn, som tildels havde megen lighed med virkelige
runer, dog kun var eiendommelige sprækker i kvartsgange i berget.
Denne reise gav dog anledning til erhvervelse af flere værdifulde
oldsager.

Jeg tik ogsaa meddelelse om, at der skulde findes en rune-
skrift paa en berghammer inde paa fjeldet omtrent i øst for Orke-
dalens kirke. Indskriften fandtes ogsaa virkelig. Nær en halv mil
inde paa fjeldet fra den høitliggende gaard Digeraas er der en
fjeldknaus, som stikker op af myren og gaar under navn af Jutul-
berget. Den viste sig paa flere steder at have indskrifter med
runer, men fra en meget ny tid, antagelig fra omkring 1800. De
var tydeligt og let læseligt indskaarne med en kniv i den temmelig
bløde sten med korrekte runetegn efter et runealfabet. Paa et sted
læstes en længere bibelsk sentents, paa et andet: „Jotunheim
Hymers Bolig" (med hentydning til navnet Jutulberget). Paa
nogle steder læstes navnene „Arnt Olsen Eklid" og „Gabriel
Arntsen Eklid". Ekli er en gaard ved Orkla noget ovenfor
kirken, som havde sin gamle sætervei forbi dette sted.

DET KONGELIGE NORSKE

VIDENSKABERS SELSKABS

AARSBERETNING

FOR

1908

AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM
1909

Direktionens Aarsberetning for 1908.

Da Budgetterminen omfattede fem Fjerdingaar (fra 1ste April
1908 til 30te Juni 1909) blev Statsbidraget bevilget med 15000 Kr.
(mod regelmæssig 12000 Kr.). Hertil kom et Tillæg af 600 Kr. til
Bestridelse af de Udgifter, som er paalagt Selskabet ved Lov af
13de Juli 1905 om Fredning og Bevaring af Fortidslevninger og den
i Henhold til samme udfærdigede kgl. Resolution af 30te Juni 1906.

Brændevinssamlagets Bidrag til Selskabet havde i de to fore-
gaaende Aar været nedsat fra 6000 til 5000 Kr. Da denne Afknap-
ning havde bevirket, at man ved flere Poster havde maattet formindske
de Beløb, som disponeres til Selskabets forskjellige Formaal, androg
man paany om, at Bidraget maatte forhøies til det tidligere Beløb.
Særlig paaberaabte man sig, at Ki'avene til Optagelse af videnskabe-
lige Afhandlinger i Selskabets Skrifter var jevnt stigende, og at
man kun havde kunnet bestride Udgifterne ved Udgivelsen af
Festskriftet ved Linnéjubilæet ved at tage til Indtægt et betragteligt
Beløb af Forskudsfondet (Rektor Lossius og Husfrues F'ond).

Andragendet blev ogsaa delvis imødekommet, idet der bevilge-
des Selskabet et Bidrag af 5500 Kr. Herved blev man sat istand
til at yde Hr. Konservator Ove Dahl et Honorar for hans Arbeide
ved Udgivelsen af Festskriftet.

Sparebankens Bidrag har været bevilget med det sædvanlige
Beløb, 4000 Kr.

- Det i forrige Aarsberetning omtalte Andragende om en Ned-
sættelse af Renten af Kjøbesummen for den fra Stiftamtmands-
embedet erhvervede Tomt, Erling Skakkes Gade 47 d, er blevet
indvilget, idet det ved kgl. Res. af 13de Juni er bestemt:

AARSBERETNING FOR 1908.

„At Renterne af Kjøbesummen for den i Henhold til kgl. Res.
af 9 September 1902 til det kgl. norske Videnskabers Selskab i
Trondhjem solgte Parcel Nr. 47 d til Erling Skakkes Gade af de
Trondhjems Stiftamtmandsembede tillagte saakaldte Kalvskindsløk-
ker, fra Ilte December 1907 at regne indtil videre, nedsættes fra
5 °/o t'l '^ °/o aarlig". — Renten af Kjøbesumm.en er derved for-
mindsket fra 1000 til 800 Kr. aarlig.

Om Samlingernes Virksomhed henvises til de Beretninger fra
de forskjellige Samlingsbestyrere, som ledsager denne Aarsberetning.
Aabningstiderne har været de samme som i forrige Aarsberetning
angivet, dog med nogen Udvidelse under P^iskeriudstillingen.

1 Aarets sidste Halvdel har Bibliothekaren og Samlingsbestyrer
Nordgaard havt Permission, henholdsvis i 3 og 4 Maaneder, først-
nævnte af Helbredshensyn og sidstnævnte for at foretage en Studie-
reise til Udlandet med et ham af Universitetet tilstaaet Stipendium.

Under Bibliothekarens Fravær har Bibliotheksassistent Ronander
besørget Bibliothekets Udlaan.

Direktionen har indvilget i et Andragende fra Vagtmesteren
om at fritages fra 1ste April for at besørge Indkrævningen af Med-
lemskontingenten og Renholdet af Kontorerne og Biblothekets Læse-
sal og Udlaansværelse mod en Nedsættelse af hans Aarsløn med
200 Kroner.

Til Stipendier var paa Budgettet opført et Beløb af 1400 Kr.
Heraf anvendtes 600 Kr. til zoologiske Undersøgelser ved Hr.
Nordgaard, 400 til algologiske ved Hr. F'oslie og 400 til arkæologiske
ved Hr. Rygh.

Selskabet har udgivet Skrifter 1907 med følgende Indhold:

1. I. Hagen: Fra E. Ryans Mosherbarium.

2. O. Nordgaard: Iagttagelser over Sildens Aate.

3. H. Saxlund: De gaadefulde Myrpæle, Meddelelser om Fund
gjorte i Akerø i Ytre Romsdalen 1906—1907.

4. Ove Dahl: Biskop Gunnerus's Virksomhed, fornemmelig som
Botaniker, tilligemed en Oversigt over Botanikens Tilstand i
Danmark og Norge indtil hans Død. III: Johan Ernst Gunnerus.
l'illæg II : Uddi'ag af Gunnerus's Brevveksling, særlig til Belys-
ning af hans videnskabelige Sysler, Hefte 9.

AARSBERETNING FOR 1908.

5. V. Storm: Supplerende Iagttagelser om Insecta diptera ved
Trondhjem.

6. M. Foslie: Algologiske Notiser IV.

7. O. Nordgaard: Bidrag til Faunaens Historie i Trondhjems-
fjorden I. med 17 Figurer i Teksten.

8. Th. Petersen: A Celtic Reliqvary, found in a Norwegian
burial-mound vvith 4 piates.

9. K. Rygh : Oversigt over Videnskabsselskabets Oldsagsamlings
Tilvækst i 1906 af Sager ældre end Reformationen.

10. B. Hartmann: Ny Meddelelse om Myntfundet fra Sand.

11. B. Hallstrøm: Hållristningarne kring Trondhjemsfjorden.

12. H. Saxlund: Harøhytten og Myrpælene, Meddelelser om Fund
gjorte paa Harøen med flere Steder i Akerø Prestegjæld.

13. I. Hagen: Forarbeider til en norsk Løvmosflora. I. Orthotri-
chaceæ. Med Figurer i Teksten.

14. Aarsberetuing for 1907.

lait 3OV2 Ark foruden Plancher.

1 Generalforsamling den 30te Oktober foretoges Valg paa Præses
istedetfor Dr. B. Lysholm og et Medlem af Direktionen istedetfor
Overlærer S. Wleiigel. Begge de aftrædende gjenvalgtes. Til
Revisorer gjenvalgtes ligeledes Cand. real. L. Schulerud og Inspektør
Chr. Føyn.

Selskabets Kapitalformue udgjorde ved Udgangen af 1908 Kr.
207,457.97. Hertil kommer Rektor Lossius's og Hustrues Fond
(Forskudsfondet) Kr. 5000, hvoraf dog Kr. 3000 er taget til Indtægt
i Kasseregnskabet.

Derimod skyldte Selskabet til Kongsbergs Sølvværks Drifts fond

18000 Kr. og til Stiftamtmandsembedets Fond af 1865 Kr. 20000.

Med Hensyn til Aarets Indtægter og Udgifter og Status for

Selskabets Legater og Fonds henvises til nedenstaaende Extrakter

af Regnskabet.

Trondhjem i Direktionen for det kgl. norske \'idenskabers
Selskab April 1909.
B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. W^Ieiigel.

K. Schøyen. Alexander Holst.

I. Richter.

AARSBERETNING FOR 1908.

Extrakt

af det kgl. norske Videnskabers Selskabs Regnskab for 1908.
Indtægt:

1. Beholdning fra 1907. Kr. 1,104 65-

2. H. M. Kongens Bidrag „ 400.00

3. Statskassens Bidrag \^ IQOS-^Vg 1909 . . . . „ 12,600.00

4. Trondhjems Brændevinssamlags Bidrag „ 5,500.00

5. Trondhjems Sparebanks Bidrag • • „ 4,000.00

6. Renter i 1908:

a. ^/g af Hammers Legats Renteudbytte

Kr. 3,759.25

b. Ve - Poulsons Do. Do. „ 1,313.88

c. Aas og Hustrues Do. Do. „ 595.26

d. Benneches Do. Do. „ 839.26

e. ^U af Jenssens Do. Do. „ 1,041.67

f. Af Kassebeholdningen i Trond-
hjems Sparebank „ 81.34

„ 7,630.66

7. Udbj^tte af den Hjelmstjerne Rosencroneske Stif-
telse for 1907 2,396.77

8. Medlemskontingent „ 974.00

9. .Salg af Skrifter • , 122.65

10. Leieafgift af Tomt „ 250.00

11. Entré „ 117.54

12. Laan af Rektor Lossius's og Hustrus Fond (For-
skudsfondet) 3,000.00

Kr. 38,096.27

Udgift:

Lønninger :

a. Sekretæren Kr. 500.00

b. Kassereren „ 500.00

c. Oldsagsamlingens Bestyrer . . . „ 2,400.00

d. Myntsamlingens Do. ... „ 300.00

Overf. Kr. 3,700.00

AARSBERE PNING FOR 1908.

Overf.

Kr.

3,700.00

e. Fiske- og Evertebratsamlingens

2,500.00
2,000 00

f. Fuglesamlingens Do. . .

. . . .

„

g. Præparant

. . . .

„

800.00

h. Den botaniske Samlings (og Patte-

3,000.00
300.00

i. Mineralsamlingens Do. .

j. Bibliothekaren

1,440.00

k. Vagtmesteren

. . . .

„

650.00

1. Revisorerne

50.00

m. Præparant Dircks sen.,
Samlingerne:

Pension

„

500.00

Kr

14,940.00

2.

a. Oldsagsamlingen ....

Kr.

1,404.15

b. Do. Bibliothek. . .

„

101.20

245 95

d. Den zoologiske Samling

. . . .

„

912.79

e. Den botaniske Samling .

. . . .

„

874.52

f Mineralsamlin^en ....

191 17

g. Bibliotheket

»

4,331.31

8,061.09

n

3

1,400.00
800 00

4.

Livrente til Dr. Hagen . . .

. .

5.

Udgivelse af Skrifter ....

. .

„

4,512.79

(S

584 44

7

Rentei' af Pantelaan . .

1,610.00

8.

Fællesudgifter:

a. Opsyn i Samlingerne . .

Kr.

332.25

b. Renhold . . . . •

„

242.05

c. Brænde

„

403.14

d. Telefon

„

224.00

e. Tilfældige Udgifter . . .

....

»

982.57

2,18401

'

n

9.

Tilbagebetalt Laan af Rektor Lossius

og

Husfrues

Fond (Forskudsfondet) . .

2,000.00

. . . .

' *

• 1)

Overf. Kr. 36,092.33

8 AARSBERETNING FOR 1908..

Overf. Kr. 36.092.33
10. Beholdning:

a. Restancer Kr. 611.61

b. I Trondhjems Sparebank , 204.45

c. I Kasse 1,121.82

„ 2,003.94

. Kr. 38,096.27

Oversigt

over Status for Selskabets Legater og Fonds pr. ^Vj., 1908.

1. Hammers Legat:

Beholdning fra 1907 Kr. 114,763.85

Af Renterne i '1908 oplagt 1/3 „ 1,879.62

Kr. 116,b43.47

2. Poulsons Legat :

Beholdning fra 1907 Kr. 31,868 01

Af Renterne i 1908 oplagt Ve ,. -62.77

32,130.78

3. Aas og Husfrues Legat „ 12,000.00

4. Benneches Legat „ 20,000.00

5 a. Jenssens Legat , 25,000.00

5 b. Jenssens Legats Akkumulationsfond . . . „ 208.33
6. Fondet af 1881:

Beholdning fra 1907 Kr. 1,421.19

Renter i 1908 , 54.20

., 1,475.39

Kr. 207,457. 9)

Rektor Lossius og Husfrues Fond (Forskuds-
fondet) :

Tilgode af Kasseregnskabet . . Kr. 3,000.00
Beholdning i T. hjems Sparebank „ 2,000.00

Kr. 5,000.00

A ÅRSBERETNING FOR 19i.i8.

Oldsagsamlingen.

(Bestyrer: K. Rygh).

Jeg skal herved afgive den almindelige aarsberetning fra old-
sagsamlingen for 1908.

Samlingen har i dette aar havt en tilvækst af 364 nr. (katal.nr.
8396-8759).

Af denne tilvækst kommer paa stenalderen 70 nr. i 56
fund, paa ældre jernalder 14 nr. i 2 fund, paa yngre jern-
alder 110 nr. i 29 fund. Til den kristelige middelalder kan hen-
føres 15 nr. Resten bestaar for en overveiende del af gjenstande,
som er yngre end reformationen samt desuden af endel stykker af
ikke sikkert bestemmelig alder.

Undersøgelser af gravhauger er foretagne af samlingens bestyrer
paa Eidem og Vike paa Vega i Helgeland, paa Frøstad, Otlo og
Faanes paa Frosta og paa Huseby i Børseskogn. Foruden de
derved foranledigede reiser er iindersøgelsesreiser foretagne til Aure,
til Laanke, til nogle steder i Helgeland og gjentagne gange til
Hegre og til Skatval.

Nærmere redegjørelse saavel for samlingens tilvækst som for
undersøgelserne er som sædvanlig meddelt i en særskilt afhandling
i selskabets skrifter for 1908, og med hensyn til mine undersøgelser
om helleristninger henviser jeg desuden til min afhandl, i samme
aargang nr. 10.
- Gaver til samlingen er i det forløbne aar indkomne fra følgende ;

1. Bud kirketilsyn ved sogneprest Kobro.

2. Kjøbmand Carl Christiansen, Trondhjem.

3. Gaardeier Leonard Hansen, Trondhjem.

IQ A ÅRSBERETNING FOR 1908.

O.

Nils Halle og Elling O. Megaard gjennem lensmand P. A. Todal.

Halse.

Gaardbr. Ole Olsen Tornes, Frænen.

6. Vagtmester Michal Jensen (Chr. Pienes fabrik), Trondhjem.

7. Ordfører Peder Orten, Akerø.

8. Gaardbr. Sivert J. Orten, Akerø.

9. Sogneprest H. Saxlund, Akerø.

10. Fritz Diiwel, Gravdal i Lofoten.

1 1 . Postaabner L. Todal, Aure.

12. Gaardbr. Ivar Dybvad, Stjørdalen (Heil).

13. Gaardbr. Oliver Alstad, Skatval.

14. Andreas Zahl, Reines i Stamnes (Sandnessjøen).
15 Ole Bergsve og Marine J. Bergsve, Skatval.

16. Gaardbr. Ingebrikt Talstad, Frænen.

17. Gaardbr. Anders Rise, Bymarken.

18. Gaardbr. Andreas Vigtil, Faanes, Frosta.

19. Kirkesanger H. Rygh, Børseskogn.

20. Gaardbr. Kristian Todnes, Sparbuen (Vist stat.)

21. Gaardbr. Einar Hermstad, Hegre.

22. Fru Antoinette Berg, Aa, Aatjorden.

23. Gaardbr. Kristian Jagtøien, Melhus.

24. Føling sognestyre ved kirkeværge M. Finstad, Stod.

AARSBERETNING FOR 1908. U

Myntsamlingen.

(Best3'rer: B. Hartmann.)

Om mynt- og medaljesamlingens tilvekst og tilstand i aaret 1908
tillader jeg mig herved at oversende den sædvanlige indberetning.

Samlingen har dels ved kjøp og dels ved gaver havt en tilvekst
av 8 medaljer (hvorav 4 i sølv, 2 i kobber og bronce, 2 i alumi-
nium), 158 mynter (hvorav 1 i guld, 106 i sølv, 42 i kobber og
bronce, 9 i nikkel og messing), 15 pengesedler og 2 jetons = 183
stykker. Hertil kommer 43 myntkartoner fremstillende de forskjel-
lige staters nuværende mynters præg. Den hele beholdning er nu
omtrent 15.910 no., hvorav ca. 1,330 medaljer, 380 pengesedler, 140
jetons og tegn, og resten, ca. 14,060, mynter. Gaver er indkommet
fra følgende 20 forskjellige personer eller foreninger: Styret for den
3die nordiske havebruksutstilling i 1907 (utstillingens store og lille
sølvmedalje), Universitetets myntkabinet ved professor Stenersen (et
avtryk av en sjelden medalje over Trondhjems domkirke, signeret
J. Wiener, Bryssel 1862), ingeniør R. Wieselgren, Nyquarn (en
broncemedalje over avdøde bibliothekar, dr. Ilarald Wieselgren),
fru lagmand Lindboe (et større antal diverse mynter, hvorav flere
sjeldne og nye for samlingen), grosserer Fr. Lundgren, arkivar
Koren, frøken H. Bremer, handelsmand P. Prytz i Namdalen, fru
Antoinette Berg i Aafjorden, kaarmand Th. Støp i Værdalen, skole-
bestyrer A. Brock, forretningskjører Øfsti, restauratør H. Pietsch,
vagtmester Nilsen, handelsmand P. J. Larsson, Thorvald Knudtzons
arj/inger, Thomas Jordan, kaarmand Johannes Otlo paa Frosta og
2 unævnte.

Blandt de erhvervede numere er især at nævne en tirehvid
præget i Nidaros av erkebiskop Olaf Engelbrektson, en yderst sjelden

12 A ÅRSBERETNING FOR 1908.

ørtLig av Sølv fra Åbo præget av Sten Sture den ældre, en svensk
2-øre av sølv fra Gustav Vasas tid, der er fundet i jorden, en
sølvmynt fra Køln fra Henrik den andens tid, før han blev keiser
(1002 — 1024), og endel flere fra middelalderen samt nogle større og
sjeldnere kinesiske mynter.

Der er atter indkommet en sølvmynt tilhørende det i forrige
aarsskrift beskrevne fund fra Sand i Værdalen, hvis antal av mynter
nu beløper sig til 84 stykker. Den er daarlig præget og slidt og
kun faa av bogstaverne kan læses, men lader sig dog sikkert
bestemme som en Adelheidsmynt fra keiser Otto den 3dies tid.
Den er lidt mindre end den hos Dannenberg: „Die deutschen Miinzen
der såchsischen und frankischen Kaiserzeit", no. 1167 avbildede
og beskrevne.

Samlingens inventar er blevet forøget med en hensigtsmæssig
dobbeltmontre, hvorved der er blevet plads til at utstille et større
antal end før, navnlig av medaljer og middelalderske mynter.

A ÅRSBERETNING FOR 1908. 13

Den zoologiske samling.

(Bestyrer: p-Qr Pattedyrsamlingeii AI. Foslie, for Fuglesamlingen O. Nordgaard,
for Fiske- og Evertebratsamlingen V. Storm).

Pattedyrsamlingen er forøket med en rødræv fra Strinden,
en klapmyds (han) fra Hestnes, Hitteren 1 4de mai, og en vildren
fra Snefjeldene i Opdal.

Fuglesamlingen har i 1908 havt endel tilvækst av inden-
landske fugle. Blandt disse kan nævnes : En sothøne (Fulica atra,
Lin.) fra Aunøen, Hitteren, ^°/], en gammel han av vandringsfalk
(Falco peregrinus, Briss.) fra Hindremmen, Leksvikstranden, ^/^,
en unge av kongeørn (Aquila chrysaetos, Lin.) fra Lensviken, ''g,
en hvitnebbet islom (Cylymbas adamsi, Gray) fra Frosta, ^^,12-

Som gave er følgende arter indkomne:

1. En han av perleugle f^S^n'ic tengmalmi, Gmel.) fra Trondhjems
omegn, -^s- Gave av kjøpmand Ludv. Bergh.

2. En ung hun av stenfalk (Falco æsalon, Lin.) fra Strinden, ^^U.
Gave av hr. Chr. Matheson.

3. En han av sneugle (Strix nyctea, Lin.) fra Gravdal, Lofoten.
Gave av repslager F. Diiwell.

4. En lys varietet av graaspurv fra Trondhjem. Gave av konsul
Fr. Lundgreen.

For de til zoologiske undersøkeiser bevilgede midler er foretat
en* række skrapninger i koralregionen, hvor konservator Storm i
aarenes løp har gjort saa mange interessante fund. Det er hen-
sigten at gjøre systematiske undersøkeiser i en række av aar for
at tilveiebringe materiale til en fremstilling av de fysiske og biologiske

14 A ÅRSBERETNING FOR 1908.

forhold paa koralbakkerne, som vistnok maa sies at indeholde en
temmelig vel avgrænset og karakteristisk dyreverden.

Under skrapningerne i Skarnsundet tokes blandt andet et
eksemplar av den eiendommelige og sjeldne aktinie Ptychodactis
patula, AppELLØF. Som et av de nærmeste maal for de faunistiske
undersøkeiser har man tænkt sig en redegjørelse for, hvad Trond-
hjemsfjorden eier av skalbærende mollusker og bryozoer. Arbeidet
hermed er begyndt.

Fiske samlingen har ikke faaet nogen nævneværdig For-
øgelse af Arter; derimod er opstillet talrige Exemplarer, som dels
kan erstatte ældre, mindre gode, dels supplere Rækkerne ved for
skjellig Alderstrin eller Lokalitet; disse er erhvervede gjennem
Fiskere og ved Indsamling af Conservator Nordgaard, som ogsaa
har samlet Evertebrater, specielt Polyzoer, som han har under
Bearbeidelse, og hvorom han selv vil give speciel Underretning.

Der er præpareret nogle Fiskeskeletter.

Dels ved Bytte dels ved Kjøb er gjennem Naturaliehandelen
anskaffet typiske Former af Keptilier, saasom udstoppede Exemplarer
af Klapperslange og Brilleslange (Naja tripudians), større Saurier
(Iguana & Tejut^), Skelet af Boa og Saurier; endvidere smukt
monterede Præparater af Batrachiers og Insekters Metamorfoser,
Injectionspræparater m. m.

Bestyreren har forøvrigt været beskjæftiget med at bestemme
og opstille ældre Materiale, men har ikke selv havt Anledning til
at gjøre Indsamlinger.

Arbeidet med Udarbeidelse af Kataloger har været fortsat.
Disse udviser af til Datum bestemte og opstillede Exemplarer: Norske
Fiske 46S Numere, udenlaadske 130, Reptilier og Batrachier 190,
zootomiske Præparater af Fiske 96, norske Crustaceer 230, uden-
landske 224, norske Echinodermer (paa Spiritus eller tørrede) 494,
udenlandske 127, norske Anthozoer 118, udenlandske 176 (dels
tørrede dels paa Spiritus), norske Mollusker og Moluskoider (deri
indbefattet Conchylier) 558, udenlandske Conchylier 2,512, Hydro-
zoer 169, Annelider 122, Arachnider og Myriopoder 176, indenlandske
Insekter 1,895, udenlandske 440.

AARSBERETNING FOR 1908. 15

Den botaniske samling.

(Bestyrer: M. Foslie. )

Samlingan har modtaget nogle karplanter fra Snaasen som
gave af dr. Hagen, og gjennem bestyreren er indkommet et betyde-
ligt antal norske kalkalger.

Fra amanuensis P. A. øyen har bestyreren havt til bestemmelse
en samling norske fossile kalkalger.

En væsentlig tilvekst af udenlandske kalkalger er modtaget fra
dr. Howe, Newyork, P. Hariot, Paris, Percy Appleyard, Albanj',
A. B. Nichols, Berkeley, Th. Reinbold, Itzehoe, og C. Sauvageau.
Bordeaux.

Bestyreren har foretaget algologiske undersøgelser ved Valder-
sund, i Bjugnfjorden og nogle steder i Trondhjemsfjorden.

I aarets løb er trykt:

Bemerkungen iiber Kalkalgen. Dresden.

Remarks on Lithothamnion murmanicum. Vidensk. Selsk.
Skrifter.

.Algologiske Notiser V. Vidensk. Selsk. Skrifter.

Die Lithothamnien der Deutschen Siidpolar-Expedition 1901 —
1903. Berlin.

Pliostroma,a new subgenus ofMelobesia. Vidensk. Selsk. Skrifter.

Nye kalkalger. Vidensk. Selsk. Skrifter.

16

AARSBERETNING FOR 1908.

Bibliotheket.

(Bihliothekar: Th. Petersen.)

Bibliotheket er i 1908 bleven forøget med 1811 Bind Bøger,
hvoraf 365 Smaatryk og Disputatser, 73 Karter og 1 Manuskript,
fordelte som nedenstaaende Tabel udviser. I den sidste Rubrik er
samtidig Udlaanet specificeret.

Ved
Kjøb.

Tilvækst

"i Ved
Gave el.
I Bvtte.

Tilsam-
men.

Skrifter af naturvidensk. Indhold
Skrifter af historisk Indhold . .
Skrifter af blandet Indhold . . .
Skrifter i andre Fag ......

Bind.

75

124

47

73

Bind.
525
383
192
392

319

1492

73

Bind.
600

507
239
465

1811

73

Udlaan.

Bind.
177

975
493
914

2559

37
39

Sum

Karter

Portræter og Lithografier

Manuskripter

Af de i Aarets Løb indkomne Gaver kan fremhæves en Stam-
tavle over P^amilien Aall, et Pragtverk skjænket Bibliotheket af
Hr. Kammerherre Cato Aall, Ulefos. Fra Hr. Redaktør H. Løken har
man modtaget en større Samling Leilighedsdigte og andre Smaatrj'k.
Gjennem Hr. dr. med. L. Borthen er Det nordenfjeldske For-
svarsforbunds Arbeidsudvalgs Arkiv bleven deponeret i Selskabets
Manuskriptsamling. Ligesaa har Arbeidskomiteen for Anlægget af

A ÅRSBERETNING FOR 1908. 17

„Trondhjems biologiske Station" gjennem Hr. Ingeniør L. Schmidt-
Nielsen overgivet sine Arkivsager som Depositum med den Ind-
skrænkning, at de ikke uden særskilt Tiiladelse fra Stationens
Bestyrelse vil være almindelig tilgjængelig før om 50 Aar fra 20.
November 1908 at regne.

Fra Universitets-Bibliotheket i Christiania har været hidlaant
310 Bind Bøger, fra Karolinska med. -kirurg. Institutet, Stockholm,
2 Bind. Til Universitets-Bibliotheket, Christiania, har været udlaant
35 Bind Bøger, til Rigsarkivet 1 Manuskript og til Stiftsarkivet i
Trondhjem 16 Manuskripter.

1 Anledning den i Kunstindustrimuseet i Maanederne Juli —
August afholdte Wergelandsudstilling afgaves fra Bibliotheket en
Række W er g elandiana, hvoraf adskillige tilhørende Thorvald Boecks
Samling, ialt 202 Tryksager, 22 Manuskripter og 28 Portræter og
Lithografier. Flere af disse Ting var store Sjeldenheder, tildels
Unica, og man fik ved denne Udstilling, hvortil Bibliotheket afgav
det væsentligste xMateriale, et Begreb om, hvad Bibliotheket sidder
inde med af værdifulde Tryk og komplette Samlinger i visse Retninger.

Katalogiseringen af Thorv. Boecks Bibliothek har været fortsat.
Man er for Tiden beskjæftiget med Katalogisering af Manuskripterne,
Portræterne og Billedsamlingen samt med Sedlernes Systematisering.

I Maanederne September — November var Bibliothekaren fra-
værende paa en Recreationsreise. Bibliothekets Arbeide lededes i
denne Tid af Direktionens Medlem Hr. Adjunkt Sommer felt.

Selskabets Bytteforbindelser er forøgede med følgende tre:
Karlsruhe. Naturwissenschaftlicher Verein.
Manila. Department of the Interiør. Bureau of Science.

Riga. Naturforscher- Verein zu Riga.

18 A ÅRSBERETNING FOR 1908.

Gaver til Bibliotheket

er modtagne fra følgende:
T.hjems tekniske Aftenskole.
Amtmanden i Nordre T.hjems Amt.
Amtmanden i Søndre T.hjems Amt.
Trøndernes Arbeidersamfund, T.hjem.

Arbeidskomiteen for Anlægget af „Trondhjems biolog. Station'
Generalstabens Bibliothek, Chra.
Carlsberg Bryggerierne, Kbh.
Carlsberg Laboratoriet, Kbh.
Statistiska Centralbyrån, Stockh.
Departementet for det Indre, Chra.
Department of Public Health, Brisbane.
Department of the Interior, Ottawa.
Røros Verks Direktion.
Direktionen for Carlsbergfondet.
Direktionen for det civile Medicinal væsen, Chra.
F^aculté des Sciences. Laboratoire de Botanique, Bordeaux.
Finans- og Tolddepartementet, Chra.
T.hjems Fiskeriselskab.
Norges Fiskeristyrelse, Bergen.
T.hjems Foikebibliothek.
Bergens historiske Forening.
Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, T.hjem.
Genealogisk Institut, Kbh.
Bergens Kathedralskole.
Christiania Kathedralskole.
Den norske historiske Kildeskriftkommission.
Kirkedepartementet, Chra.

Komiteen for den skandinaviske Fiskeriudstilling.
Kommissionen for Havundersøgelser, Kbh.
Storthingets Kontor, Chr.
Det danske Kultusministerium, Kbh.
Vestlandske Kunstindustrimuseum, Bergen.
Landbrugsdepartementet, Chra.
Norges Landbrugshøiskole. Aas.

AARSBERETNING FOR 1908. 19

Nordre T.hjems Amts Landhusholdningsselskab, Levanger.

Den norske Lægeforening, Chra.

T hjems tekniske Læreanstalt.

T.hjems Magistrat.

T.hjems Maskinistskole.

Ministerie van Kolonien, Haag.

Ministerio di Agricoltura, Rom.

Arendals Museum.

Dat norske Myrselskab, Chra.

Naturforscher-Verein zu Riga.

Kgl. Preuss. aeronautisches Observatorium, Lindenberg.

The University Observatorium, Oxford.

Norges Oplysningskontor for Næringsveiene, Chra.

T.hjems Privatbank.

T.hjems Realkreditbank.

Redaktionen af Norsk Kundgjørelsestidende, Chra.

— - St. Olaf, Chra.

— - Nordre T hjems Amtstidende, Levanger.

— - Nordenfjeldske Tidende, Levanger.

— - Namdalens Blad, Namsos.

— - Nordtrønderen, Namsos.

— - Narvik Tidende, Narvik.

— - Ofotens Tidende, Narvik.

— - Søndre T.hjems Amtstidende, Orkedalen.

— - Gauldølen, Rognes,

— - Dovre, Røros.

— - Fjeld-Ljom, Røros.

— - Helgelands Blad, Sandnessjøen.
^ - Brønnøposten, Sandnessjøen.

— - Stenkjær Avis, Stenkjær.

— - Indherredsposten, Stenkjær.

- — - Stjørdalens Avis, Stjørdalshalsen.

— - Stjørdalens Blad, Stjørdalshalsen.

— - Lofotposten, Svolvær.

— - Høgskulebladet, Svorkmo.

— - Ungdomen, Svorkmo.

2*

20 AARSBERETNING FOR 1908.

Redaktionen af Orkdølen, Svorkmo.

__ j T.hjems Adresseavis, T.hjem.

1 T.hjems Folkeblad, T.hjem.

— - Trøndelagens Avis, T.hjem.

I Dagsposten, T.hjem.
\ Trønderen, T.hjem.

— - Folketidende, T.hjem.

— - Hallo, T.hjem.

— - Heimkjær, T.hjem.

— - Hyrden, T.hjem.

— - Lægmandstidende, T.hjem.

— - The Tourist News, T.hjem.

/ Nidaros, T.hjem.

'^ Trøndelagen, T.hjem.

— - Selbyggen, T.hjem.

— - Thinglæsningstidende, T.hjem.

— - Ny Tid, T.hjem.
Rigsforsikringsanstalten, Chra.

Det kgl. Selskab for Norges Vel, Chra.

Medicinske Selskab, Chra.

Selskabet Havedyrkningens Venner, Chra.

Trøndelagens Skogselskab, T.hjem.

Bodø off. høiere Skole.

T.hjems Sparebank.

Den borgerlige Forenings Sparebank, T.hjem.

Stadtbibliothek, Ziirich.

Nansenfondets Styrelse, Chra.

T.hjems Turistforening.

Norges geologiske Undersøgelse, Cbra.

Universitets-Bibliotheket, Chra.

K. Vetenskaps Akademien, Stockh.

Det kgl. danske Videnskabers Selskab, Kbh.

Videnskabsselskabet, Chra.

Adresseavisens Trykkeri, T.hjem.

Aktietrykkeriet, T.hjem.

W. Janssens Trykkeri, Thjem.

AARSBERETNING FOR 1908. 21

J. Kr. Myklebusts Trykkeri, T.hjem.
J. L. Vikans Trykkeri, T.hjem.

Aall, Cato, Kammerherre, Ulefos.

Andersen, F., Redaktør, Stenkjær.

Borthen, L., dr. med., T.hjem.

Brock, A., Skolebestyrer, T.hjem. f

Brøgger, A. W., Cand. philos,, Chra.

Bugge, M., Overlærer, T.hjem.

Dahl, Knut, Assistent, Bergen.

Dannevig, G. M., Bestyrer, Flødevigen.

Erichsen, I., Oberst, Chra.

Forfang, Ingv., Folkehøiskolelærer, Svorkmo.

Foslie, M., Samlingsbestyrer, T.hjem.

Føyn, A, Ch., Cand. real., T.hjem.

Giersing, F., Rektor, Odense.

Gunstensen, I. E., Direktør, T.hjem.

Håkonson-Hansen, M. K., Overlærer, T.hjem.

Hagen, I., Botaniker, T.hjem.

Halseth, A., Kjøbmand, T.hjem.

Hartmann, B., Overlærer, T.hjem.

Holtermann, O., Oberstløitnant, T.hjem.

Hopkinson, John, London.

Huitfeldt, Herm. C, Konsul, Kbh.

Jelinek, L., dr. jur., Zdolbunow in Russiand.

Koren, E., Redaktør, Chra.

Koren, K., Stiftsarkivar, T.hjem.

Larsen, Amund B., dr. philos., Chra.

Lålfler, L. Fr., dr. philos.. Professor, Stockh.

Løken, H., Redaktør, T.hjem.

Løvaas, Per, T.hjem.

Nicolaissen, O., Samlingsbestyrer, Tromsø.

Nordgaard, O., Bestyrer, T.hjem.

Nøvik, P., fhv. Statsgartner, Chra.

Petersen, Th., Cand. mag., T.hjem.

Raymond, George Lansing, Professor, New- York.

22 AARSBERETNING FOR 1908.

Refsaas, J., Fanejunker, T.hjem.
Reusch, H., dr. philos., Chra.
Rude, J., Overlærer, T.hjem.
Rygh, K., Samlingsbestyrer, T.hjem.
Schaeberle, J. M., Ann Arbor, Mich.
Scheflo, Alv, Typograf, T.hjem.
Scheflo, Olaf, Journalist, T.hjem.
Schmidt, Joh., Unter-Barmen.
Schmidt-Nielsen, B., Kemiker, T.hjem.
Schmidt-Nielsen, Sigv., dr. philos., Chra.
Schreiner, A., dr. philos., Chra.
Schreiner, K. E., dr. philos.. Professor, Chra.
Skaar, P. V., Resid. Kapellan, Ofoten.
Skjoldborg, Al, Frk., T.hjem.
Sommerfelt, A., Adjunkt, T.hjem.
Sommerschield, J., Konsul, Namsos.
Steffens, Haagen Krog, Arkivar, Chra.
Storm, V., Samlingsbestyrer, T.hjem.
Støren, E., Læge, Meldalen.
Swenander, G., dr. philos., Uppsala.
Svensen, Sv., Skoleinspektør, T.hjem.
Tank, G., Assistent, Chra.
Tobler, F., Docent, Miinster.
Udbye, S., Redaktionssekretær, T.hjem.
Vaggen, Lars, Gaardbruger, Beitstaden.
Vangen, N., Cand. theoL, T.hjem.
Wexelsen, Fr., Cand. mag., T.hjem.
Wexelsen, V. A., Biskop, T.hjem.
Øverland, G., Sogneprest, T.hjem.

Fortegnelse over Bøger, indkomne i 1908 ved Bytte.

Åbo. Åbo Stads histor is ka Museum. Bidrag til

Åbo Stads Historia. 2. Ser., 8.
Aas. Norges Landbrugshøiskole. Beretning. 1907

— 1908.

A ÅRSBERETNING FOR 1908.

23

Adelaide. Royal Society of South Australia, Trans-

actions and Proceedings. 31.

Amsterdam. Koninkl. Akademie van Wetenschappen.

Jaarboek. 1907. Prijsvers. 1908. Proceeding of
the Section of Sciences. 10, 1-2. Verhandelingen.
Afd. Letterkunde. N. R. 8, 4-5. 9. 10, 1. Afd.
Natuurkunde. Sect. 1. D. 9, 5-7. Sect. 2. D. 13,
4—6. 14, 1. Verschlagen van de gewone Vergade-
ringen. D. 16, 1 — 2.

Athen. Unive rsité nationale d"Athénes. Ta kata

tén prytaneian. 1905 — 1906.

Basel. Naturforschende Gesellschaft. Verhand-

lungen. 19, 3.

Bergen. Bergens offentligeBibliothek.Tillægskatalog.8.

— Vestlandske Kunstindustrimuseum. Aar-
bog. 1907.

— Bergens Museum. Aarbog. 1907, 2—3. 1908,
1—2. Aarsberetning. 1907. G. O. Sars. An Account
of the Crustacea of Norvvay. 5, 21—22.

— Selskabet for de norske Fiskeriers Fremme.
Aarsberetning. 1907—1908. Norsk Fiskeritidende.
Aarg. 27 (1908).

Berkeley. University of California. Publications. Botany.

2, 13—16. 3, 1. Zoology. 3, 9—11. 13, 14. 4, 1— >.

College of Agriculture. Bulletin. 183—191. Chro-

nicle. 9. 10, i— 2. American Archaeology and

Ethnology. 2, 5. 4, 3-6. 5, 1-2. 6, i-s. 7, 1.

Library Bulletin. 15.
Berlin. Kgl. preussische Akademie der Wissen-

schaften. Mathematische Abhandlungen. 1907.

Physicalische Abhandlungen. 1907. Sitzungsberichte.

1907, 39-53. 1908, 1-39.

— (Potsdam.) Centralbureau der internat. Erdmessung.

Verhandlungen der 1906 in Budapest abgehaltenen
15 allgemeinen Conferenz der internationalen Erd-
messung. 1 — 2.

24

AARSBERETNING FOR 1908.

Berlin (Potsdam.) Kg 1. preussisches geodåtisches Institut.
Veroffentlichungen. N. F. 34. 36.

Berlin. Kgl. preussisches meteorolog. Institut.

Bericht. 1907. Bericht iiber die Versannmlung des
internat. Meteor. Komitees Paris 1907. Ergebnisse
der Beobachtungen an den Stationen II und III
Ordnungen. 1906, 2. Ergebnisse der Gewitter-
Beobachtungen. 1903 — 1905. Ergebnisse der
Niederschlags-Beobachtungen. 1905.

— Gesellschaft fiir Anthropologie, Ethnologie
und Urgeschichte. Zeitschrift. 1907, 6. 1908,

1—5.

— Gesellschaft fUr Erdkunde. Zeitschrift. 1908.

— Museum fur Naturkunde. Bericht. 1907. Mit-
teilungen. 3, 4. 4, i.

— Deutscher Seefischer-Verein. Mitteilungen. 24.
Bern. Schweizerische naturforschende Gesell-
schaft. Matériaux pour la Flore Cryptogamique
Suisse. 3, 3.

Bonn. Naturhistorischer Verein der preuss. Rhein-

lande, Westphalens etc. Sitzungsberichte. 1907,
1—2. Verhandlungen. 64, 1-2.

— Verein von Altertumsfreunden im Rhein-
lande. Jahrbiicher. 116.

Boston. American Academy of Arts and Sciences.

Proceedings. 42, 29. 43, i— 17.

— Massachusetslnstituteof Technology. Tech-
nology Quarterly and Proceedings of the Society
of Arts. 20, 2-4. 21, 1.

— Society of Natural History. Proceedings. 33,
3—9.

Braunschweig. Verein fiir Naturwissenschaft. Jahresbericht.

1905—1906.
Bruxelles. Académie Royale de Belgique. Annuaire. 1908.

Bulletin. 1907, 9-12. 1908, 1-8.
— Société Royale de Botanique. Bulletin. 44, 1—3.

AARSBERETNING FOR 1908.

25

Bruxelles. Société entomologique de Belgique. An-

nales. 51.

— Société Malacologique. Annales. 41. 42.

— Observatoire Royal. Annales météorologiques.
20, 4. Annuaire. 1908.

Budapest, Kgl. ungar. geol. Landesanstalt. Jahresbericht.

1906. Mittheilungen aus dem Jahrbuche. 16, 2—3.
Foldtani Kozloni (Geologische Mittheilungen). 37,

9—12. 38, 1—0.
Budapest. National Museum. Annales. 6, i— 2.

— Ungarische Ornithologische Centrale. Aquila.
Jahrg. 1—5. 14.

Buenos Aires. Museo Nacional. Anales. Ser. 3, 7. 9.
Buffalo. Society of Natural Sciences. Bulletin. 8,

5-6. 9, 1.
Calcutta. Indian Museum. Natural history Section.

Memoir of the Indian Museum. 1, 1—2. Record.

1. 2, i. Hossack. Aids to the Identification of Rats.

2 Ed. An Account of the Littoral Holothurioidea

collected by R. I. M. S. „Investigator".
Cambridge. Antiquarian Society. Proceedings. 48 — 50.

Publications. (4to) N. S. 1. (8vo) No. 44. Catalogue

of the first Exhibition of Portraits. List of Members

etc. 1908.
Cambridge (Mass). Harvard University. Peabody Museum

of American Archæology and Ethnology.

iMemoirs. 4, 1.
Cape ofGood Hope. Royal Observatory. Catalogues of Stars for

the Equinox 1900. 0. (1905—1906).
Cherbourg. Société nationale des Sciences naturelles

et mathématiques. Mémoires. 35.
Chicago. Academie of Sciences. Bulletin. 4, 2. 6.

— Newberry Library. Report. 1907. The New-
berry Library. 2 Ed.

Cincinnati, Ohio. Lloyd Library. Mycological Notes. 24—26.
Bulletin No. 9. Lloyd, C. G. The Phalloids of

26

A ÅRSBERETNING FOR 1908.

Australia. Lloyd, C. G. The Nidularjaceae of

Bird's-nest fungi.
Colorado Springs. Colorado College Scientific Society. Publi-

cations. 26. 29. 30.
Danzig. Natur forschende Gesellschaft. Schriften. N. F.

12, 2. 30 Bericht des Westpreussischen Botanisch-

zoologischen Vereins.
Da venport, Jowa. Da venport Academy ot Natural Sciences.

Proceedings. 10, 11, pag. 125—417. 12^

pag.

1—94

Dresden.

Dublin.

Edinburgh.

Kgl. Såchsischer Alterthumsverein. Neues
Archiv. 29. Jahresbericht. 1907—1908.
Royal Irish Academy. Proceedings. 27. Sect.
A, 4—9, B, 1-5. C, 1—8.

Royal Dublin Society. Economic Proceedings.
12. Scientific Proceedings. N. S. 11, 21—28.
Royal Society of Antiquaries of Ireland.
Journal. 37, i. 4. 38, 1-3.

Society of Antiquaries of Scotland. Procee-
dings. 33. 34. 41.
— Royal Society. Proceedings. 28, 2—12. 29, 1.

Transactions. 45, 4. 46, 1.

Frankfurt am Main. Senckenbergische naturforschende Ge-
sellschaft. Berichte. 1908.

Gefle. Gestriklands Fornminnesforening. Medde-

landen. 1907.

Gottingen. Kgl. Gesellschaft der Wissenschaften. Ge-

schåftliche Mitteilungen. 1906,2. 1907,2. 1908,1.
Nachrichten. Math.-phys. Kl. 1907,4-5. 1908,1-3.

Greenwich. Royal Observatory. Astrographic Catalogue.

1900. Greenwich Section. 2. Astronomicai Results.
1906. Photo- Heliographic Results. 1874—1885.
Observations of the Planet Eros 1900—1901.

Greifswald. Naturwissenschaftlicher Verein fiar Neu

Pommern und Rugen. Mitteilungen. 39. (1907).

Grenoble. Académie Delphinale. Bulletin. Sér.

4, 20.

AARSRERETNING FOR 1908.

27

Halle. Kais. Leop.-Carol. Deutsche Akademie der

Naturforscher. Nova acta. 73, 2. 85, 2—3.
86, 2. 88, 1. Leopoldina. 42. 43.

Hamburg. Die Hambiirgischen vvissenschaftlichen

Anstalten. Jahrbuch. 24. (1906). Mitteilungen
a. d. naturhist. Museum. 24. Mitteilungen a, d.
botanischen Staatsinstituten in Hamburg. Mittei-
lungen der Hamburger Sternwarte. No. 9. 11.
Das Grundwasser in Hamburg. 15,

— Verein fiir naturwissenschaftliche Unter-
haltung. Verhandlungen. 13. (1905—1907).

Hannover. Naturhistorische Gesellschaft. Jahresbericht.

55—57.
Harlem. Teyler's Genootschappen. (Fondation Tey-

lerienne). Archives. 11, 1—2.

— Société Hollandaise des Sciences. Archives
Neerlandaises. Sér. 2, 13. Natuurkundige Ver-
handelingen. 3Verzameling. 6,3-4. Chr. Huygens.
Oeuvres. 11.

Heidelberg. Historisch-philos. Verein. Neue Heidelberger

Jahrbiicher. 15.
Helsingfors. Finska Fornminnes forening en. Museo

Suomen. 13. (1906).

— Geografiska Foreningen i Finland. Tidskrift.
1907, 5--6. 1908.

— Finlands geologiska Undersokning. Bulletin.
19 — 23. I. I. Sederholm. Explenatory Notes to
accompany a geological Sketchmap of Fenno-
Scandia.

— Finska Vetenskapssållskapet. Meteorologi-
sches Jahrbuch fiir Finland. 1. (1901).

Indianopolis. Indiana Academy of Science. Proceedings. 1906.

Kalmar. Kalmar Låns Fornminnesforening. Medde-

landen. 5.

Karlsruhe. Naturwissenschaftlicher Verein. Verhand-

lungen. 13—20.

28

AARSBERETNING FOR 1908.

Kiel.

Kiew.
Kjøbenhavn.

Konigsberg.
Krakow.

Kristiania.

Kommission zur wissenschaftlichen Unter-
suchungen der deutschen Meere und die
Biologische Anstalt auf Helgoland. Wissen-
schaftliche Meeresuntersuchungen. N. F. Abth.
Helgoland. 8. 2. Abth. Kiel. 10.
Schlesw. -Holst. Museum vaterlandischer
Altert hiimer. Bericht. 44.
Naturv/issenschaftl. Verein fur Schlesw.-
Holstein. Schriften. 14, i.
Société des Naturalistes. Mémoires. 22, 2.
Det store kgl. Bibliothek. Aarsberetning. 1905
— 1906. Accessionskatalog. 1907. Katalog over
det kgl. Bibi. permanente Udstilling.
Conseil permanent international pour
l'exploration de la mer. Bulletin trimestriel.
1906—1907, 3—4. Bulletin statistique. 2. Publication
de circonstance. 42. Rapports & Proces- Verbaux. 7-9.
Den botaniske Forening. Botanisk Tidsskrift
28, 3. 29, 1.

Den naturhistoriske Forening. Meddelelser.
1907.

Det kgl. danske Videnskabernes Selskab.
Oversigt over Forhandlingerne. 1907, 3—7. 1908,
1-5. Skrifter. Naturv. og math. Afd. 7. R. 4, 3— 5.
5, 2.6, 1-2. Hist. og filos. Afd. 7. R. 1, i~2. J. C. S.
Espersen. Bornholmsk Ordbog. A. A. Bjornbo og
C. S. Petersen. Anecdota Cartographica Septentrio-
nalia. RegestaDiplomatica Historiæ Danicæ. 2.R. 2,4.
Altertumsgesellschaft Prussia. Sitzungs-
berichte. 22.

Académie des Sciences. Bulletin internat.
Cl. math & naturhist. 1907, 4-io. 1908, i-6. Cl.
philol., hist. & philos. 1907, 3-10. 1908, i-5.
Det Deichmanske Bibliothek. Aarsberetning.
1907. Register til en Del norske Tidsskrifter.
1. Topografi.

A ÅRSBERETNING FOR I9u8.

29

Kristiania. Det statistiske Centralbureau. Statistisk

Aarbog. 27. (1907). Meddelelser. 25,9-12.26,1-9.
Kongeriget Norges civile, geistlige og judicielle
Inddeling i April 1908. Norges officielle Statistik.
5. R. 48-72.

— Foreningen til norske Fortidsnfiindesmær-
kers Bevaring. Aarsberetning. 1907.

— Det norske meteorologiske Institut. Aars-
beretning. 1905--1906. Bulletin. 1907. Jahrbuch.
1907. H. Mohn. Dæmringen i Norge. Nedbør-
iagttagelser. 13. (1907).

— Norges geografiske Opmaaling. General-
kart over det sydlige Norge. 16. A. 1. Skagerak.
Topografisk Kart over Norge. T. 5. Kaafjord.
L. 9. Lødingen. 10. A. Hvaler. Den norske Kyst.
Specialkart. B. 34. Fra Ona til Fuglen og Kvit-
holmen. B. 51. Fra Dønna til Lurø. B. 54. Fra
Lurø til Nesøen og Rødø. B. 56. Fra Støt til
Saltfjorden. B. 59. Fra Landegode til Kierringø
og Leines. B. 78. Fra Gryllefjord og Bergfjord
til Hekkingen.

— Det norske geografiske Selskab, Aarbog.
18. (1906-1907).

— Videnskabsselskabet. Forhandlinger. 1907.
Skrifter. 1906, 1-2. 1907, 1-2. K. Maurer. Vorle-
sungen iiber AltnordischeRechtsgeschichte. B. 1 — 2.

Landshut. Natur vv isse nschaftlicher Ve rein. Bericht.

18. (1904—1906).
Lavi^rence. (Kansas). The Kansas University. Science Bulletin.

4, 1-6.
Leipzig. Gesellschaft der Wissenschaften. Berichte.

Math. Phys. Cl. 59, 4. 60, 1-5. Phil. hist. Cl.

59, 4-5. 60, 1-3.
— VereinfiirErdkunde. Mitteilungen. 1907.

Liége. Société Royale des Sciences de Liége.

Mémoires. 3. Sér. 7.

30

AARSBERETNING FOR 1908.

London. British Archaeological Association. Jour-

nal. N. S. 13, 4. 14, 1-2.

— Viking Club. Saga-Book. 5, 2. Orkney & Shet-
land Old-lore. 5—8. Law Book. 1908.

— The Royal Archaeological Institute of
Great Britain and Ireland. The archaeolo-
gical Journal. 2. Ser. 14, 4. 15, i— 3.

— LinneanSociety. Journal. Botany. 242 — 265.
Zoology. 166—196. 203. Proceedings. 1905—
1907. Transactions. Botany. 7, i-9. Zoology.
10, 1-8. 12, 1-3.

— Society ofAntiquaries ofLondon. Procee-
dings. 2. Ser. 21, 2.

— Royal Society. Proceedings. Ser. A. 80. 81,
543—549. National antarctic Expedition 1901 —
1904. Album of Photographs and Sketches with
a Portfolio of Panoramic Views. Meteorology. 1 . 2.
Ser. B. 80. Philosophical Transactions. Ser. A. 207.
Ser. B. 199.

Lund. Universitetet. Acta. 2. Afd. 2. 3.

Madison. Wisconsin Academy of Sciences, Arts

and Letters. Transactions. 15, i— 2.
Manchester. Manchester Museum. Owens College. Report

of the Keeper. 1907-1908.
— Literary and Philosophical Society. Memoirs

and Pioceedings. 52.
Manila. Department of Interior. Bureau ofScience.

The Philippine Journal of Science. A. General

Science. 2. 3, i-3. C. Botany. 2. 3, 2. 4—5.
Mexico. Instituto Geologico de Mexico. Bolletin.

23. Parergones. 2, i— 6.
Missoula. University of Montana. Bulletin. 36. 42.

46. 48. Report. 1906—1907.
Mitau. Kurlåndische Gesellschaft fiir Literatur

und Kunst. Sitzungsberichte. 1906.

A ÅRSBERETNING FOR 1908.

31

Montreal. Numismatic and Antiquarian Society. The

Canadian Antiquarian and Numismatic Journal. 5.

Moscou. Société imperiale des Naturalistes. Bulletin.

1906, 3-4.

Miinchen. Kgl. Bayrische Academie der Wissen-

schaften. Sitzungsberichte. Math.-phys. Kl. 1907,3.
1908, 1. Philos.-Philol. und hist. Kl. 1907, 3.
1908, 1-0.

— Ornithologische Gesellschaft in Bayern.
Verhandlungen. 1906.

Nancy. Academie de Stanislas. Mémoires. 6. Ser. 4.

New Haven. Connecticut Academy ofArt and Sciences.

Transactions. 13, (Pag. 47—548). 14, (Pag. 1—57).

New York. Academy of Science. Annals. 17,2—3.18,1—2.

— American Museum of Natural Histor }-.

Bulletin. 7. (1895). 23. (1907). Annual Report.

1907, Memoirs. 3, 4. 9, 4.

Niirnberg. NaturhistorischeGesellschaft. Abhandlungen.

17. Jahresbericht. 1905. Mitteilungen. 1907.

1908, 1.

— Germanisches Nationalmuseum. Anzeiger.
1907, 3-4. 1908, 1-2.

Osnabriick. Naturwissenschaftlicher Verein. Jahres-

bericht. 16. (1903-1906).

Ottava. Royal Society of Canada. Proceedings and

Transactions. 2. Ser. 12. Suplement. 3. Ser. 1.
General Index. 1—2. Ser. 1882—1906.
— Geological Survey of Canada. Report. 1904.

1906. 1907. Section of Mines. Annual Report on
the Mineral Industries of Canada for 1905. General
Index to Reports 1885—1906. Cairnes. Moose
Mountain District of Southern Alberta. Cairnes.
Report on a Portion of Conrad and Whitehorse
Mining Districts, Yukon. Camsell, Charles. Preli-
minary Report on a Part of the Similkameen District,
British Columbia. Collins, W. H. Report on a

32

AARSBERETNING FOR 1908.

Paris.

Philadelphia.

Pisa.

Pittsburgh.

Plymouth.

Porto.

Prag.

Portion of Northwestern Ontario. Dowling, D. B.
Report on the Cascade CoalBasin Alberta. Ells,R.W.
Report on the Geology and Natura! Resources of
the Area included in the Northwest Quarter-Sheet,
Number 122 of the Ontario and Quebec Series.
Leach, W. W. The Telkwa River and Vicinity.
B. C. Leroy, Preliminary Report on a Portion of
the main Coast of British Columbia and adjacent
Islands. Mc. Connell, R. G. Report on Gold Values
in the Klondike high Level Gravels. Poole, H. S.
The Barytes Deposits of Lake Ainslie and Nord
Cheticamp. Report of the Section of Chemistry and
Mineralogi. Spencer, I. W. The Falls of Niagara.
29 geological Maps.

Bureau international des Poids et Mesures.
Travaux et Mémoires. 13.

Museum d'Histoire naturelle. Bulletin. 1907,2-6.
Société d'anthropologie de Paris. Bulletin
& mémoires. 5. Ser. 8, 4. 9, i— 2.
Société zoologique de Franc e. Bulletin.
32, 3—6. 33, 5—9.

Academy ofNaturalSciences. Proceedings.
59, 2-3.

American Philosophical Society. Procee-
dings. 45, No. 185. 46, No. 187.
Societå Toscana di Scienze naturali. Atti.
Processi verbali. 17, 1—5.

The Carnegie Museum. Annals. 4, 2—4.
Memoirs. 3, i. Report. 11.
Marine Biological Association. Journal.
N. S. 8, 2-3.

Direction et Rédaction de la Portugalia.
Portugalia. 2, 4.

Kgl. Bohmische Gesellschaft der Wissen-
schaften. Archiv pro Lexikografii a Dialektologii.
7. Filosofica Bibliotheka. 1, i. Bulletin interna-

AARSBERETNING FOR 1<

tional. 11. (1906). Rozpravy. Trida 1, Cislo 37.

Sbi'rka Pramenu. Skupina 2, Cislo 10. Pie, I. L.

V y

Prehled Ceské Archaeologie. Truhlår, I. Katalog

Ceskych Rukopisu. Vydala 1. A. 3.
Regensburg. Naturwissenschaftl. Verein. Berichte. 11.

Riga. Gesellschaft fiir Geschichte u. Altherthums-

kunde der Ostseeprovinzen Russiands. Sit-

zungsberichte. 1906—1907. Mitteilungen aus der

livlåndischen Geschichte. 18, 2. 20, 1—2.
Rock Island. 111. Augustana College and Theol. Seminary.

Publications. No. 6.
Rom. Reale Academia del Lincei. Atti. 1908.

Memorie. Classe di scienze fisiche, math. e naturali.

5. Ser. 6, 16— n. Rendiconti. 1908.
Rotterdam. Nederlandsche dierkundige Vere eniging.

Tijdschrift. 2. Ser. 10, 4. Aanwinsten van de

Bibliotheek. (1906-1907).
St. Louis. Missouri botanical Garden. Annual Report. 18.

St. Petersburg. Académie Imperiale des Sciences. Bulletin.

5.Sér. 21,5. 22—24. 25, 1-2. 6. Sér. 1908, 1-17.

Mémoires. 8. Sér. Cl. hist.-philos. 7, 8. 8, 1—6.

Cl. phys.-math. 17, 7. 18, 1-6. 19. 20, 1-11.
— Laboratoirebiologique. 9, 3.

San Francisco. California Academy of Sciences. Procee-

dings. 4. Ser. 1, (pp. i— 6). 3, (pp. 1— 40).
Sao Paulo. Museu Paulista. Catalogas da Fauna Brazileira.

1. Notas preliminares. 1, 1.
Schwerin. Verein fiir meklenburgische Geschichte

und Alterthu mskunde. Jahrbiicher u. Jahres-

berichte. 73.
Skara. Wester gotlands Fornminnesforening.

Tidskrift. 2, 8—9.
Stavanger. Museum. Aarsberetning. 1899. Aarshefte. 1907.

Stettin. Gesellschaft fur Pommersche Geschichte

und Altertumskunde. Monatsblåtter. 1907, 1—9.

34

AARSBERETNLN'G FOR 1908.

Register zu den ersten 20 Jahrgången. 1887 — 1906.
Baltische Studien. N. F. 11.
Stockholm. Entomologiska Foreningen. Tidskrift. 28.

— Nordiska Museet. Fataburen. 1907.

— Statens Skogsforsoksanstalt. Meddelanden. 4.

— Svenska Salls kapet forAntropologi och
Geografi. Ymer. 1907, 4. 1908, 1-3.

— Kongl. Svenska Velenskaps-Akademien.
Arkiv for Botanik. 7, Arkiv for Kemi, Mineralogi
och Geologi. 3, 1-2. Arkiv for Matematik, Astro-
nomi och Fysik. 4. Arkiv for Zoologi. 4. Årsbok.
1908. Meddelanden från K. Vet. Akad. Nobel-
institut. 1, 8—11. Handlingar. N. F. 42, lO— 12.
43, 1—6. Meteorologiska Iagttagelser. 48. (Bi-
hang). 49.

— Kongl. Vitterhets Historie och Antiqvitets
Akademi en. Fornvånnen. 1907, 4. 1908, i— 2.

Strassburg. Kais. Universitet u. Landesbibliothek. 35

Dissertatser.
Topeka. Kansas Academy of Science. Transactions.

21, 1.
Toronto. MeteorologicalService, Dominion of Canada.

Report. 1905. Monthly Weather Review. 31,8—12.

32, 1-8.
— University. Studies. Biologicai Series. 6. Geolo-

gical Series. 5. Psychological Series. 2, 4. 3, 1.

Papers from the chemical Laboratories. 59. 66 — 70.

72. Papers from the physical Laboratories. 20 — 23.
Tromsø. Museum. Aarsberetning. 1906. 1907. Aars-

hefter. 25. (1902).
Upsala. Universitetet. Åarsskrift. 1906. 1907. Skrifter

med Anledning af Linnéfesten. 1 — 2. Forarbetena

til Sveriges Rikes lag. 7. Sveriges offentl. Bibliothek.

Accessionskatalog. 21. Bulletin of the Geological

Institution. 8. Bulletin mensuel de TObservatoire

météorologique. 39. (1907). Bref och Skrivelser

AARSBERETNING FOR 1908. 35

af och till Carl von Linné. 1. Afd. 1— 2. Zoologiska
Studier tillågnade Prof. TuUberg.
Washington. U. S. Department of Agriculture. Year-
book. 1907.

— Smithsonian Institution. Miscellaneous CoUec-

tions. 49, (1717). (1720). (1721). (1741). 50. 61,(1791).
(1803). (1807). 53, (1804). (1805). Annual Report for
the Year ending 30 June 1906.

— Bureau of Ethnology. Bulletin. 33. 35.
Annual Report. 25. (1903—1904).

— U. S. National Museum. Bulletin. 50. 53, 2.
57 — 59. Contribution from the United States
National Herbarium. 10, 5—7. 12, 4. Proceedings.
32. Annual Report for the Year ending June 30. 1 907.

— Astrophysical Observatory. Annals. 1 — 2.

— Library ofCongre s. Report ending June 30.
1907.

— U. S. Naval Observatory. Synopsis of the
Report . . . ending June 30. 1907.

— CoastandGeodeticSurvey. Report. 1906
— 1907. Supplement to the List and Catalogue of
the Publications 1816— 1902.

— U. S. GeologicalSurvey. Geological Atlas.
141 — 150.

Wien. K. K. Central-Anstalt fur Meteorologie und

Geodynamik. Jahrbucher. 1906. (43). Allg.
Bericht der im Jahre 1906 in Osterreich beobach-
teten Erdbeben. 3.

— K. K. zoolog- bo tan. Geselis chaft. Verhand-
lungen. 57. (1907).

— Verein der Geographen an der Universitåt
Wien. Geographischer Jahresbericht. 1905 — 1906.
Verzeichnis von Photographien aus Osterreich-
Ungarn. 2.

York. Yorkshire philosophical Society. Annual

Report. 1907.

36

AARSBERETNING FOR 1908.

Zagreb. Kroalische naturforschende Gesellschaft.

Glasnik. 20.
ZiJrich. Die antiquarische Gesellschaft. Mitteilun-

gen. 72.
~ Stadtbibliothek. Neujahrsblatt. 1908. (264).

— Naturforschende Gesellschaft. Vierteljahr-

schrift. 52, 3—4.
Ostersund. Jåmtlands Låns Fornminnesforening Tid-

skrift. 4, 3.

Ved Henvendelse til Selskabels Sekretær vil cfternævnte Skrifter
kunne erholdes kjøbt, saa langt Beholdningerne rækker:

P. A. Munch: Det norske Folks Historie

1ste og 2(len Hovedafdeling ■ • • Pris Kr. 20.00
Festskrift, udgivet af Videnskabssel-

skabet i Anledning af Trondhjems

900 Aai^s Jubilæum 1897 ,. „ 4.00

Erlandsen: Biografiske Efterretninger

om den nordenf jeldske Geistlighed

H. I & II „ „ 4.00

Y. Nielsen : Jens Aagessøn Bjelke • • • „ „ 2.00
Af Grev Schmettows Korix^spondance

1813 og 1814 „ ,, 0.50

Eilert Sundt Om Husfliden i Norge ., .. 1.00
Knud Leem: Bidrag til Plnmarkens

Historie .. „ 1.00

Karl Petersen: Geologiske undersø-
gelser i Tromsø Amt .. .. 4.00

Ove Dahl: CaiJ v. Linnés F'orbindelse

med Norge (Jubilæumsskrift 1907) ,. .. 2.00
Joh. Hjorth og Knut Dahl : Fiskeforsøg

i norske Fjorde ,, ,, 1.00

Al' Selskabets Skrifter er Bind og Hefter enkeltvis tilsalgs.

New York Botanicai Garden Liorary

3 5185 00293 2521

■«»F^

ar-.;*^-

•X ^^:-''i'w,^

'■^*--"'-'

^i^.v-'^

'i«

y V^ ■' ^ ^ ,-^ > : y

vi::, v^^ii

%*t

é'%''

«..« «

«_«

^^'^->

«

:. 4 ^ >*

•1 i-l

"^ :*J

¥)

. n.3

>

ri

c n

c *? • f?- ,^

«i _ il ii