i^,A- .*'*», T^f: y^v .'..■.' •f,>'-^ a.^^ • **i ' i 4't:. . »»-y F-i ':r >< ■^^i.J-. ' ^- 5^ r-#^ ^4 P f .-^. .-^^ff I- > -^t KA^ •<>¥ i'^i'/ DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914 ISTE BIND AKTIETHYKKERIET 1 TROMDH.IKM 1915 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914 1STE BIND AKTIKTRYKKKRIET I TRONDH.I 1915 1^ }4 Indhold: Side Nr. 1. I. Hagen: Forarbeidcr til en norsk løvmosflory. XX. Dicranaceae 1—19-2 ■J. Dr. Hjalmar BnocH: Hydroiduntersuchiingen. IV. Beitråi^e zur Kcnntnis der Gonophoren der Tuljiilariitlen (mit 4Taleln 1-17 3. Carl Til Mørxlk: Uber da.s Vorkoiiiiiicn von Brom in orj*anischer Bindung inncrhalb der Ticrwelt 1 — 17 » 4. K. Rygh: ()versi<|t over Videnskabsselskabets Oldsagsam- lings tilvækst i 1914 af sa.ger ældre end lU'formationen (utgit av Th. Petersex) 1—4;") o. O. NoRDGAAHD: Hav.slrømmene og den norske marine fauna 1—34 S sider karter. FORARBEJDER TIL EN NORSK LØVMOSFLORA XX. DICRANACEÆ AV I. HAGEN i',\i{rii:ijj:.Mi:\T i-:x i-haxcais) DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914 NO. I AKTIKTRYKKERIET I TRONDHJEM 1915 XX. Dic'i'nnacciu. Sil exisle iin Jacies coninuin au\ ineiiihres de celle vasle famille qiii perinel, dans la |)lu|)ail des cas, de les dislinguer sans exainen détaillé, des Poltiacées, des Leucobrvacées. des Grimmiacées elc, il esl plus diffieile de (ixer les caracleres systémaliques sur les(|uels s'appuie celle dislinclion. Il coiivienl de les rechercher dans les feuilles el dans le périslonie. Les feuilles sonl, a la dilférence des families ci dessus nom- mées, allongées, lancéolées ou meme subulées; elles sonl Ires souvenl composées de cellules piosenchvmali(jues; mais on Irouve Irop d'exceplions a celle régle, citons seulemenl les genres ()n- cophorus elCijnodontiiiin.) poui" ([uOn puisse y atlacher une valeur absohie. De meme le lissu hasilaire des feuilles (|ui esl si caraclérislique chez les Dicninum \). ex. el les Cdmpijlopiia, esl chez les Anisolhecimn el les Dicrdiwlla pen dilférencié, les cellules angulaires étanl a ])eine dilférenles des cellules médianes de la base. Le périslome esl dans celle famille loujours simple el con- slruil selon le plan ordinaiie des ILijjlolépidées: les denls composées d'une coucbe dorsale mince Ibiinéc d une seule rangée de phujues Ires élroiles. slriolées verlicalemenl, sans saillie aux soudures, el dune assise venlrale épaisse consislanl en deux rangées de pla(pu\s plus massives fornuinl, le long des lignes hori/onlales de conlingence. des hunelles élé\éf>s; la déinarc-aliou entre ces deux langées de pMupies venlrales esl indi(|uée par une ligne longiludinale. Les denls sonl |)lales el leur couleur presque loujouis |)ron()ncée, généraleinenl rouge, |)liis rarenuail rouge brun. (>eUe slruclure cpu- le i-eg|-ellé IMiiliberl, dans ses etudes classi(pies, designe comme le l\pe des I)i(i(iniiiii. esl liés comnuine; elle se léalise dans loule sa |)urelé, sans |)arlei- des 4 I. iiA(;i;.\. 1914 Fissidens, des Lciicoliniiim t-U'., chv/. hi i^ian(it' iiuijorilé des Dieranaeées. II exisle, ce])en(iiinl, des e\('e|)li()iis (jiii s'éioignenl |)liis OU moiiis i\u ly|)e. La sliiolation verlicale de la face externe des denls ((iii esl noiinaleinenl due a des series de losselles |)onelif()rnies, esl ieni|)laeée ehe/ les Ariloa par de veritables lignes ereusées alleiiianl axcc des creles élevées, el chez Dicrdunm Svottiduiiiu el 1). sliicliiin celle face esl parfaile- nieul lisse. La eouleur des denls (jui (>sl, selon les auteurs, due a la eouehe dorsale |)lus loneée, dépend chez les DicvancUa de la coloralion intense de l'assise \('nliale, les phupies doisales élanl, dans ce genre, pres(|ue incolores. Les deviations legeres chez ces especes deviennent plus inij)oilanles chez d aulies. Il y en a dont le péristonie, tout en conservanl le j)lan haploléj)idéen, esl construit d'apres un lype aulre ((ue celui des Dicranuin, comme nous lohseivons chez Aoiu/slrninia loiu/ipcs. Ciinodontium hijpcrborciiin, dans le genre exolicpie Si/mhlcphdris, et, en dehors de la famille des Dicranacées, chez Pdrdlciuohrijuin enervv, ou la relation des deux couches jjérislomiales esl renversée, l'exlérieure élanl heaucoup j)lus éj^aisse (pie linlérieine el dune eouleur |)lus foncée; ces péristomes n Onl |>as les slries superficielles composées de Wossettes, ils sont lisses ou loul au plus striés par des lignes enlieres ri pourvus de Irahécules j)roéminentes; la couche inleine, |)lus pale el Ires niince, esl dépourvue des lamelles ordinaires. (',es péiislomes correspondenl, (pianl a leur sliuclure, au type décril par Philiherl comme élanl celui des Ciiimmiit. dont ils se dislinguenl cependanl par cerlains délails: les denls sont plus i-éguliéremenl devéloppées, plus grandes et plus profondement coloriées, el elles sont lendues dans leur parlie sujjérieure; par ces caracléres ils inditpienl au premier coup d'oMl leur paienlé avec les Dicranacées. Quelle valeui- ont pour la syslémalicpie les aberrations de la sliucluie normale de cel organe imporlanlV Les deviations legeres conslalées chez (pieUpies espéces ne sutlisenl pas ])()ur (pi'on songe a les j)lacer dans (pieUjue aulre famille, ni méme dans (piehpu^ autre genre (fue celui au(iuel elles ap|)artiennent en laison dn resle de leur organisation; mais si on voulait strictement tenir c()m|)te des exigences dun systéme base sur les propriélés du i)éristome, il faiulrail placer les espéces derniéremenl cilées du genre Aoikj- No. 11 N()U(ii;S DICUANACKÆ slromi((. du genre Cijnodanluim. du genre Siiinhlcpharis. loin des DieraiiMcées : il faiidrail inslaller le Pdralcinohrijum cncriw dans un aulre genre (jue l\ loiu/i/oliiiin. pour ne pas dire dans une aulre lamille. Mais eela serait iine absurdilé; il laut laisser ces espeees a la plaee (pie leui- a allribuée r()j)inion généiale des l)iyologues. Mais alors il conxienl en méme teni|)s de leeon nailre ((ue dans celle lamille il exisle |)()nr le périslonie des exeeplions an lype bien rra|)j)anles. La slrnelnie lonle s|)éciale (|ne j'ai ()i)ser\ée ebez les (ajiio- (loiitium. esl indépendanle du plan general du |)érisl()nie; e'esl pounpioi elle sera décrile en Iraitanl les earacleies de ce genre. Le péiislonie baplolépidéen présente j)arrois une modiliealion (aassiludo foliorum a cosla margines versus sensim diminula; slomala e\cej)la Dicrdnclld scnindn ' nu\h\; |)erichætium distinclum Cdmpijlopodoideæ l'\)lia vi\ lenuiora ad margines (piam ad coslain; cel lulæ alares oplime- haud dislincUe; capsula sloma libus inslrucia 4 (".elluhe alares haud dislinc'he; perichietium proprium nullum \nis()lhecioide(P C.ellulæ alares magis vel minus dislincUe; perichælium \aginans Dicrdiioidcd'. Suhlam DICRANOWEISIOIDEÆ. I^erislomii denles inlcgri, lacie venlrali ad hasim lanlum linea longiludinali nolati. Le devélopj)enienl de la syslémali(|ue des mousses comprises dans celle sous famille otlVe un exemple éclatant de lintluence nuisible, hypnolisanle, (pi'un auteur illustre j)eut exercer pendant No. 1] NORGKS DICHANACEÆ. 7 un long espace de lemps et comment il est dillicile de s en 4é- hanasser. Car le poinl saillant dans l'histoire de ce groupe, ce sonl les elTorts qn'on a du laire pour s'émanciper de l'ascendant de Hedwig. L'anlenr du genre Weisid comprenait sous ce nom générique des es[)eees donl (piel((ues iines onl des alliées dans la famille des FoUiacées, d'aulres parmi les Dicranaeées, et cette reunion de types dissenil)lal)les ce retrouve non seulemenl dans le systeme artificiel de Bridel (l.S2()), mais anssi dans le systéme naturel de Hampe ilS))?), donl la famille Dicrduav vel Weisieæ comprend, a coté des Dkraniuu el Trciudhxloih les genres Weisia (\ni'\. lilindid vlSclif/crd), Ifiiiucnosloiuiiin. Astoiuiiin, (ijininoslonuim, Didijmodon, y com[)ris Difrichuiu,) el CijiKHion (/>: Dislichiuin). Dans le systeme nalurel élahli par (>harles Miiller, uous Irouvons une tendance a separer les formes dicranoYdes el |)ottioides, puiscjuil dislingue la Irihu des Dicranacées de celle des Weisiacées, mais il s'arrete a mi-chemin; son genre Weisia renferme non seulemenl \V. viridiiUt el Wiiniueriiuid, mais aussi les espéces qui constiluenl nos genies Rhdhdoineisid el Oreomeisia. Sa tribu des Dicranacées comprend les genies HVuulid, (dans le({uel se trouven t li, crispuld et cirrdtd,) Iuu(iinf)l<)(lon. Dicneinnni. Pilopof/on, Holomitriiiin, Dicrdiuuu (inct. Leiicoloiud, (Ainipfilopus. Arcl<)(f, Oncophonis, Dicrctnodoiitiiiin), landis ((ne les Dicrdnelld sonl, sous le nom d'Aouf/slroiuid, placés dans la Irihu des Le|)loliicliac(''es au meme lemps (pie les l'reiudUxlou. Va\ 1S.")1, Milieu adople pres(pie la meme maniere de voir; lui aussi ;i une Irihu des Dicranacées a deux seclions; lune. les LeplolrichoTdées, conlienl, entre aulres, le genre Aoiu/slromia (-- Phdscnii), Dicraiwlht. Dirhodontiiim), el l'autre, les Dicranoidées, les lilindid. luicdiuplodoii. Iloloniitriuin, Dicnenuiiii, Pilopoijou el Dicrctninn incl. ('.diiipnlopns): el il a égalemenl une Iribu des Polliacées daus hupiellc on Irouve |). e\. Weisid lledw. (-. Miill.>\ renfermanl oulre les Asionuim. ni/menosloiuiiiii. Weisia luncroiudd el niridnld el luulddiuin) les Dicninoweisid. I):ins le ('orollaire de la Hr. eur. i)aiu en 1S")(;, ou rthouve les {\vu\ families des Weisiacées el des Dicranacées, donl la derniére, hien homogene, comprend les genres (jiiiodonlinni (Hniidanii), Dichodoiilium, Dieninelld. Dicrannni. Arcloa. Dirrana donlium. ('aiiipiilopns. AoiUfslriimia cl Trenidtodoii : mais l;i prc 8 I. IIAGKN. li»14 miéie esl entachoe de la iiiénie erreiir ({iie iioiis avoiis coiislalée chez les devancieis, c'esl (|ue le genre Rh(ib(Unncisij presque sans changemenl le elassemenl de la Hr. eur.. landis cjue Lindberg ien 1S()4 rap|)oilail anx ^^^eisiées (grou|)e dilTérenl, cliez lui, des 'rrieliosloniées,' les genies Wcisid (avee Si/slcffiiim el Iliimcnosloninm). lihdhdoincisid, Hi/iucnosli/linni. I)icr((n()it'cisidoii>('isid. (Aiiiodoiiliuiu schisli. les Orras. les Orcoii'cisid excl. HriiutoDii). su|)pléés par les Diirdnoincisid. On arrixc ainsi a créer un grou|)e bien nalurel el homogene donl le caiactei-e le plus saillanl reside dans le péristome a dents indivises construites (raj)res un plan difTérent de celui des aulres Dicranacées. |]l a ce grou|)e il faul ajouler aussi, |)Our des laisons lirÆs de lOrganisation \égélali\e, le genre gymno slome Ampludiiim. rapporlé justpi ici a la lamille des Orlholri- chacées. Hesle cncore la ipieslion de la \aleui" la\on()mi(pie a accorder a ce groupe. Si jc I ai suhordonné, a lilre de sous laniille. :i la lamille des Dicranacres (pioicpic il put aussi hicn tbrmer une rainillc propre, cCsl parce (pie je considcrc (pi il oilVc la nu'ane relation a\cc les l)icrani(ées ([ue les W'eisiacées poltioides avet- les Poltiacées. en ce scns (pi il inar(pie une éiape moins avancée a[)sula ])erisl()iniala "^ ,, ( ('apsula slriala :> \ C.apsula hevis 4 ., I Folia hvvia; j)eiieliælium proj)riiim nulluiu Hhdbdoweisia \ Folia niamillosa ; periehæliiim dislineluin Cncsfruni j I'olia niamillosa; perieli;eliiiin proprium nullum Orcoiiwisia 4 ! I'olia hevia vel sul)l;e>ia: periehælium distinelum ( Dicrdiioiiu'isia. Amphidium haud N. ah Ks. Sehimi). Apres (pie !e (iiimiiostonuiiu lappoiiiciun Hedw. eul vlO dans la I^r. enr. (ISoS) réuni au genre Zijgodon avec le nouveau Z. Mougeotii, ces esj)eces furent (185()i nommées Åinphidium, denomination générique sous lacfuelle elles onl eonservé leur place dans la famille des Zygodonlaeées resp. dans celle des Ortholrichacées suhfam. Zygodontées sans aulre ])roleslation (jue celle élévée par Millen. Dans son ouvrage Muse. Ind. or. (1859) eet illustre auteur les subordonna au genre Didipnodon. genre tres ample cliez lui, comprenanl aussi (juehpies Cijnodon- lliim, les Orconx'isia, Dichodontium, Hhabdouwisia. Aoiu/strninia. Cendodon elc. L'liabitude de rallacher les Åmpliidiiun aux Ortho- lrichacées ne pourrail s'aj)])uyer (pie sur les stries ca|)siilaiies. Or, l'ahsence de péristome ue permel pas de conlester celle syslémati(pie ^raimenl irralionrielle; il esl, en elVel, souvenl difficile d'assigner a mie mcusse sa posilion *correcle dans le sysléme (piand on esl privé de lexcellenle aide olTerle |)ar le péristome. Mais dans ces cas il faul essayer de Irouver d'auties caracléres (fui peuvenl mettre sur la pislc, et les Aiupludiuiu en |)résenleiil un (pii les éloigneiit uellemenl des Ortholrichacées; c'est la manit'ie don I les feuilles sonl allachées a la lige, caraclére cpii peul scrvir dans bien des cas seinblables. La tige la moiiis dillérenciée (pi il l'aul considéier par coiisé(pienl comme la plus anciemie che/ les mousses, se Irouve p. ex. chez Disceliiim niidnni: la coujx' transversale est circulaire, le lissu est compose exclusivenu'iit de cellules amples, minces, unilbrmes, No. 1] NOIU.KS DlCilANACKÆ. 11 la coiiche périphéricjue ayaiil dvs parois un |)eu opaissies, pas de laisceau central; les leuilles sonl fixées de lelle maniere (jiie de leurs elements rien nest visible sur la seclion de la tige. Le preniier pas de difterenciation consiste en ce que les couches cellnlaires s'épaississent, ce ((ui a lien piincipalement chez les espéces de' plus grande taille aux{[uelles une certaine rigidilé est nécessaire, mais on n'ohserve encore sur la coupe de la lige aucune trace de lissu foliaire adhérent. Ces tiges présentent le plus souvent une seclion arrondie, mais ([uelquefois elle est devenue triangulaire h angles assez aigiies; il nest pas rare de Irouver un faisceau central. Olle structuie (jui esl bien commune et la seule connue cbez les Haj)l()lepidées et les Pleurocar])es, esl assez rare en dekors de ces grouj)es; chez les Acrocarj)es diplo lej)idées dont l'organisation est en general plus parfaile, les leuilles sont altachées de maniere a apparaitre sur loute coupe transversale: leur nervures cpii sont décmrentes se confondent avec la tige sur iacpielle elles produisent des saillies anguleuses ayanl la méme structure (jue la nervure de la lame foliaire. Les leuilles élant pentasti(|ues, ces saillies se présentent en méme nombi'c et impriment a la lige la forme dun prisme pentagonal. In faisceau central existe pres(|ue toujours. Or, les Oilhotri chacées dans lescjuelles on a toujours compris les Ainphidiiiin. présentent j)récisemenl sur les coupes celle organisation; ipiOn examine un Oiiholrichtiin. un VloUi, un /i/f/odoii. un Macromi- Iriiim. un Schlothcinud, un Dnuuinoiulid. un (lolcochivtiiun. un Slcnonuhiiim. un (ilyphomilrium (Aiihiconiilriiun), la tige est toujours |)enlagonale, de (•.■25 {).'.'> nnn. environ de large, a nervures décurrenles el inuuic d un faisceau central (".elle structure est lellemcnl cai ■actérisli(|U(' des Orlbolricliacées (pu' si De Xotaris I a\ait coihhic, il n aurail jamais pris le Xi/f/odon (/rdcilis pour un rrichosloinitm. Mais le genre Anipliidiimi a une tige cpii nest ni pentago n;d(' ni pourxuc de faisceau ccnlral; elle esl lilifoiaue, dune épaisseur de D.l nnn, Iriangulairi', sans (races de nei\ mes décurrenles, c'esl en anlrcs lermes la structure des llaplolépidées, piécisement comme on la IrouNc cbez lliinwiioshiliiin} ciirriritslri'. |)lusieurs (Uinodonlinm . cbez les Dicliodontiiim etc C'esl pourcpioi ce genre (•(»nsliliic p.nini les ( )i Iboliicbitei'es nn ('-hauenl béléro 12 I. M.\Gi:.\. [1914 elite; 1 iiituilion de Millen ([iii le i)lat;a au milieu des Ila})!«- lépidées, s'esl démontrée juste. Si on se deniande dans hujuelle des families de cel ample groupe se trouvenl les alliées des Åmphidium. on poiirrail elre lenlé d'atlribuer (juekjue importance au fail (|ue Seliim[)er a décril VAinphidiiiin Moiujcotii sous les nonis de lictrhiihi Bhjllii et de Trichosfonuiin Wodii. ee (pii semhle indi(|uer une i)arenlé avec les Polliacées. Mais il n'esl |)as possihle de faire entrer le dit genre dans celle iamille å cause de sa cai)sule slriée, caractére étranger au\ Polliacées; la iamille des Dicranacées esl la senle qui puisse con\enir. Quanl a decider sil y a lien de placer le genre Aiuphiiliiini paiini les Dicranoweisioidées a colé des Rhdbdoiueisid. ou parmi les DicranoTdées |)rés les Cipxodou- tiiim. c'esl un allaire de goiil; la })remiere solution me semhle préférable. Antoicnm; folia siccilate crispa; seta longiludinis capsuhe .4. hipponicuin Dioicuni; I'olia siccitate incurvala; seta dujilo longior ([uam ca|)sula A. Moiujeotii. Åmphidium lapponiciim Hedw. • Schimj). Er allerede Ira del isde aihundrede kjendt som norsk, idel Hans Strøm i 1791 gav beskrivelse og avbildning av en Bnjiiin snrciilo fdifonni i'dinoso. foliis siihiilalis, capsnli.K pyrifonuibus scs- sddnis. opcrcnlis (trcnatis conicis. som ban utvilsomt badde sam- let på Eker, og som er denne art. l'agtet den i det bele ikke er nogen sjeldenbet i Norge og er kjendt Ira alle amter, saa er dog dens byppigbet i de for- skjellige landsdeler bøjsl ulike; det er således et iøjnefaldende bul i dens ulbredelse, al der |)a sydkysten ikke kjendes noget voksested mellem Kragerø og Lister, og pa Vestlandet bører den, efter de fa lindesteder at dømme, til de sjeldnere moser. Den optrær med størst byppigbet i det subalpine helte, men lindes belt ned til bavllalen og opad til ovenfor trægrænsen, idet der kjendes ilere voksestedei- pa over lOOO meters og selv op til loOO og lo.")!) meters bøjde o\er bavel; en angivelse om dens No. 1 NORGES DK.HANACKÆ. lo Ibrekonisl pa Kiuilsliøen lyder pa el sled i inindsl 1400 me- ters højde. Den voksei" pa de lodrette va'gger og i spriekker av tørre klipper og stener, helst i ly. Den er andelsteds fra betegnet som kalksky, og i del sydligere Norge holder den sig også, (som del synes), nndtagelsesløsl til kiselljcrg, i granit, gnejs, gabbro etc. ), men i de tre nordlige amter ei- den vistnok ntelukkende fundet [)a skifere, som her gjerne er kalkholdige; [)a rent kalkberg synes den liellei- ikke her al være iagttal. Frugt er altid tilstede, men dens modningstid varierer: et eksem|)lar fra Skogumsåsen ved Kristiania fra -V' er netop fær dig med al fælde lågel, et fra Krokkleven ^^ fi har endnu ikke fuldmoden frugt; i Vestre (iausdal 550 m. har den i august > netoj) fieldl laget, medens den fra 1200 m. i Lom ^-/s befinder sig i lagfældning. Blomstringen indtrælTer, alt efter højdelaget, i første halvdel av juli eller først efter midten av denne måned. l'tbredelse: .S'/;i. Onsø; Borge; Tune; Askim; Trøgstad. A. Ejdsvold; Hurdalen; Skedsmo; Nesodden; Åker, isærlig alni. i Nordmarken); liærum; Asker. Bu. Øvre Kker; Modum; Hole; Norderhov; x\dalen; Sand- sver; Nore. JL. Sande; Borre; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Larvik; Fredriksværn ; Brunlanes. lir. Solum; Baiule; Sannikedal; Teleiuarken : ('hr. Smith; Hitterdal; Tinn. .N>. Holl; Bykle op til 1H50 m.: Bryhn. LM. N'anse, (I)u voldstranden på havstrandsklipper: Kaalaas). .S7. Suldal, i Skarsnuten 500 m.: Kaalaas). SJi. Skanevik, ( Håfjeldet S70 m.: Kaalaas); Stord; Kvinn- herred; l'llensvang; Boldal; (Iranvin; Voss; l^'ane; Bergen; Hamie. \'Ii. Borgund; Ardal, op lil 'l\vin, ll(»o m.: Wulfsberg); Lyster; Sogndal; Hafslo; Aurland; Kirkehø; Førde; Kinn; Gloppen. li. Sunnelven; Borgund; Grytten. A'. .levnaker (eller (Iran ; Land; \'ang op til 1200 m.: Kaal aas; b'aherg; \'eslre (Iausdal; Øjer; Bingehu; Søndre b^'on; Nordre l'ron; N'åge; Lom op lil i:>0(im.: Kaurinogll.; Dovre; Lesje op lil i:')00 m.: Kaalaas. //. Bingsaker; Amot; Lilleelvedalen ; Tønset; Tolgen. SI. Boros op lil 1050 m.: H.; Opdal; Bennebu; Trond lijem ; Malvik 14 I. H.UiKN. 11914 A'7'. Stjøidalen; Asen; Frosten; Nordli. No. Ilalfjelddalen op lil 1000 m.: Fridlz; Vefsen; Hemnes og Mo lil op i bjerkebeltel: A. Blylt; Bejeren; Saltdalen; F'auske op lil SOO ni.: H.; Sørlolden; Lødingen; Loi'oten: Barth; av Kaalaas hverken iagllal i Loibten eller i Vesterålen. Tr. Trondenes; Bardo; Malangen; Tromsøsnndet; Nord rejsen. F. Alten; Talvik: Xessel)\ ; Sydvaranger. L'inflorescence esl loujonrs indiqnée comme monou(ue. .le dois dire cependant cpie j'ai Irouvé plusieurs fois des individus frucliliés snr lescjnels je n'ai pas réussi å voir des fieurs måles; d'aprés cela, il conviendrail de la considérer plus correetemenl comme polyoi(jue. Amphidium IVIougeotiJ ( Br. eur. ) Schimp. Blev under navn av Zij(jadon Mougeotii opslill som ny art i Br. eur. 183jdanger; Bamle: Sannikedal, Kil IV.: .lorgensen >; Ilit- lerdal; Tinn; Nissedal .\V. Iloll; l'.iirbii LandNik; i Sa-lersdalen alm. lil HMKtm. if. Bryhn I.M. Oddernes; Mandal , N'anse, I )u\()ljn- radi). ST. Røros lil lOoO m.: Wulfsberg; Opdal, i ved Sj)renhæk ken 900 m.: Lorenlz; Olmbergel tV.: Kaurin); Singsas; Selhu ; Rennebu; Støren; Børsen; Slrinden; Trondhjem; Malvik; Roan. .V7; Skatval; Meraker indtil SOO m. if. Bryhn; Åsen; Sten kjær; Lierne. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Xesne; Hemnes; Mo ; Saltdalen; Fauske; Flakstad; Huksnes; Vagan; Sortland ; Dverberg. Tr. Trondenes; Ibbestad; Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Nordrejsen. F. Alten; Talvik; Kistrand, (^Lemmivaara loO m. fr.: Ryan og H.). — var. cæspitosa (Mitt.j. Didymodon cd'spitosus Mitl. in Journ. Linn. Soc. Bol., XIU, p. 18 (1864). Amphoridiiim cd-spitosuin Jag. (ien. et sp. muse. 1. p. o85 (1874). Amphidium cæspitosum Broth. in Kngl. & Prantl, Nat. Pfl.- fam. I, 3, p. 460 (1902). — Folia e basi erecto-patente patentia — lecurvo s(|uarrosa, margine remote serrulata. Eksemplar svarende til Mittens beskrivelse forekommer flere- steds i Norge; især er endel planter fra Vestlandet nogenlunde utprægete. Men forskjellen fra A. Moiigeotii er for liten til at den kan opretholdes som egen art, og desuten er det ikke sjel- den at IræfYe overgangsformer, idet A. Mougeotii kan ha typiske helrandete, men lilbakekrummete blad, eller oprette blad med mer og mindre tydelige tænder. De av Mitten anførte karakte- rer fra bladcellevæven falder helt og holdent indenfor hovedar- tens variationsområde. Var. cd'spitosa er overhodet ikke kjendl med frugt. Voksesteder: Ne. Holt, i nærheten av Tvedeslrand: IL St. Håland, Malle: Kaalaas. SB. Ullensvang, Odda; Bergen, Fløjljeldel: \\'ulfsberg; Hamre, Leknes: Kiær. No. 1 NOI'.C.I'S DICUANACi:.!-:. \, Mi. Lic'idal, N'iiHllu'lleii; Auiiand, ved l'lamsrjorden ; Daviken, Marøen V : Wullsberg. /^ (il yllen, Isterdalen: A. Hlyll; Kvernes, Aveiocn: F\iær. .SV. Trond h jeiii, Slenbergel: Wullsberg. Rhabdoweisia ]ir. eur. / Perisloniii denles lililbnnes Hh. .slriala \ Peristomii denles lanceolali Hh. crisjxild. Rhabdoweisia striata Schrad. Kindi). Den u'Idsle angivelse i lileralmen om denne |)Ianles l'ore- konisl i Norge lindes i W'ablenbergs V\. lapp., og der er oj)be- varet el eksemplar, samlel av liam i Kjerringo IS()7. Den er kjendl Ira alle landels amler og saledes al regne for nogenlunde aliuindelig, men med vekslende hyppighel i de Ibr- skjellige landsdeler. Mesl ulbredd synes den al \ære i Hergens- amleine, i Søndre Troiullijems og i Noidlands ainl, medens den snaresl ma anses for sjelden, Ibrulen pa sydveslkysleii, også pa Øsllandel, i Hedemarkens, Nordre Trondbjems og de lo nord ligsle amler. Dens nordgra'use ligger i Norge 7<)" •_!.")' n. b. . I-Mndeslederne ligger Ibi- del mesle i de nedre bøjdelag, men den er dog l'undel lleresleds i de t)vre deler av skogbellet, derimol overskrider den Ira'grænsen megel sjelden, idel sådanne vokse- sleder kun ei- kjendl Ira Sælersdalen lJii m.; Hiyhn. LM. Oddcines: Ihvhu. Kaalaas; Maudal; ncrggren ; Li sier; I' le k k i' fjord : Kaalaas. .S7. Ilaland, Malle; Fossan. Frafjord; liryhu; llhurljel- ; ces \ariarK)iis lendenl, ipiant au couloui- general, \ers /('//. sh'idld. cpianl a la dcnlcluic de la niaigc (>t a la lexlurc, \ers /»'//. ircniildld. Dans nos exeuiplaircs les l'euilles sonl le plus sou\cnl longueuienl el lineuienl cuspidées coniine clie/ Hh. sh-'idld OU plus lenlenienl allenuées cncore: leur niai-ge, surloul dans les k'uilics longueuienl cus|)i(lées, esl d Ordinaire grossiere- ineiil deiilée, paribis |)i-es(pie lacinicc Mais c Csl le uoinhre des rangées des cellules el leur grandeur (pii olVriMil plukM des varialions; j ai aunolé péle ui'^'le tpiekpies uiies de ces i-ond)inai sons sui- la lisle page 22 el celle lisle pourrail élre lacileuieul auguieulée. Mais lelle (piClle esl elle nioidre (pi il nCxisle lailic le uond)re des rangées de cellules Ibliaires el leur anipleur aiicuue relalion lixe capahle de ser\ir de caractére s|u''cirKpu'. il y a des Ibi-nies iuleiUK-diaires (pii elTacent les liniiles 22 I. iiA Slrøin in 1). \'i(l. Selsk. Skr., N. S., III, ]). P.5S 11788). li. foliis ((ipilldrihus subfasciciiUdis. scla bilincari. c(tf)suHs sphd'roidris. opcrciilo coiiico (iciilo ejiisd. in Skr. Xal. liisl. Selsk. I, 2, p. ;52 1791 '. B. foliis lincarihiis, siihfdsciciildlis, capsulis spliæroideis, oper- ciilo coiiico iirciKilo ojusd. in I). Vid. -Selsk. Skr., X. S., I\', p. oSo a791). }Vrisi(( schisti \\'ahlenb. FL la|j|). p. o'2o i 1812j. ]\hah(l()ii)('isi(i schisli Hr. eiir. Monogr. p. 5 (1846). Cijnoitoulium schisli Lindh. in Oefv. K. Vet.-Ak. P'orh. XXI, p. 2:>() 1804 noiiwn niidiini: Milde Hrvol. siles. p. 52 excl. svn. Oed. 18H9 . ()nco})h()vus schisli Lindh. Muse. seand. p. 27 \ 1879 i. Cijnodoidiclld schisli Hryhn in X. Mag. f. Xaturv. XXXII, p. IIC) 1S92 el in herb. iiomei} nudiini. — Som del frenigai- av denne navnelorlegnelse, er arien be- handlet alierede i del isde arbundiede av Hans Slrøni, som sandsynligvis samlet den pa k]ker, men som forsi anlok den for Gunnerus's Brijiim hijperlwreiim: senere blev han oj)merksom på fejltagelsen og beskrev den som ny, dog uten al gi den hi- nært navn. I>1 eksem|)lar IVa hans band lindes i hans Her- baiium ^ivum eryptogamicum . C. schisti er en kontinental arl, og dens nlbredelse er der- for, som tilfældet også er med andre lignende, temmelig ujevn. Medens den nemlig bai- en nogenlunde sammenhængende ulbre- delse i Kristianiatrakten, pa Hingerike og herfra oj) i Valders, i (iudbrandsdalen og op pa Dovrefjeld, er den ellers sjelden og sporadisk. Den savnes helt og holdent i kystamterne fra Jarls berg og Larvik til og med Homsdal, dog med undtagelse av Øvre Telemarken , og er også nordentjelds kun fundet i indlan- det. Dens nordligste voksested i den gamle verden ligger i Finmarken ved ea. 70" n. b., derimol er den pa Ellesmere Land samlet endnu ved 7s" 45' n. b. I henhold hertil skulde man vente al linde den i alle højilelag, og den er vistnok også fundet savel i la\landel som fornemmelig i del sul);ilpine belle og No. 1 N()K(.i;.S DICUANACEÆ. 25 ovciilbr Ira'gra'iisen, men efter hvad der lorelii^ger, synes den doi^ ikke al i^a højere o|) over ha\el end lil omkring 1000 m. Den vokser ulehikkende pa kUpper, mesl vistnok pa underlag av kiselherg; h\()rledes det Ibrholder sig med bergartens sam- mens;elning pa dens voksesteder i (uidhrandsdalen og iiorden- l'jelds, ei- imidlertid usikkeil. Den lindes altid med IVugl, og denne er moden i slutnin gen av maj. Pa eksemplar fra (iudi)randsdalen, samlet '"': og -" T. er blomstringen ikke begyndt; dei"imot er den indlradd pa el andel sammesteds Ira, samlet "* s. \'oksesteder : Sm. Tune, Agnall: ilyan. ,4. l\jds\()ld. mellem Sundfossen og (Iranii: Sørensen; Åker. Ljabru: A. Hlylt; ved Ljanselven: Kaalaas; nær Ljan jernbanestation: II.: (irefsenasen, Kikul: Kaalaas; \ed elven ne- denfor Hjørnsjodammen : A. I>lytt; Krisjliania, Dragonskogen : M. N. Hlylt; Ha' rum, ved Lysakerelven, nedenfor Kolsasen: Kaalaas. lin. Øwv V.kvv, Klommestejn: l)ryhn; Modum, ved Ha del: }{.; Hole. Krokkleven; alm. pa Tyristranden. f. eks. Asie nid, lOrlelien, Hingerikes Nikkelverk, Skjerdalen; Xorderhov, \'eholl. Ask; Ada len. Hensljernet: Hryhn. lir. liitterdal. mellem .S\('lgfossen og rinnlbsseu: Tinn, (laiista: Kia-r. /\. X'cslre .SI id re, .Skaren, llausakerodden : Plint/; \'ang, I-Mleljeld: .Moe; l'aberg, Lillehammer: Th. Jensen: Hamberg: Hyaii; X'estre (iausdal. .Svalsum: Hryhn ; Øjer, Tiellen: Ryan; liingebu, Stulsbroen: Liebmann; liaiiklev '200 m.: Kaalaas; Tromsebroen; Søndre l-'ron, Svejpe, l'a'volden, nieberg, ve slenfor Lagen \ed Lislad: Kiiei ; Nordre l'ron, N'inslra, Tarud, Preslegarden : Hed alen. Hs-rgdola: Hyan: Sell. Laigard: Kia-i ; \'age, .Søium : Hyan .S"/'. Horos, Sl. Sa 1 1 d ;i I e 11 .SommcrI'ell. '/'/•. N o rd re j se 11. sydsiden a\ .lcill:i: .loii^i'iisi'ii. /•'. Kistrand. Manleriniikk:i, l"\ IIccIn cii : l»\aii: Liiimar- ken . antagelig \'adso ; Deinboll •>(; 1. iiA(;i:.\. 11)L4 Oreoweisia \)v Xol. Denne slei^l er i Xori^e kun repi^escnlerel \e{l Oreoweisia serrulata !• unck De Xol. I Trans. Proe. Hol, Soe. Kdinl). isss— s<) nietideler Ph. Sewell al ha l'undel \e(l X'aniø en mos, som ellei- Millens l)e- slemmelse skulde viere denne arl; del liar imidlerlid visl sig, al planlen, livorav jeg har undersokl en pro\e Ira Millens her l)arium, tilhører Diihodonliiiiu pclliicidimi. I \s\)-2 hlev den av Hrvhn angil iVa Sogn eller eksemplai'. som han hadde samlel i isso. Den er en sjelden arl, i l^uropa ellers kun kjendl Ira Øsler- rigs og Sehweiz's alpei-; desulen er den angil Ira Amurlandel og nogen la sleder i Xordamerika. Medens den i Alpeine neppe sliger lavere ned end til li)(i er fremherskende, er den megel hyppig, og den er likeledes almindelig j)a Spilsbergen. Dens lypiske forekomst rr pa stener, vandieblokker og stengja'rder, og ua\uliii, i (le subalpinc lier liudci' man den \akkerl uhiklel pa delle underlag, men den tindes også pa fast herg; den fore Ira'kker lørre steder, men kan også trives |)a stener i b;ekker og pa \alc \)v\<^. 1 Ijeldrcgioncn lindes den ikke sjcldcn xoksende pa jord nu'licni stenene i urer og mora'uer. Den er nogenlunde ua\lia'ngig a\ underlagels kemiske sammensietning \'islnok synes den pa Østlandet tor del nusle al bolde sig lil kiselberg, Uruudljeld oi; erupli\er , uh'U l;eUL;ere nordover er dens hyp |»igsle underlai; skifere, og nordeni jelds o|)lra'r den mani^esleds |)a slerkere kalkholdige bergarier Man linder den na'steii altid med lrui;t. I et eksemplar fra Kristiaiiiiiti ;ikten. sandel '•'.■.. ei' der unuxine trui;ter \ ed siden •JS [. ha(;i-;n. [1914 av sadaniH', som allfifde hai' lapl lagel; og ved Trondhjein er den i (brskjellige ar fiindel i sidsle halvdel av maj med frugter, som sikkerlig mangler mer end en måned pa fuld modenhel. Blomstringen foregår for det meste i sidste halvdel av juli; i et eksemj)lar fra Krisliania synes den at ha fundet sted allerede i denne maneds første halvdel, medens på den anden side eks- emplar fra Ringerike, Xordfjord og Dovrefjeld, som hefandt sig i blomstring, var sandet "',8 — ',8. rtbredelse: Siii. Onsø, lAle: Uyan\ .4. Ejdsvold; Hurdalen; Skedsmo; Åker; Bærum; Asker. Hu. Lier; Drammen; Modum ; Hole; Norderhov; Adalen; (iol; Sandsver; Xore. Br. Gjerpen; Gransherred; Tinn; Lårdal; ^'inje; Bauland. A>. Gjerstad; Holt; Bygland; Valle; Bykle. Sf. Fossan, ved Lysefjorden: Nyman'; Sand, i Lifjeldet GIK) m.: Kaalaas . vS7^. Skanevik; Tysnes; Høldal; UUensvang; Ejdfjord; Gran- vin; Voss; Fuse; Os; liergen. A7^. Borgund; Lærdal; Ardal ; Lyster; Hafslo; Aurland; Vik; Kirkebø; Førde; Kinn; Daviken; Gloppen. R. Ørslen; Sunnelven; Grytten; Bolsø; Akerø; Bud; Kver nes; Sundalen; F]dø. K. Nordre Aurdal; Ftnedalen; Vestre Slidre ; Østre Slidre Vang; Toten; Faberg; Vestre (iausdal ; Østre Gausdal; Ringebu Søndre Fron ; Nordre Fron; Hedalen; Seli; Vage; Lom; Dovre Lesje. H. Amot; Sollien; Lilleelvedalen ; Tønset; Kvikne; Tolgen. .S7'. Røros; Alen; Opdal; Rennebu; Selbu; Slrinden; Trond hjem; Malvik. A'7'. Lanke; Skatval; Hegre; Asen; Levanger; Værdalen; Sparbuen; Snasen; Grong; Lierne. No. Htitt[jeld(hden; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren; I^odin; Saltdalen; Fauske; Sørfolden; Ankenes; Buks- nes; Vågan; Sortland; Dverberg. Tr. Ibbestad; Trondenes; Bardo; Ahdselven; >hilangen; Lenviken; Berg; Tromsøsundet; Lyngen; Karlsø; Nordrejsen. F. Alten; Talvik; Hammerfest; Måsø; Kistrand; Karasjok; Lebesby; Tanen; Nesseby. I)iir((ii<)ii'('i.si(i crisjxihi \arierer litel i forhold til sin store utbredelse, ialfald ikke i skogregionen ; man kan i det højeste en sjelden gang støte i)a former med ensidig kloformet krummete blad, ellei- med bojet kai)selstilk. Derimol frembyr den i fjeld Xo. Il NOHciiis i)1(;uana(;i:æ. 21) legionen, foruten den ovenfor nævnte luir. (itrfitd, også en anden form, som av enkelte l)etragtes som egen art, nemlig var. compacta iSchleich.) Lindb. De kaiakterer, hvori denne skiller sig fra hovedarlen, er imidlertid ikke andre end sådanne, som moserne anlar under indflytelsen av de ugunstige livsvilkår i)a ulsalte steder pa hø}- tjeldet: tuerne blir tættere og bladene korteie, hvilket sidste hos denne art har den følge, al de i tør tilstand ikke kruser sig, men simj)elt hen krummes ind. Den noget avvikende eelleva'v i bladgrundeu tør vel ogsii kunne l)elragtes som et resultat a\ det ugunstige luilieu, hvortil denne varietet er bundet. I^ksem |)lar, som kan føres hit, har jeg set fra følgende steder: K. Lom, ovenfor Ivojsejm Toiim.: II.; Dovre, Haibakken: M. X. Hlytt. .S'7". Opdal, l)o\re: Lindl)l()m; S|)renba'kken : l\.llarlman; Xoidre Knutshø: Kaurin. \(). 1^'auske, nedenfor Suliljelma SoO — i)()(» m.: II. '/'/•. Lyngen, (iuolasjavrre: Jørgensen. Dicranoweisia cirrata I>. Lindb. Milde. I Kjøbenhavns i)otaniske museum lindes der et eksemplar av denne art, samlet av ('lu-. Smith og signei'et Norge . Sand synligvis ei- dette den samme j)lante, som han i en av O. Dahl i 1 >;'.• I oll'enlliggjort |)lanlelisle fra Tonsberg l^in har betegnet som (iriiumid cirrhitla V fra Slolsbergel. Der eksisterei' også et andel gammell eksemplar, sandel u\isl i hvilkel ar' pa I^ke- hcr«; Ned Krisliania a\ M. X. lilyll. I lileraluren er Wcis'ui cir- idht oliere opforl som uoisk, i de tlesle lilfa'lde dog pa grund a\ forxcksling uumI DicrniioKicisid crispiihi : de første korrekte lili laturmeddelelser lor lindes i X. Mag. I'. Xalin\., bd. X\.\l. 1 's'.*" , Inor l)ryhn anl'orer den Ira Tjomo og Kaalaas fra Slaxanger. Dens omrade her i landet ei- i del \a-scnUige indsk i;enkel lil Krislianial jordens onigixelsei ; man kjiaider den IVa l'redrik- stadlraklen, Ira Krislianiaegnen, men isa-r fra den sydlii^e del a\ fjordens \cslsi(le; el lindesled pa Kingeriki- ma heliagles som yan. A. I\]j(lsvold, ved Andelven, liolshaug leglveik : Sørensen; Skedsmo, ved Lejrelven na-r Lillestrømmen: Jørgensen; Nes odden, Skjerviken: Kaalaas; Åker, ilyenbergene l"i(i m.: (^on radi; Ljan, Kkebergsletlen, Maridalen, Sørkedalen: Kaalaas; Bæ rum: Sonimerfelt if. Kia-r; Kolsasen: Kaalaas. .//.. Sande, Preslegarden : Kaurin; Tjømø mangesteds: Brybn; Sandeherred, Mefjorden, \'iirik; Hedrum: Jørgensen AV. I'ja-i-e, \'ik: (lonradi og IL; Land\ik, \c(\ kirken: il. LM. Mandal: Kaalaas. Sli. I"\jelberg. llalsnøen: .lørgenseu Ln ('lablissanl, il \ a (pialrc ans, le gcurc PsciKlcphriDcriiDi . je croyais pouxoir sii;n;ilcr entre ce genre el l(>s PlfDridini}) une dilTéience généiicpu- consislanl en ce (pie elie/. les derniers l;i capsule se délaehe du pédicellc par rinleiiiiédiaire dune /.oiie de cellulcs minces cl li\;dines silucT ;i l;i Irausilion entre ces :;•_! 1. MAGKX. [1914 deux |)ailies, Inndis (|iie je n'avais lien j)u observer de seml)lal)]e che/. le Psi'udcplu'ini'rmu. Je n'osai ])as, cependanl, allinner avec certitude celle dillerence parce que les malériaux que je possé- dais de celle espéce, n'étaienl pas dans de hoiines condilions pour decider de la ([uestion; c'esl pourcjoi j'invitais d'aulres hryologues a sen souvenir les cas échéanl. Mon apj^el a élé enlendu par M. Dixon ([ui m'écril ceci: Some lime ago I had some good nialerial of Plciiridiiim (ixilUirc sent me wilh fresh fruil, jusl maturing; and I look Ihe oppoiiimily of exaniining several capsules lo see if I could lind Ihe specialized band of cells lo which von lefer (Norges Cerato- donlacea\ p. Ao\ I Ihoughl al firsl Ihal I had observed some thing of the nalure described; l)ut after careful examination I found thai il \vas illusory, and I was (juite unable \.o delect any differenliated tissu around the capsule at the poinl where dehiscence look place.» D'aprés ees oliservalions de nolre excellent confrére anglais noiis sommes anloiisés a ajouter aux caracleres différenliels des deux genres ce caractere: la chute de la capsule s'opere, chez lun de genres, au moyen dune couche inler])osée de cellules hyalines IVeles, slruclure (]ui inan((ue au contraire a l'autre. Anisothecium Min ^ \ Folia squai"rosa 2 / Folia patula — homomalla — secunda 5 .-, \ Folia ovalolanceolata; Costa sub apice dissoluta A. jxiliislrc / Folia cito in cuspidem conlracla, cosla excurrens. . . . :'> o S Capsula erecta, regularis A. vcujiudh- } Capsula inclinala, gibbosa 4 ^ \ Capsula lævis .4. crisjjiim ( Capsula plicata \. Grcnilleanuin - \ Folia margine rellexa A. nihruni } Folia margine recta (; i Costa excurrens; capsula arcuala 4. luunilc kken: Kaalaas; Kristiania, Torshaugdalen : Kiær; Ha-rum, Lysakcr, (Irini: Kaalaas; Asker, mellem Sko- iiiimsasen og ScnisNalncl: l'ridl/ ;{ :U I. MA(iKN. 19U Bil. N orderlio V, ved Haiulselven, Hovsrossen/l'oeiihMkkeii ; Adiilrn, lien: Hrvliii; \ e s, Vik: Kaaliuis. .//.. Slrtnninen, Heriicr: ('onradi; Sa ii d c lu'rred. lUigai- den, Andersens lokke, Iljeilas, (loksjøen: .loii^ensen ; Hediuni, Lanve: Kia'r. Xc. Holl, Xes jernveik o': C Hosenheri^. .S7. Skndenes. Kvilhani*: H. SB. Ty sne s, Tovalnel; Os, TI ven: Jørgensen ; Tysse: Kaalaas; T'ane, l\jøsanj^er; Arslad, Haukland: Jørgensen; IM- vik, Kjde: WuHsherg. A7)'. Lysler, Skjolden: Kaalaas. J\. A' olden, Ørslen o': Kaalaas. .SV. Opdal, mellem l^ø og Holen •")"»(» m.; Lejnslra nden, Sanpsladmoen Ild m.; Shinden, Haneni; Malvik, Skjenstad l."S() m.: H. Sr. Meraker. (Indaen: Hiylni; Spaii)nen: Hyan; Xamsos: Kaalaas. .Vo. Hemnes, Lejisi^ardalen : A. iJlyll; Mo, ^'lleiliejen : Ainell; l'auske, l'anske T, mellem Logallen og Torlenli IV.: H. Anisothecium humile lUitlie Lindh. Denne aii blev i)eskievel i 1S7.'), og i isix; li Fi-edrikslad lloraen) Ibr første gang angil IVa Norge; som del også der er hemerkel, var den allerede langl lidligere samlet liei- i landet av M. N. Hlylt (nemlig i l.S2S\ Den vokser j)a har lere og pa sandhlandel lerjord i vejkanter og ved bækkebredder. Her i landel er den, likesom andetsteds, meget sjelden; den er iagllal i)a nogen la sleder pa Øsllandel. nemlig i Sniålenene, [)a llomerike og pa Kingerike, på el sted i Ranen og et sted i Tromsø aml (Bi)^' ol/ n. b., dens nordgrænse^. Den store avsland mellem de to sidslmvvnle voksesteder og de søndenljeldske ma forklares som i andre analoge tilfælde; efter de foreliggende, desværre sparsomme o|)lysninger ei' nemlig ariens væsentlige ntbredelse østlig, idet den er fnndel i Sibirien, Øst- rnsland. Salzbuig, Steiermark, i de østlige deler av Nordtysk- land, i Finland, hvor den synes at va^re noget almindeligere, og i Sverige; de norske forekomster må efter dette betragtes som de vestligste ntløpere Ira ariens ntbredelse i de kontinentale østlige egner. Alle vore eksemplar hamrer frngt, som \islnok modnes til s;imme tid som hos den foregående art; den har nendig i ok- No. l! NOIKIKS DlCUAXACi;.!:. oo lober lielt ultormele knpsler, som ikke synes al mangle megel i luUi modenhel. ^'oksesle(^e^: Sin. Onsø, Fieslegarclen: Ryan; Glemminge, Nøkleby: H. .4. Xes, Preslegåiden : M. N. Blyll; Ejdsvold, Folkehøj- skolen, Vormens leglverk, Bolshaug teglverk, Morskogen: Søren- sen; Skedsmo, ved Lejrelven nær Lilleslrømmen: Jørgensen; Åker, Maridaleli: W. Boeck. Bu. Hole, Aslerud ; Xordeiliov, Saiidaker, Hejeren, Fol- lum, Nærstad: Bryhn. .Vo. Mo, Aengel: Kaalaas. 7V. KvR'nangen, Karvikt'jeldel: Jørgensen. En décrivanl la planle male, M. Buch dit avoir Irouvé sin- des tteuis provenanl de diverses iocalités, des |)arois longitudi- nales dans une cerlaine pailie des paraphyses; celle slrucluie correspond évidemmenl a celle (jiii esl mentionnée par Limpricht pour VA. paliistre. Ce caraclere nest, cependant, pas constant; dans un exemplaire norvégien (jue j'ai eu l'occasion d'examiner, il man(piail a loules les para|)hyses. Anisotheciiirn palustre i^Dicks.). lirijimi pdliislrc Dicks. I'\isc. C.rypl. 1\', p. 11 1801). Dicidniiin s(iii(irr()siiin Slarke in Schrad. Jomn. d. Bol. IV, p. 4o5 (180]' nomen nndiim; Schrad. in op. cil. \\ |). 08 (1802). Dicranclla s(ins(t Schimj). Synops. ed. 1, p. 71 il860\ — Det ældsle opbevarele norske eksemplar av denne art er av Somnierfell samlet pa Tolen, hvor han holaniserle i 1808, men den nævnes ikke som norsk i liieraluren for i Wickstrøms arsberållelse for 182(>, hvor den anlores som liindel a\ Ahnfelt og rJndblom pa deres rejse til \'estlandel. .{. paliislrr vokser pa val joi^d av lorskjellig sammensietning, torv, lere, sand, muld, pa bare llekker eller mellem græsset, i våte sænkninger og bakker, i vandsig, xcd bredden av hækker og elvei-, ofte ved kolde kilder. Den ei- ulbrcdd over slorsle parlen a\ iandel, dog med noget lorskjellig liyi)pighcl. Medens den helt synes at numgle i Lister og Mandals amt, er i\vn megel sjelden i Øst-, Sør- og Vestlandets kyslsliækningei-, almindeligere derimol i indlandslrakteiMie, s;ci'lig i ()|)Iandsaml('rnc og Tronde lagen, likcsom den liellcr ikke mangler i de hcdrc undersøkte m I. HAGKN. [1914 deler av Tromsø slit't; den er her riindel mot nord lil Masø, ca. 71*' n. 1)., dens iiordgnrnse, og mol øs[ lil Taneii. 1 la\ landene søndenfjelds er den, som ovenlbr hemerkel, en sjelden hel; hy|)])igeie er den allerede i asheltel, men del er dog i den sul)alpine region, al den har sin væsentlige nll)redelse, for oven- for skoggnensen aller al bli sjeldnere; såvidt det kan skjønnes, er der kun i Røldal og Lyster tindesledei-, som kan anlas al ligge over vidjegraMisen, nemlig i loOO resp. 12.")() m. højde over havet; i .lotunfjeldene har man lindesleder i lOod og 1100 m., [)a Dovrefjeld i lOOO m. højde. Fruglen er vistnok sjelden, dog ikke sa sjelden, som man synes at vane tilbøjelig lil at tro; nordenfor den (Ude bredde grad er den ikke fundet. Mens sterile hunplanter forekommer nogenlunde ofte, er hanplanter en stor sjeldenhet utenfor de fruglba'iende luer, og selv i disse optra'r de ganske sparsomt. Fra Kristiania har jeg set eksemjilar, samlet i september, hvor lågene allerede var begyndt al løsne, men i almindelighel foregår lågfældningen sikkerlig om varen, da de frugtplanter, som er samlet om sommeren, kun viser gamle, tomme kapsler. Blom- strende eksemplar er samlel i Nordmarken ved Kristiania ' v, i Bygland '-'Vt, i Snasen -'- t, i Nesne '' : og '•'■ 7; hvorvidt lids angivelsen '-'s pa et sadanl eksemplar Ira Hemnes er riglig, far stå derhen. 1 Florø var blomstringen omtrent endl ' s. Ftbredelse: Sm. Onsø, Tvetej; Borge, iHunnebunden: Hyan . A. Xesodden; Åker fierest.. (Svartkulpbækken i Bahushøj- den fr.: M. \. Blytt; Mærradalen fr. : Tb. Jensen); Bærum. Bu. Liei'; Fker; Modum; Xorderhov; Krødshei-red; Nore; Sandsvei'. JL. Skoger; Sande; Holmestrand. Br. Gransherred; \'in)e; Tinn; Lårdal. AV. Vire Søndeled; Holt; Bygland; Bykle. St. Time; Haland; Akre; Kopervik; Fossan; Hjelmeland. SB. Etne; Stord; Tysnes, (.Ejningevik fr. : Wulfsbergj; Xa raldsø; Røldal 4000'; Granvin; Voss; Fuse; Os; Fane; Bergen; Haus, (Katlane fr. : Jørgensen '; Hamre. NB. Borgund; Lyster il'ioO m. if. Kern ; Ardal; Hafslo. R. \'annelven; Sande; ^^olden; Ørsten; Sunnelven; Bor gund; Harani; Grytten; Skodje; liolsø; Akerø; Bud; Sundalen; Kværnes; Frænen; Edø. No. 1' N()M(ii;S OICMANACE.K. 37 K. Jeviiaker, Lamandsbakkeu loo m. ir., ()lum})råten fr., (Irasbergsæteren o<><» m. tV. : Biyhn); (iran; N'ang; Østre Toten; I'^aberg, vedMesiiaiV.: Soiniiierlelt); Øsire (iausdal ; I.otii ; Dovre. //. Homedal; Sollien; Lilleelvedalen ; Tolgen. .SV. Alen; Opdal, ved Sjørdøla fr. : Kamin; mellem IJø og HolenlV.: H. ; Rennehii, ved Buvalnets nordende IV. : H.'; Selbu; Trondhjem, ved- Ladevolden ilerest. fr., mellem Tømmerdal -og llolsldammen IV.: H.\ Malvik, iMostamarken IV.: Ångstrøm*; llejm; Jøssund, X'allersnnd IV.: A. Hlytl . .V7'. Skalval; Hegre; Meraker; Frosten; Sparbuen; Snasen ; Lierne. AV). \'efsen ; Alslabang; Dønnes; Xesne; Ilemnes; Mo; Hodin; Saltdalen; Fanske; Ankenes; Flakslad; Lodingen. 7V. Bardo; Lenviken; Tromsøsnndet; Lyngen; Nordrejsen. /-'. Loj)pen og Øksfjord; Hammerfest; Maso; Kisliand; Tanen; Ivarasjok; Xesseby; Sydvaranger. Fn examinant une llenr måle de cette espeee, je Ini ai liouvé une slrnc'lnre ditlerenle de celle des congénéres. Olle lleur élait antlioide, les anlbéridies n'élaient j)as amassées an centre du périgone, mais placées dans les aisselles des braclées, lonl a fait comme chez un l^olijtricluun. un l^ohlid dioTcpie elc. A mon avis, ,4. pdlnslrc esl j)lus voisin, |)ar ses cellules foliaires Uirgides, des deux es])eces précédenles ([ue des suivantes. Sa lige ordinairement noiratre le dislingne facilemenl, dans la pluparl (les cas, de \'.\. crispiini. Anisothecium crispum Scbreb Lindb Kv forst angil fra Norge Nordland i W'ahlenbergs Floia hipponica 1S12\ men da den pa dette lidspunkl endnu var slal sammen med A. (]ri'villi'(inuin. kan jeg ikke, da jeg ikke bar sel vedkommende eksemplar, avgjore, lil bvilken a\ disse; lo arier den nævnle angivelse sigler. A. (■rispiiin oplr;er i Norge som en ul|)r;egel øsllig art; den maui^ler nendig, nar man undlar el lindesled Ncd Krisliansand og el pai- i Sondboidland, i)a bele kyslen fra Skiensfjoiden lil Lofo len. I la \ landene |)a begge sider av Krislianiaf jorden og pa Bingerike er den byppig, men forøvrig er den søjidenf jelds kun fundel i Sælersdalen og nogen steder i (indbrandsdalen saml et par steder i Hedemarkens amt Den er også nordenfjelds sjel den; her er den lorncmnielig kjciidl IV;i Trondlijrnistra klen og 38 I. H.uiKN. [1914 fra landels aller noidligsle deler. Del liøjesl liggende lindesled er i Siflersdalen, 800 ni. o. h.. og den gar også i Opdal muli- gens op til denne højde; el par :indre voksesteder ligger i 500 — BOO m. højde, resien ganske lavl. Den vokser paa lerele akrer, pa bække- og elvehredder og i grøfter, ofte i form av den luxu- rierende nar. chiluiu, som i molsa'lning lil arlslypen altid er steril. Hovedarten forekommer ofle med friigl. hvis modningstid likesom hos sleglens øvrige arter falder om vinteren, sa at fuld gode frugleksemplar kun erholdes senhøstes eller lidlig om våren. I eksemplar fra Ringerike 'V'5 og fra Sljørdalen '" r, og - 7 var blomstringen endnu ikke begyndt; i blomstring er den fundet ved Trondhjem '•'(;, i Sljørdalen ^\- og -- :, i 'frondenes ^',7 og i Kislrand ^*^.t; avblomstrete eksem j)lar er samlet ved Fre- drikstad '^ V, og i Kistrand -''7. Voksesteder; Sm. Onsø, Fosse, Veumengen, x4le f/'r//-.).- llyan; Krakero, Enhus; Glemminge, ved Fredrikstad bryggeri (luir.): Borge, Torp; Skjeberg, Hafslund: H. .4. filen sak er, Bjerkedalen; M. X. lilyll; Skedsmo, Lillestrømmen, Lejrsund: .lørgensen; Åker, I^jabru; Kiær; mel lem Montebello og Frogner; M. N. Blyll; Huseby, Hov, Rød, Skøjen. Bygdø; Kaalaas; Krisliania, Torshaugdalen; Kiier; Universitetet: Bryhn; Ba'rum. Kjehobuen ; Asker, Ravnsborg: Kiær; Leangen: Kaalaas. Hil. Ringerike iHole, Xorderhox alm.: Bryhn. JL. Sem, Slokkemyren (luir.): Sandeheired fleresl.; He drum, f^ritsøparkcn: Jørgensen. lir. l\jdangei-, Skra])eklej\ en; Kaalaas. .\V. Bygland, Moi, Skamedal; ^'alh^ Bjornvashyllen S(K) m.; Bryhn. LM. Oddernes, Gillsvatnel: Kaalaas. SB. Slord, Sagvåg — Lejrvik; Ty snes, Myklestad — Gjer- trudsåta (nar.): .lørgensen. K. Toten, Kvernhusløkken; Sommerfell; Ixingehu, lOlstad: Zetlerstedl; Lom, Hofl .')50 m.: H. H. Romedal, I>øken — Harstad (nar.): Ibyhn; Tonset. I^ejrberg — Tussehaugen ; H. ST. Opdal, mellem Kongsvold og Diivstuen: Gonradi; Strinden, Sluppen, Lærkendal. Stendal. Selsbak; H.; MaUik, Moslamarken ; Ångstrøm. .VV. Lanke, Gevingasen, Heil; Sljøidalen, Liavatnet; Hegre, Sæteråsen (nar.): Bryhn; Værdalen, oa skredet (nar.): Kaalaas. No. 1 xoHdKs i)i(:i\ANA(,i:.K. 39 '/'/•. iroiKienes, .Harslad (inir.): Kaahias; Lenvikeii, Varnes; Tromsøsundel, Kaldsletlen ; Karlsø, Karlsøens nord- side: H.; Kenøen (lutr.): M. X. HlyU; X ordrejsen, under Venel- vaara: .Jørgensen. F. Kislraiid, Mellaiialiis: Kvan; I>i';endelven, Skovro: H. Anisothecium Grevilleanum Tn cnr. Lindl). Eiter tidligere al ha va-rel sanunenhiandel med Å. crispiiui, Irlev denne arl ulskill soin sådan i Br.eiir. 1S47, og her linder man den også anførl for Norge. De eksemj)lar fra M. X. Blytl, ])a hvilke denne angivelse sløller sig, var imidlertid samlet alle rede i 20 arene av forrige århundrede. Den ei- oftest al trielle pa fugtig jord, is;er i lerele skjierin- ger og fyldninger ved vejer, i lerfald ved l);ekker og elver, dog også |)a fugtig torv og pa vat sandholdig joid, I. eks. i elve sand. Sjelden linder man den pa lørrere steder, som pa forvi trende skifere; på sådant underlag er den hos os, savidt vites, kun fundet ved Kristiania, den eneste trakl, hvoi" i\i^n forekom- me! i lavlandet. Kilers er (ien nemlig kun iagtlal i skogheltet, maske isa'r i dels øvre deler, og overskrider her og der skog grænsen, som pa Dovreljeld, hvorfia der foreligger eksenijilar samlel i 12")i> m. højde. Den er ingen almindelig art; den manglei- helt og holdent |)a kysleii hade søndenfjelds og vesten fjelds; søudenfor Dovreljeld er den fornemmelig fundet i ()|) landsamlerne; nordenfjelds er den hyppigere, men heller ikke lur almindelig. Den skal også være fundet pa S|)itshergen. l'^rugten savnes sjelden og modnes lidlig pa arel; sel\ el i maj \('(l Kristiania samlel eksem|)lar hai- tapt lueslen alle lag. HIomsti ingen var endnu ikke hegyndl ^"- .". veti Kristiania; pa planter fra Sljordalen, samlel '"* i., og fra l'oldalen, samlel '"' :, fandtes unge fruglankeg. X'okscstedei': .1. .\ker, .\l)elso, likchcri;: M. N. IJIyll; .\hin\ crkel ; Kia-r; Myenhergeiic : II Hit. Hole, .SkjcKialen : Uivlui; .Sauds\ci-, vt'd Kougsherg: Hoeek .\7^ Horgund, Marislueu: S Moller /\. h'aherg, \'ingnes: Hyan; Kingehu: M N Hlyll; Sluls l)r()en: Th .Icnscii .Skjeggeslad Kia-r, 1 1 cd alen. \ cd llotcllcl; 40 1. iia(ii;n. 11914 Vaj*t', KaiidsveiU sivivv 740 m.: Hyiiii; .'".lade: KiaT; Lom, Sniiiigjelsødegard S4(i m., Røjsejni ")5() m.: H. //. Lillccl vedalen, Ironfjehiet; Nvinaii; Sleiiuoeii: Kyaii; (Iriiiisl)ii «5U(> IH.: Hyaii »K: (^oniadi ; Guniiarsa'leren : Hryhn; Tøn- sel, Tyldalen, Hokslad 70t) m., Øverby 700 m., Ei-ganUOo m.: H. .S7'. 0|)dal, KongsYold: M. X. IJlyll; ovenfor Varsligen l'ioO 111.: H.; Slordal, Hevle, Landløpet, højl oppe ved Sjordøla: Kau- riii; Sen)ii, ved (iravaliiel 040 ni.: H. .V7". Lanke, Heil; Skalval, Foibordljeldel ; Meraker, Merakeiiie.ssel: Bryhn. \<). Henines, Oleihranden : A. Blyll ; M(j: Aniell; Sellbis: Kaalaas; Salldalen: Sonimerfell ; Nedre Bergulnesli: Fridtz ; Fan ske, l^'iiiejdel, l^m.ske: H.; Ankenes, Ødejorden, Storfjel- del: Fridlz. '/'/■. Bardo, Beig.skielleii, I{ul)l)en : MaJselven, (luldhav; Malangen, Me.sleiviksøen ; Troni.so.su udel, (irindøen, neden- I'or F'løjfieldel: Aniell; Troinsøen: Berggren; Karlsø, Henøeii: M. X. l^lyll; X ordrejsen, under Venelvaara; Jørgensen. I\ kislrand, ^iellanalus; Ryan; Biændelven : Hyaiic^H.; Skovro: 11. Anisolhecium vaginale Dicks. Loeske. Blev samlet i Xorge allerede av M. \'ahl, men forsi anforl i lileraluren av Sonimerfell i hans Pliys. oec. Bcski-. af Sall- dalen 1827). Den vokser pa lør ellei- nogel luglig, mager sand og lerjord, i vejkanler og grøfler, i grus og sandlak, pa nøkne llekker, ofle sammen med I)icr(((/iiinlc er iileii sammenligning almindeligsl i indlandscgnene, som i Oplands- amlerne og Trondelagen, men den forekommer også, om end sjeldnere, i de o\iige aniler, maske med undlagelse av Lister og Mandal, fra Inilkel intet xoksested endnu er kjendt. På Sydkysten og i de ytre deler a\ \'esllandel er den megel .sjelden; i Xordland og Tromsø amt kan den neppe heller sies al være almindelig, dvn mangler saledes i Lofolen, mens tlen alter i k'inmarken (M' Inppigere. Den Ibrekomnier også |)a S|)itshergeii Xo. 1 N()HCli;S DH.HANACK.K. 41 Og i (irønlaiul. Den er hos os ytterst sjeklen ovenfor lrægi:'vMi sen og neppe med sikkerhel kjendl i slørre liøjde over havet end 1 ()()() m. pa Dovrefjeld, allsa nederst i vidjeheltet; niesl ntbredd er den i det snbalpine t)elte, men gar også pa ikke la steder ned i kivlandet søndenfjelds. Den har sågodtsom altid lingt. Denne modnes meget lidlig om våren; el eksem|)lai- Ira Smalenene, samlet '^ i, har således allerede ta|)t sågodtsom alle låg. Eksemplar i blomstring er samlet pa l)o\refjeld -^7, i Opdal ca. 500 m.) '-''7, i Soknedalen i;'>5(» m.) 's, i Dverl)erg -' 7; IVugtanlæg findes |)å eksem|)lar fra (lansdal, samlet -'" 7, Hegre "-■' 7, Va'rdalen ^-' 7. rt bredelse: Sil}. Onsø; Krakerø; Fredrikstad; Borge. A. lOjdsvold mangesteds; IHlensaker; Søruni; Åker; B;eriim; Asker. lin. Nedre l^ker; \b)dum; Bingerike ahn. il'. Hryhn; Sand s ver; Noi"e; Nes. .//,. Tjømø; Sandeherred; rjølling; Hedrum; Brunlanes. Br. (jjerpen ; Ejdanger; Bamle; Sande; (iransheired ; Tinn. AV. Holt; Bygland ;^ Valle. *S7. Stavanger; b^)ssan; Finnø. .S7^ l'^tne; Tysnes; Ullensvang; \'oss; Hans; Hamre; Mangel'. A7^ Borgund; L;erdal; Lyster son m.; Hafslo; Sogndal;. Aurland. J{. N'olden; Borgund; (Irytlen; Ivvaunes. /\. Sondre Anrdal; \'eslre Slidre; ^'ang; X'ardal; Fabeig; Østre (iausdal; Bingebu; Søndic k'ron ; Sell; ^'age; Lom; Dovre. //. Bomedal; Amot; Sollieu; Lilleeivedalen ; Tonset; Kvikne;. Tolgen. ST. Børos; Alen; Selbu; Opdal; Soknedalen; liølandel ; Shinden; Trondhjem; Malvik AV. Laid. Halljelddalen; Vetsen; Alstahaug; Hemnes; Bejeren; Bodin; .Saltdalen; I'auske; Sorfolden; Ankenes; Dverberg. /'/'. Trondenes; Bardo; Malselven; i>enviken : 'rromsosundel ; Kariso; Lyngen; Nordrejsen /•'. Allen; Hammel lesl: Kislrand; Taneii; Nesseby; Syd \aranger. .\u sujel (le I allinilé de eetle espeee, des o|)inions dixcr- gentes oiil élé i'-mises. Lindberg cpii, le picmier 1S7S, ré|)arlil 42 I. HAdEX. [1914 les espéces de lancien Diciduelld (ians les genres Anisotheciuiu et Dicranelld sen s. sliicl., la joignit a ce dernier genre, el cette opinion a élé acceplée par la pluparl des auteurs plus recents, ainsi que par M. Arnell qui en raison des ses caracléres phéno- logiques l'avait placée, dans son mémoire De skandinaviska lofmossornas kalendarium» (1875), dans le méme groupe que riifescens, s(]uarrosini}, crispiiin, Grevilkdnuin et riibrmn. Liin|)richl, s'ap])uyanl sur un caractére Lrés-i'aible, a ce qu'il me senible, indique son affinité avec A. Grevilleaniim: il a été suivi par M. Loeske. Si je nie rattache a l'opinion des derniers bryologues en la placanl dans le genre Anisotheciuiih je ne trouve |)as le motif determinant dans l'inflorescence, mais dans les caractéres distinctifs des sous-familles Ai)isothecioide(i' et Campiflopodwideiv. Toutefois il faut reconnaitre que 1.4. iHKjiiuiIe esl, parmi les Anisotheciuiu celui qui se rapproche le plus des Dicrnnelhi. grace a sa nervure large et mal définie; la structure de i'éi)iderme capsulaire, au conlraire, ne me parait pas prouver une affinité plus grande avec lun de ces genres ((u'avec l'autre. Anisothecium rubrum Huds. Lindh. Denne plante l)!e^ i literaluren først anført som norsk av Sommerfelt i hans Suppl. V\. La|)i). il826); antagelig er den her i landet foi- første gang samlet av Hofman-Bang og Lyngbye i ISlo iif. et eksemj)lar i Kjøbenhavns botaniske museum. Den holder sig til fugtig lerjord, dels len, dels sandblaiulet, ved hækker, i vejkanter, på gamle akrer, i lerfald o. s. v. Søn denfjelds tindes den fornemmelig ved Kristianiafjorden, idet den er almindelig i Kristianiatrakten og likeledes ])a Ringerike, saml pa ganske få steder inde i Bratsberg, Nedenes og Oplandsam terne; derimot mangler den ganske og aldeles på sydkysten ve slenfor Kristianialjoidens munding og pa Vestlandet. Få nord- siden av Dovrefjeld er den nogenlunde almindelig i Trøndelagen, når kyslranden undlas, optrier atter, men mere sparsomt, i Vel- sen, Hanen og Sallen, og er sjelden i Tromsø og Finmarkens amter. Sin nordgrænse har den (i en avvikende form) på Spils bergen. De alier Heste voksesteder ligger ikke i nogen større højde over havet; imidlertid gai- den oj) i furubellel ialfald i Lom No. 1, .\()iuii;s DiciiANACE.i:. 43 oif i Opdal, j)a livilke sleder den er benierkel i (»oO — 700 meters Iiojde over havet, ja endog oppe i bjerkebeltet (1000 m.). Fruglen, som allid er Hislede, modnes likesom hos slegtens øvrige arter tidlig om varen. Blomsliende eksemplar er fundet i .larlsherg '- v, i Lom i\M) m.i ^" s; j)a et andel eksemplar fra .larlsberg, samlet '■' s, var blomstringen ikke begyndt, medens et fia Meraker ^ s hadde opsvulmele pistillidier. \'oksesleder: Siu. Onso lleresteds: Uvan; Krakerø; (llemminge: Xoklei)y: H. A. lOjdsNold, Badet, Mae\jen, X'ilberg: Sørensen; 11 len s aker, lijerkedalen : M. X. Blytl; Skedsmo, Nitelven luei' Lille strømmen: .Jørgensen; Nesodden, Skjerviken: Kiær; Aker meget alm.; Kristiania, Akershus: >L X. l^lylt; l^niversiletet: Bryhn; Sagene: Kaalaas; Ha-rum lleresleds; Asker, Hogstad \alnel, Leangcn: Kaalaas. Jill. .\!in. |)a Hingerike if. Hryhn. .//,. l)oln(': l^oiie, Xykirke: C-onradi; rjømø, Hamnar Hrvhn; Sandeherred, ,Stub, (loksjøen; Iledruni: .Jørgensen. Br. Sa ude: M. X. IJlytl. .\V. II ol i, Hoitskogen: C. Uosenhcrg. A'. Hingebu: Sommerlell; Sønd re l'ron, lileberg; \'age, Slade; Kia'r; Lom, N'isdaien ea. 700 m.: IL //. L i lleel veda len, Stejmoen: Ryan. ST. Selbu, \ed (Iravalnel ;U(>m.: H.; Opdal, ved Spren- l):ekk(ii 1000 m. if. Kaurin; Losløkken »).")() m.: M.; Stordal. Landlopet, Sjordola: Kaurin; Støren, Kngen ; Hiiviken, Salt iicssanden, Sa'lerbergel ; 'filder, Hejmdal; Strinden, 'frond hjem og .M a 1 \ i k hyppig: II .\ 7'. Lankc, (iexingasen: IL: Sljørdalen: Sommerlell; Sutleroeu; llegrc, Lornes; Meraker, Merakernesset : Biyhn; \ ;erdalen. Kindsem: II.: pa skredet: Kaalaas; .Sjjarbuen: llyan ; Snasen, xcd kiiken; Leka: Kaalaas. .\'(;. X'efscn, Mosjoen: Kaalaas; Xesne, ronima; Hem nes, Lejrskardalen : A. lilytl; Mo, Aengel: Kaalaas; Bejeren \'old; Bodin, Bodomyren: IL; Saltdalen: SomnuMfelt; mellem liognan og Hals; Lauske, Lauske, Logallen: Il 7V. Trondenes, Xygard: Kaalaas; T i o m so s u n d c 1. iron\so('u: .\ruell; Kariso, Benocn: M X. IJIxtl: Xordrriscn. 1111(1(1 \'('ncl\ aara : .loi geuscii. /•■. Kishaud, Mc'llaualus : II. \'i(i\ ((illishimiim lorckomiuci hisl oi; her, ollcst iiidhlaudcl i iio\ cdrormcii, sicldncic eller luiiskc ()\ cihodcl ikke i iciic luer 44 I. ha(;i:n. 1'.)14 Aoiigstromia l>i cur O genre (|Lii lul éla))li dans Ui \iv. eur. en ].S4(), esl l'ondé sur Weisid loiujipcs Soinm.: mais des 1S4S il jnl l'oil ani])lilié par (vh. Millier (|ui lui ratlacha loules les especes (pi'on Irouve aillems sous les noins DicruiwlUt el Cjimpijlopodinm : loulelois ee brvologue esl resté seul a lui allribuei" une si large élendue. Tandis (jue la pluparl des auleurs, suivant l'exemple de la Br. eur.. i)lacenl le genre dans la famille des Dicranacées, De Xotaris- erée pour lui en 1S69 une famille propre, celle des Aongstromia- cées, qui se retrouve aussi en 188G chez Limi)richt el en 1904 chez M. Fleischer. C.e dernier brvologue la reprise pour une espece exoli(|ue, Polt'ui Jiilaaui Doz. c*t MolU., sur laquelle il a cru pouvoii' instiluei- un genre nouveau, A<>n(i.str(")ini()psis: mais. (juoitiue celle espece soil gymnoslome, on peut dire avec cerli- lude ({u'elle esl sans aucune aflinilé avec le genre Aoiu/slrnmia^ c'esl un Difrichuin. I). Julcurmu Doz. & Molk. Hag. Aongstrdmia longipes Sonini. Hr. eur. Ble^■ under navn av Wrisia loiifiipcs beskrevel soni ny a\' Sommerfell i Suppl. j-'l. hipp. 1S2() efler eksemplar, samlel av barn i Salldalen. Den Undes i Oplandsamlerne og nordenl'jelds liisl og 1um\ pa enkelle sleder rikelig, i del subal|)ine belle, i Dovrelrakten fra ca. oOO — ca. iXXi m. ovei" bavel; hengere nordover synker dens nedre bøjdegia'nse, idel i\en i Soknedalen er fnndel i oo(> m. og ved Trondbjem i 14(» m. bojde, og allerede i \'iklen fore- kommer den na'slen i bøjde med bavllalen. Dens nordligste lindesled i Norge, ved 7<>" n. 1)., belegnei- vislnok dens nord- gnense i den gamle verden, og beller ikke i de nearkliske egner synes den al ga syndei-lig henger mol nord, maske ikke engang; sa langl, ulen al man dog bar nogen sikker oplysning derom. Oflesl vokser den i val sand \v(\ ba'kke og eKebredder og [)a sandører i eKcne, underliden |)a val lei'e, dog er den også gjen- lagende fundet pa tor sandjoid, nemlig i vejkanter og pa ned lagte vejer, men synes ikke i hengden al kunne bolde sig pa sådanne steder, ialfald er den uu forsxundel bade fra \'arstigen og N'indaslien, livor di^n fandtes i ma'ngde resp. i 1 sr)7 og 1 S92. Ts'o. 1 N<)H(ii:s i)i(;i5ANA{;i;.i;. 4o Den vv leminelig koiislanl; ;i\ varielelcr kjendes Uiiii ixir. scriccd Ira de yllersle delei" av Sallenfjorden. HoNedlbrmen Undes i alniindeliii;liel med IVugl, men denne ei' |)a de aller llesle a\ Nore eksem|)lar løml osj; peristomel l'oi- del inesle sammenlaldl; kun el eksemplar samlel i l'oldalen i seplemJ)er måned har iuldl nlviklel IVngl, men med alle lag i)asil lende. Anlagelig foregår laglældningen lidlig i)a arel, mir mar ken l)lir l)ar; eksemplai- fra Dovre, samlel i juni, liar saledes lagene avsloll. Disse samme eksem|)lar har også lildels IVugl slilker ulvoksel lil sin fulde længde, men ulen knylning i lop ])en; efler delle finder l)l()msliingen anlagelig sled samlidig med fruglmodningen. Voksesledei': A'. Kinge})u, l^.lslad: Zelleisletll; Lom, Ilofl i \'isas sand: II. //. Lilleelvedalen, Tronfjeldel: Lindberg; Slejmoen. Ryan; i slor mængde i Foldalens nedre del, L eks. ved Gunnarsæ>leren, Kyhaugen, Krokhaugen, Mellemsbæ'kken: Kaurin; Knunda: Bryhn; Slorhøen: Jørgensen; Tønsel, Lerberg oOO m.; Tolgen, (Os,) ved vejen lil Dalsbygden 7')(i m., mellem kirken og skolen 650 m.': H. ^"7'. Opdal, Kongsvold: Kian-; \'arsligens nordic del: 1». Harlman; (Irinden, Landløpel: Kaurin; Sokn edalen, \'indaslien på den nedlagle vej :>o<> m.; Strinden, Havslejnaunel i vejkanl 14(1 m.: H. ^ \1'. (irong, ved Liskumelvens ulløp; \'iklen, l\or\ik: Kaalaas. Xo. N'efsen, Skjervenelven r/ : Kaalaas; (lilleskal. Sand hornel: Lessing if. Karl Muller; Rejeren, Vold, Soløjen; Bodin, ved Sallenfjorden : IL; Sa llda len, Mebyosen: Sommeifell; Nord iilmenningen: I*'ri(ilz. Jr. Tron den es, (iansasbolnen : Kaalaas. /•'. Kisira nd, Mellanalns, Smøislad: Hyan og H. Dichodontium Schimp De lo arier a\ denne slegl, som anføres fra Norge, 1). jivUucidmu og I). /lanrsccns. belragles bedre som nlgjørende kun en erd 1. HAGEN. 1914 felts Suppl. Fl. lapp. og i Wikstroms Årsberattelse. Der findes også i herbarierne riglig bestemte eksemplai Ira Saltdalen, samlet av Sommerfell; om Wikstroms angivelse, at planten er samlet i Lysland i Sætersdalen av Ahnfelt og Lindblom, er korrekt, kan jeg derimot ikke avgjøre, da jeg ikke har hat anledning til at se vedkommende eksemplar. Den er imidlertid fundet her i landet allerede av M. Vahl, altså senest i 1802. Dichodontiiim pellucidiim er en subarktisk hygrofyt. Man finder den fornemmelig på stener og blokker i og langs meci mindre og middels .store vandløp, men også på gruset og sandet jord ved deres bredder. På kysten, (i Romsdals amt, ved Bodø, på Andøen,) er den imidlertid også iagttat på torvjord, og det er heller ikke utelukket, at den en sjelden gang kan forekomme i)a temmelig tørt underlag. Det synes, som om den i det store og hele foretrækker skifer- og lialfald nor- denfor polarkredsen kalktrakter. Dens horisontale område omfatter del meste av landet, dog mangler den pa Sørlandet mellem Langesundsfjorden og Stavanger både pa kysten og i et bælte av betydelig bredde indenfor denne, likesom den heller ikke kjendes fra lavlandene i Smålenene. Over resten av landet forekommer den, men med ujevn hyppighet; der er egner, hvor den må betegnes som almindelig, saledes i Kristianiatraklen, i .sænkningen langs Drammenselven, på Kristianiafjordens vestside, i Søndre Bergenhus, Kristians, Søndre Trondhjems, den lilstø- tende del av Nordre Trondhjems, Nordlands og måske også Tromsø amt; ellers er den at betegne som mer og mindre sjel- den. Dens nordgrænse i den gamle verden ligger på Beeren Eiland. 1 vertikal retning optrær den med størst hyppighet i det SU balpine helte og går herfra {)a mange steder ned i åsre- gionen, men langt sjeldnere op over trægrænsen; i Sætersdalen stiger den dog op til 12 — 1300 m. og i Jotunfjeldene til 1400 m.; på Dovrefjeld synes dens højdegrænse at måtte sættes til mindst 1400 m.; i Lofoten er den ikke iagttat i større højde end 300 m. Den findes måske oftere steril end fruktificerende; frugten forekommer endnu i Østfinmarken og modnes om våren. Eksem- plar samlet senhøstes såvel ved Kristiania som ved Trondhjem har ikke helt moden frugt; et andet, samlet i Kristianiatraklen "A, har, som det synes, fuldmodne kapsler; men alle låg på- Xo. Il NORGES DICRANACEÆ. 47 sittende; ^' l var ved Trondhjem alle lag kastel. Blomstringen falder for det meste i sidste halvdel av juli, ifølge eksemplar fra forskjellige kanter av landet, dog har jeg set blomstrende plan- ler samlet ved Kristiania ^!i, "^^/e, ved Trondhjem endogså 'Ve. Fa den anden side var el blomstrende eksemplar fra Søndhord- land .samlet Vs. Utbredelse: Siii. Tune, Agnall: Ryan. Å. Hyppig i Nesodden, Åker, Bierum. Askei". Hu. Huruni, Knalvold. Kødlangen ; Lier, Sælrang: (^onradi; Øvre Kkei-, Lillebv: Brviin; Modum: H.; Hole, Krokkleven: M. N. Blylt; Xorderhov Herest. : Bryhn. .//.. Sande, Angersklev, Fostvel: Kaurin; Bolne, Kkelund . (^oinadi; Borre, l'^rebergsvik : Kaalaas; Sandeherred. Hjerlas bækken; Hedru m, Liljernel, l-'rilsøparken: .lorgensen; Dammen; Brun lånes, Kjose: Kiær. lir. (ijer|)en, ved Falkumelven: Bryhn; Bamle, Herre if. Byan; Telemarken: Chr. Smith; Hillerdal, Tinnfossen : Ki;er. AV. Bykle, Mejenfjeldel l-i^loOU m.: Bryhn. .S7. Ha land. Sole: Bryhn; Mosterø, nær Kvitingsø kirke; Sk ud en es, ved Hilleslandsvatnet; Ak re lleiesl.: H.; Jelse, Ombo; \'ikedal; Sand, Hylen: Kaalaas. SU. Slord; Filjar; Tysnes; Varaldsø; l'llensvang, Haugsenulen 900 m.: Kaalaas^ Bøldal: (Iran vin; X'oss; j-'use; Os; F'ane; Bergen; Al ver sund. \'li. Lysler, Døsen: Wulfsberg; Kinn, Hovden: Kaalaas; Sliandefjeldet ved Xordalsfjorden oOO m.: .Jørgensen; H. Sande; Borgund, \'allerøen ; l'raMien, Troldkirken: Kaalaas; Ldo. Smolen if. Gebeeb. A'. Søndre Land, Skøjen, Høgsladfossen : Kiæi'; \' es I re Slidre, Lrisladsjeleren ; \'ang, Grindadn: Kaalaas; Fåberg; \'eslre (iausdal, ved (iausa oHO m.; Øslie Gausdal, Tors- dalssæleren; Bingebu, Preslkam|)en: Byan; Slulsbroen Zeller- sledl; l'^lslad: Berggren; Xordre Fron, Lo; Lom. Hofl: ')'»<> m : IL; Lauvhøen 1400 m.: Kaurin og H. //. L i I leel vedalen, ved F'olla: Byan; Byhaugen: Bryhn; Toiisel. I'higen, Kjøls;eleren 1000 m.; Tolgen, Os SOO m.: H. .S"7'. Ojxlal alm. if. eks. Xysluhøen: Tb. Jensen; Vårsli- gen: Kaurin ; Bennebu; Sløren; Selbu; Hølandel; Borsen; Buviken; Slrinden; Trondhjem; >Lilvik; .løssund; Boan. .V7'. Lånke, (ievingasen: H.; Sljørda len. Koksåsen; Hegre, Balbammeren: Bryhn; Sleraker: Sommerfell; Frosten, Hojem; Levanger, Borgasen: H.; Ogndalen: Byan; Snasen, Boald slejnen: Kaalaas. 48 I. HA (.KN. !1914 \o. HaUjelddalen; Vefseii; Als ta ha ug; Dønnes; Nesne; Mo; Bejeren; Bodin; Salldalen; Fauske; Sørfol- ■den; Flakslad; I5uksnes; Sorlland; Dverberg. 7V. Trondenes. Harslad: Kaalaas; l^ardo ileresl.; Måls •elven. Moen: Aniell; Malangen, Vasshruiien: Holmgreii; Len viken, (iihoslad; Berg, Hellandsvatnel: Kaalaas; Tronisøsun •det, Fløjfjeldel: Berggren; Tromsøen: Arnell; Karlsø, pa syd- siden: H.; Lyngen. Kjosen: Fritze; Nordrejsen tleresl. F. Alten Ileresl.; Kislrand Ileresl; Østfinmarken i Lap- ponia< ): Deinboll; Xesseby, Gollevarrebakle: Kaurin; Vadsø: Seweil . Blandl denne arls lalrige varieteter lindes i Norge /'a/. /ay/- inontaniiin. mir. conifxicliiin Schinij). l)i\. og vistnok også luir. ■slrictuin Braitliw. Subfam CAMPYLOPODOIDEÆ. Folia niargines versus altenuata, cellulis alaribus magis — minus — vix diversis, costa medioeri — latissima; perichætium •distinclum; capsula collo brevi stomala baud gerente (except. Dicrnnclld secnnda) instructa. I Auloicuni; calyplra infra eapsulam descendens Mrlzlcrclld \ Dioica; calyptra brevior (piam capsula 2 Rete foliorum basilare densuni. cellulis angularibus propriis nullis Duranella Rete foliorum basilare laxum, cellulis angularibus persæpe diversis ?> I Dentes peristomii tota longitudine bifidi . . Divntnodonthim \ Dentes j)eristomii fere ad medium bilidi (jiinf>ijl()pns. 1 DIcranella Midi. Hal.i Scbim]).. Mitt. \ (lapsula strumosa, seta Intea I). cenncuhda ' Capsula baud strumosa '1 ^ Seta lutea D. heteromalla ' Seta rubra />• secnncla. DIcranella secunda Sw.) Lindb. I Norges bryologi i det 18de århundrede fremsatte jeg side 72 den antagelse, at den av Hans Strøm i 1788 omhandlete Brijum heteronmllum sandsynligvis var nærværende art, og denne formodning er blil liekræftet, efter al hans herbarium er kommet No. 1] NORGES DICHAXACEÆ. 49 for dagen. Walilenl)erg oinlaler den i Fl. la[)p. MS12^ under navn av Dicraiuim hclcroiudlliiiu tnir. iniiuis. Den vokser pa lignende steder som Anisollwciuni luujiiudc og ofte i del under denne art nævnte selskap, som indeholder de moser, der først slår sig ned på og dækker de blollete steder pa mager, sandet og gruset jord. Den kan dog også, om end megel sjeldnere, trælles i val elvesand. l'nderlagets kalkgehalt øver en vis indllydelse i)a dens forekomst, idet den ifølge Kiær mangler j)a Kristianiasiluren ; først i Nordlands amt oplrær den i kalklrakter. Den er almindelig over størstedelen av landet og er kjendt fra alle amler undtagen Lister og Mandal; i)å kyslen i Smålenene og landels sydvestlige del mangler den eller er ialfald sjeldnere. da den forelrækker åsregionen og skoghellel, som den også lleresleds overskrider. Den er saledes fundel pa Oaldhoen i en højde av 14 — loUO m., og ifølge el eksemi)lar, samlel av Kiær, forekommer den pa Finshøen eller mindsl 1 ;>()() m. over havel, såfremt denne betegnelse er hrukl i almin delig hclydning; Knurin har betegnet el Iredie voksesled som Sneha'llen>, hvad der skulde lyde j)a en højde av over KKHi m. Den lindes også i de højarkliske egner. Fruglen, som allid er lilslede, nar sin fulde ulvikling sen- hosles og laper lagel lidlig om varen. Blomstringen foregai" likeledes om varen; el eksemplar fra Hamle, samlel i ajjril, har nylig l)efruglele pislillidier; el Ira Kristiania ^^ i; og el fra Trond hjem '"'/ti har unge fiuglanheg. Ulbredelse Sm. Onsø, Borgasen: l>yan. ,4. Fjdsvold; niensaker; Nesodden ; Åker; Bærum; Asker. lUi. Lier: Modum; Norderhov; Krødsherred : Sandsver; Nore; Nes; (lol. .//.. Skoger; Tjomo: Sandeherred; liediuni; Brunlanes. lir. l^jdaiiger; Bamle; Sande; Tinn: Bauland; N'inje. .W. ii()ll:'.\niH; Landvik: Bygland; Valle; Byklc indlil li'iKi m. o. h. .S7. Suldal. Sli. i:ine; l-'jelberg; Filjar; Tysues; Vikor; lloldal ; I l\ik: ('iran\in; X'oss; Os; Arslad; iiamii-; Haus Sli. Borgund; LaTdal, .\rdal, I.Nslcr; .\urlaiui, Kirkcix); kavik og Bickkc; Kinu; (Hoppen li. Sande, Snnnci\en; iJorgund: (Irytlcii; K\criu's. 50 1. HAGEN. [1914 K. Nordre Land; Etnedalen; Nordre Aurdal; Vestre Slidre; Østre Slidre; Vang; Toten; Fåberg; Vestre Gausdal; Østre Gaus dal; Ringebu ; Søndre Fron; Nordre Fron; Våge; Lom; Lesje; Dovre. H. Romedal; Åmot; Sollien; Lilleelvedalen ; Tønset; Tolgen. ST. Røros; Alen; Opdal; Rennebu ; Soknedalen ; Selbu; Tilder; Strinden; Trondhjem ; Malvik; Roan. AT. Stjørdalen; Meraker; Asen; Snåsen ; Grong; Nordli ; Folderejd. Xo. Hatfjelddalen; Vefsen ; Nesne; Hemnes; Mo ; Saltdalen; Fauske; Bejeren; Bodin; Ankenes; Lødingen; Dverberg. Tr. Ibbestad; Trondenes; Bardo; Målselven ; Berg; Tromsø- sundet; Karlsø; Lyngen; Nordrejsen; Skjervø. F. Alten; Hammerfest; Kistrand; Tanen; Nesseby; Syd- varanger. var. curvata (Hedw.l Dicrannm curnatiim Hedw. Sp. muse. p. 132 (1801). Dicranella curvata Schimp. Br. eur. Coroll. p. 13 (1856). Med hensyn til forholdet mellem hovedarten og denne varietet må jeg helt ut slutte mig til Limprichts uttalelse: < Kein Unter- schied ist fiir die specifische Trennung massgebend ; es handelt sich immer nur um ein Mehr oder Weniger.» På grund av disse flytende kjendemerker er avgrænsningen av denne varietet gjenstand for et ret og slet skjøn, og det har navnlig sin vanske- lighet at holde den ut fra formå orthocarpa, som vistnok også liar opret kapsel, men som i bladenes retning stemmer overens med hovedformen. Jeg tror med nogen grad av sandsynlighet at kunne angi denne varietet fra følgende steder : A. Åker, Frogner: Kaalaas. Bu. Høne foss: Bryhn. JL. Tjømø, Østjordet: Bryhn. Ne. Bykle, Mejenfjeldet 1000 m.: Bryhn. K. Nordre Fron, Sletfjeldet 1000 m. : Brvhn; Lom, Vis- dalen 900 m., Raubergstulen 1050 m., Galdhøen 14— 1500 m.: H. F. Hammerfest if. Winter. Dicranella cerviculata (Hedw.) Schimp. Den første overhodet kjendte beskrivelse av denne art er git av Hans Strøm. Han behandlet den først i 1788, da han henførte den til en av Hallers arter, som vistnok er Anisothecium riibrnm, men i 1791 beskrev han den som ny under navn av No. 1] NOHGKS DICRANACKÆ. 51 Hri/iini siirculo breni rdinoso, setis contortis, capsiilis onnlibus erecfis, ofH'rciilis arciKttis og avhildet den i Skr. av Nat. -hist. -Selsk., dog Ilten al gi den nogel l)inært navn. Hans eksemplar, som han angir al ha samlet på bredden av en mineralkilde på Sande j)reslegård i .larlsberg, lindes fremdeles i hans herbarium som en Brijiim med eget nomen specijicnm. Del tilhører luiv. pusilUi. I), cervkulata er en almindelig art, som vokser på mer og mindre fugtig jord av forskjellig beskaffenhet, således på nøkne sandete eller lerele flekker, undertiden på jorddækte eller for- vitrete berg. Men ulike hyppigere forekommer den (næslen ulelukkende som var. pnsilla) på fugtig torv, og der er neppe nogen slørre m}^-, hvor den ikke før eller siden ind linder sig og klær kanterne og de lodrette vægger av lorvstikkene med sine på lang avstand synlige lysgule tuer. Den lindes i samtlige amler, sjeldnere dog, som det synes, i de sydvestlige lavlande, og har anlagelig sin nordgrænse her i landet (ved 70^ 25' n. b.). Den lindes både i lavlandet, i åsregionen og i skogbellel; ovenfor trægrænsen er den vislnok iagllal, men kun på få steder; den gar saledes både i Hallingdal, i Sæ'tersdalen, i Jolunfjeldene og på Dovrefjeld oj) lil 1000— 1050 meter. Fruglen er sågodlsom altid tilstede, oftest i mængde, og når sin modenhel senhøsles eller lidlig om våren; et eksemplar fra Fredriksladlraklen. samlet i slulningen av oktober, har således lilsynelatende fuldmodne, men endnu lukkele kapsler, mens el andel sammesteds fra viser, al lomningen av disse er ful(li)ragt allerede i april. HIomslrende eksem|)lar foreligger fra Trondhjeins- Irakten, samlel '-'' ,s, fra Tønsberg Vy, fra Romerike '/g. 1 (lul- dalen var blomslringen avslullel ''"s, i Opdal (500 m.^ næslen avslullel ■' '.i. l'lbredel.se: .S/;j. Hvaler; Onsø; (llemminge; Horge; Tune; Hade; .\skini. .4. Xes ; l\jdsvold ; I'^'riug; Skedsmo; Nesoddeii ; Åker; Krisliania; liærum; Asker. Bu. Hole; Norderbov; Moduni; Sandsver-; Hol. .//.. Sande; Sem ; Tjømø; Sandeberred; Brunlanes. lir. Skalo; (iiansbencd ; Tiun; Xissedal. .\V. ^■|re Sondclcd; Holl; Tiomø; Landvik; Hyglaiid; \:dlc. L.M. M;m(i;il; \':mse; Xes. .S7. Ibihind: Slaxaiigcr; Skudenes: .\\al(lsni's; Uokn; Skjold; .lelsc; Sul(l:il. 52 I. FiACKN. [1914 .S7^. Elne; Filjar; Tvsnes; Ulvik; Granvin; \'oss; Fane; Årstad ; Haus; Manger. XB. Borgund; Hafslo; Kirkehø; (lulen; Førde; Kinn; Bre man ger. R. ^'annelven ; Volden; Sunnelven ; Ørskog; liorgund ; (irvtlen ; Ejd ; Bolsø; Bud; Edø. K. Vestre Slidre; Faherg; Vestre Gausdal; Øjer; Søndre Fron; Lom; Dovre. H. Nordre Odalen; Elverum; Amol; Lilleelvedalen; Kvikne. ST. Røros; Ålen; Selbu; Opdal; Rennebu; Meldalen; Sokne dalen; Horg; Hølandet; Strinden; Trondhjem; Malvik; Filian; Jøssund; Roan. \T. Lanke; Stjørdalen; Hegre; Asen; Værdalen; Snasen; Nordli; Overhallen; Namsos. No. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Nesne; Mo; Saltdalen; Fauske; Ankenes; Vagan; Lødingen. 7>. Trendenes; Bardo; Målselven; Tromsøsundet; Karlsø; X ord rejsen. ^ F. Allen; Kistrand; Tanen; Sydvaranger. Dicraiiella heteromalla (L.) Schimp. Da den av Hans Strøm nævnie Bnjiim heteromaUiim ifølge hans herl)arium er D. seciinda, ma Wahlenberg anses for at være den første, som har samlet denne art her i landet. Det vil dog være ønskelig at undersøke i hans herbarium, om den Dicraniim heteromallum, som han angir fra de sydlige deler av Nordland, virkelig hører hit, (hvilket ingenlunde er usandsynlig, da den findes i Salten, hvor Wahlenberg rejste), eller om den tilhører 1). seciinda. Den sidste mulighet kan nemlig ikke ute- lukkes, da han ifølge sin uttalelse i Fl. lapp. (181 21 ikke var istand til med sikkerhet at adskille disse to arter. Den vokser på jord av alle slags, sandet, leret, torvholdig, muldrik, på åpne eller noget skyggefulde, ikke for fugtige steder, i skoger, bakker, vejskjæringer, på bergsider og i klipperevner. Likesom i Europa ellers viser den sig også over størsteparten av Norge som en kalksky art, idet den kun nordenfor polar- kredsen er fundet pa kalkholdig sul)slrat. I sin horisontale utbredelse viser den ikke liten overensstemmelse med llota Briichii, crispiila og Dnimmondii, idet den likesom disse om- spæ^nder en stor del av kysten, (fra grænsen mot Sverige til nordspidsen av Lofolen,) og herfra langs dalsænkningerne går No. 1] \ORr.p:s dicranaceæ. 53 ind i landt'l lil heniinol del siil)alj)ine l)elle; i Sa'lersdalen er (len saledes noteret fVa ").")() m., i Sellju fra 400 ni.; men uagtet den altså er istand til at trives i disse højder, er den i Oplands- aniteine oxerordentlig sjelden, idel den her kun kjendes fra nogen fa steder ved Mjøsen, antagelig i omkring I")!) ni. højde. Av løvmoser med lignende utbredelse har jeg, foruten de allerede nævnte, tidligere behandlet Rhacomitrium protensum og Orthotri- chuni sfridtiiin, men jeg kommer efterhånden til at påvise liere, som f. eks. Mniiiin horiuiii}. Ilijlocomium lorciiiu. PUtijiolhccinm unduUiliun og clefjans, Slercodon iiujjoiiens, hvilke tilsammen danner en, efter hvad der synes, vel avgrjvnset geografisk gruppe. I), lirtcronuilld ma naMinesl iietragtes som en kystarl, hvilket fremgai- derav, al tyngdepunktet i dens hyi)pigliet ligger i Søndre Bergenlius anil, fra hvilket der kjendes halvparten sa mange voksesteder som fra de øvrige 17 tilsammen. Den har sin nord graMise i Lofoten, ved ca. Oi)*^ in' n. h. De Heste findesteder ligger i ringe højde over havet; del er rene undtagelser, at den stiger op lil sådanne højdei" som ovenfor n;evnl, •').")() og 4(H» m. Der er kjendt en ma'iigde vaiieteter av denne art; i Norge er s|)ecielt ohsei'vei'et ixtr. inlcrrnptd og intr. scriccd. som begge synes al væi'e bundet lil kiselklip|)er og meget sjeldnere end hovedarlen sa'tler IVugl. Den forslna'vnle har samme utbredelse som hovedarien; den sidste er indskraMikel lil Sørlandel. Hovedarlen forekommer liy|)pigst med frugt. Denne er luidl iilxiklcl om iioslen, men synes al beholde lagel vinteren over, idet eksemplar fra l-'redi-ikslad, samlet i novembei-, har alle lag pasillende; deiimol avsløles de meget lidlig pa arel, i el eksemjilar sammeslcds Ira, samlet '•' i, er saledes intet lag hengi're at se. Del sidstiKex nle eksemplar \iser også Icl opsxnimelc pistiHidier, og det s;inune er lilfa'Idel med el fra iiergen. samlet '" i; \t'd 'i'rondlijem vv eksemplar i blomstring samlel -' i og '" i Disse iagllagelscr slemmer nogenlunde oxereiis med. h\;i(l (iiinime Iledwigiii XLII p. j:'. har rundel Ncd i;isen;icli ; også der nhikles nemlig Irnglen i lopel ;i\ il' manedei'; dens modningslid og blonislringsliden lalder imidlertid der i februar og niarls eller undfigelsesN is i janu;n'. fOr Sxcrige (lerimi)l sa-ller .\rnell blomstringsrKleii lil l>eg\ndelsen a\ se|)lend)er, da l'ruglen ngs;i 54 . I. HAGEN. [1914 der modnes senhøstes eller tidlig om varen, kræger den til sin ntvikling 10 — 19 måneder. Utbredelse: Sm. Hvaler; Onsø; Kråkerø ; Glemminge; Borge; Råde; Tune; ^'arteig. A. Ejdsvold; Xesodden; Åker; Bærum; Asker. Bn. Modum; alm. pa Ringerike if. Bryhn. JL. Hol'; Tjømø; Sandeherred; Hedrum; Brunlanes. Br. Ejdanger; Bamle; Tinn; Vinje; Nissedal. Ne. Holt; Amli; Østre Moland; Tromø; Fjære ; Landvik; Hornnes; Bygland; Bykle- LM. Aseral; Oddernes; Mandal; Nes. St. Time; Stavanger; Rennesø; Finnø; Skudenes; Akre; Avaldsnes; Bokn; Skare; Skjold; i Indre Ryfylke alm. if. Kaalaas. SB. Etne; Skanevik; Fjelberg; Stord; Fitjar; Tysnes; Kvinnherred ; Varaldsø ; Vikør; Ullensvang; Røldal ; Ulvik; Granvin; Voss; Fuse; Fane; Arstad; Askøen; Bergen; Hamre; Haus; Bruvik; Alversund ; Masfjorden. A7i. Hafslo ; Lavik og Brekke ; P^ørde; Kinn ; Daviken; Gloppen. R. Vannelven; Sande; Volden; Sunnelven ; Søkkelven ; Borgund; Skodje; Haram ; Grytten; Bolsø; Akerø; Frænen; Bud; Kværnes; Edø. K. Faber g: Sommerfell ; ved Mesna: Kiær. H. Romedal, Berg: Bryhn. ST. Selbu ; Strinden ; Trondhjem ; Hejm; Filhin; Jøssund; Roan. V7'. Stjørdalen; Meraker, (Gudåen: Bryhn, vistnok neppe 100 m. o. h.); Frosten; Levanger; Værdalen; Lierne, (Ejdet st.: Hassier; antagelig ligger stedet i Nordli 400 m. o. h.). Xo. Vefsen; Alstahaug; Dønnes; Xesne; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin, (Løpsfjeldet 300 m.: H.); Fauske; Dverberg, (ved Ramså kulgrube : Kaalaas). Dicranodontium Bi-, eur. Ce genre est admis par lous les bryologues recents, å l'exception seulemenl de Kindberg; mais les opinions différent (fuant å son étendu et (juant å la correction du nom. L'objeclion soulevée par Lindberg et par Braithwaile. ((ue le nom Dicrrtno- dontium doit etre mis de coté parce ([ue le genre se caraclérise par peristomio non dicranaeeo, sed didymodonleo , devienl cependanl futile par le fait cpi il n esl pas nécessaire de le faire I No. 1 NORGES DICRANACEÆ. 55 (iériver du noin générique Dictdniim: sa racine initiale peul aussi bien etre i adjectif dtxoaroc. interpretation par laquelle il vient a designer la mcme chose (jue p. ex. Dicrdinim et Didijmodon. Mais lohjection tombe au.ssi pour une autre raison, a savoir ([ue le.s regles modernes de la nonienclature n'exigent pas de connexion entre le noni et le caractére. C'.osta male delinita; folia superne tanlum dentata ; cellulæ foliares baud porosæ D. deimdatiim I (>osta bene definita; cellulæ basales pro parte porosæ 2 f Tractus cellularuni basalium superne optime delimitatus 2 ! I), circindliim I Ollulæ basales sensim in superiores transeuntes .... 3 ., S Folia usque basim versus dentata D. asperulum I Folia integra D.suhfalcafiun. Dicranodontlum denudatum (Brid.). Dicranimi fhwiiosiim Brid. Muse. rec. II, 1, p. 1(53 p. p. (1798). I). deniuUdum Brid. Muse. rec. Suppl. I, p. 184(1806) excl. syn. Dicniuodoulium lonijiroslre Br. eur. Monogr. p. 2 (1848) etc. An Divranodontium deniuUdiim Milt. in Journ. Linn. Soc, Bol., XII, ]). 88 (18(;i))y (nomen nudum). I Skandinavien blev denne art længe forvekslet med Difrichuni /lex i Cd I de. og de gamle angivelser om dens forekomst i Norge ma derfor belragU^s som urigtige, så meget mere som den her i landet neppe er samlet for av Lorentz i ISHS. .Jeg anser Wulfsbergs meddelelse i Kr.a \'i(l.-Selsk. Skr. ls74 foi- den første j^alidelige opgave om ariens lilsledeværelse i vort land. I sin ulhicdclse lier i landet frembyr denne art visse lik- lulspunkU'i nu'd den foregående; likesom denne forekommer den nemlig nu'd slorsl liyp|)igli('t pa kyslen, sa'rlig ei- den meget almindelig i Bergensamlei'ne, bvoifra den svd- og oslover lindes med inidlagelse av .larlsberg og Larvik i alle kyslamter til og nicd Biiskciud, oi; nordoNcr lil Nordland, Inoi' i\vn pa \';erø har sin nordgra-nse ved (.7" H •' nb.; uagtet den ikke er kjendt fra Nordic 'i'rondlijems aml, kan den med sikkerbel forutsa'lles al forckonnnc også lier. Men den lindes også |)a sleder, som ikke kan regnes til k\ slslrokene, ikke blot liki-som DiciutnrUn hctrnuiudl(t) mer oif mindre lan"l inde i dalforci- eller sa-nk 56 I. HAGEN. [1914 ninger, som slår i iiogenluiide direkte Ibrbindelse med kysten, som f. eks. Indre Telemarken, Sætersdalen, Ojxlal, men den trænger også over Ringerike langt op i Hallingdal, Irem til Gausdal, Sell, op til Lesjeskogen, hvorved dens ()[)lræden i (iud- brandsdalen kommer i forbindelse med dens forekomst i Roms- dalen, og op på Dovrefjeld. De aller tlestc av dens voksesteder ligger i de nedre lag, men den går på sine steder temmelig højt op over havet, saledes i Sa^tersdalen, (900 m.), på Dovrefjeld vistnok op til samme højde. Hallingdal, (SOO m.), Lesje (650 m.). Dens hy|)pigste underlag er fugtig, især torvagtig jord, men ved siden derav fhides den ikke sjelden på råtne stubber og på tynde jorddækker over fugtige berg; en enkelt gang er den fundet på oretrær. I Norge er frugten kun fundet en eneste gang; den var "/t i lågfældning. Hanplanter har jeg overhodet ikke trufTet, og sterile hunplanter er sjeldne. Xeå Flekkefjord er ^-7 fundet overmodne pistillidier med endnu grøn fot; i Voss 4 — 500 m. var blomstringen netop endt --7, i Førde likesa -"7.- i Sogndal fandtes den i blomstring Vs, i Nesne i juli. Vi har foruten hovedarten også var. alpinum (Schimp.). C(unj)ijl(>])iis (ilpiniis Schimp. Hi-, eur. Suppl. Monogr. p. 2 (1864). Dicranodontiiim longiroslre luir. (dpinuin Milde in Rot. Zeit. XXVHI, col. 418 (1S70\ som så godt som utelukkende tilhører Vestlandet. \'oksesteder: Hu. Lier, Herglløt; Nedre Eker, Solbergåsen: Kaalaas; Nord er hov, Ask; Sigdal, Røsæteren; Nes, Nautskaret S()(l m.: Rryhn ; Rukkedalen: Kaalaas; No re; Skjønne: Kiær. Br. Ramle, Herre: Ryan; Solum; Gra n sherred, Bolke- sjø; Tinn, Sigurdsrud, Rollag, Krokan: Kian-; Krosså — Meland: Jørgensen; Haugefossjuvet 240 m., ved vejen til Gausta 800 m.; K vi tes ej d, Vrå vatnet; Lårdal, Dalen: Kaalaas: Mo, Gotte- stølen 700 m. : Rryhn. Xe. Holt; Land vi k, under Voreheja : H. ; Skiftenes : (^on- radi; Rygland, Sommerhjemmet, Histri SOO m.; Rvkle, Rrej- vikskaret 900 m. : Rryhn. LM. Nes, lleresteds ved Flekkefjoid : Kaalaas. No. Il NORGES DICRANACEÆ. .SV. Helleland, iiiellem Øisdalen og Mandalen 5 — 000 ni.: Jørgensen; Fo.ssan, I'^rafjord : lirvhn; Oksia, Tangen, Anders- aen : Kaalaas; Rennesø; S I rand, Tau: Hrylin; Sand: Kaal- aas; Suldal, IJrallandsdalen : Hryhn. SB. Elne ; Tysnes; Kvinnherred; Varaldsø; Slrandeharni; .londal ; Vikør; Ullensvang; Høldal; (iranvin; Voss 4 — 500 m.; Fuse; Os; Fane; Årslad ; Askøen; Bergen; Haus. \li. Lyster; Sogndal; Baleslrand; \\k \ (iulen; Førde, Haf- slad IV.: Kaalaas); Kinn; Bremanger; (iloppen. /»'. Vannelven; Sande; ^■ olden ; Sunnelven; Søkkelven; Bor- gund; Haram ; Veslnes; (irytlen ; Bolsø ; Akerø; Frænen; Bud. /\. Vestre Gaiisdal, Dritjudalen o.5() ni.; Sell, Lårgard : Hvan; Lesje, (Ironlbssen \ed Mølnien (>oO ni.: Kaalaas. ST. Opdal. Kongsvold: Hult; Olniberget : A. Blytt; Trond hjem. Skardalen; Ro an, Sandnio, Bessaker: H. \o. Als ta ha ug, ved foten av De syv Søstre: Kaalaas; Dønnes, Løkla : Arnell ; Bodin fleresleds; Fan ske. Torten I i 100 m. : H.; \'a'rø o<> ni.: Kaalaas. Les |)ersonnes (|ui veulent maintenir le principe de la |)ri()rilé dans les (pieslions de nonienclature, doivent rei)endre le noni spécili([ue (IcniKhiliiin ilirid. 180(5). Quehpies uns des auteurs (jui se servent du noni /o/?////-o.s7/'e (WM. 1S()7>, ajoutenl le svnonyme Dicninum (h-uiul(ttiim Brid. p. p., et c'est vraisenihlahle- nient ee p. |). cpii les a fait rejeler le noni le jilus aneien. L'aire de l'esjiece de Bridel étant réstreinte, selon lul, a llun-ope, il laudrail done adniettre (ju'il exisle une ou })lusieurs autres especes européennes conipiises sous ce nom, si le p. |) était correct, mais ce synonyme esl lotalement ahsenl dans la nonien- clature des autres especes. Il n'existe done aucune autre mousse a hupielle ou jionrrail alliibuer comme synonyme un I). (Ivmi- (Idliini p.p.; ce serail loiil :iii plus le ('.(tiupiilopiis /Ifxiiosns sur les relations diupicl axcc nolrc espece Bridel nest pas paiNcnu a se laire nne i)|)inion ceilaine. .Mais sa descriplion prouve (|ue son I). (Ifniidatnni esl nellemenl étranger au C. /Ir.viiosiis: il dit: Ibliis .... exrascicnialis. sul) ramorum denudalorum n|)ici'ni summopj're caducis. (U'lle plirase nous \\\\[ d ahord t-xtlurc le C. /lev nos (I s: de |)lus. elle nc |)cnl rirc ;i|)|)rKpi(''e ;"i ;mcune aulre espece europrcnnc , la nervure est bien marquée; il doit, du reste, avoir été inconnu a Bridel, car il semble qu'il n'a été recueilli qu'en 1839. Dicranodontium asperulum Schimp. Blev hei- i landet først samlet av Sommerfelt i 1827, men i literaturen findes den ikke anført for Norge før i Bot. Not. 1872 (av Berggren). Arten vokser på kalkfrit fjeld, (grundfjeld. eruptiver, fra ullandet angis også glimmerskifer,) helst i skygge, undertiden i dype revner eller huler, eller på våte bergflater. Den er likesom den foregående en kystplante, men langt mere utpræget end denne, idet dens utbredelse hos os er indskrænket til de ytre kyststrækninger mellem Stavanger og Ålesund; hovedmængden av dens voksesteder ligger i Bergensamterne, hvor den må regnes for almindelig; derimot er den sjelden både i Stavanger og Romsdals amt. Den har sin nordgrænse ved Ålesund, 62^ 30' n. 1). Angivelse av liøjden over havet savnes for alle vokse- steder, men disse ligger vistnok samtlige nogenlunde nær hav- llaten. Var. fdkaliiiu er observeret i Ytre Hardanger og ved Bergen. Frugt er kun fundet (hos varieteten! ved Bergen; den var ^^Vio fuldmoden med dels påsittende, dels avsløtt låg. Hunplanter med gamle blomster er fundet i el eksemplar fra et andet vokse- sted. Voksesteder: St. P'ossan, Frafjord: Bryhn; Helle: Jørgensen. SB. Etne, Hodlestadnuten, Støle: Wulfsberg; Stord, Tyse- skaret; Ty sne s, Gjertrudsåta: Jørgensen; Ejningevik: Wulfsberg; Kvinnherred, Ølveklubben: Jørgensen; Rosendal: Kaalaas; Strandebarm, Tangeråsen: Wulfsberg; Fuse, Våganipen 250m., Tjernhaugakslen, Fuseakslen; Os, Tysse — Smådal, Mosnuken; Fane, Hop, Laiistakkeu; Årstad, Flriken fleresteds: Jørgen- No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 59 sen; Bergen: Sommerfelt; Isdalen: Greve; Blamand, mellem Fløjen og Blåmand, Sandviksfløjen: Wulisberg; Ejdsvag (var. falcdtum) fr. : Jørgensen; Svarledikel; Bruvik, Slanghelle ?: Kaalaas. XB. G u 1 e n, Eyenvik : Wulfsberg ; Før d e, Hafslad : Kiær ; Kinn, Slrandefjeldet, Endesladnipen ; Bremanger, Gulesletlerne, Mulefjeld: Jørgensen; Frøjen ; Daviken, Bakkefjeldel : Kaalaas; Rugsund: Wulfsberg; (iloppen, Skjerdalen : Kaalaas. /?. Vann elven, Aejm; Volden, Mælshornel; Herø, Rø- dalshornel: Jørgensen; Borguud, Sulen: Holmgren; Ålesund: lierggren. Les auteurs modernes anglais se refusent å placer cette espéce dans le genre Dicranodontium, quoique, comme l'admet M. liraithwaite, elle soit intimement alliée au I), deimdatiim. Celte maniere d'agir esl motivée par le méme auteur, dun coté par sa remar([ue au sujet du genre: as a genus that must stand on the form of its peristomial teeth», et de l'autre par la sup- j)Osition (|ue les dents j)éristomiales de D. asperuhim sont par- failement dicrano'ides, ainsi qu'il les a figurées sur sa pi. XX'II, H, lig. S qui représente une dent assez large h la base et fendu jus(ju å - 3 environ en deux branches. Cette forme péristomiale ('tant bien diHerenle de celle que nous reconnaissons comme ly|)i(ju(' pour le genre Dicrduodontium. la conclusion découle delle meme (pie le 1). (ispcruliiiu ost vraimenl un Dicrannni ou peul-elre un ('Atinj)iil<)j)iis. De plus, le j^éristome de Dicninodou- tiiiin (tristdinin, tel (ju'il est décrit par Limpricht d'a|)r('s l'exem |)laire fructilié styrien, et lel (pie je l'ai observé sur la plante rr'coil(''e pres Bergen par M. Jørgensen, olTre de telles divergences avec celui (pii est ligui('' par M. Braillnvaite (pi'on est aussi ameiu'* å conclure (pie le l)icr Toiucnlosus ; Ibli;! baud pilifcra, dorso baud sulcala C. Sihimpcri 'roinciiluin iiulliini; lolia a|)ic(' hyaiina, dorso sulcala C. siihiildliis l'^isciculus ccllularum coslu' slcrcidcaruin unicus. doi'salis 'i l'ascicuh ccihilarum costa' stcrcidcaruin biiii, vcnlralis el dorsalis S . ( Lamina l'olii ad apiccin us(|uc producla (> I .\|)('\ l'olii cosla cxcuncnlc occupatus 7 64 I. HAGEN. [1914 j Cellulæ basales niajores, leiuiissimæ. i)arietihus Irans- () I versis incrassatis porosis C. fra(/ilis I Cellulæ basales mediocres, baud j^orosæ .... C. fhwuosiis - ( Folia auriculala, pilosa C. atronircns [ Folia neque auriculala neque pilosa C. pirifonnis Folia baud auriculala; cellulæ fobi superioris rbomboideæ% subverniiculares Cbrevipiliis Folia auriculala; celluht fobi superioris sub- reclauguhe, baud flexuosæ C.I\(i(ihi(tsii. Campylopus Schimperi Milde. Den viles ikke at være samlet ber i landet tidligere end i 1872, da den av R. Hartman blev fundel ved Ålesund; samme år blev den av Kindberg angil som norsk i Bot. Not. Til forskjel fra de fleste øvrige arter av denne slegt kan C. Schiinjx'ri ikke betragtes som nogen specifik Vesllandsplante; vistnok lindes den ber og der i Ile.v-vegionen fra Ryfylke til Romsdalen, men den lindes også henger nordover på kysten og dukker desuten op ber og der i indlandels fjeldtrakter, så at det synes vanskelig al benføre den lil nogen bestemt geografisk gruj)pe; dog skulde jeg være mest tilbøjelig lil at parallelisere den med Ocdijxxliiiin (jriffifhidiiiiin og på grund derav betragte den som en alpin art, som i likbel med enkelte andre sådanne stiger længer ned mol bavet pa Vesllandet end i sil øvrige ut- bredelsesområde. Den mangler i de bojarktiske egner og har i Norge sin nordgræ^nse, nemlig ved Oi)*^ 47' n. b. Dens forekomst er bos os temmelig uavbængig av bøjden over bavet, idel den på vestkysten findes ganske nær bavflaten, samtidig med, at den på Dovrefjeld er fundel i Vårstigen, antagelig i omkring ll(»(i m. bojde, og selv på Knulsbøen, altså sandsynligvis mindst 1400 m. o. b. Den vokser dels direkte på berget og synes da at fore- lrække fugtige steder, dels på gruset jord mellem stener, ja i Varstigen skal den være fundel på selve den nedlagte gamle vej. Frugt er kun fundel i Tirol, og selv blomster mangler på næslen alle vore eksemplar. Der er nemlig kun i el eneste sådant iagttal buni)lanler, og disse befandt sig ^Vt i blomstring, Voksesteder: .S7. Bokn, Førresvik: H.; Fossan, Fossan?: Kaalaas. Sli. V a r aids ø, Skjelnes : Kaalaas. No. Il NOlUiKS DICRANACKÆ. 6") A7^ L æ r dal, IJlallalen : Wiilfsbeig : L y s I e r, Dri vande lossen o(»(>m.: Kaalaas; Ardal: Fergnsson; Vik. ovenfor Hove; Ask vold, Alden: Kaalaas. I{. Borg und, ^'alle^øen; GrvUen, \'eblungsnes: Kaalaas. A'. Vang, (Irindahejni ; Sell, nær dammen 400 m.: Kaal aas: Lom, Myllingsæteren 900 m.: H. //. L i 1 leel ved a I e n, Tionfjeldel : Ryan. .sy. Opdal, Knulshøen : Kaurin; Varsligen: Lindberg; Koan, Hessaker; H. \(). Bodin: Arnell; Hønviksberget; H. Tr. Lyngen, Mandalen; Nordiejsen, Knmo])abta under Venelvaara: Jørgensen. Campylopus subulatus Scliimp. Milde. I Bol. Zeil. ls7() anføier Milde denne plante for Norge efter eksemplar samlet ved eller i) Bergen av Lorentz. Vistnok hai- Lindberg i liol. Nol. 1872) erklæret, at denne angivelse beror pa forxeksling med en korlbladet C. Schuxirzii. men bvis lians cksemplai' slemmei- overens med de av mig undersøkle, fog dei- loreligger inlel om, al Lorenl/ bar fundet den pa mer end el sled, sa er denne krilik uboldbar. C. siihiildfiis lilborer \'esllandel. Mellem Slavanger og Åle- sund, b\()i- (len bai- sin nordgrænse, (62^ 81' n. b.,) forekommer den med ulike byppigbel, i Hardanger og Hordaland som en ingenlunde sjelden arl, sydligere og nordligere derimol mere spredd, men overall kun |)a den ytre kystrand. Del kan med sikkcrbcl anlas. al den inlelsleds stiger oj) til nogen syndeilig bojde over bavel, uagtet bøjdeangivelse mangler pa alle signaturer Den vokser mesl pa lorrere sleder, f. eks. pa sandel Jord, mellem slener, pa kiselberg, og er også iagllal ganske na-r havslranden. Den lidligere ukjendle frugl blev for første gang fumlet |)a \'araldsøen av W'ulfsberg '- '.< 1S74 og viser sig også al fore komme pa cl :m(l('l sled Wulfsbergs eksemplar bar l'orulen modne IVuglcr med pasillciHlc lag andic, som uiangler mer eller mindre i modenbel. Sterile bunplanler i'r samlet pa nogen fa andre sleder; dog ei' blomsterne ikke i sådan tilstand, al blou) stringstidcn kan angis. N'oksestedcr: .S7. Hahiiid, M;illc: K;ial:i:is, Skudcncs, .Syre; 15okn, Ødeuai'deii: II : l'ossaii, L\sc; \'ik('d:il4 : Kaalaas. 66 I. HAGEN. [1914 .S7^. s lo 1(1, X'alvaliie, Fuldøen IV., Øklandsskaiel: Kaalaas; Lervik : .lørgensen; Tysnes, Tejgen ; \' ara Id sø, Skjelnes fr. : WuHsberg; Bygdevagen i vistnok samme sled) IV.: Kaalaas; Nedre vågen: Jøigensen; Kvinnherred, wSunde; Vikør, Nordejmsund: Kaalaas; Ullensvang, Utne; Fuse, Håvik, Kikkedalen, Vinnes, Møsnuken; Os, Kly ve : Jørgensen; Adland: Kaalaas; Ars I ad, Ulriken: Jørgensen; Bergen, på en mur nær Museet: Lorentz; Fløji'jeldel: Kaalaas; Hamre, Leknes, Raken; Haus, Slemmes eggen, Hausberg: Kiær; Al ver sund. Monstad, Store Okse $: Wulfsberg. A7^. Hylles lad. I^irejd, Lervik ; Kinn, Bransø: Kaalaas; Kjkefjord: Jørgensen; Daviken, Rugsund: Wulfsberg. I\. Sunnelven, Marak: Fergusson; Borgund, Vallerøen: Kaalaas. — Beskrivelsen av den hittil ukjendte banplanle hilsættes: Phintd masciila in iisdem cæsj)itibus alque feminea proveniens ei(}ue similis, sub floribus innovans. Florcs terminales bini — terni congesli, crasse capitulitbrmes; f'olia perigonalia magis vel minus sensim a caulinis diversa, inlima e basi late ovata concava lenuissima cilo in cuspidem breveni latam oblusulam subtubu losam inlegram contracta, costa subnulla; (inllwiidid numerosa, 0.4 — 0.45 mm. longa, 0.1 mm. crassa, paraj)hyses copiosæ*. Ion- giores, filiformes, luleæ\ — Les relations Ires-proches de C Schimpcri avec C. siihiihdns ont amené plusieurs bryologues å se demander si les deux especes sont en réalité des types dislincts ou sil conviendrail au contraire de les réunir en une seule espéce. C'esl cette derniére solution (ju'onl adoptée M. Husnol et M. Dixon, en sub- ordonnant le C. Scliiin})cri å C. siilnilatus, le premier å litre de varieté, le dernier en qualité de sous-espéce. Cette conception s'explique parce que ces bryologues ne tiennenl compte que des organes végétalifs de ces planles; ceux-ci montienl en elTel beau coup de ressemblance entre eux. Mais les s|)orogones prouvenl leur autonomie; d'apres ce (jue nous en savons aujourd'bui, il existe dans le fruil des diflerences incompatibles avec l'hypothése de leur unité spécili(pie. Le fruil de C Schimj)cri ne mest connu (pie par la descrij)- tion de Juratzka, mais j'ai pu faire une etude détaillée de celui de r. siibiilatus. Le pédicelle du i)remier est d'abord défléchi. |)lus lard érigé; chez C. suhnhihis je ne lal [r()u\('' courbé en No. 1 NouGi;s Dici'.ANACi;.!:. aiicun cas, que le friiil soil jeune oii \ieux, scc ou hiiinide, mais loujours droit el lius [)eii llexiieiix; M. Dixoii le déeril égaleinent, apres un exemplaiie pioveiianl de (ialles, coninie erec't, slightly benl in Ihe middle, but nol cygneoiis , c'esl a dire, de port bien conroiine h eelui de la planle noivégienne. L'absence du courbure du pédicelle doit done etre regardée eomnie un fail prouvé chez celle espéce, bien (pie eet organe soit, dans nos exemplaires, fortemenl tordu, a gancbe au dessous du jnilieii el h droile audessus, précisément coninie dans les esjieces oii il est cygné. — La capsuie de C Schinrpcri esl, selon .luralzka, ovoide; cbez C siihiihitus sa forme est loute dilTérente: un col réliéci, piestjue délluenl, porte un sporange étroitenienl elliptique. de sorte (ju'elle esl dans son ensemble, fusiforme. .luralzka déeril la eapsule de C. Schimpcri comme striée . Si ce terme s'entend dans le sens habitiu', il convienl de remar((uer (pie ce caractt'ie n appartient pas au C. snhnlafiis. car ce dernier ne piTsenle sur la capsuie aucune liace de slries; elle esl d'aboi-d I isse et linil [)ar etre légéremenl j)lissée. Les spores de (!. suhn- Idliis ont dans les capsules parfaitemenl mures 0.011 — O.Oloinm. de diametre; pour (J. vSc/u'/;j/>»c/7Muratzka indi(pie 0.021 — 0.024 mm., citation (pi'il condrme iilt(^'rieuremenl |)ar la reinai(pie (pi elles ont une grandeur double de celles du (^. /Icviiosiis aux(pu'lles il allribue un diametre de o. 01 — 0.0l;*> mm. La seclion de la neivui(! Ibliaire olVie aussi un as|)ecl un peu dinérenl dans les deux espt'ces; cbez (1. siihiildliis deux coucbes \enlrales de cellules grandes, byalines, minces. el 1 — 2 couches dorsales de cellules un peu plus peliles et incrassées: chez C Schinijx-ri une senie assise venlrale d'eiii ycysles el 2 — :'> coucbes (loisales de cellules ordinaires. Campylopus Schwarzii Schimp. l-j- i Norge først sainlel a\ W'ulfsberg i 1S(;7 o^ likelcdes a\ ham først publicerl som norsk i Mol. Nol. 1n72. Likesom den foregående forekommer C. Sclurarzli kun |)a \'csllau(l(i, ncuilii^ pa stra-kningeu lucllcni l-'lckkcl'jord og Molde, bvor man har dens nordligsle lindesled ti2" \')' n. b, , og er i den slørsle del av delle slrøk. nemlig i begge Hergcnsamler. en niegel aluiindclig arl i de ylrc kyslliaklcr. nu-n den gar også fiS I. IIAGKN^ [1914 p:i sine sleder, som i Iiulic Sogn, ind lil fjordbundene. og end- også nogel op i indlandet. Dens højeste kjendte voksested (på liømmeløen) ligger loO ni. o. h. Den trives på underlag av for- skjellig beskartenbet, pa nogenlunde tørre berg, på fugtige klipper, selv i fossestøN , men også pa jord, is;er torvagtig. Den er en kiselstø art. Dens Irugl er endnu ukjendt; de eneste hitlil beskrevne generalionsorganer, nemlig ])istillidier, er av Scbimper fundet pa A. IJlytls eksemplar fra Molde, men jeg har også set hunplanter fra et par andre steder, og på et enkelt eksemplar har jeg fundet hanblomster. De fiiiuinc blomsterplanter gir ingen oplysning om blomstringstiden. rtbredelse : LM. Xes, Bjørøen, Simonskirken : Kaalaas. .S7. Håland, Malle: Kaalaas; Skudenes, Syre: H.; Fos- san, Dirdal 800 m.: Kaalaas; Frafjord : Bryhn; Fossan, mellem Lysebrekken og Nedrebø, nær Tangen; Ard al; Hjelme land, Valle; Sand, \'ikedal: Kaalaas. Sli. Finnas; Stord ; Tysnes, Sund +: H. (ireve : Kvinn- herred, (Rosendal ? , cT : Kaalaas ; Varaldsø; Slrandebarm; Vikør; Fuse; Os; Fane; Arstad ; Askøen; Bergen; Haus; Bruvik ; Hamre; Hosanger; Alversund; Mastjorden. XB. (i u 1 e n ; H y 1 1 e s t a d ; A u r 1 a n d, Fosshej mfossen oO m . : Kaalaas; Xærødalen; Årdal, Vetli (ca. 300 m.": liryhn; Ask- ^• o I d ; X a u s t d a 1 ; K i n n ; B r e m anger; D a v i k e n ; S e 1 j e. 1{. Sande, Sædalen, (irøthornet; H e r ø, Hødalshornet : Jørgensen; Sunn elven, Marak: Fergusson ; Flydalsjuvet; Bor- gu ud, Vallerøen ; Ha ram, (landemshaugen: Kaalaas; Skodje, Ramsvik, Drynen $; A. l^lytl ; Bol sø. Otterøen: Kaalaas. — Heller ikke av ('. Schuxtrzii er banj)lanten tidligere beskrevet. Planta masciild, ut videtur, in cæspitibus propriis vigens, femineæ similis. Flos nuisciiliis origine terminalis, mox lateralis, solitarius, gracilis, ca. 2 mm. longus, ca. 0.3 mm. crassus; folia pcrif/oiiidlid e\teriora3 — 4ovato-lanceolata, caulinis similia, intima brevia, piofunde excavata, e late ovato cito in cuspidem aciitam anguslata, subeneivia, laxe contexta, auriculis nullis. Aiitlwridia (immalura tantum \isa |)auca, ca. 0.3 mm. longa ; paraphyses copiosie, longiores, liliformes, lutescentes. — En debors du port, cette espece présente des variations de caractéres. Sans j)arler du dévelop|)ement plus ou moins accusé No. ]l N()IUii;S DICI^VNACKÆ. (U) t'l (le hl roult'iw variable des oreillelles, les feuilles sonl lanlol loiil a l'ail lisses, abstraclion faile des denls ieiininales, lanlol linemenl héiissées a la partie sui)érieiire, aussi bien sur le dos (lii'a la marge, aspérilés dues au\ maniilles des cellules dorsales de la nervure. Tanlol la nervure esl eouverle sur le dos de cellules alloiii»ées [)res(jue liiiéaires, lanlol elle esl revelue de lellules beaucoup plus courles, brievenienl reclangulaiies el nieme earrées. Os varialions sonl en general eoml)inées de nia niere (pie les feuilles a dos el a conlour lisses présenlenl des cellules dorsales allongées, el (pie celles cpii sonl iK'rissi'es onl les cellules couvranl le dos de la nervure courles, inais cela n esl (pi'une legle générale donl il n esl pas dirticilc d ObseiNcr des exce|)lions. Os cellules dorsales courles exislenl aussi. selon M. Dixon. cbe/. la ixir. Ilunlii, niais je ne crois pas possible d'adniellre celle vaiiéU'" dans iiolre More bi v()l()gi(pie |)aice (|u elle doil avoir, d'apres la descriplion de M. Dixon, des caracleres (pi'on 11 Observe pas sui* nos exemplaires: la neivme doil elre beaucoup |)lus t'lroile el les cellules basilaires gonllées el ininces de manicTc a Ibriner un lissu spongieux, évideninienl la nu'-me sliuclure (pie présenlenl, cbe/ le nicrdiKxlonliini] (IriiiKhiliiin. les l'euilles cadu(pies . Xous avons, cependanl, (\v\.\\ aulres \ aiicHi-s, luir. jnhdhis Hreidl , el uiie iiu'dile: var. aibescens Limpr. mss. Ciespiles la\i, coloie dibilo, albido lulescenle luleo \iridi. ciéc'-e sur les lécolles de M. Kaalaas a Hallebergrosseii, K\iiin iH'ired. (Sil). Cam|)ylo|)iis fragilis l)i( ks \\v. cm Del loisle bekjendle rund a\ denne ail lier i lanilel dalerer sig anlagelig fia omkring ISjii, da {\vu a\ Moe blev sanilel xcd Slavanger Dens loreUonisl i Norge iKe\ nes iniidleiiid ikke i literaluren lor i 1 ^7 1 a\ Herggreii i Uol Nol.. Den er bos os kun lundel paa N'esllandel I la Krisliaiisaiul lil Molde, dens iiordligsle lindesled, r,-_'" lo' n. b , er den ganske almindelig pa o\ crsk yggele. .gjerne lill iiiglige. kalkl'ri bergllaler eller i deres spra-kker, sjcldnere derimol pa loiNJord eller pa magre, sandele iordskraningci Den lioldcr sii; sagodlsom iile 70 I. IIACKN. '1914 lukkende lil del ;ill;inliske omrade, idel kun el par lindesteder ligger i de indre kyslegner, og lil de nedre højdelag; der er iall'ald |)a signalurene ikke angil nogen sløire højde over liavel end L'iio ni. Fa nogen la sleder er den fundel med IVugl, som dog enlen er ganske ung eller oveimoden. Desulen er der fundel slerile hunphmter pa anche sleder. JJlomsliende i)h»nler er samlel i Slavanger og i Søndre Bergenhus aml "-" t^Vs ; desuten er i Ryiyike -" : i lo Ibrskjellige ar fundet avblonislrete planlei-. Voksesteder: LM. Oddernes. Banehejen; \'anse, Huseby; Hitterø; Xes, Bjørnøen, Flikke, Simonskirken: Kaalaas. .S7. Ha land. Malle: Bryhn; Stavanger: Moe; Rennesø: Bryhn; Skudenes, Kuviken; Bokn, Boknfjeldel stfjorddalen, at dens borgerret i vor llora blev anerkjendt. (!. (ilronircns ei- likesom de nærmest foregående en atlantisk ail, forsavidl som lyngden av dens ulbredelse ligger pa A'esl- landel, sierlig i lieigensamlerne, hvor den er oveimåte almindelig, men den skiller sig væsentlig fra sine Heste slegtninger deri, al den ved siden derav forekommer også langt ulenfor //<'.v-regionen, både længere ostover og nordover og i betydeligere højder over ha\el. Østo\er lindes den her og der |)a Sorh;r.c'.?l og gar like- som mange andr<' X'estlandsarter bade et stykke op i Sæbers- dalen og o|) i \'esttjor(i(lalen, men desuten forekommer den også pa Modum og langt oppe i Hallingdal, ja selv fra (lausdal har man i'l lindesled. Xordovei' optrier den |)a spredde steder indtil Leka i Nordre Trondhjems amt, hvor dens hittil kjendte nordgrænse ligger, (').")" (\' n. b.,) men den Ira'ITes også her inde i landet, idet den er fundel i Snasen. Den gar bade i)a kysten og i indlandet langt op i det subal|)ine belle, i Sælersdalen til '.•■')naliuer betelener pa (k-inu' mjitc, er Mo.sterøen i herredet av samme navn, eller del er Moster i Finnås, hvor han vites at ha s,fjort indsamlinger, er det mii* ikke nudig at avgjøre, o.^ jeg har derfor holdt mig til navnet, saledes som Iian har skicvet det. No. 1| NORGES DICRANACEÆ Dans uii Iravail de M. Henri((ues (IJoletiin da Sooiedadc 15roleriana Ml, p. •JU) Millen a doniio uiie descriplion de la planle infUe du (jiiu{)i/l()f)iis loijf/ipiliis lirid. l^ien (pie ce noin comprenne C poli/lrichoidcs cl (tlronirciis, el (pie (1. pohjlrivlioidcs soil admis dans la liste de M. Henii(|iies a ælé de C. l()niii})ilus. je ne doiile pas (ju'il ne s'agisse ici du C. poliitrichoidcs el non du C. (ilronirens, paice que la descriplion de Millen dilleie sur plusieurs points essentiellement de ce (jue j ai ohservé cliez k' C. (ilronirens. La plante male de ce dernier nélanl pas encoie d(*crile, j'en donne ci dessons la desciij)lion : PUiuUi iu(tscul(t inler t'eniineas vigens, cai)illaris. Hore crasso et innovalionihns hinis — lernis sul) eo egressis capilata ; /(;//(( cdiiliiKi reinola, ereclo j)alenlia, ca. 1.(1 mm. longa et 0.22 mm. lata, e basi ovali lauceolata, inlegra vel summo apice dentata neque decolorata, haud auiiculala, reli hasali |)aullo laxiore; folid conuilid illis caulinis j)Ianlæ leminea' similia. Flos lerminalis, solilarius, cai)itulirormis; folio jwrif/oiiiolio numerosa, a caulinis sensim diversa, intima e basi late ovala saccato-convolula in cuspidem brevem latam acutam contracta, inlegra, laxe contexla, sul)enervia; (inllwridia (11 vidi in uno Hore' 0.46 mm. longa, 0.11 mm. crassa, paraphyses copiosiores, longiores. lililbiines, luleæ. — C (ilronirens er temmelig sterkl varierende, hæv i larven og i bladliarets ulvikling. Wullsbeig har opslillel en fornid (jrdcilis fra Slrandeharm og en fonuo virens l'ia Bergen. Campylopus flexuosus L Ihid lians Siroms lirjiiiin /h.vnosnin er ifolgc hans hcihaiiiun Pdrdtciicohriitnn loiu/ifoliiini. og heller ikUe .Sommei fells Dicitiniini jUwiiosiiin i .Sn|)pi. I'l. Ia|)p. horer hil. Senere lokaiangiveiser. hvora\ der lindes liere, beror også pa lorveksling med andre moser av lignende nlseende, sa al neppe nogen omlale a\ planlen som norsk er grnndel |)a liglii^c heslemmelser Tor Wullsbeigs i Sogiielloraeii i I X(l'.> ; de lorsle eksemplar Ira Norl land \ar lo ar i ror\cjen samlel a\ ham i lorening med .\. Ulvll. C. /le.rnosiis er almindelii; pa slr;ek ningen niclleni Lindesncs og Slal, mere sparsom \islnok i Lisler og .Mandals saml Slavanger aml, derimol yllersl almindeli|L; i Sondre oi; likeledes megel hyppit; 74 I. HAGEN. [1914 i Nordre Bergenhus aml, men kun i de vire kyslegner. Øslenfor Lindesnes er den kun fundet ved Grimstad, og nordenlor Stal Undes den sporadisk indtil Leka i Nordre Trondhjenis amt på grænsen av Nordland (65° 6' n. b.\ De alier fleste voksesteder ligger lavl, dog forekommer den også i asregionen; Kaalaas an- fører al ha lundel den i Ryfylke i over (UJO m. og ved Molde i 400 m. højde. Den I rives både på fuglig og på mere tørt underlag, på ren torv eller lorvblandel jord og på jorddækte klipper, måske helsl ])a heskyllete eller overskyggele steder, f. eks. blandl græs eller i bergrevner. Likesom slegtens øvrige arier er den kalksky. Frugl lindes hist og her; lagfældningen synes normalt at linde sted i sidsle lialvdel av juli, men kan også strække sig ut i augusl; saledes har et eksemplar fra Florø, samlet ^° .s, endnu alle lag pasillende. Hunplanter er langtfra sjeldne, og blomstringen foregår ifølge el stort anlal overensstemmende iagttagelser fra '•^"/r — •'" 7 ; kun i el eksemplar fra Florø var den ])a sidst næ'vnle dato netop begyndt. ^'oksestedeI■: Nc. Landvik, Skiftenes ved Kva'rnbækken fr. : Conradi og H. LM. Vanse, Kjørreljord ; fiitterø; Nes, lijørnøen: Kaalaas. .S7. Håland, Hanemyren ; Fossan, Frafjord, Lysebrekken, mellem Lyse og Nedrebø: Kaalaas; Strand, .lørpeland: H.; Moslerø: H. Hartman; Bokn, Førresvik, Bokntjeldel 60 — 200 m.; Skudenes, Syre, Kvilhaug; Kopervik, i hejen syd for byen ;)0 — 50 m.: H.; Nerstrand, Inderdalen ved Helle: Jørgensen; Skjold, Hvalåsen 120 m.: H.; .leLse, Ombo; Sand, Lifjeldet, Hylen; Sul dal: Kaalaas. .S7^. Skanevik; Fjelberg; Finnas, Nornes fr.: Kaalaas); SI ord, inellem Diviken og Sagvåg fr. : Kaalaas); Fitjar; Tys- nes, iStore (iodøen fr., Ejningevik fr. : Wulfsberg; Kvinn- herred; Strandebarm; Var a Id sø, Skjelnes fr. : Kaalaas); Fuse; Os; Fane; Årslad; Askøen; Bergen. Sandviken fr.: Wulfsbergi; Hamre; Haus; Bruvik; Alversund; Manger, I Hadøen fr. : Wulfsberg). A7^ (lulen, Fvenvik fr., Fonnøen: Wulfsberg; Kirkebø, N'adejm; Hylles lad, Lervik — Hyllestad; Ask vold, Alden fr. : Kaalaas; Førde, Hundvebakken : Kiær; Kinn meget alm., også IV.; Bremanger, ved Indre Husevaln: Jørgensen; Kalvåg: Kaal- aas; Daviken, Marøen: Wulfsberg; Rugsund: Jørgensen; (llo|) pen, HesUnes: Kaalaas. Xo. 1 N()H(li;S DICHAXACEÆ. 75 /». Sande: Sunnelven, Marak; lU)rgiin(l. ^'allel•øt'^ ; Ha ram, (xainlenishaiigen; Holsø indtil 400 ni. o. li.; 15 ud, Farslad. Slenisliesten: Kaalaas; Kiisliansund: Lorenlz. .S7'. Hej ni, Hevnskjel; I-'illan, Heslviken : H. .V7'. J.eka, Skej: Kaalaas. — Le C. })(ir(((l().viis esl hien ceilainenienl unc simple vaiiélé du C. flc.riiosiis doiil il eonslilue un élal rahougri du a 1 iulluence d un milieu Irop peu i'avorahle. Le C. inicdii.s élabli en ].S7') par W'ult'sberg esl mainlenu par Lindberg, mais Limpricht le subordonne au C fle.viiosiis. L'examen des spécimens originaux ni'a fail accejiler la derniere maniere de voir; la création de celle cspéce esl évidemmenl due h des erreurs d'observalion. Les caraeléres jiar lescjuels il devrail se dislinguei' du (]. /Icxiiosiis, soul ainsi rorniulés i)ar i'auleui-: Ollularum marginalium series circiler qualuor. Diniidium folii superius a nervo fornialum. Apex leres ubicjue serralus , el les caraeleres o|)posés du C. /le.viiosiis soul: Ollularum margina- lium aeiireraium series duæ vel Ires. Pars sujierior I'olii lerlia a nervo solo Ibrmala. Apex Iblii semieanalieulalus vel brevissime subulilbrmis, paree serralus. Mais bien (|ue j aie éludié soigneuse- menl lous les exeniplaires originaux de Wulfsberg, el il y en a beaucoup, réeollés dans diverses loealilésj, il m'a élé impossible de Irouvei- une dilTérenee, niéme la |)lus legere, dans la eon l'ornialion du sonimel de la leuille: cliez C uiicans aussi bien <|iu' cliez C. /Ic.viiosiis il esl rornu' pai' la neivure el le liiiibe, eelui ei s élendanl jus(pi a I exlremité de la leuille de sorle (|ue la ner\ure n'esl jamais exeurrenle, ni eliez lun ni cliez l'aulre: ia denlelure de la parlie su|)érieure esl égalemenl accusée cliez lous les deux. Le somniel élant loujours canaliculé, I assertion (le Wiillsberg ipi il esl leres cliez le C. ii)ii(ins. ne peul etre londee (pie sur une illusion d ()pli(pu'. Quanl au Iroisieme caraclt'ii' (lislinctil, c Csl le noinbre non conforuu' des series de celltdes marginales ai-riliMcs, celle dilVerence, (piand on 1 Observe, ce (pii dépend en somme de I ap|)ré(ialion subjeclixc de l'obsei-valeur. esl trop laible |)our justilier, a elle seule, une separation sp('(irKpu' .Si, malgrc cela, je conserxc le C. iiiicdiis. ce n Csl (pi a iilit' de \aii(''t('' du C. /Jt'.iiinsiis. el en m appuyant sur un caractc-re negligé par Wiillsberg Dans les ioujk-s Iransversales des feuilles 7C) I. HAGKN. 1914 on observe iiiu' parlicularito ({ui ne se voil janiais chez le vrai C. fh-.viiosiis: les parois verlicales des cellules auriculaires el des y)asilaires les |)lus i)roches formenl, a leurs deux extréinités, des proéniinenees vastes, dounant liinpression de papilles inler- cellulaires, iiiais ce sonl, en réalité, les coupes de créles siluées le long des inlervalles des cellules. La seclion de la iiervure esl aussi uii peu dillereiUe: la division des cellules ventrales esl plus avancée de sorle ({u'on croil souvenL voir uue assise de cellules sléréides a la face venlrale des eurycystes. La ixir. inicans présenle une laille beaucoup plus élancée, alleignanl 7 cm. de liauteur, ce qui ne nianque pas d'exercer une inlluence sur le développenienl du lissu mécani(|ue de la tige; celle ci est composée délémenls cellulaires beaucoup plus forts (|ue dans lesjiece lype. Campylopus piriformis Sciuillzi Hiid. 131ev (under navn av C. iiirfdccus) først angit fra norsk voksested i Smålenslloraen ilS9()l Den var imidlertid samlet av Kiær allerede i 1871. Den er bos os kun kjendt fra ganske fa steder, dels i landets sydøstlige bjørne, dels pa Vestlandet, ber dog kun fra to langt fra binanden liggende lokaliletei- og blot steril. Da der skulde synes al være nok av lokaliteter for den pa vestkysten, fristes man til at aula, at vort nuvan-ende kjendskaj) til dens utbredelse ber er ufuldstæmdig; del kan også meget vel ta^nkes, at den i sin sleiile tilstand forveksles med andre moser, f. eks. en lilet ulviklel Diciutnclla Iwteroiudlld, og av den grund ikke indsamles. Voksestedet i Søndfjord (ved ()!" oG' n. h.^ er dens nordligste kjendle. Med bensyn til dens underlag foreligger der her fra landet kun den oplysning, al den vokser pa lorvjord, og «kun på de pielter i myren, bvor ingen anden vegetation findes, og bvor torven er i opløsningstilstand. Voksesteder: Sm. Hvaler, Akerøen ^ ; Onso, f'latskja'r, Lyngbolmen, Søndre Søster fr. : Rvan. .S7. Håland, Malle: Brybn. \Ii. Kinn, l'lorø + : Kia'r. No. 1 NORGKS i)i(:i^\.\A(;i:.K. 77 Campylopus brevipilus Hr. eur. Den første iiulsamling av denne arl liei- i landet l'andt sted i 1872 ved R. Hartnian, men planlen lindes ikke i literaluren anført som norsk før tyve ar senere, nemlii* i et arbejde av Bryhn i N. Mag. for Xalurv. l)d. iV2. Den er i Norge kun kjendt fra \'estlandet mellem .hederen og [''osen, mordgriense Go" 52' n. b.,^ og er også j)a denne stræk ning temmelig sjelden, idet den kun foreligger fra vel et halvl snes steder i de ytre kystegner. Intet tyder pa, al den stiger op til nogen synderlig højde over havet. Som det synes, vokser den kun pa jord, helst torvagtig og noget fugtig, på lyngklædde myrer og hejer, biule pa mere beskyllete og pA apne, selv j)a vindhårde steder. Frugten hos denne arl blev først beskrevet i isi).") a\ .lør- gensen efler et eksem|)lar fra Slordøen. Delle er del eneste norske, i hvilkel jeg har i)emerkel hanplanter; hunplanter lindes deiimol også i el |)ar andre. I et eksemplar fra Fitjar, samlet '" s, og likeledes i el fra Tysnes 'Vs sas to pistillidier visne i loppen, men med grøn buk, ved siden av el tredje heil grønt og lukket, men fuldsUendig utformel. Voksesteder: .SV. Helleland, Sleveland? ; H al a nd. Sole: Ihyhn ; >[alle: Ih-yhn c^ Kaalaas; Skud(>nes, Syre 70 m. ? ; Akre, Haringslad; Kopervik, hejen søndenfoi- byen 40 — 50 m.: 11. .S7^ l'iljar, liødland IV., Bekkervik; Tysnes, nier Dalen, mellem Myklestad og Morgen: Jørgensen; I' I len s van g, line: Kaalaas; Bergen, riiiken: .lorgensen; Masfjorden, Malre \ed llommelfossen : Kaalaas. .\/). K i n n, llovden + , undei" Skarkinn: Kaalaas. li. Borgund, \'alleroen: Kaalaas; (irvllen, Selnes: l{ Harlman. .S'7'. .lossuiid, \'all('rsund: Arnell. Campylopus Kaalaasii Hag. Dcmic ;irl l)lc\ i l'.Ml bcskrcNct som ny efler eksemplar, samlel a\ Kaalaas - : 1 '.ni7 .\v Noksesleder kjcndcs kun cl cncsle, '()2" :'.(»' n. b., Inor (ii'M lindes pa gra-sbcNokscl lorsjord, n;er sirandcii, ncndig /)'. Uoii'iMid, Xailciorn i : Kaalaas. 78 I. HAGKN. 1914 Siihlam DICRANOIDEÆ. F(3lin vi\ lenuiora ad margines (|uain ad coslani; celluhi' eorum angulares magis vel minus disliiu'la'; i)erichætium vagi lians; colhim c'a|)sulæ slrumosum vel nulluin; capsula slomalibiis inslrucla; peiislomii denles l)ieriires. On respecle eerlainemenl les aflinilés iialuielles d une maniere plus adécjuale en i)lacant ici le genre Ciiiiodonliiim (fu'en le rapprochant \). ex. des Oreoiveisia ou des Hhdhdoioeisia: en lous cas, il me semble que la sous famille des Dicranoidées constitue. ainsi limilée, une division bien naluielle; les aflinilés du genre Arctoci seul pouiraienl eUe mises en doule. En délinissant les genres j ai lenu comjjle de Irois caracleres (jui ne sonl j)as signalés ailleuis, ce soul la eonformalion des lleurs måles, la structure de la base des feuilles et la conligura- tion symétrique de certains périslomes. Quant aux bourgeons måles, ils sonl dans celle sous-famille, (absliaelion faile sur ce poinl des lleurs pygmées de (juelques Dicrduum,) ou gemmiformes ou caj)iluliformes. Les premiers dont les braclées sonl subilemenl dilVérenles des feuilles cauli- naires par leur forme, par leur minceur el par ral)sence de chlorophylle, se Irouvenl exclusivemenl dans les genres O ncop horns, Cijnodonlinm el le nouveau genre Gongronin: pour celui ci ce caraclére esl å comprendre parmi les constituanls en ce ({u'il empéche de le joindre au groupe qui renferme les Dicidnuni /al- catiim, Starkci elc. (>hez les lleurs capiluliformes les braclées sonl peu å peu dilTérentes de feuilles caulinaires å ce poinl (pi'il est impossible de decider si une des feuilles intermédiaires doil élre considérée comme caulinaire ou comme })racléale; les j)éri- goniales intérieures se contraclent insensiblemenl, dune base ovale, concave, mince, en un sommet plus long ipii a pres(jue la slrucliue des feuilles caulinaires; cette forme des lleurs måles se présente d'abord chez la pluparl des Dicidiiiiin. ensuile cbez les genres Arctoa el les nouveaux geni-es Kid-rici (Microcarj)us Kindb.) et Scijtalino. Le genre Dicrahuin lel qu'il a élé concu jus([u'alors présenle dans la lexture de la base des feuilles deux lypes; ou bien les cellules auiiulaires touclient immédialemenl aux cellules l)asilaires No. 11 NOKGKS DICHANACKÆ. <9 ordiiiaiies, ou l)ien il y a entre ces deux groupes (resp. entre les cellules angulaires el la nervure) un groupe d'éléments difterenls des unes et des aulres, présentant des cellules grandes, hvalines, vides, souvenl flétiies de bonne heure ([u'on peul nommer cellules basilaires inlerniédiaires. (^es cellules n'existenl i)as en deliors du genreDicrdiuun ; elles doivenl elre considérés comme caractéristi(jues de celui-ci. En consécjuence, les divisions chez Ies((uelles ce caraclere manque, Holodonlinm, Arcloa (fiilvella), Kiæria, Sci/falina, sonl a separer des vrais Dicranum ; les trois derniéres lormeront des genres pro[)res, mais ({uanl au groupe Holodontiiim l'avenir décidera sil constilue vraiment un genre ou s'il esl mieux de le subordonner au genre Blindui. Va\ lout cas, le raltacbemenl de ce dernier groupe au genre Dicnimim souligne un [)oint faible dans le syslerne, car déja l'inllorescence auloi([ue et les denls péristomiales indivises sonl des caracleres qui ne se retrouvenl pas chez les vrais Dicranum: a ces diltérences il y a lien d'ajouler maintenant, comme je I ai dil, l'absence des cellules basilaires inlerniédiaires. La seule plante de celle calégorie (pie j'ai eu l'occasion d examiner, — un /). pumiliim Palagonia occ, in insulis Guaitecas '-* 4 1897 leg. P. Duscn) — ressemble, l\ 1 élal sterile, jus(pi a sy méprendre, a cerlaines I'ormes du Bliiulia aciila, avec lecpiel elle ne montre mcme sous le microsc()|)c aucune diflérence essentielle. Or, il ressort (pie Millen (pii lélablil dans les Muse. austr. am. p. (il, dislingue (p. IH) les genres liUudin cl Dicvttmim au moyen de la capsule, le ])remier ayant une Tbeca parva, demuni lurbiuala el le deiiiier uue Tbeca cylindracca, recla vel curvala. D'aprt's cela il laudiail regarder le 1). piimilum comme uii Dicidniiin. Mais celle mauiere de dislinguei- les deux genres n Csl pas généralemenl ado|)lée: OU Irouve |). e\. cliez ('.b. Miiller el aussi cbez M. Hrollierus uu lilindid IcplolrichocdijKi de la Terre du l'eu (pii doil, a eu juger d'a|)rc's le iu)iu, avoir la l'oiine eapsiilaiic reseivi'c par Millen aux Dicrdiuini. Oiioi(pu' j aie ('U' emp(''elu'' d examiiu'i- de plus pres celle (pieslioii, la couelusion senible se lirer d file iu('uu', å sa\()ir cpi il exisle, dans les parlies les plus nu-ridionales du coulineul auu'ricain connne a la NouNclle /('lande un groupe d'espi'ces -i denls p(''risloniiales enli(M('s, a capsule (•ylindri(|ue. el sans cellules basilaires inlernu'diaires, donl les es|)eees onl 80 i. HAGEX. [1914 été regarclées ((uehjues unes coninie des Dicrdmnn, d aulres comme des Blindia. Il sera avantageux pour la syslémalique de retrancher du genre Dicraniini ces espéces soit pour en faire un genre propre (Hohdontium), soil pour les rattacher au genre Blindia. Quanl an péiislome, je reviendrai plus has a la symélrie (jui caraclérise cel organe dans le genre (hjnodontiiun. Le raisonnemenl (|ui doil etre, a mon avis, le determinant pour le delimitation des genres, est done in niice le suivant: Je reserve le nom générique Cijnodontium aux espéces å péristome zygomorjjhe, c est pourquoi le C. slrumifernm doit étre éloigné de ce genre. De meme, le caractére essentiel du genre Dicrannni se trouve dans la présence des cellules hasilaires intermédiaires; ])ar consé(pienl, des espéces comme I), fnlnelhim, falcatum, Starkei (lihjtlii), (u-cticuin. u^ontnnum, flagelhtre (pii ne possédent pas ce caractére, ne peuvent y demeurer; cerlaines differences exislant entre eux leur assignent place dans j)lusieurs genres distincls. Les /). enerne et longifolinm (Sauteri) présentent dans l'intérieur de la nervure des cellules chlorophylleuses, caractére (pii doit élre propre a la famille des Leucohryacées. j Dioicum; cellulæ hasilares intermediæ distingvendæ; Hores 1 \ masculi ca[)iluliformes vel nani Dicranum \ Cellulæ hasilares intermediæ nulkv 2 I Perislomium symmetricum; capsula slriala ; Hores 2 I masculi gemmiformes; monoicum Cijnodontium I Perislomium regulare 3 ., S (>apsula regiilaiis; Hores masculi capiluliformes 4 ( Capsula symmetrica; monoica 5 Ca|)snla cylindrica, hånd striala; perislomium ereclum; dioica Sciit(dina (Lapsula lurhinala, slriala; perislomium radialim expansum ; monoica Anion \ Flores masculi capiluliformes Kiærio I Flores masculi gemmiformes (> S Capsula Uevis Oncopliorus / (Capsula demum sulcata Gongronia. Oncophorus Brid. Lim|)r. S Margo foliorum reclus O. Wahlenhercjii i Margo foliorum retlexus O. virens. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. S] Oncophorus Wahlenbergii i')ri(i Del a'ldslc ()|)l)evarele norske eksemplar a\ denne arl er samlet av M. Vahl i I'inmarken i 1786 eller 1787. I lileraturen lindes den førsl angil her fra landet i Bridels Hr. nniv. (182(;, nemlig fra Nordland, vistnok efter eksemplar, samlet av W'ahlen herg. Den vokser pa vatt underlag, jord og herg, underliden i hække og elvesand, og er også fundet j)a de slerkl sallholdige strandenger ved Rinnan i Levanger Landsogn, men fornemmelig voksei' den ])a lallenl Irævei'k, |)a stuhher og vindfald ved hækker og i myrer. Den er ingen sjeldenhet i asregionen og i det suh alpine helle, men ei- sondenljelds sjelden i lavlandet, dog er den fundet sa langl ned som ])a Smalenskyslen. Den stiger også op over skoggrænsen, men nej)j)e eller kun undlagelsesvis over vidjegrænsen : dens liøjesle lindesteder med angiven højde ligger nemlig i \'alders linidm., i Lom loOO m. over havet; på Dovre fjeld skal den forekomme ved Snehætten, uten at højdemal er angil, men der kan med denne hetegnelse nep|)e vjere ment højder under l">.()] 7 mm. lahe; sela brevis; capsula abbreviala. So. I-\iuske, Indre l-^iuskeas 40(1 m.: II. Oncophoriis virens Sw. lirid. l'>r likesom den foregående arl samlet i Xorge allerede i det 1 Sde århundrede, nemlig av lians Strøm, som imidlerlid ifølge eksempjarci i hans iicrharium anlok den for linjuii) prllu- lidmu. under hvilkel navn han omhandler dvn i sil l-'ørsle Stykke 17s>> . Som Dicidimm virens er den først angil for Xorge av Wahlcnherg i V\. Lapp. (1812); |ilanlens beskrivelse i delle verk lyder pa var. scrrdtus. 1 likliel med O. Wdhicnhcnjii vokser den pa \all underlag av foiskjellig beskafTenhet og har nogenlunde samme ulhredelse som denne, men den gar sjeldnere ned i iaxlandet. s;i ;it den forulen i Lister og Mandals anil også mangler i .hulsherg og Lar\iks ami og i Smalenene; den er desulen megel sjeldnere i lUii;(iilius;imlerne. Inor man kun hai- lemmelig få Mndesleder. Derimol er den uInIIsouiI :dmindeligere i indlandsamleine og i Trondelagen. Der ei iniit iindesled ;ingil med sI(hic højde i»ver ha\el end i:'.(t(i m. .S4 I. iia(;i;n. lid 4 l'iii_^l{Mi er i i('i>('l{'ii lilsledc og modnes lidlii^ |);i arel; hlaiull alle l'oreligij;ende eksempiai- er el fra Sylling, saiiilel ' r,, og el IVa Loniseggen '^ : de enesle, som liar i)asilleiide lag, selv pa planter, som ■' r, og i' i; er samlel i 'rrondhjemslraklen, er de avstøtt. BU)mslringsliden er hos O. nircns nogenlunde den samme som hos O. Wdhlciihirf/ii og s\arer omlrenl lil midten a\ juli; al den imidlertid oga her kan slr;ekke sig ul o^■er el hengere tidsrum, viser et eksemplar Ira Sylling, samlel ' ., i hvilkel endel individer har unge IVuglanheg, medens andre hefinder sig i l)e- gyndende hlomslring; el eksem|)lar Ira ()|)dal son m. var : i hlomslring. ril)redelse: A. Ejdsvold, Dal: Sørensen; Åker. Liggeren: W'uU'sherg; Rådalen: M. N. Blyll: Bjerum, ved Lysakerelven; Askei-, Solli: Kaalaas. Hu. Lier; Moduni; Hole; X order hov; Ada len; Sand- sver; Xore. Hr. Telemarken: (^hr. Smith; Tinn, (iausla: Kiær. AV. Valle, Slavedalshejen: M.X. Blyll: Bykle, Mejenljeldet 1800 m.: Bryhn. SI. Sand, Liljeidel: Kaalaas. SB. Skanevik, Skulet 700 m.: Kaalaas; Høldal, Valdalen ; LUvik, Dåsefjeldel: ^^'ult■sberg; Gran vin, Xesejmhorgen 9oo m. : Havås; Voss," Ejmslad: M. X. Blyll. \B. lUjrgund, Sullinden: S. Møller; Arda 1, Skogadalsnase: \\'uirsherg; Jolunsa'ler: Kaalaas. R. Grytten, NVhlungsnes: Lenslrøm. K. Gran; Xordre Land; \'eslre Slidre; \'ang; Faberg; A'eslre Gausdal; Østre Gausdal; Ringebu; Søndre Fron; Xordre Fron; Våge; Lom lil 1220 m.; Dovre; Lesje. //. Am ol; Sto relved alen ; Li lleel ved a I e n ; Tonset; Kvi k n e. ST. Røros; Alen; Opdal lil loOOm.; Rennebu; Støren; H ølandet; Selbu; Tilder; Slrinden; Trondhjem; Malvik. A'7'. S I i 0 r d a 1 e n ; L e v a n g e r ; O g n d a 1 e n ; S n å s e n ; G r o n g ; Xordli. A'o. Hattjeldda len; Ve tsen ; Al s la h a u g; Xesue; Mo; Melø; Bejeren; Saltdalen; Fauske; Sørlolden; Ankenes. 7V. Bardo; Målselven; Tromsøsundet; Karlsø; Lyn gen; Xordrejsen. F. Alten; Talvik; Ham merles I ; Ki sti- and; 'l'anen; A'ardø; Xessebv; S vci va ra uger. Xo. 1 N()l',(;i;S DK.I'.AN.VCKÆ. 85 La luir. srrrdtiis (|iii esl cerlaiiuMncnl la fornu' la micux (l(''\el<)|)|)é(' (le celle espeee, se disliiii^ue du lype non seuleinenl par les leuilles denlées, niais aussi |)ar les cellules aiigiilaires beaiu'oup iiioins disliiu'les (|iie cliez le lype; elles soul meme luilles (Ians bien de eas, el les aiilres celiiiles hasilaires sonl si élroiles (prelles ])euvenl ("Ire considérées comme liiiéaires. (le- |)endanl. ees caraclcMes dislinelils ne sonl |)as eonslanls; d iine paii j'ai \ii des indi\i(lus (pii sans aucun doule ap|)ailiennenl a la varii'U', porlei- des leuilles a base j)ies(pie auiiculée el a celkdes angulaires aussi d(''\el()ppées (jue eJie/ le lype, el d aiilre |)aii. j'ai vii les cellules angulaires |)res(|ue absenles ipioicpic les aulres caiacU'res lussenl ceux du lype. Knlin, les leuilles j)(''ricbéliales du lyi)e nioiilicnl parlois, immédialemenl au-dessus de la base engainanU', une lendance a se reliécir subilemenl, de sorle (pie la i^aine esl en baul pres (pie arrondie el souvenl oncUdi-e ou plissée, landis (pie dans la vaii(''l('' la Iransilion esl loujours insensible el egale. O. lurrns el Wdlilcnhcrf/ii dilleienl aussi dans les lleurs males; les biacU'es de cellesci sonl cbez le |)remier larges, Ires concaves el l)ri(-\emeiil cuspidées, cbez le dernier étroilcs, |)res((ue |)lanes, le |)lus larges au milieu; les anlliéridies de 10. Wdhlcnhcn/ii sonl, sur uii pc'dicelJe i)eauc()U|) j)lus long. plus élroiles ([ue celles du premier. Gongroilia n gen. ('.(■lliiLc rolioruin basilares inlermedia' niilla'; Mores nionoici, in;isculi gemmacei: capsula symmelrica, slrumosa, demuiii sul cata: perislomium regulare. ()n icnconlic ca cl l;i dans la lilh'-raliirc lOpinion (pie le genre ('.iiikkIoiiUiiiii se dislingiic diriicilcnicnl des genres allii's. II en rcsullc (pi il lanl considc'rer comme imporlani pour la syslcm;ili(pic 1 obscrx jilion (pie la slruclnre du p(''iisl()mc prcscnlc dans ce genre iiii caracU're lies sp(''cial; aussi lanl il mainlcnir ce carach'rc. l-'acbeuscmcnl on le lail disparailrc si on pcrsisic a rallaclier le C. slriinii/rriiiii ;in iiK'nic i^cinc (pie les cspcccs a p(''iislome /vgomorpbc : le piolil poiir la s\ stcinalicpic n esl complcl (pien cloignanl des aulres celle espéc'c a perishniie regiilier Ce deplaceineni esl iuslilit'' aiissi par des cdiisideraliitns 86 I. HAdKN. [19U (le j)liyl()g('Miie; le périslome s\ iiuHiicjiie exislanl cliez Irop (I espc'ces pour ipi il puisse élie le résiillat dune varialioii paralléle OU convergenle, il laul supposer (jue la separation entre le C. slrumifenim et les aulres s'est ellectuée avant (fue ees dernieres se soient différenciées entre elles, de sorte (jue le C. sfniinifermn est, au point de vue phylogénétique, ('■(luivalent a l'ensemble des especes conservées dans ce travail sous le nom Cijuodontium. Comme il ne peut etre attaché ii (piekjue autre genre existanl, il laut en créer un nouveau. ()n ])ourrait penser a leprendre l)our lui le nom ancien Cecdlijphum PB., mais comme ce genre disparu est un (jeniis mi.vtiun, il est préférahle de la laisser dans l'oubli. Le nom (i<>iuir<>iii(( est dérivé de yoyyou'n')^, goitre. Gonyronia strumifera Ehrh. Hed\v.\ Dicidniiiu slrumifenim Khrh. V\. cry{)l. no. S4 ilTsi; iiomci} niidum. Fissidciis slriimifer Hedw. Descr. et adumbr. II, p. 88 (1788). (hinodonlinm siriimifcrum De Nol. Ej)il. ]). 280 (1869). etc. — Det var at vente, at en så almindelig art vilde vise sig at vjere samlet meget tidlig her i landet, og i virkelighelen ligger den i Hans Strøms herbarium (sammen med (Ajnodonlinm jiohj- c(irj)um) under navn av Brijum vcrticillaliim. Som Dicrduum strumiferum blev den av Hornemann angil fra Norge i Fl. Dan. fo.sc. 2a (18081 Den er almindelig uti)redd over store deler av landet, nem lig hele Østlandet. Oplandene og Sørlandel, mangler derimot i Lister og Mandals amt og er på Vestlandet en .sjeldenhel i kyst- egnene, men angis også fra denne landsdel at være almindelig på sine steder i de indre fjordstrøk. Nordentjelds er den måske, (nar man undtar Lofoten, hvor den er meget hyppig, mere spredd, men gar dog nordover til 70", den højeste bredde, som den, savidt vites. overhodet når. Hyppigst lindes den i lavlandet og skog heltet, men gar hist og her oj) over Ira^graMisen, således ved (Ijendin til 1050 m., ved I^ollfos i Skjak til 1200 m., i Trold- hejmen til 1150 m. over havet. Den vokser |)a berg, i revnerne og pa siderne av klipper og stener ulen synderlig hensyn til eks|)<)silionen : den foreti-;ekker torre steder og er en hyp|)ig g.j;est Xo. 1 N()H(;i:S DICIiAN.VCKÆ 87 pa bergsider og vaiulivblokker selv i de lonesle l)arskoger; ved Marisliien er den også fundel j)a lia-r. Søiideiifjelds er den kisel.slø; den lorekomnier nemlig her kun pa grundfjeld, erup- tiver og kalkfrie skil'ere, og den synes også nordenfjeUis al fore- lrække kiselherg, idel den hei' ulNilsonU er hyj)|)igsl pa Lol'olens granil. Da jeg loi- al lelle mil arbejde ikke har undersokl mikro- skopisk mer v\m\ en del a\ del sloic maleriaie av denne arl, lør jeg inlel sikkeii ullale om hyppighelen av intr. scdhrior (Cijno- (lonlium slruDiifcrum mir. scahrior Hag., men jeg har del indliyk, al den er \e! sa aimin(ielig som hovedarien. HIomslriiigcn foregår |)a de llesle sleder i i\en sidsle uke av juli og i begyndelsen a^ augusl; dog har jeg fra Sljørdalen et blomstrende eksem[)Iar, samlet "-•' n, og pa den anden side et fra Åker, samlet '-' s, Inis pistillidier vislnok var utformete, men endnu grønne og lukkete. l'iuglen, som man næslen aldrig savner, taper lagel i tiden fra slutningen av juli til midlen av augusl; i Salldalen \ar lagfieldningen dog endnu ikke begvndt -^ s. rtbredelse. .S'/;j. Borge: (ilemminge; Kiakerø; Onsø; Rade; \'arlejg; Omark; 'i'røgstad. -1. I\jdsvol(l: l'llensaker; Sorum; Skedsmo; Xesodden; Åker; Ua'rum; Askei-. Jill. Modum; Hole; Nore; Nes. .//.. Sande; liolne; Sem; Sandeherred; Tjømo. lir. Ilande; iOjdanger; Hillerdal; Tinn; Lårdal: Xissedal. AV. (Ijerstad; Moll: Audi: FjuMe: Landvik: Bvgland ; \'alle. .S7. Skjold. Skjoldeviken: H. . Sli. I'^ise; IkMgen : Osterøen : Haus; ("iran\in; N'osse- slraudeu A7^ l)orgund: Laidal; Lysler; .Sogndal; Aurland: j-'ørde; Kinn. /»'. \'annel\('n; Sande; Søkkeheii; Haram: (iivlten. A'. Laud; \'eslre Slidre; \'ang; Tolen; l'aberg: \'eslre (laus- dal; Øslic (lausdal: llingebu; Sondre Lrou; Xordir l^on; Scll; \'age: Lom; Skjak; Dovrc. //. Nordic Odalcn; Lojlcn; .\mol; SlorcKcda len ; .Sollicn: Touscl. K\iknc .SV. .\lcn; ()pdal. Itcnnchu; .Scllm: Melhus; Troitdhjem; Malvik. .\"/'. Lanke; .Sljordalen; .Skahal, .\sen, \;erdaleu; .Snasen. .\i>. X'elseii; M(»; Hejeicu . Salldalen; Lauske; \';ero. LIak slad; liuksnes; \a:;an. Sorlland; Dverberii. SS 1. IIACl-N. [1914 '/'/■. TrondtMies; Malaiigcii; I.envikt'ii ; Beii^: Skjcrvø; Xord- icjsen. /•'. Allen; Kislrand; IvarasjoU. Cyiiodontium haud Medw. Brid. I^r. eur. eineiul. Schiinp. Le genre Cijnodonlium de nolre é|)()(|iie n esl pas eelui de Hedwig. Le pere de la l)rv()logie comprenail dans -son genre, (donl il redigea le noni d une maniere nioins coirecle. (Ujnon- lodiiiiu.) (1. ccrnuitiu, ( Brijum iilisiiin). (l.hiriduin. (= Didij- modon). C.. cdpilUtccnin, ( ^ Distichinin) el C. incUi\(tlum. ( = Disli- chiiiin). Le genre de Hedwig lul abandonné apres ini el le noni dispaiul nierne de la lilléralure ius(|u'en 1S40; il lul ie|)ris a eeile dale dans la 15r. eur. \)ouv designer loule aulre eliose. Les auleurs de celle (X'uvre classicpit' l'iniposerent au nouveau genre (pi'ils élablirenl poui- Dicntmun Hninlonii Sm., dislrail |)ar eu\ du genie Dicramtni a eause de son périslonie iniparlail. l^^n 1S.")(;, Sehinipei-, dans le C.orollaire, augnienle ee genre en y ajoulanl ])lusieurs aulres es|)eees. Mais en 1S(')<) Milde, nialgré ces lails hisloritjues, lil ren Irer (1. linmlonii dans le genre plus réeenl Orcowcisiu : il conserva néannioins le genre (liiuodouliiun |)our des especes dilTérenles de celle sur la(|uelle lul élahli ce genre dans la Hr. eur. Ce procédé, bien ((ue déraisonnable, non seule nienl au poinl de \ue hislori(|ue, mais aussi pour des raisons de sysléniali({ue, comme je monlrerai plus bas, a élé néanmoins adoplé aussi j)ai- des brvologues distingués. Dans lexposé sui- vanl, le genre |)eul elre designe, cependanl. i)ar le nom lii'é de la 15r. eur., |)arce (|u'il rel'erme aussi le (]. nriintonii. Les avis diffeienl au sujel de la place a allribuer a ce genre dans la classilicalion: généralemenl rajiporlé aux Dicrana cées, il esl par Limpricbl el Brolherus complé i)armi les Pxbabdo weisiacées. Mais la lenlalive de Limpricbl de distribuer les genres alliés en deux lamilles selon (jue leur ca|)sule esl plus OU moins slriée, esl peu beureuse, ces slries élanl aussi dislincles cbez nicrdiuiiu fnsccscciis (pie cbez un (UinodoDliiun. el le C. (d- pcstrc ne les ayanl pas |)lus mar((uées (pie p. ex. Årelod fidnclld. Olle difficullc'' disparail si l'on reslreinl la famille des Rbabdo weisiacées (les DicranoweisioYdées dans ce Iravaib aux esj)éces a denls piM-islomiales indivises; alors le genre (Ujnodoidinin No. li N{)l'.(;i;S DK.P.ANACK.I-; SU trouve phu'f prc-s du i^eiiic Dicrdiiuni (\uv |)liisieiirs niileuis Iroiiveul (liriicile a srparer de liii. .le iie IraiUMai pas ici dans loule son anipleur la dislinclion de ces genres, je nie horneiai :i ra|)peler (pi'il exisle, ehe/ \es (Uinodonlimn, nn caraclere pi()|)ie: ils onl nn |)érisl()nu' zygoniorphe, el loiis les anlres genres oiil lin périslonie régulier. (^esl l:i nn phénoniene des |)his raics paiini les mousses. En ellel, on ne eonnail juscpia ee jour (pi un seul genre, et nierne un genre ni()noly|)e, (pii olVie (piehpie cliose de seinhialtle. Dans le périslonie de Sl:()llshcr(/i(i les 5» denls dorsales sonl Ires courles, les 7 denls \enlrales deviennenl pronipleinenl plus longues, justpia deux fois aussi longues (pie les dorsales. L'inégalilé des denls des (jinodonliiim se inaniresle dans un seiis conlraire. Si on délaclie ropercule p. e\. dun (^. siiciiiiim OU (/rdcih'srcns. on voil un périslonie en lornie de e(")ne: ee ecnie n'esl pas droit eoinine eliez les aulres mousses, inais ohTKpie, peiu'hé du vC)[v venlral voir lig. 1 ; el si on lend suivanl une coupe longiludinale la capsule en deux pailies syniélri(pies, on apercoit en regardant les dvu\ nioiliés du périslonie (|ue la longueur des denls diiiiinue réguliérenienl du ccMé dorsal vers le venlial, el (pie cluupie dent esl asyniélricpie, son axe élanl incliné ncis le ccMé veiitral, voir lig.- el Limpr. Lauhm. 11. \. Deutschl., Oesl. u. d, Scliw., I. lig. Itli; (pu représeiile dviw denls de (1. polfiidrpiim faisant parlie de la moilié gauclie dun péii slome, de l'acon (pie les denls de la moilié droite sonl peneliées a droite, el celles de la moilié gauclie xcrs la gauclie. Taiiliil celle dillereiice de longeur esl considéralile, les denls dorsales élanl ius(pra 'Jit pcl. plus longues (pie les venlrales, laiihM elle esl nioins marcpiée, coninie dans le pi-rislome raccourci de C. al- pcslrv. niais elle esl loul aussi inaniresle. La seule esp("-ce cluv. iaipielle ce carai'lére lail délaul, cCsl le C. liriiiilonii : s il a\ail line capsule gymnoslome, ses ariiiiiti's le placeraieiil encoic dans ce genre, inais son périslonie indi(pi(' (piand iiiéine (pie celle place esl la |)lus nalurelle; rédiiil, comme il esl, ius(pi a re\anonis senienl de la disposilion caract(''risli(pie des ('.ijniuliinlitint. il esl »•ependanl assc/ bien (l('\('loppé poiii otVrii un Irail (pii s Oppose a son rallachcmenl soil aux Onowrisut soil au\ Dit rdiinircisni : 90 I. HAGKN. 1914 les rudimenls des deiils sonl l)iliii(jiu''s el [)()iiiviis, ii leur face venlrale, d uiie ligne niédiane. Ce genre a élé j)arlagé en subdivisions de nianieres Irés différentes. (,. (ilpcslre loiine ehez Liniprichl, en eoniniun avec (.. scl}isli. la division (^i/nodontielhi: C. BriinUmii constilue la divi- - -X__U..i,^ (AiiKxIdiiliiim (irdciicsrcns. Fij4. 1 : ("onc pcTislominl ; lig. i^: Moitié droitf diiii périslomc. si(jn Phctu/odoii Lindl).: (]. I^iipcrborciun lul oiiginellenienl décril comme un Årelod el a élé ])lus laid généralemenl considéré comme un Dicidniiiu, mais on pourrail, giace a son périslome aherranl, Ibnder sur lui luie division propre, comme la lail Liniprichl pour I)'ur — ") inm. longa 2 ., I Perisloniiuni male exoluluni CJ. liriinlonii I l'erisloniium lypieuni :*> I .Margo Iblioriun rectus vel sj)oradice lanluni ieeui\alus :; I (1. snccicnm I Margo Iblioruui lellexus I , ( Folia ohlusula, sela llexuosa — eygnea C. (jrdcUcsccus \ Folia ai'ula, sela slriela •"> j Peiislouiii denles renioli, luleo luhii, aniudus vix dislinelus ■") C. Icnelliuu \ Perisloniii denles eonligui, liisci <> l'olia |)i;eserlini lacie venliali maniillis allis insliuela; cosla doiso dense denliculala; annulus nullus ('.. fdlldx l'olidiuni nianiilhe liuniiles vel nulhe; eosla apiee exaspe- rala; annulus Iriplex (]. poliicdrptmi. Seel. dijicslrid. Cynodoiitium alpestre W'ahlenl). Lindh. I W'alilenhcrgs i*'l. lapp. I M J l)le\ den under na\n a\ hiiiftiiimi (dprslii- beskrexti som n\ og sammen med luif. nidjiis. som sandsynligvis er ideulisk med C. Icncllnm.) angil al Ibic kounnc Icmmclii; li\p|)ii; i hele Lapponia . Spei'iell Ibr Norge lindes den anlorl i Ilarlmaus Skand. k'l. ed. "_', men del er mig ikke hckjcndl, li\:i(l dcnuc meddeli-lsc sloller sig lil: de a'ldslc fkscmplar. jci; liar sej. er ncndig a\ M. X. IJlyll sainlel i 1 s;'.f. Den lilliorcr de o\ re lag a\ skoghcllcl t»i; hojljeldel. Ii\«»r den i;ar op lil iallald iTmi m., men den er oi;sa liisl oi; lier i) 2 I . H A Cl I-: N . li) 14 rundel pa sleder, som lii^i^ei- leiiiinelig laiii;! ncdeiilor Ira'i^raMisen. i \'al(l(Ms saledi's i '^^H) m. højde, i (liidhraiidsdalen maske endnu lavere, og ved Porsangerrjorden forekommer den i ganske uhe lydelig højde over havllalen. Søndenfjelds er den, l'orulen pa el enkell sled øversl i Sælersdalen, kun iagllal pa spredde sleder i Jolunljeldene og deres ulløpere; i Dovrelraklen er den nogel ahiiindeligere og er også kjendl Ira Ti-oldhejmen, men heilVa er der el langl sprang i dens nlhredelse, idel den hverken er tun del i Nordre 'rrondhjenis eller i Nordlands aml; del er forsi i de indre deler av Tromsø og Finmarkens amler, al den igjen viser sig. Dens utbredelse er saledes i hovedlrækkene den samme som for mange andre kontinentale, øsllige arier. Man linder den pa joidda'kle herg og blokker i skogene. ulenfoi- disse helsl i ly i revner og kløfter; stenens sammens;etning synes ikke al være av betydning. Samtlige eksem|)lar har frugt, men da intet av dem er sam let før lode juli, er lagfaddningen i alle tilendebragt. De har samtidig helt litvoksele frugtstilker uten eller med svak opsvulm ning i to|)pen. N'oksesteder: AV. Bykle, Stojlskarel KXMI m.: Bryhn. A'. \'ang, folen av Horntinden: Bryhn; ved I^ergselven lOd m.: Kaalaas; Kvamsklejven : M. N. lilytt; Nordre Fron, Tarud : Uvan; N'age, Lejrungsboden lOoO m.: Kaurin; Don re, Hjerkin: y\ N. l^lytt. //. Fil leel veda len, Rålåsjøbøen IJOO m.: Con rad i. .S7'. ()])dal, loppen av Knutshøen 1 1700 m.: Kaurin; Kongs vold ii)()0 m.V Kiær; Drivstuen: Hyan; Olavsbergel ca. (WlOm.': lirvhn; Skarbækken pa \'angsfjeldel: Kaurin; Bennebu, Lang fjeldet 1150 m: H. '/'/■. Bardo, Bergskletten: Arnell; Lyngen, i lavbeltet ved ("luolasjavrre, Nieiddadalen ; Nord rejsen, Fossen: Jørgensen. r. Allen: M.N.Blytt; Kistrand, Karhukoski: IL; Manler mukka: Bvan. Seet. tviu'lUi. CynocioiitJiim Bruntonii Sm. Br. eur. Den første samler a\ denne art her i landet var Myrin. som også selv olTenlliggjorde sil fund i Sv. \'el. Ak. Handl, is:', 1. No. 1 N()i!(ii;s i)i(.UA.\A(,i:.i:. 9;; 1 Noriic lioldci' (Iciiiic ail sii; lil kysl(>n iiu'llcin (it-n s\tMisko i^ni'nsc og 'l'roiullijcmsljordcir- , hvor dcii aiilai^clig liar sin nord i^ia'iisc (>:'>'' i'T' ii 1). ; den l'olgcr pa cnUelU' steder fjordene ind lii hunden, uUai cIolj noji;elsleds al Ijeine sii^ nier end nogen la kih)nieler l'ra sjoen. Den er nepix- l'undel i nogen helydeligere hojcU' ()\{'r havel; 1 Jn ni. er nemlig (k'n slorsle angi\iie, hvorfor del nia anlas, al den oNcrall holder sig lil la\lan(]el. Den vokser |)a l)eig, lielsl i ly a\ kralskog eller pa den skrå underside av ul()\('i- heldende klip|)eniasser, søiidenfjelds vislnok ulelukkende pa grundljeld eller erupli\er, ved 'rrondhjeni også pa klorilskifer. f'rugl lilldes pa alle vore eksemplar; pa el, som er samlel pa Ilxaler '-■':., ei' den endnu aldeles umoden, medens de o\rige, som alle er indsamlel i juli eller augiisl, har apnele kapsler. I*a eksemplar fra Nesodden ' ' s og Sniolen ' '^ \ar hlomsliingen endnu ikke hegyndl. N'oksesleder : Sin. Id, nu'llem As og Pra'slehakke: Myrin; H\aler, Sondre Sando, Asmaloen; Onsø, Alehergene: Hyan; Krakero. Trold dalen; liorge, ivavnehergel ; 'l'une, (ireaker: II.; Agnall, Slang: Hyan; N'arlejg, Hergsland: II. ,1. Nesodden, Ildjernasen : Ki;ei-. .//.. Saiideherred, Meljoidhunden, KamljordsNarden, l'jeld vik, Iljerlasen, Sluh: .lorgensen; Iledrum, xt'd Lagen: Nyman; Hru n la nes, .\mli : Ki;er. .W. I)yp\ag, IJoioen: II I.M. Oddernes, Odderoen: Hryliii. .S7. Sla vanger, IJjeigsled park: liryhn, Kaalaas. .S7). Ty s nes, Tysnessala: W'uMsherg. />'. ImIo. oslsiden av Smoleii : (lelieeh. •SV. Trondhjem. I!s\ik hergene; .SI ri uden, Ladehamnu' ren: II. I Ihnliii Skiind. I'l. r{\. ID ;mL;is di'ii :il v;i'rc sainicl ;i\ llohiii^mi \e(l liodo. i .M;dscl\cn o^ \(' (18771 Oncophoriis ni(/ri(((ns Kindl). in Bol. Nol. 1S8'2, ]). 146. Ci]nt)(l<)ntiun\ lorfjucsccirs Limpr. Laul)ni. 11. Deulschi., Oesl. n. d. Schw. 1, p. 288 (1886). — Il e.sl contraire aux régles de la nonienclaUiie d (Mn|)l()yei- ])Our celle planle le nom spéc'ifi([ue /o/7///<'.srr/),s- (pii lui a élé im])Osé par Bruch sans elre acconipagné de descriplion. La dénoininalion C IcncUiim, aii conlraire, a élé, ii mon avis, publiée dune nianiére (jui lui as.sure la validilé. Nan'værende art blev i ældre lid kaldt Dicranniu (frdcilcsceiis og omtales som sådan allerede av Sommeifell i hans Supi)l. Fl. lapp. (1826); en prøve under dette navn i hans herbarium iVa Saltdalen viser sig også at tilhøre C. Icnelliiin. Del ;eldsle ojjbe- varete norske eksemplar er dog samlet av M. \'ahl |)a en av hans rejser, 1786 eller 1802. Når vestkysten undtas, er (.. tciwlliiiu en ganske almindelig art. På kysten fra Lister av og til Romsdalen mangler den om- trent helt, idet man kun hai- et par lindesleder, men ellers er den like almindelig søndenfjelds som nordenl]eIds helt til Ham- merfest og Sj'dvaranger. I de højarkliske egner synes den ikke al lindes. I lavlandene og skogregionen er den jevnt utbredd, og den stiger også op over trægrænsen, men er her sjeldnere, dog forekommer den endnu pa loppen av endel højere fjeld, som Hårtejgen (1690 m.) og Knutshøen (1707 m.'. 1^'ra Kiistianiatrakten og Ringerike angis den kun al vokse pa kiselberg, og den er også i I^ofolen almindelig på granit, mon del er pa den anden side ikke tvil underkastet, at den i)a andre sleder. f. eks. i Gud brandsdalen, optrær på noget kalkholdige skifere, og fra Salten er der liere lindesteder i rene kalktrakler. Den vokser utelukkende |)a lørie eller ialfald kun ])eriodisk vate klip])er, pa deres frie flåter eller i spræ'kker og revner, såvel pa apne som |)a mere beskyttete steder. Når man bortser Ira foiskjellen i dimensioner mellem planler fra forskjellige voksesledei', varierer (\vn megel lilel; den eneste No. 1] NOIU.HS DICHANACEÆ. 95 avvikelse, som rorljener al nævnes, ei-, al den undeiiidcn optrær med iiogel })øjel l\aj)selstilk og saledes ved lørsle øjekasl kan 'ligne en C. (fidcilcsccns. Frngl lindes i alle eksenij)lai-; den kasler lagel for del niesle i begyndelsen av jnli. i Jarlsbeig liadde den dog alle ka|)sler apnet ^Voj men man (inder ofte eksemplar ikke blol IVa del sidsle avsnit av juli, men også Ira begyndelsen av augusl, som endnu har mange lag j)asillende. Blomslringen synes al begynde i juni, (el eksemplar Ira l-"redrikslad. samlet i denne måned, var saledes avblomslrel,) for at forlsa'lles gjennem juli og tildels i begyndel- sen av august; den fandtes saledes ved Larvik i blomstring '' -. l'lbredelse: .S'/;j. Hvaler; Borge; (ilemminge; Krakerø; Onsø; Hade; Tune; Varlejg; Valer; Askim; Trøgstad. .4. Ejdsvold; Hurdalen; Xesodden; Åker; Bjerum. Ihi. Hurum; Lier; Rker; Hole; Xore; Nes. .IL. Skoger; Sande; Bolne; Andebu; Sem; Tjømø; Sande heired; Tjølling; l-'redriksvaMii; Brunlanes. Br. Saude; Gransherred; Tinn; Xissedal; Kvitesejd; Lar dal; \'inje. AV. (ijerstad; ])vj)vag; Holt; FjaM-e; Landvik; Bvgland. LM. Van se. .S7. Bokn. Sli. Køldal; riiensNang; L'lvik; (iranvin; \'osseslranden ; I'^ise; Bergen; Haus. Xli. Borgund; La-rdal; Lysler; Sogndal; Vik. R. Sunnelven; Borgund; Bolsø; (Irylten; Bud. K. (Iran; Noidre Land; l^lnedalen; \'eslie Slidre; Vang; l'aberg; W-slre (lausdal; Øslre (iausdal; liingebu; Sondre l'ron ; Scll; \'age; Lom; Dovre; Lesjr. //. Piomedal; Amol; Slorelvedalcn ; Lilleelvcdaicn ; Tonset; K\ikne; Tolgen. .SV. Børos; ,\lt'n; ()|)(ial; l»ennebu; Soknedalen; .Selbn; llølandel; Borsen; Melhus; Slrinden ; Trondhjem ; Malvik; llcjin. .\'7'. Sljordalen; Hegre; Skal\al; Mcrakcr; Sparbuen; Nordli. Ovi-rliaiien : N'emundvik. .Vo, llalljelddalen; Vcfscn; Alslahang; Nesne; Mo; Sall crlicill(i(iim. Del er saledes disse arier, som han under (Ullc na\n bciiandici- i sil l'oislc Slvkke s. .'.(i'J 1,17^8), 102 I. HAGEN. [1914 medens den planle, som han i sit Andet Stykke s. 379 (1791) omtaler under samme benævnelse, og som «voxer meget paa Siderne af Vandgrøfter* , må være en anden art, muligens, som jeg i « Norges bryologi i det 18de århundrede* har formodet, en Oncophoriis. Tar man hovedarten og var. laxirete under et, så er C. poly- carpiim utbredd over hele landet like til polarkredsen, og den findes også, om end meget sjelden, længere mot nord indtil 70*^, hvilken geografiske bredde den når også i Grønland, men intet- steds overskrider; der er imidlertid den forskjel på de to formers utbredelse, at medens varieteten er en avgjort kystplante, som kun på få steder går noget længere ind i fjordene og ellers neppe fjerner sig mange kilometer fra havet, så er hovedarten spar- sommere på kysten, men forekommer til gjengjæld i indlandet, dog neppe nogetsteds med større hyppighet. Var. laxirete holder sig til de lavere egner og synes ikke at gå højere op end til 5 — 600 m.; hovedarten derimot, som vistnok også har sin største utbredelse i de nedre højdelag, går på enkelte steder noget op over trægrænsen; man har således fra Søndre Trondhjems amt et par voksesteder i 1000 m. højde. Den vokser på tørre klipper og stener, på deres frie fiater eller i revner, åpent eller beskyttet, og holder sig til kiselberg. Så godt som alle eksemplar har frugt; lågfældningen foregår vistnok i begyndelsen av juli eller måske noget tidligere. Blom- stringen finder i regelen sted sidst i juli og først i august; dog er der ved Trondhjem fundet eksemplar i blomstring noget før midten av juli, og endnu tidligere i denne måned i Ranen, (Dønna Vt, Løkta Vv); et eksemplar fra Grimstad, samlet ^Vt, har frugtanlæg, som synes at måtte være omkring 1 måned gamle. Voksesteder: .S/77. Krak er 0, Troldalen; Borge, Tosekilen: H. A. Ejdsvold, Byiud: Sørensen; Åker, Ryenbergene: M. N. Blytt; Grefsenåsen: Kaalaas; Mellemkollen: Bryhn. Bu. Hurum, Holmsbu: Kaalaas; Modum, lleresteds ved badet, Ringkollen: S. Møller; Hole, Krokskogen: A. Blytt; Erte- lien; Al, Haugastøl: Biyhn. JL. Sande, Kalmo: Kaurin; Tjømø, Berstad, Sundene: Bryhn; Sandeherred, Østerøen, ved skibsverftet: Jørgensen; Brunlanes, Torpvatnet, Helgeroen: Kiær. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 103 Br. H ilterdal, Tinoset: Kiær; Tinn, Vestfj orddalen: M.N. Blylt; Krokan, Gaiista: Kiær; Ra uland, HoUvik: M. N. Blytt. Ae. Ytre Søndeled, ved Risør; Holt, ved Tvedestrand: H.; Fjære, Søm: Conradi; Bygland, Histri 600 m.; Bykle, Byklestigen: Bryhn. LM. Kristiansand; Flekkefjord: Kaalaas. St. Fossan, Lysebrekken: Kaalaas; Skjold, Skjolde- viken: H. SB. Etne, Stølelien: Chr. Sommerfelt; Vosses tranden: J. Greve; Haus, Lone: Kiær. NB. Borgund, Maristuen: S. Møller; Lærdal: Sommerfelt; Vindhellen: A. Blytt; År dal, Skogadalsnåse: Wulfsberg; Lyster: Lindblom; Hafslo; Sogn dal, Kaupangerskogen: Wulfsberg; Gildreskreja; Vik, Hoveåsen 400 m.: Kaalaas. R. Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Sande, Knøttehornet: Kaalaas; Grytten, Veblungsnes: Kiær; Setnesfjeldet: A. Blytt; Ormejm: Ryan. K. Land: Sommerfelt; Vestre Slidre, Olberget: Printz ; Vang, Kvamsklejven: M. N. Blytt; Bergselven: Kaalaas; Østre Gausdal, Kilikampen: S. Møller; Ringebu: M.N. Blytt; Nordre Fron, Tårud: Rvan; Våge, Tessfossen: Brvhn; Dovre, Hjerkin: M. N. Blytt. H. Lilleelvedalen, Stejnen: Ryan; Veslekletten: Kaurin; Kvikne, Kleppen 400 m., Insetlien, Ulsberg: H. ST. Røros, Kvernskaret: Wulfsberg; Opdal, Kongsvold: Kaalaas; Hesthågåklejvene ca. 700 m.; Rennebu, Skrikhøen 1000 m.; Selbu, Hestsprangbækkcn 200 m.; Fil Ian, Grindvik: H. iV7'. Skalval, Forbordfjeldet: Bryhn; Folderejd: Som- merfelt. F. Kisira ud, Brændelven: Ryan. var. laxirete Dix. Celle varieté ful décrite par M. Dixon en 1896; ignorant sa publication j'élablis en 1S99 mon C. polycarpnm var. hvin- folium : plus lard, en 1901, ^L Grebe oleva au rang d'espéce la varieté de M. Dixon. Trois ans aprés, le dislingué bryologue anglais en fail une sous-espéce de C. poliicarpiim, (juand enfin, en 1910, II acccple avec (piekpie hésilalion l'opinion de M. Grebe cl traitc la phmlc en (piesliou sous le nom de Cijnodon- iium Jcnncri iSchimp.i. Tandis cjuen 1899 je ne lenais compte (el peul élre aussi M. Dixon en 1896) (pie du lissu cellulaire, M. Grebe, å la suile dune élude aijprofoudie, ;i in(ii(pié loule une .serie de caraclércs (pii (IoInciiI scloii lui juslilier lespéce. 1": In rcuillc csl |)liis largi-, s|)éc'ialtMiUMit le soniuu'l (pil csl 104 I. HAGEN. [1914 aussi plus plat; 2°: la lame de la feuille est, dans toutes ses parties, monostromatique, méme aux marges; S*^: les mamilles manquent complétement aux deux cotés de la feuille; 4°: les cellules foliaires sont plus claires et translucides, plus de moitié plus grandes (comme la feuille elle-méme); 5°: le col de la capsule est plus distinct, renflé avant la maturité du fruit å former presque une apophyse; 6°: l'anneau est compose de 1 — 2 rangées de cellules (au lieu de 3); 7°: les plaques dorsales des dents péristomiales sont plus nombreuses, 15 — 20, (chez C. polycarpiim 8 — 15). Parmi ces caractéres il attribue le plus d'importance aux no. 2, 3 et 7. Si on ajoute que le C. Jenneri n'existe en Norvége que sur les cotes, tandis que le C. polycarpiim se trouve surtout dans les parties intérieures du pays, on est porte a con- sidérer cette espéce comme excellemment fondée. Et pourtant il n'en est pas ainsi. Ces caractéres distinctifs ne sont pas constants; pour ne sen tenir qua ceux relevés par M. Grebe, la marge foliaire peut étre, dans le méme individu, unistratifiée sur quelques feuilles et bistratifiées sur d'autres; les mamilles peuvent exister, plus ou moins distinctes (souvent tres bien développées) sur les feuilles appartenant sans aucun doute au C. Jenneri; j'ai trouvé mélées dans un méme péristome des dents å plaques étroites (0.012 mm.) et d'autres larges (0.02 mm.). Mais cette variabilité se manifeste plus évidemment encore par le croisement des caractéres des deux soi-disant espéces qui s'impose å tous ceux qui étudient nos collections. On trouve des exemplaires a feuilles monostromatiques et sans trace de mamilles qui portent au méme temps des dents péristomiales dont les plaques dorsales ont la hauteur normale du C. poly- carpiim, OU on rencontre des plantes å plaques péristomiales étroites, mais dont les cellules foliaires, quoique grandes, sont pourvues de mamilles plus ou moins nombreuses, souvent peu élevées, mais néanmoins distinctes; ou il se présente d'autres combinaisons de ces caractéres entre eux ou avec ceux de valeur secondaire. D'aprés mon expérience, les caractéres que M. Grebe regarde comme les plus constants, sont précisement les plus variables; il m'a semblé que les dimensions plus consi- dérables des cellules foliaires et la largeur plus grande des feuilles (qui dépend certainement de l'agrandissement des cellules), No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 105 sont les traits les plus essentiels. Le col capsulaire saute aux yeux tant qiie la fruit n'a pas atteint la maturité, mais sur les capsules vides il est flétri et ne peut plus étre dislingué du pédicelle. Je ne puis énoncer aucune opinion quant å linipor- tance du développement de l'anneau; peut étre ce caractére est-il positif, mais comme M. Grebe le dit lui méme des caractéres qu'il admel, aucun deux ne suffit a lui-seul pour rendre stable la position spécifique de son C. laxirete. Tout bien compris, en raison de la variabilité accusée de ces formes, il sera plus rationnel de les renfermer en une seule espéce et de restituer å C. Uixirele (Jenneri) sa qualité originelle de varieté. Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper: Ryan; Tune, Greåker; Råde, Fugle- vik: H. .//>. San de her red alm.: Jørgensen; Rrunlanes, Kjose, Malmøen, Vasbotn: Kiær. Br. Ejdanger, Kokkersvold; Tinn, Vestfjorddalen: M. N. Blytt. Ae. Ytre Søndeled, Kjøndalen; Holt, ved Tvedeslrand; Landvik, Skiftenes; Fjære, Gros: H.; Bygland, Brejdablik: Bryhn. LM. Van se, Sellegrod ; Hal så og Hart mark. Hal så vatnet: Kaalaas. St. Bjerkrejm, mellem Ørsdalen og Maudal 5 — 600 m.: Jørgensen; Bokn, Bokntjeldet 250 m.: H.; Sand, Rossejmsnibba, Lifjeldel: Kaalaas. SB. F'innås, Siggen ; Fitjar; Stord, Tyseskarel; Tysnes, Tysnessåla, Godøsund: Kaalaas; Fjningevik: Wulfsberg; Kvinn- herred. Sunde: Kaalaas; Os, Skeje; Arstad, Haukelandsvatnet: Jørgensen; Ulriken: Wulfsberg; Bergen: M. N. Blyll; Askøen, Laustakken: Jørgensen; Alversund, Store Okse: Wulfsberg; Haus, Asejm, Lone: Kiær; Hosanger, Husefjeldet: Jørgensen; Voss, Grasiden 500 m.: Kaalaas. \B. Lyster, lOj kuren; Sogndal, Stedjeåsen, Ylvisaker: Wulfsberg; Vik, Hoveasen 500 m.: Kaalaas; Kirkebø, Vadejm : Wulfsberg; Førde, Halbrendsnipa: Jørgensen; Hafstad; Kinn, HaviUbolnen : Kia>r; oen Kinii: Brom anger, Frojen; Gloppen. Skjcrdalcn : Kaalaas. li. Bolsø, Kvani: KiuT; Akeio, Ollcioen: Kaalaas; Kvcr nes, Ave roen: Kia-r. Si. Opdal, N'arsligcn: Berggren; Melluis, N'asfjeldet ; Trond lijcni, Hcgdaleii, llsvikcii; .Slrindcn, KorsNikiMi, Reppe; 106 I. HAGEN. [1914 Malvik, Viken: H.; Mostamarken: Ångstrøm; Filian, Grindvik; Ro an, Bessaker: H. A'7'. Snåsen, Rennset; Grong, Aursladlien; Vemundvik, Mærraneset: Kaalaas; Folderejd: Sommerfell; Indre Viklen: Kaalaas. No. Alstahaug, Alslenøen: Kaalaas; Dønnes, Dønna; Nesne, Tomma: A. Blytt; Handnesøen: Burchard; Bodin, ved Bodø; Sørfolden, Djupvik: H.; Buksnes, Stamsund; Vågan, Svolvær: Kaalaas. Tr. Skjervø: Kaurin. Arctoa Br. eur. emend. Ce genre fut établi en 1846 et comprenait A. fulvella et A. hyperhorea, mais il était insufissamment défini. Son créateur, Schimper, reconnu cela plus tard et le fit passer, en 1860, au rang dune division du genre Dicranum sous le nom de Dicrana ful- vella: entre temps il avait été augmenté dune autre espéce boréale, A. Anderssonii Wich. (de 1859). x\prés Schimper personne n'a repris ce genre jusqu'en 1910; å cette date M. Loeske a réuni sous cette denomination les A. fulvella, hyperhorea, Anderssonii, falcata, Blyttii et Starkei: mais ce nom a été appliqué par plusieurs auteurs a un groupe d'espéces de Dicranum embrassant les 6 nommés et en premier lieu, sans doute, par Lindberg qui l'employa en 1879 dans son Muse. scand., sans toutefois le définir par une diagnose. En 1883 ces espéces furent disposées autrement par Kindberg; les A. fulvella et hyperhorea devinrent des Blindia, tandis que les D. Blyttii, Starkei et falcatum formérent chez lui une division propre du genre Dicranum, Microcarpus, å laquelle il rapporte aussi le D. molle. A part Terreur qu'il a commise comme tous les autres auteurs, en liant A. hyperhorea a A. fulvella dans le méme genre, bien que ces deux espéces présentent des differences génériques marquées, sa combinaison est essentielle- ment correcte; il faut separer l'A. fulvella des Microcarpus et il faut égalemént accepter l'opinion du bryologue suédois quant å l'étroite parenté de cette espéce avec les Séligéracées, qui est la plus rapprochée peut ctre du sous-genre Blimliadelphus. Il se peut qu'on trouve plus tard convenable d'exprimer dans la filiation systématique cette affinité, mais mcme dans ce cas il ne sera No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 107 pas raisonnable d'aller aussi loin que Kindberg el de faire de VA. fuliH'lhi une espéce du genre Blindia. Comme je l'ai fait remarquer précédemmenl, le péristome de VA. fulvella dilTére du lype dicranoide normal: la couche ventrale est tres mince et dépourvue de lamelles, la dorsale, au conlraire, est épaisse et présente a la base des Irabécules bien développées; aussi la sculpture de la face dorsale des dents est elle toute autre qu'elle est ordinairement chez les Dicranacées; les stries longitudinales, dans leur grande majorilé du moins, ne sont pas dues å des lignes poinlillées, mais a l'alternance de petites cretes et de lignes continues enfoncées. Les dents sont entiéres ou I'endues au sommet. Pour l'autre espéce de ce genre, 1.4. Aivtcrssoiiii, les illustrations du péristome de M. Dusén et de M. C. Jensen concordent avec la préparation dun péris- tome (anormal, cependant, par certains caractéres,") que je dois a la bonlé du premier de ces deux confréres, en ce qu'il n'y a ([ue des lignes continues; dans la mcme préparation et d'aprés la figure de M. Dusén les trabécules font dislinctement saillie. Si le tissu cellulaire de VA. fulvella varie parfois dans la j)arlie supérieure des feuilles jusqu'a étre presque carré au lieu d étre allonge, cela ne nous autorise pas a parler de transition entre cette espéce et Cijnodontium hyperhoreiini: la grandeur des cellules est assez différente i)our empécher toute hésitation quant a la determination. VA si Ion prend en considération les dilfércnces du sj)orogone, on est amené a conclure (jue les deux j)lantes sont tres distinctes. Arctoa fulvella Dicks. Hr. eur. liv ifølge et eksemplar i universitetsherbariet samlet hvv i landel allerede av SommerlVIl i Salldalen lS_'-_>, men blev av ham i Suppl. V\. lapp. (182(j) kaldt Dicramim /hwuosnm: beskrivelsen her passer dog til I). f'ulvcUui}\. L'nder del sidste navn angis lien for første gang som norsk i Hartmans Skand. Fl. ed. o l'S3.S) efter eksemi)lar, samlet av Ahnfell i Sælersdalen is-jc. Arien er alpin og s|)eci('ll hyppig |)a i'^ilefjeld og i .lolun Ijcidcnc, \islii()k noget sjcldiicrc pa Dovrefjeld og kun fundet hisl og her i det nordcnl jcldskc Den lindes også pa SpilsheigiMi. Medens deii gar sa liojl op |ki Ijeldene, som i\vv o\t'ihodel kan 108 I. HAGEN. [1914 vokse mos, (den er således fundet ved foten av Galdhøpiggen, 2300 m. o. h.,) så er den meget sjelden nedenfor trægrænsen, og i de indre fjeldtrakter synes den i det hele tat ikke at fore- komme nedenfor skogbellet; derimot er dette utvilsomt tilfældet på Vestlandet, og ved Lysefjorden er den endogså samlet i kun 50 m. højde. En lignende abnorm forekomst i ringe (160 m.) højde har man ved Trondhjem, og det er efter dette ikke på- faldende, at den i Senjen er fundet så nær havflaten som 80 m. over denne. Den findes i de lavere deler av fjeldregionen på underlag av berg, voksende på deres frie flåter eller i sprækker og kløfter, især hvor der er nogen fugtighet tilstede, og findes på sådanne steder altid med frugt, men i de højere lag av den alpine region går den over på bar jord mellem stenene i urer eller stenete lier og kan her danne store, flate matter, som i almindelighet er sterile. Det fremgår av dens hyppigere fore- komst på Ulefjeld og i Jotunfjeldene, at den foretrækker hårde, kalkfri stenarter, dog optrær den i Vefsen på kalk, og skiferne i Salten, hvor man har fundet den et par steder, er gjerne sterkt kalkholdige. Frugten, som (mer og mindre rikelig) findes i de fleste til- fælde, taper låget i juli eller august, alt efter stedets forhold. Blomstrende eksemplar er samlet i Søndmøre ^ 8, i Sollien ^V«, i Nordfjord 26/7 og Vs, i Ytre Sogn, Ryfylke og Senjen -"li; et eksemplar, samlet Vs i Meraker, har dels gamle, dels umodne anteridier; i Rondene var blomstringen Vs såvidt begyndt. Voksesteder: Bu. Sigdal, Augunshøen: Bryhn; No re, Hallandsfjeldet : Kiær; Gol, Bjøberg: Kaalaas. Br. Tinn, Gausta: Th. Jensen; Vinje. Haugakollen ved Heggestøl: Jørgensen. Se. Valle, Holefjeldet 1000 m. ; Bykle, Kvervtjønnuten 1100 m., Svålufgrænden 1300 m., Mejenfjeldet 1250 m.: Bryhn. St. Fossan, Andersåen 50 m., Nedrebø sæter. Ødegård sæter; Suldal, Skaranuten 500 m. : Kaalaas. SB. S kane vi k, Håfjeldet 900 m.; Ulien svang, Haugse- nuten: Kaalaas; toppen av Hårtejgnuten 1690 m.: Havås; Røl- dal, Valdalen 1100^ — 1250 m.: Jørgensen; Hårehejen 1150 m.: Bryhn; Granvin, Nesejmhorgen 1000 m.: Havås; Voss, Løne- horgen: Kaalaas. Xo. 1] NORGES DICRANACEÆ. 109 NB. Borgund, Sultinden: S. Møller; toppen av Sadlen (1526 m.): Binstead; Ard al, Stølsnåsæken, Dyrhaugtinden ca. 21oOm.: Wulfsberg; Kirkebø, Blåfjeldet 550 m.: Kaalaas; Lavik og Brekke, Laviksåta; Førde, Nipa: Wulfsberg; Haf- slad; Kinn, Storåsen ved Lillevatnet, Havikbotnen: Kiær; Hå- stejnen: Jørgensen. R. Ørsten, Sauhornet 700 m.; Sunnelven, Djupvashytten 1000 m.: Kaalaas; Skjæringsdalsbræen: Kern. A'. Vang, Stugunøse: Lind blom; Østre Gausdal, Skej- kampen: S. Møller; Våge, Langedalsbræen, Lejrungsboden: Kau- rin ogByan; Veslefjeldet: Bryhn ; Lom, Galdhøen 1500 — 1880 m.: Kaurin ogH.; foten av Galdhøpiggen 2300 m.: O. K. Vole; Røjs- ejm: S. Møller; Lesje, Kampen ved Mølmen 1540 m.: Kaalaas. H. Sol lien. Blåkampen: Kiær; L illeel veda len, Tron- fjeldel: Xyman ; Mjåvaskletten, Fiatsæteren: Kaurin; Digerronden: Bryhn; Råtåsjøhøen 1200 m., Langhøen 1200 m.: Conradi. ST. Røros, Vigelspiken: Wulfsberg; Opdal, Snehætten: Th. Jensen; Kalveldalen: Kiær; mellem Kongsvold og Varstigen: Winther; Strinden, Uglen nær Tyvatnet 160 m.: H. AT. Meraker, Fonnfjeldet: Bryhn. Xo. Vefsen, Øjfjeldet 250 m.; Alstahaug, «De syv søstre» 350 m.: Kaalaas; Xesne: Arnell; Mo, Mofjeldet 400 m.: Fridtz, Kaalaas; Bredikfjeldet: Fridtz; Saltdalen: Sommerfelt; Solvåg- linden: Drake; Fauske, nedenfor Suliljelma 950 m.: H. Tr. Ibbestad, Goarvvecokka lOOOm.: Fridtz; Berg, Havn 80 — lOOm., Slorvasbolnen 300 m.: Kaalaas; Lyngen, Guolasjavrre; X ord rejsen, Snefonnljeldel : Jørgensen; Skjervø: Kaurin. F. Østfinmarken (vistnok Vad sø): Deinboll. var. nana (Kern). Dicrannm j'ulvellum var. naniini Kern in Jahresb. Schles. Ges. f. valerl. Gull. LXXXIX, zool. bol. Sect., p. 8 (1912^ nomen niidiini. Minus; sela flexuosa — cj'gnea. En hungerform fra de mest utsalte, vejrhårde steder på højfjeldet. Kiæria n. gen. Dicratiiini sccl. I S{-liim|). Goroll. Br. eur. p. 14 (1857) ampl. Dicraiui fdlcdht Scliimp. Synoj)s. ed. 1, p. 78 (1860) amjil. Dicrannm ffff l'dlcata Harlm.lil. Skand. Fl. ed. H', II, p. 108 (1871). 110 I. HAGEN. [1914 Dicranum Abth. S. Microcarpiis Kindb. in Bih. K. Sv. Vel.- Akad. Handl. VII, no. 9, p. 93 (1883) nec Microcarpon Schrad. Gmel. 1791 (Micmcarpiim Lem.) nec Microcarpæa Brown-Lond. 1810 (Microcarpiis Post & Kunze 1904) nec Microcarpiiim Spach 1839 nec Microcarpæa Schum. 1894. Cette liste de synonymes montre ce qu'est ce nouveau genre. En general, il cadre avec les Dicrana falcata Schimp., mais avec l'addition de D. glaciale Berggr., (D. arcticiim Schimp.,) de maniére a occuper la méme étendue que dans la Flore scandinave de Hartman. Il est également identique avec la division Micro- carpiis Kindb., mais il différe du sous-genre Arctoa Limpr. par l'exclusion de D. fiiluelliini et de D. hijperhoreiim et par l'admis- sion de D. arcticiim. Les diagnoses des auteurs anterieurs étant trop incomplétes pour justilier le traitement de ce groupe en genre autonome, et la description de Limpricht n'étant pas parfailement concordante, il y a lieu de la remplacer par la suivante: Cellulæ foliorum basales intermediæ nullæ, angulares costam longe non attingentes, sæpe parum distinctæ. Flores monoici vel polyoici, masculi capituliformes. Capsula symmetrica, pro more strumosa. Peristomium regulare; dentes erecti apice incurvi. Cette diagnose nest a aucun point de vue incompatible avec celles données par Schimper, Hartman et Kindberg dont elle nest en réalité que le perfectionnement; mais si on l'accepte, il faut supprimer deux passages de celle de Limpricht. Quand eet auteur dit de la nervure: «Deuter fehlend, alle Zellen gleich- artig (homogen)», et des cellules foliaires: «nicht getiipfelt*, il signale des caractéres insoutenables; ils ne peuvent étre maintenus pour ce groupe méme avec la delimitation qu'il lui donne. On n'a pas besoin d'examiner un grand nombre de nos exemplaires de /). Blijftii et de D. Starkei pour se convaincre que les cellules foliaires sont souvent poreuses; cette porosité offre tous les degrés; elle peut étre å peine visible, comme aussi elle est souvent distincte et assez dense. Cette structure est si fréquente qu'on est étonné de ne la voir mentionnée dans la littérature qu'une seule fois, (M. Williams in Bull. N.Y. Bot. Gård. II, p. 111 observe de D. Blijttii: «walls sometimes thickened and pitted, especially in the perichetial leaves a little above the base»). No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 111 Le second des caractéres donnés par Limpricht et men- tionnés plus haut ne peiit pas non plus etre conservé: les elements de la nervure ne sont pas homogenes. S'ils le sont peut étre chez D. falcatiim, ils ne le sont pas chez D. fiilnelliim, espéce traitée par lui avec les espéces citées, et ils le sont mol ns encore chez D. Bhjttii et Starkei: chez ces espéces la couche moyenne esl composée de cellules heaucoup plus grandes que la ventrale et la dorsale, de sorte qu'on pourrail, avec bien des raisons, les regarder comme des « Denter »; et de fait M. Morin nemme eurycystes ces cellules seules, mais non les ventrales ni les dorsales. Mais si en délimitant notre groupe ces caractéres ne peuvent étre pris en considération, il n'existe plus aucun obstacle å placer ici le D. glaciale (arcticum), chez lequel les cellules foliaires sont encore plus distinctement et densement poreuses et chez le(|uel l'assise cellulaire moyenne de la nervure est plus nettement difTérenciée des contigiies qui sont vraiment stéréides. En elTet, le D. glaciale trouve ici sa place naturelle; déja rinflorescence monoT([ue, la forme et la struclure de la capsule indiquent que le D.Slarkei esl son parent le |)lus proche; cette affinité est assez forte pour créer parfois des difficultés pour leur dislinction. Limité a ces espéces, Kia'iia forme un genre homogene, et les differences avec les autres genres de la sous-famille, lelles (|u'clles résullenl de la clé page SO, suflirenl jileine- menl pour lui assurer co rang. Je le dédie a la mémoire de Franz (^iirisiophkr Ki.i;r dont le nom mérite d'étre conservé dans la hryologie a cause de ses recherches |)crsonnels dans nolre pays et aussi des services qu'il a rendus a la science en encourageant les inissionnaires norvégiens a recueillir dans l'AIVitpie méridionale les bryo|)hytes de cette |)artie du globe. Le nom appli(|iu'' par Kiiidherg esl moins heuroux, il :i élé employé cl rrcm|)l<)yé plusicurs fois (.(juoique avec désinences variécs . 1 C.clhihi' ca|)s;(l;r cpidciinica' ininores, bene incrassake 1 /\. falcata \ (a'IIuUc capsuLe ej)i(lermicæ majores, Icnues - ^ f C.osla cellulas slereideas nullas conlinens K.SIarkci \ C.osla celluhis sU'rc'idcas conliiuMis K. glacudis. 112 I. HAGEN. [1914 Kiæria falcata (Hedw). Dicranum falcntum Hedw. Sp. muse. p. 150 (1801). — Sommerfelts meddelelse om denne arts forekomst i Saltdalen (i Phys.-æc. Beskr. 1827) er vistnok den første omtale av den som norsk; imidlertid findes der blandt hans efterlatte moser intet eksemplar av den herfra. Det følgende år anfører han i Mag. f. Naturv. at ha fundet den på sin rejse til Vestlandet, og et eksemplar fra det der anførte sted findes også i hans her- barium. Den var i 1825 også samlet av M. N. Blytt. D. falcatum er nærmest at betegne som en alpin-atlantisk art. Dens atlantiske karakter fremgår av, at den her i landet med overvejende hyppighet forekommer på Vestlandet, er meget sjelden i Sverige og mangler i Finland, medens den findes flere- steds på fjeldene på de britiske øer. Men i likhet med mange andre moser, hvis væsentlige utbredelsesfelt ligger på Vestlandet, forekommer den også, dog mere spredd, utenfor denne landsdel; den findes således også i Sætersdalen, i Telemarken, hvorfra den strækker sig frem til Norefjeld og til Gol i Hallingdal. I Kri- stians amt findes den kun i det nordvestlige hjørne, og fra Hedemarkens amt er den ikke kjendt. På Dovrefjeld er den sjelden, likeså i Trøndelagen, derimot atter noget hyppigere i Tromsø stift, hvor den likesom søndenfjelds foretrækker kyst- strøkene. Den er ikke kjendt nordenfor 70° 25' n. b. Det er i fjeldregionen, at den har sin fornemste utbredelse, og her går den like op til snegrænsen ; på den anden side er det, uagtet specielle højdeangivelser mangler, utvilsomt, at den på Vestlandet går langt ned i skogregionen, og i Lofoten nærmer den sig hav- flaten. Den findes især på fugtige berg, især' sådanne, som ikke indeholder kalk; det er kun på enkelte steder i Nordland, at den optrær på kalkholdig underlag. Længst oppe i fjeldregionen går den imidlertid over på bar, våt jord, fornemmelig i nær- heten av snefonnerne, og findes her, især på steder, hvor sneen blir liggende langt utover sommeren, i utstrakte flate matter, som gjerne er mer eller mindre sværtet og ikke sjelden sterile. Frugten findes oftere, end den savnes; den synes at tape låget i løpet av juli måned. Blomstringstiden er inden visse grænser avhængig av de stedlige forhold; blomstrende eksemplar No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 113 er samlet dels i juli, (f. eks. i Vefsen ^Vt,) dels i august, men på den anden side var blomstringen endnu ikke begyndt i et eksemplar fra Sørfolden, 500 m., samlet Vs. Voksesteder: Ihi. Sigdal, Høgevarde: Bryhn; G ol, Bjøberg: Kaalaas. Br. Tinn, Gausta: Holmgren; Nissedal, « Hornetten » *): C. Rosenberg; Vinje, Kistenuten, Vagslinuten: S. Møller. AV. Bygland, Rausthejfjeldet 900 m.; Bykle, Kvervljøn- nuten, Mejenfjeldet 1300 m.: Bryhn. SI. Fossan, ved Andersaen : Kaalaas. SB. Skåne vi k, Håfjeldet 900 m.; Ty snes, Tysnessåta 550 — 600 m.: Kaalaas; Hovlandsnuten: Jørgensen; Vi kør, Tør- viknulen, Torefjeldet 1100 m.; Ullensvang, Haugsenuten: Kaal- aas; Rejsæler: Sommerfelt; Rø 1 dal, \'aldalen: Jørgensen; Hårehejen : Bryhn; Ulvik, Dasefjeldet: Wulfsbcrg; Hallingskejet: Sommerfelt; (iranvin, Nesejmhorgen 1(»10 m. : Havås; Voss, Gråsiden: M. N. Blytt; Haus, Gulfjeldet: Kiær; Hosanger, Mo- dalsfjeldet: Greve. XB. Ard al, Jotunsæter: Kaurin; Lavik og Brekke, Lavik- såta; Gu len, Dalsbygden; Førde, Nipa: Wulfsberg; Hallbrends- nipaToOm.; Daviken, Tuva, RaudalskamuKMi 9()ii iUke linde iiojieii anden torklarinu lierpa end den, al del skal l)ele^ne SkarnnU-n. i-l Iji'Itl. som liji^jor like ved Nisseda! kirke oj^ del lidli;iere skydsskille Tvejt. 8 114 I. HAGEN. [1914 No. Vefsen, Øjfjeldet 700 m.; Alstahaug, « De syv søstre » 350 m.: Kaalaas; Nesne, Handnesøen; Hemnes, Grønfjeldet, Laupen: Arnell; M o, Hauknesfjeldet 700 m.: Kaalaas; Huse- fjeldet: Jørgensen; Vesterfjeldet: A. Blytt; Tespåfjeldet: Fridtz; Fauske, «Ny Sulitjelma» 850 m.; Sørfolden, Djupviksfjeldet 500 m.: H.; Flakstad, Rejnevatnet 70 m., Rejnebringen 30 m.; Vågan, Tuva400m.; Sortland, Sortlandsfjeldet 400 m.: Kaalaas. Tr. Berg, Storvasbotnen 300 m.: Kaalaas; Tromsøsundet, Fløjfjeldet: Berggren; ovenfor Kaldsletten 300 og 370 m.: H.; Nordrejsen, Gakkovarre: Arnell. F. Kistrand, Olderfjorden 100 m.: H. En var. vaginans fra Ålesund er av Berggren beskrevet i Bot. Not. 1872 p. 45. Tilsvarende eksemplar med næsten kvadra- tiske, oventil avrundete og tvert brådspidsete indre svøpblad har jeg ikke truffet under gjennemgåelsen av vort materiale. Kiæria Starkei (WM.). Dicramim Starkei WM. Bot. Tasch. p. 189 (1807). — Dicranum Starkei créé en 1807 par Weber et Mohr, et D. Blyttii, établi en 1847 dans la Br. eur., ont été considérés comme deux espéces distinctes, sauf seulement par Boulay qui fit en 1884 de D. Blyttii une sousespéce, mentionnée dans le texte seulement comme «une simple varieté » de D. Starkei. M. Dixon nest pas éloigné de partager la méme opinion puisque il remarque dans son excellent Handbook au sujet du dernier: «In its smaller and less developed states it bears great resem- blance to D. schisti», (= D. Blyttii,) «especially in the capsule, and I have seen piants that could scarcely be determined except by the position of the male flower.» Lorsque je me suis mis å l'étude de ces formes, j'ai pensé néanmoins pouvoir les distinguer a l'aide des caractéres donnés dans la littérature ou du moins par quelques-uns d'entre eux. D'aprés les descriptions, le D. Starkei a les feuilles courbées, homotropes, lisses, compo- sées au sommet de cellules allongées en une seule couche; la fleur måle est située a la base du périchéze, la capsule striée et å la fin sillonnée; chez D. Blyttii les feuilles sont étalées en tous sens, mamilleuses dans la partie supérieure, formées au sommet de cellules carrées disposées sur deux couches au moins sur le contour; la fleur måle doit terminer un rameau spécial No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 115 relativement long, et la capsule est dépourvue de slries et de sillons. Malgré lout cela la distinction spécifique ne tarda pas a se montrer impraticable; il se présenta une longue serie de formes fort variables offrant les caractéres cités avec une grande diversité de combinaisons. Boulay a déjå expliqué comment la direction différente des feuilles dépend de l'exposilion; en effet, nos exemplaires donnenl pleine occasion d'observer qu'une seule et méme touffe conlient parfois pcle-méle des individus a feuilles homotropes et d'aulres å feuilles étalées, et que dans une louffe les unes sont homotropes et jaunåtres, les autres vertes et dirigées en tous sens, difference due évidemment a ce que les unes ont été exposées å la lumiére, tandis que les autres se sont trouvées a l'abri des herbes, dun arbuste ou dun pierre. L'aire de variation de la forme des feuilles est assez restreinte; elles peuvent élre un peu plus courtes ou un peu plus longues, généralement aigiies, mais parfois méme (chez une varieté se rapprochant du nar. Blyttii) obtuses; c'est un fait plus rare de trouver la base des feuilles excessivement développée au dépens du som mel de maniére a devenir ovales a sommet raccourci. Les cellules angulaires offrent un aspect tres varié, elles sont plus marquées chez certaines formes de Kiæria Starkei ou elles se font reconnaitre par leur couleur brune, mais on les observe aussi peu dilTérentes de l'aulre lissu basilaire ({ui est souvent dans sa lolalilé assez låche. Il arrive méme que leur développement faible ou nid donne l'imijression que la plante apparlient a un aulre genre; d'ailleurs dans deux cas, ce fait a causé la créalion d'espéces nouvelles, (Oncoplwriis riparius et Oncophorus Hambenjii). A un aulre [)oinl de vue les cellules angulaires peuvent occuper uiu' étendue pkis ou moins considérable, bien ou mal délimitée; elles peuvent parfois monter le long du contour etc. Lo lissu basilaire vaiie dans des limiles aniples; il y a une dilVéicMUH' remarcpiable entre le réseau pr()senchymali(pie du K. Sbirkei type et le lissu lache, jiresfjue parenchymaticpie de certaines formes alliées :i la luir. lihiltii (p. ex. la lutr. hixirclis), e\trémes réunis néannioins par lous les degrés df transition. La méme varinbilité du lissu cellulaire se retiouve dans le sommcl des reuilies (pii est, chez I\. Shirhci type, monostionialiipie el pios- ('ncliyniali(|U('; mais il nCsl pas rare di' tiouNcr ciilicniéiées 116 I. HAGEN. [1914 des cellules tres courles, meme dans les exemplaires les plus typiques, ou on voit sur des individus dont toutes les autres feuilles sont composées de cellules linéaires, une feuille unique OU quelques feuilles dont les cellules apicales sont distinctement carrées; et il y a des cas dans lesquels il est impossible de decider laquelle des deux formes cellulaires est la prépondérante. De telles formes frayent done le chemin au réseau apical déci- dément carré ou plutot carré-rhombique. Mais ces derniers cas ne sont pas non plus homogenes; meme en faisant abstraction du cas OU Ion trouve les rangées cellulaires intérieures du sommet allongées et la rangée marginale seule carrée, et en sen tenant a cellules apicales toutes carrées, on les observe tantot assez grandes et vides, diplostromatiques a la marge seulement, de maniére que le sommet de la feuille est en general transparent, tantot excessivement petites, remplies de chlorophj^lle et disposées dans toute la largeur du sommet en deux ou plusieurs couches qui rendent le tissu parfaitement obscur. Dans cette derniére variation le sommet est souvent obtus (var. ohtiisiila). Les cellules allongées apicales du K. Starkei type sont généralement lisses, mais on les trouve parfois mamilleuses; ce caractére peut se presenter aussi dans des formes dont la marge n'est pas assez denticulée pour les rattacher a la var. siibdenticiilata Limpr. Depuis la description donnée dans la Br. eur. on sait que la fleur måle est située chez le D. Starkei å la base du perichéze, chez le D. Blyttii plus bas ou au sommet dun rameau spécial. Il est å remarquer, cependant, que chez cette derniére forme des plantes purement måles sont loin détre rares; elles présen- tent, par intervalles, plusieurs fieurs, chacune terminant å l'ori- gine une innovation speciale. Il est å supposer que la position de la fleur måle est stable pour les diverses formes (ce que je n'ai pas du reste examiné méthodiquement,) de sorte qu'on doit avec M. Dixon y voir un caractére propre auquel on peut se fier. Mais ce caractére est-il suffisant en soi pour justifier une distinction spécifique? Je pense que non. Les stries capsulaires ne manquent jamais chez les formes å feuilles homotropes et å cellules apicales allongées, mais elles se trouvent aussi quelquefois chez des formes å feuilles étalées dont les cellules apicales ont la méme forme; par contre, elles No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 117 font défaut aux feiiilles a cellules apicales carrées, qu'elles soient homotropes ou étalées. Le plus souvent, mais pas loujours, les capsLiles striées sont contraclées au dessous de lorilice a la face inférieure. D'aprés cela il esl clair (jue Dicraiuiin Slarkei el Blijttii ne sonl pas des espéces dislinctes; en raison des nombreuses formes de transition on fera bien de les regarder comme des membres dune serie ininterrompue de formes qui se continue, dun cote, au-dela de /). Blijttii type (jusqu'a la var. obtusula), et qui se rapproche de l'autre du I), (jhtciale (arcliciini). Cetle derniére espéce quand elle se présente sous des formes rabougries, peut étre en effet difficile a distinguer du I). Starkci (jui, de son c(Mé, produit parfois des formes robustes. Cependant, on pourra distinguer ces deux espéces au moyen des caractéres anaiomi- ques: le I). Starkei est dépourvu de cellules stéréides tandis que le I), glaciale en présente au contour de la tige et réunies en deux faisceaux dans la nervure; généralement aussi les cellules foliaires du I), (jlaciale monlrent des pores en grand nombre. tandis que dans le 1). Starkei les pores sont peu abondantes ou nulles. Je n'ai pas l'intenlion de donner des noms a toutes les formes com prises dans la serie Starkei — Blijttii: eu égard au nombre enorme de combinaisons (jui non seulement [)euvenl étre imaginées, mais existent de fait, une nomencialure compléte ne pourrait pas étre élablie uni(juement au moyen de binomes ou de Irinomes, il faudrait employer dans cerlains cas des dé- nominalions h six ou sept termes. Gest pourquoi je me borne a imposer des noms a (jueUjues formes plus caracléristiques. sans lenir comple des nombreuses formes inlermédiaires. II faut signaler loulefois (|ue les exemj)laires purs sont rares, (|u il se Irouve le plus souvenl, dans une m("nu' loiiHV, des réprésen tants (le plusicurs lormes, el (luimc seulc lige peul varier dans ses diverses j)arlies. A. N'aiiélés a feuilles élalécs en lous sens. 1. var. obtusula n. var. l'^olia liclcromalla, ipso apice obliisula, superne obscura. MKuuilios;!, siralis 2 — 8 cellularum (juadralarum minularum con slrucla; cclUila' aiii;iil;ii es (iislincia'. 118 I. HAGEN. [1914 2. var. Blyttii (Br. eur.\ ? Bnjiim schisti Gunn. FL norv. II, p. 138 (1772). Dicraniim Blyttii Br. eur. Monogr. p. 26 (1847). D. schisti Lindb. in Aet. Soc. se. fenn. X, p. 11 (1870). D. Starkei * Blyttii Boul. Muse. de la Fr. I, p. 488 (1884). Folia heteromalla, aeuta, alis magis vel minus pellucidis, mamillosis, pro more strato marginali tantum duplieato; eellulæ quadratæ — rhombeæ, majores; eellulæ angulares satis distinctæ. formå siililæi'is n. f. Folia apiee minus distinete mamillosa — lævia. formå porosa n. f. Cellulæ folii inferioris magis vel minus distinete porosæ. 3. var. laxiretis n. var. Folia heteromalla; eellulæ folii inferioris polygono-ovales, tenues; cellulæ angulares aliquantum diversæ. 4. var. riparia (Lindb. -fil.). Oncophoriis ripariiis Lindb. -fil. in Medd. Soe. p. f. f. fenn. XXIV, p. 28 (1900). Folia heteromalla; cellulæ angulares haud distinetæ. 5. var. alpestris n. var. Folia heteromalla, integra, superne eellulis elongatis con- strueta; cellulæ inferiores persæpe porosæ. B. Varietés a feuilles homotropes. 6. var. faliax n. var. Folia hamata; eellulæ superiores quadratæ. 7. Le Kiæria Starkei type se distingue du préeédent par ses cellules apieales allongées et du suivant par sa taille plus robuste. formå siil^mamillosa n. f. Folia superne magis vel minus mamillosa. formå siihdenticulata (Limpr.). D. Starkei formå suhdenticulata Limpr. Laubm.-fl. v. Deutsehl., Oest. u. d. Schw. I, p. 343 (1886). Folia margine et dorso eostæ denliculala. 8. var. glacialis (Zett.). D. Starkei nar. glacialis Zett. in K. Sv. Vet.-Ak. Handl. XIII, no. 13, p. 13 (1876). Varieté des hautes montagnes, rabougrie et déprimée. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 119 Zetterstedt a en outre décrit une var. intermedium du D.Starkei, mais je n'ai pas réussi å saisir les caractéres par lesquels elle doit se distinguer du tj^pe. — I sin «Revisio critica iconum in Flora Danica* fremsætter Lindberg den mening, at tab. 538 fig. 2 (1770) i dette verk frem- stiller den art, som almindelig kaldes Dicranum Blyilii, et navn, som han på grund derav erstatter med D. schisti. Hvis denne opfatning er rigtig, så må planten være fundet her i landet, {på Ekeberg ved Kristiania,) allerede av Oeder, men den kan ikke underbygges med så sterke grunde, at det er tillatelig utelukkende på dette grundlag at forkaste artsnavnet Blyttii. Når så er, må imidlertid den i 1807 opstillete Dicranum Starkei betragtes som artens typus. Den første, som med sikkerhet kan påvises at ha fundet i Norge nogen av de herhen hørende former, er Chr. Smith, som fandt et par sådanne på sine rejser i Telemarken, og den tidligste underretning om artens forekomst i vort land blir da at søke i Sommerfelts Suppl. Fl. lapp. (1826). Denne meget foranderlige art er i sine forskjellige former almindelig over det meste av Norge. En sammenstilling av voksestederne for samtlige former gir imidlertid det uventete resultat, al den er ukjendl fra et ganske betydelig område i landels indre, nemlig hele Søndre og Midtre Gudbrandsdalen og de lavere strøk av Nordre Gudbrandsdalen, og da disse deler av landet hører til de godt undersøkte, så kan det med sikker het sies, at den her mangler; om noget lignende kan ullales om de sydligere parlier av Hedemarkens amt, hvor den ikke er kjendt søndenfor Sollien, er mere usikkert pa grund av vorl ufiildsUendigo kjendskaj) til delle ainls bryologi. Dens ulbredelse i ()j)hin(lsamlerne er saledes, savidl vi vel, begrænset lil Land og Valders, lil .lolunfjeldene, de lil disse amter hørende partier av Dovrefjeld, Rondene, og lil del lidligere Nordre Østerdalens fogderi. Ellers er den jevnl ulbredd over hele landel, Ibrsavidl som delle er undersokl, like fra de sydligste li! de nordligsle punkter, og gar eiidiui hrngcr mol nord, nemlig pa Spitsbi'rgen lil henimol Si" n. h I analogi . hermed er den al linde i alle hojdelag, fra haveis ni\a lil l()p|)en av de hojesle fjeld, vf t'ks. Gausta. 1S90 m.\ Den vokser pa berg og klip|)er uli-n slorre hensyn lil (icics (•ks|)osi!ion ol; dcics liigligliel : deiiniol er (ii>l 120 I. HAGEN. [1914 utvilsomt, at den er avhængig av deres kemiske beskafFenhet. idet den nemlig er kalksky, og det endogså (ifølge Berggren^ endnu på Spitsbergen. At den desuagtet findes i utprægete kalktrakter, som i Ranen og Salten, tør bero på, at den her ikke vokser på selve berget, men i jordfyldte revner eller på andre jordansamlinger, hvis humussyrer neutraliserer kalkens indflydelse. På fjeldene kan den gå over på selve jorden. Et materiale på omtrent 60 iagttagelser viser, at blomstrings- tiden strækker sig ut over et længere tidsrum, ikke alene for den hele formkreds, men også for hver enkelt form. Blomstrende eksemplar av hovedformen er fundet i Ranen ^^,7 og ved Molde ^Vs, medens den var avblomstret på Snehætten ^/s og på Hornet i Opdal Vs ; ganske unge frugtanlæg fandtes i Lom ^*'/8 og i Fauske ^Vs. Var. fallax hadde endnu ikke begyndt at blomstre i Røldal Vs, i Nordrejsen ^Vs og ^Vs, medens den fandtes blomstrende i Ranen Vs; var. alpestris hadde begyndt blomstringen i Foldalen 2^7, og denne var litt længere fremskredet i Ranen ^^/s; frugt- anlæg på omtrent samme utviklingstrin, (antagelig omkring 4 uker gamle,) fandtes i Bykle ^ s og i Nordfjord -^/9. Var. Blijttii var i blomstring ved Fredrikstad ^^/e, på en lang række steder til forskjellige tider i juli, i Hardanger Vs, ved Larvik ^/s, i Søndhordland først ^Vs, og med denne lange blomstringstid stemmer iagttagelserne fra de unge frugtanlæg i forskjellig ut vikling; var. obtiisiila var i blomstring ved Arendal ^^/fi og avblomstret ved Tvedestrand ^Vo, men også i blomstring ved Larvik ^V7 og Vs. — Lågfældningen foregår i landets lavere egner i løpet av juni måned; i Sørum på Romerike var den begyndt allerede ^Vs, og på øerne i Ranen tilendebragt V7; på fjeldene indtræffer den senere, fra Gausta er den således iagttat på et eksemplar, samlet Vs, og i de højere liggende deler av Tromsø amt synes den først at indtræ 2 uker senere. Voksesteder for hovedformen: A. Åker, Mellemkollen: A. Blytt; Kikutskårene: Wulfsberg. Bu. Nore, Hallandsfjeldet: Kiær; Gol, Bjøberg: S. Møller. JL. Brunlanes, Klejver: Kiær. Br. Telemarken: Chr. Smith; Tinn, Gausta: Jåderholm; Vinje, Vehuskjærringen, Haugakslen ved Heggestølen: Jørgensen; Haukelisæter: S. Møller. Ne. Valle, Holefjeldet: S. Møller. No. 1] NORGKS DICRANACEÆ. 121 St. Bjeikrejm, Ørsdalen — Maudalen5 — 600 m.: Jørgensen; Lyse, Ødegårdsæleren: Kaalaas. SB. Rø 1 dal, Valdalen, Hellemo; Ty snes, Såta oOO m., Tofjeldet 300 m., Hovlandsnuten : Jørgensen; Os, Gulfjeldel 300 m. (f. siibdenticiilata) : Knalnas; Ulvik, Dåsefjeldet : WuHsberg; Gran- vin, Nesejnihorgen 1000 m.: Havås; Voss, (iråsiden 1100 m.: Kaalaas; Arstad, Ulriken: Wulfsberg; Isdalen 300 m. (f. siib- denticiilata); Haus, Trengerejd: Jørgensen. XB. Ardal, ,]oiunsæler (f.siibdenliciil(ita): Kaalaas; Lyster, Sognefjeldet: Ryan; Vik: Sommerfelt; Førde, Nipa : Wulfsberg; HixUn-endsnipn (f. suhdenlicuhitd) ; Kinn, Strandefjeldet: Jørgensen; Daviken, Raudalskammen 900 m.: Kaalaas; Breim, Rreims- fjeldet: Kiær. R. Sande, Grøtbornet: Jørgensen; Sunnelven, Djupvatnet 1030 m.: H.; Grytten, Stigfjeldet, Ulvedalen; Skodje, Mien; Molde; Bolsø, Moldebejen: A. Blytt; Kvernes, Mekknoken : Kiær; S u rend alen, Gjelabætta 950 m.: H. K. Vang, Filefjeld: Moe; Stugunøset: Brybn; Våge, Lange- dalsbræen: Kaurin ; Lejrungsboden: Kaurin og Ryan; Lom, Vis- dalen: Moe; Galdhøen 1700 — 1950 m.: Kaurin og H.; Sletbavn 1220 m., Rundbøen 1400 m.: H.; Lomseggen 1000 m.: Kaurin og H.; Dovre, Hjerkinsbøen: Kaurin; Lesje, Rauberget ved Mølmen 920 m.: Kaalaas. H. Lilleelvedalen, Storbøen: R. Hartman. .S7'. Røros, Ryen 900 m. : H. ; Opdal, Snebællen: Kaurin; Nyslubøen: Zetlerstedt; Kalvella: Kiær; Kongsvold : Kindberg; Vårsligen : Zettersledt; Finsbøen : Lorentz; Orkelbøen, Olmbergel, Hornet: Kaurin ; Vangsfjeldel: Kiær; Rennebu, Langfjeldel 1 lOOm.; Trond bj em, Grakallen 500 — 540 m. (f.suhdcnficulald), Lillekallen 450 m.: H.; Malvik, Moslamarken: Angslr(5m. XT. Meraker, Fonnfjeldel: 15rybn; Vemundvik, MaMia- neset: Kaalaas. \(). Vefsen, Trangskaret: Kaalaas; Dønn es, Lokla: Arnell; Nesne, Hugla: A. Blyll; M o, Ørlfjeldet: Arnell; Salldalen: Sommerfell; Fa u ske, nedenfor Suliljelma 950 m., Indre Fauskeås 300 m.: H.; Lofoleu: Frilze. Tr. Malselven, Alapen: llolmgren; lierg, Slorvasbotnon ved Havn :')()() m. : Kaalaas; Tro msøsundel, Tromsocns vestside: Kaurin; fløjfjeldet (f. snbdcnlUuUda): Zetlerstedt; Ly ugen, Guolasjavrre: Jørgensen; Nordrejsen, Gapperus: Aincll; Kvien angen, Karvikfjeldcl. Slirovarre: Jørgensen. F. Alten, SkiKx^c^evarre, Kaljord. Nonskarljt'ldi't ; Talxii^. N'asbotnijcldct: Zetlerstedt; Hammerfest, SV for Storvatnet. Molden: Joigensen; Maso, Ilavosund: Kaurin; K i strand, Fvlleelven: Rvan; Nessebv, Kastegaissa: Kaurin 122 I. HAGEN. [1914 Voksesteder for var. fallax: Bil. Gol, Bjøberg: S. Møller. Br. Tinn, Vestfjorddalen: M.N. Blyll; Gausta: Jåderholm; Lårdal, Ejdsborg — Ravnejuvel: Jørgensen; Vinje, Haukelisæter: Kiær. \e. Bygland, Rausthejl'ieldet 800 m.: Brvhn; Valle, Hole- fjeldet: S. Nløller. St. Fossan, mellem Lysefjorden og Kvæven i Sirdalen: Ny man ; Hjelmeland, Førde: Kaalaas. .SJ5. R øl dal, Hårehejen: Bryhn ; Vikør, Tørviknuten: Kaalaas; Granvin, Nesejmhorgen 1020 m.: Havås; Voss versus Vik: Sommerfelt; Bruvik, Vaksdal 250 m.: Jørgensen. XB. Borgund, Brunshøen: S. Møller; Lyster, ved en av Skagastølene: A. Borgen; Førde; Daviken, Raudalskammen: Kaalaas. R. Sande, Sædalen: Jørgensen; Sunnelven, Gejranger: A. Blvtt; Djupvatnet 1030 m.: H.; Borgund, Sulen: Holmgren; Gryften, Setnesfjeldet: A. Blytt; Soggefjeldet 600 m.: Ryan. A'. Vang, Hermundstad: Printz; Våge, Langedalsbræen: Kaurin; Lom, Rundhøen 1400m. : H.; Dovre, Rondene: Zetter- stedt. H. Lilleel ved alen, Tronfjeldet: Nyman; Råtåsjøhøen 1000 m.: Conradi. ST. Opdal, Snehætten: Lorentz; Nystuhøen: Zetterstedt; Finshøen: Lorentz; Trondhjem: M. N. Blytt. A'o. Vefsen, Trangskaret: Kaalaas; Hemnes, Lejrskar- dalen : Arnell; mellem Stolpefjeldet og Bjørneryggen; Mo, Jar- fjeldet: A. Blytt; Hauknesfjeldet : Kaalaas; Bejeren, Knabben 550 m.: H. Tr. Bardo, Jerdnevarre: Arnell; Tromsø sundet. Fløj- fjeldet: Holmgren; Nordrejsen, Gapperus, Gakkovarre: Arnell; Skjervø: Kaurin; Kvænangen, Karvikfjeldet, Slirovarre: Jør- gensen. F. Alten: Zetterstedt; Hammerfest, SV for Storvatnet: Jørgensen; Må sø, Havøsund: Kaurin. — Voksesteder for var. alpestris: A. Åker, Nordmarken: Kaalaas. Bn. Sigdal, Norefjeld: S. Møller. Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas; Tinn, loppen av Gausta 1890 m.: Kiær; Kvitesejd, Vråliosen 400 m.: Kaalaas; Vinje, Haukelisæter: S. Møller. Ne. Bygland, Sommerhjemmet, Årdalsnuten 600 m., Raust- hejfjeldet 1000 m.; Bykle, Bosvatnet: Bryhn. SB. Ullensvang, Hårtejgnulens top 1690 m.: Havås; Fuse, Våganipa; Årstad, Isdalen 300 m.: Jørgensen; Voss: M. N. Blytt. No. 1] NORGES DICHANACEÆ. 123 NB. Ardal, Jotunsæter: Kaalaas; Gloppen, Ejkeneshesten: Wulfsberg. R. Bolsø, Moldehejen 1000 m.: A. Blvlt. K. Vang, Filefjeld: M. X. Biytl; Galden ved Tvin: Kaal- aas; Våge, Besshøen: Kaurin; Lom, Galdhøen 1950 m.: Kaiirin og H.; Lejrdalen 700 m., Rundhøen 1400 m.: H.; Dovre, Rejn hejm 1650 m.: H.; Lesje, Mølmen: Kaalaas. H. Lilleelvedale n, Kirkekletbækken : Kaurin; Tronfjeldet: Nvman; Slorhøen: Kaurin og Rvan; Tolgen, Hummelfjeldel 1050 m.: H. ST. Opdal, Snehætten: Kiær; Stropla: Kaurin; Nystuhøen: Bryhn; Vårstigen: Zetterstedt; Finshøen: Lorentz; Hornet: Kau- rin; Tr ond hjem, Lillekallen 450 m.: H. Xo. Dønnes, Tomma; Hem n es. Stolpefjeldet; Mo, Ørt fjeldet: A. Blytt; Bejeren, Knabben 600 m.; Fauske, «Ny Suli- tjelma» 520 m., Lommi 140 m.: H.; Flakstad, Rejne: Kaalaas. Tr. Trondenes, Harstad: Kaalaas. Voksesteder for var. riparia: K. Lom, Slethavnl220m.fr.; Dovre, Rejnhejm 1770 m.: H. Voksesteder for var. laxiretis: Br. Tinn, Gausta 1100 m.: Kiær. Xe. Valle, Holefjeldet: S. Møller. H. Lilleel vedalen, Rålasjøhøen 1000 m.: Conradi. ST. Opdal, Nystuhøen: Berggren. Voksesteder for var. Bhjttii : Sm. Borge, VisurcT: H.; Onsø, Ålebergene, Lille Fjelle; Tune, Dalen: Ryan; Mingeødegard : H.; Råde, Vansjø: Ryan. A. Nes:Woin"; Kjdsvold, Tjærebrålen, Barlidalen; Fering, Skreja: Sørensen; Sked s m o, Losby: A. Blytt; Åker. p]keberg, 15ogstadåsen: M. N. Blytt; Voksenåsen, Sognsvatnet, Kikut: Kaal- aas; fleresleds i Nordmaiken: A. Blylt; Bierum, Østernvatnet: Kaalaas. Bil. Norderh ov, Ivingkollen; Sigdal, Fosslien :)00 m., Norefjeld: Brvlin; Sandsver, Skrim: W.Boeck; Gol, Bjøberg: S. Moller. .//.. Sa ndchcrrcd llereslcds: Jørgensen : lledrum, Lauve: Kiær; Tjølling, Syrrist: .Jørgensen; Lar\ik: Ny man; Brun la nes, N'asboln, Kjose: Kiær. Br. Fjdanger, Lander, Haøen: Kaalaas; Tinn, Veslfjord dalen: M. X. Blyll; Gausla: Ghr. Smilli, samme.sleds 1(150 u\ Kaalaas; Rauland, Mogen; .lorgcnscii ; Vinje. Haukelisa-lcr: Kiær; Lilieiuipen ved liaukeli: S. Moller Se. Vire Sondelcd, ved kirken ; 1 1 o 1 1, Oslera : 1 1 , Hardo, Langsævvalncl; Landvik, Skiltciics II ; Bygland Sommer 124 1. HAGEN. [1914 hjemmet, Frøjsnes, Rausthejfjeldet 800 m.; Valle, Hallandsfossen : Bryhn. LM. Krisliansand ; Mandal; Flekkefjord: Kaalaas. St. Fossan, Frafjord: Bryhn; Dirdal oOO m., Lysebrekken, Lyse, Tangen, Ulburfjeldet; Hj el mel and, Ombo; Sand, Hylen: Kaalaas; Skjold, Skjoldeviken; Bokn, Boknfjeldel 80 — 2oO m.; Avaldsnes, Sund: H. SB. Etne, Støledalen: Chr. Sommeifell; R øl dal, Valdalen Jørgensen; Øsldalen, Røldal — Ejde: Kiær; U Ile ns van g, Odda Wulfsberg; Fitjar: Kaalaas; Ty sne s, Myklestad, Vernøen Jørgensen; Kvinnherred, Sandal: Kaalaas; Ulvik, Ejde, Må- vasstølen. Dåsefjeldet: Wulfsberg; Gran vin 500 m.: Havås; Voss, Gråsiden: M. N. Blytt; Årstad, Ulriken: Greve; Bergen: M. N. Blytt; Haus, Veset: Kiær; Bruvik, Vaksdal: Jørgensen; Hamre: Kaalaas; Alversund, Store Okse: M. N. Blytt. XB. Borgund, Brunshøen: S. Møller; Ard al, Jotunsæter: Kaalaas; Storutladalen; Hafslo; Sogndal, Stedjeåsen; Kirkebø, Ytterdalen: Wulfsberg; Blafjeldet ved Vadejm; Førde, Halbrends- nipa: Kaalaas; Kinn, Strandefjeldet; Bre manger. Gulesletterne: Jørgensen; Frøjen : Kaalaas; Daviken, Rugsund: Wulfsberg; Breim, Breimsfjeldet: Kiær. R. Sande: Kaalaas; Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; Maråk: Rvan; Borgund, Sulen: Holmgren; Grytten, Veblungs- nes: A. Blytt. K. Søndre Land, Høgfossen: Kiær; Nordre Aurdal, Fulsen: Bryhn; Vang, Bergsfjeldet: Moe ; Skineggen: Kaalaas; Stugunøset: Bryhn; Våge, Lejrungsboden, Langedalsbræen: Kau- rin; Lom, Lauvhøen: Zetterstedt; Slethavn 1220 m.: H.; Loms- eggen: Kaurin og Ryan; Dovre, Rondene: Zetterstedt. H. Sollien, Storfjeldsæteren: S. Møller; Lilleelvedalen, Tronfjeldet: B.Esmark; Sølenkletten: Kaurin; RåtåsjøhøenlOOOm.: Conradi. ST. Røros, Ryen 900 m.: H.; Opdal, Snehætten: Kaurin; Kalveldalen: Kiær; Kongsvold: Sillén; Finshøen: Lorentz; Storli 850 m.; Rennebu, Skrikhøen 850 m.: H.; Trondhjem, Ils- viken: Wulfsberg; Malvik, Halvorspladsen 200 m., Venna; Filian, Børøsund: H. XT. Stjørdalen, Sutterøen; Meraker, Fonnfjeldet: Bryhn; Sparbuen: Ryan; Højlandet, Grungsladvatnet: Kaalaas. No. Alstahaug, De 7 Søstre: Kaalaas; Dønnes, Løkta; Nesne, Hugla, Hammerøen; Hemnes, Tverfjeldet, Bryggefjeldet, mellem Stolpefjeldet og Bjørneryggen; Mo, Bredik, Ørtfjeldet: A. Blytt; Hauknesfjeldet: Kaalaas; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Lejvset: Conradi; Tortenli 200m.; Sørfolden, Djupvik: H.; Sortland 150 m.; Dverberg, Prestdalen 200 m.: Kaalaas. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 125 Tr. Trondenes, Harstad: Kaalaas; Maise 1 ven, nedenfor Alapen : Holmgren; Tromsøsu ndel, Tromsøen: M. X. Blytt; Fløjfjeldet: Arnell; Skjervø: Kaurin; Kvænangen, Karvik- fjeldet: Jørgensen. F. Alten, Kongshavnsfjeldet: Lorentz; Tal vi k, Vasbotn- fjeldet: Zetterstedl; Hammerfest, Molden: .Jørgensen; K i strand, Fylleelven: Hyan; Olderfjorden 10(» m.: H.; Tanen, Birkelund: Kaurin; Vad sø: Brotherus. — Voksesteder for var. obtiisula: A. Åker, Ljanc/: Kaalaas; Ekeberg: M. X. Blytt. Bu. Modum, Hovlandsfjeldet: A. Blytt; Xof derho v, Ring- koUen: M.X. Blytt; Sigdal, Høgevarde: Bryhn. JL. Hed rum, Lau ve; Tjølling, Malmøen; Brun lånes, Bakken: Kiær. Br. Skåtø: Jørgensen. Xe. Holt, Sleltehejen, Mariendal: C.Rosenberg; Øjestad, Rygene: Kiær. St. E^kersund: ^L X. Blytt; Fossan, Kvernviken : Kaalaas; Skare, Djupskarfjeldet: H. SB. Bergen, Sandviksfjeldel: Friele. XB. (lulen, Evenvik: Wulfsberg. R. Su nnel ven, Gejranger: A. Blytt; Djupvashytten 1000 m.: Kaalaas; Bolsø, Moldehejen : A. Blvtt; Surendalen, Foldals- hvtten 530 m.: H. H. Kvikne, Ulsberg 380 m.: H. NT. S tjørda len, Su tierøen: Brybn; Asen, Mossing: M. Borgen. A'o. Bodin, Honviksberget: H.; Fauske, Lejvset: Conradi; Sørfolden, Djuj)vik: Xyman. 7>. Skjervø: Jørgensen. F. Alten, Kongshavnsfjeldet: Lorentz. — Kiæria glacialis (Berggr.). Dicrdiniiii ShtiLri var. luollc W'ils. Br. bril. |). 74 (1855). I), niolle W'ils. 1. c. ul syn. I). Idhradoricum ihaud Miill Hal. Ilarlm. lil. Haiulb. Skanil. Fl. ed, ;t, II, p. 67 (1864). 1). (/Idcifilc Bergg. Bidr. lil! Skand. bryol. (Aet. Soc. Lund. 1865, Malh. orli Xaturv., VII j). 19 ('^5 1S66 vel j)rius\ /). (/cniciihilnin Bciggi-. 1. c. ut syn. I), iirclictini Scliim|). Muse. eur. nov. iBr. eur. Suppl.\ fase. III I\', p. :•> i iscir. 1). horcdlc Hampe mss.; Scliini|). 1. c. ul syn. D. Sldikci iHir. rohiislmii Brucli mss.; Sihimp. 1. c ul syn. 126 1. HAGEN. [1914 Le nom mollis devant, selon les régles de nomenclature de 1905, élre rejeté puisqu'il ful publié comme nom de varieté et qu'il n'était, en qualité de nom spécifique, qu'un synonyme jusqu'å 1879, on a a choisir entre les noms glacialis et arctica qui furent publiés, l'un et l'autre, en bonne forme en 1866. Lequel fut publié le premierV La date de publication de l'ouvrage de ^L Berggren dans lequel il établit son Dicranum glaciale, peut étre fixée avec quelque sureté puisqu'il en fit sa thése de doctorat. Or, cette thése fut soutenue le 26 mai 1866, et d'aprés les lois académiques de l'université de Lund, la publication de la thése doit avoir eu lieu au moins une semaine avant l'acte lui-méme; le D. glaciale a done été créé au plus tard le 19 mai 1866. Quant aux livraisons 3 et 4 de la Br. eur. Suppl. qui contiennent la description de D. arcticum (ce nom avait été un nomen nmliim depuis 1864), il n'est pas possible de préciser méme le mois de publication. Pour savoir si ce nom a pris date avant ou aprés le 19 mai, on n'a recours qu'å des pro- babilités. Ce calcul nous permet de dire que la publication aprés le 19 mai est presque deux fois aussi probable que celle d'avant cette date; la conclusion å laquelle nous arrivons par cette voie, est done que l'ouvrage cité de Schimper est paru dans les derniers mois de l'an 1866; cette conclusion trouve un fort appui dans le fait que les livraisons 3 et 4 de la Br. eur. Suppl. ne sont mentionnées dans la littérature qu'en 1867, (remarquons qu'il va de soi que les revnes speciales ont du s'empresser d'analyser une nouveauté de telle importance). Le nom spécifique glacialis doit done étre préféré et celui de arctica devient un synonyme. — Det ældste av vore eksemplar, som med nogen sikkerhet kan dateres, er fundet av M. X. Blytt på Alstenøen, altså i 1841 ; et andet er samlet av W. Boeck i årene mellem 1833 og 1846. I literaturen nævnes den fra Norge først av C. Hartman i hans Skand. Fl. ed. 9 (1864), men under det urigtige navn Dicranum labradoricum: i 1866 blev den beskrevet fra Norge både av Berg- gren (som D. glaciale) og av Schimper (som D. arcticum). Den kan neppe sies at være nogen sjelden art i de deler av landet, som utgjør de øvre lag av skogbeltet og som ligger ovenfor dette op til snegrænsen ; derimot er den meget sjelden No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 127 i skogbeltets nedre lag og mangler vistnok ganske i lavlandet; den er overhodet ikke fundet hverken i Snialenene eller i Jarls- berg og Larviks amt; at den heller ikke kjendes fra Lister og Mandals amt, tør bero på, at de indre strøk av dette endnu ikke er undersøkt. Den synes ikke at gjøre nogen større for- skjel på de forskjellige landsdeler, skjønt den på Dovrefjeld neppe er så utbredd som mange andre alpine moser, medens den er meget hyppig i kysttrakterne. Den findes også på Spits- bergen til henimot SO o n. b. Den vokser kun på mer eller mindre fugtig jord, dels på jorddækker på fugtige berg, dels mellem stener og mellem græs i skyggefulde lier, ofte med eksposition mot nord; på højfjeldet derimot findes den vel så ofte på nøken, våt jord, på myrlændte steder eller (undertiden i sand) på bække- eller elvebredder. lalfald søndenfjelds holder den sig til kalkfrit underlag, og det samme angis fra Spitsbergen ; hvorledes det i den henseende forholder sig med dens optræden i Nordland, er måske tvilsomt. Den er ikke sjelden steril. Lågfældningen foregår i løpet av juli og august og trækker sig ut i september. Frugt, som ikke er helt moden, er fundet i Foldalen -^7, i Ranen -^ s; frugten synes moden, men lågfældningen er ikke begyndt på eksemplar fra Bygland ^Vt, Sigdal "s, Gjendin «august ; den var netop begyndt ved foten av Snehætten -^ s. Planter i låg- fældningsstadiet foreligger fra Bykle, samlet ^-/s, Jotunfjeldene 1400 m. og Meraker «august>, Ranen ^Vt; de Ileste planler hadde kastet låget i eksemplar fra Voss V9, Rondene -^ «, Snehælten 1200 m. «august», og denne proces var nylig endt i Hygland ^Vt, Bykle ^8. Elne "^/t, Skånevik Vs, Kvinnherred -■' 7, Davikeii -/s. Et eksemplar fra Vik i Sogn " «) har dels aldeles umoden, dels na'sleii moden frugt. Blomstringen var ikke begyndt pa eksemplar fra Snehælten "V7, Meraker ^/s. Ranen V 8, Kistrand '^"7; dvn var derimot indlradd i Skånevik Vs, pa Sncliiellen -*"' s, i Ranen ^ 8, Bejeren * k, Senjen "'^7, Allen 'Vt. Voksesledei- : A. ': M N lilyll, en lili-n lue i el ek.semplar av Dicramim lionjcdiui: de enesle i)esteml angivne steder ved Kristiania, hvor M. N. iJlylt bar samlet den sidst na-vntc. rr Skadalen og (irefsenåsen. 128 I. HAGEN. [1914 Bu. Kongsberg: W.Boeck; Sandsver, Jonsknuten: Wulfs- berg; Sigdal, Høgevarde: Bryhn; Gol, Bjøberg 1200m. : Kaalaas. Br. Telemarken: Liebmann; Vinje, Haugakslen ved Hegge- slølen: Jørgensen. Xe. Bygland, Histri 600 m., Rausthej fjeldet 800 m. ; Valle, Bjørnvashyllen 1000 m.; Bykle, Væringsdalen 1200 m., Kjønne- broti 1250 m., Svålufgrænden, Brejvik, Støjlskaret 1000 m., Mejen- fjeldel 1300 m.: Bryhn. St. Fossan, ved utløpet av Lyseelven, Ødegården: Kaalaas; mellem Kvæven (i Sirdalen) og Lyse: Nyman. SB. Etne, Stølehætta: Wulfsberg; Skånevik, Håfjeldet 900 m., Skulet 720 m.; Kvinnherred, Melkhaugfjeldet 600 m.; Vikør, Tørviknuten 700 m.: Kaalaas; Røldal, Hellemo: Jørgen- sen; Hårehejen 1000 m.; Ulvik, Finse 1220 m.: Bryhn; Gran- vin, Dåsefjeldet, Nesejmhorgen: Wulfsberg; Voss, Gråsiden 750 m. : Kaalaas; Fuse, Møsnuken: Jørgensen. NB. Lyster, Turtgrøsæteren: Ryan; Aurland,Opsetl000m. ; Vik, Storskaret 1000 m.: Kaalaas; Lavik og Brekke, Lavik- såta; Førde, Nipa: Wulfsberg; Naustdal: Jørgensen; Daviken, Raudalskammen, Rugsund: Kaalaas; Tuva; Gloppen, Skjer- dalen, Ejkeneshesten: Wulfsberg. R. Ørsten, mellem Erdal og Stejnstølen; Ulstejn, Mæls- hornet: Jørgensen; Sunnelven, Gejranger: A. Blytt; ved Djup- vashytlen 1000 m.: Kaalaas; Borgund, Sultjeldet: R. Hartman; Ålesund: Berggren; Bolsø, Tusten: Kaalaas; K vernes, Aver- øen : Kiær. A'. Våge, Langedalsbræen, mellem Bygdin og Gjendin, Besshøen: Kaurin; Memurutungen 1400 m.: Kaurin og Ryan; Lom, Gravdalen 1400 m.: Bryhn; Rundhøen 1300 m.: H.; Dovre, Rondene: Zelterstedt; Digerronden: Bryhn; Storhøen ved Fok- stuen: Berggren; Lesje, Holåker: Ryan; Storhøen på Lesjeskogen 1700—1900 m.: Kaalaas. H. Lille elve da len, nordsiden av Tronfjeldet: Jørgensen; Fiatsæteren: Kaurin. ST. Opdal, fleresteds omkring Snehætten: Solms-Laubach, Lorentz o. a. ; Kolla: Berggren; Nystuhøen: Kaurin; Høgsnyta: Adlerz og P. Olsson; ved utspringet av Sjørdøla 1450 m.. Hornet: Kaurin; Storbækhøen: Ryan; Rennebu, Svarthætta 920 m.. Langfjeldet 950 m.; Trondhjem, Gråkallen 540 m., Lillekallen 450 m.: H. AT. Meraker, Mandfjeldet, Fonnfjeldet ned til 700 m.: Bryhn; Grong, Gjejtfjeldet; Folderej d, Grønlandsfjeldet: Kaalaas. No. Alstahaug, Alstenøen: M. N. Blytt; De 7 Søstre 400 m.: Kaalaas; Nesne, Handnesøen: Arnell; Hugla ovenfor bjerke- grænsen; Hem n es, Skarhogen nær toppen (916 m.): A. Blytt; No. 1] NOKGES DICRANACEÆ. 129 Lejrskardalen: Arnell; Sæterfjeldet; Mo, Hauknesfjeldet, Mo- fjeldet 400— 700m.: Kaalaas; jarijeldet: Arnell; Ørtljeldet, Silho- javrre ved Nasa: A. Blytt; Melø, Hovlandsrjorden : Fridlz Bejeren, Knahben GOO m.; Bodin, Løpsfjeldel 800 m.: H. Saltdalen, Ølfjeldet 1800 m. : Fridlz; Fauske, Rappisvaari Lorentz; «Ny Suliljelma» 600 m.; Sørlolden, Djiipvikfjeldet 600 m.: H.; Lød in gen: F'ridtz; Flakstad, nedenfor Kejne- vatnet; D verber g, Okla 850 m.: Kaalaas. Tr. Trondenes, jNIiddagsfjeldet 5(J0 ni.: Kaalaas; Bardo, Jerdnevarre, Bergsklelten, Rnbben: Arnell; Lenviken, Gibostad; Berg, Havn: Kaalaas; T ro m søsn nde t, Tromsøen : Arnell; Fløjfjeldet: Kaurin; Lyngen, Nordnesfjeldet, Mandalen, (iuolas- javrre; Nordrejsen, Snefonnfjeldet: Jørgensen; Gapperus, Javrreoaivve, Gakkovarre : Arnell ; K v æ n a n g e n, Karvikt^jeldet : .Jørgensen. F. Alten, Skuo95evarre: Zetterstedt; Kongshavnsfjeldet: Lorentz; Talvik; Hammerfest, østenfor Storvalnet: Jørgen- sen; Akkarfjorden : Arnell ; Måsø, Havøsnnd: Kaurin; Kjelvik, Hornviken: Brollierus; Kis tra nd, Juovve: Kanrin; Olderfjorden: Ryan; Tanen, Algasvarre 250 m.: Fridlz, Kanrin; K arasjok, Raslegaissa: Kaurin. Scytalina-^ n. gen. Dicnmum Secl. Orlhodicrdunm Mi'ill.-Hal. Syno|)s. I p. 871 (1848) |).p. DicidiKt orlhocarpa Schimj). Syno[)s. ed. 1, p. 80 (1860) p.p. Dicrdiuim li Dicrduiimff Limpr. Laubm. Deutsclil., Oosl. u.d. Schw. 1, p. 864 (1886). Orthodicranum Loeske Stud. Morpli. Sysl. Laubm. p. 85 (1910) noim-n nudnm. — ■ Celluhe foliorum basilares intermediæ nulhe; Hores dioiri; planla mascula vix lenerior ([uam feminea; eapsuki regularis. erec'ta; pro|)erist()niium nullum. Scytalina montana (Hedw). Dicidniim nionhtiiiin} Hedw. Sp. muse. p. 148 (1^01). Den første ()|)lysning om lilsledeværelsen av .S. n\oi\tttnti i Norge lindes i Wablciihcrgs l'l. lapp. (l.srj\ livor den augis al forekomme in Nordiandia inferali)ina ad railiees aiborum el eaudiees decisos passim. *) oxfrriA*/ = cylindre. 130 I. HAGEN. [1914 Omkring Kristianiafjorden og noget længere vestover er S. niontana almindelig, og det samme synes at være tilfældet i Ut- trøndelagen og de indre deler av Tromsø amt, men i alle øvrige strøk av landet hører den til de sjeldnere arter, om den end forekommer i alle amter indtil 70° n. b., hvilket er dens nord- grænse. Men uagtet den således er litet hyppig over store deler av Norge, så kan man dog regne den blandt de arter, som fore- trækker indlandet og skyr vestkysten; i de ytre kyststrøk er den nemlig avgjort sjeldnere end inde i landet. Den er hyppigst i lavlandet og de nedre lag av skogbeltet, men lindes undtagelses- vis indtil trægrænsen, som den kun av og til overskrider. Ned- faldne, råtne stammer og morskne stubber både av bar- og løv- trær er dens hyppigste underlag, men den findes også på de nedre partier av levende trær, især på deres bare røtter, men også nederst på stammerne, i det sidste tilfælde vistnok hyppigst på bjerk; træffes den ovenfor trægrænsen, er dens underlag tørre, blottete røtter eller gammelt træverk. Den kan også, men meget sjeldnere, findes på klipper i skogene; i Alten synes den at være fundet på jord. På Østlandet sætter den ikke sjelden frugt, men ellers er den hyppigst steril, på Vestlandet, som det synes, altid; dog er frug- ten fundet så langt nord som i Støren; eksemplar fra Kristiania, samlet i forskjellige år i de første dager av juni, har tømte, friske kapsler med vel vedlikeholdt peristom; i Vestfjorddalen derimot er den "s fundet med fuldmodne frugter, som har alle låg påsittende ; i Bygland var fruglen ^0/7 på det nærmeste moden ; ved Bolkesjø hadde den ^^/s endnu ikke nådd sin modenhet. Hanplanter er vistnok hyppigere end hunplanter; blomstringen foregår sidst i juli og først i august; planter fra Helgøen 'Vs er dels i blomstring, dels har de umodne pistillidier; i Vestfjord- dalen var den et år ^-Vt og et andet '/s nylig avblomstret; i Jelse var blomstringen ^^/i avsluttet, et pislillidie hadde dog endnu grøn fot; i Kolverejd foregik den ^8. Voksesteder: Sm. Onsøfr. ; Kråkero; Glemminge; Borge fr. ; Tune; Var- te] g; Rade. A. Ejdsvold; Nesodden; Åker fr. ; Bærum fr. ; Asker fr. Bu. Lier, Asdøl: Conradi; Øvre Eker, nær Kirken: Kiær; Rinserike alm. if. Brvhn. No. 1] norgp:s dicranaceæ. 131 JL. Sande; Andel)u; Sem; Tjømo alni. if. Rrvhn; Sande- herred; Hedruin; Tjolling; Brunlanes. Hr. Bamle; Solum; Sannikedal; Gransherred; Tinn (Vest- fjorddalen llerest., også fr.). Ne. Holt; Tromø; Landvik; Øslie Moland; Bygland, Soni- merhjemmet, Vasenden: Bryhn. LM. F 1 e k k e tj ord: Kaalaas. .SV. Fossan, Dirdal, Lyse; Jelse: Kaalaas. Sli. Varaldsø, Skjelnes: Wulfsberg; Kvinnlierred, Onai- hejm: Kaalaas; Ulvik, fjeldet mellem Ulvik og Ej de: Wulfsberg; Gran vin: Ha vås. A7i. Borgund, nedenfor Sultinden: S. Møller; Sogndal, Kaupangerskogen, Stedjeåsen; Lavik og Brekke, Laviksala: Wulfsberg; For de, Hafstad: Kiær; Gloppen, Ejkenesheslen: Wulfsberg. R. Sunnelven, Maråk 100 m.; Sokkelven, Andeslad- vatnet 80 m.: Kaalaas; Grytten, Soggebergene: A. Blylt. K. Torpen, Haug: H.; Etnedalen, Bruflal: Moe; Vårdal, Stokke; Biri, Redalen: H.; Fåberg, Rejslad: Ryan; Ringebu: Sommerfell; Stulsbroen: Liebmann; Lom, Visdalssætrene 900 m.: II. //. Tonset, Eggan i Tyldalen 900 m.: H. ST. Røros, Skårhammerdalen: Wulfsberg; Ålen, nedenfor Lien 4oO m.; Opdal, Ileresteds i Varstigen 9()() m.; Rennebu, Grindal 240 m.; Støren, Spjeldet fr. ; Hølandet, Høgåsen 420 m.; Tilder, Hejmdal; Slrinden, Tvvandet 1(>0 m.; Trondbjem, Trolla: H. " \T. Hegre, Fornes: Biybn; Folderejd, Stejnulasen ved Aunel cf : Kaalaas. Ao. Hatfjelddalen, Halfjelddalen: Fridtz; Vefsen, Dol siadåsen: Kaalaas; Nesne: A. Blylt; Mo, Selforsfjeldet: Kaalaas; Saltdalen: Sommerfelt; Vik; Fauske, Sandnes, Fauske; Sor- foldcn, Djiipvik: II.; Lofoten: Fritze. Ir. liardo Ileresteds; Malselven. I'^leskmoen ; Malangen, Haugefjeldel, Meslerviksøen, Meslervik; Nord rejsen. Sap|)en, Nyelvliolmen: Arnell; I-'ossen: Jørgensen. /•'. Loppen og Øksljord, Øksfjoiden: Gollel: Allen, SakUahani, Skuo(^(^evarre. Bossekop; Tal vik, Vasbolnljeldel : ZellersU'dl ; K i si rand, ved Laksclvcn: II. var. pulvinatiim IMell Dliidniiin iiKmldiiiiiii luir. j)nlrin l >^1,S71) forekommer hist og her soiidenfjelds: el eksemplar Ira .S"7'. Opdal synes ogsii ;d malle fores hil. 132 I. HAGEN. [1914 var. flaccidum (Ryan & Hag.). Dkranum montcmnm var. flaccidum (haud Wulfsl).) Ryan & Hag. in D. K. N. Vid.-Selsk. Skr. 1896 no. 1, p. 82. Sm. Var lej g, Bergsland: H. tafter at jeg har hat anledning til at se Wulfsbergs original og overbevise mig om, at den er identisk med Dicranum fiisce- scens. blir det nødvendig at stryke hans navn som autor for denne varietet. Scytalina flagellaris (Hedw.). Dicranum flaijellare Hedw. Descr. et adumbr. III, p. 1 (1792). Denne lovmos blev av Sommerfelt i 1827 angit at vokse i Saltdalen, (Phys.-oec. Beskr.,) og den blev i løpet av et halvhun- drede år bakefter gjentagende angit fra andre steder i Norge. Men alle disse ældre angivelser er fejlagtige; den første rigtige er Kiærs i Kr.a Vid.-Selsk. Forh. 1884. Det ældste opbevarete eks- emplar er samlet av frk. Rosenberg i 1856. Den forekommer (foruten på et enkelt sted på Vestlandet) søndenfjelds kun på Østlandet omkring Krislianiafjorden og på Ringerike, samt på Sørlandet vestover, nordover op til Hallingdal og langt op i Valders; i Gudbrandsdalen er den ytterst sjelden, derimot noget hyppigere i Hedemarkens amt. Fra det norden- fjeldske har man ikke mer end et eneste voksested, omtrent ved 64V2^ n. b., hvilket er dens nordligste hittil kjendte; det tør dog være sandsynlig, at den i likhet med andre østlige arter går læn- ger mol nord i det indre Sverige end i Norge. Da den vokser på rållent træ*, stammer og stubber, (helst på fugtig skogbund eller endogså i myrer,) så er den bundet til skogregionen, i hvilken den på enkelte steder stiger højt op, uten dog, såvidt vites, at overskride dens øvre grænse. Alene eksemplaret fra Trommald- fjeldet i Hallingdal synes at være vokset på anorganisk under- lag, (jord eller berg). Frugten er i Norge kun fundet på ganske få steder; på Ringerike er den ^Vio fuldmoden uten endnu at ha tapt laget. Et eksemplar fra Jelse i Ryfylke, samlet ^ 8, er avblomstret med endnu friske, dog delvis i toppen avblekete pistillidier. Voksesteder: Sm. Hvaler, Papper; Onso, Oksviken, Dammyr, Åle; No. 1] norgp:s dicranaceæ. loo Glemininge, Bjørndalen: Ryan; Skjeberg, Branstorp: H.; Tune, Agnalt: Ryan. A. Åker, Mærradalen; Bæruni, mellem Vold og Tjernsrud- tjernet: Kaalaas; Tjernsrud: Kiær. Bil. Øvre Eker, nær Kirken: Kiær; Modum, ved Badel: S. Møller; Nord er hov, Hovsfossen, Follum skog fr.. Svinefossen fr.; Ådalen, Hen fr., Somdalen; Nes, Trommaldfjeldet 800 m.: Bryhn; Beja 400 m.: Kaalaas. JL. Våle, Langøen: Jørgensen; Tjømø alm. if. Bryhn. Br. 15a mie. Herre: Ryan; Gransherred, Bolkesjø: Kiær. AV. Holt, Slettehejen, Mariendal fr. : C. Rosenberg; Tromø: Kiær; Landvik, Kvernbækken, under Voreheja; H.; Bygland, Brejdablik, Urdviken: Bryhn. .S7. Jelse, Barkåsen: Kaalaas. A'. Fluberg, Høgfossen: Kiær; Nordre Land, Røste: H.; Vestre Slidre, Olbergel; Vang, ved Vangsmjøsen 500 m. (usik- ker); Ringebu, nedenfor Rankiev: Kaalaas. H. Elverum; Løjten: Bryhn; Amol, Deset; Sollien, ved vejen til 151akampen: Kiæ^r. \T. Nord I i, Skogen: Hassier. Dicranum Hedw. Le cai^actere le jjjus signilicatif du genre Dicninum esl fourni par la struclure de la base des feuilles. Le plus grand nombre des genres de cette famille s'aceorde en ce (|ue les angles foliaires présentent un tissu cellulaire par- ticulier, compose de eellules presque carrées, l)eaucoup plus grandes et souvent plus fortement colorées (jue les aulres, ordi- nairemenl formées de deux ou j)lusieurs assises. landis ([ue (huis les nulres |i;nlies de l;i fcuille le réseau cellulaire monlre des elements allonges ou, asse/ rarement, irrégulieiemenl polygonaux. toujoiu-s |)lus élroils dans le sens transversal. Le genre Dicnmmu. lel (|u'il esl coiu-u ici, se dislingue cependanl des aulres p;\r l'existence, duns I'intérieur de la base des leuilles el louchant aux eellules angulaires, d'un groupe de eellules de la nu'ine forme environ et parfois d'aboi'd colorées de l;i menu" leinle, mais se (h'coloriinl de bonnc hcurc, ;"i |);ir()is niinccs (|ui nc tardcid p;is a se llc'lrir pour linalemenl se resorbei- en laissnnl uni' fenélre pellucide ou un Irou, el disposées. a ce (|u'il semble. en aulanl de couches cpie les vr;iies eellules angulaires. (".e soul ces i'i'llules li\;dinrs ininces (pu- j ;ii propose de nonnuer liasilairt's inler 134 I- HAGEN. [1914 médiaires». La transition entre ces cellules et le groupe angu- laire est plus ou moins brusque; chez les espéces a grande taille dont les cellules angulaires forment deux ou plusieurs couches et se trouvent en plusieurs rangées, le contrasle est net, mais chez I), elongatnm et les espéces affines il en est autrenient; le groupe angulaire est ici habituellenient réduit a tiois series longi- ludinales de cellules dont la moyenne seule est diplostromatique; ♦ en méme temps la transition aux cellules intermédiaires est moins brusque, ces cellules sont elles memes monostromatiques, plus durables, se flétrissant beaucoup i)lus lard. A l'intérieur le groupe intermédiaire se continue par des cellules foliaires ordinaires ou touche å la nervure, et il arrive parfois qu'il empiéte sur celle-ci qui devient dans ce cas, par conséquant, plus étroite å l'inserlion qu'un peu plus haut. — Gest un fait \nen connu (jue les plantes måles des divers Dicraniim oflVent un développement tres difierent; dun coté, le D. fuscescens måle ne le céde point, quant å la taille, å la plante femelle, mais de l'autre, chez des espéces comme D. intermedium et riigosnm les individus måles sont extrémement réduits, jusqu'å prendre la forme de gemmules pygmées naissant dans le feutre caulinaire, et de durée passagére. Mais on ne semble pas avoir observé cjue ces deux extrcmes sont reliés ensemble par des formes de transition. De la plante måle simple rappelant la forme dun Ephemernm p. ex., il ny a qu'un pas å la plante pygmée ramifiée qu'on trouve dans le feutre presque aussi souvent que la non ramifiée, ou å la forme qu' on rencontre chez D. elonga- tnm oii ces ])lantes se trouvent au sommet des touffes sans étre contenues dans le feutre; ici les parties génératrices sont presque de la méme forme que chez les gemmules naissant des radicelles, mais les pieds se conlinuent en bas en produisant une tige gréle de plusieurs millimétres de long. Une etape plus avancée sur la méme ligne de développement est atteinte |)ar d'autres formes de D. elongatnm et de D. gronlandicnm dont les plantes måles, quoique extrémement gréles, atteignent néanmoins la longueur totale de la toufTe et poussent des innovations solitaires sous la lleur terminale, de facon å offrir un aspecl noduleux. Gest seule ment la gracilité el les feuilles éparses qui éloignent celte for- mation de celle du I), fnseescens. Avant de (|uiller ce théme il No. 1] NORGKS DICHANACEÆ. 135 faul souligner lobservalion de Boulay que les gemmules males radiciilaires ne se Irouvent que sur la plante femelle; je n'ai réussi a les dccouvrir qu'en examinanl des planles IVucUriées. — Limpricht indique comme un caiaclere commun aux Dicrana- cées l'ahsence dun ochrea. Opendanl, il lésulle de mes an- notations (jue i'ai observé cetle membrane chez plusieurs espéces de Dicrduiim, savoir aiujiiisliun, Bonjcduii, cloiujdlnni, fiilniim, intermedium, ludjiis, Miihlenheckii, riigosnm, scojxiriiim, Scoflidiuim, .s])iiriiim et strictiim. — Chez plusieurs espéces, p. ex. chez I). Bonjediiii, les de- scriptions mentionnent l'absence d'anneau. Mais si on détache de la capsule, avec tontes précautions, l'opercule, on apercoit entre ces deux parties une langée de cellules incolores contenanl un noyau, adhéranl quelques unes å l'opercule, d'aulres a l'orilice capsulaire; j'ai mcme Irouvé, chez une varieté de celte espece, deux telles rangées de cellules incolores. L'anneau de ces espéces ne pouvant élre observé qu'au prix dune préparalion minutieuse, je recommande d'éludier attenlivement les autres espéces chez lesquelles on n'a pas encore observé l'anneau. — Dresser une clef ({ui permelte de distinguer avec certitude les espéces de ce genre a l'état sterile est tout simplement impos- sible; les caractéres végétatifs sont énoiménicnt variables cliez un grand nombre, peut étre chez la plupart des Dicrdniim, de sorte (jue leur determination déjiend dune appréciation person nelle. Kxercice el pratique jouent, dans teis cas, un roJe pré dominant; cependant je donne tout de méme la clef ci dessous ([ui est basée exclusivement sur des caractéres végétatifs, en cspérant (pi'elle pourra étre de (lueUpic ulilité, soil iMuployéc seule, soit concurreniment avec d'autres: . \ Hele lolii superioris parcnchymalicum '-' ' Hetc folii superioris |)rosenchymaticum II ., \ CelUila- lolii sujx-rioris majores, bene iucrassala* '•> ' Ccllula' lolii superioris ininuta', |)aruni incrassatæ ... S ., S l-"olia apice obtusata, nndulata . I). Inlermediiim ' l'olia scnsini cuspidata I \ C.elluhe basilarcs intermediu' nuuicrosa- I). Sriullnrri ' (".clluhe basilari's iiilciincdia' |)(r|)auca' •> . S I'olia haud IVagilia , '' ' l'"olia nio\ (lilViacta 136 I. HA(iKN. [1914 ^ i Costa validior (usque ad Vs), D. elongaliim ( Costa tennis (Vio — Vs) D. f/ronhindicnm r- \ Costa 1/5, cellulæ basilares salis tenues I), siriclnin i Costa V.s, cellulæ basilares bene incrassatæ D. fraosta dorsa lamelligera D. scoparium I Costæ" dorsum sine lamellis 21 \ Cellulæ apicales lineares, leniler flexuosæ /). majiis / (Cellulæ apicales reclangulæ I), congestiim. 21 Ces espéces sont, par les divers auteurs, distribuées en deux OU trois divisions; (^h. Muller les reparlit dans les seclions Oncophoriis et Orthodicranuin, Schimper (Synops. ed. 1) parmi les DicrdiKi orthocdrpd, scopdrid et undiihitd: Lindberg a établi les divisions Aporodictijum el Kudicrduum, Limpricht, auquel se joint Brotherus, Dici'diuim p.s.d., Leiodicrdiuim et Ci'dssidicrduum (et aussi un Pdrdlemobn/um). >L Dixon a repris les divisions de Lindberg, mais en les délimilanl un j)eu aulremenl. De ces No. 1] NORGES DICRANACKÆ. lo7 groupes, Eudicraniim Lindb., (Oncophoriis MiilL-Hal., Dicrana scoparid et iindiilata Schimp.,) est assez homogene, landis (jue l'autre coiitienl des formes Irés dilierenles enlre elles. C'esl de ce mélange ((ue Liinpricht a créé (a colé de Pdrdleiicohrijnin (jiii ne noLis interesse pas ici,) son Crassidicidniim et son lA-iodkrdniuu. On sinipliliera la systématicjue eii suppriniant ee dernier groupe. Il est compose de deux especes, (D. strictnm et Scotlidiuini.) bien ditlerentes dans tous leurs caractéres spécilicjues essenliels et concordant seulement dans laspect des dents périslomiales auxquelles mancjuent les series (ie Ibssettes pointillées et qui pour cette raison paraissent lisses. Par ses aulres caractéres, I), slricluiu montre une aflinité manifeste avec D. cloiu/dtuin et les especes alliées; I). Scottidimm se rattache au contraire aux Crdssidicrdnum. Otte derniére division, (I), fiilvum et viridc,) est basée par Limpricht sur la struclure des feuilles composées de deux couches cellulaires; mais il est peu recommandable d'attacher a cecaractere rimi)orlance principale; si au lieu de cela, on insiste sur la struclure interne de la capsule (conjointement avec sa forme cvliiidricpie,) et sur la |)iésence dun pr{)|)éi-istome, on arrive cerlainement a une classilication plus naturelle. On est alors amené a attribuer a ce groupe non seulement le 1). Scottidnum. (dont le propéristome n'apparait guére au dessus de lorifice.) mais aussi le I). Mdijrii Brolh., dont les pUujues propérislomiales .sonl tres bien dc'veloj)pées, et vraisemblablement aussi d'autres esj)t'ces e\()ti(pu's placées par M. Hrotherus parmi les Lviodicnuid. Le 1). ((iiuiiicnsc regardé |)ar eet auteur comme un Lciodicrdiiiini. apparlient aux Siijhdind. el I), dciphijlliiin avec ses allii-s lornu' piohahienu'nl un gr()U|K' a part. .Siir c"e londenu'iil, (Irdssidiirdiiiiin est maintenu dans ce lia\ail a lilre de sous-genre, Iuidicr. stofiarid el les I). iiiiduhdd parail hop pen iialurcllc, il sera prrlrrahlc de sa|)- |)uyer surlout sur le développemenl plus ou moius avance de la base des feuilles; ce |)iincipe conduil a si'ijaicr les I). rhtn- ven, ved hjælp av hvilken man har forsøkt al opretholde ifnr. spluigni som egen art, hvilket dog er ugjorlig, i nervens slørre og mindre længde ete. Foruten sådanne former som doiurnsc og siihfi(i(/ilif(>litiiii. som er opstilt eller eksemplar, samlet lu-r i landet, og den na'vnte ixir. sphdijni liai- vi også luir. JhujclUfcrum Th. Jens.; sandsynligvis kan også imr. iiilidiini og roluislmn (".. Jens. opfores blandt di' uorsUc former. Disse varieteter forekom mer her og der inden hovedarti-iis omrade uten al Ireinby noget karakteristisk i sin utbredelse. r^rugt er ikke sjelden; den ta|)er laget i august, vistnok oftest i denne maneds sidst(> liaKdi'l .\\ blomstiiaide eksempiai' er tli'r 142 I. HAdEX. [1914 kun iagltat meget lå; et fra Molde var samlet i august, et fra Bardo Vs; frugtanlæg fandtes i et eksemplar fra Allen, samlet ^Vt; et sådant fra Bykle ^/s hadde allerede de nye frugtstilker utvokset til sin fulde længde. Voksesteder: Bu. Norderhov, Ringkollen 700 m.: Bryhn; Sands ver, Jonsknuten: Wulfsberg; G ol, Bjoberg: Kaalaas; Al, Haugastøl: Bryhn. Br. Telemarken: Chr. Smith; Hitterdal, Tinnfossen; Tinn, Gausta: Kiær; Svadde 400 m.: Kaalaas; Krokan: A. Blytt; Vemork; Vinje, Vehuskjærringen: Jørgensen. Xe. Bygiand, Rausthejfjeldet 800 m.; Bykle, Bosvatnet, Hovden 800 m., Bykleli: Bryhn. St. Fossan, Dirdal, Lyse, Utburfjeldet: Kaalaas. SB. Tysnes, mellem Gjerstad og Såta: Jørgensen; Røldal: Wulfsberg; Ullensvang, Hårtejgnuten 1G90 m.: Havås; Ulvik, fjeldet mellem Ulvik og Ejde: Wulfsberg; Hervardseggen nær Opset sæter 1700 m.; Voss, Gråsiden 1100 m.: Kaalaas; Bergen. Isdalen: Jørgensen; Haus, Lone, Hausbergfjeldet: Kiær. NB. Borgund, Bleja: Dixon; Årdal, Skogadalsnåse, Fieske- dalen: Wulfsberg; Vik, Rambæren 700 m.: Kaalaas; Lavik og 15rekke, Laviksata: Wulfsberg; Kinn, PZndestadnipa: Jørgensen; Da vik en, Marøen; G lop pen, Skjerdalen: Wulfsberg. R. Vanneiven, Løvoldsnipa 550 m.; Grytten, Veblungs- nes ved stranden: Kaalaas; Setnesfjeldet; Bolsø, omkring Molde: A. Blytt. K. Torpen, Finnen: M. N. Blytt; Vestre Slidre, Olberget 680 m.; Vang, Vænisfjeldet, Bergselven: Kaalaas; Syndinvatnet 2700': Printz; Fåberg, Mesna: Schiøtt; Vestre Gausdal, Dritju- dalen: Ryan; Ringebu: Sommerfelt; Sell, Lårgård: M. N. Blytt; Våge, Lejrungsboden ca. 1050 m.: Kaurin og Ryan; Lom mange- steds op til 1880 m.: H.; Dovre fleresteds; Lesje, Mølmen: Kaalaas. H. Storelvedalen, Musvolsæteren: Sørensen; Sol lien, Atnebroen: Kiær; Lilleelvedalen, mangesteds både på Tron- fjeldet, i Glåmdalen og i Foldalen; Tonset, Grønfjeldet 1000 m.. Haveren 800 m.: H.; Skalsæteren; Jvvikne, Brobakken: B. Esmark; Tolgen fierest.: H. ST. Røros fleresteds: Wulfsberg; Opdal almindelig, ialfald til 1600 m.; Rennebu, Skrikhøen 850— 1000 m. ; Soknedalen, Vindåslien 350 m.; Melhus, Vasfjeldet; Strinden, Korsviken; Trondhjem, Ilsvikbergene, Gjejtfjeldet: H.; Baklandet: Wulfs- berg; Ro an, Bessaker: H. NT. Nedre Stjørdalen, Gevingåsen; Meraker, Renåvolden, No. 1] NOUC.KS DICRANACEÆ. 143 Mandfjeldet: Bryhn; Snåsen, Bergsåsen; Grong, Gjejlfjeldet 660 m.; Indre Vikten: Kaalaas. No. Hatfjelddalen, Snsenfjeldet: Fridlz; Vefsen; Alsta- haug: Kaalaas; Dønnes, Dønna: A.Blytt; Hemnes, Grønl'jeldet: Arnell; Mo mangesteds; Bejeren, Knabben 600 m.; Bodin, ved Bodø: H.; Saltdalen fleresteds: Sommerfelt, Fridtz; Fauske, Lejvset, Lommi 130 ni., Finejdet; Sør folden, Djupvik: H.; Anken es, Ødejorden, Rombakbotn: F'ridtz; Lød ingen: Ek- strand; i Lofolen, (Værø, Flakstad, Biiksnes, Vågan, Sort- land, Dverberg,) ahn. if. Kaalaas. Tr. Trondenes, Harstad: Kaalaas; Ibbeslad, Høgtinden: Fridtz; Bardo almindelig: Arnell; Målselven, Alapcn: Holm- gren; Fagerlidalen; Malangen fleresteds: Arnell; Berg, Havn: Lenviken, Gibostad: Kaalaas; T rom sø su nde t, I'^lojfjeldet, Grindøen: Arnell; Lyngen Ileresteds; Nordrejsen almindelig; Kvænangen, Slirovarre: Jørgensen. F. Alten: N. Lund o. a.; Talvik: Zettersledt; Hammer fest, Akkarfjorden: Arnell; Kistrand fleresteds: Ryan, H.; Nesseby, Vesterelven: Kanrin; Stivran 100 m.: Fridlz; Polmak: Collet; Syd ^■a ranger. Elvenes, Svartvatnet: Fridtz. Dicranum gronlandicum Brid. I). Uibnidoricum Miill.-Hal., (hvilket navn ellers er synonymt med 1). (/ronlandicnin,) findes i Harlmans Skand. Fl. ed. 9 (1864) angit som samlet i Norge av Solms Laubach, men navnet er i dette verk brukt i betydning av Kiæria (jlacudis, og del samme er vistnok tilfældet i Blytts Sognefiora (1869). I 1871 anføres den av A. Blytl som fundet i Ranen; hans D. scnpariiim var. snhin- tc(/rif()linin (nomen nudnm) viser sig nemlig at være denne art; i 1S76 l)cskrev Zellersledl sin I). Icnuinervc, et tredie synonym, eflcr sine eksemj)lar fra Finmarken. Planten er for forsle gang samlet her i landel i 182S pa Dovrefjcld av W. lioeck, som i del ar rejsle sammen med Hiibener og Kurr. Som del vil fremgå av listen over voksestederne, er I), (/rnn- Inndicnm ingen almindelig art i Norge. Sondenfjelds findes ilen kun i de ovre hojdelag, nemlig i el belle pa i)egge sider av bjerkegrænsen, uleii. som del synes, al slige lavere ned i-nd lil omkring s.')(» m., medens den pa den anden side nar op lil ial fald ICOd m. Men selv i delle hoidelag er i\cn sjelden; ilen kjendes kun Ira nogen fa sleder p;i Filcl'jeld ol; i .lolnnl'jeldene saml de iiaTincst lilgra-nsende fjcldslrok ; dcrimot er den noget hyppigere 144 I. HAGEN. [1914 på Dovrefjeld og dets utløpere, men kan heller ikke her sies at være ahiiindeHg. Nordenfjelds kjender man den fra øerne på Namdals- og Helgeland sky sten, hvor den altså forekommer i liten højde over havet, samt fra nogen steder i Tromsø amts indland. I det arktiske Nordamerika går den så langt mot nord som til 76V2° n. b. Den findes pa noget fugtig grund, ofte på torvagtig jord, og på større eller mindre jorddækker på bergene, på deres overflate eller i deres rifter. Alt efter voksestedets mer eller mindre utsatte beliggenhet A'arierer den ikke så litet; snart er tuerne kompakte med korte, tiltrykte blad, snart er de løsere og bladene længere, opret ut- stående, (var. jotiinicum Kaur. & Hag.,) i hvilken tilstand den minder om D. Bonjeanii var. JiiniperifoUiim. Del kan være et spørs- mål, om D. grunlandiciim virkelig bør betragtes som art, eller om den ikke snarere er en form av den variable D. elongatum. Den er ofte steril. Et eksemplar, samlet i Vårstigen (850 m.) ^Vt har fuldmoden frugt med lågene påsittende. I blomstring er den ikke bemerket. Voksesteder: Bu. G ol, Bjøberg: Kaalaas. Br. Hitterdal, Tinnfossen: Kiær. A'^e. Bykle, Kvervtjernsnuten 1300 m.: Bryhn. SB. Gran vin 950 m.: Havås; Haus, Lone: Kiær. NB. Årdal, Fleskedalen, Melkedalen, Tyin: Wulfsberg; Kejseren 1600 m.: Bryhn. R. Ørsten, Mælshornet: Jørgensen. K. Sell, Hovringen 1000 m.; Våge, Veslefjeldet 1500 m.: Bryhn; Langedalsbræen: Kaurin; Lom, Visdalen, Lomseggen: Moe; ovenfor Raubergstulen 1230 m.; Slelhavn 1220 m.: H.; Dovre, Hjerkin: Bryhn. H. Lilleelvedalen, Odsæteren: Kiær; toppen av Storhøen: A. Blytt; Tonset, Grønfjeldet 1000 m.: H. ST. Opdal, »Dovre«: W.Boeck; Knutshøen, Kongsvold: Kiær; Finshøen 1300 m.. Tandesæteren 850 m.: H.; Vangsijeldet: Kiær; Nonshøen 1100 m.: H. NT. Vikten, Rørvik: Kaalaas. No. Als tab au g, vestenfor De 7 Søstre: Kaalaas; Nesne, Løkta: Arnell; Tomnia: A. Blytt; Ankenes, Fagernestinden: Fridtz; Dverberg: Kaalaas. Tr. Bardo, Salvasskarfjeldet, Inset: Arnell; Tromsøsundet, Fløjfjeldet: Berggren; Nordrejsen, ovenfor Fossen: Jørgensen. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 145 F. Alten, Store Rajpastjeld: Zelterstedl; Kistra iid, Brænd- elven: Kauriii. — Da artens hanplante ikke tidligere er kjendt, følger her en beskrivelse av den, således som jeg har fundet den i Moes eksem- plar fra Visdalen i Lom: Planta mascula una cum feminea vigens, nuilloties gracilior, sub tlore terminali semel — bis innovans, quare simplex — ramosa, innovationes breves — usque ad 1 cm. longæ, foliis instructæ remolis, suberectis, strictis, ad To mm. longis lanceolato subulatis basi vel tota longitudine subtubulosis; /los capituli- formis, fusens; folia perigonialia sensim a caulinis di versa, media e basi excavata ovala in cuspidem æquilongam striclam linearem contracta; costa tenuissima, vix in cuspidem intrans, intimum lale ovatum, obtusum, excavatum; rele laxum, baud porosum; antheridia 4 — 5, 0;>4 mm. longa, 012 mm. crassa, paraphvses numerosiores, longiores, luteæ, apice dense articulalæ. — Dicranum fragilifolium Lindb. Denne art, som av Lindberg blev utskiit i 1857, omtales først av Berggren i 1S()() som fundet i Norge. Det aMdsle opbe- varete norske eksemplar med angit årstal er i ISoO samlet i (ludbrandsdalen av NL N. Blyll, men rimeligvis er et eksemplar i Kjobenhavns botaniske museum, fundet i Finmarken av Dein- boll, endnu ;eldre. Den er en ulpræget indlandsart. Den mangler ikke l)lol |)a Vesllandel, men også ellers langs kysten og holder sig til landel.s indre deler, men også i indlandet er der ulslrakle omrader, hvor den ikke er fundet, og hvor den ganske sikkerl mangler, saledes Hallingdal og Valders. Sondenfjelds er det speciell i \'eslfjord dalen, i (ludbrandsdalen og længst nord i Østerdalen, al den er iagltat. og i disse Irakter er den ingen sjeldenhet; di-rimol synes der at kunne rejses tvil om rigtigheten av M. N. Blytts anforsel av Chria |)a et av ham samlet eksem|)lar. La Don rel'jeld er den ikke fundet, men den lindes na>rmesl nordcnfor. i Opdal og ONcrst i (luldalcn, for dcrcltcr, nar et |)ar \ okscstcdci- i Nord lands :imt undlas, at mangle helt li! de indre hygder i Tromso amt, hvor den likesom i Liiimaikeii er hcniciket pa mange steder I Linmarki-n har den sin nordgraaisc ved lieniuiol . 1 " n h og lo 146 I. HAGEN. [1914 mangler således både på Spitsbergen og i de øvrige højarktiske egner, hvilket står i forbindelse med, at den utelukkende vokser på råttent træverk, på stubber og vindfald, både av løv- og bar- trær. Som følge herav kan den heller ikke ventes at forekomme ovenfor skoggrænsen, og i virkeligheten overstiger ingen av de noterte højder 800 m.; hvorledes del, fra denne side set, forhol- der sig med Moes stedsangivelse »Bæshøgda«, som vel ikke kan være andet end Besshøen i Våge, er derfor nklart. Uagtet D. fracjilifolium ifølge sit underlag skulde sj^nes at målte være uav- hængig av jordbundens sammensætning, fortjener det dog at noteres, at det aldeles overvejende flertal av lindestederne ligger i skifertraktér. Frugten kan neppe kaldes sjelden; lågene er ifærd med at avstøles på et eksemplar fra Lilleelvedalen, samlet -' 7; et andet fra Nordre Fron, samlet i juli, har fuldmoden frugt med alle låg påsittende. E^ksemplar fra Ringebu ^e/e og fra Slorelvedalen Vs befinder sig midt i blomstringen; denne var langt fremskredet i Nordre Fron ^Vs; i Lilleelvedalen Vt var frugtanlæggene antage- lig 2 — o uker gamle. Voksesteder: A. »Kristiania«: M. N. Blytt (?) Br. Tinn, Haugefossen: Jørgensen; RoUag: Kiær; Rejn- sæleren 570 m., Svadde 300 m., like overfor Dale 350 m.: Kaalaas. K. Ringebu, Stulsbroen: M. N. Blytt; Eislad vest for Lågen : Berggren; Rankiev: Kaalaas; Nordre Fron, Lo: H.; ved Vinstra: Kaalaas; Tårud; Hed al en: Ryan; Sell, Lårgård: Holmgren; Våge, Ransverk sæter 700 — 750 m.: Kaurin; »Bæshøgda«: Moe; Dovre, Dombås 550 m.; Lesje, Holåker 530 m.: Kaalaas. H. Slorelvedalen, Atneosen: Sørensen; Lilleelvedalen, Tronfjeldet: Nyman; Stejen 400 m.: Conradi; Slejsandegmoen: Ryan; Strømbuen 800 m.. Velstandslien: Bryhn; mellem Ryhaugen og Gunnarsa^leren: Kaurin. ST. Alen, nedenfor Lien 420 m.; Opdal, Håkårsmoene 550 m.. Stuen 520 m.: H. No. Vefsen, Skjervenelven: Kaalaas; Saltdalen: Som- merfelt. Tr. Bardo, Strømsmoen, Bergskletten : Arnell; Målselven, Øvergård, Kongsli: Holmgren; Nordrejsen, Fossen, under Jertta: Jørgensen; Sappen, Gapperus, Javrreoaivve, Gakkovarre: Arnell. F. Allen, Bossekop: J. Vahl; Kåfjord: Lorentz; Kistrand, Lakselven: Ryan og H.; Lebesby, Kjøllefjord: Collelt; Nesseby, Vanasgiedde: Kaurin; Finmarken (vistnok Vadsø): Deinboll. No. 1] NORGES DICRANACEÆ.. 147 Dicranum strictum Schleich. Schwiigr. Fra gammel lid (Harlmans Skand. Fl. ed. o, 1838) opgil som lundel i Norge av Chr. Smilh, men vedkommende eksemplar er ifølge Lindberg al henføre lil 1). eloiu/atum. Den første holdbare angivelse hitrører fra Berggren, (i Bol. Nol. 1872,) som vislnok også er den, der førsl har samlel planlen her i landet. D. sirictnm, som intetsteds i Europa er almindelig, findes hos os især i Tromsø stift, men ogsaa her kun på få steder, og i de sydlige landsdeler hører den til de største sjeldenheler. Findestedet i Tanen (ca. 70° 25' n. b.) er det nordligste, som kjendes. Den vokser i almindelighet på fugtige, rålne stubber eller nedfaldne, morskne træstammer, men er på el enkelt sted fundet på val, smuldret glimmerskifer. Søndenfjelds findes den kun i de øvre lag av skogbellel; nordenfjelds derimol forekom- mer den også i ganske ringe højder over havet. Vore eksemplar mangler frugt og synes heller ikke al inde- holde blomsterplanter. Voksesteder: AV. Bygland, Rejorsfossen; Bykle, Brejvik 800 m.: Bryhn. //. Lilleelvedalen, Slejmoen: Ryan. .V7'. Snåsen, ved Bruvoldelven nær Moum 150 m.: Kaalaas. \(). Vefsen, ved Skjervenelven; Mo, Na^vernessel 200 m.: Kaalaas; Bejeren, Tollåen, Arslad: H.; Soløjen if Winter; Sør- folden, Djupvik: H. '/'/•. Bardo, Strømsmoen: Arnell; Len vi k en. Ciiboslad: Kaalaas; Tro m søs u n d e I, Floifjeldel: Berggren; Nordrejsen, nedenfor Fossen: .Jørgensen. /■'. Allen, Kafjorden: Lorent/,; TaiviU, X'asbolntjeidel: Zel- lerslcdl; Kisliand, Lakselven: IL; Tanen, Birkelund: Kaurin. Sec'l. scopdiia. r.ellula' l)asilaies inlermediie l)ene cons|)icu;e, niox pcllucida' el eollapsæ'; denles jjerislomii bi- — Irifidi. Dicranum Sendtneri Limpr. 1). Iicrl('\ allerede tidlig i fon-ige arhundre samlel av .Soiiinu i tchilc i Salldalcii, vistnok i loistc li:ilvdel av 2« ' ;iiciii' ; el av M. X. 148 I. HAGEN. [1914 Blylt i Telemarken samlet eksemplar bærer årstallet 1826. Men planten blev tørst langt senere, (i 1886,) utskilt som egen art, og der findes derfor i literaturen ingen meddelelse om dens fore- komst her i landet før 1888, da Kindberg opgav den fra Høg- snyta ved Kongsvold, en angivelse, som vistnok er holdbar, da planten ikke er sjelden i denne trakt. I landets sydlige halvdel har den sin største utbredelse i Jotunfjeldene og på Dovrefjeld. Fra Jotunfjeldene, i hvis nord- ligste del den er ganske almindelig, er den utbredd vestover til Indre Sogn, hvor den er fundet fleresteds, og findes ellers på spredde steder i indlandet, i Telemarken, Sætersdalen og Søndre Gudbrandsdalen. Nordenfjelds er den vistnok endnu mere ujevn i sin forekomst, idet den ikke er kjendt fra endel af de trakter, livis mosflora er nogenlunde vel undersøkt, f. eks. Vefsen, medens den i andre, som i Salten, synes at være hyppigere. Den går i Norge så langt mot nord som til 70" n. b.; uagtet den ikke er indsamlet på noget nordligere liggende sted, tør det på grund av vor mangelfulde kjendskap til dens utbredelse være usikkert, om denne breddegrad også danner dens nordgrænse i Europa; i det arktiske Amerika er den samlet endnu ved 76° 30' n. b. Den optrær fornemmelig i de øvre lag av skogbeltet og går temmelig højt op over dette, idet den endnu er fundet i 1880 m. højde; hvor langt den søndenfjelds stiger ned, er tvilsomt, da der mangler højdeangivelse for voksestederne i den sydlige halv- del av Gudbrandsdalen. Men nordenfjelds går den langt ned; i Trøndelagen stiger den, som det synes, ned til henimot hav- flaten, og dette vites med sikkerhet at være tilfældet i Salten. Den vokser likesom D. intermedium helst på fugtig jord, i myrer f. eks., men synes hyppigere end denne art at forekomme også på tørrere underlag; på højfjeldet kan den danne omfangsrike tuer i laven på tørre hejer, og den findes også på sparsomt jorddækle berg. J de få kalktrakter søndenfjelds er den ikke iagttat, men allerede i Indtrøndelagen optrær den på kalkgrund, og dette gjentar sig endnu længer 'mot nord; både i Salten og ved Porsangerfjorden er den således fundet på dolomitberg. Den sætter ikke sjelden frugt; på eksemplar, samlet i august, er denne mere eller mindre nær sin modenhet, men alle låg er endnu påsittende. ^f 7 var blomstringen næsten endt i Lilleelve- No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 149 dalen (i2(»() in.), ^Vt nylig avslutlet i Lom (1300 m ) og langl fremskredet i Ranen. Voksesteder: Br. Rauland, Hollvik: M. N. Blvtt. Ne. Valle, Ljomfjeldet 800 m.: Bryhn. XB. Borgund, Sullinden: S. Møller; Lærdal, Vindhellen: Wulfsberg; Lyster, Turtgrøsæteren: Ryan; Aurland, Ravnanåse: Wulfsberg; Stejnbergdalen 1200 m.: Bryhn. A'. Vestre Gausdal, Dritjudalen; Nordre Fron, Tarud: Ryan; Sell, Lårgård: M. N. Blytl; Våge, Gjendeshejm 1000 m.: Bryhn; Lom, Fuglesæleren: Moe; Prestsieterfjeldene, Lomseggen: Zetterstedt; sammest. 1300 m.: Kaurin og H.; Røjsejm 600 m., Raubergstulen 1230 m., Galdhøen 1880 m.: H.; Vi.sdalen: Moe; ved broen over Gokkra 900 m., Bakkesæteren 970 m.: H.; Lauvhøen: Zetterstedt; Dovre, Foksluen: M. N. Blytt; Hjerkin høen: Bryhn. H. Li lleel vedalen: Lindberg; Trontjeldet 12(»0 m.: Rvan; Storhøen: R. Hartman. ST. Opdal, Kongsvold: M. N. Blytl; Knutshøen: Gonradi; Sprenbækken: Holmgren; Lille Klgsjølangen 1400 m.: H.; Fins- høen: Ki:er; sammest. 1300 m.: H.; Malvik, ved Folsjøen: Ångstrøm. A'7'. Snasen, Bergsåsen 100 m., Langnes sæter 300 m.; Vemundvik, Mærraneset: Kaalaas. \o. Mo, Rødfjeldet, Strandjordet: A. Blytt; Bejeren, Tver- vik: H.; Saltdalen: Sommerfelt; Fauske, Indre Fauskeås 400 m., nær Logallen: H. Tr. Tromsøsundet: Berggren; Karl sø, Rcnoen: M. N. Blvtt; Nord rejsen, under Jertta: Jørgensen. F. Alten: M. X. lilvtt; Kåfjord: Lund; Kistrand. Kolvik: Ryan. Kspece des plus litigieuses (|ui exige encore des observations ponrsuivies. La |)()silion crilicpie de eette mousse des haules monlagiu's esl démonlrée tant j)ar la divergeuce des avis å légard de ses allinilés voir les nu'iitions daus la lilléralui-e , cpie |)ar la variétr des denominations sous lescpielles elle exisle dans les herbiers. Le 1). lifrc/cri luir. (icniifolinm Lindb., nom sous lecpiel j'ai Irouvé des spécimens indnbilables de nolre es|)eee, esl con sidéré par son auteur coinmc inlciinrdijiirc cnlie le l\|)(' de cttlc esj)efe el 1). coniicsliiiii. landis (pie Lim|)rielit allribue å son I). Scndliicri unc place enire I), rlonf/fdiiin el 1). fiiscrsicns. resi a dire, au vrai I) SciKllncri. car Lini|)riclil :i it iini ou i\u moins distiihuc sous ee noni deux |>lanli's bien dinV'icnlcs, unc (pie j ai irni-onirée 150 I. HAGKN. [1914 parmi les collections de feu Kaurin, récoltée par Sendtner, éti- quellée par Limpricht el correspondant a la descriplion originale, et une autre dont je dois une épreuve a la générosité de M. Loeske, provenant également de l'herbier Liinpricht et désignée par M. Loeske comme aulhenlique, mais cjni esl lout aulre chosej. Milde la delerminé, selon Limpricht, comme I), elongcdiun, Juralzka comme D. flagcllare. Dans nos collections les exemplaires ont éte rapporlés, la plupart a /). Bergeri, quelques-uns a la var. aciitifolium de cette espéce, un petit nomhre a D. Miihlenheckii, et c'est seulement pendant les derniéres années qu'on a determiné tel on tel exemplaire comme D. Sendhwri. Dans les autres pays européens on la pris pour I), negleclum; la localité donnée par Limpricht nest pas la seule dans l'Europe centrale, car je le posséde des endroits suivants: France, Haiites Alpes, La Grave 2()0(J m.: Thériot -"/s 1894. Suisse, Spitalmalte Gemmi 1900 m.: Culmann ^Vs 1891. (Evidemment la mcme localité (jue designe M. Culmann dans le Bull. Hb. Boiss. VI, p. 426 comme Arvenwald. Ces spécimens différent dans leur port quelque peu de l'ordinaire). AUemagne, Algåu, Giebel im Berggiindle 1915 m.: Holler 2/9 1883. Le D. Bergeri var. aciitifoUiim est indiqué de trois localités de la Sibérie boréale et du Gronland oriental (Scoresby Sound). J'ai VU le I). Sendtneri aussi dune autre de l'Amérique arctique: Kong Oscars Land, Havnefjord, 7(>" 30' lat. bor.: Simmons septbr. 1899 fpublié par M. Bryhn comme D. Bergeri). — Le D. Sendtneri est caractérisé comme espéce de cette maniére: Cæspites densi parce tomentosi, folia caulina sensim longe cuspi- data, acuta, cellulis irregulariter polygonis bene incrassalis ca. 0015 mm. magnis, costa valida; folia perichætialia multo altius quam in I), intermedio vaginanlia, apice sensim (nec subito) in cuspidem mullo longiorem contracla; seta dextram versus contorta; capsula erecla, regulariter cylindrica vel raro lenissime curvula; operculum capsulæ longitudinis. Planta mascula pygmæa. Il différe done du /). intermedium (Bergeri) par les feuilles insensiblement contractées, aigués, peu ou pas ondulées, moins denlées, el, a l'élat ferlile, par le pédicelle tordu a droite el par la forme de la capsule el de l'opercule. On le dislingue du D. No. 1] , NORGES DICRANACEÆ. 151 Miihlenbeckii comme snit: Les louffes sonl Ires pen l'eulrées et par conséquant moins cohérenles, les feuilles ])eu crisj)ées, mais seulemenl flexueuses, a peu pres comme chez I), intermedium dont nolre espéce ra[)pelle généralemenl le port; elles sont aussi canaliculées au sommet, (non tiihuleiises,) et droites (non con- toi.rnées autour de leur axej leur nervure est plus éjjaisse, les cellules foliaires plus grandes, tres irrégnlieres et Ibrtement épais- sies, les feuilles périchétiales plus lentement contractées et leur I)arlif linéaire entiére on peu dentée, la capsnie est droite a bec plus long. Ou ponrrait aussi confondre le I). Sendlm-ri avec I), fuscescens var. coiu/eslun} et avec D. majiis nar. spadicenm, la premiere de ces formes a souvent le sommet des reuilles forme par des cellules polygonales, mais ici les cellules sont beaucoup plus petites et en general aussi plus étroites el ])lus allongées; la derniére se dislingue déja par un port tout difféienl, du aux feuilles droites et non llexueuses. Quant au I), nec/leiinm, celte soi-disanl espece est a mon avis également une forme extrcme du I), majn.s et présente, comme celui-ci, au sommet des feuilles un réseau prosencbymaliciue, ties dilférenl des cellules polygonales du I). Sendlneri. I), elonf/atnm el I), (jronlandicam olTrenl, dans quelques-unes de leurs fornu's, une cerlaine ressemblance |)ar le port avec I). Sendlneri, mais ils se dislinguent néanmoins j)ar la ner\ure grcle el j)ar les cellules basilaires inlernu'diaires beaucouj) moins déve!o|)pées. II ressort de lå (jue le /). Sendlneri iMcsenlc iinc séiic de carac- téres (|iii sullisenl dans leur ensemble å lui assurer laulouomie s|)écili(|u(', du moins ((uand ils sont purs; mais il ne l'aul |)as cachcr (|u'on Irouve parl'ois des formes donl la (léterminalion est hii'u difUcile å i eta I slérile. Opendanl il serail injusle de lui rcluser. poui- celle laison, I a|)pr()l)alion ; i'U cllel, pcrsoiiiic ne songe :i rcunir />. fn.seeseen.s el I). eh>n(/aliim en une scule espece (pu)i([u'il exisle, entre eux, des formes iuli'rnu''diaircs (|u'il est (iinicilc ou mruu' im|)()ssil)l(' de raltachcr a\('C sureté å lune OU laulrc de ces especes. .le (lonuc ici la descriplion de la piaule mfde: l'lanhi imistitla |)ygma'a. < i ."> iiT.") mm longa ; folia |)erpauca vel complura, e\ o\alo l)rc\iler cl oblusc cuspichila ncI iu cuspi dcui a'(pii!oiig;nn lauc('ol;il:im iulrj;raui \cl dcnlalam anguslala; 152 I. HAGKN. [1914 costa vix ulla; (tulheruUd 2 — 4, 018 mm. longa, 007 mm. crassa; paraphyses iiulhu. — Dicranum Miihlenbeckii Br. eur. Denne plante er allerede i 1827 samlet ved Kristiania av M. N. Blytl, men den første omtale av den som forekommende i Norge findes, såvidt det kan ses, hos Berggren i hans Bidrag lill Skandinaviens bryologi (1866), hvor /). fiiscescens var. cirraliiin angis for Dovrefjeld og (indbrandsdalen; eksemplar fra et par av disse steder viser sig at tilhøre D. Miihlenbeckii; sammesteds anføres også D. Miihlenbeckii fra Dovrefjeld. Den er en kontinental art; den savnes på de britiske øer og forekommer, i analogi hermed, hos os ikke på Vestlandet, likesom heller ikke på Sørlandet; derimot findes den på Øst- landet, Oplandet og nordenfjelds, hvor den trænger frem til hen- imot 70° n. b. Den optrær i Kristianiatrakten og på Ringerike som en ingenlnnde sjelden mos, synes at følge Mjøsen for gjennem hele Gudbrandsdalen atter at være almindelig til op i Jotun- tjeldene, hvor den endnu findes på overgangen til Filefjeld, og hvorfra den også går ned i Valders. Fra de nordlige deler av Gudbrandsdalen stiger den op på Dovrefjeld for nordenfjelds at bli meget sjeldnere, dog, som det synes, med undtagelse av de indre deler av Tromsø amt, hvor den utvilsoml er hyppigere. Højden over havet har neppe nogen indfiydelse på dens fore- komst, da den kjendes såvel fra lavlandene på Østlandet som i det indre av landet fleresleds ovenfor trægrænsen; det højest liggende findested med kjendt højde er 1500 m. over havet. Dens rikelige optræden i)å kalkgrunden ved Kristiania og på Ringerike, i Snåsen og Sallen gjør det højst sandsynlig, at der også på dens øvrige voksesteder er kalk i underlaget, hvilket for Gud- brandsdalens vedkommende bekræ^ftes ved den almindelige fore- komst av andre kalkmoser. Den vokser paa berg, helst tørre, på åpne steder eller i skygge. Den forekommer mindst likeså hyppig med frugt som uten. Lågfældningen finder søndenfjelds i de lavere højdelag sted i juli, vistnok i slutningen av denne måned, (i Sell var den saledes ikke begyndt -^'i, ved Kristiania var den tilendebragt 'Vs,) men i større højder og nordenfor polarkredsen ikke før i august, (i Lom 1300 No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 153 m. ^Vs, i Fauske ^^/h). Blomstrende eksemplar er samlet i Lyngen ^8, i Nordrejsen '^Vt og Vs; ^V? var den i Gudbrandsdalen avhlom stret; 1 cm. lange unge frugtstilker fandtes i \'ostre Slidre •"'' : og ved Kristiania "/s. Voksesteder: A. Åker, Holmen ved Ljan: Kaalaas; Malmøen, Sjursøen: Kiær; Blekøen: M. X. Blytl; Hovedøen: A. Blyll; Bygdø: Kaalaas; Bærum: (>onradi; Snarøen: M. X. Blylt; Kolsasen; Asker, Leang bugten, Løkenes, Xesøen: Kiær. Hu. Hurum, Skjøllelvik: Kaalaas; Hole, Asierud ; Xorder- hov, Bure, Ultvedt, Vaker 100 m.: Bryhn. \B. Lyster, Skogadalsnase (fornui): Wulfsherg. K. \'eslre Slidre, Foshejm il". Winter; Hjelle: Prinlz; Vang, Vænisfjeldel: Kaalaas; Faberg, Bejstad; Vestre Gausdal, Dril- judalen ooO m.: Byan; Bingebu, Gjeldsæ'teren: Berggren; Xordre Fron, Prestsæ'leren, mellem Hedalen og Breden i Sell, Brede- vangen: Byan; Olta if. Winter; Vage, Gjendeshejm lOUO m., Memurutungen 1500 m.: lirybn; Lom, Slethavn loOO m., ved broen over Gokkra 900 m.: H.; Lomseggen, Lauvhøen: Zetler- stedl; Dovre, Dombas if. Winter; Fokstuen: Holmgren. H. Vang, nuM- Hamar: H.; Lil leel veda len: Lindberg. ST. Børos, Skarhammerdalen: Wulfsberg; Ojxlal, Dovre fjeld: M. X. Blylt; Kongsvold if. Winter; Lille Flg.sjølangen 1400 m.: H.; Finsboen: Kiæ-r; Olmbergel: Bryhn; Anne 5oO m., Hakar .')5() m: H. .V7'. Snåsen, Bergsåscn: Kaalaas. \(>. rhinske, >^Xv Suliljelma n'x) m., Logallen: 11. '/'/•. Trondenes, Harstadhavn: Arnell; Lyngen, vest for Guolasjavrre, Xieiddadalen ; X ord rejsen, \>netvaara ovenfor bjerkegrænsen: Jørgensen; Josåjarvi ved Sai)pen: Arnell. 1\ K i strand, Kolvik: Byan. I), hrciu/oliiiin Liiidb. lut déja iiidi(|ut'' pour la Xorxrgc ilaiis la pubiicalion oiigiiiale, et j'ai \u dans les hcibicis [)liisi('uis exemplaires proveiianl de notre j)ays et determinés p:ii- Lindberg sous ce nom. Mais malgré ma meillenre volonti' il m a élé impossibic de saisir les diflerences |)ar lcs(pielles ces |)lanles devraient se distingnci- dn 1). Mnhlenbvckii: il y a des loulVes avec le méme feulre ronge, des fenilles de la meme foi nic, scniblabli' nicnl contournées, a\ec la meme ner\ure excurrenlc cl le menu- tissu (•(•llulairc clc. I) :iprrs ccla, le I). hrriufoliiim cl />. Muhlcu hccLii sonl. pour nioi. unc sciilc cl mcmc cs|)cce. 154 I. HAGEN. [1914 Dicranum fuscescens Turn. Del ældsle lil denne arl hørende norske eksemplar (av uar. congesfiiin) er samlet av M. Vahl i skilningen av det 18de eller begyndelsen av del 19de århundrede. I literaturen finder man den først nævnt som norsk (under navn av I), scopariiim var. fuscescens) i Weber og Mohrs Bol. Tasch. (1807); da disse for- fattere hadde fåt sit eksemplar meddelt av Uldahl, Vahls rejse- fælle i 1802, tør deres meddelelse anses for at medføre rigtighet. Del er en meget almindelig art gjennem hele Norge, fra Lindesnes til Nordkap, fra kystranden lil øslgr?ensen; (at den synes al være sjeldnere i Lister og Mandals amt, skyldes vistnok iitelukkende vor mangelfulde kjendskap til dette amts mosflora;) den findes ved havllaten og på de højere fjeld, på Gausta såle- des endnu i 1900 m. højde og på toppen av Knutshøen (1700 m.). Den er også kjendt fra Si)itsbergen og fra Nordamerikas arktiske egner. Hyppigst vokser den på overskyggete, jorddækle berg, på jord i skoger, (løv- eller barskog,) men også meget ofte på råt- tent Iræverk, slubber og vindfald, helst på myrete eller myr- lændte steder, men den kan også træ'ffes på tørrere underlag, på ophøjete tuer i myrene, underliden på levende træstammer, på skigarer og spon- eller teglstentak; omkring Fredrikstad er den iagttat på trælasttomterne. Kiær antyder, al den fornemmelig holder sig lil underlag av kiselberg, men nogen angivelse i lig- nende retning forekommer, såvidt mig bekjendt, ikke ellers i literaturen, og jeg skulde \æve mest tilbøjelig til at anse arten for indifferent i denne henseende. Frugten er meget ofte tilstede og er i sin forekomst nogen- lunde uavhængig både av den geografiske bredde og av højden over havet; den modnes senhøstes, at dømme efter et eksemplar fra Trondhjem, samlet i slutningen av oktober med moden frugt, som endnu ikke har kastel låget. Blomstringen foregår gjennem et længere tidsrum, oftest måske i juli, men eksemplar fra Små- lenskysten befinder sig i blomstring allerede i maj, (Hvaler ^Vs, Kråkerø '^"/s,) medens på den anden side et blomstrende eks- emplar fra Gausdal angis at være samlet i august, og på andre eksemplar synes de litet fremskredne unge frugtanlæg endogså at antyde en endnu senere blomstringstid. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 155 Utbredelse: Sm. Hvaler; Onsø; Krakero; Glemminge; liorge; Tune. .4. Kjdsvold; Fering; L'llensaker; Skedsmo; Xeso(iden; Åker; Bærum ; Asker. Bu. Modum; Hole; Xordeihov; Adalen; Sigdal; Sandsver; Xes; (iol. JL. Sande; Andehu; Stokke; Tjøinø; Sandeherred; Hedrum; lirunlanes. lir. liande; Gransherred; Tinn; Rauland; Vinje; Nissedal. A>. Gjerslad; Søndeled ; Dv|)vag; Holt; Anili; Tronio; Land vik; Hygland; Valle; liykle. L.M. Mandal; Vanse; Nes. .S7. Haland; Moslerø; Fossan; Sand; i Indre Uylylke alni. if. Kaalaas;) Suldal; Bokn; Skudenes; Akre; Skare. SB. Skanevik; F'jelberg; Slord; Tysncs; Kvinnherred ; Var- aldsø; Strandeharni ; Vikor; l'llensvang; Røldal; Flvik; Granvin; Fuse; P'ane; Arslad; Askøen; Bergen; Hamre; Haus; Alversund. NB. Borgund; Ardal; Lysler; Sogndal; Aurland; \'ik; Lavik og Brekke; Gulen; Førde; Kinn; Daviken ; Glojjpen. R. Vannelven; Sande; Volden; Sunnelven; Søkkelven; Borgund; Ålesund; Harani; Skodje; Grytlen; Veø ; Bolsø; Akerø ; Frænen; lind; Kristiansiuid ; Sureudalen; Fdø. K. Gran; Nordre Land; Torj)en; \'eslre Slidre; \'ang; \'ar dal; Snerlingdalen; Biri; Faberg; Vestre Gausdal; Østre Gausdal; Hingebu; Nordre I^'ron; Sell; Viige; Lom; Dovre; Lesje. H. Nordre Odalen; Romedal; Amot; Øvre Rendalen; Sol lien; Lilleelvedalen ; Tonset; Kvikne; Tolgen. Sr. Røros; Alen; Ojxlal; Rennebu; Sokuedalen ; Sloicn: Selbu; Hølandet; Melhus; Børsen; Bynesset; riDiidlijcm ; Strin den; Tilder; Malvik; Hejm; Filian; Roan. A'7'. Nedre Sljørdalen; Hegic; Meraker; I-'rosten; Levaiigei"; N'ærdalen; Slenkja-r; Sj)arbuen; Snasen; Grong: Lieiiie. So. llatliclddalen ; \'ersen; Alslahaug; Dønnes; Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; .Salldalen; i-^iuske; Sorfolden: Buksnes; \'agan; DNcrberg; alm. i Lofolen og \'esteralen il". Kaalaas . '/'/•. Ibbestad; Trondenes; Dviø; 'l'iano; Bardo; Malselven: Malangen; Beig; Tromsosundel ; Lyngen: Skjerxo; Nordrejsen; Kvjenangen /•'. Lo|)|)('n og Øksljord; .\llcn; TaKik; I la nimerlVsl , NLiso, KjcKik; Kislrand; Lclicshv; Tanen; Karasjok; Nesseby; \'adsø; N'ardo. Le 1). ((iiK/rsliiui a élé eonsidcic lanlul coninic csprec |>ro|H(', lanlol coninii' Narii'-lé du />. fii.'iccsccns. .\|)res a\()ir fxauiint' (|u»'l <|ues eenlaini's dCxcmijlaircs de ces (ltii\ l'oi mes j adluTc partaile 156 I. HAGEN. [1914 ment au dernier avis; il esl inulile den donner les raisons aprés M. Dixon qui a exposé, dune maniére excellente, la question dans son Manuel (ed. 2, p. 118). Ceux qui réunissent le /). fiiscescens et le D. conf/estiim, ne pourront pas conserver le /). subalhescens Limpr. (jui apj)artienl sans le moindre doute, comme l'a déjå indiqué M. Loeske, au méme cycle de formes; cette soi disant espéce ou du moins des formes tres proches existent aussi dans la region alpine de nolre pays. Dicranum majus Sm. Det ældste opbevarete norske eksemplar er samlet for mindst 100 år siden, nemlig av M. Vahl, uvist i hvilket år, men da denne art i tidligere tider blev anset for en varietet av D. sco- pariiim, findes den først i 1846 omtalt i literaturen som fore- kommende i Norge (av Ångstrøm i Fries's Summa Veg. Scand.). Når man undlar sydvest- og vestkysten, hvor D. lunjus hører til de sjeldnere planter, er den almindelig gjennem hele landet indtil Hammerfest og Østfinmarken; her har hovedformen sin nordgrænse, ved ca. 71° n. b., medens var. spadiceiim også er angit fra det arktiske Nordamerika mellem 78° og 79° n. b. Hyppigst er den måske pa Østlandet, i Trøndelagen og i de indre deler av Tromsø og Finmarkens amter, noget sjeldnere både på syd- kysten og i Vestlandets ytre strøk; i Sogn synes den at være sjelden. Den findes hyppigst i skog, såvel barskog som løvskog, og danner her ofte i stor ulstrækning bundlaget, sjeldnere ublan- det, oftest sammen med andre moser, men den findes også, om end sjeldnere, ovenfor skoggrænsen, helt op til 1500 m. i Lesje og 1600 m. på Galdhøen. Var. oiihophijlliim forekommer her og der; for de øvrige varieteter vil der gjøres rede nedenfor, men det kan allerede her bemerkes, at arten, specielt i de øvre højde- lag, er langt mere varierende, end man hittil synes at ha været opmerksom på. F'rugten findes meget ofte og begynder at kaste låget ved midten av august eller måske noget tidligere, for at fortsætte dermed til ind i september. Blomstringen foregår i sidste halvdel av juli og første uke av august, men kan en .sjelden gang finde sted allerede i begyndelsen av juli. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 15' Ulbiedelse: .S/7?. Hvaler; Borge; Glemminge; Krakerø; Onsø; Tune; Råde; Trøgstad. A. P^jdsvold; Skedsmo; Xesodden; Åker; Bæriim; Asker. Bu. Øvre Eker; Modum; Hole; Adalen; Sandsver; Xore; Xes. JL. Skoger; Sande; Tjømø; Sandeherred; Hedrnni; Brunlanes. Br. P^jdanger; Bamle; Gransherred ; Tinn. Xe. Dvpvåg; Holt; Tromø; Landvik; Bvgland; Bvkle. LM. Mandal. .S7. Haland; Fossan. i Indre Hylylke hypj)ig if. Kaalaas); Skudenes; Kojiervik; Avaldsnes; Bokn; Skjold. SB. Stord ; Tysnes; Arslad; Askøen; Bergen; Haus; Hamre; Alversund; Masfjorden; Granvin. NB. Hafslo; Vik; Kirkebø; Førde; Kinn; Gloppen. R. Sunnelven; Sande; Ørsten; Søkkelven; Borgund; Haram; Grylten; Bolsø; Akerø; Bud; Kvernes; Edø; Sundalen. K. \'eslre Slidre; Ringel)u; Våge; Lom; Dovre ; Lesje. H. Nordre Odalen; Lilleelvedalen; Tønset. ST. Røros; Opdal; Rennebu; Hølandel; Børsen; Bynesset; Trondhjem; Strinden; Malvik; Roan. A'7'. Nedre Stjordalen; Snasen; Nordli; \'emundvik; \'ik len; Leka. \o. Vefsen; Alslahaug; Nesne; Hemnes; Mo; Bejeren; Bodin; Salldalen; Fauske; Sørfolden; Flakslad; Buksnes; Vagan; Sorl- land; Dverberg. Ir. Bardo; Målselven; Malangen; Lenviken; Berg; Tromso- sundel; Lyngen; Skjervø; Nordrejsen; Kvænangen. F. Lop|)en og Øksljord; Allen; Talvik; Hammerlesl; Maso; Kislrand; Tanen; Nessebj^ Polmak; Sydvaranger. Le porl si connu de celle es|)ece (juand elle vil dans les forels, loulTes låches dun verl påle, feuilles éloignées homolropes forlemenl arquées, cliange progressivemenl dans les monlagnes avec la hauleur; ((uand elle arrive vers la limile des arbres. elle passe au\ louiliieres poui' y prendre un as|)('cl bien dilleienl de rordinaire, cl formedes loulTcs denses, dun cclal dorc, composccs de planles å feuilles serrces, Icgeremcnl homolropes, beaucoup moins arquées ou nicmc prcstpic dioilcs, phis lisses, å nervure non ('\( ur rcnlc; elle conslituc alors la var. condensatum n. var. ('.a'spjlcs dcnsi, scricco nilenles; folia dcusa, subsccunda \cl |)H'nc slricla, unditpic credo palcnlia. bii-NJora, dorso hcviora, maruinc obsolclc dculata vel inlcura. 158 I. HAGEN. [1914 Quoique celte forme se monlre aussi, sous le microscope, un peu différente du type, iles feuilles sont beaucoup moins dentées, presque ou parfaitement lisses aux marges el sur le dos de la nervure,) elle est néanmoins facile a reconnaitre avec un agrandissement convenable. Par les caracléres microscopiques elle rappelle absolument le D. neglectiim Jur. ; cette plante présente les memes feuilles lisses a cellules allongées; elle concorde aussi par un aulre caractére spécial avec le /). inajiis, les eurycystes de la nervure élant dédoublées de la méme maniére que chez les formes arctiques de cette espéce (voir Muse. Xorv. bor. p. 23). L'espéce de Juratzka est sans le moindre doute une forme alpine de D. majiis, différant de la var. condeusatum par son aspect qui rappelle celui de l'espéce tjpique; elle doit étre regardée comme var. neglectum Jur. Milde). D. neglectum Jur. mss.; Milde in Hot. Zeit. XXII, Beil. (»Ein Sommer in Siid-Tirol«) p. 11 & 14 (1864) nomen nudnm; Milde Bryol. sil. p. 71 (1866) ut syn. I). Miihlenbeckii: Jur. Laubm.-fl. Oest.-Ung. p. 47 (1882). Contrairement å la iyL Arnell el Jensen qui ladmettent toulefois comme espéce propre. Avec I), neqlectiim, telle que cette forme est coinprise ici, le I), spadiceiim a de conimun les caractéres microscopiques, mais il sen distingue par le port, les feuilles n'étant pas éloignées ni arquées bomotropes, mais tres serrées, étalées dressées, et remarquables j)ar leur couleur jaune fauve et par leur éclat soyeux. Je ne connais j)as 1 'original de I), scopariiim nar. inle(/ri/(>liiuii Liiidb., mais j'ai du Spitzberg sous ce nom une j)lante concor- dant avec la descrii)tion et (jui est sans doute un D. scoj)ariunr dont les feuilles sont entiéres, il est vrai, mais dont le tissu cellulaire et (|uel{jues traces legeres de lamelles dentées au dos de la nervure soul dccisifs |)()ur la determination; l'exislance dune lellc forme au Spitzberg rend probable aussi le fait ([ue la |)lanl(' originale de Lindberg a|)j)arlit'nl vraiment a /). scopariiini el ([nelle esl, sous le bénélice de celle sup|)Osilion, (iitfércnle de I). sixidicciini. Qua ni aux varietés alpeslre el liirfacciim, je ne les connais pas assez |)our pouvoir me former une oj)inion molivée, mais il me semble probable (|u'un exauuMi des s[)écimens aullien licpies ré\c'lera des dillércnces enlre eux el le \rai I). s})a(i'Hcun\. (pu)i(pu' lioulay les ail regardés ideuli(pu's. \\u ce (|ui concerne les aflinilés enlre I), sptnlicriini el I). coiKjcsluiu. je ni' nu' lrou\(' |)as c"on\nincu |)ar les raisons (|u al léguenl M. Jensen dans Moser fra Øslgronland il8*J7^ el MM. Arnell el Jensen dans Moose des SareUgebieles (,1007\ J'ai pn éludiei- (|uel(|U('s uns des spéciniens sur les(piels esl basée lOpinion de ces cf)nfréres, un s|)écimen nomnu' 1). conncstuni lutr. spmlicciin] 160 I. HAGEN. [1914 du Gronland oriental, (Gåselandet ^^/s 1891 leg. Hartz), et deux exemplaires provenant du territoire de Sarek, nommésZ). congestiim var. siibspadicenm, forme décrite par ces auteurs comme reliant I), congestun} a I), spadiceiim. Le spécimen gronlandais appartienl réellemenl a /). spddiceuin. il est bien distinct du /). congestiim; les derniers, au contraire, sont å mes yeux tout simplement des formes du /). congestiim un peu différentes dans leur port, sans cependant montrer des caracleres microscopiques de transition vers I), spadiceiim. Celte derniére soi disant espéce est, å la fin, purement et simplement une forme de D. majus: elle designe une evolution ultérieure dans la mcme direction qu'indique la var. condensatiim: les feuilles légérement homotropes se sont érigées, la marge et le dos de la nervure sont devenus lisses. Ces caractéres sont les essentiels. Elle conserve le tissu cellulaire de la partie plus large des feuilles du D. majus qui est assez divergent de celui du D. congestiim pour permettre sans difficulté de faire la diagnose difTérentielle. Mais le tissu cellulaire du sommet peut se rapprocher de celui du I), congestiim: c'est cju'il varie également chez ces deux Dicraniim, étant compose tanlot de cellules allongées (typiques pour /). majus), lantot de cellules cour- tes, (ce qui est le normal chez D. congestum). Dans le premiér cas, MM. Arnell et Jensen expliquent la présence de cellules allongées dans le sommet des feuilles comme resultant dune expansion de l'aire basilaire de cellules prosenchymatiques chez D. congestiim, tandis qu'elles ne sont pour moi que les cellules apicales nor- males du D. majus. Cette forme des cellules se trouve chez la plupart des exemplaires du /). spadiceum ; le dernier cas, de réseau apical polygonal, dépend de la circoustance que les cellules courtes dont on trouve quelquefois des traces dans les individus normaux de D. majus, paraissent dans un nombre plus grand et occupent une étendue plus ou moins longue de la partie étroite de la feuille, mais la base élargie de celle ci présente aussi dans ce cas la forme cellulaire caractérislique de D. majus. A mon point de vue cette conception doit étre maintenue non seulement pour cette raison, mais aussi parce que notre flore renferme la serie compléte de formes intermédiaires sortant de D. majus type, par la var. condensatiim jusqu' å la var. spadiceum, tandis que nos matériaux ne présentent pas de telle transition No. 1] NOHGKS DICKANACEÆ. 1(31 å D. congestiim. Comme l'indiquent MM. Arnell et Jen.sen, et comme je men suis convaiiicu moi meme sur un exem])laiie de Zetterstedt, le.s eurycysle.s de la nerviire ne formenl (ju'une seule couche; mais celle al)eiralion n'a pas limporlance (juon {)()urrait croire si l'on considere la lendance de la nervure du 1). inajiis conslatée sur des exemplaires non douteuses d'origine arctique OU alpine, h simplifier sa struclure. Dans heaucoup de cas, rapporter un spécimen a la oar. condensatum ou a la var. spadiceum esl une alTaire de gout; les localites suivanles peuvenl cependanl élre regardées comme sures: ST. Røros, Hven 900 m.: H. Tr. Bardo, N'ellljeidel i vidje- og fjeldregionen; Xordrejsen, Gakkovarre i fjeldregionen: Arnell. F. K i si rand, Juovve: Kaurin. — \'\ har endnu en lilel kjendl varietet av I), nuijus: var. capnodes (Stirt.). I), capnodes Slirl. sal lem in sched. (^æpiles laxi, inlus fuliginosi, nilidi, superne l'usco lulei, (juasi fumigati. Voksesleder: JL. Brun Ian es, veslenfor Farrisvalnel: Kiær. St. Skare, Djupskarfjeldet 50 m.: II. Sli. Bergen, Blamand: Wulfsberg; Haus, Åshejin: Kiær. .\7i. Kinn, Florø, Bransø, Svanø: Kiær. H. Sande, Larsnes: A. Blyll. Dicranum angiistum Llndl). Blev av Kindherg i 1.SS4 angil IVa Dovreljeld, men ifølge Kaurin tilhører hans eksemplar I), cirnduia. og el Ira Kindherg hilrørende eksemplar, som jeg har hal anledning lil al undersøke, er nep|)e heller riglig hesleml. Nogen holdhar angivelse om denne arls forekomst i Norge er derfoi- neppe IVemkommcl, for Kamin i IS.S'.) oj)ga\ den som samlet i LiiieelNcdalen a\ Lindhcig Den lindes hisl og her, sondcnl jclds m'-sl i indlandstraktei nc, og nordenfjelds ialfald sa hingl niot nord som lil ••'.»" n. h. De llesle voksesteder ligger i de øvre l;ig a\ skoghellel og noget over Ira'griensen, dog gai- den neppe mcgcl hojl op i fjcldrcgioncn ; søndenfjelds har man saledes inli-l lindesled i mer eiul l_':'.<'m. højde, men pa den andt-n side sliger den p:i el par steder ni'd 162 I. HAGEN. [1914 i åsbeltet. Den vokser i myrer, sjeldnere i rene tuer, oftere blan- det med Sphagna, og på et enkelt sted er den fundet på råtne stubber. Fruglen er temmelig sjelden; den synes at fælde låget i slut- ningen av august. Et eksemplar fra Gudbrandsdalen, samlet ^V", hadde endnu aldeles umodne pistillidier. Voksesteder: A. Bærum, ved Østernvatnet: Kaalaas. LM. Nes, Midtfjeldså: Kaalaas. St. Fossan, Frafjord: Nj'man. XB. Førde fr. : Wulfsberg (tvilsom). K. Nordre Aurdal, Fulsen 1000 m., Merket 800 m.; Vestre Gausdal, Skruvtjernet; Sell, Høvringen: Bryhn; Lom, Rau- bergstulen 1230 m. fr. : Kaurin og H.; Dovre, Hjerkin 900 m. fr.: Bryhn. H. Lilleelvedalen; Lindberg; Gjelten fr. : Nyman; Krok- haugen: Bryhn. No. D verber g: Kaalaas. Tr. Nordrejsen, Gakkovarre i fjeldregionen: Arnell; Fossen: Jørgensen. F. Alten, Kongshavnsfjeldet: Lorentz; Talvik, Vasbotn- fjeldet: Zetterstedt. Cette espéce se distingue tres bien du /). Bonjeanii auquel le comparent Lindberg et Arnell, par les caractéres cités dans la description originale; cependant, parmi ceux-ci l'indication que la porosité des cellules foliaires est beaucoup moins accentuée que dans /). Bonjeanii, est å mes yeux un caractére sans valeur; sans aucun doute, ce caractére est ici des plus variables, car il existe des spécimens å pores cellulaires abondanles, å coté d'autres OU elles manquent totalement, (comme un exemplaire de Kuusamo, livaara, leg. Brotherus jul. 1883). Selon moi, les affinités de cette espéce rayonnent plutot dans une autre direclion, elle est, å mon avis, un proclie parent de I), majus. J'ai indiqué autrefois (ju'on peut, pour la distinction entre I), angnslnm et les espéces alliées, se servir de la section transversale de la tige qui presénte, chez le premier, å la périphérie une assise de cellules minces, structure étrangére å D. Bonjeanii, scoparium etc. Mais, comme je l'ai observé plus tard, la description que LimjMicht donne de la coupe caulinaire du I), majus, nest pas exacle: il lui attribue un manleau consislant en 1 — 2 couches de cellules substeréides; Xo. 1] NORGES DICRANACEÆ. 163 or j'ai trouvé chez /). majiis une assise périphérique de cellules non épaissies précisement comme chez un I), aiu/iistum. Les formes caractéristiques du I), majiis nar. spadicenm, a marges des feuilles prescpie oli parfaitement enlieres et a nervure plus faible, présenlenl des rapprochements avec I), angiistiim qui a les feuilles toujours enlieres et la nervure étroile. Celle-ci esi du reste sujette a des variations considérables; Lindberg et Arnell, dans la descrip- tion originale, lui attribuent une nervure qui ne dépasse pas la moilié inférieure de la feuille; mais une nervure aussi réduite ne se rencontre certainement que dans des cas exceptionnels; du moins, tous les spécimens norvégiens out les feuilles nerviées jusque vers le sommet. Il y a des cas dans lesquels la diagnose diffe- rentielle entre I), niajiis et D. angnstum est assez difficile å préciser, et j'hésite maintenant a dire, si mon D. aiufiistiim var. fertile appartient vraiment a cette espéce ou sil ne conviendrait pas de le rattacher a D. majiis. Dicranum scoparium L.) Hedw. Allerede i 1779 lindes Hnjiiin scoparium nævnt som en norsk plante, nemlig i Wilses beskrivelse over Spydeberg, men noget fra ham hitrørende eksemplar vites ikke at være bevaret. I 1788 omhandles den atter av Hans Strøm, og det viser sig av hans herbarium, at han har opfattet den riglig. Det ældste ()j)bevarete eksemplar her fra landet har imidlertid Ciunnerus samlel ^Vs 17('.7 i Donnes, men han har i l'l. Nor\. under no. (KU henført del li! Mniiiin serf)i}llifoliiiin. Som ellers i den nordlige lempererele zone vv I), scojxuiiim også i Norge en almindelig arl; den lindes gjennem hele landet fra syd lil nord, fra øst lil vesl. muligens med noget vekslende hyppighel; al der ikke lindes eksemplar fra enkelle egnei'. som ellers er nogenlunde m-I undersokl. f eks. fra I'jordeui', beror neppe pa, al den der mangler; del kan vistnok ikke forslaes |)a anden nuile end sidcdes, al den ikke er koinmel uu'd ved iud- samlingeine. Lignende er sandsynligN is Ibrholdel pa l)o\ rel jeld, som i herbarierne kun er repræsenlerel \cd yllersl la eksemplar av denne ail Nedenloi- Ira-graMisen lindes den gj<'nnem alle hojdelag, og den er ne|)|)e heller nogen sjeldeidiel i \idjebelU'l. nu'n oNcnIor delle vv den nien l\il oNciuKile sielden; medens 164 I. HAGEN. [1914 der nemlig er flere højdeangivelser på 12 — 1300 meter, står Skogadalsnase i Lysler ganske isoleret med en sådan på 1700 meter. Av underlaget er den temmelig uavhængig; oftest lindes den vel i skogene, hvor den (især i barskogene) ikke sjelden sammen med andre Dicraniim- og Hylocomium-arler danner bund- formationen og undertiden går over på røtter og stener, men den findes også ofte på klipper og stenmurer, stubber og vindfald, friske eller rålne, på jord av forskjellig beskaffenhet, og på andre substrater, hvor moser ellers ikke har særlig let for at trives, som f. eks. på hustak og gjau'der. Oftest findes den på tørre eller middels fugtige steder. Fjeldets beskaffenhet influerer ikke på den, idet den forekommer såvel på grundfjeld og eruptiver som på sedimentære bergarter, såvel på kisel- som på kalkfjeld. Blandt de talrike beskrevne varieteler findes der flere også her i landet; jeg har dels bemerket, dels fundet angit i lilera- turen var. alpestre, integrifoliiim, ortlwphyllum, paliidosum, reciir- vatiim og turfosiim. Frugt er ikke sjelden; den modnes oftest senhøstes; dog er på Modum fuldmoden frugt samlet ^Vs og i Opdal (550 m.) Vg. Blomstringen foregår ifølge eksemplar fra forskjellige kanter av landet i de tre sidste uker av juli måned. Ulbredelse: Sm. Hvaler; Borge; Glemminge; Kråkerø; Onsø; Råde; Tune; Vartejg; Trøgstad. A. Ejdsvold; Fering; Skedsmo; Drøbak; Nesodden; Åker; Bærum; Asker. Bil. Øvre Eker; Modum; Norderhov; (alm. på Ringerike if. Brjdm;) Sandsver; Nore. JL. Sande; Botne; Tjømø; Sandeherred; Tjølling; Brunlanes. Br. Ejdanger; Bamle; Gransherred; Tinn; Nissedal. Ne. Gjerslad; Dvpvag; Holt; Barbu; Tromø; Landvik; Byg- land; Valle; Bykle. LM. Oddernes; Mandal; Nes; Hitterø. St. Højland; Strand; Fossan; Jelse; Sand; uUm. i Indre Ryfylke if. KaalaasV Finnø; Mosterø; Skudenes; Åkre; Avalds- nes; Bokn; Skare. SB. Stord; Tysnes; Kvinnherred; Vikør; Ullensvang; Gran- vin; Fuse; Os; Fane; Årstad; Askøen; Bergen; Haus; Alversund. .VR Borgund; Lærdal; Årdal; Lyster; Hafslo; Sogndal; Vik; Lavik og Brekke. No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 165 H. (Alni. if. Kaalaas): Borgund; Skodje; Bolsø; Grytten ; Akerø; Kvernes; P]dø. K. Nordre Land; Torpen; F^tnedaleii; Vestre Slidre; Vang' Tolen; Snertingdalen ; Søndre Fron; Våge; Lom; Dovre; Lesje. H. Romedal; Ringsaker; Lilleelvedalen; Tønset. ST. Alen; Hollalen; Opdal; Hølandet; Børsen; Buviken; Slrinden; Malvik ; Uejm; Filian; Jøssund. A'7'. Nedre Sljørdalen; Meraker; Frosien; Levanger; Inder- øen; Leka. Xo. Halfjelddalen ; \'efsen; Alstahaug; Herø; Dønnes; Hem- nes; Nesne; Mo; Rødø; Bejeren; Bodin; Saltdalen; Fauske; Sør- folden; Ankenes; Lødingen; Væiø; Dverberg, (alm. i Lolbten og Vesteralen if. Kaalaas). Tr. Trendenes; Bardo; Malselven; Malangen; Tromsøsun- det; Lyngen; Skjervø; Nordrejsen. F. Loppen og Øksljord; Alten; Talvik; Hammerfest; Måsø; Kislrand; Tanen ; Vardø; Nesseby. Dicranum Bonjeanii De Not. Lisa. Angis først fra Norge i Br. eur. 1847 som samlet ved Kri- stiania av M. N. Blytt; der lindes et eksemplar fra ham, date- ret IS-iO. l^n fremstilling av denne arts ut})redelse vil sikkerlig aldrig hli fuldt adækvat, selv nar det hele land er blit bryologisk un- dersøkt, fordi den nemlig, ialfald i den sterile tilstand, hvori den ofte forekommer, med blotte øjne er let al forveksle med den foregående og derfor visselig ofte blir forbigåt ved indsam- lingerne. Med vor nuværende kjendskap til dens utbredelse kan den ikke Ix^iagles som almiiHiclig, uagtet den er fuiulcl i alle amter uiidlagen Lister og Mandals, li der er i mange av dem meget fa lintlesteder med lange avslande imellem. Om del slorre antal voksesteder fra egnene om Krislianiafjorden virkelig kom nier av, al den her er hyppigere end andetsteds, eller det beror pa den bedre undersokelse av disse slrok, tor jeg ikke avgjore; sikkerl synes del iniidlerlid al va-re, al den er sji-lden i laudels sydvestlige hjørne, medens den i Rcrgenhusauileiiies kysUraklcr er ahuindeligere end de konlinenlale arlei" av denne slegt. De llesle voksesteder lilhører skogregioiieii. i hvis forskjellige lag (len svnes al va-re uogcniunde jcvnl l'oidell, nu-n (U'U stiger også op over Ira-gra-nseu, likesoui den lindes pa Spilsbi-rgen,) og er beiucikct cikIiui i 1 |ii(i m liojdc over havi-l. \)v\\ vokser, 166 I. HAGEN. [1914 uheskyllel eller blandt græs, på myrer, j)å fugtig torv- eller sand- jord, sjeldnere på våle berg, og er en enkelt gang fundet på træstammer. Av varieteter findes her i \andel iKir. juniperifoliiun {Sendin.) Braithw-, som har samme ulbredelse som hovedformen, nar. pohjcladum (Br. eur.) Miill.-Hal., kun angit fra Fredrikstadegnen, og desuten var. rugifolium Bosw., som i Dixons Handb. ed. 2 p. 115 beskrives således: »Leaves spreading, strongly rugose above and undulate throughout the greater part of Iheir length, sometimes contorted and twisted.« Til denne varietet har jeg troet at kunne henføre et eksemplar fra den sydvestlige kyst: .S7. Ha land. Malle st.: Kaalaas. var. anomalum C. Jens., Warnst. Et med denne varietet overensstemmende eksemplar påtraf jeg for nogen år siden, men det er nu desværre kommet tilside, så at findestedet ikke kan angis. Frugt mangler i flertallet av eksemplarene, hvilket skyldes mangel på cf plan ter, ti $ planter forekommer ofte i de sterile tuer. I slutningen av juli var den endnu ikke fuldt moden på de fleste eksemplar fra denne indsamlingstid; kun på et fra Bejeren var lågfældningen begyndt ^^,7; et eksemplar fra Fauske var derimot først -*^/8 ifærd med al fælde låget. De fleste })lom- strende planter er samlet i de sidste dager av juli og i den første uke av august; i Valders var der imidlertid allerede ^Vt ganske unge frugtanheg. Voksesteder: Sm. Hvaler, Møren, Asmaløen; Onsø, Lyngholmen; Søndre Søster fr., Flalskja'r fr., Rauø; Kråkerø, Fuglesund: Ryan; Borge, Kjølberg, Moum: H.; Trøgstad fr. : Chr. Sommerfelt. A. p]jdsvold, Bårlidalen ; Skedsmo, Lillestrømmen: Søren- sen; Nitedalen, toppen av Varingskollen ; Åker, Holmen ved Ljan: Kaalaas; Ulvøen, Hovedøen: Kiæ^r; Grefsenåsen fr., Skå- dalen fr. : M. N. 151ylt; Bogstadåsen : Kaalaas; Bauum, Lysaker- tjernet: M. N. lilvtl; Tjernsrudtjernel: IviaM-; Asker, Nesøen fr. : Ål. N. Blytt. Bu. Ringerike, (Hole, Norderhov,) ikke sjeldeu if. Bryhn. JL. Våle, Langøen: Kiær; Tjømø, Ormelet : Brjdm ; Sandeherred, Lahelle, myr ved Goksjøen: Jørgensen. No. 1] NORGKS DICRANACEÆ. 167 Br. Ejdanger, Vallennyren : Kaalaas. AV. Tromø iV. : KiaM-; P'jære, mellem (iios og Grimslad: H.; Bvgland, Urvikeii; Bykle, Sarvlossen : Brvhn. .S7. ' Håland, Malle; Jelse; Sand, Lifjeldef: Kaalaas; Sku- denes, Svre, Kvilhaug; Avaldsnes, Sund, Bjugnes; Bokn, Boknljeldel 160 m.: H. ^S7i. Tysnes, Hollekje: Jørgensen; Kvi n nhened, Melder- skin; Va raid sø, Kjærvik, Skjielnes; \'ikør ;]00 ni.; L' liens- vang, Ulne: Kaalaas; fjeldet mellem Ulvik og (iranviu: Wulfs- berg; (Iranvin, Neslåsåsen 300 m. : Kaalaas; Os, Bjørnasen: Jørgensen; Ars lad, Haukeland: Wulfsherg; Hamre, Lek- nes: Kiær. \B. Lysler, Skogadalsnase IV.; Ha Is lo: \\\illsl)erg; A ur- land. Stejnhergdalen 900 m.: Bryhn; Vik, Orvedal; HyTleslad, Lervik; Ask vold, Alden; Kinn, øen Kinn: Kaalaas; Slorasen: Kiær; Daviken, Rugsund, Bakkefjeldet: Kaalaas. /?. Ørsten, Mælshornet 400 m. : Kaalaas; Sande (V\ (iursk øen: A. Blyll; Veslnes ir.; Bolsø, vestenfor Molde: Kijvr; Akerø, (iossen : Kaurin; Bud, under Slemsheslen: Kaalaas. A'. Vestre Slidre, Kvithøvd Ir.: Kaalaas; \'ang, Kvams- klejven: M. N. Blyll; Østre (lausdal. Holoen : S. Møller: Ringelni, mer Lågen; Sell, Ula : Kaalaas; Lom, \'asmyren 6(10 m. IV.: Kaurin og H.; Dovre, Hjerkin Ir.: Bryhn; Lesje, (iionhøen 1400 m.: Kaalaas. //. Vang, Fuiuneset IV.: H.; Romedal IV.: Bryhn. ST. Opdal, Varsligen 900 m.. Drivstuen 680 m. ; Tilder. Hejmdalsinyren IV.: H.; Slrinden, Jonsvalnel: ^^'ul^sl)erg; Troudhjem, Bymarken Ir., Hovringhergene : H. A'7'. Nedre Sljørdalen. Sullerøen, Stjørdalshalsen, (Iro brek: Bryhn; Levanger, Rinnlejret Ir.: IL; Leka: Kaalaas. .\(i. Alslahaug, Al.stenøen : Kaalaas; N e s n e. Hugia: A lilyll; Hemnes, Tverljeldet: Arnell; Mo: A. Blyll: Bejeren. Solojen IV.; Bodin, ved Ikidø ; Kanske, Logallen IV., Fauske- asen ;l')0 m., Fagerli : 11. Ir. Lyngen, Manddalcn ; No rd rej sen, Snclonnlicldi'l ; -SkjcrNO, na'r slianden: Jørgensen, /•'. .\llen: M N. Blyll; liammerfest: .Jørgensen; Ki sirand, HiandcKcn IV.: Hyan: Lakselven IV: II. Dans unc localilr de nos |)r()\inces inléiienres se tiouxc un Dicrdiiniu asse/ remar(|nal)le. mais dariinilé doutense Sons le microscope les lenilles rappellenl å picmiire vne. |)ar lenr l'ornu' longuenienl cuspidrc, \)a\- la scnatnic de l;i ni;nge cl du dos de la neiNure (pii esi en onlic ailc'c, par lems ccllulfs allongi-es |)or('us(s, nn I). riK/nsiim. mais la mar^c loiiairt' non rellechie 168 I. HAGEN. [1914 a la base s'oppose å celte determination. Par les caractéres cités, il se rapproche de I), frigidum, mais pour des raisons géogra- phiques l'existance dans notre pays de cette espéce de l'Amérique centrale et méridionale est douteuse; de plus, cette mousse exotique posséde des caractéres qui ne se retrouvent pas dans notre. plante, savoir la direction étalée des feuilles et l'agglomération de plusieurs pédicelles dans un meme périchéze. Resle seulement, si l'on ne veut pas en faire une espcce nouvelle, la possibilité de le rattacher a /). Bonjeanii. On sait que celui-ci est tres variable, surtout dans l'Amcriciue du Nord, or, parmi les varietés décrites par M. Barnes (Hedwigia XXXII, p. 200) nous en trouvons une qui présente des caractéres conformes, en partie, å ceux de notre plante, c'est la var. alatiim: »Dunkelgriin, 4 — 6 cm. hoch; Blåtter lanzettlich, 4—4-5 mm. lang, Q-S— 088 mm. breit, sehr scharf gesiigt; Rippe 2—8 Zellen dick, mit 2—3 scharf gesågten Lamellen; Laminalzellen kiirzer und breiter, schwåcher verdickt und weniger stark grubig vertieft.« Les derniers mots »grubig vertieft« sont, dans l'Analytic Kews de MM. Barnes et Forest Heald tiaduits en »pilted« ce qui veut dire »poreuses«. Or, nolre Dicraniim posséde les caractéres de celle variélé sauf, a ce qu'il semble, ceux lires du tissu foliaire, les cellules n'etant ni plus courtes ni plus larges, ni moins épaissies, ni moins poreuses. D'aprés cela, on pourrait penser qu'il y a lieu de créer une varieté nouvelle ou méme (puisqu'une nervure pourvue de lamelles est étrangére aux autres formes du D. Bonjeanii,) une espéce nouvelle; mais comme je n'ai pu étudier de spécimen de la var. alatuni, je préfére rallacher notre mousse (au moins provisoire- menl) a celte varieté, et je le fais d'autant plus volontiers qu'elle conslitue une transition bien marquée a 1). riujosnm, de méme cjue la var. alatiim, a en juger par la figure donnée par M. Barnes 1. c. p. 201. Voksested : H. Nes, Hovelsrud på Helgøen: B. Esmark. Dicranum rugosum (HofTm.) Brid. Brijum rugosum Hoffm. Deulscbl. Fl. II, j). 39 (1795). Dicranum polyselum S\v. Disp. muse. suec. p. 34 excl. syn. (1799). No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 169 D. iindiilatum Khrh. PI. crvpl. exs. no. 271 (1792) UDiucn niidiim: Schum. Enuin. Fl. Sæll. II, p. 55 (1803). I), nujosum Brid. Muse. rec. Siippl. I, p. 175 (180B). — Hornemann er den første forlalter, som anfører denne art fra Norge (i Fl. I), fase. 26, 1816), måske efter planter, som Chr. Smith i et eflerlalt manuskript angir al ha fundet ved Tønsberg i 1810. De ældste norske eksemplar, som jeg har hat anledning til at se, er samlet af Hofman og Lyngbye ved Xes jernverk i 1816 og pa Romerike av WolIT, som virket her fra 1816 av. Hyppighelen av denne art i de forskjellige landsdeler er hojsl ulike. Den er almindelig på Østlandet, i Smålenene og Akershus amter, på Ringerike, i Jarlsberg og Larviks amt, hvorfra den med avlagende hyppighet går vestover langs Sørlandet; i de syd- vestlige landsdeler er den sjelden, men atter temmelig almindelig i Hordaland, hvor den har el andet utbredelsescentrum. I ind- landet og nordenfjelds er den megel sjelden, selv i Oplands- amterne er der lange mellemrum mellem voksestederne; det nordligste ligger ved 7()" n. b., hvilkel er dens nordgrænse. Uanset sin hyppighet i el enkelt strøk av Vestlandet ma den betragtes som en kontinental arl; på de britiske øer er den sa- ledes først for fa år siden fundet på et enkelt sled. Den vokser pa mer og mindre fugtig skogbund, især i barskog, og i myrer, men også pa \ale berg og lindes ofte i masse. Ovenfor skog grænsen er den neppe fundet, og selv i skogregionen nar den ikke heil oj) lil IrægræMisen, men holder sig lil dens undre lag. idet den intetsteds her i landet er fundet i slørre højde end tllKi m. Fruglen mangler ikke sjelden, men ()|)lrær dog bade |)a N'esllandel og i indlandslraklerne, (den er saledes også fundet i Finmarken,) og kaster lagel i slutningen av augusl eller i lorste halvdel av se|)lember; dog forekommer del, hvis el eksem|)lar fra Krislianiaegnen bar riglig angivelse av indsamlingslid, al lag- fa-ldningcii endnu -' lo ikke er begyndt I Imiplantcr tindes olie i sterile elrome Samml. deutsch. Laub.-M. Nachlief. I, p. 21 (1805). Cecahjphum undulatum P B. Prodr. p. 52 (1805). Dicranum falcatum Schrad. mss.; Schleich. Crypt. heh . no. 15 (1805 vel 1806) nomen nudum (fide Brid.). D. affine Funck Crypt. Fichtelgeb. H. 6, j). 2 (1806). J). fastigiatum Schultz Prodr. Fl. starg. p. 300 (1806). /). Schraderi WM. Bot. Tasch. p. 177 (1807). No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 171 I). sj)h(i(fni iHir. uudnliitum W'ahlonh. Fl. suec. ed. 1, II, [>. 742 (1826). /). Ucnjeri Bland. Muse. fr. exs. III, no. 114 (1805) nomen nudum: Miill. Hal. Synops. I, p. 857 (1849\ — Den er forst (under navn av /). Schiddcri) angil foi- Xoi'ge av Sommerfell i 1827 i hans Phj's-oec. Beskr. al" Salldalen, og der findes i universiletsherbariet et eksemplar, som han har samlet i Skjerslad 1819. På jjassende steder er I), inlcnncdiuni ganske almindelig i Oplandsamlerne og nordenfjelds indtil 70", hvilket synes at være dens nordgrjense i den gamle verden ; den er dog vistnok temme lig sjelden i Mnmarken. I de øvrige deler av landet horer den derimot ikke til de hyppige moser; den mangler således .sagodl som fuldstændig i kyststrøkene på Sørlandet og Vestlandet og findes i disse landsdeler kun i indlandstraklerne, men også her er der steder, hvorfra den ikke er kjendt, som f. eks. Lister og Mandals amt, hvilket dog tor hero pa, at dette amts indre deler ikke er hryologisk undersøkl. Men også i Østlandets, Sorlandels og Vestlandels indre slrøk synes den al forekomme meget spredd, hvilket nepi)e utelukkende kan hero pa, at undersøkerne har an.sel den for almindelig og derfor fundet det unødvendig at media eksemplar. Allerede ilerved, al den saledes skyr kysten og er hyppig over store deler av indlandet, karakleiiserei- den sig som en subarktisk art, og delte fremgår endvidere av dens vei'likale ulhredelse, idel den kun her og der i)a Østlandet gar ned i la\lan(let, men ellers holder sig til asheltel og skoghellel, som den imidlertid også overskrider; dog tor det \;ere t\ils()ml. om den nogetsteds gar op over vidjegra-nsen, da nendig dens højeste kjendte voksested pa DoNreljeld ligger i 1 5(>() m. hojde. Den Nokscr pa liiglig jord, specielt i in\rer, a|)enl liggende eller i skog; oxenlor Ira-gra-nsen forekommer den også mange steds i ulslrakle. Hale, sterile tuer i stenele skianinger eller i sa'ukninger, hxor jorden iidlnld pa oxerllalen ikke i-r nier end almindelig fugtig Trods sin slore ulhredelse er 1). inicrincdiiini Iltet vaiierende i liahilus; alene den netop na'\nle liojfjeldsform lar sig neppe \('(l indsamlingen skille tVa andic slorre Uicnnid. \\ xarieteli-r er heskicNct luir. ncnli/nliiiin l.indb c^ Arn , son, imidlertid er 172 I. HAGEN. [1914 identisk med /). Scndtiieri Liiiipr., og var. manullosum, (I). Bergeri var. mamillosum Jørg.,) som utinerker sig ved nervens mer end almindelig ru ryg; former med glat nerve forekommer muligens, men er ialfald sjeldne, og denne varietet, som således går over i hovedformen, er ganske uthredd. F'rugl hos I), iiitermcdiuin er ikke sjelden og moden i løpet av sommerens sidste halvdel, i slutningen av juli til slutningen av august. Aldeles umoden frugt er fundet ved Stenkjær ^Vt, i Frosten og i Lom (1050 m.) ^^/s, moden frugt med påsittende låg i Amot ^Vt, i Røldal Vs, frugt i lågfældningsstadiet i Søndre Land -^/i, i Asker ^Vs; Vs var lågfældningen tilendehragt i Vest- fjorddalen. Blomstringen strækker sig likeledes ut over et vist tidsrum, i Nesne fandt den sted Vt, ved Stenkjæ^r ^Vt, i Ranen -Vv, i Hardanger "^/s, i Lom (1050 m.) ^^/s; blomstrende planter og i samme tue andre med indtil tommelange unge frugtstilker fandtes i Tønset 21/7^ i Nore Ve, netop avblomstrele planter i Søkkelven ^Vt, i Ryfylke ^ 8, i Fauske ^Vs. Ulhredelse: Sm. Onsø, mellem Viken og Fjelle; Kråkerø, Strålsund: Ryan; Borge, Begby: H.; Rygge, Billing: M. N. Blytt. .4. Ej d s vold alm.; Fering; H urdalen, Fieldsjøkampen: Sørensen; t'llensaker, Kulmoen, Hovisa'tertjernet: M. N. Blytt; Skedsmo: Quigslad; Åker, Abelsømyren: Kaalaas; Bogstadåsen, Stubrudljernet: M. N. Blytt; Mellem'kollen: A. Blytt; Bærum, Kolsåsen ved tjernet, Dæii; Asker, Drengsrud, Næsøtjernel: Kiær; Vardekollen : Wulfsberg. Bn. Nedre Eker, Solbergåsen: Bryhn; Modum, Badet: S. Møller; Norderhov, Hovsfossen, RingkoUen: Bryhn; Sigdal, Norefjeld; Nore, Hallandsfjeldet: Kiær. JL. Tjømø, Helgerød på havstranden: Bryhn. Br. (iransherred, Bolkesjø; Tinn, Oreklep, Rollag: Kiær; Messelt: A. Blytt; Rauland, Møsstranden: M. N. Blytt- Vinje, Vehuskja'rringen: Jørgensen; Vågslisæteren : S. Møller; Nissedal, »Hornetten« : C. Rosenberg. Ae. Holt, Fløjhejen; Åmli, Øj: C. Rosenberg; Bygland, Vasenden, Sommerhjemmet; Valle, Bjørnvashytten, (alm. i Sæ- tersdalen): Bryhn. St. Hjelmeland, Valle: Kaalaas. SB. Vi kør: Kaalaas; Røldal: Kiær; Hellemo: Jørgensen; Gran vin: Havås; Vossestranden, Oppejm: Greve; Arstad, Ulriken; Ask øen, Solejmsviken: Jørgensen. NB. Borgund, hyppig omkring Maristuen: S. Møller; Lær- No. 1] NOHGKS DICHANACKÆ. 173 dal, Vindhellen; Lysler, Skogadalsnåse 1100 m. ; Sogndal, Kaupangerskogen; A uriand, Ravnanåse, Jordalen: WuHsherg; Kirkebø, Vadejm 400 m.: Kaalaas. R. Sunnelven, Djupvashylten 1200 m.: Jørgensen; Sokk- el ven, Sesvalnel: Kaalaas; Skodje, Drynen; Bol sø, Moldehejen; E']d, mellem Torvik og Gjerselvalnel: A. Blyll ; Bud: Kaalaas; Rindalen, Langfjeldet 1150 m.: H. A". Søndre Land; Nordre Aurdal ; Vestre Slidre til 1000 m. Vang; Tolen ; Vårdal; Snerlingdalen ; Faberg; Vestre (iausdal Østre Gausdal; Ringebu ; Søndre Fron; Nordre Fron ; Sell; Lom Dovre; Lesje. H. Nordre Odalen ; Romedal; Amot; Sollien; Lilleelvedalen; Tonset; Kvikne; Tolgen. ST. Røros; Ålen; Opdal til MOO m.; Hølandet; Tilder; Byneset; Trondhjem; Slrinden ; Malvik; Roan. \T. Nedre Stjørdalen; Hegre; Meraker; Frosten; Værdalen; Stenkjær; Snåsen; Vemundvik. Xo. Hatfjelddalen; Vefsen; Alstahaug; Nesne; Hemnes; Mo ; Skjerstad; Fauske; Sørfolden ; Ankenes; \'agan; Sortland; Dverberg. Tr. Trondenes; Bardo; Malselven ; Malangen; Lenviken; Tromsøsundet ; Nordrejsen. F. Alten; Talvik. Også samlet av Deinboll, antagelig ved Vadsø. Dicranum spurium Hedw. Det ældste norske eksemj)lar er samlet a\ Hans Slrom, som imidlertid i sine skrifter opførte den under navn a\ Hrijiim qUmciim. Fnder det rigtige navn er den forst angil for Noige av II isinger i 1S23 (Anleckn. hefte 3 . Den liørei- ikke til de almindeligere arier i Norge. \islnoU er den hyp|)ig omkring Krislianiafjorden og fundet pa en ra'kke steder vestover herfra til l-'lekkefjord, men ellers er den nærmest at regne for sjelden. idet der er lange mellemrum mellem linde- stederne, og der er lleie amler, Stavanger, Noidre liergenhus, Nordie Trondbjem, Noidland, bvor den overhodel ikke er iagt- lal; i (h'U sydligste og nordligsle del av \'esllandel syiu's den ;il mangle, medens der i lloKhihind og pa \'oss vv endel linde steder. Dens nordgia-nse ligger ved 7n" n. b lU-nfor barsUogen er den, savidl viles, ikke fundet, men ber vokser den badi" pa berg, blokker og pa jord, ifolge Kia-r også pa lolh i og Ira-slam mer; den forelra-kkci- torl imderkig og er pa delle lypisk iilviklel; 174 I. HAGEN. [1914 de former, som mer og mindre nærmer sig nar. pseudo-elatiim Tolf, eller som likel'rem må henregnes lil denne varietet, synes derimot at skrive sig fra fugtige steder i sterk skygge. Den holder sig mest til kiseltrakter ; om den uten videre kan betegnes som kalksky, må efter dens forekomst på øerne ved Kristiania synes tvilsomt, uagtet Kiær betragter den som en ren kiselplante. Den stiger ikke op til nogen betydeligere højde over havet, idet det højeste findested kun ligger 500 m. over havflaten, så at den altså ikke på langt nær når barskogens grænse. Den forekommer ofte med frugt, som er fundet endnu i Alten; dens modning synes at falde i begyndelsen av juli. Blom- stringen indtrælTer sidst i juli eller i første halvdel av august, men synes at kunne fortsættes også i sidste halvdel av denne måned ; i Romsdalen var den næsten avblomstret ^Vt, i Skoger likeså ^Vs; i blomstring er den fundet ved Kristiania i juli, i Hardanger Vs, i Borge ^^/s. Voksesteder: Sm. Onsø, Dammyr: Ryan; Kråkerø, F'nhus; Borge, Kjølberg, Begby, Torp; Skjeberg, Branstorp; Vartejg, Bergs- land; Råde, Aven, Starengen: H. A. Ejdsvold, Brustadgruben 450 m., Alotjernet, Guldverkets skole: Sørensen; D røb ak if. M. N. Blytt; Åker, Ulvøen: Bryhn; Malmøen: Schiibeler; Sjursøen: Kiæn-; Ekeberg, Ryenbergene: M.N. Blytt; Mærradalen: Kaalaas; Vettakollen: Kiær; Vækkerø: Wulfsberg; BæM'um, Sandviken: Bryhn; Asker, Nesøen: Kiæ>r. Bu. Hvirum, Skjøttelvik: Kaalaas; Øvre Eker, Lilleby: Bryhn; Modum, Badet: S. Møller; Bergan: Kiær; Hole, Skjer- dalen; Norderhov, Ask, Hovsmarken: Bryhn; Ringkollen : S. Møller. ,1L. Skoger, Euruval: Kiær; Tjømo, Østjordet: Bryhn; Sandeherred, Sørby, Mokollen, Hjertnesparken: Jørgensen; Brun Ian es, Solum: Kiær. Br. Bamle, Herre if. Ryan; Gransherred, Bolkesjø hejen: Kiær. A>. Gjerstad, Hiåsen ved Ejkeland: C. Rosenberg; Søn- deled, ved Risør; Dypvåg, Lyngør, 15orøen: H.; Holt, ved Tvedestrand, Hejrevatnet ved Nes, Slettehejen: C. Rosenberg; Landvik, Gurebø: H.; Evje: S. Møller; Bygland, Brejdablik, S o m m e r h j emmet: B ry h n . LM. Mandal; Hitterø, Abelsnes: Kaalaas. SB. Sk ane vi k, Nordøen: Jørgensen; Stord, mellem Di" viken og Sagvågen: Kaalaas; Ty snes, Myklestad: Jørgensen; No. 1] NORGKS DICRANACEÆ. 175 Kvi 11 11 herred, Sunde; Va raid sø: Kaalaas; Os, Bjørnåseii: Jørgensen; \'oss, Olsholm: Havås. K. Grvtten, Soggel)ergene: A. Blylt. K. Søndre Land, Odnes; Søndre Fron, Storhaugen, pa Lågens vestside ved Listad: Kiær. H. Amot, nielleni Reiia og Glommen: Kiær; Tø n se I, mellem Lerherg og Tussehaugen 500 m.: H. .S 7'. Mal vi k, Nævermoberget: Angslrom. Tr. Xordrejsen, mellem Fossen og Rejsenvatnet: Jørgensen. F. Alten: N. Lund. Dicranum elatum Lindh. Blandt H. J. Willes efterlatte moser lindes der under navn av lirijum scopariiun et eksemplar av denne art, som han hadde samlet pa sin rejse i Telemarken 178(). Som art blev den først erkjendt av >L N. Blytt og kaldt I), rohiistiiiu, under hvilket navn den efter eksemplar fra ham blev beskrevet i Br. eur. 1847, men da der allerede i 1844 var o{)stilt en antarktisk art av samme navn, blev delte av Lindberg forandret til D. elatum. Det kan imidlertid være et spørsinål, om det er nødvendig al faslholdc denne forandring av artsnavnet, da den anlarkliske plan le er en Leiuolonut resp. Dicraiiolomd. Ueii er meget iilbredd i del sondenfjeldske Norge, fuiulel fleresteds i den bedre undersøkle del av Smålenene, alinindelig i Akershus, Buskeruds samt Jarlsberg og Larviks amter, savidt som deres mosllora kjendes, og optner likeledes mangesteds pa Sørlandet indtil forbi Lindesiies, idet den forekommer ved I-'lekkc Ijoid og i Siicdalcn, nicsl i de lavere liggende slrok, men lindes også i indlandsliakter som llallingdal, Telemarken og Sa'lers dalen. Pa N'esllandel har man nogen forekomster fra N'oss og I lardangei", som lilir slående nlen forbindelse med dens o\rige ull)redelse, sa henge som man ikke kjender den fia Filefjeld. Dens nlbredclsesområde pa Øsllandel forlsa'ller sig nordoNer gjennem spredde lindesleder i (ludbiandsdalen og Østerdalen lil I)o\reljeld og liorosha klen, men licrfi:! ci- i\v\- et sprang i dens ulbicdelse indlil Snascn og Namdalen 1 Tromso slill er den kun fundel |)a tre slcdcr, el i N'efsen, cl i Hanen og cl i Nord rejsen, Inilkcl sidsic s:in(ls\ nlig\ is dannci' dens nordgrieuse I,(>1)" ;)4' n. I). i; (\r\- lindes inrKllcrlid ingen di'laljangix clse om deus 176 I. HAGEX. [1914 utbredelse på Kolahalvøen, hvor den synes al nå omtrent den samme geografiske bredde. Det langt overvejende antal findesteder ligger i barskog, hvor den vokser på jorden, helst på lift fugtig grund, (i Ranen skal den være fundet i myr,) og vistnok en og anden gang på jorddækte berg, men ovenlor trægrænsen skjuler den sig under krat av dvæ'rgbjerk og vidjer eller vokser nede i laven. Den findes nemlig ikke bare i skogbeltet, men går også op over dette, idet den ved Røros er fundet i en højde av antagelig 1050 m., og går på Dovrefjeld endnu højere, idet der er notert 1200 m., og hvis Kiiers angivelse på en signatur, at den er fun- det på Knutshøen, skal tas bokstavelig, må den her forekomme i mindst 14 — 1500 m. højde. Den tåler en vis kalkgehalt i under- laget, og nordenfjelds er den på flere steder fundet i rene kalk trakter. Frugten er ikke sjelden og forekommer endnu ved dens nordgrænse; også eksemplaret fra Hjerkin har nogen få frugt stilker, men det synes tvilsomt, om frugten her kommer til modenhet. Kksemplarene fra juli har alle tapt låget; men et fra Nordre Land, samlet ^Vs, har endnu alle låg påsittende; i Kri- stianiatrakten var frugten ^Vg nej)pe helt moden. Hunplanter forekommer av og til i sterile tuer; blomstring er fundet i eks- emplar samlet ved Fredrikstad -Ve og ^'^/fi, ved Kristiania ^/t, i Ejdanger '^Vt, i Gudbrandsdalen og på Hedemarken i juli; i Snåsen var den ^Vt nylig avblomstret; i Rørostrakten ses blom- stringen at ha trukket sig ut i september. Voksesteder: Sm. Onsø, Dammyr, Dale, Alebergene; Kråkerø, Lang- øen; Tune, Haregjelåsen 275 m.: Ryan. A. Ejdsvold, Rundtom, Guldverkets skole, Vikensagen; Skedsmo, Lørenskogen: Sørensen; Ne sodden, Skoklefald: M. N. Blytt; Åker, Bærum og Asker ganske alm. Bu. Hu rum, Skjøttelvik: Kaalaas; Drammen; Modum, Bergan: Kiæ^-; Øvre Eker, Lilleby; Hole, Hollerud, Ertelien; Norderhov, Hovland, Åsa, Sogndalen: Bryhn; Ådalen, Hen; Sandsver, Jerngruben, mellem Jonsknuten og Meheja: Kiær; Nes, Gulsvik: S. Møller. JL. Skoger, F'rydenhaug, Furuval: Kiæ^r; Våle, Langøen: Cleve; Sandeherred, Hjertåsen : Jørgensen. Br. Ejdanger, Valleråsen: Kaalaas; Bamle, Langesund: No. 1] NORGES DICUANACi:,*:. 17 Th. Jensen; Gransheried, Bolkesjø: Kiær; Mo, Husefjeldel: Jørgensen. \e. Søndeled, ved Hisor, ved Kirken: H.; Holt, Skugge- vik, Slellehejen, Myra, Xes, Ausel : C. Rosenberg; Landvik, Skiftenes: H.; Bygland. Moi; Hykle, Støjlskaret lOOOm.: Bryhn. LM. Nes, Nulandsnuten : Kaaiaas; Siredalen, Kvæven: Ny man. .S7i. Kvinn herred, Melkhangrjeldel 40(1 ni.: Kaaiaas; (iranvin, Spunsundsli 550 m.; \'oss, Olsholen : Havas. K. Gran, Hadelands østre almenning, Hvitingens Gammel- sæter; Fluberg, Odnes: Kiær; Nordre Land, Røsle; Torpen, Finnen: H.; Nordre Anrdal, Fnisen: Bryhn; Hingebn, oven- for Stnlen: Kaaiaas; Nordre Fron, Løvasen: S. Moller; Dovre, Donibas: S. Møller; i de sidste bakker mot Hjerkin : KiaM"; Hjer- kinshøen 1200 m. : Bryhn; Lesje, ved Jora 850 m. : Kaaiaas. //. Romedal; Elverum: Bryhn; Åmot, vestenfor Glom- nien ved Rena, Deset ; Storel ved alen, Atna : Kiær; Lilleelve- dalen: Nyman; Tolgen, i skogen ved Verjeaen ()00 m. : H. Sl\ Røros, Skarhammerdalen: Wulfsberg. XT. S n åsen, ved Rensjøen 300 m., toppen av Bergsåsen 2oO m.; Grong, Våttahaugen ved Mørkved 200 m.; Veniund vik, Mærraneset: Kaaiaas. \o. Vefsen, Lille Trangskaret: Kaaiaas; Mo, Strandjor det: A. Blytt. Ir. Nordrejsen, Saj)pen : Arnell. var. alpjnum n. var. Ga'spilcs Inuniliores, conipacli ; Iblia densa, hanuita, brexiora, dorso heviora. Jhi. Modum, Hovlandsljeldet : A. Blyll. Sr. Opdal, Noi'dre Kiuilsho: Kiier. Snbfani TREMATODONTOIDEÆ. I-^)lia niargines ncimis baud allcnuala. eellulis alaribus band diversis, eosla mediocri; perich;elinni distineluni ; capsula eollo longo sloniala geicnlc inslriicla. Av denne underraniilics lo slegler forekommer kun den ene, 'I'rciiuihxhin. i Noige; den anden, linichUi, vv ikke og vil vel ncppe heller bli liMulel her i laiuiel. 12 178 I. HAGEN. [1914 Trematodon Michx. Folia lanceolato subuhita; coUum capsulæ inferne uno latere abruptum T. elongatus Folia ovato lanceolata; collum capsulæ inferne regulare T. brevicollis. Trematodon elongatus (Strøm). Brijiim elongatum Strøm in Skr. Nat. Hist. Selsk. I, 2, p. 34 (1791), tab. XI, no. 4 et in herb. Dicranuni ambigiuim Hedw. Stirp. crypt. III, p. 87 (1792). Trematodon ambigiiiis Brid. Muse. rec. Suppl. l\, p. 52 (1819); Hornsch. in Flora II, 1, p. 88 (1819). Hans Strøms originaleksemplar, som antagelig er samlet på Eker, findes fremdeles i hans Herbarium vivum cryptogamicum. Arten findes her og der gjennem landet indtil Salten*) med undtagelse av den sydvestlige og vestlige kystrand, hvor den næsten ganske mangler. På Østlandet er den almindelig, mere spredd derimot i de øvrige deler av sit utbredelsesområde. Den findes i lavlandet og åsbeltet samt mer og mindre højt opover i skogbeltet, som den kun på et enkelt sted vites at overskride, nemlig ved Gjendin, (mindst 1000 m. o. h.); de næst højeste lindesteder ligger i 800 m. højde i Sælersdalen og Hardanger. Dens underlag er nøken, våt eller ialfald fugtig jord, dels myret, dels lerholdig, og den er også fundet på ren lere; man træffer den i grøfter, på grøftekanter og grøftebanker, i vejskjæringer, i fyldninger, i myrer og fugtige sænkninger o. s. v. Den synes at måtte betragtes som en kiselplante. Den findes altid med frugt. Lågfældningen begynder henimot eller ved midten av august og er tilendebragt i et par uker; kun på et eksemplar fra Florø er den allerede ^V? i fuld gang. Blomstringen finder vistnok sted i første halvdel av september; i Rollag 2^8, Tysnes '"'Vs og Asker Vo var antheridierne umodne; i Nordmarken ved Kristiania ^Vy foregik blomstring. På et eks- *) Ifølge Walilenberg (i Fl. suec.) skal den også findes i Østfinmar- ken. Dette voksested vilde imidlertid ligge aldeles isoleret, da den, såvidt vites, lieller ikfce i Sverige og Finland går længer mot nord end til omkring den 67de breddegrad. Wahlenfjergs angivelse må derfor sættes ut av betragtning, indtil det eksemplar, på livilket den støtter sig, har været gjenstand for undersokelse. Xo. 1] NORGES DICRANACKÆ. 179 emplar fra Tjømø med ungt frugtanlæg kan tidsangivelsen ^Vt neppe være riglig. Utbredelse : Sm. Onsø, fleresleds: Ryan; Borge, Begby: H. A. t^jdsvoid, Gladbak: Sørensen; U 11 en sak er; Åker mangesteds; Bærum; Asker, Drengsrudtjernet: Wulfsberg. Bil. Nedre Eker; Hole; Norderhov ; Sigdal ; Sandsver; Xore; Rollag. JL. Skoger; Sem; Tjømø; Sandelierred; Hedrum; Brunlanes. Br. Skåtø; Lunde; Hjarldal; Gransherred; Tinn; Rauland. \e. Holt; Fjære; Bygland; Valle; Bykle. LM. Aseral; Oddernes; Mandal; Siredalen. .S7. Haland, Malle; Fossan, Lyse: Kaalaas. SB. Tysnes; Vi kor; Røldal ; Ulvik; Granvin; Voss; Os; Fane ; Hamre. XB. Borgund; Årdal; Hafslo; Sogndal; Aurland; Balestrand; Førde; Kinn. R. Volden, Ørstenvik: Kaalaas; Borgund, Roset : A. Blylt; Ålesund: Berggren; Bolsø, ved Varden: Kaurin; Molde: S. Møl- ler; K vernes, Averøen : Kiær. K. Gran; Nordre Aurdal; Vang; Fåberg; Søndre F'ronV; Våge. //. Nordre Odalen; Amot ; Tønsel. ST. Opdal ikke sjelden ; Rennebu; Trondbjem; Bvnessel; Filian. .V7'. Hegre ; Meraker; Snasen ; Grong; Leka. Xo. Alstabaug ; Nesne; Hemnes; Mo; Fa u ske, Fauske- myren: H. Trematodon brevicollis Hornscb. Blev i 1854 av il. og K. llarlman fimdel j)a Dovreljeld som ny for Norge og året efter publiceret i Hol. Not. l'>n alpin xerofvl, som av og lil gar noget nedenfor skog- grænsen, og som vokser j)a tor muldjoid, |)a berg og i aj)ne spra'kker, likesom j)a sandjord, som pa gamle vejer, og blandt grus. I'a de Heste av vore rmdcslcdei- er (h n vistnok Noksct pa skifer. I en a\ sine lejseskildringer karakteriserer Molendo denne art med et lia 1^. l-'ries lånt uttryk' som en nomade . Ibrsa- \idl som den ikke bolder sig kenge pa et og samme sted, og dette er utNiisonil tillaldct også i Norge; jeg bar saledes et par gange med ars nu'llemrnm gjennemsokt I'^insboens |)lata nu'get nøjagtig uten at vu-re istand til at linde den, og jeg hai- likeledes forgjieves sokt den xcd Kongsvold pa det sted, bvoi- Kaurin og IbU I. HAGEX [1914 Ryan fandt den, uagtet det var mig ganske nøjagtig angit. Den er en sjelden art, hos os kun fundet i Jotunfjeklene (på et enkelt sted), på Dovrefjeld og Vangsfjeldet, etsteds i Ranen og et par steder i Tromsø amt. Dens nordgrænse i den gamle verden ligger ved OB" 47' n. b.; på Grønlands vestkyst er den fundet på et sted, som muligens ligger litt nordligere. Ved alle indsamlinger er den tat med frugt ; et eksemplar fra Kongsvold, samlet Vs, er ifærd med at kaste lågene; derimot har et sådant fra Bardo ^Vt frugt i højst forskjellig utvikling, fra kapselstilker, som kun rager litt frem fra svøpet, til utformete, men endnu ganske umodne kapsler. Grønne, åpne pistillidier er fundet på et eksemplar fra Vangsfjeldet i Opdal, samlet i juli. Voksesteder: K. Våge, ovenfor Lejrungsboden ca. 1050 m.: Kaurin. ST. Opdal, Kongsvold, Knutshøen (ved Sprenbækken) : Kaurin; ved Sprenbækkens utløp, (vistnok ca. 850 m.,) Fins- høens platå (1400 m.): C. & R. Hartman; Skarbækken på Vangs- fjeldet: Kaurin. No. Mo, Bredikfjeldet omtrent ved bjerkegrænsen (3: ca. 050 m.): Arnell. Tr. Bardo, Rubben i fjeldregionen: Arnell; Nordrej sen, Venetvaara over bjerkegrænsen: Jørgensen. Parmi les sous-familles des Dicranacées plusieurs auteurs piacent celle des Bryoxiphiées. Sans vouloir entrer dans une discussion sur l'emplacement naturel de ce groupe je saisis cette occasion pour remettre en mémoire qu'une de ses espéces a été attribuée å notre pays, ce qui lui a valu son nom spécifique, le Bryoxiphinm noruegiciim. Mais aucun exemplaire norvégien de cette mousse n'a été vu par les bryologues depuis Bridel; c'est pourquoi on a mis en doute son existence chez nous. El cela certainement avec raison. Pour arriver å trancher définitivement la question je me suis adresse au Museum d'Histoire naturelle de Paris ou se trouve l'herbier de Desvaux, le botaniste qui avait communiqué å Bridel l'échantillon sur lequel cette indication problématique est fondée, en demandant de vouloir bien faire examiner le spécimen en question. M. Hariot qui s'est chargé de cette tache avec la plus grande complaisance, m'informe que No. 1] XORGKS DICRANACE.i:. 181 l'herbier Desvaux ne contient aucun exemplaire norvégieii de Bnjoxiphium noroegiciim ni sous ce nom ni soiis quel({ue autre plus ancien (Fissidens iinhricaliis Desv., Phijlloijoniiim norner/icum Brid.). Par suite on esl certainemenl autorisé a conclure que l'indicalion de 15ridel iBr. univ. II, p. (■)74) est due a quelque nu'prise. Remereiement. Au milieu des événements émouvanls survenus dans la derniere année el ({u'on n'aurait j)as ciu possibles au vinglieme siede, M. Thériot, direcleur de l'Ecole piimaire supéiieure du Havre, a bien voulu accueillir ma demande de reviser le style des exposés précédenls rediges en francais. Si ces parties présen- lenl nne rédaction correcte, je le dois a l'oliligeance inlassable de M. Thériot. Je prie l'excellent bryologue francais de recevoir mes reniercienienls enipressés pour loule sa coniplaisance. Corrigenda. •Ji', I. :'•: Au lieu de .Vvcio, l\\('rnes lisiv l\\('rncs. A\ert>. •"»T, I. 1 : — M;in(l;ilci) — M:iiiil;ilcn. i;'.l. I. 10: — pulvlnatiim — pulviiiata. 1 :'._', I. 1: — flaccidum — flaccida. 182 I. HAGEN. [1914 Register. Amphidium 9, 10 » cæspitosutn 16 » lappoiiicum 10, 12, 14 » Mougeotii 10, 12, 14 » » var. cæspitosum 16 Amphoridiuiii cæspitosum 16 Anisothecioideæ 6, 30, 42 Anisothecium 3, 30, 32 » crispum 32, 37, 39, 42 » » var. elatum 38 » Grevilleanuni 32, 37, 39, 42 » humile 32, 34 » palustre 32, 35, 42 » rubrum 32 . 42, 50 » » var. callistomum 43 » rufescens 32, 42 » squarrosum 42 » vaginale 32. 40, 49 Aongstromia 7, 10. 30, 44 » longipes 44 » » var. sericea 45 Aongstromiopsis 44 Aporodictvum 136 Arctoa . .\ 4, 6, 7, 78, 80, 106, 110 » Anderssonii 106, 107 » Blvttii 106 » falcata 106 » fulvella 79, 88, 106, 107 » » var. naiia 109 » hyperborea 90, 98, 106 » Starkei 106 Astomum 7 Aulacomitrium 11 Barbula Blytlii 12 Blindia 7, 79, 80 » acuta 79 No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 183 Blindia cirrata 7 » crispula 7 » fulvella 106 » hyperborea 98, 106 » leptotrichocarpa 79 Blindiadelphus 6, 106 Bruchia 177 Bryoxiphiiim 5 » norvegicum 180, 181 Bryum elongatuni 178 » flexuosuin 73 » foliis capillarihus subfasciculatis. sela bilineari, capsu- lis sphæroideis, operculo conico arcualo 24 » glaucum 173 » lieleromallum 48, 52 » hyperboreuni 24, 98 » palustre 35 » pellucidum 45, 83 » rugosum 168 » schisli 118 » scopariuni 163, 175 » surculo brevi ramoso, selis conloiiis, capsulis ovalibus ereclis, operculis arcualis 51 » surculo (ilifonni ramoso, foliis subulatis, capsulis j)yrif()rmibus, sessilibus, operculis arcuatis conicis. . . 12 » uliginosuui 88 veiiicilhiluui 8(), 101 (>auipyl(jpodiuni 44 (vanipylopodoideæ ''. 42, 48 (.anipylopus •>. 7, 4^, 63 alpinus ■''' » atrovireus 64. 71 » » Ibrnia gi-acilis ■ •> » » >' viridis < •'• » brevipilus '>4, 77 » llcxuosus 57, 5S, 64, 73 » var. Miicaiis ' •' IVagilis 64. 69 » ■ var. (Iciisus ' " » Kaalaasii '• *. 77 » longipilus < •» » uiicaiis ' •> » |)ara(l()\iis ' •' » j)irir()ruiis ''•'. <"• '" » polylrichoidcs 184 I. HAGEN. [1914 Campylopus Schiin[)eri 63, 64, 66, 67 >> Schwarzii 63, 65, 67 » » var. albescens 69 » » » Huntii 69 » subulatus 63, 65 » lurfaceus 76 Cecalyphum 86 » uiululalum 170 Ceratodon 10 Cnestrum 10, 23 » schisti 24 Coleochætium 11 Crassidicranum 136, 137, 138 Cynodonlia alpeslria 91 » polvcarpa 91, 98 » tenella 91, 92 Cynodontiella 23, 90 » schisli 24 Cynodonlium 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 78, 80, 88 » alpestre 23, 88, 89, 90, 91 » Bruntonii 7, 88, 89, 90, 91, 92 » capillaceum 88 » cernuum 88 » A. Cynodontiella 23 » fallax 91, 96 » gracilescens 89, 91, 96, 97 » hypeiboreum 4, 96, 98, 107 » inclinatum 88 » Jenneri 103, 104 » Limprichtianum 90, 101 » luridiim 88 » polycarpum 86, 89, 91, 97, 99, 100, 101 » » var. lævifolium 103 » » » laxirete 102, 103 » schisti 9, 23, 24, 90 » slrumiferum 80, 85, 86 » ' var. scabrius 87 » suecicum 89, 91, 99 » » var. arcticum 101 » » » Limprichtianum 101 » tenellum 91, 94, 96 » torquescens 94 (^ynontodium 88 Dichodontium 7, 8, 9, 10, 11, 30, 45 » flavescens 45 No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 185 Dichodontium pellucidum 26, 45 » » var. compactum 48 » ». » fagimonlanum 48 » » » strictum 48 Dicnemum 7 Dicrana elongata 137, 140 » falcata 109, 110 » fulvella 106 » orthocarpa 129, 136 » scoparia 136, 137, 147 » Lindulala 136, 137 Dicraneæ 7 Dicranella 3, 4, 5, 6, 7, 42, 44, 48 » cerviculata 4S, 50 » » var. piisilla 51 » curvata 50 » heteromalla 48, 52, 55, 76 » » var. iiilerrupla 5o » » » sericea 53 » secunda 40, 48. '2 » » var. curvata 50 » squarrosa 35 Dicranodonlium 7, 48, 54 » aristatum 59 » asperulum 55, 58 » » var. falcatuin 58 » circinalum 55, 60, 61 » » var. subfalcaluin (>•» » denudatum 55. 59 » » var. alpinuin 56 » longiroslre 55 » » var. alj)inuiii 56 » .subfalcaluin 55. 60 Dicranoideæ •'., 78 Dicranowei.sia 7, 8. 9, lo. 26. ^'.t cirrala _'<;, 29 » cris|)ula 26 » var. alrala 27. 29 conipacla 29 Dicranoweisioidca' 6 Dicranuin 3, 7, 55, 7S, 79, S(», S9. 133 » Sccl, I 1<»9 » aciphylluui \'''~ •" alTnu''. I7n » alpeslre '•" 186 I. HAGEN. [1914 Dicranum alpestre ^ 97 » » var. maju.s 91 » ambiguum 17S » anguslum 135, 136, 161 » » var. fertile 163 » arcticum 80, 110, 111, 117, 125, 126 » Bergeri 150, 171 » » var. acutifolium 147, 149 » » » mamillosum 171 » Blvtlii 80, 110, 111, 114, 116, 117, 118, 119 » Bonjeanii 127, 135, 136, 162, 165 » » var. alatum 168 » » » anomalum 166 » » » juniperifolium 144, 166 » » » polycladum 166 » » » rugifolium 166 » boreale 125 » brevifolium 153 » Bruntonii 88 » canariense 137 » capnodes 161 » cirratuin 161 » congestum 136, 149, 155, 159, 160 » » var. spadiceum 158, 159 » » » subspadiceum 160 » curvatum 50 » deniidatum 55, 57, 58, 60 B. Dicranum ft 129 » elatum 136, 175 » » var. alpinum 1 77 » elongatum 134, 135, 136, 137, 140,144, 147, 149, 150, 151 » » var. dovren.se 141 » » » flagelliferum 141 » » » nitidum 141 » » » robustum 141 » » » sphagni 140 » >^ » subfragilifolium 141 » enerve 57, 80 » ttt Falcata 109 falcatum 78, 80, 111, 112, 170 » fastigiatum 170 » flagellare 80, 132, 150 » flexuosum 55, 58, 73, 107 » » var. piliferum 71 » fragilifolium 136, 145 No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 18i Dicranum t'rigidum » fulvellum 80, 107, 110, » » var. nanuin » fulvum 135, 136, 137, » fuscescens 88, 184, 136, 139, 141), » » var. cirralum » » » congesluin 151, » geniculaturn » glaciale llo, 111, 117, 1-25, » gracilescens 94, » » var. flavescens » gronlaiulicuin 134, 136, 143, » var. jotunicum » heteromallum » » var. minus » hyperboreum 90, 98, » intermedium 134, 135, 148, 150, 151, » » var. acutilblium » » » mamillosum » lal)ra(l()ric'um 125, \'H), » longiroiium » majus 135, 136, 151, 156 162, » > var. capnode.s » » » conden.satum 157. » » » noglec'lum » » » orlhopliylluni » » » spadiceum 151, 15(). 158, » Mayrii » 3. Microcarpus » molle 1 (•('), » montauum 8(i, » » var. Ilaccidum » » pulvinalum Miihlenheckii 135, 13(1, 150, 151, 152. » neglectum 150, 151, 15S, » Sccl. Orlliodicraiuim » polyscluni » puuiilum » r()l)us(uin rugosum 134, 13)5, 13(», 1()7, » Saulcri schisli 111. 1 1^, » Schradcri >^ sc()|);iriiim 1 •''•">, 1 •">'"'. I-''', ■■' var. alpcslrc I "'•'. 188 1. HAGEN. [1914 Dicraiuim scopariuin var. luscescens 154 » » » inlegriroliuin 159, 164 » » » orlophyllum 1(54 » » » paliidosum 164 » » » recurvatum 164 » » » spadiceum 159 » » » subinlegrifoliuni 14o » » » lurfosum 159, 164 » Scottianum 4, 90, 185, 136, 137, 138, 139 » Sendtneri 135, 147 » spadiceiiin 158, 159, 160 » sphagiii 140 » ^^ var. Lindulatum 171 » spurium 135, 136, 173 » » var. pseudo-elatum 174 » squarrosum 35 » Starkei 78, 80, 110, 111, 114, 116, 117, 119 » » • *Blytlii 118 » » var. glaciale 118 » » » inlermedium 119 » » » molle 125 » » » robiistum 125 » » formå subdenticulatum 118 » slriclum 4, 90, 135, 136, 137, 147 » s I ru mi fe rum 86 » subalbescens 156 » lenuinerve 143 » torcjuescens 94 uncinalum 62 » undulalum 169, 170 » virens 83 viride 136, 137, 139 Didymodon 8, 10, 55 » cæspitosus 16 > luridus 88 Discelium nutlum 10 Distichium 6 > cajiillaceum 88 » inclinatum 88 Ditrichum tlexicaule 55 » homomallum 40 julaceum 44 Drummondia 11 Ephemerum 134 Eucamptodoii 7 No. 1] NORGES DICRANACEÆ. 189 Eucladium 7 Eudicranum loG, 137, 140 Fissidens imb'icatus 181 » strumifer 86 (ily[)hoiiiilrii.iin 11 (iongronia 78, 80, 85 X slruinilera 86 » var. scahrior 87 Grimmia cirrata 29 » monlana 70 Gymnostomum lapponicum lU Holodontium 79. 80 Ilolomitriiim 7, 8 Hylocoinium loreum 5;; Hymenoslomiim 7, 8 Hymenoslylium 8 » ciirvirostre 11 Kiæria 78, 79, 80, 109 folcala 111. 112 » » var. vaginans 114 » glacialis 111, 125. 1 4:^ » Starkei 111, 114 » » formå siibdenliculala 118. li'l » » » suhmainillosa 118 » » var. alpeslris 118, 12<), 122 » » » Blyllii 11."), 118, 12(>. 12:^ » » » » Ibrina porosa 118 » » » suhlævis 118 » » » iallax 118, 120. 1 22 » » » glacialis 118 » ' » laxirelis 11."), 118. 122 » ohlusula 11 C, 117. ]-2(), 12.") » riparia 118, 12:') Leiodicraiuim i:'.!;, i:;7 Leucoloma 7 » rohuslum 17.") Lyiu'odonliiim 90 Macromilriuin 11 Melzlerella 4S, 62 alpina 63 Metzlcria (»2 alpiiKi ... <>:> Mc'/lcria «;2 Microcar|)a'a 11" Mici()car|)iiiin .11" 190 I. HAGEN. [1914 Microcarpon 110 Microcarpuin 110 Microcarpus 78, 160, 110 Mnium cirralum 26 » horniim 5o » serpyllifolium 163 Nardia scalaris 40 Oedipodium Griffithianum 64 Oligolrichum incurvum 40 Oncophorus 3, 7, 78, 80, 102, 136, 137 » Hainbergii 115 » nigricans 94 » riparius 115, 118 » schisti 23, 24 » Wahlenbergii SO, 81, 84, 85 » » var. compaclus 83 » » » elongatus 83 » » » gracilis 83 » » » minor 83 » virens 45, 80, 83 » » var. serralus 83, 85 Oreas 9, 23 Oreoweisia ^ 8, 9, 10, 23, 26, 78, 89 » serrulata 26 Orlhodicranum 129, 136 Orlhotliecium rufescens 61 Orlholrichum 11 » striatum 53 Paraleucobryum 99, 137 » enerve 4, 5, 136 » longifolium 5, 73 Phascum 7 » curvicolle 31 Pheugodon 90 Pliyllogonium norvegicum 181 Pilopogon 7 Plagiolhecium elegans 53 » undiilatum 53 Pleuridium 31 > axillare 32 Pogonatum urnigerum 40 Pohlia 37 Polytrichum 37 Pottia jtilacea 44 Pseudephemeriim 30, 31 No. Ij NOIUiKS DICRANACEÆ. liU Pseudephemerum axillare 31 Rhabdoweisia , 8, 9, 10, 17, 7H » crenulala 20, 21 » crispata 17, 18 » denticulata 8, 20 » > var. acLilifolia 20 » fugax 8 » schisti 7, 23, 24 » slriata 17, 19, 21 var. subdenticulata 18 Rhacomilrium protensum • 53 Schlotheimia 11 Scytalina 78, 79, 80, 129 > flagellari.s 132 » monlaiia 129 » » var. ilaccida 132 » » » pulvinata 131 Seligera 7 Skollsbergia .S9 Slenoniitrium 11 Slereodon inij)onens oo Syinhlepharis 4 Syslegium ^^ Treinalodon 7. 178 » ainl)igiius 1 7>i » l)revic()llis 17S, 179 » elongalus 178 Trenialodonloideæ <>, 177 Trichosloniiim Woodii 12 Tridonliuin •'^ riota 11 Hrucliii 52 (•ris|)iila 52 » Diuiiiiiiondii •^2 Weisia 5, 7, >> cirrala 8, 29 coinpacla •'*' coiilrovorsa ■'*' » cri.s|)iila ^ » l'iigax var. sulxkMiliciilala 1"^ » loiigipcs 44 '•> nuicroiiala ' schisli 23. 24 » serriilala ']J viiidiila •■ * 192 I. HAGEN. NORGES DICRANACEÆ. [1914 No. 1] Weisieæ 7 Zygodon 11 » gracilis 11 » MoLlgeolii 10, 14 Distrihué le 13 oclobre 1915 IVIEDDELELSE FRA TRONDH.IEMS BIOLOGISKE STATION NR. 7 HYDROIDUNTERSUCHUNGEN IV BEITRÅGE ZUR KENNTNIS DER GONOPHOREN DER TUBULARIIDEN MII I r.\i-iii.N iM) i;iNi;i; 1 1.\ 1 1 K.i n HJALMAR BROCH DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 2 AKITETRYKKERIET I TRONUH.IEM 1915 \\'ahren(l der spateren Jahre sind durcli rnlersucluint(en besonders von (ioKTTK 19U7\ Haozf 1909, 1912 und KChn (1910, 191;)) unsere Kennlnisse und unser Verslandnis der Enl wickelung der Hydroidengonophoren bedeulend erweiterl worden Immer neue Arien sind milhin in die Unlersuchungen lierein gezogen, und man konnle demnaeii die N'erniulung liegen. dass jetzt. wo so viele Arten in allen lunzelheiten ausgeforsclil wor den sind, eine sichere (irundlage fur die Verwerlung der Gono phorenmerkmale in der Systematik herbeigeschallt wiire. Kuhn (1913, p. 226) der diese Frage kurz l)eruhrt, spricht als seine AnlTassung ans. dass die Xalur der (ionophoren als (irup|)en merkmal nicht so grundsalzlich zu verwerlen ist, wie dies von Seilen mancher Forscher heute geschieht. Wenn man auch erkannl hat, dass dem Vorhandensein oder Fehlen von Ireien Medusen kein systematischer Wert in dem Sinne zukomml. dass sic'h daianl" eine I-'amiiieneinleilung grunden liesse, so kann die Aushildung der (ieschlechlsindividuen doch manchmal (iallungen sehr naliirlich Irennen iso auch I^onnkvik 1S9 eineii King nnd isl allseitig von dem Enloderm umge- hen. Hierein geschiehl nun wiihrend der folgenden Entwickelung eine Anderung. Das Ektoderm spaltel an der Aussenflåclie des (ilockenkenis eine diinne, doppelle Epilhelschicht ab; das åus- sere Blall schmiegl sich der Innenseite des den Glockenkern umgehenden Enloderms in der Foriii eines Plallenepithels an; das innere Blalt, das auch in ein Plaltenepithel umgewandelt wird, hildel die iiussere Bekleidung der Ringwulst von Keim- zellen; beide Blålter wachsen apikal vor, bis sie den Spadix von dem Aussenektoderm und von dem iiusseren (umhrellaren) En- loderm Irennen. Indem nun die iinsseren Schichten des Gono phors sc'hneller heranwachsen, entslehl zwischen den heiden ekto- und 7 Hadialkanale. Hei allen (ionophoren, deien Aelinulalarve schon enlschlupfl isl, ^ver(len die Hippen und Hadialkaniile zuersl riickgebildel und konnen hier of'l giinzlich verschwinden ; dies Ijissl sich aber nur hei degenerierenden (lonophoren heohaehlen. — Wiihrend nun die Hadialkaniile heim ^^'eih(•hen der 'liihuhirid rc(j : die scha lenformige eklodermale Anlage wird schon sehi' fiuh xon dem Enloderm last vollig umgeben, das sich als eine einlache Zellen schichl zwischen dem ektodeiinaleu' (ilockeidvand beobachlen. lin Lanfe der spiileren Enlwickelung aber, nnd besonders dann wenn die eigenlliche Larvenenlwicke- Uing vor sich gehl, nimml die Glockenhohle besonders auf Ko- slen des Ektoderms des Mannbrinms wiederum erheblich an Grosse zu ; sie isl aber auch wiihrend dieser Zeii nichl in Schnil len besonders auniillig, da sie von dem Embryo fasl vollig aus- gefiilll wird. Das a/7j/;/Y/-(ionophoren verdanken wir HoNNKViK U^^^*^ ^iiid 1899). Sie sind aber ieider elwas kursoriseh gehallen und ausserdem naeh weniger gut konservierlem Malerial onlworfen, und des^vegen konnte Kuhn (191;), p. 1S9 aueh niehl mil Sieberiieil l'eslslellen, zu welcher seiner (ionoi)borenlypen die L«/77/j/Y/-Gonophoren gezogen werden miissen ; er spiichl als seine Vermutung aus, sie seien zu den (h yptomedusoiden zu reclinen. Honnkvik (1r(t-i\oui)\)hoven ausserbaib der Keimzellen nur zwei Zellen sehieblen xorlindel, namlieb eine innere einlache I">nl()derm sdiichi inid ausserbaib dieser das Aussenekloderm des (iono phors; keine subumbiellare KkUxlermsebicbl lassl sicii nacii BoNNEVii; spiiren. l](>ri]i}}<)V})h, p. -I.")7 bes('hri('i)en und in seine (lallung Monocduliis eingereihl. VAnc eingeliende Besebreibung der Arl wird spiiler von S\vi:\ ANDin l'.KH, |). () gebelerl, der sie im Trondbjemsrjorde geCunden und als unbekannl aufgefassl bal; er leihl sie unier dem Xamen Ldni})ri\ii\u>i}ihii jir<)ii)ldii(licd in genau derselben Weise wie bei den beiden bisber bebandelten Arien \()u Tiihiildrid. Die abgespalleue ekloderniale ' l'iu' die ji't/iLJc Arl l'ociiltiiutln riilildiis I'aiii;.". 12 HJALMAR HIU)(:il li)14 Anlage schiel)l das luilodenii \ov sich xor mul lies^l l)al(l iTal". IV, P'ig. l()t als eiii aliseilig abgegrenzlcr Zelienkomplex zwischen dem Ausseiieklodenn und dem Knloderm an dem A[)e\ des jungen (lonopliors. Bald schiehl sicii aber eine einfache Zellen- schicht an der iiusseren Seile des (llockenkerns entlang von dem Entoderm hervor (Taf. IV, Fig. 17); die^ie Schiehl wachsl nichl apikal zusammen, sondern es hleii)l immer, wo dei- (iloekenkern an das Aiisscnekloderm gren/.l, ein kleiner rundlieher Haum apikal iibrig. Der (ilockenkern nimml bald die gewohnliehe vSehalentorm an und bedeckl den sich zentral vorschiebenden enlodermalen Spadix wie eine Miitze, die wahrend des Wachslums immei" tiefer wird (Taf. IV, Fig. ISi. Die zwischen dem (ilockenkern und dem Aussenekloderm hervorgedrungene Enlodermschichl isl von ziemlich grossen Zellen aufgebaul und erinnert uns in den Pråparalen sehr slark an das F^nloderm der Polypentenlakeln. Keine Andeulungen von Radialkaniilen lassen sich wiilirend der ganzen (ionophorenenlwickelung wahrnehmen. Fs isl dagegen moglich, dass man die Zellenanordnung des uml)rellaren Enlo- derms an der Spilze der (iono[)horen (Taf. IV, Fig. 19 1 als die lelzten Spuren eines ehemaligen Ringkanals ansehen darf. in dem eklodermalen Glockenkern Irill eine DilTerenzierung der Zellen wahrend der Fnlwickelung der (ionoj)horen zu Tage (Taf. IV, Fig. 18). Die Keimzellen sammeln sich auch bei Conj- mnrpha (jroenlandiva in einer breilen ringformigen Zone um die mittleren und proximalen Parlien des Spadix an; an der Aussen- seile dieses Ringes und noch deullicher niiher der (iono|)h()ren- spilze reihl sich das iibrige Glockenkernepilhel in zwei einfachen Schichlen ein, die dem subumbrellaren Fkloderm der eumeduso- iden (ionoj)horen enlsprechen. Fine Glockenhohle komml da- gegen wahrend der (ionophorenenlwickelung nichl zum \'or- schein. — Die (ionophoren sind bei (^oriiiuorpha (jrocnldndicd in beiden Geschlechlern gleich. Nur dringl das Keimei)ilhel wahrend der luilwickelung der (ieschlechlszellen beim Miinn- chen friiher als beim Weibchen zwischen dem S])a(lix und dem subuml)rellaren Fpilhel der (ionophorens|)ilze vor. Die (jonophoren der T u 1) u 1 a r i id e n sind in syslemalischer Riicksicht von grossem I nieresse. Sthchow (1913, p. oG) behåll in den Tabellen seiner neulich erschienen Arbeit iiber die Hydroi- den Oslasiens das alle Gallungsmerkmal freie Medusen im (iegen- satz zu sessilen (ionophoren durchaus bei. Honni.vm: 1S98> hal schon friiher die /.a/n/>/-a-(ionoj)horen als (iatlungsmerkmal her- Xr. -2 1 1 Y I ) K ( ) 1 1) i] N )• i: M s r c 1 1 r N (; i : x . i \' 13 vorgeliobfii, uihI Iviiin ]1M.*>, |). "iiid scliliessl sicli ilir an, indein vr die 'rreiinung zwisclien Ijiuijird und Corymorphd aiilVechl- hiill; die erslere (iallnng soli civplonuMiusoidc (lonophoren, die lelzleie dagt-gen IVeie Mednsen heixorsprossen lassen. Hier/u isl aber zu henierken, dass SriiCHow litl2, p. :\,]'i)^ bei C.orij- niorphd luirdnriisis Loman, die er deswegen zu der (iallung Aiiuilthdcd zielil, sessile Medusen oder naeli Krnxs Tenninologie euniedusoide (ion()|)li()ren leslgeslelll hal; sololie werden auch \on li().\.\K\'ii-: ilSt>i), p. "j:') l)ei C.orijiiiorphd Sarsii Stkhnstiup angegeben, wahrend die (ion()|)horen bei llonjinorplid (/Idcidlis M. Saks nacb 1>()Nm:\ ii-: 1. e. nocli reduzierler sind. \\'enn w'w nunnieJir eine solche generische Trennung zwi- sclien Arien mil euniediisoiden und ervplomedusoiden (ionopho ren bei Tiihiildiid dureliluliren wolllen, so iiiiisslen folgericlilig die Mannclien von 'iuhiildrid r<'f' ('.dmpdiiuldrid it>n}pr('ssd (",i .\kk. Ks erhelll jedenlalls aus allen l'nlersuchungeii, dass man die Merkmale, (Wc ans der (Ionopho renenlwickelung zu bolen sind, iiicbl als ('ialtun,i;snu'ikmale bennlzen darl'. VAuv Zusammenlassung xon diesen und iilleren (ionophoren studien bei noidischen Tubulariiden leilel uns zu dem lU'sullale, v, Vol. XIIi l,ondon. ]5kh\kh, AhruKO. 1!»14, Bcitraj^ zur KiMintni.s der II vdroniediiscn. Ztitschr. wiss. Zool., Hd. 111 Leipzlj^. BoNNKVji;, Ki'.isTiNi:, 181»8, Zur Systematik der Hydioiden. Zeitschr. wiss. Zool.. 15(1. ().'5 Leipzii* — 1891t, Hvdroiden. Norske Nordhavs P^kspedilion 187t; 1878, No. -2(3, Christiania. Hiiocii, 11.1., l!»()i). Die Hvdroiden der ai ctisehen Meere l-"aiina Arclica, Hd.V Jena. Dkls.max, II. C. Unj, Cber die (lonopiioien von Ilydiactinia eehi nata Zool. Anzeig., Bd. o7 I>eipzig. (liAi'.i), A., 18i>9, Sur létiologie du (lampanulai ia calyculata llincks. (^oniptes rendus Soe. Hiol., T V) Paris. (ioKTTE, A., 1!»07, Veri^leichende Knlwickeluni>sf^escliiclite der ("leschlechtsindividuen der Hydropolypen. Zeitschr. ^ wiss. Zool.. Hd. 87 Leip/.ij^. IIadzi, .1., 1!»(»9, Ontoi*eneza i filoi^eneza hidronieduze. (Hada .luf*oslav. Akad., Knj. 17!) Zai^reb. — — llti2, Jos o ontoi^enezi i filogenezi hidiouieduze. liada Jugoslav. Akad., Knj. 190) Zaj»reb. IliNCKs, Tii., Lsii.s, A History ol the Hritish Hydroid Zoophyles. London. Klhn, .\., iiilO, Die ICntwickelun«* der (leschlechtsindividuen der Ilydroniedusen. Studien zur Ontogenese und Phvlof*enese der Ilvdioiden II. Zool. .lahrb.. .\nat. Hd. ;!0 Jena. — »— 191.}, Entwickciun<4s<4eschichte und Verwandtschalts- bezichunfJcn der Hydiozoen. I. Die Hydi'oiden. Krsfebn. und r'ortschr. Zool. Hd. 4) Jena. StivChow, E., 1912, Hydroiden derMiinchener Zoolof^ischen Staals sanindunj^ Zool. Jahrb., Syst., Hd. 32 Jena. — >'— 1913, Hydroidpolyjien der japanischen Ostkiiste. II. Tcil: Caniijanularidae, Halecidae, Laloeidae, C.anipanulinidae und Sertularidae, nebst Krgånz- uni*en zu i\vn Athecata und Pluniularidae. Abh Akad. Wi.ss.. III. Sui)pl.Hd. Munchen. Swk\.\M)i:k, g., 1904, Cber die Athecaten Hydroiden des Dront heinisljordes. Ki>l. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1903) Trondhieni. Erkiårung der Abilciuiigen: .Mie Fijiuren sind mit Hille des AnHKschen Zeichenapparats i^ezeichnet I'^ii^. 1 7. 'I'ubuliiria rcfialis '^ . Tafel I. Fij^. 1. Erste Vorwolbimu der zweiblallriijien (lon()phorenanlai>e . X 300a Nr. 2] HYDHOIDLNTERSUCHUNGKN. IV 17 Fif^ 2. Lånjfsschnitt durch ein fortf*esch rittenes Glockenkernstadium X 300 j. Fif^. 3. (ilockenkcrnhildun.Li und Vorwuchcrn des l-lntodernis (X 130). Fig. 4. Heranw;K'lisen der Hadinlkanale und des Spadix (X 130). Fig. 5. Quersehnitl der jungen (ionophorenknospe in der Milte der Keimzcllenzone (X 300^. Fig. (). Junges Gonophor. a. Medianer r.angssclinitl; keiner der Radialkaniile ist in seiner ganzen Liinge geliolFen 'X 130). b. Quersehnitl desselben Sladiunis X 130;. Tafel II. Fig. 7. Quersclinitl dureh die Milte eines allen (i()no{)hors mit reilem El (X 130). Fig. 8 — 10. Tubiilarid rcgalis cf. Fig. 8. Ersle .\nlage des (llockenkerns .< 300). Fig. 9. Rindringen des (iioekenkerns und Vorwuehern der Entoderm- Janielle (X 3001 Fig. 10. Langssehnitt eines Cionopliors niillleren Allers; der Schnilt liegt geråde neben der Medianebene < 130). I"ig. 11 — 15. Tubiilarid iiidiuisaQ . Fig. 1 1. Ijndringen des (iioekenkerns und Heranwaelisen der Radial- kanale (X 300,,. Fig. 12. Anlage der (iloekenlinhle und NOrdringen des entodernialen Spadix (X300). Til le 1 III. Fig. 13. Langssehnitt eines jungen (ionojjliois mit l'adialkanalen und Hingkanal >' l.'iO . Fig. 11. Quersehnitl eines elwas alleren ("ion()i)h()rs mit Hadialka nfden, ilie in IU"iekbi!dung begrillen sind ■ 1.30). Fig. If). Langssehnitt dureh das Tenlakelrudinienl eines alten ("iono|)hors (X 300'. Tafel IV. Fig. liil'.t. ('.(>rijnu)r/)li(i (/rocniaiulica. Fig. H). I\indringen des (iioekenkerns X 300 . Fig. 17. Vorwuehern der Lntodermlamelle < 300 . Fig. 18. Medianer Langssehnitt dureh ein weibliehes Cioiiopiior niit subumbrellarem I-Zkloderm 1.30. i''ig. ]!». L;ingssehnill dureh den .\pe\ eines alten maniiiiciu-n Cn* no|)hors .300;. Hydroiduntersiichiingen I V. Taf. I. 1^^^ li^-f^^ () a ^^^^^ I) o finiili fjr. Hydroidiintersuchiingen I V. Taf. II. t .•• // 10 l:r...l, .,. Hydroidiintcrsuchiuigen I V. Taf. III. 15 ly II Jlriicli f/r:. Hydroidiintersiichungeii IV. Taf. IV. 16 17 lintcli ije:. IS 19 MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 8 UBER DAS VORKOMMEN VON BROM IN ORGANISCHER BINDUNG INNERHALB DER TIERWELT VON CARLTH. MORNER DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 3 AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 1915 Såmtliche bisher bekannlen Falle von animalem Vorkomnien organisch gebundenen Broms betrelTen niedrigslehende Meeres- tiere.^ Die friiheste, sichere Angabe hieriiber^ durfte die G. Nadler's im Jabre 1861 ^ sein, die sich auf die organische Geriistsubslanz, Spongin, im «Badescb\vamm» bezog. Unsere diesbeziiglicbe Kennlnis isl seitdem betracbtlich erweiterl worden, so dass wir gegenwartig mil folgenden beobachleten Fallen von derartigem Bromvorkommen zu rechnen baben: 1. In Ger iists iibs ta II zc n. a) Bei Spoiu/ieii. b) » Anthozoen. c) » Anneliden. 2. In der Purpnrdri'ise bei Schnecken. 1. Brom in Geriistsubstanzen. stels isl aiich .lod, sowie meislens auob ("Jilor, in dem bromballigen Malerial nacbgewiesen worden. a. Spongien. Seil Xadlkus Zeil sind einige Nveilere Kilabrungen durcli die Unlersucluingen Hundksiiagkn's binzugekommen. Die 1895 verofTenllicble Arbeil ' dieses Autors bebandell haunlsMcblicIi 'Jod orf»:inisch j^fhimdon) ist da^cjicn hekannlluli aiuli Ihm hohercn 'ricrcii, einscliliosslic-li dos MenscluMi in dem 'riiyreofilobulin der Scliihhhiisf naclij^cwicscn worden. - Anl' (ia.s N'orliandcnsein von Hroni \vie aiicli .lod in Mcer- scliwanmu-n hal IIi:hmhsi.u:i)T - olnu' sirli aid" die l-"iajic der liindiin;.{s- wcisc ein/.ulassen weit fridier hinf^ewiesen v,Ann. d. IMiys.. l\)'»<5ondorlls. lid. se, I,s-J7. S.(;-_>7). •' Inau^uraldiss. Zriricli lii-feral in .lalire.shef. ii. d. I'ortschr. d. Chein. I'iir ISCJ, S. (".4 . ' Zeitscln-. I', an^^ew. Ciieniie. .ialir;^. isM.'i. S. IT.'i JTf,. CARL TH. MORNER. [1914 und ausfiihiiicher den Gehalt der Spongien (des Spongins) an organisch gebundenem Jod\ beriicksichtigt aber auch in gewissem Grade das Vorkommen von Brom (und Chlor), in organischer Bindung. So wird angegeben, dass 3 westindische Arten ^ (ausser 8 — 14 °/o Jod) Brom und Chlor, insgesamt 1 — 2 ^/o, und einige Arten aus dem Mittehiieer-^, ausser Spuren von Jod, «niclit geringe Mengen Brom und Chlor » entliaUen. Ein Versuch, brom haUige Spaltungsprodukte aus dem Spongin zu isolieren, wird nicht erwåhnt. b. Anthozoén. Diese sehr umfangreiche Tierklasse zåhlt mehrere Unter- abteilungen, von denen nur diejenigen, welche ein wohlenl- wickeltes, organische Stiitzsubstanz enthaltendes Skelett autweisen, Gegenstand einer Priifung in der fraglichen Hinsicht(d. h. betreffs des Gehalts an Brom, event, anderen Halogene, in organischer Bindung) gewesen sind. Am besten diesbeziiglich studiert ist die Gruppe der Gor gonacéen (Hornkorallen). Das Skelett ( axis ) besteht seiner Hauptmasse nach aus albumoidartiger Substanz (Gorgonin), letztere stets elwas, bisweilen in reichlicherem Grade mit Mineral- stofFen (Kalziumkarbonat, phosphat usw.) inkrustiert, die durch Extraktion mittelst verd. Siiure entfernt werden konnen. Eben dieses organische Skelett der Hornkorallen hat, aus einem be- stimmten Anlasse, nicht geringe Aufmerksamkeit seitens der Chemiker auf sich gezogen. Noch im Jahre 1881, \\o Kruken- BERG Analysen derartigen Materials veroffentlichte, enthielten seine Mitteilungen nichts sonderlich Interesseerweckendes. Einen prinzipiellen Unterschied der Zusammenzetzung hatte K. zwischen Gorgonin und anderen bekannten Albumoiden, z. B. denen von Horn oder Schildpatt, nicht entdeckl. Erst 1896 teilte Drechsel die bemerkenswerte Entdeckung mit, dass das organische Skelett einer von ihm untersuchten Hornkoralle des Mittelmeers, Gor- (jonia Cavolini, Jod, in organischer Bindung, enthielt, und zwar ^ In dieser Hinsicht verweist H. auf Vogel jun. (= August Vogel), der 1848 seine Untersucliung publiziert hat. als einzigen Voigånger. Tatsache ist jedoch, dass, abgesehen von Fyve, der bereits 1819 (Edin burg phil. Journ., Bd. 1) die Aufmerksamkeit auf den Jodgehalt in geros- tetem Badesclnvamm((^S/>on(//a iistco). als Heilmittel bei Struma angewandt) gelen kt hat, Croockewit (Ann. d. Cliemie u. I^harmacie, Bd. 48, 1843) 5 Jahre vor Vogels IHiblikation strikte Bewcise fiir das Vorkommen des liJadeschwamnijods in organischer Bindung mitgeteil hat. - Aplijsina spcc. (wahrscheinlich compressa), Lujfaria cauliformis und Verongia plicifcni. ^ Die Anzahl der Arten und die Namen derselben nicht angegeben; einzige ausdrucklich erwåhnte Art: Aplijsina aérophoba. Nr. 3] UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. O in einer Menge, die bis auf ganze 7 ^ o angegeben wurde.^ Auch organisch gebundenes Chlor — gut 2 ^/o — glaubte D. in dem- selben Gorgonin gefunden 7a\ haben. Wahrend der Jahre 1901 bezw. 1905 veroffentlichten zwei amerikanische Forscher, Mendkl und Cook, ihre Untersuchungen an neuen Arten (insgesamt 13 St.). In såmtlichen fanden sie Jod mehr oder weniger reichlich vertreten; Mendel hatte aus- serdem Chlor (1 — 3 "o) gefunden — alles in organischer Bindung. Indessen giebt es ja im Meerwasser, in dem die Tiere sich aufhallen, noch einen dritten Vertreter der Gruppe der Halogene, nåmlich Bromr Nachdem das Vermogen der Hornkorallen, das Jod des Meerwassers aufzunehmen und sogar im hohem Grade zu konzenlrieren und weiterhin auch Chlor daraus aufzunehmen, nachgewiesen worden war, musste es, a priori, eigentiimlich erscheinen, ^venn dieselben Tiere das dritte, nahestehendc Ele- ment, das Brom, vollståndig verschmåhen solllen. Zu dem Zeit- punkt (1906), als Verf. an eine systematische Cntersuchung des Halogenvorkommens in Hornkorallen heranging, fehlte es gleich- wohl an jeder positiven Angabe iiber Brom als konstituierenden Bestandteil des organischen Skeletts bei Hornkorallen (im Gor- gonin). Ja, noch mehr! Es lagen bestimmte Angaben sowohl von Mendel (betretTs 3 Arten) als von Cook (betreffs 10 Arten) vor, die einmiitig besagten, dass ungeachtet hlor ■ — 1 bis mehrere "o belragend — all/.u hoch ausgefallen sind (in Wirk- lichkeil handelt es sich nur um ein oder ein paar Zehntel ° o). Meine Untersuchungen betrelTs des Halogenvorkommens ^vurden spiiter auch auf andere Gruppen von Anthozoen — Pennatulacéen («Seefedern »), Alcyonacéen und Anti- pathidéen — ausgedehniJ Auch bei diesen Tiergruppen (ins- gesaml wurden lo Arten unlersuchl' wurde das Vorkommen von organisch gebundenem Brom (0,38 — 1,89 'Vo) in dem organischen Skelelt (^ausgenommen bei 2 St. exzeptionell jodreichen x\nti pathidéen) feslgestellt i^vergl. die Tab. II am Schluss!). Das Vermogen der Anthozoen, die ihnen als Ionen im Meer- wasser zuganglichen Halogene in ihr Skelett aufzunehmen und in organischer Bindung festzuhalten, ist also nunmehr in reich- licher Ausdehnung nachgewiesen. Bemerkenswert ist dabei, dass diese Halogenaufnahme der Hauptsache nach geråde die beiden Elemenle, Jod und Brom, betrifft, deren Gehalt im Meerwasser ganz unbedeulend ist, wiihrend von der reichlichen Chlormenge im Wasser nur ganz unbetråchtliche Quantitåten aufgenommen werden : Bc'olKichteter Maximalgehalt in (lorgonin Jod 6,9 o/o Brom 4,2 » Chlor 0,3 » - Bis zu einem gewissen Grade herrscht also umgekehrte Proportionaliliit (,vgl. die Tabelle iiber den Halogengehalt des Meerwassers oben S. 5, Anm. 2!). In allergrossterlviirze sei nun iiber eine spiitereUntersuchung^ des Verf.'s berichtet. Nachdem einmal das Vorkommen organisch gebundenen Halogens im Gorgoni.n festgestellt worden war, war es eine interessante Aufgabe, wenn moglich eine Vorslellung davon zu erhalten, in welchem oder ^velchen Atomenkomplexen das Halogen zuniichst enlhalten sei. 1 Zeitschr. f. physiol. Chemie, Bd.oo (1908), S. 77— 83. 2 Zeitschr. f. physiol. Chemie. Iki.88 (1913), S. 124— 154. Nr. 3] UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 7 Was Jod betrifft, so erhielt bereits Drechsel, bei Hydro- lysierung von (ioigonin mit Bariumhydroxyd, in sehr spårlicher Menge, ein jodreiches, krislallisierendes Produkt. Er bezeichnete es als ' Jodgorgosåure- und erblickte in ihr eine Aminojodbutter såure — eine Annahme, die spåter als unrichtig befunden worden ist. Durch Henze's und auch Wheeler und Jamieson s fort- gesetzte Untersuchungen ist es nunmehr festgeslellt, dass die bei Bariumhydroxydhydrolyse erhåltliche, jodreiche Substanz, Drechsels Fundort Qualit. Priifung auf Br HalogHii^ehalt O/o'" J Br Cl 1 Fam. 1. Dasygorgidae- Fani. 2. Isidae Isis hippuris L. positiv 2,03 2 » polyacantha Steenstr. — » 1,58 0,74 0,10 3 Fam. 3. Primnoidae Primnoa lepadifera L. Norwegen (Trondhjem) » 0,12 3,76 0,08 4 ' verticillaris L. — » 0,05 2,94 0,07 .') a Fam. 4. Muriceidae Muricea muricata Blainv. Westindien (St.Barlhelemy) » 0,80 — — b . Westindien •■•> 1,06 — — 6 Paramuricea placomus L. Norwegen (Trondlijem) » 0,25 1,18 0,11 7 Fam. 5. Plexauridae Eunicea asperula Val. Westindien » 1,25 3,70 0,12 8 >' Ehrenbergi M. A. S. — » 1,72 4,20 0,31 9 » laxispina Lamk. Westindien St.Barthelemy) » 1,45 2,86 0,29 10 » plantaginca Lamk. Kalifornien » 1,03 — - 11a succinea Esp. — » 1,06 2,89 0,21 b » » Westindien (St.Barthelemy) » 1,04 3,02 0,10 12 > Tourneforti M. Edw. — » 1,50 — — 13 » species? — » — — — 14 Plexaura adusta^ Westindien St.Barthelemy) » 1,55 — — 15 » antipathes K611. » j) 0,88 3,50 0,14 16 >' flexuosa Lmx. Florida » 1,23 3,47 0,28 17 > homomalla Esp. — » 0,84 3,65 0,12 18 » intermedia K611. Westindien St.Barthelemy) » 1,34 3,05 0,17 li) > nodulifera Lamk. " » 0,74 3,02 0,38 20 porosa Esp. Westindien St.Barthelemy i » 1,03 — — 21 sufTruticosa Dand. Java » 0,58 — - 1 Die 'Familien kommen in der Keihenfolge vor, wie Alle Zahlen heziehen sich auf Trockensubstanz. "■^ Material von dieser Familie hat mir nicht zu (iebote s Sammlungen des Reichsniuseunis, Stockholm. sie von Studer angegeben gestanden. Nr. 3] UBER DAS VORK. VON BR. IN ORGAN. BINDUNG. 15 Nr. Artbezeichnung Fiindort Qualit. Priifung auf Br Halotjengehalt o/o .1 Br 1 Cl 22 a Plcxaurella dichotoina Esp. — positiv 0,12 1,07 0,06 b » » Westindien St.Barthelemy 0,11 0,96 0,(Ji> 23 Fam. 6. Gorgonidae Gorgonia'^ verrucosa Pall. — „ 6,92 1,62 0,17 24 » Cavolini v. Koch Neapel » 5,49 1,98 0,16 25 » graiuinca Lamk. — » 5,58 1,31 0,12 26 a » acerosa Ehrbg. Florida, Key West 0,90 0,66 0,04 b y> 2 Westindien St.Barthelemy^ 1,53 0,82 0,04 27 a > setosa Esp. Florida, Key West ,, 0,77 b » » » » >' 0,70 0,59 0,18 28 » bicolor Val. — » 0,23 0,88 0,05 29 » citrina Ksp. Westindien St.Barthelemy 0,79 SO I)innata O. F. M. Schweden Bohuslan 0,02 31 » petecliizans Pall. — ii,(;i — 32 punicea Val. — » O.l'O — 33 Lcptogorgia'^ purpuracca Pall, — 0,28 2,61 0,11 34 rigida Vcir. Nicaragua, Heal ej o ..,24| 0,99 0,05 3") a Lophogofgia paliiia l'all. — » 0,07! 2,59 1 ' 0,11 b - (),()S 2,30 (I.OIt c » » Kapkolonie. Port l-:iis:il)rtii (),(i;> ' lii riltcrcr /.i'il wiirdc die ^rossc Mflir/:ilil \i>ii (i<>rn<>ii:icrcn zil finer ricsfUf^rosM-ii (ialliiii^; (iori^iiDJa, \iTciiiit{i. Spfitcr sind d:irMiis inclir dilTrrcn/icrlf tnid hiiimifji-nf ('■riippcn ;nis;;rscliicdcn wordrn I'riinniiii. I'.unicf:i. I'li-\;inr;i u. ;i. ni. I);is ,\rl<'nm;iliTi:il, d;iN lilcr iinniiT tiorli nnici- dri- ( ;iir;;()ni:i (i.ill iin;; .iiir^ii-ITdirl wii-d. isl dcninin-li niii-li si'lir lii'lrroncn Docli lioiincn d:ii-iii /wci klrlMrri' (ii'iip|>rii von <-in;indi-i' sclii- ii:dn' slclii'iidcr .\rl<'M iintt'rsi-liicdcn wnrdi-n. nilndit-li tcils ('■<)r;;<>iii:i Cavolini, ^raniinr:i inid \ (Tiiu'Dsa. Icils (ior^onia accnisa und sclosa. W'as nhrin l>lfil>l isl t'ini- «'\(|nisii lirliTo i^cnc SaniinhiM};. '' Das rrat{licli<' Malt'rial isl iinit'r der ItcncnnnnK IMemnornia pinnala I.anik \v\ni>s anf (ii)r;;<>nia ai-crosa l-'.lirlin. zii hc/ichrn " Dir licidcn hier anr^;^•n^lnlnlt•n .\rln riiiandcr \ crsiOiifdcn nichi In nfdnT Wcisc \ci'«;Midl 16 CARL TH. MORNER. 1914 Nr. Artbezeichnung Fundort Qualit. Priifung auf Br Halo^engehalt ^0/0 J Br 1 Cl 36 Rhipidigorgia tlabellum L. Westindien positiv 0,45 0,37 0,05 37 » verricLilata Ellis » » 0,62 0,75 0,04 38 Xiphigorgia anceps M. Edw. Florida, Key West » 0,96 0,23 0,17 39 Fam. 7. Gorgonellidae Gorgonella sarmentosa Lamk. Neapel » 0,12 1,98 0,04 40 Ctenocella pectinata Pall. Ostindien » 2,21 0,66 0,16 Xr. 3] UBKR DAS VOUK. VON BR. IN OUC.AN. BINDUNG. 17 Tal) II Aitbt'zt'ii'linuni l*'uii(loii Qiialit. l'rufiinj^ :uir I5r Halogoijj-elialt .T ! Br ! Cl 1*(.' n n a t u I a pliosphorea L. P e n n a t ii I a horealis Sars \' i rjL^u la r i a iiiii-abilis Lamk. l'a vo II a ri a fiiimarchica Sars 1" 11 11 i c II 1 i n a ([uadraiiLiularis Pal 1 1 a 1 i p t c r i s C.lirislii K. ii. 1). K o p iio !)(' le m n o ii slcllirfriim O. 1-". M. r m hc 1 1 u 1 a ciicrimis L.) ("-iivici- P a r i s i s laxa Verr. Mol i to (I c s Dchraroa Vci-r. A 11 1 i |)a I 11 es nrctica Lulk'ii \ iili pa til es six'cic's? A 11 1 i |) a I 11 es species ' ( '. i r r i p a 1 1 1 e s spiralis Hlaiiiv. A la e li no pa t li es erieoides I-Lsp. S( liwedeii IJoluisIaii Xorwei^eii Sehwedeii Holiuslan Xorwej^eii Ox fjord Sehwcdeii Holuisliin) Norwej^cii Ti'oiuiliji'iiitjoni, Xorwei^cii Sv(lvaraii''er Sehwedeii P)()huslaii Danemark Ska.i^en Nordl.l-jsiiieei .lapan I'oriiiosa Manila ("i ion la Ild Skarniiil i posili\ negativ 11,02 — 0,1.") 0;i7 0.10 Spiir, — I — 0,-20 ' — 0,08 — — 0,13 1,89 0,1;; 0.20 1,51 0,11 0 21 1.. •>«(). os O.O.t' (1.14 ll.ll'.l O.lol — I - i.T'.i (),;;s(i.p_' o.Hi; i.r.;io,7.'{ .-.,!.-. o.i;; i;.l I o.tis a3 ' 3 o oj ^ o o OVERSIGT OVER VIDENSKABSSELSKABETS OLDSAGSAMLINGS TILVÆKST I 1914 AF SAGER ÆLDRE END REFORMATIONEN AF K. RYGH ri)(i. Al- TH. PETERSEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 4 AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 19Kb Ved K. Ryghs død forelaa fra hans haand oldsaksamlingens tilvækst 1914 katalogiseret til nr. 11266 i, og den til trykning be- stemte tilvækstfortegnelse utarbeidet fra no. 1 — 64. Resten av til- væksten (nr. 11266 k — t) er derfor katalogiseret av undertegnede. Med hensyn til den del av tilva^kstfortegnelsen som Rygh ikke vandt at utarbeide til trykning, saa er denne va^sentlig en utskrift av protokollen. Jeg har i regelen ikke vovet at forandre eller utelate noget av protokollens tekst, skjønt denne ikke altid fore- ligger i en form, som av Rygh selv var bestemt til trykning. Dette gjælder navnlig flintfundene, som i de av Rygh utgivne fortegnel- ser i regelen er et sammendrag av protokollens mere ulførlige beskrivelser. Kun paa et par steder er en feilskrift rettet, en helt uvæsentlig del av beskrivelsen utelatt eller en tilføielse gjort. Trondhjem ""A 1915. Th. Petersen. 1. økse al" sten med skafthul af formen R. 28. Forsiden danner en kjøl efter midten nedenfor skafthullet. Noget usym metrisk, idet hullet er lidt nærmere den ene side, og den ene smalside er sterkere hvælvet i læMigderetning end den anden. Porfyragtig stenart, grønlig graa med lyse spetter. 15 cm. lang, ■) cm. hred ved den svagt huede egg, (5 cm. tyk over hullet. F. under jernhanearbeide paa Kolstad i Leinstranden, c. o fod dybt i en lerbakke, som helder mod SØ. (10931). '>. Henimod 100 stkr. flint. Deriblandt er adskillige flek- ker, tildels meget brede, og brudstkr. af saadanne. Nogle af dem har gode egge og har vist været brugt som knive, og nogle viser indhugning i kanlerne for skjeftning. P]t par skivebor, en afslidt, mindre skiveskraber, en flekkespalter, som godt kan opfat- tes som en tvereggel i)ilespids. en flekkepilespids og en Ivilsom bladformet. Hertil kommer en tvilsom brikke af sten. hvælvet j)aa begge sider, :>,:; cm. i tverm., som dog mulig kan være en naturdannelse. F. mellem Ljøvik og Oterhalsen paa (iossa i Akerø i nogle store sanddyner, hvor flinterne ligger oppe i dagen efter slerke regnskyl. Herfra er ogsaa tidligere ind- kommet llinlsamlinger. Ligesom nr. 8 indsendt af hr. bogholder A. L. Kringstad 10982. 1098(;}. 3. Økseformet stykke af sandsten, som antagelig ei- al op- fatte som en ufærdig økse. 18 cm. langt, oventil 5X4 cm. i tverm. De lo bredere sider slebne og hvælvede mod eggen. — En mange kautel 9 cm. lang skifrig sien. Næ'r en skarj) kant er fra to sider boret ind hul, som modes i næ'sten ret vinkel. Hullet ikke fuldl 1 cm. i Iverm. Antagelig et søkk. Skal være f. under grofle gravning c. 'V4 m. dvbt paa lergrunden paa SI u la as i l'iaMicii l()i»88. 109S4). 4^. Dolk af hvidgraa flinl, luernu'sl af Ibrnu'n H. Hl. men med jevnere overgang mellem skaft og blad. 1*^1 slykke af odden, c. 5 cm. langl, mangler; nu 1(1 cm. lang, hvoraf 7 cm. paa skaltet. Bladel indtil 4,.-. cm. bredt. Godt huggen. l\ |)aa Hratsel paa l^rlvaagoen. \'alsol jordens herred i Au re ved brydning av nyland, forst opdaget i gruset ved gjenkastning af grofter, men autoges at have ligget i det ovre lag i smaastengrus. Stetlet er c. •••• m. o. h. og 1 To m. fra stranden. Sterk stigning fra stranden, men Hadere, hvor dolken fandtes I(iiHl '. 4 K. RYGH [1914 5. En slor klump af flint, 14X11 cm. i tverm., med nogle afspallningsilader, en mindre klump og en kjerne, som kunde Ivde paa forsætlig tildannelse, og en liden knude. F. i indmar- ken paa Vest ad i Bud (10943). 6. Nogle stkr. flint, sterkt afskurede. Et synes at være brudstk. af et slebet redskab (en økse?). Ligesom et par tidligere indkomne samlinger f. i fjæren nedenfor prestestuen paa Sandø i Akerø, Romsd. (10950). 7. En større samling flintstykker, hovedsagelig bestaaende af smaa, sterkt afskurede stykker. Nogle faa synes at have havt en tilhugning i kanterne, ogsaa den nu meget afslidt, som om de var bestemt til skrabere. F. paa Sandø i Akerø, ligesom en tidligere indkommen samling (nr. 1085S) opsamlet paa landeveien, hvorhen de antagelig er kommen fra et grustag nær kirken (10951. 11235). 8. Kjerne af flint med tresidet tversnit og skarp kant til den ene side, indtil 7,5X5,0 cm. i tverm. F. paa Solholm, Otter- øen i Akerø (10962). 9. 14 myrpæle af løvtræ og 7 af furu.^ Af de første er de hele 16^32 cm. lange, tilspidsede med et enkelt hug, furu- pælene derimod gjennemgaaende med 2 eller 3 hug, indtil 30 cm. lange. F. 2 m. dybt i en torvmyr paa Haukaas i Frænen. Om deres stilling mangler oplysninger (10963). 10. En hel myrpæl af furu, 47 cm. lang, tilspidset fra lo sider. F. paa Morsund paa Harøen i Akerø paa samme sted som en i 1907 indkommen slibesten af kvartsit, som aabenbart er fra stenalderen (nr. aa begge sider; men der gaar ogsaa en glalslidl grund stribe paa begge sider fra hullel lil stykkels nederkanl, men kun med sterkere afslidning i neder- kanten af hullel. Mal rødbrun farve. Der sees endel skraa stri- ber som efler en skraber. F. paa Mevold i Akerø paa fasllands- siden af Julsundel, ^/-i m. dybt. Findesledel er efler meddelelse af grundeieren hr. Hans Mevold omlr. 300 m. nærmere gaards- lunel end del punkt, hvor flintkjernerne nr. 10083 og nogle myr- pæle fandtes,"^ men i samme tlade mvrland, vist henimod 100 m. o. h. (10989). Nr. 17 — 19 er indsendl av hr. bogholder A. L. Kringstad. 20. Grebet med hjaller og knap og en slump av klingen af el Iveeggel sverd af jern, nærmest ligl R. 494, men gjen- nemgaaende sværere. Meget forrustet og greblangen iieppe sam- menhængende. Hjaller og knaj) har bavl behvg af fladhamrel melallraad. — Den nedre del af el midt i skafthullet afbrækkel økseblad af jern af skjægøkseform, jfr. R. 559, men med bredere hals og jevnere utskraaning paa indsiden. Har værel meget svært; 18 cm. bredl ved eggen og 13 cm. langt lil nederkanlen af hullel. — Firesidel hein af skifer, slidt paa alle sider, men navnlig paa lo, 27 cm. lang. — Perle af rav, kageformel, 2,4 cm. i Iverm., 1 cm. tyk, vidt hul, vel bevaret. — Liden perle af lysgrønl glas, hæ^tteibrmet, idel den bare er affladet ved den ene pol, maaske led af en sammensal, 0,7 cm. i Iverm. — Et lladl stykke bly, 6 — 7 cm. lykl, med uregelmæssigt omrids, nu 1 Ab. 1894 s. 1()8 f. og fig. 18— '21. B. M, Aarb. 1909, 14, s. 39, fig, 8. A. W. Brøgger, Arkt. St. A., s. 187 f. - VSS. 1912 nr. 8, s. 9. Nr. 4] OLDSAGSAMI.INGENS TILVÆKST I 1914 dækket med et hvidligt lorvitringslag. Veier nu 9 gr., men kan være noget afvitret. Sandsynlig et vægtlod. — Fladt, rundt stykke bly med sterk lorvilringsskorpe, svagt konvekst paa den øvre, konkavt paa den undre side. Paa oversiden er indgravet to hinanden skjærende baand, som danner el kors. 2,.5 cm. i tverm., veier nu lo gr., men er noget afskavet. — Et mindre stk. bly, 2 gr. vægtigt, som paa lo sider har friske flader. — F. »i en ager« paa Harfjeld i Melø, aabenbart meget ilde be- handlet af linderen. Indsendt hid og erhvervet med velvilligt samlykke af Tromsø Museum (11000 ff.). 21. Flere hundrede sikr. flint, væsentlig alfald. Deriblandt er 3 eneggede pilespidser, 2,5 cm. lange. 2 flekkepile- spidser. Endel llekker, tildels med gode egge, den største 6,5 cm. lang. Et par kan regnes for skrabere. En spaanskra- ber med retoucheret egg og skaftstykke. 2 flekkeknive. Et flekkebor. Flere gode blokke. — En ufuldstændig spydspids af graa skifer af formen R. 86. Mangler antagelig omtrent en tredjedel af sin oprindelige længde fortil. Ogsaa langen og ag- norernes spidser noget afbræ^kkel. Nu 10 cm. lang, nedentil 3,3 cm. bred. Hvælvede sider uden midiryg. — Opsamlet paa Rakvaag paa Otterøen i Akerø (Mathias O. Rakvaag^ i den samme li, i hvis nedre del en Ilinl])Iads blev undersøgt af mig i 1911. Ogsaa der fandtes en stor spvdspids af skifer. Jfr. VSS. 1911, 5, 18 (11006.11230 f.). 22. 50—60 stkr. flint. Deraf kan 4—5 optaltes som smaa bor. Et par stkr. har elslags økseform, som dog kan være til- fældig. F. paa Strømme paa Otter øen i Akerø (11007. 11129). 23. Tre utildannede flerkantede stene, som hver nær den ene kanl er gjennemborel med el lidet hul, boret fra begge sider og derved gjorl skikkede til søkker. F. paa forskjel lige steder paa øen Orten i Akerø. Gave fra Feder, Knul ogSiverl Orlen (11015). Nr. 21 — 23 er indsendt :il' Inv sogneprest H. S.\.\i,rM). 24. l':i C) cm. langl stykke iil en lildannel sien af kvarlsil, for modenllig afbriekkel omlr. paa mid • ten. 1^'iresidel Iversnil med lo biede. Hade sider og lidt smalere og liva'l vede, indtil I, cm bred. Kanterne al' (len oprindeiii^e ende skiaal al 8 K. RYGH [1914 slebne, siderne glatslebne. Paa den ene bredside er efter midten en fure, som ikke gaar helt ud til enden, svag yderst, men til- tagende i dybde og bredde indtil bruddet. Stykket kunde op- fattes som en ildsten; men furen synes dog altfor retlinjet, dyb og skarp til at kunne være fremkommen paa denne maade; ganske lignende findes ikke paa nogen af de sikre ildstene i samlingen. Det er derfor maaske rettere at opfatte som en slibe- sten og furen som fremkommen ved slibning af spidse redskaber. Fig. 2. En meget lignende fure findes paa et bryne fra Buling i Sparbuen, nr.' 6727 (se VSS. 1902, 6, 18). F. liggende løst paa ageren paa Eldraas i Stod. Gave fra hr. gaardbruker Eilert Eldraas (11016)i. 25. Økseblad af jern af typen R. o.56, men mere kort og undersætsig. 17 cm. langt, 2 cm. bredt ved nakken, 6 cm. ved eggen med jevn tiltagen i bredden uden udvidelse ved skaft- hullet. Stort ovalt hul. — Celt af jern som R. 401, 16 cm. lang. 7,5 cm. bred ved eggen, omtr. rund skaftfal. — Stor kniv af jern af egen form, saa at bestemmelsen ikke engang er sik- ker. Adskillig deformeret ved rust. — Ljaablad af jern som R. 386, men mindre krummet mod odden, 57 cm. langt efter ryggen, 48 cm. mellem enderne, største bredde knap 3 cm., men synes slidt. Tangens ende ombøiet til en hage. — Redskab af jern af usikker bestemmelse, dannet af et tykt baand, som er bøiet sammen saaledes, at midten danner en lang løkke. Det ene ben helt, jevnt indsmalnende og endende i en spids, ca. 42 cm. langt, paa midten l,o cm. bredt og 0,7 cm. tykt. Det andet ben afbrækket nedenfor midten, men har vist været lige- dan formet. — F. høsten 1913 paa Huseby i Øksendalen, Nordm., under veitegravning, liggende under en større fladagtig sten, omtr. 1 m. dybt i jorden. Indsendt af hr. gaardbr. Gun- der"0. Huseby (11017 ff.). 26. Bryne af kvartsitisk skifer, afbrækket i den ene ende, udvidet i bredden mod den anden, nu 16 cm. langt. Synes sterkt slidt. F. høil tilfjelds i Øksendalen. Indsendt af samme (11022). 27. Tveegget sverd af jern som R. 494. Klingen af- brækket nedenfor midlen, de to stkr. tilsammen 73 cm. lange, men odden mangler, bredden oventil 6 cm. Nedre hjalt 11, øvre 9 cm. lange, har været belagt med sølv. — F. paa Re (Mikkel R.) i Meldalen under høstpløiningen })aa samme sted som del meget lignende sverd nr. 6255 (Ab. 1900, 278), paa Had mark og uden tegn til haug, men der var dog meget sort muld om- kring. Findesledet ligger paa den lavere slette nedenfor gaar- ' Jl'r. i). Engelhardt: Vimose Fundet, pi. 1'), fig 3. vUdg.) Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 9 dene og ned mod elven, hvor der engang har Hggel tæt med hauger. Endnu kan man under gunstig belysning skjelne lave runde forhøininger i jorden (11023). 243\ 32. Bryne af kvarlsil af ovalt Iversnil, l:> cm. langt, 4 cm. i største Iverin. Synes slidt over det hele. F. |)aa Aiirberget i Skatval, Stjørdalen il 1044). 33. Hammer eller kølle af sten med skafthul. Den bar havt en uregelma'ssig rundaglig form, men er nu nogel afklovel i den ene kant. MuUel iiulhakkcl ligemegel fra begge sider og snevrest i midten. Tykkelsen her 4 cm. Stykkets største tverm. omtr. 10 cm. For al ()j)fatle stykket som en hammer fra sten- alderen taler den haarde stenart, tykkelsen ved hullet, og især at kanten |)aa el slorre slykke sees al være slidt ved hainring eller slag. F. i ageren paa Mellem Aislad i Sk al val, Sljor dalen (11045). Nr. 11044 f er indbragl al lir. gaardb:-. Oiivei- .Mslad. 34. C. 150 sikr. fil II 1. Deraf synes el slk. ;il inaalle opliil tes som en sk i vespa I ler, (i cm. lang, 4 cm. bred ved eggen, indsmalnende mod nakken, den ene sidekanl skarj). den anden tyk. 1^1 slonc lykt bor, el lidet bor og nogle Iviisoiiime. Nogle flekker med skja're eller sagegge. j-'ndel iniddelslore kjeiiier. V. paa lOngelsa-le i Fra-neii Na-rmcre opK sniiii^ci- mangler U104B}. 10 .__ ji. R\'G^ti [1914 Fire flintpliuisfinid fra Allaneiiget i Kristiaiisuiid. Disse flinlpladse blev opdaget af hr. overlærer Nummedal under oparbeidelse al" en gade paa stedet og samtlige fremkomne gjenstande opsamlede af ham selv. Om udseendet af det hele strøg har han givet en beskrivelse (se »Oldtiden, Afhandlinger tilegnet K. Rygh \ som dog nærmest omhandler pladsen for fund nr. III. tafter denne gaar AUanenget op ret i vest for I'osna gaard, som ligger paa en liden slette ved Holmesundet. Fra denne slette hæver terrænget sig i afsatser vestover. Paa den høieste del af den første afsats afdækkedes den første plads. Allaneiii;et I. 35. Skivespalter af flinl. Den ene sidekant skarp, den anden meget })red. Forsiden dækket af kalkskorpe undtagen den afspaltede eggflade. Eggen næsten lige, nakken skarp. 9,5 cm. lang, 4,5 cm. bred i eggen. — Skivespalter af flint. Forsiden væsentlig tverhuggen. Eggfladen smal og temmelig tver, men dog godt brugbar. Ogsaa nakken formet som en smalere egg. 8 cm. lang, o cm. bred i eggen, 2 cm. i nakken. — Skive- spalter af flint. Tversnittet tresidigt. Sekundaart forvitrings- belæg. Buet, noget afstødt egg. S cm. lang, 3,5 cm. bred ved eggen. — Skivespalter af kvartsitisk stenart. Den ene sidekant skar}), den anden saa bred, at tversnittet bliver tresidigt. Længdeaksen meget skjev mod eggen, nakken spids. 5,5 cm. lang, 2,5 cm. bred ved eggen. — Økse af flint, som nærmest maa regnes for en kjerneøkse. Har paa den ene side afspaltninger efter længden med kortere tilhugning mod egg og nakke, paa den anden kalkskorpe paa midten, afspaltet, meget steil tveregg og tilhugning mod nakken, (i cm. lang, 8,5 cm. ved den buede egg, 2,5 cm. nær nakken. — Økse af flinl med tresidigt tver- snit. Nærmer sig til skivespalter, men har afspaltet eggtlade paa begge sider, dog som tverøkse. God egg, 3,5 cm. bred, 6 cm. lang. — En mellemting mellem en blok og en økse af flinl med en brugbar og øiensynlig tilhuggen egg til den ene kant. — En paa midten tyk skive af flint med en tilhuggen egg til den ene kant. — En paa midten tyk skive af flint med en tilhuggen, ret, 4,5 cm. bred egg i den ene kant, indsmalnende til den modsatte, antagelig at regne for en skivespalter, 5 cm. lang. — Temmelig tynd skive af flint af trapezoidisk form med god, ret, ;),5 cm. bred tveregg i den ene kant, ind smal nende til den anden, ligesaa. — Tvilsom økse af flint, maaske snarere en liden llekkeblok, men med tilspaltet tveregg i den ene ende, 5 cm. lang, 2 — 2,5 cm. i tverm. (11047). Nr. 4J OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 11 86. En hel del gode flekker af flint (c. 40), den hengste 8,5 cm., men Ileie afl)rækkede og mange smaa. De llesle har gode skjæreegge uden dog al være tildannede som knive. Nogle faa kan være brugt som skrabere, dog uden retouche (11048). 37. Flere tynde skiver af flint, tildels temmelig store, med skarpe egge i en større eller mindre del af kanten. Ulvilsoml brugt til skjæring, tildels maaske ogsaa som skrabere, dog uden retouche (li049). 38. 4 ikke sikre bladformede pilespidser af flint, 1 usik- ker tveregget (11050). 31). 2 trekantede bor af flint, et lirkanlel og el usikkert flekkebor illOoll 4:0. Endel kjerner, nogle gode i)l()kker og knuder af flint (11052). 41. Henimod 450 stkr. flint, hvoraf del meste maa regnes som arbeidsatlald. Det er dog gjennemsnitlig større stykker og mindre af ganske smaa (11053). Dette fund blev opsamlet af hr. Nummedal paa en plads paa A lianen get i kulholdig jord paa et omraade af bare 5 — 6 m^. Pladsen ligger i en 0. — V. gaaende dalsænkning paa øvre side af Lars Guthormsens gade, ret i V. og mindre end 100 m. fjernet fra plads nr. III. Som del sees har fundet afgjort ældre stenalders karakler, og dermed slemmer ogsaa lindesledels høiere beliggenhed, 27 m. o. h. AUaiieiii^et II. 4:*i. Størstedelen af delle fund indkom allerede i liHo og er beskrevet i VSS. 1918, 2, 53. Del indeholdt bl. a. en god kjer- neøkse og en tveregget |)ilespids. Nu er yderligere derfra indkommet en skive af flinl, som vist maa opfattes som en skivespalter, skjønl den er lemmelig lynd, med ovall, lem melig jevnbredl omrids. Forsiden lilhuggen ved laa slag |)aalvers. Sidekanlerne tynde ved afhugning fia i)egg{' bredsider. Af eggen el hjorne afstødt, saa at den nu kun er 2,.-. cm. bred. Niei- d," cm. lang U10(;s\ Dette fund sl. Pilespids af grøngraa skifer af formen R. 88. Odden og endel af tangen mangler. Afrundet midtryg, som har været affladet over odden og tan- gen. Smaa skarpe agnorer. Nu 5 cm. lang, indtil l,;j cm. bred. Ved den ene egg skjelnes en uafsleben rest af den fure, hvorved stykket er blevet saget ud af skiferpladen (11057). 47. Bagstykket af en pilespids af grøngraa skifer af formen R. 88. Midtryg, affladet over tangen. Skraa indskjæringer foran tangen istedetfor agnorer. Nu o cm. lang, 1,2 cm. bred (11058). 48. Et i begge ender afbrækket stykke af en smal pilespids af sterkt forvitret skifer, hvælvet i begge sider, 2, .5 cm. langt, 0,8 cm. bredt (11059). 49. F'lere brudstkr. af mindst 2, men sandsynlig 3 eller 4 pilespidser af forvitret, nu helt hvidlig skifer, som danner en kridtagtig masse og er adskillig afslidt. De har alle været af den slanke form. Paa el stykke sees en rest af en skarp agnor. Hertil kommer et fladt, i kanterne facetslebet stvkke af blaagraa skifer af uvis bestem- melse uioei). 50. Et i begge ender afbra^kket brudstk. af en smal pile- spids af brunlig graa, forvitret skifer med skarp midtryg, 2,2 cm. langt, 1,2 cm. bredt (11060). 51. Pilesi)idser af flint. Eneggede. En med tilhugning mod odden paa ene side, affladet bagtil, men ikke særskilt til- Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 13 huggen lange, '2,r> cm. lang. En lilhuggen langs hele den ene side, afbrækket ved langens rod, 2,8 cm. lang. En lignende, afbrækket bagtil, 2 cm. lang. En i form lig de eneggede, men lilhuggen i begge kanler. — 2 flekkepile, kun tilhugne ved langen. — En hjerte- formel af klar flint, noget svag indbuing bagtil, meget velfor- met, fint tilhuggen fra begge sider i alle tre kanler, 2 cm. 1. — En tveregget pilespids med lilhuggen lange og skjev egg, 1,7 cm. lang, og tre andre mere usikre Ul'^"'>2.'. Fij.. 4. Vi. :i. h. ^2. Hor. I-"l slorl Irekanlel, s..-, cni. langl. Il som alle kan regnes som llekkebor, indlil \ cm. lange, og el 12le, linl formel, kun l,o cm. 1. Ul<'<^:^>' 14 K. RYGH. [1914 55. En stor masse flintstykker, mellem 3 og 4000 stkr., mest smaat affald. En skive af tlint kan mulig opfattes som en skivespalter, en stor kjerne, flere smaa kjerner og knuder. — Mange stykker af kvarls, hvoraf nogle store af form som kjer- ner, nogle vist brugt som slagstene og nogle skiveformede mulig som skrabere. Et ligner noget en skivespalter. Der medfølger ogsaa flere stene af anden art med sterkere eller svagere .stød- merker (11066 f.). v>d ri«. 5. l/l. Dette store fund er opsamlet paa en plads i den samme dal- sænkning knap 100 m. ret 0. for nr. 1, paa et lavere niveau, 20 — 21 m. o. h. Undersøgelsen strakte sig over et omraade af ca. 30X40 m.; men bopladsen kan antages at strække sig adskil- lig videre. Her fandtes ogsaa 2 gruer af sten med kul og aske. Mod S. s[)ringer der frem en sænkning, ved hvis øverste begyn- delse stenøkserne og længere frem flere af skiferspidserne og talrige flinler fandtes. Se forøvrigt A. Nummedals beskrivelse af pladsen. Nr. 4] OLDSAGSAMLIXGENS TILVÆKST I 1914 15 Allaiieii^et IV. Hele delle store (und indkom førsl lige før aarels slutning. Da del imidlertid maa ansees for ønskeligt, at det publiceres sammen med de ovenfor beskrevne fra samme fundstrøg, er del medtaget ber, men dels paa grund af dels overordentlige slør relse og mangfoldigbed og de liere problemer, del frembyder til nærmere undersøgelse, dels |)aa grund af tilstødende omstæn digheder er det ber kun fremstillet paa en mere foieløbig og Via- h. kursoiisk maadc, idel en luermcrc bebandinig laar utsa-lles li! senere. Til liindfl iiorer en overordenllig slor ma-ngdc riinlslykker efter en omlrenllig beregning adskillig over l(»(i(Mi. Den aldeles overveiende lUiengde deraf maa ansees som ar beidsa f fa Id , men del er al merke, at det liovedsagelig er af god Hint og for en væsentlig del bestaar af Hade spaaner eller skjerver, bvoraf meget kan bave va>rel brugbart (il skja-ring o. a. Hertil kommer en nuengde all'ald al' k\ar(s og sIciKnMcr Af sandsvnlige red skaber er iidskiK: 16 K. RYGH [1914 50. a. 11 skivespallere, hvoraf enkelte^ dog kan være Ivil somme, 3 — 6 cm. kinge. Paa to nær af opak flint. 57. b. Pilespidser. 5 eneggede, hvoraf dog kun lo hele og to med særskilt tilhuggen tange. 12 — 14 almindelige flekke- spidser og dele af saadanne, deraf flere med tilhuggen tange. Dertil nogle usikre. Af den store mængde flekkespaltere, som fundet indeholder, tildels dog vist kun tilfældige hrudstkr. af llekker, antager jeg, at 30 — 40 maa ansees som tveeggede pi- lespidser med mere eller mindre udpræget tilhugget indsmal- ning mod nakken. 58. c. Skrabere. Henimod ()0 smaa spaansk råbere, de fleste med udbuet, nogle med lige egg og dertil 5 med indbuet egg. Idethele godt, tildels fint ar- beidede med retoucherede egge. 40-50 flekkeskra bere, hvoraf enkelte mulig usikre, med re- toucherede egge, mest udbuede eller lige, tildels skraa. Paa en er retouchen fortsat nedover hele den ene side. De fleste småle og korte, tildels afbræk- kede bagtil. Nogle har tillige gode skjære- eller sagegge. 59. (1. Bor. Omtr. lObaf for- skjellige former. Nogle store til al holde mellem fingrene, andre smaa spidser, som maa have været skjæflel. I regelen godt lilhugne med smaa retoucheslag. Nogle faa b. Fia. 7. ''i. Mesl flekkebo flade spaaner med fremspringende spidser. 60. e. Knive. Foruden de mange flekker, der sikkert har tjent som knive, er der nogle, som synes særlig tildannede dertil. En 5 cm. lang med tyk, skraa ryg med afhugning mod odden; en 4 cm. lang med naturlig indskraaning mod odden, men lidt afhugning i den bagre del af ryggen; en 4, .5 cm. lang med tilhugget indsmalning for tange; en 4 cm. lang, bred og tynd med tilhuggen lange; en afbrækkel fortil med vel tilhuggen tange, grovt tilhuggen i ryggen. 61. f. Flekker. Deraf en stor mængde, flere hundrede, de lo længste 8,5 og 7,5 cm. For en stor del god flint, tildels gjen- nemskinnende; gode skjæreegge, faa sagtandede. Enkelte har 1 De fleste af disse stykker maa vistnok opfattes som affald og deres former som tiltældjoc. Kun 2-3 kan under tvil karakteriseres som spaliere. Idg. Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1'J14 17 indhugninger i den bagre del til støtte for skjæftning. De fleste dog afbrækkede. 62. g. Kjerner, blokke og knuder. Deraf er el slørre antal, hvoraf flere gode stykker. ()3. 11. t]t antal af over 300 sinaa stykker af klar bergkrystal, hvoraf liere utvilsomt er bestemt til redskaber: bor, skrabere ni. ni. 64. i. En usædvanlig stor samling af økser af grøn s ten ilildels skifer). Af ganske sikre kan regnes mindst 48, hvortil koinnier endel sterkt afstødte eller af anden grund tvilsomme. Over halvparten (mindst 30) kan henføres til Xøstvelly pen, for størstedelen dog som det synes til yngre stadier af denne. For endel slebne ikke alene nær eggen paa den kuvne, men "iSSl^d Fif,'. 8. Vi. ogsaa over en slørre del af den Hade side; enkelte bar facet sMbning. Forøvrig er vestlandske former repræsenlcrel. Herlil kommer c. el lialvl snes stykker, som er saa afslodle i den ende, hvor eggen skulde have værel, al del kun af omridset forøvrig kan antages, al de har vaMcl okser. I^nkelte er uiaaske snarere ufærdige emnci- Iji stor del er sterkt forvitrede eller afslidte, hvorved formerne undeiliden er noget udviskede. L;eng den er meget varierende, fra 11 cm. belt ned til 4, S em i'ig 3 — s gjengiver endel typiske foiiner af disse oksei-. 65. k.' Hu samling af !•.• smaa redskaber af sUife sten, som ber tages under ét, skjoni de Nistnok liliioicr ' lU'stcii :il' (Icllc ruml vv k;it;ili>^isiM('l ;il inli;iviTcii. • o- for 18 K. RYGH 1914 skjellige arter. Fælles for de fleste er at de har tresidet grund- form, er tynde og gjennemgaaende slebne over det hele. 2 stykker har indbuede sider og egg (jfr. fig. 9); at dømme efter nierker af slid tvers over eggen har de været benyttet til skrabing eller Fis. 9. l/l. rig. lu. l/l. Fig. 11. Vi. Fig. 12-13. l/l. glatting af træ, ben o. 1. Hertil slutter sig et tredie mere duppe- formet, men med tydelige slidmerker tvers over eggen. Paa det afbildede eksemplar er skaftendens spids afbrudt. 4 stykker har indbuede sider, men lige, skjærende retegg, som paa det afbil- dede eksemplar fig. 10 danner en skjæv vinkel med stykkets længde- Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1!»14 19 akse; heraf er ét sterkt forvitret, og et andet maa betragtes som ufærdig. De kan efter sin form nærmest sammenlignes med de eiendommelige knive, som er afbildet i dr. A. W. Brøgger, Den arktiske stenalder i Norge, s. 9U, fig. 144 og 145, og bar vistnok været brugt paa samme maade, omend stykkerne fra Kristian sund er betydelig mindre. 2 stykker bar rette sider, saa at fron talsnittet danner et spidsvinklet, ligebenet triangel (fig. 11). Af de øvrige stykker bar 4 udbuet egg (fig. 12). ^ Som fig. 18 er afbildet et meiselformet stykke med skjævvinklet egg; siderne er i lighed med, hvad der er tillældet med flere af disse stykker affa- cet af hensyn til skjæftin- gen. Stykkernes længde varierer fra 6,5 cm. til 3,2 cm. 6«. 1. Brudstykker af mindst 1 1 tveeggede spid- ser af skifer, baade af den bredbladede og den slanke form (fig. 14 — 16). Fig. 14 — I") sees at have modhaker, medens lig. 16 har manglet saadanne og er affladet mod skaften- den. De øvrige brudstyk- ker mangler det nedre parti. Et brudstykke af graa skifer synes al være den øvre del af el kniv- blad som R. 57. H7. 111. En 6 cm. lang skaft formet sten. som dog neppe kan have væ^et noget redskab. Den er merkelig ved at der paa den ene, noget konkave et netformel ornament 'lig. 17\ HH. II. I']t lidet uornamenterel brudstykke, som di'l synes, af et grovt lerkar, (iodsel er ikke mere end t».r, — O,: cm. tykt. og det kan v:ere tvilsomt, hvorvidt stykket lilborer den oprindelige l)0|)l;i(ls. .Snil. nr. 7 1 ndf. Vt\). o. 2 slorrc slibestene af granit gneis , den ene er <»,4h V\i<. 14. 11. Via. h\. 11. side er ridset ' .UV. H. iT o;^ O. .Sol bcr^: 4!t. Hcilriige zur Vort^eschichlo ilt-r Osti'skiino. 20 K. RYGH "1914 m. lang, rektangulær og temmelig massiv, den anden er 0,36 m. lang, men bredere og mere traugformet. Begge har slidmerker kun paa den ene side. Mindst 18 større og mindre brudstkr. af pladeformede slibestene af sandsten og kvartsit. Hertil kommer et lidet endestykke af et skaftformet bryne af kvarts. Stykket er dog for uregelmæssig til at det kan ha tilhørt et kvartsbryne av typisk form. 70. p. Mindst 21 fordetmeste egformede slagstene med typiske slagmerker i begge ender. Hertil kommer en samling rullestene, hvis brug som slagstene dog er mere tvilsom. 71. q. En samling af mindst 13 fordetmeste større ovale rulle- stene, hvor slagmerkerne ikke findes paa enderne eller kanterne, men i form af mere eller mindre udprægede fordybninger paa de bredere sider, tildels to eller flere ved siden af hverandre. 2 stykker er nærmest skiveformede med slagmerker paa den ene fladside; det ene af disse stykker er af sandsten og har været anvendt til slibning paa den side som er uden slagmerker. Et andet eksemplar er en brudsten med to flade bredsider, som begge har dybe slagmerker. Det største eksemplar er 0,i3 m. langt. Disse stene kan vel tildels ogsaa være brugt som slagstene, men om enkelte af dem maa det antages, at de har været benyttet som under- lag ved redskabslilvirkningen, og saaledes kan betragtes som ambolter. 72. r. 10 søkk, hvoraf de 9 er ovale rulle- stene med omgaaende fure efter længden. Af 2 eksemplarer er der kun brudstykker, og andre er sterkt forvitret. 1 søkk er pæieformet med tvers omgaaende fure, og lodret paa denne en fure over den smalere ende. 73. s. En samling pimpsten, hvoraf enkelte stykker har rendeformede fordybninger og saaledes sees at have været be- nyttet som glattere. 74. t. 3 smaa brudstkr. af mindst 2 kar af grøtsten. Disse stykker er f. i kulturlaget, men det tør være spørgsmaal om de ikke er indkommet ved senere paafyldning. Om 2 andre med fine huller gjennemborede stykker af et kar af grøtsten foreligger den oplysning, at de blev fundet lige under græstørven, og saa- ledes neppe tilhører bopladsen oprindelig. Om et pladeformet brudstykke af grøtsten, sandsynligvis af en ovn, som ogsaa ved- ligger fundet, oplyses, at det fandtes i paakjørt grus over kul- turlaget. Fie. 17 Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 21 Delte fjerde fund fra Allanenget i Kristiansund er gjort i det nordlige og lavere parti af bopladsen. Det undersøgte areal er ikke en umiddelbar fortsættelse af den del af Allanenget, hvor- fra det foregaaende fund skriver sig, men adskilt herfra ved et mellemrum af 40 skridts længde, hvor der ikke kan paavises kulturlag. Om høideforholdene kan endnu kun oplyses at det høieste parti af denne Ijerde lokalitet ligger c. 20 m. o. h., den laveste del 14 — 15 m. Det laveste parti er dog endnu ikke g.jen- nemgravet. Et detaljekart med nøiagtig angivelse af høidefor- holdene vil senere bli udarbeidet. Det sidst gjennemgravede areal er c. 80 skridt langt i nord sydlig retning og gjennemsnitlig 10 skridt bredt. Tykkelsen af kulturlaget har vekslet fra 20 — 30 cm. til 70 cm. (11266). 75. I^il espids af graa skifer af formen R. SS. Odden af- brækket og den ene agnor lidt beskadiget. Midiryg, aflladel over tangen, som er smalest inde ved agnorerne. Xu S,3 cm. lang, indtil 1,.5 cm. bred. F. paa en ager paa Myrsletten i Eide, Nordmøre. Indsendt ved overlærer A. Nummedal. (11069). 7(). C. 100 stkr. flint. Deraf en liden enegget pilespids, 2,2 cm. lang. E^n flekkekniv, 4,5 cm. lang, bred ryg, tilhuggen mod odden. En flekkekniv med tilhuggen lange, ganske kort blad. Flere flekker med gode egge, som kan være brugt som knive. — P2t aflangt, omtrent firesidet stk. kvarts med merker i den ene ende af at være brugt som stødsten. — Ojisamlet paa Breivik, Nordlandet, Kristiansund, paa samme plads som nr. 9S87, se VSS. 1911, 5, 38. Indsendt ved overlærer A. Nummedal (11070). 77. Økse af flint, nærmest en kjerneøkse, eggen meget skjev paa længdeaksen, 9, .5 cm. lang, 4 cm. bred ved eggen. — Kjerneøkse af god Hint; den ene side afspaltet efter læMigden, den anden mere uregelmæssig. Eggen lidt ujevn buet. '\r. cm. lang, eggen :> cm. bred. — Ski vesj)al ter af sort Hint. Har været |)aavirket av varme og derved mistet adskillig af sin form ved afllagning paa begge sider, men bestemmelsen kan dog ikke være tvilsom. 5,5 cm. lang, det ene hjørne af eggen afsprængl. nu 2,.-. cm. bred. — Noget tvilsom kjerneokse. Del er en af- lang kjerne, som i den ene ende har en megel brugbar, men skjev tveregg. Den ene sidekanl er for tint tilhuggen lil, al del bare skulde regnes for en kjerne. 7," cm. lang, 2,.-. cm. bred ved eggen. — En hel del større og mindre llekker, en enkelt ;'>..' cm. bred, 7 cm. lang, men de øvrige smalere. i^n s,.-, cm. lang har i den ene ende en kort reloucberel iiulbuing. maaske brugl baade som kniv og skraber. De llesle har skar|)e og regel mæssige sidekanler. VA par nogel lilluigue baglil. visl for skjeft ningens skyld; en, som er lyk lil den eiie is;inl. Ii;ir her i'n 22 K. RYGH [1914 huet tilhugning mod odden. — Kt flekkehor, dannet af en rygtlekke, 6,5 cm. langt, med vel tilhuggen spids. — Pilespids af en smal flekke, fint tilspidset ved odden paa den ene side, ikke bearl)eidet bagtil, uden forsaavidt den er affladet paa over- siden, 2,5 cm. lang. En lignende, men lidt tilhuggen bagtil i den ene kant, 2,7 cm. lang. En tvilsom spids, tilhuggen buet i den ene af de tre sider; kunde ogsaa være et bor, c. 2 cm. 1. — Flere skiver med kvasse egge til den ene kant; har vist været brugt som skjærende redskaber. — Flere kjerner og blokke. — Over 500 andre stkr. flint, hovedsagelig affald, men adskil- lige maaske brugt som redskaper (11071 — 75). No. 77 er indsendt af A. Nummedal som f. paa samme plads paa Golma ved Tusteren, Nordmøre, hvorfra fundet nr. 9461 ff. (VSS. 1910, 10, 54 ff.) skriver sig. Gruen undersøktes af Num- medal sommeren 1913. Den var dannet af hovedstore stene med kul imellem. Omtrent midt i denne laa en økse. Et par m. fra den stod en stabbeformet sten; rundt om den laa der tykt af flint. Endel flintstkr. er sterkt forbrændte. Der er dels god, skjønt sjelden klar flint, dels sterkt opak. 78. 2 stkr. af opak flint. Det ene 7,5 cm. langt har den tykkere udbuede kant helt tilhuggen, mulig en skraberegg; sand- synligere dog en kniv med den anden skarpe kant. F. ved en ny vei et stykke søndenfor husene paa Golma. Indbragt ved A. Nummedal (1107()). 79. Skive spalter af flint. Begge Iversider brede, saa at den faar omtrent firesidet tversnit, vel 5 cm. lang, 3 cm. bred ved den omtrent lige egg. Ski ve spalt er af flint; en god tver- egg, skjev i forhold til længdeaksen, den ene sidekant skarp, den anden tyk. 4,5 — 5,5 cm. lang, 3,5 cm. bred i eggen. — En- egget pilespids, 1,8 cm. lang, den ene tykkere kant helt til- huggen, den anden bare i den bagre halvdel. — Et 5 cm. langt flekkebor med trekantet krum spids. — En flekkekniv, sma- lere tilhuggen i den bagre halvdel for skjeftning, 5 cm. lang. Nogle stkr. med lidt retouche i kanterne som skraberegge. Nogle skiver med skarpe kanter. C. 150 andre stkr. flint, deriblandt nogle større kjerner, men af daarlig flint. F. paa sydvestsiden af Bremsneshatten i Bremsnes paa samme plads som nr. 9913 ff. (VSS. 1911, 5. 43, nr. 73), ved opkommet. Indsendt ved A. Nummedal (11077). 80. Korsformet spænde af bronce. Sideknopperne og det nederste af foden mangler. Den øverste knop støbt i ét med spænden. Overpladens bredde kan ikke nu sikkert bestemmes; sideknopperne synes ikke at kunne være støbt sammen med den, men at maatte være anbragt paa spiralstangen. Overpladen orneret med en spidsoval fordybning paa midten og nogle smaa Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 23 trekantede paa siderne. Bøilen høi og temmelig kort, har to ophøiede ribher efter midten og en ved hver kant. Foden er smal og kan ikke have endt i dyrehoved, men afslutningens form kan vanskelig bestemmes. Nu 10 cm. lang. — Ildsten af kvart- sit av ovalt Iversnil, 10 cm. langl, indtil 6 cm. bredt. Synes op- rindelig al være et brudstk. af et bryne, men er utvilsoml brugt til at slaa ild med. Paa begge de brede sider er der en mængde rødbrune striber i skraa retning, og skraa rifler hvor stenens blankglatte overflade er afstødt. F. paa Sundet i Bud, efter de oplysninger, som haves, i en liden ha ug. Der skal have været endel sten i den, men intet gravkammer. Stedet ligger c. 900 m. fra sjøen. (11081 f.\ 81. C. 70 stkr. flint og endel stkr. bergkryslal. Blandt de første er en enegget pilespids, tilhuggen i hele den ene kant, ingen særlig tildannelse af tange, men mulig her afbijtkket, 2 cm. lang, ikke over O. i cm. bred. 4 smaa spaaner med mere eller mindre fremtrædende retouche i den ene kant, ialfald et par af dem sikkert skrabere. Af bergkrystallerne er der el par, som godt kan være pilespidser. F. i en veigrøfl paa Hollingen i Akerø, c. 700 m. fra sjøen, :')0 — o'i m. o. h. Jfr. nr. 10973 (11083). 82. Økseformet stykke af grøtslen. Det er tykkest, c. 2 cm. ved midten, hvorfra det i jevne flader aflyndes til en skarp »egg« og en ikke fuldt saa tynd nakke, 9 cm. langt, nær 5 cm. bredt ved eggen, over 2,5 cm. ved nakken. Nær nakken er der et 0,5 cm. vidt hul. Alle flader er jeviit slebne, smalsiderne noget afrundede. Paa grund av materialet kan del ikke have vieret en okse. men er vel snarest brugt som søkk. — Søkk av lys lalkskifer, 6 cm. langt med uregelmæssig lirkanlet tversnil. Skal være f. paa A ur- osen i Frænen under jordbrydning. (11084). S'i. Flere hundrede stkr. flint, hvoriblandt mange storre, Ujerner og andel arbeidsmaleriale. Flinterne er gjeniiemgaaende meget gode; flere slykker er sterkl bnendte. Av stykkerne kan fremhæves: Flere tildels brede flekker, deriblandt en med sag- egg i begge kanter, mest udpræ'gel i den ene, og aflynding i den ene ende; en anden med god knivegg. En flek keskra her med udbuet retoucheret egg i begge kanler, kun 2,'j cm. lang. En do. af en bred llekke med tilhuggen skafttange med indbuel, ikke retoucheret egg. nu'ii lorovrig alllagel af ild paa bagsiden. I'^n I cm. lang flekke med retoucher i den ene sidekanl og i begge ender. 2 spaanci- med ictoucher i kanterne. \\u lykkere, nær '.) cm. lang spaan iuvi\ tilhugning for skjeltning og ind og udbuel skrabeiegg i den anden, bredere ende. I^n eiu'gget |)ile spids, I,:, cm. lang, lilhuggcn mod odden i den ydre halvdel af (len ene kant med en korl lilluigning af begge kanter n;ermest 24 K. RYGH [1914 bagenden. En fortil beskadiget pilespids, tydelig tilhuggen for skjeftning. En 4,5 cm. lang flekkekniv. Et par antagelige flekkebor, det ene med krum spids. Flere tynde, mindre skiver med gode egge, som dels kan være brugt som knive, dels som skrabere. Endel gode blokke, hvoraf nogle har merker af at være brugt som slagstene. Et 2 cm. langt, indtil 1,.5 cm. bredt brudstk. af en pilespids af graa skifer, som har været tynd og flad paa begge sider. F. paa Melkestad paa Sør Hitteren, antagelig paa samme plads som de tidligere fund, jfr. nr. 9962 ff. og 1U423. (11085). 84. Spydspids af brun, graaflammet skifer af typen R. 86. Omhyggelig arbeidet. Midtryg, som afflades over tangen. Ikke særskilt eggslibning uden nærmest odden. Kraftige agnorer, hvis spidser dog er afbrækket. Bred tange. Vel 11, .5 cm. lang, hvoraf 2, .5 cm. paa tangen, 4 cm. bred ved agnorernes rod. — Pilespids af brun skifer med agnorer. Det yderste af odden mangler, lige- saa agnorerne og den affladede tange. 9 cm. lang, foran bruddet 3 cm. bred. — Enegget kniv af graa skifer af en kort- og bred- bladet form med spædt skaftstykke. Spidsen af bladet mangler. Eggen er bagtil omtrent ret og parallel med ryglinjen og gaar der- paa buet op mod odden. Den bagre linje af blad og skaft svagt indbuet. Skaftet er nu kun 2,5 cm. langt fra vinkelen mod ryg- gen. Bladets bredde i den bagre halvdel 5,5 cm., nuværende længde 10 cm., hele længden mellem yderspidserne 12 cm. — Enegget kniv af brun skifer. Skaftslykket danner en meget svag vinkel mod ryglinjen. Temmelig skarp hæl, hvorfra eggen gaar i en jevn bue op mod odden, medens skaftets baglinje er omtrent ret. Hele rygkanten af blad og skaft ligesom underkanten af skaftet er skarpt eggslebet. Bladets egg mere afrundet slebet. 13 cm. lang mellem endepunkterne, bladet 7,5 cm. langt, indtil nær 4,5 cm. bredt. — Enegget kniv af graa skifer, smal- og krumbladet, ligner adskillig nr. 7868 fra Steigen. Skaftets og bladets ryglinjer danner en vinkel paa c. 130^. Skarp slebet egg, rj'gkanten og bagkanten af skaftet afslebet i facetter. Bladets længde fra od til hæl 7,5 cm., bredden ikke over 2,2 cm., skaftet 5 cm. langt. Dis.se skifersager er f. ved dyrkning af en ager paa bruget Jægtviken af Hellesvik i Alstahaug paa vestsiden af Alsen, 20 — 30 m. o. h. Ved nvbrydning af ageren saaes kul. Indsendt ved Edv. J. Havnø. (11088—92). 85. Firkantet beslagstykke af bronce med dyreornamenter i Salins stil III. Afbildet her som tig. 18. Stykket, som paa over- siden har været helt forgyldt, har oprindelig været fæstet til en rem med 2 rader af broncenagler, men siden har der ved den ene ende været boret hul og anbragt to jernnagler, som nu kun har efterladt noget jernrust. 6,2X4 cm. -Stor perle af glasmosaik. Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 25 V\il- 1«. ^/ lidt over 3x2 cm. i tverniaal. Orna mentet er vekslende grønne og sorte dambretruder og mørkeblaa ruder med stjerner af rødt og hvidt i midten. Nr. 85 er rest af et gravfund, som under lydningsarbeide gjordes i en for længst bortkjørt stenrøs paa Søvik i Als t aha ug. Der fandtes 4 — 5 andre perler og flere spænder eller beslag af bronce, som blev gjemt; men kun disse to stykker kunde for øieblikket lindes frem. Indsendt ved Edv. .1. Havnø. (11093 f.). 86. Tverøkse af grønsten. Den ene side er flad, forøvrig noget uregel- mæssigt, nærmest firesidet tversnit. Den synes at viere noget affladet; men den har vist fra først af været bare grovt tilhugget. Fuldt slebet er bare partiet nærmest eggen, forøvrig kun enkelte fremstaaende dele. 17 cm. lang, største tvermaal noget ovenfor den buede egg 4,.^) cm. F. under jordbrydning paa Aursund i Slrøinsneset, Nordm., ikke langt fra husene paa øvre side af landeveien, nær stranden og neppe 2 m. over havet. Gave fra Knut Osen ved A. X u m- medal (11096). 87. C. 150 stkr. næsten bare graa opak flint. Deriblandt er en skivespalter med god egg, som er noget skjev mod længde- aksen, tilhugne sidekanter, 5,5 cm. lang, c. 3 cm. bred i den lige egg. Skivespalter med noget afstødt egg, tyk til den ene, skarp til den anden side, tilspidset mod nakken, 7,5 cm. lang. Ganske liden s|)alter, knap 3 cm. lang, 2 cm. bred i eggen, tilhuggen i den ene, lykkere sidekant, j)aa forsiden ovenfor eggfladen tver- hugning. Kjerneøkse, hvis ene side dog væsentlig er en hel spaitellade, 6, .i cm. lang, noget grovt hugget og med mindre god egg. Fnegget pilespids med usædvaidig bredt blad, tilhuggen i hele den ene kant og den nedre halvdel af den anden, 2. .s cm. lang. Fn liden skraber af god flint, med udbuet egg uden retouche. Fn usikker skivespalter med god tveregg, men meget tynd, c. 4, ■> cm. lang. Nogle middelstore skiver, som sandsynlig har været brugt som skrabere. Nogle flekker med gode egge. F. ved aida'g af ny vei ved den øvre ende af reberbanen i G lausen- engel i Kristiansund, antagelig henimod :'>i) ni. o. h. Som sæd vanlig er der i nordvest Ibi- llint|)ladsen en sloiic berghaug. Indscndl ved A. Nummcdal. IKHtT. SS. 1 sniaa stkr. iliiil. Dcral er en eiieggel pilespids. 26 K. RYGH [1914 tilhuggen i hele den ene lykkere, udhuede kanl og i den hagre del af den anden, 2,2 cm. lang, indtil 1 cm. hred. F. paa Vestad- vik i Frænen, eisleds i udmarken. (11098). 89. C. 100 smaa sikr. flint, væsentlig alTald. Bare lo sikr. synes hearheidede til redskah, deraf en antagelig tresidet pile- spids med afhrækket od, nu 3 cm. lang, 1 cm. bred. Bestem- melsen støttes ved lo indhugninger i den hagre del af den ene kanl. — Tverøkse af sten af en R. 18 lig form, men uden egg i den øvre ende. Bredsiderne svagt hvælvede i hegge retninger, smalsiderne plane. o,r, cm. lang, 4,2 cm. hred ved eggen, 3,5 cm. ved nakken, indtil 1,.. cm. tyk, fml sleben overall undtagen i nakken. F'. i en ager paa samme gaard Vestadvik. (11099 f.). 90. 4 smaa sikr. flint med spor af hearbeidelse i kanterne. F. paa el andel sled paa Vestadvik, c. 900 m. fra sjøen og 30 m. o. h. (11101). 91. Et stort fladagtig stk. flint med kalkskorpe. 2 mindre sikr. med gul og brun overflade. Del ene er øiensynlig tilhugget, indsmalnende mod den ene ende, hvor det ligesom ogsaa i andre kanter er af knust. Synes at være brugt til slagsten. 8 cm. langt, 5 cm. bredt oventil. — Et stk. spetlel porfyr med en god Iver- egg; har dog ikke form af økse. F. i fjæren paa Vestadvik. (11102). Nr.'88— 91 er indsendt ved bogholder A. L. Kringstad. 92. Hulmeisel af grønsten. Tilnærmelsesvis firesidet Iver- snit, dog kun den ene smalside fuldt udviklet; bredsiderne sterkt hvelvede i Iversnit, ligesaa smalsiden. 10 cm. lang, 3,5 cm. bred ved eggen, som er temmelig buet, men med skarpe hjørner. Ved nakken, hvor stykkel er noget afstødt eller oprindelig ujevn, omtr. 2X2,5 cm. (iodt slebet, men med ilere uafslebne ar, navn- lig ved nakken. Antagelig f. paa Lund i Alstahaug, eller paa en af nabogaardene. (11106). 98. Spore af jern med el lidet ollesljernet hjul paa en 7 cm. lang stilk. Bøilen i midten bred som en hælkappe. Antagelig fra 15. aarh. — Hammer af jern. Har et nu 16 cm. langt, men afbrækkel firesidet skaft af jern, c. 1 cm. i tvermaal. Yderst sidder der fast levninger af lræ\ som viser at det har været an- bragt i el skaft eller haandtag. Selve hammeren er Ivekløflel, endende i lo skarpe spidser til to sider. Fra Nordlv, Meldalen. Gave fra dr. E. Støren. (11109 f.). 94:. Dolk af flint af typen R. 69, men slankere og med største bredde na'rmest midten og mere tilspidset til den bagre ende. Godt huggel og helt bevaret; 16 cm. lang, største bredde 4 cm. Har en let afslibning af fremstaaende partier, især paa den ene side. F. paa Kalsvik preslegaard i Bud under arbeidet paa en ager i en tidligere aftorvet myr, som senere er opdyr- ket. (11111). Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 27 95. Dolk af flint af typen R. 04, men med jevnere over- gang mellem skaft og blad. Et stykke ved odden mangler. Nu 15,5 cm. lang, hvoraf omtr. 7 cm. paa skaftet; bladet indtil 3,5 cm. bredt. Ikke særlig godt huggen. F. paa Ytre Hoem, Frænen, under arbeide i en gammel ager, c. 15 m. o. h. og c. 50 m. fra sjøen. (111 151 00. lo stkr. flint, hvoraf nogle viser spor af bearbeidelse, deraf én vistnok en liden skraber. F. i en veigrøft ved Haukaas i Frænen, »c. 45 m. o. h. og 600 m. fra sjøen. «^ (11117). 97. P2n stor klump af flint, dækket med hvid kridtskorpe, men med merker af gamle afspaltninger, 20 15 10 cm. i tverm. Endel nye afhugninger viser sort flint indenfor skorpen. Nogle mindre klumper, tildels med merker af stød. Nogle smaa styk- ker, hvoraf et par stkr. mulig med skraberegg. F. paa Levran i Frænen ved .stranden. (11118). 98. Pilespids af graa skifer af den slanke form K. 88, udmerket velformet og fuldt bevaret. 9 cm. lang, deraf tangen 2 cm., over den største del 1,2 — 1,3 cm. bred, idet den er bredest paa midten. Odden sæ'rlig fint tilsieben. Midtryg, som er affladet overr tangen. F. paa Breivik nær Akerøtangen paa Gossa, Akerø. (111191. 99. Spydspids eller pilespids) af lysgul flint af typen S. Muller 177 med indbuet basis og største bredde noget neden- for midten. Nær 9 cm. lang og 4 cm. bred paa det bredeste. Vel tilhuggen, men har paa den ene side en dyb aflang grube, som vistnok oprindelig var fyldt med en kridtmasse, som senere er udtæret. F. i fjæren ved llodmaal paa Horrem i Akerø. (11120). 100. Pilespids af graa skifer af den slanke form R. 88. Mangler et stykke ved odden. Midtryg, som paa den ene side er skarpere end paa den anden, aflladet over tangen. Ganske smaa agnorer. l'^int og godt arbeidel. Nu 11,5 cm. lang, kun l,i cm. bred. — To brudsikr. af 1 eller 2 pilespidser af graa skifer af slank type. Det ene bestaar af langen og en slump af bladel, 8,4 cm, langt, 1,5 cm. bredt, midiryg med affladning over tangen. Har haft smaa agnorer, nu afbrækkede. Det andet er et 3 cm. langt, ved begge ender brækkel stykke, indtil 1,5 cm. bredt, med midiryg. Da del sidste er nogel tykkere end del forsle, er de sandsynlig af lo lorskjellige spidser. — 7 sikr. flint. Deraf er en skivekjerne, afknusl i nogle af kanterne, som om de var brugt til stødsien. lui skive med en egg til den ene kant, som kan va-re en afslodl skraberegg. Ku liden llekkeskraber uden retouche. Kl Irekanlcl bor med afslid! spids. Ilndnu el slykke synes al have en jfsiidl skrnberegg. l-l slk., imhigclig af en muslingskal, som svnes delvis lilslcbel oti k:in vaMC bruul som en sUrabcr, 28 K. RYGH [1914 F. paa Mien i Akerø. Skiferspidserne er ganske af samme tvpe som de tidligere derfra indkomne. .Ifr. nr. 8828 fi'., 9982 ff., 10298 ff. (11121—3). 101. C. 150 stkr. flint, for en sior del smaa klumpede stkr. Mange har brun og brungul farve. — Mange smaa, meget småle flekker og stkr. af saadanne, hvoraf nogle kan have været skrabere. En vakker flekkeblok, 3,5 cm. lang, aftyndet mod den ene ende. F. paa Stavikfjæren under Sundbø i Akerø. (11124). 102. 10 smaa stkr. flint. Deraf et skivebor og nogle andre stkr. med merker af bearbeidelse. F. ovenfor husene paa pladsen Kaltrø under Akerø prestegaard. (11125). 103. Nogle tynde skiver af god, gjennemskinnende graa flint med skarpe kanter. Dertil to flekker, hvoraf ialfald den ene kan regnes for en skraber. F. paa Hukkelberg (Tomas H.) paa Gossa i Akerø c. 30 m. o. h. og c. 300 m. fra sjøen. (11126) 104:. Skiveskraber af sort god flint, 5,5X4,5 cm. i tvermaal. Har i den ene længdekant en omhyggelig retoucheret svagt ind- buet skraberegg, som ogsaa fortsætter over endel af tverkanterne. F. paa ovennævnte plads Kaltrø, Akerø, c. 15 m. o. h. og 150 cm. fra sjøen (11127). 105. Vævskyttelformet beltesten af kvarts af den slanke spidsovale form. 12 cm. lang, 3,5 cm. bred paa midten. Paa oversiden en slidefure, som er meget dyb, med usænlvanlig be- stemte omrids og kun ubetydelig skjev. F. paa Selnes (Johan S.) i Lensviken i udmarken oppe paa aasen nogle km. fra sjøen liggende paa et fladberg, som var dæ^kket med noget mos og lyng. (11142). 100. Ovalt søkk af sten af almindelig form med omgaa- ende fure efter længden. Furen temmelig grundt hakket. — 2 vævstene af grøtsten, vel arbeidet af almindelig form. F. i indmarken paa samme gaard Selnes. (11143 f.) 107. Haandtenshjul af grøtsten, ialfald nu ikke ganske regelmæssig rundt. Fladt paa begge sider, c. 3 cm. i tverm., 1 cm. høit. — Aflangt, omlr. skyttelformet søkk af grøtsten med hul ved hver ende og fure fra hullet over enden. Har van'et omtr. 11 cm. langt, ovalt tversnit. — Et lidet søkk af grøtsten med hul ved hver ende, 5 cm. 1., 2,5 cm. bredt, tykt til den ene side, indsmalnende til den anden. Paa den ene bredside er mellem hullene indridset etslags netmønster, som nok kan være gammelt. — Et aflangt, 14 cm. langt, uregelmæssig tildannet søkk af grøt- sten, endel af kløvet, med hul næ^- hver ende. — Et aflangt, nogen- lunde firesidet og jevnbredt søkk af grøtsten med hul nær hver ende; den ene ende afbrækket i hullet. — Den øvre ende af et duppeformet søkk af grøtsten, som har været tykt til Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 29 den ene og spidst til den anden, med et hul 7 cm. fra den sidste ende og en fure fra hullet over spidsen; afbrækket i hullet. — Et søkk af grøtsten af etslags pyramideform, dog med aftyn- ding bare fra to sider, saa at det oventil danner en bred egg; 9,5 cm. høit. — Et brudstk. af et aflangt, fladt søkk af grøtsten. — En flad, nogenlunde oval sten med et excentrisk fint dreiet hul, formodentlig bestemt til søkk. — En rundagtig, flad, noget afkløvet sten, c. 6,5 cm. i tverm., med et grovt indhakket hul i midten, vel ogsaa et søkk. — En 17 cm. lang, rundagtig sten med en indhakket omgaaende fure ved den ene ende, udentvil et søkk. F. paa en anden gaard Selnes i Lensviken (Jakob S.) paa et begrænset omraade, som opfattedes som en gammel hus- tomt. Der medfølger ogsaa en tvilsom sten uvist om fra samme tomt, som kunde synes at være tiisleben paa den ene side til etslags ineisel. (11145 — 47). 108. Kjerne af sort flint med graa kalkskorpe og nogle antagelig gamle afspaltningsllader. F. paa sidstnævnte gaard Sel- nes, men paa et andet sted (11148). 109. Tykt ovalt søkk med omgaaende indskurel fure efter længden. Blødere stenart end almindelig; 11 — 1*2 cm. langt. — En tverøkse af flint. Stykket har dybe forvilringshul, men er øiensynlig planmæssig tilhugget, navnlig tvereggen udpræget. Den anden ende er tilspidset, nærmende sig til et bor, som det dog neppe har va-ret. S, 5 cm. langt. — P2t lidet afbræ^kket stk. klar flint, som ulvilsomt i den ene kant har skraberretouche. Det er dog ikke usandsynlig, at det senere er brugt som fyrflinl til fyrstaal. — En større knold af sort flint med sterkt afstødte kanler. Den bar sikkert været brugt som stødsten. F. paaGrøn- ningen yderst paa Lensvikslranden i Lensviken (11149 — 51\ 110. Tøndeformel garnsokk af brændt ler, 8 cm. langt, lidt afslaael j)aa den ene side. — Vævsten af grøtsten, noget grovt tildannet. — 3 klumper flint med tildels gamle afspalt- ningsflader. F. paa Kineb i Lensviken, de lo første g^jenstande i fjæ'reii, llinlerne hengere oppe fra sjøen Ull'">- — 54\ 111. Den forreste del af en slørre eneggel kniv af mørk graa skifer. Den har haft omlr. lige ryg med megel bredl blad. Det bevarede stykke 7 cm. langl og indtil 4,5 cm. bredl. — Den forreste del af en smal enegget kniv af brunviolet skifer, 5 cm. langl, ved bruddel 2 cm. bredl. — Tangen og endel af bladel al en slor spids af graa skifer. Stykket er omlr. 7 cm. langt, hvoraf 3,5 cm. paa langen, som kun er ubetydelig smalere end bladet, med en retvinklet indskjxMing mellem begge. Tangen inderst 2,7 cm. bred, bladel nederst 3,.i cm. .Icvnt hvielvet uden midlryg. — Tangen og et ubetydelig stykke af en pilespids af lysviolet skifer af den slanke form li. ss. liladet har haft midlryg og 30 K. RYGH [1914 skarpe, sterkt fremspringende agnorer. Smal tange, bagtil aftyn- det. F. paa Stordalen under Sundan i Hevne, hvor ogsaa kniven nr. 3525 er fundet, nedenfor husene (11155 — 58). 113. Lidet stk. graa god flint med merker af nogen tilhug- ning. F. paa Malme i Frænen i samme strøg som nr. 10213 f. (11160). 113. Tveegget sverd af jern, nærmest af formen R. 490. Klingen 79 cm. lang, overbrækket, men fuldstændig, oventil 6 cm. bred, med bred fure. — Fire tveeggede pilespidser af jern, de 3 som R. 540, 12 — 14 cm. lange, den fjerde, som er ufuldstændig i begge ender, har skarpere overgang mellem blad og tange og har været adskillig længere. Ufuldstændig Ijaablad af jern, jfr. R. 386. Af tangen mangler kun lidet, af bladet mere, nu 45 cm. langt. — Et hammerformet redskab af jern. — Ring af jern, nu ufuldstændig, største tvermaal 7 cm. Den synes at have været aaben og indsmalnende mod aabningen. F. under anlægsarbeidet paa Raumabanen paa Sletta i Grytlen uden spor af haug over, 0,75 m. under terrainet. Sagerne fandtes liggende samlet, levning af gravkammer kunde ikke opdages. Dog var jorden om- kring i en vidde af 2X1 m. noget sortere end ellers (11161 — 65). 114. Tveegget spydspids af jern omtr. af formen R. 517. En større del af falen mangler, men kun ubetydelig af odden. Sterkt bøiet paa midten, antagelig af plogen. 41 cm. lang, hvoraf c. 33 cm. kommer paa bladet, som paa midten er lidt over 3 cm. bredt. F. under pløining af en sandhaug paa Røflo, Salberg s., Inderøen (ni70). 115. Spydspids af graa skifer af typen R. 86. helt bevaret, naar undtages, at ubetydelig af det yderste af odden og agno- rerne er afbrækket. Udpræget, men ikke sterk midtryg, hvælvet over tangen. 15 cm. lang, 4 cm. bred over agnorerne. F. paa Aanes i Mo, Ranen, paa nordsiden af Ranenfjorden, c. 130 m. fra stranden, c. 30 m. o. h., og c. 0,2.5 m. dybt i jorden (11171). 116. Smykkenaal af sølv med kløverbladformet bøiet hoved som R. 681. Naalens øvre halvdel er rund, den nedre flad, dog ikke afglattet; den øverste del aftyndet og bøiet i 3 løkker og enden tilsidst bøiet om stammen. 19 cm. lang, hvoraf knap 2 cm. paa hovedel, som er 3 cm. i tvermaal. Naalen er omtrent lige lang som paa C. 1715 fra Suldal, medens den har større hoved, og omtr. dobbelt saa stor som nr. 2151 fra Aakvik og 1195 fra Vold, hvoraf dog især den sidste har større hoved. — Perle af blaat glas, nærmest terningformet med sterkt afskaarne hjørner, c. 1 cm. i tvermaal. Til den hører udentvil to afbræk- kede stykker af en smal baandformet ring af sølv, som maa have haft en vidde omtr. som en fingerring, og hvis ender har været viklet op om hinanden omtr. som paa nr. 10650 (VSS. Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 31 1913, 2, 17). — To sammenhørende brudstkr. af en baandfor- met ring af sølv, som paa midten er 0,5 cm. bred, ved brud- enderne 0,1 cm. Det kan ikke afgjøres om den har været orneret. Den har utvilsomt ikke hørt sammen med den i foregaaende nummer nævnte ring. — 3 brudstkr. af en mynt af sølv, som utvilsomt har været en ku fisk mynt. Det er dog ikke sand- synlig at noget af den vil kunne tydes. — En sterkt oksyderet liden klump af sølv. — En hel del brudstkr. af jern; deriblandt dele af et sigdblad, et ubestemmelig redskab med træskaft, nogle ufuldstændige klinksøm, en meget liden ring. 2 stkr. sort flint, hvoraf det ene med af knuste kanter vist har været brugt som ild flint. En større klump pimpsten. Nogle smaa stkr. næver. No. 116 er f. ved bortkjørsel af en gravhaug paa Klingen, Klingen s., Namsos pgd., som tidligere var adskillig udkastet og derfor blev forbigaael ved udgravningerne 1913. I den syd- ligere del af hangen fandtes i bunden et rum omgivet af stokker i firkant, som syntes at have været fældt sammen i hjørnerne; den nordre tverstok dog endnu ikke konstateret; rummet har været 1,5 m. bredt og mindst 2 m. langt; stokkene var indtil 8" tykke og delvis nogenlunde bevaret. Desuden fandtes et lag for- raadnet træ baade indenfor og udenfor stokkene ligesom et gult lag (efter liget), desuden næver og kulstykker. Naalen blev f. omtrent midt i rummel mellem stokkene og hist og her i dette jernstykkene, den ene ring sondenfor den søndre tverstok, mynt- stykkerne inde i rummet nordenfor naalen (11173 — 77). 117. C. 130 stkr. flint. Deriblandt ét af form som en skive- spalter med en eggflade, som rækker c. - .3 op over stykket, tver smalside til den ene kant, mere tilhugget til den anden, indsmalnende mod nakken, c. 6 cm. lang, o cm. bred i eggen. — Flere gode flekker. En O cm. lang af god flint med skarpe egge og forenden tilhuggen som skraber. En afbrækket med retoucherede sidekanter, vist bestemt til sag. En af klar flint, 4,5 cm. lang med en retoucheret skraberegg i enden med en spids i midlen og indbuel li! begge sider af den. En 5 cm. lang, tilhuggen baade i kanterne og den ene ende, vist bestemt til skraber. Stor flekkelignende skive, 8, .i cm. lang, indtil o cm. bred med gode egge. — 2 pilespidser, nemlig en flekkespids, tresidet, nær 5 cm. lang, i den ene ende - odden - lilhuggen i den venstre kanl. i den anden i hoire, begge dele i omlr. en Irediedel af slykkels hengde, Ibrovrig skarp flekkcegg; den anden en Iresidel flekkespids med en i begge kanter lilhuggen lange. En 4 cm. lang, bladformel pilespids, som uden tvil er tilhug- gen ved odden. — En liden rundaglig tyk skive med skraber- lilhugning til den ene side. En flekke, som svnes at have skrå- 32 K. RYGH [1914 berlilhugning i huleenden. Nogle mindre sikre skrabere. Nogle gode blokke. Forøvrig flade spaaner og smaa skiver samt affald, mest god flint. Alt delte er f. paa den Ivjendte flintplads paa Draget i Bolsø under samme forhold som de tidligere fund (11178). 118. Søkk(?) af sten. En naturhg aflang fladagtig sten af ikke helt regelmæssig omrids, c. 16 cm. lang, indtil 5, .s cm. bred. Nærmere enderne er indhugget en dyb fure over hver kant til ombinding med tykke snore. Ligeledes f. paa Draget i Bolsø (11179). 119. Pilespids af jern med tilhørende skaft af træ. Fig. 19 — 20. Spidsen ligner nærmest R. 539 med slankt lancetformet blad, men tangen R. 546 med firkantet øvre del og skarp indskraa- ning til den nedre stilk. Hele længden 14,5 cm., bladets største bredde 1,8 cm. Helt bevaret. Skaf- tet, som ogsaa er lielt bevaret, er af bjerk, af form som en glat rund, 70 cm. lang ten, paa midten 1 cm. i tvermaal, noget indsmalnende, navnlig mod den bagre ende. Bagtil er det af- fladet og forsynet med en kløft for buestrengen. ^ I den forreste ende er der indboret et rundt hul for pilespidsens tange. Her skal der ved fundet være seet en omvikling med etslags straa«, som faldt sammen ved berøring. I den bagre del er der paa en længde af 18 cm. sterke levninger af et sort belæg, utvilsomt harpiks, som ligesom ogsaa træet paa dette stykke viser tydelige merker af en omvinding med en snor. Udentvil er det fjær som har vædret befæstet her; da den fandtes, skal der ogsaa have været levnet en fjær. Ved slutningen af dette parti er der en liden, smal ophøiet vulst rundt om tenen. — F. af to ren- jægere fra Opdal paa høif^jeldet inde ved Sne- Fig. 19. %. hætta ved kanten af en bræ »Løftingsformkol len«, som ikke paa lange tider har været saa liden som nu. Sammen med pilen laa en bogfjæl af ren og nogle ben af mindre dyr (deraf et indsendt fugleben\ Det hele har udentvil i lange tider ligget under bræen, og deraf maa skaftets merkelig konserverede tilstand forklares (11190). 120. Halvmaaneformet søkk af grøtsten. Omhyg- gelig lilskaaret, tykt i forliold til størrelsen, noget tykkere 1 Jfr. on. strengllaii^, .slrenglag, * strengkltiut. Udg. Fig. 20. 1/5 Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 i den brede end i den relte side. Med et hul ved hver ende. 7 cm. langt, 4 cm. bredt paa midlen, 1 — 2, .5 cm. tykt. — Flad, rund sten, 7 — 8 cm. i tvermaal. Gjennemboret nær kanten med et aflangt hul, 2,6X2 cm. i tvermaal, som dels synes frembragt af naturen, men dels ogsaa udentvil udvidet ved kunst. Stykket maa ansees for et søkk. Sammen dermed er indsendt endel stykker, som bestaar af rødbrun sand eller opløst sandsten, som har haft en glat overflade. Tildels har de udprægede, tilsyneladende for- sætlig tildannede former. F. paa Flaa i Øksendalen (11191 f.). 131. Haandtenshjul af grøtsten. Fladt paa begge tider, 4 cm. i tverm., 1 cm. tykl. Paa oversiden orneret med fordybede trekanter med spidseine vendt ind mod hullet, lidet omhyggelig indskaarne. F". under jordarbeide paa pladsen Vaagan under Akset, Filian s., Hitteren (11198). 122. Økseblad af jern af formen med langt, næsten jevn- bredt blad, som øversl med et lidet fremspring gaar over i en kort dyb bue under hammerstykket. Dette er meget bredt med lang skaftfal med fremspringende fliger. Hele hengden 19 cm., bredde ved eggen 8 cm. F. under jorddvrkning paa Bon es vold i Støren (11199). 12v5. Økseblad af jern, luermest af formen H. 553, men med hengere og slankere hals og rundt skafthul. 21 cm. langt, 7,5 cm. bredt ved eggen, halsen i den øvre del omtrent kvadratisk, o cm. i tvermaal. Formen synes at staa ældre jernalder næ^- og er vistnok a4dre end vikingetiden. F". paa øvre Rol i Inderøen under pløining søndenfor veien vestenfor husene, hvor der tid- ligere skal have været hauger i fortsættelse af en nvkke mellem Haugan og Hol. Gave fra gaardbruger Johan Vibe (11200). 124. C. 150 stkr. flint. Det meste af klum|)eforin med endel afs[)allninger. P^n liden cylindrisk blok med småle regelma'ssige llekkeafspallninger i den ene liahdel. En temmelig stor skive- skraber med tilhugning i kanlerne. Kl par skiver med gam- mel retouche i kan lerne. Et par lykke stykker, der synes at have gjort tjeneste som stødstene. F. paa Indre Harø i FraMien i en liden bugt i fjieren ved høiesle flomaal med undtagelse af et par, som er f. i maiken c. 100 f. o. h. (^11207). 125. Knivblad af jern. Den forreste del af bladet og del yderste af tangen manglei, og eggen er megel afbiækkel. Hyg- linien buet. Der har ielhvertl'ald kun va'rel ubetydelige afsatser mellem blad og tange. Nu knap 9 cm langt. V. ved Volden i Drivdalen, Opdal i en jeinbaneskjaMJng i en dybde af 2,:. m. Men kun den nederste halve m. deraf skal va-re fast joi'd. leslen jordskred fra 17S(iaarene. Jv j. ■;' ,1121(i. 12(». Ovall sokk ;if sien af ahnindeliiJ: form nu'd fuie over M K RYGH [1914 begge ender og lidl nedover siderne. F. paa Fløan i Skalval. Gave fra gaardbruger Johan Fløan U1219). 127. Tveegget sverd af jern af formen R. 492. Klingen, som er afbrækket lige under hjaltel, er 75 cm. lang, c. 5 cm. bred oventil. Hjalterne og knappen har tætte smaa runde for- dybninger. Nedre hjalt er gledet halvt op paa grebet. F. under pløining paa Oppem i Værdalen. Findestedet ligger c. 300 m. ret nedover fra fundpladsen i 1907 Uir 8871 If.), lige ude paa bakkekanten vestenfor gaarden (11220). 128. Økseblad af jern som R. 552, 14 cm. langt og 7 cm. bredt ved eggen, som er noget medtaget. Ogsaa fligene delvis afbrækkede. F. paa Oppem i Værdalen i en ager c. 15 m. nedenfor fundpladsen for nr. 8371 tf. (112211 129. 2 — ^300 stkr. flint og bergkrystal, hvoraf bare 5 — 6 sikr. kan være bearbeidet. Et kunde antages for en meisel, nogle andre har nogen tilhugning i kanterne. F. paa en ny plads paa Tornes i Frænen paa det ældgamle tun« paa nedre Tor- nes (11222). 130. 2 — 300 stkr. flint og bergkrystal opsamlet paa Lang- ha ug paa Tornes V2 alen under overfladen. Deriblandt er et par gode, mindre flekker og nogle smaa skiver, som synes at have nogen tilhugning i kanterne (11223). 131. C. 35 stkr. flint. Deraf en 8 cm. lang, noget boet flekke af god Hint. En vel tilhuggen bor spid s, indrettet for skjeftning. En anden lignende, men tyndere, som maaske snarere maa regnes for pilespids. Et stk. af en bredere flekke med retouche i den ene sidekant kan opfattes som skraber eller sag. Et skiveformet stykke med tilhugning i kanterne, utvilsomt be- stemt til skraber. — Et brudstk. af en Had slibesten af sand- sten, som har været trugformet slidt paa den ene side. Indtil 8,5X6,5 cm. i tvermaal. — En uregelmæssig firesidet sten af skifrig art, 12 cm. lang, indtil 3 cm. i tverm., hvis ene side er sterkt sadelformet slidt ved brug som slibesten, sikkert for stensager. Ogsaa i tversnit er sidelladerne indboret. — Den bagre del af en pilespids af graa skifer af den slanke form R. 88, nær 3,5 cm. lang, 11 cm. bred over agnorerne. Det yderste af agnorerne og formodentlig ogsaa af tangen afbrækket. Tangen har en skarp indskjæring paa begge bredsider med fortynding af det ydre parti. Skarp midtrvg. F. paa Eikrem (.Kristian E., bruget Nordli) i Akerø (11224— G, 11245). 132. C. 60 stkr. flint. Deriblandt en hel del rundagtige skiver, mest med naturlig tlade paa den ene side, som kan være brugt som skrabere. En er grovt tilhuggen i kanten, ligesaa en anden, som er allang. Endelig er der et vel tilhugget, omtr. tresidet stykke, 3,5 cm. langt, som ligner noget endestykket af Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 35 et dolkeskaft. Alt undtagen dette sidste er af temmelig daarlig flint. F. paa Sandø i Akerø i Skaret« midt oppe paa øen, c. 30 m. o. h. og c. 300 m. fra sjøen paa hunden af en myr (12234). 133. Nogle og tyve stkr. flint, mest betydningsløse. Der- iblandt er nogle større med afknusle kanler, som niaa være brugt som stød s tene, tildels som det synes noget tilhugne dertil. Kn liden fin afbrækket flekke. F. [)aa Orvik paa Otlerøen i Akerø under jordbrvdning, .") m. o. h., oO m. fra sjøen, c. 15 cm. dybt (11236). 134. 4 stkr. flint, hvoraf et noget større, med spaltellader, og et lidet stk. bergkrystal. F. i overfladen paa en ager mellem to berghauger, vendende mod syd, hvor det er antagelig, at der kan være en flintplads, paaJulbø, Julsundel(fastlandel^i Akerø(11241). 135. Bryne af kvartsil af noget usa'dvanlig form, aaben- bart ubrækket og helt. Det er 24 cm. langt, liresidet med sterkt afrundede hjørner, som dog i den nedre del gaar over til mere ovalt tversnil. Øverst 3X2,5 cm. i tverm., men aftager ubetydelig mod den anden ende. Det er dog ogsaa stumpt i denne ende. Det er saa regelmæssig formet med saa jevne, glatslebne Hader, at det er vanskelig at antage, at det har faael denne form bare ved slid. F. paa H oli ingen. Julsundet, Akerø, ved agerbryd ning f)() cm. dj'bt under en tue. Paa samme sted fandtes flint stykker, som endnu ikke er indsendte (11243). 13(). Søkk af skifrig sten, fladt, men tiltagende i tykkelse nedover, nogenlunde jevnbredt, 7 — 7, .5 cm. Afrundet i den øvre ende og nær denne et hul, som synes boret fra to sider. Den anden ende klumpet. F. paa Svinset paa Otlerøen i Akerø, c. 30 cm. dybt i en ager (11224). 137. Ovalt søkk af sten med omgaaende fure efter l;rng- den, ualmindelig bredt, 11,5X10X7 cm. i tverm. Furen mangler paa den ene side over midten. Overlladen tildels paafaldende glat, som om den var sleben. F. paa Hørvikeng bruget Flve land, paa Viklen, c. 30 cm. dybt i jorden, c. 15 m. o. h. U124G\ 138. 5 perler af gul eller brun glasmasse, lave londefor- mede, flade for enderne, den største 1 cm. hol, 1,; iin. bred, den mindste (>,; cm. hoi, <> m. o, h. Sammen dcrnicd sUal der ogsaa viere f. et spyd og en |)iles|)ids af sten , som blev ødelagt af barn. (lave fra bogholder A. S. Kringslad 112 17 139. Økse af sten med skafthul af typen \\ 2'.>, men hullet n;ermere ()|) mod nakken. La'iigde 17,:. em., bredden ved eggen lem., største tykkelse nedentor skarihiilUl •"),., em. I" |)aa Meland. 11 literen U12o4). 140. Perle al' Ivsblaal u I a s, kaijerormel, omlr. 1,.: em i 36 K. RYGH [1914 tverm., men sterkt paavirket af ild. — Led af en lænke af jern, dannet af en sammenvreden ten, som i enderne er formel som løkker, omtr. 8 cm. lang. Dertil kommer et ubetydelig stykke brændt ler, som mulig kunde være af en urne. F. paaV. Alstad i Skat val under planeringsarbeide paa gaardspladsen. Der skal tidligere have vanet en haug. Gave fra gaardbruger Oliver Alstad (11255). 141. En afbrækket fin flekke af gjennemskinnende flint med slagbule ved den ene ende, nu 3,2 cm. F. paa Bagstenen« paa Fævaag i Skjørn, c. 40 m. o. h. (11260). 142. Afbræ^kket flekke af opak flint med slagbule ved den ene ende, nu 3,5 cm. lang. F. i kanten af øvre terrasseflade paa Frengen i Skjørn, c. 25 m. o. h. Nr. 141 og 142 er fundet af overlærer Ryssdal og gave fra ham. 143. Flad slibesten af kvart sit med trugformet slidning af begge bredsider, sterkest paa den ene, og indbuet, i tversnit konveks slidning af begge smalsider. 18 cm. lang, 9 — 10,5 cm. bred, c. 3 cm. tyk. F. paa Ulsel i Strømsneset, Nordmøre. Paa samme sted skal for nogle aar siden være f. en dolk (af flint?), som blev givet til Krisliansunds museum. Gave fra Nils Johansen Ulset (11263). 144. En samling af nogle hundrede sikr. flint. Del maa væsentlig ansees som alTald, men af bedre slags, som flade spaa- ner med egge, som tildels har været skikket til skjæring eller skrabning. 2 sikr. kunde efter formen vjere smaa skivespaltere, men bestemmelsen dog usikker. E^ndel gode, dog mindre flekker. Nogle skiver med gode egge. En vakker liden blok. Opsamlet paa Minde, el jordstykke under Strand paa Gomalandel ved Kristiansund, paa samme plads som nr. 10424 (VSS. 1913, 2, 52), c. 25 m. o. h. Indsendt af A. Nummedal (11264). 145. Økse af skifer, flad, ganske svagt Iveregget. Bred- siderne lige meget hvælvede i længdesnit, den ene ubetydelig mere i tversnit, navnlig ved eggen. Den ene smalside plan i tversnit, den anden ikke helt fuldstændig afsleben. 7,5 cm. lang, lidt over 5 cm. bred ved eggen, 3,8 cm. ved nakken, c. 1,4 cm. tyk paa midlen, 1,2 cm. ved nakken. F. for sig selv i den øverste del af Allanengel i Krisliansund, 40 — 50 m. o. h. og langt fra den store boplads. Indsendt af A. Nummedal (11265). 146. 18 sikr. flint og 3 sikr. bergkrystal. Blandt de første er en 6 cm. lang flekke, som i den ene ende synes at have skraberegg, men ogsaa kan være brugt som kniv og sag. Et endestykke af en meget bred flekke. El par noget usikre spaan- skrabere. F. paa Langhaugen paa N. Tornes, Frænen. Jfr. nr. 10866 ff., 10890 tr. (10935'). Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 37 147. Stor kjeine af flint med skiveafspaltninger. F^n min- dre do. med afstødte kanter, har vist va'ret brugt som stødsten. En klump med nogen gammel afspaltning. Fin liden k jerne af god flint, knudeformet, med afspaltninger af smaa flekker. En bladformet pilespids. Nogle mindre stkr., hvoriblandt et par smaa flekker. F. paa øvre Tornes i Frænen (10971). 14r8. Henimod loO stkr. flint og bergkryslal, omtrent alt smaat affald. 2 stkr. kan viere bor, ét en bladformet pilespids, og et par har antydning til skraberegg. F. paa begge gaarde Tornes i Frænen (10972). 140. C. 150 stkr. flint. Deriblandt flere større kjerner, én 11 cm. lang. Et par af dem synes brugt til slagstene. Af til- dannede redskaber er et tykt firesidet bor af god flint og en skive skraber af daarlig opak. F. paa »To r ne sklei ven «, FraMien, inderst i udmarken (10984). 150. En 13 cm. lang kjerne af flint med en hel skiveaf- spaltning langs den ene bredside. Pendel flinlsty kker, deraf et stykke af en tlekke, som synes at være sagtandet i kanterne, et andet stk. med spor af retouche. Et større stk. af god flint er mulig et trekantet bor. FA tverstykke af en flekke kan være en tveregget pilespids, som har faaet tilhugning i den ene side- kant.— Et snes stkr. flint. Deraf er en og inaaske lo klumper sandsynlig brugt som slagstene. Nogle af de mindre viser spor af bearbeidelse, men meget afslidt. — Økse af en art sandsten, sandsynlig afbrækkel oventil, da nakkefladen viser et rut brud. Hundagtig tversnit oventil. I den nedre halvdel lo slebne egg- flader, omtr. ret i Iversnillel, den ene sterkl, den anden ganske svagt hvæ^lvet i huMigdesnittel. De lo andre sider afrundet, tildels ufuldsUvndig slebne. Nu 13 cm. lang, 3,5 cm. bred over eggen, som er noget afstødt. F. ved Storholen og Sjenstøen (?) paa Tornes i Frænen (11 07 S— 80). 151. Tilhuggerslen som S. Muller 199. 7X6 cm. i Iver- maal. Paa de to en smule fladere modslaaende sider er indhakket skaalformede gruber. F. paa Haug i)aa Kvæoen i Kva'fjoid. (lave fra fotograf Bach (11028). 15'*. C. 280 stkr. flint og nogle sikr. bergkryslal. Av red skaber kan udskilles: en flekkekniv lig S. Midler 14:'> med ryggen tilhugget buel ligetil odden. Nogle smaa flekker med skarpe kanter. En liden skiveskraber med udbuel retoucheret egg. En do. med indl)uet egg. p]n meget tynd liden skive med delvis ret kant. Nogle ganske smaa stkr. med retouche i kanterne. En til en sj)ids tilhuggen :'> cm. lang flekke. En noget kortere og bredere do., sandsynligvis et bor.- Lidet stykke af en (lad slibesten af sandsten, som paa den ene side har bavl en plan. paa den anden en Iruglbrmel slidflade. 1^1 tilslebet stk. graa 38 K. RYGH [1914 skifer af uvis bestemmelse. F. paa Eikrem (Jonas E.) paa Gossa i Akerø paa bunden af en myr c. 1 cm. dybt ovenpaa grusbunden. Myren ligger under de bratte sider af en bergham- mer, c. 20 m. o. h. og 100 m. fra sjøen, n.v. for Eikremelven. I nærheden er der fundet flere myrpæle, se nr. 10970 (10944 — 46). 153. Over 300 stkr. flint, hovedsagelig smaat affald. Her- iblandt 2 smaa fint tilhugne bor og 3 stkr., som ogsaa maa regnes som saadanne, skjønt noget bredere i spidsen. — En tver- egget pilespids med tilhugne kanter, 1,5 cm. lang, og en anden do. med meget skraa egg. Et stk. ligner en kjerneøkse med tveregg, mulig afbrækket foroven. En flekkeskraber med høi egg, 2,5 cm. lang. Nogle andre mindre udprægede skrabere. — Tvilsom økse af sten. Den har form som en økse med fladt ovalt tversnit, tiltagende i bredde mod eggen. 9 cm. lang, har vauet henimod 4 cm. bred i eggen. F. paa samme gaard Eikrem i Akerø og paa samme plads som fg. nr. (10998 f.) 151. C. 500 stkr. flint, størstedelen smaat affald. Forøvrig adskillige gode flekker, mest smaa og fine, for en stor del af- brækkede. Et par kan sikkert bestemmes som flekkeskrabere, flere af de andre har vel tjent som knive. Et fladt, skiveformet stykke med en fint retoucheret skraberegg. En anden liden skiveskraber. En lidt større skive med skraberretouche. 3 eller 4 smaa bor. Et lidet meiselformet stykke af sort flint med tætte flekkeafspaltninger efter længden, hvoraf en noget bredere er hul og danner en hulegg ved enden, 3,5 cm. lang, knap 1 cm. bred ved eggen. Et 4 cm. langt, i den ene ende afbrækket stykke er utvilsoml endestykket af skaftet af en liden dolk. — Et firkantet brudstk. af en tynd slibesten af sand- sten.— Et 2,7 cm. langt brudstk. af en slank pilespids af sortgraa skifer, c. 1 cm. bred med hvælvede sider. F. paa samme gaard Eikrem i Akerø og paa samme plads som fg. nr. (11227 — 29). 155. 9 smaa stkr. flint, deraf 3 flekker. Den ene, 6 cm. lang, med et hak for skjeftning ved den afhugne slagbule, i den ene kant skarp skjæreegg, den anden retoucheret, snarest til sagegg. En 6 cm. lang, smal og fin, med knivegg til begge sider, tilhugget for skjeftning nærmest bulen. Deu tredie, 4,5 cm. lang, indsmalnende mod odden og med indhak nærmest bulen. — Et brudstk. af en tynd, flad slibesten af sandsten. Begge sider trugformet slidte over det hele. — Brudstk. af en slibesten af rhombisk Iversnit. F. paa en anden gaard Eikrem (Kristian E., bruget Nordli) n.o. og nedenfor husene under jordbrN'dning, 0,5 m. dybt under myrjord ovenfor grusbunden, c. 10 m. o. h. og 200 m. fra sjøen. Paa samme sted fandtes nogle myrpæle, som ikke blev bevaret. Fra samme gaard er ogsaa skiferspidsen nr. 1041.5 (10947—49). Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 39 15(>. Et søkk. \ær kanlen paa den ene side el gjennem gaaende hul, som synes nænnesl borel fra den ene side. F. ved gravning paa Akerø kirkegaaid (10961). 157. C. 60 sikr. flint. Et stk. kan mulig været el bor, et andet en skraber. Det øvrige er affald med huggeflader. F. paa Røsøvaagen paa Gossa i Akerø, paa stien mellem Solemsjøen og Røsøvaagen, c. 30 m. o. h., n;er sjøen. Jfr. nr. 10856 (11232). Fund fni flintpladse paa den sydost Hikste del af oeii (»ossa i Akern.' 158. Et trekantet bor af Ilinl med lang, slank spids, 4,5 cm. langt. En mangesidet knude af sort flint. En skiveformet kjerne. Et fjerde stk. med spor af tilhugning. F. ved Hardings- haugen ved lireivik. Jfr. nr. 10360 og 10638. (10955). 159. C. 60 sikr. flint. Det meste er affald, og de, som synes at være bearbeidede til redskaber, er mest afskurede og noget usikre. Et slørre og el mindre tresidet bor. 3 smaa skive- skrabere med spor af tilhuggen egg. El økseformel stk., som kan være tilfældigt. En god blok. F. paa fundplads III, Hjerl viken mellem øvre og nedre Hardingshaug (,11130). 1(>0. 80 sikr. flint, for en stor del af god sort. Heraf en liden fin hjerteformet pilespids af lysgraa, g^jennemskinnende flint, 1,7 cm. lang, indbuel i basis og her ligesom i eggene til- hugget fra begge sider. Liden skiveskraber med retouche i flere kanter, nær 4 cm. lang. El trekantet bor, 3 cm. langt. En hel del k jerner og velformede knuder af god flint. Flere har tydelige merker af al have væMet brugt som slødslen. — En større kløvning og nogle snuia sikr. flint. Den store ba>rer merker af al have vauel brugl som slødslen, hvortil den er meget skikket, og hvortil den ogsaa synes at va're noget tilhuggen. F. paa fund- plads VII, Bergh au gene paa Akerølangen. Jfr. nr. 10365. 10636 f. 10846 (10954.' 112401 IHl. 6 sikr. flint, hvoraf el mulig kunde regnes som en raat formet økse. F. paa plads \'II, i udmarken nordenfor Mrei vik. Jfr. nr. 10365 (11131). 1(>2. 25 stkr. flinl. Heraf el ~,r< cm. langl Iresidel slykke, spidst i den ene ende, rygkanten afhugget bagtil, vist for skjeft- ningen, el slodredskab eller mulig el bor. En 5,.> cm. lang, bred flekke af god sorlgraa Ilinl, vel en skraber, skjønl uden retouche. En flekke kan va-re brugl som sag. El i)ar skivekjerner. F. paa plads VIII. Torvslenene paa Akerolangen. Jfr. nr.l<>366 (11008). ' Jfr. v.ss. v.n-2. s, r.2 ir. 40 K. RYGH [1914 1H3. 23 stkr. flint. Intet kan med sikkerhed regnes for red- skab, men ét tykt stykke, som paa den ene side har hel spalte- flade og ellers mange smaa, har etslags økseform med en meget smal egg. — 35 sikr. flint, mest smaa skurede klumper. Heraf en større kjerne eller skiveblok. 2 tykke bor, afslidte. En flekkeskraber. En spaanskraber med lige egg. Et 4,5 cm. langt, pladeformet firesidet stk. med tveregg i den ene ende, ligner en økse. — 8 — 9 smaa stkr. flint. Opsamlet paa plads nr. IX, ved Gjeraholet paa Akerøtangen. Jfr. nr. 10367. 10469. 10847. (10953. 11009. 11238). 164. 3 større stkr. flint bestaaende af en tyk skive med den naturlige flade paa den ene side, noget tilhugget i kanterne, en skivekjerne og en større klump med nogle spalteflader. Op- samlet paa fundplads X, paa Per A. Akerøtangens ager. Jfr. nr. 10368 (11014). 165. 60 — 70 stkr. flint, idethele af bedre sort end alminde- lig paa Akerøtangen, og forskjellig ogsaa i form, ikke klumper, men flade stkr. af fliser. Et stk. har form som en sk i ve spalt er med buet egg, nær 4 cm. bred ved eggen og ligesaa lang, temme- lig tynd. Et andet mindre regelmæssigt stk. ogsaa med skive- spalteregg. En flekkekniv, knap 4 cm. lang, tilhuggen mod odden paa rygsiden. F. paa plads XI, paa Akerøtangen (Rasmus A.'s ager). Jfr. nr. 10369 (11011). 166. En 2,2 cm. lang flekke af lin flint, som vist maa op fattes som en pilespids; den er noget tildannet for skjeftning ved den bagre ende. F. paa plads XII, paa Rasmus Akerøtangens eiendom. Jfr. nr. 10370 (11242). 167. 12 stkr. flint, deriblandt en skraber med retoucheret udbuet egg af en temmelig tyk skive. — Et søkk af skifrig sandsten med omtrent flresidet tversnit, jevnt aftagende i bredde og tykkelse opad med et fra to sider boret hul ved den afrun- dede øvre ende. — C. 60 stkr. flint, hvoriblandt et eller to bor og mulig et par afslidte skrabere. Dertil nogle stkr. kvarts og bergkrystal. Opsamlet paa fundplads XV, paa øvre Ake røsand, syd for prestegaarden (, Julneset«). Jfr. nr. 10373 (11040 f. 11132). 168. 5 sterkt afskurede stkr. flint. Et af de mindste har udentvil været en flad flrkantet skraber med indbuet egg i den ene ende. — C. 25 stkr. flint, sterkt afslidte, hvoriblandt mulig et par bor. Opsamlet paa fundplads XVI, paa Akerøsand fjæren. Jfr. nr. 10374 (11012. 11133). 169. En klump af god flint. Har en lang skiveafspaltning paa den ene side, desuden nogle fremstaaende knolde afhugne. Har merker af at være brugt som stødsten. — 4 stkr. flint, som maa regnes som afTald. Fra plads XIX, paa øvre skogvei paa Aukra prestegaard. Jfr. nr. 10377 og 10849 (10958. 11134). Nr. 4J OLDSAGSSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 41 170. Meisel eller økse af sten, 3,3 cm. l)ie(l i egi^en, c. 5 cm. lang. Har havt firesidet tversnil med kileform uden aflynding mod nakken, hvor den maa have været meget tyk, er imidlertid sterkt afkløvet i den øvre del, saa at kun en del af nakketladen er bevaret. Synes at have været helt sleben med en særskilt kort eggslibning. Fra fundplads XXIII, nedenfor Mads Hukkel hergs huse. Jfr. nr. 10381 (11010). 171. C. 135 stkr. flinl, for en stor del slørre klumper med enkelte spalteflader, ogsaa endel uden saadanne. Heraf enkelte kjerner; en liden skraber af god flint tilhuggen for skjeftning. Af flekker kun et par, hvoraf en 5 cm. lang kan være brugt som kniv. 3 stkr. har mere og mindre udpræget form som t ver- økser, skivespaltere, uden dog ganske sikkert at kunne betegnes som saadanne. Et 4 cm. langt stk. af melkehvid overflade med tyndt spidsovalt tversnit har en sterkt buet tveregg, nær 2,5 cm. bred, tilspidset mod nakken. Et skivebor af kvarts med sterkt fremspringende tilhuggen spids. F. i Hukkelbergfjæren (10959 . 172. C. 25 stkr. flint, mest tarvelig opak. Deraf en stor klump med flere spalteflader. Et aflangt stk. synes at være til- dannet som skraber i den ene ende. F. paa Akerøtangen paa Anders .1. A.'s ager (10957). 173. En meget stor kjerne af flint med store skiveafspalt- ninger. Skraber af sort flint med indbuet egg. 8 andre smaa stkr. flint. F. paa plads XXVIII, paa Akerøtangen. Jfr. nr. 10386 (10956). 174. Over 25 stkr. flint, altsammen noget større klumper, men omtrent alle med afs|)allningsflader. Nogle har vist været brugt som stød s tene og har faaet sin tilhugning for at kunne holdes bedre i haanden. Andre kan belegnes som kjerner. En hel del har nu brun eller gul overflade. Det meste vandslidl. — C. 50 stkr. flint, hvoraf enkelte stodslene. Flere af de mindre viser lilhugning af kanterne. Størstedelen har en frisk brun farve. — Over 1(»() stkr. flint, tildels store klumper med alspaltninger. Ogsaa de mindre stkr. har som sædvanlig paa denne plads klum pet form, medens flekker og skjerver omtrent ganske savnes. Et stk. kunde godt regnes for en skivespalter, men er maaske snarere en skraber, da den synes al være retoucheret i eggen. Nogle andre tykke skiver synes ogsaa al have skraberegg. — C (>() sikr. flinl, mest slorre. Flere kjerner og større knuder viser merker af at have vieret brugt som slodslene. Ingen sikre arbeidede redskaber. Som vanlig har flere sikr. brun farve. Op samlet paa plads XXXII. |)aa Hjerl vi k [jaTen .Ifr nr. I(i527. l(is.-)(i ( i(i<)(;(). 1 lo]:;. 1 1 1 :',.'). 1 12:'.7\ 17.'). 25 incsl slonc stki-. Ili ii I Del meste er klum|)er, megel ai'siidl, men liere med incrkc al' arspalliiiui^er oi; enkelte synes 42 K. RYGH [1914 at være brugt som stød- eller knusesteiie. En stor tyk skive, 10X7 cm. i tvermaal, noget tilhugget i den ene kant, men dog ikke færdigt redskab. En liden tynd skive med skarp, lidt be- skadiget kant til den ene side, brugt som kniv eller skraber, god flint. Et par andre smaa skiver, maaske ogsaa skrabere. Et par stkr. med spor af tilhugning i kanterne. — C. 30 .stkr. flint for en stor del større kløvninger. Nogle stkr. sees at have været brugt som stødstene. Et par velformede knuder. Et hdet stk. kan antagelig bestemmes som et bor. Opsamlet paa fundplads XXXIII, paa Hjertvik. .Ifr. nr. 10526. 10851 (10952. 11239). 17(i. C. 50 stkr. flint af fa Id, mest spaaner og nogle raat formede flekker. FA eller to stkr. kunde mulig være bor og el har form som en Ilekkespalter. Fra fundplads XXXIX, Sand- myren n.v. for den gamle planteskole. Jfr. nr. 10S5o (11136). 177. 15 — 16 stkr. flint, mest klumper, hvoraf endel kan be- legnes som kjeriier. P'ra fundplads XXXXII (11137). 178. C. 50 stkr. daarlig opak flint, som tildels har kvartsit- agtig udseende, hovedsagelig i form af mest temmelig store af- kløvede skiver. Intet kan med sikkerhed ansees som bearbeidet til redskab. Opsamlet j)aa fundplads XXXXIV, paa Horremshar- dingshaugene, to smaa hauger i udmarken, i et myrhul, sønden- for hoved veien (11233). Alle disse fund er opsamlede under kontrol af hr. sogneprest H. Saxlund og indsendt af ham. Fund fra gruiidgravniiii?er i Troiidhjem. 179. Et kranium, vel bevaret, men manglende underkjæven. F. med nogle flere mindre vel bevarede skeletdele ved kloak- gravning i den øvre del af Hospitalsgaden i øst for kirken nærmere gadens anden side. Her er ogsaa tidligere fundet skelet- rester (11186). 180. Kranier, extremitetsben og andre skeletdele f ved kloak- gravning i Kjøbmandsgaden udenfor Haandverks og Industri- foreningens gaard, hvor ogsaa tidligere er konstateret en gammel kirkegaard (11187). 181. Haandtenshjul af grøtsten, omtr. fladt paa begge sider, noget ujevnt tilskaaret i kanterne, 3, .5 cm. i tvermaal, 1 cm. tykt. — Et stykke af kanten af et kar af grøtsten, tilskaaret i halvmaaneform, og gjennemboret med tre hul i række, formodent- lig anvendt til væ'vlod eller lign., 13 — 14 cm. langt, 4,5 cm. bredt paa midten. — Naal af træ af en i byfund almindelig form, omtrent rundt i den nedre, affladet i den øvre del, og der for- synet med hul. Afbrækket i hullet, men ellers hel. Nu omtr. 15 Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 cm. lang. — 4 vævlod af grøtsten. 2 ubestemmelige profilerte mindre stene af grøtsten. Et haandtag og lidt af væg- gen af et bedre arbeidet kar af grøt sten (11194—97). 182. Ske af træ med smalt, langt blad, 8X4 cm., og et 15 cm. langt skaft. Bladets indside er orneret med temmelig ubehjælpelig indridsede baandslyngnin- ger og grupper af korte streger. — Rund brikke af sten, 4,5 cm. i tvermaal, c. 0,8 cm. tyk, flad paa begge sider. — Haandtenshjul af brændt ler, hvæl vet paa oversiden, omtrent fladt paa un dersiden, c. 3,8 cm. i tvermaal. — Lampe af grøtsten, i baadform, tilspidset i begge ender. Paa begge bredsider er kanten meget afstødt. Flad paa undersiden. Hvor siderne er hele, er de glat tilskaarne. 14 cm. lang, dybden c. 2 cm. — Et plumpt tildannet, tykvægget kar af sten, noget ovalt, utvilsomt en lampe. 15X11 cm. udvendig, dybden c. 2 cm. — 2 hjulfor mede stkr. af grøtsten med hul i mid- ten, c. lo og 12 cm. i tverm., hullet paa midten lidt over 1 cm. Saadanne er ogsaa tidligere fundet i bytomler. De synes for svære til at kunne have været svinghjul paa driller. — Fodstykke af et bord kar af grøtsten, som har bavl bægerform. (11201—06). 183. Et tildannet, lladl stykke træ', noget bredere og tyndere til den ene side og der med profileret afslutning, i den anden, tykkere og smalere ende afbra-k- ket og der noget bræ'ndt et stykke op over. Fig. 21. 17,.'. cm. langt. Del synes snarest at have været el haa udlag. Paa den ene side er let indridset ](> rune tegn, som viser sig at viere fut harken. De ei- idethele tydelige, men de sidste er noget afsvedet ovenlil. S runen er beleg net ved en halv slav uden arsliilning med punkl. 14(le og 15(ie rune er sal i ordenen Y T; af den første er kun kvisien til y. IM« Jl. I.. 44 K. RYGH [1914 4 hoire nu sikkert synlige Den sidste, A, liar ikke ha vi kviste nedentil, sandsynligt har den bestaaet af en stav uden kviste ligesom paa nogle svenske futharker (jfr. Wimmer, Die Runenschrift, s. 289 ff.^ — Et redskab af dyre- tak, bestaaende af et fladt stykke med et større hul og to derfra fremspringende grene. Tildan- nelsen har kun bestaaet i giennemboringen og tilskjæringen af det flade stvkke bagtil 111208 f.\ 184. Xøgel af bronce til hængelaas af typen R. o56, som vistnok holder sig ud gjennem middelalderen. Gode 10 cm. lang. Øverst forsynet med et bærehul. I den nedre, spaltede halvdel forsynet med grup- per af tverhak paa den ene side, i den øvre med krydsende furer nedentil og oven- til.— Naal af ben, hvis øvre del, som har været flad og antagelig forsynet med et hul, mangler, nu omtr. 16 cm. lang. Nederst rund, gaar efterhaanden over til oval og er øverst bredere og fladere, dog hvælvet paa den ene side. Her er en lev- Kl net part af et indgravet ornament, som nærmest ligner bagdelen af en fugl. Efter afbrækningen er der paabegvndt, men ikke fuldendt el nyt hul. Fig. 22.^— Et stykke træ, som ligner et skaft af en ske eller spade, rundt, men i den ene ende begyn- delsen af en skraa affladning, 16, .5 cm. 1. — En 17 cm. lang nagl af træ^ med rund- agtig hoved og tvert afskaaret i den nedre ende (11211—13). 185. Et redskab af ben, med rundt tversnit, glat tilskaaret, omtrent jevntykt. ,. noget bøiet, helt og afrundet i den ene, f afbrækkel i den anden ende, nu 27 cm. Fig. 22. -/3 langt, c. 1 cm. i tverm. Na^r den afbræk- kede ende er et omgaaende baand af to tæ^tle, let indgravne furer. — En flad brikke af træ med et indgravet kors paa den ene side, Fig. 23. "2. 3, .5 cm. i tverm. — En rund naal af tra^, afbræk- ket i spidsen, simpelt tilskaaret i den øvre ende, nu 12 cm. lang. — En fin firesidet hein af skifer, nu 16 cm. lang. — Et ube ^ Kvisten tilvenstrc kan tydelig sees g^jenneni forstørrelse, men den er noget kortere og udgaar fra staven liøiere opi)e end kvisten til hoire. Idf/. Nr. 4] OLDSAGSAMLINGENS TILVÆKST I 1914 45 stemt redskab af jern af etslags knivforin, som synes at have været skjæflel. — En brødspade af Iræ, 40 cm. lang, hvoraf omtr. halvparlen paa det s cm. brede blad (11214 — 18). 18<). Naal af ben med flade bredsider, men gaar mod odden over til omtrent rundt tversnit. Den yderste spids afbrækket, nu 11 cm. lang; i den øvre ende et vidt hul. — Stykker af en eller flere sko. Deraf el forstykke af overlæret med en kort, sterkt opslaaende snude og ornamenteret med 4 fra snudens spids opgaaende i)arallele sireger og i en bue oventil el baand streger. — Enkeltlindet kam af ben. Den ene skinne helt bevaret, 27 cm. lang mellem endepunkterne, af den anden er kun et brudstykke paa 19 cm. Skinnerne er orneret, men ikke paa samme maade. Paa den ene er der, begrænset af længdefurer, lo baandfletninger af forskjellig karakter. Endestykkerne har baand af tæ'tle lod- rette streger, hvoraf især de yderste er meget brede. Paa den anden er den øvre baandflelning lig de foregaaende, men isteden for den nedre er der en tæ't rad ringe om centrer. Af de be varede linder er de kengste 2, .s cm. lange. Fiss,. 28. — Halvdelen af et 10 cm. langt, tøndeformel garndubbel af træ. — Et kant stykke af et stort fat af træ, overkanten orneret dels med skraa striber, dels med dybe hengdefurer (11249 — 58). Nr. ISl — 1S() er f. ved en kloakgravning, som strakte sig fra Kjøbmandsgaden gjennem Scholdageiveiten ud til Søndre gd. og gik el stykke oj) i K ram bodgad en og ind i gaards- rummel til den vestre hjørnegaard mellem Krambodgd. og Schold- agerveiten. Nr. 181 fandtes ved hjørnet af Scholdagerveiten og Kjobmandsgaden, nr. 1S2 hengere inde i veiten. Nr. 188, hvor- iblandt træstykket med runeindskriften, blev fundet i krydset med Krami)odgaden i en dybde af c. 2 m., nr. 1S4 helt inde i Krambodgaden paa et dyb af heniinod 4 m., nr. 185 i samme gade og i endnu større dybde, c. 4 — 5 m.. nr. 18(i næ'r Søndre gd. i en dybde af c. 4 m. 1S7. Ilaandlag til en kjedel af gro Is len med en lilhorende resi af kjcdelens væg. I*', under jordaibeide paa iiaUaunet ved Trondhjem U1248). MEDDELELSE FRA TRONDHJEMS BIOLOGISKE STATION NR. 9 HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA AV 0. NORDGAARD DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 5 AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 1915 1. Bemerkninger om havstrømmenes indflydelse paa dyrenes utbredelse. I el foregaaende arbeide^ har jeg villel paapeke nogen av havstrømmenes virkninger paa dyreHvet, sj)eciell paa fiskenes vandringer. Der er ogsaa forsøkt at lilbakeføre svingninger i fiskeriernes avkastning til ændringer i fiskefelternes strømsystem. I denne avhandling vil jeg søke at behandle havstrømmene som zoogeografisk faktor. I sit utmerkede arbeide, Invertebrate bollom fauna of Ihe Norwegian Sea and North Atlantic , har professor Appp:ll()f'- trukket oj) grenserne mellem den arktiske og boreale havfauna og fremhævet havstrømmenes store indflydelse paa de fysikalske forhold, hvorav dyrelivet avhænger. Appelløf har ogsaa nærmere omtalt havstrømmenes virkning paa dyrenes ut- bredelse ved transport av de pelagiske larver og de voksne dyr, som svømmer omkring hist og her i vandlagene"^. Disse spørs- maal er ogsaa i sin tid behandlet av (1. O. Sars^. Fra Appelløfs instruktive avhandling tillater jeg mig at citere el Hiet avsnit (1. c, s. 559): «It is strange that a few boreal forms are peculiar to the plateaus and do nol enter the fjords, for the fjords and plateaus have most of Iheir forms in common. Wether it is due lo the fad lliat Ihese peculiar forms develop at a lime when the Atlantic walei-, in \vhich Ihey probably live during bolb Iheir larval and full grown stages, does nol |)enelrale inlo the fjords or ^vhelher Ihe phy- sical condilions of Ihe fjords are in some way uncongenial, is unknown. Similarly we are unable to e\j)lain Nvhy a number of boreal forms, wliich are widely dislribuled elsewhere, avoid the North Sea and Skagerrack, or why |)ialeau forms enter fjords norlh of Slal, like Ihe 'f loiuilijcm fjord, bul are abseiil from fjords farlher soulb. ' Hemcrkiiinfi;C'r om slromiiUMis virkning I>:i:i liskrm-s Ix'vu'ticlsci-. I). kul. 11. vid. selsk. skr. l'.UO, nr. ;'). - McHM.w lind il.ioHr, 'l'iic (U'i)Uis ol liu- oi-i-iin. j). l.".7 :>•;(). London. l!U-i. •^ L. c. 1). r):.s. ■* Undersojiclscr over Kiistianialjordcns (lvl)vnn(lsl;uin:i. Norsk Mii^. r. X.iliirv.. I), If-, ise,!), s. -.Mk o. NORDGAARD [1914 Da de dypereliggende partier av fjordene og de utenforlig- gende plateauer er i høi grad overensstemmende l)aade i de fysikalske forhold og i sin faunistiske karakter, er det i grunden paafaldende, at der dog eksisterer plateauformer, som ikke har formaad at trælige ind i Ijordene. Her skal imidlertid bemerkes, at antallet av arter, som kun er indskrænket til plateauerne, vistnok er meget litet. Av saadanne opfører Appelløf Dorocidaris papillata Leske og Spatangiis raschi Loven. Førstnævnte art angives av M. Sars ^ som forekommende i 100 — 200 favnes dyp langs den bergenske kyst op til Kristiansund i det mindste. Den gaar ogsaa noget længere mot nord. Jeg har saaledes er- holdt et eksemplar fra Sauøen, Froan (utenfor Trondhjemsfjor den). Dette blev optat paa snøre i juli 1913 paa 100 favne vand ca. 2 mil utenfor Sauøen. Men arten er hittil ikke observert i nogen av fjordene. Spatangiis raschi er ifølge James Grieg- fundet utenfor Søndfjord og Sognefjord, og G. O. Sars^ opfører den fra Storeggen utenfor Aalesund. Artens zoogeografiske ka- rakter er bestemt i følgende ord av Th. Mortensen*: «The geographical distribution of Spatangiis raschi Lov. is in the whole North Atlantic from Norway to the Azores, but not on the Ame- rican side.» Grunden til, at de to nævnte arter hittil ikke har formaad at trænge ind i fjordene, har man ikke kunnet paavise. Der er nogen sandsynlighet for, at indstrømming av det varme og salte bundvand i Ijordene finder sted paa en tid, da de nævnte arters larver ikke forekommer i vandet, medens der er liten eller ingen indstrømming under larveutviklingen. De nævnte arter er boreale og larveutviklingen linder rimeligvis sted i den varme aarstid, paa den anden side er der ting, som tyder paa, al bundvandet serlig strømmer ind i fjordene om vinteren. Der er andre plateauformer, som kun undtagelsesvis er observert i fjordene, en saadan er Pontaster teniiispinus Duben & Koren. Ifølge Grieg ^ er denne art funden av Norman i mundingen av Korsfjorden, av G. A. Hansen ved Moldøen i Nordfjord og av G. A. Hansen og Friele i mengde utenfor Sognefjordens mun- ding. Paa « Michael Sars» togt i 1902 blev den funden i mun- dingen av Sulenfjord nær Aalesund''. Jeg har tat eksemplarer i leden utenfor Trondhjemsfjorden, da jeg sommeren 1910 skrapte ^ Oversigt over Norges echinodermer, s. 93. Kristiania, 1861. 2 Om ecliinodcrmfaunaen i de vestlandske fjorde. B. M. A. 1894 — 95, nr. 12, s. 11. ^ Bidrag til kundskaben om dvrelivet paa vore havbanker. I"Cr.a Vid. Selsk. Skr. 1872. * Ecliinoidea II, s. 130. The Danish Ingolf-Expedition. ^ Om echinodermfaunaen i de vestlandske fjorde. B. M. A. 1894—95, nr. 12, s. 5. ^ Deplits of the ocean, p. 505. No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 5 i øst for Storfosen. Individerne henledes op fra et dyp av 200 m. Endelig har baade V. Storm og jeg fundet arten ved øen Tautra i Trondhjemsfjorden. I de senere aar er den ogsaa paavist i Hardangerfjorden av Grieg ^ som uttaler (1. c. s. 110), at han er mest tilbøielig til at tro, at arien nylig som egg eller larve er indvandret fra kystbankerne. Helt siden 1905 skrapte Grieg paa de lokaliteter, hvor arten først paavistes i 1909. Derfor er det sandsynlig, at P. teniiispinus paa dette sled er en indvandrer fra de senere aar. En anden art, der likeledes av Appelløf opføres som pla- teauform, er RIu:ocriniis lofotensis M. Sars. Før 1900 kjendle man denne eiendommelige dybvandskrinoide kun fra Veslfjorden og nogen andre nordlandske fjorde, samt fra Trondhjemsfjorden. Tiltrods for alle de undersøkeiser, som var gjort i de vestland- ske fjorde, var dog ikke el eneste eksemplar paavist. Men under en reise, jeg gjorde til vaarsilddistriktel i mårs 1902, fandt jeg Rhizocrimis i Selbjørnfjorden, Bømmelen og Boknfjorden. Sikkert kan del naturligvis ikke sies, men der tør være en mulighet for, al Rhizocrimiis i de nævnte vestlandsfjorde i likhel med Ponta- ster teninsj)iiuis i Hardangerfjorden er en indflytter fra de senere aar. I rækken av boreale plateauformer kan ogsaa næ'vnes Waldheinia septigera Lovén. I Mollusca III (The Norw. North All. Kxp. 1876 — 1878) sætter Frielk og Grieg denne arts utbre- delse fra Vestfinmarken til Gap Bojador, Canariske øer og Azo- rerne. Den kjendes fra poslglaciale avleiringer ved Krislansund og fra tertiære lag i Italien. M. Sars og H. Frielk har lal den ved Manger paa Norges vestkyst, H. Friele har desulen fundet den ved Balalden, 150 — 200 f., og G. O. Sars ved Florø og paa Storeggen. I det ytterste parti av Trondhjemsfjorden, nemlig i renden mellem Uøberg og Agdenes, er denne art observerl baade av Storm, Swkn'andkr og mig. En anden plateau form, som har formaad al IraMige ind i den ylre del av Trondhjemsfjorden er Stijlaster norveyicus Gunneris. Den er desulen funden i Har- dangerfjorden samt paa Storeggen. Dr. Hj. Broch -^ betegner denne arl som «an Atlantic species which belongs lo Ihe North Atlantic and has been able to penelrale inlo Ihe Norwegian Sea, where it has found a new home in Ihc warmer waler- layers Ihere. Endelig er der en plaleauform, som hitlil ikke har vaMet funden i nogen av de norske fjorde søndenfor |)()larcirkelen, nemlig riocijdlhiis (ircliciis M. Sars. Jeg har hil denne arl i Sal- ' iiidraj« til kiiiKlskapcn nm liar(ian<. f> o. NORDGAARD [1914 tenfjorden, Foldenfjorden, Veslfjorden og Lyngenfjorden ^ M. Sars fandt den oprindelig i Økstjord i Vestfinmarken 2. Foruten de nævnte er der en art, som ifølge sin optræden hos os kan formodes at være en boreal plateauform. Det er Acanella hippiiris Gunnerus'^. Den er funden i Trondhjemsfjor- den og Vestfjorden, men ikke i nogen av de store vestlandske fjorde. Da artens utbredelse utenfor Norge ikke kjendes, kan intet sikkert fastslaaes med hensyn til dens zoogeografiske ka- rakter. Den omstændighet, at enkelte horeale plateauformer har en større utbredelse i fjordene nordenfor end søndenfor Stal, er rel eiendommelig, og det er av interesse at søke dette forhold nærmere forklaret. I dette øiemed gjengives her efter Nansen og Helland-Hansen * et strømkart for de havstrekninger, som om gir Norge. Paa strømkarlet sees, at den nordovergaaende varme Nord- havsstrøm støter til de ytre kystbanker omtrent ved Stat, mens Norges syd- og vestkyst beskylles av en kyststrøm, som kommer fra Skagerrak og Kattegat. Dette arrangement av havstrømmene har vistnok i sine hovedtræk holdt sig gjennem lange tider. Paa enkelte steder lindes etslags vidner om strømsystemet i svunden tid. Det er de saakaldte pimpstene. Om pimpstensfund har jeg samlet endel oplysninger. Pimpsten i forskjellige høider over havet omtales av Amund Helland fra Nordlands amt, og i be- skrivelsen av Tromsø amt sier nævnte forfatter^: « Pimpsten, der er ført ind til kysten med strømmen under en høiere hav- stand, forekommer paa flere steder, saaledes i lag paa Kaagnes paa Kaagens nordside i Skjervø.>' I beskrivelsen av Finmar- ken (1. b., s. 156) omtaler Helland store mengder av pimpsten, opkastet av havet paa vestsiden av Maasø, likeledes er pimpsten fundet i en høide av 24 m. over havet i Altenfjorden, hvor den optrær i et lag av 10 centimeters megtighet. Den finske geolog V. Tanner*" har ogsaa angit en række lindesteder for pimpsten i Østfinmarken fra Tanafjorden, Ishavskysten og Varangerfjor- den, hvor pimpsten er tat i en høide paa optil 31 m. 1 Hydrograficai and Biologicai Investigations in Norwegian Fjords, p. 158 Berf,Jen, 1905. - Beretning om en zoologisk reise i Lofoten og Finmarken. Nyt Mag. for Nat., (j. bd., p. 141. 3 Se Hjalmar Broch, Die Alcyonarien des Trondhjemsfjordes, II. Gor gonacea. I), kgl. n. vid. selsk. skr. 1912, nr. 2, p. 39—45. ^ The Norwegian Sea, p. 9. Report Norw. Fishery and Mar. Invest. edited by Joh.w Hjort. Vol. II, Part 1, Nr. 2. 5 Tromsø amt, 1. bd., s. 73. ^ Studier ofver kvartarsystemet i Fennoskandias nordliga delar, I., s. 84-85. Bull. de la commission geologique de Finlande, nr. 18. Helsingfors, 1907. No. 51 HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA Fi;«. 1. Slroiniiu'iu- i Nonlsjocn o<( Norski-lKivcl il'.fItT NVNSI.N o- Ill-.I.I.AM) llANSKNi. o. NORDGAARD [1914 Søker inan oplysninger om forholdene i nutiden, vil vi finde, at det er iser ved Norges nordlige kyster, at drivgods er paavist. Saaledes meddeler Lindman ^, som har studert disse ting: «De delar af kusten, der «rak» antriilTas i storsta myckenhet, till- hora Norge nordanfjiills, från Sondmore råknadt, ehuru t. o. m. på Skageraks och Kattegats strander hitforande fynd någongång blifvit gjorda. Miingden tiltager mot norr och synes storst i Lo- foten och Tromso amts skårgård. » Strøm ^ nævner, at pimp- sten undertiden findes ved strandbredden paa Søndmør, men er meget sjelden. Lindman '^ fremhæver ogsaa, at pimpsten og lava- stykker er funden paa kysten fra Jæderen til Finmarken, men mest derav i Lofoten og Finmarken^. Man maa saaledes kunne si, at havstrømmenes viktigste kontinentale støtbrem er markert ved drivgods av forskjellig slags, og for Nordhavsstrømmens vedkommende strekker denne brem sig omtrent fra Stat til Fin- marken. De fund, som er gjort av pimpsten i forskjellige høi- der over den nuværende havstand, tyder ogsaa paa, al denne støtbrems utstrekning har været omtrent den samme gjennem lange tider. Plateauformer, som av en eller anden grund har vanskelig for at utbrede sig, har saaledes større chancer for at trænge ind i fjordene nordenfor end søndenfor Stat, fordi strekningen Stat — Finmarken bestrykes av den nordgaaende varme strøm, som kan føre larverne med sig. Men paa den anden side hænder det dog, at der en sjelden gang foregaar en invasion til vest- landsfjordene søndenfor Stat, idet f. eks. Panteister teniiispimis er kommen ind i Hardangerfjorden. Dette kan vel ikke sies at være saa rent paafaldende, rarere er det, at en arktisk strøm kan sende sit vand ind i en vestlandsfjord. Dette maatte ialfald være tilfeldet i november 1898, da jeg i Puddefjorden ved Ber- gen observerte en mengde individer av Clione limacina Phipps°. Denne rent arktiske art optrær ogsaa av og til ved Sveriges vestkyst. Saaledes observertes den i februar 1884 utenfor Strom- stad, hvor den ogsaa hyppig fandtes i sildemaverne ^. Den 1 Om (Irifved och andra af hafstrommar uppkastade naturforemål vid Norges Ruster, s. 9. Gøteborg, 1883. 2 Søndniørs beskrivelse, I, s. 58. 3 Om (Irifved, s. 74, 2. fotnote. ^ H.røHLYKKi-: oplyser i sin geologi, s. 45 (Kristiania, 1910\ at meste- parten av de pimpstenlignende stene, som nu findes langs stranden, er slagger fra engelske jernverker. 5 Undersøkeiser i fjordene ved Bergen 1897—1898. B. M. A. 1898, nr. 10, s. 19. *» Carl W. S. Aurivillius, Vergleichende tiergeograpliische Untersuch ungen iiber die Planktonfauna des Skageraks in dem Jahren 1893 — 1.S97. Ivgl. Sv. Vet. Akad. Hånd., bd. 30, nr. 3, s. 91. Stockholm, 1898. No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 9 20. januar 1X96 fandtes den i mundingen av GuUmarfjorden i Bohusliin. En masseoptræden av denne art ved Norges og Sve- riges vestkyst kan kun forklares derved, at vand fra en arktisk havstrøm, muligens den østislandske polarstrøm, forcerer sig frem til de nævnte kyster. En lignende sporadisk optræden av arktiske planktonformer har man ogsaa eksempler j)aa fra de hritiske kyster. Saaledes heskriver A. M. Xohm.v.n^ flere tilfelder, da arktiske planktonkrustaceer v^aasom Eiitlwinisto compressa, Thysanoessa lotujicaiidata og neglecta, etc.) har optraadt ved Skot- lands østkyst. Norman meddeler ogsaa (1. c. p. 24), at Clume limacina, «the Arctic naked Pleropod, has occurred on several occasions olf the east coast of Scotland. Sammesteds anfører Norman et interessant eksempel paa en vandring sydover av en arktisk hundform, nemlig Acmæa iestudinalis MCm.. Herom skri ver nævnte forfatter (1. c. p. 24): «No part of the British coast had heen more thorughly explored than Northumherland. Vel in all their searches, neither .Iohnston, nor Ai.dkr nor Hancock had ever seen Ihis mollusk. Hul in 1856 and \>^o~ it was mel with at the Farne Islands [Tate] and Wilhhurn Ahbks , and in 1857 at Roker [A. Hancock]. Soon after this it was found to have made its way southwards to Hartlepool. Next it reached Scarhorough and ils neighhourhood. Disse vandringer haade av arktiske |)lanktonformer og bunddyr maa saUtes i forbindelse med havstrømmene. Paa slrømkartet sees, at den østislandske polarstrøm falder Nordhavsstrømmen i Hanken, derved sker en blanding av arktiske og atlantiske dyr. og da der endvidere gaar en slrøm sydover langs Storbritaniens østkyst faiir de oven næ'vnle forhold rimeligvis sin relle begrundelse. Man har ogsaa eksempel |)aa, at en planktonorganisme kan erobre sig et nyt omraade uten al væ're ført frem fra sil egenl lige utbredelse.sfelt av havstrømme. Dette er f. eks. tilfeldel med en diatomé Buldulphia siin-nsis (im':v. som i de senere aar har ulbredl sig i Nonlsjoen. Se herom dr. C. II. Ostkni-klu- og E. .Iohc.enskn '. I sin karakteristik av |)lanklon indsamlet av "" s Micbael Sars> opfører dr. Damas' endel former, som ikke tilhorer Nord havel og som gjor sin indlra-dcu i Fa-ro Sbcllandkanulen ved 1 Triinsnolions of the ik'rHonishirc nat. hist. sor.. vol. II. pail 1. sei)l. l!ti)l, |). 25—27. - Iininijiration ol" a plankton diatoni into a (|iiiti' ni'w an-a williin recent vears; liiddiiliihin sinciisis in the Nortli Sea watcrs. Inter nationale Hevne der njfsmiiten livdrohioioi^ie nnd llvdrotjraphie, I '.(I. li. !;•<)•». p. ;{•■..■{. •' lii(l(liil/>hi(i sinnisis ved Her;;fnsUvsten. Naturen. l'.Mi'.t. p. S4 SU ' Heporl on Norwe^ian l'islierv and Marine lnvesli-.;alions, vol II. l'.HV.t, nr. 1, p. loT. 10 o. NORDGAARD [1914 millsomnierlid. Blaiull de mest karakteristiske nævnes: Lepas fdscicularis, Phi/sophora horealis, CiipiiIUa sarsi, Soln}(tris corona, Sdlpd fusiforniis, Aracudchtis (ilhiiUi, Clio pijvdinidnta og iincinata. Enkelte av disse former har vistnok tildels va^et observert ved Norges sydvestlige kyst, men saaledes som strømarrangementet i almindelighet er ved vore kyster, maa vi vente, at disse atlan- tiske former serlig maa vise sig ved den nordvestlige kyst, hvil- kel ogsaa de hitlil gjorte o})ser>ationer synes at bekræfte. Studiet av strømmene i forbindelse med en skjønsom vur- dering av den geologiske utvikling eller de topografiske forand- ringer vil kaste el forklarende lys over flere eiendommelige træk i dyrenes utbredelse. Sammenlignes f. eks. Kristianiafjordens dyreliv med fjordfaunaen paa Norges vestkyst, vil man finde, al Krislianiafjorden mangler en hel del former, som lever og trives i Vestlandsfjordene. Det vil vise sig, at den faunistiske forskjel er saa stor, at den paa langt nær kan forklares alene ved hydrografiske forhold (differentser i vandets temperatur og sallgehalll Sammenlignes f. eks. molluskfaunaen i Krisliania- fjorden og i de vestlandske l'jorde, vil del vise sig, at forskjellen er ganske betydelig. Kristianiaijorden mangler saaledes en hel del arktiske former, som fremdeles klarer livets strid i vest landsfjordene. Av saadanne kan nævnes: Pecten islandicus, P. hoskiinsi, Dacrijdiiim vitreum, ModioUiria nigra, Crenella deciissata, Portlandid lenticuld, Tridontd boredlis, Thracid friincdtd, Panopea norvegicd, Mdnjdrita grønkuulica, Mdchæroplax obsciwd, Trochus occidentalis, Morvillia nndata, Amaiiropsis islandica, Trichotropiis bnrealis, Belå harpularia, Volutomiira grønlandica, Pyrene rosacea, Sipho islandicus, elc. Del er i grunden el j^aafaldende stort an- tal av arktiske mollusker, som fremdeles holder det gaaende i de vestlandske fjorde, mens de har maatlet vike i Krisliania- fjorden, som følgelig maa by de arktiske former ringere Hvsvil- kaar end de førstnævnte fjorde. Til forklaring av denne om- stændighet kan fremholdes, al vestlandsfjordene har en mengde forgreninger, som tildels gaar langt ind i landet, hvorav følger en ikke ringe forskjel i vandets temperalur mellem kysthavet og fjordenes mundinger paa den ene side og de indre fjordpar- tier paa den anden. Denne forskjel i temperatur er ganske vist ikke saa betydelig i Krislianiafjorden. Av boreale og lusitaniske mollusker, som findes i det vest- landske gebet, men ikke forekommer levende i Krislianiafjorden i nutiden, kan nævnes: Arca tetragona, IJniopsis minuta, Pec- tuncnlus glijcimeris, Circe minima, Veiius cassina, Tapes decussa- tus, Lepfon nitidum, Lasa'a ruhra, Lutraria elliptica, Scrobicnlaria piperata, Tellina crassa, Macoma jabula, Psammobia costulata, P. vespertina. Solen ensis, Poromija granulata, Dentalium agile. No. 5J havstrømmenp: og den norske marine fauna 11 Acantochiloii f(isciciil(tris. Ciicloslrcnui pcllersrni, Cii}(/iil(t solida, C. cingillns, AliHinia rclicnhtfd, Rissoa jxirna, Hissosloniia inemhra- naccd, Jejfreijsid didphaniis, J. (jlobiildris, Læocochlis (jianosd. Aporrhais seresianiis, Aclis ascaris, Aclis unica, Odostomia pallida, O. alhelln, O. umbilicaris, Kulimelld comj)dctilis, Cldthurelld reti- cuhda, C. piirpured, Maiu/elid nebuUi, Sj)ir()(r<>pis cdriiKdd, Bucci- luiiu hmuphreijsidimiu, [Ixko Inrtoni, Siplio n .\. \V()I,m;h.v:k. Om ii\irli\tt i Kiislianiaridititii N Ma-i. r. Xai., 15. .'.1. 1!M;^, s. 17. I'.». 12 o. NORDGAARD [1914 elskende sydlige former de bedste livsvilkaar, som landet kan skalTe. Der er saaledes den eiendommelighet, at det vestlandske faunagebet yder baade de arktiske og de lusitanske arter bedre livsbetingelser end Kristianiafjorden, idet de arktiske mollusker finder levelige vilkaar i fjordenes inderste partier. Vi kan altsaa si, at den marine faunaforskjel mellem Østland og Vestland delvis kan forklares ved de stedfindende temperaturdifferentser. Men temperaturen alene er paa langt nær tilstrækkelig til at begrunde den store faunistiske forskjel. Norman ^ har beregnet, at av vestlandsmolluskerne er ca. 82 pet. fælles med Storbri- tannien, ca. 66 pet. med Kristianiafjorden og ca. 60 pet. med Middelhavet. Med adskillig grund kan man saaledes si, at vest- landsfaunaen er britisk i sit præg, og den har av mollusker næ- sten like mange ftelles med Middelhavet som med Kristiania- fjorden. Men herav følger, at der ogsaa maa være andre ting end temperaluren, som spiller en hovedrolle i et farvands fau- nistiske sammensætning. Og her frembyr strømsystemet sig som den naturligste forklaringsgrund til likheter og ulikheter i fau- naen. Som før nævnt opgir Brøgger for Kristianiafjorden i det det hele 58 arter, som hittil ikke er representerl i fossilfundene omkring fjorden. Enkelte av disse er smaa og kan som følge derav muligens væ^e overset, men for de større arters vedkom- mende er det sandsynlig, al de er indvandret efterat sjøen blev staaende ved den nuværende strandlinje. Blandt disse er der ogsaa 5 arktiske former, hvorav specielt skal nævnes Lophijrus albus og Acniæa testiulinalis. Av de boreale og lusilaniska arter vil jeg nævne: Psammobia tellinella. Rupicola distorta, Pecten (ilnjssoriim, Malletia obtusa, Mijci arenaria, Tijphlomanffolia niindis, Scdphander lignarins, S. piinctostrintiis, Lima hians, Modiolaria mannorata, Trochiis zizijphinus, elc. Om indvandringen av disse arter henviser jeg lil Brøggers utførlige meddelelser i del før nævnte grundlæggende arbeide for de norske kvartaM'studier (s. 578, 594 — 613). Vi kan visselig gaa ut fra, at siden den nuværende strandlin jc blev grensen for sjøens stand, har kyst- farvandenes strømsystem i alt væsentlig været det samme som nu tildags. Det lar sig altsaa gjøre selv for arktiske mollusker at finde veien til Kristianiafjorden under de nuværende strøm- forhold. Den ene av de i forholdsvis sen tid indvandrede arter er Acmæa testndinalis, hvis fremtrængen langs den britiske øst- kyst i det 19. aarhundrede er omtalt i det foregaaende. Har larverne av denne art kunnet trænge frem med den østislandske polarstrøm gjennem den nordøst gaaende varme strøm (se kart- skissen) og føres videre langs Skotlands og Englands kyster, er 1 Tlic Molhisca of the fjords near Herden. The journal of concliy- lo'fN\ January, 1879, p 65. No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 13 der vel heller intet iveien for, at larverne kan følge Nordhavs- strømmen til den norske kyst. Har en art sat sig fast f. eks. ved vestkysten, kan utbredelsen visselig foregaa haade nordover og sydover, indtil temperaturforholdene sætler skranker, som vanskelig kan overskrides. Der er grund til at tro, at utbre- delsen nordover foregaar lettere end sydover og østover, fordi i det ene tilfelde den herskende strømretning er med, i det andet tilfelde imot. Men vi faar erindre, at ved kysten skifter jo tide- vandsstrømmen i regelen retning og derved er muligheten av smaa fremskridt altid tilstede. I denne forbindelse vil jeg nævne, at der er overveiende sandsynlighet for, at størsteparten av vor marine fauna av boreale og lusitaniske arter først er indvandret til vestkysten. Dette bestyrkes ogsaa av fossilfundene. Blandt de ovennævnte arter, hvorav hittil ikke er fundet nogen rester i Kristianiafeltets kvartære avleiringer, har det dog lykkedes Kaldhol at paavise, at ialfald Psdininohia tellinella^ og Modiola- ria iiKirmorala^ har levet paa ^'estlandel i tapestiden. I.ikeledes har KoLDERUp'^ fundet fossiler av Rupicola distorta, Mija arena- ria og Trochus zizijphinus i Bergensfeltet. Av andre arter, som er representert i Kristianiafjordens nulevende molluskfauna men ikke blandt kvartærfossilerne, kan nævnes Kiilinui intcrmedid og CijUchnd cijlindracea. Disse to er likeledes fundet som fossiler paa N'esllandel. Her skal ogsaa fremholdes, al Østlandets kvar- tære fauna er kjendt mindst likesaa godt som Vestlandets. Smaa arter kan selvfølgelig oversees, men saadanne former som Mya arenaria og Trochus ziziiphinus kan ikke let unddra sig opmerksomheten. Vi maa derfor anta, at bosa-ttingen av disse arier foregik tidligere paa Vestkysten end i)aa Sydkysten og i Kristianialjorden, hvortil de efterhaanden er indvandret. Og forklaringen hertil maa være al søke i de herskende strømfor hold. Sydkysten har mere end Vestkysten liggel i la- foi- de strømninger, som har førl indnyllerne med sig. Av vesihindske mollusker, som mangler i Kristianialjorden og hvorav hellei- ikke er fundet fossilei- i Krislianiafeltet, kan nævnes: Pcclunculus (jlijcimeris, Circe tuuiiina, Lcplon nilidum, lAitraria clliplicu. I\s(nu- mobid cosluldid. Solen ciisis. Poromijd (fiauulcda, l)cid(diuin <«iilr. Ac(ud()chiton fdscicuhtris. Cijcloslicn\d pcllcrsrni. Åporrhdis scrrc- sidiuis. Odoslonud pdllidd. CiiKjuld ciiK/ulis. MdiKjclid nchiiUi. Jc/- frci/sid (/lohuldris .Ikfk., Spiiolro/iis cariiuild. Hucciniiin liuniphrrii- sidunni. l'hko lurloni. elc. ' l'A bidrii^ (il laiiiKicn i Vcstl:iii(U'ts kv;iii:iTavl(,'irin;;ci-. 15. M. .\. l!tOM, nr. t), s. 44. - Nordljords kvarlaaiivk-iririj^c-r-. H. M. A. r.U-', rw li. s. IM. ■^ IU-rf.;ciisrcIlc't o^^ tilslodciKlc- trnkli-r i sonf^huMal on poslt^liicial lid H. M. A. i:ti)7. nr. U. s. l'.t'.i, iof,, l'OT. 14 o. NORDGAARD [1914 Det er av interesse al vite noget nærmere om forekomsten av ovenstaaende arter. Pectiinciihis (jlycimeris Lin. fandt (jKIEG^ paa sandljund, 20 — 60 f., langs nordsiden av Vaagsfjorden i Nordt^jord. Og i Ber- gens museum opbevares et eksemplar, som Fhiklk og Hansen har tat i Kinnsundet, 20 f. Grikg'- har likeledes fundet arten utenfor Sognefjordens munding og opfører som andre findeste- der: « Kristiansund, Askevold i Søndfjord, (ilesvær, Korsfjorden, hvor Pomeraniaekspedilionen fandt nogen fossile og forvitrede skaller. » Griegs angivelse av Kristiansund som findested refe- rerer sig rimeligvis til en opgave av D. C. Danielsen ■^ at han fandt arten ved Grip paa sandbund, 30 — oO f. Circe minima Mont. Om denne art skriver Norman*: «One living specimen, South side of Kors Fjord. It is exlremelig rare as a Xorwegian mollusk; I believe thai the only previous in- slance of its occurrence was when M. Sahs dredged a singel perfect specimen and a few valves near Bergen, which are now in the Christiania Museum.^ Jeg kjender heller ikke til noget fund av denne art i de senere aar. Lepton nitidiim Turt. er fundet av Friele'' levende ved Godøsund og i Osterfjorden, 10 f. Som fossil er arten tal paa flere steder i Bergensfeltel av Kolderup. Likeledes har Kaldhol'' paavist fossile rester av denne art baade ved Kirkeide i Nord- fjord og i Skienstrakten (Aamdalsstrand). Fra sidstnævnte sted anføres den ogsaa av M. Sars", som endvidere opgir etpar andre findesteder i Skienstrakten. Lutraria elliptica Lamk. For denne art meddeler Kaldhol*^ følgende data: Levende er den kun funden av M. Sars ved Manger. Fossil er den observert av AL Sars paa Ørlandet, av I\aldhol i Nordfjord og av Brøgger ved Kalstadtjern, Kragerø. Psammohia costiilata Turton. Om denne art jeg ikke kunnet finde andre oplysninger end, at en enkelt skal er funden av M. Sars^ ved Ivristiansund paa 40 — 50 fv. Det 1 13. M. A. 1897, nr. W, s. 15. 2 Bidra<> til kiindskapen om Vestlandets molluskcr. 13. M. A. 189(j, nr. 10, s. 12. 3 Beretninif om en /oologisk reise i sommeren 1858. I). k.i*l. n. vid. sclsk. skr. 1 det 1!). aarh., i. b., s. 137. * The Mollusca of the fjords near Bergen. The journ. of conchologv, Jan., 1879, p. 44. ^ Oversigt over de i I3ergens omegn l'orekom niende skaldækte mol lusker. Krist. vid. selsk. forh. 1873. ^ Nordi'jords kvartæravlciringer, s. 97, 99. ■^ Fossile dyrelevninger fra kvartærperioden, s. lOl. 8 Et bidrag til faunaen i Vestlandets kvartæravleiringer. B. M. A. 1908, nr. 6, s. 43. ^ Geol.ogzool iakttagelserpaaen reise i Tr.hjems stift sommeren 1862. No. 5] HAVSTHOMMKM-: OG DKN NOKSKK MAUJNK I ALNA 15 er derfor tvilsomt, om arien har horgerskap i den norske fauna. Solen ensis Lix. er funden i)aa forsk jellige steder langs Vesl- kysten fra Hoknljorden ved Stavanger til Øksljord i Finmarken. Derimot er arien ikke ()i)servert i Krislianialjorden i nutiden og kjendes heller ikke som fossil fra Kristianiafellel. Den er tal i tapesbankerne ved Xordsjø i Aamdalsslrand, Sparebakken . Da- nielsen^ anfører den ogsaa fra banker ved Kristiansand og KoLDEiup fra Hergensfellel. Paa forekomster i Nordre Trond hjems amt er den fnndet baade av M. Sars, V \. Øvi:n- og Å. Hoel''. Poromijd (/raniildld Nvsr »!c Wnsr. Ifølge Friele og (iRIEC. ^ findes nævnte musling fra Stavanger til Porsangerfjorden og Murmankysten. Sydover gaar den til Nhideira og Marocos vest kyst. Den forekommer ogsaa langs Amerikas østkyst Ira New England og Maine til Barbados og den meksikanske golf Den balymetriske ulbredelse er "io — ()•")(» fv. Fossil er arten lunden i Frankrig. Belgien og Italien. Ik'utdlium (tf/ilc M. S.Mts. Ifølge Friele og (iiui:r. ' fore- kommer denne art |)aa de større dyp fra Stavanger til Lofoten og ei" sydovei" utbredt til Ascention. Faa Amerikas østkyst lin des den fra Havana og den meksikanske golf til New I^ngland Balymetrisk utbredelse: 60 — 2547 fv. Fossil forekomst: Italien, Rhodes. Acdiithochilon fdsciciildris Lin. Norman" ()|)førei' denne ait fra Korsfjorden og Friicli-: har likeledes tal den paa vestkysten. Grieg" har fundet den ulenfor Sognefjordens munding .Artens hillil kjendte nordgrense er Hiltra utenfor Trondlijemsfjorden, hvor jeg har lat den j)aa laminarier. Arten lindes i Middrlhavel og gaar sydover til de kanariske øer. ll\jcloslrvn}d jwltcrscni Frii:le. Ifølge Frii:li-: og (iRii:c. er arten utbredt ved vor kyst fra Bergen til Vardø. .\ndie ntbre delsesfelter er- Biskaverbuulen, ved Palermo og Nordanu'rikas ' (Ihicijii^^folo^tisUe uiKlcrsoUelscr (tiiikiiiii; l\risli;iiis;iii(l. N\l M;il;. I'. \:it.. M(l. J7, |). ;»•_'. - Noj^le bcmcrkiiinj^er om TroiKJI) jeiiisrcjlets k\ ;nl;i rinstniiiv I) ki;l n. vid. sclsk. skr. I'.HIS, ur. .">. s. !!•, ■' Kv;ul;er<4i'()l. inidersukelser i Nordie 'i"r()iidliicms (»^ Noidhinds miller. .\r(li. 1. m:il. oj^ nalurv., IkI. JS, nr. !•. s. I'.'. ' M<)l!usi;i III I Xordiiiivseksp. , s. \'l. •'• .Moiliisc;! il! Nordliavseksj). . s. .'>(). '■' 'I'lu' Mulhisea ol" llie IJords near Mciki-m The joiirn ut »uiiciioldyy. .Ian. LsT'.i, p. J.;. ' iiidraji til kiindska|)en om Vcsll.iiidcis moiliiskii- i!. M \ !">'••; nr. 10. s. If.. 16 o. NORDGAARD [1914 østkyst. Batym. utbr. : 18 — 2033 fv. Kaldhol^ har fundet fos- sile rester i Scrobicularia-ler paa Søndniør. Aporrhais serresianus Mich. Frikle og Grieg angir utbre- delsen fra Bergen til Lofoten. Sydover gaar arten til Middel- havet og Adriaterhavet. Valorousekspeditionen tok den i Da- visstrædet. Den batym. utbr.: 40 — 1230 fv. Fossil er den tat Belgien og Italien. Odostomia pallida Mont. Er observert fra Bergen til Bodø. Findes ogsaa i Bohuslen, og forekommer ved de britiske øer og i Middelhavet. Batym. utbr.: 2 — 250 fv. Som fossil kjendes arten fra de britiske øer og Italien. Kolderup angir arten som fossil fra Hegrenesbanken ved Bergen og Kaldhol fra Nordfjord og Søndmør. Cingula cinguhis Mont. Er funden av H. Friele og G. O. Sars ved Bukken i fjæremaalet. Forøvrig utbredt til Middel- havel. Kaldhol fandt den som fossil i skjelbanken ved Ut- stein kloster. Mangelia nebiila Mont. Denne lusitaniske art fandtes fos sil av MiJNSTER i skjelbanken ved Smedholmen, Brevik. Kald HOL tok fossile rester i tapesbanker paa Søndmør. JefJ'reijsia ijlohnlaris Jeffr. Iføge Friele og Grieg- er denne art funden ulenfor Sognefiorden og ved Tromsø. Den kjendes desulen fra Shetlandsøerne og Skotlands vestkyst. Kaldhol har tat dem som fossil i en tapesbanke paa Søndmør. Spirotropis carinafa Phil. Arten er utbredt fra Vardø til Kvilingsø utenfor Stavanger. Er desuten utbredt fra Færøkana- len til Middelhavet, vestkysten av Maroco og de kanariske øer. Baly metrisk utbredelse: 40 — 1080 fv. Fossil fra Italien og Wienerbækkenel. Biicciniim humj)hreijsianuni Bennett. Er utbredt langs hele Norges vestkyst fra Finmarken av. Sydgrensen er Gascogner- bugten. Batymetrisk utbredelse: 47 — 21o fv. Ukko tiirtoui Bean. Arten forekommer ved de britiske øer, men er hos os kun funden i Trondhjemsfjorden og ved Fin- marken. Den gaar mot nord til Beeren Island og Murman kysten. Er ogsaa tat ved Grønlands vestkyst. Batymetrisk ut- bredelse: 5 — 341 fv. Saavidt mig bekjendt, er der ikke fundet fossiler av disse vestlandsformer i Krislianiafjordens omgivelser. De allerfleste er vistnok ogsaa forholdsvis unge indvandrere. Mange kom i tapestiden, men naadde ikke at vinde frem til Kristianiafjorden inden temperalurnedgangen satte uoverstigelige skranker. Enkelte er paavist som fossiler og nogen av de andre vil muligens kunne 1 Nordfjords kvartæravleiringer. B. M. A. KU2, nr. 3, s. 141. - Mollusca III, p. 77. No. 5] HAVSTRØMMENE OG UKN NORSKE MARINE FAUNA 17 findes som fossile resier paa Vesllandet, men neppe paa Øst- Iandel. Om de færreste tør man vel anta, al de er indvandret under den nuværende havstand. De allerfleste av den sidste gruppe vilde vistnok kunne leve i Kristianiafjorden, og det er ikke utelukket, at enkelte av dem eflerhaanden vil naa frem. Men i sin almindelighet tør man vel slutte, al naturforholdene for tiden ikke er gunstig for deres fremlra'ngen mol øst, hvilket delvis maa sættes i sammenha^ng med de herskende strømforhold. Den faunistiske forskjel mellem Østland og Vestland ytrer sig selvfølgelig ikke bare i et overskud for Vestlandets vedkom- mende av molluskarter. Ogsaa i echinodermernes rekke kan paavises en lignende ulikhel. Kristianiafjorden mangler saaledes følgende arter, som kjendes fra Vestkysten^: Åntedon tenella, Rhizocrinus lofotensis, Ophiiira carnea, Amphiurd horealis, A. se- curigera, Ophiactis ahijssicola, Ophiacanta bidenlata, O. abijssicola, O. anomala, Ophiopun arcticns. Ophioscolex j)iiif)iireus, Aslcronifx loveni, (lorgonoccphalus hnnarcki, Ctenodiscus crisjxiliis, Poraiiia- morpha rosea. Lasiaslcr luspidiis. Pterastcr pidvillus, P. mililaris. Pedicellasler tijpicus, Brisinfja coronata, iJorocidaris papillata. lulu- nus elegans, Spalangus raschi. Om den arktiske form Ctenodiscus crisjxitus vel man, al den i senglac'ial lid levet i Kristianiafjorden, da M. Sams- fandl fos- sile lesler i n;erhelen av Kristiania. Disse echinodermers kvar tierhislorie er forøvrig meget lilel kjendl Iblandt andel ogsaa av den grund, al der er blandt dem saa mange dypvandsformer, som man kun renl undtagelsesvis kan vente al linde i fossil tilstand. Der er i del Ibregaaende slillel sammen adskillig uialciiale til belysning av spørsmaalel om førskjellen nu'llcm den oslland- ske og den vesllandske havfauna i nutiden, l-'or at kunne for- staa denne forskjel er- del nødvendig al kjende den geologiske utvikling. Allerede grundkeggeren a\ den moderne dyregeograli, Wai.f.aci:, har gjorl opnu-rksom |)aa. al neben der WMandei" ungs und \'erbreilungsr;iliigkeit der Organisnu'u die geologisclien imd klimatisthen N'eranderungeii der \'or/.cil in cister Linie es sind, weUbe uns den Schliissel zur Losung der \ielen Hatscl des heutigen N'erbreilungsbildes geben konnen '. .leg tror imidlertid, at nogen fuld Ibrstaaelse a\ ha\(lyrenes ulbredelse \i'd konti nenternes kyster \il man ikke l'aa uleii ved et ondiyggelig stu dium a\ de omgiNcndc l;n\an. nr. 1, s. C. - i'Ossik' (lvrrlc'viuny,i'r Ir:! kviiila-rpiTindi-n, s. _".•. •'* C.iti'rt c'Itrr .\. I5i!.\i i.is. Mio^^cn^ijipliic, i Die Kiillur drr (i»mn\v;ii 1. luT:ms;4i'^cl)CM von I'vii 1 1 i\\i.iti;nti fcil 1 il .MiIciIiihl; l\ I. s. l'^l. 18 o. NORDGAARD [1914 har ikke alene klimatiske virkninger, men overmaate viklig er ogsaa den rent mekaniske rolle de spiller som bærere av ind vandrende pionerer i form av egg eller larver tilhørende en frem med fauna. Ved at undersøke forekomster av drivgods kan man ogsaa danne sig en mening om strømforholdene under de gamle havstande. 2. Om fremskridt og tilbakegang i faunaelementernes geografiske utbredelse samt om faunistiske' efterliggere eller relikter. Blandt de lusitaniske mollusker, som levet ved vor kyst i tapestiden, da de klimatiske forhold var gunstigere end nu, er foran nævnt Solecurtns aiitiqiiatiis Poli. I nutiden er den ikke fundet levende i vore farvand og har saaledes sandsynligvis gaal ut av landets fauna. Saavidt viles er den ikke funden fossil i Trondhjemsfeltet, men Rekstad^ angir arten fra en tapesbanke paa Nordmør. Kaldhol^ har tat flere eksemplarer i Nordfjord og Kaldhol og Nu.MMEDAL tok deu i en skjelbanke ved Krisli- ansund. Kolderup^ opgir den fra Osterfjorden ved Bergen og Danielsen^ har fundet den paa Sørlandet. Endelig er den tat av P. A. Øven og Munster^ i tapesbanker ved Langesundsfjor den. I tapestiden har Solecurtns anti\ al disse mollusker levede ved S|)ilsbergen i en lid, som aulagelig sva rel lil Skandinaviens lajjcslid . Ogsaa i del nordlige Norge har O. r. (Ironlie'' paavisl fossiler av varmeelskende mollusker i ' X()jj;l(.' i;ikllaji;elser over tcmpt'nilur o-^ snllj^ehnll i l'i (»iKlliinusrjor (Ic'ii 1). k-^I. II. vid. sclsk. skr. \U\-2. iir. •;. s. is. - De skiilha-rendc molluskcrs iilhicdiiinj^sloilioid. s. ItU. •' Om fiuinai'ii i noj^lc skji-lhaiikci- d^^ liTJa^ ved Norf^i's nnidli.L;i' kvsl. s. 17. N. C. U. A. .'57. ' Ik'skrivi'Isc av husclbopladscn I) U.nl. ii. vid. sclsk. sUi" r,t();t, nr. It, s. 11. ■'• ('i(.'()l()^iskc' iakttaf^i'iscr- paa Spilshri-i^ciickspcditioncnu' 1:"m'. ol; r.M)7. Norsk ^t'ol. lidssi.*c .loiwii:NSi;\. flydro^rnpliiciil ;m(l liii>loL;it;il iii\ tsliL;;i lions in Norwcj^inn l'jords, p. "JIT. -Cl. .S\vi:n.\M)i:i<, hidiiij^ li! krmiUMJonu-n om rioinlh jt-insrjofdrns lisknr. 1). I<>^1. n. vid. st-isk. skr. l'.to.".. iir. !•. s. '".. ■' .Mcddt'k'lsi'r om Norj^cs liski' i :i;iri'iu' iss| l'.Mil. Ij, s 7-_' ' Mcddc'lrlsci- de, [, s lli'. 22 o. NORDGAARD [1914 i ottiaarene blev el storl individ ianget ved Aalesund, og den 8. novenil)er 1890 erholdtes el andel ved Krisliansund, som fremdeles er nordpunklel. De sydlige dyreformers fremlrængen mol nord er saaledes ikke avslullel i vore dage. Nogen faa arier har l)evislig avan- cert, og iblandl de arier, som har stanset f. eks. ved Trond- hjemsfjorden, findes der rimeligvis en og anden, som har evne lil at gaa videre. Av molhisker, som ikke er fundet nordenfor Trondhjemsfjorden, kan nævnes: Pecten maximus, Lævicardium norvegicum, Venus casina, V. fasciata, Lucina spinifera. Sandsyn- ligvis er Trondhjemsfjorden for disse en midlertidig holdeplass. El betydelig antal av sydlige former er naael helt op til Lofo- ten, f. eks. av molluskcr: Nucula nucleus, Arca nodulusa, Dosinia exoleta, Dosinia lincta, Macoma fahula, Cultellus pellucidus, Thracia papijracea, Patella inilgata, etc. Atter andre, saasom Cardium echinatum gaar helt til Nordkap. I et foregaaende arbeide^ har jeg vist, al boreale bryozoer (Bicellaria alderi Busk) kan fore komme helt op til 74^' 53' N. B. (stal. 315, som ligger N.W. for Beeren Eiland). Av disse kjendsgjerninger vil forslaaes hvilken iimaatelig rolle den varme Atlanterhavsstrøm spiller i de sj^dlige dyrefoiiners ulbredelse mol nord. Forøvrig er dette bare et litet bidrag til belysning av en gammel sandhet, som blev fremholdt av G. O. Sars- allerede i 1879. Men der er en anden omstæn- dighel, som vistnok kan sættes i forbindelse med nævnte strøm, og som jeg ikke har set omtalt av nogen. I det foregaaende er pekt paa, at antallet av arktiske arter i fjordenes indre dele har holdt sig omtrent uforandret siden tapestiden. Dette er jo rime- lig, li de arter, som kunde staa sig under lapeslidens høiere gjennemsnitslemperalur, maatte ha gode betingelser for at klare sig, da aarsmediet blev mindre. Da de varme strømmes virk- ninger paa dyrelivet serlig spores i skjergaarden og fjordenes mundinger, hvis lilloralfauna er meget forskjellig fra de indre fjordpartiers grundvandsdyreliv, maa vi vente, at netop paa de steder, hvor strømmenes virkninger er sterkest, vil de derværende arktiske former belinde sig i en tilbakeskridende bevægelse sam- tidig med, at de sydlige trænger frem mot nord. Likesom de lusitaniske og boreale arter har sine pionerer, har de arktiske sine eflerliggere, og det ser ut til, al flere av disse baktropsfor- mer efterhaanden maa opgi sine stillinger. Herpaa vil jeg an- føre nogen eksempler. Jeffreys ^ har opført Lijonsia arenosa MøLL. fra Kristianiafjorden, men ingen har senere gjenfundel ^ Nordliavsekspeditionens polyzoa, s. G. ^ Nogle bemerkninger om den marine faunas karakter ved Norges nordlige kyster. Tromsø museums aarshefter 11, 1879. ^ Norwegian MoUusca. Ann. Mag. Nat Hist. June 1870, sep. cop., p. 5. No. 5] HAVSTHØ.MMENK OG DEX XOKSKK MARINE FAUNA 23 denne arktiske art i nævnte fjord. Ifølge F'hiki.k ' har dr. Kohen engang fnndet Lyoiisia (irenosa ved Bergen, men trods al skrap- ning i de bergenske Ijorde er det ikke lykkedes nogen anden at se denne art, som imidlertid fandtes av Nordhavsekspeditionen ved Tromsø, Likeledes meddeler Friele (1. c, s. 20), at dr. Da- nielsen har fundet Sipho ishiiuliciis Chkmn. ved Bergen, men denne angivelse har hittil været enestaaende, og man maa sætte artens sydgrense ved Lofoten. Likeledes er Astarte horealis Chemn. kun fundet engang ved Bergen av dr. Koren. Sydgrensen maa for liden saftes ved Lofoten. Det er selvfølgelig ikke aldeles uteUikkel. at der i de ovenna'vnte tilfelde kan foreligge feilagtige bestemmelser. Men i et tilfelde er jeg ialfald temmelig sikker. I sin beskrivelse av den eiendommelige bryozo I)efr i.".!'. •' Olvfrs. K. Vet. .\ka(l. I'orh. isi".!. nr »".. '■ llistoire natuifllc des ci iistacrs d Cau (loncc de Notxcl;!' Kri stiania, \x*u 26 o. NORDGAARD [1914 lige arbeider av L. A. Jågerskiold^ og Nils von Hofsten 2, hvor der ogsaa findes litteraturangivelser. Men jeg vil fæste op- nierksomheten ved det indblik reliktlornierne gir i artsdannelsens aarsaker. Interessant er det ogsaa, at vi kan danne os en om- trentlig forestilling om alderen av de glaciale krebsdyrrelikter, som formentlig hører til de yngste arter i vor fauna. Vistnok kan vi tænke os, at nogen forandring fra de arktiske moder- arter allerede fandt sted under opholdet i brakvandsviker i fjor- denes indre dele, men det var utvilsomt først efterat landet be- gyndte at løfte sig op fra havets stand ved den høieste marine linje og disse brakvandsbassiner efterhaanden adskiltes fra sjøen, at avvikelsen fra moderarterne for alvor begyndte. Professor Brogger'^ har beregnet, at der er medgaaet et tidsrum av ca. 2U(H)(» aar, siden havet stod ved den høieste marine grense og til nu. Dette tal kan selvfølgelig ogsaa kun gi et omtrentlig tidsmaal, men i løpet av denne tid er der utskilt datterarter av de oprindelige arktiske moderarter. Der er vel ogsaa grund til at formode, at blandt de arktiske relikter i vore fjorde findes der enkelte som er under forvandlingens lov i artsdannelsens tjeneste. Vi er vant til at opfatte den forandring, som fjordenes reliktformer har undergaat som en forkrøbling, hvilket visselig ogsaa passer paa enkelte av dem. Pecten islandiciis f. eks. op- trær saa faatallig og i smaa eksemplarer i de vestlandske fjorde, at det ikke er sandsynlig den vil tjene som utgangsform for en ny art paa dette felt. Men der er andre, som tilsyneladende trives godt og optrær i et betydelig antal, og om disse kan man fristes til at anta, at de i tidens lange løp muligens vil kunne omdannes til datterarter av sine arktiske utspringsformer. I denne forbindelse vil jeg ogsaa minde om, at Grieg ^ hos for- skjellige echinodermer av samme art har paavist tilstedeva'relsen av en varmtvandsform og en koldvandsform. Her staar man sandsynligvis ogsaa likeoverfor begyndende artsdannelser. Av Pontaster teniiispinus Duren & Koren beskriver saaledes Grieg (1. c, s. o) to saadanne former. Baade Grieg og Mortensen^ betrakter Pontaster teniiispinus som en arktisk art, fordi den i den kolde area naar sin høieste utvikling. Senere har Grieg *" omtalt en nærstaaende art, Pontaster inarionis, fra Atlanterhavs- 1 Om marina, glaciala relikter i nordiska insjoar. Ymer. Årg. 1912, li. 1. ^ Glaciala och subarktiska relikter i den svenska faunan. Populær naturvetenskapelig revy, lin3, h. 3. •' Strandlinjens beliggenliet under stenalderen. N. G. U., nr. 41, s. 290. 4 Se f. eks. Echinodermen etc., III. Asteroidea. B. M. A. 1906, nr. 13. ^ Report on the echinoderms collected by the Danmark-Expedition. Meddelelser om Grønland XLV, s. 291. " Evertebratfaunaen [Mm bavdypet utenCor Tampen'. B. M. A. 1914, nr. 3, s. 24. No. 5] HAVSTRØMMENE OG DEN NORSKE MARINE FAUNA 27 omraadet. Den har ifølge (irieg været belraklel som en varietet av P. tennispiiuis, men Grieg mener, al artsadskillelsen kan før- svares. Da P. iiKirionis er utbredl i Allanlerhavel er det rime lig, den rejjresenterer den ældre art, og det er ikke usandsvnlig, at den er moderarten før P. leiuiispiniis. For simpelhets skyld vil jeg kalde en moderart tillikemed den derav avledede datter- art før et art spar. Ferskvandsmysiden Mi/sis relictd, som er opstaat av den arktiske saltvandsførm Mysis ocuUiUi, danner til tilsammen med denne et arktisk-borealt artspar, idet moderartens hjemstavnsbetegnelse eller zoogeograliske karakter sa'ttes først. Et andet artspar er Solaster (jlacialis Dan. & Koren og Å\ eiuleca Lin. Som arlspar i den ovenlbr angivne betydning kan vistnok ogsaa Oj)faltes Sohtsicr s, s. T.'i 77. 30 o. NORDGAAHU 11914 m. over havet. Under stigningen til den nuværende strandlinje, som ifølge Brøgger naaddes for ca. 2400 aar siden, altsaa ved enden av broncealderen, sænkedes atter middeltemperaturen til sin recente verdi. Den recente tid regnes fra det tidspunkt, da havel blev staaende ved den slrandlinje, som nu markerer dets stand. Som foran nævnt er det sandsynlig, at landet i begyndelsen av kvartærtiden laa saa høit, at haveggen i det store og hele dannet grensen for landomraadet. I det dype hav utenfor, samt i de render, som gik indover den kontinentale platform, raadel da utvilsomt et fuldstændig arktisk dyreliv, hvis rester vi ikke har anledning til at studere, da avleiringerne ligger under vand. Strandlinjen ute ved haveggen kan vi kalde den nederste ma- rine grense. Havet overskred denne grense, trængte efterhaan den ind over kontinentalsokkelen og naadde i høide med den nuvaM-ende strandlinje. I den tilsvarende lid var dyrelivet frem deles arktisk, fordi landet var isdækket. Selv i ratiden eller i tiden for VoW/r/leirets dannelse, som svarer til en havstand av 100 — 150 m. over den nuværende strand, hadde faunaen et gla- cialt præg. Men paa den tid har de varme havstrømme litl efter litt øvet sin indflydelse paa dyrelivet i fjordenes dyp. Om- kring de tider, da havet naadde den øverste marine grense, var Loplwhelia-f aunaen rikt utviklet baade i Kristianiafjorden og Trondhjemsfjorden. Og dette forutsælter en vandtemperatur av omkring (i^ C. Dyrelivet, som i den første fase av landets sæMik- ning vistnok var ublandet arktisk baade paa grundt vand og i de større dyp, blev efterhaanden opblandet med boreale arter i dypet av de fjorde, som var saaledes beliggende, at de varme havstrømme kunde trænge ind. Studiet av de gamle Lophohelia- rev har gjort det sandsynlig, at i fjorddypene var naturforhol- dene i indsjøperioden ikke meget anderledes end i nutiden. Samtidig var grundvandsfaunaen gjennemgaaende arktisk. Men efterhvert som landet steg og isplaten skrumpet ind, gjorde de varme havstrømme sin indflydelse gjeldende ogsaa paa over- flatelagenes naturforhold og grundvandsfaunaen blev mere og mere opblandet med sydlige former. Som før nannt indvandret de varmekjæneste arter i tapesliden. I det første avsnit av landets sænkning har den marine fauna visselig væ^et ensartet rundt hele landet. Saa blev lik- helen brutt ved at saadanne fjorde som Kristianiafjorden og Trondhjemsfjorden lik boreale indvandrere paa dypet. Men grundvandsfaunaen var fremdeles temmelig samsvarende over det hele land. 1 oWm-faunaens sammensæ^tning ved Tromsø ^ var i det store og hele den samme som ved Trondhjem, Bergen, ^ H. Kiær, Om kvartærlidens marine avleiringer ved Tromsø. T. M. A. 2o, s. 18. No. 5] HAVSTROM.MKNK OG DKN NOKSKK MAIUNK FAUNA 31 Kristiansand og Kristiania. Efterhaanden kunde de oceaniske magter, represenlert av de varme havstrømme, overvinde den terrestriske indllydelse i iorm av det store isskjold, som laa over kuldet og virket nedsættende paa temperaturen baade i lutten og havet. Saaledes blev overensstemmelsen i grundvandslaunaen ogsaa litt efter litt utvisket. Det er da klart, at forskjellen i fau naens sammensjetning væsentlig blev bestemt ved virkningen av disse strømme. Erindrer vi saa, at strømmene er indvandrings veie, faar vi forklaring paa, at der f. eks. i tapestiden var en lignende forskjel mellem Østlandets og Vestlandets fauna som det er i nutiden. Ut fra det synsj)unkt l)lii- det kanske ogsaa naturligst at betrakte de saakaldte plateauformer som de sidste indvandrere, som endnu ikke har faat riktig tid til al indforlive sig i fjordenes dypvandsfauna. De største bidrag til forstaaelsen av vor marine faunas hi storie er ydet av Michakl Sahs og W. C Hmoc.gi.i^ 4. Engelske og tyske miner som indikatorer for havstrømmene. Ender den [)aagaaende verdenskrig er liere hundrede engel- ske og lyske miner drevet ind til den norske kysl. Ved at hese i aviserne om lund av ilanddrevne miner og oplagelse av miner i kystfarvandene kom jeg |)aa den lanke, al en kartografisk gjen givelse av de gjorte minefund muligens vilde viere av nogen videnskabelig interesse. 1 den anledning henvendte jeg mig til forsvarsdeparlemenlels chef. slatsraad Hoi/ri-onx, som oversendte min skrivelse til kommanderende admiral, Dawks, ved hvis om- sorg k()mman(lorka|)lein S. Pi;ri.HSi.N besorgel del lornodne til karlernes ishindbringclsc l^)r (Icnnc vc'I\iliige liji'lp liilatcr jeg mig her al licmloic en aihodii; l;ik li! oM-ifna-N nic miiihere autorilelei Elgangspunivlcl oj; (liillslidcii lur disst- \\\\\A kjendcr man iKilurligvis ]k\. No. 5] HAVSTROMMENK O/ 'J)ES NORSKE MARINE FAUNA Tabel over minefund 1915 Kvststrcknini« Jan. ! Febr. Mars I April Mai' Svenske grense — Lindesnes . . Lindesnes — Ulsire Ulsire— Slal Slat— Leka Leka og nordover Sum 152 14"^ 8 3 47 i) 7 12 15 47 87 40 2 19 35 56 27 75 I 154 I 139 1 17 45 Av labellen og ligurerne frenigaar, al det slørsle anlal av niinelund falder paa mårs og april, dernæst I<.ommer l'el)ruar. Ser man nøklernl paa tingen, maa dog medgives, at det store anlal av fund i mårs og april vidner om en uljnivgel i)aalands- heva'gelse i vandmasserne ved de kyslslrekningei-, h\ov fundene er koneenlierl. Og om denne paalandsheviegelse har jeg liere gange fremholdt, al den sandsynligvis er av stor betydning for liskerierne. Belrakler vi f. eks. fundenes gruppering i januar og februar (lig. 2, 3), falder del straks i øinene, at fundene er lællest ved sydspissen av landet, specielt er der mange \f(l Krisliansand S. Og ifølge skriftlig meddelelse fra opsynsclu'f II. L. HuviK har del øsllandske sildlisUe i de senere aar fundet sted utenfor Kristiansand i tiden fra mitten av januar til slutten av februar. I mårs (f\g. 4) er der intet minefimd paa slreknin- gcn Lindesnt's til den svenske giense og i a|)iil (lig. ()i kun lo. I disse maaneder pleiei" heller ikke foregaa iu)get Østlandsliske eller sild. Ogsaa langs vestkysten kan vi se, at der i januar og l'ebruar var nogen paalandsbevægelse i sjøen, og dennr var efter minefundene al dømme slerkesl i mårs maaned iJrxiK oplyser ogsaa om, at slorsildlisUfl de sidste \inlrc har slaat bedst til i jannar, mens \ aarsildlisUet hai- va-ret bi'dsl i sidste liaUdel a\ l'ebiuar og i niars. Opsynschel'en anfører endxidere om vaarsildlisket, at det har \;erel riUest i de sidste \inlre ulen for Krisliansund N, ond^ring HoUnljorden, langs Honinuloens M'slside og omkring Korsljorden. I sidstnax nte strok foregik dog i l'.n5 ikke nogi't syndeilig rikl liske, Kaster \i blikket |)aa lig. 4, ser vi, al i \ anrsildliskets \iktigste maaned er hele vaar silddislriklel iilli,e\et \ ed en i.-ekke minefnml Den antagelse ' Til ();4 med '-'.'p. - Ilernv I den -'■' i:; ved .Span^^i-rcid. ■■' i Icrav I lien '•' i :■ \(il llkt roen. o4 o. NOHDGAAUU. IIAVSTU. O. 1). N. MAIIINK FAUNA [1914 111'. 5 ligger da nær, at de samme kra'fler, som har drevet minerne mol land, ogsaa driver silden. Forøvrig skal jeg dennegang ikke gaa videre i diskussionen av strømmenes hetj'dning for fiskeriel^ Jeg peker kun paa, at de engelske og tyske krigsminer har i egenskap av floltører vist os, at vand fra Nordsjøoinraadet fhi- der veien haade til vor østkyst, vestkyst og nordkyst, og vand- pressel mol kysten synes at være størst i vinlermaanederne, da de slore sildfiskerier foregaar. Trykfeil. S. 25, 14. linje ovenfra slaar: G. O. Saks, skal være: M. Sars. S. 2.S, 10. linje ovenfra slaar: //. septcmcdriiutlit, skal være: Å\ si'ptemcarindta. S. 21), 14. linje ovenfra slaar: 2(10 fol, skal væ're: 200 meler. ' Det er hensigten at søke lilveiebragt el sup|)lenicntkart, som skal vise mineruiulcne efter '%. Mulij^ens der da kan være anlcdninij; til eiidel liskeriteoreliske belraktiiinger. t,.r^.-4 Fif'. 2. Miiicruiitl i j;iiui;ir l".iir>. u.s°/«. Å\jl,'l ' CiV«Sfranel rlchuTjor« ■»■■» Fig. 3. Minefund i februar 1915. .^^iv- „„n,,j 'ifC^ \. tun« Krivtmnttana Fio. I. Miiu'rund i iiKirs 1:m:.. Sydli-c ^ Qpa^' u„9«i.d«i Fig. 5. Minefund i mars 1915. (Nordlige del av landet). 'i'WTTw do'^' /t^ /I x s ,V«rOD t," Told«" H'j^H Fig. 7. Minelund i april 1915. CNonllige del av landet). :£^:^^ /Islét/fj / ii ,1.rf CV^ Kr.tf.oni Fi-'. H. Miiu'ruiid i niai r.H.") til '■•:.. SydlijAC clcl av laiulcl Vig. 9. Minefund i mai 1915 (til i%, . (Nordlige del av landet). Ved henvendelse til Videnskapsselskapets bibliotekar vil efter- nævnte skrifter kunne erholdes kjøpt, saa langt beholdningene rækker: P. A. Munch: Det norske Folks Historie 1ste og 2den liovedavdeling ... pris kr. 20.00 Festskrift, utgit av Viden skapsselskapet i anledning avTrondhjems 900 aars jubilæum 1897 4.00 Erlandsen: Biografiske Efterretninger om den nordenfjeldske (ieistlighed h. I & Il 4.00 Y. Nielsen : Jens Aagesson Bjelke . . . 2.00 Af Grev Schmettows Korrespondance 1813 og 1814 0.50 Eilert Sundt: Om Husfliden i Norge . 1.00 Knud Leem: Bidrag til Finmarkens Historie 1.00 Karl Petersen: Geologiske Undersogel- ser i Tromsø Amt 4 00 Ove Dahl: (^arl v. Linnés Forbindelse med Norge (jubilæumsskrift 1907) - 2 00 .loh Hjorth og Knul Dahl: Fiskeforsog i norske Fjorde .\v se[ska|)els skriller vv bind o^ heller enkeltvi.s til.saln-s. 1.0(1 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914 2DEJ BIND AKTIETRYKKERIET ! TRONDH.IEM 1915 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914 2DET BIND AKTIETHYKKKRIt;! I TRONDH.IEM 1915 Indhold: Sidc- Xr. (j. V. A. Oyhn: Kvarlær-stiulier i 'rrondhjeiiisrcllet 1--5UG KVARTÆR-STUDIER TRONDHJEMSFELTFT II AF P. A. ØYEN DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1914. NR. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDH.IEM 1915 IJHI?ARY Ni ^N YORK b')' •.■"•CAL »No man has a right to an opinion which is contrarif lo fad« Hopkins: The Storif of Ihe Soil, pag. 172. Indledning. SUuliereiser, der tildels næimest havde karakleien af g^jeniiem- reise, 1897 og 1899, vakte min interesse for det her omhandlede omraade, og det hidrog til, at jeg anvendte en større del af som mermaanederiie liMJO og 1901 til mere indgaaende undersokelser inden forskjeliige dele af Trondhjemsfjordens omgivelser. Det nyvnndne syn paa karakteren og sammenhængen i vort lands kvartærafsætninger, som disse undersøkeiser gav mig, nødvendig- gjorde igjen nye og mere systematisk anlagte undersokelser i omgivelserne af Kristianiafjorden for at kunne faa et mere sam- let hillede af forhindelsen mellem de interessante kvartærgeolo- giske forhokl i den nordlige og sydøstlige del af vort utstrakte land. De undersøkeLser, som jeg delvis utførte i sommermaane- derne 1899 og 1900 i landets sydvestlige del, Jæderen, og de resultater, som jeg der opnaaede, hidrog heller ikke just til at forenkle forholdet, idet ogsaa disse maatte indpasses i den oversigt, som nu kunde gives med hensyn til landets kvarta-rgeologiske forhold. Foreløhige resultater af disse undersøkeiser olien tliggjorde jeg derpaa i to afhandlinger: »Tapes-niveaiiel paa Ja'dereii under søkt sommeren 1900< (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, malhm. naturv. kl. 190o, no. 7) og »Porlhiiulia hristiania Vid. Selsk. Forh. 190:3, no. 11). Nærmest paa samme maate kan ogsaa betragtes de to senere ulgivne afhandlinger: »Dripis octo- ix'ldld. L. og .SV///.r relicnldtd L. i vort land for ind.sjoperioden (I. c. ]9<»4, no. r> og Nogle hema'rkningcr om 'rrondhjeinslVllels kvartierhistorie (Det kgl. norske X'idi-nskahers Selskabs Skrifli'i-, 190S, No. ol Forskjeliige forhold, deriblandt ogsaa tryknings vanskeligheter, bevirkede imidlertid, at de samrncnslilledc resul tater for en nu're omfattende fremslillin- kom til al vente |>aa olTenlliggjorelse. Og jeg vil derfor ved demie anledning bringe en hjertelig lak til min ven, konservator N()iU)(;.\.\in), som ntvir kede, al den fandt plads i Trondbjems \'idenskapsselsk;ibs Skrifter, likesom ogsaa en l:ik for den interesse og velvilje, hvormed han senere stadig har fulgt mil arbeide. Delle har nu faael en va'sent lig anden form end Ira forst af planlai;! De lo lidligi-re ulk(unne 4 P. A. OYEN [1914 dele (I, 1909, no. 4 (1910) og II, 1910, iio. 9 (1911)) bragle paa sin vis de foreliggende iagttagelser og kjendsg^jerninger, og at tredje del, som var tænkt ofYentliggjort i umiddelbar tilslutning til disse, er blit saa betydelig forsinket i sin utgivelse, bar sin grund i flere forskjellige forhold, som det tildels har ligget helt utenfor min evne at mestre. Delvis har det sin grund deri, at mine revisionsundersøkelser inden Trondhjemsfeltel i 1909 og 1912 bragle endel nye ting af faunistisk og slratigralisk art, som jeg ogsaa gjerne vilde indarbeide i den samlede fremstilling; dette havde dog ikke behøvet at forsinke arbeidet saa meget, da ingen af de nye iagttagelser bragte nogen egentlig forandring i de tidligere vundne resultater, men tverlimot bekræftede dem. En anden og væsentlig grund ligger derimot i, at jeg aldrig synes arbeidet har vænet fuldstamdig nok fremskredet til olTentliggjørelse, og dette har jeg faael en alt sterkere følelse af, naar jeg i mine forelæsninger ved universitetet har forsøkt at fremstille i korte drag den kvartærgeologiske utvikling inden det her omhandlede omraade. Og nærsagt ingengang har jeg følt ufuldstændigheten som nu, da arbeidet endelig skal søkes fremlagt. Ventes der læn- gere, vil denne følelse rimeligvis blive endnu sterkere. Deri ligger dog beviset for, hvilket interessant omraade man her befinder sig i, og mange forhaabninger kan derfor ogsaa med rette næres om, at her endnu forehgger stof nok for mange opdagelser, nye opgaver der venter paa sin løsning og mangen en rettesnor for nye undersøkelsesveie. Den faste fjeldgrund. Den foreliggende ()j)gave som saadan kræver jo ikke nogen særlig hensynlagen til den faste fjeldgrund, men der er dog en- kelte, til og med særdeles vigtige forhold, som gjør det nødvendig at erhverve en oversigt over de mere fremtrædende hoveddrag i den faste jordskorpes utviklingsforhold inden omraadet likesom ogsaa kjendskab til arten af de enkelte bergarter og deres for- deling. Og med hensyn til disse forhold maa man vistnok være enig med Helland, naar han siger, at »fjeldbygningen i det trond hjemske er i det hele vanskelig at utrede, og det af flere grunde: lagrækker af samme udseende har her ofte forskjellig alder; forsteninger, som er ledetraaden ved bestemmelsen af lagenes alder, er forholdvis sjeldne; over store strækninger er lagene under de forandringer, som de har undergaaet, omdannede, saa at de blir krystallinske eller optræder i fremmed dragt«, og saa er endelig lagrækkerne foldede og bøiede helt rundt, saa at de yngre lag underliden ligger under de ældre, og dette er, som det Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEU I TRONDH.IEMSFELTET synes, tilfælde i stor stil« (Søndre Trondhjems amt, I, pag. 26). Videre fortsætter han: Lagstillingen og Trondhjemsfeltets byg- ning i det hele er først og fremsl bestemt ved et stort system af foldninger med strøgretning mest fra nordnordøst til sydsyd- vest. Det er i denne retning, at de lagdelte gruj)per som oftest har sin længderetning og sit strøg, medens deres fald veksler. Lagene er sammenskjøvet i folder i stor stil efter en retning, som staar lodret paa retningen nnø. — ssv. Ved det vekslende fald fremkommer mange mnlder og sadler, og mellem disse mulde linier, skaallinier, truglinier, er enkelte fremtrædende og kan følges lange strækninger < (Helland: Sondre Trondhjems amt. I, pag. 28). ^ De mange forskjellige bergarter og deres tilsyneladende uregel- mæssige optræ'den gjør det vanskelig at fremlinde noget mere bestemt forhold mellem disse og de topogralisk-orografiske træk. Imidlertid finder vi dog ved nærmere undersokelse enkelte mere gjennemgaaende drag. Det er da først og fremst den ovenfor nævnte slrøgretning i nordøstlig — sydvestlig retning, som er saa sterkt fremtra'dende i Trondhjemsfeltet. Den giver paa en vis maale det hele felt dets geognostisk-orografiske eiendommelige særpræg. Orografi og topografi. Tektonisk og orografisk seel er vort lands nordvestrand, og dermed Trondhjemsfeltet, paa det noieste sammenbundet med Skotland, Ørknøerne og Shetlandsøerne i det store caledoniske, som nogle antager predevoniske (Suess: Das AntUtz der Erde H. II (18.S8), pag. 100) og andre postdevoniske foldningssystem, som dele af (]en store caledoniske fjeldkjædedannelse. Rimeligvis har denne foldningsproces med ledsagende forkastninger og sprække dannelser fortsat gjennem et meget langt tidsrum, hvoraf man faar et sterkt indtryk, enten man fa'rdes inden vort lands nord- vestrand eller inden omraadet for de ovennæ'vnte dele af de Hriltiske oer. De hovedlinjer i del tektonisk orograliske relief, som gjor sig gjeldeude ved siden af i\cn ovenfor na-vnle foldnings- strogrelning, er først og fremsl en lodret paa sidslna-vnle. allsaa i nordvestlig— sydøstlig. Forulen dis.se to hovedretninger, der spores i de slørre fjordbassiners og mere fremtrædende depres- sioners forlob inden del her omhandlede omraade. træder ogsaa saavel en ost vesllig som en nord sydlig reluing ofle ganske sterkt frem og kan følges i llcic mindre fjordlobs. indsjoers og dales retninger; men ellers er det meget karaUlerislisU. at de sidstna-vnle som regel ordner sig efter de hydrograiiske nellove, i del slore og hele konvergerende ind mod del slore fjonihassin. 6 P. A. OVEN [1914 Om man imidlertid nogetsteds i vort land skulde eller kunde se de topografiske former væsentlig betinget i toldningsproces, strøg- systemer og den faste fjeldgrunds indre bygning, saa maatte det blive inden Trondhjemsfeltet — ja her maatte det være, at man ialfald tilsyneladende kunde finde en svag begrundelse for an- skuelsen om, at »teorierne blive derefter, med erosioner og is- høvling o. s.v. og med millioner af års virkning småt om småt, istedetfor at de sande træk tyde på et værk, der kunde resultere af, om det var, en eneste sammenskyvningsproces« (Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 262). Selv om det saaledes for den mere flygtige betragtning af de her omhandlede forhold skulde fremstille sig som en sandsyn lighed, at de endogene kræfter havde været af afgjørende betyd- ning for dannelsen af de topografiske forhold og udformningen af det nuværende relief, saa færdes man dog ikke længe inden Trondhjemsfeltets forskjellige egne, førend blikket blir aabent for de exogene kræfters store og betydningsfulde rolle med hensyn til de nævnte overfladeeiendommeligheter. Hvor meget der i hvert enkelt tilfælde kan skyldes sekulær forvitring og hvor meget den almindelige vanderosion, er for en stor del unddraget vor iagttagelse paa det nuværende ufuldstæn- dige stadium af undersøkelsen. Vi opnaar dog ikke et helhedsindtryk af Trondhjemsfeltet i den her omhandlede henseende ved at afslutte vore betragtninger ved den nuværende strand- eller kystlinje. Vi maa se fænomenet videre og i mere generelle drag. Om vi tager for os Storms: »Kart over »søtræernes« udbredelse m. m. i Trondhjemsfjorden, 1900«, og det kart som er gjengivet paa side 7 i Nordgaards: »Beretning om forsøk med utkhiekning af guldfly ndre ved Trond- hjeins biologiske station i aarene 1910 — 1914« samt »Bathyme- trical and Hypsomelrical Map of Xorway« i Nansens: »The Bathy- metrical Features of the North Polar Seas, with a Discussion of the Continental Shelves and previous Oscillations of the Shore- Line, 1904«, i »The Norwegian North Polar Expedition 1S93 — 1896", Vol. IV, saa ser vi, at vi faar ingen tilfredsstillende for- klaring af Trondhjemsfeltets nuværende reliefforholde uten ved at se det i sammenhæng med den tilhørende del af den under- søiske platform utenfor den nuværende kystlinje. Vi ser da, at den nuværende Trondhjeinsljord fortsætter videre utover denne platform som et stort, bugtet, undersøisk flodløp, der med en vid bugt munder ul mot Atlanlerhavsdypet. Og den nuværende fjord afviker ikke i nogen væsentlig karakter fra den tidligere større, eller med andre ord, den indre del af den store fjorddal bærer væsentlig samme præg som den ytre — mere eller mindre luk- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TKONDHJEMSFELTET kede bassiner i den i^anile (lalhuiul er el kaiakleiislisk Tælles- træk for dem begge. Vi bliver her nodl lil al se rænomenel paa samine inaale som de amerikanske geologer allerede lor længe siden har fundet forholdet at være saavel paa Amerikas oslkysl som |)aa vest kysten: »The suhmaiine conlinualions of Ihe channels of the St. Lawrence, Hudson, Deleware, Suscpiehanna, and Mississippi rivers are cited as |)roof thai the Atlantic coast of North America was uplifted during the Pliocene period, attaining, probably in the early part of the Quarternary, an altilude of 2,000 to ;},000 feet above its present hight. Its northern coasts were also up lifted, as shown by liords. The elevation of British (^olumbia. according to Dr. G. M. Dawson, was al least 9(»0 feet. Thai il mav have greatly exceeded this amount, is indicated by the submerged channels discovered on the coast of California by Prof. (ii:ouc.K D.wmsoN of the U. S. Coast Survey. Nol less Ihan twenty of Ihese sunken liords have been found belween Cd\)e Mendocino and San Diego, wilhin a distance of aboul 700 miles, some of them reaching deplhs of 2,000 to 2,500 feet. Like the Hudson submarine channel and fiord. Ihese have all the distinc tive features of subaerial erosion, and they are regarded by Prof. Lk Conti-; as decisive evidence thai this part of the continenlal plateau has been greatly uplifted, similarly wilh its easlern portion and probably al the same time. The submarine channels of California, however, are nol conlinualions of the present rivers, and none exist opposite to San Francisco and Ihe (iolden (late. Prof. Li-: (>onti-; Ibercfore suggesls thai the diainage of the greal valley of (>alilbrnia during Pliocene time piobably passed inlo the sea farther south by a deeply submerged channel wbich is traced bv soundings in the Monterev liav (The American (ieo- logisl. Vol. \'III (ISDl), pag. 541. VA'lvv dybdeforholdene at domme synes det meget sandsynlig al landet, paa den lid i\vn store, gamle Trondbjenisdal l)le\ ulfoiMnel, slod omkring :'.i>ii in. hoiere end nu; som \\ ser stem mer delle ganske godt med angivelsen fra Hiilish Columbia. \'i skal ikke ved denne anledning fordyjx' <»s i hypotheser med hensyn lil det mulige tidspunkt for demie proi'es, men \i kan v;ere uu'gel tilfreds nu'd, al del ialfald er lykkedes al l'remlinde et karakteristisk Ira-k, der tillaler at skimle en forbindi-lse mel lem vorl onnaade oi; andre, dei- gra-nsci- lil samme hav. De bas siner, vi linder i denne ^anile dals hund. og deres beliggeidiel viser os imidlertid, al en anden, exogen kraft her, likesom i den nuva-rende Trondbjenisljord, har g,i<)rl sig i merkbar grad g^jel deude \ cd siden al' de lo ovenfor na'vnte Soni en krall af den ait kjender vi for liden kun den glaciale, 8 P. A. ØYEN [1914 med intermitterende og periodisk virkemaate. Der mangler vist- nok ikke paa forskere, der søker at reducere den glaciale ero- sions virkning til det mindst mulige, og Spencer uttalte liketil at »the potency of land-glaciers as great eroding geological agents is not proven, if indeed they operate al all in such a manner« (Geol. Mag. London, D. 3, V. 5, 1888, pag. 123), og aaret iibrveien havde han meddelt at »the faith in glaciers as great erosive agents has been so severely shaken« (1. c. D. 3, V. 4, 1887, pag. 173); for os har dette jo en vis betydning forsaavidt, at Spencer kom til dette resultat ved sin reise i Norge 1886. Og Spencer staar ikke alene, thi Stanley kom ogsaa til det resultal, at »ice had never prevailed along the entire western coast of Norway« (Geological Magazine, London, Dec. III, Vol. IV, 1887, pag. 189) og at »the Great Ice Age has left no trace on the Norwegian western littoral« (Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 43, 1887, pag. 84); men Geikie »had come to precisely o])posite conclusions« nemlig, at Norge helt »from the outer istands up to the higher mountains< havde været »buried under a thick sheet of ice« (1. e. Vol. 43, 1887, pag. 84). Og ved en anden leilighet uttaler Geikie, at »One of the first features which arrested attention was the contrast between the smoothed, ice-worn surface of the lower grounds and the craggy, scarped outlines of the mountain creslss hvor han beskriver omgivelserne af Holandsfjord (Geo- logical Sketches at Home and Abroad, pag. 135). Og paa Sønd- møre fandt Reusch skuring nær stranden og kom til det resul- tat, at »Indlandsisen har altsaa her engang strakt sig ut over de yderste øer, saaledes som man ogsaa ved, at den har gjort længere N.« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 22, pag. 212). Hvor man færdes inden vort omraade, møter man, hvor fjeld- grunden er blottet og ikke har været utsat for nogen merkbar ødelæggelse ved forvitring eller vanderosion, som regel det faste fjelds overflade smukt skuret af isen helt fra fjeldvidden ned til selve strandkanten. Som regel føier skuringsfænomenet sig ind i overfladens relief. Klassisk er jo Vaarstigen i Drivdalen blit ved den rolle, den har spillet i glacialteoriens historie. Paa Munk- holmen ved Trondhjem har man skuring i nordnordvestlig ret- ning. Under den bekjendte østersbanke ved Næ^svandskanalen finder man fjekloverfladen smukt isskuret, stribet, furet og mou- tonneret i indsøens sydvestlige retning, en retning der er frem- trædende gjennem Aasen. Paa den store halvø, der stikker ut i sydvestlig retning mellem Trondhjemsfjorden og Vesterhavet, var det »utvivlsomt, at stødpynterne paa denne kyst ligge mot øst og ONO., neml. iallefald saaledes, at der ikke for disse striber kan være tale om noget særeget stribe-system, udgaaende fra midten af den store halvø nordlig ved Trondhjems-Fjorden Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 9 (B. M. Keilhau: »Antegnelser paa en i 1S47 ioretaget geognostisk reise gjennem Øslerdalen og en deel af Trondhjems stift < (Manu- skript). Men man har dog ogsaa eksempler paa, at overtladens relief ikke følges; saaledes overskjæres f. eks. Kallvellas sidedal nær Ler station af isskuringen der, hvor sidedalen munder ut i hoveddalen, Gulas daifore, idel skuringen følger hoveddalens ret- ning. Krydsende striber, uten at disse paa nogensomhelst maale giver bevis paa gjentagende nedisninger, har man ogsaa anled- ning til at se paa forskjellige steder, saaledes f. eks. n.f. Storlien slation, hvor der saaes krydsende slribesyslemer i vestlig og sydvestlig retning, karakteriseret saavel ved vakre striber og furer som ved moutonneret overllade. Denne sidste karakter kan langs Trondhjemsfjorden, fra de indre dele til de ytre, ofte blive meget fremtrædende, idet de moutonnerede former, visende bra'bevægelse utad fjorden, saavel langs stranden som paa opstikkende smaa- øer og skjær, kan blive saa dominerende, at de ikke giver stort efter for de fra gammelt af i den henseende saa bekjendte om givelser af Kristianiafjorden. I passet ved Stigen i Kkebu, hvor man har betydelige blokkesamlinger, sees j)rægtig isskuring i passets retning med strit)er, furer og roches moutonnées, og meget smuk isskuring i dalens retning sees ogsaa videre nedover f. eks. nedenfor kirken. Foruten den i egentlig forstand glaciale skuring har man ogsaa ofte som f. eks. ved Heppe teglverk Ilelli eksemp- ler paa virkningen af den kombinerede glaciale og tluvioglaciale erosion (cfr. min l)eskrivelse i,II, 117\ og her kan disse former i pragt og storslaaenhed helt maale sig med, hvad vi f. eks. har anledning til at se i Langesundsfjoidens omgivelser. Og vanske- lig linder vi en vakrere samling af jettegryter end den, som er stillet tilskue langs (iullossen, idet vi i denne forbindelse ikke skal indlate os |)aa at diskuteie den hypothese, hvor meget af disse skyldes en recent, eller hvor meget der muligens skyldes en gammel, kanske fluvioglacial flaunelse. Det er dog ikke alene i denne, mere til selve overlladen kn\l lede virkning af den glaciale erosion, at vi sj)orer dens store be- tydning, men endnu mere i dvn indgribende maale, hvoipaa den har været istand til al omforme selve l^jeldlopogralien, utforme dalrelienet og skape den karakteristiske indsjo og fjoiddannelse. som allerede i del foregaaeude er |)aa|)egl. Naar vi lia den svagt boigclormede fjeldvidde med de moutonnerede former og knei sende llylblokke Ira'der ned i dalene, saa er el af de første ioine faldende Ira-k, vi moler, de saakaldte dallisler . i dalsiderne frem slikkende, s\agl kamformcdc linjer, der loper i svagt alTaldende retning med dalene sel\. Disse dallisler viser sig na-rmere belragh'l kun al va'ic de gjenslaaendi' erosiousresler ved en ofte gjeulagel r formel ulviklinu af dalens relief De faar til sine lider olie en 10 P. A. PYEN [1914 skuffende likhel med terrasser, og liar ogsaa al" enkelte forskere været forvekslet med saadanne, men er dog i virkeligheden af helt anden karakter. Jeg har allerede for mange aar siden gjort opmerksom paa tilstedeværelsen af saadanne inden vort centrale høifjeldsomraade og der sat dem i forbindelse med periodisk optrædende erosionscykler — aqnatile og glaciale — eller med andre ord, i forbindelse med periodisk optrædende klimatoscilla- tioner (Nyt Mag. for Naturvid. B. 46 ( 190S), pag. 33S— ;540). Svarende til de interstadiale- eller interglaciale afsnit i saadanne erosions- cykler finder vi ofte i nutidens dalbund canonartede dannelser, saaledes ogsaa inden vort omraade, jeg skal kun peke paa Driv- dalen og paa den dype, trange, ikke isskurede canon, Trang- fosgjelet i Klæbu. Det er dog ikke blot, om end i forherskende grad, g^jennem erosion, at de glaciale kræfter sætter sit præg paa de topografiske forhold. Akkumulationen, afsætningen af det med bræerne førte materiale, spiller ogsaa en ikke ganske uvæsentlig rolle. Vi kan begynde igjen oppe paa fjeldvidden i det vakre morænelandskab i omgivelserne af Storlien med sjøer og raviner og smaa terrasser indimellem, man har billedet for sig helt til vandskillet. Men idet passet naaes skifter karakteren, de moutonnerede klippeflader ligger der glatskurede, renskyllede; terrasserne er væk og kun den almindelige dalbunds morænedække er at spore. Vi kan fortsætte ned gjennem Stjørdalen, eller kanske endnu bedre gjen- nem Guldalen, paa samme maate og har rik anledning til at stifte bekjendskab med de afsatte masser, morænerne, ofte under forandrede og omdannede former, men fænomenet er det samme. Drivdalen er jo blit et klassisk sted, ikke alene gjennem den ovenfor paapegede af Esmark og Forbes i sin tid omtalte glacial- erosion, men ogsaa gjennem sine moræner; her var det Torell i nærheten af Drivstuen saa det bekjendte vidnesbyrd om bræ- ernes afsætning af løst materiale paa den skandinaviske halvø. Og Drivdalen er i virkeligheten ogsaa interessant paa grund af sin isskuring og sine jettegryter, sine flytblokke og sine moræner og kanske endnu mere paa grund af sit eiendommelige glacialrelief. Og naar vi følger disse afsæ^tninger, dal for dal, fra vandskil til fjord og fjordene utover, saa ser vi, at de gjeutager sig med visse mellemrum paa en mere fremtrædende maate end ellers — de saakaldte endemoræner gjentager sig periodisk, og det er derfor meget træfTende naar den amerikanske kvartan-geolog Upham taler om »rhythmic accumulation of moraines by \vaning ice- sheets« (The American geologist Vol. XIX, 1897, pag. 411), men vi kan ikke være enig med ham, naar han fortsætter: »rhythm of morainal accumulation independent of secular variations of climate« (1. c. pag. 416), idet det netop er i de klimatiske for- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 11 andringer vi maa sol-ce aarsal"> m. o. h. og endvidere tre høiere liggende trin, der samtlige viser sig igien paa forskjellige stedei-, dels i hoveddalen og dels som fiems|)ringeiide haslionei' i hidalene. Terrasscantallel hliver ogsaa tildels større; saaledes sees f. eks. mer llegre kirke forulen dal hundsteri'assen, ea. is m. o. h., mindst seks forskjellige trin, men entlda synes al komme el høiere, da det øverste af de seks er meget stort og fremlra-dende; i elvekanten slaar ler. Langs syd siden af Trondhjemsfjoi-den har man paa liere steder vakre ler rassclandskaher. saaledes i liere, om end ikke skarpt ulviklede Irin ved llommelvik, likeledes liere, mindst lire IVemlra'dende og tildels hoilliggende trin i del ellers vakkerl kup|)i'rede landskap omkring Malvik. Videre utpriegel lerrasselandskap \ed Uanheim og likeledes \vi\ Leangeii, Meget hekjendl er jo lerrassi-landskapel omkring Trondhjem hy sel\. De \akresle lerrasselan(iska|>i'r i det Irondhjemske møler os dog ulenUil paa forskjellige steder i (luldalen. Naar vi f. eks. kaster hlikkel ul oxer den nedre del 14 P. A. OYEX [1914 af Guldalen fra Kvenildmorænens lop, øsl for Heimdal slalion paa overgangen til Klæbu, saa møter Guldalsterrasselandskapet i en temmelig utpræget form, om end ikke paa en saa mange- leddet maale som kanske paa enkelte andre steder, men dog meget typisk. Vakre terrasselandskaj)er har man her, fornten ved Gulosen og i Melhus ogsaa i Flaa og Horg samt om Støren station, hvorfra de er bekjendt allerede gjennem Kjerulfs afbild- ninger (Kjerulf: Nogle af Geologiens Tidmaalere, 1874, pag. 10) og endvidere ved Singsaas station og i Soknedalen, hvor man fra de marine terrasser nærsagt nmerkelig glider over i laku- strine. En gjentagelse i mindre maaleslok af terrasserne i Guldalen har man til en vis grad i Nidelvens og Selbusjøens vasdrag, af hvilket man faar et mere umiddelbart indtryk, naar man gjen- nem Sjølen gaar over fra den vakre Kvenildterrasse til den om mulig endnu mere iøinefaldende Tanheimsmo, hvis terrassefort- sættelse kan følges temmelig sammenhængende mot syd paa Nidelvens vestside, likesom den ogsaa har sin ækvivalent over paa østsiden, hvor den kan følges om Osen, Uglen og By forbi kirken for videre mot syd ved Eidstu og Eggen at erstattes af en høiere liggende terrassedannelse. Endnu ved Hytfossen kan man spore en tre-fire meter lavere terrasse som fortsættelse af Lettingvoldens, og fra Hytsagen kan man her mot sydvest let komme over i det tilsvarende terrasseterræn omkring Langvatn og i Kallvelladalen til det utprægede terrasselandskab om Ler station. Og ved at fortsætte fra Hytfossen mod syd forbi det trange, ikke isskurede Trangfosgjel naar man over i det tilsva- rende terrasselandskap ved Selbussjøens nedre ende, hvilket man ogsaa opnaar ved gjennem Stigen at gaa over fra terrasserne ved Elggen til de tilsvarende ved Grindstad. Ørkedalen utmerker sig ogsaa ved sine ofte meget fremtrædende terrassedannelser med lav, flat dalbund, omtrent som den nedre del af Guldalen. Under- sjøiske, hævede havbanker forekommer ogsaa paa sine steder og griper paa en iøinefaldende maate ind i det topografiske relief; man kunde f. eks. nævne Mactra-niveauets banker i Stod ved Indbryn og Smaaaasan, men den mest storslagne af disse banker er dog Ørlandet, der tilsyneladende stæ^iger for Trondhjemsfjor- dens munding og med hensyn paa de løse afleiringer bestaar af en kjerne af stenblandet ler og derover rigt fossilførende ler fra en meget gammel del af «ra-tideiv>, ikke underst ler uden skjæl«, som M. Sars siger (Nyt Mag. for Naturvid. B. 12, 1863, pag. 261); over leret kommer saa sublittorale og littorale afsæt- ninger fra forskjellige af de følgende tidsavsnit, helt op til nær vor egen tid, ofte utvasket, opskyllet og paany sekundært atlei- ret paa en saadan maate, at det ofte er vanskelig, for ikke at sige umulig, at adskille særlig afsætninger fra til hinanden støtende Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 15 forinationsled. I nær tilslutning til disse egentlige havbanker kunde man ogsaa passende nævne en nærstaaende gruppe afsæt- ninger, fjordbanker eller kystbanker, der gjerne har karakteren af submarine, fluvioglaciale dannelser, visende en utpræget delta- sk iktning, som f. eks. den store terrasse, med de mange gaarde, som stænger for det afløbsiVi Langevand i Kallvellas dalføre i Flaa. Som en mere ut[)ræ'get transvelsalhanke af denne gruppe kan nævnes det dichotome led, dobbeltbanken ved Melhus og Søberg stationer, likesom ogsaa rester af en rimeligvis saavel i topografisk som kronologisk henseende tilsvarende fluviomarin faciesdannelse af glacial karakter med j)aaliggende lerterrasse sees straks ovenfor Fandrem kirke i Ørkedalen. Ved siden af de egentlig glaciale dannelser, den undulerende eller kupperede bundmoræne og de som bueformede Iverrj'gge optrædende endemoræner utgjør de ovenfor nænnte terrasser af forskjelligt slags, havbanker og randbanker vigtige faktorer til utformningen af det engere, lokale overfladerelief paa en mængde steder. Men gjennem den sidstnævnte af de ovenfor omhandlede grupper, som for en væsentlig del maa tilskrives fluvioglacial virksomhed, ledes vor tanke ganske naturlig over til betragtningen af et i)ar naturfænomener, som inden det egentlige Trondhjems felt spiller en meget underordnet i-olle, eller med andre ord ind- tager en forholdsvis meget beskeden plads, men som ikke desto mindre er af stor interesse netop fordi at disse kan paavises at staa i ganske næ-r forbindelse med en tildels storartet ulvikling af de samme fænomener i tildels ganske nærliggende strøg, saa- vel af vort eget land som af vort naboland mot ost. Det er de subglaciale, tluviatile afsielninger og de glaciolakustrine. Den førstnævnte af disse grupper, som idelhele i vort land, hvad nu end grunden kan viere dertil, indtar en ret beskeden plads, finder vi inden vort omraade, væsentlig inden den syd østlige del af samme, omkring vandskillegrænsen og videre mol syd i Korostrakten. Del er de gamle bra'clves afsætninger langs den gamle brærand eller som Wmcnr uttrykker det: The circu lation of sub-glacial walers within or beneath the margins of glaciers and ice sheels j)roduces by the washing of the englacial moraine and groundmoraine (|uanlilies of gravel, sand. and sill, which may be carricd beyond lin- limits of the icc or deposiled benealh il. In the lirsl case an outwash fan i.s generally produced by far Ihe larger pari of the sand and grav(>l pioduced by Ihc melting of Ihe ice and Ihc circulalion ol' llir n-sulting waler is thus disposed of. .\ smaller (pianlily, liowevcr, comes to rest in the sub glacial clianncl ilsclf. and on the melting away of llic ice may be lefl as mounds and ridges of gravi'l. in Ihis way il is supposed thai llie isolaled mounds known as kames 16 P. A. ØYEN [1914 and the elongaled ridges called eskeis (Swedish åsar, American osars) are produced« (W. B. Wright: The Quaternary Ice Age, 1914, pp. 37, 38). Fra andre steder har jeg i nærværende afhand- Hng for eksempel omtalt lignende fluvioglaciale dannelser fra omgivelserne af den gamle færdselsvei eller nye jernbaneforhin- delse mellem det norden- og søndenfjeldske, nemlig strækningen Soknedalen til Drivdalen, og i nærheden af, men lige utenfor vor østlige landegrænse, nemlig omgivelserne af Storlien paa Meraker- linjen. Det sidstnævnte af de ovenfor paapekte fænomener, nemlig det glaciolakustrine, er ogsaa leilighetsvis omtalt under behand- ling af Støren — Kongsvoldlinjen samt likeledes fra omgivelserne af Storlien, hvor det danner en del af det utstrakte jemtlandske bræsjønet. Inden den sydøstlige del af vort omraade støter vi paa vandskillel mellem Ruglsjøen i nordvest og Harsjøen i syd- øst paa en nordlig nlløper af Sete-regionens tidligere bræsjøer i vort land, og paa den maate er vort omraade traadt i en saadan forbindelse med utviklingen af de glaciale forhold i den sydøstlige del av vort land, at vi dermed har opnaaet at erholde et vigtigt sammenknytningsled mellem de to hoveddele af vort land, et sammenknytningsled af stor betydning ved siden af de faunistiske forhold og utviklingen af disse respektive omraaders terrasse- systemer. Men i bestemmelsen af de glaciolakustrine afsætningers utbredelse inden vort her omhandlede omraade foreligger endnu en stor opgave for fremtidens forskning. Betragtningen af bræsjøfænomenet og dermed ogsaa det tid- ligere indsjøfænomen i sin helhed, bringer os ganske naturlig like over for spørgsmaalet om indsjøers forekomst og dannelse i sin almindelighet. Suess kom jo til det resultat, at strandterrasserne langs vort Vestlands fjordsider var afsat i indsjøer, der hadde været afsperrede af bræer langs kysten og ved fjordmundingerne, idet han nemlig utlalte ganske bestemt: > Darum sind auch alle Seter und die grosse Mehrzahl der Terrassen in den Fjords des west- lichen Norwegen als Denkmale des zuriickweichenden Eises und nicht als die Denkmale eines schwankenden Mecresspiegels oder gar von Schwankungen der Erdfeste anzusehen< (Das Antlitz der Erde, B. II, 1888, pag. 457). Det er ikke vanskelig for Trond- hjemsfeltets vedkommende at paavise feilen og uholdbarheten i SuESs' anskuelse, saavel for hovedfjordenes og hoveddalenes ved- kommende som for de respektive bigrenes, idet fossiler nærsagt overalt er fundet ganske nxv op til den saakaldte marine grænse, og disse fossiler viser med bestemthet, at havets saltvand ved slutningen af den sidste kontinentale nedisningsperiode har gaat helt op til denne grense og helt ind i de dybest indtrængende, trange fjorddale. Men det turde heller ikke i denne forbindelse Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 17 være afveien al minde om de faa ord, som jeg har sat som motto for nærværende afhandling. I (oreHggende tilfelde har heldigvis ikke autoritetens ultalelse voldt hverken nogen synderlig skade eller nogen synderlig forsinkelse i utviklingen av vort kjendskab til egnens kvarlærgeologiske historie, men videnskapens utvik- lingshislorie har nok af eksempler at oprulle for os, som viser det motsatte, og det vilde i høi grad være at ønske, at enhver lærer i kvartærgeologi kunde gjøre Szadeczky's ord til sine: »Auch icli håbe vor meinen Schiilern vielmals betont, dass nichts das Fortschreiten der Wissenschaft mehr hemmt, als die ban- nende Wirkung der Autoritiiten und wenn etwas sich auf demo- kratischen Grunde aufbanen muss, so ist dies die Wissenschaft; es ist die erste, elementåre Aufgabe jedes angehenden Gelehrlen ein zuverlåssiger Beoliachter zu werden und auf eigene Beobach- tungen seine Schlussfolgerungen zu grunden . (Mitteil. aus der min.-geol. Sammlung des Siebenbiirgischen Nationalmuseums, B. I, 1912, Nr. 1, pag. 96). Det er imidlertid ganske merkelig, hvorledes Sless har fundet en forholdsvis ganske nær tilslutning hos Sandler, hvis arbeide paa dette omraade er karakteriseret ganske træffende af ham selv, idel han afsluttede sin afhandling, Strandlinien und Ter- rassen (Eine geographische Studie) med følgende: Im allgemeinen aber ist an der norwegischen Westkiiste das gemeinschaftliche Auftreten von alten Slrandbildungen in den Fjorden und von glazialen Gerollablagerungen vor den Fjorden, ein so unverkenn- bares, dass es niclit ungerechtferligl erscheint, beide Erscheinun- gen in ursachlichen Zusammenhang zu bringen. Ob aber diese Erkljirung allein fiir sich oder in Kombination mil Siiss' Gletscher- abschlusstheorie fiir alle alten Slrandbildungen Norwegens aus- reichl, das wird nur eine Unlersuchung von Fall zu Fall ent- scheiden« (Petermann: Geograj)hische Milleilungen 1S9(), pag.242\ 1 min beskrivelse i nærvæ'rende afhandling af Ibrholdene i Soknedalen har jeg imidlertid gjort opmerksom paa forhokl, der viser, at man dels ved den ovenfor nævnte marine grænses* maxlmum og dels ovenfor samme har for sig alleiringer, hvor man nol< i liere tilfælde maa specielt undersoke, om ikki' mulige slørre op- eller afdiemninger kan have fundet sted i nær tilslut- ning til de egentlig glaciolakusliinc forekomster. Lignende for- hold viser sig ogsaa i)aa enkelte andre sleder inden vorl om- raade. I na-r lilshilning til disse har man saa merkerne eller tomle mora'nesjoer, oplraMlende dels i forbindelse nu'd de branlæm- niede og dels i forbindelse med de forskjellige slags af mora'ue- dannelser, og som Li i)ni:(:KE siger: I)ei' allgemeinen N'cibrei tung und des ursachlichen Zuzammenhanges wegen bilden m;is scMihafle SecMihaufunu und haiirmes j-'rweilein der Flusshiufc zu 18 P. A. ØYEN [1914 Seeii in Gebieten, welche ehemals vergletschert waren, ebenso characteristische Merkinale und Spuren fiir die ehemalige Verglet- scberung, wie die Schrammen, SclilifTe an den Felsen, Morånen, Riesentopfe, erratischen Blocke und Slauchungen des Untergrun- des (LuDDECKE: Ueber Moianenseen, pag. 67). Foruten de gamle, tømte morænesjøer har man ogsaa en række sjøer inden vort omraade, som enten helt eller delvis hører til samme gruppe. Af de sidstnævnte er i virkeligheten tiere at betragte som klippebassiner, og disse optræder ogsaa paa mang- foldige steder uten at træde i nogensomhelst mere direkte for- bindelse med moræneafsælninger af forskjelligt slags. Der er mange sjøer inden Trondhjemsfeltet, og lokalt giver de ogsaa paa mangfoldige steder landskapet dets eiendommelige karakter. Men naar allikevel indsjøfænomenet ikke har vært istand til at sætte det sa^'præ^g paa denne egn som f. eks. paa vort vestland eller paa omgivelserne af vore sydøstlige store sjøer, saa turde vi ha at søke aarsaken hertil netop i utvik- lingen af selve de glaciale forhold. Medens i de to førnævnte dele av vort land indsjøerne danner likesom en selvstændig gruppe for sig selv i landskapet og pranger dette, enten ved sin itore regelmæssighet, som paa vort vestland, eller \ed den mere storslagne utvikling af fænomenet, som paa vort østland, er for- holdet igrunden et helt andet inden Trondhjemsfeltet, hvor sjø- erne optræder mere uregelmæssig spredt og grupperer sig mere accessorisk eller endog perifert om Trondhjemsfjorden selv som det store og egentlig centrale bassin. At man i Selbusjø i syd og Snaasenvand i nord har etpar undtagelser, formaar dog ikke at gi det almindelige indsjøsystem i det trondhjemske en karak- ter, der paa nogen maade i saa henseende kan siges at nærme det til de to forannævnte omraaders. Men vi vil ogsaa se, at den kvartærgeologiske utvikling har været temmelig forskjellig, ikke kvalitativt, men kvantitativt, forsaavidt det gjelder at efterspore utviklingen inden vort eget lands grænser. Thi en stor del af den række, som vi gjenfinder i det trondhjemske, maa vi, sam- menlignet med de sydligere egne, egentlig søke utenfor vort lands gramser, ja endog tildels temmelig langt utenfor. Til gjengjeld vil vi imidlertid linde, at den mere centrale del af utviklings- rækken, som paa en storslagen maate er saa utpræget i den syd- østlige del af vort land, ja tildels endog paa vort Vestland, netop i det trondhjemske tilsyneladende træder saa sterkt tilbage, at man til at begynde med endog forbauses over detle merkverdige træk, som har forledet enkelte forskere til at trække de mest besynderlige slutninger med hensyn til Trondhjemsfeltets kvar- tærgeologiske utvikling. Det er først ved i detaljer at følge den faunistiske utvikling, det hai- lykkedes at bringe klarhed over Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 19 delte merkelige fænomen og paa den maale erholde et harmonisk overbhk over den helt ensartede utvikling i den nordlige og syd- lige del af vort land. Det kan vistnok med fuld ret siges, at orografien endnu be- linder sig i et saadant stadium af utvikling. at de forskjellige opfatninger vistnok ofte træder skarpt frem lige over for hver- andre; thi medens man paa den ene side soker paa alle mulige, eller umulige maater at efterspore jordskorpens tektonik i de ytre overfladetræk — i kjeder, i plateauer, i forsænkninger — saa søker man paa den anden side at henføre saa meget som mulig til virkningen af de utenfra virkende agenser — frost- sprængning, rindende vand, eroderende bræstrømme, abraderende bølgeskvulp. Men man vil dog i alt dette spore en tydelig ut- vikling, idet hver enkelt faktor mere og mere bedømmes efter sit virkelige væ'rd, efterhaanden som det mere indgaaende kjend- skab til de forskjellige forhold klarner begre])ene til alle sider. Jeg skal i denne forbindelse blot henlede opmærksomheten paa et par arbeider, hvori vistnok endnu tektoniken spiller en hovedrolle i molsætning til erosionen, men hvori den ældre generalisation i høi grad har maattet give plads for en mere rationel opfatning, for en nærmere tilslutning til de virkelig fore- liggende kjendsgjerninger. Ha ug gav nemlig som el bidrag til de franske Alpers geograti en skildring af de subalpine kjeder mellem Gap og Digne (Bull. des services de la Carte géol. de France, 1891, H. 21). Og medens man her finder de tektoniske hovedlinjer betinget af stratigrafiske forhold, saa vil man se, at med hensyn til de talrige uregelma\ssigheler spielen Fallenver- \verfungen und Senkungsfelder die Hauj)rolle, aber neben ihnen finden sich auch zahlreich normale und iiberkipple Fallen, Uber- schiebungen'< (Petermann: Geogr. Mitteilungen 1S92, pag. 80). Senere har den samme forfatter ollentliggjorl nok en Alperne vedrørende orografisk afhandling Annales de Géographie, Paris 1894\ hvori han imidlertid nu forsøker lo divide the whole range into natural regions, possessing a geographical unily, Ihough based to a large exlent on geological slruclure. and Ihe process of folding which originaled the range The (u'ographi cal Journal, London 1894, pag. 066). ForsUjellen mellem den første af dis.se afhandlinger og den anden tra'der i sine grund træk lydelig frem. Resultaterne af sine mangeaarige undersokel ser i Pyrena-erne olTenlliggjorde ScnuAOER og Mahgehik under titelen A|)erc;u de la slruclure géol()gi(|ue des Pyrénés lAnn. des Glub Alpin l-'r., XOI. I s, isuii og senere nok en afhandling A|)ercu de la forme el relief des Pyrénés [\.. c. Vol. 19, 189") ; her henfores ogsaa de store orograliske Iræk — el plateau, hvor- fra cenlralkjeden iia-ver sig lil fjeldUjedens slraligraliske og 20 P. A. ØYKX [1914 tektoniske forhold, og »the salient feature in this seeming con- fusion is the predominance of folds« (The Geographical Journal, London, 1894, pag. 367); men man finder dog her ogsaa paa den anden side fremhævet, at with regard to the features im- pressed by the action of running \vater, a great contrast exists between the two slopes. Towards France, where denudation has been more aclive, and especially at the x\tlantic end, where the rainfall is greatest, transverse valleys are the rule, while to the south most of the rivers in part follow the direction of longi- tudinal folds, the valleys in some cases retaining the original form of the latter« (L. c, pag. 367). Af de i orografisk og geo- logisk hensende vigtige undersøkeiser, som den russiske geolog Obruchep^f har utført, viser det sig, at »Central Mongolia is intersected by many chains of mountains and hills, ahvays having the direction of either west-north west or north-east. They are separated from each other by broad depressions, having the characters of either longitudinal valleys or flat depressions, en- closed on all sides by mountains. A characteristic fea- ture of the ridges of Central Mongolia (also of East Mongolia and North Western Nan shan) is, that they all stand on broad pedeslals which sometimes reach one half or two thirds of their relative heights above the depressions. These pedestals have soft, smoolh outlines, while what rises above them is ahvays rocky and divided into broken, ragged peaks. This feature (whatever its cause may be) is general, but in some ridges it is especially w^ell pronounced« (L. c. 1895, pag. 263). Og om forholdene ved Kuen-lun uttales: The chains and valleys are due to a mightj-^ erosion; there are no »tectonic^ longitudinal valleys, and the rivers Ilow in transversal valleys, eroded across the ridges« (L. c, pag. 26.5). Og med hensyn til forholdenes ulvikling i vort eget land er det jo af interesse at erindre, at selv Kjerulfs egen elev, Brogger, uttalle ved en senere anledning: »Die heutige Oberflachenform zeight niimlich, dass die Erosion durch Weg fiihrung ungeheurer Massen des Felsenk6rj)ers die jetst charak- teristischen Profillinien der Thaier etc. geliefert ha ben — und es isl ganz sicher nicht correct, zu schliesen, dass die wahren Ziige des Oberflåchenreliefs »auf ein Werk deuten, das aus einem einzigen Stauungsprocess resultiren k(5nnte«« (Nyt Mag. for Na- turvid., B. 28, pag. 414 — 415). Naar vi saa erindrer Kjerulfs hele syn paa de orografiske forhold, saa er det vanskelig at finde modsætningen i dette tilfælde skarpere fremhævet, ja som vi ser endog henpekt særlig paa en bestemt uttalelse (Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 262), og det tiltrods for at Brogger like iforveien har uttalt, »dass Verwer- fungen eine ausserordentlich durchgreifende Bedeutung fiir die Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 21 Riclitungen oder wenigstens die Haupliichlungeii der Thaier, Seen und Fjorde gespielt haben* (Nyt Mag. for Naturvid., B. 28, pag. 414). Det er i forbindelse med denne tydelige iilvikling ganske interessant at merke sig det resultat, Reusch kom til ved sine undersøkeiser omkring Kristianiafjorden og Langesundsfjor- den: Naar vi altsaa i disse tre ting, visse huler, visse jeltegry- der og visse, ofte krummede og bugtede render, maa se vidner om havets arbeide paa kj'sterne, og vi paa de samme klipper have fundet spor efter isbræers skuring, bliver spørsmaalet der- næst: hvad er æ^ldst, og hvad er yngst. Havets virkning kan ikke være det yngste, det kan ikke have udført sit værk efter istiden. I saa tilfælde maatte jo den kraft, som har formaaet at udsvarve jettegryder og udgrave render, først og fremst have ud- slettet istidens forholdsvis ubetydelige skuringsmærker nær ved. Isens arbeide er altsaa det sidste. Men det, at den -ikke har kunnet udslette sporene af havets virksomhed, vidner om, at dens arbeide, forsaavidt dette bestaar i at afskure fjeld, kun har været forholdsvis ringe (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr. 7, pag. 15)., men Reusch meddeler imidlertid ogsaa fra Valders: »Strandefjord, der vel er et virkeligt, i skifer udhulet klippebas- sin« (Nyt ^hlg. for Naturvid., B. 28, pag. 159), og fra omgivel- serne af Kristiania meddeler den samme forfatter: »Han [Vogt] har fundet, at bænkningen gjennemgaaende er konform med overlladen, saaledes at den for eksempel omkring Sognsvands og >hiridalsvandets bækkener i det store hæ^lder indad mod disses midle. Forholdet er vistnok saaledes i sin helhed betragtet; men |)aa de, forresien faa steder, hvor jeg har havl anledning til at undersøge del i sine enkellheder, er dog fundet liere afvigelser end egentlig ventet« (Nyt Mag. for Naturvid., B. 28, pag. 139—140). Det vilde føre os for langt, ja kanske endog true med al spræMige rammen for nærværende afhandling, om vi skulde for- søke al følge det her omhandlede fænomen i dels detaljer. Men indsjøfænomenel som saadanl griper dog paa en saa iøinefal- den(le maate ind i den almindelige overllalelopograli, al vi dog bør klargjøre os endel af hovedlra'kkene, og ikke slaa os lillaals med, al ende! kjendsgjerninger kan ansees som fastslaaede og af den grund forbigaaes i laushed. Naar vi moler ujevnheler i overlladen, saa moler os i samme øieblik spørsmaalet om for- vitring og dens betydning for overllalerelienet. I den senere lid, kanske særlig efterat eolloidkemicn har laget det raske opsving, linder vi, al unier den Namcn X'crwitterung werden hente die heterogensien Vorgiingc /usamnuMigelassl iComptes Hendus d. 1. prem. Conf. Intern. Agrogéologicpie, hudajiest 19(19, pag. 123), men man maa ifølge CoKNr sUarpt sUille inclleni Oberllaehen- verwitterimg und siiUuliire Verwilterung L. e , i)ag. 125, idel 22 P. A. ØYEN [1914 man kunde ullrykke forskjellen ved en sammenligning saaledes: »die Obertlåchenverwitlerung eine senile Erscheinung, die Zer- setzungsvorgiinge palhologische Erscheinungen« (L. c, pag. 126). Og det er derfor ogsaa kanske med rette, at Treitz opkaster følgende spørgsmaal: »Was ist Verwitterung?« (L. c, pag. 131). Imidlertid har theorien om den saakaldle sekulære forvitring, som vi altsaa er nødt til at betragte som et meget sammensat fæno- men, spillet en stor rolle i diskussionen om de i fast fjeld lig- gende ind.sjøer. Vigtig som denne forvitring er til frembringelse af frugtbart jordsmon, og vigtig som den ogsaa utentvil i mange tilfælde er med hensyn til frembringelse af ujevnheter i den faste fjeldgrund, er imidlertid det karakteristiske ved dette agens, at det paa den maate frembragte materiale forbliver paa sin plads og lidt efter lidt vanskeliggjør eller formindsker forvitringens videre fremadskriden. Jeg har ved flere tidligere anledninger (P. A. ØVEN: Nogle bemerkninger om botndannelse, 1904 — Arch. for Mathm. & Naturvid., B. 26, Nr. 12, hvor pag. 21 — 24 ogsaa findes litteraturhenvisninger) i tilslutning til en lang række tid- ligere forskere, ved iagttagelser og slutninger fra min egen erfa- ringskreds søkt at paavise, at den eneste maate, hvorpaa vi kan tilfulde forklare botnfænomenet tillikemed det dermed nøie sam- menhørende indsjøfænomen, er ved at henvise til glaciale kra^f- ters virkning. Bræisens plasticitet og den i forbindelse dermed staaende eiendommelige bræbevægelse vil bevirke, at denne alt efter trykkets fordeling i massen kan skifte retning fra tid til tid og paa den maate dels føre med sig løst materiale, men dels ogsaa slite nyt materiale paa forskjellig vis løst fra den faste fjeldgrund, og selv Schiøtz siger: »at isen saaledes virkelig kan bevæge sig opad bakke og føre stene med sig, derom har jeg selv havt den bedste anledning til at overbevise mig« (Nyt Mag. for Naturvid., B. 27, pag. 1S5), og enhver med bræer og deres virkemaate fortrolig forsker vil vistnok samstemme med Schiøtz med hensyn til dette fænomen. Med hensyn til det andet fæno- men, selve afslii)ningen, synes imidlertid opfatningerne at være mere delte, ialfald er delte sterkt fremtrædende med hensyn til graden. Med hensyn til norske forhold uttalte Campbell ganske liketil: »I hold that hills and hoUows have been shaped chiefly by the glacial erosion« (Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 30, LS74, pag. 452). Ward skrev en afhandling om »Origin of some of the Lake- Basins of Cumbeiiand (Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 30, 1874, pag. 96 flg.) og vedføiede denne et »Map of Northern Part of the Lake District s hvor det viser sig, at skuringsstriberne følger nøiagtig dalløpets bøininger; men det sees ogsaa, at enkelte tverbøininger i dalen er uændset af skurerelningen, der følger Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I THONDHJEMSFELTET 23 hovedløpel. Del er i mange inaaler et billede af delle vi ogsaa gjenfinder inden Trondhjenislellel. Kiglignok fandl Svenonius. al fjallens yllre olikheler beio i ganska viisenllig man på geo logiska grunder, dels renl pelrograliska, dels geolekloniska (Ymer 1887, pag. llcS). Ved sine undersøkeiser i Halljelddalen fandl Holmsen ved Løipskarlinden en bolnbræ i bevægelse, som førte meget bræslam lil Mjølkelven; ban fandl, al saavel snelinjens høide som antallet af sjøer og Ijern lil en vis grad beslemmes af bergarien, men kom dog lil det resultat, at > sjøerne, som alle er klippebassiner, er isens verk (Norges Geol. Unders. Aarbok 1912, No. 1, pag. 8 — 9). Man ser saaledes ogsaa her at forskere, der søker al linde forklaringen ut fra det tilvante geotekloniske eller petrografiske synspunkt, bliver nødt lil at l)øie sig for de glaciale krakilers gjennem kjendsgjerningerne lysende betydning. Det er vistnok ut fra den sikreste del af vor erfaringskreds med hensyn til dette fæ^nomen, al vi betragter de nuværende ind- sjøer inden Trondhjemsfellet, forsaavidl de ikke er opdæmnings sjøer, som i deres nuvæM-ende form el resultat af glaciale kræfters virkning, idel del ikke engang indgaar i de aphane væixliers kategori for liden al bestemme den sekulære forvitrings betyd ning i maal; forkastningssjøer eller foldningssjøer er endnu ikke paavist — kun foldnings og forkaslningssyslemers indllydelse, rimeligvis paa de linjer hvorefter den sekulæ're forvitring tog sin begyncieise. Del rindende vands betydning vil i delle lillælde være forsvindende ulenfor dannelsen af de egentlige jellegryder. Med hensyn til de opdæmmede sjøer vil det gjelde, hvad regelen er for moræMiesjøers vedkommende, de vil forholdsvis hurtig tømmes, eller de vil lørhtggcs ved gjenvoksning. I sidste tilfælde vil de lidt efter bdl gaa over til sumpdannelser og slut resullalet vil være en lorvmyrdannelse; isledelfor de blinkende sjøspeil vil man faa de mere eller mindre udstrakte, ensformige torvmyrllader, der her behandles i el eget afsnit. I førslnæ'vnte tilfælde kan tømningen foregaa hurtigere eller langsommere, og hovedinteressen vil i saa tilfælde knytte sig i geologisk lienseende til de afsæ'lninger, der l)liver lilbake enten indenfor den lidligere indsjøes eget omraade eller ulenfor samme. Delle er i grunden paa en tnvffende maale ullali al i\i'n af den brilliske glacial geologi saa fortjente (',ai?\ii.i. Li.wis, der ullalte, al inorainic lakes may be divided into inlei" morainic lakes, morainic meres, and exlra inorainic lakes, nccording lo Iheir position - back ol", in, or ouisidc llu- uioraiiic i^xti'a ir.orainic lakes, if dammed u|) by Ibc icc Ironi, arc lemporary in cbaiacler, ). Thi i denne De Geers uttalelse indesluttes igrunden saa mange imot kjendsgjerningerne stridende hypothetiske fore stillinger, at enhver forsker, der er lidt fortrolig med vore vest- norske fjordes forhold og deres sandsynlige dannelsesmaate, Trondhjemsfjorden medregnet, maa studse over, at der kategorisk er tat saa lile hensyn til, hvad der, saavel af norske som uten- landske forskere, tidligere er arbeidet paa at klargjøre og ialfald ogsaa tildels er klargjort med hensyn til de her omhandlede forhold. Naar vi skulde soke at sande i nogle korte hovedtræk vore indtryk af de topografiske forhold i Trondbjemsfjordens om- givelser, saa vil det vide utsyn over ijorden med de forholdsvis lave aaser i bakgrunden præge sig som noget af det mest iøine- faldende. Og i fuld overensstemmelse dermed staar de lave, afrun- dede koUer og rygge i det engere lokale relief. Vistnok træffer vi i de trangere sund og fjordløb ogsaa motsælningen i mere steill allaldende skrænter, ja selv ut mot den aabne fjord som f. eks. syd for Ekne. Men delle dog mere end opveies af de karakteristisk isskurede og moutonnerede former, der som regel møler ulover Trondhjemsfjorden. og naar vi f. eks. ser den smukt isskurede og i sydvestlig relning moutonnerede Hooen vest for StenkjæM-. saa erindrer \i knapt smuUUere fornu'r selv IVa i\en i saa henseende bekjendle Kiisliaiiiatjord. De indre egne af Trondhjemsfjorden udpræger sig ved sine 26 P. A. ØYEN [1914 vakre omgivelser og tildels vide utsigter. Man gjenkalde i erind ringen omgivelserne af Snaasenvand, Beitsladfjord, Strindenfjord, eller utsigterne fra Inderøen, Ytterøen, Frosta. Utsigten fra Trond hjem selv, vid som den er, og vakker som den er, ut over fjorden en lys sommeraften, tvinger dog blikket indad mot de mere lokale prospekter for at finde noget, der idetmindste i mindre maalestok kan skaffe noget tilsvarende til de ovenfor nævnte, og gaar vi videre utover, saa møter vi i Gulosens vide omgivel- ser det sidste, der minder om de indre fjordegne. Vakre som de ogsaa er paa sin vis, utsigterne mot Orkedalsfjord, Stadsbygden, Lensviken, Rissen, saa repræsenterer de dog dele af et helt andet landskap, det forholdsvis trange fjordløp, i motsætning til det store depressionsbassin med de lavere omgivelser længere inde. Og det virker derfor ogsaa i høi grad eiendommelig, naar man efter at have passeret dette noget trangere fjordløp staar like over for det lave Ørland, der ret imot synes at stænge for fjor- den, skjønt dets kontour af land til at begynde med neppe kan skjelnes fra havbrynet selv, og noget af det samme eiendomme- lige kommer igjen, naar man svinger om fremspringet ved Beian og Garten, og blikket taper sig i det ubestemmelige, om land eller hav, ved utsigten over de lave øer og knapt over havbrynet opstikkende tusinder af skjær langt ute i horisonten mot vest. Vegetation. Det ligger utenfor nærværende afhandlings ramme at give nogen utsigt over Trondhjemsfeltets floristiske forhold. P2n saadan, om end af noget ældre dato, vil man finde i konservator Storms: »Veiledning i Throndhjems omegns flora, 1869«, likesom enkelt oplysninger om samme vil findes i en række andre arbeider. Det er kun for saa vidt, det her gjelder for os at se nutidens vegetationsdæ^kke i lys af den utvikling, dette vegetationsdække har undergaaet i fortiden, at vi her ogsaa nødvendigvis maa søke at følge den organiske utvikling. Det er da ogsaa af en række tidligere forskere med fuld ret og forslaaelse af den fore liggende opgave gjort opmerksom paa, hvilken stor betydning det har for erkjendelsen af aarsaken til planternes nuværende utbredelsesforhold, netop at forfølge sporene af den geologiske utbredelse og kjende denne gjennem de forskjellige svundne tider. Derfor er ogsaa den først af Edward F'orbes begrundede lære, at geologiske begivenheter speiler sig i nutidens flora, al- mindelig antat af de fleste af forrige aarhundredes og nutidens plantegeografer; vi møter her navne som Charles Darwin, Asa nr. 6] kvartær-studier i trondhjemsfeltet 27 Gray, Charles Martins, J. Hooker, A. de Candolle, Engler, Drude, o. a. Den exclusivt botaniske behandling af det foreliggende emne møter vi i en afhandling af Areschoug: »Bidrag lill den skan- dinaviska vegetationens historia« (Lunds universitets års skrift 1866, IV. 1866 — 7), som paa en viss maate resumerer og utvider de anskuelser, forfatteren havde uttalt allerede i et foredrag lSy6o. Areschoug omtaler i denne forbindelse Steenstrups undersø- keiser af torvmoser med de forskjellige horisonter: asp, furu, ek, al, (L. c, pag. 5), men uten at han synes at ha hat nogen mere utpræget tanke om en mere direkte forbindelse mellem disse forskjellige torvmyrhorisonler og de af ham selv opstillede plantegrupper, idet han kun i sin almindelighet uthæver, at Skandinaviens vegetation bestaar af i tid og oprindelse adskilte grupper (L. c, pag. 88). Areschoug opstiller saa tre saadanne forskjellige grupper: 1) en arktisk eller nordsibirisk, 2) en nord- østlig og østlig eller den saakaldte Altaiflora, og 3) en sydøstlig og sydlig, for hvilken han fremhæver bøken som en repræsen taliv plante; det er denne som ogsaa er benævnt den kaukasiske eller Middelhavsfloraen. Det er ganske interessant at se enkelte af de i det sidste eller de par sidste decennier igjen fremsatte anskuelser om den nordvesleuropæiske floras indvandringshistorie i lys af denne halvhundredaarig gamle theori. Det er endvidere af interesse at merke sig Areschougs egne ord om denne indvand ring af Skandinaviens flora: »mqjligen skall man en gang vid fortsatta undersokningar af samma natur, som i frågavarande, komma till det resultat, att en invandring från olika trakter och under olika tider af de till denna ilora hånforda vJixlerna kunna och bora sarskiljas. Likaledes må kommande undersokningar afgcira, om ej klimatel under denna tid varit mildare an nu och om icke flera af de under denna period in vandrade sydliga våxlerna och djuren genom denna forandring a-f klimatel scdermera uldott eller blifvit inskrånkla till enstaka, synnerligen gynsamma punkter (L. c, pag. 89). Det kan derfor her med rette betegnes som el skjæbnens træf, at samtidig med Areschougs afhandling et arbeide af helt anden art, i Forbes's folspor, kommer fra vest, idet James (li;iKiE 18y^66 foredrog sil arbeide On Ihe Huricd Korests and Peat Mosses of Scotlaiid, and the C.hanges of Climate which Ihey indicate Transactions of the Koyal Sociely of Kdinburgh, Vol. XXIV, 1S(;7, i)ag. 363 — 384). For os er det i denne forbindelse af interesse, at (Ieikie hadde samlet endel af sine hidhorende iagttagelser paa en reise i Norge isn.'). Det \ar i samme aand og ut lia en lignende betragtning af forholdciie, dog mere som botaniker, at A.xel Hlvtt is ','' tt f ;-,7.") foredrog i Krisliaiiia \'i(len 28 P. A. ØYEN [1914 skapsselskap sin afhandling »Forsøg li! en Theori om Indvand- ringen af Norges Flora under vexlende regnfulde og tørre Tider« (Xyl Mag. for^ Naturvid., B. 21, 1S7('., pag. 279—362). Senere er jo dette arbeide fortsat af en række forskere, og man er ialfald nu kommet saa langt paa vei, at der ikke synes at herske nogen synderlig uenighet mellem fytopalæontologerne med hensyn til den fremgangsmaate, som er at følge, om end arbeidsmaaterne kan være noget forskjellige og vel ogsaa nød- vendigvis maa være noget forskjellige alt efter arbeidets art, men at det maa være et strengt stratigratisk er afgjort. Naar vi der- for endnu møter arbeider, der benytter den gamle, forældede arbeidsmaate, som vi f. eks. ser den i Areschoug's og Grise- LACHS verker, saa er det kun at beklage, at vedkommende for- skere kaster bort paa et omraade, hvor de mangler den rette forstaaelse af opgavens natur, den tid, som de bedre kunde an- vende til et andet, f. eks. systematisk arbeide. Nok et moment, der burde afholde disse forskere fra den slags arbeider, er den aarsak, som de let kan gi til at bringe den systematiske plante- geografi i miskredit ved at anvende en unaturlig, ja naturstridig fremgangsmaate i sine slutninger. Thi det er vistnok faa, om nogen, som vil negle, at de i nutiden virkende kræfter som vind, havstrømme, trækfugle og transportmidler af forskjelligt slags kan sprede plantefrø i forskjellige retninger og tildels over tem- melig store strækninger, ja til og med paa den maate kanske kan give anledning til merkelige plantekolonier af menneskelig talt lang, men dog geologisk kort varighet. Og der er ingen som negter, at enkelte arter en og anden gang kan vandre over lange strækninger. Men slike tilfældige og slike lange transporler har dog ikke nogen betydning for hele artsgruppers vandring; thi denne vil foregaa langsomt, afpasset efter de klimatiske forhold. Denne artgruppevandring vil efterlade sig spor paa de gjennem- vandrede strækninger, og den vil være langsom nok til al efter- lade sig spor i de geologiske lag. I denne forbindelse, da det særlig kommer til al gjelde en gruppe af vort lands arktiske planter, kan jeg ikke undlate at omtale et arbeide, som for endel aar siden blev offentliggjort i vorl land i el statsunderstøttet tidsskrift, nemlig Noto; »Norges arktiske planlers historie (Nyt Mag. for Naturvid., B. 45, 1907, jjag. lo5 — 329). Forhaapenllig har del henlevet en ubemerket lilvæM-else i den botaniske litteratur som i den geologiske, hvis ikke, gaar det jo ut over botanikerne selv. Jeg finder det dog ved en anledning som denne af hensyn til utenlandske geologer ikke ganske forsvarlig at undlate at gjøre opmerksom paa, at den der fulgte fremgangsmaate ingensomhelst rot har i den nor- ske fytopala'ontologiske forskning; likeoverfor vort eget lands Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 29 faa kvarlærgeologer anser jeg del lor overflødig al komme med denne bemerkning. Men denne alhandling hører Ul den gruppe, over for hvilken man i fuldl maal kan anvende one faet is worlh more than a Magonload of incorrect opinions« (C. G. Hopkins: The Story of the Soil, pag. \72\ Tiltrods for sin geologiske titel er den, hvad man |)opulaMl pleier al sige, kemisk ren for geologisk iagttagelse, men hvad mere er, den viser forfatterens fuldstæn dige mangel paa forslaaelse af, hvad der er den ledende traad i i vor tids kvartærgeologiske forskning. Og man maa beklage, at dette arbeide har fundet plads i et stalsunderstøltet tidsskrift. Knowlton lægger stor vegt paa de fossile planter som et middel til at bestemme de klimatiske forhold under svundne tider, eller som han utlrykker del: among the many subsidiary problems connected wilh the application of paleobotany to geo- logy, the use of fossil planls as indices of pasl climale occupies a most im[)orlant place. As the majority of i)Iants are altached to the subslralum and hence are unable to migrale like most animals when the temperature of Iheir habitat becomes unfavorable. they must either give ^vay or adapt themselves gradually to the chan ged condilions of their environnient. Therefore, fossil j)lants have ahvays been accorded first j)lace as indiees of j)ast climates. They are, as Dr. As.v Gk.vv has said, Ihe Ihermometers of the ages, by which climalic exlremes and elimale in general through long j)eriods are besl measured < (The American Naturalist, Vol. XLVI, 1912, |). 212. Og Knowlton angiver da ogsaa i sin Hio logic Principles of Paleogeography de regler, der bør følges i saa henseende: in inler|)ieling geologicai climale seleclion is made so far as |)()ssible of the planls or grou|)s of |)lanls, thai are confined al Ihe present dav wilhin relatively narrow limils of lem|)erature, be Ibis high, medium or low The Po|)ular Science Monlhly, June, 1910, p. (Wi:'. . KNOWi.roNS princip maa man gi sin fulde lilslulning som et sundt, ledende. Og heldigvis er, selv for vort lands \c'dk()m mende, loiholdene ikke fuldl saa mørke for cl aibt'idc nclop paa delle omraade nu som for lirli aar siden, da lii.vi r ullalle: hine Ijerne lider ere endnu hyllede i el saadanl mørke, at del for liden er ørkesløst al indlade sig paa spekulationer augaaende \()i- arkliski' lloias indvandring Nyt M'ig. for Nalurvid. H. 21 (lS7o — 7() , pag. ;>4') . Mi'n nrlop ul fra denne kjeudsgjerniug og ul fra den af HirioN og i.vi:i.i, iuevdede uniformitariske aktual isme blir del nødvendig al slifle lidl bekjendlskab ogsa;i med nutidens vegelalionsda'kke omkring Trondhjemsljnrdcn. Man faar el lile indblik i 'i'ron3\ pag' 354). Likesaa dens forekomst ved Jugor Sharr iGhrist. Vid. Selsk. Forh. 1S72, pag. 19). .SV///.r rclicnidla Lin. er f. eks. fundet i stor og rigelig fore- komst under Rundheia, Vasfjeldel (Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 'rrondhjem 1S,S6, i)ag. 31\ Vennal'ieldet. Mostadmarken, Tydalen (L. c. ISSS — <)(), j)ag. 25\ Vaataauren i ()|)dal, Vogso paa Sando (Søndmøre) paa kalk ca. 100 f. o. h. (Ghrisl. Vid. SeIsU, l-\)rh. 1882, Nr. 1, j)ag. 8), i Foldalen (L. c. 1892, Nr. 3, pag. 29), og Skaanevik (L. c. 1897, Nr. 2, pag. 16\ A. Bi.vtt har fundet den i to former {« = 45 mm. og fi ^ 35 mni.t paa XOgso Sando, Søndmore). Den kan i Ilardaugcr. Salten og paa Magero blive temmelig stor; konservator Dami. bar lier fundet blade af heugde indtil 52 mm. 1 Rendalen derimol liar den sniaa blade I \'ei ledning i Tbrondhjems omegns llora 1 ^d'.i er siDrijas octopelala L. og SalLv reticiilata L. i vori land før indsjøperioden« — Christiania Vid. Selsk. Forli. 1904, Nr. 1). Senere har jeg fundet et par aftryk af hlade af Salix polaris Wahlb. i nærheden af Hogstad (Asker) i en terrasse ca. 183 m. o. h., her Hkeledes nøie tidsbestemt ved terrassehøide og fore- komst sammen med aftryk af Mijtiliis ediilis Lin. og Macoma balthica Lin. formå typica (Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, 1907, pag. 51 — 53). Desuten har jeg ogsaa 19^g^ll fundet vakre blad- aftryk af Salix polaris Wahlb. i blaagraa, seig ler ved Bryn gamle teglverk (Kristiania), her sammen med fossiler af Akers- dalens sædvanlige glaciale suite, hvorved ogsaa dette fund er nøie tidsbestemt. Som vi ser ligger en stor fordel ved disse norske fund af plantefossiler deri, at de ved at forekomme sam- men med marine ledeformer, der meget nøiagtig bestemmer de enkelte funds geologiske alder, leverer vigtige og interessante bidrag til vor arktiske floras indvandringshistorie. Ved en tidligere anledning (Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1913, Nr. 5) gav jeg i »A Fossil bearing Dei)osit of the Moc//'rt-niveau in Christiania« en beskrivelse af et interessant profil, der viste, at ældre ler med Portlandia lenlicula og Dryas octopetala var gledet ut over en Mac/ra-niveauet tilhørende afsætning, sandsyn- ligvis under den følgende, fugtige 7V//;(\s-tid. Der kunde saaledes i og for sig ikke være nogen grund til at betvile rigligheten af den bestemmelse, som Bjørlykke med- delte med hensjai til fundet af Salix reticiilata ved Breitvet tegl- verk i østre Åker (Naturen 1900, pag. 40). Imidlertid var der enkelte træk ved selve aftrykket, som jeg har havt anledning til at se i Norges landbrukshøiskoles geologiske samling, som gav mig en mistanke om, at her muligens forelaa en forveksling med en anden nærstaaende art. Jeg lot derfor forfærdige en lysbil- ledplade efter den gjengivelse af aftrykket, som Bjorlykke ved en senere anledning har meddelt (Norges geologiske undersøkei- ser, Nr. 65 (1913), pag. 81, fig. 22 b), og det viste sig nu med den store forstørrelse, som jeg paa denne maate erholdt, med al ønskelig tydelighet, at dette aftryk ikke tilhørte S. reticulata, men derimot ^>. hasiata Lin., hvilket blev kontrolleret af konservator Ove Dahl. Om delte bladaftryk ultaler f. eks. ogsaa Wille sig forresten meget forsigtig, som det fremgaar af følgende: »i nærheden af Grodrud ved Kristiania er der af K. O. Bjorlykke 165 m. over havet i marine afleiringer sammen med Mytiliis edulis fundet bladaftryk, som antages at tilhøre Salix reticiilata. Selv om be- stemmelsen er rigtig, viser dog forekomsten sammen med Mytiliis Nr. 6] KVAHTÆR-STUDIER I TRONDH.IKMSFELTKT 35 edulis, at temperaturen ikke længere kan have været rent ark- tisk« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 48, 1905, pag. 324). At Salix reticiilata forekommer i lerafsætningerne i Krislianiadalen er jo meget sandsynlig, da jeg som ovenfor nævnt har fundel saavel .SV///.r polaris som J)nj(ts octopctala inden denne egn. Kndnu er den imidlertid saavidl mig hekjendl ikke fundel. Al derimol Hetiila nana Lin. og Populns trenmia Lin. (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, Nr. 5, pag. 6) er fundet inden denne egn, likesom nu paa- vist ogsaa allerede tidligere Salix hasUita, og vel at merke fra forskjellige i den slraligraliske rækkefølge opadstigende lag, vi.ser at den arktiske planleveksl har befundet sig i en overensstem- mende med de klimatiske forhold fremadskridende ulvikling. Senere er jo arktiske planlefossiler af liere forskjellige forskere fremfundet paa en række forskjellige steder i vort land, saavel i den sydlige del som i den vestlige. I denne forbindelse bor nævnes, at B.i(iULYKKK 1909 har fundet et bladaflryk af S(dix reticuUita sammen med Portlandia leuticula i leret ved Reitgjer- det teglverk (Norges geol. unders., Nr. 65 (1913), pag. 166). Efter at have omtalt mit fund af Portlandia arctica paa Romerik- slellen ullaler Wii.lk, al > j)aa den tid, da Porllandia arclica levede i en fjord paa Romerike, synes det meste, eller alt land, som deromkring ragede op ovei' havet, at have været dækket af is og landet laa saa lavt, al allerede hele bæltet over Sverige, hvor nu Venern og Vettern ligger, maa have væ'ret sæMikel under havel. Har der paa denne lid endnu levet en hoiarklisk vege- lalion i del sydlige Sverige, saa har den ialfald ikke formaael al sj)rede sig over det hav, som adskille dvn fra det faste land mod nord i Norge < (Nyt Mag. for NaUuvid. B. 43, 1905, j)ag. 3J5 . Herlil føier saa Wilm-: følgende bemerkning: de j)alæonlologiske fund i del sydosllige Norge laler saaledes ikke for, al en hoi- arklisk vegelalion, nu-n nuiligens en subarktisk har Ciilgl lige eller den vigende landis, og allsaa heller ikke for, al Norgi-s høiarkliske vegelalion skulde have indvandiel fra del sydlige Sverige i senglaeial lid \L. c. pag. 325). Jeg har ikke bavl anledning lil med sikkerhel al erfare i hvilken grad Wii.lk muligens i lopel af del sidslr di-eeimium har forandrel sin anskuelse uumI hensyn lil di' arkliskc planlers indvandiing lil vorl land. Men like overfor di'n indvending, al den arktiske vegelalion ikke bar knnncl sprede sig over del hav, som skille i Mellemsveiige, luide del, om saadant beboves, være liislra-kkelig al anføre, al omkring Nunalakkerne i il«-l sydlige (Ironiand bar man indlil en høide af over 40it(i f o. b. og indlil en afsland af ikke mindre end li mil fra kyslen fundel ikke mindre eiui Jii |ili:merogame arter l'.\(.rru Holanisebe .labr biicber, li. I, pag. j:'. . Og Si nwwni i; ultaiei- iikelii, med henblik 36 P. A. ØYEN [1914 paa en senere tids spredningsforhold: »Enligt min tanke kunde den skandinaviska halfons kustlrakter vid litorinatidens borjan tviirs ofver hafsvidder erhålla Ilexviixterna, och spridningar suc- cesive ulgå från dess kolonisationer« (R. Sernander: Den skan- dinaviske vegetations spridningsbiologi, Upsala 1901, pag. 415). Og likeoverfor den sidste af Willes ovenfor anførte bemerknin- ger turde det vel nu med rette kunne henvises til, at der er bragt tilveie et saavidt stort materiale af fossile planter ogsaa for vort lands vedkommende, at faa kvartærgeologer, om nogen, vilde være istand til at fremsætte en begrundet indvending mot den antagelse, at efter al sandsynlighet den arktiske vegetation har fulgt den tilbageskridende iskant, hovedsagelig fra syd, men og- saa fra sydvest og sydøst. At der har foregaaet og vel ogsaa fremdeles foregaar plantevandringer langs den nordlige ishavs- kyst, er et fænomen der ikke maa sammenblandes med og i sine virkninger ikke forveksles med de forhold, der har været de bestemmende for utbredelsen af det arktiske floraelement i vort land, ialfald hele det sydHge og opover forbi polarcirkelen. Naar f. eks. Warming for Grønlands vedkommende fremhæver at »die Hauptmasse der Flora iiberlebte die Eiszeit im Lande selbst« (Engler: Botanische Jahrbiicher, B. 10 (1889), pag. 403), saa vil vel ingen for alvor gjøre det samme for vort lands ved- kommende, ja ikke engang for Skandinaviens, og hvad mere er, vel ikke engang for vor arktiske vegetation i sin almindelighet. Torvmyrer. Allerede i det foregaaende er omtalt Geikie's og Blytt's arbei- der og den sandsynlige forbindelse mellem dem, en forbindelse som tydelig spores selv i disse forskeres senere arbeider (cfr. James Geikie: The Great Ice Age, 3rd Edition, 1894 og Axel Blytt: »Theorien om den norske floras indvandring under vex- lende tørre og fugtige perioder (et efterladt manuskript, trykt i Bergens museums aarbog 1909. Nr. 8). I vort land har jo torvmyrene stor interesse, da de ikke alene dækker store strækninger og saaledes bør have stor økonomisk værd, men ogsaa fordi man finder dem veksellaget paa en maate, der visselig ogsaa tildeler dem en langt større rolle i videnskape- lig henseende end der hittil er biet dem tildel. Endskjønt det maa indrømmes, at torvmyrstudiet har været meget forsømt i vort land, saa vidner det dog om forfatterens meget ensidige betragtningsmaate og yderliggaaende antagonisme, naar G. An- dersson i 1902 betegnede det sydøstlige Norges torvmyrer som ubekjendte i geologisk henseende (Geologisches Centralblatt, B. II, Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 37 pag. 277); har det derimod ikke sin grund i de lo nævnte momen- ter, saa vidner det om en uvidenhet saa stor, al det ikke er nød- vendig i kvartærgeologisk henseende at liUægge forla tierens ul- lalelser om de norske torvmyrer nogensomhekst betydning. De i lorvmyrene ojibevarede trjerester har allerede for lang ti(i tilbake tiltrukket sig megen oj)merksomhet. Saaledes omtaler allerede E. J. Jkssex ekerøtter i Jæderens torvmyrer (Det Konge- rige Norge, Tom. I (1763), pag. 571). Og i »Norske Magasin« finder man berettet om Jæderens afbrændte skoge saa nn ingen findes der, men derimol i lorvmoserne rester af furu, ek, birk, or og hassel (B III, pag. 108, 113—114). H. Sthom meddeler, at furu tidligere var meget ulbredl paa Søndmør, men nu er meget fattig i saa henseende, og videre sier han: »De gamle fyrre- rødder, som slaae tilbage (og hvoraf underliden hele 3 kan findes slaaende lige oven paa hinanden) graves op af jorden og kaldes tiere-rødder« (Beskrivelse over Søndmør, B. I (17G2\ pag. 112). Denne afskogning blev ofte sat i forbindelse med menneskets optræden og ubetæ'uksomme hugst, og der manglede ikke paa forfallere, som behandlede denne side af spørgsmaalet. Saaledes skrev Falch »Om fyrre- og gran-skovene i Norge«, hvor han for- tæller om Søndmørs store, aldeles ødelagte furruskoge og tilskriver skogenes aflagelse ialfald delvis menneskets indgripen (Nye Saml. Kgl. norske Vid.-Selsk. Skrifter, B. I (17S4\ pag. 45— 6S). Og Collin skrev et Forsøg til en afhandling om de gangbaresle misbruge ved den norske skov-huusholdning (L. c. pag. t)9— 88). Hellant fortæller, at han hørte af flere bonder omkring Ofver- lorneå, al ved notdragning i de høieste indsjoer paa selve fjel- dene fastnar noten ofla uti tall och fuiuroller — — — der likviil nu for tiden icke en enda furu vtixer på många mil der- omkring« (Kgl. Sv. Vel. Akad. Handl. B. IX (1748\ pag. 7Gl Ved en tidligere anledning (Bergens museums aarbog 1894 — 95, No. 4) sammenstillede jeg i en afliandling Nogle Iræk af Hardanger- viddens geologiske og airhu'ologiske forhold del vigtigste af den herhen hørende literalur. Del har for os megen interesse, at vi linder torvgroper selv oj)pe i vore hoiljeldsegne f. eks. ved Skagastolen i .lolunheimen. Og omkring TuitagriJ i Skjolden lindes utslrakle lorvmyrer. som jeg hadde anledning til al undersoke hosten 19(19; dels fandtes her en mere graabrun torv dels en mere sortbinn eller ganske brun, og i denne torv fandtes selv her resier af l'uru, som niaa ha tilhørt grene og stammer af store irieer, og desuten l'andles rester af næ'ver, bark og ved af birk. Inden vort omi'aade har torvmyrci' cii Icmmclig ulstrakl ul bredelse, deis i mindre og mere lokalt ()|)lr;e(ieii(ie moser og myrer, men deis ogsaa i ulslrakte, mere lladtiigi;ende eller noget 88 P. A. ØYEN [1914 skraanende, l'ritliggende mjTstrækninger. Ved Kopperaaen station i Meiaker f. eks. sees torv med trærester, uten at disse imidler- tid dannede noget specielt lag. Et andet torvmyrbillede møler vi i de store, vide flåter mellem Rinnan og Levanger med dels dyrkede partier og dels skogbevoksede. Mellem Levanger og Skogn sees ogsaa skogbevoksede torvmyrer med kvistlag i tor- ven, medens mellem Skogn og Ronglan stationer Tiissilago- veksten dominerer i jernbaneskjæringerne. De største og mest interessante myrstrækninger i det trondhjemske turde kanske være Heimdalsmyrene og Mæresmyrene, ialfald har disse tiltruk- ket sig den største opmerksomhet hos de torvindustridrivende. Heimdalsmyrene angives til ikke mindre end 9000 maal eller 900 hektar med en dybde af 3 a 4 m. »Heimdalsmyrerne er landskjendts slaar det i »Meddelelser fra det norske myrsel- skab 1908 — 1904«, og »saalænge myrsagen har været aktuel i Norge, og det har den været i mere end 50 aar, har spørgsmaa- let om Heimdalsmyrernes udnyttelse været paatale« (pag. 171). Disse myrer er undersøgt af Asb.iornsen, Stangi:land m. fl. og af myrselskabets sekretæ^r. Bjanes har git en beskrivelse af dem med ledsakende karlskisse og angir dybden til over 5 m. (Meddelelser fra del norske myrselskab 1905, pag. 158 — 162). Selv har jeg havt anledning til at studere disse myrstrækninger paa forskjellige steder somrene 1900 og 1901, men særlig 1909 og 1912. Det vilde føre for langt ved denne anledning at gaa ind paa en mere utførlig beskrivelse af disse interessante myrstræk- ninger, men jeg skal kun nævne deres almindelige geologiske beliggenhet (II, pag. 88 — 87) og det forhold, at man som regel finder dem smukt lagbyggede: torv — trærestlag — torv, og dertil delvis skogbevoksel overflade. Sommeren 1909 fandt jeg imid- lertid i naM'heten af Heimdal station et interessant utskaaret snit nogle faa meter høiere end stationen: torv (mose) Ostrea-nixeaxi trælag ....'..... 7>//?/a-niveau torv 7'a/K's- niveau trælag Mactra-nixeixu torv P/?o/os-niveau ler (Yoldia) Littorina- og Portlandia-ni\ei\u. I den anden rubrik har jeg vedføiet de respektive torv- og træ-lags sandsynlige geologiske plads i overensstemmelse med den inddeling af vor kvartærformation, som jeg ved flere tidli- gere anledninger har fremstillet. »Midt i en af Indtrøndelagens rigeste bygder ligger en stor myr, omgivet af gaarde paa de smaa høider rundt om; det er Mæremyren i Sparbu< (Meddelelser fra det norske myrselskab 1908 — 1904, pag. 118), og denne store flate torv- eller mosemyr Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 39 er undersøkt af flere, Schult 1S()4, Stangkland, og senest af B.IANES, der angir Mæresmyrens utstrækniiig lil 4880 maal eller 10 ar (Meddelelser fra det norske niyrselskab 1905, pag. 146 — 149). Dybden angives indtil ca. 2 m., og undergrnnden dannes tildels af »sandholdig, med muslingskaller blandet lere, som nordover faar en udpræget sandkarakler«* (L. c. pag. 146); en kartskisse er vedføiet (L. c. pag. 147). Jeg har kun flere gange ved forbireise med jernbanen havt anledning til at se snit i denne torvmyr, men jeg kunde ikke opdage nogen stubbelag. Derimot har jeg ved en tidligere anledning (II, 172 — 174) beskrevet endel fossiler fra det underliggende ler. Førend vi forlater Trøndelagens torvmyrbilleder, vil jeg kun henlede opmerksomheten paa et par, vistnok mindre IVemtræ- dende, men ikke desto mindre interessante fænomener nærmest hørende under denne gruppe. Det ene var ved Maalsjø, hvor jeg ved overgangen fra Klæbu lil Ler slation sommeren 1912 hadde anledning til at iaklla, hvorledes en mængde træstam- mer langs kanlen af sjøen var faldt paa skraa og kryds og Ivers ul i vandel, medens der langs bredderne voksle furu, gran og birk, og hvor som paa sine steder løvskogen tog den domine- rende plads, var bunden ofte tuet lyngmark og meget sumpet. Et andet sieregent fænomen har jeg iakllat ved Foldsjøen (Honi- melvik), hvor der langs bredderne tildels laa opkastet lorvllag, der vistnok var oprevne fra sjøens bund. Begge de her omlalle tilfælde viser jo, hvorledes paa forskjellig maate bundlældning og dannelse af torv- og trælag kan foregaa i nutidens sjøer, og vistnok da ogsaa har foregaaet paa lignende maale i forliden. Det er længe nu siden Japetls Stkknstmup i sil bekjendle arbeide om \Mdnesdam- og Lillemose paavisle, at de danske lorvmyrer er opbyggel af lire torvlag svarende til lire afsnit i (len danske lloras indvandringshistorie: asp og birk, derna^st furn, ek, s var tor (bøk). Og som Nathorst siger om disse luulersøkelser fra 18:')7: ikke mindre viglige ere de oplys- ninger, som de have givel om planlevæxlens udseende og omskiftelser i hin tid, hvilkel all sammen er blevel bragl i)aa (Icl lene ved Steknstrups mesterlige undersøgelser« (Tidsskrift for pop. fremsl. af naturvidenskaberne, H. 5, B. 4 (1S77\ pag. 287), og som X.vtiiorst videre siger: hvis disse undersøgelser vare bleviu' gjorle, eller al man almindelig havde erUjcndl is lidens tilværelse, kunde ikke en enesle Ivivl værel o|)komnu'l om, al (le forskjellige regioner, som lorvemosenu' fremviste, vare udiryk for de lil forskjellige lider herskende klimatiske forhold L. c. pag. 2.SSI For os nordma-nd har del en betydelig interesse, hvad N.Miiousr videre ()|)Iyser om sin reise i 1S7(I: .leg havile den Ivkke al laa botanikeren Axi;i, Bi.vtt fra Kristiani a lil ^e 40 P. A. OYEN [1914 skab paa min reise fra Bodø til Trondhjem og senere gjennem Gudbrandsdalen, og, som naturligt var, udvekslede vi vore an- skuelser om den arktiske flora« (L. c. pag. 291), og han siger videre: »Blytt — — — opmuntrede mig ivrig til at søge at faa vished angaaende mit tidligere formodede fund« (L. c. pag. 292). Naar vi nu erindrer forbindelsen mellem Geikie og Blytt, saa indser vi hvilken stor indirekte rolle, ogsaa med hensyn til frem- fmdelsen og tolkningen af det manglende floraelement i Steen- STRUPS schema, Blytt saaledes i sin tid har havt. I tilknyt- ning til en fremstilling af Steenstrups iakllagelser fra de danske torvmoser gav saa Nathorst en meddelelse om sine Og Steen- strups fund af plantefossiler i »sotvattenslera, Z)/'yas-regionen«, med SalLv polaris nederst og Solix reticiilata øverst, samt Betiila nana dels i det under torvmoserne liggende ler og dels i underste torvlag (Ofvers. Kgl. Vet.-Akad. P^orh. 1872, Nr. 2, pag. 141). Ovenfor er hentydet til Blytt's arbeide ogsaa med hensyn til disse indsamlinger. Ved en senere anledning gav Nathorst en mere samlet fremstilling af sine egne og Steenstrups undersø- keiser i Sverige og Danmark, og ordnede resultaterne i følgende oversigt: Qiierciis sessiliflora Piniis sijluestris Pop Illus tremiila Betiila nana Dryas octopetala, S. herhacea S: reticulata, Betnla nana Sali.v pnlaris Bundmoræne { Salix polaris + Dryas octopetala Bund m o r æ n e (Cfr. Ofvers. Kgl. Vet.-Akad. Forh. 1873, Nr. 6, pag. 13). Imidlertid fremsatte jo Blytt og utviklede i nær tilslutning til brittiske anskuelser sin theori om indvandringen af Norges flora og dens forekommende rester i lorvmyrene i de to i det foregaaende nævnte foredrag i Kristiania videnskapsselskap 1875. Og han uttalte allerede ved hin anledning at »Dryasformationen ■ — ^ er i sine grundtræk den samme like fra Hardanger- vidden til Finmarken« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 21, pag. 282). Ved samme anledning fremhævede Blytt »at langsom vandring over smaa strækninger er regelen, og at pludselige og lange van- dringer høre til undtagelserne« (L. c. pag. 308), medens »de store sprang i arternes utbredelse tyde da paa en større utbredelse i svundne lider« (L. c. pag. 309). Og videre uttaler Blytt ved samme anledning: »Men der er gaaet mindst en istid hen siden denne floras oprindelse — mange nulevende arter findes fossile Postglacial Torv Ler Glacial: Interglacial: Ler Glacial : Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 41 i præ- eller interglaciale lag. Vor flora maa derfor (ialfald for størstedelen) være indvandret fra andre lande, efterat afsmeltnin- gen begyndte< (L. c. pag. 337). I 187S fremstiller saa Blytt, som det synes for første gang, det mere ntviklede og efter hans mening fuldstændige profil af en dansk og sydnorsk torvmyr: 1. Istidens sidste afsnit, fugtigt. 2. Ler med arktiske planter, kontinentalt. 3. Torv med Popiiliis trcmula og Betuld odorata. 4. Stubbelag og skogrester. 5. Torv med furustammer og muligens stenredskaber. 6. Stubbelag og skogrester med hassel, ek etc. 7. Torv med Querciis sessiliflora og bronceredskaber. S. Stubbelag og skogrester. 9. Torv med sphagnum. 10. Nutiden med stubber og skog. (»Theori om indvandringen af Norges flora under vekslende tørre og fugtige tider« — Lutken og Warming: Tidsskrift for pop. fremst. af naturvidenskaberne, R. 5, B. 3, pag. 81 — 103, pro- filet pag. 102). Her gjør da ogsaa Blytt opmerksom paa. at »dette profil viser den vekslende periode af tørre og fugtige tider og det giver tillige en oversigt over vor floras indvandring« (1. c. pag. 102), idet samtidig ogsaa opmerksomheten henledes paa at »vor arktiske flora og en del af den subarktiske er fælles med Grønland og Nordamerika« (1. c. pag. 103\ I anledning en dis- kussion om Stokkevandet paa Jæderen fremkom Bi;us(:n i inot- sætning hertil med den anskuelse, at »dannelsen af stubbelagene i myrerne kan forklares ved stedlige aarsager, uden at man be- høver at tage klimatforandringer tilhjæ'lp, (Naturen 1S82. pag. r2S\ Men den maate, hvorpaa dette fremkom, gav 15lytt anledning til at resumere sit svar i følgende: .leg maa deraf drage lien slutning, at hr. Reusch ikke engang har fundet det umagen va'rd at .sætte sig ordentlig ind i, hvad jeg har skrevet om myrene og om den theori, som han giver sig af med at krilisere< (Le. pag. 1").')). Senere ulviklede saa Bi.YTr paa en mere systematisk maate opstillingen af det ovenfor meddelte ti-leddede |)r()fil i sine »Iagttagelser o\er det sydostlige Norges torvmyre« v^'.hrist Vid. Selsk. Forh. l.S'y82, no. G). Bi.ytt henleder her opmerk somheten paa de af Steenstrup i Danmark |)aaviste lire torvlag (L. c. pag. 1(>\ repræsenterende de i del foregaaende na'vnle lire vegetationsperioder \\.. c. pag. 11\ Under afsnit 2 gjj)r ban opmerk- som |)aa, at forekomsten af Dnjds. Sdli.v rclictildht. S. poUins. Heluld udUd o. a., allsaa den arktiske llora, maa belegne el kon tinenlalt klima. Afsnit :'., I og •') ulgjor tilsammen den s uh arktiske |)eri<)de. Alsnil (I. Boreal, 7. Atlantisk. >>. Sul) bo real ou i). Su bat Ian tisk faar saaledes her distinkte beleg 42 P. A. ØYEN [1914 nelser (L. c. pag. 12), og nutiden fremhæves saa tilslut som en særlig tør tid (L. c. pag. 13). Blytt fandt en bekræftelse paa sin theori i Hults moseundersøkelser, idet Hults meridionale periode blev paralleliseret med Blytts bo reale, og Hults mari- time periode blev paralleliseret med Blytts atlantiske; begge fandt de nutiden tørrere og maaske noget varmere end den nær- mest forutgaaende, altsaa med et utpræget kontinentalt klima (Naturen 18S6, pag. 85 — 88). Drude uttaler sig i et referat af Blytts afhandling, »Zur Geschichte der nordeuropiiischen, be- sonders der norwegischen Flora« (Engler: Bot. Jahrbiicher, B. XVII, Beiblatt Nr. 41) noget reserveret og ønsker flere beviser, da der er saa mange forskjellige faktorer og kombinationer, der gjør sig gjeldende (Petermann: Geogr. Mitteil. B. 40 (1894), Lit- teraturbericht Nr. 337, pag. 83), men betegner dog Blytts an- skuelse som »diese geistreich entworfene Theorie« (L. c. pag. 82). Idethele har jo Blytts theori git anledning til megen diskus- sion og paa den maate virket meget befrugtende netop paa grund af, at den paa en saa merkværdig maate griber ind i saa mange forskjelligartede forhold og saaledes viser dybt ind i Blytts geniale opfatning som fytopalæontolog. Efter hvad jeg ovenfor har fremhævet, kan vi sætte helt ut af betragtning Gunnar An- derssons overfladiske kritik af Blytts theori, og det er da ogsaa ganske bemerkelsesværdig, at der i senere tid har vokset op en svensk skole, der søger at føie Blytts navn ind i den for sig selv grundlæggende theori, idet vi jo nu meget ofte hører hen- vist til den Blytt-Sernanderske theori, uvist med hvilken reel ret. Thi de katastrotistiske tendenser, som i den senere tid har skimtet igjennem paa ret mange punkter inden »Upsalaskolen«, særlig efter dens mere direkte eller mere indirekte paavirkning fra De Geers theoretiske betragtningsmaater, staar i den mest direkte motsælning til hele Blytts tankesæt, der saavidt det kunde opfattes gjennem hans forelæsninger var et egte uniformi- tarisk, præget af en skjær aktualismes nøkterne betragtnings- maale; det samme ])ræget sig kanske om mulig endnu mere i den mere private samtale, men særlig gaar det dog gjennem hele hans litterære produktion. Blytts theori maa sees i lys af sin egen tid for ret at værdsættes, og den maa sees mot den histori- ske bakgrund, for at man ret kan forstaa, hvilken betydning den har havt for senere tiders forskning. Det vilde være at nedsætte den, ja kanske tilslut at tilintetgjøre den, at trække Blytts theori ind med i en mere fremskredet utviklings forbedrede arbeids- maater og mere utstrakte kjendskab til forskjellige forhold, et kjendskab der forhaabenllig endnu vil raskt kunne utvikle sig videre. I ethvert fald fortjener den at sammenknyttes, i tilfælde, kun med den forskningshypothese eller forskningstheori, som Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 43 ulspringer fra den samme spire, som den selv har sprunget ut, levende med i det samme liv, som den selv har levet lor at bringe utviklingen videre fremover ved hjelp af de samme sporer, hvorpaa den er saa rik netop til at føre forskningen fremover paa en naturlig maate. Af forskere, der i den senere lid har gjort sig særlig fortjent nelop i retning af hver paa sin maale at fore torvmyrsludiet videre fremover efter et anerkjendt geologisk princip, kunde næv- nes britten Francis Lewis (Trans. Roy. Soc. Edinburgh, June 1910) og østerrikeren Hans Schreiber (Verglelscherung und Moorbildung in Salzburg, 1912). Bi.YTTS fortjeneste af at fremhæve torvdannelsens stilling til landpladens niveau kan vanskelig overvurderes, men det turde nok være at netop i denne henseende har Blytts torvmyrgeo- logiske profil lettest for at la en ufuldslæMidig betraglnings- maate skimte igjennem, ikke blot rent theorelisk, men ogsaa, ja kanske sæ'rlig, i empirisk retning, dels fordi at delaljundersokel- sen under det forholdsvis lidlige sladium enlen ikke er blil til- strækkelig anerkjendl eller ikke har været fuldstæMidig nok utvik- lel, men dels hovedsagelig derfor, at paa Blytts lid kjendskabel til vore marine afsætningers biologiske forhold var saa lite ut- viklet, at grundlaget i saa henseende nødvendigvis maalle svigte, naar disse foihold sammen med de isoslaliske blev naM'mere utredet. Men i store træk tør man nok endnu sige, at IJlytt har ret, naar han nemlig fremhæ'vede: »Norge er siden istiden steget i forhold til havet. Torvens dybde voxer i disse forhen nedsa'ukle egne, efler som man kommer høiere. (irundeu er ulvilsoml den, at lorvdannelsen begyndte, henge for landet var steget til nutidens niveau. Torvens væxt har va'iet saa langsom, eller den har ialfald voxet med saa lange afbrydelser, at liden for dens dannelse maa maales med samme maal som landels stigning. Denne stigning var neppe lige stor overalt. Men inden for snievrere omraader synes den at have væ'ret ensartet ("hri stiania \'i(l. Selsk. Forh. ISS'i, Nr. 6, pag. 7>. lifter disse mere almindelige betragtninger skal jeg kun endnu, før \i Ibrlader delle afsnit, meddele el prolil, som jeg sommeren, 1909 hadde anledning til at opla i et lor\niyrsnit i den mo- ræ'uefyldle dalside vesl foi- Tyvold station i en holde af il"^ m. over denne, altsaa 7;')1 m. o. h. I omgivelserne var der en frodig gru'svi'kst under \ idjckrattct nu'llcm de vakre birketi'ieer — - Hrltiht ()(li)r(il(i. I ncdadstigciulc linje li:i\(le man lolgende: Torv, ;'><» cm 0.s7/77f- niveau Ira'resler 7'//;'/a-niveau torv, 7') cm '/V//j Kn uddød fauna af saadanne former i)aa el sled ude |)aa i)la- taaerne behøver derfor heller ikke med nødvendighed bevise, at bunden tidligere har liggel høiere. Aarsagerne lil en saadan ud- Glaciale Mergelknollen mit Fischrest- Einchliissen aus Beieren im nordlichen Norwegen« (Zeitschr. fiir die Gesammten Naturwissenschaften 1880. B. V, pag. 839 — 843). Marleker svarende til de her med Mallotiis villosus og likeledes førende denne art er ogsaa fundet ved Hogsladvand i Asker, likesom jeg ogsaa har hat anledning til al se saadanne fra Montreal (Kanada), likesom ogsaa fra Grønland. Fra Granbo- stad (Aabjørvand) brakte Hoel sommeren 1904 endel marleker med fiskeindeslulninger, men ingen for egnen nye arter. Fra Hammernes (Langevand, Ranen"! brakte i sin lid O. T. Olsen i Nr. 6] KVAFVrÆK-STLDIKK I TRONDH.IEMSFHLTKT 53 en høide af 136 f. o. h. talrike eiendommelige marleker af for- skjellig størrelse, hyppig vahiødslørrelse, med skjæl og skjæl- tVagmenler slikkende ut, saaledes f. eks. S((xicaiHi pholadis og lidlftniis crenaliiH. l-'ra Heiern i Salten) kjendes marleker med uheslemmelige eller uheslemle liskelevninger Ira liere steder saaledes f. eks. Slorjord, Lerelven, muligens med torskelcuniiujer, ialfald opover indtil omkring et par mil fra liavel. Torske- levninger er det muligens, som ogsaa foreligger i en marlek, som i 1S7(> var indsendt til ulstillingen i Tromsø fra Skihotten i Lyngen, lien fossiler kjendes marleker f. eks. fra Hammernes (Ranen\ Hatrjeiddalen, Altevand iBardo), Heiern, Kirkenes Syd- varanger), likesom ogsaa længere i syd fra Klingen, Snaasen, Namdalen, Overhalden. Ved Tangen teglverk Stjordalen saaes blokke med vakre paasiddende eksem()larer af Bahmiis crciudiis HKrc. Daiuv. Hori- sontalskiktningen i leret var her meget vakkert fremtra-dende, men der saaes ingen »varv«. 1 denne forbindelse Inrde det kanske vtere paa sin plads al nævne ogsaa de eiendommelige kalkspalfyldninger i forskjellige arier, som jeg sommeren WH'I fandt ved I\jerheiinsfossen i Klæbu, hvor paa denne niaate forekom: Yoldia Iwjperbovcd, var., Modio- laria nujra, PorlUtndin (irclicd. Poiilandid Icnticidd. Aren (/l(ui(dis, Mdconui c(tlc(iri(i, Mi/d Irinicald. Sdxivand pholddis. Xcdica (/rocn- Utndicd. Desulen fandtes Porllaiulid (irticd med resier af den smukke og karakteristiske epidermis og med arragonitlylding; et foredrag i Krisliania \'idenska|)sselska|) (".luisl \ iil Selsk. l'orb. ISi;:;, pug I7 - foreo i Videnskapsselskapets mathematisk-naturvidenskabelige klasse (Christ. Vid.-Selsk. Forh. 1863, pag. 47 — ()())• Kjkrulp^ betoner her aaret 1858 som det aar, da mariekernes plads blev bestemt at være i mergelleret (L. c. p. 51), men han taler om sin »vildfarelse« med hensyn til deres dannelse (L. c. pag. 52) og fortsætter videre: »Prof. Sars synes nu ved sit brilliante fund i Romsdalen at have bragt et ganske nj^t lys i sagen. Min supposition om mergelbollerne i Romeriget (om dem i Romsdalen havde jeg ikke uttalt nogen mening), var for den ene del vistnok urigtig. Det er ikke sibiriske mergel- stykker — — — tvertimod har hr. Sars imellem disse knoller aabnet os rige findesteder fra glacialtiden. Men jeg vil frem- deles holde paa suppositionens anden del, at det er dreiede mergelknoller, idet jeg fremdeles mener, at vi trænge ikke her til at indføre de uvissere begreber om concentration af kalk, om molekulære bevægelser, concretioner o. s. v.« (L. c. pag. 52). Sars kunde derimot »ikke opgive forestillingen om, at bollernes kalkrigdom staaer i forbindelse med de i dem indsluttede or- ganismer« (L. c. pag. 61). I den samme klasses møte 18^63 fortsatte Kjerulf sine »bemerkninger om de glaciale mergelbol- lers dannelse« (L. c. pag. 101 — 107), og her uttaler han merk- verdig nok: »jeg tror naturen har flere veie, og at muligeiis ogsaa paa den af mig angivne maade en bolleform kan fremstaa« (L. c. pag. 107). Men Sars synes at være biet staaende urokket ved sin anskuelse om mariekernes dannelse, thi efter at ha gjennemgaaet diskussionen derom paany (Sars: F. D. Q. 16 — 19) utlaler han: »Det er derimod indlysende, at bollernes saa mangfoldige og besynderlige former i mange, jeg vil ikke sige alle, tilfælde skyldes de i dem indsluttede dyriske organismer, hvilke under forraadnelsen af deres bløde dele have paa en maade, som det slaaer til chemien nærmere at forklare, bevirket, at de i det omgivende leer opløste kalkdele have samlet sig til en fast masse omkring hine organismer som cenlra« (L. c. pag. 18). Og i denne forbindelse er Kjerulfs senere uttalelse inter- essant: »Bolleformen smygende sig om et iliggende fossil kan fremkomme, når fossilets bløde dele dekomponeres i slam- bærende havvand, som holder på at bundfældes. P'orrådnelsen giver den kulsure ammoniak, og den svage gipsopløsning i hav- vandet omsætter da til kulsur kalk, som blander sig med del synkende slam i de tynde skiver og gjør dem kalkrigere end disse ellers optræde« (Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 10). I denne forbindelse er det ogsaa interessant at merke sig HiLGARDS uttalelse om »calcareous subsoils and hardpans« : Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 55 »When soils are very rich in lime, and rains occur in limited showers rather than continuoiisly, the lime carbonate dissolved iVom the suriace soil mav accumulate in Ihe snbsoil so as to either form calcareous »hardpan by the cemenling of the sub- soil mass; or it may accumulate and parlly crystalli/.e around certain centers and thus form white concrelions, known to far- mers as »white gravel«. The latter is the form usually assumed in the regions of summer rains; while in the arid regions the deficient rainfall causes this substance lo accumulate, and cal- careous hardpan to form, at delinite depths depending upon the maximum f)enetration of the annual rainfall; sometimes in crystalline masses of veritable limestone — , or sometimes merely as crystalline incruslalions loosely cementing the sub- soil« (E. W. HiLGARD: Soils — — — in the Humid and Arid Regions, 1906, pag. 1B2). De forskjelligartede marleker, som blev fremfundet under Fjerheimsfossen, tyder paa, at dannelsen i detaljerne kan være noget forskjellig, likesom marlekfund ogsaa paa andre steder i Khebu, likesom ogsaa i Selbu og paa Romerike tyder i samme retning. Men vi maa vistnok i hovedsaken gi Sahs ret i at opfatte dem som konkretioner. I denne forbindelse kan nævnes med hensyn til fossiliindestedet ved Nygaard i Khebu, at det har lykkedes mig al gjenfinde en gammel etiket, paa hvis bakside var skrevel med K.iKur[.i-s haandskrift: Nygaard Khebu Selbu Yoldid (ircticd . Den slutning, jeg kom til i II, 99 , kan derfor nu belrakles som endelig fastslaaet, hvorefter Nygaard og nær utiøbel af Sælbu Sø er al betragte som en og samme lokalitet. Dyrevandringer. I nær lilslulning til de to foregaaende afsnit foier sig nogle korte bemerkninger om dyrenes vandringer, deres skiften af opholdssted, saml de af forandrede livsbetingelser indlra'dende forandringer hos de forskjellige arier med deraf folgeiule varielels dannelse. De dyrefornu-r. som \i i nieiva'rende afhandling i all \a'senl lig har benyttel som ledende er brachiopoder. conchiferer og gaslropoder, de ulmerker sig samUige derved, at de enten er fasl sillende former eller arier med forholdsvis lilen bevægelsesevne saaledcs al de hovedsagelig blir al belragle som slaliona-re. Derimod er en slor del af dem ialfald lennuelig omlaalige like overfor de ydre forholds forandringer, saa der lel ulvikler sig sledegne former som variationer eller endog varieleler; og delle er momenler af nu^gel slor betydning, hvor tiel som i den 56 P. A. ØYEN [1914 kvartære lagfølge meget ofte har sin store interesse at kunne skille ad endog de mindre utprægede afsnit i rækkefølgen. De variationer, som disse former er utsat for, kan opstaa ved den vekslende paavirkning af de forandringer, der indtræder med vekslende temperatur og saltgehalt i havvandet eller ved den forskjellige dyhde, hvori de forskjellige arter opholder sig, eller derved, at de endog kanske tildels skifter plads i en forholdsvis kortere tid. Af en og samme art f. eks. er det i almindelighed meget let at adskille en i littoralheltet levende varietet fra en, der som regel opholder sig paa dypere vand. Smaa, med havstrømme eller drivprodukter drivende organis- mer er af let forstaaelige grunde mindre godt skikkede, ja endog ganske ubrukelige som ledeformer, hvor det gjælder utsondrin- gen af mindre tidsafsnits atleiringer. Dyreformer med kraftig bevægelsesevne og store akkomoda- tionsbetingelser foretar jo ofte lange vandringer, enten mere tilfældig eller ogsaa ganske regelmæssig. Aarsaken kan være af forskjellig art. Men de førstnæ'vnte vil som oftest være uten synderlig interesse i kvartærgeologisk henseende, medens det iethvertfald vil ha noksaa stor interesse at kunne følge de sidst- nævnte, selv om deres betydning naturligvis ikke paa nogen som helst maate kan sammenlignes med de fastsiddende og stedegne organismer. Af saadanne mere regelmæ^ssig vandrende, høiere dyreformer er vistnok for vort lands vedkommende særlig at merke tnækfuglene og endel fiske. Ingen af disse er imid- lertid fundne i et saadant antal i fossil tilstand i vort land, at det spiller nogen egentlig rolle for bedømmelsen af den kvartæM-- geologiske utviklingshistorie. Det er dog interessant og vel værd at lægge merke til, at intet af de mere sporadiske fund af andre dyreformer har stillet sig i motsætning til den utviklingshistorie, som man har kunnet fastslaa af den store bløddyrklasses rike- lige, ja talrike forekomst, saavel med hensyn til artantal som individantal i fossil tilstand. Det samme er jo, som vi i det foregaaende har set, ogsaa tilfælde for de fossile planters ved- kommende. Saadanne sporadiske fund vil da meget let titsyne- ladende kun faa et vist kuriosums interesse; men dypere seet vil de dog ogsaa ha en noget større betydning, idet de ofte vil gi en ganske bestemt antydning med hensyn til karakteren af de fysiografiske forhold i enkelte afsnit af den svundne kvartærtid. Da det f. eks. sommeren l'.)01 lykkedes mig ved Aure teglverk i Ørskog at faa fat i en lerklump med et par ben af spilsbergalken iUria brunniclui Sab.) i,Cfr. Hklland: Romsdals amt, I, pag. 156,) saa har ikke delte fund, selv om enkeltstaa- ende, blot den betydning at skaffe et par alkeben til museums Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET '^ , samlingen; dette er den mindste og svindende betydning, men disse ben gir os et l)esleml Hngerj)eg snot den tid, da spilsberg- alken b.ekkede inde ved bunden af de dypl incisUja'rende Homs- (ialsfjorde, og dette tyder igjen paa klimatiske forhold, som er i l'uld overensstemmelse med, hvad de muslingskaller, der forekom sammen med alkebenene, ogsaa tydelig angir. Og paa samme maate vil vi kunne gjennemgaa disse mere spoi-adiske beiil'und og dog for hvert enkelt se deres dy[)ere betydning. \'i kan la for os nogle ganske faa, andre eksempler. Den ahiiindelige hvitnæse (Lagenorhijnchus (I)clf)liinus) alhi- rostris Gr.\v) er vistnok stationær, men har stimevis og talrig tilhold i den ydre skjærgaard lige op i Finmarken iColij:!! : Norges pattedyr, 1912, pag. 079). I 1878 fandtes under anlæggel af .larlsbergbanen ved Kleven nær Holmestrand i en høide af 48 m. o. h. ikke mindre end 12 hovedskaller af denne art tillike- med endel andre skeleldele, saa antallet af delfiner synes ialt at ha væ*ret mindst 17 iHia.L.vxn: Jarlsberg og Larvik amt, 1914, H. I, pag. 7;'> og CoM.irrT: Norges i)altetlyr, 1912, |)ag. GSo — 686). Hvitna'sen har saaledes vistnok paa den lid gaaet i slimer som nulildags. Hingstelen (Pliocd hispida Schrkk. 1775 eller foclida 1-\\15H. 1776) er væsentlig vinler besøger ved l-'inmarkens og Tromsø amts kyster; sjioradisk nudigens stationier hisl og her langs kyslen ned til Bergen iC.ollktt: Norges |)alledyr, 1912, pag. 388). Sommeren 19U9 lykkedes det mig imidlertid at faa fat i nogle rester af denne art ved Nidaros teglverk (II (1911\ pag. (>8 — 70), fundet under saadanne forhold sammen med arktiske muslingresler, al del antyder ikke spoiadisk, men helt slalioua'rl oj)hold af arten, der hvor nu 'riondhjem liggei'. Den almindelige nise [Phocaciui phocdciKt Lin. er slationai- og hyp|)ig rundt hele kyslen til Nordkap og Varangerfjorden (r.oMJiTT: Norges palledyr, 1!)12, i)ag. 717. Del sies endvidere om den, al overall Inenger den laiigi ind i havbugler og fjord arme'< (L. e. pag. 7 IS). Ved Ollersbo paa Orlandel fandtes i midten av sylliaarene ved oplageisc af en vanddam ikke mindre end seks kranier af denne arl: lindeslcdcls boide maallc jeg sommeren 19(il til :'.1.2 m. o. b. 11 1911 . pag. ■")7 . Del er saaledes ogsaa her en mindre slim, som paa en gang er lilinlet Ogsaa de lo lier sidslnax iilc lund gii- os saaledes ikke uvæ'senliige ()j)lvsidnger med hensyn li! tie to ondiandlede arters levevis i tidligere lidei- \((l \orl lands kysl. Men inlel af disse lo fund er engang n;e\id i del slore arlieide on\ \orl lands palledyr Coi.i.i; r r : Norgi-s jialledyr. 1912. |)ag. :'.9(i og pag. 722 . Anskuelsen med hensvn til de forandringer, som arierne paa 58 P. A. ØYEN. [1914 den ovenfor nævnte inaate kan undergaa, er meget forskjellig, og kanske endnu mere med hensyn til den hurtighed eller lang- somhet, hvormed disse forandringer idethele kan indtræde. Me- dens paa den ene side vistnok opfatningen har fundet et ganske træffende uttryk i følgende: kolossale tidsrum kræves vel før en sum av de meget smaa kjendemerker efter Darwins utvik- lingslære kan kombineres til noget, der slaar os som nyt og virkelig holder sig varig < (Naturen 1911, pag. 296), hører man paa den anden side diskussion om spaltningslove og mutation og trækker man frem for os vore husdyrs raske forandringer ved krydsning eller henviser til vore kulturplanters merkværdige produktionsevne ved utvikling af nye egenskaper i kort tid. Men det gjelder vistnok alligevel som regel, at »jo pludseligere denne nydannelse viser sig — — — desto mindre ulsikt har den til at holde sig« (L. c. pag. 301). Vi har en stor mængde saa- danne former, hvor de saakaldte artskarakterer synes at ha fæstnet sig i ganske høi grad, men saa har vi til gjengjeld ogsaa en række andre, saa vel arier som artsgrupper, som egent- lig sammensa^ttes af en mængde »elementærformer« — vi be- høver her som eksempel kun at nævne den lille vaarplante Draba verna og den vakre Primula veris, samt henlede opmerk- somheten paa vore hieracier og paa vore biiccinider. Naar man har paastaaet, at nye arter kan dannes i forholds- vis meget kort tid, saa har man dog ikke endnu beviset for, at disse arter vil holde sig konstante gjennem længere tidsrum. Merkelige tilfælder af atavisme vet vi kan gjenta sig efter lang tids forløb. Og de kvartærgeologiske former viser os nok af eksempler paa, at lilbakevenden til tidligere, mere oprindelige formtyper kan gjenta sig ikke blot individuelt, men ogsaa for varieteler og mere omfattende formgrupper. For nogle aar siden blev der f. eks. git en meddelelse om en sikart, som hadde dannet sig i løbet af 40 aar gjennem syv generationer (Naturen, 1911, pag. 407 — 408). Nordgaard forsøkte for en del aar tilbake at forme nogle begreper om arternes alder, for en del i længere tidsrum, men for andre endog i aar (Naturen, 1907, pag. 137 — 138), men de 20 000 aar, som her toges for de i det foregaaende omtalte reliefformer fra Mjøsen, er ingenlunde nogen endog tilnærmelsesvis fastslaaet tidsstørrelse for det an- førte geologiske tidsafsnit, om hvilket vi vistnok med tryghed kan sige, at vi endnu ikke kjender dets længde i aar. »Men 20 000 aar er neppe nogen lang tid i artsdannelsens historie«« (L. c. pag. 138) sier Nordgaard, og deri maa man kanske gi ham ret. I det hele er det jo meget lite vi endnu vet om de geologiske tidsrums størrelse. Men som jeg ved en tidligere anledning har fremhævet med hensyn til aldersbestemmelsen: Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKR I TRONDHJKMSFELTET 59 »this is suj)j)osed lo be in Qualeniarv geology as elsewhere to sellle by astroiioniical methods« (Die Veranderungeii des Kli mas seit dem Maximum der letzlen Eiszeit, Slockhobn 1910, pag. 343). Men likesom vi finder, al bavels (iske har sine vandringer, ialfald mange af dem, saa finder vi nogel lignende hos en række ferskvandsfiske. Dette er et interessant fænomen, som har til- trukket sig megen opmerksomhet, og som fortjener det ogsaa fra et kvarlærgeologisk synspunkt. Hklland skrev om »Ferskvands- fiskenes indvandring i Norge (Naturen, 190S, pag. 172 — 179\ og ban henviser til et geologisk fjenomen, der maaske kan hjælpe til at forklare ind.sjøfiskenes paafaldende udbredelse (L. c. pag. 177), idet han om setesjøerne siger, at »i ethvert fald kan disse sjøer komme til at taa betydning ved diskussionen om fersk- vandsfiskenes udbredelse« (L. c. pag. 178). Hklland kunde paa denne maate bringe ferskvandsfiskene op til en høide paa 1090 m.« (L. c. pag. 177). Jeg kan her tilføie, at ved at benytte samme fremgangsmaate kan man komme op i 1215 m. o. h., idet jeg nemlig i Grimsdalen har maalt seteterrasser i denne høide (P. A. ØYKN: Kontinenlalglaciation og lokalnedisning, 1.S99, pag. 88). Allerede før Hklland skrev sin mere almindelige afhand- ling, hadde (Ihikg behandlet del samme sporgsmaal i en afhand- ling: »Naar indvandrede røien i ind.sjøerne i det sydlige NorgeV- (Naturen, 1908, pag. 77 — 84). Salmo alpiniis er en arktisk fisk med vid ulbredelse i den Ijoreale zone; men medens røien i de arktiske egne lever saavel i indsjøerne og elvene som i havel, er den i de sydlige mere tempererede egne kun knyltel til fersk vandene. Grikg kom til del resultal, at røien var al belrakte som en marin relikt fra den senglaciale epiglacial periode. Denne fiskeart er saaledes et interessant eksempel paa forskjellig arlede geologiske faktorers indflydelse selv likeoverfor saa lel Ix'va'gelige organismer. Som bekjendl, sier Nohdc.aaiu), bar N'estlandet |)aafal(len(ie faa ferskvandsliske i sammenligning med Østlandet. Trøndelagen indtar en mellemstilling derved, at endel av de ferskvandsfiske, som mangler paa Vesllandet, forekommer i 'rrondlijeuisauilerne — — — . De vesllandske ferskvandsliske er laks, ørrel, rør, aal og stikling. Disse fiske har den egenskap tielles, al de kan taale ophold i sjøvand — — — . De fersk vandsfiske, som vilcs at lorekomme i Trondhjems stift, er lol gende: (ihhor. hikc, slikliiilanlede fiske. Og Nohdgaahd fortsætter paa anførte sted: i lys af de geologiske forhold og de nuvaM'ende topografiske, vil vi faa øie paa sammenhængen — — — en llerhet af ferskvandsfiske er paa vandring østenfra — — — forekomsten af harr og sik i Lierne, Nordre Trondhjems amt, skyldes den omstæ'ndighet, at der er afløp til Sverige . Førend vi forlater dette afsnit, skal vi kun i korthet vende blikket mot det saakaldte fugletræk, trædvfuglenes vandringer. Disse er jo i almindelighed betraktet som næringsvandringer og ynglevandringer. Men som Schafer siger: »fuglenes træk kan — — — kun forklares ved teorien om det naturlige udvalg (Na- turen, 1909, pag. lOG), og han fortsætter: et stort antal arter synes — at behøve den nordlige sommers forkengede dagslys til at skaffe sig og sit afkom tilstrækkeligt underhold. Paa den anden side tvinger, ganske bortseet fra klimatets strenghed, de korte dage fuglene til at tilbringe vintermaanederne i sydlige bredder« (L. c. pag. 114). I det foregaaende har vi imidlertid i de fossile rester af Uria seet et vidnesbyrd om, at de klimatiske forandringer ogsaa i sin tid har hat indflydelse paa fugletræ^kkets retning eller i valget af hækkeplads. Bebyggelse. »Before lilerature existed, i)efore governments were known, agriculture was the calling of man. And all the fruits of social |)rogress since then grew from the brown soil« (C. W. Burkett: Soils their properties, improvement, management, and the pro- plems of crop growing and crop feeding, 1911, pag. 4). Det er sandsynligvis vanskelig at finde en bedre indledning til nogle bemerkninger om de brede Trondhjemsbygders bebyggelse end disse BuRKExrs ord. Det er den svakt kupj)erede og forholdsvis jevnt om end tyndt af den kalkholdige undergrund dannede bundmoræne og den fra samme utvaskede og i terrasser oplagte mergeller, som danner de vide, centraJe Trondhjemsbygders saa frodige og fruktbare jordbund. Derfor ogsaa tæt l)efolkede. Og hvor vi vender os utenfor dette centrale lavland, finder vi bebyggelsen hovedsagelig knyttet enten til forekomster af bund- og ende- moræner i høiere beliggenhed eller gjennemsættende drag eller ogsaa knyttet til de i mange forskjellige niveauer optræ^dende marine terrasser bestaaende af ler, sand og grus i den almin- delige facies-rækkefølge. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET (il Langs det vakre Siiaasenvand I", eks. ser vi lerrænels oj) dyrkning og bebyggelsen al" let forklarlige grnnde for den væsent- ligste del knyttet til terrasseresterne. Del er først ovenfoi- van- det, al disse blir mere sammenhængende og dermed den til samme knyttede bel)yggelse. Og foran vandet er det moræne- dragene, som blii' det mere dominerende tijek og dermed drar bebyggelsen til sig. Inde i Fosnæs er del terrasserne, som tar omtrent samme plads som den store moræne \ed StenkjæM-, medens noget hengere nle ved Moland i omegnen af kirken ogsaa inden delte fjordslrøg morænen indtar den topo gratiske j)iads og Irjekker bebyggelsen lil sig, likesaa \ed (iran- hus. Likiiende lojiograliske forholds tilsvarende indllydelse paa bebyggelsen er der anledning til at iagtta paa forskjellige steder nten, at det er hensigtssvarende al gjennemgaa i detaljerne de enkelte lillælde. Ved Hylla og Trones møter el noget andet billede: den vide bugt med del svagt opstigende og mindre skaipt fremtra'dende lerrasselandskaj) i bakgrunden, hvor dog sytti meter- terrassen kommer lilsyne og nedenfor den tre andre, lavere. Og i de store trondhjemske dalfører møler nok et andet billede, hvor man som regel møter lange ræ'kker af store gaarde paa (le mange tra|)|)eformel opstigende terrasser, der jo er karak- teristiske for disse dalforer, saaledes Stjordalen, paa samme uiaate i (luldalen og liknende ogsaa i Ørkedalen. Nok et bil lede møler ule mol kysten med den lætte bebyggelse i)aa det lave forland. Forhistoriske fund. Inden del omraade, som her er gjensland for vor bctiagluiiig, er lile fundet af, hvad jeg vilde henføre under denne specielle afdeling. Man knnde kanske merke sig de kulturgjenstande. som ikke saa sjelden lindes begravede i gamle jordfaldsrester. Disse kinide muligens i en vis forstand betegnes som forhislo riske, endskjønt ret mange af dem ialfald tilhorer ogs;ia den historiske eller letlere den traditionelle lid \'ed bygningen af ilell Sundebanen l-indtes imidlertid ved p;v'l I'.IIT ta-nder ;d' hest l/v/^/^.s- calxillns \\'i\(,i; det., der blev mig tilsendt al iitdelingsingenior il. Lind i liKMi fra et sted. som ligger ca. •', ni. under lerraMiels oveillade. Disse tilhorer den gruppe fund, som jeg egentlig har sigtet til i ovenanforle overskrift over deniu- avdeling; vi mangler materiale og midler lil at fastsa'tle alderen af vedkomuu-nde jordlag Saadamie fund ai" hestelaMuler. som \i alts;i;i er nodt lil ;il gruppen- paa lig nende maate, er gjort liere sledei i \orl land. s;ialedes fra et 62 P. A. ØYEN [1914 forholdsvis nærliggende sted, nemlig i en jordhaug i Overhalden. Men ogsaa i den sydlige del af landet linder vi dem, saaledes paa Ladegaardsøen (10 f. o. h.) nær Kristiania foreligger et fra gammelt af kjendt fund. Videre har vi liknende fra Modum, fra Næs (Romerike), fra en torvmyr i Trøgstad og videre op- bevarede rester i Munsters efterladte samling, men desværre uten stedsangivelse. Fra de forhistoriske fund af denne gruppe glider vi efter- haanden umerkelig tilbake over i den egentlige, arkæologiske fundgruppe. Sophus Buggk beskrev fra Valsfjorden (Fosen) runer tilhørende ældre jernalder: »nederste rune er neppe mere end 20 fod over høieste vandstand« (Forh. Vid.-Selsk. Christia- nia, 1872, pag. 312). Og videre fandt han spor fra omkring samme tid »V4 mil fra Veblungsnes 11 eller 12 fod over høieste vandstand < (L. c. pag. 819). Om Valsfjords-indskriften siges videre: »ingen af dem viser i skriftform eller sprogform noget spor, som kunde tyde paa, at de skulde høre til den ældre jærnalders slutning« (L. c. pag. 330); thi »Valsfjord-indskriften synes bogstav- formerne at vidne om høi ælde« (L. c. pag. 331). Allerede for hrti aar siden kom ogsaa I. Undset til det resultat, at oltidslevnin- gerne i Norge viste, at der ikke kan være foregaaet nogen merk- bar, negativ forskyvning af strandlinjen siden jernalderens ældre del; thi i sin behandling af »Runeskriften ved Fram varden« uttaler han: i det hele taget må man vel sige, at vore oldtids- levninger taler for, at havets niveau ei kan være saMiket stort siden jernalderens æ^ldre del, i de sidste 15 — 2000 år« (Forenin- gen, Norske Fortidsm. Bevaring, Aarsberetn. 1875, pag. 109). Anderledes stiller imidlertid ogsaa med hensyn til oltids- levningerne forholdet sig, naar vi fra den historiske og forhisto- riske tid gaar tilbake til den i egentlig forstand geologiske, da de arkæologiske forhold kan følges tilbake side om side med de geologiske forandringer, der kan spores dels i de dymaniske forandringer og dels i de vekslinger, der har fundet sted i bio- logisk henseende. En af de første, som har ofret sammenlig- ningen mellem den nuværende kystfauna og gamle boplads- resters fauna nogen mere o})merksomhet synes at være Mr. E. S. Morse, som »described the difTerences he has found be- tween the shells of the kjoekenmoeddings of New England and Ihose of the same species of molluscs living at the present day. Allied species are all found to vary in the same way, and farlher, comparing the Ja])anese shell heaps with those of New England, an exactlv parallel state of things is found» (Proceed. of the Boston Soc. of Nat. Hist., 18*82, Vol. XXI, pag. 307). Og hertil bemerkede Hyatt sammesteds: »Climatic influences seemed to be the only possible ex])lanation«. De forhold, der Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 63 staar i forbindelse med disse fænomener, har jeg imidlertid be- behandlet temmelig utførhg ved en tidligere anledning (P. A. ØYKN: »Tapes niveauet paa Jæderen undersøgt sommeren 1900>,^ Christ. Vid. Selsk. Skrift. I, mathem. -naturvid. Kl. 1903, no. 7), hvorfor her uten videre kan henvises til den der givne frem- stilling. Et andet fænomen, som vi imidlertid bør fæste opmerksom- heten ved, er f. eks., at der i en høide af ca. 100 m. o. h. ved Reitgjerdet teglverk forekom endel arter, som det overraskede at finde i denne høide. Da jeg sommeren 1900 — 1901 først fandt dem, belraklede jeg dem simpelthen som kunstig tilført og tilla dem derfor ingen vegt. Disse former var: Ostrea edulis Lin. (længde 112 mm.), IJttorina littorea Lin. dels i forina tijpica og dels noget /jrt///a/a-li kuende (længde 33 m.) og Pohjtropa lapilliis Lin. formå tijpica (længde 25 mm.), idet bør merkes, at begge de to sidstnævnte forekom i formtyper, som i nutiden er almindelige ved vort lands nordlige kyst. Og ved de kjends- gjerninger, som senere er skaffet tilveie angaaende de geologiske og arkæologiske forhold inden Trondhjemsfeltet, maa det be- Iraktes som godtgjort, at denne betraktningsmaate var den rigtige. Og vi har en række saadanne fund i vort land, som det tildels har voldt ikke saa lite besvær at faa opklaret. Jeg kan i denne forbindelse med hensyn til østersens optræden i vort land hen vise til en utredning af dette forhold, som jeg ved en tidligere anledning har git (P. A. Øykn: Kvartærgeologiske streiftog om- kring den indre del af Bundeljorden). I universitetels glacialgeologiske samling (indes endvidere opbevaret »2de fossile østersskal fundne ved pløining tilligemed en stor mængde, liere, paa gaarden Landsvæ>rk i Sandsværd i naM-heden af Hedenstad kirke omtrent 200 fod over Longens vandspeil paa dette sted s og da høideu af elven nedenfor Iledenstad kirke ifølge rektangelkartet er ca. 90 m. o. h., skulde høiden af denne østersforekomsl være ca. 152,7 m. o. h. Disse to meget defekte østersskaller gir et bestemt indtryk af al være rundet paa sekundært leiested, da de er fuldsta^ndig fri for ved- ha-ngcnde ler, sand eller smaa organismer. .leg har selv med specielt hensyn netop paa i\('n her formodede østersforekonist undersøgt omegnen af Iledenslad kirke uden al væ'ie istand til at linde nogelsomhelst spor deraf. I den store lerterrasse ved Ilcdenstud kirke, eller min aneroiduiaaling 150,f, m.o. h., stod en gulgra:i, linl sandblandet ler, sU)l|)clerlikneude, af meget slor likhed med den, hvori PorlUunlia Itiilicnla Moii.. vrimler i Aker.sdalens afsætninger, men del lykkedes mig ikke i Iledenslad al fremlindc iossiler. Om el mI' (le nia'rkeliaere nstersfund i vort hind brakle 64 P. A. OYKN [1914 aviserne efterretning høsten 1907. Dette fund blev gjort paa Faaberg preslegaard. Og gjennem sogneprest Lak lykkedes det mig at faa delte fund oj)klarel. Østersskallerne blev ikke fundet i en sammenhængende banke, men spredt utover akeren i en høide af ca. 150 m. o. h. Og forklaringen er ganske enkel. Gamle presten Lyng var en stor elsker af og spiste ikke saa lidet østers, ligesom han ret ofte trakterede sine gjæster med denne sjeldne ret. Skallerne kom sammen med andet afTald i gjødselen og denne igjen udover Prestegaardens jorder.« (Lille- hammer Tilskuer 19j?07). Lyng var sognej)rest i Faaberg 18?>() — 1870. De mig herfra af sogneprest Lae sendte østersskaller til- hørte den normale, nu ved vor sydøstlige kyst levende form, for- holdsvis tyndskallet, af længde 90 mm. Endel angivelser af østersibrekomster i større høider over havel kan tilbakeføres til en skjødesløs l)ehandling af indsamlet materiale. P'or kun at nævne et par eksempler, saa jeg saaledes ved mit besøk i Bergens museum sommeren 1899 østers fra Killebo i Rakkestad, 520 f. o. h., og fra Linnekleppen samme- steds. Disse blir at sammenstille med de rimeligvis urigtige fossilangivelser, som jeg har behandlet mere udførlig ved en tidligere anledning (P. A. Øyen: Kvartæ-r studier i den sydøstlige del af vort land« — Christ. Vid.-Selsk. Skrift. I, Mathem. -naturvid. Kl. 1908, No. '2, pag. 49—50, 112- 116). Og til samme klasse maa man ogsaa henføre fundet af Cardhim edule Lin. ved »Killebo i Rakkestad 400—440 fol ofver hafvet C. .1. A. Thudkn: Om de i Bohusians postgl. eller gi. formation forekom, mollu- sker. Zool. afh. 1866, pag. 27). Man maa ved undersøkelsen af fossilforekomsler bestandig ha sin opmerksomhet henvendt paa mulighelen af en sted- funden flytning, allsaa mulighelen af fossilernes forekomst paa sekundaart leiested. En saadan llylniug kan ske jiaa forskjellig maate, ved forskjellige midler. Mennesket selv kan være aarsak til saadan flylning. Saaledes fandtes sommeren 1899 i en tomt paa hjørnet af St. Olafsgate og Pilestrædet. (Kristiania) tilkjørt sand, der førte følgende dyre- skaller: Cardium edule Lin. af en for vor kyst fremmed formlype. Mactra solida Lin svarende temmelig nøie til den af Fohbes & Hanley afbildede form (Historv of British Mollusca, Vol. I, pag. 351, PI. XXII, Fig. 5\ Mactra snbli iinc(da da Costa af en for vor kysl helt frem med formtype. Donax anatiniis Lam. svarende temmelig nøie til den af Forbes «&• Hanley afbildede form (Historv of British Mollusca, Vol. I, pag. 332, PI. XXI, Fig. 4, 5). Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 65 I nedre Sch u Iz eh a u g e n s teglverk, hvor de i leret fore- kommende arier var Arca glacialis Gray Portlandid lenticiila Møll. fandtes i tilkjørl ler brudstykker af ScrohicuUirid pij)er(tl(i Bel. Det er kanske ingen af de mere fremtrædende former, som netop af den her omliandlede grund saa ofte er bleven mis- opfattet i geologisk lienseende som den almindelige østers. Paa sekundært leiested har det lykkedes mig at finde frem denne art j)aa følgende sledei': 1. Havnens verk (Kristiania) i den øvre grube paa elvens venstre side, ca. . Nær Skaadalen station, ca. 20(i m. o. h. 4. Stomner, ^4 mil n. f. (Irorud station, ca. IGO — 170 m. o. h. 5. Ved Asker jernbanestation, 104 m. o. h. sammen med blaa skjæl, Mijfilns cdiilis Lix. C). Paa gaarden Jøssongs marker (Asker) ca. \W) m. o. h. 7. Paa Ilogstadmonenen (Asker' fandtes i en høide af 160 m. o. h. brudstykker af store østers svarende omtrent til dem, der i uiiiversilelels glaciaigeologiske samling opbevares som fundne i Aasmyren oOO' o. h. i Folio ; ifølge hele sit ydre præg vidner ogsaa disse sidstnævnte om at befinde sig j)aa se- kundært leiested. 8. I^ia markerne i Åker ei- østers saa almindelige, at man efter en tids undersøkeiser ikke engang bemøier sig med al notere de forskjellige forekomstei-. NoRDGAARD cr af den anskuelse med hensyn til Ibrholdene omkring Trondhjemsfjorden »at boplasserne valgles af hensyn til rikelig forekomst af matskjaM i naMhelen. Men el andet ræsonnement maa gjøres gjældende, naar talen er oui de østers- skaller, som er fundne paa gamle huslomler i Trondhjems by. De har vistnok for størstedelen vaMct spist i middelalderen. Det kan ialfald med sikkerhel sies om de skaller af østers, som landles paa kong Svi:mhi:s borg Sion eller Sverresl)org ved Trond- hjem under ulgravningerne i 1N7-2 og 7:;, og del samme maa gja'lde om de øslcrsskaller, som fandtes ulenfor l^rkebispegaardens mm- under gravningerne sommeren l'.MJ. Disse øsleis har ne|)pe \a'ret lal i selve ijorden, de liai- sandsynligN is \;u'rel till'ori ulen- IVa, Saavidt jeg har kunne! I'aa greie paa det, er det intet som kan las til iudhegl for den opfatning, at østersen i historisk tid har level na'rmere 'frondhjem end ved Tarven ulenfor Ijordens iniiiulini;. Del har iieller ikke endnu lyktes niii; al skiape op en eneste oslersskal lia Ijorden, endskjont jeg har tal mange i 66 P. A. ØYEN [1914 den nuværende fjære, f. eks. i Skarnsundet, F2idsbotn ved Lev- anger samt paa Taulra. Men selv om der skulde findes østers- skaller i fjorden nedenfor lavvandsmaalet, vil det være rimelig at henføre de tilsvarende dyrs levetid til en høiere vandstand end den nærværende« (Nordgaard: Østers ogøsterskultur i Trond- hjemsfjorden, 19^13, pag. 6). Af hvad nu i det foregaaeiide er anført, fremgaar med tyde- lighet, at man ved fossilfund med omhyggelighet maa ha sin opmerksomhet henvendt paa det forhold, om man har for sig saadanne paa oprindeligt eller paa sekundært leiested. Det kan i mange tilfælde være vanskeligt at afgjøre, men den nøkterne forsker maa altid søke dette spørgsmaal opklaret, førend et skjælfund føres ind i den stratigraliske sammenhæng, da det i motsat fald, som den kvarlær-geologiske historie desværre ogsaa har vist os eksempler paa, kan komme til at foraarsake skjæbne- svangre feilslutninger. Klassifikation. Paa den internationale geologiske kongress i Washington i begyndelsen af nitiaarene af forrige aarhundrede anvendtes en hel dag til diskussion om klassifikationen af de glaciale pleisto- cene afsætninger. Dette viser jo tilfulde den betydning, som ved hin anledning blev tillagt dette afsnit af den kvartæM-e forskning. Den fremstaaende glacialgeolog T. C. Chambkrlin pointerede ved hin anledning som utgangspunkt de tre klassifikationsprin- ciper: »structural, chronological, genetic« (Nature, Vol. 44 (1891), pag. 504), medens Mc Gee ved siden af »genetic classification« fremhævede »scheme of a classification«, men fremfor alt »im- portance of landforms« (Int. Cong. Géol. Compte Rendu, 5 Sess. U893), pp. 198—207, cfr. Bull. U. S. Geol. Surv. No. 188, pag. 427). Chamberlin derimot la hovedvegten paa det genetiske princip og »discusses the classification of Pleistocene glacial de- posits, based upon the origin of Ihe formations« (Int. Cong. Géol. Compte Rendu, 5 Sess. (1893), pp. 176—192, 207, cfr. Bull. U. S. Geol. Surv. No. 188, pag. 101) og utviklede en temmehg helt gjennemført klassifikation (The Journal of Geology, Vol. II, pag. 517 — 538). Ved samme anledning meddeltes imidlertid ogsaa: »Prof. Chambkrlin, in closing the discussion, said Ihat there was great difTiculty in applying a chronological classification, and that such a classification might even aet as a barrier to observation and to the recognition of the truth. Chronological classification is the ullimate goal of glacial studies, but it is Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEU I TRONDHJEMSFELTET 67 sometliing for which we are not as vet prepared« (Nature, Vol. 44 (1891) pag. 504). xMaii maa vistnok her gi Chamberlix sin fulde tilslutning med hensyn til den kronologiske klassifikation, og spørgs- maalet vilde niuligens |)aa det nuværende stadium kunne ansees nogenlunde tilfredsstillende løst, hvis man virkelig kunde gjen- nemføre en genetisk klassifikation, der ikke var heheftet med altfor store feil. Men nølere betragtet er det kun tilsyneladende, at man oj)stiller et giennemført genetisk system, ja dypere betragtet, er kanske delle del vanskeligste af alle, netop fordi vi igrunden vet saa lile om de grundlæggende, genetiske forhold. Dette faar vi klar følelse af ved at gjennemgaa Matthew's afhandling: »Climate and Evolution« (Annals N. Y. Acad. Sciences, Vol. 24 (191o) pag. 171 — ol8), og hvor enhver kvarlæugeolog har godt af at erindre: Scienlific problems should be setlled by examina- lion of the evidence, nol by citations of ojiinion from selecled aulhorities iL. c. pag. 816). De Geer fandt derfor al burde frem- hegge forslag tiil ett naturligt system for de kvarliira bildnin- garne< (Forh. ved de skandinaviske naturforskeres 14. møde, Kjobenhavn ISO'i, i)ag. 429 — 482), men her støtter denne forsker sig ganske nalui-lig til del genetiske i)rincip, og de samme njcr uoversligelige hindringer møler derfor som hos C.hami5i:ri.in. Al De (ieer saa derlil lr;ekker de kartografiske forhold sterkl i forgrunden, er forsaavidt et gode, som klassifikationen blir af de- skriptiv art, men dermed er man igrunden ikke naael kengere frem med hensyn til al sammenbinde de kjendle glacialgeoio giske og kvartære fjenomener i en slullel kjede lil indordning i den menneskelige erfaringskreds idethele. Fæ^nomenerne blir megel mere staaende som enkelte, isolerede, ^hln faar let for al glide over i kalaslrofistiske betraglninger, og enhelen gaar la])l. Del vai' i følelsen heraf, al jeg ved begyndelsen af mine foie- læsningcr i glacialgeologi og kvarhergcologi ved uuiversilelel. \aarscniesliel 1908, forsøkle al sammenstille de kjendle hcno mener i \'ersuch einer glacialgeologischen Syslemalik« (C.hrisl. Vid. Selsk. I-'orh. 1904, Xo. 7\ Senere liar jeg ogsaa berørt de samme forhold i en afhandling: Glaciale sludieslreiflog Arch. for Malbin. og Naturvid. H. 29.' nr. o ('190S\ p:ig. 29 8.2^ og der belonel den fri, nu-nncskelige Ueuknings betydning ved alValUl- sen af syslcmaliskc IVcmslillinger paa forskningens nuva-rende ufuldkomne sladiuui selv Ibr nalurvidenskapens leul empiiiske ai'snil, idet to hovedmonuMiler, dclailundersøkelse og logisk l;enk niiig, er hclin^clsc Ibr IVcniskiidl inden delle oniraade. I*]n \iglig betingelse blir naturligvis, at man lil enhver lid lar de slruklurelle, kronologiske og genetiske laMionuMur ti;e i Ibr gi'iindeii i (len ii tslr:el\ nliig, som kjendsk:ipet lil disse lbrskjellii;e Post-Tertiary or Qualernary 68 p. A. øYEX [1914 forhold tillater det. Men et ganske fremtrædende moment i et saadant system blir dog, at det ved sin logiske lovmæssighet aapner plads for nye, lilflytende kjendsgjerninger, ja tildels endog anviser tomrum til utfyldning ved resultaterne af nye under- søkeiser. Det vil saaledes være kun tilsyneladende, at et saa- dant system tildels vil faa nogen lighet med Mc Gee's »Scheme of a classification«. Vanskeligheten ved at bringe alle de mang- foldige, enkeltstaaende kjendsgjerninger i kvartærgeologien ind under en enhet er meget stor, derfor ogsaa den fremlrædende vaklen, som man ofte møler. Den bekjendte engelske geolog. Sir Archib.\ld Geikie, gir følgende oversigt: Pleistocene, Post-Pliocene, Diluvial or Glacial Recent, AUuvial, Human or Pre- hisloric. Men han tilføier: »Ihese subdivisions, however, are confes- sedly very artificial, and it is often exceedingly difficult to draw any line between them. The names assigned to Ihem also are not free from objeclion (Text-Book of Geology, Vol. II (1903), pag. 1300). Og videre tilføier han: It is hardly possible to arrange the Post-Tertiary accumulations in a strict chronological order, because we have no means of deciding, in many cases, their relative antiquity, seeing thai as a rule they occur in scattered areas, and not clearly superposed on each other. The order in which they are classilied has often been determined by the- oretical considerations, which are always subject to revision« (L. c. pag. 1301). Denne betraklningsmaate har dog ikke hindret ham i for Norges vedkommende at opta Brøggers inddeling af den kvartære lagrække (L. c. pag. 1302, 1314, 1333). Hvad imidlertid direktøren for de Forenede Staters geologiske undersøkelse ullaler i sin « Report 1892 — 93«, turde finde en videre anvendelse og passe paa forholdene ogsaa inden andre omraader: The pleistocene deposits are classed firsl by agency and then by place wilh respect to the provinces inlo which they fall and incidenlally they are grouped by time as representing the direct and indirect producls of the different ice invasions. B}' means of this classihcalion a large number of distinclions have been made among the Pleistocene deposits, including, it is believed, all that are required for the induslrial uses of the countr}'. Moreover the researches have yielded a rude but useful chronology of Ihe Pleistocene period in which the successive episodes are clearly distinguished, and this is regarded as an important contribution to the science of geology« (XIV Ann. Rep. U. S. Geol. Surv. 1892—93, pari I, pag. 122). Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 69 Hos OS indførte jo Sars og Kjerulf i sin tid en inddeling af vor kvartærformation i nær tilslutning til den brittiske, nem- lig en glacial og en postglacial gruppe, hver med en grundt- vandsfacies og en d ypvandsfacies, og denne inddeling blev gjennemgaaende benyttet og benyttes endnu selv i systemer af helt anden karakter. Det var kun Axel Blytt, der skilte sig ut med sit fra et plantegeografisk synspunkt vundne overblik, som han videre søkle at overføre paa den kvartære lagræ^kke, men hans overblik over denne, som er meddelt i det foregaaende, vandt ingen eller lilen tilslutning hos vort lauds geologer. Der- imot indtraadte en vekselvirkning mellem Blytt og den skotske geolog James Geikie; disse to forskere søkte gjennem en lang række af aar at sammenarbeide den skandinaviske og brittiske kvarlærgeologis resultater i en fælles enhet, idet de begge gjen- tagende gange fremhæver, hvorledes de inden begge omraader selvstændig og uafhængig vundne resultater stemmer temmelig nøie overens. Om vi sammenstiller f. eks., som Blytt selv gjorde i det efterlatte manuskript, der var bestemt som grundlag for et foredrag ved naturforskermøtet i Stockholm 1898 (Bergens Muse- ums aarbog 1909, nr. 8), Blytts kvartære ræ'kkefølge med Geikies efter hans »Prehistoric Europe«, London 1881, pag. 451 — 458, saa faar vi følgende: Geikie: — Blytt: — 5. Upper I^eat (Turbarian) Subatlantisk torv 4. Upper buried Forest Subboreal 3. Marine deposits, 25 — 60 ft. Postglacial sæ'ukning 2. Lower Peat (Turbarian) Atlantisk torv 1. Lower buried Forest Boreal. Og idet Blytt ved samme anledning henviste til Steensthup's og Petemsen's undersøkeiser i Danmark og Sahs's undersokelser i vort eget land, opnaadde han følgende ledetraad, der sammen- bandt disse forskjellige systemer: Steenstrup's <^Å7'-periode, Sars's Pholas-Tapes periode, Bly'it's atlantiske periode, Pi:ti:hsen's VVz/^cs-periode, som efter Blytts nu'iiing maalte repræsenleir en og samme geologiske horizonl. I vort naboland, Sverige, har gjcmiein lidcrnes lop inddelingen af de kvartaM-e alsælninger vekslet tildels lemnielig meget. I^hd.mann utgav i 1857 Xagra ord lill belysning al" Den geologisUa karian ofvei- l'yrisans dalbaeken , el karl som var o|)lat aarel i for veien. Det var dette kart og denne beskrivelse, K.iehulf anbe falle som ledetraad og forbillede for den første, mere systematiske undersokelse og beskrivelse af del lose lernen i vort egel land. 70 P. A. ØYEN [1914 (Polylekiiisk Tidsskrift, 18^/58, pag. 183). Og i samme tidsskrift for 18ff58 sammenstiller Kjehulf pag. 332 resultaterne af sine egne undersøkeiser med P^rdmann's i følgende: K.iERULF: — F]rdmanx: — Glacialhanker, Krosstensåsar & Rulsteiisåsar Mergeller, Hvarfig lera & mergel, Muslingler, Fucuslera, Tegllei-, Underler, Sandler, Overler, Yngste omlagede sand. Mosand. Og Kjerulf lilføier selv paa samme sted, at da »bliver del ind- lysende, at ligheden i bygning er meget stor«. Og vi kan nu tilføie: den var altfor stor. I den historiske oversikt kommer vi til at behandle Torell's opfatning, der ganske nøie sluttede sig til den engelske og delvis ogsaa kanadiske, men som vel nærmest derfor, at den væsentlig tok sigte paa de aMdre afsnit, ikke kunde helt tilfredsstille naar sjjørgsmaalet reisle sig om behandlingen af den hele rækkefølge. W fulder saaledes ogsaa i Sverige de to begreper, glacial og postglacial, til at Ijegynde med, og den videre utvikling fortsatte i retning af at opdele videre, hvert for sig, disse to hovedafsnit. De Geer indførte saaledes senglacial som en afdeling af det førstnævnte afsnit, og inddelingen af det sidste i ancylustid, littorinalid, limnæ^atid er jo vel bekjendt. Og i nær tilslutning til denne inddeling har Rosberg ogsaa betragtet de finske for- hold (Geographische Zeitschrilt, 7 Jahrg. 1901, pag. 486), medens hans landsmand Ramsav inddeler kvartærsystemet " i holocen (recent och jioslglacialt) og pleistocen (glacialt och interglacialt) (RaxMSay: Geologiens Grunder, I (1912), pag. 317). Hos danskerne finerer vi derimot: 1) ishavstiden, 2) alluvialtidens første afsnit (fastlandstiden), 3) alluvialtidens andet afsnit (Tapes-tiden) (Ussing- H ARDER: Danmarks geologi 1913, pag. 333 — 334), som vi ser sluttende sig temmelig nøie til den tidligere nævnte svenske, kun med noget andre navne. I temmelig skarp motsætning til de her nævnte inddelingselementer slaar nu det forsøk, som De Geer i de senere aar har gjort for at faa gjennemført en helt ny ind deling af de kvartære afsætninger, men denne synes imidlertid ikke at ha vundet nogen større tilslutning ntenfor hans egen skole (Geol. Forn. Forh.' Stockholm, B. 33 (1911), pag. 46(> & B.' 34 (1912X pag. 445 — 447). Vi vil overlate til de svenske geologer selv at diskutere de mange, tildels vanskelige navne, som her er foreslaat, da det anvendte inddelingsprincip med foreslaaede navne interesserer mindre seet fra et norsk synspunkt. Det har dog en vis interesse for os at se klassifikationen i sine hovedlra'k, der paa det nøieste slutter sig til De Geer: Nr. 6J KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 71 »Geochronologie der lelzlen 12 000 Jahre« (Geologische Rund- schau, 1912, pag. 4()0) med ledsagende »Karte der spåtglazialen RiickzLigsphasen in Schweden« (L. c), hvor man finder tydehg uthævet 1) daniglacial, 2) goliglacial, 3) finiglacial og 4) posl- glacial tillikemed et meget kunstig isskille eller bræskille, som jeg er bange for vil lide samme skjæbne som De (ii:i:RS baltiske istunge fra Skandinaviens anden nedisning. Hvad der imidlertid i denne forbindelse har slørre interesse er Di-: Geers ultalelse: »Die grossen fennoskandischen Moriinen zeigen eine deutliche Verschlechterung des Klimas an, die hinreichend war, um den Eisrand wahrend einiger Jahrhunderte in seinem Riickzug auf- zuhallen oder sogar ihn wieder elwas vorriicken zu lassen. Aber nach dieser Epoche begann der grosse Eisriickzug aufs neue und schritt bald mit erstaunlicher Schnelligkeit und Regelmassig- keit weiter. Der jåhrliche Riickzug wechselte in der Regel um einen Betrag zwischen 100 und oOO m. und vervandelte sich ganz selten und immer nur fiir einzelne Jahre in ein unl)edeu- tendes, zufiilliges Vorriicken. Das scheinl l'iir nahezu den ganzen letzten Teil des letzten Eisriickzuges von den fennoskandischen Moriinen bis zu der Eisscheide gegolten zu haben, oder fiir die Zeit, die ich die liniglaziale Sube|)oche genannt håbe; nur fiir eine kurze Zeit gleich vor ihrem Ende tral noch ein letzles Vor- riicken des Eisrandes ein« (L. c. pag. 4Go — 46G). I vort land slog Andr. M. Hansen 1891 ind paa en ny vei med hensyn til grupperingen af vore kvartære afsa'tninger (Arch. Nhilhni. og Naturvid. B. 14 — 15), idet han opstillede følgende ske- ma, der væsentlig var \undel ved slrandlinjcslndier. ikke slr;ili grafiske: — Recent Stilstand Slrandlinje Salangen Jernalder Sidste landstigning 10 ^l o Subboreal (Blytt) \ Broncealder Atlantisk " Stilstand Subatlanlisk (Blytt) | (seler) Midire I:indsligning oO " o Boreal Bi.ytt ] ci Subglacia'l " Stilstand Subarktisk Bi.ytt Stenalder Første landstigning CO " d Subarktisk | ^seter) Epiglacial Stilstand Arktisk Voldia Delte skema utvidet han saa senere i The Glacial Succes- sion in Xorway (The Journal of Geology, Ghicago. Vol. 11, 1S94, pag. 12o — 144) til følgende oversigt: 72 P. A. OYEN [1914 feO ~ o o C<1 CM O 12 Q O .•;:; .-r: '=/3 ^ c o "^ s Oj o; 5^ o o J =o •S M CC 0/ - ■^ 53 .&5 "o O OJ QJ ■J o d *w ^— ( -^ M-^ a. 5 00 T3 HH C/3 CC

-s ^ 0; ^ :-! CU O a; OJ tr. OJ C5 « c« "« rt le CC - r-i c: ^ ^ i^ ^ -| -S ty5 H J: H £ ^^ CC _cc CC Ij 'o 'o cu o — QJ « o t!/DÆ Cl CC "cu O ^ 2 tU X. K rv\ v: y^ os . ,__ as ^03 CJ cz *o CC -^ ^ CJ iH S .'2 'fei; C3 '^ CC c: o p o Ih c« o Oh !X Q |s[r. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 7S For at faa et indl)lik i betydningen af disse skemaer niaa vi merke os, hvad forfatteren siger (L. c. pag. lo'i): »As might be expecled, in accordance with Ihe theory of isoslasy of the earth's crusl, tliese lines are now raised towards the formei- center of the ice sheet, from ^vhich the maximum ice load was taken away. Nearesl this point the epiglacial sea beach and terraces now reach '200 meters above the sea . Denne forklaring er os i virkeligheten en dobbellnokkel til forstaaelsen og værd- sættelsen af disse to skemaer; thi den angivne 200 meter-høide er den gamle, approximativt kjendle for det sydøstlige Norges høieste, marine afsætninger, og de til 60 °/o og 40 O/o angivne terrasser søker vi forgjæves omkring den indre del af Krisliania- tjorden og i Trondhjemsfjordens omgivelser, hvor høidegrænsen er tilnærmelsesvis den samme. Terrasser omkring 10 °/o af den angivne høidegræMise thider vi rigtignok, men de repræsenterer hverken den subboreale eller subatlantiske strandlinje ifølge Blytt og endnu mindre l)roncealderens tilnæM-mede havniveau. Det er dog interessant at se, at de lo skemaer øiensynlig staar i nøie sammenhæ'ng med hverandre, som fremgaaet af samme slutningsra'kke. Efter at jeg 19f07 hadde fremlagt i Kristiania Videnskapssel- skap en mere sammenhængende oversigt over de resultaler, jeg selv var kommet til med hensyn paa grupj)eringen og klassili- kalionen af vort lands kvartære afsætninger (Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Malhm.Naturv. Kl. 1908, No. 2, pag. 118), hadde jeg gjen tagne gange temmelig indgaaende diskussioner med dr. Hansen angaaende en ra'kke afsnit i den kvarljere lagserie, specielt for Kristianialraklens vedkommende, og j)aa den ekskursion, som jeg 19^07 forelok til Asker med de studerende ved universitet, og hvori dr. Hansi:n ogsaa deltok, forekom del mig al vi ialfald enedes om endel punkter og specielt om at kunne anvende be grepel e()iglacial om en afslutningsfase inden selve ra liden. Imidierlid fremkom dr. I1ansi:n lemmelig kort efteii et par fore- drag 19,^.^09 og 19^} 10 i Norsk geologisk Ibrening med en helt ny opfalning af vore kvarlærafsa'lninger. Diskussionen blev i den anledning lemmelig skarp — kanske for skarp, saa Hansen, ilblge el nøiaglig referat, lol falde den ylring med hensyn til min inddeling al' den noiske kvarlier, al al gaa med el opgjoil skema i haanden og linde de forskjellige ling, det kan jeg ikke gjorc ham Ovi;.\ I eller . Kiler al ha deltal i den ovenfor na'vnle ekskursion lil Asker vaaren 19o7 burde imidierlid Hansen vile, al del skema , som han paa en noget haanende maale omtaler, ikke var laxcl Island paa Ibrhaand, nu*n gjennem en lang ra'kke af aar, skridl for skridl moisonuuelig sannnenarbeidel ved lalrike delailundersokelser |)aa de loiskjelligsle steder i vorl vidtstrakte 74 P. A. OYEN ]1914 land; dette er ogsaa erkjendt af den med vort lands kvartærgeolo- giske forhold ikke helt ubekjendte, østerrikske forsker Machacek, der om det samme skema uttaler: »Zum Schlusz gibt der Verfasser als vorlauliges Resumé seiner miihevollen Untersuchun- gen die folgende Reihe der Musehel-niveaus mit Angabe ihrer Hoben im innersten Teil des Krislianiafjordes« (Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. III, 1908—09, pag. 367). I utvidet form og med adskillige lillæg blev de to ovenfor nævnte foredrag af Hansen Irykl i el par større afhandlinger: Fra istiderne. Vest-rael« (Nor- ges geol. unders. Nr. 54, 1910), og »Fra istiderne. Sørlandet« (Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm.-naturv. Kl. 191H, No. 2). Den største interesse knytter sig imidlertid i foreliggende tilfælde til den kjendsgjerning, at Hansen i disse to arbeider bryler paa en viss maale overlvert med de af ham tidligere forfegtede an- skuelser, og al der mellem disse to sidste arbeider er en temme- lig stor indbyrdes uoverensstemmelse. I virkeligheten er ogsaa interessen ved disse lo sidstnævnte arbeider mere at søke i filoso- fisk retning end i geologisk. Min opposition i diskussionen i anledning af de to nævnte foredrag i Norsk geologisk forening kommer derfor ogsaa kun svagt frem i det Irykle referat af samme: »ØVEN imølegik i et længere foredrag forskjellige av de av dr. Hansen fremholdte anskuelser. Specielt vilde han bebreide Hansen, at han overførte skotske ideer til vort land uten at la det for- nødne hensyn til kjendsgjerningerne. Derved blir dr. Hansens fremstilling av den kvartære ulvikling mangelfuld. Hans palæ^- onlologiske materiale var ubetydelig og bragte intet væsentlig nyt frem« (Norsk geologisk tidsskrift, B. II, 1913, nr. 13, pag. 1). Var det ikke fordi, at disse Hansens to arbeider er olfentliggjort i lo saa autoritative j)ul)likationer som Norges geologiske under- søkelses og Kristiania Videnskapsselskaps, saa vilde det ved denne anledning ingensomhelst grund yæve til at ofre dem nogen videre opmerksomhel, da de væsentlig kan betegnes som refererende og ræsonnerende, men kun indeholder forholdsvis lite af iagttagel- ser, der kan betegnes som en berikelse af kjendskaj)et til vort lands kvarta're forhold, og dette gjelder da særlig i den retning, som jeg anser som den utvilsoml rigtigste, nemlig den strati- grafisk-palæ^ontologiske, hvor Hansens bidrag er yderst minimalt. Jeg har da ogsaa nydt den noget tvilsomme ære for mine ikke ganske faa fossilfund at bli citeret paa en mængde forskjellige steder, særlig i Vest raet< , men ogsaa i Sørlandet«, skjønt dette synes ularbeidet efter et væsentlig andet princip. Det tør saaledes ogsaa kunne betragtes som en »skjæbnens ironi«, at Hansen har optal de Heste betegnelser fra mit skema«: [Megaglacial], Myti- Iiis-Yoldia, [Zirphæa, Hansen, en navneombytning der i delte til- fælde ikke har sivrdeles stor betydning], Pholas, Macira, [Ra lid]. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 75 Litlorina-Portlandia, [Indsjølid], fPostglacial tid — nyhævningstid] (Sørlandet, pag. 2 IS); men iiyluvviiingstiden indberaller ifølge Hansen: Tapes, Trivia-Ostrea, (^eller: Dosinia-Scrobiculdrui), Mija arenaria (nutiden) (L. c. pag. 224, 237). At imidlertid Hansen her lildels bruger navne, der allerede har sin l)estemte, stratigrafiske betydning til at belegne stratigrafiske horizonter af helt anden art, kan ingenlunde l)elegnes som korrekt — del riglige vilde ha værel, samtidig med det nye system, at indføre nye stratigrafiske betegnelser for at undgaa sammenrøring. Er imidlertid dette til- siktet, vil del vistnok gaa ut over liam selv, hvilket han ogsaa har opnaadd for sil eget vedkommende, naar han har overført betegnelsen epiglacial i form af epiglacial sænkningstid til at omfatte Ra lid og nljttorina-Portlandia« i netop ovenfor anførte skema. Delle har altsaa den betydning at fremstille for os hovedtrækkene i eji lielt ny anskuelse med hensyn til den slraligrafiske plads af flere viglige afsætningsled i vorl lands kvartære formalion. Men ifølge et noiagligt referat fra møle i Norsk geologisk forening 19§1(), ullalle Hansen videre: efter dette skema kan man vite, hvad man vil hnde i torvmyrene«; dette er jo en vigtig ledetraad for fremtidige lorvmyrforskere i vort lan(i, og del vil bli interessant at se, hvilke resultater de opnaar ut fra disse forulsæ'tninger. Det blir saa meget mere vanskelig som Hansen selv efler ikke mere end el j)ar aars for- løp (»Vestraet« trykt mai 1910 og »Sørlandet« fremlagt lil tryk- ning 19V12) i »Sørlandet (pag. 152 — 153) gir et temmelig af- vikende skemalisk billede; Meeklenburgian, Indsjøperiode 0/i;///V".s'- ijolilid), Konlinentlid (Zirpluca, Pliohis. Tapes), K])iglac'iallid lalpaa- isiid , l'ost epi'ghu'iallid atlantisk nyhævning med oslersnivaa\ Hecenl Mij(( (irenaria-nwiXA. De nu anførte eksempler turde va^e nok lil al vise arien af Dr. Hansens undersøkeiser og de resultaler, iivorlil dis.se under- søkeiser har forl. Men som eksemj)ler af noget anden art kan henvises lil den forskjelligarlede omtale af mil arbeide ved de lo anledninger, saaledes'f eks. Vestraet 1910 (pag. 192, 223—224) og Sørlandet 1912 (pag. IOC) — 107 >. Kndnu el par strøkorn: »her har del kun interesse al konstatere al la|)esfaunaen ikke er konimel for ra tid (Vestraet 1910, j)ag. 192) og adskillelse mellem maclia- og tapes nivaa — — — viser sig al svigte (»Sørlandet 1912, pag. 107). Hansen gjør i delle sidste aibeide (pag. 31) ogsaa den aapenhjertede rettelse av fremslillingen i »Vestraet' 191(i, al alle de slutninger, jeg har bygget over lillorina nivaa paa 1*. A. Øvi;ns skildring a\ delle, maa frafaldes . I'.l p:n- benu'ikningei-, der viser geliallen af 1 1 ansi:ns sleike lileralur sliidicr liwde ogsaa \a'i-e |);ia sin plads. Og ikke el i»ril \iser al I*. A. ()vi;\ kemier lil al skuriuLisnKeikeiiie \iser en l)i;e 76 P. A. PYEN [1914 bevægelse i Asker, omtrent lodret paa den utregnede blokkflytt- ningsVetning N 16— 18« V (1904 og 07)!« (»Sørlandel- 1912, pag. 95). Netop i 1907 olTentliggjorde jeg imidlertid en afhandling >Glacialgeologiske studier langs stianden af Krislianiafjordens indre del« (Arch. Mathm. og Naturv. B. 28, Nr. 4), og i de nne om- talte jeg ogsaa skuringsfænomenets >to hovedsystemer, et nord- sydgaaende og et konvergerende. Ja, omkring Kristianiafjordens indre del er der anledning til at studere dette forhold langt udenom det ovenfor angivne omraade, f. eks. i Asker« (L. c. pag. o^; det triumferende utraapstegn er altsaa i dette tilfælde mindre heldig valgt. Naar Hansen om det karakteristiske titter stadprofil kategorisk bemerker: »i virkeligheten en regulær af- sætning (»Sørlandet< 1912, pag. 98), saa viser det sig, at han allerede har betraadt en grund, hvor geologisk diskussion alle- rede er ophørt. Jeg har forresten ogsaa fr^ det trondhjemske, Ysse i Værdalen, beskrevet en fossilførende lerafsætning, hvor der var anledning til at studere tilsvarende fænomener til de i Etterstadj)rofilet iagttagne, om end utviklet paa en noget anden maate (II, 163 — 164). Dette har en vis interesse for saa vidt, som jeg ved beskrivelsen af Etterstadprofilet netoj) henviste til Værdalsskredets akkumulationsomraade til sammenligning alle- rede før jeg hadde hat anledning til at studere denne interes- sante egn. Med hensyn til Hansens omtale af de af mig beskrevne forekomster ved Aamdalsstrand (»Vestraet«, 1910, pag. 184), Ber- ven (L. c. pag. 180), Horten (L. c. pag. 176) og Bakke teglverk (L. c. pag. 193) skal jeg kun henvise til mine tidligere beskrivelser af disse og de dertil knyttede bemerkninger (Det sydlige Norges »boreale« slrandlinje« — Christiania Vid. Selsk. Forh. 1906, no. 1, pag. 5 — 25, 3 — 4 og 34 — 35, 35 — 36, og »Kvartærgeologisk profil gjennem Jarlsberg fra Tønsberg til Ekern« — L. c. 1910, no. 5, pag. 22 — 25). Naar Hansen (»Sørlandet« 1912, pag. 107) sier, at Littorina-niveauet ikke lar sig opretholde, at niveauerne Mactra- Trivia er iøinefaldende konstruktioner«, saa er dette blot og bart postulater, da intet bevis er forsøkt engang leveret for denne ut- lalelse, men naar han saa videre sier, at >trivia-faunaen hører naturlig sammen med tapes faunaen som en dypere facies«, viser dette, at Hansen endnu ikke tiltrods for de mange aars syslen med kvartaMgeologiske studier har erhvervet sig forstaaelse af de faunistisk stratigraliske grundbegreper, hvad nu end aarsaken dertil kan va^re. I en egen forelæsningsrække ved universitetet over »Utviklingen af kjendskapet til vort lands kvartærafsætninger i sidste halvdel af det nittende aarhundrede« i 1ste semester 1914 gjennemgik jeg ogsaa ganske utførlig den betydning, som Kjerulf har havt i saa henseende og fik derunder anledning til Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 77 at gjenneingaa flere af de punkler, som Hansen giør opmerksom paa (L. c. pag. SS — 10()i og likeledes lil at onihile den tilsyne- lalende likhed mellem K.ikrilfs og Hansens anskuelser; denne oprindelig svenske opfatning kunde forsvares for over femti aar siden med det overordentlig sparsomme kjendskap til de fauni- stisk-straligrafiske forhold, men at den med vort nuværende kjendskap til disse virkelig kan forsvares og forklares paa en saa- dan maate som paa de anførte sider i Sørlandet smaker vel meget af journalistik. Delte faar være nok. Jeg androg i sin tid Norges geologiske undersøkelse om i dens publikationer at faa trykt en imøtegaaelse af de i »Vest-raet« (N. G. U. nr. 54) frem- holdte anskuelser, men i en skrivelse fra undersøkelsens be- styrer af 19'Yi;) blev delte avslaaet og dermed afbrudt. Og med hensyn til »Sørlandet li)12 (trykt 1913) vil jeg kun be- merke, at jeg vilde anse det som meget uheldig, om den kvartær- geologiske diskussion i Krisliania \'idenskapsselskap skulde fort- sætte paa basis af de i dette arbeide fremkomne anskuelser. Saa meget vil forhaapentlig den her givne utredning ha bidrat til at klarne forholdet, at det vil forstaaes, hvorfor jeg ikke er istand lil at anerkjende nogen positiv betydning i Dr. Hansens klassifikationsforsøk, saa meget mere, som han gang paa gang liar svigtet sine egne, tidligere. Den stilling, som bestyreren af Norges geologiske undeisøkelse indtager lil '\'est-rael (N. G. U. nr. ."')4), synes imidleilid al va're noget reserveret, men samtidig uklar (Norsk geol. tidsskr. H. H, No. 8, pag. lo og Norges geol. unders. No. 50, pag. 161 lig.); men naar Reusch skriver om »Dr. Andr. M. Hansens sidsle bok (Naturen 1910, |)ag. 245\ saa er det vel for at give el referat af -Fra Istiderne. Vest-Raet Norges geol. unders. No. 54, 1910), men man faar ogsaa det indtryk, at det er skeel for al reservere sig mol de der fremsatte anskuelser; thi man kan neppe forklare sig paa nogen anden maate føl gende: Den er skrevel med den begavede forskers sedvanlige forfallerlalent, der hokler læseren fangen for argumenlalionen, om man end tilslut staar meget tvilsom likeover for de nye resiillater Naturen 1910, pag. 24S;. (ijennem del hele referat Ira'kker sig imidlertid som en bøig'< en temmelig vidt utviklet skepticisme, et resultal der ikke virker i særlig grad opmun trende, og slulningssalsen karakteriserer det hele: hvad vel du nu egentlig med sikkcihcl a\ del som slaar i bokciiieV (L. c. pag. L'is. Alleicde i del Inrci^aacndc er omtalt iiivi r's geniale loisok paa al Ibrklaic in(l\ andiingcii af Norges llora med den deilil knyllcdc inddeling al' noiI lands k\arl;ere afsa'tninger. Del har voldt endel ulempe, al Ui.vrr's klassilikation af is7s Ikke kom lil heil al stemme med den af 1.S75, men del var jo en naturlig 78 P. A. OYKN [1914 følge af del ulvidede kjendskap li I roiholdcne, saavel planle- geografisk som især phylopakcoiilologisk. Man kan spoi'e ulem- perne selv i hans egne skiifler; llii medens han inddeler lorv- myrenes lag i arkliske, snhglaeiale, suharkliske, inIVahoreale, bo- reale, allaniiske, sul)i)oreale og suhallanliske (Cdirisliania \'id. Selsk. Forh. 1S,S2, No. (i), laler han samme aar om arlische, snb arlische, boreale, atlanlische, suhhoreale, subatlanlische Pflanzen (KngmvM: Bolanisehe Jahrbiieher B. II, 1SS2, i)ag. 17S). ()g del er denne hans førsle, oprindelige opfalning af forholdet, der vistnok, som den enkleste, har fundet mest tilslutning blandt hans efterfølgere og derfor ogsaa ofte anføres, om end med urette, som den BLYTT-SKiiNANDKHske Iheori; thi det er ikke overensstemmende med virkeligheten, naar man forbiser Blvtt's fremlKeven af at (len subarktiske tid i virkeligheten er tredelt (rdiristiania \'id. Selsk. Forh. 1 3: 129.0—107.5 m. o. h. I denne forbindelse bør man merke sig, hvad Brøgger ut taler om grænsen mellem den senglaciale og postglaciale tid: »Det synes derfor, dels på grund af mangelen pa skjælbanker i Krislianiadalens nærmere omgivelser pa nivaer mellem 40 og <.i()''(i af stigningen, dels af fannistiske grunde, som om stignin- gen i denne nordligere del af Kristianiafeltet under delte tids- rum må være foregåt noget hurtigere end længere syd, hvor den ved denne tid ved Krislianiafjordens midlere del måske er fore- gat langsommere, medens den endnu sydligere, syd for Kristiania- fjorden antagelig endog må være helt ophørt for derefter al gå over i en sænkning. Det blir derfor bekvemt, indtil videre, at sætte grænsen mellem den senglaciale tids afslutning og be- gyndelsen af den karakteristisk postglaciale tid i Kristianiafeltet ved en stigning af ca. 50 — 60°/o af den samlede stigning« (L. c. ])ag. o54 — 355). Vi skulde saaledes ha: Skjælbankefrit belte 40— 66 o/o O: 129.0— 73.1 m. h. o. Grense senglacial-postglacial 50 — 60° o O: 107.5 — 86.0 m. h. o. Paa et andet sted (L. c. pag. 364) angis for »de øverste østersbankers« vedkommende istedetfor den ovenfor angivne mere avrundede værdi 60 — 70° H den mere bestemte værdi 60 — 66°/o, altsaa høideniveauet 73.1 — 86.0 m. o. h. »De øvre Tapes-hnnker og isocordialeret sæ*ttes som ogsaa ovenfor angil av Brøgger til 70 — 85 ° o af stigningen (L. c. pag. 389). Men han lilføier: de øverste 7V//>(\s-banker er egentlig de ovenfor omtalte Os//-a'a-banker med den boreale art Tapes j)iill(istra, Mønt.; de her omtalte banker med T. decussatus. Lin. er derfor også ikke betegnet som de øverste, men som de øvre 7a/>es-banker« (L. c. pag. 392) og videre: »de lavere herhen reg- nede banker når ned til et nivå, svarende til en strandlinje ca. 35 — 40 m. o. h.« (L. c. pag. 393): For disse øvre tapesbanker »fåes som den øvre marine grense for det postglaciale hav, ved hvis kyst de afsattes omkring 55 m. over nuværende havlinie ved Kristiania« (L. c. pag. 393; cfr. ogsaa pag. 458 — 459). En forelæsningsrække, som jeg vaarsemestrel 1909 holdt ved universitetet over 0,s//r«-niveauets og Trinia-nixemiet^ afsætnin- ger, indledede jeg 19y'09 med en redegjørelse for de grundprin- per, der hadde været de ledende og afgjørende under mit ar beide med vort lands kvartærafsætninger. Allerede i min dagbok fra min første stipendiereise 1891 finder jeg notater, som viser at den uniformitariske aktualismes princip ogsaa dengang stod temmelig klart for mig. At min erkjendelse heraf allerede paa et saavidt tidlig tidspunkt var saavidt utviklet, skyldes for en stor del den paavirkning, der øvedes gjennem professorerne Hel- LAXDS og Blytts forelæsninger, og mine taknemmelige tanker Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 81 dvæler ofle ved disse mine første indtryk fra universiletsunder visningen. Men de mange afbrytelser mine studier var utsal for, del meget mangelfulde kjendskap til vore kvartærafsætnin gers stratigrafi og de mange motsigelser, der fremkom ved forsøk paa tolkning af fænomenerne bidrog ikke netop til at fremme min interesse for de her omhandlede studier. Det var derfor af stor betydning for mig, at jeg vinteren 1898 lik anledning til at høre professor De (ieers forelæsninger over Nordeuropas Kvartær og delta i de til samme knyttede øvelser og ekskursioner, og ikke mindst bidrog del stadige personlige samvær med denne forsker i høi grad til at vække min slumrende interesse for disse fænomener og til at faa et indjjlik i de arbeidsmaater den mo derne kvartærgeologiske forskning betjener sig af. Med tak- nemmelighel Uenker jeg derfor ofle tilbake paa dette mit ophold ved Stockholms Hogskola. At vore senere undersøkeiser har ført os til en temmelig vidl forskjellig opfatning af de skandi naviske kvarlærafsælningers geologi, haaber jeg ikke vil for dunkle mindet om de mange hyggelige timer i De Geers gjeslfri hjem. Eflerat jeg derpaa i 1898 opnaaede en ansættelse ved universitetet, har jeg saa i den utstrækning, det har været for- enehgt med mil arbeide her, søkl efter evne at fortsætte ulforsk ningen af vort lands glacialgeologiske og kvartærgeologiske for hold, og jeg skylder professor Brogger megen tak, fordi han i disse mange aar har slillel den af ham bestyrede glacialsamling ved universitetet til min uindskræMd-cede disposition. Til imidlertid at gi mine kvarlærsludier el vigtigt fremslot bidrog i særlig grad den sludiereise, som jeg sommeren 1900 forelak i Trond- hjemsfellel og om mulig kanske endnu mere en studiereise inden samme omraade den følgende sommer 1901. Det var de usa>d- vanlig rikl fossilførende lerafsa^ninger, som her overraskede. Portlandid-Wnxmxcn blev den faktor, der vakte min interesse, og den faktor, der bidrog til at mine undersokelser blev anlagt i en mere systematisk retning. Den stikprøve, som jeg sommeren 1903 lykkedes at erholde med hensyn lil Portlaiulia-hnumQus optræden paa Homerike (P. A. Øven: PorlUindid (irclicd. (Iray og (lens forekomst i voil land under raliden og indsjoporioden , Christiania Vid.-Selsk. Forh. 190:5, No. 11\ l)lev en kraftig si)ore i samme retning. Og likesom Por/Za/u/m faunaen viste sig at optnede fuldstændig lovma^ssig — saaledes maalle ogsaa alle de andre, tilsyneladende spicdlc kvarlaMfaMioiuener kunne indordnes under el generelt enlielssynspunkl. Med »Tdpcs-iuiH'diicl paa .la'dtTen undersokl sommeren 19()0v< (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mallim. Naturvid. Kl. 1903. No. 7) ftjorde jeg saa en begyndelse til at utskille de enkelte niveauer og faciesdannelser. Men vanskelighelerne voksle med aarene. 82 P. A. ØYEN [1914 Nye, systematiske undersøkeiser i marken og komparative under- søkeiser af de enkelte ledefossiler og fossilsuiter maalte gaa haand i haand. I denne forbindelse vil jeg ikke undlate at gjøre opmerksom paa den betydning, det var for mig, at jeg fra nytaar 1903 af blev overdrat at afholde forelæsninger og øvel- ser i glacialgeologi og kvartærgeologi ved universitetet, idet jeg paa den maate blev tvunget til at gjennemarbeide det forelig- gende materiale fra forskjellige s^'uspunkter, saa meget mere som det aldrig har rigtig huet mig at levere to enslydende fore- læsningsrækker, hvad der heldigvis heller ikke har været anled- ning til, da næsten hvert aar har brakt nye ting, der har nød- vendiggjort en delvis omarbeidelse af den gamle fremstilling. F^kskursioner med de studerende, som jeg ogsaa allerede i de foregaaende aar tildels hadde ledet i professor Brøggers fravær, indgik fra nu af som et ordinært led i min øvrige undervisning. Og her, kanske om mulig endnu mere end for forelæsningernes vedkommende, kom det til at gjelde det gamle ordsprok: man lærer selv ved at lære andre. Og betydningen af disse ekskur- sioner kan vistnok ikke overvurderes. Thi alle de spørgsmaal og alle de indvendinger, som i aarenes løp har været reist paa disse ekskursioner af selvstænidig tænkende studerende, har ofte git anledning til at problemerne har maattet drøftes paany, pro- filerne igjen i detalj gjennemgaaes og de enkelte fossiler med deres varianter eller endog hele fossilsuiter underkastes en for- nyet sammenligning fra sted til sted eller fra niveau til niveau. Disse ekskursioner med studenterne hører til de behageligste minder fra min lærervirksomhet. Efterhaanden som det lykkedes og tiden gav anledning til at følge de enkelte strandlinjeniveauer med de tilhørende faunistiske komplekser i de til de forskjellige niveauer hørende forskjellige faciesdannelser, opnaaddes ogsaa større klarhet, idet lovmæssig- heten traadte tydelig frem. Efter at jeg, i en række smaa afhand- linger, hadde forsøkt at fremhæve de enkelte niveauer eller niveau- profiler fra utvalgte lokaliteter, kom jeg endelig saa langt, at jeg i en efterskrift til mine »Kvartær-studier i den sydøstlige del af vort land« (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturvid. Kl. 1908, No. 2) kunde fremlægge 19|07 til offentliggjørelse en sam- let oversikt over de resultater, mine undersøkeiser hadde ført til, for saa vidt det gjaldt klassifikationen af vort lands kvartære afsætninger (L. c. pag. 118). En gjengivelse heraf blev ogsaa med- delt i min afhandling »Portlandia-nioeaiiet ved Skaadalen station* (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1909, no. 6, pag. 3—4). Og efter opfordring leverte jeg saa til den internationale geologkongres i Stockholm 1910 »A brief Summary of the Evidence furnished by Glacial Phenomena and fossiliferous Deposits in Norway as Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 83 to Late-Quaternary CJimate« (Die Verånderungen des Klimas seit dem Maximum der let/.ten Eiszeit, 1910, pag. 339 — 343), hvor det samme klassifikationsprincip blev gjennemført i noget utvidet form og ledsaket af endel forklarende bemerkninger. Det gjengis her i uforandret form: — A. Ældre afsnit i, -', a. B. I. Ra-trin 4, 5, 6, 7, 8, 9, lo. Søreng intraglacial n, 12, 13, i4, 15, le. II. Aas-trin i7, is, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25. Sveneng intraglacial 26, 27, 28, 29, 30, 31. III. Åker trin 32, 33, 34, 35, 36. 37. Bentse intraglacial 38, 39, 40, 41, 42, 43. IV. Romerik trin 41, 45, 46, 47, 48, 49. C. I. Mijtiliisnixeau (220,8 — 205) so, 51, 52. 53, 54, 55, 56, 57. ss. II. Po/-//a/K//rt-niveaU (205 170) 59, 6O, 6I, 62, es, 64. 65, 66, 67, 68, 69, 70. III. Lz7/or//ja-niveau (175—130) 7i, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, so, 81, 82. IV. P/70/a.S-niveaU (142 82) S3, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90, 91, 92, 93, 94, 95. V. Mac//-a-niveau (90 — 66) 96, 97, 98, 99, 100, loi, 102, 103, 104, 105, loe. VI. Tapes-nixeau (70 — 46) 107, los, 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115,116,117. VII. Tr/p/a-niveau (47 — 22) ns, 119, 120, 121, 122, 123, 124, 125, 126, 127. VIII. Os/rea-niveau (22 — 0) iss, 129, 130, 131, 132, i3s, 134. IX. Mya-niveau O m. o. h., 135, i36, 137, i38, 139, 140. De i ovenstaaende klassifikationsskema, afdeling C, i paren thes tilføiede tal betegner de respektive niveauers begrensende høidetal angivet i meter over havet, og bestemt omkring den indre del af Kristianiafjorden. Den paa hvert enkelt sted gjeldende gradientnormal bestemmer saa de respektive niveauers høide over havet videre ut over landplaten. Henvisningerne gjelder de steder hvor de enkelte afsnit, trin eller niveauer tidligere er beskrevet; denne fortegnelse vedføies derfor her: 1. P. A. ØVEN: PortUmdia arciica. Grav, og dens forekomst i vort land under ratiden og indsjøperioden (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1903, Nr. 11). 2. P. A. ØYEN: Nygaardsprofilet paa Karmøen (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1905, Nr. s). 3. P. A. ØVEN: Nogle bemerkninger om ra perioden i Norge (Norsk geol. tidsskrift, B. II, no. 7, 1911). 4. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1903, Nr. 11. 5. P. A. ØYKN: Nogle bemerkninger om klimatforandring (Chri stiania Vid. Selsk. Forh. 19(i4, No. 10). 6. P. A. ØVEN : Glaciale studiestreiftog (Arch. for Mathm. og Natur vid. B. XXIX, nr. 5). 7. P. A. ØYKN: Klima und Glelschershwankungen in Norwegen (Zeitschrifl fiir (llclsclu'rkuiKle, B. I, pag. 45 — ()0\ K. P. A. ØYKN: Ptu-tUtnd'ut (trilicd Gray from the Ha Glacial 84 P. A. ØYEN 1 1914 Period near Fredrikshald (Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1911, nr. 3). 9. Norsk geologisk tidsskrift, B. II, no. 7, 1911. 10. P. A. ØYEN: The Quaternarv Section of Kilebu (Christiania Vid. -Selsk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1912, Nr. 8). 11. P. A. ØYEN: Kvartær studier i den sydøstlige del af vort land (Christiania Vid. -Selsk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1908, Nr. 2). 12. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1911, No. 3. 13. ChristianiaVid.-Sel.sk. Forh. 1904, No. 10. 14. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 15. Christiania Vid. -Selsk. Skr. I. Mathm.-naturvid. Kl. 1912, No. 8. 16. P. A. ØYEN: Some Clav Deposits in the South-Eastern Part of Norway — Kristiania Vid. -Selsk. Forh. 1913, No. 12. 17. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1904, No. 10. 18. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, pag. 60. 19. Arch. for xMathm. og Naturvid., B. XXIX, Nr. 5, pag. 43. 20. P. A. ØYEN: Kvartærgeologiske streiftog omkring den indre del af Bundefjorden (Arch. for^Mathm. og Naturvid. B. XXX, No. 3). 21. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1911, No. 3. 22. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturv. Kl. 1912, No. 8. 23. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 24. P. A. ØYEN : The Quaternarv Section of Foss. — Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 191o, No. 2. 25. Kristiania Vid. Selsk. Forh. 1913, No. 12. 26. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, No. 10. 27. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-naturvid. Kl. 1908, No. 2. 28. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 29. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 30. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 2. 31. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 12. 32. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1904, No. 10. 33. Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. I, pag. 60. 34. Arch. for Mathm. og Naturv., B. XXIX, Nr. 5, pag. 43. 35. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 36. Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm. Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 37. Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 2. 38. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1904, No. 10. 39. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 40. Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm.-Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 41. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 2. 42. P. A. ØYEN: Transitional Quaternarv Strata of Bentse, Chri- stiania — Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 6. 43. Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1913, No. 12. 44. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1904, No. 10. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 85 45. Zeitschrift fiir Glelscherkunde, B. I, pag. 60. 46. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX. Nr. 5, pag. 48. 47. Nor.sk geol. lidsskril't. H. II. No. 7, 1911. 48. Christiania Vid. Sclsk. Forh. 19011, No. C. 49. Christiania Vid.Selsk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1912, No. 8. 50. Christiania Vid.Selsk. Forh. 190B, No. 11. 51. P. A. ØYKN: Drijds octopcfala L. og Sdli.v rcticiildla L. i vort land før indsjøperioden — (>hristiania Vid. Selsk. Forh. 1904, No. 1. 52. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1904. No. 1(». 53. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX Nr. 5, pag. 44. 54. P. A. ØVEN: Skja'lbanke studier i Kristiania omegn — Nvt Mag. for Naturvid. B. 44, pag. 81—93. 55. Christiania Vid.Selsk. Forh.' 1909. No. 6. 56. Kristiania Vid. -Selsk. Skr. 1. Mathm. Naturvid. Kl. 1912, No. 8. 57. Kristiania \'i(l. Selsk. Forh. 1913. No. 12. 58. Norsk geol. tidsskrift, B. II, No. 7, 1911. 59. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1903, No. 11. 60. Christiania Vid. -Selsk. Forh. 1904, No. K*. (■)1. Zeitschrift fiir (iletscherkunde, B. I, pag. 6(J. ()2. Nyt Mag. for Naturvid. B. 45, pag. 53. 63. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXIX, Nr. 5, pag 44. 64. Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX, Nr. 3. (;5. P. A. Øve.n: Lærumskredet — Nyt Mag. for Naturvid. B. XLVII, 1909, pag. 240. 66. P. A. ØVEN: Kvartærgeologisk profil gjennem Jarlsherg fra Tønsbergtil Fkern Christiania Vid.Selsk. Forh. 1910. No 5. 67. Norsk geol. tidsskrift, B. II. No. 7. 1911. ('.8. P. A. ØYKN: l*<)rll(tii. 139. Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 19()S, No. 5. 140. P. A. Øven: Terraces and Lilloral IMienomena in Bauer — Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 191:'.. No. 9. Da jeg ved en tidligere anledning i Kristiania \'idenskaps sclska|)s malhemalisk nalurvidcnskahelige klasses nu)le H^'ij'O.") licMiia til trykning cfr. Oversigt over N'idenskahs Selskahels Moilei' i 1905, pag. S) min afhandling »T danner tilsammen en helhet, der paa mange maaler er karak- teristisk forskjellig fra den foregaaende tid, men merkelig nok helt naturlig og ulen nogelsomhelst brud sammenknyltes med denne gjennem det selvsamme formalionsled, som ogsaa ad skiller dem, nemlig de rike østersbanker. Ut fra denne over- sikt, som vi nu har vundet med henblik paa klassilikalionen af de seneste kvartærafsætninger i vort land, turde vi vistnok her finde en tilnærmet overensstemmelse med de af Bi.ytt op stillede formationer, den siibalUintiske og den snhbon-alc. \\ vet, at Bf.ytt kaiakleriseiede den forslnannle som lilhorende en relativt fugtig lid og den sidstnævnte som lilhorende en re- lativt tør, og vi vel fremdeles, al Blytt afgrænsede den siib atlanliske formation ved en slrandlinje 9.4 — lo m. over den nu værtinde C.hrisliania Vid.-Selsk. Forh. 1882, No. (i, pag. S og C.lirisliania Vid. Selsk. Forh. 1.S92, No. 4, pag. 45) og afrundede begrensningen for den subboreale til ■'iu fol (= 15.7 m.' over nulidsslrandlinjen >C.hristiania Vid. Selsk. Forh. 1882, Nr. (5, j)ag. s«. Overensstemmelsen med del resultal, vi ovenfor naaede lil, er saa stor og ailcn al' foreliggende bestemmelse saadan, at jeg eftei" mil personlige bekjendlskap med Bi, vir ikke nærer den ringeste Ivil om, al han vilde ha godkjendt sammenstillingen af den til 1 I m. slrandlinjen svarende formation med sin subatlan tiske og den til 22 m. strandlinjen sNaicndc formation med sin subboreale; det \il derfor ogsaa va-ic meget passende at bi beholde disse bena'\ nelsei- i deres mere oprindelige betydnini; \'i faar |)aa {\v\\ maate 0.s7/7'ani\('auets afs;etninger opdelt i to noie sammenhorende formalionsled, det snhhorcdlr og det .s///>- (ttldiilishc. \'ed at folge de marine laciesdannelser med deres pelrograliske ut\ikling og tauiiisliske indhold samt den strati grafiske iiekkelblge og det topogialiske lelief er det i .\kersdalen Ivkkedi's at bestemme de til disse formalionsled s\arende strand 90 P. A. ØYEN [1914 linjer meget nøiagtig ved den eneste fremgangsmaate, hvorpaa for øieblikket i det hele et tilfredsstillende resultat kan naaes, nemlig ved undersøkeiser ute i marken, i naturen selv. Vi kan nu med de indvundne resultater for øie sammenstille de fra Tapes-ni\ea.uei af tilstedeværende afsætninger i vort land i følgende skema: Tapes-niveauet 69.5 m. o. h. Trivia-niveauet 47.0 m. o. h. Neohoreal 47 — 22 m. o. h. Ostrea-niveauet 22.0 m. o. h. Neoatlantisk: I. Subboreal 22—11 m. o. h. II. Subatlantisk 11—0 m. o. h. Mya-niveauet O m. o. h. Som en sammenligning af min klassifikation af vore kvartær afsætninger med de i det foregaaende anførte viser, er der en saa gjennemgripende forskjel, at det vil falde meget vanskelig at bringe nogen overensstemmelse istand, idet min maate at anskue tingene paa er saa grundforskjellig fra de tidligere opfat ninger. Men som jeg saa ofte har fremhævet i min undervisning og likeledes pointeret ved ovenanførte anledning ld'^-^09: man maa bygge op fra de tidligere indvundne resultater, men vælge og vrake, samle paa iagttagelser og kjendsgjerninger og kaste de ufrugtbare hypotheser og theorier. Det er kun geniet hvem det er tillat at løsrive sig helt — vi almindelige mennesker maa holde os nøiagtig til, hvad erfaringen lærer os. Men til gjengjeld fordrer man af geniet noget stort, gjennembrytende — af os almindelige mennesker fordres kun det jevne, nøiaglige arbeide ledsaket af ganske nøgterne betragtninger. Et moment er dog likt saavel for geniet som for den almindelige forsker, og deri er ingen afkort- ning til nogen af siderne: undersøkelsen selv maa være helt for- domsfri. Profilerne maa være objektive, helst optat paa rute- papir; den stalistiske undersøkelse bør anvendes paa en skjønsom maate i den utstrækning dertil er anledning, saavel i petrografisk som biologisk henseende, for ialfald at bidra til at tæmme det subjektive ræsonnement. Den stratigrafiske undersøkelse maa gaa haand i haand med en nøiagtig palæontologisk. Vi maa erindre, at en subjektiv opfatning, spekulationer, ingensomhelst værd har i og for sig, og at hypotheser og theoriers værd kun ligger deri, at disse som fornuftige slutningsrækker kan g.jøre tjeneste som ledetraad ved den fortsatte undersøkelse. Sandsyn lighetsregningen kan anvendes paa den kvartærgeologiske forsk nings nuværende stadium, men ikke procentberegningen. Den rent empiriske forskning skal fremfinde lovene, og disse maa behandles efter det helt logiske princip, idet logiske kombinationer Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 91 til enhver tid vil forekomme og føre til nødvendighetsslutninger. Disse vil da ganske naturlig lede over i den mekaniske betragt- ningsmaale, enten nu dette f. eks. gjelder klimatforandringer (med periodisk karakter), eller jordskorpebevægelser (af oscillatorisk arl), ja kanske til og med biologiske fænomener med lovbundne komplekser, og saa fremdeles. Men under alt dette er det vore egne iakltagelser, hvad vi selv ser med opøvet blik ute i naturen, som for os bestandig vil bli det viktigste for at faa et indblik i denne selv. Historisk oversigt. Klassifikationen har jo igrunden med vor ufuldstændige viden hovedsakelig den betydning at ordne de enkelte kjendsgjerninger for os i let overskuelige og saavidt mulig lovmæssige grupper. Det har da sin store interesse for os at se, at den kvartær geologiske klassifikation ogsaa' hovedsakelig er af stratigrafisk art, og at de vigtigste bidrag som regel ytes fra den side. Men det hadde dog stor interesse for mig paa en ekskursion i Edin burghs omegn sommeren 1909 at høre en saa erfaren geolog som Dr. Clough ytre med henbhk paa de kvartære afsætninger: it is nearly hopeless to map stratigraphically«. Naar vi skal gaa over til den straligrafiske behandling af de kvartære afsætninger, bor vi forst minde om den store be tydning som Jamks Smith of Jokdanhill har hat, en betyd ning som den berømte geolog Charles Lyei.i, hadde blikkel fuldt aapent for og derfor ogsaa fremførte Smiths resultater oifentlig i sin ^ Address to the Gcological Sociely London ISVaT. Og et par aar senere, 1S;')9,, forelaa saa trykt en afhandling af James Smith of Johdamiill »On the last Changes in the re lative Levels of the Land and Sea in the British Islands« (Me moirs of the Wernerian Natural Hislory Sociely for the years 1887—38, P. I, Vol. VIII, pag. 49— 88). Tillike hjulpet af Mr. CiRAV ved British Museum kom her Smith lil del resullal, al den undersøkle fauna i Clyde bassinet vidner om lidligere kol dere, ja til og med arUlisk klimal inden denne egn (L. c. |)ag. 74). Senere undersokelser af Loven bekreflede liUnende forhold for Skandinaviens vedkommende. Og efter al Howard Korhes hadde on'enlliggjorl sil eijokcgjorende arbeidc: On llie Connexion be Iween llie Dislribution of llie exisling l'auna and I'lora of llie British Isles, and llie (leologieal Clianges wliieh \v.\\v mIVih-UmI tlieir Area especially during Ihc l-poch of Ihe Northern Drifl iMem.CieoI. Surv. of (heal Brihiin, \'i>l I. is Kl, |)Mg. :>:i(i— 432). kan man sige, al sludiel af de nordvesleuiopa-isUf k\ Mila'iafsa'lninger var kommet i el g^jenge, som endnu l'olges. 92^ P. A. OYKN [1914 Til sammenligning kan det være af interesse at anføre et lite træk fra grønlandske forhold, saadan som vi kjender disse gjennem Rinks undersøkeiser for snart et par menneskealdre siden, undersøkeiser som i tilslutning til den britiske og skan- dinaviske kom til at spille en epokegjørende rolle. Rink med deler nemlig, at 'i leerlagene ved Sydostbugten forekomme, foruden konchylieskaller, aftryk af Salnio aixticiis, og efter Grøn- lændernes sigende, træagtige eller kulagtige masser. I leerbugten samledes i lignende lag, omtrent 100 fod over havet, 7 arter af konchylier, som samtligen endnu leve i Davisstrædet . Og Rink anfører efter Me)i\cn's bestemmelse fra Pattorlik (Omenaksfjord) fra lerblandet sand futen at dog høiden over havet er angit) følgende arter: Pecten islandiciis, Mull., Cardiiim islandiciim Ch.. Cardinm (jroenlaudicum Ch., Astarte semisulcata Leach, Astarte corrugata Bhown, Tellina proæima Smith, Mya triincata Lin., Panopea novvegica Spengl., Glycimeris siliqiia Spengl., Saxicava rugosa, Lin., Nntica clausa S. &" B., Fiisns despectiis L., Fusus gracili da Costa (Rink: Om den geographiske beskaffenhed al de danske handelsdistrikter i Nordgrønland etc., 1852, pag. 60 — ()1). Dermed var ved siden af Rinks paavisning af den store ismasse, der som en »indlandsis dækkede Grønlands indre, op- naadd et va'rdifuldt og solid grundlag for den fortsatte under søkelse og det videre studium af de europæiske, ja vi kan kanske ogsaa tilføie de amerikanske kvartærafsætninger, et moment af uoverskuelig rækkevidde, idet vi har vanskelig for nu at sætte os ind i, hvordan det kvartærgeologiske studium for øieblikket vilde ha ligget an, om ikke de praktiske og impulsive ameri kanske forskeres arbeide hadde traadt til. Med hensyn til den eflerfølgenjle utvikling af de kvartær- geologiske synsmaater skal jeg kun henvise til den korte skit- sering af samme, som jeg gav i Nogle bemerkninger om Ra- perioden i Norge (Norsk Geologisk Tidsskrift, B. II, No. 7 (1911), pag. G— IH), og som jeg tiltrods for senere angrep paa den frem- deles maa hævde som i alt væsentlig korrekt, og som jeg derfor ogsaa senere har gjort til gjenstand for en forelæsningsserie ved universitetet (Isle semester 1914) for na'rmere at ulrede de de- taljer, der knytter sig til utviklingen af de kvartærgeologiske synsmaater paa den skandinaviske halvø fra midten af forrige aarhundrede indtil vore dage; men jeg har endnu ikke fundet anledning til al otfentliggjøre disse forela^sninger. Vi skal her kun erindre den stilling, M. Sars indtok til spørgs- maalet og den inddeling, han indførte for vort lands kvartær afsætninger, idet han inddelte dem i en ældre, den egentlige glaci ale, og en yngre, en postglacial gruppe — en adskillelse, som allerede i aaret 1842 blev gjort for den samme formation paa Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 98 de Britliske øer af .1. Smith. Denne forsker henfører den ældre gruppe lil den nyere pliocene formation paa grund af, at den, efter ham, indeholder omtrent I") pet. ubekjendte arter, og be- tragter den yngre gruppe som en egen formation, som han kalder den posttertiære, dillererende fra hiin, siger han, i Clima og fauna, og adskilt ved et langt mellemrum af tid«. E. Forbes antager ogsaa begge disse grupper som særegne formationer, idet han med lyell benævner den ældre den pleistocene, den yngre med Smiths navn den postterliære. — Disse to grupper synes imidlertid hos os neppe at væ're skarpt eller brat adskilte fra hinanden« (Nyt Mag. for Naturvid. B. 12 (1863), pag. 80). I de nærmest foregaaende aar hadde jo Sars og Kjerulf delvis arbeidet sammen og i fællesskap utgit -Iagttagelser over den postpliocene eller glaciale formation i en del af det sydlige Norge« (I' niv. prog. 1800, I). De to første afhandlinger af dette arbeide: -Om Friktions-Phænomenet« og »Om Glacial-Forma tionen i den sydlige Del af Christiania Stift var skrevet af Kjerulf og blev delvis oversat til tysk (Zeitschr. d. deutsch. geol. Gesellsch. B. XII, 18(J0, pag. ;589 lig.) og engelsk (The Edinburgh New Philosophical Journal, Vol. XVIII, 1863, pag. 1 — 17). Den tredje del »Om de i vor postpliocene eller glaciale formation forekommende mollusker < (L. c. pag. 49 — 66) var utarbeidet av Sars, og heri er da begyndelsen g.jort til en mere systematisk undersøkelse af vore fossilførende kvartærafsætninger, som blev fortsat i F. D. Q. (Univ. prog. 1864, I). I sine 'Erliiuterungen zur Uebersichtskarte der Glacial Formation am Christiania-Fjord« (Zeitschrift d. Deutschen Geol. Gesellsch. B. XV, 1863, pag. 619 flg.^ meddeler Kjerulf: »— entwarf ich nachstehenden idealen Durch schnitt (L. c. pag. 620), hvad han senere benævner Ideal Profil , (L. c. pag. ()21) og fortæller videre: »der niichste Schrilt war also die Fossile in der Sammlung nach den Fundorlcn und Ilohen zusammenzulegen« (L. c. pag. 621), og han antar den gamle havstand lil »500 bis 600 Fuss« (L. c. pag. 627), eller som han uttrykker det das fruhere Meercsniveau bis 600 — oder richtiger wohl nur gegen 500 — Fuss iiber dem jet/.igeu' {\.. c. pag. (■)2n . Sars hadde derimot gaat en helt anden vei. I et foreilrag i Kri stiania Videnskapsselskaps møte 18-./ 60 om sommerens under søkelsesresultater fremla han, grundet paa undersøkelsen af en nekke skjælbankers faunislisko forhold, likesom ogsaa i)aa undersokelsen af liere fossilforcnde lerafsælninger, en iiuldeling af den norske kvarlæ'rformalion, som i sine hoveddrag har holdt sig helt til vore dage ^Christiania Vid. Selsk. Forh., isco, pag. 104- 111>: A. Høiere, ældre skjælbanker (,lilt<>i;»ltIiOinel.ser) ved Skullerud (Høland), Skjivldalen, Kilen. Sandl)nl Skja-ldalon. Morn Are mark\ 94 P. A. ØYEN [191 4 B. Lavere, yngre skjælbanker (littoraldannelser) « 300 f. o. h.) Aafoss, Aamdalsstrand. C. Ældre ler (dybvandsdannelse): Øvre og Nedre Foss, Bjørum. D. Yngre ler (mindre dybt vand): Aafoss. iCfr. ogsaa Nyt Mag. for Naturvid. B. II, 1861, pag. 264—273). Og denne fremstilling blev i sin tid meget almindelig utbredt, idet efterhaanden en række nye fossilforekomster blev tilføiet og resultaterne offentliggjort saavel paa tysk (Neues Jahrb. fur Mine- ralogie etc. Jahrg. 1861, pag. 731 — 734 & Zeitschr. d. Deutsch. geol Gesellsch. B. XII, 1860, pag. 409 flg.) som paa engelsk (The Edinburgh New Philosophical Journal, Vol. XVIII, 1863, pag. 17 — 30). Ingen, som har studeret forholdet lidt mere indgaaende, vil være i tvil om, hvem af de to nævnte forskere har gaat den rigtige vei, og ingen vil heller være i tvil om, at den af Kjerulf anvendte fremgangsmaate er stridende imot den empiri- ske forsknings principer, naar han skarpt betoner: »den zoologiske undersøgelse bekræfter den allerede af geologiske grunde nød- vendige adskillelse i ældre, høiereliggende, mere arktiske, og yngre postglaciale, lavere liggende, almindelige skjælmasser« (Kjerulf: Om skuringsmærker etc. I. Grundfjeldet. Univ. prog. 1870, I, pag. 38). Hvad nu end grunden kan være til, at det et par aar senere fik en anden form: »Strandlinier uttrykke just de to samme hovednivåer, et høiere og et lavere, hvilke vi også fandt i en ganske anden iagttagelses række, nemlig af skjæl- bankernes beliggenhed, de høiere med mere arktiske skjæl fra en koldere tid, de lavere med den nuværende tilstands dyreliv« (Kjerulf: Om skuringsmærker etc. II. Sparagmitfjeldet, Univ.- prog. II. 1872, pag. 92), saa hjelper det dog ikke til at forandre det førstnævnte indtryk, som man faar af Kjerulfs befatning med dette spørsmaal; thi behandlingen af dette emne i hans sidste store arbeide bærer det samme præg som tidligere, skjønt han tildeler Sars's undersøkeiser en noksaa fremtrædende plads (Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 1 — 3). Og slutstenen sættes egentlig her for Kjerulfs vedkommende i fol- dende: »Det fremgik dog tidligt ved terrassernes undersøgelse, at nivået for de mange ved Trondhjemsfjordens østlige side og ved Kristianiafjorden var et og samme. Derimod kunde ikke terrasser i Bergens stift og Romsdal bringes på dette nivå. Det skulde synes at være liden mulighed for nogen samstemmen mellem de således trindt om spredt afmærkede trin, og det vil måske ikke mangle på dem, der utvikle og bevise, at terras- serne naturligvis ikke kan samstemme. Ikke destomindre finder en samstemmen sted og det i høi grad, idet i de forskjellige Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 95 landsdele de øverste marine terrassers nivåer rette sig efter landets forskjellige opskårne stykker, eller om man skulde ud trykke del i korthed eller landpladens mosaik. Norge er ogsaa i denne henseende el vidunderland < (L. c. pag. 23). Del hele ender i poesi og mystik. Det er dog ikke paa denne maale, man træn- ger ind i de kvartære afsætningers sammenhæng, med deres ter rasser, mathematisk lovbundne dynamik og organisk sammen bundne biologiske forhold. Den forsker, som imidlertid allerede tidligere hadde optraadt som en af pionererne i den kvarlærgeologiske forskning og senere fortsatte samtidig med Sars, var den svenske zoolog og geolog ToREr.L. Man kunde kanske sige, at disse to forskere paa en viss maate ulfylder hinanden, og sammen ulfylder og repræsen terer, hvad der for efterslegten staar som det karakleriske sær præg i den kvarlærhistoriske ulvikling i Skandinavien fra midten af femliaarene et snes aar utover. Utgangspunktet var al føre videre over paa skandinavisk grund de allerede ovenfor omtalte gjennem Smith og Fohbes utviklede britliske anskuelser, og sammenbinde i en fast organisk bygning de biologiske forhold med de fysiograliske, saadan som disse var blit kjendt g^jennem RiNKS epokegjørendo arbeide. Begge to har disse banebrytende forskere ført det saaledes arvede arbeide videre paa en maate, som har været til ære for deres fædrene lande, de lo broderlande paa den skandinaviske halvø. Og del har været et arbeide, som har sal rik frugt og virket langt ut over de to smaa landes egne grenser, og øvet betydelig indflydelse paa den internationale kvar tærgeologis ulvikling. Den første korte, men almindelige oversigt over den kvartære ulvikling i Skandinavien gav Tohell i et indledende forord til HoLMSTHOMs -Marken efter istiden, iaktlagna i Skåne' (Malmo, 1865). Efterat Torell her har omtalt Lvell's drifthav fort sætter han: »Uti en forlidet år lill kongl. Vetenskaps Akademien inlemnad afhandling søkle jag visa motsågelserna och det oberal ligade i hyi)()lhesen om en dylik ocean, och all blockens trans port forulsalle, alt den slora indlandsis, hvoraf Skandinavien belåckles, derifran hade utbredl sig ofver hela del omrade, pa hvilkel de erraliska blocken finnas. De forlsalla under sokningarne gåfvo vid handen, alt flera afdelningar måsle urskil jas inom istiden. 1. Jag saknar tillfålle all folja don slora Skandinaviska ind landsisen forr an den rcdan nall sin slorsla utbrcdning. som an i dag kan beslåmmas efter grånslinjen for de erraliska blocken. Denna lid belecknas tilis vidare såsom forstå afdelingen innom donna del af istiden. 96 ^Pl„A. ØYEN [1914 2. I den andra afdelingen vai* isens niassa belydeligl min skad — — — o. Under den lortgaende minskningen af isens massa ind tråder istidens tredje afdeling, som isynnerhet karakteriseras genom isens våg uli Ostersjons sankning — — — 4. Efter den nu omlalade tiden kom en fjerde afdeling, da indlandsisen ej mera ofverskred Skandinaviens egna grånser och fran alt na kiisterna småningom drog sig tillbaka mot fjell ryggen. 5. Derpå foljde den sista, som foregick del nuvarande till- ståndet, då endast de stora fjelldalarne fylldes af joklar, hvilkas tilbakagående inom vart eget land ofverallt kan ses af de ånnu (jvarliggande isgårdena (morånerna). ITnder detta istidens sista stadium sånktes det nuvarande Skandinavien norr om Skåne under sin forrå hojd; Yoldia-le- rorna och skalhackarne afsattes och uppfylldes med rester af en nu forsvunnen isfauna. Våra stora insjoar forvandlades til, hafsvikar, dit ishafvels djur inkommo. — Landet hojdes ånyo, vikarne blefvo insjøar, i hvilka Professor Lovén upptåckt en liten ånnu qvarlefvande ishafsfauna, som hår viltne om dessa aflågsna tider. 6. Landels hojning fortfor, klimatet formildrades till nutidens och vår egen geologiska epok intrådde (L. c. pag. III — V). Senere gav Torell i sine »Undersokningar ofver istiden«, I (Ofvers. af kongl. Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 10) en mere om fattende oversikt og satte her den skandinaviske kvartærhistorie i forbindelse med den brittiske. F'or Skandinaviens vedkom- mende blev for istiden selv og den efterfølgende tidsrække af- sætningerne gruppert paa følgende maate (L. c. pag. o2): [ Diluvialsand Istiden I Moræner \ Rullstensåsar YoIdia-\erii Snåckbankarne .4/Ta-lera liluinchonella-levix Drijas-lera. Betnla ndiia (torvmyrbunden) Og Torell' s opfatning har vistnok sat sit præg paa den lids anskuelse af forholdene; thi vi fhider hans synsmaater gjort gjeldende ogsaa hos andre forfattere, saaledes f. eks. Hummel i hans »Ofversigt af de geologiska forhållandena vid Hallands ås« (Ofvers. kgl. Vet.-Akad. Forh. 1871, No. 5, pag. 585 flg.), idel han opstiller følgende, stratigra fiske serie (L. c. pag. 602 — 605): Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 97' Diliivialsand Krossleiisgrus, Krosstensler Rullslensgrus Glaciallera, glacialsand Postglacial sand elc. Og Hummels ullalelse om, al under denna rullstensbildnin- gens period var likviil halVel alltjemt i sligande« (L. c. pag. 609), minder jo helL om Tokkll's ovenfor anførte anskuelse. Videre meddeler Hummel at glaciallerans lager utkila i sjelfva ruUstens- massen (L. c. pag. (ilO). Likesaa hans ullalelse, al under del de lina, skiktade sidimenten (glacialsand og -lera> afsaltes, kom en lid, da hafvel stod 27(> fol hogre iin nu. Della iir likviil den slorsta hojd, till hvilken hafvel harsliides hevisligen uppgalt (L. c. pag. 610). Ved flere senere anledninger supplerede Torkll den ovenfor meddelte oveisigl; i denne forhinclelse bør vi kanske særlig minde om hans L'ndersokningar ofver istiden , III, der utkom 1, l{i:Ksr.\n og Hi.uscii linder vi dette tra'k i utpriegcl gi ad. Men selv hos forskere som II.wsi.N (Landnam i Norge, en utsigt over bosa-tningens historie, 1904) og Ain:N'r/ (Devialing N'iews on Ihe (ilacial Period cspiH-ially in 98 P. A. ØYEN [1914 Europe, 1910) finder vi ikke saa lite af de samme anskuelser. Danielsen har indtal en mellemstilling, idet han ogsaa har op- tal endel af mine betegnelser. Den eneste af de norske geologer, som i det væsentlige har fulgt min behandlingsmaate af de kvartærgeologiske forhold, er Hoel (Kvartærgeologiske under- søkeiser i Nordre Trondhjems og Nordlands amter — Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXVIII, Nr. 9). Senere har da ogsaa Helland i det væsentlige optat den samme klassifikation (Top.- st. beskr. over Nordre Trondhjems amt, D. I, 19()9, pag. 87 — 88 og Top.-st. beskr. over Romsdals amt, D. I, 1911, pag. 156 — 158) og for den væsentligste del ogsaa Nordgaard (Bidrag til Faunaens Historie i Trondhjemsfjorden — Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1907, No. 7). Imidlertid hadde Brøgger (Kristiania i juli 1905) offentlig- gjort et arbeide om »Skandinaviens beliggenhet under stenalderen i det SN'døstlige Norge< (Norges geol. unders. No. 41), hvori han saa benyttet en fra sin tidligere inddeling af Tapes-hankerne tem melig forskjellig klassifikation: Den ældre tapestid 70 m. o. h. Den midlere tapestid 45 m. o. h. Den yngre tapestid 19 m. o. h. Recent tid 8 m. o. h. — O m. o. h. (L. c. pag. 124 — 125). Samtidig tilføier Brøgger med hensyn til den nye niveau-klassifikation, at »spørgsmålet er nu at be- tragte som afgjort ved el heldigt fund af amanuensis P. A. Øven« (L. c. pag. 97), og der henvises da saavel sammesteds som paa de to følgende sider netop til del fund og de fundforhold, som jeg har beskrevet i min afhandling »Tapes deciissatns Lin. og 7'a/)es-niveauets geologiske stilling« (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1905, Nr. 4) fra Mærradalen ovenfor Ullern i Vestre Åker. I anden utgave af sin Lærebok i Geologi« 1910, har Bjør- LYKKE forsøkt en kombination af Brøggers klassifikation med de af mig opstillede trin og niveauer (pag. 210 — 228), men dette forsøk er ikke faldt heldigt ut, idet en sammenblanding er kom- met istand, som virker forstyrrende. Kaldhol synes ogsaa i »Nordfjords kvartæ^rafleiringer (Bergens Museums aarbok 1912, Nr. 3) at ha ændret sin tidhgere opfatning endel. Reusch har ogsaa i sin »Norges geologi < (Norges geol. unders. Nr. 50 — 1910) fulgt Brøggers inddeling af vore kvartærafsætninger, likesaa HoGBOM i »Fennoskandia« (Steinmann & Wilckens: Hand- buch der Regionalen Geologie, 1918). Det har været uttalt saavel af Hansen (Norges geol. unders. Nr. 54, 1910, pag. 232) som af Bjørlykke (Norges geol. unders. Nr. 65, 1913, pag. 95), at min klassifikation skulde ha en stor likhet med Blytts, og det er vistnok ul fra et saadant grundsyn, at Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 99 ogsaa ScHREiBER i sin tabel »Beziehungen der Eiszeilen zur Moorbildung in Europa« (Moore Salzburgs, Uborsicht II) har stillet Blytts (1882) og mit (1910) skema sammen paa en saa- dan maate, at der er fuld overensstemmelse med hensyn til ind- delingen af vort lands kvarlærafsætninger. Men der sees dog straks, tiltrods for, at Schreibers gjenglvelse ikke er saa fuld- stændig, som den kunde ha været, uoverensstemmelse med hensNii til høideniveauerne. For at vise, at saa i utpnegel grad er til- fælde, turde det muligens være paa sin plads at anføre en sam- menstilling af de to forskjellige inddelinger: Blytt Øven Istidens slutning 19.Sm.o.h. Mijtiliis n'wenu 220,8 m. o. h. Arktisk tid ...198 — 1G9 >^ Poiilandidmxenu ..205 » Subglacial /.///o///j«-niveau .... 175 » Subarktisk 129 /^/jo/«s niveau 142 » Infraboreal » Boreal 109.8 — 47.1 -^ 3/ac7/-a-niveau 90 » Atlantisk .... 47.1 — 15.7 > Tapes-nivenu 70 » Subboreal ... 15.7 — 1:> > VV/'/'/a niveau 47 » Subatlantisk . 9,4 — O O.s/n'a-niveau 22 » (Cfr. Christiania Vid. Selsk. Forh. 1882. Xo. O, pag. 8, 9, 12— 13 og Christiania Vid. Selsk. Forh. 1n92, Nr. 4, pag. 44—45). Det turde være overllødig i denne forbindelse at minde om, at der ogsaa er andre væsentlige uoverensstemmelser i min og Blytts opfatning af de kvartære forhold. 1 sin Top. st. beskr. over .larlsberg og Larvik amt iB. 1, 191 I, pag. 7H — 84) oi)tok imidlertid Hell.\M) i alt væ.sentlig min klas- silikalion og gjennemforte den konsekvent for dette amts ul- slrakle og interessante kvarlærafsætninger. Og i afsnittet »Norges geologi i Norge 1S14 — 1914 har Bhogger i de væsentligste træk forandret fremstillingen i overensstemmelse med den op- fatning, som jeg ved forskjellige anledninger har gjorl gja'ldende; saaledes er f. eks. I)i: (1i:ers kart over Skandinaviens isihekke under liden for råernes dannelse i den forrige ulgave af om- handlede verk fjernet og erstattet af det kart, som jeg olTentlig gjorde i Norsk geologisk lidsskril'l, H. II, No. 7. 1911, pag. 17, og (lertil ei- foicl en beskrivelse i overensstemmelse med den, jeg ved hin anledning gav. Buoggku angir .W ///////.s niveauet og med noget forbehold /^o/7/r//jr/m niveauet ; endvidere angir lian /.///o///jr/ niveauet, /Vjn/a.s niveauet, .Uac/ra niveauet, 'l'dpcs niveauet o. s. \., oNcralt med de a\ mig angivne hoideniveauer I, c pag. 222 — 227). Sine egne betegnelser for skja'lbankeine og lerlagene af 1901 synes han for del meste al ha Ibrlalt. Del vil nu bli 100 P. A. PYEN [1914 interessant at se, hvorledes de øvrige, ovenfor opregnede geologer vil komme til at stille sig. Glacial- og Interglaeialtider. At gjennemgaa spørgsmaalet med hensyn til glacial og inter- glaeialtider vilde forsaavidt falde utenfor nærværende afhandlings ramme, som vi endnu ikke med sikkerhet kan fremhæve en eneste fossilførende forekomst inden Trondhjemsfeltet som inter- glacial i den egentlig brukte betydning af ordet. Det har dog sin interesse at betrakte det nævnte forhold, forsaavidt det gjel- der de omgivende egne, saa meget mere som vi ogsaa inden vort omraade i de forskjellige fjorddyp og de forskjellige abrasions- llater langs kysten og utenfor denne har støtt paa fænomener, der rimeligvis sæ^tter os, som vi i det foregaaende har hørt, til- bake i preglaciale eller interglaciale tidsrum, der har sine til- svarende dannelser og formationer ogsaa paa andre, tildels fjernt- liggende steder. I vort land er vel de mest bekjendte afleiringer i saa hen- seende de fra temmelig langt tilbake gjennem Tellef Dahll's undersøkeiser kjendte afsætninger paa Jæderen. Ved de under- søkeiser, som denne forsker i sin tid anstillet efter kul inden nævnte omraade, blev der foretat temmelig vidtløftige boringer. Re- sultatet af endel af disse undersøkeiser er senere blit offentliggjort. Hr. konsul Falch meddelte i sin tid Helland, at der ved Grødeland var boret følgende profil ovenfra nedad: — Mergeller med sten 3.14 m. Grus med sand 43.92 m. Sand . 34.51 m. Mergeller med større og mindre sten 42.35 m. Glimmerskifer i en dybde af . . . .123.92 m. (Cfr. Meddel, fra den Naturhist. Forening Kristiania 1885, pag. 28). Og ifølge Tellef Dahll ligger der vest for Mosevand en moræne paa mergeller, og derfra gaar profilet videre over Varhaug kirke til havet, hvor der like ved havbredden boredes 80 m. dypt gjennem følgende lagserie: — Aur Mergeller Aur Rullestensier 3 m. Aur og sand i vekslende lag. . 44 m. Sand 31 m. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 101 Mergel med rullesten Slenbund O — 56 rn. u. h. Lerbund videre ned. (Cfr. Nyt Mag. for Naturv. B. 81 (1890), pag. 29, ?>0). Som vi ser, er skikthygningen i de lo forskjellige profiler saa nøie over- ensstemmende, at det vilde være unaturlig at anla den for at være en blot og bar tilfældighet. Vi er meget mere berettiget til deri at se uttryk for et mere generelt fænomen. Vanskeligbeten for en parallellisering med andre profiler ligger imidlertid lioved- sakelig i mangelen paa fossiler. De faar imidlertid ikke saa lilen interesse for os i foreliggende tilfælde, naar vi bører, at De Geek uttalte ved Xaturforskermøtet i Helsingfors 1902: »In den peripberiscben Teilen Norwegens muss man, wie icb es scbon bei einer friiberen Gelegenbeit bervorgeboben babe, zu ermitleln sucben, inwiefern die bocbsten Strandlinien v>irklicb iiberall spiilglacial und nicbl zuweilen interglacial sind. Ramsay bal mir [)rivale Mitteilungen gemacbt iiber Beobacbtungen vom Trondbjemfjord, weicbe zu beweisen scbeinen, dass eine solcbe llntersucbung wirklicb erforderlicb ist« (Forb. Nord. Nalurforsk. Helsingfors 1902 (Helsingfors 190o), IV, pag. 41). Vi faar imidleilid ikke børe noget om, bvori disse iagttagelser ved Trondbjemsfjordcn egentlig bestaar. Fra gammelt af bar de jo været ganske almindelig kjendt de gamle beretninger om forekomsten af ben, bvalben, |)aa boillig gende sleder, sierlig enkellvis ()|)iak{Mide lopper langs Finmarks kysten; men del er endnu ikke lykkedes al bringe bell j)aa det rene, bvorledes den sak forbokler sig. Selv bar jeg engang for mange aar siden tat en tur til loppen af Kirkeslappen (Gjesver) for al undersøke forboldene paa dette sled, men med negativt resullal. I el brev fra Kiiilfiai' af 1S2S, som Ghonvolh lol aflrykke i Dagbladet ]S',"9(), ulloves ■") spd. til den, som kunde |)aavise forekomsten af bvalben under saadanne forbold, al man deraf kunde slulle sig lil en stor forandring i forboldel mellem land og bav. Som saadanne lindesleder badde Keii-Hai" borl omtale en myr paa I^^igleøen mellem Hellen og Garnvik; en elv ulskjierer lier nu og da i en bøide af 1029 f. o. b. jord og myi". Paa Vand ineringen skulde der ogsaa ligge ben |iaa en lør ui\ kun iiogel mosgrodd. Paa I halkja'flen ved N'andereid skal ()gs;i;i Inalben være fundne ved en ba'k i grus og sandma-le. ivi;ii,ii.\r luevner imidlertid selv, al berelningen oni Inalbenene paa I-^igleoen visl nok er upaalidelige Mag. for Naturvid. XII ilSoli), pag. 112 og Nyl Mag. for Naturvid. I il.S:»,S\ png. 2 1."). Paa niin rcisc i Fin niaikcii soniincrcn I ^'.'T nicddelle en i .\llen lijcnuncliorcndc mand, ()li' licii; niii;. at der omkring ISlKl \ cd B()seko|) i .\ltcn lilcx giaxcl en hiinid ulcn, al man dog fandt 102 P. A. ØYEN [1914 vand. Imidlertid hadde det i)rofil, som ved hin anledning blev aapnet, adskillig interesse. Ovenfra nedad gik man gjennem følgende lag: — Øverst muldblandet grus ca. 1 fot Rødliggraa, leret grus med indliP/2 m. store, kantede sten » 6 » Blød blaaler, kvikler, med nævestore, kantede sten . . » 8 » Fjæregrus med sand og sten og ben (hvalben?) » CO » Det samme fjæregrus fortsatte videre ned, men der fandtes ingen skjæl. Som man ser, er der en vis lighet med de ovenfor anførte profiler fra Jæderen, om end ikke saa gjennemført. Paa sin reise i F'inmarken sommeren 1902 medtok Holmboe afrundede stene, hvoraf mange gav indtryk af tydelig vandslid, fra flere høit- og fritliggende steder i Østfinmarken, saaledes fra Kvitnesfjeld 140 — 162 m. o. h., Melkevarden (Vadsø) 120 m. o. h., Fossefjeld (Vadsø) 184 m. o. h., Domen (Vardø) 156 m. o. h. og Sildsladhaugen (Vadsø) 194 m. o. h. Paa enkelte af disse stene sees ogsaa en tildels stripet overflate, hvilket kunde tyde paa isindvirkning. Sommeren 1904 hadde jeg imidlertid anledning til at under- søke et meget interessant profil, »Nygaardsprofilet paa Karmøen«, hvoraf jeg leverte en beskrivelse det følgende aar (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1905, No. 8), vistnok den første, mere utførhge beskrivelse af et profil paa norsk grund, som viste utprægede glaciale og interglaciale afsnit. Paa den i S. 55^^ V. vakkert isskurede fjeldoverflate laa her morænegrus, som i den øverste del var utvasket og sublittoralt omlagret med en mæ'ngde skaller af Mija triiucata Lix., ofte i hele eksemplarer med sammenklappede skaller, en ganske ordinær skjælbanke med Cyprina islandica Lin., Maconia calcaria Chemn., Macomn forelli Stexstr., nar., Mija truncata Lix., formå typica og var. iKldeoallensis. Saxicana pholadis Lix., Boreochiton ruber LowE, Boreochiton inarniorensFxBR., Tectiira rubella Fabr., Echinus droebachiensis M ull. Derpaa fulgte et par zoner, der ialfald i det dengang tilgjænge- lige profil neppe kunde skilles helt fra hinanden, tiltrods for at jeg i min detaljbeskrivelse har søkt at skille dem ad; det karak- teristiske ved begge er, at opknusning og sammenpresning har fundet sted i den grad, at fossilerne kun findes i brudstykker, og at tydeligvis flere forskjellige, fossilførende lag er fuldstændig rolel om hverandre, idet de fremfundne fossilrester viser sig at tilhøre forskjellige faunaelementer, som følgende liste viser: Hlujnchonella psittacea Chemn. Leda perunla Mull. Portlandia arctica Gray Cyprina islandica Lix. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 103 Nicania hanksii Leach. Macoina calcaria Chemn. Mija triincata Lin., form. iijpica &. vur. iiddcixtllcnsis Panopea norueffica Spengl. Sa.vicai'a phohidis Lin. luir. (ircfica Boreochilon riihcr Lowe Natica chiusa Hhod. & Sowu. Buccinum (iindutum — parvuliim) Sipho ishtndicus ('hkmn. nar. Over disse slerkl saniiiienkiuigede, fossilførende lag følger saa en meget forslynel ronnalion, der vistnok oprindelig hai- bestaael af ler og sandlag i svævende stilling og niere eller mindre regel- mæssig vekslen. En ovenfra virkende kraft har imidlertid frem brakt den i profilet antydede forstyrrelse, og den har vistnok havt en nord-sydlig retning, thi der sees ogsaa en ganske svak foldning med akse i ost vestlig; dette falder ogsaa sammen med, al den senere bræbevægelse i denne egn, som rochcs inoulonnées viser, i det store og hele har været nord sydlig. De forskjellige lerlag inden denne sterkt opknnste, meget sammenpressede og utpra'gel foldede zone bestaar af et blaagraat, noget sandblandet, tildels endog betydelig grusblaiidet ler, iblandet større og mindre stene og blokke, dels noget afrundede, men ogsaa af mere skarpt kantede former. Leret er temmeligt rikt paa sterkt knuste skjæl og skjælbrokker, der hyppig er saa slidt, at de optrær i helt afrundede former, netoj) jnia samme maate som tillk'ldet er ved Opstad teglverk i.I;ederen\ Den omstiendighet, at fossiler mangler i sandskiklerne, der er tydelig sainnu'iij)ressede og foldede, synes at antyde, at indpresning ikke kan ha fundet sted i na'vneva'rdig utstra'kning, uten forsaavidt det gjaMder selve grensezonen. Der fandtes inden denne afdeling følgende fossilei': Hluiiuhonclld psillsand, gravel, clay, and pumice lerraces (L. c. j)ag. 85\ saa lurde del være indlysende, hvor herelligel del er al indføre en vis klassilikalion. W møler ogsaa derfor med henblik paa de enropa-iskc |)li() ciendannelser en megel godl <» jennemi'orl klassilikalion eller slraligralisk princip (F. W. Harmer: The Piiocene Deposils of Ihe Kaslern (^ounlies of England, 1902 — ^190S, |)ag. 9(», og Ti-.scn: Beilriige zur Kennlniss der maiinen Mollusken ini W'esl Ihno |)aischen Pliociiiibecken, 1912, pag. 7'. Del er (hMJor, hvad vi bor venle, al en saadan ogsaa forlsalles for de li! den kNarhere istid hørende afsætninger, og selv Geinti z, der jo nelop har gjorl sig bemerkel som en iviig monoglacialisl, ullaler: so empliehlt sich eine naliirliche Dieigliederung des norddeulschen l)ilu\iuuis Trolzdeni kann icli mich nielil i'iberzeugen, dass die Ainialnnc einer dreifachen, durcli Inlerglacialia geli-ennten \'iMglelseheruiig zur l'jklarung des norddeulschen Diluviums nolhwendig sei (Uebersichl i'iber die Geologie Mecklenbuigs, jssi, pag. 29 . Mi-n tyve aar senere ullaler den sannne forskei- megel besleml: Hei der weileicn Erkennlnis der DiluviaKcrhallnisse h:illc sieli schliesslicli aiif Grund Ncrsehiedener' Heobaehluugfn die Meiinnii; verbreilel, dass die Eis/cil nichl eine einmalige Kahislrophe ge wesen, sondern sich nichrmals wiederholl h;ibe. M:in unlerschied zwei, spatcr dici oder \icr I'jszeilen mil (l:i/wischen liegendeu Zeilen milden Klimas, in welchen das Eis sich bis in den Nor den zuruckgezogen babe, sog. Inlerglacialzeilen. Der scboUische Geolog J. Gkikii: ging noch weiler und lixierle sechs j-]is/eilen mil enls|)rechendeii /wischeneiszeileu. Fur seiue drille N'eicisung wjiblle Cl- den Nanitii Mrck lenburuian . weil dicsf drille \'cr 106 P. A. ØYEN [1914 eisiing nur bis zu unseren Endmorånenziigen gereicht haben sollle. Bei alier dankbaren Anerkennung dieser freuiidlichen Courloisie musste ich doch diese Benenniing und iiberhaupt die ganze Teilung in mehrere Eiszeiten zuriickweisen und, der herr- schenden Meinung entgegen, fiir die F2inheitlichkeit des nord- europåischen Glacialpbanomens eintrelen (Geixitz: Die Ent- wicklung der mecklenburgischen Geologie, 1904, pag. 27). I Sverige hævdede Holst afgjort, at afsætninger kun fra en istid kunde paavises (Sveriges geol. undersøkn. ser. C. Nr. 151, pag. 56). Og i sin »Address lo the Geologicai Section« utlalte Lamplugh: »No proof of mild interglacial epochs, or even of one such epoch, was discovered during the examination of certain typically glaciated distriets in England, Ireland, and the Isle of Man — — — the British evidence for the Interglacial hypolhesis, though requiring further consideration in some di- striets, is nowhere salisfactory. Most of the fossiliferous beds regarded as interglacial contain a fauna and tlora compatible with cold conditions of climate; and in the exceptional cases where a warmer climate is indicated, the relation of the depo- sits to the boulder-clays is open to question«. (British Asso- ciation for the Advancement of Science, York, 1906. Transacti- ons of Section C. Separate Copy. pag 26). Mobkrg og Holst anførte De sydskånska rullstensåsarnes vittnesbørd i frågan om istidens kontinuitet«. Lund 1899. Selv i indeværende aar finder vi det centrale Ontario's kvar- tær ganske enkelt inddelt i: (1) Post-Glacial or Modern (sands, gravels, stratified clays) (2) Glacial or Pleistocene (boulder-clay, etc.) (3) Great unconformity (Barlow: Corundum, its occurrence, distribution, exploitation, and uses. Ottawa 1915, pag. 44). Det er af betydelig interesse, at Chamberlin allerede i 1883 ollentligg jorde sit arbeide om »Terminal Moraine of the Second Glacial Epoch» (3rd Annual Report, U. S. Geol. Surv. 1881— '82, pag. 291 fl.) De Geer antok lo istider for Skandinaviens vedkommende med en mellemliggende interglacialtid (Sveriges geol. unders. Ser. C. Xr. 68, 1884), likesaa Vogt (Det norske geogr. selsk. aarbok, HI (1891—1892), pag. 34 flg.) og hkesaa Wille (Natu- ren 1915, pag. 180—181). I en fremstilling af »Physiographic development of the Cascade Ranges finder vi opført: — (1) Post-Glacial to Present (Resent) (2) Latest Glacial F^poch (Pleistocene) (3) Inter-Glacial Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 107 (4) Earlier Glacial Epoch (Pliocene or Pleislocene) (5) Pre Glacial (Pliocene) (Daly: Geology of the North American Cordillera al Ihe Forty-Ninth Paralfel, P. II, 1912, pag. 625). I denne forbindelse har det sin interesse at se W. B. Wright komme til et lig- nende resultat i sin oversigt over de kvartære forhold (The Quaternai y Ice Age, 1914). > B.iorlykke antar tre istider og to interglacialtider, (Lære- bok i geologi, anden ulgave, ])ag. 208 — 205); dette er simi)ellhen en overførelse af den lyske betragtningsmaate, saadan som vi f. eks. finder denne repræsenteret hos Keilhack (Die geol. Ver- håltnisse des Xiederlausitzer Braunkohlengebietes, 1918, pag. 18). NoRDMAXN antar ogsaa for Danmarks vedkommende tre glacial- og to interglacialtider, Danmarks palledyr i forliden, 1905, j)ag. 3). Til samme resultat kommer ogsaa Menzkl i en nylig of fenlliggjort afhandling, Fossilfiihrende (ilazial und Inlerglazial ablagerungen und ihre Leitconchylien in Deutschland , iZeit- .schrifl fiir Glelscherkunde, B. IX,'l915, pag. 1S4\ Penck og BrCck.ner gru|)i)erede i sit store verk. Die Alpen im Eiszeitaller (B. I — III, 1909), islidsfænomenerne i fire grupj)er, fire istider (B. III, pag. 1154 — 1156), nemlig: (iiinz, Mindel, Riss og Wiirm, medens den sidstnævnte faar en noget mere de taljert inddeling, B. II, pag. 7161 Men med hensyn til inter glaciale forekomsler er del af stor interesse al erfare, al das Ausgefuhrle gill fur die lelzle Inlergiaciaizeil, diejenige zwischen Risz- und Wiirm Kiszeit; ihr gehoren alle die geschilderlen Kunde an. Uber die aileren Inlerglacialzeiten wissen wir Genaueres nichtv (Geogr. Zeilschr. 1904, pag. 575). Den fremragende, brilliske glacialgeolog James Ghikie gav i sin afhandling On llie (ilacial Succession in Kurope Trans. Roy. Soc. Edinburgh, Vol. 87, 18V'i>2, P. I. no. 9, pag. 127 llg.^ oversigt over ikke mindre end fem glaciallider og fire interglacial tider (L. c. pag. 146 — 147). Og senere ulvidel han denne oversigt til al omfalle seks istider og fem inlerglaciallider The Jouinal of Geology, N'ol. III, 1.S95, j)ag. 241 2(>9 . N'ed samme anledning lilføiel Ghamberlin: »The (^lassificalion of American Glacial Deposils< (L. c. pag. 270 — 277\ hvor denne foisker likelil sier: »We — — — have nolhing \vhich can bi- correlaled with con fidence wilh the Scanian horizon ol lunope a similar observation is lo be made respecling Ihe Norfolkian iL. c. |)ag 270). Men videre sammenslillci ban Kansan SaxonianX .Iowan (Polandian og Wisconsin Mccklenburgian ; Ihe Toronto for malion blcx sauiinenslillel med Ncu(iccki;in (L. c. pag. 273\ Men med bensyn lil afsa-lningcr yngre end Wisconsin grnp|)en sier Gn.\Mi{i;i{i,iN : Invcsligalion in .\mcrica has gone farenougb lo 108 P. A. ØYEN [1914 make it cerlain Ihal siil)se(juent lo Ihe deposit ol" Ihe Wisconsin for mation, Ihere was a somewhat complex series of evenis beiore Ihe Ice Age enlirely passed a\vay there is Iherefore abundanl room for the belief Ihal slages of acUon equivaienl to Ihe Tur- barian an Foreslian of Dr. Geikie mav be found > (L. c. pag. 276\ Medens Munthe fremliævel betydningen af det gjennem lyske og østerrikske geografer vundne firedelte skema (Geol. Forn. Forh., Stockhohn, B. 33, 1911, pag. 413), anvendte Madsen ved »inddelingen af de danske kværlærdannelser«, 18f98, i el foredrag holdt paa det skandinaviske nalurforskermøte i Stockholm, det af Geikie opstillede system og fandt i Danmark afsætninger svarende til samtlige afdelinger fra og med Saxonian til og med Mecklenburgian; derimot falder førsle og sidste del af Geikies system væk, eller tilsvarende afsætninger var idelmindste ikke endda fremfundne. (Meddelelser fra Dansk geologisk forening. Nr. 5, 1899). Archibald (iEikie anfører ogsaa det sidstnævnte system i sin fulde utstrækning (TextBook of Geology, Vol. II, 1903, pag. 1313). Ved siden af skotlænderen James Geikie er det særlig en række amerikanske forskere, der har gjort sig meget fortjent ved gjennemgaaelse af den kvartære lagserie og sondring af de hit- hørende problemer. Geikie utskilte i det hele seks glacialtider med mellemliggende fem interglacialtider. (Geikie: Text-Book of Geology, Vol. II (1903), pag;. 1313). To par af disse, de to yngste, nemlig Upper & Lower Turbarian samt Upper & Lower Forestian har vi allerede stiftet bekjendtskap med i del foregaaende. Idel vi saa videre, fra de nyere til de ældre afsnit, stiller det skotske og amerikanske system side om side, faar vi for de glaciale (G) og de inlerglaciale {i) afsnit følgende oversigt; — James Geikie: Amerikanske geologer: G. Mecklenburgian Wisconsin I. Neiideckian Peorian G. Jowan I. Sangamon G. Polandian Illinoian I. Helvetian Yarmouth G. Saxonian Kansan I. Xorfolkian Aftonian G. Scanian. AWertan. (Cfr. James Geikie: The Greal Ice Age, 3rd PZdition, 1894, pag. 607—615; The Journal of Geology, Vol. IV, 1896, pag. 872 — 876; American Geologist, Vol. XIX, 1897, pag. 197 flg. ; The Journal of Geology, Vol. XIV, pag. 572; særlig bør merkes Jowa Geol. Surv., Vol. XXI, 1912, pag. 66, pi. II og samme publikation. Vol. XXIV, 1914, pag. 53 — 54, forulen de enkelte county-beskri velser, m. m. fl.) Nr. 6J KVARTÆR-STUDIER I THONDHJEMSFELTET 109 Den almindelige glacialleori skulde saaledes synes bekræftet i den grad, at det na-r sagt ikke kunde være mulig, at en geolog hadde nogen indvending at gjøre mot den, ja ogsaa neppe mol istidens opdeling i flere afsnit. Og vi kunde her trække frem igjen det samme fænomen, som Jean PiehiU'; Pkrraudin, den fremtrædende pioner inden den glacialgeologiske forskning, og saa fremha'vet, nemlig de store tlytblokke, der findes sj)redt ut over det tidligere nedisede omraade. \'i kiender del fra vort eget land, ja fra vort eget omraade. Vi har ogsaa hørt om den hekjendte «Cumberland Stone ^ paa den endnu mere berømte lialtlefield of (^ulloden næM- Inverness iHandbook to the Highland Hailway, 1909, pag. 44), og om den merkelige Toniriach Stone nær Clava (Trans, of the Inverness Sci. Soc. and Field (^lub. Vol. I. 1875 — 1880, pag. 221), og de mange andre, som har faat egne navne. Mange store, som f. eks. den af Tait beskrevne i On a large, glacially transported mass of Lower (^relaceous Uock at Leavad in the C.ounly of C.aithness , ikke mindre end 195X150 yards (Trans. Kdinburgh (leol. Soc, Vol. X, P. 1. 1912, pag. 1 — 9). Medens det jo hadde været ganske almindelig antal, at de levninger, man finder af mammulen i Europa, Sibirien og Ame rika hilrører fra en interglacial tid (Geologicai Magazine 1893, pag. 107 — 111), gjorde imidlertid Howohtu gjeldende, at de slet ikke var interglaciale, men at en stor vandllom hadde tilintet- gjort mammulen og dens fæ'Uer (L. c. 1890, pag. 20 — 27, 161 — 163), idel han nemlig forkaster teorien om en tidligere ind- landsis. Hl'Ij> gav imidlertid el indlæg »Sir Henry H. Howorth and the Glaciation of Norway« (Geologicai Magazine, Dec. W, Vol. I\', 1S<)7, j)ag. 453 — 457), hvori han imolegik HowoHrns synsmaater og luevdet den almindelige glacialleori, det samme som ToRKi.L hadde paa en klar, kort og grei maate fremstillet i sin afhandling »On the causes of the Glacial Phenomena in the norlh eastern portion of North America (isys . Men seh saa sent som i ISii-j Ijndci- vi Thmtschom) ultale: W"\v kon nen daher nur die Moglichkeil ziigeben, dass wiihrend der lOis- zeil der Quartiirperiode wohl Mitlelrussland von einer slarren Eisdecke bedeckl gewesen sein kann, nichl abi'i- Non Glclschern* (Hull. (I. 1. Soc. Imp. des Xaturalisles de Moscou. 1S'.I_', p;ig. 12()\ 'Wenn man also von in der Niihe von Moskau vorkomnuMulen Morjinen spiicht, und fiir diese die rriihcre Gegenwail von Glel schern in Anspriuh niniml, so isl sowohl jcne Henennung wie diese Annahnu' iiacli meiner unmassgeblichen Meinung unbe griindel. Die slellenweise in grosseren Massen angi'hauflen erra lischen HNu-ke, die von den l-'liissen im nnrdliclicn und niilllniMi Husslaiul ans dem .\lliiviuni lierausgcwaschcn werdcn, sind nichl duich Glelschcr liierhergebrachl, und verdienen desshalb nichl 110 P. A. ØYEN [1914 die Benennung »Moiånen«. Dagegen ist die Annahme eines hohereii Niveaus der quartåren Meere der nordlichen Hemisphåre als durch zahlreiche I3eobachtungen wohlbegriindet anzusehen« (L. c. pag. 427). Og videre fortsætter den samme forsker: »So wenig ich mich mit der AulTassiing einiger russischer Geologen iiber die Wirkungen von Gletschern und dem Vorhandensein von Morånen in Innerrussland einverstanden erklåren kann, eben- sowenig theile ich die Ansichlen mancher amerikanischer Geolo- gen iiber Gletscher und Moranenbildung. Auch von ihnen wird auf Gletscher und Morånen bezogen, was ich fiir die Wirkung von Eisschollen und von den auf denselben transportirten Ge- steinsmassen halte« (L. c. pag. 429). Ja vi finder endog senere, 1896, at selv Bonnev uttaler: »It was not yet proved that shell- bearing beds were or could be produced by land-ice, and we ought to explain British deposits by those of Arctic regions rather than to follow the reverse process« (Quart. Journ. of the Geol. Soc. London, Vol. 52, 1896, pag. 65). Carvill Lewis fandt imidlertid, at »a glacier in its advance had the power of raising stones from the bottom to the top of the ice, a faet due to the retardation l)y friction of its lower layers« (The Geol. Mag. London, Dec. 111, Vol. IV, 1S87, pag. 31). Og videre meddeles: »The occurrence of stratified deposits in connection with undoubted moraines was shown to be a com- mon phenomenon, and instances of stratified moraines in Swit- zerland, Italy, America, and Wales were given. The stratification is due to waters derived from the melting ice (L. c. pag. 31). »The author held that much of the supposed interglacial drift was due to subglacial water from the melting ice« (L. c. pag. 32). Og idet man ialfald i mange tilfælde maa være enig med Spen- cer: »One is everywhere surprised to lind beneath the glaciers the paucity of glaciated stones, and in many terminal moraines they are scarcely if at all to be found« (The Geol. Mag. London, D. 3, Vol. 4, 1887, pag. 170), kunde der ogsaa synes at være nok af grunde til en saadan antagelse, naar man erindrer, hvor ofte ogsaa fossiler af ethvert slags mangler. Ved en tidligere anledning (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, Nr. 11, pag. 4 — 5) har jeg imidlertid allerede henledet opmerksomheten paa de ovenfor nævnte interessante forhold ved Opstad (Jæderen). Og »Beds of sand and gravel with recent shells have been observed on Moel Tryfaen in North Wales, at a height of 1350 feet, but the shells are broken and show such a curious commingling of species as to indicate that thev are probably not really in place« (Geikie: Text-Book of Geology, Vol. II, 1903, pag. 1329). »In the Isle of Man the shell-bearing drift is confined to the lower levels. In other cases, however, the shellv drift has been Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 111 thrust or dragged up to enormous heighls on Ihe monulain slopes. The most r.oted of these is Moel Trylaen in Norlli Wales — — — the shells occur at an altitude of looO teet in well-slratified gravel containing al)undant erratic material, in- cluding granites from (^umherland and (lalloway, and the fa mous riebeckite-eurite from Ailsa Craig in the F'irth of (>lyde — the gravels arose from the rewashing of Ihe drift by mar- ginal or suh-glacial walers. Some ecjually famous dcposits of higli-level sheily drift occur in County Dublin, on the northern slopes of the Wicklow Mountains — — — the highesl of these beds are sheily gravels similar to those of Moel Tryfaen, and occur al various allitudes uj) lo 1200 feel. Al lower levels on the Dublin plain lo the norlh, fragments of marine shells have been proved to occur in the boulder-clay«, (W. H. Whkiht: The Quaternary Ice Age, 1914, |)p. 54,55). Men del er ikke blot afsætningerne, som underviser os om istiden og forskjellige dele af den. Landoverllalen selv i del fasle fjeld viser os delle. Helland har beskrevet all paa en IrælTen de maale: Hvad slags land er det nu, som har fjorder i hun dredevis, en vidlløflig skjærgaard, sjøer i tusindvis og tjern spredt utover del ganske land? Det er de land i hvilke der er merker efter isbra^er, skuiingsmerker, moræner, vandreblokker. Fjorder og .sjøer lindes kun i disse af isen skurede land, fordi det er bræerne som fremi)ringer biekkenlbrmede fordypninger; ti elvene gjør det ikke. Omvendt kan man vile sikkert, al Inor et kart over et land viser fjorder og sjøer i nuvngde, som i Nor ge, der vil merkerne eller istiden ogsaa (indes. Delle er regel som ingen undlagolse laakr — — — Flvorledes cnerllalen var før istiden, kan ikke siges saa nøie, li bræerne har ført saa meget borl; sikkerlig hadde elvene da gravel sig sine daler. Sandsynligvis har overfiaten skraanet ned mol vest forholdsvis hurlig fra sil nuva'rende vandskjel, og langsoml østover og mol Sveiigc. De boiesle lo|)per, som vel slaar der som minder om den gamle oxcrllale, skraaner nemlig med en vis legelmiessighel. Selv paa vesllandel, hvor fjeldene synes al ligge saa uregelnues sige, er der- en viss orden i den maale hvorpaa de høiesle lop per følger eller hinanden i^Hki.i.am): Norges overllale L\s over land, 11)0!), |)ag. 'iSO — 2SP. IIogho.m fandt, al de iiuxaMcn de noidsvenske elve i del slore og hele følger |)rek\arl;eri' dale ((leologische Kundschan, II. pag. \'.V2\ Og I)i<^ sn.vi.i; sier, al gla cialion has modilied bul slighlly Ihe pieglacial forms ^(leology of I'^ranklin Mining Camj), Mrilisb ('olumbia. 11)15, pag. :> T. Og han forkegger Ibe slrongly glacialcd \allt\ forms isui-h as U-shaped valleys, laleral moraines, slriae, clc likcsom »)gs;ia »the vallev Irains of oulwasb maleiial li! llu' si'cond main 1 1 2 P. A. ØYKN [1914 period of valley glaciation« (L. c. pag. 152). Men i disse af isen dannede og af bræerne omformede dale, finder vi som paa andel sled omtall, enlen ofte en gjenlat daldannelse, eller vi linder dallrin, eller vi linder, som al" anieiikanske geologer frem- hævet lianging laleral valleys and overdeepened main valleys« iDavis: »(ilacial erosion in 1^'rance, Swilzerland and Norway« — Proceed. Hoston Soc. Nat. Hislory, Vol. 29, Nr. 14, 1900,"^ pag. 273 — 822). Alle disse former ordner sig jiaa en heil lovmæssig maale, der viser en lovmæssig ulvikling og er godl formel i Daly's ullalelso: the evidences for Ihe exislence of any general peneplain over the (>ascades at any lime in the history of the system seein extremely weak (L. c. pag. G27), og han resumerer videre resultaterne af sine undcrsøkelser i følgende: »The form of the precoding discussion has heen analytical, but ils main point has Ixhmi to emphasize the synthetic nature of the process of mountain scnlpture. Seven dilVerent conditions of erosion work together lo produce accordance of summil levels in an ideal al|)ine range undergoing ils lirsl cycle of physiographic devel- opmenl. Isostatic adjustment and simullaneous, dilVerential degradation of rising hlocks lend to bring aboul rough accor- dance of sunimit levels in the range as »originally« formed. Laler diHerenlial erosion and consetjuent furlher isostatic ad- justment, the inlluence of melamorphism and inlrusion, the sculplure due lo high level glacialion, the normal exislence of a high level tree-Iine, and, linally, the compound process of river sjjacing and slope gradation — alt these may combine their effects and render more perfecl Ihe accordance of levels inheri- ted from Ihe early, growing period of the range. This comj)o sile explanalion must, therefore, be considered very carefuUy in discussing Ihe origin of the i)resent relief in an alpine range where Ihere are no remnanl plateaus directly referable lo a common, uplifled and dissected penei)lain. Such accordance may give a c()iu|)ara lively even sky-line in views from any dominaliug point, bul the full force of Ihe composile explana lion is direcled againsl Ihe reference of thai even sky-line lo the direcl or inheiited prolile of a peneplained surface«. (Dalv: Geologv of Ihe North American Cordillera at the Forty-Ninth Parallel, P. II, 1912, pag. (i41). Naar vi ser hen til den rolle, amerikanske forskere har hal med hensyn til ulviklingen af vort kjendskab til omformningen af jordklolens overllate, vil det kanske heller ikke, skjønl del til at begynde med lyder noget fjerntliggende, høres saa iniderlig, al del netop var en amerikansk forsker, som først syslemalisk bearbeidede, inden et mere begrænset slrøk, til og med delvis inden vort foreliggende omraade, en ny gren af overflaleforsk- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKK I lUONDHJEMSFELTKT 113 ningen, nemlig den (ier vedrører elveforskyvninger. Amerikanske forskere har allerede i sil eget land indlagt sig stor Corljeneste med hensyn lil behandlingen af delle spørsmaal. Del er hvnge nn siden Haydkn skrev om The so cailed Two Ocean Pass«, og endnu længere siden andre amerikanske forskere beskrev lig- nende fænomener. Senere har studiet af de saakaldle cirainage modifications utvidel sig lil andre omraader og helt andre for- hold (cfr. f. eks. Hull. of the Scienlilic Laboratories of Denison l'niversity, \'ol. XII, A. I, pag. 1 — 16). Det var den amerikanske forsker Barrktt, som paa sine reiser i vort land 1897 — 1898 undersøkle forholdene ved Sundalens vandskilomraade og fandt, ilt her en frenilr;edende og meget merkelig forandring eller flyt- ning af vandskillel hadde fundel sled, idel vandskillel i tidligere tider hadde liggel langt mere mol vest, na'rmere Sundalstjordens l)und, forhold som han derpaa beskrev i The Sundal Drainage Svstem in Central Xorway« (BuU. of the American deogr. Soc. Vol. 32, 1900, No. 3, |)ag. 199—219). Barrktt kunde her følge fænomenet gjennem en række til hverandre slølende dale, hoved- dale og bidale, saadan som det var utformet ved bræ'erosion og elveerosion, ved hanging valleys« og overflow of icedammed lake«, til et helt « reversal of drainage«. I begyndelsen af august 1912 besøkle jeg igjen omgivelserne af Støren station foi' om mulig al komplettere mine tidligere iakt tiigelser fra denne egn I, 17 — 19\ Straks syd for stationen kom i bunden af en jernbaneskjaMing tilsyne i el par meters dybde el grusl)landel, seigl blaaler. Derover kom saa i en mæ*gtighet af 3— 3i m. horisonlalskiktet, gulgraa sand, og derover 2 — 2^ m. grovl rulleslensgrus af graa farve og med næ've- og hovedslore slene meget almindelig, ja endog ofte fot-slore; denne afdeling var ogsaa horizontalsUiklel paa samme maale som foregaaende. Derover fulgte saa lin sand af gulgraa-graabrun farve, likeledes hori/.on talskiktet i en ma'glighel af 1 — Il m. Derover kom saa leir agligt eller Uvab agtigt materiale i vel en halv melers mægtigbel, og dero\(M- øveisl torxniuld i el par decimeters tykkelse, alt i horizontale lag. Terr;issehoiden var her S7 m. o. h., som det vil fremgaa af følgende observationsserie: 19^12, 9.'-'' a. m. Støren jernbaneslation 7r)(),9 7">s,4 — 10.^" Terrasse s. f Støren st 7.')4,9 7r)r.,-l — 11.'' Teirassc, munding :if Soknedalen 7r)4,n 7.')."),."> Ved indgangen lil SoUnedalen sk;ir jernl):incs|)orel i dalsiden langs Sokna gjennem lerrassehøiden 97 m. o. li i følgende prolil: (3) Øverst gi-ovt rullestensmaleriale som i loicg;i;n'n(lc prolil (2) Derover en ma-glig lagra-kUe af veUslcndc sand di; tynde gruslag (1) Tnderst grnsblandcl lii i skja-ringcns hund. .s 114 P. A. ØYEN [1914 ^'æsenllig samme lagrække kan ogsaa i sligende lerrassehøide følges videre op gjennem Soknedalen. Derimot ligger Skaarvold og kirken paa en utpræget lavere terrasse end de her bestemte. Op gjennem Soknedalen til henimot Presthus synes man nær- mest at kunne henføre de løse afsa^tninger til følgende profil der kommer tilsyne i talrike jernbaneskjæringer opover gjennem dalen langs dalsiderne: Øverst, i evorsionsrester af den store maksimumsterrasse, har man i en mægtighet af 5 — 6 m. gulgraa, grusblandet ler, tildels nedgledet, forstyrret og forvitret og derunder kommer saa tilsyne blaagraa ler. Noget lavere har man en likeledes stigende terrasse, der øverst viser grovt rullestensmateriale med næve-, hoved- og fotstore stene optrædende i veksel med sandskikter. Endnu lavere følger et tredje terrassasystem, sligende som de andre nævnte, men endnu lydelig adskilt fra de langs elven optrædende elveterrasser. Disse tre terrasser ligger alle i høiere niveauer end de tre fra Skaarvold, vSløren og Soknedalens munding beskrevne, saa man altsaa fra og med sytti-meter terrassen faar ikke mindre end seks sterkt fremtrædende terrassesystemer op til den høieste nær Presthus, hvor kirken ligger paa den store terrasse. Og disse høitliggende terrasser stiger dominerende videre op gjennem dalen. Mellem Presthus og Garli gaar de over i den almindelige dalbundfyldning, som dels paa sine steder utgjøres af et morænelandskap, men hvor der i skja'ringer langs jern- banelinjen ogsaa tildels sees skiktet sand og grus i vekslende lag paa en saadan maale, al det antyder rester af gamle esker- dannelser, eller paa sine steder med mere horizonlal lagbygning, kanske ogsaa resier af tidligere bræsjøafsælninger. Videre op gjennem dalen mol sydvest forbi Garli blir dalen vid og grund med elven i slyngninger gjennem skogklædt mo- rænelandskap, ofte med furu, og delle landskap holder sig nu over til Bjerkaaker med passage af vandskillet mellem Buvandet og Kapellet, i hvis vakre omgivelser man ogsaa har en vid ulsigt til de omliggende slrøk. Et mæ^gtig indtryk gir her den dypl ned- skaarne Orkladal med den høitliggende dalsidebebyggelse paa side- morænen; veien stiger her noget op og fortsætter langs den dype dal mot syd gjennem granskog med enkelte furutræer og løvbusker, saM'lig da birk. Veien snor sig nu videre mot syd i høiden, ofte med præcipicer mot den vilde dal og dype canon-dannelse, hvor bebyggelsen er trængt op i høiden j)aa resierne af den gamle dalsidemoræne. Fra Auslberg har man endnu den vide ulsigt over dalens djpe indsnit i fjeldmassen, men herfra blir dalen eflerhaanden grundere og canon-dannelsen aftar i dybde, saa Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 115 man ved amtsgrensen mellem Søndre Trondhjems og Hedemar- kens amter har en meget Hat og grund dalbund, kun endnu en svakt fremtrædende canon dannelse, saavel i retning mot Indset som i retning mot Stuen (Opdal). Men snart ophører ogsaa denne, og elven har da et nær upaaagtet leie i den flate dal- bund, der overalt er rikt dækket af bundmoræne med blokker. Hist og her sees ogsaa vekslende skikter af sand og grus, der vistnok for en ret betydelig del her skyldes afsæ^tning i lokale indsjøer, dels morænesjøer og dels brædæmmede. I selve elve- leiet har man ofte anledning til at se store blokker utvasket af morænegruset. Gjennem blandet birk- og furuskog passerer man videre gjennem det vakre, flatbundede dallandskap, hvor enkelte lave, lokalt optrædende terrasser hører til de mere karakteristiske og eiendommelige [væk i det ellers ofte ensformige landskap. Lite anede jeg, da jeg i 1897 og senere, noget mere indgaa- ende, i 1912 anstillede endel undersøkeiser inden denne egn, at her saa snart skulde gjøres et for vort lands kvartærgeologi saa interessant fund, som det jeg allerede ved en tidligere anledning har beskrevet iXaturen 1913, pag, 195—208), nemlig benrester af moskusoksen. Akkordformand Ole Moen fandt nemlig i en jernbaneskjæring, gjennem en fremspringende jordryg, ca. 120 m. fra Gisnaelven, i næM'heten af Farlighetsbro, paa græMisen i Indset, en halshvirvel, der af Herluf Winge bestemtes at være en af de mellemste halshvirvler af en stor, gammel moskusokse. Senere er paa samme sted fundet nok en endnu større, og bedre opbevaret hvirvel af Ovibos moschafiis Bl.vinv. Dette fund vin- der i interesse ved at sees i sammenhæMig med det allerede for en række aar siden gjorte fund af en mammuttand i Skjerva- gjelet, nier Skarvangen sæter i Vaage. Likesaa nævnte jeg ved ovenanførte anledning endnu et par noget tvetydelige fund fra Dovre og Lesje (L. c. pag. 199). Med hensyn til mammulfun det fandt jeg en bekra-flelse paa, hvad jeg allerede hadde uttalt i min afhandling Slrandlinjer i (ludbrandsdalen, is*)(; : Paa bredderne af denne bnesø kunde man muligens ogsaa blandt andre istidsformer ha seet mammuthen spadsere omkring (L. c. pag. 17;. Med hensyn til moskusoksefundet uttalte jeg: nær- mere at bestemme denne mildere tids j)lads, geologisk talt. er for oieblikkel meget vanskelig. Men det forekommer mig ialfald meget sandsynlig, at den blir at henheggc til det af mig som .U////7//.s-niveauels tid betegnede afsnit — — — Det høinordiske dyreselskab mammut, moskusokse osv. skulde da kunne tænkes al ha holdt sig i vorl land indtil den eflerfolgende, kolde tid, med et betydeligt briefremslol, som jeg har betegnet som Porl- Utndia-n'iWMUiis tid, men ikke overlevet denne (.Naturen 191.'), pag. 208 1. Senere har ogsaa Hi:rs(.ii beskrevet fundstedet, men 116 P. A. PYEN [1914 uttaler sig meget svævende om tidspunktet: »en mild periode inden istiderne« (Naturen 1913, pag. 282), gjør altsaa med andre ord ikke engang forsøk paa al datere fundel. Anderledes med Bjorlykki:, der ganske likelil uttaler: Øyens Portlandia-nivaa har derfor for tiden ingen objektiv berettigelse, og tjener kun til at forvirre begreperne hos den interesserte almenhet, som natur- ligvis ikke kan forulsættes at være fuldt fortrolig med det standpunkt, den geologiske forskning for tiden indtar. Det var dels for ni gjøre opmerksom herpaa og dels for ytterligere at klarlægge den meget interessante forekomst av moskusoksehvir- velen ved Indset, at jeg har nedskrevet disse til Øyens opsats supplerende bemerkninger- (L. c. 1913, pag. 286). Ethvert bi- drag til diskussionen om en saavidl interressant forekomst som denne har sin betydning; men Bjorlykkes ultalelse om del af mig opstillede Portlandia-nixeau falder dog ved denne anledning her som et blot postulat, da ingen beviser i saa henseende leve res, og klarlæggelsen af moskusoksehvirvelens geologiske alder er heller ikke særdeles tydelig, idet der henvises til en intergla- cialtid (L. c. pag. 285). Det er nærmest Bjorlykkes anskuelser Brøgger har sluttet sig til, naar han ullaler: da disse rester antagelig slammer fra den sidste interglaciallid, maa vort land under denne ha været nogenlunde isfrit« (Norges geologi — Norge i 1914, pag. 222). Derimot er den svenske geolog Munthe i en kritisk anmeldelse (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 36, pag. 522 — 524), af min populære opsats i Naturens kommet med et par uttalelser, som i forbigaaende maa berøres. At han slutter sig til Bjorlykkes og Brøggers anskuelse med hensyn til fun- dets alder, dertil er ingen ting at sige, da delte ogsaa kan være og vistnok ogsaa vil bli gjensland for fortsat diskussion. Deri- mot er MuNTHES ultalelse om bestemmelsen af det angivne mo- skusokseben fra Nol at lægge merke til. Jeg maa for at und- gaa misforstaalse forutskikke den bemerkning, at jeg anser Her- luf Winge for en af de sikreste autoriteter med hensyn til bestemmelsen af de her omhandle nalurgjenstande. Winges ultalelse om benfundel fra Nol er saa likelil, at den behøver ingen komentar, og Munthe har heller ikke kunnet paavise, at jeg har cilert Winge feilagtig, eller misforstaat ham. Og hvis benet har tilhørt en liten tam okse« (L. c. pag. 523), saa veier det for mig intet, al Munthe har fundet det»i bottnen på ett c:a 8 — 9 m. måktigt lager af isalfsgrus med sand< (L. c. pag. 523^; jeg har selv fundet ben af Bos taiinis domest, (Herulf Wingi-: det.) saavel i det ra-glaciale ler ved Larvik sammen med f. eks. Portlandia arctica Gray (Norsk geologisk tidsskrift, B. II (1913\ Nr. 7 (1911), pag. 27) som i lag tilhørende Waltonien eller nærmere bestemt Poederlien ved Little Oakley i det østlige Eng- Nr. ()] KVARTÆR-SrUDIER I TRONDHJEMSFELTET 117 land, og i mellem disse lo store hovedafdelinger eisleds ligger vel ogsaa del af Munthe bestemte interglacial ved Nol. Ja. Th. Kav har endog skrevet en afhandling On an Kaithen Vase Ibiind in Ihe Houlder Clay at Stockport 'Mem. and Proceed. of Ihe Manchester Lileiary & Philosophical Society, Ser. 4, Vol 10, Xr. 2 (1895 — 9(3), pag, 87 — 921 Jeg ved jo, at Munthe er for- trolig med den fremgangsmaate, at man bestemmer ikke fossi lerne efter lagene, men netop omvendt, ja at dette som regel netop er et af de sikreste midler vi har til i mange tilfælder at afgjøre, om vi har foi- os en oprindelig eller forstyrret lag- række. Til MuxTHKS anden nttalelse, eller kanske rettere spørgs- maal, har jeg ikke meget at svare, ti naar han spørger: ar ØYEN verkligen af den asikten, att man ens då (senglacial; har uppe i Norden var sa langt fore sin tid, all man hade sma lama pxar i sin tjiinst?« ((ieol. Forn. Forh. Stockholm, B. oO (1914), pag. ■")'24), saa vil jeg kun si, at hvis jeg skulde være saa uvidende paa dette omraade, som Mi nthk synes at tro, saa er det merkelig, at Akademisk Kollegium og Rektor ved Norges eneste universitet nu i lire og lyve semestre har lal mig besør- ge undervisningen i glacialgeologi og kvartærgeologi ved uni- versitetet og i 25 aar tildelt mig, tildels af de større stipendier til kvartærgeologiske undersøkeiser. Likeo^erl'()r den anskuelse, som ofte ei' kom mel lilorde, at mammuten med tilhørende selskap i Furo[)a skulde være af inter- glacial alder, skal jeg kun minde om, at Elephas primujenius. liaiu/ifcr tarandus og Ovibos moschntus nu af liere forskere des- ulen antas at oi)træ i den saakaldte Achenschwankung, ja endog at naa helt op til Hiihlstadiel ScnMinr: Die diiuviale N'orzeit Deulsclilands, 1912, pag. ](;9— 207'. Med hensyn til den geolo- giske plads foi- disse to periodor kan jeg henvise til min afhand- ling: Nogle bemerkninger om /Y/-perioden i Norge i Norsk geologisk tidsskrift, B. II, no. 7, pag. ;')5, 4()— 47^ og Schheihkh: A'erglelscherung und Moorbildung in Salzburg mit HiuNveisen auf das Moorvorkommen and das nacbeiszeitliclie Klima in l^uropa , l',)l 1 1 2 C'bersicbl, II saml \\',\n\s(.nAi i i:: Krilisclie Bemei-kungen zum Interglazial II und Spiilglazial Noi (Idculscli lands, 1914 pag. 91— 92 . Naar \i saa river os los fra disse inleressaulc omgixelsei' af moskusokselindesledet i Indset, saa linder \i om skydsslalionen Stuen lleic steder cl interessant moraMielandskaj); i delte saaes ogsaa |)aa sine steder vekslende lag af grus og sand. (Ijennem tildels liknendc landskaj) |)asseres derpaa Bjørnsvand med om kringliggende tjern og myrstra'kninger og snart efter vandskillel med et tjern paa hver side og skogkhcdle omgivelser Likcdan som paa oveigangen fra Khebu til Ler slation saaes ogsaa her 118 P. A. ØYEN [1914 fra Garli, omkring Bjerkaaker og Stuen over mot Aune, trærester i torven flere steder, men uten t3'delig, eller endnu mindre, frem- trædende veksellagring. Længere mot sydvest, mot Aune, har man vakkert paysages morainiques med hauger, kjedler og tvers over dalen gaaende mere eller mindre bueformede rygge, idethele et kupperet morænelandskap strøet med tildels svære blokke og svarende til det kupperede morænelandskap paa nord- østsiden af vandskillet, medens strækningen mellem disse to moræneafsnit utgiøres af en utstrakt, vid og grund dalbund, der i meget bærer pranget af at ha utgjort en gammel sjøbund. Blandt Ilytblokkene findes konglomeratagtige og saadanne af hvit granit, som især tiltrækker sig opmerksomhet. Omkring Aune over mot Aalmenelven har man en utstrakt morænedannelse. Bebyggelsen omkring Opdal kirke og videre ned gjennem dalen er meget vakker; de dyrkede marker og gaardene ordner sig ofte i terrasse- lignende rækker, snart lavere, snart noget høiere. Ved indgangen til selve Drivdalen passerer man igjen et for- holdsvis sterkt kupperet landskap, et egte morænelandskap med hauger, r\'gger og smaa sjøer indimellem, et blokkestrøet terræn, meget vakkert med de bueformede moræ'neræ^kker tvers over Drivdalen — man mindes billeder af landskapet foran de italien- ske sjøer. Indenfor morænelandskapet er igjen terrænet mere jevnt og fortsætter j)aa denne maate opover Drivdalen. Omtrent midtveis mellem Rise og Aamotdal har man en stor klippebar riere smukt moutonneret ned ad dalen med vakre furer og striber og med dyj) eanon dannelse. Nedenfor denne har man mindst fire trin i dalsidemorænen foruten den lavtliggende flate dal med bundterrassen. Ovenfor barrieren er forholdet noget anderledes, idet trindannelsen her ikke træder saa tydelig frem, men der sees i dalsiderne tildels store dalsidemoræner høit oppe, idet ras har sat igjen >rabbe« -formede tverrygrester i dalens sider. Dalen selv er nedenfor barrieren vid og smukt Uformet, medens den ovenfor er noget trangere. Nord for Drivstuen har man saa resterne af en stor smuk endemoræne af en 150 — 200 m. bredde og 20 — 30 m. høide. Ca. 200 m. n.f. denne er der rester af en anden mindre. Moræne- overflaten er blokkestrøet og bevokset med tall, og ved veien er snit gjennem egte morænegrus. Omkring 400 — 500 m. længere syd, altsaa noget nærmere Drivstuen, har man nok en stor dichotom blokkemoræne. Disse lo utpræget dichotome trin danner et ut- præget morænelandskap med den vide og flate dalbund frem til I)rivstuen bakenfor som et centralt depressionsomraade. Like ved Drivstuen er en flat haug af 100 — 150 m. tvermaal og en høide af en to-tre meter; et to meter høit snit viste finere grus og sand i horizontale lag nederst og h — 1 meter mægtigt over- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TROXDHJEMSFELTET 119 skylningsgrus øveisl, — denne haug er sandsynligvis en rest af en engang mere ulhredt afsætning. Omtrent en kvart mil s. f. Drivstuen ser man alter to mindre endemoræner med ca. 100 m. mellemrum, og hver af de to moræner er igjen utj)rægel dicho- tome. Videre opover Drivdalen har man mot syd flere steder morænerester. Ved opgangen til Vaarstigen ser man ret over paa vestsiden af dalen en meget smuk og utpræget formet hotiidal. Straks n. f. Vaarstigen ser man smukke skuringsstriper med vakre furer og utpræget roches moutonnées i retningen S — N. Like oppe paa passet ser man ogsaa vakker skuring med moutonnert overflate i samme retning. Her hør man ogsaa merke sig de store glatte afskalningsflater i sidedalen mot vest. Skuringsfænomenet med striper, furer og roches moutonnées er idethele her i den vak- kert U formede Drivdal ulviklet paa en saa smuk maate, at man slet ikke undres over, at Vaarstigen med sine vilde omgivelser er hlit et klassisk sled i glacialgeologisk henseende. Ved Vaar- sligsjuteren sees rester af en noget evorderet dalsideterrasse eller morænevold; saavel disse som de smaa talusdannelser eller talus kegler viser, at de senere forandringer har væu-et smaa. Litt morænemasse i form af grus og sten saaes ogsaa paa selve Vaarsligpassel, men i omgivelserne ogsaa litt forvilringsgrus. Drivdalen seel mot nord fra \^uirsligpasset viser i i)egge dalsider ulj)negede dallisler i sterkt frems|)ringende former som rester af den oprindelige vakkert T formede dal, i hvis hund saa den skarpt V-formede canonaglige fordypning er skaaret dypt ned med den nye vei like i hunden langs elven; de nævnte dallisters overHale viser ulpriegel hra-slill karakler med moulonnerle for- mer S — N. Like ved nedgangen mol syd, ganske nær |)assel i \'aarsligen (muligens det af Esmahk iagttagne sted?), saaes el |)ar vaUkert moulonnerle gneiskujiper af henimot et par meters holde, og i den ene af disse saaes en halv meter dyj) fure og derlil antyd- ning lil slripning, med skuring S — N, dog noget devierl. I om- givelserne saaes dverghirk, vidjekrat og kryjjende fjeldhirk. SlraUs s. I', KongsNold saaes vakre terrasser paa hegge sider al' elven; muligens har man her for sig en gammel mora'ne. (lir al elven er omleiret til en elvelerrasse. Kndskjonl delle synes sandsynligst, er heller iUke den mulighel ulelukkel. al del kan Mvvv i-eslen af en hiu'sjoterrasse, alsal i en sjo, afdæ'inmel ved en l)i;e i Kongsvold sidedal. Megel snuiU isskuring med slripei-, luiiT og moulonnerl fjeldoveillale |)aa gron skifer med kvarts aarer og med skuringsrelning mol Diivdalen, allsaa S N, sei's og saa ved veis\ingen s. I' amlsgra-nsen, og mellem \cis\ingen og vandskillel sees liknende skuring liere sleder. 120 P. A. ØYEN [1914 Det ligger egentlig utenfor nærværende afhandlings ramme al behandle de »Præglaciale dalløb i Trøndelagen «, men paa grund al" den lolle, som den gamle Dovrebanedal ^ (Norsk geol. tids- skrift, B. III, Nr. I, ]914, pag. ?>()) spiller i Vogts afhandling af ovennævnte titel, bør vi dog her i forbigaaende nævne disse forhold. Men naar Vogt fortteller, at »den øverste af de to be- kjendte strandlinjer ved Trondhjem ligger ifølge nivellement i høiden ]7S,.i m. o. h.; ved Selbusjøens vestre ende, i ret linje kun 24 km. fra den netop næ'vnte strandlinje, ligger de aller- øverste terrasseflader i høide ca. 2") m. over Selbusjøen, altsaa i høide ca. lglaciale' skiæll)anker karak leristiske musling Yoldia arcticci" (L. c. pag. 49). Den kvartærgeologiske forskning har jo i (len sidste meiine skealder skudt en rik vekst. Al kanske vort hind i denne ut- vikling ikke har lulgt med tiden paa en saadan maate, som det ifølge sin heliggenhet og sine mange gunstige hetingelser netop for kværtærgeologisk forskning kunde ha gjort, har vist- nok sin grund i flere aarsaker. Her skal vi kun fa>ste os ved den, som ligger i selve den kjendsgjerning, at en stor del, kan- ske den største del af landet, har hørt med til nedisningens centrale dele under de forskjellige afsnit, og at de mere perifert liggende dele af landet er for meget opstykket, til at ha kuimel afgi et mere sammenhængende hele. Og hvilke vanskelighetei-, man her ofte har at kjænipe med, turde forholdene ved den interessante forekomst na^i- (>lava i nærheten af Inverness gi os en forestilling om. Efter at være undersøkt og diskutteret af en nekke forskere, hlev denne forekomst særlig heskrevet af en Committee of British Association , hestaaende af John Hohm: (chairmani, David Rohkhtson, T. F. .Iamikson, James Fraser, P. F. Kexdall, Duc.Ai.n Hei.l. The majority of Ihe (>ommit tee are strongly inclined to infer, from the asseml)lage of organic lemains and their mode of occurence, the proved extension of the hed and ils ai)parently undislurhed character, thai the shelly clay is in situ, indicaling a suhmergence of the land lo an extenl of over oOd feel. A minority of the committee, however, do not concider the evidence sufticienl lo estahlish this conclusion, or at all j)()ints in harmony with il ; el specielt minoritetslilheg lyder: On Ihc whole, our opinion, with all defeience, is thai we have nol yet leached a solution of the dilTicullies connecled \vith the (^lava deposil iTrans. of the Inverness Scientilic Society and Field (lluh. Vol. IV ilSSS — 1895), pag. oOO — o;)9). Jeg vil ikke undlale at gjøre opmerk- som paa, at majoriteten i dette tilfælde heslod af Horne, Ro RERTSON, Jamii:son Og forckoiusleus ojxlager Jami:s Fkaser, der i en king ra-kke af aar \\\\v fulgl de ulgra\ ninger, som har va*rel foretal paa delle sled. Og den ene af minoriletsnu'diemnu'rnc, I\i:m).\i.i,, \ar ikke engang tilstede ved ulgriivningen. Sommeren 1909 hadde jeg den slore fornoielse ;tl hil \isl omkring i om egnen af (^lava netop a\ af denne inleressnnle forekomsts op dager, Mr. James I"'i5asi:m, og endskjonl forholdene da ikke netop v;ir gunstige, lykkedes del mig ogsaa at fremlinde endel fossiler, og ellers i hoxedlra-kkene al faa se de slratigraliske forhold i del iiilcressanle prolil hvor I'h asi:r og Rorertson har fremfun del en ganske lalrik fauna. Og nelop dette hesøk ved (>lava har ogsa;i deiigjeiinem Iki\1 en indiii'kle helydning. at jeg har vundet 122 P. A. ØYEN. [1914 el sammenligningspunkt for flere af vore norske, mere sjeldne fossilforekomster, paa Jæderen, i Kristianiatrakten og i det Trond- hjemske, idet det viste sig, at den maate, paa hvilken jeg tidligere hadde betraktet disse, i det va'sentlige stemmede overens med de grundsa^tninger, som majoriteten i den ovennævnte 'Clava- C.ommittee hadde gjorl gjeldende. Efter at ha omtalt den rikt fossilførende afsætning ved Clava, næ'r Inverness, tilføier saaledes ogsaa Archibald Geikie: »the condition of these remains indi cates that they probably lived and died on the spot, which is 500 feet above sea-level, and that the submergence amounted at least to that extent« (Text-Book of Geologv, Vol. II, (190?,), pag. 1330). I denne forbindelse har del sin interesse at erindre Blytts opfatning af vor floras historie: »Demnachst muss man beden- ken, dass unsere Flora bereits vor der Eiszeit bestanden hat. Wir brauchten also diese hypothetischen Xiveauveranderungen nicht in die jioslglaciale Zeil zu verlegen« (Engler: Botanische Jahrbiicher, B. II (1882), pag. 49). Og videre uttaler han: »Wåhrend der Eiszeit war Norwegen namlich bis auf die åuszersten Klij)peninseln der Kiiste von einer Binnenlands-Eismasse iiber- deckt, aus welcher nur einzelne der hochsten Zinnen hervor- raglen. In dieser Periode konnle somil das Land nicht die zahl- reichen Arten nåhren, welche gegenwårtig bei uns sich finden« (L. c. pag. 46). Og videre er det af interesse at se den vekselvirkning, som netop paa dette omraade har fundet sted mellem Geikie og Blytt, og den oj)falning, som ut herfra har gjort sig gjæl- dende hos sidstnævnte forsker med hensyn til den videre utvik- ling og vandring af vore planler og disses forskjellige grupper, som vi kan se af følgende: »Die Eiszeit wurde nach J. Geikie nicht bios ein-sondern mehrere Male durch lange Perioden unter brochen, wahrend \velcher die Gletscher abnahmen, um spiiter wieder aufs Neue zu wachsen. Zwischen den Regenzeiten und den Eiszeiten muss eine Bezichung statthaben Solcheigestalt umschlieszl die Eiszeit wahrscheinlich sehr lange Zeilraume, unter welchen trockene und feuchle Perioden wiederholt mil einander abwechselten. Unsere arklische Flora und ein Theil der subarktischen hat Gronland und Nordamerika mil uns gemein. Die ul)rigen l^estandtheile der norwegischen Flora besilzen dagegen einen rein europåisch-asiatischen Charakler. Es ist moglich, ja wohl sogar wahrscheinlich, dass jene gronliindischen Elemente in miserer Flora Resle aus den interglacialen Zeilen sind« (L. c. pag. 21). I sin afhandling »Om indvandringen af det arktiske flora element til Norge« (Nyt Mag. for Naturvid., B. 43, 1905, pag. 315 flg.) ultaler ogsaa Wille, »al Norges nuværende, høiarkliske flora Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 123 har overlevet Ira inlerglacial lid eller ogsaa kan være indvandrel i glacial eller senglacial tid langs en isfri kystrand fra nordost (RuslandK (L. c. pag. o2o). Denne anskuelse falder omtrent sam men med Andh. M. Haxsen's (Naturen 1904, |)ag. 14o — 15(; »K: 168 — 179). Landmark søkte i sine Reliefstudier fra Søndfjord (Bergens museums aarbog 1909, no. 9) og i »Fortsatte relief- studier fra Vestlandet særlig Søndfjord« (L. c. 1910, no. 4' fra overllateformerne selv at paavise interglacial erosionsvirksomhet. Og fra Trondhjomsfeltet nierliggende omraader i øst berettede HooHOM Om inlerglaciala bildningar i Jemtland Geol. Forn. Forh., Stoekholm. B. 15 (1898), pag. 28). Allerede i det loregaaende er omtalt de forskjellige fænomener, der knytter sig til den kontinentale platform, saasom kysttlater undei' og over den nuva>rende slrandlinje og submarine dale eller gamle, undersjoiske elveleier saml alliikkede bassiner i form af fjorddyi), der vistes at kunne paa en naturlig maate bli indord net i samme gruppe som vore indsjøer. Hull is eonvinced lliat were il possible to strip the floor of Ihe North Sea of its sedimen- tary covering Ihese ehaunels would be found traveisiug the lloor of the Continental |)lalform, and ultimately openiug out by canoii like channels on the lloor of the Arelic Ocean. The phenomena liere observed, or inferred, have their represenlatives along the coasls of the British Isles and Western Europe. In both cases Ihere is the shallow continenlal |)latform, terminating in a deej) and rapid descent to the lloor of the abyssal ocean, and traver sed i)y channels of ancient rivers Iraceabic by the soundings in the case of Western Furoj^e, or inferenlial in the case of We stern Scandinavia« (Report 71st meeting of the British Associa lion for the Advancemenl of Science, (ilasgow 19(>1. pag. (562 . .Ii:invis hai- i en kort opsats: 'rbalassograpbical and Ihalasso- logical Notes on the North Sea \'ictoria Inslitule Tiansaclions 1900) eftei- karterne sammensliilel endel oplysninger om fjord dybder og fjoidienderne ulenloi- kysten; saaledes omlalcs lu'r ogsaa den noi'skc rende, eller |)ala('<)skandinaviske kanal. I 1 s'.is skrcN \\'ai5Iu;n I'imi.vm om l*'jords and subuuMgeii Valleys of lOuropa The Ameiican (ieologisl, \'ol. .Wil. pag. 10] lig.'. Der omtales ved dt'ii anledning cii ra'kke noiske fjorde, deriblaiKll ogsaa 'riondlijcin Ijoid, witli llcilslad fjord . og han kommer lil del resullal, al soiiiidiiigs lo Ibc bollom of Ihese sid)iuarine \alleys range IVoni "iIHI lo l.|_'ii red, agreeini; well Nvith Ibis eslimale of l.loo or l.'xio l'vci ;is llu- maximum amounl of Ihe Lale Tertiary elevation, 'fhesc tbannels are situaled far olVshore, willi no promivent higliii liacls so iieai as lo |)ossil(l\ ;icc()iinl for cxccplionally powcriiil i;la(ial erosion along llieir couiscs, siicli ;is inay bc siipposcd lo li;i\i' i;rrally 124 P. A. ØYEN 1 1914 (ieepeiu'd soinc ol' Ihe Ijords (L. c. pag. lOo — 104). Og lor »some pari ol" Ihe |)li()ceiie period kommer han lor de Hril- liske øers vedkommende til el resullat nearly like Ihat eslima led for Norway during Ihe same period iL. c. pag. 105). >The eoaslal [)lain eller suhmarine platform« linder han inden hegge omraader tilsvarende L. c. j)ag. 104 — 105). Disse »continenlal shelves s som Davis kalder dem (Davis: Physical (ieography, 1900, pag. 70), faar derved en hetydelig interesse. Der reisle sig ogsaa noget senere en diskussion »om levninger af grundtvands- dyr paa store dybder mellem Island og Jan Mayen« (Vid. -Med- del. Naturhisl. Foren. Kjøhenhavn, 1900, |)ag. 229), og »om en formodet sæknning af havbunden mellem Island og Jan Mayen (L. c. 1902, pag. 249) mellen Jenskn og Bogoilo; det gjaldt partier af havbunden, hvor dybden nu er indtil lo09 favne. Flere forskere deltok i denne diskussion, men resultatet kan vel sies al vivre blit Bo(",(iiLns, al transport er langt sand- synligere end antagelsen af en saa enorm sænkning, som elleis maalle forulsæltes (L. c. 1902, pag. 258). De ovenfor nievnle dybdeværdier for disse submarine kanaler og [)lateauer paa Atlanterhavets østside svarer saaledes nogenlunde lil dem der angies fra vestsiden af samme, nemlig 1500 ft. til noget over 2000 ft. iBull. of Ihe Geol. Soc. America, Vol. 14 {19i3\ pag. 224). Likesaa gav Spknceh i 1905 i en interessant afhandling The Submarine (ireat Canyon of tlie Hudson River« (Ameri- can Journal of Science, Ser. 4, Vol. 19, Nr. 109, pag. 1 — 15) utsikt over endnu slørre dybder, helt lil 9000 ft. og hævningen er fundet lo coincide witJi thai of Ihe early Pleislocenes og »since Ihen there has been a subsidence lo somewhal below the present level, followed by a reelevalion of 250 feet as seen in Ihe shallow channels of the sheif iL. c. [)ag. 15). De samme vanskeligheler som hei-, møler vi ogsaa med hensyn lil disse oscillationer i iordskor|)en ogsaa andre steder; at lidlæsle dem synes nær sagt ugjennemførhgl. I »An oulline of the Physio- graphical (ieology (Physiograjihy) of Western Auslralia by J. T. JuTSON heler det: Taking all Ihese features inlo conside- ration, the uplift of Ihe plaleau must be regarded as compara- lively recent — — — Ihe conclusion is drawn thai the uplift was in the lale Tertiary, probably early or late Pliocene, and that the preceding reduction to a lowland (peneplain at leasl in parO look i)lace probably in Ihe early or middle Tertiary or during both these periods (Western Australia, Geol. Surv. Bull. Nr. ()1 (1914), pag. 95), og her lyder del, som vistnok ogsaa med grund bør lyde hos os: delailed observations are remarkably scarce, bul are urgently required« (L. c. ])ag. 9()). Ved sin beskrivelse af llsvikens to »slrandlinjer« (Om skuringsmerker etc. Nr. 6] KVAin.KK STLDIKI'. I THONDHJEMSFELTET 1 i') II, Sparagmilfjeldel. liiiv. prog. 1X72, pag. Dl lt2 iiUaler K.ikk- ULF, al terrasser, sUjælhanker og slrandliiiier ere mærker, som vidne om laiKiels trinvise stigning Ira del gamle niva, som ra dede under istiden, til del nuværende (L. c. pag. 92j, efter al han ilorveien hadde ultall, al »slrandlinierne ere havets egel arbeide undei* slrøm i flod og fjære (L. c. pag. 89). Men i juotsat retning nllalle nemlig Skxk, al sliandlinien i Nord-Øster fjorden kan saaledes ikke lages for god som mindesmærke efter en stands i landets stigning efler istiden ((Christiania Vid-Selsk. Forh. 1S74, |)ag. 1S7, ofr. med hensyn til Si:.\i:s anskuelse ogsaa Univ. prog. Krisliania 1874, pag. P)8). Og vi har allerede i del foregaaende sel, al Sri:ss, som temmelig ulførlig omlalle de norske Strandiinien Das Anllilz der Erde. B. II. IXSS, pag. 415 flg.\ fremholdt en anskuelse, som blev grundig lilhakevist af Amchi HALD Geikie i følgende: having inyself heen all my life familiar ^vith the strand-lines of this country, and having traced those of the Norwegian coasl from Bergen lo Hammerfest, I may pei- haps l)e permilled lo point onl, as deferenlially as I possihly can, one or hvo of Ihe insujjerahle dilTieiillies wilh which as I ven- lure lo Ihink Prof. SiESS s Iheorelical explanalion is beset« (The Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 60 (1904X pag. LXXXn' — LXXXVj, og resultatet af denne undersøkelse ullrykkes i fol gende: >in any case, \ve are juslified in regarding Ihe Scollish sefer as examples of Iruly marine erosion, and I can see no reason why Ihose of Xorway should not have had the same origin L. c. pag. XCIII\ Og like over for Sexe's anskuelse bemerker (ii:iKii;: Kighl yeais previously, aflei- a visil lo the Norwegian seler. I was C(mvinced of Ihcir marine origin, and siiggesled Ihal Iheir erosion mav have been due in large nieasure lo llie elfecls of Ihe freezings and Ihawings along tbe old ice-fool, and lo Ihe rasping and graling of coasl ice. Such, loo, may have been Ibe origin of the higler hoiizonlal rock- lerraces of Scolland Pioc. J^)y. Soc. Kdin. \'ol. \' ISBC' |). ')AS (L. c. pag. XCIIli. Og ('a)\. il. W. Feilden sier med henblik paa del nordlige Noige I »lo nol remembei- landing on any ol Ihe more considerable islands norlli ol Ihe .\iclic (".irclc. Ibal form Ihe Skjergaard of Norway, wilhoul nolicing Iraces ol recenl elevalion and deposils conlaining abundanlly slielh ol mollusca of llie same species as Ihose Ihat now inbabil Ihe adjacenl sea Quarl. .loinn. (leol. Soc London, \'ol. ")•_' 1 s'.m; , pag. 721 . Og merkeine i forskjellige hoider efler denne sligning liører jo lil de mesi karakleiisliske fienomener |)aa den noiskc kyst. MouN inddelle sirandlinjerne i liere grupper og hver af disse igjen i liere niveauer (Nyl Mag for Naturvid, li. 22. pag. :52 -:>7* 126 P. A. o YEN [1914 og uttaler: »Stiandliniernes hyppige Forekomst i vore Fjorde, Sunde og paa vore Kyster, deres bestemte Gruppering i adskilte Niveauer, der over store Strækninger kunne forfølges, og over endnu større vise sig at correspondere i Højde, de tydelige Sprang mellem disse Niveauer, og den fuldkomne Overensstemmelse mellem Højden af Terrassernes Overflade og Strandlinierne er tilsammen Omstændigheder, der pege med Styrke hen paa Strand- linierne som dannede i Havets Niveau, og senere løftede op over delte, i forskjellige Sæt, efter Niveauernes Antal og indbyrdes Afstand« (L. c. pag. 50). Ved samme anledning angir jMohn fore- komsten af en horizontal linje paa sydsiden af Lekø i en høide af 340 f. o. h., og en horizontal linje paa nordsiden af Lekø i en høide af 841 f. o. h. (L. c. pag. 14 — 15), og som man kan se af en afbildning sammesteds (pag. 15), hæver selve hovedmassen af Lekø sig over linjen, og ved den ene ende reiser sig en spids, afsondret i^ra det øvrige, i veiret. Likesaa angies en strandlinje« paa østsiden af Tommenø til 301 f. o. h. (L. c. pag. 15 — 16). Torghattens aksler derimot bestemtes til at ligge i en høide af 347 f. o. h. (L. c. pag. 15), og i den anledning uttaler Mohn føl- gende: »Torghattens Axler ligge i Niveau med Strandlinien paa Lekø. Et Indtryk har jeg af, at det mod Søen vendende lavere Forland paa flere Steder paa Kysten ligger bestemt under Ni- veauet af en nærliggende Strandlinie. Over dette rejse sig isole- rede Kupper (Sverresborgklumpen ved Throndhjem, Bremsnes hatten ved Christianssund, Torghatten, en Knause paa Halvøen ved Senjens Sydside« (L. c. pag. 52 — 53). Og med hensyn til den lave kystllate uttaler han ganske liketil, at dette forhold er det raadende langs kysten« (L. c. pag. 51). Allerede i 1880 skrev Sollas en afhandling »On Ihe Island of Torghatten« (Geol. Mag. London, Dec. II, Vol. VII. pag. 516), og her sies: »The plat- form from which the peak of the island rises is a narrow plain of marine denudalion, produced when the island was submerged 375 feet below its present level. The tunnel which traverses it is a sea-cave excavated between two master joints. — — — The joints are the most important factors in denudation« (L. c. pag. 516). Oj)dagelsen af dette lave forland og dets egentlige karakler er derfor ikke saa ganske ny som i den livlige dis- kussion om den saakaldte »strandilate« saa ofte betonet. Og det er vistnok ganske korrekt, hvad en referent i sin tid skrev: the views bear a very striking resemblance lo a simple raised beach« (The Geographical Journal, London, 1894, pag. 186). Endel hithørende fænomener har jeg behandlet ved en tid- ligere anledning, hvorved ogsaa fandtes leilighel til at henlede o])merksomhelen paa endel trondhjemske forhold (P. A. Øven: »Skilbotn, et bidrag til kundskaben om stranderosion« — Arch. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 127 for Mathm. & Naturv. B. IS, \r. 4, 1896\ Ved Leka har man saaledes f. eks. en vakker forekomst af saakaldt >strandlinje og strandflate«, gaaende gradvis over i hverandre; der sees her Ire trin. Ved Rørvik optiær i omegnen det lave forland paa en saa dan maate, at man kan viere noget i tvil, om der er nogen spe- ciel, lavere liggende flate. og om det ikke meget mere her kun er landplatens almindelige afheldning, som trær i dagen; der sees her tre lavt liggende trin. Videre mot syd forbi Stoksund til Trondhjemsfjordens munding, specielt ved Valdersund, sees det lave forland at pnege sig smukt mot det opstigende høiere land bakenfor. Paa mange steder er dog denne kyststrækning bar og brat og gold. Her og der sees erosionsterrasser i fast ijeld, likeledes paa flere steder huler, gjøler og smaa botnfor mede fordypninger i fjeldsiderne. Det lave forland utenfor Trondhjemsfjordens munding er tid- ligere nævnt. Det har jo været ganske almindelig antat, at dette lave forland var en gammel abrasionsflate, ulformet i et læn- gere, sammenhamgende tidsrum eller ved gjentagen abrasion gjennem flere fra hveiandre skilte tidsafsnit. Derimot har man i diskussionen ikke kunnet enes om, til hvilket hovedafsnit af den kvartære eller kanske endog pliocene tid dannelsen af dette lave forland skulde henlægges. Imidlertid fremkom De Geeh med en helt ny anskuelse, idet han i Geologiska foreningen i Stockholm lS)jl(t holdt et foredrag om det euroj^aMske Nordhav med omgivende kyst og fjorddanneisei". Ved en undersøkelse af Isfjorden paa S|)ilsl)C'rgen 189(5 (Ymer 1896, pag. 4), var han kommet til den ()j)fatning, at »denna fjord med sina kustsliitter (slrandlladen) i frjimsta rummet hade forkaslningar att tacka for sin uppkomst i(ieol. Forn. Forh. Stockholm, B. 32, li)l(>, j^ag. 17). \ afseende pa grundhafvets griinsparli mot de upplyflade kontinenthorstarne eller de jamna kuslslatter. hvilkas suprama- rina briim i Norge kallas for strandlladen, hade lal. — — — belvitlat deras slrandlinjcnalur (L. c. pag. 19), — — — forhal landena pa Andon och Spitsbergen anlyda, alt strandlladen i Norge — dess nuvarande begriinsning mol den upplyl'hulc kon linenlcn anlagligen up|)k()mmil i Icrlifn- lid (L. c. i)ag. 20). Denne opfatning ble\ imidlertid paa selvsamme møle angrepet og motsagl af liere talere (cfr. L. c. pag. 21, 22). Og selv Voer hadde jo allerede tidligere utlall, al strandlladen kan ikke for klares ved lokale indsynkningci- eller foikaslningcr Norges geol. unders., Nr. 29, 19(10, pag. 48. Tilbods herfor fremholdt igjen De (ii;ER de samme ovenfor na'vnle anskucIscM* ved geologkon gressen i Stockholm 1910, olTenlliggjorl i KonlintMilaIc Ni\e;iu veranderungen im Norden ICuropas . O.XA.M. Iiai- nylig i en afhandling om Tra-nlandc-l Norsk 128 P. A. ØYEN [1914 geogr. selsk. aarbok, XXV, 11)13—1914, (1915), pag. 55—101), beskrevet en del af den noidlandske slrandflale, og i sin diskus- sion af dens alder og dannelse kommer han lil den sandsyn- lige utviklingsgang« at anta tre istider med strandflatedannelse i første interglacialtid og dannelse af abrasionsplan i anden interglacialtid (L. c. pag. 99). Med den fire delte istid i Amerika som grundlag anstillet Frank Leverett sin »Comparison of North American and European glacial deposits« (Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. IV, 1910, pag. 241 — 316), og ut fra denne forutsætning og med dette syn paa lingene falder jo sammenligningen, ialfald tilsynelatende, da temmelig grei, naar vi som Leverett afslutter vor sammen- ligning med Wisconsingruppen og de som correlative betragtede afdelinger Wiirm og Mecklen burgian. Ved flere forskjellige anledninger har jeg i mine forelæsninger ved universitetet søkt at sammenstille de forskjellige fænomener og spredte træk af vor istidshistorie i sammenhæng med de mere gjengse opfatninger af disse forhold inden de forskjellige om- raader, som i post-miocæn tid har været utsat fra en eller gjen- tagne nedisninger inden den nordlige hemisfære. Jeg er da blit staaende ved det amerikanske fem-delte s^'stem som det, der paa den naturligste maale gir den mest tilfredsstillende oversikt over de spredte træk, der hittil er iagttat fra denne stiatigraliske række- følge inden det til Nordsjøen grensende omraade, idet jeg da sammenfatter den erfaring, som jeg har samlet ved mine reiser i vort eget land og i Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og paa de Briltiske øer, med Ørknøerne og Shellandsøerne og til dels i Kanada og De forenede stater; dertil kommer saa littera- turstudier. Det vilde føre for langt utenfor nærværende afhand- lings ramme at gjennemgaa denne række. Jeg skal kun tilføie, at det vistnok heller ikke for vort lands vedkommende er utelukkel, al liknende, merkelige forhold kan ha indtruffet, som de man i Amerika har fundet med hensyn til maksimumutstrækningen af likesaa med hensyn lil forholdet mellem Illinoian og Jowan. de til hverandre grensende Labrador- og Keewalin-omraader, og Til den ovennævnte, amerikanske rækkefølge har jeg saa for vort lands vedkommende tilføiet Mijlilus- niveauet som en intercflacial og Portlandia-niveauet som en (jlacidl afsluttende suite. Disse to afdelinger danner imidlertid overgangsled til den følgende, regel mæssige og lovmæssige række af forskjellige niveauer i vort lands poslglaciale afsætninger. Naar vi sammenfatter, hvad der nu er anført fra forskjellige dele af vort eget land og vort naboland mol øst, og samtidig erindrer, at det endnu ikke er lykkedes inden vort omraade al fremfinde nogen fossilførende forekomst, som vi med sandsyn- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEU I TRONDHJEMSFELTET 12i) lighet kan tilbakeføre lil en li(i forut for sidste, store nedisnings- periode, saa kan del vistnok med rette sies, at hvad Faihchild uttaler om de pleisloeene forhold i staten New-Vork, turde i mere end en henseende finde anvendelse ogsaa paa Trondhjems- feltet: — the positive proof, in the field, of a pre- Wisconsin ice-slieet has nol l)een found. In several localities the deei)er till is so uniike the up|)er till Ihat il strongly suggests a sej)arate origin. Some singular lopographic features are not satisfactorily explained wilhout appeal to the earlier ice invasions. — — — Many erosion features — seem inconsonant with the work of the latest ice. However, \ve have found no example of inter- glacial or warm climate deposils inlerbedded in the till. Such should he expecled and sought, })ut al present we can only say thai multiple glacialion in New-York, at least norlh of Long Island, is quite certain in our philosophy, but that il remains unproven in observation « (Bull. Geol. Soc. America, Vol. 24, 1913, pag. l'U — 135). Istidens biologiske forhold. At de vekslende glacial- og interglaciallider maa ha hat stor indflydelse paa de rent biologiske forhold, er igrunden saa liketil at man for den saks skyld gjerne kunde ha forbigaat dette ka- pitel. Men ikke desto mindre gjør der sig paa dette omraade, som nærsagt paa ethvert kvarlærgeologisk, saa mange og saa for- skjelligarlede anskuelser gjældende, at det vel ikke i nærværende tilfælde er heil overflødig til orientering at dvæle et øieblik selv ved delte noget almindelige, men ikke desto mindre sa^rdeles interessante lænomen. Almindelig som fænomenet igrunden er, maa man dog forundre sig noget over den betydning, som den forskjeHigarlede opfatning deraf vi.ser sig at ha ved at virke til- bakc paa hoisl lorskjellig maate med hensyn lil o|)latning af kvarlaMgeologiske forhold i del hele lal og ikke mindst med hensyn lil ulformningen af det kvarlærgeologiske tæuikesæl. Der- til kommer, al man maa være enig med Sinnott og Hailev: Ihal il is i)()ssible, however, to draw conclusions of importance to geology and climalology. nol alone from Ihe pasl and present dislribulion of species, bul also from a sludy of Ihc evohilion of the growlh of habits of planls, \vill i)e readily admilled (Journal of (leology. Vol. 2:5. 11)15, |):ig. 305\ og en mere ulfor- lig diskussion af delle emne lindes i en afhandling The Origin and Dispersal of Ilerbaccous Angiosjierms Annals of Holany, Vol. 2S. 11) 11. pag. 517—51)1)). Vi har allerede i del foregaaeude slillel bekjcndsUap uu'd :t 130 P. A. ØVEN [1914 enkelte, ineikværdige forhold med hensyn lil den japanske floras utbredelsesforhold, og vi vil gjenhiide tilsvarende ogsaa paa andre steder, i det hele tat overalt hvor indflydelsen af klimatologiske vekslinger har gjort sig gjældende, i)aa en mere eller mindre fremtrædende maate alt efter den maate hvorpaa topografiske forhold har hidrat til at forslerke eller eHminere deres virkninger. SiNNOTT og Bailey har ganske nylig oflentliggjort et inter- essant arbeide om »The Evolution of herbaceous Piants and its bearing on certain Problems of Geology and Climatology « (The Journal of Geology, Chicago, June 1915, Vol. 23, pag. 289 — 306). Her fremhæves den merkelige forskjel mellem Nordame- rika og Nordeuropa med liensyn til plantevandringen før, under og efter »istiden«. Og det er meget værd at lægge merke til, hvad de to amerikanske forskere har at si: »In Nortli America, especially in its eastern portion, the vegetation could easily mi grate southward at the advance of the ice and return northward at its retreat. In northern Europe, on the other hånd, the south- ward escape of the vegetation was blocked, and it was crowded against the Alps, the Pyrenees, and the Mediterranean, thus suffering heavily by extinclion. These same natural barriers have also prevented any considerable northward migration since the retreat of the ice. The Vegetation of northern Europe today seems, therefore, to be descended directly from that remnant which was able to survive on the unglaciated portions of France, Germany, and England in faet, the flora of the Rockies presents a much closer resemblance to that of Euroi)e than does the flora of the eastern part of the conlinent« (L. c. pag. 298—299). Her staar vi like overfor et andet, meget interessant fænomen, nemlig at fjernere fra hinanden liggende egne kan vise slørre biologisk likhet end nærmereliggende. Aarsaken dertil kan delvis være at søke i specielle nutidsforhold med hensyn til klimatisk likhet o. s. v. Ofte, og kanske som oftest, har vi at søke aar- saken i en lang, mellemliggende utvikling af klimatologisk og topografisk art. SiXNOTT og Bailey sier, at if the flora of northern Europe is indeed typically representative of that which flourished near the ice front during glacial times, the proportion of woody forms within it affords us a valuable index as to climatic conditions during the height of the ice age. The facts seem to indicate that when the ice sheet had reached its greatest extent the country in its immediate front was neither a barren arctic tundra, as has sometimes been supposed, nor covered with a luxuriant temperate vegetation; but that the climate in general resembled that of the lower portions of the Alps or the Rockies today, Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 131 being cold enough in wiiiler lo kill off all l)ul Ihe hardiest Irees and shrubs l)iil not sulTicenlly cold lo reducc Ihe whole vegelalion to the few peiennial herbs and sluiUed shrubs whicli aie charac- teristic of arclic regions loday. Ol" course ibis evidence is of valne only as indicating the climale duiing the coldesl period of the ice invasion, just as the percenlage of herbs in a flora is indi- calive of Ihe minimum winler lem|)eralure of the region. As lo the climale of Ihe j)r('sumably \varmer interglacial periods it lells us nothing' . (The Journal of (ieologv, (Chicago, June lin"), \'ol. 28, pag. 299). For at imidlertid disse viglige, væsentlige og interessante for- hold skal kunne ha nogen indllydelse paa voi- oj)falning af enkelt- fænomenernes sammenhicng, er vi nødl til at betraklc dem som lovmæ'ssig sammenbundne, thi ellers vil de let komme til al opløse sig lor vor erkjendelse i like saa mange enkelte kjends gjerninger, der meget snart vil bli saa mange, at vi ikke henger er istand til al sammenknytte dem eller forbinde dem til noget helt. Selv den biologiske verden, med de mange saa tint i hin- anden {lettede love og former af forskjelligt slags, vil styrte sam men i en kaotisk blanding, uforenelig med dens egentlige væsen. I et foredrag om Istiden og de britiske øers nuværende llora« som Clkmkni" Reid holdt ved British Associations møte i Ports- mouth 1911, uttalte ban imidlertid: Aartuseners tilfældige til- førsel av fro forklarer tie nuværende eiendommeligheter i den geografiske ulbredelse bedre end alle forandringer av hav, land eller klima' (Naturen 1912, pag. The Origin of the so-called At- lantic animals and piants of Western Xorway iSmilhsonian Miscellaneous Collections, Vol. 4S, P. 4, (1907), hævdede STi:.iNi;(iER, at en hei del forskjellige dyreformer invaded western Norway from Scotland on a land bridge across the North Sea« (L. c. pag. 4()1\ efterat han allerede i februar 1901 hadde olfentliggjort denne theori i Ameiican Naturalist (Vol. 3."), j)ag. 109 — 112\ I Naturen« 1908 gav Ste.inec.ku selv et |)oi)ulært resumé. Se- nere føiede han ogsaa en ny sten til den skotsk norske landbro* (Naturen 1914, pag. 50 tig.), efterat han allerede ved en tidligere anledning (L. c. 1904, i)ag. 161 — 1()8) hadde omtalt den celliske pony, tarpanen og Ijordhesten . I tilslutning til Sri:.iNi;(;i:HS the- ori kan anføres, al Si;i;ss omtaler, at .Ii dd var af den anskuelse at Skotland og Skandinavien først blev skilt ad efter menne- skets optræden Das Antlitz der Erde B. II (1888^ pag. 1(»0). Og dette kunde da forsaavidt stemme ogsaa med Si i;.im:{;i:rs antagelse, al forbindelsen mellem Skotland og Skandina\ien vedvarede heil til . 4, n)(i7, i)ag. M . 1 sin ophakkede foiin vil muligens følgende uldrag gi et ganske korrekt billede af den o|)faluing. som hos mange forskere for oieblikkel gjor sig gjieldende i deres olleiilligg joile arbeider netop med hensyn paa de sporsmaai, del lier gjcldfi'; llii i sin opsats om \'oi- atlantiske lloias (»prindclsc NaUncn 19(is, pag. '_'] 29 e^ 12 57 Ibiiiici- ikke .I()iu'.i;nsi;n Icoiicn l'or disse planlcrs oprindelse saa hcslcnil som onskclig kunde \a're: 134 p. A. ØVEN [1914 men af mere sporadiske bemerkninger som: »jeg maa antage, at de er ])ostglaciale (L. c. pag. 52) — »der synes unegtelig at være adskillige liiologiske grunde, som taler for en postglacial landforbindelse. Dog er der ogsaa ting, som taler imod (L. c. pag. 53) — »de fremberskende sydvestlige vinde synes mig ogsaa at veie noget i denne forbindelse < (L. c. pag. 54) — Iloraen paa denne maade maa antages at faa en mere tilfældig sammen- sætning« (L. c. pag. 55) — jeg vil paapege det faktum, at her er sprang nok« (L. c. pag. 55), faar man dog uvilkaarlig et indtryk af forfatterens stilling til den opgave, han har foresat sig at behandle, og indtrykket skaffer os ikke den retlinjede forsker. Det er ganske interresant at læse Keids The reader will probably rise from the perusal of this chapter with a confused idea of many shall changes in the limits ofsea and land; which, however, were of no very great imjiortance as bearing on the past history of our flora. This impression is, 1 believe, the cor- rect one; for, after twenty years' work at diposits belonging to the periods here dealt \vith, I am greatly impressed with the smallness and multitude of the changes, and with the gradual way in which they occurred, as is (lemonstrated whevever we can discover continuous records. The climatic changes, on the other band, though perhaps e([ually gradual, were most thorough an sweeping; inevitably they must have been accompanied by corresponding changes in the flora« (Clement Reid: The Origin of the British Flora 1S99 pag. 47). Og lignende forandringer er ogsaa meget iøinefaldende hos os likesom i vore nabolande. To og tyve aar er nu forløpet siden min ven Hedstrom skrev, »om hasselns forntida och nu- tida utbredning« (Sveriges geol. undersøkn. Ser. C, Nr. 134, 1893) og som den første inden dette omraade, fremhævet den ret bet}'- delige forskjel mellem denne plantes geologiske og geografiske gren se. Senere er det samme arbeide fortsat af flere forskere. Ogsaa i vort land er hassel fundet flere steder i lerafsætninger idet nøtter af samme er fundet ved : Svenengen teglverk (Kristiania> L = 18 mm. Hæg (Hillestad) (16X12) (15X15) 400' al. n. f Galleberg, 115 f o. h (18X13) (14X14) Etterstadskjæringen (Kristiania) (15X8X7) Brochmanns gate (Kristiania) Værdalsskredet (Ex. 1893) (15X12,5X8,5) Hasle (plantelag, A. Blytt (Kristiania). . (14X14). Holmboe skrev om »en forekomst af alm i Nordre Øster- dalen (Naturen, 1908, pag. 33() — 343) og leverede et kart over denne arls tidligere ulbredelse i forhold til nutidens. Det viser Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 135 samme forhold som Hedsthoms med hensyn til hassel, nemlig at disse træsorter tidligere hadde en større utbredelse mot nord. Paa samme maate gjorde Holmboe op et kart over Kristtor- nens utbredelse og fandt, at denne hos os falder i alt væsent- lig sammen med det omraade, som har de mildeste vintrer» (Naturen, 1914, pag. IS), nemlig hegrenset omtrentlig af januar-iso- thermen for 0^ C. Kristtornen er i Danmark i tilbakegang (AVar- MiNG: Den danske planteverdens historie efter istiden, 1904, pag. 70), og Trapa natans er forsvundet (L. c. pag. ()9). Men i Jylland sløter man merkverdig nok paa det motsatte fænomen, nemlig tilsynekomsten eller utbredelsen af nogle nordlige arter: maaske er klimatet nu blevet koldere og mere passende for dem end i Tapes-ilden (L. c. pag. 87). Til andre tider igjen viser der sig dog merkelige, tilsynelatende undtagelsestilfælde fra de alminde- lige vandringsregler, men da maa vi jo bestandig erindre, at vor erfaring kan væMe mangelfuld, saaledes f. eks. med hensyn til granens indvandring: Som forfatlaren visat, har man af den osterifran kommande granen i sydviistra Finlands torfmossar ej funnit aldre spar af dess tillvaro an i det 9 långsgrader våst- ligare liggande Nerike< (R. Sernander: Den skandinaviske Vege- tations Spridningsbiologi, Ui)sala 1901, pag. 414). (janske nylig har Wili.e olTentliggjort en afhandling Om Norges flora og dens indvandring (Naturen, 1915, pag. 175 flg.). Her deler Wille den norske flora i fem høideregioner: ekeregi- onen, furruiegionen, bjerkeregionen, dvergvidjeregionen og lav- regionen (L. c. |)ag. 177). Wil. I. i: antar, at de levninger av hoiarkliske j)lanter: Dryas octopclala, SalLv polaris o. s. v., som er fundet i avleiringer paa Norges vestkyst sammen med en saa høiarklisk mol lusk som Yoldia arclicd, ikke er indvandret, efteral den sidste istid begyndte al Ira'kke sig lilbake. nu'ii har levet der under denne v^i>li"f ii. 1915, pag. 1<• miles an hour pag 7i* . .\ithough Ihe wave form 1 1(1 IV A OM N r.M 1 moNcs Ittiwnitl, llic \v;itt'i oiiU osc'ilhilcs ii|) mul ilown, l);ick :iihI loilli, willioiil |>i <)};n'.ssi\ c motion IIh' slron^cr llic wiiul, llu' liif^luT Ihc tri'sls and llic lowci llic Iroii^lis ol' llic wavcs; ;ui(l llic ^i(\ilcr llicir Iciii^lli or disLiiicc Ironi crcsl lo crcsl, Ihc (lcc|)cr llicn tli,slnil»;incc cxlcnds l»cnc;illi llic sniriu'c, :iii(l llic Inslcr tlicii proj^rcssiM- motion l^iri TI l';i;i (len m;i;ilc sicttci holderne sine in;ci ker oi; i^ii strnnd linjens oni};i\('lser deres siere^^nc pru"};. Del hi'nierkcs her, ;il \ri\ lunker I)cIc};iicIsr en slilsland i landels slii;nin^ vl.. c. pag. I")\ NaMvaa-endi" roilallei- kom derimol lil del resnl lal, al slrandliiijernes udseende ikke kan laj*es lil indta'^l mere l'or iMi lluMni om slrandlinjens slilsland, end lor dens forskyx niiif; nnih'i dannelsiai , idtM der l)le\ liemisl o>^saa lil sa*ref;;ne forhold i de eroderende kra'llers lil oj; allaf^en il*. .\. ()vi;\: Skilholn, et hidraj; lil knndskahen om siranderosion , |)a^. :'>(> Areli. lor Mallim. oj; Nalur\i(l. IS'.IC, \'ed al imidlerlid kysl erosionen l'orlsaMlei i lioxcdsaki'lii; samme niveau i^ji'iiiiem for lioldsN is lani;e lidsrnm. I'aar slranderosionsnu-rkerne en heil anden karakltM- som ahrasionsplaner eller ahiasitnisplali'aner, som lil l;eldel er I", eks med den iiorsk(> slrandllale, der (»Iler al va're hen tydet lil af en la-kke forskere, hli'v koiiidiij;, men i sammenluen^ heskrt'Ncl af Ui iscii, Norges ii,Ci)\ tinders Nr. 11, ISDI, |)ag. 1 II Senere ei- cUai oj;saa ondall oj; l)eski-e\('l af ller(> i^cMilo^er o}4 j;iH)j;rafer, hl a af osUMiikeren l^ic.ii ri;i<, der hereisle i-ii slor del af NorI laiiil sommeren IS',)."), oj^ kom til del resnllal, al die Slrandehene und dii' ilir enlspreidienden Slrandlinien sind iMiie alli^enuMiu" llrselu'innni; Die nor\vei;iselie Slrandehene und ihre j-ailsleliniii; jiaj;. d (llohiis, Iv (>'■>, Nr '_Mi\ llocisoM skri'N oi^saa en afhandliiii^ l'her die nor\vt\j.;iselie KiisUMiplal form , l*.»l.'>, o^ omtalte dit' rnhaltharki-il di'r U>klonisehen riieoii(> ()•» kom lil del iivsnllat, at die KiisU>iiplalform isl eine marine Ahrasionslliiehe I.. c. |)ag. ()L*\ Kii sen oj^ .1. II I. N'odr heiikef^f^ei' slrandllalens daniudsc' lil leilia-r, prej^laeial lid, Nan si-:n Of^ II.VNSI.N lil f^ilaeial o-; inleri;lai-ial lid, Inoiiil ojfsaa sluller sii^ Til N'ocr vNorsk i^i^oj^r. st>lsk aarhok, l'.Ml !"J^ oii, Sajii. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDH.IEMSFELTET 141 STROM (Geol. Forn. Forh. Slockholm, B. :>6, 1914, pag. o4o flg.), hvilken sidsle forsker fandt, at vid strandllatetransgressionen uthildats etl abrasionsplan, som sedeimera endasl føga destru- erats af indlandsisen (L. c. pag. 363). Det er en til denne sidste svarende tankegang Oxaal ogsaa har fulgt, liAorved han kommer til en ældre interglacialtid med strandflatedannelser, og en yngre interglacialtid med dannelsen af abrasionsplan — altsaa en tredelt istid. Under dannelsen af strandtlaten og al)rasions|)lanerne maa landet saaledes ha ligget lavere end nu, under dannelsen af de undersjøiske kystplateauer og havbankerne høiere. Flere forskere har anlat, al store dele af den nordlige halvkugles landomraade laa høiere ved begyndelsen af istiden, og for Skandinaviens ved- kommende er dette ha'vdet af den for sin monoglacialistiske anskuelse bekjendte, svenske geolog N. O. Holst, der i sin af- handling The (ilaeial Period and Oscillation of Ihe land«, 1901 ^Geol. Mag. London D. IV, Vol. VIII, pag. 1>07) uttalte: at the beginning of the Ice Age Scandinavia lay much higher than now«. Det blir derfor af betydelig interesse ut fra forholdene i det nuvaMcnde strnndbelte at følge utviklingen gjennem tid ligere tider. I det nuværende strandbelte tneller man ikke sjelden sammen med skaller af nutidens bløtdyrformer ogsaa skaller af saadanne, der ikke hunger Pmdes levende paa vedrørende kystslra^kning. Disse forskjellige foinier blandes da gjerne paa den maate, at en ældre formation utvaskes ved bølgeskvulpet, og de i den inde- sluttede skaller alleires paa sekundært leiested, hvor en anden fauna har havt eller har sit tilholdssted. Og delle fænomen kan naturligvis gjenta sig til hvilkensoiuhelsl lid og saaledes gjen- lindes ved hvilkensondielst slrandlinje. Vov kun at nanne et enkelt eksemi)el, skal jeg redegjore for et lilfielde af denne art, som jeg hadde anledning til at under- søke i nærhelen af Nevlunghavn høsten 1900. Paa sandet ler- bund og i denne selv forekom her fra havflaten indtil ca. 1 m. under samme en ra'kke i lliermisk og bathymetrisk henseende forskjeiligai-tede former: Aiumud ixilclliformis Lin, Mijlilus ciliilis Lin. a\iuuI(i IcDtiis Mf)N r. var talrik i hele. sammenkla|)j)ede cksem- ])larer af den normale fOrmtype, men forholdsvis liten. Olle kolonidannende, Leda pcrmild MuLi.. i sammenklappede eksemplarer af normal type og Uengde 22 mm. Porlldixlid (irrliid (iMav \;ir meget talrig, som regel i hele, sammenklappede eksemplarer, lilhorende en forholdsvis lilen, 142 P. A. ØYEN [1914 slankbygget form, længde 18 mm. og høide 11 mm., af utpræget /". portlandica. Den forekom sirrlig i el blaagraat, gru.set ler. Yoldia hijperborea Lov. forekom i enkelte, smaa brudstykker, der tydet paa en forholdsvis liten form, en midlere tj^pe mellem f. hijperborea Lov. og /". limatiila S.w. Cardhim ediile Lin. Cardhim echinatiim Lin. Lucina borealis Lin. Axiniis flexiiosus Mont. Macomn calcaria Chemn. forekom talrik i den normale form- type af længde 42 mm. Mdconid lorelli Stkenstr. temmelig almindelig i en smuk, nor- mal formtype, længde 15 mm. og høide 12 mm. Corbula gibbet Omvi. Mijd areiuiria Lin. Xatica clausa Brod. & Sowb. var ikke sjelden i den normale formtype af længde 27 mm. Liinatia intermediet Phil. Littorina littorea Lin. lÅttorina obtiisata Lin. Laciina divaricata Fabr. Bitliiim reticulalum da Costa. Desuten forekom Poinaloceriis triqueter Morch = Pomatoceros Iriciispis Phil. (M. Sars) i normale former. Dette interessante forhold maner til forsigtighet, ikke alene ved undersøkeiser i det nuværende strandbelte, men ved under- søkelse overalt, hvor der i gamle tider har været et littoralbelte, og da rimeligvis med lignende betingelser, ialfald meget ofte, for en sammenblanding af faunistiske elementer af helt forskjelligt slags. Vi ser det samme inden Trondhjemsfeltet; jeg behøver kun at peke paa Øllandet. Paa mange steder langs Trondhjemsfjorden præger nutidens strandlinje sig meget skarpt; vi behøver kun at ta en strand- spadsertur fra Trondhjems by, forbi Leangen station og videre mot øst — rik anledning er her til at iagtta de tre forskjellige afdelinger i strandlinjeformationen: nederst tanggrænsen, derover den tydelige og ofte skarpt fremtrædende strandvold og øverst llodinaalet. Dette gir en antydning om, hvad man vil finde ogsaa paa andre steder, saavel ved nutidens som fortidens strandbelte. Paa andre steder er disse nutidsstrandvolde mere uregelmæssige indtil omkring 1 m. over tanggrænsen, saaledes f. eks. ved Sund- nes (Inderøen) og Trones i Værdalen). Flere steder sees inde i Trondhjemsfjorden opstigende fra de flate stranddannelser et par lavere trin, ca. 3 & 7 m. Men som ogsaa paa andet sted be- merket, ser man ingen antydning af den slags shoreline topo- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDH.IEMSFELTET 143 graphy«, som Gulliver har beskrevet (Proceed. American Acad. of Arls and Sciences, Vol. :U 11899}. pag. 149—258). Det er dog ikke blot langs fjorden selv, vi kan møte saadanne utprægede strandvolde, men ogsaa langs indsjøbredder, f. eks. ved Lange- vandet paa overgangen fra Khvbu lil Ler station. Men hvad vi saaledes finder ved nutidens slrantl, gjenfinder vi langs de gamle niveaulinjer, — og det er træffende, naar Campbell uttalte om Vardøen: up to about GO feet the raised beach is a repetition of the actual beach, but grass-grown — The highest beach in this hollow is about 100 feet above the present sea-level, and partially covered with peat. Rolled stones and stones packed by water are close to the highest point in this island al 200 feet« (Quart. Journ. (ieol. Soc. London, Vol. 30, 1874, pag. 454—455). Konservator Hans Kler skrev »om strandens dyreliv« (Na- turen 1908, pag. 213 flg.) og om dyrelivet i I)røbaksund< (Nyt Mag. for Naturvid. 1904, pag. GI ilg.) og fremdrog mange træk af betydelig, biologisk interesse, og derigjennem ogsaa en kvar- tærgeologisk, særlig i sidst anførte afhandling. NouDGAAHi) har i en lang række af aar levert en mængde interessante og væM'difulde bidrag til belysning af strandbeltets biologiske forhold. Vi skal nævne et par eksempler: I Strøm- men forekommer ogsaa tarer fLam/'/ia/vVr) under tangl)eltet fF»c«s- regionen', men tarer findes derimot ikke i selve Borgenfjorden, hvor de erstattes av aalegræ^s (Zoslcra). Fiiciis Desiciilosus og F. serratiis er de almindelige, og selv i fjordens indre del ved Kor sen forekommer Halanus halanoides; man ser huller efler Mija arenaria. Miitiliis ediiUs, Cardiuni ediile, Littoriiia lillorea og Hy- (Irohia idinv |)ræ'ger omgivelserne (^Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1909, Nr. 7, pag. 34). I Mofjorden falder langbeltels øvre gra'use ikke sammen med strandlinjen; der er en afstand af omtr. 1.5 meter ned paa tanggræ'nsen. Paa grund af overflade- vandets sta'rke opblanding ser Mofjordens strand ud som bred- derne af en indsjø. Der sidder i strandlinjen ingen Mijtdiis edidis eller Jialamis halanoides eller Lillorina. ]"\^rst nedenfor 1.5 meter- linjen lindes j)aa enkelte steile fjeldva'gge eksem|)larer af Lillo- rina rndis. Tangbeltet bestaar af Fncus scrratus, den brakvands- form af l'ucns vesicnlosus, som er bleven kaldt F. ceranoides, osv. Ovenfor den øvre tanggnense (1.5 meter) har jeg ikke fundet nogen levende bunddyi- Bergens Museums aarbog 1903, Nr. S, pag. ;",8'. Spørsmaalel om landets haxiiing har vaUt megen interesse. Ilos os h;ulde allerede Keilm u sin ()|)inerksomhet henvendt paa en nu-re systematisk undersokelse af dette forhold; men han kom til det resultal, al fuldkommen vished foi'. at nogen deel 144 P. A. OYEN [1914 af Norges land i det sidste tidsrum har hævet sig til en større høide over havet, er ikke at erholde af de anførte data« (Nyt Mag. for Naturvid., B. I, pag. 250). Det var ogsaa paa Keilhaus foranledning, at der i 18o9 af fyr- og havnevæsenets personale blev anbragt vandstandsmerker paa endel steder af det sydlige Norges kyst (Nyt Mag. for Naturvid., B. III, i)ag. 390—401); ved disse merkers anbringelse blev tidvandsforholdene (middelvand- stand) lagt til grund (Vandstandsobservationer H. I, pag. 3). Om- trent samtidig blev der ogsaa anbragt vandstandsmerker paa kysten af det nordlige Norge efter forslag af Esmark, men denne gang blev de anbragt i øverste rand af /^rt/rt/?-beltet« ; beskri- velsen af disse merker gik imidlertid tapt og dermed ogsaa kjendskapet til disse merkers beliggenhet (Vandstandsobserva- tioner H. I, pag. 8 — 9). Imidlertid er det nordlige Norges kyst forsynet med vandstandsmerker, dels i tilknytning til tangranden og dels i tilknytning til /?o/«/?-grænsen, i aarene 1893 — 1899. Gjennem de ovenfor meddelte tal kan vi danne os en fore stilling om nøiagtigheten af den i et meget begrænset tidsrum bestemte middel vandstand og derved igjen trække mere eller mindre sikre slutninger angaaende værdien af de til denne knyt- tede vandstandsmerkei-. Det blir da i denne forbindelse ogsaa af interesse at studere de to andre for saadanne bestemmelser benyttede utgangspunkter, nemlig tang-randen og Z^a/a/i-grænsen. HoLMSTROM kom til det resultat, at »åfven om denna tång- rand ej utvisar ackurat årets medelvattenstånd, ty detta lår, efter hvad jag trott mig kunna finna, ligga några tum hogre, så eger man dock i tångranden en såker utgångspunkt vid af- gorandet, huru vida en åndring i vattenståndet under en långre tidsperiod egt rum« (Kgl. Svenska Vet.-Akad. Handl. B. 22 (1886 — 1887), H. 2, pag. 21 — 22). Imidlertid bør man her nøie merke sig det resultat, hvortil Holmstrom kom med hensyn til tang- randens stilling i forhold til middelvandstand, thi saa vidt han har kunnet finde, sanker sig tångranden søderut« (L. c. pag. 21), og med anledning af et vandstandsmerke ved Bossekop, (Al- ten) sier han videre: »det synes håraf att tånglinien hojer sig ofver medelnivån norrut, der skilnaden emellem ebb och flod år storre" (L. c. pag. 22). Spørsmaalet om Skandinaviens stig, ning blev underkastet en særskilt behandling af Andr. M. Han- sen (Norges geol. unders., Nr. 28, I, 1900), der ved bestemmel- sen af den nuværende strandlinje gaar ut fra blæretangens rand- Iivis forhold til tidvandet bedømmes med ca. V4 times nøiagtig het, og da tidvandsforskjellen langs kysten mot det norske hav er ca. 2 m., saa vil vandstandshøiden paa den maate bestemmes med en nøiagtighet af ca. 8 — 10 cm. I Nordland anslaaes tang- randens høide over middelvandstand til 30 — 40 cm. Foruten Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 145 tanggrænsen benyttes ogsaa rurgrænsen, der ifølge G. O. Sars bestemmes paa følgende maate: »neppe nedenfor laveste fjære- maal — — — den øverste grænse er ved øverste flomål«. Af- standen mellem rur- og tangrand er oftest 10 — 60 cm., og Han- sen kommer til del resultat >at man baade i tang- og i rur-ran- den har en meget sikker og god gradstok, hvorved en strand- linjeforskyvning paa en 10 cm., eller kanske endnu mindre med sikkerhet kan aflæses, (L. c. pag. 1 — 5). Dr. K. J. V. Steenstrup undersøkte temmelig indgaaende det ovenfor nævnte forhold med hensyn til tangrandens betyd ning, og denne kritiske forsker resumerer sine undersøkeiser i følgende: dels har man, saavidt jeg ved, ikke hidtil anstillet di- rekte observationer angaaende tangrandens forhold til middel- vandstanden paa det sted, hvor den paagældende tangrand findes, og dels ere algologernes angivelser af dette forhold saa vaklende, da de kun synes at bero paa el skøn, at det intet under er, at f. eks. Leonhard Holmstrom kommer til det re- sultat: »att man knappast af algranden kan hafva någon ledning for bedomandet af hafvets medelnivå « (Kgl. Sv. Vet.-Akad Handl. B. 22, Nr. 9, 1888, pag. 54)«, (Steenstrup: Kan tangranden be- nyttes til bestemmelse af forandringer i vandstanden?, 1905, pag. 4). Og efter at ha omtalt Andr. M. Hansens undersøkeiser, fortsatte Steenstrup: »uden at kende disse sidste undersøgelser, der publiceredes i 1900, var ogsaa jeg paa min rejse i Grønland i 1899 kommen til det resultat, al tangranden maatle kunne be- nyttes som vandstandsmaaler selv om man endnu ikke havde iagttagelser over, hvilket forhold der var mellem tangrand og middel vandstand; li at der maa være et temmelig konstant for- hold imellem disse, synes at være utvivlsomt« (L. c. pag. 4). Og Steenstrup fandt da »at den sikreste og nemmeste maade at fiksere tangranden paa klippefladen, vilde være at fotografere den« (L. c. pag. 5). Og »som det endvidere sees af fotografierne, er tangranden ligesom kantet med balaner, der vel i kløfterne kunne gaa endog nogle cm. højere op end denne, men i det .store og hele følges de dog ad« (L. c. pag. 6). Og Steenstrup synes ogsaa senere at ha benyttet sig af bestemmelsen ved hjelp af tangranden (Steenstrup: Geologiske og antikvariske iagtta- gelser i Julianehaabs distrikt, 1909, pag. 151). Imidlertid fandt saavel Biu"cknem (Himmel und Krde. Jahrg. VI, (189:')), Iiag. 9) som Sn:c.i;u Zeitschr. d. Gesellsch. fur f^ikunde /u Berlin 189:')), at vandstanden selv var underkastet periodiske forandringer j)aa giund af de klimatologiske forhold. \'ed at sam menligne eftermaalingerne i 1865 og 1890 af vandstandsmerkerne fra 18:)9 kom dog Hansen til det resultal, at strandlinjen ved Norges kyst har væiet konstant i sidste halve hundredaar vNor 10 146 i'.^L^øYEN [1914 ges geol. unders. No. 2i Valsfjord indskriften synes bogstavformerne al vidne om høi ælde (L. c. pag. 331). Undset kom jo ogsaa som hekjendl til det resultat, at vore oldtidslevninger taler for. at havets niveau ei kan være sænket stort siden jernalderens ældre del, i de sidste 15 — 2000 år« (Forn. norske fortidsm. hev. aarsheretn. 1875, pag. 109). I et møte i det naturvidenskapelige sludent- selskap i Upsala 19i''*ill holdt Bygden et foredrag om niveau- foraudringer ved den svenske kyst i løpet af de sidste ti-aar. Hesultalet var i korlhel. at der i løpet af de sidste dekader hadde fundet sted en uregelmæssig tilbakegang af kystlinjen. In the south parts of Ihe country one is hardly ahle lo [)rove Ihe rising of the land. in the neighhourhood of Stockholm il is ahout 0.25 cm., at Gelle 0. Archaeologische Bijdrage tot het »Dalingsvraagsluk « van Holland s Bodem« (Gedenkboek aan- geboden aan J. M. van Bemmelen, 1910, pag. 240- — 242) uttall: »Klaarblijkelijk heeft hier dus in Romeinschen tijd de watersland het graven van een normalen gracht verhinderd, zoodat we hier als it ware de proef op de som vinden, dat, laat ons zeggen omstreeks 150 na Chr., de waterstand 60 å 70 — A. P. moet zijn geweest« (L. c. pag. 242). Fra Østersjøkysten har man ifølge Geinitz en række beviser for en nylig stedfunden og temmelig utstrakt sænkning. »Das Kiistengebiet Mecklenburgs befindel sich im Zustande såcularer Senkung. Die BeschafFenheit der Ab- bruchsufer, das Vorkommen von Siisswassertorf und Baumresten am gegenwårtigen Meeresgrund und Strand, das Weilervordringen der See gegen das Land bei Sturmfluthen, pråhistorische Funde und historische Beobachtungen ergeben diese Behauptung. Gegen- wårtig ist die Senkung allerdings so gering, dass man sie fast gleich Null setzen kann« (Geinitz: Uebersicht iiber die Geologie Mecklenburgs, 1884, pag. 30). Men for Danmarks vedkommende sier UssiNG »Am Ende der Bronzezeit waren in Danemark die nacheiszeillichen Bodenschwankungen zum Abschlusz gekom- men (Steinmann & Wilckens: Handbuch der Regionalen Geo- logie, B. I, Abt. 2, Danemark, 1910, pag. 26). Med hensj-n til de amerikanske forhold ultaler Davis, at den nuværende »pre- sent shore line« eller »continental outline« forandrer sit utseende derved, at »the coasts of Massachusetts and New Jersey are now sinking (one or two feel a century)« (Phj^sical Geography 1900, Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 149 pag. 96 — 97). Spenckr sier, at with other minor changes, the region is now siiiking al Ihe rale of two feel a cenlurv American Journ. of Science Ser. 4, Vol. 19, 1905, pag. lo). Mot nord er, som vi i det foregaaende har hørt, forholdet noget anderledes. Vi skal ikke ved denne anledning gaa nærmere ind paa de af Johnson ( Botanical phenomena and the ])roblem of recent coastal sub- sidence — The Botanical Gazette, Vol. o, 1913, pag. 449—468) omtalte, interessante forhold og hans forklaring af disse, men kun minde om, hvad Spencer skrev allerede for flere aar siden: »With regard to the causes of change of level of land and sea. I do not exclude Mr. Lindknkohl's suggestions that part of the change mav have been due to the movemenls of the oceanic waters, as there are many observations which sustain the hypo Ihesis; yet al otlier points the deformation of Ihe land is inde- pendent of the ocean level and in part has given rise to the changes Bull. of the Geol. Soc. of America, Vol. 14, 1903, pag. 226). Med hensyn lil tidspunktet for den i nyere geolot^isk lid ind- Iraadle forandring i jordskorpens bevægelsesforhold, ei- oi)fat- ningen, som vi ogsaa har hal anledning lil at se i det foregaa ende, meget delle. For Nordtysklands vedkommende er Geinitz i Das Land Mecklenburg vor 3<)(i() Jahien vRektorals-Programm, 1903 kommel lil høisl merkelige resultater: saaledes kann man die Zeit der Lillorinasenkun^ etwa auf das Jahr 700 v. Chr. verlegen (L. c. j)ag. 22), og videre sier han: »ob die Littorina senkung hier wenn auch in minimalen Maasse) noch andauert, ist nach den veischiedenen Beobachlungen ebenfalls nichl erwie- sen (L. c. pag. is . Og d,\ Si;mn.\ni)Eh IS':^ •;9S i Ijisala holdl et foredrag om niveauforandiinger i >helar-bassinel. meddeles der i referalel, al in op|)Osilion lo the leclurer llerr De (ieer was of o|)inioii thai Ihe />///r;////r/ upheaval had proceeded lolerably (juick ly almosl as far as the present level of the sea, and thai the verlical changement ol' level in later limes must have been a very dimiiuilive one Hiill. of the Geol. Insl. riiiversilv, l'psala, \'ol. IV. Part I, 1S9S, Nr. 7, pag. 1291 imidlerlid har jeg i en forelæsningsra-kkc ved uiii\i'rsileU'l i vaarsemi'strel 1909 over .W//a-niveauel, O.sZ/va- niveauet og Triria- niveauel i .Kkersdalen sokl al vise, al selv disse efter 7V//;c.s-ni \cauels lid faldende tidsafsnit med ret betydelig stigning hai' ki;e\('t en rummelig lid lil afsa-lning af de mange vekslende og ikke ganske ubetydelige skiktseriei, livorav de er sammen sal. Del samme har jeg blandt andre steder ogsaa paavisl for Sandedalens vedkommende Nyt Mag. IV;! Naturvid , B. 17. 1909, p;ig 2 10 2 12. Del maa imidleilid benu'ikes, ;il jeg da gaar ul fra. al utvikliugen bar foicgaal omli-ent paa sannne maale. som den \i bar anledninLi lil al iatilla ved nnlidsdiinnelserne. 150 P. A. ØYEN [1914 Klimatoseillationer. Den maale, livorpaa meteorologerne, ialfald meget ofte, anskuer (ie meteorologiske elementers forhold gjennem noget længere tids- rum, har fundet et godt uttryk i den uttalelse V. H. Ryd lar falde: »Da vi antager — eller i al fald som en foreløbig forudsætning kan gaa ud fra — at klimaet ikke forandrer sig i tidens løb, vil, efterhaanden som vore iagttagelser udstrækkes over længere tidsrum, disse middeltal ifølge vor antagelse g^jennemgaaende nærme sig mere og mere til visse bestemte (men ubekendte) værdier« (Bidrag til bestemmelsen af meteorologiske elementers perioder, 191o, pag. 7). Og et af de maal, som de meteorologiske instituler Iheoretisk har stillet sig, synes at være netop bestem- melsen af disse middelverdier, saakaldte normalverdier, paa den mest mulig nøiagtige maate. Og ingen vil bestride betydningen af dette vigtige arbeide, thi det er først derigjennem, vi kan faa klargjort de enkelte, meteorologiske elementers indflydelse. Og, idet vi saa erindrer, hvad Davis sier: the general succession of weather changes through the year, averaged for many years, constitutes the climate of a region (Physical Geography, 1900, pag. 52), saa indser vi, at netop paa denne maate er det vi faar en oversigt over et steds klima. Men dette er for kvartærgeolo- gen ikke nok Det gielder meget mere at faa en oversigt over, hvordan de klimatiske forhold ytrer sig gjennem længere tids- rum. Del gjelder at undersøke, hvordan temperatur og nedbør, eller kanske med andre ord, hvordan baromelertrykket fordeler sig over jordens overllate gjennem forløpet af geologiske tids- afsnit. Og man har da fundet, at klimatet undergaar en periodisk forandring, idet man har klimatcykler, hvis længde er ca. 35 aar som middel. Men man har fundet ogsaa andre sekula^e perioder for klimalforandringen, dels længere og dels kortere; paa denne sidste maate har en række forskere trodd at kunne sætte klimat vekslingerne i forbindelse med den allerede lamge kjendte elleve- aarige solllekperiode. Dette høres jo, ialfald til at begynde med, meget rimelig ul. Men man maa vistnok gi Bechtle ret, naar han sier: Warum die Periode aber geråde oo Jahre dauert, ist noch nicht aufgeklart« (Bechtle: Klima, Boden und Obstbau, 190S, pag. 212 — 2131, men naar han sammesteds fortsætter: »Sie stehl aber jedenfalls mit der Sonnentåtigkeit in Zusammenhang< , saa er dog denne uttalelse for en del ialfald at betragte som temmelig apriorisk, forsaavidt som ogsaa liere andre faktorer udent vil indvirker paa periodekengden, og det endnu ikke paa langt nier kan sies fastslaaet, hvad hver enkelt bevirker; vi erindre 1 denne forbindelse kun den store forskjel mellem et kystklima Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJKMSI KLTKT 151 Og el indhindsklima, likesaa mellem lavlandsklimatet og høi- Ijeldsklimatet o. s. v. Det er da ogsaa i den almindelige erkjendelse af, al man ogsaa med hensyn lil disse fænomener maa gaa ut fra forholdene i nutiden, man maa søke aarsaken lil, al nu disse sj)ørsmaal omfalles med den interesse, at der endog er dannet en Com- inission Internationah' des (ilaciers, som har den opgave at samle de iagttagelser, som aarligaars gjøres med hensyn til bræernes frem og lilbakegang ul over den ganske jord. I denne com- mission er da ogsaa vorl land repræsenteret som et af de mest interessante i saa henseende, og en række bidrag er da ogsaa tilflydt herfra, hvor der nu hvert aar maales en hel række bræer saavel inden den centrale høitjeldsegn som inden landets vestlige og nordlige egn. Del lør \islnok sies, al den store tlerhel af geologer nu er kommet bort fra den gamle anskuelse om en jevn, kontinuerlig forandring i de klimatiske forhold, geologisk seet. De vidnesbyrd, man i de geologiske lag kan spore med hensyn lil vekslinger, er for mange og af altfor fremtrædende karakter til, at man i læng- den har kunnet forbise dem. Og det er paa den anden side noksaa merkelig at se, at selv en forsker, der anskuer forholdene paa den sædvanlige, meteorologiske maate, tiltrods for at denne har meget tilfælles med den gamle geologiske, ogsaa ser sig nødt til al benytte el saadant ultryk som hypotesen om klimaels ufoianderlighed (Hvn: Bidrag lil bestemmelsen af meteorologiske elementers periodei", 19]."), jiag. 1> . l'len her al gaa nivrmere ind paa delaljei- i Ulimalels for- andringer, i dets variation, skal vi kun mindes, at ifølge alle de kjendsgjerninger, som nu staar til vor raadighet, er vi nødt til at betragte denne variation som oscillalorisk, som sammensat af klimalbølger af forskjellig orden (P. A. Øvkn: Glaciale sludie- streiflog, ll)(»s, pag. 'Art — V.)\ Dels vil disse klimalscillalioner natinligvis mere direkte øve sin indflydelse |)aa ulviklingen af de biologiske forhold, paa ulbredelsen og fordelingen af planler og dyr, men dels vil de ogsaa virke paa en mere indirekte maa te ved deres indx irkning |)aa havslrommenes relning. lleierimid lertid ikke de klimatologiske forliold enebeslemnuMide, idet for delingen af land og ha\ spiller en vigtig rolle, og dermed er vi stillet like over for del vigtige sporgsmaal om strandlinjens stil ling og dens beva'gelse. Imidlertid er ikke dette lænomen saa enkelt, som \i kanske i oieblikkel saa let forestiller os. Spadserer vi langs en strandkant, saa ser vi havjlaten i u()|)horlig be\;egel.se, likegyldig hvordan veirlorlioldene ei, mi'n foiandringen er snart stor, snaii mindre, og xcksler paa de forskjellige steder, l-'ra el geologisk synspunkt interesserer scl vl'olgelig havllatens vibra 152 P. A. ØYEN [1914 tioner (Forel: Seiches et Vitrations des Lacs et de la Mer, 1879, pag. 5) os mindre trods deres betydelige interesse i meterologisk henseende (G. H. Darwin: The Tides, London 1898, pag. 16-49, og den samme: third edition. London 1911, pag. 1 — 58j. Men man har en række forskjelligartede fænomener, der samvirker og gir anledning til det langs vor kyst bekjendte tidvand. Dette sammensættes af en række periodiske forandringer i hav- flatens stilling ; den norske gradmaalingskommssion, der har benyttet de af G. H. Darwin indførte betegnelser (G. H. Darwin: Report of a Committee for the Harmonic Analysis of Tidal Observations. British Association 1883), har saaledes for bereg ningen af tidvandet paa den norske kyst utskilt ikke mindre end 16 bølger med forholdsvis korte perioder, hvoraf et j)ar »synes at staa i forbindelse med opstuvninger og reflexer i fjor- dene«, og endvidere er der utskilt 6 bølger med lange perioder (Resultater af vandstands-observationer paa den norske kyst, H. VI, 1904, pag. 11 — 12). Den første videnskabelige undersøkelse af dette indviklede fænomen blev i vort land foretat 8. — 28. juni 1835, og de anstillede observationer bearbeidedes af Whewell (Philos.' Trans, of the Roy. Soc. London, 1836, pag. 315, 329). I aarenes løp indhentedes enkelte, spredte oplysninger, men ikke meget utover det fra 1836 kjendte. I 1871 meddelte Broch la difference de hauteur a fleux et a réflux (Broch: Stat. årbog for kongeriget Norge 187 J, pag. 375) paa enkelte steder langs kysten, saaledes: Næsset 0.31 m., Stavanger 0.94 m., Bergen 1.25 m., Trondhjem 2.5 m.. Hammerfest 2.8 m. og Vadsø 2.8 m. Med syttiaarene begyndte saa den norske gradmaalingskom missions arbeide med selvregistrerende vandstandsmaalere paa flere steder af kyslen. For Trondhjems vedkommende fandtes efter observationer 1872 — 78 mindste forsk jel mellem paa hinan- den følgende lav- og høivand i hver maaned 0,45 m. (Vandstands observationer H. I, pag. 110) og største forskjel i samme tidsrum 3,89 m. (L. c. H. I, pag. 109); eller om vi tar middel af forskjel len mellem paahinanden følgende lav og høivand, saa faar vi henholdsvis 1,80 m. og 2,e6 m. med middel 1,99 m. (L. c. H. I, pag. 111). Tar vi observationerne 1880 — 81, faar vi paa samme maate 0,09 m. (L. c. H. II, pag. 53) og 3,28 m. (L. c. H. II, pag. 52). Tidvandet varierer altsaa inden forholdsvis, temmelig vide gren- ser, og bestemmelsen, af den egentlige middel vandstand maa derfor ske gjennem et forholdsvis, ganske stort antal observa- tioner, om den skal kunne sies at være bestemt med en tilnærmet grad af sandsynlighet. At bestemme den nuværende strandlinjes beliggenhet er derfor forbundet med saa mange vanskeligheter, at man som regel lar sig nøie med en tilnærmet grad af nøiag tighet. Paa grund heraf vil heller ikke den tidvandets variation Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I THONDII.IKMSFELTET 153 i geologisk tid, som stiuir i foil)in(lelse med tidal friction > (G. H. Darwin: The Tides, London 1agrees well with tbe Huttonian theorv, which holds that our continents Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 155 are subjecl lo be acled upon by the expansive forces of the mineral regions; that by these forces Ihey have been actually raised up, and are sustained bv theni in Iheir present situation (L. c. pag. ?>86). Og Lyell forlælier selv videre om sin stilling til spørsmaalel om landets stigning paa den skandinaviske halvø: »In former editions I expressed many doubls as to the validity of the proofs of a gradual rise of land in Sweden. A detailed statement of the observations which I made in 1834, and which led me lo change my opinion, will be found in the Philosophical Trans- actions for 1835, part I' (Lyell: Principles of Geology, 4th edition, Vol. II, 1835, pag. 337). Jeg har allerede ved en tidligere anledning (Norsk geol. tidsskrift, B. II, Nr. 7, pag. 6) gjort oj)- merksom paa de betydningsfulde iagttagelser, som omtrent paa denne lid blev gjort af James Smith of Johdanhill. Og i sin »Address delivered of the Anniversary Meeting of the Geologicai Society of London 18y37« yttrede Charles Lyelf. følgende: 'Changes in the relative level of land and water, in the estuary of the Clyde, are indicated by fads described in anolher paper by Mr. Smith of Jordan Hill, near Glasgow. Superficial de[)Osits, in which a great number of marine shells of recent species are imbedded, are found on the banks of the Clyde below Gla.sgow, at the heighl of 3() or 40 feel above the sea. I had myself an opporlunily of verifying during the last summer several of these observations of Mr. Smith, and found e(|iially clear proofs that the Island of Arran had |)arlicipate(l in the upward movemenl (L. c. ])ag. 28 . Dette var saaledes ointronl samtidig med, al Hu.w.vis utforlc sine inerkelige og i lang tid gjemte og glemte iakllagelser og undersøkeiser med hensyn til gamle klippe terrasser i Allen, og naaede frem til sine e[)okeg^jørende slutninger med hensyn lil slrandlinjernes fald. Hvad vi ogsaa i denne forbindelse bør ha opmerksomhelen henvendt paa. er, al allerede Bmavais iakttok og inaaltc boiden af tre sa'l slrandliiijer. Afhandlingen ulkom under titel: Hi',.\\'ais: Sur les lignes d'ancien niveau de la mer, dans le Finmark Comples Kendus d. Seances d. lAcademie des Sciences, Paris, Tome Dixieme, 1S4(I, p. (U)l — Gl)3 . Af denne kan anføres: L'auleur dislingue deux lignes d'ancien niveau bien netlemenl in(ii([uées. La supérieure a (>7,4 m. d'élévation dans la baie de Kaaliord, el son élé\ation diminue graduc llemenl juscpi'a l'embouchure d une riviéic nommée Jernelv, ou elle n'a plus (jue IJ,<) m A partier de ce point, elle s'abaisse dune maniére beaucoup |)lus rapide jus(|u'a Slammerfest ou sa bauleui- n'esl plus (\iic de "_'S,(; m. La ligne inférieui-e suil des phascs pareilles; mais son inclinaison esl réguliere el d'environ :')5" de 1 o 6 P. A. ØYEN [1914 degre: son altilude, pres de Bossekop dans lAllentioid, est de 27,7 m.: a Slammerfesl elle nest que de 14,1 in. Aiiisi ces lignes ne sonl ni horizonlales, ni inéme paralléles entre elles. Il existe une tioisiéme ligne inoins evidente, et dont la réalité peut se conlester; elle aurait 40,5 m. de haulenr dans la baie d'Alten, et seulement 21,0 m. auprés de Stammerfest. (L. c. pag. 691 — 692). Denne afhandling finder vi under titelen On the Lines of the Ancient Level of the Sea in P'inmark, en oversættelse af i Jameson's bekjendle »The Edinl)urgh New Philosoj)hical Journal, Vol. 29, 1840, pag. 164 — 166. Og de tre nævnte linjer er ganske sikre og nøiagtig maalt, li vi gjenfnider dem vakkert tegnet med blaat, rødt og gult j)aa Carte des Anciennes Lignes du Niveau de la Mer entre Kaafiord et Hammerfest (Finmark) dressée par A. Bhavais 1839 (Voyages en Scandinavie etc. sous la direction de M. Paul Gaimahd. Atlas Géologique, d'aprés M. E. Robert). Hos Robert (Lhambers (Ancient Sea-Margins, 1848, pag. 290) finder vi for de af Rravais tegnede linjer anført seks maalinger saavel for øvre som nedre linje og tre maalinger for mitre. Og Chambers tilføier: this view of declension has been received every where wilhout challenge, and i)robably is held by some geologists as an evidence for Ihose local and partial elevations, of Avhich instances have of late been adduced alike from tlie coast of Chili and the shores of the Baltic (L. c. i)ag. 290 — 2911 \'ed en tidligere anledning (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. nalurv. Kl. 1908, No. 2, pag. 109) har jeg behandlel M. Sars's merkverdige stilling til spørsmaalet om landplatens ulike- formede hænning, hvor det viser sig, at han indtok el for sin tid langt fremskredet standpunkt, saa han vil komme lil for bestandig at indta en eiendommelig stilling som en af forløperne for den isostaliske theoris gjennembrud. Kjerulf njevnte Bravais og hans undersøkeiser (Nogle af geologiens lidmaalere, 1874, pag. 15 & Udsigt over det sydlige Norges geologi, 1879, pag. 15), men han sier uttrykkelig, at strandlinierne er horizonlale« (L. c. pag. 15). Kjerulf angav to forskjellige trin (Nogle af geologiens tidmaalere, 1874, pag. 15). Det samme gjorde Geikie: Numerous ancient marine terraces, especially the same two prominent ones already mentioned, may be traced along the sides of the Jøkuls F'jord. The lower of these runs at a level of about 60 leet, the higher at about 152 leet above high water mark' (A. CiEikie: Geologicai Sketches at Home and Abroad, Pag. 158). Helland angav ogsaa i Tromsø amt to linjesa'l skraanende ut mot havet paa samme maate som af Bravais angivet (Nor- ges geol. undersøkelse, Aarbog 1898 — 99, no. 2, pag. 4). Selv har jeg i omegnen af Tromsø, saavel i t)yens umiddelbare omegn som længere syd og længere nord, hat anledning til paa liere steder Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 157 at iaktta tre iitprægede linjesæt; ofte sees kun to, til sine tider ogsaa en flerhet af mindre skarpt fremtrædende linjer. Klippe terrasser og almindelige terrasser gaar mangesteds umiddelbart over i hverandre; foran sæ'kkedale og botner sees ofte som ter- rasser utformede moræ^ier. Archibald Geikie sier ogsaa, at »there are in Scotland three strand-lines so conspicuous and so persistent that attention mav be confined to them. From what has been taken to be their average height above mean sea-level or Ordnance datum, they are known respectively as the 100-foot, the 50-fool, and Ihe •25-fool beaches« (The Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 60 (1904), pag. XC). Med hensyn til bevægelser i jordskorpen, «crust of the earth« (Davis: Physical Geography, 1900, pag. 91) uttaler Davis: there can be no (juestion that such movements have repeatedly taken place, and that they are even now in sIo\v progress< (L. c. pag. 92'. SuESS indtok et særegent standpunkt til spørsmaalet om den relative forbindelse mellem hævning og sænkning af land og hav, saaledes som vi kan læse i hans afhandling »Ueber die vermeint- lichen siicularen Schwankungen einzelner Theile der Erdober- flåche« (Verh. d. k. k. geol. Reichsanstalt, 1880, nr. 11, pag. 171 flg.), hvor han ganske neutralt kun taler om »Verschiebungen der Strandlinie« og indfører betegnelserne positive & negative forsky vninger (L. c. pag. 173). Slutresultatet af Suess' under- søkeiser resumerer han selv i følgende: »Wir werden uns ent schliessen miissen, auch die letzte Form der Erhebungstheorie, die Doctrin von den siicularen Schwankungen der Continente, zu verlassen'< (L. c. pag. 180). Der er en mulighet for, at Suess har virket tilbake ikke saa ganske lite paa enkeltes opfatning af forholdene selv i vort land; Ihi det lyder ganske besynderlig, naar Karl Petteusen i sin afhandling om The slo^v secular Rise or Fall of (kontinental Masses' (The Geol. Magazine, London, D. 2, V. 6, 1879, pag. 298—304) sier: »the opinions of Mr. Bravais are founded on erroneous suppositions, and that his conclusions must be kept, at least for the j)resenl, apart from the range of positive facts (L. c. pag. 301j. Gilbert sier, at > the minule elements of orographic displacement are often paroxysmal, but so far as observation informs us, the general i)rogress of such changes is slow and gradual< (U. S. Geol. Surv., V. Ann. Hej) 1S83— 84, pag. 123). .LvMiESON var af den anskuelse, at the weiglil of the great glacier had caused a depression of the norlliern region on which it lay, and that afterwards, when the ice melted, the land. being relieved from ils load, gradually rose again, so that the old beach, whicli was formerly horizontal, now presents an upward slope 158 P. A. ØYEN [1914 lo Ihe north« (The (ieol. Mag. London, D. 3, Vol. 4, 1887, pag. 346). A. DE Lapparent t'orklaite endnu saa senl som i 1886 i sin afhandling »Le Niveau de la Mer« (Bull. de la Soc. Géol. de France, Ser. 3, XIV, pag. 368 — 385) Skandinaviens og Skotlands strandterrasser som afsat under en høiere havstand, foraarsaket ved Attraktion der See durch (iletschermassen von verånder- licher Måchtigkeit . Warren Upham antar for Nordeuropas vedkommende epeiro- genic causes of the Ice age and of its sudden end (The Ame- rican Geologist, Vol. XXU, 1898, pag. 108). Archibald Geikie uttrykte sin anskuelse om niveauforand- ringerne og deres aarsak ganske klart i følgende: »the changes of level, of which our islands furnish such signal illustrations, have been primarily due, not to any oscillations of the surface of the ocean but to movements of the terrestrial crust connected with the slow cooling and contraction of our globe« (The Quart. Journ. Geol. Soc. London, Vol. 60, 1904, pag. GIV). Efter at ha diskullert saavel isattraktionsteorien til at for- klare havniveauets stigen som istrykteorien til at forklare jord- skorpens sænkning, fortsætter Archibalu Geikie: »a third view regards the movement as one of the lithosphere itself. For reasons already assigned I regard the last interpretation as most probable, though the influence of the ice may possibly have to some slight extent contributed t^Text-Book of« Geologv, Vol. II, 1903, pag. 1320), (cfr. L. c. Vol. I, 1903. pag. 377—397)^ En teori, som har været forholdsvis lite paaagtel, men som ikke desto mindre er meget merkelig, dels paa grund af sin enkelhet og ved det naturlig fysiske ræ>sonnement, samt endelig derved, at det teoretisk vundne resultat paa en merkværdig maate tilnærmet stemmer overens med de senere iakttagne forhold, fremsattes af en franskmand, idet Radoureaii skrev en Etude sur le souléve- ment lent actuel de la Scandinavie« (Ann. des Mines, T. VI, 1894, pag. 239 — 275), hvori han behandlede Skandinaviens utviklings- historie i kvartærtiden, særlig med hensyn til strandlinjer og terrasser, og naar endelig til den slutning, at det skandinaviske fastlands hævning mest tilfredsstillende kan forklares ved Dry- GALSKi's teori, hvorefter den har sin aarsak i landplatens op- varming, sæ^-lig ved isdækkets afsmelting. Det fennoskandiske isdække skulde hat en gjennemsnitsutstrækning af 1500 km. over mest granitisk og krystallinsk underlag, og temperaturen paa berøringsflaten skulde aldrig hat en temperatur over 0*^. Skan- dinaviens nuværende middeltemperatur beløper sig til 3°, og ved denne opvarmning skulde den centrale del af det tidligere brædækkede omraade efter istiden ha hævet sig ca. 229 m.. Nr. 6] KVARTÆK-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 159 Og isoanabaserne skulde da forløpe omtrent parallel med ind- landsisens omrids. Kjerulf angav i sin tid ikke blot de tradi- tionelle 600 fot for den høieste havstand under eller efter istiden, men han angav ogsaa ved en anledning 700 f. o. h. for samme høide, og delte har bevirket, at enkelte har uttalt sin forbauselse over, hvor nær Kjerulf har truffet det rigtige (Polyteknisk Tids skrift 185.S, pag. 324); hertil maa anmerkes, at det er den største plateauhøide Kjerulf angir; der findes ikke tegn til, at han har bestemt beliggenheten af den høieste strandlinje, heller ikke at han har gjort nogetsomhelst tilsvarende fossilfund hertil. Men vi kan gaa videre: der tindes i det hele tat i Kjerulfs otYent liggjorte arbejder ingensomhelsl antydning til, at han paa et eneste sted har bestemt, hvad man pleier at kalde en marin grænse. Dette ligger ogsaa klart nok i dagen deri, at ingen af Kjerulfs mange elever har anført den høiere værdi, men kun den gamle traditionelle GOO fot-værdi af langt ældre bestemmel- sesdato. I en »Descriplive Sketch of the Physical (ieography and (ieology of the Dominion of Canada , 1884, af Selwyx & Dawson omtales, at i det sydøstlige omraade these Post-Tertiary marine formations appear in all parts of the area in flåts and terraced banks up to elevations of 500 feet above the sea< L. c. pag. 7\ De Geer uttaler: »All the observations evidently relate to one single sj'stem of upheaval, with the maximum uplift in the central port of the Scandinavian peninsula, along a line east of the watershed, or nearlj' where the ice sheel of the last glaciation reached its greatest thickness< (The American (leologist Vol. XI, 1893, pag. 2o). Og han fortsætter: The very interesting and valuable investigations of Gilrert, Upha.m and Spencer, have shown that the shorelines along the great lakes in the interiør of eastern North America have been unequally uplifted moie loward the north than toward the south, and this seeues to be (juite in accordance with the generally adopled opinion in regard lo the marine deposils along the Atlantic coast« i^L- t". pag. 29). De Geer sammenstiller saa ved denne anledning efter forskjel- lige kilder endel høidemaalinger for antagne marine afsæbninger (I^. c. pag. 29 — 31) inden det amerikansk grønlandske omraade. Da endel af disse va^rdier, der ligger mellem nogle faa fot over den nuvivrende strandlinje og over el par lusen, forekom liam tvilsomme, anstillede han selv inden det amerikansk kanadiske omraade en nekke undersøkeiser, der gav som resultat en marin grense af fra O til 215 m. for den senglaciale tid I. c. pag. ■\i't . Vi bør merke os De Geer's uttalelse: Durcli I'eststellung (ler Isobasen oder Linien gleicher Landhebung glaube ich ferner nachgewiesen zu haben, wie sowohl das skandinavische als das nordamerikanische und /\vai- laurcntische Hebungsgebiel mil den 160 P. A^ØYEN [1914 Gebieten der enlbloszten alten Gesteine in auflallender Weise zusammenfallen. Gewisse Abweichungen deuteten indessen an, dass ausserdem die Lage der spåtquarlåren Vergletscherungszen- Ira die fraglichen Niveauverånderungen beeinfluszt haben. Da mit war also eine bestimmtere Stiitze erhalten fiir die friiher fast vollig vernachlåssigte Eisdrucktheorie Jamiksons« (Peter manns Geogr. Mitteilungen, 1912, pag. 121). For Kristianiatrak- tens vedkommende angav De Geer i sin tid M. G. til 215 m. o. h. (Bull. Geol. Soc. America, Vol. o, 1891, pag. 65 flg. med ledsakende kart). Hermed kan sammenlignes den i det foregaa- ende meddelte, virkelige værdi. Denne er nivelleret og fastsat ved fossilfund. Reusch angav saavel for Kristianiatrakten som Trondhjemstrakten den fra gammelt kjendte værdi bis gegen 200 m.' (Geogr. Zeitschrift, Jahrg. I (1895), pag. 697), som altsaa ikke er grundet paa nogen egentlig bestemmelse af M. G., men kun paa en anskuelse af de store, høitliggende terrasser, som i almindelighet skriver sig fra Portlandia-niveaiiets tid. For Jæde- rens vedkommende angir Reusch M. G. til 10 m. o. h. (L. c. pag. 647). De Geer konstruerede grafiske kurvesystemer, isoanabaser, for landhævningen i likhed med de amerikanske geologers frem gangsmaate (Sveriges geol. undersøkn. Ser. C. Nr. 98, 1890). Høg- rom konstruerede et grafisk landhævningskart, der minder sterkt om bjergkjededannelsen (Medel. från Upsala universitets min.- geol. institution Nr. 26, 1904). Begge disse forskere angir altfor lave værdier for M. G., for Trondhjemsfeltets centrale partier. Bobeck konstruerte et landhævningskart af nok et helt andet utseende (Meddel, från Lunds geol. -min. institution, Nr. 20, 1910); men helt uenig med denne sidstnævnte forsker er igjen Munthe (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 33, 1911, pag. 90 flg.). Vi stansede i det foregaaende foreløbig omtalen af aarsaksfor- holdet ved isostasen med, at vi fandt Badoureau's thermoteori ganske rimelig, om end derfra er et langt sprang til at betrakte den som helt almengyldig, for saavidt det gjelder oscillationen af den faste jordskorpe. Og sandsynlig er det vistnok, at sammen- sat som fænomenet synes at være, er aarsaken heller ikke enkelt. Imidlertid har isostasespørgsmaalet i den senere tid antat til dels nye former, som det allerede fremgaar af indledningsordene til dette afsnit. Fisher »would therefore hazard the suggestion that the apparent elevation or depression of the continents — probably takes place simultaneously over the whole globe, are caused by the fall or rise of areas of the sea bottom through the play of convection currents« (The American Journal of Sci- ence, Vol. XXI, 1906, pag. 218). Spencer derimot sier: »My hypothesis of the primary causes of the great changes of level Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKU I TRONDHJEMSFELTET 161 on land and sea is that they are due in some way lo differen tial contraction under the ocean and land aieas« (L. c. Vol." XXXV, 1913, pag. 570). Becker har ganske nylig skrevet en interessant afhandling om Isostasy and Radioactivity ^ (Bull. Geol. Soc. America, 19^1"', Vol. 2(3, pag. 171 — 204) og uttaler her »that approximate isostasy is a reality when areas of suffi- cient size are considered seems to me to have been fully demon- strated. As for the unil area within \vhich it may be taken for granted thai isostasy is complete, opinions dilTer — gravity maps will show a mosaic of intersecting lines of zero anomaly, each closed area overlying a column within which isostasy is complete (L. c. pag. 185). Det er ogsaa af stor in- teresse, at det ikke har været muhg at opdage nogen direkte forbindelse mellem fordelingen af tyngeanomalierne og utbredel sen af erosions og afsætningsomraader [L. c. pag. 186\ Dette gir da anledning til at anta, at virkningerne af denne virkelige stofflytning tilsløres af virkningerne af en uregelmæssig tæthets- fordeling, eller at de virkelige anomalier er forholdsvis smaa. »More information is certainly in store for us, for Mr. Mi- CHELSOM is now measuring the terrestrial tides in terms of the wavelength of light, while methods have been developed by which the distribution of density above the level of isostatic compensation can be sludied. Thus the future is full of hope. The rational method of altaining it is to make trial hypothesis and to devise methods of testing them i,Bull. Geol Soc. America Vol. 26 (1915), pag. 172). Ra-perioden. I 190o oHenlligg jorde jeg en afhandling om »Portlandia arc- tica (iRAV og dens forekomst i vort land under ratiden og ind- sjøperioden (Christiania Vid.-selsk. Forh. 1903, Nr. 11) og i 1911 en afhandling Nogle bemerkninger om Ra-perioden i Nor ge« (Norsk geol. tidsskrift, B. II, Nr. 7. Der kan lil at begyn de med henvises lil disse. Ra-pcriodcn gaar langt tilbake og kan følges i afsætninger langt ulenfor vort lands grænser. Den kan sidestilles med den af Gkikii; indlbrle Mrcklciiluinfidii. men jeg foielra'kker for vort lands vedkommende, al benylle en terminologi knyllet lil del gamle, gode, norske navn Ra, da kanske denne periode ikke træder saa lydelig frem med sine egentlige karaktertræk paa noget andel sled som netop inden vorl lands grænser. Efter all, hvad vi nu vel om korrelalionen mellem den gamle og nye verdens islidsalsiulninger, er der vislnok ingen rimelig Ivil om, 11 162 P. A. ØYEN • [1914 at den ogsaa l)lir al sidestille med den amerikanske Wisconsin- periode; denne utmerker sig paa samme maate som vor Ra-peri- ode ved en hel række t'orskjellige monænetrin. Den amerikanske Wisconsin-periode har git anledning til fremkomsten af en hel literatur; vi faar et godt indblik i den moderne nndersøkelse af de til denne knyttede forhold i en afhandling af Frank Taylor: »The Moraine Systems of Southwestern Ontario«, 1913. At foreta en korrelation af de enkelte trin med de norske, lar sig imidlertid ikke gjøre paa forskningens nuværende stadium. Sommeren 1910 hadde jeg anledning til at undersøke dele af de ytre morænerækker tilhørende Ru-perioden i Nordtyskland, saaledes bl. a. ved Planer See og Krakower See, hvor man ved sydenden af den førstna'vnte og nordenden af den sidstnævnte har utprægede morænelandskaper. (Cfr. Erwin Mocki:l: Die Entstehung des Plauer Sees, des Drewitzer oder Alt Schweriner Sees und des Krakower Sees, 1892). Man gjenlinder ved disse morænerækker den samme slags dichotomi og gjentagne dichotomi, som jeg har beskrevet fra norske forekomster. Idethele viste det sig, at Geimtz maa ha hat et taknemmeligt arbeidsfelt, naar han skriver om »Uber die Entstehung der mecklenburgischen Seen«, 1885; thi del er vistnok vanskelig inden el begrenset omraade at opdrive saa mange ty[)er som netop her inden detle utstrakte morænelandskap, hvor Salisbury i 1887 fulgte terminal morainic belt«, tilsvarende det, Chamberlin hadde fulgt som begrensende Wisconsin-perioden i den nye verden. Keii.hack gav en god, mere populaM- oversigt ved VII. Internationaler Geographen Kongress, Berlin 1899, i Thai und Seebildung im Gebiet des Baltischen Hohenriickens <. (iOttsche fulgte niorænelandskapel videre og gav en fremstilling deraf i »Die Endmoranen und das marine Diluvium Schleswig Holsteins, 1— II , 1896—1898. Men de vig- tigste arbeider paa delte omraade turde være Ussings: »Om Jyl- lands Hedesletter og Teorierne for deres Dannelse , 1903, & Om Floddale og Randmoræner i Jylland , 1907. Sommeren 1910 hadde jeg anledning til at bereise en stor del af det landomraade, hvor UssiNG gjorde sine interessante og epokegjørende opdagel- ser, og jeg maa tilstaa, al det at gjennemreise disse egne med Ussings eget, originale arbeidskarl i haanden, er en af dei nter- essanteste og mest lærerike studiereiser, jeg nogensinde har fore- lat. Senere har Ussing git en oversigt over disse forhold i Stein- mann & VViLCKENS: Handbuch der Regionalen Geologie, B. I, Abt. 2, 1910, og han fandt her, selv i Jylland, ikke mindre end syv forskjellige tilbakerykningslrin; dertil kommer saa den jydske »hovedstagnationslinie , som efler al sandsynlighet endnu ikke danner grensen for den sidste nedisning (L. c. pag. 31). Ved samme anledning, 1910, gjennemreiste jeg ogsaa den vestlige del af det syd- Nr. 6] KVARTÆH-STiniKH I TRONDHJEMSFELTET 163 lige og mellemsle Sverige i den hensigt at følge iaciesutviklingen af de mange forskjellige morænetrin, som hev optraT, og som jeg ogsaa tildels kjeiulle nogel til fra et pa'- tidligere reiser inden dette omraade. Nu, det er vistnok med rette henvist til, at man, for at l'or- staa islidsbræerne, bør studere nutidens, men da vel at merke, de til istidens bræer tilsvarende, (irønlands, Spitsbergens, osv. Thi man maa vistnok være enig med Grenvilli: Cole, naar han sier: »The localized glaciers of the Alps and Norway mislead rather than instruct, in regard to the huge deposils of boulder clay and the sheets of glacial gravel that represent one of the latest phases in the complex growth of Europe < (Grenville (k)LE: The Growth of Europe, 1914, pag. 49). Naar man da ogsaa vel, hvor vanskelig det er at enes om svaret paa spørsmaalel: What is a glacier"? , som det i sin tid fremgik af en diskussion i Washington Philosophical Society (Nature, Vol. 32, 1885, pag. 300), saa er det ikke saa merkelig, at meningerne kan komme til at ytre sig temmelig divergerende, naar spørsmaalet reiser sig om de enkelte, glaciale afsætningers egentlige karakter. Dette tra^- da ofte frem ved distinktionen mellem fluvioglaciale og glaciomarine afsætninger. Koken sier: Es ist sehr die Erage, ob das einem Kontinent gleiche Inlandeis in demselben Masze beweglich ^var w'ie die Eisdecke eines Hochgebirges. .lede klimatische Schwank ung iiuszert sich in Alpengegenden viel unruhiger und wird viel empliiidlicher regislriert. Es kann leichter zu Riickziigen und Vorstoszen der Gletscher kommen, wahrend die schwerlallige Masse des Binneneises gewissermaszen erst auf eine Summierung der klimatischen Anderungen reagiert (E. Koken: Die Eiszeit. Tiibingen ISDi;, j)ag. 21 . Det kan kanske for mange synes, at dette ligger noget tilside for den opgave, som her foreligger, men jeg har megen erfaring for, at dette netop er saadanne kjernepunkter, som det gjælder at være fuldt fortrolig med, naar vi skal gjennemgaa disse mange trin. Thi det er kanske inden faa onnaader, der hersker saa megen iiklarhet. og det vistnok af den grund, at mange afsæt ninger petrogralisk gaar temmelig noie over i hverandre, hvad man ogsaa maatte vente ved den kombinerle virkning af vand og is. Og dertil kommer, al afsætningerne som regel er iiten fossiler- paa |)rima'rt leiesled, om end paa mange steder saadanne foreUonnner seknndaMt indleirel; men del er da indlysende, al den forholdsvis sikre ledetraad, som fossiler i almindeligliel gir, vil da ogsaa svigte. Derfor ogsaa saa megen uoverensstemmelse og usikkeihet. Vi kan til al begynde med erindre, hvad Eimlam skrev i ISHS, da han belegnel Wisconsin or (>hainplain som epoch of linal 164 P. A. ØYEN [1914 recession < (The American Geologist, Vol. XXII, pag. 45): »It appears certain that the Ballic ridge was formed when the bor der of the European ice-sheet rested on the eastern part of Schleswig and Denmark as far north as Frederikshavn, being there indented by a great reentrant angle, from which the ice- front extended westward, resting on the norlhwest coast of Den- mark, and thence probably extending southwesterly across the area of the North Sea. On the east coast of Yorkshire in Eng- land an apparently correlative moraine is well defined«, og hvor han betragtet Venern-Vettern-morænen sammen med de sydfinske som tilhørende »a later recessional stage« (L. c. pag. 49). Og det er ganske interessant at høre hans mening, at »the Continental moraines were probably amassed during a few thou- sand years, terminating the Glacial period, while the ice-sheets were being melted fast (as geologists reckon time) because of the Champlain depression of the ice-enveloped lands of both North America and Europe < (The American Geologist, Vol. XIX, 1897, pag. 417). Chamberlin offentliggjorde allerede i 1883 efter længere tids forberedende arbeider sin afhandling: »Preliminarj' Paper on Ihe Terminal Moraine of the Second Glacial Epoch« (U. S. Geol. Surv. Third. Annual Report 1881—82, pag. 291 flg.), og vedføiede en »General Map of the Terminal Moraine of the Second Glacial Epoch« (L. c. PI. XXVIII) samt flere, enkelte karter, et kartmate riale med beskrivelse, som for Amerikas vedkommende frem lægger et billede, vi nu er fuldt fortrolige med for vort eget lands vedkommende, med morænerækker og indsjørækker, som vidner om indlandsisens og de enkelte bræers stagnationslinjer under afsmeltningstiden (L. c. pag. 402). Der er allerede i det foregaaende antydet, hvilken betydning dette arbeide sandsynlig vis ogsaa har havt paa utviklingen af kjendskapet til de tilsvarende forhold i den gamle verden. Lawson kom jo i Kalifornien til det resultat, at »while there is a very profound physical break between the Miocene and Pliocene, the marine Pliocene and Pleistocene formations are intimately associated, with no epoch of subaérial denudation between them < (Bull. Dept. Geol. University of California, Vol. I, No. 4, pag. 128). Men med hensyn til grundlaget for en videre inddeling af det saaledes i visse henseender mere ensartede, sidst- nævnte tidsrum, har jo ojifatningerne været meget delte, som allerede i den foregaaende fremstilling klargjort. Men det har dog sin .store interesse i forbindelse med Lawson's ovenfor anførte anskuelse, at se ogsaa det ny utgivne, geologiske kart over »Vie toria« (1902) fremstille hoveddelet mellem Miocæn og Pliocæn, medens Upper Tertiary (PlioceneV ikke er skilt fra »Post-Ter- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 165 tiary«, der iiteii skille mellem de enkelte afdelinger fremstilles som indbefattende Holocene and Pleistocene . Med hensyn til opfatningen af forholdene under det sidstnævnte tidsrum staar vistnok en række forskere paa samme standpunkt, som frem- gaar af, hvad Hitchcock meddeler fra sine undersøkeiser i Ny- england: The possibility of a dual Ice age has ahvays been borne in mind in my glacial studies, but I have not yet seen any wide-spread phenomena demanding such an interpretation of nature (The American Geologist, Vol. XI, 1S93, pag. 195). Det er i hovedtrækkene det samme resultat, som ogsaa linder sit uttryk i de erfaringer, Aigneh har olTentliggjort, idet han i sine Forschungen iiber die Einheitlichkeit der alpinen Eiszeit? er kommet til det resultat, at >wir haben im Quartiir nur eine einzige p]iszeit gehabt und alle l'nregelmassigkeiten in ihrem Verlaufe sowie alle scheinbaren Wiederholungen sind auf lokale Schwankungen und l'nterbrechungen und auf verschiedenartige gegenseitige Beeinllussung der einzelnen (lletscher wahrend der Entwickelungsperiode der F^iszeit zuriickzufiiliren Arch. Ver. Freunde der Naturgeschichte in Mecklenburg, Jahr ()4, Giistrow 1910, pag. 1()()\ Men hos en række forskere gjenfinder vi selv i ny tid Ch.\mbi:iu.ins gamle ()j)fatning. Atti:nsp]-;hgi:h sier saa- ledes: doch konnte bisher fiir die Uheinebene nicht eine drei- oder gar viermalige, sondern mit Sicherheit nur eine zweimalige Einwirkung der Eiszeit, also zwei Eiszeiten, nachgewiesen wer- den (Studien zur Morphologie der Vorderpfalz, Kronach 1908, pag. o8), altsaa overensstemmende med Pautsch's angivelse fra Tatraomraadet i Die Eiszeit in den Gebirgen Europas zwischen dem nordischen und dem alpinen Eisgebiet « — Geogr. Zeitschr. B. X, H. 12) og Menzkl's fra Harz (58 u. 59 Jahresbericht Xatur- hist. Gesellsch. Hannover, 1910, pag. 38). Matthkw adskilte i de kvartære overtlateafsa^tninger: 1. Houlder-clay or till, glacial drift i. Stratified sand and gravel, Syrtensian marine deposils '.'>. Leda clay, estuarine dej^osits 4. Saxicava sand, raised beachcs, iitloral deposits 5. Modeiii alluvium (Cfr. H. W. Ei.LS: A History of Ne%v Brunswick Geology. 1887. pag. 59), og der tilføies, al i det sydlige New lirunswick forer afdelingen Saxicava sand kun to arter a Mya and a Macoma (I^. c. pag. 00). Og i denne foibindelse er det af interesse at erindre, hvad der sel\ i indeva'rende aar er ollenlliggjort om afsuu'llningslbiholdene for' den sidste istids d;eUke inden det amerikanske omraade. DuvsnAi.i; adskiller i afsmeltningsliden for del Uoiilinenlale |)leisl()caMie Gordilleran Ice Sheet : KiC) 1'. A. ØYEN [1914 First Period of Valley Glacialion, Second Period of Valley Glaciation, Fonnation of Terrace-steps. Og her nttaler han ganske liketil: Periodic changes of climate in post Glacial time hrought aboul minor stages of alluviation and degradation Nvith the prodnction of the present terrace-steps, gorges, and ravines« (Drysdali:: Geology of Franklin Mining Camp, British Columbia, 1915, pag. 18). Og samme forsker uttaler videre: Without further climatic variations there would be a single cycle of degradation and no terraces except those due lo the normal sidewise swinging of Ihe streams. This is nol the case in the Franklin dislricl, for periodic changes of climate in post-Crlacial time have broughl aboul minor stages of alluviation and degradation. Such climatic oscillations are in- ferred on accounl of the presence on bolh sides of the Franklin valley, near ils junction with the main Ketlle valley, of a series of lerrace stej)s^ (L. c. pag. 26j. Del har sin store interesse her, i motsælning til den tidligere efter Upham anførte opfatning, og- saa fra amerikansk side at finde uttryk for en mere med nyere europæiske oi)fatningpr samstemmende anskuelse, hvilket vi jo ogsaa ganske natm-lig maalte vente, naar vi erindrer, at allerede for omkring en menneskealder siden gjorde Salisbury opmerksom paa den store likhel mellem de til Meck lenbur gi an i Europa og til Wisconsin i America svarende endemorænelandskaper i en afhandling: Terminal Moraines in Northern Germany< (Ame- rican .lourn. Sci., Vol. Ho, 188S, pag. 401 — ^407^ Dette har da ogsaa senere og i mere ulvidel form fundet uttryk i Llvkrett's afhandling: Comparison of North American and European glacial deposils (Zeitschr. fiir Gletsherkunde, B. IV, 1910, pag. 304 flg.), hvor han behandler the fourth drift . For os har det i denne forbindelse en speciel interesse, at Levlrett ved hin anledning kommer til del resultal, at the moraines of the Wisconsin drift admit of grouping in a way thai suggest sladia similar to those described by Penck and Bruckner in the Alpine region. East group consisls of a bulky outer moraine which seems to be merely recessional and to indicale no readvance of the ice border. The bulky outer moraine of the group, however, is Ihoughl lo indicale a readvance of more or less consequence, for il is nol entirely concenlric ^vilh the moraines oulside of il« (L. c. pag. 306). Særlig bør vi her merke os Leverett's uttalelse: It can scarcely be decided in the present state of investigation whelher the groups of moraines in the Wisconsin drift of America correlale with the several sladia in the Alpine region, but il certainly is a sugges- live feature of resemblance (L. c. pag. 306). I umiddelbar til- slutning hertil har det derfor ogsaa sin store interesse at minde Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 167 om, hvad Upham aiilok, nemlig, at the continenlal moraines were probably amassed during a few thousand years, termi- nating Ihe Glacial period, while the ice-sheets were being melted fast (as geologists reckon lime) because of the Champlain depres- sion of the ice enveioped lands ol' both North America and Euro|)e iThe American (ieologisl, \'ol. XIX i LSiJ" , pag. 417). Per Stolpe har imidlertid i En sydsvensk israndlinie och dess geograliska betydelse (Goteborgs Kungl. Vet.- och Vitt.-Samhalles Handlingar, F. 4, H. 13, 1910, pag. 1 flg.> leveret en interessant beskrivelse al" liere forhold, der vedrører isens tilbakegang. For- fatteren sammendrar endel af resnltaterne i følgende: af denna skildring torde framga att man kan folja en viss, tydligt utpråg- lad landskapstyp fran och med Bohusliins skårgård mol SO, O och NO npp till Smålands och Ostergotlands skårgard, alltså en bage, omslulande sodra Sverige med undantag af Halland, Skåne, Bleking och sodra delen af Kalmar lån. Terrångformerna inom denna zon åro krafligare ulpråglade an inom angrånsande omraden och dalgangarnas riktning år oftast vinkelråt mot zonens. I knsttrakterna intagas sånkorna af hafvet, och dår år kuslen en vål ulvecklad skårgardskusl. Långra in från kusten ersåttas hafsvikarna af sjoar, som i de (lesla fall ha motsvarande långd- riklning och ofta åro upixlåmda af tluvioglacialt grus L. c. pag. 89). Og videre fortsætter ban: glacial och tlnvioglacial erosion skulle alltså ha urholkel de forut beskrifna terrångfor merna och afsatt grusbildningarna. Den nåmnda bagen mot- svarar enligt min mening i geografisk betydelse Salpausselkå i Finland och den linje, som begrånsar Fssings baltiske hoved- stadium i Danmark och norra Tyskland, och torde låmpligen kunna l)enåmnas »den sydsvenska israndslinien« (L. c. pag. 89 — 40 ». Stolpe kom videre til det resultat, at endel af nutids- isotermerne faldt sammen med den her skildrede israndlinje, og han uttaler da ogsaa: Jag anser dårfor att isens uppehall vid den af mig skildrade stagnationslinjen icke maste ha berotl på klimatforsåmring eller uppehall i klimatforbåttringen\ utan enk- lare forklaras genom att isotermerna i dessa trakter legat låll intill hvarandia pa samma såll som de gora i nulida klimat \j. c. pag. 4() . Stoi.im: har i denne afhandling benlcdel opmerk- somhelen paa geografiske og meteorologiske Ibrhold, som ogsaa fra et kvarta-rgeologisk standpunkt maa erindres, og ialfald til- dels allerede tidligere har vaMcl diskuteret, men som det dog i mange bensccuder vilde va'ie slridende mot nyere erfaringer inden den skandinaviske kvarla'igeologi al lilkegge den betyd ning og iudllydelse, som Stoi.pk gjor. da dog de slraligrafiske forhold iiKia bli de afgjorende, bvor det gjelder den geologisko 168 P. A. ØYEN [1914 utvikling. I nær tilslutning til Stolpe uttaler ogsaa Werth sig. (Zeitschrift fiir Gletscherkunde, B. VIII, 1914, pag. 343—348). I The Ihird edition of the Acadian Geology, 1878,« pag. 58, erkjendte Dawson som tilhørende den Post-Pliocene periode i nedstigende linje: (1) Gravel and sand beds, and ancient ridges and beaches (2) Stratified clay with shells (3) Unstratified boulder clay (4) Peaty deposits of land surface before deposition of boul- der clay. Og her har vi da i grove træk for os den kvartærgeologiske utviklingshistorie, som det blir den paagaaende delailforsknings opgave nærmere at utdype. Den foregaaende fremstilling har da ogsaa paa en for vor opgave tilstrækkelig maate fremlagt for os den her ovenstaaende afdeling 4 og 3 svarende utvikling, for- saavidt anvendelse kan gjøres paa vort omraade. Noget ander- ledes stiller imidlertid forholdet sig, naar vi kommer over i selve afsmeltningstiden med dens efterladte afsætninger i form av endemoræner, med tilsvarende fluvioglaciale dannelser, og sam- tidige marine afleiringer med skiktet ler og fossilførende lag, dels fra de mere centralt liggende dele af nedisningsomraadet og dels fra de mere perifere, idethele afsætninger der kan sies at tilsvare afdeling 2 i ovenstaaende skema. Dertil kommer saa de til afde- ling 1 svarende dannelser af forskjelligt slags fra en senere tid, nærmere vor egen. Den saaledes erholdte inddeling stemmer jo i de store drag ogsaa med den, som f. eks. er anført for Finlands posttertiåra« afsætninger, nemlig: Modern lera o. sand, gytja, torf, sjo och myrmalm Litorinalera och sand > » Aucyluslera och sand » » » Glaciallera OoW/V/-Iera Rullstensgrus Morångrus. (Meddel, från induslristyrelsen i Finland, H. 25, 1896, pag. 24), kun med den forskjel, som vi ser, at de postglaciale afleiringer har faat en mere gjennemført inddeling. Vi bør dog i forelig- gende tilfælde merke os den sammesteds vedføiede anmerkning: »Morångruset kan i en del fall afven ofvertåcka glaciallera och rullstensgrus, men underlagrar dem i regelen« (L. c. pag. 24). Sammenlignet hermed er det ganske interessant at erindre den inddeling, som Torell gav allerede henimot et decennium tid ligere (Sveriges geol. undersokn. Ser. C, No. 9J, pag. 12), nemlig: Ofversta VoW/'a-lera, yngre an jokelgrus och rullstensåsar Ofre mortin linkhisive krosstensgrus Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 169 Mellersta hvitåsand och hvitålera 0'o/(//a-lera, Gadiis /;o/«//.s-lera > Undre niorån Undre hvitåsand och hvitålera »Arctic freshwater bed ^ Undre i'oW/«-lera och Bridhngton crag Cyprina-\era och Leda /»ya//s-lagret »Skogen i Cromer Norwich Crag Red Crag Coralhne Crag. Dog maa vi iier erindre, at allerede flere aar tidligere hadde John William Dawson i sit Supplement lo the second Edition of Acadian Geology«, London 1878, pag. 27 — 28, for Kanadas vedkommende foreslaaet følgende Subdivisions of the Pleistocene Deposits : 1. Pealy lerrestrial surface anlerior lo boulder clay 2. Lower stratilied gravels (Syrlensian) 3. Boulder clay and unstratified sands wilh boulders Fauna extremely Arctic) 4. Lower Leda clay wilh highly Arctic shells 5. Upper Leda clay and sand (Uddevalla beds, many sub Arclic or boreal shells) (>. Saxicava sand and gravel (wilh lilloral sliells of boreal or Acadian types). Og Dawson omtaler ved samme leilighel beds of Leda clay passing upwards into sand and gravel' (L. c. pag. 2.S). Del samme fænomen fremstilles ogsaa i Reports on a I^orlion of Algoma and Thunder Bav Dislricts ()ntario< bv W. .1. Wilson (Canada, Dept. of Mines, Geol. Surv. No. 980 (1909), pag. 81— 32\ hvor der meddeles: The whole county is deeply covered with clay through which the rivers have cut deep, canal like chan nels, in piaces lo a deplh of 40 or 50 leet. Tbe clay banks frequenlly show a dislinct line of separation about midway uj). The lower balf is hard and usually stands at a sleeper angle ihan thai above, and contains many large and small slriated boulders. Tbc iippcr |)arl sbows slralilicalion, and for a con siderable dislance from Ibe mouibs of tbe rivers bolds mariue shells, Sd.vicand nujosd being especially abundanl, and Mdcoina calcaria and Mi/d (irriKirid are also fairly common. On llu' Nagagami Ibe sbells were found about seven miles froui llu' moiilli, bul above Ibis, allbougb tbe clay seemed tbe same, no sbells were found. On Ibe I\ei)inakagauii Ibey were seen for twelve miles up Ibis clay is evidently the ecpiivalent of Ihe Leda clay of easlern Canada . Jeg har gil et saavidl ul førligt citat af deu interessante beskrivelse netop fordi \i bcr 170 P. A. OYEN [1914 gjenfinder saa meget som vi godt kunde anvende som en be- skrivelse af en række godl kjendle forhold inden Trondhjems- feltet, men naturligvis møter ogsaa, som vi maatte vente, endel uoverensstemmelse. Hvad vi imidlertid her skal særlig fæste vor opmerksomhet ved, er den gradvise overgang i lerafsætningen opover i den stratigrafiske rækkefølge, og det særegne forhold, at de længst fra havel indgaaende fjordarme utpræger sig ved mangel paa efterladte fossiler. Hvad der dog ganske naturlig under dette afsnit, bortseet fra den nu meddelte, ganske generelle oversigt over de almindelige, for tidsrummet karakteristiske, klimatologiske og fysiografiske eiendommeligheter, maa tiltrække .sig vor mere specielle opmerk- somhet, er de under denne tid afsatte randdannelser langs det store isdække, med de tilsvarende faciesdannelser, saavel under brædækkets største utstræ^kning som under de forskjellige afsmelt ningsfaser eller oscillationsfaser. I sine Begleitworte zur Karte der Endmorånen und Urslrom- tåler Xorddeutschlands (Jahrb. Kgl. Preuss. Geol. Landesanstalt 1909, B. 30. T. 1 (1911), pag. 509) kommer Keilhack, under hen- visning til det vedføiede kart (L. c. Taf. XVI), til det resultat, >dasz die glazialen Ablagerungen der letzten Eiszeil das siid- lichste der grossen Urstromtåler nicht iiberschreiten . Dermed skulde man altsaa her ha opnaaet en begrensning mot syd. Men der maa da her inden et temmelig stort, perifert omraade ha fundet ganske betydelige oscillationer sted, som jeg hadde anledning til al overbevise mig om ved en oversigtsreise som- meren 1910. Man vil da kanske heri kunne se noget tilsvarende til og finde en forklaring af de morænerester, som Ussing har paavisl utenfor det store, jydske slagnalionstrin, rester som det ved hjelp af Ussings arbeidskarl var mulig selv for mig paa den snare oversigtsreise sommeren 1910 at stifte bekjendtskap med, og som isoleret og løsrevet fra den indirekte sammenhæng i syd tildels kan falde noksaa vanskelig at bringe i organisk sammenhæng med afsætningerne i ra-perioden eller den sidste istid. Del er disse rester, Ussing efter at ha omtalt den jydske Haupstagnationslinie« hentyder til i følgende: es scheint nåm- lich, dasz das Inlandeis vor der Stagnationszeit besonders im mittleren .lulland eine bedeulend groszere Verbreitung gehabt håbe, und erst ganz im Siidwesten, in der Gegend von Esbjerg und Ribe hal man die Abwesenheil der oberen Moriine kon- statieren konnen« (Steinmann u. Wilckens: Handbuch d. Reg. (leologie, B. I. Abt. 2, Danemark, 1910, pag. ol\ Vi finder heri ogsaa for de nordiske lande muligens en analogi til den saa- kaldte for Alperne j)aaviste Lau fen sch \va n k u n g (Penck u. Bruck- nek: Die Alj)en im Eiszeitaller. B. I. 1909, pag. 157 & B. III, Nr. 6j KVARTÆR-STUDIEK I THONDH.I KMSFKI.TKT 171 19U9, pag. 1165, som indtraadlc under W'iiiiiinedisniiigens maks- imum, tildels med inorænelodeling L. c. B. 1, 19(»i), pag. 248). Og del er ikke umulig, men tvertimot noksaa sandsynlig, al del er et vidnesbyrd om del samme, mere generelle, klimatologiske forhold, vi gjentinder i amerikanernes skille mellem Harly Wis- consin Drift Sheets og I.ate Wisconsin Diift Sheets Lkvkkktt: The Fleislocene Features and Deposits of tlie Chicago Area, 1S97, pag. 17, 21), hvor vi inden hver grupj)e igjen møler liere moræne systemer, saaledes inden førstnævnte: Shelby ville, Champaign, Bloomington og Marseilles Morainic Systems L. c. pag. 17 — 20), og inden sidstnæ^vnte: Valparaiso Morainic System og Lake Border NIorainic System (L. c. pag. 22 , som igjen hvert for sig indbe faller hele serier eller komplekser af endemora'ner. Denne tode- ling i Wisconsin Drift har Lkvkrett ganske nylig skildret paa en klar og grei maate iThe Universily of Minnesota, Bull. No. 11, 1914, Preliminary Heport on the Clays and Shales of Minnesota , j)ag. Hl — o2 , idet han fremhæ*ver den Ibrskjellige oprindelse og forskjellige økonomiske betydning. Og den samme forsker har i en iaar utgit afhandling: Surface Formations and Agricultural konditions of Xorthwestern Minnesota^ *The Univer sity of Minnesota, Bull. Xo. 12, 191'), pag. oo — 36 fremlia'vel, hvorledes denne forskjellige transport har fundet sted til for- skjellige lider, selv under istidens afsluttende fase. Der har saaledes ogsaa inden del nordamerikanske onnaadc fundet en meget betydelig utvikling af kjcn(lska|)et til disse for- hold sted, siden (>n,\.MH);MLiN i 1.S79 Trans, of the Wisconsin Academy of Sciences. Arls and Letters, Vol. 1\', 1S7(>- 77. |)ag. 201 lig. olTenlliggjorde sin afhandling On the Kxlent and Signi licance of the Wisconsin Ketlle Moraine , hvor vi dog allerede linder følgende,,lor den tid merkværdige ultalelse: If Ihe evidence adduced lo show thai Ihe Keltle moraine was due lo an advance of the glaciers be trustworlhy, then, lo the extenl of thai advance, whelher much or liltle, the moraine marks a secondary period of glaciation, wilh an interval of deglacialion between il and the cpoch of extreme advance (L. c. pag. 2:)o — 234\ For Nordvesteuropas vedkommende har der ogsaa i længere tid været nedlagt el stort arbeide paa al bestemme isbcva-gel sens iclning lil forskjeHige lider. Allerede paa en tid, da grund anskuelsen med hensyn lil disse fienomener foi- en stor del var en helt anden end nu, kan \i, for vorl lands vedkommende, med slollhel pekc paa del mesterlige og inden delte onnaadc enestaaende aibeidc, som blev utforl af lloiiuvi. kes phénome nes d'érosion en Nor\eg(', l'ni\. prog. \x'u, I , og hvor forliol dene berøres ogsaa dels inden noiI (tnnaade og dels inden na-r liggende dishiklcr, In is l'oihold i (Icnnc henseende rv al' den 172 P. A. OYKN [1914 største betydning ogsaa for Trondhjenisfeltet i engere forstand. Senere er disse undersøkeiser fortsat af en række forskjellige forskere, der har l)idraget til at utdype de af Høhbyk fundne resultater, men det blir dog hans fortjeneste, i det væsentlige, at ha bestemt skuringens retning i de slore drag, ikke blot for en større del af vort eget lands vedkommende, men ogsaa for en ret betydelig og afgjørende del af vort naboland mot øst. Det er paa den maate efterhaanden erhvervet sikkerhet for, al bræbevægelsen over en større del af den centrale egn af den skandinaviske halvø har vært fra Storsjøens omgivelser øst for vandskillet og mot det topografiske reliefs heldning, saaledes at indlandsisens bræmasse har beva^get sig over vandskillet mot vest. At saa har vært tilfælde, finder vi nu ganske naturlig, men at Horbyk med sine forutsætninger naaede frem til det resultat, at bevægelsen hadde foregaat mot nordvest inden Jemt landsomraadet og tilstøtende trakter af Norge, det hadde jeg lært og ofte hest, men ingenlunde tilfulde forstaaet og værdsat, førend jeg sommeren 1912 selv hadde anledning til at bereise en større del af delte i isbeva^gelsens, bræskuringens og de bra^- dæmmede sjøers historie saa klassiske omraade. Det var spe- cielt fra denne egn Hørbye leverede sit interessante skurings- stripekart 1859 (Nyt Mag. for Naturvid. H. X), idet han sam lidig medtok trakterne ogsaa mot sydvest, hvor allerede henimot et decennium tidligere Rohkut C.hambkrs inden vort eget lands grenser hadde beskrevet terrasser og afsætninger i stillestaaende vand, som senere har vist sig ikke at være andet end glacio-la- kustrine dannelser. Denne beskrivelse kan for vort lands ved kommende fuldt ut betegnes som klassisk, og jeg skal derfor vedføie et kort uldrag. 'The valley of the Logan, for several milesit'Jown, contains great masses of pure sand, in the form of terraces and isolated mounds. On one of the laller, Dovre Church is situated — — — - in this portion of the valley, there is a terrace unlike the resi in as far as it is a narrow ledge of detrital matter, running continuously along Ihe hill side for fully 14 miles, however much more, while the terraces resting on the skiris of the hills lower down are great projecting masses, seldom exlending far on one level. This remarkable terrace is most conspicuous on the right or south wesl side of the valley — — — when examined vvith a correct instrument from ils own elevation on the opposite side, it is })roved to be for a great way Iruly horizontal. On the left or north east side of the valley, the corresponding mark is a line composed of slight projecting banks of water laid sand« (The Edinburg New Philosophical Journal, 1850, Vol. XLVIII, p. 71). Det har i denne forbindelse mindre at si, at Chambers Nr. 6J KVAKTÆH STUniKIl 1 TKONUHJEMSFKLTKT 17o opfattet disse lenasser som marine, dannet »if the terrace were al one time upon Ihe level of the sea< (L. c. p. 72), som han uttrykker del, idet vi nemlig maa erindre, at (>hambi:rs sam menlignet dem med tilsvarende, skotske forekomster, der af ham ogsaa l)elragledes som marine; ti han lilføier meget bestemt: 'The lerrace in every olher respect hears a slrong resemhlance lo the Inverness shire roads (L. c. p. 72). Her kan lilfoies, al jeg sommeren 1893, i nærlielen af Namsos, fandt løse blokke af et rødliggraat, noget brunagtigl konglome- rat med sandslenaglig mellemmasse og talrike, tildels tætpakkede rullestene al nøl- til eggestørrelse og bestaaende af forskjellige porfyrvarieleler og enkelte jaspisaglige stene iblandt. Del adskil ler sig rigtignok megel saavel fra Morlensnæs-konglomeratet som fra de i sparagmilomraadet forekommende konglomerater, like som ogsaa fra Rauer aglomeratel, men det er dog ikke utelukket, at det allikevel i sin oprindelse kan va'ie noget beslegtel med et eller andet af disse. I ethvert fald maa det ha sin o|)rindelse i østlig retning fra lindesledel. Hvad foruten bræskuringen studiet af llylblokkene kan vei- lede med hensyn til kjendskapet af de tidligere bræmassers be- vægelsesietninger, hk jeg et levende indtryk af under mine be søk i flere hollandske museer sommeren 1910. Det er beund- ringsværdig, hvad de hollandske forskere i saa henseende har kunnet bringe ut af sin jordbund; jeg behøver her kun foi' saa vidt at henlede opmerksomheten paa II. (i. .Ionkkr: »Hijdragen tot de Kennis der Sedimenlaire Zwerfsleenen in Nederland (Groningen 1904) og Van (>alkhm: Die krislallinischen (leschiebe der Moranen-Ablagerungen in der Sladl und. l'mgebung von Groningen (1912;. Endvidere maa jeg i denne forbindelse ogsaa nævne Milthkrs' interessante fremstillinger: Scandinavian Indi- cator Boulders in the Qualernary Dejjosits il909^ saml Preli minary Report on Boulders of Swedish and Ballic Bocks in the southwesl of Xorway il-^H' og Ledeblokke i de skandinaviske nedisningers sydvestlige grenseegne (1918', likesom ogsaa H.viskn's »Studier ofver de sydlinska ledblockens spridning i Ryssland (1912), som hver isæ'r har ulvidet vort kjendskaj) ret betydelig, dels til indlandsisens forskjellige beva'gelsesrelninger og dels til dens landdannelser under iifsmcilningslidcn. Med hensyn til ulvidelsen af kjen(iska|)el li! disse sidste har UssiNGS arbeide væ'ret epokegjørende. >An der Hau|)tstagnations linie selbst , sier LIssiNd, 'liegen mehrere StaHeln von wallarli gen Endmoriinen; innerhalb der Linie trifli man eine Zone aus gepriigter Morauenlandschal'l mil iniichligcn, hugcligcn, slellen weise sehi- sleinigen I)ilu\ ialbildungcn und zahirciclicu Sccu an iSti:i.\man.n u. W'ii.ckins; llaiulbuch der Bcgionaicn deologie, 174 P. A. OYKN ^1914 15. I, Abl. 2, 1910, j)ag. oli Og videre lortsælter liSSiNG sanime- sleds: Nordlich und ostlich von der Hauptslagnalionslinie fin- del sicli eine Anzalii von jungeren, auf kiirsere Stagnationsphasen wåhrend der Ai)sc'hmelzzeit hinweisenden Endmorånenziigen. Aus dem Verlaiif derselben ist ersiclitlicli, dass die Koniiguralion des Eisrandes allmahlich eine vollstiindige Umgestaltung erfuhr — . In Zusammenhang mit den jungeren Moranenziigen Jiil lands stehl ein System von hreilen, heulzulage fast Irockenen F'lusztalern. Diese wurden eins nach dem anderen in der Reihen- folge von Westen nach Osten von den glacialen Fliissen durch- stromt und ha ben es ermoglicht, sieben verschiedene Riickzugse- tappen des Eises in Jiitland nachzuweisen . Sommeren 1910 hadde jeg anledning til paa kryds og tvers at gjennemreise en større del af det af Ussing og Hakdek (En østjydsk israndlinje, 1908> beskrevne omraade, saavel en større del af hedestræknin- gerne syd og vest for den ulprægede stagnationslinje som de fossilførende afsætningers omraade længere i sydvest om Esbjerg, likesom jeg ogsaa ved samme anledning bereiste en større del af det indenfor slagnationslinjen jiggende omraade, fra Thisted i nordvest, om Skive, Viborg, Silkeborg, Vejle, Fredericia, Aar- hus, Grenaa, Fredrikshavn med omgivelser, samt ogsaa de i denne henseende vigtigste dele af de danske øer. Jeg opnaadde paa den maate en oversigt over denne del af afsmellningsom raadet, som har været mig til stor nytte ved studiet af forholdene videre mot nord, saavel inden del sydlige og mellemste Sverige som isan- inden vort eget land og kanske ikke mindst netop inden det nu foreliggende omraade, Trondhjemsfeltet. Nu er del vistnok saa, al ferholdene inden det sidst nævnte omraade arter sig paa en noget anden maate end inden de ovennannte syd- ligere dele af nedisningsfeltet, men med utgangspunkt i disse og med ledetraad i de faunistiske forhold opnaar man dog ifølge min anskuelse af de geologiske fænomener en paa stratigrafiske og biologiske faciesdannelser grundet ganske god forbindelse mellem utviklingen inden det mere sydlig beliggende omraade og del her foreliggende vestlige. Til at begynde med opfattedes i lang tid det store sydnorske r(i som en stor. men foriesten ganske enkel række af ophopet sand og grus, der snart lydedes som en kystdannelse, senere som en israndtlannelse, en stor endemorjene, og del var først paa et forholdsvis sent stadium i utviklingen af kjendskapel til denne større morænedannelse, at man utskilte et ytre ra trin ved Moss og et indre ra-trin ved Aas, med tilsvarende dannelser paa Kristianiaf jordens vestside (Cfr. min utredning af disse forhold i Norsk geologisk tidsskrift, R. II, No. 7, 1911, pag. 4 — 16). Over- ensstemmende med denne sidstnævnte tydning af forholdene Nr. 6] KVAUTÆH-STUi)ir-:H i tmondh.iemsfeltet 175 omhandlede saa Vocii endemoræner i det nordlige Norge og fandl ogsaa der lo nær hinanden optrædende endemoræner meget ahnindelige, hvilke to trin han med stor sandsynlighet fandt svarende til ytre og indre ra trin i det sydlige Norge, likesom ogsaa til de to Salpaiisselkii trin i Finland iChristiania Vid. -Selsk. Forh. 1904, ])ag. 17). Men likesom det er en feiltagelse for det sydlige Norges vedkommende med flere forfattere at anta ende moraMier som meget sjeldne og nbetydelige mellem kyststrøkene og de nnværende bræegne, saaledes viser det sig ogsaa at være tilfældet for det nordlige Norges vedkommende, og saaledes da ogsaa for Trondhjemsfellets. Der blir saaledes her ikke tale kun om et par eller nogle faa saadanne moræner, men om en hel række. Dette er jo ogsaa ganske naturlig, naar vi kun gjenkalder i erindringen brasernes egentlige natur og virkemaate. Det viste sig imidlertid ved den diskussion, som for nu snart en menneske- alder siden reiste sig i Washington Philosoj)hical Society med hensyn til spørsmaalet: What is a glacierV (Nature, \o\. XXXII, 1885, pag. 300), at opfatningen var temmelig forskjellig blandt flere af Amerikas mere fremstaaende glacialgeologer med hensyn til dets besvarelse, men det turde nok være, at Mc Gek's defini- tion er den, der ialfald i foreliggende tilfælde, vil vise sig som den mest tilfredsstillende og levere en med de geologiske, topo grafiske og stratigraliske forhold mest overensstemmende diagnose: »Perhaps the most satisfactory line of demarcation detectable is the snow line, above whieh the superficial débris is buried by precipilalion, and below which it is exposed by ablalion< (L. c, pag. :'>j)inkke steder, saaledes i Orkla dalen og Stjørdalen, men særlig i Guldalen. Idethele akcentueres inden denne gruppe i høi grad det fænomen, som vi allerede saa en begyndelse fil i forrige gruppe, idel det vistnok ei- ganske sandsynlig, al man i forlsa'llelse af de der opførte lokaliteter kan peke paa steder som Malvik og Taulra, eiulskjønl den sidstnævnte forekomst vel isa'i- blir al henregne til den her omhandlede gruppe \'I, hvor da afsa'lningerne syd for Hom- melvik og Heil (lanner bindeled mellem Sljordalens ra'kker og den store, vakre endemora'ue ved (irindslad og Hrolluni foran Selbusjøen. Herfra føres man saa gjeiniem de like afsætninger af løst materiale i trakten omkring Maalsjøen og Langvand direkte over i den lange ra^kke af lerrasseforekomstei', der gjen- Nr. 6] KVAirr.KK-STi nn;M i thondhjemsfeltet 179 nem en stor del ;il" dvn iiileiessiinle (iukhil lyder paa, al den her i sin lid dypl indtrængende fjordarm allerede paa el for holdsvis meget tidligt sladinm har sat en ganske skarp grænse for den fra Uørostrakterne og Kviknetraklerne nedtrængende hræmasse, hvis isslrøm forholdsvis raskt har opløst sig i uldri vende isfjelde. Derved forklares den merkelige optræden af en lang række forskjellige. vistnok til omtrent samme lid hørende terrasser, der har selve randdannelsens karakter. Vi kan hegynde med del utprægede og meget vakre diehotome trin i Meihus, ved Høieggen og (iravraak, paa l)egge steder med tilsvarende dannelser over paa Gulas vestside, og delvis sammenhundet gjennem de forholdsvis temmelig mæ\gtige aJleiringer ved Holhim. luidvidere har vi de mægtige afsæ'tningcr mellem Horg og Hovin, hvor vi isæM- læster os ved den vakre, eller rettere de vakre Tømmelerrasser. Saa følger de mægtige afsa-tninger ved Kvas hylla og Støren, hvor endnu kvikleret eller kviksanden i hunden hærer vidneshyrd om alleiringernes egentlige karakter, lillrods for den meget fremtræ'dende terrasseform. \'idere følger forholds vis mægtige afsætninger ved Singsaas, endnu i utpra'get terrasse form. Det er ikke usandsynlig, at paa en lid, da endnu hræ strømmen fra nordøst aflastede den væ'sentlige del af del med hragle materiale ved Taulra og {)aa en tilsvarende linje inden demie egn, strakte en dypt indgaaende. isfyldt fjord sig mol syd, helt til den kalvende hræ ved Kvashylla, Støren eller kanske endog tilslut heuimot Singsaas. — Del mindre fremtrædende trin over Leksviken, Frosla og Stjørdalen maa naTinesl opfattes som det andel diehotome led i her omhandlede række. VII. Kt utpra^gel dicholoml trin. Det første led i dicho tomien gaar ovei- Bolnen, Mellingvand og videre til Kkne, der paa over liere mindre sjoer lil lloklingen, hvorfra det fortsætter videre mol øst og sydøst. Trinnets andet led gaar over Værra sund, forhi Vtterøen og I'^idshotn. likesom del ogsaa kommer ig^jen ved Levanger og i \'a'rdalen. VIII. El utpra'get trin med alleiiinger ved \'aMran og ^'inje, saml videre med mora-nedannelser foran Horgenfjoiden og Leks dalsNand, snaledes paa samtlige steder med ul|)ia'gede hassin dannelser hakenfor, saMlig paa førstnævnte sted i den store Heitstadfjord. IX. Delle Irin rejiresenleres i den mere cenliale del af den endemora'ne, som i det tiondhjemske kanske har tiltrukket sii; mest o|)merksoudu'l, nemlig StenkjaMinora'nen, hvis heliggcnhcl er angit i navnet. Omend kanske nogenlunde i østlig retning, er dog paa denne kant morænens forløp noget uhesleml og mindre skarpt hemlra'dende, medens man i vestlig retning har alleiringerne ved Maimo, med den ul|)ra'ge(le depression. Heilslad 180 P.^. OYEN _ [1914 sundet og Hjellebotnen, bakenfor. Naar man undtar en del af femte trin, der i Kvenildmorænen, mellem Heimdal og Klæbu, bar en fuldstændig ra karakter, er der vistnok ingen af de trond- bjemske morænedannelser, der kommer denne moræneform saa nær som Stenkjærmorænerne. Begge er de ogsaa dicbolomt ledbyggel. X. Sunnan trinnet utmerker sig ved flere, smukt formede endemoræner, der, saavidt de bittil er fulgt, synes at være af en noget mere lokal natur end de foregaaende; var det ikke paa grund af dette fællestræk ved de lire (1) Moræne ved Byafossen — centraldepression bakenfor (2) Bebyggede terrasser langs Reinsvand (3) Vakker endemoræne foran Fossem vand (4) Moræneafsætning foran Snaasenvand bit regnede rækker (altsaa en gjentaget dichotomi), kunde muli gen, et par af dem ogsaa været at benregne til foregaaende trin. Det forbolder sig imidlertid ikke saaledes, som Kjerulf engang bar uttalt med benblik paa vore ra-moræner, »»hvilket alt maa sees af karter (Kjerulf: Istiden, 1876, pag. 46); tbi de maa bver for sig undersøkes i marken, og det viser sig da, at de til ra- moræ^nerne børende ved sin dicbolome bygning karaktiseres som oscillationsmoræner, i motsætning til de af Chamberlin i sin tid som »moraines of recession« betegnede (Tbird Ann. Rep. U. S. Geol. Surv., 1881—82, pag. 400). Det vil nu være af interesse at forsøke en sammenstilling af disse morænera^kker eller randdannelser i det trondbjemske med dem, vi kjender fra den sydøstlige del af vort land og tilgræn- sende egne. En saadan sammenstilling eller korrelation bar ogsaa titdels tidligere væ^et forsøgt, saaledes f. eks. af Hoel, der sammenstillede StenkjærmoraMien med råerne eller Aas- Svelvikmorænen. Nærmere at bestemme dens alder lader sig vistnok for tiden ikke gjøre u\rcb. for Matbm. & Naturv., B. 28, nr. 9, pag. 12) og Vogt, der uten at ta bensj'n til Hoels utvikling sammenstillede morænen foran Selbusjø med afsætnin gerne ved > Minne ved Mjøsen (Norsk geol. tidskr. B. III, No. 1, pag. 15), en sammenstilling, som vi forresten ser, maa være grepet belt ut af luften, naar vi erindrer, at .¥i7//7».s niveauets af- sætninger gjenlindes i belt uforstyrret tilstand i dalbunden langt ovenfor Selbusjøen. Men vi kan forresten ogsaa finde nøklen til en forstaaelse af dettes Vogt's ræsonnement, naar vi selv i 1913, ikke mindre end et par aar efter, at jeg badde klargjort forbol det mellem Ra trinnets « og >Aas-trinnets endemoræner (L. c. B. II, No. 7), endnu finder, at Vogt sammenstiller disse to trin indbyrdes og i korrelation til de to sydfinske endemoræner paa belt samme maate (L. c. B. II, No. 11, pag. 3, 18—19) som i sin over et par decennier tidligere utgivne avbandling »Om is- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 181 liden under det ved de lange norsk-finske endenioræner marke rede stadium , som om de i mellemtiden foretagne undersøkeiser og utredninger til en opklaring al" disse forhold ingensomhelsl l)etydning har hal. Den følgende ulvikling vil vise, hvor nær Hoel og Vogt har været den sandsynligvis nogenlunde med de virkelige forhold overensstemmende korrelation. Som vi allerede i det foregaaende har hat anledning lil al se, har jo oi)fatningerne af de nordtyske, danske og sydsvenske moræner og deres klassifikation været lemmelig forskjellige og divergerende. Som allerede tidligere nannl hadde jeg sommeren 191(i an- ledning til at hereise en større del af ovennævnte omraade og saaledes ogsaa anledning til at erhverve mig en mere selvstæn- dig opfatning af en ræ^kke fæMiomener, der kommer tilsyne inden denne interessante, men j)erifere del af Ra-tidens eller Ra-perio (lens nedisningsomraade. Det var saaledes i høi grad instruk tivt at gjennemstreife det af Bkrkndt ved et par anledninger (»Die siidliche haltische Kndmorane in der (iegend von Joachims- thai < og Die heiderseitige Fortsetzung der siidlichen haltischen EndmoråneO heskrevne moraMielandskap i egnen om Eherswalde. Chorin og C.horinchen, med dels forlsa4telse i nordvestlig retning, hvor dichotomien selv i denne moræ^neræ'kke tildels Ira'r lydelig frem. Og del samme tra'k kommer ogsaa tildels lilsyne videre mot øst og nordøst, som det fremgaar af et par med karler for- synede heskrivelser af Keilhack (Der haUische Hohenriicken in Hinterpommern und Westpreussen og Die Stillstandslagen des lelzten Inlandeises und die hydrogralische Entwickelung des j)ommerschen Kiistengehieles ', der imidlertid heloner, at den haltiske endemoræne lar sig opløse i Ire slørre, temmelig sammensatte morænehuer (Jahrh. Kgl. prens. geol. Landesanstalt. Herlin, ISOs, B. 1<) >l,si)9), |)ag 104'. Delle kommer ogsaa tem- melig klart frem i samme forskels Kinfiihrung in das Versliind- niss der geol. agron. Sj)eeiallhorin, og ved min reise videre fra Eberswalde lil Angermiinde, Wilmersdorf, Warnilz, Prenzlau, Pasewalk, Strassburg, Neu Brandenburg, Mollenhagen, Kargow, Waren, Malchow, Karow og Plan hadde jeg rik anled ning lil al studere endemorænedannelsen, dens deling og sam- menslutning inden denne egn. Og liknende studier var der ogsaa rik anledning til at anstille paa den videre reise fra Plau om Krakow og (liistrow til Rostock. Ved at sammenstille de her gjorte iakttagelser, med dem jeg hadde anledning til at gjøre i Schleswig-Holstein, vandles et ganske godt grundlag til sammen- ligning med de interessante danske forekomster. Man følger saaledes hovedlinjen som en dobbeltrække ind over den danske grense. Morænelandskapel er i sin oprindelige form ofte tilsløret, og man finder derfor ikke det fra nær til alpine næMingsomraader sløtende lavlandsmorænelandskap, som f. eks. Norditaliens. Dette gjennem Stoppanis beskrivelse saa mesterlig tegnede »Ca- ratlere marino dei grandi anliteatri morenici dell' alta Italia« (Milano 1S77\ et glacialomraade der af Du Richk Phellkr gan- ske nylig })elegnes som »a morainic landscape in magnilude, grandeur, and variely unequalled in any other part of Ihe Alps or of Europe? (Geologicai Magazine, London, Dec. VI, Vol. II, No. IX, September 1915, i)ag. 41 0), søker saaledes vistnok sin like. Og dog, naar man i det ellers saa overordentlig Hale Danmark slaar likeoverfor de saakaldte Dollerup bakker, eller vandrer om kring i omgivelserne af den nærliggende Hald sø, eller endelig begir sig ind paa den tilstølende Stanghede, saa vil man finde, al man dog ogsaa i el flalland kan sløle paa ganske storslagne, og i sin karakter ganske eiendommelige moraMielandskaper, der ikke gir de alpine stort efter. Og del er el temmelig sammen sat landskap, man her har for sig, og dog i sine hovedtræk ganske enkelt, like saa enkelt som den langt nordligere liggende Ørlandsbanke, hvilken vi i dannelseslid i)aa grund af de na^r tilknyttede faunistiske forhold og andre, fysiografiske karakler- trad< har søkt at sammeuknytte med delte morænelandskaj) som del første skarpt utpra'gede af lia-jieriodciis mange saadanne. KVARTÆK-STUDIER I TKONDHJEMSFELTET 183 Del er ganske inleiessanl i denne forbindelse al merke sig, at den onibøining al" morjenerækken mol vesl, som tinder sted i Viborg- Irakten, allerede kommer ganske lydelig frem paa Forchhammers karl (Danmarks geognosliske forliold, 18{ |o5) i rullestensformatio- nens utt)redelse, og del er da el merkeligt sammentræf af en række ibrskjellige omslændigbeter, at denne kjendsgjerning er forblit iipaaaglel, indtil l'ssiNO for ende! aar tilbake g.)orde det samme gjel- dende med bensyn til beliggenbelen af stagjiationslinjen i Jylland. Idel morænera'kkerne her gaar ul i Vesterbavet, forsvinder de ogsaa for vor nnlidige erkjendelse, idet det endnu ikke har været mulig al paavise deres fortsættelse. Men Skagerakrendens dyp har vistnok med sikkerbel været fyldt af den ulgaaende bræstrøm, og vi bar kanske i denne rendes begrensning ogsaa en omtrentlig begrensning for Ra-periodens ulgaaende bra\strøm. Vi maa nøie os med al ha fulgt mere i sammenbæmg stagnalionstidens < morænelinje; for de øvrige ra'kkers vedkommende maa vi ta med kun de mere generelle forbold f)g forøvrig nøie os med at benvise til den af rssixr. givne fremstilling SteIiNmann & Wilckens: Handbuch der Regionalen (ieologie, H. I, Abt. 2, Danemark, 191U, pag. oO og Ussing- Harder: Danmarks geologi, utg. 3 (1913), pag, 278 — 280). Naar l'ssiNG sier, al del bar været mulig sieben verschiedene Ruck- /.ugselai)pen des Kises in .lutland nachzuweisen (Steinmann «S: WiECKENS; Handbucli der Regionalen Geologie, R. 1, Abt. 2, Danemark, l'JKJ, |)ag. ol\ saa vil jeg ut fra den erfaring, jeg har erhvervet, gjøre el forsøk paa en gruppering af disse, sammen med de danske øers og Sydsveriges saml vore egne ra moræner af forskjellige stadier. Vi skal da først erindre os, al den svenske forsker Hei.c.e Nelson offenlliggiorde et stort arbeide Om rand deltan ocb randasar i mellersta ocli sodra Sverige (Sveriges geol. undersokn. Ser. (".. 1910, No. 220), hvori han beskriver en ra'kke asei-, plalaer, endemora'uelinjer og terrasser, uten at det dog kommer lil nogen egentlig, hverken slratigralisk eller geolo- gisk klassilikalion af disse inleressanle forhold, som jeg gjen- lagne gange bar bal anledning lil al studere, særlig jiaa en sUuliereisc sommeren 191(». Nelson kommer lil del resultal, all isliafvel nall sin inigefarligen hogsla niva under hvart ocb ctl al de sneeessiva randlagena ( L. c. pag. 218\ og al for sodra ocb nu-Ilersla Sverige kan sahinda fastslås, all M. (1. nall sin iingertirliga maximiviirde, medan landet annu var liickl al' landisen L c pag. 222 — 22Hj. Men ellers føres ikke uiuler søkelsen frem lil en bell g^jennemførl gruppering og klassilikalion af de i Syd og Mellemsverige saa lalrikt oplia'dende endiMuo la-neia-kker, og forlioldel nu'llem isrecession og slrandlinjebelig genbel vislc sig allsaa ilblge Ni;i.soN mere generell al NaMC om Ircnl (Icl samme, som l)i, ("ii;i;i< lidligcrc liaddc paaxisl Ibi- liaklen 184 P. A^ ØYKN. [1914 om Stora og Lilla Le, idet ved en tidligere anledning De Gekk betonede »Endlich wåre es von grosser Hedeuling, durch Special- untersuchungen von Randterrassen in verschiedenen Teilen des Gebietes entscheidende Thatsachen an der Tag zu bringen, uni den Betrag der Niveauverånderung zn verschiedenen Zeitab- schnitten von der Recession des Eisrandes zu beleuchten. Die Verhåltnisse bie Dals Ed im westlichen Schweden — — — scheinen aufzuweisen, dass das Land zur Zeit ihrer Entslehung in Hebung aber nicht in Senkung begriffen gewesen« (Forh. Nord. Naturforsk. Helsingfors 1902 (Helsingfors 1903), IV, pag. 41). Naar vi saa nærmer os vort eget lands grenser, har der lig- get en temmelig stor vanskelighet for en gjennemført sammen- stilling af de svenske og norske ra-moræner netop deri, at op- fatningen af hovedlinjen inden dette omraade, selve raet, har været høisl forskjellig. Jeg søkle ved en tidligere anledning (Norsk geol. tidskr. B. Il, No. 7, 1911, pag. 12—35) at levere et bidrag til en noget klarere opfatning af disse forhold, da efter min mening spørgsmaalet var kommet i en noget skjæv stilling ved De Geer's karllægning (Sodra Sverige i senglacial tid, kart 1:500 000, 1910) og Ahlmanns Studier ofver de medelsvenska iindmoranerna« (Ark. for Min. och Geologi, B. 3, No. 29, 1910). Mit indlæg og min kritik blev ikke af De Geer mottat paa nogen synderlig imøtekommende maate, idet han ogsaa finder, at min rettelse er »tiimligen obetydlig (Geol. F'orn. Forh. Stock- holm, B. 34, 1912, i)ag. 25G\ medens den i virkeligheten gjelder et meget viktigt og omfattende sj)ørgsmaals løsning i det cen- trale Skandinaviens kvartærgeologi. Det glæder mig derfor ogsaa, at De Geer i en senere fremstilling (Populår naturvetenskaplig revue, 1914, H. 5 — 6, pag. 189 flg) »Om naturhistoriska kartor ofver den baltiska dalen (med vedføiede karter) nu har formet morænernes forløp og forbindelse helt overensstemmende med den af mig paaviste ved hin anledning. Men naar De Geer sier: »snarare år det val tvårtom just allt det arbete, som hos oss efter hånd nedlagts på morånernas kartlåggning, hvilket ofverhufvud gjort det mojligl att omsider såkrare faststålla deras sammanhang ånnu etl stycke at våster (Geol. Forn. F'orh. Stock holm, B. 34, 1912, pag. 257), saa skal jeg hertil kun si, at jeg vistnok vil være en af de sidste til at undervurdere det betyde- lige arbeide, som svenske forskere har utført paa dette omraade, men samtidig maa jeg hævde, at det ikke er svenske, men nor ske forskeres arbeide, paa norsk grund, som har fastslaat moræ- nernes utbredelse inden Norges grænser. Hovedtingen er, at vi paa denne maate har faat en organisk forbindelse mellem det dichotome Mosse-ra over Mellemsverige med den dichotome Salpausselkå . Ramsay angir en sandsynlig israndgrense i til- Nr. 6] KVARTÆR STUDIEU I TRONDH.IKMSI'KI. lET IS.") knytning lil grensen for den liltagende høide af den marine grense iBull. de la (>onini. (léol. i\e la Finlan(ie, No. :*>, ISix; c^- Fennia 12, no. 5, Kart). Denne nordlige grænse er endnn ikke fnlgt gjennem Sverige, men turde i vort land muligens finde en tilsvarende dannelse i Åker- eller Komerik-lrinnel. Og Ramsav uttaler videre om denne grense: I Finland kan denna su|)])() nerade grans for den kvarliggande landisen tilis vidare ej med noggrannhet uppdiagas — — — Vid elt tidigare stadium har diiremot isranden slatt vid Tavaslmon Hkhlin: Tavaslmons oeh Tammerforsasens glacial geologiska hetydelse — (ieogr. Forn. Tidskr. 1S91), och samtidigt enligt af Fhostkrus ullalade for modanden vid en griins, som ulmiirkes af viildiga sandfjill i Orivesi och Jiimsa socknar saml Honninaniiki m. il. iindmo riiner, hvilka stryka fran Jiimsa lill Lankas — — — afsmall ningen af isliicket forsiggick snabbare i trakterna af Holtenhafvel iin langre mol E, en uppfallning af afsmiillningsforhallandena, som ocksa bestyrkes af en jamforelse af israndens lage \id Fa vaslmoskedel och vid liden for Sal pa ussel kiis u|)pkomsl iRamsav: Det senglaciala hafvels utbredning i sodra Finland, lSt)(), pag. 24). Denne israndlinje er heller ikke med sine afsætninger endnu fulgl gjennem Mellemsverige, men der ei' vel ganske stor sandsynlighel for, al del er dele af disse, man træller ved Riddar hyttan. videre mellem Daglosen og Nyed, saml ved Kil i noid østlig retning for Karlslad, hvorfra saa sammenknylningen med tilsvarende dannelser i vort eget land ligger nær for haanden, nemlig de temmelig sammenhaMigende og ulstrakte avsalninger der lillhører Aas trinnet. \'i har dermed opnaael en oversigl over endel af de siunmenhindendc cndemoræneled og er naact ganske langt henimol ra periodens sidste del, der saa afslulles gjennem lider, der har efterladt liknende dobbellfoimede oscilla tionsmoræner som undei' de tidligere afsnit af i)erioden. Pa;i sine steder kan der vel endogsaa, sa'rlig i de mere perifere dele af nedisningsomriiadel, lil sine lider reises s|)orgsmaal om vudv mora'iiens egenllige nalui-, sa'riig hvor der ved indhuglninger i isranden kan oplra'de mere komplicerede randdannelser; \i be høver f. eks. i denne forbindelse kun al erindre sporgsmaali'l ■ Kv Xæ'slve(IMogenslru|) Aasen en FndcmoræMieV Meddel, fia Dansk geol. Foicning, R, li', IDiHi, pag. SD- «)0 S:immiMd)in dingen af mora-neresler kan ogsaa paa sine steder \a're nogt-l vanskelig, Inor iandoverllalens lerra-nglorhold ci nurc brudlc (Norges (leol miders. No. 'J<"), pag, 17. Med hensyn til den klassilikatoi iskc helydning ;d" enkelte, sa'riig de lidlige stadier inden denne rapeiiode synes opfalningen eller ialfMld fremstil lingen ;it ha xaacl nogel forskjellig. Thi nu'dens Rnr( km:i< i r.liM paa en \ is niaate i tidsJDlge saninienstiliei- som paa hin ISC) P. A. ØYKN [1914 anden følgende 1) Wiirm-Eiszeil, 2) Achen-Schwankung, o) Biihl vorstosz (Geogr. Zeilsehrifl, H. 10, pag. 577), finder vi i 1909 Achensclnvankung og Hiililsladium opførl som dele af Wiiini- Kiszeit (Pkncfc & Hiujcknkk. Die Alpen im Kiszeilaller, B. II, pag. 716\ og paa min forespørgsel i saa henseende, har Bhucknkh i en skrivelse til mig af 19-v/*09 meddelt, al han ikke linder no- gen uoverensstemmelse i de lo ultalelser. Delte turde da ig.ien være at tilskrive den forskjellige stratigraliske og geologiske stil- ling, som har været tildelt de to sidstmevnte afdelinger. Thi en noget liknende vaklen gjenlinder man nemlig ogsaa hos Penck (Norsk geol. tidskr. B. II, No. 7, 1911, pag. 44). I en forelæsning ved universitetet 191^08 sammenstillede jeg det af mig indførte Mijliliis nincdii med Achenschwankuna og del likeledes af mig indførte Porllandid-ninean med HuhhUidium. Machacek sammenstillede 1907 Biihlstadiel med det norske epi- glacial (Zeitschrift fur Gletscherkunde, B. II, pag. 219), i hvilken af dettes mange betydninger er ikke nærmere uttalt, men synes dog nærmest opfattet som indsjøstadiet (L. c. pag. 214). I el brev, dateret New- York 19} ^08, som jeg i sin tid motlok fra Albrecht Penck, synes denne forsker nærmest at helde til den anskuelse, at Biihlstadiel blir at parallellisere med Mosse raet og de i forbindelse med dette staaende moræner i Mellemsverige samt den sydfinske Salpausselkii. Saavel med Machaceks som Pencks opfatning kan da (iAOELS uttalelse, at det postglaciale Biihlstadium ikke findes representeret i Nordtyskland, meget vel forenes (Geol. Bundschau, 191:5, H. o — (5, pag. 419). Wahnscaffe er derimol af en anden opfatning, idet han hævder, at Biihl stadiet blir at parallellisere med det baltiske stadium (Die End- moriinen im norddeutschen Flachlande — (ieolog. Gharakterbilder, H. 19, 191:5, og Zeilschr. d. Deutsch. Geol. Gesellsch. B. ()(;, 1914, Monalsber. Nr, 2, pag. 92); den samme anskuelse uttalte Wahn- SCHAFFE ogsaa i en skrivelse, jeg erholdt fra ham af 19\f i:^. I lik- nende retning utlaler ogsaa Koken sig (Schmiot: Die diluviale Vor- zeit Deutschland, StuUgart 1912, pag. 2l;|i. De egentlige /?rt(Moss- AasV) moræ-ner skulde da ifølge Wahnscmaffe, som tilhørende VoW/a-tiden, væM-e yngre, idet denne sammenstilles med Gsch n i t z stadiet eller /)///a.s liden (Zeilschr. d. Deutsch. Geol. Gesellsch. B. 6(), 1914, Monalsber. Nr. 2. pag. 92). Efter disse noget orienterende bemerkninger skulde vi kanske nu kunne gaa over til i sine hovedtra'k at oi)slille de til Ra-fwriodcn hørende endemoraMietriu eller stadier: — (1. Staqnalions-sladirl \ V,'/'.'';"-^//'''!'"^'; f I lustea-lrinnel. (2) (jri'n(i(t-si<(r(/-iriiiiift. I lioskildc-lrinncl. S Hillcrød-lriiincl. / Ildlldnd-friimcl. \ Hdlinsldd-lrinncl. I (jolchor(/-trinn('l. S i'ddcndlld-friiiiu't. I \ 'envrsborij-lrinnci. \ Sn}d(d('iu-ne-Jdrlsher(/-lrinn(-l. I Mass- Hortvn-tvinnvt . \ Ads-lriniicl. I SLi-lriimcl. \ \iid(ils-lriimcl. I Mdiiddls-lrinDcl. S Skcdsmo-lrinncl. I licrf/cr-lrimicl. Som vi ser. gjor der sig overall gjeldeiule eii iil|)ra'gel dicho lomi eller tvedeling i endeinorænedannelseii, og denne er som ol'tesl g^jenlal og temmelig sammensal, saa vi laar el liknende træk i klassifikationen, om vi ved en indgaaende detailundersøkelse skrider til en meie nøiaglig inddeling al" monenelandskapet og de i dette optiiedende laeiesdannelser at" l'orskjelligl slags. Med ntgangs|)unkt i den her erholdte oversigl og den i del l'oregaaende l"or 'rrondhjemsrellel ojjnaaede, kan vi nu iorela en sammenstilling, som kanske kunde g.jøre krav paa al ansees som nogenlunde sandsynlig, eller del kjendska|), som vi iallald for oiehlikkel har til disse afsietninger inden de to omraader: — i Orldiid-slddicl. SIdf/iuilions-slddicl. 11. AfidciU's-slddicl. (iiendd-slddict. III. Hisscii-slddicl. Sjd'lldiid-stadiel. I \' . Sl((dslui(/d-.slddi('l. Skddiw-slddicl. \' . ll('imd(d-slddifl. Ihdldiid-slddicl. \'\ (idldid-slddicl. Bd(dinslcn-slddicl. \'ll. l\l:ni'-slddicl. Rd-slddicl. \' II I . licilstad-slddii'l. A as-sladict. IX. SlcnhjdT-slddicl. Aker-sl(tdi<'l. X . Siiniidn-shtdicl. Konicrik-slddicl. Derpaa Følger inden hegge omraader Mjililiis-iiiiutiiirls al's:el ninger, der likeledes inden hegge omraader elterlolges af de ut pra'gede l'orHdndid-niiH'diuls terrasser. \"\ er deiined naael IVem til en klassilikationso\crsigl. nu-n likesom \i s;i;i. at hegyndelsen af denne r;el. A. OYKN [1914 Hie shrinkage of the glacier Hie ice divide shifled to Ihe pro sent watershed« (Canada Geol. Surv. No. 1097 (1910), pag. 45. Naar man derfor l)egrenser sig til at omhandle de store hoveddrag i utviklingen, vil man derfor ogsaa ofte mellem vidl skilte omraader trælTe en overensstemmelse, som forhanser. Men anderledes stiller saken sig, naar man forfølger detaljerne. Vi har allerede i det foregaaende seet nok af eksempler paa, hvor ledes dette arter sig med hensjn til inddeling og klassifikation. I beskrivelsen til North Park , C.olorado, inddeles kvartiuren ganske enkelt kun i 1) Glacial material, 2) Terrace gravel, :')' Alluvium sand (U. S. (leol. Surv. Bull. 590 (1915), pag. 20), og ikke saa meget forskjellig herfra, ialfald skematisk, er den ja- panske 1) Diluvium-gravel bed or mud hill, 2) Raised beds of gravel and sand, 3) Alluvium — clay, sand (Bull. Imp. Geol. Surv. .Japan, Vol. 28, Nr. 2 (1913^ pag. 91 Rigtignok er forholdet i Japan, at no fossils from Diluvial strata are known , men rækkefølgen svnes dog nogenlunde sikker (Outlines of the Geology of Japan, 1902, pag.' 107—114). Mc Gkk uttaler meget kategorisk »only Iwo clearly defined periods of extensive glaciation (both late Tcrtiary or Quaternaryi have been recognized, though others have been suggested ; in general the tendeney is to perfecl the geoid; bul glaciation may also accentuate pre exisling irregularities of sur- face, certainly by moraine-building and probahly by bassin cutting. The general process comprises glacial construction and glacial destruction ilkill. Minnesota Acad. Nat. Sci., Vol. III. No. 2 (1891), pag. 193). I egnen om Kvebek og Onlario har man ganske enkelt pleiet at adskille et par led i den pleistocæne lid: (1) Regional uplifl & confluent ice shect, i^2) Profound submergence, ocean. Her har man »slratified clays , ofte som terraces Ihus serving as marks accentualing the various stages or haltings in the ice sheel < (Canada Geol. Surv. Report 190(5, pag. 115). Og netop de her nævnte >' stages or haltings er jo, hvad der i denne forbindelse interesserer os mest. Den af »två våldiga parallela ruUstensslrok bestaaende Sal- pausselkii opfattes af de finske geologer som en randmoræne (Berghell: Nyslott (1904), pag. 52) og utgjør saaledes en ul præget dichotom dannelse. Jowett har ganske nylig i en af handling The glacial Geologv of East Lancashire iQuart Journ. Geol. Soc. London, Vol. LXX 1.1914), pag. 199 llg.^ beskrevet »varieties of glacial drift« og »stages in the retreat of the ice sheet«, ja beskriver endog three types of drift , men kommer til det resultat, at »the arrangement of the overflow channels and of the drift-deposits indicates some slighl local nuctuations in Nr. ()] KVAHTÆR STUDIHM I THONDH.I HMSFKLTET 191 Ihe ice-sheel, bul there is no evidence in lliis area for more Ihaii one glacial period (L. c. pag. 'i'if)'. I sin omlale af pleislocene and [)rest'nl ice slieels meddeler Upham fra del nordamerikanske omraade: Ihere were indeed many limes of hall or readvance of Ihe ice fronl, inlerriipling ils general relreal, as shown by Ihe lerminal moraines lifleen or Iwenly iBull. (leol. Soc. America, Vol. 4, 1893, pag. 200). Del er i denne forbindelse ganske inleressanl at la for sig Tay- LOHs's fremslilling af The Moraine Systems of Soulhwesterii Ontario tl9l:)i; vi linder hei- i de forskjellige gamle brielungeis leie opbevaret el forsk jelligt antal endemoræner — ved Lake Huron Ice Lobe linder vi f. eks. angil ti saadanne, navngit som regel efter bestemte steder i deres nærhel (L. c. pag. 9 — 13). Det vilde dog være altfor forhastet her paa grundlag af det tilfældig overensstemmende antal at forsøke paa en korrelation med Trondhjemsfellels endemoraMier, da der lil al ulføre eller gjen nemføre en saadan korrelation kræves en omhyggelig, komparatiN undersøkelse i marken. Men det er dog inleressanl al se, at man ogsaa her har ialfald et noget liknende oscillationsf;cnomen for sig. MiiLLKM linder ogsaa, at der langsanie Kiickzug der eiszeitlichen Wrglelscherung war durch zahlreiche Halte und neue \'orstosse unterbrochen; diese Stadien waren von vie! kurzerer Dauer als die einzelnen Vergletscherungen > (Studien il her die geographische Lage der Stad I Wasserburg am Inn . 190.S, pag. 10*. Naar saa Pknck adskiller Ire saadanne stadiei\ saa maa ikke delle sammenblandes med, al han ved en tidligere leilighet adskilte tre distinkte nedisnings|)erioder (A. Pknck: ^'er glelscherung der Deulschen Alpen). Senere lilføiede Frech nok et fjerde stadium, Tribulaunsladium Fkkcm: (iletscher einst und jelzt - Aus der Vorzeit der I^rde, VI, 1911, |)ag. 74' med en snegr;ense 200 — -JoO m. lavere end ilen nuv;vrende; men delle forkastes af Hiui(:km:h Geogr. Zeitschr. li. 10, 1904, pag. oTC) . Del maa dog medgies, al l\v\^ uiaale, hvorpaa lUnii- benyttei- Stadien der Kiszeit . er egnel til al indfore nogen usikkerhcl i adskillelsen og den distinkte lerminologi med hensyn li! de forskjellige afsnit Nat. \'er. Schwaben niid Ncubuig. Ik'r. :'>_'. l.S9(i, pag. 4(;(; . Ved Lake Timiskaming, Kvebek. har man ogsaa smukt skik let ler, lildels ()|)lagl i distinkte terrasser, som sandsyidigvis repre.senterer stages in Ihe relreal ol Ihe poslglacial lake Ca nada, (leol. Surv. Nr JOC I. 19)0, pag. ;'.7 . Og de amerikanske geologer har eflerhaanden nedlagt et rel betydeligt arbeide paa al følge disse forskjellige terrasser og mor;euelrin og bringe dem i korrelation lil Incrandre Saaledes onenlliggjorde I'iiank Li:v»:hi.i I On llir ("orrclalion ol Moraines wilh Maised Heaches 192 »>. A. OYEN [1914 of Lake Erie (American Journal oi" Science, Vol. 43, 1892, pag. 2S] flg. og »On Ihe (^orrelalion of New York Moraines with Raised Beaches of Lake p:rie (L. c, Vol. 50, 1895, pag. 1 flg.), og i sin Oiilline ol" History ol" the Great Lakes« kommer saa den samme forskei- til det resullal, al man har the cuhnination of the last stage of glaciation back some 50000 years or more Report XII of the Michigan Acad. of Science, 1910, pag. 41). Vi har i det foregaaende seet, hvorledes Brogger, Dk Geer og Hellam) har sluttet sig lil den inddeling af Ra-stadiet i el Smaalenene — .larlsberg trin og el Moss — Horlen-lrin, som jeg tidligere gav. H.iorlykke, som i 1909 sluttet sig til den af De Geer hævdede opfatning af forholdet mellem Aas-morænen og de mellemsvenske endemoræner (cfr. Program for Dansk geo- logisk forenings ekskursion til Kristianiaegnen 30. mai — 4. juni 1909, pag. 4), har senere, tiltrods for sin delvise sammenblan- ding af morænesladierne i Krislianiafeltet (I^ærebok i Geologi, utg. II, 1910, pag. 210 — 21Gt, meddelt el kart, der næ'rinest maa tydes paa den maale, 'al ogsaa han har sluttet sig til den af mig givne fremstilling af det her nævnte moræne-stadiums ulviklingshistorie, ra-stadiets tvedeling (»Om jordsmonnet« — særtryk af >Landbruksboken<, 1912). Naar Hansen i sin beskri- velse > Lill om Mjø.sjøkelen < (Norges geol. unders, aarbog, 1904, Nr. 3, pag. 13) sier: når man netop omkring Mjøsen, fra Rings- aker til Stange og fra Toten lil Hadeland, med lilen avbrytelse har dette sammenhængende tynde bundmorænedække, kræver det sin særegne forklaring. Savidt jeg kan se, må denne søkes deri al man under dens dannelsestid her har bavl en litet mægtig l)ræ med lilel energisk bevægelse«, saa antar jeg, al Hansen har meget ret deri. Men naar saa Hansen videre sier: »det er her tydelig den epiglaciale periode det gjælder« (L. c. pag. 14), saa skinner jo allerede her paa den tid uoverensstemmelsen mellem min og Hansens opfatning af ulviklingshistorien inden delle afsnit af vort lands nedisning igjennem paa en saa tj'delig maale, at del blir nær sagt uforklarlig, hvorledes det kan gaa lil, al forfatteren af »Fennoskandias geologi« i Steinmann & WiLCKENS: Handbuch der Regionalen Geologie, 1913, paa side 105 kan ullrykke sig paa følgende maale: der epiglazialen Slufe Hansens und Øyens . Gjennem hele den lange ra-tid med de mange morænetrin og tilsvarende facies-dannelser af vakkert skiktede ler-afsætninger finder man derfor ogsaa en række grenseafleiringer, der paa den lydeligste maale viser samhørigheten og ofte tillaler en temmelig nøiaglig gjennemførl korrelation. Den af Gustafsson givne be- skrivelse og afbildning »Uber die Grenzlager des spåtglacialen Rånderlons in der Gegend von Upsala« (Bull. of Geol. Inst. Nr. 6j KVARTÆR-STUDIKR I TRONDHJEMSFELTET 193 Upsala 1904, pag. 257 — 27.")) kan Ijene som et eksempel l)Ian(lt de mange. Men inden disse lerafsælninger er de fænomener meget almindelige, som Holmquist har beskrevet i sin avhand- ling: »Ueber mechanische Slornngen und chemische Umselzun- gen in dem Biinderlhon Schwedens Bull. of Geol. Inst. Up- sala. Vol. III, 1S97. |)ag. 412 — 432;. At man saa paa grundlag af dis.se afsætningers skiklbygning har søkt at basere en absolut gjennemført kronologi behandles i et senere afsnit. Den » sen- kvartære tidsinddeling, som man likeledes i nær tilslutning her- til har søkl at giennemføre i vort naboland, har fort til en tem- melig skarp meningsulvcksling mellem to af Sveriges ledende kvartæ*rgeologer. De Gkku Geol. Fdrn. Forh., Stockholm, | B. 33, 1911, pag. 463 lig.) og Munthe (L. c. B. 34, 1912, pag. 444 tig. ) Man finder imidlertid ogsaa en hel nekke med overgangs- skikter fra den egle varvige ler til den egte postglaciale«, som ogsaa ialfald i en mængde lilfæ'lde viser sig tydelig lag- bygget paa en maate, der ikke avviker saa særdeles meget fra en hel del glaciales skiktbygning. Saadanne lag kan tæ^lles og er ogsaa i vort land talt paa en række forskjellige steder, saa- ledes ogsaa i det Irondhjemske, men resultatet har for kronolo- giens vedkommende væ*ret negativt. Skiklernes biologiske ind- hold vilde gi en biologisk ulviklingshastighet, hvortil vi vistnok ellers mangler sidestykke, naar undtas de i senere tid ved menne- skets indgripen fremkaldte kulturfrembringelser inden plante- og dyre-formernes rækker. Delte er iniidlcMiid fæ>nomener, der synes al mangle analogiei- i naturens eget verksted. Inder den sammen med alleiringen af disse forskjellige ler- afsætninger stedfundne tilbakegang af iskanten, blev de jo lagt blot ogsaa de mange asar. I Sverige, som jo er blit det klas- siske land lor det interessante as studium, har jo sa'riig, blandt de talrike aser, >'K6pingsasen Sveriges geol. undersokn. No. 11, 1864, pag. 19 — 21) og Knkopingsasen (Sveriges geol. unders. No. 7, 1863, pag. 17) vundet ry som klassiske studieomraader. Er det end saa, at denne as dannelse er en i og for sig forholdsvis kort varig dannelse, saa er dei- dog andre fienomener, som synes at forutsa'tte en temmelig lang virketid for forskjellige kræfter. Vi kunde saaledes i demie forbitidelse iKcvne i forholdsvis tal- rike og i nar tilslutning til israndens lilbakellytning optr;edende ind.sjøer med den i disse levende fauna, dei" i mange lill;elde nu viser sig som en reliktfauna. NoHDovisr olVeuHiggjorde 1S90 el Bidrag till kanucdomen om Boltniska vikcns ocli norra Oslersjons e\ertebrallauna^ iMeddel. Soc l^iun. et l'lor. I'ennica, II. 17, jiag s:'. lig., hvor han meddeler om finid sammen af Miililiis ((hilis, ('.(inlium lihilc. Tclliitd luillicd. Iilitthnt fiilnmoii. (idiiiumriis lociisln. Pontoporviii l.J 194 i\j^^øYEN [1914 affinis m. fl. (L. c. pag. 85 — 86), og relikle rester tydende i samme retning finder man, som nævnt, ogsaa i indsjøerne, saaledes f. eks. i Lojosjøen, der utgjorde endel af en »Littorinahavsfjord >, hvor i de dypere vandlag tre relikte crustaceer optraadte: Mysis oculatd var. relicta, Gammaracanthus loricatiis var. laciistris og Limnocalanus macriirus (Acta Soc. Faun. Flor. Fennica, H. XIX, No. 2 (1900), pag. 28). Saavel i svenske som finske insjøer er fundet følgende re- liktarter: Mijsis ociilata var. relicta, LovÉx. Idothea entomon, L. Pontoporeia affinis, Lindstrom. Gammanis loricatus, Sabine. Gammariis cancelloides, Gkrstfeldt. (Cfr. IkiU. Comm. Géol. de la Finlande, No. o, 1896, pag. 26 — 27\ Og som allerede i det foregaaende omtalt, er det jo ialfald delvis af de samme arter, der ogsaa forekommer i en række norske indsjøer, der er belig- gende i nær tilslutning, enten til den høieste marine grænse, eller til den strandlinje, der afmerker havets stand under avslutningen af den egentlig glaciale tid. Nordgaard nævner ogsaa forekomsten at Gammaracanthus relictus, G. O. Sars og Pontoporeia femorata, Kroyer (Det Kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1906, No. 9, 1907, pag. 38), idet man som moderart for M. relicta har oculata, for P. affinis har femorata og for G. relictus har loricatus. Naar man erindrer, at paa den norske vestkyst havbølgerne kan bryte paa tyve favne vand (Naturen 1897, pag. 18o\ saa er det let at indse, at her store blandinger af havvandet, saltvandet og strandens brakvand, maa finde sted, temperatur og saltgelialt utjevnes. I fjordene blir forholdet et helt andet; lier holder i de dype afsnit det kolde vand sig med arktisk plankton og med en fastsittende fauna av arktisk karakler. Og Trondhjemsfjor- den er særlig rik paa saadanne dypafsnil, poller af større og mindre dybde, hvis fjeliggenhet vi nu i mange tilfælde ved en sammenligning med den ovenfor givne oversigt over de forskjel- lige moræMiestadier eller erosionsstadier kan bringe i en temme- lig nøie korrelation til disse (>fr. Kart over Trondhjemsfjordens dybdeforhold < — Det Kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1918," No. 6, pag. 7, og Storm: Kort over Søtræernes ulbredelse m. m. i Trondhjemsfjorden 1900). Fordelingen af de mange interessante og merkværdige faunakolonier i denne høist interessante fjord, staar derfor i den mest umiddelbare forbindelse med det bundrelief, der formedes under de forskjellige stadier i landisens afsmelt- ning. Men saavel for hav som for fjord gjelder væsentlig det samme: de nordlige former søker at tnunge frem mot syd og de sydlige mot nord saa godt de kan. hjulpet af Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 195 omskifleii i lemperatur og saltgehalt og stadig skiftende hav- strømme og fjoidslrømninger. Og disse forandringer kan man følge langt tilbake. Sars sammenligner den nuværende Nordhavs- fauna med Italiens yngste tertiærfauna iForh. Vid.-Selsk. Christi ania 1858, pag. 78) og med den nuværende Middelhavsfauna (L. c. pag. 79), og endvidere sier han, at til sammenligning med »vor arctiske molluskfauna ■ — — — frembyder sig her først og fremst (Irønlands (L. c. pag. 80) og fortsæ'tter: det, som imidlertid gjor den norsk-arctiske region saa langt rigere paa mollusker end (irønland, er de talrige mere eller mindre langt ind i den udbredte boreale arter< (L. c. pag. 81). Endvidere trækker Sars sammenhgning mellem den norsk arctiske marine fauna og Nyenglands (L. c. pag. 82) og tilføier paa samme sted: Nyenglands marine fauna er ogsaa, ligesom det nordlige Norges, sammensat af tvende elementer, det an- tiske, hvis arter i regelen ikke gaar længere sydlig end til (Lap Cod, og det americansk-boreale eller saakaldte pensylvaniske fra Cap (>od til (Carolina« (L. c. pag. 82). Og det resultat, denne forsker kommer til i saa henseende, kan vistnok sammenfattes i følgende af liam selv formede uttalelse: >Det er , sier M. Sars, ikke den arctiske region, som til bagetrænger den boreale, men netop omvendt. Hiint mærkelige phænomen af vidstrakt udbredelse skriver sig derfor udentvivl fra en a'ldre tingenes tilstand, en tidligere jordperiode, da en mere eensformig nordlig fauna var raadende, ikke alene i Nordhavet, men lildeels ogsaa i Middelhavet ("den af geologerne saakaldte postpliocene eller glacialperiode) U'0>li Vid.-Selsk. Christiania 1858. pag. 78). \] har seel et vakkert eksempel paa levninger af saadanne reliktformer i forekomsten ni' Mcsidotea sabini Krovkr i leret ved Lundemo teglverk (I, or)). Vi kjender den merkelige relikte crustace fauna i Mjøsen og andre af vore indsjøer, og vi har i det foregaaende ogsaa for enkelte af vore ferskvandsliske seet liknende la'nonu'nei- gjøre sig gjeidende. Ogsaa fra Tyskland beskrives -Glacialrelikte aus der hei miscbcn Siisswasserfauna (Silzungsber. Nat. Ver. Rheinl. und Wcsiraicns 1910, C, j)ag. 2 lig.), og der uttales her: die klima tischen Verbaltnisse seit der Eiszeit haben die ursi)runglich ein heitliche gla/.iide Scbnu-i/wasserfauna in einzelne, gelrennte Kolo nien zersprengl L. c. |)ag. :'> , og videre ullales |)aa sannne sled: die scboplVrische Kraft der Ijszeil wirkl aucli in der degen wart nocli fort iL. c. pag. I*. Om mulig endnu mere iøinefaldende, om end ikke nu're in teressanl, er i Nor(lvesleur<)j)a de ogsaa i det foregaaende n;evnle indsjodamu'lser, der som biiesjoer har va-rel knyllel lil den 196 P. A. ØYEN J^^^A mere centrale del af nedisningsoniraadet. Vi kjender jo de iil- strakle terrasser fra denne tid, som visselig ogsaa for en stor del falder indenfor Ra-periodeiis grænser, saavel fra vort eget land som fra Sverige og Finland. Klassiske er jo de skotske forekomster. I Finland, hvor Bf:rghell indførte bl. a. benæv nelsen > cenlralfinsk indsjø ((ieol. C.omm. ofversiktskarla, Sekt. D 2, 1904, pag. 101 — 105), spiller sjøfænomenet en ganske bety- delig rolle (Cfr. Bull. de la Comm. Géol. de Finlande, No. oB, 1912, pag. 17 tig.) og kanske ikke mindre i Sverige (Cfr. Gavei.in: Kartbladet Tranås — Sveriges geol. undersokn.. Ser. A a, No. 135, pag. 49 fig.). Men det mest storartede bræsjøsystem var vistnok allikevel det til omraadet mellem isskillet og vandskillet liggende, langs den centrale del af den skandinaviske halvø (Gavelin & Hogbom: Norra Sveriges issjoar — Sveriges geol. undersokn. Ser. Ca, No. 7, 1910). Der er allerede i det foregaa- ende gjort opmerksom paa, at ogsaa vort omraade, direkte og indirekte, har været berørt af delte bræsjøfæmomen, dels mere lokalt, men ogsaa sæ^'lig med hensyn til akkumulation mere i sin almindelighet i de rundt om Trondhjemsfjorden indgaaende fjordarme, idet nemlig disse har mottat alløpsvandet fra en hel række af disse sjøer. I forbindelse med brædækkets afsmeltning og de bræ^dæ^nmede sjøeis uttapning staar da ogsaa paa mange steder en nckke forandringer og forlægninger i elveløpene, tildels forbundet med canondannelser, der viser, at en betydelig erosion har fundet sted, og at en temmelig lang tid maa væ^re medgaaet til de forandringer, som har fundet sted, selv under ra-perioden. Allerede i det foregaaende er omtalt de af amerikanske geo- loger beskrevne interessante forekomster af saadanne sjøer, og jeg skal derfor her i forbigaaende kun henlede opmerksomheten paa et par i forholdsvis ny tid leverede afhandlinger 3: Gold- thwait: »An instrumental survey of the shorelines of the extinct lakes Algonquin and Xipissing in southwestern Ontario (Geol. Surv. Canada, Mem. No. 10 (1910) No. 1137), og Taylor: The glacial and postglacial lakes of the Great Lakes Region < (Smith- sonian Report 1912, pag. 291—327, 1913). De erosionsformer, der ogsaa har været fundet paa forskjel- lige steder i vort land, og af enkelte paa grund af sine særegne erosionskarakterer været antat som tilhørende interglaciale eller preglaciale tider, finder meget vakre analogier, f. eks. i de mange Formas de erosion en la Sierra de Val de Cabras (Serrania de Cuenca)« (J. D. Cereceda: Resumen Fisiografico • de la Penin- sula Ibérica, 1912, pag. 65). Det turde vel hæmde, at mange saadanne fra vore høifjeldsvidder ogsaa i sin dannelse kan til høre ra-periodens senere afsnit eller den nærmest efterfølgende tid. Ved sine undersøkeiser omkring Okstinderne fandt Hoel Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 197 j)aa vestsiden al" Spjellijelddalen og i sj^dskraaningen af Besse- dørlinden lalrike. oj)slikkende, skarpe smaaknauser, som han an lar ældre end den sidste istid, livis bræer saaledes ikke har overskredet toppene Norges geok unders, aarhok, H)l(i, II, pag. 25\ og HoL.MSKN fandt ved sine undersøkeiser i Hatfjelddalen liknende knauser i egnen om Krutvandet, men ansaa dem som et maal for erosionens størrelse efter at isen trak sig væk fra de omraader, hvor knauserne lindes iL. c. lUTi, I, pag. 24. Der er ogsaa andre fænomener, som gir et indicium for, al man kanske befmder sig paa den sikre side ved at regne med de længere tidsrum; saaledes fandt f. eks. Oxaai. ved .sine un- dersøkeiser af Gronligrotten i Ranen, idet han dog ikke lot helt uberørt sj)ørgsmaalel om dens mulige interglaciale oprindelse, at hulen i sin nuvierende form er — — — av sen glacial op- rindelse L. c. 1914, II, pag. 2d}. Man kunde kanske i denne forbindelse ogsaa merke sig de lokale nedisninger med dæ'mme- sjø , som ().\AAL næ>vner fra egnen om Børgefjeld L. c, 1909, IV, |)ag. -lli, ogsaa et bevis for, at den efler istiden forløpne tid har væ-ret lang nok li! at ulvikle mange forskjelligartede fysisk-geo- graliske forhold. Mange interessante forhold fra tilsvarende tid er ogsaa f. eks. beskrevet af Mansfield i Post Pleistocene Drainage Moditications in the Black Hills and Bighorn Mountains (Bull. Mus. Comj). Zool. Harvard College, Geol. Ser. Vol. VIII. No. :'., 1906 . Kndskjonl vistnok ulviklingen af forholdene under id-perio- (iciis senere afsnit og den n;ermest efterfølgende lid bar artet sig ikke saa lite forskjellig i den sydøstlige del af vort land og i det trondhjemske, turde det dog kanske \-æve paa sin |)lads at heidede opmerksombeten paa de terrasseformede dannelser, som vi f. eks. linder langs Mjøsen, langs Handsfjorden og i liere af vore østlandske dalfører, og hvortil vi ogsaa tildels linder ana loge dannelser i det trondhjemske, saavel i syd, i de (il Dovre fjeldene og Troldheimen gnensende strøg, som i sydøst, ost og nordøst, hvor terrasser eller terrassefoiinede afsa'lninger lindes endog tildels høiere end den tidligere bavgra'use. uten at del dog kanske i bverl enkell lilfa-lde vil falde saa ganske let al for- klare dem som sjødannelser. Ja selv i lavlandet, bvor man nok kunde aula dem for denuderede marine terrasser, turde del nok kanske i enkelle lilla-Ide væ're el sporsmaal. om man ikke, særlig der. bvor man med sikkerbel vel. al bra-beva'gelsen bar skaaicl Ivers eller skraa over et foi baandenva-rende dalføre, ogsaa kunde la-nke paa dannelser i likbel med dem, som l'oi'oi i beskrev i Zur l-^age von der Knlslebung lerrassenabnlicber Abslufungen, an uu)ran('bc(lccktrn (lebirgsabbangen, nuler In landeis geweseuer (iebiele \'erb. der Huss. Kaiserl. Min. (lesellscb. SI. Pelersburg. Ser. II. B. 41. L. I, 1904, pag. ")■') lig. . Han ben 198 F. A. ØYEX [1914 ledede opmerksomheten paa dannelser, der hadde stor likhet med parallel roads« og »seter«, men kom lil delresultat, at »wir mussten, nur die Entstehung solcher Moranenschichten zu erklåren, iiur annehmen, dass ein iiber ein unebenes, von tiefen Tålern durchfurchles Terrain sich fortbewegendes Inlandeis, in verschie- denen Niveaus, verschiedene Schnelligkeiten, oder aber ver- schiedene Bewegungsrichtungen besitzen konne« (L. c. pag. 61 — 62), og dass eine annåhernd wagerechte Lage und ein terras- senahnliches Aussehen an und fiir sich noch kein geniigender Grund, fiir die Annahme einer Entstehung durch Wassertiitig- keil, sind (L. c. pag. 64). Naar vi saa dertil erindrer, at fra Yukon Territory Mc Connell gir en beskrivelse, som vistnok kan finde en mere almindelig anvendelse langt ut over det en- kelte distrikt: >the silts are intimately connected with the boul- der clays, and in a general way are contemporaneous with them — — — they were not laid down in one large continuous sheet of Nvater; but in separate basins in some instances the basins in which they accumulated were subsequenlly over-rid- der by the advancing glacier, and boulder clays were deposited over them<< (Canada Geol. Surv. No. lOoO (1909), pag. 19), saa er vi endelig kommet til det punkt, som i denne forbindelse in- teresserer os mest. Vi vil da med lethet indse, at til en strati- grafisk bestemmelse blir det absolut nødvendig, at vi enten har for os fossilførende lag eller kan følge saadanne i umiddelbar fortsa'ttelse af den skiktsserie, hvis geologiske alder og plads det gjælder at bestemme. Rigtignok kan veksellagningen i mange tilfælde, især hvor den optrær i en mere regelmæssig og periodisk form, lede et godt stykke paa vei. Vi kjender den jo saa godt fra vort eget land, saavel i den sydøstlige del som i den vestlige og inden Trondhjemsfeltet, og vi gjenlinder den paa steder meget fjernt fra vore, thi veksellagningen kom- mer meget vakkert frem i en række af de profiler, som er med- delt fra Texas (Bull. University of Texas, Nr. 246 (1912), pag. 120 flg.\ Paa andre steder kan ogsaa indesluttede marleker yte ikke saa ganske ringe veiledning, idet ofte særegne, ledende hori- zonter i lerlagene ogsaa i saa henseende viser enkelte karakte- lisliske eiendommeligheter, selv om mariekerne ingen synbare fossiler indeholder. Vi behøver f. eks. kun at erindre om de store, ringformede fra Næs (Romsdalen) eller om de smaa, ovale sammesteds fra, om de store stavformede fra Gulas bred i Lein- stranden eller om de ofte temmelig store og merkverdig for- mede fra Selbusjøen. Det vilde dog ingenlunde paa grund af disse analoge forekomster væ're lillatelig at trække stratigrafiske slutninger, thi fra Texas er ogsaa meddelt afbildninger af en mængde forskjellig formede leri////j«-lagene forekommer foruten T. calcaria ogsaa Yoldia arctica og Mija friincata jiiu. (L. c. pag. 300). Yoldia arclica sammen med MijtiluH edulis og forskjellige planterester forekom- mer ikke blot lokalt, men flere steder (L. c. pag. 305, 314). Disse interessante forbold med bensyn til sammenforekomster af de to her sidstnævnte arter vil vi noget senere komme tilbake til under behandlingen af xVz////H,s-niveauets afsætninger. I sin afhandling Lacustrine Formation of Torrvburn Valley« (Bull. Nat. Hist. Soc. New Brunswick, Nr. II, 1883, Art. I) an- fører Matthew forekomsten af (1) Boulder Clay, (2) Leda Claij (or Champlain epocli), (3) Terrace epoch (L. c. pag. 3\ Fra denne sidste »Terrace period« med raised beacbes anfører ban saa forekomsten af »Saxicava sands«, men paa sine steder blir denne »a »Mija« or »Maconia« rather than a »Saxicana« sand (L. c. pag. 4 . I marine sandy clay«, henregnet til »Saxicaua or Macoina sand«, fandt her Matthew rester af mollusker, som forekommer i the Vpper Leda-claij and Saxicava (Macoma) sand , deriblandt former som )>lialanus crenatus. B. Hanwri and Mijfilus edulis, common in the Lapper Leda-clay« (L: c. pag. (> — 7). Den her anførte nekkefølge er den samme, som ogsaa angis af senere forskere. I sin Surface geology of the Si. Lawrence valley adskiller (^HAi.MERS: Boulder clay. Leda claij, Saxiciwa saiul \Geol. Surv. (Canada, report 19(»7, pag. (59 — 70), og del samme gjør ogsaa Klls i sin beskrivelse af New Brunswick (Geol. Surv. Ganada, Nr. 983, 1907, pag. 71). b^irekomsten af Yoldia arclica er jo i S\erige kjendl gjennem en ru'kke karlbladsbeskrivelsei- allerede lemmelig langl lilhake. for kun al nievne et par eksempler: 'roMMiHouM Sodci Iclge, 1;>) og Fries. WAULgrisr og T6rm;iu)HM Stockholm. 1803, pag. 4')) samt det særlig inteiessanle (indested ved Siirdal leglverk (Kartbladet Halmstad -- Sveriges geol. undersdkn . Ser Ab, Nr. 12, 18S7, pag. 3r)i. I beskrivelsen til karlblaiUl Veners 204 V. A. OYKN 11914 borg« (Sveriges geol. undersok n., Ser. Ab., Nr. 11, hSST, pag. olj beretter Axkl Lindstrom, al der paa forskjellige steder i leret i større dyp end balvanden ineler fandtes skalrester af Yoldid arcticd (Irav og i en dybde af omtrent balvanden meter eller noget mindre resier af Asiaric hanksii Lhach, Asfartc horcdlis Chkmn. og Mi/d Iriiiudtd. I sin mere omfattende bebandling af Sveriges løse jordlag gav ogsaa Erdmann en ganske kort oversigt over de fannistiske forbold saavel i det glaciale ler (Sveriges Quarliira Bildningar, 1b. 17, lSo(), pag. 345 — cfr. Canada Geol. Surv. Nr. 977, 1907, j)ag. 52), idet vi i del foregaaende bar seel, al denne arktiske art er temmelig almindelig ogsaa i vort land, saaledes ogsaa i del trondbjemske. likesom den ogsaa anføres fra Kanada Dawson: Tbe Ganadian lee Age, 1893,' pag. 2()5). HoCiBOM viste ved Geol. ForiL Stockholm møle 19/^,14 j)røve af isbavsler fra rpsalalraklen, som paa skiklllaterne badde liere forskjellige dyrespoi-, sandsynligvis for del meste af smaa cru staceer i(ieoI. I^'orn. Forb. Stockbolm, B. 3('), 1914, pag. 393). Saadanne spor efter forskjellige, laverestaaende organismer er ikke sjeldne i de skiktede lerafsaUninger; sæMlig vakre saadanne bar jeg bal anledning til al studere i leglverker i og ved New- castle upon Tyne, bvor forresten organiske rester mangler. Del blir paa den maate mulig at efterspore del organiske livs til stedeværelse og utviklingsbislorie, selv bvor virkelige resier af organismerne savnes. Et særlig fæMiomen, bvorpaa man allerede meget tidlig i den kvartiergeologiske forsknings bistorie la megen vegt, var forekomsten af fastsiddende organismer paa den faste undergrund, for deraf at kunne sjettes istand til at tra^kke mere bestemte slutninger med liensyn til det relative forsky vn i ngsfor- bold mellem den faste jordskor|)e og bavllatens niveaulinje. Vi linder saaledes allerede I.ykll med forkjaMligbel bebandle dette Nr. 6] KVARTÆIi STIDIKU I TKOXDHJEMSFELTET 205 inleressaiite spørsmaal: '>Near Uddevalla aiul Ihe iieij^hbouring c-oaslland, we find upraised deposils of shells helong to species siu'li as now live in the ocean; while on the oj)posile or easlern side of Sweden — — — tliere are analogous beds conlaining sliells of species cliaracleristic of Ihe Ballic (Lykll: Principles of (ieology, 4th edition, Vol. II, is:')5, pag. ;)42\ Og videre lil- føies: Si. Alex. Hi^ongniart — ascerlained tliat one of the principal masses of shells, Ihal of (^apellbacken, is raised more than 20(1 leet above Ihe sea — — — The same naturalist also slaled that on examining with care the surface of the gneiss. immediately above the ancient shelly deposit, he found barnac les (balani^ adhering to the rocks, showing that the sea had remained there for a long time. I was fortunate enoiigh to be able to verify this observation by linding, in the summer of 18o-l, at Kured, about two miles north of l'ddevalla, and at the height of more than 100 feet above the sea, a surface of gneiss newly laid o|)en by the partial removal of a mass of shells used largely in Ihe district for making lime and repairing the roads. So lirnily did these barnacles adhere to the gneiss that I broke olY j)ortions of the rock with the shells attached (L. c. pag. H42 — 348). Om og i Trondhjems by graver Nidelven i ler, og i dette ler fandt ToRELi, allerede i 1860 Porflandia arctica (jRAV (Ofvers. af Vet.-Akad. Forh. 1872, No. 1<>, pag. 25i, og leret selv blev saaledes ifølge ham et ijoldialev L. c. pag. 24 og Hih. K. Sv. Vet. Akad. liandl. 1874, B. II, No. i), pag. 4). Senere blev for- holdene nøiere undersøkt af M. Sars iNyt Mag. for Naturvid.. H. XII, pag. 204 og F. I). Q. 23), der her foruten PortUtndia arctica ogsaa fandt Årca (fhicialis (irav. Denne del af leret maalte saa- ledes henføres til del af Toreli- benævnte arealer (Ofvers. Vet. Akad. Forh. 1872, Nr. 10, pag. 28, og Bih. K. Sv. Vet. Akad. Handl. 1874, B. II, Nr. 1), pag. 4 . Sars slaar dem sammen som tilhørende mer skitserede jeg i korte træk forekomsten og sammenhængen al de tre glaciale hovedled i lerafsætningerne i Trondhjemsfjordens omgivelser, likesom jeg i en senere afhandling, » Portlandia arc- tica Gray og dens forekomst i vort land under ratiden og ind- sjøperioden < (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1903, Nr. 11, pag. 6 — 7), hævdet, at man i Trondhjemsfellet har to Portlandia-førende niveauer, et forholdsvis lavere niveau, hvis fauna især ute ved kysten for en del hærer samme præg som det til ra-tiden sva- rende Portlandia-føvende niveau i den sydlige del af vort land, med en forholdsvis stor form af Portlandia arctica, og et høiere niveau, der gaar helt op til omkring 160 — 180 m. o. h. og i faunistisk henseende adskiller sig fra det før nævnte ved at føre en ganske Ilten og ved eiendommelig skal og epidermisstruktur karakterisert form af Portlandia arctica, og ved siden av denne som regel kun et par andre smaa Portlandia-iormer. Disse to niveauer adskilles ved en geologisk horizont af et noget andet præg, karakteriseret ved forekomsten af Arca glacialis Gray, Pecten groenlandiciis Sowb., Siphonodentalinin vitreiim Sars, m. fl., idelhele en horizont, hvor tydeligvis andre afsæ'tningsforhold har gjort sig gjæ^ldende, ledsaket af oscillation i de klimatologiske og hathymetriske forhold. Og det lykkedes mig at vise dette ved et forholdsvis stort antal af nye fossilfund. Thi medens saaledes, for kun at nævne et eksempel, Portlandia arctica kun var kjendt fra fem steder inden Trondhjemsfeltet, da jeg hegyndte mine undersøkeiser, lykkedes det mig paa de to sommerreiser 1900 og 1901 at fremfinde den paa ca. femti nye lokaliteter, spredt over det hele felt omkring Trondhjemsfjorden. Senere er nogle nye lokaliteter kommet til. Paa de to nævnte sommerreiser hadde jeg anledning til gjen- tagne gange at undersøke forholdene ved Baklandets teglverk. Undersøkelserne paabegyndtes her langs Nidelven, og der fandtes her ilere steder ler, saavel under som i og over elvens vand- niveau. Saaledes stod f. eks. straks nedenfor Elgesæter bro, paa elvens høire side, blaagraa, litt sandblandet, men tin ler, ofte med et noget grønliggult skjær i farvenuancen; den iblandede sand var ganske tin, men enkelte, spredte stene av nøddestørrelse forekom dog ogsaa. Paa sine steder anlok leret en mere blaa farve, var da linere og tildels noget seigt. Der fandtes her fos- siler, dels i hele skaller og dels fragmenter, nemlig: Portlandia arctica Gray formå typica, af længde 20 mm. Fra Ørlandet har man en liknende formtype, nærmest formå port- landica. I lertagene ved Baklandets teglverk var ved mine besøk ler- lagene meget forstyrrede, foldede og forkastede, dog paa sine Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TKON'DHJEMSFELTET 2( • ( steder ikke mere end, al der kunde forelas en noksaa regel- mæssig sondring al" enkelte al" de viktigste, faunistiske elementer. Særlig var der en zone omkrin 2 a •> m. under overlladen, hvor uregelmæssighelen var i høi grad fremtrædende, dels med slørre klumper af ler og sand, sammenkiltet med linere, hlølere ler til en lemmelig sammenlillrel masse, der ofle har en helt hreceie- aglig karakler. Denne zone danner tillige skillet mellem den blaagraa, nogel sandhlandede ler i de lavere liggende lag og den graa til nogel l)rungule, slerkl sandblandede ler øverst. I den nedre avdeling kunde fra selve lergropens bund i paa hinanden følgende ra'kke ulsondres Ire forskjellige avdelinger, karakteriseret ved følgende fossiler: 1) Portlandia arctica. 2) Arca ghicialis S: Siphonodcnlinm nilrcuiu. 3^ PorlUindia lenticida. I den ovre avdeling forekom en id|)rægel lempererel fauna med en hel riekke temmelig heterogene elementer, men hvor det imidlertid ikke lykkedes at foreta en slraligrafisk sondring. Sahs forheller, at han fandt Yoldia (irctica — — — saa- vel i de øvre soiu nedre leerlag .Nyt Mag. for Naturvid. B. XII (18()o), pag. 2()4), »overall i leermassen ,F. I). Q. 2o\ og med henblik paa den ofte meget forstyrrede lagfølge, blir delle let forklarlig. I det hele tal er ulglidninger og ras i lermasserne nogel, man bestandig maa ha ()j)merksomhelen henledet paa, og ikke mindst i del Irondhjemske, hvor saadanne gjennem Ildernes løp har været megel almindelige, danske nylig bereltes ogsaa om saadanne ulglidninger, idel ved Huengel i Leinslranden, som støter til Lerelven, om formiddagen den (ile september iaar li maal jord rasle ul og Lerelven blev Ivungel ul av sil leie; aar- saken blev angil al skrive sig fra den i bunden oplra'dende kviklere 'Morgenbladet iur;i:>, \'r. 1-14, og Tidens Tegn li)/,l."\ Nr. 24-"). Og videre meddeles ogsaa, al nal lil søndag løsnede et jordskred ovenfor (iudaaens eleklricilelsverks kraflslalion i Meraker. Del rev bygningen — — — med sig Aflenposlen ]9'f-;i.'), No. ()06). Naar del gjælder al faa lak i den slraligraliske rækkefølge, maa man ved specielle undersokelser sikre sig mol ikke al vildledes af forslyrrelsei-, IVenibragl paa denne maale. IIK-Ioi gav jeg ifølge opfordiing beslyreren av Norges geologiske under søkeise, dr. II. Hkiscm, en noksaa ulforlig fremslilling af for holdene i del Irondbjemske, idel jeg fremha'vel foi- ham belyd ningen af de lo Vo/f/Za-liorizonler med den nu'llendiggende Arvd boiizonl og de adskillende grus og sandskiklei- som I", eks. ved iieilgjerdel, Singsaker og Xidaros leglverk , og jeg anga\, al formodenllig en del af (ilosbauglerrassen var kommel paa sin nuva'rende plads \e(l ulglidning. Jeg \isle ham prove paa og 208 1>. A. ØYEN [1914 omtalte for ham glidningen og overskytningen af ler-, sand- og gruslag paa de tre ovennævnte steder, og meddelte ham, at ioW/a-førende ler forekommer langs Nidelven, og at veksellag- ningen er paavist flere steder i det trondhjemske, likesom ogsaa overglidningen af yngre grus- og sandlag ved Reitgjerdet og Singsaker omtalles. Det samlede resultat af de faunisliske undersøkeiser ved Baklandet gir et godt indblik i en trondhjemsk lerafsætnings indhold i saa henseende og viser tillike, hvor vanskelig det vil være i en forstyrret lermasse uten nølere kjendskap til forholdene .paa nærliggende steder at danne sig no^en egentlig begrundet mening om den stratigrafiske opbygning af lerlagene. Der fand- tes nemlig (cfr. Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 7— 9 'og II. 64—65): Ostrea ednlis Lin. Pecten groenlandicns Sowb. Mijtiliis ednlis Lix. Modiolaria nigra Gu av Nucula tenuis Mont. Leda pernula Mull. Yoldia hyperborea Lov. Portlandia (irctica Gray Portlandia intermedia Saks Portlandia lenticnla Møll. Arca pectnncnioides Se. formå typica Arca glacialis Grav formå typica Cardinm echinatnm Lin. Cardinm edule Lin. Cardium fasciatum Mont. Cardinm minimnm Phil. Cyprina islandica Lin. Dosinia lincta Pult. Venus gallina Lin. Axinus flexnosns Mont. Axinns gonldii Phil. Scrolncnlaria piperata Bell. Ahra alba Wood. Abra longicallis Se. formå typica Abra nitida Mull. Macoma calcaria Chlmn. Macoma baltica Lin. Thracia sp. (trnncata var. devexa-convexa) Saxicava pholadis Lin. Mya truncata Lin. Arcinella plicata Mont. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 209 Pholas candida Lin. Antalis striolata Stimps. Siphonodentaliiun i'itreiiin Saks. Littoriud rudis vSahs det.) Litlorina littorea Lin. formå tijpicd Liinatia intcriiwdia Phil. Luncdia inonfdgni Fohb. Liinatia groenlandica IJeck. Aporrhais pos pelecani Lin. Actaeon tor nat i lis Lin. Cylichna alba Brown Balanus crenatus Brug. Darw. Men paa den anden side viser denne faunatype, at med el indgaaende kjendskap lil den engere trakts straligrafiske forhold kan den, selv i en forstyrret lagrække, lede langt paa vei til at ullinde de paa stedet oprindelig representerede skiktserier. Man føres her fra den glaciale faunarække over i den postglaciale gjennem talrike overgangsformer. Vi gjenfinder lignende fæno- mener, saavel i vort naboland mot øst, som over paa den anden side af Atlanterhavet: — \ed Akersvass ved Trollhåttans nederste sluse fandtes ifølge Hisinger i en høide af 45 f. o. h. skjæl- førende lag (Sveriges geol. undersokn. No. 40, »Wenersborg» 1870, pag. 88). Denne forekomst med Saxicava rugosa, Mya truncata, Astarie siilcata, Astarte compressa, Pecten islandicus, Tellina, Mgtiliis ediilis, Xatica clausa, Buccinnni undatiim, Fiisiis tnrtoni, Itisus costatus. Balanus sulcatus. Balanus tintinahuluni kan tas som type paa Iraklens fossilførende afsætninger (L. c. pag. 84), og fra marin ler ved Winisk river bestemte Whiteaves: Pecten islandicus, Miitilus cdulis, Cardium ciliatam, Serripes groenlandiciis, Maconia calcaria, Mija truncata, Mya arenaria, Saxicava rugosa, Biiccinuin tenuc ^Canada Geol. Surv. No. 1080 (1909), pag." 22). I Geologiska Foreningens (.Stockholm) møte 19y\1o holdt De Geer et foredrag »om den gotiglaciala isrecessionen inom viistra Sverige (Geol. Forn. Forh., Stockholm, B. 35, 1913, pag. 404 flg.s hvori han fremhævet forekomsten af ende moræner og var vi g lera selv i det vestlige Sverige, ja fremhæ'vet endog forekomsten af varvig lera ved Mossemorænen og i Grorud- dalen, og antydet, at man maatte kunne vente at (inde den saa- vel paa Romerike som i Glommendalen (L. c. pag. 4()6\ Hertil skal kun bemerkes, at den varvige ler er fremfundet for hvnge siden ikke blol i Krisliania- og Akcrsdalen, men ogsaa j)aa Home- rike og i (lioniincndalen, hvor den lil og med i)aa samtlige steder er fundel rikt fossilforende. I det Irondhjemske forekom, mer liknciidc fossilforende ler ])aa en r;ekke forskjellige steder. I Geologiska Foreningens iSlockholm mole 19y;l;'. holdt Di: Gi:i:r 14 210 P. A. ØYEN [1914 foredrag »om finiglaciala VoW/rt-relikter* (Geol. Forn. Forh., Stockholm, B. 35, 1913, pag. 307 flg.). Naar De Gkkr i dette foredrag lar falde følgende ytring: »Sålunda forekommer Yoldia arctica inom Bohuslån och nårmast angriinsande delar af Smaa- lånene endast vid helt låga nivåer, eller i lager som afsatts på djupare vallen; och efler en korlvarig ålerupphlomslring under det snart ofvergående, kalla skede, som foranledde up|)komsten af de finiglaciala grånsmorånerna, utdog den typiska formen helt och hålle\« (Geol. Forn. Forh., Stockholm, B. 35, 1913, pag. 307), saa er efter de oplysninger, som foreligger i literaturen paa den tid om artens forekomst og ulhredelse inden norsk omraade tankegangen og ræsonnementet i denne uttalelse ikke saa ganske let at forstaa, men vi faar fla nøie os med at følge artens ut- bredelse inden vort eget lands grenser, hvor forekomstmaaten i de to helt adskilte bassiner, Krislianiafjordens og Trondhjems- fjordens, imidlertid er helt overensstemmende. Det vilde føre for langt ved denne anledning at indlate sig paa en analyse af de betraktninger som De Geer anstiller med hensyn til mine Yoldia- fund paa Romerike og i Trondhjemstrakten (Geol. Forn. Forh., Stockholm, B. 35, 1913, pag. 308 — 309), saameget mere som væsent- lige forhold i taushet er forbigaaet i lians fremstilling, og vigtige forekomster, som ved P'emsjø, Holmenkollen og i Aasnes, end ikke er tat i betraktning, saa fremstillingen kommer til at halte ret betydelig, ikke blot i kronologisk retning, men selv i fysiografisk. Over otte aar er nu forløpet, siden jeg i begyndelsen af juni 1907 paa en ekskursion med studenterne til den sydøstligste del af vort land, Fredriksstad — Fredrikshaldtraklen samt Hvaler og Tistedalsvasdragets omgivelser, hadde anledning til at demonstrere det dichotome Moss — Smaalensra med tilhørende faciesdannelser i dets egenskap af et led i den vidtomfattende raperiode, men det varte dog endnu en tid, førend jeg paa en mere systematisk maate kunde fremlægge en samlet fremstilling af den stratigra- fiske paavisning med hensyn til de oscillationer, der fra dette trin af hadde fundet sted gjennem den senere del af raperioden med de gjenstaaende afsnit. Dette forsøkte jeg al gjøre i »The Quaternary Section of Kilebu« (Cbristiania Vid. Selsk. Skr. I. Malhm. -Naturvid. Kl. 1912, Nr. S); nedenfra oj)ad har man nem- lig her følgende: — 1 — 2 dm. kviksand Ra trin 80 cm. bundmoræne Søreng perioden 10 cm. bundmoræne Aa s-trin 15 cm. grus, sand, ler, Mijtiliis, Mija, Pecten I 7 cm. ler, Mijtiliis / Sveneng perioden 5 cm. ler, .'l/;y//7».s-fragmenter J Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 211 Åker trin Benise perioden Ronierik trin Mytiliis-myedu 29 cm. ler 3 cm. Mytihis-lev 4 cm. ler 8 cm. i'\/t////;/.s afsa'lning 4 cm. ler 11 cm. Mylilns ixhivining 4,5 cm. ler 9 cm. Mytiliis-iih-æimng 16 cm. ler 1,5 cm. ler med M;//z7«s-fragmenter. . . . 2 cm. ler 3,5 cm. ler med .Uf///7»s fragm.enter. . . . 3,5 cm. ler 17,5 cm. M y til ns 'c\hx[n\ng 3 cm. ler 21,5 cm. Mytiliisaksatmng 16 cm. ler Porll(iii(Ua-n'i\eau 105 cm. skjælbankeafsætning Lillorinn-mxeau 14 cm. forvitret jordlag, muldlag. Som vi imidlertid her ser, at forholdet har været inden Ra- j)eriodens senere afsnit i Kristianiafeltet, nemlig vekslende sta- diale og interstadiale tider, saaledes har utentvil forholdet ogsaa været inden den samme periodes tidligere afsnit, endskjønt længere mot syd, i Sverige og Danmark, disse afsætninger endnu ikke er fulgt saaledes i detalj, at den faunisliske karakter inden de enkelte, mere begrænsede tidsafsnit i sin almindelighet er klargjort. Vi kan derfor slutte, at en lignende utviklingsræ'kke maa ha gjort sig gjeldende for Trondhjemsfeltets vedkommende, men her synes forholdene at ha artet sig paa en noget anden maate, endskjønt det maa medgis, at mere indgaaende delaljundersø- kelser, end de hillil anstillede, nok kan bringe mange, nye fæno- mener for dagen. Kiler hvad hillil kjendes, er det imidlertid karakteren af en mere lukkel fjord, et mere indestaMigt i)assin, som træ'r saa slerkt i forgrunden med hensyn til utviklingen af de biologiske forhold inden Trondhjemsfjordens omgivelser, i molsa'lning lil de sydligere, om Skagerrak, Krislianiafjorden og Kallegal liggende egne. Vo/f/Za-faunaen f. eks. synes al lia holdt sig inden Trondhjemsfjordens hikkede iiassin gjennem hele Ra- perioden. ja endog gjennem 3/////7/;.s niveauels lid og Poiihmdin- niveancl ul, nu'dens vi vel, al inden det ovennævnte, sydligere omraadc denne fauna har va'rel uisat for tildels ganske betydelige forandringer. Men i del slore og hele viser dog ulvikiingen inden de lo omraader de saiuuu' hovedlinjer. Den ONcnfor ()|)slille(l(' ul\ iklingsra'kke \isi'r, hvorli'des den faunisliske karakter veksler gjcnneni ra|)eri()(lens mange, forskjel- 212 P. A. ØYEN [1914 lige afsnit, og den viser tillike, at den samme kontinuerlige veks- len med mange og langsomt fremadskridende overgangsled fort- sætler paa samme maate ul over Raperioden selv og saaledes genetisk sammenknytter den efterfølgende lid med denne gjennem en række oscillationer i klimatologisk og dynamisk henseende, og efterlater sikre spor af en kontinuerlig biologisk ulvikling, der ogsaa tillater at trække visse slutninger med hensyn til de rela- tive tidsforhold, lillrods for at det absolute endnu for den nøkterne forsker er indhyllet i el tæt slør, der dog sikkert engang vil løftes ved den empiriske og induktive forsknings forenede anstrengelser. Men denne sammenknytning kan føres længere tilbake. Dette lik jeg en levende følelse af da jeg sommeren 1909, under fører skap af min ven Mr. F. W. Harmer (Cringleford), fik anledning til at studere en hel række af de brittiske Crag-forekomsler og senere tik en ubegienset anledning til at gjennemgaa større dele af hans betydelige samlinger af Crag-fossiler, blandt hvilke mange danner analoge og genetisk sammenhørende ulviklingssuiter med vort eget lands kvarlærfauna, ikke mindst Trondhjemsfeltets. Og det er meget interessant, at Mr. C. T. Trkchmann ved sine undersøkeiser af »Scandinavian Drift of the Durham coast» for- uten blokke af en række skandinaviske bergarlstyper ogsaa i de mere lerblandede afdelinger har fundet en hel del fragmenter af følgende, velkjendle dyreformer: — Pecten islandiciis (>hemn. Mya triincata Lin. Mytiliis sp. Panopea iwrvegica Sp. Leda pi'rnnl(( Mull. Saxicnua riigosa Lin. Cardiiini islandicum Lin. Macoma calcaria Chemn. Cardiiim grocnlandicum Chemn. Macoma halthica Lin. Cyprina islandica Lin. Liicina borealis Lin. Astarte snlcata da Costa Pectnnculiis sp. Astarte cUiptica Brown Xatica (groenlandica Beck.) Astarte compressa Mont. Bucciniim sp. Astarte borealis Chemn. Balanus sp. (Cfr. Quart. Journ. Geol. Society, London, Vol. LXXI, P. I, 19yi5, pag. 65). Og det er ikke blot i vort land og inden vort omraade, at overgangene er umerkelige; det samme træk gjen- findes ogsaa inden andre omraader. Det er meget interessant at høre, hvad John Stansfield meddeler: Whilsl the Boulder clay and Leda clay have fairly conslant characters, they show local variations which somelimes necessitale close attention in order that the varieties may be correctly referred lo the one or other type. The most important of these variations is the developinent of quicksands. It is well known that the upper part of the Leda clay often passes gradu- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 213 ally into Ihe Saxicava sand« (Report Geol. Surv. Depl. of Mines, Canada, 1913, Ottawa 1914, pag. '209). I en meget interessant oversigt har Williams i The Corre- lation of Geological Fannas ^ (U. S. Geol. Surv. Bull. 210 (1903) behandlet fauna- og flora-aggregater (L. c. pag. 13, 15) samt den faunistiske migration (L. c. pag. 33 likesom ogsaa faunaens faciesdannelser, dens mutation og geografiske utbredelse tillikemed dens geologiske rækkefølge (L. c. pag. 35) paa en til den stillede opgave svarende maate, og del viser, hvilke mange forskjellig- artede hensyn her maa tas, om sammenstillingen skal sies at kunne faa en nogenlunde tilfredsstillende karakter. Overbevidst som man vistnok kan være om, at de exakle videnskapers behandlingsmaate kan gjøres anvendelige paa de kvarlærgeologiske fænomener, ja, maa g.iøres anvendelige, naar spørgsmaalet reiser sig om en virkelig saminenbindning af de forskjellige fænomener og om klarlæggelsen af de fundamentale love, som ogsaa her gjør sig g^jældende, saa opdager vi dog. ret som det er paa forskningens horisont, fænomener, der viser, at en streng, empisisk kontrol bestandig maa anvendes, for bestandig at skjærpe fordringerne til paaliteligheten af de forutsætninger, en exakt behandlingsmaate som regel maa gjøre. Naar vi f. eks. følger Hkhtz i hans betragtninger gjennem ^Die F^iszeiten und ihre Ursaehen», 1909, og saa tilslut tinder, at for ham er es nicht schwer, wenigstens auf 2000 Jah re zuriick ein weit nach Norden hin gemaszigteres Klima und fiir die Alpen eine viel hohere Schneegrensze anzunehinen for saa endelig at opkaste det spørgsinaal: sind die fossilen Heste ans den arklischen Regionen samtlich miozan oder sind einzelne post- glacial? L. c. pag. ;>05\ saa viser det nødvendigheten af skarp, empirisk kontrol ogsaa likeoverfor mathematiske utredninger. Ghamhkiu.in søkte jo en forklaring til disse forandringer, ialfald delvis, i a possible reversal of deep sea circulation and its inlUience on geologie climates (Proceed. American Phil. Soc. Philadel|)hia, Vol. -15, 190(5, i)ag. 33 ng.\ og i en anmeldelse af Mattmkws (>limate and Evolution siger anmelderen under det velkjendte merke T. C. C.> , at Ihis importanl pa|)er is notable for Ihe cmphasis it lavs on climatic variations and physical changes as agencies dominating organic evolution he appeals lo Ihe powerful inlluence of climatic oscillations running back over thc whole hislory of verlebrate life and beyond .Journal of Gcology. Gbicago 1915, \'ol. XXIII. |)ag. 177 GansUc nylig har igjen Hoi.sr, i tilslutning til L.\Mi'i.r(.H. IbrsoUl at lucvde kun en istids optra'dcn i Kngland (leological Magazine, Si'|)tcmber 191.'., XOl II, i)ag. lis lig. Istcdclfor ad skille nedisninger iinHoicr lloi.si lucllini; slagc ol llic inhind 214 P. A. ØYEN [1914 ice« (L. c. pag. 421). Det er i samme forbindelse ganske inte- ressant at følge Holst i hans sammenligning af historisk og geo- logisk tidsregning, idet man kan gaa ut fra, at det første ægyp- tiske dynasti begyndte at regjere for 5230 (3315 B. C. + 1915 A. D.) eller 7415 (5500 B. C. + 1915 A. D.) aar siden, medens istidens slutning i det sydlige Sverige ifølge Holst's beregning falder for ca. 7000 aar siden (L. c. pag. 424). Men ut fra denne forutsætning høres det unegtelig noget uvant og gjenkalder uvil- kaarlig i erindringen tanken paa noget vist katastrofistisk, at »Das Verschwinden der F^iszeit und die Wiedererwiirmung des irdischen Klimas entspricht somit in der Gegenwarl einer Periode des Wiedererwachens der eruptiven Tatigkeit (F'rech: Aus der Vorzeit der Erde, V, Klima der Vorzeit, 1911, pag. 120). Og dette er kun et par eksempler, — vi kunde nævne mange saadanne. Man faar indtryk af, at der i nutidens forskning vrimler af saa- danne motsigelser, og at der ikke j)aa langt nær bestandig er det rette samvirke mellem de forskjellige videnskapsgrene og videnskapsdyrkere. Man kunde kanske, nogen hver, ha godt af at trække ut den konsekvente lærdom av nedenstaaende utdrag af »Botanical Gazette> — det er vistnok ikke blot botanikerne, som lir under ulemperne af den der anførte fremgangsmaate, men vi føler daglig ulemperne af en liknende i Malacozoologien, og kanske man kunde gi det samme fænomen en langt mere generel stilling, og ulemperne deraf for det videnskapelige arbeide i sin almindelighet vil da være langt mere iønefaldende: — In a recent unpublished letter a prominent botanist calls atten- tion once more to an argument thai has oflen been made use of by the opponents of the so called reform movement in botanical nomenclatme: namely, that a motive, if not indeed the prime motive, for al this upsetting of names is to be found in the desire of the reviser to append his own name to all possible combinations of genera and species; in other words, that the sole end and aim of this nomenclatorial agitation is the theoretical opportunilies it gives for incdmpelent writers to juggle with the names of our piants with the purpose of con- stituting themselves the authority for as many as possible» (The Botanical Gazette, Vol. XXI p. 82). Det vilde sikkerlig være meget at ønske, at heri kunde indtraf en forandring til det bedre, hvilket der kanske kunde yære utsigt til, om man gjorde et forsøk paa at erindre og bringe i anvendelse de ord, hvormed Mr. Behry ganske nylig afsluttede en interessant afhandling: »My closing plea is, then, for less infallibility and a broader culture in the scientilic life (BuU. Geol. Soc. America, Vol. 26, September 1915, pag. ;)42). Med hensyn til »Origin of the Natural History Frovinces» Nr. 6] KVARTÆK-STUDIEK 1 TRONDHJEMSFELTET 215 har WooDWARD git en god oversigt i sin »Manual of the Mollusca« (London 1910, pag. 54). Woodward anfører her, at Mr. Kirby regarded de nævnte provinser as fixed by the ^vill of the Creator, rather than as regulated bj' isotliermal Unes , og at Mr. SvvAiNSON har vist, at circumstances connected with temi)era ture, food, situation, and foes, are totally insufficient to accounl for the phenomena of aninial geography , som han saa tilskriver operation of unknown huvs Og Woooward sier, at the most imporlant conlribution towards a knowledge of these unknown laws has been made by Professor E. Forbes«, idet han ogsaa videre tilføier: it may be stated that — — — the Faunas of the Provinces are of various ages, and that their origin is con- nected Nvith former geological changes, and a dilTerent distribution of land and waler over the surface of the globe . Det var den samme tanke, som paa en mere aarsaksmæssig og bestemt maate blev videre utformet af Croll, der uttaler: That a geographical distribution of land and water permitting of the existence and delleclion of those heal bearing currents is one of the main factors in my theory is what must be obvious to every reader of Climale and Time'. The difference between Mr. Wallace and myself is this: — I maintain that with the present distri- bution of land and ^vater, without calling in the aid of any other geographical conditions than now obtain, those physical agencies detailed in Climale and Time' are perfectly sufficient to accounl for all the j)henomena of the Glacial Epoch, including those inlercalaled warm periods — while Sir. Wallace, on the other hånd, mainlains that Nvilhout assuming some change in the geographical conditions of om- globe those physical agencies will nol accounl for thai slale of Ihings vThe American Journal of Science, Ser. '■), Vol. 27 ^884), pag. 89). Og denne veksling foraarsakel ved klimatiske forandringer møler vi igjen overalt, — fænomenet er del samme, naar George fremhæver, al in each glacier Ihere are Iwo loci of maximum erosion; one at the head of llie glacier — — — Ihc olher benealh the central /one of the glacier ilself some distance upslream from Ihe foot of the glacier ((Canada Geol. Surv. Memoir. Xo. 38, P. II, 1912, pag. 636), og naar vi møler lo og lo af indsøer grupperet i de brieskurede dale eller bolner som el bevis for bræernes eroderende belydiiiiig likeoverfor reliefels ulfornining og del lilliods for, al Daves, som senere har bidral saa nu'gel lil al belyse glacial- eiosioiuMis natur og betydning som reliefdannende faktor, i 1882 ganske kategorisk ullallc: No large lakes have been prodiiciul i)y glacial erosion Ihc most considerable topograpliic elTect |)r()(liice(l by glacicis isl liic hea|)ing ol" various moraiiial (Icposils OM au arra smaller lliau llicir sourcc Proi" Hosl Soc 216 P. A. ØYEN [1914 Nat. Hist., Vol. 22, pag. 58). Thi forholdet er kvalitativt det samme, kun kvantitativt forskjelligl for de smaa botnsjøer og de store, perifert liggende glacialsjøer. Hvad G. K. Gilbert sier om The transportation of débris by running water kan vistnok gjøres anvendelig paa flere for- skjellige forhold: »It is probable that the currents were affected by numerons coexistent rhythms, which served to confuse one another and thns masked periodicity except when some one rhythm was stronger than the rest < (U. S. Geol. Surv. Professional Paper, 86 (1914), pag. 58), og likesaa kan følgende gies en mere generel rækkevidde: »The work with contracted outfall was affected by accidental errors of such magnitude as largely to mask the nature of the laws soughl. Between these perils of Scylla and Charybdis a middle course was finally steered by using a moderate amount of contraction« (L. c. pag. 59). Med hensyn til terrassedannelsen møter vi fuldstændig det samme forhold; thi i sit arbeide »The Climatic F'actor« påaviser Huntington: »the fallacy of the tectonic theory — and the competency of the theory which attributes such terraces to climatic changes (Bull. American Geogr. Soc, Vol. 47, June 1915, pag. 441). Og hvad der med hensyn til dette fænomen har været regelen i svundne tider, synes ogsaa at være tilfældet i nutiden; thi hvad der uttales om forholdene paa Vancouverøen, har en temmelig vid og ulbredt anvendelse: — »The present marine cycle was initiated by the uplift which affected Vancouver Island recentl}', and which, in the southeastern part of the island, was a partial recovery from an earlier, probable depression« (Geol. Surv. Canada, Mem. No. 13, 1912, pag. 25). Den marine cyklus kan saaledes følges sammenhængende, og korrelation bringes tilveie paa begge sider af det atlantiske ocean. Og anderledes forholder det sig heller ikke med de til indlandet knyttede fæno- mener; thi i sin afhandling »Glaciation of the Sawatch Range, Colorado* (Bull. Mus. Comp. Zoology, Harvard College, Vol. 49, 1905, Geol. Ser. Vol. VHl, No. 1) beskriver og avbilder Davis »hanging valleys<, »glacial troughs og »>moraines», i ingen væsentlig henseende forskjellige fra dem, vi har anledning til at iaktta paa mange steder i Jotunheimen, særlig i den vestlige del, og inden vort omraade træller vi ogsaa liknende forhold, nemlig i Troldheimen. Man faar haape, at det ønske, hvormed Jaggar afslutter sin afhandling Experiments illustrating erosion and sedimentation » (Bull. Mus. Comp. Zoology, Harvard College Vol. 49, 1908, pag. 308), maa om ikke altfor lang tid gaa i op- fyldelse: — »it is to be hoped that the complex mechanism of pianation may some day be subject for the experimental method \ Men imidlertid er det interessant at erfare anskuelsen om de Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTKT 217 biologiske forhold, selv hos en forsker som Siiderhoi-m, der om den ganske almindelig som et abrasionsfænomen betraklede norske kyst- eller strandflale ((llobus, B. 69, Nr. 20), selv saa sent som i juni 1913, ganske likelil uttaler, at noch immer bin ich geneigt auzunehmen, dass der Abrasioiisarbeit hochstens ein Bruchteil, den Dislokationen der Hauj)tteil des Betrages bei der Bildung der Kuslenplatlform zukomml Bull. de la C.omm. (iéol. de F'inlande No. 37, pag. 43). Ti i beskrivelsen af »de losa jordlagren » (Atlas ofver Finland, No. 4, 1899) kom ogsaa Seder HOLM til det resultat, at »åfven florans och faunans invandring och vegetationens nuvarende beskaffenhet kunna forklaras endasl genom att botanislens och zoologens iakttagelser bringas i sam- band med de slulsatser, hvartill geologin kommit rorande landets tidigare oden, och genom att de i torfmossarna och lerlagreii bevarade våxt- och djurlåmningarna dragas med i undersokningen (L. c. pag. 26). >Ien dette kan ofte være en meget vanskelig opgave. Naar Tarr skriver om Postglacial and Interglacial (V) ('.banges of Level at Cape Ann, Massachusetts iBull. Mus. (>omp. Zoology, Harvard College, Vol. 42, 1903, pag. 181 flg.\ saa viser det, at ofte er det vanskelig nok med sikkerhet at afgjøre delte spørgsmaal, idet selv de faunistiske forhold kan være skuflende like, selv om man som Tarr tinder saa karakteristiske fossiler som Yoldia silitina og Aphrodite (jroenlandica L. c. j)ag. 191*. Og naar vi saa erindrer de mange vekslinger inden istiden selv, saa kompliceres forholdet end yderligere, ti forholdet er vistnok som ScHL'CHKRT ogsaa sier i sin Climates of Geologic Time , 191'), at »during the Pleistocene there were, according to the hest glaciologists, at least three, if not four, such warmer intervals (L. c. pag. 304). Og hermed stemmer ogsaa den adskillelse, man gjør i Rhindalen: Erste Aufschiittung Ober pliociin Auswaschung Zweite Aufschiittung Altdiluviale Deckenschotter Auswaschung Dritle Aufschiittung llocliterrasse, Milll, Dil. Sch. Auswaschung \'ierle Aufschiillung Niederterrasse, .liing. Dil. .Sch Auswaschung I''iinfte Aufschiiltung l-^ncbuorrmcu u. rerrasscn Auswaschung (cfr. Werveke: Blatt Saarbriicken, 1906, pag. 249— 2.') is belief in a (ilacial Period justified'?< (Trans, of the Canadian Inslitule, Vol. VIII, P. 2, 1906, pag. 279) og besvarer det da paa en likesaa bestemt maate: »thus I claim thai the glacial theory which in 1871 was accepted by Geikie as the only Iheor}^ which seems lo satisfy all the requirements of our jiresenl knowledge , has lived ils day and wilh our now maturer know- ledge, should be superseded by thai of water, acting in sudden potential débacles, which is the onh' theory thai I know, which seems to satisfy our present requirements« (L. c. pag. 289), Og en bekjendl, briltisk forsker har til og med skrevet el stort verk om The Glacial Nighlmare , men del maa sies, at del er en Nr. 6] KVARTÆK-STUDIEK I THONUHJ KMSFELTE T 219 tilfredsstillelse, naar man ser den maate, hvorpaa Henry Howorth griper saken an, og man maa være enig med ham, naar han sier: »what ^ve most want is a Ihoroiigh sifling of Ihe facts, and a thorough crilicism of the inferences in a lield in which the number of recorded observations and of theories is slupendous« (The Glacialists' Magazine, Vol. I, 1893, pag. 81), og likeledes, naar han videre fori sælter: one of tlie difficulties of glacial geology is that alniost every man has his own Iheory« (L. c. pag. 82), og likesaa er hans bemerkning træffende: »the bases and poslulates of a good deal of reasoning upon glacial mallers are necessarily olher Ihan geological < (L. c. pag. 82). Klassifikationen var for Amerikas vedkommende megel grei, saaledes som den blev opslillet af Mc Gee og Shattuck: — Mc Gee Shattick Posl (Chesapeake elevalion and erosion Lafayetle (PlioceneV) depression and deposition Lafayette Post Lafavetle elevation and erosion (At least 500 feet) EarlyO^lumbiai^Pleistocene) depression anddeposilion Sunderland vAboul 200 feel) Post-Earlv Columbia elevalion and erosion , ,,,. T , ,^ { V 1 1 j •,• ^ >\ icomico I. åler (.olumbia depression anddeposilion .,, ,, , r. , , .-,.. e '.X / lalbol (About 100 feel) Posl-Laler ('>olumbia elevalion and erosion Present de|)ression anddeposilion (cfr. Maryland Geological Survey. Pliocene and Pleistocene, Bal timore 19()(;, i)ag. 33 — 34, 38). Men vi ser dog, al den adskiller sig, ialfald i sin betraglningsmaale, ganske megel fra den for glacialafsu'lningerne anfoile, men del er vel ikke ulelukkel, al frem liden kan i)ringe en korrehilion af de lo klassi(ikalionsprinci|)er. Kayser har ganske nylig lAbrisz der allgemeinen und sirali graphischen Geologie, Slullgarl li) lo* gil folgende oversikl over (len yngsle kvarla'ilid : — .Iiingalhn ial (Hezenl , Mya Zeil, Buche, Fichle neue (^geringei Ilebung - .Mlalluvial (Neolilh\ />/7/o/7'//a-7V//u'.s-Zeil, Ijclie — Starke Senkung — l'oslgla/ial, Anciilus-'AvW, 10s|)e, Birke, Kiefer llebiing? .S[):ilgl;izial, Yoltlid- odei" I)rii W\u\'\u\u l)iUi\ iiini (Cfr. L. Man sliidser dog en ()\('rsiklst;il)cl i. iiogcl \('(i hans klassilikalion, naar han i c pag. '.\7'-\ for sig scJx oplorcr Wiirm 220 P. A.^OYEN [1914 Eiszeil og der[)aa, likeledes for sig selv, wSpålglazial (Yoldia- Zeit) iiidhefaUende Daiin , (ischnilz-, Buhlsladium . Hertil kan saa føies hans geol. archæolog. oversikt (L.c. |)ag. 375): Alluvial Melall-Zeil Eisen, Bronze Mya-Zeit (Holocan) Slein-Zeil Neolith Littorina-Tapes Zeit Diluvial Mesolilh Postglazialzeit (Plistocån) Palaolilh Eiszeitalter I el foredrag »Ueber das \'orkoninien von subfossilen Striin- ken auf (iem Boden schwedischer Seen liot. Cenlralblall Bd. XLV, Nr. 11, j)ag. ooB) i bolaniska sektionen af Naturvetenskap- liga studentsallskapet i Upsala uttalte Si;rnanui:r: »der geniale Versuch Axel Blytt's, den Bau der norwegischen Torfmoore und die Zusanmienselzung der norwegischen Elora dadurch zu erkliiren, dass er wechselnde Perioden mit continenlalem und insularischeni Klima wiihrend der j)oslglacialen Zeit annimmt, scheinl immer mehr an Wahrsclieinlichkeit zu gewinnen und bildet wohl zur Zeit einen der besten Ausgangspunkte bei Unter- suchungen iiber die Geschichte der ganzen nordeuropaischen Vegetation nach der Eiszeit . Og efter al ha angit Blytt's ind- deling af 1S7.") preciserer han sit standpunkt nærmere, idet han uttaler: »Von einigen Eorschern aber, wie James Geikie (,Prc historie Europe 1881), Engler (Versuch einer Enlwicklungs- geschichle der Pflanzenwelt 1879) und Ragnar Hult (Mossfloran i Irakterna mellan Aavasaksa och Pallastunturit 1886) werden die subborealen und suballanlischen Epochen von diesem Schema ausgeschlossen. Dies ist hanptsachlich aus dem Grunde gesche- hen, weil, da, sie ebenso wie Blytt selbsl, annehmen, dass die Flora wiihrend jeder besonderen Periode bereichert worden, sie der Meinung sind, die Einwanderung derjenigen Florenelemente, welche nach der BLYTTschen Erkliirung wiihrend einer subbore- alen und suballanlischen Zeit hereingekommen, håbe sehr wohl wåhrend der borealen und allanlischen Epochen stattfinden konnen. Vorlr. glaubt nicht, dass man aus diesem Grunde das Recht håbe, von dem BLYTTschen Schema Perioden auszuschlies- sen, von denen er in gewissen postglacialen Ablagerungen deut liche Spuren gefunden hat. Vortr. glaubt daher das BLYTTsche Schema unveriindert annehmen zu miissen . Og Weber, som i en afhandling »Uber die Vegetation Zweier Moore bei Sassen- berg in West fa len , 1897, anfører som Steenstrup's og Blytt's inddeling: 1) Dryas jierioden, 2) birke perioden, o) furu perioden. Nr. 6j KVAirr.KK-sTLDiKM i ruoNDn.iK.MSFELTirr 221 4) eke perioden, oi l)øke-perioden, iiUaler videre: da dieselhe Reihenlolge in iimgekehrter Richlung wiederkehit, wenn man sich aus dem milllern Kuro|)a nacli der arklischen Zone oder aus der Tielehene in die Alpeinegion hegiehl, so isl sie olTenbar nicht allein ein Ausdruck der verschiedenen Geschwindigkeil, mit der die entsprechenden Pnanzengeselischailen einwanderlen, sondern anch der Ausdruck der klimalischen Anderungen, welche nach dei- Eis/.eil slalltanden. Wii- haben daher allen Grund zu der \'ermulung, dass in Xorddeulsehland hei der Hesiedelung des wom Eise verlassenen Bodens die Pllanzenwell dieselbe Slufenfolge innehielt, und diirfen IiofTen, ihren Spuren in den nach der Eiszeil enlstandenen Ablagerungen zu begegnen . En liknende klassilikalion møler vi lios en rad har Glnnak Andersson opført (Ij Den arktiska vegetalionen og derunder el eget afsnit Aspvegetationen, (2) Euruvegelalionen, (3) Ekvegc- talionen og derunder el egel afsnil Alvegelalionen, (4) Bok- vegelalionen iBih. K. Sv. VeL-Akad. Handl. B. !•'). III, No. :5 (1X89), pag. 80 — 42). Von Post anfører den ogsaa (Geol. F'orn. Forh , Stockholm, B. 28, pag. 21)4), idet dog maa anmerkes, al han under »bok-zonen« ogsaa anfører al og gran. Men som skema for torvmyrenes bygning opfører \'on Post del Bi.vn -Sehn.vn DKR -ske skema i sin oprindelige form, kun al han lar den >subarkliske periode oplræ med lie underafdelinger: lorv, slubbelag, lorv (L. c. pag. 29oj. Vi skal ikke ved denne anledning gaa nærmere ind paa den maale, hvorpaa Andersson gjennem tidernes løp, selv efler Bevtts borlgang, har fundet del passende al behandle denne fremslilling; men man maa viere enig med Blytt naar han i en skrivelse i anledning af G. Anderssons opsats om kvarlære klimalvekslinger i Geol. F'orn. Forh., B. 14, pag. o09 lig. skriver: Jeg overlader til læseren al bedomme, med hvilken ret G. Andersson, efler en sa lidel samvilligheds fuld krilik, endog benegler, al min Iheori har lalil sig veriliera alminstone i nagon man«, og med hvormegen i)erelligelse han oplræder i videnskabens navn, nar han siger, al en Iheori som min «år ej for velenskapen brukbar i^GeoI. Forn. Forh., Slock holm, B. 1."), pag. 72) — hvad Beytt selv her ullaler, kan med samme rel sies nu en halv menneskealdei' efler hans dod. Vi er dermeil kommel ind |)aa del llorisliske omraade, og vi bør da slille os for oie planlernes belydning som geologisk faktor, og for os i denne forbindelse, da særlig den belydning, som planlerne gjennem sin oplra'dcn i lagene har li! al vise os den geologiske ulviklingshisloric. I en heil popuher fremslilling sier Bi.vi r selv: der er endnu dem, som Iror al hullerne i 222 p. A. øYEN [1914 udbredelsen kan forklares alene ved de i nutiden virkende Irans- portmidler« (Nordisk Tidsskrift 1885, pag. 54). Men % fortsæt- ter han videre, »vi har nemlig også en anden forklaringsmåde, som først blev fremsat af englænderen Edvard Forbes. Han antog (og med ham antager de fleste nyere plantegeografer), at fortidens klimatiske vexlinger speiler sig i nutidens dyr- og planteliv. Han var den første, som viste, at istiden har efterladt sig tydelige spor selv i nutidens flora << (L. c. pag. 55), og Blytt trækker nu konsekvensen heraf, idet han videre sier: »tør vi nu anvende den geologiske forklaringsmåde på vor flora, da må vi slutte, at indvandringen skede under gjentagne vexlinger af klima- tet« (L. c. pag. 55). Naar enkelte forskere har lagt en overdreven vegt påa frøspredning ved menneskets indgripen, eller vind og havstrømme af forskjelligt slags, eller endog ved forskjellige dyre- arters virksomhet, og da fornemmelig trækfuglenes (Naturen 1903, pag. 154 — 159), saa skal vi dertil kun bemerke, at vistnok har fugletrækket med rette tiltrukket sig megen opmerksomhet, men er desvæu're endnu hyllet i temmelig tæt mørke. Vi maa dog være enige med Cooke, at Interest in bird emigration goes back to a remote period« (U. S. Dept. Agriculture, Bull. 185, 1915, pag. 47), og mange, temmelig mystiske fænomener knytter sig dertil, saale- des f. eks. taarnsvalens, idet den samler sig i uhyre mængder paa nordsiden af den Mexikanske golf. Then they disappear. Did they drop into the water or hibernate in the mud, as was be lieved of old, their obliteralion could not be more complete. In the last week in March a joyful twittering far overhead an- nounces their return to the Gulf coast, but their hiding place during the intervening five months is still the swift's secret (L. c. pag. 47). Over i den samme eller en liknende, mystisk sfære truer studiet af planternes spredning med at gli over, hvis man fraviker den konsekvente, geologiske slutningsrække med hensyn til organismernes spredning og lovmæssige utbredelse, og isledet lar sig nøie med trækfuglenes mere vilkaarlige transport eller liknende, endnu ikke synderlig klargjorte naturfænomeners virkning. Det er derfor ogsaa i det hele et glædeligt tidens tegn. al man inden den gruppe af forskere, som vel kanske sitter inde med de bedste forutsætninger til at si et ord med, naar spørgsmaalet gjelder den nuværende floras herkomst, nemlig kvartæM'geologernes, møter theorien om planternes vandring som den ledende tanke og likeledes hos en række fremtrædende plantegeografer. I sin avhandling »Climates of Geologic Time», 1915, sier Schuchert: More than once man and his organic surroundings have been forced to wander into new regions; the life of cool to cold climates has dispossessed that of milder temperatures, and with each Nr. (i KVARTÆR-STUDIEH I IHONDH JEMSFELTET 22') inoderalion ol" Ihe climate the hardier floras and faunas have advanced wilh the rehealing glaciers or become slranded and isohited in the mountains (L. c. pag. 280). Denne tendens under visse forhold til at trække sig lilhako til fjeldegnene har |)lan lerne fielles med dyrene. Fismi:h Sir.WAiiT holdt saaledes ISDl et par foredrag om Das (iehirge, ein Hiiekzugsgeiiiet fur die Thierwell Mitl. Aargau. Nal. Gesellseh. H. vl, ^1892, pag. 111 flg.), og han behandlede da særskilt forholdene under glacialtiden (L. c. ])ag. 116 flg.) og efter glacialliden L. c. pag. 182 lig.) med de forandrede aarsaker til llylningen. Inder alter andre forhold kan tendensen ligge i retning af at Iriekkc sig tilbake til. eller bli efterladt paa steder af mere tugtig eller af mere tør karakter, eller endelig i en spe ciel forelia^kken af særlig varme tilholdssteder. Man gjcniinder f. eks. i de kanadiske torvmyrer (bogs) omtrent de samme iriek som hos os, likesaa i undersøkelsen af dem og i klassilikalionen, saaledes: Spluu/nuin, Carex. I'Jrioplunuin. like- ledes en grup[)e hvis representalive arter betegnes ved Pohiino- (/eloii. Xiiinpluicd og Menijanthes (Canada Dept. of Mines, Mines Braiu-b. ' liu!!. No.' 1 (1909), pag. 8—10). Hahshbergeh har liukket frem en riekke interessante forhold fra Amerika: I have endeavored , sier han, lo j)resent in tliis paper tlie fad that the component elements of the flora of eastern North America have had an historie development, and I have atlempled lo give tlie methods of determining Iheir relative or comparative age, as well as the j)hilosophic reasons underlying Iheir distribution < (Proceed. Acad. of Nat. Sciences of IMiilad('li)hia, \'ol. ")(;il!)()4\ pag. ()14 . Vi skal indskrænke os til at nævne et i)ar af disse eksempler; begge viser en plantevandring, og begge viser en umiddelbar sammenhaMig med den tidligere, kvarlivre flora paa en saadan maale, al ulviklingen maa ha væ'ret en langsom, jevn, kontinuerlig, ikke sporadisk og spredt. UausmmivRCiER gir folgende meddelelse: This relict flora on the Kittatinny and olher high lands has been under unusual stress of ciicumslances, and when more faxorable, but on the Nvhole similar, edapbic condilions were sup|)lie(l, a mass invasion IVom these mountain highlands look |)lace at two diHerenl and widely dixcrgent periods of time in Iwo directions Proceed. Acad of Nat -Sciences of Philadel|)liia. Vol. .')(; liKii , |);ig. (ios Cd'.) . I l.\nsniu:n(ii:it gjorde opinerksom pa;i ;int)lher laet wliich stands out piominently in this cpnnection is that nol a single oiu- of the abovi' nienlioned piants, growing along the edge of the ghui;il diift, is nalive of l'lin-o|)e, but beiong to a true .\merican llnra, which had ils oiigin in tlu' southern pai't 1)1' Ihe contincnt and migraled iu)i'th\\ ard into .St:iten Island 224 p. A. øYEN [1914 and Long Island al tlie close of Ihe great ice age. In contrasl lo this fad we have anolher one, equally prominent, and that is, Ihat of Ihe species of piants growing on Ihe morainic mateiial al)out one-lhird are common lo northern Europe and America, Ihus pointing lo a common origin of each in the territory now occupied by the ice and snow of the Arctic regions. The flora north of Ihe morainic line in Staten Island and Long Island clearly anledales in point of occupancy of the country the more southern and American pine barren flora, which migraled north- ward at a dale subsequent to the migration of the flora wilh strong European affinity». (Proceed. Acad of Nat. Sciences of Philadelphia, Vol. 56 (1904), pag. 606). Som allerede i det foregaaende omtalt, spiller ved siden af lorvmyrerne de paa mange steder optrædende kalktuffer ofte en betydelig rolle, hvor det gjælder studiet af planternes tidligere ulbredelse og deres vandringer, veie og voksesteder. Vi har en to — tre saadanne kalktuffer i vort land, som har vist sig at være af stor l)elydning i denne henseende, og da særlig kalktulfen ved Leine. Naar Halle med hensyn til kalklufYorekom.sten ved Leine sier, at »forhållandena åro således hår ^nska oklara, och huru de bora tolkas, forefaller rått ovisst» (Sveriges geol. undersokn., arsbok 1914, Stockholm 1915, N:o 1, pag. 38), saa maa delte bero paa en manglende forstaaelse hos denne forsker. Thi for- holdene paa stedet var klare nok, og tolkningen af dem er tid- ligere git af Blytt (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1892, No. 4). Halle bør derfor studere denne eller foreta undersøkeiser paa selve stedel. Og naar derfor Halle sier, at »for nårvarande synes en nårmare undersokning av kalktulTlokalerna vid Storsjon — — — vara synnerhgen 6nskvård» (Sveriges geol. undersokn. Ser. C, N:o 260,^(1915), pag. 46—47), saa er jeg ikke det ringeste i tvil derom, thi der staar visselig endnu meget tilbake at utforske ved de jemtlandske kalktuffer i det hele; det gjelder vistnok endnu med fuld ret, hvad Blytt uttalte for tre og tyve aar siden: de jemtlandske tufle bør derfor underkastes en fornyet under- søgelse« (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1892, No. 4, pag. 18). Thi at ogsaa de svenske kalktuffer indebærer meget af interesse, viser f. eks. Skultorpstuffen (.Svensk Botanisk Tidskrift, B. I, 1907, pag. 418). Sernander forsøkte i Geol. Forn., Stockholm, møte 19|08, at opstille en korrelation mellem sine, Blytt's og Lewis' anskuelser med hensyn til torvmyrernes bygning i Skandinavien og paa de Brittiske øer: — Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 225 Subatlanlisk Recent peat Li/toW/ja-tiden Subboreal Upper forestian Atlantisk Upper peat bog Second arctic bed Lower peat bog Ancylusiiden Boreal Lower forestian First arctic bed (cfr. Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 30, 1908, pag. 263). At her Sernander sammenstiller »Lower forestian« med » Boreal« - og »i4/JC(//«s«-tid, er kun, hvad Geikie allerede tidligere hadde gjort (Smithsonian Report 1898 (1900), pag. 345). Den efterføl- gende lid skildres af Geikie paa følgende maate: — »Evenlually, however, submergence ensued — — — it is notable that the character of the marine fauna which at this stage lived off the coasts of Scandinavia and Britain is indicalive of more genial condilions than now obtain. The climate, however, gradually became colder, the verlical and horizontal range of the forests was restricted, and snow flelds again appeared among Ihe higher mountains of our Islands. In Scolland glaciers here and there came down lo the sea, and dropped their moraines upon the beaches there forming; the large majority, however, terminated inlan(l< (L. c. pag. 345). Og videre fortsætter han: »Later cli- malic oscillations foUowed, but on a decidedly reduced scale. The etfecl of these was, naturally enough, most marked in north- western Europe, decreasing gradually southward, and doubtless evenlually fading away in the lower latitudes of the conlinent« (L. c. pag. 34(j'. »The local glaciers of the British Mounlains, some of which, as I have said, actually enlered Ihe sea, al last began to relreat. The climate became more genial, and so once more favored the growth of foresis, which in many piaces began lo overspread Ihe now dry peat bogs, benealh which Ihe trees of Ihc carlier foresl cpoch lay enlombed. Evenlually, however, colder and more humid condilions relurned, and small glaciers appeared in a few piaces among the lofliesl heighls of Ihe Scot- tish Highlands The foresis now, as before, began to decay in many |)laces, and the bog moss and ils allies again exlended in all direclions, and so, evenlually, a second forest bed became enlombed in growing peal. Il is needless lo say Ihal Ihe evidence of lliese laler clianges is nol reslricled lo Scol- land, The bot^s ol' Ihe Iwo sisler counliies, and of tlic lorre- 226 p. A. øYEN [1914 sponding latitudes on the continent, present us wilh precisely the same phenomena« (L. c. pag. 346). Om vi nu i sammenhæng tar for os Sern ånders i del fore- gaaende anstillede korrelation af sine egne, Blytts og Lewis' anskuelser og den følgende ulvikling og dertil ogsaa føier den fremstilling, som Sernander gav i Geol. Foren. Stockholm møte I9-/1O8 (Cfr. Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 30, 1908, pag. 389 — 390), saa vil vi se, at den korrelation, Sernander har brakt lilveie, ikke indebærer noget nyt moment, men slutter sig led for til den, som Blytt allerede hadde anstillet i 1898 (cfr. nærvæ- rende afhandling pag. 69). Likeledes vil vi se, at forsaavidt det gjelder sammenligningen mellem de skandinaviske og brittiske forhold, er det samme tilfældet med den fremstilling Sernander gir i »On the evidences of Postglacial changes of climate fur- nished by the peat mosses of Northern Europe« (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 30, 1908, pag. 472). Og det samme gjelder likeledes den af Samuelsson givne fremstilling (BuU. Geol. Inst. Upsala, Vol. X, 1909, pag. 256 — 257), der i her omhandlede hen- seende ikke afviker fra de ovenfor nævnte korrelationsforsøk. Det har sin store Interesse at se Sernander, selv i en ganske nylig offentliggjort afhandling om »Svenska kalktulTer (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 37, 1915, pag. 521 flg.), fremdeles forsvare sin opfatning af de resultater, Lewis kom til ved sine undersøkeiser at de skotske torvmyrer (L. c. pag. 542). Likele- des har det sin interesse at se Sernander ved samme anledning bringe de af Halle ønskede, fortsatte undersøkeiser af de jemt- landske kalktulTer (cfr. nærværende afhandling pag. 224), men man føler sig efter gjennemlæsningen af afhandlingen skuffet over, at der intet nyt er bragt af betydning for korrelationen mellem del centrale Skandinaviens planteførende afsætninger. Vi vilde fjerne os noget langt fra vor foreliggende o|)gave, og del vilde kanske trække noget ut i længde, endskjønt del vilde være meget interessant, at gaa nærmere ind paa de betyd- ningsfulde og meget interessante undersøkeiser af en række torv myrer paa de Brittiske øer, som min ven F. J. Lewis har foretat og beskrevet i en række meget interessante afhandlinger ({1) Trans. Roy. Soc. of Edinburgh. Vol. 41, P. 3, No. 28, 1905, (11) L. c. Vol. 45, P. 2, No. 13, 1906, (III) L. c. Vol. 46, P. 1, No. 2, 1907, (IV) L. c. Vol. 47, P. 4, No. 26, 1911). Vi skal ikke ved denne anledning følge Lewis nærmere i hans geologiske slutninger, saa meget mere som disse i det væsentlige slutter sig til og videre supplerer de allerede tidligere af James Geikie fremsatte anskuelser, som vi dels kjender fra denne forskers tidligere arbeider (cfr. The Great Ice Age, 1894, pag. 421—422, 613—614) og dels fra senere (»Late Quaternary Formations of Scolland» — Zeitschrift Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 227 fiir Gletscherkunde, B. I, 19()(i, pag. 21 flg.), hvor han netop har søkt at bringe de al" Lp:wis vundne resultater i samklang med sine egne anskuelser om de paa hinanden følgende tidsaf- snits rækkefølge, saadan som vi allerede i det foregaaende har seet disse fremstillet (cfr. nærværende afhandling side 108). Hvad vi her særlig skal fæste os ved, er, at ialfald paa de Brittiske øer er den mest gjennemførte, moderne torvmyrundersøkelse utført efter helt kvartærgeologiske principer og resultaterne til- godegjort overensstemmende med disse. Et liknende forhold (inder vi ogsaa med hensyn til den østerrikske torvmyrundersøkelse, men denne slutter sig ganske naturlig til den alpine kvarlæM'- geologis resultater. Hans Schreiber, Direktor des Deutschosterreichischen Moor- vereines in Staab, har i sin »Die Moore Vorarlbergs und des Furstentums Liechtenstein«, 1910, inddelt torvmyrerne i 1 ) Rieder oder Riedmoore (L. c. pag, 71), 2) Moser oder Moosmoore (L. c. pag. 72), 3) Briicher oder Bruchmoore (L. c. pag. 74), 4) Ried- moser (L. c. pag. 76), og opruller for os følgende »Geschichte der Moore Vorarlbergs« (L. c. pag. 80 — 83): — I. F^iszeil. H. Alterer Waldtoif (varm, kontinental, varmere end nutiden). HI. Alterer Moostorf (betydelig fugtigere og koldereend nutiden). IV. Reisertorf, Bruchtorf [løv og kold periode, omtrent som nutiden). V. Moostorf, Weiszmoos (fugtig og kold periode, liknende III). »Mit dem Ausgange der jungeren Moostorfbildung traten die Gletscher allmahlich wieder ihien Riick/ug an, je nach der Him- melsgegend und dem Gefiille bald schneller, bald langsamer, bis sie sich in der derzeiligen Hobe von beilaudg 2()(»() m. dauernd behau})leten. Die Waldgrenze, die bei der Bildung des jiingeren, wie des ålteren Moostorfes niedriger war als heute, ist hober geworden. Die Reiserpllanzen, denen sich die Latsche zugesellte, haben die Oberilacbe der Moosmoore wieder eroberl. Die Nvabrend der Moostorfbildung herrschenden Pllanzen — — — Nvurden immer mebi' und m(4ir zuiiickgedraugt — — — Kurz, wir belinden uns gegenwiirlig in einer trocUenen, kiihlen Periode. Mit dem Riickzuge der (iletschei" wurde auch Plalz fiir neue Torfbildungen geschaffen. Es sind Riedmo.ser, grosztenteils Moore iiber der liaumgrenze, welche iihnlich den hocbnordischen Mooren einen lockeren, durcbwegs weiiig macbligen 1 i)is 2 m.) Torf aufweisen, der Ueinerlei periodische Scbichlen unlerscbeidiMi liiszt (L. c. pag. S2 . Og videre sier ScMin-.iin.u : Soliten beim W'ieder- einlrill einer kalt ieuchlen Periode die (iietscbei- wicdrr gegen die 'j'filer Norscbreilen, daun wt'rdcii voraussichtlicb die Hiedmo- ser Nvieder wcgiasierl werden (L. c. pag. S2). S(;nm:iui:n kom 228 p. A. øYEN [1914 mer til det resultat, at »der Klimawechsel, wie er in den Torf- schichten seinen Ausdriick findet, wåre durch ortliche Verhalt- nisse zu erklåren, wenn diese Erscheinung nur in Vorarlberg auftreten wiirde; das ist aber nicht der Fall. Dieselben Schichten, welche wir in Vorarlberg kennen gelernt, håbe ich in Salzburg und in den Sudetenlåndern genau studiert und in Norddeutsch- land und Siidskandinavien beobachtet. Auch waren es zuerst Ausljinder: der Skandinavier A. Blytt und der Englånder Geikie, welche den periodischen Klimawechsel auf Grund der Aloor- forschungen ihres Heimatlandes behaupteten« (L. c. pag. 82). Endvidere bør vi merke os følgende, mere almindelige slutninger, hvortil ScHREiBER kommer: »Die Riedmoser iiber der Waldgrenze sind ebenfalls zum Teil von Menschenhand entwåssert und haben dadurch aufgehort, Torf zu bilden. Wo dieses nicht der Fall ist, befindet sich die Torfbildung im besten Gange — — — Wie lange die Zeitriiume sind, welche zur Bildung der einzelnen Torfschichten notig waren, wissen wir nicht; es hat aber den Anschein, dasz die trockenen mit den feucten Perioden aus kos- mischen Grunden wechselten und dårum ist es sehr leicht mog- lich, dasz wir einmal, vielleicht schon sehr bald, die Dauer der Perioden wissen werden — — — Die verschiedene Måchtigkeit der Moore hat seinen Grund auszer in den klimatischen und ortlichen Verhåltnissen noch in dem verschiedenen Alter — — — Eine Benennung der Moorperioden nach der Reihenfolge der Einwanderung der Waldbiiume seit der Eiszeit, wie sie Anders- son fiir Sshweden einfiihrte, ist wenigstens fiir die siiddeutschen Lander unstatthaft« (L. c. pag. 83). Og i de mange aarsberet- ninger, som Schreiber har utsendt fra »Moorkultur« -stationen i Sebastiansberg, har han leveret mange værdifulde bidrag til en forstaaelse af torvmyrenes vekst. Af hans skrifter bør i denne forbindelse særlig nævnes Vergletscherung und Moorbildung in Salzburg mit Hinweisen auf das Moorvorkommen und das nach- eiszeitliche Klima in Europa« (Sep. Oesterreichischen Moorzeit- schrift, Staab 1911 — 1912), der, som allerede titelen angir, egent- lig gaar langt ut over selve torvmyrstudiet som saadanl, idet det foreliggende emne behandles fra et geologisk synspunkt. Schreiber slutter sig i sine betragtninger temmelig nær til den af Penck og Bruckner hævdede opfatning (Die Alpen im Eis- zeitalter, 1909), men som hans store oversigtstabel viser, har han ogsaa hat ikke liten nytte af det store arbeide, som utkom ianledning den internationale geologkongress i Stockholm 1910 (Die Verånderungen des Klimas seit dem Maximum der letzten Eiszeit), men som Schreiber selv uttrykker det i ovennævnte afhandling, er det arbeidet og selvsynet, der har hjulpet ham længst: »Zu meiner personlichen Auffassung des Gegenstandes Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 229 sei mir a i dieser Stelle die Bemerkung erlaubt, dass ich erst iiacli 15-jahriger intensiver Tåtigkeit im Moorwesen, nach Besich- tigung von mehr als tausend Mooren in fasl allen Moorlåndern Europas und unter Beriicksichligung der iiuszerst umfassenden, in 7 Sprachen niedergelegten Moorliteratur mir ein Urteil iiber den Aufhau der Moore erlaubte« (L. c. pag. 4), nemlig i 1908. For Salzburgs vedkommende faar man saa følgende oversigt (L. c. pag. 14 — 15): ^ Schiieegretize Klima Naclieiszeit Torfschichte Torf 2700 ni. Gemazsifft trocl I. Zwischenst. 1500 111. Kalt, leucht Wil r 111 Kiszeit Hovedresultatet af denne nu i det foregaaende fulgte ulvik ling turde vjvre, al vi nu ser nutidens dyre- og planteliv fremgaael gjennem den nærmest forutgaaeiule geologiske tids mange veks linger, og i fordeling og ulbredelse foi- den va-senlligste del be- sleiiil \e(l disse. At der blandt botanikerne tildels gjøi- sig gjel dende andre anskuelser, veier for kvartærgeologerne mindre. l'\)r vort lands vedkommende olTenlliggjorde Wii.i.k nylig i Annals of llie Missouri Bolanical (larden, \'ol. 2. 191."), jiag. .")9 1<)S en afhaiulling: Tlie I*'lora of Norway and ils Immigiation . Om cndskjoiil, sa-iiig i botanisk henseende, mere utiorlig end den i del foregaaende cfr. nærva'rende afhandling side loo — 187) luvvnle ledeg^jorelse i Naturen«, kan del dog ikke sies, al den inde bolder noget va'senllig ut (ncr, Inad dci- allerede ei" na'\nt i denne, forsaavidl det angaar det her stilleik' s|)i)rsmaal \'i bor dog i deiuie forbindelsr mindes del sammeiifatleiide resultat hxorlil W'iii.i kom: il is iio longer possible lo maintain Ihc 230 P. A. ØYEN [1914 old dogma which held that the entire [)lant communiU migrated step by step, like a regiment of soldiers, and took possession of the country under climalic conditions that were favorable to the various species, while the previous vegetation was decimated and only survived in especially favorable localities; for vegetable species generally iminigrate singly and independently of one another (L. c. pag. 99 — 100). Dette er væsentlig det samme resultat, som ogsaa tidligere var offentliggjort i Aftenposten« (Morgennummer 19^15). Heraf fremgaar da ogsaa med al tyde- lighet, at den væsentlige uoverensstemmelse i Blytts og Willes opfatning, ikke som en referent ganske nylig har uttalt, ved om- talen af Willes ovennævnte i Amerika offentliggjorte afhand- ling, bestaar deri, at medens Blytt væsentlig tog hensyn til nedbørforholdene, saa hegger Wille hovedvedvegten paa tem- peraturen (Tidsskrift for det norske landbruk, 1915, pag. 84); hovedforskjellen stikker dypere og ligger, som vi ser, paa et andet omraade. Derimot synes forholdet mellem den arktiske llora i Danmark og det sydlige Norge at være fremstillet paa en maate, der ikke gir anledning til misforslaaelse, idet nævnte referent sammesteds angir denne som overllyttet direkte fra Jyl- land til Krislianssandstrakten, hvad der imidlertid ikke stemmer med de gjorte plantefund omkring Kristianiafjordens indre del. Med divergerende opfatning og forskjellig klassifikation ligger det jo meget nær, at ogsaa ra periodens begrensning, likesom ogsaa dens stilling overhodet, kan bli betraktet noget forskjellig af de forskjellige forskere. Dertil kommer det fæno- men, der ogsaa kjendes fra vort land, og som har fundet sit uttryk i en amerikansk skildring, hvor der fra »Circle Qua- drangle, Alaska < er beskrevet og afbildet botner, hængende dale, U formede dale og moræneafsæ^ninger, hvis alder ikke er nøiag- tig kjendt, men »the conditions favoring their development may have prevailed from la te Pleistocene to comparatively recent time in only a small area where the attitude was favorable, but later these conditions shifled northward and at present {)revail in the mountains north of the Yukon, as shown bv small exisling glaciers« (U. S. Geol. Surv. Bull. 538, 1913, pag. 35). Dertil koni- mer saa fænomener af mere dynamisk art, som om end rhytmiske dog tildels kan være af en noget uregelmæssig karakter og vanske- liggjøre adskillelsen i bestemte afsnit. Schucheht opkaster nem- lig henimot slutningen af sin Climates and (ieologic Time, 1915>' det spørsmaal: what is it that forces the earth's topography to change with varying intensity at irregularly rhythmic intervals?* Og han slutter sin afhandling med følgende, bekræftende spørs- maal: aie Nve not forced to conclude that the earth's shape changes periodically in response to gravitative forces thai alter Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEH I TRONnHJKMSFELTET 231 Ihe body formV« (L. c. pag. oli). Naar vi ser hen lil arien af de hilhørende fænomener og virkemaalen af de optrædende kræfter, saa synes del noksaa nierkeHg, at man i vort østlige naboland kan j)opularisere en kronologisk betraglningsmaate af den art som f. eks. ved Borringe Kloster , hvor der anføres en temmelig detaljeret og nøiagtig tidsangivelse (Sveriges geol. under- sokning, ser. Aa, 1911, No. loS, pag. 113), og hvor der ganske likelil ultales: »hela afsmiillningen från sydligaste Sverige iinda upp lill fjallen har sålnnda kraft en tid af omkring 2,000 ar« (L. c. pag. 114j. En saadan betraktning af lidsspørsmaalet som den her nævnte blir os endnu mere unaturlig naar vi, foruten blot at ta hensyn lil de dynamiske fænomener af forskjellig slags, ogsaa søker al stelle os ind i de forulsætninger og den tankegang, som ligger lil grund for Wkismanns ultalelse: Wenn ich nichl irre — ^verden wir auch immer mehr zu der Uber- zeugung geleilel \verden, dasz plotzliche Sj)runge an der Umge- slallung der Lebewelt nur Avenig Anteil gehabl haben, dasz viel- mehr das Wesen des Formen\vechsels auf langsamen und direkt fur uns unmerklichen Veranderungen der Anpassung beruht» (Internationale Revue der gesamlen Hydrobiologie und Hydro- graphie, B. I, 1908, pag. 9). Det er denne grundtanke, der har været den ledende for mig ved mine studier og korrelationsfor- søk med hensyn til Trondhjemsfellels faunisliske forhold. Som jeg allerede ovenfor har na'vnt, er de detaljerede under- søkeiser inden delle omiaade endnu ikke langt nok fremskredet lil paa hvert enkelt sted at kunne sætte de forsilførende afsæ't- ninger som faciesdannelser eller de tilsvarende terassedannelser som tilsvarende marine grænser i direkte forbindelse med hvert enkelt morænelrin eller sladial-trin. Sammenstillingen kan derfor ikke undgaa al faa nogel af en generalisalionskarakler ved sig, deri at den omspænder nogel slørre omraader under et. Del vilde derfor ogsaa være mindre hensigtssvarende nu her paany at gjennemgaa hvert enkelt af de mange fossilfund, der tilhører de forskjellige afsnit af Baperioden; del tor være nok kun at næ'vne nogle faa eksempler. Xaar vi linder en saa ulpra'gel faunislisk beshind som i leret ved ^'tleiland paa Ørlandel, med saa karakteristisk arktiske arter som ved siden af i\vn høiarkliske Porthtiulia (trctica Gkay ogsaa Mdcoiud lorclli Sri;i:NSTi<. \'id. Meddel, nalurhisl. forn. Kjobenhavn, 1905, |)ag. :')4, I')!), Mdconui loiu-iii Sii;i;Nsri<. L. e. 19(i.'), pag. 45, 151 >, Biiciiniiiu Icrrar noiuic BiicK, Siplio t>ir(/(iliis o^ ncrkrnlzcni, (UlliihiKi scdipid og rtriiiihis jtcrlvuuia samt høiarkliske bryozoer, saa er \i ikke i Ivil om, Inor vi skal henføre vedkommende afsætning, men i andre lilf;el(ler kan del Mere vanskeligere, særlig da del er vanskelig ogsaa al faa sikker rede paa slrandlinjens beliggenhet 232 p. A. øYEN [1914 under disse længst svundne tider. Rigtignok fandtes ved Kalvaa- bakken en marin brydningskant 67 m. o. h., men visse faunistiske træk, som forekomsten af Macoma calcaria sammen med Mya triin- cata og Saxiccwa pholadis og ikke mindst Pecten groenlandiciis, synes at antyde et noget senere tidspunkt (sen ratid eller mytilus- tid), medens denne sidste art sammen med Macoma torelli viser den organiske sammenhæng med afsætningen ved Ytlerland. Paa mange steder finder vi saa videreindov er Trondhjemsfjordens omgivelser, i lavere og noget høiere niveauer, rester af den samme lo/f/m-fauna, dog ikke med fuldt saa høiarktisk følgeskap, som ved Ytterland; men hvad vi bør særskilt merke os, er det islæt af dypere vands former, vi finder som ledsakende Portlandia arcticd, hvorfor det vistnok er det riktige at betrakte ogsaa den mere som en dypere vands form inden Trondhjemsfeltet, ialfald forsaavidt som det vedrører del tidsrum, vi her beskjæftiger os med, om end forholdet længere frem i tiden, portlandia-tiden, som vi senere skal se, har forandret sig ret betydelig. Vi finder rikelige rester af den gamle VoW/a-fauna f. eks. ved Gaua i den ene af Tømmeterrasserne, 52 — 64 m. o. h., om end her tildels opblandet med noget yngre typer (I, 27 — 30). Ved Vollan (I, 95) og Krokset (I, 98) stiger den samme fauna op til henholdsvis 90,4 m. o. h. og 91,2 m. o. h., og ved Kvam i Ørke dalen (I, 100) gaar den op til 99,4 m. o. h., ja ved Reitgjerdet tegl- verk (II, 72) og Fjerheimsfossen (II, 89) endog henholdsvis 102 m. o. h. og 83,5 — 117,0 m. o. h. Paa samtlige steder er her YoW/a-faunaen ledsaket af Pecten (jroenlandicus. Dette er kun nogle ganske faa eksempler tal ut af dens generelle forekomst- maate. Men om vi sammenligner dette med de forhold, jeg i sin tid fandt ved Horten (Christiania Vid. Selsk., Skr. I, Mathm. natur- vid. Kl. 1908, No. 2, pag. 29 flg.), vil vi kunne trække langt mere vidtrækkende generelle slutninger. Thi ogsaa ved Horten forekom den gamle >oWzrt-fauna i en række forskjellige niveauer, fra den nuværende strand op til 92,4 m. o. h., som vi ser, et høideforhold der stemmer meget godt med del inden Trondhjemsfeltet fundne. Ut af de ved Horten ved hin anledning paaviste forhold, trak jeg dengang, som jeg tror med fuld ret, den slutning, at under den første del af Sørengperioden, den saakaldte Horten-afdeling, strandlinjen inden nævnte omraade hadde ligget ca. 150 m. o. h. (L. c. pag. 36). Mindst denne høide for strandlinjens beliggen- hed under denne del af ra liden faar vi paa, samme maate for Trondhjemsfellels vedkommende, altsaa nølere bestemt, for den første del af tidsrummet mellem Ekne-stadiet og Beitslad-stadiet. Hvad der imidlertid i denne forbindelse er egnet til at vække speciel opmerksomhet er, for at ta de samme eksempler for os, den omstændighel, at vi ved Vollan, Krokset, Reitgjerdet og Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 233 Fjerheimsfossen i nær tilslutning til ovennævnte faunaelement finder nok et nyt saadant, nemlig Arcd (flacialis med ledsakende former. Dette bringer et nyt tilknytningspunkt med forholdene inden landets sydøstlige del, hvor vi fandt Søreng periodens ældre del, den VoW/a førende Horten afdeling, afløses af den samme periodes yngre del, den A/ca-førende Eidsberg afdeling (L. c. pag. 36). Men vi kan nok trække sammenligningen en(lnu længer; thi tar vi f. eks. for os forekomsten ved Heimdal (II, 83), i vel 140 meters høide over havet, med temmelig store eksemplarer af Portlandia arctica og endnu ledsaket af Utriculus pertenuis, men ogsaa almindelig opblandet med mindre og juvenile eksemplarer af Portlandid (irctica, saa indsees det let, at vi netop har for os et tilfælde, temmelig nøie svarende til det, jeg ved en tidligere anledning har beskrevet fra omgivelserne af Femsjøen (P.A.Øykn: Some clay deposits in the south-eastern part of Norway, 1914, pag. 15), hvor i en høide af 110 — 120 m. o. h. ogsaa fandtes rester af en midlere form af Portlandia arctica, der maa skrive sig fra en senere tid end afsielningen af Moss — Horten-trinnets moræne paa dette sled. Og efter sin høidebeliggenhet maa rime- ligvis ogsaa det over Heimdalsmorænens fluvioglaciale facies- dannelse liggende Vo/f/za- førende ler paa dette sted tilhøre et temmelig langt fremskredet ti(ls[)unkt, visende, al Trondhjems- feltets mere indelukkede bassin har lillalt VoW/V/faunaen al over leve paa de gamle forekomslsleder selv ra-periodens senere afsnit og likeledes det efterfølgende afgjort mildere afsnit under Miililus- niveauets tid. Det vilde føre for langt ved denne anledning al gjen- nemgaa indvandringshistotien for den lille, vakre A.viiiopsis orbicidata, men jeg skal kun i forbigaaeiide henlede opmerksom beten paa, al (\vn f. eks. er fundet ved I'jerheimsfossen sammen med Niicida aidiqiia og Aphrodile (jrocnlandica, hvorved et par interessante tilknytningspunker er opnaaet lil sammenligning med den kanadiske glacial- og i)oslglacialfauna (f.fr. Dawson: The (^anadian Ice Age, 1893, pag. 240, 237, og Wiiitk.wes : Calalogue of the Marin Inverlebrala ol" l-'^aslern (lanada, 1901, pag. 129, 138). Desulen er Axiiiopsis ortncuUda l'undel f. eks. ved Kvaal sammen med Pectcn (frocnlandicns, .\iicida Icnnis. Portlandi(t arctica, Portlandia Icnticula og Saxicaiui pholadis. end videre ved Nidaros (II, (iSi og Lundemo (I, '.\S) U'glvcMk(>r. .leg har ved lidligere anledninger besUrevel forekomslcn af denne merkelige arl f. eks. fra Hakkeslad (Krisliania \'id. Selsk. Forh. 1913, Nr. 12, pag. 21), Ørje (L. c. pag. :U) og Krisliania {\\ A. ØVEN: The Qualernary Seelion of Foss, 1913, |)ag. <> . Der er ulen Ivil endnu en rik høst al gjøre nu'il hiMisyn lil fossilfund inden de Irondhjemske lerafsa>lniugei-, tor ikke al mevne skja'lbankerne. Thi selv inden del godl gji'uuenisokle 234 V. A. øYEN [1914 terræn om Ler station, hvor ogsaa i sin tid fandtes et nær Astnrte semisiilcaia var. placenta Mgrch staaende eksemplar (I, 49\ lykkedes det mig i sommei- al fremfinde Portlandia arctica Gray paa nok et nyt findested, nemlig like ved Ler elektriske kraftstation, ca. 5 — 10 m. over Ler station, altsaa 30 — 35 m. o. h. Allerede ovenfor blev henvist til det merkelige fænomen, at der paa en række forskjellige steder viser sig en tydelig over- gang fra VoW/a-faunaen til et likeledes paa dypere vand optræ- dende faunaselskap, der for at trives, maa leve under gunstigere temperaturforhold end de for den høiarktiske VoWza-fauna nød vendige. De faunistiske skifter er derfor sikkerlig merket paa en stedfunden forhøielse i vandtemperaturen, enten nu denne skyldes en forøkelse i luftens middeltemperatur eller en for- andring i havstrømmene eller begge dele. Ofte finder man paa den enkelte lokalitet blot VoMa-faunaen repræsentert, men meget almindelig ogsaa det fra Vollan og Krokset nævnte eksempel paa en overgangssuile; paa atter andre steder finder man kun repra'sentanter for den dypere og noget mere tempererede, men endnu egle arktiske fauna, som f. eks. ved Ranheim teglverk med Leda pernula, Portlandia lenticula, Arca glacialis, Siphonodentalinm vitreum og Cylichna alba, var. corticata (IL 102), eller som en kombination af de to her nævnte forekomsl- maater med endnu en noget yngre afdeling, som f. eks. ved Hommelvik teglverk (II, 104 — 107\ hvor der over niveauet med Arca glacialis, der her, om end adskilt, dog ved sammenbindende former er nøie sammenknyttet med det underliggende Portlandia (trctica-førenåe. ler, kommer et ganske adskilt lag med Arca pectiin- culoides, var. scptentrionalis. De to fra gammelt af kjendte finde- steder i Trondhjems by, nemlig Lademoen (II, 62) og Baklandet (II, 64), viser ogsaa en blandet fauna, der antyder, at de enkelte fossilførende niveauer ikke har været holdt skarpt ut fra hver andre, endskjønt forholdene ved Nidaros teglverk (II, 65) antyder, al selv leret med Portlandia arctica er afsat paa temmelig dypt vand, idet en opblanding med en saa karakteristisk form som Sipiwnodentalium vitreum i utpræget grad har fundet sted. Men hvad vi paa denne lokalitet specielt bør fæste opmærksomheten ved, er at lerafsætningens midtre del karakteriseres ved en saadan masseforekomst af den sidstnævnte dypvandsform, at Portlandia arctica selv helt lilbakelrænges, medens denne art karakteriserer ikke blot afsætningens nedre, men ogsaa dens øvre del, saaledes at paa denne maale en gjentaget optræden af denne art finder sled, en forekomstmaate der finder en vis analogi i det delvise skille, mellem de mere lavtliggende terrasser med denne art inden vort omraade og de mere høitliggende, eller med forholdene inden den ytre Kristianiafjords centrale del, sammenlignet med den Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKK I IHONDII.I KMSFKI/n; 1 235 bueformel derom optrædende PorlUtndid-iuvcaiicls lerrasse i vesl, nord og nordøst. Ved Reilgjerdel teglverk er om mulig denne gjentagne optræden af Porthindid (trctica endnu mere iøinefaldende, med en mellemliggende afdeling karakteriseret ved forekomsten af Pecten (/rocnlandicus, PortUmdia lenticula, Macoma calcarid, Siphoiiodeiitalium intreiiin og Liindlia (]roenldndicd (II, 73), samt- lige her forekommende i en vakker, vid, lerrasse 1(10 — 112 m. o. h. YA liknende fænomen møler ogsaa i Lundemo ulprægede lerrasse 55 — 80 m. o. h., endskjønl her profilels nedre del er faldt væk (I, 32), idet del dyi)est lilgjængelige viste sig at være kviksand eller kvikler af uhekjendl mjeglighel. Denne forisætter saa opad i en ulpræ'gel dyj)vands zone karakleriserel ved forekomsten af Pecten (/roenhindiciis, Porlldiidid fri(/idd. Siphonodeiitdlium lutreiun og Mesidotcd s(dnni, saml livad der i dette tilfælde er meget iøine- faldende: nogle ganske faa og ganske smaa eksemplarer af Poiildiidid ai'clicd, en gjenlevende reliklform fra den foregaaende del af ra liden, men overlevende undei' land|)lalens dypesle ned- synkning, under Miililns-ninediiels lid, eller kanske rettere, under denne nedrykkel paa dypere vand, medens zonen karakteriseres temmelig ulpræ'gel ved den massevise oplneden af Poiildndin lenticuld. Derpaa følger i direl'r'/r//V/-launa, tilsvarende den, vi i landets sydøstlige del lindei' utbredl fra Akersdalen Skaadalen slation), over den store, xide Homerikssletle og videre o|) gjennem (ilommens dalførc til n;er henimot lOlverum. Ku meget rik og meget representaliv forekomst inden denne giuppe er (\cn, vi støter paa ved Ilagabakken 1, I I '»(i , Inoi- man i en lerteii asse. •")*.), 11 l(il,',i m. o. II., har foi- .sig en in(li\i(liik. om end arlslatlig 236 p^A. øYEN [1914 Yoldia-fauna, hvori Portlandia arctica er den alt overveiende form, medens dertil sparsomt føier sig Portlandia lenticiila, Saxicava arctica og til og med et enkelt eksemplar af den sjeldne Cyclo- strema millipiinctatiini. Den samme fauna finder vi imidlertid ogsaa tildels noget lavere, hvor den da fører direkte over fra foregaaende gruppe, saaledes ved Lerli, 86,7 m. o. h. (I, 70), hvor der foruten det fra Lundemo kjendte selskap, Portlandia arctica, Portlandia lenticula og Portlandia frigida ogsaa føiet sig til, som paa nævnte sted, Siphonodentalinm vitreum, samt dertil ogsaa Macoma calcaria. Den }oW/a-førende forekomst ved Rakbjør, ca. 113 m. o. h. (I, 92), med fundet kun af Portlandia arctica, kunde betraktes som eksempel paa en overgangstype til den, f. eks. i Klæbu (II, 95), saa vakkert og rikt representerede gruppe av høitliggende lerterrasser med Portlandia arctica, for kun at nævne forekomsterne ved Uglen, Osen, Moen, Nygaard m. fl. At der med hensyn til disse høitliggende forekomster kan trækkes en ganske bestemt analogislutning med henblik paa sammenhængen med liknende og helt tilsvarende dannelser inden vort lands sydøst- lige del, er allerede ovenfor belonet. Vi ser saaledes, at der inden begge de nævnte omraader gjør sig en helt analog utvikling af forholdene gjeldende, og at en helt igjennem ubrudt utviklings- linje kan følges gjennem ra-tid over i det følgende tidsavsnit eller over i de vekslende tider, der afløser ra-liden og efterhaanden fører over i vor egen. Men er dette tilfælde i faunistisk henseende, er det om mulig endnu mere fremtrædende i floristisk. Jeg skal dog kun her, før vi gaar over til en nølere betrakt- ning af de sidstnævnte, henlede opmerksomheten paa en ganske interessant forekomst næsten ute ved Ørlandet, hvor en række forskjellige niveauer er repræsenlert, fra de ældste i Trond- hjemsfeltet kjendte, med Portlandia arctica, Tellina lovéni og Tellina torelli, til de yngste, med Ostrea, Dosinia, Corhula, Nassa m. fl. Ved t^idsvandet i Skjørn fandt nemlig en af mine elever, stud. real. Jorstad isommer en rik skjælforekomst i ler ca. o m. o. h. Av den mig overleverede samling utplukkedes og bestem- tes følgende arter : — Anomia ephippium Lin. var. srjuanuiht (i, O. S. Ostrea edulis Lin. formå ti/pica Pecten opercularis Lix. Pecten tigrinus Mull. Nucula nncleus Lin. Leda pernula Mull. Portlandia arctica Gray (middels) Arca glacialis Grav (stor), saavel forina Igpica som den høie form og den ovale, mindre Cardinm edule Lin. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 237 Cardium fasciatum Mont. Cypriiui islandica Lin. (lilen) Xicdiiia hdnksii Leach nar. striata (talrik) Astarte conipressa Lin. Venus galliiia Lin. Dosinia lincta Pult. Timoclea ovata Penn. Axiniis fexuosus Mont. Lucina borealis Lin. Abra longicallis Se. Macoma calcaria Chemn. (almindelig, stor) Macoma baltica Lin. Tellina torelli Steknstr. Tellina lovéni Stkenstr. Psammobia ferroeensis Chemn. Corbula gibba Olivi Arcinella plicata Mont. Mi)(i tninc(d(i Lin. j'orma typicn Solen ensis Lin. Zirphaea crispata Lin. Panopea noruegica Spengl. (stor) Saxicava pholadis Lin. Placopliord sp. Tectura virginea Mull. Lepetu caeca Mull. Gibbula cineraria Lin. Margarda gvoenhtndicd Chemn. Lunatia iidernicdui Phil. Tricholropis boreidis Brod. & Sowr. Ldlorina Idlorea Lin. fornui Igpicd Littorina obtusata Lin. var. littoralis Ldcuna diiHiricdld Fabr. Aporrhdis pcs pclccani Lin. TurriteUa lerebrci Lin. Trophon cbdhrdtus Lin. Polytropd Idpdlus Lin. \dssd rctkuUda Lin. liucciniini uiiddlum Lin. Xepliincd despeclci Lin. lidlduus creiidlns Brug. Uarw. Allerede i det foregaaeiide har vi gjennenigaat en fremstilling av, hvorledes Blytt anskuede forholdet mellem sine forskjellige perioder og de af Geikik opstillede, og vi har likeledes seet, al den sMinincnslilling, som ei- gjort :if senere forskere, i det væ- sentliusle falder sammen med delle BuvTrs første forsok. Men 238 P. A. ØYEN 1914 dette igjen falder i sine hovedtræk sammen med den korrela- tionssammenstilling, som Geikie i sin tid gjorde (The Great Ice Age, London 1894, pag. 422, 614). Senere har Geikie foretat en noget anden sammenstilhng, samtidig med at han reviderte sin nomenklatur af islidsskemaet: — Scanian, Norfolkinn, Saxonian, Tyrolian, Pol o ni an, Dnrntenian, Mecklenburgian (Wiirmian), Lower Forestian, Lower Turbari an, Uppcr Foresiian, Upper Turbarian, The Recent and ^resent Epoch (The Antiquity of Man in Europe, Edinburgh 1914, pag. 265, 269, 278—281, 310—311). Thi ved samme anledning, idel ogsaa omtales »the geologicai records of the period that followed upon the close of the Mecklenburgian or Wiirmian stage« (L. c. pag. 269), uttaler Geikie videre: The earlier glacial and interglacial phases were not only more prolonged, but more strongly con- trasted Ihan Ihe post Mecklenburgian stages. Nevertheless, the climatic oscillations of F'orestian and Turbarian times were of very considerable amplitude, and must have been experienced over a large part of our continent. They were neither unim portant nor mereh' local phenomena, and there is no reason, therefore, why they should not be included in the great glacial cycle and described as glacial and interglacial« (L. c. pag. 312). Og hans sammenstilling gir sig da i følgende: »The succeeding Gschnitz and Daun stadia may nol improbably represent our Lower and Upper Turbarian stages- (L. c. pag. 293). Imidlertid hadde jeg allerede i et par forelæsninger ved Kri stiania universitet, dels 19j^Ty{)8 git en utførlig oversikt over de forskjellige sammenstillinger og korrelationsforsøk efter de almin delig gjængse forestillinger, og dels 19i\08 forsøkt at forme en korrelation mellem de norske og brittiske forekomster af skjæl førende lag og torvmyrdannelser. I de store hovedtræk formet dette forsøk sig i følgende sammenstilling: — Norge England Nutid Keo-atlantisk Ostrea-niveau Neo-boreal Recent Trivia-niveau Tapes niveau Mactra niveau Pliolas niveau Upper Turbarian Littorina-niveau Upper Forestian Portlandia-niveau Lower Turbarian Mytilus-niveau Lower Forestian Romerik trin Close of Mecklenburgian. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 239 At jeg derfor ved hin anledning paralleliserte Mytihis-nweauet med AchenschiDaiikung Portlandia-nweaiiet Biihl-stadiet Pholas-niveauet Gschnitz-stadiel Tapes-niveauet >> Daun-sfadiel Neo-atlatdisk >> Tribulaiin-sladiel, blev kun gjort for al soke sammenhængen fulgt videre utover, endskjønt jeg allerede dengang var opmerksom [)aa vanskelig- heten ved en nordvesteuropæisk og alpin korrelation. Det var derfor ogsaa med særlig glæde, at jeg sommeren 1909 mottok indbydelse fra professor Lewis til at i)esøke ham paa Shetlandsøerne for der at se enkelte af de proliler i derværende torvmyrer, som han ved snit gjennem torvens hele dybde hadde blotlagt. Og minderne fra den tid, jeg sammen med ham tilbragte paa disse øers torvmyrer, hører blandt de behageligste fra mine mange studiereiser. Jeg fik her anledning til at se, hvorledes en moderne torvmyrundersøkelse utføres, og jeg fik her anledning til paa første haand at stifte bekjendtskap med de resultater, en saadan gav inden et i saa henseende ganske enestaaende interessant omraade. Paa nord vestsiden af Stourborough Hill f. eks. saaes følgende profil: — Upper Peat Bog i Upper Arctic Willow Bed 9 f mørk gulbrun Lower Peat Bog ) Lower Forest Bed med Betnla alba Peat, 3 f. Lower Arctic Willow Bed med S(di.v herhacea Moræne (Mecklenburgian ^= ra tid) Et fuldstændig tilsvarende [)rofil saaes ogsaa ved Sandnes Hill. Og partieljiroliler saaes fl. a. steder. Som en fortsættelse opad af dette jirolil kan betragtes el andet, der iakttokes vest for Lunga Water: 25 cm. recent, moss peat, brown 75 cm. rough peat, black 100 cm. decomposed peat, violet. Efter den gjængse opfatning skulde den sidslna^vnte torv- afsætning betegne en forvilringsproces eller dekomposilionsproces og paa den maate forklares .som tilsvarende den i Skotland paa viste l'[)per Foresiian . medens de lo ovre avdeliiiger i black & brown skulde lilsvare den likeledes fra Skotland kjiMidte r[)per Turbarian . .leg er deiimol lilhoielig til at anse hver av de Ire nævnte afsa'tninger som egne Ioin niyrhorisonler, tilsvarende fiKjlUjr lider, medens efter mil syn paa forholdene de mellemliggeniie lorrc tider har arlcl siii mere i overenssWMnnieisc med nuliden. 240 P. A. ØYEN [1914 da torven paa Shetlandsøerne vokser kun, hvor drænering helt mangler, medens den ellers er utsat for en sterk destruktion eller denudation; og vegetationsbilledet har vel ogsaa været nogenlunde det samme: ikke et eneste vildtvoksende træ, ingen egte arktisk vidje, ingen Betula nana, men former som Salix aurita og repens, samt efter, hvad Lewis i brev af 19V'l** har meddelt mig, ogsaa Salix herhacea, som han har fundet paa enkelte af de høiest oprakende topper nær Weisdale og paa Foula. Til en videre belysning af de biologiske livsbetingelser paa Shetlandsøerne skal vi erindre, at det endnu ikke er lykkedes at finde en eneste voksende Dryas, og at østersen (Ostrea edulis) endnu trives i flere af de mellem de mange øer skillende sund. Hvis vi efter de gjorte geologiske og biologiske iakttagelser søker at danne os et billede af de shetlandske torvmyrers utviklingshistorie, vil dette forme sig omtrent paa følgende maate, sammenstillet med vort eget lands marine afsætninger: — Shetlandsøerne Norge »General decay and denudation« Mya-niveau Brown Peat Neo-atlantisk i Ostrea-niveaii Denudation < Neo-horeal [ Trivia-niveau Black Peat Tapes-niveau Denudation Mactr a-niveau »Upper Turharian« (Violet Peat) Pholas-niveau »Upper Forestian« (Denudation) Littorina-niveau Lower Turharian (2^^^ Arctic Bed) Portlandia-niveau Lower Forestian (Betula alba) Mytilus-niveau Lower Arctic Willow Bed Ra-tidens slutningsfase Moræne Ra-tid. Som vi ser falder denne sammenstilling ganske nøiagtig sam- men med den, som jeg gav i min ovenfor nævnte forelæsning I9/2O8, kun at den gir et mere utformet billede. Men dette blir med henblik paa den geologiske utviklingshistorie temmelig for- skjellig fra den af Geikie og Blytt givne fremstilling, og efter dem, som vi i det foregaaende har seet, noksaa gjængse opfatning af forholdet. Det turde derfor være paa sin plads at se lidt nærmere paa enkelte af de karakteristiske hovedtræk i utviklingen. At nutiden for torvmyrernes vedkommende maa betraktes som en almindelig denudalionsperiode er almindelig antat. James Geikie sier, at »The present decayed aspect of the bogs in many piaces where they formerly flourished, and the faet that certain piants and groups of piants are once more beginning to invade such wastes, Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 241 shows that \ve are now living under soiiiewlial milcler and less humid condilions (Geikie: The Tundras and Slepjjes of Fre- historic Europe, 1900, pag. 346). Og Archibald Geikik sier, at »many of these peal mosses are of considerahle thickness and of great age. That they began to he formed while the severe cHmate of the Ice Age had not entirely passed away is indicated t)y the occurrence of various piants of Arclic species in their h:)\ver layers. Nol a few of the peal inosses are no longer growing, their bog-planls having been succeeded by heathes and grasses while their desiccaled surfaces are cut into channels by rain or scooped out inlo hollows by wind« (Explanatory notes to accom- pany a Geological Map of Scolland 19-^y09, 1910). Og i sit sidste større arbeide omtaler den førslna'vnle forsker: the faet that our peal-mosses are not now in a llourishing condition, but are all more or less rapidly decaying and being denuded by rain and wind« (James Geikie: The Antiquity of Man in Europe, Munro lectures 1913, pag. 275 — 27()), og videre: the final jihase of Fleistocene hislory may be said to be characterised especially by the general decay and denudalion of our peat-mosses, the vegetation growing upon which is almost invariably of a drier type than that found in the peat itself« (L. c. pag. 281). Naar vi saa videre kaster el blik f. eks. paa den fauna, der lever langs stranden ved Bridge of Walls, hvor no ice in winler er at se, saa faar vi kanske et indtryk af, hvordan forholdene omlrent har været, da paa Phulas-nivcauels tid, og under slutningen af denne, den torvmasse var afsat og ulsaltes for en begyndende denudalion, der nu har skaffet den violette Vppcr Turb(iri(in's [ot\, og samtidig med forskjellige Lilloriiui-l'ovmev j)aa strandstene og derimellem Oslrcd cdiilis, Cdidiiiin cdulc, Pdtclhi vuLjdhi, Purpnra Idpillus m. il. Den videre utvikling under det derpaa folgende tidspunkt gir os saa et indblik i de forhold, som Blytt omtaler: Thi stubbelagene beretler om lange, tørre perioder af aartusin ders variglu't, hvorunder lorvens veksl i de Heste af myrene stand sede, hvorunder floraens charakter lendredes vBergens museums aarbog 19(»9, Xr. .S, pag. 6'. Og saa videre. Al vi paa Shetlands- øerne og de nordbritliske øer da følger nutidens og den nærmest forutgaaende lids omtrentlige forhold lilbake til ile kuldskjære løvlrieers indvandringstid i vort eget land, blir da Malinlig nok. Paa den anden side kan det ikke negles, al del lyder ganske underlig, naar vi horer Si;i Report on the Mollusca of the »Jackson-Harmsworlh ' Expedition to Franz-Josef Land (1896 — 97), and of the »Andrew (^oats ('.ruise (1898) to Koiguev, etc. (Memoirs and Proceedings of the Man- chester Literary & Philosophical Sociely 1899—1900, Vol. 44, No. 4, pag. 1 — 14; linder vi anført en fauna, som vi gjenkjender fra de trondhjemske forekomster, for kun at nævne nogen eks empler: Pccten (jroenlandicus, Mudiolariu laeoUjata S: nigra, Port Idnclia f'ri(/i — ^219), saaledes er vi ogsaa berettiget til at slutte, at en liknende sammenhæng mellem de hydrografiske og biologiske forhold gjør sig gjeldende gjennem længere tidsrum. Naar vi derfor stifter bekjendtskap med >Mild Arctic Glimates (The Glacialist's Maga- zine, Vol. I, 189o, pag. 91 flg.), saa maa dette naturligvis i hvert enkelt tilfæ'lde specielt undersøkes, og det kan da ogsaa i enkelte tilfælde vises, at »theories of intercalated mild periods are erroneons« (L. c. pag. 95). Men der er dog nu efterhaanden indsamlet et ret betydeligt materiale, der viser, at ogsaa til nord ligere egne har virkningerne af de klimatiske vekslinger strakt sig. I Nordgrønland skal der f. eks. ifølge GiiEEEV findes skjicl op til henimot 2000 fl. paa steder, hvor nu plateisen er oj) til 900 It. (L. c. Vol. II, 1894, pag. 102). Og paa Kolguev fandt Col. II. W. Feiluen 'entirely glacio-marine beds iPhilos. Mag. and Journ. of Science Vol. 41, 189G, pag. 77), og the beds yielded many shells of Arctic mollusca, such -a^ SaxicciiHi (irclica. Mi/d ctc.« (L. c. i)ag. 78 V Og fra postpliocæne alleiringei- paa Kolgujew angav ogsaa Knifowitscii bl. a. forekomsten af Cijprina isUmdicd L., .W//a Iruncala L.. Yohh'a (PortUmdia) (irclicd Grav, Mijlilns cdiilis L., saml de tre balanider: lunijcri Ase, ircndhts Bri'c, fxtrcdtns Gosia \'crh. der Hnss Kaiserl. Min. Gescllscli . Ser. II. B. 41, L. I, 19(i4, pag. 181). ()g .som forholdene er i nutiden, saaledes har vi vistnok ogsaa ret til at shillc, al det var 250 P. A. ØYEN [1914 i svundne tider, og det var derfor ogsaa »By means of the plant remains of the Champlain epoch Dr. J. W. Dawson has shewn that the dimate of the Ottawa valley during Ihat period, was about as warm as the southern coast of Labrador is at the present time« (Bull. Nat. Hist. Soc. New Brunswick, No. II, 1883, Art. I, pag. 19). Paa samme maate gir de rikt fossilførende Fairlie (^lay Beds i Skotland os mange interessante holdepunkter til sammenlikning med vore egne, særlig vestlandske forekomster, men ogsaa trondhjemske. Paa mange steder har ogsaa under denne tid større indsjøer spillet en betydelig rolle, f. eks. i Amerika med den bekjendte Champlainperiode. Ja det er nok ret mulig, at disse betydelige indsjøer tildels har utvisket dette tidsafsnits karakter som en særskilt og specielt afgrenset periode, idet indsjøerne med deres afsætninger allerede er begyndt under den foregaaende ra-tid og derpaa har strakt sig ubrudt ind i den heromhandlede, kun med de oscillationer, som ogsaa kjendes fra den skandinaviske halvø, dels fra vort eget land og dels fra Sverige, hvor Hågg ved Kår gårde i Jåmteland fandt mørk, stenfri ler under stenet moræne ler og kom til det resultat, »att den oscillation, vid hvilken morånen i fråga aflagrades, berort icke blott Frosoområdet, utan jåmvål Stor.sjons sodra vik« (Geol. Forn. Forh., Stockholm, B. P>5, 1914, pag. 402). Det er dog især de amerikanske geologer, som paa dette omraade har indlagt sig stor fortjeneste. Saaledes bør vi merke os Gilberts interessante afhandling Modification of Great Lakes bv Earth movement < (National Geographic Maga- zine. Vol. VIII, i\o. 9, 1897 & Smithsonian Report 1898, pag. 349 — 361), Med hensyn til »The sand plains of Glacial Lake Sudbury kom (iOldthwait til følgende resultat: In late glacial times the basin was occupied by a temporary ice-front lake. This lake underwent successive lowerings of level — — — at each stage, deltas were built« (Bull. Mus. Comp. Zoology, Harward College, Vol. 42, Geol. Ser. Vol. VI, No. 6, 1905, pag. 298). Vi maa i denne forbindelse nøie os med et par eksempler af de talrike, der her foreligger, men kan dog ikke forlate dette emne uten at nævne det af Leverett og Taylor netop offentliggjorte, mesterlige arbeide »The Pleistocene of Indiana and Michigan and the History of the (ireat Lakes« (U. S. Geol. Surv. Mono- graphs, Vol. LUI, 1915), som paa en beundringsværdig maate skildrer de hithørende fænomener. Ved foreliggende anledning er det av mere speciel interesse for os at merke følgende med hen- syn til de ofte benyttede betegnelser »earlier and later Wiscon sin«: >H mighl be convenient to refer to the older portion of Ihe Wisconsin border as earlier Wisconsin and to the younger portion as later Wisconsin (L. c. pag. 29). Dette er jo træk. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I THONDHJEMSFELTET 251 som vi gjenkjender fra vort egel lands kvartærgeologiske forskning. Men hos os som i Amerika har oplrjedende indsjøafsæt- ninger ofte git anledning til megen usikkerhet særlig i landets sydøstlige del, hvor jo afsætningerne i Østerdalen, Gndbrands- dalen, omkring Randsfjorden og Spirillen har <*it anledning til diskussion nok. Manglende kjendskap til forholdene har ofte været grunden. Men netop denne sidste faktor er det muligens, som paa den anden side har bevirket, at tilsvarende forhold endnu ikke i sin fulde utstrækning er kommet under diskussion for Trondhjemsfeltets vedkommende, endskjønt jeg dog allerede i det foregaaende har hat anledning til at henlede opmerksom- heten paa liknende forhold her. Der har fra forskjellige kanter i diskussionen været reist indvending mol at opfatte Mijtilus-niveauet som et eget, for sig begrenset tidsafsnit. Og dette kunde ogsaa tilsynelatende kanske ha nogen berettigelse, saa la^nge spørsmaalet kun gjaldt den nordlige del af vort land, ja kanske Trondhjemsfeltet med. Og i tilslutning til en saadan anskuelse forstaar vi kanske ogsaa bedre Upham's bemerkninger — »niy observations suggest that the time occupied in the re elevation of the region ofTrondhjem from its Champlain subsidence was probably more brief than the duration of these glacial lakes in North America and Scot- land< (The American Geologist. Vol. XXII, 1898, ])ag. ]52t. Men naar vi stifter bekjendtskap med den rike, .l/y///u.s førende banke nær Skaadalen station, synes det nær sagt umulig at slaa den sammen med ra-liden. Delte saa meget mere, som det ikke er blot en enkelt arl, men et helt komplex, vi linder, hvoraf hver enkelt artsvarielel antyder del samme klimatiske forhold som hoved- arten. Ja ikke nok dermed; vi linder ikke et eneste af Yoldia- faunaens elementer, idet samtlige arier optrær i de varmtvands- elskeiide varieteter. Og betragter vi saken fra et rent zoologisk synspunkt, maa vi være enig i det resultat, hvortil efter el ind- gaaende studium An. S. .Iknsen kom, naar han i 1904 ultalle: »Jeg kender en god del til blaamuslingens udbredelse og er naaet til den overbevisning, at denne arl absolut skyer dybt og meget koldt vand« (Del kgl. danske Vid. Selsk. Forh. 1904, Nr. (i. pag. 20 — 21), og han var kommet lil del resultat, at Mijlilus cdulis og Yoldin arclica ikke kunde leve sammen \L. c. pag. 20\ Og selv Knii'onvitsch, som har krilicerl og tildels retlet denne Jkn SKNS angivelse, sier dog ogsaa: das massenhafte Vorkommen von Miililiis ('(hilis L. scheint nur in der Liloralzone moglich zu sein. Das N'orkommen von sehr zahlreichen Sclialen dieser Art in einei" Ablagcrung kaiin dahei- wohl als Heweis dienen, dass wir es mil liloralen Ahlaiicruns'en /u lun haben. Hei der Doulung 252 p. A. øYEN [1914 von Ablagerungen, wo mir einzelne spårliche Resle dieser Arl gefunden werden, ist jedenfalls Vorsichtigkeit zu enipfehlen. Andere iii denselben Schichten vorkommende Mollusken konnen in diesem Fall es ermoglichen zu einem sicheren Schluss iiber die Herkunft der Ablagerung zu gelangen< (Verh. der Russ.-Kai serl. Min. Gesellsch. St. Petersburg, Ser. II, B. 4S, L. II, 1905, pag. 276 — 277). Vor opfatning av Mijtiliis-nivennet som en egen, ikke skarpt afgrenset, men karakteristisk begrenset afdeling af vor kvartærformation, maa nødvendigvis i høi grad styrkes, naar vi straks nedenfor Skaadalens station, i en høide af ca. 205 m. o. h., finder M;////«,s-sandel indbaket eller indællet i blaagraa ler med Poiilandia arctica i den samme, lille form, der er saa karak- teristisk for det følgende Portlandia-niveaii. Men naar vi saa ser hen til formationsrækkens analoge bygning inden de to nævnte hovedomraader af vort land, er vi ikke et øieblik i tvil om ogsaa for Trondhjemsfeltets vedkommende at opføre Mijtihis-nipeaiiet for sig som en selvstændig, interglacial afsætning, — dette sidste saa meget mere, som den jo efterfølges af en egte glacial afsæt- ning med Portlandia arctica, eller Portlandia-nweauets alleiringer. Kun staar vi altsaa, ogsaa paa denne maale utviklet, likeoverfor det eiendommelige forhold, at klimalamplituden eller rettere kanske havvandets varmedilTerents eller temperaturamplitude, sammenliknet med den forangaaende og efterfølgende tid, viser sig noget afsvækket for Trondhjemsfeltets vedkommende, og da rimeligvis paa grund af dettes mere bassinformede relief, og dog har denne forskjel kanske knapt været saa stor for Mytiliis- niveanets vedkommende som i nutiden. - En teknisk ulempe med hensyn til nomenklaturen reiser sig imidlertid nu med hensyn til betegnelsen »postglacial«. Vi vil imidlertid bortse fra den uegentlige bruk af denne betegnelse for 7V//K^s-tiden eller det egentlige Tapes-mxeixu, og likeledes fra bruken af denne betegnelse for den lid, jeg har benænnt Pholas- niveauet, og efterfølgende afsnit. Men vi finder jo »postglacial« hyppig brukt, om end kanske ikke helt korrekt, netop om den efter ra-fiden forløpne tid. Brnkt paa en tilsvarende maate, blir jeg altsaa nødt til al indskrænike bruken af denne betegnelse til kun at gjelde tiden efter Porllandia-nivcaucL da delle som den sidste, ved en egte arktisk fauna karakteriserie periode ogsaa samtidig blir det sidste glaciale afsnit eller den sidste istid. Men det kan dog ikke negtes, at i dette tilfælde maa man væ^re enig med de amerikanske forfattere, som har levert beskrivelse til »Kenai Peninsula, Alaska , at postglacial erosion is hardly an apt term to use in describing a region in which the glacial ])eriod is not yel ended, but il mav be employed if restricted to Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 253 erosion in one of Ihe areas in thai region from \vhich Ihe ice has retrealed ' (,V. S. Geol. Surv. Hull. o87, 11)1"), pag. 1'27). I sin afhandling ^ Some Late-Wisconsin and Post-Wisconsin shorelines of northwestern Vermont« har Merwin vist, hvorledes det i en trakt, hvor marine og laknstrine afsætninger grenser nær til hverandre, især hvor deltadannelser er fremtranlende, ofte kan være vanskelig at holde dem skarpt ut fra hverandre (Bull. Mus. Comp. Zoologv, Harvard (College, Vol. 49, Geol. Ser. Vol. VIII, Xr. 7, 1908, pag. 307— H30); og selv hvor nok den marine grense kunde tænkes nok saa nøiagtig bestemt, viser dog utviklingen, at saken ikke er saa ganske liketil; thi om vi bare f. eks. lar for os Bobixk's Senglaciala marina griinsen i sydvåstra Sverige och Danmark (Meddel. Lunds Geol. Min. Inst. Nr. 20, 1911), saa viser hans kart fra en allerede tidligere forholdsvis godt kjendt egn, at mange merkelige komplikationer kan finde sted, og det er derfor heller ikke underlig, at den affødte dis kussion i saadanne tilfælder undertiden kan bli temmelig skarp. Og liknende, vanskelige forhold er heller ikke ukjendt inden vort omraade. I Kristianiatrakten har utviklingen af kjendska- pet til de i forbindelse med den høieste strandlinje staaende forhold efterhaanden forenklet det hele ved mit fund af fossiler helt 0|) til na^vnte grense, men ikke saa inden Trondhjemsfeltet, hvor fossilfund endnu ikke slutter sig helt til den marine grense selv, tiltrods for, at de paa sine steder gaar temmelig høit op, ja saa høit, at de ogsaa tildels har været antat at korrespondere med denne selv. For Trondhjemsfellets vedkommende har jo i her omhand- lede henseende den saakaldte llsvikens slrandlinje spillet ikke saa ganske liten rolle. Da jeg ved en tidligere anledning (Skil- botn, et bidrag til kundskaben om stranderosion, 189G, pag. 12, 26 — 27) har behandlet forholdene paa dette sted mere utførlig. kan jeg her for del va^sentlige indskrænke mig til at henvise hertil. Mohn betragtet jo slrandlinjen som helt horizontal og sier, at den nedre linje ellei" hovedlinjen viser sig i llugt med den horisontale afsats i Sverresborg iXyt Mag. for Naturvid. B. 22, pag. 10 — 13). Med hensyn til disse erosionsterrasser i fasl fjeld .synes der ikke at ha hersket nogen Ivil med hensyn til deres marine oprindelse. Den brilliske geolog Hu(.n Mii.i.kh, som undersoktc disse linjer i oktober 1SS4 og holdt el foredrag om dem ved British Associations mole IS, '^,,8.'), maalle opover fra Trondhjem by og Leangen :'><• linjer |)aa de første 300 ft., der- paa 3 — 4 linjer fra '■)()() — :')•')'• II. og 9 — Id linjer i hoiere niveauer op til "jSO ft. o. h.; idelhele angir han 43 lavere terrasser, og saaledes med de lo kli|)p('lerrasser idelhele 4") terrasser, og Mil- ler sier likelil: lliese ti-rraces are all post-glacial i Nature, \'ol. 254 p. A. øYEN [1914 32, pag. 555), og sammesteds angir da ogsaa Miller, at den høieste 580 ft. svarer til »marine limit«. Senere har ogsaa Upham i en afhandling »Raised Shorelines at Trondhjem« (The Ameri- can Geologist, Vol. 22, 1898, pag. 149 — 154) angit »Late glacial or Champlain subsidence < i omegnen af Trondhjem til ca. 525 ft. (L. c. pag. 153). Man finder nemlig her antydning til det samme fænomen, som Lehmann og Wolf omtaler fra in Bildung be- griffene Uferplattformen' , nemlig at »die glatte Oberflache der Terrassen sehr gewohnlich kreisformige, ovale, trichterformige Vertiefungen zeigt von weniger Zoll bis 1 Meter Durchmesser und derselben Tiefe (Zeitschrift fiir die gesammlen Naturwis- senschaften, B. 53, 1880, pag. 282 — 283). Det er denne erosions- form, for hvilken jeg har foreslaat betegnelsen »roche renifonne« (Skilbotn, etc, 1896, pag. 10 — 11), hvilket ogsaa er optat f. eks. af Tanner (Fennia, B. 26, Nr. 3, pag. 7). Vi finder her ogsaa de af Pettersen omtalte Stufenllåche (Trinflade)« og »Stoss- lehne (Stodtrin)« (Tromsø Museums aarshefte III og Zeitschrift fur die gesammten Naturwissenschaften B. 53, 1880, pag. 785), men derimot er ikke netop iagttat de af Pettersen beskrevne »Scheuerungserscheinungen in der gegenwartigen Littoralzone« (L. c. pag. 247 flg. og Tromsø Museums aarshefter, II, pag. 65—97). Tiltrods for at jeg allerede 191(» angav den marine grense ved Gaua til 199,3 m. o. h. (I, 29) og i Melhus til 196,8 m. o. h. (I, 89), og tiltrods for at jeg i 1911 endog fra omgivelserne af Selbusjøen angav som minimumsverdier for den marine grense 192—193 m. o. h. (II, 100, 102), linder vi dog i 1914 Vogt for Selbu.sjøens omgivelser angi for den marine grense 185 m., for Kalvelladalen 184 m., og likeledes ved samme anledning side- stille disse verdier med 178,5 m. o. h. for høieste strandlinje- niveau ved Trondhjem (Norsk geol. tidsskr., B. III, No. 1, pag. 15); men Vogts korrektionsbestemmelser i dette tilfælde turde være af noget nær samme art, som naar vi sammesteds finder ham parallellisere morænestadiet ved Grindstad med moræne- stadiet ved Minne (Mjøsen). Kjerulf behandlede ogsaa i sin tid »Ilsvikens strandlinje« og fandt, at den »vidner om Skandina- viens trinvise, ikke jevne stigning« (Nogle af geologiens tidmaa lere, 1874, pag. 16 — 17). Nu, efter saa lang tids forløp, da kvar- tærgeologien igrunden arbeider efter et helt andet princip, til- bakevenden til Hutton's gamle, turde del være overflødig at gaa nærmere ind paa en imøtegaaelse af den af Kjerulf i nævnte uttalelse forfegtede anskuelse. Med de mange terrasser for øie ligger det igrunden snublende nær at fortape sig i betraktningen af den kataslrophistiske, trin- vise hævning af jordskorpen, men naar vi forfølger det organiske, Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEH I TRONDHJEMSFELTET 255 livs utvikling, saadan som de opbevarle levninger deraf i disse mange forskjellige terrasser ulfolder sig, saa vil vi med del saa ledes erholdte biologiske billede I'or øie snart meget let forstaa, at ingen katastrophistisk bevægelse af jordskorpen kan ha fundet sled inden det tidsafsnit, vi her beskjeftiger os med, nemlig fra ra-tiden gjennem Mijlilus-nirediiets tid til Portlandia-niveaiiets, og heller ikke under den senere lid op til vor egen. Del biologiske livs jevne utvikling, med de langsomt, med sikre skridt og kon- tinuerlig fremadtrængende eller ogsaa tilbakeskridende organiske former, er os det bedste bevis for den med mekanisk nøiagtig hel og efler helt mekaniske love fremadskridende bevægelse i jordskorf)en, grafisk fremstillet ved en kurve, hvis maximums- og minimumspunkter betegner de vendepunkter, da bevægelsen med svak amphtude ganske langsomt gaar over fra positiv til negativ eller omvendt, og hvor man da efter almindelig kjendt, mekanisk princip, saavel paa den positive som negative arm er vidne til en forholdsvis raskere bevægelse. Med en saadan an skuelse, helt overensstemmende med en eksakt matematisk be traktningsmaate, stemmer da ogsaa de biologiske kjendsg jerninger meget godt overens. Del organiske liv, som i deniie forbindelse interesserer os mest, er bløddyrenes, og derav igjen molkiskernes, netop fordi, at de ved sine store ophopninger af skaller, gir os et saa stort og talrig repræsenteret materiale, al de ved mere sporadiske fore komsler ofte saa sterkt fremtrædende enkeltvise lilfældigheler elimineres. Delle er et moment af overordentlig stor betydning netop i de mange tilfælder, da man selv inden det organiske livs omraade kan gjøre mathemaliske synsmaaler gjeldende, f. eks. ved den statistiske analyse af forskjelligl slags. Vi skal dog her i forbigaaende ogsaa g^jenkalde i erindringen forekomsten af el par høiereslaaende dyreformer inden vort omraade, den ene kun som fossil, men den anden som nulidsform. Jeg har allerede i det foregaaende omtalt fundet af et par knokler af moskus oksen i Indset, like i randen af vorl omraade. Denne forekomst af moskusoksen i vorl land henregnede jeg sammen med fore komsten iil manimuteu i Vaage nelop til det tidsrum, vi lier beskj;eltiger os med, Miililiisnincdiicls. Rigtignok er denne ansku else blit slerkt angre|)el og bar ikke vundet nogen tilslutning bos \()it lands geologei-, der g jennemgaaende synes at betrakte disse luiid som inlerglaciale, ulen dog at i)estemme, hvilken inter glaciallid der menes, hvorved selve bestemmelsen laar mindre interesse og betydning, seet IVa den moderne kvarla'igeologis synspunkt. Imidlertid linder \i, at W'iNdi: opfører fra istid og n;ermest forudgaaende og ellerl'olgende lid saavel FAcplrns prinii- (jrniiis som Haiu/ifcr hirdiithis og Oi'ihos iiioschdliis \'id. Meddel. 256 P. A. øYEN . . > [1914 naturhisl. Foren. Kjøl)enhavn, 1904, pag. 299) som jordfundne i Danmark. Og i Finland synes ogsaa mammulens uldøen at ha fundet sted kort før den historiske tid (Ofvers. Finsk. Vet. Soc. Forh. B. 17, pag. 139), saa for saa vidt staar ikke min anskuelse om forholdene med hensyn til disse forekomster saa isoleret, som mange vil gjøre det til, men paa dette omraade hersker ikke alene noksaa slor uklarhet med hensyn til tolk- ningen af de her omhandlede fænomener, men desværre ogsaa en temmelig uthredt uvidenhet om de virkelig foreliggende forhold. Det kan dog i denne forbindelse ogsaa være af interesse at merke sig, hvad Osborn sier i sin Review of the Pleislocene < : The full series of species characleristic of the Tundra Fauna are not recorded in Europe until the Poslglacial Stage (i. e. »Upper Ro- dent« layer), when the entire Tundra list given below is dis- covered either mingled with the culture remains of the Neander- Ihal race of men in Mousterian times or is represented in the art of the Cro-Magnon men of the reindeer period. The full or typical Tundra list of the Fourth Glacial Epoch« meddeles derpaa, i hvilken vi saa bl. a. finder opført Elephas primigeniiis, Rangifer tarandiis, Ouihiis moschatus og Cygniis iniisiciis, og han tiiføier videre: >The reason for associating the woolly mammoth with this fauna is that the mammolh as depicted by the men of the Postglacial Stage agrees precisely in its form, its proportions, and its hairy covering with the mammoths which have been discovered in the frozen subsoil of northern Siberia and are washing out in large numbers along the northern Siberian and American coast at Eschholtz Bay and elsewhere«, og som slut- sten paa det hele tiiføier han, at sammenlikningen »is based on the strengest evidence« (Annals of the New York Academy of Sciences, Vol. 26, 1915, pag. 249 — 250). Videre hører vi, at »evidence that the mammoth fauna lingered late both in the Dordogne region of central France and to the norlh is found in the abundant represenlation of the mammoths in the very latest painlings and engravings by the Magdalenian artists — as these climatic conditions shifted norlhward before the retreat of the great Scandinavian glaciers the Tundra fauna followed. It was a slow change Ihat drove the Tundra mammals toward the dry regions of the east to make room for the forests and their faunas advancing from the south« (L. c. pag. 311). Hvad her er meddelt, vinder endnu mere i interesse, naar vi klargjør os den korrelation, der ligger til grund for den gjorte sammen- stilling af kjendsgjerningerne: — — Postglacial — Daiin Stage Azilian-Tardenoisian (jschnitz Stage Late Magdalenian Nr. 6] kvartæh-sti:dii;h i TROM)H.JEMSFi:r.TKT 257 Upper Rodent Strata Middle Magdalcnian Biihl Stage Early Macjdalenian Postglacial High Magdalcnian Postglacial Solutrean Postglacial Aurignacian Loivcr Rodeilt Lager IV. (ilacial Ma.viinuin IV. Glacial Stage Moiisterian (cfr. L. c. pag. 300). Vi skal da kun i denne forbindelse fæste opmerksoniheten ved, al her Lower Rodenl Lavers tilhørende »Mousterian , er henført til >Second Maximuni of Fourth Gla ciation', og denne følges saa af »Achensch\vankung Aurigna- cian & Solutrean) (L. c. pag. 296 — 297). FrCh & Schroter sier ogsaa, at 'bei der grossen Verbreitung und dem relativ jungen Ausslerben des Mammut kann es nicht befremden, wenn das Tier in glacialen und iilleslen j)ostglacialen Ablagerungen ange- Iroffen \vird'< (Die Moore der Schweiz, 1904, pag. :>78). Det af Frodin ganske nylig (Geoiogiska Foreningen i Stockholm, møte 19/y1'^) omtalte mammutfund fra Jemtland (Geol. Forn. Forh. Stockholm, 1915, pag. 628) turde danne en forbindelse mellem de norske og finske fund. I indeværende aars sommer har jeg besøkt findestedet for de fossile moskusokseknokler i Indset og søkl, saavidt det under de nuværende forhold var mulig, at orientere det fossilforende lag i forhold til omgivelsernes temmelig rikt, med løst materiale dækkede bund. Det vilde føre for langt og utenfor nærværende avhandlings ramme næ'rmere at omhandle disse undersøkeiser, som jeg agter at gi en særskilt fremstilling af. .leg skal kun hemerke, at jeg hittil ikke har fundet noget, der tvinger mig til at forandre min tidligere, hævdede anskuelse om alderen af disse lund, endskjønt jeg skal medgi, at forholdene ikke er saa sikkert tegnede og afgjort bestemmende, som ønskelig kunde være, og (le beviser, som hittil er leveret for disse funds henkeggelse til en tidligere inlerglaciallid, er ialfald ikke bindende. Dertil kommer jo, at det paaligger vedkommende forskere at tidfa'ste med hensyn til hvilken inlerglaciallid fundet tilhører, om denne mere subjek- tive anskuelse skal kunne sies al ha nogen slørre interesse fra et nKKleriie k\ aita-rgeologisk syns|)uiikl. I denne forbindelse bor vi ogsaa et øieblik hesti- ojjinork somhelen ved et andet, om end ganske lite palledyr, der endnu bebor omlreiil de samme trakter, som lidligere mammut og moskusokse inden (icniie ci^n Del er birkemusen (Sicista suh- lilis). Den blev fundet i 1907 og af Gom.ktt omtalt i Zoologi schen An/eiger H. :M, Xr. " ij. 19,1,09, pag. :'.79- i'.sr. Coi.i.ktt si('|- \c(l denne anledning: Tlie speeies must lie rei;arde(l as a icniaikalile and uneNpeclcd icninant <»!' an immigration of 258 I>. A. ØYEN [1^14 animals and planls under Ihe cold cliniale and peculiar natural condilions that characterized the period foUowing Ihe firsl great glacial Epoch (the inlerglacial [)eri()d), generally known by the Steppe-Period in Europe. ()f olher such remains in Norway may be mentioned a toath of a Mammoth, lound in Vaage«. Men senere henlægger Coliætt liden til the period alter the last great glacial period in Europe and which is known by the name Steppe Period* (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1909, No. 11, pag. 3). En anmelder i »Naturen« af ovennævnte Colletts første meddelelse sier: »Birkemusens udbredelse viser, at den er et egte steppe dyr. Professor Collett mener derfor, at den maa være ind- vandret til os i tiden efter den store nedisning, den interglaciale periode, fra hvilken tid ogsaa den mammuthtand, som for nogle aar siden blev funden i Vaage i Gudbrandsdalen, antages at stamme. Del forekommer mig imidlertid naturligere at antage, at birkemusens indvandring har foregaael umiddelbart efter is- tiden, før landet endnu var bleven skogklædt« (Naturen 1909, pag. 254 — 255). Og dette forklarer da kanske den tilsyneladende molsigelse i de to ovennævnte utlalelser af Goi.lett, idet han ogsaa selv er kommet lil, al den sidste antagelse var den mest sandsynlige. (>ollett meddelte en karlskisse over »Hirkemusens (Sicista siibtilis) udbredelse i Norge 1910« (Norges pattedyr, 1911 — 1912, pag. 71, PI.), og det kan kanske i denne forbindelse være af nogen interesse, som ovenfor, al minde om, at den et for- holdsvis snevert omraade indfattende grenseiinje, lillike som allerede før anvist, indeslutter de to inleressanle findesteder i vort land for større, forsvundne landpaltedyr, nemlig mammuten i Vaage og moskusoksen i Indset. Det er et forholdsvis tørt og kontinentalt omraade. Der har i en række af aar været førl en temmelig indgaa- ende diskussion om temperaturforholdene under de senere afsnit af istiden, den af mange saakaldte »senglaciale« lid. Vi skal i denne forbindelse som et eksempel kun nanne den i sin tid livlige diskussion i Dansk geologisk forening, netop fordi der under denne fremkom mange interessante oplysninger angaaende de nævnte forhold (Meddel. Dansk geol. F'orening, 190G, Nr. 12, pag. 7 — 22), og der ha^vdedes »en meget betydelig klimatisk oscillation« (L. c. pag. 17) under nævnte tidsafsnit. Og her ut- lalte Madsen i møte 19}f06: »I Alperne var der saaledes paa- vist to oscillationer, om hvilke man kunde formode, at de var samtidige med »Allerød oscillationen«, nemlig die Laufenschwan- kung og die AchenscliNvankung. Men kunde delle ikke lyde paa, at vi ogsaa her i landet have haft to forskjellige oscillalioner?«« (L. c. pag. 94). Efter den maate, hvorpaa man ofte tildels pleier at adskille diluvium, alluvium og eluvium (Silz. I5er. Phys.-med. Nr. 6j KVARTÆR STUDIER 1 i RONDHJIiMSI-ELTET 259 Soc. Erlangen, H. 28, 1896, pag. 44, 5?,, o4\ finder vi allerede tidligere anført den tredelle Allerødafsætning, med paa hinanden følgende arktisk, subarktisk og arktisk grupi)e, som henført til den diluviale senglaciallid, og samtidig med del yngre yoldialer i Vendsyssel, og adskilt fra den efterfølgende alluviallid. eller den holocæne periode, ved en Drijas- og Zirplui-d-iøremif^ lundraaf- sælning (Xormann: Danmarks palledyr i forliden. 1905, pag. 3). Efteral del senglaciale ler i Allerød leglvaMksgrav første gang blev beskrevet af Hartz og Milthkrs (Meddel. Dansk geol. for- ening, 1901, Xr. 8, pag. 31 lig.), og der allerede ved den anled- ning pekles paa en »klimatisk oscillation* (L. c. pag. 47\ er denne interessante lokalitet med de angjeldende lag gjort til gjenstand for en række meddelelser (L. c. B. 4, 1912, pag. 61 — 68; L. c. B. 4, 1912, pag. S5— 92). Den fuldstændige lagrække i forbin- delse med Allerød-oscillationen blev saaledes: — Øvre I)rif(is-\er Yngre Dri/ds-ler Yngre />)ryr/.s--periode Allerød-gylje Allerød gylje Ældre birke-periode Nedre I)rijas-\ev Allerød muld Ældre />>/;/as-periode Moræneler (Cfr. Meddel. Dansk geol. forening, B. 4, 1912, pag. (;2 & S8; Danmarks geol. unders. R. I, Nr. 11, 1908, pag. 224'. Allerede høsten 1909 gjorde jeg utkast til nogle bemerknin ger om ra perioden i Norge (Norsk geol. lidsskr. B. II, No. 7, 191 1\ likesom jeg ogsaa gav dr. Noruma.w el resumé til bruk for beretningen om de danske geologers ulllugt til Krisliania omegn sommeren 19()9. I den na'vnle afhandling sammenslilledcs: — Norge: Da n mark: (llosing slages of Ihe Ha pericnl Older I)n/the shore of Northumberland strait« er tre terrasser godt vedlikeholdt mellem »15 and 14."3 feet above high tide« (Williams: Arisaig-Antigonish District, Nova Scotia, 1914, pag. 25), og nok en »at an elevation of about 10 feet is less perfectly preserved« (L. c. pag. 26). Og der uttales her videre: »the raised terraces are probably old sea beaches which record halts in the negative movement of the strand line in post- Glacial time« (L. c. pag. 26). Dermed har man naaet antallet fire, som ogsaa er det, f. eks. Blytt angir (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1892, Nr. 4, pag. 45). Blytts betraktning af her omhand- lede fænomen er ganske klart uttrykt i følgende: »Die kontinen- talen Perioden verewigten ihr Gedåchtniss durch Strandlinien, welche sie an giinstigen Lokalitåten in das feste Gestein ein- gruben, durch den Mangel an Muschelbanken und durch die in den Torfmooren auflretenden Waldschichten. Die insularen Pe- rioden geben sich zu erkennen durch Muschelbånke, die fern vom offenen Meere auftreten und durch Torfschichten« (Engler: Botanische Jahrbiicher, B. II, 1882, pag. 35). I denne uttalelse støter vi imidlertid paa flere faktorer, med hensyn til hvilke min opfatning af forholdet falder diametralt molsat den af Blytt Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKM I TRONDHJEMSFELTET 261 hævdede. Den almindelige, marine abrasion vil vislnok gjøre sig gjeldende paa en nogel liknende maale saavel i de tørre, kontinenlale, som i de luglige, insulære, perioder, derimot vil akkumulationen vivre langt mere fremtrædende under de sidst- nævnte, saa vi i almindelighel vil linde de til disse svarende strandlinjeniveauer korresponderende med sterkl iøinel'aldende og vel ulviklede akkumulalionslerrasser. Men hvad mere er: under mere glacialt karakleriserle tider med insulært klima vil vi ogsaa meget ofte stole paa fremtrædende erosionsterrasser i fast fjeld, idet netop under saadanne tider den fra arktiske egne saa vel kjendte kystis med tilsvarende isfotdannelse har lettest for at gjøre sig i utpra*gel grad gjeldende. Men naar Blvtt sier, at de kontinentale peiioder netop karakteriseres (lurch den Mangel an Muschelbanken«, saa strider denne antagelse helt mot den erfaring, vi gjør i vort eget land, og ogsaa i andre lande. Det er netop de kontinentale perioder med det utprægede, salte kystvand, som leverer de gunstigste betingelser netop for lilloral- livets sterkeste ulvikling, med den deraf følgende, karakteristiske skjæ'lbankedaunelse, medens de fugtige tider, med brakt strand vand i rikeligt maal, neloj) virker hemmende paa det marine kystlivs utvikling, og dermed paa den egentlige skja'lbankedannelse, i(let det under saadanne lider er sierlig grundlvandsfaunaen, der ul- vikles j)aa den slamrike bund hengere ule fra strand, derfor karak- teriseres saadanne tider sa'rlig ved dannelsen af temmelig rikl fossil- førende og skarpt fremlraxlende lerlerrasser, ofte af rel betydelig ulslrakning og størrelse — vi erindre blot Po///a/K//V/-niveauets og /V/f>/a.s-niveauels terrasser, de to mest ulprægede i vort kvar- tærlandskap. Derimot vil det ganske riglig va're de kontinentale tidsafsnit, der skalfer betingelsen for dannelser af karakterisiske stubbelag eller Iræresllag. Xaar Hi.vi r sier, at die insularen Perioden geben sich zu erkennen durcli Musebelbanke, die fern vom olfenen Meere auftreten . saa vil den feilaglige tydning af skja-ibankernes optræden i delle lilla-Ide va-re belyst ved min forklaring ovenfor af forboldel under de konlinenlalt karakleri- serle perioder. Men al 5 » 15 » 20 » 5 » Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 263 at forandringen foregaar ul)rudl, og al ulviklingen danner en konlinuerlig kjede. Del sidste former sig endnu slerkere, naar vi i den slore Ileinidalsinyr like ved fuidei- muldlaget ekvivalerl af en vekseilagrel lorvmyr, der viser os sprecite træk af den senere ulvikling, efter al den lluviogkiciale virksomhel var ophørt, og efterat stedet var hævet over ra tidens slrandHnje. Den generelle bygning af denne slore lorvmyr er underst en i almnulelige snit tilgjængelig lorvafsætning, derover el mere uregelmæssigt lag med stuhber og trærester av luru, og saa derover igjen en lorvalsæt- ning, medens derimol nutiden synes at være en for lorven denu derende periode med sparsom vekst af furu eller tall selv paa myrens midire partier, deriblandt tildels gran, og j)aa torvflalen selv vandrer man i el tættere eller tyndere krat af dvergbirken (Bi'tiiUi iiana). Men hvor man er saa heldig at kunne skalfe sig dypere snit, der paa gunstige steder gaar helt til den under liggencie sand eller lerbund, blir billedet et andet. Allerede i del foregaaende har jeg fra Heimdal meddelt el ganske luidslæMidigl torvmyrj)rofil, der gir el ganske godt billede af den siden torvmyrdannelsens begyndelse gjennemløpne ulvik ling inden denne egn. Hvad der her i omegnen af Heimdal særlig i)erelliger til en saadan slutning, er torvens beliggenhet i fri silua tion, hvorfor skiktvekslingen vanskelig kan forklares paa anden maate end som ullryk for de klimatiske oscillalioner. I na'rheten av Heimdal slation traf jeg nu i sommer [)aa lomlen for den nye kooperative forenings bygning nok et andet profil, idet der var aapnet et lo meler dypl snil i en smukt veksel lagret torvmyr. Sammenstiller vi lorvlag og Irælag i delle snit med de marine avdelinger paa liknende maate, som vi gjorde i foraniKvvnte tilfa'lde, saa faar vi følgende: - (VIII Dyrkel græsmark, muld med træspliuler, lecent sUog (VII) torv Osfrcd nioedii (VI) trærester irivia-nwcaii (V) torv rapcs-iiiiwdii (IV) kvistlag, Ira'rester Mdclrd-uivcmt (III) torv I'liolds-nincdu (II) Iræ'resler Lillorind-nivvdU 'T blaagraa ler med blokke Parlldndid niiwdu. Det underliggende blaagraa ler (I) lilhørcr her \ islnok PortUmdin- nii>c((ii('ts lid og loregMaeiide tidsrum, ja kan muligeus her som utshininiugspiodukt ogsiia tilhore som sekunda'rl Lillnriiid-iiirrdncts første afsnit. Men like paa leret følger i'l utkilende lag ill, der tildels fører tra'resler, og etsteds saaes endog tilsyuelatende like paa leret en sløne stubbe nu, denne kan va're synkel noget ned, men lr;rreslerne \ iser dog. :it allerede undci' den kontinentale LiUoriiid-nii'cdiicIs lid er stedet, ca 1 lo ui, o h , ha'vel saavitil 264 P. A. ØYEN „[1^4 over havet, at jordbunden netop er blit gunstig, endog for noget større træer, vel et vidnesbyrd om, at selv de tidsrum, vi her staar like over for, ikke er saa ganske kortvarige. Derover følger saa el lorvlag (III), der paa grund af det underliggende lags delvise utkilen tildels kommer til at hvile direkte paa leret; dette torv- lag kan ikke med nogen rimelighet skrive sig fra noget andet tidsrum end Pholas-niueaiiels fugtige periode. Og nu følger videre op de vekslende lag ganske lovmæssig helt til vor egen tid. Lov- mæssigheten er for stor til at være en tilfældighet. Vi staar igjen like over for et nyt og talende vidnesbyrd om planters og dyrs lovmæssige utbredelse og lovmæssige vandring, like meget talende inot katastrotistiske forandringer og tilfældige flytninger som ta lende for en kontinuerlig ulvikling og lovmæssig utbredelse, fra tid til tid i det svundne, som fra sted til sted i nuet. Archibald Geikie gjengir ogsaa et »View of Terraces, Alten Fjord, Norway », hvor fire tydelige og sammenhængende »strand- linjer* sees over hverandre (Text Book of Geology, Vol. I, 1903, pag. 384). Disse fire »strandlinje-niveauer » passer idethele meget godt til den anskuelse, man tidligere hadde med hensyn til deres dannelse, samt likeledes godt til den forestilling, som fra for- skjellige hold blev gjort gjeldende med hensyn til grupperinger i afsnit af den tid, som er forløpet siden avsmeltningen af sidste indlandsis. Men de stemmer ikke med den antagelse, jeg i det, foregaaende har hævdet med hensyn til forekomst, anordning og gruj)pering af fossilførende niveauer, akkumulationsterrasser og erosionsterrasser i vort land inden det lange tidsrum og under de meget vekslende livsbetingelser, saavel i hav som paa land, under afsmeltningen af det sidste indlandsbrædække, ra-tidens, og de efter følgende mere selvstændig, enkeltvis eller parvis grupperede tids- afsnit. Heller ikke slemmer antallet med denne tidsinddeling, naar vi anskuer strandlinjens bevægelse paa den mekaniske maate, som jeg ovenfor søkte at utvikle. Thi overensstemmende med denne vil man nemlig, som vist, ha betingelsen for ulvikling af erossionsterrasser i samtlige vendepunkter, saavel de positive som negative. Og antallet vil derfor som regel være et helt andet en ovennævnte, Hvad jeg nu har fundet er, at saavel inden Kristianiafeltet som inden Trondhjemsfeltet møter vi en ganske vel utviklel gruppe af slrandmerker, saavel erosionsterrasser som tilsvarende akkumulationsterrasser, for hvert af de hovedniveauer som jeg i den foregaaende fremstilling har ulskilt: Mijtiliis-niueauet, Port- landia-niveaiiet , Littorina-niveaiiet, Pholas-niveaiiet, Mactra-nweauet, Tapes-niveauet, Trinia-niueaiiet, Osfrea-nineau I (Suhhoreal) og Ostrea-nivean II (Siibatlantisk), idelhele ni »strandlinjeniveauer«, men desuten kan hertil føie sig flere eller færre, svakere utvik- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 265 lede, intermediære strandmerkegrupper, likesoni ogsaa særegne lokale forhold kan bevirke, al selv et eller liere af hovediiive- auernes strandnierker kan mangle. Men hvor den samlede række er godt utviklet, møter man disse ni trin, saaledes paa liere steder inden Kristianiafeltet, i et enkelt profil vel neppe bedre end i Asker, fra Leangbuglen til Skougumsaasen, kanske fordi at ingensteds er forholdet bedre undersøkl. Men vi møter dog del samme ogsaa i Trondhjemsfeltel, ja i selve Trondhjems omegn, om end her, ialfald til al begynde med, den store mangfoldighel af terrasser virker noget forstyrrende i forsøket paa al faa fat i selve hovedniveauerne. Del er vistnok det løse lerlerræn med de mange deraf følgende sekundære ler rasser, som idelhele i det Irondhjemske er aarsaken til delte noget eiendommelige fænomen. Et andet, som ikke maa sammen blandes hermed, er f. eks. del af C. D. efter Ghont-ik beskrevne, fra Tromsø, høiere end de sikre marine (Naturen 1015, pag. 281 — 282'; vi skal ikke her gaa mermere ind paa den samme- steds brukte, noget uheldige anvendelse af betegnelsen »Mijalinje« , heller ikke skal vi hefte os ved begrepet »stansninger i landels stigning«. Paa sine steder kan man nemlig endnu ogsaa finde rester af strandmerker fra selve ra-liden, og da særlig fra dennes afslutningsfaser. Som et ledende lerrasseprolil for del Irondhjemske, for til al begynde med, al faa et lile, orienterende indblik i del paa mange steder indviklede terrasselandskap, skal vi la for os forholdene ved Gaua i de store Tømme-terrasser: — m. o. h. .... rapvs-ii'uHHiii — .... Mactra-niiH'oii \ Pholas-n'uH'du __ \ LilloriiHi-iiii'cdu — .... Portlandia-niiunii — ... . Mylilns-niiu-dii. Pi\a denne maate faar vi siraks likesom el skelet, ialfald for de terrassers vedkomnuMide, som er leldre end 'rget overskyl ningsterrasse (I, 41). Derimot har man her tre utprægede, høiere liggende terrasser, nemlig: — Kirke-terrassen 44, .5 — 63,2 m. o. h. Baardshaug-terrassen 98 — 102 — » — • Kirkeflaa terrassen 132 — 164 — » — Dels forholdene ved disse terrasser selv, og fornemmelig en sammenlikning med terrasserne i den nærliggende Kalvella-dal, lar formode, at grundlaget for samtlige disse terrasser er gamle )'oW;o-førende lerterrasser fra ra-tid, Mytilus-tid og Portlandia-tid, men afnivelleringen og de deraf resulterte afsiutningshøider i den sekundæMC terrassedannelse, enten nu denne skyldes erosion eller akkumulation eller begge dele, viser dog ganske bestemt, hvilke postglaciale niveau formationer, der har va'ret medvir- kende, thi ved den førstnævnte skinner Tapes-niveauet, ved den anden Mactra-niveaiiet og ved den tredje Littorina-niveaiiet altfor tydelig igjennem til, at nogen berettiget tvil kan reise sig, derimot kunde man nok reise det spørsmaal, om ikke den afsluttende afpudsning af sidstnævnte og førstnæ^vnte terrasse er foregaat under saa motsat klimatologisk karakteriserte tider som respek- tive Pholas-nweauets og Triina-niueauets. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 267 Forholdene i Kalvella dalen fører os imidlerlid op i nok en terrasse, bestaaende af ler i bunden, men sand og grus i veksel som afsluttende terrassedannelsen opad, 182 — ISS m. o. h., altsaa saavel i bygning som høideforhold en dobbeltterrasse, der antyder en niveau-oscillation paa denne tid. Det er denne terrasse, der har været betragtet som den høieste marine, og det endnu saa sent som i 1914 af Vogt, der endog har korrigert høiden til ca. 184 m. o. h. (Norsk geol. tidsskr. B. III, No. 1, pag. 15). Imidlertid har jeg foruten de allerede tidligere offentliggjorte høidemaalinger inden denne egn (I, 41 — 58 & II, 83 — 102) ogsaa ved et par senere anledninger, 1912 & 1915, anstillet endel sup- plerende aneroidmaalinger inden dette omraade og nærmeste omgivelser. Sommeren 1912 observeredes med to forskjellige aneroid- barometre 5. august følgende: — 2" p. m. Terrasse NV. for Langevand 746,8 mm. 748,2 mm. 2^^ — Langevand 748,6 » 750,o » 225 — Terrasse NV. for Langevand .... 746,4 » 748,o » 2^*^ — Langevand 748,2 » 749,8 » 235 — Terrasse NV. for Langevand .... 746, i » 748, o » 2 45 — Skraanende terresse NV. for Lange- vand 744, fl » 746,2 » 9 50 — Terrasse NV. for Langevand .... 746, i » 748, o » 3^° — Langevand 747,9 » 749,8 » 8*^ — Fremo-terrassen 747,2 » 749, i » 5''' — Ler station 759, o » 760,8 » 5^"^ — — — 759,0 » 760,9 » Indforer vi her det korresponderende barometertryk og den korresponderende lufttemperatur for Trondhjem og beregner efter den af mig tidligere benvttede formel H^ = (N 4- n) (1 + , oljo) (T + t) (cfr. Arch. for Mathm. & Naturvid. H. XXV, Nr. 4, pag. 4\ saa faar vi, idet samtidig baroineteikorrektionen indføres: — Langevand h =^ Ler station h -|- 149, r. m.. . . ^= 173, n m. o. h. Terrasse NV. for Langevand ^^ Langevand + 23,2 m ' = 197,1 — Skraanende terrasse XV. for Langevand = 214,5 — l-'remo-lerrassen ^^182 — Vi ser saaledes her en meget god ovcreiisslenimelse mellem liøiderne af deti marine grænse |)aa delle, sled bestemt ved ler rassen NV. for Langevand, og den i del ibregaaende anforle fra Tømmelerrassen. Da jeg isomniei- igjen passerede Lange\and, henyllede jeg |)aany anle(hiingen lil al anslille endel observalioner med de samme to aneriodbaromelre. Sainlidig hadde jeg ogsaa anledning lil al 268 1'- A. øYEN [1914 foreta liknende iaktlagelser i omgivelserne af Selbusjøen, hvorfor ogsaa disse observalioner medtas paa samme sted for oversiktens skyld. Disse observalioner, utført 19^3 5, viste følgende: — T^"' a. m. Terrasse nær Lien, Selbu 739, i mm. 738, o mm. 745 _ Vei nær Hyltebak bro 741,4 » 740,o » 750 — Terrasse nær — » — 738, s » 736, g » 755 — — » — — » — 738, .s » 736,6 » 8^ — Vei nær — » — 741,4 » 740,o » 9° — Selbusjø, niveau 743, 1 » 741,9 » 910 — — »— 743,1 » 741,8 » 11° — — » — 743,8 > 742,5 » 1220 p ,-n _» — 744^0 > 743,0 » 12^0 — Brøttum-terrassen 742,9 » 741,8 » 315 — Terrasse NV. for Langevand . . . 742, o » 740,3 » 325 — Langevand 744, o » 742,4 » 330 — Terrasse NV. for Langevand . . . 742, 1 >^ 740,3 » 3^^ — Langevand 744, 1 » 742,o » 5 10 — Kalvellas utspring 749,0 » 748,4 » 7-0 — Ler station 758,] » 758, o » Beregnes disse observationer henført til Selbu.sjøens nivellerte niveauflate og Ler station, saa faar man følgende: — Terrasse nær Lien, Selbu 200 m. o. h. Vei nær Hytlebak bro 175 — » — Terrasse nær Hyttebak })ro 210 — » — Brøttum-terrassen 173 — ■» — Terrasse NV. for Langevand 196,9 — » — Langevand 173 — » — Kalvellas utspring 116 — » — Beregnet tilLerst.fandtesLangevand 173, 90g Kalvella 118, o — »- — Overensstemmelserne er saa gode, som man ved hjelp af almindelige aneroidbarometre kan gjøre regning paa. Og den »marine grense«, eller i dette tilfælde Mytilus-niveaiiets øvre grense- linje, kan derfor betraktes som temmelig godt bestemt for Lange- vandsomraadet. Fra Selbusjøens nærmere omgivelser kan imid- lertid ogsaa tilføies en med de samme to aneroidbarometre utført observationsrække 3. august 1912: — 12 0 ^ j^^ Elveniveau nær Svebakken .... 751,)) mm. 752,6 mm. 12^0 p. m. Svebak-lerrassen 750, o » 751, o » 12 '5 — Elveniveau næ^' Svebakken .... 751,6 » 752,3 » 1235 — Brøttum-terrassen 749,9 » 751,o » 10 — Terrasse mellem Brøttum og Grindstad .' . 149,2 » 750,4 » 1 ^^ — Grindstad-terrassen 749,0 750,o » 1^0 — Dalside terrasse mellem Grindstad og Stigen 746, 1 747,7 » Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 269 1 '^^ p. m. Vandskille i Stigen 740,9 mm. 741,8 mm. 2*^ — ludstu — Eggen-lerrassen 748, o » 749, o » 230 — FossiH'ørende ler ved Haugum . 755, o » 756, o » 420 — By-terrassen 752, o » 753, o » 720 — — »— 751j » 752,3 » Tt^^ — Høidetop nær By 747,o » 748,o » 8° — Svakt lUformel terrasse ved By. 749, 1 » 750, 1 » §25 — By terrassen 751,i » 752,3 » Indfører man lier de korresponderende korrektioner og utfø- rer den almindelige beregning, idet man erindrer, at elveniveauet ved Svebakken er nivellert 159 m. o. h., saa faar man følgende: Elveniveau ved Svebakken, Nivell.-H 159 m. o. ti. Svebak terrassen 177 — » — Brøttum terrassen 178 — » — Terrasse mellem Grøltum og Grindstad 185 — » — Grindstad-terrassen 187 — » — Dalside terrasse mellem Grindstad og Stigen 212 — » — Vandskille i Stigen 277 — » — Eidstu — Eggen terrassen 197 — » — Fossillindested ved Haugum 119 — » — B\'-terrassen 159,5 — » — Høidelop nær By 215 — » — Svak terrasse nær B\' 182,' — » — Til sammenligning med denne sidste kan anføres et par maa- linger, som jeg hadde anledning til at anstille 19yi5 for nærmere at forsøke den øverste terrassegrense bestemt inden denne egn: 10 •^•'' a. m. By-terrassen 747,3 mm, 746, 1 mm. 11'*'' — Øvre terrassegrense 748,6 » 742,3 12° — Nedre — 744.0 » 743,i » 12''^" p. m. By-terrassen 747, o ^ 746,1 » Beregnes dette, saa faar man: Øvre terrassegrense 199, n m. o. h. Nedre -- ' 195.4 — >^ — Kontrolbestemmelse og sammenligniugsmateriale erholdes end- videre gjetHiem de observationer, som jeg hadde anledning til al anstille inden denne egn og tilgrensende saml ogsaa noget mere I jern I liggende slrøk 16. & \>>. august isommer. Disse observationer utfort med de samme lo aneroidbarometre var følgende: — ]'.>'„' 15, 9''' a. m. Aa terrassen 746, 1 mm. 74(>.o mm. 11 •'" - Veiskil terrassen. Lokken 74.S,:s ()4S,-j — 7^^ p. m. Heimdal slation 748,8 ^ 74S,i — 72-, „ Sjolen terrassen . 244,!> > 74:^>,o ^ — 7''" - ■ . . 744,'.! 7-1 :*,.'.. ■ — -j ir> — Tanheim terrassen 74(),j 744,4 » — 11 '" — Bv terras.sen 74S,o - 746,0 » 270 P. A. ØYEN [1914 19^g®15, 3-° p. m. By terrassen 742,4 mm. 741,6 mm. — 5° — Nordset-terrassen 741, i » 740,i » — 8° — Heimdal station 743,8 » 742.2 » Beregner man nemlig med korresponderende verdier paa sedvanlig maale disse observationer, saa faar man : Aa terrassen 174 m. o. h. Veiskil terrassen. Løkken 144,7 — » — Sjølen-terrassen 187 — ^»- — Tanheim-terrassen 182,9 — » — By-terrassen 154,4 — » — Nordset-lerrassen 161,4 — » — Til sammenligning og kontrol igjen for endel af disse sidste maalinger kan medtas resultatet af endel observationer, som jeg anstillede paa strækningen Heimdal station til Fjerheimsfossen 2. august 1912: 9^^ a. m. Heimdal station 738.2 mm. 738,2 mm. IQ20 — Kvenild, moræneryggen 736,1 » 736, i » 10^^ — Sjølen-terrassen ... 734, i » 734,1 » 1115 — Vandskillet, Sjølen 731.4 » 731,4 » lli5 — Tanheim-terrassen 735,6 » 735,6 » 2^*^ p. m. Fjerheimsfossens fot 745,3 » 746,3 » 533 — Tanheim-terrassen 743, o » 744, o » Indføres nemlig her de korresponderende iagttagelser og nød- vendige korrektioner, saa faar man følgende: Kvenild moræneryg 169,4 m. o. h. Sjølen-terrassen 195,2 — » — Vandskillel, Sjølen 229 — »— Tanheim-terrassen 155,9 — » — Fjerheimsfossens fot 83, .5 — » — Der maaltes ogsaa en terrasse ved Sjølen 168.8 m. o. h., et resultat, man ogsaa naar til ved at maale differentsen mellem Tanheimterrassen 155,9 m.o. h. og Sjolenterrassen, nemlig 12,3 m., hvilket gir 168,2 m. o. h. for Sjolenterrassen. Sommeren 1912 foretok jeg endel undersøkeiser og utførte endel høidemaalinger i omgivelserne af den nordøstlige del af Snaasenvandel. Der observertes -J" : — 90 a. m. Snaasenvandet 771,:^. mm. 771,4 mm. 940 — Fossilførende terrasse nær Snaasen kirke 764,4 » 764,4 » l^'p. m. Fossilf. terrasse nær Snaasen kirke 763,6 » 763,8 » 1^° — Top, 6 — 7 m. over Snaasen kirke 763, o » 763,2 » 215 — Terrasse øst for Krogsgaard 763,8 » 764, o » 30 — Prestmo-terrassen 764,4 » 764,7 » 5^-^ — Terrasse, syd for Hemveg 754,6 » 754,2 » 550 — 20 m. bred planlerrasse s. f. Hemveg 754,0 » 753,6 » Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 271 6^° p. m."20m. bredplanleirasse s.f. Hemveg 754, o mm. 753,r, mm. 6^5 — »Marin grense , syd for Hemveg. 753,6 » 753,2 » 750 — Terrasse øsl for Krogsgaard 764, o » 764, o » 80 — — — » — 764,0 » 764,0 » gso — Snaasenvandet 770, 1 » 770, 1 » Beregnes disse observationer med indførelse af de nødvendige i m. bred. bori/ontal lerrassellate, kanske paa sine steder endog større bredde; einstapen, Ptcris (KfuiliiKi L., vokser her frodig, som for al Ira-kke opmerk somhelen hen paa. al her noget foreligger, st)m ei- xerd at kegge merke til. Den \i(le og vakre lerrassi'llale har her, som saa ofte. 272 p. A. øYEN [1914 været de bygdenationale veibyggere, eller kanske rettere veifindere, en god ledetraad og hjelp gjennem den tætte skog, som vel i tidligere tider har hat ikke saa lite af urskogens præg; utover terrasseflaten ligger saadd blokke, og i den indre del, mot den temmelig brat opstigende, morænedækkede dalside, er utviklet en fremtrædende erosionskant, der tillater at bestemme terrassens høide noksaa nøiagtig. Denne terrasses høide, 197,1 m. o. h., ser vi forresten stemmer temmelig nøie overens med den høide, vi for Mytihis-niveauet kjender ogsaa fra andre dele af vort om- raade. Endnu noget høiere, 214 — 215 m. o. h., fmder vi nok en skraanende terrasseflate, som ogsaa har sine analogier paa andre steder, men hvis egentlige betydning endnu ikke kan sies at foreligge helt utredet; var det et enkelt fænomen, kunde man gjette paa en lateral glacio-lakustrin oprindelse, men selve fæno- menet, med de mindre vel utformede og mindre tydelig frem- trædende terrasserester, er af en altfor almindelig art til at kunne forklares som et lokalfænomen, og vi skal derfor komme tilbake til disse merkelige forhold under behandlingen af Portlandia- niveaiiets afsætninger. Her ved Langevandets nordvestlige side har denne høiere liggende terrasserest en skraanende flate, medens dalsiden er temmelig brat, saavel ovenfor som nedenfor selve ter- rassen. Omgivelserne af Selbusjøen er temmelig barske, med fjeld og skog. Det er læmorænen og sidemorænen, som særlig afgir jordbund for veksterligheten mellem de fremstikkende knau- ser, saavel for skogen som for det spredt dyrkede terræn; i sidedalene, f. eks. Haanaadalen, er ophopningen af en saadan residualmoræne tildels noget rikeligere. Terrassedannelser er til- baketrængl, saa kun her og der antydninger sees, og da gjerne i lavere niveau over sjøen, som f. eks. ved Renaaen, med eien- dommelig lave elvemundingsomgivelser, hvor et par gaarde har faat plads. Anderledes er forholdet ovenfor, øst for sjøen, hvor de utstrakte terrassedannelser afgir plads for en temmelig rik bebyggelse. Saaledes har man smukke terrasser paa begge sider af elven, ved Hoem og Morset paa nordsiden samt Klegset og Kul- set paa sydsiden; disse utpræ^gede terrasser, der hæver sig over den ellers lave og flate dalbund, er temmelig vedholdende op over dalen, — man kan følge dem i flere trin, ialt fire mere fremtrædende. Det kan muligens hænde, at den af mig angivne lerrassehøide ved Hyttebak bro er noget høi, da jeg ikke har hat anledning til at kontrollere den ved gjentagne korrelations- maalinger. Men høiden stemmer ganske godt med andre steder inden Trondhjemsfeltet, idet vi kun skal erindre, at fra det maalte sted paa terrasseflaten hæver denne sig endnu en to— tre meter mot den indre brytningskant. Længere oppe trækker dalen sig trangt sammen, men endnu ved Rolset og Stokke angir Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDH.IEMSFELTET 273 Helland terrasser, i høiden 198 m. o. h. (Beskrivelse over søndre Trondhjems amt, II, pag. 437). Det kunde i denne forbindelse være verdt at gjenerindre om de talrike og vakre marleker som er fundet ved Nea (II, 101), og de har jo sin betydning, selv om det her endnu ikke er lykkedes at finde fossiler i dem; thi i saadanne marleker findes jo fossiler paa en mangfoldighet af steder, — vi erindre kun f. eks. Collett: »Glaciale Mergelknollen mit Fischrest Einschliissen aus Beiern im nordlichen Nor\vegen» (Tromsø museums aarshefter, III, pag. 96 — 104, og Zeitschrift fiir die gesammten Naturwissenschaften, B. 53, 1880, pag. 839). Som allerede tidligere berørt er overensstemmelserne med hensyn til Mijtiliis-iuiH'aiiets høidemaksimum saa gode, som man ifølge de brukte maaleredskaper kan vente. Terrasserne ved Langevand, Lien, Eidstu — Eggen, By og Sjølen kjendetegner sig som tilhørende et og samme, temmelig skarpt uthævede niveau. At vi ved overgangen fra Heimdal til Klæbu like ved passet i Sjølen, 229 m. o. h., finder en ganske liten terrasse, eller kanske rettere terrasseret moræneresi, like øst for passet og i høide med dette, indtil en halv meter lavere, er vistnok et fluvioglacialt fæ- nomen, som vi først og fremst ikke maa sammenstille eller sam- menblande med den marine grense for Mytiliis-niueauets vedkom- mende, men som vi heller ikke maa sammenstille med de oven for nævnte, i nær tilslutning til nævnte niveaus maksimumsgrense paa sine steder optra>dende, noget høiere liggende terrasseresier. Foruten terrasser af den her nævnte fluvio glaciale art, som tilsynelatende ofte kan gripe forstyrrende ind, har man andre, som tildels er endnu vanskeligere at klare, nemlig saadanne af glacio-marin arl. Og her er det som regel kun fossilfund, der med sikkerlu'l kan lede ul af labyrinten. En lerlerrasse af denne gruppe kan nemlig ved en senere forandring i slrandlinjens stilling bli uisat for mange forandringer: erosion og utvaskning, uljevning og paabygning. Og ofte svarer da det faunistiske indhold slet ikke, eller kun meget daarlig med terrassens tilsynelatende plads i niveau ra'kken. Den ulstrakle og jKia liere steder saa ri kl fossil- førende lerlerrasse i omgivelserne af Ler station er vistnok, lillrods for al senere omsæ*tninger og afpudsninger har fundet sled under forskjellige senere tidsafsnit, i sin grundvold at henføre lil samme afsætning som den Porlhuidia-fovvnde terrasse ved (iaua. I'^ornes- odden er muligens noget yngre og horer vel forsaavidl sammen med Kvaallerrassen, der hoiere op synes at gaa over i dalbunden, hvorfor de fossilforende led af denne terrasse her muligens skulde være at soke under elvens niNcau Derimot er vistnok den fossil- førende lerterrasse ved Lundcnu) leglverk igjen at sammenstille med Ler leirassen. Like undei- del nu'rkelige ai'skalningslag med Porthimlid Icnlicuhi ved Lundemo leglverk stod en blaagraa, meget 18 274 p. A. øYEN [1915 fin og ganske lite finl sandel ler, der bruser svakt for HCI. Del øversle Portlandia førende ler paa delle sled, likeledes ganske finl og ganske lile linl sandel, af hlaagraa lil gulgraa farve, viste ogsaa svak brusning for HCI. Derimol visle del blaagraa, finl sandede ler med Portlandia arctica ved Sagebak, nær Ler slalion, en noksaa slerk brusning for HCI. Allerede under forbifarlen paa jernbanen ser man ved Sings aas slalion, 175 m. o. b., lerrasser hæve sig vel 20 m. over sla- tionen, allsaa noget mere end 195 m. o. h., hvilket ogsaa stad fesles ved den delaljerle undersøkelse paa stedet. Straks sydøst for stationen ser man her ved jernbanelinjen underst laget sand, grovere og af middels kornstørrelse, og derover kommer saa i terrassens liøide, indtil fem meter lavere, rullestensgrus med rulle- stene iblandt. Jeg skulde være tilbøielig til at forklare sandaf sætningen som tilhørende ifølge sin oprindelse Mytilus-niveauets maksimum af jordskorpens nedsynkning paa dette sled, og at derover kommer rullestensgruset med rullestene som en afsætning tilhørende Mytilus-niveauets afslutning. Al der selv ved slemning af medbragte prøver fra Singsaas ikke har lykkedes at finde nogen fossiler, spiller i denne forbindelse ingensomhelst rolle, da ter- rassesammenhængen er saavidt kontinuerlig; vi maa kun erindre, al i disse trangt indgaaende fjorde har vandel efter al sandsyn- lighet hal en temmelig brak karakler, og da kan vi lil sammen- ligning lænke paa forlioldene f. eks. i de i det ferske Østersjø- vand afsatte sedimenter, hvor ogsaa fossiler som regel mangler. Fra den vakre, noget utvaskede moræneryg ved Kvenild har man en vakker utsigl over en større del af nedre Guldalen, særlig Melhus, og man ser her paa begge dalens sider de store lerterrasser, der vistnok med sikkerhel er at henføre til Port- landia-niveauets tid. Men over denne store og smukt fremlra'dende terrasse sees en langt svakere og mindre fremtrædende, tildels temmelig brudt, men dog ogsaa paa sine steder ganske sammen- hængende, som derfor ikke godt kan tilhøre nogen anden tid end Mytilus-nioeauet. Lavere end de store Portlandia-niueauets lerter- rasser kommer flere, lavere trin, der dog ofte tildels er meget lite fremtrædende, idet erosion og utglidning tildels har virket tem- melig ødelæggende. Den store, vide dalbund er imidlertid meget vakker. Som allerede i del foregaaende omhandlet, grupperer de mange bestemmelser af Mytilus-iiii)enuets grense i den nordenfor Støren liggende del af Guldalen sig om 199 m. o. h. (I, 30) og 197 m. o. h. (I, 89). Længere imol syd, og længere imot øst, likesom ogsaa længere imol nord, synes denne grense al slige endel. Der fandtes saaledes ved Singsaas 201,7 m. o. h. (I, 16), og i Selbu fand- tes jo forulen 193 m. o. h. (II, 102) ogsaa høiere liggende, som Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 275 ovenfor omtalt. Forholdene omkring Follasjøen har stillet sig noget uklare og tilsynelatende molslridende, tiltrods for de talrig utførle maalinger (II, 108 — 116;. Der fandtes her til at begynde med forhold, som tydet paa, at den maritie grense var at søke omkring 170 m. o. h. Der maaltes saaledes ved Sandsætervolden terrasser ved 164,4 — 169,2 m. o. h. (II, 108), Buvasli 161,6 m. o. h. (II, 111) og 164,4 m. o. h. (II, 112), Fostrøen 164,4 m. o. h. (II, 112), og paa samme sted forskjellige strandmerker 162,6 m., 167,6 m. og 168,1 m. o. h. (II, 114). Strand volde maaltes ved Buvasli 166,4 m. o. h. (II, 114) og Fosmoen 166, y m. o. h. (II, 114). Ved Eggen maaltes terrasseflate 166,9 m. o. h. (II, 115), likesaa ved Folla gaard 162 m. o. h. (II, 116\ i Krogeldalen 167 m. o. h. (II, 116) og op mot Mostadverket 164.4 m. o. h. (II, 116). De tilsvarende fossilfund inden denne egn var meget interessante og synles at gi forklaring paa enkelte, eiendommelige forhold, men senere undersøkeiser har vist, at her mangler endnu et ganske betydelig detailarbeide, førend forholdene kan belegnes som li! fredsstillende u tredel. Det var nemlig paafaldende, hvorledes der inden denne Irakl maatle ha været et særegel depressionsomraade. hvis foriiol dene skulde forklares paa først antagne maale. De senere undersøkeiser har .som berørt antydet, at forholdene har utviklel sig paa en noget anden maale, men disse undersøkeiser har ikke været omfattende nok lil at klargjøre denne ul vikling; navnlig trænges endnu liere lerrassebeslemmelser og, kanske fremfor nogel andet, nye fossilfund, der distinkt kan vise os faunaens ulvikling inden delte rigtignok centrale, men dog paa mange maaler eien- dommelige omraade, betinget i den tidligere fjordarms ret sær- egne bundrelief. Der fandtes nemlig ved Faggen terrassespor i høiden 187 m.o. h., medens ti meler høiere op bundmorænen kom lilsyne i uforandret form (II, 115). Og ved Follasjøen maaltes endog en svakt frem trædende terrasse 203,4 m. o. h. (II, 117). Og delle samtidig med, al del ikke fjernt liggende .lervan ved Jonsvandet fandtes al ligge |)aa en terrasse 182 m. o. h., medens i omgivelstTiie af nævnte indsjø fandtes terrasser i holden li):') m.o.h. (II, KU. Det er jo nok ogsaa mulig, al de ret karakteristiske bundforhold, nu-d mere eller mindre afslengte bassiner, har begunstiget oplneden af relikt kolonier, saa forrykningen af de biologiske forhold ikke netop har behøvet at være saa stor som den tilsynelaleiule forrykning i de geodynamiske. Ved l'lstad i Stjordalen fandtes nemlig for ulen ulviklede terrasser i høiden l.')U,s m. o. h. (11, liWt og Kit; m. o. h. (II. 131), 168,.s m.o.h. (II, 130) og 16i).r. m.o. h. il, 13(»i ogsaa spor af terrasser i hoiden 17S,,-, m.o.h. II. 1 :'.0 , uten at 276 p. A. øYEN [1914 dog hiltil mere utsliakle undersøkeiser har kunnet fastsætte forlioldet mellem de to sidst omhandlede omraader. Det er derfor af betydelig interesse, at det høiere oppe i Stjør- dalen, i Meraker, har lykkedes at følge den marine grenses spor videre. Ved Brenna maaltes nemlig en stor terrasse 196,4 m. o. h. (II, 132) og ved øvre Brenna en mindre terrasse 198,7 m. o. h. (II, 133), medens i nærheten af Meraker station de øverste ter- rasser fandtes at ha en høide af 200,8 m. o. h. (II, 132). Ved Hallem i Værdalen satte jeg i sin tid de øverste terrassers høide til 168,2 — 171,2 m. o. h. (II, 166), uten at jeg her senere har havt anledning til at anstille mere indgaaende undersøkeiser med hen- syn til, hvorledes forholdet i saa henseende stiller sig for Vær- dalsomraadet. En antydning om forholdet mellem Sljørdalen, Værdalen og de nordenfor liggende distrikter faar man imidler- tid ved at sammenholde resultaterne af de utførte maalinger i Meraker og Snaasen. Fra Hemvegpladsen i Snaasen angav jeg allerede ved en tidligere anledning en utpræget terrasse 181 m.o.h. (II, 188), medens den øverste havgrense sattes til 200 — 210 m.o.h. (II, 188). Senere undersøkeiser inden dette omraade har imidler- tid, som i det foregaaende omtalt, ført til fastsættelsen af en fremtrædende terrasse syd for Hemveg i høiden 204,4 m. o. h., med en utviklet planterrasse i nærheten 211,3 m. o. h., medens endnu bølgeskvulps indvirkning kunde spores 215,8 m. o. h. Vi har forsaavidt erholdt ialfald en oversigt over de isosta- tiske forhold over den indre eller østlige del af Trondhjems- fjordens omgivelser paa Mytihis- niveauets tid. Vi er idetmindste kommet saa langt, at vi har opnaaet en erkjendelse af, at hvad der tidligere blev betragtet som den øverste havgrense inden dette omraade, de store lerterrassers niveau, blir at forlægge til en senere tid. Det vilde nu ha sin store interesse at følge fæno- menet videre mot vest, ut mot de mere perifere dele af omraadet. Men her blir de paalitelige iagttagelser endnu mere mangelfulde. Naar der saaledes f. eks. tidligere har været angit som marin grense for Meraker bruk 191 m. o. h., for Hommelvik 120 — 160 m. o. h., for Ranheim 154 m. o. h. og for Sladsbygden 140 m.o.h., saa har vi ialfald nu erholdt en oversigt, der gir os midler i hænde til at bedømme værdien af den slags bestemmelser. Og for de ytre dele af Trondhjemsfeltet har den tid, jeg selv har havt anledning til at ofre paa undersøkelsen af disse, været meget begrenset. Førend vi imidlertid her gaar videre, skal vi nærmere l)etragte et par utprægede terrasselandskaper fra den indre og centrale del, nemlig Værdalen og Trondhjems omegn. Naar man kaster et blik paa det 1896 reviderte rektangelkart over Værdalen, saa vil den ny utseende topografi i strøket mellem Uglen og Eklo være iøinefaldende. Men ikke desto mindre slog det mig, hvilke Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 277 forandringer her i løpet af en forholdsvis kort lid er foregaaet, da jeg i sommer foretok en reise op lil omgivelserne af Værdals- skredet. Tilvoksningen er skredet raskt frem i de aar fra 1901, da jeg sidst var der, og efterhaanden utslettes de umiddelbare spor af ulrasningen mere og mere, medens den sammenrolede og sammenblandede jordbund afgir et godt grundlag for kunstig engdyrkning. Og i omgivelserne har man her anledning til at studere endnu mere ulviskede former af tidligere ras, saaledes f. eks. om Leiraaen, hvor mellem Brandhaug og SoUi, op mot Grindberg og over til Hepj)e omgivelserne utgjøres af høie ler- bakker eller lermæler, der danner omkransningen af en tidligere »raskjedels i likhet med del sidst indtrufne Værdalsskred. Men bortset fra disse mere uregelmæssige og sekundæ're træk i land- skapet ser man op gjennem Værdalen et utpræget terrasseterræn, stigende i trin opad dalsiderne og op gjennem dalen. Forulen den lave og flate dalbundterrasse, der samtidig repra'senterer den sidste marine ulfvklning ved siden af de opfyldninger, der skriver sig fra senere indtrufne ras og utglidninger, har vi terrasserne i ganske bestemte og forholdsvis godt fremtranlende afsnit: — 40 m., 70 m., 125 in., KiO m., 180 m., 200 m., alt i omtrentlige tal, men forbindelsen med de i det foregaaende angivne terrasse- hoider er ikke vanskelig at se. I næ'rheten af Øgstad saaes et torvmyrprofil, der viser os den fra før kjendte rækkefølge: Recent furuskog torvlag stubbelag med træ'slammer torvlag. Forbindelsen eller korrelationen med de marine afsa-lninger for denne paa 7a/;ps-terrassen liggende likalitet er saaledes lyde lig nok. Og den lave dalbundterrasses stilling i ræ'kkefolgen er ogsaa klar nok. At Maclrci-nwemiels terrasser er relativt aphane i dette utpræ'gede lerlerræn, er heller ikke et fæ'nomen, der i saM'lig grad vanskeliggjør korrelalionslbrsokene, og borlseel herfra er terrasseserien, som vi ser, helt luldslændig. Med den forholdsvis vide og flate dal blir heller ikke mot.sælningsforholdet mellem den utstrakte Værdalsor (jernbanestationen (>,« m. o. h.) og dalens terrasselandskap saa skarpt, som man kunde va're tilhoielig lil at vente sig del. Og mot syd og sydvest kan man folge lerrassi'l;in(lska|)el videre. Mellem Hinnan og Levanger er saaledes vakre Icrnisscr. Fra Hinnan slalion. i')..; m. o. h., i hvis na-rhel man hai- dtl interessante lossillindesled ved Ilallan II, !•'. 1 1 C.-J , passeres en lav sirand og el kupperl lerrasselerra-n. Delle stiger saa med jernbanelinjen temmelig hurtig op i sligende lerrasser, hvorefler disse over en langere slrakning holder sig i omlrenl ens niveau 278 p. A. øYEN fl914 lor derpaa igjen at synke med jernbanelinjen nivsten til havflaten, hvorpaa ii^jen sligende og saa synkende frem til Levanger sta- lion, ;'>,(! m. o. li. Videre stiger igjen lerraMiget i trinformede ter- rasser, men sjenker sig igjen til den merkelige Eidsbotn ved Alsladhaug kirke. Derpaa stiger igjen jernbanelinjen gjennem svakt undulerende terrasselandskap, der i fordypningerne ofte viser snit i torvmyrdannelser med tall-bevokset overflate, medens snillel ovenfra ellers viser: (1) torvlag, (2) kvistlag, (3) torvlag. Derpaa sa'nker jernbanelinjen sig igjen noget mot Skognfjorden, men stiger saa igjen langs denne og videre mot syd til Skogn station, 49,9 m. o. h., hvor man har et bølgeformet, stigende ter- rasselandskap. Derpaa følger et noget uregelmæssigt, skogbevokset og dyrket, snart litt sligende og snart litt synkende lerrasseterræn gjennem el tildels i de store hovedtræk temmelig flalt og aapent landskaf), meget dyrket, men paa sine steder ogsaa med temmelig utslrakt skogbestand, dels meget undulerende fast fjeldgrund og dels løst materiale, frem til Ronglan station, 61,4 m. o. h. Videre gaar saa jernbanelinjen over bølgeformet og undulerende fjeld- grund, ofle i fordypningerne tildels utfyldl med løst materiale, der liolder sig i nogenlunde samme høide som omkring Næsvands- kanalen. Terrænet, og jernbanelinjen med, sænkes saa litt, men sliger igjen med rik Tiissilago-\eks,[ frem til flåterne om Aasen station, der ligger 1 a 2 m. høiere end disse flåters gjennem- snitlige niveau. Selv disse forholdsvis utstrakle terrassellaler er tildels meget uregelmæssige med noget undulerende eller bølge- formet landskap; fast fjeld stiger hyppig op af løsmalerialet, der paa mange steder faar karakteren væsentlig af el utfyldnings- materiale. Fra Aasen slation, 70,6 m. o. h., følger jernbanelinjen el eiendommelig Uangl dalføre, en gammel canon-dannelse, netop bred nok til at skalfe bredvis plads for jernbanelinjen, elv og vei, det hele førende ned til Fæltenfjord. Men i denne canon- dannelse er ogsaa paa flere steder anriket en hel del lerterrasser. Man kommer saa frem til de interessante fossilforekomster ved Slenssvedjan og Langslein. Høiden af denne sidste forekomst gaar op omtrent i niveau med jernbanestationen, 7,9i-, m. o. h., eller muligens ogsaa et par meter høiere, ca. 10 m. o. h. Straks nord eller nordvest for Skatval station findes temmelig utstrakte, nogenlunde llate, dels dyrkede, men ogsaa myragtige strækninger, delvis med løvskog. Omkring Sve bankerne har man el skraa- nende terræn ned til fjorden, med moræne i dalsiden og helt ned til fjorden. Syd for Skatval, fra stationens høide, 65,9 m. o. h., har man en ganske svakt affaldende og meget erodert ler rasse, der saaledes faar el meget undulerende ulseende. Terrasse- landskapel falder nu meget hurtig af mol Sljørdalshalsen, med de interessante, rikl fossilførende lerafsa'lninger omkring Tangen Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 279 teglverk, hvor Stjørdalen station ligger, G, 6 lu. o. h., medens ter- rassen ganske svakt hæver sig til ca, 16 m. o. h. Endvidere turde det kanske her være paa sin plads i umiddel- bar tilslutning til de netop ovenfor meddelte lorvmyrprofiler at vedføie endel iakttagelser med hensyn til disse interessante for- hold, som jeg hadde anledning til at gjøre paa min reise nu sidste sommer. I omraadet øst for Selhusjøen saaes ogsaa paa flere steder vekslende lagbygning i torvmyrene, saaledes f. eks. na>r Uglum, hvor et snit af 1 — IV2 m. høide gjennemskar en torvmyr oven- fra i følgende lagrække: torv, stubbelag, torv, men uten at de nederste lag kom tilsyne; undergrunden utgjøres her væsentlig af sand og ler, og paa myren selv vokser her i en høide af ca. 300 m. o. h. tildels granskog. Delte er forsaavidt den samme ra^kke- følge, som jeg ogsaa har iagttat paa andre steder, f. eks. paa flere steder i Opdal, mellem Stuen og Aune, hvor der i tra^laget fore- kom saavel stubber som stammer. Ved veien langs Drugu til Aa saaes i delvis skogbevokset myr helt tilsvarende snit. Og furuskogen omkring Maalsjøen. jSlaagaaljern og over til Lange- vand paa overgangen fra Klæbu til Ler slation vokser for en stor del paa torvmyr, som er opbygget paa fuldstændig samme maate: torv, tra'lag, torv, men ogsaa her med ubekjendl torvbund, idet der mangler helt tilbunds gaaende snit, dog med en undergrund af moraMiemateriale, som den slørre tversgaaende endemoræne mellem Maagaatjern og Langevand lar formode. Faa den einstap- bevoksede terrassellate ved Langevand vokser en hel del gran. Overalt sporer vi saaledes, hvor vi har anledning til side om side at følge den marine utvikling og den samtidige paa land, en saa nøle overensstemmelse, al vi ikke længere kan være i synder- lig tvil om, at vi virkelig befinder os likeoverfoi- nalurlovma'ssig sammenknyttede forhold. Allerede i det foregaaende er omtalt det utprægede. og inter- ressante lerrasselandskap i og om Trondhjems by. Hovedniveauet omkring Trondhjem dannes egentlig af to utpra'gede lerlerrasser, med en svakere, mellemliggende. I)er|)aa kommer en noget lavere hovedlerrasse, som med al rimelighet er Lilloriiut-niiu-dncts strand terrasse. Det blir derfor af særlig viktighet al linde betydnin- gen i stratigrafisk og kronologisk orden af de tre høiere liggende terrasser. Del synes som om Ilsvikens hovedtrin svarer til den øverste af de store lerlerrasser; del var delle ogsaa Mn.i.i;n antok, idet han angav upper litie af sea clilfs til r>SO ft. (Nature, B. 32, ISS."), pag. ')").")) eller ITii.T m. o. h., medens I'i'h.vm favstede sig ved en remarkable shore . som han angav til 'y^2~^ ft. eller 1()0 m. o. 11., og som lian henlå til (lliamplain epocli eller med andre ord til C.losini; part ol' Ihe Ice age lAineriean (leologist. 280 P. A. ØYEN [1914 Vol. 22, 1898, pag. 150), Det var den første af de to her nævnte terrasser, som ogsaa i almindelighet blev anseet for at repræsentere den høieste marine grænse inden dette omraade. Naar vi imidlertid erindrer hovedskemaet for disse forskjellige niveauer, saaledes som vi allerede i det foregaaende har stiflet bekjendtskap med det i profilet fra Tømmegaardene ved Gaua (I, 30), saa er det ikke vanskelig at foreta en temmelig nøiagtig korrelation, idet Ilsvikens 178 m. -linje (P. A. Øyen: Skilbotn, et bidrag til kundskaben om stranderosion, 1896, pag. 26) vistnok med sikkerhet svarer til 182 m. -terrassen ved Gaua. Paa den maate ser man, at ved Trondhjem mangler endnu det øverste led i rækken, nemlig det til 199, .s ved Gaua svarende terrassetrin, som vi nu i det foregaeende har fulgt paa en hel række for- skjellige steder; vi kunde her nævne terrassen ved Høieggen i Melhus 196,8 m. o. h. (I, 89), i sin tid af mig antat som Trond- hjemsfeltets marine grense. Desuten kunde vi ogsaa nævne terrassen ved øslre Singsaas 198,7 m. o. h. og her stigende til 201,7 m. o. h. (I, 16), hvorved man overskrider 200 m. -kurven og begynder at nærme sig, hvad der ogsaa paa andre steder inden Trondhjemsfeltet har vist sig som den øverste grense for bølge- skvulpets indvirkning. Andre eksempler er nævnt ovenfor. Det maa derfor ansees som godtgjort, at vi i den øverste Ilsviklinje ikke har for os merkerne efler den høieste havgrense, men deri- mol en erosionsterrasse eljer abrasionslerrasse fra de store ler- terrassers lid, Portlandia-niveaiiets tid, og vi skal derfor under behandlingen af dette niveau komme tilbake til den merkværdige optræden af de tre lerlerrasser, to slerkl fremtrædende og den tredje, svake, som det synes, sammenknyttede til en mere sam- mensluttet enhel. Som allerede ovenfor nævnt finder vi, forulen delte sidstnævnte niveau, i Trondhjems omegn ogsaa repræsenteret det saakaldte Littorina-nweaii. Blandt de talrike terrasser lar sig ogsaa adskille de øvrige i den foregaaende fremstilling adskilte, lavere hoved- niveauer, men dertil kommer saa en flerhet af intermediære terrasser, der som snbordinate trin viser mindre oscillationer mellem de slørre, enten det nu kun er utslag for klimatiske for- andringer, hvad der vel for disse underordnede trin er det rime- ligste, eller der ogsaa for disses vedkommende paa sine steder kan gjøre sig gjældende dynamiske oscillationer. Men de store hovedtrin gjør sig i molsætning hertil gjeldende som helt selv- stændige afsnit, karakteriseret saavel ved oscillationer i de klima- tiske forhold som i slrandlinjens beliggenhed. Noget lavere end den utprægede terrasse, som vi ovenfor henførte til IJtlorina-niveaiiet, møter vi en ulprægel lerlerrasse, som vi ulen videre vistnok er berettiget til al henføre til Pholas- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 281 niveauet, hvad ogsaa den faunistisk-stratigrafiske undersøkelse paa forskjellige steder bekra^fler. Som ogsaa under beskrivelsen af forholdene i Værdalen omtalt, at i denne dals lerterræn Mactra- niveauet ikke trær lydelig i dagen, saaledes møter vi ogsaa i Trond- hjems omegns lerfyldte terræn det samme merkelige træk; sandsj'n- ligvis har ikke littoralzonen i et saadant terræ^i frembudt de for en littoralfauna af xerophil type gunstige livsbetingelser. Derimot støter vi syd for Gløshaugen, i det der ved utglidning og evor- sion meget forstyrrede lerterræn, paa den 70 m. høie Nardo-ter- rasse, der vistnok inden denne egn optrær som en smuk repre- sentant for det karakteristiske Tapes-niveau, og ved jernbanelinjen møter man i skjæringer af denne høide snit gjennem svævende lag af sand og grus. Gløshaugens paa flere steder temmelig for styrrede terrasse, der fremtrær som en utpneget sandterrasse i høiden 35 m. o. h. (II, 71), maa næ^rmest opfattes som en grundt- vandsterrasse, men knapt littoralterrasse, fra Trivia-niveauets tid. Nedenfor Gløshaugen, over mot Singsakerbakken, og likesaa nær Ladehammeren, møter man nok en lavere terrasse, ca. 20 m. o. h., stigende kanske en meter eller to høiere op, og at man hci'i nærmest har at se en korrelativ terrasse til Ostrea-niveauet, turde ikke være nogen tilfældighet, men uttryk for et mere gene- relt forhold. De lire, nu sidst gjennemgaaede terrassesystemer finder man smukt represenlert ogsaa langs jernbanelinjen til Selsbak og Heimdal, endskjont erosionen her har virket i den grad, at de trinformede terrasseniveauer ikke træ^r saa distinkt og skarpt frem som ellers; men selv her kommer Portlandia- niveauets store lerterrasse smukt frem. I det svakt stigende lerrasselandskap fra Lademoen og Leangen op til Heitgjerdet kommer de forskjellige terrassetrin ofte vakkert frem. Om (Char- lottenlund er igjen terrænet mere kuppert, men ved Ranheiui kommer igjen terrasselandskapet mere til sin ret. Naar vi ser, hvilket vakkert, utpræget og rikt terrasselandskap Trondhjems omgivelser byr paa, saa er det egnet til at vække endel foiundring, hvor lite der igrundeii er vundet ut af dem ved den systeuiatiske ularbeidelse af Jordbuudskart over Trondhjems omegn. 1: 50000« med vedføiede beskrivelse ^Norges geologiske undersøgelse, Nr. 32, pag. 113 — 1231 I delte terrasselandskap har større og mindre utglidninger ret ofte fundet sled; vi behøver kun at iia'vne forholdene ved jernbanekaien. Ved Rorosbanens godsslation fandtes som resultat af endel boringer folgende lag rickke: - - Øverst 4 — 5 m. paafyldl grns og sand Derundei- '.U> m. sand rndersl 5;'> m. li'rboldig sand. Delle er jo ut mol havel eller fjorden ikke nogen synderlig 282 p. A. øYEN [1914 solid byggegrund, allennindsl for bygverker, der slerkt belaster undergrunden. Med henblik paa den slore betydning, som et mere indgaa- ende kjendskap til sammensætningen og bygningen af det løse terræn, moræner og lluvio-glaciale afsætninger, like saa vel som marine terrasser af forskjellig slags, inden Trondhjemsfeltet vil ha, saa antar jeg trønderne, Trondhjems bys befolkning like saa vel som amternes, vilde gjøre sig selv en stor tjeneste ved al hvgge mere vind paa dettes utforskning i systematisk anlagt retning. Hvad den svenske geolog Munthe sier om et eventuelt og bredt anlagt »GotHands museum« , kunde vi kanske under de nuværende forhold ogsaa anvende om en eventuel jordbunds- samling i forbindelse med Trondhjems videnskapsselskaps i mange henseender saa fortræffelige museumssamlinger: »Ett sådant museum skulle nåmligen låra folket att forstå sin sam- horighet med den gottlåndska naturen och med de fader, som lagt sten på sten i den såkra grund, på vilken den gottlåndska odlingen vilar och skall vila. Och ett sådant verk, skapat av den gottlåndska allmogen sjålv, vore den stoltaste minnesvården, ett folk kunde resa ofver sin forna slorhet« (Drag ur Gottlands odlingshistoria i relation till ons geologiska byggnad, 1913, pag. 66). Jeg har i denne fremstilling af Mytiliis-niueaiiets geologiske stilling været nødt til at berøre en række fænomener, der kanske rettere burde væuet behandlet under enkelte af de andre niveauer eller kanske tilslut. Men delvis har det ogsaa været fænomener af mere generel art, hvis behandling allerede paa dette tidspunkt vil lette fremstillingen og korte behandlingen for de følgende afsnits vedkommende, saaledes at denne kan afkortes i ganske væsentlig grad. Samtidig har vi faat et indblik i den lovmæssig- het, der kommer tilsyne. Det er derfor ogsaa ganske karakteri- stisk, at en af de forskere, der ikke synes at ha vovet paa noget punkt at stille sig paa min side i den paagaaende diskussion allikevel er blit en af mine bedste medhjelpere, thi Rekstad har ved sine mange og omhyggelig utførte terrassenivellementer ydet mig et ganske vigtigt og væ^sentligt bidrag til at kunne generalisere og føre videre ut over vort vidtstrakte land de resul- tater, som jeg har vundet ved mine undersøkeiser inden Kristi- ania- og Trondhjemsfeltet. Det er ganske merkelig, hvorledes Rekstads egne undersøkeiser, tiltrods for hans oppositionelle stil- ling like overfor mine anskuelser (han er jo i et ganske nylig offentliggjort arbeide traadt de svenske forskere ganske nær), paa det nøieste slutter sig til og bekræfter, hvad jeg nu i en række af aar har hævdet med hensyn til terrasseantal i vort land og det indbyrdes forhold mellem disse. Vi skal la for os endel eksempler fra Rekstads egne publikationer. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER 1 TRONDHJEMSFELTET 283 I Bindalen angir Rekstad den marine giense lil 155 m., og videre terrasser 120, 112, 105, 90 m. o. h., og fortsætter, idet Tapes-lidens strandlinje sættes til ca. 30 meter: lavere end tapes- terrasserne kan ogsaa i denne del av vort land utskilles tre trin — 20, 14 og 5 m. o. h." (Norges geol. unders, aarbog 1909, V, pag. 8 — 13). Vi skal dog i denne forbindelse merke, at Hoel fandt noget høiere verdier: 205 m. o. h. for den marine grense (Arch. for Mathm. og Naturvid., B. 28, Nr. 9, 1907, pag. 28), og af HoKi^s undersøkeiser slutter Rekstad for tapesliden lil en beliggenhet af slrandlinjen 40 — 50 m. o. h. (Norges geol. unders, aarbog, 1909, V, pag. 13); for Helgelandskysten angir Rekstad det samme niveau lil 20 — 30 m. o. h. (L. c. aarbok 1915, V, pag. 48). Og med hensyn til den nordlige del af samme kyst- strækning fortsætter han: »Av de lavere trin er det 61e tra oven, som stammer fra tapessænkningen, det mest ulbredte. Det ligger her i 24 — 30 meter over det nuværende havniveau lavere end tapestrinnet har man 3 trin, nemlig i 18 — 20 meter, i 11 — 12 meter og i 5 — 6 meter over havflaten« (Rekstad: Bidrag til Nordre Helgelands Geologi — N. G. U. Nr. 62, 1912, pag. 73). Ved sine geologiske iagttagelser fra ytre del av Saltenfjord« fandt Rekstad »8 nivaaer, 4 høiere end tapesnivaael og 3 lavere«, nemlig: — ca. 5, 15, 30, 50, BO, 80, 105, 120 m. o. h. (Cfr. N. G. U. Nr. 57, aarbok for 1910, HI, pag. 26—27). Rekstad anførte efter Helland (Jordbunden i Romsdals amt) fra Sundalen terrasserne i høiderne 13, 17, 52, 76 og 156 m. o. h. og føjede dertil egne iagttagelser fra forskjellige steder paa Nord- mør, som blev indordnet i de samme grupper med tilhug af et første trin i omtrent den halve høide af Helland's første trin. Del øverste blev betegnet som senglacial marin grense , men med den erfaring, vi nu har, kan vi vistnok med stor tiyghel henføre del netop til PorlUindia-nweaiwts tid. 52-m. -trinnet an- loges som 'rapcs-niiH'diH'ls, og vi ser da liketil overensstemmelsen i terrasseantal tilbake til og med dette trin; men af de ældre mangler saaledes tre (Norges geol. undersøkelse, aarbok 1908, No. 6, pag. 28). Fra Vik angav Rekstad syv trin: 9,7 m., 26, o m., 40,0 m., 61,1 m., 74,.'. m., 92, i m., 115,.''. m. over havet (Bergens museums aarbog, 1907, nr. 9, pag. 15). Og i l'lvik har han paavisl ni teriasselrin: — 8—9 m. o. h. 14—17 29—37 44—47 52—55 ()0— 84 70-94 284 P. A. ØYEN [1914 88—110 m. o. h. 121—124 » Rkkstad: Geol. iaktlag. nv. siden Hardangerfjord — N. (i. U. Nr. 59, aarbok 1911, Nr/ II, pag. S). Det blotte gjenneiiisyn af de her som eksempel oprullede billeder viser tillulde berettigelsen av min ovenfor faldne uttalelse. Men samtidig vil vi ogsaa se, at det terrassebillede vi faar fra vort eget land, idet vi sammenholder dette med den stratigrafiske utvikling, jeg allerede i det foregaaende har git, gir os en helt anden oversikt end den, som svenske og danske geologer har søkt at gi for deres respektive lande. Det turde vel kanske sies, at den maate, hvorpaa Munthe opfatter og inddeler tiden efter den sidste mere almindelige nedisning, gir et ganske godt uttryk for den blandt svenske geologer utbredte anskuelse, nemlig: — Senglacial Postylacial Arktisk Subarktisk birk, lu ru, hassel Horeal i Atlantisk Subboreal Sub- Dryas- periode eketid Limnæa Ancylus ' Littorina Mya i^Cfr. MuNTHK: Gottlands Senkvartiira Historia, 1910, pag. 205). Det viser sig da ogsaa, at f. eks. Hogbom har git denne Munthes fremstilling en fremskudt j)lads i sin oversigt »Schema fiir die spiit- und postglaziale Enlwickelung in Sch\veden» (Steinmann & WiLCKENS: Handbuch der Regionalen Geologie, B. IV, Abt. 8, 1913, pag. 114). Men samtidig linder man sammesteds hos Hog- bom, som det synes, ogsaa hel tilslulning lil den af De Geer og LiDÉN hævdede kronologi, der søkes helt indpasset i det strati- graliske skema, mol hvilket vi fra norsk synspunkt og fra historisk synspunkt maa reise indvending mot den sammenblanding, der er gjort med hensyn til Blytt's og Seunandeh's »systemer <. Vi skal ikke her nærmere dvæle ved den selvmotsigelse, som fra norsk side reiser sig i et saadant skema derved, at f. eks. den subatlantiske 1 Im. -strandlinje i det sydøstlige Norge blir forlagt efter vor tidsregnings begyndelse, medens vor nuværende strand- linje sandsynligvis har holdt sig meget nær uforandret i tiden fra vor tidsregnings begyndel.se eller kanske noget før. Heller ikke skal vi nærmere hefte os ved del forhold, al store dele af vort lands kvarlæ^re af.sa'tninger helt forbigaaes i dette »svenske system, vi nævne kun store og vidt utbredte afsæbninger som dem, der tilhører vort Mijtilus-niueau, Porllandid-niiwau og IJttorina- niveau. Der foreligger her et aapenbart brud. Og det er ikke Nr. 6) KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 285 paa den maate, man faar istand el frugtbart samarbeide for ut- redningen af de kvartærgeologiske forhold i »Fennoskandia (Nor- wegen, Schweden, Finnland)». Tar vi for os de danske geologers oversikt, viser der sig uover- ensstemmelse saavel til den ene som den anden side. Indskræn- ker vi os til at se kun paa den rent formelle side af de skema- tiske fremstillingers utseende, saa er der vel en »tilsynelatende« større likhet mellem det svenske og danske indbyrdes end i deres forhold til det nu af mig fra norsk side fremstillede; men hvis vi trænger ind i disse skemaers betydning, som utlryk for en stedfunden kvarlærgeologisk utvikling, blir forholdet et andet, idel del danske og norske da viser en forholdsvis ganske stor indbyrdes likhet, ialfald for enkelte afsnits vedkommende, om end dette ikke helt kommer med sin fulde ret frem i den skema- tiske fremstilling, muligens kanske for en stor del deraf, at det midtre parti, kontinentaltiden eller ancylu stiden, i det »danske system« er git en vel dominerende plads. UssiXG maa vel sies at ha levert et nogenlunde korrekt billede af den klassifikation, som de fleste danske geologer er blit slaa- ende ved for sit lands vedkommende med hensyn til de afsæt- ninger, der skriver sig fra istidens slutningsfase og efterfølgende tidsafsnit, nemlig: — Bronsetid, nutid Torv med ck Torv med furu Mj'a arenaria AIlu- viuni Tapes-Littorina Kjokken møddinger Tapes decussatus Konlinenliillid Ancvhislid Ikke marint Dilii- viiiin Scnglacial Drj'asler ZirplKva sand Øvre Yoldia ler .M'snu'llniniislid 1^'luvioglaclalt Moi æncr liidif Yoldia li'i- (Cfr. S Ti: I NM .\ .NN & \Vilcki:ns: Ilandbuch der Hegionaleu (leolo gie, B. I, Abt. 2, Danemark, IDKI, j)ag. 1S\ Kun skal vi erindre den allerede tidligere omtalte »Allerød-oscillation undei" Dryas- lerets afsa'tuing (L. c. i)ag. 22) og den sa'rslilling, som inden 7V//>r,s afdehngen de kun faa meter over havet hævede Dosinia lag indtar i,L. c. pag. 20 og Meddel, fra Dansk geol forening, X, 1904, pag. 23—40). 286 ; P. A. ØYEN [1914 Efter disse mere generelle slreiflog og efter, at vi nu har faaet et begrep om, hvor lite vi i grunden kan si med bestemt sikkerhet om Mijtilus-nweaiiets beliggenhet i omgivelserne af Trondhjems- fjordens ytre dele maa vi allikevel forsøke os frem, om det skulde være mulig at faa en tilnærmet oversikt ogsaa for dette sidstnævnte omraade. Om vi nemlig sammenstiller de verdier, som Helland angir for den øverste terrassegrense, det vil si, de store lerter- rassers grense, i Arkiv for Mathematik og Naturvidenskab, B. XVII: Størensnevringen 171, Granmo 178, Nordtømme 180, Hermanstad 172. Mo-Buan 172, Skjetne 172, Kvashylla 170—180, Bunes 161, Singsaas 188. Kalvelladalen 188, Langevand 174 og Kregnes 172 m. o. h., og sammenholder delte med den differens, der er mellem dette niveau og Mijtilus-n'weanet f. eks. i Gaua-Tømmeprofilet (I, 30), nemlig en forskjel paa ca. 17 m., saa vil denne sammenlikning, om naturligvis ikke absolut, saa dog med en tilnærmet sandsyn- lighet kunne benyttes inden et relativt snevert omraade til at danne sig en forestilling om forholdet lidt videre utover mot vest. Vi tar da endvidere foros de verdier, som Helland angir fra: Votta 182, Nygaard 172. Nea 188, Snefuglhaug nær Trondhjem 144, Sandryggen nær Trondhjem 174, Damsbækken (Jonsvatn) 166, Reppe Leinslad (sammesteds) 157, Kvitem (sammesteds) 141, Brækplads (Vinjefjord) 152, Sjødal (Hevnefjord) 131, Storaas & Lo (Orkladalen) 140, Svorkas dal 151 m. o. h. (Beskrivelse over Søndre Trondhjems amt, D. I, 1898, pag. 31), og i en anmerkning samme- steds fortsætler Helland: »Der er grund til at tro, at det indre af landet har steget noget mere end kysterne, saa at det høieste niveau ikke er en hel vandret flade, men en flade med meget svag skraaning.» Ved Botnvatn i Rissen er strandlinjens høide 142 m. o. h. (L. c. pag. 32). Hertil kan saa føies endel iagtta- gelser, som jeg hadde anledning til at gjøre nu sidste sommer i Meldalen. Ved Aa har man en ulpræget dalbundterrasse 174 m. o. h., saaledes i omegnen af Resa bro. Og videre ned over Meldalen sees flere steder forskjellige terrasser utformet i morænegruset. Ved veiskillet til den nye vei over til Løkken maaltes saaledes 145 m. o. h. F'orholdene er imidlertid her endnu for lite studert til, at man kan foreta mere almindelige sammenknytninger. Men interessant er det dog, at man i det her tildels temmelig rikt morænefyldte landskap har en umiddelbar tilknytning til de interessante forhold i Orkladalføret. Og ved de mange likhets punkter ligger tilknytningen ogsaa nær med Guldalen. Saaledes har man, for kun at nævne et eksempel, straks syd for Fandrem kirke en svær grus- og sandafsætning, der i mange henseender sterkt minder om forholdene ved Søberg i Guldalen. Hvad der især virker paafaldende, er den forholdvis jevne Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 287 stilling, som den marine grense synes at indla over omgivelserne af Trondhjemsfjordens store, bassinformede del, fra Røberget af, over Ørkedalen, (iuldalen, Strinden med Nidelvens dalføre, Sljør- dalen mot Meraker, Værdalen, og videre over Trondhjemsfjordens indre egne, helt til Snaasen. Gradienten er over denne strækning. for denne strandlinje yderst ilten, om overhodet merkbar. Det er først mot grensen i Guldalen, ved Singsaas, og i Selbu, samt i Meraker og Snaasen, at det merkes. Men vi maa dog altid erindre, at den maate, ved aneroidbarometer, hvorpaa terrasserne er maalt, kan gi rum for nogen feil, endskjønt for de flestes vedkommende er den sandsynlige maalefeil reducert til et mini- mum. Man kunde i saa henseende tænke paa terrassen f. eks. ved Hyttebak bro i Selbu, endskjønt tvilen med hensyn til denne ogsaa afdæmpes ved sammenlikning med meget nær samme niveau mellem Grindstad og Stigen. Terrasserne ved Hemveg i Snaasen kunde ogsaa gi anledning til nogen diskussion i saa henseende ; men naar vi sammenlikner med den marine grense ved Singsaas, Meraker og Langevand, idet vi samtidig trækker sammenlikning mellem forholdene paa dette sidstnæ^vnte sted og ved Hemveg med hensyn til de noget høiere optrædende terrasse- rester, saa gir heller ikke her fænomenerne nogen større grund til mistanke om nævneværdige feil i maalingerne. Den forholdsvis jevne stigning af den marine grense gjennem Guldalen, fra 19(i,8 "m. o. h.' i Melhus (I, 89) til 199,;; m. o. h. ved Gaua — Tømme (I, 30) og 201,7 m. o. h. ved Singsaas (I, 16), kunde la formode en marin grense ved selve Trondhjem by af ca. 195 m. o. h.. hvilkel igjen for denne egn vilde levere omtrent nøiaglig samme dilTerents (17,2 m.) mellem den marine grense og de slørre lerlerrassers niveau, som den vi ovenfor fandt for Gaua — Tømme profilet, nok el vidnesbyrd om den store lovmæs- sighel, der her gjor sig gjeldende med hensyn til disse forhold. Fra Ilsviken til Singsaas er i, ret linje ca. <>() km. Den marine grenses stigning paa denne stra'kning skulde være 6,7 m., hvilket gir en gradient med fald i nordvestlig retning af meget nær 1 m. paa 10 km. eller 1: 10000. Fra Ilsviken til Meraker er i ret linje ca. 70 km. Med en antagen marin grense paa forstna'vnte sted af 19') m. o. h. og som tidligere meddelt marin grense i Meraker 200,8 m. o. h. 11, 1 o2 . skulde differensen bli 5,« m., hvilkel vil levere en gradient med fald i vestlig retning af meget na-r N: looooo. I-^a Ilsviken lil Hemveg i Snaasen er i ret linje ca. 1 :*)0 km. Gaar vi ul Ira den for Ilsviken antagne marine grense. og sæller vi. i betraktning af den smule usikkerliet, der kheber ved aneroidmaalingen ved Hemveg. den jnarine grense her lil JOS m. oh., isledelfor som ovenfor fundet 21 1,:; m.o.h., saa faar vi en diflerenls af i:')m. mellem de marine grenselerrasser |)aa de to steder, Inil 288 p. A. øYEN [1914 ket vil levere en gradient med fald i sydvestlig retning af 1: 10000, netop den samme, som vi ovenfor fandt i nordvestlig retning. Hvis vi ved hjelp af disse gradienter vilde forsøke at beregne den marine grense for Øriandet, vilde vi f. eks. finde, al ved Østraat, der ligger i ret linje 42 km. nordvest for Ilsviken, maatte den marine grense ligge 190,8 m. o. h. Og hvis vi fortsatte i samme retning, vilde vi for Froan kapel finde en marin grense 186, fi m. o. h. Da vi nu først har latt vort blik gli ut over Vesterhavet, kunde det være ganske interessant for et øieblik at skue endnu videre. Vi vil, som jeg gjorde i en forelæsning ved universitetet 19jfl2, søke en mulig sammenhæng i det isoslatiske fænomen ved at betragte Trondhjemsfeltet sammen med de centrale dele af Skotland. Nu har vistnok undersøkelsen af den skandinav- iske halvøs, eller kanske rettere Fennoskandias, isostatiske for- hold vist, at dette landomraade utgjør et isostatisk hele, eller sammen med endel perifere grensedistrikter en for ra-perioden og efterfølgende tid isostatisk enhet. Og mine erfaringer fra det Brittiske ørike og Ørknøerne samt Shetlandsøerne sommeren 1909 har ogsaa lært mig, at i de væsentlige træk er vistnok den fremstilling, som Wright gir af dette omraades isostatiske for- hold, i hovedsaken riktig (The Quaternary Ice Age, London 1914, pag. 422), saaledes at ogsaa dette utgjør et for sig tem- melig godt afgrenset isostatisk hele eller en geodynamisk enhet, sent kvnrtæM't seet. Men for kvartærgeologen, der skuer noget videre, foruten i rummel ogsaa tilbake i tiden, reiser sig det interessante spørsmaal, om ikke de isostatiske forhold gjennem- gaar en utvikling, som saa mange andre fænomener, saaledes at vi under gunstige forhold kan gjenfinde rester af tidligere peri- oders isoslatiske kombinationer. Afstanden fra Øriandet til Firth of Forth er i sydvestlig ret- ning ca. 1896 km. Med den ovenfor for Trondhjemsfeltets indre og centrale dele fundne gradient skulde dette for nævnte afstand utgjøre 189, (i meter. For Ørlandets vedkommende skulde den marine grense efter det ovenfor utviklede væ^-e 190, s m. o. h. Og med det netop utviklede gradientfald skulde man saaledes for de centralt beliggende dele af Skotland faa en marin grense i høiden 51,2 m. o. h. Igrunden er vel al komentar overflødig, Ihi terrassen »130 feet or there about« ligger for nær ved haan- den (Geikie: The Antiquity of Man in Europe, 1914, pag. 270). Ved den lovmæssighet, som her er eftersporet inden et videre utstrakt omraade, turde det muligens være, at det af Helland paapegte forhold mellem to af strandlinjerne i Tromsø amt (Nor- ges geol. unders. Nr. 28, aarbog 1896—99, II, pag. 1—30, med ledsakende kart) ogsaa vil erholde en dypere betydning end hittil Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 289 almindelig antat. Det vilde imidlertid føre for langt ved denne anledning at gaa mere i delail med hensyn til delle interessante problem. Vi maa nøie os med at ha seet dele af Trondhjems- feltet som led i et slørre isostatisk hele end Fennoskandia. Men vi gaar ikke langt i vore undersøkeiser, førend vi opdager, al ogsaa andre isoslatiske enheter gjør sig gjældende, først og fremsl da den, som ellers omfatter den Skandinaviske halvø og nærmest tilgrænsende slrøk, særlig grundfjeldsstrøkene. Rigtig- nok mangler, som allerede berørt, nøiagtige beslemmelser af den marine grense i Trondhjemsfellets vestlige, perifere del. Og naar jeg ved en tidligere anledning mellem Ottersbro og Kalvaabakken angav terrasser i høiden ()U,8 m. o. h. (II, 57) og ved Kalvaabakken terrasser i høiden (u m. o. h. (II, 59), saa kan derlil bemerkes, at paa sidslnævnle sled fandtes i en høide af 58,5 m.o. h. (II, 57) fossiler med ialfald delvis dypvandspræg, hvorfor del er usand- synlig, at den kun fire favne høiere liggende strandterrasse til- hører denne fossilførende afsætnings tid. Denne fossilførende afsæt- ning bæ'rer Iverlimol el præg, der meget minder om forholdene ved Berhals (II, 9) og Slorhaug (II, 11) med terras.sedannelser 73 — 88 m. o. h., men fra hvis omgivelser anføres terrasser ogsaa i høiere niveauer, 131 — 152 m. o. h., som allerede i det foregaa- ende berørt. Forøker vi disse tal med den ovenfor fundne ter- rassekorreklion (17 meter), faar vi henholdsvis 148 — 169 m. o. h. Man skulde da væ're fuldt berelligel til i de nævnte fossilførende lag at kunne angi dypere vands afsætninger og i de lilsynelalende tilsvarende terrassedannelser at se erosionslerrasser fra senere tid. Imidlertid slemmer terrassehøiderne her med liknende fra Rissen, 142 17 ^ 159 m. o. h. Forsøker vi nu, i mangel af direkte iaktlagelse af den marine grense paa Øriandel, al anstille en sandsynlig beregning, saa kan vi stille i |)rop()rlion terrassehøiden 07 m. fra Øriandet (II, 59) og terrassehøiden 8S m. fra Hevne og Vinje (II, 11), idet vi faar Ørlandcls ubekjendte marine grense i tilsvarende forhold til det sandsynlige grensemiddcl fra Hr;eki)lads ogSjødal, nemlig 15Sm., der svarer noksaa godt til hoiderne fra Sloraas og Lo i Ørke- dalen, 140 17 = 157 m., Løkken, 145 + 17 = 162 m. og med tilsvarende ved Aa, 174 17 ^^ 191 m., i Meldalen. Ved denne sammenliknende forholdsregning faar vi for Øriandels vedkom mcnde en marin grense 120 m. o. h. Sammenstiller vi nu de k)en(ll(', oMilrcntlige lal for 'rrondhjemsfellels eenlrale omiaade (I), for Rissen (IIj og for Øriandet i^III) samt tilfoier den propor lionall beregnede verdi for l'^roan ka|)eUIV), saa faar vi følgende ni'kke: (I) 200 m. o. h. II l(;ii mob. vlll' 120 m. o. h. vIV^ lOm.o.h. De her .sammenslillide verdier for den marine grense o|) IH 290 P. A. ØYEN [1914 ruller for os billedet af et andet isostalisk enhetssyslem end del, vi tidligere betraktede. Rester af det ældgamle isostasesystem gjen- findes altsaa i det gjennem ra-perioden til Mytiliis-nweaiiets lid overleverte system, der sandsynligvis har været gjenstand for en række forskjellige transformationer som ultryk for de forandrin- ger, jordskorpen har gjennemgaaet under de vekslende lider. Og med de samme ord, hvormed jeg i sin tid sluttede min afhand- ling »Nye bidrag til bestemmelse af Pholas-niveauet» (1907), vil jeg ogsaa afslutte disse betraktninger af den marine grense inden Trondhjemsfeltet: >jNetop i den opgave, empirisk og Iheoretisk at fastsætte formen af de kurver, eller af den kurve, som giver et billede af denne isostatiske bevægelse, ligger der et slorl arbeide for fremtidens forskning, og det er paa faa punkter inden, dette forskningsomraade, vi saa let erkjender vor store uvidenhed, som netoj) naar vi stilles like over for den opgave.« Mijtilus-iuueaiiet er faunislisk blil ulskilt for sig selv som til- hørende en egen afsælningstid. Dette har fundet en ganske væsent- lig støtte i de to bekjendte forekomster i nærheten af Skaadalen station (vestre Åker), hvoraf den øverste førte masser af Mytilus ednlis og sammen med den en rfekke former af samme klima- tologiske karakter. Denne like i nærhelen af stedets marine grense liggende forekomst er forsaavidt meget vel afgrenset i faunislisk henseende — ikke et eneste motstridende element kommer til, og afsætningsforholdene er prima're og ufoistyrrede, saa forsaavidt er forholdene tydelige og klare. Den anden fore komst ligger ca. 1(5 m. lavere, like i nærhelen af Skaadalen slation — det er kanske rettere at si, at den laa; thi løsmateri- alet er nu praktisk talt skrapet af det faste fjeld, hvor del ikke er lagt under kullurbehandling. Den sidste rest, hvormed delle er tilfældet, har ogsaa ved en vandledning været heil gjennem skaarel, men visle intet af særlig interesse sammenliknel med selve hovedforekomslen. Denne, der blev aapnet og vaMiførl for flere aar siden, viste forstyrrede ler- og sandlag, de sidste liggende underst paa det faste fjeld, kun førende de former, som vi kjen- der fra den førstnævnte forekomst, sammen knu kel og trykket ind i lerlagene, hvoraf endel førte en liknende Mijtilus fauna som sandlagene, men endel en fauna af helt anden karakler, egen for de store lerafsætninger paa Romeriksletlen — ja end ikke Portlandia arctica Gray selv manglede i dette selskap. Del var her lydelig, at Mijliliis-faiinaen maatle være ældre end Portlandia- faunaen, saa for saavidt kan man ikke skyte sig ind under, at paa dertil egnede lokaliteter kan det vise sig, at man saavel i den gamle som den nye verden sløter paa afsætninger, hvor det viser sig, at Mytilus edulis og Portlandia arctica forekommer sammen. Selve de stratigrafiske forhold viser her forskjellen i afsa^tnings- Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 291 tid, Og de to temmelig godt afgrensede faunaselskaper viser ogsaa lil evidens, at adskillelsen er af dyperegaaende art. Det ligger utenfor nærværende afhandlings ramme at gjennemgaa forhol- dene i Kristianiafeltel. Men som jeg allerede i det foregaaende har herørt, viser Trondhjemsfeltet endel særegenheter, der staar i forhindelse med dets hassinartede karakter — deraf ogsaa sam- menhlandingen og delvis sammenforekomsten af rn-periodens, Mytiliis-nineaiiets og Portlandia-niveauets arter eller variationssui- ter. Adskillelsen hlir derfor ikke her saa skarp, men grenserne er jo ogsaa her tydelige nok til, ialfald paa sine steder, at kunne iagttas af den opmerksomme forsker, der ser paa forholdene med et uhildet hlik. Der kunde saaledes f. eks. pekes paa den høitliggende fossil- forekomst, ca. 170 m. o. h., ved Hollum (I, 91). I de gulgraa, forstyrrede lerlag fandtes her Macoma calcaria, Mija triincata, formå typica, Saxicaua pholadis, alle i normale, tempererede for- mer, der maa ha levet paa et noget større dyp, og sier vi om- kring femten favne, saa svarer det jo saa omtrent til Mijtiliis- nineaiiets strandlinje. Hvad vi skal lægge merke til, er den fuldstændige mangel paa den ellers i trakten rikelig forekom- mende Yoldia- fauna. Endvidere har vi al merke os lagenes forstyrrede karakter og indpresningen i leret af sandlinser, medens det overliggende grus gaar op lil en terrasse, ca 189 m. o. h. Del ligger derfor meget næ'r al anta, at de samme kra>fter, der ophyggede denne terrasse, ogsaa virkede forstyrrende paa de underliggende lerlag, og nævnte terrasse gjenkjender vi her som Portlandia-niueaiiels; forholdene er for saa vidt temmelig analoge med de tilsvarende i Skandalen, som ovenfor anført. Vi kunde endvidere nævne forekomsterne ved Buvasli {\\, 111) og Sandsælervolden (II, 108), paa del første sted med former som Macoma calcaria, Saxicana pholadis, Mya truncata. Balanus crenatus, og paa det andet sted former som Macoma calcaria og lialauus crenalus foruten hladaftryk af Dryas oclopci(da og .S'a//.i- reliculala. Som jeg allerede i del foregaaende har na'vnl, kan der nuiligens gjores gjeldende en noget forsUjellig ()|)fatning, særlig af den sidslna'vnte, i 164,4 — 169,2 m. o. h. liggende fore- komst, men ved Buvasli i en høide af 161,6 — l()4,i m. o. h. synes nok ai'sa'tningens karakter al hentyde paa noget dypere vand. Hvad vi ogsaa ved disse lo Ibrekomsler hør merke. er Yoldia- faunarns totale mangel. Skulde det saa medføre riglighel, hvad der herettes om hlaaskja'If'und i nærheten af Eggen, 1()7 m. o. h,, med stigende terrasse til 187 m. o. h., saa vilde jo et Nigtigt bidrag være levcrt til Iraklens geologiske ulviklingshistorie. end skjønt neppe med resultater gaaende ul over dem ved de to ovenna'Nule forekomster erholdte. 2y2 H. A. ØYEN [1941 Al forskjellige dypvandsafsælninger, som ved Luiidemo tegl verk, 54, i; — 80, i in. o. h., viser liknende og tilsvarende fænome ner (I, Hl), er jo nævnt i det toregaaende, og rimeligvis har disse afsa'tninger en temmelig vid og almindelig utbredelse, da f. eks. i delle tilfælde den korresponderende terrasse kan følges over længere slrækningei-, saaledes nord for Horrig kirke (I, 30). Og de blandede forekomster ved VoUan, 90,4 m. o. h. (I, 95) og Krokset, 91, -2 m. o. h. (I, 98) tyder i samme retning, med om raadels marine grense nogenlunde bestemt ved de forholdsvis naM-liggende (iilhaugs og Sunlibakkens terrasser i Ørkedalen, henholdsvis 159, i. m. o. li. (I, 99) og 156,6 m. o. h. (I, 99), eller med el afrundet tal 160 m. o. h. (I, 99). Gjennem Guldalen gjenfinder man forresten en Vo/c/m-terrasse flere steder i omtrent samme ovennævnte niveau, saaledes med Portlandia arctica ved Tislaug 81, i) m. o. h. (I, 90), Baardshauglerrassen nær Ler station 98,4 m. o. h. (I, 43), likesom ogsaa i Melhus, ved Lerli ca. 87 m. o. h. (I, 71) og med Portlandia ovenfor Høieggen, 54,2 m. o. h. (I, 69). I Børseskogn gjenlindes liknende flere steder, saaledes mellem Vollan og Riaunet. 90,4 m. o. h. (I, 97), og likesaa i Ørkedalen ved Kvam, 99,4 m. o. h. (I, 100). Man kunde kanske fra Nidelvens dalføre njevne Kammene, 92,5 m. o. h. (II, 87), Nordset fra 74,8 — 83,.". m. o. h. som nedre grense, men stigende heh til 123,0 m. o. h. (II, 89), og F^jerheimsfossen, 83,5—117,0 m. o. h. (II, 89). Nu er del rigtignok saa, at man ikke her ved disse findesteder og i disse proliler har fuldstændige snit overalt, men man kjender dog saa meget deraf, al den underste del, og ofte den hele afsæ'lning, er al henføre til ra-periodens senere af- snit, den midlere paa enkelte steder nødvendigvis til Mijtiliis- iiineauets tid, medens den øvre paa sine steder maa henføres til de store lerterrassers, Portlandia-nireaiiets, tidsafsnit. Niveauet er heller ikke ukjendt fra de indre omgivelser af Trondhjemsfjorden. Del turde nok hæmde, al en del af terrassen, 88 m. o. h., oven- for Gløshaugen (II, 76) blir al føre hil, likesom kanske ogsaa del merkelige Romuldsliprofil, 83,9 — 87,4 m. o. h. (II, 77), finder sin naturligste forklaring ved at henføres til denne gruppe. Sandsynligvis bør man ogsaa her anføre Morsetlerrassen, 72, t> — 90,1 m. o. h. (II, 129), og i analogi med forholdene ved Fjer- heimsfossen er del, man vistnok her i nærhelen linder terrassen ved Aassveet hæve sig til 117,4 m. o. h. (II, 130). Og ganske nylig har stud. real. Nordhagen brakt mig endel fossiler fra et lindesled, Velvangsaune i Skalval, i en høide af 75—90 m. o. h., som del har været mig en fornøielse at gjennemse. Da Nord- HAGE.N rimeligvis senere kommer til at ofrentliggjøre den sam- lede faunalisle Ira denne lokalitet, skal jeg kun nævne nogen af Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 293 de mere fremtrædende, der viser, at ogsaa denne forekomst ret lest henføres til heromhandlede gruppe: — Pecten islandicus Mull. Mijtiliis ('(hilis Lin. Leda penmia Mull. Portlandia lenticiila Moll. Yoldia hijperhorea Lov. Cyprina islandica Lin. Macoina calcaria C.hkmn. Panopea iioruef/ica Sp. Sa.ricaiHi pholadis Lin. Siphonodentalium vHvenin Sars. Topografisk, faunistisk og stratigrafisk maa saaiedes Mijtiliis- niveaiiet ogsaa inden Trondlijeinsfeltet utskilles som et hele for .sig, endskjønt forhindelsen med ra-periodens senere afsnit, som vi har seet, er meget intim. Rekstai) har i en afhandhng >En Mytihis fauna under mo rænemasser i Smaalenene< (Norges geol. unders. aarl)ok 1912, V) uttalt: ØYEN anser mijliliis-ninaael for at viere fra liden mel lem Romerik- og indsjøtrinnet. Er dette rigtig maa den inytilus- fauna, som findes under de ved Svikebøl, og ved Øierens .syd- ende beskrevne moræner, være ældre end det nævnte nivaa^ (L. c. pag. 9). I anledning denne bemerkning skal jeg kun tillale mig at henvise til min afhandling The Quaternary Section of Kilebu (Chrisliania Vid. Selsk. Skr I. Mathm. Naturvid. Kl. 1912, Nr. 8) og til den oversiktsfremstilling af nævnte profil, som jeg i foreliggende afhandling ovenfor (pag. 210 — 211) gav, hvoraf sees, at ved Kilebu Mijlilus, og da sammen med Mi/a og Pecten, altsaa under helt arktiske forhold, først viste sig under Sveneng periodens førstedel, altsaa efter Aas trinnets lid. Nu, var der naturligvis ingenting iveien for, al Mfililiis kunde va-re indvandret til de af Hi-.kstad nævnte lokaliteter uten derfor al \:ere kom mel li! Kilebu, men naar vi erindrer, hvordan forholdene var omkring Krislianiafjorden under Søre ug-perioden. med Porl- landia-faunaen ved Horten Si;, s -92,4 m.o. h.og en slrandlinje ea. 150 m. o. h. under periodens forsle afsnil, H or le n a fdel i ngen, og med Arca-faitiuteii (Portlandia arclica?) ved Soreng under peri- odens sidste afsnit. Eidsbergafdelingen (.Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturvid. Kb 190S, Nr. 2, pag. 29 --;',(')), saa anlar jeg dog, al del maa medgies, al Kilebuprolilel afgir el noksaa godt billede af den faunislisk slraligraliske ulviklingsra'kke, og al der vistnok maa frendores nu're l\ingi'nd(' grundt" imuI de af Keksiad anførle foi' at anla indvan' 294 p. A. øYEN [1914 iiUall, al vort lands brædæmmede sjøer for en slor del falder indenfor Ua periodens grenser«. Denne slutning var jeg tidligere kommet til ved dels at studere grenserne for indlandsisens sidste resier saavel i Dovre-trakterne som ogsaa ved en reise i Jemt- land, lil Storsjøomraadet sommeren 1912, men særlig ved studiet af de lil ra-periodcn hørende fossilførende afleiringer i Ørkedalen, Guldalen, Sljørdalen, Værdalen og Snaasen. Den pelrografiske beskaflenhet af disse viste nemlig ved sin fmslemmede karakter egenskaper, temmelig forskjellige fra dem, man er vant til at tinde hos de tilsvarende afsætninger inden Kristianiafeltet. De tluvio-glaciale massers afsætning som glacio-marine strak saale- des ikke til, og der levnedes ingen vei til at forklare forskjellen uten ved at anta, at der hadde fundet sted en afklaring paa forhaand, og en saadan kunde ikke antas her mere end i Kristi aniafeltet at ha fundet sted, medmindre særlige afklaringskummer eller afslemningsbassiner hadde eksisteret inden Trondhjems- feltets daværende nedslagsomraade, men saadanne hadde man jo netop i de brædæmmede sjøer. Den paa forhaand stedfundne afslemning af materialet i Trondhjemsfeltets fossilførende lerter- rasser maatte derfor være af glacio-lakustrin art, og derved fik man for det første en helt naturlig forklaring paa de pelrogra- fiske eiendommeligheter, men samtidig erholdt man ogsaa et middel til at tidfæste en større del af setesjøfænomenet. Allerede paa el forholdsvis tidligt tidspunkt i mit videnska- l)elige arbeide fængslede Gudbrandsdalens indsjøterrasser min opmerksomhet saaledes, at jeg afsluttet min første studiereise i Jotunheimen 1S91 med en undersøkelse af disse fænomener, selerne (P. A. ØYEN : Strandlinjer i Gudbrandsdalen, 1896). Senere forelok jeg videre undersøkeiser inden den samme egn likesom ogsaa i Foldalstrakterne sommeren 1898 (P. A. Øven: Kontinental glaciation og lokalnedisning, 1899). Og forsommeren 1909 hadde jeg anledning til al bereise en større del af det saakaldte øster- dalske selesjøomraade, med Sølnas dalføre. Foldalen, Østerdalens hoveddalføre, Tyslas dalføre og Rendalen, likesom ogsaa Brydalen og Rørostrakterne. Til en sammenarbeidetse af de indhøstede erfaringer var det ogsaa af stor betydning for mig, at jeg samme sommer hadde anledning til at besøke de klassiske »Parallel Roads of Glen Roy;, hvor jeg tilbrakte nogle uforglemmelige studiedage. Der stod imidlertid tilbake et viktigt afsnil at vort selesjøomraade, som jeg først nu sidste sommer har fundet anled ning til at bereise, nemlig Tønset — Kvikneafsnittet over mot Indset lil Orklas dalføre. Dermed var det ogsaa lykkedes mig at sam inenknytle vort selesjøfænomen med Trondhjemsfeltets (jlacio- niariiw formalion. likesom delle tidligere var lykkedes mig for en ræ'kke svenske setesjøer. I det temmelig bredt anlagte og Nr. 6j KVARTÆR-STUUIER I TRONDHJEMSFELTET 295 ved sine talrike detailniaalinger høist fortjenstfulde arbeide Brædæmte sjøer i nordre Østerdalen* (1915) af Gunnar Holmsen savner man et forsøk paa at lidfæste setedannelsen i vore syd- østlige fjeldlrakler. Jeg har ikke følt mig aldeles sikker paa, om man hos forfatteren kan spore en dulgt tanke i anførselen »længe før de høiest liggende skja'lbanker dannedes* (L. c. pag. 2). Men denne, sammenholdt med følgende uttalelse seet i sin historiske belysning: Efter min opfatning har ikke nogen ny opdæmning fundet sted, men i Glomdalen findes der i likhet med hvad før er beskrevet fra Foldalen flere terrassetrin, som kan tænkes at skrive sig fra stansninger i uttapningen <, synes ikke at late spor af tvil tilbake om, al forfatteren henlægger den hele setedannelse til selve indlandsisens afsmeltning. Om da dermed tænkes paa hen den af mig fremhævede ru-periudes afsmeltningsfase er yderst Ivilsoml. Den tilknytning, som forfatteren paa forskjellige punkter søker med svenske forskeres arbeider, skulde nærmest tyde paa, at del er afsmellningsfaserne i svenske forskeres aand, med hvilke en sammenstilling søkes istandbrakt (L. c. pag. 139 — 140). Ja forfatteren har den j)risværdige egenskap at være saa nøktern med hensyn til al lidfæste disse setedannelser, at han end ikke synes fristet dertil i sin populæu^e fremstilling i dagspressen (Aftenposten, 19'f\'lo, Xr. 589), hvor vi kun ganske liketil faar høre, al af disse setesjøer den øverste og ældste har ligget i niveau med skaret mellem Tunna og Orkla der, hvor veien til Kvikne nu gaar, og den laveste og sidste har havt udløb nord- over Kugldalen til Gula . Imidlerlid gav ieg ved en tidligere anledning, under en dis- kussion i Norsk geologisk forening 19v*08, en fremstilling av, hvorledes man kan komme til en aldersbestemmelse av disse terrasser (Norsk geologisk tidsskrift, B. I, No. 13, 1909, pag. 45), men noget referat heraf er ikke blil leverl. Det kunde ogsaa kanske for mange synes, som om for meget hypolhelisk slof let vilde indsnike sig i el saadanl forsøk, men jeg anlar dog, at hvad Davis uttaler i sin afhandling Kiver Terraces in New Kngland (Hull. Mus. {>omp. Zoologv, Harvard College, Vol. 38, Geol. Ser. Vol. V, No. 7 (1902), pag' 32G) har fuld berelligel.se, og for al bruke hans egne ord: \vilh no more delay Ihan is reijuired for llie cilalion of Ihe IblioNving |)(Mliiienl exlracl from Pi.AViAiR s Illustrations of Ihe Hullonian Theory of Ihe Karlh. Afler pointing out thai lo wail for Ihe completion of discoveries in olher sciences before Iheori/.ing in geology would not be eaulion, bul limidily, and an excess of |)rudence fatal to all philosopliical in((uiiv , Ibis lucid wriler of a eenlury ago pro eeeds as follows: Tlic liutli, indccd, is, Ihal in physical iiKluirics, llu- work ol" llieory and observalion musl go band in 29G P. A. øYEN [1914 hånd, and ought lo be carried on at the same time, more espe cially if the matter is very complicated, for there the clue of Iheory is necessary to direct the observer. Though a man may begin to observe without any hypothesis, he cannot continue long without seeing some general conclusion arise, and to this nascent theory it is his business to attend, because, by seeking either to verify or to disprove it, he is led to new experiments, or new observations«. Jeg anser det saaledes ogsaa ikke allene berettiget, men ogsaa nødvendig, for at komme til en klarere forstaaelse af setesjø- fænomenet, at vi forsøker at tidfæste det mest mulig. Hvor stor iilstrækning indlandsisen har havt paa den tid, der svarer til de forhold, jeg har beskrevet fra Grimsdalen med terrasser til 1215 m. o. h. (Arch. for Mathem. og Naturvid. B. XXI, Nr. 7, pag. 38), er ikke godt at si, men derfra har man en lang række af terrasser svarende til forskjellige dele af den store ra-periodes afsmeltningsfaser, indtil det ender med den store terrasse, der svarer til afløpet mot Gul dalen paa en tid, da ra-perioden nærmede sig sin afslutning, thi omtrent samtidig med, at det afklarede, afslemmede, fine lerma teriale i Trondhjemsfeltets terrasser ophører, for opad at gi plads for mere grusblandet materiale, møter vi ikke længere den egte Yoldia- fauna, men en blandingsfauna, hvor Arca (jlacialis, Lepeta caeca og Siphonodentaliiim vitreum spiller en ganske fremtrædende rolle ved siden af en række andre former. Det afklarede glacio lakustrine smeltevand naar nu ikke længere over vandskillene mot nordvest, nord og vest. Man faar fra nu af en række sete sjøer, hvis vekslende vandstand kun afhænger af den til enhver lid stedfindende motstandskraft i bræmassen. Derfor heller ikke de skarpt fremtrædende seler. Og naar vi forfølger den fauni stiske utvikling inden Kristianiafellel, saa ledes vi til den antagelse, at isdækkel efterhaanden, under den derpaa følgende lid, Mytihis- niveauets, afsmelter saa meget, at ialfald kun en forholdsvis ubelyde lig del af de tidligere bræsjøer endnu kan holde sig. De arktiske plantekolonier brer sig over del tidligere brædækkede og bræsjø da^kkede omraade, og del arktiske plantedække gjennemlever sin blomstringstid i vort land, hvor ogsaa muligens de sidste resier af en uldøende arktisk palledyrverden har søkt sit sidste tilflugt sted inden de samme trakter, hvor ogsaa andre endnu levende smaa pattedyr vandrer ind, mens de store uldør. Det er ikke blot i vort land al mammut, moskusokse o. lign. former uldør eller trækker sig bort i denne lid, men del samme er tilfældet i den nye verden under det tilsvarende Wabash Stage (Jowa Geol. Surv. Vol. XXIII, Annual Report 1912 (1914), pag. 37). Da vi saa igjen under del følgende tidsafsnit finder Porl- landia-faunaen bre sig i Kristianiafellel paa A/;////us-faunaens Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 297 bekostning, hvilket vi vet har været tilfældet ogsaa i Trond hjemsfeltet, saa finder vi ikke inden det sidstnævnte omraade VoW/a-faunaen opbevaret i et finslemmet materiale som fra r ma blokkenes trans- j)ort her pa (ijermundnes efter al sandsynlighed stamme fra dette tidsrum cpiglaciale tid) (L. c. pag. 10). ()g i slutningen af samme afhandling soker Kaldhol (l)ag. I'J) at samle i et helbetsbiliede dobbellforekomsten af Porllandid (irctica i vort lands glaciale afsætninger, saaledes i meget na'r tilslutning til de hovedtra'k, jeg ulviklede i det ovenfor na-vnte foredrag i Kristiania Viden ska|)ssclsk;ip Men at paa N'esllandel |)aa sine steder forholdene kan bli uicgcl indviklede, li;ir K.vldhol vist i sin beskrivelse af .loidbunden i llornindal Del kgl. Selsk. for Norges vel, jord bundsbeskrivelse, nr. J, 1910), hvor de A>r//a/u//V/-førende terras ser til og med, ialfald delvis, lilsynelalende kan interferere med bia'sjolcrrasser L. c. pag. 12 — 18). Kfter al ha omlall Yohlid- 800 1'. A. ØYEN [1914 forekomsten ved Vindenes sier Koldkrup & Monckton: It is very probable thai milder cliniale conditions prevailed some time later. Again there was a renewed advance of the glaciers; as we mav see by observing the highest terrace at Dale, and at the same time as Mr. Øven has poinled out, the Yoldia arcticd immigrated along our coasls for the second time<' (The Geology of the Bergen Districl, Norway, 1911, pag. 37). Men det er ikke blot i vort land, vi møter dette fænomen; thi »Professor Cham BERLIN thinks it possible that the F^ast-Wisconsin stage of glacia tion may have been succeeded by yet another glacial epoch marked by a second series of large terminal moraines«^^ (James Geikie: The Great Ice Age, 1894, pag. 775), og videre fortsætter han sammesteds: »These glaciers I take to be the equivalents of the valley-glaciers in Scolland which here and there reached the sea . Det var disse Geikie sammenstillede med Lower Peat (Zeitsch. fiir Gletscherk. B. I, H. I, Mai 1906, pag. 23), eller som den samme, erfarne forsker ganske nylig har uttrykt for holdet: »Snow-fields now reappeared, and considerable glaciers descended our mountain valleys, and in some piaces reached the sea,« idet han samtidig henfører disse fænomener til »Lower Turbarian« (Geikie: The Anti([uity of Man in Europe, Edinburgh 1914, pag. 279). Under en saadan fremtrædende fremstøtsperiode vil naturlig vis bræernes arbeide i forsterket grad igjen gjøre sig gjeldende. Men vi kjender nu saa meget til vort omraades forhold i saa henseende, at vi med sikkerhet kan si, at de merker, vi i Trondhjems umiddelbare omegn finder efter bræernes virksom het, tilhører en langt tidligere tid, nemlig ra-perioden selv og dens forskjellige afsnit. Det eneste skulde være, om det kunde lykkes at paavise merker efter ganske ubetydelige, lokalt optræ dende bræer. I omgivelserne af Troiidhjem findes flere steder en prægtig isskuring i syd — nordlig retning, saaledes f. eks. langs jernbane hnjen til Selsbak, og denne staar ikke noget tilbake for den, vi træffer f. eks. syd for Støren og i Kalvelladalen. At det, selv ved et saa iøinefaldende fænomen som isskuringen, i høi grad kom mer an paa, under hvilke forhold man iagttar det, fik jeg et slaaende bevis for, da jeg nu i slutningen af november gjorde en tur ned igjennem Smaa lenene. Ofte har jeg iagttat de talrike, smukt isskurede kupper mellem Moss og Fredriksstad, men aldrig har de gjort det helhelsindlryk paa mig som netop nu, da de laa der overtrukket med et tyndt, hvitt rimlag, overtrukket som med et hvitt, skinnende flor, idet de i skarpt moutonnerede for mer stak op i det ellers bare landskap omkring. Det kunde ligge nær i denne forbindelse at fæste opmerksom- Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TKONDHJEMSFELTET 301 helen ved de tidligere omtalte, over den marine grense, høillig- gende terrasser, som f. eks. ved Hj'ttebak bro i Selbu, nordvest for Langevand, ved Grindstad og Stigen i nærheten av Selbu sjøen, og ikke at forglemme ved Hemveg i Snaasen. Med de her opregnede, forholdsvis nøie til den marine grense knyttede ter rasser, maa dog ikke sammenblandes de terrasseformer, som jeg i foreliggende afhandling allerede ovenfor (side 197) har beskre vet. Heller ikke maa vi hermed sammenblande det fra Sjølen ipashøide 226,7 m. o. h.) omtalte fænomen (H, 87). Den i det foregaaende beskrevne terrasse nær Hyttebak bro i en høide af 210 m. o. h. indtar jo i denne forbindelse paa grund af sin utprægede terrassekarakler og fremskudte stilling en ganske særegen plads, hvis der ikke ved den utførle aneroid maaling rent tilfældigvis skulde klæbe en eller anden helt uventet feil. Nu. maa man naturligvis ogsaa ta med i betraktning, at en enkeltterrasse, selv om den, som i dette tilfælde, er af en fremtræ'dende karakter, og ialfald inden det engere omraade af forholdsvis vedholdende art, nok kan skyldes en eller anden lokal aarsak, som jo ikke er saa ganske ukjendt fra større ned isningsomraader. Vi maa ogsaa erindre, at feilmaalingen i til fælde ikke behøver al ha været særdeles stor for at frembringe den dilTerens, der er til sammenlikning med det tilsvarende niveaus beliggenhet ved Singsaas og Meraker jernbanestationer. Noget anderledes stiller imidlertid forholdet sig med hensyn til de andre i samme forbindelse nævnte terrasser. Først og fremsl paa grund af disse terrassers utseende og bygning, som lar formode, al deres forbindelse enten med stormbølger eller med bræers indvirkning ikke er saa særdeles fjern. Det førstnievnle lænomen har jeg fundet represenlerel ogsaa i Akersdalen. Derimot har del inden sidstna'vnte liakl ikke hittil va'ret mulig at finde bræindvirkning i forbindelse med terrasser over den marine grense, men vel at merke, ikke saa sæ'rdeles langt under, som bevis for, at selv inden ra-periodens senere afsnit hadde man her en hav stand, der ikke afvek saa sa^rdeles meget fra Mytihis-niiwdiiels marine græ*nse. Det er derfor ikke utelukket, at vi f. eks. inden 'rroiKlhjemslVltel kunde møle merker efter- en noget hoiere hav slaiul under rd-jx'riodcns senere afsnit end paa Miililiis-nincdiwts lid. Ja, den foregaaende ulvikling har endog vist os, al saa rimeligvis har vænet tilfældet for de ytre, perifere deles vedkom mende; og hvor langl mol de centrale dele saa dette kan spores, ;ifgir (le hittil anstillede undersokelser ikke noget sikkert holde punkt til al bcdomme. De her na'vnle leriassers utseende er. iKiar uiidlas den ved Hemveg i Snaasen, af en saaden karaktei-, al man ikke vilde ha saa let for at tienke paa, at de skulde ha nogcl nu'd en \andllale at gjore, hvis ikke deres spredte belig 802 F. A. ØYEN [1914 genhet og dog nær i samme niveau hadde git anledning til en mistanke om, al dog muligens en mere fremtnedende niveauflate kan ha spillet nogen rolle under dannelsen. Thi naar vi møter høiderne Langevand 214,5 m., Grindstad — Stigen 212 m. og Hemveg 215,8 m. over havet, saa ser del uneglelig, selv om tallene ikke er saa mange, noget merkverdig ut. Men vi maa da i denne forbindelse merke os, at der her er trukket ind med en lokalitet, Hemveg, der ligger indenfor ra-periodens sidste grensepæl, nemlig Siinnan-stadiei eller Romerik-stadiet (cfr. foreliggende afhandling side 187). Derved er den eventuelle høiere liggende havgrense henlagt til ra-periodens aller seneste afsnit, eller kanske helst, praktisk talt. til selve Mijtihis-nineaiiets første tid. Der blir da i virkeligheten ikke nogen større sandsynlighet tilbake for, at de nævnte afsætninger afgir bevis for nogen høiere havstand. Men derimot antyder de, at Mijtiliis-niueaiwts strandlinje, ialfald meget nær, var naaet, da bræerne under ra-periodens aller seneste og Mijtilus-niveaiiets aller første del var itærd med at trække sig tilbake fra de indre om Snaasen liggende trakter. Der turde her vise sig at være nogen forskjel i afsmeltningsforholdet, sammenlik- net mellem Kristianiafeltet og Trondhjemsfeltet, men man kan ikke derom utlale noget med absolut sikkerhet, da merkerne efter de processer, som inden Kristianiafeltet har fundet sted paa det her- til svarende tidspunkt, igjen er ødelagt ved Portlandia-niveauets sterke og betydelige bræfremstøt, og forskningen er desværre endnu ikke langt nok fremskredet paa dette felt til at kunne erklære dem for aphane. De saaledes ganske løst, til en høide af saadan en snes meter over del daværende fjordniveau, henlagte morænemasser er saa angrepet af stormskvulpet, og at dette kan ha gjort sig gjældende i en høide af en halv snes meter eller endog noget mere over strandlinjen omkring den da langt mere aapne Trondhjemsfjord end den nuværende, er med den erfaring vi har fra nutidens slrandbelle, ingen mol erfaringen stridende antagelse. Vi har dermed faaet et indblik saavel i datidens klimatologiske som isostatiske forhold; men hvad Deeiæy uttaler i sin behandling af »Polar Climates«, turde finde en passende anvendelse langt ul over del specielle tilfæ^lde: Much will have lo be learned l)efore any Iheory can be considered as probably correct» (Geol. Mag. London, Dec. VI, Vol. H, 1915, pag. 455). Den regelmæssighel og lovmæssighet, som vi ovenfor saa, gjorde sig gjeldende med hensyn til beliggenheten af og varia- tionen i den saakaldle marine grense, eller Miitilns-niveauets strand linje, gjør dog, al man ved belraktningen af disse forhold nødven- digvis kommer til al lænke paa et lovmæssig ordnet hele, hvor de mere tiliiieldig indtrædende forstyrrelser af forskjelligt slags kun blir i forhold til den hele utvikling at betrakte som af mere Nr. Bl KVARTÆR-STUDIER I TKONDHJEMSFELTET 303 forbigaaende art, og i lys af det nu vundne resultal, ikke allene kan vi, men maa vi, for vort lands vedkommende, betrakte de af WooDWORTH opnaadde resultater; thi denne forsker olTentlig- gjorde en afhandling om > Postglacial Faults of Eastern New York« (New York State Museum GOth Annual Report, 1906, Vol. II, Bull. 107) og kom til det resultat, at «the change of level or the so cailed tilting of the land in and about the New Eng land district since the retreal of the Wisconsin ice sheet has been accompanied by the fracturing of rocks in certain zones of structure (L. c. pag. 26), og han ultaler videre det haap, at fortsatte undersøkeiser maa kunne fastsætte, om de saaledes fbraarsakede forandringer har sin grund i bevægelser af »secular or spasmodic« (L. c. pag. 28) karakter. Imidlertid spiller de fænomener, der slaar i forbindelse med de her na^vnte forhold, saavel de klimatologiske som de isosla- tiske, en stor rolle og gjør sin indflydelse gjeldende paa mange forskjelligartede omraader — vi skal kun her som eksempel nævne et enkelt, idet saaledes Spencfr tillægger »accumulalion of drift« og poslglacial deformation due to earth movements (Bull. Geol. Soc. America, Vol. 24, 1913, pag. 232) stor betydning for sjødalenes omformning og sjøernes dannelse, vel stor kanske med norske forhold, og dermed Trondhjemsfeltets, for øie, men at det er faktorer, man maa ta hensyn til, er likesaa sikkert. Og saaledes med en ra'kke andre. El l)esteml og meget fremtra'dende, direkte af de klimatiske forhold llytende fænomen er den sterke erosion med ledsakende abrasion i strandbeltet, som maa ha fundet sted under Portlan- Kvartærstudier i Trondhjems- feltet*, hvorfor del her kun vilde fore til gjentagelser at behandle samme. Vi skal ogsaa til sammenligning med Kristianiafellet la os nøie med de i det foregaaende berørte forhold, da delte gir os de store hovedtræk i korrelationen, og undersokelsen er endnu ikke langl nok fiemskredel lil al kunne tra^kke korrelalionslin- jerne op mere i detail. .leg skal derfra tilslut kun vedføie nogle korte bemerkninger om forholdene i vort lands mere centrale del, der hvor vi praktisk talt indtil for kort lid siden lile eller intet kjendte til de her om bandlede fænomener. Va\ af de forskere, der her har seet mest og seet paa Ibrboldene med et uhildet blik, er overUvrer Hoi.mi-. paa Lillehammer, som saa at si har levet midi opjie i alt delle ukjendle paa en meget heldig tid, da jernbaneanlæg og bygge virksomhed kapjjedes om at blotte den indre bygning af de m;eg 308 P. A. ØYEN [1914 tige afsa'liiinger al" løst materiale omkring Mjøsens nordlige del, paa Lillehammer og i denne bys omegn samt videre op over Gudbrandsdalen. Holmes arbeide har kanske ikke altid været mødt med den rette forstaaelse hos vore feltarbeidende geologer, og selv har han i høi grad følt ulemperne ved at staa alene. Selv har jeg gjentagne gange, sommeren 1909 og nu sidste sommer, høstet fordelene af at ha min gamle ven som kvartærgeologisk cicerone i Lillehammer omegn. Paa den maate har jeg heldigvis, tiltrods for mine temmelig kortvarige ophold, faat anledning til at se en flerhed af gode profiler, og maa jeg tilføie: interessante. Holme pleier at frem hæve det profil, der kom tilsyne i stationstomten paa Lillehammer, som et af de mest oplysende : — Øverst 1^2 m. grus og grovt rullestensgrus Derunder 2 m. fin sand Nederst 2 m. fin, sandblandel, kvabagtig ler Det hele hvilende paa fast fjeld. Den samme rækkefølge, ovenfra nedad, har han ogsaa gjen fundet nær Myre jernbanestation: grus — sand — fin kvab. Lillehammer station ligger i en høide af 179,5 m. o. h. og Myre station i en høide af 187,6 m. o. h. Et sted, Smedstadhaugen, ved nedre Smedstad og tilhørende samme terrasse, men liggende noget lavere paa den skraanende terrasseflate, besøgte jeg syd for Korgen, 19^g^l5. Her hadde man et temmelig tykt gruslag øverst og derunder grov og middels sand, længere nede, fin, gulgraa sand og underst meget fin sand eller endog støvsand, der nedad gik over i tildels meget sammen hængende, gulgraa kvab. Dypere, men ikke ved mit besøk til gjængelig, blev det mig fortalt, at der var fundet blaaler, dels stenfri og dels med enkelte sten. Den i omgivelserne frodig voksende Tnssilago farfara motsa jo ikke denne angivelse. Bygningen af denne terrasse er dog ikke paa alle steder fuldt saa enkel. Saaledes hadde jeg et stykke nord for Mesna, i Finsrud sandtak, anledning til at se et omtrent 5 m. høit snit med føl gende skiktserie: — Øverst 75 cm. sand, grus, Derunder 20 — 30 cm. rullestenslag, » 50 cm. sand, grus, » 20 — 30 cm. rullestenslag, » 50 cm. vekslende sand og grus, » 20 cm. rullestenslag, » 50 cm. vekslende sand og grus, Underst 200 — 250 cm. støpesand. Ved Moen, nord for Lillehammer, saaes: Øverst 75 — ^100 cm. vekslende sand og grus, Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 309 Derunder 100 — 200 cm. sien og blokkelag, Underst 150 cm. vekslende sand og grus, der imidlertid fortsatte videre i dybden. Paa sine steder, saaledes nord for Mesnaelven, kommer der imidlertid over grus og rullestenslaget igjen sandlad, blandet med grus. Saaledes i et iagtlat profil følgende: — Øverst 75 cm. sand og fint grus. Derunder 150 cm. rullestensgrus med blokke, del hele i horizontal skiktning overleirende den almindelige, ovenfor an givne lagfølge. Og delte er ikke en blol og bar lokal tilfældigliel, Ihi paa andre steder saaes den samme rækkefølge: øverst sand og fint grus og derunder grovt grus med større og mindre sten og blokke. Overdækningen med finere materiale synes kun at tilhøre den lavere terrasseflate 179,5 m. o. h., medens rullestenslerrassen, der finder sin afsluUiing ved ca. 193 m. o. h., her ikke er dækket. Vi skal i denne forbindelse merke os, at de store grus og rulle stensmoer omkring Ringebu slation ligger i en høide omtrent svarende til slationens høide 197, i m. o. h. Og ret over for Hundorp station, 19P>,2 m. o. h., paa den anden side af Langen, har man paa begge sider af Fosaaen terrasser, der luever sig lidt høiere end jernbanestationen. Del ligger megel næn- al sammen binde disse forskjellige terrasser, da regelmæssigheten svnes at være for stor til al væne en blol og bar tiltældighet. Under rullestenslerrassen kommer imidlerlid de line sandlag, der [)aa sine steder gaar over i ler, et ler der vistnok finder sine analoge dannelser i det ler, som paa sine steder er fundet (lypl nede i de terrasser, der mange steder kranser de vakre Mjøsbredder. Men rullestenslerrassen erstattes paa sine steder af egle morænemaleriale; saaledes saaes ved Sorgendal mer Lille- hammer følgende profil: Øverst 1 — 1 V'J m. moræne Derunder 2 — '.\ dm. fin, graagul sand Underst 11 2 m. morieiie. Herved er det imidlertid al merke, al del mellemliggende sand lag paa sine steder kan anta en tennnelig stor ma-gtighel. Der kan ikke herske nogen rimelig tvil om. at den under liggende moranie tilhører ra-pcriodcn. og at de derover liggende sand og lerlag er afsat under den følgende lid, Mfifilus-nincdiiels periode, da bræerne ialfald maa ha trukket sig saa langt tilbake. som vi linder det regelma-ssig ntbredte ler og sandhig mellem den underliggende moraMie og den overliggende moraMie med ledsakende lulleslenslag, en 1 a-kkefoige. som \i ovenfor hørte Hoi.MK liadde \\\\<'[ iairald til Mvre station Vov (hinnclscn af 310 P. A. JØYEN_ [1914 den overliggende moræne og den dækkende rullestensgrusafsæt ning blir saa ingen anden tid levnet end Portlandia-niveaiiets tid, da braserne igjen gik frem til de store moræner foran Mjøsen. Terrassedannelser, der tar sin begyndelse nnder den sene ra-tid, strækker sig gjennem Mytihis-nweaiiets tid og fortsætter sin dan nelse gjennem Portlandia-niveaiiets, møter vi ogsaa andre steder langs Mjøsbredderne, saaledes ved Flagsladelven nær Hamar. Men forholdene her adskiller sig ikke særdeles meget fra de terrasser med fin, gulgraa stolpeler, som vi f. eks. finder omkring Røikenviken ved Randsfjord. Og denne stolpeler igjen er ikke til at skille fra den, som vi i store blokker af indtil 4—5 m. tversnit finder indleiret paa samme maate som andre stenblokke i Mjø sen — Hurdalsmorænen. Og i virkeligheten viste det sig ogsaa ved de nndersøkelser, som jeg sidste sommer anstillet i Rands fjordtrakterne og utvidet ved en reise op gjennem Dokkas og Ætnas dalføre, forbi Tonsaasen til Strandefjord i Valders og der fra videre ned gjennem Begnas dalføre om Sperillen og videre gjennem Aadalselvens dalføre ned til morænelandskapet foran de her nævnte sjøer, at forholdene her er helt tilsvarende til Mjøslrakternes. I Randsfjordens omgivelser finder man de samme terrasser som i Mjøsens, og lagbygningen er den samme. Helt oppe ved Søndre Aurdals kirke, 190 m. o. h., møter den samme terrassehøide, som den der afsluttede rullestensdannelsen i Lille hammer og omegn. Og her finder man ogsaa en helt tilsvarende lagbygning i terrasserne, saaledes, for kun at nævne et eksempel, ved Nysted eller Hølera postaapneri, straks nedenfor Olmhus i Søndre Aurdal, hvor man i en terrasse af tilsvarende høide øverst hadde 3 — 4 m. rullestensgrus med rullesten af ret bety- delig størrelse og derunder i en synlig mægtighel af 4 — 5 m. en mørkegraa, middelskornet og godt vasket sand. Og terrassedan nelsen videre ned gjennem dette dal- og sjøløp viser en konti nuerlig sammenhæng, en sammenhæng der imidlertid først kommer til sin helt lovmæssige ret, naar vi i syd kan følge den over i den helt tilsvarende i Randsfjordens omgivelser. Men vi kan følge sammenhængen videre, idet vi gjennem det storartede morænelandskap omkring Harestuen station kan forbinde de karakteristiske morænelandskaper foran vore største østlandske indsjøer, Mjøsen og l^andsfjorden, til et hele. Men sammenlig ningen blir igrunden først fuldendt, idet vi som slutsten paa sammenhængen ogsaa i samme forbindelse virkelig har lykkedes at paavise enheten i den videre utvikling, idet nemlig de fossil førende lerafsætninger med Portlandia lenticiila Moll. i omegnen af Hønefos (P. A. Øven: Hønefoss skja^ringen og de geologiske forhold ved samme, 1908, pag. 14 — 15, og P. A. Øven: Lærum skredet, 1909, pag. 240) viser sig at staa i den mest umiddelbare Nr. 6] KVARTÆH STUDIEK I TRONDHJEMSFELTET 311 organiske sammenhæng med de lerafsælninger, hvori vi finder Portlandia arctica Grav i Akersdalen, ved Skaadalen slation, og videre over den slore romerikske slette i nord med dens forgre- ninger mot øst, sydøst og nordøst. Et ganske merkehgt fænomen er det imidlertid, at vi inden dette store østlandske omraade gjenfinder Portlandia-nweauets af- sætninger gaaende op til nær samme høide, ca. 205 m. o. h., i nærsagt hele dels ulslrækning. Og da bræerne under Portlandia- nweauets senere del trækker sigtilbake, saa havvandet kan strømme ind og danne fjorde i de tidligere bræfylde dale, finder vi ogsaa nær det samme niveau, ca. 195 m. o. h., inden det hele omraade. Dette forhold forandres dog, naar vi gaar længere mot syd, uten- for det egentlig centrale omraade, saavel mot sydøst (P. A. Øven: The Quaternary Section of Kilebu, 1912, pag. 22 — ^54) som mot sydvest (P. A. Øven: Lærumskredet. 1909, pag. 240). Men som forlioldene er inden det ovennævnte østlandske centralomraade for Portlandia-niveanets utbredelse, saaledes er de ogsaa omtrent inden del store trondhjemske centralomraade. Vi kunde sætte op nogle af de ledende og karakteristiske terrasse høider, om hvilke de øvrige grupperer sig: — Singsaas 182,8 m. o. h. Gaua 182,4 — » — Aa 174,0 — »— Langevand 182,9 — » — Høieggen 180,4 — » — Ilsviken 182,6 — »— Hoem 182,2 — » — Va^rdalen 180, o — » — Hemveg 181, o — » — Overensstemmelsen i høidebeliggenhet af Portlandia-niveanets afsa'tninger er, som vi ser, inden dette omraade merkverdig ens. De faa mindre afvikelser, der forekommer, synes ifølge deres geo- graliskc beliggenhel nærmest al maalte lilskrives visse lokale afsæ'lningslorhold, da ingen mere generel regel kan paavises med hensyn til disse afvikende værdiers forekomstmaale. Anderledes stiller ogsaa her forholdene sig, om vi gaar over til de vestligere, perifere dele af Trondhjemsfellel. men her er undersøkelserne endnu allfor ufuldslændige lil al kunne afgi grundlagel for al- mindelige slulninger. Hovedresullalel af denne undersøkelse lurde vivre, al inden Trondhjemsfellels mere centrale dele har de isoslaliske forhold under Porllandia-niiu-auets tid værel merkverdig jevne og ensar- tede, [)aa samme m;i:ile som inden del store, cenlrale osllands omraade. 312 P. A. ØYEN [1914 Med Portlandid-nweauet afsluttes inden Trondhjemsfeltet, like som inden vort land forøvrigt, det sidste, egentlig glaciale afsnit inden vort lands kvartære utviklingshistorie. Den mere almin delige utbredelse af større nedisningsfelter ophører. Terrasse dannelsen antar tildels andre former, naar undtas den nordlige del af landet, hvor mere arktiske tilstande endnu en tid frem over holder sig, som f. eks. i Finmarkens amt og delvis inden visse dele af Tromsø amt. I de floristiske, likesom ogsaa i de faunistiske forhold indtrær gjennemgripende forandringer. Den arktiske flora gaar nu over til en høifjeldsflora. Og samtidig finder tilsvarende forandringer sted i vor landdyrfauna. I den marine fauna turde et af de mest karakteristiske forandringstræk ligge deri, at Portlandia arctica Gray utdør ved vort lands kyster, og samtidig dermed trækker en række andre af de arter, hvor med den levede sammen, sig tilbake til at indta en mere beskeden og mindre fremtrædende plads i vor kystfauna enten paa dypere vand eller ved landets nordlige kyster. Littorina-niveauet. Allerede i det foregaaende er gjentagne gange nævnt, at der noget lavere end Ilsvikens klippeterrasser forekommer nok en mere fremtrædende hovedterrasse, dels som akkumulationster rasse og dels som erosionsterrasse, men kun i løst materiale, da endnu ingen klippeterrasse med sikkerhet har kunnet hen- føres til dette niveau inden Trondhjemsfeltet. De skjælbanker, der tilhører dette niveau var tidligere hen ført til de glaciale, eller ogsaa til mjabankernes heterogene gruppe. Og endnu i 1911 anfører Kolderup & Monckton »the upper most, the upper, and the lower Mya banks« (The Geology of the Bergen Distrikt, Norway, pag. 35), tiltrods for at jeg allerede flere aar i forveien hadde utskilt Littorina-niveauet (Nyt Mag. for Natur vid. B. 45, 1907, pag. 59) som en for sig vel afgrenset enhet, der ikke kunde sammenstilles med nogen enkelt bestemt af de tidligere opførte inddelingsled af vort lands kvartære formation. For Kristiania omegn var niveauet faunislisk karakteriseret ved foiekomsten af følgende arter som littoralformer: — Anomia ephippium Lin. Anomia palelliformis Lin. Pecten islandicus Mull. Pecten tir/rinus Mull. Mytiliis edulis Lin. Mytiliis modiolus Lin. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 313 Cardium echinatum Lin. Cyprina islandica Lin. Astarte compressa Lin. Abra alba Wood. Abra loiu/icallis Se. Macoina calcaria Chemn. Macoma baltica Lin. Mya truncala Lin. Panopea norvcyica Sp. Saxicaua pholadis Lin. Zirphaea crispata Lin. Placophora sp. Tectura viryinea Mull. Einaryin iila f'issiira Lin. Lunatia yroenlandica Beck Littorina litlorea Lin. Littorina palUata Say. Laciina diintricata Fabr. Onoba striata Mont. Aporrhais pes pelccani Lin. Buccinum undatum Lin. Septuned despectn Lin. Placosleyus politus Sars Halanus poradus da (]osta, Darw. Balanus creiudus Bklg. Darw. Verruca stroemia Mlll. Darw. Slronyylocentrotiis drocbachiensis Mull. Som vi allsaa ser, en meget vel karakteriserl og temmelig bestemt afgrenset rormgruj)pe, hvis niveauforekomsl omkring den indre del ai" Kristianiafjorden er likesaa bestemt afgrenset: 175 — 130 m. o. h. Da det foregaaende niveau, Portlandia-nineauei med dets afsætninger er fundet inden den samme Irakl ned lil 170 m. o. h., antydes dermed en oscillation i landplalens slilling under overgangstiden mollem de to nævnte tidsafsnit, om end kun ca. 5 meter, saa dog stor nok til, at der i Asker f. eks. ei' fundet erosionskanaler i grensezonen fyldt med I Allorina-nivcauets fossilførende littoralafsætninger. Dypvandsafsa'tningerne. som svarer til dette niveau, bærer endnu, ialfald i periodens første del, et umiskjcndeligt pra'g af at staa i den mest umiddelbare forbindelse med den forutgaaende periode, da liere af arterne er fælles, om de end ofte oplrier under andre variationer i del her foreliggende tidsafsnit. Niveauet karakteriseres ved den eien dommelige og almimlelige forekomst af Littorina littorca Lin. Denne betegnelse er senere ()|)lat af ilere forskere. Koli)KIu:p tt MoNCKTON The (leology of the Bergen Dislrict, Norway. ItMl. 314 P. A. ØYEN [1914 pag. 08— 34) optok ogsaa betegnelsen Littorina-terrasser eller Littorina-niveaii. Men idet de ogsaa samtidig l)enytter Myabanke- hetegnelsen, er det ikke ganske let at bli klar over, hvorledes de egentlig tænker sig disse to forskjellige klassifikationssyslenier anbragt side om side inden en og samme enhetsfremstilling. Et liknende træk gjenfinder vi hos Bjorlykke (Lærebok i geologi, 1910, pag. 217), som identitierer »de midtre myabanker« og »Lit- torinanivaaet«, tiltrods for at disse to afsætninger ingenlunde er identiske (cfr. foreliggende afhandling, pag. 78 — 79). Vender vi saa vort blik mot vort eget omraade, saa er det igrunden merkelig, hvilken overensstemmelse vi i flere henseender møter med Kristianiafeltet saavel i høidebeliggenhet som til en vis grad i faunistisk henseende, kanske bedre for øvrig end vi efter breddeforskjellen kunde vente, og ikke mindst med hensyn til dypvandsfaunaen og dens forhold til det foregaaende niveau. Trondhjemsfeltet har allsaa sin helt tilsvarende analogi i Kristianiafeltet med hensyn til Littorina- niveauets afsætninger. Tar vi for os det prototjp-prolil, som vi nu har vænnet os til for Trondhjemsfeltet, saa møter vi i Gaua profilet ogsaa vort niveau 164 og 145 m. o. h. Vi gjenfinder med andre ord her i Littorina-niveauets afsætninger det samme dichotome træk, som vi ovenfor har hat anledning til at iagtta saavel i ra-tidens for- skjellige, stadiale trin som intersladiale perioder likesom ogsaa for Mijtilus-niveauets og Portlandia-nweaiwts vedkommende. Ved Soknes nær Støren, hvor Mytiliisniveauets grense synes at ligge noget over 194,3 m. o. h. (I, 17), fandtes en terrasse i høiden 160,2 m. o. h. (I, 17), som rimeligvis som erosionsterrasse blir at henføre til Littorina-niveauets tid. At man i den store akku mulationsterrasses llerhet af trin nær Kirkeflaa, Ler slation, har at søke forskjellige erosionstrin fra Littorina-niveauets tid, er like- ledes utvilsomt, saaledes 131. f, m. o. h., 157, 1 m. o. h. og 163,8 m. o. h. (I, 44), allsaa det samme tredelle fænomen, som oven- for omtaltes for Portlandia-niveauets vedkommende fra Trond hjem og Tromsø. At man ved den høieste af de netop ovenfor nævnte terrasser ved Kirkeflaa merker havskvulpets indvirkning selv ved 170 meters høide over havet (I, 44), turde ansees mere som et intermediært fænomen over mot foregaaende niveau. Ved Langevand gjenfinder vi den samme terrasse 162, o m. o. h. (I, 45). Og ved Høieggen (Melhus) finder man terrasser 151,8 — 159,4 m. o. h. (I, 88). Det er vel rimeligst, at grusterrassen mellem Vol- lan og Riaunet i Børseskogn i en høide af 134 m. o. h. ogsaa hører hit, endskjønt forholdet til den fossilførende terrasse sammesteds, 90,i m. o. h. (I, 97), ikke er helt opklaret. Noget liknende gjelder ved Krokset med terrasser 91,2 m. o. h., 119,3 Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSPELTET 315 in. o. h. og 163,9 m. o. h. (I, 98), hvor det vistnok er sandsynlig, at den mellemste har noget at gjøre med nærmest følgende niveau, medens sidstanførte terrasse vistnok niaa belraktes som Littorina-niveauets. Hit maa rimeligvis ogsaa føres Kvamsbakkens terrasse, 137,3 m. o. h. (I, 99), som intermediær mot følgende niveau. Olderøiens terrasse med sine to trin, 132 m. o. h. (I, 93) og 122 m.o. h. (I, 92), tilhører samme niveau, men er af forskjellig bathymetrisk værdi. Den faunistiske ijestand turde kanske ansees som et billede af dyrelivet paa noget dypere vand i afsætninger tilhørende Littorina-niueauet i Trondhjemsfeltet: — Macoina calcaria Chemn. Mija truncata Lin. formå typica og rar. iiddevallensis Saxicava pholadis Lix. formå tijpica og var. arctica Boreochiton ruber Lowe Tecturea virginea Mull. Lepela caeca Mull. Puncturella noachina Lin. Trophon truncatns Strøm Trophon clalhratus Lin. Buccinum undatum Lin. var. caerulea Strongylocentrotus droebachiensis Mull. Den store lerterrasse ved Xordsel i Nidelvens dalføre tilhører vistnok ifølge sin dannelse Portlandia-nioeauets tid, men den i samme optnt'dende erosionslerrasse, 162,6 m. o. h. (II, 89) eller revideret 161,4 m.o.h., tilhører vistnok med likesaa stor sikker het Liltorina-niveauets tid. Og det samme er vel tilfældet med terrasser, 150, r, m.o.h. (II, 89) og 156 m.o.h., mellem Fjerheim- fossen og Tanheimmoen. Terrasserne omkring Heimdal slation, 141,4 m. o. h. (II, 83), maa ogsaa henregnes til denne gruppe. Og fra Tanheimmoen 161 — 163 m.o.h. (II, 87) i nord har man videre op gjennem Klæbu mot syd en række store lerlerrasser, der merkvordig nok er afplanerel temmelig nier i høide med foreliggende niveau, hvilket maa væie et fænomen af sekundær karakter, da disse lerlerrasser ellers stiger noget hoiere og fører en >oW/a-fauna (Portlandia arctica), som ved Tulluan, med ler rasse 163 m. o. h. og fossiler 1(>6 m. o. h. (II, 96\ Ved Uglen har man lerlerrassen 105 — 132 m.o.h. med fossiler 127,8 m.o.h. (II, 96). Og ved Osen har man terrasser i høiderne 14(> og 161 m. o. h. med fossiler 139 m. o. h. II, 97 >. \Mdere har man ter rasse ved Hy 154,4—160 m. o. h , lidt lavere end Klæbu kirke 1(»6 m. o. h. (II, 97\ Terrasser inøler man ogsaa ved Husebv bakken 141,2 m. o. h. (II, 97), Kidslu 161,j m. o. h. (II, 97), Moeu 147 154 m.o. h. (II. 98), Nygaard 157 m. o. h. (II. 98—99). Let lingvolden Kil m.o.h. II. 99)og Selbusjø 145 — 157 m.o.h. (II, 99). 816 P. A. ØYEN [1914 Del er vel oi*saa sandsynlig, at Littorina-niueauels havskvulp har slaat ind over Hytsaglerrassens ler- og sandterrasse 164 m. o. h. (II, 100). Ved Ranheim, hvor vi træffer fossiler af Littorina- niveaiiets type i en terrasse 125,5 — 141,2 m. o. h. (II, 103), har man ogsaa utformet terrasser tilhørende samme niveau 145,7 m. o. \\. (II. 103) og 157 m. o. h. (II, 104). Hit hører ogsaa den fossilførende afsætning ved telegrafstolperne oppe i høiden oven for og i nærheten af Hommelvik, 151 m.o.h.(II, 107 — 108), med tilsvarende terrasse 158 m.o.h.(II, 108). Det er hkeledes rimelig, at terrasserne ved Aune, 153,2 m. o. h. (II, 127), og .lulum 142 m. o. h. (II, 127), likesom ogsaa ved Julset, 142 m. o. h. (II, 128), som allerede ovenfor nævnt, har faat sin egentlige utformning under foreliggende niveaus tid og forsaavidt hlir at henregne til dette, endskjønt deres egentlige akkumulation tilhører foregaaende niveau og forutgaaende afsnit af selve /•a-/j. Placophora sp. (iibbula cineraria Lin. \(dica claiisa Bkod cV: .Sowm 21 322 P. A. øYEN [1914 Littorina littorea Lin. formå typica. Sjelden, men stor. Littorina obtusnta Lin. formå tijpica. Laciiiia divaricata Farr. Polijtropa htpilliis Lin. Noksaa almindelig. Nassd incrassata Strom. Biiccinum undatum Lin. var noksaa almindelig, dels i formå typica, men dels ogsaa i var. caerulea G. O. Sars. Desulen fandtes af crustaceer de to sedvanlige balanarter: Balanus porcatus da Costa Darw. Balanus crenatus Brug. Darw. Medens afsætningen paa sine steder er saa proppet med Saæicara pholadis, at den virkelig kunde fortjene navn af Saxi- cava-hanke, gaar den tildels opad over i et Mijtilus-gvus eller endog Mi)tilus-\er, som allerede ovenfor berørt. Der er vistnok ingen tvil om, at disse forskjellige afdelinger med hver sit karak teristiske særpræg i faunistisk henseende likesom ogsaa med hver sin petrograliske eiendommelighet representerer distinkt forskjellige, stratigraliske horizonter. Af denne banke likesom leret ved Trana teglverk representerer noget dypere vands afsætninger fra forskjellige niveauer, viser faunalistens heterogene karakler. Vi finder Littorina-niveauet representeret ved former som Ånomia ephippium, Miitihis edulis og modiohis, Saxicana pholadis, Xatica clausa, Buccinum undatum var. caerulea. Derimot er der ingen tvil om, at det overliggende Mytilus-ler dels danner indledningen til og dels tilhører den nær- mest efterfølgende periode, Pholas- niveauet, hvilket ogsaa tilstede væreisen af en form som Cardium edule antyder. Der kommer imidlertid ogsaa representanter for senere niveauer, saaledes Mactra elliptica, den for Mactra-niveauef saa karakteristiske form. Dette sidstnævnte niveau indtar jo her i omegnen af Snaasen- vandets nedre del en ganske eiendommelig stilling, og det gjen- findes paa en række forskjellige lokaliteter. Gjennem de for- skjellige dypvandsafsætninger ser vi altsaa Littorina-niveauet direkte sammenknyttet med det følgende niveau, Pholas-niveauet. Pholas-niveauet. Ved min beskrivelse af de stratigrafiske forhold ved Baklan- dets teglverk (Det Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, No. 5) fæstede jeg i sin tid opmerksomheten ved den upaaaglede og miskjendte stilling, som Arcinella plicata Mont. har indtat i vort lands kvartær- geologiske stratigrafi (L. c. pag. 9). Denne art findes i nutiden ifølge G. O. Sars (MoH. Reg. Arct. Norv., pag. 98. 355) utbredt til Middelhavet, omkring de Brittiske øer og ved den norske kyst Nr. 6) KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 323 saa langt mot nord som til Lofoten paa 40 — 600 in. dybde. Den angives ikke som fossil i vort land hverken af M. Sars (Sars F. D. Q. 1864) eller G. O. Sars (Moll. Reg. Arct. Norv. 1878, pag. 355). Brøgger angir den, saavidt jeg kan se, kun efter Munsters manuskript fra Smedholmen (Brevik), angivelig fra øvre tapesbanker (Brogger 1901), kun med et spørgsmaals tegn fra angivelig lavere tapes banker (Brogger 1901) (Sengl. og postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 441, 511, 439, 559, 556). Bjørlykke angir den fra Jordals teglverk, Kristiania (Norges geol. unders. No. 25, pag. 82). Den er ikke fundet af Danielsen i Nedenes (Nyt Mag. for Naturvid., B. 44, pag. 1 — 60) og Kristiansandstrakten (Nyt Mag. for Naturvid., B. 43, pag. 147 — 176) og heller ikke af Kolderup i Bergensfeltet (Bergens museums aarbok 1907, Nr. 14). Hoel angir den kun fra skjælbanken ved Stenkjærmorænen (Arch. for Mathm. og Naturvid., B. 28, No. 9, pag. 57), og Nordgaard angir den kun fra Halsetenget, Stod (Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1907, No. 7, pag. 26), idet han samtidig anser den som indvandret i den egentlige tapestid (L. c. pag. 28). Samtlige de forskere, som har fundet denne eien dommelige lille og smukke form, synes saaledes at være fuld stændig enige med hensyn til dens indvandringstid. Det har lykkedes mig at fremiinde denne karakteristiske form paa en hel række forskjellige steder, saavel i den sydlige som den nordlige del af vort land. Det vilde igrunden føre langt utenfor maalet for denne afhandling at anføre alle disse, for paa den maate al følge denne interessante form paa dens vandring gjennem vort lands kvarlærgeologiske utviklingshislorie; men jeg skal ind skrænke mig til at omtale nogle ganske faa fund, der viser os I ræk af dens første historie i vort land. \'aaren 1901 lykkedes det mig i den nye kirkeveis skjæring nær jernbanelinjen mellem Ulven og Økern, nær Solberg (Østre .Vker) al IVemlinde ArciiiclUt plicatd Mont. i en hoide af 95 m. o. h. sammen med former som Mijlilns, Abra, Aximis m. ti., og vaaren 1904 fandtes den sammen med liknende, varmekjære former i Hovin leglverks lergrube (Østre Åker) ca. 78 — 80m.o.h. Disse lo lerafsjelninger tilhører imidlertid som grundlvandsdan nelser den senere del af del kvarliere Ibrmalionsled, jeg har betegnet som Pholds-nincdiicl. Ved Rej)pe teglverk Sljordalen) lykkedes det mig al fremiinde Arcinelld j)lic(il(i dels i lilsynelalende ugledel ler sammen med PoiiUiiiilid Iculiculd og temmelig almindelig i gledet ler sammen med Pholds candidd Lin. og en ra*kke andre, \armekjaMe fornu'r Den onilrenliig s;imnu' størrelse, liengde 9 mm., af Arcii)cll cm. tykke lag mellem lorvskik terne. I denne afdeling fandtes følgende arter: Mytiliis cdnlis Lin., Cardium cdule Lin., Litforina littorea Lin. 3. Derunder et torvlag eller myrlag, ca. 35 cm. 4. Underst ler med det øverste lag noget stenblandel. Et andel, noget lavere liggende myrslykke visle følgende prolil: 1. Øverst et myrlag af ma^gtighet 25 cm. 2. Derunder sand og grus 30 cm. 3. Derunder el lorvlag 35 cm. 4. Underst ler, med det øverste lag noget slenblandel. Om disse to profiler skrev jeg ved en tidligere anledning JI, 102): »Saavel høideforhold som faunistisk indhold ulpeker med sikkerhel Phnlas-nioeam-h lid (Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr.. Trondhjein 190.S, no. 5, pag. 10 — 12). Og hvad mere er, den oscillation, som jeg ved en tidligere anledning (P. A. Øven: Xj^e bidrag til bestemmelse af Pholas-iiiiwaiiel 1907. pag. 1 — 2S) har beskrevet nelop fra delle niveau, Irier ogsaa lydelig frem i de lo profiler ved del nicllcm de lo lorvlag liggende, fossilforende sand- og gruslag . Sommeren 1912 besøgte jeg i slulningen al' juli og begynde! sen af august den i II. pag. Kil 1()2 beskrevne lokalilel ved llallan og \ar saa heldig al Ira'lfe agronom Rosr.vn, der visle mig omkring og foiklarle mig den ovenfor na'vnle fossilforekomsl, men desværre var inlel af del l)eskr('\ne prolil nu lilgjengeligl. da marken var dyrkel og lilvoksel. I en slurrc alledningsgrofl i sydsydøsllig retning for gaardens huse saaes følgende prolil: Øverst Cl (lui. niuldblandel urus oii sand, 326 p. A. øYEN [1914 Derunder 7 — 11 dm. torv, Nederst i grøftens bund myrtorv og ler. Der er forsaavidl en temmelig god overensstemmelse med de to tidligere meddelte profiler Ira dette sted, men det lykkedes mig ikke at finde fossiler. Det var derfor af stor betydning, at hr. RøSTAD kunde forklare for mig og bekræfte fossilfundets forekomstmaate for mig at være netop den af mig i ovennævnte beskrivelse fremstillede. Han angav nemlig: Øverst torvmuld 30 cm. Derunder skjællag 3 — o cm. Derunder torv 30 cm. Nederst i profilets bund stod ler. I denne underste, blaagraa til gulgraa, ofte flammede og fine stolpeler skal ogsaa være fundet rester af skjæl. Over denne kom paa sine steder en mere blaagraa, tildels noget violet ler med rester af vandplanter, hvis sorte trevler dannede en noget ler blandel sumplorv. Over denne kom saa almindelig, fast torv af mørkebrun farve og tildels med trærester; undertiden viser torven sig tydelig presset. Over den sees paa sine steder gruslaget. De indesluttede trærester i torven viser sig, ialfald delvis, at tilhøre birk. Øverst følger paa sine steder helt recent torv. Terrasse- tlatens høide bestemte jeg 19^12 ved hjelp af to aneroidbaro- metre, som følger: 6^^ a. m. Hallans fossilførende terrasse 755,2 755, o 7^0 a. m. Rinnan jernbanestation 763,3 763,« 7 ^^ a. m. Levanger — 764,2 764,2 8 25 a. m. Ronglan — 759,o 759,o Samtidig observeredes 8 a. m. paa de meteorologiske stationer i Trondhjem og Stenkjær temperaturen at være henholdsvis 17,4*^ C. og 21,0 " C. og barometerstanden at være henholdsvis 753,6 mm. og 756, .5 mm. Heraf beregnedes saa Hallans fossilførende terrasse at ligge 91,8 m. over Rinnan st., 104,2 m. over Levanger st. og 45,5 m. over Ronglan st. Terrassehøiden hlir altsaa beregnei Rinnan st. . . . 107,4 m. o. h. — » — Levanger st. . 107,2 — — > — Ronglan st. . . 106,9 — Til samme gruppe som Hallanforekomsten hører rimeligvis ogsaa den skjælforekomst i Grubosen, 90 — 100 m. o. h., som ingeniør HoELFELDT LuND i 1905 Underrettede mig om. Men disse forekomster staar ikke alene. Saaledes skal der være fundet skjæ^l i skjæringen ved Alstad, 90 — 100 m. o. h. (cfr. ogsaa H, 139) nær Alstad krydsningsspor, men herfra har det ikke lykkedes mig at faa fat i fossiler; det er imidlertid meget sandsynlig, at det er en lænke netop af samme gruppe. Andre forekomster, som rimeligvis, ialfald tildels, blir at henregne til Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 327 dette niveau, synes at være dypere vands afsætninger, saaledes f eks. ved Vold, 52 m. o. h., hvor den blaagraa ler med Arci- nella plicata og Mytihis ediilis i nær forbindelse med forekomst af Portlandia lenticula synes ikke at levne store spillerum for forekomstens stratigrafiske plads. Heller ikke synes det under- liggende MytilusAer i profilet ved Næsvandskanalen med nogen rimelighet at kunne henlægges til et andet niveau end netop det her omhandlede. Og paa liknende maate indgaar vistnok det samme faunistiske element i flere af de forekomster, hvor de stratigrafiske zoner ikke er skarpt adskilte. Skjælbanken ved Vinje skole, nær Snaasen kirke, er tid- ligere beskrevet af Hoel (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. 28, Nr. 9, pag. 29 — 30). Selv hadde jeg anledning til at undersøke denne banke 19-7^12. I en grusgrop ca. 102 m. o. h. stod et brungraat, grovt grus, indtil en mægtighet af halvanden meter, som i enkelte partier var meget rikt skjælførende og hvilte umiddelbart paa blaagraa, skiktet ler. Særlig var smaa, tynde lag mellem leret og gruset rikt fossilførende. I det skjælførende parti utplukkedes følgende arter: — Mijtilns modioliis I^in Antal 1 1 Cardiiiin echinatiim Lin » 1 Cardium edule Lin » 44 Tapes pulldstra Mont. formå tijpica ^ 5 Astarfe coinpressa Lin 1 Macoma balthica Lin. formå tijpica 1 Mija truncata Lin. formo lijpico (i. O. Sars 21 Saxicava pholadis Lin 1 Zirpluvd crispata Lin 2G2 Pholas candida Lin. formå tijpica > 9 Gibbula cineraria Lin * 6 LilloriiHt litlorca Lin. formå tijpica 1181 Liftorina obtnsala Lin. formå tijpica & nar. littnralis " ^ S3 Laciiiui jxdlidida da C.osta » 1 Aj>orrluus jtcs pclccani Lin » 4 Poli/trojxi laj>illiis Lin - 2S7 liuccinnm iindatiim Lin » 19 Med hensyn til de enkelte arter bør man merke sig, at f. eks. Cardium cdidc tildels forekommer i en megel llalribbet form og ofte al" ovalt ulscende; der landles saaledes et i)ar eksemplarer af ca. 20 mm. længde, tilhoieiide den karakteristisk ovale type fra Grorudbankerne (P. A. Øven: Skjælbanken ved Skrellene — Arch. for Mallim. og Naturv. B. 27, Nr. 9, pag. 4 — 5). Af Zir- pliaea crisjxda. dei- ellers forekom i formå tijpica. fandtes el par smaa skallci af en usædvanlig koil og høi form, som jeg ogsaa 328 P. A. ØYEX [1^4 f. eks. har gjenfundet i Lønstrup klint, Danmark. IJttorina littoreci optraadle som regel i formå typica, men der fandtes ogsaa nogle ganske faa, smaa eksemplarer med utpræget /awnzVe karakterer, globos form med skarpt opstigende spir samt sterkt spiralfuret og utpræget stripet, svarende til den type, som i sin tid M. Sars var tilbøielig til at betragte som L. rudis og derfor ogsaa bestemte som saadan. Enkelte eksemplarer af Buccimim iindatum mindet om forekomsten ved Aamdalsstrand, saaledes som ogsaa nævnt under beskrivelsen af forekomsten i Nybyen ved Stenkjær. I den ovenfor nævnte beskrivelse, som Hoel har leveret af forekomsten ved Snaasen kirke, findes desuten omtalt følgende arter: — Pecten islandiciis Mull. Mytilus edulis Lin. Macoma calcaria Chemn. Solen ensis Lin. Tectnra virqiuea Mull. dijf. luir. Rissoa inconspiciia Ald. Denne banke viser os saaledes en typisk, sublittoral forekomst fra Pholas-nweauefs tid. En banke tilhørende dette niveau beskrev jeg for første gang i ovenfor nævnte afhandling Skjælbanken ved Skrellene< , som sammen med den behandling, jeg gjorde dette niveau til gjen stand for i mine forelæsninger ved universitetet, egentlig betegner den første indførelse af dette niveau som et eget afsnit i vort lands kvartære utviklingshistorie (Cfr. P. A. Øyen: Kvartær-stu dier i den sydøstlige del af vort land, 19:^07, Kristiania 1908, pag. 3). Og ved liere, senere anledninger her jeg da søkt at klar lægge dette niveaus egentlige karakter og fremhæve dets store interesse i vort lands kvartære stratigrafi. Det har sin ikke ubetydelige interesse til en belysning af vort lands kvartærgeologiske forskningshistorie at minde om, at omtrent samtidig beskrev Reusch fra Sigdal en af de fra Kristi aniafeltet mere typiske skjælbanker af dette niveau som tilhørende »Brøggers lavere myabanker« (Norges geol. unders, aarbog 1904, no. 7, pag. 7), med en fauna tydende »paa et klima som det, der nu hersker ved Tromsø« (L. c. pag. 8\ Nogen imøtegaaelse af dette er forhaabentlig overflødig. Riktignok er det litt vanske lig at forstaa Hågg's ræsonnement, hvor han behandler fore komsten af Pholas candidu, der i Sverige er fundet fossil, som han meddeler, kun paa tre steder, Uddevalla, Varberg og Skot torp; den opføres nemlig sammen med Tapes decussatus kun fra lave niveauer og medtas som bevis for, at klimatoptimum har strakt sig nær til den lid, da landplaten indtok sin nuværende Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 329 stilling, »och alt kliniatet varit varmast i slutet af optimet« (Geol. Forn/p^orh., Stockholm, B. 35, 1913, pag. 387—391). Men det viser dog, hvorledes en nutidszoolog anskuer forekomsten af Pholas candida i hydrothermisk henseende, en anskuelse der imidlertid falder meget naM- sammen med den af M. Sars i sin tid hævdede (Sars: F. D. Q. 54). Tiltrods herfor kommer Hagg's resultat i kvarlærgeologisk henseende til at fjerne sig, med hensyn til denne art, diametralt fra dens rigtige stilling, sammenliknet med Reusch's ovenfor om talte, og turde likesaalitt nødvendiggjøre nogen imøtegaaelse som dette. Pholas candida er en utpræget vestlig form i det nordvestlige Europa (Forres & Hanley: History of British Mollusca, Vol. I. 1848, pag. 119) og omtales paa samme sted som plenlifuUy horing in the coal shales of the Frith of Forlh . Nordgaard sier om forekomsten af denne art: Desuten fandtes under skrap ninger i Strømmen ovenfor jeltéen paa 4 m. vand adskillige skaller av Pholas candida Lin., samt etpar skaller av Zirphcva crispata I^ix. Skaller av sidstnævnte har jeg tat hist og her i Trondhjems fjorden, og præktige levende individer av arten har jeg set i Beisundet utenfor fjordens munding. Pholas candida derimot lever ikke længer i vore farvand. Arien er i nutiden ulhredt fra Danmark lil Middelhavet og maa regnes for en lusilanisk art (Det kgl. norske Vid. -Selsk. Skr. 1912', Nr. 6, 1913, pag. 18). Men naar Nordgaard ifølge de anførte høideangivelser for forekom sten af denne art i Kristianiafeltet og Trondhjemsfellel videre sier: »Artens forekomst i Levangerstrømmen, altsaa under den nuværende strandlinje, synes saaledes være av ikke ringe inter esse. Efter de hittil gjorte fund al dømme maa arten vtvre senere indvandret i Trondhjemsfjorden end i Krislianiafjorden. men medens den i Krislianiafjorden er forsvundet allerede i den midlere lapestid, maa den eller ovennævnte fund ha holdl sig i Trondhjemsfjorden til den recente tid« (L. c. pag. 19), saa maa vi derlil hemerke, at man endnu med del forholdsvis ringe kjend skap, vi har til denne ails ulbredelse, ingenlunde kan hække disse slutninger. Vi vel f. eks., al Arcinella plicata. ariens tro fælle, er fundel ved Nyheim allerede i en høide meget nær lil svarende forekomsten af Pholas c(tnr tilsvarende høider (II, 189). Terrassen ved Dale, i en høide af 95 m. o. h. (II, 188\ maa vel henføres til et inter- mediært niveau, om ikke til nærmest efterfølgende. Terrasse ved Gudaa station, i høiden 105 m. o. h. (II, l:'.l\ maa vistnok ogsaa rettest, ialfald i sin ytre utformning, henregnes lil en intermediær, over mol efterfølgende niveau oplra'dende forekomst. Og paa samme maate bør vel rellesl ogsaa terrassen ved Haga- bakken Ler station), 97,5 m. o. h. (I, 44), opfattes. Om vi nu ul fra den sammenstilling, som vi i foreliggende ariumdiing ovenfor (pag. 2;')S — 240' gjorde med hensyn lil de marine dannelser paa norsk side og lorvmyrdannelser |)aa bril tisk lillikemed de tilsvarende, af Gkikik for Lale Qualernary Formalions of Scotland'< opførte niveaulinjer (Zeitsehrifl fur (llelscherkunde, B. I, II. I, Mai VMn\^ pag. 23\ soker i tilslulning lil den sammenhæuu. vi i del forei^aaentle faiull mellem den o32 P. A. ØYEN [1914 høiestliggende niveaulinje i Skollaiid og vorl lands Mijtilns-niuedii. at se jordskorpens oscillationsforhold i det nordvestlige Europa mere i større drag, saa vil vi linde, at mellem Ørlandet og Firth of Forth gradientfaldel i sydvestlig retning for de forskjellige niveauer vil stille sig j)aa følgende maale: — Ra-tid. . /. ^ 10: 100000 Portlandia-nweau 12: 100000 Plwlas-nineau S: 100000 Maetra-niveauet. Ved mine undersøkeiser omkring den indre del af Trond hjemsfjorden sommeren 1901 stødte jeg paa et par skjælbanker ved Smaaaasan og Indbryn, som i særlig grad fængslet min opmerksomhet ved den paafaldende likhet, de viste med en række banker, som jeg sommeren 1899 hadde anledning til at under søke i omegnen af Løveid (Skien). M. Sars hadde allerede tidligere beskrevet som postglaciale- bankerne ved Aanulalsstrand (Sars: F. D. Q. 55 flg.) og Fornes (L. c. pag. 65 flg.), og efter Sars's beskrivelse henførte Brøgger begge disse til de øvre tapes-banker (1901) (Cfr. Sengl. & postgl. nivåforandr. i Kristianiafeltet, pag. 402, 427, 454), idet her til disse henførtes en række banker svarende til 45 ni. -kurven ved Kristiania (Norges geol. unders. No. 41 (1905), pag. 108\ eller de banker der senere af Brøgger (1905) henførtes til »midlere tapes-lid > (L. c. pag. 123, 124), tiltrods for, at han selv paa et andet sted taler om de øvre tapes banker, »som jeg 1901 ved Kristiania satte til ca. 45 — 55 m. « (L. c. pag. 96). Imidlertid søgte jeg i en afhandling »Det sydlige Norges boreale strandlinje (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1906, No. 1) at vise, at banken ved Aamdalsstrand, og med den en hel suite af ban ker, nødvendigvis maatte henføres til et helt andet niveau, som jeg ved hin anledning benævnte M aet rn- niveau et (L. c, pag. 10). Eiendommelig for dette var, at dets mininiums-strandlinje laa lavere end strandlinjen for det i tid efterfølgende Tapes-niveau. Men at Maetra-niveauet ikke desto mindre maatte være ældre end Tapes-niveauet, søgte jeg at vise, dels ad stratigrafisk og dels ad faunistisk vei, og forklaringen søgtes i en geodynamisk oscil lation. Og her var del den fuldstændige overensstemmelse mel lem forholdene i den sydøstlige del af vort land og den nordlige, som hjalp over vanskeligheterne, og del kan gjerne lægges til, ogsaa i den sydvestlige (P. A. Øven: »Tapes-niveauet paa Jæde- ren< (Christiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathm. -Naturvid. Kl. 1908, No. 7, pag. 79). endskjonl forholdene her var af en noget anden Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I lUONDHJKMSFKI/rKT 333 aii. Detle resiillal, som jeg hadde vuiidel ved mine egne under- søkeiser inden de Ire omraader, var det ogsaa, som bragte mig lil al bryte med den gamle forestilling om forbindelsen mellem tidsfølgen og rækkefølgen i den topografiske beliggenhet hos vore gamle strandlinjer i siii almindelighet, og da i dette specielle tilfa'lde særlig med hensyn til de netoj) ovenfor nævnte to niveau- linjer. Og konsekvenserne af dette nødte mig til at opstille Mactra-nivenuei som et nyt og tidligere upaaagtet led i vort lands kvartærgeologiske u I vi kling. Vi skal først se lidt paa forekomsten ved S m a a a a s a n med den interessante skjielbanke i en høide af 41,9 m. o. h. Der var her aapnet el omkring to meter høit snit gjennem en sterkt vekslende lagrække, rikt fossilførende, bestaaende af grus, sand og mere lerblandet materiale. Denne banke er imidlertid ingen egle lilloralbanke, hvorfor den tilsvarende strandlinje maa søkes noget høiere; den gir nærmest indtryk af en lagunebanke. Den er nærmere beskrevet II, 179 flg., hvor et profil ogsaa er med delt (L. c. pag. 180), og for sammenlikningens skyld gjengis her: 1. Øverst det almindelige muldlag. 2. Lerblandet skjælsand. o. Finere skjælsand. 4. (irusblandet parti med Mi}(i Irnncaia. o. Sterkt lerblandet med lalrike Sa.vicaiut plwUidis. G. Zone pro[)pet med Mijliliis nuxliolus. 7. Sand og grus med Saxicana phohidis og Pectcn islandicus. Utviklingen i mægtighet af de forskjellige lag var noget veks- lende, men i det store og hele nogenlunde likelig. Den j)elro grafiske og faunistiske forskjel mellem de forskjellige afdelinger viser os imidlertid, at selv under afsætningen af den her til gjengelige del af banken har der fundet tiere oscillationer sted, klimatologiske eller geodynamiske, kanske begge dele. Da for holdene ved mit besøk her igjen i juli 1912 var omtrent de samme som ved mine første undersøkeiser her 19^01, turde det va're, at man har for sig en nogenlunde regelmæssig og kanske nogenlunde fuldstændig rækkefølge. Det skulde da ikke være saa vanskelig al lyde afdeling 2 som l\if)cs-i}iiH'(iu('ls nogel dyi)ere slamfacies, afdeling '.\ og 1 som Mdclrd-iiincdncls, respektive de slruklionsfacies og afsa'tningsfacies. Afdeling n kunde vel bedsl lydes som Pholas-iiiiwdiicls (ly|)ere slamfacies, visende et forholds vis koldere bundvand. I /.oue (> skulde vi da niermesl se en dy|)vai)dsdannelse fra LilloriiKi-nincitucIs tid, og i afdeling 7 dyj) vandsafsa'lninger fra P<>rll Bidrag til Nordre Helgelands geologi »: »Terrasserne i denne egn grupperer sig i 9 forskjellige trin« (Norges geol. unders. Nr. G2, 1912, pag. 72). Det høieste ligger ca. 115 m. o. h. «Av de lavere trin er det 6te fra oven, som stammer fra tapessænknin gen, det mest utbredte. Det ligger her i 24 — 30 meter over det nuværende havniveau lavere end tapestrinnet har man ;') trin, nemlig i 18^ — 20 meter, i 11 — 12 meter og i 5 — 6 meler over havflaten« (L. c. pag. 73); vi har kun at merke os, at medens ved Stenkjær de absolule høideverdier er andre, bibeholdes i store træk de relative talforhold. Inde i Snaasen møter vi ut strakte dalbundlerrasser, tildels i afbrudte, eroderede former stikkende frem som elveterrasser, eller paa andre steder igjen som vide moer, f. eks. ved Murbrek 75 m. o. h. og Nymoen 76 m. o. h., utvaskningsmoer eller abrasionsmoer fra Macfra-niveauets tid. Allerede ovenfor omtalles terrassen ved Dale likesom ogsaa Freslmoterrassen. I omegnen af Ler stalion tør man ogsaa finde rester fra denne tid i erosionslerrasser ved Hagabakken, 101,9 m. o. h. (I, 44j, likesom ogsaa noget lavere i Baardshaugterrassen, '.♦8,4 m. o. h. (I, 43). I Orklas dalføre turde det samme være til lælde med Metliterrassen, 103,5 m.o. h. (I, 101), medens Sommer voldlerrassen, 70,6 m.o.h. (I, 101), stiller sig noget mere usikker, men limeligvis er den nærmest al ()j)falle som cmi intermediær liaiinelse førende over i n;vsle niveau. 1^11 noget anden stilling indlai- i denne forbindelse Fornes lerrassen, 30, t; ni. o. h. (I, 58). Det er mulig, at den som en blot ulglidningslerrasse ikke engang skulde omlales paa delle sted. Men el |)ar pioliler. som var blollagt i (ieniie lerrasse {I, 58 — 59), 338 I'. A. øYEN^ [1914 berettiger dog, til en vis grad ialfald, omtale selv paa dette sted. Profderne viste nemlig: — Øverst graa ler Derunder sand Derunder ruUestensgrus Nederst blaagraa, fossilførende ler. Der kan være noksaa stor sandsynlighet for, at de mellem lerlagene liggende sand- og rullestenslag netop er afleiringer fra Mactra-niueaiiets tid, utført af elven og afleiret paa forholdsvis grundt vand, medens det overliggende lerlag er afsat som utvasket lerslam under den følgende Tapes-niveauets tid; riktignok er fos siler til bekræftelse heraf ikke fremfundet, men det er vel ogsaa mindre sandsynlig, at et marint moUuskliv har kunnet utvikle sig noget synderlig her inde i den trange, af forholdsvis brakl og slamrikt vand fyldte fjordarm. I et hvert fald bør vi merke os, at Fornesodden synes at ha vieret nær uberørt af det store lerfald i 1345, og vel saaledes sandsynligvis ogsaa af mange ældre lerfald (Helland & Steen: Kart over Guldalen med an givelse af lerfaldet 1345). Det er interessant at se, al dalbunden ved Jagtøien og videre ned mot Gulosen ogsaa antages uberørt af saadanne forholdsvis nye, men dog betydelige lerfald, hvorved ogsaa de øvre lerafsætninger inden dette omraade vinder i geo logisk interesse. Vi vet ogsaa fra andre omraader, at det her omhandlede tids rum har vist betydelige forandringer i isostatisk henseende. De svenske geologer opererer med sin ancylus.sjø og sin ancylustid, betegnelser, som ingen anvendelse kan finde i norsk kvartær geologi, fordi at disse navne paa den mest ensidige maate er knyttet til det baltiske omraade. De danske geologer har benyttet den mere almindelige betegnelse >Den nordeuropæiske fastlands tid« (Medd. dansk geol. forening, B. 3, Nr. 14, 1908, pag. 169 flg.j, hvis forhold i Danmark har vakt adskillig diskussion (L.c. pag. 236 flg.). Den anskuelse, som Hintze har hævdet, og som har fundet sit uttryk paa det kart, han har vedføiet sin afhandling (L. c. tavle 7), stemmer meget godt overens med det kart, »Europe after the Epoch of the Last Great Baltic Glacier , som James Geikie har git i »The Great Ice Age«, 1894, PI. XII, pag. 490, og som han henlægger til »Lower buried forest« (L. c. pag. 614), og hvoraf vi vedføier denne forskers sidste beskrivelse, idet vi erindrer den fra vor her fulgte klassifikation afvikende gruppe ring af de forskjellige tidsafsnit: »The Lower Forestian epoch — one of genial conditions — was ushered in by what appears to have been a widely extended movement of elevation. The British Islands were not only united to themselves but to the Continent, while the uplift of the Scandinavian lands converled Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 339 the Baltic Sea into a great fresh-water lake — — — The suc- ceeding Lower Turbarian epoch was marked by depression (The Antiquity of Man in Eiirope, Edinburgh 1914, pag. 289). Saa vidt gaaende, som Geikie synes at anta, har dog neppe niveauoscillationen været under den tid, her er spørsmaal om. For Kristianiafeltets vedkommende, likesom ogsaa for Jæderens, er jeg fremdeles tilbøielig til at anta, at den fremstilling, jeg gav ved de ovenfor omtalte anledninger, vil vise sig for disse om- raaders vedkommende at være nogenlunde korrekte. Det skulde derpaa være ialfald rimelig at finde en nogenlunde tilsvarende verdi for Trondhjemsfeltets omraade. Dette formindsker ikke vor interesse for frågan om submarina geologiska undersok ningar i Ostersjon — Xordsjon < (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 29, 1907, pag. 109 lig.) og heller ikke gjør det vor interesse, for »Tapeshafvets transgression < mindre (L. c. B. 31, 1909, pag. 265). Men det tør nok bevirke, at vi kommer til at anskue for- skjellige forhold paa en noget anden maate, end det nu ofte er meget almindelig blandt geologer. x\llerede a priori skulde det derfor være meget liten sandsynlighet for, at man paa grundlag af den af Hoel optrukne basis skulde kunne trække de slut- ninger han gjør, nemlig »at der har fundet sted en liden sænk ning ved mactra-niveauets begyndelse« (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. 28, Nr. 9, pag. 55', og at tapessænkningen omkring de indre dele af Trondhjemsfjorden skulde beløbe sig til 35 — 40 m.« (L. c. pag. 75), en anskuelse, jeg forresten allerede ved en tidligere anledning (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 32 — 33) har opponerl mot. For at erholde en oversikt over Maclra-iuncducls egentlige begrensning inden Trondlijemsfellel, paa grundlag af de forelig- gende, temmelig mangellulde iagttagelser, blir det derfor nødven- dig at anstille en komparativ undersøkelse med hensyn til de omgivende niveauer inden Kristianiafeltel, som vi kjender noget bedre i saa henseende, og Trondhjemsfeltel. Pliolds-niiu-diicis bøidcgrenser blev ved et par tidligere anled- ninger for Krislianiafjoidens omgivelser sat til 142 — 82 m. o. h. (P. A. Øye.n: Kvarlær studier i den sydøstlige del al vort land, 1908, pag. IIS) eller afrundet ca. 140-^80 m. o. h. (P. A. Øven: Kvarlæ'rgeologiske .streiflog omkring den indre del af liundefjor den, 19()S, pag. :').)'. Samtidig blev Mnctra-nineaiict inden samme omraade begrensel lil IMi (55 m. o. h. (P. A. Øykn: KvarUur studier i den sydøstlige del af vort land, 1908, pag. 118) eller 95 — (')•') m. o. 11. P. A. Øykn: Kvarlærgeologiske slreiftog omkring den indic del af Bundefjorden, 19()S, |)ag. 4(»X Og fra sjiecielle undcrsokclser i Akersdiden kjender vi der 'ntpcs-nircdiicls maks imuinsgrense (i9,r. m. o. h. P. A. Øyen: Taju's (leciissdliis Lin 340 P. A. ØYEN [1914 og Tapes-niveauets geologiske stilling, 1905, pag. 10). Heraf følger, at der i den sydøstlige del af vort land har fundet en inversion af strandlinjen sted, saavel ved overgangen fra Pholas-niveauet til Mactra-niveauet som fra dette sidstnævnte til Tapes-niveauet, men i begge tilfælde kun med forholdsvis ganske smaa oscillationer. Vi har i det foregaaende seet, at der har fundet sted en oscillation med ledsakende inversion i strandlinjens stilling ved begyndelsen af Pholas-niveauets tid, paa liknende maate i Trond hjemsfeltet som i Kristianiafeltet, men derimot mangler endnu de sikre beviser for, at inden del førstnævnte omraade en lik nende oscillation har fundet sted ved nævnte niveaus afslutning, som allerede paavist for sidstnævnte omraades vedkommende. Da vi imidlertid har seet, al der grupperer sig en række inter mediære terrasser i høiden lOS — 90 m. o. h., turde det kanske ikke være helt usandsynlig, men tvertimot en meget sandsynlig analogi, at vi blandt disse tildels har for os oscillationsterrasser i likhet med, hvad vi kjender fra Kristianiafeltet. I et hvert fald er niveauet begrenset paa helt analog maate: 125 — 90 in. o. h., hvilken sidstnævnte verdi vistnok efter den erfaring, vi nu i det foregaaende har høstet, maa belraktes som Pholas-niveauets nedre grense inden Trondhjemsfellel. Den af Hoel angivne begren sende strandlinje i Snaasen, 50 m. o. h. (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. 28, Nr. 9, pag. 35, 55), maa nødvendigvis tilhøre et helt andet niveau ; dermed falder ogsaa hans oscillationsbevis med hensyn til Pholas-niveauet væk. Men som vi altsaa ser, blir begrensningen af Pholas-niveauet temmelig nær det samme inden de to vidt adskilte omraader, Kristianiafeltet og Trondhjemsfellel. Mactra-niveauet blir saaledes inden vort omraade, opad eller tilbake i tiden, nogenlunde sikkert begrenset. Det gjelder nu, hvor langt vi kan følge det fremover i tiden. Allerede i det fore gaaende gjorde jeg ved behandlingen af skjælbanken ved Smaa aasan opmerksom paa, at denne typiske Mactra-bankes strandlinje ialfald maa søkes noget høiere end 42 m. o. h. Jeg antar, at man sætter ikke verdien for høit, om man antar banken afsat paa mindst en fem favnes dyp, hvilket skulde gi en strandlinje ca. 52 m. o. h. Det er derfor rimelig, at den af Hoel omtalte skjæl banke ved Seemsrydningen, 50 m. o. h. (L. c. pag. 33 — 35), og som af ham henføres til pholas-niveauet, ogsaa blir al henføre til Mactra-niveauet som en sublittoral forekomst. At imidlertid denne nedad begrensende strandlinje af dette niveau som regel er saa lile fremtrædende og tilsynelatende saa ofte falder sam men med det efterfølgende niveaus utprægede terrasselinje, turde, foruten den utviskende virkning af den paafølgende transgres- sion, ogsaa netop ha sin grund i den omstændighet, at disse to strandlinjer i Trondhjemsfellel, likedan som omkring den indre Nr. ()] KVARTÆR-STUDIKR I TRONDHJEMSFELTET 341 (iel af Kristianiafjorden, Falder meget nær sainnien, hvorved den gamle strandlinjes merker vil være i særlig grad utsat for at til- sløres, dels ved den forholdsvis sterke ahrasion under strand- linjens positive forskyvning og dels ved tildækning under den med transgressionen følgende akkumulation. Der er saaledes flere forhold, der antyder, at selv den her anførte minimumshøide, r)2 m. o. h., er for stor, og dette hekræftes ved en undersøkelse af profilet ved Næsvandskanalen i 11, 154). 'rapes-niiwaiwt^ grense fandtes nemlig her 69 m. o. h., medens der fandtes en strand- linjes brytningskant 64 m. o. h., tilsvarende den paa stedet op- trædende Littorina-banke, der vistnok her representerer Mactra- nweaiiets nedre strandlinje i meget nøie overensstemmelse med, hvad der ovenfor blev anført for Kristianiatraktens vedkom niende. Mactra-nircmwls led i banken ved Smaaaasan skulde saaledes ha vært afsat [)aa omkring den dobbelte dybde af, hvad ovenfor blev antat. For en række andre banker blir forholdet noget tilsvarende, og derved forklares ogsaa den ofte tilstedevaMende karakter af noget dypere vands afsa'tninger, som f. eks. ved Indbryn (II, 183 flg.),^ Gjermstad (11, 171 !, Stuberg 11, 1-23), Vold (II, 139) m. fl. si. Vi naar saaledes frem til et helt andet isosta tisk billede, end det Hoi:l opruller for os med »strandlinien for de høieste af disse banker — paa 50 m.. for de laveste paa 25 m.« (Arch. for Mathm. & Naturvid., H. 28, Nr. 9, pag. 51). Og istedelfor den ovenfor eftei" Hoki. anførte vjvrdi for strandlinjens inversion ved overgangen fra Mdctra-nivcduet til l'dpcs-iuni'diiet. nemlig 35 — 40 m., faar vi saaledes kun ca. 5 m., hvilket svarer temmelig nøie til, hvad der ogsaa er fundet i Akersdalen. Vi bør imidlertid i denne forbindelse se iitt paa den nuiate. hvorpaa Hohi, har bestemt tapesgrænsen eller lapestidens høieste strandlinie , som han uttrykker det. Jeg Iku" allerede ved en tidligere anledning gjort nogle bemerkninger med hensyn hertil (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 32—33). Da usikkerheten ved den benyttede fremgangsmaate er af mere generel betydning, hvor del gjelder en noiagtig bestemmelse, bøi' man i et hvert fald klargjore sig, hvori den beslaar lf()i:L gaai" ul Ira en lerrassekanl 57 m. o. h., og del høieste af tei- rassen gaar oj) til (iO m. (Arch. for Mathm. og Xatur\id. H. 28, Nr. 9, pag. i'>'y , og i tiel andet tilfælde gaar han ul Ira afsæt- ninger, som han anlar afsat paa noget saadanl som 30 meter og faar derved ea. (io meters høide (L. c. |)ag. 71^ ved Snaa senvandel. Vi ser saaledes, al naar H()i:i, anslaar grensen til 60 — 70 m. ved Overhalden kirke ,L. e. pag. ()5> og oo 70 m.- ved Leraaerne (L. c. pag. 75), saa er det en skjonsma'ssig be handling af iakllagelsenie, der ikke kan betraktes som heil korrekt bestemmelse, Inilkcl kanske bedst viser siu deri, al den 342 p^^ øYEN [1914 samme IVemgangsmaale i sine konsekvenser har førl til at be- trakte skjælbanken i Stenkjærmorænen som tilhørende »tapes- tidens avleiringer« (L. c. pag. 55 flg.), medens den i virkeligheten maa henregnes til Trivia-nweaiiet, som jeg allerede ved en tid- ligere anledning (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 33 flg.) har paavist. Maclra-nweaiu't, som ogsaa de kuldskjære løvtræers kontinen tale indvandringstid i vort land, blir saaledes for Trondhjemsfeltets vedkommende, om end tildels ved hjelp af induktion og analogi slutninger, temmelig godt bestemt og afgrenset. Med hensyn til vegetationsforholdene maatle man derfor ogsaa, da Lennart von Post har optat til bruk betegnelserne boreal, atlantisk, siibboreal, suhatlantisk ved sin behandling af de stratigrafiske forhold i Dagsmosse, 93 m. o. h. (Sveriges geol. undersokn.. Ser. C, Nr. 248, 1913, pag. 10 — 16), være berettiget til at sammenstille den førstnævnte af disse afdelinger med foreliggende niveau, og saa videre, overensstemmende med vor egen bruk af disse beteg nelser, afpasse de øvrige efter de tilsvarende niveauer. Nathorst fandt ved Rangilstorp nær Vadstena ca. 90 m.o.h. i en kalktuf »glaciala former såsom Drijas octopetala och Betula nana tillsammans med barr af /a//« ; den marine grense er her ca. 160 m. o. h. (cfr. Ofvers. k. V.-A. Forh. 1886. Nr. 8, og Bih. k. Vel.-Akad. Handl. B. 25, III, Nr. 10, pag. 42). Det kan være af interesse her at gjenkalde i erindringen disse forhold til sam menlikning med det centrale og ledende niveau, DryasAagei, i en af vore egne og mest interessante kalktufforekomster (Chri stiania Vid. -Selsk. Forh. 1892, Nr. 4, pag. 7). Sernandp:r offentliggjorde en afhandling, »Stipa pennata i Våslergotland. En studie ofver den subboreala periodens infly tande på den nordiska vegetationens utvecklingshistoria » (Svensk Botanisk Tidsskrift, B. 2, 1908, pag. 49 ilg.). Sernander antar her .S7//)rt-samfundet som relikt fra subboreal tid, men lar uaf- gjort, om de xeroterme konstituenters første indvandring falder i boreal eller subboreal lid (L. c. pag. 208). I Skultorptuffen har man foruten suhatlantisk, subborealt og atlantisk skikt og- saa representerl boreall lag (L. c. pag. 206) og subarktisk lag med forekomst af Betula nana (L. c. pag. 206) og Sali.v reticnlata (L. c. B. I, 1907, pag. 413). I sin Bålinge Mossars utvecklings historia och vegetation« slutter ogsaa Eriksson sig til Sernanders opfatning af torvmyrernes tre yngste afsnit (L. c. B. 6, 1912, pag. 120). Holmroe gav en interessant meddelelse om »en undersjøisk torvmyr ved Nordhassel paa Lister <, som paa en smuk maate supplerer den iakttagelse, jeg ved en tidligere anled ning gav en beskrivelse af fra Tjørve inden samme egn (^Chri stiania Vid. -Selsk. Forh. 1905, Nr. 4, pag. 11), og de slutninger, Nr. 6) KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 348 som JHg likeledes ved en tidligere anledning (L. c. 191G, Nr. 1, pag. 37) trak med hensyn til strandlinjens beliggenhel forut for Tapes-niveauets tid og strandlinjens inversion under denne. Og Holmboe kommer til det resultat, at allerede den gang, da dverg birken var den toneangivende buskvekst paa Lister, længe forud for den postglaciale sænkning i tapestiden«, maa landet paa disse kanter have ligget mindst 3 m. høiere end i nutiden« (Naturen 1909, pag. 242). Og dette turde saaledes niuligens nogenlunde tilsvare de forhold, som Måkinen beskrev, nemlig en diskordans mellem senglaciale og postglaciale atleiringer ved Helylåå i Finland (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 35, 1913, pag. 291). Denne diskordans synes almindelig utbredt inden hele det fennoskandiske omraade. Danielsen fandt ogsaa ved Kristian ssand, at den boreale* strandlinje laa litt lavere end den nuværende (cfr. Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 24). Kaldhol har ogsaa i realiteten optat min betegnelse af heromhandlede niveau og adskilt denne periodes banker fra det efterfølgende Tapes-niveau (Nordfjords kvartæratleiringer, 1912, pag. 83, 84, 95!. Kaldhols bidrag til vort lands kvartærforsk- ning er af altfor stor betydning til, at jeg paa nogensomhelst maate skulde undervurdere den ved at hefte mig ved saadanne relative ubetydeligheter som hans opfatning af den statistiske analyses verdi (L. c. pag. 96). Jeg har selv ved lalrike anled- ninger med styrke fremholdt, at denne undersøkelse maa benyt- tes med skjønsomhet for overhodet at ha nogen verd, og like- ledes maa resultaterne benyttes paa en tilsvarende maate under stadig utøven af den nødvendige kritik for ikke at lede over i rene spidshndigheter eller overbestemte, numeriske størrelser, som f. eks. ved anvendelsen af et relativt lite antal af individer. Dommen over en saadan fremgangsmaale vil bli omtrent den samme som over den i kvarlærgeologien j)aa saa mange om raader indførte j)r()centberegning uten tilstedeværelsen af de nød- vendige, fundamentale forutsietninger. Men anvendt paa en saa- dan skjønsom maate vil den statistiske analyse levere et objektivt resultal, der til enlncr lid, all ifølge dens natur, vil slaa til disposition for sammenlikiiinger, hvilkel ikke vil vrmc lillælde med (le eller el rent subjeklix t skjon gjorte lilføielser i en fauna liste over de enkelte ariers hyi)|)ighelsforek()msl. At Bjohlykkk vedføier mactra nivaaet et »(?)« og slaar del sammen med del foregaaende niveau i de lavere mya banker« Lærebok i (ieologi, 1910, pag. 21 S\ lurde ikke efter den fore gaaende ulvikling nødvendiggjøie nogensomhelst komenlar. Kald HOL, hvem man i del hele ikke kan bebreide. al han hegger for lilen vegt paa de lavere myabanker i Nordl'jords kvarher alleiringcr. 1912, pag. S2 .s;i , skiller saalcdi's skar|)l nu-lleni :U4 V. A. ØYEN [1914 disse og bankerne fra nien boreale tid (L. c. pag. 82 — 83). Hoel optok, forulen i den ovenfor citerede afhandling, ogsaa senere min betegnelse og begrensning n( Mactra-nineaiiet og Tapes-niveauet (Resultat des campagnes scientifiques, par Albert I*"" Prince Souve rain de Monaco, fase. XLII, troisiéme partie, 1914, pag. 36 — 37) og fandt, at »la faune tempérée postpliocéne du Spilsberg semble corre.spondre å l'époque norvégienne de la Mactra et du Tapes« (L. c. pag. 37). HoGBOM kommer derimot for Spilsbergens ved kommende til det resultat, at Mytilustiden år en .sen epok i den postglaciala tideråkningen< (Geol. I"6rn. F'orh., Stockholm, B. 35, 1914, pag. 156). Ved en tidligere anledning (P. A. Øykx: Kvartærgeologiske streiftog omkring den indre del af Bundefjorden, 1908, pag. 3:5 — 34) behandlede jeg temmelig utførligt en interessant forekomsl af Lima excaoala Fabr. ved Brevik i Bundefjorden. Der kan derfor henvises til denne redegjørelse, hvoraf kun følgende hit sættes: *Da IJma excavata er en form, der synes at tilhøre grænsen og afheldningen ud mod de slørre fjorddyb, ligger det nær at antage, at den har levet fastheftet paa fjeldvæggen og større klippestykker i nærheden af anrigningsstedet under den lid, der falder nærmest efter Pholas-niveauets lid og forud for afsætningen af det overliggende lerlag, som vi lidl læMigere fremme skal se, maa skrive sig dels fra Tapes-niveauets og dels fra Trivia- niveauets tid. Det her nævnte mellemrum er netop, hvad jeg har betegnet som Mactra-niveauets« (L. c. pag. 40). Forekomsten af denne arl vinder i geologisk henseende ofte ved dens meget nære forhold til forekomsten af Lophohelia prolifera. Med hensyn til nærmere oplysninger om fundsteder for disse to her nævnte arter kan henvises til de respektive steder i afsnittet: Oversikt over de fossile organiske resier. Storm omtalte deres forekomsl i Trondhjemsfjorden (Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, med ledsakende Karl, 1901), nemlig Lophohelia pag. 11 og Lima pag. 12. Desulen gav Storm ogsaa en interessant populær over sikt over »Trondhjemsfjordens koralrigdom (Naturen, 1909, pag. 229 flg.), hvor han da ogsaa omtaler forekomsten af Lopliohelia i store banker paa et dyp af 130 — 500 meter. Ved samme anled ning omtaler han ogsaa forekomsten af en overordentlig mængde af Lima excavata af længde 15 cm. (L. c. pag. 235). Nordgaard fremhævet ogsaa disse to arters forekomst paa forskjellige steder i Trondhjemsfjorden (Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1912, Nr. 6, pag. 24, 28). For Lima excavata angav Nordgaard flere vest landske forekomster (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1912, Nr. 11, pag. 14, 15, 17, 21). Desulen fandt han denne art i Sandvaagen, mellem Sparbuen og Inderøen (L. c. 1912, Nr. 3, pag. 5) og her sammen med Lophohelia prolifera (Nordgaard: Et gammelt Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDH.JKMSl ELTET 845 Lophohelia-ve\ i Trondhjemsfjorden — L. c. 1912, Xr. o), som ved samme anledning ogsaa omtaltes fra flere andre forekomster. Og NoRDGAARD afslutter sin afhandling med følgende: Lopho- /ie//a faunaen viser saaledes et ensartet præg baade i fortid og nutid. Der synes at ha været liten forandring i den faunistiske sammensa^tning paa og ved Lop/jo/je/Za-forekomsterne fra den tid, da landet laa mindst lod m. høiere end i nutiden, og til vore dage. Denne omslændighet skulde igjen tyde paa, at de fysikalske forhold i fjordenes dyj) har været temmelig ensartet gjennem lange tider« (L. c. pag. 8). Det er mulig, at denne fauna kan stamme fra en saavidt langt tilbake liggende tid, men paafaldende er det, at hittil er det ikke lykkedes at finde rester af de lo her omhandlede arter i tilsvarende lerafsætninger hverken inden Kristianiafeltet eller Trondhjenisfeltet. Hakonson Hanskn fandt for tidsrummet fra november 18*Jo til december l.S<)7 for hav vandets temperatur i Trondhjemsfjorden minimum I,."" C og maksimum 17, s" C. med en gjennemsnitlig aarlig temperatur amplitude 14,6*' C. og middeltemperatur ca. S ' i\. Naturen, 1.S9S, pag. o2o— 880\ Det vilde føre os for langt ved denne anledning at gaa i delalj med hensyn til de hydrografiske forhold, men naar vi staar like over for et saavidt eiendommeligt, geologisk faMiomen som det, Maclra-niveaiict i mange henseender frembyr, saa ligger det dog ganske nær at erindre, hvilken stor betydning forand i-ingen i de hydrografiske forhold nar hat i geologisk henseende, og al her utentvil ligger den vel aapen, som fremtidige under søkelser maa gaa for at vinde næ»vnevæ^rdig længere fremover. Paalandsvind med paalandsstrøm og med optrædende reaktions strømme paa dy pet, saaledes som ogsaa ved en tidligere an led ning Bergens museums aarbok, 1909, Nr. 2, pag. 7 antydet af Norogaaiu), vil ganske naturlig forringe vandets saligehalt langs kyslen, medens fralandsvind med fralandsstrøm og motsalle reaklionsstrømme |)aa dypet vil forøke kystvandets sallgehall Heri har man ogsaa likelil el l)illede af den geologiske belyd ning al' vekslende fugtige og lørre, insulære og konlinenlale kli maliske forhold. For at vende os til et andet fæMiomen af stor betydning, kan vi med Nokixiaamo underslreke del, som synes at va*re el hovedtræk i Trondhjemsfjordens biologi, nendig Ijor dens rikdom paa koraller med tlen dertil knyllede (lyre\t'rden Fjoiden er saaledes formel, at der paa de slorre dyp lindes fasl bund til fæste foi- korallerne, og lidevandsforskjellen er saa stor, al den foraarsaker en slerk slrøm, som i dypel lilforer havvand av en temperatur (i 7"(>. og med en sallholdighet av ca. 85^ oo. \'an dets beva'gelser ci- idelhelelal av overordentlig slor l)iologisk belyd ning (Del kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1912, Nr. C, |)ag. 2S . Delle 346 I'. A. øYEN [1914 viser sig paa en indirekte maale megel smukl i den af Nord GAARD imdersøkle Mofjord, hvor, for at bruke Nordgaards egne ord, noget mere kompliceret end den horizontale udbredelse er den vertikale. I de øverste 1^/2 meter, hvor saltholdigheden er serdeles liden, findes i planktonet næsten bare ferskvands- og brakvandsformer, medens der af bunddyr i denne øverste zone optræder saagodtsom intet. Det egentlige dyre- og planteliv i Mof jorden er knyttet til det intermediære lag fra IV2 — 50 å 80 m. Og i denne mellemzone synes den rigeligste forekomst af baade plankton og bunddyr at lindes i partiet mellem IV2 — 80 m., hvilket utvilsomt i første række betinges af de rent hydrografiske forhold — — — falder ogsaa surstofmængden raskt fra 30 til 60 meter. Og i et dyb af ca. 60 meler begynder svovlvandstof udviklingen. Paa dette grænseomraade kan der vistnok fore komme endel plankton og nogle faa bunddyr, men fra ca. 80 meter og til bunden ophører praktisk talt alt liv. I denne døde zone kan man forøvrigt faa lidt plankton, men det bestaar næ- sten udelukkende af dode former, som er faldt ned fra det pro duktive mellemste lag. Det, som karaktiserer den døde zone i fysisk henseende, er sterk utvikling af svovlvandstof, overordentlig liden surstofgehalt samt konstans i temperatur og salinitet — — — Saadanne døde skikter er selvfølgelig ikke noget, som er eiendommeligt for Norge alene. De er paavist ved Murmankysten, i Sortehavet o. s. v., og aarsagen synes altid at være mangelfuld cirkulation i vandet. Der er ogsaa grund til at anta, at der i svundne tider optraadte bassiner med lignende døde partier« (L. c. 1906, Nr. 9, pag. 37). Men »i den produktive mellemzone fore- gaar ikke ringe vekslinger baade i saltgehall og temperatur« (L. c. pag. 38). Det falder derfor ganske naturlig at dra den slut- ning, som NoRDGAARD har gjort, at de fleste indsjøer og vand, som ligger i niveau med eller under den marine grænse, har gjennemgaaet en udviklingsfase, i hvilken surstofmængden i bund vandet blev saa liden og svovlvandstofmængden saa stor, at høiere organismer ikke kunde eksistere. Er denne antagelse rigtig, blir det indlysende, at allerede af den grund kan der ikke findes egentlige dybvandsformer blandt den kontingent, som havet har 3'det til indsjøernes dyreliv« (L. c. pag. 37 — 38). »Det er uomtvistelig«, sier Nordgaard, »at under forandrede fysiske forhold ændres ogsaa faunaens præg« (L. c. 1914, No. 5, pag. 28). Det er ganske interessant at se en geograf, Richter, og en zoolog, Nordgaard, i denne retning komme til et meget nær overensstemmende resultat. Richter uttalle nemlig i 1899: »Vielleicht sind es neben einer anderen Vertheilung von Land und Wasser geråde Klimaverånderungen, die den Anstosz zu der Entstehung neuer und dem Verschwinden alter Arten gegeben Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEH I TRONDHJEMSFELTET 34'i haben« (Neue Ergebnisse mul Frobleme der Glelscherforschung, 1899, pag. 8), og Nordgaakd lol ifjor falde følgende utlalelse: > De store klitmatforandringer paa jorden er sandsjMiligvis en av de viktigsle av de arlsskapende faktorer* (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1914, Nr 5, pag. 28). Og i denne nydannelse og for svinden spiller reliktdannelse en ganske interessant rolle, idet vi da tar denne i den af Johansen (Meddel. Dansk geol. forening, Nr. 14, 1908, pag. 157) og Nordgaahd (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1911, Nr. 8, pag. 26—27) brukle betydning: Relikten er levningen, resten, den tilbageladte«. Vi behøver i denne for- bindelse kun at peke paa en art som Portlandia arcticn Gray med dens mange varieteter, eller en art som Buccinum nndatum med dens talrike variationer, hvor man til og med ofte er i tvil, hvor artsnavnet ophører og varietetsbetegnelsen begynder og om \endt; men som med disse lo formgrupper, saaledes med en hel række andre. M ae tra- nive anet ulgjør, som vi i den foregaaende utvikling har seet, en saavel fysiograhsk som faunistisk temmelig godt afgren set grupjie. hvis øvre strandlinje vi inden forskjellige dele af det centrale omraade gjenfinder paa en saadan maale, at vi for denne del af Trondhjemsfjorden vistnok med temmelig stor sikkerhel kan uttale det samme som om foregaaende niveau nemlig, at gradienlvariationen slerkl na'rmer sig nul. Med hensyn til den nedre afgrensende strandlinje gjør sig vistnok et liknende forhold gjeldende, hvilket vil erholde ny l)ekræftelse ved behandlingen af det følgende niveau. Men tiltrods for niveauets ganske skarpt karakteriserede, faunistiske kompleks eller aggregat, viser dog (len faunistiske utvikling en na^r afledning acl direkte vei fra foregaaende niveau og en umiddelbar overgang i meste. Og det hai- interesseiet mig meget at se Nohogaard ved sine under sokeiser komme til el liknende resultat med liensyn til Maetra- nineanels stilling og linde en skjælbanke tilhørende dette niveau karakteriseret baade ved hvad den har og ved det den mangler' (Del kgl. norske Vid. Selsk. Skrifter, 1907, No. 7, pag. 1."). Kiul videre linder Nomogaaiu), at de hertil horende skjælbanker er afsat før tapestiden under klimatiske forhold, som ikke var gun stige for sydlige former (L. c. pag. lo). Stor likhct, som der altsaa er i de begrensende strandlinjers stilling i de centrale dele sammenlignet med det foregaaende niveau, er det ogsaa sand synlig, at det samme forhold gjor sig gjeldende nu'd hensyn til gradientens sterke fald over mot vestkysten, cndskjoiil de sikre iakltagelser i saa henseende mangler. Da \i nu'd Mcwlra-niiwanel ogsaa slerkl luernu-r os afslut iiliigen af den pakeolithiske lid, ja endog (iel\is gaai- ovi-i' i den inesolilhiske. tuide del v;ere paa sin |)ki(ls al klaigjore sig be 848 I'. A. ovKN '1914 lydningen al" hegrepel holocæii. Holocene — in geology, the time division which enibraces llie youngest of all Ihe formations; it is equivalenl to the Recent of some authors. The name was proposed in 186(1 by P. Gervais. The oldest deposils that may be incUided are those conlaining neoHthic implenients; deposits of historie times should also be grouped here; presum ablv the voungest are those to be chronicled by the last man« (The Encyclopaedia Brilannica. Ed. XI, Vol. Xlfl il91()), j). (U8). Overensstemmende med denne delinition er ogsaa den bruk, der ovenfor pag. 220) blev gjort af denne betegnelse. R.vmsav der- imot slog under holocæn sammen recent og postglacialt icfr. nærværende afhandling pag. 70). For menneskets jordlag ind førte Hermann Lons i sin afhandling: Die Quintiirfauna von Xord\vestdeulschland betegnelsen das Quintar als jiingste, dem Alluvium oder QuarlJir folgende Schicht , nemlig den vom Menschen geschafTene Erdschichl (55. bis 57. Jahresber. Natur hist. Gesellsch., Hannover, 1908, pag. 117). Han har ogsaa selv været opmerksom paa, at der saaledes gives Quintårafsætninger. som maa være ældre end visse Quartarafsætninger. Nogen kom mentar med hensyn til benyttelsen af en saadan nomenklalur turde v;ere overllødig. Tapes-niveauet. 'Tapes-niveauet paa Jæderen undersøgt sommeren 1900 (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I. Mathm. naturvid. Kl. 1903, No. 7) er et forsøk paa at utskille delte merkelige niveau inden el tem melig begrensel omraade af vort land. Det første mere generelle forsøk paa at utskille delte niveau var knyttet til et fund, som jeg havde været saa heldig at gjøre i Akersdalen na'r Kristiania, nemlig ved Ullern i vestre Åker, og af hvilket jeg fremla en beskrivelse til trykning 19^3^05 i Kristiania Videnskapsselskap (cfr. Aftenposten lUyO-^, Nr. 139) og senere trykt i Vid. Selsk. Forh. 1905, No. 4, 19^05, under titelen »Tapes fleciissotiis Lin. og Tapes- niiwauels geologiske stilling . Men forut for denne beskrivelses fremlægning hadde, efter at selve fundet var gjort, gaat et lang- varigt og meget møisommeligt arbeide, idet lange suiter af fossiler maatle gjennemgaaes for at bringe dette forhold helt paa det rene. Thi det var allerede i min indberetning til Norges geolo giske undersøgelse om karllægningen af Krislianiabladel som nieren 1901, al jeg skrev i dagboken 28. september s. a. om fos- silforekomsten ved l'llern: Man er her paa spor efter en af de vigtigere spørgsmaals løsning i vort lands postglaciale historie — nemlig sporgsmaalel om liden for østersens indvandring til vorl Nr. (> K\ AKT.Ki*. srL:i)ii:H i Ti',()M)H.ii:.MSi-i;[/n-:r o49 lands kyster inaiuiskript . Men som jeg nllrykle del i ovenfor nævnte alhandling i Vid. Selsk. Forh. 1905, No. 4, pag. '.) — 4: I mine tidligere arl)eider ligesom ogsaa i mine forelæsninger ved universitetet har jeg, ligesom ogsaa liere andre forfattere, for Kristianiatraktens vedkommende lagt til grund den allerede af M. Sahs angivne høide, 100 — 150 fot, som den øverste grense tor dette niveau, da jeg intet sikkert hevis havde fundet for en høiere liggende grense, og ud fia en saadan forudsætning var ogsaa sammenligningen mellem Jæ'derens og Kristianiatraktens Tapes- niiH-dii trukket i det ovenanførte arbeide . Imidlertid blev den ovenna'vnte forekomst under rUernaasen- gjentagne gange besøgt, likesom jeg ogsaa paa dette sted senere har foretat flere utgrav ninger, og det indsamlede materiale er blit temmelig nøiaglig gjennemgaat og bestemt, og bankens høide er ved en række maalinger blit bestemt at være meget nær 69,.' eller med et rundt tal 7den sam lede sicnkning — — — mindst s a 9 meter, rimeligvis noget mere — — — uten at dog noget bestemt kan uttales herom. Den [)aavisle i)oslglaciale sænkning — at den er identisk med Litorinasænkningen, er meget sandsynligt, men kan dog ikke betragtes som afgjørende bevist < (Nyt Mag. for Naturvid., \^ 39 (1901j, |)ag. :'>4r, medens Vogt, som har refereret denne Holmboes afhandling, uttaler: Dies ist die erste in Norwegen sicher festgestellle postglaciale Landsenkung Geologisches (>en Iralbiatt, B. 11, .lahrg. 1902, |)ag. 40'. I Kt prolil" Ira de løse masser ved Fredrikshald Norsk geol. tidsskr., B. I (1907', No. 5, j)ag. s betviler imidlertid BiiKsrAi), at den af Holmboe {)aa viste sænkning er al henføre til 7V//>c.s-liden, men anser del mest rimelig, at den blir al sammenstille med den af ham jiaaviste sienkning ved I-'redrikshald i hcnimot den halve hoide af Tdpcs- lidens strandlinjc. Imidlertid [)aavisle jeg ailcrcdt- sommeren 1900, al en til idpcs-niiH'diwt svarende positiv forskyning af strandlinjen hadde fundet sted |)aa Ja'deren (Ihrisliania Vid. Selsk. Skr. I, Malhm Naturvid. Kl. 19n;',, No. 7. pag. 7(i- 77 , idet slrandvolde, lagune volde, akkumidalionslerrasser m. m dannede \iklige led i bevis roiclsen I^. c. pag. \'-\\ paa samme maate som ogsaa, i'fter al B50 P. A. ()YKN [1914 iniiie unciersøkelser var utlørl, Hichthofkn har Iremslillet del fysiogeogiadske krileriiiiii for kjeiulemerkeriie paa en posiliv og negativ slrandlinjeforskyvning i sin Fiihrer fur Forschungs reisende U901, pag. 846 — 368). Det var et liknende fa>nomen Shaler siktede til i sin uttalelse: Whenever it happens that the shore line is undergoing a slow subsidence then the swamp building conditions are made more favorable by the raised beaches Nvhich the sea is constanth' building. This is conspicuously the case along the shores of the coast region from Chesapeake Bay to the Gulf, where the land is either subsiding or has been sinking in very recent times« (VI. Ann. Rep. U. S. Geol. Surv. 1884 — 85, pag. 360). Denne Shaler's uttalelse kan vistnok gjøres gjeldende ganske i sin almindelighel. Og det er et fæ nomen, der ikke har saa lile tilfælles med det af mig fra Jæde ren beskrevne, som ganske nylig er beskrevet ogsaa fra den syd- østlige del af Nordsjøen: »Eine wesentliche Verånderung im Be- stande der Seen ist dann der positiven Niveauveriinderung wåhrend der Litorinazeit zuzuschreiben, durch die eine Reihe von See- becken, vom vordringenden Meere angeschnitten, in Buchten der Kiiste verwandelt oder den Forden, die vielleicht selbst aus einer Kette ehemaliger Seen hervorgegangen sind, als Noore angegliedert wurden« (Schriften d. Naturwiss. Ver. Schleswig-Holstein, B. 16, 1914, pag. 149 — 150). Og vi møter et tilsvarende sænkningsfor- hold ved de Brittiske øer: In many piaces marine clays are coming to light between tide marks, or have been raised above higli water, while under them forest-beds and peat are found, which point to a former extension of the land. As T. Hallissy shows in the Geological Survey Memoir on Clare Island, the existence of submerged peat round the whole of Ireland implies that the details of the present coastline are due to post-Glacial submergence« (Grenville Cole: The Growth of Europe, 1914, pag. 64). Medens det var meget sandsynlig, at den ovenfor nævnte sænk- ning for Jæderens vedkommende beløp sig til omkring 35 m. (Christiania Vid.-Seksk. Skr. I. Mathm. -naturvid. Kl. 1903, Nr. 7, pag. 44 — 45, 78 — 79), søkte jeg for Kristianiatraktens vedkom- mende at vise, at denne sænkning, om den end her ogsaa har gjort sig gjeldende, dog har hat et meget begrenset omfang, 3 a" 4 m. (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, Nr. 4, pag. 13—14). Det vil med andre ord altsaa si, at medens strandlinjeforskyv- ningen har været meget fremtrædende og forholdsvis ret betydelig inden det perifere omraade, har del motsatle været tilfælde inden det mere centrale. Liknende forhold er ogsaa fundet utenfor vort lands grenser. Og om vi følger fænomenet videre indenfor Nr. 6j KVAUTÆH STUDIKU I THONDH.I KMSFELTET ool vorl eget land, vil del saaledes v;ere al venle, al vi vil sløle paa liknende forhold. Hambehg skrev Om en prolil Iran skredel i \'ærdalen « (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 15, 1893, pag. 511^518) og mente der al knnne bevise, al en tilsvarende sænkning under Tupcs- tiden ogsaa hadde fundet sled inden denne egn, uten dog al kunne angi noget niaal for dens sandsynlige størrelse (,L. c. pag. 517). Imidlertid reisle der sig fra svensk side selv en skarp ind- sigelse mot en saadan tolkning af forholdene, idet i el møte 18^/98 i det naturvidenska})elige sludentselskap i Upsala Ser- NANDER holdt et foredrag om poslglacial landsænkning i den vestlige del af Skandinavien; i referatet af delle foredrag heler del: Il has heen supposed thai Ihe Litorina subsidence has exlended as far as Ihe fjord of Drontheim. The leclurer showed thai Ihe turf from Værdalen, which has been called intrama- rine, was an old vegetation bed, covered wilh a clay laver thai had slipped down, and consequenlly did not represent any spe- eial level change iBull. of Ihe Geol. Insl. l'niversilv, L'psala, Vol. IV, Part l! 1898, Nr. 7, pag. 128). Vi kan her fortsætte vore betragtninger af forholdene ved del store Va'rdalsskred af 1898, der som bekjendl fandt sted natten mellem isde og 19de mai. Like eftei- af holdt piofessorerne liRocoEii og Hi;lla.\i) 17de og 18de juni en ekskursion med sUi denlerne til delle sled, og der indsamledes da endel fossiler, dels fra del løse ler i bunden og dels fra faste lerlag i nordsiden af den gjenslaaende holme. Disse fossiler blev derj)aa beskrevet af B.ioRi.vKKE Del norske geogr. selsk. aarbog IV, 1892 — 1S9;), pag. ](»5 lig. . .leg har senere hal anledning til at gjennemgaa denne samling af fossiler og revidere bestemmelserne og har ved en tidligere anledning oflentliggjort den reviderte artsliste (Del kgl. norske Vid. -Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 26—27). Paa den delle materiale vedlagte elikel er lindesledels høide angil lil ca. 75 m. o. h. Men delle maa vistnok viere noget for hoil. Thi |)aa del af Den geografiske opmaaling ovenmevnte beskrivelse vedføiede kart sees Va-rdalsskredel netop al væMe raset i en ter- rasse, der i ylerkanlen paa slnekningen mellem Mo og Eklo har liggel •'•:' m. o. h., som overensslemmende angis foi- begge disse lo slcdci-. Terrassen stiger saa nogcl lil Iglen, dC) m. o. h.. og paa enkelte steder lindes der en antydning lil, al denne meget nlsliiiklc terrasse stiger lil lienimol 7(1 m. o li. X'cd al gaa ul lr;i iioidcn af Ilklo landl ll.\Min:itc. skredels oshi- lerrassekanl al ligge (IS m o. h. (ieol. Forn. I'^orli. Sloekholm, B. 15, pag. 51 :V. Foi- den tilsvarende terrasse fandl jeg, for kun al na'\ ne el eksempel, M'd mine undersøkeiser i (luldalen n;er Tønnne gaardene ('.7,1 m o ii. Del gir en antvdniug om. al gradient :\rrl p. A. øYEN [1914 iiorinalen ((^liristiania Vid.-Selsk. Forh. 1907, Nr. 2, pag. 27) lor (ielte niveau ikke liar nogen serdeles slor veidi, idetmindsle ikke for den angivne retning, over denne indre del af Trond hjenisfellel. Hamhehc. visle endvidere, al del øverste lag i Værdalsskredet, :'),t ni. tykt, overleirel et tyndl torvlag og inde holdl rølgende fossiler ( bestemt af G. Lindsthom — Geol. Forn. Forh. Stockholm, H. 15, pag. 513): Bakuuis porcatus sp. ?, My- tiliis ediilis L., Modiohi niodioliis L., Anomia striata L., Pandora inaefjiHvaluis L. Og da Hamberg ved Geologiska Foreningens møle (Slockholm) 18i-\9o meddelte sine iakttagelser fra Værdals- skredet (L. c. pag. 412 — 414\ utspandt der sig en diskussion (L. c. pag. 414 — 415), og under denne meddelte Tornebohm, at han hadde fundet »den ofre delen af den under sanden liggande sandiga leran innehalla smix musselskal, Syndosmya (Abra) nitida. Mul LER (bestemt af G. Lindstrom — L. c. pag. 414). Hertil har vi imidlertid al føie et meget interessant bidrag af J. P. Friis, der meddeler, at han i Værdalsskredet fandt følgende af hr. prof. OssiAN Sars velvilligen bestemte fossiler : Leda pernula Mull., Bnccinum undatum Lin., Ostrea edulis Lin., Pecten opercularis Lin., (Norges geol. unders. No. 27 (1898), pag. 32). Dette tilsynelatende lille tilheg ev af overordentlig stor interesse, thi med det kjend- skap, vi nu har til østersens eiendommelige optræden og utvikling i vort land, er dens optræden her af særlig betydning. Desuten klargjør forekomsten af Leda sammen med østers lerets faunistisk heterogene karakter. Det af Hamberg omtalte, i det foregaaende nævnte torvlag faar derved en øket betydning. Mit besøk paa skuepladsen for Værdalsskredets sørgelige be- givenhel, ikke mindre end otte aar senere, 1901, var for kort varigt til at levere noget egentlig bidrag til forstaaelsen af dette fænomen, ut over hvad der allerede tidligere fra forskjellige hold er leveret. Desuten vanskeliggjorde den indtørkede og med frodig voksende Tussilayo overgroede leroverflate mere indgaaende under søkelser. Imidlertid llk jeg et overblik over de topografiske for- hold og et indblik i selve skredets omfang, som har sat mig istand til, muligens paa en bedre maate, at utnytte og værdsætte de forskjellige, tidligere gjorte undersøkeiser af forholdene paa dette, geologisk seet, meget interessante sted. Ved en tidligere anledning har jeg saa meddelt den samlede, reviderte faunaliste (H, 105). Værdalsskredet og forholdene ved dette, utstrækning, aar saker, senere utglidninger, mulig forebyggelse af senere katastrofer, fremtidig opdyrkning m. m. atfødte i sin tid en hel litteratur, der dog ikke har hat nogen synderlig betydning for utredningen af de kvartærgeologiske forhold. Som de vigtigste turde nævnes de af Norges geografiske opmaaling og Kanaldirektoriatet utar- Nr. 6| KVARTÆK SI l'I)ii:m i riu)Ni)H.iKMSFKLTi;r '.->o?> beidede karler, som har visl sig al være al' slor inleresse ved al gi en grei oversigt over de lopogra fiske lorhoid før og eller kalaslrofen og ved al levere el ypperligt saininenligningsinaleriale med andre omraader inden Trondhjemsreltel. Ihidvidere bør nævnes Fhiis: Terrænundersøgelser og jordboringer, elc. (Norges geol. unders. No. 27, 1898). Imidlertid fik jeg sommeren 19()r) IVu hr. seklionsingeniør H()i:lkei>»t Lund tilsendt en rikl skjælTørende prøve fra Næs vandskanalen, 60 m. o. h., ved pæl 3540 — 0570 paa Heil Sunde- banen. Selv har jeg aflagt besøk ved denne interessante skjæl banke ved et par anledninger, første gang 19V09. I en høide af o a 4 meler over kanalens vandspeil saaes en marin brylnings kant, der turde molsvare et bestemt afsnit i bankens dannelse. Og i omegnen af Aasen st. sees en meget ulbredl terrasse, ca. B9 m. o. h., som har sin tilsvarende l)rytningskant ved Næsvands kanalen 68—69 m. o. h. Den interessante forekomst af rikl fossilførende ler og grus ved Næsvandskanalen har jeg beskrevet allerede ved et par tid ligere anledninger (II, 154 — 157). For imidleitid om muligt at erholde ny oplysninger om denne banke, gjøre supplerende fos silindsamlinger og søke anstillet ny iakttagelser med hensyn til de straligrafiske forhold, besøkte jeg paany dette sted 19V12. Men del var gaat her, som det ialmindelighet pleier at gaa ved saadanne findesteder, idel med aarene de ojjrindelig mere friske snit efterhaanden raser ut og de karakteristiske træk saaledes utviskes, om der end endda kan samles en ganske rikelig mængde af fossiler. Saaledes landles endnu store mængder af Mylilua cdiilis Lin. og Mijtilus inodiolus Lin., og af endel fremtrædende arier ind samledes: 'l'dfx's piilldslid MoN'r 99 eksemplarer S((.vu(ii>(i pholddis Lin 458 — IJllnriiui liilored Lin 161 — IJllorina oblnsala Lin 35 — liiiccimini iindoliim Lin 59 — Polijlrojxt Idpilliis Lin 672 — Af andre karakteristiske og meget IVemlnedende arter, der og- saa ved denne aiilcdning gjcnfandtes, bor sa-rlig merkes: Oslrcd cdulis Lin. hvoraf fandtes tre, riklignok defekte, men ellers vakre skaller af omtrenl samme størrelse som de tidligere fundne. (jirdiiim cdidr Lin. i store, vakre skaller. \(tss(i rcliiiildid Lin. saaes heller ikke sjelden. 23 354 p. A. øYiiN [1914 Plwlas candida Lin. bør jo ogsaa iiierkes som en af de mere karakleristiske paa denne forekomst. Endvidere bør merkes, al ganske almindelig oplraadle ogsaa: Mija truncatd Lin. formå lypicd G. O. Sars Zirphaca crisjxda Lin. GUdnda cineraria Lin. Nassa incrassata Strøm. Af arter der ikke tidligere er bemerket paa dette sted fandtes følgende: — Dosinid liiicta Pultkn Kellia suborbiculnris Mont. Solen ensis Lin. Antalis cntalis Lin. Emar()inida fissura Lin. Der er saaledes i denne skjælbanke hittil fremfundet i det hele 49 forskjellige dyreformer, der vistnok i og for sig hver især kan være interessante nok, men nærmere betraktet er det dog nogle forholdsvis faa af dem, der gir skjælbanken dens karak teristiske særpræg, enten det nu er ved deres særlige masseop- træden, saasom de to Mijtdiis-arler, Tapes, Saæicaua, Littorina, Polytropa og Biicciniim, eller ved deres karakteristiske eiendom meligheter i faunistisk eller klimatologisk henseende saadan som tilfældet f. eks. er med Ostrea edulis. Cardiiim edide. Tapes pnl- lastra. Scrohicularia piperata, Pholas candida og Nassa reliculata. Hverken antallet af de her fremfundne dyreformer eller kol lektivsamlingen af de her som ledende, fremhævede karakterformer er imidlertid egnet til at paakalde nogen i særlig grad utpræget opmerksomhel, kanske med undtagelse af østersens forekomst i en saavidt stor høide, saavidt langt inde i Trondhjemsfjordens bassin. Noget anderledes stiller imidlertid forholdet sig, naar vi, foruten den rent faunistiske analyse, ogsaa forsøker at anstille en stratigrafisk. Det viste sig nemlig, at man tiltrods for de forstyrrelser, som kanalarbeidet hadde frembragt, med nogen vanskelighet kunde adskille, ovenfra nedad, følgende karakteristiske afdelinger: — Østersler Littorinal^anke Mijtilusler. Og naar vi saa videre ser den mellemste afdeling vrimle for uten af lAttorina ogsaa af Polytropa, saml i den øverste finder Ostrea edulis side om side med Cardium edide og Nassa reticulata, saa har vi allerede faat et litet indblik i afsætningens lovmæs sige opbygning, som gjør at vi med desto slørre interesse kan ta fat paa ulredningen af de geologiske forhold ved samme. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 355 Nu er det vistnok saa, at en (lerhet af de ovenfor opregnede arter ingenlunde kan betegnes som gode, stratigrafiske ledeforiner, dertil har de en for vid og almindelig utbredelse. Det tør nok i mange tilfælde være, at denne stratigrafisk, tilsynelatende er blit større, end den i virkelighelen er, netop paa grund af den hiltil for en stor del gjengse maate, paa hvilken undersøkelsen af skjælbanker som regel foregaar, nemlig ved at betrakte hver enkelt af disse som i lid sammenhørende dannelser, hvorved som regel faunisliske selskaper fra vidt forskjellige tider sam- menblandes. Men det maa vistnok indrømmes, naar vi ser hen til de her opregnede ariers geografiske utbredelse i nutiden, at saa længe, vi kun fresier blikkel paa den nøkne artsliste, vil det falde vanskelig al utnylle den i stratigrafisk øiemed. Heil ander- ledes blir det, naar vi ulvider vor belraklning til at omfatte de forskjellige variationer af arterne, som indgaar i de her under søkte, flere lusen individer. Og endnu paa en helt anden maate stiller forholdet sig, naar vi opløser den hele samling i de natur lige grupper, hvoraf den beslaar, med andre ord, naar vi lar ul de forskjellige, faunisliske komplekser, hvorved disse stiller sig for os som repræsentanter for forskjellige, geologiske afsnit, der saa sammenbindes i en sluttet kjede af de mange former, der, under sladig variation af arien, dog ikke indgaar som led i noget enkelt kompleks, men slutter sig til som tidligere imlvand- rede former. En liknende fauna som ved Xæ'svandskanalen gjenfandles og- saa paa flere andre sleder i skjæringer langs Heil — Sundebanen. Saaledes fandtes ved Østborg, pæl 5870, i en høide af 59,5 m. o. h. (II, 15S — 1<)1), blandt en række andre former ogsaa føl- gende: Anoniia stridlti Hmocchi af samme formlype, som vi f. eks. kjender den fra KllersladskjæMingen (Krisliania), Littorina oblii- sala Lin. n(ir. lilloralis m. II. Ved Vardalsbækken, pæl 2455 — 2540 og i en høide af 50 — 52 m. o. h. II, 152 — 154), fandtes Ostrca ('(liilis Lin. fonmi ii/pica, Pt'clcii opcrciiltiris Lin , Sdssft rclinildtd Lin., ibrulcn en hel ra'kke andre former. Og ved Nordre Tandberg, pæl 4590, i en høide af 5() mob. Il, 157 — 15S}, fandtes, foruten en række andre former, ogsaa Lillorina ohtnsata Lin. formå lijpica &. luir. Uttoidlis. \isocardia« i tilknytning til nogen straligrafisk terminologi i vort land, da denne beleg nelse sammenknytlel med afsætninger af forskjellig pelrografisk karakler, allerede i lange tider har indtal en hævdbunden plads i del nordvestlige Europas øvre pliocæne stratigrafi (cfr. Harmer: The Pliocene Mollusca of Great Brilain, P. I, 1914, pag. 5\ Ja ikke nok hermed, thi les sables h Isocardia cor L.» finder man omlall paa en række forskjellige steder, saaledes f. eks. »Annales de la Société Royale Malacologique de Belgique», T. XX, 1885, pag. XL, sammen med en række af de former, der ogsaa er kjendl fra vore afsætninger med Isocardia, og L. c. pag. CXIX, hkesaa L. c. T. XVII, 1882, pag. CLIII, og T. XIV, 1879, pag. LXXII, saml henføres til den pliocæne afdeling »diestien« (L. c. T. XIX, 1884, pag. 24 — 25) eller ogsaa »l'élage scaldisien inférieur< (Broeck: Note sur les Leves géologiques de MM. van Ertborn et CoGELS, 1882, pag. 21); i et hvert fald synes denne afdelings straligrafiske plads at være temmelig nøie bestemt (Cogels & Broeck: Observations géologiques failes a Anvers, 1881, pag. 40 & PI. IV, fig. I). Harmer henførte sables å Isocardia cor til Casterlien (Coralline Crag eller Gedgravian), den nederste del af Neiver Pliocene (Jubilee Volume of Ihe Geologisis' Association, Part I, 19fJ]09, pag. 90). »Sables gris glauconiféres a Isocardia cor« henføres saaledes ogsaa til den saakaldle etage diestien (pliocene inférieur) (Legende de la Carte géologique de la Belgique, 1896, pag. 5). Men af en liknende grund, som for Isocardia s vedkom mende, er del heller ikke ret tilstedelig al anvende »Corbula« som Nr. 6j KVAKTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 357 betegnelse for noget nyt niveau, idel man her møler det samme, I hi »Sables å Corbula (fibba, var. rotundata (Corbiila striata)» har ogsaa en hævdet plads i stratigrafien som tilhørende étaye poederlien eller plioccne siipérieur (Legende de la Carte géologique de la Helgique, 189(5, pag. 5). Og ved undersøkeiser af denne art maa man desulen være opmerksom paa følgende ullalelse af Jeffreys, der med hensyn til forekomsten af Isocardia vor. Lin sier: The Iry or very young of this well known species occurred living at station 12, 1456 fms., and at station 16, 1785 fms. In this stage of growlh il has a wide distribution in Ihe North Atlantic — — — it literally swarms in Christianiafjord The Annals and Magazine of Natural History, London, Ser. 4, Vol. 18, 187(5, pag. 493), og han fortsætter: The fry of /. cor. was described by Professor Edward Forhks as KeUia abi/ssicola. by Dr. Pnii.ippi as Vemis? niUutris. and b}' Professor M. Sars as Kclliclut abijs- sicola« (L. c. p^g. 494). Tapes-niveauets forekomsl ved rrondhjem og i Værdalen er allerede omtalt i det foregaaende, og paa begge steder i meget nær samme høide. Ved Trondhjem har vi saaledes f. eks. for uten Nardolerrassen, 70 m. o. h. (,cfr. foreliggende afhandling, pag. 2t)G) ogsaa terrasser ved Singsakerbakken 70 m. o. h. (II, 71^ og ovenfor Gløshaugen (55—08 m. o. h. (II, 7G). Om vi igjen ser hen lil vorl protolyp profil fra Gaua, saa møler vi igjen vorl niveau (57,4 m. o. h. (I, 30), allsaa meget nær samme høide. Og vi kan sammenbinde f. eks. med terrasserne ved Horg kirke 70 m. o. h. (I, 30) og ved Flaa kirke nær Ler station (53,2 m. o. b 'I, 43). Det er vistnok rimeligst, al fossil-forekomsten ved Lang bækken nær Slav 12 — 14 m. o. h., med terrassen sligende lil ca. 25 m. o. h., ogsaa som en dy|)ere vands dannelse (I, 79—85) er al henregne til dette niveau, endskjønl det nok kan viere, al den tildels ogsaa maa henføres lil næste, thi det er karakteristisk, al der sammesteds ogsaa optræder terrasser 19,4 m. o. h. I, S(*)i og ca. 20 m. o. h. (I, 87\ lydende paa afslutning under dette velkjendle niveau. W bar andre forekomster, som er temmelig blandet, saaledes r. eks. ved Vold (II, 139), hvor der foruten det arktiske dyj) vandselement ogsaa forekommer former, der lydei- paa liknende balhymelrisk afsæ'lning under Pholas-iiirraiicls lid, som allerede ovenfor omtalt, medens paa grund af enkelte lopograliske eien domnieligbeler terrassen selv i del foregaaende benforles lil Mftclra-iuneaiiel. uu'u del tor nok ha'ude, al en ulslamningsal sætning ogsaa paa delle sted bar fortsat under foreliggende niveaus lid. Og hvad der her er ullall om forholdene ved Vold. lurde i endnu liøiere grad, sa'rlig for foreliggende niveaus ved kommende, gjelde om (ijermsladlerrassen \uvi\ lossilforekomsl 358 p._A^ øYEN [1914 (II, 171). Forholdene ved Vibækken i Snaasen med fossiler 24 ni. o. h. (II, 187) lyder paa dypvandsafsætninger, der vistnok har fortsal i dannelse gjenneni el længere lidsruni, anlagelig fra Pholds-nincaiiels lid lii Tdpcs-nwi'anets og desulen, som Littorina ohlnsata rar. litloralis anlyder, endog forlsal ind i næ^sle. Stu- berglerrassen, 62, o m. o. h. (II, 123), der med sine lavere trin til dels i det foregaaende er opført som tilhørende Mactr a-niveauet, maa vistnok med del øverste betraktes som tilhørende det fore liggende niveau. Ved Skalval slation stiger terrasselandskapet, som i væsentlig grad tilhørende Tapes-niveauet, til omkring 70 m. o. h. (II, 145).' Vi gjenfinder saaledes i det Irondhjemske, omkring den indre del af fjorden, Tapes-niveauet, saavel faunistisk som topografisk bestemt, i en høide af fra 67,.^ til henimot 70 m. o. h., saavel paa liere steder i den nordlige del som langt inde i Guldalens trange dalføre i syd — ja selv i den mere centrale del har vi like i nærheten af den ærverdige stiftsstad niveauet repræsentert i Nardoterrassen, 70 m. o. h. Dette er en verdi, der stemmer meget godt med den, jeg i min afhandling »Tapes decussatus hiN. og Tapes-niveauets geologiske stilling« (Christiania Vid.-Selsk. Forh. 1905, Nr. 4) paaviste som Tapes-niveauets øvre grense om kring den indre del af Kristianiafjorden. Det er længe nu, siden Erdmann i sit »Bidrag till frågan om Skånes nivåforandringer« (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. I, 1872 — 74, pag. 93 tig.) skrev ianledning Gåravallen nær Ystad, at »efter nedsankningen åfven hår intrådt en uppgående rorelse« (L. c. pag. 103). Og det var jo omtrent samtidig, at Gumælius beskrev foruten fersk og brakvandsfossiler ogsaa saltvandsfos siler, nemlig i flere >snåckbankar«, 250 f. o. h., fra Angermanland med former som Mytilus edulis, Tellina Indtica, Hydroina ulvae. Littorina rudis, Neritina fhwiatilis (L. c. pag. 233 — 234), hvorved allerede var git en antydning om tilsvarende forhold inden andre dele af den skandinaviske halvø, meddelelser, som senere flere gange er forlleret paa andre steder. Idel Hagg gav nogle med deleiser om »del postglaciala klimatoptimet vid Sveriges våst- kust«, utlalle han, at det mycket tvistas om, huru lange det varma postglaciala klimatet råckl. Som bekant gora sig två molsalla åsikter gållande i denna fråga, sårskildt representerade af Skf^nandeu och Gunnar Andersson. Den forre anser, att det varma klimatet råckl ånda in i den subboreala tiden (brons aldern), d. v. s. tilis landet hojl sig nåstan till sin nuvarande hojd. Den senare dåremot år af den åsikten, att klimatoptimet intrådt något fore Lillorina-sånkningens maximum« (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 32, 1910, pag. 471). Og Hagg fortsætter derpaa: »såsom exempel på sydliga grundvallensmollusker, som Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 359 iiivandral till Boluislan forsi under senare delen af Lillorina- hojningen, kan namnas: Pecteri piisio, Arca telragona, Venus fascidUi, Dosinid exolctd. Liicinopsis undata, Scrohicularia piperata, 'lellina crassa. Psaininohia vesperlina. Något afhroll inoni mel- lanliggande nivaer (innes icke, så atl bevis saknas for el kaUare klimal vinder Lilloiinaliojningen« (L. c. pag. 472y Fra sine egne undersøkeiser synes iniidlerlid Hågg at fjerne sig og kun bygge paa andres, naar han forlsæller: Brøgger dåremot tror sig ha funnit bevis for en klimalforsåniring under Lillorinahojningen. Denna klimalforsåniring saiiiinanslåller han, egendoniligl nog, med den subboreala liden, hvilken ju Ivårlom af Skhnander uppfallas såsom en varm period. Den på den subboreala jieri- oden foljande suballantiska belecknar dåremot en klimalforsåm- ring. Då denne period i våsira Sverige infaller forst sedan Ian- del hojl sig nåra nog till sin nuvarande niva, så år del ju nalur- ligl, all man i ofver hafsylaii belågna lager ej skall ha funnit några spår af denna klimalforsåniring« (L. c. pag. 472). I den nordlige del af Bohuslån angir Hagg »Littorinagrånsen« til 66,2 m. o. h. og angir forekomslen af Tapes (kciissalus paa flere steder nær denne gjennem hele Bohuslån (Geol. Forn. Forli. Slockholm, B. :V2, lyio! pag. 47;'.;. Hermed bør man saa sammenholde, hvad Sahlsthom oplyser i »Våslergollands slenåldersbebyggelse« (akademisk afhandling, Uppsala liUo), nemlig al i nærhelen af Vånern Lillorina-Tapes- havet' gaar op lil 44 m. o. h., altsaa Vånerns luivaMende niveau (cfr. Hki.gi-: Nelsons anmeldelse. Ymer 1915, H. 2, pag. ISS). Endvidere bøi- vi merke os, al Hagg omlaler en »poslglacial skalbank , 4,j m. o. h., paa vestre Nøddø ved Slrømslad, og anlar slrandlinjen ved skjælbankens dannelse ca. 6 m. o. h. Om denne banke sier han: Bland annal innehaller den i stor mångd Tapes (leciissdlus, en sydlig mussla, som nu år utdod i Sverige arien lefvei' jia niyckel grundt vallen forekom- sten af Tapes deciissaliis pa sa lag niva bor sårskildl framhallas - Br()GGi:h framhaller sårskildl, all franvaron af denna arl i de lågre Ta[)esbankarna lyder på alt klimatet forsåmrals vid dessas bildning ((ieol. I'orn. 1^'orh., Slockholm, B. 32, 11)10, pag. 472 — 473\ I denne forbindelse bør vi ogsaa merke os, al endnu i 1*.)()G, allsaa omlrenl samtidig med, at jeg paa en ganske bestemt og, som jeg anlar, fyldestgjørende maale viste, al Pholas candida represenlerer el helt andel og langl tidligere niveau end 'Tapes decnssd I lis \(]hr\sl\MUA \'i(i. Selsk. Forh., l'.»,'',()(>, for l'.>(»7, No. 2), linder vi L. von l*()sr fore dem begge sammen med Ostrea edidis som karakterformer for den postghu'iala landsånk ningens maximum (ieol i'orn. I'orh., Slockholm, B 2S, pag. 27.')). Koi.Di.Mir I.K: MoNCuroN sier: No |)osl (llacial clay deposils ;>()(> P. A. ØYEN [1914 have been found near Bergen, neither Isocardia cla}' nor Scrobi- cularia clay, and il is nol lo be supposed Ihat Ihey ever will be found« (The Geology of Ihe Bergen Districl, Norway, 1911, pag. 38). Men i lilknytning dertil bør vi erindre, at den store, vakre form af Isucardia vor, som vi kjender fra flere steder i det trond hjemske, f. eks. fra Tangen teglverk, ogsaa findes i Fairlie Clay Beds i Skotland, likesom arten ogsaa ifølge Thorburn er fundet ved »Uddevalla uti lerlager af mudder ur hamnen« og ifølge Olbp:rs i »fucuslera ved Marielunds teglverk iC. J. A. Thudén: Om de i Bohusians postpliocena eller glaciala formal ion fore kommande mollusker, 1866, pag. 27). Om vi skulde søke at erhverve os en sandsynlig tilnermel forestilling om Tapes-nweanels gradientfald inden Trondhjems feltet, fra de centrale dele over mol de vestlige, perifere, saa kunde vi, da iakttagelserne i denne henseende er meget mangelfulde, la for os den ovenfor for Mytiliis- niveauet fundne række: — Trondhjem Rissen Ørlandet Froan 200 m. o. h. 160 m. o. h. 120 m. o. h. 40 m. o. h. og sammenlikne dermed, nvad Rekstad fandt i Bindalen: Marin grense Tapes- niveauet 130 m. o. h. 40 m. o. h. (Norges geol. unders, aarbok, 1909, V, pag. 10, 13), og Helland angir paa Nordmøre: — 133,5 m. o. h. 39,0 m. o. h. (Norges geol. unders, aarbok, 1908, VI, pag. 28), samt hvad Kalh HOL fandt ved sine undersøkeiser omkring Tresfjorden: — 90—100 m. o. h. 20—20,7 m. o. h. (Kaldhol: Jordbunden i Tresfjorden, 1915, pag. 13, 26). Vi vil da for Ørlandets vedkommende faa den sandsynlige række: — 120 m. o. h. 35 m. o. h. Stiller vi saa op en række, svarende lil den ovenfor, for den mere centrale del og forskjellige mere eller mindre perifere dele inden vort felt, opstillede, saa faar vi for Tapes-niveauet: — 70 m. o. h., 52,5 m. o. h., 35 m. o. h., O m. o. h. Til en saadan sammenstilling bør man naturligvis ikke sætte store fordringer, hverken til sandsynlighetsgraden af nøiagtighet eller kanske endnu mindre til dens reelle betydning. Men det kan dog ha sin interesse for en mere generel oversikt. Og vi vil ialfald se, at den vinder ikke saa lite i interesse ved at sammen stilles med de efterfølgende niveauer. Ifølge oven angivne række vilde vi altsaa faa Tapes-niveauets plan skjærende den nuværende havflate omtrent ved Froan. Nu mangler riktignok iagttagelser over dette forhold for Froøernes vedkommende, og naar vi kjen der litt til havets virkninger paa disse utøer og læser f. eks. om »Stormskaden paa Grip^ (Tidens Tegn 1 95^15, Nr. 337), hvor der Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 361 berettes som eksempel paa sjøens styrke, at den tok en flere ton tung sten, som var revet løs av berget og flyttet den ind paa land», saa kan vi vistnok ogsaa nære berettiget tvil, om det over- hodet vil lykkes at bestemme den marine grænselinje med nogen større grad af nøiagtighet inden et for havskvulpet og bølgernes brytende makt saa utsat omraade, da ødelæggende al)rasion og opskylning i saa voldsom og utpræget grad vil gjøre sig gjeldende. Det har dog sin store interesse, at det i sommer lykkedes en af mine elever, stud. real. Nordhagen paa el par steder paa Froøerne at samle endel Molluskskaller, der har vist sig at være af megen betydning. Nordhagen har forklaret fundforholdene for mig og git mig anledning til at gjennemgaa det indsamlede fossilmateriale. Paa Sanøvalen laa i en høide af ca. en halv meler over havel spredte eksemplarer af: Anomia patelliformis Lin. Solen ensis Lin. Cardiiim ediile Lin. Mya tnmcata Lin. Astarte compressa Lin. Mya arenaria Lin. Astarte sulcata da Costa. Saxicava phoUidis Lin. Venus gallina Lin. Patella vnUjata Lin. Tapes pallastra Mont. Gihhula cineraria Lin. Mactra subtruncata da Costa. lAinaiia intermedia Phil. Lucina horealis Lin. Littorina ohliisafa Lin. formå Macoma haltica Lin. typica S: var. lUloralis. Polylropa la pillus ]as. Desuten fandtes skalrester af Balamus crenrdus Hiu g. Darw. og Pomalocrrus triqueter Mokch. Dette er saa ledes re.sler af en opskyllet fauna, der vistnok har tilhørt sledel i en forholdsvis recent tid. Men disse rester var spredt paa overflaten af en af- sætning af ca. en halv meters mægtighel, bestaaende af overmaate finl skjælsmulder med enkelte smaa stene og av dette smuldcr utplukkedes sikkert bestembare rester af følgende arter: Pecten islandicus MCill. Macoma calcaria Hhkmn. Mytilus edulis Lin, Macoma haltica Lin. Cardium edule Lin. Mya truncata Lin. Tapes edulis Chemn. Solen ensis Lin. Tapes pullastra MoN'i'. Sa.vicana pholadis I>IN. Dosinia exoleta Lin. I*(della nuUpda Lin. Lucina Iforealis Lin, Littorina ohtusata Lin, luir. lilt()r(dis. lUiccinuin uiuiiduni Lin. Naar vi sammenlikner denne lisle med tilsvarende fra for skjellige steder paa Ørlandel, saa ser vi, al den, i analogi med disse, for del viesenllii'sle maa belrakles som angivelse af fossil 362 p. A. øYEN [1914 resier, der er oi)skyllel under en forholdsvis sen, kvarlær lid, som vi senere skal se, rimeligvis under Triuia-nweaiwiH, og derfor inde- holdende former, saavel lilhørende delle som ogsaa rimeligvis iblandede former fra lidligere lidsafsnil. Nu er del imidlerlid af særlig interesse, al umiddelbarl under delle slerkl smuldrende lag kom el 1 — 2 dm. lykl lag, der førte en overordentlig mængde af forskjellige strandsnegle, hvoriblandt bør særlig merkes den store mængde af lAflorina liltorea Lin. Lilloriiui ubliisata Lin. uar. lillordlis. Desulen forekom i delle lag: — Pecten opercularis Lin. MoniaciiUt bidentata Mont. Mytiliis ediilis Lin. Macoina haltica Lin. Cardiiim edule Lin. Macoma fabula Gronov. Cyprina islandica Lin. Solen ensis Lin. Liicina borealis Lin. Saxicaoa pboladis Lin. Tapes pullaslra Mont. Gibbula cineraria Lin. Scrobicularid piperata Bell. Pohjtropa lapilliis Lin. Desulen fandtes skalresler af Kchinus esculentus Lin. Del er derfor meget sandsynlig, at man i dette lag har for sig en virkelig littoraldannelse, eller ialfald en afleiring afsal paa forholdsvis grundt vand, altsaa i nærhelen af en lidligere strand linje. Sammenholder vi den faunistiske bestand med de strali grafiske forhold og den ovenfor ulviklede, sandsynlige beliggenhel af Tapes-niveauets slrandlinje, saa ser vi for os en saavidl nogen lunde med hensyn til de enkelte leds stilling overensstemmende række, at der ikke synes al kunne være saa serdeles stort rum for tvil med hensyn til afsætningens virkelige plads. Og dermed har del vistnok ogsaa lykkedes al føie en ny sten til den byg- gende forklaring af Tapes-iiiveaiiets mange eiendommelige forhold. Naar Nordmann efter Brogger anfører, al østersbankerne skulde danne et mellemled eller overgangsled mellem »senglaciale myabanker og tapeslidens aflejringer«, men tilføier: »her i Dan mark kende vi intet tilsvarende« (Medd. Dansk geol. forening, IX, 1903, pag. 55\ saa har nu den foregaaende utvikling lært os, al i saa henseende er forholdene omkring Kristianiafjorden ens med forholdene i Danmark, og anderledes er de heller ikke i det Irondhjemske, tiltrods for, at Tapes decussatus selv endnu ikke er fremfundet inden dette omraade. Men afsætningerne er de samme her som inden vort lands sydøstlige del. og de stra- ligraliske forhold likesaa, kun viser del sig altsaa, al i vort land afdelinger som Pholas-niveauet og Mactra-niveaiiet er fremfundne, hvortil for øieblikket endnu intet helt tilsvarende haves fra Dan mark, hvor imidlertid vistnok med sikkerhet ekvivalente forhold Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 868 vil kunne paavises. Allerede af det her anførte turde fremgaa det ukorrekte i følgende anførsel: »det svensk danske system, som omkring 3 900 blev indført hos os ved P. Øyen og W. C. Brøgger« (Norsk geol. tidsskrift, B. 3, 1915, Mindre meddelelser, pag. 49), idet jeg aldrig har været med paa at indføre noget saadant system. Heller ikke er det helt korrekt, naar (^holnoky i sit referat af »Die Veriinderungen des Klimas seit dem Maxi mum der letzten Eiszeit« (Petermanns Geogr. Mitteil. Aprilheft. 1912, pag. 196) sier: »P. A. Øven sucht das Klimaoptimum auf (irund der Ablagerungen am Meeresufer entlang in der Tapes- schicht, als sich der neolithische Mensch schon ansiedelle ; thi ved hin anledning ullalte jeg netop: The neo-Boreal period Ihat corresponds to the 7'/7/^/a-stage. The neo-Boreal has certainly been a dry and warm period. The warm period corresponding lo the 7'«/;e.s-slage, however, has certainly been characterized by a humid, allanlic climate, e. g. characterized by a relatively slight amplitude as lo annual temperature« (Die Veriinderungen des Klimas seit dem Maximum der letzten Eiszeit, Stockholm 1910, pag. 842\ Mere tydelig tror jeg knapt, jeg kunde ullrykke for- holdet mellem de lo nævnte niveauers eller tidsafsnits klimatiske forhold eller karakteristiske eiendommeligheter. Dette er da og- saa ganske korrekt referert af Schreiber: Moore Salzburgs« (Ubersichl II, Beziehungen der fc^iszeiten zur Moorbildung in Europal Sammesteds parallelliserer imidlertid Schreiher det af mig opstillede Ostrea-nii'edu med det alpine Dminsladinm, like- som del af mig ()|)slillede rdpcs-iuiwdii med del alj)ine (ischiiitz- stddiiiin. Dette strider saaledes imol den af mig i foreliggende afhandling ovenfor (pag. 239) gjorte korrelation, der forovrig var noget reservert. Imidlertid har Schulz gil en fremstilling, som i denne forbindelse er af l)elydelig interesse. August Schulz skrev nemlig en afhandling om Die W'^andlungen des Klimas, der I'^loia, der l'^auna und der Bevolkerung der Alpen und ihrer l'mgebung vom Beginne der letzten Eiszeit bis zur jiingeren Steinzeil (1904), hvori han ved sine studier over den nuværende fanerogamllora kom til resultater, welche wesenllich von denen Penck's abweichen« (L. c. pag. 4'. Og videre fortsa'tter han: es kann wohl keinem Zweifel unterliegen, dass das (ischnitz stadium der Alpengletscher dem l^^nde des Vorslosses der letzteren vviilirend meiner erslen kiihlen Periode, das Daunstadium der Alpengletscher dem ivnde des Vorstosses derselben wahrend meiner zweiten kiihlen Periode entspricht — - wenn nun aber die beiden Stadien Pi:n(:k s den linden der (lietschervor stosse wahrend der beiden kiihlen Perioden entsj)rechen, so kon nen sie nichi neue Vorstosse der sich von denjenigen (jirenzen, welche sie am Ausgange der Zeil des Biihlsladiums besass, zu 864 p. A. øYEN [1914 riickziehenden Alpen vergletscherung beendet hal)en, sondern sie mussen die Voislosse der Verglelscherung selbsliindiger Ver gletscherungsperioden der Alpen beendet haben. Denn es ging der ersten kiiblen Periode die ersle lieisse Periode, der zweiten kiihlen Periode die zweite heisse Periode voraus, und sowohl wjihrend des trockensten Abschnittes der ersten heissen Periode als auch wåhrend des ents})rechenden Abschnittes der zweiten heissen Periode, wiihrend welcher Zeitabschnitte, wie vorhin gesagt wurde, in Mitleleuropa ein bedeutend trockneres Sommer und Winterklima und ein viel heisseres Sommerklima geherrscht haben muss als gegenwiirtig, muss die Vergletscherung der Alpen wesentlich geringer gewesen sein als in der Gegenwart« (L. c. pag. 5 — 6). Vi skal ikke følge denne forfatter i hans utvikling af Die Wanderungen der Phanerogamen im Saalebezirke seit dem Ausgange der letzlen kallen Periode (Mitteil. Ver. fiir F^rd kunde, Halle, 1902, pag. 14 flg.), men det har dog sin interesse at erfare, al der grosste Teil der gegenwartig im Saalebezirke vorkommenden Phanerogamen Arten hat sich in diesem ersl wåhrend der seit dem Ausgange der letzten der kaiten Perioden der Quartårzeit verllossenen Zeit fest angesiedelt. Wåhrend dieser haben sich ausserdem dem herrschenden Klima angepasste In dividuengruppen oder sogar selbslåndige F'ormen zahlreicher derjenigen Arten, welche bereits wåhrend der kaiten Periode in den Bezirk eingewanderi waren und sich in diesem seitdem dauernd erhalten haben, fest in ihm angesiedelt« (L. c. pag. 14 — 15). Og videre: Nur ein recht kleiner Teil der Einwanderer der kaiten Periode hat nach dem Ausgange dieser Periode im Bezirke keine bedeutendere Anderung seiner urspriinglichen An passung erfahren und keine grosseren Wanderungen ausgefiihrt^ (L. c. pag. 16\ Sammenstiller vi nu resultalerne af de af Schulz og mig an stillede undersøkeiser, saa faar vi følgende oversikl: ØYEN: Schulz: Portlaiulia-niiH'oii. Biihl-sladium. LiltoriiKi-niiu'dii. Erste heisse Periode. Pholas-nivcdii. Erste kiihle Periode. Mactra-nivean. Zweite heisse Periode. Tapes-niveau. Zweite kiihle Periode. Men naar vi saa erindrer, at Schulz som ovenfor angit sam menslillede sin >Ersle kiihle Periode* med Gschnitz-stadiet og sin »Zweite kiihle Periode med Daunstndiet, saa ser man, hvorledes korrelationen paa den mest utvungne maale falder sammen med den af mig i det foregaaende givne. Og samtidig bringes to ut prægel tørre og relativt varme perioder i vort lands kvartære utviklingshislorie i lovmæssig korrelation til lo alpine tidsafsnit Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFKLTKT B65 af ulpiægel varm karaklei-. Men samtidig har del ogsaa sin store interesse al se, hvad Schulz som ovenfoi- anført har meddelt om forholdene efter sidste knldeperiode, hvorved vi faar en naturlig tilknytning til utviklingen i vort land efter Tdpes-niveaiiets lid. Fhuh & ScHHOTKK heliandlede ogsaa den postglaciale vegeta tionshislorie (Die Moore der Schweiz, 1(')()4), og del er for os af stor betydning for sammenstillingens skyld, at her Uznach-kullene som intersladiale blir heniegnet til Achenschwankung (L. c. pag. 846 flg). Endvidere er del af interesse at erfare, >dass die Dryas flora aus der Zeil des definitiven Riickzugs der Gletscher stammt», og at »in den Tonen ein ganz allmahliches Ausklingen der Dryas- flora und ein Ubergang zur Baum vegetation zu beobachten ist' (L. c. pag. 353). Efter disse momenter for en sammenlikning med vore forhold er følgende af ikke liten interesse, thi efter al ha omtalt Blytts og Sernandeks arbeider sier Fruh & Schroter ganske likelil: Bei unsern Mooren konnten wir nirgends einen solchen Wechsel von Moosschichten und Stubbenschichten kon statieren (Die Moore der Schweiz, 1904, pag. 381), men de til føier videre efter at ha omtalt de vekslende indvandringsforhold i Nordeuropas planteverden: in unserem kleinern und gleich mjissigen Gebiet ist die postglaciale Hlinwanderung gleichmåssiger vor sich gegangen (L. c. pag. 384). Sernander forsøkle ogsaa i sin tid at levere et »Bidrag till den viist skandinaviska vegetationens historia i relation till nivå foriindringarna« (Geol. Forn. P\)rh., Stockholm (li)02), B. 24, pag. 125 flg. & 415 tig.), som i nærværende forl)indelse ogsaa har en mere umiddelbar interesse for os, idet denne forsker her nævner, at f. eks. granen synes at være temmelig gammel i vestre .lemtland, og tillike opkaster det spørgsmaal: »vid hvilken tid- punkl kom den ofver fjallj)assen in i Trøndalagen o.s.v.?<^ (L. c. pag. 131). Sernanoer omhandlede ogsaa forholdene ved Vær- dalsskredel og kom til del resultat med hensyn til det af Ham BERG beskrevne profil, at »florans beskaffenhet talar således for, al denna lera kommit pa sin plats vid en tidpunkt mellan den [)()slglaciala klimairorballringen och nutiden — — — våxtlem- ningar. Dessa ha Iroligen inknådats fran den vegetation, ofver hvilken skredet gick fram — — fyndet talar salunda i nagon liten man for att skredet egt rum i atlantisk tid« (L. c. pag. 453 — 454). Sernander synes dog ikke ved denne anledning al naa frem til nogen generel helhclsopfalning med hensyn til det i overskriften stillede sj)ørgsmaal og dels besvarelse. Hi.KsrAn behandlede Skoggrænsens og sneliniens storre hoide tidligere i det sydlige Norge« (Norges geol. unders., aarbog li)0.>, No. 5) og fandt for furugrensens vedkommende i del sydlige Norge en sænkning mol nutiden |)aa :'.5i» K». Liltorina otdnsdtd Lin. vor. lillordlis. Ldcnnd divdricata Fabr. Almindelig. Polylropa lopillns Lin. Nassa incrassata Strom. Ihiciinnm nndrdnm Lin. forekom i lalrike former og forskjellige varieteter, der i meget miiulei' om de fra Aamdalsstrand beskrevne (P. A. ØVEN: Det sydlige Norges »boreale» strandlinje — Kristiania Vid.-Selsk. Forh. 1906, No. 1, pag. 14) saavel i form som størrelse; liknende er ogsaa gjenfundet nær Snaasen kirke. 24 370 F. A. ØYEN [1914 Af andre dyreformer fandtes følgende: Stroiujyloccnlrntiis (h-oebachicnsis Miii.L. Kc hin lis csciilenliis Lin. Pomatocenis triqneter Mørch (iels i fri klynger og dels fasl- voksel paa skjæl, f eks. Mijtiliis inodioliis og Tectura nirginea samt paa sten. ndldinis porcdius da C^osta, Dahw. Denne fossilførende forekomst gik i 5 — 6 m. høit snit op til 19 m. o. h., og nogen typisk strandterrasse med tilsvarende strand- linjeutformning lot sig ikke opdrive i umiddelbar tilslutning til selve den fossilførende grusafsætning. Bjorlvkkp: har ogsaa, sommeren 1909, besøkt et par skjæl- forekomster ved Slenkjær, den ene paa morænens indside, NV. for jernbaneskjæringen, ca. 30 m. o. h., men ulen at angi faunistisk indhold, og den anden i Grønnegaten, ca. 10 m. o. h., hvorfra angis »liina loscombi. macira elliptica og scrohicularia piperata» (Norsk geol. tidsskrift, B. III, No. 2, 1914, pag. 17—18). De i forbindelse med min ulskillen af Trivia-niveauet som et eget led i vorl lands kvartære formationsrække staaende forhold har jeg i foreliggende afhandling allerede ovenfor (pag. 87^ — 88) gjort rede for samtidig med behandlingen af samtlige formations- led yngre end Tapes-niveauet, og delte sidste likeledes iberegnet. Betegnelsen blev, som allerede ovenfor anført, optal af Helland i hans beskrivelse af Nordre Trondhjems amt, J909, likesom ogsaa Werenskiold ved beskrivelsen af en række skjælbanker fra »Fornebolandet og Snarøen i østre Bærum < uttalte, at >disse banker tilhører Øvens »trivia niveau « (Norges geol. unders. Nr. 58, 1911, pag. 28). Bjørlykke oplok ogsaa betegnelsen »trivia- nivaael« med de af mig angivne begrensningslinjer (Lærebok i geologi, 1910, pag. 220). Trinia-niueaiiets strandlinje eller øvre begrensningslinje gjen- finder vi paa en række forskjellige steder, som regel noget høiere end de tilsvarende fossilførende afsætninger, da disse som regel ikke er i særlig utpræget grad littoraldannelser, men derimol grundtvandsdannelser, hvad der slaar i nøiesle forbindelse med levemaaten eller levevisen for en række af de arter, der indgaar som ledende for niveauet. Allerede ovenfor angaves høiden i Sten kjær omegn til 45,r m. o. h. I Værdalens skemaliske terrasse- række Irær meget nær ogsaa det samme niveau smukt frem. Og i nær samme høide er den allerede i del foregaaende omtalt fra selve Trondhjems by og omegn. Ovenfor Gløshaugen finder vi nem- lig en vakker terrasse 43, i m. o. h. (Il, 76), og det er vistnok ikke tvil om, at den terrasse, som vi sammesteds finder 34^ — 35 m.o. h. (II, 76), ogsaa maa henføres til delle niveau, som enten tilhørende en gruppe, der er afsat paa noget dypere vand i likhet med, hvad Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 371 jeg netop ovenfor henledede opmerksomhelen paa, eller ogsaa delvis kan tilhøre el noget senere afsnit af samme niveautid. Den terrasse, 35 m. o. h. (II, 71), som vi finder i nærheten, over mot Singsakerbakken, tilhører ogsaa denne gruppe. Den terrasse, som vi i Værdalen linder af noksaa stor ulbredelse i høiden 26 m. o. h., maa vistnok ogsaa henføres til en saadan overgangs- gruppe, hvilket vinder i sandsynlighet derved, at den nærmer sig til terrasser i høiden 30 — 37 m. o. h., som er meget utbredt forekommende og f. eks. ved øvre Stiklestad undtagelsesvis gaar op til 43 m. o. h. og ved Vinne kirke endog til 43,6 m. o. h. Liknende forhold finder vi ogsaa i Skatval, hvor ved Sve fossil- førende afsætninger af denne niveaugruppe forekommer saavel 44 m. o. h. (II, 144) som 35 m. o. h. (II, 140). Nær Holan findes fossiler 36 m. o. h. (II, 138). Og forholdene i Stjørdalen synes ikke at være væsentlig forskjellige, idet man ogsaa her, i nær- heten af Heil slation, finder terrassen ved Røddesve 44,7 m. oh. (II, 123) og terrasserne ved Stjørdalen preslegaard 33 m. o. h. (II, 124). Reppespladsterrassen, 27,3 m. o. h. (II, 122), hører vist- nok til samme gruppes overgangsformer, paa samme maate som tilfældet var ved de lavere terrasser i Værdalen. Det cm- mulig, at den terrasse, der er maalt ved Horg kirke, 48 m. o. h. (I, 30), kan være maalt litt for høit eller, al det ogsaa kan væMe en op skylningslerrasse, eller ogsaa skille sig nær til heromhandlede niveau som tilhørende afslutningen fra den foregaaende tid; thi niveauet selv synes ogsaa inde i Guldalen at optræde i meget nær samme høide som ovenfor fundet paa andre steder, idet vi sporer del i terrassen ved Flaa kirke, 44,5 m. o. h. (I, 43), hvor dalbundlerrassen omkring Ler station 24,4 m. o. h. (I, 43) viser det fra \'a'rdalen og Stjørdalen ovenfor omtalte fænomen. Nive aueis begrensningslinje ()i)ad holder sig altsaa over hele den indre og centrale del af vort omraade meget nær i samme høide, eller med andre ord: Trinia-iiiix'ciiiet \\svv paa samme maate som det foregaaende, Tapcs-niix'diwl, for denne egn et gradientfald, der meget slerkl nærmer sig nul i livilkensomhelsl retning. Del er der- for grund lil al aula, al forsaavidl det gjelder gradienlfaldel over mol de vestlige, mere perifere dele af omraadet, vil forholdet ogsaa væ're meget nær del samme som for foregaaende niveau. Før vi imidlertid gaar over lil en nøiere beskrivelse af delle fu'nonuMi skal vi se lill paa en fossilforekomsl fra el sandlak i preslegaardssUogen paa l'rosla, ca. :')0 m. o. h., hvor der i denne høide brer sig en moiiknende terrasse med gruslag oversl Hlandl fossiler, som slud. real. .Iorstau bragte mig fia delle sled, ulpluU kedes og beslemles følgende arier: — Mijtilus cd II I is Lin. Almindelig. Mylilus inodioliis Li.n. Sjcldtii. 372 p. A. OVEN [1914 Cardium ediile Lin. Stor, almindelig. Liicina horealis Lin. Sjelden. Tapes pullastra Mont. Sjelden. Mactra subtnincata da Costa. Talrik. Macoma baltica Lin. Almindelig. Macoina calcaria Chemn. Liten, sjelden. Macoma f'abida Gronov. Saxicava pholadis Lin. Sjelden. Tectura virginea Mull. Liten, almindelig. Placophora sp. Sjelden. Gibbula cineraria Lin. Sjelden. Littorina littorea Lin. formå tijpica & med sterk spiralribning. Littorina obtiisata Lin. formå typica. Lacuna divaricata Fabr. Sjelden. Hijdrobia idvae Mont. Sjelden. Bittium reticulatiim da Costa. Almindelig. Polytropa lapdlus Lin. Almindelig. Aporrhais pes pelecani Lin. Sjelden. Buccinum iindatum Lin. Sjelden. Nassa incrassata Strøm. Sjelden. Nassa reticniata Lin. Sjelden. Desuten fandtes rester av følgende: Echiniis esculentiis Lin., Pomatocerus trupieter Morch og Balanus crenatiis Brug. Darw., samt smaa grene eller knolier af Lithothamnion sp. Om vi saa gaar ut over mot vest til Øllandet, finder vi for eks. ved Størset en smuk terrasse 15,9 m. o. h. (II, 28) med til svarende fossilførende afsætning ca. 10 m. o. h. Foruten at der i dypet gjenfindes rester af en ældre, glacial fauna, ja til og med indskyllet i den overliggende skjælbanke, saa viser det sig, at man i den væsentlig har for sig en fauna fra Trivia- niveauets tid, foruten at ogsaa enkelte andre niveauelementer kan være indblandet (II, 28 — 31). Der synes idethele paa Ørlandet at ha fundet sted en noksaa utstrakt abrasion netop i dette niveau, med meget utbredte skjælmasser, bestaaende for en stor del af meget sønderknust skjælsmulder, hvori dog ogsaa en hel del sikkert bestembare rester, der foruten rester ogsaa fra det fore gaaende, eller kanske rettere sagt, ogsaa fra flere foregaaende niveauer særlig viser sig at bestaa af Trivia-niveauets afsætnin ger, som derfor her er de regulære, saaledes ved Røne til Aune 15,5 m. o. h. (II, 23), Hov 12 m. o. h. (II, 31), Trøen 10—12 m. o. h. (II, 25), Hovs utinark 10 m. o. h. (II, 27), Haarberg 10 m. o. h. (II, 16), Ophang 10 m. o. h. (II, 32) og ved Østraat, hvor der foruten nærværende niveau, 10 m. o. h. (II, 56), ogsaa optrær et lavere terrasseniveau i høiden 4 m. o. h. (II, 56). Fort sætter vi saa videre utover til Froan, saa fandt vi allerede oven Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFKLTET 378 tor, at der over den i havets omtrentlige nuværende niveau liggende, sandsynlige afsætning fra Tapes-niueauets tid fulgte en anden i høist ubetydelig høiere beliggenhet; denne afsætning, der bærer Trwui-niveaueta præg, likesom den indlai- dettes plads stratigrafisk seel, ligger altsaa ogsaa praktisk talt i havets nu- værende niveauflate, eller med andre ord: Tapes-niveauets og Trivia-niveauets øvre begrensningsplaner falder her meget nær sammen, samtidig med at de skjærer havets nuværende niveau llate i forholdsvis nær ved liggende skjæM-ingslinjer. Del finder ny bekræftelse ved en skjæ>lførende afsætning, som slud. real. Nordhagen fandt sidste sommer paa Værø kirkegaard (Froøerne) i en høide af omtrent halvanden meter over havet, idet der i en høide af ca. 3 m. o. h. fra 1,3 meters dyp under overllalen var opkastet skjælmasse, af hvilken Xohdhaokn brakte mig prøve, hvoraf utplukkedes og bestemtes følgende arter: Wahlheimia cranium Muli.. Saxicaua pholadis Lin. Ånomia ej)hippium Lin. Patella inilc/ala Lin. Anoniia patellifonnis Lin. Tectura nirgiiiea MCm.. Aiioinia aciileata Lin. Gibbiila cincraria Lin. Peclen islandicus MiJLi,. Gihbiila tumida Mont. Mytilus modiohis Lin. Trinia europaea MoNr. Cardiiim ediile Lin. Lunafia infermedia Phil. Cardium fasciatum Mont. lAllorina lillorea Lin. Cardiiim nodosuni Tlht. Litlorinaohtusdid Lin. tuir.lUloralis Astaric conii)ressa Lin. fJttorina riidis M.\t. Venus J'asciuta Don. Lacuna divaricala I'\\bh. Timoclea ovala Penn. Onoba striata Moni. Tapes pullustra Mont. Hissoa inconspicua Ald. Tapes cdiilis Che.mn. Hissoa internipla Ad. Dosinid lincta Pii/r. Hissoa niolacca Dks.m. Dosinia e.rolela Lin. nHfiiini rcliciildtiim i).\ Costa Psammobia resjjertiiui (]hi;.mn Holi/lropd lapilhis Lin. Solecurtus candidus Hi;n. I)i;sii. \dssd incrassdbi Si kom Solen ensis Lin. l'Iriculiis Iniiicdliilns Biu c. Mija Iruncala Lin. Desuten fandtes rester af følgende: l'^hiniis esciilenfus Lin.. lichinocijdmiis diujiilosiis Lkskk. Pomatocvrus triijiu-ter Mohch, Spirorbis sp., Halanns porcdiiis da C.osi .\ l).\inv. \'crticd strnemia MiJLL. Darw. Ved at sammenslillc nekkeine for giadienlfaldel lor iia-rvæ lende niveau og foiegaacndc faar vi saaledes følgende: Trondhjein Ørlandel l'roan Tapes-niveauet 70 — (35) - 35 — (35) — O m. o. h. Trivia-niveauet 45 — (29) — 16 — (IG^ - (• m. o. h. hvilket altsaa viser aflagende gradientfald for del lavere niveau. 374 p. A. øYEN [1914 Allerede ovenfor har jeg tilstrækkelig karakteriseret den klima tiske forskjel mellem disse to niveauer. I det tiele fremtræder Trivid-uiveaiiels tid som den klimatisk gunstigste periode vort land og dermed ogsaa vort omraade har havt siden istiden, idet sam tidig et forholdsvis meget varmt og forholdsvis meget tørt klimat indlinder sig, altsaa el utpræget varmt kontinentalklimat, karak- terisert saavel i de littorale skjælhankers faunistiske karakter som i den varmteiskende vegetation. Som vi nu i den arka^ologiske oversikt vil se, var det under den foregaaende tid, at det første stenaldersfolk tok vor sydvest lige og vestlige kyst i besiddelse og ganske sporadisk, som de spredte skivespaltere synes at antj'de, ogsaa streifede Kristiania fjordens omgivelser. Men det var først under heromhandlede niveaus, Trivia-niveaiiets tid, eller i det mindste meget nær indpaa denne, at de første bopladsfolk tok mere langvarigt ophold paa visse steder omkring Kristianiafjorden. Men omkring fem sjette dele af Trivia- niveauets tid er ogsaa forløpet, førend det ældste, skjælspisende stenaldersfolk efterlater sig spor omkring Trond hjemsfjordens indre del. I Danmark hadde allerede forlænge siden Japetus Steenstrup offentliggjort en interressant fremstilling: »Sur les kjøkkenmød dings de lage de la pierre et sur la faune et la flore préhistori ques de Danmark* , 1872, hvor man da ogsaa faar hele den floristiske række: Populus, Piniis. Querciis, Alniis og Fagiis (L. c. pag. 1G9), en avhandling, som senere efterfulgtes af samme for fatters Kjøkken Møddinger: Eine gedrångte Darstellung dieser Monumente sehr alter Kulturstadien*, 1886. Riktignok finder vi Sernander ganske liketil uttale med hen syn til de forskjellige vegetationszoner, at han »ej har någon storre respekt for deras generella betydelse som tidsbeståmmare inom den modårna kvartårgeologien« (Geol. F'orn. Forh. Stock holm. B. 30, 190(S, pag. 99). Og deri maa man vistnok gi ham fuldstændig ret, naar det gjelder den absolute tidsbestemmelse, men vegelationsserien har dog hat og har fremdeles ikke liten betydning til at gi en generel oversikt over den utvikling, som har fundet sled siden istiden. Og Sernander har selv, som saa mange andre forskere, ofte benyttet sig heraf, selv om det kanske ofte kun har været paa tilsynelatende, indirekte maate. I Skul torpsluffen f. eks. adskilles den atlantiske tuf ved et tyndt muld lag fra den subatlantiske, og tilsvarende dette muldlag har man ved Hornborgasjon cl furustublag med overliggende torv, sva rende til den subatlantiske tuf; muldlaget og stubbelaget skulde ifølge Sernander svare til Blytts subboreale periode, der falder saa sent, at bronzealderen tilhører denne tid (Svensk Botanisk Tidsskrift, B. 1. 1907, pag. 418\ Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTE T 875 Og den svenske torvmyrforsker L. von Post sier, al ^storre delen af den postglaciala landhojningen var afslulad vid den subboreala tidens inbrott — Littorinatidens kiimaloplimum fortfor ånnu under subboreal tid (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 28, 1906, pag. 274). I sine > Studier ofver de sydnerikiska barrskogarnes utvecklingshistoria (Bih. K. Vet. Akad. Handl. B. 25. III, Nr. 10, 1900, pag. 45) sier Serxander: > Hann verk ligen granen for den tid, da menniskan mera effektivt borjade verka på vegetationen, fullborda hela detta forstorelseverk af annan vaxllighet — ■ ■ — — Den temligen rikhalliga och omvex- lande flora, som iinnu utmiirker detsamma, talar besliimdt mot detta, likaså beskaflenhelen af torfmossarnes ofre lag — de sub- boreala och subatlanliska — , der granen visserligen iir mycket allmån, men åfven andra mot granskogen ej resistenta formå tioner lemnat spår af sin tillvaro. Det maste salunda hafva existerat nagon håmsko pa granens utbredning. Denna håmsko tror jag mig hafva l'unnil i de fornlida skogseldarne. ' Det er ikke blot i det nordvestlige Europa, men ogsaa i Amerika, at »A warmer and drier climate preceded the present epoch« (BuII. American Geogr. Soc, Vol. 47 (1015), pag. 145). Naar Nordmann for Danmarks vedkommende indførte Do- sinialagene (Medd. Dansk geol. forening, X, 1904, pag. 28 — 40) som el eget kvartærl formalionsled, nyere end Tapes tiden, saa kunde del jo ligge nær al sammenstille disse med 'rrivia-nweauet: men der er endnu ikke levert en saavidt uttømmende skildring af denne tvedeling af tidsrummel efter Tapes-tiden i Danmark, at det lar sig gjøre paa det grundlag at ulføre en mere almin- delig korrelationssammenstilling. Selv sammenstiller Nordmann Dosinia lagene med de lavere Tapesbanker i Norge (L. c. pag. 40), idet han da vel at merke lar »lavere Tapesbanker« i samme betydning S5 — 100 'o af hævningen iL. c. pag. 2()^ som den, der ogsaa er henledet opmerksomhelen i)aa i foreliggende afhandling cfr. ovenfor pag. 7.S), allsaa med andre ord, banker i højden O -;>2,2 m. o. h. Naar vi imidlertid erfarer, al medens de egentlige Tapeslag ved I'redrikshavn naa oj) til en højde af omkling 40', naa Dosinialagene samme sted kun op lil c. 10'« (Meddel. Dansk geol. forening, IX. 190:'), pag. 4:'>), ser vi imid- lertid, al hverken paa forsi eller sidslnannle maale overensslem melsen i hoidebeliggenhel blir særdeles god med Triina-niveanet: efter sidstnævnte blir den bedre med det følgende niveau. I den sydostlige del af vort land artet forholdene omkring Krislianialjordens indre del sig |)aa en saadan maale, al ialfald som en working hypolhesis den anskuelse blev fremsat, al der muligens hadde va-rel en ganske lilen og s\akl IVemlra-dende niveauoscillalioii paa ovcigaiigen Ira 7V//;<'.s-lidcn lil 7>//'/a-li(len, 376 P. A. øYEN [1914 dog "med en forskvvningsampliliide, der ikke oversteg en meter (Christiania Vid.-Selsk. Skr., I, Mathm.-naturvid. Kl. 1908, No. 2. pag. 118). Noget tilsvarende har det ikke lykkedes at fremfinde i det trondhjemske, endskjønl de paa mange steder optrædende, vekslende grus og sandlag nok kunde rumme liknende proces fænomener. Da forholdene ellers arter sig temmelig likl for disse to niveauer inden de to nævnte omraader, vilde det vistnok ikke være nogen serdeles dristig analogi-hypolhese, selv om man kun paa basis af den konstruktive analogislutning inducerte en saadan arbeidshypolhese. Ostrea-niveauet. I en afhandling Glacialgeologiske studier langs stranden af Kristianiafjordens indre del<' behandlede jeg ved en tidligere anledning (Arch. for Mathm. og Naturvid., B. XXVIII, No. 4) en gruppe skjælbanker, som jeg sammenfattede under betegnelsen Ostrea-niveauet (L. c. pag. 20), hvis begrensende strandlinje opad blev henlagt til en høide af 22 m. o. h. (P. A. Øyen: A brief summary of the evidence furnished by Glacial phenomena and fossiliferous deposits in Norway as lo Late quaternary climate, 1910, pag. 341), medens niveauets afsætninger fulgtes helt ned til den nuværende strandlinje, kun delvis afbrudt ved en del eiendommelige, littorale afsætninger i omtrent niveauets halve høide, 10 — 12 m. o. h. <, saaledes som deri foreliggende afhand- ling allerede er redejJjort for i det foregaaende (cfr. ovenfor pag. 88). Jeg har dog ikke fundet nogen grund til her at foreta nogen egentlig ny hovedinddeling, da man efter 22 m. -strandlinjen ved Kristianiafjordens indre del kan følge en ubrudt, kontinuerlig og sammenhængende utvikling i skjælbankernes og de tilsvarende grundtvandsafsætningers faunisliske forhold, med de merkelige overgangssuitér, som vistnok skyldes jevnt oscillerende klimatiske forandringer, saaledes som jeg allerede tidligere ved forskjellige anledninger har søkl at klargjøre det, f. eks. i nogle slutnings betraktninger til min afhandling om > Lærumskredet < (Nyt Mag. for Naturvid., B. 47. 1909, pag. 240—242). Derfor blev ogsaa dette afsnit allerede i foreliggende afhandling temmelig utførlig behandlet i det foregaaende (cfr. ovenfor pag. 88 — 90), hvor paa sidstanførte side en sammenfattende oversikt blev git, hvortil her kan henvises. Naar B.iorlykke (Lærebok i Geologi, 1910, pag. 220) opfører dette niveau som < lavere tapesbanker«, saa er dette ikke ganske korrekt, thi som allerede ovenfor under omtalen af »Dosinia lagene« berørl, utgjør de »lavere tapesbanker« en afde ling, der riktignok ogsaa gaar ned til den nuværende strandlinje, Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEK I TRONDHJEMSFELTET P)77 men derimot opad begrenses af en helt anden og vidt forskjellig linje fra den af mig for Ostrea-niveauet som begrensende angivne strandlinje (cfr. foreliggende afbandiing pag. 78). I sin »Top.-st. beskr. over Jarlsberg og Larvik amt« (D. I, 1914, pag. 79, 83) har derimot Helland konsekvent optat ogsaa dette niveau. Det stiller sig nu ganske merkelig, at naar vi gaar over til en betraktning af forboldene omkring Trondbjemsfjordens indre og centrale del, saa gjenfinder vi overraskende nær tilsvarende forbold ogsaa for Ostrea-niveauets vedkommende til dem, vi nu har stiftet bekjendtskap med i den sydøstlige del af vorl land Saaledes er allerede i det foregaaende i kortbet berørl forboldene i Vær dalen og Trondbjems umiddelbare omgivelser. Ved Nidaros teglverk, hvor den fremtræ^dende terrassedannelse egentlig gjør sig gjeldende i en høide af ca. 16 m. o. b., kan den dog følges til en afsluttende zone 21 — 22 m. o. b. (II, ()5), og ved Lilleby like i nærhelen stiger terrassen likeledes til 21 — 22 m. o. b. (11,71), I Singsakerbakken linder vi afslutningsterrassen 21 m. o. b. (II, 71'> og under Ladebammeren 17 — 20 m. o. b. (II, 71). Det fossil førende ler ved Stiklestad, i en høide af 16 m. o. h. (II, 164), maa vistnok for de øvre lags vedkommende ogsaa henføres lil dette niveau, om end kanske for de underliggende lerskikters vedkommende, som en sammenlikning med forholdene ved Ysse (II, 163) synes at antyde, nok rester fra tidligere alleiringer ogsaa tildels endnu findes opbevaret. Op gjennem (iuldalen gjenfinder vi, tiltrods for mange senere forstyrrelser, rester af det samme lerrassesystem, saaledes i Melbus 21,1 m. o. b. (}, 88). Og ved Stav f. eks. og videre omkring Langbækken, i det bele strækningen nedenfor Leinstrandens kirke, har man en vid og flat dalbundterrasse i høiden 19,i m. o. h. (I, 86), om hvis alder man heller ikke har grund til al niere syn derlig Ivil. (iaar man saa ovei- (il Sljordalselvens vasdrag, møtei' liknende forhold; thi om ierrassedannelsen ved Tangen teglverk, H) m. o. h. (II, 137), kan man vistnok gjøre gjeldende samme betraklningsmaale som ovenfor med hensyn lil forholdene ved Ysse og Slikleslad Og i nærhelen bar man de ulslrakle terrasser ved VæMues kirke ca. !(> m. o, b. (II, 124\ Del er mulig al en del af de underliggende alleiringer ved Heslebagen II, 172' og Hølbiek (II, 173) paa Mæ're i høiden 12 m. o. b. ogsaa maa benføres lil 22 m. slrandlinjen, eller kanske endog tildels belrakles i likbet med afsætningerne ved Tangen teglverk, men paa den anden side staar man ninligens her ogsaa tildels like over for alsa'lninger, der nær slutter sig til en for Trondbjems feltet tilsvarende litloral zone til den ovenfor paapekle for Krislianiafeltets vedkommende lu 12 mob. cfr. ovenfoi- pag. 8S eller 11 ni o. li cIV oxcnlor pag, '.»o Thi vi gjenlinder det 878 p. A. øYEN [1914 samme fænomen paa en række forskjellige sleder, saaledes f. eks. med terrassedannelser i omgivelserne af Reppe teglverk i høiderne 10 — 12 m. o. h. (II, lis) og med terrasser ved teglverket selv i høiden 11,3 m. o. h. (,11, 122). Længere inde støter vi paa den rikt fossilførende terrasse nær Langslein i en høide af 10 m. o. h. (II, 145) og ikke langt derfra den fossilførende terrasse ved Stens- svedjan 8 m. o. h. (II, 151). Ved Ranheim har vi en terrasse 10,4 m. o. h. (II, 102). I selve Trondhjems by stiger terrasse dannelsen i llsviken for dette afsnit op lil 10 m. o. h. (II, 63). Efter det nu ovenfor utviklede blir det ret iøinefaldende, hvor- ledes man uten videre ogsaa paa Trondhjemsfeltet kan overføre den samme klassifikation med hensyn lil den del af formations rækken, der falder efter Tapes-niveauets lid, som den jeg i det foregaaende har opstillet (cfr. ovenfor pag. 90). Vi vil derfor ogsaa kunne overføre den samme betraktningsmaate, som der er gjort gjeldende. En karakteristisk eiendommelighet, som vi ogsaa for dette niveau skal lægge merke til, er at saavel for hovedlinjen selv, i høiden 22 m. o. h., som for den sekundære bilinje, i høiden 11 m. o. h., gjelder det samme, som vi har fundet for de to fore gaaende niveauer, nemlig, at over hele den indre og centrale del af vort omraade nermer gradientfaldet sig saa sterkt til nul, at med de forhaandenværende maalinger for øie, er det ikke mulig med bestemthed at si, i hvilken retning heldningen gaar, eller om der overhodet er nogen. Anderledes stiller imidlertid ogsaa for dette niveaus vedkommende forholdet sig, naar vi gaar over til de vestlige, mere perifere dele af omraadet. Thi fra Ørlandel vel vi fra, hvad ovenfor blev meddelt under behandlingen af Trivia- niveaiiet, at der forulen dette niveaus strandlinje ogsaa forekom en stranddannelse i ikke fuldt den halve høide over havet, som derfor efter al sandsynlighed netop representerer Ostrea-nineaiiels øvre begraMisende strandlinje. Vi kunde derfor nu, da vi næ'rmer os nutidens strandlinje, samle i et skemalisk overblik, hvad vi nu, til sammenligning for de senere tidsafsnits vedkommende, vet om gradientfaldel i nord vestlig retning fra Trondhjem lil Froan, sammenliknet med Mytilus- nineaiiets marine grense: — Trondhjem Ørlandel Froan Mijtilm-niveauet 200 — (80) — 120 — (80) — 40 m. o. h. Tapes-niveauet 70 — (35) — 35 — (35) — O — Trivia-niveauet 45 — (29) — 16 — (16) — O — Ostrea-niveauet 22 — (15) — 7 — (7) — O — Mija-niveauet O — (0)— O— O — O — Idet vi her for fuldslændighets skyld har vedføiet ogsaa selve nutids niveauet, Mija-niveauet icfr. ovenfor pag. 83), ser vi, hvor utpræget den lov gjør sig gjeldende, som ogsaa i det foregaaende Nr. 6] KVARTÆR-STL'DIER I THONDHJKMSFKI/FKT 'SIS) berørt (cfr. ovenfor pag. 373), at gradienlfaldet aftar med de senere niveauer, hvilket med andre ord vil si, at der etsteds utenfor kysten, nærmere eller fjernere fra denne, vil indlræ del tilfælde, at de forskjellige niveauplaner rimeligvis vil skjære hverandre indbjTdes likesom ogsaa den nuværende havtlales niveauplan eller ogsaa falde sammen, hvilket er mindre rimelig. El af disse to alternativer er altsaa ovenfor for de fire sidstnævnte niveauers vedkommende antat som indlrulTet allerede i na'rheten af Froan. Ifølge den ovenfor (pag. SS — 90) givne fremslilling lurde de klimatiske forhold inden delte tidsafsnit, forsaavidl del gjelder vort land, og dermed ogsaa vorl omraade, være temmelig godl karaklerisert saavel fra et florislisk som faunistisk synspunkt. Imidlertid har der gjorl sig lildels temmelig sterkt afvikende anskuelser gjeldende, dels fra norsk side, men særlig fra svensk. Al der ogsaa fra fjernere liggende egne tildels har vist sig at fremkomme mere eller mindre vaklende, ofte nermesl blot losl henkastede formodninger, spiller i denne forbindelse en mindre rolle, da det gjelder lildels en mere eksakt bestemmelse af for holdsvis detaljert undersøkte fæMiomener. Derimol lurde det kanske synes opportunt at dvæ'le et øieblik ved de tilsynelalende veglige grunde, som i senere tid er fremkommet fra svensk side, dels af biologisk arl, men særlig af kronologisk, ikke mindsl af den grund, at der ogsaa hos os tildels har vist sig enkelte symptomer [)aa, at den nuværende generalion lildels føler sig imponerl deraf. Vi har allerede i det foregaaeude hat anledning lil al faa el lile indblik i de svenske skolers ræsonnemenl. .la, man har selv i vort land hat anledning til paa næ'rt hold at slifle bekjendl skap med flere af disse, i visse henseender megel vidlflyvende hypotheser, idel professor Skunanukh høstsemestrel liH:; holdl en række forelæsninger ved vorl universitel. Jeg hadde ikke den fornøielse at høre disse foredrag, men da jeg dels fra mine ophold og reiser i Sverige og dels fra min mere pliklnuessige granskning af den svenske kvartærliteratur anlar at ha orientert mig saa nogenlunde med hensyn lil de forskjellige svenske kvaiUeranskuelser, anser jeg en misforslaaelse som ulelukkel Naar jeg imidlerlid lar for mig de lalrike. fra forskjellige hold givne referaler af disse foredrag og i noktern ro gjennemsUulerer (iem ved mil arbeidsbord, maa jeg lilslaa, al de hos mig idel mindste ikke eflerlaler indtryk af at levere nogel sa'rlig impo nerende resullal, iallald ikke lil belysning af vorl laiuls kvarUer historie. Thi jeg maa bekjende, at nu'gel vand er llytl ul i havet siden den dag, da skole fremsliillMger ulen nødven dig sammenhæng med objektive forhold opluuie al gjøre nogelsomhelsl indtryk paa mig. Del uu'sle af del meddelte var kjendte ting, og vi skal ikke fæste os ved hypothestM som foi H80 »'. A. OYI-N [1914 søkel med den absoliile kronologi. Hvad der imidlertid i denne forbindelse har en slørre interesse for os, er hans utredning af forholdet mellem den snhhoreale og snbatlantiske lid. Og her er netop el omraade, hvor vi kunde være bereltiget til at liaape eller vente viglige bidrag netop fra svensk side. Men naar Seh- NANDER her identilierer den subboreaie lid med broncealderen og den snbatlantiske lid med jernalderen (vikingeliden) og finder, at grensen mellem disse respektive afsnit karakteriseres ved fimbulvinteren- af længde bare et aarhundrede eller to« ved tiden omkring aar 500< (Aftenposten 19f gl3, Nr. 536 og Tidens Tegn 19fyl3, Nr. 291), saa falder sammenhængen for vort lands vedkommende istykker for os, og dermed svinder ogsaa inleres sen. Dette var forresten ikke noget andet end, hvad han hadde uttalt allerede flere aar i forveien: Sernandeh antar den sub atlantiska forsumpningens borjan falla ungefarligen i ofvergangen mellan brons- och jarnåldern, sålunda for omkring 2500 år sedan (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 30, 1908, pag! 73). Hvorledes denne uoverensstemmelse mellem svensk og norsk kvarlærgeo logisk forskning skal utjevnes, blir et fremlidsspørsmaal at løse, men for at dette kan ske paa en tilfredsstillende maate, gjelder det frem for alt, al vi heller ikke paa norsk side henfalder i skeptisk sløvhet, men optar del energiske arbeide i den paagaa ende søkning efter sandheten. Den subboreaie og den snbatlantiske periode i vort lands post glaciale historie har efterladt sig umiskjendelige spor i vort lands nuværende plantesamfund. I hvor høi grad hver enkelt af dem har bidral til at sætte særpræg paa de enkelte omraaders træ vegetation, er endnu ikke helt opklaret. Vi vet, der er stor for skjel. »Det er bekjendl, al granen i egnene omkring Trondhjems- fjorden er sterkt fremherskende og flerdobbelt talrigere end furuen; men gaar man fjorden ut, forandres dette forhold endnu inden Agdenes er naael. Granen aftager paafaldende hurtig i mængde, medens furuen efterhaanden indlager dens plads som herskende træart i barskogen (Glgehskx i Schubeler: Viridarium norvegi- ciim, I, pag. 39(), cfr. Heelano: Homsdals amt D.I, pag. C(^XLni). I hvor høi grad den sidstnævnte af de to perioder ved sit mere fugtige og kjøligere klimat har bidrat til at befordre trægrensens synken i vore fjeldtrakter, eller hvor meget deraf skyldes menne skels indgripen, er heller ikke endnu fyldestgjørende klargjort. Men dette fænomens generelle karakter lar dog med sikkerhet formode, at klimatiske forandringer er del egentlig drivende moment, og da vil vistnok ikke saa lite deraf falde tilbake, netop paa det snbatlantiske klimat, skjønl trægrensens synken, engang begyndt, fortsaHter ogsaa delvis netop i kraft af de indtraadte forandringer, verneskogens uldøen. og fortsætter fremdeles, hjulpet Nr. 6] KVARTÆH STUUIKH I IKON UH J KMSKKLTET o81 af mennesket i dets kamp l"oi- tilværelsen, gjennem erhvervelse af trævirke og anskatlelse al" raa[)roclukter for industri og fabrik drift. Det synes heller ikke at hjelpe, at kliinatet hen i mot vor egen tid er blil noget gunstigere, mere tørt, som træveksten paa vore torvmyrer ogsaa mangesteds med sikkerhet antyder; det mere kontinentale klimat synes ikke i like grad gunstig for den mol barfjeldet liggende trægrense. Denne sidstnævnte variation i klimatet synes ogsaa at være af mere generel karakter og at sætte sine spor langt utenfor vor verdensdel. It seems (juite certain that a general and very gradual cliange from a moister to a drier condition has been going on for a long time over the entire Lake Region the flow of all the larger rivers has changed during the last 40 years; navigation has been abandoned on the Wisconsin, logging and rafting have become more diffi cult on all rivers Roth: Forestry Conditions of Northern Wisconsin, 1898, pag. 41). Men disse forandringer sker langsomt; thi Holmes sier likefrem : The present genial climate has not greallv varied during the last 7000 years » (The Age of the h^arth, 191P,,'pag. 40). - ' Mya-niveauet. Allerede under behandlingen af Ostrca-iiiix'aiiel har det vist sig, at der ingen skarpe grenser kan væ*re mellem dette og selve nutids niveauet, Mija-niveanet, karakteriseret ved forekomsten af selve Mi]a arenaria Lin., paa samme maate saavel inden Trond hjemsfeltet som inden Kristianiafeltet. Gjennem en ra'kke af vekslende lag gaar afsætningerne fra del førstnæ'vnte af disse niveauer umiddelbart over i det sidstnævnte. Tar vi imidlertid selve den marine grenselinje mellem de to niveauer for os blir for holdet et andet. Nutidsstrandlinjen synes at danne den skarpt begrensende linje for forekomsten af Mija arenaria. Det har ikke hittil lykkedes at forskyve dette forhold, skjønt den riktignok saavel i den sydlige del af vort land cfr. \\ A. Øykn: Skjæl banken ved Kaddeland, 1909, pag. o) som i den nordlige, inden Trondhjemsfeltet (II, 14(), 149) er angit som forekommende over det nuværende havniveau. I en speciel forelæsningsrivkke ved vort universitet vaarsemestret 1909, over de tre yngste niveauer i vor kvarla're formalionsia'kke og deres o|)tra'(len i Akersdalen, sokte jeg na'rmere at paavise og begrunde ogsaa skillet og sam menhængen mellem de to her na'vnte niveauer, men jeg har desvaMre endnu ikke rukkel Ireni til al faa ilisse forelæsninger olTeiilliggjort, hvad der imidlertid hai- va-ret min hensigt. 1 en frenislilling skrevet for geologkongressen i Stockholm 1910 karak 382 i'. A. øYEN [1914 teriserede jeg del klimaliske forhold mellem disse lo tidsafsnit ganske kort paa følgende maate: > We shall (ind, for instance, thai the present time is to be regarded somewhat dry compared with the next preceding one, for we find that several of the detached peat mosses of our country are now in part covered with wood. And, this wood is growing upon sub Atlantic peat« (Postglaziale Klimaverånderungen, Stockholm, 1910, pag. 342). Det vil imidlertid ogsaa falde ganske naturlig, at vi fra nutiden, vor egen tid, lar blikket gli længer tilbake, for om mulig at samle de spredte træk i et overbhk, førend vi gaar over til nær- mere at karakterisere sammenhængen med fortiden. Henky Fair- field OsBORN har i sin bredt anlagte »Review of the Pleistocene of Europe, Asia and Northern Africa«, 19\-15 (Annals of the New York Acad. Sciences, Vol. 26, pag. 215 — 315, 19^^15) git en omfattende oversikt over de klimatiske, dynamiske, floristiske og faunistiske forandringer i pliocæn, pleistocæn og holocæn eller recent tid. Og interessant er det, at Osborn, ved at følge Pil- grim's undersøkeiser i Indien, 1913, faar en ubrudt række, der fra øverste pliocæn kan følges tilbake helt til øvre oligocæn. Der hævdes et skarpit skille eller et forholdsvis langt mellemrum mellem pliocæn og pleistocæn, som svarer til temmelig indgripende forandringer i den europæiske patledyrverden (L. c. pag. 220 — 221, 231). Desulen bør vi fæ'sle opmerksomheten ved Osborn's uttalelse: The bison and wild cattle appear in Europe from early Pleistocene times, and in late Glacial and Postglacial times they occur as companions of the mammoth and the w^oolly rhinoceros« (L. c. pag. 247 — 248), likesom ogsaa ved den store interesse, der knytter sig til det korrelalionsforsøk, han har anstillet for en større del af den poslglaciale tid, og som allerede er meddelt i det foregaaende (Cfr. foreliggende afhandling pag. 256 — 257). Osborn har ogsaa sammesteds, pag. 238, meddelt en »Correlation of Archæology and Glaciology by Different Authors«, som ogsaa er ganske interessant at merke sig nu, da vi begynder at nærme os vor egen tid : — Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER 1 TRONDHJEMSFELTET 383 ^ ^ >i •- se r S ~ — — o ■ o n: 5 s: ■- "3 ^ K '^ = n: '^ Tc "3: ■f. ■~ ^ 2 "o d C2 >^ s- ~ U- o 5C "^ "^ — ^ ^ 'S , . s: ,- c r; ~" *- - r; .^ c .o c c> ^ '^ — E o ^ o = ^ ri -1 ^ u " 'n 3 .- J12 JJ — s: '^ CÆ XU) c "^ 2 å ^< s ■"^ 1 ^ O c — OJ t- d »o CJ ■■^ u -v^ -5 ^ ■5: o or: i ^ ^ s •— 0) ■ ^ c 'O o 'O Ui •»-> J3 r3 s ■" o ;^ r^ _^ .- - .'— _S ~ z: ^ "C 'O *^ ■o '.-' c ^ -c = .i'"- EA c': S -^ < O b E ^ o .^ C O s C3 -* "O *^ 'u ;: •^ i: ^ »<1> u ~ :; ^c CA o - ^^ — y; 7Z C3 — ' — . t^ !L> Bf- ~ C3 ■^ 'j\ C£ o "o > y. 1 0^-^ > , c- — *■■ :)84 P. A. ØYEN [1914 Likeledes er den »(^orrelalion of Clinialic, Racial, Cullure & Life Stages«, som Osbokn gav sammesteds pag. 288 af megen inter- esse, idel man her i en grafisk fremstilling faar gjengit, hvad der ovenfor {cHv. foreliggende afhandling pag. 256 — 257) hlev refereret efler Osborn's afhandling. Det kan her være af særlig interesse al merke sig, at Daunstadiet blir betraktet som grensen mel lem palæolithisk og neolithisk tidsalder, og at Gschnitzstadiet opføres som grense mellem rensdyrtiden, den arktiske tundra og steppeperiode paa den ene side og den recente skogtid paa den anden side. Dermed ser vi, al Osborn nu iaar er naaet frem til en ganske liknende og tilsvarende korrelation for disse forhold, som den jeg gav allerede for syv aar siden iCfr. forelig gende afhandling pag. 238 — 239). Ved belraklningen af nutidsforholdene er det især lo fæno- mener, der gjør krav paa vor specielle opmerksomhel — det er klimatets og strandlinjens oscillation. Vi har gjennem den geolo giske utvikling lært virkningen af disse at kjende paa forskjellig maate. Og likesom vi begyndte og fortsatte vore undersøkeiser ni fra de i nutiden virkende kræfter, saaledes vender vi nu til bake til selve utgangspunktel, for paa den maate at knytte nu liden til fortiden. Det er jo i og for sig karakteristisk for nutidens klimatolo giske, eller rettere meteorologiske videnskap, at vi idethele kan støte paa et uttryk som > hypotesen om klimaets ufo ran der lighed (V. H. Ryd: Bidrag til bestemmelsen af meteorologiske elementers perioder, 1915, pag. 9). Fra min egen studietid er indrer jeg, at det næsten bestandig lød omvendt, hypotesen om klimaets foranderlighed«, og denne sidste version turde endnu være meget almindelig, om ikke den almindeligste i geologiske kredse. Ubetydelig som forskjellen mellem disse to versioner tilsynelatende kan være, skiller den ikke desto mindre geologerne i to grupper, inden hvilke det geologiske tankesæt er temmelig vidt forskjelligt, og som regel høster man ved literatursludier den erfaring, at det i almindelighet er noksaa lel at afgjøre fra hvilken af disse to leire en geologisk afhandling skriver sig, selv om spørsmaalel ikke direkte berøres. I den moderne kvartær- geologi tør man vel nu si, at en af ue ledende linjer og en af bærende kræfter netop er theorien om klimatets veksling. Det er vistnok netop i bevidsthelen herom, at man har faat iverksal en fast institution, Commission Internationale des Glaciers«, hvis opgave det netop er at samle de fakta, som til enhver tid maatte erhverves angaaende disse forhold, søke kjendskapet til dem utvidet og sammenarbeide de indvundne resultater paa en saadan maate, at de kan bli tilgjengelige og anvendbare ved fortsatte studier over klimatets vekslinger i nutid og fortid. For Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 385 omkring femten aar siden søkte jeg for vort lands vedkommende at levere en oversikt i Bidrag til vore bræegnes geografi << (Nyt Mag. for Naturvid. B. XXXVII), og senere har jeg dels i mine aarlige beskrivelser af vekslingerne ved norske bræer og dels i de aarlige rapporter til Comm. Int. des Glaciers« søkt at gi fortsatte oversikter over de væsentlige vekslinger i vort lands klimatiske forhold, og da væsentlig forsaavidt disse vekslinger gir sig utslag i vore bræers forandringer og vore isbræers oscil- lationer. Og vi har jo netop nu i juleslriden iaar hat sterke paamindelser netop om temmelig store afvikelser fra det normale med hensyn til temperaturforholdene. Avisernes faste repertoire har været: krig, storm, kulde. >Den koldeste decemberdag, Kri- stiania nogengang har hat , notertes igaar, sier »Tidens Tegn«, med -r- 250 (Nr. 352, 19ffl5). Paa Tønset notertes »^ 44 gra- der — idag« (Aftenposten 19f |15, Nr. 654). Der var »kold jul over hele landet« (Tidens Tegn 19f4l5, Nr. 354), og likesaa i Sverige med 53 "^ i Jemtland (Morgenbladet 19f| 15, Nr. 645). Saavel fra vort eget land (Tidens Tegn 19|.n5, Nr. 356) som fra de brittiske øer (Aftenposten 19jfl5, Nr. 660) hørte beret- ninger om storm og kulde igaar til avisernes faste meddelelser, likesom dagen iforveien ogsaa fra østligere egne (Aftenposten 19'f§15, Nr. 659). Og selv idag lyder efterdønningerne, ja der uttales endog: >kulden ser ud til at ville blive lige jjister igjen, som den var i juledagene det ser ud til, at vi gaar en ren fimbulvinter imøde (Aftenposten 19f§15, Nr. 663). Men hvad der i denne forbindelse har mere interesse for os, er paa- visningen af en med den strenge vinter overensstemmende mer- kelig lav havtemperatur (Tidens Tegn 19i'A5l5, Nr. 332). Dermed ei' vi naadd til forbindelsen mellem de hydrografiske, klimatologiske og glacialgeologiske fænomener, og vi har for haabentlig en klar forstaaelse af forholdet, naar Launay sier, at »Oceanography is the geology of the future just as ])hysical geograpliy is in certaiii res[)ccts the geology of the present and as geology proper is, above all, the reconstruction of the past'-^ (Ann. Re|). Smithsonian Inst. 1914, pag. 329\ Ved talrike under- søkeiser inden samtlige de tre ovennævnte videnskapsgrene er man nu naadd frem til det resultat som et iielles, at oscillations fæMiomeiiel indordner sig under en sekuker |)eriodicilcl. i hvilken dei- gaar med el rundt lal tre bolgehengder |)aa aarhundredel. men disse klimalj)eri()(ler dels o|)loscr sig i mindre og dels sam mensætter sig i større. Deri viser sig en Hkhet med de bekjeudtc solllekperioder, og der har derfor ogsaa været foil en livlig dis kussion om, hvorvidt disse klimal|)erioder ikke li! syvende og sidst liaddc sin grund netop i de na'vnle solllekperioder; uu'ii s[)orsmaalet er aldrig blit lyldestgjørende eller delinilivl besvarl. 2;") 386 F. A. ØYEN il914 Naar forholdet er dette ved saavidt kortvarige og mere regel mæssig lilbakevendende kliniatperioder, kan man ikke andet end vente usikkerhet ved de større og mere langvarige. Her har man f. eks. tat sin tilflugt til polflytning. Det var saaledes til fælde med Jokoyama ved hans behandling af Climatic Changes in Japan since the Pliocene Epoch (Journal of the College of Science, Imperial University of Tokyo, Vol. 32, art. o, 1911). Men man kjender jo endnu lite til disse forhold. Polvandringen fra 1890 til 1899 har været temmelig uregelmæssig, men sluttet tilbakeløpende og bestandig indenfor grensen X 0,3" (Eckardt: Das Klimaproblem, Braunschweig 1909, pag. 31). Og det samme har ogsaa meget nær været tilfældet fra 1899 til 1910. Masse forskyvninger paa jordens overflate kan være tilstrækkelige til at forklare disse smaa polforandringer. Men der kan ogsaa være en sammenhæng mellem breddegradsforandringerne og hyppig heten af de store jordskjælv« (Naturen, 1904, pag. 377). I det hele er vistnok dette problem meget indviklet. »Intetsteds«, sier Hans Kiær, »findes der et saa myldrende liv af fugl og fisk og talløse lavere dyr som i og ved havet. Intetsteds er naturen saa skiftende rig paa lys og farver, intet- steds havet mere lunefuldt og landet mere vekslende kuperet end ved kysten, der hvor land og hav mødes« (Naturen. 1908, pag. 213). Men selv dette lunefulde har maattet bøie sig for de skif tende klimatiske forhold, ja selv for de i ny tid relativt smaa. Thi ikke saa særdeles langt utenfor vort omraade har følgende fundet sted, som Kaldhol har meddelt i sin beskrivelse over Jordbunden i Tresfjorden« (Kristiania 1915): »Østers var i gamle dage en vigtig salgsartikel fra gaarden. Man regnet, at der aarlig kunde sælges 8V2 tønde østers fra gaarden. Østersen som fiske des i Vestnesstrømmen er nu næsten forsvunden. Grunden hertil har dels været sygdom, men vistnok likesaameget menneskenes efterstræbelser« (L. c. pag. 60) — lat os tilføie: ogsaa klimatiske forandringer. Billedet er forsaavidt analogt med skoggrensens synken, dette fænomen som ogsaa ovenfor ganske kortelig blev berørt, og som vi ogsaa her i forbigaaende skal komme tilbake til; thi det er jo et forhold, som har tiltrukket sig megen og fortjent opmerksomhet. For vort lands vedkommende sammen stillede jeg ved en tidligere anledning (Bergens museums aarbog, 1894 — 95, No. IV) de viktigste hithørende literaturangivelser. Og i vort østlige naboland har fænomenet ogsaa vært drøftet. Gavelin holdt jo 19 1^.508 et foredrag om »triidgrånsernas ned- gang i de lappliindska fjiilltrakterna' (Geol. Forn. Forh., Stock holm, B. 30, pag. 450) og skrev en afhandling om »Trådgrans forskjutningarna inom Kamajokks vattenområde« (Sveriges geol. undersokn. Ser. C. No. 227, 1910), likesom samme forfatter alle- Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 387 rede tidligere hadde offentliggjort en mere almindelig afhandling »Om trådgriinsernas nedgang i de svenska fjålltrakterna« (Skogs- vårdsforeningens lidskrift, 1909, H. 4 — 5, pag. 133 llg.X hvor han kommer til det resultat, at tallregionen i vara fjiilltrakter en gang vipptagit den nuvarande bjorkregionen och nått någol ofvanfor densamma, men dock icke mera iin atl den nulida bjorkgrånsen i stort sedt kan anvjindas for alt på en karta i liten skala represenlera tallgrånsen under tiden for trådgrånser- nas hogsta låge (L. c. pag. 148). Det vakte derfor endel forundring, da Wilhelm Schustek stillet det spørsmaal: Wie slellen sich die Naturforscher zu dem Nachweise, dass ornilhologische Anzeichen verschiedener Art auf eine wiederkehrende >Tertiårzeit«, d. h. eine zukiinftige wårmere Zeitepoche, hindeuten?« (Bericht Oberhess. Gesellsch. Natur- u. Heilkunde zu Giessen, B. 2, 1908, pag. 155), og den følgende utvikling byr paa mange interessante enkeltheler i for skjellige retninger, hvilket ikke mindst skinner igjennem i den ganske fordringfulde anmodning tilslut: Ich bitte hiermit zu- gleich auch die Beurteiler dieser Arbeit, d. h. die Rezensenten des Separatums, mir ihr Gutachten sicher einzusenden — man wolle auch nicht nur den Inhalt registrieren, sondern selbst mit Ja oder Nein Stellung zu meiner These nehmen ! (L. c. pag. 163). Der maa her stikke en misforstaaelse af en eller anden art bakenfor, thi det vil jo være enhver naturforsker klart, at det ikke er ved stemmegivning et saadant spørsmaal løses. Under istidens sidste afsnit har der vistnok fundet en række lokale omhegninger af bræcentra sted og deraf følgende forskjel i bræbevægelsens retning o.s.v., samt paa mange steder indlruf fet mere lokale opdæmninger ved bræernes afsmeltning eller mere lihældige afsperringer af bakenfor liggende dalløp. At her ofte mere lokale eller ogsaa tildels mere almindelige fremstøt af bræerne har øvet betydelig indllydelse, er iøinefaldende. Et par anførsler for at faa et lite indblik i disse fænomener faar ved denne anledning være nok. Vi har dem paa svensk side (Geol. F'orn. Forh. B. 28, pag. 141 fig.), og vi har dem paa norsk side (Norges geol. unders, aarbok 1912, III). Disse kunde for lieres, men kan være nok til at vise, hvilket stort arbejdsfelt her endnu staar kvartærgeologen aapent, og ikke mindst inden vort omraade, hvor den slags fænomener hittil endnu kun har vært ofret en mere forbigaaende eller mere tilfældig opmerk somhet, naar lid og anledning dertil gaves fra mere systematiske undersokelser paa andre, mere aktuelle felter. Thi den skildring, som (>ami'I{i;ll gir fra The Glaeier National Park , leverer en beskrivelse, som i sine hovedlnek likesaa godt kunde passe paa et norsk brieiandskap : Mowman Lake probably owes ils exisl 388 p. A. øYEN [1914 ence lo Ihe presence of a rock basin scooped out by Ihe ice and also lo the great moraine wbich Ihe glacier built across the Valley at its lower end. The moraine consists of two paral- lel ridges, at least 100 feel high, which descend from the valley wall on the west side and continue as far as Ihe creek. The surfaces of the ridges are marked by pits and hummocks cha racleristic of the topography of a morainic belt (U. S. Geol. Surv. Bull. 600 (1914), pag. 52). Og at vi selv inden vort om- raade, eller i nær tilstøtende trakter, endnu eier rike forsknings felter af denne gruppe, fik jeg et godt indblik i, da jeg isommer gjorde en lilen sviptur gjennem Troldheimen. Og vender vi os til kvartærgeologiens mere praktiske side, eller la os si, national økonomiske side, saa har man inden Trondhjemsfeltet et rikt, endnu hte dyrket omraade. I sin »Versuch einer Einteilung der Boden des finnlåndischen Morånengebietes« har Frosterus ogsaa gaat ut fra den af de svenske geologer Munthe, Anders- son og Sern.wder indførte inddeling og betraktningsmaale af de kvartære afsætninger (Geol. Komm. Finland — Geotekniska Meddelanden, Nr. 14, 1914, pag. 8 — 9). Det tør være, at for det baltiske omraade er delte det mest praktiske. Men for Trond- hjemsfeltet antar jeg, at en gruppering af jordarterne ganske naturlig maa ske i tilknytning til den geologiske vindergrund, og at inden dette omraade den systematiske jordbundsundersø- kelse vil høste de rikeste resultater ved at utføres i tilslutning til den ad rent videnskapelig, kvartærgeologisk vei vundne erfaring. Vender vi saa vort blik til nutidens strandlinje og dens stil- ling, saa bør vi til at begynde med erindre det fænomen, om hvilket VON Sterneck uttaler, at »als nachstliegende l'rsache der gleichzeitigen Hebungen und Senkungen der Wasserflache kann der Lufldruck in Betracht gezogen werden (Mitteil. des K. u. K. Militargeogr. Inst., B. 24, Wien 1905, Sep., pag. 15) i sin behandling af forholdene i Adriaterhavet. Har end dette fænomen væsentlig en mere teoretisk interesse, saa er ikke det samme tilfældet med »tidvandsfænomenet , der paa flere maater griper direkte ind, saavel i de til littoralbeltet knyttede fysiogra- fiske forhold, som i de til kyst og fjorde knyttede biologiske. Derfor er ogsaa dette fænomen allerede i det foregaaende ved et par anledninger (cfr. foreliggende afhandling pag. 151 — 153 og 142 — 144 samt o45' behandlet saavidt utførlig, at det her faar være nok kun at henlede opmerksomheten paa, hvad der er utviklet. Allerede i det foregaaende (cfr. ovenfor pag. 345) er ogsaa kortelig berørt den betydning, som fralandsstrømme og paalands strømme med de respektive, oplræ^dende reaktionsstrømme har i biologisk henseende, og den indllydelse, som disse forskjellige strømsætninger derfor uundgaaelig vil øve paa den biologiske Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 389 ulvikling. Derimot er der et vigtigt forhold af rent fysiografisk karakter eller kanske mere geografisk art, som væsentlig er knyt- tet til paalandsstrømmene og ikke tidligere ei- fremhævet med tilstrækkelig styrke, nemlig paalandsstrømmenes virkning til at hæve kystvandslanden, eller med andre ord, til al frembringe en tilsynelatende, positiv forsky vning af strandlinjen. Dette er et fænomen, som man særlig maa ha sin opmerksomhet henvendt paa, hvor det gjelder at bestemme forholdsvis smaa forskyvninger i strandlinjens stilling. Inden vort omraade har der desværre ikke væ>ret tid og anledning til at studere virkningerne deraf mere indgaaende, idet ogsaa den ikke ubetydelige tidvandsforskjel lægger hindringer iveien; men inden omgivelserne af den indre del af Kristianiafjorden, fra Åker til Asker, finder man paa flere steder vakre strandvolde, lagunevolde, der skyldes virkningen af saadanne paalandsslrømsietninger, indtil en høide af halvanden eller endog indtil et par meter over havets nuværende niveau- flate. Det er virkningen af klimatisk mere ugunstige perioders paalandsstrømme, hvorved optræder en inlerferents mellem virk- ningerne af de klimatiske oscillationer og selve det geodynamiske fænomen, strandlinjens oscillation. Af en nogen anden art er det fænomen, som Ri:kstad beskri ver: >i morænen foran Engabræen findes der brudstykker av skjæl i betydelig antal (Cyprina islaiulica, Mija Iriincala, LiUorina liltorea). — Dette viser, at Engabræ'cn skyter sig frem over grund, som i postglacial lid var fri for is og dæ>kkedes av havets (Nor- ges geol. unders. Nr. 62, 19J2, pag. 72). For vort omraade har jo ikke dette fænomen nogen praktisk betydning i nutiden. Men som forholdene er ved Svartisen under Mija-iiineauels tid, kan de inden TrondhjemslVllet ha artet sig under tidligere afsnit af den kvartære utviklingshistorie. Oversikt over de fossile organiske rester. 1 (len liei- meddelte oversikt er ikke medlat de af Noiuxia.mu) i Hidrag til I^^iunaens Historie i Tiondlijemsfjorden il)el kgl. norske Vid. Selsk. Skr. liloT, Xo. 7 offentliggjorte faunalister, til hvilke derfor henvises. Likeledes har del ligget utenfor naMvivrende arbeides plan al media de af Hoi;i, ofTentliggjorle undersokelser, dels fra den nordlige del af heromliandicde omraade og dels fra de i nord tilstolciidc trakter, Inorlor likeledes henvises til deniu' ariiandliiig Arch. for Mathm. og Nalurv. H. 28, Xo. 9). Tcrrhrdltiliiui capnl scrfx-ulis Lin. forekom i skjælbanken ved Langstein. Lindes recent fra Middelhavet til I lamnu-rfest. 390 P. A. ØYEN [1914 Waldheimia cranium MOll. forekom ved Haarberg (Øllandet). Denne brachiopode maa ifølge Sars belraktes som en oprindelig arktisk form, cirkumpola'r og levende langs den norske og brit tiske kyst. Auomia ephippiiim Lin. forekom omkring Langbækken nær Gula ved Slav i en liten .sr/z/amH/a-liknende varietet, og en lik nende ogsaa ved Vollan, Herhals (Vinjeøren, 73 m. o. h.), Haar berg (Ørlandet), Størsæt, Ophang, i varieteten sqiiamula ved La demoen (Trondhjem), saavel i formå lijpica som var. cylindrica og nar. electrica ved Reitgjerdet, i forina typica saavelsom var. cijlindrica og var. electrica ved Kammene, i varieteten s(]iiamiila ved Reppe teglverk og Tangen teglverk, i formå typica saavelsom i var. cylindrica og var. electrica ved Holan, i formå typica og var. electrica ved Sve, Langstein, Værdalsbækken, Næsvandskanalen, Ytterøen, i varieteten electrica ved Hølbæk (Sparbu) og Stenkjær teglverk; ved Smaaaasan saavel i formå typica som var. electrica og var. sqiiamnla samt var. hemisphaeroidea og var. cylindrica: i formå typica og var. cylindrica samt var. sqnamula ved Indbryn, Ytterland (Ørlandet), foruten i formå typica ved Langstein ogsaa i S(/w«/;?H/rt-liknende og /je/7J/s/'a'/ozV/-lik nende saml cylindrica-Wk nende varieteter, formå typica Nybyen (Slenkjær) og ved Sunnan (Snaasenvand). Denne regnes til de boreale former (C. S. M. pag. 9\ Jeg har i det foregaaende fulgt Sars, forsaavidt som squamula er opført som var. c\{ ephippinm . A. ephippium optrær i saadan mængde og saa almindelig utbredl i vort lands kvartære afsætninger, at det i og for sig vilde være hensigtsløst i heromhandlede l'orbin delse at gi sig af med en lokalitetsanførsel i større utstrækning end allerede gjort, nemlig for en oversikt over artens utbredelse inden Trondhjemsfjordens omgivelser. I forbigaaende skal jeg kun gjøre oj)merksom paa, al helt den samme formtype, som vi finder i Aremarks skjælbanker, f. eks. i Bjørnedalen, den har jeg ogsaa gjenfundet ved Uren (Vestnes), og den samme har jeg og- saa havt anledning til at undersøke fra Paisley (Skotland). Jeg har med Sars (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 14) vænnet mig til at betragte denne Ana/n/a-art som indebærende to forskjellige hovedtyper: formå typica og var. squamula, den førstnævnte væ- sentlig som en liltoral-facies og den sidstnævnte som en dybere vands facies-varietet; og i overensstemmelse med denne betrakt ningsmaale er min bestemmelse af denne /4nom/a-gruppe ogsaa gjennemførl i universitetets glacialgeologiske samling, likesom ogsaa inden Trondhjemsfeltets faunasamlinger. Efter at A. S. Jen SKNS interessante afhandling (The Danish Ingolf-Exp., Vol. II, 5, Lamellibranchiata, 1912) udkom, har jeg paany gjennemgaaet en ret betydelig del af det indsamlede materiale, men er dog, for ikke at bringe forstyrrelse i de allerede ofTenlliggjorte faunalister, Nr. 6j KVARTÆR-STUDIKK I TKONDHJEMSFKLTET 391 foreløbig blit staaende ved Saks's fremslilling, saa meget mere, som en slor del af materialet fra vore kvartære afsætninger er unddraget en sikker bestemmelse, efter Jensen's diagnose, paa grund af dets ofte ret defekte tilstand; men Jensens betrakl ningsmaate, som ogsaa er fulgt af Nouomann iMeddel. Dansk geol. Forening, B. 4 (1912), pag. 75 ilg. , er ret interessant og fortjener fuldt ut at følges med oj)merksomhet. Med hensyn til denne arts noget afvikende karakter ved Frogner gravkapel (vestre grav lund, Kristiania) se mine bemerkninger under A. pdtelliformis. Ånomid acnlcatd Lin. forekom ved Haarberg iØrlandeli, Reppe teglverk, Holan, Langslein, Na'svandskanalen, Smaaaasan, Ind bryn, Nybyen (.Slenkja'rj. Sahs adskiller denne som en egen art (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 15). Dautzenbekg & Fischer indfører igjen Gray & Muller: Monia aciilenta og angir en meget vid ut bredelse til 1976 m. dyp ((^.S.M., pag. ol6 — 819\ Ogsaa med hensyn til ulskillelsen af denne foriutype som en egen art, er jeg næ'rmesl lilbøielig til at betrakte G. O. Sahs's anskuelse som den riglige. Anomia patelliformis Lin. forekom ved Størset (Ørlandet), Reppe teglverk, Sve grustak, Langstein, Stenssvedjan, Vårdals bækken. Pf:tersen angir for denne art en dybde 10 — 25 favne fra de danske farvande (De skalbierende luollusker, ISSS, pag. 119). Den danske geolog \'. Nohdmann følger i sin nomenklatur den samme regel, som jeg i det foreliggende tilfælde har gjort med hensyn til adskillelsen af A. patelliformis Lin. og A.striala Hroccmi, hvilket blir ganske det helt omvendte af, hvad Bro(h;er an vendte i Sengl. & postgl. nivaforandringer i Krislianiafellet< 1900 — 1901. Sars angir Lofolen som nordgrense Moll. Reg. Arct. Norv., |)ag. 15). Denne art (A. p(itelliformis) forekommer lalrik f. eks. ved Viervik (mellem Helgeraaen og Rarkevik ; el ganske ungl eksemplar viste kun ganske svak antydning lii slrip ning og tangerende muskelindlryk. Ved I-" rogner gravka|)el vestre gravlund, Kristiania fandt jeg 19-„''01, sammen med A. (■phip})iuni nar. s(jii(innila, et par eksemplarer af noget afvikende form, hvor muskelindtrykkene dog ikke tra'r klart frem, saa bestemmelsen kanske for saa vidl ikke l)le\ heil sikker. Det ene viser sig imid lertid med nogenlunde sikkerhet al maalte henfores til A. cphip- piiim. formå li/picd. og det andet, der er svakt slripet. skjont af brull, maa na'iinest sa'tles i gruppe med A. ephippiiim. nar. clcclricd. Ai}on}i(i siridid Rnocciii forekom ved lieppe teglverk. Lang Stein, Østborg, N'a-rdalsskredel 1S9;'). Sams angir ikke denne art fra vort lands arktiske region. Jeg har ved en tidligere an ledning behandlet forholdet mellem denne og foiegaaende art temmelig nllbrlig i Del sydlige Noiges boreale slrandlinje CJnisliania Nid, Selsk. I^'orh. 190(;, Nr 1, og paaviste ved hin anledning, al der ogsaa gives interniedia-re iornier mellem ilisse 392 P. A. ØYEN [1914 lo arier og, som lui i del eflerfølgende omtall, gjør det samme sig gjeldende i del Irondhjeniske. Denne arl anføres af M. Sars (F. I). Q., pag. 78) fra Tronslad i^Haaøen, Drøbak) og forekom mer der i en formlype, der fuldslændig svarer lil den, som jeg ogsaa har fundet i l^^llersladskjæringen (Krisliania). I bestemmel- sen af denne arl følges Brocchi f. eks. af Loven. Fig. 1. O.s/rra rdiilis \a\. "i. Vanlalsbækken, Fallenelv. Anoniici sp. k^orulen al A. patellif'ormis og A. striata, begge ved Langslein, forekommer meget almindelig i store og typisk udviklede eksemplarer, saaes der ogsaa sammesteds antydning lil en slags inlermedia're varielelslyper. Ostrca cdiilis Li.n. forekom paa Ørlandet (M. Sars), Røne-Aune (Ørlandelj, Ophang, Tangen leglverk. Langstein, Vardalsbækken, Næsvandskanalen, Værdalsøren, Værdalsskredel 1893, Slenkjær Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TIU)M)HJEMSFELTET 393 (recent). Østersen angis ikke af Sahs fra vor arktiske region. Naar jeg har fundet resier af østersskaller paa Sten.kjærsan den og derfra angit den som recent«, saa er ikke det ensbe lydende med, al den i nutiden findes levende der, men jeg lok dens skaller der sammen med skaller af levende former som Mijtiliis ediilis og andre skalformer, som f. eks. Cardiiim ediile, Scrobicularia piperata, Macoma ballica, formå tijpica, onata-trigona, Mya arenaria, formå typica og Littorimi littorea, formå typica. Om Mya arenaria vet vi, at den inden delte omraade, som ved vor kyst ellers, er af helt recent karakler. Og forholdene ved Lang slein viser os, al østersen, geologisk seel, har gaael temmelig nær o\) til vor egen tid, som levende selv langl ind i Trondhjems tjorden. Men Nordgaard sier: »Saavidt jeg har kunnet faa greie paa del, er det intel, som kan las til indtægt for den op fatning, al øslersen i historisk tid har level nærmere Trondhjem end ved Tarven, ulenfor fjordens munding. Det har heller ikke endnu lykles mig al skrape op en eneste østersskal fra fjorden, endskjønt jeg har tal mange i den nuværende fjære, f. eks. i Skarnsundel, Kidsbotn ved Levanger samt paa Taulra. Men selv om der skulde lindes østersskaller i fjorden, nedenfor lavvands maalet. vil det vicre rimelig al henføre de tilsvarende dyrs leve- tid til eii hoiere vandstand end den næ-rva^rende << i Østers og østers- kultur i Trondhjemsfjorden, 1913, pag. 6). Med del ulstrakte kjeiidsUaj), som XouoGAARn har til de biologiske forhold i Trond hjemsfjorden, turde vi dermed ha faat en god oversikl over østersens optr;eden i forhold tilden nuværende strandlinje. Hinniles pnsio Lin. forekom ved l\e|)pe teglverk, Langstein, StenkjaM- teglverk. Den angis ikke af Sars fra vor arktiske region. Petersen angav fundet af en død valvel fra de danske farvande og lilføier: den er ny for faunaen: men levende kjen des den ikke (De skalba'rende Mollusker, isss, pag. ]"23)- Men .Sars angir den fra det sydlige Norge, de i)ritliske øer og Mid delhavel Denne art optræder i Maclra-nireauets bankei' ved Aamdalsstrand og Haugane (Nordsjø' i en noget liknende form- lyj)e som i del ovcrgledne ler ved Hepjx' teglverk, iSljordalen). Pcclcii nariiis L[n. forekom ved Langstein. Ifølge Sars har deniu' samme geograliske utbredelse som foregaaende. Pcclcii opercnlaris Lin. forekom ved Heppe leglverk noksaa almindelig, men i en lifen form, ved Holan talrik i en formlype kjendl fra teglverkerne mellem Sarpsborg og l'^redrikslad. adskil lende sig fra den store, liere steder i TrondlijemslVllel kjendle vaiielet, ved Sve i en liten formly|)(' al" tildels noget iuirius-\\\\ nende utseende, Langslein, N'ardalsba'kken, N'a'rdalsoren, \';er dalsskicdet isii:;, llesleh:igen .Spaibn) l''r;i lindesledel \ ed Ind brvn anua\ M Saks i'undel al' Vola iiKi.iiiiin Li\ , nu-n \ cd un 394 ØYKN [1914 (lersøkelse af hans originalinaleriale viste det sig al være den store form af Pccten opercularis, som ogsaa er kjendt fra tiere andre steder, saaledes Stenkjær, Smulem, Mære, Ranesklev, Skjelle bæk. Borgeslad, Kalstadtjern, Lærumskredet, Valle, Gjermstad. Som nemlig del i M. Saius's samling ophevarte eksemplar viser, er hans angivelse af Vola maxinia Lin. fra Stenkjæ^r teglverk feilagtig, idet det opbevarle, defekte eksemplar viser sig at til høre en forholdsvis stor form af P. opercularis, af høide 75 mm., men af normal formlype. Det samme er ogsaa tilfældet med FiiN. ' i. Mjvre, Spjirbu. M. Sars's angivelse af forekomslen af Vold nuLvima ved Smu lem, idet denne ogsaa tilhører den samme form af P. opercularis. der her findes i brudstykker, der antyder endnu større former end dem, som er fundet ved Fornes, af høide indtil 82 mm. Ved Fornes (Stod) angav nemlig ogsaa Sars Vola maxima, men dette viser sig ogsaa at være P. opercularis, formå typica i de samme store former, hengde S2 uim. I sajnnie store formtype er denne art ogsaa fundet ved Miere (Sparbu), af høide S2 mm., i en tem- melig hvælvet form, som del viser sig af den vedføiede fig. 2, efter fotografi i naturlig slørrelse af et eksemplar fra dette sted. Af denne ved vor syd og veslkyst meget almindelige art har Nr .6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFKLTET 395 Sars tat enkelte eksemplarer op til Lofoten, men deriinot ikke ved Finmarken. Den er saaledes en vest og sydeuro[)æisk arl. I former omtrent som ved Vardalsbækken er den f. eks. fundet ved Gota elfs utiøp (Goteborg), og noget mindre ved Otraly og Bergendal (Kristianssand), Borgestad (Porsgrund), Ranesklev(Roms dalen), Gautmoen (Bindalen) og Valle teglverk mellem Sarpsborg I'iii;. 'A. Pciicn isUiiKUciis Mull. ';i. Ninjcorcn. Og Fredriksstad. 1 uogel mindre formlyper. som ved l{e|)pe tegl verk (Sljørdalen), er den megel ahuindeiig i leglverkerne i I^^red riksstadtraklen, f. eks. ved Xahbetorp og Narnle, og her ofte med en eiendommelig vakker skalstruktur, som f. eks. ved Elverhøi. og en i ylre form og slorrelse liknondo lypc har jeg ogsaa fun del ved Hengsengen iBygdo). Nogenlunde svarende til den ved Stenkjær af Sahs fundne Ibrmlype har 1)amki.si;n l)ragl mig den fra Otraly i Kristianssand), og den er af professor Biuxigkh indbragt til universitetets glaeialgeologiske samling IVa llarslad; 396 P. A. ØYEN 1914 selv har jeg fundet den samme formlype mellem Portobello og Leith i nærheten af F.dinburg (Skotland). Endvidere er P. oper- ciilaris fundel f. eks. ved Fredriksslad og Gudeberg teglverker (Fredriksstad), .lordal teglverk (Krisliania), i Tapes-niveauets banke ved Hvalslad tunellen (Asker), og recente eksemplarer er sendt mig af Danif:lsen fra Hassalviken (Askerøen) og af cand. Nis Fif*. 4. Peclen islandiciis Mim,, 'i. Vinjeøren. SEN tra Brønnø. Den lindes ogsaa, men uten stedsangivelse, op bevaret i Munstehs efterladte samling. Pecten islandiciis Mull. forekom ved Vollan, Berhals (Vinje øren, 27 m. o. h.), Berhals (Vinjeøren, To m. o. h.), Storhaug (Hevne), 78 m. o. h., Haarberg (Ørlandet), Hovs utmark, Slørset, Ophang, Kalvaabakken, Ilsviken Crrondhjem), Reitgjerdet, Kam- mene, Sluberg il 1 1), Holan, Sve, Sve grustak, Langstein, Stens svedjan, Vardalsbækken, Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Tyldum, Indbryn (Stod), Vinje (Snaasen). Sars angir den som en egte Nr. 6] KVARTÆR-STUDIEK I THONDHJEMSFELTKT 397 arktisk art (Moll. Reg. ArcL Xorv., pag. 16). Dautzenberg & Fischer indfører igjen l)elegnelseii Bolti:n & Muller: Chlamijs islandica og angir den som cirkuinpolær med en bathvmelrisk grense 2—1267 m. ^C. S. M., pag. 319—324). Pecten aratus Gmelin forekom ved Langslein. Denne arl kjen des fra flere steder i vorl lands sydøstlige del og hører lil del selskap, der ofle holder til, eller kan være al søke paa eller i nærheten af Lophohclia-veyeiie sammen med den slore, præglige Lima excavata Fabr. Dautzenberg & F'ischer indførte igjen Payi\andeau's betegnelse, idel de sier: ^Mais en présence de l'incertilude qui regne a ce sujet, il nous semble préférable d'adopler celui de Rriiei Paybandeau, comme l'ont fait la plu part des aulenrs {C S. M., pag. 325). De angir nordgrensen for Cl\lami)s Bruci ved Lofoløerne og den balhymelriske grense lil ISO — 1710 m. {\. c. pag. 326). M. Sars fandt den dog levende fæstet til fossile stykker af Lophohelia prolifera i Kristianiafjor- den paa 20 — 60 favnes dyp (Moll. Reg. Ard. Norv., pag. 18\ P. araliis fandtes af M. Sars ved Barholmen (Drøbak), og jeg har selv fundet den i en lavtliggende skjælbanke naM' jernbanesta lionen (Holmeslrand). Den lindes ogsaa, uten angivelse af linde sted, opbevart i Munsters efterlatte samling. Pecten septemraduttiis MuLL. forekom ved Tangen leglverk. Holan, I.angslein, N'ardalsbækken, VaMdalsøren, Hestehagen (Sparl)ui, Rjørli iCirong', Indbiyn Slod'. Michael og Osslsn Sars har lal den ved Vadso paa 60 favne; ved Lofoten gaar den derimot ned til 300 favne. Dautzenberg & Fischer sæt- ter nordgrensen for Clilamijs (Pepliim) septemradiate ved Fjur- øerne og del nordlige Norge og angir den balhymelriske grense lil (iS— 3663 m. (C." S. M. pag. 34ti^349). Pecten li\nes den iiidl. 17 elm. laniie Lii)ia e.vca- 398 P. A. ØYEN [1914 uata. Den sidder i slørsl masse j)a hralle beigvægge, hvor sø træer ikke sla, saaledes f. ex. lige udenfor (ijedenesset, hvor jeg i korl tid opfiskede liere liundrecie og indl. 70 stykker ved en enkelt skrabning, men forøvrigt overalt i bergbakkerne, også ved sin byssiis fæstet til oculiner fra 120 F. og nedover, i Skarn sundet ved 60 F. D.' (Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, 1901, pag. 12). NoRUGAARi) fandt denne art fossil paa Lophohelia revet paa Sandvaagen (Kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1912, nr. 3, pag. 5). Paa min excursion med studen- terne vaaren 1909 erholdtes 6 le- vende eksemplarer af L. eæcaimta fastsiltende paa Lophohelia proli- fera af fiskeren Olav Svendsen iKjøvangen) nær Soon; han hadde tat dem paa ca. 45 F. D. utenfor Rødtangen. Den er beskrevet af NoRDGAARD fra Tysfjorden (L. c. pag. 7 — 8) og af Kiær og Wolle- BÆK fra Kristianiafjorden (Nyt Mag. for Naturvid. B. 51 (1913) pag. 47—48). Mijlihis ediilis Lin. forekom om kling l.angbækken nær Gula ved Stav, n. f. Langbækken (Stav), Langbækken (Ekren), Vollan, Ør landet (M. Sars), Haarberg (Ørlan- del), Røne-Aune (Øllandet), Trøen (Øiiandet), Ophang, llsviken. Bak landet, Gløshaugen (Trondhjem), Hommelvik telegrafstolper (151 m. o. h.), Reppe teglverk, Stuberg (II, 111), Sortesbækken (Reppe), Mor set, Tangen teglverk, Holan, Vold, Sve, Sve gruslak. Langstein, Stens- svedjan, Næsvandskanalen, Øst borg, Halian, Værdalsskredet 1893, Skavdalen, Ytterøen, Hølbæk, Stenkjær teglverk. Stenkjær (recent), Egge, Indbryn, Ekre-Dale (Snaasen), Nybyen (Slenkjær), Vinje (.Snaasen), Sunnan (Snaasen- vand). Hvad der i vort land som regel opføres under den her omhand- lede betegnelse, turde, med like saa megen ret som i mange andre tilfælder, henføres til forskjellige formgrupper, kanske endog arter. Jeg for min del er mest lilbøielig til i den lange række af Mytilus- Fi«. 5. Mijliliis cdiilis Lin. Vi. Nær elven, Morset, Hegre. Nr. 6j KVARTÆU STUOIKK I IKON UH J K.MS[-"i:i. TK T 399 former kun at se en varialioussuile, lilsvarende lil de lorskjellige hydrografiske betingelser, livorunder arten forekommer, da man nemlig finder en iiei r;ekke umerkeJige overgangsformer eller intermediære typer. Den samme formtype, der findes paa en række af vore høitliggende 37y/z7//.s-forekomster i^som f. eks. ovenfor Skaa dalen si., vestre Åker), har jeg ogsaa hat anledning til at se fra Porlland (Maine), hvor den forekom sammen med Aphroditc f/roen- hind'ua. Ved Melhns i (Inldalen fandt M. Saks M.cdiilis og y^a/a/j«.s crcndlus indesluttet i en og samme lille marlek. 1 Katlegal finder man M. (-(Uilis i forskjellige former og af forskjellig størrelse, ogsaa slripede varieteter. Ved Færøerne optrær en noksaa stor forind lijpicd. Ved (Ironland finder man ogsaa formå tijpica, men meget tyndskallet og ikke slor, saavel stripet som ikke stripet. M. ediilis findes fossil, men ikke levende, paa Spitsbergen og Novaja Semlja ^Bih. Kongl. Svensk. Vet. Akad. Handl. B. 4 (1876—78), pag. 29). Ved stranden findes ofte noget forvitrede skaller af M. cdulis. men ingen levende, nord for Waigatsch (L. c. pag. 20); der imot finder man paa Ivap (irebeni (Waigatsch S\\^ denne arl levende (L. c. pag. 2*J). M. ediilis Lin. optra^r i en række formei' og varieteter (Martini u. (>hemnilz: System. Conch.C.abinel, B. S, Abt. 3 (1889) — Klister u. Clessin : 'Die Familie der Mijlilidac, pag. 45, PI. 4, fig. 11 — 13), som vor. borealis Lamk. (pag. 47, PI. I(), fig. 12) af graagul farve med sorle radialstriper, og der angis eine riehlige vor. horealis von Drontheim« ipag. 47), som ixir. f)('lliui(lns 1^f:nn. \j)ag. o3, PI. 11, fig. 2, 3), hvorom utlales: nieisl kleiner, diinnschalig und durchscheinend, von hellbrauner Farbe mil violellen Uadialslreifen« (pag. 54), og videre: >im ganzen Gebiete der Art zeislreut« (pag. 54), og videre sies: die Varieliil ist woiif nnr als Slandorlslbrm zn belrachlen, welche durch die Verhjillnisse ihrer Tmgebung erzeugl wird ipag. 54). Fndvidere bør man merke sig nar. gallopropincinlis Lamk. (pag. 62 — 64) og ixir. iiiu/iilaliis Lin. (pag. 64 — 65) — den førstnævnte beskrevet som varietet hos Fohbi:s & Haniæy: Hislory of lirilish Molhisca, Voll. II, pag. 171, og den sidsliuevnle ogsaa beskrevcl som sæ'r egen varielel sammesleds, Milliliis niodioliis Lin. forekommer ved Ørlandel {W. Saks), Ilaarbcrg Ørlandel , l{t)ne Anne Ørlandel), Troen iØrlandet\ Stør- sel, ()|)haug, Beppe leglverk. Sve, ^Sve gruslak, Langslein, Var- dalsbiekken, Xæsvandskanalen, \'aM(lalsskredel 1893, Slenkjier leglverk, Smaaaasan, Indbryn, Nybyen Slenkjier , Vinje (Sna:isen\ Sunnan SnaasenvaaiuL. IJkesom foregaaende ulbredl langs hele vor kyst; den gaar gjeine noget dypere end foregaaende. Den forekommer fossil ved Monlreal, men sjelden iDawson : (-anadian Ice Age, ISl);;, pag. 2:'.'.»\ Den danske geolog V. Nokdmann :ingir den under belegnelsen Mijliliis iinddlicdiiis Pi;nn. 400 F. A. ØYKN [19U Modiolaria laevigatd CIhay forekom ved Ler kemiske fabrik, Yllerland (Ørlandet\ Kammene. Sparri: Schnkider har skrapet væsentlig samme formlype i Lyngen; Hoel bragte den sommeren 190oal l^ay (Isfjorden, Spitsbergen) og Schei 1898 fra havnen i Rice Strait. Selv har jeg tat den i leret ved Nørre Harridslev (Vendsyssel), hvor den forekom sammen med Modiolaria (liscors Lin., en art der ogsaa er almindelig i vort land, angis af Sars som littoralt eller sublitloralt forekommende helt til Vadsø (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 29), er lat ved Tromsø af Sparre Schneider og af Danielsen i en afstængt lagune paa Marholmen (Askerøen), hvor den ogsaa findes indtil en halv meter over middelvandstand, samt paa Askerøen hvor den dels er helt recent dels ogsaa forekommer indtil en meter over middelvandstand, og er likeledes af Danielsen fundet fossil paa Odderøen (Kristi- anssand). Fra Grønland har jeg havt anledning til at undersøke en form, der synes at representere en mellem laeviqata og discors staaende, intermediær type. Om denne arts forekomst ved Errol (Skotland) sammen med Portlandia arctica kan henvises til mine bemerkninger under denne sidstnævnte form. Whiteaves opfører denne art under M. discors som levende og fossil i Kanada (Marine Invertebrata Eastern Canada, pag. 120 — 121). Modiolaria corrugata Stunps. forekom ved Fjerheimsfossen. Sars angir den som forekommende fra Hammerfest — Vadsø (Moll. Reg. Ard. Norv., pag. 30), og Sparre-Schneider tok den ved Tromsø; jeg har ogsaa havt anledning iil at se den fra Grønland. The geographical distribution and bathymetrical range of this species in eastern Canada are essentially the same as ihose of M. discors». (Whiteaves: Marine Invertebrata of Eastern Canada, 1901, pag. 121.) Den forekommer fossil ved Riviére-du- Loup (Kanada) (Dawson: Canadian Ice Age, 1893, pag. 239). Modiolaria lugra Gray forekom ved Jagtøien nær Melhus, Langbækken (Ekren), Kalvaabakken (Ørlandet), Baklandets tegl verk, Reitgjerdet, Romuldsli, Fjerheimsfos. Ifølge Sars er denne art sparsomt forekommende langs hele vor kyst til Vadsø (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 31). Ved Montreal o. 11. st. i Kanada forekommer den ogsaa fossil, dels i formå typica og dels i en liten varietet aeæa. samt i Labrador som M. discrepans Packard (Dawson: Canadian Ice Age, 1893, pag. 239). Den er endnu levende ved den kanadiske østkyst (Whiteaves: Calalogue of the Marine Invertebrata of Eastern Canada, 1901, pag. 121). Modiolaria sp. forekom sammen med Portlandia arctica ved Lersbakken (Ler), hvor desuten forekom en eiendommelig varietet af Astarte, staaende nær Astarte semisnlcata Leach. Xucula Dildens Lin. forekom ved Haarberg (Ørlandet), Størset, Sve, Langstein, Stenssvedjan. Næsvandskanalen, nordre Tand- Nr. 6] KVARTÆR STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 401 berg, Hestehagen (Sparbu), Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Ind bryn, Nybyen (Stenkjær), Sunnan (Snaasenvand). Denne sydlige, ved vor syd- og vestkyst forekommende art gaar dog ogsaa et stykke ind i den arktiske region. Niicula tennis Mont. forekommer ved Lundemo, Kvaal jern- banebro, Meeggen, Jagtøien, VoUan, Kroksæl, Hovs utmark (Ørlan- det), Fjæren (Øriandet), saavel i fornid lijpica, som var. expansa og var. inflata ved Ytterland, Haklandels teglverk, Nidaros tegl- verk. Lilleby (Trondhjem), Reitgjerdet, Romuldsli, Kammene, saa- vel i formå tifpica som var. expansa ved Fjerheimsfos, Nygaard (Klæbu), Reppe teglverk, nær Stjørdalen gamle kirke, Stuberg. Hr. Martin Moe hai- sendt mig den fra Stubbergmyr (Heil st.). Nncnla tennis var. inflata kjendes ogsaa fra de glaciale afsætnin- ger ved Oban (Skotland). Og var. expansa har jeg fundet tiere steder i den sydøstlige del af vort land, f. eks. ved Sandefjord teglverk sammen med Arca (jlacialis og ved Tønsberg teglverk sammen med Porllandia arctica. Den forekommer ved vor kyst i nutiden i lo forskjellige varieteter, tijpica og exp(n}sa (MoU. Reg. Arct. Norv. pag. 83, 34). Whitkaves opfører fra Kanada forina typica og inflata af A'. tennis og opfører iV. expansa som en egen art (Marine Invertebrata of Eastern Canada, 1901, pag. 122 — 123). Saavel \. tennis som expansa angies af Dawson som fossilt forekommende fra liere steder ((^anadian Ice Age, 1893, pag. 240). Xncnla antiNo recent specimens of this shell, which is such a cha racterislic fossil of Ihe Leda clay in eastern Canada, have yet been found soulh of Ihe Slrail of Belle Isle, on this side of the Atlantic. In lS9i), however, Mr. Low dredged four fine living specimens of il in Hichmond Gulf, on Ihe east coast of Hudson Strait, on a inuddy boltom, in 15 — 25 fathoms« (Marine Inverte brata of Eastern Canada, 1901, pag. 127). Porllnndia intcrnicdia M. Sars, forekom ved øvre Tislaug, Lademoen (Trondhjem), Baklandels leglverk, Nidaros teglverk, Romiildsli; ved Reitgjerdel teglverk fandtes et noget defekt skal, der saavel i caudalform som landbygning og med hensyn paa skal overllalens glatte form, likesom ogsaa med hensyn til størrelse, synes al slaa megel nær den ved Nidaros teglverk fundne form- type, men viser ved lemmelig slerk forstørrelse antydning til riflet eller rynket skaloverflate, et forhold der for saa vidt minder om arctica eller sidcifera. Hr. Martin Mok har sendt mig P. inter- inedia fra Stubbergmyr (Heil st.). Denne arl er af M. Sars anført fra øvre Foss (Kristiania). I el præparalglas i Munsters eflerladte samling, som var etiketteret P. intcrmedia, fandles ikke et eneste eksemplar af denne art, men derimol forskjellige andre, nemlig: Portlandia lenticnla Møll., Portlandia liicida Lovén og Portlandia friijida Torell. Portlandia lenticnla er inden Trondhjemsfeltet endnu mere ut- bredl em\ Portlandia arctica, thi foruten paa en hel række loka- liteler at følge denne sidstnævnte art gaar den ogsaa over i den efterfølgende del af formalionsrækken, og holder sig som en noget dypere vands form, hvilket ogsaa stemmer overens med dens nuværende utbredelse. Den forekommer saaledes ved Gaua, Lundemo, Høiset, Borlnabækken, Hagabakken (F'laa), Kvaal jernbanebro, Meeggen, Jagtøibækken, Lerli, Jagtøien, s. f. Lang- bækken (Stav), Langbækken (Ekrem), øvre Tislaug, Vollan, Trø- en (Ørlandet), Fjæren (Ørlandet), Ytterland, Lademoen (Trond hjem\ Baklandels teglverk. Nidaros teglverk. Lilleby (Trondhjem), Reitgjerdel, Romuldsli, Fjerheimsfos, Ranheim teglverk, Hom- melvik leglverk, Rej)pe leglverk, Sluberg (I, III), Sorlesbækken (Reppe), nær Sljørdalen gamle kirke, Kvaalsvedjan, Morsel, Vold, Nr. Gj KVARTÆR-STUDIKK i THONDHJEMSFKLTET 405 Langstein, Reppe (Værdaien), Skavdalen, Heslehagen (Sparbu), Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Indhryn, i en veigrøft nær Vold st. (Heil Sunnanbanen). Hr. Martin Moe har sendt mig den fra Stubbergmyr (Heil si). Ved Melhus i (luidalen fandt M. Sars denne art i en mergel bolle og etiketterede den som »Yoldia pijijnuva, nar. (jibbosa« . Under etiketten »Yoldid pijijnuva (Th. Kj. t)). Whiteaves anfører {\v\\ ikke fra Canada, Men Dawson anfører som fossil fra Labradoi- V. inipdis Coirni. og ullaler, at this shell is sup|)()sed lo be idenlical wilh Inipvr- horra Loven from Spil/bergen The ('.anadiim lee .\ge, 1 s«>:i. pag. 2 12 Yold'ut sp. hi/pi-rhorra Lov. tV: linudida Sav. Desulcii bor \i mcrUc os, al (ici- ved Ronnildsli oplraadle eii foiiulype, om ciid 406 P. A. ØYEN [1914 sjelden, som man nærmest kunde være lilhøielig lil at hetrakte som en mellemform mellem Y. liyperhorea og Y. limatula. Sam mesteds har man en rik serie af saadanne former, som man snart kunde væ^-e lilhøielig lil at henføre til den ene, og snart lil den anden af de to nævnte former. Under slegten Yoldia opfører som hekjendt Sars: Yoldia lima- tula Say., y. hijperborea Lov., Y. myalis Couth. og Y. sapotilla Stimps. Den førstnævnte af disse fire arter er den eneste han anfører fra Norge (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 40). Fra Kanada anfører Whitkaves Yoldia limatula, Y. sapotilla og Y. myalis (Marine Inverlehrata of Eastern Canada, 1901, pag. 125 — 126). Om V. sapotilla uttaler han imidlertid: »occasionally mel with in Northumberland Strait associated with }'. limatula, of which it may be a small »abbreviated« variely« (L. c. pag. 126). Og endog Y. myalis er af Dawson forvekslet med Leda limatula og angis som en mere nordlig form end denne (L. c. pag. 126). Samtlige disse tre arter er i Kanada ogsaa fundne i fossil til- stand (L. c. 125 — 126. Cfr. ogsaa Dawson: The Canadian Ice Age, 1893, pag. 241 — 242). Dawson bemerker imidlertid om Y. limatula: »Il will be observed, however, thai Ihough Ihey have the nu m her of teeth of Y. limatula, Ihey approach in form to the allied si)ecies or variely Y. sapotilla, a shell which occurs in Greenland and Ihence to New England, and which I strongly suspect is merely a shorl variety bearing a similar relation lo Y. limatula lo Ihat which Mya Uddevallensis bears lo Ihe ordi nary M. fruncala: but Jeffrf.ys considers il dislincl. Y. sapotilla is, I may menlion, the Y. arctica of Morch, as proved by a specimen from his colleclion now in my possession« (L. c. pag. 242). Og om Y. myalis bemerker han: > This shell is supposed lo be idenlical with hyperborea. Loven, from Spitzbergen« (L. c. pag. 242). Og naar Dautzenberg og Fischer uttaler: »La forme de Norvége que G. O. Sars a assimilée au Y. limatula Say, de la Nouvelle Angleterre, a le rostre postérieur plus acuminé que V hyperborea el est aussi moins baillanle en avant. Elle ne peut toutefois pas étre regardée comme identique au veritable lima- tula de Say dont le rostre est encore bien plus acuminé. Il y aurait lieu, a nolre avis, de considérer celle forme de Norvége comme une espéce speciale a la((uelle nous proposons d'attribuer le nom de Y. norueyica« (C. S. M. D. & F. pag. 403), saa er der ved kun føiet et nyt led ind i en allerede nær sagt uopløselig kjede af sammenhørende former, en sammenslutning, der styr- kes endnu mere ved de fossile formers kontinuerlige række, men det har jo allikevel sin store interesse at kunne ulskille saavidl mulig de til ethvert oniraade begrænsede lyj)er, som del igjen Nr. 6) KVARTÆR-STUDIEH I TRONDHJKMSIELTET 407 har sin store interesse at kunne følge gjenneni de forskjellige kvartære lagserier. Arca pecliinculoidcs Se. formå tijjjicd G. O. Sahs forekom ved Vollan i en formtype identisk med Arcd raridenlata Wood, i var. septentrionnlis G. O. Sars ved Hommelvik teglverk, Stuherg (III). Denne art er ogsaa fundet paa en række forskjellige steder, og i en rjekke forskjellige varieteler, i den sydøstlige del af vort land, men i stratigraiisk henseende, som kaiakleristisk ledefossil, kan om denne art i det væsentlige gjøres gjeldende, hvad jeg under Arca (jlacialia har ultalt om denne form. Arca f/lacialis (iRav forekom i formå tijpica ved Vollan, Krok- set. Størset, Lademoen (Trondhjem), Baklandets teglverk, Reil- gjerdet, Homuldsli, Fjerheimsfos, Ranheim teglverk, Hommelvik teglverk. Denne art er fundet paa talrike steder i den sydøstlige del av vort land, i mange forskjellige varieteter og tilhørende mange, høist forskjelligartede led i vort lands kvartjere formationsræ'kke; dertil kommer, al arten of)trær paa en saa eiendommelig uthredt niaate, saavel geogralisk som stratigraiisk, sæ'rlig utpræget som facies-iype, at jeg har fundet del upraktisk, saaledes som Torkll og Broc.ger har gjort, at henævne nogen speciel eller enkelt af vore kvartære formalionsled efter denne form, hvorfor jeg heil har sløifet navnet i den stratigraliske nomenklatur, som jeg har l'undel det nødvendig at knytte til meix' karakteristiske og adskil- lende forhold. Denne art omtales ogsaa af Whiteaves under helegnelsen Arcft (liaHujarca) (jlacialis (Irav: »This species has heen recorded from the (lulf of St. I.awience hy JelTreys (Marine Invertehiala of Easlern (^anada, 190], i)ag. 12S), men synes ikke i Kanada al vivre fundet i fossil tilstand. Dautzenrerg og Fischer he- nytter samme helegnelse som Whiteaves og ullaler om samme: »L'A. (jlacialis se distinguc de /'.4. pcclunciiloides Scacchi, par sa laillc plus forte, ses valves moins renllées dans la regions des somnu'ls (|ui sonl plus rapprochés de lexlrémilé anlérieure; sa charniere est aussi relalivemenl plus courte. D'apres MM. I'^RiEij-; el (iRiEG, celle espece ne ce rencontre en Norvége (|ue sur les coles du I'inmark. On la connait aussi de la Mer de Kara, de la Nouxcllc Zcmhle, de la Mer de Harenis, de la Mer Blaiiclic, du Spil/.l)cig, du (Ironhmd; elle descend, dans lOcéan AllaMli(|uc aniéricain, jus(|ue dans les paiages de la Nouvelle- Anglelcrre Son hahitat l)alhvmélri(|ue s'élend de ")'> ni a Hl'o m. (C. S. M. I). c^ F. pag. :\m. ' Cardiiim cdiilr Li.\. forekom \(m1 Langhækken na'r (iula ved Slav, n. f Langhakken Slav, Ørlandet M. Sars\ Haarherg (Øriandet), Rone Anne Ørlandel , Troen Orlaiidcli. Slorsel, Hov, 408 P. A. ØYEN ll^A^ Ophang, Kosenlund (Øslraat), Ladehammeren, Heppe teglverk, Sluberg (IIj, Soiteshækken (Reppe), Morset, Tangen teglverk, Sve, Langstein, Slenssvedjan, Vardalsbækken, Næsvandskanalen, Hal- Ian, Værdalsøren, Ysse (Værdalen), Værdalsskredet 1893, Nyheim, Ytterøen, Hølbæk (Sparbu), Stenkjær teglverk. Stenkjær (recent), Egge uSlenkjær), Smaaaasan, Indbryn, Vinje (Snaasen), Sunnan (Snaasenvand). Vor regulære form af C. edule forekommer ogsaa i Red Crag i England, hvorfra jeg har hat anledning til at se den i Mr. F. W. Harmers utsøkte samling; som var. clodience Brocchi forekom en noget lang formtype, der mindet meget om Plwlas- nwediH'ls ovale type, medens var. ediiliniim Sowr. er en noget liten form af den normale C. edule Lin. I Norwich Crag findes desuten en form af C. edule, som svarer omtrent til den skjæve og forholdsvis mindre form, som findes flere steder i de lerafsæt ninger, der særlig tilhører Tapes-niveauets og Trivia-niveauets tid. Cardium echinatuni Lin. forekommer ved Ørlandet (M. Sars), Ilsviken, Raklandets teglverk, Reppe teglverk. Morset, Tangen teglverk, Fresteng, Sve, Sve grustak, Langstein, Stenssvedjan, Vardalsbækken, Nordre Tandberg, Østborg, Værdalsøren, Vær- dalsskredet 1893, Gjermstad, Hestehagen (Sparbu), Stenkjær tegl- verk, Indbryn, Vibækken (Snaasen), P^kre Dale (Snaasen), Li, Bjørli (Grong). Smaaaasan, Vinje (Snaasen). Denne art er meget almindelig ved Lofoten og Vestfinmarken paa 5 — 40 f. d. (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 46). Og likesom i det trondhjemske er den ogsaa meget utbredt i det sydlige Norges fossilførende ler- afsætninger og skjælbanker. Cardium nodosum Turt. foreKommer paa Ørlandet (M. Sars), Indbryn. Arten er utbredt langs vor hele kyst til de brittiske øer og Middelhavet, men er temmelig sjelden ved Lofoten og Ve.stfinmarken indtil Hammerfest. Den forekommer ret ofte, om end sparsomt, i skjælbankerne i landets sydlige del. Cardium exiguum (imel. forekom ved Sve. Denne art, som man i ældre faunalister ofte støter paa under betegnelsen C. pyg- mæum Don., er egentlig en egte sydlig form; den gaar ogsaa saavidt ind i den arktiske region. Den er ikke sjelden i skjæl- bankerne i landets sydlige del. Cardium fasciatum Mont. forekom s. f Langbækken (Stav), Ørlandet (M. Sars), Haarberg (Ørlandet), Stør.set, Reppe teglverk, Sortesbækken (Reppe), Tangen teglverk, Sve, Langstein, Stens- svedjan, Næsvandskanalen, nordre Tandberg, Hestehagen( Sparbu), Hølbæk (Sparbu), Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Indbryn. Denne art gaar mol syd til de kanariske øer, men tindes endnu i store mængder ved hele Lofotens og Finmarkens kyst helt til Vadsø paa 10—50 F. D. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 409 Cardiiim minimum Phil. forekom ved Jagløien nær Melhus, Stjørdalens gamle kirke, Tangen teglverk, Stenkjær leglverk, Smaaaasan. Denne art, som vi i mange faunalister møter under beteg- nelsen C. sveciciim Reeve, ei- meget almin(ielig ved vor syd- og vestkyst, er ogsaa meget hyp|)ig paa 100 — oOO F. 1). ved Lofoten, sjeldnere ved Finmarken til Flammerfest (MoU. Reg. Arct. Norv. pag. 48). Aphrodite (jroenlandica Chemn. forekom ved Fjerheimsfossen i sterkt varierende formtyper, et forresten længe kjendt fænomen hos denne art. Den forekommer ved Portland (Maine) fossil sammen med Mijtilns ediilis i en formtype svarende til flere af vore høitliggende ;l/y///z7s-forekomster. hocardid cor Lin. forekom omkring Langhæ^kken nivv (lula Fi^. t). Isocctrdid corl.w. ' i 'fanj^en tej«lverk, .! iii. ii. ovcrihitt'ii, Stjordalcn. ved Stav, Tangen teglverk, Langslein, Stenssvedjan, N'a'rdalsoren, Trones, Ytterøens prestegaard, Na'sbakken. Fndvidere har stud real. .Iohstad meddelt mig, al han har seet Isocdrdid i strand kanten ved Sundalshugten (Aasenfjord) og Leangsbugten (Aasen- fjordl Fksemplarer af denne art, svarende omtrent lil de ved Valle og Tangen teglverkcr forekommeiuh-, lindes i Tiondbjems museum, som recente fra del Adrialiske hav. Denne art blev af (jiiusTiK tal ved Sognefjorden, og M. Sahs skrapede den ved Molde og Krisliaussund |>aa :'>(! aO F, |)., piia del sidsliuevnle 410 P. A. ØYEN [1914 sled endog i Middelhavsforiner af længde 68 mm. Endvidere sier M. Sars, at han i Krislianiafjorden ved »Aasgaardsstrand traf den med dyr« (Nyl Mag. for Naturvid. B. 11, pag. 246). Et af de rikeste findesteder, vi har for denne art i vort land, er netop ved Tangen teglverk i Sljørdalen, og størrelsen af de her fundne individer maaler sig gjennemgaaende med skalstørrelsen fra de hekjendte findesteder mellem Fredrikstad og Sarpsborg. Cyprina islandica Lin. forekom ved Vollan i samme form- type som i Hevne, ved Berhals (Vinjeøren, 73 m. o. h.), Storhaug (Hevne 73 m. o. h.), Ørlandet (M. Sars), Røne-Aune (Ørlandet), Hovs utmark, Størset, Baklandets teglverk, llsviken, Reitgjerdet, Fig. 7. fsocanfia cor \a\. ^i. Tangen teglverk, 3 m. u. overllalen, Stjørdalen. Reppe teglverk, Stuberg (IH), Sortesbækken (Reppe), Morset, Tan gen teglverk. Vold, Sve, Sve grustak, Langstein, Stenssvedjan, Vardalsbækken, Værdalsøren, Næsbakken, Gjermstad, Hesteha gen (Sparbu), Stenkjær teglverk, Indbryn, Ekre-Dale (Snaasen), Li, Tyldum, Bjørli (Grong), Floa (Levanger). Denne i de trond hjemske kvartærafsaUninger meget almindelige art er ogsaa meget talrik, saavel i de fossilførende lerafsætninger som i skjæl- banker i landeUs sydlige del, og dens indvandring til vort land falder i el forholdsvis tidligt afsnit og har senere holdt sig under de meget skiftende forhold, hvilket rimeligvis ogsaa staar i forbindelse med dens vide utbredelse i nutiden. Den er saa- ledes som art en daarlig ledeform, men ikke desto mindre kan Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 411 flere af dens fremtrædende varieleter eller varianier være ret gode ledefossiler. Saks angir de balhymelriske grenser til 4 — 50 F. D. (Moll. Reg. Arct. Norv., pag. oO), medens Dautzenherg & Fischer angir 9—2108 m. (C. S.' M. D. & F., pag. 4()2). Astarte sp. forekom ved Lersbakken (Ler) i en varietet, der synes al staa mellem Tridonld horcalis (>hi;mn. og Astarlc semi- siilcafa Leach og forekommende sammen med PortUtndici (ircliat og Modiolaria sp. Nicnnia banksii Leach forekom paa Ørlandet (M. Sars), Haarberg (Ørlandel\ i varieteten striala ved Størsel (Ørlandet), Reppe leglverk, saavel i iHir. striala som nar. ijlobosd ved Sve, Langslein, Slenssvedjan, i varietelen striata Næ^svandskanalen, likesaa ved Østborg, likesaa ved Hestehagen (Sparbu), saavel i formå ti/pica som nar. slriata ved Stenkjæ'r leglverk, i var. striata Smaaaasan, saavel i uar. striat(( som var. (jloliosa Indbryn, ved Langstein forekom, fornlen som regel var. striL Sars (Sars: F. D. Q., pag. 79^ en meget tykskallet, usædvanlig høi og forholdsvis kort form; og den samme fornitype i tildels større og kraftigere utviklede eksem piarer gjeiilandt jeg sommeren 1905 ved Amtedal uiellem (irim stad og Lillesand, hvor den forekom sammen med formn ti/pica. Fn stor, vakker form, der i ytre omrids viser ikke saa Ilten Hk hel med 7'. oirijineus, men i laasbygning og skalstruktur er en egte 7'. piilldsird, er fundet fossil i sand ved Holba'k Mære, Sparbu og afbildet øverst tilvenslre paa den planche, som er vedføiet mine Kxarta'r studier i 'rrondhjemsfeltet II, 1911. Fn anden varietet, der saavel i ytre form, som sa'riig i skallels over flalestruklin-, har en tildels tilsynelatende, ja endog tildels skuf fende likhet med 7'. (Icciissdliis. er f. eks. bragt af D.vniki.si.n fra iiergeudal og af [jrofessor RrogciER fra Kjcllollen rronsberg ; den 414 P. A. ØYEN [1914 har endog af enkelte lorskere været l)etraktet som T. decussatus, men er en egte T. puUaatra. .leg har selv ved Bilidt (Danmark) indsamlet en lormlype, som i endnu høiere grad minder om T. (kciissatus. En anden, ganske eiendommelig, skjævt ellipsoidisk formtype, som i denne forbindelse vistnok interesserer os mere, er den, som sammen med formå tijpica, og forbundet med den ved talrike intermediære former, forekommer ved Næsvandska nålen. Denne samme eliptiske form har jeg gjenfundet recent nær Bridge of Walls (Shetlandsøerne) under mil ophold der som- meren 1909, og den forekom der paa samme maate som ved Næsvandskanalen sammen med formå typica og talrike inter- mediære former mellem de to varietetstyper. En liknende inter- mediær formtype gjenfandt jeg ogsaa ved Smaaaasan (Stod) som- meren 1912. Og en noget liknende formtype har Rekstad bragt sammen med formå tijpica fra en skjælbanke ca. 15 m. o. h. ved Aasgaard. Ved Kirkwall paa Ørknøerne fandt jeg sommeren 1909 en recent serie af forskjellige varieteter af T. pnllostra, som min- der om serier, vi ogsaa finder i vort eget lands kvartærafsætnin- ger; den forekom ved Kirkwall sammen med forskjellige varieteter af IJttorina obtnsnfa, formå tijpica og nar. littoralis. Tapes eclnlis Chemn. (= Tapes virgineiis Lin.?) forekom ved Haarberg (Ørlandel), Røne-Aune (Ørlandel), Ophang. En vakker form af denne art forekom i Mactra-niveaiiets afsætninger ved Haugane (Nordsjø). I en ganske liten form liar jeg fundet den i skjælbankerne paa Malmøen (Kristiania) og i samme formtype er den af M.. Sars fundet i skjælbanker paa Kirkeøen (Hvaler) (M. Sars: F. D. pag. 63). Danielsen bragte den fra et lavt niveau, kun \ m. o. h., fra Hassalviken (Asker- øen) og Collet fra Bodømyren, 15 — 20 m. o. h. Subfossil eller recent er den ogsaa fundet inderst i viken ved Vaagseng paa Mellem vikten. Levende findes den ved vor vestkyst, saavel ved Bergen som læmgere nord paa Trondhjemskysten. Derimot synes et ganske lite eksemplar af denne art, som er opbevaret i MiJN- ster's efterladte samling at maatte henføres til T. pullastra. Til sammenliguingsmaleriale har jeg erholdt meget vakre og typiske eksemplarer, saavel af T. uirgineus som T. pullastra og T. aureus fra Tenby (England\ gjennem Norwich (^astle Museum. Tapes decussatus Lin. er merkverdig nok hittil ikke fundet inden det egentlige Troiulhjemsfelt. Den kjendes jo nu fossil fra en hel ra'kke sydøstnorske forekomster rundt den gamle Kristi- aniafjord. Men indtil for omkring femten aar siden kjendte man ogsaa her kun nogen ganske faa forekomster fra M. Sars's un- dersøkeiser: Hvaler, Høvik og Kjærringvik (Sandefjord). Paa dette sidste sted fandtes lo eksemplarer af hrngde henholdsvis 40 og 22 mm. Den karakteriserer jo her som ledefossil det saa- Nr. G] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 415 kaldte Tapes- nineau. Og vore forekomster paa Hvaler og ved Helgeraaen, svarer i form og størrelse omtrent til de danske. Men det har ogsaa lykkedes mig like i nærheten at" Krisliania, nemlig paa Malmøen i østre Åker, at fremtinde den i Trwin ninediiets afsætninger, likesom det ogsaa har vist sig, al den gamle, kjendle lokalitet ved Høvik tilhører, ikke Tapcs-iiincdiict, men netop Triiud-ninediiets tid. Fra en lavtliggende lokalitet, kun '2 — 3 m. o. h., paa Askerøen har Danielsen bragt et brudstykke af denne art. Merkverdig nok har jeg ogsaa allerede sommeren lUOl fundet et stort, vakkert, men temmelig defekt eksemplar af denne art i nærheten af Bygdø sjøbad (Krisliania); efter forekomstens art ligger del her nær at anla, at den er utvasket af Ostrea niiH'diwfs afsæbninger, som inden delle engere omraade er repre- senleret i en ræ^kke forskjellige afsætninger fra na'vnte niveaus forsk] el lige trin. Dosinia exoleUi Lin. forekom paa Ørlandet iM. Sars), Haar berg i Ørlandet), Ophang. Levende forekommer den endnn sjelden ved Hodø og Lofoten jiaa nogle faa favnes dyb; den er en syd lig art, ulbredt langs vor hele vest- og sydkyst til de Brittiske øer og Middelhavel (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 57). Den fore kommer ogsaa i den sydøstlige del af landet i lavtliggende skjæ'Ibanker, men sj)arsoml. Dosinid lincta Pult. Ibrekom omkring Langbækken mer (iula ved Stav, llsviken Trondhjemi, Ke|)pe leglverk. Tangen teglverk, Sve, Langstein, Stensvedjan, Vardalsbæ^kken, Væ'rdalskredet 189o, Hestehagen iSparbu), Stenkjær teglverk, Indbryn, Næsvandskana len. Arten har samme utbredelse som foregaaende. men fore kommer, saM-Iig i den sydlige del af landet, mere ulbredt og lal rikere i sk j;elban kerne. Lusiiiopsis uiuldtd Fenn. forekom omkring Langba-kken næ'r (iula ved Slav, Haarberg (Ørlandet), Reppe teglverk. Tangen tegl verk, Sve, Langslein, Vardalsbiekken, Værdalsskredet 189:1, Heste- hagen Sparbui, llolba'k Sparbu), InbryiL Denne art er temmelig ulbredt i vort lands skja-lbank(M- og lindes nulevende med sydlig utbredelse omlrenl som foregaaende. Liicina Iwrealis Lin. forekom paa Ørlandet (M. Saus\ Røne Anne lØrlandetX Ophang, llsviken iTrondhjemX Sve, Sve grustak, Langslein, Slenssvedjan, N'ardalsba'kken, nordre Tandberg, Ost borg, lleslcbagen Sparbu , llolba'k Spaibu , Indbryn, Stenkja-r leglverk Denne art er meget ulbicdl i vort land, og vaiialionen, som tildels kan va'ie leinmelig sterk, synes dog væsentlig at ind skrænke sig til variation i størrelse. I)ArT/i;Nin:iui c^ I'iscukr henfører den til den boreale provins i(^ S. M., I) v.^ \\, pag. !•). Men Sams angir diMi som almindelig paa ringe dyb ligetil N'adsø (Moll. Reg. Året. Norw, pag. 5S . Kun størrelsen syni's al væ'ie 41 (i P. A. ØYEN [1914 forskjellig, f. eks. paa den rike lossillokalitet, jeg sommeren 1898 fremfandl ved Herg (Helgeiaaen), og de kjendte, trondhjemske forekonisler ved Vardalsbækken og n. Tandberg. Axinus flexiiosiis Mont. forekom ved Kvaalveien, Jagtøien, Krokset, Ørlandel (M. Sars), Baklandets leglverk, Hommelvik leglverk, Tangen teglverk, Sve, Langstein, Stenssvedjan, Skav- dalen, Smaaaasan, i iorskjellige varieteler ved Hommelvik teglverk. Fa\ formlype, som jeg har erholdt af denne art fra Danmarks ijoldia-ler ved Heden, synes at danne en intermediær overgang til A. goiildii, sammenliknet med eksemplarer af denne art fra recent forekomst ved Tromsø og Grønland samt fossil ved Lilleby skole (Trondhjem). En af de vakreste, kjendte forekomster af denne arts forind tijpica i vort land er forekomsten ved Kadde- land i Mandalen. Ellers forekommer den paa en række fore komster, saavel i skjælbanker som i lerafsætninger; den er i det hele saa almindelig, at dens egentlige stratigrafiske værdi bort- falder; det er først, naar den antar variationsformer, der mere eller mindre fjerner den fra hovedtypen, at den begynder at til- trække sig nogen særlig opmerksomhet eller interesse fra kvar- tærgeologisk synspunkt, saaledes f. eks. i varieteter, der nærmer den henimot v. goiihlii, orbiciilata eller sarsii. Axinus sarsii Phil. forekom ved Reppe teglverk, Ytterøen. Sars angir den som forekommende langs vor hele kyst fra Kristi- aniafjorden til Vadsø paa 60 — 300 F. D. (Moll. Reg. Arct. Norv., pag. 60). Dautzenrerg & Fischer, der anfører den under beteg- nelsen Thyasira sarsi, sier: »le Th. Sarsi est si voisin du ftexuosa que plusieurs auteurs Font considéré comme une varieté de cette espéce« (C. S. M., D. & F., pag. 487), og de angir de bathymetriske grenser til 20 — 1228 m. (L. c. pag. 487), hvilket ogsaa stemmer bedre med de sparsomme fossile forekomster af denne art i vort land. Særlig vakre eksemplarer af denne art forekom i Linddal- banken nær Krappeto (Øyen: S. K. S. 58), likesom den ogsaa forekom ved Kilebu (Øyen: Q. S. K. 15). Konservator Kiær bragte den fra Langenes (Tromsø) 2 — 7,5 m. o. h. Axinus (jouldii Phil. forekom ved Baklandets teglverk, Nidaros teglverk, Lilleby (Trondhjem), Moen (Klæbu). Jeg har havt anled- ning til at se eksemplarer, som Sparre Schneider har skrapet ved Tromsø, og den sj^nes ikke at afvike hverken i form eller størrelse fra de grønlandske og heller ikke synderlig fra de norske, fossile, f. eks. Lilleby skole (Trondhjem). Eksemplarer fra Kyles of Bute (Skotland) synes at være saa nær identiske, som den adskilte beliggenhel med føie kan tillate. Axinopsis orbicuhita G. O. Sars forekommer ved Lundemo, Kvaal jernbanebro, Nidaros teglverk, Fjerheimsfos. Den formtype, som saaledes er fremfundet paa flere steder i Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 417 del trondhjemske, svarer heil til den, som ogsaa er fundel flere steder i leret i den sydøstlige del af vorl land. Sparre Schneider har skrapet den samme ved Vardø, og jeg har seet samme form- type fra det loMa førende ler ved Skibsby (Danmark). En noget afvikende varietet bragte Hoel fra Fosengloen ved Aabjøra (ca. 2 km. ovenfor Aabjørvand, Bindalen). Lepton nitidum Turt. forekom ved Ophang (Ørlandet). Denne i vort lands kvartærafsætninger temmelig sjeldne art er ifølge Sars kun paa vor vestkyst fundel levende her i landet (Moll. Reg. Ard. Norv. pag. 854). Ellers lindes den utbredl til de brit- tiske øer og Mid(lelhavel. Cijamiiim minutuin Fabr. forekom ved Størset (Ørlandet). At ikke denne art er fremfundet mere almindelig end skeel i vore kvartære afsætninger, tør sandsynligvis ha sin grund i dens ubetydelige størrelse, saa den muligens ret ofte er overseet. Den er utbredl fra Middelhavet til Grønland og Nordamerika og fin- des lilloralt langs hele vor kyst. Kellia suborbicularis Mont. forekom ved Langstein, Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Indbryn (Stod), Næsvandskanalen, Nybyen (Sten kj ær). Montaciitd biileulata Mont. forekom paa Ørlandet (M. Sars), Størsel (Ørlandet), Ophaug, Tangen teglverk, Sve, Langslein, Næsvandskanalen, nordre Tandberg, Øslborg, Ysse (Værdalen), Stiklestad, Værdalsskredet 1893, Nyheim, Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Indbryn. Trllinuja ferru(/inus(i Mont. forekom paa Ørlandet (M. Sars), Sve, Værdalsskredet 18i)o. Denne art er ikke sjelden i vort lands kvartære afsætninger. Arten forekommer langs vor hele vest- og sydkyst og er sydlig utbredl til de briltiske øer og Middelhavet. Af og til har Sahs lal den ved I^ofolen og Bodø paa 20 — 50 V. I)., og sjelden forekommer den ogsaa i Vestfinmarken (Moll. Rey,. Arc-l. Xorv. pag. 70 — 71). Mdcti'd vlliplica Brown forekom ved Haarl)erg (Ørlandet), Størsel, Ophang, Sve, Smaaaasan, Indbryn, Sunnan (Snaasen- vand). Denne karaklcrisliske art har jeg belramel som ledefossil for del saakaldle Mdctni-nivcdn, i hvis afsa'lninger den ofte fore- kommer i store masser i en slor, vakker form; dens indvandring til vorl land synes imidlertid efter fund langt inde j)aa graMisen mellem Hakkeslad og Aiemark i nierhelen af Kolbjornsviksjoen al va'ie foregaal lemmelig lidlig, nuiligens allerede under den foregaaende, tørre jjeriode, I.itlorind-nii'cdiwls lid. Men den synes at ha henlevet en mere ubemerket lilvaMelse, indtil den endelig med stor individrikdom ()|)tra'r under den vaiine, loire Mmlni uincdiicls tid. Den ()j)lra'r da ogsaa i stort antal i de rike Mdclra 27 418 P. A. ØYEN |1914 banker ved Aamdalsstrand og Haugane (Nordsjø), likesom ogsaa, som ovenfor nævnt, i det trondhjemske i de to fremtrædende « s < J ■-J Afac/za-banker ved Smaaaasan og Indbryn. Dels recent og dels i mindre bøide over bavet findes den ogsaa i den nordlige del Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSP^ELTET 419 af landet, f. eks. paa Øslvaagø, hvorfra Th. Vogt har bragt mindre eksemplarer. Sars angir den som meget almindelig over- alt i vor arktiske region (MoU. Reg. Arct. Norv. pag. 72). Mactra siibtnincata da Costa forekom ved Haarberg (Ørlan- o < del), Slorsel. Dciiiu- ail vv Icmnu'lig ulljrcdl i soil land, l^n af de vakiesli' forekomster er ved Kaddeland i Maii(l;il(n. N'idere fandtes den f eks. i Kregemyrbanken paa .la-dereii og i line af leglverkerne ved i-'redrikstad, likesom ogsaa helt inde ved bun 420 P. A. ØYEN [1914 den af Krislianiafjorden, hvor ved fundamenteringen af det hi storiske museum paa TuUinløkken, Hkeoverfor universitetet, fand- tes en vakker, om end forholdsvis liten forekomst af denne arl. Hoel fandt den ved Aaen (Sylten i Bindalen). Artens utbre- delse er utelukkende sydlig, til Middelhavel og de Kanariske øer; den er ikke sjelden ved vor syd- og vestkyst, og G. O. Sars har lat den ved Bodø, likesom M. Sars i Øksfjord (Vestfinmarken) (Moll. Reg. Arct. Norv. pag. 73). Lutraria elliptica Lamk. forekommer paa Ørlandet (M. Sars). Kaldhol fandt den sommeren 1908 ved Sætre (Stryn) i formå lypica af længde 105 mm. og høide 62 mm. i fin, graa sand sammen med Montacuta bidentata og Corbula gibba. M. Sars sier, at som »j'derst almindelige tæt ved stranden i sand og leer ere Mya arenaria og M. tnincata, M. (Luiraria. Lam.) elliptica« (Beskrivelser og iagttagelser over nogle mærkelige eller nye i havet ved den bergenske kyst levende dyr, 1835, pag. 66), og han nævner da ved samme anledning ogsaa Cyprina islandica. Tapes (lecussatiis og Dosinia cxoleta (L. c. pag. 67). Med hensyn til forvekslingen af L. elliptica med Mya arenaria henvises til mine bemerkninger under sidstnævnte art. Scrobiciilaria piperata Bell forekom s. f. Langbækken (Stav), n. f. Langbækken (Stav), Baklandets teglverk, Reppe teglverk. Tangen teglverk, Stenkjær (recent), Næsvandskanalen. Denne ved vor vestlige og sydlige k\'st levende form synes ifølge sin ind vandring at tilhøre Tapes-niveauets maximum af nedsynkning, men forekommer lalrikst i noget yngre lerafsætninger, idet den nærmest er en sublilloral form. Store, vakre former, der ikke adskiller sig synderlig fra, f. eks. de i Oslo fundne, er ogsaa fundet ved Reppe teglverk (Stjørdalen); muligens har dog disse sidste en noget mere trigonal form, de førstnævnte en mere oval. Forholdsvis smaa former er fundet flere steder paa Asker øen, ikke til at skille fra dem, jeg har fundet ved Bilidt (Danmark). Noget større og temmelig tykskallede former har OxAAL bragt mig fra Tysnesø. Mindre former, svarende omtrent til dem, jeg fandt paa Stenkjærsanden, har jeg ogsaa fundet i skjælbankerne i Onsø og ved Hengsengen (Bydø), likesom ogsaa i Tapes-niveauets banke ved Ullern (vestre Åker), og den sam me formtype forekommer ogsaa ved Næsvandskanalen; denne type er af en midlere form, snart noget mere oval, snart noget trigonal. Store, præktige, som regel ovale former har jeg fundet i leret ved fundamenteringen af det historiske museum paa Tul- linløkken (Kristiania); den samme formtype er ogsaa tat ved ut løpet af Gøta elf (Gøteborg), og den samme type, af omtrent samme størrelse, har jeg selv sommeren 1910 tat ved stranden paa Bor- kum (Nordtyskland). Og den forekommer i Danmark under be Nr. 6i KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTKT 421 tegneisen N. plami da Costa baade som levende og fossil (Pe TERSEN: De skalbæiende inollusker, 1888, nag. 147). Abra alba Woon forekom n. f. Langbækken (Slav), Øllandet (M. Sars), i varieteten loiujicallis ved Ophang (Ørlandet), Ilsviken (Trondhjem), Tangen teglverk, Presteng, Holan, i en loiu/icallis- liknende varietet ved Sve, Langstein, Ysse (Værdalen), Stiklestad, Værdalsskredet, Nyheim, Hestehagen (Sparbn), SlenkjaM- teglverk, Smaaaasan, Indbryn, Hjørli (Grong). Abra longicallis Se. forekom ved Kvaal veien, Jagtøien, omkring Langbækken nær Gnla ved Stav i en tildels temmelig a//)a-liknende varietet, Haarberg (Ørlandet), Haklandets teglverk, Ilsviken, Reppe teglverk. Tangen teglverk, Presteng, Vold, Slenssvedjan, Østborg, Værdalsskredet 1898, Smaaaasan, Indbryn, Trana (Stenkjær), Nybyen (Stenkjær). Under etiketlen »Sijndosmia alba (glacial) har jeg fra Oban (Skotland) seel en formlype, som slaar A loiKjicallis meget nær. Abra nitida Mull. forekom ved Kvaal veien, Meeggen (Mel hus), Brubakke nær Melhus, s. f. Langbækken (Slav\ Baklandets teglverk, Lillebv (Trondhjem), Tangen teglverk, N'a'rdalsskredet 1898. Tellina crassa Gmel. forekom ved Haarberg (Ørlandet), Ophang. Kt stort, vakkert skal af T. crassa har ogsaa slud. real. Jorstad bragt mig fra Dolmøen (Hitteren), hvor delle fossile skal laa ut vasket like i strandkanten. Macoma calcaria Chkms. fandtes i fornia lijpica ved Kvaal veien, s. f. Langbækken (Stav), n. f. Langba^kken (Stav), Hollum, Olderøien (182 m. o. h.), Vollan, Kroksel, Berhals (Vinjeøren, 27 m. o. h.), Berhals (Vinjeøren, 78 m. o. h.), Slorhaug (Hevne, 78 m. o. h.), Ørlandet (M. Sahs), Haarberg (Ørlandet), Hovs utmark, Slør.set, Ytlerland, Kalvaabakken, Baklandets teglverk. Lilleby (Trondhjem), Romuldsli, Heimdal, Fjerheimsfos, Hommelvik tele grafslolper (151 m. o. h.), Sandsælervolden, Buvasli, Heppe tegl- verk, Sortesba'kken (Hepj)e), Sve, Langstein, N'ardalsba'kken, nordre Tandberg, Østboig, \'a'r(ialsskredet 1S9;'>, Vtterøen, Sten kjær teglverk, Smaaaasen, Indbryn, N'iba-kken (Snaasen), Kkre Dale (Snaasen), Bjørli ((irong), Heilgjerdel leglverk (nær Trond hjem), Nybyen (Stenkja'r), N'inje (Snaasen), Sunnan (Snaasenvandl. Denne art ei- saa ntbredt i vore kvartære afsa'tninger. fra de ældste til de yngste, al man na'r sagt, hvoisomliclsl man gir sij; tid til al søke, som regel kan gjøre regning paa al linde den, enten del er lerafsa'tningcr eller sand- og grusafsa-lninger, man har for sig. Kor saa vidt kan denne art ikke paa nogensomlielsl maate gjøre kiav paa al betegnes som ledefossil. Og dog er del ganske merkelig. at forholdet blii na^r sagl del diami'trail mol salte, om vi betrakter de niange artsvarieleter, som vi i delte til 422 p. A. øYEN [1914 fælde møler, og som liar xærl af stor nylle netop paa grund af de forhold, denne art frembyr, dels ved den ofte store individ- rikdom, hvori den oplrær, og dels derved, at dens sterke skal i særlig grad molstaar forvitringen, og saaledes resier er levnet selv paa steder, hvor ikke sjelden alt det øvrige er ødelagt. Ut bredt som den er hos os, viser den sig ogsaa at være paa andre steder i de nordlige have. Ikke i nogen va\senllig grad forskjellig fra den formtype, som jeg har fundet ved Fjerheimsfossen, er den, som i sin tid fandtes ved mudringen mellem Øvrevand og Nedrevand (Fineidet), og hvorfra Brøgger medtok fra et par meters dyp eksemplarer til Universitetets geologiske samling. I høi grad liknende, men som regel noget større og mere tykskallede, er de former, som fore kommer i det ældste ler omkring Krislianiafjorden og likeledes i en del skjælbanker i den sydøstlige del af vort land, særlig de som svarer til Portlandia-nweaiiets tid, og hvortil tilsvarende former er bragt mig fra en høide af ca. 6 m. o. h. fra Tverdalen (Colebay's vestside, Spitzbergen) af dr. G. Holmsen, fra Green Harbour (Spitzbergen) af kaplein Smith, og af amanuensis Schei fra havnen i Rice Strait. Jeg har ogsaa hat anledning til at se eksemplarer fra den moræne som Sefstrombræen paa Spitzbergen la op ved sit fremstøt i 1890-aarene, og de adskiller sig heller ikke i nogen merkbar grad fra den heromhandlede type. En noget anden formtype repræsenteres af de fund, som jeg som meren 1901 gjorde i omegnen af Kristianssund, saaledes ved Aasgaardsvik, hvor der forekom en noget mindre, forholdsvis kortere og høiere form, med relativt temmelig tykke og sterkt hvælvede skaller. Det er denne formtype, som ogsaa er gjen fundet ved Vardalsbækken (Fallenelv), dr. G. Holmsen bragte mig den fra Sassendalen (Spitzbergen) fra en høide af ca. 3 — 8 m. o. h., og paa den anden Fram-ekspedition indsamledes den af Slmmons fra ler, ca. 200 f. o. h. paa østsiden af Moskusfjordens indre del (p]llesmere Island) og af Schei ca. 50 m. o. h. i Øde dalene ved Havnefjord (Jones Sound) samt i anden hovedterrasse i Slordalen ved Havnefjord (Jones Sound). I en noget mindre og mere tyndskallet type, der nærmer sig noget til var. sabiilosa. har Rekstai) skallet mig eksemplarer fra ler, ca. 4 m. o. h. ved Skei (Surendalen), og dels tilsvarende denne og dels forrige varietet var de former, som Hav samlet fra en grusterrasse paa vestsiden af Moskusfjorden (Ellesinere Island) inde ved fjordbunden og SciiKi i anden hovedterrasse i Stordalen ved Havnefjord (Jones Sound); dels den noget .s-at///o.sYj liknende og dels en utprægel skjæv type, hvortil analogier er gjenfundet i vort land, var det Schei indsamlet paa ostsiden af Stordalen (Havnefjord. Pelles- mere Island). Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER 1 TRONDHJEMSFELTET 423 I en lilen, noget .sf//)///o.sa-liknen(le varietet forekom den ved Høieggen (Melhus), Lerli nær Melhus, Størset (Ørlandet), Ikivasli af samme formtype som i den øverste terrasse i Sjonbotnet (Ranen), Morset, nordre Tandberg, Heitgjerdel (Trondhjem), Romuldsli, Fjerheimsfossen. Kn liknende formtype har jeg havt anledning til al undersoke fra de glaciale lag ved Bule (Skotland), og en liknende forekommer recent f. eks. ved Godhavn (Disko), til og med derfra bestemt som M. sabulosa. Denne forekommer fossil sammen med den mere normale formtype og sammen med en ulpræget skjæv vaiietet ved Hopedal (Labrador), og en midlere mellem formå lijpica og var. sabulosa staaende varietet kjendes f. eks. fra Maine (U. S.). Fra Campe Bells Island (Maine) har jeg havt anledning lil at undersøke en liten, tyndskallet form, bestem I som M. sabulosa og ikke til at skille fra M. calcaria, og den samme form fra Hopedal (Labrador) er bestemt som T. prox- imu Brown. Ved Uglen (Kiæbu) fandtes et lite, defekt eksemplar, der synes at vise nogen tilnærmelse til T. torelli Steenstr., og forsaavidt kan sidestilles med en ogsaa ved Slorhaug (Hevne) funden varietet. Ved Vold fandtes et litet eksemplar, der hadde et helt andet utseende end i størrelse tilsvarende juvenile former af M. calcaria. Men paa den anden side var det forbundet med vanskelighet at afgjøre med sikkerhet, om det var T. torelli. Det ligger derfor uirr al anta det som tilhørende en midlere formtype. Foruten den normale form af M. calcaria forekom ved Sve et ganske lite og delekl eksemplar, der saavel i laasbygning som ytre utseende viser en ()aafaldende likhet med former, der næ'rmer sig T. torelli. Ved Olderøien forekom undtagelsesvis sammen med den nor- male Macoma calcaria Chemn. ogsaa former, der i høi grad minder om Tellina torelli Steenstr., ja et enkelt eksemplar kunde ogsaa nær idenlilieres med denne art. Ved Krokset forekom Telliua torelli SxEKNsrR. i et enkelt, defekt eksemplar af en forholdsvis lilen og tyndskallel formlype, fuldstændig svarende lil en foiin, som del lykkedes mig al fremlinde ved Slorhaug i H^vne. I Hovs utmark (Ørlandet) var den ikke sjelden i den normale formlype. men mest noget lilen. Ved P^jaMcn (Ørlandet) var denne arl lilen og sjelden, men tilhørte noget nær samme formlype, som den af I^'okhks & Hanli:v afbildede, og af dem som "Tellina pro-viiua« betegnede (Historv of British Mollusca, IM. XXI. lig I) Den var forholdsvis tahik tilstede ved Vtter- land (Øilaiidell. Med hensyn lil dens forekomsl heinises lil ØVEN: KvarUer sludier i Trondhjemsfellel, II (IDll). pag. II — 42. \'ed KalvaabakkcM (Ørlandel) fandtes el par ganske smaa biiidslykkcr, der synes :il anlyde lorekomslen af 7'. torelli i en ganske litcii l'orni, sviirciulc til sanmie lype. som den ved 424 p. A. øYEN [1914 F'jæren (Øriandet) fundne. Ved Romuldsli fandtes ogsaa et par smaa brudstykker, som efter skallets form og overflatestruktur maa henføres til T. torelli: likesaa forekom sammesteds en lidt afvikende varietet, der vistnok staar hovedtypen meget nær, om den end ikke er helt identisk med denne. Den typiske T. torelli fandt jeg sommeren 1899 ved Sandnes gamle teglverk (Jæderen). I 1900 fandt jeg den ved Nevlunghavn og etiketterede den den- gang som M. calcaria Chemn. nar. crassnla. I 1899 fandt jeg den ved Teglhagen (Tønsberg) og senere ved Kjellollen sammesteds. Likesaa har jeg fundet den ved Evje teglverk, mellem Sarpsborg og Fredriksstad, og ved Grorudvand ovenfor Sem st. (Jarlsberg). Den samme formtype har jeg ogsaa samlet ved Nørre Harridslev (Vendsyssel). Det er i det væsentlige samme formtype, konservator Kiær har fremfundet saavel ved Langenes paa Tromsøen som ved Tromsdalens teglverk inden samme omraade. Johnstrup anfører Tellina crassnla Desh. formå: T. torelli Stp. (Om de geo logiske forhold i den nordlige del af Vendsyssel, 1882, pag. 8). Tellina loveni Steenstr. Af denne interessante og sjeldne art fandtes ved Ytterland (Øriandet) liere eksemplarer i mere eller mindre godt opbevaret tilstand. Saavel form som størrelse var den normale. Ørlandstypen er ikke til at skille fra den danske. Og den er heller ikke til at skille fra den form, som konservator Kiær har fremfundet ved Langenes paa Tromsøen. Johnstrup anførte Tellina moesta Desh. formå: T. Loveni Stp. (Om de geo- logiske forhold i den nordlige del af Vendsyssel, 1882, pag. 8). Macoma baltica Lin. forekom omkring Langbækken nær Gula ved Stav, n. f. Langbækken (Stav), i en var. yroenlandica-Viknenåe form ved nedre Tislaug, Øriandet (M. Sars), Haarberg (Øriandet), Ophaug, Baklandets teglverk, Reppe teglverk, Morset, Tangen teglverk, Næsvandskanalen, Værdalsskredet 189o, Ytterøen, Sten kjær, Egge (Stenkjter). Indbryn, Tyldum, Bjørli (Grong) Vinje (Snaasen). En forholdsvis noget tyndskallet form og af nogenlunde nor mal størrelse, som ikke i nogen væsentlig grad afviker fra formå typica, er af Yale museum sendt fra Westbrook (Maine) som M. acaclia. En høi, noget skjæv varietet med delvis afrundet caudalparti fra Montreal (Canada) er bestemt som M. groenlandica. Og en forholdsvis liten form, der likner denne meget, forekom- mer sammen med formå typica ved Sandstuen (Ryen-Varde, østre Åker) likesom ogsaa ved Bjørnedalen (Aremark). Ved flere skjæl- banker i Røken, saaledes ved Stokker og Auke, forekommer en liten, noget skjæv form, der .særlig paa det sidstnævnte sted brin- ger arten til at anta et ytre utseende, der i nogen grad minder om loveni. En liten, eiendommelig skjæv form med særlig utvik- let frontalparli forekommer ved Kolbjørnsvik (Aremark). Ellers Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 425 er arten som foriua lijpica og da gjerne i den oiHit-lrigonale lype tilstede, ofte i stort antal, i en hel række af vore kvartære afsæl ninger. Helt fra vort lands høieste, fossilførende terrasser og heil ned til den nuvæMende strandkant. Kl vakkert aftryk af en stor, vakker form af M. baltica, som det sommeren 1*J()2 lykkedes mig at fremfinde i strandsandet ovenfor Skaadalen st. i vestre Åker, er saaledes det vidnesbyrd om organisk liv, som i hele Skandi navien endnu er fundet lelativt høiest o[) mot den gamle hav grense, kun ca. en halv meter under stedets marine grense, der her er 220,8 m. o. h. Efler aftrykket at dømme har denne varietet ikke saa liten likhet med en formtype af denne art, som det har lykkedes mig at fremfinde ved Ilirshals (Vendsyssel) sammen med Mijliliis ediilis, Cijj)rin(t isUindica og Zirphacci crisfxita. I den ovenfor nævnte noget opal-triifoiuile type fandtes den f. eks. ved Duserud (Eidsberg), Aamdalsstrand (Skien), Kregemyr (.hederen), Langaker (Lister), Tnllinløkken (Kristiania) og Sørengen (Oslo). Som vi ser, gaar den gjennem hele vor postglaciale formations række. Og selv fra Kirkenes (Sydvaranger) har saavel professoi- Hellano som sogneprest Li-: Maire bragt mig vakre eksemplarer af den orat-trigonale formtype. Fra flere steder i)aa Askerøen bragte Danielsen dels recente, dels fosille skaller af en type, væsentlig den samme, som distriktslæge Wessel har sendt mig fra Hugønes (F'inmarken), og som jeg tildels i noget slørre for mer har gjenfundet paa Fanø (Danmark) og paa liorkiim (Tysk- land), en vakker, noget oixil-trii/onal form, der ulmerker sig ved sine vakre, gulagtige eller røde farver, ofte forsynet med brede farvebaand. Macoma fdbiiht (Ihonov. forekom j)aa Øriandel (M. S.vhs), Haarberg (Øriandel), Sve, VæM'dalsskredel 1S9H, Holb.ek (Sparbn). Slenkjæ'r leglverk. Denne art er i del hele af sydlig og vestlig utbredelse. Saks lok en del eksemplarer ved Lofoten i)aa 10— 20 F. I). (Moll. Reg. Ard. Norv. pag. 78). Arten varierer bety delig i størrelse, men formen synes væsentlig den samme. Hoel bragte den f. eks fra l^erg (Skaalo) i fossil tilstand og Danielsen fra Sjosandcn (Maiulal) som recent. vSelv lok jeg den paa den flate sandstrand nær Aberdeen (Skolland) sommeren IDOS) i for mer, der ikke er til al skille fra vore norske forekonLsler. Psdinmobid ferroeensis C.he.mn. forekom ved Ilsviken (Trond hjem), Sve, Langslcin. Slcnkja-i- leglverk, Indbryii (StodV Stens svedjan. Ps(tn\in<)hi(i nespcrtina C.niMN loicUom \c(l Haarberg lOrlaii del), Heslehagen (Sparbui Solen ensis Li\. lorckoiu paa Øriandel (M. vSahs), Haarberg (Øriandel), Ophang, Sve, Vardalsbiekken, Holba-k (S|)arbui, Sniaa aasan, Indbryn (Stod), Næ'svandskanalen, N'inje iSnaascni 426 p. A. øYEN [1914 Solen siliqua Lin. forekoni ved Hølbæk (Sparbu). Lyonsid arenosa Møll. forekom ved Ylterland (Øiiandet), Fjerheiinsfbssen. Delle er en arl, som riglignok kan spores ul bredt langs hele vor gamle kyst, men sparsomt. Det har lykke des mig at i'remlinde den ved Aasgaardsstrand og ved Charlotlen berg paa Jeløen. Konservalor Kiær fandt den ved Tromsdalens teglverk. Og selv har jeg fundet væsentlig den samme formty pe ved Nørre Harridslev (Danmark). En liknende lype bragte ScHKi fra 8 — 20 favne fra bunden af Gaasefjorden (2den Fram- expedilion). Ifølge Lkche er denne form identisk med L. gib- bosa. Hancock (Ann. Nat. Hist. Vol. 18, 1846, peg. 338, tab. 5, lig. 11, 12) fra Davisstrædet, og han anser den ogsaa som iden- tisk med Pandorina arenosa Møll. (Vega-Exp. Vel.-Iakltagelser, B. HI, 1883, pag. 439). Denne art er ogsaa fundel i del glaci ale ler ved Varberg (Kgl. Sv. Vet.-Akad. Handl. B. 16 (1878), pag. 12). Med hensyn til dens nuværende utbredelse cfr. Posselt: Grønlands Brachiopoder og Bløddyr, 1898, pag. 91 — 92 og Med del. om Grønland H. 29 (1909), pag. 359—360. Pandora inaeifvivalvis Lin. angis fra Værdalsskredet 1893. Periplonia praetenuis Pult. forekom ved Sve, Langstein, Smaa aasan, Indbryn (Stod). F'or denne art gjelder med hensyn lil dens forliold lil Mactra-niveauet noget liknende som under Thra cia inllosiuscula anført. Thracia villoshiscula IslxcG. forekom ved Haarberg (Ørlandet), Høne-Aune (Ørlandet) 0[)haug, Reppe teglverk, i en papyracea liknende form ved Sve, I^angstein, Næsvandskanalen, Smaaaasan, Indbryn (Stod), Nybyen (Stenkjær). Denne art synes al danne en noksaa karakteristisk bestanddel af Mactra-nweauets banker saavel i den sydøstlige del af vort land som inden Trond hjemsfellel. Thracia convexa Wood forekom ved Stenkjær teglverk ifølge Sars. Jeg har i den ovenfor pag. 319 anførte faunaliste kunnet opføre T. convexa Woou. var. devexa; om Sars's form blir al henføre til denne eller hovedformen, lar sig ikke med sikker hel afgjøre, da eksemplaret var meget defekt (Sars: F. D. Q. pag. 89). Ved Aanidalsstrand forekom imidlertid den normale form i Mac//a banken, og den blev ogsaa fundet af Hoel ved Storemyr (Berg, Skaalø) og af Danielsen ved Olraly (Kristians sand). Med hensyn til intermediære former, førende over mol T. triincala og dens varieteter, se mine bemerkninger under denne arl. Thracia Iruncala Brown forekom ved Jagtøien, omkring Lang bækken nær (iula ved Stav i en varietet, der mindet tildels sterkl om den ved Tangen teglverk paa Stjørdalshalsen fundne form tyj)e; en liknende form forekom ogsaa n. f. Langbæ'kken (Stav), Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFEl>TET 427 endvidere har man denne art ved Lademoen (Trondhjeni). Reit gjerdet, Romuldsli, Fjerheimsfossen. Repjie teglverk, Sluberg, Sorlesbækken (Reppe), i i'(ir. devexa af nogel co/n'r.ra-liknende Ivpe ved Tangen leglverk, i den samme fra Tangen kjendle var. convexa-devexa ogsaa ved Presleng, Vold, Sve, Sve gruslak, i samme formtype som ved Tangen teglverk ogsaa ved Langslein, likesaa ved Stenssvedjan, likesaa ved Ysse og Xvheim. saavel i fornui ti/f)ica som var. dcDexa ved Hestehagen (Sparhii), Hølhæk (Sparbu). Smaaaasan, Indbryn (Stod), Xyhyen (Slenkjæri. Med hensyn til denne art synes der al herske ikke saa lilen uklarhet, saavel med hensyn til forholdet til 7'. convexa Wood, som jeg efter Sars har anført som forekommende ved Stenkjær teglverk, som med hensyn til forholdet til andre nærstaaende arter. Dette er jo ogsaa natnrlig nok, naar vi ser hen til den rike varianlserie af arten, som vi støter paa i de trondhjemske ler afsætninger. Jeg har saaledes fra Saco (Maine) havt anledning til at se eksemplarer af T. conradi Covth., som ikke synes i noget væsentlig at afvike fra enkelte former af T. truncata, var. devexa. Dette synes igjen at væ're den samme, som Kohklt anfører under betegnelsen '/'. trnncdld Tluton (Prod. Faun. MoU. Test., pag. 318), og som af ham sammesteds identificeres med T. coiitliouyi (Stimi'Son. New England Shells, pag. 28). I universitetets glacial geologiske samling lindes den endog fra Grønland i en ganske lilen form, etikelleret 7'. //j//o/j.s/,s- Bkck, og anføres efter Mom.kk (Index, j)ag. 21) og MoHCii ((Irønl. Bløddyr, pag. 90) som saadan af Koiji;[,T (Prod. Faun. Moll. Tesi., pag. ol8>)- Whiteaves opfører imidlertid de tre former T. conradi, mijopsis og truncata som sj)ecilike arter, men gjør dog ogsaa opmerksom paa. at identifi ceringer, ialfald tildels, har fundet sted (Calalogue of the >huine Inverlebrala of l'^aslern (Canada, liXtl, i)ag. 14<)). 7'. irnncala var. devexa (convexa) bar Rekstau bragl fra en skjælbanke (ca. 10 m. o. h.) ved Meisingset i Tingvoid; i en formtype, der meget nærmer sig til 7'. convexa, har Danielsen bragt den fra !, mob — 1 m. u. h. i Hassalviken (Askeroen), ja det er el s|)orsmaal. om den ikke lettest burde benregnes til 7". convexa var. Delte viser imidlerlid de inlci inedia're formers oplra'den nu'llem disse to arlei-. Meikelig lorckommer del i nogen grad, at denne form, dei- synes saa sparsom i .WarZ/vj-bankerne i den sydøstlige del af vort land, h\ov den altsaa delvis erstattes af en anden form lype iP. A. Øvi:n: Del sydlige Noiges boreale strandlinje (".bristiania Vid. Selsk. Forb. IIHm;, No. li, synes at daiiiic el ul pia'gel element i samme niveau inden Trondbjemsl'ellel Delle b:eng( r muligens ialfald delvis sammen med dens noget nordligere ulbredelsesomiaade \'e(l Tromsø skra[)e(ie Spaiuu: SciiNKinni« (len i fornia li/pica. og i samme form var det ogsaa, konservator 428 p. A. OYKN [1914 KiÆH inden delle oniraade landl den i liere lavllii^gende kvar lærafsælninger, saaledes lilloralt forekommende mellem Skaløren og Stakkevold, 2 — 4 m. o. h. ved wSkaløren og 2 — 7.". m. o. h. ved Langenes. keaera cmpidnla Olivi lorekom ved Langstein. Corhula gihha Olivi forekom omkring Langhækken nær Gula ved Stav. Ørlandet (M. Sars), Ilsviken (Trondhjem), Reppe tegl verk, Tangen teglverk, Sve, Langstein, Slenssvedjan, Ysse, Heste hagen (Sparhu), Slenkjær teglverk, Indhrvn (Stod). Hr. Mahtin Mok har sendt mig denne form fra Sluhherg myr (Hells st.). Som jeg har paavisl i Kristianiafeltet, kan denne art, hvor øster sen mangler, ofte henytles som en substituerende formtype. Mija arenaria Lin. har jeg sommeren 1901 fundet sammen med Oslrcci cdnlis, Mi/liliis ediilis. Cdrdiiim ediile, Scrobicnlaria piper(d(i. Macoiud Inillicd og LilloriiKi litlorea paa den vide fjære strand ulenfor Stenkjær; det er idelhele el recent eller nær recent faunaselskap, man her har for sig. Med hensyn til forskjellige feiltagelser, som har indsneket sig i den skandinaviske kvartær litteratur med hensyn til forekomster af denne art, skal jeg kun henvise til mine Kvarher-studier i Trondhjemsfeltet«, II (1911), pag. 15. Ved Langstein forekom ogsaa et enkelt, mindre brud stykke af denne arl, tilhørende et eksemplar af normal størrelse; men forvitringsutseende og den vedheftede sand gir dog brud- stykkel karakteren af at være tilført fra den nærliggende strand og saaledes vistnok at xæie af helt recent oprindelse. Den synes at svare fuldshcndig til den |)aa sandstranden ved Stenkjær opplukkede varietet. 1 denne forbindelse kan det være af inte resse at merke sig, at der ved Langstein ogsaa forekom skaller af Miililiis ediilis af helt recent pneg, og som derfor ogsaa maa være lilførl skjælbanken j)aa kiuistig maate. Sammen med endel fossile og recenle former er M. i((t tVa Norwich C^rag. Mya Iriincata Lin. formå tijpica forekom ved Holhim, Older øien (132 m.o.h.), Vollan, Kiokset, Berhals (Vinjeøren, 27 m.o.h), Berhals (Vinjeøren, 73 m. o. h.), Øriandel (M. Sars), Haarherg (Ørhmdel), Røne-Aune (Ørhuidel), Trøen (Øriandel), Slørsel, Hov, Ophang, Kalvaabakken, Haklandels leglverk, Keilgjerdet, Ko- mnldsli, Kammene, Fjeriieimst'ossen, Hanheim, Hommelvik lele grafsloiper (151 m. o. h), Buvasli, Kej)pe leglverk, Sluberg, Mor sel, Sve, Sortesbækken (Reppe), Tangen leglverk, Sve gruslak, r^angslein, Slenssvedjan, Vardalsb;ekken, Nivsvandskanalen, Øsl l)org, Værdalsøren, \'ærdalsskredel lSi)3, Vllerøen, (Ijermslad, Hølbiek (Sparbu), Slenkjær leglverk, Smaaaasan, Indbryn (Slod), Fkre Dale (Snaasen), Mo, Tyldum, Rjørli ((Irong), Nordre Tand berg, Vinje (Snaasen). Som nar. iiddciuillciisis forekom den ved Olderøien (122 m. o. h.), Slorhaug (Hevne, 73 m. o. h), Kalvaa- bakken (Øriandel), Smaaaasan. Denne arl er jo megel ulbredl, og del er en gammel arl; den lindes f. eks. fossil i Siciliens (iiluviale afsætninger, og den gaar lilbake lil 3'ngre lerliær. A. S. Jknskn omlaler i sin afhandling »On Ihe Mollusca of East-Greenland (Meddel, om (irønland. Vol. 29 (1905), pag, 354 — 35B) kun Mi/a Inuicald, fornui tijpicd, iiddevdllcnsis og oiniUi, men der gjøres opmerksom paa, at for- vekslinger bar fundet sted med bensyn til M. drenavid og M. Iruncdld, fornid ovdta. Ved Aasgaardsvik, Kristianssund, fandt jeg sommeren 1901 former af M. Iriiiicdld, lutr. luldcndllcnsis, om hvilke man kunde nære tvil, oiu de var recente eller ul^askede af ældre afs;einingei-, men sandsynligvis det si(iste. Sommeren 1897 fandt jeg i morænen ved Hammerfest Mijd tniuadd i former dels liknende formå tijpica. men i svære, tykke skaller, men ogsaa skjivv i /". iKhlcixillcnsis. lildeis megel deform, idclhele temmelig robusl, og megel aimin delig i en la-iigde af ca. <•(» mm. Arrinclld jjlicdld Mont. forekom \c(l llaarl)erg (Oriandcli, Kcppe leglverk, \'old, Ysse, Nyheim, Stenkjær leglverk, Ilsviken (Trond hjem). I en betydelig skjælsamling, som i sin lid er sammen bragt af afdøde professor MiNsriMt, og seneie overdral til univer- silctel, fandtes ogsaa denne arl i nogel smaa eksemplarer fra el par lokalilcler, anlagelig fia omegnen af Rrevik, men her som ellers i denne samling ei' slcdsangivelserne faldt væk, saa va-idien som sammenligningsmaleriale er forsvundet. Desulen har jeg lundel den paa lleic foiskjellige sleder i omegnen af Krisliania Ijoidcn, saa at dens sli atigraliskc plads nu er Iciuiuelig godt kjcndt Pdiuipni iiori'cfiifii Si'iNdi, loreiioni ved I hiksborg i( )rlan(lel) 430 P. A. ØYKN [1914 Reilgjerdel, Morsel, Laiigslein, Vardalsbækken, Næsvaiulskanalen, Slenkjær leglverk, Nybyen (Slenkjær), F'jerheimsfossen (Klæbu). Denne art forekommer langs vor hele kyst, men sjelden; den forekommer mol syd lil Kallegal og de briltiske øer, men er en egte arklisk og cirkumi)olar form, der ojjlrær i liere varieteler (Moll. Reg. Ard. Norv., pag. 94 — 95). Store, tykskallede eksem piarer har Nummedal lat ved Bolgen (Freiø). Og ved Langesø teglverk (Drammen) har jeg erholdt store, vakre eksemplarer af denne art. Ikke fuldt saa sloi- er arten fra Vardalsbækken. En vakker, midlere form har jeg fundet ved Dalsmyren (Asker), og en liknende, men mere tykskallet, har konservator Kiæk bragt fra Langnes (6 m. o. h.) nær Tromsø. En noget mindre form har jeg fundet i Mac//-«-tidens skjælbanker ved Kamfjordvarden (Sandefjord), og en liknende har Danielsen fundet i Hassalviken (Askerøen). En ganske lilen form har jeg fundet ved Stein legl- verk (Sandefjord), og en liknende har Hellano bragt fra Kirke- nes (Sydvaranger). Saxicaua sp. Ved Ler kemiske fabrik (Ler st.) forekom sammen med Porllandia arctica en formlype, der minder temme- lig meget om /////o.sa-typen, men fordelmeste i juvenile former, der dog nærmest maa henregnes til fonud arctica, der likeledes forekom sammen med Portlandia arctica ved Hagabakken i Kalvelladalen. Ved Kvaal-broen forekom sammen med Port- landia arctica og Pecten groenlandicus en juvenil formtype, der na^rmesl maa henregnes lil S. pholadis Lin.; imidlertid kan man her reise el, som del synes, meget berettiget spørsmaal, om man ikke rettest bør betrakle .S. pholadis Lin. og S. arciica Lin. kun som extreme varieteter av en og samme art, der i virkelighelen oplrær i et stort antal varieteter, hvis overgange lettest studeres gjennem de juvenile formlyper, der gjennemgaar en divergerende ulvikling, alpassel efter de geografiske og fj'sikalske forhold. Det samme trirk gjenlinder man i forekomsten ved Kvaal jernbane- bro, hvor Portlandia arctica og Pecten groenlandicus likeledes utgjør de cenlralformer, om hvilke en række andre arktiske arter grupperes. I nærhelen af Melhus bro forekom likeledes Saxicaua pholadis Lin. juv. sammen med Portlandia arctica. Paa begge sider af Langbiekken nær Gula ved Slav forekom Saxicana pholadis juv., som likeledes optraadle ved Hollum. Ved Olderøien bør vi merke os del eiendommelige forhold, at medens man i en høide af ca. 122 m. o. h. finder i>. pholadis i en tykskallet form, der nærmer den temmelig meget lil nar. arctica, og her forekommende sammen med Mija trnncata, var. nddevallensis, finder man i en høide af 132 m. o. h. Å\ pholadis i en juvenil og normal form sammen med Mijn truncata, formå tijpica; denne form af Saxicana optræder ogsaa ved Vollan. Ved Berhals nær Nr. 6J KVARTÆR-STUDIEK 1 TKONDHJEMSFELTET 431 Vinjeøren faiulles i en høide af ca. ~?> m. o. h. store, lykke og robuste former af Saxicaua plioladis, og ved Slorliaug (Hevne) fandtes i samme høide denne art i normale former. Saxicaoa pholadis forekommer paa Ørlandel (M. Saks), Haarberg (Ørlandet), Størsel, Hov (Ørlandet), ()|)haiig, i juvenile lornier ved Ytterland, saavel i den normale som juvenile form samt var. arciicd ved Kalvaabakken. I formå lijpica ved llsviken. Baklandets teglverk. Reilgjerdet teglverk, paa dette sidste sted ogsaa i juvnile former, i begge disse typer ved Kammene og ved Fjerheimsfossen likesaa, her dog tildels noget arc/ua liknende; formå tijpicd ved Ranheim, likesaa ved Hommelvik lelegrafslolper (151 m. o. h.), hvor ogsaa juvenile former forekom. Ved liuvasli forekom en liknende, liten, tyndskallet formlyj)e, som den jeg har fundet i den høit liggende terasse ovenfor Skaadalen station i vestre Åker; liknende var ogsaa de former, som forekom ved Repj)e teglverk. Den almindelige form fandtes ved Sluberg, Sorlesixekken (lieppe), Sve, Langstein, i)aa delle sidste sled foruten i formå lijpiia, ogsaa i varieteter af mere juvenil, eller endog tildels af noget arctica liknende karakter, i juvenile former ved Stenssvedjan, særlig i juvenile former ved V^ardalsbækken, Xa^svandskanalen, nordre Tandberg, Østborg. \';erdalsskredet ISi);), Skavdalen, Ylteroen, i juvenile former ved Hestehagen (S[)arbu), i smaa former og juve- nile individer ved Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Indbryn (Stod) saavel i formå lijpica som juvenile individer, likesaa i Nybyen (Slenkjær), \'inje (Snaasen), Sunnan (Snaasenvand). I en samling etiketleret af Spamuh S('.nNi;n)i;i{ har jeg seet ganske smaa eksem [)larer af Saxicoixi pholodis, recente fra KvaMiangen, anforl som »Sd.vicaiHi (irclicd«. S. pliohidis af Aremark-ty[)en er ogsaa fundet i Paislev (>lay Beds. Sa.vicaixt pl^oUidia i hovedtypen og i de foi- skjelhge varieteler, hvorunder arien ofte optrær, er megel uli)redl i vore kvarluMe afsietninger, saavel i lerel som i skja'Ibankerne, saa forsaavidt vilde en o|)regning al" lokaliteter være hensigtslos; lur skal kun pekes |)aa visse karakteiistiske typer til sammen likning med Trondhjemsfellets mange, forskjelligarlede former. Paa sine steder anlar denne art høist eiendommelige deforme skikkelser; saadanne har jeg f. i'ks. fundet ved Kilebu (Rakkeslad) og Kilcbiislora paa grensen mellem Rakkeslad og Aremark like som ogsaa ved Kuholmen teglverk nier Kristianssand. Merkes bør ogsaa de eiendommelige formei' fra borehullerne nwv Hre\ik Iji liknende lype som den slore, lobusle l'orm Ira Kam mene (Khebu) har konservator Ki.v:i{ bragt fra Tromsdalens leglverk na-r Tromsø og I)amklsi:n fra marlekei- ved Olraly (Kristianssand) l'^ormei", dei- ikke er til at skille fra de i vort ra glaciale og noget yngre ler forekommende, har jeg selv lal ved Nørre llanidsle\ (\'endsvssell, og liknende har .S( uii brakt fra 4o2 P. A. ØYEN [1914 Rice Slrail ("iden Fram eksppdilion). Former svarende til dem, der lorekommer i de lil Porllandia-niveauet svarende afdelinger i de aremarkske skjælbanker og likesaa i de trondhjemske, har dr. HoLMSKN brakt Ira Tverdalen (Colebay, Spitsbergen) og Nansen Ira Franz Josephs Land. Svarende til den almindelige Aremarks- type har Hoi.mskn brakt eksemplarer fra Sassendalen (Spitsbergen), og selv har jeg lat liknende ved Fagerviken (Ranen). Liknende former som ved Næsvandskanalen findes ogsaa i tapeslagenes østers banker ved Aastrup (Vendsyssel). Og juvenile former svarende omtrent til vore norske har Hornemann brakt fra morænen foran Lilliehookbræen (Spitsbergen). Former, der temmelig nøie svarer lil de store, tykskallede typer, som jeg har fundet ved Gløsvaag (Kristianssund), har kaptein SxMith brakt mig fra Green Harbour (Spitsbergen). Den af V. Nordmann fra de danske 7V/pes-lag angivne Sdxicava arctica L. synes efter de mig sendte prøve- eksemplarer at dømme kun at være den almindelige, helt juvenile og tildels meget forkrøblede form af at the mouth of the Bav of F'undv« (Proceed. Boston Soc. of Nat. Hist. Vol. IV (1854), pag. 114). Siphonodentalium vitreum M. Sars forekommer ved Lundemo, Meeggen, Lerli, Jagtøien, Vollan, Ulriksborg (Ørkmdet), Trøen (Ørlandet), Lademoen (Trondhjem), Baklandets teglverk, Nidaros teglverk, Reitgjerdet, Homuldsli, Ranheim teglverk, Hommelvik teglverk, Reppe teglverk, Stuberg (III), Sortesbækken (Reppe), nær Stjørdalen gamle kirke. Hr. Martin Mok har sendt mig den fra Stubbergmyr (Heil st.). M. SArs anførte forekomsten af Den- taliuni vitreum nov. sp. fra Øksfjord paa 100 F. D. dyndblandet bløl lerbund (Nyt Mag. for Naturvid. B. 6 (1851), pag.'l78). Sars meddeler videre derom: I aaret 1849 opdagede jeg ved Øxfjord i Finmarken paa 100 favnes dyb et nyt dyr, som jeg ved en kort diagnose charakteriserede efter dets skal og ind førte i systemet under navnet IJentalium vitreum Sars. Paa min sidste reise til Finmarken i 1857 havde jeg den lykke at gjenlinde min Dentalium vitreum ved Tromsø paa 40 — 50 favnes dyb og ved Vadsø paa 80 — ^100 F'. D. Undersøgelsen af det levende dyr viste mig nu, at det ikke kan forblive staaende i /)('/j/a//a/?i-skegten, men at det frembyder afvigende characterer, der ere noksom tilstrækkelige til at begrunde en ny slægt, Siphono- denldlium Sars — — — Arten maa altsaa hede: Siphoiwden- talium vitreum (Christiania \'id.-Selsk. F'orh. 1859, pag. 182). Af- bildning af skallen er given i universitetsprogrammet for første semester 1860, pag. 59, fig. 1 (L. c. pag. 183—184). Lej)i(loj)leurus ciiiereus Lin. forekom ved Langstein. Boreochilon rutter LowE forekom ved Olderøien (lo2 m. o. h.). Langstein. Boreoehiloii miuiuoreus V.xhn. forekom ved Langstein, Smaa aasan. Plaropliora sp. forekom i slidte ledbrudstykker tilhørende for skjcllige arter ved Haarberg (Ørlandet), Røne-Aune (Ørlandet), forskjollige arter ved Ophang, forskjellige arter ved Sve, Næs- vandskanalen, Østborg, Smaaaasan, Indbryn (Stod), Nybyen (Sten- kjær), Sunnan (Snaasenvand). Pdtelld vul(/(tt(i Lin. forekom j)aa Ørlandet (M. Sahs), Troen (Øllandet), Hov, Sve grustak, Næsvandskanalen, Østborg, Lang stein, Stcnkjier teglverk, Xdcelld j)elluci(l(t Lin lorckom paa Ørlandet (M. Sars), Haar berg (Ørlandet), Langstein. Acnid'd testudinulis MCli.. l'ten lier at gaa nærmere ind paa (len lidligcic og nu\a'rende utbredelse af denne art, der liniles soMi en littorallorm langs hele vort lands kyst, skal jeg kun i kortliel licindragc enkelte store drag i forekomsten. 1 den nord lige del aC vort land er den meget almindelig og utbredt i store. 434 p. A. øYEN [1914 vakre former, som jeg har lat dels i den nuværende strandkant og dels i liten høide over havet, f. eks. ved Mehavn samt ved Kirkestappen og Sandhohnen (Gjesvær), dog ingensteds høiere end, at den kan være opskyllet ved den nuværende strand. Danielsen har paa Mærholmen (Askerøen) fundet en meget inter- essant forekomst i et ved almindelig vandstand fuldstændig isoleret bassin, idet der »blot ved høivande kommer forbindelse istand med sjøen — naar trods dette blot faa af de almindeligste former mangler, forklares det jo let derved, at afsperringen ikke kan være meget gammel. Blot en stigning af havets nivaa paa ca. I m. vilde bevirke en saagodtsom uafbrudt kommunikation, og den tid, da sjøen stod h m. høiere, kan vel ikke ligge langt tilbage. Et par maa dog sandsynligvis være indvandret, etterat bassinet blev afsperret, nemlig Mija arenaria Lin. og Acmæa testudiimlis, MOli..< (Nyt Mag. for Naturvid. B. 44, pag. 20). .4. testudinalis er endvidere skrapet i vakre eksemplarer af Spahre-Schneider ved Vadsø; jeg har selv tat den ved Mehavn, som ovenfor nævnt, og Collett bragte den fra Havøsund, like- som Th. Vogt bragte mig den fra Vedø (Røst), opskyllet indtil 1 m. o- h., og fra østsiden af Østvaagø. Den er likeledes tat ved Alverstrømmen. Schei bragte den fra Egedes Minde. Uten beteg- nelse om recent eller fossil opbevares den i universitetets glacial- samling. Paa en skrapetur sammen med konservator Nord GAARD sommeren 1909 tok vi den paa 20 m. d. ved Rødberget. Denne undervandsbanke ved Rødberget er meget interessant og kan i visse henseender sammenlignes med den af Appeleøf om- talte lokalitet, undersøkt af Michael Sars sommeren 1902, s.v. for Færøerne, nemlig den saakaldte Færøbanke paa 100 — 300 m. d. (125 m.), hvor der fandtes en mængde tomme skaller og enkelte levende individer (Norges fiskerier, I. Norsk havfiske, pag. 77). En sammenlikning af den der meddelte faunaliste viser stor forskjel med den, jeg meddelte fra Rødberget (II, 59 — 61), men som undervandsbanker med fossilt præg besitter de dog enkelte, eiendommelige træk fælles. Bundstrømme spiller i begge tilfælde en fremtrædende rolle; de danner paa en viss maate pseudolitlorale undervandsbanker. Tectiiid vinjined Ml'll. forekom ved Olderøien (132 m. o. h.), Haarberg (Ørlandet), Trøen (Ørlandet), Størset, Sve, Sve grustak, Stenssvedjan, Næsvandskanalen, nordre Tandberg, Østborg, Ytter øen, Hølbæk (Sparbu), Stenkjær teglverk, Smaaaasan, Indbryn, Røne-Aune (Ørlandet), Oi)haug (Ørlandet), Langstein, paa dette sidste sted, foruten i fornia ti/pica. ogsaa tildels enten i en lav type eller endog i en meget r»/)<7/a-liknende, i fornia tijpica af den arktiske varietet og i nar. riibclla i Nybyen (Slenkjær), Vinje (Snaasen), Sunnan (Snaasenvand). Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER 1 TRONDHJEMSFELTET 435 Tectura rubella Fabr. forekom ved Haarberg (Ørlandel), Smaa aasan. Scutellina fulua Mull. forekom ved Langstein, Ind bryn (Stod), Nybyen (Slenkjær). Fuldstændig tilsvarende formtype af denne art til vort lands har jeg ogsaa havt anledning til at se i Mr. Harmer's store samling fra den brittiske crag. Lepeta caeca Mull. forekom ved Olderøien (132 m. o. li.), Vollan, Krokset, Storhaug (Hevne, 73 m. o. h.). Størset (Ørlan- det). Kammene, Langstein, Ytterøen, Indbryn (Stod). Puuctiirella noachina Lin. forekom ved Olderøien (132 m.i). li.), I^angstein, Smaaaasan, Indbryn (Stod). Kmarginnla fissiira Lin. forekom ved Haarberg (Øriandet), Langstein, Stenssvedjan, Indbryn (Stod), Rep[)e teglverk. Næs vandskanalen, Nybyen (Stenkjær). Emargimila crdssn Sowu. forekom ved Langstein. Scissurella crispdta Flkmg. forekom ved Indbryn (Stod). Moelleria custiilata Møll. forekom ved Smaaaasan. Indbrvn (Stod). Cyclostrema sp., nærmest millipunclaliim Fr.. med meget lavt spir og fin struktur forekom sammen med PorlUiudia (irclica og andre arktiske former ved Ilagabakken i Kalvelladalen (Ler st.). Marcjarila helicina Fahr. forekom ved Øriandet (M. Sars), Haarberg (Øriandet), Trøen (Øriandet), Ophaug, Indbryn (Stod). Denne art er af Sfarki: Schneider skrapet i Østfinmarken, og den angis af Sars fra bele vor kyst (Moll. Reg. Arct. Xorv., pag. 132 — 133). Den lindes i Mlnstkrs efterladte samling, og M. Sars fandt den paa Kirkeøen (Hvaler). Selv bar jeg f. eks. fundet den ved Ullern (vestre Åker) i den bekjendte skjælbaiike fra Tapes- nirraiK'ls tid ((>liristiania \'id. Selsk. I^\)rb. 19()5, Nr. 4, pag. 5). Mdif/arild (/rocnlaiulicd (1iii;.mn. forekom ved Smaaaasan og Indbryn iStod). Denne art er jcvnt og talrik utbredt i bele vor arktiske region (Sars: Moll. Heg. Arct. Norv., i)ag. 133). Som sammenlikningsmateriale bar jeg erboldt vakre eksemplarer skrå pet af Si'ARRK S(:hneii)i:r ved Tromsø. Hoel bragte den fra Sveinum (Aanmyren, Sannikedal). Selv bar jeg fundet den I eks ved Kilebu I [{akkestad). Mdrj/diild iincrcd (^oriH. forekom ved Smaaaasnn Den kurak lerislisk arktiske art er meget almindelig ved bele I-'inmarkcns kyst (Sars: Moll. Reg. Arel. Norv., pag. \'.\n). Si'arrk-Sc.hneider har sendt mig vakre sammeidikningseksem|)larer fra Tromsø. Selv bar jeg fundet tien f eks ved Kilebu (Riikkcstad). Manjdrild sp. forekom i skja'lbanken ved i.;ingstein. (iihhnld cincrdrid Lin. forekom ved Haarl)erg (Ørianilell, Rone Anne, Trøen lØrlaiuiel), Ophaug, Ilsviken (Trt)n(lbjem). Re[)pe leglverk, Sve. Sm' gruslak. Laugstein. Stenssvedjan, Næsvands 486 p. A. øYEN 1914 kanalen, nordre Tandberg, Østborg, Høll)æk (Sparbii), Sniaaaasan, Indl)ryn (Stod), Slenkjær teglverk, Nj'byen (Slenkjær), Vinje (Snaa- sen), Sunnan (Snaasenvand). Denne art er som fossil meget ut- bredt i vort lands skjælbanker og den forekommer ifølge Sars langs vor hele kyst til Nordkap (Moll. Reg. Arct. Norv., pag. 140). Ikke destomindre synes den ikke bestandig at foreligge helt nøi agtig bestemt; thi hos Rekstad finder vi juvenile eksemplarer af denne art bestemt som »Gibbiiln tiimkla Mont.* fra mergelsand ved Grimsmo (ca. 10 m. o. h.) i Surendalen, og Hoel angir et ungt eksemplar af denne art fra Havemyr (Rerg, Skaatø) som »Margarita grønlandica Chemn.". Gibhula tumida Mont. forekom ved Reppe teglverk, Sve, Lang stein, Næsvandskanalen, Hølbæk (Sparbu), Stenkjær teglverk, Sniaaaasan, Indbryn (Stod). Denne art er meget utbredt i vort lands skjælbanker, for kun at nævne nogen faa eksempler: Kilebuslora jiaa grensen mellem Rakkestad og Aremark og i stor mængde ved Kilebu (Rakkestad). Konservator Kiær bragte den fra Langenes (2^ — ^7.5 m. o. h.) nær Tromsø. Coniihis millegranus Phil. forekom ved Langstein. Denne form indgaar som et led i, hvad jeg har kaldt Trivia-niveaiiets fauni stiske complex. Denne art er ifølge Sars en sydlig form, men forekommer dog ogsaa inden den arktiske region f. eks. ved Lofoten paa 20 — 30 F. D. Den forekommer ved vor vest- og syd kyst til de brittiske øer og Middelhavet (Moll. Reg. Arct. Norv., pag. 143). Den er tilstede fra et par lokaliteter i Munster's efter ladte samling, men desværre uten nærmere angivelse. Capnlus hiingariciis Lin. forekom ved Haarberg (Ørlandet), Størset, Langstein, Smaaaasan, Nybyen (Stenkjær). Morvillia undata Brown fandtes ved Ytterland (Ørlandet) i et defekt eksemplar tilhørende var. expansa G. O. Sars. Trivia eiiropaea Mont. forekom ved Langstein. Denne art er fundet i endel skjælbanker ogsaa i den sydøstlige del af vort land, men ogsaa der meget sparsomt. At ta ut en saadan ret sjelden form som typeform for et mere bestemt utpræget slrati grafisk niveau, som i dette tilfælde for Trivia-niveauets ved- kommende, frembyr jo noksaa megen vanskelighet, da man mere sjelden lykkes at finde den for afsætningen anførte lede form. Men her gjelder, hvad jeg ofte tidligere har fremhævet med styrke, at ved bestemmelsen af en kvartær, stratigrafisk horizont vil den enkelte art veie mindre, medens hovedvegten blir at lægge paa del faiinistiske selskap eller complex af arter eller varieteter, der indgaar som bestemmende for afdelingens eller niveauets plads i den stratigrafiske rækkefølge. Hvad nu grunden kan være til, at denne art er saa sjelden opbevaret i vore kvartærafsætninger, er ikke saa godt at forstaa; thi skallet Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 437 er sterkt og skulde saaledes ha gode betingelser for al kunne opbevares, og Sars sier, al den ved vor syd og vestkyst ikke er ualmindelig, men i den arktiske region er det kun ved Lofoten. det har lykkedes ham at faa fat i en enkelt tom skal (Moll. Reg. Arct. Norv., pag. 154). Det er dog ikke blot hos os, den synes sparsom i de kvartære afsætninger; thi da jeg sommeren 1909 besøkte det geologiske museum i Edinburgh, fandt jeg ogsaa der denne art kun fra et par lokaliteter. Den forelindes, som del synes, fra fem forskjellige, men rimeligvis nærliggende lokaliteter i MuNSTERS efterladte samling, men desva^re uten nærmere angivelse, med hensyn til hvilket henvises til mine bemerknin ger under Arcinelln plicata. Lunatia monlcujui Fohh. forekom ved Usviken (Trondhjem), Baklandets teglverk. Tangen teglverk, Værdalsskredet ]89o. IIøl bæk (Sparbu), Indbryn (Slod). Denne art er ifølge Sars endnu temmelig hyppig ved Lofoten paa 15 — 60 F. D. og gaar op til Hammerfest; arten er sy(ilig utbredt langs vor hele kyst til de brilliske øer (Moll. Reg. Ard. Norv., pag. 157). Jeg har selv tal den ved Fanø (Danmark). Den lindes i Munster's efterladte samling. Oxaal har bragt mig den fra Tysnesø, O m. o. h., og Spahrk-Schneider har skrapet den ved Øksfjord. Lunatia intermedia Phil. forekom s. f. Langbæ^kken (Stav). Ørlandet (M. Sars), Haarberg (Ørlandet), Reppe teglverk, Sve. Langstein, Stenssvedjan, Ysse, Værdalsskredet 1SV);5, Indbryn (Stod), Usviken, Stenkjæ-r teglverk, Xybyen (Stenkjær). Denne art, kun et synonym for X. nitida, er af den danske forsker Nordmanx fra /Jos//? /a-la gene, f. eks. ved Strandby nær Fredriks hald, etiketteret som Xatica catena da Costa. L. intermedia (ludes i leret ved liere af leglverkerne i den sydosllige del af vorl land. saaledes f. eks. ved Fredriksslad og Gudeberg leglverker næ'r Fredriksslad. Den er fundet i va^senllig samme formlype paa saa fjerntliggende steder som Hassalviken (Askerø) og nordsiden af Østvaagø, begge steder fossil. Den er ogsaa opbevaret i Munster's eflerladle samling, uvist hvorfra. Paa Fanø (Dnnmarki Iku- jeg. forulen i normale former, ogsaa fundel den i hoisl eiendomme lige, 0[)lal af eremitkrebsen (Paf/urns lyernhardiis) indvendig og overvokset af en hydroide ( Hi/draclinia eciiincda) ulvendig. Ved Hassalviken (Askeroen) forekommer den ogsaii i eksein|)larer besleml af D.\nii;i-Sen som \(dica inonlaniii. I varielelen /.. monilifcra Lam. har jeg fundet den paa l\ino. denne varietet opfattes af l'oiuucs lV: Haneev som en egen arl (llisiory of Rrilish Mollusea, \'ol. III, pag. 'V2i>, |)l. HK), (jg. II, men indordnes af KoREi.T som (Ml \arielet under /,. ctdcnn iFauii Moll Tesi. l-'uropaea, isss, pMg. tuS). Liimdiit f/rocnlandica Reck foickoin \i-ii .lagloicn, \Ollan, lliiks 438 p. A. øYEN [1914 borg (Ørlandel), Yllerland (Ørlandel), Lademoen (Trondhjem), Baklandels leglverk, Nidaros leglverk, Heilgjerdot, Romuldsli, Fjeiheiinsrossen, Heppe leglverk, Smaaaasan, Hjørli (Groiig). Denne art er temmelig gammel; thi i Mr. Harmers store sam Ung har jeg fra den briltiske crag ha vi anledning til al se eksem [)larer, der hverken i form eller størrelse var til at skille fra saadanne i vore egne, glaciale afsætninger. I det ra-glaciale ler ved Tønsberg leglverk og Valle leglverk, likesom ogsaa i leret ved Kolvik paa Edholmen (Hvaler) f. eks., luider vi den samme formtj'pe som i leret ved Yllerland og Reilgjerdet; ved Haavik (Askerøen) og Kilebuslora, paa grensen mellem Rakkestad og Aremark, møter man en i det væsentlige liknende type, likesom ogsaa j)aa F'ranz ,Iose[)hs land. Ved Evje leglverk (Fredriksslad) er formen gjennemgaaende noget mindre, som ogsaa ved Stein leglverk (Sandefjord). Natica claiisa Brod. & Sowb. forekom ved Vollan, Yllerland (Ørlandel), Reilgjerdet, Smaaaasan, Indbryn (Stod), Nybyen (Sten- kjær), Sunnan (Snaasenvand). De ved Yllerland fundne, store og vakre eksemplarer af denne art overgaaes dog i slørrelse af eksemplarer fra Kilebraaten, Kilebuslora og andre steder i Are- mark, likesom ogsaa ved Hagtorn (Krappeto), Hassalvik (Asker- øen) og Songan (Arendal). Ellers er denne art meget almindelig og meget talrik i en række skjælbanker fra Krappeto — Høland, kanske, for en stor del ialfald, særlig i de dele af samme, som svarer til Portlnndia-niveaiiets tid, forsaavidt denne ikke i ban- kernes sammensa^lning er særlig reprævsenleret ved lag af ler. Men ogsaa i de fossilførende lerafsa'lninger møler man ganske almindelig den her omhantllede art, særlig i det ældste ler, om end som regel noget mindre og endvidere mere sparsomt paa individer; størrelsen er omtrent den samme som i Trondhjems feltet, saadan som vi f. eks. finder den repræsenteret ved Reil- gjerdet leglverk. Ved Smaaaasan fandtes en form af nogenlunde normal, muligens noget liten type med forholdsvis høit spir; fra Hugones (l^'inmarken) sendte distriktslæge Wessel mig formå tijpica noget slørre, og ved Langenes (2 — 7.5 m. o. h.) ved Tromsø fandt konservator Kiær en ganske liten form, hvortil tilsvarende er fundet ved Kilebu (Rakkestad) og Wood Ray (Spitsbergen). Tricholropis horcalis Rroo. & Sowb. forekom paa Ørlandel (M. Sars), Størsel (Ørlandet), Oi)haug, Langstein, Holbæk (Sparbu), StenkjæM- leglverk, Indbryn (Stod). Denne arktiske, cirkumpolare art er utbredt langs vor hele kyst til de briltiske øer (Moll. Reg. Arct. Norv., pag. 163). Sparre-Schneider skrapet den ved Tromsø i vakre eksemplarer, og Danielsen bragte noget mindre former fra Askerøen. l)e f eks. ved Slørset og Langstein fundne eksem Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 439 piarer synes ikke i noget væsentlig al skille sig fra dem, som er fundet ved Dalmuir (Skotland). Littorina littorea Lin. formå tijpica forekom omkring Lang bækken nær Gula ved Stav, Ørlandet (M. Sars), dels i formå typica og dels i juvenil form samt ogsaa i noget palliata-\ik nende type ved Haarberg (Ørlandet), Røne Aune, Trøen (Ørlandet), i juvenile formtyper Trøen (Ørlandet), Hovs utmark (Ørlandet), Størset, saavel i formå tijpica som juvenil type ved Ophaug (Ørlandet), Rosenlund (Østraat), Ilsviken, Gløshaugen (Trondlijem), saavel i formå tijpica som i en noget />a///(//rt-liknende varietet ved Reppe teglverk, Stuberg, Sortesbækken (Reppe), Tangen tegl verk, Holan, Vold, saavel i formå tijpica som i en juvenil vari ant ved Sve, Sve grustak. Langstein, Stenssvedjan, Vardalsbækken, Næsvandskanalen, saavel i formå tijpica som den mere juvenile ved nordre Tandberg, likesaa ved Øslborg, Hallan, Ysse 'Vær dalen), Værdalsskredel 1893, Ylterøen, Hestehagen (Sparbu), juve- nil og normal form ved Hølba'k (Sj)arl)u), i formå typica og juvenil form ved Stenkjær teglverk. Stenkjær (recent), Egge (Stenkja^r), i juvenil og normal form ved Smaaaasan, likesaa ved Nybyen (Stenkja'r), Indbryn (Stod), i en juvenil type ved Indbryn, Vibækken (Snaasen), Ekre Dale (Snaasen), Rjørli (Grong), Vinje (Snaasen), Sunnan (Snaasenvand). Littorina rudis Maton forekom ved Røne Aune (Ørlandet) i en tenelyrosa-Wknende, eller kanske tildels noget /;a/n/a-liknende varie tet, i varielelen tenel^rosa ved Ophaug, Ilsviken (M. Saks det.). Haklandels teglverk (M. Sars det.), Stenssvedjan, Ytterøen. Littorina tcnelyrosa Mont. forekom paa Ytterøen. Littorina palliata Sav forekom i den lille, glatte form ved Vollan, Ytterøen, Smaaaasan, i en noget o/)/f/.s«/-liknende varietet svarende til "^'Heroens forekomst fandtes den ved Indbryn (Stod). Littorina patiila .Ii;ffr. forekom [)aa Ytterøen. \'ed Haarberg er fundet en Littorina sp., der svinger over mot ////o/ra-ty pen og mot /'wr/As-typen, men kanske, ialfald delvis, kan henføres til heromhandlede gruppe (Cfr. Øyfn: Kvarta'r studiei- i Trondhjems feltet, II (l'.)Il),'i)ag. 19—20). Littorina ot)tiisata Lin. formå typica forekom n. f. Langba'Ukeri (Stav), Ørlandet (M. Sars), Haarberg (Ørlandet), i formå typica saavelsom i nar. litloralis samt formå intcrmedia og formå rotiin- dala ved Tiøen (Ørlandet). i varieteten littoralis i Hovs ulmark (Ørlandet), i forskjellige Ibrmer af var. littoralis ved Stoiset, saa vel i formå typiia som var. rotiindata og var. inicrmrdia samt var. littoralis ved Ophaug, i varielelen littoralis ved Rosen lund (Østraat), saavel i formå typica som i var. littoralis ved Sve, like saa ved Langslein, likesaa ved Na^svandskanalen, likesaa ved nordre Tandberg, likesaa ved Øslborg, Heslehagen (S|)arbu), i 440 H. A. ØYEN [1914 formå ti/pica og nar. littoralis ved Hølbæk (Sparbu), i formå typica og varielelen littoralis ved Sleiikjær leglverk, i var. palliata og var. littoralis ved Smaaaasan, var. littoralis Nybyen (Stenkjær), i formå typica og var. littoralis ved Indbryn (Stod), ved Vibækken (Snaasen) dels i formå typica og dels i en noget palliata-Wknende var. littoralis, i formå typica og var. littoralis ved Vinje (Snaasen), Sunnan (Snaasenvand). Lacuna pallidula da Costa forekom ved Sve, Vinje (Snaasen). Laciina divaricata Fabr. forekom paa Ørlandet (M. Sars), Haarberg (Ørlandet), Røne-Aune, Trøen (Ørlandet), Ophang, Reppe leglverk, Sve, Langstein, Næsvandskanalen, Østborg, Ytterøen, Smaaaasan, Indbryn (Stod), ved Langstein forekom foruten formå typica ogsaa den lille semiglobulærc form, Stenkjær teglverk, Nybyen (Stenkjær), Sunnan (Snaasenvand). Hydrohia idvae Penn. forekom omkring Langbækken nær Gula ved Stav, Ørlandet (M. Sars), Haarberg (Ørlandet), Ophang, Vær dalsskredet 189;], Indbryn (Stod). Onoba striata Mont. forekom paa Ørlandet (M. Sars), Haar- berg (Ørlandet), Slørset, Ophang, Reppe teglverk, Sve, Langstein, Næsvandskanalen, nordre Tandberg, Øslborg, Ytterøen, Stenkjær leglverk, Smaaaasan, Indbryn (Stod). G. O. Sars henførte ti! striata de foldede og til aciileiis de glatte former, og Sparre Schneider synes al følge Sars. Onoba acidcus Gould forekom ved Smaaaasan, Indbryn (Stod). Med hensyn til forholdet mellem O. aciil^iis og striata se mine bemerkninger under sidstnævnte art. Onoba pro.vima Ald. forekom ved Hov (Ørlandet) i en form svarende omtrent lil den af G. O. Sars afbildede (Moll. Reg. Arct. Norv. Univ.prog. 1878, I, Tab. 22, lig. 4), dog ikke med fuldt saa stump apex. Skallet er af middels tykkelse, men mundens og lobens form, især øvre del, er den for proxima karakteristiske, medens formen forøvrigl og de enkelte træk minder om aculeus. Onoba vitrea Mont. forekom ved Langslein. Cingula sohita Phil. forekom ved Indbryn (Stod) i samme formtype som ved Aamdalsstrand (Skien), Ørlandet (M. Sars med autor FoRB. & Hanl.). Med hensyn til den geologiske forekomst og utbredelse kan i fuldl maal gjøres gjeldende, hvad Forbes & Hanley anfører om den nuværende: »A very rare shell, but possiblv more widely distributed than we at present know» (History of British Mollusca, Vol. III, (1851), pag. 132). Ålvania punctnra Mont. forekom paa Ørlandet (M. Sars), Langstein, Næsvandskanalen, Indbryn (Stod). Alvania zetlandica Mont. forekom ved Langstein. Rissoa violacea Desm. forekom ved Haarberg (Ørlandet), Sve, Langstein. Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 441 Rissoa parua da Costa forekom ved Langstein, Sve. Xaar M. Sars angir forekomsten af R. parua fra Stenkjær teglverk. saa er delte en angivelse, som jeg ikke har havt anledning til nærmere at kontrollere rigtigheten af, men vi bør ialfald i denne forbindelse erindre, al Sahs under denne da (vOSIas art lienførte saavel R. parua som inicrriipla. Rissoa interriipta Ad. forekom ved Haarberg (Øriandel), C)j)liaug. Sve, Langstein, Næsvandskanalen, nordre Tandberg. Øslborg, Ytlerøen. Om den mulige forekomsl af denne art ved Stenkjær leglverk cfr. mine bemerkninger om R. parua, Stenkjær leglverk. G. O. Sars betrakter denne art som selvstændig og påaviser, al den ikke kan være nogen klimatisk varietet af R. parua, ja paa viser endog, al den oplrær i forskjellige varieteler (Moll. Keg. Arct. Norv., pag. 1L Sars). Haar berg (Øriandel), Ophang. Indbryn (Stod). Turritella terehra Li.n. forekom omkring Langbækken nær Gula ved Stav, Øriandel (M. Sars), Ilsviken (Trondhjem), Tangen leglverk, Værdalsøren. Hestehagen (Sparbu), Stenkjær leglverk. Bittiiim reticiilaliiin da 0)STa forekom paa Øriandel (M. S.vRSl, Haarberg (Øriandel , Storsel, Hov, Ophaug, Sve, Langstein. Aporrhais pcs pelccani Lin. forekom paa Øriandel (>L S.vrsi, Ilsviken (Trondhjem), Reppe leglverk. Sortesbækken (He[)pel, Morset, Tangen leglverk, Sve, Langslein, Stenssvedjan, Vardalsbx'k ken, Værdalsskredel is«);',, Heslebagen (Sparbu), Hoiba'k (Sparbul. Stenkjæ'r leglverk, Indbryn (Stod), Kkre Dale (Snaasenl. N'injc (Snaasen). Triforis peruersa Lin. forekom ved Langslein. Parlhenia inicrslincia MoNi. forekom paa Øriandel iM S.vrs), nordre Tandberg, Oslborg, Smaaaasan, Indbryn (Stod). P(irlhrni(( spiralis MoNr lorckomNcd Langslein. Indbryn iSlod', Opliaug (Orhmdeti. Odoslomid nuidealala MoNT. forekom \('(l Langslein, Slenkjar leglverk, Smaaaasan, Indbryn (Stod) Odostoniia aciita .Ikiir. forekom nciI Lanu^ltin 442 i>. A. OYKN [1914 Odoslomia (urrita Ham., lorekom ved Langsloin. Sars tok el par døde eksemplarer ved Lofoleu i skjivlsaiui oO -GO F. D. \'kkkiuit/.i;n landl ilen i dode eksemplarer ved Vadsø. Arien er iilbredt langs vor liele vest og sydkyst og gaar sydlig lil de kanariske øer uMoll. Ueg. Arcl. Norv., pag. 203). .leg har liavl anled ning til al Se den i Mr. Hahmkr's store britliske crag-samling. Oilostoinia coiwiilca Huoc.c.ni forekom ved Ilaarherg (Ørlandel), Ophang. Langslein. Ostborg, Smaaaasan. Denne art forekommer langs vor vest- og sydkyst. .leg har bavl anledning lil at se den i Mr. Hahmku's samlinger fra den brilliske c-rag formation. Aiiricnliiia inscnlpla Mont. forekom ved Indbryn (Slod). luiliiuclla scilldc Se. forekom ved Langslein. luiliinclla aciciila l'iiii.. forekom ved Indbryn (Stod). Hiiliind hiliiicala Ai.n. forekom ved Langslein, lndi)ryn (Stod), Haarberg (Orlandet). luiliiuit sp. lV)rekom ved Indbryn (Stod). llouiuhnjijra aloiims I'mil. forekom paa Orlandet (M. Saks). CJdthnrclld lincaris Mont. forekom paa Orlandet {M. Saks), Sve, Langstein, nordre Tandberg, Stenkjær teglverk. Clatliurclla Icnfnnji Micn. forekom ved Langslein. Thcsbia naiui Lov. forekom ved Indbryn (Slod). Mautjdia costata Don. forekom ved Sve, Langslein. MaiKji'lia nchuld MoNr. forekom ved Sve. liela iiohilis Moli.. fori>kom ved I\jaMi\n (OrhuuleO saavel i en mere iiornial som en <'/('(/a/;.s liknende eller endog Irerelijana- liknende varietet, Ytterland (Orlandet). Held harpiilaria (a)ith. forekom ved Indbryn (Stod). Belå I re ve 1 1 11 ana Tukt. forekom ved Heppe i Værdalen. Hela sp. forekom ved Lademoen iTrondhjem) i et ubeslemme ligt tragmenl. Se forøvrigl med hensyn lil Bela-iivierne mine bemerkninger om samme i II, 1911, pag. 43 — 48. 'l'roplxoii Iruiicitlus SruoM forekom ved Olderoien (\'senllig fra de foiiner, som jeg hai tat (lim svd ). I':n and), den den fore Den biller i en l"'i}^. 1Vøringen«s og Michael Sai*s«s togter (Bergens Mu seums aarbog 1903. Xr. lo, pag. 21 — 25). Echimis esciileiitiis Lin. forekom ved Haarberg (Ørlaiidet), Rone Anne, Trøen Ørlandet), Størset, Ophang, Sve, Sve grustak, Langslein, Næsvandskanalen, Østborg, Hølbæk (Sparbu), Indbryn (Stod), Nybyen (Stenkjær). Stroi}gyIocentrotus droebdchiensis Mull. forekom ved Olderøien (132 m. o. h.), Vollan, Haarberg (Ørlandet), Røne Anne, Trøen (Ørlandet\ Størset, Hov, Ophang, Reppe teglverk, Sve grustak, Langstein, Næsvandskanalen, Nordre Tandberg, Østborg, Ytter øen, Hestehagen (Sparbu), Hølbæk (Sparbu), Smaaaasan, Indbryn (Stod), Nybyen (Stenkjær). Juhinocyanuis (tnyiilosus Leske forekom ved Haarberg (Ør- landet), Ophang, Indbryn (Stod). Sp(it(ii}(fiis purpurcus Mull. forekom ved Indbryn (,Stod). Spatan(/us sp. Resier fandtes ved Tangen teglverk, Hestehagen (Sparbu). Amphidctus sp. (corddtus?) forekom ved Haarberg (Ørlandet) i den samme formlype som ved Ørnerede (Hvaler^ samt Dyve skogen (Svelvik og mellem Røne og Aune (Ørlandet) samt ved Indbryn (Stod), Størset (Ørlandet), Ophaug, Sve, Langstein. Denne art lindes ogsaa i Monsters efterladte samling, og den er af Danielsen fundet paa Askerøen. lirissopsis hjrifcni Forh. fandtes i leret ved Værdalsskredet 1S93. Proliihi h()re(dis Sars har jeg tidligere angit fra Ler kemiske fabrik (Ler si. , forekommende sammen med Porthindia (irclica, endvidere fra Haarberg (Ørlandet), Størset, Kammene, Reppe teglverk, Tangen teglverk, Holan, Langstein. Wollebæk sier imidlertid : Jeg har undersøgt, hvad der findes opbevaret i Zoo logisk Museum i Kristiania af Sars's materiale af ProluUi borc- (dis. Der foreligger ialt 2 explr. fra Drøbak, 4 fra Øksljord og A Ira Vadsø. M. Sars opførte allerede i ISGG Protiila horcctlis som en ny arl, funden i Finmarken og ved Drøbak, men beskrivelsen leveres forsi i 1X72 ved G. O. Sars efter M. Sars's efterladte manuskripler. Alene ved hjielj) af denne diagnose vil del være umulig al afgjore noget bestemt om, hvorvidt P. h<)ri'////r/"-e\emplarer viser del sig, al alle er defekte exem piarer nu'd alValdne laag, identiske med den af Théel i ISTS opstillede arl Apomaliis (jlohifcr (Kristiania Vid. Selsk. Skr. I. Malhm. naturvid. Kl. 1911, No. IS, pag. 122, cfr. ogsaa |)ag. 112 — 118). Naar vi sei- hen til ileniu- ultalelse og erindrer, al jeg har •21« 450 P^A. ØYEN [1914 iilføii min l)esleminelse ved al bygge paa M. Saks's opbevarede materiale fra de kvartære afsætninger, maa vi derefter overens stemmende hermed ogsaa bedømme den foreliggende bestemmelse. Spirorhis sp. forekom ved Haarberg førlandet), Røne-Aune, Trøen (Ørlandet), Slørsel, Hov, Ophang, Ytterland (Ørlandet), Langstein, Vardalsb;ekken, Næsvandskanalen, ved Smaaaasan faslsiltende paa Mijlihis modiolns og Balaniis crenafiis, Indbryn (Stod), Stenkja'r teglverk. Med hensyn til bestemmelsen af de arter, der bør henføres til slegten Spirorbis, skal jeg knn minde om, at WoLLEBÆK »har fnndel at burde udsæ^tte beskrivelsen af denne slægt, indtil el for el saadant øiemed specielt omhyg gelig konserveret materiale af disse vanskelige og særdeles smaa arter er tilveiebragt< (Kristiania Vid. Selsk. Skr. I, Mathm. na- turvid. Kl., 1911, Nr. 18, i)ag. 113). En række forskjellige Spir- orbis-ariev er kjendl ogsaa fra Kanada, saavel recente som fos sile (WnrriiAVKS: Marine Invertebrata of Eastern Canada, 1901, pag. 68—71). Pomatoceriis (Phil.) Iriqueter Mørch (Wollebæk: Christiania Vid. Selsk. Skr. I, Malhm. naturvid. Kl. 1911, Nr. 18. pag. 114). Serpnla tri(juefra Ørsted Verinilia porrecta Mull. Serpnla vennicularis Ørsteu Pomatoceros tricuspis Phil. Denne art anførte jeg tidligere under sidstnævnte betegnelse og angav den som forekommende ved Haarberg (Ørlandet), Høne Anne, Hovs utmark (Ørlandet), Størset, Ophang, Heppe tegl- verk, meget almindelig ved Langstein dels i selvstændige klynger og dels faslsiltende paa Anomia striata, Vardalsbækken, Næs vandskanalen, Hølbæk (Sparbu), ved Smaaaasan meget almin delig, dels i klynger og dels faslsiltende paa Pecten islandiciis. Mytiliis luodiolus, Mijd friincald, Zirphaea crispata, Biiccimiin un- dntum og paa smaasten, Indbryn (Stod), Stenkjær teglverk, Ny byen (Stenkjan). Denne art findes utbredt paa haard bund i lit loral- og subliltoralregionen fra Krislianiafjorden til Varanger fjorden (Wollebæk, L. c. pag. 115). Enpomafus nerinicnlnris Mull. Sars forekommer ved Tangen teglverk og Langslein. Wollebæk anfører den som Serpiihi ver- micnbiris Lin. (Kristiania Vid. Selsk. Skr. L Malhm. naturvid. Kl. 1911, No. 18, pag. 116) og sier, al den er almindelig langs Norges syd- og vestkyst paa fjeld-, sten- og skjælbund fra ca. 10 m. ned lil et par hundrede (den største dybde, hvorfra den er note ret fra vor kyst, er 260 m.). Hyppigst træffes den i subliloral- regionen« (L. c. pag. 117). Dawson ixn^iv Serpula penniciilaris Ian. som fossil fra Montreal, Murray Bay og Riviére-du Loup, men lilføier a small species of .SV//;///«, apparently the above, though Nr. 6 KVARTÆK-STUDIKK I IHON UH J K.MSFKI.TET 451 perhaps the (ielerininalion mav be regarded as unceiiaiii The Canadian Ice Age, 1898, pag. 2o9\ hvilkel den ogsaa sandsyn ligvis er, da del rimeligsle er, al her foreliggei" ProluUi boredlis Sars {=- Apomatus (jlohifer Théel). Placostegiis tridentatiis Fabr. (Wollebæk: Kiisliania Vid. Selsk. Skr. I. Ma'thm. naturvid. Kl. 1911, No. 18, pag. IITV Serpiild Iridenlata Fabb. Serpula trirt- landia arcticu Gray. Balaniis sp. angives fra leret i Værdalsskredel 189H. Verriicd stroemia Mull. Darw. forekom ved Vollan, Herhals (Vinjeøren, Tom.o. h.t, Haarberg Ørlandel , Heilgjerdet, Vårdals- bækken, Smaaaasan, Indbryn, Langslein. Mesidotea (Chiridolhed) sahini Kiu)vi:h forekom i leret ved Lundemo leglverk. Cancer f)(ire en temnu-liu n\ tid, ucoloeisk scct. Af 454 p. A. øYEN [1914 endnu større interesse er imidlertid det fund, som jeg 19^7^09 medbragte fra Nidaros teglverk af ringsælen (Phoca foetida), bestaaende af to sammenhørende underkjæveben og 1ste led af 1ste taa (del hele afbildet i de tre nederste figurer paa den II (1911) vedføiede planche). Om vi samler de forskjellige verte- l)rater i en sammenhængende liste, faar vi følgende: Sebastes norvegiciis Asc(tn (=^^ niarinus Lin.) Ytterøen. Hippofflossoidcs limdudoidea Bl. i en vakker marlek fra Grong. Gadiifi morrhua Lin. fra Storjord i Beiern (Trondhjems museum;. Gadiis nirens Lin. i marleker langs bredden af Gula nær Stav. Malotus villosiis Mull. forekom f. eks. i Guldalen, ved Kai vella (Ler), i Melhus (50 f. o. h.), paa I^einstranden, ved Kvaal i en høide af 150 f. o. h. (Trondhjems museum), i Beieren, ved Bodø. Se forresten mine bemerkninger under afsnittet marleker. Chipea harengus Lin. forekommer i leret i Guldalen (Trond hjems museum). Otholith (sp.?). En enkelt, li ten otholith af ubestemt art fand- tes ved Langstein. Balaenoplera roslrala? (M. S.\us det.) forekom i bunden af en torvmyr 20 — oO f. o. h. og ^/i mil fra stranden ved det nuvæ rende Rosenlund nær Øslraat (Ørlandet). Phoca foetida Mull. Nidaros teglverk (cfr. K.-S. II, 1911, pag. 68-70). Med hensyn til nogle faa andre foilmei- se mine bemerkninger under afsnittene Marleker og Dijreuandriiu/er. Endvidere kan vi merke os forekomsten af endel foraminiferer : Quiiujuelocnlina seminnhim Lin. forekom ved Ranheim teglverk. liofalia heccari Lin. forekom ved Ophaug (Ørlandet) og ved Sve. Miliolina serninuluin Lin. forekom ved Trøen (Ørlandet). Truncatulina akneriana d'Okb. fandtes ved Ophaug (Ørlandet). Truncatulina lobatula Walk &. Jac. forekom ved Ophaug (Ørlandet;. Med hensyn til forekomsten af planterester se mine bemerk ninger under afsnittene Arktiske planter og Kalktuf. Desuten forekom endel arter af gruppen Lithothamnion. Fra Ørlandet anførte M. Saks forekomsten af Nullipora poly- morpha Lin., der af Foslik er bestemt som Lithothamnion forni- catuin FosL. (Sars: Foss. Dyrelevn. fra Qvartærperioden, Univ. prog. 18(>4, I, pag. (iS). Talrike, opknuste Lithothamnion-rester forekom ved Haarberg 'Ørlandet). Mellem Røne Aune forekom Lithothamnion fornicatum Fosl. Denne art forekom ogsaa ved Trøen i Ørlandet . l'beslemmelige Lithothamnion-resier ved Hov Nr. 6J KVAKTÆK-STUDIKK I TUON UH JEMSFELTET 455 tørlandet). Ved Ophaug fandtes Lithothamnion m.s høide o. h. (L. c. pag. 59). ZiKGi.KR hadde bestemt bopladsens høide til 95 f. o. h. (^^ 29, s m.) (Forn. norske forlidsuiindesm. bexaring. aars- beretn. 187:-i). Og Xoiu)Gaaui) landt paa den niaade samtidig hed for skjælbankcns afsa-lning og slenaldersbeboelsen. Med andre ord. tapeslidens straniUinje maa ogsaa liksere stenalderens fjordniveau i dette strøg Naturen 19(i,S, |)ag. 59. Imidlertid ullalte selv en arelKeolog. A. W Hiu)(i(ii:u. sig el pai- maaneder senere |)aa en saadan niaalc. al del gir en umiddelbar tilslut uing til det resultal. hvortil Noiuxiaakd var kommet, idel nem lig Hroc.gki; sier. al for liden er der iu^cn norske lund. i\vy 458 i>. A. OYKN [1914 kan sainiiuMiligiu's med X'isleruiulel. Miilij^eiis har Sleiikj;iM(lyn gen en indiiekle forhintlelse med del {1.. c. pag. 117); men like i forveien liadde Hroggkk fastslaal, al Vislefundel lilhører lapesliden' (,L. c. pag. 117\ allsaa samme geologiske niveau, som jeg Olle aar tidligere paavisle for el par andre skaldyngers vedkommende, nemlig \ed Kvernviken og Sømme (C.lirisliania Vid. Selsk. Skr. I, Malhm. nalurvid. Kl. 19();5, Nr. 7, pag. 11, 12, 18, 28, 5(j, 57). Sin ovenfor idviklede helraklningsmaale med hensyn til Slenkjærdyngens geologiske alder lasliioldt Nohdcaari) ogsaa i el par senere arheider (Del kgl. norske \'id. Selsk. Skr. l'907, No. 7, i)ag. 18, 19, og L. c. 1!)()8, Nr. 1, i)ag. (i2 . Vi skal derpaa gaa over lil al l'orsøke bestemmelsen af Sten kjærdyngens geologiske alder paa samme maate, som jeg allerede ved en tidligere anledning har søkl al gjennemføre denne (L. c. 11)08, No. 5, pag. o5 — 42). Med vort nu erhvervede kjendskap lil de kvartære afsætninger inden 'rrondhjemsfeltet skulde delte nu la sig forholdsvis let gjore, naar vi gaar ul fra, at der er den største sandsynlighet for, at en skjælspisende liskerbefolkning har holdt sig saa na'r selve slrandlinjen som mulig. Men vi maa beholde i erindringen ogsaa del forhold, at man selv fra nutidens slrandlinje forholdsvis hurtig naar oj) lil skaldyngens plads, hvor for del ikke blot af denne ene grund foreligger nogen absolut nødvendighet for en nøiere sammenslutning mellem boplads og strandlinje. Men da stedet aldrig har været beskyllel af fjord bølgerne, faar vi ialfald gjennem bestemmelsen af dels høide en maksimalbestemmelse af det relative maal for skaldyngens geolo giske alder. Ku vanskelighet ])estaar deri, al den i skaldyngen opbevarede fauna for den største del er af en temmelig alminde lig karakler, som faunaen for del her omhandlede tidsrum i del hele tal. I^t |)ar arlei- nødvendiggjør imidlertid en nøiere under søkelse. Som vi ovenfor saa, oj)lraadte østers i forholdsvis slor mæ'ngde i skaldyngen. Del er derfor sandsynlig, at østers har været nok saa almindelig, eller sikkert er del ialfald, al den ikke har været nogen sjeldenhet ved StenkjæM- dengang, skaldyngefolkel o|)holdt sig her. Noiuxiaaiu) meddelte imidlertid, al oslers ikke findes i nutiden levende hverken i Beilsladf jorden eller den egentlige Trondhjemsfjord ,L. c. 1907, No. 7, pag. 42), og senere er han kommet lil del resultal, at >det eneste, som paa delle tidspunkt kan sies, er, al det maa væ're meget længe, siden østersen trak sig lilbake fra fjordens indre parlier, da strandlinjen synes at ha holdt sig saa temmelig uforandret i de sidste lo lusen aar^^ (L. c. 1909, No. 9, |)ag. 10, 11); men »saavidl jeg har kunnet faa greie paa det< , sier Nohooaaiu) videre, er del intet som kan las lil indhegl foi- d(Mi opfatning, at østersen i historisk tid Nr. ()J KVARTÆR-STUDIEK I TIiONDII.I KMSFKLTKT 45',) har level nærmere Trondhjeiii end ved 'l'arvcn ulenror fjordens munding' (Østers og øslerskullur i 'rrondlijemsfjorden, 191:'), pag. &). Det er derfor al grund til al anla, al en mogel rumme- lig tid er forløpel, siden østersen levede her i den inderste del af fjorden ved Stenkjær. Med hensyn til det fund af østers, som jeg sommeren 1901 gjorde paa stranden ved Stenkjær (Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr., Trondhjem, IDOS, No. o, pag. 37 og II, 178), er vistnok Nokogaahos bemerkning meget IrelTende, naar han sier: 'da østersen kan leve paa dybder fra O — 40 favne, er det ikke utelukket, at disse skaller kan være tiere tusen aar gamle« (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1909, No. 9, pag. 10). Delte var jeg ogsaa selv opmerksoni paa og tilføiede: -Men den her fundne Ostrca rdulis Lin. kan ikke desto mindre gjerne have en betydelig alder' (L. c. 1908, No. 5, pag. 87). Her møter imidlertid en ny vanskelighel; thi en af de i skal dyngen angivne former, Acmaea ieslndinalis Mull., er i den syd- lige del af vorl land endnu med sikkerhel kun kjendt fra det nuværende slrandbelle som en geologisk lall megel senl indvan drel form Vistnok angies den af liere forfallere fra lavtliggende skjælbankei- i den nordlige del af vort land, men saavel de faunistiske som de slraligraliske forhold turde her endnu trænge en syslemalisk uiidersøkelse, førend indvandringstiden af denne inleressanle form kan sies endelig faslslaael. l)ei- foreligger saa ledes her en lilsynelatende molsigelse i fundet af de lo her nævnte former i skaldyngen ved Slenkjær. Imidlertid vel vi, at selv en saa erfaren malakolog som Knipowitsch har lal feil i bestemmelsen af denne art (Verh. russ. kaiserl. min. Gesellsch., Ser. II, B. 38, j)ag. 1 — 1(;9), idet han selv angir, at bestemmel sen må ansees som usikker (Hhoggkh: Sengl. & poslgl. niva forandr i Krislianiafellel, pag. 597). Del er derfor ingen umulig bel, al dei her foreligger en feilagtig bestemmelse, saa meget mere som de i skaldynger opbevarede muslingskaller ofle har el noget forkjerl ulseende paa grund af den lel indtrædende rorniuidiiing. Og jeg har selv ved Ho iKarmøen) i del nuværende slrandbelle lal former af Pdlclld luihjdld Lin., der ved del forsle overlladiske gjennemsyn hadde en skulTende likhet med Acmaea tcsliidiiKtlis MCm.. Man kunde derfor i foreliggende tilfælde f. eks henkc paa en forveksling af disse lo former. Opltjser vi paa denne niaale molsigelsen mellem de lo oven na-vnle ariers forekomst i skaldyngen, og anlar vi, som ogsaa paa aiulel sted ullall, al nogcl andet hensyn end sjoens nærhel kan derfor ikke godl lænkes al ba vxMel bestemmende for beliggen beten av denne boplads (Del kgl. norske Vid Selsk Skr, 1912, Nr. I. pag. 14), og anlaes videre, likesoni ogsaa i del foregaaende nævnt, en sandsyidig forbintlelse mellem boplads og slrandlinje. saa bar 460 P. A. o YEN 1914 del en vis iiileresse al undersøke denne si(iste nogel nærmere. Den besteinles af NouixiAAUi) lil oO m. o. h. (L. c. 1907, Nr. 7, pag. 18), og (len synes at komme igjen paa andre steder, saa ledes f. eks. ved selve Trondhjems by, hvorfra stadsingeniør Chr. Ghøndahl i 1904 indsendte fra Gløshangen lil universite tets glacialsamling en prøve af sandblandet grus, hvori forekom lalrike brudstykker af Mijtihis rdiilis Lix. og nogle faa resier af Littorina liltorcd Lin., lal i en veiskja'ring for den tekniske høi- skole i en høide af ea. o5 m. o. havnevæsenels nulpunkt. Like saa forekommer ;>0 — 87 m. -terrassen meget utbredt i den nedre del af Va^rdalen, men gaar ved øvre Stiklestad undtagelsesvis op til 43,0 m. og ved Vinne kirke til 4;>,o m. o. h. Dette viser, al man her slaar like over for Trivia-niveaiiets terrasse, hvilket derfor ogsaa er del sandsynlige med hensyn lil Gløshaugens terrasse i Trondhjem, hvor man ogsaa har Singsaker og Heste- hagens terrasser, o5 m. o. h. Anderledes er del med den i Vær dalen meget utbredte 26 m. terrasse, og det er vel ganske rime lig, at denne staar i forbindelse med del havniveau, hvortil man omkring den indre del af Trondhjemsfjorden finder en gruppe skaldynger knyttet. Langs denne saaledes mere almindelig op trædende strandlerrasse har derfor ogsaa rimeligvis Slenkjær skaldyngens folk efter al sandsynlighet holdt lil. Men denne strandterrasse slaar i forbindelse med en strandlinje af betydelig nyere dato end Trinid-nineaiiets høieste og mest ul|)ra^gede. Saa ledes tilhørende el forholdsvis nyt afsnit af Triuid-nii'eaucts tid, rykker Stenkjærdyngen temmelig langt op mol vor egen lid. Mere end halvparten af landets stigning fra vort første .læder- skaldyngefolks lid til vor egen er foregaal, førend Slenkjærdynge folket slreifer om ved den indre del af 'rrondhjemsfjorden. Da del nu ad geologisk vei er lykkedes al bestemme den omtrentlige tid for Slenkja'rdyngens arktiske stenalder, kan det ha sin interesse at se, hvordan dette har virket lilbake paa den løpende litteratur, og lillike kan del ha sin interesse at undersøke, om tilsvarende forekomster lindes jiaa andre steder i vort land. Hanskn fandt jo i sin lid, at der er imidlertid flere merker som taler for, at menneskets indvandring har fulgt temmelig nær ind på slorbræen« (Del norske geografiske selskabs årbog, II, 1S90— 1S91, pag. 32). Og Nummkdal fandt, at Stenalders- fundene paa kyslen af Homsdals amt (Aftenposten 19^12, Nr. 1.S8) nærmest kunde gru])peres sammen med Maglemosefundet, altsaa tilhørende en tid forut foi- den egentlige, med Tapes- nineanet sammenfaldende kjøkkenmøddingtid. Hverken Hansens eller Nimmedals anskuelse har hittil kunnet bekra^fles fra geo- logisk synspunkt og interesserer os derfor i denne forbindelse Nr. 6] KVARTÆR STUDIER 1 TRONDHJEMSFELTET 461 neller ikke saa særdeles inegel. Ved sine undersøkeiser af Dale- helleren og Valseshulen ved Kristiansund søkte ogsaa Nummedal at fastsætte deres relative alder ved deres relative forhold til stedets Tapes-y rense (Det kgl. norske Vid.-Selsk. Skr. 1910, Nr. 11, pag. 23 — 25). I en efterskrift til Nummeuals afhandling be- stemte RvdH den første af de ovennævnte bopladse som skri vende sig fra et yngre afsnit af den ældre stenalder eller fra en overgangstid mellem denne og den yngre stenalder (L. c. pag. 25 — 26', og bopladsen i Valseshulen kunde sikkert henføres til yngre stenalder (L. c. pag. 2G). Imidlertid fandt Nummkual selv ved aldersbestemmelsen af endel flintpladse en betragtelig uoverensstemmelse mellem den, der erholdtes >paa geologisk vei og paa arkæologisk vei'< (L. c. pag. 25). Det er derfor inter essant at høre en arkæolog ganske uforbeholdent uttale sig om liknende tilfælder, idet A. W. Bhocigek sier: og det er utvil somt, at arkeologien her ganske må bygge pa geologiens under søgelser (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, Mathm. naturvid Kl. 1906, Nr. 2, pag. 52). Ovenfor er anført Noudgaards og A. W. Bhoggers alders bestemmelse af Stenkjæ^rdyngen i 190S, førend jeg offentliggjorde mine bemerkninger om Stenaldersbojjladsen ved Stenkjær« (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1908, Nr. 5, pag. 35 — 42). Aaret efter sier Nordgaard liketil: »da havets stand var 60 — 70 m. høiere end nu, fik østersen i Trondhjemsfeltet rimeligvis leve i fred for mennesker. Der er ialfald hittil ikke fundet noget, som skulde tyde paa, at der dengang fandtes folk paa disse kanter« (L. c. 1909, Nr. 9, pag. lOj. Og jeg hadde da netop bestemt Tapes-niveauet inden dette omraade til 67,5 — 70 m. o. h. (L. c. 1908, Nr. 5, pag. 31 . Og 192.'509 sier A. W. Bhoggeh, »at Stenkjærdyngen ligger noget under den halve høide af tapes nivået, ganske det samme som ved Holeheien, Vespestad og Garnes< (Christiania Vid. Selsk. Skr. II, Hist. Filos. Kl. 1909. Nr. 1, pag. 46\ Dette svarer til den sammenlikning jeg hadde trukket aaret i forveien. Thi i min afhandling Nogle bemerk ninger om Trondhjomsfcllels kvarlærhistorie (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. Trondhjem 190S, Nr. 5, pag. M)— 42) skrev jeg nemlig: Her møder da forst det af Gustafson i 1898 gjorte fund paa Holeheien (.læderen^ (Bergens museums aarbog 1899, No. I, pag. 15), som ulmerker sig ved forekomsten af arktiske redskabsformer. .leg havde anledning til al besøge dette sled sommeren I9(M, og del viste sig da, al denne boplads geologisk seel maalle hen føres til det niveau, som jeg allerede ved en tidligere anledning havde utskilt som yngre end 'iapes-nioeunets skaldyngetype (Chri stiania Vid. Selsk Skr I, Mathm naturvid Kl. 1903. No 7, pag. 4(>2 V. A. ØYEN [1914 73), et niveau knytlel til littoraklannelser i knapt den halve af Tapes-niveauets høide (L. c. pag. 45). Dernæst møder vi den afScHETKLiG beskrevne forekomst ved Vespestad (.Bømmeløen) (Bergens museums aarbog 1901, No. 5). Ved Sokkemyren, 3 — 4 m. o. h., fandt Schetelig her under 25 — 30 cm. torv oldsagførende lag, hvor rigtignok hverken ler- kar, ben eller skjæl fandtes, men derimod slibesten, sleben tlint og lignende økser som paa Holeheien; tilhugning og slibning« afgjorde »bestemt yngre stenalder (pag. 11\ Schetelig siger selv, at »mange træk minder meget om tidligere fund ved Krislianiafjorden, særlig om den rige boplads ved Nøstvet — dog er Vespestadfundet sandsynligvis yngre« (L. c. No. 5, pag. 10 — 11). Men hvad vi i denne forbindelse maa tillægge en sær skilt betydning, var fundet ogsaa af redskabsformer af arktisk« type (L. c. No. 5, pag. 11). Jeg har ikke selv havt anledning til at besøge Bømmeløen, men sommeren 1904 havde jeg paa Karmøen anledning til at bestemme Tapes-niveauets strandlinje til ca. 11 m. o. h.' (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1905, Nr. 8, pag. 4 — 5). Forskjellen i denne strandlinjes høide inden de to her nævnte omraader kan imidlertid vistnok ikke være særdeles betydelig, og vi kommer da for Vespestadfundets vedkommende til et niveau, der i ælde knapt naar forekomsterne paa Holeheien og ved Stenkjær, om end tilhørende væsentlig samme tidsafsnit. Og gaar vi utenfor vort eget land, finder vi i det nordlige Bo huslen en skaldynge, der ogsaa nærmest bliver at indordne i den her omhandlede gruppe (Gustaeson: N(U'ges oldtid, 1906, pag. 14). Vi har allsaa nu paa geologisk vei, ved at følge et bestemt geologisk niveau, tillike fulgt en archæologisk vel afgrenset gruppe, hvis relative alder derfor nu er fastsat ved geologiske hjelpe- midler.« For imidlertid at faa en forbindelse mellem de to archæolo- giske grupper, som er omtalt i det foregaaende, nemlig Tapes- niveauets skaldyngegruppe paa Jæderen og Stenkjærdyngens gruppe, skal vi et øieblik fæste opmerksombeten ved den af ScHETELiii like ovenfor nævnte Nøstvetgruppe. Denne har jeg fra geologisk synspunkt ved en tidligere anledning (Arch. for Mathm. og Natur vid., B. XXX, Nr. 3, pag. 20 — 25) behandlet temmelig utførlig, forsaavidt det vedrører Kristiania nærmeste omegn, og resultatet var, at »nu er da endelig beviset leveret, ad geologisk vei, for at Nøstvetbopladsens gruppe maa tilhøre en nyere tid^< (L. c. pag. 25), nærmere Trivia-niveauets høieste grenselinje end Tapes- niveauets, idet vi nemlig faar forholdsræ^kkerne uttrvkt i m. o. h. 45,5 — (49 — 54) — 67,6 Trivia gr. — 3,5 — 5 — 13,6 — Tapes gr. (L. c. pag. 22). Nr. 61 KVARTÆR-STUDIER i THONDHJKMSFELTET 463 Paa geologisk vei faar vi nu en ganske sikker, archæologisk rækkefølge: Tapea-nivediiets skaldynger — Nøslvellid Slenkjær lid. ScHKTKLic, sees al ha værel inde paa en liknende belragl ningsmaale fra et archæologisk synspunkl, som ovenfor angil, men tanken er ikke gjennemførl. Amanuensis Mørch har der imot ganske nylig git mig tilladelse lil at olTenlliggjøre del resultat, han, ved sil samvær med professor Kv(,n og \e(i i en lang aarrække at ha fulgt indsandingerne fra de lorskjellige stenaldersbopladse, er kommet til, — og delle resumerer sig i, at man ogsaa archæologisk med nødvendighel maa opstille en liknende ulviklingsrædDe gamla strandhildningarna på Åland och deras forhal lande till stenåldersboplatserna«, Helsingfors 1910, senere anvende omtrent samme fremgangsmaale som mig ved bestemmelserne af Tapes-niucauet og likesaa finde omtrent de samme værdier; 67,0 — 67,9 m. o. h. (L. c. pag. 42 \ 7(i m. o. h. iL. c. pag. 24 , 65 m. o. h. (L. c. pag. 8), 60 — 70 m. o. h. L. c. pag. 9), 6o m. o. h. (L. c. pag 10', 70 m. o. h. L. c. pag. 12); interessant er det ogsaa, al del har lykkedes ham al finde en ganska utpråglad lerrass 43 m. 6. h. L. c. pag. 17), ja endog en serie af terrasser, der ikke overstiger denne holde L. c. pag. 51). Hvad der imidlertid i her omhandlede forbindelse har en mere umiddelbar interesse er, al del har lykkedes Haiskn paa flere steder i høidebellet 28 — 39 m. o. h. L. c. pag. 46-47, 44 — 45, 16—17, 8 — 9) al fremfinde stenaldersbopladser paa en saadan maale, al 28 m. isohypsen må dårfor galla som mi niminivå for slenåldersfynden og 36 m. isohypsen idgjorl invandringsnivån < (L. c. pag. 46). Sammenliknel med vore nor ske fund, ja til og med inden vort eget onnaade, behover disse finske ingen komenlar. Del hele vinder imidlertid i interesse, naar vi hører Frooin finde den lil endel upplandske bopladser svarende strandlinje 3.") m. o. h. med en litlorinagråns 75 m. o. h. (Frodin: >P2n svensk kjokkenmodding — Ymer 190(>, pag. 17 — 35). Denne rykker vort lands grense nær som liggende ved Ånnerod, 3 km. n. f. Slromslad, tilhørende den tredje periode i Nordens yngre stenalder, ganggiiftstiden , Av\- sivttes til den sidste halvdel af det tredje aiutiisen I Kr cIV. Mon ri; i.ius: Svenska fornsaker, Stockholm ls72. \i fossilindbohk't kan nævnes: Sus scroijha fems {':'), (atiuis (ilccs. Sonidlcriit luollissinui. Orcynus thijnniis, saml en r.ække molluskformer tilhørende el selskap rej)resenteil \e(i Oslrca cdiiUs. ('.(irdiuin cdnlr. Tdpcs dv- cnssalns, Palclhi niihjaln, Lilloriiui Ullorcit. Sdssd rcliciildht m. 11. 4G4 1>. A. ØYExN [19M Det er en strandplads med tilsvarende slrandlinje IS — 19m.o.h. (L. c. pag. 21'. Den oversikt, som imidlertid Fhodin gir med hensyn til ulviklingen af kjendskapet til disse ting i Norge (L. c. pag. 23 — 28i, viser, at han har manglet anledning til at sætte sig ind i utviklingens gang, hvilket ogsaa kommer tydelig frem i slutsatsen paa sidstnævnte sted: den senare delen af den aldre nordiska slenaldern, representerad af kjokkenmoddingkulturen i soder og Lihult Nostvetkulturen i norr, ar samtidig med litto rinasånkningens maximum. I sin Oversikt av de fasta fornlåmningarna i Angermanland« beskriver Eskii, Olsson Overvedaboplatsen, Nordingrå socken, i en høide af ca. 70 m. o. h., og den til bopladstiden svarende strandlinje, ca. 65 m. o. h. (Fornvannen 1914, pag. 51). Dette skulde da angi strandlinjens omtrentlige beliggenhet paa dette sted henimot »gånggriftstidens« slutning, til hvilken bopladsen synes at høre (Almgren: Några svensk finska stenåldersproblem, Ant. tidsskrift, Del 20, Nr. 1, pag. 51). Nogle eiendommelige T formede redskaper, som tindes her, er utenfor Angermanland kun fundet i nogle ganske faa eksemplarer i Finland (Ailio: Die steinzeitlichen Wohnplatsfunde in Finland, I, pag. 47, 49). Den af Santesson opdagede boplads paa stranden af Strupen sjoen, er ifølge Almgren al betrakte som en forløper til Over- vedabopladsen (Ant. tidsskr., Del 20, Nr. 1, pag. 55). Busetbopladsen paa Frosta med affaldsdynge henførtes af Rygh til den arktiske stenalder — »den kan da i tid være nogen- lunde samtidig med Stenkjærdyngen/: (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. 1909, Nr. 9, pag. 26). Ved sin diskussion af denne dynges alder kommer Nordgaard til det resultat, »at paa den tid, da vandstanden i Trondhjemstjorden var ca. 14 m. høiere end nu, levde der østers i fjorden — — — og der er hittil ikke gjort noget fund, som sikkert tyder paa, at østersen har levet ialfald saa langt inde i fjorden paa et senere tidspunkt end det, som svarer til en vandstand av ca. 14 m. høiere end i nutiden. Derved skulde man jo faa en nedre grense i tiden ogsaa for beboelsen av østersspiserne « (L. c. pag. 21). Og ved sin diskussion af tem- peraturforholdene kommer Nordgaard til det resultat, at »paa den tid, da de arktiske stenaldersfolk bodde paa Vaattabakken ved Stenkjær, var temperaturens aarsgjennemsnit litt over l^C. høiere end nu< (L. c. pag. 14). Det er faa ting, jeg har læst med større interesse end denne Nordgaards diskussion af østers- vandring og temperaturforandring — der aapnes nemlig derved utsikt mot nye, interessante opdagelser. Under overskriften »Oldtidslevninger« læste man i Aften posten« 19|10, Nr. 448, ifl. specialtelegram fra Trondhjem bl. a. følgende: »Overlærer Rygh og konservator Nordgaard har i Nr. «)i KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 465 forrige uge undersøgt en affaldsdj'nge paa Sanmesvold ved Bar- dal paa et andel sted paa Bardal findes den hekjendte helleristning, den nierkeligste i landet, som skriver sig dels fra stenalderen, dels fra broncealderen.« Rygh og Nordgaard beskrev derpaa skaldyngen paa Hamniersvolden i Beilstaden 20 m. o. h., med en antagelig strandlinje ca. "20 m. o. h., og efter deres me- ning »synes alt al Ivde paa en belvdelig alder for bopladsen« (Det kgl. norske Vid. Selsk. Skr. "1910, Nr. (;, pag. 22—26). Petersen beskrev saa senere »En boplads fra yngre stenalder paa Hammersvolden i Beilstaden niere utførlig, og efter hans antagelse skulde Slenkjærdyngen saaledes være noget ældre end Hamniersvoldi)opladsen, og aldersforskjellen skulde svare til en landhævning av ca. o m.< (L. c. 1912, Nr. 1, pag. 14). Den ovennævnte helleristning ved Bardal blev ogsaa undersøkt af Rygh og Nordgaard; foruten ristninger fra broncealderen inde holder den ogsaa elgligurer af den nordskandinaviske ristnings- gruppe tilhørende stenalderen (L. c. 1910, Nr. (>, pag. 26 — 30). Elg og ren paa helleristninger i det nordlige Norge er ikke netop sjeldne; foruten ristningen paa Bardal kjender man f. eks. rens (iyrtegninger fra Heil station (Aarsberetn. foren, norske fortids mindesni. bevaring, 189Die geographische P2ntwicklung des Ladogasees in postglazialer Zeit und ihre Beziehung zur steinzeitlichen Besiedelung (Hel singfors 1915), hvilken man maa være enig med Munthe i at betegne som et viickande och vårdefulla arbete« (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. 37, 1915, pag. 658). Men i denne forbin- delse skal vi her særlig merke os, hvad xVilio uttaler om den archæologiske kronologi: diese ist niimlich fiir die Steinzeit noch ziemlich schwebend und unsicher (Fennia, B. 38, Nr. 3, pag. 150), men ikke desto mindre finder vi ogsaa Ailio bestemme aartusinderne under henvisning til Montf:i,ius og Almgren (L. c. pag. 151, 154). I sin Geologie von I^ommern< , lierlin 1907, har Deecke bl. a. lier konstatert tilstedeværelsen af archa'ologiske gjenstande tilhørende »eine gleiche Kultur wie in den Kjokkenmoddinger Danemarks und in den Scrobicularia-Strandterrassen Norwegens« (L. c. pag. 226). Som vi ser, har her, paa grund af en sammen- blanding af de foreliggende kjendsgjerninger, gjort sig gjeldende en noget dubiøs opfatning af forholdene, hvilket dog kanske ikke blir saa paafaldende, som det ellers vilde vært, naar vi erindrer Gustafson's stilling til spørsmaalet aaret i forveien (Norges Oldtid, Kristiania 1906), idet hans fremstilling af de archæologiske forhold i vort land ikke synes at røpe nogen egentlig forstaaelse af de grunddrag, som jeg fremhævede i 1903 (Christiania Vid.-Selsk. Skr. I, Mat'hm. naturvid. Ivl. 1903, Nr. 7) og 1905 (Christiania Vid. Selsk. Forh. 1905, Nr. 4), likesom jeg heller ikke er ganske sikker paa, at min fremstilling nogle faa aar senere (Arch. for Mathm. og Naturvid. B. XXX, Nr. 3, 1908, Nr. 6j KVAHTÆH-STIDIHM I I UONDH.I KMSFKI/rK T 469 pag. 20 flg.^ bidrog nogel synderlig lil at lorandre denne forskers svn paa forholdene, om han end ikke har slillel sig saa afvi sende som flere andre. F'orekomsl af Hint i naturlige knoller og i forskjellige red skapstyper har allerede i lang tid tiltrukket sig opmerksomhel saavel i vort land som i de lilgrensende dele af Sverige. I saa henseende kan henvises til min tidligere omtale af samme (P. A. ØYKN: Tapes niveauet paa .hedeien undersok t sommeren 19()(», Kristiania 1903, pag. 22 — 2o, 70 — 7o). Og Ei(:hst.\i)t antok. al saadanne flintblokke paa den svenske vestkyst skrev sig ira vJistra och mellersta Sverige, og dette gav ham anledning til et foredrag om en forsvunden mesozoisk formationsserie sammesteds ((ieol. Forn. Forh., Stockholm, B. ;><), 19()S, pag. 10.')), men om en saadan anskuelse sier \\'iman, at den lorde viil knapj)ast linna nagon forsvarare (L. c. H. iU, 1912, pag. 488). Del er dog en liknende anskuelse, som endda ansees mulig af Reusch (Na- turen 1911, pag. 27); men den af ham angivne bevismaate slra'k ker ikke til: thi for det første angis havgrensen i Kristiania og Trondhjemsstrøkene kun raat til vel 200 m , og del er jo en velkjendl sak, al vi ogsaa i vort land har fundet Hint paa natur ligt leiested høiere end den marine grense efter sidste istid. Men en meget vigtig ting, som vi i denne forbindelse ikke maa glemme, er, at standlinjens beliggenhel uncler tidligere afsnit af kvarlær liden endnu er os saagodlsom ubekjendl. Til et nogel tidligere tidspunkt var del en nogel liknende anskuelse om resier af en norsk kridlformation (Naturen 1908, pag. :>(i2 — HGo) Noudcia.ako tænkte sig som en mulighet med hensyn til en llintforekomsl paa Stjørdalshalsen. .leg hadde sommeren I9(i9 sammen med NoMixi.vAKi) og H.i()Hi,YKKi-: aidediiiug lil al i)esoke denne fore komsl, og der var rikelig anledning lil al studere en hel serie af vidt forskjellige tlintevarieleter i knoller af forskjellig lorm og størrelse; naneslørrelsen var saaledes meget almindelig. Der vai- varieteler af lysegraa farve, blandet me(i saadanne af hlaagraa og gulgraa, ikke sjeldeu i slerkl llammede far\eiuianc-er, ofte l)rune farver, ja endog rødbrune. I'orekomslens hele karakler, saavel dens topografiske som dens pelrograliske, gir el umiddel bart indti yk af ballaslforekomslens, og saavidl jeg har Ibrslaael del, er \islnok ogsaa NoKOC.VAin) senei-e gaal over lil den an skiu'lse. Naturlig forekommende llinl synes endnu ikke IVem fundet omkring den indre del al liondhjemsf jorden og lielli-r ikke skivespaltei- , saadanne som vi kjender saavel IVa vor vestkvsl som den sydøstlige del al vort land. likesom ogsaa fra kjøkkenmoddingtiden inden lilgrensende dele af voil naboland, f. eks Ira rifo asen som ;ini'il af l*i;i{ SroM'i; fr;i Smalands 470 P. A. ØYEN [1914 museum i Vexiø ((loleborii;s kungl. Vel . ocli \'ill. Sauihalles Hånd lingar, F. 4, H. 11], 1i>10, pag. '47). Hkllam) sluUede sig i sin inleressanle fremstilling af Old- fundene og Norges folkemængde i forhistoriske lider (1908) til den (lauske ved Sophus Mlliæk representerede anskuelse med hensyn til de areha'ologiske tidsafsnits længde. Del vilde falde for langt ved nærværende anledning al gaa nærmere ind paa denne originale og helt mol vor egen tid førende ulvikling. For at følge denne l)ør man studere Hellands egen fremstilling. Men vi skal her kun fæste opmerksomhelen paa den vedføiede kurve for folketallets vækst , hvor vi ser, at der fra el grafisk syns- punkt ingen hindring stiller sig i veien for al aula vort land med el meget beskedent antal indvaanere befolket temmelig langt tilbake i tiden. Det synes derfor at være paa el forholdsvis sent tidspunkt, al menneskene under sine vandringer har fundet frem til voit omiaade, eller kanske rettere, inden delle at ha efterlatt sig synlige spor af sin mere omllakkende tilværelse eller mere faste bosidden. Naar H()lms[:n sier, al Hansen har fundet al maatte fra falde sin kjølige subglaciale periode saavel som sin atlantiske periode, og deriued formodentlig ogsaa sin ide om al de arkæo logiske fund i selestrøkene skulde antyde en bosætning i disse strøk mens endnu Storbræen dæmte op sjøerne« (Norges geol. unders., Nr. 73, 1915, pag. 136), saa gir del en mistanke om, at Holmsen ikke er helt orienteret med hensyn til Hansens senere ideutvikling, saaledes som den fremgaar af senere arbeider; hvor netop den subglaciale tid som alpaaistid spiller en frem- Iranlende rolle (cfr. Krisliania Vid. Selsk. Skr. 1. Malhm. naturvid. Kl. 1913, No. 2, pag. SO, 81, 85, 86, 153). Resultatet med hensyn til de archæologiske forhold faar vi i følgende: > Antropologisk faar vi en mere tilfredsstillende forklaring for at Vestlandels kystslrøk har en saa utj)ra'gel mere korlskallet befolkning end Østlandet. Her øst blev nemlig den ældre Nøstvel-rase helt feiet væk av ra bræen, og landet kan ihverlfald bare ha blil svakt besat igjen før de langskallede jordbrukende germaner indvan drede. Hovedmomenlel i min forklaring fra for 20 aar siden av de antropologiske gnenser i Norge, den at en korlskallet urbe- folkning bare paa Vestlandet overlevet en svak skandinavisk istid faar j)aa ny sin gyldighel Del var bare paa Vestlandet (og senere nordenfor > at det ældre folkefærd kunde fortsætte etnologisk selvsUendig sin ballarktiske kullur fra atpaaistidens køkkenmødding — Nøstvel trin frem til arktisk selv efter den yngre neolitiske, germanske indvandring med jordbrukskultur var kommet. Denne fandt Østlandet og de bedste jord bruksbygder ihverlfald relativt langt svakere besat av det ældre Nr. 6] KVAirr.i:M sil DiKH i tmoni)h.ii:msfkltet 471 folkeslag end selve kyslslripen L. c. pag. 105 — lOfi. Som vi ser stemmer ikke delle med den i det foregaaende givne utvik iing ad faunislisk straligralisk vei, ad hvilken del. som vi saa, ogsaa var mnlig at gi en heil igjennem nalmlig forklaring af den kronologiske riekkefølge ogsaa for rrondhjemsrellels tor skjellige hopladse med den til hver af disse svarende faunahe stand i rrondhjemsfjorden. Xaar vi ser, al Hansen først i HoLMSKNS Bra'chemte sjøer iN. G. U. 7H) har fundet tilslutning for sin theori Naturen li*!-"), pag. o()l;, saa tør man vel kanske forulse. al ogsaa sporene efter en lokal hrædannelse yngre entl slorhneens avsmellningsperiode i den skandinaviske halvøs biæ sjøomiaade iNorsk geol. tidsskrift, B. III, 1915, No. 7j vil komme til at |)asse godl for atpaaistiden . Lokalhræen i Hummelfjeldet (L. e. pag. KM. og liknende eller tilsvarende dannelser, kan vanske lig finde nogen anden plads i den kxartiere riekkefølge end i Porl- hmdid-iuncdUfts lid. ToHNguiST o|)lok ogsaa den i del foregaaende efter BiioociEK omlalle geologisk archæologiske klassifikation: — (1) 4 — 14 m. Slrandlerrassen Bronzezeil 500 — 1500 v. (^hr. (2) 14— 2o m. .liing. Tapes/.eil Kupferzeil 1500—2400 — (3) 23— 44 m. Milll. — Jiing. Sleinzeit 2400— 3400 — (4)44_r)5 m. Aell. — > 3400—4000 — (5) 55—70 ni. — Aell. nord. 4000—5000 — (Grundziige der geol. l'\)rnialions u. (iehirgskunde, Berlin 1913, pag. 2S7 . Efter denne lidsiegning skulde allsaa kohherliden med el rundt lal strække sig henimol del halvfemle aarlusen før nutiden, eller omtrent saa langt som man i Kina følger den historiske overlevering, thi up lo Ihe 24th century B. C, Ihe ehronology of (Ihina may be pronounced historie« (Trans. Meriden .SeienlHic Assoeialion, Vol. VIII, 1S97 — 9S, pag. 24). Anskuelserne er iniidlerlid her noget delte. \^ed sine ulgravninger i Troja fandl jo Scni.iKMANN lahike sien og kohhersaker, som han antok skrev sig fra ea. aar :UiOO I Kr .la i Babylon synes kobber aldeien endog al gaa lilbake (il mindst omkring aar 4ooo 1 Kr. (C.fr. SciiwAMEs: Ans Deulsehlands l'rgesehichle, I9i:'>, pag. 100 101). .I;i \i liiidcr hos Scuwaniks idelhele en heil aiuien tidsregning: Die jungneolilhiselic Zeil 5000-2000 v Clu Die Bronze/.eil i220O- -looo) 2000—1200 Die allere Ki.senzeil oder Hallslallzeil 1200— 500 Kulluicn (Ici voi lomisclien lOisenzeit 5i»o (i Die Kullurcn der Cicrniancn in der romisehen Kaiserzeil <» 400 n. Chr eb I. e lnhalls\( r/.eichnis & pag til- 17P roverensslenuuel sen i\;in tildels skri\f siu ha den uicdiiaacde vandringslid, om 472 V. A. øYEN [1914 end ikke den hele. Hanskn blev slaaende ved kronologien: 3000 aar for subglacial atpaaistid, 2000 aar den paafølgende hæv ningslid og 2000 aar for det konstante nutidsniveau, eller som han ogsaa nttrykker det med hensyn til alpaaisliden, al denne falder allsaa vor tid saa nær, at vi for de gamle kulturlands vedkommende allerede da befinder os i historisk tid (Naturen, december li)!"), |)ag. 879). Kfter hvad vi nu har hert. vil det falde naUirlig al afsluUe med en korl utsikt over Geologisk tidsregning. 'LucRETiL's nearly 2,000 years ago — would date the birth lime of the world from the time when poets first sang upon the earth (Jolv: The Birth Time of the World, 1915, pag. 1 — 2). Ved del netop i de anførte ord fremhævede problem maa man straks gi Walther ret, naar han sier: so klalYt ein Abgrund /.wischen dem, was der Laie von der (ieologie erwartet, und dem, was sie leistet, und unter dem dadurch enstandenen Vorurteil hat die Geologie vielfach zu leiden iSammlung Natur wissenschaftlich Fadagogischer Abhandlungen, Leip/ig 1915, H. III, H. 5, pag. ol). Thi spørsmaalel om jordens alder og de forskjellige geologiske begivenhelers tidsafstand fra Yor egen tid hører jo til de hyppigste spørsmaal, en geolog faar fra ulenfor slaaende. Samtidig er det ogsaa egnet til at vække forundring, at der i virkeligheten gives ret mange geologer, for hvem del absolute lidsspørsmaal indlar en, temmelig fremtrædende plads. Bateman skrev om The Physical Aspect of Time (^Mem. and Proceed. Manchester Lit. & Phil. Soc. 1909—1910, Vol. 54, P. III, Nr. XIV), idet han skilte skarpt mellem psychological time' og physical time« (L. c. pag. 1), men hans slutning er ganske karakteristisk: »it is dangerous to s|)eculate and so 1 shall leave the subject« (L. c. pag. 13). Men denne tendens til at stoppe op like over for tidsspørsmaalet ytrer sig ogsaa paa andre omraader. Del er muligens ganske karakteristisk for det archæologiske ræsonnement, naar vi hos Stein.mann (Die F^iszeit und der vorgeschichlliche Mensch, 1910, pag. 87) finder denne forsker, efter al ha opregnet endel grenseverdier for de geologisk archæ^ologiske tidsrum, uttale: zwischen diesen Extremen moge der Leser wiihlen , som om det ikke skulde være forskerens opgave at fastsatte lidstallene, om det overhodet kan gjøres. I el hvert fald maa læseren af en populær fremstilling være fri lal derfor. Lord Kelvin gjorde »The age of the Earth as an abode fit- Nr. 6] KVAHTÆH-STIIDIKH I rMONDII.IKMSI-ELTK T 47:'> led for life til gjensland for en leniinelii^ iilførlig behaiidliiii* og kom til del resullal, al whatever mav have heen Ihe hue hislory of oiir almosphere, il seems cerlain Ihal if sunlighl was ready. Ihe earlh was ready, bolh for vegelable aiid animal life, if nol wilhin a cenlury, al all evenis wilhin a few hundred eenluries afler the rocky consolidalion of ils surface. Hul was Ihe sun ready? The well founded dynamical Iheory of the sun s heat. carefully worked out and discussed by Hi:LMHOi,rz, Xkw COMB, and myseif, says \() if Ihe consolidalion of Ihe earlh look place as long ago as lifly million years; the solid earlh must in Ihal case have waited Iwenly or thirly million years for Ihe sun lo be anylhing nearly as warm as he is al present If the consolidalion of Ihe earlh was linished Iwenty or twenty live million years ago Ihe sun was probably ready Ihough probably not then (|uite so warm as al present, yel warm enough lo support some kind of vegelable and animal life on the earlh (Smilhsonian Rej)orl for 1S1)7, pag. o56 — ooT . Men herlil be merker (æambkki.in: >lhe dealing out of this aniounl of heal mav hypolhelically have occu|)ied a |)erio(l many limes Ihe Iwenty or Iwenly live million years |)ostulaled Smilhsonian Heporl for ISUll, pag. 240 — 241); og videre forlsjetler han: 1 again beg lo incjuiie whelher Ihere is al present a solid basis for any »sure assumplion wilh reference to the earlh's early Ihermal condilions, eilher inlernal or external, of such a delerminate nature as lo place any slrict limitations upon Ihe duration ol" life« (L. c. pag. 245). Og ganske nylig har I5i:(:ki:h behandlet spørsmaalet ul fra el helt andel synspunkt og sier: If il is granted thai the compensation level is an euleclic level, and Ihis seems Ihe only inlelligible Iheory. the age of an earlh healcd holh by compression and by radioaclivily can be computed (leodesists assert thai the compensalion level is between lin and 14(1 kilometers from the surface. The smaller deplh woidd correspond lo an age so small as lo be u uacceptable lo geologists For a deplh of 121 kilometers the age would be <)S ]()''yeais and one sevenlh of Ihe heat emilled would be due lo radioat- livity. For a de|)lh of 1 4(i kilometers the age would be Kto ](i" years and 2() per cenl ol the heal lost woidd be ascribable to radioaclivily. (irealer depths ol Ihe compensation level seem incompalibie with slight slrain benealh Ihal level Hkckkh >Isoslasy and Madioactivily Hull (leol. Soc America, \'oi 2<), nnT), pag. 20:'.l Og i fuld overensslemmelse hermed ullaler saa liKCKKU videre: Il has olien been asserli'd thai Ihe discoveiy of radioaclivily inileliuilely |)rolongs Ihe probable age of Ihe earlh. To me il seems thai the delerminalion of Ihe level of compensalion linnls bolh llic age ot Ihe earlh and Ihe amounl 474 I'. A. oYfciN [1914 of radioaclive maller in ils ouler shell iL. c. pag. 204). Men (iesuaglel ullaler Bkckkh ganske likelil: In Ihe present slale of knowledge, esliniales of Ihe age of minerals founded on ra- dioaclivitv can nol command conlidence iHull. (ieol. Soc. Ame- rica, Vol.' 26, 191-5, j)ag. 195). JoLY kom i »An eslimate of Ihe geologicai age of Ihe earlh« li! del resullal, al we Ihink Ihal il is al least jusliliahle lo claim Ihal our present knowledge of solvent denudalion of Ihe earlh s surface points lo a period of belween eighly and ninety millions of years having elapsed since water condensed upon the earlh, and rain and rivers and Ihe actions continually pro- gressing in the soils hegan lo suj)ply Ihe ocean with malerials dissolved from the rocks (Smithsonian Report for 1899, pag. 287), men han regner da samlidig op ikke mindre end syv fak- torer, der vil virke til at gjøre delle overslag til et minimum, og syv andre faktorer, der vil virke i motsat retning, nemlig til al gjøre del samme oveislag lil el maximum (L. c. pag. 288\ Ved sedimen- lalionen Ihe age is l'ound lo be 87 millions of years (Joly: The Birlh Time of the World, 1915, pag. 12). Men vi kan her si med P. Mc. Connell: »As the age of Ihe earth does nol parti cularly concern the objecl of Ihis book, we may leave il now and lel the scienlisls interested in the maller iight it oul among themselves (The Elements of Agriculhiral (ieology, London 1902, ])ag. IH). Men det har dog sin betydning al erindre derom, før vi gaar over lil del emne, som her har en mere umiddelbar interesse, nemlig de tidsforhold, der staar i forbindelse med den kvartære lid og de forskjellige faser af denne. Førend vi gaar over hertil skal vi imidlertid erindre el ganske almindeligt malhemalisk problem: The crilerion for Ihe besl value is by no means evident. Perhaps it will be generall}' con sidered thai the besl value is Ihe probable value, that is, Ihe value thai is just as likely lo be exceeded as nol in the long run, so thai the probability thai the observed value shall fall shorl of Ihe probable value is \ 2 and the probability that the observed value shall exceed the probable value is 1 2. Cerlainly Ihe besl value cannol be delined as the most probable value, that is, the value whose |)robabilily is a maximum, because il turns oul that the probability is somelimes a maximum for more than one value; the probability may even have equal maximum for Iwo or more valnes^ (\V. K. Stohy: A new general Theory of Errors, 1904, pag. 1()9). Samlidig med al Heulky s skildring af »The Paleogeographi cal Relations of Antarctica opruller for os el konkret forelig gende billede, vil man i de i vedføiede slutningsord fra hans interessante afhandliui* foruten el saadanl oiisaa kunne se el Nr. 6] KVARTÆR-STUDIKH I rMONDH.IKMSFKr.TKT 475 vidlskueiule iilkastel, mere generelt hillede paa en bio geologisk ulvikling: In the long perspeclive of pasl linie Antarclica ap{)ears to fade and form like a summer cloud, now exlending a limb, now shedding il. now lesoiving into a conlinent. now dissolving into an archipelago. At piesent il lies dead and cold under ils while windingsheet of snow. By the light of Ihe magician's lamp we waleh the summer of the cvcles dawn. The glow of life leturns, the ice mask melis, green spreads a mantle. At last a vision comes of rippling hrooks, of singing hirds, of hlossoming flowers, and of foresl glades in the heart of Antarclica (Smithsonian Heport for 1912, pag. 458). Man faar saaledes her et utsyn over en [)roces, der saa al si foregaar i nutiden, med vuer saavel bak- over i liden som fremover. Del er da lidsforholdel mellem disse forskjellige afsnil, del nu skulde vjere vor opgave al faa en ovei- sikt over. Kl dypere syn |)aa denne opgave faar vi ved at følge de store grundlinjei', som Chambkrlin fremhæver i visse store grundlra'k, dei- gaar langt ut overdel enkelte, foreliggende tilfælde, naar han sier: It is deeply signihcant thai the Ihermal slates of the narrow zone of life on Ihe face of the earlh should have been ke|)l wilhin so close a range as lo |)ermil millions of species lo follow one anolher in forming Ihe greal genealogical lines which lead conliniujusly up from the f)rimitive types to the present ones wilhoul breakage of conlinuity in all the ages, while the |)revailing temperatures a few miles below Ihem and a fe\v miles above Ihem, as well as in s[)ace generally, would have been fatal (Smilhsonian Ixcpoit for IHKi, pag. H7! . og at i Norgi' Musclieil);irdThe Ice Age con- linuously persisted right from Mousterian times, though not from Iheir firsl beginning, away to the close of the Magdalenian stage. It is in connexion with that close that the true late-glacial stage hrst appears, and nol till afler its close does the true post-glacial lime begin, and with il the second and final melting of the inland ice — il is therefore incorrect and quile misleading to use the lerms 'lale glacial' and 'post-glacial' for beds deposited during the hrst inelting stage or between thc first and second cold stages of the Ice Age, between the Mousterian and the Magdalenian. Thus Ihe deposits from these intervening stages should be called Inlermediale, as they really are« (Geological Magazine, London, Dec. VI, Vol. II, November 1915, pag. 506). I nær tilslutning hertil maa ogsaa sees »Die Einheitlichkeit der ([uartåren Eiszeit« (Geol. Zentralblatt, Leipzig, B. 22, 19De/emberl5, pag. 52 — 55^ af Geinitz, saa meget mere som denne forfatter tildels henviser til de af Holst vundne resultater. I tilknytning hertil turde det kanske være paa sin plads at henlede opmerk- somheten paa, at Olbricht offentliggjorde »Grundlinien einer Landeskunde der Liineburger Heide« (Forsch. z. D. L. u. Volkskde. XVIII, 6, Stuttgart 1909), som imidlertid af Braun blev mødt med en meget skarp kritik: »Der Abschnitt iiber die Postgla- zialzeit mit den mehrfachen Klimaschwankungen schwebt vollig in der Luft« (Hettner: Geogr. Zeitschrift, Jahrg. 16, H. 10, 1910, pag. 595), og som han videre uttrykker det: »ohne auch nur den Schatten eines Beweises zu erbringen« (L. c. pag. 596). Tiltrods derfor linder man dog, at der endogsaa i Tyskland tales om »Klimaschwankung der postglazialen Quartiirzeit« (Neues Jahrb. f. Min. Geol. und Palåontologie, Jahrg. 1915, B. II, pag. 384). Og de geologiske klimatvekslinger fortsætter ogsaa i nutiden. Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 481 Huntington sier i sin refererende Terrestrial Temperature and Solar (>hanges ' : They conclude Ihat changes in the sun cause changes in the distribution of temperature upon the earth« (Bull. American Geogr. Soc, Vol. 47, 1915, pag. 185). Hildebrandsson naadde lil følgende: Nos recherches ont conduit a ce resultat, (ju'il existe partout dans le climat des variations de longue et de courte durée, niais il nest pas possihle a prouver que le cliinat de l'Europe soit ni détérioié, ni amélioré en lemps histo- rique« (Nova Acta Reg. Soc. Sci. Upsaliensis, Ser. IV', Vol. 4, Nr. 5, 19^Yf ''^lo, pag. 25), og han afslutter sammesteds med at citere af Gregory: »Is the earth drying upy< følgende: »There have been many widespread climatic changes in late geologic times, while in historie linies there has heen no worldwide change of climate« (The geographical Journal 1914). Derimol kom Huntington lil del resultat ved at undersøke forholdene helt tilbake lil 1300 aar f. Kr.. »that in similar latitudes of western Asia and western America pulsations of climate were prohably synchronous, and of the same characlers og at det saaledes med andre ord kan ansees bevist, »that there have been within historie time climatic changes of a pulsatory na- ture«, og videre gir undersøkelsen af forskjellige aarsakstheorier, al none save the solar Iheory is competent to explain the pulsatory changes (Bull. American Geogr. Soc. Vol. 47, 1915, pag. 442). Og analogier hertil finder man i jordskorpens bevæ- gelser: These great events are of a rhythmic character; the crusl, as il were, pulsating under the combined inlluences of sedimentation and denudation .loi.v: The Birth-Time ol" the World, 1915. pag. 121\ Vov at bestemme geologiske tidslængder har man jo benytlel forskjellige midler; et ofte l)rukt er det maal, som det rindende vands erosionsvirkninger gir. Vi har saadanne canon-dannelser selv inden vort omraade, i Guldalen f. eks. og i Orklas dalfore; i mindie maaleslok paa mange steder. Inden det centrale Nor ges bra'sjøomraade eller setestiok lindes mange, vakre canon dannelser, saaledes inden Kondernes stolte tin(legrupj)e, og .lutul huggel maa vi jo ikke glemme. Ved Franklin Greek saaes den postglaciale canon dannelse al gaa ned lil ca. 100 fl. lavere end ho\ eddalens biuul ; Dmvsdai.i:: Geology of 1'' ranklin Mining Gamp, British Goiunibia, 1915, |)ag. 27) og synes saaledes at svare nogenhindc lil forekomster f. eks. inden Bonde|)arliel. Og de har nok lal lid til sin dannelse, om end kanske ikke saa lang tid, som \\ iinincK i sin The Geogra|)hy of Ihe i^'o.K-Winnebago X'alley sier: Ihe great valleys of the earth have lecpiii'ed al leasl luindreds of thonsands of years for Iheir making (1915, pag. H . I^i.i.u.orr antok i 17S9 canon 31 482 p. A. OYEN 1191-4 dannelsens længde ved Niagara al være 55440 aar; i 1841 anlok Lyell en varighet af 85000 aar, og atter andre har antal like ned til 3500 aar, eller mere almindelig 7000 — 9000 aar, enkeltvis 12000 aar. I 1905 — 6 anlok Spencer en varighet af 39000 aar »as the age of the falls (J. W. W. Spencer: The Falls of Niagara. Ottawa 1907, pag. 370). Years ago Dr. Gilrert presented data, in mathematical form, deinonstrating Ihat the Falls were no more Ihan 7,000 years old, with several modifi- cations tending to lower even this estimate (cfr. Science, N. S. Vol. 28, Nr. 726, pag. 754—759, 19f j08). Det er dog Spencer, som har fortjenesten af at ha hrakt Niagara out of the realm of speculation- (Spencer: The Falls of Niagara, 1907, pag. 370). Spencer sier selv: I have no theory as lo the length of time lo defend, excepl thai which is suggested by the changing physical conditions, as measured bv the falls« (cfr. Science, N. S., Vol. 28. Nr. 726, pag. 754—759). Derfor finder man ogsaa, at In America the best data regarding the length of post-glacial time comes from the gorge and falls of Niagara — — — 20,000 to 30,000 years as the age of Niagara (Zeit- schrift flir Gletscherkunde, B. IX, 1915, pag. 157—158). Og her finder man da ogsaa, at med korreklion af ældre maalinger »finally Spencers revision (in 1907, in which soundings and borings have been most imporlanl) piaces their age at 39,000 J_ 4,000 years, more likely lo be in excess of than below the principal figure. The age of the Falls does nol give us the dale of the close of the Ice Age. F/om Ihe region lo the soulh of Niagara the glaciers had wilhdrawn some thousands of years before the birtli of the I"alls< (Spencer: Oulline of the Evolu lion of the Falls of Niagara, 1913, pag. 5). Lill senere finder vi, at Coleman 19|14 trak sammenlikning med interglacial tid og uttalte: »equal to post-Glacial time, say 25,000 years The whole of the inter Glacial interval must have been 75,000 or 100,000 years in lenglh. Even if the much too short estimate of post Glacial time given by Professor Wright — 10,000 years — is employed in computing the length of the inter-Glacial period, il amounts lo 34,000 years« (Bull. Geol. Soc. America. Vol. 26, June 1915, pag. 253). Men for denne kortere tidsangi velse utlaler ogsaa f. eks. Upham sig, idet han sæller »Glacial and Postglacial respectively 40000— lOOOO years, and 5000 — 10000 years^ (The American Geologisl, Vol. 19, 1897, pag. 416), og senere ytrer Upham sig herom paa følgende maale: »the Poslglacial period, since Ihe recession of the ice sheels from the norlhern United States and Canada and from northweslern Furo|)e, measures aboul 10,000 lo 5,000 years, being approximalely alike on opposile sides of Ihe Allantic« Nr. 6j KVARTÆR-STUDIKK I TKONDHJEMSFKLTKT 483 (Bull. Minnesota Acad. of Sciences. Vol. IV, Xr. 2. 190(i. |)ag. oUO). Prestwich ^was disposed lo limit Ihe duralion of Ihe Glacial epoch to from 15,0(»(» lo 20, OUO years, including in Ihis eslimale Ihe time during \vhich Ihe cold was diminishing, or Postglacial time- (The Geol. Mag. London, D. o, Vol. 4, 1887, pag. H27), og videre tilføier den samme forsker: The close of the Glacial epoch, i. e. the final melting of Ihe ice sheet, mighl have laken place from 8.000 to 10,000 'years since - (L. c. pag. :',28). Tal lene er, som vi ser, temmelig vekslende, og de noget usikre an skuelser finder et ganske godl tilsvarende utlryk i, hvad Fair CHILD uttaler, at judging from the freshness of the glacial scorings and Ihe deposils, 5,000 or 10,000 or 15,000 years is Ihought hy many glacialists to be a fair eslimale of Ihe length of thei rexposure. Bul uo reliable chronometer hasyet heen found (The American Geologisl, Vol. XXII, 1898, pag. Iti). Følgende gir os el indblik i den maate, hvorpaa brittiske archæologer og geologer behandler det geologiske lidsregnings spørgsmaal. Keith slutler fra velkjendle archæologiske dala, al den saakaldle F^ssex vvoman har en alder af ca. 4000 aar og den saakaldle Tilbury man en alder af ca. 15000 aar vAncient Types of Man, pag. 12). Den bekjendte engelske plantegeolog (vLEMENT Reil) sier: Our next inquiry must be inlo Ihe length of lime represenled by Ihe series of sui)merged foresis and asso ciated deposils Fhe newesl of Ihem belongs cerlainly lo the age of polished slone, and the earliesl also probably comes Nvilhin Ihe Neolithic Period It is useless to prelend lo any exacl calculalions as lo Ihe lime needed for Ihe for- mation of Ihese alternaling strata an allowance of 1000, or al mosl 1500, years would be ample lime lo allow - — if this is approximalely correct Ihe dale al whicli Ihe subiner gence began was only 5000 years ago < (.Submerged Forests, pag. 117). Og Robert MuNHo sier: Admitling thai no change of sea level has laken place in Brilain during Ihe last 2000 years, Ihal ihe rale of submergcnce bas beeii in Ihe same localilies of a uniform characler, Ihal llie Fssex Womau lived aboul 4(«)0 years ago. and Ihal eighl leet of land-submergeuce bas lakeii place during Ihe 2000 years Ibis movemenl was in acliou, il follows Ibal Ihe rale of submefgence al Wallonon Naze would be four feel pei- lOOO vears. The same rale of submergcnce. if ;ipplicable lo Ihe Thames Valley, would make Ibe Tilbury Mans age 10,000 years, and Ihal of Ihe commencemenl of Ihe Submerged l'orest period 22,000 years Prebisloric Hrilain, pag. 2:'.2 -2:);) . Arthur Holmes, der ogsaa nylig har skrevel en inleressanl oversikl The .\ge of Ihe Kartb . London 191:'.. ullaler: I)i; Geer successfully allem|)le(l Ibe diHicull lask of counling the 484 p. A. øYEN iiyi4 annual bands of glacial clay deposited Ihroughoul Ihe period of retreat« (L. c. pag. 42). Han angir da 7000 aar for post-fjlacial. 5000 aar for late-glacial og »17,000 years as a probable value ' for liden efler sidste istids kulmination (L. c. pag. 42 — 43.) I niolsætning hertil kan nævnes, at Munthe uttaler: Dr. PIkholm (in 1899) has placed the lalest temperature optimum nine thousand years back, and the latest temperature minimum 26,000 years. Possibby the maximum extent of the latest glacialion coincides nearly with the laller figure, and, partly, therefore, I have eslima led the beginning of the relrecl of the ice-border in Skåne lo have occurred about 24,000 years ago« (Geol. F'orn. F'orh., Stock holm, B. 32, 1910, pag. 1213), og overensstemmende hermed er ogsaa den af ham leverede oversiktstabel (I^. c. pag. 1211), hvor grensen mellem poslglacial og senglacial lid sættes til ca. 15,500 aar f. Kr. Imidlertid har de amerikanske geologer i stor utstrækning for kvartærhisloriens vedkommende benyttet de enkelte lags for- skjellige forvilringsgrad til deraf at faa en oversikt over de relative tidsforhold, og delte er ogsaa i overraskende grad lykkedes til- trods for, al i mange tilfælde, naturligvis, temmelig stor usikker- hel kan komme til al gjøre sig gjeldende, og man vil f. eks. se, at Leverktt's afhandling Weathering and Erosion as Time Measures« (American Journ. af Science, Ser. 4, Vol. 27, 1909, pag. 349 tig.) godt viser vanskelighelerne ved al benytte de nævnte fænomener som tidsmaalere, men som relative tidsangivere har de dog saavel stratigrafisk som tilnærmet kvantitativt stor betyd- ning og har derfor ogsaa, særlig af amerikanske forskere, hyppig været benyttet ved undersøkeiser inden denne forskningsgruppe. Og vanskelighelerne formindskes ikke ved den nyere forskning, naar vi erfarer, hvor indviklede mange af de processer, som fore gaar i den øverste del af jordskorpen i virkelighelen er, saaledes som vi f. eks. stifter bekjendlskaj) dermed i Sharp's afhandling »Salls, Soil-Colloids, and Soils« vProceed. of the National Academy of Sciences, Vol. I, 19}fl5, pag. 563 flg.). Men det er jo længe nu, siden T. C. C. i The Journal of Geology (Vol. IV, 1896, pag. 875 — 876) opstillede, væsentlig paa denne basis, el gjennemført skema for de amerikanske kvartærafsælningers relative alder: (vlose of the later Wisconsin to the preSenl 1 unit(s) From the carliesl — to the — 2,5 — P'rom the Jovvan lo the — 5 — From the Illinoian lo the — 8 — From the Kansan to the — 15 — From the Alberlan to the — x I nær tilslutning hertil linder vi, at Chamberlin & Salisbury angav — 2, 4, 8, 16— (Text-Book of Geology, Vol. III, 1906, pag. Reeds 1914 Pknck : 1 909 Years ■|ot:ils liiits Yciirs Totals •i 0. 000 25,000 1 20,000 20,000 2."), 000 50,000 1 20,000 40,000 100,000 150,000 :'. 60.000 100,000 •25,000 175,000 1 20,000 1 20,000 200,000 :-)75,0OO 12 240,000 :^60,000 25,000 400,000 1 20,000 380,000 7.'), 000 475,000 5 100,000 4rd Interglacial .4 I Urd Glacial 1 2nd Interglacial . . 8 lind Glacial 1 1ste Interglacial . . ;*> Ist Glacial 1 Pre-lransitional . 1 (Cfr. Bull. Geol. Soc. of America, Vol. 26, 1915. pag. 108). OsBOHN opfører ogsaa i sin Review of tlie Pleistocene tal værdier, der nærmer sig til og ialfald er af samme orden, som de nu netop ovenfor anførte, idet han angir for hver af de fire istider 20,000 aar, for 1ste interglacial 100,000—160,000. for 2den interglacial 240,000 400,000 og for :>die inter- glacial 60,000 — ioO.OOO; for pre-transitional angir han 20.00O og for postglacial 20,000— o4, 000. For Buhl opfører Osborn 16,000 — 24.000. for Dai\n (Xeolilhic) 7,000 og for Age of Copper 4,000—5,000 aar Cfr. Annals of the New York Academv of Sciences, Vol. 26. 193J'15. pag. 234). For fuldstændighels skyld skal ogsaa efter navslforegaaende kilde anføres Subdivisions of post (ilacial Time : Achen oscillation 9.000 years Buhl advance and retreat 5,000 Gschnitz advance and retreal 4,000 — Daun advance and retreat 3,000 — Age of Copi)er 1,00(1 - l'osl (",()p[)er time :',.(i(»(i icfr. liull, of Ibe Geological Sociely of America, X'ol. 26. 1915. pag. 107 . Dermed har vi erhvervet ialfald nogen oversikl over de an skuelser. som fortrinsvis har gjort sig gjeldende uu-d hensyn til lidsforholdene i den kvarla're lid. og vi siller da inde med visse forulsa'lninger til at kunne bedømme ogsaa de dristige forsøk. som i denne henseende er gjort i vort osllige naboland. Dl. (ii;i;it fremla jo sin plan for undersøkelseu 19!,'()5 iGet)l |-"(5rn. ImmIi. Stockholm, B. 27, |)ag. 221): 20 deltagere, halvpar len fra Stockholms ll(5gskola og halvparten fra l'psala univei- silet, skulde sig imellem dele en stia-kning paa 20(i km., allsaa 486 p. A. øYEN [1914 1(» km. j)aa hver; der skulde ulføres en griifning for hvarje km.«, og derved skulde man saa faa istand »hvarfvens idenlifi- ering och kombination . Og arbeidet blev utført fra Nynås^ Orrskog«, thi den 5. juni skedde starten, och den 9. indsandes materialet lill hogkvarteret a Slockholms Hogskola (Populår naturvetenskaplig revu, 1911, H. I, pag. 18), og der fandtes for denne strækning en total afsmaltningstid af omkr. 800 år« (L. c. pag. 18). »Foljande år (1906) undersoktes« från norra Skåne till den forna isdelaren i .låmtland, en stråcka på c:a 800 km.«, og der fandtes her en recessionstid af c:a oOOO (4850) år, af hvilka 8000 år for afsmåltningen s. om Stockholms observatorium, hvars ekvicess motsvarar år zb O i l)i: Geer's tideråkning« (L. c. pag. 18). Og for os har det en særlig interesse, at »de stora mellansvenska åndniorånlinjerna beteckna afbrott i af småltningen tillsammanlagdt omkr. 200 år« (L. c. pag. 19). Dk Gkek foreslog den sen kvart ære tid inddelt i to afde linger: en senglacial fra sidste nedisnings maksimum til isdækkets bipartition, og en postglacial fra nævnte bipartition til nutiden (Geol. Forn.'porh. Stockholm, B. 83, 1911, pag. 466). For denne sidste tidsafdeling antok De Geer en længde af about 7000 years« (A Geochronology of the last 12000 years, 1910, pag. 252). Denne verdi blev saa nærmere fastsat, idet LiDÉN 19|11 holdt et foredrag i Geologiska Foreningen i Stock holm, ved hvilken anledning han meget nøiagtig fastsatte gren sen mellem den glaciale og postglaciale tid i Angermanland. For at bruke hans egne ord: tidpunkten ^- O, då det sista hvarfvet af glacial lera var fårdigbildadt, belecknar i kronologien grånsen mellan glacial och postglacial tid i Angermanland. Det glaciala^ skedet råcknas harifrån i — ar och det postglaciala i + år. Ar 6560 i denna geologiska tideiåkning motsvarar år 1900 i den historiska (Geol. Forn. Forh. Stockholm, B. oo (1911), pag. 280). Det lyder i virkeligheten noksaa merkelig, naar Lennart VON Post uttaler: Populårl sedt, brcit del klara dagsljusel fram, da professor Geraru De (iEER vid invigningen af Stock- holms Hogskolas nybyggnad den 6. december 1909 kunde anslå aldern af åskullen, som utgor dess grund, till myckel nåra 9,000 ar (Populår naturvetenskaplig revu, 1911, H. I, pag. 11). Men det har dog sin interesse at erindre det ogsaa i denne forbin delse, idet man derved faar et tidsmaal for isrecessionen fra Stockholm til ovennævnte biparlitionspunkl. Men af ikke mindre interesse netop i denne forbindelse er al minde om de af Holst i »Postglaciala tidsbeståmningar erholdte verdier for Maglemosse fundet, nemlig 9900 aar ifølge svenske beregninger og 5900 aar ifølge danske (cfr. Geol. Forn. l^'orli. Stockholm, B. :):), 1911, pag. 544), Nr. 6l KVARTÆR-STUDIER I TRONUH JKMSFELTET 4cS7 Og for hele den senkvarlære tid respektive 9150 og 690U aar, hvori tydeligvis maa stikke en eller anden feil (eller kanske en Ibrskjellig opfatning af termen senkvarlærO, likesom det heller ikke falder sammen med de allerede ovenfor angivne tidsverdier, at Maglemosse beregnes til henholdsvis S400 og (iloO aar (cfr. L. c. pag. 545). Hele den senkvartære tid anslaar Holst til 6900 aar, hvoraf paa indlandsisens afsmeltning i Sverige falder 2125 aai-, idet den endelige afsmeltning sammenfalder med ancylus tidens afslutning (cfr. L. c. pag. 54()). Vi skal ikke i denne for hindelse forbise, at Eriksson henlægger trindyxtid til et tids rum. svarende til 4900 — ()900 før nutiden (Studier ofver Upplands forhistoriska geograh — Upplands Fornminnesforenings Tidskrifl, XXIX, 19ia, pag. S7). En noget anden kronologisk fremstilling faar man i det refe rat, der er meddelt af Sanoeghkns foredrag om Hagundatraktens postglaeiale utviklingshistorie i Geologiska Foreningens i Stock holms møte 19i\14 (cfr. (ieol. Forn. F'orh. Stockholm, B. 'M't, 1914, pag. 389 — 392), hvor følgende tidsverdier meddeles: — 1000 — 3500 aar efter biparlitionen ^ atlantisk lid (L. c. pag. 391). Ca. 3500 aar efter biparlitionen er Hagundasjøen utfvldt (L. c. pag. 391). ;;.")(»() -^ 200 aar eftei- biparlitionen — 2000 aar f. Chr. - granens indvandring. I'ostglacialtid 5700^ 1900 aar =- 7600 aar. Dette er dog senere forandret til 7700 aar (SANDKCiRKN: Ha gundasjoen, 111, 1915, pag. :)7, 48). Summen af den gotiglaciale og liniglaciale periode sættes samtidig ifølge Dk Geer til 5300 aar (L. c pag. :')7, 4S), saaledes at der altsaa er hengaal 13000 aai-, siden iskanten stod i den sydlige del af Skaane. Forend vi imidlertid forlater denne tidsulviklingsrække. maa det v;ere mig tilladt at henlede opmerksomheten paa det merkelige faktum, al l)i; (iker paa sit kart A Geochronological Standard line through Sweden« iDe Geer: A Geochronology of the last 12,000 years. 1910, Fl. I^ laler den del af vort land, hvor kalk lullen ved Lcinc ligger, viere dækket af den sidste biærest i postglacial lid, og al, som ovenfor anfort, den atlantiske lid lar sin begyiulelsc joiKi aar efter biparlitionen. Men i kalkUillen ved Leine kommer under en temmelig ma'gtig afsæ'tning fra l'djH's-nivcdncIs lid næ>rmesl den allantiske periode' en utpra'get, vfl al'grensel at'sjclning ha Mdcliut-iuncducl.s tid, og under tlenne igjen en lemmelig m;eglig og likeledes meget utpi:eget afsætning fra l*h()l(is-nii'c'Vo/f//V/-tid , om end noget ubestemt saa dog ca. 9000 aar før nutiden. Anvender vi dette paa Ibrholdene inden vort omraade, eller med andre, paa forholdene i vort eget land, saa faar vi et tidsrum af 3500 aar for afsætningen af Mactra-niveaiiets, Pholas-ninenuets og Littorina-nineauets terrasser, med den i disse forekommende meget skiftende og vekslende fauna, og endda bar vi tilbake Portlandid-nweauets utstrakte og mægtige terrasser med den talrike ishavsfauna, for hvilke ingen plads blir tilbake i det ellers temmelig utfyldle tidsrum. Mijtilus- niveaiiets karakteristiske afsætninger blir ogsaa uten kronologisk plads. Thi den bræulvikling, som vi i vort land kunde sammen stille med isdækkets bipartition, maa, som jeg i det foregaaende har utviklet, senest ha fundet sted under Romerik-trinnets yngste afdeling eller Mijtilns-nipeaiiets ældste. Som vi ovenfor saa, falder imidlertid ifølge Sandegren bij)artilionen 7700 aar før nutiden, paa en tid da allerede, ifølge sammes skema, omtrent liedjedelen af den boreale tid er forløpet. \'i ser hvilken selvmotsigeise det hele ræsonnement fører til, og dei- skal vistnok ikke saa særdeles stor omtanke til for al forutsi, at dette spekulative, kronologiske forsøk vil gaa samme vei som i sin tid den Sefstromske rulle stensflom. Igrunden hadde del ikke faldt mig ind at ofre saa mange ord paa dette, var det ikke af den grund, at der i den senere tid har vist sig en tendens til, at den samme tankegang ogsaa skulde snike sig ind i norsk kvartærgeologisk forskning. Vi burde lære af historien, naar vi vel, at i sin tid flomtheorien« var istand til omtrent med en menneskealder at forsinke den ved Esmark begyndte rationelle utvikling i vor istidsforskning. Ikke desto mindre finder vi Rekstad ganske nylig offentlig Nr. 6J KVAHTÆH STUDIEH I THONDIIJ KMSFlil/rKT 4Sl> gjøre »Kvartser tidsregning, terrassen ved Moen i øvre Aardal. Sogn' (Norges geol. unders, aarbok, 1915, III), saa at si efter den svenske opskrift. Men dette er kanske ikke saa merkelig endda, naar vi ser paa hvilken inaate i)estyferen for Norges geologiske undersøkelse, Rixsch, uttaier sig i et par ord om geologkon gressen i Stockholm', 1910, at »det i videnskabelig henseende merkeligste. som fremkom ved mødet, var et foredrag af Gkhhahd DE Geer ved at tælle de lerlag, som er afsatte i Sverige efter istiden, har ban fundet, at der er hengaaet omtrent 7<)0() aar siden denne. Dette er første gang, man har faaet el j)aa lideligt tal for et geologisk tidsrum (Aftenposten 19,^10, Nr. o'iT). •la Rkusch gaar endog i sin begeistring saa vidt, at han beskriver og afbilder fra Edø '>aarslag(V'i i konglomerat Norges geol. unders, aarbok 1914, IV, pag. 27, lig. 14\ Under disse forhold har det imidlertid værd mig en Ibrnoi else at se, at Norges geologiske undersøkelse ved utgivelsen af det nye * Geologisk oversiktskart over det sydlige Norge, 1 : lOOOOOd , 1915, dog har bekvemmet sig til al la det ra glaciale trins mo ræner afsæ'tte som dichotome fra Fredrikshaldsvasdraget af mot sydøst til den svenske grense, og endvidere til al afbryte enlncr forbindelse mellem Aas-trinnet og det ra glaciale Irin neto|) inden dette kritiske strok, saa det ser allikevel ut, som om min an skuelse af forholdet staar i begrep med at trænge seirrik igjen nem, tiltrods for den skarpe og alt andet end imolckommcudt' kritik, som De Geem i sin lid (Geol. l-'orn. Forh. Slockholm. \\ :>4, 1912, pag. •25(; — 257) lot mil første forsøk paa korrektion al disse forhold bli tildel. Men dermed maa jeg fremdeles bievde, at der ogsaa fra den anden side seel er sal en ganske betyd ningsfuld sprængkile ind i den svenske kvarl;erkronol()giske Iheori, idelmindsle forsaavidl del gjelder del Haglai'iale trin, Søieng perioden og Aaslriunel. Dette igjen bevirkei-, at del derjjaa blir nødvendig al koirigere den kronologiske ru'kkefølge videre mol nord, Ibi den geograliske landegrense danner i dftlc lilfælde vistnok ingen k\arhergeologisk. Man kan ikke helt frigjore sig fra den lankc. at der tillrods for fremstillingens form gjoi" sig gjeldendc cl anslrok af ironi, naar Li-.NNAur von Posi sa-llcr overskriften \]u e\akl geologisk lideriikning iPopultir nalur\('lenskaplig re\u. 19] I . II I, pag il lig.) paa el refeial af Di-, ('ii;i;m s lerundersokning L c pag 20). Denne IVemslilling er dog af megen inteiesse derved, al den gir seh ulenforslaaende direkte oplysning om, al den hele renl skolema'ssige bygning grunder sig paa hellingen af lerskikler, og indirekte oplvsning om, al del launisliske fun)mm. Géol. de Finlande, Nr. oO, 1911, pag. 12 . Og dette sidstnævnte fænomen er jo i virkeligheten noksaa paafaldende. Thi naar vi studerer, hvad Lindhagen skrev om grunderna for vår lideråk ning (Ark. Mathm., Astron. och Fysik, B 4, Xr. 25), og hvad Johannes Stkknstiui' ganske letfattelig fremstillet i »Tidsreg ning, en koit oversigt over kronologien til veiledning ved histo risk studium 190S , saa forstaar vi ogsaa lettere de følelser, der besjæ'lede Sanfokd Fleming, da han i sin Time Reckoning for the Twentieth Century skrev: The main obslacles to be overcome are the reslraints which tradition imjioses and the usages \vhich our ancestors have transmilted to us. Bul |)reju dices of Ihis character can be gradually and cerlainly surmoun led, if the true principles of timereckoning be laught in schools and colleges. In a few years the youth of to day will be moving actors in life, lo inlluence public opinion and so elTect an easy escape from the thraldom of cuslom. We have therefore good grounds for the belief thai. by the dawn of Ihe coming cenlury, the civilized nations mav enjoy a system ol' notation limiled lo no localily; when the record of the events of history will be unmarked by doubl: when ambiguity in hours and dales will be al an end; when every division of time will be concurrenl in all longiludes (Smithsonian Report foi- ISSd ilS,S9\ [)ag. ;')()() Og under all delle inaa vi erindre, al der fra forskjellige kanler er gjori aiunerkninger likeoverfor I)i-: Gi:i:ns geologiske kronologi Kf)Ki;N siei- saaledes likefrem : Oh die von De (iEEH, Hoi.si u. anderen cnlwickellen und benul/len Melhoden volle Sicherheil bieleti, slebl nocb dahin Die Annahme, das/, die liåndeiung des llfarviglera eine .lahresringbildung isl, darf man wobl zunåcbsl nocb eine a|)riorislische nennen S Kokiin i ScHMinr: Die diluviale X'oi/eil Deulschlands, IUJJ. pag. 2];?\ Den fremragende anu'rikanske geolog .1 W. Simace!«. som jeg i sin lid bar bal den fornoielse ogsaa al lolge til de merk 492 p. A. OYKN ';i914 verdige fossilforekoinsler i omegnen af Skandalen station, og med hvem jeg senere har korrespondert angaaende de her omhand lede forhold, vedføiede et længere, meget venskapeligt brev, som jeg fik fra ham U)^'!'^. følgende efterskrift: — P. S. 1 should have said a word ahout your disagreemenl with De Gekk's chronology. The Olacial period in the St. Law rence valley did not last much longer than the Iroquois heaih period of Lake Ontario. The close of this period was more than 2(j,0()0 years ago, probably oO.OOO years. but considerably less than 4(1, (>()(). So I could not accept De Cieer for America. These lignres, 1 have only lately determined, and nol published. I notice what you say about the periodic relreal of the ice, in place of the seasonal of De Geer. The last interglacial pe riod of the St. Lawrence, I make to have been 100, (HJO years. The whole Glacial and interglacial succession, seems to have been more than 1,000,000 years. Are th^se notes of any inter- est to vou. Slutningsbemerkninger. Ja, tidsspørsmaalet er nok af stor interesse for os, og dets heldige besvarelse vil vistnok bli af overordentlig stor betydning for geologien og ikke mindst for kvartærgeologien. Men saadan som dette spørsmaal for tiden ligger an, er dets øieblikkelige, mest umiddelbare betydning den at vise os, hvor lite vi igrunden endnu kjender til de geologiske, eller la os i dette tilfælde heller si, de kvartæ'rgeologiske forhold. Der ei- vistnok ingen tvil om, at naar vi skal søke dette spørsmaal besvaret, saa maa vi følge HuTTONS gyldne regel, men det er vistnok heller ingen tvil underkastet, at naar vi skal søke den helt dette spørsmaal om fattende oj)gave heldig løst, saa maa vi ty til et exakt, rationelt j)rincips hjelp. Og likesom menneskeheten fra urgammelt af har maattet ty til forskjellige astronomiske forhold for al faa kon krete tilknytningspunkter for sin tidsbevidsthet og for at kunne fastsætte de forskjellige begivenheters absolute rækkefølge, saa ledes synes heller ingen anden vei aaj)en for den kvartærgeo logiske forskning. Og opgaven, saadan som den ligger an for nutidsforskeren, vil altsaa bli at søke en tilknytning mellem geologiske fænomener og astronomiske forhold af, hvad art saa end disse forskjellige tilknytningslinjer maatte være. Som el skridt i)aa denne vei tør man kanske faa belrakte de iverksatle og paagaaende undersøkeiser over de klimatologiske og isoslaliske oscillationsforhold. Men for den empirisk og nøklernt arbeidende kvartærgeolog Nr. B) KVAl'.TÆIi STUDIKH I IKON 1)11.1 i:M Slia/IKT 49o l'rembyr ilen foreliggende opgave of'le visse Iriek. dvv synes at nodvendiggjøre opblussen af et geni, der for geologien kan bli, bvad Ki-:pi,kh og Ni:\vroN i sin tid var for astronomien. Og det kan vi være forvisset om, at naar liden dertil er inde, vil et saadant geni dukke oj) i kraft af den vise og planlagte verdens styrelses egen konkrete viljesytring. Ventetiden kan for mange synes lang, mei^, hvad Livkm.moui; ultalle, da ban ISJvBT i American Academy of Arts and Sciences frenda sine Suggestions for tbe l)eveloj)menl of the Arts and Sciences«, turde linde en vid anvendelse langt utover: '»Societies like ours can exercise some inlluence in a quiet way to encourage co operation. Our meetings also have more immediate ad va idages. The cbief object in reading papers bere is not lo instrucl the audience, bul to lay l)efore the socicty the lines of the author's work. Some suggestions may be broughl out in the general discussion, but far more useful enes in personal conver sation. Hence it is only at the social meetings thai the ful! benefit can be expected'< (Proceed. American Acad. Arts and Sciences. Vol. oo, Xo. o, pag. 12\ De ord, som Davis ultaler i sin Mans Limitations , turde linde en anvendelse der gaar langt ut over et enkelt eller nogle enkelte tilfælde: Among the inlinite variety of phenomena we never succeed in meeting and observing more than Ihe most inlinilesimal part. and there is every reason to believe thai Ihere is an infinileiy greater [)ortion thai is entirely beyond the reach of what are cailed the live senses« (Trans. Meriden Scientilic As.socialion, Vol. VIII, 1897—98, pag. 34). Men delle bor ikke la den arbeidende forsker henfalde i skepticisme, men tvertimot ansj)()re til nyt, energisk arbeide for at over\ inde vanskelighelcnu'. og efteihaanden, som de tilbyr sig eller lindes, la ny hiel|)emidler og muligheter i sin tjeneste. Del er ikke noget opmuidrende billede, der fremrulles i den skepticisme og de forlvilede for klaringsforsøk, som desvivrre altfor ofte spores i den slorc lloni af k\aita'rgeologisk litteratur-, som nutiden IVcMubringer. Desto kiaftigeic viiker imidlertid den opmuntrini;, som ligger i virkelige fremskridtsarbeider, og desto inderligeie er den gla-dc. man foler ved en livskraftig tankes tilsynekomst. l-'orcnd jeg slidter. vil jeg ni a\ den senere tids sloic lloni af kvarta'igeologiske arbeider faa fremlia-Nc tre saadanne, der viser, at vi saa langt fia har nogen gruiul til at se fremtiden skeptisk imolc. al \i Ixcriiniot med i;l,r(ii' kan opla kampen oi; arbeidel. I'^irst vil jeg na'\nc .1 \mi:s (ii:iKii;'s sidsic, slorrc arbeide Tlu- Anti(|uily of Man in lairope iMlinburgh lUll, foidi del brin gei' en sammeid'atning af denne aldodi' forskers arbi'idi' |)aa del 494 I'. A. øYEN [1914 her omhaiidlede omiaade og en sammenstilling af de resultater, hvortil han naadde. Det er saaledes el stort, og i sig selv helt afsluttet livsverk, vi her har for os. Jeg hadde ikke den glæde nogensinde at trætTe Geikik personlig, thi da jeg sommeren 1909 gjentagne gange besøkte Edinburgh, var han paa en rekreations reise i Schweiz, men jeg har gjennem aarenes løp tiere gange faat meget venlige skrivelser fra ham, som viste, med hvilken interesse han fulgte ethvert fremskridt inden den kvarlærgeo logiske forskning. De anerkjendende ord, som Bruckneh selv nu i krigens vanskelige tider har ultalt om James Geikie, turde kanske kaste det bedste lys over denne forskers arbeide: »bahn brechend sind die Arbeiten Geikies besonders auf dem Gebiete der Eiszeitforschung geworden — — — Geikie musz geradezu als der Begrunder der Lehre von den Klimaschwank ungen des Eiszeitalters bezeichnet \verden< (Zeitschrift fiir Glelscherkunde, H. IX, 1915, pag. 284). Og hans ovenfor nævnte sidste arbeide viser tilfulde den eminente forsker med det vide utsyn. Det andet arbeide, hvortil ovenfor blev hentydet, er af en anden art, men netop af den slags, som bæres af den livsfriske og livskraftige menneskeaands impulsive fremskridtstanke og derfor kanske mere end noget andet nutidsarbeide gir gode løfter for fremtiden. Endnu merkeligere er det, at dette arbeide er kommet fra en mand, der allerede er naadd forbi »støvets alder', men endnu staar som den ungdommelige, vidtskuende forsker med snart to menneskealdres personlige erfaring. Jeg sigter til privatmanden F. \V. Harmer's store arbeide The Pliocene Mollusca of Great Britain (I — II), offentliggjort som Palæontographical Society's Monographs 1913 & 1914. I dette arbeide er beskrevet en mængde nye arter, og faunaen i de britliske crag-dannelser er her gjort til gjenstand for en meget indgaaende sammenlikning med faunaen i tilsvarende dannelser langs Nordsjøens sydøstlige kystrand og med faunaen i de skan- dinaviske kvarlærafsætninger, og forfatterens store interesse for de sidstnævnte har ogsaa fundet et uttryk af mere formel art derved, at en række skandinaviske forskeres navne er blit knyt tet til af ham nyopdagede arter fra den briltiske pliocæn. Den rosende omtale, som er blit dette arbeide tildel i den engelske fagpresse, er fuldt ut fortjent. En anmelder af 1ste afdeling taler saaledes om Mr. Harmer's admirable monograph« (Geol. Mag. London, I). VI, Vol. I, 1914, pag. 227), og en anmelder af 2den afdeling betegner denne som et »valuable supplement« og fort- sætter videre: Ihe piates, which are far and away the hest inolluscan illustrations the Society has ever published« (L. c. 1). VI, Vol. II, 1915, pag. 566), og dette vil jo si ganske meget. Vnx et norsk synspunkt maa vi hilse et arbeide som Mr. Harmer's Nr. 6j KVAHT.iiK sTi;i)ii;i; i tu()M)iiji;msfeltet 495 sicrlig velkommen ved del store bidrag, det gir til en for slaaelse af vor kvarlærfaunas oprindelse, og yle det vor fulde aner kjendelse for det utnierkede forsøk, her er gjorl paa at vise sammenha'ngen i den faunistiske kvarlierutvikling inden Nord sjøomraadet. Arbeider af denne art er det, som bringer kvar lærforskningen fremad. Det tredje arbeide endelig, hvorlil jeg ovenfor lienlydet, er Lkvkkktt's og Tavi.oh s store arbeide 'Flie Pleislocene of in diana and Michigan and Ihe History of Ihe (ireat Lakes (U. S. (leol. Surv., Monographs, Vol. oo, Washington IBlo). Dette store og omfattende arbeide, der er saa rikt paa iakttagelsesmateriale med hensyn til de forskjellige slags af kvartære afsætninger, er imidlertid jiraktisk lait frit for lidsspekulalioner (cfr. L. c. pag. 49, 4ti(j — 468). Men det er ikke ulen diskussion af de lalrike kjendsgjerninger. Man finder endog under Chronology of Ihe Wisconsin Ice Sheet< el generelt afsnit Calculation of Times af hvilket vi her skal merke os følgende gyldne regel: Account must be taken not only of Ihe visible subsidiary ridges in Ihe moraine which displays them besl bul also of lidges Ihal were possibly overridden in Ihe course of a readvance lo the culmi nating position. Similarly, il is insufficient to counl the visible moraines ofasubstage; calculations musl also be made for mo raines thai were overridden in Ihe nexl succeeding subsiage Calculations based on overridden material are necessarily less delinile Ihan Ihose based on visible features, and musl be given correspondingly less weighl L. c. pag. 82). I^ikesaa turde vi ved samme anledning merke os følgende: Allhough Ihe uplifls were spasmodic in character, the time relations aic so inlimalc ihal it is hard to resisl the impression Ihal the land rose simply because the ice and ils weighl tlisappeared. And yel Ihere is no reason why teclonic movemenls in Ihe earlh's crusl mav iiol have occurred wilh just these lime and place lelalions lo Ihc relreating ice sheel. Perhaps the Irulh lies in a middic course and bolh causes may have conlril)ule(l lo Ihe resull Il seems certain thai some new basis of physical principles betler adaplcd lo a (|uanlilalive analysis ol the problem will have to be found before Ihe ice weighl hypolhesis can be lirmly eslablished fL. c. |)ag. r)],s>. Li:vi:Ri-:Tr's og Tavlom s frem ragende arbeide viser os, al |)aa giundlag af el solid iakllagi'l sesarbeide aapnes endnu paa mange punkler slof for en for domsfri diskussion af de enkelte kjendsgjcrningers generelle i»ety(lning. I'or vort omraades vedkommende i-r vi jo saaledes iiødl lil i de isoslaliske forhold væsentlig al se el ullryk for virkningen af kra*fler. der va'S(Millig gjor sig gjcidtMulc i selve »len fasle jordskorpe 496 H. A. ØYEN 11914 Naar vi skuer lilhake paa del organiske livs ulviklingshistorie i den kvartære lid, saa kan vi nok paa denne anvende den amerikanske forlallers ord: >it is now possible to get a good idea of the ancienl history of animal life on our earth. It should luimble ns »lords ol" crealion . Like the older Agassiz, we should uncover our heads when we enter a paleonlological museum, lor we stand in the presence of the wonderful works of the crealor« (Trans. Kansas Academy of Science, Vol. XX, P. I, 1906. pag. 71). Men vi bør samtidig erindre lord Kelvins ord, naar han liketil sier: Mathematics and dynamics fail us when we contemplale Ihe earlh, fitted for life but lifeless, and try lo imagine the commencemenl of life upon it. This certainly did not take place by any action of chemistry, or electricity, or crystalline grouping of molecules under the influence of force, or by any possible kind of fortuitous concourse of atoms. We must pause, face to face with the mystery and miracle of the creation of living creatures (Smithsonian Report for 1897, pag. 357). Men med den begrensning, som ligger i begrensningen af den menne skelige erkjendelse selv, kan man med en amerikansk forfatter si: »The beautiful laws of evolution have opened to us the laboratories of God, where all things will in time be revealed« vTrans. Kan.sas Academy of Science, Vol. XXI, P. I, 1908, pag. 206). Og med den samme forfatter vil vi si: »Let us therefore stand with unsandaled feet, Ihankful for what we have been allowed to learn, bul deeply humble for the ignorance that still oppresses us«. Kristiania universitet 19f^l5. Nr. 61 KVARTÆR STUDIEK I TRONDHJEMSFELTET 49' Fortegnelse over de fossile, organiske resier. 'De med * hete^nede er eiidiiu ikke rundet iiulen Tronillijcmsfellet Pag. *Rliyiu-lu)iiell:i psittnce;« (Ihkm.n 102 'rcMC'braliiliiKi c-a|)ut serpciilis Li\ 889 Waldlu'imia craniuiii .Mui.i,. 390 Anoiiiia epliipijiuiii I>in 390 Anoniia aciileala Lin 391 Anomia ijatclliloiiiiis Lix .391 .Vnoniia striata liuoccHi 391 Anomia sp. patellilonuis slriala 392 ().strca edulis Li.\. 392 Hinnites piisio Lix 393 Pectcn varius Iak 393 Pectcn ojjcrcularis Lix 393 Pecteii islaiidiriis Mull 39H Pectcn aratiis (Imklix 397 Pectcn septcniradiatiis Mlll. . '• 397 Pectcn tif*rinus Muli 397 Pecten striatus Mult 397 Pectcn f^rocnlandiciis Sowu 397 Vola maxinia Lix 397 Lima loscomhi .Sowh 397 Lima excavata F.\bk 344, 397 Mytilus edulis Lix 398 Mylilus modiolus Lix 399 Modiolaria lacvij^ata (ii«.\Y 400 Modiolaria coiriij^ala .Sumps 400 Modiolaria nij^ia (Ih.w 400 Modiolaria sp 400 N'ucula niiclcus Lix 400 Niicula tennis Moxi 401 \ar. expansa 401 var. inflata 4 ' var. portlandica 4ardium niininuim I'hii 409 Aphrodite groenlandica Chi.mn -iW Isocardia cor Lin .{;■)»;, 4(W Cyprina islandica Lin 410 Nicania banksii Leach typica, striala, <*l()l)osa 411 Astarte sp. semisulcata, var. placenta 234, 411 *Astarte laurentiana I>yhli 108 Astarte sulcata da Costa 411 Astarte conipressa Lix. (i. O. Saus 411 Astarte erebricostata Fop.m 412 Venus casina Lin. 412 Venus <*allina Lin 412 Venus fasciata Don 412 Timoclea ovata Penn 412 Tapes pullastra Mont 413 Tapes edulis Chemn. = Tapes \iii^iiu'iis \a\.> 3(>t, 414 *Tapes decussatus Lin. 414 Dosinia exoleta Lin 3t)l, 415 Dosinia lincta Pult 415 Lucinopsis undata Phnn 415 Lucina borealis Lin 415 Axinus tlexuosus Mont. 416 Axinus sarsii Phii 416 Axinus "ouldii Phil. 416 Axinopsis orbiculata G. O. Saks 416 Lepton nitidum Tuht 417 Cyamium niinutum Fahh 417 Kellia suborbicularis MoNr 417 Montaeuta bidentata MoNi 417 Telliniya t'erruj4inosa Mont 417 Mactra elliptica Bbown 417 Mactra subtruncata da Costa 419 *Mactra solid;i Lin. 64 Lutraria elliptica Lamk 420 Scrobicularia i)i|)erata Bell 362. 420 Abra alba Wood. 421 Abra longicallis Se. 421 Abra nitida MiiLi 421 Tellina crassa Gmel. : 421 Macoma calcaria (>iikmn. fonua typica 421 var. sabulosa 423 Tellina Maconiai torelli S'rEi:NSTH 237, 423 Tellina Macoma! loveni Steensth 237, 424 Macoma baltica Lin 424 Macoma fabula Gronow 362, 425 Psammobia ferroeensis Chemn 425 Psanimobia vespertina Chemn 425 Nr. 6] KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 499 Pag Solen (.Misis [.in 4'2r) Solen siliqiKi [>in. 42() Soleeurliis cMndidus Hi;\. Dksh 37H Lyonsia arenosa Mm.i 42ti Fandora inaecjvivalvis Lin 426 Periploma praeleniiis Prr/r 426 l'hracia villosiiiseula Macc, 426 Thraeia convexa Wood. var. devexa liV.), 426 Thracia triineata Bp.own 426 » ' var. devexa 527 » vai. convexa devexa 427 Neaera eus|)idata Oi.ivi 428 C.orhiila f^ibba Oi.ivi 857. 428 Mya arenaria Lin ::561. 428 Mya triineata Lin. t'onna tyi)iea 429 var. udclevallensis 429 .\reineMa plieata Moni 429 l'anopea norvef>ica Spkncii 429 Saxieava pholadis Lin. t'orina ty|)ica 430 forma arctiea , 430 IMiolas eandida [>in 432 /irpbaea eris|)ata Lin 432 Teredo .sp. (norvetjica? 432 Antalis entali.s F.in 432 Antalis striolata Sumps 432 Sii)bono(lentaliuni vilreiini M. S,\ns 433 Le|)ido|)leiirus einereus Lin. 433 lioreoehiton riiber Lowi-: 433 lioreociiiton nianiioreiis F.vhh 433 l'laeo|)liora s|) 433 Patella vul-^ata Lin 433 Xaeella |)ellucida F>in 433 Aemaea le.stiidinalis Mii.i 433 Teetura vir^lnea Mum.. i'ornia typiea 434 var. nibella 434 Teetura iiibella V\nn 435 Seiitellina lulva MCi,i.. 435 Lepela eaeea .Mii.i 435 Piinelurella noaehina Lin 435 Liiiarjjiiiuila li.s.siii-a Lin 435 ijnarj^iinila erassa Sowii 435 Seissurella crispata I'"i.i:m(; 435 Moellei ia eoslnlala Moi.i 435 Cycloslrcma sp inillipuiutatniii I-'it 435 Mai'^arila lielitiiia I'akh 435 .Marj^arila jijroenlandiea C.iii.mn 435 Marjjiarita einerea C.oriii 435 .Maif^aiila sp 435 Ciibbiila eineiaria Lin *r 435 (iibbiila tiiinida .Moni 436 C.onnliis iiiille^ianiis l'iiii 436 Capiihis him^iarieiis Lin 436 Moivillia imdata HnowN 436 Tiivia eiiropaea .Moni 436 Lunatia inonla^iii l-duit 437 Lunalia inleniiiMlia Pilii . . 437 500 P. A. ØYEN [1914 Fat!. Lunatia groenlandicn Bkck VM Nalica claiisa liuoi). & Sowh 48H Tricliotropis borcalis Baoo. & Sown. 4-S.s Liltorina littorea Lin. lorma typica 43!» IJttoriiia rudis Maton, var. tcMiebrosa 439 var. patula 43!i IJttorina lonebro.sa Mont 439 Lillorina i)alliata S.w 439 Littorina patula .Ieffh. 439 Littoiina obtusata Lin. loniia typica 439 V » » )- intermcdia 439 » rotundata. 439 littoralis 439 palliata 440 Lacuna pallidula da (>osta 440 Lacuna divaricata Fabr 440 Hydrobia ulvae Penn 440 Onoba striata Mont 440 Onoba aculeus (ioui.D 440 Onoba proxinia Ald 440 Onoba vitrea Mont 440 (>ingula soluta Phii 440 Alvania punctura Mont 440 Alvania zetlandica Mont 440 Rissoa violacea Desm 440 Rissoa parva da (^osta 441 Rissoa intcrrupta Ad 441 Rissoa inc'()ns|)ic-ua Ald 441 Rissostomia octona Lin. (i. O. Saks 441 Rissostomia mcnibranacea Ad. var. vcnusla .Ihi-ih. 441 Skenea planorbis F'abh 441 'rurritcUa terebra Lin 441 Hittium reticulatuni da (Iosia 441 Triforis perversa Lin 441 Aporrhais |)es jjclecani Lin 441 Parthcnia interstincta Moni 441 Partbenia spiralis Mont 441 Odostoniia unidentata Mont 441 Odostoniia acuta Jkffh 441 Odoslomia turrita Hani 442 Odostoniia conoidea Bkocciii 442 Auriculina insculpta Mont 442 Eulimella scillac Se 442 Fluliiiudla acicula Phii 442 Flulima bilineata Ald 442 Eulima sp 442 Hoinaloi*yra atomus Phii 442 C^lathurclla lincaris Mont 442 (>lathurella leulroyi Mich 442 Thesbia nana Lov 442 Mangclia costata Don 442 Mangelia ncbula Mont 442 Belå nobilis Møll • 442 Belå harpularia Couth 442 Belå trevelvana Turt 442 Belå sp. . ■. 442 Xr. 6 KVARTÆR-STUDIER i TRONDHJEMSFELTET 501 Troplioii truncatus Stuom 442 TfO|)h()n c'lallii'aliis f.ix 442 'li'oplion l)ar\ic-tMisis Joiixsr 442 l'()lytif)|)a lapillus Lin 442 Xassa rcticulata Lin 44.') Xassa incrassata Strom 44."! iSucciniim uiKiatiim Lin. tbnna lv[)ic'a 444 var. liltoralis 444 Hiiccimmi uiKJatiiiii Lix. var caiTiilca (i. O. Sai'.s 444 *liiiccimini parviiliim \'khkk lo.". Huccinimi hydrophamim IIanck 444 Biucimim ix'idix Bkck .Mdacn 444 *!kic-ciiium jjirocnlaiuiiciiiii (Lhkmn 444 iiuccinuin terrac novac Ukck 444 Ncj)tunea despt'cta Lin. tbnna typica 44.') var carinala 44.') *Siph() islandicii.s (",iii:.mn lOM Sipho saisii .Ikkfh 4411 Siplio toj^atus .MoHC.H 44K .Si{)li() .sp. virj^atiis Fp. 44<) Sipho sp. vt'rkriit/.cni Komki.i 44t) .Vctat'oii tornafilis Lin 44<) (>yliclina cvlindracfa 1'i;nn 44K C.ylichna alha iii'.owx formå tyi)ica 443iiclina propiiKpia ^L .S.vi'.s 44() ('ylichna occulla .Micii. & .Vdams I4ii Cylic-hna rcinhardti Moiu-ii 44r> {'.ylichna sp 44i> C.ylichiia scalpla Hhkvk 447 L'triculus iiml)ilicatus Moni 447 Utric'iilus truiualiilus Hiu c; 447 Ulric'ulus piMlciuiis Micii. iorina typica 447 l'hilinc (|iiadiata Wood 447 S|)iiialis rcliovcrsus Fi.i;m(. 447 l'cnnatula jjliosphorca Lin. 'f2. 447 Loj)holu'lia prolitVra Pai.i ."{44 447 l'olycha't aiiiu-lidc >L .Sahs ."»O ()|)liiiira sarsii LriK. .'>() 44.S Lcliimis c'sciiU'iitiis Lin 44Jt Stroii<4\ locciitrotiis drochachicnsis .Mri.i 44!* ICchinocyaimis anj^iilosiis Lkskk 44tt .Spatan{4iis piirpiiiciis Mi'i.i 44H Spataii;.iiis sp 44!l .\m|)liidcliis sp. cordalus ' 44M IJrissopsis lyritVra l-"oi',u 44!t l'iotiila horcalis Sahs .\poiiialus jtlohilci t"m';i;i 44it Spirorl)is sp 4.')(i l'oiuatoccriis lri(|uetcr Moucii 4.')" Iliipoiiiatus vciinicularis Mii i 4r)() l'lacostc.^iis tridcnlatiis I''.\hi! 4")1 Lcicschara .M\ rio/.oiiiii siil)^iaciU' dOuhk.. 4.^1 Schi/o|)orclla simiosa ifisK 4f»l i'oiclla saccala Hi sk 4.")1 .Siiiittina jcllVfysi N'ohman . 4.")2 .Siiiittina rcticiilata >L\(. (iii.i 4')"_* o02 P. A. ØVEN [1914 Pag. Kscliarella inimersa Fi.iiMd 452 ("i Busk 452 Diaslopora ohelia .Ioeixst 452 Halaiuis crenatiis Biuc Dap.w 452 Halanus sp 82U. 452, 45;j Balanus |)()rc'alus da (-osta Dahw 452 C? Balanus balanoides Lix 5L 143 Vcrruca strocinia Mi'i.i,. Daunv 453 Mi'sidolea (-hiridotliea sabini Kmovi;i'. 453 *I(l()thea 47, 193-195 C-ancer pai»urusvV 51, 453 Scbastes norvegicus Ascan 453, 454 *Lumi)eiuis sp.? aculeatus 52 *Gadus morrluia Lin 52, 53, 454 Gadus nierlanj^us |)olaris Sah. 51 Gadus virens Lin 51, 52, 454 *Hip|)oiJ;loss()ides liniandoidcs Bi.ocii . . . . ; 454 *Salnio sp. eriox? 52 *Salm<) alplnus Lin 59 Mallolus villosus MCi.i.. Osnicrus arclicus F.\hf,. . .50, 51, 52, 44^, 454 Glui)ca iiareiii^us Lin 51, 52, 454 *Ghipca sprattus Lin 52 *Uria briinnichii Sab 5(5, W Plioca bispida Sciikkb. = Ibctida Fahf. 57, 454 Balacnoptera rostrata .^; M. .Sai'.s 454 IMiocacna jjliocaena Lin 57 *Lai>en()rbyncbus (Delpbinus albiiostris Gkav 57 *Sicista suPtilis Pali 257 *Hani*ifer tarandus Lin 117 *()vibos inoscbatus Blainv 115. 117 *Klepbas i)rimi<^c'nius AivrAii), Bi.imknm 115, 117, 25.s ? Fquus caballus AVinge det t>l (? Bos taurus doniest. WiuLje del IIH Quinquelocuiina seininuluni Lin 454 Hotalia beccari Lin 454 Miliolina seininuluni Lix 454 Truiualulina akneriana o Okh 454 Truncatulina lobalula Walk. & .Iac. 454 Helix arbustorum Lin 45 Litbotbamnion i^laeiale Kjellm 455 Lilbotbaninion lornicatuni Fosi 454, 455 Litbolbamnion nodulosuin Fosi 455 Litbotbaniiiion nodulosuin C. saxatilis i-'osi 455 Lithotbainnion leiiorniandi Ahksch. Fosi,. Nouix.aaki) Litbotbamnion laeve Sthømk. b'osL 455 *Fucus vesiculosus var. ceranoides & senatus 143 *Laminaria sp 143 Zostera sp 143 Equisetum sp 45 Drvas oetopetala Lin 33, 34 *Salix bastata Lin 34 ■Salix retieulata Lin 33—35 .Salix |)()laris Waiii.h 33, 34. 177 *Betula nana Lin 35 Betula odoiala Bkchst 44, 45 Nr. 6j KVARTÆR-STUDIER I TRONDHJEMSFELTET 503 l^)piihi.s trcmuhi Lin 85 45 Alnus sp ,38 Ulm lis .s|) . 38 Corylus ;ivfll:in;i [.i\ . 134 504 H. A. ØYKN 1914 Fortegnelse over fossil-afbildningerne. Vi^. 1. Oslrea edulis Li\. ' i. Viirdnisba'kktMi, h'alk'iu-lvt'ii HU-2 2. Pecten operciilaris Lin. '/i. Mære, Spnrbu 894 ;5. Pecten islandicus Mull. ^'i. Vinjeøreii 895 » 4. Pecten islandicus Muli,. ' i. Vinjeøren 896 >' ."). Mytilus edulis Lix. Vi. Morset, Flci^re 898 t). Isocardia cor Lin. Vi. Tanrperioden, iiniv.proi^. 18t)4. I. paj^. 87. ØYKN, S. K. S. 30: P.A.Øyp:x: Kvartær studier i den sydostlij^e del af vort land Kristiania Vid. Selsk. Skr. I. Mathni. naturvid. Kl. 19U8, Xo. '2 , pa-^. :J0. ØYEN, Q. S. K. 12: P.A.ØYEN: The Quaternary Seetion of Kilebu Kristi- ania Vid. Selsk. Skr. I. Mathni. naturvid. Kl. 1912, Xo. 8), pa.g. 12. C. S. M., D. & F.: Resultats des C.anipaf^nes Scientifiques. Al- bert, Prinee de Monaco 1912. Dautzenberg & Fischer: Mollusques. Moll. Hejf. Xorv. Arct. : G. O. Sars: Bidraj,' til kundskaben om Xorjfes arktiske fauna. Fniv.iirog. 1878. I. o(JG P. A. ØYEN. KVARTÆR-STUDIER I TRONDH.IEMSFELTET [1914 indhold. Pag. Indlednini^ 3 Den faste fjeldj>rund 4 Oro«nifi oi^ topoiJrafi 5 Vegetation 26 Arktiske planter 32 Torvnivrer 36 Kalktutler 44 Dyreliv 45 Marleker 50 Dyrevandringer 55 Bebyggelse 60 Forhistoriske fund 61 Klassifikation 66 Historisk oversikt 91 Glacial- og interglacialtider lOO Istidens biologiske forhold 129 Strandlinjens oscillation 139 Klimatoscillation 150 Isostase 154 Ra-perioden 161 Mytilus-niveauet 24;-5 Portlandia niveauet 297 Littorina-nivcauet 312 Pholas-niveauet 322 Mactra-niveauet 332 Tapes-niveauet 348 Trivia-niveauet 367 Ostrea-niveauet 376 Mya niveauet 381 Oversikt over de fossile organiske rester 389 Archæologiske forhold 455 Geologisk tidsregning 472 Slutningsbenierkninger . 492 Fortegnelse over de fossile, organiske rester • 497 Fortegnelse over fossil-afbildningerne 504 Forkortelser 505 Indhold 506 Ved licnvcndelsc til Videnskapssclskapcts hibliolekar vil elter- nævnte skrli'tcr kunne erholdes kjøiit, saa lanyt beholdningene rækker: P. A. Munch: Det norske Folks Historie 1ste og 2den hovedavdeling .... pris kr. 20.00 Festskrift, iitgit av Videnskapsselskapet i anledning avTrondhjems 900 aars jubikenm 1897 » > 4.00 Erlandsen: Biografiske Efterretninger om den nordenfjeldske Geistlighed h. I & II > » 4.00 Y. Nielsen: Jens Aagessøn Bjelke ...» » 2.00 Af Grev Schmettows Korrespondance 1813 og 1814 >' -^ 0.50 Eiler! Sundt: Om Husfliden i Norge . » » 1.00 Knud Leem: Bidrag til Finmarkens Historie » » 1.00 Karl Petersen: Geologiske Undersøgel- ser i Tromsø Amt > » 4.00 Ove Dahl: Carl v. Linnés Forbindelse med Norge (jubilæumsskritl 1907) » » 2.00 Joh. Hjorth og Knut Dahl: Uskeforsøg i norske Fjorde » » 1.00 Av sclskopcts skrifter er bind og hefter enkeltvis tilsalgs. DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING KOM 1914 aktif:trykkf:riet i trondh.iem 1915 DET KONGELIGE NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS AARSBERETNING FOR 914 AKTIKTHYKKERIET I THONDH.ILM 1915 Fru Caroline Jenssen Fru (^aroi.im: Jknsskn, æresmedlem av det Kongelige Norske Videnskabers Selskab siden 15. april 1905, avgik ved døden mandag 14. december 1914. C.aroline Birgitle Jenssen var født i Krisliania 9. juli 1833. Hendes lora'ldre var kjøbniand Amund Xordrum og hustru Anne Marie, født Hansen. Faren var fra Gudbrandsdalen og hadde forretning i Hrogalen i Krisliania. I sylten eller allenaarsalderen kom Caroline Xordrum som guvernante til provst Hull jiaa Inderøen, og et par aar senere i lignende stilling til hrukseier Lauritz .lenssen paa Hanheim. Her sliftel liun bekjendtskap med konsul Anton Mathias Jenssen, og blev gift med ham is. august 1855. Anton Mathias Jenssen hadde tidligere været gifl med Johanne Calharine Richter, (født 1824, død 1850), datler av sorenskriver Richter i Orkedalen. Anton Mathi.vs Jknssi-.n var født 1. februar 181S og døde 10. oktol)er 1ooo kr., Trondlijems Kommune omtrent II")!) kr. I delte beløp indgaar driftsomkostningerne ved lys- og varmeanlægget, beregnet for 1914 til kr. :);i71.99, og bi- drag i form av vedlikehold av selska|)ets bygninger og efter givelse a\ avgifter, i alt anslaal til omtrent 107-") kr. I'^ra lians Majesta't Kongen har \'idenska|)sselskapet faat det \anlige bidrag loo kr. .\v utbylt(4 av den I Iji-Jinstjcnu' Hosen- eroneskc Stiftelse for 19 1:'. tillaldl der Nidi-nskapsselskapet kr. 2r.l I.Tl), og a\ renterne a\ selska|)ets legater og fonds bar (ler slaiil til raadighet noget over ssoii |<|-. AAHSBKHKTMNd FOK l!tl4 Statu terne for del Trondhjemske Gavefond blev, efter en ny modifikation av 10. mårs 1914, stadfæstet av Kirke- og Under- visningsdepartemenlet 2'A. april 1914. Staluterne i sin endelige form er trykt som lilkæg til aarsberetningen (side 15). Da de- partementet fandt det stridende mot staluternes § 3 at Gave- fondet hadde pantol)ligation i Videnskapsselskapets eiendomme, blev der henimot utgangen av aaret truffet en saadan ordning at pantobligalionen kunde frigjøres og erstattes med et andet værdipapir. Med skrivelse av 1. april 1914 oversendte executores testa- menti i grosserer Johan Fredrik Roshauw Lundgreens dødsbo, assessor B. 15ergersen og grosserer H. Hartmann, det beløp som ifølge Lundgreens testament skulde tilfalde Videnskapsselskapet, 50000 kr. indsat paa kontrabok i Privatbanken i Trondhjem. Efter forslag av Videnskapsselskapets kasserer, dr. Broch, be- sluttet direktionen i december 1914 at søke saa meget som mulig av legatets midler anbragt i obligationer i det norske inden- landske statslaan av 1915. Fundals for grosserer Johan Fredrik Roshauw Lundgreens legat, vedtat av Videnskapsselskapets direktion 16. oktober 1914, var ved aarets ulgang endnu ikke stadfæstet av Kirke- og Un- dervisningsdepartementet. Den ledige del av Videnskapsselskapets tomt Erling Skakkes gate 47 d blev fra midten av april borlleiet til Trondhjems (>- mentstøperi og Entreprenørforretning paa de vilkaar som var fastsat i leiekontrakt av 8. mårs 1909, da samme forretning leide en del av lomlen for 375 kr. aarlig og forbeholdt sig at faa leiet den endnu ubenyttede del mot el tillæg av 225 kr. I juni 1914 indvilget direktionen et andragende fra Trondhjems Cemenlstøperi og Entreprenørforretning om at faa byltet den tomt forretningen leide i 1909, med en likesaa stor del av tomlen Kalvskindsgalen 1. Ved direklionsbeslulning av 4. juli 1914 blev overlærer og bibliotekar Th. Petersen, efter ansøkning, ansat som assistent ved Videnskapsselskapets Oldsakssamling, foreløbig fra 20. sep- tember 1914 til 30. juni 1915, med løn efter 2000 kr. aarlig, som blev at hæve av Oldsakssamlingens opsparte beholdning. Bestyreren av Videnskapsselskapets botaniske samling, kon- servator Printz, lik, efter andragende, permission fra mai til oktober 1914 for al delta i en undersøkelsesreise til Sibirien og russisk Onlralasien under ledelse av cand. real. Ørjan Olsen. Der blev i aarets løp holdt fire foredragsmøler i Katedral- skolens festsal. Konservator dr. Broch holdt tirsdag 20. januar 1914 foredrag om Norske Koralrev. Torsdag 2. april 1914 gav konservator Printz en redegjørelse for den planlagte norske AARSBKRETNING FOK IHU 9 Sibirieekspeditions maal og midler. Kiter lilbakekomslen fra sin uiidersøkelsesreise gav han i december 1914 et referat av ekspeditionens oplevelser og resultater. Professor ved den Tek- niske Høiskole ,1. H. L. Vogt holdt lørdag 2. mai 1914 foredrag om de norske kisforekomsters geologi. Videnskai)sselskaj)et har i 1914, som i de l'oregaaende aar, faat indl)ydelse til at la sig repræsentere ved forskjellige jubilæer og videnskabelige kongresser. Saaledes fra Der Naturwissen- schaftliche Verein i Karlsruhe, som 6. mårs 1914 feiret sin 50 aars- fest og 25 aars-jubilæum for fysikeren Heinrich Hertz's opdagelser. I begyndelsen av aaret kom der foinyet indbydelse til at delta i The Nineteenth International Congress of Americanists i Wa- shington fra 5. til 10. oktober 1914. Til overhx'rer K,\ml RvdHS 75-aarsdag søndag 7. juni 1914 sendte \'i(lenskapsselskapets direktion lykønskningsskrivelse med ierbødig tak foi- hans fremragende og opofrende arbeide i \'iden- skapsselskapets tjeneste. Tre av Videnskapsselskapels ældste vel kjendte medlemmer er i det forløpne aar avgaat ved døden. Forhenværende over- lærer ved den Tekniske Læreanstalt Hknhik Cmkistian Dahlp: (født l(>. april 18()() og fungerte i begyndelsen av 1880- aarcne i liere aar som midlertidig medlem av Videnskapssel- skapels direktion, da liere medlemmer a\ direktionen i disse aai' var stortingsnuend for Trondhjcm' . Selskapets a-resmedlem \'\u C.vmoi.im: .Ii:nssi;.\ avgiU ved døden 11. december 1914. ' Mi()j^r;i(iskc' ()|)l\snin;.{i'r om ()\ ci liiici- DaiiU-, ovitIhmit .\ri'iit/. ()}; upoU'kcM" Brun, lindes scncic i iiiiishcicliiiii^cn s. li'-l 4 . 10 AAHSHKIUiTMNd FOH 1914 Videnskapsselskapels Skrifter 1914 indeholder seks av- handlinger: 1. I Hagen. Forarbeider til en norsk Løvmosflora. XX Di- cranaceæ. 2. D r. Hjalmar Broch. Hydroiden-unlersuchungen. IV Bei- tråge zur Kennlnis der Gonophoren der Tubulariiden. 3. Carl Th. Morner. Uber das Vorkommen von Brom in organischer Bindung innerhalb der Tierwelt. 4. K. Rygh. Oversigt over Videnskabsselskabets Oldsagsam- lings Tilvækst i 1914 af Sager jeldre end Reformationen (ut- git av Th. Petersen). o. O. Nordgaard. Havstrømmene og den norske marine Fauna. 0. P. A. Øven. Kvartær Studier i Trondhjemsfeltet. For de forskjellige samlingers utvikling i det forløpne aar foreligger der i det følgende redegjørelse fra samlingernes bestyrere. Til stipen d ier var der bevilget 2000 kr. Av dette beløp blev 1000 kr. anvendt til zoologiske undersøkeiser og delt mellem konservator Nordgaard (600 kr.) og konservator dr. Broch (400 kr.); 600 kr. til arkæologiske undersøkeiser blev tildelt overlærer Th. Petersen ; og 400 kr. blev stillet til disposition for den bo- taniske samlings bestyrer, konservator Printz. De av Kirke- og Undervisningsdepartementet valgte medlem- mer av direktionen, bankchef Berg og professor Sælaxd, hvis funktionstid var utløpet ved utgangen av 1913, blev i begyn- delsen av 1914 paany opnævnt for to aar. I oktober 1914 fratraadte dr. Lysholm som Videnskapssel- skapets præses, og direktør Wleugkl som medlem av direk- tionen. Dr. Lysholm hadde \ævet medlem av selskapets direktion fra 20. oktober 1S97, vicepræses fra 25. oktober 1899 til 22. ok- tober 1902, og siden 1902 Videnskapsselskapels præses. Di- rektør Wleiigel hadde været medlem av direktionen fra 13. ok- tober 1896. Til præses i dr. Lysholms sted valgte selskapets general- forsamling 30. oktober 1914 overlærer Axel Sommerfelt (med- lem av direktionen siden 25. oktober 1899, vicepræses fra 22. ok- tober 1902). Til vicepræses valgte generalforsamlingen skole- bestyrer FoYX, og som nye medlemmer av direktionen blev indvalgt rektor ved den Tekniske Høiskole professor Alfred Getz og konservator O. Nordgaard. Overlærer Sommerfelt bragte de to fratraadte medlemmer av direktionen, dr. Lysholm og direktør Wleiigel, selskapets tak AARSBERETNING FOR 1914 H for de mange aars dygtige og inleresserte arbeide i selskapets Ijenesle. Til revisorer blev gjenvalgl overlærer ved Trondhjems Katedral- skole Job. P. Pedersen og overherer ved den Tekniske Ljure- anstait .1. (i. Lund. Antallet av betalende medlemmer av \'idenskai)sselskapet var bøsten li)14 i alt U)l, derav 5 ulenbys. Av de indenbys med- lemmer var 140 optat før ulgangen av 1903, de øvrige 46 var indmeldt efter forandringen av Videnskapsselskapets staluter, stadfæstet ved kongelig resolution av lo. februar 1904. Desulen badde selskapet :> a'resmedlemmer og 7 livsvarige medlemmer, ulnæ'vnt av direktionen ifølge statuternes § 7. Videnska|)sselskapets kapitalformue beløp sig ved utgangen av 1914 til kr. 279,1 2:'). SC). Hertil kommer forskudsfondel, rektor Lossius og hustrus legat, kr. oOOO, som fremdeles er tal til ind la\gt i kasseregnskapet. Med bensyn til aarets indtæ^gter og utgifter og status for ^'idenska|)sselskapets legater og fonds, benvises til omstaaende utdrag av regnska])erne. I direktionen for Det Kongelige Norske \'idenskabers Selskab Trondbjems Museum Trondbjem i september 191 o. Axel SoniinerfVlt. Foyii. Karl Schoyeii. O. Nord^aard. Alfr. (ietz. Aiidr. Berg. Sem Sæland. (lail (iundersen. 12 AAMSHKHHTNING FOR 19U Overlærer Hkxrik Christian Dahlk (død 2. januar 1914) var i'odl 14. april 1S;U) i Støren, hvor hans far Anders Dahle var residerende kapellan. Hans mor hel Lovise Vilhelmine, født Kirkgaard. Faren blev siden sogneprest i Vanse, nær Flekkefjord. Henrik Dahle lok examen arlium, dimillerl fra Slavanger skole, 1r;ir, .Mik;u'l .Sundt, Ini-hrllcr ;il de lalinskc stile ved (Ifl :i:iis cksimicii hlcv indlcvfrl iiiidcr kiinoiisalul Ira Åkers- luis. Netop ved samme kiokkeshel, kl. 1, den aa saadan maale som for olTentlige stiftelsers mitiler er eller blir besleml. S I. Av de aailigc rcnlci' liiheggcs ' .-. en femledel kapilalen, mens resien hlir ;il la lil indhegl i wSelskapets aarlige budgeller. Reguskap over fondel blir for hvert aar, inden |)aafi)lgen(le februar maaneds ulgaug, al indsende gjennem Sliflsdireklionen lil Kirke og rndervisningsdeparlemenlcl lil rcNJsion og decision. 16 AABSBERETNING FOU U'U Ogsaa forøvrig er fondel iindergil den for offentlige legater og stiftelser til enhver lid anordnede kontrol. I direktionen for det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) Trondhjem 10. mårs 1914. B. Lysholm. Axel Sommerfelt. S. Wleu2:el. Foyii. K. Selioyen. Sem Sjelaiid. Aiidr. Berg. AARSBERETNING FOR 1914 17 Utdrag jiv (let Koii!L?eIii;i' Norske Videnskabers Selskabs rei?iiskap for V.iU. 1 n ci I a' g I : 1. Beholdning Ira li»l?. kr. 1,674.49 2. Hans Majestæt Kongens l)idrag » 400.00 3. Statskassens hidrag' > 18,600.00 4. Trondhjems Brændevinssamlags bidrag » 6,000.00 5. Trondhjems Sj)arehanks hidrag: a. ordinært driitslilsknd kr. 4,000.00 h. renteiVihet av j)antelaan » 2,535.00 9 10 i:; Trondhjems kommunes l)idrag: a. Vedhkehold av hygningene, eftergivelse av eiendomsskat, l)randkontingent, og vand- avgift . . kr. 1,075.07 1). Drift av lys- og varmeanlæg . . ' 3,371.99 Henter i 19*14: a. -,3 av Hammers legats uthytte kr. 4,121.53 h. Ve av Poulssons ' * > 1,367. (52 c. Aas og hustrus * » » 596.18 d. Benneches » » » .S70.1.S e. Ve av .lenssens » » » l,041.(i7 f. */5 av det Trondhjemske (iave- fonds uthytte 295.10 g. Vs av Lundgreens legats ulbytle > 479.85 h. Av kassehcholdning i Trond- hjems Sparebank » 59.92 i. Av restanser (bygmester Ilenzes leieavgifti » 31.90 6,535.00 4,447.06 S.863.95 rti)vtle av den Iljehnstjerne Bo.sencroneske stif telse 2.(U l.7(; Medlemskontingent S(il.(K) Salg av Skrifter _29.22 Lcieavgift av tomt * ><4.3S Tilfa-ldigc indta-gter 80.00 Kntré '. 188.00 kr. :.l.nl7.sf, IS AAIiSBEUETNING FOK 1914 Utgifl: 1 . Lønninger kr. 19,950.00 2. Samlingene: a. Oldsaksamlingen kr. 1,64(3. lo b. Oldsaksamlingens bibliotek ...» 204.88 c. Mynlsamlingen » 39.75 d. Den zoologiske samling » 1,412.29 e. Den botaniske samling: 1) Samlingens ordinære drift kr. 594.51 2) Kontorhold for be- styreren » 500.00 r » 1,094.51 f. Mineralsamlingen » 0.00 g. Biblioteket . . ." » 5,140.49 , » 9,538.05 3. Stipendier » 2,000.00 4. Livrente til doktor Hag^n » 800.00 5. Utgivelse av Skrifter: a. Ordinært .• kr. 3,456.95 b. Ekstraordinært » 40.00 Kommunale avgifter: a. Vedlikehold av bygningene, eiendomsskat, etc '. kr. 1,075.07 b. Drift af lys og varmeanlæg. . . » 3,371.99 ,496.95 4.447.06 7. Renter av pantelaan i Videnskapsselskapets bygning » 2,535.00 8. Driftsutgifter av Kalvskindsgaten 1 » 1,243.67 9. Fæ^llesutgifter: a. Opsyn i samlingene kr. 296.25 b. Renhold » 411.58 c. Brænde » 56.58 d. Telefon » 280.00 e. Tilfældige utgifter » 757.09 ^ ^ » 1,801.50 10. Avdrag paa kasselaaii » 3,000.00 11. Beholdning: a. Restanser: Medlemskontingent. . kr. 73.00 Aas og hustrus legat » 16.67 Benneches legat » 50.00 Jenssens legat » 250.00 Transp. kr. 389.67 kr. 48,812.23 AARSBERETNING FOR 1914 19 Transp. kr. 389. ()7 kr. 4S.S1 2.2:5 Del TroiKihjeniske GavefoiKi . . . ". (UJ.OO Leieavgifl 784.oS kr. 1,2;U.0."> b. Iiuleslaaeiide i Tiondhjeins Sparebank 79.51 c. I kasse » 892.07 — » 2,205.68 kr. 51,017.8(5 20 AARSBERETNING FOR 1914 Oversigt over statlis for det Konjrelijje Norske Videnskabers Selskabs lejrater og fonds iJt. december 1014. 1. Hammers legat: Beholdning fra 1918 kr. 125,875.53 Av renterne i 1914 oplagt Vs . . . » 2,060.76 kr. 127,9H6.29 2. Poulssons legat: Beholdning fra 1913 kr. 33,395,75 Ay renterne i 1914 oplagt Vo ...» 273.52 » 33,669.27 3. Aas og hustrus legat » 12,000.00 4. Benneches legat (H. A. Benneches stipendiefond) » 20,000.00 5a. Konsul Anton Mathias Jenssens legat » 25,000.00 5h. Jenssens legats akkumulationsfond: Beholdning fra 1913 kr. 1,314.26 Renter i 1914 > 52.34 Overført fra Jenssens legat Vfi av renter for 1914 » 208.33 » 1,574.93 (). Det Trondhjemske (iavefond: Beholdning fra 1913 kr. 7,909.89 Av renterne i 1914 oplagt ^'5 ...» 73.78 » 7,983.67 7. Grosserer Johan Fredrik Roshauw Lundgreens legat kr. 50,000.00 Av renterne i 1914 oplagt -/:i ...» 959.70 » 50,959.70 Tiis. kr. 279.123.86 8. Rektor Lossius og hustrus fond iForskudsfondel): Tilgode av kasseregnskapel kr. 5000.00. AARSBERETNING FOR 1914 21 Oldsaksamlingen. (Bestyrer K. Hygh . [Aarsberetnin<^en er efter overherer Ry<^hs dnd forfattet av overlærer Th. Petersen . Oldsaksanilingen har iaar hal en tilvækst av 006 luiinniere (kalal.nr. 10931 — 112(36. Herav falder over halvparten paa stenalderen, 18<> num mere fordelt paa 139 fund. For at man kan danne sig el rigtig l)egrep om tilvækstens omfang, maa del dog hemerkes at en llerhet av disse nummere omfatter et betydelig antal stykker. Saaledes er under nr. 112(i(> kalalogisert del største fund fra stenalderen som endnu er indktjmmel til museet, fra Allanengel i Krisliansund, indeholdende iall ca. 17000 stykker, hvorav dog det meste, ca. 16000 stykker, er arheidsavfald. Den væsentligste del av lilvæ'kslen fra stenalderen skyldes d'herrer sogneprest Saxlinh, i)okholder Khint.stad, og overherer Xl'mmki).\l, som har indsendt til museet, hvad der i aarels loj) er opsamlet av redska])er og arheidsavfald paa de tidligere kjendte og tildels ogsaa nye flintpladse i Romsdalen og Xordmøre, Navnlig er der kommet rike samlinger fra flinlj)ladsene paa (iossa i Akero og Tornes i Frænen. Kl større flintfund er ogsaa indkommet fra den gamle plads paa Draget i Bolsø. Av de nordmorske fund maa i første række nævnes del overordentlig rike ulbylle av overherer Xummedals undersøkeiser i Allanengel i Krisliansund, hvor der i vest for Fosna gaard paa lo terrasser, den ene noget hoiere end den anden, ved en galeoparheidelse er i)lil avda-kkel l)o|)la(lse fra stenalderen j)aa lire foiskjellige iokalileler. Oin ilet ene av disse fund har hr. Xummedal gil en meddelelse i Old liden s feslskrifl lil K. Hygh. Del sidste og rikesle fund skriver sig fia en lokalilel j)aa samme terrasse, men noget lavere og nordligere end foregaaende. Del ulmerker sig forulen ved sin lliulrigdom naNulig ved sil helydeli^^e anlal okser av gronslen, iall ca. .')0 sikre eksemplaier, forulen adskillige emner og ufa-r dige stykker. Den største del av disse okser tilhorer Xoslvet ly|)en, fordetmcste senere stadier av denne; ogsaa rent vestland 22 AARSBEKETNING FOR 1914 ske former forekommer. For disse fund vil der bli gjort nær- mere rede i oldsaivsamlingens tilvjekslforlegnelse 1914, men deres slore omfang og de tildels vanskelige spørsmaal, som knytter sig til dem, har endnu kun tillatt en foreløbig behandling. Fra Fosen kan nævnes et større llintfund fra den gamle plads paa Melkestad, Sor Bitteren. Med hensyn til disse Ilintpladses alder bekræftes de tidligere iagttagelser al tiere av dem har været benyttet allerede i ældre stenalder, medens andre igjen mangler de for denne periode karakteristiske stykker; om enkelte maa det igjen antages al de har været benyttet baade i ældre og yngre stenalder. Skifersaker av arktiske former er ikke sjeldne i disse fund. Av fund som kun har indeholdt saadanne red- skaper, kan nævnes brudstykker av to knive og to spidser fra Stordalen under Sundan i Hevne, og tre knive og to spidser fundet paa brukel Jægtviken av Hellesvik i Alstahaug paa vest- siden av Alsen. Av særlig interesse blandt stenalderens tilva'ksl er et halvmaaneformet hængesmykke av rav fra Mevold i Akerø paa østsiden av .luisundet. Fra ældre jernalder er indkommet 7 nummere i 4 fund, deriblandt rester av et gravfund fra folkevandringstiden fra Sund i Bud, beslaaende av en korsformet bøilespæMide av ældre type og en uregelmæ'ssig formet ildsten av kvartsit, hvorpaa foruten de vanlige slilmerker ogsaa kan iagttages en række brunrøde striper ; graven synes saaledes at væ're en brandgrav. Til den senere folkevandringstid eller Vendeltid maa henføres et firkantet beslagstykke av bronce prydet med dyrefigurer i Salins stil III og fundet sammen med en stor perle av glasmosaik i en røs paa Søvik i Alstahaug. Fundet er indsendt til samlingen av hr. Edv. J. Havno, Rødøy, som oftere har vist museet sin interesse ved at opspore og indsende fund fra Helgeland. Fra y n g r e j e r n a 1 d e r er indkommet 80 nu mmere i 1 2 fund. Derav kan merkes et gravfund fra Sletta i Grytten, hvor der under anlægget av Raumabanen blev avchekkel en mands- grav med et forøvrig tarvelig utslyr av vaaben og redskaper. Fiendommelig ved denne grav var imidlertid, at den efter lin dernes utsagn fandtes ca. 0,75 m. under terrænget og ikke var dækket av nogen haug. Det samme var ogsaa tilfældet med et fund fra Huseby i Øksendalen, hvor man under veitearbeide støtte paa resterne av en mandsgrav ca. 1 m. dypt under en større ilatagtig sten. Fra Klingen i Namsos pgd. er indsendt et gravfund, som blev fremdraget ved bortkjørsel av en haug, som tidligere var adskillig utkastet og derfor blev forbigaat av K. Rygh ved hans undersøkeiser i 191o. Del bestaar av en smykkenaal av sølv av en sjelden form med kløverblad formet hode av typen R. 681, hvorav samlingen tidligere hadde 2 eksemplarer, det ene AARSBERETNING FOR 19U 2B fra Aakvik, Hero pgd., Helgeland, og det andet fra det bekjendte fund paa Vold i Overhallen. Hertil kommer en glasperle, en fingerring av sølv og 3 brudstykker av en mynt av sølv, som efter de bevarte træk utvilsomt har været en kufisk mynt. Til yngre jernalder maa ogsaa henføres det merkelige fund av en pilespids av jern med tilhørende skaft av træ, som to renjægere fra Opdal gjorde paa høifjeldel inde ved Snehætta ved kanten av en bræ, som paa længe ikke har været saa liten som nu. Sammen med pilen fandtes ogsaa endel ben; at det hele var saa vel bevaret, skyldes utvilsomt den omstændighet at det i lange tider har ligget under bræen. Fra middelalderen skriver sig en række byfund, som blev gjort under en kloakgravning fra Kjøbmandsgaten gjennem Scholdagerveiten ut til Søndre gate med en liten avstikker ind i Krambodveiten. Der blev gravet gjennem kullurlag indtil en dybde av 4 meler, og de paa de større dybder fundne gjen- stande liar en meget gammel karakter. De maa utvilsomt hen- føres til den ældre del av middelaldeien. Av særlig interesse er et træ'stykke, hvorpaa med runer er ridset en futhark. Det skal være fundet i en dybde av ca. 2 m. Av de øvrige gjenstande, som fandtes ved samme leilighet, kan nævnes et par Irædenaale av ben, hvor den ene har et ornament, som neppe kan va^e yngre end 11. aarhundrede; denne naal laa i en dybde av ea. 4 m. Hertil kommer en ornamentert })enkam av vanlig middelaldersk type, en broncenøkkel av en form, som ogsaa forefindes i vikinge- tiden (R. o5G\ vævstene, haandtenshjul, biudslykker av lamper og kar av grøtsten, rester av sko, brikker. Ibrskjellige gjenstande av liie ni. m. Hesten av tiUa'ksteii beslaar av folkemuseumsgjenstande av forskjellig art fra nyere tid, hvorav kan ■ fremlneves en sam- ling ornanuMilerte hovrer av renshorn fra Hindalen fra liden omkring INOO. Undersokelser utenfor museet har paa grund av omstaMi dighelerne ikke fundet sled i nogen større utslrækning i del l"orlø[)ne aar. Av overherer Pktkmskn, som fra 1. oktober 1914 assislerte samlingens nu avdøde bestyrer, blev der forelat grav ninger paa Kverkillen og Svarva i Inderøen, hvorom beretning er vedlagt samlingens arkiv. (ia\('r til samhngcn er i r.il I indkommcl fra følgende : I. Hr gaardbr Jonas l'^ikrem, Akero. •2. I'cdcr OrhMi. Akerø. .">. Knut Orlcn, .\kerø, 1. Si\(Ml Orlcn. AkiMo ."). la-rer Milcrl l-'JIcraas, .Slod. ti. folo^'raC Hach 24 AARSBEIIKTNING FOR 1914 7. Hr. gaardbr. Buchholdt, F'rosla. S. » Knut Olsen, Aarøsund. 9. P^ru P. Muller, Værdalen. 10. Hr. doktor K. Støren, Meldalen. 11. » Karl B. Sorkstad, Trondhjeni. 12. » gaardbr. .Ion Vibe, Inderoen. 13. » » Johan Fløan, Skat val. 14. » » Oliver Alstad, Skatval. 15. » bokholder A. L. Kringstad, Molde. IG. » handelstuldmægtig Jakobsen, Trondhjeni. 17. » stiftsprovst E. Skavlan, Trondhjeni. IH. » overlærer Ryssdal, Trondhjem. IH. > gaardbr. Nils J. Ulset, Strømsneset. 20. » sogneprest Saxlund, Akerø. 21. » overherer Xuniniedal, Kristiansund. AAKSHI-MKTNINC. KOM \<.)\\ 25 Mynt- og medaljesamlingen. Hc'slyrer: H. Ilai tiii:inii . Samlingen har. dels ved Ujo|) og dels ved gaver, hal en til- veksl av 1 medalje i hronce, 2 jetons a\ messing. 1 guldmynt, o sølvmynter, og 27 Uohhermynler. Den hele beholdning er nu 17096 nr. (iaver er indkommet fra følgende personer eller før eninger : Fra enkefru (ijertrud Sivertsen, Hyaasen, 'M) diverse mynter og jetons. » overlærer Benjamin Lie en engelsk guldmynt ' i guinea"* fra Georg den ikiies lid. » Den Kongelige Mynt, Kongsberg, et eksem|)lar av en hundredaarsjubilæums 2 kroner i søl\. En av de erhver\ede myntei- er en engelsk sølvmynl (i j)ence) fra dronning Elisabeths tid, liindet i en ultorret del av Han- heimselvens leie. Dette aar er lilet |)enge anvendl lil indkjo|) j)aa grund av de ekstraordinære ulgiller ifjor ved eih verveisen av de to kuliske myntfund. Denne omsla-ndighet er ogsaa grunden lil at forokel sen i det hele delte aar har \ierel mindie end sedvanlig. L™,- AAUSBKHKTNING FOR 1914 27 Den zoologiske samling. (Bestyrer: For puttcdyr o<^ evcrtebratcr dr. Hj. Broch, for liijfler, lisU o«: cvcrtebrater O. Nor(l<'aar(il. I palledyrsanil ingen er (ien nye niaargruppe (fig. 1) blil nionlert iuMdig; de n;eslen nyt'ødle maarunger danner et av de værdifuldeste stykker, som idelheletat findes i patledyrsaniiingen. — Blandt de gaver, samlingen har mottat, maa specielt frem hieves en sjelden, rødfarvet hare, som er skult av hr. oberst S. HuiTFHi.DT og forært til museet. Hr. tandlæge N. B. Hkh- lofsi:n har fonert samlingen et par vakre hlaaharer; de er skutt i vinler paa Xæroen i \'iklen\ hvor den hlaa farvevarielet synes al \ivve forholdsvis hyppig i sin optræ'den. Disse eien dommelige individer danner en værdifuld tilvekst til museets beholdning av forskjellige farvevarieteter av vor norske hare. Hr. j)ræj)arant Ahnolo Diiu:ks har overlatt museet et nyt ekorn, da vore tidligere eksemplarer av denne almindehge dyre- art er meget litel tilfredsstillende. Kn meget værdifuld serie av sælfoslre, som hr. konservalor (^Aiu, Dons i Tromsø har lait indsamle for vorl museum, vil l)li ulnytlet ved en del sælstudier, hvormed samlingsbestyreren er beskja'l'ligel. Del er nødvendig al faa mere materiale ind samlet; men del er meget vanskelig at faa fat i lilslriekkeiig mange eksemplaier, og selv voksne dyr har del hal sine van skeligheler al faa fat i i saavidl frisk lilsland, saa de til fredsslilicr de krav, undersøkelsene slillei. Konservalor har derfor cndmi kun kunnet ollentliggjøre et j)ar smaa, rent fori" løbige noliser om it'sultalene av de sælanalomiske undersokel ser. Av nyl sælmaleriale lik selskapel i lUll UJopl en ring sæl (Phocd hispiiUi rt"), som blev skull i I-'roan a\ .Iouan 1\i:u SKN Vi:iui()I.mi:n, en levende ung sleinkobbe (Phoai inliilinti ' ), lal paa line ute ved Bynesset av hr. A. .Iakousin, og en ung sleinkobbclian, som hr. Ham- dan V.kho slog ihjel i en lorvgiav ute paa Hallen. I'.l interessant lilel foster av knolhval ( Mv- (fdplcrd ntxlosd) Ira l'orl Alexander i porlngisisk N'eslafrika blev kjopl av Ih .\. 1»in\\n. 28 AARSBERETNING I-OR l^U Der er blit utarbeidet en ny seddelkatalog over museels skuesamling av norske pattedyr, da den gamle katalog var uhen- sigtsmæssig. I løpet av sommeren har hr. stud. real., lærer H. Rihsskog under konservators veiledning gjennemgaat det praktisk-anato- miske kursus over hvirveldyr, som kræves til reallærereksamens bifagsavdeling ved universitetet, idet man fra universitetets side efter anbefaling av frk. professor dr. Kristine Bonnevie har godtat attest fra samlingsbestyreren som fyldestgjørende for uni- versitetet. Under fjordundersøkelsene blev hovedvegten lagt j)aa ind samling av materiale til belysning av kjønsindividenes utvikling hos visse hydroider, som forekommer forholdvis hyppig paa eller nedenfor tjordens koralrev. Resultatet av studiene vil bli offentliggjort i den nærnteste fremtid i selskapets skrifter som led i en serie hydroidstudier. Følgende avhandlinger av konservator er offentliggjort i 1914: Bemerkungen iiber anatomische Verhåltnisse der Kegelrobbe I, II. Anatomischer Anzeiger. Jena. Hydrozoa benthonica. Beitråge zur Kenntnis der Meeres fauna Westafrikas. Hamburg. Pennatulacea. (Samme publikationsserie). Stylasleridae. Den Danske « Ingolf -Expedition, Bd. V. Kø benhavn. Fuglesamlingen har i 1914 faat en lilvekst av flere inden- landske fugler, hvorav skal nævnes: Lagopus lagopus X Tetrao tetrix. Av ryporre erhvervedes to eksemplarer, nemlig cT, skutt i Hevne d. Vii 1914, og $ , skutt i Aure d. 23/12 1914. Larus ridihundus Lin. $ . To hunner av lattermaase eller hættemaase blev skutt d. -^4 1914 ved Sauøen paa Froan. Der var tre stykker sammen, men den tredje undslap. Samlingen besidder før en cT fra Froan (^Vo 1904). Procellaria pelagica Lin. cT. Den Vs 1914 fanget Albert G. MoEN, Sauøen, Froan, en stormsvale 15 km. vest av de ytterste skjer i Froan. Der var før intet norsk eksemplar i samlingen, men Storm meddeler i sin beskrivelse av «Trondhjems omegns fugle », at han engang i}^l\2 1857) har fanget et eksemplar i en av Trondhjems gater. I Fredrik Lundgreens efterlatte opteg- nelser over Trondhjems omegns ornitologiske fauna opgives, at Storm efter eget sigende en stormfuld decemberaften (^^/i2 1857) AARSBERKTNING FOR 1914 2V) med sin slok slog ihjel en slonnsvale, som under fuld farl tørnel mol en gaslygte i en av byens gater. Som gave har avdelingen mottal: Emheriza citrinella Lin. cT. Kn gulspurvhan, skutt paa Sø- berg d. ^Vs 1914. Gave av præparant .1. Hythkr. Plectrophanes niualis Lin. 13 gjennemgik læMer Jom.nsk.n fra Kristiania HiANS herbarium, og lærer M. Ostma.n fra Ljusnedalcn i Sxerige Ki.NDis lavherbarium. Med New York Bolanical (lardcn har sanilingcii indlraadl i l)ytteforbindelse. — Kn meget betydelig del av de botaniske samliiigei- henligger i uopkhebel og uetiketterel tilstand. \'ed eftersyn har del vist sig, at denne del av samlingen i lidens lop er blii adskillig nu'dlat av insekter og mug, og del har derfor Nieret nodvendig snarest al paabegynde forgiflning og opkhebning av denne del av samlingen og anskalTe el sloric antal æ'sker til dens frem tidige ojtbevaring. 34 AAHSBERETNING FOR 1914 Mineralsamlingen. (.Bestyrer: C. Schulz). Fra Naturhistoriska Riksmuseets Afdelning for fossila Våxter i Stockholm er fra Rrofessor Dr. Nathorst tilstillet Mineral- samlingen en righoldig Samling af Plantefossiler fra Spitsbergen, Beeren Eiland, Skaane samt fra Japan, paa det sidste Sted i sin Tid indsamlet af Nordenskiold under Vegafærden. Denne instruktive og værdifulde Fossilsamling er Vederlag for de Spits- bergenfossiler, som er omtalt i forrige Aarsberetning og som — indsamlet paa Spitsbergen i 1912 av Undertegnede — efter Pro- fessor Nathorsts Ønske blev sendt til Riksmuseet i Stockholm. Til Udstilling af denne Samling — ligesom af Museets egen Spitsbergensamling — savnes for Tiden Plads. Af nogen for de forskjellige geologiske Tidsaldere typiske Plante- og Dyrefossiler, som Samlingen eier, er gjort i stand en Udstilling i en egen Montre, som var disponibel for dette Brug. Nogen Gaver af væsentlig Betydning er ikke indkommet i Aarets Løb. Heller ikke er nogen Mineralspecimina blit ind- kjøbt, da de smaa Annua ønskes opsparet i et Par Aar, saa Indkjøb kan gjøres fra nj'ere Mineralforekomster i Norge og i Amerika under ét. AARSBERETNING FOR 1914 o O Biblioteket. (Bibliott'kcir : Tli. Petersen'. Biblioteket er i 1914 forøket med 2737 bind bøker, hvorav 34(i smaatryk og disputatser, 3 atlaser, 39 karter, 14 portrætter og 7 manuskripter, fordelle som nedenstaaende tabel ulviser. I den sidste rubrik er samiidig utlaanet specilicert: Skrifter av naturvidensk. indhold Skrifter av historisk indhold . . Skrifter av blandet indhold . . . Skrifter i andre fag Sum Karler Prospekter og ()()rlrætler . . . . Nhinuskripler Tilvekst Utlann ^J«P 1 bytte 1 '"^^ Bind 99 58 11 48 Bind 860 532 256 873 Bind 959 590 267 921 Bind 1243 684 126 240 216 2521 2737 2293 2 39 14 5 39 14 1 2 C. li Av gaver, som bihliolekel Iiai- mollat i del forlopne aar, kan fremhæves del av direklor II. !)i,I)i:kam ulgivne pragtverk: H\ ilsom fra Noidmor, som er skjienkel av N orden fje 1 dske K u nsl i nd u slri m u sen m f^ra C n i versi I el sbi hl i ole kel i Krisliania har man mn||;il (',()ni|)lcs icndus de i'Aeadémie des Sciences, Paris, 1. II'. l'.niV IV. med lofle on> seritMis forlsiel lelse. l'ln kjohmaud I.iDW Hi;iuin, \ ic('|)ra*si(lent i The Ciond (loiupdiiion Cluss Problrn) Club, har skja-nkel en facsimilculgavc av el i nationalhihliolekclel i I-'lorence ophevarl latinsk haand skiifl t'i;! l:' aarli om schnck Bonus Socius Den elegant ;u; AAHSBEHETNING FOR 1914 ulslyrle bok blev av giveren vundet som [)ræmie i en schack- liirnering i Philadelphia. Ved kjøp har man komplellerl bibliolekels mskr. in fol. no. 229 og 2oO indeholdende eLalsraad Nils Collins dagbok paa en leise i England 1749 — 1752 og hans dagbok under hans del- lagelse i kommissionsforhandlingerne ang. almenningerne og eCleirølgende leise lil Sverige (cfr. L. Daae i Norsk hist. Tidsskr. 1 K. IV, s. 503 tr.). I Norsk F'olkemuseums utstilling i Kristiania 1914 deltok biblioteket med et repræsentativt utvalg av ældre Trondhjemstryk. I"ra Universitets biblioteket i Kristiania har været hitlaant 326 bd. høker. Til samme bibliotek har været utlaant 12 bd. bøker og 5 manuskripter, til Norsk Folkemuseum, Kr.a, 20 bd. bøker og til Bergens Museums bibliotek 1 bd. Selskapets litterære bytteforbindelser er forøkel med føl- gende 16: Historisches Museum. Naturwissenschaftlicher Verein zu Bremen. Schlesische Gesellschaft fiir vaterlandische Cultur. Queensland Museum. Museum of Comparative Zoology. CardifT Naturalists' Society. Societa Italiana di Antropologia ed Etnologia. Niederlausitzer Gesellschaft fiir xVnthropologie und Altertumskunde. The Royal Society of Tasmania. Société des Naturalistes å rUniversité Imp. de Kharkow. Verein fiir Liibeckische Geschichte und Alter- tumskunde. New-York Zoological Society. Naturforschende Gesellschaft. Verein fiir vaterlånd. Naturkunde in Wiir- temberg. The Royal Zoological Society of New South Wales. Carnegie Institution of Washington. Bern. Bremen. Breslan. Brisbane. Cambridge, Mass Cardiff'. ' Firenze. Gnben. Hobart. Kharkow. Liiheck. New- York. Rostock. Stuttgart. Sidney. Washington. AARSBERETNING FOR 1914 37 Gaver til biblioteket vr inoltat IVa følgende: Troiulhjenis tekniske al'tenskole. Tromsø olT. h. almenskole. Amtmanden i Nordre T. hjems amt. Amtmanden i Søndre T. hjems amt. Trondhjems Arheideribrenini;. Trøndernes Arbeidersaml'und. Bibliothek des Auswiirtii^en Amts, Berlin. Tronhjems Brænde- vinssamlag. (Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, Kbh. Carnegie Endowment for International Peaee, Washington. Carnegie Insti- lution of Washington. Kungl. statistiska Centralbyran, Stockh. Columbia rniversity, New-York. Departementet for sociale saker, Kr^a. Direceion general de estadstisea de la [)r<)\ineia de Bnenos Aires, La Plata. Direktøren foi' del civile medicinaUa'si n, Kr.a. Døvst nm foren ingen, IMijem. I^'inansdepartementets statsbokhol- (l(M-kontor, Kr.a. Trondhjems Folkeakademi. Norsk I'^)lkemiisenm, Kr.a. Bergens historiske forening. Foreningen Norsk husllids ven- ner, T. hjem. [''oreningen for tjeni stesøkende kvinder, T.hjem. Trondhjems l^^engselsselskap. Kais. Moskauer Archaeologische Ge- sellschaft, Trondhjems Handelsbank. Agders historielag, Kr.sand. Hamar formandskaj). Inspektøren for ferskvandsliskerierne. vSmithsonian Institution, Wash. Instiluto Central Meleorologico y Geoiisico, Buenos Aires. Trondhjems jæger- og liskeiforening. Den norske historiske kildeskriftkommission, Kr.a. Kirkede|)artementet, Kr.a Kommissionen for Havundersøgelser. Kbh. Kristania kom- mune. Nordi'nljeldske Kunstindustrimuseum, T hjem. Landbinks- departemenlel, Kr.a. Landbruksdircktøren, Kr a. Søndre 'i'rondhjems amts laiulbruksskole, Skjellein. Den norske hegeforening, Kr.a. Trondhjems magistrat. Trondlijems maskinistskole Norges me- slerforening l'or slagtere øg pølsemakere, Kr.a. Dcii britiske mi- nister, Kra. Minislerio di agricollura, Boma Del norske myr- selskap, Kra. Nansenlondet, Kra Kgl. Preussisches aeionaulisches Observatøiium, Lindenberg LniNcrsily ()l)ser\ atoiy, Oxford, liiksførsikringsanslalten, Kra. Børøs købberverks diicklion, T hjem. Del medicinske selskap, Kr.a. Selska|)i'l til i-migrationens indskra'nkning, Kra. Selska|)el Havedyikningens venner, Ki.a. Skogdirektøren, Kr.a. Nam(bilens skogselskap, Namsos. Nordre T hjems amts skogselskap, Slenkja-i- Trøndelagens skogselskap, T hjem Trondhjems Spaicbaid< Trondhjems sliflsaikix Slortin gfis koiilor, Kra l'ni\ crsilelsbibliotelvel, Kra Fnix crsitels 38 AARSBERETNING FOR 1914 biblioteket, Kbh. Vasdragsdirektøren, Kr.a. Kristiania Viden - skapsselskap. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, Kbb. Adresseavisens trykkeri, T.bjem. Aktietrykkeriet, T.bjeni. Cen- traltrykkeriet, T.hjeni. .1. Kr. Myklebnsts trykkeri, T.hjem. Ind- trøndelagens trykkeri. Stenkjær. Redaktionen av følgende aviser og tidsskrifter: Norsk Knndgjørelsestidende. Norsk Lovtidende. St. Olaf. Lokomotivmands Tidende. Nordre Trondhjems Amts- tidende. Nordenfjeldske Tidende. Namdalens Blad. Nordtrøn- deren. Ofotens Tidende. Søndre Trondhjems Amtstidende. Dovre. Fjeld-Ljom. Helgelands Blad. Brønnøposten. Indherredsposten. Indtrøndelagen. Stjørdalens Avis. Stjørdalens Blad. Lofotposten. Høgskulebladet. Trondhjems AdresseaA'is. Trøndelagens Avis. Dagsposten. Trondhjems Folkeblad. Folketidende. Heimkjær. Hyrden. Trøndernes Julenisse. Markedsavisen. Morgen-Nyt. Nidaros. Ny Tid. Selbyggen,. Spegjelen. Trøndelagen. Trønderen. Værdalens Blad. Asserson, S., liskerikonsulent, Hamburg. Aune, Andreas, T.hjem. Balch, Th. W., Philadelphia. Bergh, Ludv., fhv. kjøp- mand, T.hjem. Borthen, L., dr. med., T.hjem. Brinchmann, Eli- sabeth, frk., T.hjem. Broch, Hj., dr. philos., T.hjem. Brodahl, J. E., overkurer, Bodø. Brun, F., bokhandler, T.hjem. Carlsen, A. Egidius, journalist, T.hjem. Daae, A., stiftsarkivar, T.hjem. Dahle, Kathinka, enkefru, T.hjem. Dedekam, H., direktør, T.hjem. F'orfang, Ingv., sekretær, T.hjem. Foyn, A. Ch., skolebestyrer, T.hjem. Garstad, .1., driftsbestyrer, T.hjem. Grieg, J. A., konser- vator, Bergen. Gundersen, H. A. E., boktrykker, Kr.a. Hagen, L, fhv. distriktslæge, T.hjem. Hauge, Alfr., fængselsprest, T.hjem. Havnø, Edv. ,!., Rødøy. Herlofsen, Th., distriktslæge, T.hjem. Hornemann, Ebbe, fhv. kontorfuldma^gtig, T.hjem. Jahn, Elisa- beth, enkefru, T.hjem. Janet, Charles, Oise. Jenssen, Nikolai, sekretær, Thjem. Johnsen, Sigurd, konservator, Bergen. Isaach- sen, H., professor, Aas. Iversen, Baard, grosserer, T.hjem. Kildal, Arne, bibliotekar, Bergen. Kkestad, I., oberstløitnant, T.hjem. Klæstad, H., cand. jur., Kr.a. Kock, Alb. E., T.hjem. Kolsrud, O., stipendiat, Kr.a. Koren, K., riksarkivar, Kr.a. KuITerath, H., professor, Bruxelles. Lossius, K., rektor, T.hjem. Lundh, C, høiesterefsadvokat, Kr.a. Leffler, L., professor, Stockh. Ma- thiesen, H., litterat, Ranheim. Michelet, Liska, frk., T.hjem. Mortensen, F. V., fiskeriinspektør, Kbh. Møller, J. Moses, T.hjem. Nicolaysen, O., konservator, Tromsø. Nielsen, Lauritz, amanu- ensis, Kbh. Nilssen, Ivar, Stjørdalen. Nordgaard, O., konservator, T.hjem. Nøvik, P., fhv. statsgartner, Kr.a. Olsen, Ludv., slagter- svend, T.hjem. Petersen, Carl S., bibliotekar, Kbh. Petersen, Th., overkerer, T.hjem. Pettersen, Hj., bibliotekar, Kr.a. Printz, H., konservator, T.hjem. Qvigstad, .!., rektor, Tromsø. Retvedt, K. A., redaktør, T.hjem. Ribsskog, O. K., overlærer, T.hjem. Ronander, V., kapelmester, T.hjem. Rygh, K., fhv. overkører, T.hjem. Schaft, \V., kege, Kvernes. Schmidt-Nielsen, L., ingeniør, T.hjem. Schneider, J. Sparre, konservator, Tromsø. Solberg, K., dr. philos., T.hjem. Sommerfelt, A., overlærer, T.hjem. Sten- AARSBKUETMNG FOK 19U 39 strand, A. J., Chicago. Stjernholm, S. B., distriktslæge, Rissen. Storm, Thora, frk., T.hjem. Svensen, Sv., skoleinspektor, T.hjem. Udbye, S., redaktionssekretær, T.hjem. Vogt, ,1. H. L., professor, T.hjem. Øverland, G., Ihv. sogneprest, Hommelvik. Fra følgende institutioner er bøker mottagne ved bytte: Aas. Norges Landhrukshoiskole. Amsterdam. Koninklijke Akademie van Wetenschapjien. Basel. Naturlorschende Gesellschatt. Bergen. Bergens otYentlige Bibliotek. Bergens Mnsenm. Selskapet for de norske Fiskeriers Fremme. Berkeley. University ol" Galilbrnia. Berlin. K. preussisehe Akademie der Wissenschalten. Gesellschalt t'iir Anthropologie, P^thnologie u. Urgeschiehte. Gesellschait I'iir Krdkunde. K. Preuss. meteorologisehes Institut. K. Preuss. geodiitisches Institut. Zoologisches Museum. Deulseher Seelischerei-W'rein. Bern. Sclnveizeiisehe ualurrorsc'heudc Gesellsehari. Hislorisclies Museum. Bon u \'('rein \()u Allciiumsrreundeu iin Hliciidande. Xalurbisl. \'ereiu der preuss. Kheiulaude u. WesHaiens. Bo s I o n. Auiciiciin Acadeiny ol' Art and Sciences. B rem c n. Nalurwissensciiarilicber N'erein zu Bremen BresI a u. Schlesisclie (leselischari ITir \ aleihindisclie Gullur. li ri s ba u e Oueensland .Miiseiiin. 15 r n \ e II e s. .Société i()>ale /.oologicpie el malacologirpu' di' Belgicpu". I? n (I a p e si. l'ni;arisclies NaIionalniiiseum. l'ngarisclies oinil liolog Genliale. 40 AAKSBERETNING FOR 191^ RedaUtion der Miigyar Bolaiiikai Lapok. Kgl. iingar. i^eol. Heiclisanslall. Buenos Aires. Museo Nac'ioiial de Historia Xatural. Calcutta. Indian Museum, Nalural History Section. Ca m hri di^e. Cambridge Aulicfuariau Soeiety. Cambridge, Mass. Peal)ody Museum of Arcbaelogy and Ethnology, Har- vard University. Cape ol" G o od Hope. Royal Observatory. Chicago. The Newberry Lil)rary. Cincinati, Ohio. Lloyd Library. Colorado. Colorado College. Danzig. Die naturl'orschende Gesellschaft. Wesii)reussischcr botanisch-zoologischer Verein. Da ven port. Academv of Sciences. Dublin. Royal Irish Academy. Royal Soeiety of Antiquaries of Ireland. Royal Dublin Soeiety. Edinburgh. Fishery Board for Scotland. Soeiety of Antiquaries of Scotland. Roval Societv of Edinburgh. Frankfurt a. M. Senckenbergische naturforschende Gesellschaft. Gefle. Gestrik lands Fornminnesforening. Glasgow. Archæological Soeiety. G o 1 1 i n g e n . Kgl. Gesellschaft dei' Wissenschaften zu Gotlingen. Greenwich. Royal Observatory. Greifswald. (ieografische Gesellschaft. Naturwissenschaftlicher Verein fiir Neu-Pommern u. Riigen. Grenoble. Académie Delphinale. Gu ben. Niederlausitzer Gesellschaft fiir Anthropologie und Alter- tumskunde. AAUSBHllKTMN'a FOK 1914 41 Goteborg. GoU'horgs Miisi'uin. (lotfborgs kiingl. VettMisUnps- och Vittcrliets-Samhålle. Hal le. ' ' X. <■ . Kais. Lf()p.-(>ar()l. Deutsche Akademie der Naluriorscher. H aniburg. Die Hainburgiseheii wisseiisebaltl. Aiislalteii. H a r 1 e ni . SocicMé Hollandaise des Seienees a Harlem. Heidelberg. (irossh. rni\ersilals-Bii)li()lheU. Helsingfors. FinsUa l^'oriiniinnesroreningen. Geograliska Foreningen i Finland. Hy(ir()gralisk-l^iologiska Kommissionen. Soeietas pro Fauna el l'lora Fennica. Soeiété Finno-Ougrienne. Sallskai)et for Finlands Geografi. Finska Velenskaps-Societelen. Hobart. The Royal Soeiety oT Tasmania. I ndiano|)()l is. Indiana Aeademy of Science. .1 o n k o p i n g. Norra Smålands h^)rnminnesrorening. Kalmar. Kalmar Ians r'ornminnesl'orening. Kharkow. , Soeiété des Naluralistes a l'Universdé Imperiale de Kharkow. Kiel. , . Die Kommission zur wissenschaltlichen Untersuchung der deutschen Meere in Kiel und die biologische Anstalt auT Helgoland. K i c \v. Soeiété des Xalmalisles. Kon igsberg. Alti'rtumsgcscllscliari I'russia. K li st i a n i a. Dcichmanske Hihliolck. Det statistiske Geniralburi-au. I'^)reningen for norsk I-'olkemuscum r'oreningcn for norske l'^jitidsnrmdcsmcikcrs He\aring. Del norske meteorologiske Inslilut Kristiania Kunstinduslrimuseum Norges geograliske Opmaaling. Hedaktionen a\ S\ii og Segn Det kgl. Selskap tor Norges \'el. I iii\ cisilcls Hibliolekel. \ i(l(iiskapsselsk;ipel 42 AARSBERETNING FOR 1914 København. Det kgl. Bibliotek. Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geogra- fiske Undersøgelser i Grønland. Conseil permanent international pour l'exploration de la mer. Dansk botanisk Forening. Nyt genealogisk Institut. Universitetets zoologiske Museum. Det kgl. nordiske Oldskrift-Selskab. Det kgl. danske geografiske Selskab. Det kgl. danske Videnskabernes Selskab. Den danske biologiske Station. Lawrenee, Kansas. The University of Kansas. Leiden. Rijks Herbarium. Leipzig. Kgl. Sachsische Gesellschaft der Wissenschaften. Gesellschaft fiir Erdkunde. Museum fiir Volkerkunde. Liverpool. The University of Liverpool. Institute of Archaeology. London. British Archaeological Association. The Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. British Museum. Natural History Sectionl Linnean Society. Society of Antiquaries of London. Royal Society. Viking Society for Northern Research. Liibeck. Verein fiir Liil)eckische Geschichte und Altertumskunde. Lund. Kulturhistoriska Foreningen for Sodra Sverige. Redaktionen av Botaniska Notiser. Universitetet. Mainz.. Romisch Germanisches Central Museum in Mainz. Manchester. Literary and Philosophical Society. Manila. Department of the Interiør. Bureau of Science. Mexico. Instituto geologicø de Mexico. Minneapolis. The University of Minnesota. Mis so u la. The Universitv øf Montana. AARSBERETNING FOR 1H14 Monaco. Miisc'c ()céaii()i;raplii(iue. Montreal. Antiquarian and Xuniisnialic Sociely. M o s c o u . Sociélé imperiale des Naturalistes de Moscou. M u nchen. K. Bayerisehe Akademie der Wissenschaflen. Die ()Vnilh()l()i*isehe Gesellschari in Bayern. Nancy. Académie de Slanislas. New Haven. Conneetieiil Academy ol' Arts and Sciences. New York. Academy ol" Sciences. The Torrey Bolanical Clnl), Colnmhia University. The New Vork Bolanical (larden. American Mnsenm oi" Naliual Hislory. New Vork Zoologicai Sociely N iirnberg. (iermanisclies Nationalmuseum. Ottawa. Department of Mines. Paris. Musée National d'Histoire naturelle. Sociélé d'Anlhropologie de Paris. Sociélé Zoologifjue de France. Per n au. Allerlumsrorschende Gesellschari. Philadelphia. Academy ol" NaUiral Sciences. The Museum, University of Pensyl van ia. American Philosophical Society. Pisa.^ Sociela Toscana di seien/e ualurali Pillshurgh. 'I'he (^arnegie .Miisciiin. PI y mo u I h. Marine Biologicai Association. P o se n. Ilisloiisehe (lescllsclian ITii- die Provin/ Posen. Po I sd a m. C.enlialhnrcan der inlernal. Ilrdnu-ssung Prag. Dculsehcr naini \v med. N'erein liii- Bohmen l.olos i{ ege n s I) n ig. Naluiw issen se hall lichrr \'ei'i'in iU-y Uja \ 1 1\ lli(^ isIcn/Ua l'oiiilciralV'lag. 44 AARSKKHKTMNG FOH VJl-i Riga. Rom. (iesellsc'haft ITir {k'schichtc u. Allciiiimskiiiult' der Ost- seeprovinzcn Russiands. Naturl'orscher-Verein zli Riea. Reale Accademia dei Lincei. Rostock. Natur f'orschende Gesellsehaft. Rotterdam. Niederlandsche Dierkundige Vereenigung. San F'rancisco. California Academy of Sciences. Sch wer i n. Vercin tiir mecklenburgische Geschichte und Altertums- kunde. Skien. Fylkesmuseet for Telemarken og Grenland. St. Louis. Academy of Science. Missouri botanical Garden. Washington University. St. Petersburg. L'Académie imperiale des Sciences. Musée zoologique de l'Académie imperiale des Sciences. Laboratoire Riologique. Stavanger. Stavanger Museum. Stockholm. Kungl. Biblioteket. Svenska botaniska Foreningen. Entomologiska Foreningen. Geologiska Foreningen. Xordiska Museet. Statens Skogsforsoksanstalt. Svenska Sallskapet for Antropologi och Geografi. Sveriges geologiska Undersokning. K. svenske Vetenskapsakademien. K. \'itterhets Historie och Antikvitetsakademien. Stuttgart. Verein fiir vaterland. Naturkunde in Wiirtemberg. Sidney. The Linnean Society of New South Wales. T o p e k a. The Kansas Academy of Science. Toronto. Department of Marine and Fisheries, Canada. The Canadian Institute. University. Tromsø. Tromsø Museum. AAKSBKRKTMNG FOK 1914 45 T r O n d h j e m . Troiidhjenis Fiskeriselskab. Norden fjeld sk c K u n stind ustriimiseu in. T lifts, Mass. Tiifts College. Uppsala. Upplands Fornniinnesforening. Sven sk a .lagere forbundet. l'niversitetet. Kungl. Hunianistiska Vetenskaps-Sanifundet. Washington. U. S. Department ol" Agiieulture. Sniilbsonian Institution, Bureau of Ethnology. U. S. National Museum. Library of Congress. U. S. Naval Observatory. U. S. Coasl and Geodelic Survey. r. S. Geological Survev. Wien. K. K. Zoologiseh-botanisehe (iesellschaft. K. K. Naturhistorisehes Hofmuseum. Verein der Geographen. K. K. Zentralanstalt fur Meteorologi lV; Krdinagnetismus. Zagreb, Croatia. Kroatiselie Naturforselier (iesellschaft. Z il r i eb. Anti(iuariselie (iesellschaft. Naturlorschende Gesellschaft. Stadtbibliolhek. Ost ersund. .Jamtlands La ns Fornminnesforening. 46 AARSBERKTNING FOK 1*114 Medlemmer i andet halvaar 1914 av det Kongelige Norske Videnskabers Selskab (Trondhjems Museum) Æresinedleinmer : Fru Caroline Jenssen, utnævnt 15. april 1905, død 14. december 1914. Lossius, Knut Henrik Holtermann, rektor, utnævnt 15. april 1905 Jndvotert som medlem 4. december 1874). Rygh, Karl Ditlev, fhv. overlærer, bestyrer av Videnskapsselska- Ijcts oldsaksamlin.n, utnævnt 15. april 1905 (indvotert som medlem 30. april 18GG.) Livsvarig'e medlemmer efter direktionens beslutning: Winge, Herluf, viceinspektør ved det Zoologiske Museum i Kjøbenhavn, utnævnt 4. oktober 1910. NuMMEDAL, A., overlærer. Kristiansund, utn. 11. april 1911. Saxlund, H. O., sogneprest, Akerø, utn. 19. april 1911. WiLLE, N., professor, Kristiania, utn. 24. oktober 1911. Dahl, Ove, konservator, Kristiania, utn. 24. oktober 1911. ØYEN, P. A., ammanuensis, Kristiania, utn. 24. oktober 1911. Richter, Jonas, fhv. overlærer, Troiulhjem, utn. 3. oktober 1912, (indvotert som medlem 15. december 1875). Betalende medlemmer : A. Medlemmer som er optal for ulgangen av 1903. 1. Aas, K. A., skoledirektør 2. Alstad, Olaf, arkitekt 3. Arentz, Eyvind, tandlæge 4. Arentz, O. G., landbruksingeniør 5. Arnfinsen, Alex., læge 6. Bachke, A. S., bergmester 7. Bachke, Arild, konsul for Nederlandene. 8. Bachke, Halvard, høicsteretsadvokat optat 1890) — 1882) — 1902) — 1897) — 1900) — 1874) — 1899) — 1890) AAUSHliKETNIXG FOK 1914 47 9. Bang, A. A., fhv. byskriver ( — 1897) 10. Bang, J. S., læge, sanitctskaptein ( — 1900) 11. Bauck, Hans, borgermester ( - 1891) 12. Bauck, Henrik, overrctssakforer ( — 1899) 13. Beicliniann, F. V. N., justitiarius i overretten ( — 1899) 14:. Berg, Andreas, bankchef for Nordenljeldske Kreditbank ( — 1891) 15. Berg, Claus, fiiv. konsul for Nordamerikas Forenede Stater ( — 1878) 16. Bergersen, Bernliard, overretsassessor ( — 1879) 17. Bergh, Axel Frithjof, oberstleitnant i feltartilleriet ... — 1897) 18. Birkeland, (iunnar, grosserer — 1898) 19. Borthen, Lyder, dr. med ( — 1877) 20. Borthen, Tobias U., grosserer ( — 1884) 21. Bratt, Halfdan, major ( — 1899) 22. Bratt, .lohan, konsul for Danmark ( — 1898) 23. Brekkc, Bernhard, agent ( — 1895) 24. Brodahl, A., læge ( — 1902) 25. Brun, A., bokhandler ; — 1882) 26. Brun, Johan, apoteker Svaneapoteket) død 30. okto- ber 1914 ( — 1866) 27. Bruun, Fritz, pelsvarehandler ^ — 1899) 28. Bruun, .lohan, overretssakfører — 1896) 29. Bryn, Kristian, bankdirektør v — 1899) 30. Bryn, Halfdan, læge, sanitetsiuajor ( — 1892) 31. Bræiuie, Bernhard, fabrikeier, fhv statsraad -- 189r 32. Bull Simonsen, direktør for det Xordenfjeldske Dani])- skibsselskab ( — 1900). 33. Beckmann, Marius, stadsfysikus ( — 1877 34. Bødtker, Fredrik, læge ( — 1884 ; 3.0. Cbiislophersen, Axel, tandlæge ( — liK)2) 36. Collin liansen, Carl, ovenctssakfører ( — 1896) 37. i:ivruin, K. A.. toldkasserer , — 1902) 38. l-:ric!iscn, Hans, læge i, — 1896) 39. Frichsen, OU', konditor og fabrikeier (. — 1898) 40. Evensen, Hans l-^dvard, dr. med., bestyrer av Kriminal asylet , — 1902' 1 1 . i loer, Christian, forretningsfører for Tiondh jerns i5r;en devinssamlag , — 1903.) 42. I'lood, .lohannes, residerende kapellan i Homkirkcn.. ( — 1875) 4.!. I'øyn, .\nlon Christian, skolebestyrer, Trondhjems bor- gerlige l'.ealskole - 18!»7 II. (l;irsla- k/ 4 ' . •lo.iJUr"-' ■ ^C-i Af,. ,..' I*^-^V