^l(.(o

/66

y—n-TTr

M REJSE I DALARNE.

AF

FREDERIK BARFOD.

DALARNES VAABEN.

ia.«

KJØBENHAVN.

FORLAGT AF PEN GYLBENDALSKE BOGHANDMNG (F. HEGEL).

THIELES BOGTRYKKERL 1863.

JUN 2 1976

Atter det skilte boj er sig sammen, eng-ang i Tiden TOrder det et.

C. Ploug.

Tredelt er Nordens Stamme, men Roden er kun een, og Kronens Løvtag samler tilsidst hver Stammens Gren

PL

Fr. Barfod.

I

Kirke- og Undervisningsminister

være disse Blade

venligst tilegnede. Frederiksberg , Grundlovsdagen 1863.

Frederik Barfod.

[Jag tyckes mig an] se sommarens kvåll

sig spegla i „Dalarnes oga",

se lifvet kring hvimlande strånders tjåll,

se bergen, de blåa, de hoga;

och hora den trofasta minnenas sang

i skogarnes sus och i elfvernas gang,

besvarad ur berg och ur dalar.

Fahlcrantz.

Jeg har hværken været i Rom eller Athen, jeg har hværken staaet paa Kapitolium eller Akropolis, men — jeg har været i Dalarne.

Ikke enhver af mine Læsere kan sige det samme, ikke enhver af dem kjender den fulde, fyldige Betydning af de fem smaa Ord: •>Jeg har været i Dalarne!« thi ingen lærer fuldelig at fatte eller forstaa, hvad han ikke kan gjore til sit. Nu vel — jeg veed det godt, at jeg ikke med Munden og endnu mindre med Pennen kan give nogen det Liv, som han ikke selv har levet; jeg vil dog ligefuldt prøve , om det slet ikke skulde kunne lykkes mig at give en mat Skygge af et elleve Dages Liv, som jeg hver eneste Dag lever om igjen i Mindet, et Liv, der var saa smukt og saa flygtigt som en Drom, men som desuagtet havde hele Virkelighedens uudsige- lige Rigdom og Fylde. Mon jeg nogensinde paany skal leve det i Virkeligheden? Jeg veed det ikke, men det veed jeg, at jeg vil længes derefter, til mine Dage slut- tes! Og skulde jeg aldrig se Dalarne tiere, jeg vil dog mindes, og jeg vil vedblive at mindes, at jeg har været i Dalarne, at jeg har seet Smilet fra »Dalarnes oga« !

Det var ifjor, jeg var deroppe, og jeg havde et af mine Born med mig.

Jeg har mange Gange for været i Sverrig, jeg har mange Gange tidligere glædet mig ved dets Kyster og Klipper, dets Skove og Søer, dets Bjerge og Vandfald;

6

men saa vidt omkring havde jeg dog aldrig tidligere været. Og vi havde brugt os, hvor vi havde været; vi havde taget alt med os: i Lund havde vi hværken glemt Dom- kirken eller Lundagård eller Thomander, der om Af- tenen havde læst hojt for os i »Fånrik Ståls Sågner« ; saa lidt som vi i Kristianstad havde glemt den fjerde Kristians prægtige Tempelhal, eller i Ahus det fattige »Kungskammar«, i hvis Kamin en ædel og trofast Jom- fru, Katrine Ronnov hed hun, havde gjemt Svea- og Gøtakongen, Karl den Ellefte, for de danske Ryt- teres spejdende Blikke. Ved Karlshamn vare vi sprungne omkring paa de solbare Klipper; i Karls- krona havde vi seet Flaaden og dens Leje; og i Kal- mar havde vi hværken nojedes med Domkirken eller med det stolte, sagnrige Unionsslot, men med min Ung- domsven Gustaf Strohm havde vi gjort en Pilgrims- fart til S ten sø Næs, hvor for halvfjerde Hundredaar siden den unge gullokkede Ridder steg ene iland som en jaget Flygtning, men bar ligefuldt under sit stolte Hjærte Sverrigs Befrielse fra Danskernes Overvælde. Og paa Gotland, hvorhen Strohm fulgte os fra Kalmar for at kunne være saa meget længer sammen med os — saa sandt og saa varmt et Vennestykke, at jeg aldrig skal glemme ham det — paa Gotland, dette Nordens jættestore men alfelyse Herkulanum og Pompeji, havde vi ikke alene under Lektor Bergmans kyndige og kjær- lige Vejledning seet det minderige Visby med dets hoje Murvold og alle dens mangfoldige Taarne, Jomfrutaarnet ikke at glemme, med den milde, yndige St. Karin, den mægtige, alvorsfulde St. ISikolaj , samt alle de utallige andre Oltidslævninger, — men efter samme Bergmans omhyggelige Anvisning havde vi over Roma med dets Kongsgaard, over Atlingbo, Vætø, Hejde og Klinte- hamn, besøgt Frojel med alle dets Trilobitter og det gamle Kastel; havde paa Vejen herfra gæstet Rigsdags-

bonden Olof Lager gren, som jeg næsten mener, blev glad ved at modtage Besog af en dansk Rigsdagsmand; og vare i Burs dragne ind hos den gæstvenlige Provst Anton Lyth. Med ham havde vi saa besøgt Nær og dets rige, mærkelige Stenbrud, i hvilket Millioner af forstenede Dyr spætte hver eneste Klippeblok, og vare dernæst over Stånga og Etelhem vendt tilbage til Visby, men gik rigtignok ved Vognmandens Uordholdenhed glip ad Dalhem, der som Naturskjonhed skal være Gotlands Smaragd. Saa vare vi over Østersøen ad Sødertelje- vejen sejlet ind i Mæl ar en og forbi dennes tusinde Øer til Pærlen blandt alle Nordens Stæder, til Stockholm med den vidunderskjonne Beliggenhed. Alt hvad Stock- holm har at byde paa, havde vi seet, og over al dets rige Herlicrhed havde vi ikke alene nydt Udsigten fra den beronite Mosebacke, men den endnu mere henrivende Udsigt fra Marieberg. Der var næppe mange af Stock- holms Omgivelser, uden at vi jo havde besøgt dem, enten saa Mælaren gjemte dem ved sin smilende Barm, eller Saltsjøn omsluttede dem med sine stærke Arme. I Djurgården vare vi hjemmevante, fra Drottning- holm, Haga og Ulrik s dal indtil Nacka og Skurø- sund var der næppe en Plet, vi ikke havde beundret. Et venligt Hjem havde vi haft hos gamle Major Hall- strom, en af de faa, som endnu kunne bære Tapperheds- medallien fra finske Krigen ; og hvad enten vi vendte os til min Ungdomsven, Professor Karl Gustaf Santes- son, eller til min nysvundne Ven, »Aftonblads« -Redak- tøren Avgust So hl man, aabnede der sig hyggelige og hjærtelige Vennekredse for os; medens Bibliotekssekre- tær Harald Wieselgren, Bogtrykker GustafLaurin, Lægen Kristian Loven og Stud. juris Karl West- man allevegne vare vore kyndige, opofrende og aldeles utrættelige Vejvisere. — Ad Mælaren vare vi dragne o|) til Skokloster, dette Sverrigs Rosenborg eller (for-

8

dums) Frederiksborg —ja, det er nu en Sætning, som blev godkjendt til alle Tider og fra alle Sider, at enhver Lignelse halter, og den skal heller ikke underkjendes her. Paa Skokloster havde vi haft den samme »> Vagt- mester« til Fører, som for nitten Aar siden havde aabnet denne Mindernes Helligdom for alle os mange Upsala- farere; og nu havde han atter i sin utrættelige Iver skænket vort lille Selskab fulde fem Klokketimer. Ad Fyrisaa vare vi dernæst sejlede til Upsala — Upsala! Papiret vilde ganske vist ikke rødme, men maaske nok jeg selv, hvis jeg skulde gaa ind i Enkelthederne af det Æventyrliv, vi her havde levet, af al den for- underlige Opmærksomhed og Hjærtelighed, hvormed man her kom os imøde, og som vedvarede lige indtil Af- skeden, i samfulde tre Dogn. — Nok, vi havde ikke alene gjennemvandret den gamle, stolte Domkirke, hint udhulede Granitfjæld, og den nyopstandne (»rediviva«) Karolina; vi havde ikke alene besøgt den bortvandrede Geijers Gravhoj og tomt Velkomsbægeret hos den levende Elias Fries; vi havde deltaget i en livlig Sexa, under hvilken man afvexlende dvælede ved Minderne fra den sidste Kjøbenhavnsfærd og kastede Blikket kjækt igjennem alle Forhæng ind i Nordens Enhedsfremtid; og vi havde lyttet til hele to Serenader, ja — man maa selv have hørt Upsalas Studenter synge »Heil dig, du hoga Nord!« og »Sjungom Studentens lyckliga dar!« og »Der er et yndigt Land« samt alle deres andre Ynd- lingssange, inden man nogenlunde faar et Begreb om, hvad en upsalsk Serenade vil sige: hos os høre vi endnu kun et svagt »Echo af Upsalasången«. Vi havde hele to Gange tomt Mjødhornene paa Odinshojen ved Gam- melupsala; paa Østerby havde vi seet den smukke Malerisamling, ved Dannemora de umaadelige Jærn- gruber og ved Løfsta baade de kæmpemæssige Jærn- brug og den dejlige, frodige Have midt i en Ørken. Ved

9

Elfkarleby havde vi siddet i Lysthuset, der er bygget helt ud over Dalelven, og seet det brede, mægtige Vand- fald med den umaadelige Vandmasse styrte sig ned for vore Ojne , sydende og fraadende og buldrende omkaps med de skærende, hvinende og skrigende Savgbrug, som om Dommedag var forhaanden. Og endelig vare vi her- fra komne til det travle Gefle, der i sin rummelige Havn, hvor Bottenvigen løber sammen med Østersøen, modtager Jærn og Kobber og Trælast trindt fra Norr- land og Dalarne for at sende dem i Syd og Vest, hvor de byttes mod Korn og Kram og blanke Dalere.

Og nu førte den ilende, prustende, stønnende Damp- vogn os ad Jærnvejen de tolv (danske) Mile fra Gefle ind i Dalarne! Vejen er vel ikke videre kjon: Bjerg og Naaleskov og Naaleskov og Bjerg med Sø og Mose, men — Endemaalet er Dalarne !

Er der nogen, som har seet de alvorlige, flittige Dalkullor vandre hele Verden rundt og sælge Smaating, som de selv have gjort, for saaledes at tjene Brød til Hjemmet, — er der nogen, som har seet dem i deres hel ejendommelige Folkedragt, uden at ønske, at han engang kunde gæste deres Hjem? Er der nogen, som i Stock- holm har seet de hoje, smukke, kraftige Dalkarle hugge Ved, lægge Bro, bære Byrder o. s. v., eller som i Skær- gaarden har ladet sig ro af senestærke Dalkullors utræt- telige Arme, uden at det samme Ønske er blevet levende hos ham? Er der nogen, hvem enten Bogen eller Pens- len gav et Gjenbillede af Dalarnes maleriske Skjonhed, — nogen, der lyttede til de kraftige Toner enten i »Mandom, mod och morska man« eller i Snese af andre Dalviser, — nogen, som fulgte Engelbrekt, Sturerne og Gustaf Vasa i deres heltelige Kampe for Frihed og og Fædreland. — er der overhovedet nogen Nordbo, i hvis Bryst der slaar et levende Menneskehjærte, uden at han i mangt et Øjeblik har folt sig draget didhen.

10

hvor en af Nordens ejendommeligste Folkestammer boer i en af dets ejendommeligste Bygder og baade i Sæder og Klæder, i Maal og i Mæle har værnet lige saa tro- fast om det nedarvede, som den altid værnede og endnu den Dag i Dag værner om Fædrenes Minder? — Det veed jeg idetmindste, at mig have Dalarne altid vinket, mig have de altid draget med en Kraft som næppe nogen anden af vore Bygder. Mit Haar blev graat, inden jeg naaede mine Længslers Maal, men nu foer jeg med Dampens Hurtighed derind! Og det eneste Savn, som jeg i dette Ojeblik havde — det vil sige: det eneste, som kunde været afhjulpet, altsaa det eneste rimelige o: virkelige Savn — var dette, at Movrits Wester, en elskværdig og dygtig ung Læge, med hvem vi havde gjort Bekjendtskab i Upsala, i hvis Selskab vi der havde tilbragt hele Tiden, som dernæst havde fulgt os til Løfsta, og med hvem vi senere i Stockholm levede et yndigt Samliv i ti indholdsrige Dage — at han ikke ledsagede os paa vor Dalefærd. Han havde allerede næsten bestemt sig dertil og indrettet sig derpaa , men Pligten sejrede over Lysten, hans egen og vor.

Ja, hvad Stedet hed, hvor vi fra Gestrikland imel- lem Bjerge, Søer og Naaleskove brusede ind i »Bergs- lagen« eller den sydlige PJnde af Dalarne, — det mindes jeg nu ikke saa lige. Jeg tror imidlertid, at det var et Sted i Husby Sogn. Det forste Navn i Dalarne, som varig fængslede min Opmærksomhed, var Kor s næ s, det næste var Falun. Om Korsnæs mere i det følgende! — Ved Falun slutter foreløbig Jærnvejen, og her stand- sede vi altsaa. Det var den 15de Juli Klokken 12j om Middagen, vi kom til Falun, og naturligvis toge vi ind paa »Dalahotel« , der ligger langt, langt oppe paa den umaadelig lange Asgatan.

11

Falun ligger ved en lille Flod eller Aa, der fra Søen Varpen i Nord løber ned i den langt storre Runn mod Svd. Den lio[ger temmelioj nær ved Runnsøens nord- vestligste Vig, Tisken kaldet, i en snæver Dalkedel, der imidlertid hojner sig 365 Fod over Vandfladen og paa alle Sider er omgiven af temmelig lioje Bjerge. De Lærde faa vedblive at trættes om , enten Falun har sit Navn af Ordet »fala«, kjøbe, fordi den er en Handels- plads ved Gruberne, eller af det gamle Ord »fale«, en flad og ufrugtbar Mark. — Var den ufrugtbar paa Korn og Kvæg, ufrugtbar paa Daad var den dog ingenlunde. Det var af en af dens sodede Hytter, at Engelb rekt Engelbrektsson gik ud, den lille Bjergværksmand, som med Spydet skrev Love for den troløse Pommerinke, Nordens Fællesdrot, og var godt paa Vej til at gjen- vinde Friheden for det undertrykte Sverrigs menige Al- mue. Josse Eriksson hed Slotsfogden paa Vesterås, og han var Kong Eriks Foged i Dalarne og en Del af Vestmanland; men værre Blodhund kunde der ikke tæn- kes.' Naar de fattige Bønder ikke ævnede at betale de ublu Skatter til Pommerinkens jammerlige Krige, tog Jøsse deres Heste og Øxne og solgte dem. Men derfor bleve Bønderne ikke fri for Hoveri: naar de ingen Træk- dyr havde, spændte Jøsse dem selv for Ploven, ja deres frugtsommelige Kvinder spændte han for Hølæs. Kom saa nogen til ham og klagede, piskede han dem halft ihjæl, eller skar Ørene af dem, eller bandt dem ved Pæle, eller hængte dem op i Røg, til de kvaltes; og det kaldte han »at røge Bønder«. Da valgte Dalkarlene Engelbrekt til sin Høvidsmand (1433), og uden at ræd- des tog han det store Hværv paa sig: han vilde skaffe sit Folk Ret eller hævne det paa dets Bødler. Og han gik ehe til Danmark og lod sig føre frem for Kong Erik. Paa den hoje, frie Pande hvilede der et sælsomt Alvor; ned over begge Skuldrene rullede det lange, lokkede

12

Haar; det djærve Blik og den mandige Holdning droge alles Ojue paa ham; og med hoj og klar Røst fremførte han sin Klage over Jøsse og flere andre Fogder. Kon- gen vilde knap høre paa ham og mindre tro ham; da bad han, at man vilde sætte ham i Fængsel, til Sagen var undersøgt, og, kan jeg ikke bevise min Klage, »år jag fårdig att taga repet om min hals«. »Det var et hojt Bud«i, mente Kongen, lod ogsaa virkelig sit Raad undersøge Klagen, fandt den i alle Maader stadfæstet, lovede at rette, hvad vrangt var, og — glemte natur- ligvis sit Løfte. Da red Engelbrekt atter til Danmark og stædtes atter for Kongen. Han gjentog Klagen, men Kongen vrededes og udbrød: »Du klager ogsaa altid; gaa bort, og kom ikke tiere for mine Ojne!« Og En- gelbrekt gik bort, men hviskede halvhojt, idet han gik: »Ån engang kommer jag val igen!« Men tredie Gang kom han ikke som ydmygt Fredsbud: han kom paa Stormens Vinger og med Staalets Klirren. Ikke alene Dalarne skulde hævnes, men hele Sverrig frigjores; enhver fremmed Foged, tysk eller dansk, skulde' for- jages og deres faste Borge jævnes med Jorden; Fædre- landet skulde frelses fra det blodige og ugudelige Frem- medvælde. Og heltelig var tilvisse den unge Helts Færd i det Par Aar, i hvilke det endnu undtes ham at leve og kæmpe , inden nedrig Troløshed og dyrisk Vildhed gav ham Mans Bengtssons Øxe i Nakken. Den tre- dobbelte Krone vaklede paa Pommerinkens Hoved, ind- til den endelig, et Par x\ar senere, faldt af det. — Her kunne vi dog umulig skildre Engelbrekts Kamp, der er malet med saa glødende Farver af Biskop Thomas i Strængnæs, men mindes kunne vi ligefuldt, hvad der maa falde godt i ethvert nordisk Øre:

"En fogel han var sin egen bur, så gor ock alla villane djnr; mark du, hvad dig bor gora:

13

Gud hafver dig gifvit sinn' och skal, var heldre fri an annors tral, emedan du kan dig r6ra!»

Det var eet Blad af Faluns Krønike, og da var det ret egentlig i Bergslagen, at Sverrigs Hjærte slog. Men et andet Blad er dette: Da Moraboerne i Januar havde valgt Gustaf Eriksson Vasa til Svearikes Herre og Høvidsmand, voxede hans Hær i faa Dage til tusinde Mand. Da drog han i Fasten 1521 ad Kobberbjerget til. Falun var endnu ingen »Stad«, men en Markeds- plads, hvor en hel Mængde Kræmmere havde opslaaet sine Boder. Hele Kronens Oppebørsel tog han strax til sig samt alt det Kjøbmandsgods, han fandt i de Frem- medes Boder. Klædet gav han sine Folk til Klæder, med Sølvet og Kobberet betalte han dem deres Lønning, Humlen, Sildene og Saltet fik deres Hustruer 02 Bum i Hjemmet, og af Silketojet lod han sig sine forste Faner gjore. Men den myndige Bjergfoged Kristoffer Ols- son Svinhufvud, hvem han ligeledes fik i sin Magt, lod han uskadt løbe, skjont han meget godt vidste, at det var en af hans argeste Fjender. — Derpaa vendte han tilbage til Moradalene, men kom kort efter atter til Falun i Spidsen for femtenhundrede Dalkarle. Det var en Sondag, og Menigheden var i Kirke, men efter Guds- tjenesten talte han til Bjergværksfolket, og ej heller var hans Tale forgæves. Alle svore de ham Troskab med oprakte Hænder, ja understøttede ham baade med Penge og Folk. Snart var hans Hær voxet til tretusinde Mand, og alle Dalarne godkjendte hans Vælde.

Det var et andet Blad af Faluns Krønike, og flere kunde vi vel foje til, men ingen saa prægtige som hine to. Ja, Falun har stolte Minder, den knyttede baade Engelbrekt og Gustaf Vasa til sin Fortid.

Karl den Niende skal 1608 have tænkt paa at gjore Falun til en Kjøbstad; sine Stadsprivilegier fik

14

den imidlertid forst 1641 af Dronning Kristina. Skjont den altsaa er Dalarnes yngste Stad, yngre end baade Hedemora og Sæter, er Falun nu Hovedstaden i Dalarne, i »Stora Kopparbergslån«, som det kal- des, og den tæller omtrent 4700 Indbyggere. Det er en næt lille By med to store Kirker, og den er baade regelmæssig og velbygget. Den Tid ligger allerede tem- melig fjærnt, da Raadstuen kaldtes »)Falu Stenhus«, fordi den var Byens eneste Stenbygning; desuagtet ere dens fleste Bygninger endnu Træhuse, af hvilke flere ere ma- lede brunrøde, men de fleste med lysere og livligere Far- ver. — Falun har en hojere Elementarskole (elementar- låroverk) samt et Institut for praktisk og videnskabeligt Bjergvæsen; ogsaa en Landshøvding har sit Sæde her. Det var dog kun i gamle Dage, at Falun var Sverrigs Guldgrube, og hvor længe den endnu skal vedblive at trives som Stad, afhænger væsentlig af Kobbergruberne, hvis Mægtighed ingen kan beregne.

Paa et fremmed Sted trænger man til en Vejviser. — Dr. Wenstrom er Præst og Provst i Falun. Paa Pul- tavafesten havde Herman Sætherberg, Lægen og Dig- teren, givet mig en Hilsen med til ham, og selv havde jeg nok Lyst til at hilse paa den Mand, der har sunget os Luthers Liv i en Række hjærtelige og venlige Bil- leder. Næppe var altsaa Middagsbordet endt, for vi søgte hen til ham. Han boede i Asgatan ligesom vi, nogle faa Huse fra os, men — han var paa Landet og kom forst hjem om nogle Dage. Og han var ikke alene selv paa Landet, men han havde hele sin Husstand med sig, og i hele Provstegaarden saae vi ikke et menneske- ligt Oje, skjont vi prøvede vor Lykke baade ved Hoved- indgangen og Kjøkkenindgangen, ved Stald og ved Lade. Saa meget saae vi dog, at i Falu Provstegaard kan man hværken dromme om Indbrud eller Ufred, thi uden rin- geste Moje havde vi kunnet skafl'e os Adgang til alle

15

Gaardens Huse og alle Husenes Værelser og Rum, da Noglen til selve Hovedindgangen hang paa Hængslet udenfor Doren. Dette var vort forste Indtryk af Dalarne; vi naaede ikke, hvad vi havde agtet, men ligefuldt var Indtrykket langtfra uheldigt. Den Tid er visselig forLi i Dalarne, selv i Sårnadalen, da Husbonden, inden han drog bort, stak en Spaan op, som skulde underrette vej- farende Mand om, hvor han fandt Spiskammer og Kjæl- der; men den Tid er endnu ikke forbi, ikke engang i Stæderne, da man stoler trostig paa Folkets Ærlighed. Fra Sætherberg havde jeg imidlertid ikke alene Hil- sen til Dr. Wenstrom; han havde tillige bedt mig hilse paa Dr. Beronius, Grubearbejdernes Læge, hvem Fa- lun taa Dage senere valgte til sin Rigsdagsmand. Og vi gik did. Dr. Beroniuss FIus liojger i en Udkant af Byen, i den yderste Ende af Magasingatan, midt i en stor, smuk og frodig Have. Paa den ene af Gaards- trappens Bænke sad Husmoderen ved sit Arbejde, og lige over for hende et Par halvvoxne Døtre, Elisabet og Anna. De toge venlig imod os og førte os ind i Havestuen, hvor Doktoren selv kom os imøde. Samtalen var strax i livlig Gang og standsede heller ikke ved et hyggeligt Kaffebord; men — disse Rejsende, der bringe Hilsener med fra gamle gode Venner, ere et paatræn- gende og fordringsfuldt Folkefærd, som hværken lader sig stille tilfreds ved Mad eller Drikke, ikke engang ved venlig Tale, den være nu alvorlig og belærende eller let og livlig, den dreje sig om Sundhedsforholdene paa Stedet eller om de dejlige Udsigter langs Runns og Sil- jans Bredder. De Rejsende ville ikke alene høre, de ville altid selv se, og de ville se noget nyt og frem- med; derfor kom de. Dette indsaa Dr. Beronius og til- bød derfor strax at følge os til Gruberne. Men inden vi kom afsted, hentedes han ud i et uopsætteligt Syge- besøg, og vor Ledsagelse maatte han saaledes overdrage

16

til sin ældste Son, Hjalmar, der gik i elementarlårover- kets øverste Klasse. Med ham fulgte den lille Broder Emil samt Elisabet og Anna og disses Lærerinde. Og nu gik det afsted til Kobbergruberne , der ligge vel en halv Fjerdingvej sydvest for Byen.

Hvor længe Gruberne i Stora Kopparberget ere drevne, skal vanskelig nogen kunne sige os. Et Sagn vil vide, at de allerede dreves, da den vise Salomon var Konge i Jødeland; men de sikre Efterretninger herom savnes. Et andet Sagn siger, at Finnen Kåre for umindelige Tider siden græssede sine Geder i de vilde Skove. Da saae han en Dag en Buk vende under- lig rødfarvet tilbage til Hjorden, undersøgte næste Dag det Strøg, den var kommet fra, fandt allevegne Jorden rødfarvet, grov efter og fandt da Malmledningen. Ogsaa dette Sagn lade vi staa ved dets Værd, thi tilsvarende Sagn gaa jo baade ved Sala, Røraas og Kongsberg. Vist er det kun, at Magnus Smeks Privilegium til Bjergværksmændene, hvilket endnu opbevares mellem Værkets andre Papirer, er fra 1347, og at der i dette staar, at det udstædes, fordi de ældre Breve og Pri- vilegier »voro komne i vangommo«. Man udsætter sig da næppe for Overdrivelse, naar man mener, at Bjerg- værksdriften ved Falun mindst er en sex, syv Hundred- aar gammel. — I Karl den Niendes Tid brød man mellem tolv og femtentusind svenske Skippund rent Kob- ber aarlig, saa det var intet Under, at GustafAdolf kaldte Kobberbjerget »Sverrigs Skatkammer«. 1650 vandt man endog 20,321 svenske (= 21,950 danske) Skip- pund, og i den forste Halvdel af Karl den Elle ft es Styrelse var det aarlige Udbytte omtrent sextentusind Skippund. Men man brød dengang ligesom tidligere uden nogensomhelst Orden, hvoraf fulgte, at man aldrig tænkte paa at sikre sig, og at Gruberne hyppig styrtede sam- men. Den storste Sammenstyrtning begyndte d. 25de

17

April og endte d. 24de Juni 1687, og dens skrækkelige Virkninger vise sig endnu i den mægtige aabne Hule, » S 1 0 1 e n « ( » Stora Grufstøten « ) kaldet, der er 200 Favne lang, 110 Favne bred og 50 Favne dyb. Man fortæller, at Bergmester Lybecker forudsaa det forestaaende »)gruf- ras«, hvorfor han bød, at alt Arbejde skulde ophøre og Arbejderne forlade Gruben. De adløde, men, da der gik nogle Dage, uden at der skete noget, bleve de utaal- modige over Arbejdsløsheden og besluttede, til Trods for Bergmesterens strænge Forbud, atter at tage fat paa den vante Gjerning. De samlede sio; altsaa, færdige til at stige ned, men ojeblikkelig styrtede Gruben sammen for deres Fødder, og de reddedes kun med den yderste Anstrængelse. Efter denne Ulykke kunde der i længere Tid ikke arbejdes, og, da der atter begyndtes, sank det aarlige Udbytte forst til titusind Skippund, men senere bestandig yderligere, saa at det i Karl den Tolftes sidste Leveaar (1718) næppe naaede til sextusind Skip- pund. I de 128 Aar fra 1633 til 1761 var det aarlige Udbytte dog med et Gjennemsnitstal 9615 Skippund eller for hele Aarrækken den uhyre Sum af 1,230,720 Skip- pund. Men Udbyttet vedblev at synke, indtil det 1842 kun naaede 2614 Skippund ; da arbejdede det sig atter op, og 1854 var det 4752 Skippund. Nu kan det reg- nes til omtrent femtusind Skippund aarlig, eller henved en Trediedel af hele Sverrigs aarlige Frembringelse. Men medens Falun tidligere uden al Sammenligning var Sver- rigs rigeste Kobberværk, frembringer Atvidaberg i Oster- gøtland nu omtrent halvanden Gang saa meget Kobber som Falun. For en yderligere Tilbagegang skal man dog ikke have Grund til at frygte; efter den seneste Grubeordning er Udbyttet tværtimod i Tiltagende. — For at faa et rent Udbytte af femtusind Skippund Kobber maa der brydes omtrent 265,(XX) Skippund Malm, eftersom Malmen i Gjenuemsnit knap giver to Procent Kobber,

2

18

skjont der ganske vist gives Stykker, som holde over tredive Procent. Den gaar da fra Smælteovn til Smælte- ovn for at renses for alle de fremmede Bestanddele; og trindt om Værket ligger der Bjerge af Slag, for hvilket Opfindsomheden endnu ikke har kunnet tænke sig nogen Brug, da det ikke engang er tjenligt som Vejfyld. Men foruden Kobber vinder man aarlig omtrent 160 Skip- pund Bly, 25 Skippund Svovl, 700 Tønder Vitriol og 1000 Tønder Okker samt 400 Mark lødigt Sølv og omtrent ^ Pund Guld, eller, som Ferd. v. G all (»Reise durch Schweden«) udtrykker sig »etwa 300 Dukaten Gold.«

Det Bolag, som ejer Gruberne, er delt i tolvhun- drede Lodder, der kunne ejes af hvem som helst; men »brukande bergsman« (der har Ret til selv at bearbejde og forædle Malmen) kan ingen være, som ikke er svensk Undersaat og ikke har godtgjort saavel teoretisk som praktisk Kjendskab til Bjergvæsenet. Arbejdernes Antal var i tidligere Dage omtrent tolvhundrede, nu er det ikke stort over Halvparten. — 1833 skete der atter en Sammenstyrtning ved »Støten«, men allerede længe for- inden var Arbejdet dog saaledes ordnet, at for pludse- lige »bergras« behøver man ikke at ængstes, og Be- søgeren kan derfor trygt følge Stigeren, hvor denne end fører ham. De lange, dybe Gange med de mægtige Sidebrud bæres af forsvarlige Piller, og hvor der endnu kunde tænkes nogen Fare, har man stivet af med svære Bjælker eller klædt Gangene med Murværk. — Saa er der den store Mængde Maskiner, som fører Malmen og Grubevandet op, og af hvilke flere allerede ere opfundne af den beromte Polhem, Gotlændingen (f 1751); men da jeg er altfor lidet Tekniker eller Mekaniker til at kunne beskrive et saadant underjordisk Værksted, saa Driften kunde ligge klar for mine Læseres Ojne, fore- trækker jeg at tie og undgaar jo derved at blotte min Vankundighed. Kun skal jeg bemærke, at disse Maskiner

l\)

drives alle ved Vandet fra de mange Smaasøer, som omgive Bjerget. Det er en stolt Vandledning, der fører til dettes Nordside, og det er mægtige Hjul, der ved den sættes i Bevægelse: enkelte af dem holde syv Favne i Gjennemsnit og have en tilsvarende Bredde og Tyk- kelse. Der er en Susen og Brusen, en Knagen og Bragen, en Hvislen og Raslen i Husene, som ere byg- gede over hine Hjul, og uophørlig vindes den ene Tønde efter den anden med sin tunge Byrde op af det morke Dyb. Naar den ene Tønde gaar op, gaar den anden ned, og ad denne Vej kommer man forholdsvis magelig til Underverdenen; men har man tidligere gjort en saadan Nedfart, saa Indtrykket ikke er ganske nyt, vælger man dog upaatvivlelig en anden Vej , der vel er en hel Del længere og besværligere, men ogsaa giver mere Udbytte. Dette gjorde i det mindste vi. Arbejderne foretrække dog naturligvis den korteste Vej, og det seer sælsomt nok ud, naar de fare op og ned med Baadshagen i den ene Haand og Blusset i den anden.

Paa de Sider ad Falun, der vende bort fra Bjerget, er der saa frodigt et Væxtliv som andensteds; paa selve Bjerget og imellem Gruberne er Planteverdenen heller ikke ganske uddød; men imellem de hoje Slag- dynger og den store Mængde Smælteovne er der saa øde, som der sagtens maa være ved det døde Havs Bredder. Her leder man forgæves efter et Spor af Planteliv: ikke en Torn eller Tidsel, ikke det fattigste Græsstraa, ikke et Mos og ikke en Svamp kan det spejdende Oje opdage, hvad enten det saa er Kobberosen eller Svovlrøgen, som kvæler enhver Spire. Undertiden kan man i Ovnmun- dingerne finde noget, der paa Afstand seer ud som gult Mos, men ved den nærmere Betragtning viser det sig at være størknede Svovldunster. Ogsaa over P'alun By vælter Rogen fra Smælteovnene sig, sværter inden foje Tid alle de nærmeste Træskure 02 trækker en tjron Tr

20

over Kirkernes Kobbertage. Over hele den nærmeste Omegn sporer man den, paa Gader og i Huse besværer den Aandedrættet, i det mindste hos den Fremmede, og baade paa Lugtens og Smagens Nerver øver den en hojst ubehagelig Indvirkning. Man skal stundum kunne mærke den i henved tre danske Miles Afstand. Ved Vintertid, naar Vejret er stille, skal den i selve Falun undertiden kunne sænke sig saa tæt, at man ikke kan se en Alen frem for sig. Og en saadan Taagenat, i hvilken Kulden bliver dobbelt bitter og bidende, kan gjærne vare flere Dage i Træk. Desuagtet er Røgen ingenlunde usund, hværken for Mennesker eller Dyr. Jeg antog det natur- ligvis for givet, at den maatte være fjendsk mod Kin- dens Roser som mod Urtegaardens, at den maatte an- gribe baade Hoved, Lunger og Underliv, saa at, hvad der end ellers maatte kunne trøste og glæde Faluboerne, et skrantent Liv og en tidlig Grav maatte nødvendigvis være deres Lod. Ja, saa fast havde jeg sat mig dette i Hovedet, at jeg end ikke kunde slippe denne Tanke, naar jeg sad lige overfor den store, kraftige Dr. Beronius og hans livlige, blomstrende Husstand, der talte ikke færre end ti Born, af hvilke det ene var mere buttet end det andet. Hvor forbavsedes jeg derfor ved at høre, at i Falun er Gjennemsnitslevealderen i det mindste lige saa hoj som i det øvrige Sverrig. Mennesker med et svagt Bryst skulle jo vel egentlig ikke søge did, og Brystsygdomme høre til de hyppigste blandt Befolknin- gen; men til Gjengjæld er der andre Sygdomme, som ere banlyste fra Falun. Pesten har saaledes aldrig vovet at sætte sin Fod der, og saa tit den asiatiske Kolera har hjemsøgt Sverrig, har man anseet Falun for et sik- kert Fristed og er hidtil aldrig bleven skuffet. Man er flygtet til Falun fra kolerasyge Byer, men om man end ti Gange har bragt Sygdommen med sig, man har dog aldrig indympet den i Byen. — Men Grubearbejderne

21

da! Ja, de have strængt og trælsomt Arbejde Aar ind og Aar ud, til alle Tider af Dognet. I de morke, kolde, fugtige Dybder kommer der aldrig andet Lys end Fak- lens og Lampens, og naar det ene Sæt Arbejdere gaar til Ro, staar det andet Sæt op. Det strænge Arbejde fortsætte de derfor sjælden længer, end til de ere et Par og Halvtreds, men saa giver man dem lettere Ar- bejde, og jævnlig seer man dem endnu sysle i de vante Gruber, naar de ere nogle og Treds. Kan vel endog være, at de vilde holde endnu længer ud, hvis ikke Brændevinet var, og at Brændevinet er dem en farligere Fjende end Kobberosen. Man paastod det i det mindste, skjont jeg ikke selv gjorde nogen Erfaring om dets Misbrug. Men jeg havde nær sagt, det var jo næsten tilgiveligt, hvis virkelig saa var; thi Falu Brændevin skal vidt og bredt være kjendt for sin Godhed, og netop i de samme Dage, jeg var der, tog det en af Præmierne paa Verdensudstillingen i London. — En anden Fare medfører selve Arbejdet: Nedstigningen, Opstigningen, Brydningen, Sprængningen o. s. v. , skjont Ulykkestil- fældene ere langt, langt sjældnere, end man skulde mene, og de faa, som hænde, ere jævnlig selvforskyldte. Tid- ligere fandt de naturligvis hyppigere Sted, og mange saadanne omtales i Sagnene. En enkelt ulykkelig Be- givenhed har ikke alene i Hjemmet fundet en digterisk Behandling, men har paa Grund af særegne Omstæn- digheder givet Tyskeren Hoffmann Æmnet til hans No- velle: »Das Bergwerk in P'ahlun<«. Det var 1670, at Ar- bejderen Mats Israel s son var steget ned i en Grube uden at vende tilbage. Han var falden ned og druknet, et Bjergskred havde lukket over ham, og han var ingen- steds at tinde. Forst 1719, da der blev brudt en ny Aabning mellem Marskinnsgruben og Wredes Skakt, fandt man hans Lig i Vandet, i en Dybde af 82 Favne. Der havde det ligget i 49 Aar og var endnu frisk og

22

blødt og bojeligt. Han saae fuldkommen ud, som om han endnu levede, som om han sov. Hans Ungdoms Brud var bleven gammel og rynket, syvti Aar, medens han i Dybet havde bevaret sin ungdommelige Friskhed; dog var hun ikke bleven ældre, end at hun strax gjenkjendte ham. Men da han blev tor i Luften, blev han sten- haard, og man mente, at han var forstenet. Derfor kunde hans efterladte Brud ikke sætte igjennem, at han blev ordentlig begravet, men i tredive Aar gjemte man Liget som en af Falu storste Seværdigheder. Da be- gyndte det at smuldre og fandt saa endelig Ro i Graven. — Om Bjerværksmændenes Snarraadighed i de Farer, som idelig omringe dem, fortæller Fred. Hammerich (»Skan- dinaviske Rejseminder«) følgende vakre Historie: 1833 var der et Par Bjergfolk, som huggede paa en Klippetop i Hulningerne, og de havde allerede lagt Krudt paa, at sprænge den med. Nu gjaldt det snart at være borte, da Lunten ikke var lang. De klavrede op ad Stigen, men midt paa styrtede den ene ned og syntes uden Redning tabt. Dog, hans Kammerat glemte ham ikke, »thi i Dybet lærer man at holde sammen« : som et Lyn foer han ned og greb Lunten, der næppe var en Linie fra at brænde ud, rev den væk og frelste saaledes sin Ven.

Dog — jeg var jo selvsyvende paa Vandring gjen- nem Asgatan og over den øde Bjergside, mellem rygende Smædteovne og de uhyggelige Slagdynger, ad Grubestuen til, hvorfra Stigeren skulde føre os ned i Bjergets Indre. Ingen af alle os syv havde nogensinde været der tid- ligere, ikke engang Lærerinden, ja ikke engang Hjalmar, Gymnasiasten. Det hele var lige nyt for os alle, og med en levende, glad Forvæntning skrede vi til den sæl- somme Vandring. Man kommer imidlertid ikke sig selv ned i Gruberne : man maa forst underkaste sig en fuld-

23

stændig Forvandling. Der er koldt nede i dem, og der er ingenlunde sønderlig renligt; derfor maa man, Damer saa vel som Herrer, inden Nedstigningen iføre sig tykke, vide, grove Frakker, tage bredskyggede Filthatte paa Hovedet og tyksaalede Vandstøvler paa Benene. Og der er morkt i Underverdenen, man maa selv bringe Lyset med: derfor maa man inden Vandringen forsvne si« til- strækkelig med store, tætte Knipper af fede Fyrrepinde, der brænde lystig, om de end give en Smule Røg, men som man nu og da maa slaa mod Stenvæggene, naar de ville brænde skæft. En Fakkel paa halvanden Alen holder omtrent ud i en Time, saa vidt jeg mindes, og man maa have en Fakkel for hvert tredie eller fjerde Menneske, hvis man ikke vil rave i Morke. — Saaledes udrustet stiger man fra Vagthuset de forste 46 Favne forholdsvis magelig ned ad fugtige, fittede Bræddetrapper; men vil man dybere ned — man kan komme tohundrede Favne i Dybden — maa man fortsætte Nedstigningen ad frithængende Jærnstiger, der ligne Rebstigerne paa vore storre Sejlskibe. Karl Johan og hans Son Oskar (den Forste) stege et godt Stykke ned ad Stigerne; endnu dybere stege dog Adolf Fredrik og hans Son G u s t a f (d e n T r e d i e ) ; og endnu dybere G u s t a f A d o 1 f. Det Maal , som enhver af de kongelige Herrer naaede, beteirnede han med sit Navn , der senere blev forgyldt og indfattet i Glas; en af de storste Skakter bærer des- uden Adolf Fredriks Navn og en af de dybeste Gange Gustaf Adolfs. Kort for vi kom i Gruberne, havde et Par Nyforlovede fra Norrland været der. Da de havde naaet saa dybt, som Trapperne førte, vilde Fæstmanden ikke længere, men Fæstmoen vilde ingenlunde give tabt: saa vidt som muligt vilde hun nærme sig Jordens Hjærte, for om hun kunde høre det slaa. Og hun gik videre, gik halvfemsindstyve Favne ned ad Stigerne i det svimlende Dyb; men han Idev taalmodig staaende, til hun træt og

24

mødig men sejersstolt hjemvendte fra Underverdenen, Han hentede ikke sin Evridike tilbage, men lod hende gaa og komme, som hun selv vilde. For hendes smukke Hænders Skyld vil jeg imidlertid haabe, at hun har haft gode, tætte Handsker paa; thi ved Nedstigningen bruger man alle fire , saafremt man vil være nogenlunde sikker paa, at man ikke styrter baglængs i Afgrunden; og vel gjorde jeg kun Brug af otte Favnes Stige, men desuagtet varede det flere Dage, inden jeg atter fik Kobberrusten og Vitriolvandet af mine ubedækkede Baller og Fingre. Hele mit Følgeskab afholdt sig klogelig fra Stigefærden, og jeg havde rimeligvis gjort det samme, hvis jeg ikke var lokket ved Haabet om en ganske udsøgt Malm i en vis bestemt Grube, til hvilken der ikke gik nogen anden Vej; thi vi havde Stigerens sanddru Ord for, at vi alt havde seet, hvad der var at se, og at det eneste, vi kunde have for en yderst anstrængende og ikke ganske farefri Nedstigning, var dette, at vi senere kunde rose os af, at saa og saa mange Favne Bjerg havde der ligget imellem os og den solbare Verden. — Men hvad er der saa at se i disse Gruber? Ja, Interessen er ganske vist Anatomens: Forhænget er løftet tilside, og man seer Jordens Benbygning, der ikke længer skjules af Kjød og Hud; og man seer mere end den blotte Ben- bygning: man skimter idetmindste Safternes Kredsløb. Her er Stenen mork og kold, hist glimrer den livlig som oversaaet med tusinde Ædelstene, nej med tusinde levende Ojne, der synes at skifte Farve og Udtryk, mens man vandrer forbi dem. Man skulde nu mene, at denne haarde, kolde Bjergmasse var uigjennemtrængelig, som den er ubevægelig, og dog er den gjennembrndt med et Næt af talløse Aarer. Gjennem Gangenes Vægge siver Vandet ud, og uophørlig drypper det ned fra Loftet. Hist vælder en Strom frem af den brungule Okker, og her en anden, som er mere gulgraa, da det væsentlig er

25

Svovl, den mættes at; hist er Strommen gronlig, farvet enten af Kobberet eller Vitriolen, og her — ja, hvor skulde jeg kunne opregne alle Farvespillene I

Og saa — Myrer, som vi Mennesker ere, vi ville dog saa inderlig gjærne beundre os selv, vor egen Kraft, vor egen Udholdenhed og Sindrighed, vore egne Stor- værker; og hvor have vi rigere Lejlighed til Selvbeundring end i den stadig og sejerrig fortsatte Kamp mod >satur- kræfterne? Der hører — mene vi, og mene det for- holdsvis med Rette — der hører Jættekræfter til saa- ledes at gjennembore Jordens Indre, at bane sig ende- løse Veje i den haarde Malm og trindt i den at udhule sig Hojeloftssale saa store som Kirkeskibe; der horer ti Mands Vid og tolv Mands Styrke til at bryde og sprænge de mægtige Masser og løfte dem fra Afgrundens Dyb op i Dagen; til at smælte de haarde, vældige Blokke, skille Malmen fra Slagget og udløse de rene, glimrende Me- taller af deres tusindaarige Baand. — Men hvad nul Man byder Dig standse. Du maa hværken flytte din Fod til hojre eller venstre; Fakkelbærerne forlade Dig, og om lidt forsvinde de; Du staar ene i Nattens Morke, og har Du end en Ven ved din Side, Du skimter ham dog ikke. Minutterne gaa, men pludselig komme Fak- lerne atter tilsyne, langt, langt borte, som glødende Stjerner paa en kulsort Himmel. Man tænder et Baal, og Du seer en svælgende Afgrund mellem Dig og dem. Forgæves anstrænger Du Dig for at maale Dybet, og Du mindes Skriftens Ord: »Der er befæstet et svælgende Dyb imellem Eder og os, saa at de, der ville gaa her- fra over til Eder, kunne ikke, og de kunne heller ikke fare fra Eder over til os.« Men Baalet brænder dog saa klart, saa venlig, saa velgjorende i den morke Nat; Du ojner jo dog et Lys bag MiJrket; dit Jljærtes Tan- ker, din Længsel faar Vinger, og Du kan ikke slippe Haabet, det engang vakte, at Vingerne skulle voxe og

26

voxe, indtil de blive stærke nok til at føre Dig selv fra Morkets Hjem til Lysets, om end Dødens ravn- sorte Nat ligger imellem.

Endelig have vi atter naaet Dagen, vi staa i »S tø- ten«, den dybe Hule, som dannedes ved Bjergfaldene 1687. Hvor det er velgjorende paa ny at have Solen over Hovedet og i fulde Drag at kunne indaande den friske, rene, milde Sommerluft! Fra Bolværket oven om Hulens Rand havde vi seet, ja hvad var det vel? — Flueskabe? — der hang hist og her paa de hvidgraa Vægge eller stode som smaa Torvestakke paa Hulens gul- brune Bund. Nu saae vi, at det altsammen var Bjælkehuse, Maskinhuse, Arbejderhuse, store nok til at rumme baade Dig og mig og mange flere. Men Vagthuset hist oppe paa Bjergkammen, det lignede nu et Dueslag, og det havde dog nylig indesluttet os alle otte samtidig, ikke at tale om Arbejderne, som lavede Fakler. — Saa fik vi tunge Hamre, at vi hver kunde afhugge os smukke Fliser af Glimmerstenene, de guldsprængte og de sølvsprængte. Saadanne Minder fører man jo gjærne med sig for at støtte den svigtende Erindring, naar man engang i sin egen Stue vil gjentage sin Sommerrejse. De tynge stærkt i Kufferterne, det er vist, men de lette svært paa "Hu- kommelsen, og der kan da intet Sporgsmaal være om, paa hvilken Side Vindingen er. Det er imidlertid sandt, thi jeg vilde gjærne blive Sandheden tro indtil Enden: jeg selv — men jeg rejste jo da ogsaa selvanden — jeg selv tog intet synligt Minde med mig hværken fra Visby, Frojel eller Nær, hværken fra Dannemora, Falun eller Sala; jeg plukkede i det hele kun to haandgribelige Minder paa min tolvugers Rejse i Sverrig: et Blad af Løvetanden paa Geijers Grav og et Blad af Egen, som Gustaf Vasa plantede ved Ræfsnæs.

Endnu et hurtigt Blik trindt hele den mægtige Hule og paa den prægtige, klare Himmel, som hvælvede sig

27

over den, — og vi tiltraadte atter vor Vandring gjen- nem Bjei'get, den samme, som vi nys havde lagt til- bage; men denne Gang dvælede vi ikke saaledes ved Enkelthederne som under Nedstigningen. Det gik fremad, opad, nedad og atter opad, men stadig fremad, indtil Vandringen var endt, og vi atter stode i Grubestuen, hvor Forvandlingen ophørte, de laante Dragter aflagdes, en storladen Renselsesfest fandt Sted, og vi atter vare os selv, der nu maatte indføre vore berommelige Navne i de Rejsendes Bog, i det Bind af Rækken, som var begyndt af selve Kong Karl XIV. Johan. Man faar Værdi og Betydning, naar man rejser: her hjemme er der ikke et eneste Menneske, der bryder sig om dit Navn, knap maaske paa en Vexel; men rejs, rejs! — og Profeten, som var ringeagtet i sin Hjembygd, kom- mer strax til Ære og Værdighed. Kan man ikke be- holde Dig selv, hvad man naturligvis helst vilde, nojes man i al Beskedenhed med dit Navn og giver det Plads imellem Konger og Kejsere.

Men endnu stod eet tilbage : vi havde haft en ganske fortræffelig Vejviser i vor hyggelige Stiger, som hværken havde sparet Tid eller Flid, hværken Ord eller Evne, for at gjore os vor Vandring saa behagelig og under- holdende, som muligt var. Hvorledes skulde jeg nu lonne ham for al hansMoje? Ingen af mine Ledsagere kunde besvare mig dette kildne Sporgsmnal eller i mindste Mon hjælpe mig tilrette dermed. Saa nødig jeg vilde, maatte jeg altsaa bide i det sure Æble og sporge ham selv — Boberg hed han — hvad jeg nu vel skyldte ham. "Jag år sjelf Dr. Beronius så mycket skyldig, att af honom kan jag alls intet taga!« »Men Dr. Be- ronius er jo ikke med.« »Visst inte , men hans barn.« »Jeg er ikke Dr. Beronius's Barn.« »Men deras foljes- lagare.« »Nej heller ikke: jeg ledsager ikke dem, men de have gjort mig den Glæde at ledsage mig.« »Af

28

Dr. Beronii van kan jag heller intet taga.« »Jeg vilde ønske, jeg kunde kalde mig Beronius's Ven, men jeg saae ham forste Gang i mit Liv for nogle faa Timer siden.« — Og saaledes maatte jeg vedblive at kæmpe med den ærlige Stiger, indtil han sluttelig modtog tre svenske Dalere (ni Mark dansk) af de fem, jeg vilde have givet ham. Og jeg veed endda ikke tilvisse, om han regnede sig denne Drikkeskilling selv til Indtægt, eller han lod Arbejderne faa den. — Dette i Modsætning til Ferd. v. Gal Is Fortælling om Overstigeren i Falun, der vilde have Drikkepenge af ham »an Gott weiss wen alle«, og havde den Uforskammethed »sie vor meinen Augen zu zåhlen«, for at se, om han virkelig havde faaet nok.

Saa besaa vi Vandledningerne, Maskinhjulene, Op- lagsstederne, Smælteovnene, Slagdyngerne o. s. v. Vi vilde gjærne tillige have beseet Bergsinstituttet, Labora- toriet, Modelkammeret m. m., for ikke at tale om de to Dalkarledragter, som Gustaf den Tredie bar under sin beromte Dalrejse 1788, og som nu opbevares i Lands- hovdingens Kanselli, — men Tiden var slet valgt, og i den sene Aften kunde det ikke lykkes os at faa fat i ham, som havde Noglerne, skjont den unge Beronius gik visselig baade i Øst og Vest. — Vi vendte altsaa tilbage til Falun, hvor vi forst opsøgte en Vognmand, med hvem vi underhandlede om Skjuts til Stora-Skedvi næste Morgen. Men det har noget saa lokkende, saa fristende at lære Folkelivet i de enkelte Samfundsklasser at kjende; en Stund sad vi derfor paa Bænkene udenfor Gaarddoren og talte med Vognmanden og hans Folk, iblandt hvilke navnlig Holdkarlen havde en Ytrings- og Beslutningsfrihed, der kom Husbondens temmelig nær; en Stund gik med til en Vandring omkring i Stuehuset, i Stalden og i Vognskuret; og det begyndte allerede stærkt at skumre, inden vi for Alvor begave os paa Hjemvejen. Men næppe vare vi komne ind i den lange

29

Asgatan, der gjennemskærer hele Byen, for vi mødte Fru Beronius, som var bleven hel urolig og vilde ud at søge os op. Med Glæde saae hun nu, at hendes Æng- stelse havde været unødig, og vi fortsatte altsaa Hjem- vandrinoren. Mange Skridt vare vi dog ikke komne, inden selve Dr. Beronius kom kjørende. Han var hjem- vendt fra sit Sygebesøg, var ligeledes bleven ængstlig over vor lange Udeblivelse, havde ikke ladet spænde fra, men var strax ilet ad Gruberne til for paa selve Stedet at kunne yde dem af os, som maatte være komne til Skade, den forste, ojeblikkelige Lægehjælp og bagefter kjøre dem hjem til sig. Hvordan skal man — ikke forsvare , nej undskylde sig, naar man ved sin umættelige Videbegjær- lighed har voldt andre Mennesker saa megen og grundet Angst? Sagtens slap jeg kejtet fra det, som jeg plejer, men til Uvillie mærkede jeg dog ikke det fjærneste. Snart slukkedes alle Sorgerne ved et veldækket Bord, der ikke alene krydredes ved en god Vin, men ved en •) Sukkerdrikke " , der var fuldt saa god som den stock- holmske, hvorfor Husmoderen ogsaa maatte afgive en Opskrift paa dens Tillavning; siden øgedes Glæden ved Samtale, Sang og Fortepianospil. Visitkaart havde vi allerede begyndt at vexle i Grubestuen, og nu fort- sattes Vexlingen. Det blev sent, inden vi skilte os fra en Familiekreds, der med saa jævn og ukonstlet en Gæstfrihed havde modtaget de Fremmede, om hvis Til- værelse den faa Timer tidligere næppe havde dromt. Dens venlige Minde skal sikkert altid bevares med Tak- nemlighed af dens fjærne danske Venner.

Næste Morgen gik det fra Falun over Korsnæs, Vika og Strand til Stora-Skedvi.

Da jeg sidste Dag inden min Sverrigsrejse arbejdede paa det store kongelige Bibliotek, kom der en ældre

30

Herre, en Mand paa en otte, nioghalvtreds, med en langt yngre Dame og en lille Dreng for at se Biblio- teket, og ved et Tilfælde — ja, nu staar dette Ord der engang, skjont jeg lider det slet ikke — ved et heldigt Tilfælde blev det mig, som kom til at vise dem Biblio- tekets Skatte. Manden havde været der en Gang tid- ligere, for sexten Aar siden, og jeg havde ikke vandret mange Skridt med ham, for jeg saae, at jeg havde med en boglig Mand at gjore, en Mand, der havde Oje og Sind for andet i Biblioteket end den overvældende Bog- masse og de smukke Bind. Han talte ikke meget, men der var Tænksomhed i de alvorlige Træk, og han tænkte da ogsaa stadig, inden han talte. Hans Kone — thi den yngre Dame var virkelig hans Kone og ikke hans Datter — var endnu mat efter en Sygdom, for hvilken hun havde brugt Badet paa Marienlyst. Saa tit der var Lejlighed, hvilede hun derfor Legemet, medens den friske, livlige Aand ligefuldt vedblev at arbejde. Jeg hørte snart, at de vare fra Dalarne, at det var Prov- sten N. G. Tornstrand og hans Frue; men at Provsten tillige var Dr. i Teologien og kongelig Hofprædikant, fik jeg forst at vide i Leksand. Optaget som mit Sind var af Dalarne, kom jeg let til at ytre, at jeg om faa Dage agtede mig didop. Ojeblikkelig modtog jeg den hjærte- ligste Indbydelse til Stora-Skedvi. Jeg takkede, men Indbydelsen kunde jeg ikke modtage, thi jeg skulde ikke den Vej. Jo, jeg skulde netop den Vej: ihvad Vej jeg saa drog, maatte jeg jo tæt forbi Skedvi ; der gaves kun to Veje: over Gefle til Falun, eller over Vesterås og Hede- mora til Falun. Den sidste maatte jeg aabenbar fore- trække og kom da Skedvi paa en halv Mil nær. Selv om jeg tog den anden, havde jeg dog i Falun kun halv- tredie Mil til Skedvi. Jeg mente, at der var en tredie Vej: over Smedjebacken til Leksand, og ifølge Samraad med skaanske Venner havde jeg netop tænkt at tage den.

31

Fra Smedjebacken, mente Provst Tornstrand, kunde jeg ikke komme til Leksand uden over Sæter, og i Sæter var jeg kun en god Mil fra Skedvi; desuden vilde jeg dog vel ikke tage samme Vej baade frem og tilbage. Kom jeg til Skedvi, skulde jeg faa Bispklacken og Sæterdalen at se, hvis det nærmest var Naturen, som interesserede mig, samt Rankhyttan og Ornæs, hvis jeg særlig følte mig draget af Fortidens Minder. Jeg maatte hente vore bedste Sverrigskaart, for at man kunde overbevise mig om, at de naturligvis havde Ret og jeg Uret; jeg skulde ikke slippe saa let, men give mig tabt og fangen. »Men jeg tager et af mine Born med mig.« »Så mycket båttre! var då dubbelt vålkommen till Stora-Skedvi, och droj minst några dagar hos ossi« Hvor veltalende den gæstevenlige Paatrængenhed er, have dog sikkert flere af mine Læsere erfaret, og — jeg slap ikke, inden jeg havde givet baade Haand og Mund paa, at. Gud for alt, skulde jeg sikkerlig komme. Med et gjentaget •• V^iil- kommen till Skedvi!« bøde de mig Farvel i Kjøbenhavn. Nu var jeg i Falun, og nu skulde jeg indfri mit Ord.

Vejen fra Falun til Stora-Skedvi gaar forst et Stykke norden om Runn over Korsnæs til Sandvik; herfra følger den hele den dejlige østlige Bredde af Runn over Vika Kirkeby til Strands Gæstg;ivergaard. Det er en ganske dejlig Vej : paa sin venstre Haand har man enten skovgroede Bjerge, op ad hvilke rødmalede LTuse ere klinede, eller rige Enge med kullede Køer, eller frodige Agre med bølgende Sæd, og hvert OjeBlIk titter der saa en saa en anden Sø frem af Fjælddalenes Tragter. Med sine krusede Bølger vasker denne Klippens Fod; de morkegronne Naaletræer lude ud over den , som vilde de spejle sig i dens Glar; men hojt imellem Kløfterne svajer den hvide Birk. Paa sin hojre Ilaand har man den store Runn, fuld af skovdækte Ger og Holme, og den ene Tunge efter den anden skærer sig ud i den fra

32

Kysten. Kobberstadeii har man bagved sig, til hojre, men dens Leje angives os af de vældige Røgskyer, som lejre sig over den. Den æggeformede Runn ligner en mægtig Kedel, paa alle Sider krandset af Bjerge. Snart seer man den i hele dens Storrelse, snart skjuler den sig bag en eller anden Skovdynge, som Vejen bojer uden om. Skoven bliver tyndere, og mellem Træernes Stammer glimter atter den blaa Sø, der i det næste Ojeblik fremtræder paany i hele sin milde, rolige Skjon- hed. Men det er ikke længer den samme Sø : nye Øer og nye Næs og en Ramme af nye Bjergvægge — saa synes det — give den et hel andet Udseende, medens tilfældige Strømninger give den et nyt Liv og en ny Farve. — Lidt sønden for Strand ender den sydøstligste Vig af Runn", og man fortsætter nu Vejen omtrent en Mil i sydsydøst, til man naar Sked vi Præstegaard, der ligger en lille Smule fra Kirken, umiddelbar ved Dal- elvens blanke, livlige Bredder.

Vi kom ikke saa ganske tidlig fra Falun, hvor vi havde maattet vænte paa Skjutsen; i Strands Gæstgiver- gaard maatte vi skifte Heste; og det var allerede Mid- dag, da vi, efter at have tilbagelagt tre gode svenske Mil (omtrent halvfemte dansk) kjørte ind i Stora-Skedvi Provstegaard, hvor det forste, som mødte vort Blik, var det vajende Danebrog, hvilket lille Gustaf Tornstrand havde ført hjem med sig fra Kjøbenhavn, og som han nu havde plantet i Gaardgronningen, foran Indgangen til Stuehuset. — At hilses af Danebrog i Dalarne ! Man . maa have været fem Uger borte fra Danmark og saa pludselig se det korstegnede Banner løfte sig stolt mod Himlen, for man fatter, hvad det vil sige! — Jeg vandt en Erfaring i Sverrig, paa hvilken jeg daglig gjorde Prøve, saa jeg er fuldt vis i min Sag, og jeg betænker mig slet ikke paa at skrifte for mine Læsere. Jeg er- farede, at i øvrigt vilde jeg med Glæde dele Kaar med

33

Sverrig og Svenskerne, men der var dog tre Ting, paa hvilke jeg umulig kunde give slip. Jeg kunde ikke bytte Frederik den Syvende mod Karl den Femtende, uagtet jeg daglig saae, hvorledes Kong Karl ejer sine Folks Kjærlighed og i Sandhed fortjener den; men i Martsdagene 1848 blev jeg Kong Frederiks Mand, og den 5te Juni 1849 svor jeg ham Troskab til Døden. Saa længe Kong Frederik lever, bytter jeg ham med ingen anden. Men han kan dø — og da vil jeg næppe føle mig hjærtelig bunden til nogen anden Konge, men vilde lettest og naturligst føle mig draget til den, som kunde fuldkomme Nordens Enhed. — Og lige saa lidet kunde jeg bytte Danmarks Riges Grundlov med Sverrigs Forfatning. Sandt nok, Danmarks Riges Grundlov er stympet og stynet; den lever imidlertid sund og frisk i Folkehjærtet, sikkerlig ogsaa i Kongehjærtet, og vi slippe aldrig det Haab, at den atter kan heles og virkelig blive Grundlov for Danmarks Rige til Ejderen. Men Sverrig kan faa en Grundlov, der kan blive lige saa god som Danmarks; og, oprigtig talt, jeg kunde godt tænke mig mangt et Skaar i denne sidste, som jeg helst var fri for, men villig gik ind paa, naar derved Nordens Enhed kunde fremmes. — Men aldrig og under ingen Omstæn- dighed og for ingen Pris byttede jeg Danebrog mod Eriksmærket! Jeg veed, at Held og Hæder have fulgt Sverrigs Banner, og jeg haaber, at de skulle vedblive at følge det til Dagenes Ende. Fra Hellig-Eriks Kors- tog i Finland (thi jeg vedbliver at mene og haabe, at derfra stammer den) har den blaa Dug med det gule Kors vajet kækt paa Valen og hædret i Freden, og der er ingen Sporgsmaal om, at den jo har vandret en langt stoltere Bane end Danebrog. Men til det røde Banner med det hvide Kors er min Sjæl ligefuldt fastvoxet, og saa ensidig dansk er jeg i al min Nordiskhed, at ikke engang Nordens Enhed vilde jeg kjøbe for Opgivelsen af

3

34

Daiiebrog. Paa alt andet kunde jeg maaske give slip^ eller — jeg maatte dog give slip paa det, naar det faldt fra — men paa Danebrog aldrig!

Man skal rimeligvis have været 'en Tid borte fra Danmark, for man opkaster sig saadanne Sporgsmaal og bliver enig med sig selv om deres Besvarelse. Men jeg var enig med mig selv, inden jeg kom til Skedvi og saae Danebrog vaje der; og maaske man nu fatter den Glæde, med hvilken jeg gjenhilste det.

Ifølge min forste Bestemmelse havde man forst en Maaned senere ventet os i Skedvi, saa vi kom helt bagpaa dem; men aldrig glemmer jeg den hjærtelige Modtagelse, som strax blev os til Del. Det var en af de faa milde, klare Dage i den sludfulde Sommer. Mid- dagsbordet var dækket i Hjornet af Haven, i den vide Aabning mellem Stuehuset og en af Udlængernes Gavle^ den Udlænge, i hvilken Provst Tornstrand har bygget sig selv en kølig Sommerbolig, over hvilken jeg nu blev midlertidig Hersker. Man havde Fremmede , en Son og et Par Døtre af Øverste Søder hjelm i Sæter, som snart skulde rejse hjem, og man sad derfor alt ved Middags- bordet. Men næppe kom vi kjørende ind i Gaarden, for man gjenkjendte mig, sprang op fra Bordet, løb o& imøde og tog imod os som gamle Venner. Lille Gustaf stod i dette Stykke ikke det mindste tilbage for sine For- ældre, og hans smaa Systre vare snart lige saa venlige som han. Der blev strax anvist os tre Værelser — jeg: fik for min Del baade Soveværelse og Arbejdsværelse ~ man sorgede for os med alle tænkelige Bekvemmelig- heder, og man udsatte Middagen, til vi havde gjort os rede til at deltage i den, saa man i sluttet Kreds kunde byde os Velkomsten. — Hvordan vi tilbragte Eftermid- dagen? Ja, hvordan tilbringer man den hos velsignede

35

Mennesker, der gjore alt muligt, kun ingen Ophævelser, for at gjore os det rigtig tilpas. Der blev samtalt, der blev sunget og spillet, der blev roet paa Dalelven og vandret i Lundene langs dens Bredder. Inden Søder- hjelms rejste, havde Fru Tornstrand allerede aftalt med sin Mand , at næste Dag skulde alle vi voxne spise til Middag paa Bispklacken og derfra besøge Sæterdalen, hvor de unge Søderhjelms selv vilde vise os omkring.

Henad Aften fulgte jeg med Provst Tornstrand til Skolepræsten (Kateketen) Thunman, hvor han var budt i Aftenselskab, og hvor saa jeg fulgte med paa Kjøbet. Skolepræsten boede paa en yndig Plet , og i hans løv- rige Lund bænkede vi os i et Lysthus paa en dejlig Skraaning, med Dalelven umiddelbar ved vore Fødder. Foruden Provst Tornstrand var oo^saa den framle Kom- minister her , en ganske uhyre jævn , men livlig og lune- fuld Olding, der som Yngling (1814) havde gjort Krigen med i Norge, samt endnu desuden et Par Nabopræster, saa, hvis jeg ikke mindes fejl, befandt jeg mig i et Selskab af sex Præster og to eller tre af Egnens Land- mænd. — Vi havde ikke siddet ret længe , for Præsten Thunman spurgte mig, om jeg ikke tilfældig skulde kjende den danske Præst Birkedal, af hvis »Synd og Naade« han følte sig saa mægtig greben; og han blev naturlig- vis ret hjærtelig glad, da han hørte, at Birkedal var min Svoger. Samtalen drejede sig da forst om ham, og let og hurtig kom den siden ind paa de kirkelige Forholde baade i Danmark og Sverrig; men de norske Krigsbegivenheder (1814) bleve heller ikke glemte, saa lidt som Bjergvæsenet i Falun og i Bispberget (et af de bedste Jærnværker i Sverrig), Laxefangsten i Dalelven, Landboforholdene og de kommunale Forhold i og uden- for Dalarne , den forestaaende vigtige Rigsdag o. s. v. o. s. v. Det var en livlig og underholdende Aften, men Thun- man maatte jeg tale meget mere med, og han blev der-

3-

^wv'v^.

36

for næste Morgen og oftere budt over til Provsten. Jeg hørte da af ham, hvad Provst Tornstrand stadfæstede, at den danske Prædiken hværken ved sin Form eller sit Indhold, hværken ved sin Aand eller sin Tone, vakte Anstød hos Menigmand (dette Ord taget i videste Be- tydning); samt at Thunman flere Gange havde »glædet og opbygget« Menigheden ved en birkedalsk Prædiken, hvis Hjemsted han naturligvis ikke havde skjult for den. — Om de svenske Præsters Forhold (rettere: Savn af Forhold) til den danske Teologi vil jeg iøvrigt senere komme til at tale en Smule nærmere.

Der findes i Dalarne et stærkt bevæget religiøst Liv, som ikke saa ganske sjælden føres til Udskejelser. Navn- lig skal dette være Tilfældet i de øvre Sogne, hvilke jeg desværre ikke kom til at besøge: Elf dalen, Orsa og Sårna, men dog maaske især i Orsa. Ogsaa sydligere i Dalarne er Bevægelsen imidlertid traadt ind, ja selv i Bergslagen, hvorved man forstaar den Del af Dalarne, som ligger sønden for Gagnef, samt hele Falutrakten. Den har ogsaa naaet det store Skedvi Pastorat, som strækker sig over tre Mil i nordøst for Hovedkirken. Jeg taler slet ikke her om Læseriet, hværken under dets mildere eller dets strængere Former, men allerede for flere Aar siden har Baptismen fundet Indgang i Sognet, hvor den strax vandt en halv Snes Familier i en afsides Krog, ud over hvilken den dog ikke senere har bredt sig. Jeg spurgte Provst Torn strand om disse Familiers Forhold, og hørte, at de vare stille, rolige Folk, der aldrig kom nogen for nær, ikke fanatiske som Baptisterne i Orsa. Men i Begyndelsen havde de dojet meget af Naboerne, som ikke alene saae Kristendommens Fjender i dem, men noget nær Fjender baade af de menneskelige og de guddommelige Love. Heldigvis var Roligheden dog nu vendt tilbage, og man saae ikke læn- ger paa dem med bittert Sind eller hadske Ojne. Jeg

n^c hijL^

%m;k

IPt Bfite

^imåém^

i^

^

S^

\ \ \ \ \ N \

37

spurgte ham , hvorledes Statskirken behandlede dem, eftersom Forholdene jo maatte have forbudt dem at ud- træde af denne, og han sagde mig, at i Begyndelsen havde han efter Lovens J3ydende maattet døbe deres Born. De vilde naturligvis ikke have disse døbt, men de havde heller ikke sat sig til Modværge; de havde ganske rolig fundet sig i, at man tvang dem ind under de borgerlige Love for kirkelige Sager og udførte en Handling med dem, der var dem ligegyldig, fordi de hværken saae en Døber i Præsten eller en Daab i hans Handling. Men da Tornstrand havde døbt det tredie Baptistbarn, blev han enig med sig selv om, at han gjorde det aldrig mere. Det havde altid kostet ham en haard Kamp, naar han med sine Daabsvidner skulde træde ind i de Vantros Huse for der at udføre den hel- lige Handling, som de, den nærmest vedrørte, ligefrem foragtede; men saa gik det op for ham, at denne Daab, ret betragtet, var hværken mere eller mindre end en Vanhelligelse af Daaben, som han ikke tiere skulde gjore sig skyldig i. De senere Baptistborn vare derfor udøbte, skjont den verdslige Lov bød at døbe dem. - Fiirst paa femte Maaned efter denne vor Samtale erklærede Kong Karl den Femtende offentlig, at han ikke vil bruge sin kongelige Myndighed til at paanøde noget Barn Daa- ben; men det er rimeligt nok, at man længe forinden har sluttet sig til hans Mening. Jeg tik imidlertid ikke spurgt Provst Tornstrand, hvor vidt han antog, at det var Konsistoriets eget kristelige Frisind, der afholdt det fra at træde op med Lovens Sværd, eller om han havde Grund til at mene, at den formodede kongelige Villie kunde have udøvet et Tryk paa Konsistoriets Villie, saa det lukkede sine Ojne, for hvad det nødvendig maatte se, men næppe fuldstændig billigede.

Provst Torn strand er en Mand med et stort liib- liotek, og han bruger det. Han er hjemme i Litteraturen

36

for næste Morgen og oftere budt over til Provsten. Jeg hørte da af ham, hvad Provst Tornstrand stadfæstede, at den danske Prædiken hværkea ved sin Form eller sit Indhold, hværken ved sin Aand eller sin Tone, vakte Anstød hos Menigmand (dette Ord taget i videste Be- tydning); samt at Thunman flere Gange havde »glædet og opbygget« Menigheden ved en birkedalsk Prædiken, hvis Hjemsted han naturligvis ikke havde skjult for den. — Om de svenske Præsters Forhold (rettere: Savn af Forhold) til den danske Teologi vil jeg iøvrigt senere komme til at tale en Smule nærmere.

Der findes i Dalarne et stærkt bevæget religiøst Liv, som ikke saa ganske sjælden føres til Udskejelser. Navn- lig skal dette være Tilfældet i de øvre Sogne, hvilke jeg desværre ikke kom til at besøge: Elfdalen, Orsa og Sårna, men dog maaske især i Orsa. Ogsaa sydligere i Dalarne er Bevægelsen imidlertid traadt ind, ja selv i Bergslagen , hvorved man forstaar den Del af Dalarne, som ligger sønden for Gagnef, samt hele Falutrakten. Den har ogsaa naaet det store Skedvi Pastorat, som strækker sig over tre Mil i nordøst for Hovedkirken. Jeg taler slet ikke her om Læseriet, hværken under dets mildere eller dets strængere Former, men allerede for flere Aar siden har Baptismen fundet Indgang i Sognet, hvor den strax vandt en halv Snes Familier i en afsides Krog, ud over hvilken den dog ikke senere har bredt sig. Jeg spurgte Provst Torn strand om disse Familiers Forhold, og hørte, at de vare stille, rolige Folk, der aldrig kom nogen for nær, ikke fanatiske som Baptisterne i Orsa. Men i Begyndelsen havde de dojet meget af Naboerne, som ikke alene saae Kristendommens Fjender i dem, men noget nær Fjender baade af de menneskelige og de guddommelige Love. Heldigvis var Roligheden dog nu vendt tilbage, og man saae ikke læn- ger paa dem med bittert Sind eller hadske Ojne. Jeg

i

37

spurgte ham , hvorledes Statskirken behandlede dem, eftersom Forholdene jo maatte have forbudt dem at ud- træde af denne, og han sagde mig, at i Begyndelsen havde han efter Lovens Bydende maattet døbe deres Born. De vilde naturligvis ikke have disse doht, men de havde heller ikke sat sig til Modværge; de havde ganske rolig fundet sig i, at man tvang dem ind under de borgerlige Love for kirkelige Sager og udførte en Handling med dem, der var dem ligegyldig, fordi de hværken saae en Døber i Præsten eller en Daab i hans Handling. Men da Tornstrand havde døbt det tredie Baptistbarn, blev han enig med sig selv om, at han gjorde det aldrig mere. Det havde altid kostet ham en haard Kamp, naar han med sine Daabsvidner skulde træde ind i de Vantros Huse for der at udføre den hel- lige Handling, som de, den nærmest vedrørte, ligefrem foragtede; men saa gik det op for ham, at denne Daab, ret betragtet, var hværken mere eller mindre end en Vanhelligelse af Daaben, som han ikke tiere skulde gjore sig skyldig i. De senere Baptistborn vare derfor udøbte, skjiJnt den verdslige Lov bød at døbe dem. - F'orst paa femte Maaned efter denne vor Samtale erklærede Kong Karl den Femtende offentlig, at han ikke vil bruge sin kongelige Myndighed til at paanøde noget Barn Daa- ben; men det er rimeligt nok, at man længe forinden har sluttet sig til hans Mening. Jeg tik imidlertid ikke spurgt Provst Tornstrand, hvor vidt han antog, at det var Konsistoriets eget kristelige Frisind, der afholdt det fra at træde op med Lovens Sværd, eller om han havde Grund til at mene, at den formodede kongelige Villie kunde have udøvet et Tryk paa Konsistoriets Villie, saa det lukkede sine Ojne, for hvad det nødvendig maatte se, men næppe fuldstændig billigede.

Provst Torn strand er en Mand med et stort Bib- liotek, og han bruger det. Han er hjemme i Litteraturen

38

og i flere Litteraturer, han er en kundskabsrig Mand ; men han er ganske vist noget meget mere : han er en troende Mand, der seer med Hjærtets opladte Ojne, hvad der kun altfor tit blev skjult for de skriftkloge, de hojlærde. Han seer, at Troen er en Hjærtesag og en Livssag, at man hværken kan læse sig selv eller andre til den, ej heller meddele den ved ydre Tvang; den er en Guds Xaade og den Helligaands Gave til det Hjærte, som villig aab- ner sig for at modtage den; men hværken ved den ene eller den anden Trylleformular manes den fra Skyerne ned i et Hjærte, som er uimodtageligt for den. — Jeg havde mangen alvorlig Samtale med ham, men navnlig vil den sidste Formiddag altid være mig uforglemmelig, den, i hvilken jeg tilbragte et Par Timer ene med ham i hans Arbejdsværelse, da jeg, efter at have seet andre og flere Egne af Dalarne, endnu engang vendte tilbage til Skedvi. Da hørte jeg hans Opfattelse af den kristelige Ærlighed og den kristelige Frihed, og hørte intet, som jeg jo med fuld Overbevisning kunde slutte mig til. — Siden vi sidst saaes, har han haft den Glæde, at hans Menighed har ladet ham male og hans Billede ophænge i Sakristiet; maatte han altid have den Glæde, at det Billede af Frelseren og Frelsen, som jeg er vis paa, at han daglig fremstiller for Menigheden, maatte staa klart og levende for dennes Sjæl og Sind! — Og den milde, beskedne Thunman, hos hvem Ordet om Synd og Xaade blev saa levende og kraftigt! Han er nu Sognepræst i det fjærne Eltdalen; maatte han i den afsides Bygd, hvorhen han nu er kaldet af Herren, finde Naade og Lykke til at give Ordet om Menneskets Synd og Herrens Naade Vidnesbyrd og Liv!

Til Daaben af Baptistborn skal jeg ikke vende til- bage, men i hele Veste rås Stift (Vestmanland og Da- larne), ligesom i Strængnæs Stift (Sødermanland og Nerike) og maaske endnu paa flere Steder, har man den

39

sorgelige Uskik, at Daaben næsten altid forrettes i Hjemmet. 1 Strængnæs, hvor Kirken nys var istandsat med store Omkostninger, klagede jeg over den uheldige Plads, som Døbefonten havde faaet, men man svarede mig, at for den Sag kunde den gjærne staa hvor som helst, da det hørte til de allerstorste Sjældenheder, at den blev brugt. Jeg talte med flere Præster herom, og i Toresund talte jeg længere og alvorlig med Biskop xlnnerstedt (i Strængnæs). Man vedgik meget villig, at Daaben som en Indlemmelse i Menigheden es:entlig ogsaa burde foregaa i Menighedens Midte, under Menig- hedens Bon og Paakaldelse; at den, ligesom Nadveren, kun undtagelsesvis burde meddeles i Hjemmet; men man mente desuagtet, at det vilde være vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at fremkalde nogen Forandring i saa Henseende, da Folket næppe vilde finde sig deri, og da de lange Kirkeveje, navnlig ved Vintertid, gjorde Daab i Kirken saa meget mere utilraadelig, som Forældrene gjærne vilde have Bornene hurtigst muligt døbt. (Kunde denne Undskyldning gjælde for Landets Vedkommende, gjælder den dog naturligvis hværken for Strængnæs eller nogen anden af Stæderne, og da i Grunden heller ikke for Kirkebyerne.) — Anderledes er Forholdet paa Got- land, skjont det heller ikke her tilfredsstiller mig. Der €r det en Undtagelse, naar Barnet ikke bliver dobt i Kirken, det vil sige i Kirkebygningen, men det bliver derfor dog ikke dobt i Kirken, i Menigheden. Daa- ben bliver om Eftermiddagen udfort i Sognekirken, og det er rent undtagelsesvis, naar der er andre Daabs- vidner tilstede end Præsten , Kirkesangeren og Fadderne. Jeg var i Burs Kirke Vidne til en Barnedaab, og naar jeg tilfcijer, at det var Provst Lyth, som udforte den, behøver jeg næppe at sige, at den blev udfort med Al- vor og Værdighed (hvad den svenske Daabsformular fattes, har jeg ikke nødig her at fremhæve); men mig

40

var det ligefuldt et Savn, at vi ved dette Barns Daab i det hele kun vare ni Mennesker tilstede. — Og en anden Anke har jeg ved den svenske Daab, en Anke^ som dog er af mindre Betydning, og som jeg maaske næppe vilde have fundet Grand til at gjore, hvis jeg ikke selv var opvoxet under en anden Vane. Naar Troesbekjendelsen er aflagt, og Daaben skal udføres, holder Gudmoderen ikke Barnet over Daaben, men Præ- sten tager det fra hende (ligesom Skik er hos Meto- disterne) og holder det under sin venstre Arm, medens han døber det med sin hojre Haand. Mig forekommer det, at en troende Præst maa have saa megen Glæde som Døber, at han nok kunde unde Gudmoderen, hvad vor Kirkeskik yder hende; han vilde dog ligefuldt be- holde Broderparten.

Men jeg glemmer jo rent at lade Fortællingen skride frem i Tidsfølge! — Det var til Bispklacken og Sæterdalen, vi skulde. Og Morgendagen randt op, men den lignede ikke Gaarsdagen : den ene Byge afløste den anden, den ene stærkere end den anden. Alt var ganske vist gjort rede til Rejsen, men under saadanne Omstændigheder maatte vi prise Hjemmet og dets Hygge, glæde os ved Fru Tornstrands Fortepiano, hendes Rejse- bøger og Albumer , de venlige Smaaborn ikke at glemme. Tiden gik virkelig meget godt. Men strax efter Mid- dag klarede Vejret op, og trøstig fore vi afsted, stolende .paa, at, skulde det atter blive Regnvejr, kunde vi lukke vor Vogn, naar vi vilde. Paa Flaadebroen ved Landa fore vi over den stride, mægtige Dal elv, der opliver Landskabet, ihvor den saa viser sig, og her var dog Landskabet i sig selv baade frodigt og vexlende. Ved Bispberg s hyttorna turde vi ikke standse — vi vidste jo fra Falun, hvad det vilde sige, og vi havde desuden

I

41

meget knap Tid — men vi drejede til venstre, lige op paa selve Bjerget, der ikke er uligt en brat, skovgroet Fjældstyrtning. Til hojre Side ere de store Bjergværker. Falder Vejen end temmelig besværlig, kan man dog kjøre et godt Stykke op ad Bjerget, thi for omtrent sytten Aar siden, hvis jeg mindes ret, skulde de unge Prindser bestige dets Top, og da jævnede man Vejen for dem saa vidt gjorligt. Tilsidst maatte vi dog stige ud af Vognen og gjore den øvrige Del af Vejen til Fods. Det var over brede Fjældflader, vi bugtede os fremad, men baade til hojre og venstre, baade bagved os og foran os groede den ranke Naaleskov, langs Vejen voxede der Tyttebær og Blaabær mellem hinanden, og paa enhver bar Plet stod den yndige »Linnea boreali s« med sine gronne Blade og fine, hvide Blomsterklokker, to og to paa hver Stængel. Den har faaet sit Navn efter den store Linné, og det skal aldrig undre mig, at han særlig elskede den; men jeg har rigtignok en stærk Mistanke om , at den har et langt ældre Navn, et meget gammelt Navn. Thi hvis det ellers er sandt — og hvorledes skulde det kunne være usandt? — at »den skæreste Lilie , som paa Jord er til«, blev kaldt Bal- dersbryn efter Balder, da maa ganske sikkert Linneas ældste Adelsnavn have været Baldersbryn. Ja, nu smile sagtens Botanikerne og sporge, om jeg da er saa vis paa, at Linnea er en »Lilie« — thi de betone dette Ord, med hvilket de naturligvis ville fange mig; men jeg svarer dem trøstig, at jeg har ikke fjærneste Be- greb om Linneas Slægtskab med Lilien, men det er mig nok, at Linnea er den fineste, hvideste, skæreste af alle Blomster (i Digtersproget: » Lilier »), og dermed er min Paastand berettiget og dens Rigtighed godtgjort. De skulle dog slet ikke frygte, at jeg vil fortrænge Navnet Linnea; saa længe jeg ikke kan lave et nyt System, bliver jeg ved det gamle og ved dettes Navne.

42

Og opad gik det, bestandig fremad og opad, men i en stor og rig Natur og i et godt Selskab er en saa- dan Vandring kun lidet besværlig. Og endelig stode vi paa det hojeste Punkt, den saakaldte Bispklacke, hvor Prindserne Karl (nu Kong Karl den Femtende) og Gustaf skreve sine Navne med Kridt paa Granitten, i hvilken man senere indhuggede de flygtige Træk. Men hvilken Udsigt! Naaleskoven gror tæt op om »klacken«, men til alle Sider seer man ud over den som over et mægtigt, gront, lor Vinden bølgende Tæppe, som over et gyngende Hav med Bølger og Brændinger. Igjennem hele Landskabet krummer Dale 1 ven sig; et Ojeblik kan den vel forsvinde bag en eller anden Kulle, men den træder strax frem igjen, og den har yngre Syskende, som efterligne dens Løb i de æventyrligste Bugtninger og Krum- ninger. Hist breder sig Run n, den storste blandt Bergs- lagens Søer, men der er andre Søer, som ligge endnu nærmere, ganske vist meget mindre, men med blaa og blinkende Vande som hin. Herregaarde, Landsbyer, enlige Huse og Skovgrupper give Landskabet Afvexling, Liv og Varme. Man seer alle Dalarnes tre Kjøbstæder: Falun, Sæter og Hede mora, og foruden disses Kirker seer man — hvis jeg ellers mindes ret — baade Skedvi, Gustaf, Tuna, Torsång og Vika Kirker. Jeg er vant til Udsigten fra Bavnebakken ved Faxe, mit Ungdoms- hjem, hvor man en klar Sommermorgen tæller henved halvtredsindstyve Kirker; og jeg mindes fuldtvel Udsigten fra Brejninge paa Taasinge, hvor man tæller over halvtredsindstyve; det er heller ikke i fjærneste Maade min Hensigt at sætte Udsigten fra Bispklacken over nogen af de nysnævnte; men naar man mindes, hvor tyndt Dalarne i Regelen ere befolkede, og hvor uhyre store Sognene ere deroppe, saa der stundum hører flere Kapeller til hver Hovedkirke, — vil man nogenlunde kunne danne sig et Begreb om, hvad det vil sige, fra

43

eet Punkt at kunne se ni Kirker. Og saa har denne storladne Udsigt, der strækker sig flere Mile til alle Sider, allevegne en alvorlig og mægtig Ramme af tre Bjergrækker, en Ramme, der vel langtfra er saa regel- mæssig som Forgylderens, men mere storladen. Hist og her slipper en enkelt Bjergrække af de tre, men til Gjengjæld tager saa en ny fat, foran eller bagved de andre to, og saa godt som allevegne mødes Ojet i den fjærne Synskreds af den tredobbelte Vagt. — Jeg var senere endnu engang paa Bispklacken: Solen var allerede gaaet ned, og Tusmørket sænkede sig tungt over Landskabet; til »den Sorte«, der skal bo dybt i »klackens« Hule mellem Bunker af Guld, saae jeg ingenting, skjont Aande- timen var nær, men af den vide Udsigt stod alt endnu saa levende for mig, at jeg kunde gjenhnde hver enkelt Gjenstand, der tidligere havde fængslet min Opmærk- somhed; og nu, jeg sidder ene i min Stue, vel hundrede Mile derfra, jeg tror, jeg seer det hele lyslevende endnu.

Og saa til Sæter dalen! — Ja, naar man forst er nede af Bispberget, har man ikke langt til Sæter- dalen; men der er dog her ikke ret nogen ordentlig Ned- gang, og vi maa kjore en god svensk Fjerdingvej langs den hemmelighedsfulde Dal. Vi mindes desuden, at de unge Søderhjelms skulle være vore Vejvisere, og efter dem maa vi forst have Bud,

Nu ere de her, og vi gaa ned i den dybe Dal, der begynder umiddelbar ved Sæters Port. — Bispklacken og Sæterdalen I — Er det muligt, at to saadanne Mod- sætninger kunne være fredelige Naboer? Nordens hoje Alvor og Sydens smilende Ynde! — Sæterdalen stræk- ker sig, som sagt, lige fra Sæter By til ]5ispberget, en forunderlig dyb og snæver Indsænkning i den mægtige Lersandsbakke, som sagtens maa være sprængt ved en eller anden Jordomvæltning ; men fra Hoveddalen udgaar der en Utallighed af mindre Dale til begge Sider, og

44

— jeg havde nær sagt, at man kunde leve Aar i denne Vilderede uden ret at blive hjemme i den. Sæteraaen eller Ljusteren snor sig rask og væver gjennem hele den lange, trange Dal, hvor den danner flere yndige Smaaholme og driver en Vandmølle med flere andre Brug; men fra den skrøbelige Vændrebro over Møllens Hjul har man en henrivende Udsigt over en stor Del af Dalen, op mod en Række lystige Vandfald, der ganske vist forholde sig til Elfkarlebyfaldet som Barnet til Kæm- pen, og til Trollhættan som en lille Æventyrbuket til Skaldenes Konge, Shakespeare, men alligevel livlige Vandfald, der dandse fra den ene Blomstersæng til den anden, krandsede af friske, gronne Guirlander i tætte, rige Duske. Hvilken Frodighed, hvilken sydlandsk Yp- pighed i denne sælsomme Dal! Paa Bunden og op ad Siderne gror Løvtræ ved Løvtræ i en Rigdom og Yppighed, som man sjælden skal finde Magen til, i en evig Kappestrid om Prisen; og af de hoje, ranke Træer i Dalbunden er der dog næppe et eneste, hvis Top naaer i Hojde op med Jordkammen, som omgiver Dalen. Aaen giver rigelig Vanding til en Jordbund, som maa være ualmindelig frugtbar, de hoje Sider lune mod de kolde Vinde, og Solen gjennemvarmer Dalen i hele dens Ud- strækning fra Morgen til Middag.

Øverste Søder hjelms havde budt os ind til The og Aftensmad ; i selve Dalen havde vi allerede seet, hvad man under en dvælende men dog altid flygtig Van- dring kunde se; de gamle gik da hjem, men vi unge — thi jeg er endnu altid ung paa en Rejse — -vi unge« maatte tillige gaa ovenom Dalen for at se ned i den og se Vandfaldet fra et nyt og andet Stade. Vi naaede vort Maal, men det var sagtens vel betænkt, at der kom en rask og lystig Byge, som hurtig jog os til

45

Hjemmet, thi det havde vel ellers været usikkert, hvor- længe vi endnu havde undladt at tage det skyldige Hen- syn til den Gæstfrihed, som nu atter søgte os, jævn og hjærtelig som altid. — Øverste Søderhjelm har som Chef for Dalregimentet Sæters Kongsgaard (Sætra) som Em- bedsbolig, men desuagtet boer han i Sæter By; og en Skjelm skulde fortænke ham i, at han har taget Bo midt imellem Sæterdalen og Ljusterdalen op den venlige Sø. Han havde nys rejst sig af en længere Sygdom, og havde derfor heller ikke været tilstede ved den nylig afsluttede store Lejr paa Ladugårdsgærdet, hvor han havde maattet lade Øverstelojtnant Schultzberg til Rankhyttan føre Regimentet. Han er en gammel Krigs- mand, der har seet sig en hel Del om i Verden, og han havde været baade i Norge og Danmark, da Stemningen mod Sverrig var en hel anden, end den nu er. Han er en fin og dannet Mand, og vi tilbragte en særdeles vakker Aften hos ham under livlig Samtale, Sang og Musik.

Jeg gjorde dog en lille Afstikker tværs over Torvet, for efter Løfte at hilse paa den 84aarige, endnu roripe og aandskarske Læge Levin, med hvis Son, Lægen Knut Levin, jeg havde gjort Bekjendtskab i Stockholm. Gubben var ikke ganske lydhør, og han havde endnu aldrig hørt noget Menneske tale dansk (det samme var for øvrigt Tilfældet med Fru Søderhjelm og mangfoldige andre Dalboere); han havde visselig læst sin Holberg, som næsten uden Undtagelse enhver dannet Svensker og mangfoldige af de udannede med; han havde endvidere læst nogle danske Lægeskrifter samt Forhandlinszerne ved de nordiske Naturforskeres Moder; men han havde, som sagt, endnu aldrig hørt nogen dansk Tale. Derfor bad han mig undskylde, hvis han ikke strax forstod mig saa ret. Det havde dog slet ingen Fare, men Saratalen gik ganske fortræffelig, og — hvorledes skulde den have gaaet anderledes? Tre Uger tidligere havde jeg i et

46

Selskab hos Santessons haft hans lille Sonnedatter Eli- sabet Levin paa Skødet og havde siddet og spøgt med hende. Da faldt det mig pludselig ind, at jeg endnu kun havde talt til hende, men ikke med hende, thi paa al min Tale havde hun kun svaret med Latter. I Grunden nærede jeg slet ingen Tvivl om, at hun jo meget godt forstod mig, skjont jeg hele Tiden talte saa rent og bredt dansk som muligt; men Visheden havde jeg ikke, og den vilde jeg have. Altsaa spurgte jeg: »Forstaar Du mig, Elisabet?« Men atter fik jeg Latter til Svar, o*g det hjalp ikke, at jeg gjentog Spørgsmaalet , thi hun vedblev kun at le. Da spurgte jeg: »Hvad er det for et Sprog, jeg taler?« men hun lo paany, og jeg var alt- saa lige langt fra Visheden. Jeg maatte gaa hende endnu et Skridt nærmere paa Klingen og sporge: »Er det russisk?« Endelig fik jeg et »Nej« til Svar. »Er det da tysk?« Atter »Nej!« »Hvad er det da?« »Du talar ju svenska!« — Af de umyndiges Mund skal man høre Sandheden! Hendes Øre var aabent for Enheden; hun var sig bevidst, at hun forstod kun et eneste Sprog i Verden, og dette kaldte hendes Forældre svensk; da hun nu forstod mig, maatte jo ogsaa jeg tale svensk. Man havde endnu ikke aabnet hendes Øre for de smaa Uligheder, som bringe voxne og lærde Folk til at lave »tre Sprog« af de tre Bygdemaal, der i Forening danne den nordiske Tunge. Det var den kundskabs- rige, den dannede Herre, med hvem jeg talte, da vi sejlede over Roxen, det var ham forbeholdt at er- klære mig: »Jeg kan høre, at De er ingen Svensker, men om De er en Dansker eller en Skaaning, kan jeg ikke saa lige skjonne.« Jo, det er sandt, der var dog ogsaa overkloge gamle Folk, der mente at kunne skjonne, at jeg maatte være enten en Tysker eller en Finne, hvilken af Delene turde de ikke med Sikkerhed afgjore. Men de forstode mig prægtig allesammen, og det samme

47

gjorde ogsaa Elisabets Farfader, skjont han var bleven 84 Aar uden at have hørt dansk. — Xaar lille Elisabet bliver store Elisabet, mon hun da skulde blive lige saa klog som alle de andre store Folk? mon hun da skulde lære at skjelne lige saa skarpt imellem svensk og dansk og norsk? Jeg veed det ikke, men i det længste haaber jeg nej; jeg haaber, at hun vil gjemme, hvad hun tid- lig næmmede, at Nordens Sprog er kun et og det samme: den nordiske Tunge, hvad enten man saa helst vil kalde den Dansken eller Dalskan eller Delernes Maal. Men det skal hun vide , at hun gav mig den kraftigste Stad- fæstelse, jeg endnu hidtil har modtaget, paa hvad der næsten alt i en Menneskealder var min Overbevisning; og det skal hun tillige vide, at hende skylder jeg et af de gladeste Øjeblikke paa hele min Rejse.

Jeg sagde, at jeg gik over Torvet fra Overste Søderhjelm til Doktor Levin, men i Grunden har Sæter to Torve, af hvilke det mindste hedder Mønttorvet, fordi ved dette laa i sin Tid Sverrigs Mønt. Det er for øvrigt saa lidet, at man næsten ikke ænser det, naar man ikke udtrykkelig bliver gjort opmærksom paa det. Men det andet maa ved sin Storrelse of? sin temmelig regelmæs- sige firkantede Form henregnes blandt Byens Prydelser. Man bliver dog heller ikke strax opmærksom paa, at det er et Torv, da det har en slaaende Lighed med en stor Grønning. Man fortæller om Borgemesteren i Fal- køping, at han skal have sin Hovedindtægt af Græs- ningsretten paa Stadens Torv; det er sagtens Bagtalelse, og i ethvert Fald maa det da formodentlig gjælde om den Tid, der ligger forud for Jærnvejens Anlæg; men hvis jeg var Indbygger i Sæter, tror jeg nok, at jeg vilde sætte Pris paa »fårbetet«« paa Stadens store Torv. — Det synes heraf at fremgaa, at Byens Handel næppe kan være meget stor, men Byen selv er da ogsaa meget lille, en af de mindste i Sverrig (1855 havde den kun

48

518 Indbyggere; tyve Aar tidligere havde den dog 594). I Smedjebacken har den en farlig Medbejlerske, hvis Beliggenhed er ulige gunstigere; derfor vender Mængden nu Blikket fra den nedgaaende Sol til den opgaaende. Man mærker imidlertid intet til Fattigdom i Sæter, thi jeg tror, at man vilde mistyde de gamle Klynetage, som den endnu tildels opfører sig med, hvis man i dem vilde søge Vidner om Byens Fattigdom.

Der er meget fra en Rejse , som man gjærne for- tæller, men der er ogsaa det, man helst tier med, fordi man kun har Skam af at fortælle det. Det faar dog alt- sammen intet hjælpe. Inden vi forlode de venlige Søder- hjelms, bade de os alle, baade gamle og unge, paa det allerinstændigste, at vi endelig maatte indrette vor Rejse saaledes, at vi endnu engang kom til Sæter, inden vi forlode Dalarne, og saa gæste dem paany. Vi mente, at vi næppe vilde komme der tiere, men — ja det mente vi , at vi sagtens kunde love — kom vi der des- uagtet imod al rimelig Formodning, saa — naturligvis

Og — vi kom dog virkelig atter til Sæter for

at bryde vort Ord ! Nej , vel egentlig ikke for at bryde det, for vi havde inderlig gjærne holdt det, men — Omstændighederne vare stærkere end vi.

Den næste P^ormiddag havde Provst Tornstrand sine Nadverborn at læse med, og nu var Thunman min trofaste Ledsager og Vejviser. Jeg besøgte da et Par af Byens Bøndergaarde for ogsaa at lære dem at kjende, og navnlig besøgte jeg en, som rimeligvis er den stolteste og prægtigste i Dalarne. — Alle Bygninger heroppe ere naturligvis af Træ, af raat tilhugne Træ- stammer (stockar), som lægges ovenpaa hinanden, tæt- tes med Spaaner og Mos, hvor sligt behøves, klædes ogsaa stundum med Brædder og males i Almindelighed

I

49

brunrøde, for bedre at kunne modstaa Sol og Vejrlig. Næsten ethvert Vaaningshus, selv det mindste og tar- veligste, er paa to Etager (våningar), og det skal være et meget fattigt og smudsigt Hus, i hvis Vinduer man ikke seer Gardiner. Af herbergsbodarne (Forraads- husene) staa de fleste paa Stolper, hvorved Adgangen vanskeliggjores for Rotter. Alt dette gjælder for ovrigt ikke Dalarne alene, men ogsaa de øvrige Landskaber i Svearike, ja selv Gotland. — Gaardene og deres Byg- ninger danne sjælden en Firkant som hos os, men den store Mængde Udhuse ligge spredte i den sælsomste Uorden, hvis gjennemgaaende Grundtræk synes at være Vilderede. Jeg var i Hestestalden og i Kostalden, i Faarehuset og i Svinestien, i Laderne og paa Loen, i Huggerset og i Vognskurene, i Mælkestuen, Forraads- husene og Bagerset; og allevegne fandt jeg, saa syntes det mig, ypperlig Orden : det var kun selve Bygningerne, der forekom mig strøede som i Blinde paa det store Rum, hvilket man ikke er nødt til at spare paa. — Selve den ejrentlige Præste^aard i Skedvi havde en temmelig regelmæssig Form med en meget smuk Gaardsplads ; men ogsaa her laa der dog Huse bagved og til Siden, som ikke syntes at staa i nogen fornuftig, ja knap i nogensomhelst, Forbindelse med de øvrige, og en dansk Husholdning vilde næppe finde sig i at have f. Ex. Bagerset saa afsides som her. Formodentlig er det af Forsigtig- hedsgrunde, at man kaster et letfængeligt Bagers saa- ledes til Siden. — Men nu hin store Bondegaard! Ja, det var et prægtigt Stuehus med elleve smukke og hyggelige, optrukne og møblerede Værelser, sex for- oven og fem forneden; og desuagtet var der et Side- hus med Beboelseslejlighed, jeg tror for en Datter og Svigerson, ikke at tale om Karlekammer, Pigekammer, Folkestue o. s. v. I flere af Værelserne var der Skilde- rier i Glas og Ramme , om jeg end ikke saa lige drister

4

50

raig til at paastaa, at deres Konstværd var sønderlig^ stort. — Af de gamle traf jeg ingen hjemme, jeg traf kun en ugift Datter, som villig viste os omkring. Hun var vel klædt, men paa ingen Maade rigt klædt, og det gjorde et underligt Indtryk at se Husets Datter, sikkert Arvingen til en kjon lille Formue, gaa paa bare Ben omkring i de pæne, pyntelige Stuer, over Gaardspladsene, ned i Udhusene. Træsko kjender man ikke i Sverrig, eller da kun i Skaane (og maaske Halland og Bleking), ellers gaar man allevegne med Sko eller Stovler, om der end, som i de svære Dalsko, kan være Saaler af Træ eller Bark i dem (Næversko); men jeg tror, at der er mange, som til daglig Brug finde det bekvæm- mere at gaa med de bare Ben, om de end, som nær- værende Bondepige, sikkert kunne have baade Stromper og Sko i Overflødighed.

Vi skulde tilbage til Falun, men vi skulde ikke den lige Vej , altsaa maatte vi vel tænke paa at komme snart afsted. Men det holdt haardt at komme bort fra Skedvi. Provsten var atter gaaet til Nadverbornene, men han vendte tilbage for at godtgjore os, at paa Hjemvejen fra Dalarne kunde og burde vi paany tage ind i Skedvi. Enhver Indvending blev afvist med Kaar- tet i Haanden. »Men vi ville jo dog i saa Fald komme forskrækkelig silde; allertidligst ved Sængetid.« »Hvad gjor det! Kom, naar De kan og vil! Skulde vi ogsaa være gaaet til Sængs, vil dog Husholdersken sidde oppe, og Deres Værelser kjender De jo.« Hvor var det muligt at modstaa? Løftet blev givet og taget, men for at det skulde være sikkert, at det ogsaa blev indfriet, lode vi en Del af vore overflødige Sager blive staaende, og da navnlig en vældig Krukke syltede Jordbær (virkelige »smultron«, ikke »jordgubbar«), som vi havde lagt os til i Skedvi, og som skulde være en Del af det Bytte, vi fra Sverrig hjemførte til Danmark. — Saaledes var

i

51

alt paa bedste Maade aftalt og ordnet; nu kom Skjut- sen fra Uppbo; et kort og kjærligt Farvel' samt de ven- ligste Hilsener til gamle Domprovst Hwasser i Leksand; og afsted gik det til Strand og — derfra tilRankhyttan!

Rankhyttau ligger i Vika Sogn, ved den samme Vig af Runn som Strand, men paa et Næs paa den modsatte Side af Vigen, saa Omvejen, vi maatte gjore for at komme der, var vel omtrent en halv Mil. Be- ligorenheden er vakker, o^ Gaarden med Godset skal være en meget god Ejendom; men alt saadant er dog det mindste ved Rankhyttan, — Ejeren, Øverstelojtnant Schultzberg af Dalregimentet, modtog os med stor Forekommenhed og viste os selv ned i den mindevær- dige Lade, •> Kungsladan « , som er Stedets egentlige Mærkværdighed. Og det er endnu den selvsamme Lade, i hvilken Gustaf Vasa tærskede; den er aldeles ufor- andret i det ydre som i det indre! Hos os taler man om »pommerske Bjælker« , naar man vil udhæve noget, som er ret kraftigt og firskaarent, noget, der synes tømret for Evigheden; et saadant Udtryk kan man ikke bruge i Sverrig, der selv har Bjælker fuldt saa svære som Pommerns. Man tænke sig Bjælker af en Mands Tykkelse, og man har det Materiale, af hvilket »kungs- ladan« er bygget. — Loen er i den ene Ende og Laden i den anden, men i Loen er der tre Glugger, i Laden kun een. Fra Logulvet forer en Trappestige op til Stæn- get; den dannes af Trin, som ere indhuggede i en af Skillerummets opretstaaende Stokke, og den er sikkert manden Gan^j betraadt af Gustaf, »då han troskade for dagspenning hos Anders Persson.««

Det var i November 1520. Forfulgt af Danskerne og deres Hjælpere var han flygtet fra Ræfsnæs over Kol- sund og Sela op i Dalarne, for endelig at udfore den Gjer-

4*

52

ning, han alt som Dreng havde dromt sig, da han i Puge- skolen i Upsala fortalte sine Kammerater, »Se, hvad jag vill gora, jag vill draga upp i Dalarne, få Dalkarlarne ut och slå Juten på nåsone!« — Dengang lonnedes han med Strambux. — Nu var han Flygtning; »det gållde hans eget och, snart sagdt, åfven Sveriges lif eller dod.« Han iførte sig en almindelig Dalkarledragt: gik i hvid Vad- melskofte, med tætklippet Haar og rund Hat, og med Øxen paa Nakken spurgte han om Arbejde. Forst fik han Arbejde hos den rige Bjergværksejer Anders Pers- son (Rank?) paa Rankhyttan, en af hans Venner fra Upsalatiden, og tærskede et Par Dage i hans Lade. Men hans ædle Ydre, hans Uvanthed med Arbejdet, fremfor alt dog en fin, guldbroderet Skjortekrave, som stjal sig frem under Vadmelskoften, vakte en Tjeneste- piges Opmærksomhed. Hun gik da til Anders for at sige ham, hvad hun havde seet. Anders tog Flygtnin- gen til en Side, og ved nærmere Betragtning gjenkjendte han Gustaf, var ogsaa meget venlig imod ham , men raadede ham desuagtet til at gaa dybere ind i Landet, da han ikke længer turde beholde Oprørsprædikanten hos sig. Og Gustaf greb atter Vandringsstaven. Men med hans Ophold paa Rankhyttan træder dens Lade ind i Fædrelandets Historie , og siden vedligeholdes den som »ett riksens monument«.

Jeg betragtede Laden foruden og forinden. At det endnu var den samme Lade, uden Lapning og Udbed- ring, naturligvis med Undtagelse af Taget, var let at se; men det undrede mig, at jeg ikke opdagede nogen Frønne, knap noget Ormstik. Jeg har naturligvis seet mindre noje til end Linner hjelm (»Bref under resor i Sverige«), som 1787 skriver: »Timrets åldrighet syntes tydligt deraf, att, då namn dår inskuros, kunde streken ej blifva rena, emedan det åfven inuti ladan var murk- nadt;« men jeg tænkte da heller ikke paa at gjore mit

53

Navn udødeligt med Tømmerstokkene. — »Og saadan har den staaet i halvfjerde Hundredaar! men hvor længe kan den staa endnu?« udbrød jeg. »Den staar mindst sine halvfjerde Hundredaar endnu, uden at man skjonner det paa den," svarede Overstelojtnanten. »Men hvorledes freder man om den, at den ikke fortæres af Tidens Tand?" »Ved at holde Taget godt vedlige; ved at sorge for Fugtighedens Fjærnelse fra Grunden; og ved at male den jævnlig.« »Men, hvis den nu kom i en Nidings Eje, som krympede sig ved Udgifterne til dens Vedligeholdelse ooj derfor brød den ned I« »Det vilde han ikke gjore; jeg vil ikke tale om, at Folket aldrig tillod ham det, men for sin egen Fordels Skyld vilde han ikke gjore det; thi Rigets Stænder have bevilget Ejeren mere aarlig, end han nogensinde vil kunne bruge til Bvgningens forsvarlige Vedligeholdelse; men dette mistede han naturligvis, naar han glemte sin Pligt. Da kunde der snarere være Fare for Ornæs, thi der er Bevillingen ikke tilstrækkelig, og Ejeren maa stadig skyde til af sit eget, naar han vil liolde Bygningen ordentlig vedlige. Jeg nærer dog heller ingen Frygt for Ornæs.« — »Jeg nærer heller ingen Frygt for Ornæs« .... »Folket tillod

det aldrig" Herom siger Unge (»Vandring genom

Dalarne«): »Dalarne innehålla flera dylika minnesmarken efter konung Gustafs vistande der .... och det kan ej slå felt, att medvetandet deraf ingifver dalkarlen en viss nationalstolthet. Också faster sig vid dylika relikvier ett pretium affectionis [et hjærteværd] , som utofvar en obegriplig magt ofver åskådaren, så vida han forstår att vara det."

For at holde Rankhyttans Lade vedlige fik den da- værende Ejer, Landtkamererare Erik Prytz, 1GG8 et Stykke Kronejord i)aa otte Spanland samt Nygårdshem- manet af Regeringen. Men Karl den E Hefte tog begge Dele tilbage 1G84 og gav dem til Strands Gæst-

54

givergaard, »eftersom hon clertiJl skattades mera nodig.« Man lod dog ikke derfor Laden forfalde, men vedblev i to Slægtled og derover at vedligeholde den paa egen Regning. Saa kom der en ny Ejer, Konststatsinspektor Fredrik Muncktell; han søgte paany om en aarlig Understøttelse, da han »vågar sig den samma ladan icke afflytta till något for honom bekvamligare stalle eller på annat sått till sin nytta anvånda«; og 1755 tilstod Regeringen ham »sextio kronodagsvårken mot betalning efter kronodagsvårdi,« Siden har Ejeren beholdt en saadan Understøttelse — Men saaledes skærmer man i Sverrig om de Steder, til hvilke Gustaf Vasa eller no- gen anden af Folkets Ædlinger har knyttet sit Minde, og man »har heder af denna utgift« ; man kan med Stolthed sige, at en saadan Helligdom »ar fridlyst for all annan åverkan an tidens;« at man har stræbt at efterkomme sin uafviselige »pligt, att återgifva åt våra efterkom- mande, hvad yi emottagit af forfaderna, och att strida med forgångelsen, åfven om vi forlora striden« (Unge). Men vi Danskere! — — — Ingen af os skal lettelig kunne sige, om Nils Ebbesons Borg laa — ikke ligger; thi den er længst nedrevet — et Par Mil nord- vest for Aarhus eller et Par Mil nordøst for Viborg! Og som om man ikke havde nok i Fortidens Vanda- lisme, har Kjøbenhavn i dette Aar seet paa, at man har nedrevet Øhlenschlægers Vugge. Øhlenschlæger og Bellman! Jeg kj ender ingen anden væsentlig Forskjel paa disse to, end at Øhlenschlægers Fødested blev ringe- agtet af hans Bysbørn, Kjøbenhavnerne, mens man endnu i Stockholm freder om Bellmans Fødested. Mon vi her skulde finde en væsentlig Skilning mellem Dansk og Svensk? — At Engelskmændene frede om Shakespeares Fødested, skal jeg ikke videre fremhæve; de ere jo »ekcentriske« ; men, hvis jeg ikke er fejl underrettet, frede ogsaa Tyskerne baade om Schillers og Goethes.

55

I Kungsladau ligger der atter en Fremmedbog, i hvilken ogsaa vi maatte indføre vore Navne. Den er begyndt af -.Nils Avgust, Hertug af Dalarne*«, Kong Oskars yngste Son, født midt under Polens forrige blo- dige Frihedskamp. Hans Farfader kaldte ham Xikolaus efter Ruslands blodtyngede Czar, og det var Meningen, at han til daglig Brug skulde kaldes med dette Navn. Men Svenskerne taalte det ikke, og man maatte kalde ham med hans andet Navn , Avgust. Selv saa taalte man dog hværken Formerne Nikolaus eller Nikolaj, men tog den svenske Form. Karl Johan kunde personlig have nok saa meget tilovers for sin kejserlige Granne, men Svenskerne hadede baade ham o«: hans Navn, og vil man nu hore Hertugen af Dalarnes fulde Navn af en Svensker, horer man ham sjælden eller aldrig kaldt Nikolaus Avgust, men altid Nils Avgust. Selv plejer han at skrive sig N. August.

Da vi vare færdige med Laden vare vi endnu ikke slupne fra Rankhyttan: Forfriskninger maatte vi nød- vendig have samt Blomster til Minde om Stedet. En Stund sad jeg ogsaa med Overstelojtnanten paa hans Arbejdsværelse, hvor jeg fik Lejlighed til at glæde mig over en Mand, der baade kjendte og elskede Folkets Minder. — Siden jeg forlod Dalarne, er der stiftet et Sel- skab deroppe : »Dalarnes F o r n m i n n e - F o r e n i n g « , som har sat sig til sit Formaal at fremdrage, va^rne om og beskrive alle Fortidsminderne (»fasta minnes- miirkon; fornsaker; folket, folklifvet samt fortlefvande mundtliga ofverlemningar hos allmogen«); Overstelujtnant Schultzberg og Provst Torn strand ere to af denne Forenings Stiftere og Styrere.

Paa en Flaadebro over en Arm af Run n kom vi fra Rankhyttan til Vika og derfra den gamle Vej til Falun. Vi søgte strax vor Vognmand op og lejede en Vogn af ham for næsten hele vor øvrige Daltærd. Han

56

skulde med sine egne Heste kjøre os over Ornæs og Aspeboda til Smedsbo, men paa den øvrige Vej maatte vi selv sorge for Kusk og Heste. Hele Rejsen bereg- nedes til firogtyve svenske (omtrent femogtredive danske) Mil; for Vejrligets Skyld toge vi en lukket Vogn, som vi maatte beholde i sex Dage; og vi betalte ham den med femten svenske (halvottende danske) Daler, uden at maatte stille ham ringeste Sikkerhed for, at han atter tik den tilbage i rette Tid og i brugbar Stand.

Paa Vejen til og fra Skedvi havde vi fulgt Nord- siden og Østsiden afRunn; nu gik vor Vej langs Vest- siden, der er ulige mindre tiltalende. Forst gaar den forbi Gruberne, forbi de rygende Hytter samt Kæmpe- dyngerne af Slag; senere gaar den gjennem mindre fro- dige Naaleskove. Men vi havde kun fem svenske Fjer- dingvej at kjøre og kom saa over frugtbare Marker og gjen- nem en ret vakker Naaleskov til S t o r a - O r n æ s. ( » Stora » er et nyere Tillæg til Navnet, givet den for at skjelne den fra det nærliggende Lilla-Ornæs, hvis Mærkelighed er »Ornås-bjorken« , en enestaaende Vanskabning i sit Slags: et Træ med Birkens Stamme men Geraniens Blade, til hvilket Linné, Thunberg og mangfoldige andre Botanikere gjorde Udflugter.) — Rankhyttan er et Pust fra Gustaf Vasas Dage , men naar man staar ved Or- næs, henflyttes man uvilkaarlig til selve hin Tid. Arent Persson lister sig sky fra Svalen ned ad Vindeltrappen; det jagede Vildt, den trætte Yngling, Sverrigs ridderlige Frelser, hviler hist paa Sængen, uden Hjælm og Brynje, uden Sværd eller Sporer; men hans Blund er saa let som Fuglens: man fristes til at mene, at han baade lytter og spejder, mens han blunder; og hist i Vinduet, i det saakaldte »Lusthus«, i Enden af Svalen, sidder Barbro Stigsdotter med Blikket — det indre som det

57

ydre — stirrende ufravendt paa det, som mon komme, og vaagende for den slumrende Helt.

Dog — et Ojeblik maa vi standse ved Ornæs's Historie! Dens egentlige Historie er sammentrængt i nogle faa Timer og lever dog med Sverrigs, med Nor- dens, indtil Tidernes Ophør.

Da Gustaf Vasa forlod Rankhyttan, skulde han paa sin Vandring over Lill elven, som kommer fra Runn og løber imellem Vika og Torsång Sogne, forbi Torsång Kirke, ud i Dalelven. Den svage Is brast itu under ham , og kun hans Smidighed og Styrke i For- ening reddede ham fra at drukne. Han gik tilbage til Færgemanden i Glo t torp, hvor han blev om Natten for at faa sine Klæder torrede. Næste Dag, det var »vid Andersmessotiden« (30. Novbr.), kom han tilfods til Ornæs, en gammel Sædegaard i Torsång Sogn, men en halv Mil fra Kirken. Den ligger hojt paa en lille Odde i Ojesjøn, thi saaledes kalder man en af de mange Vige af Runn; men Odden er paa de tre Sider omgivet af Soen og hænger kun mod Nord gammen med det faste Land. Ornæs ejedes dengang af en anden af Gustafs Upsalavenner, Arent Persson (Ornflycht) til Granshammar, som i Sturefejden skal have tjent under Gustaf og dengang været ham meget hengiven. Men han var nu ved Giftermaal og anden Svogerskabs- forbindelse kommen i et venskabeligt og fortroligt For- hold saavel til de danske Fogder som til hele Slægten Svinhufvud, der altid havde været Kong Kristian særlig hengiven. Han var næmlig gift med Barl>ro Stigsdotter, der efter sin Mødreneslægt kaldtes Svin- hufvud, og havde med hende faaet Ornæs. Men hun var Syster til Anna Stigsdotter, gift med Bengt Brun paa Sætra, som var Danskernes Foged i Bergslagen og Dalarne; og Systrene vare atter Døtre af Stig Hansson Djekn til Jonshyttan, som ved sin Kone, Karin Olsdotter,

58

var Svoger til den forrige Foged over Bergslagen og Da- larne, den ovenfor nævnte rige Kris toff er Ols son Svi n- hufvud til Hosjø og Rottneby, samt til Otto Olsson Svinhufvud, Biskoppen af Yesterås, den ene af de tolv Dommere, som 8de Novb. 1520 kj endte »Hr. Sten og andre benævnte, som ham villig og utrængte tilfaldne vare, for Kættere«, ifølge hvilken Dom det stockholmske Blodbad samme Middag fandt Sted.

Arent Persson modtog Gustaf med Venlighed og lyttede gjærne, som det syntes, til hans store Planer. Han vilde strax, sagde han, tage ud i Egnen for at lære sine Naboers Stemning at kjende. Men i sit stille Sind besluttede han ligefuldt at overgive den fredløse til Danskerne. Allerede samme Dag foer den troløse Arent til sin Nabo og Frænde, Mans Nilsson Svin- hufvud, der boede paa Stora- Asbo i Aspebod a og var en af Bergsfogderne paa Kopparberget. Han bad denne hjælpe sig, at de i Fællig kunde vinde den store Pris, som Kong Kristian havde udsat paa hans Gæste- vens Hoved. Mans var visselig Danskernes Ven og altsaa Gustafs Fjende, men han var ikke nedrig nok til at gaa ind paa et saadant Forslag: han vilde ikke hjælpe til, at der i Dalarne skete Brud paa Gæsteretten, og han raadede sin Nabo, at han skulde lade Gustaf være i Fred, og fojede til: »Han frie sig sjelf, om han det kan!« — Arent lod sig dog ikke sige, men ilede til sin Svoger paa Sætra (Sæters Kongsgaard), den nysnævnte Bengt Brun (eller maaske det snarere var til dennes Son, Brun Bengtsson, der nok blev Faderens Efter- mand som Foged). Den danske Foged var anderledes medgjorlig end Mans, og endnu samme Nat ilede baade han og Arent med tyve Karle til Ornæs, hvor de kom i Morgenbrækningen. De vilde gribe Gustaf, men Fuglen var allerede fløjen. Thi Barbro Stigsdotter, den ne- drige Arents hojhj ærtede Hustru, havde strax anet For-

59

ræderiet, da hun saae sin Mand kjøre fra Aspeboda forbi hans egen Gaard ad Sætra til, og derfor vækkede hun om Natten sin trætte Gæst af hans Sovn. Hun sagde ham, hvad hun frygtede, og hvad hun i den Anledning havde tænkt og gjort. — »Fra Hojenloft,« siger Fr. Hamme- rich, »fører en Gang til det Sted, der snart er det pynteligste i ethvert velindrettet Hus i Øvresverrig, skjont dets Navn helst ikke nævner sig for høviske Oren. Og dog veed jeg en herlig, hovisk Kvinde, som baade nævnede det for Gustaf og viste ham selv Vejen der- hen; det var hans hojhjærtede Frelserinde Barbara Stigs- datter. Slæden holdt paa hendes Bud nedenfor, men hun hissede ham gjennem den Aabning, hvorom, paa selve Stedet, en Spøgefugl har skrevet: »Mangen gik ad værre Veje til en Krone«; og frelste bleve han og Sver- rig ved hendes Mandemod.«

Barbro gav altsaa Gustaf baade Hest og Slæde samt Karlen (»drången«) Jakob jakobsson til Vejviser og Skjuts, og han undslap lykkelig sine griske For- følgere. — Ifølge Barbros Raad var det Gustafs Hen- sigt at tage til Præsten Hr. Jon i Sværdsjø, og Slæden gik derfor rask over den frusne Runn, gjennem Røgen fra Falu Gruber. Men Jakob skal have været barne- født i Viken i Torso ng Sogn, paa det Næs, der fra Syd skyder sig op i Nordnordøst, næsten lige til Ornæs, saa det paa det nærmeste skiller Ojesjøn fra Runn. Han kjendte derfor kun Vejen til Korsnæshyt tan, der, som allerede sagt, ligger ved den nordlige Ende af Runn. Her maatte altsaa Gustaf stige af Slæden og gaa ind at sporge sig for; men næppe var han kommen i Duren, for han saae, at inde i Stuen sad Nils Hansson paa Framsbacka, en l^ergværksmand, hvis danske Sindelag var ham tilstrækkelig kjendt. Han trak sig da hurtig tilbage og havde været heldig nok til ikke at blive be- mærket. Tæt nordøst for Korsnæs ligge Sandviks-

60

hytterne, og her fik han fat paa en Arbejder, Sniælteren, som viste ham et Stykke paa Vej. Da de skiltes, gav Gustaf ham en Sølvdolk med de Ord: »Hvis Gud er med mig, kom saa til mig, og jeg skal lonne Dig!« Dog — vi kunne ikke her vedblive at følge'Gustaf paa hele hans vildsomme Flugt; det maa allerede være klart, hvorfor jeg mærkede mig Korsnæs paa Vejen fra Gefle til Falun, og atter paa Vejen fra Falun til Skedvi lagde Mærke til dets smukke Beliggenhed og travle Virksom- hed. Endnu kun dette, at fra Sandvik kom han til

o

Akersgården iBengtsheden, hvor Husmoderen for- gæves bad ham snitte Pølsepinde, en Gjerning, hvormed han aldeles var uvant. (»Vågkarl! gor mig några korf- stickor, emedan du har intet annat att gora.« — »Inte kan jag gora edra polsepinnar.«) Her laa han om Nat- ten, og næste Dag naaede han til Hr. Jon i Sværdsjø.

Jeg har gjengivet Ornæs's Historie, og jeg gad se den Nordbo, der kom til Ornæs uden at blive varm om Hjærtet; dog nej — jeg gad ikke se ham, thi han maatte ikke have Hjærte i Livet, men Døden i Ojnene. — Sagnet siger, hvad rimeligt er, at Arent aldrig vilde se sin Kone for sine Ojne, siden hun havde røbet hans Hensigt og hjulpet Gustaf paa Flugt, men at de siden den Tid levede hver i sit Værelse. Mærkeligere er det, at de ikke fuldstændig skilte sig fra hinanden; endnu mærkeligere, at Arent vedblev i flere Aar, efter at Gu- staf var bleven Konge, at leve i Fred og uforstyrret Ro paa Ornæs, der indtil 1623 vedblev at nedarves i hans Slægt.

Det egentlige Vaaningshus i Arent Perssons Tid skal omtrent 1730 være nedrevet af Direktør Olof Brand- berg, men den Del af Gaarden, den Huslænge, til hvilken Mindet om Gustaf nærmest knytter sig, staar endnu uskadet og fredet. Den er naturligvis opført af Tømmerstokke, i hvilke der her er gjort en Mængde smaa Indhug, saa det noget fra seer ud som Brynjeskæl. Efter

61

Egnens Skik er den udvendig malet brunrød til Stok- kenes Beskyttelse mod Sol og Slud, og denne Maling fornyes idelig. Men sagtens havde den samme Maling i Gustafs Dage, i det mindste passer Farven ypperlig til Bygningens hele Væsen, og man har dog vel ogsaa den- gang været omhyggelig for sine Bygningers Bevarelse samt kjendt Midlet dertil. — Bygningen ligger paa den hojeste Del af den gamle Gaardsplads, omtrent lige i Nordøst og Sydvest. Mod Øst ligger Gaardspladsen, til den nordre Gavl stødte fordum Stald- osr Ladegaar- den, hvorimod Ojesjøn gaar langs hele den vestre Lang- side og bojer ligeledes tæt omkring Sydenden. Saagodt som enhver Tømmerstok i den synes endnu saa frisk, som om den var opført for faa Aar siden. Væggene ere ikke hovlede, de ere utilhugne og ujævne, skjont glattede, som om de vare skavede med Glas. Kun Lang- væggen er i forrige Hundredaar bleven skruphuvlet for Spaanlægningens Skyld. Under Bygningen findes to lave Kjældere, hvælvede af Teglsten, og foran dem lober langs med Gaardspladsen en Kjældersvale af murede Graasten. Selve Bygningen har to »Vaaninger«. I den nedre findes der tre Rum, der dog aldrig synes at have haft anden Bestemmelse end som Forraadskamre. Til den øvre Vaaning, der rager et godt Stykke ud over den nedre, kommer man op ad en fritstaaende, spaan- lagt Vindeltrappe, der er bygget midt paa Husets østre Langside, og ikke indeni det. Langs denne Vaanings Østside gaar der en dækket Svale, og fra Svalen fore Dore ind til alle Vaaningens enkelte Værelser, af hvilke ikke to og to staa i indbyrdes Forbindelse. — Alle disse Værelser ere udelukkende Sommerværelser, uden Gvn eller Ildsted, men fra dem overser man i Nord næsten alle Gaardens Marker, og til de andre Sider har man en smuk Udsigt over Runn med dens mange Øer og dens hoje Bredder, skiftende med Lov- og Naaleskov.

62

I hver Ende af Svalen findes der et vakkert »Lysthus« med brede Vinduesrækker (»fonsterlufter«). I den søndre Ende af Bygningen findes der to Værelser, som ikke ere vi- dere mærkelige. Dernæst kommer der en smal Gang, som tværs igjennem Huset fører til en særskilt Udbygning paa den vestre Langside, den, igjennem hvilken Gustaf slap bort, da han ikke turde gaa ned ad Vindeltrappen, over Gaardspladsen, hvor Tyendet vilde kunne se ham. Her, siger Linn erhj elm (»Bref under senare resor i Sve- rige«), »ser man ånnu (1807) uti en klåfva en trissa, på hvilken formodeligen det rep gått, hvarmed ko- nungen nedhissat sig;« hvorimod A. Grafstrom (»Ett år i Sverge«) vil vide, at Gustaf »med tillhjelp af en flera alnar lang handduk hissade sig lyckligt ner till sin slåde « . A. A. A f z e 1 i u s ( » Svenska Folkets Sago-Håfder « ) fremstiller Sagen omtrent som Hammerich: Barbro »forde honom till ett hemligt, utbygdt rum och slåppte honom ned med ett långhandklade«. — Norden for denne Tvær- gang kommer endnu et tredie Værelse, som heller ikke har nogen Mærkelighed; og endelig kommer i den nordre Gavl det fjerde og storste Værelse, det saakaldte »Fat- bur« (Fadebur), hvormed menes det Værelse, hvori Husfolket plejede at gjemme sine Sondagsklæder og øv- rige Kostbarheder, sit Husgeraad (Fade), sit Sølv o. s.v., hvilket Værelse tillige jævnlig brugtes som Gæstkammer. — Selv maalte jeg ikke dette »Fadebur«, men jeg mener dog, at Linnerhjelm regner med altfor hoje Tal, naar han gjor det atten svenske (o: sytten danske) Alen langt og tolv bredt. Ved Siderne er det kun halv- fjerde xilen hojt, men da Loftet skraaner op fra begge Sider, er det en Del hojere i Midten. Gulvet vanhældes af den øverste Bjælke i nedre Vaanings Gavl, som hojner sig en Del over Værelsets egne Gulvplanker. To »fon- sterlufter« sidde »ansenlig hogt« paa Væggene; i den paa vestre Langside er der otte Fag Vinduer med ganske

63

siiiaa Ruder, saa den har vel en Bredde af tre Alen og er en Alen hoj; hvorimod den i den nordre Gavl kun tæller fire Fag. De udækkede Dele af Væggene ere uden al Beklædning.

I Fadeburet (eller » Ku ngs rumme t « , som det ogsaa kaldes) findes der flere Minder om Gustaf Vasa, af hvilke nogle have været der lige siden Gustafs Tid, men andre ere senere anskaffede, de fleste af Kamerer Jakob Brandberg, Olofs Sun og Eftermand. Det var saaledes ham, der her opstillede de fire Figurer i Le- gemsstorrelse, fire sande Uglebilleder, som skulle fore- stille Gustaf Vasa, Jakob Jakobsson, Engelbrekt af Mora og en af Gustafs Livknægte. De tre sidste staa lige indenfor Doren, Gustaf staar naturligvis paa Hæders- pladsen, i Hjornet lige overfor. Gustaf og Livknægten ere iførte fuld Rustning, og disse Rustninger fik Brand- berg fra Krigskollegiet; de have da for saavidt Betyd- ning, som de vise os Tidens Vaabendragt. Jakob Ja- kobsson er derimod klædt i sin Samtids Torsångdragt, men Engelbrekt i Moradragten: kort hvid Vadmels- frakke med grijnne Opslag og røde Kanter, Knæbuxer og hoj, spids Hat; han støtter sig paa en simpel men vældig Dalbue, og ved hans Side hænger Koggeret, hvis Pile, ligesom Pilene i Jakobs Kogger, skulle være tagne fra Rættviks Klokkestabel. — Ved Gustafs Side, under Gavlens Vinduesrække, staar der et simpelt Fyrre- bord, paa hvilket der ligger en Hjælm og et Par Strids- handsker, hvilke dog heller næppe ere baarne af Gustaf, samt et Exemplar af den svenske Bibeloversættelse, hvilken Gustaf 1541 lod trykke hos Georg Richolf i Upsala. Endvidere ligger der her Bagklædningen af et Mæssinguhr, om hvilket man paastaar, at det skal have tilhørt Gustaf selv (og været en Mindegave fra ham til Barbro?). Værket er imidlertid borte, skjont det endnu synes at have været tilstede i Linnerhjelms Tid (1807),

64

da han taler om »>ett groft arbetadt och nu alideles forderfvadt fickur af aflang form med måssingsboett och nyckel«; men Skaden er dog næppe saa stor, som man sædvanlig forestiller sig; thi mindes man, hvor uhyre sjældne Lommeure endnu dengang vare, kan man vist- nok dristig paastaa, at Gustaf aldrig har ejet og baaret et saadant paa sin Flugt. Derimod kan han ganske vist som Konge være kommen i Besiddelse af saa kostelig en Sjældenhed (og have givet sin Frelserinde den?). Var man nogenlunde vis paa, at han havde gjort dette, vilde Tabet være stort nok. — Saa er der en smuk og kostbar Bøsse med Hjullaas, hvilken Brandberg lige- ledes kjøbte og gav til Samlingen. Stokken er af Val- nødtræ, noget over fem Kvarter lang og allevegne ind- lagt med Løvværk af Sølv, som forestiller en Vildsvine- jagt. Paa Piben, ved Laasen findes der et G med et Ettal i (o: Gustavus primus), omgivet af fire Kroner, og umiddelbar ved Bagskruen staar S. G. R. (o: Sveorum Gotorum Rex) med Aarstallet 1547. Det er da klart, at denne Bøsse har tilhørt Kong Gustaf selv. Baade Kolben og Piben ere fint udarbejdede, Laasen og Flinthagen ere udgraverede, og omkring Staalhjulet er der et forgyldt, udskaaret Beslag. — Om et Par forsølvede Sporer paa- staar man, at de ere de samme, som Gustaf bar under Frihedskrigen; men Hjemmelen savnes. Endvidere er der en Mængde Stridsvaaben fra Gustafs Tid: Buer, Pile, Hellebarder, lange Spyd (»Ijuranglar«), Harnisker, Ringkraver, Pansre o. s. v. , men hvorvidt noget af dem er brugt af ham selv ell^r hans Mænd, lader sig van- skelig afgjore. Desuagtet maa man vel enes om at ansee Valget af dem for passende og deres Plads for fuld- berettiget. — Mærkeligst af alt, hvad Stuen gjemmer, er dog Sængen, som staar i Værelsets Sydside: i den var det, at Gustaf Vasa hvilede den skæbnesvangre Nat. Den er sammensat af stærke, forsvarlige Fyrrebræder og

65

staar paa fire lioje, tykke Stolper, af hvilke de to, som staa ved Hovedgærdet, rage noget op over dette og ere ovenpaa en Smule udhulede. Ellers savner den naturlis- A'is enhver tænkelig Prydelse; den er saa jævn og slet, som det vel er muligt. Men siden den ene Nat, da Gustaf laa i den, have Ejerne, den ene efter den anden, omhyggelig bevaret den; ja Linnerhjelm vil endog vide, at den Madras, »åfven grof« , som ligger i den, er den samme, paa hvilken Gustaf laa; og Afzelius fortæller, at efter den Tid bleve saadanne Sænge med hoje Gavl- ender kaldte »gustavianska sangar«. Det stygge blaa Omhæng med paasyede Kongekroner, som nu omgiver Sængen, hidrører fra Jakob Brandberg, som ligeledes satte den forgyldte Krone over Sængehimmelen. — Over Doren og paa begge Sider ad den, samt paa begge Sider ad Sængen, har Brandberg skrevet nogle jævne Vers til Jakobs, Engelbrekts, Barbros og Gustafs Pris, at de maa være »till eftersyn« for enhver, »hvars brost af nit for Sveas valgång brinner.« I Stuens Gavl hænger Gustaf Vasas Portræt med Adolf Fredriks paa den ene og Lovise Ulrikkes paa den anden Side, samt Barbro Stigsdotters milde, alvorlige, hojst interes- sante Portræt, det eneste, jeg veed af at sige (ej engang paa Gripsholm findes der nogen Kopi af det, hvorimod der her findes et Portræt af Arent Persson, hvem man naturligvis ikke har villet forevige paa Ornæs), og paa Langvæggene hænge alle Sverrigs Regenter mellem Gu- staf Vasa og Adolf Fredrik i Tidsfolge, samt Gustaf den Tredie som Kronprinds. Den østre Langvæg er for- neden optaget af et meget stort, men groft og daarli^t Kaart over Dalarne, med Angivelse af alle de Steder, til hvilke Gustafs Minde knytter sig; hvorimod den sondre Ende af den vestre Langvæg giver os et muligst fuld- stændigt Stamtræ over Gustaf Vasa og hele hans Afkom til og med de tre prindselige Brodre Gustaf (III), Fredrik

5

66

og Karl (XIII). — Det følger af sig selv, at en Mængde baade Indfodinger og Fremmede have valfartet til »fat- burn«, afKonger vare dog nok Frederik den Forste- og Gustaf den Tre die de forste, som gæstede der. I en senere Tid var ogsaa Karl Johan her og skar sig en Splint af Sængestolpen. Han havde sin Son med, og det fejler heller ikke, at jo ogsaa Sonnesonnerne have været der. Hvis man gav sig Stunder til at gjennem- gaa Fremmedbogen, vilde man vistnok støde paa mangt et Navn, som vort Folk slutter sig om med Kjærlighed og^ Stolthed, og som baade søgte og fandt fornyet Kraft til sin Livsgjerning ved at sole sin Sjæl i de Minder, som bo og bygge her. Thi der boer en Aand i saadanne Rum^ om den end som enhver anden Aand er usynlig og ufat- telig for den ydre Sands; men hver den, der har »Hjær- tets opladte Ojne« , seer visselig Aanden og føler den med hellig Glæde sænke sig i Hjærtets Dyb.

1741 tilstod Kong Frederik Jakob Brandberg paa hans Ansøgning 1583 Daler og 16 Øre Kobbermønt af Antikvitetskollegiet, hvilke han skulde anvende til at istandsætte den »loftsbyggning«, som »riksens standers sekreteutskott« havde fundet »i sig sjelf vara en mark- vårdig antikvitet, som till hogstberorde store konungs åminnelse fortjenar att vid makt hållas.« Da denne Sum var opbrugt, søgte Brandberg næste Aar dels om Erstatning for tidligere Paakostninger, dels om at der til Bygningens fremtidige Vedligeholdelse enten maatte tilstaas Ejeren en vis Sum aarlig eller gives ham aar- lige Dagsværk af Kronen. Den forste Del af Ansøg- ningen blev afslaaet, »helst den store konung Gustafs minne synes billigt hafva fordrat en sådan skyldighet« ; men den sidste Del indvilgedes ham 1753 med »tjugu daler silfvermont af Torsångs sockens behållna krono- dagsviirken . . . antingen i penningar eller dagsvårken in natura till besparing i kostnaden for allmogen.« (Jfr.

67

J. R. Schiiltze: »Minne af Gustaf I.s vistande i Da- larne«.) Alt siden har Ejeren afOrnæsfaaet en saadan aarlig Hjælp til Bygningens Vedligeholdelse som »ett riksens monument« , men Bevillingen slaar, som tidligere sagt, næppe til, og Vedligeholdelsen hviler derfor endnu stadig som en Byrde paa Ejerens Fædrelandssind. Vi ville dog ønske, skjont det ganske vist er mere til at ønske end at haabe, at dette Fædrelandssind altid vil vise sig stærkt nok til at bære en Byrde, der dog vist- nok ikke kan være meget svær.

Hidtil er Bygningen, tykkes mig, ypperlig vedlige- holdt, og maa det blive saaledes ved, kan man næppe ønske andet eller mere, end at det meste af det paro- diske Skrammel, som Brandbergs Smagløshed har bragt ind i okungsrummet«, atter maatte blive fjærnet, og da forst og fræmst de fire Uglebilleder samt Sængeom- hænget. Naar man nærmer sig Bygningen, gjor den — og det ikke blot ved sit historiske Minde, men tillige ved sin ejendommelige Form og Karakter, der umiddel- bar sætter Beskueren halvfjerde Hundredaar tilbage i Tiden — et ubeskrivelig dybt og alvorligt Indtryk, der snarere styrkes end svækkes, jo nærmere man træder den. Dette Indtryk beholder man, naar man gaar op ad Vindeltrappen, og det mindskes endnu ikke paa Svale- gangen, om man saa end gaar fra »Lysthus« til »Lyst- hus«; kun i »Fadeburet«, i den egentlige Helligdom, staar det Fare for at lide Skibbrud, fordi man netop her har villet hæve det til Hiijdepunktet, men har grebet fejl ad Midlerne, har villet slaa ved en overvældende, uskjon Masse isteden for ved Stedets egen naturlige Enkelthed og Jævnhed. — Og dog jo, en ligefrem Vandalisme er der øvet, 02 det rimeligvis af misforstaaede Hoviskheds- hensyn: den Indskrift, som fandtes i Hammerichs Tid (1834) i den vestre Udbygning, tindes nu ikke længer O" kan ikke længer findes. Det er ikke Indskriftens

5*

68

Fjærnelse, jeg beklager, thi den var hel ny, og den var i dobbelt Henseende fremmed, da den ikke svarede til Stedets og Mindernes Alvor; men selve Brædderne, paa hvilke den stod, ere nedbrudte og borttagne, rimeligvis for at Besøgeren, eller vel snarere Besøgersken, ikke altfor stærkt skulde mindes om, paa hvilket Sted hun stod. Er det Høviskhed, som har gjort dette Nedbrud og med det samme har forgrebet sig paa Minderne , da er det visselig Høviskhed med Snærperi.

Jeg nævnte ovenfor Brandbergs Vers; jeg skal dog meddele et Par Brudstykker af dem, det bedste, som de indeholde. Verset om Barbro Stigsdotter slutter saaledes :

Med hoppstark, adel håg alt hela Sveasåren

till Ornås han forkladd från Rankehyttan lopp.

Det var Andreæ tid; Arnt Persson med dess kvinna

tog honom val emot; med svek dock vården for:

han skyndade sig bort atl danska fogden flnna,

sin van , sin dyra gast att lomna i dess klor

Men hustruii redlig var, dess dygd det ej tillståder;

hon faran understår, får herren hast oeh karl;

i delta kulna loft. på dessa grofva bråder

han hvilar samma natt oeh så till Svårdsjo far.

Så svenska kvinnor sku' vår vordnad evigt oka,

men Gudi skall vart lof af glada altar roka!

Og i Verset om Jakob Jakobsson hedder det

Som hon befallt. jag hasten straxt for slådan hade fårdig. Mig mycken hugnad var, att jag, så ringa bondedrång, att fora denna dyra skatt for andra aktadts vårdig; men du må tro, min muntre hast fick mangen dryger slang.

Vi havde tøvet længe paaOrnæs, men nu stege vi atter tilvogns, og ogsaa vore Heste »fick mangen dryger slang«, for at vi i rette Tid kunde naa Leksand. Endnu dog et Blik tilbage paa det minderige Ornæs, som vi

69

havde seet for forste og — rimeligvis for sidste Gang! Og saa et Blik paa den lille fattige Vandmølle, der ligger yndig ved Broen i Dalen, ved Vejens Drejning, og skal have ligget der allerede for Arent Perssons Dage! Den- gang og endnu langt senere var der ogsaa Kobberhytter her som ved Falun. — Og saa videre, videre!

Paa Vejen til Smedsbo kom vi gjennem Aspeb oda, men vi standsede der knap, og paa Mans Nilssons Gaard kunde vi ikke faa rede. Egnen herfra var smuk, og den blev smukkere og smukkere, alt som vi nærmede os Leksand, men den skilte sig dog i ingen Henseende fra et almindeligt Dallandskab : udstrakte Naaleskove med en Bund af Blaabær og Tyttebær, snart lave Bjerg- kæder, snart jævne Slætter, afbrudte ved Moser eller fremspringende Klippeblokke, hist og her en blaa Sø i Dalkedlerne, og tilsidst Elven. — Men i Skovene, hvilken Rigdom ligger der her ikke unyttet, hvilken Rigdom gaar ikke daglig tilgrunde! Man har Tømmer og Brændsel nok, så man hværken samler eller sparer; derfor paa- staar man jo ogsaa, at en norrlandsk Bonde for ikke længe siden skal have erklæret, at en Tønde Land med Skov var ikke firogtyve Skilling værd. — Havde jeg her- nede det Brænde, som jeg paa min Vej tra Falun til Leksand saae liggende ubrugt, uden at nogensinde nogen tænkte paa at bruge det, jeg mener ganske vist, at jeg skulde kunne holde alle Kjøbenhavns Ovne varme det meste af en nordisk Vinter. Hist ligger en Fyr som et Masttræ; den har seet den ene Menneskeslægt gaa forbi sig efter den anden, og gaa i Graven efter den anden; endelig er den selv bleven gammel og træt og har lagt sig til Hvile paa Skovbunden, hvor heller ingen tænker paa at forstyrre dens Sovn, men hvor den rolig gaar sin Opløsning imode. Hist bar Skovejeren fældet yngre

70

Fyr eller Graner i snesevis, for hvis Stammer han netop har Brug, det være nu enten til Hustømmer eller til Gærdsgaarde; men alle de mægtige Grene og de stolte Toppe har han ingen Brug for, i det mindste ikke i dette Ojeblik, og derfor lader han dem ligegyldig raadne ovenover det hoje Jordstød. Og saaledes gaar det i en Uendelighed. — Men det samme saae vi jo i de milevide Skove, som vi gjennemfore i Upland, det samme saae vi i Gestrikland og senere i Vestmanland, ja tildels havde / vi allerede seet det paa Gotland, hvis Skove dog af Selvejerne ødelægges paa det ubarmhjærtigste til Driften af de utallige Teglværker, som rejse sig trindt omkring, det ene efter det andet. Ja selv paa Lidingøen, naar vi med Sohlmans gik omkring i Skovene ved Sødergarn, selv her, saa tæt ved Stockholm, saae vi Stammer, Grene og Kvas smuldre hen, saa tætte som Lig paa en Val- plads eller som Kors paa en Kirkegaard. Ikke engang for Dalarne var altsaa hint Syn ejendommeligt.

Derimod var der ganske vist paa dette Vejstykke en Ejendommelighed, som ikke kunde undgaa vor Opmærksom- hed: Midsommersstængerne og Midsommersbuerne, som havde fulgt os fra Gotland gjennem hele det øvrige Sverrig, som næppe savnedes ved nogen som helst nok saa lille Klynge af Huse, ja som man endog ellers lod staa fra den ene Midsommersdag til den anden, disse vore gamle fortrolige Venner bleve nu borte for os, og vi gjenfandt dem forst atter i Leksand, men savnede dem da heller ikke et eneste Sted under hele vor øv- rige Dalfærd. Ja tit saae det ud, som den ene By kap- pedes med Nabobyen om, hvem der kunde rejse den mægtigste, stateligste Stang eller smykke den vakreste, granneste Bue; men ingensteds, hværken paa Stænger eller i Buer, savnede man de korslagte Dalpile.

ISmedsbo skiftede vi Heste og ligeledes i Hålgbo, og Klokken 6 om Eftermiddagen vare vi i Leksand,

71

der ligger smukt i Dalbunden ved Siljans sydøstligste Tig, Noret. Vejen, vi den Dag havde kjørt fra Falun, var omtrent fem svenske (over syv danske) Mil.

I Leksand toge vi ind paa Gæstgivergaarden, men 5aa snart vi her havde ordnet os, gik vi. uagtet det var Lordag Elftermiddag — ingen fornuftig Rejsende kommer paa, nogen anden Dag til Leksand, naar han da ikke har til Hensigt at blive der i flere Dage — uagtet det var Lordag, gik vi lige op til gamle Domprovst Hwa s s er, ^n Broder til den afdøde beromte l.æge i Upsala, Pro- fessor Israel ITwasser. Domprovst kaldes han, fordi han var Domprovst i Vesterås, inden han kom til Leksand, ja ved det sidste Bispevalg havde han endog de fleste Stemmer til Bispestolen, men Regeringen foretrak Pro- fessor Fabl crantz, den vittige, legende lyriske Digter, og Domprovsten gik da til Leksand, som just var le- digt, og som er et af de stiu'ste Pastorater i Sverrig, ja hvad Folkmængde angaar rimeligvis det næststorste Landsbykald (det skal tælle femtentusinde Indbyggere). Krumstaven fik han altsaa ikke, men den Hæder og Ære, som Stiftets Præsteskab havde ydet ham ved Valget, kunde ingen tage fra ham, og det gode Humor førte han med sig og holder det endnu vedlige trods de sexoghalvfjerds. — Vi gik lige til ham, fordi vi alle- rede i Kalmar havde faaet Hilsen og Visitkaart til ham fra Lektor Bore Hus, og fordi vi undervejs havde faaet den ene Hilsen efter den anden at bringe ham, og sidst i Skedvi, hvor han havde været Præst, inden han kom til Vesterås, havde maattet love Provst Torn strand at sige ham, at hans gamle Sognefolk længtes efter, at han endnu engang skulde komme ned at prædike for dem. Jeg maatte ikke slippe ham, inden jeg fik at vide, hvad Dag han atter vilde forkynde Ordet i Skedvi.

72

Endnu skulde jeg underrette ham om, at han hvert Oje- blik kunde vænte Domprovst Bjorling fra Vesterås, som vilde gæste ham med sin Kone, sin Datter og^ dennes Fæstmand, den unge Præst Arrhosiander. — Da jeg bragte ham denne sidste Hilsen, saae jeg en Sky gaa over Gubbens Pande. Jeg forstod den ikke strax, jeg forstod den ikke for næste Aften, thi at den bjor- lingske Families Besøg ingenlunde var ham ukjært, men tværtimod meget kjært, var jeg paa Forhaand overbevist om, og tik da ogsaa Troen i Hænderne, da jeg et Par Timer senere var Vidne til Modtagelsen.

Domprovsten kaldte mig lige strax Professor, og da jeg fralagde mig denne Tittel, prøvede han paa at kalde mig Bibliotekar, Doktor, ja jeg tror endog Justits- raad, altsammen Titler, som jeg nu i en Maaned og der- over v^ daglig vant til at modtage, skjont under mere eller mindre bestemte Indsigelser. Til disse Indsigelser havde Provst Lyth i Burs haft det Indfald at svare: »Kan De af Folket lade Dem vælge til Rigsdagsmand, saa kan De ogsaa af Folket lade Dem vælge til Doktor, og alle vi, som her ere, udnævne Dem nu til Doktor. De er fra dette Ojeblik folkevalgt Doktor; altsaa, Doktor Barfod, hvad tykkes De nu om« o. s. v. — Domprovst Hwasser havde ikke samme Indfald, men sagde halft spøgende og hel venlig: »Hvorledes titulerer jeg da Herren? hvad skal jeg da kalde ham?« — »Barfod. <♦

— »Ja, men en Tittel maa Herren dog have, og hvilken er det?« — »Jeg har ingen Tittel.« — »Jo vist dog!«

— »Ja, naar De endelig vil, skal De ogsaa faa hele min Tittel, naar De saa vil bruge den samvittigheds- fuldt, bruge den fuldstændig og altid; jeg er: paa An- søgning, i Naade og med Pensjon entlediget Fuldmægtig i Indenrigsministeriets og Finansministeriets Arkivkontor samt paa tre Maaneders Opsigelse antaget Assistent ved det store kongelige Bibliotek i Kjøbenhavn. Der har De hele

o

V.

min Tittel, vil De nu mindes den, thi nogen anden mod- tager jeg ikke.« Han bad mig gjentage den, men bad sig saa fri for selv at bruge den og kaldte mig frem- tidig efter fælles Overenskomst kun »»De« eller »Barfod«, hvorpaa Samtalen gik aldeles jævnt og naturlig om alle mulige Gjenstande.

Det er i hoj Grad ubehageligt, ja pinligt, at man i Sverrig ikke (og ikke engang paa selve Kong Karl den Femtendes Opfordring) kan enes om at bruge Til- taleformen »De« (eller >»>si»), men altid skal bruge Em- bedstitlen eller Samfundsstillingen (»hr. kronolånsman- nenl«, hr. kunglige sekreterareni« , ja selv »hr. polis- konstablen I« , »hr. samskmakaregesalleni" , »hr. billet- turen I«); det giver noget i hoj Grad tvungent, stift og afmaalt, noget seremonielt i Omgangen, hvilket atter indvirker paa Forholdet mellem Mand og Mand, gjor Afstanden mellem dem storre, ja fremkalder vel endog et tilsyneladende Ydmyghedsforhold, som har faaet sit lojerlige Udtryk i det bekjendte »mj ukaste tjenare«, hvilket dog længst er en indholdsløs Høflighedsformel, der lige saa samvittighedsfuldt anvendes af den overord- nede som af den underordnede. Jeg sad saaledes engang og talte med Statsraad Malm sten; en søgt Oplysning maatte indhæntes hos en af hans Sekretærer; strax var Tiltalen: »Kan kunglige sekreteraren saga oss« . . . .; og da Oplysningen var givet, lønnedes den naturligvis med et »tackar mjukast«. Og saaledes altid: saaledes taler Greven til'Skjutsbonden, naar det ellers gaar ven- skabelig til, og Grossereren til Lastdrageren. — Men i jævnlige Samkvæm mellem nogenlunde sideordnede bliver Titulaturen altfor stiv og trættende ; deraf den hyppige ••brorskål« (er Afstanden i Alder altfor stor, bliver Gamlingen ikke »bror«, men »farbror«). Dette er imid- lertid atter en daarlig Erstatning, som frister til den modsatte Yderlighed; og før ikke at løbe paa Kullen,

74

naar man har klaret Nakkehoved (»Incidit in Scyllam, qvi vult evitare Charybdinc), hører man da ogsaa jævnlig i storre Samkvæm gamle Dusbrødre - navnlig naar Afstanden i deres Samfundsstilling er bleven meget stor — vende tilbage til en samvittighedsfuld Benyttelse af Titulaturerne. Man vilde imidlertid tage meget fejl, hvis man i denne Sædvane sporede Tittelsyge; en Ret- ning imod Aristokrati (Stolthed) ligger der jo vistnok paa Bunden , men ingen Tittelsyge (Forfængelighed). Den Latterlighed, som desværre er dagligdags hos os, at man gjor Professorer til Etatsraader, Konferens- raader o. s. v., Godsejere til Justitsraader, Jægermestre, Kammerherrer o. s. v. , Kontorchefer til Kammerraader, Kanselliraader, Justitsraader o. s. v. o. s. v. (altsammen »virkelig« eller uvirkelig) i en slet Uendelighed; den kjender man ikke længer i Sverrig, og har ikke kjendt den siden Karl Johans Dage; den betragter man der, og vistnok med fuldFoje, som en af de mange sorgelige Jammerligheder, der er gaaet i Arv til os Danskere fra Enevælden, men som er et frit Folk aldeles uværdig, og som vi derfor jo for jo hellere skulde frigjore os for. I Sverrig har man altsaa udelukkende Embeds- og Be- stillings- men ingen Rangtitler.

Vi vende tilbage tilLeksand! — Aftenen tilbragte vi i Provstegaarden, og det i et temmelig stort Selskab. Domprovst Hwasser er Enkemand, men begge sine Sonner havde han hjemme i Besøg, saavel Lektoren fra Vesterås som Herredsskriveren fra Vesterdalarne, og Lektoren havde baade sin Kone og hele sin Borne- flok med sig. Desuden har Domprovsten to Adjunkter (o: personelle Kapellaner) i Huset: en Brodersøn, den yngre Hwasser, og en Glantzberg, skjont der na- turligvis er en Komminister (residerende Kapellan) paa Kaldet, hvilken atter har sin S<)n (Domprovstens Svi- gersøn) til Adjunkt, samt i det mindste een Skolepræst,

75

om ikke to. — Der er altsaa for Ojeblikket i det mindste sex Præster i Leksand Pastorat. Naar Domprovst Bjorling er der i Besøg med Arrhosiander, kommer der otte Præster ud af det, og Lektoren kan omtrent gjore Fyldest for den niende. Jeg var altsaa atter i et hel præsteligt Selskab, en fattig Spurv i Tranedands, hvad jeg næste Dag fik for Alvor at føle. — Som sagt, \-i bleve om Aftenen hos Domprovstens, og det var en særdeles behagelig xVften. Fra Præstegaarden har man en smuk Udsigt over en stor Del af Sil jan og seer tillige Dal elven i dens Udløb af Siljan; langs Søens og Elvens Bredder er der vakre Spadseregange med uafladelig vexlende Udsigter; ja F. AV. Schubert (»Reise durch Schweden, Xorwegen« osv.) paastaar jo endog, at »Egnen om Leksand ubestridelig er en af de skjon- neste i Sverrig: den har saa ualmindelig mange Af- vexlinger, at en hel Sommer igjennem kan man næsten daglig paa sine Vandringer opdage nye dejlige Veje og nye overraskende, yndige Udsigter. <- Jeg tror meget gjærne, at han har ret, og en Del af disse Herligheder nøde vi nu i den stille Aften. — Ved Sængetid sagde den gamle Provst : »I Morgen gaar 1 sagtens i Kirke, mener jeg, men saa kommer I herhen til Middag og tilbringer Resten af Dagen hos os!« Men dette lode vi os natur- ligvis ikke bvde to Gange.

Lektor Hwasser og jeg havde et Sammenknytnings- punkt, som han strax gjorde mig opmærksom paa: han kunde nemlig gjenkjende mig fra Upsalamodet 1843, i hvilket vi begge havde deltaget. — Trindt i Sverrig traf jeg saadanne Mænd , som kunde mindes mig enten fra Upsalamodet eller fra Kjøbenhavnsmodet (1845); i Da- larne var Lektor Hwasser dog den eneste Mand, med hvem jeg tidligere var mødtes. Men et kraftigere An- befalingskaart paa sin Rejse, end fælles Deltagelse i et eller flere af disse Studentmoder, kan man na^ppe tænke

76

sig, og har man kun dette, behøver man sikkerlig intet andet. — Den Mand, som undfangede den forste Tanke til det forste Upsalatog, lader sig sagtens ikke paavise ; men Gud velsigne ham, ihvor han saa færdes! Han har udrettet mere for Nordens Enhed i Aand og Sandhed, mere for Nordens Hæder og Ære, Magt og Lykke, end ti vundne Feltslag og titusinde diplomatiske Noter. Og Gud velsigne den Ungdom, som greb den friske, stolte Tanke med Mod og Varme, udførte den, og fredede om den fra Slægt til Slægt! Fra disse Møder ere Enhedens Budbærere vandrede ud over hele Norden, til enhver af dets Bygder, og de have sandelig ikke baaret Enheds- og Kjærlighedsbuddet forgæves. Det har en Betydning, som aldrig kan skattes hojt nok, at trindt i enhver af Nordens Bygder, selv den fjærneste, sidder der Mænd, som føle sig knyttede til hele Norden, ikke blot til en enkelt af dets Dele, ved de ommeste og stærkeste Baand, ligefrem ved Fædrelandskjærlighedens Baand. Og ikke alene ved dette mere ideale Baand, men tillige ved det ganske personlige Venskabsbaand, trolig fredet gjennem de rundne Tider. — Mon saaledes Præsten Schurmann i Skaarup (Fyn) kunde dromme om, at mit hel tarvelige Kjendskab til ham skulde bidrage væsentlig til at gjore mig min Enkøpingsfart saa nydelsesrig, som den blev? Men ombord paa Dampskibet var Præsten Wahren- berg fraTillinge (mellem Enkøping og Sala), som strax spurgte om sin Ven fra Kjøbenhavnsmødet, med hvem han i de næste fire, fem Aar havde staaet i Brevvexling, og hvem han ikke havde glemt, fordi Brevvexlingen var standset. Det fælles Kjendskab til Schurmann var strax et Sammenknytningspunkt mellem Wahrenberg, hans Hustru ocr mig, 02 blev derved middelbar et Sammen- knytningspunkt mellem alle de øvrige Dampskibsrejsende og mig. — Og saadanne Exempler kunde jeg nævne i Mængde. Ej heller er det ene dem, som personlig have

77

deltaget i Møderne, der stærkt og varig ere paavirkede af dem: Fædre og Mødre, Systre og Brødre have de revet hen med sig. Gamle Mødre og unge Piger kom mig mangensteds iraøde med en Aahenhed og Hjærte- lighed, som var jeg en gammel Bekjendt, fordi de af Mænd eller Sonner, Fædre eller Brødre havde hørt tale om det Samliv, der var levet, om de Sejers- og Kjær- lighedsfester, vi havde fejret med hinanden ; ja de kjendte stundum hele store huslige Kredse af den blotte Om- tale, og medgave mig hjærtelige Hilsener til navngivne Personer, som de aldrig selv havde seet. — Og da jeg næppe andensteds eller paa anden Maade vil finde Lej- lighed til at takke den danske Bestyrelse for det sidste kjøbenhavnske Studentmøde, at den ved sin Ind- bydelse gjorde mig det baade til en Mulighed og en Nød- vendighed som dens Gæst at deltage i dette Møde, — saa være min Tak herved bragt den, med den Tilf()j- ning, at den ved denne sin Indbydelse lagde som et frisk Morgenskær, en livlig og venlig Morgenrøde over hele min Rejse (visselig mindst i Dalarne). I Lund og i Kalmar, paa Gotland og i Stockholm, i Upsala, Norrkøping, Stora -Aby og Gøteborg, — ja, jeg veed ikke, hvorledes jeg skulde være traadt op paa noget af disse Steder uden den modtagne Indbydelse, hvor- ledes jeg uden den skulde have besvaret de Tusinder af Sporgsmaal, som gjordes mig, og alle de hjærtelige Taksigelser og Glædesudbrud, som rettedes til mig, eller modtaget de venlige Hilsener, som medgaves mig.

Enhver fornuftig Mand sorger for at komme tilLek- sand en Lordag Eftermiddag. Hvorfor? — Ja, havde jeg Marstrands Pensel, saa kunde jeg vistnok besvare dette Sporgsmaal paa en fyldestgjorende Maade; nu maa jeg nojes med matte Antydninger, men trøste mig

78

med det Haab, at den storre Del af mine Læsere vil dog sagtens kjende Marstrands ypperlige Maleri, saa at dette kan lægge Farve i min Fremstilling.

Det er »Kyrkorodden«, det er »Båtfården« Sondag Morgen, man vil være Vidne til, og derfor indfinder man sig Lordag Aften i Leksand. — Jeg har allerede sagt, at Leksand er et uhyre stort Pastorat, der ganske vist i en Udkant, nede imod Gagnef, har Annekskirken Djura, men Hovedmenigheden samles dog i Leksand, baade hojt oppe fra Kopparbergssiden og fra alle de folkerige Bredder af Siljans sydøstlige Ende. Men Dal- folket er overmaade kirkeligt, og hver Sondag Morgen strommer der fra alle Sider utallige Mængder til Kirken, af hvilken Frederiksberg Kirke til Nød kan afgive et Billede i det meget smaa, men som i hele sin uhyre Omkreds har den ene »låktare« (Pulpitur) over den an- den. Den Dag, vi vare der, var det for saa vidt en uheldig Dag, thi dels paa Grund af Dalfolkets stærke Udvandringer i Sommermaanederne , dels paa Grund af det ustadige Vejrlig, som i saa lang Tid havde her- sket, var der den Sondag vel ikke stort over femtusinde Mennesker i Kirke, mens Tallet ellers jævnlig skal gaa op til imellem syv- og ottetusinde. Men de fleste af disse Kirkegængere have en lang Kirkevej, og mange af dem maa ro et Par Mil over Siljan. Det er dette, man kalder Kyrkorodden eller Båtfården, og det er dette Syn, man fra Landgangsstedet noget norden for Kirken maa være Vidne til.

Sondagmorgen lod jeg mig altsaa vække Kl. 5^ men blev vækket med den Efterretning, at det skyl- regnede. Ligefuldt sprang jeg op, haabende, at Vejret vilde slaa om, men i værste Fald stolende paa min tætte Regnkappe. Jeg var næppe paaklædt, inden jeg^ saae Gaden udenfor mine Vinduer vrimle med søndags- klædte Kirkegængere og Kirkegængersker, af hvilke de

79

sidste trodsede Regnen med Torklæder, Forklæder eller Skjorter over Hovedet. Lidt syntes saa Regnen at hofte, og jeg løb ud, over Torvet — thi vel er Leksand en Landsby, men en Landsby storre end mangfoldige Kjøb- stæder, og den har baade sine Kjøbmænd og sit Torv saa godt som de — henad Kirken til. Tre andre Herrer saae jeg løbe over Torvet og spurgte dem skyndsomt: »Skulle De til Baadene?« — »Ja I« — »Saa tillader De maaske, at jeg følger Dem?« — »Var godI» — Og frem gik det i en strygende Fart. »Men vi skulle paa hojre Side ad Kirken!« raabte jeg, da de drejede ad venstre. »Nej!« svarede man kort, og stolende paa deres Kjendskab til Vejen, vedblev jeg at følge dem. Endnu et Stykke, og jeg udbrød: »Ad denne Vej komme vi aldrig til Baadene!« — »Jo!« — Og jeg fulgte dem atter, thi der fører jo mange Veje til Rom, og der kunde da vel og føre to til Skuepladsen for den beromte Baad- færd. — Pludselig ere vi paa Landingsbroen, men ikke paa den, som jeg søger: mine tre midlertidige Ledsagere sprang ombord i Dampbaaden, som skulde fore dem fra Leksand over Siljan til Mora, og som alt havde Røgen oppe og i næste Ojeblik brusede afsted. Xu var det klart, at jeg ved Misforstaaelse var ført paa Vildspor, og der stod jeg ganske ene! Vende den lange Vej til- bage igjen turde jeg ikke, thi jeg havde ulykkeligvis sat mig i Hovedet, at Baadfærden var sluttet Kl. 7. Der var ingen, som jeg kunde sporge om Vej, men jeg vidste jo, at Baadenes Landingssted var mod Nord. Jeg havde jo den foregaaende Aften vandret et godt Stykke langs Siljans Bredder; og naar jeg nu fulgte disse nord- paa, maatte jeg nødvendig naa Maalet for mine Læng- sler og komme tidlig nok til at se endnu et Par Baade komme i Land, eller i det allermindste dog een Baad, en tilfældig Efternøler. — Og jeg gik trøstig nordpaa uden at vige et eneste Skridt fra Siljans Bredder. Men

80

en besværligere Vandring har jeg næppe gaaet, siden jeg 1830 steg fra Stranden op ad Møens Klint, hvor der hværken var Vej eller Sti, og hvor mine Ledsagere allerede agtede mig redningsløs tabt. Her, ved Siljan, var der ingen Fare, eller dog kun Fare for at komme for sent; men mit Maal vilde jeg naa, og jeg arbejdede, saa den salte Sved haglede tættere ned ad mit Ansigt end Regnen. I Førstningen gik det jo vel ret godt, men der kom hoje skovvoxede Bredder, som jeg enten maatte bestige, eller jeg maatte paa selve Strandbredden, ind- pakket i Regnkappe som jeg var, springe fra Sten til Sten. Jeg valgte det sidste, men fandt det i Længden saa anstrængende, at jeg til en Afvexling valgte det første. Men ikke nok, at jeg saa maatte vade i det vaade Oræs til op over Knæene, mens Brombærris ogBlaabær snærede mig om Benene, og jeg stundum havde hel vanskeligt ved at bane mig Vej gjennem de tætte Buske, der gik lige ud til Skrænten; ikke nok hermed, men efter et saadant Højdedrag kom der et Dalføre, som strakte sig langt, langt tilhøjre. At gaa udenom dette vilde gjore Vejen tidobbelt saa lang, og det forbøde Tidshensyn mig. Jeg maatte altsaa ned i Dalføret, hvor jeg hang fast i det opblødte Lersand, inden jeg kunde bane mig en møjsommelig Vej op ad den ny Skrænt. Altsaa valgte jeg paany at springe fra Sten til Sten paa Strandbredden; men saa kom der et Sted, hvor der ingen Sten var, hvor Siljans Vande gik umiddelbar ind under Skrænten. I det dybe Lersand maatte jeg da atter alke op ad den stejle Skrænt for at naa et Tj omgærde, som jeg nødvendig maatte over; og atter laa saa et Dalføre for mig, der syntes mig mere uover- kommeligt end noget af de tidligere. Det forekom mig dog, at det ikke strakte sig ret dybt ind i Landet, og jeg maatte prøve at omgaa det; men ak! det g,jorde en Bøjning mod Syd, som Skovvæxten havde skjult for mig.

81

Jeg maatte altsaa atter ned i det for ikke at ijærne mig altfor meget fra Siljan, og for dog at komme nordpaa. Og jeg vedblev at arbejde og arbejde, da Maalet dog umulig længer kunde være meget fjærnt. Men Kirke- klokken slog, jeg talte Slagene (selv har jeg intet Uhr) ; jo, ganske rigtig, den slog syv Slag, og jeg saae dog ikke, at jeg var Maalet det mindste nærmere, end da jeg begyndte min Vandring. Mismodig vendte jeg alt- saa Blikket fra Siljan mod Kirken, og over Enge, gjen- nem Buske, over plojede Jorder gik det atter hjemad: al min utrolige Moje var spildt! jeg havde været i Lek- sand en Sondagmorgen uden at se Baadfærden! og jeg havde dog kæmpet mere derfor end nogen anden.

Pludselig stod jeg ved en Gærdsgaard, som jeg maatte springe over for at komme ud paa Vejen. Den var meget hoj, og Arbejdet var ikke saa ganske let. Jeg kom dog over, og — hvilket Held! jeg var nær sprunget i Favnen paa Lektor Hwasser, som drak Vand og gik Morgenvandringer for sin Sundhed. Jeg klagede ham min Nød og paakaldte hans Medlidenhed, men hvor blev jeg overrasket og glad, da jeg af hans Mund erfarede, at endnu vilde det dog næppe være alt- for silde, men naar jeg trøstig vilde følge ham, skulde jeg visselig faa Slutningen af Baadfærden at se. — Havde han ikke fortjent en bedre Skæbne, kunde jeg godt have kysset ham af Henrykkelse; nu fik han et varmt Blik, et Udbrud af Overraskelse og Glæde og et taknemmeligt Haandtryk.

Det var ikke saa ganske kort, vi havde at gaa, men han førte mig ad banet Vej, indtil vi sluttelig drejede til venstre, op ad en ret anselig skovgroet Bakke, og da vi naaede dennes Top, havde vi den sølvblaa Siljan lige under vore Fødder. Men umiddelbar under os var Landingsstedet, og paa den modsatte Skra^nt, paa den anden Side Dalforet, stod Domprovst Bjorlings Familie

6

82

for at nyde samme Skue som vi. — Paa Grund af Brønd- kuren kunde Lektor Hwasser dog ikke opholde sig der ret længe : han bød mig et venligt Godmorgen, og lænet til en mægtig Gran stod jeg længe ene, hensunken i Beskuelsen. — Siljan er dejlig, og den fortjener ærlig det Navn, man har givet den: »Dalarnes Oga« (hvilket være sagt uden ringeste Fornærmelse for Runn, som jeg dog nok elsker fuldt saa hojt og finder lige saa smuk; hvilken jeg derfor kunde fristes til at kalde Bergsl agens Stjærne); men vidunderlig dejlig er Siljan, og da det ikke længer regnede paa de aller- nærmeste Hold, men kun blæste en jævn, frisk Kuling, kunde jeg ret glæde mig ved at beskue baade den og dens Strande i den solklare Morgenbelysning. Jeg saae sytten lange, tunge Baade arbejde sig nordfra og vest- fra over Siljan , og aldrig glemmer jeg dette Syn. Der var vel et halvhundrede Mennesker og maaske derover paa hver enkelt Baad, og saa dybt laa de, at Rælingen var ikke meget langt fra Vandskorpen; men hver Baad blev trukken af ti kraftige Aarer, der holdt ypperlig Aareslag. Saa mange, som paa nogen Maade kunde faa Plads, sad trindt om paa Rælingerne, og i det indre af Baadene stod Resten sammenstuvet i tætte Klynger. Helt ind til Land kunde de tunge Baade ikke komme, men naar de vare komne nær nok, entrede Kvinder og Born ud over Forstævnen og gik ad Strand- stenene i Land. Dernæst sprang Mændene ud, og den tomme Baad hjalp man hinanden at trække op, helt op paa Strandbredden, at den ikke atter skulde gaa tilsøs. Mændene maatte under dette Arbejde staa dybt i Vand, og saa meget dybere naturligvis, jo nærmere de vare Bagstævnen. — Naar dette var gjort, og alle vare komne ind i Dalen, hjalp de gjensidig hinanden at ordne Klæde- dragten, men sondagsklædte vare de naturligvis alle, baade Kvinder, Mænd og Born. Under hele Færden, paa

83

Stranden som paa Landjorden, lod ikke den mindste Stoj sig høre, lod ikke den mindste Uorden sig se, men i ethvert af de sunde og milde Aasyn prægede sig Helligdagens Alvor og Ro. Jeg er vis paa, at ikke den mest høviske Kvinde skulde have hørt et Ord eller seet en Lade eller Adbyrd, hun med Foje kunde tage Forargelse af.

Mændene bare næsten uden Undtagelse morkeblaa, tætsluttende Kofter, af hvilke de granneste havde røde Kanter samt baade paa Bryst og Skulder brogede Ud- syninger; hertil kom morkeblaa Veste og hvide Knæ- buxer, der under Knæene sammenholdtes med ejendom- melige vævede og flættede Remme, hvilke tillige gjorde Tjeneste som Strompebaand. Remmene ende i store, røde, nedhængende Dupper og ere saaledes fastgjorte i Buxerne, at de ikke kunne tages af, uden at Dupperne skæres i Stykker. Desuden bare de brogede Halstorklæ- der, lavpullede, bredskyggede Hatte, hvide Uldstrømper og store, højhælede Sko eller Stovler med tykke Næver- saaler. — Kvinderne, unge og gamle, bare tykke, sorte, folderige Skjorter og gule Forklæder; under det ned- ringede Kjoleliv sad et stort, hvidt Underliv, som slut- tede tæt i Halsen; over dette havde de fleste igjen et Tørklæde, der i Halsen var sammenfæstet med et Spænde, men Konernes Klæde var hvidt. Pigernes broget. I de hvide Huer, som sluttede tæt til Forhovedet, men bagtil gik op i en Spids, havde de gifte Kvinder hvide Nakke- stykker, men de ugifte brogede; de smalle Bomulds- baand, med hvilke de vare bundne, og som desuden hang ned fra Nakken, svarede til Nakkestykkernes Farve. Deres Sko vare store, tyksaalede og højhælede som Mændenes; i Haanden havde Enhver sin Psalmebog, indsvøbt i et blaarudet Lommetørklæde, som paa Grund af sin Bestemmelse kaldes »boklappen«. — Selve Ens- formigheden i Dragten bidrager sit til at hæve Skuet og

6*

84

øge dets Alvor; og hver ny Baad, som kommer i Land — Billedet er laant fra Unge men det er lige saa sandt, som det er smukt — enhver Baad, som lægger bi, er »ett bildspråk ofver den fullbordade resan genom lifvet, och for hvar och en kyrkofarare maste det vara en hogre påminnelse, att han, kastad af vågor och vindar, åndock, just med tillhjelp af dem, fores fram till fri- staden i templet.«

Det er muligt, at jeg skuffer mig selv, men jeg har en uimodstaaelig Tilbojelighed til at se en vis Forbin- delse, som jeg dog ikke drister mig til at udrede, mellem Dalkullornes Dragt og Vasaslægtens Farver. Vasa- slægtens Farver, der senere ere blevne Sverrigs Farver, vare morkeblaat og gult; men det meget morkeblaa gaar let over i det sorte, og, skjont jeg veed med mig selv, at megen Indbildningskraft har jeg ikke, saae jeg dog stadig Dalkullan i hendes Hojtidsdragt: det sorte Skjort og det gule Forklæde, træde frem i Gustaf Vasas Farver. Hvad enten man nærmest seer paa Barbro Stigsdotter eller paa Sven Elfssons raadsnare Hustru i Isala eller paa Tomt-Matses trofaste Hustru i Utmeland, skal heller ingen kunne nægte, at jo Dalarnes Kvinder i Gustafs Trængselsdage vandt en velgrundet Adkomst til at bære hans Farver. Ingen skal heller kunne nægte, hvis man vendte det saaledes om, at jo Gustaf, rørt af Dalkvin- dens trofaste og opofrende, klarsynede og raadsnare Kjærlighed, kunde nok have følt Trang til at slaa sig til hendes Ridder og gjore hendes Farver til sine. (Vasa- slægtens Vaaben: »en Vase« o: et Risknippe til at fylde Løbegrave med, var oprindelig sort; forst Gustaf Vasa malede den gul.)

Da en af de sidste Baade landede, traadte en ung Mand hen til mig. Han havde staaet ved et andet Træ, i samme Ærende som jeg. Det var, fik jeg senere at vide. Magister Alfred Wennberg (jeg tror, at han

85

tillige var Revisjonssekretær; kgl. Embedsmand var han). »Kommer Herren ifrån Mora? eller ska'n till Mora?« »Jeg kommer fra Stockholm over Upsala og rejser i Morgen til Mora.« »Jeg er ogsaa fra Stockholm, men kom i Nat over Gefle og Falun fra Norrland og vilde i Eftermiddag tage til Mora. Jeg kan imidlertid ikke faa Vogn i Leksand, kun Kærre. Har Herren faaet Vogn?« »Jeg tog Vogn i Falun til hele min øvrige Dalrejse, men jeg rejser forst i Morgen tidlig. Vil De blive saa længe, og vil De tage tiltakke med en Plads hos Kusken — thi jeg har et af mine Bom med mig — staar min Vogn til Deres Tjeneste.« »Tackar så mycket! Men tager De længere end til Mora?« »Jeg vilde gjærne til Orsa eller til Elfdalen eller begge Steder, men jeg tvivler stærkt paa, at jeg naar det, da jeg allerede Over- morgen maa begynde Hjemrejsen.« »Jeg har samme Lyst, men samme Nødvendighed. Er det sikkert, at De rejser i Morgen tidlig?« »Ja, vil Gud!« »Saa takker jeg for Deres Tilbud og følger med.« »Men saa maa De bagefter gjore Vejen ned ad Dalelven med os; De maa baade til Gagnef og Båtsta, til Tuna, Sæter og Bispklacken.« »Det kan jeg ikke; fra Leksand maa jeg tilbage til Falun, hvor jeg skal være Onsdag eller senest Torsdag.« »Det passer jo ganske fortræffelig: Onsdag x\ften skal jeg være i Skedvi, hvorfra jeg har lovet Torsdag at sende Vognen tilbage til Falun. De tager altsaa med til Skedvi, og paa Torsdag fører De min Vogn over Rankhyttan til Falun , hvorfra De om Fredagen gjor en Udflugt til Ornæs; thi at have været i Dalarne uden at have seet Rankhyttan og Ornæs gaar lige saa lidt an, som at have været i Rom uden at have seet Peterskirken.«

Og hermed var Aftalen sluttet. Den blev ogsaa holdt, ja der blev holdt mere, end der blev lovet; thi mens jeg befordrede den unge Mand paa vor Samfærd,

86

var han hele Tiden vor fælles Kassemester, et Embede, hvortil han var ulige bedre skikket end jeg. Han var vant til at rejse i Sverrig og førte derfor en Mængde Smaating med sig, som hværken fyldte eller tyngede, men baadede meget. — Efter at have gjennemrejst saa stor en Del af Sverrig, havde han endnu en lille Pose fuld af allehaande Skillemønt, som han havde ført med fra Stockholm, for ingensteds at komme i Forlegenhed ved Vexlinger, for altid at have Leddepenge, Drikke- penge o. s. V. paa rede Haand. — Om han havde The med sig, skal jeg ikke kunne sige, thi siden man i Gefle havde budt os Fluegift for The (ærlig talt tor jeg natur- ligvis ikke indestaa for, at det virkelig var Fluegift, »qvassia«, men det smagte saaledes, og kjøbt paa Apo- teket blev det. I Sverrig er det i det hele vanskeligt at faa blot nogenlunde drikkelig The, og i det nordlige Sverrig, udenfor Stockholm, er det aldeles umuligt, saa- fremt man ikke selv fører den med sig), efter dette Uheld drak vi stadig Mælk for The, og enten gjorde han det samme, eller han drak Kaffe. ~ Derimod fik jeg endnu samme Aften rig Lejlighed til at prise hans For- synlighed: Jeg vilde skrive til Hjemmet, men i Gæst- givergaarden var der ikke Lys at opdrive. Lys paa en Tid, da man ved Dagens Lys kan baade læse og skrive indtil Kl. henved 11 om Aftenen! Det var en Fordrincr, som endnu ingen nok saa fordringsfuld Rejsende havde stillet til Leksands Gæstgivergaard. Jeg var halv for- tvivlet, da Brevet maatte tidlig afsted næste Morgen; men Wennberg hjalp mig i min Fortvivlelse, thi han havde Stearinlys i sin Taske. Han hjalp mig endnu yder- ligere: jeg skrev, mens han sov, men næste Morgen var han paa Posthuset med Brevet, medens jeg sov.

Jeg haaber, at i det mindste de af mine Læsere, som saa smaat maatte tænke paa en Dalrejse, ikke ville regne mig til onde, at jeg har afbrudt Fortællingens

87

Traad med disse meget praktiske Vink. De kunne mulig ogsaa komme andre til Baade, inden de ane det.

Da vor Rejseplan var aftalt og den sidste Kirke- baad kommen i Land, sluttede vi os til dens Mandskab og fulgte. det til Byen. Uden Tvang talte vi med det og det med os. — Jeg havde om Morgenen seet smaa Løg- boder paa Torvet, nu saae jeg, at enhver Kirkegænger og Kirkegængerske gik med sitHvidløgsknippe i Haanden, et Slags blændende hvide Løg, som ere ejendommelige for Siljans Bredder og voxe i stor Mængde lige fra Lek- sand til Mora. Dalfolket sætter umaadelig Pris paa »denne Guds Gave«, og Præsten faar ikke saa sjælden en Del Knipper i Betaling for Brudevielse eller Barne- daab. De ere ogsaa hojst indbydende at se til, men vistnok langt mindre tiltalende for Lugtenerverne, i det mindste for mine. At alle Kirkegængerne tillige havde Knækkebrød i Lommen, fik vi let at vide, og at man i Kirken i al Ro og Stilhed sad og spiste Hvidløg og Knækkebrød under Tjenesten, fik vi siden at se. Det falder den Fremmede sælsomt som alt det uvante, men det forstyrrer dog slet ikke Tjenesten, naar man ikke selv vil lade sig forstyrre, og — ingen tage Forargelse deraf! De allerfleste af disse Mennesker have allerede været oppe Kl. 3—4 om Morgenen og have rejst en lang og anstrængende Vej, tilfods, tilvogns eller til- baads; at holde et ordentligt Maaltid i Leksand have de færreste Raad til, og ikke alene skulle de den lange Vej hjem igjen, men forst skulle de deltage i en fem Timers Kirketjeneste. De kunne da vel nok have Grund til at styrke Livsaanderne ved en Smule Knækkebrød og de yndede Hvidløg, som pirre og derved tjene til at holde Ojnene aabne, mens de samtidig bringe det torre Knækkebrød til at glide lettere ned. Jeg er vis paa, at

. 88

selv den strængeste Selvpiner vilde finde en saadan Spisen under Tjenesten tilladelig, naar han saae, hvordan den gaar for sig i al mulig Stilhed og Ro, uden enten at forstyrre Nabo eller Gjenbo; jeg er vis paa, at han ikke engang selv lod sig forstyrre af den, hvis han el- lers husede den mindste Andagt i sit indre; godt og vel, om han kunde afholde sig selv fra Spisningen, hvis- han havde lige saa stærk en Opfordring som hine.

En fem Timers Kirketjeneste! — Ja vel! — Da vi naaede Byen, var det paa det nærmeste Kirketid, og vi gik derfor strax ind i Kirken. Desværre hører jeg ikke længer til de mest granhøre og stillede mig der- for tæt foran Prædikestolen. Her fik jeg dog ikke længe Lov at staa. En midaldrende Kone blev opmærksom paa mig og vilde lukke mig ind i sin Stol. Til Nød var der Plads til en til, og jeg modtog derfor hendes Indbydelse; men da jeg saae, at hun selv vilde gaa ud, gjorde jeg Modstand, og der opstod en lille godmodig Kamp imellem os, paa hvilken hun dog kort og godt gjorde Ende med den faste Erklæring: »Gubben stiger ind, og jeg søger en anden Stol!« — I det samme begyndte Tjenesten : i højtideligt Optog bare de mange Kirke- betjente alle de hellige Kar fra Sakristiet op til Alteret. Da de vare satte her, begyndte Psalmesangen. Den var vel ikke udmærket, men dog højst upaaklagelig, og det var en virkelig Menighedssang, levende og kraftig; thi saavidt jeg kunde mærke, deltog hele Menigheden i den. Efter Domprovst Hwassers Opfordring prædikede i Dag Domprovst Bjorling, som ogsaa i Forvejen havde beredt sig derpaa og allerede havde skrevet sin Præ- diken i Vesterås. Hans tilkommende Svigerson, Præ- sten Arrhosiander, messede, og sjælden eller aldrig har jeg hørt en blødere, kraftigere, klangfuldere Stemme udføre denne Del af Tjenesten. — Domprovstens Præ- diken var omhyggelig udarbejdet, strængt ordnet og

89

skarpt inddelt; han læste den op af Papiret, som næ- sten uden Undtagelse enhver ældre svensk Præst gjor, da man hidtil i Sverrig ikke har været tilbojelig til at agte det for ganske passende, naar en Præst tog sig den Frihed at holde et frit Foredrag fra Prædikestolen. (En Del har dette ændret sig, og i flere Egne begynde nu navnlig de yngre Præster at prædike frit.) Han holdt sin Prædiken med naturlig Værdighed, og Fore- draget var lige saa godt som Indholdet gjennemtænkt; men den varede en stiv Klokketime og vel derover, og mig forekom den at have langt mere af Afhandlingens belærende Karakter end af Prædikenens opbyggende, skjont jeg nu efter saa lang Tids Forløb ikke engang drister mig til at gjengive Tankegangen. — Da den var endt, steg en af de unge Præster op i Prædikestolen. Ogsaa han optog vel en Time, men baade Texten og dens Udførelse vare ham nojagtig foreskrevne; thi det var udelukkende kongelige Kundgjorelser samt Bekjendt- gjorelser fra Øvrigheden og en Mængde Privatmænd, han oplæste, Bekjendtgjorelser, som jeg hellere havde seet meddelte udenfor Kirken, og allerhelst i et eller andet dertil indrettet Blad; thi Vejarbejder, Kontributioner, Avktioner, Licitationer, Bekjendtgjorelser om allehaande bortkomne Sager o. s. v. o. s. v. i en hel Uendelighed skulde vi dog kun nødig bringe op paa Prædikestolen. — Efter nogen Psalmesang begyndte saa Altergangen (Barnedaab var der naturligvis ikke), og der var vistnok fuldt og vel femhundrede ^sadvergæster; men stundiim kan Tallet stige til over Tusinde. 1 lange Rader gik de op til Alteret, Mændene paa den luijre Side af Kirke- gangen, til hojre Side ad Alteret, Kvinderne paa den venstre Side. To af de yngre Præster hjalp hinanden at uddele Brødet og Vinen, og over hvert enkelt Hold lystes Velsignelsen ligesom hos os. Ogsaa Psalmesangen fortsattes under xVltergangen ligesom hos os. — Endelig

90

var da Nadveren endt, og endnu et Par Psalmer bleve sungne, og jeg troede hermed Kirketjenesten sluttet; men midt i Korsgangen, tæt udenfor mig, fra alle Sider tæt omringet af den lyttende Menighed, tog nu en at de unge Præster Ordet. Jeg tror, det var Komministers- adjunkt Wahlbåck, Domprovst Hwassers allerede om- talte Svigerson. Dette Foredrag var frit, i det mindste blev det ikke oplæst, og man mærkede heller ikke til, at det var lært udenad. 1 Begyndelsen antog jeg det for en kort Slutningsbon, svarende til Klokkerens Læs- ning i Kordoren hos os, men jeg mærkede snart min Vildfarelse. Jeg veed ikke ret, hvad jeg skal kalde dette milde, varme Foredrag: det var ingen Prædiken, det var ingen Bon; det var en hjærtelig, opbyggelig Tale, en Mellemting mellem en opbyggelig Prædiken og en opløftende Bon; men inderlig, varm og hjærtelig var den, og godt gjorde den i al sin fordringsløse Jævnhed. Jeg antager, at den varede en god halv Time, maaske endog lidt længer, men for mig var den Pærlen i Dagens Kirketjeneste, saa det er Skam, at jeg ikke med Sik- kerhed kan sige, hvem der rakte os denne Pærle. Jeg mente, mens han talte, at det var Glantzberg (thi den unge Hwasser, vidste jeg, var i Djura, og om den unge Wahlbåck havde jeg tilfældig endnu intet hørt); senere kom jeg til at vakle i denne min Mening, men fik dog ikke Vished i min Sag; jeg vilde ikke være ved, at mit Oje var saa usikkert, at jeg ikke i Stuen turde afgjore, hvem af to eller tre det var, som for et Par Timer siden havde glædet og opbygget mig i Kir- ken. — Efter dette Foredrag blev der atter sunget en Psalme, og endelig var Kirketjenesten sluttet; thi i Sverrig ender Klokkeren lige saa lidt Kirketjenesten med Læsning i Kordoren, som han begynder den dermed. Den havde varet fra Kl. 9 til Kl. fuldt og vel 2. — Jeg spurgte, om man hver Sondag bød Dalfolket en

91

saadan Kirketjeneste, og man svarede, at det ikke vilde nojes med mindre. Dojede det saa meget for at komme til og fra Kirken, vilde det ogsaa have noget klække- ligt for sin Moje.

Efter Tjenesten spurgte man mig, om jeg ogsaa helt igjennem havde kunnet følge med Prædikenen. Sporgsraaalet var naturligvis ikke ment som nogen For- nærmelse, og jeg optog det heller ikke saaledes, men svarede i al Ærlighed og Oprigtighed, at navnlig AYahl- båcks Foredrag havde jeg fulgt med spændt Opmærk- somhed, men i hele hans Tale var der kun forekommet tre Ord, som vi ikke ogsaa kunde høre i en dansk Præ- diken: annars, nalkas og borja. — Den forste Gang, jeg dernæst var i dansk Kirke, var, da Peter Fenger holdt Talen for Rigsdagens Aabning; og han begyndte sin Tale med de Ord: »Bedst er med Gud byrje.«

Efter Kirketjenesten gik jeg atter ned til Landings- stedet for at se Kirkebaadenes Bortfart; men den lig- nede kun lidet deres Hidkomst. De gik ikke saa sam- tidig, som de vare komne, og der var ikke det Liv i Kirkegængerne om Eftermiddagen som om Morgenen. Forvæntningens Spænding var forbi, og det forekom mig, som rimeligt kunde være, at jeg i mangt et Træk fandt Slaphed efter den vedholdende Anstrængelse. — Et andet vilde Forholdet sagtens have været, hvis Tjenesten var bleven afbrudt ligesaa brat, som da Tunamændene 1598 traadte ind i den samme Leksand Kirke under Udraabet: »Till vapen , till vapen! tienden år for dor- ren!« og Mester Elof i Spidsen for sine Sognefolk togede fra Fredens Alter til, som man mente, den blo- dige Kamp for Fædreland, Frihed og Tro.

Vi gik nu til Middag hos Domprovst Hwasser, hvor vi tilbragte Resten af Dagen. Efter Middagen sad

92

jeg i Salen med alle de unge Præster samt hele den øvrige Ungdom; begge Domprovsterne toge sig formo- dentlig en lille Middagslur. Ret længe varede det ikke, for man spurgte mig om de danske kirkelige Forholde, om den danske Prædiken, Psalmesang og Gudstjeneste, men navnlig om den » grundtvigska åskådningen « : om Grundtvigs Opfattelse af Forholdet mellem Symbolum apostolicum og Skriften, mellem det levende og det døde Ord o. s. V. — I henved tredive Aar har jeg mangfol- dige Gange gjort den Erfaring, at Grundtvig selv er ikke sønderlig kjendt og læst i Sverrig, og den samme Erfaring gjentog sig paa hele denne min Sverrigsrejse, navnlig ogsaa i Dalarne. Man veed, at han er en stor Mand, stor som Digter, stor som Taler, som teologisk og historisk Forfatter, men man veed det kun, om jeg saa maa sige: ad Sagnvejen; man har aldrig selv er- faret det. Man kan ikke følge ham, og navnlig kan man ikke fatte ham, naar han skiller skarpt imellem det døde og det levende Ord, fordi — selv har man jo ude- lukkende gjort Kjendskab med denne hans Adskillelse gjennem det døde og ikke gjennem det levende Ord. Man mener da naturligvis ogsaa, at han sætter Troes- bekjendelsen, Indstiftelsesordene, altfor hojt og Skriften altfor laft. Man mindes desuden, at han for et halft Hundredaar siden førte et bittert Angreb paa Sverrig og Svenskerne, og derfor har man nu engang faaet galt fat paa ham. Langt bedre kommer man derimod ud af det med hans Lærlinger, med dem, der, for at jeg skal gjentage et Udtryk, jeg ved en anden Lejlighed har brugt : udpræge hans Guldfund i gangbar Smaamønt, saaledes som selv Fattigfolk kunne bruge den. Ikke, at man hojt oppe i Sverrig er just sønderlig kjendt med ret mange af Grundtvigs Lærlinger eller med den saa- kaldte grundtvigske Retning af den danske Teologi, men endnu langt mindre kjender man dog til hele vor øvrige

93

Teologi, hvad jeg om lidt vil faa Lejlighed til at op- lyse en Smule nærmere.

Efter Ævne besvarede jeg alle de mange Sporgs- maal, man gjorde mig; men man ønskede en mere samlet Fremstilling, og jeg stræbte at give en saadan, der dog idelig afbrødes af yderligere Æskninger om nærmere Belysning af enkelte Punkter, som jeg mindre skarpt havde udviklet. Som jeg var bedst ifærd med denne Fremstilling, traadte Domprovst Bjorling ind fra det tilstødende Værelse, og paa selve Tærskelen udbrød han: »Jag kånner igen den der utvecklingen: det år den grundtvigska åskådningen, men jag gillar den icke.« — Jeg kjendte ogsaa saare vel Provst Bjorlings An- skuelser: ikke alene er han jo en gammel dogmatisk Forfatter og en kjendt Rigsdagsmand, men jeg havde allerede i Skedvi haft en ganske lille Forpostfægtning med ham. Nu kom Hovedtræfningen, og jeg kunde ikke undslaa mig for den, skjont jeg atter og atter frem- hævede, at, hvis jeg ogsaa maatte bukke under i Kampen, maatte han dog ikke derfor mene, at han havde besejret en Anskuelse, for hvilken jeg kun var en tilfældig og daarlig Ordfører, der ikke engang vidste, om jeg i et og alt gjengav den fuldkommen nojagtig og bestemt; thi vel havde Grundtvig snart i en Menneskealder været min Præst og Sjælesorger, men for det forste var jeg i Ordets egentligste Forstand en Lægmand, og dernæst var jeg mig fuldkommen bevidst, at jeg i Enkeltheder afveg fra Grundtvig. Mulig gjengav jeg derfor mit eget, naar jeg troede at gjengive hans, men i ethvert Tilfælde maatte det være mig og ikke ham, der blev overvundet.

Det blev en varm Kamp, og den stod paa i Timer; og det var en egen Sag for en Lægmand at bryde en skrap teologisk Landse med en gammel, videnskabelig dannet Skriftteolog, og det i fem eller sex andre Teo- logers Nærværelse. Men det maa jeg lade alle disse

94

sidste, at, skjont de hele Tiden fulgte Kampen med synlig Deltagelse, var der ingen af dem, som besværlig- gjorde mig min allerede noksom vanskelige Stilling, rimeligvis fordi de fandt, at Partiet kunde være ulige nok i Forvejen, mulig dog tillige fordi i det mindste et Par af dem visselig stode mig nok saa nær, som de stode Provsten. Og Provsten maa jeg lade, at, var han end en af de allerstiveste Skriftteologer, jeg i mit Liv er stødt paa, var han end en af de allerivrigste Mod- standere af den kirkelige Anskuelse, hvis Talsmand jeg her af fuld Overbevisning, men dog nærmest kun ved et lunefuldt Spil af Skæbnen, var bleven, — han førte lige- fuldt Kampen udelukkende med hæderlige Vaaben, som en Mand, der kæmper for sin Overbevisning i en Livs- og Salighedssag; og sin teologiske Overlægenhed lod han mig kun føle i sine Bevisførelsers videnskabelige Tyngde og Form, ikke i Betoningen eller i noget som helst andet blot ydre og udvendigt.

Fra Yderværkerne , fra Skallen gik vi nærmere og nærmere ind paa Stridssporgsmaalets Kærne, og jeg tror ikke, at nogen af os stak det mindste under Stol, men at vi efter Ævne gave enhver sin Opfattelse saa skarpt som muligt. Der laa imidlertid et svælgende Dyb imellem os. — At Troen var en Hj ærte sag og ikke en Forstandssag, vilde han vel tildels indromme, men vilde dog hellere give det saaledes, at den ganske væ- sentlig var en Hjærtesag, men tillige, i det mindste til- dels, en Forstandssag. Han kunde da naturligvis heller ikke gaa ind paa min Paastand, at jeg tror, fordi jeg ikke kan begribe, da jeg lige saa lidt kan tro, hvad jeg be- griber, som begribe, hvad jeg tror. Efter hans Mening kunde jeg lige saa godt igjennem Begrebet komme til at tro, som igjennem Troen komme til at begribe. Naar jeg paastod, at Troen kom igjennem Hørelsen, kom ved at høre Bekjendelsen af en levende Menneskerøst,

95

og at man umulig kunde læse sig den til; da stillede han derimod den Paastand, at et sandhedskjærligt Men- neske kunde godt læse sig til Troen, og han vilde ikke engang agte det for nødvendigt, at Læseren forst, om ogsaa for meget længe siden, maatte have modtaget Troens Indhold af et troende Menneskes Bekjendelse. Endnu mindre kunde han gaa ind paa min Paastand, at et sandhedskjærligt vantro Menneske uden troende Vejled- ning maatte af Skriften læse stadig ny Bestyrkelse af sin Vantro, fordi netop hans Sandhedskjærlighed maatte sige ham, at den vrimlede af Urimeligheder, som hans Forstand aldrig kunde fatte eller følge. Jeg satte Sa- gen paa Spidsen og paastod, at, om ogsaa den aller- sidste Bibel var brændt, men der endnu fandtes om end kun et eneste troende Menneske i Verden, da vilde jeg dog ikke kunne sige, at Kristendommen var uddød, og ikke kunne nægte Muligheden af, at den fra den eneste Troende kande trænge ind og trænge igjennem hos alle virkelig sandhedskjærlige Mennesker; men var derimod det sidste Menneske dødt, som bekjendte den Herre Kristus i Aand og i Sandhed, da var ogsaa Kristen- dommen uddød med ham, og det hjalp kun lidet, om der fandtes nok saa mange Bibler i hvert eneste Hus; thi saa lidt som Bogen nogensinde selv fik Liv, saa lidt indblæste den Liv i en eneste af alle de aandelig døde. Da maatte Kristus forst atter blive Menneske, thi el- lers havde han aldrig behøvet at blive det, men isteden for at lade ham fødes, lære, lide og dø, havde Gud kunnet lade det regne med Bibler over hele Jorden. Enhver Ting til sit Brug, og Skriftens Gjerning er det ikke at skabe nye Kristne, men den er »nyttig til Lærdom, til Overbevisning, til Rettelse, til Optugtelse i Retfærdig- hed« , saa at den, der som »et Guds Menneske« gaar til dens Læsning, kan derved »vorde fuldkommen og dygtiggjort til al god Gjerning«. Provsten mente der-

96

imcd, at, om ogsaa den sidste Bekjender var død, var Kristendommen dog ikke uddød, saa længe Herren ikke havde taget Skriften tilbage, da den nok atter vilde kunne indblæse Liv i de slumrende Sjæle. — Det maa vel tildels, men dog ogsaa kun tildels, skrives paa min teologiske Uformuenheds Regning, naar Provsten slut- telig erklærede, at han opfattede det som Kærnen i den grundtvigske Anskuelse, at den vilde udjævne og udfylde Kløften mellem de stridige kristne Menigheder og vise dem, at i Hovedsagen vare vi alle enige. Jeg kan ikke tænke mig, at jeg havde givet anden Anledning til denne Misforstaaelse, end at jeg ved at fremhæve Troesbekj endel- sens Forhold til Skriften erklærede, at jeg maatte agte mig troesenig med hver den , der i Aand og Sandhed kunde tilegne sig den apostoliskeTroesbekj endelse, om han end i flere Stykker læste Skriften paa anden Maade end jeg; thi ved Daabspagten bleve vi Lemmer af Kristi Menighed, og ikke ved Skriftens Udlæggelse, saa at Afvigelse i de Stykker, der ikke vare Led af selve Daabspagten, havde i ethvert Tilfælde mindre at sige, om den end i og for sig kunde være betydnings- fuld nok. Da jeg nu fralagde Grundtvig og os andre den Ære, nærmest at være Forkæmpere for den saa- kaldte evangeliske Alliance, og jeg under Stridens Fort- sættelse kom til at udtale som min Overbevisning, støttet paa flere Skriftsteder og paa selve Troesbekj en- delsens »nedfoer til Helvede«, at der ogsaa efter Døden kunde gives Mulighed for en Omvendelse, erklærede Domprovsten, at han saae, at det var vort Ønske og vor Mening, et Ønske, som han visselig kunde finde smukt, men en Mening, han ikke kunde dele, at slut- telig vilde hele Menneskeheden omvende sig til Herren og blive salig, saa der slet ingen skulde endelig for- dommes. Ogsaa denne Mening (Apokatastasis) maatte jeg fralægge baade mig og os, og der var da slet intet, hvorom

97

vi til Slutningen kunde blive enige, uden derom, at Ti hver for sig talte et Sprog, hvoraf den tiltalte ikke forstod andet eller mere end dette ene, at sikkerlig og- saa hans Modstander mente det ærlig og alvorlig med sin Kristendom og var bekymret for sin Saligheds Sag. — Men dette var dog altid et Udbytte af en lang og varm Kamp, der jo vel afbrødes ved en længere Spad- seregang, men begyndtes og fortsattes igjen; og for dette Udbyttes Skyld, som jeg er vis paa at have gjengivet aldeles nojagtig, føler jeg mig overtydet om, at min ærede Modstander — hvis han nogensinde skulde faa disse Linier at læse — vil undskylde mig, om jeg, Læg- manden, i en eller anden Enkelthed skulde have op- fattet og gjengivet hans Ytringer mindre nojagtig, klart og bestemt, end ønskeligt kunde være.

Henad Aften gik vi os en Tur i Haven og ned til Siljans Strand, men det var en kold og bidende Blæst, som snart jog de fleste af Kvinderne og flere af Mæn- dene ind igjen. Vi vare kun en sex, syv Stykker, som havde Mod og Mands Iljærte til at holde ud mod Vejret, men vi ændrede Vejens Retning: vi vendte os bort fra Siljan og gik igjennem en Del af Byen mod nordøst. Et hojt, skovgroet Bjerg, Kåringberget, blev nu Maalet for vor Vandring. Her samler sig Byens Ungdom baade Majnatten (Valborgnat) og Sankthansnat om de flam- mende Blus, og siden dandse de paa Engen nedenfor. En saadan Fest kunde vi desværre ikke for Ojeblikket overvære, men fra Karingbergets Top vilde vi glæde os over den dejlige Udsigt. Den forste Del af Vejen var meget bekvæm, ja den allerførste var vel endog Kjore- vej, men senere blev Bjergstien altid snævrere og brat- tere, paa sine Steder blev Gangen endog til et Slags Klatren over nøgne Klippestykker. Stor var Besværlig- heden dog aldrig, og da Maalet var naaet, var M()jon rigelig lonnet. Til den ene Side den dejlige fiolblaa

7

98

Siljan, en storladen Ametyst i en rig Indfatning, til den anden et Hav af bølgende Skovtoppe; mod nord og nordøst den ene skovgroede Bjergknude efter den anden, mod syd og sydvest den store pyntelige Leksand By med Kirketaarnet og Klokkestabelen (som man kalder det Trætaarn, hvori Kirkeklokkerne hænge, hvilket altid er et andet end Kirkens Taarn). Dalelven og det yn- dige Dalføre paa begge dens Bredder kan man følge lige fra Leksand til hinsides Al, hvor Elven udvider sig til en lille Sø. — I fulde Drag nøde vi den stolte Ud- sigt — nøde den maaske endog lidt længer, end der med Hensyn til Vejrliget var aldeles tilbørligt og for- nuftigt — og vendte saa samme Vej tilbage.

Men Bjergstien var, som sagt, snæver, og der var endnu andre Tilfældigheder, som gjorde, at vi hværken op eller ned gik i sluttet Klynge, men altid to eller tre sammen. Jeg kom hele Tiden til at gaa med Adjunkt Glantzberg, og ham skylder jeg en ikke ringe Del af de kjære Minder fra denne Vandring. Han var en ung Præst, der var dybt greben af det Ord, for hvilket han var Budbærer. Ganske vist havde han et let Anstrøg af Pietisme, og det er da en Kjendsgjerning, at, mens Pietismen i Danmark hører til de overvundne Stadier, trives den endnu mangensteds i Sverrig hos de ædleste og alvorligste Naturer. Den rene og ædle Schartaa var for betydningsfuld en Personlighed, til at man ikke endnu skulde kunne mærke hans Indflydelse baade paa det andet og det tredie Slægtled. Men hos Glantzberg maatte Pietismen dog nærmest betragtes som noget gjennemlevet, noget tilbagelagt og overvundet, der kun bredte en vis Farvetone, et vist Skær over hans nær- værende Jeg. — Han fulgte med Interesse de kirkelige Livsytringer og ønskede en roligere Fremstilling af de kirkelige Anskuelser og Stridigheder i Danmark end den,, han nys havde modtaget i Kampen mellem Domprovsten

99

og mig. Grundtvig som Teolog kjendte han egentlig kun paa anden og tredie Haand, men Birkedal baade kjendte og elskede han, og Birkedals Prædikener og Andagtsbøger hørte til hans daglige Læsning. Ogsaa Mau kjendte og skattede han, men Mau tilhørte dog nærmere hans Fortid, Birkedal hans Nutid. Naturligvis beklagede han, at Samlivet i Norden er saa indskrænket, saa fattigt, at Udbyttet af Ideer finder sjælden Sted gjennem Bøger, men næsten aldrig gjennem Samtale. Og hvem deler ikke denne hans Beklagelse? — Jeg ta- ler ikke om det sydligste Sverrig, heller ikke om Stock- holm og Upsala, jeg taler navnlig om Gotland og Da- larne, tildels dog ogsaa om Upland, Yestmanland, Sø- dermanland og Østergøtland; men foruden Grundtvig, hvem man dog, som sagt, nærmest kun kjender af Om- tale eller af andres Skrifter, var det et saare ringe Antal nyere danske Teologer, jeg i de nævnte Land- skaber sporede Kjendskab til. Jeg sporede saaledes ikke, at man kjendte det allermindste enten til Mynster eller Martensen (Bjorling har dog sagtens kjendt dem begge, men tilfældigvis kom jeg ikke til at tale med ham om nogen af dem). H. N. Clausen mindes jeg ikke kjendt af nogen anden end gamle Provst Afzelius, der havde været hans Gæst under det kjøbenhavnske Studentmøde 1845, havde selv modtaget hans Besøg 1846 og et af de følgende Aar havde kaldt en Son op efter ham (hvilken Son han, i F'orbigaaende sagt, gjærne gad sende til Kjøbenhavns Universitet, hvad han dog nu maa undlade paa Grund af Skoleplanernes Uens- artethed); men det var dog langt snarere den nationale Polittiker end Teologen Clausen, Afzelius kjendte (for Bjorlings Vedkommende maa naturligvis det samme gjælde om Clausen som om Mynster og Martensen). S or en Kierkegaard og Peter Kierkegaard hørte jeg meget jævnlig nævne , men den forstes Navnkundighed

7*

100

har langt overflojet den sidstes, ja vel endog udøvet en menlig Indflydelse paa den; thi Soren Kierkegaards Be- undrere, som dog ikke ere meget talrige, navnlig ikke udenfor Stockholm, bryde sig kun lidet om Broderen; og af Sorens Fjender have kun de færreste mærket sig Fornavnene og dromme derfor ikke om, at der gives to Brødre, som hver gaa sin Vej, men sky ubeseet alt, hvad der paa Tittelbladet bærer Forfatternavnet Kierke- gaard. Saa er der Chris ti ani, af hvis »Tiltaler i Her- rens Hus« et Par alvorlige Kvinder en Sondag For- middag bade mig at læse en eller anden hojt, fordi man den Dag tilfældigvis ikke kunde komme i Kirke. — Mau har jeg allerede nævnet, og Birkedal nævnte jeg nys for anden Gang; men hermed, jeg gjentager det, har jeg ogsaa afsluttet hele Rækken af nyere danske Teo- loger, som jeg i Øvresverrig sporede Kjendskab til. Maaske var det tilfældigt, men navnlig i Dalarne fore- kom Birkedal mig at være den af alle vore Præster, som havde samlet sig de fleste og varmeste Venner, naturligvis især mellem de yngre Præster.

Og medens der imellem hver to og to af Nordens tre Riger er rejst hoje, vilkaarlige Slagbomme, som næ- sten umuliggjore Nordboen den frie og naturlige Bevæ- gelse indenfor hele det fælles Fædrelands Grændser; medens det hører til de store Sjældenheder, at nogen nordisk Student studerer ved noget andet af vore Uni- versiteter end det, der ligger hans tilfældige Hjemstavn nærmest; og medens det siden Hans Baggers Tid (1674) nok er uhørt, at en Teolog er kaldet fra Em- bedsmand i det ene Rige til Embedsmand i det andet; — saa nojes man i Sverrig endda ingenlunde med disse Slagbomme, men har bygget sig andre og endnu urime- ligere. I Sverrig er Præsten ret egentlig stavnsbunden. Med Undtagelse af Hofprædikanter, Regimentspastorer og maaske enkelte andre kan ingen i Sverrig blive

101

Præst i noget andet Stift end det, han ifølge sin »Na- tion« tilhører, med mindre Kongen paa hans Ansøg- ning giver ham »indigenat« (Indfødsret I) i et andet Stift, til hvilket han da maa holde sig: Skaaningen og Ble- kingsboen maa blive ved Lunds Stift, Gotlændingen ved Gotland, Dalekarlen og Vestmanlændingen ved Vesterås Stift og saaledes fremdeles. Man har forsvaret dette med en Mangfoldighed af Grunde, den ene mere søgt end den anden, og man forsvarer det endnu — i det mindste er der dem, som gjore det. Den vægtigste Grund, jeg hørte fremføre, var imidlertid den, at Folke- ejendommeligheden har sit særegne Præg i hvert af de enkelte Landskaber (hvorfor ikke i hvert Herred?), og at derfor den, som er hjemme i et saadant Landskab, baade kjender Eiendommeligheden bedst og bedst kan indvirke paa den. Men man overseer da det vækkende, forfriskende og styrkende, som ligger i Paavirkningen af en frisk og fremmed Ejendommelighed; og man over- seer, at ved at kjæle for disse midalderlige Bygdeejen- dommeligheder, ved at hæge og pleje dem, staar man Fare for at udvikle en Skare af skrantne Folkebrokker og vantrevne P'olkebrøker, hvor man dog helst burde udvikle et helt og enigt, stærkt Folk; eller, om man end ikke staar Fare derfor — thi man kæmper forgæves mod Naturen — saa gjor man dog sit yderste for at fremkalde Faren. — Under Kong Karl den Femtende har man i Sverrig løst Sognebaandet ligesom i Dan- mark, og det har allerede enkeltvis godtgjort sig som en saare god Gjerning; mon man da ikke ogsaa skulde ville løse Præsternes Stavnsbaand? Dog, dette hører maaske med til Præsteskabets »Privilegier« , paa hvilke man ikke godvillig giver slip! Det er i saa Fald Skade, at den følelige »firestbrist«, som netop for Tiden tindes i en Mængde af Stifterne, saa man maa lade flere store Embeder ubesatte eller lade Præstens Gjerning udøve af

102

Komministre og Adjunkter, det er stor Skade, siger jeg, at denne samme »prestbrist« maaske snart kunde sam- mensværge sig med den sunde Fornuft, saa de i For- ening kastede »Privilegiet« overende.

Præsteskabet eller rettere : dets Konsistorier have endnu et andet Privilegium, som vi heller ikke kjende i Danmark: Jeg har sagt, at Glantzberg var en af Dom- provst Hwassers Adjunkter, men jeg veed ikke, om han er det endnu. Jeg har betegnet en Adjunkt som per- sonel Kapellan, men Omskrivningen er ikke fuldkommen nojagtig. Fra den Tid den unge Kandidat har taget »prestexamen« og er bleven præsteviet (hvilket han kan blive med det fyldte treogtyvende Aar), og indtil han selv modtager en fast Ansættelse (enten som Komminister eller Skolepræst; »pastorsexamen« kan han forst tage med sit fyldte tredivte Aar, og forst da kan han blive Pastor o: Sognepræst), — staar han aldeles til sit Konsi- storiums Raadighed. Dette kan inden Stiftets OrAraade sende ham som Adjunkt, hvor som helst det finder, at der er Trang til ham, og hvor det mener, at netop han vil være paa sin Plads. Deraf Mundhældet om en saa- dan Adjunkt, der endnu ikke har faaet sig et fast Hjem: »han får åka efter [o: på] konsistorii skjutskårra«. Strængt taget har Præsten ,lige saa lidt Indflydelse paa Afgjorelsen af Sporgsmaalet, om han vil have en Adjunkt, og hvem han i saa Fald vil have, som Adjunkten selv raader for, hvorhen han vil tage, eller hvor længe han vil blive der. Det hele ligger i Stiftskonsistoriets Haand, om man end visselig kan være temmelig sikker paa, at Konsistoriet sjælden eller aldrig misbruger sin Myndighed. —

— Ved Sængetid toge vi Afsked fra Provstegaarden, og nu klarede sig i dobbelt Forstand den Sky, som jeg forrige Dag havde seet paa gamle Domprovst Hwas- sers Pande. »De tager i Morgen til Mora; naar ven- der De tilbage?« »Overmorgen Aften, Gud for alt.« »Saa

103

tager De ind hos mig!« »Hvis Provsten tillader det, skal det være os en Fornøjelse atter at hilse paaDera.« »Hilse paa mig! nej — De kjorer lige herind i Provste- gaarden og overnatter hos mig.« »Kjører ind i Provste- gaarden?« »>Ja vist! Det har saaledes græmmet mig, at jeg ikke har kunnet have Dem i disse to Xætter; men De seer selv, hvor mange vi ere, og saa kom hele Bjorlings Familie samtidig med Dem. Naa, vær nu ikke vred, fordi jeg har maattet synes Dem ugæstfri; naar De kommer tilbage, kjører De lige ind i Provstegaarden. Ikke sandt? Hvad skal D e og Deres Barn paa Gæst- gi vergaar den!« »Vil da Provsten gjore Deres Gaard til en Gæstgivergaard og gjore Dem selv til Gæstgiver?« »Gåstgifvare ! — nå-å — nå — val — Ja val! jag ar gastgifvare, och jag skall och jag vill vara det! men ofvermorgon, vill Gud, tager De in hos gamla Prosten !<• — Det var umuligt at modstaa en saadan Bon, saa varm, saa hjærtelig-heftig som den fremkom.

Sex Uger senere drak »Onkel Adam« (Digteren og Lægen Karl Adolf Wetterbergh) i en Vennekreds i Norrkøping »Gåstgifvaren Hwassers skål!« og der var sikkerlig ikke et eneste af de bredfulde, skummende Champagneglas, som jo blev tomt.

Næste Morgen tidlig gave vi os altsaa paa Vejen ad Mora til. Da vi havde kjørt et lille Stykke, mødte vi en Kaleschevogn, hvori gamle Domprovst Hwasser sad. Han havde fulgt Bjorlings Familie paa Vej og vendte nu atter tilbage. I Forbifarten rejste han sig op, svingede med Hatten og raabte: »Vålkommen åter till Leksand! valkommen åter! hurra!«

Lige til Lerdal gaar Vejen i nordnordost, enten langs med Siljan eller dog temmelig nær dens Bred- der. Hvor vi saa færdedes, var Vejret godt baade denne

104

og den følgende Dag, mens vi næsten stadig saae det øsregne foran os, bagved os og til begge Sider, stundum paa en tre, fire Steder ad Gangen. Vi havde altsaa Lykken med os, og dog ikke saa ganske! — Inden jeg forlod Stockholm, talte jeg med Santesson om vor Dalrejse, at han maatte henlede min Opmærksomhed paa alt, hvad der var at se. »For allt må du till Bergsångsbackarne! det år något af det vackraste och grannaste, du får att se.« Min stadige tyske Vej- viser, CF. Frisch (»Schweden. Handbuch fur Reisende«), var enig med Santesson; han sagde mig: »Paa Bergs- ångsbackarne er der en Udsigt, som ikke mange Steder finder sin Mage, og for hvis Skyld alene man burde gjore en Rejse til Dalarne.« — Og vi kom did sammen med Bjorlings, og vi bestege Bakkerne, mens vi pluk- kede Jordbær og Blaabær underveijs, kjøbte dem vel og- saa af Smaadrengene og Smaapigerne, der bøde os dem paa store Skræppeblade. Og Udsigten var dejlig, det er ganske vist, men i alt vort Held havde vi dog et Uheld, thi det regnede baade i sydøst, i vest og nord- vest, saa Synskredsen var hverken saa vid eller saa klar, som den burde været. Vi saae L eks and i syd- vest, Råttvik i nord og Vikarby i nordnordvest; over Siljans Vande skimtede vi ogsaa S olleron med dens hvide Kirketaarn (»Sofia Magdalena«) i nordvest; men desværre! vi kunne dog ikke med fuldkommen Sandhed sige, at vi have været paa Bergsångsbackarne og der modtaget Indtrykket af noget af »det vackraste och gran- naste«. Rejsen havde at byde os. Under vore Fødder snoede Vejen sig smukt og malerisk; paa hin Side Vejen laa der et Par venlige Bøndergaarde, krandsede af Løv- træer; de laa ved Foden af en Højderyg, der — men for- modentlig med Uret — syntes mig at maatte være endnu højere og at maatte tilbyde en endnu smukkere og vi- dere Udsigt end den, paa hvilken vi stode; og tæt bag-

105

ved disse Gaarde og denne Hojderyg smilede »Dalar- nes oga«, det klare, det livlige, det havblaa. Gik saa Blikket ned ad Bakkeskrænterne med deres purrede Løvbuske, til de andre Sider, mødte det morke, frodige Skovgrupper, lioje, hvide Skorstene over rødmalede Huse, knejsende Bakkestrøg og blødtrundede Dalstrøg; men det var alt saa nær, fordi den fjærnere Synskreds allevegne var regnsvanger. Saaledes som vi saae Bergs- ångsbackarne, har jeg seet mangen en Udsigt, der var baade videre og stoltere, baade mere smilende og mere vexlende. Jeg har allerede nævnet Bispklacken, jeg kommer senere til at nævne endnu et Par.

I Utby skiftede vi Heste. Det kostede Selvover- vindelse at tage lige herfra til Vi kar by, isteden for at gjore en Afstikker til Ofvanmyra samt herfra til Bo da Kapel og S ty g gf or s en, der har sit Navn af det storladne, mægtige Vandfald paa tohundrede Fod, som boltrer sig midt i de grufuldeste og vildeste Om- givelser. Men Omvejen vilde have været fulde halv- tredie svensk (o: henved fire danske) Mil; vi maatte alt- saa tage Fornuften fangen, og — »den, der overvinder sig selv, er jo storre end den, der indtager en Stad!« — Isteden for en af de vildeste, tik vi da en af de yndigste Naturer at se.

Det er om Vejen fra Utby til Vikarby, at Unge siger: »Den, som icke sett [denna] vjigen, der annu det morka och det Ijusa ligga liredvid hvarandra, men i en separationsakt, såsom morgonen och natten, den må al- drig tala om, att han varit i Dalarne.« — Fra Utby følger Vejen Siljans Bredder til hinsides Vikarby, og i det frodige, tætbyggede Landskab aabner sig den ene smi- lende Udsigt efter den anden, navnlis: fra Gerdesbo, over Ler dal og Rattvik til Vikarby. Ganske tæt til venstre har man Siljan , og en Smule til hojre har man det store, brede, herlige Ler dal sberg, om hvilket

106

man har sagt mig, at det har en paafaldende Lighed med Kinnekulle, seet fra Venern. Det slynger sig i en lang, lang Halvmaane nordøst om Siljan og er dyrket, stærkt bebygget og skovgroet lige til Toppen. — Under- vejs var jeg inde i en lille hyggelig Villa, som hedder Karlsvik. Den er beboet af en Læge, hvis Navn jeg nu har glemt (jeg skulde dog næsten mene, at han hed Wettergren), men som jeg havde lovet Sætherberg at bringe en Hilsen. Han var ikke hjemme; han var rejst bort paa nogle Dage; men det venlige Hus stod der, en yndig Midsommersdrom, hvis jeg maa tillade mig at oversætte »en Idyl« saaledes. I Haven kom jeg ikke, men jeg kastede dog mit Blik over en Yppighed af Blomster, som mindede om alt andet end om 60° 52' nordlig Bredde. En løvrig Hæk var jeg næsvis nok til at boje tilside for at faa et hurtigt Blik over Haven, Engen og den krusede Siljan, et Skue — ja, var jeg Skovgaard, saa fæstede jeg det strax paa Lærredet, for aldrig mere at kunne glemme det, og for at kunne dele min Rigdom med saa mange som muligt. Karls- vik, Sohlmans Sommerbolig paa Sødergarn og Carl- sons Sommerbolig paa Sjoberg — er der noget, der med Rette fortjener Navn af »sommarnoje«, saa er det disse tre Steder, nær havde jeg sagt: disse tre Gjen- billeder af et nordisk Paradis! Disse tre — og saa glemmer jeg det yndige, smilende Nacka ved Jerlasjøn og det stolte Marieberg ved Mælaren og det dejlige Ragnildsborg paa Søderteljevejen og det idylliske Sjøberga ved Vettern og det storladen -fantastiske

Jonsered ved Gøteborg og jå, jeg glemmer vel

endnu flere Steder!

En halv Mil paa denne Side Vikarby kom vi til Råttvik. Det var ikke engang halvvejs vor Hensigt

107

at standse her, thi vi vilde jo til Mora og — det laa endnu stedse som en fjærn Mulighed — maaske til Orsa og Eltdalen. Jeg lod altsaa Vognen holde paa Gaden og sprang selv af for at bringe Provst Boethius de Hilsener, jeg havde med til ham fra Lektor Bore Hus i Kalmar, fra Provst Hwasser og fra flere andre. Men Provst Bjorlings vare komne till Rættvik for vi, og jeg var endnu ikke naaet ind i Præstegaarden, for begge Provsterne kom mig imøde. De havde seet vor Vogn rulle ned ad Vejen, og den gamle, milde Provst Boe- thius — en Mand paa nogle og treds — vilde paa in- gen Maade tillade os at kjøre sin Dor forbi. Der hjalp hværken Lon eller Bon — skjont meget gjenstridige vare vi nok i Grunden ikke — Hestene maatte spændes fra Vognen, og vi selv maatte ind for endnu engang, vel den hundrede Gang, at nyde godt af en ubeskrivelig hjærtelig Gæstfrihed. Det er formodentlig unødvendigt at tilfoje, at vi heller ikke kom til at fortryde denne vor Eftergivenhed.

At sætte syv uvæntede Gæster (Provst Bjorlings og os) til et næsten udsøgt Middagsbord, var dog ikke engang Rættvik Provstegaard indrettet paa uden et Par Timers Varsel, og saa lænore i det mindste maatte vi give Husmoderen Henstand; men til Gjengjæld gav hun os saa en Frokost, der gjærne havde kunnet gjore Fyldest for Middagsmad med. — Ved dens øvrige Be- standdele skal jeg ikke dvæle, men ovenpaa Kaffen og Vinen fik jeg et Glas Vand, saa rent, saa frisk, saa køligt, at der undslap mig et Udbrud af det mest le- vende Velbehag. Om det saa er Linnerhjelm, ud- bryder han jo i Lerdals Gæstgivergaard i Henrykkelse over »den lilla, men i den varma våderleken behagliga omståndigheten att fa utvaldt godt iskållare-dricka.« — Og jeg hørte nu, at dette Vand var fra Siljan! Andet Vand havde man ikke, men savnede man heller ikke.

108

Man gjemte det i Iskældere (ligesom »drickat« o: Øllet), og havde det saa frisk og køligt hele Sommeren igjen- nem. Det samme er Tilfældet trindt om Siljans Bred- der. — Ogsaa Vandet i Leksand havde særlig behaget mig; da jeg kom tilbage dertil, hørte jeg, at det var øst af Dal elv en og behandlet paa samme Maade som Vandet i Rættvik. Og jeg hørte ydermere, at Dalelven paa hele sit Løb forsyner Omboerne med Drikkevand. Men det samme gjor Vettern i Motala, Vadstena, Sjø- berga, Grenna og paa hele sin Østkyst, rimeligvis da ogsaa paa sine øvrige Bredder.

»To se Råttvik and — die!« skal mere end een rejsende Engelskmand i sin Henrykkelse have ud- raabt; ja man paastaar endog, at det ikke var en enkelt nykfuld Guldfugl fra Stenkulsøen, som gjorde sin Sver- rigsrejse alene for Rættviks Skyld, kom did, saae og hen- rykkedes og vendte sporenstregs tilbage til sit Taage- hjem. Kan være, thi hvad kan en Engelskmand ikke finde paa! Earl Fitzwil Ham rejste med sit eget Damp- skib til Stockholm; lejede her et nyt Dampskib til sig og sine Damer; sejlede saa til Upsala, hvor han kom en Dag senere end jeg; lejede sig her fire Værelser paa Hotellet og var rigtignok saa heldig forst at blive Vidne til og siden Gæst ved en lystig Studentsexa, men det var udenfor hans Beregning; gik saa næste Morgen op i Domkirken, hvor han tæt indenfor Doren stod en halv Time ved Linnés Gravsten; gav saa Klokkeren rige- lige Drikkepenge uden at ville se det mindste andet af dette Nordens Underværk med dets hundrede histo- riske og konstneriske Mindesmærker (sine Damer gav han imidlertid fuld Frihed, saa vidt Tiden rakte) ; vendte derpaa tilbage til Stockholm og — hvis jeg ikke er fejl underrettet — forlod Sverrig med det samme. En En- gelskmand kunde da vistnok ogsaa tage til Sverrig blot for at se Rættvik; men »at se Rættvik og — dø!« denne

109

Sætning klinger mig dog slet ikke engelsk, snarere tysk, skjont min tyske Vejviser, Frisch, nævner blot Rætt- viks Navn i sin Haandbog, men skjænker det ikke en Stavelses Omtale. Nu, vi maa trøste os over hans Tavs- hed, og Rættvik maa trøste sig med. Og naar vi have seet det og gjort os noje kjendte dermed, sige vi ganske sikkert med Unge: »Råttviks socken lemnar jag ogerna. Naturskonheterna ligga der icke spridda och enstaka, såsom vore ett visst hushållningssystem iakttaget vid deras utdelande; man behofver ej soka dem; de hafva bildat sig i en enda stor, sammangjuten massa, alldeles for stor for någon trådgårdsmåsterlig uppstådning, och icke for att sysselsåtta naturens ståderskor, utan for att glådja dess vånner.«

Efter Frokosten gjorde vi et behageligt Kjendskab med en ejendommelig svensk Skik: man narrer her ikke Folk paa deres Navne dage med fordringsfulde Binde- breve; man lykønsker dem med Blomsterkoste og andre Smaagaver. Det er altsaa en sand Fornojelse at have Navnedag i Sverrig. — Derpaa glædede x\rrhosiander os ved at synge nogle Sange til Pianofortet med sin dejlige Stemme; og det er sikkert, at han endnu ingen- lunde havde glemt »Upsalasången«. — Saa gik vi til Kirken. Det er en stor, smuk og rummelig Korskirke, skjont den i Rummelighed staar ikke saa ganske lidt tilbage for Leksands ; og det er en Stenbygning som denne. Baade Kirken og Kirkegaarden ere vel vedlige- holdte; over det hoje, ranke Taarnspir drejer der sig en Hane som Floj. — Ved Indgangen til Kirken sidder der en Ligsten over Provst Olof Olot'sson Kumblæus (j 17G5), hvis eneste Mærkelighed imidlertid er den latterlige Mis- brug af Stedordet »sin« ; den indeholder nemlig følgende Sætning: »Ta (o: då) Gud behagar låta sina (o: hans) ben multna.« Men inde i selve Kirken, paa en af Ko- rets Sidevægge, til venstre fra Alteret, tindes der en

110

Tavle med følgende Digt, forfattet af Bonden, Kirke- værge Tåpp Lars Persson i Vikarby 1780:

luppens tal på Råttviks torn.

Hår står jag med forgylldan kropp,

uppsatt på sjelfva tornets topp

att låta solen på mig spela:

men ock att utan skjul och hågn

fordraga både kold och rågn

med hårdig kropp och lemmar stela.

Min flagga sålian stilla står:

men efter alla våder går,

just såsom folk mast år till sinne;

dock år jag stadig på min vakt

och ber dem taga vål i akt

sin tid och hafva Gud i minne.

Fast ingen tunga i mig rors ,

mitt tysta rop dock vida hors

i skog och mark vid Råttviks stranden:

Vak upp och gack i Herrans hus

att nyttja nådetidens Ijus,

som han sjelf såtter dig i handen.

Du som mig ser, men lefver fråckt, låt dig som Petrus blifva våckt, når han fick hora hanen gala; ditt hufvud ned mot jorden sank, med tårar på hans hjerta tank, hvars blod så godt for dig vill tala.

Jeg meddeler ingenlunde dette Digt som et Møn- sterdigt, men nu har jeg læst saa mange Rejseskildringer fra Dalarne, og ikke færrest svenske, men har ikke seet det omtale i en eneste. Jeg mener dog, at man af det vil kunne se, hvis man ikke vidste det tidligere, at endnu 1780 var Poesien ikke uddød i vor Almue. Og den er det heller ikke endnu, kan jeg tro, hvor for- nemt der end tit rimpes paa Næsen ad al den Poesi,

111

som ikke er udgaaet af en eller anden Latinskole, som ikke er »gjort« efter Konstens Regler, etter en eller anden gjennemtygget »ars poetica«. Den vil heller al- drig uddø, for selve vort Folk dør, thi i en hojere For- stand er det dog i Poesien, at Livet leves; og leves Livet ikke i Almuen, er Folkeroden ikke karsk og sund, da visner snart den sidste Blomst, som allerede hænger sygnende paa den marvløse Stamme.

Bonden hed »Tåpp« Lars Persson, og dette minder mig om en ældgammel Skik i Dalarne. Enhver Gaard har her sit eget Navn, selv om den ligger midt i en af de sammenbyggede Byer. Men efter Gaarden kaldes deus Ejer, saa længe han har den, og dette Tilnavn sættes ikke bagved men foran hans Døbenavn. Tåpp Lars Persson er altsaa oversat: Lars Persson, Ejer af Tåppgaarden i Yikarby, ligesom Tomt Mats Larsson er: Mats Larsson, Ejer af Tomtegaarden i Utmeland. Des- værre har jeg ikke den Fortegnelse paa en stor Mængde Gaarde i Dalarne, som Biskop Fahlcrantz tog for et Par Aar siden; jeg vilde ellers kunne glæde mine Læsere med en hel Del pudsige og hojst ejendommelige Navne.

Men Rættviks Kirke og Kirkegaard have en ældre og storre Mærkværdighed end Tåpp-Larses Digt. — Vi forlode sidst Gustaf Vasa hos Præsten Hr. Jon i Sværdsjø, der modtog ham med uskromtet Glæde og beholdt ham i tre (otte?) Dage hos sig, men troede ham ikke længer sikker, da Husholdersken en Morgen havde opdaget, med hvilken Ærbødighed Præsten holdt Vandfadet for den unge Tærskemand, mens han tvættede sig. »Hvorfor holder I saaledes Vandfadet for ham?« spurgte den undrende Præstedeje, og hun følte sig kun lidet tilfredsstillet ved Hr. Jons korte Svar: »Hvad kommer det Dig ved I« — Altsaa sendte Hr. Jon i al Stilhed sin gamle Skolekynding til Isala, som ligger om- trent en Fjerdingvej fra Sværdsjø, men paa den anden

112

Side af Søen. Han sendte liani til »kronones djurkarl« (Kroneskytten) Sven Elfsson, »en mycket beskedlig bonde«. Næppe var Gustaf kommen hid, for der traadte danske Udsendinger ind, som spurgte, om man ikke havde seet noget til en ung Adelsmand, der strejfede Landet rundt i Almuesklæder for at vække Oprør mod Kongen. Svens Hustru, hvis Navn vi desværre ikke kjende, var just sysselsat med Bagning, og den frusne Gustaf stod ved Ovnen og varmede sig. Danskerne skottede mis- tænksomme paa ham, men for at fjærne enhver Mis- tanke slog hun ham med Ovngrislen over Rygstykkerne, idet hun med vred Røst tilfojede: »Hvad staar Du der og gaber paa de Fremmede, som om Du aldrig havde seet Folk for! Pak Dig ud paa Loen og tærsk!« Gustaf maatte slukøret pille af, men i den dumme og villieløse Karl, som Skyttens Kone handlede saaledes med, kunde Danskerne ikke længer søge efter den jagede fornemme Adelsherre; og atter var han reddet ved en Kvindes Snarraadighed. — At »Gosta Ersson« skjulte sig i Da- larne, var imidlertid alle Mænd vitterligt, og fanges skulde han. Henrik v. Melen, Høvidsmanden paa Vesterås, sendte derfor sine Stridsmænd i alle Retninger »for att taga honom vid halsen eller dråpan eller åtminstone reda honom ondt till hos Dalkarlarna.« Tilsidst blev Sven Elfsson ængstlig og gjemte sin Gæst i et Læs Halm for at bringe ham ind i de øde Skovbygder. Danske Soldater holdt jo vel Vagt ved alle mulige Broer og banede Veje, men Sven kjendte de ubanede Veje gjennem Skov, over Sø og Mose, og gav sig derfor trøstig paa Farten. Han var dog ikke naaet ret langt, inden Vognen omringedes af Soldater, og ved et Vink havde den fattige Bonde kunnet røbe Gustaf og tjent den store Pris, som var sat paa hans Hoved; gav han ikke Vinket, og Gustaf dog blev funden, vilde de begge være dødsens. Men Sven gav ikke Vinket, han vaklede

113

ikke et Ojeblik. Et Par af Soldaterne rendte sine Spyd gjennem Halmlæsset. men Sven saae derpaa uden at rore en Mine. Gustaf blev saaret i det ene Ben, men tav til Yaanden, og Vognen fik Lov til at kjøre videre. Da mærkede Sven lidt efter, at der piblede Blod igjen- nem Halmen ned paa Sneen, og saa meget storre blev Faren, at de skulde røbes, hvis de atter mødte Men- nesker paa Vejen. Men Sven tog i Hast sin Kniv og skar Hesten et dybt Snit i Foden, saa det kunde se ud, som om det var den, der blodfarvede Vejen. Gustaf blev atter frelst, men siden den Tid kaldes Sværdsjø- karlene med et Ordspil »Kråkor« (Krager), fordi det var i "kråkan«' (Hoven), Sven skar sin Hest. — Laden ved Isala, som endnu ejes af Sven Elfssons Ætlinger paa Spinde- siden, vedligeholdtes af hans Afkom i sex Led (Son, Son, Son, Datter, Datter og Son) uden ringeste Hjælp af Kronen. Da (omtrent 1740) fik den sjette i Rækken, Johan Hansson, syvogtyve Daler Kobbermønt til dens Istand- sættelse, og lige siden er den vedligeholdt, som »ett riksens monument«. Den er løftet paa nye Syller for ikke at tage Skade af Jordens Fugtighed; allerede for- inden vare dog enkelte Stokke raadnede og nye indsatte, men i det væsentlige er den endnu paa Tag og Fag den gamle Lade, uflyttet og uombygget. — Paa den ottende Stok fra Syllen til den søndre Langvæg, omtrent tre Alen fra Lodoren, stod endnu 1780 følgende Ord ind- ristede: "Kung Josta har troskat har«, men allerede dengang kunde de kun med M()je læses, og Væggene vare saavel uden- som indentil oversaaede med Navne af alle- haande Mennesker. 1787 besøgte Gustaf denTredie Laden og rejste da en Mindestøtte af Porfyr med Ind- skriften: »Hår troskade Gustaf Eriksson, forfoljd af ri- kets fiender, af Forsynen utsedd till fåderneslandets rådd- ning. Hans attling i sjette Led, Gustaf HI, låt resa minnesmårket« ; og samtidig gav han Sven Elfssons Æt-

8

114

ling i ottende Led en Skuepenge at bære paa Brystet. — Sven bragte Gustaf til Marnæs By i P'inneskoven, ligeledes i Sværdsjø Sogn, men hvor dette støder sammen med Leksands Sogn, syv Fjerdingvej nordvest for Isala, og overgav ham her til Brødrene PerOlssoji og Mats Olsson, der vare Kroneskytter som han selv. Heller ikke disse turde beholde ham i Huset, da man hvert Ojeblik kunde vænte Spejderne. — Men ved Bredden af Långsjø Aa, paa et Sted, som kaldes Nærbolåga, en Fjerdingvej vesten for Marnæs og i Leksand Sogn, laa der en mægtig kuldfalden Fyr, og under den laa nu Gustaf midt i den haarde Vinter gjemt i tre Dage, me- dens Marnæsboerne stjal sig til at bringe ham Mad og Drikke og hjalp ham at skøtte hans Saar. — Atter maatte han dog flyttes og bragtes nu langs Långsjø Aa, omtrent en halv Mil, til Kungshøgen, som den siden kaldtes, en Hoj, som ligger midt i en udstrakt Mose, paa Asby Mark i Leksand Sogn, og atter her gjemte man ham under en lignende Fyr. De trofaste Marnæs- boere slap ham dog ikke, men da han siden blev Konge, lonnede Gustaf deres Troskab ved at give Mats Olsson hemmanet Kysveden, »som han med fogdens tillåtelse kronan till forbåttring af odesmark upptaget hafver«, og ved at sætte en stor forgyldt Krone over deres Kirke- tag i Sværdsjø. En lignende satte hundrede Aar senere Gustaf Adolfs Datter, Dronning Kristine, og begge lyse endnu fra Taget til Menighedens Ære. — Fyrren paa Kungshøgen blev senere oversaaet med valfartende Mænds Navne, men vel for hundrede Aar siden har Tidens Tand tilintetgjort den, saa der er ikke længer Spor af den at finde. Derimod har vor Ven fra Rankhyttan, Øverste- lojtnant Schultz berg, med flere andre Dannemænd rejst en Mindesten paa Hojens flade Top.

Endelig syntes det, at Søgningen paa denne Egn be- gyndte at lægge sig lidt, og Marnæsboerne førte da Gustaf

115

ad en lang Omvej : over Fæbosjøn, Ungsjøn og Ljugaren, forbi Fickøerne og Undsættholmen , gjennem de tætte Skove til Nedre-Gærdsjø By i Rættviks Sogn. Her laa han skjult i en Kælder (som dog længst er falden sammen) indtil næste Sondag, da han med alle de øv- rige Kirkegæster gik til Rættviks Kirke, og fra Kirke- gaards muren vedRættvik talte han forsteGang offentlig til Dalkarlene. Han talte om Stockholms Blodbad og Kong Kristians Grusomhed, malede dem Fæ- drelandets sorgelige Tilstand og mindede dem om deres Fædres Daad i Engelbrekts og Sturernes Dage. — De lyttede gjærne til hans mandige Tale; men da han op- fordrede dem til at gribe Vaabnene for P'ædrelandet, svarede de enstemmig, at de mindedes godt »Lang- fredagen paa Fyrisvold" (o: det blodige Slag, i hvilket Otte Krumpen sidste Langfredag havde mejet Bønder som Græs), og ihvordan saa Rigets Tilstand end monne være, maatte de nødvendig forst vide, hvad deres Granner tænkte, da de ikke ene kunde gjore Sagen af.

Saa gik Gustaf da til Mora, men hans Ophold i Rættvik havde spurgtes, og en dansk Deling paa hun- drede Ryttere gik sydfra over Siljan til Rættvik for at gribe Flygtningen, som dog alt var borte igjen. Iblandt Danskerne vare ogsaa Thord i Ridestad og Otto i Holm og flere andre adelige Svenskere. Men Rættviks- boerne havde været aarvaagne : de saae dem komme op over Søen og klemtede strax med Klokkerne. Sønden- vinden bar Klokkeslagene op ad de tilgrændsende Byg- der, og væbnede, kampfærdige Hobe ilede ned over Ler- dalsberget, Rættviksboerne til Hjælp. Danskerne maatte indeslutte sig i Rættviks Præstegaard og Kirketaarn (Klokkestabel?), hvor Dalpilene imidlertid gjorde lyst imellem dem, indtil de overblevne reddede Livet ved at sværge, at de ikke vilde tilfuje Gustaf noget ondt. Men Taarnet bar længe Spor af de kraftige Dalpile, af hvilke

8*

116

jo endnu Prøver skulle findes i den eftergjorte Jakob Jakobssons Kogger paa Ornæs.

Og i Dal junkerens Oprør (1527), da saa mange faldt fra af dem, der hidtil havde været Kong Gustafs Venner, da bleve Rættviksboerne ved at være tro. De sagde aabenlyst til Daljunkeren, at han ingenlunde var Sten Stures Son, som han udgav sig for, men selv om han var det, vilde de dog ikke glemme den Troskab, de vare Kong Gustaf skyldige. Morakarlene og deres Naboer i Orsa samt Leksandskarlene lode sig vildlede af Junkeren og hans mange Præster; men Mændene fra Rættvik sloge sig sammen med dem fra Tuna og Gagnef, Hedemora, Skedvi og Husby, og dog vare netop Rætt- vikskarlene paa alle Sider omringede af Junkerens svorne Venner. For de forenede Kræfter maatte han da forst flygte til Vermland og derfra til Norge.

Samtidig med Rættvik Kirketaarn udholdt altsaa og- saa Rættvik Præstegaard en Belejring. Men der knytter sig endnu et krigersk Minde til Præstegaarden. — Om Sommeren flytter Præstefamilien fra Vinterboligen over i en køligere Sommerbolig. Det var altsaa den , i hvilken man opholdt sig under vort Besøg*. x\llerede for over hundrede Aar siden blev den af Synsmændene domt til Nedriveise paa Grund af Brøstfældighed, men den staar endnu og kan forhaabentlig staa i hundrede Aar til, thi den er, forekommer det mig, bygget af for- svarligt Tømmer; navnlig er hver eneste Gulvplanke saa mægtig, at den i sin Bredde kunde danne en ret an- tagelig Bordskive. (Udtrykket »Gulvplanke« er vist- nok mindre rigtigt, men jeg veed ikke noget bedre at ombytte det med, thi isteden for almindelige Planker er Gulvet dannet af Fyrretræer, som kun ere gjennem- savede en eneste Gang, hvorpaa den glatte Side er vendt opad og Bullen nedad; hvert enkelt Træ har saa- ledes kun afgivet to Gulvplanker, der hver have en

117

Tykkelse som Træets halve Gjennemsnit.) — Engang laa en af de fremfarne Konger paa Jagt i Dalarne; om jeg mindes ret, var det Fredrik den Forste, der jo var en mægtig Nimrod, for dog at være mægtig i noget. Som sædvanlig havde han hele sit store tyske Fol^ie med sig, og midlertidig tog han tiltakke i denne Som- merbolig. Jagten i Skovene og Bjergene kunde ikke tilfredsstille den krigerske Herre, men baade han og hans Følge maatte fortsætte Øvelserne inden Husets Vægge. Og endnu bærer Sommerboligen Mærker af, hvor- ledes de stode i det ene Gavlvindue og gjennem de op- ladte Dore og alle Værelserne skøde til Maals efter Vinduesposten i den modsatte Ende af Huset.

Men — tilbage til vor Vandring! Fra Kirkegaarden gik vi ned ad Kirkebakken til Siljan, til Kirkegæn- gernes Landingssted. Her laa der en stor og smuk Kirkebaad, som, hvis man ellers kunde stole paa de i Stævnen indhuggede Aarstal, skulde være omtrent sine halvandet Hundrede Aar gammel og istandsat omtrent hvert tyvende eller tredifte Aar. Den havde ti Aarer ligesom Leksandsbaadene og havde den foregaaende Dag bragt Kirkegængere til Rættvik, men paa Grund af Stormen havde de ikke turdet gaa tilbage i den, havde derfor lænket den her i Nøstet og havde selv tilfods maattet gaa den lange Vej hjem. — Men hvilken Ud- sigt fra dette Landingssted! Den begynder ved Kirke- bakken, som krones af den hoje, smukke, hvidmalede Kirke , og strækker sig saa over den største Del af Siljan med alle dens dejlige Bredder. Ingensteds saae jeg Siljan saa vid, saa stor, saa ms'gtig, og ingensteds saa blaa, saa blank, saa smilende. Hist bag den store, venlige Rættviks By højner sig Lerdalsbe rget. Det er nær nok, til at man kan gribes og henrives af den storslaaede Tavle, der er saa frisk og livlig, som den er broget og smilende, og dog tjærnt nok, til at man

118

raaa overse de enkelte Fejltegninger, der dog sagtens findes i dette som i ethvert andet Maleri. Hist ligger selve den pyntelige Ler dal By i sin Skov af Haver, hist det yndige Karl s vi k, som for faa Timer siden henrykkede os paa nært Hold, hist Gerdesbo og hist, en Smule længere fra Stranden, Bergsångsbackarne, fra hvilke vi i Formiddags gjorde det forste Bekj endt- skab med Rættvik. Selve Leksand forbyde de mellem- liggende Hojder os at se, men derimod se vi de kjendte Hojder paa den modsatte Side ad Leksandsnoret, fra hvilke vi i nordvest kunne følge Siljans sydvestlige Bjergramme lige op ad Solierøn til; og tæt paa vor hojre Side have vi den dejlige Strandvej til Vikarby, hvorfra et Næs skyder sig langt ud i Siljan. — Og hvor er saa alt frisk og frodigt, lyst og venligt omkring Rættvik! Store Grupper af lyse, saftige Løvtræer, iblandt hvilke allehaande rigttyngede, mangefarvede Frugttræer, vexle med de morke, alvorlige Naaletræer; bølgende Agre, gronskende og gulnende Marker vexle med Bjer- genes spættede Ur. Hvis jeg vilde, kunde jeg gjærne med Unge kalde Rættvik »Dalarnes Arkadien, den nor- diska naturens klassiska jord, en fridens boning, vid hvars trosklar vågor och vindar lågga sig besegrade;« men jeg maatte da laane disse smukke Billeder, og hvis Ejermanden krævede dem tilbage, stod jeg nøgen og bar igjen. For mig er Rættvik et Syden hentryllet i Norden, uden dog at være rørt af Nordens isnende Aande. Jeg kan vel heller ikke indestaa for, at jeg er den forste, der har brugt dette Billede, der forekommer mig saa naturligt, at det uvilkaarlig maatte paatrænge sig enhver; men lige meget! at Rættvik er et Syden i Norden, er saaledes gaaet over i min Bevidsthed, at blot ved at tænke paa Rættvik føler jeg, synes det mig, Sommervarmen og Sommerfrodigheden, skjont jeg horer Aprilbygerne ruske i mine Vinduer. Og dog — uagtet

119

Rætt\nk kun ligger halvtredie geografisk Mil nordligere end Leksand, — i Leksand modnes Hasselnødderne og Pærerne fortræffelig, i Rættvik sjælden eller aldrig. Saa fin en Følelse har Planteverdenen, at den samme Væxt, der gror villig halvtredie Mil sydligere, den skyr det solbare Rættvik, fordi — jeg kan i det mindste ikke tænke mig nogen rimeligere Grund — skjont Varmen i Somraer- maanederne visselig er lige saa stor paa det sidste som paa det forste Sted, maa dog Hovedsummen af den aarlige Gjennemsnitsvarme sagtens være en lille Smule mindre. Eller skulde det ligge i en storre Kalkholdighed i Jord- bunden? eller deri, at Leksand vistnok i sin Dalkedel ligger en lille Smule lavere end Rættvik?

Sagtens lidt se*nt vendte vi tilbage til Middags- maden. Som jævnlig i Sverrig nødes den paa fri Fod, paa den Plads og i den Kreds, enhver selv valgte sig, snart her, snart der, i det ene eller det andet Værelse. Ganske vist stod der et storre Bord dækket midt i den egentlige Spisestue, og ved dette søgte enhver sig selv, hvad hans Hjærte lystede, eller Retterne vandrede der- fra til de mere fastgroede, de mere urørlige Medlemmer af Samfundet; men til det nit- og nagelfaste Væsen, den »Bordskik«', som hersker ved vore Middagsselskaber, kjendte man ikke det allerringeste. — Efter Bordet faldt mine Ojne tilfældig paa en hel Del Sofaer og Stole, hvis Betræk lige uvilkaarlig fængslede min Opmærksomhed og vakte min Nysgjærrighed. Jeg fik da at vide, at alle disse Betræk vare Arbejder af Husets konstfærdige Døtre, hæklede og broderede af deres egne Hænder, de fleste til Forældrenes Sølvbryllup. Hvilket Mod til at sætte dem i Gang, hvilken Udholdenhed i at gjennem- føre dem, hvilken Konstfærdighed i at tegne og male med Naalen, hvilken Smag i at vælge og ordne Far-

120

verne! Man paastaar, at Rættviksboerne skulle ud- mærke sig ved en ganske særegen Sands for Farve- lægningen, for Brugen af de levende Farver — mon en Virkning af Rættviks Egenskab som et Syden i Nor- den? Maaske var det denne Sogneboernes Farvesands, der havde givet sig et nyt Vidnesbyrd i Provstegaardens Døtre. — Man vil maaske mene, at saadanne kvindelige Arbejder høre dog egentlig ikke til de store Sjælden- heder; at man sagtens finder dem lige saa mange og lige saa gode hos os selv. Ganske vist! Men den samme Haand, som udretter alt dette, den holder ogsaa Huset i Skik og Orden, den styrer Kjøkken og Kjælder, og — den lokker af Strængene de bløde, klare, stærke og smæltende Toner. Dette og meget mere glemmer Man- den saa tit og stirrer sig blind paa sin egen Kraft, som han elsker og beundrer. Man har paastaaet, hvad sandt er, at Uligheden mellem Mand og Kvinde er nær- mest den, at Manden knytter sig gjennem Ideen til Perso- nerne, Kvinden knytter sig gjennem Personerne til Ideen. Grunden hertil er den, at Kvindens Ide er Kjærlighed, og at, jo fuldstændigere hun er Kvinde, desmere gaar hun op i Kjærlighed, desmere er hun i Stand til at vove alt, taale alt, fuldføre alt i Kjærlighed, til at hengive Maaneder af sit bevægede indre Liv for at fremkalde et Ojebliks Overraskelse og Glæde. Og for denne stille, ydmyge, trælsomme Gjerning fordrer hun hværken Ros eller Ære i Udbytte, men kun Kjærlighed; thi — Kjær- lighed lonnes kun med Gjenkjærlighed.

— Men i Haven drikkes der Kaffe; der maa vi ud! Foran det store Æbletræ, der bugner under Mængden af Frugt, er der to Halvmaaner af Bænke, der tilsammen paa det nærmeste danne en stor Lindse. En Smule har det regnet, men paa de bredte Tæpper og Kapper sidder man meget godt, og skulde det atter begynde at stænke, have vi jo naturlige Regnskærme i Træernes

121

tætte Blade, og de konstige have vi med os, hvis en Flugt tilbage til Huset skulde vise sig tilraadelig. Til Kaffen kommer Piben i Gang, og Samtalen gaar ganske fortræffelig paa kryds og tværs.

Men lige over for mig sidder gamle Provst Boe- thius, som netop har faaet Piben tændt og ved nogle kraftige Drag har faaet Dampen tilborlig op. Jeg veed ikke, hvilken Ulykkesfugl der pludselig bringer ham til at sporge mig, hvordan man i Danmark er fornojet med den kirkelige Forfatning? hvilke Erfaringer man har gjort med Hensyn til den kirkelige Frihed? og om Stem- ningen hos os er for eller imod Oprettelsen af et Kirke- raad, en Synode? — I Sverrig stille næmlig Forholdene sig saaledes, at alt, hvad der vil kirkelig Frihed, ar- bejder i Regelen der for et saadant Kirkeraad, medens jo det omvendte er Tilfældet hos os.

Han var ganske vist uskyldig i Ulykken, da han ikke saa lige kunde vide, hvem han havde for sig; og jeg — ja i Begyndelsen var jeg ogsaa brødefri, da jeg me- get tydelig mindes, at jeg begyndte med at give tem- melig korte og bestemte Svar om den almindelige Til- fredshed med Friheden, som man for ingen Pris vilde slippe, ja som ikke engang de Præster vilde slippe, der tidligere i hoj Grad havde ængstedes for den. Men saa kom der gjentagne Onsker om at faa vor kirkelige For- fatning nærmere udviklet og beskrevet, Erfaringerne nærmere paaviste og godtgjorte o.s.v. ; og— saa glemte jeg ganske vist Forsigtigheden, og — saa kom Dom- provst Bjorling til! — Har man ikke for kjendt denne Mands kirkepolittiske Anskuelser, maa man dog sikkert kjende dem fra nærværende Rigsdag, og maa da vide, at det hører med til hans Overbevisning, at den svenske Stat dog endnu er kristelig og derfor umulig kan stille sig »ligegyldig« over for Familielivet, endnu mindre ^med Ligegyldighed« se paa, at den ene Flok

122

efter den anden siger sig løs fra Statskirken. (I Sverrig lader man imidlertid af gode Grunde være at træde ud af Statskirken, naar man ikke har en ualmindelig le- vende Overbevisning og er ualmindelig ærlig. Man er ikke alene Fritænker, uden Gnist af positiv Tro, og man vedbliver dog at staa paa Statskirkens Mandtals- lister, hvad jo ogsaa er Tilfældet hos os, og vel i Grun- den er Tilfældet allevegne. Men man har en Tro: man er Metodist eller Svedenborger eller Baptist eller hvad ellers, og man vedbliver dog med Kroppen og Pungen at tilhøre Statskirken, fordi dette ubetinget er det fordel- agtigste. Al saadan Logn er i Sverrig som andensteds den naturlige Virkning af det unaturlige Savn af kir- kelig Frihed. Men Statskirkemændene se det ikke, eller ville ikke se det, eller — mene maaske, at der dog gives noget værre end »Lognen og Lognens Fader«.) — Som Kampen den foregaaende Dag havde drejet sig om den grundtvigske, den kirkelige Anskuelse, drejede den sig altsaa i Dag om den kirkelige Frihed; som den for- rige Dag havde staaet ene mellem Domprovst Bjorling og mig, saaledes atter i Dag; heller ikke var den i Dag mindre varm end igaar. Og nu vil jeg ikke længer paastaa, at jeg var ganske brødefri, thi jeg lod det næppe blive ved at forsvare og lovprise den kirkelige Frihed, vi allerede have, samt vor kirkelige Forfatning, som den er udgaaet af »Danmarks Riges Grundlov« og beskrevet i de Love, der støtte sig til denne; -- men jeg førte uden Tvivl tillige Ordet for den kirkelige Fri- hed, som vi endnu ikke have, men som jeg selv kunde ønske, vi havde ; og har jeg siden Spandets Dage staaet temmelig ene med disse mine Ønsker paa Danmarks Rigsdag, kunde jeg dog næppe have Skygge af Haab om at skaffe dem Øre og Indgang hos Domprovsten fra Vesterås. Det var altsaa en forgæves Kamp, jeg her førte, og dog — ikke saa ganske forgæves med Hensyn

123

til alle Tilhørerne, hvilket jeg senere fik fortrolige Vink og Vidnesbyrd om; men selv om den havde været al- deles forgæves, til ,min Undskyldning maatte jeg dog svare med det Sporgsmaal: naar og hvor skal Manden ophøre med at vidne for den Overbevisning, af hvilken han er greben, og som tor ham er en Livssag?

Man frygte dog ikke, at jeg skal lade mig friste til her at gjengive endog blot udtogsvis den lange og varme Kamp, der heldigvis havde det tilfælles med Gaars- dagens Kamp, at den førtes uden Bitterhed og uden Vrede, med gjensidig Agtelse og Opmærksomhed. Hvem veed imidlertid, hvor længe den havde vedvaret, hvis ikke Wennberg havde mindet mig om, at Klokken allerede var mange, og at vi havde langt til Mora. Moral det virkede som et elektrisk Stød: jeg sprang strax op, og det øvrige Selskab brød op med os. Paa Indvejen maatte vi imidlertid med Haand og Mund love Provst Boethius og hans Frue, at vi atter næste Dag skulde gæste dem. Mens Hestene spændtes for, hæntede Provsten saa den Afhandling, han som Præses ved det sidste Præstemøde i Vesterås havde adarbejdet »»Om det heliga Prediko -Embetet enligt Evangeliskt- Lutherska Kyrkans Lara<«. Han gav mig den til Afsked med et Par venlige Ord, og jeg har nylig med stor For- nojelse gjennemlæst den. Alle dens Paragraffer kan jeg ubetinget gaa ind paa — i det mindste saaledes som jeg maa opfatte og udlægge dem; og selv i Anmærk- ningerne er det forholdsvis kun ganske enkelte Ytringer, jeg ikke kan underskrive. For ikke at fremkalde Mis- forstaaelse, vil jeg dog udtrykkelig fremhæve, at den ingenlunde giver os sin hojærværdige Forfatters Opfat- telse af Kirkeforfatningen, men kun, som Titlen lyder, af »Prediko-Embetet«, dets Oprindelse, Væsen og Myn- dighed samt dets Forhold til Lægmandsvirksomheden.

124

Rættviksognets maleriske Skjonhed varer ved endnu en god halv Mil hinsides Rættvik, langs den dejlige Strandvej, lige indtil Vikarby, ^»)der det skona i na- turen står i sin blomma«. Ihvor smukt end Vikarby ligger, og ihvor yndige dens Omgivelser end ere, tror jeg dog nok, at dens Skjonhed tager sig bedst ud fra den anden Side af Vigen. — Derimod er Vejen fra Vi- karby til Mora (henved halvfjerde svensk Mil) temmelig ensformig og uskjon. Siljan forsvinder, om den end atter et Ojeblik kommer frem ved Garsås, og paa begge Sider ad Vejen har man idel Naaleskov.

Baade i Garsås og Mora og hojere nordpaai Dalarne, er Jorden i Regelen veldyrket, hvor Sandbunden tillader det, og hvor Udstykningen (hemmansklyfningen) ikke er dreven altfor vidt, især dog oppe paa Aasene, hvor Trækken gjor, at Frosten mindre ødelægger Sæd og Græs. Derfor har og- saa Morabonden, ligesom Særnabonden, gjærne et Par Fæ- boder inde i Skovene eller oppe i Bjergene, og til dem plejer han at drage med sit Kvæg og sine Geder, sit »boskap«, saa snart Vaaren kommer. — Men store stensaaede, skov- groede Ødemarker med Bjergknuder, Bakker og Moser skille her som allevegne, og langt mere end sydpaa, Dal fra Dal.

I Vikarby er der Skjutsskifte. Den forste af Mora- byerne hedder Garsås, og i den er der atter Skjuts- skifte. — Mens Holdkarlen hæntede Hestene, gik vi ind i Skjutsholdet, en stor og ret velbygget Gaard, men et Envaaningshus. Thi efter at Tovaanings- og Envaa- ningshusene have ført Kampen om Herredommet i Rættvik Sogn, staa de sidste med vunden Sejr i hele Mora Sogn (hvor »Mora Hotel« turde være det eneste Tovaanings- hus) ligesom, efter hvad jeg har hørt, i alle de øvrige Dale opad, i alle » Øvredalarne «. — I Garsås Skjuts- hold var der Mand og Kone, Svigerforældre og Syskende samt Tyende og en fast utallig Mængde Born, — ja,

125

om alle disse herte til selve Gaarden, der syntes at af- give Bolig for flere Familier, skal jeg dog ikke kunne sige, thi det fik jeg aldrig rede paa, da en anden Gjenstand snart optog hele vor Interesse.

Fra Gaarden stege vi op ad Trappen og fra Trappen ind i Gangen, som til hojre førte til Dagligstuen. Men lige for Gaarddoren stod en anden Dor aaben, og den førte ind til Klædekammeret, hvor hele den kvinde- lige Befolknings Klæder vare nok saa ordentlig ophængte eller laa omhyggelig indpakkede i Skabe, Skuffer og Æsker: Trojer ved Trojer, Stromper ved Stromper, Kraver ved Kraver o. s. v. , — en sand Klædebod. Vi gjorde os næsvise og gik derind, ledsagede af et Par af Husets Kvinder, af hvilke den ene snart viste sig at være selve Gaardkonen, den anden et Slags Svigerinde (eller noget saadant) til hende. Begge vare meget liv- lige og meget talende, opfattede godt en Spøg og vare aldrig fattige paa et Svar. Af Skjutsdrengen fik jeg senere at vide, at Gaardkonen var »Lars Olssons Anna, kånd ofver hela verlden«. Med stor Yelvillie lode de os undersøge det ene Klædningsstykke efter det andet, aabnede selv Skuffer og Kasser for de finere Sager: Kraver, Huer, Baand, Livstykker, Spænder osv., ja viste os, hvorledes de brugtes og passede. Men Moradragten er baade klædelig og ejendommelig, og jeg trodser trøstig den, der med Unge vil gjentage, at »Mora socken producerar fula kvinnor, hvilkas bade dragt och lynne hafva mullens farg.« Hvad »lynnet« angaar, rykker jeg forst imod ham med hele den kvinde- lige Del af Garsås Skjutshold; og hvad Dragten an- gaar, bestaar den af: et kort, sort, tykt og folderigt Skjort, et stort græsgront P'orklæde, en lille rod Bul med gule Besætninger, et fyldigt hvidt Underliv, som gaar tæt op i Halsen, og af hvilket Bullen kun skjuler den mindre Del, en hvid, tætsluttende Hue med lange ned-

126

hængende Nakkebaand (isteden for hvilken Pigerne bære et broget Torklæde paa Hovedet), røde, videUldstromper (der dog ikke som Kvindernes iRættvik have gronne Læderhæle, men hvis Poseform, der skjuler Smalbenets Form, vistnok danner den mindst klædelige Del af hele Dragten) og store hojhælede Sko med umaadelig tykke Næversaaler. — At kalde Skoene »hojhælede« er i Grunden mindre rigtigt, da den séiakaldte Hæl, »klack«, sidder midt under Fodballen, saa den gjor Gangen i dem næsten umulig for enhver, der ikke har gammel Øvelse. Men selv den øvede faar en egen Gang derved, og S. Laing (»A Tour in Sweden«) har vistnok fuldkommen Ret, naar han siger, at han kan kjende en Dalkulla paa hendes Gang, om hun end gaar barfodet: »when they are walking barefoot, they bring the fore part of the foot first to the ground, as sol- diers of old used to be drilled in vain to do«.

Bullen sammenhægtes forpaa og sammenholdes end- videre med en Sølje. Men en prægtig Sølje havde vi allerede faaet os i Stockholm, ikke at tale om flere Dalkullaringe; hvad var da rimeligere, end at vi her i denne Klædebod fik Resten af Moradragten eller dog dens væsentligere og ejendommeligere Bestand- dele? En Handel begyndte strax, og den fortsattes under uophørlig Moro baade for Kjøbere og Sælgere. De udsøgte Ting havde imidlertid hver sin Ejerinde, hvis Samtykke maatte indhæntes. Ej heller holdt det vanskeligt at faa dette, kun var der en Bul, — et Pragt- stykke baade med Hensyn til Stoffets Finhed og Skjon- hed. Udstyrets Smagfuldhed og Syningens Næthed — diet var det allerværdifuldeste og uundværligste af alle Stykkerne; men kunde ogsaa det faas tilkjøbs? Ejer- inden var ikke tilstede, og — det var hendes Brude- bul: i den skulde hun næste Sondag staaBrud! Ganske vist lod en lignende sig sy paa endnu kortere Tid, men denne var nu engang hendes Brudebul, og vilde hun

127

afstaa den? Hun raaatte og skulde, thi vi maatte og vilde have den, at den i Danmark kunde bære Vidnes- byrd om Dalkullornes Smagfuldhed; men hun maatte dog selv tage Beslutningen, og hun var, som sagt, ikke tilstede. Man lovede os imidlertid, at man ganske vist skulde have talt med Karin, inden vi næste Das kom tilbage, og kunde ellers Forestillinger og Overtalelser hjælpe, skulde vi sikkert faa den; i andet Fald skulde man til den Tid have syet os en lignende. Dermed maatte vi altsaa lade os noje; man maa jo dog tinde sig i Rimelighed.

Og vi kjørte videre, den lange, kolde Vej til Mora, to stive svenske Mil, paa hvilke Siljan næsten ganske forsvinder bag Naaleskov. Og det blev koldere og kol- dere. For at lune lidt sloge vi Ruffet op, men meget hjalp det ikke, da den kolde Blæst ligefuldt kom forind og svøbte sig om vore Skuldre. Det blev ogsaa mor- kere og morkere i de tætte Naaleskove. Ellers gik Samtalen saa livlig i vor lille Kreds, men Kulde, Morke, Træthed og Sovnighed, alt sammensvor sig nu om at dræbe den, og det eneste, hvormed Tavsheden nu og da afbrødes, var det jævnlig tilbagevendende Sporgsmaal: »Mon der endnu er langt til Mora?« — Endelig, ende- lig naaede vi da Noret, den forste storre Halvdel af Mora. Men Byen er ganske forskrækkelig lang og stor: det forekom mig næsten, at den maatte kunne kappes med Slesvig i Udstrækning. Endnu en Flaadebro skulde vi over for at komme paa den anden Side Dal el ven og til den egentlige Kirkeby, Mora Strand kaldet. Ogsaa dette Maal blev naaet, og ved Opkjørselen fra Flaadebroen mødte os — den forste fulde Mand under hele vor fem Ugers Rejse i Sverrig.

Den forste fulde Mand; det skader næppe, at jeg betoner Ordene »den forste«. Man klager i Sverrig over Drukkenskab; Maadeholds- og Aflioldenhedspra^dikanter

128

have i over tredive Aar gjennemplojet Sverrig fra Ende til anden og holdt Tordentaler mod det ulyksalige Brænde- vin. Min gamle Ven Domprovst Wieselgren og min ny Ven Provst Ahnfelt og mange flere med dem have været utrættelige i denne Prædikegjerning, paa hvilken de have ofret store Kræfter og herlige Ævner. I Gefle og Gøteborg saae jeg » nykterhetskållare « og »)nyk- terhetsrestavrationer«, men man paastod, at de slet ikke kjendelig mindskede Tilgangen i de Kældere, hvor man ingenlunde prædikede »nykterhet«. I Danmark er man ikke langt fra at omtale Drukkenskab og Sværgen*) som de to Laster, Svenskerne ganske særlig ere hengivne til; og i Sverrig har jeg selv hørt fremhæve som en Mærkelighed, hvorledes den eller den havde i Kjøben- havn besøgt Tivoli og ikke seet et eneste drukkent Menneske i Vrimleu af Tyvetusinde; men jeg saae ogsaa Tilhørerne ryste vantro paa Hovedet ad et saa- dant Æventyr. — Der maa da sagtens ligge eller have ligget en sorgelig Virkelighed til Grund for al den ringe Tillid til svensk Ædruelighed, og ligefuldt — jeg gjen- tager det — var den Mand, som dinglede over Mora Gade, da vi i Tusmorket kjørte op fra Flaadebroen, den forste Drukne, vi mødte paa en fulde fem Ugers Rejse gjennem Skåne, over Bleking og Småland, gjennem Gotland, Sødermanland, Upland, Gestrikland og Dalarne.

*) Opfattelsen er hel ulige. — Saaledes siger Daumont (»Voyage en Suéde«), hvad jeg ikke nænner at oversætte, men undtagel- sesvis skal gjengive i en Anmærkning: »Une circonstance fort légére en elle-méme, mais qui m'a paru caractérislique, peut étre placée au nombre des indices de la douceur des moeurs nationales. On eonnait la sale énergie des juremens des peu- plcs méridionaux et celle des Russes plus infame encore. En Suéde les juremens ont comparativement presque de la cha- steté. Tusand jeflar, cent[!] mille dial)les, est la plus grande imprécation; ce serait, chez nous, un juron å leau de rose.«

129

Men vi havde da maaske ikke bevæget os paa Steder, hvor Drukkenskaben plejer at gæste? Aa jo! Yi havde iblandt andet i Klintehamn overværet en stor Midsom- mersfest med Dands og anden Lystighed. Jeg vil ikke regne, at vi havde tilbragt tretten Dage i Stockholm, der dog formodentlig som enhver anden Hovedstad skulde være Brændpunktet for Folkets Laster som for dets Hæder, og i den Tid flere Gange havde besøgt Lejren paa Ladu- gårdsgårdet; men den Formiddag da den store Festlejr sluttedes, da sextentusind Mand Tropper monstredes og defilerede forbi Kong Karl den Femtende, havde vi i flere Timer bevæget os omkring imellem mindst tredive Tusinde Tilskuere. Enten maa da Drukkenskaben være taget stærkt af i Sverrig, eller man maa drikke bag Laas og Lukke, eller vi maa have været æventyrlig hel- dige paa den forste Halvdel af vor Rejse; hvorved jeg dog skal bemærke, at vi ikke vare sønderlig uheldigere paa den sidste Halvdel.

Men nok herom! — endnu nogle faa Minutters Kjorsel, og kort for Midnat holdt vi udenfor »Mora hotel«, en Gæstgivergaard i en Landsby, som ingen af Nordens Kjøbstæder skulde skamme sig ved, saa stor og prægtig er den. Endnu nogle faa Minutter, og vi overgave glade vore trætte Legemer til en velfortjent Hvile efter en velanvendt Dag.

Karin var tolv Aar gammel; stor var hun egentlig ikke af sin xYlder, men hun var rask og sund, med rode Kinder og trinde Lemmer; det lange gule Haar lod sig kun nødig tvinge af Huen, Panden var aaben og hvælvet , Ojnene vare blaa og aabne som Himlen, og derhos saa dybe som Siljans Vande. — Oppe i Bjergene laa hun og vaagtede Faar og Geder, men hun havde Bogen og Strikkestrømpen med, og Tiden gled

9

130

ganske jævnt, thi Lammene aad af hendes Haand, og til Gjengjæld pyntede hun dem med røde Baand. Den trofaste Hund, som laa ved hendes Side, hjalp hende trolig med hendes Vaagtergjerning; kælen var den, men vagtsom, og paa Flokken holdt den god Samling.

Da hørte hun, det var ved Midsommerstid, en Flojte hvisle hist bag Gærdsgaarden og Tjorndyngerne. Langt var den borte, men den kom nærmere og nærmere, og den afbrødes nu og da af en glad Sang. Saa kom et Hoved frem fra Hækkene, en krølhovedet Dreng med aabentstaaende Bryst og en Vidieflojte i Haanden. Nær- mere og nærmere kom han, og da han var ganske nær, løftede han Hovedet over Gærdsgaarden.

»Vaagter Du Geder her i Lunet? og hvad hedder Du?«

rtjeg hedder Karin, Ryttje-Nils Olssons Datter i Garsås; men hvem er Du?«

»Johan er mit Navn, Stånga-Jorans Son i Nysnæs. Har Du Jordbær inde hos Dig?

Men inden hun fik svaret, var han rask over Gærds- gaarden og rakte hende et stort Skræppeblad med Jord- bær. Og saa sad de og snakkede sammen og spiste sammen og legede sammen; og naar et Faar gik paa Afveje, ind imellem Buskene, og Hunden ikke strax kunde sætte efter det, hjalp han hende at lede det op og gjenne det tilbage igjen til Flokken. Han bojede de tætte Grene tilside, at hun ikke skulde rive sig paa dem, og naar Stenhællen var hoj, hjalp han hende op over ad den. — Mod Aften gik han hjem til sine, og hun gik ind i Fæboden, til Morgensolen atter vakte hende; og længe varede det da ikke, for hun atter havde Johan ved sin Side, og Legen fra forrige Dag begyndte paany. Men, underligt nok, ingen af alle de andre Fæbodsfolk mærkede de sønderlig til.

Saaledes gik den Sommer og den følgende, men den næste gik de til Præsten. De gik begge samtidig til

131

Præsten, og Johan raaatte altsaa vel blive ved at soge hende paa Vallgangen, thi hun havde jo Bogen med sig, og enten det saa var Katekisme eller Salme, han lærte dem dog aldrig lettere, end naar han læste dem sammen med hende. I Vintertiden kunde de ikke saaledes læse med hinanden, men hos Præsten traf de dog sammen, og naar de atter droge hjem, fulgte han hende saa langt, som deres Veje fulgtes, og endnu et godt Stykke længere. Palmesøndag bleve de overhørte sammen med den anden Ungdom, og Paaskesondag nøde de begge den forste hellige Nadvere ved Herrens Bord.

Tiden gik, og kun om Sondagen saae de hinanden, naar de begge kom i Kirken, thi Karin laa ikke paa Fæbod de følgende Somre; hun maatte hjælpe sin Mo- der med at skøtte Hjemmet og passe Smaabornene, og Johan maatte hugge Ved i Skoven og brække Marken op og svedje. I Kirken saas de dog, og en sjælden Sondag kunde Johan følge Garsåsfolkene helt hjem og tilbringe Eftermiddagen hos Ryttje-Nils eller ro en Tur paa Siljan med Karin.

Saa vare de en Sondag Eftermiddag roet over til Storøn, og mod Aften roede de tilbage. Med kraftig Haand førte Johan begge Aarerne, mens Karin hjalp til med Roret. Baand og Krave havde hun gjemt i en Æske, som stod foran hende paa Toften. Da kom der en Kastevind: nær havde den væltet Baaden, og Æsken floj ud i Siljan. Skrækken afpræssede Karin et Skrig, men Johan bad hende være rolig, han skulde nok føre Baaden lykkelig i Land. Da saae han Æsken svøm- mende for Strømmen:

»Gudsdød! hvad er det? Men vi gjor et Slag, og saa har vi den igjen!«

»Nej! nej!«

»Hvad, er Du ræd, Karin! For tusan ! vi skulle vel bjærge baade Æsken og os selv.«

9*

132

»Nej, nej, Johan! Iland, iland!«

»Er Du ræd, Karin!*

»Ikke ræd for Vejret, men for din ugudelige Stojen.«

»Ugudelig?«

»Ja vist, Johan ! for din gruelige Banden og Sværgen.«

»Hm, Banden! en rask Gosse kan sagtens ikke passe paa sligt et Mundsvejr, og jeg vejer aldrig mine Ord saa noje. Et Slag mod Syd, og saa har vi Æsken.«

»Men jeg vil ikke have den!«

»Ikke have den?«

»Nej, jeg vil ikke have den! Den skal ikke daglig minde mig om din gruelige Sværgen og Banden.«

»Men en rask og lystig Gosse, Karin!«

»En rask Gosse kan ogsaa være en from Gosse, og det veed Du jo, at Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligt, thi Herren vil ikke lade den ustraffet, som tager hans Navn forfængeligt.«

»Karin! Du græder, er Du vred paa mig?«

»Ikke vred, Johan! men bedrøvet, hjærtelig bedrøvet og bekymret.«

»Karin! græd ikke længer, jeg skal aldrig sværge tiere, naar Du blot vil lade være at græde.«

»Ikke for min Skyld skal Du lade være at sværge, men for Herren din Guds Skyld! Det er ham, Du ikke maa fortorne.«

»Karin! kjære Karin!«

»Som Dreng svor Du aldrig, Johan! og da vi fulgtes ad til Præsten, vidste Du fuldt saa vel som jeg, hvad der var Djæ\felens Gjerning. Men at Du vilde forsage Djævelen og al hans Gjerning og alt hans Væsen, der- paa gav Du Haand og Mund, og derpaa tog Du Her- rens hellige Legeme og Blod.«

»Karin! jeg vil atter være from! Hvorfor omgaas jeg Dig ikke længer daglig som fordum, at jeg kunde aflægge al min Vildskab og Ondskab! — Du siger,

133

Karin I at en rask Gosse kan godt være from; Karin, Karin, jeg vil være from igjeni«

»Det lovede Du engang for Herrens hellige Alter og glemte det.«

»Men nu lover jeg det igjen ! lover Dig det, nej — lover Vorherre det; og jeg skal aldrig glemme det mere."

Og Tiden gik. — Johan holdt sit Løfte og blev lige saa from en Karl, som han var rask, lige saa hø- visk som lystig. Mangen Sondag vedblev han at gæste Karin til sent i Kvæld, og hun behøvede aldrig at blues for ham eller rødme over ham. Nu mente de gamle, at Marken var roddet og svedjet og brækket saaledes, at Gaarden nok kunde føde to Hushold, og de bade ham søge sig en Hustru. Men han behøvede ikke at søge, thi han havde længe været enig med sig selv, og aldrig havde han fundet nogen anden Mø saa yndig, saa kjærlig, saa from og trofast som hende, hvem han som krøl- hovedet Knøs fandt oppe paa Vallgangen mellem Bjer- gene. Ej heller havde hun bundet sit Hjærte til nogen anden Mand end ham, med hvem hun var voxet op fra Barn, og hvis ærlige Hj ærtelag hun længe havde prøvet i Lyst og Nød. Det Ja, som han bad hende om, gav hun ham derfor gjærne.

Men hun var den samme Karin, som paa Sondag skulde staa Brud i Mora Kirke, og om hvis Brudebul hendes Veninder havde lovet at handle med hende paa vore Vegne. —

— — Saaledes tror jeg næsten , jeg dromte om Natten i »Mora Hotel« ; men skulde Drommen kun være et blegt og farveløst Billede af Karins Kjærligheds- historie , saa maa man hværken regne hende eller mig det til onde: det var da ikke forste Gang, at Drommen blegnede ved Siden ad Virkeligheden.

134

Næste Morgen vare vi atter tidlig paa Benene, og tidlig gik vi til Torategaarden ved Utmeland, der ligger temmelig laft, paa en lille Pynt eller Odde, en Fjerdingvej sydvest for Mora. Igjennem en Allé af Lon gaar man forbi den store Utmelandsby derud, og Siljan har man hele Tiden paa sin venstre Haand. Pynten dannes af Saxviken, en Bugt af Siljan, og det er en dejlig Plæt. Tæt i Nord ligger den store Mora By, hvor den hoje, ranke Kirke hæver sit fine, spidse Spir mod Himlen ; i Sydsydøst ligger den gron- klædte, frugtbare Sollerø midt i Siljan, og sydsydvest for Sollerøn, men lige i syd for Mora, ligger det præg- tige Esundsberg (Jessundaberg), af Moraboerne kaldet Middagsberget, fordi Solen staar lige over det i deres Middagstid. — Her, paa Tomtegaarden, der er ud- flyttet fra Utmeland, boede Tomt Mats Larsson, hos hvem Gustaf Vasa henimod Julen (1520) søgte Ly.

Gustaf forlode vi sidst i Rættvik, hvor han forste Gang talte offentlig til Dalkarlene. Da man endnu ikke turde følge ham, gik han fra Rættvik til Mora, hvor Præsten Hr. Jakob Persson, Kannik i Vesterås, tog særdeles vel imod ham. Men Danskerne vare atter stærkt paa Jagt efter ham, og Hr. Jakob turde kun en eneste Nat gjemme ham i et af Præstegaardens Huse, som længst er nedrevet, og sendte ham næste Dag til Tomtegaarden, til Tomt Mats Larssons Udflyttergaard, det Sted, paa paa hvilket vi netop nu betinde os. — Vaaningshuset i Tomtegaarden bestod dengang af en Forstue, en storre Stue og et lille Kammer. Midt i Kammersets Gulv var der en Lem, igjennem hvilken man ad en Trappe paa otte Trin gik ned i den hvælvede Stenkælder, som for storste Delen laa under Forstuen. I denne Kælder blev Gustaf gjemt; Mad blev der sendt ham fra Præste- gaarden, og den stak man ned til ham gjennem en me- get snæver Aabning, en Glug, som fra den underste

135

Stok i den sydlige Gavlvæg skraanede (og skraaner endnu) dybt ned i Kælderen. Den lonlige Trappelem var saa vel indpasset i Kammersets Gulv, at den vanskelig skulde opdages af nogen, som ikke i Forvejen kjendte den. Paa Stuen var der Vinduer baade mod Øst og Vest, men Kammerset, som ikke selv havde noget Vin- due, maatte modtage alt sit sparsomme Lys fra Stuen; saa meget bedre var altsaa Lemmen skjult. Baade For- stuen og Kammerset laa mod Syd, men fra Forstuen maatte man igjennem den store Stue for at komme ind i Kammeret. — Gustaf havde ikke ligget længe i sit ny Skjul, inden Spejderne kom, men Tomt-Mats's Hustru, Tomt- Mats- Margit, som Egnens Sagn kalde hende, var just ifærd med at brygge sit Juleøl og rullede hurtig Bryggerkarret hen over Kælderlemmen, saa den dæk- kedes, og blev for øvrigt rolig staaende ved sin Gjer- ning. Danskerne gjennemsøgte paa det nojeste hele Huset, kun den lille Kælder opdagede de ikke, og Margit stillede sig hel uvidende an med Hensyn til Flygtnin- ningen, hvem hun slet ikke vilde kjende. Sagnet siger, at hun just dengang havde en liden »kripp« (et spædt Barn), som Danskerne truede med at spidde, hvis hun ikke røbede dem Gustaf, men hun blev ubevægelig; og »når hon visste, hocken hon hade nere i kallaren, så var fall inte det så underligt« — sagde Dalkvinden til »Aftonblads« -referenten ved den store Hundredaarsfest. Med al Agtelse for Dalkvinderne kunne vi dog van- skelig tro, at der boer en Margit i hveranden af dem. Ihvilketsom — hendes Ro vildledede Danskerne, de for- lode atter Tomtegaarden, og Gustaf var atter reddet ved en fattig Kvindes Snarraadighed og urokkelige Troskab. I henved halvtredie Hundredaar holdt man hele den lille Bygning vel ved Hævd, mens den ejedes af Son efter Son, og den sjette i Rækken var atter en Mats Larsson. Men for henved hundrede Aar siden, uden-

136

tvivl i den nysnævnte Mats Larssons Dage, flyttede man den historiske Bygning til Utraelandsholmen og op- satte en ny og forholdsvis pyntelig over den mærkelige Kælder. — Den ny var der intet mærkeligt ved, og der var altsaa heller intet tabt, ved at man for faa Aar siden nedrev den. Men Lemmen, Trappen og Kælderen findes der endnu som i Gustafs Dage, og over dem byggede man ved folkeligt Sammenskud et aldeles ejen- dommeligt Mindesmærke, som d. 29. Septb. 1860, den tredie Hundredaarsdag efter Gustaf Vasas Død, efter en livlig og dygtig Tale af Professor S we de Hus blev hojtidelig indviet i Kong Karls Sygdomsforfald af hans ældste Broder, Prinds Oskar, Hertug af Østergøtland, der er saa svensk som Kongen selv, og paa hvis vel- talende Læber den nordiske Drape gjærne vugger sig.

Mindesmærket er en hel Bygning, der ligger midt i en stor Nyplantning af Løvtræer. Bygningen er en smuk, regelmæssig Firkant, der, efter hvad man siger, skal nogenlunde være holdt i Renæssansestil, og Byg- mesteren er den beromte Professor Scholander. Den er opført af hugget Sandsten paa en Grund af Granit; den har ingen Vinduer paa Siderne, men et langt ud- skydende, skraanende Tag, hvorover enLanternin hæver sig i væsentlig gotisk Stil. Fra denne faar det indre alt sit Lys, og det gjor en ypperlig Virkning. Umiddelbar under Taget gaar der udvendig rundt om Bygningen en bred Frise, paa hvilken alle de svenske Landskabers Vaaben ere anbragte i ophojet Arbejde, ethvert i sin Farve, men Dalarnes Vaaben med de korslagte Pile indtager naturligvis en af Hovedpladserne, ved Indgangen. Den smukke, hoje Egeflojdor er paa Bygningens vest- lige Ende, og over den sidder det gyldne Vasa vaaben. Paa Lanterninen sidde de tre Kroner, og dens Tag prydes med forgyldte Spir, der have den gyldne Vase (Risknippet) i Toppen. — Indvendig hersker en rolig og

137

værdig Simpelhed: Væggene ere holdte i en mild graa Farve; langs Gulvet gaar der trindtom et alenhojt Ege- panel, men paa en Liste under Taget, som gaar Byg- ningen rundt, findes der Dekorationer i Brunt, som efter Scholanders Tegning ere udførte af en ung Rættviksbo: Keruber, der ere indbvrdes forbundne med smagfulde Arabesker, holde tolv blaa Minde skj olde for de navn- kundigste blandt alle de mange, der i Fare og Nød stode Gustaf saa trolig bi, at deres Navne ville leve med hans, saa længe Kjærlighed til Frihed og Fædreland have hjemme i Norden: Sven Elfsson i Isala, — Rasmus Jute -- Lars Olofs son Bjornram — Jon Mikels- son til Nederby — Engelbrekt fra Mora og Lars fra Kettelbo — Per og Mats Olofs son i Marnæs — Per Svensson i Vidderboda — Olof Bonde — Tomt- Mats Larsson og hans Hustru.

Naar man træder ind i Bygningen, har man paa Væg- gen lige for sig Høckerts dejlige og dybtfølte Maleri: man seer Tomt- Margit staa flittig og hel rolitr ved Bryggerkarret; igjennem Vinduet seer hun de røde danske Dragoner komme ned ad Vejen. Hun har allerede ad- varet Gustaf, som gjennem den aabnede Lem er steget ned paa Trappens tredie eller fjerde Trin, men vender sig endnu engang imod hende og halft bedende, halft bydende sporger med Blik og med den opløftede Pege- finger, om han ogsaa kan stole paa hendes Tavshed og Troskab. Han kan dog ikke længe have tvivlet, thi disse ærlige Miner kunne hværken lyve eller forraade, og dette raske, kloge Blik lader sig umulig overraske. Trygge se vi ham derfor overgive sig til det uhyggelige Skjul, der i Morke og Storrelse er ikke uligt en Grav, af hvilken han dog sikkerlig atter skal staa op; og i Bryggerkarret synes vi allerede at kunne se en Bevæ- gelse henimod Lemmen, som skal lukke sig under det. — Paa den nordre Væg har Edvard Bergh givet os

138

et ypperligt Billede af Ornæs, seet fra den nordøstre Side, med Udsigt baade til »Fadeburet«, »> Lysthuset« og Vindeltrappen, og med den dejlige Runn i Baggrun- den. — Men ligeover for dette Billede, paa den søndre Væg, har Kong Karl den Femtende givet os et vak- kert Billede af Sælen, den yderste By i Lima Sogn, Transtrands Kapellan! , kun et Par Mile fra Norges Orændse. Naturen er vild, og Stedet har en historisk Betydning, der dog ikke som ved Ornæs og Rankhyttan knytter sig til et synligt Minde; det forekommer mig derfor, at Kong Karl har med kjæk Beskedenhed valgt den mindst taknemlige blandt de løste Opgaver. Lige- fuldt maa man vel udbryde med Unge, som i Ellfdalen saae enkelte Partier af Mindesmærket tilhugne: »Konst- nårer åro dock lyckliga menniskor, som resa sina egna årerainnen, i det de resa andras!«

Udvendig over Indgangen sidder en Marmor- tavle med Indskriften :

»Då Gustaf Eriksson Vasa fridlos vandrade i Dalarnes bygd, att mana dess man till»kamp for fosterlandets frihet, råddades han på delta stalle af en dalkvinnas rådighet undan fortryekarens ut- sånda spejare. «

Indvendig læses over Indgangen:

»Gustaf Vasas adertonde eftertrådare på svenska tronen, konung Karl XV, prydde med konstnårlig hånd denna vård, upp- ford af Svenska folkets tacksamhet åt Befriarens minne tre- hundra år efter hans dod.«

Over Høckerts Maleri findes følgende Indskrift: »Som ett jacadt vildl)råd, på stigar och vågar, i skog och mark forfoljd af danskarnes vånner och tjenare, kom Gustaf dagarne fore julen 1520 till Mora, sokande skydd hos den redlige Tomte-Mats- Larsson på Tomtgården, i Utmelands By. Danska spejare infunno sig snart for att gripa sitt rof, men Mats Larssons rådiga hustru, sysslande med juil>rygden, anvisade fråmiingen att nedstiga i kållaren och satte vortkaret ofver golfluckan, sålunda bevarande fådernes- landets blifvande råddare från upptåckt af de i stugan intrådande, forgåfves ransakande fienderna.«

139

Over Berghs Maleri læses:

• Då Gustaf Eriksson Vasa, i hopp att finna beredvilliga sinnen och armar till fåderneslandets råddning, forkllidd vandrade från bygd lill bygd i Dalarne, kom han Andersmessotiden 1520 till Arent Perssons gård Or næs. Den forradiske ungdomsvannen, låtsande deUagande for fåderneslandets oden och Gustafs råddningsplaner, lemnade honom herberge i den ånnu i dag kvarstående loftsbyggna- den, men begaf sig, under forevåndning alt utforska grannarnes tankar, till danska fogden, att anmåla den fruktade flyktingen. Arent Perssons hustru, den ådla Barbro Stigsdotter, anande mannens afsigt, våckte om natten sin gast och gaf honom medel att fly den ofverhångande faran.«

■ Og endelig læses der over Kong Karls Maleri:

»Efter fåfånga forsok att mana Dalkarlarne till kamp for fri- heten drog Gustaf uppåt norska grånsen i afsigt att lemna sitt få- dernesland, det han icke raera såg någon utvåg att rådda. Men undertiden kommo andra flyktingar med nya underråttelser om ko- nung Kristierns grymma forfarande både i hufvudstaden och lands- orterna. Då åndrade dalkarlarne sinne och utsånde skidlopare att uppsoka och återkalla Gustaf, som af dem antrållades i byn Sålen i Lima socken Han återvånde med glådje, antogs af det i Mora forsamlade folket till hofvitsman och drog ut att forjaga tyrannen och dess anhångare. Det råddade fåderneslandet uppsatte Befriaren på konungalronen , den han befåsiade mot yttre och inre fiender. Den fridlose flyktingen blev sålunda grundlåggaren af Sverges nya samhållsskick och stamfader for ett afEvropas ådlaste knnungahus.«

H Aftonbladet <• (1860, Nr. 233) siger en Smule spydigt : »Dessa inskrifter, hvilka kanske forefalla mangen nog vidlyftiga, och som verkligen på ett och annat stalle synas lida af en viss tyngd i uttrycket, åro uppsatta af vitterhets-, historie- och antikvitets-ak ad e- mien; och då man hår således motes af en erkand avktoritet, så får man trosta sig med, at det val skall så vara.« En virkelig smuk Side ved Indskriften over Høckerts Maleri skal jeg dog udtrykkelig fremhæve: overensstemmende med Sandheden og Retfærdigheden hedder det her om Gustaf, at han blev "forfuljd af dan- skarnes vånner och tjenare«; det hedder ikke kort og godt: »forfuljd af danskarne «, hvilket jo vistnok — jeg

140

selv har tit brugt det, og vil ogsaa fremtidig tillade mig at bruge det — kan betyde det selvsamme, men kan ganske sikkert give Anledning til Misforstaaelse og til urigtig Opfattelse af Historien.

Det er en historisk Helligdom, i hvilken vi befinde os; fra alle Sider tale Minderne til os gjennem alvor- lige Bogstaver og livlige Farver, men ikke mindst gjen- nem den lille Lem i Gulvets Midte. Ogsaa den maa vi aabne og ad den trange, stejle Stentrappes otte fug- tige Trin stige ned i den bælgmorke Stenkælder, der er saa lav, at et voxent Menneske næppe kan staa ret i den, og saa snæver, at fire eller fem Mennesker ville fuldstændig fylde den. Kold og klam er den selv i Sommerheden, og i tre lange Vinterdogn gjemte den dog engang et Menneskehjærte, der slog saa varmt for Fædrelandet som næppe noget andet; bælgmork er den, selv naar Lemmen staar aaben, og den gjemte dog en- gang i sin Nat saa lyst et Haab, at Sverrigs Frihed sprang jærnklædt frem af det, saa lyst, at endnu, efter halvfjerde Hundredaars Forløb, gløde Kinderne paa Nordens Mænd og Kvinder ved Gjenskinnet deraf. Denne Kælder tage vi med os, Mindet om den præge vi dybt i vor Sjæl, og — saa kunne vi trøstig skrive vore Navne i Fremmedbogen, i Rækken af alle de andre Valfarts- mænd. Man slipper altid næmmere herfra, end hvis man, som Fortidens Rejsende, var henvist til at ind- ridse det i Kælderens Sten. Den gamle Invalid, der som »Vagtmester« har Noglerne til Bygningen, give vi en liden Kjendelse for hans Ulejlighed og Venlighed. Som Underofficer var han forst med i Tydskland, siden i Norge; begge Steder holdt han sig brav og tapper og gjorde længe, længe efter med Troskab og Dygtighed Tjeneste i Freden; derfor lonnes han nu med denne Tillidspost, med Fribolig og et Par Snese Daler aarlig, hvis jeg mindes ret. — Endnu et Blik kaste vi over

141

Siljan, Sollerøu og Esundsberget, og vandre saa langs Saxviken gjennem Lonalleen tilbage til Mora.

Mora (eller »Mora Strand« i Modsætning til »Noret«) ligger ved en Korsvej, i en sandet Dal, tæt udenfor Østerdalelvens Delta, hvor Elvens ene Arm falder mod Nord i det sydlige Ujorne af Orsasjøn, og dens anden mod Sydøst i Siljan. Men den Arm, som gjen- nemløber et Hjorne af Orsasjøn, gjor det dog kun for ligeledes at falde i Siljan, og Landtangen, som skiller imellem Orsasjøn og Siljan er knap en Fjerdingvej bred. — I Mora have vi tidligere været, og dens Størrelse og Udstrækning, regnet derfra, hvor Noret tager sin Be- gyndelse, har allerede i Aftes vakt vor Undren. Her derfor endnu kun den Tilfojning, at Mora, navnlig Strand, har en Mængde smukke Bygninger og løvrige Trægrupper.

Til Provst Kjellstrom har jeg ganske vist Hilsener med, men da han for Ojeblikket er paa Gotland, og vor Tid desuden er meget knap, lade vi Præstegaarden ligge i Fred og vende os til Kirken. — Kirken er stor som alle Hovedkirkerne i Dalarne og velbygget; den har et smukt, rankt, knejsende Spir, men videre Mærkelighed er der ikke ved den, hværken foruden eller forinden. Jo, det er sandt, forinden er der en prægtig Mængde Kirkesølv, der for en stor Del er skænket af Kong Gustaf den Tredie til Tak for hans Modtagelse her- oppe 1788; og foruden er der Kobbertaget, som dog endnu ikke er fuldt færdigt paa den nordre Side. En rask Gosse paa tretten Aar er vor Vejviser, og han maa forklare os, hvorfor en storre Del af Taget er af Kobber, en langt mindre af Spaan. Grunden er den, at paa Provstens Opfordring er man enedes om, at et- hvert Aars Nadverborn lægge sit Stykke Kobbertag, storre eller mindre efter Bornenes Antal og Ævne; men

142

endnu er Overenskomsten ikke saa gammel, at man har naaet at faa hele Kirken kobberklædt. — Ej heller ved selve Kirkegaarden er der videre at mærke, kun at den dannes af en stor Bakke, paa hvilken den hoje Kirke ligger. Herfra har man altsaa en dejlig Udsigt, skjont næppe saa prægtig som fra Østnorsbacken mellem »Strand« og »Noret«. Til den ene Side seer man ud over den pyntelige By og Siljan samt ud over den frugt- bare Sollerø med den skinnende hvide Kirke, indtil de fjærne blaa Bjerge i Syd; og til den anden over Elven og Markerne og Bjergene bagved. Schubert siger om denne Udsigt: »an die Gestade des Genfer Sees konnte man sich gezaubert wåhnen« ; jeg skal hværken kunne sige Ja eller Nej til dette Udbrud af Henrykkelse, men at Udsigten fra Kirkegaarden er storladen, underskriver jeg af mit ganske Hjærte, synes den mig end ikke fuldt saa dejlig som Udsigten ved Rættvik.

Fra Kirkegaarden gik vi til » Kyr ko vallen « med »Klockgropen«. Desværre er der to Steder, som strides om Æren at være den rette, historiske »kyrkovall«. Den ene Hoj ligger sydvest for Kirken, nedad imod Siljan, og den valgte Gustaf den Tre die, hvorfor den siden blev omgivet med en Plantning af Espetræer; men jeg vil haabe, at han valgte fejl. Thi ogsaa den tredie Gustaf — Teaterkongen, »tjusarekonungen« — har ved Mora talt i Dalkarledragt til Dalfolket, da han 1788 trængtes af Russerne i Finland og af Normændene i Bohus, og derfor ønskede at rejse Dalkarlene til sit og Rigets Forsvar. Da lod han undersøge, hvor den historiske Hoj fandtes, eller vel snarere, hvor han kunde træde op med mest Effekt. Men han var nærmest kun Skue- spiller, og den, hvis Rolle han vilde give, var Gustaf Vasa. Altsaa lade vi den »tjusande« Gjenganger og hans »kyrkovall« ligge, eller y- skulde vi medtage dem, maatte det da nærmest være for Dalkarlens jævne Svar

143

paa Kongens pyntelige Tale, i hvilken han blandt andet sammenlignede den danske »Kronprins Frederik« med «• Kri- stian Tyran«. Graaskæggen af Dalkarl svarede: »Ar det sannt, som du sager, Gosta, så ska vi val folja dig!«

Vi vende os til ham, som ingen vilde efterligne, men fremtraadte trøstig som sig selv, fordi han bar et helt Folks Lidelser, dets Underkuelse, dets Mishandling og Skam, men ogsaa dets Stolthed, dets Kraft, dets Udholdenhed, dets glødende Fædrelandskjærlighed og ubetvingelige, sejersstolte Haab i sit Hjærte. Vi vende os til Gustaf den Forste og til den kyrkovall, som dog de fleste ere enige om, er den rette. — Den ligger vel et Par hundrede Alen nordnordøst for Kirken, og en Sti fører op til den, saa Vandringen er meget let og be- kvæm. Netop paa dette Sted er Dal el ven imidlertid vild og utæmmelig, navnlig naar der om Vinteren er Isgang, og flere Gange har den ændret sit Løb og brudt sig nye Baner. Den har ogsaa bortskaaret den storste Del af »kyrkovallen«, og den lævnede Del holdes langt- fra i Hævd: man graver Grus i dens Sider, og der hugges Tømmer oppe paa den; ikke saa meget som en fattig Gærdsgaard indhegner den, hvorimod en Gærds- gaard gaar tværs over den og danner da formodentlig Skillet mellem tvende Bønders Ejendom, men bidrager samtidig sit til at skæmme den og til at give den et meget mindre og ubetydeligere Udseende. Endnu kunde den dog afgive en mægtig Talerstol, med den brede, brusende Elv ved sin Fod og med de Udsigter, den aabner i Naturen og i Historien, hvis — en ny Gustaf havde Mod til at bestige den !

Vi vende altsaa tilbage til Gustaf Vasa. Han laa endnu skjult i Tomte-Matses Kælder, men «en af juldagarne« eller »straxt efter julhelgen« steg han op paa Kirkebakken, »kyrkovallen«, og saa snart Mora- boerne strommede ud af Kirken, talte han ]ir)jt og lydt

144

til dem. Det var en bidende Kulde, men stik i Syd, over Esundsberget, stod den lave Middagssol og spredte et livligt Skær over Vinterens Snetæppe. Der blæste en frisk Nordenvind, hvilket Moraboerne agte for et godt Varsel, thi »lyckligt forebud år i allt forehafvande, om det begynnes i nordanvind, och lyckosamt allt, som kommer nordan ifrån in i gården.« Moraboerne flok- kede sig tæt om den hoje, kjække Taler, med de friske, blomstrende Kinder, det gule Haar, den stolte Pande og det skarpe Blik. Med sin stærke, men sølvklare og velklingende Røst bad han de gamle mindes og de unge sporge sig for, hv§,å Styre Udlændingerne havde ført i Sverrig, og hvad svenske Folket havde lidt og stridt for Rigets Frihed og Uafhængighed. Han glemte heller ikke det stockholmske Blodbad og skildrede dem ende- lig sin egen Fredløshed, og hvad han under den havde maattet udstaa af Fare og Nød. Dalkarlene havde al- tid gaaet fremst, hvor det gjaldt Fædrelandets Frihed; vare de nu atter rede til som Mænd at sønderbryde Aaget, saa vilde han være deres Høvidsmand, og Liv og Velfærd skulde han ærlig og redelig vove for Folk og Frihed. — Der rejste sig et mægtigt Gny, da han havde talt; mange fældte Taarer, og der var ogsaa dem, som ojeblikkelig vilde gribe til Vaaben. Desuagtet — »arendet var dalkarlarne for nytt« ; de fleste vare tvivlraadige, thi de vare trætte af de evige Krige og vilde derfor hellere have Fred, om saa kunde være; ej heller kjendte de noget til Gustaf. Der var ogsaa dem, som sagde, at de vilde vare paa den Troskab, som de havde svoret Kong Kristian; de havde hørt saare meget om denne Konges Venlighed og Gavmildhed mod Bønderne; Blodbadet havde jo desuden kun ramt de hoje Herrer, som maaske selv havde forskyldt det; under Kong Kri- stian havde man hværken savnet Sild eller Salt, eller hvad Bonden ellers tarves til sin Næring. — Længe

145

vaklede de, men Enden blev dog den, at de ikke kunde beslutte sig til at hjælpe ham, i det mindste ikke for de havde raadfort sig med Grannerne. Desuagtet havde de fundet stort Behag i den unge Herres raske og man- dige Væsen samt i hans jævne, kraftige Tale, der paa en ejendommelig Maade trængte dem til Hjærtet. Sag- tens har ogsaa hans Ulykke, hans Nød rørt dem, og — sagde de — det kunde han frit stole paa, at de visse- lig altid skulde værge ham, hvor Behov gjordes. Men for hværken at bringe sig selv eller dem i Ulejlighed bade de ham ligefuldt søge sig et sikrere Opholdssted. Og der var Grund til denne deres Bon, thi Prisen paa hans Hoved var fordoblet, og dobbelt ivrig støvede de kjøbte Spejdere efter ham.

At Morakarlenes Løfte var ærlig ment, fik stakkels Nils Vestgote snart at føle, hvad Fryxell og Afzelius i Forening skulle fortælle os: »Rasmus Ju te var en dansk man, som troget hade tjenat Sturerna och nu var gift och bosatt i Dalarna. Gustaf holl han mycket kar sedan forrå kriget. Han fick hora, att Nils Vestgote, en af underfogdarne, kommit for att gripa Gustaf och vore uti lånsmansgården vid Mora. Rasmus vapnade sig och några de sina, drog dit ned, ofverfoll och ihjål- slog Nils Vestgote, varande sålunda, fastån en framling och dertill dansk, likvål den forste, som grep till vapen for att rådda Gustaf Vasa.« — Som vi allerede have seet, varede det dog ikke ret længe, inden Rætt- viksboerne traadte i Rasmus Jydes Spor.

Men da Nils Vestgote kom til Mora, havde Gustaf allerede forladt Byen. Den jagede Helt mistvivlede et Ojeblik om sin egen og sit Fædrelands Skæbne, og han besluttede derfor at drage til Norge, enten for at be- grave sig imellem dets Fjælde, eller for derfra at gaa endnu videre, i Landflygtighed. Og vel maatte han mis- tvivle, thi, som ogsaa Unge siger: »Mora ar hjertat af

10

146

Dalarne, sjelfva raodersocknen, och Morafolket har en gifven polittisk ofvervigt inom fogderiet, så att vid ut- omordentliga mål dess beslut tjenar till råttesnore for de andra sockenboernas.« Naar selve Morakarlene ikke turde hejse hans Banner, hvem skulde da vel ville gjore det? — En Dag (eller tre?) laa han skjult under Mor- kar le by Bro, €n lille halv Mil vesten for Mora Kirke^ og i de sidste Dage af Aaret (1520) fortsatte han saa sin Vandring, forst langs Østerdalelven, formodentlig over Gåpshus til Oksberg Kapel. I Oksberg skal han have været et Ojeblik inde i en Gaard og der have hvilet sig. Nu forlod han Østerdalelven og gik forbi Evetsberg Kapel, tværs igjennem Ødemarkerne, som skille mellem Øster- og Vesterdalarne. Nætterne maatte han tilbringe i vilde og ubeboede Huler, i Egne, hvor sjælden nogen vejfarende Mand satte sin Fod. Forst i Lima traf han atter paa Mennesker, og da han var her en Sondag, tog han Del i Kirketjenesten, som han under "hele sit Liv nødig nogen Sondag forsomte. Nogle (saa- ledes Schultze) ville endog paastaa, at han efter Gudstje- nesten talte fra Kirkegaardsmuren til den samlede Me- nighed, hvad dog ikke synes rimeligt, saa sandt han alt var paa Flugten ud af Sverrig. Derfor siger ogsaa Fryxell : »Det år ej beråttadt, att han hår gjorde något forsok att uppresa allmogen; han tyckes hafva forlorat allt hopp om framgång.« Næste Nat laa han i Storjons- bol (Storholsbol?), som ligger en halv Mil fra Lima, og mork fulgte han saa Vesterdalelven, imod dens Løb, gjennem umaadelige, snedækte Skove, forbi Tran- strands Kapel (i Lima Sogn) til Sælen. »Allt mor- kare och håftigare,« siger Fryxell, »brusade elfven fram ofver sin klippiga botten, allt smårre och sållsyntare blefvo menniskoboningarna vid dess strander, och allt hogre och fastare låg snon uti de tåta skogarna. Slut- ligen såg han på afstand de hoga norrska fjållen, som

14'

snart skulle for evigt skilja honom fran det olyckliga fåderneslandet."

Men imens var der kommet stedse flere flygtende Adelsmænd op i Dalarne, hvor de dels haabede at finde et Skjul, dels mente at kunne træffe den Gustaf Eriks- son, om hvem Rygtet førte saa mangen Tale. Strax efter Nyaarstid (1521) kom Lars Olofsson Bjornram til Mora, en gammel Sturekriger, som var vel kjendt i Dalarne. Han stævnede Sogneboerne sammen og gav dem saa livligt og grufuldt et Billede af det stock- holmske Blodbad, at Bønderne brast i Graad. Han paastod endvidere, at paa Kong Kristians forestaaende Sverrigsrejse vilde hele hans Vej blive betegnet med Stejler og Galger; alle Vaaben vilde blive den svenske Bonde fratagne; og nye Paabud til de fremmede Krigs- folks Lonning kunde man daglig vænte sig. Da fyldte Rædsel Moraboernes Hjærter, og de bebrejdede sig bit- tert, at de havde ladet Gustaf fare, helst da Lars sagde dem, at netop han havde været den rette Høvidsmand, og at en bedre havde de aldrig kunnet onske sig, — Der kom endnu andre og skrækkeligere Rygter: Kongen vilde lade afhufrore en Haand o^r en Fod af hver eneste svensk Bonde, thi med een Haand kunde han godt holde Plo- ven, og med et Træben duede han kun lidet til Oprør. Saa kom Ridder Jon Mikelsson til Nederby (i Trogd Herred, ved Mælaren). Ogsaa han søgte om Gustaf og fortalte, hvorledes mange gjorde det samme. Men end- videre fortalte han, hvorledes Danskerne havde opgravet den elskede Sten Stures Lig og brændt det paa Kætter- baalet; derfor vare ogsaa Skovene fulde af lir. Stens Venner, som aldrig paany vilde underkaste sig Kristians Herrevælde. — Da begyndte Bunderne at bruse som Stormvinden, og de klagede hojt og lydt, at de havde ladet Gustaf gaa haablos bort, siden de nu dog horte, at baade var han en ha^derlig Hovidsmand og havde i

lu*

148

forrige Krig ført Hr. Stens Banner. De betænkte sig ikke længe, men de sendte de raskeste Skiløbere ad alle Hold efter ham; de skulde løbe ved Nat som ved Dag for om muligt at hinne liam. Og virkelig, En gel - brekt fra Mora og Lars fra Kettelbo (som ligger i Venjan Sogn, dengang et Annex til Mora) naaede ham endelig i Sælen, næsten ved Foden af Norges Fjælde. Udsendingerne sagde ham, at, hvis han blot vilde vende tilbage til Mora, var det nu deres faste Agt at væbne sig under ham som Høvidsmand : under hans Ban- ner vare de villige at vove Liv og Blod for Fædrelandet. Med frimodig Glæde hørte Gustaf det Bud, de bare ham, og, da han selv var en dygtig Skiløber, vendte han ojeblikkelig tilbage med dem. Da blev Mora Kyrko- vall atter Vidne til et Møde, endnu storre og betyd- ningsfuldere end det forrige. — Nogle Løbedegne fra Ve- sterås førte nye og friske Efterretninger om Danskernes Grusomhed; Gustaf stillede dem ind i Menighedens Ring, hvor de maatte fortælle, hvad de vidste, og besvare de Sporgsmaal, man gjorde dem. Der blæste atter en rask Nordenvind, og Morakarlene betænkte sig ikke længer. Det var henimod Midten af Januar Maaned 1521, at alle de fornemste og myndigste Bønder fra Øster- og Vesterdalarne, som paa Indbydelse havde samlet sig i Mora, under Skjoldegny valgte Gustaf Eriksson til »sin och menige Sveriges rikes herre och hofvits- man«, samt svore ham Troskab som saadan. Sexten raske Karle dannede strax hans Livvagt, og et Par hundrede andre unge Mænd traadte som hans »fotgån- gare« i hans personlige Tjeneste. Med denne Flok aab- nede ham Kampen paa Liv og Død imod tre Rigers Konge og den mægtige Kejsers Svoger! — Danskerne og deres Venner vedbleve jo visselig endnu i lang Tid at kalde ham en Forræder og hans Tilhængere Stimænd og Skovrøvere; men fra Skovene strømmede der daglig ædle

149

flygtede Hofmænd og gamle, provede, forfulgte Krigere til den Hær, som samlede sig under hans Banner. Alle disse kaldte ham Rigsforstander, og han vægrede sig heller ikke ved at modtage og bruge en Tittel, som han dog faa Maaneder senere (24. Avgust) lod stadfæste paa Herredagen i Vadstena.

Folkevalget paa Mora Kyrkovall var, siger Geijer, »ett riksforeståndareval på eget bevåg«« ; men Omstændig- hederne vare tvingende. Den strænge Lovligheds nætte og nysselige Former iagttog man ikke; men det gjor vejfarende Mand ikke heller, naar han overfaldes paa sin Vandring og nødes at gribe til Modværge; han sporger kun lidet, hvorledes han dog i Grunden fik det Vaaben, med hvilket han værger sit Liv; han stræber kun at føre det efter Ævne øor med fuld Kraft. Mere eller mindre lovligt i Formen — og det er naturligvis ogsaa Geijers Mening — udgik Sverrigs Frihed og Frelse fra Mora Kyrkovall, og det er store og herlige, dyrebare Minder, som paa denne ringe Plet gribe Nordboens Hjærte.

»Store og herlige, dyrebare Minder! ja vist, for — — en Svensker! men hvorledes staar en Dansker paa Mora Kyrkovall? maa hans Kinder ikke blegne og hans Næver ikke knyttes?« — Jeg mærkede intet til noget af dette, men vel mærkede jeg, at mine Ojne flammede, og mit Hjærte slog stærke, varme Slag. Jeg er dansk, det veed og føler jeg, men jeg veed tillige, at jeiz blev lige saa lidet dansk for gjore som for at lide Uret, og det veed jeg endvidere, at Trællen og Tyrannen ere kun de to tilsvarende Sider af selvsamme Usling. Jeger Dansker, men jeg er tillige Nordbo, og hele Norden, saa vidt den nordiske Tunge tales, er mit Fædreland. Men er jeg Nordbo, og er hele Norden mit Fædreland, saa maa jeg ville, at Fred og Frihed, Kraft og Lykke skulle blomstre over hele mit Fædreland og i alle dets Bygder, og jeg blev ikke en dansk Nordbo for særlig eller ude-

150

lukkende at ønske Fred, Frihed og Velsignelse over den danske Del af Norden, endnu mindre for at ønske, at denne ene Del af Fædrelandet skulde herske og trykke de øvrige. — Det var ganske vist mig, som, over toog- tyve Aar forinden jeg stod paa Mora Kirkebakke, sang om Dværgenes Hamren i Dybet, da de smeddede den Lænke, hvori Margrete boltede Nordens Sonner, og sang endvidere, hvad jeg vilde ønske lige saa godt næmmet, som jeg har hørt det tit gjentage:

»Da slog et Lyn i Ores und fra oven,

og det rev Svitiod fra Danaskoven; —

men Lynet ruiled atter: den sidste Lænke brast,

den, som bandt Norrigs Klipper til Danmarks Slætter fast! —

Bitre Stund! — vakt vi blev med Smærte? —

favre Stund! — frit blev Nordens Hjærte,

Fjæld med Dal!»

Men ligesaa trøstig tilfojede jeg, hvad jeg ogsaa kunde ønske særlig vel næmmet :

»Og skal da Tiden evig Norden skille? —

Nej, — Tiden maa tilsidst som Herren ville!

tredelt er Nordens Stamme, men Roden er kun een,

og Kronens Lovtag samler tilsidst hver Stammens Gren!«

Naar plumpe Dværge ikke længer smedde de Lænker, som Rænker og Herskesot nytte; naar Aandens Kalk villig aabner sig for Guds evige Tanke; naar Kj ær- lighed blirForbundsbaandet og Frihed blir Forbunds- balken; da skal ogsaa Skilsmissens Tid være omme, da skal Ha abet s Tid komme, da skal Enhedens Tid komme, den Enhedstid, som er Rosen for alle vor Tankes JBlommer! — Og det var ganske vist mig, som et Par Aar senere, paa min egen Haand, uden at den fravæ- rende Forfatter i Qærneste Maade anede det, lod forste Gang trykke Karl Plougs dejlige: »Længe var Nor- dens herlige Stamme spaltet i trende sygnende Skud,« en Sang, der som ingen anden er bleven en nordisk

151

Folkesang, fordi den profetisk varsler: »Atter det skilte bojer sig sammen, engang i Tiden vorder det Et! da skal det frie, mægtige Norden føre til Sejer Folkenes Sag I« — Endvidere var jeg ganske vist med paa Upsala Tinghoj, da Ploug indviede det forste nordiske Student- møde med ei Leve for Gustaf Vasa, paa hvis Festdag Mødet just holdtes; har jo vel ogsaa ellers, baade for og siden, haft en Finger med i Spillet, hvor det ved en eller anden Lejlighed gik i Retning af Kamp for Nordens Enhed og Frihed. — Man kunde derfor maaske mene, at mine Følelser ikke alene gaa en Smule videre, men at mine Nærver tillige ere en Smule stærkere end Folks i Almindelighed. Ligefuldt indestaar jeg for, at hver den, der har grebet Troen paa Plougs dejlige Spaadom eller rettere: har ladet sig selv gribe af den; hver den, der i Aanden har seet »det frie, mægtige Norden« vorde Et i fuld Frihed og Kjærlighed, har seet »Kronens Løv- tag« samle enhver af Stammens Grene, fordi Roden kun er en og den samme, og har seet dette Norden sejerrigt ^ »føre Folkenes Sag« i Folkenes store Raad; — han staar ogsaa trøstig og glad paa ^lora kyrkovall, fra hvilken Bygd i Norden han saa end nærmest monne stamme; han takker og priser Gud for det Baand, der her blev brudt, fordi det var knyttet af Herskesyge, til Ufrihed og Trældom; han takker og priser Gud for den kække og kraftige Ilaand, som brod de Lænker, der nedtrykkede en Del af vort Folk, og igrunden trykkede det hele Folk, fordi, naar en Del af Legemet lider, lider det hele Legeme; og — han føler sig som Heltens Ætling og Arvetager, hvad enten hans Vugge saa gik i den ene eller i den anden Del af det fælles Fædreland. — Havde jeg ikke følt, at saaledes maatte og vilde det være, var jeg heller aldrig gaaet til Kalmar og Stenso Næs, og var jeg aldrig rejst op i Dalarne; og havde jeg ikke fundet denne min Følelse lige saa grundfast, som den er dyb, sand

152

og naturlig, var jeg aldrig rejst fra Falun til Rankhyttan, fra Rankhyttan til Korsnæs, fra Korsnæs til Ornæs, fra Ornæs til Aspeboda, fra Aspeboda til Rættvik, fra Rættvik til Utmeland og Mora samt tilbage over Tuna, Hedemora og Brunnback. Men jeg erfoer i Sandhed, at jeg kunde godt valfarte til ethvert af Minderne om Gustaf Vasas Nød og Trængsel, hans Storhed, Heltemod og Sejer, og det med samme Glæde og Stolthed som en af hans egne Sonner. Jeg følte mig som en af hans egne Sonner, og — det samme vil enhver fribaaren Nordbo kunne gjore.

Et gammelt Ord skildrer Dalkarlen som »den, der visste och var van att taga ut hela sin rått och — litet till.« Med dette »litet till« har det nu vistnok samme Art, som naar man hos os fra gammel Tid taler om Vendelboens Bopæl »norden for Lands Lov og Ret«; derfor skal man heller ikke agte stort paa det, men kun mindes, at Dalkarl og Vendelbo ere ogsaa Fuldbrødre i det Paasagn, de have faaet, samt at Telebonden nok netop fylder Trekløveret ud. — Om Morafolket siger Unge, at det ikke alene udmærker sig ved sin Selv- stændighed, om hvilken man ikke skal behøve at søge Vidnesbyrd i Fortidens Krønniker, da selve Nutidens Retsprotokoller skulle indeholde Vidnesbyrd nok om den; men at Morakarlen tillige udmærker sig ved sin store Regnefærdighed, hvilken han jævnlig godtgjor paa sit Skødeskind, som er hans daglige Regnebræt. Ogsaa Hammerich fortæller, at han saae mere end een Mora- karl , naar det gjaldt et sværere Regnestykke , tage sin Kniv ud af Bæltet, riste Tallene med den paa sit fittede Forklæde, »og strax var Regningen gjort.« Jeg selv fik desværre altfor liden Lejlighed til at gjore lignende Be- mærkninger, hvorfor jeg maa henholde mig til andres Erfaringer. Ligeledes skal Morakarlen ifølge Unge og

153

mauge andre Forfattere være i Besiddelse af en stor mekanisk Færdighed, som er en af Naturens Fadder- gaver paa hans Vugge. Navnlig skal han udmærke sig som Urmager, og særlig skal Østnor By være at betragte som et stort Urmagerværksted. — Nu vel I at Moraboen kan regne, og regne godt og rigtig, det viste han, da han regnede Frihed og Ære for en saadan Skat, at for den var selve Livet ikke altfor stor en Indsats, og derfor fulgte Gustaf Vasa. Men er han Urmager, maa han vel ogsaa kunne stille Uret, og han stillede Sverrigs Ur godt, da han gjorde den unge Helt til dets Viser.

Fra Mora Sogn udvandrer der omtrent totusinde Mennesker hver Sommer for Brodets Skyld, og Udvan- dringen fra de ovrige Dalsogne staar i P^rhold hertil. Man vil paastaa, at denne Udvandring ingenlunde er til Fordel for Folkets Sæder og Væsen; dog er det meget langt fra, at den har tilintetgjort den oprindelige Renhed og Enfold. Vi skulle meddele et eneste Exempel. Graf- strom siger saaledes: »Ehuru umganget mellan konen ar i hog grad otvunget, har dock sålian sedligheten lidit deraf. De så kailade hedersnåtterna aro åfven hår gångse; likvål år det nåstan alldeles oerhordt att tinna inom något dalkarlshus en okysk lefnad, och oåkta barn fijdas ytterst sålian." — Hvad Hammerich fortæller (Skand. Rejseminder S. 138; »Brage og Idun<«, H, 394), hen- viser jeg hellere til, end jeg her gjentager det. — Den statistisk omhyggelige Schubert siger, at i Aaret 1816 var der i hele Mora Provsti (o : Mora, Elfdals, Venjans, Særna og Solierons Pastorater) i alt 422 Fodsier, af hvilke ikkun to vare uægte, og i hele Leksands Provsti (d: Leksands, Gagnef, Al og Bjursås Pastorater) 549 Fødsler, af hvilke ti vare uægte (i Aarene 1805 og 1814 fødtes der slet ingen uægte Born i det store Leksands Pastorat, som dengang havde en Folkemængde af henved titusind Mennesker). Han har derfor vistnok Ret til at

154

sige: »Es ist vollig unerhort, in Bauernfamilien Un- keuscliheit zu finden; die wenigen unehelichen Mutter, die es giebt, sind gewohnlich Mådclien, die bei Honora- tioren dienten. Und doch sind die Ehrennåchte auch in Dalarne allgemein.«

Ferd. v. Gall, som rejste 1836, »griber Lejliglieden« til at erklære: »dasz in Schweden die Verbrechen des Diebstahls, so wie alle iibrigen Verbrechen, nach allem dariiber Gehorten, verhaltniszmåszig und selbst in Stådten, bei weitem nicht so oft als in dem civilisirten [I] Deutsch- land vorkommen. Ich hatte wahrend meiner Reise ofters Gelegenheit, mich an der Ehrlichkeit dieses Volkes zu er- freuen, die mir auch noch durch alle dariiber eingezogenen Erkundigungen im vollsten Masze beståtigt wurde. Der Eigenthiimer eines verlorenen Gegenstandes kann in Sch\yeden mit grosser Zuversicht aiif eine Zuriicherstat- tung von Seiten des Finders rechnen. Der Reisende kann unbedenklich den Bauern seine unverschlossenen Sachen anvertrauen, es wird ihm nie das Geringste fehlen.«

Jeg kunde styrke dette Vidnesbyrd med mangfoldige andre Udtalelser, ogsaa engelske og franske; og for saa- vidt har jeg jo allerede givet en fransk Udtalelse om en enkelt Side af Folkets Sædelighed i min Anmærkning paa Side 128. Men det allerede givne, hvilket jeg for mit eget Vedkommende underskriver, maa være nok. Jeg skal endnu kun henvise til det symbolske ved min Indtrædelse i Falu Provstegaard.

I Rættvik havde jeg talt altfor længe med Dom- provst Bjorling; Tiden vilde hværken staa stille paa vor Bon eller strække sig efter vore Ønsker; endnu i Efter- middag maatte vi atter være i Leksand, og det inden Kl. 7; det allersidste Haab om Mulighed for enten at komme til Orsa eller Elfdalen maatte opgives. Vi maatte

!

...... jåtv

iikif

afsui a bl

off TAééf æ Mi W skille wiii k9»« ^

kande ;

iiare k |^. ^

' / /

^ > s

^ \ ') ^ N "^ ^

155

begynde Hjemvejen, men vi indrettede os dog saaledes, at vi ikke kunde komme til Rættvik, inden de nødvendig maatte have spist til Middag; og mine Ledsagere raaatte jeg endnu desuden give baade Haand og Mund paa, at, naar vi kom til Rættvik, skulde jeg undfly enhversomhelst alvorlig Samtale med Domprovst Bjorling, da vi ellers umulig vilde kunne naa Maalet i rette Tid. — Altsaa begyndte vi Tilbagevejen fra lidt over GI ^ nordlig Bredde og 32° østlig Længde, det nordligste Punkt, vi naaede i Sverrig, 5^ Grad (eller firsindstyve geografiske Mil) nordligere end Kj ©benhavn.

Forst kom vi til Garsås. — Mon saa Karin vilde afstaa sin Brudebul? Nej, for ingen Pris! Men en fuld- kommen lignende, kun af lidt simplere Stof og med lidt mindre omhyggelig Syning, havde man i Mellemtiden faaet færdig til os. Med den maatte vi nojes, og kunde det da vel ogsaa. — Men ikke kan jeg forlade Karin, hvem jeg aldrig fik at see, uden at onske hende Lykke og Velsignelse paa hele hendes Livsvandring. Den Bul, som hun havde syet og sommet med den Tanke, at den skulde smykke hendes Barm, naar hendes Brudgom næste Sondag førte hende til Altret, den vilde hun for ingen Pris afhænde, skjont hun lettelig kunde faa sig en anden, der var lige saa fin og god og lige saa pyntelig. Men til hvert Sting i hin forste Bul knyttede der sig en Lys- tanke , og hver Fold var vædet med en Glædcstaare ; derfor havde den en Rigdom for hende, som den umulig kunde have for nogen anden, og som ingen anden kunde have for hende; derfor vilde hun ikke lade den veje op med Guld, at den ikke skulde vanhelliges. — Du er nid- kjær, Karin! men du er kjælen og trofast, og du maa være lykkelig i din Kjærlighed. Gud velsigne denne din Kjærlighed, dit Livs Lykke, at den maa vedblive at give dig Ungdommens Friskhed og Varme, selv under Graahaarskronen !

154

sige: »Es ist vollig unerhort, in Bauernfamilien Un- keuschheit zu finden; die wenigen unehelichen Miitter, die es giebt, sind gewohnlich Mådclien, die bei Honora- tioren dienten. Und docli sind die Ehrennåchte auch in Dalarne allgemein.«

Ferd. v. Gall, som rejste 1836, »griber Lejligheden« til at erklære: »dasz in Schweden die Verbrechen des Diebstahls, so wie alle iibrigen Verbrechen, nach allem dariiber Gehorten, verhaltniszmaszig und selbst in Stådten, bei weitem nicht so oft als in dem civilisirten [!] Deutsch- land vorkommen. Ich hatte wahrend meiner Reise ofters Gelegenheit, mich an der Ehrlichkeit dieses Volkes zu er- freuen, die mir auch noch durch alle dariiber eingezogenen Erkundigungen im vollsten Masze beståtigt wurde. Der Eigenthiimer eines verlorenen Gegenstandes kann in Schweden mit grosser Zuversicht auf eine Zuriicherstat- tung A^on Seiten des Finders rechnen. Der Reisende kann unbedenklich den Bauern seine unverschlossenen Sachen anvertrauen, es wird ihm nie das Geringste fehlen.«

Jeg kunde styrke dette Vidnesbyrd med mangfoldige andre Udtalelser, ogsaa engelske og franske; og for saa- vidt har jeg jo allerede givet en fransk Udtalelse om en enkelt Side af Folkets Sædelighed i min Anmærkning paa Side 128. Men det allerede givne, hvilket jeg for mit eget Vedkommende underskriver, maa være nok. Jeg skal endnu kun henvise til det symbolske ved min Indtrædelse i Falu Provste^aard.

I Rættvik havde jeg talt altfor længe med Dom- provst Bjorling; Tiden vilde hværken staa stille paa vor Bon eller strække sig efter vore Ønsker; endnu i Efter- middag maatte vi atter være i Leksand, og det inden Kl. 7; det allersidste Haab om Mulighed for enten at komme til Orsa eller Elfdalen maatte opgives. Vi maatte

155

begynde Hjemvejen, men vi indrettede os dog saaledes, at vi ikke kunde komme til Rættvik, inden de nødvendig maatte have spist til Middag; og mine Ledsagere maatte jeg endnu desuden give baade Haand og Mund paa, at, naar vi kom til Rættvik, skulde jeg undfly enliversomhelst alvorlig Samtale med Domprovst Bjorling, da vi ellers umulig vilde kunne naa Maalet i rette Tid. — Altsaa begyndte vi Tilbagevejen fra lidt over 61" nordlig Bredde og 32*^ østlig Længde, det nordligste Punkt, vi naaede i Sverrig, 5^ Grad (eller lirsindstyve geografiske Mil) nordligere end Kjøbenhavn.

Forst kom vi til G ar s ås. — Mon saa Karin vilde afstaa sin Brudebul? Nej, for ingen Pris! Men en fuld- kommen lignende, kun af lidt simplere Stof og med lidt mindre omhvaaelio: Svning, havde man i Mellemtiden faaet færdig til os. Med den maatte vi nojes, og kunde det da vel ogsaa. — Men ikke kan jeg forlade Karin, hvem jeg aldrig fik at see, uden at ønske hende Lykke og Velsignelse paa hele hendes Livsvandring. Den Bul, som hun havde syet og sommet med den Tanke, at den skulde smykke hendes Barm, naar hendes Brudgom næste Sondag førte hende til Altret, den vilde hun for ingen Pris afhænde, skjont hun lettelig kunde faa sig en anden, der var lige saa fin og god og lige saa pyntelig. Men til hvert Sting i hin forste Bul knyttede der sig en Lys- tanke, og hver Fold var vædet med en Glædestaare; derfor havde den en Rigdom for hende, som den umulig kunde have for nogen anden, og som ingen anden kunde have for hende; derfor vilde hun ikke lade den veje op med Guld, at den ikke skulde vanhelliges. — Du er nid- kjær, Karin! men du er kjælen og trofast, og du maa være lykkelig i din Kjærlighed. Gud velsigne denne din Kjærlighed, dit Livs Lykke, at den maa vedblive at give dig Ungdommens Friskhed og Varme, selv under Graahaarskronen !

156

Fra Mora Gæstgivergaard havde vi medtaget flere gode Ting for at kunne holde ordentlig Frokost i G ar s ås, siden vi ingen Middagsmad skulde have. Vi bade kun Anna Lars Olssons om noget Knækkebrød og Mælk. Dette fik vi, men da det skulde betales — der var for øvrigt kun Tale om nogle faa Skillinger — sagde min Kassemester: »Saa er det saamænd ogsaa betalt!« »Aa nej", svarede hun, »De maatte da takke til, at De fik det!« Der var intet næsvist og intet raat i dette Svar; det var roligt og værdigt, men alvorligt og bestemt, og det sagde mig, at, kunde Anna spøge, saa kunde hun ogsaa afvise en Spøg, der gik ud over den Grændse, hun fandt passende. — Jeg selv fik en lignende Tilrette- visning: jeg plejer ellers aldrig at prutte, men uheldigvis gjorde jeg den Beregning, at, naar hun slog sexten Skilling af paa Forklædet, vilde jeg faa hele Dalere at betale for den kjøbte Dragt. Den Regning kunde hun dog ikke gaa ind paa, og den vedkom hende desuden næppe, thi Forklædet var tilfældig det eneste Stykke af Kjøbet, som tilhørte hende selv. Inden vi ret forstode hinanden, gjorde jeg hende mit Regnestykke om, men fik kort og godt det Svar: »Det er værd, hvad jeg har forlangt, og faar jeg ikke det, beholder jeg »minsan« mit Forklæde selv!« Ogsaa her var Tonen rolig, men bestemt, og nu forstode vi fuldkommen hinanden. Til min Ærgrelse maatte jeg dog vedgaa — hos mig selv, forstaar sig — at hendes hele Optræden havde været langt værdigere end min, jeg, som vilde prutte med hende, og hun, som ikke lod sig prutte. — Lige paalidelig var Anna dog ikke i et og alt: vi vide, at hun var »kand ofver hela verlden», men selv kjendte hun ogsaa en stor Del af den, og kjendte saaledes godt Kong Frederik den Syvende, der havde været inde hos hende paa sin Dal- rejse. Jeg forsikrede hende, at han aldrig havde været i Dalarne, og da jeg, trods hendes Hovedrysten, gjentog

157

min Forsikring, gik hun endelig ind paa: »Det kan val vara så, det vore hans bror«. »Men han har slet ingen Broder«. »Har kung Fredrik ingen bror? Ja, så var det minsan åndå han sjelf! och kung Karl holl han mycket, mycket kår.« Det hjalp ikke længer, hvad jeg sagde: Anna blev ved sin Overbevisning, at hun havde haft Kong Frederik til Gæst; men jeg hentede ogsaa her den Kund- skab, at vore Kongers Broderkjærlighed er en glædelig Kjendsgjerning, selv blandt Almuen helt oppe i Dalarne. Under Frokosten tik jeg Lejlighed til at tale med den gamle Svigermoder, som jeg ikke forrige Gang havde seet. »Hur gammal ar gubben?« spurgte hun, da vi havde talt noget med hinanden. »Femtiett år«. »A Herre Gud! jag trodde, du vore åtti år liksom jag, och så år du två år yngre ån Anna.« »Seer jeg da saa gammel ud?« »Ja visst kunde du val likna en åttiåring«. »Nej, selv er jeg ganske vist kun femtiett, men jeg har en Sviger- moder, som er ældre end du; hun er åttisju.« »Herre Gud, år gumman din åttisju! Hur mår hon då?« Jeg raaatte nu underrette hende om hendes Misforstaaelse : at Talen ikke var om »gumman min«, men om »svårmor min«. Strax efter var Samtalen endt, og vi satte os atter paa Vognen. — Men Grunden til, at jeg her har gjengivet denne lille Samtale, er hendes stadige Brug af »du« og »din«, hvilken mit Rejseselskab hjærtelig misundte mig; thi selv naaede ingen af dem at blive duttet i Dalarne, ja vor Skjutsgosse, hvem de fortalte dette, vilde hværken paa Bon eller Bud sige du til nogen af dem: han havde for været imellem »beskedligt folk«, og vilde heller paa ingen Maade gji)re sig selv Skam. — I Stockholm gjentager man trostig, at Dalfolket siger »du« til enhver, og jeg horte flere Gange fortælle, at Kongen — naturligvis »den nærværende«; men Historien er sagtens i over hundrede Aar fortalt om den ene Konge efter den anden — at altsaa Kongen engang i Spog

158

spurgte en Dalkarl: Siger du nu ogsaa virkelig »du« til alle Mennesker? og Dalkarlen svarede: »Jo val, jag gor så, till alla menniskor, utom till dig och din hustru!« — Endnu for omtrent en Menneskealder siden hørte Unge Dalkarlen [Orsakarlen?] i Reglen »tilltala alla« med »du« ; men han tilfojer: »Nu hånder det stundom, helst når han ej år i sitt land och således ej talar sitt genuina sprak, att det trofasta, årliga du under fården från hjertat till munnen forvandlas till det franska ni, som svenska språket ej vill adoptera, men som i alla fall år båttre ån de svenska titlarnas långkatekes. Atmin- stone såges ordet du icke utan betånkligheter, och, når den naturliga enfalden år borta, år karakteren dod.« — Allerede flere Aar tidligere (1817) siger imidlertid Schu- bert: Vil Dalkarlen være ret fortrolig, saa kalder han enhver Mand Du, skjont undertiden ogsaa Ni; »solches ist aber nur dem Dalekarlier von Mora eigen; im iibrigen Dalekarlien spricht man zu Fremden Ni oder Herre.« (Schubert var ikke nordligere end i Mora, og heraf kommer den tilsyneladende Strid mellem ham og Unge.) — Den, som nu vil duttes af Dalfolket, maa i det mindste ikke følge Landevejen; han maa gaa dybt ind i Dalene eller hojt nord paa, til de afsides Egne, hvor den jævn- lige Samfærsel med Fremmede samt de idelige Sommer- udvandringer endnu ikke have lært den gamle Befolkning, at »beskedligt folk« siger ikke »du« til fremmede Stands- personer. Langs Landevejen gaar det i Dalarne sora andensteds, at den ene Ejendommelighed udviskes og bortfej es efter den anden. »Dannelsen gjor os alle lige« og — lige kedsommelige !

I Vikarby fik vi en rask lille Skjutspojke, der var saa lys og mild og levende som den Natur, af hvilken han var et Barn. Han talte endnu ikke sine fulde ti Aar, og han var lille derefter, men han sludrede uophørlig, snart med os og snart med sine Heste. Af pudsige Ind-

159

fald havde han en Skok, der alle syntes fødte i samme Ojeblik, men det ene afløste og fortrængte det andet. Bedst mindes jeg, da han tilraabte en af sine Heste: »Vaka upp, du som sofver, eller jag namnkånner dig!« og saa smældede med Tungen i Savn af en Pisk.

I Rættvik havde man visselig væntet os til Middag, nu bad man os venlig blive der til Aften; men vi lode ikke engang spænde fra. Vi takkede kun de venlige Mennesker for Gaarsdagen og hilste paa de mange Frem- mede; thi en Del af Egnens Præstefamilier og øvrige Naboer vare indbudne. Den bjorlingske Familie skammede vi ud, at den atter vilde forlade Dalarne uden nogen- sinde at have været enten i Mora eller Utmeland, og til Gjengjæld fik vi en Snært af en af Husets Dotre, som vilde forsvare deangrebne: Hun fortalte en Historie om en Dansker, der havde faret vidt omkring for at indsamle Minder, og havde ogsaa faaet Ranslen fuld; men hans kosteligste Bytte var dog et Straa af det Halm- læs, i hvilket Gustaf Vasa havde ligget skjult fra Isala til Marnæs; man saae endnu Rustpletterne af Blodet paa det. Nu — saadan let Spøg kan man doje, naar man selv er i et let og lykkeligt Lune. — Af alle Bjorlings fik vi en venlig Indbydelse til Vesterås og baade af dem og det øvrige Selskab en »lycksam resa!« Men af gamle Provst Boethius og hans Frue tik vi endnu desuden et hjærteligt »valkommen åter till Rattvik!« Jeg er nu saa vant til denne smukke svenske Afskedshilsen, og jeg kan dog aldrig blive saa vant til den, at den jo gjor et gribende Indtryk paa mig. Xaar der er Hjærte i den, klinger den mig, havde jeg na-r sagt, som en Paaskesalme ved den aabne Grav; og — er ikke Skils- missen en D«d, ligesom Døden er en Sldlsmisse? Men det gjor godt at mindes om Opstandelsen at Dod og Grav; i det mindre gjor det ogsaa godt i selve Skils- missestunden at mindes om Gjensynet.

160

Og afsted gik det atter den vidunderlig dejlige Vej over Lerdal, Gerdesbo, Utby og Bergsångsbackarne til L eks and; men saa optagne vare vi af Ønsket at komme tidsnok til Leksand, at vi ikke engang standsede ved Bergsångsbackarne, for om muligt at have det Held at nyde Udsigten i en ønskeligere Belysning end sidst. — Jeg veed, at min gamle kjære Santesson vil slaa Hænderne sammen af Forbavselse, naar han læser dette, men — Sandheden Æren !

Og hvad gjaldt det da om, siden vi hastede saaledes til Leksand? Det gjaldt om et nyt Brev til Hjemmet, som næsten var færdigskrevet i Mora, men som hværken var forseglet eller sluttet, og som Lektor Hwasser havde lovet mig at faa afsted samme Aften, naar han blot fik det inden Kl. 7. Og virkelig, vi vare i Leksand Kl. 6, men — hele Provstefamilien var fraværende! Pigen modtog os med en Undskyldning: de havde paa ingen Maade kunnet undslaa sig for at deltage i et Selskab, saa meget mindre som ogsaa vi vare indbudne, hvorfor Vinervognen allerede holdt forspændt at føre os did.

»Hvorhen? til hvem?« spurgte jeg. »Til den rus- siske Professor; han boer strax herved.« »Hvem er den russiske Professor? og hvad hedder han?« »Ja, det veed jeg ikke; saadan kalder nu Folk ham; men Dom- provsten sagde, at De maatte endelig komme og ikke være vrede, fordi han ikke selv kunde være hjemme.« — Vi stege altsaa fra den ene Vogn i den anden.

Senere fik jeg at vide, at »den russiske Professor« hed Berglin; at han var en Præsteson fra Leksand; at han, efter at have endt sine Studier i Upsala, var draget til Petersborg, hvor han havde ægtet en tysk- russisk Pige; og at han, skjont endnu en yngre Mand, allerede i tretten eller sytten Aar — Tallet mindes jeg

161

ikke saa noje — havde været en af den nærværende Kejsers Livlæger. At han var traadt i russisk Tjeneste, finder dog ingen Dalkarl og ingen Svensker sig i; ja, jeg tror næsten, at man havde lettere tilgivet ham, hvis han havde knyttet sig til »hin onde«, end nu han havde knyttet sig til Rusland. Ganske havde han dog ikke opgivet sin Dalkarlenatur: hver Sommer havde han tre Maaneders Orlov, og dem tilbragte han med sin Kone i sin Hjembygd, hvor han i en Udkant af Leksand havde bygget sig en stor og prægtig Villa, hvis smukke, frodige Have gik umiddelbar ned til Dal elv en. Her førte han et stort og gæstfrit Hus, og i det mindste en Gang om Aaret havde han alle Byens og Sognets »Honoratiores« samlede hos sig, foruden enkelte, tilfældige udensogns. Et saadant Selskab paa omtrent halvfemsindstyve voxne Mennesker havde han i Aften, og i dette var det, at vi nu skulde holde vor Indtrædelse.

Og vi holdt vor Indtrædelse, men for mit Ved- kommende blev den \nsselig hel paafaldende : I en Skynding opsøgte jeg Vært og Værtinde for at sige dem Goddag, og opsøgte saa strax Lektor Hwasser for at sporge ham, om han endnu kunde holde sit Ord og skaffe mig mit Brev med Posten? («Der staar Postmester Win- b erg, han maa bedst kunne besvare os dette Sporgsmaal.« Og Postmester Winberg spurgte, om Brevet allerede var færdigt. »Det er endnu ikke sluttet.« »Saa skynd Dem at slutte det, og jeg skal ganske sikkert besorge det, om jeg saa end skulde bryde Postsækken op igjen!« — Og med Værtens Tilladelse satte jeg mig til at fuldende mit Brev, omhvirvlet af Bølger af Gæster, af straalende Herrer og stærkt krinolerede Damer, unge og gamle, paa kvilke jeg endnu slet ikke havde faaet Lejlighed til at hilse. Thi Dorene mellem alle Husets Værelser stode vidaabne, og det baade i »forstå och andra våningen«, saa, ihvor man saa end satte sig, blev man lige fuldt en

11

162

Skive for alles Blik, naar de i en evig Stromning gik fra Værelse til Værelse. — Nu vel! tilsidst blev Brevet færdigt, den fortræffelige Postmester bragte det selv den lange Vej paa Posthuset; og endelig blev jeg da forestillet for Selskabet ligesom dette for mig.

Der er mange, der befinde sig ilde i et stort Sel- skab; ikke saaledes jeg. Thi jo storre Selskabet er, des naturligere falder det jo, at de, som passe sammen, ogsaa slutte sig sammen i mindre Grupper; og er man uheldigvis kommen i en fejl Gruppe , saa opsøger man den rette^ hvilken man dog sandsynligvis med en Smule Flid maa finde. Jeg veed ogsaa, at der var dem, der befandt sig ilde i Professorens Selskab, men jeg selv befandt mig ganske fortræffelig i det. — Ude paa Altanen sad Værten en Stund og fortalte os en hel Mængde om de russiske Forholde, ved Hof, i By og paa Land, visselig ikke mere eller andet, end hvad en russisk Livlæge med god Sam- vittighed kunde fortælle, men dog nok til at underholde dem, for hvem det russiske Dagligdagsvæsen hidtil var en temmelig lukket Bog; og jeg vover at tilfoje: nok til at godtgjore enhver, hvad det dog langtfra var hans x4gt at godtgjore, hvor i Bund og Grund urussisk hele den russiske Styrelse, hele den russiske Indflydelse, Magt og Dannelse er. Man beklager Polakkerne, fordi de mis- handles af det »russiske« Tyranni; men dette er ikke russisk, det er fremmed for selve Russerne; det er i sit Væsen langt mere tysk end russisk (moskovittisk). Russerne lide selv under et Fremmedvælde, der er dem .lige saa unaturligt, som det er Polakkerne, og vilde være dem lige saa forhadt, saafremt de i Udvikling og Dan- nelse vare Polakkerne jævnbyrdige. — Ganske vist halter Lignelsen, men hvis det østerrigske (o: tyske) Kejser- domme hed »det ungerske« , og man saa gav Ungrerne isteden for Tyskerne Skyld for hele den folkelige Mis- hnndling, under hvilken Mæren, Bømen og Gallisien lide.

163

og under hvilken selve Ungern lider ikke mindst, — da vilde man gjore sig skyldig i den samme Uretfærdighed, mod Ungrerne (Magyarerne), som man nu begaar imod de stakkels mishandlede Russer, naar man gjor dem til Polens Bødler. — Som sagt, denne min gamle Anskuelse fik jeg Stykke for Stykke stadfæstet af »den russiske Professors« Udviklinger, skjont disse gik i den stik mod- satte Retning, og skjont det aldrig kan være min Mening at ville gjore I\^skerne til et værre Folk end enten Russer eller Polakker. Men de ere fremmede i Rusland og Polen (som i Sønderjylland og Italien), og naar de dog ville herske der, bliver deres unaturlige P'remmedvælde nød- vendig et Voldsherredomme. Tyskerne forstaa sig jo dog hværken paa polsk eller russisk Frihed. Dengang dromte vel endnu ingen om Polakkernes nye heltemodige Rejsning som nær forestaaende, men, som man vil mindes, var det netop dengang Mordbrandenes Tid i Petersborg, og disse Mordbrande kunde umulig blive uomtalte eller umotiverede. — Selv havde samme Professor paa Russisk udgivet et Skrift i to Bind om den Lingske Gymnastik, og dette gav han mig, pragtfuldt udstyret og elegant ind- bundet, til det store kongelige Bibliotek i Kjobenhavn. Senere talte jeg saa med et, saa med et andet Medlem af den elskværdige Hwasserske Familie, og med flere andre Gæster knyttede jeg korte Bekjendtskaber, som i hoj Grad interesserede mig. — Der var saaledes Post- mesteren, Apoteker Winberg, en videnskabelig dannet Mand, der havde en mere end almindelig Kjendskab og Kjærlighed til Litteraturen, ganske vist især den svenske, men han savnede dog heller ikke Kjendskab til den norske og danske. Skjont endnu en yngre Mand, havde han med levende Interesse fulgt hele den nordiske litterære Enhedsstræben lige fra Nyerups og Franzéns Dage indtil vore, og han var heller ikke bange for at iiaa ind paa den polittiske Enhedsstræben, skjont hele hans aandelige

11*

164

Bygning medførte, at den polittiske Interesse ingenlunde kunde være overvejende hos ham. — Saa var der en hoj og svær Offiser (en Kaptejn Jacob s son?) ved Dakegi- mentet. Han var hjemme trindt i Dalarne og talte med Liv og Varme om Egne, Mindesmærker og Folkesæder; med ikke mindre Liv talte han om »indelningen« og »bevaringen« og deres ulige Væsen og Indretning. — Naar jeg aabent vedgaar, at jeg ikke tiltror mig den allerringeste militære Forstand, saa tor jeg vel ogsaa vedgaa, at jeg finder mig i hoj Grad tiltalt af det svenske Militærvæsen, at jeg navnlig altid har haft en stor Kjær- lighed til den svenske indelning, denne henved tohundred- aarige Skabning af Karl den Elle ft es kraftige og klar- synede Forstand. Jeg veed vel, at man i Sverrig hværken har almindelig Værnepligt eller Almenvæbning i disse Ords rette og fulde Betydning; men bevåringsskyldigheten gjor det dog i Tilfælde af Krig til Pligt for enhver svensk Yngling mellem tyve og femogtyve Aar at forsvare Fædre- landet inden dettes egne Grænser, og gjor ham i Freds- tid skikket dertil ved toaarige korte Sommerøvelser. — Mens Garnisonstjenesten væsentlig besorges af hværvede Tropper, udgjores den øvrige Del af den staaende Hær af den saakaldte »indelning«, der har sit Navn deraf, at hele Riget er inddelt i rotar (eller rusthåll), af hvilke hver enkelt stiller, udruster og lonner sin egen Infanterist (eller Rytter). Men Soldaten lonnes med et Hus og en tilliggende Jordlod, hvoraf Følgen er, at han bliver i Tjenesten, saa længe han er tjenstdygtig, da desuden ved hans Afgang hans (eller Hustrus og Borns) Efter- lonning tildels retter sig efter hans Tjenstaar; og hvoraf atter Følgen er, at, saa snart en Soldatplads bliver ledig, er der strax Ansøgninger flere end nok om Tilladelse til at træde ind i den. Indelningen dannes altsaa i egent- ligste Forstand af frivillige Folk, der ere glade og lykkelige ved sin Stilling; og alle dens Befalingsmænd, fra og med

165 i

Kaptejnerne og opad, lonnes ligeledes, eller dog aller- væsentligst, med Fribolig og Jord. Hele indelningen, baade Befaling og Mandskab, lever altsaa midt i Landets øvrige Befolkning, med hvilken den vedbliver at have Gjerning og Interesse tilfælles, med hvilken den ikke alene lever sammen, men lever sig sammen; og der kan ganske vist være Tale om en Soldateraand i Folket, men ikke om en Soldateraand, der er udenfor og fremmed for Folket. Alt dette har i hoj Grad tiltalt min Foleise, og — med Følelsen maa jo den lade sig noje, der veed med sig selv, at Forstand paa Tingen fattes han, og har han ikke Tid til at skaffe sig. Det er meget muligt, at »indelningen« nu er forældet, at den trænger stærkt til en Fornyelse, en Gjenfødelse — jeg veed det ikke, jeg har kun nu og da hørt det paastaa — ; men ondt skulde det gjore mig, hvis Fornyelsen ikke i saa Fald blev til en virkelig Gjenfødelse, hvis den blev til en Nyskabning, der væsentlig var fremmed for sin historiske Forudsætning. Og misforstod jeg ikke ganske min Dal- kaptejn, delte han mine Ønsker i saa Henseende.

Der var visselig endnu flere i Selskabet, som det glædede mig at tale med, men jeg tror at have nævnet nok for at godtgjore, at jeg havde Grund til at betinde mig vel i den store og blandede Kreds. Der blev ogsaa sunget, og navnlig var der et Tretal, undertiden et Femtal, som, under Anførsel at Klokkeren Wallin (en Broder til den bekjendte dramatiske Sanger), gav os flere fædre- landske Viser og gjorde det meget godt, maaske lidt vel konstig, saa der aldrig, ikke engang til x\fvexling, kunde komme en Samfundssang ud af det. Der blev holdt Taler og udbragt Skaaler, ja jeg selv blev ved Omstæ^ndig- hederne nødt til at svare paa Domprovst Hwassers Skaal med en Skaal for alle Dalkullorne. Den, vidste jeg, maatte blive drukket med Liv og Sjæl, og min Be- regning slog naturligvis fuldkommen til. Jeg skulde dog

166

ikke have nævnet denne Skaal, hvis det ikke var for at tilfoje, at jeg ikke i mindste Maade mærkede, at nogen tog Forargelse af, at jeg i Indledningen tillod mig at erklære, at jeg under hele min hidtidige Sverrigsrejse kun havde vundet Styrke og Stadfæstelse for den Over- bevisning, med hvilken jeg vilde leve og dø, at, vel var jeg i disse Dage udenrigs, men derfor dog ingen- lunde udenlands, eftersom jeg endnu befandt mig midt i mit eget Folk, med hvilket jeg delte baade Moders- maal og Udvikling, Fortid og Fremtid. Men stod jeg midt i mit Folk, fra alle Sider tiltalt i mit Modersmaal, da raaatte jeg jo dog ogsaa være i mit Fædreland, mit Hjem; thi jeg kjendte kun og vilde kun kjende Folke- lande, og alle mulige »Samstater«, de kaldes saa Kejser- eller Kongelande, vare mig en Afsky, en Forbandelse.

Navnlig har jeg dog to Minder fra denne Aften, som jeg aldrig skal slippe. Det var ved Begyndelsen af Bordet, at gamle Domprovst Hw asser tog mig til en Side og sagde: »De rejser i Morgen, og skulde De end atter engang komme tilbage til Dalarne, vi to have dog ligefuldt seet hinanden for sidste Gang. Vi have kun levet kort med hinanden, men dog længe nok, til at jeg kan føle, at vi maatte blive Hjærtensvenner, hvis et længere Samliv forundtes os. Gjor mig derfor til Afsked den Glæde at drikke Brorskaal med mig!« Og vi drak Brorskaal, og det lød godt i mine Øren, at den gamle fra dette Ojeblik samvittighedsfuldt sagde »du« til mig. Jeg selv — ja vel var jeg endnu samme Dag agtet for en »åttiåring«, men jeg vidste dog meget godt, at jeg kun var »femtiett«, og det kostede mig Konst og Flid, at stille mine Ord saaledes, at jeg hværken krænkede den gamle eller krænkede min Ærbødighed for ham.

Saa var det længere henne under det meget lange Maaltid. Jeg sad i Sofaen, ved Siden ad et gammelt Upsalabekjendtskab (fra 1843). Vi talte sammen om vore

167

Upsalaminder, men umærkelig gled Talen over paa andre Gjenstande, og den blev saa fortrolig som imellem nære og kjære Venner. Det var en varm og smuk Sjæl, der aabnede sig for mig, men der var bragt Strid og Tvivl ind i den ved Præsten Ignells rationalistiske Skrifter, navnlig dog ved gamle Præsten Hal li ns aabenhjærtige Fornægtelse af Kristi Guddom, til hvilken senere Lektor Lj ungberg og flere andre havde sluttet sig. Konsi- storierne i Strængnæs og Gøteborg havde ved sin Op- træden fremkaldt en Mængde Smaaskrifter for og imod de stridende, og disse Skrifter ere ikke alene trængte ind i Husene, men i Hovederne, og have i mangt et Hjærte væbnet Tvivlen til Kamp mod Barnetroen. For danske Læseres Vedkommende behøver jeg naturligvis ikke at tilføje, at jeg aldeles ikke kan beklage disse Stridigheder, og at jeg umulig kunde ønske, om det saa var det allerletteste Baand paa Ytringsfriheden. — Næppe anede det livlige, leende Selskab trindt omkring os, at vor hviskende Samtale, hvis det overhovedet lagde Mærke til den, drejede sig om vor Tro og vort Haab, om det højeste og det dybeste, vore Sjæle rummede; og den blev først afbrudt, da Vognen holdt for Døren. Jeg veed imidlertid, at jeg slet ikke savnede de andres Lvstighed, og at den bedste Del af min x\ften var den allersidste. Jeg mindes ogsaa, at efter det smærtelige Udbrud: »Man veed knap, om man skal tro eller ikke!« bleve vi hurtig enige om, at »man skal tro!« thi kun i Tro er der Fred og Hvile, men i Tvivlen et Helvede.

Det var Onsdag Morgen d. 23. Juli; vi havde en lang Vej at tilbagelægge og maatte derfor begynde den tidlig, saa meget mere som den paa lange Strækninger var temmelig sandet, ikke som Vejen langs Siljan, hvor man kjører som paa et Stuegulv, hvad enten det saa

168

gaar op eller ned. P'rokosten var nydt; LektorHw asser havde anbefalet mig Klokker Sj ostrom i Vesterås som den bedste Vejviser, jeg der kunde faa; mange andre Vidnesbyrd om Venlighed havde vi endnu desuden mod- taget, og af Folkene havde vi kjøbt nogle Smaating til Bornene i Hjemmet. Nu sad vi paa Gaardtrappen og vexlede de sidste venlige Ord med gamle Domprovst Hwasser og hele hans kjære Familie, indtil Vognen kom og blev pakket. Endnu mangt et hjærteligt Levvel gav den gamle Domprovst os med, og han tilfojede varme, velsignende Hilsener til det kjære, usete Danmark. Der- paa rullede vi afsted.

Men langt nede i Byen, bleve vi atter standsede: her stode Postmester Winberg og en anden afGaars- aftenens Gæster for at tage det sidste Farvel med os, og Winberg havde medtaget en Bog, J. K. Høsts »Svenske Blade«, som han forrige Aften havde hørt, atjeghværken ejede eller kjendte. Den gav han mig nu som et Minde- pant, og foran i den havde han skrevet et Par venlige Ord. Hvor dog saadanne smaa Opmærksomheder gjore godt paa en Rejse, ja — paa hele den Rejse, vi kalde Livet! Der ligger et Hjærte i dem, og, naar alt kommer til alt, er dette dog det eneste, der søges af den, som selv har et Hjærte. Det er Hjærtet i Menneskelivet og Hjærtet i Naturen, vi søge under hele vor Vandring, thi det er fra Hjærtet, at alt Liv strommer, og man maa tale om Aanden, saa hojt man vil, den flyver dog aldrig hojere og sænker sig aldrig dybere, end Hjærtets Slag give den Kræfter til.

Og hermed sagde vi Leksand Farvel og — sagde S il jan Farvel med det samme, den dejlige Siljan, som paa tjerde Dogn havde tryllet vort Syn! Idag og den følgende Dag skulde Dal elven fængsle vort Blik, en gammel Bekjendt, som ved vort forste Møde, i Elf- karleby, var traadt op i al sin Storhed, Stridhed og

169

Vælde; dernæst i Sk ed vi havde snoet sig omt og kælent som en Bejler om de gronne, skovbevoxede Bredder; endelig ved Mora havde delt sig, — usikker og vaklende, som det syntes, men dog stærk og kraftig, — mellem Orsa- sjøn og Siljan for at forene dem begge. Vi havde dog endnu kun seet Stromkarlen i enkelte Optrin af hans stærktbevægede Liv; og vidste vi end, at han var født oppe i en Hytte paa Fjældkanten, hvorfra han med Fjældboens senestærke Ihærdighed arbejdede sig dristig frem, snart igjennem venlige Søer, snart imellem skarpe, kolde, nøgne Bjerge, de halvhundrede Mile ned til Havet, mens han paa sin Vej optog storre og mindre Syskende i hundredvis; — i det mindste i tt Par Dage maatte vi dog stadig følge ham, inden vi turde mene, at vi virkelig kjendte ham. Og vi gjorde dette Bekjendtskab, og i Sandhed, det lonnede sig I

Men hvordan skal jeg beskrive denne Rejse gjennem skovgroede Bjerge, der skille Dal fra Dal, over vide Sandslætter og bølgende Kornmarker, hvor den ene By ligger tæt ved den anden, mens i hver ny Dal et mægtigt spaantakt Kirkespir peger kækt mod Himlen, og langs den raske, dybtblaa Elv, der som et bredt, vatret Baand sammenholder hele Landskabet I Hvordan skal jeg be- skrive denne vidunderlig dejlige Rejse, thi det har jeg dog længst erfaret, at Landskabsmaler er jeg ingen- lunde. — Jeg kan kun give enkelte og spredte Træk.

Tæt nedenfor Leksands-Noret gaa vi paa en Flaade- bro over Dal el ven, og med et bjergigt Landskab paa vor hojre Haand gjennemfare vi den frugtbare Floddal med By ved By. Vi følge Dalelvens hojre Bred, til den er gaaet igjennem Insjøn, og atter gaa vi nu paa en Flaadebro over Elven til Tuns ta, en meget stor Landsby, hvorfra Skoven og Sandheden strække sig op forbi den nærliggende Al Kirke. Nu følge vi Elvens venstre Bred lige i Syd, til vi naa den store Kirkeby G agn ef, strax

170

efter at Leksands Lydkirke, Djura Kapel, har viist sig paa vor hojre Haand, hinsides Elven. Ved Gagnef krydser man atter denne og har en henrivende Udsigt over brede, frugtbare Dalstrøg samt over Byen med dens hoje, spidse Kirke i Baggrunden. — Hidtil er det Østerdalelven, vi have fulgt, og det Landskab, den gjennemstrommer, kaldes Østerdalarne (skjont »Norradalarne« vilde være fuldt saa betegnende), men ved Djurs ås, tæt nedenfor Gagnef, kommer Vesterdalelven til. Begge Elvene have sine Kilder i Idre Sogn, Særna Pastorat, og fire- ogtyve Mil have de løbet jævnsides, fra nordvest imod sydøst, i ikke mange Miles Afstand fra hinanden; men den nordligste af dem har fortsat sin Vandring gjennem forholdsvis mildere, lunere og frugtbarere Egne end den sydligste, hvis Bredder i Almindelighed skulle være vilde, kolde og strænge. Nu forene de to Elve sine Vande, der svulme med dobbelt Mod, i en dybere, skjont ikke sønderlig bredere Sæng; og den forenede Dalelvs venstre Bred følge vi fra Ko m ti 11 mat ta, det smukke Skjuts- hold, som ligger i en ganske dejlig Egn, tæt nedenfor Gagnef, indtil vi naa det næste Skjutshold, Gagnbro. Den Vej, vi hidtil have faret, er allevegne smuk, naturligvis mere eller mindre; men vi komme nu til en af de mest henrivende i Dalarne. Snart trænge frodige, løvrige Lunde sig om Elvens Bredder og spejle sine Kroner i dens blanke Dyb; snart krandses den af vid- strakte, græsrige Slætter, der brydes hist og her af en Skovdynge; snart nærme de skovgroede Bjerge sig den paa faa Skridt , og snart trække de sig dvælende til- bage; men idelig oplives Landskabet af rødmalede Huse med hoje, hvide Skorstene paa Mønningen og Blomster- haver omkring Foden. Ved Gagnbro kjører man et langt Stykke med Dalelven umiddelbar paa sin hojre Haand, og umiddelbar paa den venstre svulmer Bjerget kækt i Vejret, op ad Siderne og paa Toppen bevoxet med tæt

171

og frodig Skov, snart Løvskov, snart Naaleskov; og paa den anden Side Elven græsser Kvæget i de rige Eno^e. eller Kornmarken bølger lystig i Solglands for Yinden. — Fra hele min svenske Rejse veed jeg ingen Kj ørevej at sætte over den fra Gagnbro til Båtsta, undtagen Vejen fra Sjøberga til Grenna, der ganske vist er endnu mere storladen, fordi den er sprængt langs selve Klippeskraaningen, og fordi man har Vettern og ikke Elven paa sin hojre Haand.

Ved Båtsta gaar man paa en Færge over Elven, som her er usædvanlig bred og bugtet, og hvis hoje Bredder ere bevoxede med Løvskov. Tæt neden for Båtsta er der et Vandfald, som gjor det umuligt at fare længere ned ad Floden. Derfor er Båtsta Landings- pladsen for en stor Del af Folket fra de ovre Dale, som i Sommermaanederne vandre ud paa Arbejde og her gjemme sine Baade mellem Strandens Buske, til de atter vende tilbage. Deraf har Stedet sit Navn.

Naar man af Færgen er bragt over til Båtsta, stiger man tilfods op ad en Bakke, der lofter sig brat op af Elven, og hvis Sider denne slikker. Enkelte Løv- træer krandse og krone den Man staar da paa Båtsta Pr e dik stol og nyder en af de mageløseste Udsigter, jeg nogensteds i Sverrig har fundet. Man seer hojt op ad Elven, langs hvis Bredder vi nylig kjørte. Tænker man sig staaende paa Kam an og tænker sig Oresund sammentrængt til en strid og væver Elv med begge Bredder lige frodige, lige maleriske, saa har man et Billede af Udsigten fra Båtsta predikstol. Naturligvis er det paa ingen Maade noget Spejlbillede: der er meget, man maa lægge ind i det, saaledes Bjergaasene, og der er meget, man maa slette ud, baade Helsingør, Helsing- borg og andet mere; men umiddelbar paa sin venstre Haand har man dog en stor Herregaard (Kronfogdens Embedsbolig?) med en rigelig Mængde af store Bygninger,

172

nærmest tilhojre har man ogsaa Gaarde og Huse, og flere ligge spredte langs begge Sider ad Elven.

Vi lade nu et Ojeblik Dalelven søge hen til Runn, og selv holde vi os omtrent en Fjerdingvej tilhojre for den. Vi iølge Landevejen gjennem en lille Skov, derpaa over kornrige Marker og blomstersaaede Enge og endelig over Tunafloden, der bugter sig som en Slange, mens den gjennem Enge og Skove haster ned mod Dalelven, — til vi sluttelig naa Kirkebyen Stora-Tuna, der i Pa- pismens Tid, ligesom Leksand, var Sædet for en Kanonikus. De to Byer regnedes dengang for de fornemste i Dalarne, og Karl den Niende havde ikke alene tænkt at gjore en Kjøbstad af Tuna, men det var hans Hensigt her at oprette et eget Bispedomme for Dalarne. Han gik dog bort uden at have faaet enten det ene eller det andet udført, og den Kjøbstadret, han havde tiltænkt Tuna, gav hans Son Sæter og hans Sonnedatter Falun. — Tuna ældgamle Kirke staar som Midpunktet i den store Tuna- slætte, »denna af bergens ringmur omgifna kornbod«. Byerne ligge her saa tæt ved hinanden, og Husene ligge saa spredte i Haver og Løkker, at man endnu mener at være i Tuna, naar man alt er i Buskåker, der efter sit Udsyn og sin Storrelse gjærne kunde gjælde for en lille »koping«. De guldgule Rugagre vexle med gronne Byg" og Havremarker og omgive baade Byerne og de løvrige Lunde, ja strække sig helt op ad Bjergene, i hvis Indre Hjulene svirre og Hammerslagene give Gj en- lyd. Thi Tunafolket nærer sig baade af Agerdyrkning, Kvægavl og Bjergværksdrift og skal dog være fattigt paa Grund af den altfor store Udstykning.

»Tun ah ed" kjende vi fra Visen om »pilkriget« (1521): her var det Dalkarlene samlede sig, inden de droge til Slaget ved Brunnbåck — Nu er R orne hed (Romeslått), en Fjerdingvej udenfor Tuna, Dalregimentets aarlige Øvelsesplads. Det er en stor Firkant, en mægtig

173

Flade, der, ligesom Fællederne udenfor Kjøbenhavn, ligger »)for fåfot«, naar Regimentet ikke bruger den, og »den askgrå hed« kan man da vistnok kalde »ett pro- saiskt foremål«, hvis man saa synes; men derfor er det ligefuldt et Sporgsmaal, om man med Unge tor paastaa, at »denna prosa år till och med af den aldra slåtaste sort«. Man skal vel vanskelig tænke sig en fuldstændigere Modsætning til Båtsta predikstol end netop Romehed; men har nogensinde den svenske Soldat løftet Sverrigs Banner hojt for Frihed og Folkelighed, saa Verden studsede og Skaldene gave Gjenlyd, saa maa man, fore- kommer det mig, enten være meget nærsynet, eller man maa kunne se meget andet end Prosa »af den aldra slåta- ste sort" paa Romehed. Jeg troede ikke, jeg var meget synsk, navnlig ikke i Sammenligning med Unge, men jeg veed dog, at vi standsede, da vi kjørte forbi »den ask- grå« Hede, og jeg mener, at vi havde Syner, som baade kunde styrke og glæde Hj ærtet.

Paa Tunahed samledes Gustaf Vasa og hans Hær med Dalkarlene, da han havde undertrykt Vesterås- bispens, Peder Sunnanvåders, Opror (1523). Den kloge Bisp mærkede godt, at det snart vilde være ude med Gejstlighedens Vælde, hvis Gustaf fik Lov at raade, og derfor søgte han at rejse Dalkarlene, hvis Kjærlighed til Sturerne han med Held benyttede. Men Lars Olofs- son Bjornram var Gustafs Befalingsmand i Dalarne, og han mærkede Uraad og advarede sin Konge. I god Tid traadte Gustaf ind i Domkapitlet i Vesterås, frem- lagde Vidnesbyrdene om Biskoppens Stæmplinger og af- satte ham til Gru og Bæven for det hele Kapittel. Men paa Tunahed (1525) tilgav han saa Dalkarlene deres For- vildelse, og de svore ham atter Huldskab og Troskab. — Efter den berømte Rigsdag i Vesterås (1527), hvor Konge- magten blev styrket og Pavedommet knust, prøvede Dal- junkeren sit andet Oprør, og en Mængde af Dalarnes

174

papistiske Præster gik med ham, ja, nogle ville endog vide, at baade Hr. Jon i Sværdsjø og Hr. Jakob i Mora gjorde det samme. Da drog Gustaf op i Dalarne med fjorten- tusind Mand og stævnede Dalkarlene til Møde paa Tuna Landsting (Askeonsdag 1528). Og atter var Tunahede Vidne til en mærkelig Forhandling. Dalkarlene vare mødte, baade skyldige og uskyldige, og stode sammen- stuvede paa Slætten. Krigernes fuldvæbnede Tusinder omringede dem i en tæt Firkant, og Kanoner vare opkjørte; men foran Bondestimlen holdt Kongen i sit skinnende Harnisk, omgivet af Raadsherrer og Drabanter. Og hvad var det saa, man saa iltert lagde ham til Last? Han fremmede den nye, lutherske Lære; han aad Kjød om Fredagen og lod sine Folk gjore det samme; sine Hof- mænd klædte han i udsyede og baldyrede Klæder; og han afsatte baade Bisper og Præster, naar de vare ulydige. Dette var nu som forrige Gang hans Brøde. Men Gustaf var ikke at spøge med: Bonden skulde ikke bryde sig om saadanne Sager, som han ikke forstod sig paa, men han skulde falde tilfoje, hvis han ikke vilde straffes paa Livet. Bade de om Tilgivelse, skulde de faa den, men de skulde da udlevere Daljunkerens fornemste Tilhængere, de egent- lige Oprørsførere. Noget betænkte de sig, men de kjendte Gustaf, og de saae de opplantede Kanoner. De udleverede da Hovedmændene, iblandt hvilke syv Præster. Retten blev strax sat, Dommen fældet, og inden Mødet sluttedes, havde Heden drukket Oprørsførernes Blod. Bønderne kastede sig undrende paa Knæ, da de saae Præsterne .straffede som andre Folk; men der var atter Fred og god Forstaaelse mellem dem og Kongen.

Det var i Tuna, at Dalkarlene i »trettondagstiden 1597« vedtoge den Beslutning, som de strax sendte om- kring til Sverrigs øvrige Landskaber: »Vi viljom icke flere regenter hafva, an som vår lagbok formåler, der så står: Ofver allt Sverige åger ej konunger vara mer

175

an en. Och efter konungen [Sigismund] sjelf icke inrikes år, och son hans och broder åro ofvermaga, så kunnom och viljom vi icke kanna någon annan for rikets foreståndare an Hans Forsteliga Nåde Hertig Karl.« Og ved denne Beslutning bleve de. Det var i den An- ledning, og for at omvende dem, at Sigismunds Venner næste Sommer sendte Jakob Naf op i Dalarne, en Mand, som allerede i Kong Johans Tid havde været Dommer deroppe, men dengang havde været ilde lidt for sin Grusomhed og Rovlyst, og var ikke bedre lidt nu, da han var Kongens Høvding i Vestmanland og Dalarne.

Jakob Nåf — — — det var en mork Høstdag (1598), da den rovlystne Skotte og to af hans Hjælpere uden Lov og Dom bleve myrdede udenfor Tuna Fængsel og deres Legemer kastede i Frossbrunn. Var han endog »en sådan åreforgåten, grym och hårdsinnt man, attenkor och faderlosa barn, ja hela vår landsort ropa ve och forbannelse ofver honom;«« Dommen over ham tilkom dog ikke derfor de \'ilde og drukne Bønder. Men priset være den unge Mester Elof, den kække Præst fra Leksand, som med Fare for sit eget Liv steg op paa Fængsels- trappen, erindrede den rasende Mængde om, hvad der var Dalkarle værdigt, mindede dem om, at man ikke skulde domme, hvem man ikke havde forhort, og aller- mindst »morda sjålen jåmte kroppen«, men i det mindste give de anklagede Tid til at nyde Nadveren inden Døden. Vi saae ham forleden toge ud af Leksands Kirke i Spidsen for hans Menighed, og han mente dengang, at det gik til Kamp mod Rigets Fjender; men det blev Dalkarle som ham selv, hvem han niaatte bekæmpe med Aandens hvasseste Vaaben. Forgæves talte han den ene Gang efter den anden og skræmmedes heller ikke tilbage af de vilde, hævnfnysende Trusler; han vedblev at tale, hvergang en ny Synder førtes fra Fængslet ud til Folke- sværmen, og tilsidst reddede han dog baade Rigsraaden

176

Erland Bååt og gamle Olof Gudmundsson af Stimlens blodtorstige Svælg. Han var en Leksandskarl, en Præste- son derfra og nu selv Præst deroppe, men hans Hæders- dag oprandt i Tuna, og nødig skulde man gæste Tuna uden at mindes baade »Nåftåget« og ham.

— I Buskåker er der et godt Gæstgiversted, men det fængsler os dog ikke, thi efter Middagen i Gagnbro trænge vi i det hojeste til lidt at drikke. Men beder man Pigen om Sodavand, svarer hun studsende: »Ja så, sodavatten, då får Herren gå till ap'teket!« »Apo- teket, nu vel, hvor er det?« »I Falun.«« »Hvor langt er der da til Falun?« »Vid pass två mil.« Buskåker er saa stor og pyntelig, at man nok kunde tiltro den et Apotek, men til Falun kunne vi ikke naa, inden Holdkarlen faar Hestene bragt tilveje, og vi søge derfor ned i den yndige lille Dal, der, lang men snæver, strækker sig lige op til Aaen, ja vel forbi den. Her er den ene Gruppe Træer efter den anden, og hist er endog den ene Dalskrænt skovbevoxet; Skygge er der altsaa nok af, hvad enten man helst vil gaa, eller man vil hvile blødt paa sine Lavrbær; men der er dog heller ikke mere Skygge, end at man jo paa mangen en solbar Plet kan plukke rødmende Jordbær i Græsset. Her kan man altsaa med Lethed finde sig i at vænte den halve eller hele Time, til Vognen atter er forspændt.

Den smukke Kirke paa den hoje Kirkegaardsbakke i Gustaf er temmelig ny, thi det var ikke for i forrige Hundredaar, at Gustaf skiltes fra Tuna Sogn og blev et eget Pastorat. Vi have den umiddelbar paa vor hojre Haand, men kjøre rask forbi den, ad Sæter til.

Vejen imellem Gustaf og Sæter er imidlertid ikke videre kjon, et langt Stykke er den endog ganske for- skrækkelig øde og nøgen, ja ret egentlig »ful«. Vi have dog seet saa meget smukt i Dag, saa vi finde os i Om- vexlingen, finde os i den med stor Taalmodighed. Endelig

177

brister dog Taalmodigheden, og en af os — jeg mindes ikke hvem — udbryder i en Blanding af Kedsomhed og Overraskelse: »Og faa Skridt fra dette livløse, uhygge- lige Øde skal jo den dejlige Sæterdal ligge I •■ Men Ordet har endnu ikke fuldt sluppet den utaalmodiges Læber, for Vognen gjor en brat Drejning, og - han er allerede paa Broen, som fører over Ljusterdalen! Borte er al Kedsommelighed og Træthed, men saa meget stiirre er Overraskelsen. Vognen maa et Ojeblik blive holdende paa Broen, mens han kaster et Blik baade til hojre og venstre, længst dog til venstre, og trylles ved det sæl- somme, det yndige Skue. Det er Sæterdalen i formindsket Maalestok! Ja, om just Vandfaldene og Brugene ere der, skal jeg ikke saa lige kunne sige, thi det fik vi ikke Tid til at undersøge, men de samme runde og bløde Former ere der, den samme yppige Væxt, den samme Ynde, Livlighed og Mangfoldighed!

Det hele er dog kun som et Drømmesyn: vi maa videre, langt videre endnu, og der kan dog ikke være meget længe til, at det vil begynde at skumre. I Sæter er imidlertid og heldigvis Holdkarlen saa skikkelig, at vi knap behøve at vænte paa hans Heste , og vi ere af den Grund saa uskikkelige, at y\ undlade at hilse paa Øverste Søder hjelm s fortræffelige Familie — nej! vi gjore dog os selv Uret, naar vi tale om vor Uskikkelighed, thi det er sikkert, at vor Uordholdenhed gik os meget nærmere til Hjærtet, end den kunde gaa dem, og det er sikkert, at det var os, ikke dem, der lede ved vort Afsavn af Tid. — Kælderpigen er netop lige saa flink som Holdkarlen : ogsaa hun har Sodavand paa rede Haand ; og videre gaar det i rask Trav, den kjendte og kjære V^ej. Et flygtigt Blik og en flygtig Vandring maa vi dog skænke Sæter dal en — vi m;ia jo mindes, at vor Stockholmsbo har endnu aldrig seet den, og at vi Jyder og Sællandsfarer derfor have lovet at vise ham den — ; og

12

178

Bispklacken maa vi af samme Grund endnu engang bestige. Af samme Grund! og kun af samme Grund? Nej, atter her gjor jeg os storlig Uret : vi maa se baade Sæterdalen og Bispklacken endnu engang, noget af det yndigste og mest storladne. Dalarnes Natur har at frem- vise, — se dem endnu engang, inden vi — for evig og altid? — tage Afsked med Dalarne; se dem endnu en- gang for at indprænte os dem saaledes i Mindet, at de aldrig skulle udslettes af det!

Og saa atter videre! — Ved Landa gaa vi paa Flaadebroen endnu engang over Dalelven , og henad Midnat holde vi paany i Stor a-S kedvi Provstegaard. Fra alle Sider er Aftalen holdt: vi vendte Onsdag Aften tilbage, som vi havde lovet, om end forst, som jeg frygtede, ved Midnatstid; og hele Huset har lagt sig paa Stupigen nær, der modtager os med dækket Aftensbord. — Vejen til vore Værelser kj endte vi noje, og snart sluttede Sovnen os i sine Arme; thi vi maatte være gjærrige paa Tiden: vi maatte tidlig op næste Morgen, da vi kun havde den ene Formiddag at tilbringe i det gæstvenlige, det hjem- lige Skedvi. Strax efter Middag maatte vi jo atter for- lade det, hvis vi ellers vilde naa vort Maal i rette Tid.

Og tidlig næste Morgen vare vi atter paa Benene. — Men under vor Fraværelse var Præstegaardens Huskreds udvidet med to : en af Døtrene var samme Dag som vi hjemvendt fra en Rejse med sin Lærerinde. De havde gjort Hjemvejen op ad Barken, ved hvis nordvestlige Bredde Smedjebacken ligger, og havde herfra fulgt Landevejen over Sæter. De kunde ikke beskrive os, hvor denne Vej var dejlig, og det var jo tildels den samme, ad hvilken jeg i Kjøbenhavn havde tænkt at drage op i Dalarne. I Stockholm havde desuden Rigs- antikvar Hildebrand forsikret mig, at der var intet

179

i Dalarne, som i Skjonhed kunde maale sig med »den rentaf sydlåndska Barken«, og det hjalp kun lidet, at jeg mindede ham om, at det dog var Siljan og ikke Barken, man kaldte »Dalarnes oga«. Nu hørte jeg hans Paastand støttet af et Par veltalende Læber, der strommede over med en ny Erfarings og klar Overbevisnings hele Inderlighed. Ikke, at jeg havde næret den allerfjærneste Tvivl enten om Inderligheden af hans Overbevisning eller om Paalideligheden af hans Skjonhedssands, men — lire Ojne se jo dog altid mere end to, og den Sag er altid sikrere, der støtter sig paa to uvillige Vidner, end den, der kun har et. — Atter stod min Rejseplan og vippede. Jeg havde seet Runn, og jeg havde seet Siljan, men skulde jeg nu gaa glip ad Barken, og derved maaske gaa glip ad det allerbedste? skjijnt jeg havde vanskeligt ved at fatte, at der overhovedet kunde gives noget, som overgik Runn og Siljan. — Men tog jeg til Barken, maatte jeg jo lade Hedemora ligge, og lade Bruun - back ligge, ikke at tale om Sala og dets Sølvværk; og jeg havde jo dog navnlig glædet mig saa hjærtelig til Brunnbåck med alle dets Fortidsminder! — Men saa undgik jeg jo Vejen fra Brun nbåck til Vesterås, om hvilken jeg fra saa mange Sider havde hørt, at den skulde være hjærtelig »ful och tråkig« ; og til Vesterås kunde jeg ligefuldt komme med det Dampskib , der gik ned ad Barken over Mælaren til Stockholm, men under- vejs gik ind til Vesterås. — Det var et af de mest tvivlsomme Ojeblikke under hele min Rejse: Kaartene maatte atter nojagtig undersøges Vejene maales, Rejse- bøger gjennemgaas, og Vidner afhøres; men lige nær var jeg eller rettere : lige langt fra en Beslutning. Da hørte jeg, at Dampskibet, som gaar paa Barken og derfra til Mælaren , er nærmest et Førselsskib , hvorfor det umulig kan gaa saa hurtig eller saa regelmæssig som de^Skibe, der ere indrettede paa Befordring af Rejsende.

12*

180

Paa denne Vej vilde jeg maaske, ja sandsynlig, kunne komme til at bruge en hel eller vel endog et Par Dage mere end beregnet; og dermed var Barken slaaet fuld- stændig baade af Marken og af Hovedet. Jeg kunde umulig give en Dag bort, jeg kunde knap give en eneste Time bort, naar jeg som ærlig Mand vilde holde mit Ord. Thi Aftenen inden vi forlode Stockholm, havde vi deltaget iPultavafesten, og havde forinden beregnet, at vi kunde være hjemme igjen til B ellmansfesten; derefter vare Aftaler trufne, som nødvendig maatte holdes. Loddet var uigjenkaldelig kastet: vi maatte blive ved vor forste Rejseplan, der jo da ogsaa i og for sig havde Tillokkelse nok. Med Barken vilde vi forst kunne stifte Bekjendtskab paa — — vor næste Dalrejse!

Hvorledes Formiddagen ellers gik? — Der blev spillet og sunget og sunget og spillet, dansk og svensk og svensk og dansk imellem hinanden. Saa spadseredes der, og Emmily roede os med kraftig Arm over Dalelven til en dejlig skovgroet Kulle paa den modsatte Side. Hun vilde baade ro og styre og være ene om det hele, og hun gjorde det sagtens ogsaa langt bedre, end nogen af os havde kunnet ; thi hun var jo Dalkulla, vel ikke ind- født, men dog indført og hjemmevant. Efter Hjem- komsten sad vi endnu nogle faa Timer i venlig og for- trolig Samtale, snart alle i Samling, snart to og to; og baade med Provst Tornstrand og Fruen samt med Thunman havde jeg Samtaler, som jeg gj emmer paa endnu. En af mine Samtaler med Provsten har jeg alt tidligere antydet. Fru Tornstrand lagde en Stifmors- blomst i min Tegnebog, hvor den ligger endnu, og baade hendes og Provstens Fotografier modtoge vi til vore Al- bumer. — Dem begge skylde vi, ikke selve vor Dal- rejse, men at den blev, hvad den blev. Vi ere i Gjæld til mange flere Mennesker i Dalarne, end vi lettelig kunne opregne, men til ingen som til dem, der droge

181

os til sig med en forunderlig Hjærteligliedens Kraft, væsentlig lagde vor Rejseplan og selv udførte storre Dele af den, beredte os i tre Dage et hjemligt Hjem og slap os heller ikke, da vi atter vare bortdragne, men vedligeholdt Forbindelsen med os. Vel maa jeg derfor vedblive at kalde det en lykkelig Stund, da jeg her i Rjøbenhavn mødte dem paa det kongelige Bibliotek og blev der deres Vejviser — for at de kunde blive vore Vejvisere gjennem Dalarne!

Endelig slog Afskedsstunden fra det kjære, kjære Skedvi. Det sidste Farvel blev givet og taget, men endnu seer jeg alle de kjære Mennesker, unge og gamle, gaa langt ud over Vejen og Marken og vifte efter os med de hvide Lommetørklæder, indtil vor Vogn endelio; svandt bort bag Hækkene og Bakken og Vejens Krumninger.

Ved Uppbo gaar man atter over Dalelven, og Vejen gaar fremdeles gjennem et særdeles vakkert Landskab med nærmere eller fjærnere Bjerge til begge Sider. Blandt Søerne i Øst og Vest, og dem er der mange af, ud- mærker sig den smukke Nordansjo, som man kommer ganske tæt forbi. — » Bergslagen <• vedbliver hele Vejen at fortjene Navn af »Dalarne« : de skovgroede Bjerg- kæder vedblive at være gjennemfurede af Slætter og Dale, i hvilke Aaer rinde eller Søer blinke; men Bergs- lagens st()rre Frugtbarhed viser sig i de bedre Bygninger og den storre Velstand, maaske tillige — man har paa- staaet det — i de mindre strænge og rene Sæder.

Halvanden svensk Mil fra Uppbo kommer man til Hedemora, en lille By paa omtrent llOU Indbyggere. Den er den ældste af Dalarnes »Stæder«, og sine Stads- privilegier tik den allerede 1446 af Kristoffer Baj rer, hvorimod Sæter forst rtk sine af Gustaf Adolf. Dens Navn minder baade om Heden og Skovmosen ;

182

desuagtet ligger den smukt paa en Hojde mellem to Søer, af hvilke den østligste og storste, Hafran, gjennem- strommes paa langs af Dalelven. Den seer velbygget ud, har en hel Del nætte Haver, og ved Siden ad Handel og Haandværk skal den have et ikke ganske ubetydeligt Landbrug. I Februar Maaned holdes her det saakaldte Povlsmarked, et af de storste i Sverrig, paa hvilket der skal nedskylles en Mængde Brændevin, da Brændevins- brændingen skal drives stærkt i Bygd som i By, men paa hvilket der tillige afsættes en Mængde Leer, som smeddes i By og Sogn. Thi Hedemorabygden er et Hjem for Grovsmedningen (»svartsmidet<i), og det er navnlig Leer, Plove, Harver osv. , som smeddes her i en uhyre Mængde og af saa fortrinlig en Godhed, at de ikke alene finde Afsætning over hele Sverrig, selv det sydligste, men gaa endog til Udlandet. Af Leer alene skal der aarlig smeddes henved 90000, hvilke skulle give Egnen en aarlig ren Indtægt af 30000 svenske Daler.

Vi dvælede imidlertid kun saa længe i Hedemora, at jeg kunde springe ind i en Bagerbod, nærmest for at faa lidt Smaamønt (»slanter«) til Leddepenge og lignende Brug. Forst slog jeg en ganske lille Handel af med Bagerkonen, og den gik ypperlig, men dernæst vilde jeg have hende til at bytte mig en Tolvskilling i Ører. Ogsaa hertil var hun særdeles villig, og hun hældte strax en hel Pose Slanter ud paa Bordet. Jeg talte femogtyve af, hvilke jeg strøg til en Side, og bad hende saa tælle dem efter. Hun talte. »Nej stopp! hår ar en for många.« Jeg søgte at godtgjore hende, at femogtyve Ører vare en Fjerdedel Rigsdaler, og at tolv Skilling ligeledes vare Fjerdedelen af en Rigsdaler, og begge Dele vedgik hun villig; men da jeg saa vilde godt- gjore hende, at altsaa vare ogsaa femogtyve Ører lig tolv Skilling, saa var Enigheden ude. Hun paastod kækt, at en Øre var lig en halv Skilling, og altsaa

183

firogtyve Ører lig tolv Skilling, og niaalte mig med hel mistænksomme Blikke. Sagen begyndte at blive en Æres- sag: jeg stod jo halv- eller helvejs som en Bedrager for hende, og jeg gjentog anden og tredie Gang min Bevisførelse, men for fuldstændig døve Øren. Hun be- gyndte allerede at stryge Pengene til sig igjen, med den Erklæring: »Jag vill gårna tjena en menniska, men forlust derpå vill jag minsan inte ha!« og — jeg maatte give efter: jeg havde ikke længer Magister Wennberg som Kassemester. Men jeg havde beriget min Erfaring med den Kjendsgjerning, som senere hvert Øjeblik stad- fæstedes, at, saa snart man i det nordlige Sverrig fjærner sig en Smule fra de storre Ilandelsstæder, kjender det meniore Folk endnu lidet eller intet til Titalsbereguingen og ^il ikke vide af nogen Ulighed mellem en Øre og en Halvskilling, det gjælde Indtægt eller Udgift.

Men til Hedemora knytter der sig Minder af storre Betydning end min Handel med Bagersken. — Sverrig var sønderslidt: nogle holdt med Kristian den Forste, det trefoldige Nordens P'ælleskonge; andre med Karl Knutsson, Sverrigs særlige Konge; men atter andre med Rigsmarsken Erik Karlsson Vasa, der kaldte sig Sverrigs Rigsforstander og kaldtes saaledes af selve Ærkebispen. Hr. Erik boede paa Råfvelsta i Fjerd- hundraland, og derfor havde han hele Fjerdhundrafolket samt Upplændingerne paa sin Side. Karl Knutsson sendte Bo Dyre imod ham. Men denne blev under en Stil- stand forrædersk anfalden og slagen af Erik ved Flot- sund. Saa samlede den unge Sten Sture trehundrede Hofmænd og tyvetusinde Bønder, Sødermænd og Rekarlar, og drog imod ham. Men Hr. Erik havde ottehundrede Hofmænd og tredivetusinde Bønder, og i Hr. Stens Har var Stemningen saadan, at de raabte, at det var aldrig værd at slaas, men langt bedre at slaa Hr. Sten ihjal. Altsaa flygtede denne op i Dalarne med de faa, sum

184

bleve ham tro, hvorpaa Hr. Erik overfaldt Kongens Folk ved Knutby Kirke, slog dem ganske og skrev i Overmod til sin Frue: »Om icke i år, så skall du åtminstone till året båra Sveriges krona!« — Men Sten Sture samlede Dalkarlene, og Nils Sture (der bar samme Navn, men var af en hel anden Slægt) gik med ham. Hr. Erik gik imod dem med over tredivetusinde Upplandsbønder, der vare saa sikre paa Sejren, at de førte en Mængde tomme Slæder med sig (det var ved »distingstiden« 1470), for at kunne bortføre det Bytte, de vilde gjore. Hr. Erik . selv var saa vis i sin Sag, at, da han i Hedemora fylkede sin Hær, spurgte han smilende, om man nogen- sinde havde seet nogen anden Herre drage med en storre Magt op i Dalarne. »Det snakker vi bedre om, naar Du drager tilbage igjen« , svarede en gammel Graaskæg af Bjergværksmand. Og Hr. Erik drog ud af Hedemora, nordpaa. Da mødte han Hr. Sten, som kun havde fem- hundrede [!?] Mand med sig, men udfoldede ligefuldt Dalabanneret, og saa klogt havde han valgt sin Stilling, at Erik ikke ret kunde komme ham tillivs, men maatte efter mange Angreb trække sig tilbage. Saa kom Hr. Nils med den øvrige Dalehær, og nu stod Hovedtræfningen ved Upphoga Færge. Erik Vasa led et fuldstændigt Nederlag, og hans Upplændinger, Vestmænd og Nerkinger bleve dels nedhuggede, dels splittede, dels saaledes skræmmede, at femtenhundrede Pansre skulle være blevne liggende paa Valpladsen. Saa slagne af Rædsel vare Flygtningerne, at endog Kvinder toge dem tilfange eller sloge dem ned med sine Spinderokke. Hr. Erik selv standsede ikke, inden han efter sexten svenske Miles Ridt kom til Juleta Kloster, hvorfra han over Hals og Hoved flygtede til Danmark. Hans Frue kom hværken dette eller noget følgende Aar til at bære Sverrigs Krone. Men hvad der ikke lykkedes Erik Karlsson, lykkedes treoghalvtredsindstyve Aar senere hans Fætterson, Gu-

185

staf Eriksson Vasa, der gik sin Vej til Kronen i Følge med de Dalkarle , som hans Faders Fætter for- gæves havde bekæmpet. — Ogsaa Gustaf kom til Hede- mora: Efter Sejren ved Brunnbåck (1521) strommede der Skarer til ham fra alle Sider, og inden faa Dage skal hans Hær have talt femtentusinde Mand, hvis man ellers kan lide paa Tallet, thi, som Geijer siger: »Sve- riges befrielse under Gustaf Vasa år en historia, som folket sjelf gjort, och det har hvarken råknat sig sjelf eller tienderna« (Hvitfeld sætter femtusind isteden for femtentusind Mand, og den Regning turde vel ligge Sand- heden nærmere). Det var ved Hedemora, Gustaf samlede og øvede sin Hær, der var kampgrisk nok, men kun lidet kampdygtig. Udenfor Ovelserne beskæftigede han den med at gjore Piker og smedde Pile af hans egen Op- findelse. De floj fra Strængen med storre Lethed og Kraft end de gamle Pile, der dog allerede i »pilkriget« havde godtgjort sin Godhed. Desuden lærte han sine Folk at lave store Spyd (de saakaldte Ijuranglar), der vare tre, fire Fod længere end de tidligere og kunde altsaa bedre hilde Rytteriet fra Livet. Allerede dengang synes altsaa Hedemora at have udmærket sig ved sin Grovsmedning, thi man vil dog vel ikke mene, at den har lært selve Haandfærdigheden af Gustaf. — Men sin Hær skulde han ogsaa lonne, og i Hedemora indrettede han derfor et Mønthus, hvor han lod en Xødmønt slaa, de saakaldte Klippinger, der væsentlig vare gjorte af Kobber, skjont de havde en svag Blanding af Sulv. Paa den ene Side havde de Billedet af en væbnet Mand, j»aa den anden et Par korslagte Dalpile med de tre Kroner. Tohundredogtyve Aar rulle atter ned i Tidens Strom. Huset Vasa er længst uddød, og Huset Pfaltz ligeledes. Kong Fredrik den Forste har ingen Arvinger med den sidste Datter af det sidstnævnte Hus, og Sverrig trænger atter til en Tronfølger. Der er Bejlere nok:

186

Frankrig arbejder for Hertug Kristian af Birkenfeld, England for Prinds Frederik af Hessen, Rusland for Navnebispen af Liibeck, Prinds Adolf Frederik af Hol- stein-Gottorp. Men Sverrigs Bondestand vil ikke høre tale om nogen af dem: den erklærer sig enstemmig og ubetinget for den danske Kronprinds Frederik (V.), »den, som vi kunna hafv^a det basta fortroende till, och hvilken torde vara, med Guds hjelp, riket till storsta nytta« , eller: »emedan det vore en herre, som kunde forsvara riket.« — I hele Landet var Almuen i Be- vægelse: fra Dalarne, Helsingland, Roslagen, Vestman- land, Sødermanland, Nerike, Dalsland og Vestergøtland paalagde den udtrykkelig alle sine Rigsdagsmænd, at de skulde røste paa den danske Prins og drive hans Valg igjennem. Og baade Præstestanden og Borgerstanden erklærede sig enige med Bondestanden, saafremt Valget kunde lade sig forene med Fredens Gjenerhværvelse. Ej heller var hele Ridderskabet gjenstridigt, og Kongen var en Nathue. Havde det danske Sendebud, Berkentin, drevet Underhandlingerne i Stockholm med lidt mindre Udygtighed; var i Kjøbenhavn en kraftigere Beslutning itide gaaet over til en fast og dristig Handling ; da var alt nu maaske den nordiske Trillingkrone atter bleven helet og samlet. Men i Danmark savnedes baade Be- slutsomhed, Raskhed og Mod; i Sverrig frygtede Ridder- skabet for den danske Enevælde; og Rusland, som var i Krig med Sverrig og alt havde borttaget det meste af Finland, vilde intet vide af et trefoldigt, forenet Norden. Thi Rusland har aldrig frygtet noget saa meget som Nordens Sammenslutning i en polittisk Enhed: det kunde let blive det for mægtig en Nabo, som, idet han herskede over begge Sundbredder med samt Bælterne, kunde lukke for Østersøen, saa tit han lystede, og derved stoppe Ruslands Aandedræt og kvæle det. Altsaa tilbød Rus- land at tilbagegive næsten alle sine Landvindinger i Fin-

187

land, naar Sverrig blot vilde vælge den gottorpske Fyrst- biskop til Tronfølger. Og dette gik Sverrig ind paa. — Ganske rolig fandt Almuen sig dog ikke heri, og mindst Dalkarlene. Østerdalarne vare de forste, som rejste sig, men forrest gik Mora og L eks and. Ved Juletid holdt Dalkarlene Landsting i Falun, ved Paasketid i Lek- sand. Den 20de Juni 1743 vare de atter samlede i Falun, hvorfra de udstædte den Proklamation, i hvilken det hedder: »Vi falla fordenskuU med vår tanka på Hans Kongl. Hoghet, Kronprinsen af Danmark, den vi alideles onska måtte blifva befordrader till regeringen i Sverige;« og det var deres enstennnige Beslutning at gaa til Stockholm og udtale denne Folkevillie for Kongen 02 Raadet. Bru^sbogholderen Gustaf Schedin (»bond- generalen") og Rigsdagsmanden Skinnar Per Anders- son fra Sollerøn vare deres to Førere, men Major V. G. Wrangel af Dalregimentet gik frivillig med som deres Krigsraad. I Falun maatte Landshovding Wenner- stedt, Øverstelojtnant Adlerstråle, de fornemste af Byens Borgere samt Omegnens Præster skriftlig erklære, at de vare »af enehanda mening och vilja« med Bønderne, og Landshovdingen med de fleste andre maatte desuden ledsage dem paa deres Tog. Derimod frikjobte Falu Stad Grubearbejderne for sextusind Daler Kobbermønt, da de vilde være »kronan och landet till skada ved sin frånvaro." Og nu gik Toget den Vej, vi saa godt kjende, over Strand og Skedvi til Hedemora. — Allerede d. 21de [?] Juni skulle de have naaet Hedemora, hvor Borgerskabet og de vigtigste af Stadens Indbyggere lige- ledes maatte undertegne et Skrift, hvori de erklærede sig enige med Bønderne. De maatte desuden gæste disse og give dem halvandet Hundrede [!f Rigsdaler i Krigs- styr samt lade tirogtyve Mand støde til Bondehæren. Endelig tog denne til sig en Mængde Musketter, som opbevaredes i Hedemora for KrigskoIIegiets Regning,

188

samt en Mængde Bøsser, der henlaa paa Raadstuen; men i øvrigt plyndrede den lige saa lidet her som anden- steds. Thi i Regelen rettede Flokken sig efter Førernes »broderliga formaning, att hvar och en, som del i denna marchen hafver, sig på det rigtigaste uppforer, utan något alarm, såsom redelige svenske man.« Alt bor ske »på vackert och godt manér«. De, som drage ud, skulle udrustes »med fullkommeliga matsåckar'«. Men »de hus- bonder, som sjelfve komma att folja truppen efter och lemna sina hustrur och barn, hemman och bergsbruk efter sig, bora de hemmavarande så skota och vårda som sina egna och taga dem uti beskydd for rofverier; jemvål bora de hemmavarande hjelpa dem att skota åker och ang och bergsbruk vid bergningen.« Hvor Strojfpartier maatte findes, »bora de håmtas, ehvarest de kunna finnas, och starkt fangslas samt till Falun insåndas, på det skadeligt folk må vara ur vågen.« — Fra Hedemora droge de over Brunnbåck til Sala, hvor x\fsendinger fra Rigsdagen forgæves underhandlede med dem. Ved Ståket mødte dem nye Afsendinger, hvis Held dog ikke var storre end deres Forgængeres : Mændene fra Østerdalarne gik ligefuldt til Stockholm, mens de fra Vesterdalarne og Vestmanland bleve staaende i Vesterås og Upplændingerne ved Rotebro. — Dalkarlene vare ved firetusind (syvtusind? ellevetusind?) Mand, da de d. 1ste Juli naaede Stockholms Norrtull, hvor Kongen selv kom dem imøde Kl. 5^^ om Morgenen og under- handlede med dem i halvanden Time. Han fjærnede sig saa atter, og de rykkede i god Orden ind i Staden, hvor de selv indkvarterede sig. 1 to Dage underhandledes der, men forgæves. Onsdag Eftermiddag d. 3die Juli stode saa de fleste af dem samlede paa Norrmalms Torv. Da begyndte Bønderne Kampen. Ved den forste Salve fra Elfsborgs Regiment under Øverste Lagercrantz skulle tredive Bønder være faldne og halvtredsindstyve

189

dødelig saarede. Elfsborgs Regiment og Vestgøte Ka- valleri splittede snart Bondehæren; ikke et eneste af de andre Regimenter vilde skyde paa den. — Det var hidtil den sidste Vaabenfærd for Nordens Enhed; Dalkarlene, som havde sønderbrudt Enheden, da den hvilede som et utaaleligt x\ag paa dem, gik nu i Døden for at gjen- vinde den. Mange fandt ogsaa Døden paa Norrmalm; sex fandt den syv Maaneder senere under Bøddeløxen (Gustaf Schedin; Skinnar Per Andersson; Holl- berts Anders Eriksson i Garsås; Smeds xAnders Matsson i Garsås; Gisslar Erik Hansson fra Vikarby; og Karl Olofsson Beronius i Smedby, Husby Sogn); en utallig Mængde fik Stokkeprygl (»spo«) eller Spids- rodsstraf og indsattes derpaa i Fæstninger eller paa Galejer, hvor de fleste fandt en noget langsommere, men maaske saa meget haardere Død. — Ære være de vildledte Blodvidner I De vare skrækkelig vildledte af en uklar men ædel Følelse, og deres Blod blev forgæves udgydt! — Ikke dog ganske forgæves, naar det kun atter og atter opfriskes for at nære og styrke Enhedstanken, Enheds- lænsslen. Tiden til at naa det Maal, efter hvilket de stundede, var endnu ikke kommen, og er endnu ikke kommen, men skal sikkerlig engang komme, saasandt »Tiden maa tilsidst som Herren ville!« Skal Vejen da atter gaa igjennem Broderblod? Vi ville haabe, at det dyre Blod maa spares til Kamp imod fælles Fjender!

En halv svensk Mil fra Hedemora gaar man atter over Dalelven , som her er baade bred og svulmende, og kommer saa til Gradø. Mod selve dette Skjutshold er der intet at indvende: det er en ret anselig Bygning, udenfor hvis ene Gavl der er en ganske vakker Have samt en Bakke med et Lysthus, hvorfra man har en smuk Udsigt over Elven, der titter smilende frem mellem

190

Na^leskov og Birkeløv, Ask og Æl, hvilke allesammen kaste sine Skygger kækt i den, som om de vilde prøve paa at bunde den, ihvor dyb den end er. — Men des- mere var der at indvende imod den Befordring, man i Grådø gav os. I Begyndelsen kjørte vi foran paa en hæslig gumpende »rapphona« (Kærre), og bagefter fulgte Skjutspojken med en lignende, hvori vor Kuffert og vore øvrige Sager; men det var ikke muligt at faa vor Hest ud af dens stadige Skridtgang. Jeg slog den nu og da med Dupskoeh af min Stok (thi Pisk havde vi ikke), men inden den havde taget sit tredie Skridt, var den atter i sin vanlige Sneglegang. Denne Kjørsel blev selve vor Skjutspojke for langsom, og han foreslog os at lade ham kjøre foran, da vort Krik, mente han, saa nok skulde følge ham. Men ogsaa denne Regning var gjort uden Vært: ihvor tit jeg end prøvede med Stokken at muntre vor Taalmodigheds Sejgpiner, den tog det alt- sammen med den uopslideligste Langmodighed og Kold- sindighed, og længe varede det ikke, inden den anden Kærre var os næsten af Syne. Endnu et eneste Slag, og — var det Taalmodigheden, den endelig tabte? eller hvad var ellers Grunden? nok — den løb løbsk! Med et kraftigt Tag i Tommen vilde jeg holde den, men den ene Line sprang, og det forstærkede Ryk i den anden havde naturligvis til Følge, at Hesten drejede fra Vejen, over G ronmarken, over nok en Vej, og op ad den brede Vejgrøft, hvor den standsedes af en Gruppe Træer paa Toppen af Bakken og væltede baade Kærren og sig selv. Med Moje fik vi Skjutspojken raabt op og fik ved hans Hjælp baade Hesten og Kærren igjen paa Benene. Hesten havde ingen Skade taget. Kærren ingen sønderlig, og vi selv — ja, nogle faa Skridt længere, og isteden for at slænges om i den bløde Sand, vare vi væltede paa den haarde Granit, med den allerbedste Udsigt til at have faaet Hovederne knuste paa en af de mange store Stene

191

ved Vejkanten. Vi gyste uvilkaarlig, da vi saae disse; nu slap vi med Skrækken, med at faa Benene en Smule skrabede, og med at faa vore Klæder ødelagte. Thi den store, store Krukke, som jeg omhyggelig holdt paa mit Skjød, for at den ikke skulde sønderslaas under Kærrens idelige Dump og Stød, den store, store Krukke med de mange Pund syltede Jordbær fra Skedvi, den var aldeles bleven knust i Vækningen. Vejfarende Folk, som næste Dag droge forbi vore Rædslers Skueplads, have upaatvivlelig ment, at de droge over en blodig Valplads; og hvad Farve vore Dragter havde, mættede, som de vare, i en Blanding af Jordbærsylte og Vejstøv, skulde selv en Maler haft vanskeligt ved at angive. Imidlertid — efter Omstændighederne slap vi utrolig heldig; i mindre end en Time var alt igjen i Orden; vi byttede Hest med vor Skjutspojke, og atter gave vi os trøstig paa Vejen til Brunnbiick, hvor vi naaede frem henad Midnat, men hvor vi havde stor M()je med at faa Folkene op og endnu storre Moje med at faa Aftensmad. Dette være dog sagt uden mindste Ned- sættelse af Huset eller dets Folk, thi selve Værten var særdeles billig og imødekommende, og Opvartningspigen var næste Morgen overordentlig villig til at tvætte vore Klæder saaledes, at vi dog kunde putte dem i Natsækken. Og da jeg saa gav hende en svensk Daler for denne hendes Ulejlighed, havde hun paa det nærmeste tabt baade Næse og Mund af Forbavselse.

Brun n back ligger særdeles smukt i en prægtig Skovegn paa den venstre Bred af Dalelven, som atter her gjor et af sine utallige Knæ. Knap en Mil i Nord- vest ligger den lille Koping Avesta, hvor Kobbermønten flyttedes hen fra Sæter, og hvor den var indtil 18)^0. Samme Avesta har endnu en prægtig Fos, hvilken man

192

ikke saa let skal flytte til Stockholm som Mønten, samt store Kobber- og Jærnværker. — Og knap en Mil i Øst- nordøst, hvor Dalelven udvider sig til en hel, lang Sø, ligger den store Fol kærn a Kirke. Vil man gæste denne sidste, kommer man forst forbi den smukke Herregaard On, der svarer til sit Ønavn, og hvis hvide Mure spejle sig smukt i Vandet, som indringer den. — Selv den, der kun har Oje for Naturen, maa finde sig vel i Brunnbåck, og hvad enten han vandrer til den ene eller den anden Side, langs Dalelven, gjennem de hoje, store, tætte Skove, vil han faa sin Vandring rigelig lonnet. — Oprigtig talt var det dog slet ikke nærmest Naturen, som drog mig til Brunnbåck; det var Minderne, i hvis Skygge jeg ønskede en Stund at vandre.

»Kun g Gosta rider i Dalarna,

han tingar med Dalkarlar sin';

kun g Kr i stjern ligger på Sodermalm,

han dricker både mjod och vin. — Falivilom.

De Dalkarlar skynda så fort silt lopp

allt neder till Tuna hed;

storre var nu Dalkarlarnes tropp,

an Gosta kunde ofverse. — Falivilom.

Snoskråfvan och furufnatten i tråd val dalpilen råkar uppå; Kristjern den bloderacken ock med skulle ingalunda båttre gå. — Falivilom.

Dalkarlarne hinna till Brunnbåck fram,

der fingo de Jutar i syn ;

straxt flera dalpilar i luften der samm.

an haglet nedfaller från skyn. — Falivilom.

Dalkarlar borjade skjuta allt mer, de skjuta alla som en man; tjockare roko dalpilar der ner an sanden på sjoastrand. — Falivilom.

193

Så korde de Jutar i Brunnback« elf. att vattnet det porlade om; de sorjde derofver, att Kristjern sjelf han ej der tillika omkom — Falivilom.

Så togo de Jular alla till flykt

och hollo slikt omkeligt kvad:

Hin må mera dricka det porsol, de brycct

i smidjan vid Dalkarlens stad! — Falivilom.

Kung Gosta rider på hocan hast

i fåltet af och an:

Tack vill jag mina dalkarlar

for eder trohet sannl — Falivilom.

Saaledes lyder, stærkt afkortet, den beromte Vise om »Konung Gosta och pilkriget« eller Visen om Slaget ved Brunnback, digtet af Folket selv og baaret paa dets Læber fra Slægt til Slægt, saa man endnu stundum kan høre den sun2et trindt i Dalarne. Men selve den sungne Begivenhed skildrer Kronniken os saaledes:

Da Bjergværksmændene paa Kopparberget i Slut- ningen af Februar (1521) havde sluttet sig til Gustaf Vasa, skreve Dalkarlene til ITelsingerne og mindede dem om Broderskabet, der fra gammel Tid havde fundet Sted imellem Folkene i de to Landskaber, lovede dem ogsaa Sejer og Lykke, hvis de vilde træde ind under det Banner, der nu var rejst af »Gosta Ersson«, hvem Gud naadig havde bevaret »»såsom en gnista af Sveriges ridderliga blod«. Selv gik Gustaf noget senere baade til Helsingland og Gestrikland, talte til FTelsingerne fra Jættehr)jen ved Norrala Kongsgaard og samledes med Gestrikkerne baade i Gefle og andensteds.

Imens havde han sat en særdeles myndig og kraftig Bjergværksmand, Peder Svensson fra Vidderboda, til Fører for den Del af Hæren, som han lod blive tilbage til Dalarnes Beskyttelse: han skulde i Iledemora give Agt paa Danskernes Bevægelser. Og samtidig sendte

13

194

han Olof Bonde til Vestmanland og Nerike, til Bjerg- bygderne omkring Nora og Linde, for at ogsaa Ind- byggerne i disse Egne raaatte blive vundne for Friheds- kampen. — At nogen Kamp skulde finde Sted under hans Fraværelse, havde Gustaf mindst tænkt paa, og dog blev der ikke alene kæmpet, men kæmpet hvast. Thi imens var en dansk Hær rykket frem mod Brunn- båcks Færge, hvor man fra Vestmanland gaar over Dalelven ind i Dalarne. (Egentlig begynde Dalarne en lille Mil sønden for Brunnbåck, men det er gammel Vane at regne Dalelven som Grændseskjel.) Den danske Hær førtes af de tre Biskopper: Svenskeren GustafTrolle, Ærkebiskop i Upsala, samt Tyskeren Didrik Slaghøk, Biskop i Skara (siden Ærkebiskop i Lund), og Danskeren Jens Bældenakke, dengang Biskop i Strængnæs, men baade for og siden Biskop i Odense; og med dem fulgte alle Kong Kristians Venner, Svenskere og Danskere imellem hinanden, omtrent sextusind Mand i Tallet, dels Fodfolk, dels harniskklædte Ryttere. Det var deres sikre Haab, at de med et eneste Slag skulde knuse Rejsningen i Dalarne, inden den endnu havde faaet Tid til at brede sig til de øvrige Landskaber. — Da Olof Bonde hørte om deres Færd, skyndte han sig imidlertid hjem igjen til Dalarne, og han og Per Svensson stode allerede med femtusind Mand paa Dalelvens venstre Bred (Dalesiden), dengang Bisperne naaede den hojre (Vestmannesiden). Som Hærene saaledes stode, med den stride Elv imellem sig, kunde de dog ikke strax begynde Slaget, men allige- vel føge de tunge Dalpile tæt over Elven og hvinede lystig Danskerne om Ørene.

Saa faldt det Bæl den ak ind, hvor tit hans Lands- mænd vare blevne slagne af hine hvidkoftede Dalbønder, som han nu her saae i Marken mod sig selv; og han skal derfor have spurgt en af sine svenske Ledsagere, hvor mange kampdygtige Folk vel hine skovgroede Fjælde

195

og Ivncrgroede Heder kunde brinore paa Benene? »Yal tjugutasen man till det ringaste, ty de aro alla stridbara, oeh de gamla aro lika så raska som de nnge." Men hvoraf leve de da? »De aro vid ringa kraslighet vane: de plaga mesta delen intet annat dricka an vatten, och då sad felas, åta de barkbrod.« Da skal Bispen for- bavset have udbrudt: »Folk, der æde Træ og drikke Vand, dem kuer ingen Fanden og mindre nogen anden I Brødre! vi gjorde sikkert klogest i at gaa bort herfra igjen.« — Imens vedbleve Dalpilene at flyve tværs over Elven, og Danskerne fulgte dennes Løb til Bjorkarsbo 02 Ka risbo, henad Sonnbo til. Per Svensson havde imidlertid ingen Lyst til at lade dem slippe saa let: med den ene Del af sine Folk drog han om Natten mod Nordøst, over en Mils Omvej, forbi On og Jularbo samt Viddersbo 02 Lund til Folkarna Kirke og herfra over Kungsgården til Utsunda Færge, hvor han gik over Elven. Paa samme Tid gik Olof Bonde med den øvrige Del af Folket over Elven ved Brunnbåck Færge. Tidlig om Morgenen, formodentlig har det været i de forste Dage af April, angrebe de saa Fjenden fra begge Sider, og der rejste sig en haard Kamp, i hvilken de fleste af Danskerne faldt for Dalkarlenes Køller og Pile, medens en Mængde joges ud i Elven, hvor de druknede. Resten forfulgtes over Sonnbo Ilede lige til Hemmingsbo, som ligger i Vestmanland, i Flåckebo Sogn, omtrent tre Mil vest- sydvest for Sala. Bedst slap de tre Bisper fra Legen: de reddede sig tilfældigvis alle ved Flugten.

Dalkarlene vare i Slaget kun [væbnede med Buer og Spyd samt Køller og Oxer; de savnede alle Slags Skydevaaben. Ikke saaledes deres Modstandere. Da det nærmest var Pilene fra Dalkarlenes stærke Buer, som gjorde Udslaget i Kampen, fik Brunnbiickslaget i Folke- munde Navn af opilkriget", og endnu stundum graves der Pile op, hvor Slaget stod.

13*

196

Gustaf Vasa var i Gefle, da et lognagtigt Rygte bragte ham Efterretning om Per Svenssons og Olof Bondes Nederlag, og med ilsom Angst skyndte han paa sin Færd for at komme dem til Undsætning. Da han kom til Husaby Kloster ved Hedemora, slog Rygtet imidlertid om til den sikre Efterretning om hans Folks forste Sejr i aaben Mark; og med gjenfødt Mod kunde han fortsætte sit store Befrielsesværk. Da var det, han gik tilbage til Hede- mora, som ovenfor sagt, for at ordne og øve sin Hær.

Det var for at vandre med Per Svensson fra Brunn- båck over Folkærna til Utsunda, for at tage med Færgen over Elven her og følge Slagmarken paa den modsatte Bred, ud over Sonnbo Hede, - det var for at sole min Sjæl paa de Steder, hvor den forste, friske Kamprose var voxet i Frihedens Morgengry, — det var nærmest derfor, jeg var kommen til Brunnbåck. Jeg gav derfor Pigen Ordre til at vække os tidlig næste Morgen. »»Hur bittida?« Klokken 5|. '>Får det då lof att vara kaffe?« Nej, Knækkebrød med Smor og en Kande Mælk; men Kl. 5.T ville vi vækkes. »Ja bevars!« — Og hun holdt Ord. Men det skylregnede, da hun kaldte, det regnede saa tæt og saa voldsomt, at vi knap kunde skimte Elven, der bugtede sig under vore Vinduer. Og Klokken blev syv, otte, ni, ti, elleve, men det vedblev at skylregne, og hværken Værten eller nogen af Folkene mente, at det blev Opholdsvejr den Dag. Jeg var altsaa i Brunn- båck og maatte forlade det igjen uden egentlig at have været der; thi det gjaldt om at kunne naa Vesterås i Aftenens Løb, for næste Morgen tidlig, Bellmansdagen, at kunne komme med Dampskibet til Stockholm. — Det var vort eneste egentlige Uheld paa hele vor Dalrejse, thi ved Siden ad dette var det Smaating, at Synskredsen havde været en Smule graaladen, da vi stode paa Bergs-

197

angsbackarne; Gaarsdagens Æventyr, da vor kostelige »smultronsylt« blev maset, skal jeg ikke nævne.

Men der var intet at gjore eller ændre: vi maatte til Vesterås, og det gjaldt nu blot om at komme afsted. Efter langsommelige Underhandlinger tik jeg ikke alene en stor lukket Vogn af den villige og billige Gæstgiver i Brunnback, men jeg fik endog, hvad der holdt langt haardere, imod meget god Betaling Skjutsbonden til at spænde sine Heste for den. Saaledes var altsaa alt i Orden, og ved Middagstid gik vi paany over Dalelven, jeg tror for sextende Gang — den, der aldrig er gaaet under »Linien«, roser sig naturligvis af at være gaaet over Dalelven, og vilde maaske knap bytte Kaar — ; og en god halv Time senere sagde vi ved Brovallen Dalarne Farvel. Imidlertik kunde jeg ganske vist med Unge have Lyst til at holde mig ved gammel Vane og give Geograferne en god Dag. Der kan ikke være Sporgs- maal om, at han jo har fuldkommen Ret, naar han siger: »Vid Brunnback ar den naturliga »ransen mellan Dalarne och Vestmanland. . . Hvarfijre den sjelfkloke geografien laggt grånseskillnaden en half mil soder om elfven, vet jag icke, om icke af samma skål, som des- potiska husbonder gifva orimliga befallninger, blott f()r det nijjet skull att åtlydas.«

Ihvilketsom — vi vare nu aldeles utvivlsomt naaede ind i Vestmanland, som vi omtrent havde et D()gn til at gjennemfare. Vejret klarede allerede, da vi efter fire Timers Kj(jrsel naaede Sala, og saa meget af Solv- værket, som man kunde glæde sig ved uden at fordybe sig i selve Gruberne, fik vi lykkeligvis at se. Vi fik end- videre den levende Overbevisning, at man gjor skammelig Uret mod Vejen mellem Brunnback og Vesterås, naar man kalder den »ful«, ja »utomordentlig ful«; den har endog flere i hoj Grad maleriske Partier, hvor Sner, Skove og Bjergstrøg komme snart legende snart alvors-

198

fulde hinanden imøde. Navnlig gjælder dette maaske om Vejen hinsides Sala, mens man i Særdeleshed mellem Sala og Vesterås faar Lejlighed til at sande, at Vestman- land er et af Sverrigs frugtbareste Landskaber. Endelig gav det os en hel Del Moro at se de lange Vogntog, som kjørte Ved og Tømmer til Staden, og i hvilke kun hveranden eller hvertredie Kærre havde en Kusk, hvem Hesten for den eller de følgende Kærrer trolig fulgte uden at blive ledet af nogen selvstændig Styrer. Vestman- lændingen synes at have noget af Jydens Natur i sig, thi man saae næsten aldrig Kusken sætte sig paa Læsset, men for at spare Hesten for sin egen Tyngde gik han ved Siden ad Vognen.

En Milsvej for vi naaede Vesterås, kom vi forbi den gamle, berømte Romfartuna Kirke, bygget, hvor for mange, mange Tider siden den fromme, uskyldige Lars Romfar ar led Misdæderens forsmædelige Død paa en Mistanke, hvis Ugrund strax blev godtgjort af den klare Kilde, som sprang ud af Jorden, hvor hans Blod havde flydt. Men udenfor samme Kirke var det, at Gustaf Vasa St. Jorgens Dag (23. April L521) mønstrede sin Hær, da han efter Brunnbackslaget havde øvet og ordnet den ved Hedemora. Han fylkede den her i sex Roder, som han atter ordnede i to storre Delinger, over hvilke han satte et Par gamle, prøvede Sture- krigere til Øverster: Lars Olofsson Bjornram (hvem vi kjende fra Mora og Tuna) og Lars Eriksson.

Og endnu i Tide naaede vi det minderige Vesterås, hvor vi næste Morgen i Klokker Sj o s trom ganske rigtig fandt den fortræffelige Vejviser, som Lektor Hwasser havde lovet os. Slotshojen, Gymnasiet, Domkirken osv.,— ja, det var lettere at skrive en tyk Bog om Vesterås, end at rede sig derfra i nogle faa Linier; men i Dom- kirken ligger den ridderlige Svante Sture begraven, Sverrigs Rigsforstander; her fandt ogsaa efter et Liv af

199

Brøde, Omvæltning og unævnelig Lidelse den hijjtbegavede Vasason, den ulykkelige Erik den Fj ortende Gravens Fred, og paa hans Kiste hviler det Spir, som Gustaf den Tre die egenhændig brød af Kronrøverens og Broder- morderens Monument i Upsala og flyttede hidhen : en historisk og poetisk Retfærdighed, der forekommer mig som det smukkeste Træk i hele Gustaf den Tredies Færd.

— Og saa det Rum, hvori Gustaf Vasa (1527) knuste Præsternes og Riddernes Modstand i den kloge, myndige Hans Brask og den hæftige, ærgjærrige TureJonsson Roos, og atter tog den Krone op, som han alt havde lagt tilside, fordi »icke den vårrste i helfvetet skulle vilja vara eder konung, an mindre någon menniska«, og fordi '»vi måge arbeta på edert basta, så mycket vi formå, så hafva vi dock ingen annan Ion d erfore att vanta, an att I giirna sagen, det yxan sutte i hufvudet på oss, fast ingen tors sjelt hålla i skaftet ;<■ men »en sådan l()n kunna vi likaså val undvara som någon af eder.«

— Paa Vesterås Rigsdag blev Gustaf virkelig Konge og gav Sverrig en virkelig Kongemagt, som — Kristian den xVnden skulde og vilde haft den I Thi vel kan jeg ikke fuldstændig underskrive, hvad der allerede for mange Aar siden blev udtalt af en af vor Kronnikeskrivnings luiværende Oldermænd (Afzelius), men der er dog langt mere Sandhed end l'sandhed i det: »Nn satt Gustaf Eriksson envaldskonung i Svea - och Gotaland, och egde efter gammal konungslig rått att allena rada borgom

och landom, kronones slott och Upsala r)de De

andeliga blefvo från den tiden konungen icke mycket

bevågna Konung Kristian var folkviin och adels-

hatare ; konung Fredrik deremot uj)i)oft'rade bondens riitt for adelns skull. Konung Gustat i Sverige var lika sinnad som konung Fredrik och var liinge hatad affolket, emedan jåmval i Sverige »hoken satt i eketopp«, det iir: adeln upjdiiijdes och riktades; men »smafoglarne sOrjde.«««

200

Men — vi vare jo kun faa og korte Morgentimer i Vesterås ! Om Formiddagen bar Dampskibet os atter forbi Mælarens tusinde Øer og alle dens tryllende Kyster til Birger Jarls gamle Stad, til Mælarens Dronning, hvor den trofaste Harald Wieselgren stod paa Riddar- holmen for at tage imod os; og længe varede det ikke, for vi i Selskab med ham, med Avgust Sohlman, GustafLaurin og Kristian Loven droge fra Strom- parterrn den vante Vej til Dj ur går den, til Bellmans- festen! Men — alt dette har jo dog egentlig slet intet at gjore med min »Rejse i Dalarne«. Denne var allerede sluttet, uigjenkaldelig sluttet. Paa den var det, jeg tillod mig at indbyde mine Læsere. For mig var den som et Æventyr af »Tusind og en Nat« ; maatte den kun ikke for dem have været en tor og trættende Dagbog; maatte i det mindste en lille Smule af Livets varme, farverige Poesi være gaaet over i Fortællingens nedskrevne Ord!

Jeg tor' lige saa lidt nu som tidligere føre mine Læsere op enten til den lærde Rigsarkivar Nordstrom i hans Arkiv eller til den fortræffelige Bibliotekar K lem- ming i »kungliga biblioteket«, skjont det dog er ganske vist , at de raade med stort Frisind over kostelige Skatte, med hvilke det vilde glæde mange flere end mig at gjore nærmere Bekjendtskab; og i sin Virksomhed bistaas de af Mænd, der umulig kunde være velvilligere eller mere hjælpsomme og forekommende, hist: Bovallius, Oxenstjerna, v. Feilitzen, Kuliberg og Granlund; her: Ahlstrand, Wieselgren og Bergstrom. — Alle Stockholms andre Samlinger lader jeg ligeledes ligge, baade Antikvitets- museet, Skulptur- og Malerisamlingen, »Lifrustkammarn« osv., ja til og med Riddarholmskirken, en svensk Ros- kilde-Domkirke og maaske lidt til. — Men fra Stockholm

201

gjorde vi med Movrits Wester endnu en Udflugt: vi toge til Strangnås med dens Domkirke o» »kunsssal«, hvor Sverrigs menige Folk satte Kronen paa Befrierens Hoved; til Tynnelsø, hvor den blodtyngede Junker Thomas blev hængt i Egen, og maatte endda nojes med en Bast- strikke for et Hampereb; til Råfsnås, hvor Borgen længst er nedbrudt, men hvor Egen gror og gronnes endnu, som Gustaf Vasa plantede, skjont den spaltedes af Lyn paa Lyn : et Billede paa Sverrigs Trone, som han ogsaa tømrede, og i hvilken Lyn slog ned paa Lyn, skjont den staar endnu og skal, vil Gud! staa urokket til Dagenes Ende; samt til Marie fred, den lille, fredelige By, der ligger ved Foden at det stolte G rip sh olm, Sverrigs andet, kongelige Skokloster.

Senere var jeg med Laurin ude vedVaxholm, at se den engelske Flaade, som just laa der, de jærnklædte Fæstninger, som svømmede paa Havet, Og endnu gjorde jeg fra Stockholm et lille Svip til Enkøping, Sverrigs eller Stockholms Amager , at hilse paa gamle Provst Afzelius, Rasks Medarbejder ved Udgivelsen af Edda, Geijers Medarbejder ved Udgivelsen af »Svenska Folk- Yisor«, selv Forfatter af -»Svenska Folkets Sago-Hafder« og af mangen en Vise, der slog dyb Rod i Folket, inden han som Gubbe, men dog endnu mange Aar for tidlig, tog »Afsked af Svenska Folksharpan«.

Den sidste Aften i Stockholm, den dejlige Aften paa Hasselbacken — — jeg maa springe den over som saa meget andet. Endelig forlod jeg Stockholm, hvor jeg i syv Uger havde bygget og boet, og ad Soder- teljekanal og Bråviken nåede jeg Xorrkøping, Sverrigs tredie Stad og mægtig ved sin Handel og sine Fabrikker, hvor jeg i flere Timer under den venligste og omhygge- ligste Vejledning besaa Drags store Klædefabrik, den storste i Sverrig. Det var vistnok nærmest Lektor Sun- dins udmærkede Velvillie, jeg havde at takke for, at jeg

202

her kom til at forny et ældre Forhold til Onkel Adam, den kvikke, men dybe, den højtbegavede, men barnlige Digter. — Om Natten kjørte jeg saa til Søderkøping, en Ruin af fordums Herlighed, et Trækors paa en Marmor- grav; og tog herfra Kanalvejen til Motala Værksted, hvor Onkel Adam havde henvist mig til sin Son, der brugte tre stive Klokketimer til at gjore mig fortrolig med Ildmændenes Gjerning. Undervejs havde jeg dog hværken overset Asplångan eller Roxen eller de femten Sluser ved Berg, eller glemt Vr eta gamle Klosterkirke, hvor Mågens Nilson (Knud Lavards Morder) sover den sidste stille Sovn ved Siden ad Ragvald Knapphofde, Valdemar Birgersson og Kong Inge. — Fra Motala drog jeg til Vadstena med den gamle Kirke og det gamle navnkundige Slot, hvor jeg fandt lige omhyggelige Vej- visere i den gamle Kronefoged Wallerstedt og den livlige, kundskabsrige Dr. Hjertstedt. Gederne, som en af vore nulevende beromte danske Rejsende saae græsse paa Tagene i Vadstena, saae jeg desværre intet til, thi Vadstena har i Mands Minde hværken kjendt Straa- tag eller Klynetag, og altsaa heller intet »fårbete« paa Tagene uden i Digterens Fantasi. Men i Kirken saae jeg Ligstenen over den fromme men heltemodige Dronning Filippa, der var »ædel og dejlig af alt sit Hjærte og tjente Gud ganske gjærne« ; Ligstenen over Uhyret Josse Eriksson, der tvang Dalfolket til at rejse sig under Engelbrekt; Ligstenen over Rigsdrosten Bo Jonsson Grip, den rigeste Mand, som nogensinde levede i Sverrig, Grips- holms Bygherre, haard som Stenene i hans Borg og vild som Fossene, ved hvis Styrtninger de havde ligget; og Kisten, hvori nu Hertug Magnus gjemines, Gustaf Vasas sagnrige Son, der ikke vilde »trolofva hafsfrun« og derfor »fick vansinnig vara«. Og i Klosterbygningen, nu en Del af Sygehuset, saae jeg Baaren, paa hvilken utrættelige Munke bare den hellige Birgittes Lig fra Rom til Vad-

203

Stena. Det samtidige Billede af hende, som Imn laa paa sin Dødsseng, havde jeg allerede seet i Klosterkirkens Sakristi, ovenover Skrinet, som gj emmer Lævningerne af hende selv og hendes Datter, den hellige Katrine.

Og saa drog jeg fra Vadstena, Omberg forbi, til det venlige Stora- Aby, hvor jeg gæstede en Dagstid hos den milde, livlige (tre, fire Maaneder senere afdøde) Provst Rudebeck, hvem baade Sanggudinden og Tonerne saa villig tjente. Med hans Son og Datter kjørte jeg til Hestholmen, roede med dem paa Vettern forbi den dejlige, vilde Rodgafvel, var inde i begge de storste Grotter og besteg det store, yndige, frodige Omberg, lige indtil »Hjessan«, der hæver sig 871 Fod over Havfladen, men ^" 74 Fod over Yettern; glemte da naturligvis heller ikke »Apostelbøgene«, de forste Bøge, jeg havde seet, siden jeg forlod Upsalas »botaniska tradgard«. — Paa Hjem- vejen fra Omberg til Aby besaa vi de storladne Ruiner af Alvastra Kloster og Kirke, nogle af de stolteste i hele Sverrig; men Mindestenene over de fire sverkerske Konger ere borte, og det er knap, at nogen kan vise deres Lejested. — I Aby havde jeg det som i en af Dalarnes Præstegaarde eller som hos gamle Afzelius i Enkøping; men jeg maatte videre frem, og skjutset af Gustaf Rudebeck, Provstens yngste Søn, drog jeg saa den dejlige Klippevej over Sjoberga til Grenna, hvor man har Vettern umiddelbar paa sin hojre Side og paa sin venstre har det lange, hoje, skovgroede Bjerg, paa hvis øverste Tinde de prægtige Ruiner af det stolte Brahehus hæve sig. — P'ra Grenna gik jeg i en skrøbelig Baad til den sagnrige Vi sin gsø, denne mægtige grønne Pærle, skødesløst henkastet i den blaa Vettern. Her staa den gamle statelige Kirke og Ruinerne af Per Ihahes Visings- borg ved Siden ad de nyeMorbærplantninger; og her spøger det tidlig og silde, imens Kvinder og Bih'n avle Silke paa Dronning Josefinas gavmilde Opfordring. — Men ingen

204

Sø er saa lunefuld som Vettern : det ene Ojeblik slumrer den, og dens Flade er saa blaa og glat som et Spejl; det næste Ojeblik vælter den sine vrede Bølger fra Dybet, som rort af en usynlig Haand; thi der er ikke Vind, som kunde kruse dens Flade. Ogsaa dens vilde Nykker fik vi at føle, da vi i Mulm og Morke, i Storm og Regnskyl stævnede tilbage til Småland; og ikkun Han, uden hvis Bad ingen Spurv falder til Jorden, be- griber vel nogensinde, at vort Leje ikke blev redt os i den vaade Grav, men at vi atter satte Fod paa fast Land. Fra Grenna gik jeg næste Morgen over Vettern til Hjo og herfra til Sko f de, hvorfra jeg gjorde en Ud- flugt til Sk ara med den stolte Domkirke og til det gamle Varnhem, hvis Kloster er faldet i Grus, men hvis gotiske Korskirke med sine tre Taarne staar endnu, opbygget af Magnus Gabriel dela Gardie, efter at den var afbrændt af Danskerne; i mine Ojne noget saa nær Pærlen iblandt Nordens Kirker, hoj og lys, venlig og alvorlig, med Kongegrav ved Kongegrav, men ogsaa med Birger Jarls Grav, den stolte Rigsforstanders, der byggede Stockholm, gik i Korstog til Finland og vilde hellere give Sverrig en Konge, end han selv vilde være det, men vedblev dog at styre det med kraftig Haand og grundlagde og udviklede dets nye Statsskik og Samfundsorden. — To Gange kom jeg saaledes over Axevalla Hede, hvor Minderne endnu spøge om For- tidens blodige Kampe, og to Gange kom jeg over det dejlige Billingen, ved hvis Fod Varnhem ligger, maaske det skjonneste Bjerg i Sverrig, i det mindste kæmper det om Rangen med Kinnekulle, Omberg, Bispklacken og Lerdalsberget, men maa dog sikkert med alle de andre vige for Areskutan. — Jeg havde altsaa, siger jeg, seet baade Axevalla Hede og Billingen to Gange, inden jeg fra Skofde brusede med Dampvognen ad Jærnvejen forbi Falkøping og Allingsås til Gøteborg, hvor jeg tilbragte

205

omtrent halvanden Dag i en ædel og yndig Vennekreds, i min gamle Vens, Domprovst Wieselgrens, fortræffelige Hjem. Og paa Hjemvejen fra Gøteborg gæstede jeg ligeledes i Helsingborg i halvanden Dag hos Wiesel- grens og min fælles Ven, gamle Provst Ahn felt, inden jeg efter fulde tolv Ugers Fraværelse gjensaa det elskede Hjem, gjensaa alle de kjære og savnede ingen af dem alle. - Ingen? — Jo, En! — Iblandt de sidste, jeg sagde Farvel inden min Afrejse, var Peter Boisen. Faa havde glædet sig inderligere, hjærteligere, oprigtigere over den Rejse, jeg skulde g,jore, og det Udbytte, jeg skulde hjembringe, end netop han. Da jeg hjemvendte, var hans Gravhoj kastet.

»Jeg har mange Gange for været i Sverrig, jeg har mange Gange tidligere glædet mig ved dets Kyster og Klipper, dets Skove og Søer, dets Bjerge og Vandfald; men saa vidt omkring havde jeg dog aldrig tidligere været.« Jeg saae, hvad der glædede baade det indre og det ydre Oje, hvad der hævede Aanden og styrkede Hjærtet; jeg blev hjemme i en stor Del af mit Fædre- land, hvor jeg tidligere var mere eller mindre fremmed. Men nu, da jeg nedlægger Pennen, siger jeg med samme Glæde, med samme Henrykkelse, som da jeg greb den: »Jeg har hværken været i Rom eller Athen, jeg har hværken staaet paa Kapitolium eller Akropolis, men — jeg har været i Dalarne!«

[Jag lyckes mig åP: se sommarens kviill

sig spegia i "Dalarnes oga« ,

se lifvet kring hvimiande stiånders tjall,

se bergen , de blåa , de hoga ;

ocli hijra den trofasla minnenas sang

i skogarnes sus och i elfvernas gang,

besvarad ur berg och ur dalar.

Efter at have gjennemlæst Udhængsarkene finder jeg Anledning til følgende Bemærkninger: Gagnef Sogn 'S. 36) regnes af Hermelin til Bergslagen, hvortil det derfor ligeledes er regnet paa hosfølgende Kaart. — Jeg har udtrykt mig mindre nojagtig om Lerdalsberget (S. 105— 06'i, naar jeg har sagt, at det gaar »nordøst« om Siljan; der burde nok blot staa »øst«. — Vidderboda (S. 137 og 193) kaldes snart med delte, snart med mere eller mindre lignende Navne, men kaldes af Tnneld (og flere) Vibberboda og henlægges af ham i Hede- mora Sogn (Per Svensson var født paa Vikmanshyttan samme- steds). — Østnorsbacken (S. 142) ligger snarere »ovenfor« end •> mellem« Strand og Noret.

Af egentlige Trykfejl har jeg kun opdaget to:

S. 48, L. 14 f. o. allerinstændigste for: allerindstændigste; - 112, - 4 f. n. tjent for: tjene.

Derimod er der kommet mange Uoverensstemmelser ind i Ret- skrivningen, fordi den hværken er Sætterens eller min egen, men en Læmpning.

Paa medfølgende Oversigtskaart, der er fremkommet ved en Jævnføring af Hermelins, Forseils og Mentzers, ere nærmest kun de Navne medtagne, som forekomme i Bogen, da det ellers vilde blevet altfor overfyldt og dyrt. Af samme Grund ere Bjergtegningerne ogsaa kun enkelte Steder udførte, men Skove og Moser slet ikke. Der- imod ere flere Byer antydede ved Prikker, for at anskueliggjore, hvorledes hele Befolkningen nærmest er sammentrængt langs Elvene og Søerne. — Vejen langs Dalelven er desværre ikke ganske paa- lidelig, da den nærmest er tegnet efter Hermelins Kaart; men den ,er omlagt, siden dette udkom.

J

PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY

DL Barfod, Povl Frederik, 1811-

971 1896

D2B27 En rejse i Dalarne

/

r

\

r-

é ^ - .^^\