"ETF NY RR ARON | KOR I up A Bee ISIN WINE EU INN 4/ ad BER w~ ri j N Whe edad ZN Nay AN AD St Nad Na ind "ny ; wih. 4 iii w / J 2 - j EIN N ANSÅ dh AAA j ~ \d sal \ pd ING Pest We KA ER y iW z HERR UN ae) IS Ale: rw « ee bd \ob Sd Ya kAJLA rgd val ud É WINN ) 3 i; ; ÅR Gene hr es \ Ir ko won 2 J J IN - i RUNA EEN SONS AZ sne wi \ IFA vg! \/ | sar 4 weir) Ally aS 2 dg Ww fae Sr 4 ak. Wa MÅ SYS ey A Ay “ i vusvegedv® | es Ad JAG ap ig VN jv | NÅ J Pa |e) J, 3 Å - Is ee Ww di SN, = 7 fe) Oo 2 A 2 = zZ =) un = = 2 7) WA ONE AND EIS IRONMAN AGE Miata Oe Eg EN ASAD] pe MM Nf el Vid JGIQGUUY a MM oP IGS hae N \ Maa PS DIN KS ; Ye ee Mn Aa PEASY pf Naat i Yu vous ; sate Weve oy IM RT een RT a i uU us Å ; = SERGE : ge OW wees gue ON \ Wee | vl MAN. a we v Nr A w dA pare wie” ISEN oe un wh Bs Sola ve an 438: ee eh x did RS u“ N vie ha i SSR mn : S WMV ae eit SYES, 5 ; wee Tee eda SON VÅ TOG Wi vw SÅ Wid Wok a Ne; W GN N N Nr WW SAN ww, NZ! wi WAN N NA ice MÅ ee | NOW US IH WIR Nv Wi’ wy BERN Be U WW vv Ve ec ve ddl we Yy SM WO v SUS IM Toe vun er Ay | Wd She Wy A VI We SUSI OCS week N) nr BRU Rh \ CEN AS ead Je we er PN | ON Ay . EN era uw WU ly ears i : "Oe siehe aoe he, NEN, w SEN bap å | Wd ey Ko! ~ x Beh. his) vi Wa ES UE 5 Wig NA i is Us vun Mavi yi te v wu nun EAN É A, Vil ete NEE. Or NEE ty Yun URAN UNI] WY Peeves YO MOS eS, Vo vw nd Hearn Ree Ae, i VU EL N Wr ERINNERN UY YS id wi NIIT A ! EOLA Ese 4 We Wok N JM SS a dedi sue ounce Wa A BR ERE wy" Woy, he ws id i vi NW y vw ee NEN Stas 5 MY MRNA NG iy: 4 Ny N VE De N Re at Bs NØ DAS wou tit DADS iS) pte ita DÅ IE NIS TEN WW “uSuuu WIM ABS Ra a SS Hat Sd Wed: SA VW WY y IN I NN AA IRRE USE SEERE SEMA AV N SVG os Rosa OR, er Aa Aa A WG WMG BSR GÅS NV weer ig u i Mig" WW N | dy ER, IT yee N Å ML RT BENE RE af didi Ww ede KLA Ku ee ” BI ART vie fied! he" val a ØE te shy ee Ja RR “ atk # & Er u Y ar Be BT. 2 9 Er ee 4 a eo ane , Eo / 2 ae N na ia de 4 ER ud BEER au. w Må; ver re wi Er es uch i En ER a Er ASA (her ib nf frit “sid va De 7 7 AT, MR GÆR m E. Ale q ia = Sa gee; we. Mapes as nih i "bd ; BEL I » i he 1 NS Pr KALI frø EN A ot 20% Pas Kat A Ren En ET 3 he Arie SA 2 9 25% i INK ae =; T wy, a? i te, ae SON mg me Min ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED FR. MEINERT. FORSTE BIND. MED I TAVLE OG 1 TRESNITSFIGUR. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1887—88. vr £4) i É i 4 i Gr - b ‘ i ae i i af sav Vye & Mer te, od Indhold. Meinert, Fr.: Catalogus Orthopterorum Danicorum. De danske Insekter af Græshoppernes Orden......--.-.--- Koch, V., Architekt: Attelabus curculionoides .............. Schlick, William, Cand.: Yngleforhold hos Spercheus emargi- = = ER Birlfeapparab Sonn anne Duurloo, H. P., Cand.: Fra et Ophold paa Asserbo Overdrev, 1: 24> Jr AS ee SS eee Meinert, Fr.: Catalogus Coleopterorum (Eleutheratorum) Dani- corum. Additamentumtertium. Fortegnelse over de i Danmark levende Coleoptera (Eleutherata). LIS! pon 11) EGE eee ee cng Pe KREDSE fee a= = — Vandloberne, Hydrometride, deres Ferden og _ Reuter, Prof.: Nya tilläg till Professor Schiodtes »Fortegnelse over de i Danmark levende Teger« ......... Meinert, Fr.: Carabus clathratus og Tachina pacta ......-.- — — En Spyflue, Lucilia nobilis, snyltende hos IMGIRESKGE jo oo ee ea os Dee ae a ee Reuter, Prof.: Nagra ord om Hydrometidernes öfvervintring . — Bergsøe, Vilh., Dr. phil. og Meinert, Fr.: St. Hans-Oldenborren, Rhizotrogus solstitialis, og dens snyltende Hvepselarve (Tiphia femorata?).......-..--- Side. 33 E- x fe Sal NER ER Dog ane ' Meinert, Fr.: Catalogus Coleopterorum Danicorum. Fam. EN oe Sai PT a 3 = £ [on 5 = RT: Få : Slægten era Mir og dens “oforma prema >. 2a turac Halobatodes B- White ...........--. -- 140 — — Scydmznus-Larven (med Tavle L)....... -..- i — — Om vore faunistiske Fortegnelser..- ..--.-. = — — Catalogues Coleopierorum Danicorum. Fam. Myce tophagidz, Dermestide, Byrrhide, Georysside, Parnide, Heteroceride et Ciside. Fortegnelse ” over de i Danmark levende Mycetophager, Dermesier, Byrrher, Georysser, Heterocerer og ; Ciser EEE ee SS ERE — — Tillæg og Retielser til dei foregaaende Hefter - givne Fortegnelser over danske Insekter ...... Borries, Herm.: Bidrag til Danske Insekters Biologi. Hyme- noplera 1. >. Sun ee ne ee ER - Jacobsen, Oluf, Kjobm.: Lidt om St. Hans-Ormenes Levemaade 212 ~~~ Staphylinide. Pars I. Fortegnelse over dei er a Danmark levende Rovbiller- Første Del -.-.— 215 - Borries. Herm.: Bidrag til Danske Insekters Biologi- > 2 4% ee Catalogus Orthopterorum Danicorum. De danske Insekter af Greshoppernes Orden. Af Fr. Meinert. (Subordo Dermatoptera.) I. Fam. Forficulina. 1. Gen. Forficula, Linn. SE Forf. minor — Forficula minor Linné, Syst. nat. ed. XI. pag. 686; de Geer, Hist. d. ins. II. p. 553. t. 25. f. 26-27: Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 11; Fischer, Er Eur. p- 70. t. VL f. 7. a—d; Meinert, Anat Forf. p. 8. t. I. f. 9 og Nat. Tidsskr. 3. R. 2. B. p. 428. t XIX. £9 9. Labia minor Dohrn, Steti. entom. Zeit. 1864, p. 426. Almindelig og vistnok udbredt over hele Landet: den sees ofte at sverme i Antal over Giodningssatsen omkring Mistbznke. 2. Forf. auricularia — Forficula auricularia Linné, Syst. nat. ed. XI. p. 686; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 6. t. I. f. 1; Fischer, Orthopt. Eur. p. 74, t- VI. £. 11. 11 a—t; Mei- > Anat. Forf. p. 6. t. I. f. 1-5 og Nat. Tidsskr. 3. R. . B. p. 427. t. XIX. f. 1-5; Dohrn, Stelt. entom. Zeit. 186 p- 98. Forficula major de Geer, Hist. d. ins. MI. p. 545. 25. f. 16—25. Var. Mas foreipe magis elongata — Forficula 5, t. > ‘borealis Leach, Curtis Brit. Entom. t. 560. ; Entom. Medd. H. 1. 1 2 Hører til vore alleralmindeligste Insekter, især se- nere hen paa Efteraaret; den findes udbredt overalt, navnlig i Haver, hvorfra den trænger ind i Husene, men den lever ogsaa i store Skarer paa Marker og paa Strandbredder; den kan om Efteraaret ofte nedbankes i tusindvis af Buske med sammenkrøllede af Insektlarver angrebne Blade og af kurveblomstrede Planter, især Georginer; i Skove synes den at være mindst hyppig; den træffes kun meget sjeldent flyvende. Varieteten med stærkt forlænget Tang er mindre hyppig end den genuine Form med kort, stærkt krummet Tang, men forekommer sammen med den. Angaaende Ørentvistenes Levemaade kan jeg iøvrigt henvise til min ovenfor cite- rede Doctordisputats. 3. Forf. albipennis — Forficula albipennis Hagenbach, Symb. Faun. Ins. Helvet. p. 16. f. 7 (Hannen), 8 (Hunnen); Megerle v. Muehlfeld, Charpentier Hor. entom. p. 68; Fischer, Or- thopt. Eur. p. 77, t. VI. f. 14. 14 a—b; Dohrn, Stett. entom: Zeit. 1865 p. 99; Meinert, Nat. Tidsskr. 3. R. 5. B. p. 276. Arten er rimeligvis tildels overseet formedelst dens Liighed med den foregaaende Art; i Eftersommeren 1867 bankedes den i stor Mængde ned af Buske og hoiere Planter, særlig Tidsler, af Cons. E. Benzon og Forf., nær Nykjøbing paa Falster; paa den modsatte Side af Guldborgsund, ovre paa Lollands Siden, var den dog ikke til at opdage; samme Efteraar fandt Cand. Schlick et Par Stykker ved Frederiksdal i Omegnen af Kjøbenhavn. 4. Forf. acanthopygia — Forficula acanthopygia Gené, Sagg. Monogr. Forf. indig. p. 11; Fischer, Orthopt. Eur. p. 83. t. VI. f. 20. 20 a—d; Meinert, Anat. Forf. p. 9. t. I. f. 6—8 og Nat. Tidsskr. 3. R. 2. B. p. 429. t. XIX. f. 6-8. Cheli- dura acanthopygia Dohrn, Stett. entom. Zeit. 1867 p. 342. 2 v Almindelig i Nordsjællands Skove, hvor man om Efteraaret jævnligt banker den ned af Buske og Træer, især Naaletræer; længere hen paa Aaret finder man den oftest under Løv eller løs siddende Bark. Den er vist- nok udbredt over en stor Del af Landet, men Opteg- nelser om dens Forekomst udenfor Nordsjælland har jeg kun fra Nykjøbing p. F., hvor den er taget af Forf. Da den aldrig faaer Vinger eller Vingedækker, bliver den vel ogsaa som oftest overseet som særegen Art. Labidura advena Meinert, Nat. Tidsskr. 3. R. 5. B. p. 279. t. Ri 58-8. Den er truffet levende i Kjøbenhavn, i Farvemøller, uden Tvivl bragt hertil med Farvetræ fra Jamaica (Cand. P. Tauber). Det er sikkert, at Arten ikke er egentligt dansk, og den har vel ogsaa endnu mindre Ret til at optages paa Fortegnelsen over danske Insekter end de forskjellige fremmede Biller, som jævnligt findes i vore Bagerier, Fabriker og Rismøller, men paa den anden Side kan det være nyttigt at fremdrage Arten lidt, da den som opstillet af mig i en anatomisk Afhandling: »Om dobbelte Sædgange hos Insekter«, 1. c. p. 278—294, let kan oversees; endeligt har jeg da ogsaa stillet den udenfor Nummer. (Subordo Orthoptera genuina.) Eh > Bam. Blattina: 1. Gen. Blatta, Linn. 1. BL lapponica -- Blatta lapponica Linné, Syst. nat. ed. XI. p. 688; de Geer, Hist. d. ins. III. p. 533. t. 25. f. S—15- Fr ve 4 Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 27. tI. £. 2; Fischer, Or- thopt. Eur. p. 105. t. VIL f. 18. 13 a. 14 a—b. 15. Meget almindelig i vore Skove, især i Nordsjælland; den holder sig fortrinsvis til Moser og andre Aabninger iSkoven og nedbankes ofte om Eftersommeren og Efter- aaret i hundredvis af Træer og Buske, som staae langs Randene af saadanne Steder. I September er den truf- fet med Æggesække, Cand. Schlick. 2. Bl. transfuga — Blatta transfuga Brünniche, Pontopp. Dansk Atl. I. p. 679. t. XXIX. Blatta germanica Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 688; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 32. 1. 1. f. 3; Fischer, Orthopt. Eur. p. 112. t. VII. f. 21. 21a — Linné opstillede sin Art Bl. germanica først Aar 1767, l. c., paa Exemplarer, han havde faaet fra Brünniche (»Ha- bitat in Dania. Brünniche«, hedder det om den), men alle- rede 1763 havde samme Brünniche opstillet den i Dansk Atlas under Navn af Bl. transfuga, og ydermere findes den afbildet paa Tav. XXIX, og Afbildningen er heldigvis en af de mindst daarlige af Insekt-Afbildningerne, saa den er kjendelig nok. Iøvrigt hedder det om den: »3 Transfuga. Saaledes kalder Monsr. Brünniche en af dette Slags, som endnu ikke er beskreven af Hr. Linneo eller andre, men er fra China hidbragt imellem Klæder og Vahre, og er i nogle Huuse, hvor disse er indbragt, bleven gandske almindelig, især er bekjendt, at de i et BrændeviinsHuus opholde sig i saa stor Mængde ved Brænde-Kjedelen, at man ikke hidtil paa 2de Aar har kundet faae dem reent udryddede. De have foraarsaget Folkene saa megen større Sorg, som de have ødelagt dem deres For-Kyllinger (9: Faarekyllinger); hvilket Insekt yndes af Almuen, undtagen naar de først komme i Huuset, da man indbilder sig at de spaae om Liig. Monsr. Brünniche beskriver den chinesiske Möll saaledes: Blatta etc.«, Denne vor mindste Art af indførte Kakkerlakker forekommer ikke sjeldent i Huse i Kjøbenhavn, under- tiden i stor Mængde, saavel i den gamle Del af Byen, ~ (3) f. Ex. paa Nørregade, som udenfor Søerne, påa Nørre- bro. Den synes mere end de to følgende Arter at holde sig til sædvanlige Beboelsesleiligheder. 2. Gen. Periplaneta, Burm. 3. Per. orientalis — Blatta orientalis Linné, Syst. nat. ed. XI. p. 688. Periplaneta orientalis Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 22. t. I. f. 7 (Hannen); Fischer, Orthopt. Eur. p. 115. t. VI. f. 22—26. Blatta cunicularis de Geer, Hist. d. ins. II. p. 550. t. 25. f.1—7. — Kramer har den vel ikke i hans Disputats, Insectologia danica, 1760, (det mest forbausende ved denne Fortegnelse over danske Insekter er egentligt det ringe Antal den opforer), men derimod Brünniche strax 1 det folgende Aar i hans Prodromus insectologie sjellandice. Brünniche, som forunderligt nok tvivler paa Kramers Be- rettigelse til at optage Blatta lapponica som dansk, »fordi den, forsaavidt han veed, ikke er seet nogetsteds paa Sjæl- land og ikke lever i Gresset«, omtaler derimod, at Folk have seet Hannen til »blatta orientalis« flyve omkring ved Eremitagen og Kastellet Frederikshavn (ved Kjøbenhavn) »men vel at mærke«, foier han til, »paa den Tid, da Skibene vende tilbage fra Orienten« (China?); og derfor vil han heller ikke, indtil der foreligger sikkrere Data, optage den blandt de sjællandske Insekter, 1. c. p. 11. Anm. Dog alle- rede 2 Aar efter har Pontoppidan i Dansk Atlas I. p. 679 blandt sine 3 Arter »Møll« saavel Blatta lapponica som Bl. orientalis, og om den sidste hedder det her: »Orientalis er, saa vidt man veed, ikke bleven almindelig, den føres i Skibene fra Vestindien og ved Udlosningen kommer i Land, hvoraf findes endeel siden hist og her levende.« Denne Kakkerlak er den eneste Art af K., som O. Fr. Müller har i sin Fauna Insectorum Friedrichsdalina, 1764, p. 24. »In molendino« (i en Mølle — skulde altsaa være Frederiksdals Mølle). I Zoologiæ danicæ prodromus, 1776, p. 99—100, har Muller saavel denne som de to foregaaende Arter. Nu tildags er denne Kakkerlak vel den almindeligste Art i Kjøbenhavn, i Bagerier, Bryggerier, Dampmøller, ete., og det er vel ogsaa denne Art, som for en fyrre- 6 tyve eller halvhundrede Aar siden fandtes i såa stor Mængde i Schoustrups Eddikkebryggeri paa Hoibroplads, at unge Kjøbenhavnske Entomologer her med Lethed kunde faae Lov til at tage sig en »Kaskjetfuld« ved at stryge dette Hovedtoi op ad Væggen i Bryggeriet (efter skriftlig Meddelelse fra nuv. Brygger Schiötz i Odense). I Slutningen af Fyrrerne og i Begyndelsen af Halvtred- serne var den i saa stor Mængde i den gamle Oekonomi- Bygning i Almindeligt Hospital i Amaliegade, at D'Hrr. Lægekandidater ikke kunde have deres Støvler og andre Ting iFred for dem, men maatte anskaffe sig Blikkasser for at bevare deres Tøi i; efter nuv. Prof. Dr. R. Berghs Opgivelse. Fra samme Sted haves der ogsaa i Zoo- logisk Museums Studiesamling et stort Glas fuld af denne Art. Fra Beværtningskjælderen »den forgyldte Hovl« ved Stranden blev den i de samme Aar ost op med Spande, Cand. Schlick. Andre Steder i Byen har den bragt Folk til i Utide at fraflytte deres Leiligheder og derved givet Anledning til Retstrætter. I Aarhus er den for nogle Aar siden fundet skarevis i et gammelt Hus, Oberst Baron Rosenkrantz, og skal være almin- delig der i Bagerierne, ligesom den ogsaa er truffet kry- bende paa Væggen i et Conditori nær Domkirken, Kjøbm. O. G. Jensen. I Horsens By blev den 1863 ikke fundet i de mange gamle Bager- og Brænderigaarde, hvor Kjobm. O. G. Jensen da søgte den, og vides heller ikke senere at veere truffet der. 4. Per. americana — Blatta americana Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 687; de Geer, Hist. d. ins. II. p. 585 t. 44. f, 1—3. Periplaneta americana Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 20. t. I. f. 6; Fischer, Orthopt. Eur. p. 116. — Denne Art omtales ikke af vore gamle Faunister, selv ikke af O. Fr. Miller i hans Prodromus; derimod er det vistnok denne Art, som Th. Bartholin omtaler i en lille Opsats, »Vermes in Saccharo«, Acta med. et philos. Hafn. 1673. I. p. 107, og som han af- 7 bilder paa den folgende Side, baade som Larve (Gryllus repens) og Imago (Gryllus alatus), fra oven og fra neden. Efter Bartholin bringes den altsaa med Sukker fra Brasilien til Kjøbenhavn, men holder sig ikke her Vinteren over: »Sed grylli nostri dum dulci hoc saccharo vescuntur, a fri- gore nostro, quod Novembri mense incubuit, sensim ex- tingvuntur.< Det er herefter urigtigt af Linné, i Fauna suecica, at opføre den som Synonym til »Bl. orientalis.« Holder sig navnlig til Sukkerrafinaderierne i Kjoben- havn, hvortil den er bragt og fremdeles bringes med Sukkerfade fra Vestindien og andre Steder. I Fineer- skjzreriet i Sølvgade, som senere er brændt, fandtes den for en Del Aar siden i en tør Rendesten under nogle Brædder, Cand. Schlick. Om deres Forekomst i Aarhus meddeler Bar. Rosenkrantz, at den indføres af og til med Palmekjærner fra Ostindien og Afrika (det er et rent kosmopolitisk Dyr). Fra Skibene bringes det fuldt udviklede Dyr, dets Larver og Æggekapsler til Palmeoliefabrikken dersteds, men kort Tid efter synes de at være forsvundne derfra og — saavidt vides — blive Æggekapslerne heller ikke udviklede. Følgende Oplysninger om Kakkerlakkers Forekomst i Skibe skyl- der jeg Hr. Cand. Borries; de gjælde vistnok denne Art. I »det forenede Dampskibsselskabs« Skibe findes ingen Faarekyllinger, men Kakkerlaker: de store, de smaa og den hvide. Den sidstnævnte [det er vistnok Dyr i Hud- skifte] er sjelden og forsvinder snart. De store er ikke velsete og gjør undertiden Skade, navnlig paa Læder, hvorfor de ødelægges. De smaa holder Skibet rent for Utoi og. fredes derfor. I Seilskibe, hvor der er meget Utoi, indfører Folkene dem, naar de komme i Havn, fra andre Skibe. De er saa omfindtlige for Kulden, at de dø, hvis man lader Døren blot staae aaben en Nat. De komme kun ombord med Sukker- og Ris-Gods. Efter Losningen af en saadan Last maae Kakkerlakerne bæres 8 bort i Kurve, 4 Mand til at feie, et Par til at skuffe dem op. Bliver det for besværligt, saa fyldes alle Skibs- kar med noget Melasse, og Kakkerlakerne fylde dem snart helt. De kastes overbord, men svømme godt, saa de i stille Veir svømme tilbage igjen og kravle op ad Skibets Sider. Naar Vingerne saa er blevet tørre, kan de flyve lidt opad igjen med dem. Særlig holde de af at kravle op gjennem Rorgattet, hvor man ikke kan naae dem, men maa helde Vand ned efter dem. Ill. Fam. Gryllodea. 1. Gen. Gryllotalpa, Latr. 1. Gryll. vulgaris — Gryliotalpa vulgaris Latreille, Gen. Crust, Ins. III. p. 95; Borck, Skand. rätv. Ins, Nat. p. 40. t. hy “fs Fischer); Orthopt. Eur; pe 219 to IX Sr Gryllus (Acheta) gryllotalpa Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 693; de Geer, Hist. d. ins. III. p. 517. Jordkrebsen forekommer navnlig i Haver med los muldrig Jord, og kan her volde stor Skade. Saaledes har den i Nordsjælland fra Begyndelsen af Aarhundredet huseret i Haverne paa Østerbro, i Tuteins Have, Brygger Schiötz’ Opgivelse, i Classens Have og i de fra denne udstykkede Smaahaver i Rosenvænget, Prof. Conradsen, eller længere Nord paa i Christiansholms, Eenrums og Fredensborg-Haver, Dr. Bergsoe, i hans populære Af- handling om disse Dyr; men ogsaa i det Frie træffes den ikke sjeldent i eller nær Skovene i tørveagtig Jord, saaledes i Gribskov, Forf., og Teglstruphegn, Bergsøe l. c. Udenfor Nordsjælland kan jeg anføre Jægerspriis i Hornsherred, hvor den findes i Mængde i Græsplænerne, og hvor Gartneren faaer dem frem ved at tromle Græs- set, Brygger Schiötz; Vemmetofte i Sydsjælland, hvor den havde bygget Rede i Brinkerne af en lille Bæk, og allerede havde aflagt Æg i denne, Slutningen af Juni, Forf. Paa Lolland er den fundet i Antal i Haver i Maribo, nemlig i Juli Maaned Unger og i September Voxne, Cand. Schlick; i Hellesvig Skov paa Guldborg- land forekommer den navnlig i løs, tørveagtig Jord med talrige Muldvarpeskud (det er sandsynligvis Jordkrebsen, som har hidlokket Muldvarpene), Arch. Koch. Efter skriftlig Meddelelse af Overlærer Strøm fandtes den ialt- fald for nogle Aar siden i Mængde i Haverne om Faa- borg; et enkelt Stykke blev fundet i Skovene om Brahe- trolleborg, Overl. Strøm og Brygger Schiötz, hvorimod den ikke findes omkring Odense. I Aarhus-Egnen findes den flere Steder omkring Kaløvig, navnlig i Bal- skovgaards Have og i den til Rosenholm hørende Rod- skov, Bar. Rosenkrantz. Ved Silkeborg er et Par Styk- ker fundet under en Sten af Apoth. Lotze, Brygger Schiötz. 2. Gen. Gryllus, Linn. 2. Gr. domestieus — Gryllus (Acheta) domesticus Linné, Syst. nat. ed. XII. p- 694; de Geer, Hist. d. ins. II. p. 509. t. 24. f. 1—20; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 46. t. I. f. 8— Fischer, Orthopt. Eur. p. 180. t. IX. f. 9. 9 a—e. Acheta domestica Fabricius, Ent. syst. IL. p. 29. — Det er et in- teressant Trek at see, hvorledes Fabricius, der var en god dansk Mand, hvormeget han end var født i Tønder og døde som Professor i Kiel, ogsaa heri har viist sin Danskhed ved, naar han taler om Fjendskabet mellem Faarekyllinger og Kakkerlakker, da at vere uvidende om eller at ignorere, hvad hans Landsmand Briinniche har anfort herom i Pon- toppidans Danske Atlas, jfr. det Foregaaende, men at citere desangaaende en fremmed Forfatter. »Blattis non cohabi- tare affirmat Poda« hedder det stadigt hos Fabricius i hans forskjellige Udgaver af Systemet, hvor dette Forhold om- tales. Provst Schade opfører den i Faunaen paa Øen Mors, 10 Beskriv. ov. Øen Mors, p. 217: »3) G. domesticus, i Mors: Uentier (Ovntider eller Ondtider?). Sjelden.« Faarekyllingen er vistnok ligesom vore fleste Kak- kerlakker indfort fra fremmede, sandsynligvis tropiske Egne, men har allerede længst taget fast Ophold her i Landet (alle vore gamle Faunister have den) navnlig i Bryggerier, Bagerier, men ogsaa i almindelige Vaanings- huse, og undertiden kommer den om Aftenen flyvende ind i Værelserne og kan da gjøre en ulidelig Spectakel. Her i Kjøbenhavn forekommer den mange Steder i Mængde paa de angivne Opholdssteder, og blandt andre Byer kan jeg anføre Odense, hvor den, som Overlærer Strøm skriver mig til, er almindelig udbredt; dernæst Svendborg, i Bagerierne, Doc. Rostrup. Brygger Schiötz skriver yderligere, at da han i 1859 anlagde Albani Bryggeri i Odense, indfandt den sig strax og holdt sig siden, skjøndt i ringe Mængde, i selve Bryggeriet, men ikke ved Køllen (paa Grund af den megen Træk, som det antages). Da der i 1874 indlagdes en Dampmaskine, tog den ogsaa Ophold der og lod sig høre hver Dag. Efter Meddelelse af Hr. Bar. Rosenkrantz er den meget almindelig i forskjellige Bagerier i Ringsted og i Viborg, ligesom den ogsaa iSommeren 1886 oftere lod sig høre i hans Bopæl i Aarhus; i Horsens By er den alminde- lig og forekommer ofte i stor Mængde, Kjøbm. O. G. Jensen. Overlærer Strøm anfører et Exempel paa, at den kan opholde sig eller rettere leve og boe udenfor Huse, idet han skriver, at den for nogle Aar siden i usædvanlig Mængde befolkede en stor Gjødningsbunke paa en Mark c. 1000 Alen fra Byen (2: Odense); et andet Exempel herpaa kan jeg anføre fra Kjøbenhavn, hvor den i sidste Efteraar (1886) stadigt holdt til i Stendæmningen ved St. Jørgenssø, ved gl. Kongevei, og her lod sin Sang høre, Doc. Rostrup. 11 Gryllus campestris Linn., Mark-Faarekyllingen, op- føres mærkeligt nok af Kramer som almindelig paa Markerne (»in campis frequens«, som det hedder i hans Insectol. dan. p. 23), men Brünniche, som ogsaa har den i Prodromus insectol. sjæll. p. 11, foier dog et Kors til Artsnavnet, for at betegne, at han ikke selv har taget den, og Pontoppidan og O. Fr. Müller forbigaaer den aldeles. Her maa vistnok finde en Feiltagelse Sted fra Kramers Side. IV. Farm. Locustina. 1. Gen. Odontura, Ramb. 1. Odont. punctatissima — Locusta punctatissima Bosc, Act. soc. hist. nat. Paris 1792. I. p. 44.1. X. f. 5. A. B. Barbi- tistes punctatissima Serville, Hist. nat. Orthopt. p. 480; Schiödte, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 316; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 66. t. IM. f. 1 b. Odontura punctatissima Fischer, Orthopt. Eur. p. 232 t. XII. f. 15. 15 a—d. 15*. Barbitistes autumnalis Burmeister, Handb. Entom. IL p. 682. Den angives af Schiödte, |. c., som sjelden og at forekomme navnlig i Haver paa lave Buske, samt at vere fuldvoxen i Juli og August; som Findesteder op- føres Springforbi i Nordsjælland og Rønne paa Born- holm. I de senere Aar ere fuldvoxne Hunner tagne i Kjobenhavns Omegn, i August af Forf. og i Midten af September af Cons. Lovendal; paa Lolland er den fundet ved Maribo i September, Cand. Schlick, og i Jylland ved Aarhus Han og Hun og Larver paa Jordbær- og Stik- kelbærbuske, d. 28. Juli, Dr. Klein. 2. Gen. Meconema, Serv. 2. Mec. varium — Locusta varia Fabricius, Ent. syst. Il. p. 42. Meconema varia Burmeister, Handb. Entom. II. p. 682; Fischer, Orthopt. Eur. p. 240. t. XI. f..19.-19%a.> 20.770- custa thalassina de Geer, Hist. d. ins. III. p. 433; Schiddte, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 317; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 62. : Den horer til vore almindeligste, mest udbredte Locuster, og efter Schiddte allerede fuldvoxen i Juni Maaned. 3. Gen. Xiphidium, Serv. 3. Kiph. dorsale — Locusta dorsalis Latreille, Hist. nat. XII. p. 133. Xiphidium dorsale Burmeister, Handb. Entom. Il. p. 708; Schiödte, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 317; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 60; Fischer, Orthopt. Eur. p. 248. t. XIV. f. a—d. Den er fundet af Schiödte, 1. c., i eet Stykke ved Frederikshavn og i Mængde i Marehalmen mellem Rønne og Blykobberaaen, August 1842; senere er den taget påa Stranden udfor Charlottenlund og ved Strandmøllen, ligeledes i August; endelig er den fanget paa Amager, i September, Cand. Schlick. 4. Gen. Locusta, (Fabr.). Serv. 4. Loc. viridissima — Gryllus (Tettigonia) viridissimus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 698. Locusta viridissima Fabricius, Ent. syst. II. p. 41. Burmeister, Handb. Entom. II. p. 713; Schiödte, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 317; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 56. t. IL f. 2; Fischer, Orthopt. Eur. p. 251. t. XIV. f. 5. 5a—f. Locusta viridis cantatrix de Geer, Hist. d. ins. III. p. 428. Den er hyppig overalt her i Landet, i lavt Krat, 13 men findes dog kun sjeldent eller meget sjeldent sam- let i større Antal; den er fuldvoxen i Juli Maaned. 5. Gen. Thamnotrizon, Fisch. 5. Thamn. cinereus — Locusta cinerea Linné, Syst. nat. ed. XIII (Gmelin). IV. p. 2071; Zetterstedt, Orthopt. suec. p. 70. Thamnotrizon cinereus Fischer, Orthopt. Eur. p. 265. t. XIII. f. 16. 16 a—b (Hannen). 17. 17”, 17 a (Hunnen). Locusta griseo-aptera de Geer, Hist. d. ins. III. p. 436. Locusta ap- tera Charpentier, Hor. entom. p.117. Decticus apterus Bur- meister, Handb. Entom. il. p. 711; Schiödte, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 317; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 78. Den er almindelig i Havér og Lunde; den er fuld- voxen (men uden Vinger) i Slutningen af Juli. 6. Gen. Decticus, Serv. 6. Dect. griseus — Locusta grisea Fabricius, Ent. syst. IL. p. 41. Decticus griseus Burmeister, Handb. Entom. II. p. 710; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 72; Fischer, Orthopt Eur. p. 269. t. XIII. f. 3. 3 a—d. Den er fundet i Nordsjælland ved Tidsvilde i Au- gust 1843, Overl. Kjellerup, og i de senere Aar samme- steds i stort Antal, i Begyndelsen af September, Hr. Schmidt og Cand. Schlick. 7. Dect. brevipennis — Locusta brevipennis Charpentier, Hor. entom. p.114. Decticus brevipennis Burmeister, Handb. En- tom. II. p. 710; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 77; Fischer, Orthopt. Eur. p. 274. t. XII. f. 9. 9 a—b. Ligesom den foregaaende og den folgende Art hører den til vore sjeldnere Locuster eller Løvgræs- hoppere; i Omegnen af Kjøbenhavn er den taget i Bolle- mosen, i Midten af October, Cand. Schlick, og paa Lol- land paa Skovenge, Prof. Schiödte. 14 8. Dect. brachypterus — Gryllus brachypterus Linné, Faun. suec. ed. II. p. 237. Decticus brachypterus Burmeister, Handb. Entom. II. p. 711; Schiödte, Nat. Tidsskr. 1.R. 4.B. p. 317; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 74; Fischer, Orthopt. Kur. Prue heats X. 210,400. Foruden i Schleswiger Holz i Sonderjylland, Au- gust 1840, Schiödte i. c., er den senere taget i Antal ved Ry i Nørrejylland, Prof. Schiödte, og i Nordsjæl- land i den nordlige Del af Dyrehaven, i Bøllemosen og en anden nærliggende Mose, i August, Dr. Klein. 9. Dect. verrucivorus — .Gryllus (Tettigonia) verrucivorus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 698. Locusta verrucivora de Geer, Hist. d. ins. II. -p. 430. t. 21. f. 1—17. Decticus ver- rucivorus Burmeister, Handb. Entom. Il. p. 710; Schiddte, Nat. Tidsskr. 1. R. 4. B. p. 317; Borck, Skand. ratv. Ins. Nat. p. 68; Fischer, Orthopt. Eur. p. 280. t. XII. f. 2. 2 am: Den er almindelig og udbredt over hele Landet, dog sjeldent ret talrig, især paa fugtige Enge; fuldvoxen i Juli og August. V. Fam. Acridiodea. 1. Gen. Stenobothrus, Fisch. 1. Sten. elegans — Gryllus elegans Charpentier, Hor. entom. p. 153. Gomphocerus elegans Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 112. t. IV. f. 1 (Hannen). 2 (Hunnen). Stenobothrus ele- gans Fischer, Orthopt. Eur. p. 318. t. XVI. f. 11. 11 a—b. Den horer til vore sjeldnere Acridier eller Mark- greshopper; den er fundet i Antal paa Bornholm, i 15 August 1842, og paa Lolland, begge Steder af Prof. Schiödte. 2. Sten. dorsatus — Gryllus dorsatus Zetterstedt, Orthopt. suec. p. 82. (part... Gomphocerus dorsatus Borck, Skand, rätv. Ins. Nat. p. 115. Stenobothrus dorsatus Fischer, Or- thopt. Eur. p. 320. t. XVI. £ 12. 12 a. I Nordsjælland er den dels taget i Dyrehaven, i August og September, dels N. f. Nykjobing p. Sj. i Gronnehave, Fabrik. Budde-Lund; desuden er den fundet paa Bornholm og ved Aarhus, begge Steder af Dr. Klein. 3. Sten. pratorum — Chorthippus pratorum Fieber, Kelch Progr. p. 2. Stenobothrus pratorum Fischer, Orthopt. Eur. p. 321. t. XVI f. 13. 13 a—d. Gryllus parallelus Zetter- stedt, Orthopt. suec. p. 85. Gomphocerus parallelus Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 116. t. IV. f. 3. var. c. Hunnen. Den er meget almindelig i vore Skove, og fore- kommer fuldvoxen 1 August og September. 4. Sten. viridulus — Gryllus viridulus Linné, Faun. suec. ed. II. p. 238; Syst. nat. ed. XII. (Locusta) p. 702. Gomphoce- rus viridulus Burmeister, Handb. Entom. II. p. 648; ‘Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 122. Stenobothrus viridulus Fischer, Orthopt. Eur. p. 329. t. XVI. f. 15. 15 a. Der er meget almindelig, saavel paa fri Land som i Skove; paa Læsø er den taget af Fabrik. Budde-Lund; fuldvoxen findes den i Juli til August eller September. 5. Sten. biguttulus — Grylius (Locusta) biguttulus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 702. Gomphocerus biguttulus Burmeister, Handb. Entom. II. p. 648; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. 16 p. 129. Chorthippus variabilis Fieber, Kelch Progr. p. 1. Stenobothrus variabilis Fischer, Orthopt. Eur. p. 342. t. XVII. f. 7. 7 a—d. Den er vel vor mest udbredte og almindeligste Greshoppe, og varierer dertil særdeles meget i Farve- tegning; fuldvoxen er den i August og September. 6. Sten. biguttatus — Gryllus biguttatus Charpentier, Hor. entom. p. 166. Gomphocerus biguttatus Burmeister, Handb. Entom. II. p. 649; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 136. Stenobothrus biguttatus Fischer, Orthopt. Eur. p. 346. t. XVII. f. 10. 10 a. Gryllus rufus Zetterstedt, Orthopt. suec. _ Dp: 09: Den er udbredt paa tor Bund og taget saavel paa Sjælland som i Jylland; i Nordsjælland er den taget paa Nykjøbing Lyng, i Odsherred, og i Jylland ved Ry og paa Skagen, Prof. Schiddte; den er fuldvoxen i Juli og August. 7. Sten. rufus — Gryllus (Locusta) rufus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 702. Gomphocerus rufus Burmeister, Handb. Entom. Il. p. 649; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 155. Acridium clavicorne de Geer, Hist. d. ins. III. p. 482. t. 28. f. 13—14. Paa Museet findes en enkelt Han, tagen d. 29. Juli 1872 paa Nykjobing Lyng i Odsherred af Fabrik. Budde- Lund. v 2. Gen. Stetheophyma, Fisch. 8. Steth. grossum — Gryllus (Locusta) grossus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 702. Gomphocerus grossus Burmeister. Handb. Entom. II. p. 651; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p- 110. Stetheophyma grossum Fischer, Orthopt. Eur. p. 357. t. XVI. f. 3. 3 a. Acridium rubripes de Geer, Hist. d. ins. Ill. p. 477. t. 22. f. 4. (Hunnen). Er: Den er almindelig paa fugtige Enge og i Moser, saavel i som udenfor Skovene. 3. Gen. Pachytylus, Fieb. 9. Pach. danicus — Gryllus (Locusta) danicus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 702; O. Fr. Müller, Zool. dan. prodr. p. 100. Gryllus cinerascens Fabricius, Ent. syst. IL p. 59. Pachy- tylus cinerascens Fischer, Orthopt. Eur. p. 595. t. XV. f. 13. 15 a—e. Oedipoda migratoria Burmeister, Hand). Entom. I. p. 644. — Med Hensyn til denne Arts Synonymi maa først fremhæves, at vor Art er forskjellig fra den i Sverige forekommende og af Linné under Navn af Gryllus mi- sratorius, 1. c. p. 700, opstillede Art. Den svenske Vandregres- hoppe er vistnok en østeuropæisk eller tartarisk Form, med Vestsrendse i Sverige, medens den danske Art egentligt horer hjemme i Syd- og Mellemeuropa, med Danmark som Nordgrendse. Gjennem Brünniche var Linné blevet be- kjendt med den danske Form (»Habitat in Dania. D. Brün- niches, hedder det i Syst. nat.), og han har vistnok opstillet Gr. danicus paa danske Exemplarer. Pontoppidans Danske Atlas, p. 680, taler om »den bekjendte Stryg-Greshoppe, som tilforn havde været hos os bekjendt af den store Skade som den foraarsagde«; Arten kaldes Gryllus migratorius, og dens egentlige Bopæl siges at være Tartariet. Til Grund for denne Forklaring og til Anvendelsen af det systematiske Navn ligger vistnok Hensyn til de Gamles og Linnés Fortællinger om disse Dyr, men for Danmarks Vedkommende er vistnok Forklaringen heist overdreven og Navnet urigtigt. Fabricius kjendte overhovedet grumme lidt til danske Insekter, og saaledes opstillede han paa italienske Stykker (»Habitat in Italia. Dr. Allioni« hedder det) under Navn af Gr. cine- rascens paany den allerede tidligere af Linné paa danske Stykker opstillede Gr. danicus. Vandregræshoppen forekommer kun spredt og en- keltvis her i Landet, men er funden saavel paa Øerne som i Nørrejylland. Af Museets 8 Stykker er et angivet at være taget paa Christianshavn, Ch. A. Gosch, et " andet paa Vesterbro, October 1858, Cand. P. Tauber, Entom. Medd. H. 1. 9 a 15 et tredie paa Strandmarkerne udfor Charlottenlund, 29. Sept. 1858, Dr. Bergsøe; et fjerde vides at være taget paa Langebro (mellem Kjøbenhavn og Christianshavn), Hammeleff, et femte paa Amager, Doc. Rostrup, og et Par Stykker ved Kjøge. I Fyen er den oftere seet og taget ved Hofmansgave, hvorfra Overlærer Strøm for mange Aar siden har faaet et Exemplar, og Brygger Schiötz lykkeligt indfanget et Stykke, samt et Stykke i Sydfyen, Doc. Rostrup. At den overhovedet flyver godt og lange Strækninger ad Gangen, kan ogsaa Forf. be- vidne, idet det var først efter megen Jagen og gjensidig Hjælp, at Dr. Bergsøe erobrede det før omtalte Stykke udfor Charlottenlund. Om dens Forekomst i Jylland har jeg kun et Par sikkre Angivelser nemlig fra Boller ved Horsens, hvor den for en 25 Aar siden blev seet i flere Stykker og 1 Ex. indfanget, som nu er i Overlærer Nielsens Samling der i Byen (meddeelt af Hr. Kjøbm. QO. G. Jensen), og fra Aarhus, hvor den blev fundet i Nærheden af Baron Rosenkrantz's Bopæl og bragt ham, men hvor den forgjæves blev eftersøgt i de folgende Dage der og rundt omkring i Egnen; det var i Som- meren 1884. Endelig vides et Stykke at være taget paa Als, Doc. Rostrup. Den trommende Græshoppe, Pachytylus stridulus Linn., angives i Pontoppidans Danske Atlas, p. 680, og i Fauna Fridrichsdalina, p. 25, samt i Zoologiæ danicæ prodromus, p. 100, at forekomme her i Landet og da nærmest i Nordsjælland. Dog Arten er ialtfald ikke gjenfundet siden O. Fr. Müllers Tid, og Borck udtaler sig om den, at den »alldeles saknas i Danmark«, |. ec. p. 96. Om dens Forekomst i Sverige hedder det der- imod: »I de medlersta og sydliga landskaperna af vårt frädenesland träffar man dem här och der ganska tal- ES, rikt; i Skane äro de likviil ännu icke funna utom i den alldra nordligsta delen«, 1. e. p. 93. Dog tor man hverken nægte Muligheden af, at O. Fr. Müller virkeligt har fundet den i sin Tid, eller at den atter vil gjen- findes paa en eller anden Lyngbakke i Nordsjælland, og den vil ikke let blive overseet eller forbigaaet, thi som Borck fortæller: »Den råjer sig lått genom sin bullrande - flygt, som fullkomligt liknar en trumm- hvirfvel«. 4. Gen. Oedipoda, Burm. 10. Qed. tunerculata — Gryllus tuberculatus Fabricius, Ent. syst. II. p. 55. Oedipoda tuberculata Burmeister, Handb. Entom. I. p. 641; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 95; Fischer, Orthopt. Eur. p. 408. t. XVII. f. 7 (Hannen). — Arten er opstillet af Fabricius, mærkeligt nok, paa danske Stykker (»Habitat in Jutlandiæ arenosis« hedder det om den), og om dens Forekomst siger Borck, |. c.: »Inom Skan- dinavien år den hittills endast funnen på Jutland, hvarest den lårer vara ganska vanlig«; ligesom ogsaa allerede Schade, Beskriv. ov. Øen Mors, 1811, p 217, siger om den: »4) G. scaber (G. tuberculatus Fabr.) i Mors: Hedeskratte; Snurrebassi. Ikke sjelden i Hederne.« Denne anseelige Grashoppe med rosenrode Under- vinger er veesentligt en jydsk Art, og om dens Udbre- delse og Forekomst i Norrejylland kan jeg hovedsagelig efter skriftlige Meddelelser af D’Hrr. Overlærer Strom og Brygger Schiötz i Odense meddele folgende. Det gamle Findested er Egnen af Nibe, men i Sept. 1870 blev der truffet en stor Skare af den i Vind Sande, 2 Mil S.S.V. f. Holstebro, af Herredsfoged, Audit. Becher, og i October samme Aar blev den seet, hort og fanget af Brygger Schiötz paa Hjelm Hede, S. f. Skive. Det forste Dyr, som jagedes op, snurrede op i Luften med en ser skrallende Lyd, men blev forgjzves efterjaget; et andet Stykke, som frembragte samme skrallende Lyd OF nz 20 blev fanget og viste sig, da det kastedes op, at have rosenrode Undervinger. Efter fælles Aftale og efter Op- fordring af Prof. Schiödte, som erklærede, at han kun kjendte Artens Forekomst heri Landet fra Nibe, blev der besluttet en fælles Jagttour til det folgende Aar til Vind Sande. I Sommerferien 1871, i August Maaned, drog man 3 Mand -stærk til disse i zoologisk Henseende særdeles interessante, men paa Dyreliv særdeles fattige, med Klittag, Marehalm, Graariis og Lyng tildeels be- voxede Indlandsklitter, og klappede saa Heden af. Ud- byttet svarede ikke aldeles til Forventningerne (rimelig- viis var det ogsaa vel tidligt paa Aaret), men henved en halv Snees Dyr indfangedes dog og sendtes til Zoo- logisk Museum. Desuden fandt Overlærer Strøm et Par Stykker paa et lille Flyvesandsparti mellem Vroue og Vrigsted, ©. f. Karup- og Skiveaa, ligesom han ogsaa gjenfandt den sammesteds det følgende Aar. Foruden de her nævnte Steder er den fundet ved Herning, hvor- fra Baron Rosenkrantz har faaet et Stykke og endelig ere nogle Stykker tagne i Vendsyssel, Capt. Rimestad. 5. Gen. ‚Tettix;-Charp. 11. Tett. subulata — Gryllus (Bulla) subulatus Linné, Syst. nat. ed. XII. p. 693. Acridium subulatum Fabricius, Ent. syst. II. p. 26; de Geer, Hist. d. ins. II..p. 484. t. 28. f. 17. Acridium subulatum, pallescens, marginatum, humerale, dorsale, bimaculatum Zetterstedt, Orthopt. suec. p. 106 —114. Tettrix subulata Burmeister, Handb.. Entom. IL p. 699; Borck, Skand. rätv. Ins. Nat. p. 138. t. IV. f. 8. Tettix subulata Fischer, Orthopt. Eur. p. 421. t. XVII. f. 17—17.*** 17 a—k. 18. 18”, — Arten varierer meget stærkt, saaledes som det ogsaa antydes af de forskjellige Navne, som Zetter- stedt har tillagt saadanne Varieteter. Den er almindelig hele Landet over og forekommer ofte i store Skarer, især paa fugtige Steder; den træffes fuldvoxen allerede i det tidlige Foraar, fra Slutningen 21 af April eller Begyndelsen af Mai; sandsynligvis er det dog overvintrede Dyr, som man træffer saa tidligt paa Aaret, thi den er ofte at træffe i Mængde ved Vintertide under Løv ved Foden af Træer eller under Buske. 12. Tett. bipunctata — Gryllus (Bulla) bipunctatus Linné, Syst. nat. ed. XII p. 693. Acridium bipunctatum Fabricius, Ent. syst. II. p. 26; Acridium scutellatum de Geer, Hist. d. ins. IIL p. 483. t. 23. f. 15—16. Acridium bipunctatum, laterale, ephippium, binotatum, cristatum, vittatum, zonatum, obscu- rum, ochraceum, hieroglyphicum, scriptum, variegatum Zetterstedt, Orthopt. suec. p. 115—127. Tettrix bipunctata Burmeister. Handb. Entom. II. p. 660; Borck Skand. rätv. Ins. Nat. p. 140. Tettix bipunctata, Fischer, Orthopt. Fur- p. 425. t. XVII. f.21. 21 a—b. — Ogsaa denne Art varierer, om muligt endnu stærkere end foregaaende. Den er meget almindelig og opholder sig navnlig paa tørre Steder; den træffes først længere hen paa Sommeren. Attelabus sureulionoides. At Snudebillerne af Rynchites-Gruppen danne en Rulle af forskjellige Løvtræers Blade til at anbringe deres Æg i, er almindelig bekjendt, dog kunde maaske en detailleret Beskrivelse af deres Fremgangsmaade ved dette deres Arbejde, saaledes som jeg for en enkelt Arts Vedkommende har fundet Lejlighed til at iagttage den, have sin Interesse. I den gamle mærkværdige Hald Egeskov S. for Vi- borg fandt jeg i Slutningen af Juli Maaned Attelabus curculionoides i stort Antal, navnlig paa en enkelt be- grændset Plads, hvor der frembød sig gunstige Forhold for dens Ynglen. Her var nemlig fornylig foretagen en betydelig Udhugst, og fra de friske Stubbe var der frem- skudt en Mængde Skud, hvis skjøre, næsten gule Blade maa have været særlig tillokkende, idetmindste var det udelukkende saadanne, som vare behandlede af Attela- bus. Da de først vakte min Opmærksomhed, var deres Arbejde vistnok omtrent tilendebragt; thi en Mængde Grene og Kviste vare fulde af de karakteristiske sam- menrullede Blade, og det varede temlig længe, .inden det lykkedes mig at iagttage et Individ under sit Ar- bejde, endskjondt der var nok af dem rundt omkring. Omsider lykkedes det mig dog at træffe en, som endda lige havde begyndt at arbejde. Omtrent 3/4” fra Be- gyndelsen af Bladet begyndte Dyret at gnave fra Kan- ten. Dens Stilling var med Hovedet vendt mod Blad- stilken; Benene vare udspilede og fast plantede paa Bladpladen med Undtagelse af det Forben, som vendte ud mod Kanten af Bladet; dette hang i Begyndelsen ud over Kanten, men fortes, efterhaanden som Arbeidet skred frem, igjennem den smalle Rende, som den med sine Kjeber dannede i en Retning lodret paa Bladstil- ken; Benet syntes her at virke som en Kile til at holde Renden aaben og derved lette Arbeidet. Efter at denne var naaet ind til midterste Bladribbe, standsedes Arbeidet og paabegyndtes fra den anden Kant af Bladet og fort- sattes ganske paa samme Maade til *Midtribben. Den satte da begge Forben ned i den frembragte Rende, et paa hver Side af Bladribben, og gnavede videre paa denne, indtil Bladet knækkede ved sin egen Vægt og kom til at hænge ned i en lodret Stilling; den krøb da ned ad Bladets Overside følgende Kanten i c. 2 Liniers Afstand og nogenlunde følgende dets Lappe, medens den samtidig med sine Kjæber frembragte en fin Rende i Overhuden; efter saaledes at have passeret Bladet en Gang rundt, begyndte den samme Manøvre forfra, men denne Gang. følgende Randen i c. 4 Liniers Afstand; paa samme' Maade fortsatte den tredie Gang noget læn- gere inde paa Bladet, hvorefter den lod sine Kjæber passere let ned ad Midtribben. Den krøb nu over paa Bagsiden og efter at have behandlet denne paa lignende Maade og navnlig gjennemgnavet Midtribben med særlig Omhyggelighed, begyndte den at folde Bladet sammen forneden, idet den krøb op ad Midtribben og med Benene søgte at nærme Kanterne til hinanden, samtidig 24 med at den hist og her bed i Bladet, navnlig i Midt- ribben. I Spidsen, hvor Bladet var blodest, syntes det at ville lykkes den, men højere oppe viste det sig mere gjenstridigt, og Midtribben maatte atter bearbeides. Efter gjentagne Forsøg paa at sammenboje Bladet, syntes den at komme til det Resultat, at det endnu ikke var tilstrækkelig gjennemgnavet til at lade sig bøje, den be- gyndte da forfra igjen, idet den atter gav sig til at ejennemgnave Overhuden. Paa dette Punkt maatte jeg desværre efter at have iagttaget Arbejdet i 1 Time, forlade Stedet. Da jeg kom tilbage efter 11/2 Times Forlob, var Arbejdet endt, og Dyret sad og hvilede sig paa et Blad 1 Nærheden. Det bearbejdede Blad var først sammenbojet efter Midt- ribben, med Undersiden af dets 2 Halvdele vendte imod hinanden; derefter var det oprullet efter Længden fra Spidsen og opefter indtil det gjennemskaarne Sted. Spidsen var mindre regelmæssigt sammenkrøllet, medens det iøvrigt var meget regelmæssigt og fast oprullet. Inderst i Rullen laa det 1 Millimeter lange, aflange gule Æg. Ved Oprulningen af Bladet viste det sig paa begge Sider at være bearbejdet over næsten hele sin Flade af Dyrets Kjæber; de fleste Steder var det kun Overhuden, der var gjennemgnavet, men enkelte Steder var der gnavet Rækker af smaa Huller paatværs af Bladet, lige- ledes vare alle de større Bladribber dygtig bearbejdede. Meningen med denne Bearbeidelse er naturligvis at be- røve Bladet sin Stivhed og gjøre det lige bøjeligt alle Steder, som den eneste Maade, hvorpaa det vil kunne lykkes den at sammenrulle det stive Egeblad og derved beskytte sit Æg. Noget Slags Bindemiddel til at for- hindre Sammenrulningen fra at løsnes kunde jeg ikke opdage. Selve Sammenrulningsprocessen kom jeg des- værre ikke til at iagttage, men efter de prøvende For- søg jeg saa Dvret udføre, tvivler jeg ikke paa, at det 25 med sine for en Snudebille usædvanlig lange og stærke Ben med Lethed kan have sammenfoldet og sammen- rullet det ved Gjennemgnavningen blødgjorte Blad. Da jeg begyndte at iagttage Arbejdet, var dette lige paa- begyndt, og da jeg kom igjen efter at have forladt Stedet, var der ialt gaaet 21/, Time, siden jeg begyndte lagttagelsen, og efter den Hurtighed, hvormed den ar- bejdede, har jeg Grund til at formode, at den først er bleven færdig kort forinden min Ankomst. Medens den arbejdede paa at gjennemskjære Bladpladen, avancerede den kun c. 1/9 Linie i Minutet. Det maa saaledes be- tragtes som et temlig besværligt Arbejde for at skaffe 1 Æg anbragt, thi flere fandtes der sjeldent i den Mangfoldighed af saadan behandlede Blade som fandtes i Nærheden; i ganske enkelte fandtes dog 2 Æg, som da aldrig laa samlede, men adskilte ved 1 eller flere Omviklinger. Yngleforhold hos Spercheus emarginatus. Af Will. Schlick. Fra en af mine Excursioner til Damhusmosen i For- aaret 1878 havde jeg hjembragt en Del Odontomyia- Larver, som jeg vilde klække, og derfor satte i et Cv- linderglas fyldt med Vand og nogle faa Vandplanter. For at faa lidt Liv i Vandet satte jeg en enkelt Sper- cheus emarginatus, der havde været mellem det sigtede Opskyl, ned til dem. En Dag opdagede jeg, at den havde faaet Æggesæk under Bugen, og nogen Tid der- efter mistede den samme igjen. Æggesækken, der var hvid og meget lignede Edderkoppenes, laa tom paa Vandets Overflade, og en Mængde smaa, veevre Spercheus- Larver krob muntert om i Vandet, spadserende paa Undersiden af Vandskorpen, eller langs Siderne af Glasset, gaaende tilbunds eller stigende opad, entrende op eller nedad Planterne, kort sagt bevægende sig over- alt, hvor det convenerede dem, dog altid i samme ad- stadige Tempo. Det var den 20. April, at Larverne kom frem, og deres Antal var omtrent 80. Den 2. Mai dernæst blev jeg meget forbauset ved at see, at den samme Spercheus-Hun, som havde faaet 27 det nys omtalte Kuld Unger, paany havde faaet en ny og svulmende Æggesæk under Bugen. De fleste af Ungerne af forste Kuld vare imidlertid dode, men de, der vare blevne tilbage, og som jeg forede med Fluer, tiltoge dagligt i Størrelse. Den 16. Mai kastede Hunnen den anden Æggesæk, og Glasset vrimlede atter af ny- fødte Larver. Den 4. Juni endelig fik samme Hun den tredie Ægge- sæk, men da jeg i de Dage reiste bort paa længere Tid, saa jeg ikke det tredie Kuld Larver komme frem; først efter et Par Maaneders Forløb vendte jeg tilbage, men da var alt Liv i Glasset uddødt. Et Sigteapparat. Af Will. Schlick. For bedre at kunne undersoge det fra Excursionerne hjembragte Sigtegods, anvender jeg et Sigteapparat, be- staaende af fire ligestore, lave, rectangulere Kasser. Kasserne ere aabne foroven, men deres Bund dannes af Metaltvist af forskjellig Finhed; idet det groveste Nummer Tvist er noget finere end den Sigte, jeg an- vender i det Frie, og det fineste Nummer saa tet, at kun de allermindste Insekter kunne gaa igjennem. Kas- serne stilles ovenpaa hverandre og samles til et Hele ved Hjælp af en Fals, som findes paa hver af dem, og som noiagtigt slutter om den folgende Kasse. Foroven dækkes Apparatet med et Laag af den allerfineste Tvist, som intet Dyr kan slippe bort igjennem. Den øverste Kasse, som helst maa være noget højere end de andre, fyldes nu med nogle Haandfulde fra Sigteposen, Laaget sættes paa, og hele Apparatet rystes over et hvidt Fad. Ved at anvende denne Frem- gangsmaade faaer man Insekterne sorterede efter Stør- relsen; de mindste paa Fadet, de større i de forskjellige Kasser eller Afdelinger af Apparatet, samlede efter deres respective Størrelse. Efterat have tømt Fadet for Insekter og aftørret det, løsnes den nederste Kasse fra sin Forbindelse, og Indholdet hældes ud paa Fadet, hvor man altsaa nu faaer Insekterne af anden Størrelse; og saaledes bliver man ved, til alle Kasser ere tømte. En Fordel er det ogsaa, at man ved de meget smaa Insekter bliver fri for Edderkopper, som ellers let kunde blive besværlige paa Fadet ved at spinde Faldstrikker, hvori Smaainsekterne blive hængende, naar man vil tage dem med Spidsen af Penslen. Fra et Opholä paa Asserbo Overdrev. 19.— 24. Juli 1886. Af H. P. Duurloo. I afvigte Sommer foretog jeg en Exkursion til den interessante Egn nord for Frederiksværk, det saakaldte Asserbo. Overdrev. Mit Ophold der var rigtignok kun kortvarigt — 5 Dage —, saa det Billede, jeg her kan give af den derværende Lepidoptera-Fauna, er selvfølgelig me- get fragmentarisk. Ikke desto mindre tror jeg dog, de her meddelte Oplysninger turde have Kray paa en vis Interesse, da denne Del af Sjelland hidtil kun har varet lidet undersøgt af Entomologer, medens den i botanisk Henseende allerede længe har tildraget sig Opmærk- somheden som Voxestedet for mange sjældne Planter, og tildels for Arter, som ikke ere fundne andensteds her i Landet. — Hvad Faunaen i det hele angaar synes denne Egn at slutte sig meget nær til Hornbæk Plantage, og de fleste Arter, jeg samlede, ere ogsaa kjendte fra denne Loka- litet; men Naturen omkring Tidsvilde er langt vildere og Vegetationen mere uensartet, saa der er næppe Tvivl om, at Faunaen her er betydelig rigere. Den 19 Juli tog jeg fra Kjobenhavn over Frederiks- borg til Frederiksverk og derfra videre pr. Vogn til »Sandkroen«, der er beliggende c. 3/4 Mil nord for Byen. Paa denne Kjoretour faar man Lejlighed til at iagttage den temmelig bratte Overgang mellem de frugtbare Strack- ninger i Frederiksverks nærmeste Omgivelser og det ufrugtbare og tildels uopdyrkede Sandterræn, der be- gynder omtrent 1/2 Mil nord for Byen og strækker -sig videre helt op til Kattegattet. Vegetationen paa Overdrevet bestaar af de almin- delige Hedeplanter: Hede- og Klokkelyng, Thymus, Gnaphalium, lave Pile o. s. v., hist og her afbrudt af Sandflader næsten uden al Vegetation, kun spredt be- voxede med Sedum acre og Lichener. En halv Fjerdingvej nord for »Sandkroen« begynder saa Skoven, Tidsvilde Hegn, som jeg desværre paa Grund af det korte Ophold kun fik ringe Lejlighed til at beskæftige mig med, idet jeg havde fuldt op at gjøre paa Overdrevet. Hedeterrzenet omgiver »Sandkroen« paa alle Sider, og jeg samlede det meste i Kroens umiddelbare Omegn. Med Hensyn til selve Kroen og de Bekvemmeligheder den frembyder, skal jeg, til andre rejsendes Underret- ning, kun i al Korthed bemærke, at den fuldt ud kan " tilfredsstille en Samlers Fornødenheder. Kosten er god og ret prisbillig. Gjæsteværelserne ere rigtignok noget smaa, c. 3 Alen paa den ene Led, 4—5 Alen paa den anden, saa stort mere end en Seng kan der ikke rum- mes; men saa staar til Gjengjald den store »Gjastestue« til fuld Disposition, og her forstyrres man kun sjælden af en eller anden Tourist, som paa Vejen fra Frederiks- værk til Tidsvilde trænger til en Hjzrtestyrkning. Mine Indsamlinger bestod hovedsaglig af Lepidoptera, de andre Ordner forsømte jeg næsten ganske, dog fik jeg i søvnløse Nætter rig Lejlighed til at konstatere Fore- 31 komsten af Pulex irritans ogsaa paa denne Lokalitet. — Nedenfor giver jeg en Fortegnelse over de vigtigste Arter, som jeg i den korte Tid dels har indsamlet, dels haft Lejlighed til at iagttage. Dagsommerfugle-Faunaen var ikke særlig inter- essant. Satyrus Semele L. forekom talrig, som her i Landet jo overalt i sandede Egne, fremdeles Lyccena Arion L., L. Ægon Schn. og L. Astrarche Bergstr., de to sidstnævnte især i stort Antal, og iøvrigt flere af de almindelige Dagsommerfugle, saasom Argynnis Niobe L., Polyommatus virgaureæ L., Hesperia comma L., H. lineola O. 0. s. v. — Zygæna Pilosellæ Esp. og Z. Fili- pendulæ L. saas i stor Mængde, endvidere Z. Loniceræ Esp. noget sparsommere end de to andre Arter, men deriblandt en interessant Varietet med gult i Stedet for rødt, som fandtes i Tidsvilde Hegn. Af Bombyces blev jeg strax ved min Ankomst op- mærksom paa Orgyia ericæ Germ., der hidtil kun er fundet i et enkelt Exemplar her paa Sjælland, medens den i jyske Hedeegne ofte optræder almindelig. Her fandt jeg overalt paa Lyngen Larver og Pupper af denne Art, Pupperne indspundne i Toppen: af Lyngbuskene, saavel 3 som ? med Hovedet nedad. Emydia striata L. og Setina irrorella L., som begge ere kjendte fra Hornbæk Plantage, fandtes ogsaa - her ret hyppigt, ligeledes Lithosia lutarella L., der op- traadte i meget stort Antal. Clisiocampa castrensis L. var tilstede baade som Puppe og Imago, og desuden forekom de almindelige Arter: Clisiocampa neustria L., Nemeophila russula L., Lasiocampa rubi L., L. tre folii Esp. o. fl. a. Blandt de paa Overdrevet forekommende Noctuce maa først og fremmest nævnes Agrotis obscura Brahm. som en af de hyppigere Arter, der om Aftenen søgte til Sukkerlokningen. Den var hidtil kun kjendt i et enkelt De IS Exemplar fra Nykjøbing p. S.. Agrotis strigula Thnbe., A. vestigialis Rott. og A. corticea Hb. vare ligeledes tilstede i Antal, endvidere Hadena sublustris Esp., H. lateritia Hufn., Agrotis festiva Hb., Caradrina alsines Brahm., Anarta myrtilli L., Thalpochares paula Hb. og flere andre mer eller mindre almindelige Arter. Geometriderne vare ogsaa talrig repræsenterede, og jeg var saa heldig at tage et Exemplar af den sjældne Acidalia straminata Tr.En af de hyppigere forekommende Geometrider var Thalera fimbrialis Scp., som om Dagen jævnlig opskremmedes og om Natten saas flv- vende langs Lyngen. Ogsaa denne Art er funden i Hornbæk Plantage, men kun i ganske faa Exemplarer. Selidosoma ericetaria Vill. opskræmmedes ligeledes ret hyppig om Dagen, men jeg saa ikke en eneste &. Gnophos obscuraria Hb. tog jeg et Par Stykker af om Natten paa Sukkerlokningen. Exemplarerne tilhøre den typiske, mørkere Form, og ere ganske identiske med jyske Exemplarer af denne Art. Af andre Geometrider kan nævnes: Acidalia perochraria F. R., A. bisetata Hufn., A. virgularia Hb., Cidaria ocellata L., Eupi- thecia nanata Hb. o. s. v. Microlepidoptera forekom naturligvis ogsaa i mange Arter, og skjondt jeg for en Del endnu ikke har faaet mit Udbytte af flere smaa Arter sikkert bestemt, kan jeg dog her notere Forekomsten ai den for vor Fauna ny Art Tortrie strigana Hb. (Hb. Sammi. europ. Schmet- terl. Tortr. Fig. 141), af hvilken jeg tog et enkelt Exem- plar. Desuden fandtes bl. a. folgende Arter, som for største Delen ere kjendte fra Hornbæk Plantage: Botys aurata Scop. (1 Expl.), 2. ostrinelis Hb., B. sangui- nalis L., B. eerealis Hb., Crambus falsellus Schiff, €. inguinatellus Schiff., Salebria palumbella Fahr. (meget talrig), Pempelia ornatella Schifl., P. subornatella Dup., Tortrix viburniana Fabr., T. cinctana Schiff., m. m. m, EV ,- Catalogus Coleopterorum (Eleutheratorum) Danicorum. Addidamentum tertium. Fortegnelse over de i Danmark levende Coleoptera (Eleutherata). Tredie Tilleg. Af Fr. Meinert. Denne Fortegnelse over danske Biller, Coleopterer eller Eleutherater, er en Fortsættelse af den lange Række af Fortegnelser og Tilleg til Fortegnelser over denne Insektordens forskjellige Familier, som ere publicerede af Prof. Schiddte i den af ham udgivne Suite af »Natur- historisk Tidsskrift«. Med Hensyn til Benzevnelsen af Ordenen og de en- kelte Familier skal jeg bemærke, at Prof. Schiddte sta- digt brugte Eleutherata for Ordenen og stadig dannede Familienavnene af Hovedslegtens Navn ved at ophoie dette til Pluralis; og heri blev han da ogsaa fulgt af sine Disciple, og blandt disse ogsaa af nærværende For- fatter i hans forskjellige Publikationer. Grunden til at Schiödte valgte de Fabriciske Ordensbenevnelser, saa- som Eleutherata, Piezata o. s. v., for de ældre og mere almindeligt brugte Coleoptera, Hymenoptera 0. s. v., Entom. Medd. H. 1. 3 var væsentlig den Betydning, som han efter Fabricius tillagde Munddelene for Systemets Opbygning; saaledes som vi ogsaa finde dét udtalt i den »Karakteristik af Klassens Ordener«, hvormed han indleder sin hoist for- treflige Bog, Genera og Species af Danmarks Eleutherata, 1841. En anden Grund til at optage disse Navne var vel ogsaa den, at Burmeister i sin udmærkede Hand- buch der Entomologie, 2. Bind, 1839, forud havde op- taget de samme Benævnelser. Men hverken Burmeister eller Schiödte formaaede ret at trænge igjennem med Brugen af Fabricius’ Benævnelser, og da nu ikke blot i Udlandet, men ogsaa for en Del herhjemme de Linneiske Udtryk ere blevne de eneherskende, saa de andre knåp høres eller forstaaes, har jeg her foretrukket at anvende de almindeligt brugte Navne. Jeg har ogsaa indført de almindeligt brugte Benæv- nelser for Familierne indenfor Ordenen, idet de af Schiödte brugte Familiebenævnelser heller ikke ere slaaede igjennem, og dertil har den Ubekvemhed, at det ofte kan være vanskeligt at afgjøre, om der menes hele Familien eller kun den nævnte Hovedslægt. At Schiödte ogsaa selv maa have indseet dette, slutter jeg deraf, at Hr. Conserv. Løvendal, som har forfattet den sidste Fortegnelse over danske Coleopterer (Naturh. Tidsskr. 3. R. 14. B.), uden Modsigelse har benyttet de alminde- lige Familienavne. : For at lette Oversigten og Tilslutningen til de fore- gaaende Fortegnelser og Tillæg deler jeg dette nye Til- læg i Smaastykker, svarende til de Familier eller Grup- per af Familier, som hidtil ere blevne fortegnede. Kun saaledes er det ogsaa muligt at bevare de gamle Numre for de for kjendte Arter, og indføje de nye paa en let og ioinefaldende Maade paa deres systematiske Plads. Foran for hvert Stykke sættes en Henvisning til de tid- ligere Fortegnelser og Tillæg eller systematiske Bearbei- 35 delser i Naturh. Tidsskr. 3. R., hvori der findes fauni- stiske Oplysninger om de i vedkommende Stykke inde- holdte Dyrs Forekomst og Levemaade. Med Hensyn til Paalideligheden af de meddelte Op- lysninger maa først bemærkes, at for Rigtigheden af de opgivne Findesteder kan intet uden Samlerens Paalide- lighed være Borgen, ligesom det jo ogsaa er Hovedhen- sigten med at anføre de forskjellige Finderes Navne at "lade disse bære Ansvaret herfor. Noget anderledes for- holder det sig med Paalideligheden af de opgivne Navne. Her maa da først fremhæves, at Zoologerne i Alminde- lighed og Entomologerne i Særdeleshed, hvad enten de nu beskjæftige sig alene med Indsamling af Dyr eller ogsaa studere andre Sider af disses Liv, naturligt danne en Forening eller ialtfald staae i Forbindelse med hver- andre, saa at 'derved sikkres en nogenlunde ensartet Bestemmelse af det indsamlede Forraad. Naturligvis vil det ikke kunne undgaaes, at der engang imellem indløber en urigtig Bestemmelse, eller at en Form, som af en Samler ansees for en god Art, af en anden kun betragtes som Varietet, og saaledes opføres med for- skjelligt Artsnavn. Meget vilde det jo bøde paa mulig Usikkerhed, hvis der havdes let og sikker Adgang til i Tvivlstilfælde at kunne recurrere til selve Dyret, hvorom der er Tale; og det vil derfor altid have Interesse at vide, hvor eller i hvilken Samling de omtalte eller op- regnede Arter findes. I disse Tillæg saavelsom i de forskjellige Fortegnelser og Tillæg i Naturh. Tidsskrift gaaes der ud fra, at Arten findes repræsenteret i Sdie Afdeling af Universitetets Zoologiske Museum, og naar dette ikke er Tilfældet, vil det udtrykkelig blive bemær- ket, og tillige angivet, i hvilken eller hvilke andre Sam- linger vedkommende Art da findes.) ÆT Slutningen af denne Fortegnelse skal jeg ogsaa give en Liste over de Arter af de hidtil fortegnede Billefamilier, som ikke Dk Vv (dk w (SR Naturligvis er det af højeste Betydning for Museet at have den rigeste og fyldigste Repræsentation af Lan- dets Fauna, her Insekt-Fauna, og om muligt at eie alle de i Landet forekommende eller kjendte Insekter. Til Opnaaelse af dette Øiemed eller ialtfald at komme det saa nær som muligt, er nærværende Bestyrer af Afde- lingen saa fri at lægge D’Hrr.. Entomologer Betydningen af en saadan Generalsamling paa Hjerte, og er. han yderlig villig til, om mulig ved Bytning eller andet Veder- lag, at give nogen Erstatning for Afsavn af saadanne Skatte. lovrigt er det ikke blot ukjendte eller for Mu- seet nye Insekter, som kunde ønskes, men ogsaa saa- danne Dyr, som eies i Forveien, men kun haves fra enkelte eller faa Localiteter, vil ofte have stor Interesse at besidde fra Landets forskjellige Egne. Det kunde maaske siges, saaledes som det da ogsaa er blevet sagt, at naar man først havde Fortegnelsen af Findestederne trykt, kunde man gjerne i Samlingerne rive Stedsetiket- terne af, men dette er en meget stor Vildfarelse. Thi ikke blot er man ved Bestemmelsen af vanskeligere Arter altid udsat for, at der kan være løbet flere eller færre urigtige Bestemmelser ind med, hvorved let alle de opgivne Localiteter blive usikkre; men det kan ogsaa hænde sig, at Bestemmelserne vel alle have været upaa- klagelige, men at ifølge senere Undersøgelser den gamle Art bliver deelt i to eller flere nye Arter, eller at hvad man forhen ansaae for en Varietet, nu maa betragtes som en egen Årt, og i begge Tilfælde blive de publicerede Localitetsbestemmelser baade for den gamle og den nye Art ubrugelige eller usikkre. Entomologerne kan det derfor ikke lægges stærkt nok påa Sinde at have deres Dyr tilstrækkeligt og sikkert betegnede efter Findested. findes paa Museet, tilligemed en Angivelse af de andre Sam- linger, hvori de vides at forekomme. 3 Denne Fortegnelse har jeg betegnet som Tredie Tillæg, idet der i Forveien haves to Tillæg af Schiödte, som omfatte væsentlig de samme Billefamilier, som i det følgende skulle omtales. Disse to Tillæg ere: Schiödte: Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark levende Eleutherata, Nat. Tidsskr. 3. R 8. B. p. 482—88 og 10. B. p. 57—62. Carabide. Som oftest sondres de af Schiödte under Familie- navnet Carabi samlede Biller i to Familier, nemlig Ci- cindelidee og de egentlige Carabici. Her at indføre denne Tvedeling er upraktisk, saameget mere som vi af den forste Afdeling eller Familie kun have 3 inden- landske Arter. Schiödte: Danmarks Harpaliner, Nat. Tidsskr. 3. R. 1. B. p. 149— 22. Tillæg til Danmarks Harpaliner, ibid. p.554—58. De tunnelgravende Biller, Bledius, Heteroce- rus, Dyschirius, og deres danske Arter, 4, B. p. 141—67. Andet Tilleg til Danmarks Harpaliner, ibid. p. 168. Tilleg til Danmarks Karaber og Dytisker (Hovedfortegnelsen), 6. B. p. 402—34. Tillæg til Fortegnelsen over de i Danmark levende Karaber, 8. B. p. 160. 1. Cicindela sylvatica Linn. — Hornbek, Aug. 1884 og 85; i Mengde, Jorgensen. 6. Dromius longiceps Dej. — Viby Krat ved Aarhus, 1882 15 St., 1884 1 St., Rosenkrantz. 9. Dromius fenestratus Dej. — Lollands sydøstlige Egne: 17% 58 Nysted Mark, Vandthore, mellem Sundby Storskov og Grængeskov, paa Risgjærder, især i Juni—Septemb., dog i begrændset Antal, Engelhart. Blechrus maurus St. — Dromius maurus Sturm, Deutschl. Ins. VI. 55. 16. t. 171. f. d. D.; Redtenbacher, Faun. austr. p. 15. Blechrus maurus Schaum, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. p. 276. — Denne Art ligner endel den al- mindelige Dromius truncatellus og er vistnok ogsaa fra gammel Tid sammenblandet med denne Art; men efterat Entomologerne herhjemme (først Conserv. Lovendahl) ere blevne opmærksom paa den, har det viist sig, at den vist- nok er udbredt over største Delen af Landet. Som Steder, hvor dens Forekomst allerede nu er constateret, kunne nævnes Amagerfelled, i Slutningen af Marts, i stort Antal, Ørholm Fælled, i Juli, Boserup, i Octob., ved Hillerød, paa Bornholm, D'Hrr. Conserv. Løvenda! og Cand. Schlick; ved Horsens, O. G. Jensen; paa Møen, o. s. v. 24. Cymindis basalis Gyll. — Hammer Bakker N. f. Aalborg, Da. 63. 65. Juli—Aug., en Rekke, P. Johansen og Asmussen. Masoreus Wetterhallii Gylı. — Fedet udf. Presto, Forf. ; Fanø, i Sandet, 2 St., Rosenkrantz; Hoyer, Aug., L. Andersen. Diachromus germanus Linn. — Hostrup So, mellem Aa- benraa og Flensborg, Juli, nogle St., L. Andersen. Ophonus punctatulus Duft. — Aalholm Hestehave, Juli, en større Række, Engelhart; Fyen, flere Steder, især ved Odense, dog enkeltvis, Jørgensen. Harpalus rubripes Duft. — Sandegnene mellem Ryom- gaard og Grenaa, almindelig, Rosenkrantz. Harpalus seriepunctatus Gyll. — Gjerup i Fyen, i Mai, samt Silkeborg, i Aug., et Par St., Jørgensen. Harpalus servus Duft. — Forekommer hist og her paa Fyen saa langt N. paa som til Odense, Jørgensen. . Harpalus honestus Duft. — Gjerup, Aug., Jørgensen. Harpalus Froelichii St. — Silkeborg-Egnen, ikke sjelden, Rosenkrantz. Harpalus hirtipes Panz. — Feldballe, ved Kaløvig, en- kelte Aar almindelig, Rosenkrantz. 139. 39 . Amara patricia Duft. — Agdrup Bakker i Vendsyssel, 1 St., Johansen. . Amara municipalis Duft. — Aalborg, solaabne, torre Ste- der, Johansen. . Amara maritima Schiö. — Aarhus, Grenaa, Fano, enkelt- vis, Rosenkrantz. . Amara spreta Dej. — Sandegnene ved Silkeborg og Grenaa, almindelig, Rosenkrantz. . Amara brunnea Gyll. — Teglstruphegn, under Birkelov, April og Aug., en Rekke, Lovendal. . Pterostichus dimidiatus Oliv. — Agdrup Bakker i Vend- syssel, 1. St., Johansen. . Pterostichus angustatus Duft. — Moen, Juni, 1 St., Lo- vendal. . Pterostichus metallicus Fabr. — Ved Hyttenbjergene, mellem Slesvig og Rendsborg, Juli, 5 St., L. Andersen. . Sphodrus leucophthalmus Linn. — Aalborg, i et Bageri, i Mengde, Johansen. . Calathus rotundicollis Dej. — Munkebjerg, Aug., 1 St., Jorgensen; Marselisborg Skov, under Mos paa en Skrent, 1880 i Mengde, i de senere Aar enkeltvis, Rosenkrantz; Tranum Strandgaard i Vendsyssel, paa Havstokken, Johansen. Calathus ochropterus Duft. — Klitterne ved Blokhus, Johansen; Fanø, ved Roden af Marehalm, Juli —Aug. 1885, skarevis, Rosenkrantz; Hjærpsted Strand, N. f. Højer, Aug., L. Andersen. . Anchomenus quadripunctatus de G. — Aalborg, ved Nedbrydning af et gammelt Hus, Johansen. - Anchomenus lugens Duft. — Damhus Mose, 1 St., Engel- hart. . Anchomenus micans Nicol. — Marskengene ved Højer, Aug. 1886, i større Antal, L. Andersen. . Chlænius cælatus Web. — Sorgenfri, April, 1St., Lovendal. . Chlænius suleicollis Payk. — Gravlev Enge ved Aalborg, 1 St., Johansen. . Chlænius holosericeus Fabr. — Rødby Fjord, ikke ual- mindelig, og Maribo So, Bøgh. 196. Ss 198. 202. 208. 210. 214. 40 2. Chl&nius vestitus Fahr. — Marsken udfor Diget ved Hojer, Aug., L. Andersen. . Badister humeralis Bon. — Omkring Aarhusbugten, i de fleste Skove, almindelig, Rosenkrantz. . Badister peltatus Panz. — Ho Skov ved Aarhus, enkelte Aar almindelig, Rosenkrantz. . Carabus glabratus Fabr. — Silkeborg- og Aarhus-Egnen, ikke sjelden, mellem Skinnerne paa Skanderborg — Silkeborg Banen, 1882, en større Række, Rosenkrantz. . Carabus intricatus Linn. — Skovene ved Gliicksborg, Mai 1882, L. Andersen. . Carabus arvensis Fabr. — Aarhus- og Randers-Egnen. ikke sjelden, af og til 1 Mængde ved Randers, Rosenkrantz. . Carabus nitens Linn. — Silkeborg-Egnen, temmelig al- mindelig, og kan her tages mellem Jærnbaneskinnerne, Ro- senkrantz. Calosoma sycophanta Linn. — Ordrup, Cand. Meldahl; Taarbæk, Cand. Collin; paa Sild ved Blankenhof, i Stursbøl Plantage, L. Andersen. Calosoma reticulatum Fabr. — N.V. f. Kolding, paa en Sandmark V. f. Skovene, siddende i Toppen af en Tidsel, Terp; nogle Mile V. f. Veile, et Par St., Fabritius; Jersdal, Frøslev, Reus og Løgumkloster, enkeltvis, L. Andersen. Calosoma sericeum Fabr. — Paa Amagerfælled, udfor Taarnby, Sept. 1886, i stort Antal, Forf.; Hyllekrog ved Lungholm paa Lolland, Holstebroe; Fanø, Aug. 1885, almin- delig under Kornneg, Rosenkrantz; Haderslev, L. Andersen. Nebria livida Linn. — Marselisborg Skov, under Skrænten. Juni—Aug. 1879, i Mængde, sammen med Varieteten Nebr. lateralis, Rosenkrantz. Pogonus halophilus Nicol. — Fanøs Østkyst, under Tang og Lyngtørv, 1885, i Mængde, Rosenkrantz. Trechus discus Fabr. — Haderslev, Eng ved Bøgehoved og ved Eisbol, enkeltvis, L. Andersen. Trechus rubens Fabr. — Inddemning ved Randersfjord, Aug., Jacobsen; Rugballegaard, ketset om Aftenen ved Aaen, Schlick; Haderslev, Rævkjær Skov, i en Skovmose, L. An- dersen. 41 216. Bembidium quinquestriatum Gyll. — Haderslev, Pamhol (udtorret So), L. Andersen. 221. Bembidium marinum Schiö. — Inddemning ved Randers- fjord, Aug., Jacobsen; Fanos Ostkyst, under Tang, 1885, al- mindelig, Rosenkrantz; Hojer, Marskleret, Aug., L. Andersen. 224. Bembidium lunatum Duft. — Inddemning ved Randers- fjord, Aug., Jacobsen; Husum, udenfor Diget, Juli, L. An- dersen. 230. Bembidium saxatile Gyll. — Marselisborg, under Skren- ten, meget almindelig, Rosenkrantz. 232. Bembidium brunnipes Dej. — Sammesteds, meget almin- delig, Rosenkrantz. 233. Bembidium rufipes Illig. — Sammesteds, meget alminde- lig, Rosenkrantz. 233% Bembidium decorum Panz. — Carabus decorus Panzer, Faun. Germ. p. 73. 4. Bembidium decorum Sturm, Ins. Deutschl. VI. p. 122. 9; Redtenbacher, Faun. austr. p. 76; Schaum, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. p. 711. — Haderslev, ved Ulfslyst, Mai 1881, nogle Stykker, L. Andersen. 235. Bembidium pallidipenne tig. — Fanos Østkyst, under 240. 241. 243». Tang, 1885, almindelig, Rosenkrantz. Bembidium pusillum Gyll. — Sammesteds, almindelig, Rosenkrantz. Bembidium nermannum Dej. — Sammesteds, almindelig, Rosenkrantz; Husum, udenfor Diget i Marskleret, meget al- mindelig, L. Andersen. Bembidium gilvipes St. — Bemb. gilvipes Sturm, Deutschl. Ins. VI. p. 149. 81. t. 159. f. d. D.; Redtenbacher, Faun. austr, p. 74; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 205; Schaum, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. p. 727. — Amager, 2 St., Lovendal. 261. Omophron limbatum Fahr. — Bredderne af Ravn So ved Ry, Aug. 1886, skarevis, Rosenkrantz. Dytiscide. Schiödte: Tilleg til Danmarks Karaber og Dytisker, Nat. Tidsskr. 3. R. 6. B. p. 402— 34. 42 Tilleg til Fortegnelsen over de i Danmark levende Dytisker, 7 B. p. 539. 1 Haliplus elevatus Panz. — Hornbekaa, ved Randers, Juli, 1 St., Jacobsen. 46. Hydroporus parallelogrammus Ahr. — Fanø, almindelig, Rosenkrantz. 57. Agabus agilis Fabr. — Utterslev Mose, i April og Mai, undertiden i stort Antal, Schlick. : 29. Agabus nebulosus Schiö. — Fano, skarevis, Rosenkrantz. 62. Agabus fuscipennis Payk. — Damhus Mosen, April 1868, i stort Antal, Schlick. 70. Agabus guttatus Payk. — Ry Skov, i en Skovbeek under Stene, almindelig, Rosenkrantz; Aarhus, Rosenkrantz os | Holstebroe. Gyrinide. Siden Schiddtes Danmarks Eleutherata udkom 1841, er der ikke rort ved Hvirvlernes eller Gyrinernes lille Familie, uagtet der gjentagne Gange, naar Schiödte pu- - blicerede Fortegnelser over Karaber med Dytisker eller alene over Dytisker, var al Aniedning til ogsaa at tage Gyrinerne med. Det er nu utvivlsomt, at Schiodte den Gang, han i sine Eleutherata bearbeidede denne Familie, indsneevrede Artsbegrebet mere eller, hvad der er det samme, antog flere Arter end de samtidige og senere Entomologer troede at kunne anerkjende. Schiodte selv har ikke paa Tryk udtalt sig om dette Sporgsmaal, men her paa Museet findes en Sammenstilling af Gyrinerne, foretagen af Schiödte og etiketteret med hans egen Haand. Herefter viser det sig, at han ialtfald i de senere Aar har sluttet sig til Nutidens Opfattelse af Arts- begrebet indenfor denne Familie, og istedenfor 7 Arter Gyrini kun har antaget 4; og det bliver derfor nodven- digt for hver af de fire Arter her at opstille Synonym- veekken. 43 1. Gyrinus natator Scop. — Dytiscus nalalor Scopoli, Entom. carn. p. 99. 299. Gyrinus natator Gyllenhal, Ins. suec. 1. p. 141; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. 2. H. p. 159. Gyrinus mergus Ahrens, N. Schr. Hall. Naturh. Ges. II. 2. p. 43. Gyrinus cereurus og natator, Danm. Eleuth. p. 564 og 65. — Meget almindelig, udbredt over største Delen af Landet, fra Kjøbenhavns Omegn til Fanø, Forf. 2. Gyrinus bicolor Payk. — Gyrinus bicolor Paykull, Faun. suec. I. p. 239; Gyllenhal, Ins. Svec. I. p. 142; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. 2. H. p. 140. Gyrinus celox Schiödte, Danm. Eleuth. p. 565. — Især i rindende Vand, ikke ret, almindelig. 3. Gyrinus marinus Gyll. — Gyrinus marinus Gyllenhal, Ins. Svec. I. p. 148; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. 2. H. p. 142. Gyrinus lembus, marinus og opacus Schiödte, Danm. Eleuth., p. 563—64. — Dette er vor almin- deligste Hvirvler-Art, og udbredt over hele Landet, saaledes ogsaa i de vestjydske Aaer, Forf. 4. Gyrinus minutus Fabr. — Gyrinus minutus Fabricius, En- tom. syst. suppl. p. 65; Syst. Eleuth. I. p. 276; Gyllenhal, Ins. Svec. I. p. 143; Schiödte, Danm. Eleuth. p. 566; Kiesen- wetter, Naturg. Ins. Deutschl. 1. Abth. 1. B. 2. H. p. 138. — Denne Art er langt sjeldnere end nogen af de fore- gaaende; forholdsvis hyppigst er den maaske taget lige i Nærheden af Kjøbenhavn, saaledes i Ladegaardsaaen, Schlick og Forf. 5. Orectochilus villosus Müll. — Foruden det gamle Finde- sted ved den østlige Bredde af Fursøen, hvor den frem- deles, om ikke hvert Aar, saa dog som oftest endnu kan tages i Antal eller Mængde, er den taget ved Esrom Sø, i Aug. 1869, i Mængde, Schlick; under Stene ved Bredderne af Sorø Sø, ofte 1 Mængde, Past. Jacobsen. Desuden er den ketset i nogle vestjydske Aaer, Thim- og navnlig Storaaen, i Nærheden af dennes Udløb i Nissumfjord; den sad her under de steile Brinker skjult af Vandplanterne; ogsaa i Nærheden af Storaaen, i en Mudderpøl, fandtes et Par Stykker, Juni-- Juli 1852, Forf. 44 Hydrophilide. Schiddte: Fortegnelse over de i Danmark levende Hydro- phili, Nat. Tidsskr.-3. R. 7. B. p. 523—30. 2. Helophorus tuberculatus Gyll. — Sigtegods fra Randers, 1 St.. Lovendal. 6. Helophorus arvernicus Muls. — Sigtegods fra Gudenaa ved Randers, samt ved Dronninglund, Juni, Lovendal. 16. Ochthebius bicolon Germ. — Fano, Juli, Budde-Lund. 17. Ochthebius rufomarginatus Er. — Damhus Mosen og Kagsmose, sigtet i Marts og April, enkeltvis eller i ringe Antal, Lovendal og Schlick; i Jylland ved Norre So, Randers, og ved Aarhus, enkeltvis, Schlick. 26% Limnebius nitidus Marsh. — Hydrophilus nitidus Marsham, Entom. Brit. p. 407. Limnebius nitidus Mulsant, Coleopt. Franc. Palpic. p. 94; Gerhardt, Berl. Entom: Zeitschr. X. 1866 p. 402. — Kjobenhavns Omegn, et enkelt Stykke, Han, Schlick. — Hr. Schlicks Samling. 28% Laccobius nigriceps Thoms. — Laccobius nigriceps Thom- son, Øfv. Vet. Akad. Férh. 1853 p. 50; Skand. Coleopt. II. p. 93. — Lace. nigric. er fra gammel Tid sammenblandet med Lacc. minutus, og saaledes er der ogsaa paa Museet Styk- ker af denne Art tagne af Prof. Schiddte. Conserv. Loven- dal har forst udskilt den og bestemt den. — Hvor alminde- lig denne Art er, er vanskeligt at sige, dog synes den at vere ikke videre sjelden og temmelig udbredt; paa Museet haves der Exemplarer fra Amager, Schiödte; Hareskovene og Donse, April, Lovendal; Soro, Forf.; Falster, Schiödte. 34. Hydrobius oblongus Hrbst. — Udgaaer, som indkommen ı Faunaen ved en Feiltagelse. 97° Hydrobius globulus Ksw. — Anacæna globulus Kiesen- wetter, Deutsch. Entom. Zeitschr. IX. 1875 p. 230. — Kiesen- wetter er den forste, som har udskilt denne Art, som hidtil og saaledes ogsaa i Schiödtes Fortegnelse, 1871, var optaget i den collective Art, Hydr. limbatus. lovrigt forekommer det mig, at der ikke var Grund for Kiesenwetter til just at betragte Paykulls og Thomsons Hydrophilus (Anacena) globulus som Type for den nye Art, thi Thomsons An. glo- 45 bulus er liig med og ialtfald ligesaa collectiv som Erichsons eller Schiödtes Hydrobius limbatus, omend Thomson (dog forst i sine Opuscula) af sin gamle An. globulus har udskilt en ny Art, An. carinata. — Arten er vistnok temmelig ud- bredt, omend ikke saa almindelig som Hydr. limbatus, og træffes fortrinsvis i Skovbække eller kolde Vande, saasom ved Lethraborg, April til Mai, Løvendal; Echodalen paa Born- holm, Schlick; men ogsaa nær Kjøbenhavn ved Fuglevad, October, og Strandmelleaaen, Løvendal; Lolland, Bergsøe; Fruens Bøge ved Odense, Jørgensen. Silphidæ, Scaphidiidæ, Trichopterygidæ, Scydmænidæ og Pselaphidæ. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende Silpher, Scaphidier, Ptilier, Scydmæner og Pse- lapher, Nat. Tidsskr. 3. R. 7. B. p. 187 til 216. Silphide. 1. Necrophorus germanicus Fabr. — Selchousdal ved Tiisso, 2 St., Hammeleff. 3. Necrophorus sepultor Charp. — Tebbestrup Sandmarker, ved udlagt Aadsel, Aug.—Sept., Jacobsen. 6. Necrophorus interruptus Steph. — Sammesteds, Jacobsen. 21. Spherites glabratus Fahr. — Greisdalen ved Veile, Jor- gensen; Buderuplund og Hobro, paa Bogestubbe med gjæ- rende Saft, Mai—Juni, enkeltvis, Johansen og Asmussen; Aalborg, Johansen. 21? Hydnobius punctatus St. — Hun: Anisotoma punctatum Sturm, Deutschl. Ins. II. p. 42. t. 25. f. a. A. Hun og Han: Hydnobius punctatus Schmidt, Germ. Zeitschr. f. d. Entom. HI..-p..196: Erichson, Naturg. Ins. Deutschl. III. p. 48; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 27. — Dronninglund, Sep- tember, 2 St., Lovendal. 21 Hydnobius punctatissimus Steph. — Leiodes punctatissi- mus Stephens, Ill. Brit. Entom. Mand. Il. p. 172. t. 15. f. 3. Hydnobius punctatissimus Erichson, Naturg. Ins. Deutschl. II p. 47. Hydnobius tarsalis Schmidt, Germ. Zeitschr. f. 46 d. Entom. II. p. 194. — S. f. Aalborg, paa en Lynghakke i en Sandgrav, 1 St., en Hun, Johansen. 25. Agathidium nigripenne Kug. — Tommerup i Fyen, i en Trestub, Mai, Jorgensen; Buderuplund, paa en Bogestub, sammen med Spherites glabratus, Johansen. 26. Agathidium silesiacum Kraatz. -- Lundby Bakker, S. f. Aalborg, Aug., Johansen. 27* Anisotoma furvum Er. — Anis. furva Erichson, Naturg. Ins. Deutsch, Ill. p. 64; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 40. — Dronninglund Bakker, ketset, 18. Sept. 1871, et Par Stykker, Lovendal. 58. Colon serripes Sahlb. — Aalborg, Johansen. 70. Choleva angustata Kraatz. — Vendsyssel, Johansen. 71. Choleva intermedia Kraatz. — Sundhy Hedehakke, ved Aalborg, Johansen. 75. Choleva Wilkinii Spence. — Marienlund ved Odense, i Skov- bunden, Sept., Jørgensen; Sigtegods fra Vihy Krat, Marts, Løvendal. S22- Choleva alpina Gyll. — Catops alpinus Gyllenhal, Ins. Svec. IV. p. 312. Sciodrepa alpina Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 67. Choleva subfusca Kellner, Stett. entom. Zeit. 1846, p. 177. — Odense, paa Aadsel, Mai 1886, 3 St., Told- ass. Hansen. — Hr. Jørgensens Samling. 53. Choleva grandicollis Er. — Odense, paa Aadsel, Mai, en halv Snes, Toldass. Hansen. Scaphidiidæ. 1. Scaphidium quadrimaculatum Oliv. — Skovene ved Brahe- trollehorg og Gjerup ved Faaborg, i Stubbe og Svampe, Mai, Jorgensen; Lindum Skov S. f. Hobro, Asmussen; Rosenholm Skov ved Randers, Rosenkrantz; Styding V. f. Haderslev og Kollund Skov N. f. Flensborg, Mai, L. Andersen. 2*. Scaphisoma boleti Panz. — Scaphidium boleti Panz, Faun. Germ. p. 12. Scaphisoma boleti Erichson, Naturg. Ins. Deutschl. III. p. 9. — Arten er vistnok overseet paa Grund af sin Lighed med Slægtens to andre danske Arter, men synes hverken at være stedegen eller sjelden. Gamle Finde- 47 steder for den nye Art er Maribo og Moen, Schiödte; i de senere Aar er den blandt andre Steder taget ved Lethra- borg, Næsbyholm, Aalholm og Orehoved, i hule Træer og under store Hjortetaksvampe, Mai— Juni, Lovendal. Scydmænidæ og Pselaphidæ. Af disse to Familier er der tilkommet ikke saa lidt i de senere Aar, saaledes blandt andre en ny Scydmæn og fire nye Pselapher, men da der her trænges til en ny Revision af vore Arter, vil det være bedre, at Til- læget til de gamle Fortegnelser over disse Dyr opsættes noget; men forhaabentligt vil det kunde gives i Forbin- delse med den Fortegnelse over forskjellige smaa kølle- hornede Biller, som er under Arbeide. Histeridæ. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende Histri, Natectidsskr: 3. Rz... bp 331 38: bo . Hister quadrinotatus Scriba. — Isted Hede, N. f. Slesvig, Mai 1882, 2 St., L. Andersen 8. Hister fimetarius Hrbst. — Frøslev, N. f. Flensborg, i Hestegjodning, Mai 1882, 2 St., L. Andersen. 20. Carcinops pumilio Er. — Bageri paa Nørrebro, i gjeerende Broddeig, Imagines og Larver 1 hundredvis, Schlick og Koch. 30. Saprinus conjungens Payk. — Tranum Strand i Vend- syssel, Johansen. 39. Ontophilus sulcatus Fabr. — Randers, i en Kompostdynge, Foraar og Efteraar, i Antal, Jacobsen; Husum, i Gjodning, Juli, L. Andersen. ~ 40. Ontophilus striatus Fabr. — Merrits Skov, i Gjodning- svamp, Juli, Christianss&de, ketset, Schlick. 42. Abreus granulum Er. — Dyrehaven, i fugtigt, bladet og trosket Bogetree sammen med Abr. globosus og særdeles mange Plegaderus dissectus, September, Schlick. 48 Lamellicornia. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende Sca- rabeer, Nat. Tidsskr. 3. R. 6. B. p. 485 til 56. 8. Euchlora Frischii Fabr. — Fano, svermende i Skarer paa Marehalm, Juli 1885, Rosenkrantz. 9. Hoplia farinosa L. — Fra den 1—6. Juli 1882 viste den sig i stor Mængde paa den Eng, der strækker sig langs Guldborg Sund udenfor Roden Skov, kaldet Rodenfed, om- trent ligeoverfor Flato. Dyrene kom frem i den tidlige Morgenstund; og i Solskinnet fløj saavel Hanner som Hun- ner omkring fremragende Gjenstande, saasom Landmaaler- stokke, hvor der ofte kunde sees en 6—7 Stykker paa een- gang sværmende rundt og fra og til, ofte ogsaa flyvende lige paa Mennesker; mellem Kl. 8 og 9 iagttoges de ofte i Parring, hængende paa høie Græsstraa. Hannerne vare til- stede i meget større Antal end Hunnerne, omtrent som 4:1. Kl. 9 ophørte Dyrene med deres Sværmen, og efter meget kort Tids Forløb var der ikke et eneste Dyr at see. De to følgende Aar søgtes den forgjæves fra sidst i Juni til ind i Juli, saa ofte Leilighed gaves, paa samme Tid om Morge- nen, Engelhardt; Fanø, sværmende paa en Eng mellem Klitterne, 1 St., Rosenkrantz; N. f. Husum, paa Tidsler, Juli 1883, 7 St., L. Andersen. . Cetonia marmorata Fabr. — Bognes, en stor Del Puppe- coconer, sammenslebte i en hul Bog, Lovendal. . Valgus hemipterus Linn. — Christiansseede, Juni, 1 Hun, samt Tranekjer paa Langeland, paa Hvidtjorn, Juni—Juli, mange Hanner, Schlick. 5. Gnorimus variabilis Linn. — Vinstrup Overdrev ved Fugle- bjerg, i Eg og El, tildels klakket en større Række, Lovendal og Schlick. ;. Osmoderma eremita Linn. — Bognæs, August, med Larver i Antal, Løvendal, Fabritius, Koch og Bachevold: Præstø, Holstebroe; Bremersvold, Løvendal. 30. 37. 41. 45. 69. 70. 12. 73. 49 Odontæus mobilicornis Fabr. — Falconeralleen ved Kjøbenhavn, 1 St. floiet ind ad Vinduet, Juni, Lovendal; Fortunen, Cand. Meldahl; Gribskov, en Hun, Cand. Vedel; ved Vordingborg, en Hun; Knuthenborg, 1 St., Skovgaard; Rugballegaard i Greisdalen, fanget om Aftenen i Flugten, Fabritius. Copris lunaris Linn. — Skanderborg, af og til alminde- lig, Rosenkrantz. Aphodius fætens Fabr. — Kjøbenhavns Omegn, 1 St., Dohlmann. Aphodius putridus St. — Klitter ved Blokhus, i Faare- gjødning, Mai 83, 2 St., Johansen. Aphodius immundus Creutz. — Bognæs, i Hestegjødning, Juni, en Række, Løvendal. . Aphodius niger Panz. — Artens Forekomst her i Landet er tvivlsom. . Aphodius pictus St. — Tebbestrup ved Randers, Sand- mark i Kogjødning, Sept., Jacobsen og Løvendal; Robild Bakker ved Skørping Stat., Juni 82, enkeltvis, Johansen. . Aphodius porcus Fabr. — Dyrehaven ved Kjøbenhavn, flere Gange i Sept, Løvendal; Ottestrup i Nordfyen, Holste- broe; Tebbestrup, Sandmark i Kogjødning, Jacobsen; Ag- drup Bakker og Lundby Bakker ved Aalborg, Sept., enkelt- vis, Johansen. Heptaulacus villosus Gyl. — Tidsvilde Overdrev, i Sandgrofter, Juni— Juli, i Mengde, Schlick. Plagionus arenarius Oliv. — Aalborg, paa høi Sand- og Grusbund, især i Menneskeexcrementer, April--Mai, Johansen. Ammecius brevis Er. — Læsø, Cand. Jorgensen. Psammodius sulcicollis tig. — Flere Steder i Vend- syssels Klitter, saaledes ved Skagen, Lokken, Blokhus, og- saa i Sandgrave N. og S. for Aalborg, Mai—Juni, Johansen. 73a. Psammodius vulneratus St. — Aphodius vulneratus Sturm, Deutschl. Ins. I. p. 175. t. 15. f. D. Psammodius vulneratus Gyllenhal, Ins. Svec. IV. p. 244; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 914; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 71. Entom. Medd. H. 2. 4 50 — Hvorup ved Norre-Sundby, sammen med Ps. sulcicollis, 1 storre Antal, Asmussen. 74. AEgialia sabuleti_ Payk. — Vendsyssels Sandegne og Klitter, Mai—Juni, ikke sjelden, Johansen. 76a. Trox hispidus Laich. — Trox hispidus Laicharting, Tyrol. Ins. I. p. 30; Fabricius, Syst. Eleuth. I. p. 110; Sturm, Deutschl. Ins. II. p. 148; Mulsant, Lam. p. 330; Erichson, Naturg. Ins. Deutschl. II. p. 928; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 76. Trox arenosus Gyllenhal, Ins. Svec. I. p. 11. — Fano, ved Stranden, Juni, i Antal, Fabritius og Budde-Lund. 78. Lucanus cervus Linn. — Bornholm, Juli, Dr. H. J. Hansen; Balskov ved Odder, Rosenkrantz og Holstebroe; Haderslev, ved Erlov S. f. Byen og ved Mangstrup V. f. samme, L. Andersen. Buprestidee og Elateride. Schiddte: Danmarks Buprestes og Elateres, Nat. Tids- skrift, 3. R. 3. B. p. 441—568. Tilleg til Danmarks Cerambyces, Buprestes og Elateres, ibid. 5. B. p. 543—44. Buprestide. 3. Melanophila cyanea Fabr. — Kjøbenhavn, Tommer- pladse paa Fyr, August, en Række, Lovendal. 4. Melanophila appendiculata Fabr. — Kjøbenhavn, sammesteds, August, Lovendal og Asmussen. 13. Agrilus laticornis Illig. — Svenstrup ved Borup, paa Eg, Juli, i større Mængde, Løvendal. 15. Trachys minuta Linn. — Ornedalen ved Hobro, paa blomstrende Salix cinerea, Juni 86, 2 St., Johansen. Elateridæ. 1. Melasis buprestoides Linn. — Hald Nørreskov, under Egebark, Juli, et levende Stykke, Koch. oo 40, 41. 44. 55. 59. 61. 51 ; Xylobius alni Fabr. — Frijsenborg, et Par. døde, defecte Stykker, Løvendal. Eucnemis capucinus Ahr. — Christianshavn, 1 St., Løvendal. Microrhagus pygmæus Fabr. — Bornholm, Dr. H. J. Hansen; Roden Skov paa Lolland, Juni—Juli, et Par Stykker, samt Laurberg, Juni, i større Antal, Løvendal og Engelhart; Lundby Krat, ketset 2 Stykker, Johansen. Throscus obtusus Curt. — Redsle Skov paa Falster, ketset paa Stranden, Slutningen af Mai, 1 St., Lovendal; Orehoved, Koch. Cardiophorus asellus Er. — Lindum Skov S. for Hobro. samt Klitter ved Blokhus, Johansen. Cryptohypnus sabulicola Bohem. — Vemmetofte Strand, Juni, 1 St., Cand. Jørgensen. Agriotes pallidulus mig. — Svenstrup ved Borup Stat., Juni, 1 Mængde, Lovendal. Ampedus sanguineus Schiö. — Skanderborg og Silke- borg, almindelig, Rosenkrantz. Ampedus cardinalis Schiö. — Dyrehaven, i Eg, samt Bognæs, Lovendal. Ludius ferrugineus Linn. — Kliekket af Eg fra Bognæs, Bremersvold og Christianssede, Larven ogsaa truffet i Bøg ved Næsbyholm, Lovendal. Ischnodes sanguinicollis Panz. — Bognæs, i Bøg, Juni, klækket af Bøg fra Thureby, Løvendal. Hypolithus riparius Fabr. — Hobro, nogle Stykker, samt ved Skanderhorg Sø, en større Række, Rosenkrantz; Buderupholm, i en Bladdynge ved en Vandgrøft, Mai, en Række, Johansen. Diacanthus metallicus Payk. — Bremersvold Kjeftiskov, Juni, Lovendal; Lindum Skov ved Hobro, Forf. Athous mutilatus Rosenk. — Dyrehaven, Juli, en Række, Løvendal. Athous rhombeus Oliv. — Klækket af Træ fra Bremers- vold, samt Bognæs, et større Antal Larver, Løvendal. KE: 52 Campylus denticollis Fabr. — Marselisborg Skov, 1 St., Rosenkrantz; Frijsenborg, Juni, 1 St., Løvendal. Malacodermata, Cleridæ, Ptinidæ og Anobiidæ. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende Mala- codermi, Cleri, Ptini og Anobia, Nat. Tidsskr., 3. R. 8. B. p. 1—22 Malacodermata. Helodes marginata Fabr. — Aarhus, af og til alminde- lig, Rosenkrantz. 12. Prionocyphon serricornis Ph. Müll. — Rosenholm, 1 St., Rosenkrantz. 17. Dietyopterus Cosnardi Guér. -- Thureby, i en gammel Bøg, Juni, Lovendal og Fabritius. 21. Podabrus alpinus Payk. — Thureby, Juni, ‘alse Loven- dal; Aarhus, ikke sjelden, Rosenkrantz; Hobro, paa Ege- buske, Juni 86, i Mengde, Johansen 22. Telephorus violaceus Payk. — Thureby, Juni, flere - Stykker, Lovendal; Hesberg og Tommerup i Fyen, af og til paa blomstrende Hvidtjorn, Jorgensen; Aarhus, ikke sjelden, Rosenkrantz. 22a. Telephorus oculatus Gebler — Cantharis oculata Gebler, Mém. d. Moscou V. p. 316; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutsch. IV. p. 476. — Veile, Edv. Lovendal. 50. Telephorus sudeticus Letzn. — Voergaard i Vendsyssel. Juni, Lovendal. . 342. Telephorus pilosus Payk. — Cantharis pilosa Paykull, Faun. Svec. I. p. 264; Gyllenhal, Faun. Svec. I. p. 354; Thomson, Skand. Coleopt. VI. p. 187; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. IV. p. 497. — Greisdalen, Juni 1879, 2 St., Jorgensen. 61. Drilus concolor Oliv. — Boserup, Fabritius; Roskilde, en Larve, Adj. Traustedt. Malachius marginellus Oliv. — Læsø, Juli, Dr. H. J. Hansen; Klitter ved Blokhus, Juni—Juli, Johansen. Y De 75. Dasytes obscurus Gyll. — Svenstrup, Juni, Lovendal. 5. Dolichosoma lineare Rossi — Hornbæk i Sjælland, paa Klitgres, mange, Johansen; Veile-Sande, nogle Mil V. f. Veile, Fabritius; Blokhus, i Khtterne paa Blomster af Hieraceum, Juli, Budde-Lund; Agdrup Bakker i Vend- syssel, Johansen. 76a. Julistus floralis Oliv. — Melyris floralis Olivier, Encycl. méth. V. p. 657. Dasytes floralis Gyllenhal, Ins. Svec. I. p. 326. Julistus floralis Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. IV. p. 646. Trichoceble floralis Thomson, Skand. Coleopt. VI. p. 156. — Svenstrup, nedbanket af Eg, d. 21. Juli 1881, Lovendal. 77. Phleophilus Edwarsii Steph. — Dronningborg Skov, under Mos paa gamle Træer, April, enkeltvis, Johansen. Cleridæ. 812. Clerus rufipes Brahm. — Clerus rufipes Brahm, Hoppe Taschenb. 1797 p. 136; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. IV. p. 685. Maaskee kun en Varietet af Cl. formicarius. — Kjøbenhavn, paa en Tommerplads, d. 11. Sept. 1881, Lovendal. — Hr. Lovendals Samling. 85. Necrobia ruficollis Fahr. — Kjobenhavn, i et Garveri, skarevis, Lovendal. 86. Necrobia rufipes Fabr. — Sammesteds, i Antal, Loven- dal; Aarhus, Palmeoliefabriken, flokkevis, Rosenkrantz. Ptinide. 892. Ptinus bicinctus St. — Ptinus bicinctus Sturm, Deutschl. Ins. XII. p. 56. t. 251. f. C. Vistnok hidtil sammenblandet med nerstaaende Arter, navnlig vel med Pt. rufipes; den har viist sig at. vere udbredt og er taget af forskjellige baade - ældre og nyere Samlere. — Dyrehaven, Mai, Thureby, Juni, Lovendal; Antvorskov, Forf.; Falster og Lolland, Schiödte; Bornholm, Bergsøe; Veile, Fabritius; Aarhus, Marselisborg Terskelade, almindelig om Efteraaret, Rosenkrantz. 95. Niptus hololeucus Falderm. — Aarhus, i Tobak, 1885, 54 skarevis, Skaffogaard (angreb 1885 Stovler, Seletoi, Silke- stoffer) i uhyre Mængde, Rosenkrantz; Aalborg, i et Bageri, mange, Johansen. . 97. Mezium sulcatum Fabr. — Kjøbenhavn, Zoologisk Mu- seum, i gamle Skeletter, en lille Række, Løvendal. Anobiidæ. 99. Lymexylon navale Linn. — Svenstrup, paa Eg, Juli 1880, i Antal, samt Bremersvold, i en angreben Egestamme, Løvendal. 110. Xestobium plumbeum Ilig. — Svenstrup, Lovendal. 112. Liozoum abietis Fabr. — Ravnsnæsskov ved Hørsholm, klækket af Grankogler, Octbr.—Novbr., i Mængde, Løvendal. 116. Trypopitys carpini Hrbst. — Kjøbenhavn, Juli og Aug., Lovendal. ale Xyletinus ater Payk. — Marselisborg Skov, ketset, 1885, 1 St., Rosenkrantz. 1182. Dorcatoma serra Panz. — Dermestes serra Panzer, Faun. Germ. fasc. 26. f. 10 Dorcatoma serra Mulsant et — Rey, Téréd. p. 349. t. X. f. 10; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. V. p. 159. — Dyrehaven, Eg, Juli, Løvendal. 119. Dorcatoma chrysomelinum St. — Lindum Skov S. f. Hobro, klekket af Larver i en trosket Egestamme, sammen med Imagines af Amblystoma rubens, Johansen og Jacobsen. 119. Dorcatoma flavicorne Fabr. — Bruchus flavicornis Fa- bricius, Syst. Eleuth. I. p. 401. Dorcatoma flavicorne Sturm, Deutschl. Ins. XII. p. 10. t. 245. f. a. A.; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 172; Mulsant et Rey, Téréd. p. 363. — Dyrehaven af Eg, Juni—Juli, Lovendal. 120. Enneatoma boviste Ent. Heft. — Gjedserodde, i Bo- vister, Aug. 1877, i stort Antal, Koch; Roden Skov, Engel- hart. 121. Amblystoma rubens Ent. Heft. — Lindum Skov, trosket Egestamme, Juni, i stort Antal sammen med Dore. chrys., Johansen og Jacobsen. 122. Cathorama tabaci Fabr. — Engestofte paa Lolland, - 5; mellem Nudler, samt Aarhus, Palmeoliefabriken, enkeltvis, Rosenkrantz. 125. Bostrychus capucinus Linn. — Kjøbenhavn, klækket af Laurberstokke, Lovendal. 1262. Rhizopertha pusilla Fabr. — Sinodendron pusillum Fabricius, Entom. syst. suppl. p. 156. Rhizopertha pusilla Stephens, Ill. Brit. Entom. II. p 354. Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. V. p 41. — Kjobenhavn, i en Rismolle, i stort Antal, Lovendal 128. Lyctus brunneus Steph. — Xylotrogus brunneus Stephens, Ill. Brit. Entom. IE p 117. t. 18. f. 4. Lyctus brunneus Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl V. p. 17. — Kjoben- havn, fremkommen af forskjellige Sorter Træ, navnlig Vin- ranker og Myrther, til forskjellig Aarstid, i stor Mængde, Løvendal. 129. Lyctus impressus Com. — Lyctus impressus Comolli, Coleopt. nov. Novoc. p. 40; Kiesenwetter, Naturg. Ins. Deutschl. V. p. 17. — Kjobenhavn, af Vinranker, i langt ringere Antal end foregaaende Art, Lovendal. Coleoptera heteromera. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende hete- romere Eleutherater, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 23—46. Tilleg til Fortegnelsen over de i Danmark levende heteromere Eleutherater, ibid. 13. B. p. 474. Tenebrionide. . Blaps mortisaga Linn. — Randers, i en Bagerkjelder, Aug. 1881, i Mengde, Jacobsen. 4. Heliopathes gibbus Fabr. — Fang, ikke sjelden, Rosen- krantz; Hjerpsted Strand N. f. Hoyer, Aug., L. Andersen. 6. Microzoum tibiale Fabr. — Aalborg, flokkevis i Sand- egnene, Johansen. . Phaleria cadaverina Fabr. — Tidsvilde Strand, under m ~] 56 Tang, Juni—Juli 1886, i stort Antal, Schlick og Engelhart; Tranum Strand i Vendsyssel ved Vesterhavet, nedgravede under Tang, 6 St., Johansen. Bolitophagus reticulatus Linn. — Skørping Skov, Fyr- svamp, Juni, Johansen. 9. Bolitophagus armatus Panz. — Søholt paa Lolland, klækket i Mængde af Svamp fra en hul Bøg, Schlick. 13. Platydema violaceum Fabr. — Bremersvold, under Mos paa Naur, Holstebroe; Sødringholm ved Randers, Rosen- krantz. 15a. Pentaphyllus testaceus Fabr. — Brede, i en gammel Eg, i Mængde, Schlick og Løvendal; Dyrehaven, klækket af Eg, Løvendal. Upis ceramboides Linn. — Kjøbenhavn, 1 St, Lovendal. 16». Gnathocerus cornutus Fabr. — Kjøbenhavn, i Bagerier, Juli 86, i stort Antal, Schlick. 18. Palorus depressus Fabr. — Aarhus, Palmcokel fabriken, almindelig, Rosenkrantz; Aalborg, i et Bageri, Johansen. 18a. Latheticus oryzæ Waterh. — Lath. oryzæ Waterhouse, Ann. nat. hist. ser. 5. vol. IV (1880) p. 147. — Kjoben- havn, i en Dampmolle, Sept., samt i Risoplag, Octob., i Antal, Lovendal og Fabritius. 19. Hypophleus castaneus Fabr. — Skørping Skov, sæd- vanlig i Stubbe af Bog, men ogsaa i Gran, i Mengde, Johansen. 20. Hypophleus bicolor Oliv. — Udgaaer indtil videre af Faunaen, og det opforte Findested henfores til Hyp. fascia- OO tus Fabr. ak, 23. Alphitobius diaperinus Panz. — Aarhus, Palmeolie- fabriken, almindelig, Rosenkrantz. 24. Alphitobius piceus Oliv. — Sammesteds, almindelig, Rosenkrantz- ‚27. Tenebrio opacus Duft. — Vinstrup Overdrev ved Fugle- bjerg, samt Lolland, i gamle Ege, Lovendal. 2%. Allecula Lövendalii Reit. — All. Lévendalii Reitter, Wien. entom. Zeit. 1886. p. 140. — Den af Schiödte ud- talte Tvivl om, at den af ham som Allecula Rhenana 57 Bach betegnede Art var sikkert bestemt, har viist sig at være vel begrundet, idet Arten af Reitter er erkjendt og opstillet som ny og benævnt efter Finderen her i Landet, Conserv. Lovendal, jfr. Nat. Tidsskr. 3. R. 13. B. p. 474. 31. Mycetocharis axillaris Payk. — Frederiksdal, af Bøg, Juni, samt Lorup Overdrev, i et hult Æbletræ, Lovendal. Cistelide. 37. Cteniopus sulphureus Linn. — Vosnedgaard Skov ved Aarhusbugten, enkeltvis, Rosenkrantz. Salpingide. 592. Salpingus mutilatus Bech — Salp. mutilatus Bech, Beitr. bayr. Ins. 1817 p. 19. t. 5. f. 27. Salpingus virescens Mulsant et Rey, Rostrif. p. 14. — En overseet Art, funden saavel i Nordsjelland som paa Lolland; af specielle Localiteter kan jeg anføre Dyrehaven, Schlick; Ravnsnes Skov ved Horsholm samt Boserup, Levendal; Maglemer Havlokke, Schlick; Christianssede, Lovendal. 40, Salpingus foveolatus Ljungh — Strandveien, Dr. Miinster og Fabritius. 45. Rhinosimus viridipennis Latr. — Nysted Mark, Roden og Freilev Skov paa Risgjaerder, jævnlig, men i ringe An- tal, Engelhart. Melandryide. 462. Tetratoma Desmarestii Latr. — Charlottenlund, paa Eg, Sept. og Octob., enkeltvis, Schlick. 47. Tetratoma ancora Fabr. — Roden og Freilev Skove, paa Risgjerder, Juli og Sept., en lille Rekke, Lovendal og Engelhart; Bremersvold Kjeldskov, sigtet under Mos, Juli, Engelhart; Torning Skov, 1 Mil V. for Haderslev, L. Andersen. 48. Orchesia micans Ilig. — Agdrup Krat, Klekket af Svamp paa Ellestubbe, Johansen. 49. Orchesia sepicola Rosenh. — Suserup Skov, paa Eg, 60. 58 Løvendal og Cand. Jørgensen; Roden og Freilev Skove, paa Risgjærder, Juni og Sept., i stort Antal. Løvendal. Orchesia fasciata Payk. — Roden Skov, paa Risgjærder, Sept., 1 St, Lovendal; Treldeskov, paa en Egestamme, Juli, Fabritius; Hald Norreskov, under Egebark, Juli, Koch. Hallomenus humeralis Hellen. -- Aalborg, paa Svampe, et Par Stykker, Johansen; Eisbol ved Haderslev, i Tre- svampe, Mai, L. Andersen. . Anisoxya fuscula Illig. — Roden og Freilev Skove, paa Risgjerder, Lovendal. . Abdera affinis Payk. — Agdrup Krat i Vendsyssel, klekket af Svamp paa Ellestubbe, Johansen. . Abdera flexuosa Payk. — Agdrup Krat, sammen med den foregaaende, Johansen. Hypulus quercinus Quens. — Christianssede Skove, Mai, i storre Antal, Schlick og Lovendal; Lindum Skov, i Eg, nogle Stykker, Asmussen. i Melandrya canaliculata Fabr. — Bremersvold Kjeld- skov, paa Avnbøg og Eg, i større Antal, samt Christians- sæde og Roden Skove, Juni, Løvendal og Engelhart. Conopalpus testaceus Oliv. — Lindum Skov ved Hobro, — Juni, og Sæbygaard Skov, Juli, Forf. Pedilidæ. . Xylophilus oculatus Payk. — Drewsens Klækkehus, af Eg, Juii 75, i stort Antal, Lovendal. Anthicide. . Anthicus humilis Germ. — Husum, Juli, L. Andersen. . Anthicus bimaculatus Ilig. — Klitterne ved Lønstrup, Juni, faa Stykker, Johansen, . Anthicus bifasciatus Rossi — Amager, Sept., i Antal, Schlick; Stranden ved Kjoge, Sept. 83, Johansen. . Anthicus ater Panz. — Stranden ved Kjoge, sammen med foregaaende Art, Johansen. Pyrochroide. 79. Pyrochroa pectinicornis Linn. — Thureby, paa Stubbe, efterhaanden en større Række, Lovendal; sammesteds, Mai, Schlick; Hals Nørreskov, paa en Ellestub, Juni 86, 1 St., Johansen. Mordellidæ. 80. Tomoxia bucephala Cost. — Skørping Skov, paa Boge- stubbe, Johansen. 81. Mordella aculeata Linn. — Rosenholm Skov, ikke sjelden, Rosenkrantz; i Skoven paa Øland, paa Ranunkler, Larven i Birkestubbe, Juni 86, Johansen. 88a. Anaspis ruficollis Fabr. — Mordella ruficollis Fabricius, Syst. Eleuth. II. p. 126. Anaspis ruficollis Mulsant, Longip. p. 412. — Bremersvold, Juni 86, en lille Række, Engel- hart. 91. Anaspis maculata Fourcr. — Flødstrup Præstegaard, i Spireablomster, Juli, i talrige Skarer, Forf.; Tranekjer, paa Blomster, Juni, i stor Mængde, Schlick. Rhipiphoride. 91a. Metæcus paradoxus Linn. — Mordella paradoxa Linné, Faun. Svec. ed. I p. 228. Rhipiphorus paradoxus Fabricius, Syst. Eleuth. II. p. 119; Gyllenhal, Ins. Svec. II. p- 619. Metcecus paradoxus Redtenbacher, Faun. austr. ed. II. p. 649; Mulsant, Longip. p. 453; Thomson, Skand. Coleopt. VI. p. 347. — Af denne for vor Fauna nye Slægts- gruppe eller Familie er et enkelt Stykke, en Hun, fundet ihjeltraadt og noget beskadiget paa Strandveien i Taarbæk By, Sept. 81, Engelhart; Exemplaret blev velvilligt skjænket Museet. Meloidæ. 94. Meloé brevicollis Panz. — Aalborg, i hvis Omegn den synes at vere den hyppigste Meloé-Art, Johansen. 60 95. Meloé variegatus Donov. — Rødby Mark, Bøgh; Feld- balle ved Kaløvig, samt Randers og Samsø, enkeltvis, Rosenkrantz; Viuf, 17. Mai 87, 3 St., Terp. CEdemerid&. 97. Nacerdes melanura Linn. — Aarhus, Havnemoloen, flokkevis, Rosenkrantz; Aalborg, hyppig i Egetommeret i Bindingsværksbygninger, sværmende i Juli Maaned jævnligt paa Gaderne, Johansen. ; 102. Ædemera croceicollis Gyll. — Lyngby Sø, paa Blom- ster, Juni-Juli, enkeltvis, Engelhart og Koch. Cerambycidæ. Schiödte: Danmarks Cerambyces, Nat. Tidsskr. 3. R. 2. B. p. 483-570. Tillæg til Danmarks Cerambyces, Buprestes og Elateres, ibid. 5. B. p. 543—44. 1. Spondylis buprestoides Linn. — Aabenraa i Slesvig, paa Tommerpladsen, Juli, en Snes Stykker, L. Andersen. 5. Criocephalum rusticum Linn. — Hiittenbjergene, L. Andersen. 6. Criocephalum epibata Schiöo. — Kjøbenhavn, Juli, Lovendal; Odense, Jorgensen. 11. Clytus lieiatus Linn. — Pindstrup Skov, paa Bogestubbe, Juni 86, 4 St., Jacobsen. 16. Gracilia minuta Fabr. — Haderslev, flere Steder temme- lig almindelig i Aarene 1876—78, senere kun enkeltvis, L. Andersen. 20. Callidium undatum Linn. — Kjøbenhavns Nørrebro, Gartn. Hauschild. 21. Callidium alni Linn. — Lindum Skov, 1 St., Johansen. 25. Callidium clavipes Fabr. — Rødby, Juli, Bøgh. 30. Rhagium bifasciatum Fabr. — Marselisborg Skov, i Lærkestubbe, tidligt§!om!Foraaret almindelig, i Juni paa Hvidtjørn, Rosenkrantz. 61 31. Toxotus quadrimaculatus Linn. — Hüttenbjergene ved Slesvig, Juli, en større Række, L. Andersen. 36. Leptura livida Fabr. — Glücksborg, Langesø ved Slesvig og Sorup i Angel, Juli, temmelig hyppig, L. Andersen. Ova, Leptura analis Panz. — Lept. analis Panzer, Faun. Germ. fasc. 118. f 6. Grammoptera analis Mulsant, Col. Fr. Longic. ed. I. p. 298. — Hald Norreskov, under Ege- bark, Juli, 1 St., Koch. — Hr. Kochs Samling. 38. Leptura præusta Fabr. — Lindum Skov, en større Række, Løvendal o. fl. Saml. 40. Leptura octomaculata Fabr. — Sophiendal ved Ry, 1 St., Rosenkrantz. 402. Leptura sexguttata Fabr. — Ulslev i Jylland, Juli, 1 St., Koch. 43a. Leptura cincta Fabr. — Lept. cincta Fabricius, Syst. Eleuth. II. p. 356; Gyllenhal. Ins. Svec. IV. p. 19; Thomson, Skand. Coleopt. VIII. p. 72. — Paa Museet findes to Stykker, nemlig en Hun fra Horsholm, Drewsen, og en Han, signeret Nordsjælland. 51. Leptura revestita Linn. — Sorø, Løvendal; Bremers- vold, Juni, Løvendal; Rødby, Juni— Juli, Bøgh; Hald Nørreskov, 1 St., hel rød Varietet, Koch; Lindum Skov, Juni 87, enkeltvis, Løvendal og Engelhart; Trinderup Krat, Johansen. 65. Monochamus sartor Fabr. — Kjøbenhavn, Tømmer- plads, Juli, 1 St., Lovendal. 71. Saperda scalaris Linn. — Dyrehaven, klækket, Drewsen og Lovendal; klækket af El fra Næsbyholm -og Sorø, Larven ved Svenstrup, Løvendal; Lindum Skov, Jacobsen, Johansen og Asmussen. 75. Oberea linearis Linn. — Rørvig, August, Budde-Lund. Curculionidæ. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende Curcu- liones, Nat. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 47—110. 5. Cneorhinus exaratus Marsh. — Hobro, Johansen. 10. Strophosomus fåber Hrbst. — Aalborg, stundom skare- 62 vis paa hoi Sandbund i Omegnen, navnlig hyppig i Mai — Juni 82, Johansen. 11. Strophosomus limbatus Fabr. — Aalborg, i Hedeegnene, men kun enkeltvis, Johansen. 13. Brachyderes incanus Linn. — Silkeborg, Juni, i Mængde, Fabritius. Koch o. fl. 16. Sitona humeralis Steph. — Kastrup paa Amager, Juni, Lovendal. 19. Sitona puncticollis Steph. — Aalborg, paa Bakkerne i Omegnen, jævnligt, Johansen. 25a. Polydrosus flavipes de G. — Curculio flavipes de Geer, Hist. d. ins. V. p. 245; Gyllenhal, Ins. Svec. HI. p. 271. Polydrosus flavipes Gyllenhal. Schönh. Gen. Spec. Cure. Ip. 141 Thomson, 'Skand. ‘Coleopt: "VIE p. 4052 Karise og Svenstrup i Sjælland samt paa Lolland, paa Eg, Juni - Juli, Løvendal. : 27. Polydrosus pterygomalis Schönh. — Kjøbenhavn, Have ved Bülowsvei, paa Lind, i Slutningen af Mai, en lille Række, Forf. 31. Tanymecus palliatus Fabr. — Aarhus, krybende paa en Vei, 1 St., Rosenkrantz; N. for Husum, paa Tidsler, Juli, i Antal, L Andersen. 32: Chlorophanus viridis Linn. — Husum, Juli, i Mængde, samt N. for Husum, paa Tidsler, L. Andersen. 39. Otiorhynchus sulcatus Fahr. — Aalborg, hyppig i Haverne, Johansen. 44. Otiorhynchus ligneus Oliv. — Fanø, en større Række, Rosenkrantz; Sebygaards Marker, under Sten, nogle Stykker, Forf. j 48. Omias brunnipes Oliv. — Aalholm Have, paa Poppel- stød, en Række, Løvendal og Engelhart. 492. Trachyphlæus spinimanus Germ. — Trach. spinimanus Germar, Ins. Spec. p. 405; Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. 133. — Dronninglund, i Sandhuller, Sept., Lovendal. 50. Trachyphleus scabriculus Linn. — Vendsyssels Hede- egne, i Mængde, Johansen. 63 51. Trachyphlæus aristatus Gyll.— Agdrup Bakker i Vend- syssel, sammen med den foregaaende Art, Johansen. Gronops lunatus Fabr. — Lindum, i en Sandgrav, Lovendal; ner Hobro, i en Grusgrav, Rosenkrantz; Lundby Bakker, sigtet en Række i en Agerren, Sept. 83, samt Agdrup Bakker i Vendsyssel, Mai, Johansen. Orthochetes setiger Bech — Svenstrup, Sept. 1 St., Schlick. Molytes germanus Linn. — Grenaa, 1 St, Rosenkrantz; Angeln samt Hüttenbjergene ved Slesvig, L. Andersen. Liosomus ovatulus Clairv. — Odense, taget i betydeligt Antal, Jørgensen. . Trachodes hispidus Linn. — Skovlund og Vang Skov i Vendsyssel, enkeltvis, Johansen. Hypera trilineata Marsh. — Buderupholm, paa blom- strende Lotus corniculatus, Juni 82, enkeltvis, Johansen. Hypera plantaginis de G. — Høskov ved Aarhus, i Ud- kanten af Skoven, ikke sjelden, Rosenkrantz. Hypera mutabilis Germ. — Aarhus, Molleaa, sigtet, enkeltvis, Rosenkrantz. Cleonus marmoratus Fahr. — Holk Strand, Juli, L. Andersen. Cleonus albidus Fabr. — Samso, paa Strandbredden, ikke sjelden, Rosenkrantz. Cleonus nebulosus Linn. — Lindum Skov, i Plantehuller. Mai, Jacobsen. Larinus planus Fahr. — Aarhus, flokkevis, Rosenkrantz; Restrup Enge ved Aalborg, Juni 85, i Mengde, Johansen. Lixus turbatus Gyll. — Sophiendal ved Ry, Rosen- krantz. Lepyrus binotatus Fabr. — Silkeborg Jernbane ved Sveibzek, mellem Skinnerne, April, 1 St., Jacobsen; Ry, 1 St., Rosenkrantz. Lepyrus colon Fabr. — Klitter ved Blokhus, Mai 82, i Meengde, Johansen. Erirhinus festuc# Hrbst. — Braband So, undertiden flokkevis, Rosenkrantz. 161. 162. 175. 190. 64 Erirhinus pilumnus Schönh. — Amager, paa Groftevolde, Sept.—Octob., i større Antal, Schlick. Erirhinus æthiops Fabr. — Geelskov, Begyndelsen af Juni 87, 1 St., Schlick. Dorytomus tremul® Fahr. — Aarhus, almindelig i October, Rosenkrantz. Dorytomus majalis Payk. — Sundby Bakker ved Aal- borg, Blokhus, Lindum S. for Hobro, paa Salix cinerea, Mai— Juni, Johansen. Dorytomus salicinus Gyll. — Lindum Skov, paa Salix cinerea, Juni 86, i Mængde, Johansen; Sophiendal, Mai, i Mængde, samt Løvenholt Skov ved Salten Langsø, Juni, i temmelig stort Antal, Rosenkrantz. Dorytomus dorsalis Hrbst. — Det indre Fyen, paa Graapil, Mai—Juni, ikke sjelden, Jørgensen; Buderuplund, paa Pil, Juli, faa. Stykker, Johansen. Mecinus collaris Germ. — Fanos Østkyst, i Opskyl, en større Række, Rosenkrantz. Bagous frit Hrbst. — Lekkende, Mai, Løvendal. ; Apion stolidum Germ. — Høskov ved Aarhus, enkeltvis.. Rosenkrantz. . Apion difficile Hrbst. — Restrup ved Aalborg, Lyng- bakkerne, Johansen. Apion flavofemoratum Hrbst. — Ap. flavofemoratum Herbst, Naturg. all. bekannt. Ins. VII. p. 115. t. 108. f. 2; Germar, Mag. Entom. II. p. 163. t. IV. £ 10. a. b. — Hede: bakkerne ved Restrup Plantage, paa Genista tinctoria, Juni 83, en lille Række, Johansen. Apion genistæ Kirb. — Laurberg, paa Genista, i Mængde, Onsild Bakker og ved Lindum, paa Genista pilosa, Juni, Løvendal og Johansen. Apion pallipes Kirb. — Aarhus, sparsomt, Rosenkrantz. Apion dissimile Germ. — Blegkilde ved Aalborg, sigtet nogle Stykker, Johansen. Apion minimum Hrbst. — Søndervig, August, Rosen- krantz; Lindum ved Hobro, Restrup 1 Mil S. f. Aalborg, 65 6. Svenstrup i Vendsyssel og i Klitterne ved Blokhus, paa Salix repens, Mai— Juni, Johansen. 192. Apion sorbi Fabr. — Hoskov, sparsomt, Rosenkrantz. 194. Apion columbinum Germ. — Gjerup i Fyen, paa Lathy- rus silvestris, Juli—August, et storre Antal, Jorgensen. 196. Apion Sundevalli Schönh. — Hoskov, enkelte Aar al- mindelig, Rosenkrantz. 208. Magdalinus duplicatus Germ. — Hornbek, paa Fyr, : Juni, Johansen. 209. Magdalinus carbonarius Linn. — Sødringholm Skov, i Mængde, Rosenkrantz. 212. Magdalinus barbicornis Latr. — Agdrup Krat i Vend- syssel, paa Røn, Juli, Johansen. 215. Balaninus venosus Germ. — Aarhus og Rosenholm, en- keltvis, Rosenkrantz. 218. Balaninus crux Fabr. — Tved Skov Ø. for Flensborg, Juli, samt ved Slesvig, L. Andersen. 223. Anthonomus sorbi Germ. -- Marselisborg Kro, enkelte Aar flokkevis, Rosenkrants. 224. Anthonomus spiloti Redt. — Roden Skov, ketset, Juni, Løvendal og Engelhart; Sigtegods fra Odense, April, Lovendal. 225a. Anthonomus incurvus Panz. — Curculio incurvus Panzer, Faun. Germ. fasc. 36. f. 17. Rhynchænus incurvus Gyllen- hal, Ins. Svec. IV. p.586. Anthonomus incurvus Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. — Marselisborg Skov, paa Hæg, flokkevis, Rosenkrantz; Vang Skov i Vendsyssel, 28. Juni 87, 1 St., Forf.; et gammelt Stykke fra Ry havdes paa Museet. 227. Acalyptus carpini Hrbst. - Viby Krat ved Aarhus, ikke sjelden, Rosenkrantz; Buderuplund, Juni, Johansen. 230a. Orchestes jota Fabr. — Curculio Jota Fabricius, Syst. Eleuth. II. p. 495. Rhynchenus Jota Gyllenhal, Ins. Svec. IV. p. 598. Orchestes Jota Thomson, Skand. Coleopt. VII. p- 284. — Lindum Skov, paa Pil, Juli—Aug., Jacobsen. — Hr. Jacobsens Samling. 232a. Orchestes semirufus Gyll. — Rhynchænus semirufus Entom. Medd. H. 2. 5 66 Gyllenhal, Ins. Svec. IV. p. 597. Orchestes semirufus Gyllenhal, Schönh. Gen. Spec. Cure. III. p. 492. Orchestes scutellaris var. c. Thomson, Skand. Coleopt. p. 285. — Thomson og Schiödte med ham, jfr. Naturh. Tidsskr. 3. R. 8. B. p. 84, have Gyllenhals Rhynch. semirufus som Synonym til O. scutellaris, men Thomson har maaske ikke havt denne Form til Sammenligning, da den vistnok er sjelden i Skaane eller Sverrig (Gyllenhal angiver den kun som funden paa Gottland), og Schiödte har vistnok -heller ikke seet den, ialtfald findes den ikke nu opstillet her paa Museet; dog er det sikkert en god og distinct Art. Iøvrigt kan ogsaa Dekvingernes rode Farve svinde, og hele Dyret er da sort med hvidlig Behaaring. — Lindum ved Hobro, nedbanket af Pil eller Birk (sandsynligvis det sidste), 18. Juni 87, 2 St., Lovendal; sammesteds, nedbanket af Birk, 29. Juni 87, 4St., deriblandt 2 af den morke Varietet, Forf.; allerede det foregaaende Aar taget sammesteds og ved Thiele, enkeltvis, Jacobsen. 233. Orchestes lonicere Fabr. — Slesvig By, Juli, L. Andersen. 236. Orchestes decoratus Germ. — Veile, August, i Antal, Fabritius og Jorgensen. 240. Coryssomerus Capucinus Bech — Tidsvilde Overdrev, i et Sandhul, Juni 87, 1 St., Schlick. 241. Elleschus scanicus Payk. — Hoskov, i Udkanten af Skoven, paa Bæverasp, 1885 en større Flok, 1886 for- svunden, Rosenkrantz. 242. Elleschus bipunctatus Linn. — Aalborg, hyppig paa Salix cinerea, Johansen. 245. Tychius polylineatus Germ. — Udenfor Bastbjerg Skov, mellem Borup Station og Skjoldnesholm, paa en Bakke, Sept., en Række, Lovendal, Engelhart og Schlick; Frijsen- borg, Mai, 1 St., Lovendal. 250. Sibinia viscari@ Linn. — Nykjobing p. Sj., Budde-Lund; Dronninglund, under Gyvelbuske, Sept, en lille Række, Lovendal; Aalborg, paa Bakkerne, ikke sjelden, Johansen. 251. Sibinia primita Hrbst. — Fanø, ketset, 1 St., Rosenkrantz. 254. Cionus thapsus Fabr. — Det synes, som om der her har ri 67 fundet en Sammenblanding Sted af denne Art og den føl- gende Cion. hortulanus. — Den virkelige C- thapsus er for- uden paa Lolland og Falster taget paa Langeland, paa Verbascum nigrum, Juli, i stort Antal, Schlick. 2542. Cionus hortulanus Marsh. — Curculio hortulanus Mars- ham, Entom. Brit. I. p. 278. Rhynchænus hortulanus Gyllenhal, Ins. Svec. II. p. 215. Cionus hortulanus Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. 293. — Lolland, paa forskjellige Steder af denne ®, Schiödte, Bergsøe, Schlick. 255. Cionus pulchellus Hrbst. — Haderslev og Torning, temme- lig almindelig, L. Andersen. 2592. @Gymnetron graminis Gyll. — Rhynchænus graminis Gyllenhal, Ins. Svec. II. p. 210. Gymnetron graminis Rosenschiöld, Schönh. Gen. Spec. Curc. IV. p. 772. Miarus graminis Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. 316. — Dybdal ved Aalborg, i Frokapslerne af Campanula persicofolia (?), Sept. 86, i Antal. Johansen; sammesteds, i Blomsterne af Campanula, Centaurea Scabiosa og Scabiosa sp., 30. Juni 87. flokkevis in copula, Johansen, Asmussen og Forf. 259. Gymnetron linari@ Panz. — Curculio linarie Panzer, Faun. Germ. ed. I. fase. 26. f. 18. Gvmnetron Linarie Rosenskjold, Schönh. Gen. Spec. Cure. IV. p. 769; Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. 309. — Den er taget for adskillige Aar siden paa Vestkysten af Jylland ved Norre-Vosborg og i den nordlige Del af Sonderjylland, enkeltvis, Forf.; Tidsvilde, paa Linaria, Juni 87, i storre Antal, Schlick; Aalborg, klekket af Galler paa Rodhalsen af Linaria vul- garis (Billen fremkom om Foraaret af de i October f. A. indsamlede Galler), nogle Stykker, Johansen. 261. Gymnetron collinus Gyll. — Svendstrup ved Aalborg, klækket afFrokapsler paa Linaria vulgaris, Sept., en Række, Johansen. , 2622. Gymnetron concinnus Gyll. — Gymn. concinnus Gyl- lenhal, Schönh. Gen. Spec. Curc. IV. p. 749. — Arten ligner meget G. veronicæ og betragtes ofte som en Varietet af denne. — Sorø, Løvendal; paa Museet fandtes enkelte Stykker fra Nordsjælland og Vendsyssel. 265a. Gymnetron melanarius Germ. — Curculio melanarius 5* 68 Germar, Mag. Zool. IV. p. 307. Gymnetron melanarius Boheman. Schönh. Gen. Spec. Cure. VII. pars 2. p. 183. — Kjøbenhavns Omegn, Lovendal og Engelhart; Soro. i Antal, Lovendal. 38. Acalles ptinoides Marsh. — Dronninglund. under Lyng, Juni 71, 1 Sit. Lovendal. 270. Acalles roboris Curt. — Kattinge Molle ved Roskilde, paa et Risgjerde, Fabritius; Langeland, paa Risgjzerder, Juni - August, i større Antal, Schlick. 273. Cæliodes geranii Payk. — Boserup, Fabritius; Bremers- vold, Løvendal. 288. Ceutorhynchus querceti Gyll. — Randers Enge, paa CO Nasturtium palustre, i Antal, Jacobsen; Vendsyssel, faa Stykker, samt Agdrup Krat, paa Barbarea vulgaris, en Række, Johansen. . Ceutorhynchus rugulosus Hrbst. — AfSynonymi-Rekken Ot udgaar C. figuratus, da denne visinok maa betragies som en selvstændig Art. 2952. Ceutorhynchus figuratus Gyil. — Ceut. figuratus Gyllen- hal, Schönh. Gen. Spec. Curc. IV. p. 526. Ceut. rugulosus var. c. Thomson, Skand. Coleopi. VIL p. 265. — Paa Museet findes der adskillige Stykker af denne Art fra Nordsjælland, Lolland og Falster. Ry og Torning; i de senere Aar er den samlet paa Amager og i Dyrehaven, Lovendal; Geelskov, enkeltvis, Engelhart. 301. Ceutorhynchus angulosus Schönh. — Dyrehaven ved Kjøbenhavn, Juli, samt Veile, Fabritius. 3022. Ceutorhynchus scapularis Gyll. — Ceut. scapularis Gyllenhal, Schönh. Gen- Spec. Cure. IV. p. 555. Ceut. obscurecyaneus Gyllenhal, ibid. p. 556; Weise, Deutsche Entom. Zeitschr. 1883. p. 328. — Mose S. f. Hareskovene, April, Lovendal; Donse, sigtet i Opskyl. Mai, Lovendal og Engelhart. 303. Ceutorhynchus cyanipennis Germ. — Veile, paa Kaal, i Antal, Fabritius. 306. Ceutorhynchus apicalis Gyl. — Aalborg, enkeltvis, Johansen. 69 314. Poophagus sisymbrii Fahr. — Skanderborg So, alminde- lig, Rosenkrantz. 315. Tapinotus sellatus Fabr. — Lekkende ved Vordingborg, sigtet, Mai, Løvendal; Skanderborg Sø, enkelte, Rosen- krantz. 318. Rhinoncus comari Hrbst. — Skovlund i Vendsyssel, Johansen. 320. Rhinoncus notula Germ. — Aarhus og Søndervig, enkelt- ) vis, Rosenkrantz. 322. Rhinoncus granatus Schönh. — Donse Mose, enkelte Stykker. Engelhart. 332. Baridius picinus Germ. — Aalborg, i Sandgrave, om For- aaret, nogle Stykker, Johansen. 337. Phlæophagus sculptus Schönh. — Aalborg, en Gang i stor Mængde i en gammel Stolpe af Fyr, ellers kun enkelt- vis i Bygninger, Johansen. 338. Rhyncolus truncorum Germ. — Bognæs, af Bøg, Juli, Løvendal. 342. Rhyncolus elongatus Gyll. — Kjøbenhavn, Tommer- pladser, paa Fyr, Sept., Løvendal; Husum, Hansen. 349. Hylurgus minor Hart. — Kjøbenhavn, Tømmerpladse, paa Fyr, Aug.—Sept., i Antal, Løvendal. 350. Dendroctonus micans Kug. — Ravnsnæs Skov ved Hørs- holm, i Gran. April—Mai, i stort Antal, Løvendal; Geel- skov, i Begyndelsen af Juni 87, i større Antal, Schlick. 351a. Phlæophthorus spartii Nérdl. — Hylesinus spartii Nörd- linger, Jahresber. Ver. vaterl. Naturk. Würtemb. III. p. 217 t. I. f. 9; Stett. entom. Zeit. IX (1848). p. 250. t. IL £. 7. Polygraphus tarsalis Förster, Verh. Ver. Preuss. Rheinl. VI, Nachtr. p. 38. — Veile, i Stammen af en Gyvel, (1849). Juni, en Række, Fabritius. 352. Phleophthorus rhododactylus Marsh. — Geelskov, Juni, i Antal, Schlick og Lovendal. 354. Hylesinus oleiperda Fabr. — Næstved, Juli, et Par Stykker, Lovendal; Eisbol, i Ask, 1 St., L. Andersen. 362. Tomicus stenographus Duft. — Kjobenhavn, Tommer- plads, Fyr, Sept., en Række, Lovendal. 363. 70 Tomicus typographus Linn. — Ravnholmene, Gran, Juni, et Par Stykker, Løvendal. 367a. Xylocleptes bispinus Duft. — Bostrichus bispinus Duft- 384. schmidt, Faun. Austr. III. p. 92; Ratzeburg, Forstins. I. p. 187. t. XIII. f. 5. — En Han ketset i Dyrehaven, 29. Mai 84, Lovendal. Pityophthorus micrographus Gyll. — Roden og Freilev, paa de Skovene omgivende Risgjerder, en storre Rekke, Engelhart. i Dryocetes villosus Fabr. — Gribskov, i Eg, April, samt Skarritsø, i Eg, Mai, Løvendal. Dryocetes alni Georg — Svenstrup, i El, Mai, i Antal, Løvendal. . Xyloborus dispar Fabr. — Svenstrup, Vallø, Thureby, Løvendal; Vemmetofte, i Bøgestød, sammen med Hylecoetus dermestoides-Larver og sværmende (Hunnerne) flere Steder i Skoven, Juni - Juli 84, i stort Antal, et. Par Hanner klækket senere i August, Forf.; Vemmetofte, Hannen i stort Antal i Aug. 85, Løvendal; Aalholm, 2 Hanner og Hunner, August, Engelhart. . Xyloborus Saxesenii Ratz. — Vemmetofte, i Bøg, Juni— Aug., enkeltvis, Løvendal. Eccoptogaster Ratzeburgii Jans. — Lindum Skov, Birk, i Antal, Lovendal, Johansen o. fl. Saml. . Eccoptogaster destructor Oliv. — Bognæs Vesterskov og Næsbyholm Skov, i Elmestammer, Lovendal. Eccoptogaster pruni Ratz. — Kjøbenhavns Omegn, i Æblestammer, Juni, Løvendal. Eccoptogaster intricatus Ratz. — Jægerspris, svær- mende omkring de gamle Ege i Nordskoven, Juni, et Par Stykker, Løvendal; Lindum Skov, Løvendal og Forf.; Trinderup Krat, Johansen. Eccoptogaster multistriatus Marsh. — Drewsens Klække- hus paa Strandmøllen, i Antal, Løvendal; Hadsund, 4—5 Stykker, Jacobsen. Localiteten »Falster« udgaaer af Hoved- fortegnelsen. Eccoptogaster rugulosus Ratz. — Vemmetofte, Juli 84, Forf. 71 387. Attelabus curculionoides Linn. — Skanderborg, ikke sjelden; Lindum Skov, Juni, Johansen; Tved Skov ®. f. Flensborg, Beftoft Plantage, L. Andersen. 389. Rhynchites megacephalus Germ. — Marselisborg Skov, skarevis, Rosenkrantz. 391. Rhynchites sericeus Hrbst. — Lindum, paa Eg, Mai—Juni 86, en Række, Jacobsen og Løvendal; sammesteds i stort Antal, Juni 87, Jacobsen o. fl. Saml. ; 3912. Rhynchites pubescens Fabr. — Curculio pubescens Fa- bricius, Syst. entom. I. p. 131. Rhynchites pubescens Herbst, Naturg. Kåf. VIL p. 139. t. 105. f. 3; Gvyllenhal, Schönh. Gen. spec. Curcul. I. p. 225. — Lindum, paa Eg, Mai—Juni 1886, en lille Række, Jacobsen; sammesteds, Begyndelsen til Midten af Juni 87, i stort Antal, Jacobsen o. fl. Samlere; Veile, et gammelt Stykke paa Museet. 393. Rhynchites uncinatus Thoms, — Tved Skov, Juli, L. Andersen. 394. Rhynchites pauxillus Germ. — Redsle paa Falster, Slut- ningen af Mai, nogle Stykker, Lovendal; Ulfslyst ved Haderslev, L. Andersen. 395a. Rhynchites alliarie Payk. — Attelabus alliarie Paykull, Faun. Svec. II. p. 175. Rhynchites alliarie Gyllenhal, Ins. Svec. III: p. 26; Thomson, Skand. Coleopt. VIL p. 35. Rhynchites interpunctatus Stephens, Ill. Brit. Entom. IV. p- 201. —- Lindum Skov, Eg, en lille Række, Asmussen; et Par Hanner og Hunner fra Veile fandtes paa Museet; Redsle Skov paa Falster, Slutningen af Mai, Schlick. 397. Rhynchites æneovirens Marsh. — Lindum Skov, Eg, : Johansen; Laurberg, ikke sjelden, og Hobro, Rosenkrantz. 400. Rhynchites populi Linn. — Ornedalen i Lindum Skov, paa Beverasp, Juni, Johansen og Jacobsen. 402. Rhinomacer attelaboides Fabr. — Geelskov, paa fældede blomstrende Graner, Mai 1885, i Antal, Schlick; Ruder- hegn, Ravnsnæs Skov, paa blomstrende Graner, Mai- Juni, Løvendal. 404. Anthribus albinus Linn. — Skjoldnæsholm, Løvendal, Jacobsen og Bachevold; Silkeborg, Birk, Jacobsen og Fa- britius; Himmelbjerget, Bøgestød, enkeltvis, Jacobsen. 12 405. Tropideres niveirostris Fabr. — Halk, paa gamle Ris- gjærder, L. Andersen. 406. Tropideres sepicola Fabr. — Halk, ligeledes, mere spar- somt, L. Andersen. 409. Areocerus fasciculatus de G. — Curculio fasciculatus de Geer, Hist. d. ins. V. p. 276. t. 16. f. 2; Bruchus cacao Fabricius, Syst. entom. I. p. 64. Anthribus Coffee Fabri- cius, Syst. Eleuth. I. p. 411. Arzcerus Coffee Gyllenhal, Schönh. Gen. spec. Curcul. I. p. 175. — Aarhus, Palmeolie- fabrikken, flokkevis, Rosenkrantz. 410. Bruchus rufimanus Schönh. — Bremersvold Kjeldskov, Lovendal og Holstebroe; Vordingborg, klækket af Heste- bønner, i Antal, Lovendal; Gjedsergaards Lade, i Slut- ningen af September, i storre Antal (Dyrene sad indeni Hestebonnerne og kom næste Aar ud i Mængde), Engel- hart. 413. Bruchus villosus Fabr. — Ørbæklunde ved Nyborg, paa Gyvel, en Række, Koch. Chrysomelide, Erotylide, Endomychide og Coccinellide. Schiödte: Fortegnelse over de i Danmark levende Chrysomele, Erotyli, Endomychi og Coccinelle, Nat. Tidsskr., 3. R. 8. B. p. 111—159. Chrysomelide. 4. Donacia spargani Ahr. — Aarhus, almindelig, Rosen- krantz. 17. Donacia nigra Fabr. — Aarhus, enkeltvis, Rosenkrantz; Gravlev Enge ved Aalborg, paa Typha, ufarvede Hunner med brune Dekvinger forekomme sammen med den mørkere Form, Juni, Johansen. 28. Zeugophora frontalis Suffr. — Aarhus, ikke sjælden om Efteraaret, Rosenkrantz. 31. Crioceris duodecimpunctata Linn. — Husum og Slesvig By, paa Asparges, Juli, L. Andersen. 13 Hispa atra Linn. — Paa en sandet Vei fra Aarhus til Risskov, 1849—51, skarevis. senere ikke fundet. O. G. Jensen. Cassida hemisphærica Hıbst. — Randers, Engene, sigtet flere Steder, April, Jacobsen; Eishol, paa Inula, Juli, L. Andersen. . Clythra læviuscula Ratz. — Sørup i Angeln, L. Andersen. Labidostoma tridentata Linn. — Laurberg, Eg, Juni, en større Række, Løvendal og Jacobsen; Lindum Skov, i Antal, Jacobsen o. fl. Saml. Cryptocephalus coryli Linn. — Bækkeskov ved Præstø, Juni, Holstebroe. . Cryptocephalus decempunctatus Linn. — Lyngby Sø, paa Pil, Juli, i stort Antal, Smith, Gædeken, Løvendal o. fl. Cryptocephalus flavilabris Fabr. — Aarhus, enkelte Aar flokkevis, Rosenkrantz. . Cryptocephalus nallifrons Gyll. — Lindum Skov, paa Pil, August, en Række, Jacobsen. 69. Cryptecephalus bipunctatus Linn. — Frøslev Skov N. : f. Flensborg, Tved Skov ©. f. Flensborg, Beftoft Plantage, L. Andersen. 70. Cryptocephalus vittatus Fabr. — Laurberg, Fabritius; Skørping, paa Hieracium pilosella, Johansen; Mark N. f. Tved ved Flensborg, paa Hieracium, Juli, en lille Række, L. Andersen. 71. Cryptocephalus bilineatus Linn. — Bremersvold paa Digerne udfor Kjeldskov, Juni, i stort Antal, Løvendal; udfor Roden Skov paa Strandenge, Juli, i større Mængde, Engelh art. 74a. Cryptocephalus querceti Suffr. — Cryptoc. querceti Suffrian, Linn. entom. III. p. 96; Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. 309. Gryptoc. labiatus var. Gyllen- hal, Ins. Svec III. p. 628. — Bremersvold Kjeldskov, paa Eg, en større Række, Lovendal og Engelhart; Bognæs Skov, mellem Egene, August, ketset 2 St., Engelhart. Det i Hovedfortegnelsen over Chrysomelinerne, Naturh. Tidsskr. 3 R. 8. B. p. 128, opførte Fund af Crypt. pallifrons fra Freilev paa Lolland bor henfores til denne Art. 74 16a. Lamprosoma concolor St. — Byrrhus concolor, Sturm, Deutsch. Ins. II. p. 109. t. 35. f. a. A. Oomorphus concolor Curtis, Brit. Entom. VII. p. 347. Lamprosoma concolor Weise, Naturg. Ins. Deutschl. VI. p. 282. — Udkanten af Freilev Skov, nedbanket, Juni, 1 St., Lovendal. — Hr. Lovendals Samling. 77. Eumolpus obscurus Linn. — Udbredt i Skovene N. f. Kjøbenhavn, især Geelskov, de fleste yngre Samlere. 78. Colaphus Sophiæ Schall. — Haderslev, Sommeren 1876, senere søgt forgjæves, L. Andersen. 86. Chrysomela limbata Fabr. — Grenaa, 1 St., Rosenkrantz; paa en Mark N. f. Vojens, meget almindelig, L. Andersen. 92. Chrysomela cerealis Linn. — Fredericia, Fabritius. 94, Chrysomela lamina Fabr. — Eisbol ved Haderslev, 5St., . L. Andersen. 95. Chrysomela duplicata Zenk. -— Vistnok temmelig ud- bredt paa Fyen, Middelfart, Hunderup, Killerup, Seden, Tommerup, paa Hypericum, oftest om Efteraaret til ind i November, flere Steder i Mængde, Jørgensen. 100. Lina collaris Linn. — Den rødbenede Varietet er taget i stor Mængde i Klitterne ved Grenaa, Mai, og ved Sødrings- holm, Rosenkrantz; i Klitterne ved Blokhus, Mai, Johansen. 101. Gonioctena rufipes de G. — Sodringsholm og Sophien- dal, af og til almindelig, Rosenkrantz. 105. Gonioctena pallida Linn. — Tommerup, paa Eg, Juni, i Antal, og Brahetrolleborg, Mai, Jørgensen; Sæbygaards Skov, Juli, i Antal, Forf. 1122, Phyllodecta laticollis Suffr. — Phyllodecta laticollis Suffrian, Linn. entom. V. p. 262; Weise, Naturg. Ins. Deutschl. VI. p. 520. Phyllodecta cavifrons Thomson, Skand. Coleopt. VII. p. 278. — Kjøbenhavns Omegn, Lovendal; Redsle Skov paa Falster, Dohlmann; Aalholm, Bremersvold o. fl. St., især paa Bæverasp, Lovendal og Engelhart; Marselisborg Skov, i stort Antal, Rosenkrantz. 120. Adimonia fontinalis Boh. — Veile, Septemb., Fabritius. 22. Adimonia interrupta Illig. — Randers, i en Sandgrav, en Række, October, Jacobsen. 144. 186. 188. 196. 75 Psylliodes marcida Illig. — Gilleleie, paa Cakile maritima, Jorgensen; Esberg, ligeledes, Jorgensen. Apteropeda orbiculata Marsh. — Marselisborg Skov, enkeltvis, Rosenkrantz; Ulfslyst, L. Andersen. Mniophila muscorum Ent. Hit. — Dyrehaven, under Mos paa Træer, October, i stort Antal, og Skjoldnesholm, Mai, Løvendal; Store Hareskov, Engelhart; Buderuplund, sigtet under Mos, Johansen. Chalcoides nitidula Linn. — I Udkanten af Marselisborg Skov, skarevis, Rosenkrantz. Erotylidæ. Engis sanguinicollis Fabr. — Pindstrup Skov, Mai, 1 St., Jacobsen ; Tørning Skov, paa en Bakke med gamle Bøge- stubbe, Mai, 1 St., og Langsø ved Slesvig, Juli, 1 St., L. Andersen. i Engis rufifrons Fabr. — Eisbøl, i Svampe, L. Andersen. Tritoma bipustulata Fabr. — Skørping Skov, Johansen; Eisbøl og Ulfslyst ved Haderslev, i Træsvampe, L. Andersen. Endomychide. Lycoperdina succincta Linn. — Pindstrup Skov, i Bo- vister, Juli, Jacobsen. .Mycetina cruciata Schall. — Chrysomela cruciata Schaller, Abh. d. Hall. Naturf. Ges. I. p. 273. Lycoperdina cruciata Gyllenhal, Ins. Svec. IV. p. 219; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 303. — Langeland, Bukkeskov ved Trane- kjær, ved Foden af et Bogetre under en lille Fyrsvamp, 7 Stykker, Schlick. Coccinellide. Rhizobius litura Fabr. — N. f. Haderslev Dam, i Torning og Eisbol, ikke sjelden, L. Andersen. Coccidula scutellata Hrbst. — Skanderborg, almindelig, Rosenkrantz; Haderslev Dam, temmelig almindelig, L. Andersen. 76 9. Adalia bipunctata Linn. — De sorte Varieteter ved Kjø- benhavn, Helsingør, Lolland, Juni—Septemb., Løvendal. 14. Coccinella hieroglyphica Linn. — De sorte Varieteter ved Hald, Dr. H. J. Hansen; Dronninglund og Silkeborg, Juni, Løvendal. 15. Coccinella quattuordecimpustulata Linn. — Roden Skov, paa Stranden, Juni, Løvendal. : 19. Myrrha octodecimguttata Linn. — Tidsvilde, Juni, og Billeskov, paa Fyr, Lovendal. 242. Vibidia duodecimguttata Poda. — Redsle Skov, i Antal, Koch; Bremersvold Kjeldskov, Juni, Lovendal; Soholt, Holstebroe. 31. Exochomus auritus Scriba. — Munkebjerg ved Veile, en Rekke, Fabritius. 35. Platynaspis bisbipustulatus Fabr. — Sandkroen ved Tidsvilde, Engelhart. 422. Scymnus bipunctatus Kug. — Scymn. bipunctatus Kugelann, Schneid. Mag. V. p. 547; Weise, Bestimm. eur. Coleopt. Cocc. ed. IL p 81. Kun den sorte Varietet, var. nigricans Weise, er hidtil fundet her i Landet. — Paa Museet fandtes et Stykke fra Serup i Jylland, Prof. Schiödte; iovrigt taget paa Bornholm ved Hasle og Allinge, Septbr., og paa Falster, Lovendal. 42). Seymnus pulchellus Hrbst. -- Scymn. pulchellus Herbst, Naturg. all. bek. Ins. VIR p. 345. t. 116. f. 10. K.; Weise, Bestimm. eur. Coleopt. Cocc. ed. II. p. 81. Sceymnus bis- bipustulatus Panzer, Faun. Germ. fasc. 13. f.5. Coccinella 4-unulata Illiger, Käf. Preuss. p. 416. — Esbønderup, Past. Jacobsen; Randers, Juni, enkeltvis,' Lovendal. 45a. Clambus minutus St. — Agathidium minutum Sturm, Deutschl. Ins. lI. p. 64. t. 28. f. e.E. Anisotoma minutum Gyllenhal, Ins. Svec. IV. p. 5314. Clambus minutus Thom- son, Skand. Coleopt. IV. p. 121. Clambus armadillus Redtenbacher, Faun. Austr. ed. II. p. 298. — Sigtet forskjellige Steder paa Sjelland af Lovendal, saaledes i Kjobenhavn, Rosenborg Have i en Plantemodding, Dyrehaven, Lyngby So, Lethraborg, Næsbyholm samt i MRuderhegn hos Formica rufa. 77 46. Comazus enhamensis Steph. — Ydermuren af Marselis- borg Terskelade, om Efteraaret, temmelig almindelig, Rosenkrantz. Antallet af de for den danske Fauna nye Arter, som ere tilkomne i den her givne Tillægsfortegnelse til Danmarks Biller, er 53. I og for sig er dette Tal jo ganske betydeligt, men foruden disse nye Arter findes der ogsaa adskillige Insekter i de forskjellige Samlinger, og saaledes et ikke ringe Antal paa det zoologiske Museum, som staae ubestemte hen, og som det hidtil ikke har været muligt sikkert at henføre til ældre Arter. Som en Familie, hvor der findes et saadant større Antal af ubestemte Former, er allerede ovenfor anført Scydmænerne og Pselapherne, og kan her yder- ligere foies Curculion-Slegten Bagous. De ny tilkom- mende Arter ere folgende: Carabide. 17,, Blechrus maurus St. 233a. Bembidium decorum Panz. 243». Bembidium gilvipes St. Hydrophilide. 26a. Limnebius nitidus Marsh. 28a. Laccobius nigriceps Thoms. 37a. Hydrobius globulus Ksw. Sulphide. 21a. Hydnobius punctatus St. 21». Hydnobius punctatissimus Steph. 28a. Choleva alpina Gyll. Scaphidide. 2a. Scaphisoma boleti Panz. Lamellicornia. 76a. Trox hispidus Laick. 18 Malacodermata. 22a. Telephorus oculatus Gyll. 34. Telephorus pilosus Payk. 76. Julistus floralis Oliv. Cleridee. 812. Clerus rufipes Brahm. Ptinide. 894, Ptinus bieinctus St. Anobiidæ. 1182. Dorcatoma serra Panz. 1192. Dorcatoma flavicorne Fabr. 1262. Rhizopertha pusilla Fabr. 128. Lyctus brunneus Steph. 129. Lyctus impressus Com. Tenebrionidæ. 18a. Latheticus oryzæ Waterh. 2%. Allecula Lövendalii Reitt. (for All. Rhenana Bach). Salpingidæ. 39a, Salpingus mutillatus Bech. Mordellidæ. 882. Anaspis ruficollis Fabr. Rhipiphoridæ. 912. Metæcus paradoxus Linn. Cerambycidæ. 37a. Leptura analis Panz. 43a. Leptura cincta Fabr. Curculionidæ. 25a. Polydrosus flavipes de G. 492. Trachyphleus spinimanus Germ 225a. Anthonomus incurvus Panz. 2302. Orchestes jota Fabr. 254.. Cionus hortulanus Marsh. 259.. Gymnetron graminis Gyll. 19 25%. Gymnetron linari® Panz. 2622. Gymnetron coneinnus Gyll. 265». Gymnetron melanarius Germ. 2952. Geutorhynchus figuratus Gyll. 3022. Ceutorhynchus scapularis Gyn. 3dla. Phlæophthorus spartii Nördl. - 867a. Xylocleptes bispinus Duft. 391la. Rhynchites pubescens Hrbst. 395a. Rhynchites alliarise Payk. 409. Areeocerus fasciculatus de G. Chrysomelide. 74a. Cryptocephalus querceti Suffr. 76a. Lamprosoma concolor St. 1122. Phyllodecta laticollis Suffr. Erotylide. 2a Mycetina cruciata Schall. Coccinellide. 422. Scymnus bipunctatus Kug. 42». Seymnus pulchellus Hrbst. 45a. Clambus minutus St. Derimod udgaae af de ældre Fortegnelser: 34. Hydrobius oblongus Hrbst. 20. Hypophleus bicolor Oliv. 29%. Allecula Rhenana Bach. Folgende Arter findes ikke repreesenterede paa det zoologiske Museum: Miscodera arctica Payk. — Hr. Schlicks Samling. Anchomenus tristis Illig. — Exemplaret er gaaet til Grunde for mange Aar siden. Bembidium ruficolle tig. Limnebius nitidus Marsh. — Hr. Schlicks Samling. 80 Hydnobius punctatissimus Steph. — Hr. Johansens Samling, Aalborg. Choleva umbrina Er. - Choleva alpina Gyll. — Hr. Jørgensens Samling, Odense. Choleva Kirbyi Sp. Epuræa neglecta Heer. — Hr. Lovendals Samling. Meligethes parvulus Er. — Ligeledes. Meligethes erythropus Gyll. — Ligeledes. Aphodius niger Panz. Chrysobothris chrysostigma Linn. Buprestis mesta Fabr. — Hr. Gerickes Samling? Trichodes apiarius Linn. Clerus rufipes Brahm. — Hr. Lovendals Samling. Dinoderus elongatus Payk. — Hr. Jespersens Samling, Randers? Tenebrio obscurus Fabr. Helops striatus Fourer. Toxotus interrogationis Linn. Leptura analis Panz. — Hr. Kochs Samling. Astynomus griseus Fabr. — Hr. Lovendals Samling. Astynomus costatus Fabr. — Hr. Gerickes Samling? Orchestes jota Fabr. — Hr. Jacobsens Samling. Platypus cylindrus Fabr. Rhynchites auratus Scop. Lamprosoma concolor St. -— Hr. Lovendals Samling. Thyamis pratensis Panz. — Typen til denne Art er ikke til at finde paa Museet. Thyamis lycopi Foudr. — Ligeledes. Thyamis rubiginosa Foudr. — Ligeledes. Thyamis pellucida Foudr. — Ligeledes. Sospita tigrina Linn. Vandloberne, Hydrometride, deres Færden og Leven. Af Fr. Meinert. Den nærmeste Anledning til denne lille Undersøgelse er et Arbeide, jeg i denne Tid har for i Forbindelse med Hr. Prof. Etatsr. Steenstrup, nemlig over Havtægerne, Halobates. Umuligheden af for disse Tægers Vedkom- mende at kunne studere deres saa hoist interessante og forbausende Færden ude paa det aabne Hav, samt de heist tarvelige Oplysninger, som hidtil haves over deres Biologi, bragte mig paa den Tanke, at man maatte kunne hente Forklaring over forskjellige deres Biologi vedkommende Forhold fra deres såa nære Frænder, Vandløberne eller Damtægerne (Hydrometridæ). Ved at gjennemgaa Literaturen fandt jeg, at De Geer er den Forfatter, hvem vi først skylde Kund- skab til disse Dyrs Levemaade, at det er hans lagt- tagelser, som gaa igjen i Haandbøgerne, og at det som er kommet til efter De Geer (1773 udkom hans Mémoires pour servir a Vhistoire des insectes, Tom. II) er meget lidet; men jeg fandt tillige, at der stod saare meget til- bage, som det kunde vere onskeligt at faa Forklaring Entom. Medd. H. 2. 6 82 om, og da navnlig om saadanne Forhold, som har den storste Betydning allerede for de paa smaa og forholds- vis rolige Vandsamlinger og Vandlob levende Hydro- metrider, men naturligvis endmere for de paa det aabne Hav feerdende Halobater, nemlig hvorledes de bjerge sig paa Vandet, naar det kommer i Oprør, om de over- hovedet kunne dukke under Vandet eller svomme paa eller i dette. Af Vandloberne er det da navnlig Slægten Hydro- metra”), og af denne Slægt atter Arten H. aptera Linn.**), som har tjent mig til Undersøgelse, og som der fortrinsvis tænkes paa, naar ikke nogen anden Art specielt nævnes. Hele Vandløbernes Familie ere typisk Landinsekter eller Vandbredsinsekter; men medens nogle af dens Slægter, saasom Limnobates og Hydroéssa, holde sig stadigt til Vandbredderne og kun sjeldent vove sig ud paa mere aabne Vandpletter, færdes andre, som Velia og da navnlig som Hydrometra, den meste Tid paa. Vandet, om de end stadigt søge tilbage til Vandbredden, for der at hvile sig i Mag, for bekvemmere at pudse og pynte sig, eller for at undgaa Efterstrebelser. Vand- løberne, ialtfald de sidst omtalte Slægter, kunne ogsaa svømme i eller paa Vandet, men denne Bevægelse er dem ikke ret naturlig, og det er kun, naar de af ydre Grunde blive tvungne ned paa Vandet eller under Vandet, at de svømme, -og de søge snart igjen op af Vandet, *) Jeg har beholdt Fabricius’ Navn for Slægten, uagtet det er mig tvivlsomt, om det af Schummel, Cuvier, Latreille, Léon Dufour, Curtis 0. A. brugte Slægtsnavn Gerris ikke vilde være at foretrække. **) Arten forekommer af og til med Vinger, men herfra Landet kjendes dog. hidtil ikke noget vinget Stykke, uagtet den er taget i betydeligt Antal navnlig i jydske Skovbække og Smaa- aaer. 83 enten for at staa eller bevæge sig paa dettes Overflade, eller for at komme ind til Vandbredden. Dog herom mere siden. Undersøge vi Dyrenes Bygning, see vi, at Kroppen, navnlig hos Hydrometra og Velia, uagtet den maa siges at være baadebygget, dog er for smal og sammentrykket, til den kan antages at være ret skikket til at hvile paa Vandet, end sige flyde i dette. Benene dernæst ere alt -andet end Svømmebeen. Disse lange, tynde, traad- formede Støtter, uden Svømmehaar eller andre Vedhæng til at give den fornødne Drivkraft, skulle ikke kunne føre Kroppen med nogen Fart eller Stadighed gjennem Vandet; man sammenligne blot hermed de egentlige Vandtæger, Rygsvommernes, Been. Ligeledes er Krop- pens Filtlag og det Luftlag, som Dyret paa Grund heraf fører med sig under Vandet, en væsentlig Hindring for en rask Fart i Vandet. Derimod er Længden af de to bageste Par Been vel skikket til at hæve Kroppen op over Vandets Overflade og til at bringe dennes Under- støttelsespunkter paa Vandfladen langt ud fra hverandre. Forbenene ere kun korte, og deres Betydning som Bærere af Kroppen er vistnok kun underordnet; men derimod ere de ypperlige Klamre- eller Klattrebeen for begge Kjon, ligesom de ogsaa ere af hoieste Vigtighed for Hannen til at holde sig fast paa Hunnen med. Be- tydning som egentlige Fangbeen have de ikke, idet de ikke bruges saameget til at gribe eller bemægtige sig Byttet med, som til at hjælpe med til at holde det fast, naar de først have stukket Næbet i det. Den normale Stilling for en Hydrometra paa Vandet er da denne: Bagbenene staa lidt paaskraa bagud; Mellembenene stærkt paaskraa forefter, saaledes at Tarserne komme til at staa stærkt ud til Siderne, men saa langt fremme som Hovedet omtrent; Forbenene en- delig vende omtrent lige nedad, med Tarserne næsten 84 stødende sammen med deres Rodende og divergerende bagefter, liggende saaledes bagved Mellemtarserne og indenfor saavel disse som Bagtarserne. Dyret hviler påa alle tre Par Been, og Kroppen rører ikke ved Vandfladen, ja Kroppen er eller kan være saa høit hævet over Vandet, at et Dyr af en Størrelse som en halvvoxen Velia rask væk kan sées at fare hen under Bugen paa Hydrometraen (H. aptera). Vandløberne staa altsaa med deres sex Been frit opreist paa Vandet baaren af Vandskorpen; men Dyrets, og da navnlig det fuldvoxne Dyrs og de større Arters Vægt er såa betydelig, at Vandskorpen ikke kan bevare sin horizontale Plan, men der dannes en temmelig dyb, aflang Skaal eller Fordybning for hvert Been. Skaalenes Længde eller deres store Diameter svarer til Længden af den Deel af Benet, hvormed de hviler paa Vandet, altsaa til Længden af Tarserne paa Forbeen og Mellem- been og til Tarser og Skinnebeen paa Bagbenene, og deres Brede eller lille Diameter omtrent til Halvdelen af den store Diameter. Naar man først er blevet op- mærksom paa disse Skaale, falde de let i Øinene, naar man seer Dyrene staa roligt paa Vandet, eller seer dem bevæge sig henad dettes Overflade, hvad enten de nu drive for Strøm eller Vind, eller de bevæge sig fremad med de sædvanlige roende Tage. . Bevægelserne paa Vandets Overflade ere nemlig tre Slags, enten drivende, eller roende, eller ogsaa springende. Den drivende eller påssive Bevægelse finder stadig Sted hos de Arter, som opholde sig paa Bække og Aaer, altsaa paa flydende Vand, og for ikke at blive drevet for stærkt med, seer man dem gjerne søge hen til Bredderne eller Indvige af Bækkene, hvor Strømningen er mindre voldsom. Men ogsaa paa stillestaaende Vand kan Vind og Blæst og den derved fremkaldte Bølgegang 85 føre dem med; og at de ere vante til at lade sig føre afsted paa denne Maade, kan man see alene af den Omstændighed, at de uden at foruroliges lade sig drive afsted, naar man med Munden blæser paa dem. Dog sjeldent lade de sig i længere Tid drive paa denne Maade, hverken i det Frie eller i Fangenskab, og de søge da ved active Bevægelser at overvinde Strømmens og Vindens Kraft, naar denne da ikke bliver saa stærk, "at den, hvad ofte skeer, river dem med sig. Den hyppigste af de active Bevægelser er den, hvorved Dyret ikke hæver sig fra Vandspeilet med Benene, men gjør nogle faa, kraftige, samtidige Tag med Mellembenene, medens Forbeen og Bagbeen lades i Ro eller bevæges saa lidet, at Bevægelsen vanskeligt kan iagttages. Et Bevis paa, at Benene ikke løftes fra Vandet, er det, at Skaalene, hvori Benene staa, beholde deres Form og Størrelse, hvilket ikke blot lader sig iagttage i det Frie, men ogsaa tydeligt 1 Fangenskab. I Fangenskab, hvor man uden at genere Dyrene i deres Bevægelser, kan bringe dem i en Afstand fra Giet af ikkun 1—2‘, vil man yderligere kunne faa Vished, om at Skaalenes Størrelse og Form ikke forandres ved Dyrets roende Bevægelser, idet naar Solen skinner paa Vandet, og Skaalene kaste en mørk af en lys og 'straa- lende Ring omgivet Skygge paa Bunden af Karret, hvori man har Dyrene — den mørke Skygge med sin Lysring ikke vil forandre sin Storrelse.*) Sædvanligvis skeer denne glidende eller skridende Bevægelse henad Vandspeilet ved: samtidige, lige kraftige Svomme- eller Rotag med begge Mellembeen; men der er dog heller *) At Bugen af Dyret derimod ikke rører ved Vandet eller gjør nogen skaalformig Fordybning i Vandspeilet, vil under samme Lysforhold være tydeligt deraf, at Dyrets Krop vel kaster en mørk Skygge paa Karrets Bund, men at denne Skygge mangler den omgivende Lysring. 86 ikke noget til Hinder for, at kun det ene Mellembeen gjør nogle Tag alene, eller gjør et kraftigt og længere Tag end det andet Been; thi herved bestemmes jo Dyrets Sidebevægelser, og det er ogsaa med stor Hurtighed og Lethed, at det kan vende og dreie sig, ja heelt snurre omkring. Den anden active Bevægelse er den springende, hvorved Dyret river sig løs fra Vandspeilet og gjør Spring op i Luften. Springenes Hoide over Vandspeilet kan jeg for en mindre Arts, Hydr. lacustris, Vedkom- mende anslaa til et Par Tommer. Men naar Vandløberne komme paa det Tørre, springe de hoiere samt raskere og mere udholdende, og det er meget almindeligt, at de i et eller flere Hop springe ud af Vandketseren, hvormed man har fisket dem. Hoppene udmærke sig langt fra ved Sirlighed, saaledes som deres glidende Bevægelser gjør det, men har et jumpende eller hum- pende Udseende. Betydningen af Springningen er vel nærmest den at komme fra Vandfladen op paa Bredden eller op paa Vandplanterne; men naar de blive for- skrækkede eller foruroligede, springe de ogsaa ofte over hverandre eller mellem hverandre. Med Hensyn til Evnen til at staa og bevæge sig paa Vandet er der et Forhold, som her kort maa be- røres, nemlig at det ikke synes at genere eller tynge i nogen Maade, om det er et enkelt Dyr eller et Par, og en Hun med Hannen paa Ryggen synes at være ligesaa let og bevægelig, som om den ikke havde noget at bære paa. Dog herom mere senere. Hidtil have vi kun talt om Vandløbernes Hvilen paa og Bevægelse henad eller ovenpaa Vandspeilet, men ogsaa i Vandet og under Vandet seer man dem færdes. Dog forsaavidt jeg har kunnet iagttage, søge de aldrig frivilligt ned under Vandskorpen, og selv om de for- fulgtes nok saa skarpt og ei havde noget sikkert Til- BE, 87 flugtssted, saae jeg dem aldrig søge at undgaa Efter- stræbelserne ved at dukke under Vandet; det var stedse Vandbredderne, de søgte til, eller i Fangenskab Siderne af det Kar, hvori de holdtes indespærrede, om de end ved stadigt at løbe Panden mod Væggen, maatte antages snart at være kommet til Indsigt om det unyttige i deres Forsøg. Heller ikke, naar de lodes i Fred, søgte de nogensinde nedad de Bladstengler eller Stilke, som jeg fra Karrets Sider lod svømme paa eller stikke ned i Vandet; op ad dem, bort fra Vandet, søgte de deri- mod meget ofte, om de saa skulde kravle flere Tommer i Veiret, arbeidende sig møisommeligt frem navnlig ved Hjælp af Forbenene, som brugtes som Klattre- eller Klamrebeen. Holdes de i et Kar med noget skraa Vægge eller Sider, saasom et Vandfad, seer man dem meget ofte hoppe op paa dettes Sider eller endnu hyp- pigere langsomt kravle op, betjenende sig paa bedste Maade af alle tre Par Been. Heller ikke sjeldent seer man dem staa med de fleste eller Halvdelen af Benene paa Vandet og med de øvrige paa Vandfadets Sider.) Men paa den anden Side er det klart, at Dyr, som færdes saa meget paa Vandet, let af ydre Paavirkninger, saasom Vindstød eller Strømmens Hastighed eller Bølge- gangen, maa kunne bringes ud af Stillingen ovenpaa Vandfladen og ufrivilligt komme mere eller mindre dybt ned i Vandet. Først maa da fremhæves, at de vel for- maa trods deres tynde Been at svømme i Vandet eller ro sig frem paa dette, omend uden synderlig Hurtighed eller Sikkerhed.. Naar man saaledes tager en Vand- løber og dykker den nogle Tommer ned under Vandet, vil man, naar man slipper den, se den stige temmelig *) Brullé skal i sin Hist. nat. ins. IX. fortælle, at de hurtigt stikke tilbunds, naar man søger at bemægtige sig dem. I Schummels Beschr. d. Ploteres p. 28 gaaer denne Fortælling vistnok igjen. 88 hurtigt op ad under stærke Svømmebevægelser med begge de to bageste Par Been, dog mest med Mellem- benene. Stigningen gaar lodret eller skraat op efter, og hvis Dyret er kraftigt og har faaet tilstrækkelig Fart, og saafremt det er i god, pudset Stand, vil det bryde Vandspeilet, hæve sig op over dette og snart staa ret ovenpaa i sine sex Skaale. Men har Retningen af Svømmebevægelsen ikke været lodret nok, men saaledes at Bugsiden eller Rygsiden danner en spids Vinkel med Vandspeilet, gjennembrydes Vandskorpen ikke, og Vand- løberen vil da søge at bryde denne ved at slaa Volter forefter, enten en heel Volte, hvis den er kommet til at ligge paa Bugen med Ryggen langs Vandskorpens Underside, eller en halv Volte, hvis Bugsiden ligger opad. Lykkes det den ikke at komme op, kan den i kort Tid svømme under Vandskorpen, men snart gjen- tages Forsøget eller Forsøgene med Volterne; dog lykkes de heller ikke nu, bliver den snart udmattet og synker til Bunds, og hvis den ikke efter kort Tids Hvile faar tilstrækkelig Kraft til at stige til Veirs og bryde Vandskorpen, vil den som oftest snart omkomme paa Bunden af Vandet. Jeg har anstillet disse Forsøg med Dyrene saavel i Fangenskab som i det Frie; men natur- ligvis har det været umuligt ved Forsøgene i det Frie at kunne følge Dyrene under deres forskjellige Bevæ- gelser, såa at jeg her nærmest kun har kunnet consta- tere Evnen hos Vandløbere til efter en foregaaende Dykning at kunne komme paa ret Kjøl igjen og fort- sætte den gamle Færden. Jeg maa her pege paa Betydningen af Silkebehaa- ringen hos Vandinsekterne i Almindelighed og Vand- løberne i Særdeleshed. Det er en bekjendt Sag, at mange Insekter, saasom blandt Billerne Familierne Par- nidæ og Heteroceridæ og tildeels ogsaa Vandkjærene, Hydrophilide, have en tæt og fin Børstebeklædning, 89 hvorved Dyret, naar det gaar eller dukker under Vandet, omgives af et sluttet Luftlag. I Almindelighed angives Betydningen af denne Silkebehaaring at være den, at den skulde muliggjøre Dyrets Aandedræt under Vandet. Jeg skal nu slet ikke nægte Behaaringens Betydning for Aandedrættet i Vandet, men maa dog fremhæve en anden. Betydning, der forekommer mig vigtigere, nemlig den at muliggjøre Dyrets hurtig Skiften meilem de to "Elementer Luft og Vand, og da navnlig at lette Over- sangen fra Vandet til Luften. Thi naar Dyret kommer op af Vandet omgivet af sit Luftlag eller Luftsæk, og den Vandhinde, som da omgiver Luftsækken, snart springer, vil det med det Samme være ganske tør, og Luftrespirationen kan da strax tage sin Begyndelse, lige- som Dyret jo heller ikke vil besværes af den Fugtighed, som den ellers vilde slæbe omkring med sig. Mod Be- tydningen af Luftlaget for Respirationen i Vandet taler ogsaa den Omstendighed, at egentlige Vandinsekter, saasom Vandkalve, Dytisker, og Hvirvlere, Gyriner, ikke have nogen Silkebehaaring og dermed følgende Luftsæk, uagtet de kunne opholde sig i Vandet lang Tid ad Gangen, ja som forskjellige Vandkalve tilbringe hele "Vinteren under Isen i Vandet. løvrigt kan man maaske sige, at for dem erstattes Luftsækken deelvis af den Luftblære, de føre med sig, mere eller mindre tydeligt, under Vandet; thi naar Spidsen af Bagkroppen stikkes op over Vandfladen, vil Luftblærens Hinde springe, og den atmosphæriske Luft har da strax uhindret Ad- gang gjennem de tørre Spirakler til Dyrets Trachee- system. Men for at Silkebehaaringen skal kunne virke, maa den holdes reen, fri for Smuds eller Pletter, og vi se derfor ogsaa Vandløberne ofte rense deres Lemmer ved at stryge det ene Been mod det andet. I det Hele taget er det interessant at se den Iver og Behændighed, 90 hvormed Vandløberne pudse sig; under Pudsningen kunne de meget godt staa paa Vandet paa fire Been, ja naar de hændelsesvis have mistet et af deres sex Been, kunne ogsaa nok saa net staa paa tre Been. Størst Besvær synes Pudsningen af de lange Mellem- been at forvolde, hvad enten de nu gjør det med Bag- benene eller Forbenene, idet Mellembenene i første Til- fælde maa strækkes meget langt, medens Kroppen kun finder en daarlig Understøttelse paa de nærstaaende Forbeen og det ene Mellembeen og Bagbeen, og i andet Tilfælde Mellembenet maa boies stærkt i Knæet, for at Fortarsen kan naa det overalt. Ogsaa Undersiden af Kroppen pudse de af og til med Fortarserne. For Vandløberne er en reen Behaaring især af Vigtighed efter foregaaet Dykning, idet ikke alene Kroppen skal gjøres fri af Vandet, men ogsaa Benene skulle kunne ligesom trækkes ud af de Luftsække, som de omgives af nede i Vandet. Foruden at svømme i Vandet, kunne nu Vand- løberne ogsaa ro sig frem paa Vandet, idet Kroppen hviler paa dette, medens Benene stikke ned i Vandet. Denne Bevægelsesmaade iagttages kun sjeldent i det Frie, men såa meget hyppigere i Fangenskab, og er vel navnlig en Følge af, at Dyret er blevet svækket ved Tilfangetagelsen og ved dets fortsatte Bestræbelser for at undfly. Thi under disse Bestr&belser stoder det ideligt Hovedet mod Karrets Sider, og ved Tilbageslaget bryder det snart med Benene gjennem Vandskaalene, hvori det stod. Benene synke nu ned i Vandet, og Kroppen, som forst kommer til at hvile paa Vandet, synker ogsaa snart dybere og dybere, indtil Ryggen ikke er synderligt hoiere end Vandspeilet; ja fortsættes dette videre, kan Ryggen gaa helt under Vandet, og Dyret synke udmattet til Bunds, hvorfra det vel kan hæve sig igjen ved Svømning; men vanskeligt vil det 91 nu lykkes at bryde Vandskorpen, og det synker atter til Bunds for at blive liggende stille her paa Ryggen eller Bugen, og dø inden kortere eller længere Tid i denne Stilling. Men hvis Dyret bliver krafteslos og op- hører med sine Bevægelser, inden det døer, kan det godt blive ved at flyde paa Vandet; thi skjøndt Dyret er specifisk tungere end Vandet, og saaledes naturligst kommer til at synke til Bunds, saa er Tyngden dog heller ikke tilstrækkelig til at bryde Vandskorpen, som saaledes vil bære det oppe. Vil man derfor tage Vand- løberne levende hjem med sig til Undersøgelse, maa man vogte sig for, selv om Veien ikke er synderlig lang, af Hensyn til Dyrenes Vandliv, at fylde Glas eller Kar med Vand; thi det vil vanskeligt kunne undgaas, at Vandet kommer i stærkere Bevægelser ved gjentagne Skvulpninger, men herved vil Dyrene slaas ned under Vandet, og naar man kommer hjem, vil man saa i Reglen finde de fleste om ikke alle Dyrene liggende druknede paa Bunden af Karret. Tages de derimod tørre hjem, kunne de, selv om man kun bruger mindre Glas, taale flere Timers Transport. Jeg skal dernæst omtale et Par smaa biologiske Træk af Vandløberne. Først kan nævnes, at de ere meget lidet frygtsomme af sig; thi ikke blot kan man selv i det Frie komme dem meget nær, uden at de blive forstyrrede, saa nær endog at man med et rask Tag kan snappe dem med Hænderne, men de synes heller ikke at lade sig synderligt forstyrre af Kasteskyts, som man i Form af Smaasteen og Jordklumper kaster ned mellem dem, og bringes de endelig herved til at tage Flugten, vende de dog snart tilbage til deres gamle Pladser. Et andet mærkeligt Træk er den Vedholdenhed, hvormed Hannen holder sig til eller paa Hunnen, uden at der derfor behøver at finde nogen Copulation Sted 92 (selve Acten har jeg aldrig seet). Naar man om For- aaret eller Forsommeren, i Juni og Juli Maaned, træffer paa Vandlobere, vil man som oftest finde de fleste Dvr parrede og kun faa uparrede; disse sidste ere for storste Delen overcomplette Hanner. Hunnen er kjendelist større end Hannen, og denne rider paa Hunnen, idet den sidder med Forbenene klamrede om Hunnen og med Mellembenene og Bagbenene strittende paa skraa og bagud i Luften uden at rore ved Hunnen end sige ved Vandskorpen med dem. Hannen sidder temmelig langt tilbage paa Hunnen, idet Forbenene lægges om- kring Hunnens Mellemryg lige foran Mellembenene og slutte fast om Hunnens Sider; dens Fortarser ligge langs henad Hunnens første Bugled, convergerende stærkt mod hinanden. Hannen holder sig i denne Stil- ling saa fast til Hunnen, at der maa anvendes Kraft for at rive dem fra hinanden, og Hannen lader sig heller ikke forstyrre af, hvad man gjør ved Parret eller ved Hunnen i Særdeleshed; men heller ikke Hunnen synes at afficeres af, at den har Hannen at slæbe paa, den staar lige godt ret paa Vandfladen for det, og gebærder sig overhovedet, som om den var frank og fri; selv om Parret tages op af Vandet med Hænderne, bliver Hannen dog siddende, og Hunnen gaar, springer, kravler, svømmer og roer lystigt afsted, som om den ikke havde noget at slæbe paa. Som Prøve paa, hvor fast de holde sammen, skal jeg anføre mine Forsøg med saadant et Par, Jeg tog et Par af H. aptera med Vandketseren og satte det strax i en stor Krukke med Vand. Her arbeidede Hunnen stærkt, og ved stadigt at løbe Panden mod Krukkens Sider, sank den snart ned i Vandet, men fortsatte desuagtet sine Bevægelser, som først fik Character af Roning, nemlig saa længe Kroppen flød paa Vandet, og senere af Svømning. Da jeg yder- ligere gav Parret et Par Dukkerter, sank det til Bunds 93 og laa her nogen Tid uden Bevægelse, indtil jeg pirrede ved det, og det saa steg lodret i Veiret; uagtet nu Hannen hjalp noget til ved at gjøre Svømmebevægelser med sine Mellembeen og Bagbeen, naaede Hunnen kun op over Vandet med Hovedet, og Parret sank atter til Bunds. Efter en 10 Min. Forløb rørte jeg atter ved Hunnen, og Parret svømmede atter op og holdt sig nogen Tid svømmende under Vandspeilet. Kort efter tog jeg Dyrene op af Vandet, og efterat de vare lidt tørrede, satte jeg dem atter ned i Krukken, men Hunnen kunde ikke staa paa sine Been, og Parret sank snart dybere og dvbere ned i Vandet, saa at kun et lille Stykke af Hunnens Forryg laa tør i Vandspeilet; dog var det tilstrækkeligt til at holde dem flydende, da jeg denne Gang lod dem i Ro. Hidtil havde Hannen for- holdt sig aldeles ubevægelig, fastklamret til Hunnen, kun, som før omtalt, roende lidt med Benene, da Parret steg til Veirs fra Bunden, men efter at have flydt en halv Times Tid paa Hunnen, selv helt under Vand, blev den kjed af Situationen og begyndte at løse sine For- been fra Omklamringen; dog herved brødes Vandspeilet, og Hunnen med Hannen paa Ryggen sank nu til Bunds; her rev Hannen sig løs og lod Hunnen ligge, medens den selv steg op til Vandets Overflade og kravlede op af Vandet og opad en Kvist, som stak ned i det. Hannen klattrede navnlig ved Hjælp af Forbenene, og efter at være kommet temmelig høit tilveirs, begyndte den at torre og pynte sig paa bedste Maade. Hunnen blev imidlertid liggende som død paa Bunden af Vandet et Kvarters Tid, og havde nu i Alt været omtrent en Time under Vand, men da jeg saa rørte ved den, viste der sig dog at være Liv i den, og den klavrede lang- somt op ad en Plantestengel; dog klavrede den ikke heelt op af Vandet, men klamrede sig snart fast til Stenglen under Vandet, saa at jeg maatte pirre stærkt 94 ved den for at bringe den op til Luften. Den viste alt- saa saare liden Trang til at respirere atmosphærisk Luft, men rimeligvis er den ogsaa bleven trag og villie- løs af den lidte Medfart. Den i det Foregaaende givne Beskrivelse af Vand- løbernes Færd er hentet fra de fuldkomne Dyr, Imagines, men den gjælder i det Væsentlige ogsaa Larverne. Dog ere Larverne mindre kraftige end Imagines, og de lade sig lettere end disse slaa ned i Vandet, ligesom de ogsaa have langt vanskeligere ved atter at komme op over Vandspeilet og staa paa Benene. Larverne holde sig ogsaa langt mere til Vandbredderne og Vandplanterne, og lade sig lettere af Bevægelser i Vandet bringe til at søge Tilflugt paa det Tørre. Naar man ketser i Vandet og afsøger Bredder og Vandplanter med det Samme, vil man derfor som oftest, ialtfald om Forsommeren, ved Siden af faa Imagines faae Ketseren mere eller mindre fuld af Larver. Dog hvis Vandfladen er speil- blank og Veiret stille, kan man undertiden se større Strækninger ligesom strøede med Larver, og de kunne da findes samlede i tusindvis paa et ringe Areal. De svømme i det Hele taget længere Tid og bedre under Vandet end Imagines, og man seer dem ogsaa ofte svømme længe under Vandspeilet saavel paa Ryggen som paa Bugen; men op over dette kunne de kun vanskeligt reise sig, og naar de blive trætte, synke de udmattede i en opreist Stilling til Bunds, hvorfra de atter gjentagne Gange efter nogen Tids Hvile stige op- efter. At de ogsaa i det Frie jævnligt svømme under Vandet, slutter jeg deraf, at man ved at ketse paa aabne Steder i Vandet ikke sjeldent faar flere Larver i sin Ketser, end man har seet Dyr staa paa Overfladen. Komme de ned under Vandet og ikke faa Leilighed til atter at kravle op af dette paa Stilke og Blade, dø de ogsaa temmelig hurtigt, omend enkelte i Modsætning til 95 det store Flertal kunne leve eller vegetere dagvis under Vandet. Tager man Larver med sig i vandfyldte Glas, vil man sjeldent faa nogen levende hjem. Til Slutning skal jeg tilfoie nogle Iagttagelser om Velia currens, som jeg traf i Selskab med Hydrometra aptera. Først maa mærkes, at den staar anderledes paa sine Been end Hydrometraen, idet den stikker Mellembenene helt ud til Siderne, saaledes at Tarserne komme til at staa ligesaa langt bag Fortarserne som foran Bagtarserne. Dernæst er dens Bevægelse et hur- tigt Løb, idet den .skiftevis gjør korte, hurtige Slag med det hoire og det venstre Mellembeen. Veliaen er over- hovedet et langt livligere Dyr end Hydrometraen, altid i livlig Fart paa Vandet, eller paa dettes Bredder, op og ned. Dog foruden at løbe ovenpaa Vandet, svømmer den ogsaa rask under Vandspeilet med Ryggen opad, idet den bruger Mellembenene til åt gjøre samtidige Rotag med. Den kan desuden løbe langs henad Vand- skorpens Underside, altsaa med Ryggen nedad; eller den ligger med Kroppen paa Vandet og Bagbenene i Vandspeilet, men roende med Mellembenene. Endelig ligger den undertiden stille, med Benene trukne ind til Kroppen, enten under Vandspeilet eller ovenpaa dette; i første Tilfælde omgivet af en Luftsæk, som dog lette- lig brister, hvorefter den kommer til at ligge frit oven- paa Vandet. Vandløberne overvintre vistnok som fuldkomne Dyr; thi ganske tidligt om Foraaret ser man Imagines staa paa Vandet, og først senere kommer der Larver og Nympher. til. Larver og Nympher voxe temmelig hurtigt, og allerede i de første Dage af August har mine indfangede Nympher (Hydr. lacustris) forvandlet sig til Imagines. Hvor de overvintre er ikke saa let at afgjore. De Geer, |. c. p. 313, siger om Vandloberne: »quils paroissent au printems des que les glaces sont 96 fondues« og »qwil faut sans doute qu’elles ayent passé lhiver sous l'eau et peut-étre bien dans la fange pour se garantir contre les rigueurs du froid.« Mod For- modningen om Overvintringen under Vandet synes vel deres Frygt om Sommeren for at dykke at tale, og den ringe Evne, som de paa denne Aarstid som oftest have til at modstaa Følgerne af Neddykningen, og endnu mere den Omstændighed, at man om Vinteren efter "flere af vore Samleres Fortælling træffer dem paa Land ved at sigte langs Vandbredder (selv erindrer jeg ikke at have truffet dem paa denne Tid af Aaret). Men påa den anden Side kunne Larverne undertiden, omend kun undtagelsesvis, leve indtil et Par Døgn under Vandet, jfr. det Foregaaende. En lagttagelse af Fallen, He- miptera Sveciæ, p. 161, om at have truffet dem ved Vintertide, medens Jorden var frossen og snedækket, paa Vandet i en aaben Skovkilde (»plura individua aptera (vistnok Imagines) in fonte silvestri Esperød D. 4, Dec. 1808, terra gelata et nive obtecta, supra aquam alacriter currentia vidi«) synes ogsaa at tyde paa en Overvintring i eller under Vandet. Vandløberne leve vistnok af Insekter, som af Regn og Blæst blive slaaede ned i Vandet. Allerede De Geer, l. c. p. 317, siger om dem: »Elles sont carnacieres et se nourissent des Insectes qu’elles peuvent attraper. Je leur ai souvent donné des Cousins, et des que jen jettois un sur l’eau, elles sautoient dessus et s’en sai- sissoient avec les deux courtes pattes, et introduisoient la pointe de la trompe dans son corps pour le sucer. Quelquefois deux ou trois Punaises se jettoient sur un méme Cousin et sembloient vouloir s’en disputer la possession.« Dyrenes blodsugende Levemaade er saa- ledes længst slaaet fast, og ikkun Laporte skal efter Burmeister, Handb. d. Entom. II. p. 210, fortælle, at de ede Vandplanter, skjondt en saadan Aiden synes 97 temmelig uforenelig med Bygningen af deres Næb. Og- saa jeg har iagttaget, at Vandløberne udsuge Insekter, og deriblandt ogsaa Myg, som jeg gav dem; men den Art, som jeg til Opklaring af dette Punkt anstillede mine Forsøg med, nemlig Hydr. lacustris, var langtfra saa villig til at tage fat, som De Geers Forsøgsdyr synes at have været, og nogen øieblikkelig Kasten sig over Byttet har jeg aldrig seet. Det første Indtryk, jeg fik, var at de aldeles ikke brød sig om de Fluer, som Jeg kastede ned til dem i Vandet; de vendte; nemlig ganske ligegyldig Ryggen til dem, eller lode dem uænd- sede, om de saa laa lige for Øinene af dem. Men da jeg gjentog mine Forsøg og ikke lod mig afskrække af deres tilsyneladende Ligegyldighed, men gav dem god Tid at betænke sig i, saa saae jeg, at en eller anden af Vandløberne vendte sig mod den halvdruknede Flue eller Myg, satte sine Forbeen paa den eller omfattede den meer eller mindre med Forbenene, og dernæst sænkede sit Næb ned i Dyret og vedblev ufortrødent at suge en halv Times Tid eller saa. Jeg skal nærmere omtale et Par Forsøg. Jeg fangede en Syrphus (ribesii?), som jeg berøvede den ene Vinge og kastede ned i Vandet til en lille Flok Vandløbere. Syrphusen kom til at ligge paa Siden og sprællede med Benene i Luften i længere Tid, indtil en Nymphe blandt Vandløberne vendte sig mod den, dog uden at turde binde an med den. En Imago var der- imod dristigere, men blev stadigt slaaet tilbage af den sprællende Flue og forlod den derfor. Jeg vendte nu Syrphusen om, saaledes at Benene kom ned i Vandet og Vingen laa i Vandskorpen, hvorpaa en Vandløber atter?nzrmede sig, tog fat paa den med Forbenene og stak sit Næb ind i den bag Scutellum. Da Syrphusen paa Grund af Stikket (Tægerne have som bekjendt vel udviklede Spyttekjertler med Beholder eller Sproite) var 98 blevet mattere og ikke bevægede Benene længere, trak Vandloberen sit Næb ud, saa at der kom en lille Draabe Blod af Saaret, og stak det atter ind i Fluen mellem dennes Hoved og Bryst, og nu sugede den saa ivrigt, at jeg med en Pind kunde skyde Vandløberen baglænds henad Vandfladen. Da jeg, efterat den havde suget en 10 Min., pirrede stærkt ved den, forlod den Fluen, men gik atter paa den efter et Par Minuters Forløb. En ånden Gang tog jeg et større Stankelbeen, en Limnobia, og kastede den, med den ene Vinge afrevet, i Vandet. I en halv Time var den aldeles ringeagtet, uagtet den laa midt i en Fiok Vandløbere, som selv om de kom til at røre ved den, vendte sig bort fra den. Dog da Stankelbenet nu bevægede Benene lidt stærkere, foer en Vandløber til og greb den med For- benene bagfra om Spidsen af Bagkroppen og slog den ned i Vandet, saa dens Been kom til at ligge i Vand- skorpen. Derpaa stak den sit Næb ind i Bagkroppen — af Stankelbenet og sugede en 5 Min.; dog da Stankel- benet rørte det ene Been temmelig stærkt, kravlede Vandløberen med sine Forbeen langs henad dens Bag- krop, indtil den naaede Brystet, som den derpaa om- fattede stærkt med dette Par Been; derefter stak den sit Næb ind i Stankelbenets Bryststykke og sugede uafbrudt en halv Time, men slap saa, forskrækket af en anden Vandlober, som kom den for nær. Saaleenge Vandløberne suge, forholde de sig som oftest stille og rolige, men kunne dog ogsaa forandre Plads, idet de, hvis det er et større Bytte, de have erobret, skyde det foran sig, eller hvis det er mindre, enten ligeledes skyde det foran sig eller ogsaa hoppe med det, holdende det oppe i Forbenene. Det fremgaaer af det Foregaaende, at Vandløberne mangle Mod og Styrke til at angribe og overvælde større Insekter, som have fri Raadighed over deres 99 Muskelkraft, og at disse forst angribes, naar de halvt druknede ere ude af Stand til ret at sætte sig til Mod- verge. Man seer derfor. ogsaa, at medens de ikke ere bange for at angribe en Stueflue, som ligger heelt nede i Vandet med Vingerne i Vandskorpen, flygte de rædde for den, naar den løber omkring paa Vandfadets Sider og kommer dem for nær, naar den vil ned at drikke Vand. Det vilde ogsaa være heelt urimeligt at antage, at Vandløberne skulde kunne fange Insekterne i Flugten ved at hoppe op efter dem; thi dertil er deres Hop for usikkert, og deres Forbeen for lidt byggede og for daarligt stillede som Fangbeen. Anderledes Iyder Schummels Forklaring, 1. c. p. 28; thi han siger: »Ihre Nahrung besteht aus kleinen, mückenartigen Zweiflüglern, die sie mit Hülfe der Vorderbeine im Sprunge sehr geschickt erhaschen und dann aussaugen«; men det vil let sees, at Schummels Udtalelse aldeles strider mod min Fremstilling, saaledes som jeg i det Foregaaende har givet den, stottet paa lagttagelser. Som Tegerne i Almindelighed have ogsaa Vand- loberne en egen Lugt, som allerede De Geer omtaler, l. c. p. 318. Her hedder det nemlig: »En écrasant ces Punaises, on leur trouve la méme odeur desagréable qua toutes celles du méme genre, et en particulier aux Punaises des lits.« Dog maa jeg hertil bemærke, at jeg ikke har fundet Lugten saa gjennemtreengende og end langt mindre saa ubehagelig som hos den be- rygtede Veeggetege. Stinkekjertlerne have det sædvan- lige Leie ovenpaa Bagbrystets Sternaldeel, men deres Udforingsgange ere forenede i en fælles Pore eller Aab- ning i Midtlinien af samme Sternaldeel®*); iøvrigt findes *) Det er ogsaa dette usædvanlige Sted, som maa have bragt en saa skarp Undersoger som Schiödte, Nat. Tidsskr. 3. R. 100 denne Pore som sædvanligt kun hos Imagines, og er saaledes for denne Families Vedkommende et af de sikkreste og bedste Kjendetegn paa Opnaaelsen af dette Udviklingstrin. 6. B. p. 264, til at oversee Poren; thi i og for sig er den som oftest særdeles tydelig og ioinespringende, og selve Kjertlerne med deres mellemliggende Kjeriels@k ere,” omend smaa, dog lette at eftervise saavel paa friske Dyr som paa saadanne, som have ligget selv længere Tid i Spiritus. Nya Tillags till Professor Schiödtes »Fortegnelse over de i Danmark levende Tæger«. Af 0. M. Reuter. Nærværende Afhandling blev skrevet under Forfatterens Be- søg her i Kjøbenhavn i Vinteren 1880—81 og blev i denne Form tilbudt Prof. Schiödte til Optagelse i det af ham udgivne »Natur- historisk Tidsskrift«. I de forløbne 7 Aar er der intet fremkommet i Literaturen, som kan have forandret Betydningen af samme Af- handling, og naar derfor Redacteuren nu med Forfatterens Sam- tykke lader den trykke i »Entomologiske Meddelelser«, maa han udtale sin Tak for det gode Bidrag til Kundskab om danske Tæger, som Prof. O. M. Reuter, hvis Autoritet indenfor denne Orden vel maa ansees for den øverste, her har ydet. Red. I Naturh. Tidsskr. 3. R. 6. B. p. 161—231 har Professor Schiödte publicerat en förteckning 6fver Dan- marks Hemiptera Heteroptera, upptagande 309 Arter, hvilket antal genom några senare offentlig gjorda tillägg ökats till 314. Entom. Medd. H. 3. 7 102 Genom Professor Schiödtes välvilja har jag varit i tillfälle att genomga de Universitets-Museum i Köpen- hamn tillhöriga Hemiptera og dervid i den danska sam- lingen funnit flere arter, hvilka pa senare tider dels af Professor Schiödte sjelf, dels af Conservator Lövendal och Herr O. G. Jensen blifvit tagna i olika delar af landet och ännu icke äro angifna för den danska faunan. Äfven ur Candidat Schlicks rika privatsamling har jag antecknat manga novitier för densamma. Antalet sa- dana uppgar till 30, och da härtill kommer en art, som redan af Fabricius anforts for Danmark, men af senare författare orätt tolkats, Okas nu de hittills kinda danska Heteroptera derhän, att deras numerär stiger till 345 species. Pa grund af dels ofullständiga dels rent af felaktiga diagnoser i atskilliga af de allmänt använda hemiptero- logiska handböckerna, insmyga sig lätt oriktigheter vid artbenämningarne; och liknande förteckningar fran andra länder, som den Professor Schiödte lemnat för Danmark, ‘iro ej sällan långt ifran fria från sadana, isynnerhet hvad beträffar den kritiska familj, Professor Schiödte benämner Acanthix, af hvilken många arter till senaste tider allmänt anförts under orätta namn. Under mina förstudier för min »Hemiptera Gymnocerata Eu- ropæ« har jag emellertid gjort bekantskap med Fallens, Zetterstedts, Sahlbergs, Bohemans, Thomsons och äfven Bärensprungs, Fiebers med fleres typer och derigenom blifvit i tillfälle att införa ätskilliga rättelser i nomen- klaturen. Härigenom har jag äfven kunnat beriktiga de fa oriktiga namn, som finnas i Professor Schiödtes för- teckning, och hvilka litt förklaras, då forfattaren icke sett resp. auktorers typexemplar; några af dessa namn anföras äfven af Professor Schiödte sjelf med reser- vation. 103 Pa grund af ofvanstaende torde detta tillägg till Professor Schiödtes »Fortegnelse over de i Danmark levende Tæger« icke sakna allt interesse för den danska entomologen, och anhällar jag derföre vördsamt om en plats i »Naturhistorisk Tidsskrift« för detta lilla bidrag till Danmarks Hemipterfauna. Fam. Cimices. 11a. Gnathoconus albomarginatus. Cimex Fabr., S. Rhyng. 179, 121. Fieb., Eur. Hem. 366, 1. — Denna art, som förut icke blifvit funnen under sa nordlig breddgrad, år tagen i nägra exemplar af Cand. Schlick pa Lolland, Falster och Langeland under maj—juli mänader. — Den är större än Gn. picipes Fall. och skiljes lätt derigenom att hufvudets sidolober räcka utanför clypei spets samt att hemielytrernas sidostrimma är hvit och bredare samt försedd med en tydlig serie af intryckta punkter. 35a. Meadorus“) Fieberi. Elasmostethus Jakovl., Kasans Univ. 1864, 125. Clinocoris Reuter, Entom. Tidsskr. I, 135, 3. — Flere exemplar äro funna i Jylland af Professor Schiödte. — Den liknar mycket M. griseus Linn., men utmärkes genom mörkare grundfirg, helt svartbruna antenner hos hanen, längre rostrum, vidare genom buken, som år för- sedd med svarta intryckta punkter, genom de åfven under- till svarta bakhörnen af connexivi segment och isynnerhet genom pronoti utåt tandformigt utdragna framhårn. 62. Orthostira gracilis Fieb. — År enligt Thomson och andra icke Fallens Tingis parvula, hvilken deremot är synonym med QO. obscura H. Sch.; detta senare namn mäste vika för det af Fallen tidigare gifna. 63. Campylostira verna Fall. — Af denna art har Cand. *) Slägtnomenklaturen, likasom systemet i dess helhet, år i denna förteckning oförandradt den samma, som den af Pro- fessor Schiödte använda. 7# 104 Schlick pa Damhus mosen den 30. April 1879 funnit ett exemplar af den högst intressanta, langvingade formen, som först är 1879 beskrefs af Puton i hans Synopsis des Hemipteres de France, I, p. 93, och af hvilken förut endast ett exemplar, taget i närheten af Lille, år bekant. 93a Scolopostethus decoratus Schill. Reut. Ann. Soc. ent. France 1874, 561, 7. Lygæus melanocerus Thoms. Opuse. ent. 202, 56. -- Funnen pa Bornholm af Cand. Schlick. 93». Scolopostethus adjunctus Dougl. et Scott, Brit.- Hem. Lygæus decoratus Thoms. Opusc. ent. 201, 54. — Funnen flerestädes af Cand. Schlick. — Mycket lik Sc. affinis Schill., men afvikande genom de af Thomson |. c. angifna karakterer. 100a. Stygnocoris pygmeus. Rhyparochromus Sahlb., Mon. Geocor. Fenn. 60, 9. Lygzus pilosulus Thoms. Opuse. ent. 188, 19. — Ett exemplar från Bornholm förvaras i Cand. Schlicks samling. — Denna art liknar S. sabulosus Schill., men år mindre och utmårkes i synnerhet genom den fjerde antennleden, hvilken alltid år mycket långre i för- hållande till den tredje, än hos nyssnåmnda species. 105a. Peritrechus geniculatus. Pachymerus Hahn Wanz. I. 68, f. 41. Lygaus puncticeps Thoms. Opusc. ent. 193, 31. — Tagen på Sjælland, Fyen och Bornholm. — Har till senaste tid i mänga samlingar stätt sammanblandad med P. nubilus Fall., från hvilken den likvål skiljer sig genom tydligt tjockare antenner, större, starkare utstaende ögon, mer aflangt och baktill smalare pronotum samt starkare punkteradt hufvud. 117. Plinthisus pusillus Scholz. — Af denna art har Cand. Schlick funnit en hane af den vtterst sällsynta langvingade formen. 125a. Hebrus ruficeps Thoms. Opusc. ent. 395. Sahlb., Syn. Amp. et Hydr. Fenn. 266, 2. — Den kortvingade, nästan ‚larvlika formen af denna art år funnen i några exemplar pa Nordsjælland af Professor Schiödte. — Afviker från H. pusillus genom mindre storlek, hufvud och äfven framdel af pronotum röda samt särdeles genom betydligt kortare första antennled. 143. Metastemma — p. 199 i Prof. Schiödtes catalog. — Den 105 här till detta slägte med reservation hänförda larven är larv till Nabis lativentris Boh. och har af Costa blifvit beskrifven såsom egen art under namn af N. myrmicodes. 147. Nabis boops Schiödte 1. c. 200, 147. Stälia Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1871; Ent. Monthl. Mag. 1880, 175. — Af denna särdeles distinkta art, som äfven blifvit funnen vid Berlin och i Finland, eger Cand. Schlick ett langvingadt exemplar. - Denna form företer bland annat den olikhet med andra Nabis-arter (förutom N. pilosulus Fieb.) att flygvingarnes fält saknar den lilla in i fältet aterlöpande nerv, som hos dessa utgår från nervus subtensus. 150. Nabis lineatus Dahlb. Vet. Ak. Handl. 1850, p. 228. Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1872, Nr. 6, p. 69. Nabis Ha- riolus Schiödte 1. c. 201, 150. — Det enda hittills kända langvingade exemplaret af Dahlboms N. lineatus har af Professor Schiödte beskrifvits under namn af N. Hariolus. För öfrigt är arten känd endast med ytterst starkt af- kortade täckvingar och i denna form funnen i Finland, pa Gotland, nära Berlin, i norra Frankrike och södra England; danska kortvingade exemplar har jag icke sett, men mahända hafva dessa blifvit förbisedda af samlare pa grund af att de icke ansetts fullt utbildade. 151. Nabis longipennis Schiödte p. 201. — De under detta namn anförda exemplaren betraktar jag sasom blott en varietet af N. ferus Linn. N. longipennis Costa är en annan, god art, som tillhör medelhafsländerna och Afrika, hvarest den går ända ned till Cafferlandet. Den år redan tidigare beskrifven af Germar under namn af N. capsi- formis. Costas beskrifning ar emellertid sa dalig, att man icke ur densamma kan med säkerhet igenkänna hans art, och jag har äfven tidigare i Öfv. af Vet. Akad. Förh. 1872, Nr. 6, p. 73 citerat denna, ehuru orätt, säsom mähända en varietet under N. ferus Linn. 164. Teratocoris notatus Schiödte 203, 164. — Det är endast med reservation, som Professor Schiödte anför denna fran Dalmatien beskrifna art. Jag har i Berliner museet undersökt Bärensprungs typexemplar och funnit, at detta representerar endast en mycket mörk varietet af samma species. De danska exemplaren stämma emeller- 106 tid fullkomligt Öfverens med typexemplaren af Bohemans T. antennatus, hvilken jag sett i Stockholm, och hvilken art i hög grad varierar till färgen. Hvilket species Pro- fessor Schiödte upptagit under namn af T. antennatus p. 203, 163, är mig deremot obekant, da jag icke kunnat finna denna i samlingen. Mahinda följande, hvilken äfven utgör en del af Flors Miris antennatus. 164a. Teratocoris Saundersi Dougl. et ‘Scott Ent. Monthl. Mag. 1867, p. 46. Reut. Rev. crit. Caps. 10, 3. — Ett enda exemplar stär i Universitetets museum, taget af Herr O. G. Jensen, förmodligen nära Horsens. 181. Phytocoris dimidiatus Schiödte 1. c. 207, 181. — De danska exemplaren höra till Ph. longipennis Flor, hvilken äfven citeras såsom synonym af Professor Schiddte, men som enligt nyare undersökningar visat sig vara en från Kirschbaums Ph. dimidiatus skild art. 197a. Lygus cervinus H. Sch. Wanz. I. f. 617. Reut. Rev. crit. Caps 48, 4. Orthops Fieb. Eur. Hem. 278, 5. Capsus lucorum Boh. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1849, 278, 5. Thoms. Opusc. ent. 425, 28. — Af denna hufvudsakligen pa lind lefvande art har Cand. Schlick funnit några exemplar på Lolland. 198a. Lygus viridis. Phytocoris Fall. Hem. Sv. 98, 33. Reut. Rev. crit. Caps. 50, 7. — Ett exemplar år funnet af Cand. Schlick vid Maribo pä Lolland. Den liknar L. contamina- tus Fall. men skiljer sig genom pronoti bakbrädd och clavus, som äro svartbruna. 198». Lygus lucorum. Capsus Mey. Rhynch. Schweiz, 46, 3. Lygus Fieb. Eur. Hem. 215, 9. Reut.. Rev. crit. Caps. 52, 9. — Denna art, som i synnerhet träffas pa Artemisia, ar tagen i nagra exemplar pa Fyen samt i Jylland af Cand. Schlick. — Fran L. contaminatus, hvilken den något liknar, afviker den genom bredare, kortare och mer robust kropp, ofvan grén abdomen, starkare, alldeles svarta taggar pa de opunkterade tibierna, m. m. 200a. Peeciloscytus brevicornis Reut. Ofv. Fin. Vet. Soc. Förh. XXI, 201. — Flere exemplar fro tagna i Jylland af Prof. Schiödte. Detta fynd år ett bland de mest öfver- raskande, enär arten förut är kind endast fran Turkestan, men det egna häri förklaras mähända derigenom, att den 107 i många samlingar (sa t. ex. i samlingar från Ungarn) torde vara hopblandad med P. unifasciatus Fabr. Den afviker emellertid fran denna, som den till färg och teck- ning liknar, genom en mycket mindre storlek och starkare glans; fran P. cognatus Fieb. skiljer den sig genom större, bredare och robustare kropp samt gula antenner; från P. vulneratus Wolff skiljes den genast genom färgen; och från alla dessa arter afviker den genom andra antennleden hos hanen, som är blott ytterst obetydeligt eller alls icke längre än pronoti bakrand, äfvensom genom tibiernas taggar, som atminstone pa de främre benparen äro gula eller lergula. 210a. Globiceps selectus Fieb. Eur. Hem. 211, 4. Globic. flavomaculatus Reut. Rev. crit. Caps. 117, 1 (nec. Fabr., Fieb.). — Förekommer bland gras och pa lägre örter och afviker saledes äfven i lefnads sättet fran Gl. flavomacu- latus, som den mycket liknar, men fran hvilken den emellertid skiljer sig genom en annan byggnad af hufvudet, särdeles hos honan, och af hanens kopulationstänger; hufvudet är i synnerhet hos honan mycket mera konvext in hos flavomaculatus Fabr., Fieb., hvilken blifvit funnen pa Slanbuskar i Jylland, den nordligaste hittills kända gräns för denna art. De skandinaviska författarenes flavo- maculatus är nämligen icke den Fieberska arten, utan Gl. selectus. Gl. selectus Fieb. år i Danmark tagen pa Fyen, Møen, Lolland och Falster. 215a. Orthotylus angustus. Capsus H. Sch. Wanz. I. Ortho- tylus Fieb. Eur. Hem. Reut. Rev. crit. Caps. — Ett enda exemplar förvaras i Universitetets museum, funnit af Herr O. G. Jensen i närheten af Horsens. 215». Orthotylus concolor. Capsus Kirschb. Rh. Wiesb. 155, 20. Orthotylus Fieb. Eur. Hem. 289, 5. Reut. Rev. crit. Caps. 136. — Funnen af Conservator Lovendal i Dronning- lund i Jylland på Sarrothamnus. 216. Orthotylus nassatus Fabr. nec aut. recent. Lygæus Fabr. as Mant. II. 304, 251. Capsus striicornis Kirschb. Rh. Wiesb. 143, 14. Orthotylus Fieb. Eur. Hem. 289, 7. Reut. Rev. crit. Caps. 134, 7. — Jag har undersökt Fabricii i Köpen- hamns museum förvarade typexemplar, hvilket (sasom 108 jag redan länge anat till följe af Fabricii beskrifning (»parvus etc.« och uppgiften om dess förekomst pa Tilia) år identiskt med Kirschbaums O. striicornis, som i Sverige och Finland år funnen just på detta tråd. Fabricii exem- plar uppgifves vara taget i Köpenhamn. Fallens och nyare författares O. nassatus måste derföre förändra namn, och foreslår jag för denna pa al, sälg, vide och äppel lefvande art benämningen O0. marginalis (Phytocoris icterocephalus Hahn är nemligen icke synonym med senare auktorers O. nassatus, såsom Fieber trott.). 216a. Orthotylus viridinervis. Capsus Kirschb. Rh. Wiesb. 142, 13. Orthotylus Reut. Rev. crit. Caps. 68, 240. — Af denna pa alm lefvande art har Cand. Schlick tagit några exemplar vid Tuborg nära Köpenhamn. 216». Orthotylus tenellus. Capsus Fall. Hem. Sv. 103. 50. Orthotylus Reut. Rev. crit. Caps 133, 5. Capsus angustus H. Sch. Mey. Rhynch. Schweiz, 56, 19. Orthotylus Fieb. Eur. Hem. 288, 1. — Ett enda exemplar förvaras i Univer- sitetets museum, funnet af Herr O. G. Jensen i närheten af Horsens. 222a. Atractotomus forticornis. Capsus Muls. et Rey, Opusc. ent. I, 148 (forte). Atractotomus Reut. Hem. Gymn. Eur. I, 97, 8 (forte). — Cand. Schlick har den 7. september 1871 på Strandveien vid Kjøbenhavn, enligt uppgift på Cratæ- gus, funnit flere exemplar af en Atractotomus-art, hvilken torde vara den förut i Frankrike vid Mont-Dore och Metz funna A. forticornis Muls. et Rey, ehuru antennernas andra led år något slankare och långre ån min beskrifning i Hem. Gymn. Eur. 1. c. vidhandenger.*) Da jag emellertid icke eger nagot exemplar af de franska författarenas art till jämförelse, anser jag bast att atminstone tills vidare anse den danska arten dermed identisk. (Med ingen annan känd art kan den förvexlas). Äfven hanen, som ännu är obeskrifven har spolformig andra antennled. 225. Oncotylus punctipes Reut. Rev. crit. Caps. 144, 3; Hem. Gymn. Eur. II, 279, 6. O. Tanaceti Schiödte 1. c. *) Möjligt är nemligen att andra antennleden hos det af mig be- skrifna Mulsantska typexemplaret efter döden hopfallit och derigenom blifvit bredare. 109 216, 255. — Denna art, hvilken är Herrich Schäffers och Kirschbaums Capsus Tanaceti och Fiebers Oncotylus Tana- ceti, är deremot icke Falléns Phytocoris Tanaceti, enligt hvad undersökning af denna författares typexemplar ut- visat. Flor beskrifver den rätta Fallénska arten, hvilken tillhör genus Macrocoleus Fieb., under namn af Capsus Tanaceti. - 229a. Plagiognathus albipennis. Phytocoris Fall. Hem. Sv. 107. Capsus Kirschb. Rh. Wiesb. 92. Flor Rhynch. Livl. I, 598. Agalliastes Fieb. Eur. Hem. 311. Plagiognathus Reut. Rev. crit. Caps. 182, 7; Hem. Gymn. Eur. I, 80, 10. Agalliastes Verbasci Schiödte 1. c. 218, 237 (nec Mey). — Denna art lefver uteslutande pa Artemisia-arter. Capsus Verbasci Mey., som till färgen är de ljusa varieteterna af densamma icke olik, är en annan södra och mellersta Europa tillhörande art, som hör till mitt genus Campy- lomma (Hem. Gymn. Eur. I. p. 52). 230a. Apocremnus betuleti. Phytocoris Fall. Hem. Sv. 97, 41. Psallus Reut. Rev. crit. Caps. 160, 2; Hem. Gymn. Eur. I, 110, 8, II, 302. — Funnen i Jylland af Professor Schiödte samt i Nordsjælland af Cand. Schlick. — Den år större än A. ambiguus, honans färg drager mera i rödt och dess antenner aro mycket mörkare; hanens genitalsegment år undertill försedt med en langsgaende kål, som saknas hos A. ambiguus. 234a. Psallus varians. Capsus H. Sch. Wanz. I. fig. 608. Psallus Fieb. Eur. Hem. 309, 14. Reut. Rev. crit. Caps. 172, 15; Hem. Gymn. Eur. I, 138, 33. — Lefver på ek och bok. Funnen vid Horsens af Herr O. G. Jensen. Jag har tagit den i stor mängd vid Klampenborg, i juni 1870. 234v. Psallus diminutus. Capsus Kirschb. Rh. Wiesb. 170, 28. Psallus Fieb. Eur. Hem. 309, 16. Reut. Rev. crit. Caps. 174, 16; Hem. Gymn. Eur. I. 140, 35. — Lefver på ek. Jag fann den i juni 1870 talrik vid Klampenborg; den har äfven senare blifvit funnen i Kjøbenhavns omnejd af Cand. Schlick. 234c. Psallus albicinctus. Capsus Kirschb. Rh. Wiesb. 172, 29. Psallus Fieb. Eur. Hem. 307, 5. Reut. Rev. crit. Caps. 175, 17; Hem. Gymn. Eur. I, 148, 42. — I juni 1870 fann 110 jag några exemplar pa bok vid Klampenborg, den hittills kända nordligaste localen för denna lilla vackra art. 234a. Psallus vitellinus. Capsus Scholz, Arb. u. Verh. Schles. Ges. 1846, 26, 40. Psallus Fieb. Eur. Hem. 307, 9. Reut. Hem. Gymn. Eur. I, 137, 32, Tab. VII. fig. 1. — Af denna art, hvilken hittills icke tagits nordligare iin i Mecklenburg, iro fyra exemplar funna vid Langenso pa Fyen af Cand. Schlick. . 234e. Neocoris Bohemani. Phytocoris Fall. Hem. Sv. 106, 58. Capsus Flor, Rhynch. Livl. I, 625, 99. Plagiognathus Reut. Rev. crit. Caps. 184, 8. Neocoris Dougl. et Scott, Brit. Hem. 424, 1. Reut. Hem Gymn. Eur. I, 57, 2. Capsus furcatus H. Sch. Wanz. I. figg. 408, 409. Agalliastes albi- pennis Schiödte 1. c. 218, 235. — Denna art, som till färgen icke är olik Plagiognathus albipennis, lefver, sasom äfven Professor Schiödte |. c. anför, i synnerhet på Salix repens. 234. Neocoris nigritulus. Phvtocoris Zeit. Ins. Lapp. 276, 31. Plagiognathus Reut. Rev. crit. Caps. 185, 9. Neocoris Reut. Hem. Gymn. Eur. I, 56, 1. — Ett exemplar år funnet af Cand. Schlick tillsammans med foregående, af hvilken den enligt mycken sannolikhet utgör endast en varietet. 23a. Agalliastes pullus. Plagiognathus Reut. Rev. crit. Caps. 186, 11 Agalliastes Reut Hem. Gymn. Eur. I. 61, 2. — Exemplar från Jylland finnas i Universitetets museum. 240a. Camaronotus perplexus Dougl. Pilophorus Dougl. Ent. Monthl. mag. II, 101, 2 — Denna art har till sista tiden sammanblandats dels med C. clavatus Linn, dels med C. bifasciatus Fabr. (= cinnamopterus Kirschb.). Från den forra, som den år mer lik till kroppsformen, skiljes den genom lifligare fårg på hemielytra, hvilkas bakre hvita tvärband går rakt och oafbrutet &fver vingen, da deremot hos C. clavatus bandet pa clavus står högre, än det på corium. Från C. bifurcatus, hvilken den liknar till hemie- lytras fårg och teckning, skiljes den likvål lått genom sin smalare kropp och i synnerhet derigenom att corium bakom det. hvita bakre bandet icke till hela sin bredd år glånsande och mörkbrunt, utan blott i sin yttre hälft har en sådan oval flåck. — Den år funnen i Sjælland af Cand. 111 Schlick på ek, hvaremot C clavatus lefver pa al, björk, hassel och asp, samt C. bifasciatus uteslutande pa tall. Obs. Slägtnamnet Pilophorus Hahn är af äldra datum in Camaronotus och måste derföre upptagas. 246. (Hoplomachus) bilineatus Schiödte 1. c. 220, 246. — Denna art hör till Orthotylus. Professor Schiödtes citat af Fallens Hem. Sv. är fullkomligt riktigt; deremot är Her- rich Schäffers, Kirschbaums och Fiebers art en annan (= Macrotylus Herrichii Reut. Hem. Gymn. Eur. Il, 200, 6). 249a. Macrocoleus Tanaceti. Phytocoris Fall. Hem. Sv. 83, 13. Capsus Flor, Rhyne. Livl. I, 610, 87. Thoms. Opuse. ent. 450, 115. Macrocoleus Reut. Rev. crit Caps. 145, 1; Hem. Gymn. Eur. II, 223, 6 et p. 305. — Funnen på Tanacetum i Nordskoven på Nordsjælland af Cand. Schlick. 249. Amblytylus nasutus. Capsus Kirschb. Rh. Wiesb. 121, 1. Amblytylus Fieb. Eur. Hem. 319, 5. Reut Rev. crit. Caps. 148, 2; Hem. Gymn. Eur: I, 2141,32 tab. II, ng. 1... Funnen vid Langenso på Fyen af Cand. Schlick. 249a. Amblytylus albidus. Miris Hahn, Wanz. I. fig. 602. Thoms. Opuse. ent. 452, 19. Amblytylus Fieb. Eur. Hem. 318, 1. Reut. Rev. crit. Caps. 147, 1; Hem. Gymn. Eur. II, 209, 1. — Ett enda exemplar är taget vid Faaborg pa Fyen af Cand. Schlick. 252. Dieyphus stachydis Reut. n. sp. Capsus collaris Flor Rhyne. Livl. I, 483, 9 (nec Fall.). Dieyphus errans Schiödte. l. c. 221, 252 (exceptis citatis omnibus). — Förutom i Charlottenlund är denna art tagen äfven vid Horsens af Herr O. G. Jensen. — Den år för öfrigt funnen i Sibirien, Livland, Sverige pa Kinnekulle, i norra Frankrike, i Eng- land och Skotland. Den liknar i hög grad D. errans Wolff (= collaris Fall), men år helt säkert en distinkt art, som lätt bör skiljas genom de kortare antennerna, särdeles den korta första antennleden. Från D. pallicornis Fieb., hvilken den för öfrigt står nära, afviker den genom finare och längre antenner och ben, af hvilka de förra äfven äro annorlunda färgade. äfvensom genom längre och tätare taggar pa tibierna. 257. Myrmedobia coleoptrata. Hanen till denna art (= An- thocoris exilis Fall. nec Schiödte) är funnen pa Fyen och 112 Nordsjælland af Cand. Schlick. — Beträffande densamma se Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1871, 424, 1. 257a. Myrmedobia tenella. Anthocoris tenellus Zett. Ins. Lapp. 265, 6. Myrmedobia Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1871, 425, 2. Anthocoris subtilis F. Sahlb. Mon. Geoc. 79, 9. Idiotropus exilis Schiödte 1. c. 222, 258 (nec Fall., nec Fieb.). — Jag har sett exemplar af bada konen från Lolland och Nord- sjælland. E 259a. Microphysa elegantula. Bärenspr. Berl. Ent. Zeit. 1858. p. 191. Fieb. Eur. Hem. 135, 3. Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1871, 423, 2. — Ej sällsynt och ofta talrik pa gamla risgärden; funnen i bada könen af Cand. Schlick, som tagit den pa Lolland och Langeland. 260. Ectemnus reduvinus. Schiödte 1. c. 223, 260. — Den - under detta namn upptagna arten är den för Fieber o. a. okända kortvingade formen af Temnostethus pusillus H. Sch. Den verkliga Ectemnus år en mycket sydligare art. Egendomligt för T. pusillus är att dess kortvingade form har andra antennleden till största delen gul, medan den langvingade oftast har helt svarta antenner. 269%. Piezostethus lativentris. J. Sahlb. Not. Faun. Flor. Fenn. XI, 287, 61. Reut. Öfv. Vet. Ak. Förh. 1871, 410, 1. — Denna pä Bornholm funna art, som förut är känd blott från Finland och Sverige, anföres i Professor Schiödtes tillägg med tveksamhet under namn af Xylo- coris Rogeri Bär. Jag har i Berliner museet undersökt Bärensprungs typexemplar, hvilket representerar en annan X. ater mera närstaende, men val skild art. 271. Piezostethus cursitans. Schiödte 1. c. 225, 271. — Falléns Anthocoris cursitans år enligt hans typexemplar langvingad form till P. rufipennis Léon Duf. P, formi- cetorum Boh. deremot, hvilken citeras sasom synonym till cursitans, är en god art och bör detta namn quarsta for det species, som asyftas i förteckningen. 278». Salda pilosella Thoms. Opusc. ent. 407, 16. — Vid Kjøbenhavn, Cand. Schlick; vid Horsens, Herr O. G. Jensen. Lefver pa. hafsstrand. — Liknar S. pallipes Fabr., men ar mera längsträckt och afvikar i synnerhet genom den 113 starka, halft upprittstående langa härigheten på hufvud, pronotum och inre hälften af corium. Anm. Beträffande den ofvan använda artnomenklaturen - anhäller jag att fa framhälla det jag numera anser den under namn af Meadorus Fieberi (n:o 35 a) vara den rätta griseus Linn., hvaremot öfriga författares griseus bör heta interstinctus Linn., äfvensom att jag uppfattar Globiceps selectus (n:o 210 a) såsom Slavomaculatus Fabr., såsom äfven Fabricii typer utvisa, hvarför jag kallat Fiebers (och Schiödtes) flavomaculatus cruciatus. Helsingfors i oktober 1887. O. M. Reuter. Carabus clathratus og Tachina pacta. Af Fr. Meinert. Naar man gaaer den Fortegnelse igjennem, som Fr. Brauer i »Die Zweiflügler des kaiserlichen Museums. zu Wien, Il. Systematische Studien auf Grundlage der — Dipteren-Larven nebst einer Zusammenstellung von Bei- spielen aus der Literatur über dieselben und Be- schreibung neuer Formen«, Denkschr. math. naturw. Cl. kais. Acad. Wiss. B XLVII, 1883, har givet over de af ham kjendte Fluelarvers Levemaade, vil man i Slaegts- grupperne Tachinine og Phanin® finde nogle faa, som siges at leve i Imagines af Coleopterer, og deriblandt et Par, som angives at være fundne i Carabide. Det forste Exempel herpaa er fra Aar 1828, da Boheman i Vetensk. Acad. Handl. angav at have faaet flere Stykker af Uromyia curvicauda Fall., udkomne af Bagkroppen paa Harpalus aulicus og ruficornis. Dernæst følger den vel kjendte Beskrivelse af Forekomsten af Tachina pacta Meig. i Carabus violaceus, hortensis, clathratus og can- cellatus. Fundene skyldtes Hr. Chr. Drewsen til Strand- mollen, og de beskrives saaledes af Boie i Naturh. | E ; PO TE ala hal ll TLL eS PTO Tw Ho Et ee ae ee ee ee ud = 115 Tidsskr. B. 2. p. 245: »Im Junius fielen in seeländischen Holzungen Individuen von Carabus violaceus Linn. und Carabus hortensis Linn. durch ihre sichtbare Ermattung auf, während andere ohne äussere Verletzung todt oder sterbend dalagen. Beim Öffnen derselben fanden sich im Hintertheile Fliegen-Larven, die alle innere Theile so vollständig verzehrt hatten, dass nur die äussere Schaale zurückgeblieben. Bei manchen hatten die Larven, je 2 bis 7 in einem Käfer, sich einen Weg bis in das Bruststück und endlich bis in den Kopf gebahnt. Die Verpuppung erfolgte bei allen in der Abdominalhöhle und viele Exemplare der benannten Tachina entwickelten sich 4 Wochen später. Später Puppen derselben Art im Körper von Carabus clathratus Linn. und cancellatus Illiger«. Dernæst omtales ogsaa en Phygadeuon som snyltende atter i Tachina-Larven. Hvad der gjorde det her omtalte Tilfælde af Parasitisme end mere bekjendt, er den Omstendighed, at det allerede nogle Aar ifor- veien var blevet omtalt paa Naturforskermødet i Ham- borg 1830, hvorom der optoges en kort Notits i Isis 1831, p. 1014: »Winthem fügt zu dieser Entdeckung [om Symbius’ Forekomst i Kakerlakker| eine andere. von der Vorkommen der Larve der Tachina pacta in dem Leibe von Carabus gemmatus (9: hortensis Lin.) und violaceus«. Til denne Notits referer atter West- wood, Introd. II. p. 567—68, og vistnok ogsaa Scholtz, Breslauer Entom. Zeitschr. I. p. 5. Efter den i Naturh. Tidsskr. givne Fremstilling maatte man formode, at en Snylten af Tachinaer i Caraber ingenlunde kunde være såa sjælden, og dog gik der mindst et Halvhundrede Aar, fra Juni 1830 eller tidligere til Sommeren 1882, inden et nyt Tilfælde vides at være iagttaget. Det var Russeren Cholodkowsky, som i sidstnævnte Aar fandt Tachina-Larver i Car. can- cellatus og glabratus (foruden lignende Larver i Har- 116 palus ruficornis), og som i Zoolog. Anzeig. 1884, p. 316—19, har skrevet en lille Opsats herom. Det Tilfælde, som her skal fremføres, er altsaa det tredie i Rækken; det er denne Gang en Carabus cla- thratus, som er blevet angrebet, og paa den opstukne Bille sees Hovederne af 2 Tachinaer at stikke frem i Spidsen af Bagkroppen mellem Vingedaekkernes Rand og sidste Bugskinne. Billen blev funden den 11. Juni 1887 paa Vestkysten af Jylland, paa Harboøre, af Hr. Ingeniør Engelhart og med megen Velvillie afgiven til Univ. Zoolog. Museum; den fandtes død, men ganske frisk og blød, uden åt der var noget mærkeligt ved den; først en Maaneds Tid efter iagttoges Fluerne at stikke frem, men da vare de alt tørre. Billen blev tagen i Juni, altsaa paa samme Tid som det først kjendte store Fund, og maa derefter antages at have hørt til det foregaaende Aars Kuld, hvilken Omstændig- hed i Forbindelse med Tachina-Larvernes Fasthæften til Tracheesystemet hos det fuldkomne Dyr, jfr. Cholod- kowsky, umuliggjør Antagelsen af, at Tachina-Larverne kunne være lagte i et tidligere Stadium af Billens Liv. Billen maa altsaa antages at være bleven befængt som Imago, rimeligvis samme Foraar, da Udviklingen af Fluer i Almindelighed og Tachinaer i Særdeleshed pleier at gaae hurtigt for sig. Boies eller rettere Chr. Drewsens Beretning omtalte Larvernes Ophold inde i Caraben, og'deres Fremtrængen ind i Brystet, ja selv ind i Hovedet paa denne, samt hvorledes de forpuppede sig inde i Carabens Krophule, og hertil oplyste Cholodkowsky om, hvorledes de maatte være komne ind, nemlig som spæde Larver gjennem Spiraklerne; men endnu er der ikke givet nogen Forklaring om, hvorledes de fuldkomne Fluer skulle kunne komme ud af den faste, uigjennemtrænge- lige Skal, som en saadan Carab med sammenvoxne 117 Vingedeekker danner; dog herom synes nærværende Til- fælde at maatte kunne give Oplysning, uagtet det paa den anden Side maa indrømmes, at det ikke er nogen naturlig Maade for en Carab at ende paa, efter Døden at blive lufttørret og faae en Naal stukket gjennem Vingedække og Hudskelet. Dette maa saameget mere fremhæves her, som Vingedækker og Bagkrop sikkerligt bindes stærkere sammen ved den gjennemstikkende -Naal, og derved den naturlige Udgang af den lukkede Skal eller Æske klemmes stærkere sammen; ja denne Omstændighed synes netop i dette Tilfælde at have voldt Fluernes Død, idet de nok kunde komme ud med Hovedet, men det tykke, faste Bryststykke ikke har for- maaet at passere den snævre Spalte. Det var tydeligt, at Fluerne havde søgt ud mellem sidste Bugskinne og Vingedækkernes Bagrand, men om de vare trængte frem over eller under sidste Rygskinne af Bagkroppen. var ikke til at afgjøre uden videre. Caraben blev derfor opblødt, og Bagkroppens Bug- skinner boiede ned, og nu saaes tydeligt, hvorledes Fluerne sadde i Klemme med Bryststykket mellem sidste Bugskinne og sidste Rygskinne. Larverne, som efter Drewsens Beretning maa have ligget med Hovedet for- efter, have altsaa vendt sig i Carabens Krophule før Forpupningen, men den ene af Pupperne maa sandsyn- ligvis være kommet til at ligge paa Ryggen, da den ene af Fluerne hår Hovedets Underside vendt opad. Ingen Del af Puppecoconerne stak frem mellem de 2 Skinner, hvilket viser, at Larverne have ladet sig noie med at vende sig og ikke søgt at hjælpe Fluerne paa Vei, og disse have derfor været nødt til ikke blot at aabne deres egen Cocon, men ogsaa at søge at sprænge sig Vei mellem de 2 Skinner, hvortil de utvivlsomt maa have brugt deres store Pandeblære. Entom. Medd. H. 3. [0 0) 118 De her omtalte Fluer høre til Slægten Tachina i videre Forstand og efter al Rimelighed til Arten Fron- tina (Fabricia) pacta Meig. Det kunde ikke betale sig at søge at skaffe bedre Syn af Fluerne ved at ødelægge Caraben, da de for Bestemmelsen vigtigste Organer, Vingerne, ikke kunde være fuldt udviklede. En Spyflue, Lucilia nobilis, snyltende hos Mennesket. Af " Fr. Meinert. Det er en bekjendt Sag og gammel Historie, at det menneskelige Legeme er udsat for Angreb af forskjellige i og paa det snyltende og levende Insekter, og det er allerede en hel, lille Literatur, som Hagen i sin Biblio- theca entomologica kan opføre om Insecta in corpore humano. Det er fortrinsvis Fluelarver, som omtales og beskrives snart som forekommende i Maven eller udtømt af den gjennem Munden, snart i Tarmkanalen eller udtømt gjennem Anus, snart som udtømt med Urinen, snart som forekommende i Nese- eller Pande” hulhederne, eller endelig som levende under Huden, i Øiet eller Øret. -Der er vel ingen Tvivl om, at ikke alle de meddelte Tilfælde ere paalidelige, og nærværende Forfatter tør ikke fragaae, at han har hørt til Skeptikerne ligeoverfor mange herhen hørende Fortællinger, ligesom han fremdeles tvivler påa, åt nogen Flueart specielt eller udelukkende er henvist at leve i eller af Mennesket, selv den sydamerikanske Lucilia hominivorax ufortalt. g* 120 I de senere Aar har Lægen, Dr. med. et phil. Gust. Joseph i Breslau beskjeeftiget sig meget med Sygdomme, fremkaldte ved eller ledsagede af Angreb af Fluelarver, og opstillet eller nærmere characteriseret en egen Syg- domsform Myiasis 9: Fluesygdom, i forskjellige Hoved- former, dels som Myiasis dermatosa muscosa (fremkaldt af egentlige Fluer og Spyfluer) og M. derm. æstroså (fremkaldt af Bremser), dels som Myiasis interna og M. septica. Blandt de af Joseph omtalte Fluelarver turde Larven til Sarcophila Wohlfarti have særlig Interesse. Fluen er klækket af Larver, som forekomme i Menneskets Næsehule og Øregange, først af Tydskeren Wohlfart (1770) og senere i den nyeste Tid ofte og i større An- tal af Russeren Portschinsky (1875 84), som nøie har studeret den. I det Frie er Fluen kun fundet meget sjelden. Iøvrigt giver Joseph i sit Skrift »Ueber Myiasis externa dermatosa, 1887, Fig. 1—6«, en Fremstilling saavel af Fluen, som af dens Larve. I Slutningen af August Maaned forrige Aar (1887) fik jeg nu tilsendt paa anden Haand fra Hr. Overlæge Axel Iversen en Snes temmelig smaa Fluelarver, som sagdes at være udtagne af Øregangen hos en Patient med Øreflod, der mente at have paadraget sig dem ved at sove til Middag i Græsset. Da Larverne vare komne i Glycerin og tildels indskrumpede, troede jeg, at der ikke var noget at gjøre ved dem, men skrev tilbage, at det muligvis eller sandsynligvis kunde være mer be- meldte Sarc. Wohlfarti, omend denne Flueart ikke for- hen vidstes at være forekommet her i Landet. Et Par Dage efter fik jeg gjennem Hr. Overlæge, Prof. R. Bergh atter et Par Larver, hidrørende fra samme Patient, men denne Gang vare Larverne levende, og i Glasrøret, hvori de vare, fandtes ogsaa Muskelstumper og smaa Fedt- masser i Decomposition, hvori Larverne bevægede sig 121 frit og livligt. Dog allerede den næste Dag havde den ene af Larverne forladt den raadnende og stinkende Masse og forpuppet sig indvendigt paa det Stykke Bobinet, hvormed Glasset var lukket, og den næst- følgende Dag fandtes ogsaa den anden Larve som Puppe, liggende langt borte fra Glasset paa Bunden af den Skuffe, hvori jeg havde lagt Glasset med Larve og Puppe. Det lykkedes dernæst at klække Fluen, idet " der efter en 10—11 Dages Forløb fremkom et Par In- sekter, som dog ikke vare den forventede Sarc. Wohl- farti, men derimod hørte til Slægten Lucilia, nemlig Lucilia nobilis Meig. Af denne Slægt have vi hos os en 8 Arter, af hvilke navnlig den ene Art, Luc. cæsar, hører til vore almindeligste grønne, metalglindsende Spyfluer, af den kjøbenhavnske Ungdom hædret med Navnet »spansk Flue«. At den klækkede Art hører til vore sjeldneste Lucilia-Arter, antager jeg dog ikke har noget at sige med Hensyn til Larvens specielle Fore- komst, idet alle 8 Arter ligne hverandre til Forvexling, og det ikke er rimeligt, at den ene af dem skulde have en fra de andre forskjellig Levemaade, in casu snylte paa Mennesket. lovrigt kjendes denne Flueslægt alle- rede forhen i Europa som forekommende hos Mennesker, men den anføres ialtfald i Reglen kun som opbrækket af Maven. Endeligt skal jeg kun bemærke, at jeg i Hr. Cand. Herm. Borries' Besiddelse har seet et Par andre Fluer af denne Art, klækkede et Par Dage i Forveien af Larver, hidrørende fra mer bemeldte Tilfælde paa Communehospitalet. Til Slutning skal jeg give et Uddrag af Sygejour- . nalen, som med Velvillie er mig overladt: »En So- mand tog et Bad d. 17. Aug. 87 fra Stranden tæt Nord for Kronborg, lagde sig derefter til at sove paa en sol- beskinnet Græsplet tæt ved Stranden og tæt ved en Grøft; Tang og Dynd fandtes i Nærheden. Følte, da 122 han vaagnede, en stærk Susen for Örene og en For- nemmelse, som om han havde Vand i dem, hvilket i de næste Dage gik over til stærke Smerter, der hindrede ham i at sove og ledsagedes af Udflod af Blod og Pus fra begge Ører, men især det venstre, samt fra Næsen. Indlagdes paa Communehospitalet, 5 Afdel. d. 21. Aug., klagede over heftige jagende Smerter i begge Ører, hvorfra der saaes et blodigt, pusblandet Udflod; ved Udskylning fremkom der især fra venstre Øre en Del hvide Maddiker (Fluelarver), som syntes at opfylde Øre- gangen. Næseborene dryppede af Koagler. Formentlig Perforation idetmandste af venstre Trommehinde. Kunde ikke høre et Lommeuhr, der holdtes tæt til den ydre Øreaabning. Øinene ogsaa noget angrebne (Udskylning med Sublimatoplosning). Klagede d. 22. Aug. stadigt over stærke Smerter især i venstre Øre, som sees op- fyldt af levende Maddiker, hvoraf stadigt nogle afgaae ved Udskylningen; ingen at opdage i heire Øre (Ud- skylning med lunket Borvand). I Løbet af Dagen afgik kun et Par Maddiker. D. 23. Aug. afgik kun en stor Maddike, som han selv mente var den sidste (Indhæld- ning af Spiritus). Otoskopet viste stærk Forsnevring af begge Øregange, af venstre Trommehinde saaes kun et stærkt injiceret Segment, paa hoire friske Granulationer. Klagede endnu kun over nogen Øresusen. Hørelsen stærkt svækket, Udfloddet ophørte snart fuldstændigt, o. s..v. Udskreven d 31. Aug.«. a q Nagra ord om Hydrometridernas Öfvervintring, Af 0. M. Reuter. I Entomologiske Meddelelser, pp. 81 ff. ingar en intressant redogörelse för vattenlöparenas, Hydrometri- dernas »Færden og Leven«, af Fr. Meinert. P. 95 säger författaren: »Vandloberne overvintre vistnok som fuld- komne Dyr« och längre ned: »Hvor de overvintre er ikke saa let at afgjore«, därvid framhällande att visser- ligen en observation af Fallen »synes tyde paa en Over- vintring i eller under Vandet«, men att andra omstän- digheter dock tyckas tale emot ett sadant antagande. Att dessa djur i bada könen Öfvervintra såsom imagines framgar däraf att man finner utbildade hanar och honor pa vara vattensamlingar, sa snart de afkastat sitt is- ‚täcke. Däremot tror jag icke att de nagonsin öfver- vintra i eller’ under vattnet och de betänkligheter, för- fattaren framhallit mot ett sadant antagande, synas mig fullt berättigade. Falléns anförde observation vidhan- dinger äfven blott det faktum, att han af Velia currens funnit flere individer af den vinglösa formen (icke larver) löpande pa vattnet i en skogskälla den 21 de- cember 1808, under det marken rundt omkring var 124 frusen och snöbetäckt. Detta bevisar säledes intet annat än att denna art icke da ännu gått i vinterquarter. Säsom upplysande med afseende a Hydrometridernas öfvervintring torde emellertid förtjena att omnämnas ett fynd, som jag gjort för flere år sedan under en i början af mars, då isen ånnu låg, till Degers i nårheten af Helsingfors företagen exkursion. Vid lösgörandet af mossa vid roten af en granstubbe inne i en skog fann jag nemligen under mossan en. orörligt liggande hane af Hydrometra (rättare: Gerris) lacustris. Stället, där fvndet gjordes, var temligen långt aflägset från nagra vattensamlingar. Hemförd i ett glasrör, qvicknade insekten snart vid och lefde sedan länge i mitt rum. Jag antager därför att hithörande arter 6fvervintra så- som imagines på land, dolda under något värmande täcke, såsom i detta fall mossan, och att de ofte nog i och for öfvervintring begifva sig rått långt bort från de vattensamlingar, hvilka dittills utgjort deras stam- hall. Den omständighet att man sa sällan träffat dem i vinterdvala torde bero därpa att de redan tidigt vakna upp därur och lemna sin vinterboning samt att entomologerna i allmänhet icke göra några exkursioner under den tid, dessa djur ännu befinna sig i sitt ide. En observation, liknande min och äfven hänförande sig till Gerris lacustris, anföres för 6frigt af J. W. Douglas i >The Entomologist’s Monthly Magazine«, vol. XIX, p. 20. Den engelska författaren berättar nemligen att han den 17 mars 1882 en half (engelsk) mil fran nägot vatten vid upprifvande af mossa anträffade en öfvervintrande individ af denna art och han päpekar skildt det långa afstandet från vattnet, da »arten vanligen 6fvervintrar nära till det vatten, pa hvars yta den left«, men alltsa i alla fall pa land. Helsingfors, den 25de oktober 1887. MCT Pe iT ee ear ee Pe ee ae ag tt. oe ee es ee St. Hans-Oldenborren, Rhizotrogus solstitialis, og dens snyltende Hvepselarve (Tiphia femorata?). Af Dr. phil. Vilh. Bergsøe og Dr. phil. Fr. Meinert. Blandt adskillige, hidtil uopklarede, Phaanomener 1 Oldenborrens (Melolontha vulgaris) Livshistorie, er og- saa det, at den pludselig aftager paa Steder, hvor den tidligere forekom i tætte Sværme, for næsten lige saa pludseligt at voxe i Antal i andre Egne, hvor den tid- ligere var tilstede i ringe Mængde. Holbæk Amts øko- nomiske Selskab vedtog saaledes i 1859 »at virke til Oldenborrers og Oldenborrelarvers Ubryddelse med et Beløb af 100 Rdlr. aarligt i fire Aar, samt at udstede en Indbydelse til de øvrige landøkonomiske Foreninger i Landet til at samles ved Delegerede for at tage under Overvejelse, hvorledes man ved kraftige Midler kunde virke til at skaane de Dyr, der ere skadelige Insekters naturlige Fjender«.*) Da jeg nu i Efteraaret talte med *) Cfr. Holbæk Amts økonomiske Selskab 1812—1887. Extrakt af Selskabets Generalforsamlings- og Direktionsprotokoller. Kallundborg, p. 17. ; 126 adskillige af Selskabets Medlemmer, erklærede de, at Oldenborren var saa godt som forsvundet af Amtet, og det Samme gjælder om Frederiksborg-, Kjøbenhavn-, Roskilde- og Sorø-Amter, hvis Skove indtil Flyveaaret 1863 husede Millioner af disse Insekter, der nu ere for- svundne saa totalt, at jeg i Flyveaaret 1883 havde Møje med i Dyrehaven at skaffe mig nogle enkelte "drægtige Hunner til Undersøgelse. Paa Lolland og Falster, hvor Oldenborren i tidligere Aar optraadte som Landeplage, er den ligeledes næsten totalt forsvunden. Grunden til en saadan pludselig Aftagen kan næppe søges i agronomiske eller meteorologiske Aarsager; der- til er baade Agerbruget og Klimaet for ensartet. Snarere kunde man formode, at en eller anden sygelig Tilstand kunde optræde som ødelæggende for Larverne, og Grunden til denne maatte da vel nærmest søges i para- sitiske Svampe, som ved at udsaa deres Sporer over Markerne mægtede at faa Bugt med de talløse Larver. Endelig kunde det tænkes, at en eller anden parasitisk — Insektlarve i visse Aar kunde optræde i saa overvældende Masser, at den kunde blive af Betydning for Oldenborre- larvernes Aftagende, men en saadan Tanke havde kun liden Udsigt til Virkelighed, da man, trods særdeles megen Syslen med de egentlige Oldenborrers Larver, endnu aldrig har truffet dem angrebne af parasitiske Insektlarver, et Angreb som man ogsaa maatte antage at deres underjordiske Liv sikrede dem imod. Alligevel kunde jeg ikke undlade at have Opmærk- somheden stærkt rettet paa dette Punkt, saa meget mere som Parasitismen hos Insekterne ofte optræder paa Maader, som man allermindst skulde ane, og da jeg i Begyndelsen af Maj tiltraadte en Undersøgelses- rejse paa Indenrigsministeriets Vegne, besluttede jeg, saavidt muligt, ogsaa at gjøre Oldenborrernes Larver til 127 Gjenstand for en dybere gaaende Undersøgelse, særlig med Hensyn til muligt optrædende Parasiter. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at et Flyveaar er specielt uheldigt tıl Larvestudier; thi man vil under selve Sveermningen kun træffe enkelte forsinkede Larver og senere hen, i August, de ganske spæde, af Æggene nys udkrøbne Individer. Alligevel samlede jeg og lod opsamle de ved Foraarspløjningen i Omegnen af Engels- ‘holm ved Vejle forekommende Larver; men med ringe landøkonomisk Resultat. Det Indsamlede viste sig nem- lig at bestaa dels af forskjellige Aphodiers Larver, dels af næsten voxne Geotrupes-Larver, og endelig af ganske faa Larver hørende til Melolontha Hippocastani. som endnu ikke fandtes i naturhistorisk Museum, og som i det Hele taget endnu,ikke er videnskabeligt beskrevet. Saasnart jeg kom ind i de mere lerede Egne, hvor M. vulgaris alene optraadte, svandt ogsaa disse faa for- sinkede Larver, og ved Foraarspløjningen paa Ørumgaard ved Vejle fandtes der slet ingen Oldenborrelarver mere i Jorden. Heller ikke paa Fyen var jeg saa heldig at finde Larver — Alt syntes at have forvandlet sig til fuldkomne Insekter, som i et aldeles forbausende Antal hjemsøgte Hegn, Haver og Skove. Alene i Svendborg Amt indsamledes der 1,733,941 @, 9: c. 1040,364,600 Individer, og dog blev Indsamlingen her for en Del svækket derved, at de fleste af Sognene trættedes i Kampen og standsede Indsamlingen paa et altfor tidligt Stadium. Dette gav Anledning til, at Amtmanden, Greve Brockenhuus-Schack ønskede en personlig Conference med mig, og da jeg i ham fandt en Mand, som med ganske særlig Interesse og Sagkundskab omfattede Oldenborrespørgsmaalet, fulgte der efter min Hjemkomst en Correspondance, som gav Anledning til de efter- følgende Iagttagelser over en hidtil ukjendt Parasit paa Larven af Rhizotrogus solstitialis, den saakaldte »St. Hans-Oldenborre« eller »Brandenborger«. Den 6te October meddelte Grev Brockenhuus-Schack mig, at der i hans Have, som vender mod Syd og ind- tager en Del af det hoje Bakkedrag, som foroven krones af Ruinerne af det gamle Ørkild Slot, fandtes flere Plainer, hvor Græsset lidt efter lidt gulnedes. og gik bort, skjøndt disse Plainer vare omgravede i Foraaret og i det Hele omhyggeligt behandlede. Ved en Under- søgelse af Jorden viste det sig, at det var Oldenborre- larver, som havde bortædt Græsrødderne, og det i saa- dant Antal, at der paa 900 Kvadratalen nys omgravet Plainejord, fandtes c. 4 Larver paa hver Kvadratalen. Tillige underrettede han mig om, at de fleste af disse Larver vare en to Aar gamle, nogle tre og andre igjen kun et Aar. Jeg svarede tilbage, at Sagen næppe kunde for- holde sig paa den af ham opfattede Maade. I Relation til Flyveaaret maatte der findes mange to Maaneder gamle Larver, enkelte treaars forsinkede Larver og slet ingen toaarige. Tillige udbad jeg mig en Sending af de opsamlede Larver, for at jeg kunde afgjøre, hvor de formentlige toaars Larver kunde høre hen. ; Denne Sending, som afgik den 21de October, var ledsaget med følgende Oplysninger: »Herved undlader jeg ikke at oversende en lille Flaske, hvori der findes Larver af forskjellig Alder fra en lille Græsplaine, der blev omgravet for c. tre Uger siden. I disse Dage om- graves en anden Græsplaine, men i denne findes kun Larver af samme Alder, formentlig toaarige, Exemplarer af disse findes i den hoslagte lille Æske«. Medens Larverne i denne ved en flygtig Betragtning virkelig syntes at være toaarige Oldenborrelarver, der i ingen Henseende frembød noget Usædvanligt, slog Ind- holdet af det lille Glas mig strax som noget ganske SERGE SEG NEN TT ON 129 mærkeligt. Mellem de et-, to- og treaarige Oldenborre- larver opdagede jeg nemlig tre meget ejendommelige Larver, som, trods Spiritussens mudrede, jordblandede Indhold, dog skinnede igjennem med en klar, kridhvid Farve, hvorved de stak stærkt af mod de sortegraa Oldenborrelarver. Min Formodning om, at jeg her endelig havde en paa Oldenborrelarver snyltende Piezat- larve for mig stadfsestedes fuldkomment ved den ner- ‘mere Undersøgelse. Snyltelarven viste sig som en tem- melig kort og bred, hojthveelvet Maddike af fast Con- sistens og kridhvid Farve. Af vdre Organer saaes kun Spiraklerne og under Bugen en særegen chitiniseret, lysebrun Plet eller Skive, hvormed den efter al Rime- lighed havde været fæstet til Næringslarven. Jeg under- søgte derfor omhyggeligt alle de i Glasset værende Oldenborrelarver. De ganske unge og de enkelte tre- aarige vare alle normale. Derimod fandtes der blandt de formentlig toaarige Individer to Exemplarer, som havde hele den slattede, leddeløse Consistens, som er “saa ejendommelig for Larver, der blive udsugede af Parasiter. Jeg fæstede nu hele min Opmærksomhed paa disse to Individer, og det viste sig da, at disse under Bugen, lidt op til Siden, havde en corroderet Plet, der svarede til det ejendommelige Tilhæftnings- apparat, som Snyltelarven bar paa Bugsiden. Til den tredie Snyltelarve kunde jeg ikke finde nogen Nærings- larve. Skjøndt dette var en Mangel af Betydning, nærede jeg dog ingen Tyivl om min Opfattelses Rigtighed, men sendte strax en Tegning af Oldenborrelarven med Para- siten i den Stilling, som jeg maatte antage, at den havde havt. Tillige forespurgte jeg, om man havde lagt Merke til, at nogle af de sendte Oldenborrelarver havde havt en Orm fæstet under Bugen, og anmodede om, at man ved fremtidige Gravninger vilde have Op- 130 mærksomheden fæstet paa dette Forhold, og strax i løs Muldjord sende mig såadanne Larver, for at det mulig kunde lykkes at klække Parasithvepsen af Snyltelarven. Herpaa modtog jeg den 1. November følgende Svar: »Efter Modtagelsen af Deres Brev, hvis Indhold glædede mig meget, har jeg ladet grave i den Græsplet, hvori Hvepselarverne ere fundne, og ligeledes i de til- stødende Græspletter. Der er fundet en stor Mængde Oldenborrelarver. men det er desværre, uagtet nøjagtig Efterforskning. ikke lykkedes at finde Oldenborrelarver besatte med Hvepselarver. Der er derimod fundet to forpuppede Hvepselarver og en Hvepselarve, der fremsendes i vedlagte Æske a. Endvidere er der fundet i samme Spadestik en mager Oldenborrelarve og en Hvepselarve, der findes i Æske b. Fremdeles fremsendes efter Deres Ønske en Flaske med Oldenborrelarver.« Endvidere bemærkedes Følgende: »Da Larverne ned- lagdes i den Dem tidligere tilstillede Flaske, sadde de to Hvepselarver paa Oldenborrelarverne, og maa altsaa senere være faldne af; den tredie Larve havde min Gartner trukket ud af Oldenborrelarven. Hvepselarven lagde han i Flasken; hvorimod den Oldenborrelarve, hvori den havde siddet, ikke blev nedlagt i Flasken. Min Gartner paastaaer med Bestemthed, at alle de tre Hvepselarver have siddet udvendig paa Oldenborre- larven paa Undersiden mellem Bugen og Indvoldssækken ganske saaledes som De har udtalt Formodning om. Gartneren har meddelt mig, at han, der for nogle Aar siden boede paa Svanholm i det nordlige Sjælland (Horns Herred), tydelig erindrer, at han, saavidt mindes, i 1879 eller 80, har bemærket de omskrevne Hvepse- larver, siddende paa Oldenborrelarver. Der bliver fremdeles gravet, og findes der Noget af Interesse, skal det strax blive tilsendt Dem.« 131 Lige saa mange værdifulde Oplysninger, som denne Skrivelse yder, lige saa faa gav den medfølgende Sen- ding. De tilsendte to Pupper og Hvepselarver viste sig nemlig at tilhøre jordbyggende Bier, som Intet havde med Spørgsmaalet at gjøre. Ved den rigelige Tilsending af de formentlige toaars Larver stadfæstedes derimod Rigtigheden af min Formodning om, at det ikke kunde være Larver til den almindelige Oldenborre. En om- hyggelig Undersøgelse af min Ven, Dr. phil. Fred. Meinert, gav det Resultat, at de vare næsten fuldvoxne Larver til Rhizotrogus solititialis, en Larve, om hvilken Schiødte bemærker, at den er den almindelige Oldenborrelarve særdeles lig. Leilighedsvis maa det være mig tilladt at gjøre opmærksom paa, at de paagjeldende Larver ere beskrevne efter udvoxne Exmplarer, medens en sammen- lignende Beskrivelse af de danske Oldenborrelarver i deres forskjellige Aldre ikke foreligger. Museet savnede endog lige til i Aar saavel Larven til M. Hippocastani, som Æg og etaars Larver af vor almindelige Olden- borre. At Bestemmelsen af nærstaaende Arters yngre Larver derfor stundom kan være meget vanskelig, er lige saa indlysende, som det for Landbruget vilde være ønskeligt, at en saadan comparativ Beskrivelse foretoges. At det vilde være forbundet med store Vanskelig- heder at trække den nys fundne, parasitiske Larve, naar denne først skulde undergaa de Ulemper, som en læn- gere Forsendelse medfører, følger af sig selv. Imidlertid opgav jeg dog ikke Haabet, men henvendte mig paa ny til Grev Brockenhuus-Schak med Anmodning om at faa Oldenborrelarven og dens Snylter sendt levende i fugtig Jord. Den 14. November modtog jeg atter en Sending, hvori der ved Nedlægningen fandtes en Larve med paa- siddende Parasit, samt tre Larver, som formentlig bar Rester af Parasiten under Bugen. Larverne forsendtes i en Blikdaase med Jord, men ved Modtagelsen viste 132 Forholdet sig helt forandret. Larverne havde arbeidet stærkt i Jorden, og trods den omhyggeligste Under- søgelse kunde det blot konstateres, at to af dem hare umiskjendelige Rester af Parasiten under Bugen. De to andre Larver maa det være lykkedes at frigjore sig for deres Parasiter, som da synes at være opædte, thi der fandtes ikke Spor af dem tilbage. Sendingen gav imid- lertid Vished om Parasitens ydre Tilhæftning og kon- staterede, at den parasitiske Hvepse ikke lammer sit Offer ved et Stik, men blot hæfter sit Æg under Bug- siden paa dem. Da Græsplainerne bleve omgravede i Begyndelsen af Efteraaret, og da alle Rhizotrogus- Larverne fandtes lige i Overfladen, kun en halv Tomme under Jorden, vil det jo være en let Sag for en gravende Snyltehvepse at naa dem. At denne imidlertid ikke kan have været tilstede i nogen stor Mængde, fremgaaer af det overordentlig ringe Antal Parasiter, som, trods al derpaa anvendt Omhu, ere fundne. Det synes nemlig, at kun den saakaldte »lille Græsplaine«, der tidligst blev omlagt, har været besøgt af den parasitiske Hvepse, hvis Flyvetid rimeligvis har været forbi, da de andre Græsplainer senere toges under Spaden. — Efterat det hele Materiale af Larver og Parasiter af mig var overdraget til Universitetets naturhistoriske Mu- seum, har Inspekteuren for dettes entomologiske Afde- ling, Dr. phil. Fr. Meinert, efter min Anmodning fore- taget den mikroskopiske Analyse og den derpåa byggede Hypothese af Parasitens Stilling i Systemet. 133 Hosstaaende Figur frem- wi stiller 8—9 Gange forstørret den & mellemste af de 3 forst mod- tagne Piezat- eller Hymenopter- Larver. Som Tegningen viser, er Formen af Dyret saa temme- lig rent nyreformig med ganske svage Indsnoringer mellem de enkelte Segmenter og uden tyde- lige Sidefolder, saaledes som disse forekomme hos de fleste af denne Ordens fodlose Larver. Hovedet er tydeligt, omend kun svagt afsat, og af Munddelene Larven til Tiphia femorata? træde Kindbakkerne kun utyde- med de afskudte Larvehude. ligt frem; langs Siderne af Larven sees paa forste samt fjerde til ellevte Segment Spiraklerne tydeligt, og i Spidsen af sidste Segment det lille Gatbor. Det mest fremtrædende paa Larven er iøvrigt en gulladen, krum- met Plade, som noie slutter sig til Undersiden af Dyret, idet den er ligesom klistret fast til dette; samme Plade har en bladet Bygning og bestaaer af et Antal af con- centrisk liggende Blade, som tage af i Størrelse udefter. Løsnes Pladen fra Dyret og betragtes den med gjennem- faldende Lys under Mikroskopet, sees let, at hvert af de sammensættende Blade, med Undtagelse af det inderste og mindste, er en af Dyrets gamle afskudte Larvehude, idet ikke blot Spiraklerne med vedhæftede Tracheestyk- her sees at ligge i Omkredsen af hvert Blad, men og- saa de afskudte Larvehoveder ligge paa Rad i Midtlinien. Det inderste af Bladene endelig har hverken Spirakel eller Hoved, men dette er ogsaa den fladtrykte Skal af det Æg, hvoraf Larven er kommet frem. Nu forstaaer man ogsaa, hvorledes Hymenopter- eller Hvepse-Larven er fæstet til Oldenborre-Larven, idet Ægget oprindeligt Entom. Medd. H. >. 9 134 er klistret fast til Undersiden af denne Larve, og nær- mere til fjerde eller femte Bagkropsring omtrent midt- veis mellem Midtlinien og Sideranden, og den udkrobne Larve i dens forskjellige Stadier har klebet sig fast forste Gang til den i Ryglinien brustne og derpaa flad- trykte Æggeskal og de folgende Gange paa lignende Maade til den revnede gamle Larvehud. Antallet af Pladens Blade, 9: altsaa af Æggeskal og afskudte Larve- hude, var 5 paa den tegnede Figur; paa den største, men noget beskadigede Larve var det 6, saa at Larven idet- mindste maa have 6 Stadier. Naar vi dernæst skulle bestemme denne Larve, da viser det lille, svagt chitiniserede Hovede, den korte, polseformede eller nyreagtige Skikkelse, de 9 Par Spi- rakler og Fodlosheden, at den maa henfores til Hyme- noptera med stilket Bagkrop, og at den maa høre til de parasitiske eller maaskee rettere byttesugende blandt disse, viser dens faste Tilhæftning til Oldenborre-Larven og denne Larves Hentæring herunder. Vi maae da korte- lig gjennemgaae de Familier, som der her kan være Tale om, nemlig Snyltehvepsene og Gravehvepsene. Af disse lægge Snyltehvepsene som oftest deres Æg indeni andre Insektlarver, men adskillige af dem klæbe dem ogsaa udvendigt paa deres Offer, og den udkrøbne Snylte- hvepse-Larve ligger da udvendig klods op ad det lam- mede Offer og suger det op. Som bekjendte Exempler påa saadanne Hvepse kunne nævnes Rhyssaerne og Helconerne, hvis Larver leve af Sirex- og Callidiums- Larver og Pupper; men disse Larvers Form er heist forskjellig fra den her afbildede Larve, idet den er lang- strakt, teenformig, og Forbindelsen med Byttet er ganske los, idet dettes Bevægelse jo er standset, saa at Roveren kan blive liggende rolig og suge det ud. En Ichneumo- nide- eller Braconide-Larve kan det derfor ikke være. Men dernæst have vi Gravehvepsene i deres 2 Hoved- re eae ea ee 135 former, de tunnelbyggende Crabronid® og de nedgravende Sphecidze og Pompilide, Disse forskjellige Hvepse ind- fange som Regel et Bytte, lamme det og indbringe det enten enkeltvis eller flere samlede i et Bo, som de ud- grave enten med deres Kindbakker eller med deres For- ben; men Byttet, hvad enten det nu er en Bille, saa- som en Buprest eller en Curculion, eller en Flue, saa- som en Scæva eller Syrphus, eller en Tæge, saasom en Aphis, lever frit i Luften paa Blomster eller Blade og bortslebes af Hvepsen ofte lange Strækninger, inden det anbringes i Boet. For Gravehvepsenes Vedkom- mende er det nu ikke de snyltende Larvers Form og Optræden, som volder Vanskelighed, men derimod Byt- tets, det er Oldenborre-Larvens Forhold, idet denne Larve angribes af den indtrængende Fjende, strax belagges med dennes Æg, men derpaa lades i Ro, ikke bortslebes af Fjenden. Endelig have vi en lille Række af Slægter, som staae Gravehvepsene nær, men som oftest samles i et Par Familier, Mutillidæ og Scoliadæ, eller forenes til en fælles Familie, Heterogyna. Af disse Slægter vides Myrehvepsene, Mutillerne, at snylte i Humleboer, af hvilke man oftere har seet dem fremkomme; Maaden, hvorpaa de leve her, er ikke ganske sikker, men sand- synligt er det, at deres Larver udsuge Humlernes Larver og Pupper. Slægterne Methoca og Myrmosa ere temme- lig smaa, svage Dyr, hvis Hunner, der ere vingeløse lige- som Mutillernes, navnlig ere ganske smaa (langt mindre end Hannerne) og svage, ude af Stand til at udføre det Arbeide som forlanges af et Dyr, som skal grave sig en Fod eller. ialtfald adskillige Tommer ned i Jorden for at søge sit Offer; ogsaa ere de her omhandlede Hyme- nopter-Larver allerede for store til at kunne henføres til disse Slægter, som iøvrigt af Thomson angives som »møjligen« levende parasitisk hos Apiarier, der heller ikke forekommer paa Græs- eller Ploiemark. Den fjerde gt 136 Slægt, Sapyga, hvoraf vi have 3 Arter, ere vel større og kraftigere Dyr, men de angives af Thomson at leve påa Insekter, der leve i Træ (efter Cand. Schlick’s For- klaring træffes en af Arterne, S. quinquepunctata, svær- mende op og ned ad Vægge, for der åt anlægge deres Bo eller søge deres Bytte). Tilbage staaer kun en femte Slægt, Tiphia, som der her kan være Tale om, og om dens Levemaade vides hidtil intet, kun træffes, den. navnlig Hunnen, af og til i større Antal sværmende paa Blomster, og Dr. Bergsøe, som har truffet den paa Lol- . land, har berettet mig, hvorledes han fandt bemeidte Hun tilsølet af Ler og Jord paa Skuldre og Forben, et Forhold, som jo synes at tyde paa, at Hvepsen nvs havde gravet i fugtig og leret Jord. - Af de nord- og mellemeuropæiske Hvepse, hvis Larveudvikling er bekjendt, er der da ingen, hvis Leve- maade passer med nærværende Larves, men heldigvis have vi fra Italien af Passerini en Fremstilling af en Hvepselarves Levemaade, som vel stemmer med vor Larves, nemlig Scolia-Larven. Det var i Aaret 1840, at Passerini skrev sin lille Afhandling, »Osservazioni sulle larve, ninfe, e abitudini della Scolia flavifrons,« og 1 det folgende Aar, »Continuazione delle osservazioni nell’ anno 1841 sulle larve di Scolia flavifrons«. Til hver af Afhandlingerne horer en lithographeret Tavle i Quart, og tilsammen give de en smuk, fuldstændig Fremstilling af Scolia-Larven og dens Angreb paa dens Bytte, en Billelarve, og nærmere Larven til Oryctes nasicornis. Navnlig paa den sidste Tavle seer man hele Vaxten af Scolia-Larven ligefra Ægget af, Fig. 19, indtil den som fuldvoxen Larve har udsuget den hos- liggende Oryctes-Larve, Fig. 27. Scoliens Æg afbildes som stillet paa Spidsen og fastet i eller til Midten af fjerde, Fig. 19, eller tredie Bugskinne, Fig. 20, og paa de folgende Figurer sees Scolia-Larven at strække sig 137 forefter langs Midtlinien af Oryctes-Larvens Underside, til den paa Fig. 27 naaer forbi dennes Hoved, idet de to Larver stedse ligge med Bugsiden mod hinanden, og Hovederne vendte i modsat Retning. Sammenligne vi nu Scolia-Larven med vor Larve, er der forskjellige vigtige Lighedspunkter; saaledes er Byttet for begge Hvepse en Scarabæ-Larve, dernæst op- søges det i dettes Bo, uden at bortslebes til et andet af Rovdyret anlagt Bo, endvidere anbringes (klabes) Ægget udvendigt paa Bugsiden af Scarabe-Larven, og endelig ligger ‘den udkrøbne Larve udvendigt og suger eller æder sit Bytte. Det er navnlig det Forhold, at Hvepsen opsøger Byttet i dettes Bo, som er det charac- teristiske for Scolien, og som kun muliggjøres ved disse Insekters kraftige Bygning, haarde Hudskelet, stærke Graveben, korte Antenner o. s. v. Ligeoverfor disse Lighedspunkter ere Afvigelserne af mindre Betydning, saasom at Scoliens Æg anbringes med Spidsen alene hæftet til Offret, medens Ægget til vor Larve klæbes paatværs med hele Længden til Oldenborrelarvens Bug- side”), ligesom ogsaa vor Larve hele sit Liv igjennem kommer til at ligge paatværs af Billelarven. I et andet Punkt hersker der ogsaa Ulighed, idet vor Larve be- varer den afskudte Æggeskal og de afskudte Larvehude som en Befæstelses- og Beskyttelses(?)Plade for sig mellem sin og Offrets Underside; men mulig beroer denne Ulighed kun paa en Ufuldstændighed i den Pas- seriniske lagttagelse. Udbyttet af Passerinis Undersøgelse og lagttagelse skulde da være for os det, at vor Larve maatte antages *) Sædvanligvis findes kun een Hvepselarve eller Mærke af een Hvepselarve paa en Oldenborre-Larve, men dog har jeg een Gang seet paa samme Oldenborre-Larve 2 knuste eller tomme Æg og 2 Mærker af Æg, fæstede paa vanligt Sted, saaledes at de tilsammen dannede en tværliggende Rectangel. 135 at høre til Slægten Scolia, eller maaske snarere til en neerstaaende Slægt. Selve Slægten Scolia findes nu ikke hos os (den gaaer overhovedet ikke høiere op i Europa indtil henimod Paris), men af nærstaaende Slægter have vi som omtalt i det foregaaende 5 Slægter, men af disse ere de to saa smaa, at der ikke kan være Tale om dem, de to andres Levemaade er bekjendt, og vi have kun saaledes een Slægt tilbage, Tiphia, hvis Larve er helt ubekjendt, og til hvis Levemaade kun kjendes det af Dr. Bergsøe nu meddeelte Træk, som saare vel vilde stemme med, at Tiphiaen paa Scoliens Maneer, gravede sig ned i Jorden efter sit Bytte, hvortil kommer, at Tiphiaen er den kraftigst byggede af vore gravende Hvepser, som ogsaa i det Ydre kommer Scolien nærmest, ligesom ogsaa Størrelsesforholdet mellem Scolia og Oryetes vel kan svare til det mellem Tiphia og Rhi- zotrogus. Endelig skal jeg give en kort Udsigt over disse to Slægters Udbredelsesforhold her i Landet. Om Olden- borren, Rhizotrogus solstitialis, hedder det i Schiödtes Fortegnelse over de i Danmark levende Scarabæer, Nat. Tidsskr., 3. R. 6. B. p. 435—86, at den er »selskabelig i Juni og Juli paa høilændt, solaaben Bund, hist og her baade paa alle de større Øer og paa Halvoen«; dernæst hedder det om den, at den »paa Hoie-Moen hedder Pindborre«, hvilken Angivelse viser, at den og- saa paa dette Sted maa være tilstede ofte og i større Mængde, siden den der har faaet et særegent Navn. Om Forekomsten af Tiphia femorata (vi have vel ogsaa en anden Art, T. minuta, men den er for lille, til at der kan være Tale om den her) kan jeg dernæst med- dele, at den, det er Hunnen (Hannen er kun fundet i et enkelt Stykke), er optegnet som forefunden i Nordsjæl- land, Odsherred, Bornholm, Lolland, Rye og Horsens, og endelig paa Møen, ja paa det sidste Sted angives An SE ZT a ene ee 7 139 den endogsaa at være taget i et Antal af over Halv- hundrede. Tiden for Tiphiaens Forekomst er efter Cand. Schlick’s Optegnelser Midten af August, altsaa paa en Tid af Aaret, hvor den fjorgamle Rhizotrogus- Larve maa have opnaaet sin fulde Størrelse, saaledes som de angrebne Larver udvise. Resultatet af den foregaaende Undersøgelse skulde da være det, at den Fjende, som her har angrebet Rhizotrogus-Larven ikke kan være andet end Tiphia femorata Fabr.; men naturligvis er der et stort Spring fra »ikke at kunne være andet« til »at være«, men at udfylde Hullet ved direkte Undersøgelse vil vistnok ikke falde saa let. Til Slutning skal jeg kun bemærke, at vel kjender man et Par Fluelarver, snyltende netop i Larven af Rhizotrogus solstitialis, jfr. Brauer, »Zwei Parasiten des Rhizotrogus solstitialis aus der Ordnung der Dipteren«, men at en Snylter af Hymenopterernes eller Piezaternes Orden paa nogensomhelst Oldenborre-Larve hidtil var ukjendt. Slægten Metrocoris Mayr og dens „forma pramatura‘“‘ Halobatodes B. White. Af Fr. Meinert. Aar 1822 opstillede Eschscholtz Slægten Halobates paa en uvinget larveagtig Tægeform. Det var naturligt, at udmærkede Zoologer som H. Burmeister og M. Spinola reiste Tvivl om denne Slægts Berettigelse eller rettere, om det vel var andet end Larveformen til en kjendt eller snarere hidtil ukjendt Slægt. Dog efterhaanden, som man vedblev kun at finde uvingede Former, og der ikke blot eftervistes meget ioinefaldende Kjønsmærker (at man oprindeligt tog Hanmerkerne for Hunmeerker og omvendt, gjor her intet til Sagen), men ogsaa store Ag fandtes hos Hunnen, svandt denne Tvivl, og for nærværende Tid ere vel alle enige i at betragte Esch- scholtz’ Halobates som fuldmodne, avledygtige Dyr. om- end med Larveform. Mod denne Opfattelse frugtede Amyot og Audinet Servilles Indsigelse kun meget lidet, idet de opstillede en ny Halobates-Art med fuldstændige Vinger; thi det laa jo meget ner at formode, at den nye Art, Hal. albinervus fra Brasilien, ikke var nogen 141 ægte Halobates, og en Snes Aar senere er samme Art ogsaa opstillet af Gust. Mayr som en ny Slegtsform, Brachymetra, Verh. zool. bot. Ges. in Wien 1865. I Aarenes Lob steg Antallet af de kjendte Arter af Halobates, saa at Buchanan White 1883 kjender 16 Arter, hvortil Witlaczil endeligt i 1886 foier 2 nye. Men derhos gjorde B. White i sin fortræffelige »Report of the pelagic Hemiptera« opmerksom paa, at et Par Stykker af hine 16 Arter, nemlig lituratus og Ståli, i Farvedragt, i forskjellige Bygningsforhold og sandsynlig- vis ogsaa 1 Opholdssted afveg saa meget fra de egent- lige Halobates, at han opstillede en ny Slægt for dem, nemlig Halobatodes; og af denne ligeledes vingeløse Slægt afbildede og beskrev han foruden Hal. lituratus 2 nye Arter, nemlig Halobatodes histrio og compar. For Herrich-Schiffers eller Germars gamle Art, Hal. pictus, opstillede han dernæst en ny Slægt, Stephania, som tillige antoges at omfatte Halobates platensis Berg. Ved Siden af det store Materiale til Halobaternes Naturhistorie, som haves i det zoologiske Museums Studiesamling, besidder ogsaa Museets tredie Afdeling endel af disse Dyr, navnlig hjembragte af Galathea, lige- som der ogsaa i den Westermann’ske Samling findes enkelte Former af denne og narstaaende Slægt. I den sidstnævnte Samling fandtes saaledes under samme Eti- kette en Halobatodes, mærket Ceylon, og en i Farvedragt meget lignende, men i Form meget forskjellig Tæge. Forskjellen bestod ikke blot i Tilstedeværelsen af Vinger, og det tilmed temmelig lange Vinger, og i Manglen af disse, men ogsaa i Bygningen af hele Thorax, idet hos den vingede Form Pronotum forlængede sig bagtil i en lang trekantet Plade, som dækkede største Delen af Meso- og Metanotum. Der vilde nu ikke have været noget til Hinder for, uagtet denne Forskjel i Thorax- Bygning, at ansee de to Former som Larve og Imago, 142 men det Dyr, som skulde have været Larven, var en typisk Halobatodes, og om Slægten Halobatodes paa- stodes det, ligesom om Halobates, at de vare fuldkomne, avledygtige Former. At denne Antagelse var. rigtig, havde jeg ogsaa fundet styrket ved mine egne Under- sogelser, og jeg havde saaledes, for ikke at nævne andet, fundet at saavel Halobates som Halobätodes havde de for Hemipter-Imagines characteristiske Stinke- kjertler. Sporgsmaalet stillede sig derfor, om begge Former ikke alligevel kunde høre sammen, idet den blandt Hemiptererne saa udbredte Dimorphisme maaskee her kunde tage denne Form. Nu maa det vel ind- rømmes, at Dimorphismen som oftest indskrænker sig til kortere eller længere eller, naar det gaaer meget vidt, til Tilstedeværelse eller Mangel af Vinger, men påa den anden Side kjendes ogsaa det Tilfælde, og det hos en Slægt af samme Familie, nemlig Velia, at Manglen af Vinger ikke staaer som ene Forskjel, men at der til den slutter sig en stærkere eller ringere Ud- vikling af Pronotum, idet dette hos den vingede Imago strækker sig længere tilbage over Mesonotum end hos den uvingede; men en saadan Dækning af Meso- og Metanotum som hos den ceylonske Form kjendes rigtig- nok ikke her. Støttende mig paa Forholdene hos Velia, navnlig Velia currens, tager jeg da ikke i Betænkning, at be- tragte disse to omtalte Tæger fra Ceylon som samme Art, men begge som færdige Former, og mener jeg, at man kan betegne den uvingede Form som en forma præmatura, det vil sige en Form, som i ydre Hen- seende ikke er kommet over eller synderligt over Larve- skikkelsen, men som er fuldt avledygtig; derimod mener jeg, at man ikke vel kan kalde den Imago, da der her- ved maa forstaaes den fuldendte, hoieste Skikkelse, som Dyret naaer til; men hos denne Skikkelse kunne Vinger a E 143 knap savnes, saalenge Vinger overhovedet forekomme eller kunne forekomme hos bemeldte Art. Hvad Bestemmelsen af de to Dyr angaaer, er det uvingede sikkert en Halobatodes B. White og nærmere Ståli Dohrn; til yderligere Sikkerhed har jeg ved Hr. Dr. C. Dohrns Velvillie været i Stand til at sammen- ligne Dohrns Originalexemplar med mit Stykke. Det vingede Dyr er utvivlsomt en Metrocoris Mayr og hoist sandsynligt samme Forfatters Metr. brevis, som ogsaa er fra Ceylon; i Farveangivelsen er der vel nogen, men som det forekommer, uvæsentlig Forskjel. Af de to Slægtsnavne maa da Halobatodes som det yngste vige for Metrocoris, og af Artsnavnene brevis, saaledes at Metrocoris Ståli Dohrn faaer som Synonymer Halobates Ståli Dohrn og Metrocoris brevis Mayr. Endelig skal jeg kun bemærke, at naar B. White, l. ec. p. 79, anfører, at Metrocoris Mayr »is in many ways closely allied to Stephania and Halobates«, saa er jeg uafhængig af ham kommet til min her fremsatte Opfattelse, idet det var forst efterat have afsluttet min Undersogelse og tegnet begge Former, at det gik op for mig under Bestræbelserne for at bestemme den vingede Form, at jeg her havde Mayrs Metrocoris for mig. Scydmanus-Larven. Af Fr. Meinert. (Med Tavle I.) Det Antal af Billefamilier, hvis Larve-Udvikling endnu er ukjendt, er ikke meget stort, en halv Snes omtrent, og næsten alle have de et lille Antal Arter og opnaae kun ringe Størrelse. Af disse Familier er Scyd- mænerne næsten uden Undtagelse smaa eller af saare ringe Størrelse, men til Gjengjæld er Artsantallet for- holdsvis stort, ligesom de ogsaa leve et selskabeligt Liv, hvilket atter bevirker, at mange af Arterne findes samlede i stort Antal navnlig i Mistbænke, under gammelt Løv og lignende Steder. Det maatte derfor ansees for et føleligt Savn, at vi Intet kjendte til Familiens Larve- Udvikling, og heri maa jeg søge Retfærdiggjørelsen, for at jeg, med det saare ringe Materiale jeg har til Raadig- hed, her skal forsøge at give en Fremstilling af Scyd- meenus-Larven. Naar jeg i det Foregaaende har sagt, at vi ikke kjende denne Larve, da veed jeg fuldkomment vel, at Perris, hvem vi skylde saa uendeligt meget af vor Kjendskab til Billelarverne, har givet nogle Antydninger 145 om en formodet Scydmænus-Larve; men naar saadanne Antydninger ikke blot ere ufuldstændige, men endogsaa aldeles urigtige og vildledende, da forekommer mig For- pligtelsen til at fremføre en berigtigende Fremstilling saa meget større. Overhovedet forekommer det mig, at man af Perris’ Exempel her lærer, hvor let man kan tage Feil ved Bestemmelsen af Larver, og hvilken Vægt man ved saadanne Bestemmelser maa lægge paa, at Larverne klækkes. Jeg skal da først begynde med at citere Perris' Fremstilling. I sine »Nouvelles promenades entomologiques«, som forelagdes det franske entomologiske Selskab d. 23. Juni 1875 og det folgende Aar tryktes i Annales de la société entomologique de France, ser. 5, tom. VI, p. 171-—244, omtaler Perris altsaa en Larve, som han, ihvorvel be- tingelsesvis, henfører til Scydmænernes Familie. Om den hedder det p. 218: »25 Juin. Je fais une découverte qui a pour moi un grand interet et voici pourquoi: Il y a trois ans, mon ami et éléve M. Gobert m’apporta, avec des insectes et des larves trouves dans une four- miliere de Lasius fuliginosus, habitant le creux dun vieux arbre, une certaine quantité de detritus recueillis dans cette fourmiliére. En les épluchant minutieuse- ment, nous y trouvämes plusieurs individus d'une petite larve gréle et linéaire trés-remarquable par la longueur de son dernier segment inerme egalant le tiers de la longueur totale, avec cette particularité toute nouvelle pour moi que ce segment est caduc. Etait-ce une larve de Psélaphide ou de Scydménide? Je penchais pour ce dernier groupe, parce que des Scydmzenus avaient été trouvés dans la fourmiliére. J essayai d’elever quelques-unes de ces larves et je parvins a obtenir une nymphe qui n’etait pas assurément celle d'un Scydmeenus. Par malheur, cette nymphe unique, que javais quelque peu tour- 146 mentee pour la dessiner et la décrire, ne vint pas a bien.« : Som det vil sees af det citerede Stykke, indskreenker hvad Perris oplyser om bemeldte Larve sig til de af mig fremhævede Linier, nemlig den tynde lineære Form og Længden af sidste Segment; ligesom det jo ogsaa er paa meget usikkre Grunde, at den henføres til. Seyd- meenernes Familie. Dog de faa Bestemmelser, som gives af Larven, ere mere end tilstrækkelige til at vise, at den af Perris her omtalte Larve paa ingen Maade kan henfores til den af mig i denne Afhandling af- bildede og beskrevne Larve, saaledes som et Blik paa Tay. I. Fig. 1 strax vil vise; ligesom det jo ogsaa er alt andet end rimeligt, at de to paagjeldende Larver skulde kunne hore til samme Familie. Rupertsberger anforer i sin meget flittige og nyttige »Biologie der Käfer Europas«, 1880, p. 121, af Familien Scydmænidæ en Art af Slægten Scydmænus som kjendt af Perris, men foier dog strax et Sporgsmaalstegn til, idet han skriver: »Perris beschreibt kurz eine Larve, die er einer Art dieser Gattung zutheilt, jedoch auch die Gattung noch im Zweifel lässt.« Den Larve, som i det Folgende skal være Gjenstand for Beskrivelse og Afbildning, skyldes Hr. Kjobmand O. Jacobsen og er af ham med største Velvillie overladt Universitetets zoologiske Museum. Hans Jagttagelses Journal for denne Larve lyder saaledes: »24. 8. 84. Sistede i en Kompostdynge i Gartner Sorensens Have ved Toihuset (Randers) 4 smaa svovl- eller maaskee snarere orangegule Larver af Form som visse Silpha- Larver. En af dem kom i Spiritus, A 3, og 3 til Ob- servation paa vaadt Sand. Den ene og svageste blev strax ædt op eller udsuget. De 2 andre vare d. 3. Sept. forpuppede frit ovenpaa Sandet. Da jeg d. 14. Sept. kom hjem fra en 8 Dages Reise, var Forvandlingen £ 3 ar! 5 4 va 2 Py ee nee 147 endt, og Billerne af en lys Okkerfarve, samme Kulør, som de have idag d. 19. Sept., da de ligge døde i Glasset. De ere oplimede og mærkede II (3) 48l«. Billen er Scydmænus tarsatus Müll. u. K., vor alminde- lige, let kjendelige Art. Som Afbildningen, Tav. I. Fig. 1, viser, er Larven flad, med svagt hvælvet Overside, af en langstrakt oval eller noget elliptisk Form, med fremstrakt Analror eller Efterskyder. Kroppens Segmenter ere vel adskilte, hvorved dens Siderande blive dybt indskaarne; Over- siden er bedækket af et fint, men ikke tæt Haarfilt, og Siderandene have desuden et Par Rækker af længere, noget krumme Børster, hver indplantet i sin Knude. Hovedet er temmelig lille, noget nedbøiet, For- randen svagt buet med 8 borsteberende Knuder. Øinene bestaae af en stor, fremspringende Ocel i Hovedets Siderande bag Antennerne. Antennerne ere temmelig svære, - brede, noget fladtrykte. Første Led er særdeles kort; andet Led ikke langt; men tredie meget langt, mere end dobbelt saa langt, som de to foregaaende tilsammen, og det bærer i Spidsen foruden et meget lille kort Endeled en svær, hudet Føleknude. Labrum er meget utydelig; ialtfald har jeg ikke kunnet constatere den paa det eneste Exemplar, som jeg har kunnet undersøge og saavidt som muligt maatte skaane. Af Munddelene er Labium, Fig. 3 (paa den her givne Figur er Labium tegnet i tilbageslaaet Stilling og derfor noget forkortet), kort, fortil temmelig svagt indbugtet, med et Par tynde, toleddede Læbepalper. Maxillerne, Fig. 3 og 5, ere brede, med bred, tilspidset Flig; i Spidsen af Fligens Overside, Fig. 6, findes et lille spyd- formet Blad og en tæt Kost af korte Børster, som ikke rage frem foran Bladets Rande. Mandiblerne, Fig. 3 og 4 (paa Fig. 3 er den hoire Mandibel slaaet tilbage, den venstre boiet ind og med sin Spidse dækkende 148 Spidserne af Maxillernes Flige) ere temmelig korte, flade, kloformede, tilspidsede og simple, uden fremtrædende Tander og Borster. Kroppen bestaaer foruden Analroret af 12 vel ad- skilte Segmenter, af hvilke navnlig Brystets 3 Ringe og da fortrinsvis første Brystring ere meget store. Oversiden af hvert Segment danner et sammenhængende Skjold, hvis Siderande ere boiede om paa Undersiden, hvor der efterlades et hudet Mellemrum eller en Binde- hud mellem dem og Bugskjoldene. Spiraklerne ere aabne, cirkelrunde og ligge i disse Bindehude, Fig. 2; Bagkroppens, fra første til ottende Bagkrops-Segment, ere meget smaa og punktformede, medens Brystets Spirakelpar er forholdsviis meget stort, og ligger ikke som sædvanligt i Bagranden af første Brystring, men i anden Brystring et lille Stykke bag dennes Forrand. Benene, Fig. 7; ere simple, temmelig lange, og Hofterne ere skraatstillede, convergerende bagefter og næsten rørende hinanden med Spidsen. Analrøret er temmelig udskudt, indvendigt findes Rækker af Torne, som muligviis eller sandsynligviis kunne krænges ud og da bruges som Klattrekroge. Længden af Dyret er 1,9 m. m. Det er vanskeligt paa en enkelt Art at opstille Slægts-Characterer endsige Familie-Characterer; dog er det sandsynligt, at de folgende Characterer, ialtfald de fleste af dem, maa have mere end generel Betydning. Antennæ longiuscule, crass®, obscure quadri-arti- culate, verruca magna sensoria instructe. Labium liberum, breve, palpis biarticulatis. Maxille liberee, deplanatee, magne, attenuate, ad apicem lamina parva scopaque brevi instructe, palpis longis, tenuibus, triarticulatis. Mandibulee faleatee, simplices. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 149 Spiracula parva, rotunda, aperta; pare primo quam ceteris abrupte majore, pone marginem anticum segmenti secundi thoracis sito. Pedes longiusculi; coxis obliquis, convergentibus, post contiguis; tarsis mediocribus, unguliformibus. Annulus analis exsertus. aculeis scansoriis ægre oC pellucentibus instructus. Tavlens Forklaring. Larven, fra oven. — Bagtil stikker Analroret frem. Spidsen af Bagkroppen, fra neden. — De tre bageste Par Spirakler trede frem i Randen af de tre næstsidste Segmenter; de igjennem Væggen af Analroret svagt synlige Klattre- kroge ere udeladte paa Figuren. Hovedet, fra neden. — Den hoire Antenne er borttaget, og den hoire Mandibel er slaaet tilbage, medens den venstre Mandibel er krummet ind over Maxillernes Spidse; Labium er slaaet tilbage. Venstre Mandibel, fra oven. Venstre Maxil, fra neden. Spidsen af hoire Maxil, fra oven. Hoire Bagben, fra neden. Fig. Fig. bo TOR OM leer 150 Explicatio tabule. Larva, prona. — Post annulus analis exsertus. Apex abdominis, supinus. — Tria paria spira- culorum postica intra marginem trium pæn- ultimorum segmentorum distincta; series aculeorum scansoriorum trans cutem annuli analis obscure pellucentes omiss&. Caput, supinum. — Antenna dextra omissa; mandibula dextra replicata; mandibula sinis- tra flexa apicem maxillarum obtegit; labium replicatum a latere superiore videtur. Mandibula sinistra, prona. Maxilla sinistra, supina. Apex maxillæ dextr&, pronus. Pes paris postici dexter, supinus. Entom. Medd. Tav. 1. Meinert del. Pacht & Crone phot Scydmenus tarsatus. a i . Om vore faunistiske Fortegnelser, Af Fr. Meinert. Fra Hr. Prof. Dr. C. G. Gædeken har jeg modtaget en Skrivelse, hvori han, gaaende ud fra en interessant Meddelelse om Fremkomsten her i Landet af en fransk Trebuk, knytter en Række Bemærkninger om de Regler, som maa fastsættes for de forskjellige Arters Optagelse i vore faunistiske Fortegnelser. Skrivelsen lyder saa- ledes: Hr. Redaktør! Jeg sender Dem herved en lille Meddelelse, fuld- stændigt overladende til Dem selv at afgjøre, om den har saamegen Interesse, at den er værd at optage i vort nye, entomologiske Tidsskrift. I August 1886 fik jeg tilsendt en Træbuk, som hørte til Slægten Hesperophanes (vistnok mixtus). Den var kommen ud af en Trækasse, som i Aaret 1878 (maaske 1877) var sendt hertil fra Frankrig med tørrede Blom- mer. Da Kassen var smukt forarbejdet, blev den be- trukket med Glanspapir og benyttet som Toiletæske, men af og til havde man lagt Mærke til, at det gnavede inden i den. Tilsidst blev Papiret bidt igjennem, og den Entom. Med. H. 4.° 10 152 omtalte Trebuk kom ud. Man kunde imidlertid nu tvdeligt hore, at det ogsaa gnavede i det andet Ende- stykke, hvorfor Kassen blev mig velvilligt overladt. Ved at fjerne Papiret fandt jeg det omtalte Endestykke fuld- stændig gjennemgnavet, og en stor Træbukkelarve faldt ud, som jeg dog forsigtig satte tilbage paa sin Plads, idet jeg lagde Trastykkerne ovenpaa hinanden. , Indtil November 1886 hørtes af og til Gnaven, men såa, op- hørte denne. Næste Sommer 1887 lagde jeg Træet ned i mit Klækkehus, og i August sad der en Dag paa Vin- duet en stor smuk Træbuk af den omtalte Art, som altsaa maa have været 9 til 10 Aar om at gjennemgaa sin Forvandling. Denne lille lagttagelse synes mig at frembyde endel Interesse; man maa vel antage, at ugun- stige Forhold have forhalet Udviklingen ). “) Jeg skal benytte mig af Leiligheden til at meddele følgende curiose Beretning om en fremmed Larves Fremkomst her i Kjøbenhavn. I Slutningen af forrige Aar (1887) bragte man mig paa Museet en stor, 33 m. m. lang, Billelarve, som just var fundet i det overfor Museet liggende Universitets-Bibliothek. At Larven hørte til Pragtbillernes. Bupresternes, Familie var sikkert, og at den nærmere hørte til Slægten Eurythyrea var temmelig vist; men sikkert var det ogsaa, at det var en frem- med Bille, hvis Larve her nu var fundet. Hermed lod jeg Sagen foreløbig hvile, indtil Prof. Gædekens Meddelelse foran- ledigede, at jeg i Begyndelsen af dette Aar atter optog Sagen og søgte nærmere Oplysning om den, hvilke Oplysninger da ogsaa med ‚storste Redebonhed gaves mig af Bibliothekaren Hr. Birket-Smith og Assistenten Hr. Cand. philol. Larsen. Disse Oplysninger gik da ud paa, at bemeldte Larve var fremkommen af et Trin af en af de Trapper, som føre op fra Gulvet til Sidegallerierne (Hullet vistes mig), at Trapperne med Trinene skrev sig fra den Tid, |Bibliotheket blev monteret, og at der overhovedet ingensinde var indført nye Planker eller Tømmer i Bibliotheksalen. Tømmeret meentes dernæst at være fremmed, og for at faae nærmere Oplysning herom, henvendte jeg mig Jeg tillader mig hertil at knytte nogle Bemærkninger. Det Spørgsmaal trænger sig nemlig frem til Besvarelse: foreligger der her en ny Træbukkeart, som bør indføres i vor Fauna? Vi blive vel snart enige om, at dette maa besvares benægtende; men saa kommer det andet Spørgs- maal: hvorfor er dette ikke lige såa godt et dansk Dyr som adskillige andre, der ikke forekomme her i Landet, til nuværende Prof. ved Akademiet, men den Gang Conducteur ved Bygningen. Hr. Prof. Hans Holm, fra hvem jeg kort efter modtog følgende Svar, idet han tillige konstaterede, at Monterin- gen var skeet i 1860: »Jeg har været i Bibliotheket forat se de Huller, som disse Larver have gnavet sig ud af. Der er vist mig mod Fiolstrædet i den 2den Trappe fra Indgangen 2 å 3 Huller i Trinene. Selv fandt jeg et i et Stødbrædt (den lodrette Del af et Trin) og et i en Reol ud mod Midtgangen. Der sagdes at have været flere; men då der var gaaet Aar siden de fandtes, erindrede man ikke Stedet. Vil man vide Noget, hvorfra disse Larver ere komne, maa man forfølge deres Gange 9: skjære Træet op. I Trinene kunne de godt være komne fra en bag Trappen liggende Bjælke — formentlig pom- mersk (enten tysk eller polsk Fædreland) eller fra Vangen under Trappen, som er opsadlet 2: ligger paa en trappeformet ud- skaaret Planke (hvorfra?) eller fra Trinet (danziger? polsk eller russisk) eller fra Stødbrættet (formentlig Kalmar 9: Mellem- svensk fra et stort Areal). Reolerne skulde være Vestervigsk Træ (det er Træ som er voxet paa samme Egn). De Bræder, som ligge i Midtgangen — altsaa mellem Søjlerne, — ere Vi- borg Bræder (finsk) og saavidt jeg husker ere de i Fagene Pernauer Bræder — jeg troer finsk Træ«. Det nærmeste Resul- tat af disse Oplysninger skulde da være det, at der i Løbet af nøgle Aar. og senest i Fjor, ere komne nogle Buprest-Larver frem af fremmede Bræder eller Tømmer, som i Aaret 1860 blev indlagt i Bibliotheksalen, men saa skulde den sidst udkomne Larve rigtignok have levet 27 Aar der paa Stedet, foruden den Tid, som maa antages at være forløben, fra Moderdyret et Sted i Udlandet, enten i Skoven eller paa Tømmerpladsen, aflagde sine Æg. Den Indvending, som snarest kunde gjøres 10* 154 men som kun indføres ved fremmed Træ, fanges paa Tømmerplads eller lignende Steder. klækkes af fremmede Plantegrene og derpaa opføres i vore Kataloger som danske Insekter. Efter alt, hvad jeg har hørt og læst om dette Forhold, skjønner jeg ikke rettere, end at her er en Fejl ved Bestemmelsen af vor Fauna. En Diskussion om dette Spørgsmaal vilde vistnok være heldig, da den vilde klare Begreberne for maaske flere end mig, om hvad der i denne Henseende er det rigtige. Efter min Mening er det ganske vist vanskeligt at gjældende, er vel den, at den sidst forefundne Larve har hørt til anden, tredie eller en følgende Generation af Buprester, som i alle de Aar have levet i Bibliotheksalen, og hvortil de Larver hørte, som for «Aar siden» fandtes der. Det har vel ringere Betydning mod denne Indvending, at Billen eller Moder- dyret, som dog er et stort, iøjnefaldende Insekt, hidtil ikke vides at være seet paa Bibliotheket eller er fundet død eller krav- lende i Vinduerne — den kunde let være bleven overseet eller glemt. Men det ringe Antal af Huller, som er fundet, synes endnu mere at vanskeliggjøre Antagelse af, at her kan have levet flere eller mange Generationer efter hverandre; og der- næst (og det er en Hovedsag) fandtes alle Larvehullerne paa Bygningens Skyggeside ud imod Fiolstræde, hvor der selv midt paa Dagen er mørkt og skummelt, og hvor man da heller ikke ret kan tænke sig, at et saa solskinselskende Dyr som en Buprest, hvis Larver ogsaa, saavidt jeg har iagttaget, leve paa de meest solaabne Steder, skulde aflægge sine Æg. Endelig var det ikke ganske umuligt, at Moderdyret kunde været fløjet ind ad Vin- duerne, skjønt disse staae meget lidt aabne; men hvorledes skulde det da forklares, at der for flere Aar siden og nu atter ifjor var truffet store voxne (?) Larver, uden at en saadan Indflyven af et her i Landet ukjendt Insekt skulde have gjen- taget sig. Dog 27 Aar og derover er en ukjendt lang Tid for en Larves Leven, selv om man tager Hensyn til, at der her findes abnorme Forhold, som kan have forsinket Væxten, og om det nok saa mange Gange er en Efternøler. Jfr. p. 164. Red. Anm. en lin an Sey 15 bestemme en Fauna for et saa lille Land som Danmark; forst maa vi have en fast Regel for, hvilke Landsdele vi skulle regne med til vort Omraade. Det rigtigste er vel at medtage det egentlige Danmark, Bornholm og foreløbigt Sønderjylland. Den næste Regel bor efter min Mening vere: kun at medtage saadanne Dyr, som be- vislig leve (yngle) 1 en eller anden Egn paa dette Om- raade. Saa kommer Sporgsmaalet, hvorledes skal man forholde sig ligeoverfor saadanne Arter, som indfores fra Udlandet i Plantedele (Tra, Fro osv.), og som der- for kunne findes paa de Steder, hvor disse fremmede Plantedele opbevares, eller tilfældigvis findes flyvende i Nærheden, men om hvilke vi dog ikke sikkert vide, at de leve (yngle) her i Landet uafhængigt af Oplags- stedet og de der opbevarede fremmede Plantedele. Hidtil har man regnet mange af disse Dyr med til vor Fauna, hvorom saadanne Betegnelser vidne, «indføres fra Sver- rig med Birkebrænde, men vides ikke at yngle hos os«, »to Exemplarer tagne, begge indførte fra Udlandet« *) osv. — Man kan selvfølgelig ikke undskylde sig med, at disse Arter muligvis kunne vngle paa Tommerpladsen, thi dette er jo kun en Formodning, der vanskeligt kan be- vises i hvert enkelt Tilfælde, og uden et saadant Bevis kan man ikke sætte sig ud over den klare og selvfølge- lige Regel »kun at optage Arter, som leve og yngle i Danmark«. Men selv om man antog det for givet, at disse fremmede Arter af og til yngle i de fremmede Plantedele, som findes paa Oplagsstederne, saa maa man dog efter min Mening tvivle paa Berettigelsen til at medtage dem. Man vilde dog synes, det var underligt, om Zoologerne vilde regne Ulve og Bjørne med til de danske Pattedyr, og dog er Tilfældet ganske analogt. *) Jevnfores mine to Exemplarer af Hesperophanes mixtus. 156 Disse Dyr indføres ogsaa fra Udlandet, kunne jævnligt træffes i Menagerier og zoologiske Haver, hvor de af og til vides at yngle, men forefindes iøvrigt ikke i Dan- mark. Botanikerne kunne anføre adskillige Planterarter, der indføres og leve under særegne Omstændigheder. Man kan sige, at disse Dyr og Planter kun kunne leve under ganske særlige Forhold, men have vi da noget virkeligt Bevis for, at Tømmerplads-Dyrene kunne leve under vore Forhold, og at det ikke er nye Exemplarer, der ideligt indføres og fanges, forinden de dø paa Grund af vore lokale Forhold. Det forekommer mig, at man vilde handle langt klogere, hvis man, holdende sig til bestemte Regler, gjennemsaa vor nuværende Liste og udarbejdede en ny som Udtryk for den danske Fauna. | denne maatte kun optages saadanne Arter, som bestemt vides at leve og yngle her i Landet, uafhængigt af fremmed Indførsel. Dernæst kunde man have en Tillægsliste af tvivlsomme Arter, paa hvilken man optog alle de Dyr, som ere fundne her, men om hvilke det er sandsynligst, at de kun indføres og ikke har faaet fast Fod nogetsteds i Danmark, saa at deres Fremkomst altsaa vilde ophøre, hvis Tilførslen af fremmed Tommer standsede, og det maa vi dog antage som det sandsynligste, hvis vi ville være ærlige. Enhver Art, som da fra Tommerpladsen breder sig til Omegnen, kan flyttes om paa Hovedlisten. En saadan Ordning synes mig ikke at være urimelig, man kjender jo paa andre Omraader (f. Ex. Ornitholo- gien) Arter, som leve her til Stadighed enten en Del af eller hele Aaret, og andre Arter, som tilfældigvis findes her paa Gjennemrejse nogle faa Dage og derfor staa i et løsere Forhold til vor Fuglefauna. Man vilde da til- tillige undgaa den Urimelighed, som det dog i Virkelig- heden er, at en Insektart, som ikke er funden nogetsteds 157 her i Landet, ikke maa tages af en dansk Samler, naar han i Skaane træffer Dyret siddende paa et Trastykke, men lader han Træet transportere over til en kjøbenhavnsk Tømmerplads, saa maa han gjerne tage det; thi saa er det et dansk Insekt. Muligvis kunne vi ogsaa faa lidt friere Bestemmelser i denne Henseende, men naturligvis kun for de tvivlsomme Arter. Jeg skal indskrænke mig til disse Bemærkninger, som jeg haaber tilstrækkeligt vise Dem min Tankegang; ihvorvel jeg troer, der kunde findes adskillige flere Grunde for min Mening. Hvis Spørgsmaalet kommer til Diskussion, såa er det jo imidlertid tidsnok at frem- komme med disse, hvis jeg da ikke forinden ved Fag- mændenes bedre Indsigt er bleven overbevist om, at jeg har Uret. C. G. Geedeken. Næst efterat udtale min Glæde over Prof. Geedekens interessante Oplysninger til den omtalte Treebuks Biologi, maa jeg takke for den af ham reiste Discussion om de faunistiske Principer, som kommer mig saameget mere beleiligt, som jeg selv havde ønsket at udtale mig om de Grundsætninger, som jeg i saa Henseende agter at gjøre gjældende i den herpaa følgende Fortegnelse over nogle af de clavicorne Bille-Familier. I Hovedsagen maa jeg erklære mig enig med Prof. Gædeken, at man maa vogte sig for at tage alle de Dyr med, som ere trufne levende her i Landet, og at det vil være rigtigt at opstille nogle Hovedregler, hvorefter det bestemmes, hvilke Dyr, der bør tages med, og hvilke, der bor udelades, men at man dog først maa bestemme, 158 hvor langt Landets eller rettere Faunaens Greendser gaae. At Grændserne mod Vest og Nord er Vesterhavet, Skagerak og Kattegat, følger af sig selv. Grændsen mod Øst skulde vel ogsaa synes at være let at sætte, idet Kattegat, Øresund og Østersøen vel som oftest ville være en tilstrækkelig bred og god Grændse; men dog er denne Grændse, navnlig i den nordlige Del af Sundet ikke bre- dere, end at mangt Insekt, født og opklækket i Skaane, kan søge over til Sjælland, hvor det da vil kunne tages levende, uden at Arten derfor behøver at leve 3: yngle her i Landet. Det er ogsaa utvivlsomt, at mange In- sekter aarligt forslaaes af Storm og Blæst over til Sjæl- land, uden at de derfor blive danske eller finde de for- nødne Forhold til at yngle her, selv om de komme flere iFølge og saaledes i begge Kjøn. Dernæst er det ogsaa en bekjendt Sag, at mange Insekter kaste sig paa Skibe under Sejl eller Damp eller ogsaa gaae som »blinde Pas- sagerer« paa Rejser mellem Nabolande. Da Insekterne ikke føre »Præstebetyg« eller Pas med sig, maa det vel være rettest at sætte Grændselinien for de »tilladelige« Insekter til dansk Søterritorium, om det end kan synes noget haardt ikke at maatte optage en Lyda erythrocephala i sin danske Insektsamling, fordi man først er bleven opmærksom paa eller har naaet at snappe den, efterat Dampskibet er kommet over paa svensk Grund, ligesom det ogsaa kunde synes løjerligt, at man har Lov til at tage en Ceruchus tarandus med, som man har opdaget ved Udløbet fra Helsingborg, men klogeligt ventet med at lægge Haand paa, til man kom de faa Tusinde Alen over paa dansk Grund. Dog saadanne Løierligheder og Grændsestridigheder forekommer der jo altid paa Grænd- serne af Territorier, hvor man ikke har såa ypperlige Grændseskjel som Himalayabjergene eller det Stille 159 Ocean. Værre stiller Forholdet sig derimod med Hen- syn til Øen Bornholm, som de danske Faunister og Florister grumme nodigt ville give Slip paa for de mange udmærkede og charakteristiske Dyrs og Planters Skyld, som Øen huser. Thi Ulykken er netop den, at just disse samme udmærkede Dyr og Planter vise, at denne 0 ikke udgjør nogen ægte Deel af dansk faunistisk og floristisk Territorium, og vi derfor ikke maae tage vore østlige Naboer det altfor fortrydeligt op, naar de fremhæve, at Bornholm er en integrerende af svensk Territorium. Dog de egentlige Vanskeligheder fremkomme ved Sydgrændsen, for den Deels Vedkommende, hvor Dan- mark er landfast med Tyskland. Nogen naturlig Grændse er der jo ikke her, før man kommer til Eideren og de store Søer, Schwentiner- og Ploener-Soen — Landet Nord herfor. til Slien vilde da være et ypperligt »Sikker- hedsbælte« mellem dansk og tydsk Fauna. I gamle Dage, det vil sige fra Fyrrerne til Aaret 1864, hvor hele Sønderjylland ubetinget regnedes med til dansk Faunagebet, var det ogsaa kun enkelte Dyr, som op- toges fra den sydligste Deel af Landet, og Findesteder som Schwentiner-Søen for Hydroporus duodecimpustu- latus høre til Undtagelserne. Men ogsaa efter 1864 er Sønderjylland regnet med til dansk faunistisk Territorium, saaledes navnlig i dem Række Fortegnelser over de danske Billers Forekomst, som ere fremkomne i Naturh. Tidsskr. 3. Række, og som omfatte omtrent de 2 Tredie- dele af denne Ordens samlede Artsantal. Jeg maa her- efter ansee det for hensigtsmæssigt at anvende den samme Territorialgrændse ogsaa for den sidste Tredie- deel af Billerne; dog er det i det Hele taget ikke mange Arter, hvis Berettigelse til at optages i den danske Fauna vil komme til at beroe paa sønderjydske Fund. Hvad dernæst Betingelserne for at optages i dette 160 Faunagebet angaaer, da komme vi forst til de Arter, som leve og vngle, eller rettere de, som vides at leve og yngle indenfor dette. At disse maae og skulle op- tages i Faunaen synes sikkert, og dog er der her flere Underklasser, som volde Beteenkelighed, ja en enkelt maa endogsaa bestemt udelades. Den første af disse Underklasser er 1) Husdyrenes, som for Pattedyrs og Fugles Vedkommende spille en betydelig Rolle, hvorimod der af Insekter kun kan nævnes et Par Arter, saasom Silkeormen og maaskee Honningbien, af hvilke man er enig om at udelade den første; men til Husdyr- arterne som »Hovedpersoner« slutter der sig som »Biper- soner« eller »Husstand« en betydelig Række andre Dyr, navnlig Indvoldsorme og Insekter; og nu er det saa, at medens de fleste eller ialtfald saare mange Faunister ikke optage »Hovedpersonerne« i Faunaen, er der vel knap Nogen, som vil nægte »Husstandens«, ialtfald In- sekternes, Ret til at optages blandt Landets Dyr. Hvo vil saaledes drage i Tvivl, at Heste-, Oxe- og Faare- Bremserne ere gode, danske Insekter. | Dernæst ville vi nævne de 2) zoologiske Havers Beboere. Dem vil nu ingen Mammolog eller Ornitholog optage i Faunaen, og jeg mener, at Entomologerne her maa gjøre ligesaa, ikke blot for »Hovedpersonernes« Vedkommende (hvis man f. Ex. vilde holde Cochenillen eller tropiske Sommerfugle, eller ogsaa vilde soge at cultivere og acclimatisere Bombyx Ailanthus og Yama- mai), men ogsaa for Bipersonernes Vedkommende. Kon- dorens Mallophager kunne aldrig blive danske, ligesaa- lidt som Rensdyrets Rygbremse kan optages i vor Fauna, fordi en Trop Rensdyr viste sig paa Gjennemreisen her gjennem Landet under Opholdet i Zoologisk Have at være stærkt befængt med Larven til Hypoderma tarandi. Meget nær de zoologiske Haver komme de 3) bo- 161 taniske Haver, som huse i deres Væxt- og Varmehuse adskillige fremmede Insekter, ligesom vel ogsaa adskil- lige af de Dyr, som findes her paa Friland, ere indførte eller indslæbte med fremmede Planter. Det er tydeligt, at man her maa gaae frem med megen Varsomhed, og sikkrest vilde det vel derfor være ikke at optage noget Insekt fra Veext- eller Varmehusene, og kun at opføre Insekterne fra Friland uden Nummer eller paa Bilisten, "saalænge indtil man fandt dem udenfor de botaniske Haver. Ogsaa de 4) kosmopolitiske Insekter bør knap op- tages paa Hovedlisten, idet de jo ogsaa ere indslæbte i Landet navnlig med fremmede Plantestoffer, og deres fortsatte Leven og Ynglen i vort Faunagebet beroer paa, at der skaffes dem Forhold, som er forskjellig fra Landets Natur og Klima. Som bekjendt forekomme Kosmopoliterne fortrinsviis 1 Bagerier, Dampmoller, Riis- møller og Oliekagefabrikker, og det er da navnlig for de sidstnævnte Localiteters Vedkommende, at man maa vogte sig for at tage saadanne Insekter med, som kun have viist sig en enkelt Gang, omend masseviis, og ikke ved at findes stadigt 1 flere Aar have viist, at de kunne trives her under de dem her i Landet budte Forhold. Ogsaa om mange af de Insekter, som leve i vore Huse og Kjældere, saasom Faarekyllingen og Meelskrubben, er det usikkert, om de ikke snarere maa kaldes Kos- mopoliter end ægte, danske Dyr; dog »de occultis tacent suffragia«, og dertil kommer, at vore Huse og Kjældere frembyde saa gunstige Betingelser for Insektlivet, at man vel kan forstaae, at mange have opgivet »Friheden for Brødet.« En anden Hovedklasse er de Insekter, som for- modes eller kunne formodes at leve og yngle her i Landet, uden at der dog haves Vished herfor. (Omend 162 deres Berettigelse til at optages i Faunaen ikke er fuld saa stor, som Hovedmassen af den forrige Klasses, ville dog vel faa Entomolöger nægte at optage en Art i Faunaen eller et Insekt i sin Samling, fordi Muligheden af, at det kunde være et indført Dyr, som det gjaldt om, ikke var heelt udelukket. For at fjerne al saadan Tvivl og Usikkerhed, vilde det derfor i reen faunistisk Henseende være af Interesse at anføre ved hvert Art, hvorvidt Larven kjendes her fra Landet. Alle Insektarter af disse 2 Hovedklasser vil det derfor med Undtagelse af de under den første Hoved- klasse nævnte Underklasser være rigtigt at optage paa Hovedlisten eller med fortløbende Numre. Anderledes forholder det sig derimod med en tredie Hovedklasses Insekter, nemlig de, som vides eller maae formodes at være indførte i Landet, og dem kan man da atter dele i 5 Underklasser: 1) De Årter, som vides at leve i Nabolandene, hvorfra de forefundne Individer da maae antages med fremmede Varer eller ogsaa af Veir og Vind eller Bølger at være førte herind, og som ere trufne her levende. Som Exempel herpaa kan anføres Upis ceramboides, som ikkun 2 Gange er fundet i Kjø- benhavn. 2) De Arter, som fra Nabolandene føres her- til navnlig med Brænde og Tømmer, og som gjennem- gaae deres Forvandling her i Landet, men som hidtil ikke ere fundne udenfor de Steder, hvor vedkommende Varer ere oplagte. Herhen høre mange af de Insekter, som tages paa Tommerpladse og Skibsvarfter. Dog maa det her ikke glemmes, at de nævnte Localiteter frembyde saa gunstige Forhold for Insektliv, at disse ogsaa ville drage mange utvivlsomt indenlandske In- sekter til sig. 3) De Arter, som fra fjernere Lande stadigt føres hertil med Handelsvarer, Træ, Fro o.s. v., men som ikke ret kunne fæste Bo her. Som Exempel 163 kan nævnes Periplaneta americana. 4) De Arter, som langveis fra, fra oversøiske Lande kun en enkelt Gang eller med lange Mellemrum ere forte hertil. Som Ex- empel herpaa kan Scolopendrasp. tjene. 5) Endelig de Arter, af hvilke kun dode Individer ere trufne her i Landet, hvad enten Arten horer hjemme i Nabolandene eller er kommen Hundreder af Mile langveisfra. Herhen horer ikke blot fremmede Insektsamlinger og med Varer indforte Dyr, men ogsaa paa Strandbredden opskyllede Insekter. — Ere Insekterne dode paa dansk Territorium betragtes de i faunistisk Henseende som levende tagne. Af disse 5 Underklasser bor vistnok de 2 sidste slet ikke optages paa vore Lister, ligesom de ogsaa ved en kommende Revision udstryges af disse. De 5 forste maa derimod medtages i Faunaen, men kun paa en Bi- liste eller uden Nummer. Grunden til at optage dem er ikke at troste vedkommende Finder eller Samler eller at kunne tage sig bedre ud i Udlandets Vine; men for Faunaens Udviklingshistorie er det af Vigtighed overalt, hvor man kan, at optegne Tiden for »Fortrop- pernes« eller »Forposternes« Ankomst hertil; thi derom ere jo alle enige, at Faunaen er en stadig Forandring eller Udvikling underkastet, og at de fleste Insektarter, som vi nu med Rette betragte som gode danske Arter, i sin Tid ere indvandrede fra Nabolandene; vi behove kun at minde om den Herskare Insekter, som have fulgt Granen og Fyrren ind i Landet. Skulde kun de optages, som kunde godtgjore deres »16 Ahner« her i Landet, saae det galt ud med manges Borgerret. Herefter ville folgende Grundregler blive fulgte 1 den folgende Fortegnelse af clavicorne Biller: Faunagebetet er Kongeriget Danmark med Born- holm og Sonderjylland. Med fortlobende Numre optages alle de Arter, som 164 vides eller formodes at leve og yngle i dette Fauna- gebet, zoologiske og botaniske Haver samt private For- søgs- og Klækningsanstalter (forsaavidt deres Materiale ikke i Forveien er dansk) undtagne. Uden Nummer optages Kosmopoliterne og de Arter, som ere hjemmehørende i Nabolandene og derfra uden noget bestemt Øiemed fra Entomologers eller Ikke- Entomologers Side ere førte ind i Landet. Udeladte af Listerne blive foruden de nysnævnte Undtagelser alle de Arter, som kun tilfældigviis, enkelt- viis eller med lange Mellemrum ere førte herind fra fjernere Lande, det være nu som Larve eller som fuld- komment Insekt, og som ikke kunne antages at ville yngle eller kunne leve her i Landet. Til Slutningen skal jeg kun gjøre opmærksom paa, at det undertiden kan være vanskeligt nok at afgjøre, til hvilken af her nævnte 3 Klasser en bestemt Art eller et bestemt Individ bør henføres, og at det i saa Tilfælde kommer an paa en Fortolkning, et Skjøn. Som yderligere Oplysning til den p. 152 Anm. meddeelte Beretning om en Buprestlarve kan tilføjes, at der for en Uges Tid siden (den 9. April 1888) viste sig en ny Larve i samme Trappe- trin, hvor en af de tidligere Larver var seet. Selve Larven blev ikke iagttaget, men dens Gang saaes liggende halvt aaben for Dagen, og Træsmul paa Siderne af den. Gangen, som var et Par Tommer lang, maa være gnavet fra Eftermiddag til følgende For- middag, og Larven var allerede forsvunden i Dybden af Trinet. Catalogus Coleopterorum Danicorum. Fam. Mycetophagide, Dermestide, Byrrhide, Georysside, Parnide, Heteroceride et Ciside. + Fortegnelse over de i Danmark levende Mycetophager, Dermester, Byrrher, Georysser, Parner, Heterocerer og Ciser. Af Fr. Meinert. 1872, i forste. Hefte af Naturh. Tidsskr. 3. R. 8. B, udgav Prof. Schiödte fire Fortegnelser over danske biller, l. c. p. 1-159; men hermed afsluttedes ogsaa saa at sige disse Fortegnelser, idet de ovrige faunistiske Op- lysninger, som haves fra samme Haand, kun ere faa og temmelige ubetydelige Tilleg til hans tidligere Forteg- nelser. Endelig 1884, i det fjortende og afsluttende Bind af Tidsskriftet fremkommer en forste Fortegnelse over Phalacroide, Nitidularie, Trogosidite, Colydiide og Cucujida, men denne Gang fra Conserv. Lovendals Haand. Med Naturh. Tidsskrifts Ophor standsede nu alle fau- nistiske Oplysninger paa Entomologiens Omraade, men Folelsen af dette Savn er det ogsaa, som vesentligt har fremkaldt neerveerende Tidsskrift, «Entomologiske 166 Meddelelser», og allerede i forste og andet Hefte heraf har Udgiveren givet et ikke ubetydeligt Tillæg, 1. ce. p. 33—80, til de af Prof. Schiodte leverede Fortegnelser. Dog vigtigere end disse Tilleg men paa den anden Side ogsaa adskilligt besveerligere, er en Fortegnelse over de manglende Billefamilier, som da ogsaa hore til vanske- ligste og mindst kjendte og samlede blandi Insekterne af denne Orden. De Familier, som staa tilbage at give Fortegnelse over, ere foruden den største og for flere af dens Sleg- ters Vedkommende tillige den vanskeligste, nemlig Sta- phylinernes eller Rovbillernes Familie, en Række smaa clavicorne Biller, af hvilke dog adskillige allerede findes opstillede paa Museet, medens Resten kun forekommer i saa ringe Tal og daarlig Stand, at det ikke kunde betale sig at gjennemarbejde og opstille det paa Museet fore- kommende Materiale. Det var mig nu bekjendt, at Museets Konservator, Hr. Løvendal, som er vel kjendt som en udmærket Samler og Kjender af danske Biller, og som selv har en særdeles smuk og stor Samling af disse Dyr, arbejdede med de manglende clavicorne Biller, navnlig Lathridier og Cryptophager, og jeg henvendte mig derfor til ham, om samtidigt med Fortegnelsen over de to her nævnte Familier at levere Fortegnelsen over de alt paa Museet opstillede, men endnu uden Fortegnelse henstaaende Biller, idet jeg dog tillige udtalte det Haab, at Tiden ikke maatte trække for længe ud. Jeg ønskede saa meget mere, at han ogsaa skulde tage de opstillede Dyr med, som det var ham, der paa egen Haand havde bestemt og opstillet Museets Forraad, idet han ikke engang her, som for de af Prof. Schiødte behandlede Biller, havde havt af Schiødte bestemte Typer til at rette sig efter. Dog da Hr. Løvendal ikke ønskede at tage de opstillede Biller med i sin Fortegnelse, har jeg-selv 167 paataget mig Arbeidet med at gjennemgaae, ikke blot Museets, men ogsaa forskjellige private Samlinger, udar- beide den nodvendige Synonymi og sammenstille de forskjellige Samleres Findesteder og Findetider. Fortegnelsen, som jeg her skal levere, vil da i det Væsentlige ligne de forhen af Prof. Schiodte givne, og kun i mindre væsentlige Punkter afvige fra dem. Saa- ledes vil jeg ligesom i det af mig givne Tillæg ikke bibeholde ‚den af Prof. Schiodte brugte Dannelse af Familienavne, men anvende de sædvanlig brugte Betegnelser; dernæst skal jeg med Hensyn til de Arter, jeg optager i For- tegnelsen, være strengere med at skyde fremmede tilfæl- dige Arter, idet jeg skal følge de Regler for Optagelse, som jeg har fremsat i den lige foran denne Fortegnelse gaaende Afhandling: »Om vore faunistiske Fortegnelser«. Jeg skal dernæst ogsaa gjøre Forsøg med at angive de Tider, nærmere Maaneder, i hvilke de optegnede Insekter ere tagne. Sehiødte anførte som oftest ikke Tiden for Billernes Fangst, og bekymrede sig heller ikke om, at denne anførtes paa Etiketterne i Museets Samling. Men uagtet det vistnok maa indrømmes, at Tilfældighederne spille en stor Rolle ikke blot for de Billers Vedkom- mende, som kun ere tagne meget sjeldent eller en enkelt Gang, saa have dog vistnok de fleste Biller en bestemt Tid for deres Fremkomst, en Tid, hvor de ialfald fore- komme hyppigst og i talrigst Mængde, og for Sommer- fuglenes Vedkommende have ogsaa de danske Optegnelser af Strøm og Haas Tidsangivelser ved hver Art. Lige- overfor denne Ringeagt for Tidsangivelser hos Schiødte er det da heldigt, at de fleste af Nutidens Samlere have gjennemført en consequent Optegnelse af Dag og Sted, hvorpaa deres Dyr ere fundne, og saaledes blandt Andet gjort det muligt for nærværende Forfatter at kunne føie Entom. Medd. H. 4. 11 165 Tidsangivelser til hver Art. Det er navnlig d’Hrr. Schlick, Lovendal og Koch, hvis rige Optegnelser jeg i disse Retninger her har kunnet bruge, og som det derfor er min Pligt ogsaa at takke dem paa det bedste for. Endelig ønsker jeg ogsaa at gjøre et Forsøg med under hver Art at tilføje en Henvisning til Larveformen, forsaavidt den er beskreven, og ved Slutningen .af hver Localitets Fortegnelse en Angivelse af de forskjellige Ud- viklingsformer, som haves navnlig i Museets Samlinger. Det vil jo aldrig kunne nægtes, at Larverne ligesaavel udgjør en Del af Arten som de fuldvoxne Insekter, ja, at Kundskaben om Larver og deres Forekomst først ret egentlig sikrer Artens Berettigelse til at optages i Faunaen. Dernæst er det ogsaa saa, at i adskillige Til- fælde ere Larverne langt lettere at træffe paa end Imagines, saa at Kjendskaben til dem udvider Kundskaben om Artens Forekomst og Talrighed. Og endelig har jeg ogsaa et praktisk Øjemed med at nævne Larverne, at Samlerne kunne see, hvad vi have eller hvad der kjendes til Ud- viklingen, og deres Iver derved opflammes til at fylde de mange og store Huller i denne vor Kundskab. Med Hensyn til Synonymien maa bemærkes, at jeg kun har taget faa, men de for danske Entomologer vig- tigste Forfattere med. Endelig har jeg tilsidst anført det Navn, hvorunder vedkommende Art staaer opført i Catalogus Coleopterorum Europæ et Caucasi Auctoribus Dr. L. v. Leyden, E. Reitter et J. Weise. Editio Tertia, ikke fordi jeg er enig med de her nævnte Forfattere om Ønskeligheden af Optagelsen af gamle længst forglemte Forfatteres Navne, men fordi jeg seer, at dette deres Catalog allerede bruges af mange Forfattere, navnlig Faunister, og jeg ikke godt kan vide, om de af dem hyldede Principer skulle vinde Seir. Dog er det godt 169 at mindes Fabricius’ Ord i Indledningen til hans Philo- sophia entomologica: »Nomina Insectorum distincte tradere convenit. Nomina si pereunt, perit et cognitio rerum: nomina si confundantur, confundantur ommia necesse este. Gid d’Hrr. nomenclatores vilde komme Traditionens Betydning ihu! I. Mycetophagide. Mycetophagus Hellw. Schneid. Mag. Entom. T. p SIT CIK ID): l. Quadripustulatus Linn. — Carabus quadri- pustulatus Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 811. Mycetopha- gus quadripustulatus Erichson, Ins. Deutschl. IH. p. 406; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 320. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Tritoma quadripustulata Linn. — Larven og Puppen beskreven af Frauenfeld, Zool. Miscell. XII. Verh. zool. bot. Ges. Wien XVII. p. 780. Meget udbredt i vore Bogeskove, hvor Larven lever i Svampe paa Bogestubbe og ofte forekommer i stort Antal; den findes her overalt saavel paa Øerne som paa Jyllands Østkyst, men er dog taget i størst Antal paa de sydligere Øer, saasom Falster. Den er truffet fra Midten af April til Midten af September, uden Sammenligning hyppigst dog i Juni Maaned. — Paa Museet findes Imago med Larver og Puppe med Larver fra Bøgesvamp, Fal- ster; mange Larver, Dyrehaven, Schiødte. 2. Piceus Fabr. — Ips picea Fabricius, Mant. Ins. I. p. 46. Mycetophagus piceus Fabricius, Entom. Syst. IL p. 499; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 407; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 321. Mycetophagus variabilis Schneider, Mag. Entom. I. p. 397; Gyllenhal, Ins. Sv. IH. p. 390. -— Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Tri- toma picea Fabr. — Schneiders Navn, M. variabilis, er EL 170 vel ældre end Fabricius’ Syst. Eleuth, som sædvanligt citeres her; men da Fabricius allerede i 1787, i Mantissa Insectorum, har opstillet Arten, er der ingen særlig Grund for Gyllenhal eller de nyeste Systematikere til her at optage Hellwigs Navn, som forst skriver sig fra 1792. — Larven og Puppen hos Perris, Larv. Coleopt. p. 87. Lever i trosket Eg, undertiden i stor Mængde. Jæ- gersborg Dyrehave er et af de Steder paa Sjælland, hvor den oftest findes; ligesaa er den fundet flere Steder paa Lolland og Falster; iøvrigt er den opgivet som fundet i Lindum Skov ved S. Onsild, Jacobsen og Johansen. Den forekommer fra Slutningen af Mai til Midten af September, hyppigst dog i Juni Maaned. Imago, Puppe og mange Larver, i Egeved, Charlottenlund (Forf.) 3. Atomarius Fabr. — Ips atomaria Fabricius, Mant. Ins. I. p. 46. Mycetophagus atomarius Hellwig, Schneid. Mag. Entom. I. p. 399, Erichson, Ins., Deutschl. II. p. 410; Thomsen, Skand. Coleopt. V. p. 324 — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Tritoma atomaria Fabr. Lever under lignende Forhold og i samme Egne af Landet som M. quadripustulatus, men er dog langtfra saa hyppig som denne. Den er fundet fra Begyndelsen af April til henimod Midten af October, men Mai Maaned er dog den hyppigst angivne Findetid. — Imago, Puppe og Larver, i Tresvamp, Schlick (Udvikling ubeskreven). 4. Fulvicollis Fabr. — Mycetophagus fulvicollis Fabricius, Entom. Syst. II. p. 499; Erichson, Ins. Deutschl. Ill. p. 412; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 327. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Tritoma fulvicollis Fabr. — Denne er vor smukkeste men tillige vor sjeldneste Art af Mycetophager, som kun er taget enkeltviis nogle faa Gange. Paa Museet haves et gammelt mutileret Stykke fra Fredensborg, Mus. Drewsen, hvor Lovendal 171 ligeledes har taget den, 10. 5. 85; Jacobsen har fundet den i en Bogestub i Pindstrup Skov ved Randers 10. 7. 81, og endelig er et fjerde Stykke fundet levende i et af Museets Skabe. 5. Multipunctatus Hellw. — Mycetophagus mul- tipunctatus Hellwig, Schneid. Mag. Entom. I. p. 399; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 411; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 326. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Tri- toma multipunctata Hellw. — Larven er beskreven af Erichson, Arch. f. Naturg. XII. B. 1. p. 283, jfr. Perris, Larv. Coleopt. p: 87. Den holder sig fortrinsviis til vore Ellemoser, hvor Larverne leve i Svampe paa Elletr&er, men træffes dog ogsaa paa andre Træer, saasom Bøg, Eg og Birk; i Dyre- haven og i Midtsjælland er den taget oftest og i størst Antal, men er iøvrigt ogsaa fundet paa Falster og i Sko- vene ved Aalborg og Hobro. Den angives som fundet fra April til Juni og fra August til Midten af October, -men uden Sammenligning hyppigst i April. — Imago og mange Larver i Egeved, Puppe og mange Larver; mange Larver i Bøgeved (Forf.) 6. Populi Fabr. — Mycetophagus populi, Fabricius, Suppl. Entom. Syst. p. 175, Erichson. Ins. Deutschl. II. p. 412; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 324. — Catal. Coleopt. ed. III. Tritoma populi Fabr. Det er en temmelig stedegen Art, som dog ikke er kresen med Hensyn til Valget af Træ; den er nemlig fundet saavel i Æbletræ og Piil som i Bøg og Eg, navnlig iDyrehaven, men dog ogsaa iBognæs Skov og i Frijsen- borg Skov, de to sidste Steder af Løvendal. Den er fundet fra April til Juni og fra September til Begyn- delsen af November, hyppigst i April og September. . 7. Quadriguttatus Mill. — Mycetophagus 4- guttatus Muller, Germ. Mag. Entom. IV. p. 198; Erichson, 172 Ins. Deutschl. IN. p. 413; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 325. — Catal. Coleopt. Eur. ed III. Tritoma quadriguttata Müll. Den lever fortrinsviis i Bagerier (Kjøbenhavn) og Dampmoller (i Nysted, Engelhart) og kan der tages i Mængde, sjældnere træffes den udenfor saadanne Loca- liteter; saaledes er den funden i Maribo i en Vindues- karm og i en Stald, enkeltviis (Schlick); en Gang er den taget i Mængde i Grunden af et nedbrudt Klidhus paa en af Kjøbenhavns Tømmerpladse (Fabritius). Paa de først anførte Steder er den taget fra Juli til Begyndelsen af October; paa de angivne Findesteder i Maribo er den taget i Juni. Triphylllus Latr. Regn. anim. ed. I]. V. p. 88 (1829) 8. Punctatus Fabr: — Mycetophagus punctatus Fabricius, Entom. Syst. II. p. 499; Hellwig, Schneid. Mag. Entom. I. p. 401. Triphyllus punctatus Erichson, Ins. Deutschl. Il. p. 414; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 317. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IN. Triphyllus punctatus Fabr. — Larve og Puppe beskrevne og afbildedede af Perris, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom. 9 (1851) p. 39 te fe: Den lever i Treesvampe, fortrinsviis paa Eg, og er udbredt saavel paa Øerne som det østlige Jylland; undertiden tages den i Antal. Dens Tid er fra Slut- ningen af Mai til ind i September, men som oftest tages den i August Maaned. Litargus Er. Ins. Deutschl. III. p. 415 (1848). 9. Bifasciatus Fabr. — Ips bifasciata Fabricius, Mant. Ins. I. p. 47. Litargus bifasciatus Erichson, Ins. Deutschl. I. p. 416; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 318. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Litargus bifasciatus 173 Fabr. — Larve og Puppe beskrevne og afbildede af Perris, Larv. Coléopt. p. 84. f. 65—71. Den findes saavel paa Eg og Bog som paa Birk og er udbredt i Sjælland og paa de sydlige Øer; den er flere Gange taget i Mængde eller større Antal. Dens Findetider angives fra Mai til Juni og atter fra Sep- tember til Slutningen af October; den synes at forekomme _hyppigst i September Maaned. Typhea Steph. III. Brit. Entom. Mand. HI. p. 70 (1830) 10. Fumata Linn. — Dermestes fumatus Linné, Syst. Nat. I. 2. p. 564. Typhzea fumata Erichson, Ins. Deutschl. IM. p. 418; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 242. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Typhæa fumata L. — Larve og Puppe beskrives af Perris, Larv. Coléopt. 7.89. Arten holder sig meest til Haver, hvor den findes i Kompost- og Bladdynger, men forekommer dog ogsaa i længere Afstand fra disse, saasom i Roden Skov, Lundby Krat ved Aalborg; i Dyrehaven er den taget i stor Mængde under gammel Halm. Den er truffet hele Aaret fra Marts til October, men synes dog at fore- komme sjeldnest i de egentlige Sommermaaneder. li. Dermestida. Dermestes Linn. Syst. Nat. II. p. 561 (1767) 11. Vulpinus. Fabr. — Dermestes vulpinus Fa- bricius, Spec. Ins. I. p. 64; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 426; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 200. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Dermestes vulpinus F. — Larven beskrives af Rosenhauer, Stett. entom. Zeit. 1882. p. 11, og om Puppen hedder det, at han har seet den 174s ligge inde i en glat Hulning i enSvamp, som var voxet paa en Poppel. Den er taget levende for adskillige Aar siden i Studenterforeningens Bygning af Dr. Bloch (Cand. Schlick), men iovrigt er den hidtil kun taget i et bestemt Garveri i Nærheden af Kjøbenhavn, men er saa ogsaa her fundet, navnlig om Sommeren og Efteraaret, i en lang Række af Aar; særlig eet Aar, i August og September, er den taget i Mængde paa Gedeskind, Lovendal. — Imagines, Pupper og Larver ere engang fundne i Mængde i nogle Kasser fra China, Cand. Tauber, og Larverne gnavede sig her ind i Siderne af Kasserne for Forpupningens Skyld, jfr. Rosenhauers Fortælling om Puppens Fore- komst. 12. Frischii Kug. — Dermestes Frischii Kugelann, Schneid. Mag. Entom. I. p. 478; Erichson, Ins. Deutschl. IN. p. 428; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 200. — Catal. Goleopt. Eur. ed. ill. Dermestes Frischii Kugel. — Larven afbildes og beskrives, og Puppen omtales kort af Frisch, Beschreib. all. Ins. Teutschl. I. p. 35. t. Xf. 12. Denne Art findes sammen med den foregaaende Arti omtalte Garveri, men den er desforuden engang fundet i det Frie, nemlig i en Sandgrav ved Jagtveien 24. 9. 70, Schlick, hvorfor den her opfores med Nummer. — Imago og mange Larver. ; 13. Murinus Linn. —- Dermestes murinus Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 426; Erichson, Ins. Deutsch. II. p.. 429; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 201. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Dermestes murinus L. — Larven beskrives og afbildes af Frisch, Beschreib. all. Ins. Deutschl. IV. p. 34 t. XVII. £. 1—13. For en fyrretyve Aar siden, i April 1839, er Arten BETT FNS TØ 175 taget i Mængde paa Lolland, Mus. Drewsen; senere er den kun fundet enkeltviis, saaledes Frihedsminde, tæt ved gammel Fredskov, Buchmann; Maribo, 22, 6. 81, Løvendal, og påa Sjælland ved Jyderup Station, i et Hestekranie, 16. 5. 75, Koch. — Nogle faa Larver. Undulatus Brahm. -— Dermestes undulatus Brahm, Ins. Kal. I: p. 114; Erichson, Ins. Dentschl. I. p. 430. _-— Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Dermestes undulatus Brahm. — Larven beskrives og afbildes af Chapuis et Candéze, Catal. larv. Coléopt. p. 440. t. IIL f. 1. Fundet sammen med D. vulpinus og Frischii i om- talte Garveri. — Imago og Larve fra Tübingen, Forf. 14. Atomarius Er. — Dermestes atomarius Erich- son, Ins. Deutschl. III. p. 431; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 201. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Dermestes atomarius Er. — Larven beskreven af Rosenhauer, Stett. entom. Zeit. 1882 p. 9. Findes paa Stranden, oftest under Tang eller Lig- nende, rundt om paa Øerne og i Jylland, som oftest enkeltviis eller i ringe Antal; paa den sandede Bred af Tiis Sø er den engang taget i Mængde, Schlick. Den er fundet i Mai til Juni og atter i August til September, hyppigst dog i de to Foraars-Maaneder. — Pupper og mange Larver, i Sandet, paa Bøtø; mange Larver, Faxe Strand, Schlick. 15. Laniarius Ill. — Dermestes laniarius Illiger, Mag. Insektenk. I. p. 85; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 434; Thomson; Skand. Coleopt. IV. p. 201. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Dermestes laniarius Illig. — Larve og Puppe beskrives af Rosenhauer, Stett. entom. Zeit. 1882. p. 9. Den forekommer hele Landet over paa torre, san- dede Steder, men er langtfra i den Grad som den fore- 176 gaaende Art bunden til Strandbredden; i storre Antal er den taget ved Tidsvilde, Schlick, og i Grenaa Klitter. Findetiderne ere fra Mai til Juni og atter fra August til September, hyppigst i Mai og Juni, altsaa ligesom foregaaende Art. — Imago og Larver i Grusgrave ved smaa Aadsler, Falster; Imago og Pupper, i Bogeved, Ry. 16. Lardarius Linn. — Dermestes lardarius Linné, Faun, Sv. ed. II. Nr. 408; Erichson, Ins. Deutschl. IM. p. 486; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 202. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Dermestes lardarius L. — Denne Arts Udviklingshistorie er mangfoldige Gange givet, saa- ledes allerede af De Geer, Mém. p. serv. a ‘hist. d. ins. NÆ 118.6 Vlei T IR Denne er vor almindeligste Klanner, vel kjendt under Navnet Fleskeklanner; den holder sig fortrinsviis til Byerne, hvor den i Garverier, Bagerier, men ogsaa omkring i Husene ofte findes i betydeligt Antal. Den angives som forekommende i alle Maaneder fra Midten af April til hen i October. Altagenus Latr. Gen. Crust. Ins. III. p. 121 (1807). 17. Pellio Lin. — Dermestes Pellio Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 411; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 440; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 203. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Attagenus pellio L. — Ogsaa denne Arts Udvikling er beskrevet og afbildet adskillige Gange, forst af Frisch, Beschreib. all. Ins. Teutschl. V. p. 23. t. VII. f. 1—5. Denne Art, Pelsklanneren, er mange Steder meget skadelig, idet dens Larve angriber uldne Klæder; i Kjo- benhavn findes den i særdeles mange Huse, og Billen findes ofte liggende i Vindueskarmene; men ogsaa uden- for Byerne findes den ofte i Mai og Juni Maaned paa Hvidtjørn og andre blomstrende Planter; i Husene synes 177 den overhovedet at forekomme noget tidligere, saaledes angives den hyppigt at være funden i April Maaned, men ogsaa i Marts, ja selv i Februar. — Imago og Larver, det militære Klædeoplag i Kjøbenhavn (for en Snees Aar siden). Megatoma Hbst. Nat. Ins. Käf. VI. p. 92 (1792 18. Undata Linn. — Dermestes undatus Linné, - Syst. Nat. ed. X. p. 154. Megatoma undata Erichson, Ins. Deutschl. IM. p. 444; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 204. Dermestes undulatus Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 410. — Catal. Coleopt. Eur. ed Ill. Megatoma undata L. — Med Hensyn til Artsnavnet, undatus, kan bemærkes: Linne har i Faun. Sv. ed. II. D. undulatus, men i Syst. nat., saavel 10de som 12te Udgave, D. undatus, uagtet han i sidstnævnte 12te Udgave citerer sin Fauna Sv. Formen »undulatus« er vistnok indkommet fra Arts- Diagnosen, som ligefra første Udgave af Faun. Sv. (1745) har »fascia undulata«, hvorimod »undatus« sandsynlig- viis er en Feilskrift; men da den som nomen triviale er ældre (1758) end »undulatus« (1767), maa den bibe- holdes. Fabricius har ogsaa stedse »undatus«, men han udelader da i Syst. Entom. (I. p. 56) og i Spec. Ins. (I. p. 64) Betegnelsen af Baandets Form i Diagnosen, og optager den først i Diagnosen i Mant. Ins, (I. p. 34), hvor han saa i Modsætning til Linnés »undulata« har »undata«. Af senere Forfattere har Panzer i Entom. Germ, og Herbst i Naturg. all. Ins. baade undatus og undulatus, men som Betegnelse for to forskjellige Former, hvorimod alle (?) Andre (ogsaa Panzer i Faun. Ins. Germ. Init.) kun have undatus, hvad enten de citere Linnés Faun. Sv. eller hans Syst. nat., eller de anføre Fabricius, ja man kan endogsaa finde som Citat: Dermestes un- 178 datus Lin. Faun. Sv. 410 (Thomson, 1. c.). — Larven beskreven kortelig af Westwood, Introd. Entom. I. p. 159. Hist og her paa Sjælland og Smaaøerne, som oftest. kun enkeltviis eller i faa Exempiarer. Forekommer i Mai til Juli Maaned, fortrinsviis i Juni. Hadrotoma Er. Ins. Deutschl. III. p. 444 (1846). 19. Marginata Payk. — Dermestes marginatus Paykull, Faun. Sv. I. p. 280. Hadrotoma marginata Erichson, Ins. Deutschl. p. 445; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 205. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Hadrotoma (Mesalia) marginata Payk. — Larve og Puppe beskrevne af Rosenhauer, Stett. entom. Zeit. 1882. p. 17. Fundet gjentagne Gange i flere Aar paa gammelt Træ paa en af Kjøbenhavns Tommerpladse, Lovendal og Fabritius; Findetiden angives at vere ra 12—23 Mai i Aarene 1880—84. Arten kan næppe antages at være indført hertil med fremmed Træ, saameget mere som det i Nabolandene, saavel i Sverrig som i Tydsk- land, er et sjeldent Dyr. 20. Fasciata Fairm. et Briss. — Hadrotoma fasciata Fairmaire et Brisson de Barneville, Ann. Soc. entom. Fr. ser. III. tom. 7. p. 45. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Hadrotoma (Globicornis) fasciata Fairm. Fundet ved Maribo, 21. 6. 81, 2 Ex., Lovendal. Trogoderma Latr Regn. anim. ed. IT. V. p. 541 (1829). 21. Flexuosa Thom. — Trogoderma flexuosa Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 207 — Catal. Coleopt. Eur. II, Trogoderma versicolor Creutz. -— I Cataloget er Thomsons nye Art som Varietet trukket ind under Creutzers gamle Anthrenus versicolor, Entom, Vers. p. 117. t. IL f. 21, maaskee med Rette. Et enkelt Stykke, Dvergexemplar, og uden Antenner, 179 er taget hængende i Spindevev i en Vindueskarm i Vodroffs Mølle, Løvendal. Arten kan knap henregnes til de egentlige Kosmopoliter; den findes baade i Sverrig (og Tydskland?), og Thomson siger om den: »Sållsynt; funnen af Schönherr i Vestergåttland«. Tiresias Steph. III. Brit. Entom Mand V. p. 410 (1832). 22. Serra Fabr. — Dermestes serra Fabricius, Entom. Syst. I. p. 234. Tiresias serra Erichson, Ins. Deutschl. IN. p. 451; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 206. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Tiresias serra F. — Larven beskrives og afbildes af Waterhouse, Entom. Mag. Il. p. 375, jfr. Westwood, Introd. Entom. I. p. 159, 1:14.18, Den er fundet paa Sjælland, Fyen og Smaagerne, men kun spredt og oftest enkeltviis; i Jylland er den ogsaa fundet ved Randers, Jacobsen. Den forekommer oftest i Juni, langt sjeldnere i Mai eller i Begyndelsen af Juli. — Nogle Larver, Schlick; Dyrehaven, gammelt Egesmul, 4. 3. 88, udvoxen Larve, Stud Jensen. Anthrenus Geoffr. Hist. abr. Ins. Ins I. p. 113 (1762). 23. Varius Fabr. — Anthrenus varius Fabricius, Entom. Syst. I. p. 264; Erichson, Ins. Deutschl. Ill. p. 455; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 209. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Anthrenus verbasci L. Kjobenhavns Museum, i storre Antal, 2. 72, Tryde (Schlick); Kjøbenhavn (fra Museet?) klekket i Juni 1865 og August 77, enkeltviis, Lovendal; Husum i Sonder- jylland, Hansen. 24. Museorum Linn. — Byrrhus museorum Linné, Syst. nat. I. II. p. 568. Anthrenus museorum Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 457; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 209. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Anthrenus (Flo- 180 rilinus) museorum L. — Allerede De Geer har beskrevet og afbildet baade Larve og Puppe, Mém. p. serv. a l’hist. Ins. IV. “p. 122, 1: VAIL f. 1° 14 >jfr. i¢vrist -Getzner, Jahresber. schles. Ges. Arb. Breslau. 1854. p. 82. Den forekommer hele Landet over og træffes ikke sjeldent i stor Mængde i blomstrende Hvidtjørn og Spiræa. Den angives iøvrigt at forekomme fra Juni til August, ja en enkelt Gang i October, Aalholm Engelhart; men senere hen paa Aaret synes den at forekomme langt sparsommere. Claviger Er. — Anthrenus claviger Erichson, Ins. Deutsch. IN. p. 458. Anthrenus fuscus Latreille, Gen. Crust. Ins. If. p. 39. — Catal.. Coleopt. Eur... ed. II. Anthrenus (Helocerus) fuscus Latr. — Latreilles Anth. fuseus er ikke Oliviers Art af dette Navn, men en ny Art, som altsaa maa beholde det af Erichson den til- deelte Navn. — Larven beskreven kortelig af Letzner, Jahresber. schles. Ges. Arb. Breslau. 1854. p. 84. Det er denne Art, som fortrinsviis om ikke ude- lukkende gjentagne Gange er optraadt ødelæggende paa Museet, saaledes navnlig i Juli 1879 og senere, omend langtfra saa slemt, i Juni 1886. Hidtil vides den ikke at veere fundet noget andet Sted her i Landet, og Thomson har den heller ikke fra Sverrig. Trinodes Latr. Regn. anim. ed. II. IV. p. 515 (1829). 25. Hirtus Fabr. — Nitidula hirta Fabricius, Mant. Ins. I. p. 52. Trinodes hirtus Erichson, Ins. Deutschl. IN. p. 460; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 210. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Trinodes hirtus F. — Larven beskreven af Erichson, 1. c. Den er fortrinsviis taget paa Smaaoerne, sjeldnere i Midtsjælland, Svenstrup Lovendal, eller i Jylland, Pind- strup Jacobsen; paa de førstnævnte Øer er den flere 181 Gange taget i Antal, krybende paa Mure, saaledes Maribo, Schlick, og Aalholm, Engelhart Den er taget fra Mai til August, men den rette Findetid synes at være Juli. — Larver, tagne med Dyret, Maribo, Schlick. Bylurus late. ERE Car. Ins. 0..69 (1796), 26. Fumatus Fabr. — Dermestes fumatus Fabricius, ~ Entom. Syst I. p. 231. Byturus fumatus Kiesenwetter, Ins. Deutschl. IV. p. 669. Byturus æstivus Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 193. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Byturus rose Scop. — Thomson har optaget Linnés Navn (Silpha æstiva) for denne Art, men dette fore- kommer mig temmeligt vilkaarligt, saameget mere som denne og den følgende Art ligne hinanden til Forvexling. Den forekommer rundt om i vore Skove saavel paa Øerne som i Jylland, ofte i stort Antal, af Schlick an- gives den som fundet i Mængde paa Løvetand. Finde- tiden er fra Mai til Juni. 27. Tomentosus Fabr. — Dermestes tomentosus Fabricius, Entom. Syst. I. p. 232. Byturus tomentosus Kiesenwetter, Ins. Deutsch. IV. p. 670; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 194. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. By- turus sambuci Scop. — Larven beskreven og afbildet af Westwood, Introd. Entom. I. p. 142 f. 11. 4. Forekomst og Tid som den foregaaende Art; Larven gjør megen Skade paa Skov-Hindbær. — Mange Larver. il. Byrrhide. Byrrhus Linn: Syst. Nat. ed. XII. II. p. 568 (1767). 28. Dennii Curt. — Byrrhus Dennii Curtis, Brit. Entom. II. pl. 135; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 481. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IN. Byrrhus pilula L. — Byrrhus- Arterne ere overhovedet ikke lette at adskille, og Slægten trænger til en ny Bearbeidelse. Jeg er saaledes ikke 182 sikker paa, at denne Art, ialtfald med den hidtige Be- skrivelse, er god, men paa den anden Side lade de af mig i det Folgende omtalte Stykker sig vel henføre til Erichsons Beskrivelse af B. Dennii. Nogle faa Stykker af denne Art ere tagne, saaledes ved Øbjerggaard i Sydsjælland, 3 Stykker Boye; Bude- ruplund ved Aalborg, 24. 7. 86., 1 St. Johansen; Sand- egne ved Tebbestrup, Jacobsen. É Den af Curtis, 1. c., afbildede Varietet er taget i Geelskov, 23. 5. 86, Schlick. 29. Pilula Linn. — Dermestes pilula Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 427. Byrrhus pilula Erichson, Ins. Deutschi. IN. p. 482; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 213. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Byrrhus pilulaL. — Larven beskreven og afbildet af Westwood, Introd. Entom. I. p. 179. f. 17. 17—18, jfr. Erichson, 1. c. Forekommer overalt i Landets forskjelligste Egne, men oftest kun i ringe Antal eller enkeltviis. Den an- gives som fundet i Maanederne April til September, dog | uden Sammenligning hyppigst i Juni. — Imago med Larve- hud og Larver. 30. Fasciatus Oliv. — Byrrhus fasciatus Olivier, Entom. II. 13. p. 6.t 1. f. 2; Erichson, Ins. Deutschl. Ill. p. 485; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 214. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Byrrhus fasciatus F. Ikke slet saa udbredt som foregaaende Art og mere stedegen end denne, idet den mere holder sig til torre, sandede Egne; findes ogsaa paa samme Tid af Aaret. — Puppe med Larvehud og mange Larver. 31. Dorsalis Fabr. — Byrrhus dorsalis Fabricius, Mant. Ins. I. p. 38; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 486; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 215. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Byrrhus pustulatus Forster. Forekomst og Findetid omtrent som for forrige Art. ae , (i 32. Murinus Eabr. — Byrrhus murinus Fabricius, Entom. Syst. IV. App. p. 437; Erichson, Ins. Deutschl. IM. p. 488; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 215. — Catal. Coleopt. Eur. ed. I. deest! (Arten synes over- sprungen). Forekomsten er langt mere indskrænket end for de tre foregaaende Arter; den er navnlig forefundet i Øst- jyllands Sandegne af de jydske Samlere Johansen og - Jacobsen, ogsaa i Vendsyssel, Løvendal, undertiden i Antal; dog er den ogsaa taget ved Øbjerggaard, Boye, og paa Falster.. Findetiden har været Mai og navnlig Juni; men den er ogsaa forekommet i September. Cytilus Er. Ins. Deutschl. III. p. 489 (1846). 33. Varius Fabr. — Byrrhus varius Fabricius, Entom. Syst. I. p. 85. Cytilus varius Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 490; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 216. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IN. Cistela (Cytilus) varia F. Ikke sjelden i Landets Sandegne. Den synes at fore- komme noget tidligere paa Aaret end de store Byrrhus- Arter; som Findetider ere optegnede April til Juli, men hyppigst Mai. — Imago med Larvehud, Puppe, flere Larver (Udvikling ubeskreven). Morychus Er. Ins. Deutschl. III p. 491 (1846). 34. Æneus Fabr. — Byrrhus eneus Fabricius, Entom. Syst. I. p. 86. Morychus zneus Erichson, Ins. Deutschl. IM. p.- 492; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p- 217. — Catal. Coleopt. ed. IN. Pedilophorus (Morychus) zneus F. Fundet saavel i Jyllands som Sjællands og Fyens Sandegne, men spredt, dog ofterei Antal. Findetid April til Juli, hyppigst i Mai. Entom. Medd. H. 4. 12 184 Simplocoria Marsh. Steph. III. Brit. Entom. Mand. TIT p. 159 (L830). 35. Semistriata Fabr. — Byrrhus semistriatus Fabricius, Entom. Syst. IV. App. p. 437. Simplocaria semistriata Erichson, Ins. Deutschl. III p. 494; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 217. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Simplocaria semistriata F. — Larven beskreven og afbildet af Candeze, Chap. et Cand. Catal. Larv. Coleopt. p. 448 t. II. f. 5; Puppen af Letzner, Jahresb. schles. Ges. Arb. Breslau 1853 p. 134. Paa forskjelligartet Bund, udbredt over hele Landet, fra Fanø, Rosenkrantz, til Bornholm, Schlick; af sær- egne Findesteder kan fremhæves Hadsunds Jernbane, hvor den i Maanederne October og November er taget i uhyre Antal mellem Skinnerne (Jacobsen). Arten udvikler sig sandsynligviis seent paa Aaret i September og October Maaned, men overvintrer saa for en stor Deel, saa at den ikke blot er taget i Februar, men ogsaa længere hen paa Foraaret, ja enkelte heelt ind i Som- meren. Syncalypta Dillw. Steph. III. Brit. Entom. Mand. p 133: (1830). 36. Setigera Ill. — Byrrhussetiger Illiger, Käf. Preuss. p. 95. Synealypta setigera Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 471; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 212. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Syncalypta setigera Ill. Fundet paa forskjellige Steder paa Sjælland og Smaa- øerne, men i det Hele taget sjelden og som oftest enkeltviis. Fundet i Maanederne Marts til Juni og atter i September, uden Sammenligning hyppigst i Juni. Limnichus Latr. Régn anim. éd. II. IV. p. 510. (1829). 37. Pygmeus St. — Byrrhus pygmæus Sturm, 185 Deutsch. Ins. I. p. 114, t. 35 f. G. Limnichus pygmaus Erichson, Ins. Deutschl. IM. p. 498; Thomson, Skand. Coleopt. IV. p. 121. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Lim- nichus pygmæus Sturm. Forekommer navnlig i det sydlige Sjælland, Objerg- gaard, Boye, og påa Smaaøerne, Schlick og Koch, iøvrigt kun meget spredt, ved Skodsborg, Langensø paa Fyen, Schlick, og paa Skagen, undertiden i Antal. Den er "taget i Maj, Juni og August, men uden Sammenligning hyppigst i Juni. IV. Georysside. Georyssus Latr. Gen. Crust. Ins. VI. p. 377 (1809). 88. Pygmæus Fabr. — Pimelia pygmæa Fabricius, Entom. Syst. Suppl. p. 45. Georyssus pygmeeus Erich- son, Ins. Deutschl. II. p. 502; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 134. — Catal. Coleopt. Eur. ed III. Georyssus cre- nulatus Rossi. Findes udbredt over hele Landet ved Bredderne af Søer og smaa Vandsteder, saasom Vandinger og Mergel- grave, hvor den vandrer langsomt om, deekket af en Klump Leer eller Sand; ofte tages den i stor Mængde. Den træffes især om Foraaret, fra Februar til ind i Juni, som oftest i April; undtagelsesviis er den fundet engang i Begyndelsen af November. — Imago med Larvehud, Nykjobing p. F. i en Grusgrav, Forf. (Udvikling ube- kjendt). V. Parnide. Parnus Fabr. Entom. Syst. I. p. 245 (1792). 89. Prolifericornis Fabr. — Parnus prolifericornis Fabricius, Entom. Syst. I. p. 245; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 512; Thomson, Skand. Coleopt. IL. p. 119, — 12° 186 Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Dryops (Parnus) proliferi- cornis. Udbredt og almindelig paa Sjælland, navnlig i Om- egnen af Kjøbenhavn, men dog ogsaa Amager- fælled, Utterslevmosen og Damhusmosen, og paa Smaa- øerne, og undertiden her i større Antal; iøvrigt har jeg seet den fra Haderslev, L. Andersen. Hyppigst i April, sjeldnere i Mai eller Juni. ; 40. Griseus Er. -— Parnus griseus Erichson, Ins. Deutschl. HEL p. 513. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IIL Dryops (Parnus) nivea Heer. Paa Øerne er den ikkun fundet paa Nykjobing Lyng p. Sj., Budde-Lund og Schlick, i mindre Antal; men i Jyl- land er den taget baade Nord paa, Skagen, Løkken og Aalborg, Johansen, og Syd paa, Haderslev, L. Andersen Den er taget fra April til Juni. 41. Luridus Er. — Parnus luridus Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 513. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Dryops (Parnus) lurida Er. Sjelden; taget i Sydsjælland, Forf.; Dronninglund, 6.71, et Par Stykker, Løvendal; Husum, en lille Række, Hansen. Kun Maimaaned er optegnet som Findetid. 42. Auriculatus Ill. — Parnus auriculatus Illiger, Käf. Preuss. p. 351; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 516; Thomson, Skand Coleopt. II. p. 119. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III Dryops (Parnus) auriculata Panz. — Larve og Puppe ere beskrevne af Beling, Verh. zool. bot. Ges. Wien. XXXII. (1882) p. 439. Udbredt og almindelig i Sjælland og Jylland, ofte en lille Række ad Gangen. Forekommer i Marts til Mai eller Juni Maaned, hyppigst i April. 43. Nitidulus Heer. — Parnus nitidulus Heer, Faun. Coleopt. Helv. I..p. 467; Erichson, Ins. Deutschl. IM. p. 187 516. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Dryops (Parnus) nitidula Hr. Et enkelt Stykke taget i N Aa, inde i Skoven, 14. 7. 87, Forf. Elmis Latr. Hist. Fourm. p. 396 (1802). 44, Æneus Müll. — Limnius æneus Müller, Illig. Mag. Insektenk. V. p. 202. Elmis æneus Erichson, Ins. Deutschl Ill. p. 525; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 130. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Elmis (Lareynia) Maugeti Latr. (Ved en Trykfeil staaer der i Gataloget E. Maugei for E. Maugeti eller Maugetii). Larven beskreven og afbildet af Westwood, Introd. Entom. I. p. 118 f. 18. 17, jfr. Erichson, I. c. Puppen beskreven af Beling, Verh. zool. bot. Ges. Wien. XXXlII. (1882) p. 441. Paa Undersiden af Stene i større Bække og mindre Aaer, i Landets forskjellige Egne, oftest i større Antal. Forekommer fra Mai til September og ind i October, maaskee hyppigst i Juni. — Imago og mange Larver. 45. Volekmari Panz.— Dytiscus VolckmariPanzer, Faun. Ins. Germ. 7. 4. Elmis Volkmari Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 527; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 130. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Latelmis (Elmis) Volk- mari Panz. — Med Hensyn til Orthographien af Artsnavnet kan bemærkes, at Panzer paa Tavlen skriver D. Volckmari, paa Textbladet 2 Gange D. Volcmari, men ogsaa »Der Volckmarsche Wasserkäfer; Müller, Illig. Mag. Insektenk. V. p. 195, har Limn. Volckmari, men Erichson, |. c. og de Fleste eller Alle efter ham E. Volkmari. — Larven beskrives og afbildes af Laboulbéne, Ann. soe. entom. Fr. ser. IV. tom. 10 (1870) p. 405 t. XI. f. 1—14. Puppen beskrives af Beling, Verh. zool. bot. Ges. Wien. XXXII. (1882) p. 441. Ikke saa udbredt som E. zneus, om den endogsaa er fundet baade i Jylland og paa Øerne, hvor den navnlig 188 er taget i størst Mængde i Lellingeaa ved Kjøge, Løven- dal og Koch; paa Bornholm synes den at være tem- melig almindelig. Forekommer i Mai til August. 46. Cupreus Mill. — Limnius cupreus Müller, Illig. Mag. Insektenk. V. p. 205. Elmis cupreus Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 531; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 131. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Riolus cupreus Müller. Den er fundet ved Fuursø i Vandhuller, i stort Antal, Schlick; ved Vemmetofte, Lovendal, og paa Fyen i Aasum Aa, Jørgensen, og Stavis Aa ved Odense, L. Lund. Findetiderne ere angivne til Juni, een Gang, og August, to Gange. Limnius Müll. Illig. Mag. Insektenk. V. p. 188 (1806). 47. Tuberculatus Müll. — Limnius tuberculatus Müller, Illig. Mag. Insektenk. V. p. 199; Erichson, Ins. Deutschl. Ill. p. 523; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 132. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Limnius Dargelasi Latr. I større Søer eller i Bække og Aaer i Landets for- skjellige Egne, men ikke almindelig Forekommer fra Mai til August. 48. Troglodytes Gyll. — Limnius troglodytes Gyllenhal, Ins. Sv. IV. App. p. 395; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 132. Limnius tuberculatus? Gyllenhal, Ins. Sv. Il. App. p. XVII. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Limnius troglodytes Gyll. Den er ikkun fundet i Fuursoen, 18—27. 8. 69, i stort Antal, Schlick. VI. Heteroceride. Heterocerus. Fabr. Entom. Syst. I. p. 262 (1792). 49. Femoralis Kies. — Heterocerus femoralis 159 Kiesenwetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. p. 206 t. II. f. 4; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 544; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 126; Schigdte, Naturh. Tidsskr. 3 R. 4. B. p. 158. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Heterocerus flexuosus Steph. Udbredt over hele Landet fra Amager til Fano, Rosenkrantz, og Harboore, Engelhart. Forekommer fra Mai til ind i September. — Flere Larver, Amager (Ud- vikling ubeskreven). 50. Sericans Kies. — Heterocerus sericans Kiesen- wetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. p. 212; Erichson, Ins. Deutschl. IN. p. 550; Schiodte, Nat. Tidsskr. 3 R. 4. B. p. 158. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Heteorcerus sericans Kiesw. Husum i Sonderjylland, i stort Antal, Hansen. 51. Obsoletus Curt. — Heterocerus obsoletus Curtis, Brit. Entom. 1828 pl. 224; Kiesenwetter, Germ. Zeitschr Entom, IV. p. 215 t. IL f. 9; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 545; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 216; Schiodte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 158. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Heterocerus obsoletus Curt. Fra Öresundets Bredder, Amager, til Vesterhavet, Husum, Hansen, og Harboore, Engelhart, men langt mere stedegen end H. femoralis. Forekommer fra Mai til Juli. — Imago, Pupper med Larvehude og Larve, Amager, Forf. (Udvikling ubeskreven). 52. Levigatus Panz. — Heterocerus levigatus Panzer, Faun. Ins. Germ. 23. 13; Kiesenwetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. 217 +t. Ill, f. 10; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 548; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 124; Schiodte, Naturh. Tidsskr. 3 R. 4 B. p. 158. — Catal. Coleopt. Eur ed. III. Heterocerus fenestratus Thunb. Larve og Puppe beskrevne og afbildede af Letzner, Jahr- 190 Ber. Arb. schles. Ges. Breslau 1853 p. 206 t. I. f. 1—26. Spredt over en stor Deel af Landet, men langtfra almindelig, forskjellige Steder i Omegnen af Kjøbenhavn, Lellingeaa, Falster, Kjerteminde og Husum. Forekommer fra Mai til August. — Imago og mange Larver, Fyen, Forf. 3 53. Fusculus Kies. — Heterocerus fusculus Kiesen wetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. p. 220. t. I. f. 11; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 549; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 124; Schigdte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 158. — Catal. Coleopt. ed. III. Heterocerus fusculus Kiesw. Temmelig sjelden; funden i Omegnen af Kjøbenhavn ved Lyngby og Donse, Løvendal og Engelhart, ved Skarrits Sø, paa Falster, Riserup, Koch, samt i Jylland, ved Frederikshavn, Schiødte, og paa en meget fugtig Eng med Tørvebund ved Randers, Jacobsen. Fore- kommer fra April til August. 54. Marginatus Fabr. — Apate marginatus Fa- bricius, Mant. Ins. I. p. 33. Heterocerus marginatus Kiesenwetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. p. 208 t. I. f. 5; Erichson, Ins. Deutschl. III. p. 546; Schiodte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 159. — Catal. Coleopt. Eur. II. Heterocerus marginatus F. — Larven beskreven og afbil- det af Westwood, Introd. Entom. I. p.. 114 f. 7, 5-6. Husum i Sønderjylland, en lille Række, Hansen. 55. Intermedius Kies. — Heterocerus intermedius Kiesenwetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. p. 209. t. UL f. 6; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 546; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 125; Schiodte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 159. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. He- terocerus intermedius Kiesw. Nykjebing p. F., en større Række. 191 Phyrites Schio. Naturh. Tidsskr. 3 R. 4 B. p. 159 (1866). 56. Aureolus Schie. — Phyrites aureolus Schiodte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 159. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Heterocerus aureolus Schiodte. Meget sjelden; Nykjobing p. F. og Rødby Fjord, nogle faa Stykker, desuden er et Stykke taget paa Fal- ster, ved Kohaven?, 20. 6. 73, Koch. Augyles Schio. Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 159 (1866). 57. Hispidulus Kies. — Heterocerus hispidulus Kiesenwetter, Germ. Zeitschr. Entom. IV. p. 211. t. TL f. 7; Erichson, Ins. Deutschl. II. p. 547; Thomson, Skand. Goleopt. II. p. 126. Augyles hispidulus Schiodte, Naturh. Tidsskr. 3. R. 4. B. p. 159. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IM. Heterocerus hispidulus Kiesw. Temmelig sjelden; paa Sjælland i Kjøbenhavns Omegn, paa Falster og i Jylland, paa Skagen, i Vend- syssel, ved Horsens og ved Venge Søes Bredder, sidste Sted i Mængde, Rosenkrantz. Den angives som fundet i Juni og August. — Faa Larver, Vendsyssel (Udvikling ubeskreven). Vil. Cisidæ. Cis Latr. Préc. car. gen Ins. p. 50 (1796). 88. Boleti Fabr. — Dermestes boleti Fabricius, Entom. Syst. I. p. 237. Cis boleti Mellié, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom. VI. p. 238. t. II. f. 1; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 183; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 176. — Uagtet Fabricius selv citerer Scopoli, Entom. Garn. Ins. p. 17, er der ingen Grund til at forlade Tra- ditionens Bane og optage en saa ubestemt Art, som Scopolis Derm. boleti. De gamles Citater havde over- 192 hovedet ikke meget at sige. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Cis boleti Scop. — Larve og Puppe beskrevne og afbildede af Bouché, Westwood og Mellié, af førstnævnte i hans Naturg. Insekt. p. 203 t. X. f. 30—87. Denne Art er et af vore almindeligste Insekter, da den lever i alle vore Bogeskove, hvor Larven og det fuldkomne Insekt findes sammen i Hundredviis i Træ- svampene. Den forekommer største Delen af Aaret fra Marts til over Midten af October, men er hyppigst i Mai og Juni. — Imago, Puppe og Larver, Træsvamp, Geelskov. 59. Setiger Mell. — Cis setiger Mellié, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom. VI. p. 244. t. IL f. 9; Kiesen- wetter, Ins. Deutschl. V. p 177. Cis plagiatus Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 184. — Catal. Coleopt Eur. ed. III. Cis villosulus Marsh. Hist og her i vore Bogeskove, men sædvanligviis i ringe Antal: Dyrehaven, Løvendal; Lyngbymose, Schlick, Lerchenborg, Bergsøe; Ry, Schiødte; Skørping, Johansen; paa en Tømmerplads ved Kjøbenhavn er den i August og September 1881 taget i Hundredviis i Svampe paa gammel Eg, Løvendal. Foruden de to her nævnte Maa- neder angives den som taget i April til Juni. 60. Micans Fabr. — Anobium micans Fabricius, Entom. Syst. I. p. 238. Cis micans Mellié, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom VI. p. 255. t. IL f. 14; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 186; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 178. Cis hispidus Gyllenhal, Ins. Sv. III. p. 380; Mellie, 1. c. p. 260. t. II. f. 17. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Cis micans F. et hispidus Gyll. Rundt omkring i vore Bogeskove, fortrinsviis nær Kjøbenhavn og i Sydsjælland; dog ogsaa udenfor Sko- vene, saaledes ved Leersøen, af Piil, større Antal, Løvendal, og ved Aalborg i Poppel, Johansen. Forekommer fra . — 193 Slutningen af Marts til Juni og atter i August, særlig i Mai og Juni. 61. Comptus Gyll. — Cis comptus Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 625; Mellié, Ann. soc. entom. Fr. sér. II. tom VI. p. 268, t. II. f. 20; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 185; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 179. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Cis comptus Gyll. Den er meget sjelden, og jeg kjender kun et Par Stykker herfra Landet, nemlig fra Nørrejylland ved Ry, 2 St., Schiedte. 62. Bidentatus Oliv. — Anobium bidentatum Olivier, Entom. II. 16. t. II. f. 5 a— c. Cis bidentatus Mellié, Ann. soc. 'entom. Fr. ser Il. tom: VI. p. 322. t. IE £. h; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 187; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 181. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IIL Cis bidentatus Oliv. Almindelig, ofte i stor Mængde, i vore Skove, sæd- vanligviis i,Fyrsvamp paa Bog, sjeldnere i Svamp paa Birk, El eller Avnbøg (Polyporus, påa Bornholm, Alfr. Benzon), eller udenfor Skovene, saaledes ved Aalborg paa Poppel, Johansen. Forekommer fra Marts til Sep- tember, hyppigst i Mai. 63. Festivus Gyll. — Cis festivus Gyllenhal, Ins. Sv. III. p. 381; Mellié, Ann. soc. entom. Fr. sér. II. tom. VI. p. 349 t. I. f. 24; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 188; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 186. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Cis festivus Panz. — Med Hensyn til Optagelsen af Panzer som Forfatter til Navnet gjælde samme Bemærkninger som ved Cis boleti. Sjelden; men taget saavel paa Sjælland, i Omegnen af Kjøbenhavn, som paa Fyen, Langensø, Schlick, og i Jylland, Vang, i Eg Johansen, og Ry, Schiødte. Finde tiden angives til April og Mai samt August. 64. Castaneus Mell. — Cis castaneus Mellié, 194 Ann. soc. Entom. Fr. ser. II. tom. VI. 351. t. II. f. 25. Cis bidentulus Rosenhauer, Beitr. Faun. Tyr. p. 58; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 189; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 186. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Cis. castaneus Mell. Udbredt paa Sjælland, fortrinsviis i Eg, men ogsaa i Fyrsvamp; i Jylland ved Frijsenborg og Lindum, samt ved Ry, sidstnævnte Sted i store hvide Birkesvampe, Schiodte. Opgives som fundet i Maanederne Marts til October, hyppigst i Mai og Juni. 65. Alni Gyll. — Cis alni Gyllenhal, Ins. Sv. II. p. 386; Mellie, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom. VI. p. 338 t. II. f. 18; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 189; ° Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 184. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Cis alni Gyll. — Larve og Puppe beskrevne og afbildede af Lucas, Hist. nat. d’Alger. II. p. 469 t. 60. Almindelig, ofte i uhyre Mængde, udbredt over hele Landet, saavel i Birkesvampe, som Træsvampe paa Egestød og i El. Forekommer fra April til September, hyppigst i Mai og Juni. 66. Elongatulus Gyll. — Cis elongatulus Gyl- lenhal, Ins. Sv. IV. p. 627: Mellié, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom. VI. p. 274; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. 185. Hadraule elongatula Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 182. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Cis elongatulus Gyll. Taget en enkelt Gang ved Lerchenborg, 3 Stykker, Bergsøe. 67. Nitidus Hbst. — Anobium nitidum Herbst, Kåf. V. p. 17. t. 45. f. 8. Cis nitidus Mellié, Ann. soc. entom. Fr. ser. I. tom. VI. p. 325. t. II. f. 7; Kiesen- wetter, Ins. Deutschl. V. p. 191. Eridaulus nitidus Thom- son, Skand. Coleopt. V. p. 192. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Cis nitidus F. — Jeg finder, at Fabricius’ Beskri- 195 velse, Entom. Syst. I. p. 238, af hans Anob. nitidum er altfor vag eller passer for lidt paa vor Art, til at hans Navn nu skal optages som Autor-Navn her. Meget sjelden; nogle Stykker, sandsynligviis fra Kjøbenhavns Omegn, Lovendal; Falster, 1 St., Schiodte; Silkeborg Juli 1843, 1 St., Drewsen. 68. Jaquemartii Mell. — Cis Jaquemartii Mellie, ‘Ann. soc. entom. Fr.-ser. II. tom. VI. p. 328 t. I. £. 8; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 192. Eridaulus Jaquemarti Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 192. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Cis Jaquemarti Mell. — Larven beskreven af Mellié, 1. ce. Meget almindelig i Fyrsvamp i vore Bogeskove, ofte i stort Antal; sjelden i Birkesvamp. Forekommer fra Marts til October, hyppigst i Mai og Juni. 69. Lineato-cribratus Mell. — Cis lineato- cribratus Mellié, Ann. soc. entom. Fr. ser. If. tom VI. p. 336 t. II f. 14; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 193. — Catal. Coleopt. Eur. ed II. Cis linea to-cribratus Mell. 3 Meget sjelden; Bognees, Fyrsvamp 5. 8 78, 7 St. Lovendal; Sore, 9. 43 1 St., og 4. 48, 6 St., Pastor Jacobsen. 70. Fronticornis Panz. — Apate fronticornis Panzer, Faun. Germ. Init. 98. 7. Cis fronticornis Gyllenhal, Ins. Sv, IV. p. 628. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Rho- palodontus fronticornis Panz. Et enkelt Stykke i Dyrehaven, 19. 4. 74, Koch. 71. Affinis Gyll. — Cis affinis Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 628. Cis fronticornis Mell. Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 190. Cis affinis et fronticornis Mellie, AnM...soc. entom, Er. ‘ser. Il. tom. VI. p: 364, t. IV. f. 13 og 865 t. IH. f. 14. Entypus affinis et fronticornis 196 Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 194. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Ennearthron affine Gyll. — Denne og den foregaaende Arts Synonymi er meget usikker; Kiesen- wetter søger at klare Vanskelighederne ved at slaae Arterne sammen, og jeg antager ogsaa, at han har Ret med Hensyn til Mellies og Thomsons Arter, men at Gyllenhal derimod har havt to virkelig gode Arter for sig. At mine Arter ere forskjellige, fremgaar alene af den Omstændighed, at den første har 10, den anden 9 Led i Antennerne; denne characteristiske Forskjellighed omtales vel ikke af Gyllenhal, men den kan ogsaa kun iagttages med stærk Forstørrelse. — Larven beskreven af Mellié, 1. e. Overalt, almindelig i Bøgeskove, ofte i stor Mængde. Forekommer fra April til Juni og atter i August, for- trinsviis 1 Mai. Rhopalodontus Mell. Rev. zool. 1847 p. 190 72. Perforatus Gyll. — Cis perforatus Gyllenhal, Ins. Sy. II. p. 385. Rhopalodontus perforatus Mellie, Ann. soc. entom. Fr. ser. II. tom. VI. p. 234. t. I. f. 23; Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 196; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 195. — Catal. Coleopt. Eur, ed. IH. Rho- palodontus perforatus Gyll. — Larven omtales af Mellie, Le. Larven lever i Fyrsvamp, og Arten er ikke sjelden paa Sjelland; navnlig forekommer den hyppig og i stor Mængde i Dyrehaven; ved Ørholm er den taget i Piil. I Jylland er den taget baade ved Frijsenborg, Lovendal og Skorping, Johansen. Forekommer fra Marts til Juli og atter September til October; hyppigst i Mai og Juni. Octotemnus Mell. Rev. zool 1847 p. 110. ‘3. Glabrieulus Gyll. — Cis glabriculus Gyllen- 197 hal, Ins. Sy. IV. p. 629. Octotemnus glabriculus, Mellié, Ann.soc, entom., Fr. ser... tom. VI. p: 385. t. IV. f. 30. Orophius glabriculus Thomson, Skand. Coleopt. V. p. 197; Kiesenwetter, Ins. Deutschl. V. p. 197. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Octotemnus glabriculus Gyll. Udbredt, men noget sparsomt, i alle Landets Skove, . sjelden i større Antal. Forekommer i April til Slut- ningen af Juni, og atter i September, hyppigst i Mai. Tillæg og Rettelser til de i foregaaende Hefter givne Fortegnelser over danske Insekter. Af Fr. Meinert. Catalogus Orthopterorum Danicorum. Blatta transfuga p. 4: Som Exempel paa den Overhaand, som ogsaa nærværende Kakerlak-Art kan tage i Kjøbenhavns Huse, kan anføres en Retssag om Tilbagebetaling af Huusleie for Kakerlakkers Skyld, som for nyligt fandt sin Afgjørelse ved Kjøbenhavns Gjældscommission. Jfr. Berlingske Tidende 1888 Nr. 111, Lørdag Morgenblad. Decticus brevipennis p. 7. Det af Cand. Schlick gjorte Fund gjælder ikke denne men næste Art, Dect. brachypterus. Catal. Coleopt. Danic. Add. tert. Pterostichus dimidiatus p. 39. Den angivne Localitet gjælder Pter. punctulatus. Agathidium silesiacum p. 46. Slegtsnavnet rettes til Anisotoma. | Allecula Lovendalii og Mycetocharis axil- laris p. 56—57. Disse to Slægter henregnes til Ciste- lid. Anthonomus spiloti p. 5. Artsnavnet spiloti rettes til spilotus. Folgende Rettelser i Nummerlisterne bedes gjorte: p. A6.-Nr. 25.111455. pAG PEN EG HED SN SEN EO ail Olea Of sp (4 Ne 9a tlt 95.2. Bidrag til Danske Insekters Biologi, Af Herm. Borries. Hymenoptera. I. 1. Phyllotoma aceris Kltb. (1864.) Denne Bladhvepses Larve fandt Kaltenbach minerende i Bladene af Acer Pseudoplatanus og A. campestre. Den synes at vere sjelden overalt undtagen i England, hvor den er optraadt i saadan Mængde, at den har gjort Skade paa Træerne. I det zoologiske Museums Samling findes Arten ikke, og den er da hos os kun kjendt fra Horsens, hvor jeg (!5/, 87) fandt nogle Larver paa Acer Pseudoplatanus. Sammesteds voxede Acer plata- noides i Mængde, men i dens Blade fandtes ingen Larver. Minen optager Spidsen af en af Bladets fem Lapper, sædvanlig kun 1 Mine paa hvert Blad, undertiden 2 å 3. De ligge i saa Fald saa langt fra hverandre, at de ikke kunne smelte sammen, og man finder derfor kun 1 Larve i hver Mine. . Minen findes paa Bladets Overside, idet Larven med sit kileformede Hoved løfter Overhuden saa- jedes i Vejret, at der dannes en stor Vable, men ingen slynget Gang. Larven ligger i Minen som sædvanlig med Bugen mod Beskueren — i dette Tilfælde altsaa Entom. Medd. H. 5. 13 200 opad — og kan kun ses, naar man holder Bladet op mod Lyset, da dens Farve svarer til den visnende Over- huds, og de sorte Skjolde og Pletter paa Bugsiden lige- som efterligne Exkrementerne. Disse ligge spredte i Minen og have den for Slægten ejendommelige elliptiske Form og Sammenhængen som en Perlesnor. Cameron siger om Phyllotoma-Larverne i Almindelighed, at de udkaste Exkrementerne gjennem et Hul i Kanten af Minen, men dette maa være en Fejltagelse og finder heller ikke Sted hos denne Art. Mellem Exkrementerne findes 4 Larvehude af forskjellig Størrelse, før Larvens . sidste (og 5te) Hudskifte. De første Hude ere meget smaa og undgaa derfor let Opmærksomheden. Jeg fandt Larverne som udvoxne, og enkelte havde allerede forladt Minen, hvad der var paafaldende, da det ellers er Regel i denne Slægt, at Larverne danne sig et Puppe- leje i selve Minen (i Stedet for at gaa iJorden), paa lignende Maade som Orchestes fagi og O. quercus. End- videre var de ikke gaaede ud ved simpelt hen at bryde et til Kroppens Vidde svarende Hul i Overhuden, saa- ledes som andre Minerere pleje at gjøre, men havde udskaaret et. fuldkommen cirkelrundt, nøjagtig 7™™- bredt Stykke af den visne Overhud. Det var ikke sand- synligt, at de skulde have gjort dette, blot for selv at komme ud, her maatte være en særegen Dannelse af — Kokon'en, som stod i Forbindelse med ydre Forhold. De andre Phyllotoma-Arters Larver åfspærre, såa vidt som det er bekjendt, et linseformet Rum i Minen ved at klistre de to Bladflader sammen i en Ring omkring sig og endelig forsyne Rummet indvendig med et fernis- agtigt Overtræk. Spindetraadene ere nemlig saa klæb- rige, at de klæbe fast til Bladhuden og hverandre ind- byrdes, og ‘det kun ved gjennemfaldende Lys og ved Hjælp af Loupen er muligt at skjelne de enkelte Traade. I dette Rum overvintrer Larven af Efteraarsgenerationen, N on arte me a ee ? ET 201 og med Bladet falder den til Jorden. Hos Ph. aceris er Forholdet ændret noget. Blandt det Antal Miner, jeg fandt af denne Art, var der heldigvis én, som kunde give mig Forklaringen; da jeg brød Bladet af, faldt det runde Udsnit ud i min Haand, og det viste sig at danne den ene Side af en linseformet Kokon, hvis anden Side lukkedes med den samme fernisagtige Masse, som ovenfor er omtalt. I dette Hylster falder Larven altsaa til Jorden og overvintrer der mellem Løvet; hvis der findes en Foraarsgeneration (hvad der ikke er sandsynligt for denne Arts Vedkom- mende), kan den muligvis forholde sig anderledes. Da jeg fandt Miner, hvor Larven havde udskaaret det runde Stykke næsten helt, men ellers intet gjort, maa den alt- saa begynde hermed, og gaar da frem med at spinde som de andre Arter, blot hænger Spindet ikke fast til Underfladen, hvorved opnaas, at Kokon’en kan falde af, naar den er færdig. Om Grunden til denne, for Slægten afvigende, Maade at danne Kokon'en paa, tør jeg ikke udtale nogen Mening.*) Larven er som udvoxen 7™™- lang og maa, for at udskjære det cirkelrunde Stykke, rimeligvis dreje sig om sit Midtpunkt. Jeg antager, at det sker inden det sidste Hudskifte, men hvorledes den kan det, er vanskeligt at forstaa, da dens Brystfødder " ere 2-leddede Stumpfødder, der staa ud til Siden og ikke kunne støtte Dyret som hos Fenusa-Larverne, hvor de ere fuldstændigere uddannede. Foranlediget herved, undersøgte jeg Larven nøjere, og det viste sig, at de 7 *) Cameron har (i Phytoph. Hymen. I, plate 2, fig. 6b) af- bildet en Kokon af Phyllotoma microcephala, der kunde ligne den her omtalte, men i Texten findes ingen Omtale deraf. I den øvrige (mig tilgængelige) Literatur angives dens Dannelse ens ved alle Arterne, saaledes som den ovenfor er fremstillet. 13° 202 Par »Gangvorter« her optræde som en Slags »Suge- vorter«, og at Larverne af denne Slægt tillige har et Par »Sugevorter« paa hver Brystring. Heri have vi da Forklaringen til den indenfor Slægten konstante, for den ejendommelige Form af Bugskjoldet paa lste Ring. En fuldkommen analog Uddannelse fandt jeg senere hos en vel bekjendt Sommerfuglelarve, der minerer i Egeblade (Larven af Tischeria complanella H.). Om andre Bygningsforhold maa jeg henvise til en senere Oversigt over alle vore minerende Bladhvepselarver og bemærker blot, at disse Larver ere blevne forvexlede en Del og henførte til fejle Imagines, hvorfor Angivel- serne i Literaturen ere upaalidelige. : I nogle faa Miner fandt jeg Snyltere paa Phyllotoma- Larven. Der var stadig to sammen, som sugede jævn- sides udenpaa deres Vært. De vare lysegrønne af Farve og spandt sig ind i selve Minen, ligeledes ved Siden af hinanden. Det lykkedes mig ikke at klække dem, men det vil formodentlig vise sig at være en Perilissus-Art. Phyllotoma aceris er bedst kjendt i England og er omtalt i flere Artikler i »Entomol. Monthly Magazin« for 1870 og 1872, men da dette Tidsskrift ikke findes her i Byen, er de forblevet mig ubekjendte. 2. Hoplomerus lævipes (Shuck.) (1837). Odynerus rubicola Dufour og O. cognatus Dufour (1839). Odynerus reniformis Lep. St. Farg. Hymen. II, 606 2 (non d') (1841). Denne Vesparie synes at være sjelden hos os, iMuseets Samling findes den kun fra Nordsjælland (42 23) og Falster (12 16). Rederne fandt jeg i torre, afbræk- kede, paa Jorden liggende Stængler af Rubus fruti- cosus, Cirsium arvense og navnlig Artemisia vul- garis, altsaa solide, næsten træagtige Plantestængler — med tykt Marvrør. I det sidste Aar har jeg indsamlet 203 adskillige Reder, som ere byggede i halvt-oprette Himbærstængler, der blive lagte ud om Foraaret. Dufour fandt dem kun i tørre Rubusgrene. Hunhvepsen vælger kun saadanne Stængler, som ligge fast, have en nogenlunde jævnt afbrudt Ende og et Marvrør af 5—6™™ Bredde. Den begynder med at udgnave Marven til en vis, temmelig forskjellig Dybde, fra et Par Tommer _ til over et Kvarter, hvorefter Cellerne bygges fra Bunden af Røret og udefter. Marven gnaves ikke helt af, men kun saa meget, at Roret bliver omtrent 5mm. bredt. Væggene blive ikke glattede, men vise Ujævnheder lige- som en netformig Tegning, der er Mærkerne af Hvep- sens Kindbakker. Da disse bevæges til Siderne, gaa de smaa Ophojninger paatvers af Roret og er uden Tvivl til Hjælp for Hvepsen ved Murearbejdet, idet Lermas- sen trænger ind i Ujævnhederne og derved faar bedre Fæste. Byggemateriaiet er Ler, der i Farven vexler fra graat til brunt, men i mine Reder er den brunlige hyppigst, og det er sikkert Mergel, der findes i Mængde i denne Egn (Helsingør), blandet med Sandkorn. Det æltes sammen med Hvepsens Spyt og stryges paa Rørets Vægge. Denne Masse bliver overraskende haard og fast, saa at der skal anvendes betydelig Kraft for at sønderbryde en Celle. Saaledes fandt jeg en Stængel, der øjensynlig havde ligget i flere Aar udsat for Regn og Sol og derved aabnet sig fladt ud, og desuagtet sad Cellerne godt fast i en Række efter hverandre, hele og ubeskadigede. Lermassen tapetserer tilsidst hele det indre af Røret og er klinet tæt og fast til dets Sider. Dette Lerrør begynder altid helt inde, men naar aldrig helt ud til Aabningen af Reden, saa at et længere eller kortere Stykke er bart. Det er 4mm. i Lysningen, og da Marvrøret er 5™™-, bliver selve Lervæggen omtr. 0,; mm. tyk. Arbejdet begynder med, at der lægges en Bund allerinderst, fast til Marven. Denne Bund er af Form 204 som en Skaal, der vender Hulningen udad, og idet Hvepsen nu forlænger dens Rande, begynder Lerroret at dannes. Jeg har fundet ikke faa Reder, som kun indeholdt en fuldendt Celle, og som netop vise os Ar- bejdet paa dette Tidspunkt. Udvendig er Cellen nojag- tig 17™™- lang, indvendig 16™™-, altsaa er Bunden Imm. tyk. Udefter aftager Cellevæggen i Tykkelse, saa at den i Randen er overordentlig tynd. I de Reder, hvor Hvepsen har fortsat Bygningen, er der såa anbragt en ny skaalformet Bund lige ovenfor denne tynde Rand, og Lerrøret fortsættes som Vægge til en ny Celle, stadig indtil en Længde af 17mm- Antallet af saadanne Celler varierer i de forskjellige Reder mellem 1 og 11, men som Gjennemsnit kan sættes 5 a 6 Celler i hver. Da Lervæggen er saa tynd lige indenfor hver Bund, brydes den meget let itu paa dette Sted, naar man aabner Stænglen, og man ser da en Række vel adskilte Cel- ler, hvad der oprindelig ikke er Tilfældet. Enhver af de nye Bunde afviger foruden ved at være tyndere, omtrent som selve Cellevæggen, derved fra den første, at den paa den indre (udhvælvede) Side er beklædt med smaa afbidte Marvstykker. Hvepsen begynder altsaa med at danne en tynd Skillevæg heraf, forinden den begyn- der med Leret. Saaledes fandt jeg Forholdet i Arte- misia-Stænglerne, men i de tykkere Himbærstæng- ler, hvor der findes mere Marv, dannede Hvepsen ligefrem et Skillerum af Marvstykkerne, 4—5mm- langt, paa lignende Maade som mange Gravehvepse, inden den byggede den ny Celles Bund, og paa dette Stykke var Lerveggen meget svag eller manglede helt. Denne lagttagelse er af Interesse, dels fordi den forklarer den yderst sparsomme Marvmasse paa Celle- bundene i Artemisia-Steenglerne som Folge af en Vane, der er bibeholdt, eller maaske rettere tilfredsstillet, skjøndt tilsyneladende unyttig i dette Tilfælde, og dels 205 fordi den viser, hvorledes Insektet retter sig efter Om- stændighederne, hvad der i Tidernes Lob kan have Indflydelse paa dens Byggemaade. Mine Reder gjøre alle Indtryk af at være ufuldendte, idet de udefter saed- vanlig slutte med en aaben Celle, (som ikke har været beboet af nogen Larve) eller ogsaa kun med en Bund, der synes noget tykkere end de sædvanlige. Dette "sidste vilde jeg af den Grund antage for det normale, fordi det findes i en Rede, som er den eneste af mine, der foruden denne Bund tillige ved selve Udgangen er lukket med en forsvarlig, skaalformet Ler- klump (i Lighed med flere Biers og Gravehvepses Sædvane), og derved har faaet ligesom et Stempel for at være fuldendt. Jeg gaar nu over til at omtale de enkelte Celler og deres Indhold. Naar man aabner en Rede, som er taget om Efteraaret, vil man finde hver Celle delt i to Rum ved en plan, tynd Skillevæg. I det inderste, større af disse Rum ligger Larven, det yderste mindre, som jeg kalder »Mellemrummet«, er sædvanlig tomt. Da Væggene, her som ovenfor nævnt, ere tyndere og let brydes itu, viser den Del af Cellen, som Larven bebor, sig som den egentlige, lukkede »Celle«, saaledes som den afbildes af Dufour, og man vil vanskelig for- staa det oprindelige Forhold, som ovenfor er fremstil- let. Den lysegule Larve er af den sædvanlige Odynerus-Form og Bygning med foroverbojet Hoved og som fuldvoxen 8™™" lang og 3mm. bred. Den ud- fylder netop »Cellen« (som jeg i det folgende vil kalde det inderste, afgrænsede Rum mellem Skillevaggen og Bunden) i hele dens Længde og hviler med den stumpe Bagkropsspids paa en fast, sort Kage, der kun udfylder den hvælvede Del af Bunden og er Larvens indtørrede Exkrementer. Væggene ere overtrukne ligesom med et tyndt glindsende Fernislag, der ikke lader sig løsne fra 206 Leret. Dette er Larvens Kokon, der er spundet fast til Væggene. Den beklæder Skilleveggen indvendig og strekker sig ned ad Cellens Sider, stadig aftagende i Tykkelse, indtil den næsten ophører forneden. Hvis man finder en sædvanlig, fri Kokon i en Celle, da hid- rører den fra en Snylter. Skillevæggen er næsten gjennemskinnende rødlig, fuldkommen flad udvendig, men buet indvendig (plankonkav) og derfor i Gjennem- snit tykkere i Randen. Den er ganske tynd, men dog dannet af tre Lag. Yderst et tyndt, hvidligt Spind af fine Traade, der ligesom er spændt ud i en Ramme; mellemst et tykkere Lag af Lermassen, og inderst den øverste Del af Kokonspindet. Disse tre Lag danne en tæt, meget solid Væg, og som vi senere skulle se Beviset for, ere alle tre Lag dannede af Larven selv. Afstanden mellem denne Skillevæg og Bunden (maalt udvendig) er 12mm. men aftager ved de yderste Celler, hvor den er 10—11™™, fordi disse Larver ere kortere (have faaet mindre rigelig Fode!). Mellemrummene indtage da de øvrige 5—-7™™- af Af- standen mellem to og to Bunde (17,™m-) De her an- givne Maal kunne anses for de normale; den sidstnævnte Afstand varierer mellem 15 og 20™™., men er i samme Rede oftest mærkværdig ens. I en krum Stængel synes den at være kortere end i en lige, og som allerede om- talt, i Stængler med ringere Marv forholdsvis kortere. Om Hoplomerus-Larvens Føde kan jeg meddele følgende. I Mellemrummene (foran Cellerne) fandtes ofte Rester af Larver, som havde brunlige eller blankt sorte Hoveder med flere Oceller; det er uden Tvivl Foder- resterne af Snudebille-Larver, og blandt dem fandtes smaa elliptiske Ophionide-Kokon’er (brune med en hvid Ring om Midten), som senere ere klækkede. Formodentlig have Ophionide-Larverne været i Foder-Larverne, da Hvepsen indsamlede dem, senere ere de gaaede ud og have forpuppet 207 sig. Saadanne »uvedkommende« Snyltere findes ogsaa i Gravehvepses Forraad, f. Ex. Bladlus med en Aphidius- Larvei. Ifølge Dufour skal Føden i Frankrig bestaa af et Dusin livlige gronne Larver, der rulles sammen og stables oven paa hverandre, efter at Ægget er lagt paa Bunden af Cellen. Ifølge Audouin skulle de tilhøre en Snude- bille, Phytonomus variabilis. Hoplomerus-Larven skal kun æde i 10—12 Dage, og spinder sig da ind. Saaledes ligger den tilsyneladende uforandret til langt hen paa Foraaret. | I en udlagt Artemisia-Stængel havde en Hoplomerus lævipes bygget i den ene Ende, en Osmia claviventris i den anden. Deres Reder vare kun adskilte ved et kort Stykke Marv. Osmia-Reden blev fuldstændig, men Hoplomerus’en opgav Naboskabet, da den havde bygget en eneste Celle. I en anden Stængel fandtes en Hoplomerus- Rede med 3 hele og en fjerde, aaben Celle. Denne sidste havde Trypoxylon Figulus taget i Besiddelse og havde selv bygget endnu to andre. Begge Hvepses Celler vare byggede i samme Sommer. Fra saadanne »sammen- byggede« Reder stammer tildels de fejle Anskuelser om flere Gravehvepses Snylteliv, som f. Ex. om Pemphredon- Arter hos Trypoxylon. I en Rede med kun én Celle fandt jeg denne øde- lagt, Skillevæggen gjennemgnavet med et rundt Hul og udenfor en stor Tachinapuppe, der maa have været Skyld i Forstyrrelsen. Disse Snyltefluer optræde ogsaa i Grave- hvepsereder i Stængler; jeg betragter dem i saadanne mere som en Slags Rovsnyltere end som ægte Snyltere, da de gaa ind gjennem hele Reden og ødelægge alle Larver og derefter gaa tilbage til Udgangen for at forpuppe sig. Af Snyltere hos Hoplomerus lævipes har jeg endnu kun udklækket én, nemlig Plectocryptus curvus (Gr.), hvoraf de fleste vare Hanner (= rufipesGr.). Paa 208 Stængler, som tages hen ad Efteraaret, vil man undertiden bemærke, at der udvendig findes et eller flere runde Huller (c. 2™™- brede) hist og her. Aabnes Reden, ser man, at Hullerne føre ind i Mellemrummene, og at den indenfor liggende Skillevæg har et lignende rundt Hul i Midten. I Cellen findes en meget tynd, klar og papir- agtig Kokon, som udfylder Cellen helt og ved fine, løse Traade er vævet fast til dens Vægge. Denne Kokon tilhører den nævnte Cryptide, og nogle af dem gaa altsaa allerede ud samme Sommer, medens de fleste over- vintre som Larver. Jeg klekkede d i April, men i Naturen komme de vel noget senere frem. Det er værd at lægge Mærke til, at de gnave sig ud gjennem Siden af Stænglen, da dette hører til Undtagelserne. Cryptus-Kokon'en har paa Siden i den øverste Ende nogle hvide Pletter med tættere Væv, og i dens Bund findes nogle indtørrede brune Exkrementer samt den afstrogne Larvehud, som viser Mundpartiets karakte- ristiske Tegninger. Betragte vi den Celle, hvori den ligger, lidt nøjere, da bemærke vi strax, at Værtlarven har dannet Skillevæggen og sit Spind som sæd- vanlig, og åt Exkrementkagen dækker Cellens Bund. Heraf kan med Sikkerhed sluttes, at Snylterens Æg ere lagtei den næsten udvoxne Larve, at den har levet inden i denne og er gaaet ud af den for at indspinde sig, efter at Værtlarven var kommet helt til Ro. I en enkelt Celle manglede dog Skillevæg og Spind, saa at Vært- larven ikke maa have faaet Tid til at danne disse, for- modentlig, fordi den er blevet stukket tidligere end ” sædvanlig. I en anden Celle fandtes en 5m. lang, klar Kokon, (hvori en død Snyltehvepselarve), som sad fast udenpaa de skimlede Rester af Værtlarven. Denne havde spundet sig ind. med et usædvanlig tykt Spind, der kun delvis hæftede til Leret, og Cellen var uden Laag. 209: Snylteren har altsaa her helt forstyrret det sædvanlige Forhold. Plectocryptus-Hunnen lægger rimeligvis sine Æg ud- vendigfra gjennem Stænglen ved Hjælp af sin Braad. De to sidstnævnte Exempler vise, at det er Larven selv, som danner Skilleveeggen, uden at Moderhvepsen bidrager dertil. Man skulde ikke tro, at denne tykke _ Larve kunde præstere et saa smukt og hensigtsmæssigt Arbejde, der langt overgaar det udviklede Insekts i Finhed. Den maa oplose Leret og kline med det. Jeg hidsstter en Oversigt over et Par af de Reder, jeg hidtil har klekket, med deres Lobe-Nr., Antal af Geller og disses Indhold i Rækkefølge indefra udefter, som Prove paa, hvorledes jeg forer min Redefortegnelse (paa lose Ark) og tillige som oplysende forskjellige For- hold af Interesse: Nreol0.- =) Geller; 2.0.5: oc: %-d:.0 er Oe [Denne Rede er ejendommelig derved, at ? kommer midt imellem d&. Det er den eneste Hun, jeg i de første Par Aar fik klækket.| Nr. 313. — 2 Celler; a: Plectocryptus d, 6: ufuld- endt, uden Bund. [Mellemrummet har dobbelt Lervæg af forskjelligt farvet Ler, hvorfor jeg antager, at to forskjellige Hunner have bygget derpaa. Den sidste har bygget en Celle uden Bund.| Nr. 315. (i Artemisia vulg. Helsingør, taget 9/4 86). 4 Geller; a: ødelagt, b: Hopl. d, kl. 15/5 86, c: Hopl.- Larve +, d: Hopl.-Larve f, Cellen usædvanlig kort, 9 mm. — Bund. Nr. 317. (12 86). 11 Celler; a: Plectoer.- d (4/s7), b: do. 6 (4/87) c: do., gaaet ud i Høst. d: do. 3d ft, e: Hopl- T (5/67), f: Plect. d (Cellen uden Laag), g: Plect. d (*/s7)’ h: Hopl.-Larve +, i: Plect. d (Cellen uden Laag), J: Plect. (gaaet ud i Host), k: Hopl.-Larve & i Sprit. 210 Den ovenstaaende Fremstilling var Udbyttet af mit Studie af de færdige Reder, men hvor omhyggelig og noje jeg end har undersogt disse, er der dog blevet den Mangel ved mine lagttagelser, at jeg ikke saa Rederne paa den Aarstid, da de vare ifeerd med at blive til. Da det senere er lykkedes mig, at iagttage Hvepsen under dens Arbejde, kan jeg nu tilfoje nogle supplerende Be- mærkninger. Larvens Foder fandt jeg bestod af 25—35 smaa, grønne Snudebille-Larver, med en hvid Stribe langs Ryggen og en langs hver Side. Audouin saa Hoplomerus spinipes tage saadanne Larver paa Lucerne [Medicago sativa], hvor de fandtes i stor Mængde, og Hvepsen tog kun udvoxne Larver, der vare færdige til at forpuppe sig. I mine Reder vare de mindre, men til Gjengjæld i langt større Antal; de stemme iøvrigt med Beskrivelsen af dem, Audouin fandt, og som viste sig at tilhøre Phy- tonomus variabilis, saa at mine rimeligvis tilhøre den samme eller en naıstaaende Art. Naar disse Larver ere stablede sammen til henimod Lercellens Rand, stop- per Hvepsen til med Marvspaaner, ligesom man lægger et Laag over en! Tønde Sild, umiddelbart paa den yderste Larve. Paa selve denne Marvmasse, som enten naar Cellens Rand, hvis der kun er lidt Marv i Stænglen, eller. gaar noget udenfor denne, hvis Marvlaget er rigeligere, opføres den næste Bund. Af Stængelens Marvrigdom afhænger saaledes Afstanden mellem Bundene og den større eller mindre Afbrydelse af Lermassen mellem Cellerne. Anbringelsen af Marv- massen paa selve Føden forklarer Byggearbejdet og den Omstændighed, at de yderste Celler ere kortere paa Grund af mindre rigeligt Forraad af Føde. Disse kortere Celler ere ikke de eneste, som give d, som man kunde tro. Forraadets Størrelse, afhænger her ikke af Kjønnet som hos visse andre Hvepse, men der er ligesom en 211 Tilbøjelighed til at knappe af paa Forraadet henimod Redens Slutning. Mine øvrige Iagttagelser af Larverne have mere end Artsveerdi, men de, som maatte ønske at lære Forvandlingen o. s. v. hos disse Vesparier nær- mere at kjende, kan jeg bedst henvise til, hvad der tid- ligere er skrevet om Arten, nemlig: DufoursogAudouins Artikler i »Annales des sciences naturelles«. 2. Sér. tome XI. 1839. — André har nylig i sin »Spécies des hyménoptéres d’Europes. Vol. I. p. 539 udkastet et almindeligt Billede af Odynerus-Reder i tørre Stængler, men kun holdt sig til denne Art (skjondt man kjender afvigende Bygningsmaader af andre Arter) og har under Hoplomerus lævipes givet et ikke ganske rigtigt Referat af Dufours Iagttagelser. Disse sidste kan jeg i det hele kun bekræfte, blot skal jeg gjøre et Par Rettelser. Laaget over Cellen, siger han, dannes af Marven i Stedet for af Lermassen. Cellerne har han kun set og afbildet som liggende frit af hverandre, medens Audouin giver en bedre Forklaring af Dannelsesmaaden. Foderresterne foroven i Cellen antager han for Exkrementerne og om- vendt. Den Bugt af Gangen ved Indgangen til Reden, der forklares som en meget sindrig Beskyttelse mod Regnen i oprette Stængler og atter er afbildet af Andre, er en simpel Følge af, at Hvepsen gnaver lodret ind, og at den omhandlede Rede har haft en skraat af- skaaret Endeflade. Paa mit store Materiale kan jeg vise alle Overgange fra en bugtet til en lige Gang, alt eftersom Stænglen er skaaret mere eller mindre skraat af i Spidsen. - Dette er et Exempel paa, hvor varsom man maa være i Retning af Slutninger om det hen- sigtsmæssige i Biomstændigheder ved Redernes Ind- retning. Lidt om St. Hans-Ormenes Levemaade, Af Oluf Jacobsen. Jeg har i denne Tid (Maj 1888) nogle Larver af Phosphzenus hemipterus til Klekning i et Glas med Græstørv og Mos, og ved at se til dem for nogle Dage siden, blev jeg opmærksom paa en, der var ifærd med at pudse sig paa den mest omhyggelige og systematiske Maade, med sit Hefteapparat i Bagenden. Dette, der krænges frem af det sidste (12te) Kropsegment til en Længde af 1/2 a 5/4 Linie, bestaar af to, tæt sammen- stillede Bundter af hvide, bløde og meget bøjelige Traade, hvilke hver for sig skydes ud af sig selv, ligesom Sneg- lens Følehorn, og danne et, til den omtalte Vaskning meget brugbart Redskab — en Art Svaber. Jeg skjønnede, at der i hvert Bundt var 6 a 8 Traade. Dyret sad i vandret Stilling paa et Græsstraa. Det bøjede Bagkroppen nedad og fremad, med Rygsiden 215 opad, og forte, tilsyneladende med lidt Anstrengelse, Analsegmentet, hvoraf et lille Stykke af Hefteapparatet ragede frem, hen paa Randen af forste Segment; saa skøde Traadene sig frem, nogle lidt længere end andre, op til Kroppens Midtlinie, bøjede sig som Fingre nedad, og derpaa blev »Svaberen« trukken nedad Segmentets Side. Derefter kom Turen til 2det, 3die og følgende Segmenter, idet hvert fik to eller tre saadanne Strøg. Saa tog den fat paa at rense Benene påa venstre Side, begyndende med det forreste. »Svaberen« om- klamrede Laaret foroven, og Benet blev saa trukket igjennem den. Derpaa fik Brystet og den forreste Del af Bugen en let Aftørring, og saa vendte Dyret sig lidt om paa den anden Side og begyndte sindigt og grundigt at rense højre Side paa samme Maade og i samme Orden. Jeg bemærkede, at den kunde naa at rense de ti forreste Segmenter, medens den sprang de to sidste over. At Larven ikke har faaet dette mærkelige Redskab alene til Hjælp ved Toilettet, men at den gjør et langt vigtigere Brug af det som Klatreredskab, bliver man dog snart klog paa. Lader man den krybe paa Haanden eller paa en anden jævn Flade, kommer Udkrængningen slet ikke eller dog meget lidt frem, idet kun Analseg- mentet krummes ind under Bugen og benyttes som en Efterskyder; men sætter man den derimod i fugtigt Mos — dens egentlige Hjemsted — saaledes at den for at komme afsted maa klatre op og ned, ser man strax Apparatet taget i Brug som en lille mangefingret Sno- hale, der omfatter Gren efter Gren mere eller mindre fast, eftersom det gjøres fornødent, for at bære mere eller mindre af Legemets Vægt. Under sine forgjæves Forsøg paa at kravle op ad Glassets Sider, havde én 214 af Larverne saa sikkert Fæste med »Snohalen«, at den kunde holde Kroppen lige i Vejret, næsten uden Bene- nes Hjælp, idet disse idelig glede ud paa den glatte Flade. Jeg har kaldt Udkrængningen et Hæfteapparat, fordi man strax faar Indtrykket af, at den ikke alene omfatter Gjenstandene, men ogsaa hæfter eller klæber sig til dem, saaledes at det koster Dyret lidt Anstræn- gelse at rive den løs; og vil man yderligere overbevise sig om, at det forholder sig saaledes, kan man, ved at sætte Larven i et tørt Reagensglas, faa Hæfteapparatet til at virke, saa at det alene bærer hele Dyret, og man ser tillige, at det sætter Fugtighedsspor, naar det slipper. Larven af den almindelige St. Hans-Orm, Lampyris noctiluca, som jeg ligeledes i denne Tid søger at klække, har et lignende Apparat, som den benytter paa samme Maade: Jeg saa igaar én af dem bruge det uafbrudt i 10 å 15 Minutter, alene for at rense Hoved og Mund- dele, under hvilken Proces den meget velbehagelig strakte Hals. En saadan Rensning efter endt Maaltid kan være saare nødvendig, da Dyret æder paa en meget graadig graadig Maade og under idelig Klippen med Mandiblerne paa samme Sted, lidt efter lidt, sænker hele Hovedet dybt ned i Byttet — i det iagttagne Tilfælde noget raat Kjod. *) *) Lampyris-Larverne leve ellers af Snegle, som de udsuge gjen- nem deres gjennemborede Kindbakker (jfr. Entom. Tidsskr. VII. p. 194), saa at de ogsaa efter et ordinært Maaltid kunne trænge til at »torre sig om Munden«. R. A. Catalogus Coleopterorum Danicorum, Fam. Staphylinide. Pars I. Fortegnelse over de i Danmark levende Rovbiller. Forste Deel. Af Fr. Meinert. En Fortegnelse over Staphylinernes eller Rovbiller- nes Familie frembyder særegne Vanskeligheder deels derved, at den indeholder saare mange smaa Former, som staae hverandre særdeles nær, saa at de ikke ere lette at skille efter Slægt end sige efter Art, deels ved at deres hele Bygning, de korte Vingedækker, den lang- strakte Bagkrop, den løse Sammenhæng mellem Kroppens Hovedafsnit, gjør dem vanskeligere at præparere og conservere end de fleste øvrige Biller. Som Følge af disse Omstændigheder forsømmes de ogsaa ofte af Sam- lerne. Endeligt er ogsaa Antallet af Arter saa betydeligt, at de vilde lægge Beslag paa mange Hefter af »Entom. Medd.«, hvis Fortegnelsen over dem skulde gives i Sam- menhæng, af hvilken Grund jeg ogsaa har tænkt at dele Entom. Medd. 5. H. 14 216 den i 3 Stykker, hvert Stykke omfattende omtrent en Trediedeel af Arterne. 2 Med Hensyn til Benyttelsen af ældre, danske, fauni- stiske Arbeider maa jeg bemærke folgende: I de fore- gaaende Fortegnelser over danske Biller, saavel i Naturh. Tidsskr. som i vore Entom. Medd., er der kun lidet eller slet ikke taget Hensyn til vore ældre Fortegnelser, og det med Rette. De ældste af dem, saasom Kramers Insectologia danica, 1760, Brunniches Prodromus insecto- logie sjællandicæ, 1761, O. Fr. Müllers Fauna insectorum Friderichsdalina, 1764, med Tillægget, Faunæ Friderichs- dalinæ novicia, i hans Flora Friderichsdalina, 1767, og samme Forfatters Zoologiæ Danicæ prodromus, 1776, . ere deels såa ubetydelige eller lidet righoldige, deels hvad navnlig det sidste Arbeide angaaer, såa usikkre med Hensyn til Localiteter, at der i Virkeligheden kun er faa Oplysninger af nogen Betydenhed at hente fra dem, saameget mere som ingen af de tre her nævnte Forfattere have efterladt sig Samlinger, hvorved Arts- bestemmelserne og Localitetsangivelserne kunde sikkres. Endnu færre og usikkrere ere de Oplysninger om Insect- faunaen, som findes i Bøger som Pontoppidans Den Danske Atlas I., 1763, eller i Olavius’ Oekonomisk-physisk Beskrivelse af Schagens Kjøbstæd og Sogn, 1787, eller ı Provst Schades Beskrivelse over Øens Mors, 1811. Noget anderledes forholder det sig derimod med Fr. Jacobsens faunistiske Arbeider. For det første er han langt yngre end nogen af de foregaaende Forfattere (han publicerede i Aarene 1839—50), og dernæst haves " største Delen eller ialtfald en betydelig Deel af hans Samlinger bevarede, idet de i sin Tid kjøbtes af Fabrik- ejer Chr. Drewsen. Af ham have vi fem faunistiske, større eller mindre Arbeider eller Fortegnelser, nemlig Meddelelser om danske Insekters Forekomst, Naturh. 217 Tidsskr. 1. R. 2. B. p. 536—37; Meddelelse. om de Coleoptera, der enten ere meget almindelige og karac- teristiske for Egnen omkring Soro, eller som forekomme sjeldent der, Skand. Naturf. 5 Mode, p. 662—-73; Over- sigt over Arterne af Staphylini Xantholinini og Genuini Erichs., som jeg har fundet her i Landet, ledsaget af nogle kritiske Bemærkninger, ibid. 674—710; Oversigt over de danske Snudebiller, forsaavidt de ere komne til min Kundskab at være fundne her i Landet, ibid. p. 711—26; Nogle Bidrag til Kundskaben om Insectfaunaen omkring Sorø, Skoleprogram 1850. Den første og anden af disse Fortegnelser ere meget ubetydelige, og den femte omfatter kun nogle af de første Billefamilier og saaledes slet ikke Staphylinerne, som vi her skulle beskjæftige os med. Den fjerde Fortegnelse, den over Snudebillerne, optæller et ikke ringe Antal Arter, i Alt 324 Arter mod 413 i Schiødtes Hovedliste, men den er kun en simpel Opregning af Arter, som oftest kun med summarisk Angivelse af, hvorvidt Arten er sjelden eller ikke, og hvad der er det værste, den er ikke meget paalidelig, hvad Prof. Schiødte har efterviist i sm tilsvarende For- tegnelse ved Opførelsen af Jacobsens Synonymer under sine forskjellige Arter. Ulige bedre er Jacobsens Over- sigt over Staphylinerne, og om hans Diagnoser end ikke er stort andet end Udskrivninger efter Erichson, saa vise dog de tilføjede Bemærkninger, at der er gjort et selvstændigt Studium af disse Dyr, og jeg har derfor ogsaa i nærværende Fortegnelse, saa langt som Over- sigten gaaer, taget Jacobsen med blandt de Forfattere, tl hvis Arbejder der henvises under de forskjellige Arter. Endelig maa her ogsaa omtales en Fortegnelse over slesvigske Biller, som er udkommet som Skoleprogram 1886 og 87, nemlig Wüstneis Verzeichnis der in der 14* 218 näheren Umgebung Sonderburgs bisher aufgefundenen Käfer. Fortegnelsen strækker sig over hele Billeordenen og vilde, da den gjzlder et Faunagebet, som udgjør en Deel af det Omraade, som vore Fortegnelser vedrore, have havt betydelig Interesse for os, hvis den over- hovedet i sig selv havde havt noget større Værd; men for det første omfatter den et altfor ringe Territorium: Omgivelserne af Byen Sønderborg med Radius omtrent af en Miil, der tilmed i geologisk, floristisk og selvfølgelig ogsaa faunistisk Henseende er meget lidet interessant og varieret. Dertil kommer, at vanskeligere og artsrigere Slægter som Homaloterne og overhovedet Aleocharinerne blandt Staphylinerne, Anisotomerne, Ptilierne, Melige-. therne, Cryptophagerne o. s. v., kun ere deelviis bestemte. Folgen heraf er da ogsaa, at Antallet af de opregnede Arter kun belober sig til 1445, og hele Fortegnelsen bliver derved nærmest vildledende, forsaavidt som man vilde antage ved den at faae et Billede af Als’ endsige Sønderjyllands Billefauna. Dog nogle enkelte Bille-Arter, som ikke kjendes andetsteds fra her i Landet, saasom Anthrenus scrophularie og A. pimpinellæ, Corymbites hæmatodes (eller purpureus), angives som fundne her omkring Sønderborg, og i den følgende Fortegnelse skal jeg ogsaa tage de Oplvsninger med, som kunne bruges, men skal kun bemærke, at Wüstnei ofte anvender en anden Nomenclatur end den, som følges i vore Forteg- nelser, idet han gjennemgaaende har optaget Betegnel- serne fra Catal. Coleopt. Eur. ed. II, saaledes. som disse opføres af os i Slutningen af vor Synonymi-Række. Naar Wüstnei saaledes under Slægten Ocypus har Ar- terne O. nitens Schrank, O. æneocephalus Degeer og O. edentulus Block, saa ere disse Arter ikke nye for Faunaen, men det er de gamle vel kjendte Arter 219 Ocypus cyaneus Payk. Ocypus cupreus Rossi og Anodus morio Grav. 1. Gruppe Staphylinini. Creophilus Mannerh- Prec. nouv. arr. fam. Brachel. p. 20 (1830). 1. Maxillosus Linn. — Staphylinus maxillosus "Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 891; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 348; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 681. Creophilus maxillosus Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 529; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 141. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Emus (Creophilus) maxillosus L. — Vinge- daekkerne blive undertiden mere eller mindre rødbrune, og ikke sjeldent findes ganske sorte Individer, som have slidt al graa Behaaring af. — Larve og Puppe beskrives og afbildes af Westwood, Introd. Entom. I. p. 168, fig. 16, 1—9 (»is apparently Ocypus olens or Creophilus maxillosus«): Puppen beskrives og afbildes af Schiødte, Nat Lidsskr. 33 RS BE 206. HEGER 78,2 men > den under Navn af Staphylinus maxillosus beskrevne Larve, p. 195—97, hører ikke til denne Art, men er vistnok en Ocypus og sandsynligviis, nærmere bestemt, O. picipennis. Meget udbredt og almindelig; den forekommer ofte i større Selskab under Aadsler eller lignende, især påa aabne Steder, paa Fælleder eller ved Stranden. Den angives som fundet fra Mai til October, men uden Sam- menligning hyppigst i Juli og derefter i August. — Larven har jeg engang taget i et Antal af over Hundrede sammen med mere end en Snees Imagines i et lille Sandhul tæt Syd for Byen Sæby, 9, 7. 87; et Par Pupper med Larvehude ere tagne paa Amagerfælled, under Aadsel (Forf.) - 220 Emus Curt. Brit. Entom XL. t. 534 (1825). 2. Hirtus Linn. — Staphylinus hirtus Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 839; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 346; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 681. Emus hirtus Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 531; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 140. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Emus hirtus L. Udbredt over hele Landet fra Amager mod Øst til Harboøre (Engelhart) mod Vest; som oftest træffes den enkeltviis, sjeldent i storre Antal, indtil en halv Snees. Den flyver gjerne midt paa Dagen og sees at kaste sig paa Aadsel, paa Gjodning saavel af Heste som Koer, eller paa raadne Svampe (Past. Jacobsen), for at jage de der levende Insekter, som den stikker ned efter; den holder sig meest til Feelleder eller aaben Mark og forekommer kun sjeldent i Krat eller Skove; den kan ogsaa træffes flyvende omkring i Gaderne (Odense, Jørgensen). Den findes oftest i Juni Maaned, fra dennes Begyndelse af, sjeldnere i Juli, eller August til September. Leistotrophus Pert. Delect. Anim. Art. p. 30 (1830). 3. Nebulosus Fabr. — Staphylinus nebulosus Fabricius, Entom. Syst. I. II. p. 520; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 360; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 681. Leistotrophus nebulosus Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 554 Schizochilus nebulosus Thomson, Skand. Coleopt. il. p. 142. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Leistotrophus nebu- losus F. En temmelig sjelden Art; den forekommer dog i de fleste Egne af Landet, men spredt og enkeltviis; den synes at foretrække Skov for aaben Mark, idetmindste er her i Omegnen af Byen Jægersborg Dyrehave det Sted, hvorfra. de fleste Stykker haves. Mai og September ere de Maaneder, i hvilke den angives hyppigst at fore- 221 komme, men jeg har ogsaa Angivelser fra April, Juni og August, hvorimod Juli slet ikke anfores; herefter skulde den synes at være forsvunden midt om Sommeren. 4. Murinus Linn. — Staphylinus murinus Linné, Faun. Sv. ed. II. Nr. 840; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 360; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 682. Leisto- trophus murinus Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 535. Schizo- - chilus murinus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 142. — Catol. Coleopt. Eur. ed. III. Leistotrophus murinus L. — Larven er beskreven af Strom, Norske Selsk. Skr. nye Saml. 12 poate. Almindelig og udbredt, fra Bornholm til Midten af Jylland, maaske oftest paa Skovbund. Som specielt Findested kan nævnes Kirkegaardsmuren om Åssistens- Kirkegaard ved Kjøbenhavn, hvor den ofte er taget enkeltviis eller et Par Stykker ad Gangen (Schlick). Den angives som fundet i alle Maaneder fra Mai til October, hyppigst i Mai og derefter i Juli, sjeldnest i August. Staphylinus Linn. Syst. nat. ed. X. II. p. 683 (1767). 5. Stercorarius Oliv. — Staphylinus stercorarius Olivier, Entom. III. 42. 18. t. II. f. 23; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 380; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 683; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 543. Platydracus stercorarius Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 143. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus (Platydracus) stercorarius Ol. En udbredt, men temmelig sjelden Art; hyppigst og i storst Antal forekommer den paa Felleder eller sandede Marker, saasom paa Tebbestrup Sandmarker ved Ran- ders (Jacobsen) eller Braband Sandbakker ved Aarhuus (Rosenkrantz). Den er fundet omtrent lige hyppigt i Juli og August og langt sjeldnere i September, men 222 dernæst er den ogsaa taget i Marts Maaned i Engene ved Randers, altsaa overvintrede Stykker (Jacobsen). 6. Latebricola Grav. — Staphylinus latebricola Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 113; Erichson, Spec. Gen. Staphyl. p. 382; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 683; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 545. Platy- dracus latebricola Thomson, Skand. Coleopt. IL. p. 143. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus (Platydracus) latebricola Grav. En sjelden eller meget sjelden Art, taget enkeltviis og med Aars Mellemrum, saaledes paa Bornholm (Schiodte), Bremervold paa Lolland (Engelhart), Madskov ©. for Sønderborg (Wiistnei, 1. c. p. 14), eller nogle Gange i Omegnen af Kjøbenhavn, i Brede (Lovendal og Schlick); kun een Gang er den taget i storre Antal, over en halv Snees, ved Ubjerggaard i Sydsjælland (Boye). Mai Maa- ned er 5 Gange angivet som dens Findetid, Juni og August kun een Gang, 7. Fulvipes Scop. — Staphylinus fulvipes Scopoli, Entom. Carn. p. 99; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 382; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 545. Platydracus ful- vipes Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 144. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus (Platydracus) fulvipes Scop. En sjelden Art, hidtil kun fundet paa Sjælland, navnlig den sydlige Deel af denne. Ø, og paa Lolland (Aalholm, Engelhart), samt i Midten af Jyllands østlige Deel (Rosenholm, Rosenkrantz; Floes Skov ved Randers og Laurberg Granskov, Jacobsen); i større Antal er den kun taget af Boye ved Øbjerggaard, henved en Snees Stykker; Past. Jacobsen har den ikke i sin Fortegnelse. Det er ret en Skovart, levende her paa fugtig Engbund. Den er fundet i Maanederne April til August, men Op- 223 givelserne ere for faa, til at man derefter kan angive den Tid, hvorpaa den hyppigst skulde forekomme. 8. Pubescens De G. — Staphylinus pubescens De Geer, Mém. p. serv. a hist. Ins. IV. p. 17; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 372; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 682; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 546. Trichoderma pubescens Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 142. — Catal. . Coleopt. Eur. ed. II. Staphylinus (Trichoderma) pube- scens Degeer. — Larven er beskrevet af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 240. Noget stedegen, navnlig paa Feelleder eller Veje, i Gjodning; ved Kjobenhavn er den oftere taget paa Kirke- gaardsmuren om Assistens-Kirkegaard (Schlick og Koch). Den synes at udvikle sig i Juli Maaned og er dernest taget i August til October, men endelig ogsaa i April og Mai (sandsynligviis overvintrede Stykker). 9. Erythropterus Linn. — Staphylinus erythrop- terus Linné, Faun. Sv ed. II. Nr. 842; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 377; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 682; Kraatz, Ins. Deutschl: Il. p. 547; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 145. — Catal. Coleopt. Eur. ed. If. Staphylinus erythropterus L. — Heer henfører til denne Art Leonh. Frisch's Beskrivelse og Afbildning af en Staphylin-Larve og Puppe, Beschreib. all. Ins. Teutschl. Wer OO. 2 Oedtnb—- 3: Almindelig og udbredt, saavel i Skove som udenfor disse; ikke sjeldent findes den i Antal. Den træffes hyppigst om Foraaret eller Forsommeren, især i Mai Maaned, sjeldent i Midtsommeren, men igjen noget hyp- pigere om Efteraaret; Past. Jacobsen, |. c. p. 682-883, siger om den: »i Sorø er den ikke sjelden 5, 6; allerede forst i April forlader den sit Vinterquarter og treeffes længere hen jevnlig paa Flomstien og Skovveje, eller under Lov .... henimod Midten af November træffes 224 den i Skovmoser under Mos paa Ællestubbe.« I Midten af Juni er den truffet in copula (Schlick). 10. Gesareus Cederhj. — Staphylinus cæsareus Cederhjelm, Faun. Ingr. Prodr. Ins. p. 335. t. IIL f. e; Erichson, Gen. Spec. Staphyl., p. 878; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 683; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 548; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 146. — Catal Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus cæsareus Cederhj. — Der fore- kommer en Varietet med heelt rode Antenner. Udbredt og almindelig over hele Landet, saavel i Skove som paa Marker. Den er fundet fra April til September, men uden Sammenligning hyppigst i Mai. Varieteten er taget af Past. Jacobsen, |. c. p. 683, ved — »Fur Sø og ved Sorø, 4 (i Parring), 5.« Ocypus Steph. Ill. Brit. Ins. V. p. 211 (1832). 11. Olens O. F. Müll. — Staphylinus olens O. F. Müller, Faun. Fridr. p 23. Ocvpus olens Erichson, Gen. Spec. Staphyl p. 405; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 684; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 553. Goérius olens Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus (Goérius) olens Müller. — Larve og Puppe afbildes og beskrives af Heer, Observ. entom. p. 36. t. 6; Larven af Schiodte, Nat. Tidsskr. 3. E38 B.op? VOT ts aN A, Ikke sjelden, især i vore Bogeskove, hvor den findes under Lov og Stene, men ogsaa udenfor Skovene, ja selv langt fra disse paa eller nær Stranden, saaledes i Thisted under strandede Tobaksblade (Past. Jacobsen, l. c. p 684). Fundet fra Mai til September, hyppigst i August og September. — Larven findes paa Museet fra Ruderhegn og i Antal fra Campagna di Roma (Bergsøe). 12. Cyaneus Payk. — Staphylinus cyaneus Paykull, Mon. Staphyl. Sv. p. 13. Ocypus cyaneus Erichson, 225 Gen. Spec. Staphyl. p. 405; Jacobsen, Skand. Coleopt. Il. p- 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Staphylinus (Goérius) ophthalmieus Scop. — Larven beskreven af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip (1876) p. 285. En sjelden og stedegen Art, som navnlig er fundet i Mellemjyllands Skovegne; uden for denne Egn haves den ogsaa fra Hjørring (Mejborg), Klitterne ved Harboøre (Engelhart), Rønne påa Bornholm (Schiødte), i en ud- _ tørret Aa N. f. Rønne (Kirstein) og Bognæs Skov ved Roeskilde (Jacobsen); Past. Jacobsen, |. c., angiver om den, at den er fundet flere Gange ved Tidsvilde. Tiden for dens Forekomst er kun angivet ved faa af Fundene; de opgivne Tider ere Juli og August. 13. Similis Payk. — Staphylinus similis Paykull, Mon. Staphyl. Sv. p. 10. Ocypus similis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 408; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 684; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 556; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 148; IX. p. 141. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Staphylinus (Goérius) nitens Schrank. En sjelden og stedegen Art; hidtil er den kun tagel paa Sjælland (ved Kjøbenhavn en enkelt Hun, Past. Jacobsen, |. c., og ved Hulemose Sø ved Nyraad, Jacob- sen) og flere Steder paa Lolland og Falster (Schiodte og Engelhart) samt ved Sønderborg (Wüstnei, |. c.). 14. Brunnipes Fabr. — Staphylinus brunnipes Fabricius, Spec. Ins. I. p. 336. Ocypus brunnipes Erich- son, Gen. Spec. Staphyl. p. 410; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 684; Kraatz Ins. Deutschl. II. p. 556; Thomson, Skand. Coleopt: II. p. 148. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Staphylinus (Goérius) brunnipes F. En udbredt og ikke sjelden Art i vore Bogeskove, hvor den tages under Lov og Mos eller under Stene; dog findes den ogsaa udenfor Skove, saaledes ved Son- dervig (Rosenkrantz). Den er fundet i alle Maaneder 226 mellem Februar og September, hyppigst om Foraaret fra April til Juni. — En Imago med Larvehud er fundet i en Grusgrav paa Lolland (Forf.) 15. Fuscatus Grav. — Staphylinus fuscatus Gra- venhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 164. Ocypus fuscatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 411; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 685; Kraatz, Ins. Deütschl. 1. p- 558; Thomson, Skand, Coleopt. II. p. 148. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Staphylinus (Goérius) fuscatus Grav. Udbredt over storste Delen af Landet, men sjelden og stedegen; i Lave Skov i Nordsjælland er der taget en 30 Stykker af den i November (Boye), og i Sand- gravene ved Randers er den temmelig almindelig (Jacob- sen). Den er fundet i April til Mai, i August til Sep- tember og endelig i November, men for sjeldent, til at dens Findetid nærmere kan bestemmes. lu. Picipennis Fabr. — Staphylinus picipennis Fabricius, Entom. Syst. I. p. 521. Ocypus picipennis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 412;- Jakobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 685; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 559; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 148. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus (Goérius) picipennis F. — Arten varierer ikke lidet, idet Vingedekkernes Farve gaaer fra et temmelig klart lyserødt til at blive mørkt rødbrune, ligesom ogsaa Forryggens Metalskjær kan mere eller mindre svinde. Almindelig og udbredt, fortrinsviis paa aabne Steder, paa Fælleder og Sandmarker, saaledes ofte i Antal paa Amagerfælled, paa de sandede Marker Syd for Sæby, hvor den fandtes i stort Antal under gammel Kogjød- ning sammen med Ørentviste (Juli 1887, Forf.), og paa Harboøre (Engelhart). Den er taget i alle Maaneder fra Marts til November, dog hyppigst i Juli og August; efter 227 Past. Jacobsen skal den overvintre under Mos og i Træ- stubbe. 17. Gupreus Rossi. — Staphylinus cupreus Rossi, Faun. Etrusc. I. p. 248. t. VIL f. 13. Ocypus cupreus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 412; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 685; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 560; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 149; IX. p. 141. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ul. Staphylinus (Goérius) æneo- cephalus Deg. Forekomst og Udbredelse omtrent som foregaaende Arts, dog noget: mindre almindelig og hyppigere enkelt- viis. Den er ogsaa taget i de fleste Maaneder af Aaret, som det synes, hyppigst i April og dernæst i Juli og August. Efter Past. Jacobsen, |. c., skal den holde sig mere til Skove end den foregaaende Art, og han har allerede i Februar taget den under Stene ved Gjærder omkring Folehave. Tasguus Steph. Ill. Bri. Ins: AVE 2.:2183..(1832). 18. Ater Grav. — Staphylinus ater Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 161. Ocypus ater Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 416; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 686; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 562. Tasgius ater Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 149. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Staphylinus (Tasgius) ater Grav. Sjelden og stedegen; den forekommer navnlig paa Öerne, saaledes Amager, Bornholm, Moen, Lolland og Falster, Langeland og Læsø, som oftest paa Stranden under Tang; paa Fyen er den kun fundet ved Flødstrup (Forf.) og i Jylland ved Aarhus (Rosenkrantz); den er ogsaa taget i eller ved Kjobenhavn (Schlick, Kock, Past. Jacobsen, |. c.); en enkelt Gang er den fundet i større Antal, ved Mandemark Strand (Cand. Jorgensen). Den 228 er taget i Maanederne April til August, hyppigst i Juli og August. Anodus Nordm. Symb. Mon. Staphyl. p. 11 (1837). 19. Morio Grav. — Staphylinus morio Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 160. Ocypus morio Erich- son, Gen. Spec. Staphyl. p. 417; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 686; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 563. Anodus morio Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 150. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Staphylinus (Ocypus) edentulus Block. — Faa af vore Staphyliner variere saameget som An. morio; allerede Erichson, |. e., siger om den: »Variat statura majore minoreve, capite thorace magis minusve latiore, femine sæpius capite thoracem latitudine haud superante instructæ sunt.< Det er heller ikke sjeldent at finde smaa Individer, som adskille sig fra den genuine Form, foruden ved den ringere Storrelse, ved det ufor- holdsmeessigt lille, næsten runde Hoved, ved de kortere, smækkere, mindre lodne, næsten heelt røde Antenner, ved de mere udfladede, vinkelformigt udvidede Kind- bakker, ved Forryggens næsten parallelle Sider, noget tættere Behaaring og lidt stærkere Metalglands, samt ved lidt længere Vingedækker. Et saadant Sammentræf af Forskjelligheder, af hvilke navnlig Antennernes Farve og Form samt Forryggens Siders Parallellisme hos ikke eet men flere eller mange Individer maa fremhæves, kunde vel berettige til Antagelsen af en forskjellig Art, men paa den anden Side finder man ogsaa middelstore Individer, hvor disse Forskjelligheder mere eller mindre udviskes, saa at det kan være vanskeligt nok at hen- føre saadanne Stykker med Sikkerhed til den ene eller den anden Form; hvortil kommer, at begge Former kunne træffes påa samme Localitet. Af disse Grunde har jeg ikke vovet at opstille den lille Form som en 229 særegen Art. Ogsaa om det yderste Led af Kjæbe- palperne er at bemærke, at dette hos Hannerne ofte er mere eller mindre tydeligt oxeformigt, saaledes som Erichson allerede har anfort noget Lignende for T. aters Vedkommende, |. ec. p. 416 Anm. Udbredt over den storste Deel af Landet og temmelig almindelig; den holder sig fortrinsviis til Skove og Krat eller i Nærheden heraf. Den er fundet i alle Maaneder ‘fra Februar til October, men uden Sammenligning hyp- pigst i September, dernæst i August og om Foraaret i April, i det egenlige Foraar og Forsommer er den kun sjeldent angivet som fundet Past. Jacobsen har iagt- taget dens Parring i September. — Imago med Larvehud haves fra Lolland (Forf.). 20. Gompressus Marsh. — Staphylinus compressus Marsham, Entom. Brit. I. p. 503. Ocypus compressus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 418; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 564. Anodus compressus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 150. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Staphylinus (Ocypus) compressus Marsh. "En sjelden og stedegen Art, som navnlig forekommer i Skovene paa Lolland og Falster og paa Sjælland Nord for Kjøbenhavn og i Nærheden af Roeskilde; i Jylland er den taget ved Ry (i en Stub, Schiødte) og i Randers Egnen (Rosenkrantz); endelig er den ogsaa fundet paa Helvedsbankerne ved Nexø (Løvendal) og under Tang ved samme By (Bergsøe). Past. Jacobsen har den ikke i sin Fortegnelse. Philonthus Curt. Brit. Entom. XIII. t. 610 (1825). 21. Splendens Fahr. — Staphvlinus splendens Fabrieius, Entom. Syst. I. p. 523. Philonthus splendens Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 429; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 687; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 569; 230 Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 155; IX. p. 145. — Catal. Goleopt. Eur. ed. III. Philonthus splendens F. Meget almindelig og udbredt over hele Landet, meest dog udenfor Skove; saaledes som allerede Past. Jacob- sen (l. c.) angiver om den, træffes den i frisk Gjodning, Aadsler og under Stene, og findes ofte flyvende paa smukke Solskinsdage. Den er fundet fra April til October, fortrinsviis dog om Foraaret, i Mai Maaned. 22. Intermedius Boisd. Lac. — Philonthus inter- medius Boisduval et Lacordaire, Faun. Entom. Paris. I. p. 338; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 429; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 570; Thomson, Skand. Coleopt. IL. p. 155; XI. p. 146. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Phi- . lonthus intermedius Lac. Sjelden og stedegen; den haves kun fra aaben Mark i Sjelland og et Par Steder i Jylland, saaledes ved Ran- ders, under Opskyl (Jacobsen) og paa Lundby Bakker ved Aalborg (Lundbeck); ved Veilobugt i Sydsjælland er den engang taget i storre Antal (Boye). Findetiden an- gives fra Juli til October og for overvintrede i Marts. Pastor Jacobsen har den ikke i sin Fortegnelse. 23. Laminatus Creutz. — Staphylinus laminatus Creutzer, Entom. Vers. p. 123. t. II. f. 31; Philonthus laminatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 430; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 686; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 570; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 155; IX. p 146. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus laminatus Creutz. Almindelig og udbredt over hele Landet, paa for- skjellig Bund, i Gjodning, under Stene og Aadsler, i Svampe, o. s. v.; den flyver omkring i Solskin, jfr. Past. Jacobsen, |. c. Den træffes hyppigst om Eftersommeren og Efteraaret, fra Juli til October og atter tidligt paa Foraaret, ofte allerede i Februar. 231 24. Nitidus Fabr. — Staphylinus nitidus Fabricius, Mant. Ins. I. p. 220. Philonthus nitidus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 455; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. - 687; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 576; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 156; IX. p. 146. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus nitidus F. — Larven beskreven og afbildet af Schiodte, Nat. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 199. t. IX. f. 6-17. Udbredt, men stedegen, oftest paa aaben Bund, i Kompostdynger, i frisk eller gammel Gjodning, under- tiden i større Antal. Den træffes om Eftersommeren og Efteraaret, hyppigst i August. — Larven haves paa Museet, fra Amager (Forf.). 25. Carbonarius Gyll. — Staphylinus carbonarius Gyllenhal, Ins. Sv. IL p. 319. Philonthus carbonarius Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 157; IX. p. 146. Philon- thus carbonarius var. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 437; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. 688; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 577. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus carbonarius Gyll. — Larven beskreven af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 384. — Denne Art sammenblandes som oftest med den føl- sende, Ph. succicola, hvad der ogsaa gjør det vanske- ligere at bestemme dens Udbredelse, da de opgivne Localiteter derved blive ikke ret til at stole paa. Stedegen, men udbredt; jeg har seet Individer fra Nykjebing p. F. (Consul Benzons Lund, en lille Række, Koch), fra Aalborg (Johansen), fra Laurberg Skov (ved Aaen), fra Aarhus (Rosenkrantz), og fra Randers (en Kompostdynge, flere Stykker, Jacobsen). Den angives som taget i Maanederne April til Juni og atter i September og October. 26. Succicola Thoms. — Philonthus succicola Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 157; IX. p. 146. Philon- Entom. Medd. 6. H 15 232 thus carbonarius Erichson, Gen. Spec, Staphyl. p. 437; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 688; Kraatz, Ins. Deutschl. p. I. 577. — Cat. Coleopt. Eur. ed. II. Philon- thus proximus Kr. — Staaer foregaaende Art meget nær, men skjelnes foruden ved meget mindre Hoved, bedst ved Forryggen, hvis Sider hos denne Art ere udfladede eller indtrykkede ligesom hos flere Quedier. Ikke slet saa stedegen og, som det synes, noget hyppigere end den foregaaende Art; jeg har seet Individer, tagne paa Bornholm (Schiødte), ved Frederiksdal 1 Nord- sjælland (Engelhart), Øbjerggaard i Sydsjælland (Boye), ved Randers (i en Kornpostdynge, Jacobsen) og i Vest jylland (Forf.). Wüstnei, 1. c. p. 14, angiver om den, » at den er fundet i Sønderskov paa Als og Sattrup Skov i Sundeved »am ausfliessenden Baumsaft«, hvilken sidste Angivelse godt stemmer med Thomsen, som, |. c. p. 157, siger om den, »den år ej sållsynt i Skåne, hvarest jag oftast funnit den i utsipprande saft på löfträd.« 27. Æneus Rossi — Staphylinus æneus Rossi, Faun. Etrusc. I. p. 249. Philonthus æneus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 437; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 687; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 578; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 156; IX. p. 146. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus æneus Rossi. — Larven afbildes og beskrives af Bouché, Naturg. Ins. p. 179. t. VI. f. 29— 35. Puppen afbildes og beskrives af Schiodte, Nat. Tidsskr. 32 RB. 3.>B.p.- 206 bX fo. Almindelig og udbredt iser paa aaben Bund, dog ogsaa i Haver, i Skov og Krat; findes i Gjodning, under Aadsel, i Bladdynger o. s. v. Den er fundet i alle Maaneder fra Marts til September. 28. Atratus Grav. — Staphylinus atratus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsy. p. 22. Philonthus atratus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 489; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 689; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 586; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 158; IX. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus atratus Grav. — Larven beskrives af Schiodte, Nat. Tidsskr. 3. R. 3. B. p. 200. Ikke almindelig, stedegen, paa fugtig Bund, findes saavel idet nordlige Sjælland, omkring Kjøbenhavn, som i Sydsjælland (Fjurendal, almindelig, Past. Jacobsen, l. C.), paa Falster (Nykjøbing og Riserup, Koch) og Lolland (Past. Jacobsen) og i Jylland (Aarhus, Rosenkrantz, samt Inddæmning ved’ Randers Fjord og Skjørping Skov, Jacobsen). Den er navnlig taget om Foraaret, fra Marts til Juni, sjeldent om Efteraaret, August og October. — Larven haves paa Museet fra en Grusgrav paa Lolland (Forf.). 29. Umbratilis Grav. — Staphylinus umbratilis Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 170; Philon- thus umbratilis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 445; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 691; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 583; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 158; IX. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philon- thus umbratilis Grav. Sjelden, paa fugtig Bund. I Sjeelland er den navnlig fundet omkring Kjobenhavn, ved Boserup (Schlick og Koch), ved Lellinge (Koch), ved Sorø (Past. Jacobsen, |. c.) og ved Objerggaard (Boye); paa Falster ved Guldborg (Koch), paa Fyen ved Odense (Jorgensen), iJylland ved Støvring Inddemning under Opskyl (Jacobsen) og ved Aalborg (Johansen). Den er taget om Foraaret i Mai Maaned, sjeldnere i April eller Juni; dernæst om Efter- aaret i August og September. 30. Gephalotes Grav. — Staphylinus cephalotes Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 22. Philonthus cephalotes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 455; Jacobsen, 15* a Pr” Seen A 234 Skand. Naturf. 5. M. p. 695; Kraatz, Ins. Deutschl. IL. p. 592; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 158; IX. p. 147. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus cephalotes Grav. Sjelden, oftest i Haver; i Sjælland er den navnlig fundet i Kjøbenhavns umiddelbare Omegn (Schlick) og ved Kokkedal (Boye), desuden paa Bornholm (Schiødte), i Fyen ved Odense og Tommerup (Jørgensen), i Jylland ved Aarhus (Rosenkrantz), ved Randers, i en Mødding og under gammel Halm (Jacobsen), i Aalborg (Lundbeck) og endelig i Thy (Past. Jacobsen |. c.). Den angives at være fundet i Maanederne fra Mai til October, kun ikke i September. ' 31. Sordidus Grav. — Staphylinus sordidus Gra- venhorst, Goleopt. Micropt. Brunsv. p. 176. Philonthus sordidus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 456; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 695; Kraatz, Ins. Deutschl. N. 591; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 159; IX. p. 148. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus sordidus Grav. — Larven beskrives af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 437. Ikke almindelig; som oftest paa aaben, fugtig Bund, sjeldnere i Haver i Bladdynger, eller i Skove i Svampe eller hule Træer. Som de fleste Dyr, som tages med Sigten, er den truffet hele Aaret rundt, kun ikke eller meget sjeldent i de egentlige, varme Sommermaaneder. 32. Fimetarius Grav. — Staphylinus fimetarius Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 175. Philon- thus fimetarius Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 456; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 696; Kraatz, Ins- Deutschl. II. p. 592; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 159; IX. p. 148. — Catal. Coleop. Eur. ed. II. Philon- thus fimetarius Grav. Meget almindelig; den holder sig navnlig til Haver 235 og Skove, hvor den findes i storre Antal i Kompost- dynger, under Lov eller i Svampe. Den findes hele Aaret rundt. 33. Fuscus Grav. — Staphylinus fuscus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 29. Philonthus fuscus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 457; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 593; Thomson, Skand. Coleopt. II. .p. 159. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Philonthus fuscus Grav. Meget sjelden, spredt og enkeltviis forekommende; ved Kjøbenhavn er den fundet paa Nørrebro under Poppelbark (Schlick) og i Dyrehaven (Løvendal), desuden i Bognæs ved Roeskilde (Løvendal), ved Øbjerggaard (Boye), endelig ved Hjørring. Den er et Par Gange taget i Juni, ellers i Mai og September. 34. Ebeninus Grav. — Staphylinus ebeninus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 170. Philonthus ebeninus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 159; IX. p. 149. Philonthus ebeninus var. major Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 461; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 696; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 596. Var. elytris rufis: Staphylinus corruscus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsy. p. 33. Philonthus corruscus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 465. Philonthus ebeninus var. Major elytris rufis Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 597. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus ebeninus Grav. Almindelig mange Steder, saavel i Skove som paa aaben Bund, i Aadsel og Gjodning. Den synes navnlig at vere udbredt i Sjælland og paa Fyen, langt sjeldnere paa Smaagerne og i Jylland; dog er den i sidstnævnte Provinds almindelig ved Randers (Jacobsen). Varieteten med rode Vingedekker, Ph. corruscus, forekommer mere Syd paa, i det sydlige Sjælland og paa Smaagerne, men er dog ogsaa fundet ved Tommerup paaF yen (Jorgensen) og 236 ved Aalborg (Johansen); den er engang taget i stort Antal ved Veilobugt i Sydsjælland (Boye). Den er fundet hele Aaret rundt, allerede saa tidligt som i Februar, men hyppigst i April og navnlig i Mai. 85. Varians Grav. — Staphylinus varians Graven- horst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 82. Philonthus varians Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 159; IX. p. 149. Phi- lonthus ebeninus var. minor Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 461; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 697; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 597. Var. pedibus testaceis Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 160; IX. p. 149. Philonthus ebeninus var. elytris fusco-testaceis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 462; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 697; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 597. Staphylinus ochropus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 39. — Catal. Coleopt. Kur. ed. II. Philonthus coneinnus Grav. — Som Trivial- navnet tyder paa, er det en meget varierende Art, selv om man ikke, med Erichson og Kraatz, forener den med den foregaaende Art. Meget almindelig og meget udbredt, især i Haver og paa aaben Bund; den forekommer ofte paa Søbredder eller under Tang paa Stranden; iøvrigt findes den i Kompostdynger, Gjødning og Aadsel, ikke sjeldent i stort Antal. Den træffes hele Aaret rundt. 36. Corvinus Er. — Philonthus corvinus, Kåf. Mark- Brand. I. p. 462; Gen. Spec. Staphyl. p. 462; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 697; Kraatz, Ins. Deutschl. IL. p. 599; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 160; IX. p. 150. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus corvi- nus Er. Meget sjelden og stedegen. Ved Rønne er der taget 2 Stykker af den i Juni 1870 (Schlick), og ved Sorø har Past. Jacobsen, |. c., taget 3 Stykker, i April og Juli. 237 37. Debilis Grav. — Staphylinus debilis Graven horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 35. Philonthus debilis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 472; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 604; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 149. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus debilis Grav. Almindelig mange Steder; den forekommer ofte i Haver, hvor man finder den i Kompostdynger eller Plantemoddinger. Den findes hele Aaret rundt. 38. Ventralis Grav. — Staphylinus ventralis Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 174. Philon- thus ventralis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 473; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 699; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 605; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 160; IX. p. 150. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philon- thus ventralis Grav. — Larven beskrives af Mulsant, Hist. natur. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 484. Sjelden og stedegen; den findes paa fugtige Steder ogiHaver, i Kompostdynger. VedKjobenhavn er den taget i Rosenborg Have (Schlick og Past. Jacobsen), desuden ved Soro (Past. Jacobsen), i Odense (Jorgensen), ved Aarhus (Rosenkrantz), ved Randers og Støvring Indd®mning (Jacobsen) og ved Aalborg (Johansen). Den angives at være taget fra April til October, dog ikke i de egentlige Sommermaaneder. 39. Discoideus Grav. — Staphylinus discoideus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 38. Philon- thus discoideus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 474; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 700; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 605; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 160; IX. p. 151. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philon- thus discoideus Grav. Meget stedegen; den holder sig navnlig til Mist- eller Drivbaenke, og kan her sees at løbe og flyve omkring i Mængde, saaledes ved Hørsholm (Past. Jacobsen, |. c.) 238 og i Rosenborg Have (Schlick, Koch, Engelhart) eller i Aarhus (Rosenkrantz) og Aalborg (Johansen); den tages ogsaa paa Lossepladser eller inde i Bagerier (Schlick). Findetid som den foregaaende Arts. 40. Quisquiliarius Gyll. — Staphylinus quis- quiliarius Gyllenhal, Ins. Sv. II. p. 335. — Philonthus quisquiliarius Erichson, Gen. Spec. Staphyl. 'p. 475; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 700; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 607; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 160; IX. p. 151. — Var. Philonthus rubidus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 475; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. - M. p. 700. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IM. Philonthus quisquiliarius Gyll. Udbredt, men noget stedegen; den forekommer i Reglen ved Sobredder, under Stene eller Opskyl, eller ved Stranden; Varieteten findes paa lignende Steder som Hovedformen og er ligesaa udbredt. Den er taget i alle Maaneder fra April til October. 41. Fumigatus Er. — Philonthus fumigatus Erich- son, Kåf. Mark-Brand. I. p. 463; Gen. Spec. Staphyl. p. 463; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 697; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 599; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 161. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus immun- dus Gyll. Sjelden og meget stedegen; den er kun fundet i det sydlige Sjælland og paa Smaagerne ved Stranden, saa- ledes ved Veilobugt (Boye), ved Nykjobing p. F. (Jacob- sen) og andensteds paa samme Ø (Schiodte); ogsaa Past. Jacobsen anforer et Fund fra Lolland, ved Knuthen- borg. Ved Nykjobing angives den at være fundet d. 4. Sept. 1887. 42. Sanguinolentus Grav. — Staphylinus san- guinolentus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 36. Philonthus sanguinolentus Erichson, Gen. Spec. 239 Staphyl. p. 467; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 698; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 600; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 161; IX. p. 151. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus sanguinolentus Grav. i Temmelig almindelig og udhredt; den lever paa al Slags Bund, saavel i Skove under Mos, som i Haver i Kompostdynger og Gjødning, paa Enge under Opskyl, " og paa Stranden under Tang. Den træffes den største Deel af Aaret, dog fortrinsviis i Mai. 43. Punctus Grav. — Staphylinus punctus Graven- horst, Coleopt.' Micropt. Brunsv. p. 20. Philonthus punctus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 498; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 704; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p- 618; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 161; IX. p. 151. Var. Elytris angulo apice exteriore late rufis: Staphy- linus binotatus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 73. Philonthus binotatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p- 506. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus punctus Grav. Sjelden og meget stedegen; den er fortrinsviis fundet i det mellemste og sydlige Sjælland, saaledes ved Tiis Sø under en Steen ved Søbredden (Past. Jacobsen), Sorø Sønderskov (Boye og Forf.), Øbjerggaard i Antal (Boye), og paa Smaaøerne, Kohaven paa Falster (Koch) og ved Maribo (Koch og Schlick); desuden er den taget ved By-Aa, nær Rønne (Schlick), samt paa Harboøre Marker i vaade Grofter under Steen (Engelhart). Varieteten (Ph. binotatus) er sammen med den genuine Form taget i en lille Række ved Øbjerggaard (Boye), ligesaa paa Harboøre (Engelhart). Juni Maaned angives ved de fleste Fund, kun een Gang September. 44. Puella Nordm. — Philonthus puella Nordmann Symb. Mon. Staphyl. p. 101; Erichson, Gen. Staphyl p. 493; Kraatz, Ins. Deutschl. p. 620; Thomsen, Skand. Coleopt. 240 Il. p. 162; IX. p. 151. Philonthus parumpunctatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl.p. 499; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 705. Staphylinus punctus Gyllenhal, Ins. Sv. IL p. 346. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Phi- lonthus puella Nordm. Sjelden, men udbredt; den holder sig fortrinsviis til Skove; i Dyrehaven er den taget i Opskyl ved Molle- aaen (Schlick og Koch); dernæst er den fundet ved Soro (Past. Jacobsen og Boye), paa Lolland i Polyporus Svamp paa en Ask (Schiodte) og ved Knuthenborg (Past. Jacobsen); i Jylland ved Veile, i en svedende Tra&stub (Jorgensen), ved Rask V. f. Horsens (Boye) og i Pind- strup Skov ner Randers (Jacobsen). Den angives som | fundet i Marts, i Mai og Juni samt i October. 45. Lucens Mann. — Staphylinus lucens Mannerheim, Prec. nouv. arr. fam. Brachel. p. 28. Philonthus lucens Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 443; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 690; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 582; Thomson, Opusc. entom. Il. p. 126. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus lucens Er. Sjelden, men udbredt; den er fundet adskillige Steder paa Sjælland, saasom i Nordsjælland, uden nærmere Angivelse, ved Donse (Koch), Amager (Jørgensen); i Jylland, ved Tebbestrup, under Mos (Jacobsen). April og Mai samt October ere opgivne som Findetider for den. É 46. Politus Fabr. — Staphylinus politus Fabricius, Syst. Entom. p. 266. Philonthus politus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 443; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 690; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 581; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 162; IX. p. 152. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus politus F. Meget almindelig og udbredt over hele Landet; den findes saavel i Skove som paa aaben Bund, paa Marker, 241 Fælleder, paa Stranden under Tang; den træffes hele Aaret rundt. Past. Jacobsen, |. c., angiver om den, at den tidligt paa Foraaret findes i raadne Træstubbe, længere hen paa Aaret ofte løbende paa Jorden, og at den i September hyppigt findes i Kogjødning. 47. Decorus Grav. — Staphylinus decorus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 19. Philonthus deco- rus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 442; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 689; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 580; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 163; IX. p. 152. —- Catal. Coleopt. Eur. ed IM. Philonthus decorus Grav. Hyppighed, Udbredelse og Forekomst omtrent som forrige Arts. 48. Varius Gyll. — Staphylinus varius Gyllenhal, Ins. Sv. II. p. 321. Philonthus varius Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p.447; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 692; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 583; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 163; IX. p. 152.-— Var. Staphylinus bimaculatus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 38; Philonthus bimaculatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 448; Jacobsen, Skand. Naturf. 5.M. p. 692. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus varius Gyll. — Larven beskrives af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 402. Almindelig og udbredt, dog noget sjeldnere end de to foregaaende Arter; den forekommer ogsaa den storste Deel af Aaret, men dog hyppigst om Foraaret, i April og Mai. Varieteten, med rød Plet paa Spidsen af hver Deekvinge, er sjelden; Past. Jacobsen angiver at have fundet af den en enkelt Han ved Kjobenhavn, og en lille Række et taget af Boye ved Veilobust. 49. Albipes Grav. — Staphylinus albipes Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 28. Philonthus albipes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 449; Jacobsen, Skand. 242 Naturf. 5. M. p. 692; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 555; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 163; IX. p. 152. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus albipes Grav. Sjelden; den er fundet nogle Gange i Kjøbenhavns Omegn og i det nordlige Sjælland, desuden ved Sorø (Past. Jacobsen) og ved Øbjerggaard (Boye), og i Jyl- land ved Aalborg, nogle Stykker (Johansen), og ved Randers, i en Kompostdynge (Jacobsen). Den er fundet i de fleste Maaneder fra Mai til October. 50. Lepidus Grav. — Staphylinus lepidus Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 31. Philonthus lepidus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 450; Jacobsen, Skand. Naturf. 5.M.p.693; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p.588; Thomson, Skand. Coleopt. II. 163; IX. p. 152. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus lepidus Grav. Sjelden eller meget sjelden; den er kun taget en- keltviis, paator, sandet Bund, deels i Sjælland, Tidsvilde (Gosch), Nykjobing Lyng (Schlick), Sorø (Past. Jacobsen), Bromme (Forf.) og Tiis Sø, deels i Jylland i Vang Skov, N. f. Aalborg, og paa Skagen (Schiødte). Den angives fundet fra Mai til Juli. 51. Marginatus O.F. Müll. — Staphylinus mar- ginatus O. F. Müller, Faun. Fridr. p. 23 (Fabricius, Syst. Entom. p. 266). Philonthus marginatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 444; Jacobsen, Skand. Naturf. 5 M. p. 691; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 587; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 163; IX. p. 152. — Catal. Co- leopt. Eur. ed. II. Philonthus marginatus Müll. — Fabri- cius citeres gjerne, og saaledes af de her opførte For- fattere, som Autor for denne Arts Navn, men allerede O. Fr. Müller har opstillet Arten under det af Fabricius senere anvendte Navn, uden dog at citeres af sidst- nævnte Forfatter. Almindelig og meget udbredt navnlig i Sjælland og Ay ON zen I 243 paa Fyen, sjeldnere paa Smaagerne (Aalholm Hestehave, Engelhart) og i Jylland (Randers almindelig, Jacobsen); den er fundet i alle Maaneder fra Februar til Sep- tember, men uden Sammenligning hyppigst i Mai; iøv- rigt beretter Past. Jacobsen følgende om dens Fore- komst: »i Februar træffes den under Mos, Løv og i raadne Træstubbe; med den tiltagende Varme forlader den sit Vinterkvarter og løber omkring paa Jorden; i Midsommertid har jeg ofte fundet den i Hestegjødning. Ved Sorø træffes den i Skovene i raadne Svampe i September; ellers har jeg kun fundet den meget tidlig om Foraaret under Stene.« Den er ogsaa fundet under Aadsel (Schlick). 52. Bipustulatus Panz. — Staphylinus bipustu- latus Panzer, Faun. Ins. Germ. Init. 27.10 (8). Philon- thus bipustulatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 469; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 698; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 601; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 164; IX. p. 153. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philon- thus cruentatus Gmel. Almindelig, ikke sjeldent i Antal; den forekommer ofte i Skovegne eller paa fugtige Steder, om Foraaret under Stene, længere hen paa Aaret i Gjødning; den er fundet fra April til November, hyppigst i Mai. 58. Scybalarius Nordm. — Philonthus scyba- larius Nordmann, Symb. Mon. Staphyl. p. 94; Kraatz Ins. Deutschl. I. p. 601; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 164; IX., 153. Philonthus varians var. b. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 470; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 799. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus longicornis Steph. Ikke videre sjelden; den er især fundet i Nord- sjælland og paa Østkysten af Jylland, ved Randers (i en Kompostdynge, Jacobsen) og ved Tebbestrup (i Aadsel, 244 Jacobsen) samt ved Aalborg (Johansen). Den er fundet i April til Mai og atter i August: til October. 54. Opacus Gyll. Staphylinus opacus Gyllenhal, Faun. Sv. II. p. 340. Philonthus opacus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 164; IX. p. 153. Philonthus varians Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 470; Jacobsen, Skand. Naturf. 5 M. p. 699; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 602. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus varians Pavk. Temmelig almindelig, og udbredt navnlig i Nord- sjælland; den er ikke sjelden i Dyrehaven i Gjødning. Den er optegnet som fundet saavel om Foraaret, særlig i Mai, som om Efteraaret, kun ikke i den egentlige, - varme Sommertid. 55. Agilis Grav. Staphylinus agilis Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 77. Philonthus agilis Kraatz, Ins. Deutschl. II. 603; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 165; IX. p. 153. Philonthus varians var d. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 470. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Philonthus agilis Grav. Meget sjelden; den er kun taget 1 Ruderhegn, d. 16. Mai 1871 og i Damhus Mosen (Schlick) og ved Boserup, i en lille Række, d. 26. Apr. 1874 (Koch). 56. Nigrita Grav. — Staphylinus nigrita Graven- horst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 68. Philonthus nigrita Erichson, Gen. Spec. Staphyl p. 481; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 709; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 611; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 165. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus nigrita Grav. Sjelden og stedegen; paa Sjælland er den taget i Kjøbenhavns Omegn, ved Ladegaardsaaen (Schiodte), ved Donse (Koch), ved Sorø (Past. Jacobsen) og ved Øbjerggaard (Boye); i Jylland ved Aarhus (Rosenkrantz) 245 og ved Gudenaaen, i Opskyl (Jacobsen). Den angives som fundet i Maanederne Marts til Mai. 57. Fumarius Grav. — Staphylinus fumarius Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 67. Philonthus fumarius Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 482; Jacobsen, Skand. Naturf. 5.M. p. 702; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 610, Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 154. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus fumarius Grav. Sjelden og stedegen; Nordsjælland og Omegnen af Kjøbenhavn, navnlig Damhus Mosen, er det Sted, hvor den oftest er taget; dernæst kan nævnes Boserup (Koch); Grønnehave (Schlick), Skjoldnæsholm (Jacobsen), og Sorø (Past. Jacobsen); paa Falster er den taget ved Horbeløv (Koch); paa Fyen ved Langensø (Schlick) og Tommerup (Jørgensen), og i Jylland ved Aarhus (Rosen- krantz) og i Foussing Skov ved Randers (Jacobsen). I det tidligste Foraar findes den under Opskyl (ved Dam- hus Mosen er den taget allerede den 3. Febr. 1887 (Lundbeck), senere hen under Stene og Mos. Findetiden angives fra Februar til Juni, hyppigst i Mai. 58. Virgo Grav. — Staphylinus virgo Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 169. Philonthus virgo Erichson, Gen. Spec. Staphyl p. 483; Jacobsen, Skand. Naturf. 5 M. p. 702; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 611; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 165. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus virgo Grav. Sjelden eller meget sjelden; den er fundet paa for- skjellige Steder i Nordsjælland og ved Soro af Past. Jacobsen; desuden er den taget paa Fyen, ved Gjerup, og i Jylland, ved Veile, af Jorgensen. Den angives som fundet i April og Mai. 59. Micans Grav. Staphylinus micans Graven. horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 169. Philonthus micans Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 484; Jacobsen, 246 Skand. Naturf. 5. M. p. 703; Kraatz, Ins Deutschl. II. p. 612; Thomson, Skand. Coleopt. II.p. 165; IX p. 154. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Philonthus micans Grav. Temmelig almindelig og udbredt, især paa fugtig Bund. Den er fundet fra Marts til October, dog sjeldent midt om Sommeren. 60. Fulvipes Fabr. — Staphylinus- fulvipes Fabricius, Entom. Syst I. II. p. 526. Philonthus fulvipes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 485; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 703; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 614; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 166. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Philonthus fulvipes F. Selskabelig, men stedegen; den lever paa reen > Sandbund, navnlig ved forskjellige af vore større Indsøer og Aaer, saasom Fuur Sø, Tiis Sø, Juul Sø, (Jacobsen) og Skanderborg Sø (Rosenkrantz), Odense Aa (Jørgensen), og Greis Aaen (Jørgensen og Jacobsen) ved Veile; den løber her om paa Sandet eller træffes under Smaasten og Opskyl. Den findes fra Mai til August. 61. Salinus Kies. Philonthus salinus Kiesen- wetter, Stett. Entom. Zeit. V. p. 347; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 613. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Philonthus salinus Kies. Sjelden og stedegen: den findes paa Strandbredder, og er ingenlunde sjelden i Sydsjælland (Objerggaard Boye) og paa Falster-(Benzon og Koch); dog er den ogsaa fundet ved Boserup (Koch), ja ved Kjobenhavns Stadsgrav (Hammeleff, Schlicks Samling); i Jylland er den taget ved Aarhus (Rosenkrantz). Den angives at vere fundet i April, Juni og August. 62. Nitidulus Gray. — Staphylinus nitidulus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 27. Philonthus nitidulus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 450; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p.589. Gefyrobius nitidulus Thomson, 247 Skand. Coleopt. I. p. 167; IX. p. 155. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus (Gefyrobius) nitidulus Grav. Sjelden, men udbredt; paa Øerne er den kun fundet i Sydsjælland ved Tiis So og Veilobugt (Boye); i Jylland er den taget ved Ribe (Forf.), paa Tebbestrup Sandmarker ved Randers (Jacobsen), og ved Lindum, S. V. f. Hobro (Jacobsen). Den angives at være fundet iJuni og August. Denne Art findes ligesaa lidt som den foregaaende i Past. Jacobsens Fortegnelse. 63. Cinerascens Grav. — Staphylinus cinerascens Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsy. p. 49. Philonthus cinerascens Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 509; Jacob- sen, Skand. Naturf. 5. M. p. 705; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 622. Remus cinerascens Thomson, Skand. Coleopt. “iL p.16¢; IX p. 155. - Catal. Coleopt. Eur. ed. IM Actobius cinerascens Grav. Almindelig og udbredt, navnlig paa fugtig Bund. Past. Jacobsen skriver om den: »Almindelig ved Soro i Mos paa Ällestubbe i den første Halvdel af November; under vissent Gres, Siv og Rorstumper paa Flomstierne er den meget almindelig i den forste Halvdel af April, sparsommere siden og i Juni og September; men uagtet jeg har sogt efter Hunnerne paa Steder, hvor jeg kunde tage en Snes Hanner, har jeg hidtil ikke kunnet finde en eneste Hun.« Den findes altsaa næsten hele Aaret rundt, og den hører overhovedet til de Insekter, som kunne træffes allertidligst paa Aaret, i Slutningen af Januar eller Februar, nåar Veiret er dertil. 64. Elongatulus Er. — Philonthus elongatulus Erichson, Kåf. Mark-Brand. I. p. 479; Gen. Spec. Staphyl. p. 511; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 706; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 623. Bisnius elongatulus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 168. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Actobius (Bisnius) villosulus Steph. Entom. Medd. H. 6. 16 248 Meget sjelden, forekommende enkeltviis; i Frederiks- berghave er den taget under opskyllet Andemad (Schiedte); desuden er den fundet i Skaaningshave og ved Maribo paa Lolland (Schlick) og flyvende i Odense (Jorgensen); kun ved Sorø synes den at være noget hyppigere efter Past. Jacobsens Angivelse. Den er taget i Maanederne April til Juni. . 65. Procerulus Grav. — Staphylinus procerulus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 9. Philonthus procerulusErichson, Gen. Spec. Staphyl.p.511; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 624. Bisnius procerulus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 169. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Actobius (Bisnius) procerulus Grav. Meget sjelden. Et Stykke taget ved Brede, nær Kjøbenhavn, d. 28. April 1870 (Schlick). 66. Vernalis Grav. — Staphylinus vernalis Graven- horst, Mon. Coleopt. Mieropt. p. 75. Philonthus vernalis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 478; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 701; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 606. Gabrius vernalis Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 170; IX. p. 155. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Philonthus (Gabrius) vernalis Grav. Sjelden og stedegen; den forekommer navnlig paa forskjellige Steder i Sjelland, saavel Nord som Syd paa; paa Smaaoerne er den taget ved Horbelov paa Falster (Koch) og ved Lysemose paa Lolland (Schlick), og i Jylland ved Skovlund (Johansen). Den findes navnlig om Foraaret, i April og Mai, og om Efteraaret, i August til October. 67. Splendidulus Grav. — Staphylinus splendi- dulus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 41. Philonthus splendidulus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 478; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 701; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 608. Gabrius splendidulus Thomson, 249 Skand. Coleopt. li. p. 170; IX. p. 156. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IM. Philonthus (Gabrius) splendidulus Grav. Ikke sjelden og udbredt, undertiden i Antal; den holder sig til vore Skove, og findes her som oftest under Lov og Mos, men kan ogsaa træffes hos Myrer (Form. rufa, Jorgensen) eller under Bark (Lundbeck). Den træffes hyppigst om Foraaret, især i Mai, sjeldnere om Efteraaret, ind i October. 68. Thermarum Aub. — Philonthus thermarum Aubé, Ann. Soc. Entom. Fr. ser. 2. tom. VII. p. 316; Kraatz, Ins, Deutschl. II. p. 608. — Catal. Coleopt. Eur ed. II. Philonthus (Gabrius) thermarum Aub. Den er vistnok en i de senere Aar indfort sydligere Art, som nu forekommer her i Drivbenkene i større Haver, ofte i stort Antal, saaledes ved Kjobenhavn i Rosenborg Have (Lovendal og Koch) og i Sydsjælland ved Qbjerggaard (Boye). Findetiden har været Mai Maaned. 69. Exiguus Nordm. — Philonthus exiguus Nord- mann, Symb. Mon. Staphyl. p. 105; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 491; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 615. Gabrius exiguus Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 156. — Catal. Coleopt. Eur. ed. UL Philonthus (Gabrius) exiguus Nordm. Sjelden og stedegen; den er taget paa Bornholm, N. f. Rønne (Schiodte og Schlick); i Sydsjælland ved Objerggaard (Boye); i Jvlland ved Randers (i Gjodning, Jacobsen) og ved Aalborg (en lille Række, Johansen). Findetiden har været Mai til Juni. 70. Nigritulus Grav. — Staphylinus nigritulus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 41. Philonthus nigritulus Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 618. Philonthus aterrimus Grav. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 492; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 703. Gabrius aterrimus ikhomson, Skand. Goleopt. 11. p.: 1703. IX. p.. 156. == 16* 250 Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Philonthus (Gabrius) nigri- tulus Grav. j Almindelig og udbredt, fortrinsviis paa aaben og fugtig Bund. Jacobsen skriver om den, |. c.: »Ved Sorø er den særdeles almindelig, og noget nær den alminde- "ligste af denne Slægt, især tidlig om Foraaret og sildig om Efteraaret. Paa Kanterne af Flomgrøfterne træffes den i Marts, og især i April i overordentlig Mængde under opskyllede Rør- og Sivstumper. Paa Ællestubbene findes den i hundredvis under Mos hele November. Desuden træffes: den under Lov i Akademihaven .... I Siut- ningen af August har jeg truffet den under Halm ved Kornhæse ved Holsteinsminde.« 71. Trossulus Nordm. — Philonthus trossulus Nordmann, Symb. Mon. Staphyl. p. 102; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 616; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 171. Philonthus aterrimus (p. p.) Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 109. — Catal. Coleopt. Eur. ed. lil. Philonthus (Gabrius) nigritulus Grav. var. trossulus Nordm. Sjelden og stedegen; den lever paa fugtig Bund, saavel i Moser som paa Stranden; omkring Kjobenhavn er den fundet paa adskillige Steder, men ogsaa ved Sorø (Boye og Schlick), ved Faxe Strand og ved Guld- borgsund, nær Nykjobing (Koch), samt endelig ved Odense (Jørgensen). Den er fundet fra ganske tidligt om For- aaret til Mai, og derefter atter i August og September; oftest er den fundet iMai. Findes ikke i Past. Jacobsens Fortegnelse. Cafius Steph. Ill. Brit. Ins. V. p. 245 (1832). 72. Xantholoma Gray. — Staphylinus xantholoma Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 41. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 452; Jacobsen, Skand. Naturf. 5.M. p. 693; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 594. Cafius xantholoma 251 Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 152. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II Cafius xantholoma Grav. Meget udbredt, men stedegen; den findes overalt paa sandede Strandbredder, fra Bornholm til Fano og fra Limfjorden til Gronsund; her lever den under Tang og kan ofte findes samlet i utrolig Mængde. Den findes fra Mai til October og hyppigst i den varme Sommertid. 73. Sericeus Holme. — Remus sericeus Holme, Trans. Entom. Soc. Lond. II. p. 58. Philonthus sericeus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 509; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 706. Cafius sericeus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 153. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Cafius (Remus) sericeus Holme. Udbredt, men stedegen; den lever paa samme Bund som den foregaaende Art og ofte. sammen med den, men oftest. enkeltviis eller i ringe Antal; udenfor Sjælland og Møen er den hidtil ikke fundet. Findetiden er fra April til August, oftest i Juni. Velleius Mannerh. Préc. nouv. arr. fam. Brachel. PÆLGE(TSDO): 74. Dilatatus Fabr. — Staphylinus dilatatus Fabricius, Mant. Ins. I. p. 220. Qvedius dilatatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 524; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 490. Velleius dilatatus Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 172. — Catal. Coleopt. Eur. ed, Ill. Velleius dila- tatus F. Meget sjelden eller vanskelig at overkomme; den lever saavel - som Larve som i fuldt udviklet Tilstand fortrinsviis hos vor store farlige Gedehams, Vespa crabro, om den end ogsaa kan træffes udenfor disse Vespers Reder, enten ved Foden af det Træ, hvori de boe, eller ogsaa fjernt fra Rederne under Stene, Aadsel o. s. v. (jfr. Rouget, Sur les Coléoptéres parasites des Vespides, p. 41—69). Paa Museet haves 5 Stykker, alle fra Nord- 252 sjælland, men tagne i en lang Aarreekke, det ældste taget vel for en 70 Aar siden i Sorgenfri (Thonning), de folgende tagne i Dyrehaven af Drewsen deels som Biller (d. 12. Sept. 1845) deels som Larver i Reden af bemeldte Vespa crabro (d. 10. Juni 1849), og dernæst klackkede. Desuden eies et Stykke af Hr. Schlick, det var floiet ind ad Vinduet i et Sted paa Østerbro (i September 1873, F. V. Christensen), et andet af Hr. Koch, fra Hillesvig Skov paa Lolland (August 1876), og et tredie af Hr. Engelhart, fra Aaholm Have, under løs Bark paa en stor Poppel, hvori en Vespa crabro havde bygget (d. 7. Juli 1883). De fuldkomne Insekter ere altsaa tagne i Juli til September. Quedius Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 215 (1832). 75. Molochinus Grav. — Staphylinus molochinus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 46. Quedius molochinus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 535; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 500; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 173. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius molochinus Grav. — Der forekommer en Varietet med sorte Vinge- daekker. Almindelig og udbredt over hele Landet fra Amager mod Øst til Nørre-Vosborg (ved Nissum Fjord, Forf.) mod Vest; den lever paa al Slags Bund, saavel i Skove som paa Fælleder, saavel paa Enge som paa høje Bakker, saavel i Haver som paa Overdrev; undertiden træffes den i større Antal. Den er fundet i alle Maaneder fra Marts til October. Varieteten med sorte Vingedækker er derimod sjelden eller meget sjelden; den haves blandt andre Steder fra Ruderhegn (Forf.) og fra Ermelund (Lovendal). 76. Tristis Grav. — Staphylinus tristis Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 34. Quedius tristis Kraatz, Ins. Deutschl. p. 502. Quedius frontalis Nordm. Erichson, 253 Gen. Spec. Staphyl. p. 536. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius tristis Grav. Ubredt, men sjelden og enkeltviis; paa Bornholm er den taget ved Hasle og paa Helvedsbakkerne ved Nexo (Lovendal og Schlick); i Nordsjælland ved Kjøbenhavn og Tidsvilde (Løvendal); i Jylland paa Glatved Strand og i Katholm Skov ved Tirsbæk Station (Jacobsen). Den er taget fra Juni til September, hyppigst i September. 71. Fuliginosus Grav. — Staphylinus fuliginosus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 34. Quedius fuliginosus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 537; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 503; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 173. — Catai. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius fuligi- nosus Grav. Meget almindelig og udbredt; den holder sig for- trinviis til Skove, Lunde og storre Haver, men findes ogsaa i Moser og paa anden fugtig Bund. Den er fundet i Maanederne Marts til November, uden Sammenligning hyppigst i April og Mai, kun sjeldent i de varme Sommer- maaneder. 78. Impressus Panz. — Staphylinus impressus Panzer, Faun. Ins. Germ. Init. 36. 21. Quedius impressus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 530; Kraatz, Ins. Deutschl. ll. p. 499. Microsaurus impressus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 174; IX. p. 159. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Microsaurus) cinctus Payk. Almindelig og udbredt, ikke sjelden i Antal; den træffes saavel i Skove (under Lev og i Svampe) som udenfor disse, navnlig i større Haver (i Drivbænke eller Plantemøddinger) eller ved Foden af Halmstakke. Den er fundet i Maanederne Marts til October, men uden Sammenligning hyppigst om Efteraaret, navnligi September og derefter i October. 79. Lateralis Grav. — Staphylinus lateralis Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 35. Quedius 254 lateralis. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 525; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 491. Microsaurus lateralis Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 174; IX. p 159. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Microsaurus Thoms.) lateralis Grav. Almindelig og udbredt; den forekommer i vore fleste Bogeskove, under Lov og iSvampe, ikke sjeldent i storre Antal. Den findes fra Marts til September; oftest er den fundet i sidstnævnte Maaned, dernæst i Juni. 80. Fulgidus Fabr. — Staphylinus fulgidus Fa- bricius, Mant. Ins. I. p. 220. Quedius fulgidus (p. p.) Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 525; Kraatz, Ins. Deutschl. — IL. p. 492. - Microsaurus fulgidus (p. p.) Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 174. Microsaurus 4-punctatus Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 161. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IN. Quedius (Microsaurus Thoms.) fulgidus F. — Erichson og Kraatz efter ham ere gaaede ud fra, at deres Quedius fulgidus var en særdeles variabel Art, og at navnlig Vingedeekkernes Farve, ligesom hos andre Quedier, saa- som Qu. cruentus, varierede mellem Rødt og Sort. Til denne Opfattelse, som ogsaa havde faaet sit Udtryk i Opstillingen af Museets herhen hørende Quedier, sluttede jeg mig først; men da jeg ved Prof. Thomsons Ner- værelse paa Museet var gjort opmærksom påa den constante Forekomst af de af denne udmærkede Forsker fremhævede Forskjelligheder indenfor. Erichsons og Kraatz Qu. fulgidus, maatte jeg anerkjende hans Berettigelse til at klove den gamle Art i fire eller flere Arter. Der- imod har jeg ikke med Thomson anseet det for rigtigt aldeles at opgive det gamle fabriciske Navn fulgidus, om jeg end maa erkjende, at Fabricius” Staphylinus fulgidus er noget heelt andet end vor Art af dette Navn, og navnlig lige saa godt kunde være den ligeledes rød- vingede Qu. brevicornis Thoms. Meget sjelden og stedegen; den er kun taget ved Kjøbenhavn i en Kjxlder og paa Kirkegaardsmuren (Schlick), desuden i en huul Bog i Treesmulet (Forf.), og ved Frederiksdal, i en gammel Pavillon, en større Række (Løvendal). Som Findetid findes kun angivet September. 81. Mesomelinus Marsh. — Staphylinus meso- melinus Marsham, Entom. Brit. p.510. Quedius fulgidus var. Elytris concoloribus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 526; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 492. Microsaurus fulgidus (p. p.) Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 174. Microsaurus temporalis Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 161. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Quedius (Micro- saurus Thoms.) mesomelinus Marsh. — Der forekommer ogsaa heelt begbrune Individer. Meget almindelig og udbredt; den holder sig for- trinsviis til vore Bogeskove, hvor den lever under Lov, . i Svampe, 1 hule Træer fulde af Tr&esmul; men den findes ogsaa udenfor Skove i Plantemoddinger og er ikke sjelden i Kjeldere og Bagerier i Byerne. Den er fundet i alle Aarets Maaneder, undtagen Januar og December, rigtignok kun sjeldent i Februar, Marts og November, men saameget hyppigere i de andre Maaneder; i det Hele taget ere Mai og Juni og dernæst September de Maaneder, hvori den oftest er fundet; i Hundedagene synes den at være noget sjeldnere. 82. Fageti Thoms. — Microsaurus fageti Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 161. Staphylinus maurus (?) Sahlberg, Ins. Fenn. p. 317. — Catal. Coleopt. Eur. ed. lll, Quedius (Microsaurus Thoms.) maurus Sahlb. — Denne Art ligner saameget den foregaaende, at jeg har anseet Henforelsen af den til Sahlbergs St. maurus for meget usikker, og jeg har anseet det for sikkrere at holde mig til Thomsons Benzsvnelse, saameget mere som Bestemmelsen af vedkommende Stykke skyldes Artens Opstiller, Prof. Thomson. 256 Et enkelt Stykke taget lidt Nord for Kjøbenhavn, ved Brede eller Ørholm, d. 28. Mai 1876 (Koch). 83. Brevicornis Thoms. — Microsaurus brevi- cornis Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 175; IX. p. 168. Quedius fulgidus (p. p.) Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 525; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 492. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Hl. Quedius (Microsaurus Thoms.) brevicornis Thoms. Temmelig sjelden og lidet udbredt; den holder sig til Skove, hvor den lever i Svampe eller hule Treer, selv i eller under Reden af Vespa crabro; den er og- saa taget i en raadden Gran. Den forekommer hyppigst i Skovene N. f. Kjobenhavn, Charlottenlund (Lovendal), Dyrehaven (Lovendal, Koch, Forf.), Frederiksdal (Koch), men ogsaa i Bognes Skov (Lovendal) og ved Jyderup (Schlick); desuden paa Falster, samt paa Lolland, ved Soholt (Schlick). Findetiden har veeret April til Juni og atter September til October. 84. Truncicola Fairm -— Quedius truncicola Fairmaire, Faun. entom. franc. p. 538. Quedius fulgidus var. Niger, pedibus piceis, abdomine rufo-brunneo, basi nigricante Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 526. Quedius fulgidus var. Elytris piceis, abdomine rufo-brunneo Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 492. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Quedius (Microsaurus Thoms.) ventralis Aragona. — Arten er foruden ved sin Farvetegning let kjendelig ved Scutellums Punctur. Sjelden og stedegen; den findes under samme For- hold som Q. brevicornis, med hvilken Art den ogsaa er fundet flere Gange sammen, saaledes baade i Dyrehaven. i en huul Bøg, i Nærheden af den saakaldte »Dyrehavs- bakke« (Forf.), ved Strandmøllen, i en huul Elm, og i Bognæs Skov (Lovendal); foruden de her nævnte Steder er den taget i Frederiksdal (Schlick og Løvendal), i Selsø Lund (Koch), i »Friheden« eller Torpe Frihed ved 257 Næstved (Koch), ved Søholt paa Lolland (Schlick) og endelig ved Ry i Jylland, i en raadden Gran. Dens Findetid er fra April til October, fortrinsviis i September. 85. Løngicornis Kr. — Quedius longicornis Kraatz, Ins. Deutchl. I. p. 495. Quedius fulgidus var. Piceus, capite pectoreque nigricantibus, pedibus abdo- minisque segmentorum marginibus rufo-piceis, elytris rufis, ano testaceo Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 526. Microsaurus longicornis Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 165. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Micro- saurus Steph. Ediquus Rey) longicornis Kr. Sjelden eller meget sjelden, men udbredt; den er taget paa forskjellige Steder i Sjælland, navnlig i Om- egnen af Kjøbenhavn, paa Falster og i Midten af Jylland, fortrinsviis i Skovene. Findetiden angives næsten for alle Maaneder fra Marts til November. 86. Cruentus Oliv. — Staphvlinus cruentus Olivier, Entom. II. 24. 27. 34. t. V. f. 49. Quedius eruenius Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 527; Kraatz, Ins. Deutchl. II. p. 495. Microsaurus cruentus Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 162. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Microsaurus Thoms.) eruentus Oliv. Almindelig og udbredt; den lever fortrinsviis i Boge- skove, i Svampe og under Lov, men ogsaa i store Haver, i Plantemoddinger. Den er fundet fra Mai til October, hyppigst om Forsommeren i Juni og Juli. 87. XanthopusEr. — Quedius xanthopus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 487; Gen. Spec. Staphyl. p. 527; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 495; Thomson, Skand. Coleopt. II. p: 175; IX. p. 163. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Quedius (Microsaurus Thoms.) xanthopus Er. Almindelig og udbredt, dog noget mindre hyppig end foregaaende Art; navnlig synes den at vere sjeldnere i Jylland, hvor jeg kun har seet den fra Pindstrup Skov ved Randers og fra Laurberg (Jacobsen) samt fra Vend- ES IE 258 syssel; dens Levemaade er ogsaa omtrent som Qu. cruentus, under Blade, i Svampe og i hule Treer i Bogeskove. ; 88. Scitus Grav. — Staphylinus scitus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p.50. Quedius scitus Erichson, Gen. Spec. Staphyl p. 528; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 496. _ Microsaurus scitus Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 177; IX. p. 165. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. -Quedius (Microsaurus Thoms.) scitus Grav. Sjelden eller meget sjelden, dog er den fundet i vore fleste Provindser, men enkeltviis og med Aars Mellem- . rum; den er saaledes taget af Lovendal paa Bornholm, ved Jzgerspriis (hos Form. rufa), ved Valsølille (i en huul ,Eg), og paa Lorup Overdrev ved Slagelse (i et huult Atbletrae); desuden ved Gjerup paa Fyen og ved Skjorping (Johansen) samt ved Lindum (Lovendal) 1 Jylland. Findetiderne ere i Mai til Juni og i September til October. 89. Brevis Er. — Quedius brevis Erichson, Gen. | Spec. Staphyl. p. 535; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 500. Microsaurus brevis Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 177; IX. p. 167. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Quedius (Microsaurus Thoms.) brevis Er. Almindelig og udbredt; den lever udelukkende i Tuerne hos den røde Skovmyre, Form. rufa, og ved Hjælp af Sigten faaes den ofte her i større Antal. Den — er taget i Maanederne Marts til Juni og atter September til October, men uden nogen Sammenligning hyppigst 1 Mai. 90. Microps Grav. — Staphylinus microps Gravenhorst, Stett. entom. Zeit. VIL p. 213. Microsaurus microps Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 166. Quedius chrysurus Kiesw. Kraatz, Ins. Deutchl. II. p. 520. — Catal. Coleopt. Eur ed. III. Quedius (Microsaurus Steph. ” Ediquus Rey) microps Grav. | RE N 259 Sjelden, ikke meget udbredt; for en 30 Aar siden toges den i større Antal i et gammelt, huult Æbletræ i Bellevues Have (Forf.); senere er dentageti selve Dyrehaven i Svampe (Koch og Løvendal), paa Bognæs (Løvendal), ved Skjoldnæsholm og i Hornbæk Plantage ved Randers (Jacobsen). Findetid fra April til Juni og fra September til October. 91. Umbrinus Er, — Quedius umbrinus Erichson, Kåf. Mark-Brand. p. 491; Gen. Spec. Staphyl. p. 541; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 509. Raphirus umbrinus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 178; IX. p. 168. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Quedius (Sauridus Rey) umbrinus Er. Almindelig og udbredt; den findes saavel i vore Skove, under Lov ogMos, som udenfor disse, paa fugtig Bund. Den er fundet i Maanederne Marts til August, uden Sammenligning hyppigst i Mai. 92. Peltatus Er. — Quedius peltatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 540; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 507. Raphirus peltatus Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 166. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Sauridus Rey) fumatus Steph. Almindelig og udbredt i vore Bogeskove, navnlig i Skovene mellem Soro og Slagelse; dog ogsaa fra Egnen ved Frederikshavn i Norrejylland haves Exemplarer paa Museet (Schigdte). Som Findetider ere kun Maanederne April til Mai og August til September opgivne. 93. Mauro-rufus Grav. — Staphylinus mauro- rufus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 56. Quedius mauro-rufus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 542; Kraatz, Ins. Deutschl. p. 512. Raphirus mauro-rufus Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 178; IX. p. 169. -- Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Quedius (Sauridus Rey) limbatus Heer. Sjelden; foruden i Omegnen af Kjøbenhavn, hvor den navnlig er taget i Dyrehaven og ved Mølleaaen 260 (Schlick) samt ved Brede (Lovendal) og Fuglevad, er den fundet i Rørbæk Skov, S. f. Kjerteminde (Forf.), ved Randers (0. G. Jensén) og ved Frederikshavn (Johansen). Findetider ere kun opgivne i Mai og September. 94. Nigriceps Kr. — Quedius nigriceps Kraatz, Ins. Deutschl. If. p. 510. Raphirus nigriceps Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 169. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IH. Quedius (Sauridus Rey) nigriceps Kr. Temmelig sjelden; for en 30 Aar siden blev den taget i betydeligt Antal i Geelskov, under Lov ved Roden af Træer (Schiodte, Forf., Bergsøe); dernæst haves den fra Charlottenlund (Lovendal), Grib Skov (Jorgensen), Bromme (Lovendal), Veile (Jorgensen), Tebbestrup Bakker og Aarupgaard (Jacobsen), Storskov i Vendsyssel (Loven- dal). Som Findetider er kun optegnet Juni og Juli samt September, men den forekommer ogsaa sikkerlig udenfor disse Maaneder. 95. Suturalis Redt. — Philonthus suturalis Redtenbacher, Faun. Austr. p. 711. Quedius suturalis Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 511. Raphirus marginalis Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 171. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Sauridus Rey) suturalis Kiesw. Temmelig sjelden og stedegen; den forekommer 1 Dyrehaven (Lovendal) og Geel Skov (Forf.) ved Kjoben- havn, ved Lethraborg (Lovendal og Jorgensen), i Skovene mellem Sorø og Slagelse (Forf.), ved Faaborg (Schlick) og ved Randers (Jespersen). Findetid April til Juni. 96. Picipes Mann. — Staphylinus picipes Manner- heim, Préc, nouv. arr. fam. Brachel. p. 26. Quedius picipes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 537; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 505. Raphirus picipes Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 172. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Quedius (Sauridus Rey) pieipes Mann. Temmelig almindelig og udbredt; den forekommer i Bogeskove i Landets forskjellige Egne, sjeldent uden- Perea ee Te 261 for disse, saasom paa Helvedsbakkerne ved Nexo (Schlick) og paa Lundby Bakker ved Aalborg (Johansen). Den er taget i Maanederne April til Juni og atter i August til September, hyppigst i Mai. 97. Scintillans Grav. — Staphylinus scintillans Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 70. Quedius scintillans Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 519; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 519. Raphirus scintillans Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 178; IX. p. 173. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Quedius (Sauridus Rey, scintillans Grav. Meget stedegen, men selskabelig; Kjøbenhavns Om- egn er den Lokalitet, hvor den hyppigst forekommer, ikke saameget paa den egentlige Skovbund som paa aabne Pletter i eller ved Skovene, saaledes ved Foden af gamle Halmstakke i Ulvedalen og ved Strandmøllen, eller i storre Afstand fra Skoven, som ved Ladegaards- aaen og i Damhus Mosen; iøvrigt er den fundet ved Ringsted Aa, paa Møen (Forf) og i Gartner Sørensens Have ved Randers (Jacobsen). Den er fundet i alle Maaneder fra April til October, kun ikke i Juli. 95. Attenuatus Gyll. — Staphylinus attenuatus Gyllenhal, Ins. Sv. I. p. 311. Quedius attenuatus Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 546; Kraatz, Ins. Deutschl. 1. p. 515. Raphirus attenuatus Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 179; IX. p. 173. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IH. Quedius (Raphirus Steph.) attenuatus Gyll. Udbredt, men sjelden og enkeltviis forekommende; den lever paa højst forskjellig Localitet og træffes oftere paa tor og sandet Bund end i Skove; som Findesteder kanangives Frederiksdal (Lovendal), Grib Skov (Jorgensen), Boto (Engelhart), Fano (Forf.), og i den nordlige Del af Jylland Skjorping, Agdrup Bakker og Sæby Skov (Johan- sen). Som Findetider er kun angivet April og Juni samt September. 99. Boops Grav. — Staphylinus boops Graven- 262 horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 21. Quedius boops Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 548; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 516. Raphirus boops Thomson, Skand. Coleopt. 1. p. 179; IX. p. 173. — Catal. Coleopt. Eur. ed» IIL Quedius (Raphirus Steph.) boops Grav. Meget almindelig og udbredt, oftei Antal; den findes hyppigt i Skove, men ogsaa udenfor disse paa Mosebund, langs Aaer under Opskyl, paa Felleder (Amager),. ja selv under Lyng. Som Findetider ere opgivne Marts til April samt August til October, fra Maanederne Mai til Juli har jeg ingen Angivelser. Euryporus Er. Käf. Mark-Brand. I. p. 496 (1837). 100. Picipes Payk. — Oxyporus picipes Paykull, Faun. Su. II. p. 426. Euryporus picipes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 554; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 482; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 180. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Euryporus picipes Payk. Meget sjelden og stedegen; af de 8 Stykker, som jeg veed ere tagne her i Landet, ere de 4 fra Bollemosen (Schiodte, Bergsøe og Lovendal); desuden er den sigtet i Tidsvilde Hegn (Bergspe) og i Marienlund ved Odense (Jorgensen) samt endeligt fundet hos Form. fuliginosa ved Ry (Sehiodte). Heterothops Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 256 (1832). 101. Prævius Er. — Heterothops previus Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 430; Gen. Spec. Staphyl. p. 516; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. 707; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 484. Heterothops nidicola Thomson, Opusc. Entom. I. p. 127. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Heterothops prævius Er. Sjelden og stedegen; i Nordsjælland er den navnlig taget i Dyrehaven (Koch) og ved Hornbæk (Forf.); desuden ved Slagelse, i en Kjælder paa Antvorskov (større Antal, lee a en nn 263 Forf.), og ved Odense i Fruens Bøge, siddende paa en Væg (Jørgensen). Findetid angives til April, Mai og Juli. 102. Dissimilis Grav. — Tachyporus dissimilis Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 125. Heterothops dissimilis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p.517; Jacobsen, Skand. Naturf 5. M. p. 707; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 485. Heterothops pr&vius og dissimilis Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 180—81. — Catal. Coleopt. Eur. ‘ed. III. Heterothops dissimilis Grav. Meget sjelden og stedegen; den vides kun at være taget i Nordsjælland, saaledes ved Strandmøllen (Schlick), Ruderhegn (hos Form. rufa, Løvendal) og Tidsvilde (Jørgensen). Findetiden angives til April og August. 103. 4-punctulusGrav. — Tachinus 4-punctulus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 24. Heterothops 4-punctulus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 517; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 707; Kraatz, Ins, Deutschl. II. p. 486; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 181. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Heterothops 4-punc- tula Gyll. Sjelden og stedegen; i Nordsjælland er den taget i Fidtmosen (Koch) og ved Brede (Schlick); paa Falster ved Riserup (Koch); paa Lolland i Lysemose (Schlick). Findetider opgivne i April, Mai og Juni. Acylophorus Nord. Symb. Mon. Staphyl. p. 127 (1837). 104 Glabricollis Boisd. et Lac. — Staphylinus glabricollis Boisduval et Lacordaire, Faun. entom. env. . Par. I. p. 396. Acylophorus glabricollis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 519; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 480. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Acylophorus glaberrimus Herbst. Meget sjelden og stedegen; kun 5 Stykker vides at være tagne her i Landet, af hvilke de 2 ere fundne i Charlottenlund (Gericke og Lovendal), et tredie ved Entom. Medd. H. 6. 17 264 Frederiksdal (Koch) og et fjerde ved Vejlo Bugt i Syd- sjælland (Boye); endelig angives ogsaa det femte Stykke at være fra Nordsjælland, men uden nærmere Bestem- melse. For de fire af disse Stykker er ogsaa Findetiden angivet, nemlig fra April til Juli, hvert Stykke i sin Maaned. Othius Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 253 (1832). 105. Fulvipennis Fabr. — Pæderus fulvipennis Fabricius, Entom. Syst. I. IL p. 537. Othius fulvipennis Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 295; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 674; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 654; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 185. — Catal. Coleopt. . Eur. ed. II. Othius fulvipennis F. Meget almindelig og udbredt; den lever i Bogeskovene, under Lov og Mos. Man finder den storste Delen af Aaret, fra Februar til October, hyppigst om Foraaret i April og Mai. g 106. Melanocephalus Grav. — Staphylinus melanocephalus Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 107. Othius melanocephalus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 295; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 674; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 656; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 185. — Catal Coleopt. Eur. ed. II. Othius melano- cephalus Grav. — Den smukke gulrode Farve, som ud- mærker den genuine Form, gaaer hos mange Individer over til et lysere eller mørkere Begbrunt, hvorved de habituelt komme meget til at ligne næstfølgende Art. Almindelig og udbredt; den holder sig fortrinsviis til Bøgeskove, hvor den lever ved Roden af Træer under Løv og Mos; dog er den heller ikke sjelden paa aaben Bund, saasom Helvedsbakkerne ved Nexø (Løvendal), Amager (forskjellige Samlere), Nykjøbing Lyng (Schlick) og Aalborg (Johansen). Findetid Mai til September; enkelte Gange er den fundet i Marts og i November. 265 107. Myrmecophilus Kies. — Othius myrmeco- philus Kiesenwetter, Stett. entom. Zeit. IV. p. 808; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 658; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 186; IX..p. 175.. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Othius myrmecophilus Kiesw. Meget almindelig og udbredt; den findes paa al Slags Bund, dog oftest i Skove, under Mos og Lov, i trøsket Træ og under Bark, men ogsaa ved Aaer, under Opskyl (Gudenaa, Jacobsen), eller paa tør Bund, under Lyng (Mariager, Jacobsen). Den af Past. Jacobsen, 1. c. p. 675, som Varietet af O. melanocephalus betegnede Form er, ialtfald tildeels, denne Art, saaledes som hans Samling udviser. Den er fundet i alle Maaneder fra April til October, dog hyppigst i Mai. Baptolinus Kr. Ins. Deutschl. II. p. 659 (1858). 108. Pilicornis Payk. — Staphylinus pilicornis Paykull, Mon. Car. Su. App. p. 335. Othius pilicornis Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 296; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 675. Baptolinus pilicornis Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 661. Gyrohypnus pilicornis Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 187; IX. p. 175. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Baptolinus pilicornis Payk. Kun et enkelt Stykke fra Dronninggaard i Vend- syssel, taget under Ellebark, d. 19. Juni 1875 (Lovendal). Den af Jacobsen som Varietet betegnede Form horer til neste Art. 109. Alternans Grav. — Staphylinus alternans Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 48. Baptolinus alternans Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 660. Gyrohypnus alternans Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 187; IX. p. 175. Othius pilicornis var. (b) Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 297; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 675. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Baptolinus affinis Payk. Sjelden, men udbredt; den lever i vore Skove, hvor Lis 266 man navnlig finder den i smuldrende Stubbe, undertiden i Antal. Den er fundet i Maanederne fra April til October, hypigst i Foraars Maanederne. Xantholinus Serv. Encycl. method. X. p. 475 (1825). 110. Fulgidus Fabr. — Staphylinus fulgidus Fabri- cius, Mant. Ins. I. p. 220. Xantholinus fulgidus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 319; Jacobsen, Skand. Naturf.5 M.p. 675; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 642. Gauropterus fulgidus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 188. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Xantholinus (Eulissus) fulgidus F. Sjelden, og ikke meget udbredt, men undertiden forekommende i større Antal; den træffes hyppigst 1 større Haver, især i og ved Kjøbenhavn, i Møddinger eller Mistbænke, sjeldnere i Skove; udenfor Kjøbenhavns Nærhed, hvor den er taget baade af ældre og yngre Samlere, er den fundet ved Bromme (Schlick), Sorø (Past. Jacobsen), Øbjerggaard (Boye), Aarhus (Rosen- krantz) og Aalborg (Johansen) Som Findetider angives April til Mai og atter August til September, oftest de to sidste Maaneder 111. Lentus Grav. — Staphylinus lentus Graven- horst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 101. Xantholinus lentus Erichson,, Gen Spec. Staphyl. p. 325; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 644 Nudobius lentus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 188. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Xantholinus (Nudobius) lentus Er. — Larve og Puppe afbildes og beskrives af Schiodte, Nat. Tidsskr. 3. R. 3.B: p. 201. 08.206. tab. DL: 185 tabs Xf tab ART 2: Meget sjelden og stedegen; den lever under Bark paa Naaletr&er, og er saaledes fundet saavel i Geel Skov som i Ruderhegn (Schiodte og Forf.) og i Bromme (Boye); med fremmed Træ, Fyr, føres den ogsaa ind i paa Kjøbenhavns Tømmerpladse, hvor den er taget af aa 267 Lovendal. Som Findetider ere April, August og October opgivne. Larven findes paa Museet og er gjentagne Gange taget paa de angivne Steder. 112. Punctulatus Payk. — Staphylinus punctu- latus Paykull, Mon. Staphyl. p. 50. Xantholinus punctu- latus Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 328; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 676; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 635. Xantholinus punctulatus og atratus Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 189—90; IX. p. 176 - 77. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Xantholinus (Gyrohypnus) punctu- latus Payk. — Larven beskrives og afbildes af Bouché, Naturg. Ins. .p. 184. tab. VII. f. 9—13. Meget almindelig og udbredt; den forekommer paa al Slags Bund. Findetid fra Marts til October, en enkelt Gang i Slutningen af Januar. 113. Ochraceus Gyll. — Staphylinus ochraceus Gyllenhal, Ins. Su. II. p. 352. Xantholinus ochraceus Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 677; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 636; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 189; IX. p. 176. Xantholinus punctulatus var. Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 328. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Xantholinus (Gyrohypnus) ochraceus Gyll. Meget almindelig og udbredt, ligesom foregaaende Art; den forekommer ogsaa paa al Slags Bund. Finde- tid fra April til October, hyppigst i April og Mai; taget et Par Gange i Februar. 114, Atratus Heer. — Xantholinus atratus Heer, Faun. Coleopt. Helv. I. p. 246. Xantholinus picipes Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 190; IX. p. 177. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II Xantholinus (Gyrohypnus) atratus Heer. Sjelden og stedegen; den lever hos den rode Skov- myre (Form rufa), men er ikke truffet udenfor Nord- sjælland; hyppigst er den taget i Ruderhegn (forskjellige ældre og yngre Samlere), men desuden i Tokkekjøb 268 (Dr. Jørgensen), i Tidsvilde (Forf.) og i Hvalsø (Dr. Jørgensen). De af Past. Jacobsen, |. c. p. 677 Anm., omtalte smaa Individer af X. punctulatus, som af Hr. Kjellerup vare tagne hos Form. rufa ved Tidsvilde og i Boserup, høre uden Tvivl til denne Art. Findetid om Foraaret, April til Juni, hyppigst i Mai. 115. Glabratus Grav. — Staphylinus glabratus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 178. Xantho- linus glabratus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 319; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 676; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 633; Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 177. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Xantholinus glabratus Grav. Sjelden og stedegen, undertiden dog i Antal; den findes oftest i Havemoddinger eller Kompostdynger, saa- ledes foruden ved Kjøbenhavn (Løvendal) især ved Taps i Koldingegnen, henved en Snees (Holstebroe), og ved Aalborg (Johansen, Lundbech og Schlick); iøvrigt er den ogsaa fundet ved Søborg (Jørgensen), ved Sorø (Past. Jacobsen), ved Odense (Jørgensen) og ved Rugballegaard (Fabritius); Wüstnei (l. ec. p. 15) angiver at have fundet den i Madskov, under Mos. 116. Tricolor Payk. — Staphylinus tricolor Paykull, Mon. Staph. Sv. p. 23. Xantholinus tricolor Erichson. Gen. Spec. Staphyl. p. 331; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p 679; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 638; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 191..— Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Xantholinus tricolor F. — Fabricius ansees med Urette som Autor til denne Arts Navn; thi hans Staphylinus tricolor, Mant. Ins. I. p. 221 (= Pæderus tricolor, Entom. Syst. I. II. p. 537; Syst. Eleuth. II. p. 609), er om han end i Entom. Syst. citerer Paykulls Mon. Staphyl. Sv. og i Syst. Eleuth. tillige samme For- fatters Faun. Sv., ikke den velkjendte Xantholinus tricolor autt., idet hans Beskrivelse slet ikke passer paa denne Art; det maa vare en meget mindre Art og er 269 uden Tvivl Lithocharis ochracea Grav; jfr. i det Folgende Synonymien under denne Art. — Larven be- skrives af Mulsant, Hist. nat. Gol&opt. Fr. Brevip. (1876). p- 276. Almindelig og udbredt; den holder sig fortrinsviis til vore Bogeskove, hvor den lever under Lov ved Roden af Træer eller i Stubbe under Mos, eller under Stene; undertiden er den fundet i Tuen hos Form. rufa — (Jørgensen) Den er fundet fra April til August, hyppigst i Mai og dernæst i August. 117. Lævigatus Jac. — Xantholinus lævigatus Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 678. Xantholinus distans Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 639. Xantholinus tricolor var. distans Mulsant et Rey, Opusc. Entom. IL. p. 71. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Xantholinus distans Rey. Almindelig og udbredt; den er langt mindre end foregaaende Art bunden til Skove, idet den hyppigt findes udenfor disse paa fugtig Bund, i Moser og under Opskyl; ogsaa N. lævigatus er fundet hos Form. rufa (Jørgensen). Den er fundet fra Marts til October, kun ikke i Juli. 118. Longiventris Heer. — Xantholinus longiven- tris Heer, Faun. Coleopt. Helv. I. p. 247; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 641; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 191; IX. p. 178. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Xantho- linus linearis Oliv. v. longiventris Heer. Jeg har kun seet denne Art fra Vesterfzlled ved Kjøbenhavn (Engelhart) og fra Redsle Skov samt Ore- hoved i den nordlige Deel af Falster (Jacobsen); Jørgensen i Odense angiver om den, at den er mindre almindelig. Findetider i April og Mai. 119. Linearis Oliv. — Staphylinus linearis Olivier, Entom. II. 42. 19. 21. Xantholinus linearis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 332; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 679; Kraatz, Ins. Deutschl. p. 641; Thomson, 270 Skand. Coleopt. II. p. 191; IX. p. 178. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Xantholinus linearis Oliv. — Larven be- skrives af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 289. Meget almindelig og udbredt; den lever paa al Slags Bund, saavel iSkove, under Mos og i raadne Tr&- stubbe, som paa Strandbredder og tørt bakket "Terrain, saavel i Gjodning som i Myretuer, saavel i Haver som paa Mosebund. Den er fundet i alle Maaneder fra Februar til November. Leptacinus Er. Käf. Mark-Brand. I. p. 429 (1837). 120. Parumpunctatus Gyll. — Staphylinus parumpunctatus Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 481. Leptacinus parumpunctatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 535; Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 680; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 648; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 193. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Leptacinus parum- punctatus Gyll. Meget sjelden og stedegen; den forekommer navnlig i storre Haver, saaledes ved Kjobenhavn, Rosendal (i større Antal i en Aspargesmodding, Schiodte) og Rosen- borg (Lovendal), ved Randers, Gartner Sorensens Have (Jacobsen), men ogsaa i Skove, Ordrups Krat (Past. Jacobsen). Findetider ere angivne til Mai og Juli. 121. Batychrus Gyll. — Staphylinus batychrus Gyllenhal, Ins. Sv. IV. p. 480. Leptacinus batychrus Erichson, Gen. Spec. Staphyl, p. 335 (p. p.); Jacobsen, Skand. Naturf. 5. M. p. 680; Kraatz, Ins. Deutschl. IL. p. 649; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 193. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Leptacinus batychrus Gyll (p. p). — Larven beskrives af Mulsant, Hist. nat. Coléopt. Fr. Brevip. (1876) p. 324. Temmelig sjelden og stedegen; den holder sig til storre Haver, men er her taget saavel ved Kjobenhavn 271 som Randers (Jacobsen) og Aalborg (Johansen). Den er taget saavel om Foraaret, fra Marts til Juni, som om Efteraaret, i September og October. 122. Linearis Grav. — Staphylinus linearis Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 438. Leptacinus linearis Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 649; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 193. Leptacinus batychrus Gyll. Erichson, . Gen. Spee. Staphyl. p. 335 (p. p.); var? Jacobsen, Skand, Naturf. 5. M. p. 680. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IIL. Leptacinus batychrus Gyll (p. p.). Temmelig almindelig i storre Haver, udbredt over hele Landet; kun meget sjeldent forekommer den i Skove (Dyrehaven, Lovendal, og Fruens Boge ved Odense, Jorgensen). Den er fundet i alle Maaneder fra Februar til October, kun ikke i Juni. 128. Formicetorum Maerk. -- Leptacinus formicetorum Maerkel, Germ. Zeitschr. Entom. II. p. 216; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 650; Thomson, Skand. Coleopt. II. p.- 193. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IIL Leptacinus formicetorum Maerk. En stadig Gjest hos Form, rufa, og den findes med denne Myre udbredt over hele Landet, ofte i større Antal. Den kan findes den storste Del af Aaret i Tuerne, men uden Sammenligning hyppigst i Mai. 2. Gruppe. Pederini. Lathrobium Grav. Mon. Coleopt. Micropt. p. 128 (1806). 124. Brunnipes Fabr. — Pederus. brunnipes Fabricius, Entom. Syst. I. p.537. Lathrobium brunnipes Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 588; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 672; Thomson, Skand. Coleopt. IL p. 198; IX. p. 182. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Lathrobium brunnipes F. Meget almindelig og udbredt; den forekommer navn- lig i Skove under Løv, men ogsaa udenfor disse paa 972 fugtig Bund eller under Opskyl ved Aabredder. Den forekommer saavel tidligt paa Foraaret som seent paa Efteraaret, ind i November Maaned; faa Insekter findes saa tidligt paa Aaret, ofte i Begyndelsen af Februar, men til Gjengjæld bliver den meget sjælden i Juli og August; i alt Fald findes disse Maaneder ikke nævnte blandt de talrige Opgivelser, jeg har om denne Arts Findetid. : 25. Elongatum Linn. — Staphylinus elongatus Linné, Syst. Nat. ed. XII. I. II. p. 685. Lathrobium elongatum Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 589; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 672; Thomson, Skand. Coleopt. Il. pP: 1993 2 Pr 18255 — Catan Goleopt- Eur Segr Lathrobium elongatum L. Almindelig og udbredt; dens Levemaade omtrent som foregaaende Arts. Fundet i Maanederne Februar til October, hyppigst i Mai og derefter i April. 126. Boreale Hochh. — Lathrobium boreale Hochhuth, Bull. Mosc. XXIV. II. p. 3; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 198; IX. p. 182. Lathrobium geminum Kraatz, Ins. Deutschl. I, p. 673. Lathrobium elongatum Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 589 (p. p.). — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Lathrobium boreale Hochh. Temmelig sjelden og stedegen; den synes at sky Skove, men er iøvrigt som oftest fundet paa fugtige Steder og under Opskyl sammen med foregaaende Art, som den jo forresten ligner meget. Udenfor Sjælland med Smaaøerne og Fyen kjender jeg hidtil ikke noget Findested for den. Maanederne April, Mai og September ere angivne som Findetider for den. 127. Fulvipenne Grav. — Staphylinus fulvipennis Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 104. Lathrobium fulvipenne Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 590; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 672; Thomson, Skand. Coleopt. IL. 273 p. 198; IX. p. 182. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Lathrobium fulvipenne Grav. Almindelig og udbredt; den forekommer saavel i Skove som udenfor Skove, det sidste maaskee hyppigst. Den er fundet fra Februar til Mai og atter fra Juli til September, uden Sammenligning hyppigst om Foraaret, navnlig i April. 128. Rufipenne Gyll. — Lathrobium rufipenne Gyllenhal, Ins. Sv. IIL p. 704; Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 591; Kraatz, Ins. Deutschl. Il p. 675; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 199; IX. p. 192. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Lathrobium rufipenne Gyll. Temmelig sjelden og meget stedegen; den fore- kommer som oftest i Skovmoser, sjeldent paa aaben Bund, saasom Amager; Omegnen af Kjobenhavn, navn- lig Lyngby Mose, og Sorø med Flommen ere de Steder, hvor den oftest er fundet, men udenfor Sjælland er den hidtil ikke forekommet. Den er kun fundet i de tre Foraarsmaaneder Marts til Mai, hyppigst i April. 129. Punctatum Zett. — Lathrobium punctatum Zetterstedt, Faun. Ins. Lappon. p. 84; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 600; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 679; Thomson; Skand. Coleopt. I: 'p. 199; IX.” p. 183.7 — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Lathrobium fovulum Steph. Sjelden og meget stedegen; den forekommer i Skov- moserne N. f. Kjobenhavn, saasom i Bollemosen, ved Lyngby So (Lovendal), Sæl Sø (Schlick) og Donse (Koch); desuden er den taget i Vestsjælland, ved Antvorskov ' (Forf.). April og Mai ere optegnede som dens Finde- tider. 150. Pallidum Nordm. — Lathrobium pallidum Nordmann, Symb. Mon. Staphyl. p. 142; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 601; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 683; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 199. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Lathrobium pallidum Nordm. "at Bei 274 Meget sjelden og stedegen; den er kun fundet i Nærheden af Kjøbenhavn, i Nørre Grusgrav (Schiodte og Schlick), samt paa Ørholms Fælled, under Steen (Løvendal). Sidstnævnte Stykke er taget 28. 4.71; ellers er ingen Findetid optegnet. 131. Dilutum Er. — Lathrobium dilutum Erichson, Kåf. Mark-Brand. I. p. 509; Gen. Spec. Staphyl. p. 601; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 684. — Catal. Coleopt. Eur. ed. IH. Lathrobium dilutum Er. Kun et enkelt Stykke vides at være taget her i Landet, nemlig ved Kolding, i August 1840 (Schiødte). 152. Multipunctum Grav. — Lathrobium multi- punctum Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 52; Erichson, .Gen. Spec. Staphyl. p. 591; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 676; Thomson, Skand. Coleopt. N. p. 200. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Lathrobium (Lobathrium) mullipunctum Grav. Temmelig sjelden og stedegen; den forekommer fortrinsviis paa Stranden ved vore Kyster og er her taget især i Sjælland, men ogsaa paa Bornholm (Schlick), paa Fyen (Jørgensen) og i Jylland, Aarhus (Rosenkrantz). Den er taget fra Marts til April og atter fra Juni til September. 133. Quadratum Payk. — Staphylinus quadratus Paykull, Mon. Staphyl. Sv. p. 29. Lathrobium quadratum Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 595.(p. p.); Kraatz, Ins. Deutschl. Il p. 678; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 200; IX. p. 183. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Lathro- bium quadratum Payk. Almindelig og udbredt; den foretrækker aaben, fugtig Bund for Skove og findes her navnlig under Opskyl; kun sjeldent findes den paa tørre Sandmarker, saaledes ved Tebbestrup, under Aadsel (Jacobsen). Den findes hyppigst om Foraaret, fra Februar til Mai, langt sjeldnere om Sommeren og Efteraaret, fra Juli til October; 275 hyppigst er den fundet i April, næsten dobbelt saa hyppigt som i alle de andre nævnte Maaneder til- sammen. 134 Terminatum Grav. — Staphylinus termi- natus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 55. Lathrobium terminatum Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 679; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 200; IX. p. 182. Lathro- bium quadratum var. b. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 595. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Lathrobium terminatum Grav. Almindelig og udbredt; den har lignende Opholds- sted og Udbredelse som foregaaende Art og findes ofte sammen med denne; dog synes den i det Hele taget at være noget mere udbredt. Den er kun angivet som funden i Maanederne Februar til Mai, særlig i April, for hvilken Maaned jeg har 22 Optegnelser mod 5 for Mai og 3 for Februar og Marts. 135. Filiforme Grav. — Lathrobium filiforme Gravenhorst, Mon. Coleopt. Micropt. p. 134; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 601; Kraatz,. Ins. Deutschl. Il. p. 681; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 201; IX. p. 184. — Catal. Goleopt. Eur. ed. II. Lathrobium filiforme Grav. Temmelig sjelden, men udbredt; den holder sig til Mosebund saavel i som udenfor Skove, hyppigst vel det sidste; den er fundet i Landets forskjellige Egne, saavel i Jylland som paa Øerne. Dens Findetid er ligesom foregaaende Arts i Maanederne Februar til Mai, og lige- ledes uden Sammenligning hyppigst i April. 136. Longulum Grav. — Staphylinus longulus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 53. Lathro- bium longulum Erichson, Gen. Spee. Staphyl. p. 602; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 681; Thomson, Skand. Coleopt. Il. p. 201; IX. p. 184. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Lathrobium longulum Grav. Almindelig og meget udbredt; den holder sig til 276 Enge og Moser, saavel i som udenfor Skove, men mod- sat de foregaaende Arter synes den at foretrække Skov- egne; udbredt over hele Landet. Den er fundet i Januar og Marts til Mai og atter om Efteraaret fra September til November, dog uden Sammenligning hyppigst i April. Achenium Curt. Ill. Britt. Entom. III. t. 115 (1825). 157. Humile Nie. — Lathrobium humile Nicolai, Diss. Coleopt. Hal. p. 33. Achenium humile Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 556; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 690. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Achenium humile Nicolai. Særdeles sjelden; der er taget 2 Stykker af den ved; Ydre Bjerrum, nær Ribe, hvor den fandtes i Spreekkerne af de udtørrede Grofter i Marsk-Engene, 27.5.57 (Forf.); et tredie Stykke er taget ved Engestofte paa Lolland, 20. 6. 76 (Schlick). Cryptobium Mann. Préc nouv. arr. fam. Brachel p. 38 (1830). 158. Fracticorne Payk. — Pxderus fracticornis Paykull, Faun. Sv. III. p. 430. Cryptobium fraeticorne Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 575; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 595; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 201; IX. p. 184. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Cryptobium fracticorne Pavk. Almindelig og udbredt; den forekommer paa al Slags fugtig Bund, saavel i som udenfor Skove, saavel inde i Landet som ved Kysterne paa Stranden. Den er fundet i alle Maaneder fra Februar til Juli og atter i September, men hyppigst uden Sammenligning er den taget i April. Stilicus Latr. Regn. Anim. ed. II. p. 436 (1829). 139. Rufipes Germ. — Rugilus rufipes Germar, Faun. Ins. Eur. p. 18. Stilieus rufipes Erichson, Gen. a Ve it a SEGA TEDE SES SENE ge 277 Spec. Staphyl. p. 631; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 698; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 202. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stilieus (Rugilus) rufipes Germ. Meget almindelig og udbredt; den forekommer paa fugtig Bund, saavel i Skove som udenfor disse, under Opskyl i Enge og ved Aaer, ofte i Antal. Den er fundet i alle Maaneder fra Januar til September, hyppigst dog i det tidlige Foraar, i April. 140. Similis Er. — Stilicus similis Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 521; Gen. Spec. Staphyl. p. 632; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 699; Thomson, Skand. Coleopt. ff p. 203. — Catal. Coleopt. Eur. ed.. Ill. — Stilicus (Rugilus) similis Er Sjelden eller meget sjelden, meget stedegen; den haves kun fra Kjobenhavns Omegn, saasom Utterslev Mose, Lyngby Mose og Donse (Koch), samt et Par Stykker fra samme Egn, dog uden nærmere Angivelse (Bergsoe og Schlick). Findetiderne ere opgivne til April og Mai. 141. Affinis Er. — Stilicus affinis Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 522; Gen. Spec. Staphyl. p. 633; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 700; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 208. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ill. Stilicus (Rugilus) orbiculatus Payk. Meget almindelig og udbredt; den forekommer paa lignende Bund og under lignende Forhold som St. rufipes, men er dog mere end denne en hvppig Gjæst i større Haver, i Drivbenke og Kompostdynger. Den er fundet i alle Maaneder fra Februar til October. 142. Orbiculatus Payk. — Staphylinus orbiculatus Paykull, Mon. Staphyl. Sv. p. 35. Stilicus orbiculatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 634; Kraatz, Ins. Deutschl. il p. 700; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 204; IX. p. 184. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Stilicus (Rugilus) Erichsoni Fauv. — Mäklin har i Acta Societatis Fennice, 278 1863, p. 139, villet eftervise, at denne Art ikke kan være Paykulls Staphyl. orbiculatus, eftersom begge de Stykker, som staa iPaykulls Samling under dette Navn, hore til Erichsons St. affinis. Hvis man ikke vil anerkjende Paalide- ligheden af Paykulls Artsbeskrivelse, forekommer det mig fornuftigst heelt at opgive denne Forfatter og anfore Erichson som Autor for denne Art. Mäklins forste og oprindelige Ind- vending modatantage, at neerveerende Art kan være Paykulls St. orbiculatus, nemlig at den ikke forekommer i Finland, falder iovrigt bort derved, at den virkelig ogsaa findes der i Landet, omend sjeldent, saaledes som John Sahlberg op- lyser i sin Enum. Coleopt. brachel. Fenn. p. 44. Almindelig og udbredt; dens Forekomst omtrent som . St. rufipes, dog synes den at vere noget mindre udbredt. Dens Findetid angives fra Marts til Mai og atter October. Lithocharis Dej., Boisd. et Lac. Faun. Entom. Par. 7-20. 431 (US8s3a). 143. Ochracea Grav. — Pæderus ochraceus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv..p. 59. Litho- charis ochracea Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 623; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 716; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 204; IX. p. 185. — Catal. Coleopt. Eur. ed. TIL. Medon (Lithocharis Th. Rey) ochraceus Grav. - Fabricius’ Staphylinus tricolor, Mant. Ins. I. p. 221, eller Peederus tricolor, som han senere kalder den, Entom. Syst. I. IL. p. 537 og Syst. Eleuth. II. p. 609, er ikke den under dette Navn velkjendte Xantholinus tricolor, jfr. mine Be- meerkninger ved denne Arts Synonymi; derimod passer Beskrivelsen vel paa L. ochracea, og at Fabricius netop har havt denne Art for sig, viser Originalexemplaret, hvortil der henvises (»Habitat in Daniae Boletis Dom. de Sehestedt«), og som findes bevaret paa Universitetets zoologiske Museum. Dog anseer jeg det for meget uheldigt = 279 nu at ville restituere dette N avn, omend denne Restitution var mere berettiget end storste Parten af de nymodens Restitutioner (jfr. Synonymien ved foregaaende Art), og det her kun vilde gaa ud over denne enkelte Art. Ikke sjelden, men temmelig stedegen; den holder sig fortrinsviis til større Haver, hvor man kan træffe den i større Antal ved Drivbaenke, svaermende omkring disse i Solskin sammen med Forficula minor; dog træffes den - ogsaa udenfor Haver, saaledes ved St. Jørgensø ved Kjøbenhavn og paa Amagers Østkyst (Forf.). Den er fundet i Maanederne fra April til October. Medon Steph. Ill. Britt. Entom. V. p. 273 (1832). 144. Gastaneus Grav. — Pxderus castaneus Gravenhorst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 60. Litho- charis castanea Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 610; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 711. Medon castaneus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 205; IX. p. 185. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Medon (Lithocharis Lacord.) castaneus Grav. Meget sjelden, forekommer enkeltviis med mange Aars Mellemrum; den er taget nær Kjøbenhavn paa Roeskilde Landevei (Hammeleff), i Ravnholmene, under en Steen (Forf.), ved Haraldsted Sø, i et Sandhul (Boye) og i Dronningborg Skov, nær Randers (Jacobsen). Findetiden findes angivet til Mai, September og No- vember. 145. Brunneus Er. — Lithocharis brunnea Erichson, Käf: Mark-Brand. I. p. 513; Gen. Spee. Staphyl. p. 612; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 713. Medon brunneus Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 185. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Medon (Lithocharis Lacord.) brunneus Er, Meget sjelden; den er fundet ved Lethraborg (Loven- dal og Dr. Jørgensen), i Sandfaldene paa Møen, en Entom. Medd. H. 6. 18 280 lille Række (Løvendal), og ved Aarhus (Rosenkrantz). Findetid fra April til Juni. 146. Ripicola Kr. — Lithocharis ripicola Kraatz, Stett. Entom. Zeit. XV. p. 126; Ins. Deutschl. II. p. 715. Medon ripicola Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 206. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Medon (Lithocharis Lacord.) ripicola Kr. Et Par Stykker ere tagne paa Boto paa Falster (Benzon og Schiodte). Om Tiden findes intet angivet. - 147. Lætus Thoms. — Medon lætus Thomson, Skand. Coleopt. IX. p. 186. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Medon (Hypomedon) propinquus Bris. Meget sjelden og stedegen; hidtil vides den kun at | vere taget paa Falster, hvor Koch har taget en lille Række ved Riserup; fra samme Ø, men uden nærmere Bestemmelse, fandtes et Exemplar paa Museet. Finde- tid har været Marts og April. 148. Melanocephalus Fabr. — Pæderus melano- cephalus Fabricius, Entom. Syst. I. II. p. 538. Litho- charis melanocephalus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 614; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 718. Medon melano- cephalus Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 207. — Catal. Coleopt. Eur ed. II. Medon (Hypomedon) bicolor Oliv. Temmelig sjelden, ikke meget udbredt; den holder sig meest til aaben, tor Bund og er hidtil kun fundet paa Sjælland med Smaaoerne; paa Amagers Østkyst er den taget i størst Antal (Forf.). Den angives som fundet i Marts. til Mai og atter i September, hyppigst i April. 149. Obsoletus Nordm. — Lathrobium obsoletum Nordmann, Symb. Mon. Staphyl. p. 146. — Lithocharis obsoleta Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 623; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 719. Medon obsoletus Thomson, Skand. Coleopt II. p. 207. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Medon (Pseudomedon) obsoletus Nordm. Sjelden og stedegen; den er hidtil kun fundet i eller 281 ved Kjøbenhavn, saaledes i den gamle Botaniske Have (Løvendal), i Svanemosegaards Have, i en Drivbænk, ved Ladegaardsaaen og endelig ved Sundet (Schiødte). Finde- tid i April og Juni. Scopeus Er. Gen. Spec. Staphyl. p. 604 (1840). 150. Levigatus Gyll. — Pederus levigatus Gyllenhall, Ins. Sv. IV. p. 483. Scopus levigatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 605; Kraatz, Ins. Deutschl. I. p. 705; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. 208. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Scopzeus lavigatus Gyll. Meget sjelden; jeg har kun seet tre Stykker, af hvilke det ene var taget paa Klipperne mellem Sandvig og Allinge (Schiodte), det andet ved Jyderup, hos Form. rufa (Koch), og det tredie i Lysemose, paa Lolland (Schlick). Det forste Stykke var taget i September, de to andre i Mai. 151. Cognatus Mauls. et Rey. — Scopzeus cognatus Mulsant et Rey, Opuse. Entom. VI. p. 68; Kraatz, Ins. Deutschl. -II. p. 707. — Catal. Coleopt. Eur. ed. I. Scopzeus (Polyodontus) cognatus Rey. — Hannen af denne Art er let kjendelig ved Formen af syvende Bugskinne. Jeg har seet fire Stykker, deraf de tre Hanner, alle tagne af Prof. Schiodte, Svanemosegaard, i en Drivbænk og ved Sundet, d. 24. Juni. 152. Minutus Er. — Scopæus minutus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 606; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 708; Thomson,- Skand. Coleopt. II. p. 208. ?Scopaus pusillus Kiesenwetter, Entom. Zeit. p. 309. — Catal. Coleopt. Eur. ed. III. Scopzeus (Polyodontus) sulcicollis Steph. Der er hidtil kun fundet to Stykker i Nærheden af Kjøbenhavn, nær Springforbi (Schiodte), uden nærmere Tidsbestemmelse. 153. Minimus Er. — Lathrobium minimum 18* 282 Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p.511. Scopæus minimus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 607; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 709. — Catal. Coleopt. har den ikke. Meget sjelden og stedegen; den er kun fundet i det sydlige Sjælland (Nyraad, i en Gruusgrav, d. 29. Sept. 88, Schlick) og paa Lolland (Bremervold, sigtet paa Digerne, d. 16. Sept. 1888, 5 Stykker, Jacobsen og Engelhart). Sunius Steph. Ill. Brit. Entom. V. p. 275 (1832). 154. Filiformis Latr. — Pæderus filiformis Latreille, Gen. Crust. Ins. I. p. 293. Sunius filiformis Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 638; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 721; Thomson, Skand. Coleopt. I. p. — 209. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Ul. Sunius filiformis kam Temmelig almindelig og udbredt; den forekommer saavel i Skove som paa aaben Bund og er fundet i de fleste Egne af Landet. Findetiden angives til April til Juni og atter til September, i hvilken sidstnævnte Maaned den uden Sammenligning er tåget hyppigst. 155. Pulchellus Heer. — Sunius pulchellus Heer, Faun. Coleopt. Helv. I. p. 230; Sahlberg, Enum. Coleopt. brachel. Fenn. p. 46. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Sunius pulchellus Heer. Sjelden eller meget sjelden og stedegen; den er hidtil kun taget i eller ved Kjobenhavn, saaledes i gamle Botaniske Have (Lovendal), i Rosendals Have (Schiodte) og i Dyrehaven, en lille Række (Koch). Findetiden an- gives til April til Juni og atter til August og September. 156. Angustatus Payk. — Staphylinus angustatus Paykull, Mon. Staphyl. Sv. p. 36. Sunius angustatus Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 640; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 723; "Thomson, Skand.: Coleopt. IP. 2092 — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Sunius angustatus Payk. — Den forekommer ikke sjeldent heelt rodgul. - 283 Almindelig og udbredt over hele Landet, ikke sjeldent i større Antal; den holder sig fortrinsviis til Skove. Den træffes allerede tidligt om Foraaret i Februar og Marts, dog hyppigst i April og derefter i Mai. Om Efteraaret er den fundet i August og September. 157. Neglectus Märk. — Sunius neglectus Mårkel, Germ. Zeitschr. Entom. V. p. 239; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 722; Sahlberg, Enum. Coleopt. brach. Fenn. p. 45. Catal. Coleopt. Eur. ed. II. — Sunius neglectus Märkel. Jeg har kun seet et enkelt Stykke af denne Art, taget for mange Aar siden i Bollemosen i Mai Maaned (Schiodte); Jørgensen opgiver den som taget ved Søborg i Nordsjælland, i August. É 158. Intermedius Er. — Sunius intermedius Erichson, Käf. Mark-Brand. I. p. 524; Gen. Spec. Staphyl. p. 640; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 722; Thomson, Skand. Coleopt. I: p. 209; IX. p. 188. — Catal. Coleopt. Eur. ed. Il. Sunius immaculatus Steph. Ikke almindelig, hidtil kun fundet paa Gerne, den holder sig fortrinsviis til Skove og Haver og kan her undertiden tages i Mængde. Findetid April til October, kun ikke midt om Sommeren. Peederus Fabr. Syst. Entom. p. 268 (1775). 159. Littoralis Grav. — Pxderus littoralis Graven- horst, Coleopt. Micropt. Brunsv. p. 61; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 650; Kraatz, Ins. Deutschl. IL p. 726; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 196. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Pa&derus gregarius Scop. Ikke almindelig; den forekommer ved Se- og Aa- bredder, navnlig paa Bornholm, det sydlige Sjælland og Smaagerne samt paa Fyen; i Slesvig er den taget ved Flensborg (Johansen). Findetid Marts til Mai og atter August til September. 160. Riparius Linn. — Staphylinus riparius Linné, 284 Faun. Sv. ed. II. Nr. 846. Pæderus riparius Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 653; Kraatz, Ins. Deutschl. II. p. 727; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 196. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Pæderus riparius L. Almindelig og udbredt; den forekommer ved Bredden af Moser, Søer og Aaer, ofte i stort Antal. Findetiden er navnlig om Foraaret i April, og om Sommeren i Juli og August. 161. Fuscipes Gurt. — Pæderus fuscipes Curtis, Brit. Entom. IM. t. 108. Pæderus longipennis Grav. Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 651; Kraatz, Ins. Deutschl. Il. p. 728; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 196; IX. p. 181. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Pzederus fuscipes Curt. Sjelden og lidet udbredt, men træffes undertiden i Antal, oftest sammen med P. littoralis. Findetid an- gives til April til Juni og September. 162. Ruficollis Fabr. — Pæderus ruficollis Fa- bricius, Spec. Ins. I. p. 339; Erichson, Gen. Spec. Staphyl. p. 662; Kraatz, Ins. Deutchl. I. p. 731; Thomson, Skand. Coleopt. II. p. 197. — Catal. Coleopt. Eur. ed. II. Pæderus (Peederidus) ruficollis F. Meget stedegen; paa Sjælland er den kun taget paa de sandede Bredder af Tiis Sø (Schiødte og Schlick) og af Tjustrup Sø, nær Frederikskilde (Forf.), men påa begge Steder i talrige Skarer løbende om i Solskinnet; paa Lolland er den taget ved Maribo Sø (Schlick) og paa Bornholm, ved Ro (Schlick). Som Findetid angives Mai til Juli og September. enes Wi) NEN Rn 2 4 MAN ha r Bidrag til Danske Insekters Biologi. Af Herm. Borries. Diptera. I. 1. Asphondylia sarothamni Loew. For nogle Aar siden bemærkede jeg, at der om Efteraaret paa Gyvelbuskene (Sarothamnus scoparius L.) fandtes en Opsvulmning ved Grunden af Bælgene. Den var hul indvendig og tom. I Literaturen omtales blandt andre formentlige Bille-Galler ogsaa en Galle paa Gyvel, der skal hidrøre fra en Apion-Art, og jeg formodede da, at den fundne Opsvulmning skyldtes en saadan. Det har nu vist sig, at flere Slags Galler med Urette ere tillagte Apion-Arter, men paa den anden Side er det lige saa sikkert, at der forekommer virkelig galle- dannende Arter af denne Slægt, saaledes Apion minimum, hvis Galler ere hyppige her i Landet paa Bladstilkene af Populus tremula L., og Apion ulicicola Perris (Ann. Soe. ent. France. Ser. I. tome IX. 1840 p. 89), hvis Galle i Frankrig er fundet paa Grenene af den med Gyvelen nær beslægtede Ulex nanus L. Helt usand- synligt var det altsaa ikke, at den af mig fundne Galle 286 virkelig kunde skyldes en Apion-Art, og jeg besluttede derfor i Fremtiden at passe paa dens Udvikling. Det paafølgende Foraar undersøgte jeg atter Gyvel- buskene og fandt nogle usædvanlig store Knopper i Bladhjørnerne. Ved at aabnes viste de sig hule ind- vendig; i hver af dem laa en Larve, som tydeligt nok tilhørte en Galmyg, der efter Literaturen at dømme, maatte være Larven til Asphondylia sarothamni Loew. Da jeg søgte efter hos Brischke: »Die Pflanzen-Deforma- tionen in Danzigs Umgebung« (i Nat. Ges. Danzig. 5. B. p. 186), hvor man kunde vente at finde de nyeste og paalideligste Oplysninger, fandt jeg følgende: Sarothamnus scopartus: 1. Grüne, spitze Knospengallen in den Blattwinkeln von Apion sp? : 2. Anschwellungen der jungen Hiilsen von Asphon- dylia sarothamni H. Lw. Som man heraf kan se, har Brischke ikke selv klekket Knopgallen, og da der i Literaturen angives en Galle af en Apion sp. paa Gyvel, har han formodentlig teenkt sig, at Knopgallen kunde tilhore denne. Imidlertid viste det sig ved min Klekning, at saavel Knop- gallen som Belggallen tilhøre Asphondylia saro- thamni, men rigtignok to forskjellige Generationer: Knopgallen tilhører Foraarsgenerationen, Balggallen Sommergenerationen. Saa vidt jeg ved, har man hidtil ikke kjendt nogen Galmygart, som dannede to Slags Galler. Fra hvem den, uden Tvivl fejlagtige Angivelse om Apion-Gallen paa Gyvel oprindelig stammer, er mig ubekjendt, men maaske beror den paa en Fejltagelse, som kan finde sin Forklaring deri, at Larverne af Apion fuscirostre Fabr. leve i Gyvelens Fro, og at man derfor i September Maaned kan finde denne Bille i Gyvelens Belge, paa samme Tid som den her omtalte Galle, der 287 paafaldende ligner de tykkere Steder af Bælgen, hvor Frøene ligge. Asphondylia'en har saaledes to Generationer om Aaret, og hver af disse har sin ejendommelige Galle, der i Overensstemmelse med Aarstiden, dannes i hver sit Planteorgan. Knopgallen er grøn og ligner i det hele en stor ‘ Knop. Den findes kun i de øvre Bladhjorner paa fjor- gamle Grene. Ved at følge dens Udvikling i flere Aar har jeg set, at det er en omdannet Blomsterknop. (Den svarer derfor morfologisk ikke til de »Knopgaller« [Knospengallen], som Cynipiderne danne paa Egen, thi disse opstaa af en ægte, vegetativ Knop). Det er Bægeret, der danner Knopgallen, medens Kron-, Støv- og Frugt- Bladene i det indre forsvinde, d. v. s. ikke komme til Udvikling paa Grund af Galmyglarvens Virksomhed, der falder paa den Tid af Foraaret, da Knopperne begynde at voxe. Bægeret kommer slet ikke til at aabne sig, men i Reglen kan man udvendig se den Fure, hvorefter det vilde spalte sig. Naar Gyvelblomsterne ere ved at bryde, sidst i Maj, ere Knopgallerne færdige med deres Udvikling og indeholde allerede Pupper af Galmyggen. Disse hvile kun faa Dage, og derfor kommer Foraars- generationen allerede frem omkring den Iste Juni, netop i Gyvelens bedste Blomstringstid. Puppen bryder sig en Udgang foroven paa Siden af Knopgallen, og den bortflyvende Galmyg efterlader Puppehylstret siddende fast i den snevre Aabning. Kort efter visner Gallen og bliver sort. Det er ikke lykkedes mig at se, hvorledes Puppen bærer sig ad med at bryde Hul i Gallens Væg. I Løbet af nogle Dage aflægge Hunnerne af denne Gene- ration deres Æg i Blomsternes Bund, i Grunden af Frugtknuden. Det foregaar først efter Blomsternes Bestøvning (ved Honningbien), hvorved »Kjølen« trykkes 288 ned, og Griflen ruller sig ind, saa at Adgangen til Blomstens Indre bliver fri for den meget spinkle Galmyg. Belggallen viser sig altid i langt større Antal og er saavel i det hele taget, som ogsaa af denne Grund, langt mere iøjnefaldende end Knopgallen. Den sidder som en — indvendig hul — Opsvulmning i Grunddelen af Bælgen, hvor der ingen Frø findes. Indvendig ere begge Slags Galler ens, ligesom graalig-laadne, saa at man skulde tro, at det hidrørte fra et Filt af Skim- meltraade. Hvorfra denne Beklædning virkelig stammer, kan jeg ikke oplyse, da jeg kun har undersøgt den makroskopisk. Sommergenerationen flyver i Begyn- delsen af Juli og aflægger sine Æg i de allerede dannede Blomsterknopper for det følgende Aar. Jeg formoder, at Æggene overvintre i disse. Som vi have set, nedsænker Galmyggens Hun sine Æg i vedkommende Planteorgan, Blomsterknoppen eller Frugtknuden, forinden dette begynder sin egentlige Ud- vikling, den raske Væxt. Der er heri en Overensstem- melse med Galhvepsene, idet ogsaa her Larvens Udvikling foregaar samtidig med Gallens Væxt, medens Gallen hos Bladhvepsene er fuldt uddannet, forinden Larven udklækkes af Ægget. Hos Bladhvepsene skyldes Gallens Dannelse altsåa udelukkende Moderdyret (ved en i Saaret indbragt Vædske?), og Larven finder Plante- vævet færdigdannet; hos Galhvepsene og denne Galmyg begynder Gallens Dannelse først, naar Larven udklækkes — ofte flere Maaneder efter Æggets Anbringelse — og dens fortsatte Væxt er afhængig af Larvens videre Udvik- ling. Forskjellen mellem Galhvepsene og Galmyggen synes nærmest at ligge deri, at Galmyglarven kun frem- bringer Deformiteter, men ingen stærk Nydannelse. I denne Forbindelse tror jeg at burde omtale nogle meget smaa, mangelfulde Blomster, som jeg et Foraar fandt i betydeligt Antal i de øvre Bladhjorner paa Gyvelén der, _ Medens Brischke angiver at have klækket folgende 5 289 hvor ellers Knopgallerne træffes. Disse Blomster vare næsten symmetriske, Blosterets Blade vare meget korte, alle lige lange, grønne og grønlig-gule; der var indtil 10 Støvblade, med store Støvknapper, i hver Blomst, men Frugtbladet var ufuldkomment udviklet og manglede Arret iSpidsen. Jeg antog først, at her forelaa et Tilfælde af Dannelse af kleistogame Blomster, hvis Forekomst, som "afhængig af ydre Forhold, er meget ubestemt efter Tid og Sted. Der er imidlertid ikke kjendt kleistogame Blomster hos Gyvelen, og da de her omtalte Blomster vare mere eller mindre aabne, og der fandtes enkelte, der ligesom dannede en Overgang til Knopgallen i Bæge- rets Form, maa jeg antage, at deres Fremkomst skyldes den her omtalte Galmyg, maaske derved, at Galmyglarven tidlig 1 Foraaret er blevet dræbt f. Ex. af Kulden, førend den har kunnet ødelægge Blomsterdelene. Jeg gaar nu over til at omtale de Snyltere, der træffes i et saa stort Antal af Asphondylia’ens Galler. FM Arter (af Bælggallen): Eurytoma dentata Entedon flavomaculatus » seminarius Pteromalus puparum » mesonotus har jeg kun faaet 2 Arter af begge Slags Galler. (Hvis Brischke har indsamlet Belgene hele, hidrøre maaske nogle af Snylterne fra Apion-Larver i Frøene). Den ene, storre, er en Tetrastichus-Art (sort), den anden, mindre, er Entedon flavomaculatus. Begge have de to Generationer, ligesom deres Vært, men overvintre sikkert som Imagines, for at kunne lægge Æg i Knop- gallen om Foraaret. Disse smaa Metalhvepse (Pteroma- lider) ligge temmelig længe som Puppe og findes derfor endnu i Gallerne (navnlig Bælggallen), længe efter at 290 Værten er gaaet ud. Af Snylte-Larvernes Levevis inde i Gallen kan jeg meddele nogle Træk, som synes ikke uden Interesse. Tetrastichus-Ægget ses fæstet paa Rygsiden af Galmyglarvens 3dje sidste Kropring, og naar Larven bliver udklækket af Ægget, bliver den liggende paa Ryggen af Værtlarven og udsuger den. Tetrastichus- Larven er altsaa ligesom f. Ex. Torymus-Larven Ekto- parasit, og i sit Ydre minder den i høj Grad om denne: den har den samme Række Rygvorter (for Bevægelsens Skyld inde i Gallen) og en lignende Besætning af lange Børstehaar. (De nævnte Rygvorter sidde mellem Ringene, ikke som hos andre Hymenopter-Larver paa selve Ringene; vi kunne betegne denne Larveform som »Torymus-Typen«). Der findes aldrig mere end én Tetrastichus-Larve i hver Galle. Entedon flavomaculatus. Ægget har jeg ikke set, rimeligvis fordi det lægges ind i Galmyglarven. At Larven er Entoparasit, kan der ingen Tvivl være om; jeg har da heller ingensinde fundet den samtidig med Galmyglarven, men kun efter at denne var fortæret, liggende frit i Gallen. Hele Larvens Form, Bevægelses- maade og Mundparti tyder paa Entoparasitismen. Kroppen er trind, uden tydelig Modsætning mellem Ryg og Bug; den er bredere fortil og bliver jævnt smallere bagtil, indtil den spidse Bagkropsende, og ikke ulig en Taarn- snegls Skal (Turritella). I hver Galle findes saa godt som altid flere end 1 Entedon-Larve, sædvanlig 4—5, ofte indtil 10 Stykker. Da baade Tetrastichus- og Entedon- Larven snylter paa første Haand paa eller i Galmyg- larven, træffes de altid i forskjellige Galler; kun en eneste Gang har jeg fundet 2 smaa Entedon-Larver i en Galle sammen med en Tetrastichus-Larve. Man kunde ved et saadant Fund let ledes til at tro, at de først- nævnte snyltede paa den sidstnævnte, men dette er ikke 291 Tilfældet. Forklaringen er den, at Entedon-Larverne have udviklet sig inde i den samme Larve, som Tetrastichus- Larven sugede udvendig paa; denne Larve har altsaa paa en Gang veret plaget udvendig og indvendig af disse Parasiter. Samtidig med, at Antallet af Entedon- Larven i en Galle stiger, bliver de enkelte Larver mindre. Findes der kun 1 Larve, da er den ret an- _ selig; findes der flere, da ere deaf forskjellig Størrelse, og naar der, hvad der ofte er Tilfældet i Beelggallen, findes 9—10 Larver sammen, da er Storsteparten af dem meget smaa, alt for smaa til at kunne udvikle sig videre. Da jeg, til Trods for denne ringe Storrelse, paa et senere Tidspunkt altid fandt veludviklede Pupper, troede jeg at maatte antage, at de aad hverandre. Denne Forklaring maatte senere forkastes af Mangel paa Be- viser, og jeg kom ved gjentagen Undersogelse til et ganske andet og uventet Resultat. Det var mig allerede for flere Aar siden paafaldende, skjondt jeg dengang ingen bestemt Forestilling forbandt dermed, at de Gyvel- bælge, paa hvilke der fandtes Galler med Snyltelarver i, holdt sig meget længere grønne end de øvrige. Da Bxlgene, idet de modnedes, hurtig bleve sorte, var det meget iojnefaldende. Navnlig bevarede den inderste Del af Bælgen, nemlig Gallen og dens nærmeste Omgivelser, sig frisk, gron og saftig, selv efter at den yderste Del var bleven sort, og Buskenes ovrige Belge allerede havde udsaaet deres Fro. I disse Belge fandtes ofte endnu iSlutningen af August Entedon-Larver, og Gallens Vægge manglede her den tidligere omtalte filtagtige Be- kledning. I Stedet derfor vare Væggene frisk grønne, og Gallens Rum var usædvanlig stort, ved at Væggene, hyppigst i den ene Ende, vare uddybede med smaa Ud- hulinger ind i det endnu friske, saftige Kjød. Disse For- dybninger frembragtes af Entedon-Larverne, som fandtes liggende med Hovederne ind i dem. Saaledes er jeg 292 bleven overbevist om, at Entedon-Larverne i Slut- ningen af deres Liv tage tiltakke med Plante- saft, eller med andre Ord, at disse Entoparasiter ende som phytophage. De leve omtrent en Maaned i Balg- gallen (undertiden helt ind i September Maaned) og frembringe ved deres Sugen en Safttilstromning, der, foruden at holde Bælgen længere grøn og frisk, bevirker, at de selv voxe betydeligt. Deraf kom det altsaa, at jeg kunde finde indtil 10 veludviklede Pupper i en enkelt Galle, som de næsten helt udfyldte, medens Galmyglarven næppe kunde afgive Næring for Halvpartens fulde Ud- vikling. Dette Ernæringsforhold er ret ejendommeligt, men dog næppe enestaaende, idetmindste har jeg fundet en analog Iagttagelse af Giraud. Denne beskrev i »Verh. zool.-bot. Ges. zu Wien«, 1863, p. 1291—92, tab. XXIL, en Pimpla graminellæ n. sp., som lever i en Galle påa Triticum repens, der er dannet af dens Vært, Ochtiphila polystigma Mg. (?). Denne Larve dor meget tidlig, og den lille Pimplalarve æder da, efter Girauds Mening, Plantevaev [?] af Gallens Indre for at kunne naa sin fulde Udvikling. Der skal oftere vere iagttaget »Phytophager« blandt en anden Gruppe af Metal- hvepsene, nemlig Eurytominerne; men hvorvidt det i disse Tilfælde forholder sig ligesom hos Entodon (hvad der vel er det rimeligste), at de leve den forste Tid som Snyltere, berettes der intet om. Eurytominerne ere vistnok ogsaa alle »Galleboeres. _ ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED FR. MEINERT. OG! 24 ot / WER, Bate > Bo. \ FØRSTE BIND. FØRSTE HEFTE. SS ee KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1887. ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. (LES \ Oe) 24 use) FØRSTE BIND. ANDET HEFTE. nn Wagen KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1887. ENTONDLORISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINER RE re SIE OCT 24 ot | SK, ; Pe: JS i FØRSTE BIND. TREDIE HEFTE. MED EN FIGUR I TEXTEN OG EN TAVLE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1888. ENTUMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED FR. MEINERT.,, OV 045 96 9° OCT 4 ie) i LG JESSE a FORSTE BIND. FIERDE HEFTE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU.) 1888. ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED FR. MEINERT 04 Pla Sex “OCT 24.886) FØRSTE BIND. FEMTE HEFTE. KJØBENHAVN. H. HAGERUPS BOGHANDEL. a al” x peas = IN 3 Es y SÅ i 4 io £7 ™ a ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER ENTOMOLOGISK FORENING FR. MEINERT. | 190439.” FØRSTE BIND. SJETTE HEFTE. — +