Book. 7A SMITHSONIAN. DEPOSIT > et emt AN ah ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING ALB. KLOCKER. ANDEN RÆKKE. FJERDE BIND. MED 9 TAVLER OG 83 FIGURER I TEXTEN. KJØBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. A. ROSENBERGS BOGTRYKKERI 1913. INDHOLD. Første Hefte (Maj 1909). si 1. C. Nielsen: Iagttagelser over entoparasitiske Muscidelarver 3 hos Arthropoder. (Hertil Tavle I—IV). .. . 1 — The main results of the above investigations on the life- Seine of some muscoidean flies parasitic on insects. . . . . . 116 Mth PACU et ree mre ele oi Dy lang ee ne ie | de Andet Hefte (April 1911). Adam Bøving: Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. II. Larver af Slegterne Tachypus, Cillenus, Trechus, Clivina, Za- brus, Anisodactylus. (Hertil Tavle V—IX). With Summary. 129 MindresMeddelelsenmeuta: ERE RESENS ls IEIbberat un ee es tombe en END SN ert. RD Tredie Hefte (Juni 1911). Victor Hansen: Danmarks Scydmaenidae. . . . . . . . . . 189 Fjerde Hefte (November 1911). Esben Petersen: Somatochlora arctica i Danmark. . . . . . 221 Litteratur . . Geto a GE ENG nn DE Kai L. ern Oversigt over de danske Elateride-Larver. MederszKieurer.i. Texten), . 2s 52. shoei ah eo ee 905 Femte Hefte (Marts 1912). Kai L. Heuriksen: Oversigt over de danske Elateride-Larver. (Sl) ASER ls, ee SERENE SES RER Die Joh. P. Johansen: Meddelelse om Fund af adskillige for vor Fauna nye og af nogle kendte, sjældne Rovbiller. (Staphyliner). 332 Sjette Hefte (Juli 1912). Joh. P. Johansen: Meddelelse om Fund af adskillige for vor Fauna nye og af nogle kendte, sjældne Rovbiller. (Staphyliner). (Slo tne cae ta in oer ele, Monate ERR BS Esben Petersen: Addition to the knowledge of the Neuropterous insect fauna of Corsica. (With 3 figures)... .. . . . 348 Axel Petersen: Fire for den danske Fauna nye Diptera. . . 354 E. Bergroth: Additions to C. Stal’s »Hemipterå Fabriciana« . 359 Mindre Meddelelser . 2) ea ee 2 364 Syvende Hefte (Maj 1913). Mindre Meddelelser (Slutning). . REE SS B]OD J. ©. Nielsen: A correction concerning Tachina larvarum to »lagt- tagelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder«. 372 Aug. West: Nogle Oplysninger om enkelte af de danske Arter af Slegten Catops Payk.. ; 374 J. J. Kieffer: Zwei neue Hymenopteren aus Dänemark (Mit? Figuren 378 J. P. Kryger: Nachtrag . 380 O. M. Reuter: Herr A. C. penser’ Haan diol om Danmarks Hemiptera-Heteroptera och mitt Miridsystem. . 381 Litteratur. 5 . 384 Entomologisk Korn SEE See Pc >.) Fortegnelse over Foreningens Bu en Tr USER . 403 Til Medlemmerne. i 407 Fortegnelse over Entanplogiek ins Melle 1913 . 468 ae MY ps Nå —— ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER UDGIVNE AF a ENTOMOLOGISK FORENING VED ALB. KLÖCKER. ia «ANDEN RÆKKE. FJERDE ‘BIND. eae HEFTE. MAJ 1909. Indhold: Iagttagelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder. Af J.C. Nielsen. (Hertil Tavle BEVAR ES REN pag. 1 The main results of the above investigations on the life-history of some museoidean flies parasitic on insects.. ....... .. — 116 Literatur... Fg eee, RENTEN TE Senate EU aes SER hee ait patter tc) Meee eked: u ne FT; ER ee É i os JU KJOBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1909. lagttagelser over entoparasitiske Muscide- larver hos Arthropoder. Af J. C. Nielsen. Under et Ophold i Hald i Juli Maaned 1906 iagttog jeg et stort Antal Larver af Sommerfuglen Taniocampa stabilis View., som frembød ejendommelige Mærker paa Huden, hvilke, som det senere viste sig, betegnede dem som angrebne af Snyltefluelarver. Senere fandt jeg, ligeledes ved Hald, Lina populi-Larver med lignende Mærker, og benyt- tede Lejligheden til at indsamle et Materiale af de to nævnte Årter. Under det senere Arbejde med dette Materiale blev jeg bekendt med de i den entomologiske Literatur foreliggende Meddelelser om entoparasitiske Muscidelarver og blev herved opmærksom paa, hvor spredt og ufuldstændig Kend- skabet til Biologien og Udviklingen af andre snyltende Muscider end Bremserne er — som Exempel kan anføres, at hele Larveudviklingen kun kendes hos en enkelt Art — og jeg besluttede da at udstrække mine Undersøgelser til saa mange Typer som muligt af Muscider, der snylter hos Arthropoder. I Løbet af de to følgende Aar lykkedes det mig at til- vejebringe et betydeligt Materiale, saavel af fuldt udviklede Insekter som af Larver, der var inficerede med Snyltefluer. Desuden har jeg fra Zoologisk Museums tredie Afdeling af Dr. Fr. Meinert modtaget Larven af Viviania cinerea Fall. i tredie Stadium, hvilket ikke fandtes i mine egne Ind- samlinger, samt et Exemplar at en Lithobius, der indeholdt en snyltende Fluelarve, og som var fundet af Dr. H. J. Hansen i Dyrehaven ved Klampenborg. Jeg har saaledes haft Lejlighed til at undersøge Re- præsentanter for de to Hovedgrupper af Snyltefluernes Værter, nemlig Larver og Imagines, og for en af de mindre, Tusind- benene; derimod er det ikke lykkedes mig at finde nogen Landisopod med Snyltere. Af de fire Grupper, Tachinin®, Dexiine, Rhinophorine og Phasiine, hvori de hos Leddyr snyltende calyptrate Mus- cider inddeles, har jeg i mit Materiale kun de to ferst- nevnte representerede. De to andre Grupper rummer kun ganske faa og for største Delen sjældne Arter. I denne Afhandling medtages kun Arter, hvis Udvik- lingsrekke jeg nogenlunde fuldstændigt har kunnet følge, medens saadanne, af hvilke jeg kun besad et enkelt Larve- stadium, er udeladte. Afhandlingen inddeles systematisk efter Værterne. Forud for mine Iagttagelser gives en kort Oversigt over det tid- ligere kendte. Hvad der foreligger i Literaturen bærer med ganske enkelte Undtagelser Præget af at være fremkommet tilfældigt, idet Forfatterne ved Klækning af Larver eller paa anden Maade er kommet i Besiddelse af en eller anden Snylteflueart. Der findes et betydeligt Antal saadanne Med- delelser, der alene angiver Værtens og Snylterens Navne, men der vil i Reglen her ikke være Anledning til nærmere at anføre denne Literatur; derimod kan henvises til Sam- menstillingerne. Den mest omfattende er Brauer og Ber- genstamm’s?), og en lignende Liste er efter disses Mønster sammenstillet af Coquillet?) for de nordamerikanske Ar- ters Vedkommende. Foruden disse Klækningsmeddelelser rummer den ento- 1)Fr. Brauer und J. E. V. Bergenstamm: Die Zweiflügler des kaiserlichen Museums zu Wien. VII. (Denkschr. der Matem.-na- turwiss. Cl. d. kais. Akad. d. Wissenschaften, LXI, Wien 1894, p. 537). ?”)D. W. Coquillet: Revision of the Tachinide of America north of Mexico (U. S. Dep. of Agriculture. Technical Series, Nr. 7, 1897). 3 mologiske Literatur et mindre Antal Meddelelser, der har større Betydning for Snyltefluernes Naturhistorie ved enten at udrede deres anatomiske Forhold til Værterne eller ved at indeholde Beskrivelser af Larverne. Disse literære Bi- drag vil blive omtalte forud for hver Gruppe. Det var fra først af min Hensigt at indskrænke mig til en Undersøgelse af det biologiske og anatomiske Forhold imellem Vært og Snylter og ikke indlade mig paa Beskri- velser af Larverne. Da disse imidlertid alle hidtil er ube- skrevne, viste det sig nødvendigt at inddrage ogsaa Lar- verne i Undersøgelsen, hvilket ogsaa af andre Grunde var ønskeligt, da der af det store Antal Fluer, der snylter hos Leddyr — som ovenfor anført — kun er kendt den hele Udviklingsrække af en enkelt Art. Jeg har imidlertid her ikke villet tage Standpunkt til enkelte mere almindelige Spørgsmaal vedrørende Muscide- larvernes Morphologi, f. Ex. Mundkrogenes og Sanseorga- nernes Homologier med andre Insekters Kindbakker og Fø- lere. Saadanne Spørgsmaal bør efter min Mening løses ved komparativ Undersøgelse af et langt større Antal Former, end der har staaet til min Raadighed, ligesom de orthor- raphe Dipterers Larver maa drages ind i Undersøgelsen. Derimod er ved Undersøgelsen af Larverne indvundet en Bekræftelse af Leuckart's Inddeling af Muscidelar- vernes Udvikling i tre Stadier, og det er forsøgt for disse at opstille fælles Karakterer, der sandsynligvis vil vise sig gyldige ogsaa for andre Muscidelarver. Ved Undersøgelsen af de anatomiske Forhold imellem Vært og Parasit har jeg indenfor hver Gruppe fremstillet den Art, hvoraf jeg havde størst og bedst konserveret Materiale, udførligst som en Slags Type, saaledes indenfor Larvesnylterne Plychomyia selecta Meig. og indenfor Imago- snylterne Viviania cinerea Fall. Bemerkningerne om de andre Arters Forhold til Værterne angaar derfor kun saa- danne Trek, hvori de viser Afvigelse fra de udferligere be- handlede Arter. 1* 4 En Del af de Undersøgelser, hvis Resultater findes nedlagte i nærværende Skrift, har jeg foretaget paa Univer- sitetets histologisk-embryologiske Laboratorium, hvis For- stander, Docent R. H. Stamm, jeg bringer min Tak for velvillig ydet Bistand. Ligeledes takker jeg Professor, Dr. J. E. V. Boas for den elskværdige Interesse, som han har ladet mit Arbejde blive til Del, samt Hr. H. Kramer i Niederoderwitz, der har bestemt nogle af de klækkede Fluer for mig. Indledning. I det Brauer'ske Diptersystem, saaledes som det med Benyttelse af Girschner's Undersøgelser foreligger nær- mere udformet i det af Becher og Stein udarbejdede Afsnit af Kertesz: Katalog der palæarktischen Dipteren, III, 1907, er de hos Arthropoder snyltende calyptrate Muscider samlede i Tachinernes Familie og falder indenfor denne i de fire Grupper: Tachinin®, Dexiine, Rhi- nophorinæ og Phasiinæ. Slægten Miltogramma (sens. lat.), der i de ældre Sy- stemer var stillet imellem de Former, der udgør Tachininernes Gruppe, er nu flyttet hen mellem Sarcophaginerne, en Ord- ning, der sikkert er naturlig, da Arternes Levevis og Udvikling stemmer overens med disses. Miltogramma er nemlig, som jeg gentagne Gange har haft Lejlighed til at iagttage, ikke Snylter; Larverne udvikles som Aadsel- ædere i Gravehvepsereder. Efter at Miltogramma-Larven har ødelagt Redebyggerens Æg, baner den sig Vej til Foder- dyrenes Indre gennem et Hul, der frembringes i en Ledhud, i Reglen mellem Brystet og Bagkroppen, og fortærer saa Gravhvepselarvens Foder. De ovennævnte fire Grupper omfatter efter Fjernelsen af Miltogramma alene Snyltere. Endvidere falder indenfor Grupperne kun Snyltere hos Leddyr. Der findes en enkelt Meddelelse om en Muscidelarve, der lever subkutant hos spæde Fugleunger, og som betegnes som en »Tachinarie«. Denne Art Philornis molesta Mein. er 6 af Meinert!) opstillet alene paa Larven, og det er som Følge heraf kun med Tvivl og gennem forskellige Betragt- ninger over Larvens Bygning, at Forfatteren kommer til sit Resultat angaaende Artens Plads i Systemet. Det systematiske Studium af Muscidelarver er i saa høj Grad i sin Barndom, at det med enkelte Undtagelser vil vise sig ganske umuligt at henføre en uklækket Larve til Art eller Gruppe, og navnlig er der endnu ikke iagttaget Bygningstræk, der forbinder Larver af samme Gruppe ind- byrdes. Meinert finder særlig i Bygningen af de bageste Spirakler Udtryk for Philornis’ Slegtskab med Tachininerne. Hos disse er nemlig efter ham Aandefelterne bejede — som hos Philornis — slyngede eller brudte, medens andre Mus- cidelarver har lige Aandefelter. Dette Skelnemerke holder imidlertid ikke Stik, da der saavel findes Tachinin-Larver med lige Aandefelter (Ptychomyia selecta Meig., Tachina larvarum L.) og andre Muscidelarver med slyngede (Musca domestica L.) og bøjede (Mesembrina meridiana L.) Paa Bagspiraklernes Bygning kan derfor intet bygges med Hensyn til Philornis' systematiske Plads; det er ikke bevist og vistnok usandsynligt, at den hører til Tachini- nerne. Snarere turde dens Plads søges i en anden Gruppe, Calliphorinerne, af hvis Arter en, Protocalliphora azurea Fall., som Larve lever subcutant hos Fugleunger. Portschin- sky?) angiver, at den forekommer hos Anthus pratensis, Leon Dufour°) fandt den hos Hirundo rustica og Brauer") traf den ligeledes hos Hirundo og Passer domesticus. *)Fr. Meinert: Philornis molesta, en paa Fugle snyltende Tachi- naria (Vidensk. Medd. fra den naturhistoriske Forening, 1889, p. 304. »Tachinarie« betegner efter det af Forf. benyttede Diptersy- stem en Art af Tachinernes Gruppe indenfor Muscidernes Familie, hvilken i Hovedtrekkene falder sammen med Tachininerne. *) Portschinsky: Dipt. europ. et asiat. (Hore Soc. Entom. Ross., V, 910). — cit. efter Brauer. *) Leon Dufour: Histoire des Métamorphoses de la Lucilia dispar (Ann. d. 1. Soc. Entom. d. France, Ser. III, T. 3, 1848, p. 205). *)Brauer und Bergenstamm: Die Zweiflügler d. kais. Museums zu Wien. VII. (Denkschr. d. Matem.-naturwiss. Cl. d. kais. Akad. d. Wissenschaften, LXI, Wien 1894, p. 537). 7 Naar »Katalog der palewarktischen Dipteren, 111I« er kommet til et lignende Resultat, er dette ikke be- grundet paa Undersøgelse, men skyldes alene Forfatternes Ukendskab til det danske Sprog. De har nemlig ikke op- daget, at Meinert's Afhandling behandler en brasiliansk Art, og da Emberiza miliaria er det eneste Fuglenavn, der nævnes, idet den brasilianske Fugleunge, der indeholdt Phi- lornis-Larven, ikke har kunnet bestemmes, har de opfattet denne som Værten for Philornis; dette har saa atter med- ført, at de har antaget Philornis for en europæisk Flueart. Naar de først er kommet saa vidt i deres Slutninger, var det ganske naturligt, at de opførte Philornis som Synonym til Protocalliphora Hough. og P. molesta som Synonym til P. azurea Fall., men hele Slutningsrækken hviler paa en urigtig Forudsætning, idet Emberiza miliaria, der kun nævnes i et Referat af en Meddelelse af Collett, ikke har noget med Philornis at gore. De fire nevnte Grupper omfatter derfor alene Snyl- tere hos Leddyr. Blandt disse forekommer de hos: 12 Tosektlar ver: 2. Fuldt udviklede Insekter. 3. Myriapoder. 4. Landisopoder. Den førstnævnte Gruppe indeholder det alt overvejende Antal af Værterne; fra Imagines kendes omtrent en halv Snes Snyltere, og fra hver af de to sidste Grupper kun to eller — for Myriapodernes Vedkommende — maaske tre, saafremt den nedenfor beskrevne Snylter hos Lithobius er artsforskellig fra Discochæta lithobii Giard. Bemærkninger om Larverne. Indtil en forholdsvis sen Tid var det en herskende An- skuelse, at Muscidelarverne ikke gennemgik Hudskifter, men det antoges, at deres Hud udvidede sig samtidig med Lar- vernes Væxt. Denne Opfattelse, der forøvrigt ogsaa galdt Bilarverne, skyldes sandsynligvis den Omstændighed, at Larvernes afkastede Kitinhude er saa tynde og farveløse, at de kun vanskelig kan findes. Leuckart!) paaviste i 1861 ved Undersøgelser af Calliphora vomitoria L. og Lucilia cesar L., at disse Arter som Larver gennemleb en Udviklingsrekke af 3 Stadier, ad- skilte ved Hudskifter, og han saa ganske rigtigt, at Karak- tererne for disse forskellige Stadier viste sig skarpest ud- pregede i Larvernes Munddele og Spiraklerne. Da Leuckart ikke opstiller nogen almindelig Karak- teristik af de 3 Stadier, men indskrænker sig til at beskrive dem for de to undersøgte Arters Vedkommende, kan der ikke af hans Meddelelse uddrages nogen Fiksering af be- stemte Kendemerker for de forskellige Stadier. Han har alene paavist Existensen af disse, og det er naturligt, at sammen med Udvidelsen af Kendskabet til andre Muscide- larver vil flere af hans Stadiemerker vise sig specielle for de af ham undersegte Arter. Inddelingen i 3 Stadier er senere bleven almindelig 1)R. Leuckart: Die Larvenzustände d. Musciden. Eine vorläufige Mittheilung. (Archiv f Naturgeschichte. 27 Jahrg., 1. Band, 1861, p. 60). 9 anerkendt, og ogsaa hos andre Fluer end Musciderne er der iagttaget en lignende Deling af Larveudviklingen !). Mine Undersøgelser over parasitiske Muscidelarver viser, at disse Larver gennemløber en Udvikling af 3 skarpt ud- prægede Stadier, der med Lethed lader sig adskille ved be- stemte, for alle Arterne fælles Karakterer. Forandringerne i Larvernes Organisation strækker sig ikke til deres ydre Form, undtagen for saa vidt som Ledrandene hos ældre Larver er stærkere udhvælvede end hos yngre; dette staar i For- bindelse med, at Tornvæbningen er betydelig stærkere ud- viklet jo yngre Larverne er, stærkest 1 første Stadium, sva- gere i andet og mindst udviklet i tredie, hvor saa til Gen- gæld de stærkere udhvælvede Ledrande danner en Række mere udprægede Gangknuder, der kompenserer den svagere Udvikling af Tornene. Variationer i Tornvæbningens Styrke er noget forskellig hos de enkelte Arter, og der lader sig her næppe opstille bestemte Kendemærker for Stadierne. Dog kan her anføres, at Larverne i første Stadium som Regel bærer meget store Torne eller Smaagrupper af saadanne spredte imellem Torn- bælterne (Fig. 46, 63). Endvidere er Tornene i første Sta- dium stillede uregelmæssigt imellem hinanden eller i lange regelmæssige Rækker. I de følgende Stadier — svagest i andet og mere udpræget i tredie — er Tornene stillede i korte, bueformede Rækker, der flyder sammen og danner re- gelmæssige Mønstre. Denne Stilling af Tornene er un- dertiden indskrænket alene til de sidste Led, men strækker sig ogsaa hos flere Arter til alle Leddene. De vigtigste Karakterer for Stadierne ligger imidlertid i Bygningen af Munddelene og Svælgskelettet og i Spirak- lerne, og det skal her forsøges at give en almindelig Ka- rakteristik paa Grundlag af disse. 1) J. ©. H. Mejere: Beiträge z. Kenntniss der Biologi und der sy- stematischen Verwandtschaft der Conopiden (Tijdschr. voor Ento- mologie, XLVI, 1904, p. 145) — J. C. Nielsen: Ueber die Ent- wicklung von Bombylius pumilus Meig., einer Fliege, welche bei Colletes daviesana Smith schmarotzt. (Zool. Jahrb. Abth. f. System. etc. 18 Bd., 1903, p. 647). 10 Mundkrogene og Svælgskelettet. Første Stadium: Hos alle de undersøgte Larver viste Svælgskelettet en fælles Grundplan. Som allerede Leuckart fandt hos de af ham under- søgte Arter er Svælgskelettet fortil udtrukket i en enkelt spids median Tand. (Fig. 11t, 35t.) Denne er ikke, som Leuckart forudsætter, homolog med de senere Stadiers Mundkroge, men en for Muscidelarvernes første Stadium karakteristisk Forlængelse af Svelgpladerne. Paa hver Side af Tanden findes en Mundkrog, (Fig. 35 m), der ikke er til- leddet til Svælgskelettet, men fasthæftet til dette med dens svagere kitiniserede Rod. Svælgskelettet bestaar bagtil af to divergerende Plader eller Stave, der i Reglen tiltager i Bredde bagud. Fra disse øvre Svelgplader, (Fig. 11 es) udgaar et Par kortere eller længere, nedadrettede eller bagudvendte Plader, de nedre Svælgplader, (Fig. 11 ns). Umiddelbart foran Udspringet af disse findes uden fast Forbindelse med Svælgskelettet en kvadratisk, noget buet Plade, (Fig. 11 p), der muligvis repræsenterer Anlægget til den Plade, der i de senere Stadier forbinder Svælgske- lettets to Sidehalvdele. Medens jeg altid har truffet Svælgskelettet hygget efter den ovenfor fremstillede Plan, angiver E. Marchand!) i sin meget kortfattede Beskrivelse af den nyfødte Larve af Echinomyia fera L., at denne har to Mundkroge, der er til- leddede (articulés sur) Svælgskelettet. Da et saadant Svælg- skelet falder ganske uden for, hvad jeg ellers kender hos Mus- cidelarver i første Stadium, vil jeg indtil videre antage, at der maa være en eller anden Fejl i Marchand's Angi- velser; muligvis er det andet Stadium, han har haft for sig. Andet Stadium: Svelgskelettet er delt i Midtlinien og bestaar af to Halvdele, der hver fortil bærer en Mundkrog, der er til- 1) E. Mare hand: Observations sur l’Echinomyia fera (Linné) (Bul- letin d. 1. Société des Sciences Naturelles de Ouest de la France, 1.6, 18%, p. 119). 11 leddet Svelgskelettet, (Fig. 13 m). Mundkrogenes Form er stærkt varierende indenfor de enkelte Arter; Roden er plump og i Reglen bagtil udtrukken i en skarp, bagudrettet torn- formet Forlengelse, (Fig. 21 bt), og berer fortil en plump Knude eller Spids, (Fig. 21 ft). Svelgskelettet bestaar af to Dele, et forreste og et ba- geste Parti, der dog er fast forbundne med hinanden. Det forreste Parti bestaar af to kortere eller længere Stave eller Plader, de forreste Svelgplader, der indbyrdes forbindes ved en krummet Tverstav. Hele denne Del af Svelgskelettet har Form som et H. Bagtil gaar det uden Ledforbin- delse over i Svelgskelettets bageste Del, der deler sig i de øvre og nedre Svelgplader; de øvre er i Reglen noget stær- kere udviklede end de nedre. Tredie Stadium: Svælgskelettet er i dette Stadium skarpt udpræget ved, at der er indskudt et Led imellem den forreste og den ba- geste Del af Svælgskelettet. I Reglen er Svælgskelettet bagtil svagere kitiniseret end i andet Stadium. (Fig. 16). Mundkrogene og Svælgskelettet afgiver saaledes gode Karakterer til Adskillelse af de tre Larvestadier. De snyltende Former viser alle en simpel, temmelig ensartet og let forstaaelig Bygning af Svælgskelettet. Spiraklerne. Forud kan bemærkes, at Muscidelarvernes Aandedrets- organer bestaar af to Laengdestammer, der løber gennem Larvens Legeme fra andet Led til Bagkropspidsen; fra disse Tracheestammer udgaar mindre Grene, der aldrig ender med Spirakler. Tracheestammerne er i Nerheden af Spirak- lerne ikke beklædte med Spiraltraad, men bærer her en tet indre Beklædning af filtagtige Haar (Fig. 12 f, 14f); dette Parti, som jeg i Overensstemmelse med de Meijere!) be- nevner som Filtkamret, deler sig i Spidsen i et vexlende Antal Grene, der hver berer en Knop, hvorigennem Aan- dingen foregaar. 12 Første Stadium: I dette Stadium findes — i alt Fald hos alle hidtil undersøgte Muscidelarver — kun et Par Spirakler, der har Plads i Legemets Bagrand. Filtkamrene er i Spidsen kun svagt indskaarne saaledes, at der dannes to tæt sammenstillede Knopper (Fig. 12). Andet Stadium: I Reglen iagttages foruden Bagspiraklerne tillige et Par Forspirakler, der hos de entoparasitiske Former findes i Ledhuden imellem andet og tredie Led. Flere Former — heriblandt alle undersøgte Dexiiner — er dog metapneu- stiske i andet Stadium. Forspiraklernes Filtkamre er langstrakte og ender som oftest kun med to tæt sammenstødende Knopper (Fig. 14), men undertiden findes dog et større Antal saadanne (Car- celia gnava, Fig. 29). Hos Larver i dette Stadium, hvis Hudskifte jeg har haft Lejlighed til at iagttage, har jeg fundet Tracheeaabningen — Stigmennarbe, de Meijere — lige paa Overgangen fra Tracheen til Filtkammeret. Bagspiraklerne har ikke forandret Form, men er blevne en Del større. Undertiden er Knopperne forlængede og noget krummede (Ocyptera, Fig. 42), og undertiden kan iagt- tages en Sammensmeltning af to Knopper (Steiniella, Fig. 26). Tracheeaabningen findes i Spidsen af Filtkammeret imellem Knopperne (Fig. 42 sa). Tredie Stadium: Med en enkelt Undtagelse (Ocyptera) findes der For- spirakler; disse er oftest fremstaaende, Filtkammeret deler sig i et betydeligt Antal Grene, der atter undertiden for- grenes. Hos Viviania cinerea er Grenene meget korte, hos andre Arter i Reglen lange. Bagspiraklernes Filtkammer er stærkt forkortet, og Knopperne omgives af en Kitinramme, hvorfra der under- dls Cr lal; de Meijere: Ueber zusammengesetzte Stigmen bei Dip- terenlarven (Tijdschr. voor Entomologie, XXXVIII, 1896, p. 1). 13 tiden skyder sig Broer ind i Spirakelfeltet. Her træffes en Rigdom af forskellige Former saavel i Henseende til selve Spiraklets ydre Form som til Knoppernes Antal og Formen af Aandefelterne i Spidsen af Knopperne. Der findes mindst 3 Knopper i hver Spirakel. Muscidelarvernes tre Stadier kan karakteriseres saaledes: lste Stadium: Svelgskelettet ender fortil i en Tand, der uden Ledforbindelse gaar over i Svelgskelettet. Larverne metapneustiske. 2det Stadium: Svelgskelettet bærer fortil et Led, hvortil Mundkrogene fester sig. Lar- vernei Regelenamfipneustiske. Bagspirak- lerne med 2 Knopper. 3die Stadium: Svelgskelettets forreste og ba- geste Del adskilte ved et Led. Larverne i Reglen amfipneustiske. Bagspiraklerne har mindst 3 Knopper, der er omgivne af en Ki- tinramme. Ethvert Forsøg paa at udfinde Karakterer af højere sy- stematisk Værdi for Muscidelarverne er foreløbig umulig paa Grund af det ringe Antal Larver, der endnu er beskrevne. Den eneste Gruppe, af hvis Larver der kendes et større Antal, er Bremserne, og her er det særlig de voxne Larver i tredie Stadium, der er beskrevne. Af den store Mængde plante- og aadseledende Larver kendes kun yderst faa. Der er derfor foreløbig ingen anden Vej at gaa end ligefrem at beskrive hver Arts Larve for sig og udskyde Forsøgene påa systematiske Konstruktioner, indtil et større Antal Larver er fundne. Det fælles, der kan siges om de her behandlede Gruppers Larver, er meget lidt, og om at sondre dem i Grupper er der aldeles ikke Tale. Som alle Muscidelarver er de acephale med et eller to Par Spirakler. Efter de foreliggende Angivelser om Leddenes Antal 14 hos Muscidelarver varierer dette fra 10 (Leon Dufour for Ocyptera')) til 13 (Schiner for alle Muscidelarver og Lowne for Calliphora). Tallet 12, der antages af Brauer og Weismann, er vistnok det rigtige, men i saa Fald ind- treder hos visse Arter tilsyneladende den Anomali, at Gat- aabningen kommer til at ligge paa næstsidste Led. W.Sø- rensen?) har søgt at udrede de sidste Leds Morphologi ved Undersøgelse af Larven til Mesembrina meridiana L. Hos denne Art (Jfr. Forf.’s Fig. 5, p. 44) findes Gattet paa Larvens Underside, et Stykke foran Bagenden, omgivet af stærkt fremtrædende Volde. Partiet omkring Gattet bliver saaledes stærkt fremtrædende, og danner efter Forfatterens Anskuelse et lille 12te Led, der ligger helt omgivet af 1lte Led. Dette bestaar af hele det store Stykke af Larvens Legeme, der ligger bagved 10de Led, og bærer paa Rygsiden en Tværindsænkning. Jeg antager, at W. Sørensen har Uret i denne Tyd- ning. Han har overset, at den iagttagne Tværindsænkning paa Rygsiden fortsættes langs Larvens Sider i en Fure, der passerer foran Partiet omkring Gattet, og strækker sig hen til den Gangknude, der findes foran Gataabningen. Denne Fure samt Tværindsænkningen er Segmentgrænsen imellem det virkelige 11te og 12te Led, og saasnart denne er iagt- taget, volder Mesembrina-Larvens Morphologi ingen Vanske- lighed, idet Gataabningen kommer til at ligge paa 12te Led. Det virkelige 1lte Led bestaar saaledes af den forreste Del af Forf.’s 1lte Led og det virkelige 12te Led af den bageste Del af Forf.'s 1lte Led + hele hans 12te Led. Hos Muscidelarverne findes i Reglen paa Forranden af Leddenes Underside, med Undtagelse af de første, en Gang- knude, der skyder sig et kortere eller længere Stykke ind i det foregaaende Led, saaledes at Ledgrænsen her danner en 1)Pantel angiver, at Thrixion-Larven kun har 10 Led, men da han senere anfører, at det første Par Spirakler findes paa første Led, regner han Larvens to første Led som kun ét. 2) W. Sorensen: Foreløbig Meddelelse om Spiraclerne hos Insec- terne. Kjøbenhavn 1895, p. 40. 15 Buelinie. (Fig. 62, 66, 67g). Gataabningen findes paa |2te Leds Underside paa en tværliggende Forhejning. (Fig. 62, 66, 67a). Hos nogle Larver ligger Gattet fjernet fra 12te Leds Forrand (Fig. 67), og Randen af Gataabningens Forhej- ning falder ikke sammen med Ledgrensen. Hos andre er Gattet rykket fremad, saaledes at Forhejningens Rande falder sammen med denne (Fig. 66). Endelig kan Partiet omkring Gattet vere skudt endnu lengere ind i det foregaaende Led, og Ledgrensen gaar her tilsyneladende bag om Forhejningen (Fig. 62). Det virkelige Forhold er imidlertid, at Ledgrensen bøjer op og passerer foran Gattet, paa samme Maade som ved Gangknuderne. Saafremt det derfor ikke holdes klart, at Ledgransen er den Fure, der passerer foran Gattet og ikke den, der lober bag om dette, vil man uundgaaelig komme til at henføre Gattet til Ilte Led. Leddene er, med Undtagelse af det første, udhvelvede paa Randene, saaledes, at der omkring Larvernes Legemer fremkommer en Rekke ringformede Volde, der er sterkest ud- viklede paa Midten af Bugen, og som hos noget eldre Larver her — som ovenfor anført — danner en Række Gangknuder. Hos alle de her behandlede entoparasitiske Former er disse Volde ordnede paa en ganske bestemt Maade: Paa de forreste Led findes de alene paa Forrandene; efterhaanden aftager de i Storrelse og forsvinder undertiden helt. Lidt foran Larvens Midte findes tillige Volde paa Leddenes Bagrande; disse tiltager efterhaanden i Størrelse bagtil, samtidig med at Forrandenes Volde aftager. Huden er sjælden helt glat, i Reglen besat med Torne. Disse er hyppigst samlede paa de udhvælvede For- og Bag- rande, saaledes hos alle de undersøgte Larver undtagen Snylteren hos Lithobius og Ocyptera-Larven, hvis Hud er tornles. — Ordningen af Tornvebningen bliver herefter denne: Paa de forreste Led findes alene Tornvebning paa Led- denes Forrande; den aftager efterhaanden i Styrke samtidig med, at Leddenes Udhvælving bliver mindre; Leddenes Bag- rande, der foran Legemets Midte begynder at udhvælve sig svagt, bærer herfra en Tornvebning, hvis Styrke til- tager efterhaanden som Bagrandenes Udhvælving bliver større. 16 Alle Tornene paa Forrandene vender bagud, alle påa Bagrandene er fremadrettede. (Fig. 48). En saadan Tornstilling, hvilken jeg foruden hos de parasi- tiske Larver har konstateret hos et stort Antal coprophage Larver, turde muligvis være en fælles Karakter for store Grupper af Muscidelarver. Tornvæbningen er heller ikke blot, som hidtil antaget, et simpelt Middel for Larverne til at skubbe sig frem (Weismann, Lowne). De mod hinanden rettede Torn- rækker fungerer tillige som et Fasthæftningsapparat, hvorved Larven kan hage sig fast til Underlaget. Det er af Brauer!) iagttaget, at hos flere Bremselarver er enkelte af de store Torne stillet paa lignende Maade, (Hypoderma, Pharyngomyia), men ellers foreligger der intet herom i Literaturen, saaledes at dette Forhold er overset. Larvernes Bagende er hos de entoparasitiske Former hos Leddyr afrundet eller svagt affladet, aldrig indsænket omkring Spiraklerne eller udtrukket i Hudtappe, derimod findes der altid paa Bugsiden lige foran Spidsen en temmelig dyb Tværindsænkning, og Leddet omgives af en Krans af fremadrettede Torne, der tjener til at holde Bagenden fast i Indsænkningen af Værtens ydre Kitinbeklædning. Da Munddelene, Svælgskelettet og Spiraklerne er omtalte i første Afsnit af dette Kapitel, er der ingen Grund til at komme nærmere ind paa disse her. 1)Fr. Brauer: Monographie der Oestriden. Wien, 1864, p. 117 (H. diana Br.) 121 (H. acteon Br.) 128 (H. bovis de Geer.) Tab. VII, Fig. Ila (P. picta Meig.) Snyltefluer hos Insektlarver. Indenfor denne Gruppe falder det største Antal af Vær- terne for Tachininerne, Dexiinerne og Rhinophorinerne; der- imod er der hidtil ingen Phasiin fundet hos Insektlarver. Værterne er alle Phytophager og fordeler sig indenfor de enkelte Ordener saaledes: Coleoptera: Blandt Billelarverne findes kun faa Værter; de fleste af disse falder indenfor Bladbillernes Familie i Slæg- terne Chrysomela, Galerucha og Crioceris; fra Scarabælarver kendes et Par Dexiiner, og desuden omtales Fundet af Snyl- tefluer hos Larven til Saperda populnea. Hymenoptera: Inden for denne Orden er der kun fun- det Snyltefluelarver hos Bladhvepselarver /Nematus, Lophyrus, Lyda). Lepidoptera: Denne Ordens Larver afgiver Værterne for den alt overvejende Del af Snyltefluerne. Diptera: Der foreligger kun et Par enkelte Fund af Snyltefluer hos andre Dipterers Larver (Tipulider). Der er endnu ikke i denne Gruppe med Sikkerhed kendt nogen Snylteflue, hvis Larver er monophage. Diplostichus jamtrix Hgt. synes at vere den mest begrænsede Art i Valget af Vert, idet den kun forekommer hos Bladhvepselarver af Slegten Lophyrus, men indenfor denne Slegt er den fundet hos en hel Række Arter (L. frutetorum Htg., Hercyniæ Htg., pint L., similis Htg., variegatus Htg. og virens Htg.). De fleste Snyltefluer forekommer hos mange forskellige Værter. Compsilura concinnata Meig. er saaledes hidtil klækket af 57 forskellige Arter og Tachina larvarum af 38. 2 a 18 Den samme Snylteflueart kan forekomme hos Insektlar- ver, tilhørende forskellige Ordener. Meigenia bisignata Meig. kendes saaledes fra Bladbillelarver (Gonioctena, Lina, Chry- . somela) og Bladhvepselarver /Athalia), andre fra Bladhvepse- larver og Sommerfuglelarver, og Bucentes cristata Meig. fore- kommer dels hos Sommerfuglelarver (Cnetocampa, Geometra), dels hos Dipterlarver, der lever i Vand (Tipula maxima Poda.). I alt Fald hos denne sidste Art synes Vertlarvens biologiske Forhold saaledes ingen Rolle at spille for Snylteren. Dette kan muligvis forklares derved, at Bucentes-Larven er fast- heftet til Vertens Tracheesystem og faar Luft gennem dennes Spirakler, og da Zépuda-Larven indtager Luft ved at hæve sine Bagspirakler op til Vandets Overflade, har de Omgivelser, den lever i, ingen Betydning for Snylteren. Snyltefluernes Larver udvikles enten enligt eller i Antal i samme Vertlarve. Enkelte Arter er altid enlige, andre altid selskabelige, og hos et ikke ringe Antal Arter varierer Larvernes Antal efter Vertlarvens Art og Storrelse. Det sterste Antal fuldvoxne, levende Snyltelarver, jeg har fundet i en enkelt Vert, er 74, hvilket Antal iagttoges af en uklekket Snylteflue hos Sphina ligustri L. Med Hensyn til Snylternes anatomiske Forhold til Værterne falder Larvesnylterne i 3 Afdelinger. Den første, der indeholder de fleste Arter, indeslutter de Snyltere, hvis Larver borer sig ind i Værten gennem dennes ydre Kitincuticula og fastholdes ved en Indkræng- ning af denne, saaledes at Lufttilførselen sker umiddelbart gennem Indboringshullet. Den anden Gruppes Larver vandrer ind i Værterne gennem et Spirakel og gennembryder Tracheen, til hvilken de befæstes ved en Udkrængning af Kitinbeklædningen / Bu- centes cristata og Echinomyia fera). Endelig udgør Dexia rustica F. en tredie Gruppe, idet dens Larve ligger ganske frit i Værtens Legeme, uden at vere tilhæftet dennes ydre Beklædning. Dog er en Un- 19 dersøgelse af Artens yngre Larvestadier ønskelig, da det er muligt, at en Forbindelse kan have været til Stede paa et tidligere Trin af Udviklingen men være forsvundet hos den fuldvoxne Larve, der er den eneste Del af Artens Udvik- lingsrække, der er kendt. Literaturoversigt. Den ældre entomologiske Literatur indeholder kun lidt om parasitiske Muscider hos Larver. Réaumur') og De Geer?) omtaler begge, at de har klekket Fluer af Sommerfuglelarver, men gaar ikke nærmere ind paa deres Naturhistorie. Bouché) beskriver et Par Snyltefluearter, for hvilke han opstillede Slegten Compsilura, der skal karakteriseres ved, at Hunnen har en hornagtig Leggebraad, hvormed den kan bringe sine Aig ind i Vertlarvernes Legeme paa samme Maade som Snyltehvepsene. Denne lagttagelse er dog urigtig ‘). Hartig®) er den første og hidtil den eneste Forfatter, der behandler et større Antal Snyltefluers Liv. Han be- skriver ialt 29 Arter, for største Delen klekkede af Som- 1)Réaumur: Mémoires pour servir a Vhistoire des insectes. ‘Tome II, 1736, Kap.: Des différentes especes d’ennemies des chenilles. ?) De Geer: Mémoires p. s. a Vhist. des insectes. Tome VII, 1776. Prem. Mem. 3)P. F. Bouché: Naturgeschichte der Insekten in Hinsicht auf ihre ersten Zustände als Larven und Puppen. Liefr. I. Berlin 1834, p. 58. *) Den eneste, der tilsyneladende paa Grundlag af direkte Iagttagelser bekræfter Bouché's Meddelelse, er L. Kirschner (Zur Biologie der Tachinen. Lotos, 11 Bd., 1861, p. 87—88). Der kan imid- lertid næppe lægges nogen Vægt paa hans Udsagn, da hans Af- handling helt igennem er et Referat af Bouché’s og Hartig’s Afhandlinger. Spergsmaalet om Compsilura’s Leggebraad har se- nere været Genstand for Diskussion imellem Heim og Giard (se nedenfor). 5, Th. Hartig: Über die parasitischen Zweiflügler des Waldes (Jahr- esberichte über die Fortschritte der Forstwissenschaft und forst- liche Naturkunde im Jahre 1836—37. Berlin 1837, p. 275). De 20 merfugle- og Bladhvepselarver. Larverne omtales ikke, hvor- imod der i Reglen gives Meddelelser om Tøndepupperne. Forfatterens Samling, der opbevares i Minchner-Musæet, er i den nyere Tid bleven revideret af Mik und Wachtl!) der har tydet de fleste af Arterne; her benyttes ikke Hartig's, men den nyere Nomenklatur. Afhandlingen begynder med en almindelig Oversigt over Snyltefluernes Naturhistorie, og Forfatteren anfører her, at disse altid lægger deres Æg paa Veertlarvernes Brystled, fordi Æggene her er i Sikkerhed for Værtens Bid. Endvidere giver han her en Oversigt over Snylternes Udboring af Vær- ternes Larver eller Pupper. Hovedinteressen knytter sig til Forfatterens meget smukke lagttagelse over Lophyrus-Arternes Snyltere. Efter først at have bemærket, at Parasitlarverne i Reglen forpupper sig i Jorden efter at have boret sig ud af Værternes Larver og Pupper, anfører han, at Lophyrernes Snyltere i Modsætning hertil indesluttes af Værtlarvernes stærke og sejge Kokon, som den udviklede Snylteflue ikke kan gennembore. Han har nu iagttaget, at de Lophyrus-Larver (L. variegatus Htg., pallidus Klug., laricis Htg. og pini L.), der indeholder Snyl- telarver — tilhørende Arterne Lophyromyia inclusa Htg. og Diplostichus janitrix Htg. — ikke spinder Kokonen lige fast overalt, men lader den ene Ende aaben, kun dækket af et løsere Spind, tæt indenfor hvilken Snyltelarven forpupper sig, saaledes at den nyudviklede Flue sprænger Spindet, naar den med sin Pandeblære aabner Tøndepuppen. I Kokoner af Lophyrus frutetorum Htg., der var infi- cerede med Larver af Diplostichus janitrix Htg., fandt Hartig en dyb Fure, der paa Kokonens indre Side afsondrede den øverste Pol af denne som et Laag, der ligeledes sprængtes af ved Fluens Udkryben af Puppen. De nævnte Snyltefluelarver overvintrer som halvvoxne ')J. Mik und Wachtl: Commentar zu den Arbeiten von Hartig und Ratzeburg über Raupenfliegen (Tachiniden . (Centralblatt f. d. gesammte Forstwesen. Wien 1895, p. 341—351 og p. 415—428). inde i Værtlarverne og borer sig ud af disse og forpupper sig om Foraaret. I Ratzeburg’s!) berømte Værker hører Partierne om de snyltende Muscider til de svageste. Han har kun ganske enkelte Meddelelser herom; blandt andet mener han, at Snyltelarverne ligefrem fortærer Værternes indre Organer, samt at deres Nærværelse ikke røbes af ydre Tegn paa Værten. Medens begge disse Paastande er urigtige, har Forfatteren derimod ganske rigtig set, at Snylterens Ud- boring af Værten sker ved Hjælp af en Vædske. Der vil senere være Anledning til at underkaste Ratzeburg's al- mindelige Bemærkninger over Snylternes Forhold til Vær- terne en nærmere Betragtning. Nårdlinger?) anfører et Tilfælde, hvor en Tachina frem- kom af en Sommerfuglepuppe, uden at Værten døde. I et Klæk- keglas havde en Malacosoma neustria- og en Diloba coeruleoce- phala-Larve spundet deres Kokoner sammen. I Spindet fandtes senere en Snyltefluepuppe, der døde uden at udvikle sig videre, medens der senere fra begge Kokonerne fremkom Sommer- fugle.. Forfatteren giver Meddelelsen med stort Forbehold ; men Iagttagelsen kan, som det senere skal vises, være for- enelig med de almindelige Træk af Snyltefluernes Parasitisme. Den første lagttagelse af det anatomiske Forhold imel- lem Snyltelarven og Værten skyldes Barthélemy®), der =)yel We Gr ay Ratzeburg: Die Forstinsecten. III Theil. Berlin 1844, p. 162. I hans andre Værker findes spredte Meddelelser om Snyl- tefluer. °,Nördlinger: Nachträge zu Ratzeburgs Forstinsecten. Stuttgart 1856p: 6930... *) Barthélemy: Etudes anatomiques et physiologiques sur un Dip- tere Tachinaire, parasite de la chenille du Sphinx euphorbie et sur ses métamorphoses. (Ann. des Sciences Naturelles. Zoologie. 4 Seren: 6.185%, p: 111): *) Pantel (Thrixion etc. p. 15) anferer som en Mulighed, at den af Barthélemy iagttagne Art kan vere identisk med Compsilura concinnata Meig. Herimod maa indvendes, at Giard, som Pantel selv citerer, har iagttaget, at denne Art er egleggende, medens Barthélemy’s er vivipar. 22 iagttog en ubestemt Flue‘), der angives at være beslægtet med Sturmia atropivora Rond. Han angiver, at alle Snylte- fluer er vivipare, hvilken Opfattelse vistnok under Paavirk- ning af v. Siebold’s Undersogelser var almindelig geldende paa det Tidspunkt, hvor Forfatterens Arbejde fremkom. De unge Larver begynder strax at bore sig ind i Ver- terne (Deilephila euphorbie L.), og der opstaar herved en For- bindelse imellem Vert og Snylter. »Bientöt, a l'aide d'une espece de soudure qui sétablit entre le parasite et la che- nille le premier se trouve greffé, de maniére que son dernier anneau communique avec l’exterieur. « Den her omtalte »espece de soudure« er efter al Ri- melighed Indkrengningen af Vertens Cuticula, men dens Natur synes ikke at vere forstaaet af Forfatteren. Snylte- larverne siges derefter tre Gange at skifte Hud, losnes efter tredie Hudskifte fra Forbindelsen med Verten og falder derpaa ind i dennes Krophule, hvor de æder alle Organerne, indtil alene Huden er tilbage, og borer sig saa ud. Naar Snyl- terne er forsinkede i deres Udvikling, og Verten endnu har Kraft til at forpuppe sig, forinden Fluelarverne er udkrobne, indesluttes disse i Kokonen (skal vistnok vere Puppen) ud- vikles her, men der saa, da Fluerne ikke kan gennemtrenge Kokonen (eller Puppen). Laboulb&net) beskriver sidste Larvestadium og Puppen af Tachina villica Meig., hvis Larver borede sig ud af Pup- pen af Mamestra brassice. Forfatteren diskuterer, hvorledes Snyltelarverne aander. Med Henblik paa Leon Dufour's Iagttagelser over Ocyptera-Larverne formoder han, at 7. villica- Larven staar i Forbindelse med Vertens Tracheesystem ; men som en anden Mulighed antager han, at den presser sine Spirakler imod et Hul i Vertens Hud eller ligefrem aander igennem denne. 1) A. Laboulbene: Metamorphoses d'une Mouche parasite Tachina (Masicera) villica Mg. (Ann. d. 1. Société Entom. de France, 4 Ser. Tome 1, 1861, p. 231). Arten tydes almindeligt som Tachina lar- varum L., men dette er ikke rigtigt, da saavel Larvens Forspi- rakler som dens Bagspirakler har en fra denne Arts ganske af- vigende Bygning. 23 Fr. Brauer!) fandt i Ahizotrogus-Larver Snyltelarver tilhørende Arten Billea pectinata Meig. (Phorostoma latum Egg.); de laa pressede tæt op til Værtens Tarmkanal, inde- sluttede i en Hud, der bagtil indsnevredes og her løb ud i en krummet Tragt, som Forfatteren i Overensstemmelse med Künchel d’Herculais’ Iagttagelser over Gymnosoma ro- tundatum antager staar i Forbindelse med en Trachee. Larven, der aabenbart er i sit tredie Stadium, beskrives. Det samme Stadium af Larven til Metgenia bisignata Meig. findes beskrevet hos Bugnion?), der fandt Snylteren 1 Lina tremule-Larver og Pupper. Den japanske Silkeorms Parasit Ugimyia (Crossocosmia) sericaria Rond. synes efter de foreliggende Undersøgelser at ind- tage en noget afvigende Plads overfor de andre Snyltefluer. Allerede tidligt havde man i Japan fundet den nævnte Snyltefluearts Larver liggende tæt op til Værtlarvens Spi- rakler og sluttede deraf, at Snyltelarven som ung var trængt ind gennem et saadant. Denne Anskuelse deles dog ikke af Sasaki?), der har offentliggjort Hovedarbejdet over denne Art. Efter hans Undersøgelser er Snyltefluens Udvikling føl- gende: Æggene lægges paa Morbertreets Blade, og de kommer sammen med disse ind 1 Silkeormens Tarmkanal, idet de ved en tyk og riflet Æggeskal beskyttes imod dens Kindbakker. Larven kryber ud af Ægget, medens dette ligger i Tarmkanalen, opholder sig her fra 1—8 Timer, borer sig saa ud gennem denne og trænger ind i et af Bugganglierne, hvor den opholder sig en Uges Tid. Larvens Ophold i Gang- lierne fremkalder ejendommelige Sygdomsfænomener hos Sil- ‘keormen. Fra Nervesystemet borer Snylteren sig hen til et 1) Fr. Brauer: Zwei Parasiten des Rhizotrogus solstitialis aus d. Ordnung d. Dipteren (Sitzber. d. k. Akad. d. Wissenschaften Wien, I Abth., Jahrg. 1883, Bd. LXXXVIII, p. 865). ?)E. Bugnion: Métamorphoses du Meigenia bisignata (Bull. Soc. Vaud. Sc. Nat. XVII, 1884, p. 17). 3) C. Sasaki: On the Life- History of Ugimya sericaria Rond. (Journ. of the Science College of the Imperial University ef Japan. I, 1886, Tokyo, p. 1). 24 Spirakel og fæstner sig til Indersiden af dette, idet den dan- ner en mørkfarvet Skaal af Fedt og Muskeltrævler. I denne Skaal, der som en mørkfarvet Plet viser sig paa Silkeor- mens og senere påa Puppens Hud, bliver Larven siddende, til den er fuldvoxen, og bryder saa ud gennem Puppen. Sasaki's Meddelelser viser saa mange ejendommelige Forhold i denne Snyltefluearts Udviklingshistorie, at en for- nyet Undersøgelse er ønskelig. En Prøvelse af enkelte af hans Resultater er foretaget af Fr. Meinert?!) paa Mate- riale fra Japan. Han godkender Sasaki's Resultater for saa vidt angaar Æggets Udklækning i Værtens Tarmkanal og vagabonderende Liv; dog mener han — med hvilken Be- grundelse ses ikke — at Snylternes Indtrængen i Gang- lierne ikke er noget normalt Led i deres Udvikling. Han retter dernæst Sasaki's Meddelelser om Snyltelarvens For- hold til Skaalen og dennes Bygning. Efter Meinert's Un- dersøgelser skal Snyltelarvens Ophold i Skaalen nemlig kun være midlertidigt, idet han har set saavel yngre som ældre Larver liggende frit i Fedtlegemet, uden Forbindelse med Skaalen, og selve denne er ikke bygget som Sasaki meddeler, men er en Udvidelse af Tracheen, hvis mørke Farve tænkes frembragt ved Snylterens Exkrementer. Fra samme Forfatters Haand foreligger et andet Arbejde om Snyltefluer ?), hvori han behandler en uklækket Art >), hvis Larver han fandt 1 Lina populi-Larver. Snylterne be- skrives som liggende i en Sek, som udgik fra Zina-Larvens Hud. Sækken betragtes som en Indposning af Værtlarvens Overhud og sammenstilles med de af Cholodkowsky iagt- ')Fr. Meinert: Ugimyia-Larven og dens Leje i Silkeormen. (Entom: Meddelelser, 2 Bd., 1890, p. 162) og How does the Ugimyia Larva imbed itself in the Silkworm (Ann. and Magaz. of Nat. Hist. 1890, p. 103). Her findes den tidligere Literatur om Crossocosmien samlet. *) Fr. Meinert: Lidt om Tachina-Larvers Snyltere i andre Insekt- larver (Entom. Tidsskrift, Stockholm, 6 Bd. 1887, p. 191). 3) Jeg har undersøgt disse Larver, der opbevares paa Zoologisk Mu- seums tredie Afdeling og fundet, at de tilherer Arten Steiniella callida Meig. 25 tagne Udposninger af Tracheerne hos Carabus-Imagines, der var inficerede med »Tachina pactau. I 1893 beskrev I. E. V. Boas!) Larven til Dexia rustica, som han fandt i Antal 1—3 liggende frit i Fedtlegemet af 2- eller 3-aarige Oldenborrelarver. Forfatteren har selv be- mærket, at de ikke fandtes omsluttet af nogen Sek, og at der ikke saas nogen Forbindelse imellem Snyltelarverne og Værten. Det kan tænkes, at en saadan Forbindelse tidligere har været til Stede, men jeg har dog iagttaget nogle Snyl- tefluelarver hos Sphingidelarver, der fandtes ganske frit i Værten som Snyltehvepselarver, saa Forfatterens Opfattelse er vistnok rigtig. Samme Åar gav Wachtl og Kornaut?) et Par Meddelelser om Nonnens Snyltefluer. De havde bemærket, at der undertiden fremkom Sommerfugle af Larver med Tachinæg og opstillede, for at forklare dette, to Hypotheser. Enten kan Æggene stryges af ved Værtens Hudskifter, for- inden Larverne har boret sig ind, eller ogsaa er Æggene af- satte paa et saadant Sted, f. Ex. Hovedet, at den stærke Kitinisering gør det umuligt for Larven at trænge ind. Heim”) anfører som en Mulighed, at Svampesporer kan trænge ind i Insektlarver gennem Huller, frembragte i disses Hud ved Snyltefluernes Læggebraad. Da Giard?) herimod indvendte, at Snyltefluerne ikke var forsynede med Læggebraad, anførte Heim?) som Exempel paa en Snylte- 1) J. E. V. Boas: Om en Fluelarve, der snylter i Oldenborrelarver. (Entom. Medd., 4 Bd., 1894, p. 130). Bergsøe angiver (Re- sultaterne af Oldenborreindsamlingen i Aarene 1887 og 1891, p. 19) urigtigt. at Brauer har beskrevet Snyltefluer hos den almin- delige Oldenborre. 2) F. A. Wachtl und Kornaut: Beiträge z. Kenntniss d. Morpho- logie, Biologie und Pathologie der Nonne (Psilura monacha L.) (Mittl. a. d. forst. Versuchswesens Österreichs, H. 16. Wien 1895). 3) Heim: Sur un curieux champignon entomophyte, Isaria tenuis n. sp. (Bull d. 1. Soc. Entom. de France, 1893, p. XLVIII). 4) A. Giard: ibid. p. LXXXV. >) Heim: Réponse a M.A.Giard a propos de la tariere d'une dip- tere femelle et du champignon entomophyte Isaria tenuis (Ann d. l. Soc. Entom. de France, Vol. LXIII, 1894, p. 32). 26 flueart med Braad den før omtalte Phorocera (Compsilura) concinnata Meig. Giard!) oplyste nu, at det, som Heim (og før ham Bouché) antog for Læggebraad, var en Slags Tang, hvormed Fluen griber fat i og fastholder Værtens Hud under Æglægningen, og at Compsilura aflægger sine Æg udvendig paa Værtens Hud. Marchand?) giver i en Afhandling, der som Hoved- emne beskæftiger sig med Anatomien af Echinomyia fera's Genitalorganer, et Par biologiske Meddelelser. Hans lagt- tagelser er anstillede paa Fluer, der var indesperrede 1 Klekkebur sammen med Larver af Pieris brassicae L., og det fremgaar af dem, at Larverne — Fluen er vivipar — af- sættes i Sommerfuglelarvernes Spirakler, og at de nyfødte Snyltelarver trænger ind i Værten gennem Tracheen. Eehi- nomyia-Larvernes Udvikling fulgtes ikke, saa der oplyses intet om Snylternes Leje i Værten, men Fluen klekkedes senere af de inficerede Larver. Marchand’s lagttagelse er meget betydningsfuld, da der herigennem fores Bevis for, at Snyltelarverne virkelig kan trænge ind gennem Spiraklerne, hvilket har været for- udsat og formodet af flere Forfattere. Af hans korte Be- skrivelse af den nyfødte Larve fremgaar, at denne synes at have to Mundkroge. Pantel®) beskriver Udviklingen af Meigenia floralis Meig. Fluen lægger sine Æg paa saavel fuldvoxne som yngre Larver af Crioceris asparagi; Snyltelarven trænger ind gennem Vertens Hud og vandrer omkring i dens Legeme. Efter det første Hudskifte borer den med sin Bagende Hul i Vertens Hud, hvorved der opstaar »une cupule chitinisée«, der omslutter den bageste Del af Snylteren, medens den øvrige Del af dens Legeme omgives af Fedtlegemet: »Le lobe adipeux foulé et dégéneré 1) A. Giard: Sur la prétendue découverte d'une tariere chez la femel- le de la Phorocera coneinnata Mg. (Bull. d. 1. Soc. Entom. de France 1894, p. LILI). >) Marchand: Observations sur l’Echinomyia fera |. c. 3, J. Pantel: Sur la biologie du Meigenia floralis Mg. (Communi- cation préliminaire) (Bull. d. I. Soc. Entom. de France, 1904, p. 56). 27 constitue autour de celui-ci, un fourreau irré- gulier et incomplet.« Efter andet Hudskifte arbejder Snylteren sig lidt efter lidt ud af dette Hylster, legger sig paa langs i Værten og fortzrer nu alle Vertens indre Or- ganer; tilsidst bryder den Hul for og bag paa Vertlarven og forpupper sig i denne. Forfatteren fandt indtil 23 Æg paa en enkelt Vert- larve, hvoraf dog kun een Fluelarve kom til fuld Udvik- ling. Han konstaterede, at alle Snyltelarverne borede sig ind, men at de alle med Undtagelse af een døde i første Stadium, og disse døde Larver bar alle Mærker af »un vi- goureux coup de croc«. Han mener, at de vagabonde- rende Larver kæmper indbyrdes, indtil der kun er en enkelt tilbage, der sætter sig fast og udvikler sig videre. Under de store Nonneangreb i Södermannland og Oster- götland i Aaret 1900 havde Simon Bengtsson!) Lej- lighed til at anstille Iagttagelser over Sygdomme og Snyl- tere hos Nonnelarver. Efter hans Meddelelser har ved denne Lejlighed Snyltefluerne næsten ingen Rolle spillet, derimod fandtes et ret betydeligt Antal saprophage Fluelarver, der udvikledes i syge eller døde Nonnelarver /Sarcophaga, Cyr- toneura, Phora). Forfatteren gendriver omstændeligt Rat - zeburg's Snyltertheori. Han angiver, at der aldrig fandtes mere end et Flueæg paa hver Værtlarve og antager, at Snyl- telarverne borer sig ind 1 deres Værter umiddelbart efter, at Ægget er lagt. Spørgsmaalet om Snylternes Ern&ringsmaade afgøres ikke sikkert, men Forfatteren mener, at de ligefrem æder Nonnelarvernes indre Organer, hvilken Anskuelse bl. a. støttes paa Snyltelarvernes stærke Mundkroge. Snylterne borer sig ud saavel af Verternes Larver som af disses Pupper. K. Toyama?) beskriver sidste Larvestadium af en est- asiatisk Parasit hos Silkeormen, som benævnes Tachina ru- 1S. Bengtsson: Biologiska Undersökningar öfver Nunnan (Ly- mantria monacha Linn.), dess Parasiter och Sjukdomar (Uppsatser i Praktisk Entomologi. H. 12. Stockholm 1902, p. 65). >) K. Toyama: On the parasitic Fly of the domesticated Silk-Worms of Siam (Bulletin of the College of Agriculture, Tokyo Imperial University, Vol. VII, 1906, p. 247). 28 stica L. I Beskrivelsen omtales »a round hole or spi- racle« paa Bagranden af dte Led, omgivet.af Torne. At det paageldende Organ ikke er et Spirakel, er sikkert. Den sandsynligste Forklaring er vel den, at de paageldende Ste- der repræsenterer Anlægget til Tendepuppens ydre Mærker af de indre Puppespirakler (Stigmenhörner — de Mei jere). Denne Forklaring bestyrkes ved, at de efter Forf.’s Beskri- velse genfindes paa Tendepuppen. Snyltefluens Æg afsættes paa Silkeormens Hud, og Larven borer sig ind gennem denne. Fra Indboringshullet udgaar en Sek, der er dannet dels af Veertlarvens Hypoderm og dels af Kitin, op til hvilken der legger sig talrige Van- dreceller. Naar Snylteren er næsten fuldvoxen, forlader den Sækken og borer et Hul i Værten; denne udsuges derefter fuldstændigt og forlades af den voxne Fluelarve. Roubaud!) giver Meddelelser om den histologiske Struktur af Forbindelsen imellem Verten og Snylteren. Han iagttog Larven af en Stankelbenart, 7ipula maxima Poda (gigantea Schrek.), der lever i Smaabekke og indtager Luft ved at hæve det bageste Par Spirakler op til Vandets Overflade. Om Vinteren findes undertiden en gennemskin- nende Cyste fæstet til Tracheesystemet; denne indeholder en lille Larve af Siphona (Bucentesj cristata F.; hos ældre Snyltefluelarver sprænges Cysten fortil og omslutter nu kun Bagenden. Naar Snylteren er fuldvoxen, hvilket falder sam- men med det Tidspunkt, 7ipula-Larven gaar op paa Land for at forpuppe sig, borer Bucentes-Larven sig ud og for- pupper sig i Jorden. Forfatteren formoder, at Snylterne trænger ind i Værten gennem dennes Bagspirakler. Cysten bestaar ved Roden af et tykt og mørkt Kitinlag, der udad- til bliver lysere og ender som et ufarvet Lag Kitin; nær- mest ved Tracheen findes omkring Cysten et flerlaget Parti Hypodermceller, medens der udadtil paa denne kun findes spredte Rester af saadanne. 1) E. Roubaud: Biologie larvaire et métamorphoses de Siphona cristata Fabr.; adaption d'une Tachinide a un höte aquatique dip- tere; un nouvelle cas d’ectoparasitisme interne. (C. R. Acad. Sciences, 142 Bd., 1906, p. 1438). : 29 G. Martelli!) giver et Par Meddelelser om Parase- tigena segregata Rond., hvis Æglægning paa Larver af Preris brassice efter hans Iagttagelser fandt Sted i Morgentimerne. Antallet af de paa hver Værtlarve aflagte Æg varierede fra 3—37. Efter tre Dages Forløb borer Snyltelarven sig ind, hvorved der fremkommer en mørk Plet paa Vertlarvens Hud, og fortærer nu først Fedtlegemet og derefter alle andre Organer. Snylterne borer sig ud af Værterne, baade medens disse endnu er Larver, og efter at de har forpuppet sig. Iagttagelser. Ptychomyia selecta Meig. Verten: Hyponomeuta euonymella Scop. er en meget almindelig Microlepidopter, hvis Flyvetid falder i Slutningen af Juli og Begyndelsen af August. Æggene lægges paa Aarsskuddene af Kwonymus europeus i smaa Klumper, dækkede af et pergamentagtigt Overtræk. Larverne forlader rimeligvis Æggene allerede samme Efteraar, men overvintrer under Dækket. Neste Foraar træffes de unge Larver paa Bladene og spinder, efterhaanden som de voxer, et større og større Spind, der omhyller et større eller mindre Antal Larver. Naar disse er fuldvoxne, danner de indenfor Spindet og ophængt i dette faste, hvide og ten- formede Kokoner, og efter en kort Puppetid flyver Sommer- fuglen ud. Jeg har kun truffet Snyltefluen hos Hyponomeuta, men der findes Angivelser, ifolge hvilken den snylter hos et stort Antal forskellige Sommerfugle- og Bladhvepsearter. Her fra Landet er den omtalt hos Zetterstedt, der meddeler, at Steger har klekket den af Hyponomeuta. 1)G. Martelli: Contribuzione alla biologia della Pieris brassice L. e di alcuni suoi parassiti ed iperparassiti (Bolletino del laboratorio di zoologia generale e agraria della R. scuola superiore d’Agricol- tura di Portici, I, 1907, p. 170). 30 Udviklingen: Æggene (Fig. 47) er hvide, ca. 1 mm. lange og 3/4 mm. brede; de er ovale, temmelig flade paa Undersiden og hvælvede paa Oversiden. Skallen er glat uden Spor af Skulptur. Larverne i første Stadium (Fig. 11, 12, 46): Længde 1,25—1,5 mm. Tornvebningen findes paa Seg- mentrandene, men breder sig paa Bugsiden af de midterste Led udover den sterste Del af Leddene, desuden findes paa Analleddet et kraftigt Tornbelte. Tornene, der er stillede i temmelig regelmæssige Rækker, er størst paa Undersiden af de forreste Led og aftager i Størrelse bagud og opefter langs Siderne, påa de sidste Led er de atter lidt større. De er langstrakte og bestaar af en langagtig, svagt kom- primeret Basis, der i den ene Ende er ret skarpt afrundet og i den anden Ende løber ud i en kort og skarp Spids. De mindre Torne gaar jævnt over i uregelmæssige Kitingryn, der findes imellem Tornene. Analleddet er desuden tæt be- sat med saadanne Kitingryn. Foruden denne Tornvæbning findes langs Larvens Sider et Antal meget store Torne, der enten staar isolerede eller er samlede i smaa Grupper; alle disse Torne vender bagud og deres Stilling er underkastet betydelig Variation: de er saaledes ikke symetriske paa Lar- vens to Sider. Svælgskelettet er langstrakt og ender med en slank Tand, der kun er krummet i Spidsen; bag Tanden udvider Svælgpladerne sig foroven som en stump Tand. De øvre Svælgplader er lange og lige, paa Undersiden foran Midten svagt udbuede, de tiltager bagud i Bredde; de nedre er meget korte, tandformede og spidse. Sanseorganets !) nedre Papil bærer to større og flere 1) Da jeg hverken kan samstemme med Lowne (The Blow Fly, I, 1890—92, p. 38) i hans Opfattelse af Iste Leds Flige som Maxil- ler eller med Wandolleck (Die Fühler d. cycloraphen Dipteren- larven, Zool. Anzeiger, 1898, p. 283) i hans Anskuelse, at de er homologe med andre Insektlarvers Følere, vil jeg foreløbig betegne dem alene som Sanseorganer. Hver Flig bærer to Papiller, en nedre, der er affladet paa Spidsen og med enkelte store og flere 31 mindre Tappe, den evres lysbrydende Top er noget bre- dere end Roden og stumpt kegleformet. Bagspiraklernes Filtkamre er svagt krummede og Knopperne ikke bredere end Filtkamrene. Andet Stadium (Fig. 13, 14, 15): Længde 2—3 mm. Tornbelterne er stærkest udviklede paa de forreste Led, hvor Tornene er stillede i regelmessige Rekker, bagtil bliver en Oplesning af de lige Rekker i en Del mindre, buede, tildels sammenflydende Rekker, der breder sig over den største Del af Leddene, mere og mere udpræget. Analleddet berer et Bælte Torne, der ikke naar helt ind til Spiraklerne. Svelgskelettet er forholdsvis kortere og plumpere end i det foregaaende Stadium; Mundkrogenes Rod er plump, paa Undersiden udtrukken i en kraftig Knude, fra Roden bliver Krogene brat indsnævrede og temmelig stærkt krummede. De øvre Svælgplader er længere end de nedre, svagt krum- mede og bagtil jævnt afrundede; de nedre er noget større og navnlig bredere end i første Stadium; Spidsen er noget indskaaret. Forspiraklernes Filtkammer er langstrakt, ved Roden bredere end Tracheen, men bliver smallere udadtil, hvor det deler sig i to Knopper. Bagspiraklernes Knopper er langstrakte, berører hin- anden med den ene Ende og divergerer ret betydeligt med den anden. Tredie Stadium (Fig. 16, 17, 18, 49, 62): Længde 5—7 mm. Tornbelterne er forholdsvis svagere udviklede end i de foregaaende Stadier. Tornene er flade, regelmæssigt tilspidsede. Det er ejendommeligt, at Tornenes Udhærdning fore- mindre Sansetappe (Wandolleck beskriver Papillens Rand som takket, idet han ikke har bemærket, at Tappene sidder inde paa Papillen) og en øvre, der er noget større end den nedre og ender med et klart, lysbrydende Legeme. Disse Sanseorganer forandrer ikke Form under Larvens Udvikling og frembyder vistnok gode systematiske Karakterer. 32 gaar adskillig langsommere end Legemets øvrige stærkt ki- tiniserede Dele, f. Ex. Bagspiraklernes Ramme; paa det Tids- punkt, hvor disse har faaet deres mørke Farve, og Hud- skelettet iøvrigt er ganske udhærdet, er Tornene endnu ganske bløde og helt farveløse. Dette Forhold træffes ogsaa hos andre Muscidelarver; saaledes omtaler Brauer!) og de Meijere?) tilsvarende langsom Udvikling af Tornene hos Hypoderma Diana Br. og Sicus ferrugineus L. Mundkrogenes Rod er for- og bagtil udtrukken i lange, bagudrettede Spidser, af hvilke de bageste er meget smal- lere og spidsere end de forreste; de er plumpere og svagere krummede end i andet Stadium; de forreste Svælgplader er korte, og Tværstaven findes umiddelbart ved Forranden. Den bageste Del af Svælgskelettet er svagt kitiniseret, de indre Dele noget stærkere end de ydre; de nedre Svælgpla- der er kortere og betydeligt smallere end de øvre, i Spidsen indskaarne. Forspiraklernes Filtkammer er for og bagtil skarpt ind- skaaret og bærer fire krumme Grene, der hver ender med en Knop, som er noget bredere end Grenen. Bagspiraklerne findes paa Analleddets noget affladede Bagende, omgivne af Torne, der staar i korte krumme Smaa- rækker; paa den Del af Leddet, der vender nedad, naar Tor- nene tættere ind til Spiraklerne end påa den modsatte Side. Spiraklernes Ramme er dyb sort og temmelig bred; fra Randen udgaar tre Kitinbroer ind over Spiraklet; Broerne naar ikke over til Rammens modstaaende Side, men stopper op 1 Nerheden af Tracheeaabningen. Spiraklet deles derved i fire Partier, hvoraf de tre bærer Aandefelter, nemlig det inderste (nærmest ved det modstaaende Spirakel) og de to yderste. Bagspiraklernes Bygning er hos denne Art underkastet en ikke ringe Variation; hos en Larve fandtes et lille fjerde Aandefelt i det hos normale Larver tomme Afsnit af Spi- 1) Fy. Brauer: Monographie der Oestriden. Wien, 1864, p. 116. *) J. C. H. de Meijere: Beitr. z. Kenntniss d. Biologie ete. d. Co- nopiden. 1. c., p. 178. raklet (Fig. 18), og hos en anden fandtes der kun to Broer. Spiraklet deltes derved i 3 Afsnit, hvoraf kun de to yderste mindre bar Aandefelter, medens det større midterste var tomt (Fig. 49). Til begge disse Spirakler svarede modstaa- ende af ganske normal Bygning. Broerne er nærmest ved Spiraklets Ramme sorte og bliver udadtil lyst brunlige. Aandefelterne er langstrakte og svagt krummede, de yderste er i Reglen de længste. Gataabningen findes foran den sidste Leddeling og be- staar af en tværliggende, i begge Ender tilspidset Aabning, der begrænses af et Par smalle Volde. Tøndepupperne er 4—5 mm. lange og 21/2—31/2 mm. brede; Formen er meget regelmæssig, aflang oval. Segment- grænserne er ikke indskaarne, men ret tydelige paa Grund af Larvehudens Tornvæbning. Puppens ydre Spirakler er sær- deles smaa og opdages kun ved en omhyggelig Undersøgelse; _ de findes som to smaa Knopper bagtil paa første Bagkropsring. Farven er hos større Exemplarer sort, hos mindre lysere brunlig. Forholdet til Værten: Snyltefluen afsætter først sine Æg paa Hyponomeuta- Larverne, efter at disse har skiftet Hud for sidste Gang og umiddelbart før Indspindingen; Værtlarverne naar derfor altid at faa spundet Kokonen færdig, forinden de dræbes, men de naar ikke at forpuppe sig. Skønt der kun kan ud- vikles een Flue i hver Larve, findes der undertiden afsat et større Antal Æg paa Larverne. Æggene afsættes hvorsom- helst paa Værten, uden nogensomhelst Regel. Et Par Ex- empler vil vise dette: 1. Larve: 1 Æg paa Siden af lste Thoraxled, 1 ved Roden af det sidste Par Sugefødder og 1 paa Bugsiden af 2det Thoraxled. 2. Larve: 1 Æg paa en af de sidste Sugefødder, 3 paa 2det Thoraxled. : 3. Larve: 1 Æg paa Hovedet, 3 spredt paa 2det Thoraxled. > 2} 34 4. Larve: 1 Æg paa Bagenden af Analleddets Rygside, 2 paa Bugsiden ved Iste Bagkropsled. 5. Larve: 1 Æg imellem 3die og 4de Bagkropsled. 6. Larve: 2 Æg paa 2det Thoraxled, et paa Under- og et paa Oversiden. 7. Larve: 1 Æg paa Hovedet. 8. Larve: 1 Æg paa en Sugefod. 9. Larve: 2 Æg paa 3die Thoraxled. 0. Larve: 1 Æg foran første Par Ben. 1. Larve: 5 Æg spredt langs Kygsiden af Bagkrops- leddene. 12. Larve: 1 Æg paa 3die Thoraxled, umiddelbart ved Roden af et af Benene. Pladsen synes valgt uden nogen som helst Regel, og Æggene findes baade paa Legemets blødhudede Steder, som Ledrandene, og påa de stærkest kitiniserede Dele, som Ho- vedet. Det er sandsynligt, at denne Uregelmessighed i Æggenes Plads er begrundet i Værtlarvens Ophold inde i et Spind, som Snyltefluerne næppe trænger ind i, saaledes at de maa afsætte Æggene paa de Steder af Værtlarvernes Legemer, der tilfældigvis er udækkede af Spindene. Naar Snyltelarvernes Embryonaludvikling er endt, skelnes gennem Æggeskallen tydeligt Larven i noget sammentrukken | Tilstand. Den gennemskærer nu med Svælgskelettets Tand Æggeskallens ene Pol og begynder at presse sig ud af Ægget. Aabningen er en lodret Spalte, og Æggets gennem- skaarne Ende faar derved en vis Lighed med en halv- aabnet Muslingeskal. Naar Ægget er afsat paa et Sted, der ikke frembyder Vanskeligheder med Hensyn til Indboringen, begynder Larven at gennemgnave Huden inde under Æggeskallens gennem- skaarne Pol og udvider efterhaanden Hullet i Huden fremad og til Siderne saaledes, at dets Form bliver uregelmæssig pæreformet med den spidse Ende strakt ind under Ægge- skallen (Fig. 47). Naar derimod Ægget findes paa et Sted, som er uigennemtrængeligt for Larven, f. Ex. Pladerne paa Thoraxleddenes Underside, begynder den ikke at bore Hullet 35 under Ægget, men strækker sig ud af dette, til den naar et bledere Sted; dog har jeg altid fundet saadanne Indborings- huller 1 Æggenes umiddelbare Nerhed og aldrig i en Afstand, der overstiger Larvernes Lengde. Lengere Vandringer er Snyltelarverne ikke i Stand til at foretage, og Larver, der kryber ud af Æg, der findes paa Hovedet eller Benene, kommer aldrig til at bore sig ind, men dor udenpaa Vertlarven. To Gange har jeg saaledes fundet tomme, aabnede Aiggeskaller midt paa Hyponomeuta- Larvers Hoveder, og en Undersøgelse af disses Hud viste, at de af Æggene udkrøbne Larver ikke havde boret sig ind. Wachtl og Kornaut har saaledes ganske Ret i deres Formodning om, at Dedeligheden blandt Snylterne i nogen Grad skyldes, at enkelte af Æggene lægges paa Steder, hvor Larverne ikke kan bore sig ind. Pantel!) omtaler ogsaa et Tilfelde, hvor Snyltefluen Thrixion Halidayanum Rond. afsatte sine Æg paa et Sted, hvor Larven ikke kunde bore sig ind, nemlig paa Benene af Leptynia hispanica Bol., og i et Tilfælde fandt han en yngre Larve, der havde boret sig ind her, men ikke var naaet længere end op i Laaret paa Leptynien, hvor den fandtes død. I Oversiden af den siamesiske Silkeorms Snylter 7achina rustica's Aiggeskaller har Toyama fundet et Hul, der fandtes over Larvens Indboringshul i Vertlarvens Hud, og tyder dette som en »breathing pore«. Denne Art gennem- borer ikke Aiggeskallen i Spidsen, som P. selecta Meig. gor det, saaledes at dens Indboringshul kommer til delvis at ligge aabent, men borer sig ind 1 Silkeormen gennem Æggets Underside, og som Folge heraf er det muligt, at Toyama har Ret i sin Tydning af det øverste Hul i Ægge- skallen som et Lufthul. Dog taler herimod, at Pantel har iagttaget, at Larven til Meigenia floralis ogsaa borer sig ind 7) J. Pantel: Le Thrixion Halidayanum Rond. Essai monographique sur les Caracteres exterieurs, la Biologie et Anatomie d'une Larve parasite du Groupe des Tachinaires. ‘La Cellule, T. XV., 1898, p. 50). 36 i sin Vært gennem Æggeskallens Bund, uden at der af hans Omtale fremgaar noget om, at Larven ogsaa gennemborer Æggets Overside. Ptychomyia- Larvens Indboringshuls Rande er nogenlunde jævne og stærkt brunligt farvede. Hvorlænge Indboringen varer, har jeg ikke kunnet konstatere, men en enkelt Jagt- tagelse har vist, at den i alt Fald i dette Tilfælde ikke varede over tre Timer, og sandsynligvis er gaaet adskillig hurtigere for sig. Fra Indboringshullets Rande udgaar en mørk Skygge, der breder sig kegleformet indad i Værtens Legeme. Løsnes et Stykke Hud omkring Æggeskallen og Indbo- ringshullet, ses det, at den mørkere Skygge hidrører fra et brunligt, tragtformet Legeme, der strækker sig ind i Vært- larven. Den lille Snyltelarve findes i Forlængelsen af Tragten ganske omhyllet af Muskler, Tracheer og Fedt fra Værten. Disse Væv danner en Kappe omkring Larven og synes dels at danne en kontinuerlig Fortsættelse af Kitin- tragten og dels at omslutte Snylteren som en Sek. Det er disse Væv, der har givet Anledning til den Anskuelse, at Snylterne laa omsluttede af en Sæk. For at skaffe Klarhed over Tragtens og Sækkens kemi- ske Sammensætning lægges hele Hudstykket med vedhæn- gende Larve i en fortyndet Kaliopløsning; ved denne Be- handling falder Partiet i to Dele. Sækken forsvinder helt, medens Tragten forbliver i Forbindelse med Hudstykkets Kitinbeklædning og viser sig som en tydelig Indkrængning af denne. Larven falder ud af Tragten, til hvilken den altsaa kun har været fastholdt ved de omhyllende Væv. Det anatomiske Forhold imellem Værten og Snylteren har jeg undersøgt påa en stor Række Tvær- og Længde- snit af Hyponomeuta-Larver, der indeholdt yngre og ældre Ptychomyia- Larver. Fig. 1 viser et Tversnit af Værtlarven, hvori en Flue- larve fornylig har boret sig ind. Snittet har paa Grund af Snylterens Stilling ramt denne som et Længdesnit. Udenfor Værtens Hud findes Æggeskallen (æ) med Udboringshullet 37 (uh) i den ene Pol, under dette ses Indboringshullet i Vert- larven (ih); dette begrænses til begge Sider af et stærkt brunligt farvet Lag (k), der tydeligt viser sig som en Ind- krængning af Værtlarvens ydre Kitinbeklædning, med hvilken den danner en ubrudt Linie. Denne Kitinindkrængning danner Tragten. Randene er noget uregelmæssige, og saavel Længden som Tykkelsen af Kitinindkrængningen er under- kastet en ikke ringe Variation. Paa Ydersiden findes undertiden Lag af lysere farvet Kitin (k;). Kitinen fortsættes i et Lag, der omgiver Snylteren som en Sæk (s); dette Lag er inderst ved Kitinen temmelig mørkt og uden Struktur, længere fremme bliver det lysere, der skelnes en utydelig Lagdannelse i det, og samtidig begynder der at optræde Hulrum; disse bliver talrigere og større, jo nærmere vi kommer Sækkens Bund. Her gaar Sækken uden Grænse over i Fedtlegemet (f). Fig. 5 viser denne Overgang fremstillet under stærkere Forstørrelse. Figuren viser Bunden af Sækken, foroven findes Spidserne af Kitinindkrængningerne (k), og forneden findes Fedtlegemet (f); dette sidste er nederst ganske sundt, men nærmere Sækkens Inderside bliver Cellerne uregelmæs- sige, kærneløse og klare, og helt inde sammenpressede og sønderrevne, saaledes at der af Fedtcellerne dannes et ganske uregelmæssigt, svampet Væv, der omgiver Snylteren og presses op omkring Kitinindkrængningens Spidser. Hvad vi her har set giver Oplysning dels om Snylte- rens Ernæringsmaade, dels om Sækkens Dannelse. Hyponomeuta-Larvens Fedtlegeme bestaar af et stort Antal flade og bladagtige, delvis sammenhængende Klumper af Fedtceller. Den nyfødte Plychomyia-Larve har fra Huden boret sig ind i en saadan Klump Fedtceller og optaget sin Næring af disses Indhold. Det er sandsynligt, at Snylteren ligefrem angriber Fedtcellerne med Svælgskelettets Tand og Mundkrogene; et Par Snit, der har ramt i et heldigt Plan, synes at vise dette. Derefter opsuger den Fedtet i Cellerne. Protoplasmaet fortæres derimod ikke, men sam- 38 tidig med, at Snylteren voxer og stadig strækker sig fremad for at naa nye Dele af Fedtlegemet, presser den de udtømte Celler sammen omkring sig og tilbage omkring Kitintragten. Derved opstaar saa Sækken. Under sin Væxt angriber Snylteren stadig nye Dele af Fedtlegemet, og Sækken holder Skridt med dens Længde og tiltager i Tykkelse, idet stadig nye udtømte Fedtcellepartier klumpes sammen omkring den. Vender vi nu tilbage til det først omtalte Snit (Fig. 1), ser vi paa Kitinindkrængningens Yderside en tæt Celle- belægning, der indeslutter Muskler og Tracheer. Gennem- ses en Række Snit, viser dette Cellelag sig meget variabelt, snart tykt og snart tyndt, snart kompakt og snart af løsere Konsistens. Celleophobningen svarer ganske til de Celle- klumper, Pantel har fundet i Leptynia hispanica Bol. omkring det Hul, som Zhröxion-Larven frembringer i dennes Hud. Som allerede nævnte Forfatter har bemaerket,!) er det vanskeligt at komme til et bestemt Resultat angaaende dette Cellelags Natur og Oprindelse. Der er to Muligheder: enten kan Cellelaget vere en tæt Sammenhobning af Leu- cocyter omkring det Saar, som Snylterens Indboring og senere Fremtrengen i Verten frembringer i denne, eller det kan vere frembragt ved Hypertrophi af Overhudens Epithelceller, der har krenget sig ind i Vertens Legeme sammen med Kitinen. Pantel kommer til det Resultat, at hos Leptynia representerer Cellelaget en pathologisk Ophobning af Over- hudsceller, fremkaldt ved Snylterens Indvirkning. Spergsmaalet er næppe helt let at løse, og det var først ved Undersøgelse af Værter, der behandledes paa et Tidspunkt, der laa kort efter Snylterens Indtrengen, at det lykkedes mig at komme til et Resultat. Det er nu sikkert, at Hypodermcellerne krænger sig indad omkring Kitintragten. Fig. 2 viser den ene Side af en ganske ung. Ptychomyia-Larves Indboringshul; her er Forholdene 1) J. Pantel: Le Thrixion Halidayanum, 1. c.. p. 71. 39 ganske forstaaelige. Hypodermcellerne bøjer sig indad paa Indersiden af Kitinindkrengningen, og deres Form og Udseende er nærmest ved Ombøjningen ikke modificerede i nogen væsentligere Grad. Længere indad skifter Celle- laget Udseende, idet der nu optræder flere Lag af Celler, og disse bliver mindre og mere uregelmæssige. Spørgsmaalet er, om disse Celler er stærkere omdannede Epithelceller eller Leucocyter. For sikkert at afgøre dette, er det nødvendigt at opsøge saadanne Partier, hvor der findes utvivlsomme Sammen- hobninger af Leucocyter og sammenligne disse med det Cellelag, der danner Fortsættelsen af Hypodermcellerne, idet der, saafremt en Overensstemmelse mellem de sammenlignede Cellepartier ikke kan påavises, er en overvejende Sandsyn- lighed for, at Cellepartiet bestaar af stærkt pathologisk omdannede Hypodermceller. Omkring Ydersiden af Snylte- rens Sæk træffes talrige Leucocyter, saavel af den alminde- lige runde Form, som saadanne, hvis Form er mere eller mindre langstrakt og tenformet. Disse Leucocyter lægger sig op til Sækkens Overflade og danner her en mere eller mindre udpræget Cellebelægning, hvis Form stemmer over- ens med de Celleophobninger, der ved Kitinindkrængningens Kod danner Fortsættelsen af Hypodermcellerne (Fig. 4). Jeg er derfor ved Sammenligning med saadanne Cellepartier kommet til det Resultat, at Hypodermcellerne vel krænger sig indad omkring Snylterens Indboringshul, men at de afløses af Leucocyter. Det er nu imidlertid ogsaa utvivlsomt, at saa langt Kitinindkrængningen strækker sig, maa der have været Hypodermceller, saaledes at disse delvis: fortrænges af Van- drecellerne. Dette fremgaar ogsaa af en Undersøgelse af Cellebelegningen ved Roden af noget ældre Snylteres Sek, f. Ex. Fig. 1. Den betydelige Tykkelse, Cellelaget her viser, skyldes Leucocyter, der i stadig voxende Mengde klumper sig sammen omkring Indkrengningen. De trænger ind mellem Hypodermcellerne og indtager disses Plads. Celle- laget er meget kompakt inderst ved Kitinen, hvorimod det. 40 udadtil bliver løsere og ligesom flosset i Randen, fra hvilken det undertiden kan iagttages, at større eller mindre Celle- klumper løsrives og føres bort af Blodvædsken. Det skyldes sandsynligvis ogsaa Leucocyternes Virksomhed — muligvis i Forbindelse med Tryk fra det sammenpressede Fedtlegeme — at der ikke findes Hypodermceller ved Kitinindkræng- ningens Spidser (Fig. 5 k). Cellebelægningen er ikke indskrænket til Kitinind- krængningens Rod, men der findes — som tidligere anført — paa forskellige Steder af Sækken enkelte Leucocyter og Sammenhobninger, der kan bestaa af et større eller mindre Antal. Paa Fig. 1 findes der paa Sækkens højre Side et langstrakt Lag, og i Spidsen ses en isoleret Klump. Samtidig med Snylterens Væxt samler der sig omkring Sækken et stort Antal Leucocyter, der undertiden trænger ind i Sækkens mere periphere Partier. Disse Ophobninger af Vandreceller smelter hyppigt sammen, saaledes at der dannes et sammenhængende Cellelag omkring Sækken (Fig. 3). Paa Tværsnit, navnlig saadanne, der lægges noget tilbage paa Snylterens Legeme, findes Sækken omgivet af en meget tydelig Cellerand (Fig. 6), hvori Vandrecellerne danner et sammenhængende Lag, der kan være tykkere eller tyndere og mere eller mindre tæt. Disse Undersøgelser over den histologiske Sammensæt- ning af Snylterens "Omgivelser inde i Værten viser altsaa følgende: i Snylteren ligger ikke frit i Vertens Legeme, men dens Bagende omsluttes af en tragtformet Indkrængning af Værtens Kitincuticula. Paa Ydersiden af Indkrængningens Rod findes en Belægning af Celler, udgaaede fra Hypodermen, til hvilken der slutter sig Leucocyter. Kitin- indkrængningen fortsættes i et sækformet Lag, der omslutterLarven,og som dannes af udtømte og sammenpressede Fedtceller, der gaar jævnt overidet ubeskadigede Fedtlegeme. Hypoderm- cellerne afløses af en Belægning af Leucocyter. 41 Som det allerede er anført i Literaturoversigten, har disse Snylterens Omgivelser været iagttagne af enkelte For- fattere. Der er derfor nu Grund til at underkaste disse Meddelelser en Kritik og udrede Grundene til de afvi- gende Tydninger, Snylterens Omgivelser har været Gen- stand for. Barthélemy har kun set Dele deraf, idet den af ham omtalte Forbindelse imellem Dei/ephila-Larven og Snylteren aabenbart er den her beskrevne Kitinindkrængning; Fort- sættelsen i Fedtlegemet har han imidlertid ikke bemærket, og det er muligt, at den slet ikke er til Stede hos den af ham undersøgte Art. Brauer har iagttaget hele Sækken, men giver ingen Forklaring af dens Oprindelse. Han betegner den ligefrem som en Hud: »Die Larve ist ganz von einer Haut einschlossen, wie eingekapselt« og paa hans Afbild- ning (Fig. 13) ses Bi//æa-Larven liggende helt omsluttet af en tynd Linie, der angiver Sækkens Omrids. i Af denne stærke Udprægning af Sækken fremgaar imidlertid, at det af Brauer undersøgte Exemplar har været konserveret i en for stærk Vædske, der har bevirket, at de omkring Snylteren sammenpressede Dele af Fedt- legemet er hærdede og har fremkaldt den Forestilling, at Larven laa i en Hud. Jeg har selv haft Larver for mig, hvor de Larven omgivende Dele paa Grund af Konserverings- vedskens Indvirkning viste en saa fast Konsistens, at de havde skilt sig fra Vertens evrige indre Organer og i eet Stykke lod sig krænge af Snylteren. Meinert’s Opfattelse af Sækken som en Indkrengning af Overhudsepithelet svarer heller ikke til de virkelige For- hold, derimod viser Pantel’s Ord: »Le lobe adipeux foulé et dégénéré constitue. .. un fourreau irrégulier et incomplet«, at han har haft en ganske rigtig Opfattelse af Snylterens Omgivelser, men hans Med- delelse har ingen Indflydelse haft paa de senere Forfattere, der har behandlet Spergsmaalet, hvoraf dog den ene var en Landsmand af ham. At Pantel er naaet til en rigtig 42 Opfattelse skyldes muligvis den Omstendighed, at Fedt- legemet hos den af ham undersøgte Art /Meigenia floralis Meig.) aabenbart ikke har dannet en saa udpræget og fuld- stendig Sek som hos den her undersøgte Art, ligesom den ifølge hans Beskrivelse kun synes at vere tilstede omkring Snyl- teren i dennes første Stadium. De to sidste Forfattere Toyama og Roubaud hylder begge den Anskuelse, at Sækken bestaar af Kitin. Dette Resultat er forsaavidt forstaaeligt nok, idet den Omstæn- dighed, at Sækkens Struktur i den proximale og distale Del tilsyneladende er ganske ens, og den mørke Kitinisering ved Koden aftager ganske jævnt udadtil, medens de forskel- lige Elementer kun ved indgaaende Undersøgelse lader sig erkende, har ført dem til at betragte Sækken som en Helhed. Naar først dette urigtige Synspunkt lagdes til Grund for Betragtningen, var det ganske naturligt, at hele Sækken paa Grund af det kitiniserede Rodpartis Kontinuitet med Værtens ydre Kitinbeklædning betragtedes som en Indkræng- ning af denne. Toyama beskriver Sækken som dannet »partly of the cuticle and partly of the hypodermal epi- thelium of the host«, og anfører, at der lægger sig Vandreceller op til Epithelcellerne. Figuren Pl. V Fig. V viser en Snylter, der ligger parallelt med Værtens Overflade og helt omgivet af et Epithelcellelag, op til hvis Yderside der har lagt sig et Par Grupper Leucocyter. Roubaud's Meddelelser er adskilligt udførligere. Han har rigtig set Kitintragten omkring Bucentes-Larvens Bagende, men den lysere Fortsættelse af denne omkring Snylteren er næppe andet end de sammenpressede Dele af Fedtlegemet. Det af ham beskrevne flerlagede Hypodermeellelag ved Tragtens Rod maa sikkert i Overensstemmelse med det ovenfor anførte tydes dels som Celler fra Overhudens Epithel og dels som Leucocyter, ligesom. de enkelte Hypodermcelle- partier, han fandt længere fremme paa Cysten, er Grupper af saadanne. Begge de to sidstnevnte Forfattere har ganske 43 set bort fra den fysiologiske Umulighed, at Snylteren skulde kunne optage Næring fra Værten gennem et sluttet Kitinlag. Ptychomyia-Larvens Ernæring foregaar i Overensstem- melse med dens Mundaabning, der er såa snæver, at kun flydende Føde kan passere igennem den, ved at den ligefrem udsuger Fedtcellerne. I denne første Periode af sit Liv skaaner den derimod ganske Værtens indre Organer, hvorfor denne ikke dør og tilsyneladende slet ikke paavirkes af Snylterens Nerverelse. De indre Organer paavirkes derimod paa anden Maade, nemlig derved, at Snylteren sammenpresser dem og sætter dem ud af Funktion. Dette vil fremgaa af en Undersøgelse af Snylterens Leje 1 Værten. Naar den unge Snyltelarve er trængt ind gennem Værtens Hud, er dens Retning vinkelret paa Vertens Længdeaxe; denne Stilling beholder den, indtil den under sin Væxt naar over til den modsatte Side af Værtens Legeme, idet den strækker sig ind under eller over Tarm- kanalen, der ved Trykket fra Snylteren presses ind paa det Sted, hvor denne berører den. Efter at Snylteren er naaet over til den modsatte Side af Værten, skifter den Retning og lægger sig, stadig omsluttet af Tragten, paa langs i Værtens Legeme. Samtidig med, at den voxer, trykker den alle de indre Organer sammen. I særlig Grad gaar det ud over Tarmkanalen; denne bliver dybt indhulet paa det Sted, hvor Snylteren berører den og sammenpresset, saaledes at den efterhaanden bliver flad som et Bændel (Fig. 6). Det er selvfølgeligt, at gennem en saadan Tarmkanal kan ingen Føde passere, og den træffes derfor ogsaa ganske tom hos alle Larver, i hvilke Snylterne har naaet en nogenlunde betydelig Størrelse. 44 Saaledes viser Forholdene sig hos Vært og Snylter, indtil den sidstnævnte er naaet ind i tredie Larvestadium, og Fedtlegemet næsten er forsvundet. Men naar den er kommet saa vidt, sker der en pludselig og indgribende For- andring. Denne indledes med, at Snyltelarven sprænger sin Sæk i større eller mindre Stykker. Samtidig indtræder en pludselig og fuldstændig Henfalden og Opløsning af alle Værtens Organer. Musklerne, Tracheerne, Overhuden, Nerve- systemet og Sækken opløses i en grynet og grødet Masse, i hvilken de enkelte Celleelementer med Vanskelighed skelnes. Paa dette Tidspunkt dør Værten. Der er næppe Tvivl om, at denne Destruktion af Værtens Organer skyldes Indvirkninger af Sekreter fra Snylte- larven. Spytkirtlerne er hos større Larver usædvanlig stærkt udviklede og naar omtrent til Larvens Bagende, og det er sandsynligt, at det er deres Udsondringer, der opløser Væ- vene og bringer dem i en Tilstand, der gør dem egnede til at optages af Snylteren Plychomyia-Larvens Bagende har hidtil stadig været stukket ind i Tragten; men efter at den i Løbet af meget kort Tid har opsuget hele Værtens Indhold og derved op- naaet sin fulde Størrelse, trækker den sin Bagende ud af Tragten. Et Tværsnit viser, at alt, hvad der er tilbage af Værten, er den tomme Kitinhud, den kitiniserede Tragt samt nogle ubestemmelige Rester af de indre Organer (Fig. 7). Snyltelarvens Ernæringsmaade er altsaa denne: i - Som yngre udsuger den alene Fedtcellernes Fedtindhold, men rører ikke Protoplasmaet; som ældre opløser den saavel dette som alle Værtens indre Organer og optager den opløste Cellemasse. Resultatet af Snylterens Virksomhed er, at Værtlarven er helt udtømt, og dens Død er indtraadt i det Øjeblik, dens ædlere Organer angrebes. Vi har nu Fluelarven lig- 45 gende indenfor Sommerfuglelarvens Hud, der er spændt stramt omkring den. Saa begynder Udboringen. Denne indledes med, at Snylteren presser sin Bagkrop- spids imod et Parti af Værtens Hud, saaledes at der her fremkommer en temmelig stor Udhuling af denne, og sam- tidig udstøder den sine Exkrementer som en flydende Masse, der gør hele Hudpartiet fugtigt. Efterhaanden forsvinder Kitinen, der spænder over Bagenden, og derved dannes en Aabning paa Værtlarven, hvorigennem Fluelarven kryber ud med sin Bagende forrest. Ved denne Udboringsmaade er der to usædvanlige Forhold. For det første det, at Snylteren bevæger sig baglæns ud, og for det andet, at den ikke sprænger VærtensHud,men denne ligefrem ætses bort. Det er ikke urimeligt at antage, at Flue- larvens Exkrementer indeholder et eller andet Stof, der er i Stand til at opløse Kitinen. Naar Snylteren er kommet ud af Værten, forpupper den sig strax inde i Værtlarvens Kokon, og Fluen kommer frem efter ca. 14 Dages Forløb; den har derfor mindst to Generationer om Aaret. Det synes noget vanskeligt at forstaa, hvorledes. Flue- larven, naar den ligger inde i sin Sek med Bagenden stukket ind i Kitintragten, kan være i Besiddelse af den Bevægelighed, der i Almindelighed udkræves af en Insekt- larve under Hudskifterne. Men det viser sig imidlertid, at Hudskifterne hos denne Art — ligesom hos alle andre Snyltefluelarver, jeg har undersøgt — foregaar paa ganske sædvanlig Maade. Den gamle Hud revner og krænges af, og Tracheerne trækkes ud gennem de nydannede Spirakler, hvilket i alt Fald maa forudsætte en vis Bevægelighed af Bagenden. Pantel har iagttaget, at Vhrixion-Larvens afstregne Larvehude blev liggende omkring Larvens Bagende. For- holdet er ikke saaledes hos Ptychomyia-Larven, idet dennes Hude presses op imod eller ind i det destruerede Fedtvæv, der danner Sækken, hvor man senere paa Snit let finder dem i sammenkrøllet Tilstand (Fig. 3 h). 46 Forekomst i Danmark: Ptychomyia selecta Meig. er vistnok ret almindelig; jeg har fundet den flere Steder i Nordsjælland. | Bactromyia aurulenta Meig. Værten: Denne Snylteflue forekommer sammen med den fore- gaaende Art hos Hyponomeuta euonymella, men synes at være adskillig sjældnere. Ligesom denne er den klækket af flere andre Sommerfuglelarver, hvorimod der ikke foreligger Angivelser om dens Forekomst hos Bladhvepse- larver. Udviklingen: Æggene er ikke til at skelne fra den foregaaende Arts; de er af samme Størrelse, Form og Farve, og der findes, som hos dennes, ingen Skulptur paa Skallen. For at undgaa Fejltagelser med Hensyn til Æggene har jeg sammenlignet Æggeskaller, der fandtes foran Ind- boringshuller, hvori der laa Larver i første Stadium, der hos de to Arter er lette at skelne fra hinanden ved Svelg- skeletternes ganske forskellige Form. Larven i forste Stadium (Fig. 19,63): Længde: 1mm. Tornbelterne er meget stærkt udviklede, stærkere end hos den foregaaende Art, og særlig fremtre- dende paa Bugsiden, hvor Leddene 4—10 berer en sammen- hengende Tornvebning, opstaaet ved Sammensmeltning af Tornr&kkerne paa Leddenes For- og Bagrande. Analleddet er jævnt besat med Torne, der er stillede tæt sammen paa Forranden og paa en tværliggende Forhøjning paa Midten af Leddets Underside. Tornene er størst paa Forranden af 2—4 Led, hvor de er ordnede i regelmæssige Rækker; her er Formen langstrakt, bagtil skarpt tilspidset og fortil udtrukket i en temmelig lang, svagt komprimeret Spids; længere tilbage bliver Tor- nenes Stilling mindre regelmæssig, de tager af i Størrelse og gaar jævnt over i smaa uregelmæssige Kitingryn. Paa Siderne af Legemet findes en Del større Torne, der alle 47 vender bagud; som hos forrige Art er deres Antal og Stil- ling meget variabel. Svælgskelettet er fortil udtrukket i en buet Tand og bagtil deler det sig i de øvre og nedre Svælgplader, der omtrent er lige lange, med Spidserne svagt krummede imod hinanden. Sanseorganernes indre Papil bærer 2 store og 5 mindre Sansetappe, den øvre er meget kort og den lysbrydende Top noget nedtrykket. Bagspiraklerne er ikke forskellige fra forrige Arts. Andet Stadium: Ukendt. Tredie Stadium (Fig. 20,50,51): Længde: 4—7 mm. Andet Leds Tornbelte er ind- skrenket til Leddets Underside; Tornene er her smaa og meget spidse, paa de folgende Led bliver de noget bredere og trekantede. Omkring Analleddet findes et Bælte lang- strakte Torne, hvis Spids er noget udvidet. Ogsaa her kan det iagttages, at Tornene udherdes langt senere end Legemets øvrige, stærkere kitiniserede Partier. Mundkrogene er meget plumpe og bliver temmelig brat tilspidsede, de er kun meget svagt krummede; deres Rod er ikke udtrukket i en tandformet Forlængelse bagtil, derimod bærer de fortil en plump Knude. De forreste Svælgplader er temmelig lange og plumpe. Den bageste Del af Svælgskelettet er meget kort og mørk ved Roden, de øvre Svælgplader er brede og vifteformede, de nedre smalle, linieformede og tilspidsede. Forspiraklerne findes i Ledhuden mellem 2det og 3die Led. Filtkammeret er bredest bagtil og bliver smallere udefter, hvor det deler sig i tre Grene, der hver bærer en Knop, der ikke er bredere end Grenen. Bagspiraklerne er tet sammenstillede, Rammen dybt sort, og fra den udgaar der ikke Broer ind over Spiraklet. Inden for Rammen ligger 3 sterkt bugtede, brede Aande- felter, hvoraf et af de ydre undertiden er brudt i to Dele. Inden for Rammen findes tillige Tracheeaabningen. Over og under Spiraklerne findes to store Grupper 48 Torne, den ene tæt op til Spiraklerne, den anden i kort Afstand fra disse. Grupperne sammensættes af større og mindre Torne; inderst findes en Række mindre, derefter følger enkelte større, hvorfra der udbreder sig et større Antal, der aftager i Størrelse udadtil. De større Torne er sorte, de mindre lyst brunlige. Gataabningen findes paa samme Sted som hos Plychomyia. Tondepuppen: Ukendt. Forholdet til Værten: Paa alle Punkter stemmer Bactromyia aurulenta heri med den foregaaende Art, med hvilken den er nær beslæg- tet; jeg kan derfor ganske afse fra en nærmere Omtale, da en saadan kun vilde indeholde Gentagelser. Den findes sammen med denne, og jeg har i 3 Til- fælde truffet Hyponomeuta-Larver, der indeholdt begge Arters Larver: 1. Larve: 2 Ptychomyia selecta, 1 Bactromyia auru- lenta, alle i 1ste Stadium. 2. Larve: 1 Ptychomyia i 2det Stadium, 1 Bactro- myia i iste Stadium. 3. Larve: 1 Ptychomyia 1 1ste Stadium, 1 Bactro- myia i 1ste Stadium. Forekomst i Danmark: Jeg kender kun Arten fra Adserbo, hvor den ikke var almindelig; den findes ikke i zoologisk Museums Samlinger. Panzeria rudis Fall. Værten: Larverne til 7æniocampa stabilis View. findes paa Bla- dene af forskellige Løvtræer, især Eg. I Juli Maaned 1906 var de fuldvoxne Larver meget talrige i Hald Egeskov paa Træer, der stod lyst, enten i Kanten af Skoven ud imod Heden eller i Randene af Lysningerne i Skovens Udkanter; derimod fandt jeg ingen Larver i den egenlige Hejskov, hvor de afløstes af Efternelere af Tortrix viridana L., der aabenbart tidligere havde veret til Stede i stort Antal. Et 49 meget betydeligt Antal af Tæniocampa-Larverne var inficerede ” med Panzeria. Denne Snylteflue er vivipar, og i hver Vært- larve kommer kun een Flue til fuld Udvikling. Tæniocampa-Larverne har ikke før været anførte som Værter, derimod er Fluen klækket af Panolis piniperda Panz. og forskellige andre Noctuidelarver. Udviklingen : Larven i første Stadium (Fig. 52): Heraf kender jeg kun den bageste Halvdel af en Larve, der fandtes siddende i Huden paa en Teniocampa- Larve. Da dette Stykke imidlertid frembyder ejendommelige Forhold, vil jeg beskrive det. Stykket, hvis Længde er 1!/; mm., omfatter Larvens Legeme fra 6te til 12te Led. Paa 6te Led findes Tornrekker, der — hvad der ikke kendes hos andre Muscidelarver — gaar paa skraa af Leddet og danner et regelmæssigt Møn- ster. De følgende Leds Rande bærer smalle Tornbælter, der er stærkt udviklede paa Bugsiden og bliver meget smalle opad langs Siderne. Tornbælterne bestaar af store Torne i en enkelt eller et Par Rækker, hvilke udadtil begrænses af en eller to Rækker smaa Torne, der staar i lige eller svagt buede Rækker. Tornene i 6te Leds Tornbælter viser en lignende Ordning, inderst store og yderst smaa Torne. Formen minder om Rosentornes, Basis er flad og afrundet og udtrækkes i en krummet Spids. Analledet bærer paa Midten et Bælte smaa, fremad- rettede, meget regelmæssigt rækkestillede, smalle og lang- strakte Torne, der henimod Leddets Ende bliver mindre og mere aabent stillede. Bagspiraklernes Filtkammer er kort og plumpt, de to Knopper temmelig dybt adskilte. Andet Stadium (Fig. 21): Længde 2!/2—5 mm. ‘Tornbeltet paa 2det Led er meget bredt paa Undersiden, men forsvinder opad langs Leddets Sider; paa de følgende Led naar Bælterne helt omkring Leddene, men er svagt udviklede. Tornenes Form 4 50 er omtrent som i det foregaaende Stadium, men Basis er fladere og bredere og Spidsen længere; imod Bagenden bliver Tornene mere langstrakte, og Størrelsen aftager imod Legemets Midte. Paa Analleddet findes et Bælte fremadrettede Torne, hvis Rod er meget langstrakt med en meget kort Spids. Mundkrogene er slanke og temmelig stærkt krummede. Bagtil er Basis udtrukket i en bagudrettet, langstrakt torn- formet Forlængelse, og fortil i en noget indbugtet og bagtil tilspidset Knude. De øvre Svælgplader er brede, foroven ubetydeligt indbugtede og bagtil noget tilspidsede, de nedre omtrent saa lange som de øvre, men noget smallere; et kort Stykke foran Spidsen bærer den øverste Rand en opadvendt Knude. Sanseorganernes nedre Papiller bærer to større og fire mindre Sansetappe, den øvres Spids er kegleformet. Forspiraklerne mangler. Bagspiraklerne har samme Form som i det foregaaende Stadium, Knopperne divergerer ubetydeligt fra hinanden med den ene Ende. Tredie Stadium (Fig. 22,53,67): Længde 5—15 mm. Tornbælterne tydeligst udviklede paa de forreste og bageste Led; de er smalle og bestaar af korte, sammenflydende Rækker. 'Tornenes Basis er mindre i Forhold til Spidsen end i de to foregaaende Stadier, og Farven er lyst brunlig. Paa Analleddet findes et Bælte af noget fladere Torne, der paa Bugsiden naar tættere ind til Spiraklerne end paa Rygsiden. Mundkrogene er slanke og noget stærkere krummede end i andet Stadium, Rodens bageste Udvæxt er lidt kraf- tigere og ikke saa spids. Forspiraklernes Filtkammer er temmelig langstrakt, cylindrisk, og deler sig i et Par Hovedgrene, der bærer en Del mindre Grene, af hvilke hver ender med en Knop. Antallet af disse er omtrent 30, deres Form er oval, og de er bredere end Grenené. 51 Bagspiraklernes Ramme er sort, i Nærheden af Trachee- aabningen er den aaben; fra den modstaaende Rand udgaar to Broer ind over Spiraklet, den ene af disse deler sig gaffelformet; Broerne, der ved Roden er sorte, men udadtil bliver lysere, taber sig henimod Tracheeaabningen. I tre af de Afdelinger, hvori Broerne deler Spiraklet, findes smalle, overordentlig sterkt slyngede Aandefelter. Gataabningen findes bagved Legemets sidste Afsnering, Tondepuppen: 6—9 mm. lang og 2'/2—5 mm. bred. Sort, Formen oval-&gformet. Overfladen fint tverrynket. Spiraklerne ikke stærkt fremstaaende. Ydre Puppespirakler mangler. Forholdet til Værten: Fluen afsætter sine Larver paa fuldvoxne Te@niocampa- Larver, og Snylterne borer sig ind gennem disses Hud. Paa hver Teniocampa-Larve træffes i Reglen flere Indborings- huller, der er omgivne af en mørk Skygge, der skyldes Kitintragten, der skinner igennem; disse merke Pletter er større eller mindre efter Snyltelarvernes Alder. Hullerne findes i Reglen fortil og paa Rygsiden af Vertlarverne, særlig paa Iste og 2det Thoraxled, baade i Ledhudene mellem Leddene og paa selve disse. I sjældnere Tilfælde findes Hullerne paa Undersiden af Legemet, og et Par Gange har jee truffet Snyltefluelarver, der havde boret sig ind i Nærheden af Bagkropspidsen. Hullerne er i Forhold til Panzeria-Larvens Størrelse meget smaa, saaledes at dens Legeme indsnævres i overordentlig høj Grad under Ind- boringen. Forholdene ved Snyltelarvernes Leje og Erneringsmaade svarer omtrent til Forholdene hos Hyponomeutaens Snyltere. Kitinindkrengningen naar temmelig langt ned langs Snylterens Sider; nærmest ved Tragtens Spids er Kitinen tyk og aftager udad, saaledes at den tilsidst sammen med det sammenpressede Fedtlegeme danner et temmelig tyndt, men tydeligt Lag, til hvis Yderside et Lag Leucocyter fæster sig. 4* 52 Larvernes Stilling inde i Sækken er karakteristisk ved at de presser den nederste Del af Bagenden langt ind i Tragten og kun lader en smal Passage for Luften til Bag- spiraklerne fri. Denne Udposning af Bagenden ophører, naar Larven trækkes ud af Tragten, og den findes kun hos yngre og halvvoxne Larver. Med Hensyn til Snylternes Ernæringsmaade er der nogen Forskel imellem Panzeria og Hyponomeutaens Snyl- tere, idet den førstnævnte angriber Værtlarvens Tarmkanal og andre Organer paa et meget senere Tidspunkt end hine. Teniocampa-Larvens Fedtlegeme afgiver Nering til Snylteren, lige til denne er fuldvoxen, og Tarmkanalen ligger sammenpresset imellem den og Huden. Værten lever derfor, til Snylteren er helt fuldvoxen, og dræbes først ved at denne borer sig ud. Jeg er ikke sikker paa, om Tarm- kanalen overhovedet tjener Snylteren til Næring, idet flere Omstændigheder tyder paa, at den først sønderrives og ødelægges ved Panzeria-Larvens Bevægelser, naar denne borer sig ud. Udboringen foregaar paa samme Maade som hos Hyponomeutaens Snyltere. Udboringshullerne er meget store og findes saavel i Sommerfuglelarvens Ender som midt paa dens Legeme. Forpupningen finder Sted i Jorden; Pupperne over- vintrer, og Fluerne kommer frem i Forsommeren (!°/s—1*/s). Udbredelse i Danmark: Årten er ikke sjælden. I Zoologisk Musæums Sam- linger findes en Del Exemplarer bl. a. fra Sorø og Ordrup. Jeg har iagttaget den ved Hald og i Dyrehaven. Steiniella callida Meig. Verten: Lina populi's Larver lever paa Bladene af forskellige Poppelarter og optræder navnlig i meget stort Antal paa Rodskud af fældede Træer. Under saadanne Forhold har jeg iagttaget Larverne ved Hillerød og Hald. Sidstnævnte Sted fandtes de i Juli Maaned 1906 paa knap alenhøje 53 Skud af Populus alba. Larverne var i alle Aldre, og der fandtes desuden Æg, Pupper og enkelte Imagines. Snylte- fluens Larve fandtes kun i fuldvoxne Larver og i Pupper, der, naar de er inficerede, let skelnes fra sunde Larver og Pupper ved, at Farven er betydelig mørkere. Snyltefluen er vivipar; den er tidligere klækket af Larver til Lina tremulæ L. Udviklingen: Larven i første Stadium (Fig. 23,54,64): Længde ca. 1 mm. I Huden paa hele Legemet und- tagen paa første og sidste Led findes indlejret større eller mindre, uregelmæssigt afrundede Kitinplader; paa 2det, 3die og den forreste Del af 4de Led er Pladerne smaa, og deres Bagrande hævede ud af Huden og udtrukne i 2—4 kraftige og spidse Tænder. Disse Plader gaar paa 4de Led over i uregelmæssige Plader, af hvilke de førstes Bagrande er stærkere kitiniserede. Paa de følgende Led findes lignende Plader, og desuden findes paa Leddenes Forrande paa Bug- siden enkelte tornede Smaaplader, og bagved Midten af Legemet optræder der paa Leddenes Bagrande fremadrettede Smaatorne, der paa sidste Led er stillede sammen i sam- menhængende Grupper paa 2—4. Sidste Led bærer ingen Plader, men paa Leddet findes et Bælte af smaa affladede, fremadrettede Torne. Svælgskelettets Tand er indadkrummet, og Spidsen er stærkt indsnævret og krummet. Bagved Tanden er Svælg- skelettet stærkt opsvulmet. Den forreste Del af Svælgske- lettet er langstrakt med mørke Rande. De øvre Svælgplader er smalle og tilspidsede, de nedre større end de øvre, den ydre Rand omtrent ret, den indre svagt buet; bagtil er Pladen lige afskaaret. Svælgpladerne er lyst brunlige med mørke Rande. Bagspiraklerne findes i Spidsen af et Par smaa tapfor- mede Forhøjninger paa sidste Led. Filtkammeret er aflangt og svagt kølleformet. Andet Stadium (Fig. 24,25,26): 54 Lengde 4—6 mm. Paa andet og tredje Leds Forrande findes regelmæssige Tornrekker, paa fjerde Led enkelte Torne; derefter forsvinder Tornvebningen paa de følgende Led; først paa de sidste Leds Bagrande begynder der atter at fremkomme Tornbælter, og hele sidste Led er besat med Smaatorne, der staar 1 regelmæssige buede Rækker. Tornene er flade, skarp tilspidsede fra Midten, Farven er brun, Roden af Tornene noget lysere end Spidsen. Svelgskelettet er dybt sort, Svælgpladernes midterste Dele lysere. Mund- krogene er temmelig tykke, Roden bred, bagtil findes en affladet Knude, der ender med en kort, lige, tandformet Forlængelse; fortil bærer Mundkrogene en lille, but affladet Knop. De øvre Svælgplader er brede og svagt tilspidsede, de nedre smalle og omtrent saa lange som de øvre, dybt indskaarne i Spidsen. Forspiraklernes Filtkammer er langstrakt, svagt kølle- formet og ender med to Knopper. Bagspiraklernes Filtkammer er forholdsvis kort, opsvul- met påa Midten. Knopperne sammenflydende, saaledes at Spiraklet kun har eet Aandefelt, ind i hvilket der skyder sig en Bro, som udgør Resten af Skillevæggen mellem Knopperne. Tredie Stadium (Fig. 27,55,65,66): Længde 7—10 mm. Tornvæbningen meget svag, stær- kest udviklet paa andet Led. 'Tornene spredte, faa i Antal og svagt kitiniserede. Svælgskelettets Form uforandret, bortset fra Leddan- nelsen mellem dets forreste Del og Svælgpladerne. Mund- krogene er noget plumpere. Forspiraklernes Filtkammer er ved Roden smalt og vider sig derefter ud og berer et sterre Antal Flige, der hver ender med en aflang oval Knop. Bagspiraklerne er tet sammenstillede; de er dybt sorte og sterkt hvelvede med uregelmessig Overflade. Den Side af Spiraklet, der vender imod det andet Spirakel, er svagere buet end den ydre Side; fra Rammen udgaar en kort Knap ind over Spiraklet. Fra Knappen, hvori Tracheeaabningen findes, 39 udgaar tre Broer, der naar over til Rammens modsatte Side, og deler herved Spiraklet i fire Afdelinger, der hver bærer et større eller mindre Antal Aandefelter af aflang eller oval Form. Felterne er sjældent isolerede, men hyppigst forenede i smaa Grupper eller Kæder. Analaabningen er noget fremstaaende og findes i den sidste Leddeling. Tøndepuppen: 5—7 mm. lang og 2—3!/2 mm. bred. Formen er noget afvigende fra andre Formers Tøndepupper, stærkt hvælvet paa Oversiden, særlig bagtil, og temmelig flad paa Undersiden; Gataabningen stærkt fremtrædende. For- og Bagspiraklerne, særlig de sidste, stærkt tapformet fremadstaaende. Leddelingen utydelig, og Overfladen stærkt rynket. De ydre Puppespirakler mangler. Forholdet til Værten: Som anført i Literaturoversigten har jeg ved Under- søgelse af de paa Zoologisk Museum opbevarede Type- exemplarer til Meinert's Afhandling: Lidt om Tachina Larvers Snylten i andre Insektlarver, kunnet hen- føre de af ham iagttagne, men ikke klækkede Snylteflue- larver hos Lina populi-Larver til samme Art som den her undersøgte Steiniella callida Meig. Larvernes Indboringshuller er temmelig vanskelige at opdage, da den af Kitintragten frembragte mørke Skygge påa Værtlarvens Hud i Form og Farve ganske svarer til de mørke Pletter, der findes paa Lina-Larvernes hvide Hud. I Modsætning til Meinert har jeg ikke kunnet op- dage Snylternes Bagspirakler igennem Hullet i Huden. Med Hensyn til Ernæringsmaaden slutter denne Art sig ganske til Panzeria-Larven, saaledes at Værtens Tarm- kanal og øvrige ædlere Organer først angribes paa et meget sent Tidspunkt af Snylterens Larveudvikling. Værten lever derfor, lige til Snylteren er fuldvoxen. Naar Bladbillelarven er fuldvoxen og skal forpuppe sig, hæfter den sig med Bagenden fast til et Blad, et Græsstraa eller lignende og krænger Larvehuden tilbage, saaledes at 56 den danner en Beklædning om det sidste Led. 1 disse frit ophængte Pupper findes undertiden Steiniella-Larver, der ikke har naaet deres fulde Udvikling, forinden Værten for- puppede sig. Udboringen foregaar som hos alle de foregaaende Arter baglænds ved Hjælp af en Vædske, der opløser Værtens Hudskelet, og Forpupningen finder Sted i Jorden. Ret hyppigt indskrænker Snylteren sig til kun at frembringe et Hul i Værtens Hud og forpupper sig inde i denne. Pupperne overvintrer, og Fluerne kommer frem næste Foraar (?°/4—?/s). Udbredelse 1 Danmark: Arten findes ikke i Zoologisk Musæums Samlinger. Jeg kender den kun fra Hald; de i Meinert's Afhandling om- talte Larver var fra Vemmetofte, desuden kendes andre, der er indsamlede i Københavns Omegn. Carcelia gnava B. & B. Værten: Jeg har truffet denne Art ved Tisvilde, hvor den er ret almindelig Snylter hos Larverne af Malacosoma castrensis L; disse er fuldvoxne i Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli og træffes krybende paa sandede Steder, hvor de ernærer sig af forskellige lave Planters Blade. Kokonen er tendannet og temmelig blød. Carcelia gnava er tidligere klækket af forskellige andre Spindere, Malacosoma neustria 1. Orgyia antiqua L. og Stilpnotia salicis L. Udviklingen : Æggene er hvide !/2 mm. lange og '/s mm. brede, glatte, uden Ribber. Larven i første Stadium: Længde 11/4 mm. Tornbelterne meget brede, og Tor- nene stillede i temmelig regelmæssige Rækker. Paa fjerde Leds Bagrand findes smaa Tornpartier, der staar i Forbin- delse med Tornene paa Leddets Forrand. Tornenes Basis 57 er bred, lidt tilspidset bagtil og fortil indknebet i en meget skarp, noget opadrettet Spids. Paa de mellemste Leds Sider optræder større Torne, hvis Basis er meget stærkt forlænget. Det sidste Led er helt besat med mindre, fremadrettede Torne og Kitingryn. Svælgskelettets Spids er svagt krummet. De øverste Svælgplader er meget langstrakte med jævnt afrundet Rand, de nederste smaa tornformede. Paa Undersiden findes den sædvanlige krumme Plade. Sanseorganernes indre Papil bærer tre større og fire smaa Sansetappe; det lysbrydende Legeme i Spidsen af den ydre er stort og kegleformet. Bagspiraklernes Filtkammer er langstrakt og ender med 2 Knopper, der er tet sammenstillede. Andet Stadium (Fig. 28,29): Længde 3—4 mm. ‘Tornrekkerne findes kun paa Forrandene af 2det—5te Led, stærkest udviklede paa Under- siden af de forreste, ganske svagt paa dte Led samt paa Bagrandene af 7de—11te Led, paa hvilke de tiltager i Størrelse bagud, 12te Led er desuden omgivet af et Bælte fremad- rettede Torne, der ikke naar ind til Spiraklerne. Formen af Tornene er omtrent den samme, som i for- rige Stadium, kun er Tornenes Basis bagtil noget mere afrundet. Farven er brunlig; særlig bagtil er de ordnede i regelmæssige, buede og sammenflydende Rækker. Svælgskelettet er kort og plumpt. Mundkrogene fortil stærkt udvidede ved Roden og med en kort Tand bagtil, korte og stærkt krummede; de øvre Svælgplader smalle og svagt krummede, bagtil temmelig brat afskaarne; de nedre smalle, noget kortere end de øvre og svagt opadbøjede i Spidsen. Forspiraklernes Filtkammer er kølleformet og ender med flere tæt sammenstillede Knopper. Tredie Stadium. (Fig. 30,31,56,57): Længde 7—12 mm. Paa Forrandene findes Bælter af regelmæssigt stillede lyse Torne, de sidste Led har tillige Bælter paa Bagrandene. Tornene er store, regelmæssigt tilspidsede; 58 paa sidste Led findes et Belte af mindre Torne, hvis Rod er bred og pludselig indsnevres til en skarp og kort Spids. Svelgskelettet er sort, Svalgpladerne i Midten noget lysere. Mundkrogene næsten lige, Roden udtrukket i en kort Spids bagtil og en lengere fortil, fra Roden tilspidses de jævnt; de øvre Svelgplader store og brede, bagtil afrundede, de nedre korte og brat afskaarne. Forspiraklernes Filtkammer er langstrakt og smalt, det ender med en Række Grene, der hver bærer en enkelt rund Knop; disse er stillede i en regelmæssig Krans i et Antal af 11. Bagspiraklerne er temmelig tet sammenstillede, de er stærkt hvælvede, omtrent halvkugleformede. Rammen er dybt sort, fra dens Inderside gaar en kort Bro, i hvilken Tracheeaabningen findes, ud paa Spiraklet; fra denne Bro udgaar atter to Broer helt over til den modstaaende Rand; i den ene af disse Broer findes en lystfarvet Fure. Ved de to Broer deles Spiraklet i tre Afdelinger, der er stærkt gyldentfarvede og takkede i Randen. I hver Afdeling findes et større Antal Aandefelter, der er korte og til dels stærkt krummede. Gataabningen findes umiddelbart foran den sidste Leddeling. Tøndepuppen: Længde 5—6/2 mm. Bredde 3!/2--4'/2 mm. Formen er kort og plump, oval. Forspiraklerne ikke synlige. Bagspiraklerne derimod stærkt tapformet frem- staaende. Leddelingen temmelig utydelig. Overfladen fint stribet. Puppens ydre Spirakler mangler. Farven sort eller mørk kastaniebrun, blank. Forholdet til Verten: Æggene lægges paa Huden af Vertlarven, særlig fortil i Ledrandene paa Thoraxleddene, men ogsaa i sjældnere Til- fælde paa andre Steder. Til Exempel skal anføres følgende Tilfælde: 1. Larve: 1 Æg paa første Thoraxleds Bagrand. 2. Larve: 2 Æg paa Siden af første Thoraxled. 3. Larve: 1 Æg imellem Hovedet og første Thoraxled. 59 4. Larve: 1 Æg imellem Hovedet og første Thoraxled, 2 paa dette Led. 5. Larve: 1 Æg ved Roden af andet Thoraxleds Ben. 6. Larve: 1 Æg paa Panden. 7. Larve: 7 Æg imellem Hovedet og første Thoraxled. 8. Larve: 2 Æg paa Siden af første Thoraxled. Medens Carcelia-Larvernes Indboring ingen Afvigelser frembyder overfor de tilsvarende Forhold hos Hyponomeu- taens Snyltefluer, og dens Leje i Værten heller ikke udviser noget særligt, fremkommer der derimod en Afvigelse fra alle tidligere Arters Forhold til Værten derved, at Malacosoma- Larven strax efter Snylterens Indboring spinder Kokon og forpupper sig. Snylterens Nærværelse medfører, at Puppen ikke kommer ud af Larvehuden, men denne bliver siddende fast omkring den og tørrer efterhaanden ind. levrigt er der ingen Forskel imellem inficerede og sunde Pupper med Hensyn til Farve eller Form. Snylterens Indboringshuller genfindes paa Puppen i Form af smaa afrundede Pletter, der ved deres lyse Farve nogenlunde let opdages paa Puppen. Disse Huller er luk- kede udadtil, idet der over dem har dannet sig Kitin, saa- ledes at Kitintragten indesluttes i Puppens Legeme. Ernæringen foregaar paa sædvanlig Maade; først op- tages Fedtlegemet og derefter angribes Tarmkanalen, og til Slut er der intet andet tilbage af Puppen end den tomme Kitinskal. Forpupningen finder Sted inde i Puppen, og Fluerne bryder med Pandeblæren Hul paa denne, der er ganske skør og springer i Stykker, saaledes at der dannes et stort fælles Hul paa Siden, hvorigennem alle Fluerne gaar ud. Fluerne overvintrer som Pupper og kommer frem næste Sommer (19/7). I hver Værtlarve kommer fra 2--5 Exem- plarer til Udvikling. Udbredelse i Danmark: Kendes kun fra Tisvilde, hvor den forekom ret talrigt. 60 Tachina larvarum L. Veerten: Jeg har fundet denne Art hos Spilosoma lubricipeda L.") og Malacosoma castrensis L. Den sidstnevnte Arts Larver er fuldvoxne i August—September, den forstnevntes i Juni —Juli, og de to Sommerfuglearters Larver er saaledes Værter for to forskellige Generationer af Snyltefluen. Tachina larvarum L. er en af de almindeligste Snyltefluer ; den er klekket af et meget stort Antal forskellige Sommerfugle- og Bladbillelarver. Efter disses Størrelse kommer et større eller mindre Antal Fluer til Udvikling i hver Vertlarve. Fluen er vivipar.?) Larverne afsættes dels paa fuldvoxne Larver og dels paa yngre; disse sidste voxer saa ikke mere og skifter ikke Hud. I den samme Vertlarve har jeg truffet fra 2—7 Exemplarer. Hartig®) meddeler, at Larverne i smaa Værter udvikles enligt og i større har han truffet indtil ti Stykker. Udviklingen: Larven i første Stadium: Ubekendt. Andet Stadium (Fig. 32): Længde 4 mm. Tornbælterne er meget svagt udviklede undtagen paa 2det og 3die Led, og naar paa de midterste Led ikke op til Rygsiden. Tornene er brunlige, deres Basis afrundet og udtrukket i en langstrakt, skarp Spids; henimod Legemets Midte bliver Tornene ganske smaa og tiltager atter bagud noget i Størrelse; paa Analleddet findes et Bælte fremadrettede Torne. Sanseorganernes nedre Papil bærer 2 større og 7 mindre Sansetappe, den øvre er kort og foroven fladt hvælvet. Mundkrogenes Basis er meget bred, bagtil udtrukket i 1) Hr. cand. A. Klåcker, der har skaffet mig Materialet af denne Art, bringer jeg herved min Tak. ?) Giard angiver (Bulletin d.la Société Entom. de France, 1894, p. CLXXX) at have iagttaget denne Art ved Wimereux, hvor den lagde Æg paa Larverne af Macrothylacia rubi L. Jeg maa indtil videre antage, at der er indløbet en eller anden Fejltagelse enten ved Giard's Iagttagelse eller ved hans Bestemmelse af Arten. 3) Hartig: Die parasitischen Zweiflügler des Waldes, 1. c., p. 283. 61 en bagudrettet spids Tand og fortil i en afrundet Knude; de er temmelig stærkt krummede og meget spidse. Svælgskelettet er langstrakt, de øvrige Svælgplader store og Overkanten buet, bagtil jævnt afrundet, de nedre omtrent saa lange som de øvre, bagtil forsynede med en ubetydelig opadvendt Knop. Forspiraklerne mangler. Bagspiraklernes Filtkammer er kort og Knopperne dybt adskilte. Tredie Stadium (Fig. 33,34,58): Længde 10—15 mm. Tornbalterne vel udviklede, Tornene særlig bagtil stillede i korte, sammenflydende Buer. Svælgskelettet noget plumpere end i foregaaende Sta- dium, de øvre Svælgplader bredere end de nedre og svagt krummede, fortil udtrukne i en kort Spids; de nedre fortil udtrukne i en stump Forlængelse. Mundkrogenes Rod er bred, fortil forsynet med en stump Tand og bagtil med en kort bagud rettet Torn, smalle og noget svagere krummede end i andet Stadium. Forspiraklernes Filtkammer aflangt og cylindrisk endende med et Par Hovedgrene, der hver bærer et betydeligt Antal Knopper. Bagspiraklernes Ramme er ikke sluttet ved Spirakel- arret, den udsender to Broer indad i Spiraklet, hvoraf den ene deler sig gaffelformet. Der findes i hvert Spirakel tre næsten lige Aandefelter. Analaabningen findes i den sidste Afsnering paa Legemet. Tondepuppen: Normale Exemplarer: Længde 8—9 mm., Bredde 31/2— 41/2 mm. Formen egformet-oval med temmelig stærkt fremstaaende Forspirakler, medens Bagspiraklerne ikke er fremstaaende. Leddelingen temmelig ubetydelig. Overfladen noget glinsende, fint rynket-stribet. De ydre Puppespi- rakler mangler. Farven sort. Dvergexemplarer: Længde 4—5'/e mm., Bredde 3!/2— 41/2 mm. Afviger fra de normale Pupper ved, at Formen 62 er mere langstrakt, Huden glat og Farven lyst brunlig eller gul. Forholdet til Værten: Indboringen og Snylterens Forhold med Bend til Leje i Værten og Erneringsmaade frembyder intet særligt. Der- imod er der enkelte andre Forhold, hvori Tachina larvarum L. indtager en Seerstilling. De fuldvoxne Larver af Spilosoma lubricipeda, der inde- holdt Fluelarver, forpuppede sig aldrig, men Snyltelarverne kreb ud af den tomme Larvehud. Hos Malacosoma castrensis, hos hvilken Art jeg kun fandt fuldvoxne Larver inficerede, gik Værten derimod altid over i Puppetilstand med Snyl- terne i sig, saaledes at disse forlod Puppen. Dette Forhold var aldeles konstant. En Forklaring herpaa vil foreløbig være vanskelig, men maa vel nok søges i Værtlarvernes Forhold. . Antallet af de Fluer, der udvikles i hver Værtlarve, varierer fra 2—7. Naar der udvikles flere Exemplarer i samme Vært, er et større eller mindre Antal af disse Dværg= exemplarer, adskilte fra de normalt udviklede Exemplarer ved deres ringere Størrelse og slankere Form, samt ved Puppernes noget forskellige Udseende. Udviklingen er meget hurtig. Malacosoma castrensis-Larver med Æg, hvoraf Larverne ikke havde boret sig ud, samledes i de første Dage af Juli (7/;—%/7). Heraf fremkom Fluerne i Dagene 4/s—*/s. Hos Spilosoma-Larverne, der afgiver Værter for Tachina larvarum's sidste Generation, fremkom Fluerne dels samme FEfteraar i Slutningen af September og Oktober, og dels næste Foraar i Maj, efter at Pupperne havde overvintret. De om Efter- aaret fremkomne Fluer gaar sandsynligvis til Grunde, da de paa den Tid næppe finder Larver, de kan afsætte Yngelen paa. Der er dog den Mulighed, at de kan overvintre. Udbredelse i Danmark: Meget almindelig overalt. 63 De to Arter Carcelia gnava B. & B. og Tachina larvarum L. forekom samtidig ved Tisvilde, hvor de inficerede samme Vert, Malacosoma castrensis. Jeg har ved Dissektioner truffet de to Arters Larver sammen i Sommerfuglelarverne, og de foretagne Klekninger har vist, at de kan udvikles sammen, saaledes at jeg af den samme Puppe fik to forskellige Snyltefluearter. Sammenfattende Bemærkninger. Alle her iagttagne Snyltefluer hos Insektlarver viser en ganske overensstemmende Levevis. De borer sig som nyfødte Larver ind i Værten gennem et Hul i dennes Hud. Som en Følge af Snylterens Nær- værelse krænger saavel Kitinlaget som Hypodermcellelaget sig indad. Kitinindkrængningen omslutter den bageste Del af Larvens Legeme, der ved Hjælp af en Krans fremadrettede Torne påa det sidste Led holdes fast i Indkrængningen. I Fortsættelsen af Kitinen findes et Lag, dannet af sammenpressede og destruerede Fedtceller, der omgiver Lar- ven som en Sek. Neringsoptagelsen foregaar hos de yngre Larver udelukkende fra Fedtcellernes Indhold, medens de ældre Larver — sandsynligvis ved et Sekret — opløser det i den tidligere Periode skaanede Celleprotoplasma og tillige alle Værtens øvrige indre Organer. Dette sker hos de for- skellige Arter paa et Tidspunkt, der ligger nærmere eller fjernere fra Snylterens Udboring af Værten, og som Følge heraf indtræder Værtens Død paa et noget forskelligt Tids- punkt af Snylterens Udvikling. Snylterens Nærværelse medfører altid Værtlarvens Død. Udboringen sker hos alle Arterne baglænds igennem et Hul påa Værtens Hud, hvor Kitinlaget er ætset bort, sandsynligvis ved et Stof, der er udviklet i Snylterens Tarmkanal. I Literaturfortegnelsen er anført Angivelser om Snylte- 64 fluer, hvis Larver efter Indboringen fører en vagabonderende Tilværelse inde i Værtens Legeme og først senere indefra borer Hul i Værtens Hud. /Crossorosmia sericaria, Meigenia floralis). Da jeg ikke har haft Lejlighed til at undersøge nogen af disse Arter, hvoraf kun den ene /Meigenia) fore- kommer her i Landet, kan jeg ikke afgøre, om Meddelel- serne er rigtige. Snyltefluer hos fuldt udviklede Insekter. Gruppen omfatter alle de Phasiiner, hvis Værter hidtil er kendte, derimod kun faa Tachininer og Dexiiner og ingen Rhinophoriner. Værterne hører til de tre Ordener Coleoptera, Orthoptera og Hemiptera, og iblandt dem findes saavel Rov- dyr som Planteædere. Coleoptera: Allerede i 1828 fandtes første Gang Weberia hos Harpalus, og senere. er der et Par Gange fundet Fluer hos Carabus, Procrustes og Broscus.?) Dernæst er en Tamiclea-Art funden i en Snudebille (Brachyderes), og hidtil uklækkede Snyltefluer er angivne fra Lucanus cervus L.!), Geotrupes vernalis L.!) og G. typhoeus L.!) samt Prionus coriarius L.') Orthoptera: Forficulinerne er Værter for en eller to Snylteluer, Phasmiderne ligeledes, og hos Acridierne lever forskellige Arter, om hvis Forhold der iøvrigt ikke kendes ret meget. Hemiptera: Alle Angivelser om inficerede Tæger angaar Pentatomer, og blandt disse særlig Arten Rhaphigaster grisea F., hos hvilken Art der er fundet tre forskellige Snylteflue- arter (Ocyptera, Gymnosoma og Phania). Jeg har paa Sicilien fundet en Tæge, Lygæus saxatilis Scop., tilhørende en anden Familie, som Vært for en Snylteflueart, der ikke har kunnet bestemmes. 1) Disse Arter findes ikke opført i Brauer og Bergenstamm’s Fortegnelser; mine Angivelser er fra: J. ©. Schiedte: Genera og Species af Danmarks Eleutherata. Kjebenhavn 1841, p. 82. 5 66 Det er ejendommeligt, at relativt mange Arter af de parasitiske Dipterer snylter hos fuldt udviklede Insekter, da dette ellers er saa sjældent hos andre parasitiske Insekter, at der, bortset fra de snyltende Fluer, i det hele næppe er kendt mere end to eller tre Snyltehvepse og en enkelt Billeart, hvis Larver udvikles som Entoparasiter i Imagines.!) Snyltefluerne hos Imagines er sandsynligvis lige saa lidt monophage, som de i forrige Kapitel omtalte Larve- snyltere. Gymnosoma, Viviania og Weberia curvicauda Zett. kendes fra flere forskellige Værter, derimod er Ocyptera- Arterne, Phania og Thamiclea hidtil kun kendte fra en enkelt Vært, men det er muligt, at dette Forhold vil ændres, naar der foretages nærmere Undersøgelser. Med Undtagelse af Viviania og Weberia er alle øvrige Snyltere hos Imagines enlige, og synes ligeledes med disse Undtagelser ikke at foraarsage Værtens Død, men kun en forbigaaende Svækkelse. Ligesom Insektlarvesnylterne maa Snylterne hos Ima- gines sondres i to Grupper, eftersom Snyltelarvens Tragt udgaar fra Værtens Overhud /Thriæion) eller fra dens Tra- cheer (Viviania, Ocyptera). Literaturoversigt. Literaturen kan inddeles i fire Rekker efter de Ordener, hvortil Værterne hører. Snyltere hos Hemiptera. Den første Meddelelse skyldes Leon Dufour,?) der under sine anatomiske Undersøgelser fandt Larven til Ocyp- tera bicolor Ol. hos Rhaphigaster grisea F., og denne Af- handling er tillige den første, der giver udførlige Oplysninger om Snyltefluer hos fuldt udviklede Insekter. Forfatteren giver en Fremstilling saavel af Ocyptera- Larvens ydre Bygning som af dens Forhold til Verten. Det 1) Til de faa hidtil kendte Tilfælde kan jeg føje en Pachystolus-Art, der her i Landet er en ret almindelig Snylter hos Tropiphorus carinatus Müll. Leon Dufour: Mémoire pour servir a Vhistoire du genre Ocyp- tera (Ann. d. Sciences Naturelles, X, 1827, p. 248). 67 angives, at Larven har 9 Led foruden Hovedet og en tragt- agtig Forlængelse af Bagenden, »le siphon«. Hovedet er dybt indskaaret og Sanseorganerne beskrives som to smaa, enleddede, retraktile Organer, der betegnes som »pieds palpes destinés soit a fixer la téte de la larve en faisant Voffice des ventouses, soit a recon- naitre par sorte de toucher la matiére alimen- taire«. Mundkrogene er solide, sorte, buede, har en stærk Indertand og er indfejede paa en tverliggende hjerteformet Plade. Tracheerne ender med en felles Aabning ved Roden af »le siphon«. Denne sidste tjener til at fæstne Larven til et Thoraxspirakel og sammenlignes af Forfatteren med Stratiomyia-Larvernes Aanderer. Hans Fremstilling viser, at han anser den for at vere en Del af Larven, selv om han ganske vist har iagttaget, at den kunde skilles fra denne, men dette antager han for en Følge af, at paageldende Larve var ved at forpuppe sig, idet han havde bemerket, at Tragten ikke genfandtes paa Tendepuppen. Ved Randen af den frarevne »siphon« fandt han lyse, hudagtige Flige. Leon Dufour antager, at Forpupningen finder Sted inde i Tegens Legeme, og at Puppen udstødes gennem dennes Endeled; han konstaterede, at Værten overlevede Snylterens Udboring, idet der hos en endnu levende 'Tæge fandtes en tom »siphon« uden Larve. Hos denne Tæge var Fedtlegemet forsvundet, og Kønsorganerne atrofierede, medens Tarmkanalen var uforandret. Dette er vistnok det først konstaterede Tilfælde af »castration parasitaire« hos Insekter. Herefter findes intet om Snyltere hos Teger, før Künckel d’Herceulais!) atter gennem anatomiske Under- søgelser af Rhaphigaster grisea traf Larven til Gymnosoma rotundatum L. i denne. Efter hans Fremstilling stemmer Gymnosoma-Larvens Forhold til Værten overens med Ocyp- teraens, men han tyder det paa en noget andet Maade end ') Künckel d' Herculais: Observations sur les mæurs et méta- morphoses du Gymnosoma rotundatum Lin. (Ann. d. la Soc. Entom. de France, 5 Sér., IX, 1879 p. 349). BT 68 Leon Dufour. »Le siphon« er ikke hæftet til et Spi- rakel, men Spidsen af den skal trænge ind i en Trachee, saaledes at denne slutter tæt omkring Spidsen. De Kroge, som Leon Dufour allerede tidligere havde fundet i Spidsen af »le siphon«, tjener efter Forfatterens Anskuelse til at holde dennes Forbindelse med Tracheen vedlige. Leon Dufour's Opfattelse af »le siphon«, som en Del af Larvens Legeme, rettes af Künckel dHerculais, der dog kun anfører, at den er »le produit dune sécrétion chitineuse spéciale«, og selv om det ikke med fuld Tydelighed fremgaar af hans Afhandling, er det vistnok hans Anskuelse, at Sekretionen stammer fra Snylteren selv.t) Forfatteren vender sig imod Leon Dufour's Anskuelse, at Snylteren skulde forlade sin Vært i Puppetilstand, da han havde iagttaget, at de fuldvoxne Larver borede sig ud gen- nem en Ledhud paa Tægernes Ryg; iøvrigt er han ganske enig med Leon Dufour i, at Tægerne overlever Snylterens Udboring. Æggene fandtes paa Tægernes Ryg, og de unge Larver borer sig ind gennem en Ledhud; men Forfatteren har ikke iagttaget, hvorledes Forbindelsen med Tracheerne foregaar. Snyltere hos Coleoptera: Leon Dufour?) fandt Larven til Tamiclea (Hyalomyia) dispar Duf. i Bagkroppen af en Snudebille, Brachyderes lusitanicus F. Snylteren var fastheftet til et af Billens Bagkropsspirakler, der var omgivet af en mørk Skygge. Til- heftningen siges at afvige fra den tilsvarende af Leon Dufour tidligere iagttagne hos Ocyptera-Larven. Under Henvisning til denne skriver Forfatteren nemlig: »Il n'existe rien semblable dans celle de I'Hyalo- myia. La greffe organique de ses stigmates 1) N.Cholodkowsky: Uber eine am Tracheensysteme von Carabus vorkommende Tachina-Art. (Zool. Anzeiger. VII Jahrg., 1884, p. 316), opfatter ogsaa Künckel d’Herculais’ Mening saaledes. ?) Leon Dufour: Melanges entomologiques. Encore 1’Hyalomyia dispar (Ann. d. la Société Entom. de France, Sér. II, Tome X, 1852, p. 443). 69 tubuleux avec le stigmate usurpé du charancon est telle, que cette implantation est tout å fait sessile«. Men rimeligvis vil det blot vise sig, at Kitin- tragten hos Snudebillen er kortere og mindre fremtrædende end hos Tægen, og derfor ikke iagttaget af Leon Dufour. Den første mere indgaaende Meddelelse om Forholdet imellem en fuldt udviklet Bille og en Snylteflue offentlig- gjordes i 1884 af Cholodkowsky,') der i dette Aar gav en kortere Meddelelse om Snyltefluelarver hos forskellige Carabus-Arter. Ved Dissektion fandt han tæt bagved Spi- raklet de yngre Snyltelarver forbundne med en Trachee- stamme. Larvernes Bagende var omsluttet af en brun Tragt »calyx«, hvis smalle Ende, hvori der var et fint Hul, forte ind i Tracheen. Fra Tragtens Rand udgik uregelmæssige, kitinøse Aflejringer, der omgav hele Larven. Hos ældre Larver var Forholdene uforandrede. Fluen klækkedes ikke, men Forfatteren antager, at han har haft Larver af 7a- china pacta (= Viviania cinerea Lett.) for sig. Da Larverne døde, har Cholodkowsky ikke kunnet gore Jagttagelser over den Maade, hvorpaa de forpuppede sig og forlod Værten; men herom har Meinert?) offent- liggjort en lille Meddelelse. Han fandt i Overensstemmelse med en ældre lagttagelse af Boie®), at Fluerne forpuppede sig indeni Lobebillernes tomme Hudskelet. Udboringen skete igennem et Hul, der dannedes imellem Billens sidste Ryg- og Bugskinne. Snyltere hos Orthoptera: Den eneste udførlige Meddelelse om Snyltere hos Or- thopterer skyldes Pantel‘), der har offentliggjort en meget indgaaende Monografi over Thrixion Halidayanum Rond., der forekommer hos Hunnerne af en spansk Phasmideart, Lepty- nia hispanica Bol. 1) N. Cholodkowsky: ae. prob: ?) Fr. Meinert: Carabus clathratus og Tachina pacta. (Entom. Meddelelser, 1 Bd., 1888, p. 114). *) F. Boie: Zur Verwandlungs-Geschichte inländischer Zweiflügler. (Naturhist. Tidsskr., 2 Bd., 1838, p. 244). 1) J. Pantel: Le Thrixion Halidayanum Rond. etc. 70 Fluen klæber sine Æg paa forskellige Steder af Værtens Legeme. Den unge Larve borer sig fra Ægget ind gennem Værtens Hud og vandrer omkring i dens Legeme. Efter første Hudskifte frembringer den med Bagenden et Hul i Værtens Hud, fortrinsvis i en Ledhud paa Dyrets Side, og strækker sig ind mellem Æggestokkene. Her bliver den siddende, indtil den som fuldvoxen trækker sig baglænds ud gennem Hullet, falder til Jorden og forpupper sig. Omkring Parasitens Bagende, der er presset op imod Hullet i Værtens Hud, dannes der ved Hypertrofi af de omgivende Væv en Tragt, »un bourrelet inflammatoire«, en Slags For- bindelse imellem Vært og Snylter, opstaaet ved, at Værtens Hypoderm er voxet indad omkring Snylteren og har udsondret et tykt Kitinlag. Æggestokkene atrofierer, saalænge Snyl- teren opholder sig i Værten, men udvikler sig atter normalt, naar den har boret sig ud. Snyltelarverne gennemløber tre Stadier. Kun i det sidste har den Forspirakler, der angives at sidde paa første Led, og i samme Stadium er Larven beklædt med Haar. Munddelene og Svælgskelettet er svagt udviklede. Larvernes Legeme skal, som før omtalt, være sammensat af 10 Led. Snyltere hos Hymenoptera: Denne Oversigt over de Insektordener, hvis Arter i fuldt udviklet Tilstand er Værter for snyltende Fluelarver, kan afsluttes med Hvepsene, da der er en Mulighed for, at en i ældre 'Tid af Leon Dufour beskreven parasitisk Insekt- larve hos en Bi kan høre til en af de i denne Afhandling behandlede Snyltefluegrupper. Ifølge Beskrivelsen") og Figuren ligger Snylteren frit i Værten (en Andrena), men to Grene af dennes Trachee- system fortsættes ind i dens Legeme og danner de to Ho- vedtracheestammer. At Leon Dufour har misforstaaet Forholdene er sikkert, men det Spørgsmaal kan være van- 7”) Leon Dufour: Recherches sur quelques entozoires et larves parasites des insectes orthopteres et hyménopteres. (Ann. d. Se. Nat. 2°Sér; Z00l., Vile, 1837,..p.16). 71 skeligt at afgere, hvorledes det virkelige Forhold mellem de to Dyr, Vert og Snylter, er. Pantel!) antager med Henblik paa Cholodkowsky’s Undersøgelser over Carabus-Arterne og deres Snylteflue Vivi- ania cinerea Zett., at Leon Dufour's Bisnylter er tilheftet Andrenaens Tracheesystem paa tilsvarende Maade, altsaa ved en Kitintragt. Jeg tror ikke, at Pantel har Ret heri, da Leon Dufour — hvad Pantel ikke synes at erindre — jo selv 10 Aar fer Fremkomsten af Afhandlingen om Bisnylteren rigtigt havde opfattet og beskrevet Forbindelsen ved en Kitintragt imellem Larven til Ocyptera bicolor Oliv. og Rhaphigaster grisea F. Det er derfor næppe sandsynligt, at han, hvis Forholdene imellem Bien og dens Snylter havde svaret hertil, skulde have miskendt Kitintragten. Det maa derfor forelobig staa hen, hvad det egentlig er, Leon Dufour har set. Snylteren er temmelig sikkert en Fluelarve, men ner- mere lader den sig ikke bestemme. Pantel antager det for sandsynligt, at Snylteren herer til en Tachinart, hvilket han stetter paa, at to andre Flueslegter, som han regner for Tachiner, er Snyltere hos Bier, nemlig Miltogramma og Meigenia; men hertil skal bemærkes, at begge nævnte Slegter er Sarcophaginer; om Miltogramma er talt ovenfor, og ved Meigenia har Forfatteren sigtet til Arten M. bombivora v. d. Wulp. (Brachycoma devia Fall.?)), der imidlertid som Larve sandsynligvis ernærer sig af Affaldsprodukter under Humle- bireder. Ingen af Arterne er eller har nogensinde, hvad Pantel synes at forudsætte, været opfattede som Entopara- siter hos de fuldt udviklede Bier. Derimod kan det som en ret nerliggende Mulighed tænkes, at den af Leon Dufour iagttagne Larve hører til en Conopideart, da saadanne foruden i Humlebier ogsaa er fundet i flere enlige Bier (Halictus, Megachile, Xylocopa*)). Men 1) J. Pantel: Le Thrixion Halidayanum Rond. 1. c. p. 7. *) Jfr. om denne Art: H. Weyenberg: Nederlandsche Diptera in hare Metamorphose en Levenwijs. IV (Tijdschr. voor Entomologie 2 Ser., 5 Bd., 1870, p. 201). 3) J.C. H. de Meijere: Beitr. z. Kenntniss etc. d. Conopiden. resp} 1165: 12 om disses nærmere Forhold til deres Værter kendes, trods de Meijere's smukke. Arbejde over deres " Udvikling, aldeles intet. Iagttagelser. Viviania cinerea Fall. (Tachina pacta autt.) Værten: Jeg har fundet Snyltefluelarver af denne Art hos Cara- bus vivlaceus L., C. hortensis L. og Procrustes coriaceus L. Det undersøgte Materiale er fra de to førstnævnte. Arten angives desuden at være fundet hos flere andre Carabus- Arter, Zabrus tenebrioides F. samt Agelastica alni L.; denne sidste Angivelse er imidlertid sikkert urigtig. De to forst- nævnte Carabus-Arter kommer frem af Pupperne om Som- meren og overvintrer ved Roden af Træer under Stene og lignende Steder. Viviania cinerea er sandsynligvis vivipar og anbringer flere Larver i hver Løbebille. Udviklingen: Larven i første Stadium (Fig. 35): Jeg kan ikke give nogen Beskrivelse af dette Stadium, da jeg kun har undersøgt Lobebiller, hos hvilke Snylteflue- larverne allerede var naaet ind i andet Stadium. Derimod har jeg ved en saadan Larve fundet et Stykke af iste Sta- diums Larvehud, til hvilket Svælgskelettet og Bagspiraklerne var fæstede. Svælgskelettet er forholdsvis stærkt udviklet og lang- strakt, Tanden er plump og svagt krummet, og Mund- krogene korte. De øverste Svelgplader er lige og stavfor- mede og udvides i Spidsen til et Par Plader, der er svagere kitiniserede i den nederste Rand. De nedre kunde ikke iagttages. Kroppens Torne er temmelig plumpe og stillede i regelmæssige Rækker. 73 Bagspiraklerne er store, og Knopperne dybt adskilte. Andet Stadium (Fig. 36,37): Længde: 4—5 mm. Tornene, der er ordnede i regel- mæssige Rækker, er størst paa de forreste Led og aftager i Størrelse mod Bagenden. Analleddet er besat med større Torne. Tornenes Form er langstrakt tilspidset. Mundkrogenes Rod er fortil forsynet med en kraftig, noget tilspidset og fremadrettet Knude og bagtil udtrukket i en skarp, bagudrettet Spids. Inderranden meget skarp og for- synet med lave, tandformede Fremspring. Den forreste Del af Svælgskelettet er ved Spidsen noget smallere end Mundkrogenes Rod; de øvre Svælgplader lyst brunlige foroven, buede og bagtil pludseligt tilspidsede, de nedre noget smallere end de øvre, i Spidsen svagt indskaarne. Sanseorganets Papiller staar meget tæt sammen; den nedre bærer tre store og tre eller fire smaa Sansetappe, den øvre er særdeles lille og Spidsen nedtrykt. Forspiraklerne findes i Ledhulen mellem andet og tredie Led i en sækformet, dyb Indkrængning. Filtkammeret er forlænget tendannet, tilspidset fortil, hvor det ender med et Par svagt antydede Knopper. Bagspiraklernes Filtkammer ender med to sammen- stødende, lidt forlængede Knopper. Tredie Stadium (Fig. 38,39): Længde: ca. 10 mm. Tornbælterne smalle og meget regelmæssige, dannet af Torne, der er tæt sammenstillede. Svælgskelettets Form er uforandret, med Undtagelse af det mellem forreste og bageste Del indskudte Led. Mundkrogene temmelig lige. Indersiden glat. Forspiraklernes Filtkammer findes i en dyb, blereformet Indsenkning af Ledhuden mellem andet og tredie Led. Filt- kammeret er langstrakt og ender med 5 eller 6 meget korte Grene, hver med et langagtigt Aandefelt. Bagspiraklerne er kun adskilte ved et lille Mellemrum, den ydre Side stærkere buet end den indre. Rammen dyb sort. Fra den ydre Side udgaar korte, tungeformede Broer, 74 der strekker sig ind imellem Aandefelterne. Disses Antal er sex, de er langstrakte eller forlenget ovale. Trachee- aabningen findes indenfor Rammen. Gattet findes i den sidste Leddeling. Tondepupperne: Længde: 6—8 mm. og Bredde 3!/a — 41/2 mm. Leddelingen tydelig. Formen langstrakt, bredest bagtil. Overfladen glat. Forspiraklerne ikke synlige, Bag- spiraklerne temmelig stærkt fremstaaende. De ydre Puppe- spirakler mangler. Farven lysere eller mørkere brunlig. Forholdet til Værten: Hvorledes Snylteren trænger ind i Værtens Legeme, er endnu ikke kendt. Jeg antager, at Cholodkowsky har Ret i, at Larverne trænger ind gennem et Spirakel og gennemborer Tracheen; thi den russiske Forfatter fandt kun Larver, selv de allermindste, fæstede til Tracheerne og aldrig frit i Legemet. Jeg selv har kun iagttaget temmelig store Larver i andet Stadium. Disse var fæstet til Værtens Tracheer i større eller mindre Afstand fra et Spirakel, altid paa selve Tracheestammen og aldrig paa dennes Sidegrene (Fig. 8). Hullet i Tracheen er forholdsvis meget stort og indtager over en Trediedel af dens Omkreds. Randene er jævne og stærkt brunligt farvede (Fig. 59). Fra Hullets Rande udgaar en Kitinudposning, svarende til Larvesnylterens Tragt. Fig. 9 viser et Snit, der har ramt i kort Afstand fra Hullet i Tracheen; her ses de to Lag i Tracheen, det indre Kitinlag (tc) og det ydre Tracheeepithel (te). Forholdene er ganske som hos de ovenfor beskrevne Larvesnyltere, der er trængte ind gennem Huden: I Fort- settelse af Tracheens Kitinlag findes en kort, men stærkt udviklet Kitintragt, der paa sin Yderside bærer en Celle- belægning, der er en Fortsættelse af Tracheens Epithel. Kitinudkrengningen, der er meget uregelmæssig, er dannet af merkere eller lysere farvede Kitinlag, den afbrydes tem- melig pludselig og fortsettes i et tyndt Lag (Fig. 8) af en lys, temmelig fast Masse, der er bredest inderst ved Kitin- 15 tragten og udadtil bliver smallere. Laget dannes af Dele af Værtens Fedtlegeme, der ved Larvens Væxt presses sammen om denne. Det er af noget stærkere Konsistens end hos Snyltere hos Larver, men dets Dannelsesmaade er den samme. Paa Ydersiden findes en mere eller mindre tydelig ud- præget Cellebelægning, der dels bestaar af Vandreceller, dels stammer fra Fedtlegemet, og som lægger sig op til de fra Tracheens Epithel udgaaede Celler. Opfattes de om Snylteren lejrede Dannelser påa denne Maade, faar man Overensstemmelse imellem Forholdene hos de Snyltere, der borer sig ind gennem Værtens Hud og dem, der trænger ind gennem en Trachees Vægge. Imidlertid er Tydningen i Modstrid med Cholodkowsky's Opfattelse; thi efter ham er Kapslen om Snylteren helt og holdent af Kitin, og dens Overflade dannes af uregelmæssige, delvis sammenflydende Kitinlapper. En kemisk Prøve viser imid- lertid med Sikkerhed, at kun den inderste brunlige Tragt er dannet af Kitin, og de af Cholodkowsky omtalte Lapper paa Kapslens Overflade er de yderste, mindre stærkt sammenhængende Partier af de Larven omgivende Dele af Fedtlegemet. Snylterne ligger paa tværs i Værtens Bagkrop, i Reglen ovenover Tarmkanalen, der ikke i nogen betydeligere Grad presses sammen, og indtil de har naaet tredie Stadium, lever de udelukkende af Fedtcellerne. Jeg har aldrig bemærket noget ydre Tegn paa Snyl- ternes Nærværelse i Form af Mathed eller Afkræftelse hos de inficerede Lebebiller, selv ikke hos saadanne, hos hvilke Snylterne var saa vidt fremme i Udvikling, at de stod paa Overgangen til tredie Stadium; Cholodkowsky angiver derimod, at de af ham iagttagne Løbebiller, der indeholdt Snyltere af 1 mm.s Længde, var kendelig mattere end de sunde Individer. Naar Snylterne er naaede ind i tredie Stadium og næsten fuldvoxne, løsner de Bagkropsspidsen fra Tragten, vandrer rundt i Værten, trænger ind i Thorax, ja selv ind i 76 Hovedet (efter Boie's Meddelelser") ) og angriber nu alle Værtens Organer. Ved Hudskifterne krenges: hele Larve- huden af og skubbes op imod Larvens Sæk (Fig. 8 h), der derved presses ud paa dette Sted. Forpupningen sker inde i Løbebillerne. De udviklede Fluer sprænger med Pandeblæren et Hul i Værtens Kitinskelet i de sidste Bugskinner, et Forhold, jeg har fundet noget ganske tilsvarende til hos en anden lille Snylteflue, der maaske tilhører Arten Weberia curvicauda Fall. fra Harpalus æneus L., og som muligvis kan forklares ved, at Værterne har fremstaaende Kitinpartier i denne Del af Legemet, der kan afgive Støttepunkter for Angrebet med Pandeblæren. Naar de af Meinert iagttagne Vivianier derimod søgte “at trænge ud imellem Billens sidste Ryg- og Bugskinner, skyldes dette sandsynligvis det unormale Forhold, at Billen var stukket påa en Naal. De døde Løbebiller findes under Sten og Løv. Det er endnu ikke direkte iagttaget, hvornaar Infektio- nen finder Sted, men det kan næppe være tvivlsomt, at den maa foregaa 1 Sommerens Løb, efter at Løbebillerne er udviklede som Imagines. Herfor taler dels, at Cholod- kowsky fandt ganske unge Larver om Sommeren, dels at jeg har fundet overvintrende Løbebiller, med Fluelarver i andet Stadium, og dels at Forpupningen finder Sted om Foraaret. Artens Larveudvikling tager saaledes lang Tid, hvorimod Puppetiden er kortvarig. Udbredelse i Danmark: Arten er, saavidt det hidtil er oplyst, udbredt, men sjælden; hyppigst har jeg truffet den i Sydsjælland, men den kendes desuden fra Nordsjælland og Jylland. Ocyptera brassicaria F. Værten: Denne Art udvikles i en af vore almindeligste Tæge- 1) F. Boie: 1. c. p. 234. 77 arter, Dolycoris baccarum F., der træffes fra det tidligste Foraar til sent paa Efteraaret, og som overvintrer i fuld udviklet Tilstand. Kun kønsmodne Tæger inficeres med Snylterens Larver. Jeg har dissekeret talrige Larver, deri- blandt adskillige fuldvoxne, og aldrig fundet Ocyptera-Larver i dem. Infektionen finder Sted, efter at Tægens Hudskelet er fuldstændig udhærdet. Fluen er sandsynligvis vivipar og udvikles enligt. Udviklingen: Larven i første Stadium (Fig. 40): Længde 2!/2 mm. Huden glat, uden Spor af Torne. Svælgskelettets Tand er langstrakt og svagt krummet, de øvre Svælgplader er smalle, linieformede, svagt buede og ikke bredere end Tanden; de nedre er noget kortere og bredere end de øvre og svagere kitiniserede. Under Svælgskelettet har jeg ikke kunnet finde den sædvanlige Plade. Sanseorganet er fremstaaende; den nedre Papil bærer tre Sansetappe; den øvre Papil er lav, og det lysbrydende Legeme påa dens Spids er bredere end Roden, kort og stumpt tilspidset. Bagspiraklerne er forholdsvis meget store; Knopperne dybt adskilte, aflange og noget bøjede. Andet Stadium (Fig. 41,42): Længde: 4—6 mm. Huden glat undtagen paa sidste Led, hvor der omkring Bagspiraklerne findes en Del spredt stillede, langstrakte Torne. Mundkrogene er dybt sorte og temmelig plumpe; ved Roden bærer de paa Forranden en noget fremadrettet kort "Tand, hvorimod Bagranden er afrundet. Svalgskelettets forreste Del er betydelig smallere end Mundkrogene, og Forbindelsesstykket imellem Svælgskelettets to Halvdele er stærkt nedad krummet. De nedre Svælgplader er større end de øvre, og deres nederste Rand er ret, medens Bagranden er skraat opadbuet. De øvre Plader er fortil forlængede i en Udløber, der naar frem til Mundkrogenes Rod. De øvre 78 og nedre Svælgplader er svagt kitiniserede, og Farven er lys brunlig. ' Forspiraklerne mangler. Bagspiraklernes Filtkammer er kort og plumpt. Knop- perne er langstrakte og uregelmæssigt bøjede. Tredie Stadium (Fig. 43,60,61,68): Længde: 8—11 mm. Bortset fra Spidsen af Analleddet omkring Spiraklerne, hvor der findes en Krans af ejendom- melige flade Torne, er Larverne glatte, men i Huden er paa hele Legemet indlejret smaa afrundede Kitinplader, hvis Overflade er fint granuleret. Mundkrogenes Rod er til begge Sider tandformet ud- trukket, den forreste Tand er lige, fortil tilspidset og længere end den bageste, der er noget tilbagebøjet. Mundkrogenes apicale Del er omtrent lige, tæt nedenfor Spidsen noget fortykket; Svælgskelettet er sort og temmelig stærkt kitini- seret. De forreste Svælgplader er delte i to Partier; af disse er det forreste, der omtrent udgør en Trediedel af Pladernes Længde, bredt og forneden pludselig indsnævret, hvorimod det bageste Parti er meget smalt, foroven lige og forneden udtrukket i en spids Tand. De øvre Svælgplader er store med jævnt afrundet Overkant; bagtil er de noget tilspidsede og fortil udtrukne i en fortil brat afskaaren Forlængelse, der naar lige saa langt frem som de forreste Svælgplader. De nedre Svælg- plader er smalle, lidt længere end de øvre. Forspiraklerne mangler. Bagspiraklerne findes paa en ophøjet Tap i Bagenden. De er stærkt hvælvede og sammenstødende (jfr. Leon Dufour's Meddelelse om, at Larven til O. bicolor kun har eet Bagspirakel). Indersiderne er lige og Ydersiderne afrundede, saaledes at begge Spirakler i Forening danner en fremstaaende Halvkugle. Spiraklernes Overflade er stærkt granuleret; hvert Spi- rakel har tre stærkt slyngede Aandefelter, der er meget smalle, og undertiden brudte 1 to Stykker. Aandefelterne 79 er stærkt gyldentglinsende. Udfor det midterste Aandefelt findes Tracheeaabningen som et lyst Punkt. Gattet ligger ved Roden af Analleddet paa Enden af en sterkt fremstaaende Knude. Tondepuppen er langstrakt, 9 mm. lang og 3 mm. bred, bagtil tilspidset, med stærkt fremstaaende Spirakler. Leddelingen utydelig. Overfladen er fint punkteret. De ydre Puppespirakler mangler. Farven sort. Leon Dufour, der har undersøgt tredie Stadium af Larven til Ocyptera bicolor, har som før omtalt sat Leddenes Antal til kun ni, Hovedet ikke medregnet: dette er dog sikkert urigtigt, men Fejltagelsen er meget undskyldelig påa Grund af den Vanskelighed, Tælningen af Leddene hos Ocyptera-Larverne frembyder, fordi der er talrige Folder i Huden og ingen Tornrækker paa Ledrandene. Leon Du- four taler ikke om nogen Tornvæbning paa Analleddet. Mundkrogene har sandsynligvis omtrent samme Form som hos O. brassicaria, men paa Figuren (Tab. 11 Fig. 2 m) er den bageste tandformede Forlengelse af Mundkrogenes Basis fejlagtig bragt i Forbindelse med Svelgskelettet, saa- ledes at den virkelige Ledflade er rykket fremad, og hele Mundkrogen bejet bagover; herved er saa Rodens forreste Tand rykket frem paa Mundkrogens formentlige Inderside, saaledes at denne beskrives som tandet. Den hjerteformede Plade, Mundkrogene angives at vere fæstede til, svarer til det brede forreste Parti af de forreste Svelgplader. Forfatterens Opfattelse af, at Tragten er en Del af Larvens Legeme, og hans Angivelse af, at der kun er eet Bagspirakel, er allerede berørt. Forholdet til Verten: Hos alle Larverne, selv de allermindste, har jeg fundet Bagenden fæstet til en Kitintragt, der var tilhaftet en Trachee paa samme Maade som hos den foregaaende Art. Tragten er temmelig langstrakt og slank, sterkt til- spidset og undertiden krummet; den omslutter kun Larvens 80 Bagende, og ingen omdannede Dele af Vertens Fedtlegeme slutter sig til den. I Reglen er den fæstet i Nærheden af et af de store Spirakler paa Thorax’ Underside imellem Pro- og Mesothorax, men undertiden (i 3 Tilfælde) har jeg fundet den ved et af Tegens Bagkropsspirakler. Larven strekker sig frit ind imellem Vertens Organer, i Reglen nogenlunde parallel med Tægens Lengdeaxe. Dens Form er særdeles variabel og undertiden højst ejendommelig, fordi den retter sig efter Værtens Organer, der ikke selv trykkes ind af Snylteren, men tværtimod presser denne sammen. Hos 'Tæger med fuldvoxne Snyltere kan iagttages en ringe Forskydning af Tarmkanalen, og den ene eller begge Æggestokke atrofierer, efterhaanden som Snylteren voxer og trænger sig ind imellem dem. Leon Dufour har i sin gamle Afhandling udredet Hovedtrækkene af Ocyptera-Larvens Biologi, og som tidligere anført har Künckel dHerculais rettet hans Fejltagelse med Hensyn til Tragtens Natur ved at vise, at den ikke udgjorde en Del af Larvens Legeme. Men selv har Kün- ckel dHerculais begaaet en anden Fejl ved at opfatte Tragten som opstaaet ved en Kitinsekretion fra Snylteren. Det virkelige Forhold er nemlig, at Tragten her i Overens- stemmelse med dens Oprindelse hos alle andre Snyltefluer dannes ved, at Snylteren fremkalder en pathologisk Hyper- trofi af Vertens Kitin omkring det Hul, hvorigennem Larven er trengt ind. De to Kroge, som Leon Dufour aftegner i Spidsen af Ocyptera bicolor-Larvens Tragt, antager jeg for at vere tilfældige Brudflader, fremkomne ved dens JLesnelse fra Tracheen. Leon Dufour har for Ocyptera bicolor’s og Künckel d’Herculais for Gymnosoma rotundatum’s Vedkommende iagttaget, at Snylterens Udboring ikke medfører Vertens Ded. Jeg har gjort samme lagttagelse for O. brassicaria. I et Klekkeglas, hvor jeg holdt 5 Tæger indespærrede, 81 fandt jeg en Morgen en Ocyptera-Puppe, og tillige alle Tægerne endnu levende, og ligesom Leon Dufour har jeg i. levende Tæger fundet tomme Tragte, der stammede fra allerede udborede Snyltere. Der synes at herske en ikke ringe Uregelmæssighed i Snylterens Udvikling. Jeg har iagttaget, at Larverne altid overvintrer i andet Stadium og borer sig ud af Tægerne i Begyndelsen af Juni Maaned, samt at Fluen flyver i Juni og Juli. Sidst i Juli traf jeg imidlertid ved Rørvig (?5/7— 28/7), foruden de fuldt udviklede Fluer, der sværmede sammen med Tægerne, tillige Larver i første, andet og en enkelt i tredie Stadium. Det er næppe sandsynligt, at denne sidste skulde overvintre, derimod kan det antages, at den udvikles til Flue i Løbet af Sommeren, og i saa Tilfælde kan Ocypteraen have to aarlige Generationer, en Sommergeneration, hvis hele Udvikling sandsynligvis er meget kort, og en anden Generation, hvis Larver overvintrer i andet Stadium. Udbredelse i Danmark: Temmelig almindelig. Jeg har truffet den flere Steder 1 Nordsjælland. Sammenfattende Bemærkninger. Fælles for alle Snyltefluerne hos udviklede Insekter er, at deres Larvers Bagende er fæstet enten til en Indkrængning af Værtens Kutikula eller til en Udkrængning fra Tracheeveggene; men hvorledes disse Dannelser frembringes, er ikke fuld- stændig opklaret. Efter Pantel’s Undersøgelser opstaar Kutikulaindkræng- ningen hos Leptynia hispanica ved, at Thrixion-Larven, der i første Periode af sit Liv er fritlevende i Vertens Legeme, indefra gennemborer dennes Kitinskelet, og efter Künckel d’Herculais’ Meddelelse dannes Udkrengninger af Rha- phigaster grisea’s Tracheer paa lignende Maade af Gymnosoma- Larven. 6 82 Hvorledes Forholdet er hos Viviania’s og Ocyptera- Arternes Værter er usikkert. Cholodkowsky antager, at Udkrængningen i Carabus-Arternes Tracheer frembringes ved, at Larven udvendig fra trænger ind i Tracheen "gennem et Spirakel og derefter borer sig ind gennem dennes Vægge, og denne Anskuelse finder en væsentlig Støtte i, at der efter hans Afhandlings Fremkomst er offentliggjort bestemte lagttagelser over en Fluelarves Indvandring gennem et Spi- rakel (Marchand 1896). Det sekagtige Lag, hvori Viviania-Larven, men derimod hverken Thrixion-, Gymnosoma- eller Ocyptera-Larverne, er indesluttet, og som festner sig til Kitinindkrengningens Rande, er dannet af sammenpressede Fedtceller. Tilstedeverelsen eller Mangelen af en saadan Sekdan- nelse falder sammen med Sondringen imellem Snyltere, der dræber deres Vert (Viviania) og saadanne, hvis Vert lever videre efter Snylterens Udboring (Thrixion, Gymnosoma og Ocyptera), og det er maaske ikke urimeligt at antage, at Sammenpresningen af Fedtcellerne og den senere Opløsning af disse ikke kan finde Sted uden at medfore Vertens Ded, og at dette er Grunden til, at Snylterne, der ikke danner nogen Sek, heller ikke dræber Værten. Viviania cinerea slutter sig saaledes nærmest til Larve- snylterne. Snyltefluer hos Myriapoder. Literaturoversigt. Der findes kun to Meddelelser om Muscidelarver i Tusindben, den ene angaar en Chilognath, den anden en Chilopod. Håase!) fandt i nogle Tilfælde eet, i andre to Flueæg afsatte paa Hovedet eller Halsskjoldet af Julus fallax Mein. ; Æggeskallen var ved Køle delt i regelmæssige Sexkanter; med den ene Pol var Ægget fastgjort til Tusindbenets Hud- skelet, og den modsatte havde paa Undersiden en flad rund- agtig Fordybning. Forfatteren fandt ældre og yngre Em- bryoner i Æggene og beskriver de ældste, der allerede havde faaet Larveform. Paa første Led sad Sanseorganerne, hvis nedre Papil synes at være noget anderledes bygget end almindeligt, med spredte Sansetappe. Ud af Munden ragede to Mundkroge, der bagtil fortsattes i Svælgskelettet. Legemet bestod af 12 Led, af hvilke andet til sjette bar Tornrækker paa Leddenes Forrande, medens de sidste var besatte med Torne over det hele. Paa sidste Led fandtes Bagspiraklerne, der angives at bestaa af simple Huller, der førte ind i en langstrakt, stærkt kitiniseret Del af Tracheen (Filtkammeret). Et Par inficerede Myriapoder, af hvilke Forfatteren for- søgte at klække Snylteren, døde, forinden denne havde gennemløbet hele sin Udvikling, og Arten er derfor uden 1) E. Haase: Ein neuer Schmarotzer von Julus (Zoologische Bei- tråge, I, Breslau, 1883, p. 253). b* 34 sikker Bestemmelse; Forfatteren antager selv, at Larverne muligvis kan høre til en eller anden Phoride, men Brauer henfører den i en Meddelelse til Haase til Tachininerne eller Dexiinerne, idet han dog tilføjer, at Larverne i mange væsentlige Punkter afviger fra disse Gruppers. Hvad Brauer hermed har sigtet til, er mig ikke ganske tydeligt, da det ikke anføres, hvilke disse Punkter er, og han tilmed saavidt mig bekendt ikke har kendt Larver i første Stadium af nogen af de to nævnte Gruppers Arter. Imidlertid afviger de virkelig fra de andre mig bekendte Former af de nævnte Grupper, idet Sanseorganet synes at mangle den nedre Papil, og Sansetappene, der ellers er samlede her, findes spredt over et større Parti af Organet. Dernæst findes der to Mundkroge hos den af Ægget lige udkrøbne Larve, og det er særlig denne sidste Omstæn- dighed, der gør det tvivlsomt for mig, om Larven hører til nogen af Grupperne. Om en nærmere Bestemmelse kan der dog foreløbig ikke være 'Tale, og den Omstændighed, at Arten ikke er medtaget i Brauer og Bergenstamm’s Fortegnelse, kan maaske ogsaa tyde paa, at Brauer senere har opgivet sin Anskuelse, at Larven hører til Tachininerne eller Dexiinerne. Den anden ovennævnte Meddelelse skyldes Giard!). Under Poppelbark fandt han en Del Stykker af en Lithobius- Art fæstede til Træet eller Barken ved et hvidt Stof, omtrent saaledes som Insekter, der er dræbte af Svamp. Lithobierne bestod kun af Huden, der indesluttede en Tøndepuppe. Kort Tid efter klækkedes Fluen, der beskrives som en ny Art: Discochæta lithobii Giard. Iagttagelser. Jeg har kun haft en enkelt Larve til Undersøgelse. Værten: Snylteren var funden i en død Zithobius i Dyrehaven 1) A. Giard: Sur un Diptere parasite des Myriapodes du genre Lithobius (Bull. d. la Société Entomol. de France, 1893, p. CCXIID. 85 ved Klampenborg, dræbt i Sprit og pillet ud af Værten. Arten kan derfor ikke bestemmes, og det er ikke sikkert, at den overhovedet herer til nogen af de her behandlede Muscidegrupper; men for Fuldstendigheds Skyld skal en Beskrivelse meddeles her. Udviklingen : Larven (Fig. 44,45), der er i tredie Stadium, maaler 6 mm. Leddelingen er serlig fortil meget utydelig, en dyb Fure ligger her paa skraa over Larven, og er sandsynligvis fremkommet ved Tryk af en af Vertens Ledafsneringer. Huden er glat, uden Spor af Tornvebning. Svelgskelettet og Mundkrogene er lyst brunlige og svagt kitiniserede. Mundkrogenes forreste Del er smal og svagt buet, Roddelen plump og bagtil noget smallere. De forreste Svelgplader korte, bredest fortil; de evre og nedre Svelgplader er kun brunlige ved Roden og bagtil ganske farvelose og utydelige, de øvre er noget større end de nedre. i Sanseorganets indre Papil bærer to store og 7—8 mindre Tappe, den ydre er meget lille og ganske lav. Forspiraklernes Filtkammer er kort og deler sig i to Hovedgrene, der hver berer et stort Antal Grene, af hvilke enkelte atter deler sig. Hver Gren ender med en Knop, der ikke er bredere end Grenen. Antallet af Knopper er om- trent 30. Bagspiraklerne staar tet sammen; deres Bygning er ejendommelig. Filtkammeret er kort og ender med en rund kraveagtig Ramme; indenfor denne findes en skaalformet Fordybning, fra hvis Midte 8 større eller mindre stavformede Legemer rager op. Disse naar lidt op over Rammens Over- flade, er fortykkede udadtil og helt flade paa Spidsen. Gataabningen findes temmelig langt foran Bagspiraklerne. Forholdet til Verten: Værten var for og bagtil. fyldt med Væv, men paa Midten, hvor Snylteren havde ligget, ganske tom. Dens 86 Leje havde ifølge Etiketten »spiracul. ad marg. ant. scuti tertii situm« været saaledes, at Bagenden vendte imod Vertens Hoved. Noget Spor af en Sek eller Kitin- tragt kunde ikke opdages. Det er muligt, at den her beskrevne Larve herer til den af Giard fundne Art Discocheta lithobii, men noget sikkert kan ikke udtales herom. Dog vil dette maaske kunne oplyses ved Undersøgelse af Pupperne, som maa findes i Giard’s efterladte Samling, idet Larvens ejendom- melig formede Spirakler, der repræsenterer en hel ny Type Bagspirakler hos Muscidelarver, sandsynligvis, som hos andre Muscider, vil kunne genfindes paa Tondepuppen. Snyltefluer hos Crustaceer. Literaturoversigt. Inficerede Landisopoder synes at være meget sjældne. I 1840 har, ifølge Brauer og Bergenstamm, v. Roser!) omtalt Stevenia umbratica Fall. som Snylter hos Oniscus asellus L., men da det ikke har været mig muligt at skaffe det paageldende Tidskrift tilveje her i Byen, og da Brauer og Bergenstamm’s Referat?) deraf er noget uklart, kan jeg ikke give nærmere Meddelelse om Indholdet af Publi- kationen. De nævnte Forfattere stiller sig noget tvivlende, men i og for sig er der intet i Vejen for, at det kan forholde sig, som v. Roser meddeler, og hans Angivelse vinder i Sand- synlighed ved, at der senere i Amerika er fundet en nær- staaende Rhinophorin hos en anden Landisopod. >) 1) v. Roser: Verzeichniss d. in Wiirttemberg vorkommenden zwei- flüglichen Insecten. Erster Nachtrag (Correspondenzblatt d. land- wirtsch. Vereins in Württemberg, 1840, p. 57). ®?) Brauer und Bergenstamm: Die Zweiflügler, VII, 1. c. p. 2. 8) Brues: Melanophora roralis, parasitic on an Isopod. (Entom. News, XIV. Philadelphia, 1905, p. 291). Snyltefiuernes Forhold til Værterne. Da Grundlovene for Insekternes Snylteliv endnu ikke er gjort til Genstand for en almindelig Fremstilling, skønt der findes en bestemt Relation mellem Snylterne og disses Larver paa den ene Side og de Værter, hvori de gennem- løber deres Udvikling, paa den anden, saaledes at Snylterne til en vis Grad preges af Verterne og disses biologiske Forhold, vil en skitsemessig Fremstilling af et Par Punkter i de snyltende Insekters Okologi vere paa sin Plads her, for saa vidt den giver nogen Nøgle til Forstaaelse af de hos Arthropoder snyltende Musciders Biologi. Det kan da fremhæves, at Sondringen imellem Ento- og Ektoparasitisme har sin biologiske Baggrund i Verternes Forhold. Naar disse nemlig ferdes frit og er bevegelige, er det klart, at de ikke egner sig for udvendige Snyltere, der under Vertens Bevægelser vilde vere alt for udsatte for at gnides af og edelegges. Derimod er Entoparasiter beskyttede inden i saadanne Verter. Til fritlevende Vert svarer altsaa Entoparasit. Et Par enkelte Tilfælde af Ektoparasitisme fremkommer ganske vist hos fritlevende Dyr, nemlig Snyltehvepselarven Polysphincta carbonaria Grav. paa Edderkopper, Paniscus- Arter paa Sommerfuglelarver og enkelte andre Ophioner og Tryphoner, hvis Levevis endnu er ubeskrevet, paa Bladhvepse- og Sommerfuglelarver. Men i disse Tilfælde, der synes at danne Undtagelser fra den opstillede Hovedregel, er For- holdet dette, at Snyltelarven ved serlige, indbyrdes noget 89 forskelligt- udformede Tillæmpninger ved Ægget og dets Anbringelsesmaade er saaledes fasthæftet til sin Vært, at denne ikke kan skaffe sig af med Snylterens Larve,!) og desuden inficeres Sommerfugle- og Bladhvepselarverne forst paa et saa sent Tidspunkt af deres Udvikling, at Snylte- larven et Par Dage efter sin Fremkomst af Ægget, og inden den har opnaaet en nogenlunde betydelig Størrelse, inde- sluttes i Vertens Kokon. Naar Værten derimod lever skjult, er langsom bevægelig og ligger presset ind i en Larvegang, i en Galle, Mine eller Celle, vil den under sine Bevægelser ikke kunne beskadige Snylteren og skaffe sig af med den, og de hos saadanne Insekter forekommende Snyltere er i Overensstemmelse her- med Ektoparasiter. For at Snylterne skal kunne inficere Værter af den sidstnævnte Gruppe, er deres Hunner i Reglen i Besiddelse af særlige Redskaber til at bringe deres Yngel ind til Værten, f. Ex. af Læggebraad, fremskydelig Bagkrop, Graveredskaber o.1., men der træffes dog ogsaa Snyltere med ektoparasitiske Larver uden saadanne Organer, og deres Hunner afsætter da Æggene i Nærheden af de skjulte Steder, hvor Værterne lever, og første Larvestadium udvikles som et Vandrestadium saaledes, at Snyltelarven selv trænger ind til sin Vært, enten aktivt /Bombyliidæ) eller passivt /Meloidæ). Men bortset fra de sidstnævnte Forhold gælder det, at Snyltere uden særlig udprægede Æglægningsorganer er Entoparasiter, og at Hunnerne lægger Æggene direkte paa fritlevende Værter. De hos Leddyr snyltende Musciders — saavel Fluernes som Larvernes — Habitus og typiske Udformning er ganske overensstemmende med andre Musciders højst ensformige og lidet differentierende Type. De Former, der staar dem nærmest, Sarcophaginerne og Calliphorinerne, er i Almindelighed aadseledende, men de frembyder for mange Arters Vedkommende Trek, der viser, i J. C. Nielsen: Om Paniscus cephalotes, en paa Gaffelhalen snyltende Hveps. (Entom. Medd. II R., 3. Bd. 1906, p. 5). 90 at her er Grænsen imellem Saprophagi og Parasitisme langtfra skarp. Først kan i denne Henseende anføres, at adskillige normalt aadseledende Arter kan udvikles i syge og saarede Dyr /Calliphora og Sarcophaga hos Pattedyr og Insektlarver, Lucilia hos Padder). Men ogsaa hos sunde Insekter kan saadanne Former udvikles. Riley!) fandt saaledes, at Sar- cophaga carnaria L. og Calliphora erythrocephala Meig. i Amerika spillede en betydelig Rolle som Snyltere i ældre og yngre Greshopper, og lignende Iagttagelser har Ki n- ckel d’Herculais?) gjort i Algier om Sarcophaga cla- thrata Meig. Indenfor de nævnte Grupper findes der endvidere nær- staaende Arter, der dels er aadselædende og dels konstant snyltende. I Slægterne Calliphora og Sarcophaga er de fleste Arter aadsel@dende og tilfældige Parasiter, men Protocalli- phora azurea Fall. samt Wohlfartia magnifica Schin. kon- stante Snyltere. Lignende Tilfælde træffes ogsaa i andre Grupper af Musciderne, og Grænsen imellem planteædende og snyltende Levevis er ligeledes vag. *) Denne Variation i Dyrenes Ernæringsmaade hænger sandsynligvis for en stor Del sammen med Dyrenes for- holdsvis simple Organisation, der er saa lidet specialiseret, at hverken de udviklede Dyr eller Larverne i nogen højere Grad er udformede i den ene eller den anden Retning. Vi skal nu med det ovenfor udviklede for Øje søge at bestemme de hos Leddyr snyltende Musciders Forhold til Værterne. De fuldt udviklede Insekter besidder ingen Organer, der tillader dem at anbringe Yngelen paa anden Maade end 1) First. ann. Rep. of the U.S. Entom. Commission for the Year 1877, relating to the Rocky-Mountain Locust. Washington, 1878, p. 323. 2) J. Künckel d’Herculais: Invasions des Acridiens vulgo Saute- relles en Algérie. 1. 1893—1905 p. 588. 2) J. Künckel d’Herculais: Un Diptere vivipare de la Famille des Muscides a larves tantot parasites, tantot vegetariennes (Comptes Rendus, T. 144, 1907, p. 390). oil ved ligefrem at afsætte den umiddelbart paa Værterne eller — som hos Crossocosmia — paa disses Foder; og som Følge heraf er de stærkt begrænsede i Valget af Værter. En Oversigt viser, at disse med et Par Undtagelser er fritlevende Arter eller fritlevende Stadier af Insekter, medens Leddyr, der lever skjult, eller som Pupper anbringes paa dækkede Steder og i Reglen indesluttede i en Kokon, ikke inficeres med Snylternes Yngel. Æggene eller — hos levendefødende Arter — Larverne afsættes i Reglen direkte paa Huden af Værten, saaledes at Indboringen kan foregaa umiddelbart paa Stedet, hvor Yngelen er afsat. Kun een Gang har jeg set Æg afsat paa ” andet Sted, saaledes at den nylig udviklede Larve er tvungen til en kortere Vandring, førend den kan bore sig ind, nemlig hos en endnu ubestemt Snylteflue, hvis Æg findes paa Spidsen af Haarene!) paa Larven til Acronycta menyanthidis View. Interessant er det, at disse Æg har ganske samme Form som de, der lægges paa Huden, — flade paa Undersiden, hvor de klæbes til Haaret, og hvælvede paa Oversiden. I de faa 'Tilfælde, hvor der er klækket Snyltefluer af Insektlarver, der lever skjult, nemlig Myiocera ferinia Fall. af en vedborende Scarabælarve, Dexia rustica F. af Olden- borrelarver, Sesidophaga-Arterne og Leskia aurea Fall. af Sesier samt Dionæa nitidula Meig. af Saperda populnea L., kendes der intet til Larveudviklingen. Men da det er sikkert, at de nævnte Fluearter ikke i udviklet Tilstand formaar at trænge ind til Værterne, maa de aflægge deres Æg udenfor de Steder, hvor disse lever, og Larvernes første Stadium maa derfor sandsynligvis udvikles som et Vandre- stadium. ?) 1) Hartig (Die parasitischen Zweiflugler des Waldes 1. c. p. 277) siger om Æggene: »Bei Haarraupen werden die Eier auch wohl den Haaren angeleimt.« Hverken Hartig eller nogen anden Forfatter synes dog direkte at have iagttaget dette. ?) Senere Anm.: Ifig. Ref. i Zeitschr. f. wiss. Insectenbiol. 1908 har Tarnani iagttaget, at Dexia rustica-Larverne afsættes paa Jorden, og at de selv opsøger Oldenborrelarverne, i hvilke de borer sig ind gennem et Spirakel (Horæ Soc. Entom. Rossicæ 1900). 92 Da den alt overvejende Del af Snyltefluerne nu imid- lertid afsætter Yngelen paa fritlevende Værter, maa deres Larver — i Overensstemmelse med Værternes Levevis — være Entoparasiter. Men i Modsætning til andre entoparasitiske Insekter, er det hos Snyltefluerne ikke Moderdyret, der bringer sin Yngel ind i Værten, men Larverne, der selv skaffer sig Ad- gang, og dette sker som Følge af disses primitive Organi- sation ved, at de enten benytter allerede tilstedeværende Aabninger i Værten (Spiraklerne) eller gennemgnaver dens Hud. Det er ovenfor sagt, at Snyltefluerne ikke afsætter deres - Yngel påa Insekternes Pupper, og Grunden hertil er søgt i, at disse findes paa Steder, hvor Fluerne ikke kan trænge ind. I adskillige Tilfælde indspinder og forpupper Værtlarven sig imidlertid, forinden Snylteren har naaet sin fulde Ud- vikling og har dræbt sin Vært, og i saa Fald indesluttes Snyltelarven af Kokonen og Puppen og ernærer sig af denne sidste. Der findes en jævn Række af Tilfælde: 1. Arter, der altid forlader Værterne, forinden disse for- pupper sig (Ptychomyia, Bactromyia, Panzeria). 2. Arter, der forlader Værterne, saavel medens disse er Larver, som efter at Forpupningen har fundet Sted. Dette kan finde Sted hos samme Vertart, /Steiniella callida Meig.), eller den samme Snylterart kan bore sig ud af Larven, naar den udvikles hos en Vertart, og af Puppen, naar den lever hos en anden /(Tachina larvarum). 3. Arter, der altid borer sig ud af Pupperne (Carcelia gnava B. & B.). Naar Snyltefluelarverne med Værtlarven som Gennem- gangsled er kommet ind i Pupperne, forlader Snylterne disse ad forskellige Veje: 1. Snylterne kan som Larver bore sig ud af Puppen og Kokonen og forpuppe sig udenfor disse. 2. Eller Forpupningen finder Sted indeni Puppen og Kokonen. 93 Undertiden omformes Værtens Kokon påa særlig Maade, for at de udviklede Fluer kan slippe ud deraf (jfr. Hartig's Afhandling); dette er imidlertid sjældent. I de hyppigste Tilfælde baner Fluen sig Vej ud gennem Puppe, Kokon og hvad der ellers staar den i Vejen, ved Hjælp af Pandeblæren, et for Musciderne ejendommeligt Organ, der naar sin højeste Udvikling hos de snyltende Former, og som kun er i Funk- tion umiddelbart efter Fluens Fremkomst af Puppen, og derfor ikke kan benyttes af de æglæggende Fluer til at bane sig Vej ind til Værtpupperne. Undertiden er Værtpuppen eller Kokonen dog saa fast, at Fluerne ikke kan trænge ud igennem den, og i såa Fald dør Fluerne uden at kunne slippe ud (jfr. Barthélemy's Afhandling). Der findes altsaa en tydelig Gradation i Forholdet mellem Snylterens Udboring og Værtens Alder påa Ud- boringstiden. Dette staar muligvis i Forbindelse med Beskaffenheden af de Læsioner af Værtens indre Organer, som Snyltelarven frembringer. Saaledes begynder Hyponomeutaens to oven- for beskrevne Snyltefluers Larver at angribe deres Værts indre Organer paa et yngre Stadium, end det hvori f. Ex. Larven til Steiniella callida Meig. befinder sig, naar den begynder at angribe Lina populi-Larven, og i Overensstem- melse dermed borer Hyponomeutaens Snyltere sig altid ud af deres Vert, medens denne endnu er Larve, hvorimod Steiniella callida baade kan bore sig ud af Lina populi- Larven og Puppen. Men helt sikker er denne Slutning ikke, da Panzeria rudis-Larven, der forholder sig som Steiniella, altid forlader sin Vert, medens denne endnu er Larve. Sikkert er det dog, at saadanne Vertlarver, hvis ædlere Organer først angribes af Snyltelarven paa et for- holdsvis sent Tidspunkt af dennes Udvikling, og som først dræbes samtidig med Snylterens Udboring, meget godt kan forpuppe sig med Snyltelarven i sig. ') 1) Der haves et Exempel paa, at en Snylter er fulgt endnu længere med i Vertens Udvikling. Rondani iagttog, at Larverne til Erynnia nitida R. D. borede sig ud af Vertens (Galeruca xantho- melena Schrch.) Larver, Pupper og Imagines (Note sugli Insetti parassiti della Galeruca del Ormo, Parme, 1870. Efter Pantel.) 94 Lignende Forhold træffes ogsaa hos den anden Gruppe Værter, de fuldt udviklede Insekter. Viviania cinerea-Larven ernærer sig først udelukkende af Fedtlegemet hos Carabus- Arterne og dræber senere disse ved at ødelægge Tarmkanalen. Thrixion Halidayanum Rond. og Snylterne hos Tægerne tager derimod udelukkende Næring af Værternes Fedtlegeme og skaaner deres ædlere Organer. Men herved fremkaldes det hos Snyltere hos Insektlarver ukendte Fænomen, at Snylternes Nærværelse ikke foraarsager Værtens Død, men alene en forbigaaende Svækkelse. Med Forholdene hos Thrixion og Tægernes Snyltefluer for Øje, kan Nårdlinger's før refererede Iagttagelse dog maaske tydes i samme Retning; thi som anført fandt han en Puppe af en ikke klækket Snylteflue i sammenspundne Kokoner af to Spindere og klækkede begge disse, der altsaa trods Snylteren har kunnet gennemløbe hele deres Udvikling, og det er ikke usandsynligt, at vi her har et Tilfælde, hvor Snyltefluen alene har optaget sin Næring af Værtlarvens Fedtlegeme og ikke dræbt den ved Udboringen. Dødeligheden blandt Snylteinsekternes Larver. Det er en bekendt Sag, at snyltende Insekter i Almin- delighed er meget frugtbare og aflægger adskillig flere Æg end deres Værter, hvad enten hver Vært huser mange Indi- vider af Snylteren, eller denne udvikles enligt. Tydeligst viser dette Forhold sig hos Arter, hvis Larver ad en Omvej skal naa ind til Værterne (f. Ex. Meloiderne), og her har man — sikkert med Rette — søgt Forklaring paa Frugt- barheden i, at denne udligner Tabet af det store Antal Larver, der gaar til Grunde paa Vejen ind til Værterne. Mindre bekendt er det derimod, at et betydeligt Antal af Snylteinsekternes Æg eller Larver gaar til Grunde under Udviklingen, efter at være komne ind til eller i Værten. Og Aarsagen hertil maa søges i, at der som Regel fore- kommer et større Antal yngre Snyltere i eller paa hver Værtlarve, end denne kan ernære, og at et større eller mindre Antal af disse derfor maa dø paa et tidligere eller senere Stadium af deres Udvikling. Flere saadanne Tilfælde har været iagttagne saavel hos snyltende Biller som hos Snyltehvepse og Snyltefluer. Valery-Mayet!) fandt i Celler af Colletes succincta L. flere Larver af Sitaris colletis V. M. 1 Triungulinstadie, der kempede indbyrdes og odelagde hinanden, saa at kun eet Exemplar blev tilbage i hver Celle. 1) Valéry-Mayet: Mémoire sur les mæurs et les métamorphoses dune nouvelle espece de Coléoptere d. la famille des Vésicants le Sitaris colletis (Ann. d. la Soc. Entom. de France, 5 Sér., Tome V, 1875, p. 65). 96 Blandt Snyltehvepsene har Poulton!) og jeg selv >?) set, at Paniscus cephalotes Holmgr. hæfter flere Æg paa Værtlarven Cerura vinula L., end denne kan ernære, og Poulton antager, at. dette ligefrem er en fast Regel. Ogsaa hos andre snyltende Hymenopterer træffes lignende Forhold. I Celler af Osmia rufohirta Latr., hos hvilken Biart Chrysis dichroa Dahlb. udvikler sig enligt, fandt Fer- ton?) hyppigt 2 Æg, undertiden 3 og 4 og en Gang 6 Aig. Forfatteren iagttog, hvorledes de unge Larver, der i Mod- sætning til de ældre Guldhvepselarver er meget bevægelige, kempede og drebte hinanden. I C.G. AdJerz 4) udmærkede Afhandling om Ceropales maculata Fabr., hvor Forfatteren første Gang beskriver, hvorledes denne Pompilide stikker sine Æg ind i Aande- hullerne paa Edderkopper, der er fangede og paralyserede af andre Pompilider, meddeles, at der jævnlig fandtes et Æg i hvert af Edderkoppens Aandehuller; men da der kun kan udvikles een Ceropales paa hver Edderkop, dræber, som For- fatteren iagttog, den først udviklede Ceropales-Larve den anden. Blandt snyltende Dipterer er Tilfældet kendt hos Cono- pider, Bombyliider og Tachininer. De Meijere®) fandt i Bagkroppen af Bombus terrestris L. et Par Gange flere døde og levende Larver af Sicus fer- rugineus L., af hvilken Art der kun kommer eet Exemplar til fuld Udvikling i hver Humlebi. *) Poulton: Notes in 1885 on lepidopterous larve and pupe (Transact. of the Entom. Soc. of London, 1886, p. 163). ?) J.C. Nielsen: Om Paniscus cephalotes 1. c. *) Ch. Ferton: Notes sur linstinet des Hyménoptéres melliferes et ravisseurs. 3e Serie (Ann. d. la Soc. Entom. de France, Vol. LXXIV, 1905, p. 83). *; G. Adlerz: Ceropales maculata Fab., en parasitisk Pompilid (Bih. till K. svenska Vet.-Akad. Handlingar, Band 28, Afd. IV, Nr. 14, 1902, p: 16). 5) J. C. H. de Meijere: Beiträge zur Kenntniss der Biologi etc. der Conopiden |. c. p. 175. ST Jeg har tidligere beskrevet,!) hvorledes der undertiden i Celler af Colletes daviesana Sm. findes flere unge Larver af Bombylius minor L. (pumilus), der udvikles enligt, og at de kemper saaledes, at kun en enkelt naar over i andet Stadium. Pantel?) traf et meget betydeligt Antal Æg af Meige- nia floralis Meig. paa Larver af Crioceris asparagi L. Lar- verne borede sig ind og vandrede, som ovenfor refereret, i første Stadium frit omkring i Værten. Larverne kæmper med hinanden og dræbes alle med Undtagelse af en enkelt, der fuldfører sin Udvikling; de dræbte Larver findes i Værten og viser »la marque dun vigoureux coup de croc«. Det her omhandlede Forhold har saaledes en vid Ud- bredelse blandt alle snyltende Insekter. Vi skal nu nærmere betragte Forholdet hos Snyltefluerne hos Leddyr, og først anføre nogle Exempler: A. Arter, der udvikles enligt: 1. Ptychomyia selecta Meig. 1) 1 Larve levende, 4 døde, alle af samme Ster- relse, 1 Begyndelsen af andet Stadium. 2) 1 Larve levende, halvvoxen, 2 døde i første Stadium. 3) 2 Larver levende, halvvoxne. 4) 2 Larver levende og 1 ded, alle i første Stadium. 5) 4 Larver levende, 3 i første Stadium, 1 i andet. 2. Panzeria rudis Fall. 1) 3 Larver levende, alle ca. 5 mm. lange. 2) 3 Larver, 1 levende, 6 mm. lang, 1 ded 4 mm. og 1 død i første Stadium. 3) 2 Larver, 1 levende og 1 død, begge i andet Stadium. 1) J. C. Nielsen: Uber die Entwickelung von Bombylius pumilus Meig., 1. c. p. 651. 2) J. Pantel: Sur la biologie du Meigenia floralis 1. c. p. 59. ( 98 4) 1 Larve ca. d mm. lang og 2 i første Stadium, alle levende. 5) 1 Larve i tredie Stadium død og 1 i andet Stadium levende. 3. Steiniella callida Meig. 1) 1 halvvoxen Larve levende, 2 i andet Sta- dium dede. 2) 1 Larve levende, 2 døde, alle omtrent lige store 1 andet Stadium. 3) 1 fuldvoxen Larve levende, 1 lille i andet Stadium ded. B. Arter, der udvikles selskabeligt: 1. Carcelia gnava B. & B. 1) 2 næsten fuldvoxne Larver levende, 1 paa samme Størrelse ded. 2) 3 voxne Larver levende, 1 i andet Stadium død. 3) 4 lidt over halvvoxne Larver levende, 2 døde. 2. Tachina larvarum L. 1) 2 voxne Larver levende, 1 død i andet Stadium. 2) 3 voxne Larver levende, 2 dede i andet Stadium. 3. Viviania cinerea Lett. 1) 3 halvvoxne Larver levende, 1 paa samme Størrelse ded. De ovenfor anførte Tilfælde er kun nævnte rent exem- pelvis; der kunde have været anført talrige andre. Som Illustration til Hyppigheden skal anføres, at de ovenfor under Panzeria rudis Fall. nævnte 5 Tilfælde fandtes mellem de 7 første Larver af Teniocampa stabilis View., som jeg dissekerede. Efterhaanden traf jeg saa overordentlig hyppigt dede Larver under Dissektionerne, at jeg tilsidst ganske hørte op at notere de enkelte Tilfælde. Det maa pointeres, at her alene er Tale om de normale Forhold, hvor der er et tilstrækkeligt Antal Værter til Stede, saaledes at Snyltefluerne ikke er tvungne til at afsætte deres Æg eller Larver paa allerede inficerede Værter. Saa- danne Tilfælde vil blive omtalt i næste Kapitel. 99 Med Hensyn til Dødsaarsagerne kan det først bemærkes, at i Tilfælde, hvor vi har med frit bevægelige Larver at gøre, dræber disse hinanden ved Bid med deres Munddele, saaledes som det fremgaar af den ovenfor anførte Literatur- oversigt. Men vanskeligere forstaaelig bliver Forholdene, hvor vi har med ubevægelige Larver — som f. Ex. Snyltefluernes og fasthæftede ektoparasitiske Snyltehvepselarver — at gøre. Poulton antager, at hos Paniscus cephalotes Htgr., hvis Æg i Reglen fasthæftes til Cerura-Larven i smaa Klumper, presses enkelte af Æggene eller Larverne ligefrem ihjel af de andre. Og hos de af mig undersøgte Snyltefluer kan ogsaa strax udsondres nogle Tilfælde, hvor Ødelæggelsen skyldes mekanisk Vold. Saaledes fandt jeg hos Spilosoma lubricipeda, at en Larve af Tachina larvarum L. havde boret sig ind gennem Værtens Hud; umiddelbart under denne laa en voxen Larve, tilhørende samme Snylteflueart, og dennes Hud var ogsaa bleven gennemboret af den unge Snyltelarve. Saavel den ældre som den unge Larve var døde, og paa den førstnævntes Hud fandtes en stor mørk Plet, der angav Saarets Plads. I Larver af 7æniocampa stabilis og Malacosoma castrensis har jeg truffet ældre eller yngre døde Snyltere med lignende Pletter, men saadanne Tilfælde synes dog at være ret sjældne. En anden, noget hyppigere Dødsaarsag er Tryk af andre Snyltelarver. De herved dræbte Larver findes i mere eller mindre sammenpresset ‘Tilstand imellem de levende Larver og Værtens Hud eller imellem to Larver. I Reglen er de døde som yngre i Begyndelsen af andet Stadium, og kun en enkelt Gang har jeg (hos Spilosoma lubricipeda) truffet en ældre Larve i tredie Stadium, dræbt ved Tryk. I de her anførte Exempler har Snylternes Plads i Værten været saadan, at de har kunnet røre hinanden ; men det hænder imidlertid ogsaa hyppigt, at Larvernes Plads er saadan, at de ikke har kunnet komme i direkte Forbindelse med hinanden. 100 I de fleste Værter er det yngre Larver, der har boret sig ind, efter at andre Snyltere allerede er naaet et godt Stykke frem i Udviklingen, der dør; men jeg hår ogsaa haft det Tilfælde, at en Snyltelarve, der næsten havde naaet sin fulde Størrelse, fandtes død, medens der et andet Sted i Værten sad en ganske ung Larve levende. Døde Larver kendes let paa, at Farven ikke er hvid, men brun eller gullig. De snyltende Musciders Betydning som Ødelæggere af andre Insekter. Ratzeburg, der er den Forfatter, der hidtil har be- skeftiget sig mest indgaaende saavel praktisk som teoretisk med Snyltere hos Insekter, har opstillet og i alle sine Værker hævdet en Opfattelse af Forholdet imellem snyltende Insekter og disses Værter, som her skal betegnes som »Rat- zeburg's Snylterteori«. Denne har paa Grund af For- fatterens store Autoritet i alt Fald længe haft mange Til- hengere og sat sit Preg paa andre Forfatteres Opfattelse af dette Spergsmaal. Ratzeburg’s Anskuelse gaar ud paa dette: Snyltende Insekter — ikke alene Snyltefluer, men til- lige Snyltehvepsene — har 1 og for sig ingen selvstendig Betydning som Hamningsfaktor overfor andre Insekter. Disse bliver nemlig først inficerede med Snyltere, naar de af andre Grunde er blevne syge, medens fuldkommen sunde Insekter ikke er Genstand for Angreb af Snyltere. For- øgelse i snyltende Insekters Antal kan derfor kun vise, at et Insektangreb er ved at ophøre, men er ikke at betragte som selvstændig Aarsag dertil. Denne Teori begrunder Ratzeburg dels gennem en Række Analogier med Menneskets Snyltere, der efter ham særlig skal angribe syge og svækkede Individer, og dels ved Iagttagelser. Han anfører den almindelige lagttagelse, at parasitiske Insekter tager til i Antal imod Slutningen af et Insektangreb, naar Skadedyrene alligevel lider under andre Sygdomme og uheldige Forhold. »Dass die Fliegen 102 nur kranke Insecten angehen ist ganz unzwei- felhaft.... Die Fliegen vermehren sich immer erst dann in gröszter Menge, wenn ein Raupen- frasz zu Ende geht, und gar keine gesunden Raupen zu finden sind. Den Raupen, welche bei der Section Fliegenmaden ergaben, konnte ich die Krankheit schon immer vorher an- sehen.«!) Men dette viser jo kun, at Parasiterne formerer sig stærkere end Værterne og at de derigennem har Betydning ved Ødelæggelsen af Skadedyrene, men ikke, hvorledes Ødelæggelsen foregaar; og tilmed synes det, som om Ratzeburg — hvad der paa hans Tid var fuldt forsvarligt — ikke har holdt Begrebet »Snylteflue« klart afgrænset. Han taler nemlig om »Tachinen... ., deren Maden sich zuletzt auch in stinkenden animalen Uberresten ganz wohl fühlten« ?), hvilket ikke passer paa Snyltefluerne, men derimod stemmer godt med, hvad vi véd om de ganske lignende aadsel@dende og halvparasitiske Muscidelarver /Sarcophaga) og Phora-Larver, der udvikles i syge eller døende Insektlarver. %) Ligesom Ratzeburg intet kan støtte paa Betragt- ninger af et Larveangrebs Forløb, saaledes kan han heller intet Bevis hente i sine Enkeltiagttagelser. Han anfører først, at han saa en 7achina lægge Æg paa en Larve, der allerede var inficeret med Microgaster-Larver, »und diese Krånklichkeit eben hatte die Tachina herbeige- zogen.«*) Men dette kan selvfølgelig intet bevise, da samme Individ meget vel kan afgive Æglægningsplads for to forskellige Snyltere, og navnlig beviser det intet, naar Talen er om Snyltefluer, da disse ikke er nøjeregnende med, hvor de afsætter deres Æg, naar der er Mangel paa Værter. 1) Ratzebu rg: Die Forstinsecten, III, 1844, p. 169. ?) Ratzeburg: Die [chneumonen d. Forstinsecten, I, p. 32. 3) jfr. herom I. E. V. Boas (Et Besøg paa de af Nonnen angrebne svenske Skovdistrikter i Juli 1899, Tidskr. for Skovvæsen, XI B., 139, 1899) og Simon Bengtsson (1. c. p. 93). Begge disse Fort. fandt talrige saadanne Fluelarver i Nonnelarver. 4) Ratzeburg: Die Forstinsecten, III, p. 169. ~~ 103 Dernæst lar Ratzeburg iagttaget et af de forholdsvis hyppige Tilfælde, hvor en Værtlarve skiftede Hud og sammen med denne skaffede sig af med Snyltefluens Æg, forinden Snyltelarven havde forladt Ægget og var trængt ind i Værten ; og da i det iagttagne Tilfælde Værtlarven døde, trods det, at den skilte sig af med Ægget, udleder Ratzeburg heraf et vigtigt Støttepunkt for sin Teori. Imod dette Tilfælde kan der nu anføres adskillige andre Exempler paa, at Larver, der bærer Snylteflueæg, udvikler sig til fuldkommen sunde Insekter, idet Æggene af en eller anden Grund ikke kommer til Udvikling. Wachtl og Kornaut!), Simon Bengtsson?) og jeg selv har iagttaget adskillige saadanne Tilfælde. — I Amerika er fremkommet en Beretning, der utvivlsomt vejer tungt imod Ratzeburg's enkelte Iagttagelse. Den skyldes Howard?) og omhandler nogle Klæk- ninger af Noctuidelarver med Snylteflueæg. Af 264 Larver, af hvilke hver enkelt bar fra 1 til 33 Æg, fremkom 226 Sommerfugle og kun 4 Fluer; ved et andet Klækningsforsøg med 50 Larver gav disse 43 Sommerfugle og ingen Fluer, og ved et tredie Forsøg fremkom af 252 Larver ingen Snyl- tefluer. Forfatteren anfører ikke Aarsagerne til denne enorme Dødelighed blandt Snylterne; men den Omstændighed, at der fandtes afsat saa betydelige Mængder Æg paa Værtlar- verne tyder paa, at der havde fundet en stærk Overproduk- tion af Snyltere Sted, og at derfor Faktorer, der ikke kendes, har medført en pludselig Reduktion af et Insekt, der er ved at tage Overhaand. For at vende tilbage til Ratzeburg's Teori skal slut- telig imod denne endnu anføres det meget væsentlige Ar- gument, at Snyltelarver, der lever i Værter, der er angrebne 1) Wachtl u. Kornaut |. ce. *) 8. Bengtsson l. c. 3) L. O. Howard: A Study in Insect Parasitisme. (U. 8. Departe- ment of Agriculture. Technical Series Nr. 5. Washington, 1897, p. 51). 104 af Svampe- og Bakteriesygdomme, selv angribes og dræbes af disse. (Dette er bl. a. iagttaget af v. Tubeuf!) og Si- mon Bengtson ”).) ; Ratzeburg’s Teori er saaledes ikke rigtig. Vi maa altsaa gaa ud fra, at Snyltefluelarverne angriber fuldkommen sunde og kraftige Verter. Deres Betydning i Naturen er at danne Hemningsfaktorer overfor andre In- sekters Masseudvikling. De fleste planteædende Insekter optræder i Regelen selskabeligt paa en enkelt Plante eller paa større eller mindre Grupper af saadanne. Et saadant Selskabs Med- lemmer giver sig for største Delen ud paa Vandringer, men Hunnerne afsætter deres Yngel umiddelbart i Nærheden af de Steder, hvor de er krøbne ud af deres Pupper. Disse Insektselskaber, sandsynligvis grundlagte af en en- kelt omstreifende Hun, der er udvandret fra et andet Sel- skab, tager fra en ringe Begyndelse til, kulminerer og for- svinder ret pludseligt. Deres Historie giver i det smaa et nøjagtigt Billede af et større Insektangreb, og netop fordi saadanne her i Lan- det hører til Sjældenhederne, er fra et insektpathologisk og forstzoologisk Standpunkt Studiet af et saadant Selskabs Historie meget lønnende. I Nærheden af Frederiksborg, midt inde i en lille Skov, Tirsdagsskoven, fandtes der indtil for et Par Aar siden en Gruppe Euonymus, bestaaende af 3—4 kraftige Planter. For henved en halv Snes Aar siden levede der paa disse i Juni og Juli et Par enkelte Kolonier af Hyponomeuta euo- nymella Schrck. Ved Klækning af en enkelt Koloni frem- kom kun en eneste Snylteflue, Ptychomyia selecta Meig., me- dens Resten af Kokonerne gav Sommerfugle. To Aar se- nere klekkedes atter fra samme Tregruppe, hvor Hypono- meutaen nu fandtes i saa stort Antal, at Træerne næsten 1) Fr. Tubeuf: Die Krankheiten der Nonne. (Forstl. Naturwiss. Zeitschr., 1. Jahrg., München, 1892, p. 63). >) ec. p2 100: 105 var helt afløvede, et Par Kolonier. Resultatet blev, at der af Spindene fremkom omtrent tre Fjerdedele Snyltefluer og en Fjerdedel Sommerfugle. Et Par Aar senere søgte jeg fra denne Lokalitet at skaffe mig Hyponomeuta-Larver til andre Undersøgelser; men nu viste Resultatet af Fluernes Virk- somhed sig, idet ethvert Spor af Sommerfuglen var forsvundet. Som Supplement til denne Iagttagelsesrække skal gives et Billede af et Hyponomeuta-Selskab forinden dets fuld- stændige Tilintetgørelse. I Tisvilde Hegn i Nærheden af Adserbo Ruin opda- gedes i Juli Maaned [907 en enkelt lille Euonymus-Busk, der var stærkt angrebet af samme Hyponomeuta-Art, som ovenfor omtalt. Larverne var alle hørt op at æde og havde spundet sig sammen i Klumper ved Foden af Planten. Klumperne toges hjem til nærmere Undersøgelse, og det viste sig da, at alle Larverne bar Æg af Ptychomyia se- lecta Meig. og Bactromyia aurulenta Meig., ikke en eneste var fri. Dette Hyponomeuta-Selskab var hermed bragt til Undergang. Det kan anføres, at i intet af de her omtalte Tilfælde fandtes der andre Snyltere hos Hyponomeuta-Larverne, saa Odeleggelsen maa udelukkende tilskrives Snyltefluerne. Kolonierne fra Adserbo frembed endnu et interessant Forhold, idet det nemlig viste sig, at kun meget faa af Larverne bar et eller et Par enkelte Æg, hvilket er det normale, men Hovedmassen bar fra 4—6 Æg, en stor Del over en halv Snes og en enkelt Larve 24 Æg. Der havde her fundet en saadan Overproduktion af Snyltere Sted, at disse ikke havde fundet Vertlarver nok til at kunne nøjes med at afsætte et eller et Par Æg paa hver Larve som un- der normale Forhold, men de havde, for i det hele taget at slippe af med deres Æg, været nedsagede til at afsætte en stor Del af dem paa allerede inficerede Verter. Da nu kun een Snylter udvikles i hver Vertlarve, vil dette altsaa sige, at et meget stort Antal Snyltere dede, saaledes at selve. Masseformerelsen her bar Spiren til en Nedgang i Snylte- rens Antal. 106 Disse Exempler oplyser i og for sig tilstrækkeligt Snyl- tefluernes Betydning som Ødelæggere af andre Insekter, men som yderligere Illustration hertil skal et Par andre Exempler dog anføres: I Hald Egeskov optraadte i Sommeren 1905 Larven til Tæniocampa stabilis View. i meget stort Antal paa Egene i Udkanten af Skoven. Af disse Larver, hvoraf jeg indsamlede en stor Mængde, indeholdt henved 80%0 den ovenfor beskrevne Snylteflue Panzeria rudis Fall. Lignende Tilfælde, men uden saa høje Procenttal, har jeg konstateret hos Spilosoma lubricipeda-Larver, der var in- ficerede med 7achina larvarum L. I forskellige amerikanske Beretninger fra U. S. Depar- tement of Agriculture findes flere Exempler paa meget be- tydelige Procenttal af Skadeinsekters Larver, der er infice- rede med Snyltefluer. At Snyltefluer hos Insektlarver kan optræde i massevis og fuldstændig tilintetgøre en Insektbestand, er nu ovenfor paavist. Noget afvigende synes Forholdet derimod at vere hos de Fluer, der snylter hos Imagines. Hos Lobebillerne optræder Viviania cinerea Zett. ganske sporadisk; dette staar vel i Forbindelse med Vertens, Ca- rabus-Arternes, vagabonderende og spredte Forekomst. I en lille Lund ved Nyraad i Sydsjælland, hvor Viviania efter tidligere foretagne Klekninger synes at vere nogen- lunde hyppig, og i alt Fald hyppigere end i andre Dele af Landet, hvor jeg har søgt efter den, indsamledes i Foraaret 1908 i Lebet af et Par Dage 147 Exemplarer af Carabus violaceus L., hortensis L. og nemoralis L., de to førstnævnte endnu i deres Vinterleje i Jorden under Mosset ved Roden af Begestammerne. Af disse 147 Exemplarer indeholdt kun 3 eller neppe 2 °/o Snyltelarver. I Nordsjælland er Viviania cinerea Lett. endnu sjældnere, og den spiller sandsynligvis under normale Forhold kun en ganske ringe Rolle som Ødelægger af Carabus- Arterne. I Foraaret 1907 dissekeredes henved 400 Exemplarer af 107 Tægen Dolycoris baccarum, der var indsamlede paa en be- stemt afgrænset Lokalitet ved Fredensborg i Tiden !2/;—2®/5. Resultatet var, at ialt 11 Stykker indeholdt Larver af Ocyp- tera brassicaria F., altsaa knap 3/0. Senere paa Aaret, fra den ?1/s—”®/s, samledes atter paa samme Sted ialt 24 Tæger, hvilket var alt, hvad det lykkedes mig at finde; i disse Tæger fandtes ialt 10 Ocyptera-Larver. Denne lagttagelse synes at vise en enorm Tiltagen af Snyltere i Løbet af en Generation, idet Procenten af infice- rede Tæger i Løbet af en Sommer var steget fra ca. 3 °/o til ca. 40/0. Jeg tør dog ikke drage denne Slutning, da Antallet af de om Efteraaret indsamlede Tæger var saa ringe, og det kan bero paa Tilfældigheder, at jeg fik saa relativt mange inficerede Exemplarer. Dog synes Snyltefluen at maatte spille en temmelig be- tydelig Rolle overfor Tæger, idet den vistnok altid er til- stede i et ret stort Antal Tæger. Jeg foretog i Slutningen af Juli Maaned ved Rørvig, hvor Dolycoris var nogenlunde almindelig, en Indsamling af denne. Af et Hundrede Tæger, der dissekeredes, var 19 inficerede med Ocyptera-Larver. Disse Undersøgelser, hvor ufuldstændige de end er, viser, at Snyltefluerne spiller en ganske betydelig Rolle i Naturen som begrænsende Faktor overfor andre Insekters Massefor- merelse. Tillæg. Efter at foranstaaende Afhandling var afsluttet, har den bekendte amerikanske Dipterolog Tyler Townsend udsendt en foreløbig Beretning!) om Undersøgelser over Snyltefluer hos Lepidopterlarver. Undersøgelserne er fore- tagne paa »The Gipsy Moth Laboratory« i Massachusetts og hviler bl. a. paa en betydelig Række Experimenter med Klekkebure i det frie. Den først undersøgte Art Parexorista chelonie Rond., hvis Æg Townsend fandt paa Larverne af Huproctis chry- sorrhea, siges at gennemløbe fire Larvestadier; om dette er rigtigt, er vel meget tvivlsomt; Forfatterens Beskrivelser er meget vage, idet han ikke benytter saadanne sikre Karak- terer, som jeg ovenfor har fremstillet. Om det tredie Sta- dium siger han: »The penultimate stage is the most interesting of all, and develops an unu- sual feature, hitherto not understood. The maggot of the first two stages derives no air from the outside, but in the penultimate stage it protrudes the pointed anal end through the skin of the caterpillar. This anal end of the penultimate-stage maggot is highly chitinized by virtue of its exposure to the air, and termi- nates in a pointed tube, which is curved in 1) Charles H.T.Townsend: A Record of Results from Rearings and Dissections of Tachinide (U. 8. Department of Agriculture, Bureau of Entomology, Technical Series, No. 12, Part. VI, Miscel- laneus Papers, Septbr. 1908, p. 95). 109 some species, and within the base of which lie the anal stigmata. Through this extruded tube the maggot procures air. Certain observers have already noted that some tachinid maggots protrude the anal end through the skin of the host, but it was supposed that certain species had this habit in all stages of the maggot, while others had not, since maggots are often found free inside the hosts. Hvem der sigtes til med den sidste Setning er mig ubekendt, og hele det citerede Stykke viser, at Forfatteren er faldet i den Misforstaaelse at betragte Kitintragten, der udgaar fra Vertlarvens Overhud og omslutter Snylterens Bagende, som en Del af dennes Legeme — altsaa omtrent samme Anskuelse, som Leon Dufour i 1827 gjorde gel- dende med Hensyn til Ocyptera-Larven. Det tor vel antages for sikkert, at Tragten ogsaa har været til Stede fra Begyn- delsen af Snylterens Larveudvikling, da den trenger ind gennem Vertens Hud, og da det er sandsynligt, at det er selve Indboringen, der — som hos alle de Arter, jeg har undersegt — giver Anledning til Dannelsen af Tragten. Det Stadium, som Townsend betegner som det fjerde, er kun karakteriseret ved Mangelen af Tragten; men det vil sandsynligvis vise sig, at det kun er baseret paa saadanne Larver, der, efter at have opnaaet deres fulde Størrelse, har sluppet Forbindelsen med Tragten, forinden de begyndte at bore sig ud. Derefter gaar Townsend over til at omtale tre Arter: Zenilla libatrix Panz., Blepharidea scutellata R. D. og Pales pavida Meig.; han formoder, at de ikke afsætter deres Æg paa Værterne, men klæber dem fast paa Blade, hvorpaa disse lever, og af hvilke de æder, saaledes at Snyl- _ternes Æg sammen med Foden kommer ind i Verternes Tarmkanal, paa samme Maade som hos Crossocosmia sericaria Rond. Han mener nemlig at have iagttaget, at naar den Tid nærmer sig, paa hvilken Hunnerne skal legge Æg, plejer de at indtage den Stilling, de har under Aiglegningen. Da han nu saa, at de tre ovennævnte Arters Hunner berørte 110 Bladene med Bagkropsspidsen, drog han heraf den Slutning, at Æggene afsættes her. Fra en død Hun af den sidst- nævnte Art tog han Æg, som han satte paa Blade, hvormed Sommerfuglelarver (Diacrisia virginica F.) fodredes. Ni Dage efter dissekerede han en saadan Larve, og i den fandt han en Snyltelarve, der laa ved Siden af Tarmkanalen. De tre anførte Arters Æg er betydeligt mindre end andre Snyltefluearters, og Townsend mener derfor at kunne antage, at de har et extra Larvestadium forud for de andre Arters første. Forfatteren gaar derefter over til Omtale af levende- fødende Arter; om Dexodes nigripes Fall. meddeles: »The uteri of the females of nigripes were commonly found to contain living maggots, and these were apparently deposited, not on, but inside the skin of caterpillars«. Til dette Resultat kommer Forfatteren ved en Analogi fra Compsilura concinnata Meig., med hvilken Dexodes stemmer overens i Bygningen af Hunnens Bagkrop, da han endnu er hildet i den ældre An- skuelse, at den sidstnevnte Art ved Hjelp af et Leggerer kan gennembore Vertens Hud. Den verdifuldeste Iagttagelse angaar Hupeleteria magni- cornis Zett. Hunnerne er vivipare og hæfter ved Hjælp af en hudagtig Skaal Larverne fast til Blade og andre Plante- dele, hvor Vertlarverne (Euproctis chrysorrhea) færdes. Naar disse saa kommer i Nærheden af de fastheftede Larver, festner disse sig til Sommerfuglelarverne, borer sig ind, og efter fuldendt Larveudvikling forpupper de sig inden i Ver- tens Hud. I de fastheftede unge Larvers Hud er indlejret Kitinplader paa samme Maade, som ovenfor er beskrevet hos Larven til Steiniella callida Meig. i første Stadium. Afhandlingen fortsættes med et Par Afsnit om Snylte- . fluernes uterine Æg og Larver, hvis Udseende og Størrelse efter Townsend's sikkert rigtige Anskuelse giver vigtige Fingerpeg med Hensyn til de Steder, hvor Æggene eller Larverne afsættes, og sluttelig gøres der Rede for Experi- menter med Tillempning af udenlandske Snyltefluer til amerikanske Værtlarver. Fig. 1. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. m Tavleforklaring. Tavle 1. Ptychomyia selecta Meig. Tversnit af en Hyponomeuta-Larve nogen Tid efter, at en Snylter har boret sig ind. Snylteren er ikke tegnet med. ‘44/1. æ. Æggeskal; ih. Snylterens Indboringshul i Verten; k Kitinaflejringer, der danner Tragten; ki, svagere Kitinaflejringer; 1. Leu- cocyter; oc. Vertens Kitinkutikula; s. Sammen- pressede og udtømte Dele af Vertens Fedtlegeme, der danner Sækken; t. Vertens Tarmkanal; uh. Snylterens Udboringshul af Aigget; ep. Vertens Hypoderm; oc. Vertens Kutikula. Den ene Side af et Indboringshul kort Tid efter Indboringen. "87/4. Bogstaverne som i Fig. 1. Parti fra Siden af Sekken med Belegning af Leu- cocyter. °/1. h. Dele af Snylterens afkastede Larvehude, der er pressede ind i Sekkens Veg; s og | som i Fig. 1. Et lignende Parti fra Sekkens Bund med Klumper af Leucocyter. °75/1. Bogstaverne som i Fig. 1. Lengdesnit af Sekkens Bund. °°/ı. Bogstaverne som i Fig. 1. Tversnit af en Hyponomeuta-Larve med en halv- voxen Snylter. 331. Bogstaverne som i Fig. 1. ocı, Snylterens Kutikula. Tversnit af en Hyponomeuta-Larve med en fuld- voxen Snylter. ®5/ı. Bogstaverne som i Fig. 1 og 6. 112 Viviania cinerea Fall. Fig. 8. Snit gennem en Trachee af Carabus violaceus med en vedhæftet Viviania-Larve i andet Stadium. 4%/1. h. Afkastet Larvehud; k. Tragten. Fig. 9. Parti af Vertens Trachee og en Del af Tragtens Rod. 78/1. k. Kitinaflejringer, der danner Tragten; tc. Tracheens Kitinbekledning: tp. Tracheens Epithel. Ocyptera brassicaria F. Fig. 10. Længdesnit af Kitintragten, indesluttende Larvens Bagende. 79/1. k. som i Fig. 8. Tavle II. Ptychomyia selecta Meig. Fig. 11. Iste Stad. Svælgskelet. 75/1 p. Pladen under Svelg- skelettet; ns. nedre og øs. øvre Svælg- plader; t. Tanden. ara int Bagspirakler. 75%, f. Filtkammeret. - 13. 2det - Svælgskelet. !?5/ı m. Mundkroge; ns. øs. som i Fig. 11. = (14. oft pte Forspirakler. ??%ı f. Filtkammeret. SAD Rianne Bagspirakler. °19/1 f. Filtkammeret; a. Aandefelt. - 16. 3die - Svelgskelet. ?5/1 m. os. ns. som i Fig. 13. fs. Forreste Svælgplader; ft. Mundkro- genes Rods forreste Spids; bt. Mund- krogenes Rods bageste Spids. ER 5 EEE = Forspirakler. 179%, f. Filtkammeret. = PE ches Unormalt Bagspirakel med 4 Aandefelter. 45/1, a. Aandefelt; sa. Tracheeaabning. Bactromyia aurulenta Meig. Fig. 19. Iste Stad. Svalgskelet. °°/1. - 20. 3die - Svalgskelet. °°/1. Fig. 21. 2det Stad. - 22. 3die - Fig. 23. Iste Stad. - 24. 2det - 252 ian = = 26, = ~ = - 27. 3die - Fig. 28. 2det Stad. 29.4 en - 30. 3die - = HE) ANSE sein = Fig. 32. 2det Stad. - 33. 3die - - 84. - - Fig. 35. Iste Stad. - 36. 2det - alten: - 38. 3die - = DOS nad GS Fig. 40. Iste Stad. - 41. 2det - 113 Panzeria rudis Fall. Svelgskelet. 1?%ı. Bogstaverne som i Fig. 16. Forspirakler. 4125/1. Steiniella callida Meig. Svelgskelet. °75/1. Bogstaverne som i Pigs dae Svelgskelet. 11°1. Forspirakler. 195/1, Bagspirakler. 7°°/1. Bogstaverne som i Fig. 15. Forspirakler. 14/1. Carcelia gnava B. & B. Svalgskelet. 17/1. Forspirakler. 37/1. Svelgskelet. °?/1. Forspirakler. ?33/ı. Tachina larvarum L. Svelgskelet. 16%. Svalgskelet. °?/1. Forspirakler. 14/1. Viviania cinerea Fall. Svelgskelet. 1#%ı. Bogstaverne som i Fig. 11 og 13. Svelgskelet. 52/4. Forspirakler. 7°°/1. Bogstaverne som i Fig. 15. Forspirakler. !1?/ı. Bogstaverne som i Fig. 15. Bagspirakler. sa. Tracheeaabningen. 38/4. Ocyptera brassicaria F. Svelgskelet. ??°ı. Bogstaverne som i Riek Il: Svelgskelet. 1%5/ı. 114 . 42. 2det Stad. Bagspirakler. ?°5/ı. Bogstaverne som i Fig. 15 og 18. 43. 3die - Svælgskelet. °9/1. Larve af en ubestemt Muscideart hos Lithobius sp. ig. 44. 3die Stad. Forspirakler. 45. - - Bagspirakler. 43/1. Tavle IH. Ptychomyia selecta Meig. ig. 46. Iste Stad. Parti af Tornvebningen med enkelte store Torne. 45/1, ad ye Aiggeskallen (#2) og Larvens Indborings- hul (ih) omgivet af Kitintragten. 75/1. 48. 2det - Fremadrettede Torne paa Bagranden af et Led (a) og bagudrettede paa det folgende Leds Forrand (b). 1°%/1. 49. 3die - Bagspirakler, a. normalt med 3 Aande- felter og b. unormalt med 2. Forneden Parti af Tornvebningen. !!?/ı. sa. Tra- cheeaabningen. Bactromyia aurulenta Meig. ie. 50. 3die Stad. ‘Tornrekker fra Analleddet. 7?85/4, an a Bagspirakler med de to Grupper af Torne: 2.01% Panzeria rudis Fall. ig. 52. iste Stad. Parti af Tornvebningen. 53. 3die - Bagspirakler, forneden Grupper af Dorner Steiniella callida Meig. ig. 54. Iste Stad. Hudstykke fra Larvens Forende med takkede og utakkede Plader. 79/1. 55. 3die - En Afdeling af et Bagspirakel. ?°%ı. a. Aandefelt. Carcelia gnava B. & B. .56. 3die Stad. Bagspirakler, forneden til venstre Torn- rækker. °*ı. sa. Tracheeaabningen. Fig. 57. Fig. 58. Fig. 59. Fig. 62. Fig. 68. Fig. 64. - 65. - 66. Fig. 67. Fig. 68. 115 3die Stad. En Afdeling af et Bagspirakel. 268/,, a. Aandefelt. Tachina larvarum L. 3die Stad. Bagspirakler, forneden Torne. 5°%ı. Viviania cinerea Fall. Et Stykke af en Trachee af Carabus violaceus med Hullet, hvorfra Kitin- tragten udgaar (ih). */ı. Ocyptera brassicaria F. . 3die Stad. Hudstykke med Kitinplader. ?°°%ı. Sue Torne fra Analleddet. %57/1. Tavle IV. Ptychomyia selecta Meig. 3die Stad. Bagkropspidsen. ®ı. a. Gattet, g. Gangknude. Bactromyia aurulenta Meig. liste Stad. Tornrækker med større Torne. 4°°/1. Steiniella callida Meig. [ste Stad. Hudstykke fra 10—11 Led. °%%ı. 3die - Bagspirakler. °°%ı. oe Larve. °/1. 1, 2, 3, 12. ferste,andet.. . Led. a. Gattet, g. Gangknude. Panzeria rudis Fall. 3die Stad. Bagkropspids. °%/1. a. Gattet, g. Gang- knude. Ocyptera brassicaria F. 3die Stad. Bagspirakler. °°/1. The main results of the above investigations on the life-history of some muscoidean flies parasitic on insects. The preceding paper contains descriptions of the meta- morphosis in some species of the groups Tachinin®e and Dexiine, together with information on the biology of the larve. l. The larve. All the larve examined pass during development through three stages for which there can be established general characters, based on the pharyngeal skeleton and the spiracles. First stage. The pharyngeal skeleton terminates in front in a single, pointed, median tooth; on each side of this there is a little hook which is not connected with the pharyngeal skeleton by an articulation. (Figs. 11,35). Poste- riorly the pharyngeal skeleton is divided into a pair of upper and a pair of lower pharyngeal plates. There is an arched, quadratic plate below the anterior part of the pharyngeal skeleton with which the plate is not in firm connection. Only one pair of spiracles is present, situated on the last segment; each spiracle terminates in two knobs, placed near together (Fig. 12). Second stage. The anterior median tooth of the pharyngeal skeleton has disappeared, and the skeleton is 117 divided in the median line; each lateral part has in front an articulation to which the hooks are connected, one on each part (Fig. 13); the two lateral parts of the skeleton are mutually connected by an arched, transverse rod which is placed on the spot where the plate present in the first stage was placed. Most species are amphipneustic, but some (Panzeria rudis and Ocyptera brassicaria) are meta- pneustic. The anterior spiracles are elongated and generally divided into two knobs (Fig. 14) which may sometimes (Viviania cinerea Fig. 37) be very small. The larva of Carcelia gnava has in this stage a larger number of knobs on the anterior spiracles (Fig. 29). The posterior spiracles resemble those in the first stage, thus having only two knobs, but the knobs are somewhat larger, sometimes sinuous (Ocyptera brassicaria Fig. 42), and sometimes partly con- fluent /Steiniella callida Fig. 26). Third stage. The anterior part of the pharyngeal skeleton is connected with the posterior part by an articu- lation (Fig. 16). All larvæ, except those of Ocyptera brassi- caria, are amphipneustic. The anterior spiracles are large and generally richly branched (Fig. 22). The posterior spiracles are surrounded by a chitinous border generally dividing the spiracle into areas (Fig. 49). Each spiracle has three respiratory areas at least. In the larve examined the armature of spines is present on the front and hind margins of the segments. The spines on the front margins are largest on the anterior segments and decrease in size behind. The spines on the hind margins are generally not found on the anterior segments, but appear on the third or fourth segment and increase in size behind. All the spines on the front margins point backwards, and all those on the hind margins point for- wards (Fig. 48). The last segment has a girdle of spines directed forwards. In the first stage some single, very large 118 spines åre sometimes found between the girdles of spines (Figs. 46,63). In the first stage of Steiniella callida (Figs. 54,64) and in the third stage of Ocyptera brassicaria (Fig. 60) there are chitinous plates in the integument. | With regard to the detailed descriptions of the larvæ I may refer to the Danish and to the explanations of the figures. 2. Biology. The relation between the hosts and the parasites is nearly the same in all the examined species parasitic on insect-larve. As type I have dealt in detail with Ptycho- myia selecta Meig., a species which is parasitic on the full- grown larva of Hyponomeuta euonymella Scop. The fly deposits its eggs in June and July irregularly on the body of the host in a number of from 1 to 23.1) The parasites penetrate from the eggs directly through the integument of the host larva (Fig. 47). This gives rise to an invagination of the cuticula of the host round the margin of the hole of entrance (Fig. 1,2); the invagination forms a funnel (Fig. 47) that encloses the posterior end of the larva which respires through it. On the outside of the chitinous funnel is found a coating of hypoderm-cells (Fig. 2 ep.). The chi- tinous funnel is continued by a sac-like layer, quite enclo- sing the parasite (Fig. 1 s). This sac consists of fat-cells, !) It is very common to find on. the hosts of the parasitic flies a considerably greater number of eggs or more or less young larve than the host can support. The parasites thus penetrate into the host, but a greater or smaller number die at an earlier or later stage of development. The death is sometimes caused by pressure from the other larve, but cases are commonly found in which the death has not arisen from mechanical power from the side of the other larve. Similar cases occur also in other para- sitic insects (cf. p. 95—100 and the literature here cited.) 19 the fat-contents of which the parasite has sucked out, and the cells are then pressed together around it (Fig. 5 s). Around the sac a more or less dense and complete layer of leucocytes is found (Fig. 11, 3 1, 6 1.) and leucocytes are also gathered around and between the hypoderm-cells on the outside of the funnel, and here they cause the coating of cells to increase in thickness. The parasite feeds exclusively on the contents of the fat-cells until it gets to the third stage; it does not other- wise attack the organs of the host, but during growth it compresses the intestine of this (Fig. 6t). When the parasite is nearly fullgrown it ruptures the sac, and this, together with all the organs of the host are destroyed and sucked up by the parasite (Fig. 7). At the same time the host dies, and the parasite draws its posterior end out of the chitinous funnel. Next the boring out of the parasite com- mences; this act is begun by the parasite pressing the end of its body against a spot on the empty skin of the host; this spot is then seen to get moist, and by and by the chitin disappears and thus a large, open hole is formed through which the parasite emerges backwards. The pupation takes place in the cocoon of the host, and after the course of a month the imago escapes. Only one parasite in each host larva reaches to full development. Together with Ptychomyia, Bactromyia aurulenta Meig. also occurred in the Hyponomeuta-larve and its habits were quite the same as those of Plychomyia. Panzeria rudis Fall. is viviparous and deposits its larve on fullgrown larve of Teniocampa stabilis View. The larve penetrate through the integument of the host and their relation to the latter is the same as described above with regard to Ptychomyia; only the chitinous funnel is somewhat longer, and the parasite feeds nearly exclusively on the fat of the host and spares the intestine until just before it is full- grown. The larva bores its way out through the larval skin of the host and pupates in the ground. The pupe hibernate, and the imagos appear in June and July. Only 120 one parasite in each host larva attains to full development. The larva of Séeiniella callida Meig. develops quite in the same way in the larva of Lina populi. The parasite gene- rally bores its way out of the host larva, but sometimes the latter pupates before the parasite is fullgrown. Carcelia gnava B. & B. deposits its eggs in July and August on fullgrown larve of Malacosoma castrensis L. The host larva always pupates before the parasite is fullgrown. The parasites pupate in the pupa of the host and hibernate in this. From 2 to 5 parasites develop in each host. Tachina larvarum L. has several generations during the year. A summer gene- ration deposited its larve in July on fullgrown larve of Malacosoma castrensis L. The host larva pupated with the parasites in its body and the parasite larve pupated in the lepidopterous pupa. The developed flies appeared in August. An autumn generation was parasitic in both older and younger larve of Spilosoma lubricipeda L. The parasite larvæ all went out of the host larve and pupated in the ground; most of the pupe hibernated, but from a few the fly appea- red in October. I have found 2 to 7 larve in each host larva; when a larger number of larve occur some of the imagos are generally dwarf-specimens, and the pupe of these differ from the pupz of the normal specimens in several respects (different colour, shape and sculpture). The larve of this species and that of the foregoing may occur together in one Malacosoma-larva, and they may develop side by side without difficulty. Of flies parasitic on imagines I have examined two species. Viviana cinerea Zett. occurs in species of Carabus and in Procrustes coriaceus. The larve are attached to a trachea by a contraction of its chitin, which part forms a funnel, enclosing the posterior end of the parasite larva (Fig. 8,9 k). On the outside of the chitinous funnel there is a cell-coating which has grown out from the epithelium of the 121 trachea. The chitin-layer is continued by a firm layer of densly compressed and destroyed fat-cells. The larvæ hibernate in the second stage, develop in spring to the third stage, pupate in the abdomen of the beetle, and the imagos leave this through a hole in its posterior end. In each beetle up to 7 parasites may be found. Ocyptera brassicaria F. is parasitic on Dolycoris baccarum F. Its relation to the hemiptere agrees with what has been described with regard to the Viviana, with the excep- tion that there is no layer of destroyed fat-cells round the larve (Fig. 10). The parasite hibernates in the second stage; the boring out which takes place in June and July does not kill the host. The pupation follows in the ground. Only one parasite is present in each hemiptere. Explanation of the Plates. Ptychomyia selecta Meig. Fig. 1. Transverse section of a larva of Hyponomeuta euonymella sometime after the boring in of a Ptychomyia selecta-larva; the parasite is not shown. 4/1, æ. eggshell; ih. the hole through which the parasite has penetrated into the host; k. chitinous invagination of the host’s cuticula which forms the funnel; ki. lighter chitin on the outside of the funnel; |. leucocytes; s. the sac that surrounds the parasite and which is formed of emptied fat- cells; t. the alimentary canal of the host; uh. the hole through which the parasite leaves the egg; ep. the host’s hypoderma; oc. the cuticula of the host. Fig. 2. The side of a hole through which the parasite has penetrated into the host, shortly after the penetration. The letters as in fig. 1. 1487/1. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. ~l 10. 11. 122 Part of the side of the sac around which is formed a layer of leucocytes. 35/1. h. the cast larval skin from the foregoing moult. s, I as in fig. 1. Part of the bottom of the sac with surrounding leucocytes. 375/ı. The letters as in fig. 1. Longitudinal section of the bottom of the sac. 38/1. The letters as in fig. 1. Transverse section of a Hyponomeuta-larva with a half-grown Plychomyia-larva. 7/1. The letters as in fig. 1. ocı,. the cuticula of the parasite. Transverse section of a Hyponomeuta-larva with a fullgrown parasite. The letters as in fig. 1 and 6. 39/1. Viviania cinerea Fall. Section through a trachea of Carabus violaceus to which a Viviania-larva is attached. 49/1. h. the cast larval skin from the foregoing moult. k. the funnel. Part of a trachea of Carabus violaceus and the basis of the funnel. ?%ı. te. the chitinous layer of the trachea; tp. the epithelium of the trachea. Ocyptera brassicaria F. Longitudinal section of the chitinous funnel enclo- sing the posterior end of the larva. ?°/ı. k. as in fig. 8. Pl. I. Ptychomyia selecta Meig. 1. stage. Pharyngeal skeleton. 75/1. p. the plate below the skeleton; ns. the lower and os. the upper pharyngeal plates; t. the median tooth. Loo Posterior spiracles. *°%1. f. The atrium (»Filzkammer «). en Pharyngeal skeleton. 17°/1. m. hooks; ns. os. as in fig. 11. aD: . stage. . stage. . stage. . stage. 123 Anterior spiracles. 1?%ı. f. as in fig. 12. Posterior spiracles. *1°/!. f. as in fig. 12. a. respiratory area. Pharyngeal skeleton. °°/1. The letters as in fig. 13. fs. the anterior pharyngeal plates. Anterior spiracles. 17%1. f. as in fig. 12. Abnormal posterior spiracle with 4 respi- ratory areas (a). 75/1. sa. The trachea ope- ning. (»Stigmennarbe«). Bactromyia aurulenta Meig. Pharyngeal skeleton. 38/1. Pharyngeal skeleton. °%ı. Panzeria rudis Fall. Pharyngeal skeleton. 12/1. Anterior spiracles. 1°°/1. Steiniella callida Meig. Pharyngeal skeleton. 77°/1. The letters as inte. 11. Pharyngeal skeleton. 15/4. Anterior spiracles. 1°°/1. Posterior spiracles. 79/1. The letters as in@ho.715: Anterior spiracles. 14/1. Carcelia gnava B. & B. Pharyngeal skeleton. 17/1. Anterior spiracles, 375/1. Pharyngeal skeleton. °7/1. Anterior spiracles. 93/1. Tachina larvarum L. Pharyngeal skeleton. 1/1. Pharyngeal skeleton. ®?/1. Anterior spiracles. 14/1. Viviania cinerea Fall. Pharyngeal skeleton. 14%/1. The letters as insfig:#11,13: Fig. Fig. Fig. Fig. 46. 47. 48. 49. 50. 3. . Stage. 124 Pharyngeal skeleton. 52/1. Anterior spiracles. 25/1. The letters as in fig. 15. Anterior spiracles. 1412/1. The letters as in fig. 15. Posterior spiracles. 35/4. sa. as in fig. 18. Ocyptera brassicaria F. Pharyngeal skeleton. 79/1. The letters as in es nl. Pharyngeal skeleton. "65/4. Posterior spiracles. ?7°/ı. The letters as in fig. 15. Pharyngeal skeleton. %°/1. Undetermined parasite in Lithobius sp. . stage. . Stage. stage. Anterior spiracles. Posterior spiracles. 4°°/1. BIS HT: Ptychomyia selecta Meig. Part of the armature of spines with single large spines, 45/1. The eggshell (æ) and the chitinous funnel surrounding the hole (ih) through which the parasite has penetrated. 4/1. Spines on the hind margin of a segment pointing forwards (a) and spines on the front margin of the following pointing backwards (b) 19/1. Posterior spiracles; a. normal with 3 respi- ratory areas, b. abnormal with only 2 areas. 112/,, sa. as in fig. 18. Bactromyia aurulenta Meig. Part of the armature of spines from the last segment. 78/1. Fiz. Fig. : Fig. Fig. DD: os 60.73. 62. : . stage. stage. . stage. 125 Posterior spiracles with the two groups of spines. "5/1, Panzeria rudis Fall. Part of the armature of spines. Posterior spiracles. ?°/1. Steiniella callida Meig. Part of the integument of the anterior part of the body showing chitinous plates, some of which carry spines on the poster- ior border. 15/1. An area of a posterior spiracle. 79/1. a. Respiratory area. Carcelia gnava B. & B. Posterior spiracles. ®4/1. sa. as in fig. 18. An area of a posterior spiracle. °°°/1. a. as in fig. 55. Tachina larvarum L. Posterior spiracles. °/1. Viviania cinerea Fall. Part of a trachea of Carabus violaceus with the hole from the borders of which the funnel of the Viviania-larva develops (Gi) eid Ocyptera brassicaria F. Part of the integument with chitinous plates. ?°%ı. Part of the armature of spines from the last segment. 8°7/1. PES: Ptychomyia selecta Meig. Anal end of the larva. &/1. a. anus. g. ambulatory knot. Fig. 63. 1. stage. . 64. 1. stage. Fig. 67. Fig. 68. 126 Bactromyia aurulenta Meig. Part of the armature of spines with single greater spines. 759/,, Steiniella callida Meig. Part of the integument of the 10—11 segments. °8°/1. Posterior spiracles. °/1. The larva. °/1. 1,2, 3. number of segments. a. anus. g. ambulatory knot. Panzeria rudis Fall. Anal end of the larva. ®ı. a. anus. g. ambulatory knot. Ocyptera brassicaria F. Posterior spiracles. °°/ı. Rettelse: Pag. 66, Note 1: Pachystolus, les: Pygostolus. Literatur. Fr. Berge’s Schmetterlingsbuch nach dem gegen- wärtigen Stande der Lepidopterologie neu be- arbeitet und herausgegeben von Professor Dr. H. Rebel in Wien. Neunte Auflage. Etwa 60 Bogen Text mit zahlreichen Illustrationen und zirka 1600 Abbil- dungen auf 52 Farbentafeln. E. Schweizerbart'sche Verlagsbuchhandlung, Nägele & Dr. Sproesser. Stuttgart. 1909. Lief. 1—3, å 1 Mk. 20 Pfg. Af dette bekendte Verk foreligger nu i Subskription 9de Udgave i en fuldstændig ny Skikkelse. Der er foreløbig udkommet 3 Hefter og af disses Indhold fremgaar, at Verket vil blive et udmærket Arbejde. Texten skrives jo af ingen ringere end Prof. Dr. Rebel i Wien, en af Nutidens bety- deligste Lepidopterologer. Beskrivelserne er saa klare og koncise, at det for enhver Samler vil vere en let Sag at bestemme europæiske Lepidopterer efter dem. Medens i Spuler's Værk saa godt som alle Arterne er afbildede, men derimod næsten ingen beskrevne, er her i »Berge« alle Arterne beskrevne, og der gives desuden Bestemmelsestabeller over Slægterne; derimod er i Lighed med de tidligere Ud- gaver ikke alle Arterne afbildede, men der er foretaget et fuldstændig tilstrækkeligt Udvalg; en Mængde Larver og disses Næringsplanter er desuden gengivne paa Tavlerne, som er særdeles smukke og naturtro, og hvoraf mange er fuldstændig nye. Da Pladsen ikke tillod at give mere indgaaende Oplys- ninger angaaende Klækning af de enkelte Former, har For- fatteren istedetfor anført Literaturhenvisninger, der refererer sig til de almindeligst udbredte tyske Tidsskrifter, hvor man altsaa vil kunne faa de nødvendige Oplysninger. Blandt de forskellige Billedværker over europæiske Som- merfugle indtager »Berge« i sin nye Udgave en Førsterangs- plads. I ingen andre er Texten saa omhyggelig udarbejdet, og, hvad der er af praktisk Betydning, Prisen er moderat. Alt i alt kan vi kun anbefale Bogen paa det bedste. K locker. 128 Adalbert Seitz: Die Grossschmetterlinge der Erde. Fritz Lehmann Verlag, Stuttgart. Siden sidste Omtale af dette enestaaende Værk er ud- kommet 6 Hefter af de palæarktiske og 5 Hefter af de exotiske Lepidopterer, d. v. s. henholdsvis ialt 42 og 25 Hefter. Vi benytter Lejligheden til at gøre opmærksom paa et Par Trykfejl paa Tavlerne i-Bd. V, Fauna americana. Den paa Tavle 6, b afbildede Papilio polystictus er ikke, som anført, 9, men derimod 9, og den paa Tavle 13, b som 9 afbildede er 3; endvidere er paa Tavle 16, c Nr. 3 P. columbus og Nr. 4 P. serville (ikke omvendt). Man kan ikke andet end beundre, såa naturtro Afbild- ningerne i dette Værk er. De prægtige Ornithoptera-Arter ser man her i al deres vidunderlige Farvepragt, og de sjæld- neste og kostbareste Arter er afbildede, Arter, som de fær- reste faar Lejlighed til at se in natura, saaledes f. Ex. tithonus, chimera, victorie, rubianus, meridionalis og supremus. Klöcker. F. N. Pierce: The Genitalia of the Group Noctuide of the Lepidoptera of the British Islands. A. W. Duncan, Liverpool, 1909. With 32 plates. 88 pp. Price 7 sh. 6 d. Forfatteren giver i en Indledning først en Anvisning til at fremstille Præparater af Noctuernes Genitalia og der- næst disse Organers Morfologi hos 3 og 9. Derefter følger Beskrivelserne af Genitalia hos de enkelte Arter, der er klassificerede efter disse Organers Struktur. Som Følge deraf vil man se Arter, der i de hidtil anvendte Systemer staar hinanden temmelig fjærnt, staa Side om Side. Om Genitalia virkelig spiller den Rolle, Forfatteren tillægger dem, er vel i Øjeblikket ikke godt at afgøre. Det foreliggende Arbejde har imidlertid den store Fortjeneste for første Gang at give en samlet Oversigt over disse Organers Bygning, som er af den største Betydning i systematisk Henseende, hvor det drejer sig om at skælne nærstaaende Arter fra hinanden. Forfatteren fortjener alle Lepidopterologers Anerkendelse og Tak for det særdeles besværlige, gennem 10 Aar fortsatte Arbejde; hans Værk vil være af fortrinlig Hjælp til Bestem- melsen af vanskelige Arter, ogsaa for os danske. De talrige Afbildninger paa 32 Tavler er udmærkede. Klocker. 3 2 er ’ ts = ay u j NH = ers i 2 D u = . = © ‘ ‘ = = i u 7 i s EF An ~ > = A t = . i I == EN rf BE i u “ - = = - _ a = OM Er = E 2 u = gy - i “ >> © x. = 5 : Al ig = . : = = i a > N = = i 7 fn - & I > D i u i 2 - + Ss le FE RN i “oo RT ' i; i vs ar 2 = u i r E fr i V we Pr F B € i É % i - a ee x vi 1 mv FELTET EET IIS ITT EIERN, æ i LO) N | iB ihe Tab. 1. i ee 77 ile. NR: == ES ae TN Lig ee eee vær E & * & ane, Re i i ~ me Pu gi Uj r Fi i ie nie 5 Am 2 - UM > ee 0 a & 3 i = > i i ur ' D Er a Få i N >| + SN oan ; en ohare aS i i FOR i i i =i i ae = vi i i 5 ‘Per as Fey Aaa) 4 DIN, | > IRRE i fa ; ; N 1 1% x : ir i å Wi 5 u J åg a PR i; i „ d Kr i sal Entom. Med. R. 2. Bd. IV. II. Tab. gie eh lek ba | ne Sy nd 22 i = i a U = ‘ . 4 um 5 i 5 i oe! Ol Ny LÅ 4 fy ivy Vig Ir, af u i, == ee \ | i 2 4 = | ; J N, \ . \ i å a er i } i i - ER: ; ER 7 i i u Aj i oy x . fy . >4 5 J ii \ Py VANER AR A ke = R i Å i i i = 7 ‘oan i 4 i ay i R a m } v Jet: Wat ER j er ; 7 n : ye . ‘i i ¥ © Wr Ar AT | tå 1 i ha mt ig SØN SN y AN i ra ue aa eli Entom. Med. R. 2. Bd. IV. Tab. III. ae, aoe N u \ ya yes UN UK! ny Ay yore w & å PRUT N, CA: (KERNE TE \ 52 vi KON \ NENNE ay Kt i 2 ‘ ten \ N wry in ’ fig a V Entom. Med R. > Bd. IV. yur por 4447 (nr vvv Tab. IV, UDGIVNE AF ets _ ENTOMOLOGISK FORENING > " VED Be Re ALB. KLÖCKER 5 $ 3 i pr eh Sen lu = > en KDE 5 ie »ANDEN RZEKKE. i : 2 oy AR Bar rl. Ceres. DAR. x … FJERDE BIND. ANDET HEFTE. APRIL 1911. Lead =; Indhold: Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie. U. Larver af Slægterne Ta- "chypus, Cillenus, Trechus, Clivina, Zabrus, Anisodactylus. Af _ Adam Bøving. (Hertil Tavle V—IX). With Summary . . pag. 129 NET Re KNAS BESS EGE ee eee — 181 eo arms Pa SRO BENHAVN: _ENTOMOLOGISK Nua FORLAG. Nye Bidrag til Carabernes Udviklings- historie. II.) Larver af Slægterne Tachypus, Cillenus, Trechus, Clivina, Zabrus, Anisodactylus. Af Dr. phil. Adam Bøving, Zoologisk Museum, København. Hertil Tavle 5—9. Tachypus flavipes Linn. Maal**). Forma corporis: eE, = 35—40; ee, = 4; 00, = 57/2; ED 7406 5(1)2,0,02 — & (ey OO; = KENN ZI Geren. UU,;—- 14, Pedes: Coxa = 3 (4); xx, = 7; Trochanter + Femur = 3; Tibia = 1 (+); Tarsus = 1 (+); [én Klo = 1]. Cranium: ee, = 4; 00, = 51/2; ep = 1 (+); cc = 4 (4); ef = 1/2 (+); fp = 3; hs = 4%/2; ht = 2 (+); Sea fot Antenna: 1A — 1; 2A — 1; 3A == 1; 4A = ls. +) Pars I i »Ent. Medd. R. 2, Bd. III, 1910, pg. 319—376, Tb. 6«. empelvis vil eE, — 35 saaledes sige, at denne Linie er 35 Gange saa lang som be. — Betegnelserne for de rette Linier, hvis Lengdemaal er anført, har følgende Betydning: eE, = Nasalspids til Analaabning; ee, = Kraniets Længde i Symmetrilinien; 00, = Kraniets Breddelinie hen over Ocelgrupperne; ED = Prothorax’ Lengdelinie i Symmetriplanet; CC = Bredden af Prothorax’ For- rand; CyCn = Bredden af Prothorax Bagrand; 001 = Bag- 9 130 Mandibula: be = 1; cr "21/2; ac = 3'/2; br = 1 (4); ee Mazilla: St = 2/3; B= ‘/a; P = %; S = Ya (=): De se); 10. = te (EE)s 0, eS ae or [mandler An SE | ann le —1 Seile: RES Maximalbredde = 1 (+)’ LI /s. Almindelig Beskrivelse. Nær Bembidium. Legemet i Tværsnit fladt-ovait; lang- strakt, sex Gange længere end bredt; Længde fra Nasalspids til Analaabning 7 mm, Bredde godt 1 mm. Kraniet firkantet, kroppens største Bredde; KK — Bredden af niende Abdominal- segments Forrand; FE, = Analsegmentets Længde; UU, = Cerce- lengden, regnet fra Cercens Bagspids til niende Abdominalseg- ments Bagrand — xx, = Benets Lengde fra Trochanters Basis til Spidsen af Kleerne (eventuelt lengste Klo eller eneste Klo) — ee, = Kraniets Længde i Symmetrilinien; 00, = Kraniets Bredde- linie (se ovenfor); ep = Nasalspids til Pharyngeallinien; cc = Linien mellem Mandiblernes dorsale Artikulationer; ef = Epi- kranialsuturen; fp = Frontales anale Spids til Pharyngeallinien ; hs = »Hypostomal-Suturen«, Hypostomas Forrand til Gularsuturens Endepunkt; ht —= Hypostomas Forrand til Tentoriets ventrale Fixeringssted; ts — Tentoriets ventrale Fixeringssted til Gular- suturens Endepunkt — 1A = inderste Antenneled; 2A = andet Antenneled: 3A = tredie Ant.l.; 4A = fjerde Ant.l. — be = Penicillus Festested til Mandiblens dorsale Artikulation »Man- diblens Basallinie«; cr = Mandiblens dorsale Artikulation til Reti- naculum; ac — Mandiblens Spids til Mandiblens dorsale Artiku- lation; br — Penicillus’ Fæstested til Retinaculum; ar = Man- diblens Spids til Retinaculum — St = Stipes; B = Maxillar- palpens inderste Led (»stipes palporum maxillarium«); P = Maxillarpalpens nestinderste Led; S = Maxillarpalpens nesteverste Led; T = Maxillarpalpens Topled; O = Yderfligens inderste Led; O, = Yderfligens yderste Led; I = Inderflig (»Laeinia«); m = Seta paa Lacinia — H = Stipes palporum labialium: L = Labial- palpens inderste Led; L, = Labialpalpens yderste Led. (Mærket (+) bag Maalangivelsen betegner, at denne er lidt for rigelig; (+) at den er lidt for lille. 131 noget bredere end langt, bagtil halsformig indsnøret; Epi- kranialsuturen kort; Hypostomalsuturen og Gularsuturen lige lange; Nasale og Mandibularskleriterne begge vel udviklede ; deres Randkonturer kun svagt sondrede; Nasalrandens For- kant ganske lidt længere fremme end Mandibularskleriterne, næsten lige afskaaret, uregelmæssig hakket, med en utydelig Tand ved hver Ende; Mandibularskleriten ret horizontal, Forranden hakket som Nasales; Hjørnet ved Mandiblens Inderkant lavt, stumpvinklet; Mandibularartikulationen tyde- lig fra Dorsalsiden, ikke skjult af Antennalskleriten. Ten- torieribberne retliniede, naaer ind til Bersteparret ved For- enden af den ensiforme Del; Frontalsuturens forreste Bue længere og fladere end bageste; sex Oceller, tæt samlede, lille Ocellarfelt; dorsale og ventrale Furer lidet tydelige. Langstrakte Munddele; Kindbakkerne slanke, seglformede og spidse, med lille Retinakel noget bag Inderrandens Midte; middellange Antenner med trekantet næstsidste Led. Prothorax næsten kvadratisk, dets Bredde og Længde omtrent som Kraniets, For- og Baghjørner lidt afstumpede ; Scutum skarprandet, udvisket Transversalfure, Overfladen svagt buet om Længdeaxen. Meso- og Metathorax lidt bredere end Prothorax, ikke meget over halv saa lange, blødt rundede paa Siderne. Flertallet af samtlige Abdominalsegmenter omtrent samme Bredde som, men lidt kortere end Meso- og Metathorakalsegmenterne. Cerci ubevægelige, uleddede, slanke, noget indadkrummede, lidt lengere end Kraniet; med sex, syv ganske smaa, spredt siddende Knuder, paa hvilke vel udviklede Børster. Analleddet langstrakt, konisk, 3/4 af Cercelængden; i Spidsen med et Par ind- trækkelige, vorteformede Udvidelser. Benene temmelig korte"), med en enkelt, svagt krummet, kraftig, spids Klo. Spiraklerne ringformede; alle samme Størrelse og Byg- ning; de abdominale dækkes ikke af Scutum. Kraniet blankt, rødbrunt, tykt kitiniseret. Det pro- *) Paa Figuren trukne ud af deres naturlige Leje for at vise saa meget som muligt af de enkelte Deles Størrelsesforhold. O* 132 thorakale Scutum blankt, ravgult, noget svagere kiti- niseret; veludviklet, fint længderidset Præ- og Postscutum, begge lysere end Scutum. Meso- og Metathorax med samme, fra Prothorax afvigende Karakter: Meso og Meta- scutum mat, svagt kitiniseret*); med en noget kraftigere, ikke skarpt begrænset Kitinaflejring paa Midten; Præ- og Postscutum utydelige. Abdomens Tergalskjolde af nogenlunde samme Beskaffenhed som Meso- og Metathora- kalskjoldene. I Symmetriplanet en længdeløbende Midtridse ned over samtlige Segmenters Terga indtil Telson. Alle Pleuralpuder og Sternalflader blødhudede. Telson, Cerci og Spirakelperitremerne derimod vel kitiniserede. Benene ligeledes vel kitiniserede. Børster paa hele Lege- mets Overflade. Munddele, Antenner, Kraniet. Mandiblernes Basallinie en Fjerdedel af Linien mel- lem Kraniets Mandibularkondyler; Afstanden mellem Man- diblens dorsale Artikulation og Retinaklens Spids 11/2 Gang saa lang som Mds. Basallinie; vel udviklet, langhaaret Peni- cillus; to veludviklede Børster paa Mandiblens distale Kant **). Cardo kort, skaalformet med svagt udtrukket Distalhjørne, hvortil en kort Sene fæstes. Stipes langstrakt, tre Gange længere end bred; tydelig krummet mod Kraniets Midtlinie; rager godt og vel frem til Midten af Afstanden mellem Re- tinaklen og Mandibelspidsen; Overfladen mod Mundhulen besat med talrige, korte Haar; fra Distalkanten tre lange, kraftige Børster, omtrent lige stor indbyrdes Afstand. Palpe og Yderflig slanke, ret lange. Palpen ca. 3/4 af Stipes’ Længde; Palpespidsen rager frem foran Mandibelspidsen ; Basalleddet (eller »stipes palporum«) kort, lidt bredere end langt; det præbasale Led godt dobbelt såa langt som det *) Dog for lyst angivne paa Figuren. ++) Ved »distal Kant« paa Dele med samme Lengderetning som hele Legemet forstaas den Længdekant, der er længst borte fra Lege- mets Symmetrilinie. 133 basale, ikke saa tykt som dette, tre Gange saa langt som tykt; de to følgende Led kun halv saa tykke som det præ- basale, tilsammen ligesaa lange, indbyrdes omtrent lige store ; en lille Børste paa Basalleddet og en lignende i Spidsen af det præbasale Led. Yderfligens to Led af omtrent samme Længde og Tykkelse; hvert 1/3 længere end det subapikale eller apikale Palpeled; inderste Led med en Børste, yderste med Sansetappe i Spidsen. Inderflig mangler; Børste paa dennes Plads. Submentum blødhudet, med veludviklet, mod Cardo krummet Maxillarsklerit. Mentum ligeledes blødhudet, næppe afgrænset mod Submentum; i udstrakt Stilling tydelig frit fremspringende. Stipes palporum labialium trapezoedrisk, Forranden omtrent af Nasalran- dens Bredde, tydelig bredere end Bagranden; to Par Børster fortil, langs hver Flanke fire Børster. Læbepalperne en Del længere end stipes palporum labialium, yderste Led kendelig kortere og næppe mere end halv saa tykt som inderste. Ligula trekantet, lille, bærer to veludviklede Børster i Spidsen. Antennerne ret korte, rager ikke frem foran Mandibelspidsen; de tre inderste Led omtrent lige lange og tykke, hvert saa langt som Basallinien; Topleddet godt halvt saa langt og tykt som et af disse; tredie Led skraat af- skaaret for oven, distalt med et lille knopformet Appendix ; Topleddet kelleformet; paa tredie Led tre lange Børster, paa Topleddet tre lange og en ganske kort. Kraniet næsten en Trediedel bredere end langt; Undersiden noget læn- gere end Oversiden; Halsen høj med Indknibning mod Kin- derne; Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Artikulationer godt fire Gange Mds. Basallinie. Kraniets Overside: Nasale samme Længde som Mandiblens Basallinie, men ved Pharyngeallinien betydelig bredere; to tydelige Nasalbørster; ingen Nasalknude. Mandibularskleriten med to korte Børster i Forranden, en længere Børste inden for Hjørnet. Tentorie- ribberne konvergerer under en Vinkel paa cirka hundrede og tyve Grader, tydelige helt til Børsteparret ved Begyndelsen af det ensiforme Parti. Børsten, der hos Flertallet af Carab- larver sidder over Ribben og paa Mandibularskleriten tæt ved 134 Mandiblens Artikulation, findes her under Ribben og i An- tenne-Muskelfeltets distale Del. Afstanden fra Pharyngeal- linien til Epikraniesømmens Begyndelse kortere end Man- diblen. Manubriet kort, Armene lange med retliniet Bagrand, det ensiforme Parti ligesaa langt som Armene, retliniet, smalt kiledannet. Manubriets Berstepar bag Pharyngeallinien mang- ler; Børsteparret ved det ensiforme Partis Begyndelse derimod veludviklet. Antennemusklernes Felt stort med skraat Fald mod Tentorieribben; den sædvanlige lange Børste er midt i Fel- tet, desuden en kortere ved Tentoriets distale Ende. Antennal- skleriten en lav, vid Ring; bærer dorsalt en kort Børste, ventralt en lang og en kort. Det cerebrale Felt vel udviklet, med skraat Fald mod det ensiforme Parti. Epikraniet lidet buet. Epikranialsommen ikke meget lang. Collum vel ud- viklet, noget indknebet fortil. Cervikalfuren tydelig. Vertex uden skarp Grænse bagtil. En enkelt, ganske kort Dorsal- fure. DBorsterne paa Epikraniets Overside: a) en meget kraftig i Vinklen mellem Frontalsuturens øvre Bue og Cer- vikalsuturen, b) to mindre under denne, den ene af dem mellem Vertex og Halsindknibningen, den anden i Epikranie- kanten over Indknibningen, c) en ret veludviklet omtrent i en imaginær Linie mellem Ocellarfeltets lange Berste og Bersten 1 Antennemusklernes Felt, endelig d) en ret vel- udviklet i Vertexspidsen. Ocellarfeltet temmelig lille, mørkt farvet; sex tydelige Oceller i to stejlt staaende, lidt bagover heldende Skraarækker, tre Oceller i hver Række; de fire Oceller dorsale, de to ventrale. Ocellarfeltet med én meget kort Berste og to lange, den ene af disse dorsal, den anden ventral. Kraniets Underside: Vel kitiniserede Pleurostomer. Ligeledes vel kitiniserede Hypostomer; Hypo- stomalsuturen af samme Længde som Gularsuturen; forneden et tydeligt, ovalt Ringmerke, markerende Tentoriets ventrale Fixeringssted. Distale Ventralfure kort, men tydelig. Bor- sterne paa Epikraniets Underside: a) en kort ner det ven- trale Artikulationssted for Mandiblen, b) to korte i hver Hypostoms Forrand, c) en veludviklet midt i den trekantede, bagud gaaende Hypostomdel, d) en ret kort under Anten- 135 nalskleriten, e) en meget lang midtvejs mellem Ocellerne og Hypostoma, f) en lignende nedenfor, men mere proximalt, udfor Gularsømmens Midte, g) to svage nedenfor Ocellar- feltet og langs Ventralfuren, endelig h) en kraftig udfor den nederste af de lange Børster. Thorax. Forholdet mellem Prothorax’ Bredde og Længde som fem til fire; med ti, tolv veludviklede Børster langs For- randen inden for det længderidsede Præscutum, næsten lige- saa mange langs Bagranden og to, tre i hver Side; nogle faa midt paa Scutum. Paa Undersiden med blank, rødbrun, ret langstrakt Bringeplade [næppe Sternalpladen]. Meso- og Metathorax' Længde og Bredde omtrent som en til tre; Scutum med en Række Børster i Forrand, Flanker og Bag- rand. Epipleuralloberne [ikke synlige, naar Larven ses oven- fra] med en enkelt Børste. Sternaldelen antydet ved et Par smaa Kitinpunkter og en mellem disse liggende uparret, median Kitinplet. Benene. Coxa godt tre Gange saa lang som Mds. Basallinie, med bred Fure til Optagelse af Trochanter og Femur; faa, spredte Coxalbørster. Trochanter og Femur tilsammen knap saa lange som Coxa; Trochanters Længde — regnet fra Fossa for Coxalkondylen til det Sted, hvor den lange, fine Børste fæstes — er c.!/s længere end Mds. Basallinie. Paa Trochanter tre, fire korte, men ret stærke Børster; i Spidsen en meget lang, fin Børste. Paa hver Side af Femurs Under- kant faa, korte, ret stærke, tornlignende Berster*). Tibia — maalt langs Overkanten — godt og vel saa lang som Mds. Basallinie. Tarsus samme Længde, men kun halv saa tyk. Ret kraftige, tornlignende Børster i Krans om Tibias Rand *) Ved »Torn« forstaas en ikke indleddet, i Reglen kort og solid Emergens; ved »Haar« en ikke indleddet, i Reglen lang, bled, fin Emergens; ved »Berste« en indleddet, snart kort, snart lang, i Reglen stiv og strittende Emergens. 136 mod Tarsus; en noget svagere dorsalt ved Tibias proximale Ende. Tarsus med to, ganske smaa Børster »Empodia« tæt ved Kloens Basis. Kloen næsten af samme Længde som Mds. Basallinie. Abdomen. Abdominaltergiternes Scuta gennemgaaende fire Gange bredere end lange, rektangulere; en Rekke Berster, c. fem paa hver Side Midtlinien, i Scutums Forrand; en lignende med noget færre Børster i Bagranden. Epipleurerne pelse- formede med dorsalt rettet Konvexitet, uden kitiniseret Epi- pleuralknude, optager Pleurernes dorsale Halvdel, bærer en enkelt lang og en kort Borste. Hypopleurerne af Størrelse og Udvikling som Epipleurerne; Formen nærmest pere- dannet med det opsvulmede Parti vendt mod Hovedet, et Par Børster. Paa hver Side Midtlinien: én Børste paa Sternaldelen, én paa den proximale Sternella, to paa den distale Sternella. Niende Abdominalsegment (»Telson«) kort. Cerci fem Gange saa lange som Mds. Basallinie; Overfladen (stærk Forstørrelse!) fint skællet paa tværs; langs hver Cerce syv kraftige Børster i nogenlunde samme indbyrdes Afstand, en enkelt, ubetydelig Terminalbørste. Analleddet om- trent saa langt som Cerci; tre, fire korte, fine Børster paa hver Side. Beskrevet efter en fuldvoxen Larve og en ved Klæk- ningen afskudt Larveham. Arten er af Hr. Bogtrykker E. Rosenberg bestemt ved Klækning til Pupe og Imago. Typerne findes i Københavns zoologiske Universitetsmuseum og er mærkede: »Tachypus flavipes, Nærum Overdrev ”%/4, udviklet ”/6 98. E. Rosenberg leg. et ded.« 137 Cillenus lateralis Samouelle. Maal”) Forma corporis: eK, = 30—35; ee, — 4/2; 00, = 5; ED 400,0 0057520202 757,007 — ; KK = 3; FE, = 3. Cerci: UU, — 4. Pedes: Coxa 3 (+); xx, = 7; Trochanter + Femur = 3; Tibia = 1 (+); Tarsus = 1 (+); [én Klo 1]. Gramumsnee, — Alles 200... 55; ep. (ES) CORE 14; ef=1; p—=3; hs=5; ht — 2(—); ts=3(4) Antenna: JAA=1; 2A — 1; 3A = 1; 4A = 2/s. Mandibula:. be =, 1: er. — 2; ac — 4; br — 14e;, ar =2:; Mozilla Ste One see) BER] st HR SBS SM (ES): KERES) ROSE 32:0, — le, mangler: mi vl" største Længde — 1 (+). største Bredde — 1 (+)’ | , Labium: H | L — 1; L, = ”/3. Almindelig Beskrivelse. Nær Bembidium og Tuchypus. Legemet i Tværsnit fladt-ovalt, langstrakt; fem Gange længere end bredt ; Længde fra Nasalspids til Analaabning c. 5 mm.; største Bredde c. 1 mm. (Altsaa forholdsvis kortere end Tachypus flavipes; men det maa mærkes, at de to Exemplarer af Ci/lenus lateralis, *\ cir. Anum. pg. 129. 138 Beskrivelsen omhandler, mulig ikke er fuldvoxne og at Bag- kroppen, der er fuldstændig blødvægget, er stærkt kontra- heret). Kraniet firkantet, næsten ligesaa langt som bredt, altsaa forholdsvis længere og smallere end hos Tachypus. Epikranialsuturen saa lang som Mandiblens Basallinie, d.v.s. dobbelt saa lang som hos Tachypus, Halsen længere end hos denne, Hypostomalsuturen kun halv saa lang som Gu- larsuturen. Nasale og Mandibularskleriterne begge vel ud- viklede; deres Randkonturer tydelig adskilte ved et skarp- vinklet Indsnit. Nasales Forrand lidt længere fremme end Mandibularskleriterne, ret lige afskaaren, uregelmessig hakket, med en lille, men tydelig Tand ved hver Ende. Tentorie- ribberne retliniede, gaar helt ind til Borsteparret ved For- enden af den ensiforme Del; Frontalsuturens forreste Bue længere og fladere end bageste; sex, tet samlede Oceller; lille Ocellarfelt; dorsale og ventrale Furer tydelige, men ikke dybe. Munddelene ligesaa langstrakte som hos Ta- chypus, Mandiblerne endog længere som Følge af en for- holdsvis stærk Forøgelse af Afstanden mellem Penicillus og Retinaklen. Antennernes Form, Længde og Udstyr som hos Tachypus. Prothorax næsten kvadratisk, dets Bredde og Længde omtrent som Kraniets; Overfladen svagt buet om Længdeaxen, udvisket Transversalfure. Meso- og Meta- thorax ensbyggede, lidt bredere end Prothorax, ikke mere end halv saa lange, rundede paa Siderne. Flertallet af Ab- dominalsegmenterne omtrent samme Bredde som Meso- og Metathorakalsegmenterne, men lidt kortere, næsten tre Gange saa brede som lange. Cerci ubevægelige, uleddede, noget indad krummede, paa Længde med Kraniet, med sex, syv smaa, spredt siddende Knuder, paa hvilke vel udviklede Børster. Langstrakt, konisk Analled, %4 saa langt som Cerci. Benene temmelig korte”); en enkelt, svagt krummet, meget kraftig, spids Klo, omtrent saa lang som Mandiblens Basallinie. Spiraklerne ringformede, alle af samme Stør- relse og Bygning; de abdominale dækkes ikke af Scutum. — +) Paa Figuren trukket ud af deres naturlige Leje for at vise saa meget som muligt af de enkelte Deles Sterrelsesforhold. 139 Kraniet og Prothorax ligesaa stærkt kitiniserede som hos 7achypus flavipes, men mere sepia end rødbrune; fint længderidset Præ- og Postscutum, begge lysere end Scutum; Scutum skarprandet. Meso- og Metathorax med en fra Prothorax afvigende Karakter: Meso- og Meta- scutum saaledes pudedannet, rundet, svagt lyst kitiniseret, kun med en ikke skarp begrænset, mat, okkerfarvet Kitin- aflejring paa Midten. Abdomen gulhvid, fuldstændig bled- vægget; Segmenterne nogenlunde af samme Beskaffenhed som Meso- og Metathorakalsegmenterne, men for de otte forrestes Vedkommende uden Scutalplader; med en Række Fordyb- ninger svarende til dorsale Muskelfæster paa hver Side af Kroppens mediane, paa foreliggende noget skrumpede Ex- emplarer, stærkt indsenkede Længdefure. Alle Pleuralpuder og Sternalflader bledhudede. Telson og Cerci vel kiti- niserede. Spirakelperitremerne meget svagt kitini- serede. Benene vel kitiniserede. Fine Børster paa hele Legemets Overflade. Foruden de Forskelligheder, der fremgaar ved Sammen- ligning mellem Ovenstaaende og den tilsvarende almindelige Beskrivelse af Jachypus flavipes, skal al differentierende For- hold hos Cillenus lateralis yderligere kun fremhæves, at Maxillarskleriten er svagere, Mandiblerne kun synes udstyrede med én Berste og at Borsterne paa Epikraniet er anbragt mere analt. Forøvrigt er de to Slegters Larver saa ens byggede og udstyrede, at de andre Angivelser 1 Detalie- beskrivelsen af 7achypus flavipes’ Kranie, Munddele, Antenner, Thorax, Ben, Abdomen og Spirakler ligesaa fuldt gælder for Cillenus lateralis som for denne. Sluttelig skal fremhæves, at begge ved Beskrivelsen foreliggende Exem- plarer mangler Topleddet paa Maxillarpalperne, men det kan sikkert anses for givet, at det har haft samme Længde og Tykkelsesforhold som hos Tachypus. 140 Beskrevet efter to Exemplarer af næppe fuldvoxne Larver. Typerne findes i Københavns zoologiske Universitetsmuseum og er mærkede: »Cillenus lateralis, Sam. Skallingen 7. 97. Jensen-Haarup I. & d. — M. 6—9—97.« Bestemmelsen af disse Larver er ikke godtgjort ved Klækning og derfor ikke absolut sikret, men følgende Oplysninger, der skyldes Finderen og Giveren, Hr. Jensen-Haarup, taler meget stærkt for, at Larven virkelig er Cillenus lateralis. Hr. Jensen - Haarup skriver i Brev af 74/4 09: »1) Schaum erklæreri »Insect. Deutschland «,at Cillenus- Larven (beskr. af Fairmaire; Ann. d. |. soc. entom. de France, 1852, pg. 673, T. 11, No. IV, Fig. 2) og Bembidium- Larven er meget overensstemmende. 2) Jeg fandt Larven under Sten sammen med Imago (og Diglossa mersa) langt neden for Højvandslinien, hvor Hav- vandet stod over 2 Gange i Døgnet; jeg kan ikke tænke mig, at nogen Bembidium-larve kunde søge et saadant Sted hen.« 141 Trechus quadristriatus Schrank. (= T. minutus F.) Maal”). Forma corporis: eX, = 35—40; ee, = 5; 00, = 4; ED = 4; COS 455) pn CAC hs OO KK = 21/2 (+); FE, = 4 (+). Cerci: UU, = 33/2. Pedes: Coxa — 21/2; xx, = 5; Trochanter + Femur = 2/2. Tibia = 1; Tarsus = 1; [én Klo — Ye]. Crantums 66, — 5; 100) —=4 ep — "hs, Col 3/2, ll); pe ash Hr (Esche 620157 =. Antenna pleAy 323 2A ae aa (SEN Mandibula be = 1; cr, — 14/25, ac a CH} br); ar = 11/2 (+). Mozilla: St = 23/2; B— "4; P = 2/3; S = '/o; T = 1/2; O = 1/4; O, = 3/4; [I mangler, repræsenteres ved et lille Kitinkorn]; m = 2/s, sf Maximallengde =1 | h Br an, Ree eae Be gation IM ee Almindelig Beskrivelse. Nærmest af Bembidium-larvens Type; men adskiller sig fra denne paa adskillige væsentlige Punkter. Legemeti Tversnit tyk-ovalt; langstrakt; omtrent sex Gange længere end bredt; Længde fra Nasalspids til Analaabning 6 mm.; *) cfr. Ann. pg. 129. 142 Bredde 1 mm. Kraniet firkantet, noget længere end bredt; bagtil svagt halsformig indsnøret; Epikranialsuturen næsten saa lang som Mandiblens Basallinie; Hypostomal- suturen kortere end Gularsuturen. Nasale og Mandibular- skleriterne begge vel udviklede; [Nasale dog omtrent kun halv saa bred som hos den egenlige Bembidietype;| deres Randkonturer tydelig sondrede. Nasale naaer frem foran Mandibularskleriterne, Forkanten er stumpvinklet trekantet, ganske lidt og ganske svag konkavt afskaaren i Spidsen, med en tydelig Tand i hver Side. Mandibularartikulationen tydelig fra Dorsalsiden, ikke skjult af Antennalskleriten. Tentorieribberne retliniede, gaar helt ind til Bersteparret ved Forenden af den ensiforme Del; Frontalsuturens forreste Bue nesten dobbelt saa lang som dens bageste; tre (to sammenflydende og en enkelt) udviskede Oceller; intet Ocellarfelt, men paa hver Kranieside to lange. parallel le- bende, mørke Kitinlinier, den ene dorsalt, den anden ventralt for Ocellerne. Dorsale og ventrale Furer lidet dybe og tydelige; inden for Siderandene og Bagranden en, især ved Tørring ret skarp, bagtil konvex, bueformet Forsenkning, proximalt for hvilken Epikraniet paa hver Side af Pharyngeallinien hæver sig pudeformet. Langstrakte Munddele. Kindbakkerne slanke, seglformede og spidse, med en lille, vel udformet, skraat bagtil og indad rettet Retinakel lidt bag Inderrandens Midte. Middellange Antenner, trekantet næstsidste Led med den distale Ende udtrukken i en kort fingeragtig Forlengelse under Appendix og en lang fingeragtig Forlengelse under Topleddet. Prothorax ikke saa langt som Kraniet, næsten kvadratisk, Længden og Forrandens Bredde lige store, Bag- randen derimod lidt bredere; For- og Baghjernerne meget rundede, Scutum skarprandet, svagt buet om Laengdeaxen, udvisket Transversalfure. Meso- og Metathorax samme Bredde som Prothorax, kun halv saa lange; For- og Bag- hjørner rundede. Flertallet af samtlige Abdominalseg- menter omtrent samme Længde og Bredde som Meso- og Metathorakalsegmenterne, dobbelt saa brede som lange, tem- melig retvinklede For- og Baghjørner; Epipkeurerne meget 143 store og pudeformede, størst paa fjerde til syvende Abdo- minalsegment. Telson fortil halv saa bredt som Flertallet af de andre Abdominalsegmenter, kortere end bredt, jævnt tilspidset bagtil. Cerci ubevægelige, uleddede, lidt indad- krummede, saa lange som Kraniet er bredt, meget slanke, glatte, uden tydelige Knuder til de sex, syv, tynde Børster. Analleddet meget langstrakt- konisk, i al Fald saa langt som Cerci, i Spidsen med to indtrækkelige bløde Vorter. Benene temmelig svage, ret korte*); en enkelt, kraftig, svagt krummet, spids Klo. Spiraklerne alle af samme Størrelse, ringformede, særdeles smaa, ses som fine Punkter; de abdominale udækkede af Scutum. Kraniet blankt ravgult. Det prothorakale Scutum af samme Farve; veludviklet, fint længderidset Præ- og Postscutum, begge gulhvide; blankt, ravgult Bringeskjold. Meso- og Metathorax ensbyggede med en fra Prothorax afvigende Karakter; Meso- og Metascutum blede, gulhvide, paa Midten med et ikke skarpt begrænset, lidt blankere Parti; Pre- og Postscutum utydelige. Abdomens Tergal- skjolde af samme Beskaffenhed som Meso- og Metathorax; Pre- og Postscuta ikke udviklede; paa hver Side af den lengdelobende Midtridse med en Række svage Indsenkninger over Festestederne for den Række Muskler, der herfra gaar skraat nedad, udad og fremad til Forenden af Pleurernes horizontale Midtfold. Blede, fyldige Epi- og Hypopleural- lober. Sternum fyldig, Sternalfladerne bledhudede Telson og Analleddet gulhvidt, blødt, kun selve Cerci blanke, mørkt kitiniserede**). Spirakelperitremerne svagt farvede; Benene gulhvide, kun med lidt mørkere kitini- serede Linier ved Enderne. Kloen ravgul. Ganske fine, bløde, ret lange, hvide Børster over hele Legemet; kun paa Benene korte, stærke, merktfarvede Smaatorne. +) Paa Figuren trukket ud af deres naturlige Leje for at vise saa meget som muligt af de enkelte Deles Størrelsesforhold. **) Er ikke kommet tydeligt frem paa Figuren. 144 Munddele, Antenner, Kraniet. Mandiblernes Basallinie en Trediedel af Linien mellem Kraniets Mandibularkondyler; Afstanden mellem Mandiblens dorsale Artikulation og Retinaklens Spids 11/2 Gang saa lang som denne Linie; Fossa i Mds. dorsale Ar- tikulation paa Undersiden af et knudeformet Fremspring; ikke særlig vel udviklet Penicillus; en enkelt Børste paa Mandiblens distale Kant. Cardo kort, skaalformet. Stipes meget langstrakt, fem Gange længere end bred, svagt krum- met mod Kraniets Midtlinie, naaer frem til Midten af Af- standen mellem Retinaklen og Mandibelspidsen; Overfladen mod Mundhulen nøgen; fra Distalkanten fire, ret lange, meget fine Børster i omtrent samme indbyrdes Afstand. Palpe og Yderflig slanke og lange, Palpen c. */s af Stipes’ Lengde; de to sidste Palpeled rager ud over Mandibelspidsen. Basalleddet (»stipes palporum«) kort, lidt bredere end langt; det prebasale Led næsten tre Gange saa langt som det ba- sale, ikke saa tykt som dette, tre Gange saa langt som tykt; de to følgende kun halv saa tykke som det prebasale, til- sammen saa lange som det basale og pra&basale tilsammen, indbyrdes omtrent lige store; paa Midten af Topleddet en ringformet Lysning i Kitinen, næsten som en begyndende Leddannelse; en lille Berste paa Basalleddet. Yderfligens to Led meget forskellige; Inderleddet lidet længere end Maxillarpalpens Basalled, halv saa tykt; Yderleddet lidt tyndere, tre Gange saa langt. Inderflig mangler, kort Borste paa dennes Plads, et lille, ret mørkt farvet Kitinpunkt ved dens Grund. Submentum blodhudet, med lille Maxillar- sklerit. Mentum saa godt som ikke udviklet. Stipes palporum labialium trapezoedrisk, Forranden omtrent af Nasalrandens Bredde, lidt bredere end Bagranden; to Par Børster, busket Haartot i Forkanten. La&bepalperne næsten dobbelt saa lange som Stipes palporum labialium, inderste Led slankt og saa langt som Mds. Basallinie, yderste Led halv saa tykt som dette og en Del kortere. Ligula lille, med to korte Børster i Spidsen. Antennerne ret korte, rager ikke frem foran Mandibelspidsen; de tre inderste 145 Led omtrent lige lange, tredie Led længst, saa langt som Mds. Basallinie, trekantet; foroven konkav Indskæring, di- stalt med et knopformet Appendix; Topleddet halv saa langt og tykt som ét af de tre andre, kølledannet; paa hver af de to inderste Led en Børste, paa tredje Led tre og paa Topleddet tre lange og en kort. Kraniet lidt længere end bredt, Undersiden ubetydelig længere end Over- siden; Halsen paaviselig og temmelig lang, men ikke skarpt afgrænset. Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Arti- kulationer tre Gange Basallinien. Kraniets Overside: Nasale samme Længde og ved Grunden samme Bredde som Mds. Basallinie; et Børstepar ved Nasalgrunden. Ten- torieribberne convergerer mod Børsteparret ved Begyndel- sen af det ensiforme Parti under en Vinkel paa cirka hundrede Grader. Afstanden fra Pharyngeallinien til Epi- kranialsemmens Begyndelse omtrent af Mandiblens Længde. Manubriet ægformet, vel udviklet med en oval Indsenkning i Midten, Armene meget smalle og utydelige; det ensiforme Parti omtrent af samme Lengde som en af Tentorieribberne, retliniet, smalt kiledannet. Manubriets Berstepar bag Pharyn- geallinien mangler; Borsteparret ved det ensiforme Partis Begyndelse derimod vel udviklet. Antennemusklernes Felt stort med den sædvanlige, veludviklede Berste og desuden en mindre Berste ner Tentorieribbens distale Ende. Antennal- skleriten en lav, vid Ring, dorsalt med en kort Borste, ven- tralt med en lang. Tydeligt Cerebralfelt. Kpikraniet ikke stærkt buet; Epikraniesemmen omtrent som Mds. Basall.; Collum noget indkneben.’ Cercikalfuren ikke udviklet. Et Par mørke Kitinlinier staar lodret paa Occipitalranden, om- trent samme Lengde som Epikranialsommen og omtrent parallele med denne. Bersterne paa Kraniets Overside er meget fine og blede: a) en lang udfor Vinklen mellem Fron- talsuturens to Buer, b) tre kortere i en Bue bagved denne, analt for Forsenkningen og i Epikraniets Baghjerne, c) en kort under Ocellarfeltet. Ocellarfeltet saa godt som ikke udviklet; to sammenflydende Oceller danner en lodret staaende, fortil konkav, mørk Tegning paa Kraniets Side; 10 146 analt for disse en tredie, lille, punktformet, mørk Ocellarplet; Ocellarfeltet med en dorsal og en ventral, fin, ret lang Berste. Kraniets Underside: Vel kitiniserede Pleu- rostomer og Hypostomer; Hypostomalsuturen betydelig kor- tere end Gularsuturen; Forholdet som to til tre; forneden et tydeligt, langstrakt Ringmerke, markerende Tentoriets ventrale Fixeringssted. Ventralfuren lidet tydelig. Bersterne paa Epikraniets Underside: a) to ganske korte, ner Man- diblens ventrale Artikulation, b) en kort i Hypostomas For- rand, c) en kort i Hypostomas bagud gaaende Del, d) en ret veludviklet under Antenneskleriten, e) en lang midtvejs mellem Ocellerne og Hypostoma, f) en lignende nedenfor, men mere proximalt, udfor Gularsommens Midte, g) to nedenfor Ocellarfeltet, h) en veludviklet udfor den nederste af de to mediantsiddende Børster. Thorax. Prothorax’ Bredde og Længde som godt fire til fire; med ti, tolv tynde, lyse Borster langs Forranden inden for det lengderidsede Pr&escutum; ganske tynde, væsentlig korte Børster paa Siderne og Midten af Scutum; paa Undersiden med stærkt hvælvet, blank, ravgul Bringeplade [næppe Ster- nalpladen]. Meso- og Metathorax’ Længde og Bredde omtrent som en til godt to; fine, lyse, talrige, lange og korte Børster mellem hinanden spredt, over hele Overfladen. Epipleuralloberne med enkelte Børster. Sternaldelene an- tydede med mediane Kitinpunkter. Benene. Coxa halvtredie Gang såa lang som Mds. Basall., med Fure til Optagelse af Trochanter og Femur; faa, spredte Coxalbørster. Trochanter og Femur indbyrdes næsten lige lange, tilsammen knap saa lange som Coxa; paa Trochanter en fin, lang Berste og et Par smaa; paa hver Side af Femurs Underkant en Række korte, stærke, vel kitiniserede Børster. Tibia saa lang som Mads. Basallinie; Tarsus samme Længde, kun halv saa tyk; kraftige, korte Børster i Krans om Tibias 147 Rand mod Tarsus; Tarsus med to, ganske smaa Børster »Empodia« tæt ved Kloens Basis. Kloen halv saa lang som Mds. Basallinie. Abdomen. Abdominaltergiternes Scuta knap tre Gange bredere end lange, rektangulære; en Række lange, lyse, bløde Børster, c. fem paa hver Side Midterlinien, i Scutums Forrand; for- øvrigt med en Del lange og navnlig mange, meget korte, bløde Børster og Haar over hele Overfladen. Epipleurerne og Hypopleurerne fint og tæt behaarede og med enkelte, lange Børster. Sternal og Sternelladelene med talrige, fine, korte, lyse Haar og enkelte lange, tynde Børster. Telson fortil halv saa bredt som et af de veludviklede Abdominal- segmenter, Bagranden knap halv saa bred som Forranden, Længden knap saa stor som Forrandens Bredde. Cerci godt tre Gange saa lange som Mds. Basall.; hver Cerce med syv lyse, lange Børster, en ubetydelig Terminalberste. Analleddet med en Del korte Borster paa Siden. Beskrevet efter et sterre Antal fuldvoxne Larver. — Arten — af Cand. W. Schlick og Bogtrykker E. Rosen- berg — bestemt ved Klekning til Pupe og Imago. Typerne findes i Københavns zoologiske Universitetsmuseum og er mærkede: a) »Trechus minutus, Lyngby Mose u. Mos 21/4, 29/4, 6/6 95. Schlick I. & d. M. 8/5 954. b) Trechus minutus, Geel Skov 73/5 95. E. Rosenberg l. & d. | 148 Clivina fossor Linn. Maal >). Forma corporis: eH, = 35—40; ee, = 4(+); 00, = 4; ED = 4(+); CC = 4; C,,C,, = 4; 00, = 6; KK = 4(+); FE, = 4/2 (+). Cerei: UU = 4 (-+). Pedes: Coxa = 3; xx, = 41/2; Trochanter + Femur = 27/2; Tibia — 1; Tarsus = 1; [én Klo = 1/2]. Cranium: ee, = 4 (+); 00, =— 4; ep = 1; cc = 3; ef — 1/2; fp = 3; bs = 5(+); ht = 2; ts = 3 (+). Antenna: IA = 3/4; 2A == 8/45 3A = 134A = 4s. Mandibula: be = 1; cr = I1'/2; ac — 3(-++); be — 1; ar) ij! Mazilla: St —2(H; B= ‘V4 (+); P = 3/4; S—= Ys (4); T— '/s (=); 0 = Ye; 0, — Ya; [I mangler]; 1 ala DH ee DER Pe ae iy, Maximalbredde ws 3/47 L = ae in — lio, Almindelig Beskrivelse. Meget isoleret; nærmest Dyschirius, dog ingenlunde saa nærstaaende som paa Forhaand kunde antages. Legemet fyldigt og fladt, langstrakt, over sex Gange længere end bredt; Længde fra Nasalspids til Analaabning c. 7 mm.; Bredde lidt over 1 mm. Kraniet rektangulært, næsten *) cfr. Anm. pg. 129. 149 kvadratisk, meget lidt længere end bredt, bagtil meget lidt halsformig indsnøret; Epikranialsuturen kort; Hypostomal- suturen og Gularsuturens Længde er omtrent som to til tre. Nasale og Mandibularskleriterne begge veludviklede, gaar uden Grænse over i hinanden, danner tilsammen et ret stærkt hulet, bekkenagtigt Parti. Nasale med et Par æg- dannede, store Nasalknuder; med en Forkant, der naaer lidt længere frem end Mandibularskleriternes Rand, fra hvilken ingen skarp Sondring; med fremefter buet Kontur, der ved Indskering 1 Symmetrilinien deles i to brede, flade Tunger, hvis frie Rand yderligere udformes ved ejendommelig frynse- agtig Skulptur. Denne fortsættes som en Række bitte smaa Knuder i Mandibularskleriternes Forrand. Mandibularartiku- lationen tydelig fra Dorsalsiden, skjules ikke af Antennal- skleriten. Tentorieribberne bagtil konvexe, tilsammen dan- nende en Bue mellem Mandiblernes dorsale Artikulationer af lignende Krumning og Længde (c. 120°) som den modsat rettede Kranieforrand. Hver Frontalsutur med to ligestore Buer. Fuldstendig blind, uden Antydning af Oceller; intet Ocellarfelt, men paa hver Kranieside to lange, indbyrdes parallele, mørke Kitinlinier: den dorsale, korteste, løber kun horizontalt, naaer ikke Collum; den ven- trale udgaar fra Mandiblens ventrale Artikulation; løber først horizontalt til Collum, bøjer derfra vertikalt opefter, ender tæt ved den dorsale. Dorsalfuren uddybet til en Dorsalindsenkning, proximalt for hvilken Epikraniet er op- hovnet til samme Sterrelse og Form som Cerebralfeltet. Utyde- lige Ventralfurer. Kraftige, ret lange Munddele. Man- dibelstykket fra Retinakel til Apex med fint takket Inderrand, sterkt ludende, spidst; med lille Retinakel noget nedenfor Mandibelrandens Midte. Ret korte Antenner med det tre- kantede, næstsidste Led størst. Prothorax kvadratisk, Scutum skarprandet med retvinklede For- og Baghjørner, Overfladen krummet om Længdeaxen, hver Transversalfure begrænset af en mørk Kitinlinie. Meso- og Metathorax af samme Bredde, halv saa lange som Prothorax, retvinklede For- og Baghjørner. Flertalletaf Abdominalsegmenterne 150 samme Længde som Meso- eller Metathorax, men paa Grund af stærkt udviklede Epipleurallober en Del bredere; Abdo- mens to Sider parallele indbyrdes og med Midtridsen i Symmetriplanet. Cerci ubevegelige, uleddede Forlangelser fra det korte og brede Telson*); lidt diverende, stive, brede, flade, tilspidsede i Enden, forøvrigt samme Bredde overalt, krummede om Langdeaxen, hvorved Overfladen hvælves, Underfladen hules, ingen børstebærende Knuder, fem, sex lange Børster, desuden tæt besat overalt med sær- deles korte og fine, stive Haarstifter; Cerci saa lange som Kraniet. Analleddet meget kraftigt, lidt længere end Cerci, langstrakt-konisk. Benene korte og spinkle, en enkelt kraftig, svagt krummet Klo. Spiraklerne alle ringformede og af samme Størrelse; Peritremet forholdsvis stort, bredt ovalt med Længdeaxe fra Ryg skraat fremefter mod Bug; de abdominale dækkes ikke af Scutum **). — Kraniet blankt, mørkt ravfarvet, godt kitiniseret; Prothorax af samme Beskaffenhed og Udseende, Meso- og Metathorax langt lysere, alle med veludviklet, fint længderidset Præ- og Postscutum. De otte første Abdo- minalsegmenter gulhvide, fuldstændig bledveggede, Ter- galfladerne med tydelige Indsænkninger over Muskler til Forenden af Pleurernes horizontale Midtfold; længdeløbende Midtfure ned over samtlige Segmenters Terga til Telson. Bløde, fyldige Epi- og Hypopleurallober. Sternum fladt, men fyldigt; Sternalfladerne blødhudede, lidt glinsende. Telson og Analleddet ravgule; Cerci mørkt ravfarvede, gennem- skinnelige; Telson, Analled og Cerci fint skruppet Overflade. Spirakelperitremerne svagt farvede. Benene hvid- gule, glinsende; Kloen mørkt ravfarvet. Legemet overalt med tæt Beklædning af meget korte, bløde, ganske lyse Haar, derimellem lange, fine, lyse Børster; kun paa Benene korte, stærke, mørke, tornlignende Smaabørster. +) Ogsaa hos Dyschirius er Cerci ubevægelige, uleddede Forlængelser fra Telson; cfr. I. €. Schiodte i Nat. Tidssk. 1867, pg. 501 — Tb. 18, fig. 17. *) Spiraklerne viser sig lidt for tydeligt paa Figuren Tb. 6. 151 Munddele, Antenner, Kraniet. Mandiblernes Basallinie en Trediedel af Linien mellem Kraniets Mandibularkondyler; Afstanden mellem Mandiblens dorsale Artikulation og Retinaklens Spids 11/2 Gang saa lang som Mds. Basallinie; Penicillus mangler; én tynd Berste paa Mandiblens distale Kant. Cardo kort, skaalformet. Stipes godt halvtredje Gang saa lang som bred, svagt krummet mod Kraniets Midtlinie; rager frem til Midten af Afstanden mellem Retinaklen og Mandibelspidsen ; Overfladen mod Mundhulen besat med talrige, korte Haar; fra Distalkanten tre lange, kraftige Børster i omtrent lige stor indbyrdes Afstand. Palpe og Yderflig slanke, ret lange. Palpen kun lidt kortere end Stipes; Palpespidsen rager frem foran Mandibelspidsen; Basalleddet (»stipes palporum«) kort, lidt bredere end langt; det pr&basale Led godt dobbelt saa langt som det basale, ikke saa tykt som dette, tre Gange saa langt som tykt; de to følgende Led halv saa tykke som eller for Topleddets Vedkommende endnu tyndere end det prebasale; tilsammen noget kortere end dette; indbyrdes omtrent lige lange, Topleddet dog kortest; en lille Berste paa Basalleddet. Yderfligens to Led af omtrent samme Lengde og Tykkelse; ubetydelig lengere og tykkere end det subapikale og apikale Palpeled; Inderflig mangler; velud- viklet Berste paa dennes Plads. Submentum bledhudet med lille Maxillarsklerit; næppe udviklet Mentum; Stipes palporum labialium trapezoedrisk; ventralt med en mørk Kitinbejle, analt for hvilken Partiet er ravgult, blankt kitiniseret, apikalt derimod hvidt, blødhudet, mat; Forranden omtrent af Nasalrandens Bredde; bag Kitinbøjlen et Børste- par. Læbepalperne lidt længere end stipes palp. lab.; yderste Led kun halv saa langt og tykt som inderste. Ligula meget lille. Hele Mundspalten kantet med tet, lang, bled, gul Behaaring. Antennerne korte, Topleddet betydelig under Mandibelspidsen; tredie Led saa langt som Mds. Basall., distalt med et lille, tilsyneladende tveleddet Appendix, tre- kantet, lengere og tungere bygget end noget af de andre Antenneled; af disse maaler de to nederste hver omtrent 3/4 152 og det kølleformede Topled "/2 af Mds. Basall.; paa næst- sidste Led én Børste, paa tredie tre, paa Topleddet tre og en ganske kort. Kraniet af. omtrent samme Længde og Bredde; Undersiden lidt længere end Oversiden; Halsen lidet udviklet; Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Ar- tikulationer tre Gange Mds. Basall. Kraniets Over- side: Nasale samme Længde som Mds. .Basall.; Nasal- knuderne med en lille Børste. Mandibularskleriten med em enkelt Børste indenfor Siderandens Midte. Tentorieribberne med bagtil vendt Konvexitet, gaar til Børsteparret ved Be- gyndelsen af det ensiforme Parti. Afstanden fra Pharyngeal- linien til Epikraniesømmens Begyndelse ligesaa lang som Mandiblen. Hver Frontalsom med to, ligestore Buer. Ma- nubriet kort, Armene korte og smalle, det ensiforme Parti kraftigt, dobbelt saa langt som én af Armene. Manubriet med et lille Berstepar bag Pharyngeallinien. Borsteparret ved Begyndelsen af det ensiforme Parti vel udviklet. An- tennemusklernes Felt mellemstort, med én lang Borste midt i Feltet. Antennalringen meget lav og lidet udpræget, bærer dorsalt en vel udviklet Børste, ventralt en vel udviklet og en kort. Det cerebrale Felt ophovnet, stort, ovalt, naaer næsten helt op til det ensiforme Partis Begyndelse. Epi- kraniet snarere hulet end buet om Længdeaxen. Epikranie- sømmen kort. Collum antydet ved en svag Indsnøring. Cercikalfuren kort. Vertex lille, uden skarp Grænse bagtil. - Bersterne paa Epikraniets Overside: a) en veludviklet midt i den imaginære Linie mellem nederste Ende af Frontal- suturens øverste Bue og Epikraniekanten ved Halsindknib- ningen, b) en mindre i samme Linie, men nærmere Epi- kraniehjørnet, c) en mindre udfor Frontalsuturens Midte, d) en ret lille i Vertexspidsen. Intet Ocellarfelt, ingen Oceller; to lange Børster paa det til Ocellarfeltet svarende Sted, den ene dorsal den anden ventral. — Kraniets Underside: Vel kitiniserede Pleurostomer og Hypostomer. Hypostomalsuturen noget kortere end Gularsuturen, For- holdet som to til tre; i Hypostomspidsen tydeligt, ventralt Fæstepunkt for Tentoriet. Ventralfurerne ret utydelige. Af 153 de sædvanlige Børster paa Epikraniets Underside synes kun at findes en kort nær det ventrale Fæstested for Mandiblen. I den anale Halvdel af hver Epikraniekant derimod tre vel- udviklede i nogenlunde samme indbyrdes Afstand. Thorax. Prothorax af samme Længde som Kraniet; tæt Be- klædning af ganske korte, bløde, lyse Haar, derimellem enkelte lange Børster. Paa Undersiden med en kraftig, godt kitiniseret Bringeplade. Meso- og Metathorax samme Behaaring som Prothorax; Sternaldele ikke udviklede. Benene. Coxa tre Gange saa lang som Mds. Basallinie, med Fure til Optagelse af Trochanter og Femur; spredte, tem- melig lange Coxalbørster; Trochanter og Femur tilsammen knap saa lange som Coxa; indbyrdes af samme Længde. Paa Trochanter nogle faa korte og i Spidsen som sedvanlig én lang, fin Børste. Paa hver Side af Femurs Underkant en Række korte, ret stærke, tornlignende Børster, en længere påa den opadvendende Side. Tibia saa lang som Mds. Basal- linie; ‘Tarsus af samme Længde, men slankere. Ret kraftige, tornlignende Børster i Krans om Tibias Rand mod Tarsus; Tarsus med to, ganske smaa Børster »Empodia« ved Kloens Basis. Kloen halv saa lang som Mds. Basallinie. Abdomen. Abdominaltergiternes Scuta gennemgaaende dobbelt saa brede som lange; tet, kort, bled Bekledning med fine, lyse, Haar; herimellem enkelte stive, lange Berster. Meget vel- udviklede, spirakelbzrende Felter. Epi- og Hypopleurer med bløde, korte, lyse Haar og enkelte Børster. Sternal- og Ster- nellalober med ganske samme bløde Haarkledning som Ter- giterne og Pleurerne; en enkelt Berste i hver Lobe. Cerci godt fire Gange saa lange som Mandiblens Basallinie. Anal - leddet halvfemte Gang saa langt som Mds. Basallinie. 154 Beskrevet efter en spæd, 2'/2mm. lang, samt to fuld- voxne Larver. Arten er — af Cand. W. Schlick — bestemt ved Klekning af Æg, lagte i Fangenskab af fem, sex isolerede Hunner. Typerne findes i Københavns zool. Universitetsmuseum og er mærkede: a) »Clivina fossor, klæk- ket af Æg, lagte hjemme. 7. 1902. Schlick«, b) »Clivina fossor, Dania «. 155 Zabrus tenebrioides Goeze. (= Z. gibbus F.). Maal”). Forma corporis: eE, = 30—35; ee, = 21/4; 00, = 4/4; ED = 4; CC = 51le; (,C, = 572; 00, = Bla; KK = 3; FE, = 1 (+). Cerct: UU = 1: Pedes: Coxa = 21/2; xx, = 3; Trochanter + Femur = 2 (—); Tibia = 1/2; Tarsus = Ya [to ligelange Kleer = 1/4]. Cranium: ee, = 2'/4; 00, = 44/4; ep = Na; ce = 21/2; ef = 03° fp = Wu; hs = 21/2; ht = 14; ts = 11/4. Antenna: 1A = 3/4; 2A = 1/3; 3A = 4/2; 4A = Ya. Mandibula: be = 1; cr =1; ac = 1/2; br = Ya; ar = 3/4 (+). Maxilla: St = 14/4; B= Ys; P= Ys; S = Me; T= "a; ORs Oe Hos Sa) mi 14 / 2% sug Maximallengde = */4 | _ 4, . vie ren; H Geraint: = 3/4’ big bah un) Almindelig Beskrivelse. Nærmest beslægtet med Amara; fra kendte Amaralarver iser til at adskille ved Formen af Nasales Forrand og Cerci. Legemet fyldigt, langstrakt, ret cylindrisk; omkring sex Gange længere end bredt; Længde fra Nasalspids til Anal- aabning 17—19 mm.; største Bredde c. 3 mm. Kraniet *) cfr. Anm. pg. 129. 156 jævnt, tiltagende i Bredde fra Ocellarfelterne mod Midten af Kraniesiderne, hvor største Bredde ligger; herfra jævnt af- tagende til en Bredde lig Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Artikulationer; uden halsdannende Indsnøring; den dorsale Occipitalrand med stærk vinkelbejet — næsten rektangulær, fremefter pegende Kontur; Epikranialsuturen yderst kort, praktisk talt manglende; Hypostomalsuturen og Gularsuturens Længde ligestore; Nasale og Mandibular- skleriternes Forrande vel sondrede, bagtil gaar deres Over- flader uden Grænse over i hinanden; Nasale kort, naaer ikke fuldt saa langt frem som Mandibularskleriterne, Forranden udformet som et Par kraftige, i Spidsen butte, fremadrettede Tænder; ved hver af disses Grund en lille Fordybning, hvori en kort Børste og derimellem desuden et Par yderst ube- tydelige Børster; Mandibularskleriterne kraftige, skraat op- stigende, fremspringende, trekantet, stumpvinklet Hjørne ved Mandiblens Inderkant; kraftig, af Antennalskleriten ikke skjult Ledknude for Mandiblens store, dorsale Fossa; Ten- torieribberne kraftige, lidt sænkede, retliniede, naaer kun halvvejs ind til Børsteparret ved det ensiforme Partis For- ende; hver af Frontalsuturernes forreste Buer apikalt stærkt krummet, forøvrigt flad, lidt kortere end den, ligeledes flade, bageste; sex Oceller; Ocellarfeltet ret lille, mørkt pig- menteret; to tydelige Dorsalfurer i hver Epikraniehelvte, et Par Ventralfurer. Plumpe Munddele; Kindbakkerne korte og kraftige, med hulet Dorsalside, but Apikaldel, lille, stump Retinakel tæt ved Skærekantens Grund, stor Fossa og svagt udviklet Penicillus; Antennerne noget længere end Man- diblerne, med første Led saa langt som de to følgende til- sammen, næstsidste Led trekantet-kølleformet med di- stalt-siddende lille Appendix. Prothorax glat, kraftigt, bredere end Kraniet, i Kontur rektangulært, med større Bredde end Længde. For- og Baghjørnerne lidt rundede; Scutum noget hvælvet om Lengdeaxen, Siden begrænset af en lav Randliste med buet Overflade, meget tydelig Trans- versalfure. Meso- og Metathorax’ Scuta omtrent af samme Bredde som Prothorax; i Længde derimod betydelig 157 kortere, For- og Bagrand nogenlunde parallele, Siderandene udbuede; med største Bredde fortil, ret skarpe, saa godt som ingen Randliste. Alle tre Thorakalsegmenter med vel- udviklede, tydelig markerede, længderidsede Præ- og Post- scuta. Flertallet af samtlige Abdominalsegmenter om- trent af samme Bredde som, men lidt kortere end Meso- og Metathorax; kun %/a af et Abdominalsegments Tergum dekket af Scutum, Resten udviklet som Tergalhud; Scutum noget under sedvanlig Sterrelse, af Form noget afvigende, ovalt og paa hver Side af Legemets Symmetrilinie i Bag- randens Midte udskaaret i et Par smaa, tungedannede Lapper; paa hver Side af Midtfuren et rundt Muskelindtryk. Telson med Scutum; heri lidt bag Midten en Fordybning, fra hvilken fire Furer udgaar: a) én i Symmetrilinien, kort, frem- adrettet, b) to tværliggende, en til hver Siderand, c) én i Symmetrilinien til Bagranden; ved Furerne udformes to Par uligestore, ophovnede, pudeformede Partier; fra bageste og mindste Par udgaar Cerci. Cerci ubevegelige, uleddede, ved Basis med to efter hinanden felgende, ringformede Ind- knibninger, ganske korte, omtrent saa lange som Mds. Basal- linie, lidt divergerende, med fem, sex smaa, tætsiddende Knuder; fra hver af disse en vel udviklet Berste. Anal - leddet kort, konisk, lidt længere end Cerci. Benene*) kraftige, fra Trochanters Basis stærkt opadbejede og udad- krummede, med meget kort Tibia og Fod. Dobbeltrekker af tetsiddende, udadstrittende, kraftige, korte, tornlignende, merke Graveberster paa Trochanter, Femur og Tibia; to ligelange, stærke, korte Kleer. Spirakelparret forrest paa Mesothorax ovalt, med Lengdeaxe fra Ryg skraat frem- efter mod Bug, to til tre Gange sterre end de abdominale Spirakler; disse alle af væsentlig samme Størrelse og cir- kuler Form, udekkede af Scutum. Kraniet mørkt sodbrunt, blankt, meget tykt kitini- seret. Det prothorakale Scutum samme mørke Farve og kraftige, tykke Kitinisering; Præscutum noget lysere **), Post- +) Paa Fig. Tb. 6 omtrent i naturlig Stilling. **) Paa Fig. Tb. 6 falden for lyst ud ved Reproduktionen. 158 scutum derimod meget lidt lysere. De meso- og meta- thorakale Scuta mørkt ravfarvede, lysere end Kraniet og Prothorax; Randene dog af samme Farve som disse. Ab- dominalskjoldene over det hele mørkt ravfarvede. Ter- galhuden uden om Skjoldene hvid og blødhudet. I Symme- trilinien en længdeløbende Midtfure ned over samtlige Seg- menters Terga til Telson. Epipleural- og Hypopleuralloberne med vel udviklede Kitinknuder; Sternum og Sternellafladerne ravfarvede, vel kitiniserede; Telson, Analleddet, Cerci vel kitiniserede; Peritremer og Ben ligeledes. Faa, men kraftige Børster. Munddele, Antenner, Kraniet. Mandiblernes Basallinie noget mere end en Trediedel af Linien mellem Kraniets Mandibularkondyler; Afstanden mellem Mandiblens dorsale Artikulation og Retinaklens Spids saa lang som Mds. Basallinie; Penicillus kort, med faa Haar ; to veludviklede Børster paa Mandiblens distale Kant. Cardo kort, skaalformet, kondylberende, med et stærkt udviklet Distalhjerne, markeret ved en udefra skraat indad og bagud gaaende Fure. Stipes plump, to Gange længere end bred, rager frem foran Mandibelspidsen. Inderranden saa godt som ikke krummet mod Kraniets Symmetrilinie, Overfladen mod Mundhulen noget hulet; Stipes halveret ved en bred, paa tværs løbende Ringfure; den apikale Halvdel mod Mund- hulen udstyret med en Skraarække stive Børster og tre lange Børster i Distalkanten; den basale Halvdel lidt mere blødvægget, med en tæt, lang Pensel fra Proximalranden og én lang Børste i Distalkanten; Palpen kort, ikke meget over halv saa lang som Stipes, meget spinkel i Forhold til denne, hele Palpen rager frem foran Mandibelspidsen ; Basalleddet («stipes palporum«) meget kort, bredere end langt; det præbasale Led dobbelt saa langt som det basale, omtrent samme Tykkelse som dette, tre Gange saa langt som tykt; de to felgende Led indbyrdes af samme Lengde 159 og Tykkelse, tilsammen saa lange som, men noget tyndere end det præbasale; en Børste paa Basalleddet og en lig- nende i Spidsen af det præbasale Led. Yderfligen kort og ret spinkel, inderste + yderste Led kun lidt kortere og tyndere end Palpens præbasale + subapikale Led; inderste Led med en Børste. Inderfligen lidt længere end Yderfligens Topled, meget slankere, cylindrisk, med kraftig Børste i Spidsen. Submentum ret blødhudet og lys, med kraftige, ikke høje Maxillarskleriter; kraftig Haarpensel paa hver Side. Mentum meget kort, ikke skarpt afgrænset fra Submentum. Stipes palporum labialium ret lang og slank, bredest fortil, omtrent saa bred som Nasalranden, med to divergerende, korte, armagtige Udvidelser til Fæste for Palperne. En Børste fortil paa hver Side. Læbepal- perne tilsammen af samme Længde som stipes palp. lab.; yderste Led halv saa langt og to Trediedel saa tykt som inderste. Ligula stor, konisk, rundet i Spidsen, med to Børster. Antennerne ikke særlig kraftige, krogede, længere end Mandiblerne; inderste Led slankt, cylindrisk, omtrent saa langt som Mds. Basallinie; andet og tredie Led tilsammen saa lange, men ikke saa tykke som første, tredie Led lidt større end andet, med Appendix i det distale For- hjørne, af Form mere kelledannet end trekantet; Topleddet lille, knopformet; paa inderste Led et Par Børster; paa næste en særlig lang og enkelte korte Børster; paa tredie tre, fire korte; paa Topleddet tre korte og en lang. Kraniet dobbelt saa bredt som langt; Undersiden lidt længere end Oversiden, ingen Hals; ingen Indknibning mod Kinderne; Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Arti- kulationer 2'/2 Gange Mds. Basallinie. Kraniets Over- side: Nasale halv saa lang som Mds. Basallinie, bred ved Pharyngeallinien med to smaa Nasalbørster samt. et Par Smaatorne mellem dem. Mandibularskleriten med to ret korte Børster fortil og et Par længere indenfor disse. Ten- torieribberne konvergerer under en Vinkel paa ca. hundrede og tyve Grader, kraftige, mørkt kitiniserede, lidt indsænkede, gaar kun halvvejs ind til Børsteparret ved det ensiforme 160 Partis Begyndelse. Afstanden fra Pharyngeallinien til Fron- tales Bagspids noget over halvanden Gange Mds. Basallinie. Manubriet vel udviklet, bredt, fortil stærkt rundet; Armene saa smalle, at de praktisk talt mangler; det ensiforme Parti kun lidet kortere end en af Tentorieribberne, bredt og noget ophovnet, med næsten parallele Sider, afstumpet bagtil. Manubriets Børstepar mangler; Børsteparret ved det ensi- forme Partis Begyndelse langt. Antennemusklernes Felt stort, fladt, lidt skraat stillet; med en lang, kraftig Børste midt i Feltet og en mindre ner Antennalskleriten. An- tennalskleriten en kraftigt kitiniseret, lav, lidet markeret, vid Ring; dorsalt med en kraftig Børste, ventralt med en lang og en kort. Det cerebrale Felt hvælvet og meget kraf- tigt, gaar helt op til Tentorieribbernes Bagende. Epikraniet svagt konkavt, kun hvælvet paa Siderne. Epikraniesutur mangler. Cervikalfuren tilstede og høj, men ikke skarp. Vertex uden skarp Grænse bagtil. To kraftige Dorsalfurer paa hver Side af Kraniets Symmetrilinie. Børster paa Epikraniets Overside: a) to udfor Frontalsuturens Midterdel, langs den proximale Dorsalfure, b) to lange udfor Vertex' Spids, langs den distale Dorsalfure, c) en vel udviklet i en imaginær Linie mellem Ocellarfeltets lange Børste og Bør- sten 1 Antennemuskelfeltet, d) to veludviklede i Vertexspidsen. Ocellarfeltet temmelig lille, mørkt farvet; sex tydelige Oceller i to stejlt staaende Rækker, de fire Oceller dorsale, de to ventrale; Ocellarfeltet med en lang og en kort dorsal Børste samt en ventral Børste. Kraniets Underside: Vel kitiniserede, ravfarvede Pleurostomer, ligeledes vel ki- tiniserede, lidt mørkere Hypostomer. Hypostomalsuturen samme Lengde som Gularsuturen; forneden med en lille, mørk, ringformet Markering af Tentoriets ventrale Fæste- sted. Tydelig Ventralfure. Børster paa Epikraniets Under- side: a) en ret vel udviklet nær det ventrale Artikulations- sted for Mandiblen, b) to i Hypostomas Forrand, c) en vel udviklet midt i Hypostomas trekantede, bagud gaaende Del, d) en vel udviklet under Antennalskleriten, e) to, tre lange mellem Ocellerne og Hypostoma, langs Ventralsuturen, f) en 161 enkelt udfor Gularsuturens Midte, nedenfor, men lidt mere proximalt end dem mellem Ocellerne og Hypostoma, g) to svage under Ocellarfeltet, h) en kraftig, lang nær Randen udfor Gularsuturens Midte. Thorax. Prothorax noget bredere og betydelig længere end Kraniet; Forholdet mellem Bredde og Længde som 5/2: 4; faa, ret lange, tynde Børster i Forranden; ligeledes i Bag- randen og Siderne; en enkelt midt påa Scutum; paa Undersiden med middelstærkt kitiniseret, forholdsvis kort og bred Bringeplade. Meso- og Metathorax meget bredere end lange, Forholdet 51/2: 21/2; langs Forrand, Bag- rand og Sider faa Børster, her stærkere end paa Prothorax, ingen Børster midt paa Scutum. Ubetydeligt Sternum paa Meso- og Metathorax. Benene. Coxa to en halv Gange Lengden af Mds. Basallinie; med Fure til Optagelse af Trochanter, Femur og Tibia; paa begge Sider Furen med nogle rekkestillede, lange, tynde Coxalberster. Trochanter, Femur og Tibia tilsammen saa lange som Coxa; Trochanter og Femur indbyrdes ligelange, tilsammen to Gange Mds. Basallinie; Tibia halv saa lang som Mds. Basallinie; alle tre med Graveberster. Tarsus samme Lengde som Tibia, slankere og uden Torne; to smaa, Empodia ved Kloernes Basis. To ligestore, kraftige, korte, stærkt kitiniserede Kløer. Abdomen. Abdominalsegmenternes Scuta gennemgaaende kun dob- belt saa brede som lange, hele Tergitens Bredde og Længde derimod som tre til én; fire kraftige Berster i Forranden, fire i Bagranden. Epipleurernes bledhudede Lobe med en stor, vel kitiniseret, paa langs liggende, oval Knude med to Børster; foran denne et udelt og bag denne et efter Længden tvedelt Lobeafsnit. Hypopleuren med en lignende, med to 11 162 Børster forsynet Kitinknude, men med udelt omgivende Lobe. Sternum med fire Børster, hver Sternella med én Børste. Cerci knap saa lange som Mandiblens Basallinie. Analsegmentet 1'/2 Gange Længden af Cerci. Beskrevet efter tre voxne Exemplarer, som oprindelig er overladt Dr. I. C. Nielsen af »D. zool. Laborat. d. kgl. Sachsischen Forstakademie Tharandt« gennem dettes Assistent Dr. W. Baer. Dr. Nielsen har foræret Københavns zoologiske Universitetsmuseum de to Stykker og den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles zoologiske Samling det tredie Stykke. — De to Stykker paa zool. Mus. er mærkede: »Zabrus tene- brioides Goeze (= Z. gibbus F.). Dr. W. Baer, Sachsisch. Forstakad. Tharandt, ded. 1910 (gennem Dr. I.C. Nielsen)«. 163 Anisodactylus binotatus F. Maal”). : Forma corporis: eK, = 20—25; ee, = 4(—); 00, = 51/2; ED = 34/2; CC = 6; C,,C,, = 54/2; 00, = 41/2; KK = 2 (+); FE, = 11/2. Cerei: UU, = 212. Pedes: Coxa = 2/2 (+); xx, = 31/2; Trochanter + Femur = 2; Tibia = Ye; Tarsus = 1/2 (+); [2 uligelange Kleer; længste = Yes; korteste = 1/4]. Cranium: ee, = 4; 00, = 54/2; ep = "/2 (+); cc = 4 (+); ef=!/; fp = 3; hs = 3t/e; ht = 14/4; ts = 1/4. Antenna: 1A = %/4 (+); 2A = 4/2; 3A = 3/4 (+); 4A = 1/2. Mandibula: be = 1; cr = 14/2; ac = 21/3; br =1(+); ar RUGE): Maxilla: St = 12/4; B="/4; P ="/2 (+); S = 1/3; T = 73; O = 4/2; 0, = 1/3; I = Ye; m = a. | Maximallengde = 1 4 dy UKEN tee ead 8/4? IR ca teas ve Almindelig Beskrivelse. Typen til foreliggende Beskrivelse er en sped Larve. Nær beslægtet med Stenolophus teutonus Schrank (= anglicus Voet), adskilles fra denne ved en Rekke korte Torne inden for hver af Frontalsuturens bageste Buer. Legemet *) cfr. Anm. pg. 129. 11% 164 ret fladt; cirka fem Gange saa langt som Bredden af de forreste Abdominalringe; Længde fra Nasalspids til Analaabning 51/2 mm.; Abdomens gennemsnitlige Bredde lidt over 1mm.; (Prothorax Bredde 1'/2 mm.). Kraniet rundet, største Bredde paa Midten noget bag Ocellarfelterne, Bredden af Kraniets Bagrand lig Afstanden mellem den distale Ende af Antennalskleriternes Basallinier; uden Hals; Occipitalranden med mørkt kitiniseret Kantlinie og omkring Symmetriplanet med lidet dyb, fremefter konvex Udskering: Epikraniesuturen tydelig, halv saa lang som Mds. Basallinie; Hypostomal- og Gularsuturens Længde ligestore; Nasale- og Mandibular- skleriterne vel sondrede; Nasale meget kort, rager ikke saa langt frem som Mandibularskleriterne, Forranden med svagt fremefter buet, fint randtandet Kontur; et Par ganske lave Nasaltuberkler, hver med en kort Nasalborste; Mandibular- skleriterne kraftige, ret skarprandede, skraat opstigende, trekantet, stumpvinklet Hjørne ved Mandiblens Forkant, med stor, kraftig, af Antennalskleriten ikke skjult Ledknude for Mandiblens store dorsale Fossa; Tentorieribberne kraftige, retliniede, naaer kun halvvejs ind til Borsteparret ved det ensiforme Partis Forende; Frontalsuturens forreste og ba- geste Buer ligestore, flade, danner en meget stump Vinkel (paa c. 140°); sex Oceller; et ret lille, mørkt pigmenteret Ocellarfelt; to tydelige Dorsalfurer i hver Epikraniehalvdel, utydelig Ventralfure. Kraftige, men ikke plumpe Mund- dele. Kindbakkerne ret korte, solide, hulet Dorsalside med ret fremtredende Rygkant, ikke meget krummet, temmelig spids Apikaldel, vel udviklet spids-konisk Retinakel midt paa Skerekanten, stor Fossa, tydelig Penicillus. Anten- nerne rager lidt ud over Mandibelspidsen, Basalleddet om- trent saa langt som Mds. Basallinie, næstsidste Led lidt mindre, nærmest kelleformet, med distalt siddende, lille Appendix. Prothorax glat, middelkraftigt, lidt bredere, men kortere end Kraniet, Siderandenes Konturer fremtræder som to bagud konvergerende, buede Linier. For- og Bag- randen nogenlunde parallele, Forranden bredere end Bag- randen i Forholdet som 6:5!2, For- og Baghjerner lidt 165 afrundede; Scutum hvælvet om Længdeaxen, omrandet af en tynd Kantlinie, tydelig Transversalfure. Meso- og Meta- thorax' Scuta med tværbuet Overflade, af samme Bredde som Prothorax’ Bagrand. Længden en halv Gang kortere end Prothorax; For- og Bagrand nogenlunde parallele, Side- randene med svagt buet Kontur. Alle tre Thorakalsegmenter med Pre- og Postscutum. Abdominalsegmenternes Scuta med tverbuet Overflade, nogenlunde rektangulære med afrundede Forhjerner, betydelig smallere og kortere end Thora- kalsegmenterne. Lille Tergalhud. Pre- og Postscutum til Stede. Abdominalsegmenternes Bredde jævnt aftagende for- fra bagtil; Abdomens to Sidekonturer herved bagtil kon- vergerende. Telson bred, kort, bagtil forlænget ud i Cerci. Cerci ubevægelige, uleddede, strittende, noget divergerende, med fem, sex smaa Knuder, hver med en Børste, ganske lille Terminalbørste. Analleddet konisk, næsten cylindrisk, svagt nedad krummet, noget kortere end Cerci, Benene*) kraftige Graveben med nedadrettet Coxa, med Resten af Benet opefter rettet og med Saalfladerne under Trochanter, Femur, Tibia og Tarsus tillige udad krummede efter en fælles konkav Linie; Tibia meget kort; paa Trochanter, Femur, Tibia to Dobbeltrækker tætsiddende, udadstrittende, kraftige, korte, tornlignende Gravebørster. To veludviklede, ulige lange Kløer. Spirakelparret paa Mesothorax stort og ovalt; paa Abdominalsegmenterne tre Gange mindre og cirkulære, tillige udækkede af Scuta. Kraniet ret mørkt ravfarvet, vel kitiniseret. Det prothorakale Scutum af samme Karakter og Farve; det prothorakale Præscutum lysere. De meso- og meta- thorakale Scuta blanke, lyst ravfarvede med mørkere Randlinier. Abdominalsegmenternes Scuta samme Karakter og Form som Meso- og Metascutum. I Symmetri- linien en lengdelebende Midtfure ned over samtlige Seg- menters Terga til Telson. Epipleural- og Hypopleuralloberne med veludviklede Kitinknuder; Sternum- og Sternella-Fladerne *) Trukket lidt ud af deres naturlige Leje. 166 lyst ravfarvede. Telson, Analleddet, Cerci vel kiti- niserede; Peritremer og Ben ligeledes. . Faa temmelig lange, tynde, strittende Børster. Munddele, Antenner, Kraniet. Mandiblernes Basallinie omtrent en Fjerdedel af Linien mellem Kraniets Mandibularkondyler; Afstanden mel- lem Mandiblens dorsale Artikulation og Retinaklens Spids saa lang som 11/2 Gange Mds. Basallinie. Penicillus tydelig, men med faa Haar, (et Mærke for) en enkelt Børste i Man- diblens distale Kant. Cardo kort, skaalformet, kondyl- bærende, med vel udviklet Distalhjørne og Børste. Stipes kraftig, tre Gange længere end bred (1//2:7/2), rager frem til Midten af Afstanden mellem Retinaklen og Mandibel- spidsen. Inderranden meget lidt krummet mod Kraniets Symmetrilinie; Overfladen vel udstyret med fine Haar; tre lange Børster i Distalkanten; Palpen ret slank, en Del kortere end Stipes; det præbasale Led rager frem foran Mandibel- spidsen; Basalleddet (»stipes palporum«) kort, omtrent saa langt som bredt; det præbasale Led dobbelt saa langt som det basale, omtrent samme Tykkelse som dette, dobbelt saa langt som tykt; de to følgende Led indbyrdes nogenlunde af samme Længde og Tykkelse, tilsammen saa lange som, men kun halv saa tykke som det præbasale; paa foreliggende Exem- plar ingen Børster paa Palpeleddene. Yderfligen ret slank, inderste og yderste Led kun lidt kortere og tyndere end Palpens præbasale og subapikale Led; inderste Led uden Berste. Inderfligen halv saa lang som Yderfligens Topled; med meget kraftig, ret kort Børste i Spidsen. Submentum lys med mørkt kitiniseret, smal, lille Maxillarsklerit; Haar- pensel påa hver Side. Mentum paa foreliggende Exem- plår ganske indtrukken i Submentum. Stipes palporum labialium såa lange som Mds. Basallinie, ikke fuldt saa brede som lange; Forranden bredest, lidt smallere end Na- salranden. Paa hver Side to Børster, paa Siderne fine Haar. 167 Læbepalperne saa lange som Kebepalpernes tre yderste Led tilsammen; yderste Led halv saa langt og næppe halv saa tykt som inderste, hvis Tykkelse omtrent svarer til Kæbe- palpernes længste Led. Ligula, lille, knopformet, mørkt ki- tiniseret, med to korte Børster i Spidsen. Antennerne vel udviklede, rager ud over Mandibel- spidsen; inderste Led cylindrisk, lidt kortere end Mds. Ba- sallinie; andet Led næsten halv saa langt som første; tredie Led omtrent samme Længde som første, indskaaret i Spidsens Distalside, her med lille Appendix; første, andet og tredie Led omtrent af samme Tykkelse; Topleddet lille, kelleformet; paa tredie Led tre vel udviklede Børster; paa Topleddet tre lange og en kort. Kraniet noget bredere end langt, som 51/2:4; Undersiden og Oversiden omtrent lige lange; ingen Hals; ingen Indknibning mod Kinderne; Afstanden mellem Mandiblernes dorsale Artikulationer næsten fire Gange Mds. Basallinie. Kraniets Overside: Nasale knap halv saa lang som Mandiblens Basallinie; mellem Forrandens talrige (c. 10), smaa, runde 'Tænder ses i Mellemrummet mellem disse ved stærk Forstørrelse Toppen af endnu mindre Tænder ligeledes udgaaende fra Forranden, men fra et Plan lidt nærmere Mundhulens. horizontale Midtplan. Mandibu- larskleriten med to vel udviklede Børster. 'Tentorieribberne konvergerer under en Vinkel paa cirka hundrede og tyve Grader, kraftige, gaar kun halvvejs ind til Børsteparret ved det ensiforme Partis Begyndelse. Afstanden fra Pharyngeal- linien til Frontales Bagspids tre Gange Mds. Basallinie. Manubriet vel udviklet, Armene smalle, med utydelig mar- keret Forkant; det ensiforme Parti paa Længde med en af Tentorieribberne, trekantet, kiledannet, spidst tilløbende bag- til. Manubriet med et Par korte Børster; ved det ensiforme Partis Begyndelse et lignende Par. Antennemusklernes Felt stort, med en lang Børste. Antennalskleriten kraftig kiti- niseret, ret lav, lidet markeret, en ikke særlig vid Ring; dorsalt og ventralt med en kraftig Borste. Cerebralfeltet meget stort, gaar helt op til Tentorieribbernes Bagende. Mellem Cerebralfeltet og Frontalsuturens bageste Bue en 168 mørkt kitiniseret, langstrakt Grube med fire korte, kraftige, tornagtige Børster. Epikraniets Overflade kuplet, højest paa Midten, jævnt faldende til alle Sider. Epikraniesuturen tyde- lig, halv saa lang som Mds. Basallinie. Cervikalfure dyb og hej. Vertex uden skarp Grænse bagtil. To dybe Dorsal- furer paa hver Side af Kraniets Symmetrilinie. Børster paa Epikraniets Overside: a) én noget nedenfor Frontalsuturens Midte, b) én lidt nedenfor Vertex’ Spids, midt i den distale Dorsalfure, c) Børsten mellem Ocellarfeltet og den lange Børste i Antennemuskelfeltet mangler påa det foreliggende Exemplar, d) én Børste i Vertex’ Spids. Ocellarfeltet lille, mørkt pigmenteret; sex tydelige, men smaa Oceller i to stejle Rækker, to Oceller dorsale, to ud til Siden, to ventrale; Ocellarfeltet med en lang dorsal Børste og en lang ventral. Kraniets Underside: Vel kitiniserede, mørkt ravfarvede Pleurostomer og Hypostomer. Hypostomalsuturen af samme Længde som Gularsuturen. Bagtil med lille Ring- mærke for Tentoriets ventrale Fæste. Med Ventralfure. Børster paa Epikraniets Underside: a) en lille ner det ven- trale Artikulationssted for Mandiblen, b) to i hver Hypo- stoms Forrand, c) én i Hypostomets trekantede, bagud gaaende Del, d) en vel udviklet under Antennalskleriten, e) en lang udfor Hypostomalsuturens Midte og indenfor Ventralfuren, f) en kort udfor Gularsuturens Midte og inden- for Ventralfuren, g) en kort under Ocellarfeltet, h) en kraf- tig og lang ner Randen udfor Gularsuturens Midte. Thorax. Prothorax lidt bredere og noget kortere end Kraniet; Forholdet mellem Bredde og Længde som 6: 3/2; faa tynde Børster i Forranden, Sider og Bagrand, en enkelt midt paa Scutum; paa Undersiden en middelsterkt kitiniseret, forholdsvis kort og bred Bringeplade. Meso- og Meta- thorax meget bredere end lange, Forholdet mellem Lengde og Bredde 5:2; faa, tynde Børster i Randene, ingen midt paa Scutum. Ubetydeligt Sternum paa Meso- og Metathorax. 169 Benene. Coxa to og en halv Gange Længden af Mds. Basallinie; med Fure til Optagelse af Trochanter, Femur og Tibia; paa begge Sider af Furen med nogle rækkestillede, lange, tynde, Coxalbørster. Trochanter, Femur og Tibia tilsammen saa lange som Coxa: Trochanter og Femur indbyrdes ligelange, tilsammen to Gange Mds. Basallinie; Tibia halv saa lang som Mds. Basallinie; alle tre med Graveberster. ‘Tarsus lidt lengere, meget slankere end Tibia, uden tornlignende Børster, kun to smaa Empodia ved Kleernes Basis. To ulige store Kleer: Kloen nærmest Kraniet dobbelt saa lang som den bagved siddende. [Benet tænkt udstrakt til Siden, vinkelret paa Kroppens Symmetriplan, med Saalfladerne nedad]. Abdomen. Abdominalsegmenternes Scuta fire Gange bredere end lange; med fire, tynde Børster i Forranden, fire i Bag- randen; Epipleuraltuberklen og Hypopleuraltuberklen med et Par lange Børster; fire Børster paa Sternum; én paa hver Sternella. Cerci 21/2 Gange Mds. Basallinie. Anal- leddet lidt mere end halv saa langt som Cerci. Beskrevet efter en spæd Larve. Arten bestemt — af Cand. W. Schlick — ved Klækning fra Æg. Typen findes i Københavns zoologiske Universitetsmuseum og er mærket: »Anisodactytus binotatus Fabr. Donse. Schlick I. & d. M. 19. 7. 06. Foruden det beskrevne Stykke findes Frag- menter — hvoriblandt navnlig et Kranie — af en Larvehud, taget af Dr. Meinert sammen med en ikke hærdet Imago. Stykket findes i Københavns zoologiske Universitetsmuseum og er mærket: »Anisodactylus binotatus. Viborg. Meinert. S.« [Ligeledes i Zool. Mus. findes en fuldvoxen Larve mrk.: »Anisodactylus pseudoæneus Dej. Amager 8. 96. Lovendal|. eo AUTA on i | | HR ; Lie AL FRE SAADE AN N LV ah; ‚fr få rv von BA at ml i NA / A Bee hi rohan DELL ‘sah Ka ae wh ee DE i | baa done al lo NE ret bai hekenina is spidey ager: ‘ed FDD RORY er ot abarmlihnen. date 1 er. eet y age Hog Bel: an a) Fiat KUSKE pleas hoy % 4 4 Zr ni CONNIE BEES os one bake eter Baia | i) MV JAA ad al ia ar et AVLE snøret ath "an IT, An LULA won vat wre Iran in ain ihe ie i mn aha PINS he ania tense Verrat, ee ahah | HDR få pie Per 17% RN. “oe u WS im ih; tere, ki cent Riot Maal iby FALL ter spat mal. LAN ene hate ‘lt Piast, iis fi rim DR. mend fe" Whale RB gi, aliinds ©. sl mM Å et) oy mt ah wie BR al BEIELDT GE u ALE RES tet het SLS ate KERES MR) fe we OR PN Ree oes id HEER N BM Ng i bad eset igen ait Kae Der: Verse) EN ih Höhe wd R i A Ban Mau! apts a nz en: ri “Wal hebt HUL RRS iii FRE wi IR 2. gi Linen, PER L ‘ot RR DENT Kg a, hth) 1A et ea a SONNE ar “la a ‘gat one GM AWE hier wt AD alle, Me “vi Gere a Cuvier An Hank Lar Ai ih west halt baie) Br: ‘ MY Fa wie VW TP Pity? Rf | IR he oY %: AM der ur“ E Ny "ARS Wy is ake) WA AR LAS så KRAN i 1 KA af et ‘ve pi Dre MU eh ay be es ra i i N 2 DØR a É åg Na PR ota = Mus Mest meet eal hae Ih Be ia aL act ma Lu NT: POA nese bee ie pe, AN tt: d: Ken In en Le iy PRAN E ANNE GO: Pe? data | shi “a ' ål ey | a ES ANNA SMAGE) AN ANES Vote N DE "aha Rule en tots a AN KK MAR, AT É in 3 anita tt Bi. on > Aal va re NESS DAL AW hott MAR Fa KGS | nt ry Aas | i hile KEN if. ails tulnol? HA ell i Bø light isd oe 7 F on seh ARON: KA “ONO ri Met es "ira ie a Ute a É Hr nl Mb ri SA (LAS ih Kurth i IR, IM fos} tS REM xb. Les ae ae EN NÅ vn RE i WA AG ia i Vi Au in UA fh a Bo a oN agin id 171 Comprising survey. The following conspectus is based on the standard- works of I. C. Schiadte (De metamorphosi eleutheratorum. Pars III. Naturhist. Tidskrift. 3 R., vol 4, 1867 and Pars VI. 3 R., vol 8, 1872). I am greatly indebted to the ex- cellent descriptions by G. de Lapouge (Description des larves de Carabus et de Calosoma. Bulletin de la société scientifique et médicale de l’Ouest, Pars 1., 1905; Pars II., 1906; Pars III., 1907; Pars IV., 1908); further to the im- portant and admirably careful publication by George Dim- mock and Frederik Knab (Springfield museum of na- tural history. Bulletin No. 1. Early stages of Carabide, with four plates; Springfield, Mass. 1904, publ. by the Museum). "JUIUIGS 14519 94) 0} gs1g oq) woz suede, AnySys ‘19499304 xe1oyf pue pray se Duo se yuo uawop -qe !sjuouLsas [eu -mwopqe 9yg ey IopIm pue Aoysıy AyTqetopisuoo gnq ‘peay oq} ueyy leap "y4pIM 9wes II} Jo syuatu -398 [eurutopgqe 27 "yypıa fenba jnogqe Jo szuduises "Aptorts4sod pur "sJuauLsas [eurmopgqe yyınoy pue pay oy} Ye UIPIM 5998913 949 ‘YAP fenba gnoqe *squauLsas [eurwuopqe yyınoy pue pay) ou) 98 YIP 95998915 94} :ygpıa Tenba ynoge -IM oygıp e syuowm | Jo Ayıpempd ayy | jeurmopgqe 94375 | Apıoraoyuw suttedey | jo uawopqe pue | Jo uawopqe pur -Zos eseıoyg oy | pue xetoyg fred | 4514 949 pue xeaoyg | Jeymowos ‘woF | xvtoyy 9yg :wnroJ | xeLoyy ayy Surıor ‘poyore-astaasueyy | -Lipumkodgqns ‘pas | ayy ‘avout ‘pes | -Tsnz ‘passaidep | -ısuy — weauıg ‘pas | -1sny — avout, ‘pas umso} ‘1oys -saidap oyesuofa | -sotdap ‘ajesuoja | Ayysıjs ‘ayesuoga | -sordop ‘ayeBuoya | -soadap ‘aye3uop : Io A Er: :4U9UL pee A Aa = En nn a -398 [BUTUL J re i 1)Xx« ; u | ww ] -opqe pay al oUF Ye yIPIM = me = == = — :aqn) [Bue 944 Jo pua au} wu 8/,G ww QT wu ) ww 9 "wu G ww ) 04 ULSI UI [eseu 949 wo q)5u9'T i :ednd f « « “ « "2681 Vz ay} WoO, pas -19W9 OSBUIT tee Be : [pop »gpunı | se er BAIR] ee ae aa Uh ee KOGT ei -BUL« ormuoapeye | //gg PUB 2/, BAIVT | se oyeurogıy ' G68T "LO8T "u sr. aes SUSE CAI Sho woap poreat | 779104 MHostsyaes] | worst ZOBL 4A. | Hs “Mo re Me u: we 333 WO podvat MEL ILL) ‘aZ00x) sap ‘yuURIgOR SnyeLıgs momeg "TT "HA snyegourq snIÅJdeposruv -Io11qouo) sniqez "TT IOSSO} BVULATTO -lIpenb = snyoaty, sıpexage] Snua]]L) sadiavy sndAyae], 173 "UOLDaL WLLOJISUA BY} Jo quod UI 8998 009 RER WIOJISUa UF Fo quo] UL Bos 004 “UOLSaT ULIOFISUI 9494 jo yuoa ur æjgos ‘aul, [295 -udreyd oy} puryag dsıp 94} ur uols -soidap eoıgdıro oaTSUuIS B JIM f U015 -91 WJIoJtsua ay} jo quoaj ur ægas "U01391 ULIOFISUI AU jo yuoyy ur æjJos "U01591 ULIOFISUI a4 Jo yuoy ur ægos ay} Surydeaı jou | ay} Suryoeaı you | omg ayy Suryover | omg oy} Sutqovor | omg ayy Suryovor | omg ayy Iuryoraı SsqLı "TBOUI[ 9901 ‘IROUT[IOIL ‘TVOUTPIAIN ‘WVIUTTI4IeI ‘IWAUT[IIaI ‘RIUIIYIAL jeraogua], ‘sopo1aqny jeseu jeao ‘adıe] jo ued e yyım "UOISIOUI 'UOIS ‘uorsmur ue Aq snonotdsuoos 8 Aq "uorstour snond -mur sue fq woyy wagy Woy poyer | way} wo payer | -1dsuoo e 18 ol[ered Ayawau MOIN [VsLop ur | fesıop ur ‘apr se | jesıop ur f8uor | AVM YM Mora | Tesıop ur i $uo[ UI MoIA [BS :3uo7 ugyg zopim | Suoy se Fey quoqe | se opra se Aaeou | Testop ur ‘opi | se oprm se Kfaeou | -10p ur :Suof ueyg Tin i UBUD TASUOT OUT ® j A9PIM IVIOMIIOS :peey = D> B SUIABY ‘oyearfd pay + paryy 10 Puo99s ayy ueyy 195u0] JEYMOIUTOS qurol 4814 949 -de aynumu e Sura “BY oyeAejp pay} ‘19449309 par pue puo99s ayy se Suo, se Ajıeau qurof ysay ayy -UI0I® UB YAM 998A “eyo ApeordAy st 41 ‘puodas 10 4SAy ayy ueq) Jaynojs pur 195uof Ayourysıp qurof paryy 949 "99 U9] ur jenba qnoqe B SUIABY YOY ur poyenums ‘ayeA -B[O SI JT ‘puooas Io 9sıy oy} ueqy Jasuo, yeyaouros yuo paryy 979 ‘aIngus end ay} ueyg 10910yS yeqmowos amyns jewogsodÄy 949 “ygsuoey ur jenbo ynoqe uo xtpuedde yuau -tulo1d 8 Surteag ‘aqvavpo gurol paryy ayy "quo Ul Tenba ynoqe syurol Iouur 991y) 944 uo xıpuadde yuau -Iuloid & Surteag ‘aqvavypo gutol parıyy ay} quo ur renba ynoqe syurol Iouur aaa) 944 :æuuouv ‘aInjns end ay} eg 19910yS yey Matos ainjns [ewoysodsy ayy »ınyas ens aq} wey} 194T0yS ATgqeaapısuo9 aanyns [ewogsodÅy 949 "UI5U9T ur [enba ynoqe :aınyns ıe[n3 ay pues (ewoysodAy JO OUT] Tp pw af} 10) aIMjns [8 W0JSs -odAy ayy Jo qysusy] feuorz epee ayy Jo aug [es -©q a} Jo Yysuey ayy JO paryy euo "alqipuew "uaww1oj jegıdıooo | ay} jo ou Teseq 944 Surpovat ore) | 944 Jo Yasue, 949 Ajuo fgtoys Alaa ‘pvoiq oje} -uo1j jo yaed 1011 -aysod oy} ‘ayenuts ATQysT[s 4nq ATquop "MOTIDE 99U19 -sipur ue Aq pap -UNOLINS ST YOIqAr Bale A8][990 yep ® uo [fews xıs -u01} OY !3uuem | ey ynoqe ‘Moys sanyns ayy ya [orfered pue jo apis yoga uo qt snoultyo JIoys Y fqrpuewoygFo Ur [eseq ayg Jo ygSuaf ay} se yaıy se “oT qIpuvut ay} JO our [es -©q ay} JO Yycuey oq} se qory sø orqıpusu au} jo ou [eseq ayy jo ygoua] 943 Heyq qnoqe ‘410y4s -todoid ou] :oanyns Teraeıordy ‘peorg oTeJ i “-peorq orequo1j jo -uoy jo yaed soit | red 1ortogsod 949 -agsod 94 faqyenuts saqenuts Afyour AUS s yuq ATqnop | -sıp pue ATqnop "MOLTBU ITEIUONLF JO yıed aoLıojsod 949 ‘oyenurs Ajgour -sıp pue ATqnop "MOLIBU OTEFUOAF FO ged 101199504 949 fogenuls Å[99U19 -sıp pue Kfqnop "MOLIEU HTLFUOLF JO yaed 101193s0d ayy ‘oyenurs Apyauı -sip pue Ajqnop :peay aq} Jo apis yore uo any -ns [2J 001 "MOIINJ 99U19 -sıpur ue Aq pap -UNOLINS ST OIA gale IeT[I00 yep v uo jews xıs "Bade 12[[990 ou ‘yuasqe Aal UO ‘Bale IB[[990 a4LU -79p B UO JOU “Quad -So[vod YoIyM Jo qSOWalof OM au ‘syurod ysıyoerq dal} SB HTAISIA "MOLINF 2 kq papunodins st OI M Bale IwT[a00 yıep B UA Soarel qe Matos XIS "Molin & Aq poapunorins st TPIYM Bale 1e][]990 yıep & uo Sadie] geymatuos XIS :peay 949 Jo apis yore uo 1190 "ULDIEe UL Te1oye] y9e9 Suofe MOI e ul 2998 aynurm JueJs -ıpınba ınoy yyın [pa[[ oms ‘adıre] ÅIOA "poa[[ oms ‘adie, Å10A ‘PoaT[aMs ‘odıe] ‘aSIVT JOU ‘paqvavoxa fagre IoyJel “poqVavoxa fagter Joygel : UO1591 peaqaiag 175 "Duo gs1g oy} ueug 10910yS yeyMaulos aqoT 19900 949 Jo yurol [eurwioyg au) fejas Duoags e um poddr "wo Å4s aqo[ aau -ur :ysnqoa sodıys "P3Aınd zul OH B pus 9uo ISIy oy} ueyy JaJLOYS Jeymowos aqoT Iayno ayy Fo yuıol jeuruntog oq] ‘dry 831 uo poytosul 2198 ® YYIM OF -ı[49s oqo, Aouut qsnqot Alaa sods "alo YSIY ayy uvyy 19910ySs JEUMIWOS aqoT A9mo a4} Jo yurol feuruntog 943 :Suguem 9go] dount :ıo9puas sodıys ‘9uo I81y ayy ueyg 198U0T saw} 991yJ Kfıeau aqoy ao oq} Jo yurol jeurw -199 94} !oulyuem aqoT aauur ‘aap -ua[s Aıaa sodıys "ou0 IS1y 949 se suo, se Afıeou aqoT 19900 944 Fo qurof euruntog 949 [SUT UBM aqO0T Jou -Ul ‘lapueTs sadys Duo ISIy ayy se suo, se Aleau aqoT 199n0 ay Jo yurol jeurmaog 944 :Surruem 9gof ou -UI ‘lapuesys sedis ‘a.0pa 19900 ay} UO asp ve YQIM ‘aavouo0d Jeymowos H9RJınS [esiop 94} + a[qip -UBUL 949 Jo opppruu 944 ge fpIemoloj JVYMAWOS pozoadtp ‘nogs ‘suoy ‘ed -TU0) Wn[noeurgol "agua aspo aauut ‘um Teseq at} Jo Y}pIM ayg se SuOT SB 901M} “4snqod "Bas OMY pue aspo 19jno0 ayy uo aopl e YIM ‘aavo -U09 IIVJANS [BSLOpP 944 :ofqıpueun ayy Jo ppm ayy 09 101194804 A[qev.opts -W00 ‘opus Jouul 94 ge 1eou ‘dy ye papuno1 '4n09s ‘(yeas unpnova -1491 :9A1TJU9 aspe JOUUL foul Teseq our JO UIpPIM 947 se Suof SP samy ey & pure suo ÅAquo '4snqot 19a "due 109900 SIT UO xıpuadde 910ys "P9AINOUT ATquiapis -U09 91% æuuoyue ou] uornmsod jew -1OU UL 'ofgue 104 -no s}I uo xıpuad ‘Tloued ou :ofqıpuew JO a[ppıu ou} Ye ‘OTTO "PoAınyul Tfews wnpnowuryod : mnpmoeuredt ayy 04 xode 094) Moly aye] nde.) Ayourzsıp aspa Jouur ' ou Teseq a1} JO QypIa ayy se SUOT SB Saur) sary 998) -[RJ pue ogeurw -n9® ÅIoA ‘tapuays ‘ar qipuvu 9} JO afppıu at} ye Ajıeou ‘poamour ‘T[eus wapndeu “jot ‘alga aspa Jouut foul [eseq au} JO QIpPTM 99q7 se SHOT se samy daly} fogeorej pur 9yeurwunde “IAPua]s orqıpurun >y4 JO oppıu ou Ye ‘poAanduı fews umpadeu -1391 Salgua ospe dauur SOUT, feseq aq} JO yypım 949 se SUOT se salut} ANOJ :oyeapey pure oyeurwunode “Lapueys "ofgıpuwuu aq} Jo aTpprut ayy 0} aoLlagsod yeym -9UI0S pue poAInout [[eus unpnovurjzor Sadgua aspa Iouul "our [eseq ayy Jo YIPIA og sv suoT se SAULT} aatyy 9989 -[vj pue ogeurw -nov Alea ‘lopueys *» (UINIC][IXB ur aosıdyed sad -198« paulia4 SIHJLIM UOT -[9IX9 [819ABS pue oyperyos Aq yurof [eseq oyy :p9yurol moj ded Arey -[Ixem 947) "BIS ‘(aseq ayy qe ofsuw Iou -UL ou pur wn[Novuyat ay} U99M9 -aq [loued e pa pur aspa 19900 ayy UO vyas aud UTM espe Iouur ayepnuaıd -un uw ya Aıeurp.to) :oTqIpury "arsue 19900 syr uo xtpuodde oyır ‘apsue 19910 S91 uo xıpuadde a1ous "9LsuR Iayno Pay) -ınıı PK SA MO HF KEN OP 0 DAD OKs A CORKS OY A AAMT MO ale S3o] oy} G agejd UO "Mora JESIOP UT OTGISIA av SMRTO PUB Is1e) ot} pur eıqty jo ged ev ATUO popuezxa ore SFT oy} Ua AA («+ 176 "ergty + anwo + 1099084 -014 SB SUOT se exoD) {8108 2U01S pue gioys Åuew YA fgsnqol Layyed UI uaT ayeaapou JO "ergty + Inwoj + IoqueyuIoly se SUO] SB BXOD {8998 suodys AOA ‘4.1048 Aueut jim ‘sang -01 ‘QlOYS AOUyyel mwuoj + 1990849 -O1} se SUC] se ®X09 {8998 $U01JsS Lay pur Duo] YIM “Topuoys 'J10yS *(y, NUT + daqueypoo4 se SUOT SB BxOd ‘2398 au ‘Moy YA Aopua]s ‘J1oys “(, INU} + A94uey9o1J SB Juof se ex09 fæjos ou ‘aay UIA 'Topuojs ‘410s *(z. NWT —+ 1o9uwy9oAJ se Duo] se &ex09 :@998 oul ‘MOF YIM “apusys ‘Nous sar] ‘snoutsniioy ofed ‘Snooudod ‘UING.I9} aToym ay} Sait -9A0) ‘sapis pap -UNOA TIM defnsuR -9291 ATASLOASUBIY sagnos Jesıop at} "UMOIq usippal ‘snoau109 Arsuons "Wwn3104 aTOym al} GULIAAOD Apıeau ‘sapis pap -UNOL UA eTnSuR -q0ad-ATOSTOASURLY Soynos [esıop oy} YSIMoT[os Jeyum -cwos ‘snoou.od -1U9S "Wn5194 Hoya ayy SUL -9A09 ‘IeInSurg99L saqnos [esıop 944 *soqgnos Jo saooe1) Yysıls ATWO 'sopis ayıym -weado [[up ‘Aqysoy ‘papunod um "USIM OT 9£ Jeymoawos 'J9U1g -SIpur Alaa ‘Tpews sagnas Teszop a :SOPIS oagTym -wea. [[up ‘Aysoy ‘papunoı yyIa "USTA -oT]aA “Qourystput Trews sonds TVs.op 94} fsapis ozry A -WRadd [Tap ‘Aysop ‘popunod ygIa :XBIOUFEION pue XBIOY OSI "SNOULSULIOF oped ‘MOLINJ UBTpaul ay} se SUOT SB 31a pue Loloysod ay} ueyg soproaq use LOLLA}UeB oy} IA [epıozad -e1y — ATOSI0A -SUBIY 94NOS [VSLOP ‘snoaueys -®d 10709 favpns -uvpat — A[os.laA -SUBA} 94NIS [BSLOP ‘SHOUTS -1oj 10709 Saaenbs aqnos Tes1op *SNOULSNALaJ — USIM -offak oped 1o[0d fasn)qo Sepsur AOL -agsod ! MOlIny ueIp -ow oy} Surenbo Tortojsod ayy uvyy Iay1oys ATAY.SIS ULGIVUL 101194 -ue ayy :peprozod -v1] — ATOSIOA -SUBIY 9NIS [ESIOP "Sn090%4894 ared tooo !oawnbs AJABIU ans Tesıop "SNOULINALI] — USIMO[[9Å 10[09 ‘Suof URYy IopIm ay e aepnsuu -7991 aynos TESIOP :XBIOUJOILT "2498 OMI UJIM ‘Te9ruo9 ‘ews BING wLIopIsn} — Ivauty Jurol peurw -194 ay} :aopuals aayyeı |sodıys ueyg 19.500 ey auo Ayavau 1dfed [erqey ‘ayevarpo — oyeapenb tdjed perq -e[ oy} jo sadiys "2498 OMY UI "780109 ‘adıe] BNI] ‘proao yurol feuruntag ayy sysnq -01 'sadigs 1194) se Suoy sv ıdjed pergef ‘oyeaepp dyed ferq -e | 94} jo sadigs "2498 OM UGTA ‘QOUTBSIPUL ‘oynurw BINT fwogisng — eau qurof jeuruna} aq} Step -uo[s zoyJel ‘sodıys UvY} TaSuo, opl e idped [erqry ‘agearypo ıdped erg -e[ ayy jo sadıys "2498 OM} UM ‘Te>Luod ‘ews enig teo ur yurol [eurw1oy ayy !aopua]s ALA 'sadigs 943 se SUOT se ofqnop uy alow Idped [erqey ‘9yeAB[d — Avpns -ueqoat Idjed [eq -e] ayy jo sadiys "2998 OMI UTM ‘Ted -1u09 ‘pews eng ‘ ULIOFISNF — BAU] yurol feurwAaeg ou ‘topuajs ‘sedis uv} 199u0] Hey auo Ayıwau dyed Terqe[ :oyeAaepd — oyeipenb ıdfed jerq -e] 243 jo sodıys "2398 OM} UIIM ‘Ted -1U09 [fews epnot ‘ WAIOFSNF — vault] yurol euro 944 ‘dopuays ‘sedis uvyy A0Suo] JIey auo Ayıwou dyed jerge] fogjese la — ayeıpenb dyed [erg -vT oyy jo sadys | :wnıger] ”pagnq -rıgsıp Ajosıteds ‘ıapuajs ‘Suo] "pognquig -sıp Ajasavds ‘oped "TopuoJs ‘YS ‘UOT "SIUO agnurut FO surygop> Juepunge ue ynq ‘peynqiy -sıp Ajosıeds 8998 3708 pue ouoy 'ouy 'sauo oynu -IUL JO SUTYZOTO yuepunge ur ynq “paynqiy4stp Ajosıeds 8998 9708 pue Suof ‘ouy "poguqLigstp AyTas -ıgds Jeymawos ‘yjos pue Suof auy DSINALIISTD Aposaeds yeym wos ‘ys pur suo, ‘auy Aaoyyel BI "19199 URI} Laos Jeymoatuos ‘eotputpso-[Ro -1U09 'Jn0gs aaupel "19199 UB} 198u0 Ayıı e ‘payvouny Aas -deT ‘[ROLWOD 91] pue Jioys Aloa ‘Load UeyJ 198U0[ optag e ‘TRotupurpéo -Tearuoa ‘yno4s "19.199 UBYZ 195UW0T OyLıg 8 ‘Teauipurmko — [evolu -09 “IOpuofs Layyed "1.199 UB} 199 -IoysJeymoawos Te -ttpur åd — [eoru -09 ‘gnojs IoyJel 1 0100 se SUO] se Afıwau ‘Teoupurpsod Teoru -09 “LOPU9[S IOUYEL :aqny [Buy "day soppeards ay} yi sooeds snouriquiaul aUYM at} :undıa} = dO A Ag GULLAAOD >= Kfıeau ‘snours -n110} oped ‘urs -ıgw 101199ue pap -UNOL YUM 1ejnsue -yoat ATaSIOASURIy saqnos Tesıop ayy S4ysta ou 04 48.17 oy} Woy {pra ur surys -rarmip Aq pue Aq sJuawsas au ‘payo -ıe Ajasioasuedy geymawos Äffesiop "sagnos a4} apısyno ayıym pue snoueiqweou SI YOM umSıal aTqoqm ayy sult -9A00 [fe ge you ‘Teaogqns Afasıtaa -SUBIY Wot} Jo som ‘UMOIG USIP -pak ‘poztuigryo AT -3u0148 sagqnos [ES -Iop 944 94210 944 og Isıy oy} Wolf Surgsturump O7 £19A sJnourgas aq) ‘UILOpLAp uly -Ad aayyea “yoy HUN UA — [np pure Aysay uauı -opqe afoym aty ‘poztunyys Of ALOA Saqnos [es -Iop 949 /94 810 ayy og sag ou) Wo Surgsturump Ol Å1oA SPUIULSOS auf ‘Iwaul, 'passoldap OPM WMBOAD [NP pue 9708 ‘Alsop uawopqe oTqoym ayy ‘Arequeut -IpNI soynds [Bs -10p at} : ULIOJISUJF "USTMO]JOA — ged pue 3708 uawopqe 9ToyMm ayy fÅlequawipni sagnas [esıop au ! ULIOJISNF — ABOUT "SNOUTIN.LIA} — USIMO[[9Å “rend -ueıpenb geymauros ‘SapIS Palfem 9708 a4} SUIIAO) You padoyaaap [Tas saqynos [esıop ayy ! WLOJISNy — ABOUT :uawopqy "y93ua] yeyg jrey Afıwau Iouyo ou) ‘Suof au0 ayy :az1s [enh -9UN JO SMED OMI "49uo] Tenba Jo same» SUOAS ‘loys ‘omg "MU peatnd Jeymowos ‘Te9ruo) ‘aynov ‘BUOYS ‘oT SUIS “MBO Poa Jeymoawos ‘yeoruos faqnoe 'guons ‘o[ SUIS "MeD paadny JVIEMIULOS ‘TBITUOd ‘aynoe ‘“Fuo] ‘apsuls "Me[ 0 paadnd JBYMOULOS '[8J1Uu09 “ade '2uo] ‘aTsuıs a — 178 "sSnOaUI09 : P9AANI9I Ayuas1aauod IPI} e Hey 1o1199s0d 344 ‘QUaSIOAIp ey Iortoque ayy {8998 SUOT ya soo -79qng xISs ynoqe ‘asopou ‘Iapueys ‘SUOT geaowmun "sn09U109 ‘quasIoAIp ‘sapo -1aqn} SnosajIzas xIs ynoqe ‘asop -ou ‘[RoTUOd “4104s AJOA ‘aTQVAOUIUIL ‘snoouloo :SAUO auy Suof YyLM ATas -reds 'æjas aynurw ua payor ATJuep -unqe !YU9DI9AIP yeymawos {SUT -ppviys ‘sapo1eq -n} nom Afeos auy !opısıopun a} UO 9A89U09 ‘aptsaaddn ayy uo paydıe yey -awos “Jey 'a8aul[ ‘suo, ofqeaowum "P910]09 Yıep ey 101199sod ayy ‘sno -9U109 ! Ros Duo] qysta ynoqe ya ‘dry 949 spare -0} SULDA9AUOD !sapodtaqng Fnoyypım Japuats A19A Buoy, ‘aTqeaoulult ”3009U109 dig 9yy spIemoy SULSIOAUOD SaaS SUOT ya sof -0.19qnj U9AOS NOAE ‘9sopou “Iapueys ‘Zuo] ofgeaowut "SNOAULON dig ayy spiemog SUIGIOAUOD 18498 SUOT YJIM soy -9.19qn} U9A9S Jnoqe ‘asopou ‘Iopueys :SIUO dejudım ‘Teurwop -qe oy} uvyy 198 -1e] pue yeodyye MOBIOYZOSOUT AU "spuo Ivpnoito ‘Teurwop -qe oy} ueyy 198 -me[ pue peodiyya OLOBIOYJOSAUT 91 ‘OZIS OUIBS auf jo fe “epndAara ‘aZIS owes aly jo [le ‘wepnsan ‘aZIS awes oY} Jo [pe “aepnoaro ‘SUO] ‘aTqBAOULLUT :1919/) ‘aZIS mes ayy jo ype “wepndan :sopeards 179 Explanation of Plate 5. When the legs are extended only a part of tibia and the tarsi and the claws are visible in dorsal view. On this plate the legs are figured unnaturally protracted in order to show as much as possible of the single parts. Tachygpus flavipes Linn. — Dorsal view of full-grown larvas. >< 16. Cillenus lateralis Samouel. — Dorsal view of (full- grown ?) larva. X 19. Trechus quadristriatus Schrank. — Dorsal view of full- grown larva. X 16. Explanation of Plate 6. Clivina fossor Linn. — Dorsal view of full-grown larva. X 14. Zabrus tenebrioides Goeze. — Dorsal view of full-grown larva, ><-6: Anisodactylus binotatus F. — Dorsal view of the first stage of the larva. 17. Explanation of Plate 7. Dorsal view of the head of: Tachypus flavipes. X 25. Cillenus lateralis, X 28. Trechus quadristriatu. X 32 Clivina fossor. X 25. Zabrus tenebrioides. X 15. Anisodactylus binotatus. X 23. Pom 12% 180 Explanation of Plate 8. Ventral view of the head of: Tachypus flavipes. X 30. Cillenus lateralis. X 28. Trechus quadristriatus. X 32. Clivina fossor. X 26. . Zabrus tenebrioides. X 15. Anisodactylus binotatus. X 23. Explanation of Plate 9. Tachypus flavipes. Left middle leg. X 14. Trechus quadristriatus. Left middle leg. X 30. . Clivina fossor. Left middle leg. X 25. Zabrus tenebrioides. Left middle leg. X 15. . Anisodactylus binotatus. Left middle leg. X 25. Tachypus flavipes. Lateral view. X 20. Trechus quadristriatus. Lateral view. X 20. Clivina fossor. Lateral view. X 20. Anisodactylus binotatus. Anterior border of nasale. X 22. Trechus quadristriatus. Oblique view of the left man- dible seen from beneath. X 25. Clivina fossor. Anterior border of nasale. X 40. Mindre Meddelelser. Biologiske Bemærkninger om Larverne til Tachypus flavipes L. og Lebia crux minor L. Nærværende lille Med- delelses Fremkomst skyldes en Notits i Reitters Fauna Germanica. Paa Side 105, Bind I. under 18. Gattung: Asaphidion Gozis = Tachypus Laporte, non Weber, findes føl- gende: »Die ersten Stände sind noch nicht erforscht«. Da der samtidig i dette Hefte findes en Beskrivelse af Larven, bør en Meddelelse om de gjorte biologiske Iagttagelser ikke udsættes længere. I Aaret 1898 havde jeg særlig underkastet de tunnel- gravende Blediers Larver en Del Undersøgelser, men da Artsantallet her i Kjøbenhavns Omegn ikke er særligt stort, og kun følgende 4 Arter er nogenlunde hyppige, nem- lig Bledius talpa Gyll. i Sand ved Ferskvands-Søer, Bledius tricornis Herbst., i Ler ved Brakvand, Bledius fracticornis Payk, overalt i leret Jord, og Bledius crassicornis Boisd. & Lac., i Sand i Grusgrave, er kun disse nævnte. Selv om Undersøgelsen af disse Arters Levevis ikke viste særlige biologiske Merkverdigheder, gav dog Undersøgelsen af Ble- dius crassicollis Anledning til, at Tachypus-Larven blev funden; Larven graver nemlig paa samme Vis som Bledius. Enhver Entomolog, som har givet sig af med Indsam- ling af Bledius, vil ikke have undgaaet at legge Merke til de smaa Jordhobe, Muldvarpeskud en miniature, som altid findes paa Jordoverfladen, hvorunder Bledius graver. - En lignende Jordhob men noget større findes ogsaa hyppig 182 i Bøgeskove i det tidlige Foraar, men her er det Larven til Nebria brevicollis F., der frembringer den ved sin Graven i Jorden for at danne sin Puppehule. Saadanne Hobe fandt jeg den 74/4 1898 paa Nærum Overdrev i Sandjord, paa en Skrænt mod Syd ved en Grusgrav, hvor Bledius crassicollis gravede. Rovbillen var tilstede i Antal, og Sandets Over- flade var paa et temmeligt stort Stykke oversaaet med den løse Sandjord og Hobe, som Billen frembringer; imellem disse Hobe var der en Del, som var større og Jordpartik- lerne grovere, og under disse fandtes altid en Carab-Larve. Ved Klækning viste det sig at vere vor almindeligste Tachy- pus-Art, flavipes L.; en Puppe blev udviklet den ”/6 1898. Rimeligvis var 7achypus-Larvens Nering i dette Tilfælde hovedsagelig Bledius-Larver, men at undersøge dette For- hold vil vist ikke blive helt let, da Sandet, hvori Dyrene graver, i de varme Sommer Maaneder er tert, og Larverne derfor enten forlader Stedet eller gaar dybere i Sandet. Paa Grund af Dyrets fremstaaende Ojne, har Tachypus- Puppen en Del Lighed med Notiophilus- Puppen. Lebia crux minor L. optraadte den !°/s 1907 i Fortu- nens Indelukke i temmelig stort Antal, hvor Imago fandtes enkeltvis entrende om paa lavere Planter paa en Eng, som var bevoxet med forkreblede Egebuske; under disse i Mos- laget var Billen tilstede i Antal. Ved Oprykning af Mos- laget fandtes nogle nylig udviklede Imagines og to Pupper; desværre blev de ikke udviklede, men da den ene døde, lige før Imago skulde bryde ud, mente jeg at kunne bestemme den efter Thorax’ Form. Efter de seneste Undersøgelser af Lebia-Slægtens Levevis, skal Larverne ernære sig af Chrysomelin-Larver, og dersom det ogsaa gælder for denne Art, kan det ikke være andet end Adimonia tanaceti L. Adimonia tanaceti's Levevis passer ogsaa meget godt sammen med Lebia crux minor’s Udvikling. I Oktober læg- ger Adimonia sine Æg paa Græsstraa, hvorpaa de overvin- trer; de unge Larver, der fremkommer i Mai, blive da fuld- voxne i Juni, og begynder nu at forlade Foderplanten, 183 Achillea millefolia, for at danne sin Puppehule i Jorden ved Plantens Rødder, og er nu et let Bytte for Lebia-Larven. I Jorden, hvori jeg fandt Lebia-Pupperne, var der og- saa flere nylig udviklede Adimonia tanaceti. Neste Aar søgte jeg Lebia-Larven forgæves, men da var ogsaa Adimonia tanaceti forsvunden. E. Rosenberg. Literatur. Danmarks Fauna. 9. Storkrebs I. Skjoldkrebs med 108 Figurer. Af K. Stephensen. G. E. C. Gad's Forlag, Kjøbenhavn, 1910. Pris: 2 Kr. 75 Øre. Da det for en stor Del er gennem fremragende skandi- naviske Forskeres Studier og Skrifter, Krebsdyrenes Natur- historie er bleven kendt, er det mærkeligt, at der hidtil hverken paa svensk, norsk eller dansk er givet nogen samlet, let tilgængelig Fremstilling af disse Dyreformers Systematik, Udvikling, Livsførelse, Udbredning og økonomiske Betydning. Der har tilmed længe og i mange forskellige Kredse her i Landet været Trang til en saadan Vejledning; for blot at nævne et enkelt Exempel maa Studenter og Faglærere, der bør og skal kende det danske Dyreliv, have følt Savnet haardt. Det maa derfor paaskønnes, at en Bog om Skjold- krebs (Storkrebs I.) er føjet til den hurtigt voxende, allerede anseelige Række Haandbeger, som »Naturhistorisk Forening « har faaet udgivet under Fællesnavnet »Danmarks Fauna«. Ved ethvert Arbejde af foreliggende Bogs Art har den rent formelle Behandling overmaade meget at sige. Thi vel maa grundige, videnskabelige Kundskaber nødvendigvis for- udsættes, men skal Bogen blive vellykket, kræves desuden en ikke helt almindelig Kombination af adskillige andre Egenskaber: Praktisk Greb påa at ordne, begrænse og be- skære Stoffet, Konsekvens og Sikkerhed i Betegnelsernes Brug, Klarhed og Knaphed i Sprog, Resignationsevne over- for egne systematiske eller filosofiske Anskuelser. Der er al Grund til at ønske Naturhistorisk Forening, 184 dens energiske Redaktør Dr. Th. Mortensen og Forfatteren cand. mag. K. Stephensen til Lykke med den fortræffelige Maade, paa hvilken den ingenlunde lette Opgave er løst. Forfatteren har ikke opstillet Storkrebsenes forskellige Ordner efter strængt fyllogenetiske Principer, men overmaade forstandigt fulgt den gamle, prøvede Inddeling i Skjoldkrebs og Ringkrebs, har fremdeles af Skjoldkrebsenes Ordner taget de bedst kendte: Krabberne, de langhalede Krebs og Rejerne ferst og gemt de mindre kendte: Lyskrebs, Mysider og Cu- maceer til sidst. Under den videre Behandling er ingen enkelt Forfatters systematiske Anskuelser fulgt for samtlige Ordners Vedkommende: Inddelingen af Krabberne er saa- ledes fremstillet paa Calman’s fuldstændig nye Maade, til andre Ordner er Stebbing hovedsagelig benyttet, atter til andre G. O. Sars eller Zimmer-Breslau. Noglerne og Over- sigterne er lette at benytte, fordi kun saadanne Karakterer er medtagne, som tydeligt ses paa danske Arter. Ved Arts- beskrivelserne bliver Enkelthederne, saavidt muligt, altid omtalte i samme Orden, og Terminologien er fast: samme Forhold betegnes overalt paa samme Maade. Gennemgaaende er de anvendte Termini danske og de i vor Literatur gængse; men, hvor saadanne ikke findes eller synes uheldige, er in- ternationale hentede fra Huxley's, Lagerberg's, Calman's og enkelte andres ansete Værker, og heldigvis er Forfatteren ikke faldet for den Fristelse gennemført at erstatte dem med nye, selvlavede. Dyrenavnene er selvfølgelig de internatio- nale; dog er almindelig kendte danske sat i Paranthes, en- kelte norske som Troldhummer er optagne, ligeledes i Pa- renthes, til Corystes er, i Oversættelse fra engelsk, Navnet »Maskekrabbe« tilføjet. Figurerne, som skal oplyse og supplere Texten, er talrige og fortræffelig valgte; væsentlig noget simplificerede Kopier efter G. O. Sars og Bell; alle undtagen Fig. 52 er Zinkætsninger i Streg efter Forfatte- rens egenhændige Kopieringer. Enhver, der maatte ønske at lære vor Krebsdyrfauna at kende, vil altsaa nu kunne skaffe sig en let anvendelig og paalidelig Bestemmelsesbog. Men Bogen giver, som allerede 185 antydet mere end gode Nøgler og Artsbeskrivelser, supple- rede med korte Oplysninger om, hvorvidt denne eller hin Art er sjælden eller ikke, hvor og naar den findes. Den giver saaledes fremdeles en stor Mængde Oplysninger om Dyrenes biologiske Forhold. Dette Stof er meget sigtet; mange, tilsyneladende interessante, men ikke helt sikre lagt- tagelser er vragede; det er væsentlig kun hentet fra saa paalidelige Forfattere som Aurivillius, Appellöf, Ehrenbaum, Pearson, Th. Mortensen og Wollebæk. Om Dyrenes geografiske Udbredelsesforhold meddeles en stor Del Oplysninger fra H. J. Hansen's, G. O. Sars, Lager- berg's m.fl.s Værker. Det fremgaar af Texten, men er ikke udtrykkelig bemerket i Bogen, at Forfatteren — efter H. J. Hansen’s Monster — i Skagerak har brugt den dybe Rende som Grænse for den danske Fauna, har taget hele Øresund med lige til Sverrigs Kyst (cfr. Mysis oculata. F. pg. 149), har regnet med hele Østersøen fra Bornholm vestpaa og har trukket Skellet i Vesterhavet nogenlunde mellem England og Jylland. Om WDyrenes økonomiske Betydning findes stati- stiske Opgivelser; Kilden er navnlig »Fiskeriberetninger«. Forfatterens Bestemmelsesnøgler til Larvestudierne og der- til hørende Beskrivelser maa særligt fremhæves. I dette Afsnit er nemlig samlet en Oversigt, hvortil der hidtil ikke er udarbejdet noget tilsvarende paa noget andet Sprog, og ganske vist har G. O. Sars beskrevet vel nok Halvdelen af alle kendte Larver, og disse Beskrivelser er let tilgængelige ; men Resten er spredt rundt omkring i Arbejder af William- son, Pearson, Th. Mortensen, Gurney, Cano, Ehren- baum 0. m. fl.; at samle alt dette sammen maa have været et stort Arbejde. Til Slutning skal Anmelderen endnu kun gøre opmærksom paa, at der efter mange Artsbeskrivelser er til- føjet smaa, værdifulde Notitser om Snyltere paa Arten. Se f. Ex. pg. 87—88, Slutningen af Beskrivelsen af Eremit- krebsen. — Til Udgivelsen af Kandidat Stephensen’s Ar- bejde har det Raben-Levetzau'ske Fond ydet Understøttelse. Prisen har derfor kunnet sættes ret lavt. Adam Bøving. 186 Will. Lundbeck: Diptera Danica. Genera and Spe- cies of flies hitherto found in Denmark. Part III. Empidid&. With 141 figures. G. E. C. Gad’s Forlag. 1910. Tredie Del af Inspektor Lund beck’s af Carlsberg Fon- det udgivne Verk om de danske Fluer behandler Empiderne, en Familie, der i Tiden efter Zetterstedt ikke har veret underkastet en samlet Bearbejdelse, og som i det hele taget har veret temmelig upaaagtet af Systematikerne. Af denne Grund vil dette Bind foruden den faunistiske Interesse det besidder, sikkert ogsaa blive i hej Grad paaskennet af uden- landske Dipterologer. Det er et meget betydeligt Frem- skridt med Hensyn til Kendskaben om den danske Fauna, der her er gjort. Zetterstedt opfører i »Diptera Scan- dinavie« 70 Empider her fra Landet, medens Lund beck ialt beskriver 170 Arter; en forholdsvis stor Del af disse Arter er først fundne her i Landet ved Indsamlinger fore- tagne i de sidste Par Aar i Anledning af Udarbejdelsen af dette Bind af Diptera Danica; saaledes er ikke mindre end 6 for Familien nye Arter kommet til under Bogens Tryk- ning; dette tyder sterkt paa, at den danske Fauna rummer adskillige endnu uopdagede Arter af denne Familie. Stoffets Behandling i denne Del adskiller sig ikke vesentligt fra de to foregaaende Deles, dog vil man her kun finde meget sparsomme Oplysninger om Arternes Udvikling, da Udvik- lingsstadierne til saa godt som alle Slægterne endnu er uopdagede. Derimod indeholder Bogen en Del biologiske Meddelelser af Interesse, navnlig med Hensyn til Kønnenes Forhold før og efter Parringen. Det er saaledes iagttaget, at Hannerne hos nogle Slægter, forinden Parringen begynder, fanger et eller andet Bytte, en Myg, en Bladlus ell. lign., som den ikke selv spiser, men bærer hen til Hunnen, der under Parringen udsuger Byttet. J. CEN. Hans-Jacob Moller: Internationale Farvebestemmelser. (Archiv for Pharmaci og Chemi, 1910, Nr. 14). Da det i mange Tilfelde er meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, med Ord at betegne en Farvenuance, har 187 Apoteker Møller, Nørrebros Apotek, paa den i Sommer i Bryssel afholdte pharmaceutiske Kongres foreslaaet at ind- føre internationale Regler for Farvebestemmelser, et Forslag, der fik udelt Tilslutning paa Kongressen. Som Norm for saadanne Farvebestemmelser foreslaar Forf. at anvende: Poul Klincksieck et Th. Valette: Code des Couleurs a usage des Naturalistes, Artistes, Commergants et Industriels. Paris 1908. (Pris indbunden 12/2 Francs). Dette Værk indeholder 720 Farvetoner, der er nummererede saaledes, at man blot ved at angive C. C. No.... dermed nejagtig har angivet en aldeles bestemt Farve. Enhver vil let kunne indse, hvilken Betydning dette har, og man maa vere Apo- teker Moller taknemlig for, at han har draget dette Spørgs- maal frem. NR Svend Dahl: Bibliotheca Zoologica Danica 1876—1906. Fortegnelse over Danmarks zoologiske Literatur 1876—1906. J. L. Lybecker’s Forlag. København 1910. Dette fortjenstfulde Arbejde, der er udgivet af Natur- historisk Forening med Understøttelse af Carlsberg Fondet, danner en Fortsættelse af den til Gosch's bekendte store Arbejde om den danske Zoologis Historie knyttede Litera- turfortegnelse og omfatter. den i Tidsrummet 1876—1906 fremkomne Literatur, skreven af danskfødte Forfattere. Det er overflødigt at fremhæve, hvormegen Betydning et saadant Værk har for alle Zoologer, tilmed naar det er forfattet med den Nøjagtighed, som karakteriserer dette Arbejde. A. K. J. Culot: Noctuelles et Géométres d'Europe. Icono- grapie compléte de toutes les espéces européen- nes. Premiere Partie: Noctuelles. Livr. 1—6. Geneve 1909—1910. Pris pr. Hefte 3 Fr. 75 Cts. Det foreliggende Verk er et Pragtverk i Ordets fuldeste Betydning. Forfatteren er ikke alene en dygtig Entomolog, men tillige en udmerket Kunstner. Han tegner selv alle Figurerne paa Tavlerne, og hvert Exemplar er haandkolereret. 188 Hidtil er udkommet 6 Hefter og 12 Tavler. Texten er kun ganske kortfattet; nogen Beskrivelse af Arterne er ej heller nødvendig, naar der kan henvises til saa fortrinlige Afbild- ninger som Tilfældet er her. Den indskrænker sig i Reglen til Fremhævelse af Differentialkarakterer og Angivelser af Fædreland og Tid. Bedre Afbildninger end dem i dette Værk, har Anm. ikke set. Værket kan paa det allerbedste anbefales. Forf.s Adresse er: Villa-Les-Iris, Grand-Pré, Genéve. Ask. Adalbert Seitz: Die Grossschmetterlinge der Erde. Verlag von Alfred Kernen, Stuttgart. Der er nu (Marts 1911) i alt udkommen 74 Hefter af palæarktiske og 77 Hefter af exotiske Sommerfugle. Et nyt Forlag har overtaget Udgivelsen og Prisen er bleven forhøjet, forsaavidt den i sin Tid annoncerede » Vorzugspreis« er ind- draget. Tavlerne med Dagsommerfugle er i alle Henseender upaaklagelige, det samme er desværre ikke i alle Henseender Tilfældet med Texten. Et Par Exempler skal nævnes. Un- der de sydamerikanske Pierider har vedkommende Forfatter »glemt« en af de almindeligst forekommende Arter: Hespe- rocharis crocea, saaledes at den ikke er afbildet og kun er opført i »Tilleg og Rettelser«. Dette er meget uheldigt, idet vedkommende Art er, saavidt Anm. ved, den eneste gule Hesperocharis, og man derfor forgæves vil søge den paa Tavlerne. Tiltalende er det heller ikke at se, at den ene Forfatter desavouerer den anden, saaledes at den samme Slægt i de forskellige Bind opføres under forskellige Navne, og den ene Forf. kritiserer den anden. Den samme Forf. burde i alle Bind have behandlet den eller de samme Fa- milier, saa var den Slags Inkonsekvenser undgaaet. Det kan selvfølgelig ikke undgaas, at der i et saa stort anlagt Værk kommer Fejl, og i det hele og store maa det ogsaa anses for at staa paa Højde med Nutidens Fordringer og kan kun anbefales paa det bedste. A:ııK. ga30o10yd 204) P 4yIVv7 “A snjel1ourg snfÄ19epo stuy Ca snqqis zZ —) 4 9Z90%) Seploliqoua, sniq LFA “uu I il TOSSOJ BUTAND 7ep ting mopy Pah Oy HER EN et iy yap suinog upper “ddgojoyd 24047) P 1YIVT (q smnurw °L =) Uue1yIS smernstupenb snyoed J, ‘ajanowlNg sipetoyey SNU uuvT sadıaey sndAyor T, Tavle 7. Entom. Med. R. 2. Bd. IV. 5. Zabrus tenebrioides. 4. Clivina fossor. 3. Trechus quadristriatus. Cillenus lateralis. 2. Tachypus flavipes. 1 6. Anisodactylus binotatus. A. Rosenberg typ. Adam Beving del. dA} Saaquasoy 'V {Pp guraøg wepy ‘sossof pınan) ‘Ot ‘sadiavy sndfiyovy *) ‘snjplajsliponb snyoaaL '6 *snjpjoulg snjÄjppposiuy ‘ZI ‘saploligaua} sniqvz "IL *$1]D4a}D)] $nua]}1) "S ‘Pa “GU 'P9W “Wo PUY dA] Saaquasoy 'Y ‘Jap Suraog wepy ‘dossof pulang 'gz 'smprasiaponb snysarl "gg “snjyvjoung snjhjapposiuy “1% 1osso/ pula) ‘0% “snzoI}s1uponb snyvas J, "GL ‘sadiapy sndfyovy ‘g{ 'snpjoug snjfjopposjuy ‘LI 'saprorıgaua} snuqnz ‘91 “sossof pulaND “Gl 'smyprujsıiponb snysasy ‘FI ‘sadjapy sndfiyovy ‘gt GS te Te Tan Wen GET ABT; "AI “PA 'G "HA “PAW Uuo)ug UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED ALB. KLOCKER. ANDEN RÆKKE. FJERDE BIND. TREDIE HEFTE. JUNI 1911. = Indhold: 2 Danmarks ,Scydmaenidae. Af Victor Hansen . i» 2 KJØBENHAVN. Danmarks Scydmaenidae. Af Victor Hansen. Af vore Billefamilier er der sikkert adskillige, som trænger til en kritisk Revision. Naar man-undtager Løbe- billerne, som blandt vore Forfattere synes at nyde en særlig Gunst, hvad enten nu dette beroer paa den forholdsvis lette Adgang til Indsamling af Materiale, som disse Dyr frem- byder, eller derpaa, at de stilles først i Systemet, er de fleste Familier ikke blevet selvstændigt behandlede herhjemme siden Schiødte's Dage. I Udlandet er der derimod i de senere Aar fremkommet en moderne koleopterologisk Litteratur, som ganske vist endnu langt fra er kommen til at omfatte hele Systemet, men som for de Familiers Vedkommende, som er blevet behandlede der, yder en fortræffelig Hjælp ogsaa ved Undersøgelsen af vor Fauna og gør det muligt at faa rettet de sikkert ikke faa Fejl, der findes i vore For- tegnelser. Til disse i de senere Aar behandlede Familier hører ogsaa Scydmaenerne. Disse nydelige Smaadyr synes at være blevet ret stedmoderligt behandlede af vore Samlere, dels påa Grund af deres ringe Størrelse, dels fordi Indsam- lingen af dem er forbundet med adskilligt større Besvær og kræver mere Energi end Indsamlingen af saa mange andre Biller, men endelig vistnok især, fordi det almindeligt an- tages, at Arterne er meget vanskelige at bestemme. Dette sidste er dog ingenlunde Tilfældet, og dersom nærværende lille Arbejde kunde bidrage til at gøre det klart, at de aller- 13 190 fleste af vore Arter er adskilte ved gode og let iagttagelige Kendemærker, som er fælles for begge Køn, saa at ogsaa Hunnerne altid kan bestemmes med fuldkommen Sikkerhed, samt til i det hele at forøge Interessen for denne interes- sante, hos os desværre kun temmeligt faatalligt repræsen- terede Familie, vilde mit Formaal dermed fuldt ud være naaet. Jeg har fulgt det Princip, som jeg anser for det rig- tigste, 1 Beskrivelserne vel kun at behandle de Arter, som hidtil vides at vere fundne herhjemme, men i Bestemmelses- tabellerne derimod ogsaa at medtage Arter, der ganske vist ikke kendes som danske endnu, men som er fundne i vore Nabolande og med nogen Sandsynlighed kan ventes at ville blive fundne ogsaa hos os. Vor Billefauna foreges jo endnu saa godt som hvert Aar med i hvert Fald enkelte nye Arter, og da Scydmaenerne som nævnt sikkert ikke hører til de Dyr, som har været grundigst eftersøgt, vil de danske Arters Antal vel nok i Tidens Leb vokse. Ved Affattelsen af Bestemmelsestabeller ger serlig to Hensyn sig gældende, nemlig dels det, at Tabellen skal vere saa praktisk brugbar som muligt og de benyttede Kende- mærker derfor saa iøjnefaldende og let iagttagelige som mu- ligt, dels det, at Tabellen helst skal give en systematisk Oversigt over de Dyr, den omhandler, og man derfor helst skal benytte de Kendemerker, der er de afgørende i syste- matisk Henseende, altsaa er Udtryk for Dyrenes indbyrdes Slegtskab. Selv om nu disse to Hensyn ofte vil komme i Strid med hinanden, hvor det drejer sig om Tabellens Ind- hold (de Skelnemerker, der benyttes), og snart det første, snart det sidste her blive det afgørende, saa kræver de begge, at Tabellens Form er en saadan, at den (saafremt de syste- matisk afgørende Kendemærker benyttes) kan give et klart Overblik over Slægtskabsforholdet. Derfor har jeg i Stedet for at anvende den Form, som herhjemme har været den almindeligste, men som forøvrigt ogsaa bruges i Gangl- bauer's fortræffelige Værk: »Die Kåfer von Mitteleuropa«, benyttet den, som Seidlitz og ogsaa Reitter benytter, 191 fordi den giver et langt klarere systematisk Overblik og f. Eks. bevirker, at Arterne i Reglen kommer til at følge efter hinanden i Tabellen i den systematisk naturlige Orden. Ved de Slægts- og Artsnavne, der ikke er dannede af Egennavne, har jeg givet en Oversættelse af de latinske Ord for om muligt at vække en noget større Interesse i denne Retning. Det bliver jo, som det synes, desværre mere og mere almindeligt at benævne nye Arter — ja ogsaa Sleg- terne er Genstand for denne Uskik (Seidlitzia, Edmundia — Reitteria, Frivaldszkya, Heydenonymus) — enten med Finde- rens eller en anden Persons Navn i latiniseret Form eller med Navne, der er ganske blottede for Betydning eller Me- ning. Man faar næsten det Indtryk, at det regnes for en Fornærmelse mod Finderen af en ny Art, naar Navngiveren ikke opkalder den efter ham men tillader sig ligesom de ældre Forfattere at anvende et Navn, der hentyder til et af Dyrets udpregede Kendemerker eller til de Lokaliteter eller de Planter, paa hvilke det lever. Og er det gamle, kendte Dyr, der skal have et nyt Navn, undgaar man ligeledes om- hyggeligt at bruge et Navn, der skulde kunne yde Hukom- melsen nogen Støtte, og tyer hellere til noget saa aandlost som f. Eks. at lave det nye Navn ved Ombytning af Bog- staverne 1 et allerede kendt (f. Eks. Rybaxis lavet af Bryazis, Hargium af Rhagium). Som et afskrækkende Eksempel kan nævnes Undergruppen Bathyscüni i Familien Silphidae, som den fremtreder 1 Heyden, Reitter og Weise: »Catalogus Coleopterorum Europae«, 1906, pag. 240. Af de c. 130 Arter har c. 70 Navne, der alle er Genitivsformer af Egennavne (det ligefrem vrimler med Mascarauxi, Bonvouloiri, Uhagoni, Discontignyi, Delarouzei osv.); c. 20 har Navne, der alle er Adjektivformer af et Lands Navn (turcica, persica, bosnica, corsica osv.), og af Resten er der højst 25 Arter, hvis Navne hentyder til Karakterer ved det paageldende Dyr (men af disse er ogsaa kun Halvdelen beskrevne efter 1862). Det kalder man at give Dyr latinske Navne”). +) I «Regles internationales de la nomenclature zoologique adoptées par les Congrés internationaux de Zoologie« 1905 er der kun en 13% 192 Jeg bringer min bedste Tak til D'Hrr. Entomologer, som har tilstillet mig deres Materiale til Undersøgelse. En ganske særlig Tak skylder jeg Hr. Museumsinspektor W. Lundbeck for den store Elskværdighed, hvormed jeg har faaet Adgang til Museets danske Samling. Scydmaenidae. Antennerne elleveleddede, undertiden knæede, jævnt tyk- kere henimod Spidsen eller med tydelig Kølle. Kæbepalperne tre- eller fireleddede, det sidste Led i Reglen lille, undertiden endog næppe synligt. Baghofterne konisk tapformede eller svagt tværbrede. Skinnebenene uden eller med meget lille Endespore. Dækvingerne uden afsatte Epipleurer, ikke afkortede, saa at højst Pygidium er ubedækket. Bagkroppen bestaaende af seks eller syv Led. Tarserne femleddede. Scydmaenerne slutter sig meget nær til Silpherne. Der- imod er det mere tvivlsomt, hvor nær de i Virkeligheden er beslægtede med Pselapherne, som de næsten altid stilles ved Siden af i Systemet, og som de ogsaa har meget til- fælles med baade i Habitus og i Levevis, om end det er givet, at der er Slægtskab tilstede, idet Pselapherne er meget nær beslægtede med Staphylinerne, og Staphylinerne og Sil- pherne atter staar hinanden saa nær, at det hidtil ikke er lykkedes at finde anden konstant Forskel mellem dem, end at hos Staphylinerne højst de to første, hos Silpherne mindst de tre første Dorsalsegmenter er hudagtige. Scydmaenerne er Rovdyr og »søger deres Bytte i de enkelt Sætning, der berører dette Spørgsmaal, nemlig i Art. 14, Recommandation, hvor det siges, at det bedste Artsnavn er et kort, velklingende, latinsk Adjektiv, der er let at udtale. Parolen blandt Forfatterne synes dog nærmest at lyde modsat: det bedste Artsnavn er et langt, hæsligt lydende, ikke-latinsk Substantiv, som er vanskeligt at udtale. 193 Skarer af smaa Leddedyr, der omsætter Plantemulden« (Schiødte). De findes under Løv og Mos, ved Roden af gamle Stubbe, under Bark, i hule Træer, 1 Plantemøddinger eller Gødningen omkring Drivkasser eller i Opskyl ved Moser og Søer. Mange Arter kan ogsaa træffes hos Myrer, men herhjemme er der dog vistnok kun een eller højst to Arter, der kan kaldes ægte myrmekophile, nemlig Euconnus claviger og maaske Huthia plicata, hvilken sidste endda oftest findes ikke inde i selve Tuerne men langs Udkanten af disse under Lev os lign. Endelig er en enkelt Art, Neuraphes rubicundus, fundet i Antal i Muldvarpereder i Udlandet. Flere af Ar- terne kommer frem særlig henad Aften kort før Solnedgang og kan da træffes paa Skovsletter og Enge. Ved Aften- ketsning faar man derfor ogsaa af og til Scydmaener sammen med f. Eks. Anisotomaer, Pselapher og Catopser. Vistnok alle de danske Arter udvikles normalt i August og Sep- tember og overvintrer som fuldvoksne. Den eneste Scydmaenlarve, der kendes, er vistnok Larven til Scydmaenus tarsatus M. & K., som er beskrevet af Dr. Meinert i Ent. Medd. I. R. 1. B. S. 144—150, T. I. Den Synonymi, jeg har fulgt, stemmer, med et Par Undtagelser, se Side 204 og 207, overens med Heyden, Reitter og Weise: »Catalogus Coleopterorum Europae« 1906, Schilsky: »Systematisches Verzeichnis der Käfer Deutschlands und Deutsch-Oesterreichs« og Ganglbauer: »Die Käfer von Mitteleuropa«. Hovedfortegnelsen over vore Scydmaener findes i Naturh. Tidsskr. III. R. 7. B. S. 208—11, og af Tillegene til Billefor- tegnelserne indeholder følgende Bidrag angaaende Scydmaener: NamrhBidsskr, lech oS. Bes. 482, 10. B. 8.57, , Ent, Medd HR. eB. 5.115. 2. B.S. 504, 3..B. 8.69. Scydmaenerne falder 1 seks Grupper: Chevrolatiini (Chev- rolatia), Cephenniini (Cephennium, Euthia, Euthiconus), Stenich- nini (Neuraphes, Stenichnus, Euconnus), Scydmaenini (Scyd- maenus, Eudesis), Clidieini (Leptomastax, Ablepton) og Masti- gini (Mastigus). Da imidlertid kun de tre af disse Grupper er repræsenterede hos os, har jeg ment at kunne ind- 194 skrænke mig til at give een samlet Tabel over alle vore Slægter. 2 1: SER nn Bestemmelsestabel over Slægterne. Thorax ikke eller kun lidt smallere end Dekvingernes bredeste Sted, dets Sider randede i hele deres Længde. Thorax uden Basalgruber*); Dækvingerne ikke af- stumpede, i det højeste Pygidiums Spids ube- dekket. . . . . . . Cephennium M. & K. Thorax med fem Ba Dekvingerne afstum- pede, Pygidium ubedækket Euthia Steph. [Side 195]. Thorax betydeligt smallere end Dekvingernes bre- deste Sted, dets Sider ikke randede eller ran- dede bagfra og omtrent til Midten. Dekvingerne afstumpede, Pygidium ubedekket . Euthiconus Reitt. [Side 198]. Dee als, afstumpede, i det hejeste Pygi- gidiums Spids ubedækket. Antennerne ikke knæede, deres første Led simpelt, Palperne fireleddede, det sidste Led lille, men tydeligt, sylformigt, ragende ud over det tredje Leds Spids. Hovedet ikke stærkt indsnøret bagtil, Tindingerne**) korte. Den bageste Del af Thorax's Sider randede; Bag- hofterne temmelig nær ved hinanden : et Neuraphes Thoms. [Side 1991. eee sibs ikke randede; Baghofterne temmeligt langt fra hinanden. . Stenichnus Thoms. [Side 208]. Hovedet stærkt indsneret bagtil, Tindingerne lange . Euconnus Thoms. [Side 212]. Da de fleste Scydmaener har Gruber eller Fordybninger baade ved Thorax’s Basis og ved Dekvingernes Basis, har jeg for Klarheds Skyld kaldt de forste for Basalgruber, de sidste for Basalindtryk. Hos nogle Arter staar Thorax’s Basalgruber i en Basaltverfure. Ved Tindingerne forstaas den Del af Hovedets Sider, der ligger bag Øjnene. 195 3: Antennerne svagt knæede, Spidsen af første Led paa Oversiden med en Udranding; Palperne fireled- dede, det sidste Led rudimentært, næppe synligt, Spidsen af dette og af det tredje Led afrundede sammen. Hovedet indsnøret bagtil, Tindingerne lange. . . . . . Seydmaenus Latr. [Side 217]. Euthia. Stephens Ill. Brit. III, 1830, 115 (Zutheia)*); Ganglb. L202 ND: III, 2,143: Palperne fireleddede, det sidste Led yderst lille, Spidsen af dette og af det tredje Led afrundede sammen; tredje og fjerde Led tilsammen tendannede. Antennekellen treleddet. Øjnene yderst nær ved Thorax’s Forrand, Tindingerne helt forsvundne eller yderst korte. Thorax i Reglen, og hos alle de danske Arter, bredere end langt, med fem Basalgruber, dets Sider randede i hele deres Længde. Hver Dækvinge med to Basalindtryk og med afstumpet Spids. Pygidium frit, ikke dækket af Dekvingerne. Hos Hunnen er Antennerne lengere og de enkelte Led mere langstrakte end hos Hannen. Denne Slægt kendes let fra de andre ved sin temmeligt flade og ligebrede Form. Evdeia er Hunkøn af eiddc, der betyder lige, ret, og skal vel hentyde til den ligebrede Form. Bestemmelsestabel over Arterne. 1, Dekvingerne brungule eller rødbrune. Antennerne slanke, de to sidste Led ikke eller kun svagt bredere lange. Større. 1,3—1,6 mm. *) Stephens kalder Slægten Eutheia; men da Ordet i denne Form er Græsk og kun Græsk, ber det ændres til Euthia (jfr. »Regles internationales de la nom. zool.«, 1905 Art. 19 og Appendice F.). Tet er langt. 196 2, Større, 1,6 mm. Tindingerne meget korte men dog tydelige. Dækvingerne meget fint og spredt punkterede L Ä . plicata Gyll. 2° Mindre, 1,3—1,4 mm. Tindingerne ganske forsvundne. Dækvingerne temmeligt tæt punkterede. Lidt fladere og mattere. . . . . . . Schaumi Kiesw. 1: Dækvingerne mørke, næsten sorte. Antennerne tem- meligt korte og kraftige, de to næstsidste Led meget bredere end lange. Mindre, 1,1 mm. . scydmaenoides Steph. E. plicata. Gay ll. tins! Suees II, .181351, 61 85.aG ane ib ee N.I. D: III, 2, 146. Fint og sparsomt behaaret. Brunred, Hovedet, tydeligt, Midten af Thorax utydeligt mørkere, Antenner og Ben rød- lige. Øjnene kun lidt fremspringende, adskilte fra Thorax's Forrand ved meget korte men dog tydelige Tindinger. Pan- den sparsomt og fint punkteret. Thorax og Dækvingerne meget fint og spredt punkterede, de sidste med kun svagt tilrundede Sider. Af Basalindtrykkene er det yderste i Reg- len ganske lidt større end det inderste. 1,6 mm. Hos Hannen er de to næstsidste Antenneled svagt bre- dere end lange, hos Hunnen kvadratiske. Plicata betyder foldet og hentyder vel til Dækvingernes Basalindtryk, som jo forøvrigt ikke er karakteristiske for denne Art. Sjælden. Rude Hegn, "9/4, 79/5, 28/5; Geels Skov, 22/s, 14/6; Tokkekeb Hegn; Sælsø, "5/5. Den findes hos Formica rufa, oftest langs Kanten af Tuerne under Løv og lign. men er dog ogsaa taget midt inde i Tuen. I Udlandet er den ogsaa fundet under Bark sammen med Myrer og ogsaa hos Formica eæsecta. 197 E. Schaumi*). Kiesenw. Berl. Entom. Zeitschr. 1858, 45; Ganglb. Ill, 22; N.I.D. II, 2, 147; abbreviatella Thoms. Skand. Col. IV, 80. Kort, jævnt tæt behaaret. Daekvingerne brungule, Ho- vedet og Thorax mørke, det sidste med smalt lysere Side- rande. Øjnene temmeligt stærkt fremspringende og stræk- kende sig helt tilbage til Thorax's Forrand; Tindingerne derfor ganske forsvundne. Panden fint og temmelig spredt punkteret. Thorax oftest men ikke altid finere og mere spredt punkterede end Dækvingerne, disse med meget svagt tilrundede Sider. Basalindtrykkene smaa, næsten lige store. 13—1,4 mm. Hos Hannen er de to næstsidste Antenneled svagt bre- dere end lange, hos Hunnen mindst saa lange som brede. Denne Art, der hidtil har staaet opført hos os under Navn af abbreviatella Er., er fundet i den tørre barkblandede Gødning omkring Drivkasser og i fjorgamle Sivbunker i og i Omegnen af Kebenhavn, 4,6. Den er ogsaa ketset (i Ler- seen) 22/s, 19/9. Udenfor Nordsjælland er den, saavidt mig bekendt, ikke fundet. E. scydmaenoides. Stephens Ill. Brit. III, 1830, 116, pl. XVIII, f 2; Ganglb. III, 23; N.I.D. III, 2, 148; abbreviatella Er. Kat. Mk. Brandenbg. I, 260. Sparsomt gulgraat behaaret. Mork, nesten sort, An- +) Efter »Regles internationales de la nom. zool.«, 1905 Art. 14, c. 3 Stk. skal Navne paa Arter, der tilegnes Personer, dannes ved til det rigtige og fuldstændige Personnavn at tilføje et i (ae), Til at forandre allerede eksisterende Artsnavne i Overensstemmelse hermed findes der derimod ingen Hjemmel (se Art. 19, der kun tillader Ændring, naar der kan paavises en Skrive- eller Trykfejl eller en Fejl ved Omskrivning (0: af et græsk Ord til Latin). Al- ligevel har jeg ligesom de fleste moderne Forfattere foretaget denne Ændring af Hensyn til Ensartetheden og saaledes ændret Schaumii, Wetterhallii osv. til Schaumi, Wetterhalli osv. 198 tenner og Ben rødgule; Antennerne kraftige med stærkt afsat Kølle, de to næstsidste Led meget bredere end lange. Øjnene kun lidt fremspringende og strækkende sig helt til- bage til Thorax's Forrand; Tindingerne derfor ganske for- svundne. Panden meget fint og spredt punkteret. Thorax og Dækvingerne temmelig tæt og ikke særlig fint punkterede. Dækvingerne kortere end hos de to foregaaende Arter og med temmeligt stærkt tilrundede Sider. Af Basalindtrykkene er det inderste størst og tydeligst. 1,1 mm. Hos Hannen er Antennekøllen bredere end hos Hunnen. Scydmaenoides 9: som ligner en Scydmaenus. Meget sjælden. Amtmandshaven, Nykjøbing F., i en Kompostdynge, 5,10; klækket af Træ fra Sundby Storskov; i forraadnet Opskyl ved Rødebro, Dyrehaven, 1%4. Denne Art skal ogsaa kunne findes hos Formica rufa og Lasius fuliginosus. Euthiconus. Reitter Verh. zool. bot. Ges. Wien 1881, 543; Ganglb. UES, 203 NES De ee tia 3: Palperne fireleddede, det sidste Led yderst lille, Spidsen af dette og af det tredje Led afrundede sammen; tredje og fjerde Led tilsammen omvendt koniske. Antennekellen tre- leddet, Øjnene yderst nær ved Thorax's Forrand, Tindingerne yderst korte. Thorax omtrent saa langt som bredt, i Reglen tilsmalnet fortil, med fire Basalgruber, Siderne ikke randede. Hver Dækvinge med to Basalindtryk og med afstumpet Spids; Pygidium frit, ikke dækket af Dekvingerne. Skelnemærker med Hensyn til den ydre Kønsforskel synes hidtil ikke at have været kendt, hverken for Slægtens eller nogen af Arternes Vedkommende. Den nedenfor nævnte Kønsforskel hos vor Art er formodentlig fælles for hele Slægten. Denne Slægt indeholder kun tre bekendte Arter, som hidtil kun har været fundne i Mellemeuropa, hvor de overalt hører til de største Sjældenheder. 199 Navnet skal vel hentyde til det nære Slegtskab med Euthia og det koniske Thorax. E. conicicollis. Fairm. et Laboulb. Fn. Fr. I. 1854, 352; Ganglb. I, 24; N.I.D. III, 2, 144. Langt og opstaaende behaaret. Rødbrun, Thorax noget lysere. Antenner og Ben rødgule. Antennernes niende Led kvadratisk, tiende Led lidt bredere end langt. Hovedet lidt smallere end Thorax. Panden glat og blank, tydeligt konkav paa langs. Thorax mindst saa langt som bredt, bredest ved Basis, herfra og til Spidsen jævnt tilsmalnet; af Basalgru- berne er de yderste aflange, de inderste smaa og runde og forbundne med hinanden ved en meget svag Tværfure. Dæk- vingerne meget fint og spredt punkterede, hvælvede og med temmeligt stærkt tilrundede Sider; af Basalindtrykkene er det yderste dybest, det inderste svagt forlænget langs Sømmen omtrent til Midten af Dækvingerne. 1 mm. Hannens Baglaar er tydeligt tykkere end Hunnens. Conicicollis 9: med konisk Thorax. Af denne for vor Fauna og i det hele for Nordeuropa nye Art fandt Hr. Fuldmægtig West og jeg henholdsvis 1 Stk. (3) og 2 Stk. (g og 2) i Sigtegods, som vi hjembragte til Undersøgelse fra en Ekskursion i Dyrehaven d. ?5/3 1910, og som var samlet dels fra Smuld i hule Treer dels under Bark, Løv og Mos. Vi har flere Gange senere søgt at gen- finde Dyret men hidtil forgæves. Arten er i Udlandet fundet i Smuldet af hule Træer, der var beboede af Myrer (Lasius). Neuraphes. Thoms. Skand. Col. IV, 80; Ganglb. III, 25; N.I. D. Ir 27 10% Antennerne jævnt tykkere henimod Spidsen eller med mere eller mindre tydeligt afsat, i Reglen fireleddet, Kølle. Øjnene meget nær ved Thorax's Forrand, 'Tindingerne meget 200 korte. Panden ofte med to Gruber. Thorax med bagtil randede Sider og ofte med en Længdekøl ved Basis foran Scutellum. Hver Dekvinge med to Basalindtryk. Bag- hofterne ner ved hinanden. Den ydre Kensforskel er hos de fleste Arter og hos alle de danske overordentlig ringe. Navnet er vistnok dannet af vevoa, der betyder Sene, Streng, her vist en ophøjet Linie, og dyinu, hører op, og hentyder altsaa til den ophøjede Kant, der findes paa Tho- rax’s Sider, og som hører op omtrent paa Midten. A’et er langt. Bestemmelsestabel over Arterne. 1, Panden med en tydelig Grube*) paa hver Side, indenfor Ojet; Thorax’s Basis med en Lengde- kel i Midten. 2, Thorax glat. 3, Større, 1,8 mm. Aare angulatus M. & K. 3‘ Mindre, 1—-1,4 mm. Farven varierende fra redgul til kastaniebrun. 4, Mellemrummet mellem Pandegruberne dobbelt saa bredt som en af disse. Thorax lengere end bredt, svagt konisk tilsmalnet fremefter. Red eller kastaniebrun**) . . . . . carinatus Muls. 4‘ Mellemrummet mellem Pandegruberne kun lidt bre- dere end en af disse. Thorax kun lidt længere end bredt, kun den allerforreste Del tilsmalnet… Redgul**) . . ... . . rubicundus Schaum. *) Nogle Forfattere kalder Gruberne for Issegruber, andre for Pande- gruber, idet de drager Grænsen mellem Panden og Issen forskelligt. Her benyttes som Grense mellem Pande og Isse en Linie, der tangerer Ojnenes Bagrand, og Gruberne kaldes da efter deres Plads hos de allerfleste Arter for Pandegruber. **) Disse Skelnemerker er anførte efter Reitter’s sidste Artikel om disse Dyr (Wiener Entomologische Zeitung XXIX Jahrg. IV. Heft, pag. 147). Medens Reitter i denne Artikel adskiller carinatus fra alle de nerstaaende, deriblandt ogsaa bescidicus Reitt. (= rubicundus Ganglb.) ved Forskellen i Thorax’s Form, siger Gang]- zn 201 Thorax punkteret . . . . . . elongatulus M.&K. Panden uden Grube paa hver Side. Thorax’s Basis med en kort Lengdekel i Midten. Issen med en konisk Knude. Sort eller redbrun . coronatus Sahlb- Issen simpel, uden Knude. Redgul. parallelus Chaud. Thorax’s Basis uden Lengdekel i Midten. Panden glat. Thorax ved Basis med en Tverfure, hvori der kun staar een Grube paa hver Side. Thorax ikke udvidet foran Midten. Brunsort, noget fladtrykt; 13 mm. . . . longicollis Motsch. Panden fint punkteret. Thorax ved Basis med en Tverfure, hvori der paa hver Side staar to Gruber og undertiden endnu en femte i Midten. Thorax ubetydeligt udvidet foran Midten; 0,8—1,3 mm. Større, 1,3 mm. Antennernes tre næstsidste Led kun ubetydeligt bredere end lange. Pandens Punktur yderst fin og spredt. Rødgul eller rust- rode RE LU NE i Hop/fgarteni Reitt. Mindre, 0,5—1 mm. Antennernes tre næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Pandens Punktur tættere og ikke nær saa fin. Større, 1 mm. Thorax undertiden med fem Basal- gruber i Basaltværfuren og undertiden med en Lengdefure ... ERE KERES Sparshalli.. Denny. Mindre, 0,8 mm. Thorax med fire Basalgruber i Basaltværfuren og uden Længdefure. Dekvin- gerne kortere og bredere med stærkere tilrundede iden fly ile Sat ER Tess cee TER Menu. Chand: bauer om sin rubicundus (Käfer von Mitteleuropa, III, 28) kort og godt: »Der Halsschild wie bei carinatus«. Dette synes i Be- tragtning af den Nejagtighed, hvormed Ganglbauer's Beskri- velser er affattede, ret merkeligt og der turde derfor vere en Mulighed for, at carinatus Reitt. er en anden Art end carinatus Ganglb. 202 N. angulatus. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig. I, 1822. LO ÆRES Game Ib ERE he N, Da? a6? Sparsomt, men temmelig langt, gult behaaret. Sort, Antenner og Ben rødlige, Antennernes tre næstsidste Led kun meget lidt bredere end lange. Hoved og Thorax glatte, det sidste ved Basis med en Tværfure, som i Midten af- brydes af Længdekølen foran Scutellum, og hvori der staar to Gruber paa hver Side, en kort indre og en aflang ydre. Thorax saa langt som bredt, Siderne bagtil rette, parallelle eller yderst svagt konvergerende, fortil tilrundede, Forhjør- nerne (set fra oven) tydeligt fremtrædende. Dakvingerne fint og spredt punkterede; af Basalindtrykkene er det yderste aflangt, det inderste rundt, ofte svagt fortsat et Stykke langs Sømmen. 1,8 mm. Angulatus (o: med Hjørner) hentyder vistnok til Tho- rax’s Forbjerner, som hos denne Art er forholdsvis tydelige. Paa fugtig Skovbund under Lev og Mos, sjældnere og mest kun enkeltvis. Lave Skov; Tryggered Hegn; Rude Hegn; Ry Sønderskov; Odense; Østerskov paa Falster osv., 4, 9, 10. Er ogsaa ketset, 15/5, 29/8, og fundet hos Myrer. N. rubicundus. Schaum Anal. Ent. 1841. 13; Reitter i Wiener Ent. Zeit. XXIX Jahrg. IV Heft, pag. 147. Sparsomt gult begaaret. Rodgul, Antennernes tre nest- sidste Led tydeligt bredere end lange. Hovedet glat, med store og dybe Pandegruber, der næsten støder helt op til Øjnene. Mellemrummet mellem Pandegruberne kun lidt bredere end en af. disse (medens det hos alle de nærstaaende Arter er meget bredere), fladt, uden ophøjede Knuder eller Lengdefordybning. Thorax glat, lidt længere end bredt, Siderne bagtil rette og parallelle, fortil tilrundede, Forhjør- nerne (set fra oven) ganske afrundede og forsvundne. Tho- rax’s Basis som hos angulatus. Dækvingerne overordentligt fint og spredt punkterede, næsten glatte. Af Basalindtryk- 203 kene er det yderste langt og smalt, det inderste kort og dybt. 1518925 mmt Rubicundus, rødlig. Sjælden. Aalborg, i Bladjord, 9; klækket [?] af Træ fra Lolland og Falster, 5, 6, 7; Damhusmosen ved Roden af en gammel Pil, 4/10; i et hult Æbletræ, Hillerød, >/5; Lysemose Skov ved Maribo, i Selskab med Lasius fuliginosus, 20/6; Ravneholm hos Formica rufa, 5; Dyrehaven, ved Roden af en gammel Elm, !7/4; Keldskov ved Bremersvold, ?%s; Rydsebæk Skov paa Møen, ketset, 8; Ryde, ketset, 1°/5. I Tyskland er Arten efter Reitter fundet i Antal i Muld- varpereder. Herhjemme er den endnu ikke fundet under disse Forhold, formodentligt fordi Undersøgelsen af Muld- varpereder, som først i de sidste Aar er taget op herhjemme af Hr. Bogtrykker Rosenberg, endnu kun har været drevet påa ganske enkelte Steder i Københavns Omegn. I Mellemeuropa findes en Art, der staar den danske overordentlig nær, men let adskilles fra den, derved at Panden har to Lengdeknuder og mellem disse en Længde- fordybning, og ved at Pandegruberne er smaa. Om Schaum's rubicundus er identisk med den nordlige eller den sydlige Art, kan ikke afgøres sikkert efter hans Originalbeskrivelse alene; thi Schaum omtaler ikke Pandens Bygning. Det er endog rimeligt, at han har sammenblandet to — eller flere — nerstaaende Arter; thi han omtaler, at hans Art undertiden kan vere begsort; men dette passer ikke paa nogen af de to her nævnte Arter, der utvivlsomt altid er redgule, men kunde derimod passe paa den nerstaaende earinatus Muls. Jeg har derfor søgt at faa opspurgt, hvor Schaum’s Typer findes, men dette er desværre ikke lyk- kedes mig. Hverken paa Königl. Zoologisches Museum i Berlin eller paa Deutsches Entomologisches National-Museum 1 Berlin, som besidder Sterstedelen af Schaum’s Samling, findes Typerne til rubicundus Schaum, og de eksisterer da muligvis slet ikke mere. Naar saaledes Schaum’s Art maa tydes efter hans Beskrivelse alene, ber den tydes som den nordlige Art. I saa Fald kan det nemlig forstaas, at Schaum 204 ikke omtaler Pandens Bygning, da denne hos den nordlige Art kun afviger lidt fra de nærstaaende Arters (angulatus, elongatulus), medens den hos den sydlige Art ér saa ud- præget, at Schaum utvivlsomt vilde have omtalt den, ifald det var denne Art, han havde haft for sig. Til dette Resultat er ogsaa Reitter kommet i Wiener Ent. Zeit. XXIX Jahrg. IV Heft, pag. 147. Den der beskrevne rubicundus Schaum er den nordlige Art, medens den sydlige af Reitter er be- skrevet som bescidieu. Ganglbauer derimod har ikke kendt den danske Art, men beskrevet den sydlige som rubi- cundus Schaum, hvorved altsaa rubicundus Ganglb. bliver Synonym til bescidicus Reitt. Dette fremgaar tydeligt af Ganglbauer’s klare Beskrivelse af Panden (Käfer von Mitteleuropa III, 28), og er forøvrigt bekræftet af Dr. Holdhau, som viste mig den Elskverdighed at sammen- ligne de Eksemplarer, Ganglbauer har beskrevet, med den danske Art. Medens Reitter’s Standpunkt i Wiener Ent. Zeit. 1910 er fuldstændigt klart, gælder dette derimod ingenlunde hans tidligere Beskrivelser af rubicundus Schaum. Reitter hævder vel, at han stadig har anset den nordlige Art for rubicundus Schaum, men dette synes ganske ufor- klarligt. I »Bestimmungstabellen der eur. Col.« V, 555 (1881) siger Reitter nemlig om rubicundus Schaum: »Scheitel konkav, jederseits neben den Stirngrübchen höckerartig er- haben«, hvilket jo absolut ikke passer paa den nordlige Art; i »Naturgeschichte der Ins. Deutschl.« III, 2, 163, som udkom Aaret efter, omtaler han under Beskrivelsen slet ikke Pande- bygningen men citerer dog »Bestimmungstabellen«; i »Fauna Germanica« II, 223, (1910) bruger han samme Udtryk som de ovenfor fra »Bestimmungstabellen« citerede og identificerer rubicundus Schaum med bescidicus Reitt.; og endelig i Wiener Ent. Zeit. 1910 retter han dette og giver sin første gode Beskrivelse af rubicundus Schaum. Det kan saaledes kun volde Uklarhed og Misforstaaelser at citere Reitter’s tid- ligere Beskrivelser, og dette har jeg derfor undladt her. — Sellatus Fauvel, der almindeligvis nævnes som Synonym til 205 rubicundus Schaum, kan ikke med Sikkerhed tydes, da heller ikke Fauvel omtaler Pandens Bygning”). N. elongatulus. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig, I, 1822, 195 EV: 10 Gan glib.) APO ENE DEAL 12,164. Sparsomt gult behaaret. Sort eller brun”). Antenner og Ben rødgule, Antennernes tre næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Hovedet overordentlig spredt punkteret. Thorax lidt længere end bredt, Siderne bagtil rette, svagt konvergerende eller parallelle, fortil tilrundede, Forhjørnerne (set fra oven) ganske afrundede og forsvundne. ‘Thorax fint punkteret, Punkturen varierende en Del i Styrke og Tæthed, ved Basis som hos angulatus. Dækvingerne fint punkterede; af Basalindtrykkene er det inderste bredest og dybest. 1,4 mm. | Elongatulus, lidt forlænget. Paa fugtig Skovbund under Løv og Mos, i alle vore Landsdele, næst Stenichnus collaris vor hyppigste Skovart; 4, 10,11. Kan ketses, 6, og er ogsaa fundet hos Formica rufa+). *) Jeg skylder her Hr. Rentier J. P. Johansen en serlig Tak for den Elskverdighed, hvormed han, da jeg gerne vilde sende den danske Art til Undersøgelse hos Reitter og Ganglbauer, over- lod mig sit store Materiale af Arten til Forsendelse, en Tjeneste, der var mig saa meget mere verdifuld, som ingen anden Privat- samler herhjemme — mig bekendt — besidder Arten i sterre Antal. **) De lyse Individer, der undertiden træffes af flere Arter, f. Eks. Stenichnus collaris og scutellaris, har jeg hverken i Tabellerne eller i Beskrivelserne taget Hensyn til, da deres lyse Farve stadig synes at vere begrundet i, at Dyrene er uudherdede. Af N. elongatulus har jeg derimod truffet brune Individer, der har overvintret og derfor sikkert har veret udherdede. +) I Kroatien og Kärnten findes en Art, semicastaneus Reitt., der skuffende ligner elongatulus og ogsaa har den hos Neuraphes saa sjeldne Karakter, punkteret Thorax, men som mangler Pandegruber og er lidt større. Denne Art og elongatulus kunde saaledes synes at danne en Forbindelse mellem Arterne med og Arterne uden Pandegruber, og derfor ber elongatulus stilles sidst i første Gruppe og semicastaneus først i anden Gruppe. 14 206 N. Hopffgarteni. Reitter Verh. zool. bot. Ges. Wien 1879, 48; Ganglb. MM 3659 Nees 17227169: Sparsomt gult behaaret. Redgul eller rustred; Anten- nernes tre nestsidste Led kun ubetydeligt bredere end lange. Panden yderst fint og spredt punkteret med et Lengdeindtryk mellem Antennerne. ‘Thorax glat, med stærkere behaarede Sider og ved Basis med en Tverfure, hvori der paa hver Side staar to Gruber, den yderste forlenget fremefter, den inderste kort og mindre tydelig. Dekvingerne fint og tyde- ligt punkterede; af Basalindtrykkene er det yderste langt og smalt, det inderste dybt og rundt, oftest fortsat et Stykke langs Sømmen i Form af en yderst fin Lengdefure. 1,3 mm. Denne Art, der ellers kun har veret kendt som et langt sydligere Dyr (den er f. Eks. fundet i Steiermark, Krain, Kroatien og Illyrien), er opdaget hos os af Hr. Fuld- mægtig West, som d. '4/5 1908 sigtede tre Stykker ved Foden af et Risgerde i Frejlev paa Lolland. Senere har Hr. Maskintegner Rye fundet nogle Stykker dels samme Sted, 71/8 1909, dels ved Bremersvold under lignende For- hold, 2=*°/5, 1909; N. Sparshalli. Denny Mon. Psel. Scydm. 1825, 66, t. 13. f. 3; Ganglb. III, 37; N. I. D. III, 2,170; Ahelvolus Schaum Germ. Zeitschr. Ent. V, 467. Var. nigrescens Reitt., Verh. zool. bot. Ges. Wien 1881; 566; Gangelb#1I1, 37: Nw DHE 2: Sparsomt gult behaaret. Farven varierende fra rustred til brunsort, Antenner og Ben redgule. Antennernes tre næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Panden tydeligt punkteret. Thorax glat, med sterkere behaarede Sider og undertiden med en fin, længere eller kortere Lengdemidtfure; ved Basis som hos foregaaende Art, dog staar i Basaltver- furen undertiden endnu en femte Basalgrube i Midten, foran Scutellum. Dakvingerne temmeligt korte og brede, fint og tydeligt punkterede, Basalindtrykkene som hos foregaaende Art. 1 mm. 207 Meget sjælden. 4 Stk. under Løv ved Foden af gamle Pile i Hjørnet af en Eng ved Højbygaard paa Lolland, 8, 1843 (Prf. Schiodte); 1 Stk. Sore, ?5/5 1874 (Konservator Levendal); 3 Stk. sigtede paa fugtig Bund under Elleløv i Skovlund, et lille Hedekrat i Hammerbakker, Nord for Aalborg, 7°11 1892, 4, 1893 (Rentier Johansen); 1 Stk. ved Fuglse paa Lolland, 1%/s 1909 (Skolebestyrer N. P. Jor- gensen); 1 Stk. ved Foden af et Risgerde i Frejlev, Lol- land, ?!/s 1909 (Maskintegner Rye). Arten skal undertiden kunne træffes hos Zasius fuliginosus. De fleste af de danske Stk. tilhører Varieteten négrescens Reitt., som hidtil kun har veret kendt fra Ungarn og Preussen, men dog muligvis mange Steder er blevet overset ligesom herhjemme. I Schiodte’s Fortegnelser staar helvolus Schaum og Sparshalli Denny opferte som to forskellige Arter, men disse to Navne er Synonymer. Kun de Stykker, der staar opførte som helvolus, tilhører imidlertid den her beskrevne Art, medens de Stykker, der staar opførte som Sparshalli — med Undtagelse af to, som ikke findes paa Museet, og som jeg derfor ikke har kunnet kontrollere — har vist sig at vere den fra Sparshalli vidt forskellige rubicundus Schaum. Den her beskrevne Art adskilles af Reitter i to, den egentlige Sparshalli Denny og nigrescens Reitt. Som Hoved- kendemærke anfører Reitter, at nigrescens altid, Sparshalli aldrig har en femte Grube i Midten af Thorax’s Basaltver- fure, og nævner desuden, at nigrescens altid, Sparshalli kun ofte er mørk, næsten sort, og at nigrescens undertiden, Spar- shalli aldrig har en Lengdemidtfure paa Thorax. Med Hensyn til Farven er det nu klart, at der ikke kan legges nogen Vægt paa den. Hvad Midtfuren angaar, da er For- holdet ikke, som af Reitter oprindelig antaget, at nigrescens altid har Midtfure. Baade Reitter og Ganglbauer aner- kender, at négrescens kun undertiden har dette Kendemerke. Hvad der derimod ikke har været iagttaget, er, at ogsaa Sparshalli kan have Midtfure. Et i denne Retning typisk Eksemplar er Hr. Skolebestyrer Jørgensen's. Baade nigres- cens og Sparshalli kan altsaa have eller mangle Midtfure, og 14* 208 det er da klart, at der heller ikke kan lægges nogensomhelst Vægt paa denne Karakter, saa meget mere som Midtfuren ingenlunde hos de Eksemplarer, der har den, er ens: Den varierer overordentligt i Længde, idet den snart strækker sig over mere end to Tredjedele af Thorax's Længde, snart kun er antydet som en yderst fin og kort Fure, og mellem disse Yderpunkter findes jævne Overgange. Tilbage er da kun, at nigrescens altid skal have, Sparshalli altid mangle en femte Basalgrube, men ogsaa denne Karakter varierer i Størrelse, Form og Dybde, og den Omstændighed, at Gruben staar midt i Basaltværfuren, altsaa paa det Sted, hvor denne krydses af Længdefuren, hvis en saadan er til Stede og strækker sig saa langt tilbage, bevirker, at der findes jævne og umærkelige Overgange fra Dyr uden Grube, gennem Dyr med en mere eller mindre svag Udvidelse enten af Basal- tværfuren eller af Midtfuren, til Dyr med tydelig Grube. Det synes herefter givet, at migrescens ikke kan fastholdes som Art. Dette mener ogsaa Ganglbauer, som forøvrigt er tilbøjelig til at antage, at ikke blot nigrescens men ogsaa to andre nærstaaende Former, profanus Reitt. og sulcatulus Fairm., ber slaas sammen med Sparshalli, og Forholdet synes da at vere det, at Sparshalli er en Art, som i flere Ret- ninger varierer ret stærkt. Stenichnus*.) Scydmaenus + Stenichnus Thoms. Skand. Col. IV, 82, 85; Stenichnus Ganglb. Ill, 38; Scydmaenus N. I. D. III, NB. *) I »Genera Crust. Ins.« 1806 stiller Latreille ganske vist baade Hellwigi Latr. (= tarsatus M. & K.) og Godarti Latr. i Slægten Scydmaenus Latr.; men da den førstnævnte Art fik Navnet Scyd- maenus tildelt af Latreille allerede i «Hist. nat. Crust. Ins.« 1802, fire Aar før Godarti Latr., har Hellwigi Latr. og de med den beslægtede (Eumicrus Lap.) Fortrinsretten til Navnet Scydmaenus og den her omhandlede Slægt (Godarti og de med den beslægtede) faar da Navnet Stenichnus Thoms. 209 Antennerne jævnt tykkere henimod Spidsen, uden tyde- ligt afsat Kelle. Øjnene meget nær ved Thorax’s Forrand, Tindingerne meget korte. Thorax svagt hjerteformigt, i Reglen med et Antal Basalgruber, dets Sider ikke randede. Dækvingerne hver med eet eller to Basalindtryk. Baghof- terne temmeligt langt fra hinanden. Hannens Forlaar er i Reglen stærkere fortykkede end Hunnens. De danske Arter har glat Hoved og Thorax og mere eller mindre fint punkterede Dækvinger. Stenichnus 9: med tynde Fødder. Bestemmelsestabel over Årterne. 1, Hver Dækvinge med to tydelige Basalindtryk. Thorax ved Basis med Gruber. Sort eller lysere, men i sidste Fald større (1,8 mm.). 2, Større, 1,8 mm. Lysere eller mørkere brun; bred. SAA a BRL, Als Sr ee Ee eh Godarti Latr. «+ Mindre, højst 1.5 mm. Sort. , Thorax lidt bredere end langt med tydelige Basal- gruber. Dækvingerne brede med stærkt tilrun- dede Sider. Scutellum og den tilstødende Del af Dækvingerne fremstaaende i Form af en lille Prekants „7... % . . . seutellaris M.& K. 3° Thorax mindst saa (nner som bredt. Dekvingerne temmelizt langstrakte med mindre stærkt til- rundede Sider. 4, Thorax’s inderste Basalgruber meget utydelige. Dek- vingernes inderste Basalindtryk forlenget langs Semmen omtrent til Midten af Dakvingerne. Stone, dimmer and . . . eollaris M. & K. 4 Thorax’s inderste Basalgruber meen tydelige. Dæk- vingernes inderste Basalindtryk kort, ikke for- lenget langs Sømmen. Mindre, 1,1—1,3 mm. pusillus M. & K. 1: Hine Dickie nad fe Basalindtryk, hvoraf det yderste er meget utydeligt. Thorax ved Basis Go bo 210 med en svag Tværfure men næsten uden Spor af Gruber. 1,1 mm. Dekvingerne røde eller brun Vene SUV SMS Are ere es rs S. Godarti. Latr. Gen. Crust. 7 Ins«1T, 1806, 282 fees 186: Gan ole SS SEN SEDDEL RS: Tyndt gult behaaret. Kort og bred, lysere eller mør- kere brun, Antenner og Ben rødlige. Antennernes to næst- sidste Led ganske lidt bredere end lange. Thorax højst saa langt som bredt, ved Basis med flere smaa punktformige Gruber, som varierer i Antal og Størrelse og undertiden danner en svag Antydning af en Basaltværfure. Dækvingerne brede, stærkt hvælvede, med stærkt tilrundede Sider, tydeligt punkterede; Basalindtrykkene korte, det inderste dybest. 1,3—2 mm. i Han: Forlaarene paa Ydersiden stærkere fortykkede og jevnt afrundede. Under Bark og i Muld i gamle Træer, meget sjælden. Jægerspris Nordskov, ?8/9, og Gjerup Skov paa Fyen, °/s, begge Steder hos Formica rufa; Sundby Storskov, 9; i en gammel Egebul, Midtlolland, 6; Bremersvold i en gammel hul Eg, ”/6. Skal ogsaa kunne findes hos Laszus fuliginosus. S. scutellaris. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig I, 1822, 199)t.V £14; Ganelb. 1, 39 ÆN ID AI ET Tyndt gult behaaret. Kort og bred, sort, Antenner og Ben redgule, Laarene mørkere. Antennernes to næstsidste Led kvadratiske. Thorax lidt bredere end langt med to tydelige punktformige Basalgruber paa hver Side. Dak- vingerne brede, stærkt hvælvede, med stærkt tilrundede Sider, spredt og fint punkterede. Basalindtrykkene store og dybe, det inderste skraatstillet konvergerende med Sommen; derved bliver Scutellum og den tilstødende Del af Dækvin- gerne tydeligt fremstaaende i Form af en lille Trekant. 1,3—1,4 mm. 211 Han: Forlaarene sammentrykte, paa Ydersiden stærkt udvidede, foran Spidsen dannende en tydelig stump Vinkel. Adskiller sig fra collaris ved de tydelige inderste Ba- salgruber paa Thorax, de inderste, ikke saa lange, med Semmen konvergerende Basalindtryk paa Dekvingerne og Forlaarenes Udvikling hos Hannen, fra pusillus ved finere punkterede Dekvinger og Hannens Forlaar, hvis Vinkel ikke saaledes som hos pusillus er tandformigt fremtrædende, og fra dem begge ved den meget kortere og bredere Form og det fremstaaende Scutellum. Scutellaris hentyder til det fremstaaende Scutellum. Paa fugtig Skovbund under Lev og Mos i alle vore Landsdele, nest S. collaris og Neur. elongatulus vor hyppigste Skovart. Taget i alle Maanederne fra Marts til December. Er ogsaa fundet hos Formica rufa og Lasius fuliginosus. S. collaris. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig I, 1822, 2023 ta nin lG: Ganwelb: Ml, 405 N.-T::D. 11,2, 175. Sparsomt gult behaaret. Aflang, sort, Antenner og Ben rustrede, Laarene oftest morkere; Antennernes to nestsidste Led lidt bredere end lange. Thorax lidt længere end bredt med to meget smaa Basalgruber paa hver Side; de inderste meget utydelige, næsten udviskede. Dekvingerne fint, det forreste Parti omkring Semmen dog oftest grovere, punk- terede. Af Basalindtrykkene er det yderste lille, det inderste derimod er forlenget parallelt med, bagtil endog divergerende med Semmen og naaer omtrent Midten af Dekvingerne. 1,5 mm. Han: Forlaarene paa Ydersiden stærkere fortykkede og jævnt afrundede. Adskiller sig fra pusillus ved de utydelige inderste Ba- salgruber paa Thorax, det lange inderste Basalindtryk paa Dækvingerne, Udviklingen af Hannens Forlaar og Størrelsen. Collaris, med karakteristisk Thorax. Hyppig over hele Landet paa Skov- og Engbund, vor almindeligste Scydmaen. Den faaes ofte særlig henad Aften 212 i Ketseren og er taget i alle Maanederne fra Marts til De- cember. Er ogsaa funden hos Formica rufa. S. exilis. Er. Kåf. Mk. Brandenbg. I, 254; Ganglb. III, 41; NEDRE Spredt men temmeligt langt behaaret. Aflang, lysere eller mørkere brun, Hoved og Thorax ofte næsten sorte, Antenner og Ben gule; Antennernes 7. Led lidt større end 6. og 8., de to næstsidste Led lidt bredere end lange. Tho- rax saa langt som bredt, ved Basis") med en svag Tværfure men næsten uden Spor af Gruber. Dækvingerne fint, mod Sømmen tydeligere, punkterede. Af Basalindtrykkene er det inderste dybt og rundt, meget svagt forlænget et Stykke langs Sømmen, det yderste overordentlig svagt og utydeligt. 1,1 mm. Han: Forlaarene paa Ydersiden stærkere fortykkede og jevnt afrundede. Exilis, svag, spinkel. Det forste i er langt. Under Bark; sjælden. Dyrehaven i Antal under Bøge- bark, 3, 4, 9, 10, 11; Sundby Storskov, 4; Kelske Krat ved Aalborg, 5; Rude Hegn hos Formica rufa, 5, 6; Skerping Skov ved Aalborg hos Formica rufa, 11. Euconnus. Napochus + Euconnus Thoms. Skand. Col. IV, 87, 88; Euconnus Ganglb. III, 41; N.I.D. III, 2, 178. Hovedet bagtil tydeligt halsformigt indsneret, Halsen højst en Trediedel saa bred som Hovedet. Øjnene siddende +) I »Fauna Germanica« II, S. 225 siger Reitter om pusillus og exilis: Hovedet ikke smallere end Thorax's Basis, i Modsætning til collaris: Hovedet meget smallere end Thorax's Basis. Nu skal det vel ikke nægtes, at Hovedet hos collaris er forholdsvis smallere end hos ewilis, men ogsaa hos ewvilis er det dog altid tydeligt smallere end Thorax's Basis. 213 paa Hovedets forreste Del langt fra Thorax's Bagrand, Tin- dingerne lange. Thorax's Sider ikke randede. Hannen har tykkere Forlaar, de to forreste Par Skinne- ben indvendigt, omtrent fra Midten til Spidsen, fladt ud- randede og her tættere og længere behaarede og hos nogle Arter de første Led i Antennekøllen særligt udviklede. De danske Arter har glat Hoved og Thorax, glatte eller fint punkterede Dækvinger, som hver har eet eller to Indtryk ved Basis, og tre- eller fireleddet Antennekølle. Navnet Euconnus >: med veludviklet Kindskæg, hen- tyder til den stærke Behaaring paa Tindingerne, som ud- 'mærker nogle Arter men ikke er nogen Slægtskarakter. Bestemmelsestabel over Arterne. 1, Thorax ved Basis med en kort Køl i Midten; Tin- dingerne stærkt behaarede . . denticornis M. & K. 1‘ Thorax uden Køl i Midten. 2, Antennerne med fireleddet Kelle. 3, Antennerne tykke og korte, Kellens Led tydeligt bredere end lange; Tindingerne stærkt behaarede. 4, Større, 1,4 mm. Antennekellen ikke helt dobbelt saa bred som Sveben . . . . . claviger M.& K. 4* Mindre, 1 mm.; Antennekellen mindst dobbelt saa bred som Sveben. . . . . . . Mäklini Mannh. 3° Antennerne slanke, Kellens Led højst saa brede som lange; Tindingerne ikke sterkt behaarede. 4,, Større, 1,8 mm.; Dekvingerne rede rutilipennis M. & K. 4“ Mindre, 1,3 mm.; Dekvingerne sorte. 5, Dekvingerne kortere og bredere, glatte; Antennerne lidt slankere . . . te dirt ppeherticoblés «Mil, 5‘ Dekvingerne lengere og Smoller yderst fint og spredt punkterede; Antennerne mindre slanke : . fimetarius Chaud. 2: Ahtennernp mol treleadet Keeler endinenne ikke sterkt behaarede. 3,, Sterre, 13 mm.; Øjnene meget fint facetterede . Wetterhalli Gyll. 214 3“ Meget lille, 0,7 mm.; ER aa groft facetterede mie LE od Lae manus Schaum. E. claviger. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig I, 1822, 190 t. Vj ET. 65.Gan gelb. I, 445 N/T. D.IM,"272181. Tindingerne og Thorax’s Sider stærkt, iøvrigt tyndt men temmeligt langt, behaaret. Sort eller mørkebrun, Antenner og Ben rustrøde; Antennernes Kølle langt behaaret, de to næstsidste Led meget bredere end lange og noget bredere end ottende Led. Thorax ved Basis med en svag Tværfure, der paa hver Side begrænses af en kort Kol. Dækvingerne brede, næsten glatte, hver med et dybt og bredt Basal- indtryk. 1,4 mm. Claviger 9: køllebærende, hentyder til den store kraf- tige Antennekølle. Hos Formica rufa, sjælden men undertiden i Antal, hvor den findes. Rude Hegn, 4/s, ?%/5, 7; Tokkekøb Hegn, 10/4; Boserup Krat, 7; Skørping, 9; Krogenberg Hegn (Gurre), °/5. Andre Steder skal den ogsaa være fundet hos Lasius niger og fuliginosus. E. denticornis. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig I, 1822, 196 taV, fds Gan gelb. I, AI DR: Tindingerne og Thorax stærkt, iøvrigt sparsomt be- haaret. Sort, Antenner og Ben rustrøde, Laarene mørkere. Thorax ved Basis med tre Lengdekele, en kort og yderst fin i Midten og en paa hver Side. - De to Lengdekele paa Siden begrænses hver af to Basalgruber, en større indre og en mindre ydre. Dekvingerne næsten glatte, hver med et stort og bredt Basalindtryk. 1,8 mm. Hos Hunnen er de tre næstsidste Antenneled omtrent kvadratiske. Hos Hannen er ottende Led længere end bredt, niende bredest fortil og her saa bredt som langt, og begge disse Led, især det ottende paa Indersiden fladtrykte. Det ottende Leds Inderside er buet indad, Indervinklerne frem- 215 trukne og den forreste skarp. Niende Leds bageste Inder- vinkel stump, den forreste spids og fremtrukket. ‘Tiende Led omtrent kvadratisk. Denticornis 9: med tandede Antenner. Sjælden. 3 Stk. ketsede i Bognæs Skov, 8; enkelt i Boserup Krat, 1°/5; Rye Nørreskov, 8; Keld Skov ved Bre- mersvold under Lov, &/4; i stort Antal men udelukkende Hanner, ketset lige før Solnedgang i Jægerspris Nordskov paa en Skovslette, 5/6. Den skal ogsaa kunne findes hos Formica rufa. E. rutilipennis. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig 1, 1822, LO SERVERE SEE Gametb: IN, ais Nem Dy I 2, 183. Thorax tet, ievrigt meget sparsomt gult behaaret. Sort, Dekvingerne blodrøde, ofte mørkere mod Spidsen; Antenner og Ben rustrøde, Laarene og Antennekøllen mørkere. An- tennerne slanke, ottende Led lidt længere end bredt, niende og tiende omtrent kugleformige. Thorax paa hver Side med en utydelig Basalgrube og en kort Længdekøl. Dækvingerne stærkt hvælvede, glatte, hver med to Basalindtryk, det yderste dybt, aflangt, divergerende med Sømmen, det inderste lille og utydeligt, meget tæt ved Scutellum. 1,8 mm. Rutilipennis, med røde Dækvinger. I Opskyl ved Søer og Moser, sjælden. Kagsmose (Brønshøj); Frederiksdal, !!/s; Lyngby Se, under Rør, °/4; Rudersdals Mose, 6; Donse, 28/4; Teglstrup Hegn under Lev, 11/4; Sore, 6; Lekkende ved Vordingborg, 21/5; Vosemose og Ullerslev paa Fyen i Opskyl, 3, 4; Silkeborg. E. hirticollis. Illig. Kf. Preuss. 1798, 292; Ganglb. III, 47; N.L.D. HE 2! 186: Thorax tet, iøvrigt meget sparsomt behaaret. Sort, Antenner og Ben rustrede, Laarene og Antennekellen i Reglen mørkere; Antennerne slanke, de tre næstsidste Led omtrent kugleformige. Thorax ved Basis med en svag 216 Tværfure, hvori der staar to meget utydelige Gruber, og med en kort Længdekøl paa hver Side. Dækvingerne glatte, hver med et aflangt, med Sømmen divergerende Basalindtryk og Spor af et andet, indre, meget tæt ved Scutellum. 1,3 mm. Hirticollis, med behaaret Thorax. Almindelig, især paa fugtige Lokaliteter, 3, 4, 8. E. fimetarius. Chaud. Bull. Moscou 1845, III, 189: Ganglb. III, 48; confusus Bris. Ann. Soc. Ent. Fr. 1861, 598; N. I. D. II, 2187. Denne Art ligner Aérticollis overordentligt meget, men Dækvingerne er mere aflange med mindre stærkt tilrundede Sider og fint og meget spredt punkterede og Antennerne er ganske lidt kortere og tykkere, idet de enkelte Led ikke er helt saa langstrakte og det syvende Led er lidt bredere end hos hérticollis. 1,3 mm. Fimetarius, som lever i Gødning, Kompost. Denne Art er vistnok meget udbredt men har i de fleste Samlinger været sammenblandet med Aérticollis, fra hvilken den herhjemme først blev udskilt af Konservator Løvendal. Efter Reitter skal den ikke som hirticollis leve paa fugtige Lokaliteter, men i Gødning, Kompost og lign. Nykøbing F. i Have, °/11; Køge Strandmark, 24/4 ; Randers i Have, "5/3; Dyrehaven, °/10; Odense. E. Wetterhalli. Gyll. Ins. Suec. III, 1813, 683; Ganglb. III, 46; N.I.D. II, 2, 188. Temmeligt kraftigt bygget. Tyndt gulbrunt behaaret ; sort eller mørkebrun, Antenner og Ben rustrøde, Kellen og Laarene lidt mørkere. Antennernes to næstsidste Led bre- dere end lange. Thorax paa hver Side med to Basalgruber, hvoraf den yderste er mindre og utydeligere. Dakvingerne meget sparsomt og fint punkterede, næsten glatte, hver med to Basalindtryk, det yderste dybt og divergerende med 217 Sømmen, det inderste meget lille og utydeligt, tæt ved Scu- tellum 1,3—1,5 mm. Han: Forskinnebenene mod Spidsen stærkere fortykkede og krummede indad, Bagskinnebenene slanke, krummede indad fra Midten til Spidsen og med tydelig Endespore. Meget sjælden. Nogle faa Stykker paa Engpletter i Ravnstrup Krat, Lindeskov og Sundby Storskov, °/s, sikkert ketsede. Vistnok ikke genfundet siden Schiødte's Tid. E. nanus. Schaum Germ. Zeitschr. Ent. V, 471; Ganglb. III, 46% Nee DAT, 271189. Meget fint gult behaaret. Farven varierende fra redgul til mørkebrun, Antenner og Ben bleggule; Antennernes to næstsidste Led tydeligt bredere end lange. Thorax med temmeligt sterkt tilrundede Sider, paa hver Side med to Basalgruber, af hvilke de inderste er store, de yderste meget utydelige. Dekvingerne yderst fint punkterede, hver med et stort og dybt, med Semmen ganske lidt divergerende Basalindtryk. 0,5—0,7 mm. Nanus, Dverg. Meget sjælden. 2 Stk. 1 Rude Hegn hos Formica rufa, 22/5; 4 Stk. ved Thureby i Mos paa en gammel Beg, 1°/s, 1/6, 2%; 1 Stk. i Bognes i Mos paa en gammel El, 27/4; sigtet i Antal ved gamle Bogestubbe i Jægerspris Nordskov, 16/9; 3 Stk. sigtede i en Ellemose i Dyrehaven, %/4. Scydmaenus. Latr. Hist. nat. Crust. Ins. III, 1802, 116; Ganglb. III, 56; Eumicrus Laporte de Castelnau Hist. nat. Col. I, 1840, 209; N.I.D. III, 2, 194. Antennerne svagt kneede*), med treleddet Kalle, Spidsen *) De to danske Arter har Antennerne svagt, men dog tydeligt bejede eller knzede omtrent paa Midten. Det er imidlertid ikke hertil, at Reitter og Ganglbauer hentyder med Ordene: »Fühler nach oben gekniet«. Hermed hentydes til den Vinkel, som kan dannes 218 af 1. Led paa Oversiden med en Udranding, hvori Roden af 2. Led tildels kan optages. Hovedet tydeligt halsformigt indsnøret bagtil, Øjnene siddende paa Hovedets forreste Del, langt fra Thorax’s Forrand, Tindingerne lange. Thorax’s Sider ikke randede. Hos Hannen er Fortarserne ofte udvidede og paa Under- siden tættere behaarede. Sxvduaivm 9: er vred. Bestemmelsestabel over Arterne. 1, Thorax ved Basis med fire Gruber; Dekvingerne med et Basalindtryk. Større, 2 mm. Zarsatu M. & K. 1‘ Thorax ved Basis uden Gruber men yderst fint punk- teret; Dekvingerne uden Basalindtryk. Mindre 1,2—1,7 mm. 2, Thorax kun meget lidt længere end bredt; de to næstsidste Antenneled næsten kvadratiske. Mindre 143 tinge) se st ee Peps ME, bce ‘ Thorax tydeligt Be: end rede de to næstsidste Antenneled tydeligt længere end brede. Dek- vingerne mere aflange. Større, 1,6 mm. Hellwigi Herbst: bo S. tarsatus. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Rn 1822, 187, t. Vf. 3, Gamelb. 119534 Naty DAINLE2 193: Tyndt gult behaaret. Morkebrun, Hoved og Thorax sædvanligt mørkere, Antenner og Ben rødlige; Antennernes mellem 1. og 2. Antenneled, en Evne, der findes baade hos Scyd- maenini, Clidicini og Mastigini, og som muliggøres ved den netop for disse tre Grupper kårakteristiske Udranding, der findes paa 1. Antenneled, og som tildels kan optage Roden af 2. Led. Hos Scydmaenini findes Udrandingen paa Oversiden, hos Clidicini paa Ydersiden og hos Mastigini paa Undersiden af Leddet, og Anten- nerne er derfor hos disse Grupper knæede henholdsvis opad, udad og nedad, meget svagt hos Scydmaenini, der kun har 1. Led svagt forlænget, stærkt derimod hos de to andre Grupper, der har 1. Led stærkt forlænget. 219 to næstsidste Led omtrent kvadratiske. Hoved og Thorax glat, det sidste paa hver Side med to Basalgruber, af hvilke den yderste er mindst. Dækvingerne meget fint og spredt punkterede, hver med et kort og bredt Basalindtryk. 2 mm. Han: Fortarserne tydeligt, Mellemtarserne utydeligt ud- videde. Navnet hentyder til Hannens udvidede Fortarser. Skarevis hele Sommeren igennem i Dynger af Plante- affald i Haver, i tør Gødning omkring Drivkasser osv. Mindre hyppig under Løv og Mos i vore Skove. Udbredt over hele Landet. S. rufus. Miller & Kunze Schrift. nat. Ges. Leipzig I, 1822, RSG EV tae crane bs IN, 58s N21 De Il 2). 296: Fint gult behaaret. Redgul; Antennernes to næstsidste Led næsten kvadratiske. Hovedet glat, Thorax kun meget lidt længere end bredt, ved Basis uden Gruber men yderst fint punkteret. Dakvingerne fint men tydeligt punkterede uden Basalindtryk. 1,2—1,3 mm. Rufus, rød. Skarevis 1 Haverne omkring København i den tørre barkblandede Gødning omkring Drivkasser og i Plantemød- dinger, 4, 5, 8, 9,10. Udenfor Nordsjælland er den, saavidt mig bekendt, ikke fundet. Andre Steder skal den ogsaa være fundet hos Myrer under Bark og i gamle Stubbe. Arter, der er medtagne i Bestemmelses- tabellerne men endnu ikke fundne hos os. Neuraphes carinatus Muls. Tyskland. N. coronatus Sahlb. Nordeuropa f. Eks. Finland. N. parallelus Chaud. Nordtyskland. N. longicollis Motsch. Nordtyskland. N. minutus Chaud. I Formica rufa's Tuer, Tyskland, Finland. Stenichnus pusillus M. &K. Skaane, Tyskland osv. [Det i Naturh. Tidsskr. III. R. 10. B. opførte Stykke er en uud- hærdet S. collaris]. 220 Euconnus Måklini Mannh. Hos Myrer, Skaane, Tyskland [Efter Cl. Grill: »Catalogus Coleopterorum Scandi- naviae, Daniae et Fenniae« 1896, skal den ogsaa være fundet i Danmark]. Scydmaenus Hellwigi Herbst. I Formica rufa's Tuer, ogsaa under Bark hos andre Myrer; Skaane, 'Tyskland. Litteratur: Edm. Reitter: »Bestimmungs-Tabellen der europåischen Coleopteren«, V, Paussidae, Clavigeridae, Pselaphidae, und Scydmaenidae; X, Nachtrag zu dem V. Theile. »Naturgeschichte der Insecten Deutschlands« beg. v. Dr. W. Erichson, III Band, 2 Abtheilung von Edm. Reitter (citeret som N.1.D. III, 2). L. Ganglbauer: »Die Käfer von Mitteleuropa« III Band (citeret som Ganglb. III). UDGIVNE AF 00. ENTOMOLOGISK FORENING VED elo ALB. KLÖCKER. ak: S A i For Så SLY øf ANDEN RÆKKE. 3 £ A Ben DE i a Sk LL F ERDE" BIND. FJERDE HEFTE. = NOVEMBER 1911. Ss . Indhold: = Somatochlora arctica i Danmark. Af Esben Petersen .... . 4: . . pag. 221 Literatur . . . Tees eo oF 3 Ovorsirt over de danske Elateride- Darren At Kal L. Helden re SNS RØD : ze BØ = . - 3 er KJØBENHAVN. …—… ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONZER: H. HAGERUPS BOGHANDEL. "1911. Somatochlora arctica i Danmark. Af Esben Petersen. Det var en ikke liden Overraskelse for mig, at min ældste Sen. den 30. Maj d. A. kom med en 9 af ovennævnte Guldsmedeart. Han havde taget Exemplaret her ved Silke- borg. Da jeg beskrev Pseudoneuroptererne til »Danmarks Fauna«, var det ikke med en Tanke faldet mig ind, at vi kunde vente at finde denne Art her i Landet, og efter hvad der vides om dens Forekomst andensteds, vilde man ogsaa vanskeligt tænke sig den som hørende til vor Fauna. Arten er først funden af Zetterstedt ved Alten i norsk Finmarken, og den blev beskreven af ham i Ins. Lapp. 1840. 1 Norge (W. M. Schöyen, Neuroptera Planipennia og Pseudo-Neuroptera, Krist. 1887) er den foruden i Fin- marken funden ved Dovrefjeld og ved Kristiania. I Sverige (©. H. Johanson, Odonata Sueciea, Westeraas 1859; Yngve Sjöstedt, Svensk Insektfauna, Odonata, Stockh. 1902) er den funden saa langt mod Syd som ved Kinnekullen. I Skotland er den funden ved Rannoch, og fra det øvrige Europa foreligger der kun faa Fund. Belgien (Selys de Longehamps). I Schweiz blev den først funden af R. Mac Lachlan i 1880 ved Staatzersee, 25, 19. Siden har Dr. F. Ris taget den paa 3 Lokaliteter til, nemlig ved Flums i St. Gallen, i Klöntal og i Münstertal. Fra Tysk- land er de fleste Oplysninger mindre paalidelige. Rostock opgiver i Neuroptera Germanica Schwarzwald, og Tümpel (Die Geradflügler Mitteleuropas) siger om dens Udbredelse: »Nur im Gebirge, besonders in den Alpen«. Det eneste 14 DD 222 sikre Fund er omtalt af W. Timm (Über das Vorkommen der Cordulia arctica Zett. in Deutschland, Insekten- Börse, 1905). W. Timm tog nemlig den 10. Juni 1905 Hunnen tæt ved Hamburg, paa Grænsen af Lüneburgheden. Han saa ogsaa sammesteds nogle Hanner. Naar undtages dette Fund fra det nordtyske Lavland, er Somatochlora arctica — uden for Skandinavien — kun taget i Bjergegne i de alpine eller subalpine Regioner. De schweiziske Lokaliteter ligger i folgende Hejder: Staatzersee 1300 m, Klöntal 823 m, Mün- stertal 1900 m og Flums 430 m. Det sidstnævnte Finde- sted har, efter hvad Dr. F. Ris oplyser, en subalpin Flora og Fauna. Det er ganske interessant, at Arten ogsaa er funden i Danmark, vel nærmest under de samme Forhold som ved Hamburg. Findestedet er en sumpet og moseagtig Plads tæt ved Vejlsø, lidt udenfor Silkeborg. Jeg formoder, at Larven lever i nogle af de mange Grøfter, som gennemskærer Lo- kaliteten, og som er fyldt med Sphagnum, gammelt Løv etc. Det første Fund blev som nævnt gjort den 30. Maj, og i de følgende Dage til den 4. Juni lykkedes det mig at faa fanget ialt 1 3 og 5 99. Ved sidstnævnte Tidspunkt blev Vejret daarligt, og jeg maatte indstille Fangsten. Arten er ikke let at fange, den fiyver hurtig og højt og stedse i Nærheden af Træer. Naar den sætter sig, er det altid i Toppen af høje Træer. Her i Landet kender vi nu 3 Arter af Slægten Soma- tochlora, og de kan skelnes fra hverandre ved følgende Kendemerker : la. Tvers over Panden strekker sig et orangegult Baand, hvis Ender er udvidede. metadlica v. d. Lind. b. Tverbaandet mangler; men ved hvert Oje findes en trekantet gul Plet . . . 2. 2a. De 8 forreste Segmenters are, le (de Silk er smallere hos g end hos 9). flavomaculata y. d. Lind. b. 2. og 3. Segments For- og Siderande gule. 2 des- uden med 2 kredsrunde, gule Pletter paa 3. Seg- ment. arctica Lett. Literatur. Danmarks Fauna. 10. Bløddyr. I. Landsnegle. Med 181 Figurer. Af C. M. Steenberg. G. E. C. Gad's Forlag, Kjøbenhavn, 1911. Pris: 3 Kr. 50 Øre. Skønt det foreliggende Hefte omfatter en Dyregruppe, der ligger udenfor dette Tidsskrifts særlige Omraade, skal vi dog henlede Opmærksomheden paa dets Fremkomst, idet maaske derved kunde vækkes mere almindelig Interesse for disse Dyr blandt Entomologerne end dette hidtil har været Tilfældet. Forf., Mag. sc. Steenberg, har nemlig her skænket danske Naturvenner en ganske udmærket Bog; baade Text og Billeder er fortrinlige, og enhver vil med denne Bog ved Haanden kunne lære de danske Landsnegle at kende. Og disse Dyr har i mange Henseender betydelig Interesse. " Arternes Biologi frembyder mange ejendomme- lige Forhold, for hvilke Forf. gør omhyggelig Rede (f. Ex. Parringen hos Helix pomatia). Samlere vil vistnok vere ham taknemlig, fordi de mange Varieteter er medtagne og omhyggelig beskrevne. En stor Del af Arterne er meget smaa og opholder sig paa Steder, hvor Entomologen sigter ; han faar da disse Dyr med i Tilgift i Sigtegodset og vil som Følge heraf ofte have Lejlighed til paa en let Maade at skaffe sig dem. Det vil ikke være overflødigt at be- mærke, at det er første Gang, at der paa Dansk foreligger en Haandbog over disse Dyr. Naar man samtidig med, at dette Hefte af »Danmarks Fauna« udkommer, faar den trøstesløse Meddelelse, at Til- skudet fra Staten til Udgivelsen ikke er opført i Finanslov- 14* 224 forslaget for det kommende Finansaar, men strøget af »Sparekommissionen«, kan man ikke andet end harmes over, at et saa nyttigt Foretagende som dette skal standses. Det er overalt i Landet blevet modtaget med den største Sym- pati, og har selv i Udlandet, hvor overhovedet intet tilsva- rende findes, vakt megen Opmærksomhed. Og endnu mere maa man harmes over, at det kun drejer sig om 1500 Kr. aarlig. Endnu er dog heldigvis det Haab tilbage, at Rigs- dagen vil faa Øjnene op for det utilbørlige i denne Nægtelse af en Understøttelse til et Foretagende af saa eminent Be- tydning for Naturvidenskabens Udbredelse i vort Land, og at den vil bevillige de 1500 Kr. igen for en Aarrække og dermed sikkre Foretagendets Fortsættelse. A. K. Adalbert Seitz: Die Grossschmetterlinge der Erde. Verlag von Alfred Kernen, Stuttgart. Det foreliggende Værk er siden vi sidst omtalte det, skredet godt frem, idet der nu foreligger 87 Hefter af de palearktiske og 100 Hefter af de exotiske Sommerfugle. Af- bildningerne er i det Hele fortrinlige; der er navnlig nogle særdeles smukke Tavler med Sphingider og Spindere, lige- som ogsaa de pregtige sydamerikanske Morpho- Arter er særdeles smukt gengivne. Vi erindrer om, at man ikke behever at subskribere paa hele Verket, men kan nejes med enkelte Bind eller Afdelinger. Agi: Oversigt over de danske Elateride-larver. Af Det følgende tilsigter kun at give en Bestemmelses- tabel over alle de kendte danske Smelderlarver, baseret paa enkelte bestemte Karakterer, som jeg syntes kunde benyttes til systematisk Adskillelse. Det er hovedsagelig udarbejdet paa Basis af Zoologisk Museums Samling. For Tilladelsen til at benytte denne takker jeg herved Hr. Inspektor Lundbeck. Hr. Cand. Schlick takker jeg dels for Tilladelsen til at eftergaa Larverne til Sericosomus brunneus og Limonius sp., dels for at maatte publicere alle hans Indsamlings- og Klek- ningsdata for Smelderlarver, hvorved den i Slutningen af Afhandlingen givne Datoliste er kommet til at omfatte praktisk talt alt, hvad der kendes her fra Landet, og for- haabentlig derfor vil vere af en vis Betydning ved at vise, hvilke Data fremtidige Klekninger iser ber have Opmerk- somheden henvendt paa. | Larveformer, der er beskrevet i Litteraturen, men hvoraf intet Materiale har været mig tilgængeligt, har jeg anført efter Angivelsen i de fyldigste Beskrivelser, især Belings. I Terminologien har jeg fulgt Hopkins (Contrib. tow. a monogr. of the Scolytid heetles I. The Genus Dendroctonus. U.S. Dep. Agric. Bur. Ent. Techn. Ser. 17. 1909) og Bøving (Nye Bidrag til Carabernes Udviklingshistorie I. Entom. Medd. 1910), som de, der har den mest konsekvent gennem- ferte, moderne Terminologi. 226 Benævnelsen af Former som elliptisk, ægdannet o. s. v. er forstaaet paa samme Maade som i den almindeligt be- nyttede botaniske Terminologi. De for de enkelte Arter angivne Maal gælder ud- voxede Dyr. Smelderlarverne er karakteriserede ved Formen paa deres Munddele, spec. Maxiller og Labium, ved at have bifore Spirakler *) og ved Udformningen af 9. Bagkropsled. Der findes 2 Larvetyper, en bikonvex, i Forhold til Længden temmelig bred, og en trind, cylindrisk. Den bikonvexe Form er den oprindeligste; dér er endnu baade Epipleur og Hypopleur vel sondrede, saavel indbyrdes som fra henholdsvis Tergum og Sternum. Sternum er i de pri- mitiveste af disse Former (9: Larverne af Agrypningruppen) delt i en Tverrekke af 4 Skleriter, der konvergerer bagtil; hos de øvrige danner Sternum 1 enkelt Sklerit. Men hos alle de bikonvexe Former findes der stor bled Bindehud mellem de forskellige Skleriter, saa at disse Larver i ud- strakt Tilstand har store lyse eller hvidlige Partier paa Grund af det gennem Bindehuden skinnende Fedt. — I Modsetning hertil er der hos de cylindriske Larver sket Sammenvoxninger mellem Skleriterne, saa at der paa hvert Led kun findes 1 dorsal Halvring, dannet af Tergum og Epipleuren, melfem hvilke der dog ofte ses en tydelig Sem- stribe, og 1 ventral Halvring, dannet af de ligeledes sam- mensmeltede Hypopleural- og Sternalskleriter. Da Binde- huden mellem disse 2 Halvringe er meget ringe, og da de er meget kraftigt, gulligt eller brunligt kitiniserede, gør Larverne som Helhed et meget fast Indtryk og er temmelig ensartet farvet over det hele. +) Den bifore Spirakeltype er først beskrevet af Schioedte (se f. Ex. Naturhist. Tidsskr. III. R. 3. Bd. p. 152 o. fl. St., og er senere væsentligt suppleret af A. Bøving (i Bidrag til Kundskaben om Donaciin-Larvernes Naturhistorie 1906 p. 188). 227 Hovedet er horizontalt fremstrakt og, med Undtagelse af Sericosomus-larven, fladt foroven. Af Muskelfurer findes tydeligt et Par brede, dorsale Længdefurer paa Frontale; de begynder fortil 1 Bugten mellem Nasale og Mandibularskle- riterne og gaar et kortere eller længere Stykke bagud. Paa Hovedets Underside findes ligeledes konstant et Par Længde- furer, begyndende fortil bag Mandiblerne og gaaende paral- lelt med Maxillernes Yderrand en sædvanlig længere Stræk- ning bagud. Andre og flere Muskelfurer findes kun tydeligt hos Agrypninerne. Alle de kendte danske Former har paa hver Side 1 Øje. Antennerne er korte, kegledannede, 3-led- dede. Ledhuden mellem Hovedet og 1. Led er ofte stærkt kitiniseret, saa at Antennerne kan gøre Indtryk af at vere 4-leddede, hvad Perris ogsaa regner dem for at være. Frontalskjoldets forreste Felt, Epistoma, løber fortil i Midten ud i et Nasale, der enten er 3-delt, d. v. s. bestaaende af 3 indbyrdes uafhængige Tænder (Agrypninerne), eller enkelt, kun bestaaende af 1 Tand, der kan ende spidst eller 3-spidset. Hos de Former, der har 3-spidset Nasale, er de 3 Spidser ikke altid lige vel afsatte. De kan individuelt smelte mer eller mindre sammen, såa at man endog ret hyppigt i Tilfælde, hvor de 3 Spidser normalt sidder i samme Højde, kan træffe et omtrent tværafskaaret Nasale. Paa hver Side af Nasale fortsættes Epistoma i en Mandibu- larsklerit. Dennes Forrand gaar først skraat udefter og fremefter, sædvanligt i en svag Bue, til et Punkt, der oftest ligger lige saa langt fremme som Nasales forreste Spids, sjældnere længere fremme. Derfra omtrent lige bagud til den kommer i Højde med Indbugtningen mellem Nasale og Mandibularskleriten. Derpaa i en svag Bue ud til Siden, dækkende Mandiblens Insertion og danner til sidst en lille forreste Del af Antennens Begrænsning, der iøvrigt over- tages af Epikraniet. Mundaabningen er vid. Munddelene. Labrum mangler. Mandiblerne er ved Ba- sis forsynet med en Borstepensel, hos Agrypninerne relativt lange og uden Retinaculum, hos Elaterinerne korte og med et kraftigt Retinaculum omtrent midt paa Inderranden. Hos 228 planteædende Former findes desuden tit en extra Tand nærmere Spidsen, og Mandiblerne er i al Almindelighed kraftigere. Paa Maxillerne er det stærkt kitiniserede Cardo meget stort, fortil lidt bre- dere end bagtil, ca. 3—4 Gange ‘ saa langt som bredt, fortil paa Yderkanten med en stor børstebærende Grube. Foran Cardo findes den forholdsvis Fig. 1. Hoved af Lacon murinus, set nedenfra. lille, 3-kantede c. = Cardo. st. m. = Stipes (maxillaris). k. p. Stipes, der hos = Kebepalpe. y. = Yderflig. i. = Inderfig. nogle Former sm. = Submentum. m. = Mentum. st. I. = (f. Ex. Cam- Stipes (palporum labialium). 1. p. = Lebepalpe. pylus linearis) kan vere voxet sammen med Cardo. Ved en ofte meget stor Bindehud er der paa Sti- pes fæstet en meget kort, men stærkt behaaret Inderflig, en 2- leddet Yderflig og en 4-leddet Palpe. — Labi- ums nederste / Afsnit er det Fig. 2. Hoved af Campylus linearis. Paa Maxil- store lang- yy lerne er Stipes og Cardo sammenvoxede. Bog- strakte, fast ki- stavernes Betydning som paa Fig. 1. tiniserede Sub- mentum, der hos Agrypnini er spidst 3-kantet, hos Elaterini med omtrent parallele Sider, ubetydeligt bredere fortil end 229 ved den brede afrundede Bagende. Det er forsynet med 4 Børster, 1 i hvert Forhjørne og 2 bagtil, og er, som Sub- mentum altid er det, fast forbundet med Maxillernes Car- dines. Det foran Submentum liggende Mentum er blødhudet og gaar over i den 5-kantede Stipes, som bærer de 2-leddede Labialpalper og som er forsynet med faa lange Børster. Maxillerne og Labium kan i Fællig skydes frem og trækkes tilbage langs den stærkt bagtil krummede Hypostomrand, idet Bindehuden mellem denne og Bagranden af de nævnte Munddele er meget stor. De 2—4 smaa runde Skleriter, man ser ligge bag Cardines, er kun særlig kraftige Kitini- seringer i denne Bindehud og har intet at gøre med Tentoriets ventrale Fæste. Dette findes, men er ikke til at erkende udvendigt, paa Hypostomrandens bageste mediane Hjørne lige ved Begyndelsen af Gularsuturen. Tentoriet, der i det hele taget er meget svagt udviklet, gaar fra dette ventrale Fæste til Hovedets Overside. Paa Kropleddenes Overside findes et forreste smalt, ofte mer eller mindre tydelig stribet Parti, Præscutum, der oftest er skudt ind under det foregaaende Leds Bagrand; kun paa Prothorax er det stort og altid synligt. Endvidere det store Midterparti, Scutum, og et bageste, smalt, lige- ledes stribet Parti, Postscutum. Paa Undersiden findes den samme Tredeling af Leddene, men hos de bikonvexe Larver er den ofte ikke saa tydelig. Fortil paa Prothorax's Under- side findes en stor 3-kantet Sklerit, der støder lige op til Hovedet, Bringepladen (Præsternum Berlese). Ryggens sagit- tale Midtlinje er fint fordybet og tit lidt lysere. Scutums Muskelfæster lidt ovenfor Spiraklet er paa Bagkropsleddene typisk vinkelbøjede med en Gren, Tver- grenen, langs Scutums Forrand længere eller kortere ind mod den sagittale Midtlinje og en Gren, Lateralgrenen, langs Scutums Side. Hos flere af de cylindriske Larver (Melano- tus, Ectinus og Elater) er 'Tværgrenen meget bred og riflet, hos andre mer eller mindre udvisket. Hos de bikonvexe Larver er dens Forrand ophøjet, saa at det forreste smalle 230 Parti af Leddet ligger i et noget højere Niveau- end det øvrige. Lateralgrenen kan være en distinkt Linje (som hos mange cylindriske Larver) eller have en ophøjet Underrand (især hos de bikonvexe Larver). Med Hensyn til Børstebesætning findes der paa hver Side af Scutums Bagrand en 'Tværrække, bestaaende af 2—3 lange Børster, hos visse Former findes der dog flere, indtil 7, paa hver Side. Iøvrigt kan Leddene være mer eller mindre udstyret med Børster, ogsaa paa Sternum, hvor de fleste ganske som paa Scutum er anbragt ved Leddenes Bagrand. 9. Bagkropsled er hos de cylindriske Larver cylin- drisk-kegleformigt og ender enten simpelt afrundet eller med en uparret Tand. Kun en enkelt cylindrisk Larveform, Me- lanotus castanipes, har 9. Bagkropsled udfladet foroven, men det ender dog med en uparret Tand. Hos de bikon- vexe Larver er det foroven fladt, med ophojet Siderand og ender bagtil med et Par meget korte Cerci, der altid kun er simple Kitinudvexter fra 9. Bagkropsled, aldrig til- leddede dette. Imellem disse Cerci bliver der en mer eller mindre afrundet Udskæring med en smallere Aabning bagud, idet de 2 Cerci, eller hvor de er tvegrenede, deres Indergrene peger skraat bagud indefter eller lige indefter. Typisk bestaar Muskelfæsterne paa 9. Bagkropsled af et til Tværgrenen svarende Parti, der imidlertid kun sjældent er tydeligt (Elater, Melanotus, Ectinus og — i en ejendom- melig Form — hos Agriotes) og 2 Par Længdefurer, der hos de forskellige Former en udviklet i forskellig Grad. Det sidste, 10. Bagkropsled, Analleddet, er lille og topformigt, anbragt paa Spidsen af 9. Bagkropsleds sæd- vanlig meget lille Sternaldel, saaledes at det oftest kommer til at sidde under den forreste Trediedel af 9. Rygled. Hos Agrypninerne findes paa Siderne af Analleddet mindst 1 Par mørke kloagtige Kitinudvexter. Cardiophorus har et Par lignende, men længere og blege. Benene har store kegleformige Hofter (Coxæ), der paa Forsiden er besat med flere Længderækker af korte tykke 231 Børster; Trochanter, Femur og Tibia er ligeledes besat med faa Længderækker af korte Børster, der dog paa Trochanter staar mere uordentligt. Benet ender med et klolignende Tarsalled, men har derimod ingen egentlige Kløer. Smelderlarverne træffer man dels i Jorden, dels i Træ- stubbe, under Bark, under Skovens Løv- og Naaledække og under Mos. De fleste er fortrinsvis Kødædere, men kan, naar der ingen Larver eller Pupper er for dem at æde, tage til Takke med levende Plantekost (Skovfrø), ja selv derved blive skadelige (Athous subfuscus). De kan ogsaa nøjes med raaddent blødt Træ, ja i Mangel af andet blot med humus- rig Jord. Nogle lever omtrent udelukkende af levende Plantevæv og kan ofte gøre Skade ved at angribe Nytte- planter; dette gælder især Agriotes lineatus og obscurus, der gaar paa Ungsæd, Kartofler, Roer o. a. Planter med saftige, underjordiske Dele. (Dog er der en enkelt Gang, af Hr. J. T. Kryger, fundet en Agriotes-larve med en lille udsuget Larve i Munden.) Som Regel voxer de langsomt, saa at Larveperioden strækker sig over 2 — flere, for de flestes Vedkommende vist- nok 3 Aar, men er dog øjensynligt stærke individuelle Sving- ninger underkastede, idet tilsyneladende udvoxede Larver godt kan lade gaa 1, ja flere Aar, inden de forpupper sig. Forpupningen sker hos de i Jord levende Larver i en lille Hule, hvis Vægge er glattede ved Larvens Bevægelser, eller ogsaa umiddelbart under Bundens Løv- og Mosdække, eventuelt under Sten. Pupperne finder man regelmæssigt liggende paa Ryggen. Hos de i raaddent Tre eller under Bark levende Larver sker Forpupningen i vertikalt Leje med Hovedet opad og vistnok altid med Ryggen vendt mod Stammens Periferi. Pupperne er blodhudede, langstrakte og forholdsvis smalle, af Form som Imago, med 4-kantet Prothorax, der i hvert Forhjerne, ligesom ogsaa i hvert af de langt ud- 232 trukne Baghjørner bærer en lang, tynd, fin- spidset, i Reglen lidt mørkere farvet, tandagtig Berste. Midtlinjen er indtrykt og paa hver Side af dennes Bagende staar sædvanligt 2 kor- tere svagere Børster. Den stærkt afsmalnende Bagkrop bagtil med en kølagtig Tværkant, paa hver Side begrænset af en tykbaset, udadven- dende Børste. De fleste danske Arter, af dem, hvis For- vandlingstider man kender, forpupper sig i Fig. 3. Puppe Juli-August. Efter en ca. 3 Ugers Dvale for- af Melanotus vandler Puppen sig til Imago, der bliver lig- castanipes gende i Puppehulen hele Vinteren og først sie ı kommer frem det følgende Foraar. Enkelte Sehiodte) Former +) forpupper sig dog Maj-Juni, og Imago, der udvikler sig efter ca. 3 Ugers Puppedvale, bry- der da strax frem. — Udhærdningen tager indtil 8 Dage. Den vigtigste Litteratur. I. ©. Schiødte: De Metamorphosi Eleutheratorum Obser- vationes. Bidrag til Insekternes Udviklingshistorie (Naturhistorisk Tidsskrift III. R. 6. Bd. p. 467—536) HRS TDRRR TE, i det fig. forkortet til NT VI. Edouard Perris: Larves de Coléoptéres. Paris 1877. Th. Beling: Beitrag zur Metamorphose der Käferfamilie der Elateriden (Deutsche Entomol. Zeitschr. XXVII 1883 p. 129—144 og p. 257—304, & XX VIII 1884 p. 177— 216) : i det fig. forkortet til D.E. Z. Hvad Larvernes Systematik angaar, staar Cardiophorus- larven meget isoleret, ganske afvigende fra den i det fore- gaaende beskrevne almindelige Larvetype. Den er undergaaet en for en Elateride-Larve ganske besynderlig Omdannelse. *) Det gælder i hvert Tilfælde Ludius ferrugineus, Elater cardinalis, Athous niger og Campylus linearis. 233 Legemsformen er stærkt forlænget og Bagkroppen blød, Mandiblerne er ejendommeligt tvekløvede, Maxillernes Car- dines har en hel Længderække af Børster, Øjnene sidder paa Hovedets Overside osv. De typiske Elateride-larver viser en tydelig Adskillelse i 2 Grupper, Agrypnini og Elaterini, karakteriserede ved at hos Agrypninerne*) mangler Mandiblerne Retinacu- lum, Submentum er trekantet, Nasale tredelt, Ster- nalskleriterne indbyrdes adskilt Hovedet med flere Par Mu- skelfurer, medens hos &laterinn Mandiblerne har Reti- naculum, Submentum har parallele Sider, Nasale ender spidst eller trespidset, Sternalskleriterne er altid ind- byrdes smeltede sammen og Hovedet har paa Oversiden kun 1 Par korte Muskelfurer. — At adskille Elaterini i flere Grupper (Ludiini, Elaterini s.s., Campylini) viser Larverne ingen Karakterer til. Cardiophorus kan sikkert godt indrangeres blandt Ela- terinerne (hvor Imago jo hører hjemme), idet dens Submen- tum er lineært, og paa den dorsale Mandibelgrens Inderrand findes jo flere indadvendende Tender, hvoraf 1 vel sikkert . maa anses for at vere Retinaculum. (Af Slegterne Cryptohypnus og Adrastus kendes ingen Former, saa de har ikke kunnet medtages i nedenstaaende Bestemmelsestabel. Af Adelocera kendes kun fremmede Former). Bestemmelsestabel til Slægterne. 1. Hvid, bledhudet Bagkrop m. m. (se ovenfor og Fig. 4-6) . . . . . Cardiophorus I hvert Fald hele Bas kroppens Rygside fast og mørkere kitiniseret . . i 2 2. Submentum trekantet. Retneeulinn Hanser We Submentum omtr. lineært. Retinaculum findes . . 4 +) Af fremmede Former viser Hemirrhipini s. s. (Alaus og Chalcolepi- dius) samme Karakterer som Agrypnini. lor) CO 10. re 13. 14. 234 9. Bagkropsled foroven tverrynket. Analleddet kun lidet: u el! «Save 3 (Re Lacon 9. Bagkropsled sen ere nied smaa Korn. Analleddet stort, frit bevægeligt under 9. Led . ; (Adelocera) 9. asp onde eh arena eller med en uparret Dannelse . uk. 585 9. Bagkropsled ender med et Par porte aa oy A 9. Bagkropsled ender simpelt afrundet . . . . 6 9. Bagkropsled ender med en tandagtig Dannelse. 7 Punkteret. Hovedet hvælvet . . . . . Sericosomus Tæt tverrynket. Hovedet foroven fladt . . Ludius 9. Bagkropsled foroven affladet med Sideranden bol- get udtunget. . . . . . Melanotus castanipes 9. Bagkropsled ender en LEE AN ES Fint punkteret og. rynket . 5 1.2 U Seien sr a Grovt grubet-punkteret . . . . sheet 7B. da otal 9. Bagkropsled med 3 T'verrekker = io knude- formige, haarberende Tuberkler . . . . . Dolopius 9. Bagkropsled uden saadanne Tuberkler. . . . 10 9. Bagkropsled paa hver Side med et stort ejeagtigt Muskelindtryk . . . . . Agriotes 9. Bagkropsled uden ke Muskel desk Eetinus Analleddet anbragt tæt ude under 9. Bagkropsleds Bagspids . \.. . . . Megapenthes Analleddet am banat fortil Fe 9. Bagkropsleds Underside . . SI . 9. Bagkropsled ke LA Ben et Bel tverrekkestillede Tuberkler . . . . . . Ischnodes 9. Bagkropsled ved Grunden cylindrisk, uden Tu- berklert NAS NETTER Hver Cerce ender Ben ardadhajee oo gees, Ae ieee Hver Cerce ender i 2 divergerende Grene . . . 15 9. Bagkropsled i Midten med et fladt grubet Ind- bryn eee «eos este i heleles 9. Be afte Mediocecahe: and athena STRONUES 16. 18. 235 9. Bagkropsled fortsætter sig direkte i Cercens Indergren som Hovedgren, medens den langt sva- gere Ydergren sidder som en Bigren paa denne . Hypnoidus ee 2 ae Kar ek eller Ydergrenen maa betegnes som Hovedgren . . "el 9. Bagkropsled forsynet med en a Midterinte 17 9. Bagkropsled uden Midterfure . . . . Corymbites Nasale ender spidst, i 1 Tand . . BR; eneus Nasale med 3 Tender . . . whrend Udskeringen mellem Cerci lille ed snever Aab- ning bagud: Cercens Indergren glat. Et trekantet Areal bagtil paa hvert Led omtrent glat . Campylus Udskæringen mellem Cerci enten stor med vid Aabning, eller lille med snæver Aabning. Cercens Indergren i saa Fald enten med en stor bagud- vendende Tand eller meget ujævn. . . . . Athous 236 Cardiophorus. Af de danske Former er equiseti og cinereus ukendte. Fig. 5. Cardiophorus asellus. Hovedet set fra oven. (Efter Schiedte.) Fig. 6. Cardiophorus asellus. Hovedet set fra neden. (Efter Schiedte.) Fig 4. Cardiophorus asellus. Hele Larven. (Efter Schiedte). +) Tydningen som Nasale er ingenlunde Meget lange og langstrakte. Hoved og Bryst temmelig stærkt kitiniserede, ikke fremvisende tydelige Muskelfæster. Bag- kroppen er blødere, hvidlig, sparsomt be- sat med mange smaa Haar og forsynet med flere gennem hele Bag- kroppen gaaende Lengdefurer. Spirak- lerne kan skydes kik- kertformigt ud fra Kroppen. Øjnene sidder paa _ Oversiden ' af Hovedet, lige over Antennerne, der igen er fæstede over Mandiblerne, og hvis 2., største, køl- ledannede Led er for- synet med et kort, tapformigt Vedhæng. Nasale*) er stort, 4- kantet, trukket langt frem og med et medi- ant Fremspring. Man- diblerne er dybt kle- vede i en øvre Gren, der ender i 2 udspær- rede Spidser og som sikker. 237 desuden baade paa Yder- og Inderranden er forsynet med flere Tænder, hvoraf 1 sikkert maa opfattes som Retina- culum, — og i en nedre skeformig Gren. Maxillernes Car- dines er meget langstrakte, 3-kantede, paa den bredeste, terminale Del besat med en Samling straaleformigt udstaa- ende, delvis fjerformige Børster, og paa Siderandene med en Række af ca. 10 Børster. Den 2-leddede Yderflig rager noget op over Maxillarpalpens 1. Led. 1. og 2. ‘Led paa Maxillarpalpen er omtrent lige store, 3. Led lidt mindre. Submentum er meget smal, linjeformig. Stipes palpalis labialis er ligeledes lang og smal, om end kun halvt saa lang som Submentum, og berer kun de 2-leddede La- bialpalper. Bagkropsleddene er ualmindeligt tydelig 3-delt med megtigt Pre- og Postscutum; kun 1. Bagkropsled mangler Prescutum og 8. Postscutum. 3.—8. Bag- kropsled med Gangvorter paa Undersiden. 9. Bagkropsled er i Spidsen jævnt afrundet og mangler de Lengdefurer, som de øvrige Bagkropsled frembyder. Det er svagt udhulet paa Undersiden mod Spidsen, og Analleddet er forsynet med et Par store, men lyse, Anus omgivende Vedhæng. Benene er smaa og svage. Træffes især i Skove i Myreboer (hos Formica rufa, F. sanguinea og Lasius fuliginosus) og paa sandede Steder. 1. C. asellus Er. Schiedte NT VI. p. 494. Beling ref. D. E. Z. 1884 paa Forbrystet længere end bredt. Mellem- og Bagbrystet bredere end lange. Bagkropsleddenes Scutum er omtrent kugleformige med 3 brede Længdefurer baade paa Ryg- og Bugside. Længde 30 mm. 2. C. ruficollis L. Schiedte NT VI p. 496. Beling ref. D. KE. Z. p. 211. Alle Brystleddene længere end brede. Bagkropsleddenes Scutum kegleformige, ikke kugleformige, ligeledes med 3 brede Lengdefurer. Længde over 20 mm. 15 238 Lacon murinus L. SchisdteNT VI. p. 507. Beling D.E. Z. 1883 p. 128. Larven bikonvex, omtrent > < lineær, flad, kraftig, med kun meget faa, svage Rynker, skin- nende, brunliggul med Hoved, Fig. 7. Lacon murinus. Prothorax og 9. Bagkropsled Epistoma med Nasale. — meget mørkere. Forholdsvis tæt haaret, iser paa 9. Bag- kropsled. Nasale bred, delt i 3 korte, spidse Tender. Man- diblerne mangler Retinacu- lum. Submentum spidst 3- kantet, dets Længde ca. 21/2 Gang den største Bredde. Bagkroppens Muskel- indtryk udviskede. 9. Bagkropsled er for- Fig. 8. Lacon murinus. oven udiladet og forsynet 9. Bagkropsled. med 2 Lengdefurer, hvor- fra en bølget Tverrynkning af hele Arealet udgaar. Sidekanten af Leddet er en skarp Kol, besat med mindst 5 spidse Tænder og gaar bagtil ud i de tvegrenede Cerci, hvis Grene er korte, af omtrent ens Længde, bøjet opad, saa at de staar i Forlængelse af Led- dets Sidetænder. Udskeringen mellem de 2 Siders Cerci er omvendt ægformig-lancetformigt, fremefter løbende spidst til og med Aabningen bagtil mellem de 2 Cercis Under- grene noget smallere end Midtpartiet. Analleddet er forsynet med et Par korte, mørke, krog- formige Vedhæng. Længden 26 mm. Lever i Jorden paa Marker og Enge, træffes ofte i Muldvarpeskud, og en enkelt Gang (af Beling) fundet under Barken paa en gammel Fyrrestub. 239 Store Larver træffes fra sidste Halvdel af April. For- pupningen sker i Juli, og Imago udvikles i August, men overvintrer i Puppelejet til næste Foraar, hvor den kommer frem i Maj Maaned. Sericosomus brunneus L. Beling D.E.Z. 1883 p. 258. (E. Assmuss har 1 Stett. Ent. Zeit. 1863 p. 398 kortelig beskrevet en Larve- form der er helt forskellig fra Belings og som maa vere en Fejlbestemmelse.) Larven cylindrisk, aaleagtig i Skikkelse og Bevægelse, bagtil ubety- NEES deligt tykkere; punkteret, stærkest paa 9. Led. Paa Oversiden sortebrun, Fig. 9. Sericosomus stærkt metallisk skinnende. Hoved og brunneus. Epistoma Thorax mørkere, næsten helt sorte. med Nasale. Bugsiden blegere, smudsigt brunlig eller brungul. Hove- dets Overside hvælvet. Nasale med 1 Tand. Paa Bagkropsleddenes Mu- skelfæster er kun den lange Fig. 10. Sericosomus brun- Lateralgren tydelig. neus. 7.—10. ee KopE led, > : set fra Siden. 9. Bagkropsled cylindrisk, mod Spidsen kun lidet kegleformigt tilspidset, pludselig rundet af og uden nogen Terminaltand, sedvanlig lidt lysere farvet end de øvrige Bagkropsled. Lengden 20 mm. . Lever især i Skove paa tørre Steder, oftest fundet under Mospuder (af Dicranum scoparium). Synes fortrinsvis at leve af Mosrhizoider og henfaldende Mosdele. Den forpupper sig i Juli — Begyndelsen af August. Imago udvikles i Slutningen af August, men overvintrer i Puppelejet. Ludius ferrugineus L. Blisson Ann. Soc. Ent. Fr. 1846 II. p. 65. Perris Larves de Col. p. 168. Beling D.E.Z. 1883 p. 260. (Den 15% 240 af Schiødte i NT VI. p. 514 som Ludius ferr- beskrevne Larve er fejlagtig bestemt og er en Elater). Cylindrisk, gul- brun med Hoved, Protohrax og de ba- geste Led mørkere, Fig. 12. Ludius ferru- rodliebrune. Fint, gineus. Epistoma med Nasale. men tæt tverrynket. Behaaringen lys, kun lidet 1 Ojne faldende. Nasale ender 13 korte, stumpe Ten- Fig. 11. Ludius 3 der. ferrugineus. i j Paa Bagkrop- 8.-9. Bagkrops- Fig. 13. Ludius ferru- pens Muskelindtryk led set fra gineus. 5.-6. Bagkropsled, i set fra Siden. er Lateralgrenen lang, gaaende gen- nem en stor Del af Scutums Længde. Ingen tydelig Tvær- gren. Paa dens Plads findes tet op mod den sagittale Midtlinje paa hver Side af denne 2 korte, oftest mørke Længdeindtryk, der konvergerer bagtil med de paa den anden Side. Paa 9. Bagkropsled findes kun 1 Længdeind- tryk paa hver Side af Midtlinjen. 9. Bagkropsled er bagtil noget afsmalnet, men saa pludseligt afrundet, uden Terminaltand, med spredte, men mod Leddets Ende tættere og til Dels i regelmæssige Tver- rækker staaende smaa, punktformige børstebærende Gruber. Længden 45 mm. Lever især i Eg og Bøg. Forpupningen sker i Slutningen af Maj—Midten af Juni, og Imago udvikles i Juni — Begyndelsen af Juli og bryder strax frem. oven. Melanotus castanipes Payk. Schiødte NT VI. p. 513. Perris Larves de Col. p. 177. Beling ref. D.E. Z. 1884 p. 202. 241 Gans tela Fig. 15. Melanotus castanipes. Epistoma med Nasale. Fig. 14. Melanotus castanipes. 9. Bag- kropsled, set fra oven. Fig. 16. Melanotus castanipes. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Cylindrisk, svagt rynket og punkteret. Kraftigt red- brun, nærmest kastaniebrun. Nasale ender i 1 but afrundet Tand. Paa Bagkroppens (og de 2 sidste Thoraxleds) Muskel- indtryk er Tværgrenen tværelliptisk, riflet, med ophøjet For- rand, der naar lige til Midtlinjen og forlænger sig lineært ned paa Siden forbi Spiraklet. Lateralgrenen lineær, kraftig, gaar udover Midten af Leddet. 9. Bagkropsled foroven bagtil udfladet, rynket. Paa det ikke udfladede Parti med 4 Længdefurer, hvoraf de indre gaar ned paa det flade Parti. Siderandene er kølet opad- bøjede og naar bagtil sammen i en uparret, lidt opadbøjet Terminaltand. Foran denne findes en tydelig retvinklet Ud- bugtning af Leddets Siderand og foran den igen 1—2 svagere. Længde 33 mm. En af de almindeligste Larver man finder under Bar- ken påa gamle Stubbe f. Ex. af Eg og Bøg. Store Larver træffes fra Maj. Forpupningen sker i Juli, og Imago ud- vikles i August, men overvintrer i Puppelejet til næste Foraar, hvor den kommer frem i Maj Maaned. 242 Anm. Melanotus niger skal ifig. Xambeu (Moeurs et Metamorphoses d'Insectes I. Ann. Soc. Linn. Lyon 1893. p. 133) bl. a. have 3-tandet Nasale og 9. Bagkropsled skal være konisk med en Terminaltand og paa Oversiden med 4 Længdefurer, hvoraf de 2 indre er kortest og lidt buede. Rødbrun, mørkere fortil og paa Leddenes Rande. 27 mm. — Hele Xambeu's Beskrivelse gør det imidlertid højst tvivlsomt om det overhovedet er en Melanotus-larve, han har haft for sig, og da Xambeu's Bestemmelser i det hele ofte er upaalidelige, maa M. niger sikkert betragtes som ube- skrevet. Dolopius marginatus L. Schisdte NT VI. p. 515. Beling 'D.E. 2.188. p. 143. Cylindrisk, tem- melig slank, brun- liegul, skinnende, fint og uensartet Fig. 18. Dolopius rynket, kun svagt marginatus. Epistoma t med Nasale. og fint punktere 5 Fig. 17. Dolopius marginatus. 9. Bag- kropsled, set fra oven. Fig. 19. Dolopius marginatus. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Nasale 3-spidset med en but Midtertand og 2 mindre Sidetender eller med en enkelt stump Tand *). +) Schioedte angiver 1 Tand (Clypeus cuspidatus obtusiusculus). Af de paa Muszet beroende Dyr har en enkelt — fuldvoxen — Larve og alle de afskudte Larvehude, der stammer fra Forvand- lingen til Puppe, 1 Tand (om end med Ansats til Tredeling), og de Larver, der har 3 tydelige Tænder, ser alle ud til at være lidt yngre. 243 Bagkropsleddenes Muskelfæster har en lang men svag Lateralgren. Tvergrenen ganske utydelig. 9. Bagkropsled kegleformig tilspidset med cylindrisk Basis, der er forsynet med 2—4 svage Længdefurer. Led- det ender bagtil i en uparret, spids Terminaltand. ‘Tvers over Leddets Midte findes en Række store, mørke, børste- bærende Tuberkler, længere bagtil en Række til og en tredje tæt ved Terminaltandens Basis. Længde 15 mm. Findes især i Skov, fortrinsvis i Jorden, under Bundens Løv- og Naaledække, sjældnere i Stubbe. Lever fortrinsvis af Plantenæring og har i Tyskland gjort Skade ved at gaa i Skovfrø og beskadige Rødderne paa unge Træplantninger. Den forpupper sig i Juli—August, og Imago udvikles i Slutningen af August, men overvintrer i Puppelejet. Ectinus aterrimus L. Schisdte NT VI. p. 515. Beling D.E.Z. 1883 p. 135. Legemsformen cylindrisk, tem- melig plump. Gulbrun med Hoved, Fig. 20. Ectinus ater- — rimus. Epistoma med Nasale. Thorax og 9. Bagkropsled tydeligt mørkere, redligbrune. Undersiden lysere farvet. Svagt og fint rynket og punkteret. Nasale bred og kort med 3 afrundede korte Tænder. Sidehjør- net for det inderste Afsnit af Man- dibularskleriten ligger ikke stort længere fremme end Nasaltænderne. Paa Bagkroppens Muskelind- tryk er Tværgrenen tydeligt riflet, ogsaa paa 9. Bagkropsled findes en Antydning heraf. Lateralgrenen tydelig, lineær. s Fig. 21. Ectinus ater- 9. Bagkropsled jævnt, kegle- jimus. 8.-9. Bagkrops- formigt udbuget med cylindrisk led, set fra oven. PO 5 or] ME a É i 244 Basis; tæt tværrynket. De 4 Længdefurer er temmelig svage. Leddet ender i en kort, tyk, vorteformig Termi- naltand. Længden 25 mm. Lever fortrinsvis i Jorden, især i Skov, sjældnere i raadnende Stubbe (Hassel og Rødel). (Sandsynligvis sker Forvandlingen i Eftersommeren og Imago overvintrer i Puppelejet). Agriotes. Af de danske Former er sobrinus og sputator ukendt. Cylindriske. Svagt og fint punkterede og rynkede. Nasale med 3 temmelig ens, afrundede Tænder. Sidehjernet for det inderste Afsnit af Man- dibularskleriten ligger meget længere fremmeend Nasaltznderne. Bagkroppens Muskelindtryk er meget svage, navn- lig er Lateralgre- Fig. 23. Agriotes lineatus. nen oftest ganske 8.-10. Bagkropsled, set fra Siden. utydelig. 9. Bagkrops- led langt, kegleformigt udbuget med cylindrisk Basis, fortil paa hver Side med et stort, mørkt, rundt, øjeagtigt Muskel- fæste, hvorfra der — undtagen hos pilosus — gaar en kort, men tydelig Lengdefure bagud. Leddet ender bagtil med en kort Terminaltand med afrundet Spids. Forpupningen sker i Juni — Begyndelsen af Juli, Imago udvikles Juli—August, men overvintrer i Puppelejet. Fig. 22. Agriotes lineatus. Epistoma med Nasale. 245 1. A. pilosus F. Beling Berliner Entomol. Zeitschr. 1886 p. 297. Rustgul til gulbrun. Paa Grænsen mellem de meget brede Rygskjolde og de meget smallere Rygskjolde et stort lyst, lige bredt og skarpt markeret Lengdebaand, der gaar lige til Enden af 8. Bagkropsled. Mandiblerne kun med Retinaculum. 9. Bagkropsled omtrent ganske kegleformigt, kun lidet udbuget. Fra dets store, ejeagtige Muskelfeste gaar ingen eller kun en ganske utydelig Lengdefure bagud. Lengden 27 mm. Fundet (i Tyskland) dybt nede i Jorden i forladte Myreboer, hvorom der voxede Bøg, Eg og Gran. 2 4. lineatus L. Schisdte NT VI. p. 516. Beling D.E.Z. 1883. P-438. Rynket og meget fint og svagt punkteret. Næsten ubehaaret. Blegt brungul. Mandiblerne har tæt under Spidsen en meget kort, bredbaset, stump Tand (foruden Retinaculum længere nede). 9. Bagkropsled kegleformigt udbuget. Bagud fra det store, ejeagtige Muskelfeste gaar der en noget buet, lineær Fure, der omtrent naar til Midten af Leddet. Terminal- tanden kort og kraftig. Lengden 20 mm. En af de almindeligste Billelarver man treffer 1 Jorden paa Marker og Enge, hvor den ofte kan gøre Skade, især paa Rodfrugter. 3. A. obscurus L. Beling D.E.Z. 1883. p. 141. pr Skelnes fra lineatus, som den iøvrigt ligner baade i Udseende og Levevis, ved at have flere Punkter og færre og svagere Rynker, og ved (som levende) at have en lys Længdestribe paa hver Side mellem Ryg- og Bugskjold. Er maaske tillige lidt mørkere farvet end lineatus. 246 4. A. ustulatus Schall. ; Perris Larves de Col. p. 182. Rey Ann. Soc. Linn. Lyon. Année 1886 p. 208. Nær beslægtet med obscurus. Kun er 9. Bagkropsleds runde Muskelindtryk mindre og Terminaltanden grovere og længere. Længden 18 mm. Lever i Jord paa Rødder og skal i Frankrig kunne skade Majsen, Sukkerroerne og Tobakken føleligt. Megapenthes tibialis Lac. Perris Larves de Col. p. 161. Beling ref. D.E. Z. 1884. p. 213. Slank, cylin- a drisk, skinnende, paa Oversiden red-. lig brun, paa Fig. 25. Megapenthes { : å Re Undersiden gullig. tibialis. Epistoma med Nasale. Temmelig grovt punkteret. Fig. 24. Megapenthes tibialis. 9. Bagkrops- Fig. 26. Mengapenthes tibialis. led, set fra oven. 8.-10. Bagkropsled, set fra Siden. Nasale med 3 Tænder *). Bagkropsleddene med omtrent udviskede Muskelfæster, dog er Lateralgrenen oftest temmelig tydelig. 9. Bagkropsled lidt tættere punkteret end de øvrige Led, subkonisk mod Spidsen. Midtlinjen er meget høj, næsten bredkelet. Randen udvidet 1—2 Gange svagt for *) Perris’ Tegning af Hovedets Forrand, 1. c. tab. VI. fig. 191, er temmelig uforstaaelig. Det synes dog, som om Perris’ Dyr kun har haft 1 Nasaltand. Alle de danske Exemplarer har dog 3. 247 den omtrent tværafskaarne Spids af Leddet, der ender i en lille kegleformig og spids Tand. 9. Bagkropsleds Sternaldel er i Modsætning til alle andre Smelderlarver meget stor, ca. 4/5 af Rygleddets Længde, halvt elliptisk, lidt konvex og punkteret, og kan paa Grund af den indklappede Bindehud med Rygpladen fjernes lidt fra denne, omtrent som Siderne paa en Blæsebælg, hvorved det lille, kødede Analled, der jo sidder paa Spidsen af 9. Leds Bugplade og her altsaa meget langt tilbage paa Leddet, omgivet af en Krans af rødlige Haar, kan træde længere frem. Længde 12 mm. Fundet i Bøg og El og (i Frankrig af Perris) i et hult Kastanietræ, som havde huset andre Billelarver og som var fordærvet og blødt af Fugtighed. Ischnodes sanguinicollis Panz. Paa Zool. Mus. findes 2 Larver, deraf den ene hovedløs, mærket »Isch- nodes sanguinicollis, Dania«, men uden Angivelse af, med hvad Ret Bestem- melsen er sket. Da det dog aaben- bart er en egen Slegtstype, vi her har for‘ os, kan Bestemmelsen meget godt vere rigtig. Cylindrisk, temmelig plump, skiddengul med Hovedet og 9. Bag- kropsled noget merkere. Alle Led- dene er grovt punkterede. Nasale med en temmelig lang, spids Tand. Paa Bagkroppens Muskelindtryk har Tvergrenen en ophejet Forrand, der oventil har flere halvcirkelformige 7 Indsnit. Lateralgrenen er meget tyde- Fig. 27. [sc hnodes RE ; Rs: inicollis. Hel lig, lineær, ikke sluttende sig til Tvær- Dane ac arven. 248 Fig. 28. Ischnodes sanguinicollis. Epistoma med Nasale. Fig. 30. Ischnodes san- Fig. 29. Ischnodes sanguinicollis. guinicollis. 8.-9. Bag- 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. kropsled, set fra oven. grenen. Bagtil paa hvert Bagkropsled 3 dybe Borstegruber paa hver Side. 9. Bagkropsled er lige saa grovt punkteret som de øvrige Bagkropsled, jævnt kegleformigt tilspidset lige fra Grunden, endende bagtil i en spids Tand. Leddet er for- synet med 3 Tværrækker af børstebærende Tuberkler, der ganske vist ikke er helt saa fremtrædende som hos Dolo- pius-larven. Længden af det største undersøgte Exemplar er ca. 15 mm. Elater (Ampedus). (Af de danske Former er aster, cardinalis, elegantulus og Hjorti ubeskrevne. Beskrivelsen af æthiops (Letzner i 61. Jahresb. schles. Ges. vaterl. Kultur 1884 p. 305) har desværre været mig utilgængelig.) CAS Legemsformen cylindrisk. Prothorax finere punkteret end Fig. 31. Elater pomorum. de øvrige Kropled, især Bag- Epistoma med Nasale. kropsleddene, der er besat med 249 store Grubepunk- ter af forskellig Størrelse. Nasale med en spids, 3-kantet, bredbaset Tand. Bagkropsledde- nes Muskelfester Fig. 32. Elater pomorum. med en nærmest 8.-10. Bagkropsled, set fra Siden. 3-kantet, velafsat, riflet Tvergren og en meget tydelig, lineær, lidt bøjet Lateralgren. 9. Bagkropsled langt, kegleformigt tilspidset med en temmelig cylindrisk Basis der er forsynet med en riflet Tværgren — som de øvrige Led —, hvorfra udgaar 4 mer eller mindre tydelige Længdefurer. Leddet ender bagtil i en uparret, spids Terminaltand. ; Om cardinalis vides det, at den forpupper sig i April- Maj, og Imago udvikles i Juni og bryder strax frem. Alle de øvrige Arter — for saa vidt Oplysninger om dem haves — forvandler sig i August—September og Imago overvintrer i Puppeleje. Da Musæet ikke besidder mange sikkert bestemte Ela- ter-larver, er nedenstaaende Tabel for en meget stor Del baseret paa Beling’s Opgivelser, men mange af Forskellig- hederne er meget smaa og vil med absolut Sikkerhed kun kunne erkendes, naar man har flere Arter til Sammenlig- ning. Bestemmelsesliste over de kendte danske Arter. 1. Bagkropsleddene paa Undersiden temmelig ensartet 1. nigrinus. | 2. erythrogonus. Bagkropsleddene paa Undersiden med Forranden meget grovere og tettere punkteret. . . . . . 2. punkteret over det hele 250 . Oversiden af Bagkropsleddene med grovere og finere Punkter, der i Hovedsagen er saaledes fordelt, at de grovere, store Punkter paa hver Side af Midt- linjen er samlet i et rundagtigt eller tværaflangt Felt, og langs ned ad Ryggens Midte gaar et tem- melig glat og meget fint punkteret Længdeparti der bliver bredere paa Thoraxleddene . . . 3. Oversiden af Bagkropsleddene i hele den forske Del med ensartet fordelt Punktering . . . . . 5. . Punkteringen paa de forreste Bagkropsleds Overside mindre tet, ofte staaende i 1 uregelmæssig Tver- række. Punkternes Størrelsesforskel temmelig stor 4. Punkteringen paa de forreste Bagkropsleds Over- side tættere og de enkelte Punkters Størrelsesforskel ringere SARA eee by eer a uch Os PO MOR UMM . 9. Bagkropsled mod Spidsen tættere punkteret . 3. dibaphus. 9. Bagkropsled preach make over det hele : 3 ; ARE SME 4. sanguinolentus. . Oversiden af Fae teats i det forreste Parti temmelig ensartet grovt punkteret, med Punkterne flydende rynket over i hinanden . . 6. lythropterus. Oversiden af Bagkropsleddene langagtig grubet punk- teret over hele det forreste Parti. Punkterne er mindretog’ Terreii Antal v%. mau, Rei Ar SIG: . Prothorax kun meget fint og svagt punkteret. Paa de øvrige Kropled mangler Punktering omtrent helt paa den bageste Trediedel. . . . 10. crocatus. Prothorax tydelig og kraftig punkteret . . . . 7. . 9. Bagkropsled tet rynket punkteret . . 7. balteatus. 9. Bagkropsled tæt besat med store Punkter, hvor- &. sanguineus. af nogle flyder sammen . 9. præustus. 251 1. EH. nigrinus Hbst. Beling D.E. Z. 1884 p. 189. Tynd, slank. Blegt brunliggul med kun Hovedet mer- kere farvet. 9. Bagkropsled altid af samme Farve som de evrige Led. Postcutum paa Meso- og Metathorax og 1.-8. Bagkropsled mørkere farvet, hvorfor Larven gor et tydelig tverbaandet Indtryk. Prothorax svagt og fint punkteret. De andre Led er paa Oversiden spredt, men temmelig ens- artet punkteret med temmelig lige store Punkter. Bug- sidens færre og svagere Punkter er ogsaa temmelig ens og ikke større og tættere ved Leddenes Forrande. Længde 12 mm. I Gran og Eg. Ogsaa fundet i Puder af Hvidmos (Leucobryum glaucum). 2 E. erythrogonus Müll. Beling D.E. Z. 1884 p. 192. Er iflg. Beling omtrent ikke til at kende fra nigrinus. Kun skulde den vere lysere farvet og 9. Bagkropsled vere sterkere udbuget og mindre grovt punkteret end hos nigri- nus. I udvoxet Tilstand skulde den ogsaa vere mindre. I Gran. 2. H. dibaphus Schie. (satrapa Kiesw.), Schisdte NT VI. p. 513. Lyst kastaniebrun. Hoved Prothorax og 9. Bagkropsled lidet mørkere. Prothorax temmelig spredt og fint punkteret. Meso- og Metathorax grovere og mere spredt punkteret. Den bageste Trediedel af Leddet med fine Punkter. Bagkrops- leddene har de grove Punkter paa hver Side af Ryggen samlet i et rundagtigt eller tværaflangt Felt, medens der langs Ryggens Midte løber et Længdebaand af finere Punkter. 9. Bagkropsled mod Spidsen tættere punkteret. Af de 4 Længdefurer konvergerer de 2 indre bagtil. Længde 22 mm. I Poppel 0. a. raadne Stubbe. ss 252 4, E. sanguinolentus Sch. (ephippium 0l.). Beling D.E.Z. 1884 p. 182. Oversiden gulbrun, paa Undersiden lysere farvet. Hoved og Prothorax merkere, redbrune. 9. Bagkropsled i Reglen ligeledes mørkere farvet. Prothorax fint punkteret. Meso- og Metathorax i den forreste Del uregelmæssigt til Dels grovt og temmelig tæt punkteret, i den bageste Del derimod langt finere og mere spredt punkteret. 1.-8. Bagkropsled dels meget grovt, dels i forskellig Grad finere punkteret, saaledes at de grove Punkter paa hver Side af Ryggens Midtlinje er trængt sammen i et rundagtigt eller tværaflangt Felt, ja ofte kan staa i 1 uregelmæssig Tværrække, men Ryggens Midte fremviser et meget finere punkteret Parti, der gaar som et Lengdebaand gennem hele Bagkroppen og fortsætter sig paa Thoraxleddene hvor det er bredere. De grove Punkter naar saaledes ikke op til Leddenes Midtlinje. 9. Bagkropsled mod Spidsen ikke tættere punkteret. De 2 indre Furer omtrent parallele, ofte med et Tverindtryk imellem. Længde 20 mm. Især i El. 5. E. pomorum Hobst. Heeger Sitzber. Akad. Wiss. Wien 1854 p. 33. Be- ling D.E.Z. 1884 p. 185. Schisdte NT VL p. 514 (elongatulus). Livligt rustgul, med mørkere, rustredt Hoved og lysere Bugside Thorax med ikke meget tætte, dels finere, dels grovere Punkter, hvilke sidste ikke naar til Ryggens Midt- linje. 1.-8. Bagkropsled punkteret paa lignende Maade, idet dog de grovere Punkter tager af i Størrelse men tager til i Tal. Oversiden er i det hele tættere punkteret og de enkelte Punkters Størrelsesforskel ringere end hos sanguino- lentus. Længde 18 mm. Lever i forskellige Løvtræer, f. Ex. El, Eg, Bøg, Birk. =a : UDGIVNE AF E. ENTOMOLOGISK FORENING : ALB. KLOCKER. ee «ANDEN RÆKKE. FJERDE BIND. FEMTE HEFTE.- I Bee MARTS 1912. va Indhold: = Oversigt over de danske Elateride-Larver. (Med 78 Figurer i Texten). Af Kai = x Fe OR: a oe eee oak” ten Te ee 3 Meddelelse om Fund af adskillige for vor Fauna nye og af nogle kendte, sjældne | KJØBENHAVN. _ ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. —… HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. ee ecg 1912. | -ENTONOLOBISKE MEDDELELSER . pag. 253 Rovbiller (Staphyliner). Af Joh. P. Johansen ........— x KN . © x “uw j a Z 4 253 6. E. lythropterus Germ. (sanguineus Schie.) Beling D.E.Z. 1884 p. 179. Intensiv rustrød-rødbrun, 9. Bagkropsled i Reglen noget mørkere. Prothorax temmelig tæt og ensartet, fint punkte- ret. Meso- og Metathorax grovt, uregelmæssigt punkteret, deres bageste Trediedele dog finere og mere spredt punk- teret. 1.-8. Bagkropsled i den forreste Del med temmelig mange grove, uregelmæssige Grubepunkter, der flyder sammen i Rynker, og finere Punkter jævnt fordelt der- imellem. De langstrakte Grubepunkter øjeformige, fortil dybe, bagtil fladende sig ud. Punkturen naar sammen i Midtlinjen. Den bageste Trediedel af hver Rygled jævnt tæt besat med mindre og indbyrdes mere ens Punkter. 9, Bagkropsled temmelig stærkt udbuget, grovt og tæt, temmelig ensartet punkteret og med brede flade Tverrynker. Længde 26 mm. I Poppel o. m. a. Løvtræer. 7. E. balteatus L. Perris Larves de Col. p. 177. Belin.g D.E. Z. 1884 p. 188. Brunliggul. 1.-8. Bagkropsled med temmelig tætstaa- ende, langagtig grubede Punkter, der er jævnt fordelt over hele den forreste Del af Leddene, paa Siden er Punkterne dog svagere og staar ikke saa tæt. Larven ligner lythrop- terus meget, men skelnes fra den — foruden ved sin ringere Størrelse i udvokset Tilstand — ved lysere Farve, ved at 9. Bagkropsled ikke er mørkere end de øvrige Bagkropsled og ved at være mere spredt og mindre stærkt rynket punkteret. Længde 14 mm. I Eg, Birk, Pil; sjældnere i Puder af Hvidmos (Leuco- bryum glaucum) og i Fyr. b & E. sanguineus L. (coccineus Schie.) Perris Insectes du Pin Maritime. Coleoptéres. Ann. Soc. Ent. Fr. 1853, p. 148. Beling ref. D. E. Z. 1884 p. 201. 16 254 (Den af Schiodte NT VI. p. 514 som Ludius ferru- gineus beskrevne Larve hører vistnok herhen; jvnfr. M ei- nert’s Fortegnelse over Zoologisk Museums Billelarver. Ent. Medd. 3. Bd. p. 244). Prothorax temmelig fint punkteret. De evrige Led be- sat med store og smaa Punkter, der i Begyndelsen er min- dre talrige, men efterhaanden bliver hyppigere jo mer man nærmer sig Legemets Bagende. 9. Bagkropsled helt be- dækket med store Punkter, hvoraf nogle flyder sammen; nær Basis med et Indtryk, i hvis Grund de 2 indre korte Furer begynder. Disse er — ligesom ogsaa de længere ydre Furer — meget tydelige. Længde 20 mm. Fundet i Frankrig i Strandfyr (Pinus maritimus). 9. E. præustus F. Perris Larves de Col. p. 170. Beling ref. D.E. Z. 1884 p. 201. Skelnes kun fra sanguineus ved en noget mindre sterk Punktering. Fundet sammen med sanguineus i Strandfyr (Pinus maritimus) 1 Frankrig. 10. E. crocatus Lac. Perris: ‘harves ide Col.p. 170. Beling ref. D.B77. 1884 p. 201. (Den af Schiodte som crocatus Casteln. (NT VI. p. 514) beskrevne Larve opforer Meinert i sin Fortegnelse under ferrugatus Lac, der imidlertid er Synonym til pomo- rum Hbst.) Den skelnes fra sanguineus ved Punkteringen, der paa Prothorax er saa svag, at man neppe ser den, men paa de folgende Led er ligesaa kraftig som hos sanguineus. Dog er den tydeligt mindre tet og i Stedet for — som hos sanguineus — at strække sig over næsten hele Rygsiden af Leddene, mangler den her paa den sidste Trediedel, hvor 255 man kun bemærker meget fine og sparsomme Punkter. Kun paa 8. og 9. Bagkropsled er Punkteringen mere ensartet fordelt med mindre og færre Punkter. I El o. a. Løvtræer. Limonius nigripes Gyll. Beling D.E.Z. 1883 p. 302 & 1884 p. 177. Be Fig. 34. Limonius sp. *) Epistoma med Nasale. Fig. 33. Limonius sp. *) 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 35. Limonius sp. *) 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Larven bikonvex, bred og flad; rustbrunlig-gul, baade fortil og bagtil noget mørkere, stærkt skinnende. Rynket punkteret. Nasale med 1 Tand. Mandiblerne tykke, plumpe, men kun forsynet med et kort stump Retinaculum. Paa Bagkroppens Muskelfæster naar Tværgrenen ikke Midtlinjen. Lateralgrenen gaar et Stykke bagud. 9. Bagkropsled har afrundede Sider med tyk Rand, der bagtil hæver sig listeformig op og ikke besat med tydelige Tænder. Først umiddelbart ved Cercens Basis en temmelig +) Da Limonius endnu ikke er klækket her i Landet, kan Arten af det tegnede Dyr ikke angives. 16* 256 stor, bred, 3-kantet Tand. Leddet foroven fladt, grovt uregelmæssigt rynket, med 4 Furer, hvoraf de ydre er længst. De 2 Cerci, der begrænser den lille kredsrunde eller tvær- ovale Udskæring, er smalle og meget korte. spidse og vel ogsaa knudrede og er rettet tangformigt mod hinanden, saa at Udskæringen bagtil er næsten lukket, højst har en Aab- ning af ca. Y/s af Udskæringens Diameter. Længde 14.5 mm. Findes paa solrige, tørre Steder, paa Fælleder, Enge og i lyse Skove, i Jorden under Græs og Mos. Pheletes Bructeri Panz. Sen old eN BEVISES IEEE else DSE SAS S ST p. 177. (Pheletes Bructeri skal ifig. Beling være meget let kendelig paa sin paafaldende gulrede Farve. Han mener derfor, at den af Schiødte beskrevne bleggule (pallide lutea) Larve maa være en Limonius-Art. De paa Zool. Mus. beroende Dyr er imidlertid, hvad de tilhørende Imagi- nes viser, Pheletes Bructeri, de har ogsaa den for Pheletes karakteristiske runde Grube paa 9. Bagkropsled, hvad Schiødte's Tegning, tab. X., fig. 1, ganske vist ikke viser; og paa spritblegede Dyr er Farveangivelsen naturligvis ikke altid paalidelig). Bikon- melig flad, Fig. 37. Pheletes Bructeri. ser paa Epistoma med Nasale. Under- siden. Liv- ligt gulrødt eller safran- gult farvet. Hoved og Fig. 36. Pheletes Bructeri. Prothorax 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 38. Pheletes Bruc- mørkere teri. 5.-6. Bagkropsled, — rødbrune. set fra Siden. Temmelig ensartet og fint punkteret. 257 Nasale med 3 smaa, ens Tender. Mandiblerne minder meget om Agriotes lineatus’, idet de (foruden Retinaculum) har en Tand tet nedenfor Spidsen. Bagkroppens Muskelfester lette, baade Tvergren og Lateralgren korte, buede, gaaende jævnt over i hinanden. 9. Bagkropsled paa Oversiden pudeformig hvælvet, tæt rynket og punkteret, med 2—4 Længdefurer; midtpaa med et fladt rundt Indtryk, hvorindi de 2 midterste Furer mun- der, naar de findes. Siderne har afrundede, listeformigt op- hejede Rande og paa hver Side paa denne Rand med 2 meget flade, tuberkelagtige Smaaforhøjninger; ved Basis af Cercen med en ganske kort, tuberkelagtig Tand. Cerci korte, smalle, kort tilspidsede med Spidserne mørkere påa Indersiden, rettede mod hinanden og indram- mende Udskæringen bagtil paa Leddet saaledes, at der kun bliver en meget smal Aabning (paa ca. "/6 af Udskæringens Bredde) bagud. Længde 9 mm. Lever især påa tørre, solrige, mos- eller græsklædte Steder. Hypnoidus riparius F. Schisdte NT VI. p. 517. Beling D.E.Z. 1884. p. 215. (Den af Perris i Larves de Col. p. 166 omtalte Hu HI / ER i ee (N Ly 5 Das | Fig. 40. Hypnoidus BEN Br Sl —~_ riparius. Epistoma med en ~ )\ É Nasale. N u | ef, a 7 | \ N \ Fig. 41. Hypnoidus Fig. 39. Hypnoidus riparius. riparius. 5.-6. Bagkrops- 9. Bagkropsled, set fra oven. led, set fra Siden. 258 Larve er ikke Hypn. rip., hvad Perris selv har ytret en lille Tvivl om). Bikonvex, bred, flad, skinnende, lyst brunliggul, Thorax og Hovedet morkere. Fint og uensartet rynket og punkteret. Nasale ender i 3 spidse Tender, hvoraf den midterste er 3 Gange saa lang og bred som Sidetenderne. Paa Bagkroppens Muskelindtryk gaar Tvergrenen kun halvvejs op mod den sagittale Midtlinje. Lateralgrenen gaar lidt udover Leddets Midte. 9. Bagkropsled paa hver Side med 3—4 Tender, hvoraf den bageste er størst. Det udfladede Parti foroven grovt uregelmæssig rynket, kun med 2 tydelige Lengdefurer, idet de mediane Furer mangler. Ofte findes midtpaa et svagt grubeformigt Indtryk. Paa de tvegrenede Cerci er Indergrenen størst, bøjet svagt indefter med opadbejet, krogformig Spids. Ydergrenen, der kun er halvt saa lang, er krummet omtrent lige opefter, og sidder nermest kun som en Bigren paa Indergrenen. Udskeringen mellem de 2 Siders Cerci er nærmest ovalt- egformigt og har en meget vid Aabning, hvis Bredde er ca. °/s af Udskeringens Tvermaal. Lengden 14 mm. Paa lave Enge, ved Bredden af Søer o. |. Forvandlingen sker om Efteraaret og Imago overvintrer i Puppelejet. Corymbites (Diacanthus). (Af danske Former er bipustulatus, quercus, cruciatus, impressus og metallicus ukendt.) Er som Slægt meget vanskelig at begrænse, da de kendte Larver viser saa forskelligartede Karakterer, at Slæg- ten gør et meget heterogent Indtryk. De er alle bikonvexe Former, med punkterede eller ryn- kede Led. Nasale ender hos nogle Former i 3 temmelig ens og spidse Tænder, hos andre i en enkelt Tand. Bagkroppens Muskelindtryk vinkelbøjede med ophøjet —— 259 Forrand. Hos nogle Former naar Tvergrenen Leddets Midt- linje, hos andre ikke. Lateralgrenen naar mindst til Midten af Sideranden. De for Smelderlarverne typiske 4 Muskelfurer paa det foroven affladede 9. Bagkropsled findes hos nogle, hos andre er de indre mer eller mindre forsvundne og hos en enkelt er hvert Spor af Furer paa 9. Led forsvundet. Kun en enkelt har en uparret Medianfure. Cerci tvespidsede med de 2 Grene enten lige kraftige med en stor Udskæring med vid Aabning mellem de 2 Cerci, eller Indergrenen kraftigst, pegende indefter og begrænsende den lille Udskering med smal Aabning (9: denne er meget mindre end halv saa bred som Udskeringens Tvermaal). Oversigt over Arterne. 1. Udskeringen mellem de 2 Cerci lille med snæver Aabning . . . 2. Udskeringen ne db 2 tae lag mol Sid Aabnines 2.2 >: 2. een kkenbs Grene danas en nee ese an Vinkel med hinanden . . . . . . 2. pectinicornis Muskelindtrykkenes Grene danner en omtrent ret Vinkel med hinanden . . . . . . 2 sjelandicus 3. 9. Bagkropsled med en uparret Medianfure . 3. @neus 9. Bagkropsled uden Medianfure ...... 4. 4. 9. Bagkropsled med store Grubepunkter. Larven paa hvert Led med 4 store mørke Pletter, saa at der viser sig 4 merke Længdebaand paa den ellers IvserRyosideny. 2 „0.02... . 4. einctus 9. Bagkropsled uregelmæssig rynket. Bene ikke med 4 merke Pletter . . . 5. 5. 9. Bagkropsleds 2 Langdefurer forbundet ved at Dyerindtryka, fy Sch: as .conipurpurenus 9. Bagkropsled uden dk Sy ga acht negre: 6. 9. Bagkropsled punkteret og rynket . . 6. castaneus 9. Bagkropsled tættere rynket, men uden Punkter 7. tesselatus 260 1. C. pectinicornis L. Schiedte NT VI. p. 520. Beling D.E.Z. 1883 p. 268. Fig. 43. Corymbites pectinicornis. Epistoma med Nasale. Fig. 42. Corymbites pectinicornis. 9. Bagkrops- led, set fra oven. Fig. 44. Corymbites pectinicornis. 5.-6. Bag- kropsled, set fra Siden. Temmelig flad, smudsigt kastaniebrun, paa Undersiden ensartet brungul, stærkt skinnende. Thorax fint og spredt punkteret. Bagkropsleddene rynkede og punkterede, især ved Basis og påa Siderne. Nasale med en enkelt temmelig stump Tand. Bagkroppens Muskelindtryk bøjet i en meget stump Vinkel. Tværgrenen naar omtrent (men ikke helt) den sagit- tale Midtlinje. Lateralgrenen gaar ud over Midten af Side- randen. Paa hver Side af Scutums Bagrand med en Tværrække af 3 lange Børster. 9. Bagkropsled forholdsvis langt med svagt rundede Sider, tydeligt smalnende af bagtil. Sideranden ophøjet, forsynet med 3 vel afsatte, men temmelig smaa, stumpe Tænder. Foroven er Leddet dybt uregelmæssigt rynket, ved Basis punkteret, med 4 temmelig dybe Furer, hvoraf de midterste ikke flyder sammen til nogen Midterfure. Cerci 261 med kort, bred, but tilspidset Indergren, der peger indefter. Ydergrenen lidt længere, men kun halvt såa tyk, meget spids, bøjet skraat opad. Udskæringen mellem de to Cerci lille, oval, med en smal Aabning. Længde 28 mm. Paa Enge, især Skovenge, i Jorden og under Mos. Forpupningen sker i Juli — Begyndelsen af August. Imago udvikles i Slutningen af August—September, men overvintrer i Puppelejet. 2. C. sjelandicus Miill. (tesselatus F.) Schisdte NT VI. p. 521. Beling D.E.Z. 1883 p. 272 (Beling beskriver den under Navnet tesselatus L., der imidlertid er Synonym til holosericeus Oliv., medens sjelandicus Müll. er tesselatus Fabr.) RL, Fig. 46. Corymbites sjelandicus. Epistoma med Nasale. Fig. 45. Corymbites sjelandieus. 9. Bagkropsled, ” Fig. 47. Corymbites set fra oven. sjelandicus. 6.-7. Bagkrops- led, set fra Siden. Hvelvet, livlig brunliggul, skinnende. Thorax fint og spredt punkteret. Bagkropsleddene fint rynkede og punk- terede. Nasale med 3 spidse Tænder, hvoraf den midterste er størst. 262 Bagkroppens Muskelindtryk bøjet i en omtrent ret Vin- kel. Tværgrenen temmelig kort, naar ikke den sagittale Midtlinje, svagt prokonkav. Lateralgrenen naar udover Midten af Sideranden. Paa hver Side af Scutums Bagrand med en Tverrekke af 3 lange Børster. 9. Bagkropsled hår bredt rundede Sider med velafsatte men meget stumpe Tænder, foroven uregelmæssigt rynket, med 4 temmelig brede Furer, hvoraf de ydre er længst og begrænsende udadtil en stærk pudeformig Hvælving af den forreste Halvdel af Leddet. Cerci med en temmelig kort og bred, but afrundet Indergren, der peger indefter. Ydergrenen højst halv saa tyk som og en Smule kortere end Indergre- nen, spids, rettet skraat opefter. Udskæringen mellem Cerci lille, rhombeformig-oval eller ægformig-oval med en meget smal Aabning. Længde 26 mm. Paa fugtige Enge, især Skovenge, under Græs, og paa fugtige, ubeskyggede Steder i Skove under Mos. Forpupningen sker i Slutningen af Juli — Begyndelsen af August. 3. C. æneus L. Schiedte NT VI. p. 519. Perris Larves de Col. p. 180. Beling D.E. Z. 1883 p. 281. Temmelig stærkt hvælvet, blegt brunliggul eller rustgul. Spredt og fint rynket og punkteret. Ofte skinner Muskula- turen gennem Huden som Baand, der midt paa Leddene gaar lige bagud, paa Siderne mere skraat. Nasale kun med 1 Spids. Bagkroppens Muskelindtryk med omtrent lige lange Grene, der danner en Vinkel med hinanden paa ca. 90°. Tværgrenen kort, noget bagudrettet. Lateralgrenen naar til Midten af Sideranden. Paa hver Side af Scutums Bagrand med en Tværrække af 5—6 lange Børster. 9. Bagkropsled har hævede Siderande med ca. 3 bredt EE ere a 263 Fig. 49. Corymbites æneus. Epistoma med Nasale. Fig. 48. Corymbites æneus. 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 50. Corymbites æneus. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. afrundede Tænder eller Tuberkler, foroven fint og svagt ryn- ket, med 4 Længdefurer, hvoraf de 2 indre bagtil løber sammen i den uparrede Medianfure. Cerci meget korte og brede med omtrent lige lange og tykke, but tilspidsede Grene. Indergrenen krummet svagt indefter, med en tem- melig kraftig Tuberkel tat ved Spidsen. Ydergrenen bøjet skraat opefter. Udskeringen mellem Cerci nermest 4-kantet, meget bredere end lang, smalnende svagt af bagtil, saa at Aabningen kun er meget lidt indsnævret. Lengde 23 mm. I ter Jord, paa Marker og Enge i og ved Skov. Forvandlingen sker om Efteraaret, og Imago overvintrer i Puppelejet. 4. C. cinctus Payk. Schiedte NI VI. p. 519. Rupertsberger Verh. zool. bot. Ges. Wien 1870 p. 835. Beling ref. D.E. Z. 1884 p. 204. Meget let kendelig paa sin Farve: Oversiden bleggul med 4 mørke Lengdebaand, idet der fra Mesothorax til 8. Bagkropsled incl. findes en Tverrekke af 4 store, mørke 264 Pletter, rødbrune eller sortebrune, paa hvert Led. Hovedet, et bredt Baand tvers over Prothorax og hele 9. Bagkropsled er ligeledes mørkfarvet. Undersiden er bleg. Meget fint og utydeligt rynket. Nasale ender i 1 Spids. Paa Bagkroppens Muskelindtryk, der udadtil begrænser de ydre mørke Pletter paa Leddene, gaar Lateralgrenen lidt udover Leddets Midte; Tværgrenen er meget kort. IG Fig. 52. Corymbites cinctus. Epistoma med Nasale. Fig. 51. Corymbites cinctus. 9. Bagkropsled, set fra oven. Paa hver Side af Seutums Bagrand med en Tverrekke af 8 lange Børster. I det hele er Leddene uhyre rigt for- synede med Børster. 9. Bagkropsled har hævede Siderande med 3—4 smaa butte Lateraltender: foroven dybt punkteret, pletvis rynket sammenflydende; uden tydelige Furer. De 2 Cerci er dybt tvespidsede med omtrent lige lange Grene, hvoraf den indre er spids, bøjet indefter og i Spidsen svagt bagud; den ydre noget tykkere bøjet skraat opad med afrundet Spids. Ud- skæringen mellem de 2 Cerei nærmest tværoval med en meget vid Aabning. Længden 13 mm. 265 I raadnende Stubbe og under Bark, især af Bøg og Eg. Forpupningen sker i August, og Imago udvikles i Sep- tember, men overvintrer 1 Puppelejet. 5. C. purpureus Poda (hematodes F.) Beling D.E. Z. 1883 p. 262. Larven stærkt affladet, baanddannet, i Midten noget udvidet, smudsigt rødlig-gulbrun paa Oversiden med et bredt sortebrunt Tværbaand paa hvert Led. Thorax fint og spredt punkteret. Bagkroppen grovt og tæt punkteret. Relativt stærkt besat med lange Haar. Nasale med 1 forholdsvis stor, stump Tand *). 9. Bagkropsled med rundede Sider med ophøjet 3-tan- det Rand. Af de tre Tænder er den forreste mindst, den bageste størst. Leddets Overflade med 2 bløde, langt fra hinanden staaende Længdefurer, der er forbundne indbyrdes ved et Tværindtryk, og iøvrigt uregelmæssigt rynket. Cercens 2 Grene kraftige, stumpe, omtrent ens store og rettede noget opad. Udskæringen mellem Cerci bred og dyb, »støvleknægtformig«. Aabningen bagtil kun lidet af- smalnet. Længden 19 mm. Lever under Skovbundens Mostæppe og i Enge nær Skov. 6. C. castaneus L. Schisdte NT VI. p. 521. Beling ref. D.E.Z. 1884 p. 205. Gult kastaniebrun med 9. Bagkropsled og brede Tver- baand paa de øvrige Led mørkere brune. De mørke Baand skarpt begrænsede, afbrudt i Ryggens Midtlinje. Foroven temmelig tæt rynket og punkteret. Nasale med 3 spidse Tænder, hvoraf den midterste er størst, og hvis Sidetænder peger udefter. +) iflg. Beling. At den er angivet stump betyder maaske — sam- menholdt med Belings almindelige Udtryksmaade, — at det normale er 3 Tænder. 266 Bde Fig. 55. Corymbites castaneus. Epistoma med Nasale. Fig. 54. Corymbites castaneus. 9. Bagkropsled, Set Mfrakowen. Fig. 56. Corymbites castaneus. 5.-6. Bagkrops- led, set fra Siden. Paa Bagkroppens Muskelindtryk naar Tværgrenen næsten (dog ikke helt) Ryggens Midtlinje. Lateralgrenen lang, paa de bageste Led naaende helt tilbage til Postcutum. Paa hver Side ved Scutums Bagrand med en Tver- række af 6 lange Børster. 9. Bagkropsled med bredt afrundede Sider med temme- lig velafsatte Lateraltænder, foroven stærkt og uregelmæssigt rynket og punkteret. Alle 4 Længdefurer kan være til Stede. De indre er dog ofte reducerede (som hos C. tesselatus) til et Par smaa nubrede Partier. Der kan være en svag Grube til Stede midt paa Leddet. Cerci har temmelig tynde, ens Grene, hvoraf den indre er krummet stærkt indefter (og opefter), den ydre mere opefter (og udefter). Udskærin- gen mellem de 2 Cerci er kredsrund-ægformig med en Aabning, der er ca. halvt saa bred som Udskæringens Dia- meter. Længde 21 mm. Især i solbeskinnede Lerskrænter. Er dog ogsaa fundet i Bøgestub. Forpupningen sker i Juli, Imago udvikles i August, men overvintrer i Puppelejet. 4 skarn = 267 7. C. tesselatus L. (holosericeus Oliy.) sehtedte NI VI. p. 518.” Beling ’D.E. 2.1883 p. 278. Fig. 58. Corymbites tesselatus. Epistoma med Nasale. Fig. 57. Corymbites tesselatus. 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 59. Corymbites tesselatus. 5.-6. Bagkrops- led, set fra Siden. Temmelig stærkt affladet, bredest paa Midten. Farven gulbrun med et meget bredt, mørkt, sortebrunt Tværbaand over Leddenes Rygside, mindende om castaneus’, men endnu bredere og ikke saa skarpt begrænset. Spredt og fint rynket punkteret. Nasale med 3 Tænder omtrent som hos castaneus. Paa Bagkroppens Muskelindtryk naar Tværgrenen paa de bageste Led næsten til Leddenes Midtlinje. Lateralgre- nen gaar gennem det meste af Leddet. Scutum bagtil paa hver Side med en Tværrække af 7 lange Børster. : 9. Bagkropsled paa Sideranden med 3 tydelige, afrun- dede Tænder. Foroven dybt og tæt rynket uden Punkter ; med de ydre Furer temmelig tydelige og de indre reduce- rede til 2 smaa ovale nubrede Partier langt fremme. De 2 Cerci med omtrent lige lange Grene. Indergrenen bøjet ind- efter og i Spidsen svagt bagud og opefter. Ydergrenen mere 268 skraat opadbøjet. Udskæringen mellem de 2 Cerci omvendt ægdannet med vid Aabning. Længde 17 mm. Lever (efter Schiødte) i Jorden paa Enge og (iflg. Beling) under Barken paa gamle Stubbe af Skovfyr (Pinus silvestris). Forpupningen sker i Slutningen af Juli — Begyndelsen af August. Imago udvikles i August, men overvintrer i Puppelejet. Campylus. Formen lineær, bikonvex. Prothorax spredt og svagt punkteret. De 2 andre Thoraxled noget tættere og grovere punkteret. Bagkropsleddene fortil paa Siderne temmelig stærkt tværrynket og punkteret, medens Partiet bagtil paa Leddene danner en omtrent punktfri, glat Trekant. 9. Bagkropsled foroven fladt med en Midterfure, hvorfra en Tværrynkning eller Straalerynkning af Leddet udgaar. Cerci med kort, kraftig, indadrettet, ganske glat Indergren. Ydergrenen lang, krummet opefter med krogformig ombøjet Spids. Udskæringen mellem de 2 Cerci lille, tværoval, med snæver Aabning. Lever i Stubbe af Løvtræer o. |. St. 1. C. linearis L. Schigdte NT VI. p. 526. Beling D.E.Z. 1883 p. 283 (C. rubens). Oversiden sterkt hvelvet, sortebrun eller brunlig- sort, tit endog med et lidt grenligt Sker, sterkt skinnende. Hoved, Prothorax og 9. Bagkropsled merkest. Den meget fladere Underside er bleg. Nasale med 3 afrundede Tender. Bagkroppens Muskelindtryk har Tvargrenens Forrand ophejet, fint og opadkrummet tandet, svagt buet, naaende til Leddets sagittale Midtlinje. Lateralgrenen lige, naaende forbi Midten paa Sideranden. 269 N Fig. 61. Campylus linearis. Epistoma med Nasale. Fig. 60. Campylus linearis. 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 62. Campylus linearis. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Scutum bagtil paa hver Side med en Tverrekke af 6 lange Børster. 9. Bagkropsled med bredt rundede, listeformigt randede Sider, besat med 3 temmelig store, stumpe Tænder, hvoraf den bageste er størst. Leddets Overside temmelig bredt og uregelmæssigt tværrynket ud fra den korte Medianfure. Af de indre Furer findes kun svage Rester i Form af 2 smaa ovale, nubrede Partier fortil paa Leddet. De ydre Furer kan være svagt til Stede. Cercens Ydergren lidet tykkere, men 3—4 Gange saa lang som den glatte, kort tilspidsede Inder- gren, tilspidset, krummet lige opad med krogformig ombøjet Spids. Udskeringen mellem de 2 Indergrene tværoval med en meget smal, ofte omtrent lukket Aabning. Lengde 21 mm. En af vore almindeligste Smelderlarver, der især træffes i gamle Stubbe af Levtreer, som Bøg, El, Ask, sjældnere i eller under Svampe paa Bogestubbe (Dedalia), under Mos og Lev osv. Forpupningen sker i Maj—Juni. Imago udvikles ca. 3 Uger senere og kommer straks frem. 17 270 2. C. rubens Pell. (denticollis L.) Beling D. E. Z. 1883 p. 287 (C. linearis). — Det følgende er efter Belings Beskrivelse af C. linearis. Be- ling har aabenbart forvekslet de 2 Arter. Den Larve, som B. beskriver som rubens, er i hvert Tilfælde den virkelige linearis L., og da den anden Larve ganske sikkert ogsaa er en Campylus-larve, maa det vere den virkelige rubens. Larven baade foroven og forneden affladet. Paa Over- siden brungu), stærkt skinnende. Hoved, Prothorax og 9. Bagkropsled lidt merkere farvet, gulbrune til kastanie- brune. Bagkropsleddene fortil tverrynkede og punkterede. Punkterne stedvis ordnede i Rekker. Bagkropsleddenes Muskelindtryk har Tvergrenens For- rand lige, ikke tandet, oftest som en meget mørk Linje, som danner en ret Vinkel med Lateralgrenen, der omtrent naar gennem hele Leddets Siderand. 9. Bagkropsled rundet paa Siderne, paa hver Side med listeformig ophejet Rand, der er besat med 4 forholdsvis spidse, smalbasede Tender, hvoraf de 2 forreste 1 Reglen staar nærmere ved hinanden og er mindre end de bageste. Leddets Overflade med en kort, bred, svag Midterfure, hvor- fra en straaleformig, flad Rynkning udgaar. Cerci med kort, glat, kegleformig tilspidset Indergren; Ydergrenen slank, krummet opefter med krogformig ombejet Spids. Udske- ringen mellem Cerci tveroval. Aabningen lidt bredere end hos linearis. Lengde 20 mm. I Stubbe af Levtr&er, som Bog og Ask. Athous. (Af de danske Former er kun mutilatus ukendt.) Formen bikonvex. Prothorax spredt og fint punkteret. De følgende Led kraftigere punkteret og ofte tverrynket. Nasale med 3 temmelig ens Tender, der enten kan ende but afrundet (de 3 Tænder har da ofte Tendens til at smelte sammen og Nasale blive tverafskaaret) eller vere spidse (da synes det fortrinsvis at vere Sidetenderne, der reduceres, men Nasale er dog altid tydelig 3-spidset). 271 Bagkroppens Muskelindtryk er vinkelbøjede med ophøjet Forrand, Tvergrenen hos de fleste Arter lige og naaende Leddenes Midtlinje, kun hos en enkelt tandet og kort. Lateralgrenen naar altid udover Halvdelen af Leddets Side- rand. 9. Bagkropsled foroven affladet med ophøjet Siderand, altid forsynet med en uparret Medianfure, og i forskellig Grad med de parrede Furer. Cerci tvespidsede med de 2 Grene enten lige kraftige og med en stor Udskering med vid Aabning mellem de 2 Cerci eller Indergrenen kraftigst men kort, pegende lige indefter, begrænsende den lille Udskæring med en smal Aab- ning. Oversigt over Arterne. 1. Udskeringen mellem de 2 Cerci stor, Aabningen vid, mindst halv saa bred som sn Dia- TDEROTZ EN ER. 5 Nez: Udskæringen lille med ne snæver marine ape eo 2. 9. Bagkropsled forsynet med store Gruber. Tvar- grenen paa we Muskelindtryk tandet = nur Z2. mhombeus. a: Baskropsled rynket. 0 be inn kteret: Tværgrenen simpel. iit = ; I ED mIGer. 3. Cercens Indergren cam en tig 3. Nemorrhoidalis & bagudret Bigren | 4. viltatus. Cercens Indergren simpel, men temmelig ujævn 5. subfuscus. 1. A. rhombeus Oliv. Perris Insectes de Pin maritime. Col&opteres. Ann. Soc. Ent. Fr. 1853 p. 146. Schiedte NT VI p. 523. Beling ref. D. E. Z. 1884 p. 203. Blegt gullig med merkt Hoved og mørk Rygside. Bag- kropsleddene med store og grove Punkter, der flyder sam- men i Tværrynker. Nasales 3 Tænder stumpe, lige lange, men den midter- ste bredest. 17° 272 Bagkroppens Muskelindtryk med kort Tværgren. Dens ophøjede Rand besat med opadkrummede Tænder. Lateral- grenen let bøjet, naar ud over Leddets Midte. Scutum bagtil paa hver Side med kun 2 Børster. 9. Bagkropsled har Sideranden forsynet med temmelig kraftige, stumpe Sidetænder. Foroven er Leddet forsynet med afrundede eller ovale Gruber, der undertiden kan flyde rynkeformigt sammen, og med en lang, dyb Medianfure, hvori et Par korte Inderfurer kan munde ind. ae Fig. 64. Athous rhombeus. Epistoma med Nasale. Fig. 63. Athous rhombeus. 9. Bagkropsled, set fra oven Fig. 65. Athous rhombeus. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Cerci med en Indergren, der peger skraat bagud ind- efter og i Spidsen er krogformig opadbejet. Ydergrenen af samme T'ykkelse men noget kortere, bøjet skraat opefter med but Spids. Udskæringen mellem de 2 Cerci nærmest æg- dannet, med en Aabning, halv saa bred som Mellemrummet. Længden 26 mm. I gamle Bøge- og Birkestubbe, hvor den skal jage efter Larverne til forsk. Leptura-arter. 2. 4A. niger L. Schisdte NT VI p. 524. Beling D.E.Z. 1883 p. 298. 273 Flad, rustgul med gulredt Hoved, Prothorax og 9. Bag- kropsled. Leddene lidt mørkere bagtil. Prothorax meget fint og spredt punkteret, Meso- og Metathorax stærkere og tættere punkteret, især paa Siderne. Bagkropsleddene over Størstedelen af Oversiden med store Punkter og Rynker, tættest paa Siderne. Fig. 67. Athous niger. Epistoma med Nasale. Fig. 66. Athous niger. 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 68. Athous niger. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Nasale med 3 korte stumpe Tænder, hvoraf de yderste er bøjet svagt udefter; tit omtrent kun tværafskaaret. Bagkroppens Muskelindtryk med ophøjet Forrand foran den krummede Tværgren, der naar lige til Midten af Led- det. Lateralgrenen naar til midt paa Leddets Siderand. Seutum bagtil paa hver Side med en Tværrække af 6 Børster. 9. Bagkropsled langt med omtrent parallele Sider med temmelig kraftige, stumpe Sidetænder. Foroven rynket og spredt punkteret, foruden Medianfuren tillige forsynet med de 4 normale Sidefurer, hvoraf de indre bagtil munder ind i Medianfuren. Cerci har temmelig korte, spidse Grene, hvoraf den indre er ubetydeligt kortere og tyndere end den ydre, begge 274 krummede skraat opefter. Udskeringen mellem Cerci ner- mest tværoval, indtil dobbelt saa bred som dyb. Aabningen meget vid, kun meget lidet indsnevret. Længde 18 mm. Lever i Jorden paa Marker og Enge, sjældnere i Skov, undertiden ogsaa i raaddent Ved eller Grene. Forpupningen sker i Maj — Begyndelsen af Juni. Imago udvikles 3 Uger senere og bryder straks frem. 3. A. hemorrhoidalis F, (ruficaudis Gyll.) Schiedte NT VI p. 525. Beling D.E.Z. 1883 p. 293. Fig. 70. Athous hæmor- rhoidalis. Epistoma med Nasale. Fig. 69. Athous hemorrhoidalis. 9. Bagkropsled th n. | U SER NEE Fig. 71. Athons hemor- rhoidalis. 5.-6. Bagkropsled, set fra Siden. Lineær, stærkt skinnende, brunliggul. Hoved, Prothorax og Cerci mørkere. Prothorax glat, Meso- og Metathorax spredt punkteret. Bagkropsleddene spredt og uens rynket og punkteret. , Nasale med 3 spidse Tænder af omtrent ens Størrelse, de ydre bøjet noget udefter. Bagkroppens Muskelindtryk med svagt buet Tværgren med ophøjet Forrand, naaende lige til Leddenes Midtlinje. Lateralgrenen ret, naar udover Midten af Sideranden. 275 Scutum bagtil paa hver Side med en Tværrække af 3 Børster. 9. Bagkropsled har bredt rundede Sider, med 4 kraftige, stumpe Sidetænder paa de ophøjede Siderande, foroven tem- melig dybt tværrynket-furet, med en bred, lang Medianfure, der dog kan være afbrudt eller reduceret til kun den bageste Del af Leddet. Af de parrede Furer findes kun de ydre tydeligt. i Cerci med en kort, kraftig, kantet, indadrettet Inder- gren, der bagtil har en stor Bitand. Ydergrenen er kun halvt saa tyk, men 3 Gange saa lang som Indergrenen, i Spidsen krogformig ombøjet. Udskæringen halvt kredsrund- tværoval med en meget snæver Aabning. Længde 24 mm. Især i Skove, under gammelt Lev- og Naaledække, ogsaa under Mos og Græs paa tørre Steder (som Skovenge) og under Bark. Forvandlingen sker om Efteraaret i August Maaned og Imago overvintrer i Puppelejet. 4. A. vittatus PF. Beling D.E. Z. 1883 p. 295. Ligner hemorrhoidalis meget, men er i Reglen noget lysere farvet, mere skinnende og fladere og er bredere i For- hold til Lengden. Oversiden mere punkteret men svagere rynket, hvad der især viser sig paa de sidste Bagkropsled for 9. Bagkropsled. Mandiblerne er ogsaa noget kortere og plumpere. Sidetznderne paa 9. Bagkropsleds Rand noget smallere og spidsere. Lengde 18 mm. Findes iser under Skovbundens Levdekke, men ogsaa under Fyrrebark. Forpupningen sker i August. Imago udvikles i August — September og overvintrer i Puppelejet (iflg. Beling). 276 5. A. subfuscus Gyll. Schisdte NT VI p. 526. Beling D.E.Z. 1883 p. 289. Fig. 73. Athous subfuscus. Epistoma med Nasale. Fig. 72. Athous subfuscus. 9. Bagkropsled, set fra oven. Fig. 74. Athous subfuscus. 5.-6. Bagkropsled. Farven ensartet brunliggul, stærkt skinnende, med Under- siden omtrent af samme Farve. Punkteringen uregelmæssig, spredt og temmelig svag, pletvis sammenløbende. Nasale med 3 temmelig spidse Tænder. Paa Bagkroppens Muskelindtryk naar den svagt pro- konkave Tværgren lige til Midtlinjen. Lateralgrenen gaar gennem det meste af Leddet. Scutum bagtil paa hver Side med en Tværrække af 4—6 Børster. 9. Bagkropsled paa den ophøjede Siderand med 3—4 korte, stumpe Tender, hvoraf den forreste er mindst. Led- dets Overside med temmelig dybe Tverrynker, fortil punk- teret og med en kort bred Medianfure. Af de parrede Furer findes kun Rester af de indre som et Par ovale nubrede flade Partier. Cercens Indergren kort, tyk, indadrettet og (i Modset- ning til Campylus-arterne) ujævn og knortet. Ydergrenen temmelig lang og tilspidset, skraat opadrettet med svagt 277 krogformig ombejet Spids. Udskeringen halvt kredsrund- tveroval med en meget snæver Aabning. Længde 18 mm. En af vore almindeligt forekommende Smelderlarver, der især træffes i Skove under Bundens Løv- og Naale- dække, under Mos, i gamle Stubbe, under Bark osv. Naar den mangler dyrisk Føde (andre Insektlarver og Pupper), har den vist sig at kunne blive skadelig ved at gaa i Frøene af Skovtreer som Eg, Bag, Avnbøg, Ahorn, Ask, Naale- træer 0. a. Forpupningen sker i Slutningen af Juli— August. Imago udvikles i August, men overvintrer i Puppelejet. Summary. The Elaterid larve are recognized: !) by the form of their mouth-parts, especially maxillæ and labium, ?) by having bifore spiracles *), and %) by the shape of 9 abdominal segment. 2 types of Elaterid larve occur: a biconvex one, rather broad in proportion to the length, and a cylindrical roundish one. — The biconvex form ist the most original, having both epipleurum and hypopleurum well divided, as well mutually as from tergum and sternum. Sternum in the most original of these larvæ (i. e. Agrypnini, in all cha- racters a well limited group) is divided in 4 sclerits, con- verging backwards, but in the others it forms a single sclerit. In all biconvex forms there is a large soft connec- {ing membrane between the sclerits, these larvæ therefore in a distended state show large white or pale parts of the body. In the cylindrical larve the sclerits have coalesced so that each segment only has 1 dorsal semicircular hoop composed of tergum and epipleurum, between which often a fine sutural furrow can be seen, and 1 ventral hoop composed of the coalesced hypopleural and sternal sclerits. As the con- necting membrane between these 2 hoops is very small and as the hoops are very strongly, brownish or yellowish chiti- +) Spiracles of the bifore type have at first been described by Schiedte (see f. i. Naturhist. Tidsskrift III R. 3. B. p. 152 and passim) and the description later on essential points supple- mented by Beving (Natural History of the larvae of Donaciinae. Intern. Revue ges. Hydrobiol. u. Hydrogr. 1910 p. 63). 279 nized, the larva as a whole looks very solid, and is rather unicolorous over the whole body. The head is horizontally projected and, except in Se- ricosomus, flattened above. Of muscular furrows there only exists a pair of broad dorsal longitudinal ones on frontale, begin- ning in front in the sinuosities between nasale and the mandibular sclerits, and stretching shorter or longer to the rear. The underside of the head has also constantly a pair of longitudinal furrows, beginning in front behind the man- dibule, and running parallel to the outer margin of the maxilla a rather long stretch in the rear. Only the Agryp- nini have other and more muscular furrows. All known Danish forms have on each side 1 ocellus. Antenne are short, conical, 3-jointed. Often, the connecting membrane between the head and the inner joint is strongly chitinized, the antenne thus looking like 4-jointed as Perris indeed takes them to be. Epistoma (the anterior area of frontale) in the middle of the anterior margin runs into a nasale, being either 3-divided i. e. consisting of 3 teeth, independent one of another (Agrypnini) or single, only being 1 tooth, which may taper to a point or terminate tridented. In the forms having trident nasale the 3 points are not always well se- parated. Individually they can melt more or less together. Cases can be seen where the 3 points normally placed in the same elevation are melted quite together into a single tooth, then anteriorly cut off. On each side of nasale epistoma continues in a mandibular sclerit, the anterior edge of which firstly runs obliquely outwards and forwards, often faintly arched, to a point about in the same elevation as the nasal teeth or more anteriorly. From this point the margin runs just in the rear till it is in the same height as the sinuosities between nasale and the mandibular sclerit. Then the edge runs outwards faintly arched, covering the insertion of mandibula and at last limiting a little part of the antenna, otherwise limited by epicranium. The mouth - is large. 280 Mouth parts. Labrum and clypeus are not present. Mandibule have at their base a penicillus. They are rather long and without retinaculum in the Agrypnini; in the other forms (Elaterini) shorter and with a retinaculum about in the middle of the inner edge. Herbivorous larve often have an extra tooth nearer the apex of mandibula, this being more robust than in carnivorous or omnivorous larve. In Mazille cardo is strongly chitinized and very large, anteriorly a little broader than posteriorly, about 3—4 times as long as broad, anteriorly near the outer edge with a large setiferous fossa. With cardo the rather little, tri- angular, strongly chitinized stipes articulates, in some forms (f. inst. Campylus linearis) melted together with cardo. On stipes fix a short, long-haired inner-lobe, a 2-jointed outer- lobe and a 4-jointed palp by means of an often large con- necting membrane. Labium. The large strongly chitinized submentum is connected with the cardines of maxille, either being longish triangular (Agrypnini) or having almost pa- rallel sides, little broader anteriorly than at the broad rounded posterior part. Submentum has 4 sete, 1 in each anterior corner and 2 posteriorly. In front of submentum a mentum is sitnated, a soft quadrangular area anteriorly passing into a pentagonal stipes bearing the 2-jointed palps and having a few long sete. Maxille and labium in com- mon can be protruded and retired along the hypostoma that is strongly arched in the rear, the connecting membrane be- tween hypostoma and the posterior edge of the connected maxille and labium being very large. The 2—4 little roundish sclerits lying in the rear of cardines are but areae strongly chitinized in this connecting membrane and have no relation to the tentorium. This being very weak fix on the under side on the posterior point of hypostoma just at the beginning of the gular suture and in the rear of the formerly quoted little sclerits; stretching as usually " through the head to the upper side of the head. In the segments of the body terga are divided into 1) an anterior narrow prescutum, often more or less 281 distinctly striated, most often covered by the posterior edge of the segment anterior to it. Only that of prothorax is large and always visible; >”) the large middle area, scutum, and °) a posterior postscutum, narrow and striated. — In sternum, too, the same tripartition is found, but often the biconvex larve do not show it distinctly. Anteriorly on the sternal side of prothorax a large triangular sclerit is seen adjacent to the head: Chest-sclerit (presternum Berlese) — The sagittal median line is slightly deepened and often a little paler. The muscular impressions on scutum of the ab- dominal segments are typically angular, one side of the angle, the transversal branch, going along the anterior edge of scutum for a shorter or longer distance towards the sagittal middle line. In several of the cylindrical larve (Melanotus, Ectinus, Elater) the transversal branch is very broad and cancellate, in other forms more or less indistinct. In the biconvex larve the anterior edge lies a little higher, the anterior narrow part of the segment thus lying on a level a little more elevated than the rest of the tergum. A little above the spiracle the transversal branch stops laterally; from this point the other side of the angle, the lateral branch, bends about in a right angle in the rear, stretching shorter or longer near the lateral edge of tergum, being in many cylindrical larve a distinct deepened line or furrow, or the lower edge lying a little more elevated (in biconvex larve). Set. On each side near the posterior edge of scu- tum there is a transversal row of sete often only consisting of 2—3 long ones, many larve however having more, 6—7, sete on each side. The other parts of the segments are more or less furnished with sete, also sternum. 9th abdominal segment in the cylindrical larve is cylindrical-conical i. e. conically pointed, and a little basal part cylindrical; terminating either merely rounded or in an impair terminal tooth. Only a single cylindrical larva (Melanotus castanipes) has the 9 abd. segm. flatten- 282 ed above but also it terminates into an impair tooth. — In the biconvex larve it is always flattened above, the side edge being carinate prominent, with a row of 3—4 more or less acute upwardsbending teeth, (only Lacon has more teeth, and in Limonius and Pheletes they are reduced to very indistinct tubercles), and terminates posteriorly in a pair of very short cerci which always are simply immovable chitinous protuberances of the 9t* abd. segm. never jointed to it. Between these cerci there is a more or less rounded space with an aperture narrower in the rear, because the cerci or when they are bifid their inner prongs are converging posteriorly or straight inwards directed. Typically, the muscular impressions on 9 abd. segm. are consisting of a part agreeing with the transversal branch but only distinctly developed in Elater, Melanotus, Kctinus and — curiously eye-shaped — in Agriotes, and 2 pairs of longitudinal furrows more or less developed or reduced in the different forms. The last, 10% abdominal segment, the anal tube, is little and placed at the tip of the most often very little sternal part of 9 abd. segm., so that it in the most cases fixes under the anterior third of this segment. In Agrypnini the anal tube has 2 or more dark chitinous hooks, in the Danish only 2 claw-shaped and rather short ones, and Car- diophorus also has 2 such »hami scansorii«, but here they are pale and long, longer than the anal tube. The legs have large conical coxe, on the anterior side set with more longitudinal rows of short strong sete; tro- chanter, femur and tibia also are set with a few longitudi- nal rows of short sete, these however on trochanter standing more disorderly. The legs ends in a claw-shaped tarsal joint, without any real claw. Regarding the systematism of the larve, Cardiopho- rus larva is a very aberrant form quite differing from the discription just given as the common one for Elaterid larve. The form of its body much elongated and vermiform, the soft abdomen, the curious cleft mandibule, the cardines of ee i 283 maxille having plenty of sete, etc., a quite remarkable trans- formation for an Elaterid larva. — Among the typical larve I distinguish 2 groups: Agrypnini*) et Elaterini: Agrypnini having mandibule without retinaculum, submen- tum triangular, nasale 3-divided, the sclerits of ster- num separated one of another, the head having many muscular furrows, while in Elaterini the mandibule have retinaculum, submentum is linear with parallel sides, nasale terminating in 1 tooth or 3-dented, the scle- rits of sternum always melted together and the head on the upper side only with 1 pair of short furrows. — I cannot find out that the larve show any further division of Elaterini, as do the Imagines. — Cardiophorus surely can be ranged among the Elaterini, to which subfamily the imago belongs (Schiødte describes it among his descriptions of Agrypnini, because the anal tube has claw-shaped protuberan- ces), the submentum being linear and on the inner edge of the dorsal mandibular branch is situated several teeth of which surely 1 must be regarded as retinaculum. Key to the genera. 1. Abdomen whitish, soft, elongate, etc. (see above and figg. 4—6) . . . . . Cardiophorus At least the terga of NEN rel, chitinized 2. 2. Submentum triangular. Retinaculum wanting . . 3. Submentum rather linear. Retinaculum present . 4. 3. 9 abdominal segment above transversally rugose. Lacon 9% abdominal segment above with many little tu- berelese > 3% see (Adelocera) 4. 9 abdominal eae af the vee simply rounded OF With-an impair terminal tooth .„ ran. Wi 5, 9% abdominal segment ending in two short cerci. 13. 5. 9% abdominal segment ending simply rounded. . 6. 9% abdominal segment ending in a terminal tooth 7. *) Among the foreign forms the group Hemirrhipini s. s. (Alaus, Chalcolepidius) shows the same characters as Agrypnini (Lacon, Agrypnus, Adelocera). 10. 11: 12. 13. 14. 15. 16. 284 Punctulate. Head above convex . . . Sericosomus Densely transversally rugose. Head flattened above Ban Lee ARVN a EF 4nd Reon ht BOTS Ludius 9tt abdominal segment flattened above . . Melanotus 9t abdominal segment conical with cylindrical base 8. Faintly punctulate and rugose ....... 9: Coarsely punctated . . . . re re Arena 9th abdominal segment with 3 fransvøreal rows of large prominent setiferous tubercles . . . Dolopius 9 abdominal segment without such tubercles. . 10. 9th abdominal segment on each side with a large dark eye-shaped muscular impression . . . Agriotes 9 abdominal segment without any eye-shaped muscular impression . . cate dg TELUS Anal tube situated under the ash bird of Ih ab- dominal segment . . . . . Megapenthes Anal tube situated under the caret ued of 9% ab- dominal segment . . . . aen 9t abdominal segment comically aired net Ken the base, with transversal rows of large setiferous tubereles 72. 7.2: . . . . Jschnodes 9t abdominal en ent at the base, without tubercles. . . . nn later Each cerce simply inwards- one: ge ei ae Each cerce ends in 2 prongs. . . = nod DE 9th abdominal segment with a slight sek me- dian impression. . . el eine heleles gth abdominal segment la) Hie median im- pression, . . . oS sm. ‚Zimontus gth abdominal ent cone continuing in the inner prong of the cerce as a principal branch; outer prong fainter, sitting as a little accessory branch on the inner one. . . . . . . Hypnoidus The 2 prongs rather equal or outer prong must be regarded as the principal branch . . . . . 16. gu abdominal segment with a sagittal median THTLOW.. ‘oa: son cee ace eee es eee oat eames ceed eae 17. 18. 285 9th abdominal segment without any median furrow Fes Ot Sn eS ner ee > Corymbites Nasale ending in 1 tooth . . . - Corymbites ceneus Nasale ending in 3 teeth . . . SEER NI]: Space between the cerci small with a narrow aper- ture to the rear. Inner prong of cerci quite smooth. A triangular area behind on each segment rather nnpupetulate = =... Tee Campylus Space between the cerci either large with a wide aperture or small with narrow aperture, but then the inner prong of cerei has a large backwards- pointing tooth or is very rough... . . - Athous 18 286 "1OMOIIBU 91991 e øelnJtode :978]099 -ue] AJoeAogo 19189 a4} UseMjoq H9eds *YJ90} 95pa ey} Jo uorenurJuoo ur SutpueJjs PaAınd -dn ‘y43ua] jenbo jo ‚sooueı | ‘J1oys suleq ssuoid -sangoad |Z eq} ‘pyiq 19109 Joqyour pedeys "4904 G Jseo] ou} jo ouo -Mej) | UL SUTARY 95p9 opig juop "osogn1 Ajyurey yep SMOLIN} [EUIP -uedepul "snouvysed “lay.Iep Jo aed e | -nyıSduo] Z UM 9508 ‘y 004 qonwu “WSS "PAR wG TI ya aqng | -nı Äjfesaoasueıg apts 18 [nå pue xeloqjyoid "pel xeA SNULINUI [euy aoddn peaeyey ogy,| yourstpuy | -uery € |u/w oz | -og ‘mopjed ystumoag | -uodIg uoder] "M ve ‘epndueLiy wnjuswang wnjndeurel Jnoygım @pnqıpue TUIUdAISV I syıewaı queulsas Aha om 19710 [eurwopqe w6 aunjdjnos pue 10/09 men ojesen Cente S}Ue Wes jeurwmop “qe aq] jo suotssoid unt Ivpnosnyy qyoue] 287 x9AU09 peay omg Jo ep -Is 1add 1 "su WA -ow pur odeys ul 9XtL-[9A "we sopıs jepjeied Im AveUuT] wnuswugqng "(Fog A TA LN 24porqag ur snriwwoye snud£18v) wyegpund "vw saroads "4003 [BU -1m49} AUB yNOTTyIM ‘papunod “[e9ıu09-[edtapunjäd “IVIUT] ‘DUOT youRaq [2199 8"] DUTSIP Ariorioysod| -ur yoursg [BSAMASUBLT, | 44004 T [u/wm OZ Turtogeim "II "dos “Pqe m6 uo Ajysow oyepngoundg "Mo]j8A ustumog 10 UMOIG - MBJS “layed apis Jap -un "Jsaytep XE.IOUJ puv peoqH 'osoulgyng uger er 949 Wor (4 "[ROLIp Uk) “WN[NOVUTJod guraey ælngqipuen "I snou -un1q snwos - 091198 "ıejn9119 -Twos ynoqe esovdg "Yysue| jenba jo ssuoid s ou) 'pylq 19199 "sø[2Joqn] sn019J1y -95 ey] Åuew YIM Jos pue SMOLIN} [BUTp “DLGUOT g YIM apts Jeddn pouayyeg egg, (,, 8199 -o0[opYV 18* UI SUIPUe "wos ON, "SPAEMINO ÄjjeyuozıIioy papaı -Ip aepnoue.ıg ‘4sod.ıu] OH} STE GOLA Jonge 94} u298} 8-7 YA ageurded aspea APIS "volt pauogjep ay} uo FUN SIp AJOA ‘ABIUT] Buo "aq Jer] "aJ BT [99 onurjuoa soauo Jouur!-uea "(2919 z oy} qorlqm Jo smoa|-dıype Års . ‘ydeg -anj [BUIpnytsuo, F| -10Asu8219 44004 ‘ayejnyound sodruvys 6) ypM ‘eSOond 'asoqe| Aayyel pepunol puv asosni Ayyureg | peop -va sny a pauoyyeg Åfroriogsog [aq "asueg, | -4ungg I [u/a ge ‚snoouegse)| -ulfdg] -ouefoW "Baur ‘Suo] aq Ye i "ATIOLIOIS -0d »u1d.1aA "SMOI [BSIOASURI} UT] -U09 'SyıBuı SUIPURS sso] 10 atom! Teurpny ‘asOond KSSOJ SNOLeJIJaS ay], | -1300T oyyyı Alesisasueay Afosuop "9004|p punoy si layer pue s snyejnysn Se}0LoV ‘BON MO JIM pus ‘eyepnjgoung ‘ad ays [euIpnytsuoy, eyed & Wnuleys pue Wwn$10) vanjeu ul swioj Moy Å1oA pey Afuo T ”UOIJeurwexa LOJ asneoaq 91981944 OY} 09 anp ST aayepf snus au UO swiewoal $urmo[[o]j ayy, (x 292 ‘payeyound AKjesıeon ISqH ‘pequiod Ajıorıogsod |-144 Aoyyer| 149004 "Toyrep pray oq) AJuo | jeorıp SNULIDLU BAIe[ oN, | ‘jRotuoo-jeotapugAg | "aq “asuBsy,| eynde T Jul/ Zz] | "Mojo ystumorg ajeq}] -ulyAg] („asyerg “Iq Asueıg ayy Sururol you 'IBaul[ youtys pre "suolstoul ‘Yuom| epnoamıun -daS ou] JO jeq AOL] -9S TelaAos -agsod oq] U0 sepoieq] YIM pol -N} SNOlejtjas Adae] | -eAe[e 9[791| ZUR] JO SMOJ [BSJaAsURI] Z| ® Japs0qg ‘paqejound Ajasieod ST [09 4900) eur! 1oroque "Toylep “ULdeS -1u1n8 719) & qJIM 'oseq ogy] aq} 4(JIM q3003) | W/E | pqe 46 PUe pax | [BOLIp eS SD wo payurod ‘Tearuog|'aq "Asuea] | ognoe [| CT ed | mozjeA ystumolq ojeq] -uig | -ougos] ‘Ides u} JO YY 10 yyAnoJ 358] oq} Jopun payenyis -IS SL eqn} jeue at} jeurpnyrauo] oq) JO ‘Jaqe[] SNUB JO Are] oy} [fe SU109U09 STL, (ye Iopun "doyep "Dos ‘TOS "xode eau payezound “pqe m6 Ueyo You snyupjou Kjosuop a10W 4ON pue xeioy} 'peoH -Ingues « « w/w oz) ‘shooueyseo Jar] “ 194e | Sulp -aoeid ayy wmoA) BAe] Sit) uladsıp en 0} 9Tq snu ais - Issod mul -11J1U oyınb 10 ueu} UN qNogstp AYESSE.IDUL 19] snuos Aton St 4] | odour opyıp eB Kuo -jews aoped op @ Åfuo -0.144419 g x 5 ore i N 19YE[4Y *paano[oo Jaylep Suleq vnos ‘vole Ienosnw 9S.AOASUL.IF 942[[99 -U89 oq] Wood SMON -ysod ou) | -ıny feurpaymuol 7 ‘padrıgs [ES.19A (+ 47003 jeutwao? e YEA “pourystp AJOA "ıBoulj aq °4e'T "ayejjadued ıejnsue “peyey -ound Ayjenbea 1047 -B1 BUIO}S "pqe ey, ‘oyepnpund A] -yurej xetoyyoud Ajuo 294 "MOINS [es -JOASURI} & YONO.LU} peyoouu0d U9JJO ‘jatpeqed ynoqe ‘souo JauUuL Z ayy SMoLINJ aloul PUB 1081809 qonw BUIO}S 'pqe eu], "adııys ayepnyound Joqurej B® SMOouS syuawdds eq) Te 7307 FO DUE. oq) oLyM "wos om] JO apis yova uo (MOI oOSJOASUBIY IR] -Ndeldt [ SeWL}ewWos) BalB SUOTGO A][TRSIOA -suvd} 10 Ysipunol ® SULMAOJ Syutod 98.1809 ay} ‘sjutod yurey UJI paxtUdayUl'poyey -Jund Apasavoo “Wises "‘pqe wS-m— ‘s}utod JoMa} YALA ayeınyound JOJULLJ A[101199S -od ‘payejound yas -1809 pue Ayjenbeun AJIOLISFJUB XBLOTY -BJ9W Pue -0soW ‘ayeinyound Ayyares xe1oujolg ‘sored apts 295 © ‘sdaquinu UI aSBaloUL Inq aZIS ut ysıurwip sjurod 981809 at} SIU9WDHAS 101194804 oq) uo yng payeypund asta JR] -TWIS e UL "Was “pqe w8-wt UI Opppruu jesıop oq) sulyoeod you 10}}8] aq} sYuLod as1v0d pur JURY Møj Jayyed UM XvIOYT, ‘/sqH ‘roped wun Opis Jopun ‘seyavp -owod « a « U/W gt | pee 'snoourgnilog « 1048 [9 N -yoeq SULGIOANOD Sou JouUul Z au} SMO -.1n) [BUIPN}IsUo0] ug KLUBS JO ‘pe3ejound Ayes snjuajou snydeqtp -uop 910m "Xode away « ‘ w/uw ZZ} -ındues ur se oJınd) “ 199e8[H "Jop1oq JOLIeZUB 9UJ ye payejound Ayasuap 296 "os0ogn] Äjesieasuea} Ajyure) pue Appenbo aoyyeı ‘poyegound Ajasuep pue Åfosaeod ‘oyesse19 -ur plojoqeied 010W w/ul OZ Joma} ULM poyegound JoJULe] A9AaMoU pag} A0LIa}sod u ‘payepund Ajjenboun pue Ajesıe0o9 xes0qy -0PMN Pue -osoW ‘syenyound Ajjenba pue Afosuop AOUFEI XEAIOUJOII Moylep ueyo sou "W098 "Pq’ wG “Shoou -2I8B9 JUS] — snoeu -1ON.119] plpuojdgs "Ion sn.ılo} -doaygf] Joely "Jop1oq A0LIeJuB eq} ye payejound Ayasuap d10Ul PUB 1981803 qonu eulegs "pqe aq], "sny -Ue]OUINSuRS UL UBT JUeleyip ssa] sjurod ay} JO ezıs ay} pur payeyound Ajasuep 910m Sst apis od -dn oY} ojoym e sy Jo yey} 9yı] AoA SI BAJB[ BUT, eyejnjound asoond Ajosuap JoqJey «a 297 a Ålguonys XEIOUJOIA 103 -Jep JOU “Wises “pqr W/WFT | 46 “Moped Ystamoag al snyeayjeq 10424 "19p.I0q A0L19JUB aq} ye poyeyound Afesuap aloul PUB 1881809 qonw eulegs "pqe eu] "squrod jenbo elom pue Jofjews UM ‘“wWses qovea jo pay 1011 -ajsod oy, 'poxru -Jeyut Årjenbe syutod Joqurej pue 1oT[ews ‘1ayjoue oJul aud esOsnd SUIM -0]) ‘surueyepg Å[10 -1103Ssod ‘podeys-ade Älorioyue ‘YSIsuo] syurod ou) ‘peyeyound Ajesavoo glæd 1011 -aque oq] UL ‘Uses 'Pqe 487357 "squrod 298 "yours -Ip AloA 91B-SsMolım] 1ajno at} OSIeE se-øs -oy I, “Ulseq SMolIn] Jauul Z 94} YOIyM ul uoIsseidat we Yara aseq Ivan ‘seyjour vjUL HUO MOY Yor Jo 9wos syutod ase] "sn.193 - doy A] YJIM paleaod Hyınd) « Un /U OZ ‘Jap10g 10119JUB au je payeyound Ayesuop aJow PUB dasiv09 qonw guliogs 'pqe ety, *$} Ue Wises 101194s0d aq} uo Sıaq -mmu UL gUuIseoalout ‘syurod yurey pue osav -09 UM ‘Uldes “pqe ws ml 'yepnyound Apyoursip Xe1oyjoag "T snou -1ndues Joye "Iop1oq A0LIEJUB oy je poyejound Ajesuap oJow PUB 1981809 YONW Bulegs "pqe ou], ‘snieydouqy Ay UL UvY} Jomoj pue Jojewus sjurod oyT, led AJ0LIEJUB 9JOoUM oyy ur Ajpenba pey -vjyound ysıauof pur AyJasivoo ‘mses “pq w8-ut oyepnyound 299 "JOUTJSIP SMOLINJ OU], Japeus um ‘jenba 910W SI ainjound 943 ‘Uses “pqe we PUR mg uo Aug ‘Uees aq UBd sJurodJurej'pue May A]UO alayA par} Jse[ oq] uo Sumuem aiv atoq Aayy Wnynos 9[OUM AL} 1940 949.198 fey} sneutnsues UL ofIUM pue Jade] Appunsip ole syurod aly} Ing “snournsues se pojejyound Kfps -1809 se gsnf sYuow -398 SUIMO|[OJ ou, "u998 oq UBD Äjpaeyy 41 WY} Ju) OS xe1oq; -O1g Jo 3augound ogy, « 987 sn489019 1998 [H « « « « pay -eyound Aj2uo1js se ysnf jou st 91 983 ‘st SneuiInsues WON) edualayip Kjuo ou, “A snysnaeid Joel H 300 ay} JO Jøpioq aorıayur og PUB [RSLOASUBIY oq) JO Jopioq LOLOZUR OY} Jey} færde $urmojToj oy [fe ur 'suvom sIyT, (,, "nnd -BU1Jol UTM ÅTUuo quq ysnq -04 J10yS ærtngq -ıpuaem | -nı ‘daogqe poueyyely ainjaede :jeorydı]ja Årestøasuel) 40 de] -notqio ews osedg ‘poaanout Adwıs pue ydıyM 19.189 z Im A]A0LIOISOT ano Adendugııy pwoaq & 19199 JO seq ayy ge Ajuo ‘q4904 Jounsip JHOqyTA aYVULIVd adpa opIg "4S0.5U0| Ssauo 19910 ey “SMO -ın) JVUIpNziouo, F JIM 'eonsoj Uuerpaw AUB Ynoygım 9809 'SPIBMYIRA Suruunı “dq "yey SUINIBAL ayinb you "ASUBIT, BAO (O ol B Japsoq ‘Jur jo yuy| -anol IT| GP] "popzaofo IIIT B ST Youvaq Teaoyer oyenyound Ajasosny "1149 1oyaep 91944 ev Apso sodrasıu -1193504 puw Åfjaorif = Xea snıu -9JuB 'snoourdndog | -Uuoorg -OWl'] ‘Lapdog AOLIaJUB 949 je payeyound Ajesuep 910m PUR 1081209 qonwu wvudeys “pqe ayy, 'sJurod Jomoy pur 301 e "xode Ieou 4400} esnyqo peolq JI0yS B YIM pue win] -novuly 9 UM eng -IpueW anngtode :aepnorq1o aayyeı *opyyıp 9eds ‘peZIUL}IYD JoyIvp SI yor JO eps Jouul ay} pu® paadnout Afd -UIS pu9 YOIGM 10.100 Z Ulm AJIOLIEISOT 's9][2.19Q -ny MoT Ama €-Z Ajuo = ‘44003 yours -Ip JNOYPIM ogeurieo aspe eplg "(duyuem aq AvuI solo Jouut Z a} YOGA JO) SMOLIN] [BUIpNyLouo, F YA pue woo; ueIpow B YA ‘opepnyound pue oas05n1. ‘pozBaeye OXIT-U0TSNI 97390] e valg poueyey oy Inq ‘eaoqe p9U949e[4 "(ooeds ay} JO 1oJjowerp oq Jo 9%, 'qe) Molıeu "Io -ou® OJUL quo peyoie Suruunı re! pue 'Asu%1y og -Pp97 me OOS TRT] ® Iap1oq JUL 39 UV "T4004 pepunod a € | a/arg | pot ysrvorjed yysrıg ‘aqeynqound Ajyurey ynq Ajasuep AJoyyey "Toylep x810qJ0o1d pue peeH 'sn09019 10 “ZUvg "XOA Layonig -uodIg | sogojoyg 19 302 :oyeAo 10 [BAO aoedg ‚spieadn podeys-yooy poyoor -Ip 918 ssuoid 94) yyoq Jo sooıde oyy, ‘suoid Jouul oy} se SUG] se jeq Surq Ajuo ‘qouRsq A1OSSODOV ofyyı] B se sm] ud sys guoad 1990 oY OTA ysnqol jsow pUB ]s98U0T au sr suoid Jeuut 94) UTM JO 191809 pyrq z wm A]loLıe4sog ‘yuas -aid sMOlIny [eUIp -NjLdUO, 19900 Z ety AjUO ‘BeAO; ueıpaw ®e JIM eyo ‘asos -N1 'asoqe paueyjeyy ‘(a0eds oq} JO A9J9wmerp ety jo 9%, 0) MOIvU "yuu -Ses oq] JO OTppıuu aq} puodeq eH e Suryapaays Aq Ye vun ejppru au} 04 ÅBMJTey Zurgagaags Ajuo "1q "ASUBIJ "po ~CAQ[9 97771] ® Jeps0q “ful jo “JUV "150,8 -L0igs ot} 9uo ueıp -ow 091 'q 709) omae eju/wmpT ‘ayeynjound pue esos -nı Apjureq *leyaep xvloy} pue prey “MOT[AA YSTUMOAG ofed "q sau XOA -sdaı sup -uoo1g | -touddy 305 « (3 "MOLIBU oamytode Uuow ‘:Teao ‘op osedg| -Ses ony ‘sprvadn podeys| jo opppım -400y payoeitp ‘aynov}oyy puoseq AlOA “Ysnqol se Jey} sutuuns Åquo yng a9duo] oyyyı] | “Aq eg ge suoid 10yn0 !Surp “au -US(SpAVMUL egna | olpprwu ot} Åtpeoiq 910ys guoid| suryovor Jouut '10100 pyrq| oyınb you 2 YM Ap1oLWeysog | ‘aq "Asuelg, "MOLINJ "al sue ueıpow Aue ul Sum | esnyqo Aas -u09 JOU souo JOUUT] B gurwloj ay} ‘sMOuIny daap soyouriq Joyyel fF YIM ‘asos|z eqy, ‘poy -nı 'aA0qe pauayyeLg | -BAo[o 97331] ‘pomomted AIO 8 Jap.10q -øgsod ‘suo, Joyjey | yur 40 guy | Joqjel T [um gz | ‘snoaueyseo "43003 osnyqo "wos eq} Jo sap -1s oY} pue oseq ayy ge Ajjsom 'ojejngaund pue 9soonı sjuew -508 'pgqe !sjurod Moy UJIm eyeynjound A] -Jurej XBION IT, “MOTTAA YSIUMOIg Opts Jopun ‘sovds ay} Jo Jejyoul eIp auy7J0 79/0 =) ‘aprm Area oamgtode zoyey | -uooıg "TT SIU10) -tur99d "XoA soyıq -wÅ10) 304 '[[ews Åloa otnqiede "TAO -ÅT0JBA0 10 [BAO -Apeproqwoqa '97997] aaedg "DuLpupqspiem -dn ‘padeys-yooy “ande “ysnqol sv Jjeq Ajuo pure 19910yS op] ouoid 10910 : SUIPUaqspABMUL ‘ua -508 at} JO e[ppru ayy puoseg Juruund ‘papuno. Afosnygqo ‘pe | “1g gen -01q PUB JOYS JoyyRA Suold Jouur 19109 py -Iq 2 YA AJIOLIOISOA "489}.104S sauo Jouur a4 SMOI -INJ peolq 1oqJel F UA ‘asoony “sMOLINY Jayno 94 Aq qoyorys B poz] peyeaola ped -BUS- UOLUSNI Bal oq] Jo JTey JortoJque oy ynq eAoge peueqye[y "ABIU0901d Jury opp oy} Sur -val Jou “Iq "ASUBLT, ‘a]dUv JUL. 8 Surwloj soydueag G PUL. “Pe} -BA0[O Of} B Jap10q ‘JUL "Jo UV "4SOG1R] Ou}, ST OIM JO ueıpouu 1} 4490} mag e [wu 9x ‘oyepnypund pue 9soönı Kjyure sJuawmoos "pqe !syurod Moj um ayenyound Åtgurej xe10yg “MOT -ToÅ qstumo1q yqsg TW snarp -uejoels XoA soJrq -uoag | -wÅ1on Iouul '10100 — pylq 2 YA Åftotiogsog "MOLINJ Aue qnoyjyim ‘poyey -Jund-asosn. A[osıao9 ‘9A0ge peuayyeLy IOMOAIBU 91341 Ajuo oanyıade +: suo] Uvq} Jopeolq ‘end -uvipenh 9818 aovdg "dutpuoqspiemdn ‘suo, se ysnf suoid 19400 !xode 1eou dplaqny add] 8 TYLA pue jsngqoa *A]ıoLıas -0d SUTSIOAUOD op e ssuoid aouur ‘4104s pue peolq ‘10.189 py -1q g YYIM £710119980gq "MOLINJ UBIPEM u ul JumpuUo9 souo Jouul oq] ‘SMOIINJ F PIM osogni Åfgurej Aa -BI 'dA0ge pausyyeLd owes oq) Jo soyouerg 6 UL “Pe} 784979 97971] B 10p10q Jur Jo UV 4400} sJuawdes AAUJO ety : @SOULST[NY ‘yep oyınb aynoe 7 |m/mET] | ‘peoy ‘ystmoyjad ofed "yuu -dos aq} Jo oTrppru oq] suryo -Bal'1q Ye] “quaqspABAL -youq Ajpnb “qo 4104s, Iq "ASUBIT, ajour 94511 e OULU -.10] 'q18U0T awes aq} jo soyouriq 6 PUL Pe} “BAGS OFT] 8 Jøp1oq 4400} ‘uses "pqe wG pue *yAvg xe1oqJjoid ao pueq snjouto @SIOASUBI] peolq wv] XeA soyLq -uo9Ig | -wäAıoN ‘Ajenbiyqo e10u sep -IS 0} UO 'spıiemy9eq Ayqysreys 05 wns -19} JO a[ppla ayy uo GOI Saul] SB Mees oq ued mogsÄs Jejnosnw ay} yey} yusonjsueug os ums eq} Uae ‘ayepnyound pue osogn1 Åfuregq "IT snoue "snoourgnitoj —] XA sayıq -uoarg | -wÄıoN ‘JUL Jo yuy |oynoe 7 Ju/wez | Mojfoek ystunoag aeg 306 og ‘SMOLINY F Ya | -8A0[9 9[991] ‘psJeJound pue 9809 -nı ‘9Aoqe pouoyyepy| JUL Jo 'Yuy|.oyyeı € [w/m TZ B Jop10q ‘aprm AoA gan -zode ‘ »pedeys-youl -jooq« ‘acre, eoedg ‘Surpuaqspreadn ‘yjoue, ewes ayy Jo ssuoid Z 04} {19.109 py -1q Z YIU A]ıoLıogsog | "UOIS -soldwt [BSIOASUBAY © Aq paJjoouuood SMOLIN] yuejsıp Z UM ‘esos -nı ‘aAoqe PouayyeLy "4004 aynoe @SOULSI[NY JOUTISIp peolq 8 YJIM yueulses YOR ‘Snosuvjseo o]vq ‘19009 asnyqo | [ww 61T "sJurod .198.1809 pur alow yt sJuow -398 "pqe ayy 'syurod Mo} um oyepnyound Äfyurej xe1oyT, odııys jes19Asue.1} BSOUTSI[NY peolq 8 ygIM Juawdos gov USIppad 97941 e ‘UMOIG YSIMO][E XOA -u0d1g XOA -u0olg ‘apim AloA ainqiade [Vso ÅT[ØS10ASUBIY Joyyer ‘asivy sords ‘asnjqo xede ‘sulpueq -spiemdn '1ogsnqol omg e ‘yJduo] ewes] yiep oq} jo suoid Jono mods Jayno oq} sur "Åfzortøgsod 2u1849A | - LNT] ‘404s -Uu09 9]}}1] & sduoad | Å1oA ‘yyoue] ‘oyejnyound pue 9sodnı Ajyourjsıp -ul pue ÄjyureJ AoA "MOI [BS -Joasuel) ge ur syods yIep asıe F Surrey jyuawdas Yove ANOTOd awes ey} JO sodııs jeurpngröuo] y YIM sort -wÄ10) "Epoq sned -ndind $941q - wi A109 - ( 0 3 e uo syurod ou Sur -ey Aq peztusoo -01 A]ISve ysou 'snou -25e9 "I oyı A180 A -uoqspivadn ssuoad ayy yoq ‘1100 py -1q 2 YIM ÄJIOLIOISOA ‘sjods oJBOLIJUI Z 0} poeonpet suteq SEUO JOUUL HUF ‘SMOd -ınJ] Z ya ‘syurod ynoyyIm ‘esoanı Tas -Uuop ‘aAoqe Pauoyye] 4 "ooeds se opım se ey sınyıode !oyeAo AAR] -ndIqio ade] H9edg "y}Suo] ewes ot} jo suoid 10900 ' Åf10 -Tlojsod 8Uu1910AU09 ssuoid Jouur f2u1p -uoqspiemdn sguold qJoq 199 py -1q 2 YPM Å7101197s0g ‘sjods oyraııyur Z 09 poonp -31 90 UBd Sou0 JOUUL Aq eT OUT op PTU ayy surqo -val oyınb jou ‘ouo] “Aq “ASUBIT, PO} 7BA9TO 07971] ® Jop1oq "agejngaund osogny ‘apis zoddn oy} Jo Jsowm SuULIOA -09 pueq [8S10ASUB1] OSOULST[NJ peolq Atos B UJIm Juowsos YORG zur ge “quy| "49099 g [ww yT| “morjed Ystumorg "wungnos -ysod ayy Zurgo -tal oyınb SJUHULIAS 10119480d uo ‘suo, Aa aq “eT ‘our e[ppra ey} surqovel (aymb you qnq) ysourye ‘suoy “Aq “ASUBIY, Po} "oyeinypund pur 9808 -nı Ajesuep Aoyyey ‚sur ejpplu ou} Ur poydn.ııoyur st yorya 'pueq [VS10ASUB1Y “rT SNYelas -$9} soyıq 308 ‘spavadn pedeys-yooy peqzoet -ıp xode ‘ayvurmmnoe ‘SUOT se sun F-E suoid Jayno !yyoows Aled pue yloys (Sup -UaqsplVMUL 9481814 s suoid Jauut ‘19400 py “1 Z YYIM Å[101199S0g ‘yueserd aq ued seuo Jajno ayy !syods OJBILIJUL OMY 0} pad -Npal SMOLINJ Jouul eu, ‘“Modinj ueIp -ow J9urjsıp Adaa yng J10Us & um ‘esos -ni ‘aaoqge pauayyelg ‘Iq. er "Y90} 91941] Jurpusg -spavadn [Blades sey lopioq “jue poJeaaye ayy yey os esonuls ‘ull oppptu ey} Suryd -Bal 'Zu0] “Iq "ASUELL "poyea =8[9 07331] "790 ayy Jo yıed 1orıogs| -od 04} ‘ayepnyound| pue asosni Äjjes -IoAsut1) AyOUTYSTp sopıs ey} uo Aion -9JUR S}UIMISES "pq fogelngjound Ajesavoo pue Ajesuep e10ul xe1ougepw pues -08 -9m ‘syurod Møj JIM ayegugound Afjurez xvloyjoig ‘eyed opts Japuy) “yseyaep ‘uises ‘pqe „6 pue xeıoyg -oid 'peoH 'yoælq 10 9s0u1d XOA TT SLIB -oum sn] -Ådwuen -u1d9s "Pge m6 ‘aoeds se opIm se Jeq 9119 -ıode føjesoqo Afıe] -NdIqlo solv, eovdg ‘Yjsue, owes ou} jo suoid 107no fÅ[10 -leysod = sutsiaauoo ssuoid Jeuut "Sup "wngnos -ysod SUIYOVEL qsourle ‘suo, AJoA 309 e "wnymos | OOA ysnoiqy "MOollBu| SULgovet AJoA ainqiode !jeao| ysoure Årpestoasuel) oaovdg} ‘suo, AJA spiendn]| ‘iq ‘Ye podeys-yooy popoaııp| ‘“peinoy xode ‘oyeurwmmnaoe suoj} -09 xaep Suoid aogqno !yyoows| £10A U9JJ0 AJOA pue Jtoys ‘“Surp| 'seryısonums -UdGSPAVAMUL JYSIV.A}S] OU SULULIOJ Suoid Jouur $1400 py] ‘yysteasys -1q Z YUM A[AOLIaysog | Aq "ASUVIT, "VOIR IB[NSUBLIY payepundun 4sourye UB SUIWIOJ JUeuseS ayy jo gled 101199s -od oy} 'oyemyound pue osoanı Äjjes -JOASUBIJ ÄpDULgSsIp sopıs ayy uo AOU -aque sjuowses “pqe “MOI "payeA : J9Y.IEp -anj uerpoun JOYS oY] -oJo 9[991[ o]J91] BUSS 'PgE 6 "SUAAN.L punoze osoonı Ajoyeıp| eB APp.ıoq pue xvioyjoid 'peoeH! XeA snjAd -Bl ‘adoqe pouayelgq | Jul jo JuV wm/m gz] ‘MozjeA ystumolg | -uoorg (ue) "U9 UL -298 at} "P9S0J9 jsom] Jo ojppıu -Te ‘noaıeu AloA 0inj]aqy puodeg -ı9de fjes0o AjfesıaA 91991 -suvijy aoyyeı oovdg |e Juryagaags "Bale IV[NSUBLIY pogejoundun 4sowje UB SUIUIIOJ uotWugos ‘poled fF pue Mol -anj uerpeu ® TIA ‘ayejnyound pue 9509 -nI 2A0gqB poue}yely ‘aovds se 9pIM se jjeq aingiede SayVao loyyet aaedg ‘asnyqo xade 'Sulpuaqspiem -dn A19410ys ef} e suoid Jayno 'spIem -dn pedeys-yooy peyoaitp xede ‘Ay -10119}80d SULG10AU09 ssuojd Jouul: 10109 py “Iq 2 ULM Å[101199s0g "JUON[FU09 ale SMOLIN JOUUL Z YOryM oyul MOLIN] ueIpow B FLA ‘payepund ÄJes1Bod AloA 'onoqe pauogyeLy "pogesoTe | ‘YSIp 31] "13999 -p91 910m ‘mses "pq® ® Jap1og pop w6 pue xe1oqjord} xeA I Jastu ‘JUL Jo uy | -unoı eg fu/ugT |'peoH 'snoaursnuoy| -uoorg snouJV . "UW -508 au JO e[ppra ay} puosogq sung -30148 poge More: 911 e ‘iq 987 ‘y4994 Surp -uoqSspIeM -dn [819498 sey .op.Ioq "JUB 0JBA ~ 09 04} eq} os ‘esonu -IS 4104s "SMO [BS Jayyel “Iq -10ASU81) UL SUING Ud "ASUBLL ‘Poy ‘sjuiod øs1809 AJA "ALTO -BA0]0 914 | "4994 UJIm sjuowuges “pqy snaq B 1p.ıoq pep "yıep eynos pue| xo - wo0yd ‘JUL Jo "Juv | -unoı € [u/u OT] peoH “YstMoTjad ofeg | -uoorg snou4Yy 511 ey} yyım pue ‘pogdna| ‘avouoooid -des “‘pqe ‘syutod -Ioqul 10 poueyoys! e331, ® MO} UJIM X8.10UJ Sse] 10 910m oq Uvd] ‘Aq "AsurıL -ejou pure -oseul ydIya Mom) UIP] “pezeacya ‘“UJ00WS XBIOYIOIg 4 -ow & UM 'asoonı opt] "JayIep 19.199 sıpeprogı Ajjesaoasueıy Afosıeoa| ® 1øpioq "13994 pue xeıoyjoad ‘proxy XOA -10U8U ‘JUL yo 'yuy|omoe ¢ fwu/upg| “moljeA Ystumoig | -uoorg snoqyy ‘oA0ge pouoyJelgq "pamolieu on © Åjuo ‘opım kaos oangtøde ' daop se peolq SB 991M) qnoqe 'jeAo ÅJTBSI0oA -sug1) doyyeı aoedg ‚Sup -uoqspiemdn yyoq uw 'sopıs oq) uo fer ‘duo Jøgno oq] Uueyy| -gos 9} Jo -adse ‘asosni pur Jopusss e10Ul pue}o[ppim ot} ayernjound Ayesavoo 19du0J 9734 e Juoad| sSuryovos pue Ajosuop sJuaw3es Jouut 04} ‘sduoad| ‘aq "er "pqe :sopıs eq} UO aynov pue JI0ySs Jot} “Our Ayjetoadse ‘ayejnjound -BI UM 10.189 pylq |ojppıu oyy Åfesieoa pue Åfasuop Z um AKfioriejsog | suryorvos 910W Xe10qJjeJjaw "ouo ueıpaw ou) ‘avouoooid pue -oseu 'squrod OJUL onyuoa yaıym| opyıl e Moy YAM oyepngound jo souo Jouur omy|ıq "AsueıL], Ajquiey x810yJ01g 'stpeptoyl -10U@U ur ug 194snq01 par 19}10US op B ng -IputW "aJnoe pure Aopuels 9I0wW aspe opis aq uo 1909} ey} ATO ‘sty -LPIOULIOWEU ul sv "MOLIBU klon omJiode !Teao Årfestoasuel) Jrey -1e noir ues aovdg 7700] TBUOTJIpDPpE poJ99A11pspıenyorq ‘jsngoa puw adler] e YIM “ysnqol pue WOYs 'poyadıpspieM -ur Jysreıjs suoid Jouut :14189 pylq zZ YUM A]ıonlejsog "4904 asnjqo pure ysnqol Joqyjel F UM 98po APIS “SMOLINJ Jono Z 4490} "SJu9WdOS "PQE 78742, Wo Ajgsowm ‘ST[BPLOY OMY UY} Vand JaMey pur syurod oa1om ITM "Joy Iep 19.199 pue xe1ougjord ‘proxy « amde E |u/ugT | Mopeds ystumo1q ojeg UuoWw -dos oy} JO orpprwu aq] puodaq Sury9gaAags “aq “yey our] oıppru ou SULqOVAL 4 XOA snya}JTA -uo91g snoyyy ‘oyernpund pue essosni syuowm ‘prey JO Opts Joddnoyy uo sofa | jeorıpurko Apdurg "[edTu09 313 "MOI -zeu oainjiede '[240 Årrestoasue ln) JJey -IeJnoarormues eogdg 'splemdn podeys-yooy po999.1tp xode 'ojeurwnoe pur suo, Joujel suold Jeyno ‘yonoı pur yloys JSurpuogspiem -UL 4ysteiys suojd JauUL 19499 Pyıq z wm AJIOLIOISOT "MOLINJ 10900 ON 'syods oyearıyuı 2 0) poonpaı smou -anj JauUL eyy, “Mod -INJ UVIpeut ® TIA ‘aseq ey} ye sjurod 9WMOS YIM pue 9808 -nI “OAOGR pouoyyeLf "JuUHULODS ey} Jo ysoul yonoiyy Sury9Ja.1yS aq Nær vun opppru ou] surydeaı ‘Iq "ASUBIT, ‘poqVaoyo 97991] B 10p10q ‘Jul Jo UV Iv] ‘MOT[OA Ysuyupa ‘aped| "po | ug -nsuvip uowopqv “peztu -e3uoJo |. snyjese -enb -1gD Ajsuoags sayy] “uL1oJ snioyd Sale] [w/wog | -eı xeIOY] pue peoH | -tulta, | -orp.irg | "149 098] snosny 4400} -nyound pue esosny XOA -qns ame e [w/wgf "Mofok ysiumolg | -uooıg snoyFYy € 314 e -MBIO eyed jo ated e qyıa 0qn] [Buy “pesrey Ayqou AA ople) "Ysta -u0] AtoA ung -?] pue [1X8 "goueig pedeys -uoods jeıjuoA e pue peyuep -Auew jesıop ® 03u1 370 ærnq -IpueW Hour -aqnyoıd uvipem B UPA ‘SUIYUBM Yue -398 48 oy} UO wm -nosjsod pue IT ety uo wngnosæld Kjuo “wos “PB wR-asf uo øgle AJOA Wwnynos -jsod puv wnynosælg ‘apis Jepun 94] uo & pue opis Jed -dn oY} uo sModiny [BUIpnytsuo, g gm “eng -ojsqns eın9s “Pav "3uo] ueu} løpeolq XBI10UJ -BJoul pue -0seul *prolq ueu} JOSU0] xv10q4 -01g 31 "saoued -sqnyo.1d podeys wu OG wey} "[e91uU09 ends “Pav "peoug ueu} 105U0] syuow -398 [89 -B10yJ ILV mewn rod C0) (2) ‘ULIOJ « - TUI A al sıpjoogna snioyd -OIPIR) 316 Ischnodes sanguinicollis. Described from 2 larve, the one of which headless, in possession of the Zoological Museum, marked »Ischnodes sanguinicollis, Dania« but without any further explication. The colour of the larva (in alcohol) is pale brownish yellow; the head and 9tt ab- dominal segment little darker and mandibule and the whole episto- ma very dark. The 2 larve described were in length 12,5 m/m \ Fig. (5. "Head of Ischnodes and 14 m/m (the lat- sanguinicollis, upper side. ter without head). The body is cylindrical, in- considerably broader at 5t-6t abdominal seg- ment, the breadth here scarcely 1,5 m/m and 1,75 m/m in the 2 larve. Head and body segments are all coar- sely punctated. Head. Epistoma anteriorly in the middle Fig. 76. Head of Ischnodes with an acute triangu- sanguinicollis, under side. lar nasal tooth which in its middle is keel- shaped elevated. In the sinuosities between nasale and the mandibular sclerit a rather short bristle is placed, at the inner part of the mandibular sclerit 3 other bristles fix, of which the median one is placed a little in the rear of the others in a larger fovea. On frontale behind the backwards- going edge of epistoma there is a large fovea with a long adi bristle. Frontale has 1 pair of furrows (Schiödte's sulci frontales). Epicranium has, on the upper side, 3 large bristle fovee, the under side has 1 large posteriorly and 2 fainter anteriorly, of which the inner one is situated at the begin- ning of the inferior postmandibular furrow. Antenne short, 1st joint rather large and robust, 24 joint only half as long and half as robust, 3‘ joint as long as 24, but not so robust. Mouth parts as commonly in the larvæ of Elaterini. Prothorax a little broader than the head, longer than broad, on the anterior third of scutum with a pair of obliquely transversal impressions, anteriorly with 3 sets, posteriorly with 2. The 2 other thoracal segments in length ?/3 of prothorax, on each side with 2 sete. The abdominal seg- ments increase in length posteriorly and have 3 sete on each side. On the abdominal segments (fig. 29) the muscular im- pressions have not jointing branches. The transversal branch has the anterior border a little elevated and with several semicircular incissions, and while in the most other larve the transv. br. will stop before the spiracle, it here conti- nues beyond this and stops near the sutural furrow between tergum and epipleurum. The lateral branch is distinct, linear, not jointing the transv. br., anteriorly beginning over the spiracle and stretching in the rear and a little down- wards beyond the middle of scutum. 9 abdominal segment (fig. 30) is conical, pointed from the base, with no cylindrical basal part, tapering into a terminal tooth. Set with 2 transversal rows of setiferous tubercles on the posterior half of the segment and other setiferous tubercles more anteriorly. — Sternum of 9* abd. segm. as commonly little, rather triangular, situated under the anterior third of the tergum, on its tip bearing the little more soft 10‘ abdominal segment, the anal tube. On the legs coxa anteriorly has 3 rows of short spini- form sete, femur on each side below with 1 longi- tudinal row of short spiniform sete among which some 20 318 longer setæ, Tibia with few spiniform ones near the end also arranged in 2 longitudinal rows. The leg ends as usu- ally with a clawshaped tarsal joint. Biology unknown. De kendte Udviklingsdata for danske Smelderlarver (iflg. Museets og Hr. Cand. Schlick’s Samlinger). The developmental facts of danish Elaterid larve (from the collections of the Zoolog. Museum and that of Mr. Schlick). | | | Imago ee | Larva | Pupa- | Pupa Imago Name Locality | taken | ted | found ee hoe | | | | Cardiopho- | Nordsjælland. In the nest | rus asellus of Formica sanguinea 3 | Jordbun So at Hald ... * | | Refsnesar. Sera Rey A) BRIO’ | DONS ENE Wehe cated 1 vs 14.5.96 | STOD „ut en gyre | 8.8.06 | Ørholm Felled...... | 2.9.06 | Geel Skov. In earth .. | 5.6.07 Fiskebæk. In a sandy de- | | clivity, deeply in the | | Seams Dark ache Sr | 17.4.10 | | Tibirke Bakke. In sand, | | just under the surface. 29,8,10 | É 1 es Saas Cardiopho- |Rude Skov. In the nest | | | rus ruficollis. of Bormica nufan sen. is Ørholm Fælled, Below the, | | | heather (Calluna) . . . 15.4.68 | | @rholmakelled er 225 17.38.87 Geel Skoy 2 a0 fee en 24.7.92 | NOcholnshzelled sn 0. sane | 27.4.90 | Geel Skov, In Bu WES S| 3.4.96 | Geel) SKOV REN sch, Ge 2949 | VGeel (SKOv (ras) ne | 16.8.02 | *) lying in the pupal cavity and having the larval and pupal exuvie behind itself, 319 | | | Imago Names) Boy, | Be | De on emer- | found | | | ged | | | | | Cardiopho- |Geel Skov ........ | 21.5.08 | | | rusruficollis,| Geel Skov. At the fence | (km e art Ørholm SEER 10.4.10 | | ‚Sandkroen near Tidsvilde. I! "Alnsthe) dovne SE 2: 16.5.10 | | Melby Overdrev near Tids- | | | I, valde: In the sand | | 6—8 cm. under the | | Surface. Era sees elg 16.5.10 | | ' Sandkroen. In the down | 5 em. under the surface | 5,6.10 | | Geel Skov. At the fence | | near Ørholm, in sand . 21.38.10. Lacou Geel@iSkow! jc.) oa oe 3.5.96 | | MUDDI ORE Geese. 3 een BED Sot ET SR 2.8.97 RudeuSkovie <- atau wae 28.4.99 | | | | Vesterfelled. In a mole | | Whig CTU clog SUNT an Ate NE rr RG 2.5.06 | Amager Fælled, In earth | 10.5.08 di Tcl A Seed Ute ea 23.6.08 _Ermelunden, In a mea- | | dow, 10 cm. under the | (i MSUUPTACE 6 06 TEE Re 29 alle Tibirke. Sandy hill, 5— | 6 em. under the surface | 19.4.11 | Ermelunden. In a mole | | | PD. es COR ames near vs 9.5.11 | | Krmelondeny, 0.2441 9) Stn. . 4.8.10 | | Ermelunden, In a mole | | dead. | a asad SE 10.990 | | Sericosomus | Bøllemosen. In turfy earth | 28.5.05 brunneus, | | | Ludius | Bognæs. In an oak (Quer- LETTUPINEUS. ML CUS) ESKESEN ills si « Nise 636 RER: 6.76 | Bremersvold, In a moul- | | Cy TOMS ra oh de | 24.8.87 | 29.5.89 |. . . „| 9.6.89 | | 24.8.87 | 11.6.92}- . . -| 4.7.92] | 20% 320 | | | | Imago | Name Toei ERE , sedlen Ludius | Bremersvold. In a moul- | | ferrugineus 7 Kdyoaksı. 2 u. ee 30/6.88 5.6.9219 . 10.323 ————— oo men —— = —— FS SR ERE = | ——— = nn Melanotus | Amager Fælled...... | 28.8.69 | | castanipes | Dyrehaven. Mouldy oak . | | 7.90 8.90 |Langebek Qsterskov. ..|/.... | 8.95 | Utterslev Mose ....... | 13.5.94 | Dyrehaven weet). elses 30.9.94 (Dyrehaven. In the stub | | of a beech (Fagus) ur eels 2 87.41.08 WAG Mure So... Sun. 4.6.95 WDyzehavyen. Beech, . SES SEN cl eu ene 8.9.95 Gel Skove lie. 20.9.95 | | Dyrehaven. In a moul- | Wc diy Oak ae. SES RENEE lice waotias | 8.8.97 | | Frederikslund at Holte. . Pee ee | 25:5 :02 | Diyzehavenens. es oh... 5.8.03 NGeelMskoyst.:h nel .ehenr 2.8.07 | Hareskov. In a pine stub | | (Picea) maf teh 3.5.08 | Skodsborg, In a stub. . 10.5.08 | Dyrehaven near ar eke | 17.5.08 | | Pidsvilde Hegn, In a stub 17.5.08. Dyrehayens so ers se 2.5.09 | Ruder skove. sen lee ote | 18.5.09 | Rudeeskov.... ak. | 20.5.09 Ryget. In a grassy beech | Stary ES GE ic oie: tote ne 1.5.10 | Dyrehaven. Oak stub. . 18.10.10 Ermelunden. In an old | Stub: SE eek. egies oe - (25.12.10 Dyrehaven. In an old oak | Pro PS fees ee es 22.1.11 | | Dyrehaven, In a rotten | | | beech ce hee ee 21201 | | Ordrup Krat. In an old | | Stube fem ee 127.411 Dolopius marginatus, Nordsjælland, In a mos- sy “hill KEE SPEARS 321 mas | ce Une ee Locality bara | Pepe: | pepe | mer | a | | | 8 | | | Dolopius | Near Furesø. In a mole | | | | | marginatus. hill in the forest Sk: | 18.8.95 | 20.8.95 | | Dyrehaven, Under stones nerve Tel Pee | | .| 8.9.95 Dons eas sl tyes Weert ants on ee KT: | 24.5.96 | | | | Ksilkehorgid, dl. cig son at 20.4.08 | | | | Dyrehaven "ran... | 30.6.08 | | | | Dyrehaven. In a mole hill 2.5.09 | | | | Ryget. In a mole hill .| 3.6.10 3.6.10| | | A Ermelunden. In an old) | | | mole sehr oars mr 24.9.10 | | | Bøllemosen. In the earth | | | near a pine stub liga al Ectinus | Nordsjælland. In a mos- | | | aterrimus.| sy hill......... U ect | 8.63 bGecleSkoy ans. 2) = | 29.4.94 | | aynerbyz Moses... 2% | 12.5.94 | 25.6.94 | | | Dyrehaven. In dung | 5.9.94 | | Marienlyst Skov ..... | 4.96 | | Orholm Felled ...... 6.5.00. | Rude Skov. In a rotten | NE Er aces 121.5.11| | Agriotes | Lundtofte. Under stones | 9.4.68 | | lineatus. | Amager Felled...... 19.4.68 | | PBOSETUP Ss 20.0 u SEN el aly 2.4.69 | isWedmose ir. un. u, 222) 20878 ‚Ladegaardsaaen. In earth | 15.4.94 | 28.6.94 _Ladegaardsaaen, In earth '26.4.94 | | Gel Skov ah st 29.4.94 | tudeniskoya.. irn fact. 3.5.94 | | Vesterfielled .. 2... . | 81.8.94 | | Dyrehayengis-2at hans ”. 5.5.95 | Donse een Bu. 12.5.95 | | | Burnett Søren seca TA 4.6.95 | Refsnæs REE 5) ER 8.95 | Sejlflod tak dte eee EN | - | 15.8.95 Amaper Baelled#).4.. ....| 12.39.97 | ID ONS Eke slats | 5.5.01 | | Dyrehaven. In earth . | 22.5.08 | | | 322 Larva Pupa- Pupa [eae | Imago taken. Name Locality ted. found. | iR | found. Agriotes Frederikslund at Holte . . | 21.5.03 | | | lineatus-(GeeluSkovane 11 za: 21.5.05 | Vesterfelled. In a mole | Hills Res OSL 2.5.06 | | IDiyreha ven 2.01 We tse 9.9.06 | | Utterslev Mose. In a mole | | Kiga NE tls SÅ 5.5.07 | | København. Frihavnen .| 8.4.08 | | | Asmild pa ar dere 28:4:08 2 2.070 1232502 BISTOD SN Dyrehaven. In a mole hill | 12.5.08 | | | RudesSkoy „32... ENE 2.5.09 | | Dronninggaard at Holte . | 25.5.09 Rude Skov, Under stones | 27.3.10 Amager Fælled . . %. x. 23.3. 10 |. p+ + + | 23.38.10 Agriotes kobenhaynr a a fucka.) 4 a elt 10.63 obscurus. | Lundtofte. Under stones} 9.4.68 Amamer Fælled REE 19.4.68 Boserup ea ae 2.4.69 Vicinity of København . . £ ar ER I ve en IBAN BuremSßn sr ter Kane 4.6.95 Refsnesiun. eur se 8.95 | Rude SKOV testy merke, 26.4.96 Dons ere SS ze rn: 22.4.00 Vesterfelled. In a mole | Billes a commie atlas 2.5.06 | Mens Ra ape Nie ee 28.6.08 | | MoenspKlıntams a 8.4.09 | | | Ermelunden (NB. with a | | little larva in its mouth) | 9.5.11 | = = => ==) x en = Megapen- Selsolund. In beech. . aed thes tibialis. | Dyrehaven. In alder | | (Alnus) ee 7.10.06 | | Elater Lolland. In a poplar stub | dibaphus. (Bopulus) FEE SOON | i Elater san- | Nykobing Falster. In alder ei | k guinolentus. | | | 323 oe Larva | Pupa- | Pupa- > Imago Name Lory taken | ted | found | CME" | found | | | ged | | | | | | Elater Nordsjælland. In alder sy" pomorum. | Falster. In alder le. i Ryde. In the old oak) Wa! | called kongeegen. . . . | | End of | August Bremersvold & Bognes .|f . ..| July ae som) | . gin. Moulding oaks. .... | | Sept. Frederikslund at Holte, | | | Oakıraaı NADEL: 29.8.03 2.129.803 Hareskov. Oak stub . . 16.10.10 ern | |. 2.5.00) Rudeuskovaeı. er: | 16.4.00 | Dyrehaven. In tree . . .|29.4.00| 5.5.00 | Rude Sko ee. soe. eae 14.4.01 | Boserup ise tot bot | 8.8.08 | Damhusmosen. Under bark of old willows (Salix) . |10.12.05 Ermelundent =.) en.) eens 30.3.06 Damhusmosen, Old willow | 30.9.06 Monstrup ey er hy u. 17.11.07 Skodsborg. In a stub. . | 23.2.08 | | Skodsborg. In a stub. ./10.5.08!. . 8.6.08 Dyrehaven, In a stub. . |29.11.08 | IMC SIRO % 66-6 550.66 5.2.09 | Dronninggaard at Holte |. | 18.3.09 IRUdeMS Kova weenie 8.4.09 Buki ESS ae eet ine 1.2.10 Hrederikisdall acer. sene 6.3.10 Hareskov. In beech stub | 23.3.10 | Boserup. In stub - | 10.4.10 | Hareskov. In beech stub |30.10.10 Boserup. Under birch bark (Betulus) ee eer: UIE Gentofte. Kildeskoven. | Under elm bark (Ulmus) | 15.1.11 Ermelunden. Under alder | bark (Alnus)er . son 15.4.11 | Athous Maribo. Under bark. . 1.75 | rhombeus. | Riserup. Falster. Under | | back ie u EM REE NE | 3.75 | |Ry Norreskov ...... 21.6.79 | BOSSE Here ho bey tole) 7.8.88 Name ~~ Do ae) Locality | | | Larva taken Pupa- ted | found | : Pupa '30.5.94 Athous Damhusmosen. In earth. 14.5.94 17.5.9 |... - niger. | Lyngby Mose. ...... Bea... 19094 | 22.5.94 | Vestertzelled 2 rue 31.83.94 | NDyrehayen.s... kml. 5.9.94 | | Dyrehaven.. SER .| 5.5.95 | Syng byeMOS e FE FEER 12.4.96 . | 12.4.96 PIRES SIRO aed. wnat eis 26.4.96 | | Glo Køreraard naar... en 25.8.9711 wee 111.6:97.| RndelStkeoyie ae | 28.4.99 | | (al yre haven ... bag.) | 29.4.00 | | | Dyrehaven sets) ser a! 20.5.00 | 6.6.00}. - - - | 14.6.00| |ElD' onse se. Mu hhh ent os 5.5.01 | | Frederikslund at Holte . . Soll LÆS KON EN | Frederikslund at Holte. .|....). . . .|25.5.02 | 13.6.02 Donse. In a mole hill ./15.6.02|. . . .|15.6.02 | | Strandvejen. København. | 3.3.03 | | Dyrehaven. In a mole hill | 11.4.03 | | Uttersley: Moser eee 14.4.06 | Utterslev Mose. In a mole KNEE ER PRES ENE 5.5.07 Dyrehaven. In earth . .|16.5.07 Utterslev Mose. In a mole alle er toe RELSE Slee Nee ea. il KS a 0 7 Dyrehaven ara 2: Be 022‘ Damhussøen age 12.9.07 | | Dyrehaven. In a mole hill | 12.5.08 | Donse. In a mole hill 15.5.08 | HlttersleyeMoser.. Eee: eaten | . | 31.5.08 | 13.6.08 | Donse. In a mole hill .|12.5.11 | | wae ra a pis Athous Københavns tures oc RAN VER pees | 10.63 Demorchoze [IBM na COD | dalıs. Dyrehaven: Yu. ERE 28.11.86 | iUtterslev: Moser + 1.5.92 | HESS kor EEN 29.4.94 Geel Skoyi a euer... 23.5.95 | | Fure Sø. In a mole hill!. 11.8.95 | 17.8:95 | ' Charlottenlund. In a mole | BERN LE SENER 8.4.96 | | „ | Imago Name Locality len | "ted | founa | EE | Tous Athous Ko me. aarti te COMME ads 21.3.97 heemorrhoi=a4iDonse easy | ete eee 5.5.01 dalis. | Frederikslund at Holte . . | 21.5.03 Dyxehayens. = Sellazr. 10.8.03 Dyrehaveny. .. .. “ha. 16.53.07 | Hareskov. In a mole hill! 3.5.08 Dyrehaven. In a mole hill | 12.5.08 Donse sea. te 24.35.08 Eirmelundenwer era 4.8.10 Ermelunden. In oak stub | 19.3.11 Athous Geel®@Skoyee is lm, 21.4.01 vittatus. | Frederikslund at Holte. In | | am ole hl RE 12.5.01 |. 1122501 GeelktS koa: rs SSL SAVES ER 3.5.01 | Dyrehaven i ERA 7.7.06 Dyrehaven ........ 16.5.07 RudewS Kove 21.) cheeses 7 2.5.09 7 = = | Athous Kobenhayner 2.) sees | 10.68 subfuseus. | Rude Skov. In a pine stub (Pinus) cet. nee 12350 GeelaSkoyä era 29.4.94 Orholm Rellede tr vr 9.9.94 Dyrehaven 2. un. ht. 5.5.95 Dyrehaven, . . sas soe ie 12.5.95 Charloctenlund. In a mole | HOT ees ame mean re ae 8.4.96 Rudenskoy zu . | 26.4.96 Rude Skov. In earth . | 19.5.98 Ordrup Moser, 7. ....> £2 934209 Grholm’ Relled =) a er a. 6.5.00 Bollemosen ...... . .|22.4.06 Geel Skov . . rue ESS 2.8.07 | | Dyrehaven. In earth | 17.8.07 | Skodsborg. In a stub. . | 23.2.08 Silkeborg:' .ı1.tuzch. RER 20.4.08 | @rarup Mose... . 2 24 | 15.5.08 Dyrehaven .... JI2.8 «6 | 20.6.08 mm nn mL mn nn mm nn m nn nn u nn nn nn | Imago | | | Name Locality Rel nn | | | | ged Athous | Mylenber& . .........219.7.08 | | subfuscus. |Rude Skov . . .... . .|97.4.09 | | | Dyrehaven. In a mole hill! 2.5.09 | ! | Rude SROWE He ae 15k | 2.5.09 Dronninggaard at Holte . 25.5.09 |Frederiksdal ...... -| 6310| HHrmelundentyin amole hills le ee. . | LG SONA S 10 | Gentofte. Kildeskoven. Under elm bark ... . 15,1.11 | | | Bollemosen za. KEE SE 52.11 | |Donse. In a mole hill. . 12.5.11 | | | | | | | i | Appendix. Adrastus limbatus F. Ferst efter at Trykningen af foranstaaende var vidt fremskredet, har jeg fra Hr. E. Rosenberg modtaget Lar- ven til Adrastus og lader derfor en kort Beskrivelse af denne følge her som et Tillæg. Larven er klekket, og der fore- ligger derfor kun en tom Larvehud for mig til Beskrivelse. Jeg skal da gøre denne meget kortfattet, idet en fyldigere Beskrivelse maa vente, til der foreligger en »hel« Larve. Adrastus-larven staar nærmest EN ET EN mg Dolopius, med hvem den stem- Fig. 77. Adrastus mer overens i den fine Punktering limbatus. Epistoma og Rynkning af de enkelte Led, der med Nasale. af Muskelfæster kun besidder en lang, men svag Lateralgren, og i, at 9. Bagkropsled er kegleformigt tilspid- set, ender i en uparret Tand og er 20 besat med Tverrekker af børstebæ- rende Tuberkler. Fra Dolopius adskiller den sig dels ved Nasale, der løber ud i 3 ibatuel Snideen af Tender, som sidder i samme Højde, 9. Bagkropsled, dels ved, at 9. Bagkropsled kun be- set fra oven. sidder 2 Tverrekker af Tuberkler og (saa vidt man kan skønne af den tomme Hud) er smallere end hos Dolopius. Lengde ca. 8 mm. Ordrup i en Humlerede. Imago udviklet ”/5 07. Fig. 78. Adrastus 331 As the only specimen of Adrastus limbatus F. known to me is an exuvium, I only give the main characters, because this larval skin does not allow to give a description of all details. Form of the body cylindrical. Faintly punctulate and rugose. Nasale tridented, the three teeth rather obtuse and of equal length. Muscular impressions only consisting of a long but not very distinct lateral branch. 9th abdominal segment conical, the cylindrical basal part being very little. Terminally it ends in a short tooth, and it is set with 2 transversal rows of large setiferous tubercles. It resembles Dolopius marginatus, but is easily disting- uisted, having the 3 nasal teeth of equal length and only having 2 transversal rows of tubercles on 9 abd. seg- ment. Length about 8 mm. Larva taken in a Bombus’s nest in Ordrup. Imago developed 71/5. Tilfojelse. I Forklaringen til Fig. 1, pag. 228 bedes tilfejet: b = Bindehud. Meddelelse om Fund af adskillige for vor Fauna nye og af nogle kendte, sjældne Rovbiller (Staphyliner). VE: Af Joh. P. Johansen. Denne Meddelse slutter sig til de i »Entomologiske Med- delelser« tidligere (1903, 1905 og 1906) udkomne Oplysninger om Fund af nye og sjældne Staphyliner. Baade gennem egne Indsamlinger og ved at gennemgaa andre Coleoptero- logers Materiale fæstnes fremdeles stadigt den Mening hos mig, at vi endnu ikke har naaet fuld Afslutning paa Cp- lysningen om Antallet af vore Bille-Arter. Hvert af de senere Aar har bragt mere eller mindre overraskende Fund for Dagen, idet ikke alene saadanne Arter er fundne, som med nogen Grund kunde ventes, fordi de lever i de nær- meste Nabolande, men endog enkelte andre, der skulde synes at ligge uden for en saadan Forventning, og som kun er fundne meget sjældent langt herfra (Homalota ebenina, curtipennis og microptera, Stenus gallicus, Ar- pedium brachypterum o. fl.). Vort Lands geografiske Beliggenhed gør det til et Bindeled, en Bro mellem Mellem- og Nord-Europa, og dette viser sig ogsaa i faunistisk Hen- seende. Medens saaledes ganske vist en betydelig Del af Mellem-Europas sjældnere Staphyliner har deres væsentligste Udbredelse syd for Elben, er der dog en Del, som ogsaa har hjemme hos os, men ikke naaer længere nordpaa (Aleo- chara ruficornis, Oxypoda lentula, Compso- ENTOMOLOGISKE MEDDELELSE UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING VED ALB. KLOCKER. ANDEN RÆKKE. FJERDE BIND. SJETTE HEFTE. JULI-1912. Indhold: Meddelelse om Fund af adskillige for vor Fauna nye og af nogle kendte, sjeldne Rovbiller (Staphyliner). Af Joh. P. Johansen. (Forts. og Slutn.) pag. Addition to the knowledge of the Neu..pterous insect fauna of Corsica. By ERBEN Petersen; Sifkebore;. 20 Das. vo aes re = Fire for den danske Fauna nye Diptera. Af Axel Petersen ...... — Additions to C. Stål's »Hemiptera Fabriciana«. By E, Bergroth .... . — PRATER MG te Ga Par os yi eee em, Boas — Å KJØBENHAVN. ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. HOVEDKOMMISSIONÆR: H. HAGERUPS BOGHANDEL. 1912. 333 chilus palpalis o. m. fl.), medens paa den anden Side visse Arter, som navnlig har hjemme længere mod Nord eller i Alpelande nær Snegrænsen, ogsaa kan træffes hist og her hos os (Homalota microptera og islandica, Bryoporus crassicornis o. fl.). At ogsaa vore mange Strande med deres forskelligartede Jorbundsforhold, Plante- og Insektliv giver mange ejendommelige Bidrag til vor Sta- phylin-Fauna er en Selvfølge. Jeg behøver kun at nævne Arter som Myrmecopora sulcata, Phytosus spinifer og Bledius taurus, for at enhver Coleopterolog, der har samlet langs Stranden, vil i Tankerne kunne føje mange andre interessante Arter til. Naar saaledes de hidindtil gennemsøgte Dele af Landet aarligt har ydet os Overraskelser, maa vi vistnok uden at være altfor haabefulde, kunne forudsætte, at efterhaanden som den grundige Undersøgelse skrider frem, vil Opdagelsen af nye Arter endnu i nogen Tid kunne vedvare, da det samlede Antal af vore Staphyliner endnu næppe har naaet Sveriges og staar langt tilbage for det nordlige Tysklands. Tænker vi paa en af Landets bedst undersøgte Egne, nem- lig den Del af det nordlige Sjælland, som begynder ved København og strækker sig til Kattegat, og som omfatter forskellige Jordbundsforhold med Skove, Marker, Moser, Enge, Klitter, Strande, Sebredder m. m., saa har denne Del af Landet i Løbet af en lang Række Aar (0. F. Miller: Fauna insectorum Fridricsdalina udkom i København 1764) været gennemsøgt og gransket af mangfoldige flittige Coleop- terologer og ikke mindst i vore Dage. Ikke desto mindre findes dog endnu her stadigt nye Arter paa Steder, hvor man næppe turde vente saadanne. Sikkert vilde derfor Ar- ternes Antal stige betydeligt, om alle Landets enkelte Dele fik en lignende grundig Gennemforskning. Men hvor langt er der ikke frem, inden vi naar saa vidt! Gennemgaar man Arts-Fortegnelserne, viser det sig snart, at de sjældnere Fund samler sig om enkelte Pletter, nærmest de Steder, hvor Samlerne har boet eller bor: København, Sorø, Hillerød, Nykøbing F., Odense, Haderslev, Silkeborg, Aarhus, Randers, 21 334 Aalborg, Esbjerg. Dette er jo naturligt; men hvor meget mellemliggende Land findes ikke, hvor aldrig nogen Samler har rørt Kætser og Sigte eller afbanket Buske og Træer i Paraplyen. Utvivlsomt findes rundt omkring i Landet tu- sinde Kroge, der i entomologisk Henseende godt kan sam- menlignes med det rige Nordsjælland. Foreløbigt henligger de som entomologiske Oredrev, men vil sikkert en Gang bringe forskellige Overraskelser. Hvem har, om end kun flygtigt, gennemsøgt Midtjyllands Hedeegne med dens Sand- strækninger, Moser, Engdrag og Aabredder; hvem har haft Lejlighed til at samle og undersøge Opskyl langs Jyllands Strømme, naar Engene langs disse Vinteren over har været oversvømmede? Hvem har haft Lejlighed til, om end kun i et kort Besøg at samle paa alle de smaa Øer rundt om- kring i vore Farvande, lige fra Hirtsholmene udfor Frede- rikshavn til Christiansø bag Bornholm? Sikkert vilde netop saadanne afsides liggende og af Havet afgrænsede og lukkede Samlesteder frembyde mange særegne, entomologiske Sjæl- denheder. Selv større Øer som Læsø, Anholt, Samsø, Sejrø, Langeland, Ærø, ja Bornholm er jo endnu helt eller dog for den største Del ukendt Jord i entomologisk Henseende. Det vilde være heldigt, om Entomologisk Forening paa saa- danne Steder kunde skaffe entomologiske Forbindelser, som idetmindste vilde indsamle rigeligt Materiale. De i den følgende Meddelelse brugte Løbenumre gen- giver eller slutter sig til Numrene i Hovedfortegnelsen over vore Staphyliner med Hr. Ingeniør Chr. Engelharts Tillæg. 349 a. Aleochara ruficornis Gravh. Denne karakteristiske Aleocharin, som tidligere kun var taget enkeltvis ved Sønderborg (Wüstnei), er senere ogsaa opdaget ved T'orning Skov i Nærheden af Haderslev, hvor Hr. Student Joh. Andersen har fundet et enkelt Stk. under Løv. (7. 1907). Den lever vistnok meget i Selskab med Myrer, navnlig Formica rufa og fusca; men noget be- stemt derom kan Hr. Joh. Andersen dog for dette Funds Vedkommende ikke oplyse. I Mellem-Evropa, hvor Arten er 335 udbredt, forekommer. den ogsaa ved udflydende Tresaft. Det fundne Stk., en &$, har J. A. velvilligst overladt mig til min Samling, skønt det ikke, trods flittig Søgen, er lykkedes ham at finde Arten igen. Den er hidindtil ikke funden i Sverige eller Norge, ejheller i England og har vistnok her i Landet sin Nordgrænse. 367. Aleochara spadicea Er. I de senere Aar har jeg oftere set gentagne Fund af denne ejendommelige og sjældne Art i Hr. E. Rosenbergs Samling, altid taget i eller ved Humlereder og Muldvarpe- boliger, som Hr. R. i nogen Tid har undersøgt baade med Flid og Held. Artens paafaldende lange og smækre Ben, navnlig Bagfødder synes ogsaa fortrinligt egnede til at løbe omkring i Muldvarpens Gange, hvor den formodentlig baade som Snyltegæst selv forfølges af Boets Ejere og selv jager andre mindre Snyltegæster, der lever af Boets Affald. Den er udbredt i Mellem-Evropa, men ikke funden i Sverige, Norge eller England. 407. Oxypoda humidula Kr. — umbrata Er. Denne Art har jeg hidindtil næppe turdet anse for hjemmehørende hos os, da Bestemmelsen af nogle ældre Stkr. i Museets Samling syntes mindre rigtig; (jfr. Fort. i Ent. Medd. 5. B. 1895, 39). Det var derfor en glædelig Over- raskelse, da Hr. Ing. Chr. Engelhart ifjor Foraar tilsendte mig et utvivlsomt Stk. af denne Art fra Tidsvilde, fundet (15. 5. 1910) i en ældre Lergrav, bevoxet med Rør. For- haabentlig vil det lykkes Hr. E. her ved Lejlighed at finde flere. Den har hjemme i Mellem-Evropa, men er ikke fun- den i Sverige og Norge. 407a. Oxypoda lentula Er. Kaf. Mk. Br. I, 349; Gen. Spec. Staph. 150; Kraatz Ins. D. II, 168; Muls. et Rey Brévip. 1874, 300; Ganglb. Käf. M. II, 65. — Cat. Col. Eur. 1891 Oxypoda lentula Er. Den herer til de Oxypoder, som lever paa dyndet, meget 21* 336 fugtig Skovbund ved Roden af Stargræs og andre Planter, samt under gammelt Løv, og påa saadanne Steder har jeg i Skovene ved Hillerød fundet den gentagne Gange i de senere Aar, især tidligt om Foraaret. Ogsaa fra Aalborg Egnen har jeg et Par noget afvigende Stkr., som jeg tid- ligere ansaa for den meget nærstaaende O. rupicola Rye (jfr. Ent. Medd. II R. I B. 1902, 135), men som sandsyn- ligvis maa henføres til /entula. Denne har hjemme i Mel- lem-Evropa, er ogsaa funden i Finland, men ikke 1 Sverige eller Norge. 392a. Ityocara rubens Er. Foruden det hidindtil kendte, eneste Findest d: Freers- lev Hegn i Nærheden af Hillerød, kan nu ogsaa nævnes et enkelt Sted i Store Dyrehave i Nærheden af Skovfogedgaar- den Bassehus. Paa en sumpet, fugtig Sænkning i Skov- bunden, hvor den raadnende Plantemuld om Vinteren dækkes af tilstrømmende Vand, men som. henad Sommeren udtørres, og hvor Bunden tildels er overgroet med Buske af Græs, Stargræs og Siv, fandt jeg i Efteraaret 1908 ved Sigtning et Par enkelte Stkr. Om Vinteren stod Stedet under Vand, og da jeg det følgende Foraar sigtede Løvet ved Randen af dette, fandtes Ityocara rubens der i meget betydeligt Antal især umiddelbart i Løvet ved Vandet, som altsaa formodent- lig har drevet den op til Kanten, eftersom det steg. Paa flere nærliggende og lignende Steder søgte jeg den forgæves, skønt den jo vistnok er udbredt i Skovene her omkring. 446b. Homalota longula Heer. Hidindtil er denne fine Art hos os kun funden paa Stranden ved Gjedser (Fabritius de Tengnagel), men nu ogsaa opdaget ved Esrom Sø, hvor jeg paa et enkelt Sted i meget fugtig Opskyl i Efteraaret 1910 fandt 2 Stkr. i Selskab med andre Homaloter og med Arpedium quadrum. Senere (8. 1911) har jeg paa samme Sted fundet den i Antal. 450a. Homalota excellens Kr. Ins. D. 11. 235; Sharp. Rev. Brit. Hom. 146; Ganglb. Käf. M. II 203. 337 Af denne for vor Fauna nye Art har jeg fundet nogle Stkr. (fog 29) i Tirsdagskoven ved Hillerød, (8. 1911) sam- men med et stort Antal af den meget nærstaaende Hom. monticola Thoms., sigtet af Mulden under en udlagt død Fugl. Hom. eæcellens er en alpin og nordisk Art, blandt a. St. ogsaa funden paa Island, i Norge og Finland. 464. Homalota curtipennis Sharp. I Bunden af en fugtig Skovsenkning med gammelt Lev og tildels bevoxet med Gres og Siv fandt jeg i Efteraaret 1908 ved Sigtning denne meget sjældne Art i stort Antal. Den er hos os en Gang tidligere funden paa et lignende Sted i Skørping Skov ved Aalborg (Forf.); men kendes ellers kun fra Skotland og Finland. 433 a. Homalota microptera Thoms. Skand. Col. IX, 266; Ganglb. Kaf. M. II, 172 (Atheta). — Cat. Col. Eur. 1891 Liogluta micans Rey? En nordisk og alpin Art, kendt fra Sverige og de mellemevrop&iske Bjerglande, hos os hidindtil kun fundet ved Silkeborg (10. 1904, Esb. Petersen, 1 Stk.) og Tids- vilde (C. Engelhart). Sidstnævnte Sted sigtede Hr. E. (5. 1910) 2 Stkr. (gg) paa et sumpet, rerbevokset Sted i Nærheden af Sandkroen. Forhaabentlig vil her ved For- aarstid kunne findes flere. Arten staaer ner baade ved 4. granigera Kiesw. og vicina Steph. = umbonata Er., men har kortere Dekvinger. 476 b. Homalota hepatica Er. Foruden de tidligere kendte Findesteder: Senderborg og Hillered, kan nu nevnes: Boserup Skov (28. 5. 1899, Ro- senberg), Tidsvilde Hegn (sme) og Grib Skov i Nærheden af Maarum (5. 1910 C. Engelhart). Sidstnævnte Sted fandtes den under les Bark paa en Vindfælde. Den er ud- bredt i Mellem-Evropa og funden ogsaa i Skaane og Eng- land, men er overalt meget sjelden. Under hvilke Forhold denne ejendommelige og anselige Homalota lever, om hos 338 Myrer, hos Mus, under les Bark o. 1., er endnu ikke op- klaret. En mindre Form af den, exarata Sharp, er 1 Eng- land funden hos Myren Lasius fuliginosus. Dr. Sharp anseer exarata for at vere en selvstændig Art. 501 a. Homalota testaceipes Heer. Faun. Helv. I, 327; Sharp Rev. Brit. Hom. 221; Muls. et Rey Brévip. 1873, 383; Ganglb. Kaf. M. II, 190 (Atheta) — varicornis Kraatz Ins. D. II, 292. — Cat. Col. Eur. 1891 Atheta testaceipes Heer. Jeg har hidindtil kun fundet 1 Stk. (9), nemlig i noget Sigtegods, som Hr. Lerer Kryger sendte mig fra Gentofte, og som vistnok var taget af en Plantemodding (5. 1905). I andres Samlinger har jeg ikke set den. Den er iser ud- bredt i Syd- og Mellem-Evropa, er overalt meget sjælden og naaer vistnok her sin nordligste Grænse. 502. Homalota basicornis Rey — = autumnalis Sharp. Under Barken paa tykke Egegrene, der af Storm eller Snelag var brækket af og siden fandtes angrebne af Bark- biller (Scolytes intricatus), har jeg i Stenholtsvang ner Hille- red (8. 1907) fundet nogle Stkr. af denne lille Homalota, der formodentlig efterstreber og lever af Barkbillernes Yngel. Den er udbredt i Mellem-Evropa og England, men ikke funden i Sverige eller Norge. 504 a. Homalota mortualis nov. spec. (?) En meget lille, smal og ligebred Art, betydeligt mindre og smallere end amicula Steph., (sericea Muls.), men ner- staaende til denne og dens beslegtede Arter. Sort, glinsende, fint og tyndt haaret; Dekvingerne sort- brunlige, Benene brungule med mørkere Laar. Hovedet er næppe saa bredt som Forryggen, saa bredt som langt, paa Siderne aabent og yderst fint, ad Midten ikke punkteret; Øjnene temmelig store, ikke fremstaaende; Føle- hornene temmelig korte og tydeligt tyknede udad, deres 339 tredie Led kortere og finere end det andet, omvendt kegle- formet, det fjerde svagt, de følgende, 5—10, stærkere og tiltagende tverskaarne, saa at de næstsidste bliver dobbelt saa brede som lange; Endeleddet ovalt, tilspidset. Forryggen er tydeligt smallere end Dækvingerne, godt !/s bredere end lang med svagt rundede Sider, bagtil næppe afsmalnet, svagt hvælvet, yderst fint og temmelig spredt punkteret, undertiden med et let Længdeindtryk ad Midten (? 4), Siderne med enkelte udstaaende fine Børstehaar. Dækvingerne er rigeligt 1/3 længere end Forryggen, temmelig tæt og særdeles fint, under passende Forstørrelse dog tydeligt punkterede; Bag- kroppen ligebred eller bagtil svagt brednet, dens tre første frie Rygled nedtrykte ved Roden, spredt og særdeles fint punkterede, de følgende enkelt eller utydeligt punkterede, næsten glatte. L. 1,5—1,8 mm. Jeg har fundet faa Stkr. i Tirsdagskoven ved Hillerød i Mulden under en død Fugl (Aug. 1911). — Den staar utvivlsomt /z/iputana Bris. (Ganglbauer Käf. Mitteleur. II, 195) meget ner, men Forryggen hos denne synes (efter Be- skrivelsen) at vere tættere punkteret og Øjnene mere frem- staaende. 517 a. Homalota picipes Thoms. Udbredt i det nordlige Sjælland i Svampe, under raad- nende Planter og ved udflydende Tresaft; taget bl. a. St. ved Hillered, Frederiksverk, Tisvilde (Engelhart, Forf.), mest om Efteraaret. 537 a. Phloeopora latens Er. Gen. Spec. Staph. 78; Ganglb. Kaf. M. II, 105; — major Kraatz Ins. D. Il, 338; — producta Muls. et Rey Brevip. 1874, 447. — Cat. Col. Eur. 1891 Phloeopora la- tens Er. Muligvis kun en afvigende Form af corticalis Gravh. Et enkelt Stk., som jeg har faaet af Hr. Kmrh. Fabritius de Tengnagel, i hvis Klekkehus det er fundet, formo- dentlig udklækket af Tre fra Lolland-Falsters Skove (5. 1890), 340 er det eneste, jeg hidindtil har set. Arten er udbredt i Mellem-Evropa og skal her især findes under Bark paa Naaletræer, som er angrebne af Barkbiller. 544a. Oligota parva Kraatz. Berl. Ent. Ztschr. 1862, 300; Muls. et Rey Brévip. 1873, 131; Ganglb. Kåf. M. II, 310. — Cat. Col. Eur. 1891 Oligota parva Kr. Blandt nogle Staphyliner, sendt til Bestemmelse af nu afdøde Skolebestvrer N. P. Jørgensen, Odense, fandtes et Par Stkr. af denne Art, fundne i Nærheden af Odense (9. 1907). Efter Ganglbauer skal Arten være en ved Han- del og Skibsfart vidt udbredt Art. 557. Agaricochara lævicollis Kr. Foruden det i Fortegnelsen omtalte Stk. fra Skerping Skov ved Aalborg, er nu ogsaa et andet Stk. af denne hos os serdeles sjeldne Gyrophon fundet, nemlig ved Haderslev, i Svamp paa en Stub. (31. 8. 1904, Hr. L. Andersen). 559 a. Myllana Kraatzi Sharp. Cat. Brit. Col. 1871, 10; Ganglb. Kaf. M. II, 319. — glauca Aubé, Kraatz Ins. D. II, 1007. — elongata Muls. et Rey Brévip. 1873, 59. — Cat. Col. Eur. 1891 Myllena Kraatzi Sharp. I min Samling har jeg et enkelt Stk. af en Myllena, der sandsynligvis er denne Art. Det er fundet ved Silke- borg og velvilligst overladt mig af Hr. Lerer Esben Peter- sen. Arten skal vere funden ved Sønderborg (Wüstnei) og er forevrigt udbredt i Mellem- og Nord-Evropa, men overalt meget sjælden. 560a. Myllæna gracilis Matth. Ent. Mag. V 1838, 197 (nec Heer); Ganglb. Kåf. M. II, 320. — forticornis Kr. Ins. D. II, 370. — Cat. Col. Eur. 1891 Myllæna gracilis Matth. I Opskyl ved en lille, rørbevokset Dam i Nærheden af 341 Frederiksborg Slotshave har jeg fundet en lille Række af en Myllæna, der sandsynligvis er denne Art. Paa Grund af dens Lidenhed og Lighed med minuta Gravh. er en For- veksling med denne, trods noget kraftigere Følehorn, ikke helt udelukket. M. gracilis Matth. er udbredt i Mellem- Evropa. 607 a. Bryoporus crassicornis Mek. Symb. 1847, 9. — Castaneus Hardy, Fowler Col. Brit. Isl. 210. — Mycetoporus crassicornis Mekl. Seidlitz Faun. Balt. 1891, 411. — Cat. Col. Eur. 1891 Bryocharis crassi- cornis Meekl. I Dyrehaven ved København har Fru West fundet et enkelt Stk. i Svamp (10. 1909), hvilket Hr. W. velvilligst har overladt mig til min Samling. Det er en nordisk og alpin Art, funden bl. a. St. i Finland og i Skotlands Bjerg- egne. 83a. Quedius ochripennis Men. Angaaende denne redvingede, hos os hidindtil meget sjældent fundne Quedius, er det nu oplyst, at dens egentlige Opholdssted vistnok er i Muldvarpens Bolig og Gange. Her har nemlig Hr. E. Rosenberg oftere fundet den. En meget sjælden og noget afvigende Form med sortblaa Dæk- vinger (nigro-cærulea Fauv.), er funden i Muldvarpeboer og Humlereder. Maaske kan denne Form opfattes som en selv- stændig Art (jvfr.. Muls. et Rey Brévip. 1877, 500). 83 b. Quedius othiniensis Joh. Entom. Medd. II R., 3 B. 1907, 171. — ? Q. Heiden- reichi Bernh. 1910; ? Qu. talparum Cl. Deville 1910. Denne nye Art, af hvilken afd. Skolebestyrer N. P. Jørgensen i Juni 1899 fandt et enkelt Stk. løbende paa en Vej ved Odense, er i de senere Aar baade her og i Ud- landet bleven opdaget som en stadig og vistnok vidt udbredt Gæst i Muldvarpens Bolig, hvor den er truffet i Selskab med Qu. ochripennis Min, dennes Afart nigro-coeruleus Fauv. og Qu. mesomelinus Marsh. Hos os er den efter Hr. E. Rosen- 342 bergs og andre Oplysninger ingenlunde sjælden i Egnen nord for København, og ved nærmere Undersøgelse vil det vistnok vise sig, at den med Muldvarpen er udbredt i de fleste af Landets Egne. Ogsaa Larven er funden i Muld- varpens Bolig og klækket af Hr. E. Rosenberg. I Eng- land- Skotland er Qu. othiniensis tidligere bleven antaget at være den nerstaaende vexam Epp., og det er vistnok utvivl- somt, at det er samme Art, der af Dr. Max Bernhauer, Østerrig, er beskrevet (i Münch. Coleopt. Zeitg. 1910) under Navn af Heidenreichi og senere i Frankrig af Capt. St. Claire-Deville som Qu. talparum. 87a. Quedius tenellus Gravh. Mon. 54; Erichs. Gen. Spec. Staph. 551; Ganglb. Kaf. M. II, 401; — polystigma Wank. Ann. Soc. Ent. Fr. 1867, 253; Muls. et Rey Brévip. 1877, 540. — Cat. Col. Kur. 1891 Quedius tenellus Gravh. Et enkelt Stk. er fundet af Hr. Pastor J. Møller i Nerheden af Vester-Ulslev, Loll., og af ham velvilligst over- ladt mig til min Samling; et andet har Hr. E. Rosenberg fundet i en Muserede i Nerheden af Roskilde (6. 3. 1910). Arten er kendt fra Ost-Evropa og Sibirien og adskilles fra nerstaaende Arter ved at have 4 Punkter i hver af For- ryggens Ryg-Punktrekker. 97a. Quedius infuscatus Er. Foruden de i Hr. Engelharts Tillæg til Fortegnelsen anførte Findesteder: Aalborg og Odense, kan nu ogsaa nævnes Kolding, hvor Hr. Bogb. E. Jürgensen i Smulden i hule Popler har fundet nogle Stkr. (8. 1902). Arten er udbredt i Syd- og Mellem-Evropa og har her i Landet vistnok sin Nordgrense. 98a. Quedius rufipes Erichs. Gen. Spec. Staph. 543; Muls. et Rey Brévip. 1877, 625; Ganglb. Kaf. M. II, 410. — Cat. Col. Eur. 1891 Quedius rufipes Gravh. 343 I Hvedholm Dyrehave ved Faaborg har Hr. Skolebestyrer N. P. Jørgensen, Odense, fundet nogle Stkr. under Lev (8. 1900). Den har især hjemme i det vestlige Mellem- Evropa. 104a. Acylophorus Wagenschieberi Kiesw. Stett. Ent. Ztg. XI, 1850, 220; Kraatz Ins. D. II, 481; Thoms. Skand. Col. H, 182; Muls. et Rey Brévip. 1877, 836; Ganglb. Käf. M. II, 382. — Cat. Col. Eur. 1891 Acylophorus Wagenschieberi Kiesw. Denne ejendommelige Art, som efter Thomson er funden i Skaane, er nu ogsaa opdaget hos os, idet Hr. Fyr- mester E. Wielandt har taget et enkelt Stk. i vaadt Op- skyl ved Lyngby Se (5. 1902), og som nu ved Hr. W.s Gavmildhed findes i min Samling. Ligesom vor tidligere kendte og meget nerstaaende Art, A. glabricollis Boisd, lever den skjult i Sphagnum og tildels under Vand paa Vand- planter, og begge er muligvis af denne Grund saa sjældent fundne. 130. Lathrobium pallidum Nordm. LSI — dilutum Er. Af den første af disse to sjældne Arter har Hr. Chr. Engelhart fundet et enkelt Stk. i en Grusgrav i den nordlige Del af Grib Skov (12. 6. 1910), og af den sidst- nævnte har jeg et Par Stkr. fra Hvorup Sandbakker i Vend- syssel (8. 1891) og et enkelt Stk. fra Lundby Bakker syd for Aalborg (6. 1895); i Hr. E. Rosenbergs Samling har jeg set et Stk. fra Nordsjælland (?). 148. Medon melanocephalus Fabr. og 148a. — hbieolor Oliv. Disse to meget nerstaaende Former, der i Fortegnelsen er sammenblandede (se Fort. i Ent. Medd. I B. 1887—88, 280) ber vistnok adskilles som to Arter. Den første er mindre med kortere Dekvinger; den findes ofte og vistnok fortrinsvis i Plantemeddinger (f. Eks. Frederiksborg Slots- 344 have). Den anden er hos os navnlig taget under Tang og i Opskyl paa Stranden (Asnæs, Fuglse, Næsgaard, Amager). 149. Medon obsoletus Nordm. og 149a. — obscurellus Erichs. Gen. Spec. Staph. 624; Kraatz Ins. D. II, 719; Muls. et Rey Brévip. 1878, 169; Ganglb. Käf. M. II, 524. — Cat. Col. Eur. 1891 Medon obscurellus Er. Begge Arter ligner hinanden meget og kan let sammen- blandes. Sidstnævnte Art har i Reglen lysere Ben og er paa Hovedets Underside langs ad Struben meget grovere og mere spredt punkteret. M. obsoletus er efter Fortegnelsen funden ved København, obscurellus har jeg set en Række af i Hr. Chr. Engelharts Samling, taget i Jægersborg Dyre- have (5. 1896). 152. Scopæus minutus Er. Et enkelt Stk. i Svamp i min Have i Hillerød (9. 1902). 166a. Stenus longitarsis Thoms. Foruden det i Hr. C. Engelharts Tilleg til Forteg- nelsen anførte Findested ved Odense, kan nu nævnes Hune- torp Hede og Vestbjerg i Vendsyssel samt Hillered, hvor jeg har fundet nogle Stkr. 166 b. Stenus gallicus Fauv. Faun. gall. rhén. III, 248; Ganglb. Käf. M. II, 563. — Cat. Col. Eur. 1891 Stenus gallicus Fauv. I Skerping Skov, syd for Aalborg, har jeg under fug- tigt Lev og Kvas fundet 2 Stkr. af en Stenus, som jeg efter Ganglbauer maa anse for denne Art, der ellers kun er funden i det nordestlige Frankrig. 169a. Stenus serutator Er. Gen. Spec. Staph. 708; Kraatz Ins. D. II, 765; Thoms. Skand. Col. Il, 216; Rey Brévip. 1884, 79; Ganglb. Käf. M. II, 566. — Cat. Col. Eur. 1891 Stenus scrutator Er. 345 I noget Sigtegods, som jeg (10. 1910 og 4. 1911) bragte hjem fra Egnen ved Tisvilde Hegn og ved Arresø, taget dels i fugtige Grøfter, dels i Opskyl paa Engbund, fandtes 4 Stkr. (dog) af denne for os nye Art. Den er udbredt i Mellem- og Nord-Evropa, men overalt meget sjælden. Efter Thom- son er den funden i Skaane paa Bredden af Ringseen. 175. Stenus morio Gravh. Mon. 230; Erichs Gen. Spec. Staph. 700; Kraatz Ins. D. II, 757; Rey Brevip. 1884, 274; Ganglb. Käf. M. Il, 574, — trivialis Kr., gracilentus Fairm., @qualis Muls., arcuatus Rey, subgriceus Casey og indistinctus Casey. I Museets Samling findes en Række af en Stenus-Art, der tidligere har været bestemt som subglaber Thoms. (jfr. Dr. F. Meinerts Fort. i Ent. Medd. 1889—90, 231, Nr. 175), men som temmelig sikkert er morio Gravh. Denne Art synes efter dens mange Synonymer at dømme at vere temmelig variabel; ogsaa Museets Stkr., der alle angives at vere fundne ved Stranden (Gjedser og Frederikshavn), afvi- ger noget fra Stamformen, idet alle Felehornene hos de fleste af dem er brunlige udad mod Spidsen og Benene merkbrune med brunligrede Laar. Stamformen med sorte Felehorn og Ben er funden i Nordtyskland, Skaane og Norge. St. subglaber Thoms., der er meget nerstaaende til car- bonarius Gyll. og maaske kun en Form af denne, udmerker sig fremfor morio og dennes nermest beslegtede Arter ved, at Bagkroppens forreste frie Rygled kun har 3 smaa Kele ved Roden, deraf den ene i Midtlinien, medens morio og nerstaaende Arter har 4, deraf ingen i Midtlinien; under- tiden er disse Kele meget smaa og svage; saaledes ogsaa hos morio. — Museets Stkr. har intet med subglaber Thoms. at gøre, og denne Art gaar foreløbigt ud af vor Fortegnelse. 203. Stenus contractus Er. Af denne lille ejendommelige Stenus, der oftest kun er taget enkeltvis hist og her paa Mosebund i Nord-Sjelland og bl. a. St. ogsaa ved Hillerød, har jeg ifjor Foraar (4. 346 1909) taget en smuk Række ved en Skovsø her i Nærheden, sigtet af fugtigt Løv. 207 a. Stenus niveus Fauv. Bull. Soc. Linn. Norm. IX, 1865, 307; Rey Brevip. 1884, 222; Ganglb. Käf. M. II, 589. — Cat. Col. Eur. 1891. Stenus niveus Fauv. Jeg har af denne Art, som staar plantaris Er. meget nær, men bl. a. er betydeligt mindre, en lille Række paa 8 Stkr., fundne i Opskyl ved en overskyllet Lavning paa en Mark ved Skørping, syd for Aalborg (3. 1893). Arten er iøvrigt kendt fra Mellem-Evropa og Skotland. 265. Trogophloeus tenellus Er. Nogle Stkr. er fundne i Sigtegods fra Munkemose ved Odense, af Skolebestyrer N. P. Jørgensen (5. 1905 og 1906). 268. Compsochilus palpalis Er. Et enkelt Stk. af denne meget sjældent fundne Art har Hr. B. Rye kætset ved Aftentid i Nærheden af Damhus- mosen ved København (8. 1909) og velvilligst overladt mig til min Samling. I Lighed med Bledierne graver Com- psochilus Gange i fugtig Jord og flyver ud ved Aftentid. 279 a. Lathrimæum fusculum Er. Käf. Mk. Br. I, 626; Kraatz Ins. D. II, 947; Ganglb. Kaf. M. II, 722. — Cat. Col. Eur. 1891 Lathrimeum fuscu- lum Kr. Fra Hvorup Sandbakker i Vendsyssel har jeg en lille Rekke (9. 1892-93) og et enkelt Stk. fra Omegnen af Sen- derborg. Arten er udbredt i Mellem-Evropa. 283a. Arpedium brachypterum Gravh. Micropt. 114; Kraatz Ins. D. II, 969; Ganglb. Kaf. M. II, 718. — Cat. Col. Eur. Arpedium brachypterum Gravh. En nordisk og alpin Art. Den er tidligere funden i Hejskotland, ved Østersøens Kyster i Nordtyskland og i 347 Norge og nu ogsaa hos os i Opskyl ved Lindholms Aa, vest for Nørre Sundby (3. 1893) 2 Stkr. (Forf.), og i Antal ved Arresø (4. 1911. Forf.). Dens nære Slægtning, Arp. quadrum var forrige Efteraar meget talrig langs Bredden af Esrom Sø, hvor den jo oftere er funden. Micralymma marinum Ström. Norsk Selsk. Skr. 1785, I; Ganglb. Käf. M. II, 729. — brevipenne Gyllh. Ins. Suec. II, 234; Erichs. Gen. Spec. Staph. 420; Thoms. Skand. Col. III, 188. — Cat. Col. Eur. 1891 Micralymma marinum Str. Efter Ganglbauer skal denne Art, der bl. a. St. er funden ved Sveriges vestlige Kyst, ogsaa tidligere være paa- vist hos os (se Kröyer Nat. Tidsskr. 1844—45, 374). Den findes dog ikke omtalt eller opført i Dr. F. Meinerts For- tegnelse over vore Omaliner, og i den nyere Tid er den, saavidt vides, ikke funden. Den skal efterstræbe Podurider og Acarider under Stene og Tang, som i Flodtiden over- skylles af Tidevandet, og det er ikke usandsynligt, at den vil kunne findes paa Jyllands Kyster eller paa Øerne i Kattegat. En højnordisk Art, M. brevilingue Schiødte, ken- des fra Grønland. Foruden de ovenomtalte Fund af sjældne Staphyliner kunde endnu .nævnes nyere Fund af mange andre; men de omtalte gælder vistnok nogle af vore sjældneste Arter. Hillerød, d. 1. Fbr. 1912. Addition to the knowledge of the Neuropterous insect fauna of Corsica. By Esben Petersen, Silkeborg. During the months of August and September, last year, my countryman, Mr. V. Budtz, Hotel d’Oro, Vizzavona, Corsica, collected some Neuropterous insects for me. As I am very interested in Ephemerida, I asked him, especially to obtain species of this order, and during a short time he brought together a very fine lot. But of other Neuropterous insects (sens. lat.) he has also forwarded to me a good many species. When the collecting by Mr. V. Budtz has given so good a result, it is a consequense of his cleverness in coleopterology and his knowledge, in general, of the insects. In »Catalogue des Nevropteres Odonates de la Corse«, par M. Ed. de Selys Longchamps and in »Névropteres (non Odonates) de la Corse«, par Dr. H. A. Hagen (Annales de la Société Entomologique de France, 1862) there is a list of the Neuropterous insects from Corsica, together with descriptions of new genera and species; but later, as far as I know, no complete view is given, although more contri- butions to the knowledge of the Neuropterous fauna are to be found in different papers, dealing with European fauna of this order. I therefore think, that the following list will be of some interest. I. Planipennia. 1. Ascalaphus corsicus Ramb. A fine specimen from Monte d'Oro. 349 2. Chrysopa vulgaris Schneid. 8 specimens, collected during the last part of August. The specimens are smaller in size and have a more slender abdomen than specimens from Northern Europe. 3. Osmylus maculatus Fabr. One specimen, which agrees in every point with Danish specimens. 4. Dilar nevadensis Ramb. A very fine male, collec- ted I. IX. 1911. As far as I know, it is the first specimen recorded from Corsica. I have seen fragments of a female of the same species from Parnass, Greece. 5. Micromus n. sp. One male and two females. 6. Hemerobius luteseens Steph. One female. II. Trichoptera. 1. Limnophilus affinis Curt. One female. 2. Mieropterna lateralis Steph. A small series of this fine insect; the specimens are very varying in size. 3. Sericostoma elypeatum Hag. Of this very distinct species, up to this time only known from Corsica, there is a male. Some females from the same place, I think, belong to the same species. 4. Hydropsyche instabilis Curt. Two males and seven females. The specimens are darker than examples from Northern Europe. 5. Plectrocnemia geniculata Mac Lachl. Seven spe- cimens. 6. Psychomyia pusilla Fabr. One female. 7. Rhyacophila obliterata Mac Lachl. Four males and one female. 8. Rhyacophila evoluta Mac Lachl. One male and one female. III. Ephermerida. 1. Thraulus Budtzi n. sp. Imago (dried), 9. Eyes dark reddish brown. Thorax brown. 1°, 8, 9% and 10% segments of abdomen greyish black, the rest transparent whitish and dorsally with small dark dots on the front part 22 350 of each segments. Spiracles black. Sete whitish with small dark annulations. Femore of fore legs dark browns; tibiæ and tarsi yellowish white; the former brown at the tip. Hind legs white; femora dark brown at the apex. Wings Fig. 1. Thraulus Budtzi. Left fore wing and right hind wing; the latter more enlarged than the former. vitreous. Costa, subcosta, radius and the pterostigmatic region with a yellow-grey tinge. In the marginal area there are about 6 simple cross veins before the pterostigma. Length 5,5 mm; wing 6 mm; sete 7 mm. One specimen, a male, was captured VIII. 1911 in an altitude of 1200 m, and the specimen is kept in my col- lection. It is a fine looking species, whose white transpa- rent abdomen and yellowish white legs will make it easily recognizable. | cannot say anything about the genitalia, because they are shrivelled to a high digree. I take the liberty to name the species after Mr. V. Budtz, to whom I am very much indebted. 351 2. Ephemerella ignita Poda. A large series, including both sexes. 3. Baétis binoculatus Linn. A very small male. 4. Baétis niger Linn. A fine specimen, male. 5. Eedyurus corsicus n. sp. Thorax above brown, on the sides with several yellow stripes and spots. Abdomen dorsally light brown. Hind border of the segments blackish brown. At the sides of each segment an oblique dark brown streak from the black stigmata, where the streak is small, to the dark hind border. The hind angles yellowish. The venter yellowish, and the 1st to 8 segments with a large dark brown pentagonal spot, placed nearest to the hind margin. 9 segment reddish brown. Forceps blackish brown. Sete blackish brown at the base, light brown with small black annulations towards the apex. Fore legs of male pitchy brown, of female brown. The interme- diate and hind legs with yellowish brown femore, which become darker at the apex (faint trace of a reddish middle band), with yellowish brown tibia and with blackish tarsi. Wing hyaline; the marginal areas in fore wings with yellowish tinge. Costa, sub- costa and radius strong dark brown. The greater part of cross veins between costa and subcosta in the pterostigmatical region ( anastomosing and bordered with greyish black. The cross veins between subcosta and radius be- hind the pterostigma also with Fig. 2. a. Forceps and penis of Rhi- throgena Eatoni. greyish blach borders. The other ». Penis of Ecdyurus corsicus. nervures and cross veins dark brown and plainly visible. Length g 9—11 mm; ¢ 12 mm. 29% 352 Fore wing 3 9—12 mm; 9 14 mm. Sete gg 34 mm; 9 26 mm. A small series of males and a single female. The spe- cies has much likeness to Ecdyurus helveticus Etn., but it differs especially with regard to the peculiar markings of the abdominal segments. 6. Rhithrogena Eatoni n. sp. Thorax light brown. Abdomen dorsally light reddish brown with a pitchy brown, broad, oblique streak at the lateral margin of each seg- ment. The front border of the segments yellowish, and in the front of each of the lateral streaks is a yellowish lunate incision. The hind angles yellowish. The venter yellowish brown, at the apex yellowish red. The forceps brown with the basal joint yellowish red. Sete brown with small black annulations. Legs yellowish with the fore tibiæ and tarsi darker. All the femorz with a broad blackish brown middle band (broadest on the fore femoræ) and with a smaller one at the apex. Tarsi with black annulations at the joinings. Wings hyaline. Subcosta and radius yellowish. The other longitudinal nervures and cross veins darker and easily visible. In the pterostigmatical region of the costal area are found about 11 simple cross veins. Length 3 6—6,5 mm; 2 5—5,5 mm. Fore wing 6,5- 7,5 mm. Sete g ca. ISEN MELSE cal mm. The description is made from a small series of pinned specimens from Vizzavona, where they were collected during the last part of August and beginning of September. I take the liberty to name the species after the Rev. A. E. Eaton, who has the greatest knowledge of the Ephemerida at the present time. IV. Plecoptera. 1. Nemura sp. Five females, captured 25. VIII. 1911, of a species unknown to me. I think it may be best to postpone giving a discription of the species until a male is at hand. 2. Leuctra Budtzi n. sp. Head and prothorax pitchy 393 brown; the lateral margins of prothorax paler. Antenne pitchy brown, darker towards the apex. Prothorax broader than it is long, with an elevated median line and with the front angles rounded. Abdomen greyish brown, legs paler. FVT | a Hi Fan 1) ("7 ERREGER arc ar fy Ete pyle i Lig! Bl By ty lb tN yh IN Fig. 3. Leuctra Budtzi. Apex of abdomen, a. of male, seen from above, b of male, seen from the side, c of female, seen from below. The figures are made from specimens, prepared in alcohol. Wings hyaline with a greyish tinge; the nervures dark brown. The prothorax of female without the light lateral margins and with the front angles only rounded to a small degree. Fore wing 3 6—7 mm; 9 8 mm. A small series, captured in the beginning of September at Vizzavona. I think the species will be easely recogni- zable by the peculiar shape of the eggplate of the female. Fire for den danske Fauna nye Diptera. Af Axel Petersen. Benyttet Litteratur: Schiner: Fauna Austriaca. Die Fliegen. Wien 1862. Strobl: Die österreichischen Arten der Gattung Hilara Meig. Wien. 1893. Einar Wahl- gren: Svensk Insektfauna. Diptera. Stockholm. Under 18 Familie: Zeptididae. 2den Underfamilie: Chry- sopilinae. 6. Slegt: Spania Meig. S. nigra Meig. g 2 mm. Morkfarvet, svagthaaret Art. Øjnene nøgne, hos Z' sammenstedende; en flad Fure adskil- ler skarpt den mindre nederste Del med smaa, fra den større øverste Del med større Facetter. Epistoma sortglinsende. Antennernes første Led meget lille, andet større, tredje størst; dets Basis udvidet; i dets øverste Rand en næsten retvinklet Udskæring; derved fremkommer en forreste neder- ste Del dannende en tilspidset Forlængelse af 2 G. Basis Længde (Leddeling kan ikke ses ved 30 G. Forstørrelse). Ocellarknuden med store Ocelli, stærkt fremstaaende; Thorax og Scutellum sorte; Abdomen 7-leddet, sortbrunt, svagt be- haaret og svagt glinsende; ca. 8 lange, tynde Scutellarhaar. Benene ret kraftige, korthaarede. Vingerne graalige, Aarerne kraftige; Forgreningen ligner en Del den hos Chrysopilus, dog er Discalaarens 3dje Gren afkortet et betydeligt Stykke fra Vingeranden; Stigma gennemskinneligt, næsten helt ud- 355 fyldende Subcostalcellen. Halteres lange, mørke; Stilken lys. Analcellen lukket i Vingekanten. Forekomst: England, Schlesien, Sverig (Østergøtland— Lapland [5—7]). Danmark: 1 g Silkeborg 26. 5. 1911. Underslægten Hilara Meig. H. flava Schiner. (Strobl’s Beskrivelse). 4—4,5 mm. Frons og Epistoma hos g og 2 meget smalle, brune; Occiput sortgraa; Proboscis og Palper redgule; Labrum glinsende sortbrun. Thorax og Scutellum redgule; Acrostichalborster uregelmæssigt 2—3-rekkede, Dorsocentralberster 1-rekkede, alle temlig lange. 4 lange Scutellarborster, de midterste længst; alle sorte. Halteres redgule, Kellen undertiden mørkt beskygget. Abdomen redgul, med lange, kraftige, sorte Rand- berster. Benene tynde, bleggule, med lange og stive, sorte Haar; forreste Tibier med 1, bageste Tibier med 2 Rækker længere Børster. ‘Tarserne mod Spidsen mørke. Vingerne graalige med fine mørkebrune til sorte Aarer; den lange Cubitalgaffels øverste Gren udspringer næsten retvinklet, bøjer sig atter næsten retvinklet udad og divergerer meget lidt fra Stammen. Stigma langt, smalt, ikke meget mørkt. Anal- og Axillaraaren meget utydelige. & Forreste Metatarsus omtr. = ?/s Tibia, 1 Reglen stærkt sammentrykt, kun lidet tykkere end nederste Ende af Tibia. 2det Tarsalled tydeligt, men svagere fortykket og ligeledes sammentrykt. Hypopygium stort, mørktfarvet, fintbehaaret og slaaet tilbage, men ikke tætliggende til Abdomens Overside. ? ligner med Undtagelse af den koniske Bagkropsform og de simple Fortarser ganske 3. Bagtibierne er kraftigere, lige, noget sammentrykte. Abdomens Farve varierer hos begge fra bleggul til merkegul med mørkere. Partier, der kan indtage dens Hele. Forekomst: Østrig. Schlesien. Danmark: Ringsted °/6.—7/7. 1911. … Hilara canescens Zett. 2,5—3 mm. 3. Frons og Epistoma hvidgraa; Occiput 356 og Thorax graagrenne; Abdomen sortbrunt, mindre bestevet. Antenner med 2 rødlige Rodled og graapudret 3dje Led. Labrum glinsende sort; Proboscis brun. Palperne lyst redgule med en lang og flere korte, temlig lyse Børster. Occiput oventil forsynet med sorte Børster, nedentil hvidligt behaa- ret. Prothoraxstigma brunt; Halteres og Squame (forsynede med hvide, fine Haar) lystgule. Acrostichalberster meget regelmessigt 2-rekkede, Dorsocentralberster 1-rekkede, alle temlig lange; i de to midterste, glatte Mellemrum antydet en mørkere Stribe; i de yderste ingen. 4 Scutellarborster. Abdomen temlig kort, sortbrunt; Venter blegere, med meget fine, mørke Haar. Laterallamellerne langstrakte, meget kon- vexe, glinsende sorte, prominerende Abdomens Overside; paa den stumpe øverste Ende er 4 korte, næppe krummede, tykke Torne synlige; Ventrallamellen fortsetter sig i en lang glin- sende, sort Forlengelse, endende med et nedadkrummet tyk- kere Parti (hos mit Stykke ikke dækket af Laterallamellerne i sin hele Længde fortil). De slanke Ben redgule; største Delen af Bagtibierne sortbrune, de øvrige Tibier med mørke Spidser; alle Tarser sorte; bageste Femora lidt merke paa Oversiden. Der findes paa mit Stykke hverken Rygstribe paa disse eller mellemste Femora, ej heller Pletter paa Coxe (maaske er Hærdningen ikke fuldbyrdet). Benene med fine Haar; tydelige Børster kun paa Tibiernes Spidser paa For- siden af Mellemtibier og paa Ud- og Rygsiden af Bagtibi- erne. Fortibier mod Spidsen noget fortykkede; forreste Metatarsus valseformet, kun lidt bredere end Enden af Tibia — %4 Tibia — 4 Tarsalled; kort dunhaaret. Vingerne glas- klare, iriserende, ved Basis noget gule. Aarerne fine, tem- lig mørke, selv den noget forkortede Analaare tydelig. Stigma kun antydet som en gul Skygge; yderste Del af Subcostalaaren fortykket. Cubitalgaflen temlig kort; den øverste Gren udspringer under en spids Vinkel, krummer sig 2 Gange og divergerer stærkt. ? kender jeg ikke; den udmærker sig efter Strobl især ved glinsende sorte, næsten i hele deres Længde for- tykkede og noget bredtrykte, i Midten tydeligt udadkrum- mede Bagtibier. 357 Dr. Ejnar Wahlgren har vist mig den store Elsk- verdighed at sammenligne mit Stykke med den Art, der i Riksmuseet i Stockholm staar under Navnet A. canescens Zett., og fundet dem at vere ens. Forekomst: Ostrig. Schweiz. Sverig (Ostergetland— Smaaland). Danmark: Silkeborg 25. 8. 1907. 1 ¢. Jeg har i 1911 taget 4 3 af en Hilara-Art, der meget ligner de af Strobl nævnte varierende Former af Hilara griseola Zett. Stykkerne er ikke fuldt hærdede og desværre stukne. Længden ca. 2,5—3 mm. Hoved og Krop sorte, mere eller mindre graat bestevede. Øjnene bredt adskilte. Antenner mørke. Palperne lyst rede, med en enkelt, stærkt fremtrædende, lang, mørk Berste. Labrum glinsende sort; Thorax graagrenligt; kun Midtstriberne tydelige brune. Dorsocentralberster regelmæssigt 1-rekkede; Acrostichalber- ster regelm. 2-rekkede paa de 3 Stykker, lidt uregelmæssigt 2-rekkede paa det 4de. Borsterne (ogsaa Hovedets) kraftige, sorte. 4 sorte Scutellarberster. Halteres lyst redgule, Squame lyst redgule med hvidlig Behaaring. Abdomen kort, tykt, omtr. to Gange saa langt som højt, glinsende, meget svagt bestevet. Hypopygium stort, ca. !/s af Abdo- mens Længde med sorthaarede, svagt pudrede Laterallameller der oventil bærer to fine, krumme Torne. Ventrellamellens nederste bageste Del pudret. Strobl angiver, at Benene i det højeste er sortbrune med rødgule Knæ, endog gulbrune (vel kun hos ikke fuldt hærdede), kun ganske lidt pudrede; mine Stykker har alle gulbrune Ben. Femora, navnlig det bageste Par, med kam- formigt ordnede fine og især paa Femoras Underside lange Børster. Behaaringen bestaar overalt af korte, fine Haar; fine Børster kun tydelige paa Bagtibiernes Rygside og Tibi- ernes Spidser. Forreste Metatarsus næppe 1!/2 G. saa bred som den kun lidt fortykkede nederste Ende af Fortibia; Længden næppe ”/3 Tibia; den er tydeligt dunhaaret paa begge Sider. Vingerne betydeligt længere end Abdomen, 358 glasklare med temlig tynde, brune, mod Vingens Basis tyde- ligt gule Aarer. Cubitalgaflens øverste Gren udspringer under en spids Vinkel, bøjer jævnt og forløber til sidst lige, svagt divergerende. 2 kender jeg ikke; Strobl angiver, at Bagtibierne er noget fladtrykte og tydeligt dobbelt bøjede (hos udhærdede Exempl.) 3 g Horsens 25. 5. 1911; 1 3 Silkeborg 26. 5. 1911. H. griseola Zett. findes efter Strobl i Østrig, Schle- sien og Schweiz; i Sverig (Bohuslen, Smaaland, Dalarne og Lapland) [6—8] efter Wahlgren. Additions to C. Stal’s ,,Hemiptera Fabriciana“. By E. Bergroth. In his important work »Hemiptera Fabriciana« Stål has redescribed from the types the numerous Hemiptera described by Fabricius and preserved in the museums at Copenhagen and Kiel, referring them to their modern genera. A few Fabrician species, mostly from collections in London and Paris, were inaccessible to Stäl and have remained unknown to later authors. During a short visit to the British Museum in December 1911 I availed myself of the opportunity to examine and redescribe five Fabrician species, the types of which are in the old Banksian collection in that museum. My thanks are due to Mr. G. Meade- Waldo, assistant at the British Museum, who kindly allo- wed me to look over the Banksian collection. Fam. Pentatomidae. Subfam. Pentatominae. Morna aggressor Fabr. Ochracea, supra dilute fusco-punctata, dimidio apicali articuli tertii et quarto quintoque totis antennarum leviter infuscatis, processu laterali pronoti postice rufescente, sum- mo apice angulorum apicalium segmentorum abdominis nigri- cante. Caput impunctatum, lateribus ante ocolos leviter sinuatis, articulo tertio antennarum secundo paullo longiore, 360 quarto tertio aequilongo, quinto quarto paullo breviore. Pro- notum sat parce fortiter punctatum, limbo basali laevi, pro- cessu angulorum lateralium levissime recurvo. Scutellum lateribus modice dense punctatum, area basali et vittiformi media remote fortius punctatis. Corium sat dense puncta- tum, margine apicali leviter rotundato; membrana subhyalina. Alae hyalinae. Dorsum abdominis concolor. Segmentum genitale maris apice rectum, angulis lateralibus obtuse levi- ter lobulatis. Long. A 11—12 mm. Cimex aggressor Fabr., Syst. Ent., p. 706 (1775); Ent. Syst. IV, 104 (1794). Morna aggressor Dist., Ann. Mag. Nat. Hist. (7) V, 423 (1900) [sine descr.| Australia. The colour seems to be faded and is probably green in the living insect. As a synonym of this species Kirkaldy (Cat. Hem. I, p. 143) wrongly cites Cuspicona leucospila Walk. Hoffmanseggiella defensor Fabr. Ochracea, processu laterali pronoti, angulis apicalibus segmenti ultimi abdominis, summo apice angulorum apica- lium ceterorum segmentorum, suturis ventralibus maculaque basali segmenti sexti ventris fuscis, corio nonnihil fusco- variegato. Pronotum parce subtiliter concoloriter punctula- tum, punctis paucis majusculis intermixtis, processu laterali leviter recurvo. Scutellum remote concoloriter fortiter punc- tatum, latera versus pone medium densius et subtilius punctatum. Corium sat dense et fortiter fusco-punctatum, pone medium area elongata triangulari impunctata praedi- tum; membrana leviter infuscata. Lamina sternalis apice subangulata. Segmentum genitale maris margine apicali prope latera in spinam incurvatam fuscam, medio in pro- cessum brevem rectum concolorem productum. Long. & 13,5 mm. Cimex defensor Fabr., Syst. Ent., p. 706 (1775). Coreus defensor Fabr., Ent. Syst. IV, 130 (1794). Cuspicona vigens Walk., Cat. Het. Hem. Brit. Mus. II, 385 (1867) sec. Distant. 361 Hoffmanseggiella defensor Dist., Ann. Mag. Nat. Hist. (7) V, 424 (1900) [sine deser.] Australia. I have briefly redescribed this species as several cha- racters are omitted by Walker. Subfam. Acanthosomatinae. Ditaenius nov. gen. Caput lateribus leviter sinuatum, tylo jugis sublongiore, bucculis humilibus, rectis. Pronotum pone marginem apica- lem confuse punctatum, marginibus apicali et lateralibus anticis haud elevatis, his levissime obtuse crenulatis, pone medium plus minusve sinuatis, angulis lateralibus prominu- lis, marginibus lateralibus posticis haud depressis, margine basali subrecto. Scutelium subaeque longum ac latum, frenis longe pone medium extensis. Carina mesosterni alte lami- nata, paullo pone coxas anticas altissima, retrorsum sensim humilior, pone coxas medias parum producta, antrorsum oblique fortiter humilescens, medium prosterni paullum su- perans. Sulcus orificialis medium metapleurae paullum su- perans, leviter curvatus. Area evaporativa partem maximam mesopleurae (extima excepta) et metapleurae (limbo postico excepto) occupans. Corium margine apicali rectum; mem- brana venis simplicibus instructa. Abdomen lateribus inte- grum, subtus medio tectiformiter subcarinatum, utrinque vitta angusta callosa laevi eburnea percurrente a medio et latera aeque longe distante praeditum, spina basali ventris medium mesosterni paullum superante, angulis apicalibus segmenti sexti feminae subrotundatis, hoc segmento in fe- mina prope basin mox extra vittam callosam foveola opaca instructo. Typus: Cimex emeritus Fabr. . Allied to Stictocarenus Stal. Ditaenius emeritus Fabr. Testaceus, supra cum propleuris sat dense et fortiter concoloriter punctatus, punctis pronoti -pone lineam inter p ' 362 angulos laterales fictam nigris, angulis lateralibus pronoti fulvescentibus, membrana hyalina. Caput latitudine paullo brevius. Pronotum marginibus lateralibus anticis pone me- dium latissime et levissime sinuatum, angulis lateralibus acutangulariter extrorsum nonnihil prominulis. Hemelytra apicem abdominis paullum superantia. Venter inter vittas callosas eburneas laevis, extra vittas alutaceus. Long. 9 7,8 mm. Cimex emeritus Fabr., Syst. Ent., p. 705 (1775); Ent. Syst. IV, 101 (1794). Acanthosoma emerita Dall., List Hem. Brit. Mus. I, 307 (1851) [sine deser.] Australia. Elasmostethus emeritus Dist., Ann. Mag. Nat. Hist. (7) VI, 232 (1900) [sine deser.] Australia. The antenne are missing in the type. To this genus also belongs Acanthosoma linea Dall. Fam. Reduviidae. Subfam. Zelinae. Poecilosphodrus(?) attelaboides Fabr. Ochraceus, capite superne maxima parte, basi articuli primi et secundi rostri, angulis apicalibus pronoti et fascia antica lobi hujus postici, scutello ante medium, clavo, mem- brana, macula laterali postica mesosterni, acetabulis omnibus, annulis quattuor femorum (ultimo apicali et cum praece- dente saepe confluente) parteque saltem dimidia basali tibia- rum nigris. Caput pronoto medio subaeque longum, utrin- que pone antennas tuberculo humili obtuso praeditum, parte postoculari anteoculari parum longiore, lateribus leviter sinuata, antennis ab apice capitis et oculis subaeque longe distantibus, articulo primo rostri parte anteoculari capitis sublongiore, secundo primo longiore. Pronotum laeve, angu- lis apicalibus obtuse tuberculatis, lobo antico postice im- pressione brevi longitudinali instructo, angulis lateralibus lobi postici rotundatis, angulis posticis brevissime lobulatis. 363 Scutellum pone medium tumidum. Cellula discoidalis corii rhomboidea. Long. ad apic. membr. 22 mm. Reduvius attelaboides Fabr., Syst. Ent., p. 731 (1775); Ent. Syst. 1V, 199 (1794). Zelus attelaboides Fabr., Syst. Rhyng., p. 284 (1803). Australia. As the antenne and the abdomen are lacking in the type, the generic position of this insect is not quite certain. At any rate it cannot be referred to any other described genus. Velinus varius Fabr. Caput superne nigricans, subtus rufescens, articulo primo antennarum, basi nigra excepta, et rostro rufescenti- bus. Pronotum laeve, lobo antico nigro, postico fulvo, marginibus lateralibus posticis nigricantibus. Scutellum nigrum. Corium rufescens, clavus et membrana nigra, hac apicem versus et macula media cellulae ejus interioris pal- lescentibus. Pectus et abdomen rufa, segmento genitali maris lateribus late nigro. Pedes rufi, genubus late nigris. Dimidium apicale segmenti quarti et basale quinti con- nexivi in lobum subrotundatum nigricantem communiter dilatata, segmento quinto etiam apice breviter latiuscule lobato. Segmentum genitale maris ante apicem transversim impressum, stylis genitalibus gracillimis. Long. g 15 mm. Reduvius varius Fabr., Syst. Ent., p. 731 (1775); Ent. Syst. IV, 202 (1794). Australia. The head being covered with a thin dirty incrustation, its colour is not clearly discernible. Nota DE gh Mindre Meddelelser. + Anisotoma rugosa Steph. Af denne for vor Fauna nye Art ketsede jeg i Rude Hegn 1 Stk. 9, d. ?%9, 1907. Det viser sig, at Hr. stud. polyt. E. Suenson allerede tidligere i Geels Skov, vistnok i den bekendte Grusgrav, har taget Arten, nemlig 2 Stk. g og 9, d. 3/11 1906, 1 Stk. od. %/11 1907 og 1 Stk. 9 d. !!/ıo 1909. Endelig har Hr. Fuldmægtig West i Rude Hegn ketset 1 Stk. g d. !!/ıo 1908. Arten kendes let fra alle vore andre Arter (undtagen parvula Sahlb., som imidlertid allerede paa Grund af den ringe Sterrelse slet ikke kan forvexles med den) ved at have Mellemrummene mellem Dekvingernes Punktrekker tydeligt tverstribede. Arten hører efter Dr. Fleischer’s Erfaringer (Wiener Ent. Zeit. XXII Jahrg., pag. 259) til de sidste Efteraarsarter og flyver fra Midten af September til Midten af Oktober. + Anisotoma litura Steph. Af denne for Faunaen nye Art har jeg taget 1 Stk. g, i Hø Skov ved Aarhus, d. 1%; 08. Ganglbauer nevner, at denne Art flyver om Dagen, og det har da næppe været helt tilfældigt, at jeg ketsede mit Ex. mellem Kl. 9 og 11 Form. Hydnobius punctatus Sturm. 1 Stk. g' nedbanket langs Kanten af Friheden, Aarhus, d. 31/7 09. Henoticus serratus 6yll. Det i Ent. Medd. II R. 3 B pag. 316 opgivne Fund beror paa en Fejlbestemmelse. UDGIVNE AF ENTOMOLOGISK FORENING ALB. KLOCKER. ti. iy * ANDEN RÆKKE. FJERDE BIND. SYVENDE HEFTE. he f JUNI 1913. | 4 & | "| Indhold: - Mindre Meddelelser nn A correction concerning Tachina nn to staptiiretwetion over UDREDE ke z Å Muscidelarver hos Arthropoder«. By J.C. Nielsen... “Af Aug. West . Zwei neue Hymenopteren aus Dinemark (Mit 2 Figuren), Von J. 1. Kieffer Nachtrag. Von J. P. Kryger. EB 3 NE £ Herr AS MER Jensen-Haarups bok om Danmarks Hem inter - Hakeroaeeess Bs mitt Miridsystem. = Os M. Reuter ; " Entomologisk Forening i "Fortegnelse over Foreningens Bibliotek ST Medlemmerne . . (sæ KJØBENHAVN. ~ > ENTOMOLOGISK FORENINGS FORLAG. | 8 _ HOVEDKOMMISSIONAR: ‘-H. HAGERUPS BUGHANDEL. ee ee TO, / 365 Sitona lineella Bonsd. Den i vore Fortegnelser hidti} som Sitona tibialis Herbst opførte Art er efter Reitter (Bestimmungstab. der eur. Col. Heft 52) i Virkeligheden lineella Bonsd. De to Arter kendes bedst fra hinanden der- ved, at den Indsnoringslinie, der findes paa Undersiden af Forbryststykket bag dettes Forrand, hos ¢ibéalis tangerer Forhofternes Ledgruber, medens den hos J/ineella er adskilt fra disse omtrent lige saa langt som fra Forranden af Forbry- stet. De danske Stykker af lineella Bonsd. synes — i alt Fald for Størsteparten — at tilhøre Varieteten brevicollis Gyll. 7 Hypera viciae Gyll. Af denne for vor Fauna nye Art har jeg nedbanket 1 Stk. af Vikke (vistnok Vicia syl- vatica) i Marselisborg Skov d. !/s 1910. D. 18/8 1911 gen- fandt jeg den i stort Antal i samme Skov, tæt ved Hav- skrenten omtrent midtvejs mellem Silistria og Ornereden paa samme Vikke-Art. Apion armatum Gerst. D. '*/; 08 tog jeg ved Aarhus et enkelt Stk. af denne Art, som dengang var ny for Fau- naen (Ent. Medd. II R. 3.B. pag. 316). D. '9/s 1910 fandt jeg Dyret i stort Antal ved Marselisborg Skrent umiddel- bart Syd for Silistria. Dyret, hvis Foderplante hidtil ikke har veret kendt, lever paa Centaurea jacea. Apion stolidum Germ. I Antal paa Chrysanthemum leucanthemum paa Marker omkring Aarhus, d. ??/;—‘*/s 1910. Anthonomus spilotus Redtb. Af den Art, der — maa- ske med Urette — i vore Fortegnelser opføres under dette Navn, har jeg d. ?°/;—5/s 1911 taget et stort Antal paa Hæg langs Landevejen i Marselisborg Skov tet ved Frede- rikshøj (Marselisborg) Kro. Paa dette Sted er Anth. sorbi opgivet som taget af afd. Baron Rosenkrantz, men denne Art er det trods ivrig Søgen ikke lykkedes mig at finde dér. Tychius lineatulus Steph., Bris., Seidlitz (Fauna baltica, 2den Udg. pag. 643); Schneideri Gyll., Redtenb. 23 366 (Fauna austriaca, 3die Udg. pag. 318). — Af de Exemplarer, der i vore Fortegnelser (Schiødte's Fortegn. Naturh. Tidsskr. III R. 8 B. pag. 85 og Engelhart's Tillæg Entom. Medd. II R. 1 B. pag. 208) staar opførte som 7. Schneideri, til- herer kun de ved Esbjerg fundne Individer denne Art, medens alle de andre har vist sig at vere 7. lineatulus. Som Findested for denne Art kan endvidere anføres Marse- lisborg Skrent, hvor jeg paa et enkelt Sted umiddelbart Nord for Silistria, d. °/s 1911 tog den i stort Antal paa red Kløver. Schiedte har taget den paa Anthyllis vulne- raria. Tychius Schneideri Herbst, Bris., Seidlitz (Fauna baltica 2den Udg. pag. 643); lineatulus Boh. Foruden ved Esbjerg (se lige ovf.) er denne Art endvidere taget af Hr. Fuldmægtig West ved Naaege d. 18/6, ved Funder d. 1°/s og ved Silkeborg paa Engen udfor Vandværket d. ”'/6 1910. Endelig staar nogle Stk. af denne Art ubestemte hen i Zool. Museums Samling, mærkede: Sohngaards Bakker, Aal- borg Maj 1887—88, Johansen. Paa alle disse fem Loka- liteter er Arten taget paa Anthyllis vulneraria. Tychius meliloti Steph. I stort Antal paa Melilotus officinalis ved Marselisborg Strand d. ?””/7—8/8 1910. Ceuthorynchidius melanarius Steph. I Antal paa Ca- kile maritima ved Marselisborg Strand d. °/s—!®/s 1911. Psylliodes thlaspis Foudr. I stort Antal paa Crambe maritima ved Marselisborg Strand, ner Varna, d. 4/7—°/s 1909. Victor Hansen. + Euplectus brunneus Grimm. 1 Stk. sigtet af et sam - menfaldet Risgerde i Frejlev Skov "5/5 1908. + Choleva elongata Payk. 1 Stk. fra et Muldvarpebo i Dyrehaven °/ 1911. + Ernobius abietinus Gyll. Denne Art, som jeg i de sidste fire Aar har iagttaget som udbredt paa Fyr i Horn- bæk Plantage i Slutningen af Maj og i Begyndelsen af Juni, 367 har rimeligvis været overset, idet jeg desuden har fundet den i Tisvilde, Rude Hegn og Donse, paa sidstnævnte Loka- liteter ganske vist kun enkeltvis. + Cyrtanaspis phalerata Germ. 1 Stk. Redsle Skov SB DIRT. + Coeliodes trifasciatus Bach. 1 Stk. Frejlev Skov 16/5 1908. + Ceuthorhynchus molitor Schönh. 1 Stk. Ryde "9/5 1908. fr Gymnetron thapsicola Germ. I Antal paa Linaria vulgaris i Nørholm Skov ved Varde 74/6 1910. 7+ Pogonocherus ovatus Goeze. Hornbæk Plantage paa Fyr, i Slutningen af Maj og Begyndelsen af Juni, ialt 6 Stk. (=Stk. %/e 09, 1 Stk. 2/6 10, 1 Stk. 28/5 11: og 3 Stk. 22/6, 12). Balius eonsputus Duft. Enkelt i Bognæs Skov i Maj. Pterostichus aterrimus Payk. 2 Stk. Utterslev Mose %/5 1909 (cand. polyt. S. Palitzsch). Trechus discus F. 1 Stk. Valby 22/; 1907. Encephalus complicans Westw. 1 Stk. under Mos i Bognes Skov 21/5 1909. Micropeplus fulvus Er. Sigtet i Antal i Resterne af en Halmstak i Holte, Septbr. 1912. Amauronyx Maerkeli Aub. 1 Stk. i en Have i Valby 3/6. 1910: Stenichnus exilis Er. 1 Stk. i Rude Hegn 7/11 1909. Euconnus denticornis M. & K. Foruden paa det samme Sted i Jægerspris Nordskov, hvor den tidligere er fundet, og hvor jeg kætsede 14 gg og 1 2 lige før Solnedgang ?/e og %/6 1912, har jeg ketset I g i Sanddalen NO. for Sand- bjerg 18/s 1912. 23% 368 Agathidium marginatum Sturm. Enkelt i Dyrehaven 29/4 1904. Agaricophagus cephalotes Schmidt. 1 Stk. Gels Skov 13/8 1905. Anisotoma furva Er. 1 Stk. Tisvilde (i Klitterne) 7/9 1909. Anisotoma silesiaca Kr. 6 Stk. kætsede paa en Mark Syd for Gels Skov 2°-!/g 1912. Agyrtes bicolor Lap. 2 Stk. i en Grusgrav i Gels Skov %/11 1907 (stud. polyt. E. Suenson). Exemplarerne ere velvilligst overladte mig af Hr. Suenson. Catops grandicollis Er. Enkelt. Frejlev 7/6 1911. Ptomaphagus varicornis Rosenh. 2 Stk. ketsede i Frejlev Skov 14/5 1908. Colon rufescens Kr. 1 4 og 1 2 katsede i Skoven ved Ledreborg 77/5 1910. Det i Ent. Medd. II R. 2B. pag. 91 angivne Fund maa henføres til dentipes Sahlb. Colon latum Kr. 4 Stk. sigtede ved Roden af en gam- mel Trestub i Maglemer Havlokke ?!/s 1908; 1 Stk. sigtet ved Roden af et gammelt Risgerde i Frejlev Skov 15/5 1908. Hister terricola Germ. 9 Stk. i en Kompostdynge i Valby Maj 1911. Thalycra sericea Sturm. Foruden paa det tidligere Findested, Jægersborg Dyrehave, hvor jeg efterhaanden har kætset en længere Række, har jeg kætset den enkeltvis i Rude Hegn og Gels Skov i Juli og August, altid lige ved Solnedgang. Ips quadripunctatus Oliv. 1 Stk. Bognæs 2/5 1909. Rhizophagus ferrugineus Payk.. 8 Stk. i Rude Hegn under Fyrrebark 7/11 1909; 1 Stk. kætset i Gels Skov 39/6 1908. Lathridius alternaus Mnnh. 2 Stk. nedbanket af et Risgærde i Frejlev 14/s 1908. 369 Lathridius rugicollis Oliv. 1 Stk. Merrits Skov ?!/5 1908. Lathridius Bergrothi Reitt. 1 Stk. Aagesholm ”/s 1912. Tritoma bipustulata F. Klækket i stort Antal af Svamp fra Grib Skov Aug. 1912, Alexia pilosa Panz. Frejlev i Maj. Bøllemosen og Ermelunden i Oktober, hver Gang en mindre Række. Adelocera lepidoptera Panz. Af denne Smelder, der er en af vore skønneste, tog jeg 2 Stk. 7/6 1912 paa den samme gamle Eg i Jægerspris Nordskov, hvor den blev op- daget af Hr. B. G. Rye og hvor Hr. E. Rosenberg ogsaa har fundet 1 Ekspl.; ialt er der saaledes nu kendt 4 danske Stykker af denne Art. Corymbites impressus F. I de senere Aar efterhaanden nedbanket en længere Række af Gran og Fyr i Hornbæk Plantage i Slutn. af Maj og Beg. af Juni. Anthochomus fasciatus L. 1 Stk. ketset i Frejlev %/6 le. Phloeophilus Edwarsi Steph. En lille Række ved Aages- holm "5/9 1912. Arten er ogsaa iagttaget i Rude Hegn af Hr. stud. polyt. E. Suenson. Xestobium plumbeum Ill. 2 Stk. Lindeskov 4/6 1907. Ernobius nigrinus Sturm. 1 Stk. Hornbæk Plantage A 2 Orchesia undulata Kr. 1 Stk. Lindum !*s 1910. Hypulus bifaseiatus F. 1 Stk. Frejlev '°/s 1908. Mordellistena Engelharti Schilsky. 1 Stk. Hornbæk 3/6 1910. Chrysanthia viridis Schmidt. 1 Stk. kætset i Rude Hegn 73/9 1912. Gronops lunatus F. Enkelt i Fortunens Indelukke 22/7 1910 og i Jægerspris Nordskov 12/6 1912, 370 Hypera pollux F., var. alternans. 1 Stk. Donse 2/6 1908. Mecinus collaris Germ. 1 Stk. Legnor i Sundby Stor- skov 8/6 1907. ' Apion dispar. Germ. 3 Stk. Sandbjerg, 1 9 &/6 1909 032, O2. Apion pubescens Kirb. 1 Stk. Fortunens Indelukke 3/10 1909. Anthonomus druparum L. I stort Antal i Skoven ved Ledreborg ??/s 1910. Miarus graminis Gyll. Enkelt. Tisvilde '°/; 1901 og Lindum "2/6 1910. Gymnetron collinum Gyll. Enkelt. Grib Skov 4/6 1904. Gymnetron netum Germ. Enkelt. Tisvilde *!/s 1905. Ceuthorhynchus melanostictus Marsh. Enkelt. Tisvilde Septbr. 1909. Ceuthorhynchus quereicola Payk. Lyngby Mose ?/4 1898, Ganløse Ore. ?®/s 1908, hver Gang 1 Eksemplar. Ceuthorhynchus apicalis Gyll. 1 Stk. Avedøre Fortet 30/5 1909. Phloeophthorus rhododactylus Marsh. Klekket i Antal af Gyvelgrene fra Funder Aug. 1911. Brachytarsus scabrosus F. 3 Stk. paa blomstrende Hvidtjørn. Frejlev 7/6 1907. Spermophagus cardui Stev. Af denne Art, som hidtil ikke har været opført som fritlevende her i Landet — den er en Gang funden i en Dampmølle i afhaspede Vikker — har jeg fundet 2 Stk. paa Stranden ved Gjedser ®/s 1907. Cryptocephalus coryli L. 1 g. Tokkekøb Hegn 1%/s 1910. 371 Lamprosoma concolor Sturm. Foruden det tidligere Findested, Frejlev, hvor den stadig findes paa Aegopodium Podagraria, kan jeg anføre Marrebæk Skov paa Falster, hvor jeg har taget et enkelt Eksemplar %/6 1907. Chrysomela quadrigemina Suffr. Gels Skov 10/5 1898, Tokkekeb Hegn 27/5 1906, Funder ?!/s 1910, hver Gang et enkelt Eksemplar. Chrysomela fucata F. Det i Ent. Medd. II R. 3 B. Pag. 189 anferte Fund maa henfores til foregaaende Art. Cassida subferruginea Schranck. I Antal ved Gjedser 6/e 1907. Cassida vibex L. 3 Stk. paa Cirsium. Redsie "5/8 1912. Cassida hemisphaerica Hbst. 1 Stk. paa Cirsium. Fre- deriksholms Teglværk 21/7 1908. + Odontosia carmelita Esp. 1 Stk. Gels Skov 5/5 1910. Hepialus fusconebulosus De Geer. 1 Stk. Rude Hegn Solen Wa Setina irrorella L. 1 Stk. Jægerspris Nordskov °/s 1912. Dryobota protea Bkh. 1 Stk. Jægerspris Nordskov, klekket Septbr. 1912. Chloantha polyodon Cl. 1 Stk. Redsle !%/s 1911. Opigena polygona F. 1 Stk. Holte ?”/s 1912. Heliothis dipsaceus L. 1 Stk. Jægerspris Nordskov, Lag ee Catocala sponsa L. 2 Stk. Redsle, klekket Juli 1911. August West. A correction concerning Tachina larvarum L. to ,,lagttagelser over entoparsi- tiske Muscidelarver hos Arthropoder“. By J. C. Nielsen. Some years ago I found a large parasitic maggot in the caterpillars of Spilosoma lubricipeda L., and from thes® caterpillars I reared Tachina larvarum L. In »lagttagelser over entoparasitiske Muscidelarver hos Arthropoder« ') the second and third stages of the said maggot and the pupa- rium were subsequently described under the name of 7. larvarum L. On account of the doubts which J. Pantel in »Recherches sur les dipteres a larves entomobies« 2) and C. T. Townsend in letters to me has pronounced with respect to the correct determination of the parasite, I have repeated the investigation with the Spi/osoma-caterpillars and from these investigations I have found that the cater- pillars were infested with maggots both of 7. larvarum L. and of another Tachinid fly, Ernestia radicum F., to which the maggots described and the puparium belong. On account of my misinterpretation of the Ernestia- larva I attributed *) a Tachinid maggot which lives parasitic in the caterpillars of the Greenland moth Dasychira groen- landica Wocke to Peteina stylata B. & B. With respect to this determination I remarked: »This species was not reared so that the determination is not quite certain. I believe, however, that only Peteina stylata ') Entomologiske Meddelelser II R. 4. Bd. 1909, pag. 60—62. 2) La Cellule XXVI, 1910, pag. 34. s) Meddelelser om Grønland XLIII, 1910, pag. 30. 373 can be in question as in addition to this species only two other parasitic flies occur in Greenland namely Tachina larvarum L. and Echinomyia enea Steg. The larve of the first named species are known (J. C. Nielsen: Iagttagelser over entopara- sitiske Muscidelarver hos Arthropoder, Kbhvn. 1909, pag. 60) and are different from the above described larve; the Echino- myie are viviparous and the pupe are two small to belong to E. enea. Further, Peteina stylata was earlier reared from the larve of Dasychira groenlandica (cf. J. C. Nielsen: The insects of East Greenland pag. 394).« As the larva which I attributed at that time to 7. /ar- varum L. was misidentified, the above conclusion has turned out to be wrong, and from a later examination of puparia from which Peteina stylata B. & B. has emerged, it appears that the Greenland larva does not belong to this species. Recently I have had the opportunity of investigating pupa- ria, from which the Greenland Tachina has emerged, and these puparia have shown that the larva described belongs to this species. From an examination of some specimens of the Green- land Tachina which I have sent to Dr. J. Villeneuve, he succeeded in making out, that it was not 7. larvarum L., but a closely related species, 7. macrocera R. D. which has been hitherto confounded with 7. /arvarum L. (cf. Kata- log der paläarktischen Dipteren III, pag. 337). In a note in which Dr. Villeneuve’) publishes his discrimination of the two species he mentions that 7. macrocera R. D. is viviparous. This however is due to a misconception. Dr: J. Villeneuve: Sur Tachina macrocera R. D. (Dipt. Tachin.) (Zeitschr. f. wiss. Insektenbiologie VIII, 1912, pag. 296). Nogle Oplysninger om enkelte af de danske Arter af Slægten Catops Payk. Af Aug. West. Ved Fremkomsten af Hr. H. O. Holstebroe's Af- handling »De danske Arter af Slægten Choleva Latreille« i Ent. Medd. II R. 3 Bd. pag. 377—403 blev min Interesse for disse Dyr vakt, og jeg gennemgik paany mit i Aarenes Løb indsamlede Materiale af denne Slægt, som det for enkelte Arters Vedkommende havde forvoldt mig nogen Vanskelighed at bestemme; det lykkedes mig dog ikke ved Hjælp af den nævnte Afhandling at identificere de tvivlsomme Eksemplarer. Ved at benytte L. Ganglbauer's anerkendte Værk »Die Kåfer von Mitteleuropa« kom jeg imidlertid til et Resultat, som maaske vil kunne paaregne Opmærksomhed hos de af nærværende Tidsskrifts Læsere, der interesserer sig for disse Dyr. De tvivlsomme Individer viste sig nemlig at være Catops fuliginosus Er., som hidtil ikke har staaet opført i vore For- tegnelser. I de Samlinger, jeg har haft Lejlighed til at se, har denne Art været opstillet som coracinus Keller og været sammenblandet med denne. Arten synes at være vidt udbredt her i Landet, navnlig i Muldvarpeboer og Musereder, idet den haves fra mange forskellige Lokaliteter; C. coracinus forekommer derimod mere sparsomt — jeg har den fra Jægersborg Dyrehave, Boserup (i en Muserede) og Nørholm, ialt 8 Eksemplarer; paa Zool. Museum findes kun 4 Ekspl. af denne Art, medens fuligi- nosus er talrigt repræsenteret. Hvorledes en Sammenblanding 375 af disse to vel adskilte Arter har kunnet finde Sted, er ikke let at se. Det kunde maaske vere paa sin Plads her at citere nogle af de vesentligste Forskelligheder efter Ganglbauer. Hos fuliginosus er Forbryststykkets Baghjorner hos begge Ken bagtil udtrukne i en spids Vinkel og dets Bagrand tydelig indbugtet henimod Baghjernerne. Forskinnebenene hos g bugtet udvidede i Midten paa Indersiden. Hos coracinus er Forbryststykkets Baghjørner retvinklede og dets Bagrand lige afskaaret. Forskinnebenene hos g' er normale, medens de forreste Laar hos g i Modsætning til, hvad der er Tilfældet hos fudiginosus, paa Indersiden foran Midten er forsynede med en lille Forhøjning; coracinus er tilmed gennemgaaende mindre, 3—3,5 mm., medens fulige- nosus er 4—4,5 mm. Jeg finder Anledning til i denne Forbindelse at gøre opmærksom paa nogle Trykfejli Ganglbauer's ovennævnte Værk, som virker ret vildledende. I Bestemmelsestabellen (3. Binds 1ste Halvdel, pag. 128) over Arterne af Catops- Slægten under Inddeling 10 staar »Vorderschienen« i Stedet for »Vorderschenkel«; ganske den samme Fejl findes i Be- skrivelsen af C. chrysomeloides pag. 134 L. 9 f. n. I den samme Bestemmelsestabel staar endvidere anfort som Modsetning til, hvad der er Tilfældet hos fuliginosus, at nigrita, morio og coracinus ikke har Antydning af Striber paa Dekvingernes forreste Halvdel; da jeg imidlertid saavel i Zool. Mus.’s Samling som i min egen havde iagttaget, at de fleste Eksemplarer af saavel morio som nigrita havde utvivlsomme Spor af Striber paa Vingedekkernes forreste Halvdel, mest udpræget hos førstnævnte, svagere hos sidst- nævnte Art, forelagde jeg Dir. Ganglbauer nogle af disse Eksemplarer fra min Samling, og han indremmede, at man efter det foreliggende ikke kunde tillegge dette Kendetegn nogen Betydning. Blandt dei min Samling værende Catops-Arter fandtes en Del Eksemplarer af en Art, som jeg ansaa for at være nigrita Er.; men da Forbryststykket hos nogle af Individerne, serlig hos fig havde en fra de øvrige nigrita Sg afvigende Form, 376 sendte jeg disse til Dir. Ganglbauer, som mente, at de ikke kunde vere nigrita, omend de maatte staa den meget nær; han fremsatte den Formodning, at det kunde vere en af de af Prof. Sahlberg beskrevne nordiske Arter, hvorfor jeg efter hans Raad forelagde Arten for denne, som beredvilligt underkastede alle Eksemplarerne en indgaaende Undersøgelse og fastslog, at Arten i det væsentlige afveg fra nigrita paa følgende Punkter: »Forbryststykket hos gg relativt bredere og mere »hvælvet og dets Sider stærkere konvekse end hos »samme Ken af nigrita; hos 9 nærmer dets Form sig »betydelig mere til Formen hos 9 af nigrita. Punkturen »paa Hoved og Forbryststykke, i det mindste hos 4, »noget tættere og ubetydeligt finere end hos nigrita. »Benenes og i Serdeleshed Skinnebenenes Farve samt »Felehornenes Rod mørkere end hos nigrita. Som det vil ses heraf, kom Prof. Sahlberg til det Resultat, at Arten afviger en Del fra nigrita; den er efter hans Udsagn i hvert Fald ikke identisk med nogen af de af ham beskrevne hejnordiske Arter; men han bemærker, at det er vanskeligt at afgøre, om Forskellighederne er tilstrek- kelige til at anse den for en særskilt, i hvert Fald nigrita meget nerstaaende Art, eller om den ber betragtes som en Varietet. Han syntes dog tilbejelig til at helde til den førstnævnte Anskuelse. Afgørelsen af dette Spørgsmaal maa formentlig staa hen, indtil der kommer til at foreligge et mere fyldigt Materiale end de faa Eksemplarer, der til Dato er fundne. Arten er taget i Lersøen, Gels Skov, Rude Hegn, Boserup og ved Ryde, og foruden Eksemplarerne i min Samling findes der nogle Stykker i Hr. cand. jur. Victor Hansen's. I Hr. Holstebroe's ovennævnte Afhandling er jeg bleven opmærksom paa nogle Punkter, som synes mig at være vildledende, og som jeg derfor finder Anledning til at fremdrage og supplere med de fornødne Korrektiver. Pag. 379 anføres, at Bugen hos Cholevini bestaar af 6 bevæge- lige Led; ifølge Ganglbauer har g' ofte 7 bevægelige 377 Bugled; paa samme Side nævnes, at Bagfødderne bestaar af 5 Led; hvorfor ikke nævne, at alle Fødder hos begge Køn er femleddede. Udtrykket »skævt«, som findes pag. 390 og 391 under 2 og 3 i Bestemmelsestabellen, for at betegne Formen af enkelte af Følehornsleddene hos Watsoni m. fl. Arter, synes noget uklart; »korte og af større Bredde end Længde« synes mig bedre at betegne det rette Forhold. Midt paa pag. 391 staar med Henføring til Arterne nigri- cans og fuscus, at Vingedækkerne særligt mod Basis er tydelig stribede; naar Ordene »mod Basis« erstattes med »bagtil«, kommer det til at passe med de nævnte Arters virkelige Udseende. Iøvrigt synes Bestemmelsestabellen pag. 390 og 391, anlagt som den er med Størrelsesforholdene mellem Følehornsleddene som det dominerende, ikke at give det samme gode Overblik over Væsensforskellighederne mel- lem Arterne som naar de udmærkede Kendetegn, der karak- teriserer Forskinnebenenes og Forlaarenes Bygning hos gg af flere af Arterne, ogsaa var blevne tagne i Betragtning. Zwei neue Hymenopteren aus Dånemark von Prof., Dr. J. J. Kieffer (Bitsch): Von den zwei hier beschriebenen Arten gehört die eine zu den Mymariden, die andere zu den Scelioniden. Beide wurden mir von Herrn J. P. Kryger zugesandt. l. Litus Krygeri n. sp. Big als 22 Fig. 4 ? Schwarz; Kopf, Antennen ausgenommen der Scapus und Thorax dunkelrot, Coxae und Beine gelbrot. Scheitel, Pleuren und Coxae netzartig gerunzelt. Stirn durch eine Querleiste vom Scheitel getrennt. Eine Längsleiste trennt die Wange vom Gesicht. Mund sehr klein, ohne deutliche Mandibeln. Palpen durch vier sehr kleine, mit einem Börstchen 379 versehene Papillen ersetzt. Antennen weit voneinander ab- stehend, dem inneren Augenrande genähert, neungliedrig. Scapus ohne deutliches Wurzelglied, proximal verengt, fast so lang wie die fünf folgenden Glieder zusammen, 2. Glied umgekehrt keglig, kaum kürzer als die zwei folgenden zu- sammen, die folgenden Glieder viel schmaler, das 3. kaum länger als dick, 4.—6. walzenrund, doppelt so lang wie dick, 7. und 8. nicht kürzer als das 6. aber etwas dicker, 9. überaus stark verdickt, eine zugespitzte, fast ellipsoidale Keule bildend, etwas länger als die vier vorhergehenden Glieder zusammen, mit vier nicht durchlaufenden, schwach durchscheinenden Längsleisten, fein pubesziert, die übrigen mit zerstreuten, abstehenden, kleinen Borsten. Thorax so hoch wie lang. Vorderflügel sehr schmal, fast linealförmig, distales Viertel allmählich etwas breiter werdend, am Ende zugespitzt, Wimperhaare sechsmal so lang wie die grösste Flügelbreite, Fluche zerstreut beborstet. Hinterflügel so lang wie die Vorderflügel, linealförmig, am Ende zugespitzt, be- wimpert wie die Vorderfliigel. Vorderbeine kürzer als die übrigen, Trochanteren zweigliedig, Sporn der Tibia gegabelt, Tarsus etwas länger als die Tibia, 1. Glied so lang wie die drei folgenden zusammen, kaum länger als das fünfte. Die zwei Hinterbeine länger als die übrigen; ihr Schenkel um die Hälfte länger als der Vorderschenkel, kaum kürzer als die Tibia, diese mit einem längeren und einem sehr kurzen Sporn, so lang wie der Tarsus. Abdomen auf seiner ganzen Breite mit dem Thorax verbunden, etwas kürzer als der übrige Körper; letztes Tergit mit einigen kleinen und je zwei sehr langen Borsten. L. 0,5—0,6 mm. Herr Kryger zog etwa 70 Exemplare, alle Weibchen, aus einem Ei des Kurzflüglers Ocypus olens. — Dänemark. 2. Telenomus zygaenae n. sp. Fig. 2, die 4 Endglieder der Antenne des d'. 49. Schwarz; Mandibeln, Trochanteren, Grund der Tibien, Tarsen und oftmals vorderes Femur und vordere Tibia gelb. Auge behaart. Scheitel abgerundet. Mandibel dreiteilig. 380 Kopf und Thorax matt, pubesziert und fein lederartig. Kopf doppelt so breit wie lang, kaum breiter als der Thorax. Antenne beim gg 12-gliedrig, 2.—5. Glied etwa gleich, wenigstens doppelt so lang wie dick, ziemlich walzenförmig, die 7 distalen Glieder, mit Ausnahme des letzten, fast kugelig, kurz gestielt, mit einem Wirtel von 8 glashellen, etwas ein- gebogenen, fadenförmigen Gebilden, die wohl als Tastorgane zu halten sind; am Endgliede, welches verlängert und all- mählich zugespitzt ist, befinden sich zwei solcher Wirtel (Fig. 2). Beim 9 ist die Antenne 11-gliedrig, 2. Glied deutlich länger als das 3., dieses dem 4. gleich, walzenför- mig, doppelt so lang wie dick, das 5. etwas kürzer, 6. kuglig, 7. ebenfalls kuglig aber etwas dicker, die 4 folgenden bilden die Keule, sie sind auf gleiche Weise stark verdickt, fast quer, ausgenommen das eirunde Endglied. Thorax ohne Spur von Parapsidenfurchen. Flügel schwach gebräunt, Vorder- flügel kurz bewimpert, Hinterflügel lang bewimpert. Abdo- men etwas kürzer als der Thorax, hinten breit abgestutzt und so breit wie in der Mitte, ungestreift, nur der Vorder- rand des queren Petiolus mit kleinen Leisten oder gekerbt. L. 0,8 mm. — Aus Eiern von Zygaena lonicerae ksp. — Dänemark. Nachtrag. Litas Krygeri Kieffer. °°/; 1907 ein Ei von Ocypus olens am Zaune des mittersten Weges in Fortunens Inde- lukke, Dyrehaven bei Kopenhagen gefunden. Das Ei lag unter Graswurzeln dict unter der Erdoberfläche. 79/7 1907 ca. 70 Stück Zitus Krygeri gezüchtet. Telenomus zygaenae Kieffer. Im Sommer 1908 war in Fortunens Indelukke, Dyrehaven bei Kopenhagen, ein of- - fener Platz sehr von Zygänenraupen angegriffen, und nach Erscheinen der Imagines wurden niedrige Pflanzen und Bäume gradezu mit Zygäneneiern wie übersät. °/s 1908 eine Eiablage von Zyg. lonicerae Esp. auf einer Buche gefunden und davon "?-16/8 viele Telenomus zygaenae gezüchtet. 1. P.yKıryger: Herr A. C. Jensen-Haarups bok om Danmarks Hemiptera-Heteroptera och mitt Miridsystem. Af O. M. Reuter. Sistlidet år har Danmark blifvit lyckliggjordt med en handbok öfver de i landet funna Hemiptera-Heteroptera. Herr A.C. Jensen-Haarups »Taeger«, utgörande en del af »Danmarks Fauna, Haandboger over den danske Dyreverden, udgivet af Naturhistorisk Forening«, utmärker sig isynnerhet genom sina i de flesta fall synnerligen goda illustrationer, hvilka helt säkert skola betydligt underlätta bestämningen af de ifragavarande djuren. Arbetet skall utan tvifvel blifva af stor nytta äfven för determinationen af nårgrånsande landers hemipterfauna. Den entomologiska vetenskapen stan- nar därför i icke sa ringa förbindelse hos författaren. I slutet af boken har Herr Jensen-Haarup visat mig vål- villigheten att redogöra för mitt nya hemiptersystem och särskildt för min indelning af familjen Miridae (Capsidae). Jag år naturligtvis honom mycket tacksam därför, men nödgas dock framhälla, att han, troligen öfverhopad af för mycket arbete, icke haft tid att ordentligt sätta sig in i sårskildt denna senare, hvilken han på flera stållen alldeles oriktigt atergifvit. Da hans redogårelse sålunda i många hånseenden blifvit missvisande och går en riktig beståm- ning enligt de angifna karaktärerna omöjlig anhåller jag, att hårmed få råtta åtminstone de viktigaste af hans miss- uppfattningar. 24 382 Så t. ex. såges, att divisionen Phylaria kånnetecknas af »randet xyphus«. Mer än hälften af hithörande slåkten äga dock konvex, orandad xyphus. Dä släktet Zopus anfö- res bland hithörande genera, begäs ett stort misstag, ifall därmed menas samma släkte, som tidigare i boken bär detta namn. Mitt släkte Zopus år detsamma som Onychumenus, ty 1 själfva verket år decolar, icke gothieus, typen för Lopus i Hahns »Wanzenartige Insekten«.!) Det släkte, dit gothi- cus hör, har jag kallat Capsodes och det hör till divisionen Restheniaria af underfamiljen Mirina. Vid karaktäriseringen af Heterotomina säges, att flyg- vingarna vanligen hafva »Cellehakke«. Denna finnes endast hos ett danskt släkte, Pilophorus, men saknas hos alla öfriga. Framranden af pronotum har icke, såsom af Jensen-Haa- rup uppgifves, hos Cyllocoris en mot sidorna antydd hals- ring, utan år i sin helhet smalt linjeformigt nedtryckt. Alldeles orätt år att saga, att divisionen Halticaria utmär- kes af mot spetsen tilltjocknande baklär. Dessa äro tvärtom tjockare mot basen. Onådigt år att framhälla, att tibierna hos div. Heterotomaria stundom kunna vara för- sedda med svarta punkter. Detta år aldrig fallet hos någon dansk art. Dåremot finnas sådana svarta punkter stundom hos div. Halticaria (Orthocephalus). Slutligen uppgifves vid beskrifningen af underfamiljen Mirina, att arolierna mot spetsen aro utstaende fran klorna. Ktt sadant uttryck later oss tro, att de konvergera mot spetsen, da de i själfva verket divergera. Alldeles riktigt beskrifvas de däremot i öfversikten pag. 285. Fullkomligt vilseledande år uppgiften, att flygvingarna hos Mirina ofta skulle aga en cellhake. Detta ar blott fallet hos ett par sydamerikanska släkten och aldrig hos något europeiskt. Slutligen ett par anmärkningar rörande två i boken anförda arter. Pag. 299 anføres Nabis longipennis fran Danmark och sages, att denna art bland annat skiljer sig fran N. ferus genom kraftigare byggnad och bredare form. Den verk - ') Se Wien. Ent. Zeit., XXV, 1905, pag. 216. 383 liga longipennis dåremot år betydligt smalare och smårtare än N. ferus. Jag år därför 6fvertygad därom, att uppgiften att N. longipennis blifvit funnen i Danmark beror pa en felbestämning. Tillhöra exemplaren möjligen icke langvingad form af N. flavomarginatus. Uppgiften att Cyrthorrhinus geminus stundom skulle hafva helt gul pronotum och skutell förefaller mig egendomlig. Jag har funnit denna art mängan gäng i södra Finland, men aldrig sädana exemplar. Kunna de icke möjligen vara längvingad form af C. flaveolus, som år tagen på samma ställe. Litteratur. Handbuch der Entomologie. Hergausgeg. v. Prof. Dr. Uhr. Schröder. Gustav Fischer, Jena. Hefte 1—3 1912—13. Dette Værk, der skal udkomme i c. 14 Hefter å 5 Mark, redigeres af den tidligere Udgiver af »Zeitschrift für wissen- schaftliche Insektenbiologie« Chr. Schröder; det skal ud- gere 3 Bind, omfattende dels Anatomi, Histologi, Morphologi, Embryologi og Metamorphose, dels Biologi, Psykologi, Zoogeo- grafi, Descendenstheori og experimentel Entomologi og dels Palæontologi, Phylogeni og Systematik. De enkelte Kapitler skrives af forskellige Forfattere, de foreliggende Hefter, der behandler Hud og Hudorganer, Nervesystem, Sanseorganer, Tarmkanal, Respiration, Blodomleb og Muskulatur skyldes Prof. P. Deegener med Undtagelse af et Kapitel om Lyd- organer, der er forfattet af Dr. Prochnow. Ligesom Værket, der er rigt illustreret, synes udarbejdet med fortrinsvis Benyt- telse af tyske Kilder, indeholder de Litteraturfortegnelser, der slutter sig til de enkelte Kapitler, hovedsaglig Henvisninger til tysk Litteratur; der er saaledes saa godt som intet Hensyn taget til den nyere danske entomologiske Litteratur, selv i saadanne Tilfælde, hvor Sproget ingen Hindring lægger i Vejen for en Udlændings Benyttelse af de paageldende Arbejder. N. Danmarks Fauna. 12. Teger. Med 171 Afbildninger. Af A. C. Jensen-Haarup. G. E.C. Gad's Forlag, Kje- benbavn, 1912. Alle danske Entomologer, der giver sig af med denne Dyregruppe, vil sikkert med Glæde modtage Hr. Jensen- Haarup's Arbejde, og mange, der tidligere ikke har samlet Tæger, vil sikkert give sig i Lag dermed, da man nu i det har faaet et fortrinligt Hjælpemiddel til Bestemmelsen af vore danske Arter. Anmelderen har saa godt som ikke tidligere givet sig af med disse Dyr, og jeg mener derfor at vere kvalificeret til at kunne bedømme Bogens Verdi som Vejledning for mere eller mindre Ukyndige paa dette Om- raade. Og jeg kan da ikke sige andet, end at det for mig gik forbavsende let at bestemme ca. 40 Arter, om hvilke jeg ikke en Gang vidste, til hvilke Familier eller Slægter, de henherte. Bestemmelsernes Rigtighed er senere konstateret. Dette synes mig at tale for, at Bogen er god til det Brug. Da jeg som sagt ikke er inde i Tægernes Systematik, skal jeg ikke kunne udtale, hvorvidt der foreligger Forsyndelser i den Henseende; iøvrigt har Prof. Reuter andensteds her i dette Hefte berørt dette Spørgsmaal m. H. t. Forf.’s Om- tale af hans nye System. Jeg skal kun tillade mig at henlede Opmerksomheden paa, at der ikke ved Afbildningerne, som iøvrigt, (med Undt. af enkelte, som f. Ex. Fig. 104) er fortrinlige, er anført, i hvilken Forsterrelse de er tegnede, hvad der efter min Mening er uheldigt, og naar saa tillige i Beskrivelsen af Dyret Størrelsen heller ikke meddeles, bliver det ikke bedre. Dette er Tilfældet med Peribalus vernalis, Side 74. Dette er det eneste, jeg har at indvende. A.K, Entomologisk Forening. Bestyrelsesmøder. Møde 8/3 1910. 1. Regnskabet for 1909 fremlagdes og underskreves. 2. Det vedtoges at optage i Ent. Medd. en Afhandling af stud. jur. Victor Hansen om Scydmener. 3. Det vedtoges fremdeles at bytte med Smithsonian Institution. 4. Det vedtoges at flytte Foreningens Lokaler med indeværende Sæsons Udgang. Møde 1/4 1910. Næstformanden ikke mødt. Dagsordenen for Generalforsamlingen fastsattes saaledes: 1. Valg af Dirigent. 2. Kassereren fremlægger det reviderede Regnskab. 3. Formanden aflægger Beretning. 4. Valg af Formand, Næstformand og Kasserer, der afgaar efter Tur. 5. Valg af Revisorer. 2 6. Valg af 3 Medlemmer til Bedømmelse af Prisopgaver for 1910—11. 7. Forslag fra Fuldmægtig August West: a. Foreningens Samling af udenlandske Insekter skænkes til Zool. Museum. b. Der nedsættes et Udvalg, der skal tage sig af Etableringen af en Oversigtssamling. 387 8. Forslag om at optage Dr. phil. Meinert som Æres- medlem af Foreningen. 9. Forslag fra Lærer Kryger om at Foreningens Bi- bliothek for Fremtiden kun skal bestaa af Haandbøger. Det vedtoges at forære Zool. Mus. et Expl. af Ent. Medd. 2. Række. Møde 74/5 10. Næstformanden ikke mødt. 1. Der foretoges Eftersyn af Foreningens Bogsamling og der opnaaedes Enighed om at sælge en Del Hæfter m. m. 2. Det vedtoges at meddele Zool. Mus., at Generalfor- samlingen har vedtaget at forære Musæet Klein's Samling paa den Betingelse, at Skab og Kasser er tømt til 1. Sep- tember samt at Musæet overlader Foreningen Dyr til Sup- plering af dens danske Samling. Møde "8/g 10. 1. Det vedtoges at holde Møderne i Grundtvigs Hus samt at anbringe Samlingen og Bibliotheket hos Sekretæren. 2. Det overlodes Formanden og Sekretæren at ansætte Mødedagene i det kommende Halvaar. 3. Brev fra Dr. Bøving om Klichéer til hans Arbejde om Billelarver. Det vedtoges at betale Klichéerne. 4. Anmodning fra Bergens Musæum om Bytning. Ved- toges ikke at bytte. 5. Anmodning fra American Museum of Natural Hi- story, New York om Bytning. Vedtoges at bytte. Møde **/12 10. Næstformanden ikke mødt. 1. Vedtoges at modtage Max Weg's Tilbud om at købe en Del Hæfter af Foreningens Bibliothek for 70 Mk. 2. Vedtoges at købe til Foreningen: Gangelbauer: Biller, Schiner: Fluer, Berge: Schmetterlingsbuch (sidste Udgave), Meyrick: Handbook af Brit. Lepidop. 388 3. Vedtoges at lade 2 Expl. af Ent. Medd. 1—3 Bind indbinde. 4. Vedtoges at kebe 2 Expl. af det udkomne af »Dan- marks Fauna«, forsaavidt Hefterne omhandler Insekter. Møde 7%/s 1911. Dagsordenen for Generalforsamlingen fastsattes saa- ledes: Valg af Dirigent. Formanden aflegger Beretning. Kassereren fremlegger Regnskabet. Valg af Redaktør og Sekretær. Valg af Revisorer. 6. Valg af 3 Medlemmer til Bedømmelse af Prisopgaver for 1911—12. 7. Forslag om at optage Dr. Meinert som Æresmed- lem af Foreningen. (Udfaldet ved en Fejltagelse paa Dags- ordenen for forrige Generalforsamling). Lee Møde 73/9 1911. Næstformanden ikke mødt. 1. Formanden meddelte, at han havde aftalt med Vær- ten i Hotel »Hafnia«, at Foreningen faar Lokaler i Hotellet 1911—1912 for 100 Kr. Tiltraadtes. 2. Overlodes Formanden og Sekretæren at fastsætte Mødeaftenerne i det kommende Halvaar. 3. Vedtoges at' optage en Afhandling af Rentier Joh. P. Johansen om nye Staphyliner, naar Plads haves i Tidsskriftet. 4. Zool. Mus. og Dr. J. C. Nielsen ønskede at købe forskellige af de Hæfter, Foreningen tilbytter sig. Vedtoges at sælge for 4 Kr. pr. Aargang. Møde ?”/s 1912. Næstformanden ikke mødt. Dagsordenen for Generalforsamlingen fastsattes saa- ledes: 389 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Kassereren fremlægger Regnskabet. 4. Valg af Redaktør og Sekretær. 5. Valg af Revisorer. 6. Valg af 3 Medlemmer til Bedømmelse af Prisopgaver for 1912—13. 7. Valg af Exkursionsudvalg. Møde 71/9 1912. 1. Det vedtoges at holde Møderne i Hotel »Hafnia« i det kommende Halvaar. 2. Det vedtoges at overlade Formanden og Sekretæren at fastsætte Mødeaftenerne i 1912—13. Foreningsmøder. Møde !?/ı 1910. 10 Medlemmer til Stede. Stud. polyt. Eigin Suen- son omtalte en af ham prøvet Maade at opbevare Biller paa. Han havde været utilfreds med de hidtil brugte Me- toder: Naal og Spids, og var derfor gaaet over til at klæbe Dyrene op påa Glasstrimler ved Hjælp af Tragacanth. Glas- strimlerne anbringes derefter i Glastuber, som lukkes med Kork. — En Del Præparater forevistes. Det foresloges at optage Kommunelærer Marcussen, Herning, som Medlem af Foreningen. Møde 7°/1 1910. 11 Medlemmer til Stede. Stud. jur. Victor Hansen ønskede, at Bestyrelsen skulde sørge for, at Johansen's Værk om Staphylinerne ikke gik til Grunde, hvis Johan- sen ikke skulde blive endelig færdig med Arbejdet. Victor Hansen fremlagde i den Anledning en skreven Opfordring til Bestyrelsen om at foretage en Henvendelse til Johan- sen for at faa hans Materiale over i Foreningens Eje, hvis han eventuelt ikke skulde faa Værket fuldendt. Opfordrin- gen blev underskrevet af de tilstedeværende. 390 Møde ?/2 1910. 9 Medlemmer til Stede. Der solgtes en Del sjældne Biller til Fordel for Foreningens Kasse. Det foresloges at optage: Assistent J. G. Worm-Han- sen, København og Fuldmægtig J. P. Christensen, Kø- benhavn, som Medlemmer af Foreningen. : Møde 2/2 1910. 11 Medlemmer til Stede. Møde °/s 1910. 11 Medlemmer til Stede. Der holdtes Auktion over Biller. Møde 2%/3 1910. 10 Medlemmer til Stede. Det foresloges at optage Greve William O. Moltke, Kbhvn., som Medlem af Foreningen. 13/4 1910. Generalforsamling. 22 Medlemmer til Stede. Inspektør Lundbeck valg- tes til Dirigent. 1) Kassereren fremlagde Regnskabet, der balancerede med 3248 Kr. 22 Ore. Decharge blev givet. 2) Forman- den aflagde Beretning. 3) Valg af Formand, Nestformand og Kasserer. Ved skriftlig Afstemning valgtes Ingeniør Chr. Engelhart til Formand med 18 St., Inspektor Lundbeck til Næstformand med 15 St. og Revisor Emil Olsen til Kasserer med 17 St. 4) Til Revisorer valgtes Fuldmægtig Aug. West og Toldassistent OÖ. Holstebroe. 5) Til Ud- valget for Bedømmelse af Prisopgaver valgtes Formanden, Næstformanden og Cand. Schlick. 6) Fuldmægtig West stillede Forslag om, at Foreningen forærede sin Samling af tropiske Insekter (Klein’s Samling) til Zool. Mus. Efter nogen Talen frem og tilbage stillede Proprietær H. Weis den Ændring til West's Forslag, at Musæet til Gengæld for Klein’s Samling skulde give Foreningen Materiale til dens danske Samling. Med denne Ændring vedtoges For- slaget med 16 Stemmer mod 1. 7) Fuldmægtig West stillede Forslag om, at der skulde nedsættes flere mindre 391 Udvalg, der skulde tage sig af Oversigtssamlinger af de forsk. Ordener. Det vedtoges med 13 Stemmer mod 1 at nedsætte et Udvalg til at tage sig af Etableringen af en dansk Over- sigtssamling. West foreslog, at der velges 3 Medlemmer til dette Udvalg; stud. jur. Victor Hansen, Redaktør Kløcker og Fuldmægtig West vælges. 8) Paa Forslag af Lærer Kryger vedtoges det sluttelig, at Foreningens Bibliothek for Fremtiden kun skal bestaa af gode Haand- bøger over de forsk. Ordner, hvorfor Bestyrelsen bemyndige- des til at sælge den Del af Bibliotheket, der ikke opfyldte dette Formaal. Møde 27/4 1910. 10 Medlemmer til Stede. Møde ®/ıo 1910. 13 Medlemmer til Stede. Formanden, Fuldmægtig West, stud. jur. Victor Hansen, Toldassistent Holstebroe og Bogtrykker Rosenberg gav Meddelelse om Fund af nye og sjeldne Biller. — Formanden, Redakter Klecker og Assi- stent Worm-Hansen meddelte om Fund af nye eller sjeldne Sommerfugle. West og Victor Hansen foreviste Heteromererne af den danske Fauna, som de havde opstillet til Foreningen. Møde 1%/10 1910. 15 Medlemmer til Stede. Det foresloges at optage Trafikassistent Cartens, Hadsten, som Medlem af For- eningen. Møde 7/11 1910. 12 Medlemmer til Stede. Stud. jur. Victor Hansen gav Meddelelse om Fundet af Anisotoma bitura og Hypera viciae, begge ny for Faunaen. Stud. polyt. Suenson fore- viste en ny Sigte. Lerer Kryger gav Meddelelse om Fun- det af Atypus piceus, en Fugleedderkop, hvoraf afd. Konser- vator Levendahl for mange Aar siden havde taget et Stykke paa Bornholm, men som nu var taget i Antal 1 Hareskoven. 392 Møde ”%/11 1910. 12 Medlemmer var mødt. Møde 2%11 1910. 15 Medlemmer til Stede. E. Rosenberg gav Med- delelse om vore Cleonus-Arters Biologi. Paa Strandbredden ved Kongelunden havde han fundet Galler af C. albidus paa Artemisia-Redder (flere Galler paa hver Plante) og Galler af C. sulcirostris paa en Tidselarts Rødder (1 Galle paa hver Plante). Møde ‘4/12 1910. 17 Medlemmer til Stede. E. Rosenberg gav Medde- lelse om sine Undersegelser af Muldvarpereder, Humlereder, Fuglereder m. m. Han foreviste en Del af de Insekter, der lever paa saadanne Steder, og af hvilke han havde fanget ialt ca. 80 Arter. Møde 4/1 1911. 12 Medlemmer til Stede. E. Rosenberg fortsatte sit Foredrag fra sidste Møde. Foredraget drejede sig denne Gang nærmest om Indretningen af Muldvarpens Rede. Ro- senberg mente, at den Tegning af Muldvarpereden, som gik igen i alle Naturhistorier, ikke var rigtig; den passede i hvert Fald daarligt med hans lagttagelser. Stud. polyt. Eigin Suenson gjorde nogle Bemærkninger i Anledning af Foredraget. Møde 18/1 1911. 12 Medlemmer til Stede. Fuldmægtig Aug. West meddelte, at han i den senere Tid havde indsamlet en Del Choleva'er. Han var kommet til det Resultat, at vi havde her i Landet, foruden de hos Holstebroe nævnte, endnu en Art, nemlig Catops fuliginosus. Paa Musæet stod Arten op- stillet som Cat. coracinus. Hos Gangelbauer var der ved Omtalen af Cat. coracinus indløbet en kedelig Trykfejl. Der stod nemlig i Tabellen »Forhøjning paa Skinnebenet«, medens Meningen var »Forhøjning paa Laaret«. West var ved Eftersyn af sine nigrita kommet til det Resultat, at der hos ham blandt denne Art stod nogle Dyr, som sikkert var en 393 ny Art. Sahlberg og Gangelbauer havde begge erklæ- ret, at de omtalte Dyr sikkert var en ny Art. Holstebroe gjorde nogle Bemærkninger i Anledning af Foredraget. West og Victor Hansen afleverede Caraberne af den danske Fauna til Foreningens Samling; det var lykkedes at tilvejebringe 254 af de 280 danske Arter. Møde 2/2 1911. 9 Medlemmer til Stede. Møde 15/2 1911. 12 Medlemmer mødt. Møde ”1/, 1911. Foreningens Fødselsdagsfest. 10 Medlemmer til Stede. Fællesspisning med Samvær efter Spisningen. Møde 1/3 1911. 11 Medlemmer mødt. Møde "5/3 1911. 12 Medlemmer til Stede. Der holdtes Auktion over en Del Bøger og Samleredskaber, der havde tilhørt den afdøde Samler Bachevold. ”/4 1911. Generalforsamling. 15 Medlemmer til Stede. 1) Dr. I. C. Nielsen valg- tes til Dirigent. 2) Formanden aflagde Beretning. 3) Kas- sereren fremlagde Regnskabet, der balancerede med 2228 Kr. 36 Øre. Det vedtoges under Omtalen af Regnskabet at sælge Rye's Billefortegnelse til Medlemmer for 1 Kr. 50 Øre pr. Expl. Decharge for Regnskabet blev givet. 4) Til Re- dakter valgtes A. Kløcker med 10 St. og til Sekretær J. P. Kryger med 12 St. 5) Til Revisorer valgtes Fuld- megtig Aug. West og Toldassistent Holstebroe. 6) Pris- opgaveudvalget genvalgtes uden Afstemning(Schlick, Lund- beck, Formanden). 7) Det vedtoges enstemmigt at optage Dr. Meinert som Æresmedlem af Foreningen. 8) Derefter fertes der nogen Diskussion om Tidsskriftet. Formanden mindedes Stabssergent V. Köhlert, der 394 havde været Medlem af Foreningen siden 1891. Han var nu død og begravet i Aakirkeby 78/s 1911. Foreningen havde sendt en Palmekrans til hans Baare. Møde 19/4 1911. 13 Medlemmer til Stede. Auktionen over afd. Bache- vold's entom. Efterladenskaber afsluttedes. Møde 5/ıo 1911. 15 Medlemmer var mødt. Ekspeditionssekreter Aug. West, Bogtrykker E. Rosenberg, Formanden og stud. jur. Victor Hansen samt Proprietær Weis gav Medde- lelser om Fund af nye eller sjældne Insekter. Det foresloges at optage følgende som nye Medlemmer: Havebrugskandidat Andreas Madsen, Lyngby, Dampmøl- ler Troensegaard, København, Assistent Løhr, Køben- havn, Toldklarerer Hasle, København. Møde 1%/10 1911. 16 Medlemmer mødt. Formanden meddelte, at Gros- serer G. Budde-Lund var død. Han mindede om, at den afdøde var Medstifter af vor Forening, som han vedblev at være Medlem af til sin Død. Budde-Lund har ogsaa redigeret 1 Bind af 2. Række af Ent. Medd. i Forening med C. Engelhart og C. Jørgensen. Formanden mindede endvidere om, at Budde- Lund havde skaffet sig et ogsaa i Udlandet kendt Navn ved sine Undersøgelser over Isopo- derne. Begravelsen var foregaaet i Stilhed og Foreningen var derfor ikke repræsenteret. Formanden gav derpaa Meddelelse om Fund af forskel- lige nye eller sjældne Insekter, som Lærer Jørgensen Strandby Skole, havde gjort. Worm-Hansen gav Med- delelse om Fund af nye og sjældne Sommerfugle. E. Ro- senberg meddelte forskellige Iagttagelser om Larven til Anthonomus ulmi. Hertil gjorde Dr. J. C. Nielsen, An- dreas Madsen og Formanden forskellige Bemærkninger. Møde ”/11 1911. 15 Medlemmer var mødt. J. P. Kryger meddelte 395 forskelligt om sine Iagttagelser over Slægten Oopthora Aur. (Snyltehvepse). Præparater til Belysning af Slægtens biolo- giske Forhold forevistes. Møde 15/11 1911. 11 Medlemmer var mødt. Redaktør A. Kløcker havde lovet at holde Foredrag, men han var desværre syg og kunde derfor ikke møde. Møde 29/11 1911. 12 Medlemmer var mødt. Redaktør Kløcker gav Meddelelse om Fangst af Sommerfugle paa Hammerens Fyr. Kaptejn Wielandt havde sendt ham mange Dyr, bl. hvilke der var Arter, som man ikke skulde have ventet at finde paa Bornholm. Redaktør Kløcker foreviste en Del af de af ham i Sommeren 1911 indsamlede Gravehvepse fra Ti- birke Bakker. Møde !4/12 1911. 13 Medlemmer var mødt. Man samledes som sædvan- ligt ved det sidste Møde før Julen ved et Kaffebord. Møde 14/1 1912. 18 Medlemmer til Stede. Direktør O. Jacobsen gav nogle Oplysninger om Danmarks Tæger. Han omtalte først de gamle Tægefortegnelser og nævnede derpaa 22 nye Arter, som i de senere Aar var kommet til. Disse Arter stam- mede dels fra hans egne og dels fra Lærer C. Larsen's Indsamlinger. De nye Arter blev foreviste. Inspektør W. Lundbeck rettede en Forespørgsel til Taleren. August West og Victor Hansen foreviste derefter Foreningens Samling af Smeldere og Buprester af den danske Fauna. West meddelte, at han og V. H. havde opstillet 60 af vore 75 Arter Smeldere og 12 af vore 19 Arter Buprester. Resten af Arterne havde hverken Musæet eller Samlerne foreløbig kunnet undvære. Foruden de i Fortegnelserne nævnte Arter var der medtaget enkelte andre, som i den senere Tid var fangede af B. G. Rye. Det foresloges at optage Landinspektør K. Sørensen, 396 Hillerød, stud. polyt. A. Meyer, København og stud. polyt. E. Meyer, København, som Medlemmer af Foreningen. Møde 75/1 1912. 12 Medlemmer var til Stede. Sekretæren ledede Mødet. Han mindede kort om, at Foreningens ene Æresmedlem, Dr. phil. Meinert var afgaaet ved Deden. E. Rosenberg gav derpaa en kort Meddelelse om Ela- terider og Throseider. Victor Hansen gjorde hertil en Bemerkning. Møde 8/2 1912. 11 Medlemmer til Stede. Formanden mindedes i en Tale Dr. phil. Meinert, idet han først omtalte Doktorens videnskabelige Arbejder og dernæst i meget varme Ord hans Arbejde som Redaktør af Ent. Medd.'s 1. Række. Han min- dedes ham sluttelig som Menneske, saaledes som han havde kendt ham gennem et Venskab, der havde strakt sig gen- nem mere end 30 Aar. Formanden oplæste endelig nogle Breve som han modtog fra Doktoren, da denne foretog sine Indsamlinger i Venezuela. Ved Dr. Meinert's Begravelse var en Del af For- eningens Medlemmer til Stede. Foreningen havde sendt Krans. Møde 22/2 1912. 13 Medlemmer til Stede. Foreningens Fødselsdag fejre- des ligesom de foregaaende Aar med Fællesspisning. Ved Kaffen talte Formanden for Foreningens Æresmedlem cand. Schlick, Redaktør Kløcker for Formanden og cand. Schlick for Foreningen. Møde ”/3 1912. 16 Medlemmer til Stede. Stud. polyt. Eigin Suen- son gav Meddelelse om en Samlerejse han havde foretaget. til Balkanhalvøen i Foraaret 1912. Han havde besøgt Adels- berggrotten, Fiume og Egnene ved Sortehavet omkring Burgas. Møde ”1/3 1912. 13 Medlemmer til Stede. E. Rosenberg gav først 397 nogle Meddelelser om Quedius ochripennis og Forekomsten af denne Rovbille. Derpaa foreviste Foredragsholderen talrige Preparater af Drilus-Larven, som det nu var lykkedes ham at faa ogsaa næstsidste Stadium af. Han fremviste end- videre en Drilus concolor med 12 Led i Folehornene. West, Victor Hansen m. fl. gjorde Forespergsler til Foredragsholderen i Anledning af de skete Meddelelser. Stud. jur. Victor Hansen afleverede derpaa sammen med Fuldmægtig Aug. West Foreningens Samling af dan- ske Snudebiller og Barkbiller. De havde nu i Fællesskab opstillet disse to Grupper. Af de i vor Fauna repræsen- terede 483 Arter var 411 opstillede i Samlingen. Det foresloges at optage Magister Kaj Henriksen og stud. vetr. Schmit Jensen som Medlemmer af Forenin- gen. 10/4 1912. Generalforsamling. 15 Medlemmer var mødt. Dr. phil. J. C. Nielsen valgtes til Dirigent. 1) Formanden aflagde Beretning. Medlemsantallet var 89. Af Tidsskriftet var udkommet 4 Hæfter. Foreningen havde fra Dampmeller Troensegaard modtaget 200 Kr. til Tidsskriftet. 2) Formanden fremlagde i Kassererens Sygdomsforfald Regnskabet, der balancerede med 1970 Kr. 23 Ore. Der fortes nogen Diskussion om Foreningens Penge- sager mellem West, Formanden, Kløcker og Victor Hansen. Decharge blev givet. 3) Bestyrelsesvale. For- manden var villig til at modtage Genvalg, medens Nestfor- manden, Inspektør Lundbeck ikke ønskede at modtage Genvalg. Til Formand valgtes Ingeniør Chr. Engelhart, til Næstformand Formanden i den kommunale Revision Emil Olsen og til Kasserer Fuldmægtig August West. 4) Direktør O. Jacobsen og Toldassistent O. Holstebroe valgtes til Revisorer. 5) Prisopgaveudvalg. Der fortes forst en Forhandling om Prisopgaverne mellem Inspekter Lund- beck, E. Rosenberg, Formanden samt O. Holstebroe. Rosenberg mente, at man burde stille Opgaver i Syste- matiken, medens Lundbeck fastslog, at Bedommelsen af 25 398 Besvarelsen paa en … systematisk Opgave var overordentlig vanskelig. ‘Til Udvalget valgtes Formanden, Inspektør Lundbeck og cand. Schlick. 6) Exkursioner. Efter nogen Forhandling vedtoges det, at Bestyrelsen i Sommerens Løb skulde ordne een eller flere Exkursioner for Medlem- merne. Man burde da til næste Aar tale nærmere om Sa- gen. Dagsordenen var hermed udtømt. Møde 7/4 1912. 11 Medlemmer var medt. E. Rosenberg gav Med- delelse om Quedierne i Muldvarperederne samt om yderligere Fund af Insekter i Muldvarpereder, Hvepse- og Humlebor samt Fuglereder. Stud. theol. Skat- Hoffmeyer foreviste et Expl. af Larven til Urapteryx sambucaria og Assistent Worm-Hansen foreviste en Kasse Sommerfugle, alle klekkede i Foraaret 1912. Det foresloges at optage Frk. Fanny Nielsen, Horn- bæk, som Medlem af Foreningen. Møde !?/ıo 1912. 19 Medlemmer til Stede Formanden mindedes i varme Ord den afdøde tyske Entomolog Schilsky. Med- delelse om Fund af nye og sjældne Biller blev givet af Formanden, Fuldmægtig West og E. Rosenberg. Cand. Schlick, Dr. J. C. Nielsen, Fuldm. West og stud. jur. Victor Hansen gjorde Bemærkninger til disse Meddelelser. Det foresloges at optage Tandlæge Nordström, Stock- holm, Kaptejn Fogh, Kbhvn., Lærerinde, Frk. Heise, Kbhvn., stud. pharm. Hoffmeyer, Hammel, som Medlemmer af Foreningen. Møde 21/10 1912. 14 Medlemmer til Stede. Revisor Emil Olsen og stud. theol. Skat-Hoffmeyer gav Meddelelser om Fund af nye eller sjældne Sommerfugle. Assistent Worm-Han- sen meddelte om sine Indsamlinger af Sommerfugle i Kon- gelunden samt foreviste talrige Dyr herfra og fra Fortunens Indelukke og Bøllemosen. 399 Møde 14/11 1912. 12 Medlemmer til Stede. Direktør O. Jacobsen med- delte om »En Exkursionsdag ved Silkeborg«. Det foresloges at optage Gartner Nielsen, Charlotten- lund, som Medlem af Foreningen. Møde 78/11 1912. 12 Medlemmer til Stede. Lærer J. P. Kryger gav Meddelelse om nogle nye Billelarver, nemlig Larverne til Calosoma inquisitor, Notoxus, Poophagus, Amara rufocincta og Stenus binotatus. Calosoma-Larven var klækket fra Æg til Imago, medens der af de 4 andre Arter kun var Larver og Pupper samt klækkede Imagines, Præparaterne og Larverne forevistes. Møde !?ız 1912. 13 Medlemmer til Stede. E. Rosenberg gav Med- delelse om 3 Rovbillelarver, som han havde taget i Muld- varpebo. Af Larven til Medon castaneus havde han kun 1 Stk., som ikke blev klekket. Efter Størrelse, Findested o.s.v. kunde der imidlertid ingen Tvivl være om, at det var Larven til Medon castaneus. Af Larverne til Lathrobium brunnipes og Heterothops nigra var der fundet flere Expl. og Arterne var klekkede. Talrige Tegninger og Præparater forevistes. For- skellige stillede Forespergsler til Foredragsholderen. 400 Entomologisk Forenings Regnskab for Aaret 1909. Indtægt. Kassebeholdn. d. /1 1909 2034,50 Bidrag fra det Clas- senske Fideikommis 450,00 Medlemskontingent 409,32 Salg af Tidsskriftet . 279,40 Salg af Bøger ved Auktion 23,75 Renter af Kassebeholdn. 51,25 3248,22 Udgift. Bogtrykkerregning for © Trykning af2 K., III 4. Hefte 318,95 Bogtrykkerregning for Trykning af 2 R., IV 1. Hefte 607,76 Rye’s Billefortegnelse 342,58 Porto og Smaaudgifter . 112,89 Inventar . aa 25,60 Avertissementer 24,76 Indkøb af Bøger . 17,25 Premier for Besvarelse af Opgaver 75,00 Assurance 7,00 Husleje Miya 125,00 Kassebeholdning d. 34/12 1909. et = oe BES 3248,22 Kjøbenhavn den 20. Februar 1910. Chr. Engelhart. Will. Lundbeck. InP. Kry ger: Revideret og befundet rigtigt. Kjøbenhavn den 15. Marts 1910. August West. Emil Olsen. J. O. Holstebroe. A. Klöcker. 401 Entomologisk Forenings Regnskab for Aaret 1910. Indtægt. Udgift. Kassebeholdn. d. Yı 1910 1531,43 Entomologiske Meddelel- Bt Medlemskontingent . . 402,21 ser II] Bind 5. Hefte 255,40 Salg af Tidsskriftet . . 122,50 Entomologiske Meddelel- Salepal Bacer.. <<... 9595 ser Ill Bind 6. Hefte 549,25 Andre Indtægter . . . 30,85 Avertissementer . . -. 13,64 Renter af Kassebeholdn. 49,42 Assurance . . . . . 7,00 Husleje sanne 294500 Porto og Smaaudgifter . 95,75 Indkøb af Bøger . . . 10,22 Kassebeholdning d. 34/12 1910, ey Ga fae 2520 2228,36 2228,36 Kjøbenhavn den 10. Marts 1911. Chr. Engelhart. Will. Lundbeck. A. Klöcker. 1. P. Kryger. Emil Olsen. Revideret og befundet rigtigt. Kassebeholdningen tilstede. Gig uns: August West. J. O. Holstebroe. 402 Entomologisk Forenings Regnskab for Aaret 1911. Indtægt. Udgift. Kassebeholdning fra for- pl Trykningsomkostninger a rigesAlarh 2 pau. |: 1252,10 ved Tidsskriftet. . 737,00 Gave. ERNE 16200100: Porto! Bapır teter Kontingenkyit tba: |!) 7358.78 Husleje..- . .. 2 20 3870,00 Salg af Tidsskriftet . . 85,49 Assurance RE: 7,00 Indtegt ved Auktion . 24,90 Insektnaale, Kontingent Renter. 2. ««. « . M4896 til fremmede For- eninger og Indkeb 12,57 Kassebeholdning d. 3%/12 a. fits ; 1911... «se SOEs 70 1970,23 1970,23 Chr. Engelhart. Will. Lundbeck. A. Klöcker. Bo Kryoer Emil Olsen. Revideret og befundet rigtigt den. 12. Marts 1912. August West. J. O. Holstebroe. 403 Fortegnelse over Foreningens Bibliothek. Alm. Entomologi. Anleitung zum Sammeln, Konservieren und Verpackung von Tieren. Zool. Mus. Berlin. Bergsøe: Insekternes Instinktliv. (Saertryk). — : Skadelige Insekter. (Szrtryk). Borries: Skadelige Insekter i danske Naaleskove. Entomologiske Meddelelser: I. Række, Bind 1—5. 2 Expl. — — : II. Række, Bind 1—4. 2 Expl. Flora og Fauna: 1909—1913. Fritz, N.: Naaletræsinsekter. Kbhvn. 1892. (2 Expl.) Hansen, H. J.: Faunula Insectorum Færøensis. (Sertryk). Maxwell-Lefroy: Indian Insect Life. Calcutta & Simla. 1909. Schiødte: Bidrag til den underjordiske Fauna. Sparre-Schneider: Entomologiske Udflugter i Tromsøs Om- egn. (Særtryk). Biller. Calwer: Kåferbuch. 2. Aufi. 1869. 2 Expl. Engelhart, Chr.: Tillæg til Fortegnelsen over de i Danmark levende Coleoptera. (Særtryk). Gangelbauer: Die Kåfer v. Mittel-Europa. Bd. I. Caraboidea. Bd. II. Staphylinidae Pselaphidae. Bd. III. Scydm. Silph. Trichopt. Histerid. Clavicornia. Grill, Claes: Catalogus Coleopterorum. Stockholm 1896. Hårup: Danmarks Lebebiller. (2 Expl.) Johansen, Joh. P.: Fortegnelse over de danske Aleochariner og Tachyporiner. (Sertryk). 2 Expl. Kuhnt: Illustrierte Bestimmungstabellen der Kafer Deutsch- lands. 1912. Levendahl: Fortegnelse over de i Danmark levende Crypto- phagidae og Lathridiidae. (Sertryk). 404 Naturgesch. d. Insekten (Coleopt.) Deutschlands. Bd. I., Hälfte 1: Schaum: Cicindelinen u. Carabicinen. Bd. I., Hålfte 2: Schaum u. Kiesenwetter: Dytiscidae. Bd. II. Kraatz: Staphylinen. Bd. III. Hälfte I. Erichson: Schapid., Trichopteryg., Cryp- tophag., Parnidae, Scarab. etc. Bd. III. Hälfte II. Liefg. 1 u. 2, Reitter: Pselaph., Scyd- maen., Silphid., Anisotom. etc. Bd. IV. Kiesenwetter: Buprest., Elater., Malacoderm., Cleri- dae etc. Bd. V. Hälfte I. Kiesenwetter u. Seidlitz: Anobiad., Cioi- dae, Tenebrion. Bd. V. Hälfte 2. Liefg. 1—3. Seidlitz: Allecul., Lagriid., Melandryid., Oedemer. Bd. VI. Weise: Chrysomelidae. Reitter: Fauna Germanica. Käfer. I B. Carab. 1908. II B. Staphylin. Scydm. Silph. Lamell. Hydrophil. 1909. HI B. Crypt. Lathrid. Coccinel. etc. 1911. Rye: Fortegnelse over Danmarks Biller. Seidlitz: Fauna Baltica (Die Käfer). Schiedte: Danmarks Eleutherata. — : Buprestes og Elateres. — : Malacodermi, Cleri, Ptini, Anob., Heteromera, Cur- cul., Chrysom., Erotyli, Endom., Coccinel. — : Cerambyces. — : Hydrophili og Histri. — : Tillæg til Karaber og Dytiscer, Sarabeer, Teger. — : Tilleg til Fort. over de i Danmark levende Rhynchota og Eleutherata. Schlick: Biologiske Bidrag I. (Sertryk). Thomson: Skandinaviens Coleoptera, Bd. 1—10. — : Skandinaviens Insekter. I. Hæfte: Coleoptera. Desuden indbundne i 1 Bind følgende Hæfter af Be- stimmungstab. der europ. Coleopt.: Weise: Coccinel. 405 Reitter: Scaphid. Lathrid. Dermest. Stierlein: Otiorynchidae. — : Brachyderidae. Schmidt: Histeridae. Reitter: Erotyl. Cryptophag. Aarevingede. Dahlbom: Skandinaviska Gull- och Silfver-Munsteklar. 1 Afd. Lund 1839—40. Gravenhorst: Ichneumologia Europaea I—III. 1829. Frey-Gessner: Apidae. Vol. 1. Gesell. leb. Bienen, Urbienen und Schenkelsamler (Fauna insect. helvetiae) Schaffhausen 1899 — 1907. Friese: Die Bienen Europas I. Schmarotzerbienen. Lumholdt: Biernes Forplantning. (Særtryk). Meinert: Danske Myrer. — : Træk af Myrernes Liv m. m. (Sartryk). Nielsen, J. C.: Perisemus fulvicornis. (Sertryk). — — : Gravehvepse og Gedehamse. (Danmarks Fauna). 2 Expl. Peckham, G. & E.: Solitary Wasps. 1891. Schenck: Grabwespen und Wespen von Nassau. Wiesbaden 1861. Schmiedcknecht: Die Hymenopteren Mitteleuropas. 1907. Taschenberg: Hymenopteren Deutschlands. 1866. Sommerfugle. Bang-Haas: Danmarks Lepidoptera. 1875. 2 Expl. Borge: Sr oe 2 Aut 1910. — , ældre Udgave. man: Bidrag til Fort. over de i Danmark levende Le- pidoptera. (Sertryk). Heinemann: Schmetterlinge Deutschlands. Heft 1 u. 2. Tabellen. Klecker: Sommerfugle I. Dagsommerfugle. (2 Expl.) — : Sommerfugle 2. (Natsommerfugle I). (2 Expl.) Strøm: Danmarks større Sommerfugle. 406 Fluer. Lundbeck, W.: Diptera Danica. I—IV. (Det udkomne). Schiner: Fauna Austriaca. Die Fliegen I—II. 1862—64. Teger — Cikader. (Hemiptera — Homoptera.) Amyot & Serville: Hemiptera. 1843. Fieber: Hemiptera. Girard: Druerodlusen. (Sertryk). Jensen-Harup: Danmarks Teger. (2 Expl.) Oshanin, B.: Verzeichnis der Palaearcktischen Hemipteren. I. Band: Heteroptera. II. — : Homoptera. III. — : Nachtrage. St. Petersborg 1906—1910. Schiedte: Danmarks Teger. — : Tillæg til Teger m. m. — : Tillæg til Fort. over de i Danmark levende Khyn- chota og Eleutherata. Neuroptera & Trichoptera. Wallengren: Skandinaviens Neuropt. II. Trichoptera. Pseudo-Neuroptera. Petersen, Esben: Guldsmede, Dognfluer, Slervinger. (2 Expl.) Tümpel: Die Geradflügler. Orthoptera. Meinert: Anatomia Forficularum I. (Sertryk). Petersen, Esben: Orentviste, Kakkerlaker, Grashopper. 2 Expl. Tümpel: Die Geradflügler. Springhaler — Tusindben m. m. Meinert: Campodea. (Sertryk). Meinert og Bergsøe: Danmarks Geophiler. (Særtryk). Til Medlemmerne. Af Foreningens Samling af danske Insekter er nu op- stillet og bestemt en Del Biller og Sommerfugle. Af Biller: Lobebiller. Smeldere. Trebukke. Pragtbiller. Snudebiller. Barkbiller. I Beretningen om Foreningens Medlemsmoder vil det ses i hvor stor Udstrækning, det er lykkedes at faa alt med. Af Sommerfugle er opstillet Dagsommerfugle, Sphingi- dae og en Del Sesia, Zygaena og Ugler. Kasserne med de opstillede Dyr vil kunne faas til Laans ved Henvendelse til Sekretæren. Foreningens Bøger udlaanes ligeledes ved Henvendelse til Sekretæren. 408 Fortegnelse over Entomologisk Forenings Medlemmer 1913. Æresmedlem: Schlick, R. W. T., Exam. polyt., Konservator. Oster Fari- No 12. . Forbes, A., Direkter. Illinois State Laboratory of 16. bree magsgade 11. København. 1868. I. og Ar. Biologi. Alm. Medlemmer: . Ammitsboll, J, Regimentslege. Ystad. 1907. I. Andersen, L., Lærer. Haderslev, 559 Weststr. 1887. Col. Bengtsson, Simon, Dr. phil. Lund 1904. 1. Busck, Aug., Assistent. Dep. of Agriculture. Wa- shington 1D: C.; U.S. A. 71905. Mi.-L. Beving, A., Dr. phil. Zool. Mus., Kebenhavn. 1887. Col. Biologi. Cartens, M., Trafikassistent. Hadsten. 1910. Ma.-L. Christensen, I P., Fuldmægtig. Ribegade 20", Ke- benhavn. 1910. I. le Dous, Carl, Laboratorieforstander. Bansastr. 20. Neu Isenburg b. Frankfurt a/M. 1888. I. Drewsen, C. C., Fabrikant. Østergade 1, København R218957 77: Duurloo, H. P., Entomolog. Valby. 1883. I. Engelhart, Chr., Civilingenier. Villa »Cis«, Callisens- vej, Hellerup. 1885. Col. L. Fogh, G., Kaptejn. Johnstrups Alle 4!, København. Col. Natural History. Urbana. Ill. U. S. A. 1911. . Findal, J. K., Lærer. Ingerslevs Boulevard 2, Aarhus. 1909. Col. L. . Gudmann, Fır., Overretssagfører. Gl. Kongevej 152 B, København V. 1887. Ma.-L. Mi.-L. Hansen, Victor, stud. jur. Kirsteinsgade 3°, Koben- havn 8. 1905 Col. Haugsted, Pastor. Mygind, Randers. 1907. Col., exotiske, særlig: Lucanider, Dynastider, Cetonider, Cerambycider. | | | | | | 32. 409 Hauschild, L., Rentier. Gentofte. 1870. Col. L. fra hele Jorden. Hempel, P., Assessor pharm. Nørre Farimagsgade 63, Kebenhavn K. 1889. Col. Hempel-Jergensen, E., stud. med. Regensen 2. Gang 2. Kobenhavn. 1908. Col. Henriksen, Kaj, Magister. Zool. Mus. København. Hym. Biologi. 1912. Hoffmeyer, Skat, stud. theol. Pilealle 1, København. 1909. Ma.-L. Hoffmeyer, stud. pharm. Frijsenborg Apothek. Ham- mel. 1912. Ephem. Plecopt. Planip. og deres Biologi. Holstebroe. O., Toldassistent. Taffelbays Alle 5, Hellerup. 1886. Col. Hornung, Fabrikant. Skindergade 41, København K. 1908; 4h Herring, O., Lege. Gl. Kongevej 105. København V. 1886. Col. Iversen, Skovrider. Bremersvold pr. Holeby. 1908. Ma.-L. Jacobsen, G., Tandlege. Aalborg. 1902. Col. Jacobsen, O., Rentier. Carit Etlars Vej 6. København. 1879. Col. Hem. Jensen, C., Apotheker. Hvalsø. 1897. Col. . Jensen, J. P. C., Lærer. Villa »Jelma«, Kallundborg. 1909. Ma.-L. Jensen, L. P., Lærer. Højelse, Lille Skensved. 1909. Ma.-L. Jensen-Haarup, A. C., Redaktør. Silkeborg. 1908. Col. Hym. Hem. Johansen, J. P., Rentier. Villa »Sofiero«, Hillered. 1913. Col., spec. Staphyliner. Jungersen, Hector, Prof., Dr. phil. Zool. Mus. Kebenhavn K. 1908. . Jürgensen, Emil, Bogbinder. Kolding 1889. Col. 31: Jørgensen, C., Dr. phil. Tranegaardsvej 50, Hellerup. 1887. Col. 410 . Jørgensen, L., Lærer. Strandby Skole, Nysted. 19082 ZB: . Klöcker, A., Laboratorieforstander. Frederiksberg Alle 55, Kobenhavn, 1889. Ma.-L. . Koefoed, Edv., Trafikassistent. Gentofte. 1891. Col. . Kryger, J. P., Lærer. Rosenvej 14, Gentofte. 1901. Chaleid. Proct. Mymar. Biologi. Larsen, C. S., Grosserer. Faaborg. 1892. Ma.-L. Mi.-L. . Lind, J., Redaktør. Lyngby. 1908. Gartneriets og Landbrugets Skadedyr. Lind, N. P. Th., Apotheker. Ribe. 1904. 1. . Lundbeck, W., Inspektor, Zool. Mus., København K. 1889. Dipt. Biologi. . Madsen, C., Læge. Ruds Vedby. 1907. L. Biologi. . Magius, W., Skovrider. Knuthenborg, Maribo. 1897. L. . Marcussen, A. J., Kommunelærer. Herning. 1909. Col. L., ogsaa exotiske. . Meyer, Axel, stud. polyt. Kompagnistræde 21, Ke- benhavn. 1912. Col. Meyer, Erik, stud. polyt. Kompagnistræde 21, Kø- benhavn. 1912. Col. Mikkelsen, Knud, (Firma P. Brock & Co.). Frede- riksberggade, København. 1910. Mjöberg, Eric, Lic. phil. Stockholms Højskole, Stockholm. 1907. I. . Moltke, William, OÖ. Greve. Niels Juelsgade 4°, Kebenhavn. 1910. Col. Mortensen, Dr. phil. Zool. Mus., København K. 1908. Muchardt, B. M. H., Konservator. Fogelsängsgatan 6, Helsingborg. 1903. Arthrop. Meller, J., Sognepræst. V. Ulslev, Nysted. 1894. Col. . Nielsen, C. L. Gartner. Annasvej 4, Charlottenlund. 1913, Col. . Nielsen, Fanny, Frøken. Pension Friis. Hornbæk. 1912. Nielsen, J. C., Dr. phil. Nørrebrogade 8, Koben- havn N. 1913. Dipt. Hym. Biologi. 411 . Nissen, H. C., Læge, kgl. dansk Konsul. Mustapha supérieur, Algerie. 1909. Ma.-L. . Nordstrem,Frithiof., Tandlege. Kungsholmsgatan 17”, Stockholm. 1912. . Norgaard, A., Lege. Kochsvej 3", København V. 1903. Col. . Nyborg-Lassen, Chr., Papirhandler. Gothersgade 5, København K. 1904. Col. Nystrom, Harald, Grosserer. Tordenskjoldsgade 23, København K. 1891 Col. Olsen, Emil, Formand i den komm. Revision. Nerrese- gade 234, København K. 1900. Ma.-L. Mi.-L. Palitzsch, Sven, cand. polyt. Carlsberglaboratoriet, Valby. 2901. IE Petersen, Axel, Dyrlæge. - Ringsted. 1909. Dipt. . Petersen, Esben, Lærer. Silkeborg. 1908. Danske Orthop. og Copeognather., Neurop., Odonat., Trichop., Plecop., Ephemerider fra hele Verden. . Poulsen, I. C., pens. Lærer. Odense, Odense Tvær- vade 25, 1913. Col. Rasch, A., Lege. S. Omme. 1897. Col. Rasmussen, Joh., Fuldmegtig, cand. phil. Christians- lund, Dronninggaards Alle, Holte. 1897. L. Reck, P. A. B., Forstkandidat. Christiansvej, Hellerup. 1901. Col. . Rosenberg, E., Bogtrykker. Herluf Trollesgade 6°, København K, 1893. Col. Biologi. Rostrup, Sofie, Frue, Mag. scient. Paludan- Møllers Vej, København, V. 1906. I. Landbrugets Skadedyr. Rye. B. G., Maskintegner. Ryesgade 87, København N. 1902. Col. Sehaltz, Olaf, Toldassistent. Toldbodvej 18%, Koben- havn K. 1905. Col. . Schmit-Jensen, stud. vetr. Bülowsvej 271, Køben- havn. 1912. . Schou, G., Bog- og Papirhandler. L. Torvegade 9, Kebenhavn C. 1903. Col. 09. 30. 81. 82. 33. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. 412 Stamm, R. H., Docent, Mag. scient. Larslejstrede 93, København K. 1897. I. Stenstrup, Dr. phil. Forchhammersvej 151, Keben- havn VV: "1909: Suenson, Eigin, stud. polyt. Sølvgade 34, København. 1906. Col. É Sørensen, K., Landinspektør. Hillerød. 1912. Col. Trågårdh, Ivar, Dr, phil. Stockholm. 1909. Ent. Afdeling Experimentalfaltet. Troensegaard, Dampmoller. Ny Toldbodgade 25, København. 1912. Hym. Wedell-Wedellsborg, A. F., Baron, Oberst. Chris- tiansvej, Hellerup. 1889. L. Wesenberg-Lund, Dr. phil. Hillerød. 1908. West, Aug., Expeditionsskreter, Translater. Gelsvej, Holte. 1894. Col. L. Wielandt, G. H. E., Kaptajn, Fyrmester. Skagen. 1889. Col. Worm-Hansen, G., Assistent. Blekingsgade 4%, København S. 1910. Ma.-L. Biologi. Faber, Otto, Dosseringen 8, Kobenhavn, N. 1913. Col. Bestyrelsen for Entomologisk Forening bestaar for Tiden af: É Syg Ingeniør Chr. Engelhart, Callisensvej, Hellerup — Formand. Revisor E. Olsen, Nørre Søgade 23, K. — Næstformand. Expe- ditionssekretær Aug. West, Holte — Kasserer, - Kommunelerer J. P. Kryger, Rosenvej 14, Gentofte — Sekretær og Bibliotekar. Indmeldelser i Foreningen modtages af de ovennævnte Be- styrelsesmedlemmer. Kontingentet er 4 Kr. aarlig, i Indskud — betales 1 Kr. Foreningens Medlemmer erholder »Entomologiske Meddelelser « gratis. For Originalafhandlingernes Indholå er vedkommende Herrer Forfattere ene ansvarlige. Annoncer. (For saa vidt som der er Plads paa Tidsskriftets Omslag optages gratis Annoncer fra Foreningens Medlemmer angaaende Bytning eller Køb og Salg af Insekter, entomologiske Bøger og Redskah*:. A-:noncerne optages i den Orden, hvori de indsendes til Redaktøren. A ar re Annoncer koster 12 Kr. pr. Side eller 25 Øre pr. Linie.) = ee Alle entomologiske ~ * menter og Apparater. Reparationsverksted. ?. Brock & Co. Frederiksberggade 38. Telf. 5631. København. Sjældnere danske Lepidoptera købes eller byttes. A. Klöcker, Frederiksberg Allé 55. Kbhvn. V. Trichopterer, Neuropterer, Odonater, Plecopterer, Ephemerider og Copeognather bestemmes. Bytning ønskes. Esben Petersen, Silkeborg. Levende Exemplarer af Carabus glabratus ønskes til Laans i det kommende Foraar. Bare en eneste Han vil være velkommen. Dyrene, der kan sendes i en lille Æske sammen med lidt fugtigt Mos, vil blive sendt tilbage til Ejerne. Porto godtgøres. Kryger, Rosenvej 14. Gentofte. Et ganske nyt, uopskaaret Exemplar af Spulers Schmetterlinge Europas uden Larverne sælges for 27 Kr. af E. Suenson, Sølv- gade 34. Pris: Kr. 1,65 A. Kosenbergs Bogtrykkeri- City -Passagen. ' Byes Z rs Se ES Er ET, aig 118 TUT